Skip to main content

Full text of "Oversigt over det Kongelige Danske videnskabernes selskabs forhandlinger = Bulletin de l'Académie royale des sciences et des lettres de Danemark"

See other formats 


nn 
SV HOYNE 
BAA. 

N 


AAN 


NYSEY TV id 
EPE ANG RAR 


(RSD 


SER 


ONES 


så AS 
i ON 
NNE VA ol iX 


SK 
UNE 


LON 


Finse 
Feed ADEL 


Ci 
Cir 


LIRBARY CAN 
THE NEW YOR: 2.07 ANICAL GARBEN 
BRONX, NEW YORK 10458 


AKS F in 
53 5, 


runde 


Ls 5 
3 
Px 


VIN; 
138 


Ava | LES AU 
ERAT ØR SN "AVE: 
47 ALLEV KG STEN 
h id 
VANG - 
i [ 
NM nm N 
bs U 
' 
BRS Q ( 
7 ERR, 
Å i ' 
[: 
« 
AN ! 
" 
FS 
< 
n i 
| 
” 
Å 
[" 
" 
3 ” 
i 
[| 
[ 
ii 
y i 
i , 
” HA så 
y ( 
yes | 
u '" 
i 
va ' 
i | 
"i ø! ( 
ra Så É 
væNs 'g 
HNl i 
Uj t É 
[ É f || 
j ( i 
k i 
N h4 i 
"AG Eg SØ i 
i Lp N 
|: ø in ; 
y 
N SAR y i) OT, AR i 
” 
| 


Oversigt 


over det 


Kongelige. Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1869, 


Af 


Selskabets Sekretær 
" J. Japetus Sm. Steenstrup, 


Professor ord. ved Kjøbenhavns Universitet: 


Med Træsnit, Kobbertavler og Bilag af Veirtavler og Bogliste 
samt med en 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danocise des Sciences 
pour l'année 1869. 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. 


1869-70. 


Aargangens enkelte Numere udkom: 


Nr. 1,8. 1—48, d. 7. April 1869. 
Søg Nr. 2, S. 49—97, d. 21. September 1869. 
«CNT. 3, S. 97—215, d. 30. December 1869. 
& NE S8215—955 16: Mai 1870. 


LIBRARY 
NEW YORK 
BOTANICAL 

GARDEN 


Indholdsfortegnelse 


Al til Aargangen 1869. 


Side 
Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Komiteer 

ENEEK OD IS SØENS ve 5 se Mes mr Ea ER Fe ANSÅ NR Te eee Re VI-XII. 

Mødet”d. 8. Januar. " ”Oversigl. …. 00 ze se e mee + RER KER: 1-5. 

— d. 22. Januar. OVER SIS (eh reNeEe RENEE NEDE aNlelle PA Ne ere 6-10. 

57 FEDT HAr OVERSET Te lle aelset is age SUR ER me JENS, js 11-14. 

=d 19. Februar: "Oversigt Ao mened es gerne er ken ekle ene] sne 14-20. 

— — Prisopganerstor 1809 Te ts Gale e ae Ed jorde 15-19. 

— d. 5. Marts. UVErSISE 5 orkan medar ls AE De 49-52. 

— d. 19. Marts. Overses aske beset TE SEG NE LELØ "B 52-54. 

— d. 2. April. Overs SEE aA SENE TE RA SER TE No ES 54-55 

— d. 16, "April. OVS ER RES RESE DE 3555-00. 

— d. 30. April. Oversigt. ....….… SEE BORER SØ 60-61. 

— d. 21. Mai. (OSTE) I SEERE ET SEERE ERE ……… 997-100: 

— — Regnskabsoversigt for 1868.........- 98-99. 

— d. 4. Juni. Oversigt sidetal "sier oner ledel sanse 101-105. 

—. d. 18. Juni. Overseas tele he LENE E DE SKETE ae 105-106. 

— d. 25. Juni. ORESTES SE mee eee N GYS OM ENEE 106-107. 

Ed SND VER Der ØVET SIEt » KR re anje er EN rn Els 7 era 0-2 19, 

cs ds 19; November Oyersigt lii Sad ere ere ave se ele »/farte 219-221. 

Rd" December Oversigt se ode msn ae he bh Ren ley sj eee ae slg 221-227 

FRE NE December Overskrides ef esse 227-232 

— Budget TOT-TSTOTL Sa "nae fg ned udenlands 7. e 228-230. 

SLrniagebuik ; På Aarets De SE S/E SS SED ERE et eee RENT Sel Te 256-257. 

S BESES ORNE FOF LESTER SS ere see RA: Re TELE TE, Be RES SLA 253-267. 

RR EULER EET reader eter 7 bre ser TES, PØRERSRESRESEDE 268. 

k933 
KR Betænkninger afgivne til Selskabet: 

H3S Betænkning (Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse) over Cand. mag. 
N Christiansens og Cand. mag. H. Topsøes Andragende om Un- 

( å derstøttelse til Anskaffelse af et Polarisations-Mikroskop . ... Å. 
NR Betænkning (Hoffmann, Holten, Colding) over Tekniker Køhls Teg- 

i ninger af en Torpedo og et Observationsspeill ...-...:+… Å. 
- Betænkning (Holten, Steen, Lorenz) over Besvarelsen af den mathe- 

3 matiske: Prisopgave for slSa Tet ie nale eN Aden i] Ord sd odf dEÅ 4å 6-7. 
»m Betænkning (Colding, Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Besvarelsen 

SX; af det Thottske Legats Prisopgave for 1367 ...22122++2x 8-9, 


SEP 


Betænkning (Andræ, D' Arrest, Mehren) over Prof. Schjellerups Over- 
sættelse af Abd-er-Rahman es Sufi's «Fixstjernernes Beskrivelse» 
Betænkning (Hannover, Bendz) over Dr. med. Krabbes Afhandling 
om FuglenesyBændelorme SEERE SR ae ARR 
Betænkning (Historisk - filosofisk Klasse) over "ét-Andragende om at 
vælge tre Mænd til Deltagelse i et nordisk Retskrivnings-Møde 
Betænkning (Schiern, Holm, Lyngby) over Prof. Dr. 0. W. Smiths 
Oversættelse traf iNestors Krønike EEN SE REESE 
Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Cand. mag. H. 
Topsøes «Platinjodidet og dets Dobbeltsalte, .........…… 
Betænkning (Thorsen, Holm) over Justitsraad, Bibliothekar C. Bruuns 
paatænkte Udgave af Fr. Rostgaards Brevvexling ....... 
[Betænkning (Eschricht, Bendz, Krøyer, Steenstrup) over afdøde Prof. 
I. Ibsens «Anatomisk Undersøgelse over Ørets Labyrinth». . . 
Betænkning (Madvig, Steenstrup, Westergaard, Ussing, Steen) over 
Fordelingen af Forretningerne mellem Sekretæren og Arkivaren 
Betænkning (Ussing, Schiern, Thorsen, D'Arrest) over Exam. polyt. 
R. Friis's paatænkte Udgave af Tyge Brahes Brevvexling.. . - 
Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Cand. mag. H. 
Topsøes «Pallad-Chlorid-Dobbeltsalte» ..... TEE sf Toke KAMEN 


Meddelelser : 


A. S. Ørsted. Et Bidrag til Tydningen af den i Oldtiden under 
Navn af Silfion meget anvendte og høit skattede, men senere 
forsvundne Kryderplante ...... SR GER AENSEE AE snilde RK 

J. L. Ussing. Om Arkesilas-Vasen. Tillæg til den foregaaende Af- 
ber ERE ES SEERNE ER SEEST ED ESTER ENE NE EL er 

J. L. Ussing. De nyeste Bidrag til Bedømmelsen og Forstaaelsen 
al den vatikanske AP OOS ES ES Eee ESRRSAN. AS ak oe Syg 

H. Topsøe.  Krystallografisk - kemiske Undersøgelser over Platinets 
Dobbelthaloidsalte. 3: Platinjodidet og dets Dobbeltsalte 

Joh. Lange. Om de vigtigste af de i det 47de Hæfte af Flora 
Danzcasoptagke kanter NERE RES RES Kande e, orne 

C. T. Barfoed. Om Myresyrens Blyilte-Salte..........….… 

Th. Hiortdahl. Om Krystalformen af nogle Alkaloiders Trijodider 

A. Colding. Oversigt over Indholdet af en Afhandling om Strøm- 
ningsforholdene i almindelige Ledninger og i Havet ...... 

J. Reinhardt. Mælketandsættet og Tandskiftningen hos Centetes 
ecaudatts-(SChrs) JUEUUMNDGRER REN Te re et) Na ERNE 

IJ. Steenstrup. Om Lesteira, Silenium og Pegesimallus, tre af Prof. 
H. Krøyer opstillede Slægter af Snyltekrebs.........…- 

Sekretærens Meddelelse til Selskabet angaaende Komiteebetænkningen 
over den af afdøde Prof. I. Ibsen i Juni 1846 indleverede Af- 


Side 
ege: 
12-13. 

20. 
49-51. 
58-59. 

102-104. 
209-211.] 
222-225. 
227. 


232. 


21-45. 
45-48. 
62-73. 
74-97. 
108-121. 
122-136. 
137-141. 
142-170. 


171-178. 


179-202. 


handling om det indre Øres Anatomi, og Overlæge Dr. RB. 
Berghs Beskyldninger imod Selskabet i denne Anledning ... 


JDB Ussing. Omsden. romerske”Digter. NÆvius 2270000 . 
H. Topsøe. Krystallografisk-kemiske Undersøgelser over Dobbelthaloid- 
saltene. 4: Nøgle Pallad-Chlorid-Dobbeltsalte.......-.… 
FR JE Winstrup. Beskrivelse af et særegent Luftsyn observeret 
ved Kjøbenhavn den, 30 Juli 1851 ....- is IV FRE BE PRSER 
Bilag: 


Tavle I til 4. S. Ørsteds Afhandling om Silfion. 
— Il til J. Steenstrups Afhandling om Lesteira, Silenium og 
Pegesimallus. 
— III til P. J. Winstrups Beskrivelse af et Luftsyn. 


Veirtavler for Januar— December 1869. 


Liste over de 1869 indkomne Skrifter samt over de Selskaber og 
Private, fra ,hvilkerdesere modtagne; FX Leer er BRS 
Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences .. 


Side 


203-215. 
233-245. 


246-249. 


250-255. 


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer 
ved Begyndelsen af 1870. 


Præsident: J. N. Madvig. 
Sekretær: J. J. Sm. Steenstrup. 
Kasserer: J. Th. Reinhardt. 
Redaktør: L. Ussing. 


A. Indenlandske Medlemmer. 


Den historisk-filosofiske Klasse: 


Sibbern, F. C., Dr. phil.  Konferentsraad, Professor i Filo- 
sofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd, af Dbg.”, Dbmd. 
(€%416.) 

Werlauff, E. C., Dr. phil, Konferentsraad, fh. Professor i Hi- 
storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(154220.) 

Clausen, H. N., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.! (?"/1233.) 


David, C. G. N., Dr. phil. Konferentsraad, Chef for Statistisk Bu- 
reau, Direktør for Nationalbanken i Kjøbenhavn; Stk. af 
Dbg., Dbmd. (71233.) 

Madvig, J. N., Dr. phil. Konferentsraad, Professor i klassisk 
Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg. — 
Selskabets Præsident. (?7233.) 

Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- 
biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(3/1244.) 

Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Etatsraad, Rektor ved Kathedral- 
skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd.  (%1142.) 

Wegener, C. F., Dr. phil. Konferentsraad, Geheimearkivar, Kgl. 


Historiograf og Ordenshistoriograf; Stik. af Dbg., Dbmd. 
(7/1243.) 


EL 1869. 


Mødet den 8”? Januar. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Hoffmann, Scharling, Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, d'Arrest, 
Holten, Lorenz, Mehren, Holm, Grundtvig, Lyngby, Secretæren.) 


Pis Professor.Dr. G. Paludan-Mullers Vegne fremlagde og 
meddelte Etatsraad Worsaae: 

Studier til Danmarks Historie i trettende Aar- 
hundrede, første Stykke. 

Da Afhandlingen bestemtes til Optagelse i Skrifterne, med- 
deles her kun følgende korte af Forfatteren givne Uddrag: 


«Kong Valdemar den Andens og hans Søns Bortførelse ved 
Grev Henrik af Schwerin er ikke alene den sælsomste, men 
indtil vore Dage den følgerigste Begivenhed i Danmarks og 
Nordtydsklands Historie. Man skulde have ventet, at Danmark 
havde reist sig med samlet Kraft for at udfrie sin Konge af en 
i sig selv saa ubetydelig Fjendes Haand; men dette skete ikke, 
da det tydske Rige indblandede sig i Sagen. Baade Keiser Fre- , 
derik den Anden, der personlig opholdt sig i Syditalien, og Erke- 
biskop Engelbert af Kåln, hvem han havde overdraget Værge- 
maalet for sin unge Søn, den romerske Konge Henrik, og Ledelsen 
af det tydske Riges Regjering, vilde benytte Leiligheden til at 
gjenvinde de nordalbingiske og slaviske Lande, som Keiseren 
ved Overeenskomsten i Metz 1214 afstod til Danmark. Men 
hver vilde naae Maalet paa sin Vis: Keiseren ved at faae de 
fangne danske Konger i sin egen Haand, Engelbert, opfordret af 
Pave Honorius den Tredie, ved at udvirke deres Løsladelse paa 
Betingelser, der tilfredsstillede Tydskland og dog nogenlunde 
lode sig forsvare for Paven. Keiserens Ønske opfyldtes tilsyne- 

1 


2 


ladende ved en Overeenskomst i Nordhausen, i September 1223, 
hvor Grev Henrik rigtignok samtykte i at udlevere Fangerne til 
Riget, men paa saadanne Betingelser, at Keiseren ikke ratifi- 
cerede Overeenskomsten. Derimod sendte han den tydske Ordens 
Høimester Herman af Salza for i Forbindelse med Rigsfyrsterne 
at finde en anden Løsning af Knuden. Høimesteren fik tilveie- 
bragt et Fælledsmøde af Grev Albert af Orlamiinde samt danske 
og tydske Sendebud med den fangne Konge og Grev Henrik i 
Juli 1224, hvor man enedes om et Forslag til Forlig imellem det 
danske og tydske Rige, hvis forpligtende Kraft imidlertid gjordes 
afhængig af Rigsfyrsternes — ikke Keiserens — Ratification. Dette 
Forlig kom dog ikke til Udførelse. Danske og tydske Historier 
have hidtil været enige om, at Kongen eller Grev Albert og de 
danske Sendebud i det sidste Øieblik traadte tilbage og brøde 
deres Løfter; men sandsynligere er det, at Rigsfyrsterne have 
gjort Ratificationen afhængig af nye Betingelser, som de Danske 
hverken vare villige eller forpligtede til at vedtage. Det kom 
da til Krig — ikke som man skulde have ventet, mellem Tydsk- 
land og Danmark, men imellem Valdemars nordalbingiske Lens- 
mand Grev Albert af Orlamunde og Grev Henrik af Schwerin, 
hvori denne var heldig nok til at overvinde og fange sin Mod- 
stander. Derefter kunde nye Underhandlinger, der fra dansk 
Side søgtes knyttede ved Kong Valdemars Søstersøn Otto af 
Luneburg, kun have ringe Udsigt til Fremgang, da Erkebiskop 
Engelberts Død i November 1225 pludselig forandrede Grev Hen- 
riks hele Stilling, idet han mistede Haabet om det tydske Riges 
virksomme Bistand og stilledes blot for Pavens Bandstraale, som 
uden Tvivl Engelbert havde afvendt. Det kom da til et Forlig 
imellem Kong Valdemar og Grev Henrik sidst i 1225, hvorved 
Valdemar selv fik sin Frihed, og som han holdt indtil. Paasken 
1226, da ogsaa Sønnen var udløst af det schwerinske Fængsel, 
men såa brød for at begynde den Hevnkrig, der førte til Neder- 
laget ved Bornhøvede. Derefter søgte Valdemar Forsoning med 
sine nordtydske Fjender, og efterat have vundet de fleste af 


ædem endte han efter. Grev Henriks Død Striden med hans Søn 
ved Slesvigertraktaten af 1230, Med Keiser og Rige blev ingen 
Overeenskomst om de nordalbingiske Lande sluttet. 
»… Aktstykkerne til disse Underhandlinger have været alminde- 
lig bekjendte, med Undtagelse af Overeenskomsten i Nordhausen, 
men kun af Copier. Det er først i Mecklenburgisches Urkunden- 
buch, hvis Iste Bind udkom 1863, at de ere trykte efter Origi- 
nalerne i det schwerinske Archiv med fuldstændig Beskrivelse 
af alle diplomatariske Mærker, hvorved en Dom over deres Værd 
og Betydning alene bliver mulig. Hertil kommer, at dette 
Stykke af dansk-tydsk Historie er i de senere Aar fremstillet fra 
forskjellige Synspunkter af tydske Historikere, medens de danske 
i alt Væsentligt endnu ståae paa Suhms Standpunkt. Der har 
altsaa været Opfordring for dansk Historieforskning til at fore- 
tage en ny kritisk Prøvelse af de hidhørende Aktstykker. 
Kong Valdemars Ulykke har ikke alene været bestemmende 
for Danmarks og Nordtydsklands Forhold, men ogsaa for 
| Danmarks indre Historie i det 13de og l4de Aarhundrede. Fra 
den Tid blev det ikke længer muligt at sammenholde den Masse 
af Jordgods, hvis Forening i Valdemar den Førstes og hans to 
Sønners Hænder var Grundlaget for disse Kongers Magtstilling. 
Nærmest fremgik Oprettelsen af .Grevskabet Nørrehalland for 
Efterkommerne af Kongens Slegfredsøn Nicolaus som Erstatning 
for Tabet af deres schwerinske Godser. Men det søges viist i 
nærværende Afhandling, at den sædvanlige Fremstilling, ifølge 
hvilken Kong Valdemar selv gav Nørrehalland. som en uafhængig 
og arvelig Besiddelse til sin Sønnesøn, den unge Nicolaus, ikke 
hviler påa nogen sikker Grund, idet Gavebrevet af 1241 byder 
Kritiken meget svage Sider, og det schwerinske Vidnesbyrd af 
1283, der bevægede Kong Erik Christoffersen til at sætte denne 
Nicolaus's Søn Jacob i virkelig Besiddelse af Nørrehalland, har 
saadanne Feil i Fremstillingen af Begivenhederne, at dets Beviis- 
kraft væsentlig svækkes.» 


1x 


Den Komitee, som den mathematisk-naturvidenskabe- 
lige Klasse havde valgt til at afgive Betænkning over et fra 
Cand. mag. Christiansen og Cand. mag. H. Topsøe mod- 
taget Andragende (se Mødet den 6 November f. A.) om Under- 
støttelse til Anskaffelsen af et Polarisations-Mikroskop til Brug 
ved chrystallographisk-optiske Undersøgelser, anbefalede til Sel- 
skabet at yde den ønskede Understøttelse af omtrent 170 Åd. og 
foreslog tillige, at Instrumentet, efterat de nævnte Herrer havde 
sluttet deres Undersøgelser, opbevaredes i en af de offentlige 
Samlinger, nærmest den mineralogiske. 

Selskabet ønskede herover at modtage Kassekommissionens 
Betænkning, 


Selskabet modtog ligeledes en Betænkning, afgiven af den 
Komitee (Oberst Hoffmann, Prof. Holten, Stadsingenieur C ol- 
ding) der var nedsat til at bedømme den af Hr. Techniker A. 
Køhl indsendte Tegning og Beskrivelse. af tvende Opfindelser: 
en bevægelig Torpedo og et Observationsspeil, hvis Udførelse 
det var hans Ønske at Selskabet delvis vilde understøtte. Komi- 
teen kunde ikke skjønne, at der ved Opfindelsen var vundet 
Noget for Videnskaben, og turde derfor ikke anbefale Viden- 
skabernes Selskab at tage Del i disse Udgifter; Krigsbestyrelsen 
maatte have været den rette Autoritet, til hvilken Opfinderen 
burde have henvendt sig. Selskabet billigede Komiteens Indstilling. 


Fra d'Herrer Docent Sv. Grundtvig, Pastor Joh. Kok 
og Dr. M. G, G. Steenstrup var der indkommet et An- 
dragende til Selskabet, om at dette vilde udvælge tre Mænd, 
som fra dansk Side kunde i Forening med lignende i Sverrig 
og Norge dannede Udvalg deltage i Raadslagning om en For- 
andring og indbyrdes Tilnærmelse i de nordiske Sprogs Ret- 
skrivning. Indsenderne, som vare blevne valgte til Medlemmer 
af en foreløbig Komitee til at faae Sagen fremmet, gjorde først 
opmærksom paa den store Hindring for en fri Vexelvirkning 


5 


mellem Nordens Folk, som laa ikke blot i Skrifttegnenes for- 
skjellige ydre Form, idet den dansk-norske Litteratur endnu 
overveiende benyttede sig af de kantede, saakaldte gothiske Bog- 
staver, men fremfor alt i det hos os herskende fuldstændige 
Anarchie med Hensyn til Reglerne for Lydbetegnelse og Stave- 
maade. Denne Lovløshed og Usikkerhed var skadelig for Littera- 
turen og Sproget, og ligesaa uværdig for et cultiveret Folk, 
som den var hemmende og forvirrende for Undervisningen og 
det daglige Liv. Naar nu Indsenderne henvendte sig til Sel- 
skabet for at formaae dette til at udnævne de tre Mænd, som 
for Danmarks Vedkommende skulde deltage i det nævnte Sam- 
raad, hvortil allerede Deiegerede vare udvalgte fra Christiania, 
Upsala og Lund, var det fordi Selskabet, blandt hvis Formaal 
Omsorgen for det danske Sprogs Vel altid har indtaget en høi 
Plads, syntes bedst kaldet og nærmest skikket til at fremme 
denne Sag, som under dettes Auspicier vilde fremtræde i sit 
sande Lys som et rent Culturanliggende, ligesom Selskabet ogsaa, 
naar en. Overeenskomst var tilveiebragt, vilde være den, der 
nærmest var kaldet til at føre Reformen ud i Livet for Dan- 
marks Vedkommende. Selskabet besluttede at lade dette An- 
dragende gaae til den historisk-philosophiske Klasses Overveielse 
og Betænkning. 


Hr. Adjunkt Helms havde indsendt Exemplarer af første 
Hefte af det af Selskabet understøttede Værk over Ribe Dom- 
kirke. Efter Selskabets Beslutning vil der blive tilsendt ethvert 
indenlandsk Medlem et Exemplar. 

I Mødet var fremlagt de paa Boglisten som Nr. 1—31 opførte 
Værker. — Foruden Selskabets stadige Forbindelser bør blandt 
.. Afsenderne nævnes Hr. Lieblein i Christiania, Årvingerne efter 
Prof. v. der Hoeven og Selskabets udenlandske Medlemmer, 
… Proff. Garcin de Tassy og A. Daubrée. 


EEC 50 oe BNG N eg 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Hannover, Muller, d'Arrest, Panum, Schiern, Steen, 
Thorsen, Johnstrup, Lange, Ørsted, Lorenz, Mehren, Holm, Lyngby, 

Secretæren.) 
| anne Dr. A. S. Ørsted gav en Meddelelse om den i Old- 
tiden berømte Krydderplante S%/phrum, som vil blive optaget i 
disse Oversigter (see 'S. 21). 


Prof. Smith, Docent i de slaviske Sprog ved Kjøbenhavns 
«Universitet, havde indsendt til Selskabet det hidtil Trykte af en 
Oversættelse af Nestors Krønike med tilhørende Anmærk- 
ninger og Oplysninger tilligemed en utrykt Fortale til dette Værk, 
hvis Udgivelse han i en ledsagende Skrivelse ønskede at Sel- 
skabet vilde understøtte. Selskabet nedsatte en Komitee i An- 
ledning af dette Andragende (Prof. Schiern, Prof. Holm og 
Docent Lyngby). 


En Betænkning, som en af den mathematisk-naturvidenskabe- 
lige Klasse udvalgt Komitee (Prof. Holten, Prof. Steen og Docent 
Lorenz) havde afgivet over en med Motto: « Velbegyndt er 
halvfuldendt, men velfuldendt er kun halvbegyndt.» indsendt Be- 
svarelse af den mathematiske Prisopgave for 1868, var bleven til- 
traadt af Klassen, som nu forelagde den til Vedtagelse af Sel- 
skåbet. Betænkningen lød saaledes: 

«Som Besvarelse af Videnskabernes Selskabs mathematiske 
Prisopgave for 1867 er indkommen en Afhandling med Motto: 
« Velbegyndt er halvfuldendt, men velfuldendt er kun halvbe- 
gyndt». 

Afhandlingen er delt i to Dele, hvoraf den første omhandler 
den almindelige Potentialfunction, som Forfatteren passende be- 
nævner den «statiske», i Modsætning til den «dynamiske», der 
behandles i Afhandlingens anden Del. Forfatteren har i den 
første Del samlet de hidtil kjendte vigtigere Sætninger om 


Potentialfunctionen, hvilket temmelig omfangsrige Arbeide er 
udført fuldstændigere , end det hidtil har været gjort, og han 
har desuden paa enkelte Punkter med Held, navnlig ved Niveau- 
fladernes Behandling, søgt at .udvide den bekjendte Theori. 
Dog synes en Opgave, som ikke er uden Betydning ved Theoriens 
Anvendelse i Fysiken, at være undgaaet Forfatterens Opmærk- 
somhed, nemlig den, at bestemme Potentialfunctionen indenfor 
en lukket Flade, naar den er given i selve Fladen, en Opgave, 
som svarer til den, at bestemme Temperaturen i ethvert Punct 
indenfor et homogent Legeme, naar den er bekjendt i ethvert Punct 
af Legemets Overflade og der er Temperaturligevægt, tilstede. 
Skjøndt der ikke kan tillægges denne Forbigaaelse nogen stor 
Betydning, maae vi dog bemærke, at en Omtale af de særegne 
Tilfælde, i hvilke denne Opgave lader sig løse, her vilde have 
været paa sin Plads. 

Den samme Flid og Dygtighed, som Forfatteren har lagt 
for Dagen i Afhandlingens første Del,. træder ogsaa frem ved 
Behandlingen af de nye Problemer, som Opgaven stiiler, idet 
Forfatteren rigtig viser, hvorledes flere Sætninger om den sta- 
tiske Potentialfunction lade sig overføre paa den dynamiske, 
og hvorledes nye Sætninger lade sig udlede. Dog vilde denne 
Undersøgelse have vundet ikke lidet i Interesse, hvis den havde 
været mere rettet mod saadanne Opgaver, som kunne faåe Be- 
” tydning i Virkeligheden, og navnlig, hvis det var lykkedes Forfat- 
teren at give Green's Theorem en saadan Udvidelse, at det i 
den nye Form kunde have faaet samme Betydning for Bevægel- 
seslæren, som det oprindelige Theorem har havt for Ligevægtslæren. 

Da Forfatteren imidlertid i alt Væsentligt har besvaret Op- 
gaven tilfredsstillende, foreslaae vi ham tildelt den udsatte Pris. 


GF Holten: Adolph Steen. L. Lorenz. 
Affatter. » 


Selskabet bifaldt Klassens Indstilling og tilkjendfe For- 
fatteren den udsatte Pris. Ved den forseglede Navneseddels Aab- 


8 


ning fandtes Forfatteren at være Cand. mag. Chr. Hansen, 
hvem altsaa Selskabets Guldmedaille er bleven tilstillet. 


Samme Klasse forelagde Selskabet en ligeledes af denne 
tiltraadt Komiteebetænkning (afgiven af Stadsingenieur Colding 
og Professorerne Thomsen, Johnstrup og Barfoed) over en 
i October 1867 indsendt Besvarelse af den for Aaret 1867 for 
det Thottske Legat udsatte Prisopgave, for hvilken Indleverings- 
tiden ikke var udløbet før Udgangen af October 1868. Besva- 
relsen var forsynet. med Mottoet: «Det gjælder nu mere end 
nogensinde før at benytte Landets naturlige materielle Hjælpe- 
kilder» ”).. Betænkningen lød saaledes: 

«Under Motto: «Det gjælder nu mere end nogensinde før at 
benytte Landets naturlige materielle Hjælpekilder», er indkommet 
en Afhandling som Besvarelse af det Thottske Legats Prisopgave 
for Aar 1867. 

Opgaven gaaer ud paa, at der eftervises et Mergellag, der 
som Hovedmateriale kan benyttes til Fabrikation af god og varig 
Vandbygningskalk, og meddeles Oplysninger om Lagets sand- 
synlige Udstrækning, Fabrikationsmethoden og Sammensætningen 
af Raamaterialet og det færdige Produkt, af hvilke Prøver skulle 
vedlægges. 

Forfatteren til Afhandlingen angiver, at der ved Ringsted 
findes et meget udstrakt Mergellag, som paa nærmere angivne i 
Steder nærmer sig Overfladen saaledes, at det med Lethed kan 
bearbeides. Mergelen indeholder omtrent 80 Procent kulsur 
Kalk; efterat være slemmet og blandet med 10 Procent Blaaler 
fra Vemmeløv ved Slagelse danner den en Masse, som ved 
Brænding giver Cement. Forfatteren har anstillet Prøver over 
denne Cements Styrke, hvoraf det fremgaaer, at den hærdner 
langsommere end Portland-Cement, men dog ved tilstrækkelig 


”) Med Hensyn til denne Besvarelse henvises iøvrigt til Aargang 1867 af 
Oversigterne S. 206. 


5 


—— 


lang Tids Henliggen opnåaer en større Fasthed end denne, og 
at den taaler en noget større Tilsætning af Sand end Portland- 
Cement. 

De af Forfatteren angivne Resultater tyde altsaa paa, at 
han har løst Opgaven; men af de med Afhandlingen fulgte 
Prøver kan man ikke danne sig nogen selvstændig Mening om 
Cementens Godhed. Det er imidlertid Udvalget bekjendt, at der 
paa det af Forfatteren angivne Sted ved Ringsted har reist sig 
en Cementfabrik i'det forløbne Aar, og der er saaledes Sand- 
synlighed for, at dette er en Følge af Forfatterens Undersøgelser. 

Udvalget foreslaaer derfor, at Forfatteren opfordres til at er- 
klære, om den nye Cementfabrik, der er opført ved Ringsted 
Banegaard, bearbeider det af ham i hans Afhandling antydede 
Mergellag, og at i bekræftende Tilfælde den for en tilfredsstil- 
lende Besvarelse udsatte Pris tilkjendes ham. Skulde dette der- 
imod ikke vise sig at være Tilfældet, foreslaaer Udvalget, at For- 
fatteren opfordres til at indsende Prøver af sit Produkt i saadan 
Mængde, at et praktisk Forsøg kan anstilles dermed. 


Kjøbenhavn den 22 Januar 1869. 


A.Colding. JuliusThomsen, Fr.Johnstrup. C.Barfoed.» 
Affatter. 


Selskabet tiltraadte Klassens Indstilling og Secretæren be- 
myndigedes til i Berlingske Tidende at indkalde den ubekjendte 
Forfatter til at give den nævnte Oplysning. (See næste Møde.) 


Kassekommissionen yttrede i- Anledning af den i forrige 
Møde (S. 4) anbefalede Anskaffelse af et Polarisations-Mikroskop, at 
” der fra Klassens Side Intet" vilde være tilhinder for at udrede 
de dermed forbundne Omkostninger. Selskabet besluttede da at 
afholde Udgifterne (indtil 170 Rdlr.) ved Anskaffelsen af Instru- 
mentet imod at dette efter Afbenyttelsen opbevaredes i det 
mineralogiske Museum. 


10 


Secretæren fremlagde Exemplarer af Cand. Krarups 
paa Selskabets Bekostning udgivne Prisafhandling om Ventila- 
tion af private Bygninger, og meddelte, at det hele for 
Selskabets Medlemmer og dets nordiske Forbindelser bestemte 
Antal "Exemplarer var blevet afleveret til Secretariatet og skulde 
blive omdelt i de næste Dage. 


Samme androg derhos om at maatte udtræde af den Ko- 
mitee, som det i forrige Aars Juni Maaned var blevet over- 
draget at bedømme Dr. Krabbes indsendte Afhandling om 
Fuglenes Bændelorme, da "hans Tid og Kræfter paa ingen 
Maade havde. tilladt ham at udføre dette Hverv og han af disse 
Grunde hellerikke saae sig istand til i den nærmeste Tid at faae 
Arbeidet gjennemlæst. Han henstillede til Selskabets Afgjørelse, 
om det vilde indsætte en anden Zoolog i Komiteen eller om det 
vilde tillade, at Komiteens tvende øvrige Medlemmer, Etatsraad 
Bendz og Prof. Hannover, der syntes enige i deres Dom 
om Afhandlingen, alene afgave Beeneling over denne. I dette 
sidste indvilligede Selskabet. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 32—47 
anførte Skrifter, tilsendte fra Selskabets Forbindelser i Udlandet 
og de Private G. B. Airy, Astronomer Royal ved Observatoriet i 
Greenwich, Selskabets udenlandske Medlem, og Dr. Cbr. Luers- 
sen i Bremen. Societå Reale di Napoli havde sendt Pris- 
opgaverne for 1869 (Nr. 41). 


11 


Mødet den 5'" Februar. 


(Tilstede vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Bendz, Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Colding, Muller, d'Arrest, 
Panum, Schiern, Holten, Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Mehren, 
Holm, Grundtvig, Lyngby, Thorsen, Secretæren). 


Los L. Lorenz forelagde en Meddelelse angaaende nogle 
experimentale og theoretiske Undersøgelser over Legemernes 
Brydningsforhold. Denne Afhandling var bestemt for Skrifterne. 


Secretæren meddelte, at der efter Selskabets Beslutning 


-i forrige Møde var blevet indrykket i den Berlingske Tidende 


en Opfordring til den ubekjendte Forfatter af Besvarelsen af 
den Thottske Prisopgave om at melde sig hos Secretæren for at 
afgive den i Bedømmelsen fordrede Erklæring (see foran S. 9), og at 
Forfatteren havde til Denne afgivet mundtligen og senere skrift- 
ligen et tilfredsstillende Svar paa det i Bedømmelsen udtalte 
Spørgsmaal. Den udsatte Præmie blev da tilkjendt Forfatteren 
og derefter Navnesedlen aabnet; ifølge denne vare Forfatterne 
Cand. polyt. F. Jacobsen og Cand. polyt. H. O. Jensen, der 
siden Afhandlingens Indlevering i Sommeren 1868 havde anlagt 
Cementfabriken ved -Ringsted Banegaard. 


Da Secretæren gjorde opmærksom paa at der foruden 
Prisopgaverne, som vare at udsætte, forelaa ikke faa andre For- 
retningssager, hvis Fremme i flere Henseender var ønskelig, 
besluttede Selskabet at foretage disse sidste, og at udsætte alle 
Prisspørgsmaalenes Forelæggelse og Antagelse til næste Møde — 
der da enten kunde blive alene et Forretningsmøde eller i hvilket 
Forretningssagerne skulde gaae forud for Foredraget. 

Den Komitee, som Selskabet havde nedsat til Bedømmelse 
af Prof. Dr. Schjellerups indsendte Oversættelse af den ara- 
biske Astronom Abd er-Rahman es-Sufi's Arbeide (Geheime- 


12 


etatsraad Andræ, Prof. D'Arrest, Prof. Mehren) anbefalede 
denne Oversættelses Publication ved Selskabets Mellemkomst, 
dog paa Grund af Arbeidets Natur og Omfang ikke ved Optagelse 
i Skrifterne, men som et særskilt Bind paa omtrent 27 Ark 
med tilhørende lithographerede Tavler. Skriftet foresloges trykt 
paa Dansk eller Fransk, i sidste Tilfælde dog uden at Udgifterne 
ved den franske Oversættelse faldt paa Selskabet. Sagen gik 
til Kassekommissionens Betænkning. 


Der blev ligeledes oplæst en Betænkning af den Komitee, 
som var bleven nedsat til at bedømme Dr. Krabbes indsendte 
Afhandling om Fuglenes Bændelorme (Etatsraad Bendz og 
Prof. Hannover (see S. 10). Komiteen udtalte sig gunstigt om 
Forfatterens Arbeide og anbefalede det til Optagelse i Selska- 
bets Skrifter, ledsaget af 10 Tavler. 

Betænkningen lød saaledes: 

«Til Bedømmelse af en fra Dr. med. Krabbe til det Kgl. 
danske Videnskabernes Selskab med Anmodning om dens Op- 
tagelse i Selskabets Skrifter indsendt Afhandling: «Bidrag til 
Kundskab om Fuglenes Bændelorme», ledsaget af Af- 
bildninger, valgte Selskabet i sit Møde d. 12 Juni f. A. Under- 
tegnede samt Etatsraad Steenstrup, der-dog med Selskabets 
Samtykke i Mødet d. 22 Januar d. Å. udtraadte af Komiteen. 

I den foreliggende Afhandling er benyttet et betydeligt 
Materiale, som Forfatteren, der har vundet et godt Navn ved 
sine tidligere Arbeider over Bændelormene, har forskaffet sig 
dels ved egen og Andres Indsamling, dels ved mogle af de rig- 
holdigste Museer, navnlig vort Universitets- og flere tydske Sam- 
linger, som have dannet Grundlaget for de vigtigste Skrifter over 
denne Gjenstand. Dette Sidste er af saameget større Betydning 
som de fleste bekjendte Arter efter de nuværende Fordringer 
kun ufuldstændigt ere undersøgte og beskrevne og enten aldeles 
ikke eller utilfredsstillende afbildede; Forfatteren har været istand 
til at berigtige og oplyse Adskiligt ved Gjennemsynet af disse 


13 


Samlinger og at sammenligne sit eget Fund med hvad der 
haves. Han har efter en omhyggelig Undersøgelse nøiagtigt 
beskrevet 121 Arter, af hvilke 55, altsaa henved Halvdelen, ere 
nye, og sammenstillet dem i Grupper som foreløbig Prøve paa 
en naturlig Ordning af dem. Vi maae yde» Forfatterens Be- 
stræbelser vor fuldkomne Anerkjendelse og udtale Ønsket om 
Fortsættelsen af disse Undersøgelser, da de muligen kunne føre 
til at opklare Udviklingen og Vandringen af disse Dyr, der for 
Pattedyrenes Vedkommende har skaffet saa interessante og vigtige 
Resultater. 

Afhandlingen ledsages af omhyggeligt udførte Afbildninger, 
som i høi Grad forøge Afhandlingens Værd; dog har Forfatteren 
maattet indskrænke sig til at gjengive de Organer, som nærmest 
komme i Betragtning ved den zoologiske Bestemmelse. - 

Undertegnede maae ansee Afhandlingen for værdig til at 
optages i Selskabets Skrifter og maae anbefale, at de af Forfat- 
teren ønskede 10 Tavler indrømmes ham. 


Kjøbenhavn den iste Februar 1869. 


A. Hannover. Bendz, 
Affatter. » 


Selskabet indrømmede, at Arbeidet maatte optages i dets 
Skrifter og ledsages af det nævnte Antal Tavler. 


Justitsraad, Bibliothekar ved det store Kongl. Bibliothek 
Chr. Bruun havde til Selskabet indgivet et Andragende om at 
Selskabet vilde med en Trediedel af Udgifterne bidrage til Udgi- 
velsen af tvende Bind af Aktstykker, fornemmelig Breve, der skulde 
ledsage en Levnetsbeskrivelse af Fr. Rostgaard, det Kongl. 
danske Videnskabernes Selskabs første Æresmedlem, udarbeidet 
af Hr, Bruun og udgivet af Selskabet til den danske Littera- 
turs Fremme. Det ansøgte Tilskud vilde beløbe sig til 300 Ød.; 
"de to andre Trediedele vilde blive baarne af det ovennævnte 
Selskab og af Forlæggeren. Selskabet besluttede at lade en 


14 


Komitee afgive Betænkning om dette Andragende, og udvalgte til 
Medlemmer af denne Prof. Schiern, Prof. Thorsen og 
Prof. Holm. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglistens Nr. 48—53 anførte 
Skrifter, hvoriblandt en fra Forfatteren Hr. Frederick A. Paget, 
C. E., i London, indsendt Afhandling. 


. Mødet den 19"" Februar. 


(Tilstede vare 27 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Clausen, Bendz, Martensen, Scharling, Westergaard, Worsaae, Andræ, Rein- 
hardt, Colding, Muller, d'Arrest, Panum, Schiern, Thomsen, Steen, Johnstrup, 
Barfoed, Lange, Ørsted, Mehren, Holm. Lyngby, Grundtvig, Secretæren, 
Ussing, Thorsen.) 


Tee Selskabets Beslutning i det sidste Møde var dette Møde 
bleven sammenkaldt alene som Forretningsmøde, i hvilket de 
fra den sidste Sammenkomst udsatte Sager, navnlig Pris- 
spørgsmaalene for 1869 vilde være at foretage. Hvad disse 
sidste angaaer, gjorde Secretæren opmærksom paa, at det af 
den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse var blevet foreslaaet 
at forhøje Prisen for det ene af de for Legaterne udsatte Pris- 
spørgsmaal til 300 Ødir., og det henstilledes til Selskabet, hvor- 
vidt det da i Lighed med en tidligere Fremgangsmaade vilde 
kun udsætte een Prisopgave for det Classenske Legat, eller de 
sædvanlige to. Selskabet valgte for i Aar kun at ud- 
sætte det ene Spørgsmaal og at forhøje Belønningen for dettes 
Besvarelse til 300 Rdlr.; samtlige Opgaver bleve derefter ved- 
tagne i den Form, hvori de nedenfor aftrykkes. 


15 


Prisopgaver for Aaret 1869. 


Den historisk-philosophiske Klasse. 


Historisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Medens Opmærksomheden herhjemme jævnlig stærkt har 
værel henvendt paa den Indflydelse, som tydsk Kultur og tydsk 
Indvandring udøvede paa Forhold og Tilstande her i Landet i 
det 18de Aarhundrede, har man mindre havt Øiet rettet paa den 
Indflydelse, der i forskjellige Retninger udgik fra Frankrig. 
Om end den umiddelbare franske Indvirkning har været ulige 
mindre end den tydske, var det dog som bekjendt Frankrigøp 
der, efter selv i flere Henseender at være bleven stærkt paavir- 
ket fra England, gik i Spidsen for de fleste af de Retninger, 
der give det 18de Aarhundrede dets ejendommelige Præg. Ind- 
flydelsen heraf kan spores som hos Holberg, saaledes hos adskil- 
lige af de betydeligere Forfattere, der fulgte efter ham, f. Ex. 
hos Mænd som J. Schielderup, Sneedorff og Tyge Rothe. Meget 
af hvad der blev tilført af Bevægelseselementer fra Tydskland, 
stammede i Virkeligheden fra Frankrig, saaledes at man endog 
kom til at see en Tydsker, som den altformaaende Minister, 
prøve paa at omskabe Rige og Folk efter den franske Oplys- 
nings Ideer. Ved Siden heraf mærker man en mere umiddelbar 
Indflydelse ved den Magt, fransk Sprog og franske Sæder til sine 
Tider fik ved Siden af Tydsk, navnlig i Samfundets høiere Kredse; 
Franskmænd optraadte ogsaa som Forfattere eller Kunstnere her 
i Landet eller fik Betydning ved deres perswnlige Stilling og 
Indflydelse. 

Det synes da at maatte være ønskeligt, om de forskjellige 
Træk, der kunde tjene til at oplyse baade den mere middelbare 
og den umiddelbare Indflydelse, som fransk Kultur har havt paa 
vort Fædreland fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede indtil 
den franske Revolutions Udbrud, bleve gjorte til Gjenstand for en 


16 


samlet og kritisk Betragtning. Videnskabernes Selskab udsætter 
derfor følgende Opgave: 
Hvilken Indflydelse har fransk Kultur havt paa vort Fædre- 
land fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede indtil den franske 
Revolutions Udbrud? gf 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, 


Mathematisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Skjøndt Forsikkringsvæsenet i det Hele har naaet et bety- 
deligt Omfang paa praktisk Grundlag, har det dog kun i den 
gne Gren deraf, som angaaer Menneskets Liv og Død, faaet en 
nogenlunde sikker Begrundelse. 

I Betragtning af de store Velgjerninger, Forsikkringsvæsenet 
yder hele Samfundet, og i Overbevisning om, at det først ved 
at støttes paa et Grundlag, der gjør en virkelig Anvendelse af 
Sandsynlighedsregningen mulig, kan yde fuld og retfærdig Sik- 
kerhed, udsætter Selskabet sin Guldmedaille som Pris for den 
Afhandling, der: 

paa et Materiale, som enten allerede foreligger i nogenlunde 
tilstrækkelig Form eller kan tilvejebringes ved statistiske Un- 
dersøgelser, begrunder en mathematisk Theori af en eller 
anden Gren af Forsikkringsvæsenet, som forhen har savnet en 
saadan Begrundelse. 


Physisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Ved den af Cauchy angivne Lov for Farvestraalernes Adspre- 
delse antages det i Almindelighed, at en Anvendelse af 10, 
høist tre Constanter i Formlen fører til en fuldkomment til- 
strækkelig Kundskab om samtlige Straalers Forhold. Da Meget 
imidlertid taler for, at Phænomenet kan fordre Bestemmelsen af 
et større Antal Constanter, ønsker Selskabet en Undersøgelse 


17 


anstillet, som ved en omhyggeligt gjennemført Sammenstilling af 
Formlerne med de Størrelser, som kunne udledes saavel af alle- 
rede anstillede som af nye Forsøg, kan føre til en fuldstændigere 
Belysning af dette Spørgsmaal. 

Ved Undersøgelsen maatte Ångstrøms nye Bestemmelse af 
de forskjellige Straalers Bølgebrede lægges ”til Grund. 


For det Thottske Legat. 
(Pris: 200 Rbd. R. M.) 


Endskjøndt man, ved at see hen til vort Fædrelands Frugt- 
barhed, vel kan antage, at dets Jordbund i det Hele er rigt for- 
synet med plantenærende Mineralstoffer, saa vil det dog være af 
Interesse at see dette nærmere oplyst ved omhyggeligt udførte 
Jordanalyser. 

Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Rdl. for en 
Afhandling, der meddeler en Række af Analyser, som ere ud- 
førte paa Prøver af frugtbar, men dog ikke i flere Aar gjødet 
Jord, og som, foruden at angive sammes mekaniske Blandings- 
dele, oplyse dens chemiske Sammensætning med Hensyn til de 
Stoffer,” som maaåe antages at have Betydning for Planternes Ud- 
vikling. Prøverne maae tages fra mindst tre, i en indbyrdes 
Afstand af ikke under 100 Fod beliggende Punkter, og paa hvert 
Sted saavel af Madjorden som af Undergrunden. Med Afhand- 
lingen, der bør indeholde en Fremstilling af Maaden, hvorpaa 
Undersøgelsen er udført, maa følge Y%a—"/2 Pund af hver under- 
søgt Jordprøve med Angivelse af Stedet, hvorfra den stammer. 


For det Classenske Legat. 
(Pris: 300 Rbd. R. M.)F) 


Ved Anlæg af Ventilationssystemer er det af særdeles stor 
Vigtighed at hver enkelt Ledning erholder den Størrelse og 


£) Da Selskabet har forhøjet Præmien til 300. Rbd., udsættes for dette Aar 
kun eet Prisspørgsmaal for det Classenske Legat. 
2 


18 


Beliggenhed, som udkræves for at Summen af alle Ledningsmod- 
standene paa Veien fra enhver Indstrømningsaabning indtil et hvil- 
ketsomhelst Punkt i Ledningen netop bliver den, som udkræves 
for at Ventilationen paa alle Punkter kan erholde den Størrelse, 
man ønsker, og Constructionen af et Ventilationssystem forud- 
sætter derfor, at man nøiagtigt kan bestemme Størrelsen af alle 
de enkelte Modstande mod Luftens Bevægelse, som Systemet 
efter dets Indretning vil frembyde. Størrelsen af de Modstande, 
som hidrøre fra Luftens Friction i prismatiske og cylindriske 
Ledninger, kunne vi beregne med en stor Grad af Nøiagtighed, 
naar Luftstrømmen er eensformigt fordelt i Ledningen; men vi . 
savne derimod fortiden den fornødne Kundskab om Størrelsen 
af de Modstande, som fremkaldes baade ved Luftstrømmens 
forskjellige Sammentrækninger og ved de forskjellige Stødvirk- 
ninger, som Strømmen er underkastet i et Ventilationssystems 
Ledninger. 

Paa Grund heraf ønsker Selskabet at fremkalde en grundig 
Undersøgelse over Luftens Bevægelse i et Ventilationssystem, der 
har et saadant Omfang, at de Spørgsmaal, som nu ere uklare, 
derved kunne erholde en Afgjørelse, der paa en Gang baade 
belyser Forholdene og giver os Midler til paa en tilfredsstil- 
lende, videnskabelig Maade at løse de forskjellige Opgaver, som 
Anlæg af Ventilationssystemer frembyde. 

For en i denne Henseende fyldestgjørende Afhandling ud- 
sætter Selskabet en Pris af 300 Rbd. I Afhandlingen, som maa 
indeholde alle Resultaterne af flere Gange gjentagne Forsøg, 
maa det paavises: 

1. hvorledes Trykforholdene stille sig igjennem det hele 
System af Ventilationsledninger, naar dette er i Virksom- 
hed, og det saaledes at Trykforholdene maae angives 
for alle Punkter af de forskjellige Tværsnit, som det bliver 
nødvendigt at undersøge for at komme til Klarhed an- 
gaaende Luftens Bevægelse i det hele System af Lednin- 
ger; og derefter f 


19 


2. hvorledes Luften, bevæger sig igjennem det hele Ventila- 
tionssystem, og hvilke Hastigheder den har i de enkelte 
Punkter af alle de undersøgte Tværsnit. 

Med Afhandlingen maae følge nøiagtige Tegninger, som vise 
Ventilationssystemets Indretning og belyse Forsøgenes Resultater. 


Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være 
affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller 
danske Sprog.  Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens 
Navn, men med et Motto og ledsages af en forseglet Seddel, 
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl og som bærer 
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlem- 
mer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldest- 
gjørende Besvarelse af et. af de fremsatte Spørgsmaal, for hvil- 
ket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 
50 danske Ducaters Værdi. 

Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Octo- 
ber Maaned 1870 til Selskabets Secretær, Etatsraad 
Professor J. Japetus Sm. Steenstrup. 


2 


20 


I Anledning af en Bemærkning fra Professor Reinhardt, 
om det ikke var betimeligt nu igjen at udsætte et Prisspørgs- 
maal for det Schouske Legat, lovede Secretæren i et af de 
nærmeste Møder at give Oplysninger om dette Legats Status. 


Den historisk-philosophiskeKlasse havde i Anledning 
af det tidligere omtalte Andragende om Medvirkning til Fastsættelsen 
af de nordiske Sprogs Retskrivning i et Møde, hvori 11 Med- 
lemmer vare tilstede, med 8 Stemmer mod 2 (Een stemte ikke) 
besluttet «at anbefale Selskabet at gaae ind paa Andragendet ved 
at vælge tre Mænd til det omhandlede Hverv, idet man iøvrigt 
henstillede til Selskabets Afgjørelse, hvorledes det vilde have 
Valget foretaget, og om det derved ønskede nogen særlig Virk- 
somhed fra den historisk-philosophiske Klasses Side.» Denne 
Klassens Udtalelse som tilligemed Andragendet siden sidste 
Møde havde circuleret blandt den naturvidenskabelig-mathematiske 
Klasses Medlemmer, forelagdes nu Selskabet og fremkaldte for- 
skjellige Udtalelser. Medens Nogle paa Grund af et siden An- 
dragendets Indgang i de sidste Dage fra svensk Side foretaget 
Skridt, ønskede Sagen udsat for at indhente nærmere Oplysning 
om dettes Beskaffenhed, mente Andre, at den hele Sag ikke 
hørte ind under Selskabets Virksomhed. Selskabet besluttede 
med 14 Stemmer mod 7 ikke at ville foretage det foreslaaede Valg. 

Secretæren fremlagde Nr. 3 og 4 (Dobbelthefte) af Over- 
sigterne for 1868. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten 
som Nr. 54—57 nævnte Skrifter, tilsendte foruden fra Selskabets 
faste Forbindelser fra Selskabets udenlandske Medlem  Pro- 
fessor AÅ. Erdmann i Stockholm og Prof. A. de Quatrefages, 
Medlem af det franske Institut. i 


2l 


Et Bidrag til Tydning af den i Oldtiden under Navn af 
Silfion meget anvendte og høit skattede, men senere 
forsvundne Kryderplante. 


Af A. S. Ørsted. 


Fr den Del af Afrika, der i Oldtiden kaldtes Cyrenaica og 
nu hedder Barka, den østligste af de fire Provindser, hvori 
Paschaliket Tripolis inddeles, bragtes der i det 15de Aarhun- 
drede dunkle Efterretninger om, at der fandtes Ruiner af Byer, 
hvor Menneskene vare blevne forvandlede til Sten. Ved Pacho's!), 
Barth's?) og andre Reisendes Undersøgelser have vi faaet Op- 
lysning om Grunden til dette Sagn.?) Der viser sig nemlig den 
mest paafaldende Forskjel mellem det gamle Cyrenaicas og det 
nuværende Barkas Tilstand. Medens Cyrenaica var berømt ved 
sin Rigdom og det høie Trin, hvorpaa Kunst og Videnskab”) 
der stode, er Barka et fattigt Land, der for største Delen er 
øde og ubeboet, og hvor Ørkenens omflakkende Beboere søge 
Ly i Ruinerne af de prægtige Marmortempler, der staa som 
Minde om den her i Oldtiden herskende Velstand og Civilisa- 
tion. Ifølge ovennævnte Reisendes Skildringer ere Ruinerne af 
flere af de talrige Byer, som opfyldte Landet i CGyrenaicas 


1) Pacho: Relation d'un voyage dans la Marmarique, la Cyrenaique etc. 1827. 
2) H. Barth: Wanderungen durch die Kustenlånder des Mittelmeres. 1849. 
3) Blandt de Byer, som have givet Anledning til denne Beretning, nævner 
Pacho Masakhit. Da han under sit Besøg der yttrede sin Forundring 
for Veiviseren over, at denne By kunde have foranlediget sligt Sagn, 
svarede Veiviseren, idet han pegede paa Stenstatuerne: «Ser De ikke 
disse Mennesker, som ved Himlens Straf ere blevne forvandlede til Sten, 
og af dem har der tidligere været mange flere». 

Plato reiste til Cyrenaica for at studere under Theodorus, sin Tids 
største Mathematiker, og AÅristippus grundede der en filosofisk Skole, 
som talte mange Disciple, 


== 
mø 


22 


Blomstringstid, endnu saa vel vedligeholdte med deres Fæstnings- 
værker, Theatre, Templer og storartede Gravbyer, at man mod- 
tager et Indtryk, som om man traadte ind i en By, hvor Be- 
folkningen pludselig var uddød, og da her ofte findes menne- 
skelige Skikkelser udhugne i Sten, kan man vel forstaa, at hint 
Sagn om forstenede Mennesker kunde opstaa hos en Befolk- 
ning, der ikke ved nogen Tradition er knyttet til Landets Fortid. 

Denne mærkelige Forskjel mellem dette Lands Tilstand i 
Oldtiden og Nutiden staaer i nøie Forbindelse med den Kry- 
derplantes Historie, hvorom nærværende Meddelelse handler; 
det er nemlig almindelig erkjendt, at den vigtige Rolle, som 
Cyrenaica spillede, navnlig under Battiderne og endnu som 
Republik (fra det 6te til 3die Aarhund. f. Chr.), væsentlig grun- 
dede sig paa den Rigdom, som erhvervedes ved Handelen med 
Silfion, der ikke produceredes andre Steder og som skattedes 
saa høit, at det blev opveiet med Sølv, og det er ligeledes vist, 
at denne blomstrende Stats Forfald er samtidig med Silfion- 
plantens gradvise Aftagen og endelige Forsvinden. 

Denne Plante har derfor i kulturhistorisk Henseende en 
ganske ualmindelig Interesse. Vi have nemlig i den et Exem- 
pel påa en Plante, som har været indskrænket til et meget lille 
Gebet, udenfor hvilket den ikke har været funden, som der 
uden at være dyrket — den forekom kun som vildtvoxende — 
har dannet det væsentligste Grundlag for Nationalvelstandén i 
en Stat, der var Bærer af sin Tids høieste Civilisation, men 
som derpaa efter faa Aarhundreders Forløb ganske er forsvun- 
den; thi man har ikke blandt Nutidens Planter kunnet paavise 
nogen, som svarer til den hverken i Udseende eller Egenskaber. 

En saa mærkelig Plante har i høi Grad maattet tiltrække 
sig Archæologernes og Botanikernes Opmærksomhed, og naar 
man lægger sammen Alt, hvad der er skrevet om den, danner 
det et ret anseligt Bind. Her skal kun i al Korthed angives 
Hovedindholdet af de i denne Retning anstillede Undersøgelser. 

Den sidste Gang Silfionplanten omtales af En, som selv havde 


23 


seet den, er i Begyndelsen af det dte Aarhundrede, da Syne- 
sius, Biskop i Barce, sendte et Exemplar til en Ven som en 
stor Raritet.”) Af Beskrivelsen af denne Plante hos Theophrast 
og andre af Oldtidens Skribenter, og navnlig af de Fremstillin- 
ger af den, som findes paa saamange Mønter, kan man med 
Sikkerhed slutte, at den var en Skjermplante , saa at den alt- 
saa hørte til den -samme Familie, som indbefatter Guleroden, 
Sellerien og ligeledes den Plante, Silfon skal have lignet 
mest i Egenskaber, nemlig Dyvelsdrækplanten. Oldtidens 
Forfattere omtale nemlig to Slags Silfion: den ægte eller 
cyrenaiske, der var vellugtende og velsmagende, og som 
de græske og romerske "'Gourmander satte saa stor Pris paa, 
og den mediske eller persiske”), der havde en skarp Smag 
og ubehagelig Lugt som Hvidløg, og som i Egenskaber ganske 
svarede til Dyvelsdræk. For at komme til en nærmere Bestem- 
melse af Planten, var det naturligt, at man henvendte sin Op- 
mærksomhed påa de Skjermplanter, som voxe i Barka og 
de tilgrændsende Lande. De Videnskabsmænd, der have bereist 
Barka, som Della-Cella2), Pacho, Barth, Brødrene Beechey)) o. fl., 
have ogsaa der iagttaget en Skjermplante, som af Landets Be- 
boere kaldes Drias, og som de have været enige om at erklære 
for de Gamles Silfion; men ganske vist uden Grund.  Drias 
har nemlig vist sig at være Thapsta Silphium5), der ikke har 
den fjerneste Lighed med den paa Mønterne givne Fremstilling 
af Silfionplanten, og ligeledes i Egenskaber er ganske forskjellig fra 
denne. Medens det saaledes, for at nævne eet Forhold, af de 
Gamles Beretninger er bekjendt, at Silfionplanten var meget velgjø- 


1) Macé: Les voyageurs modernes dans la Cyrenaique et le Silphium des 
Anciens. Revue archéologique. XIV année p. 159. 

?) Den kaldtes ogsaa den syriske, dog ikke fordi den voxede i Syrien, men 
fordi den tilførtes herfra. (Thrige: Res Cyrenensium p. 309.) 

3) Della-Cella: Viaggio da Tripoli di Barbaria. 1819. 

4) F. Bee et H. Beechey: Proceedings of the expedition to explore the 
northern coast of Africa. 1828. 

5) Viviani: Floræ Libycæ specimen. Genua 1824. 


24 


rende for Kvæg, som aad den, er Drias derimod berygtet for 
sine giftige Egenskaber, og den har især ofte vist dræbende 
Virkninger paa Kamelerne. Mer har derfor ogsåa. været dem, 
som have troet at burde henføre Silfion til andre Skjerm- 
planter og navnlig til nedenstaaende, som her anføres efter 
Tidsfølgen. Den er saaledes bleven henført 

til T%apsta garganica L. af Desfontaines 1798l|;1) 

-… Ferula tingitana L. af Sprengel 1807 ;?) 

- Laserpittum gummiferum Desf. af Link 1808 ;32) 

- "Ferula Åsa foetida L. i Diction. d'hist. natur. 1819; 

-… Laserpitium Siler L. af Macé 1857.) 

Det gjelder imidlertid om alle disse Planter, hvad der er 
sagt om 7Thapsia Silphium: de ere baade i ydre Karakterer og 
i Egenskaber saa lidt overensstemmende med Silfion, at ingen 
af dem kan antages at have været denne Plante. Langt rigti- 
gere have derfor de Forfattere skjønnet, der saaledes som Span- 
heim, Rai, Bøttiger5) og Link?) kom til det Resultat, at de 
Gamles Silfion ikke i den nyere Tid er bleven gjenfunden. 

Saaledes stillede Spørgsmaalet sig med Hensyn til Silfion, 
da Prof. Miller i Anledning af sit Værk over Cyrenaicas Møn- 
ter”) anmodede mig om at tage Del i hans Undersøgelser over 
denne Plantes botaniske Forhold. 

De numismatiske Forskninger havde imidlertid bragt et 
nyt- Moment frem, som var af ikke ringe Betydning med Hen- 
syn til en rigtig Opfattelse af den nævnte Plante. - Der fore- 


1) Flora atlantica. 

?) Historia res herbariæ. 

3) Hallesche allg. Zeit. 1818. 

SER CÆP 3: ' 

5) Ueber das Silphium von Cyrene i Okens Isis 1829 p. 317. 

5) Denne berømte Botaniker, der tidligere havde antaget, at Laserpitium 
gummiferum svarede til de. Gamles Silfion, erklærede sig senere for den 
Mening, at denne Plante maatte ansees for ukjendt. (Abhandl. der Acad. 
der Wissensch. zu Berlin. Aus dem Jahre 1829.) 

Numismatique de 1'ancienne Afrique. 1 Vol. Les monnaies de la Cyre- 
naique. 1860. 


a 
Mu 


25 


kommer nemlig påa de cyrenaiske Mønter meget ofte en Figur, 
som man tidligere havde ment fremstillede et Hjerte (Tab. I, 1, 
5, 12, 15-18); men 1850 havde Dujalais med god Føie tolket 
den som Frugten af Silfionplanten.") Det træffer sig nu her saa 
heldigt, at Frugten netop er den Del, som i Skjermplanternes 
Familie afgiver de bedste, ja de eneste vigtige, Kjendemærker 
for Slægterne. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at 
flere Enkeltheder i Frugtens Bygning vare saa tydelig gjengivne 
paa Mønterne, at man nu var istand til at komme til en langt 
skarpere Bestemmelse af Planten end tidligere, da denne væ- 
sentlige Del var ukjendt. == Silfionplanten kunde nu med tem- 
melig stor Sikkerhed bestemmes som en Årt af Slægten Ferwla; 
det kunde fremdeles ansees for vist, at det ikke — som saa- 
mange havde ment — var den samme Ferula-Årt som den, der 
leverer den persiske Dyvelsdræk, og det maatte endelig ogsaa 
betragtes som afgjort, at denne Art ikke for Tiden var kjendt.?) 
Man var da saaledes kommen et Skridt videre til en rigtig Tyd- 
ning af denne tvivlsomme Oldtidsplante. 

Siden Mullers Værk udkom, er det endelig lykkedes at er- 
holde et længe savnet nærmere Kjendskab til de Planter, som 
levere et Produkt, der af Oldtidens Forfattere betragtedes som 
meget nær beslægtet med Silfion, nemlig Dyvelsdræk; men 
der er saavidt jeg veed Ingen, der har benyttet denne Forøgelse 
af vore Kundskaber til at bringe Spørgsmaalet om Tydningen af 

” Silfionplanten sin Løsning nærmere, og dog kaste disse nyere 
Undersøgelser, som jeg i det Følgende skal søge at vise, meget 
Lys over denne Plante. 

Der finder det mærkelige Forhold Sted med Hensyn til 
Dyvelsdrækplanterne, at medens det Produkt, de levere, har været 
kjendt i mere end 2000 Aar, er det først i den allerseneste 
Tid, at man har faaet nøiagtige Oplysninger om de Planter, 
hvorfra det stammer. Vel havde allerede Tydskeren Engelbert 


1) Revue numism. 1850 p. 256-264. 
2) L. Muller: I. c. 1 Vol. p. 13-16 og p. 104-109. 


26 


Kåmpfer fra Lemgo, der fra 1683 til 1693 foretog omfattende 
Reiser i Asien og navnlig opholdt sig længe i Persien, allerede 
i sit Værk: «Amoenitates exoticae», der udkom 1712, givet en 
Afbildning og Beskriveise af den egentlige Dyvelsdrækplante, 
som Linné i Species Plantarum indførte i Systemet under Navn 
af Ferula Åsa foetida; men vi savnede dog endnu tilstrækkelige 
Oplysninger om flere af de vigtigste Forhold i Plantens Bygning. 
Det er først i en Afhandling af Russeren Borszczow, som udkom 
18601), at vi lære den Kåmpferske Plante nærmere at kjende, 
efter at den var bleven gjenfunden af Bunge paa hans Reise i 
Persien (1858-59) og samme Aar af Borszczow i det aralo- 
kaspiske til Persien grændsende Gebet.  Borszczow har ved 
nøiagtig Sammenligning med Originalexemplaret i British Mu- 
seum overbevist sig om, at det virkelig er den Kåmpferske 
Plante, som er bleven gjenfunden, og Bunge har vist, at den 
ikke hører til Ferw/a, men maa begrunde en egen Slægt, som 
han har kaldt Scorodosma, og som adskiller sig fra Ferula for- 
nemmelig ved Mangel paa Oliekanaler i Frøgjemmet. Det 
nærmere Kjendskab til denne Plante har med Hensyn til Silfion 
kun for saa vidt Betydning, som det nu end yderligere er godt- 
gjort, at den persiske og den cyrenaiske Silfion ikke kunne 
have været den samme Art, saaledes som Mange have ment, 
Foruden den Kåmpferske Dyvelsdrækplante have vi imid- 
lertid ogsaa i de senere Aar lært en anden Art at kjende, der 
med Hensyn til nærværende Spørgsmaal frembyder langt større 
Interesse.  Allerde 1838 havde Falconer i den nordlige Del af 
Kaschmir iagttaget en gigantisk Skjermplante, der leverer en 
Slags Dyvelsdræk, som han dog først beskrev 1846 og henførte 
til en egen Slægt Narthex”), men vi ere først i de senere Aar 
blevne istand til at danne os en fuldstændig Forestilling om 


1) «Die pharmaceutisch-wichtigen Ferulaceen der aralo-caspischen Wiuste» i 
Mémoires de I'Académie imper. des sciences de St. Petersbourg VIle Ser. 
Tom. III. 

?) Transact. of the Linn. society. Vol. XX. P. 1. 1846, p. 285. 


27 


denne Plante, efterat den har blomstret i den botaniske Have i 
Edinburgh, og efterat Hooker har leveret en fortrinlig Afbildning 


Fig. 1. 


af den. Vi vide nu, at det er en 7 Fod høi Skjermplante af 
en meget ejendommelig Habitus, saaledes som hosstaaende efter 
en meget formindsket Maalestok udførte Afbildning viser.  Bla- 
dene, som beklæde den tykke lodrette Stængel, bestaa næsten 
» ikke af andet end meget store Bladskeder og ere imod Sædvane 
tildels modsatte.  Saadanne Blade findes hos «de fleste Skjerm- 
planter kun påa den nederste og øverste Del af Stængelen, 
medens de paa den midterste Del undergaa en Omdannelse, saa 
at Skeden her bliver lille, men Pladen stor. Allerede den første 
Betragtning af denne Plante ledede min Tanke hen paa de 
Gamles Silfion, og en nærmere Undersøgelse har vist en saa 
væsentlig Overensstemmelse med den Fremstilling, vi have af 
Silfonplanten paa Mønterne, i alle vigtigere Forhold, at det 
neppe tør drages i Tvivl, at Falconer's Narthex Asa foetida er 
en fra de Gamles Silfion kun meget lidt afvigende Art. Til 
Afgjørelsen af det foreliggende Spørgsmaal er det meget vigtigt 
at være paa det Rene med, hvilken Grad af Troværdighed og 
Nøiagtighed man kan tillægge de Fremstillinger af Silfonplanten og 


28 


dens forskjellige Dele, som findes paa Mønterne. Naar vi da 
se hen til den store Kunstfærdighed øg det Naturtroskab, hvor- 
med andre Planter og Dyr, som Daddelpalmen, Hesten, Faaret, 
Gazellen, Springmusen 0. fl. ere fremstillede, kunne vi ikke 
tvivle om, at de jo have anvendt ligesaa stor Nøiagtighed i 
Fremstillingen af den Naturgjenstand, som de af alle satte mest 
Pris påa. En nærmere Sammenligning med Narthex og Under- 
søgelse af Enkelthederne vil ogsaa bestyrke os i denne Anta- 
gelse. 


Paa de allerfleste af de cyrenaiske Mønter sees paa For- 
siden et Jupiter Ammons Hoved (Fig. 2), medens der paa Bag- 
siden er givet en Fremstilling af den hele Silfionplante (Fig. 3), 
altsaa et Habitusbillede af en, rimeligvis mandshøi, Plante redu- 
ceret til 72 Tomme, lidt mere eller lidt mindre. Vi have som 
ovenfor bemærket ingen Grund til at tvivle om, at dette Billede 
udtrykker det mest Karakteristiske i denne Plantes Præg. 

Reduceres Falconer's Nartheæ til samme Størrelse (Fig. 4), 
ville vi finde, at den viser den største Overensstemmelse med 
Silfionplantens (Fig. 3). Stængelens, Bladenes og Blomsterstande- 
nes Form og Stilling stemme hos begge nøie overens og — vel at 


29 


mærke — der er neppe nogen anden Skjermplante, der frem- 
byder denne eiendommelige Habitus. Sammenligner man de 
enkelte Dele, er Oyerensstemmelsen ikke mindre. Ville vi saa- 
ledes begynde med Roden, eller egentlig Mellemstokken i For- 
bindelse med Koden, finde vi, at den Fremstilling af denne, som 
findes paa en af de ældste Mønter (Tab. I, 1), svarer i Form 
nøie til Hookers Afbildning af samme Plantedel. Overensstem- 
melsen er endog paafaldende stor, naar man anstiller en nær- 
mere Sammenligning. For at dette lettere kan ske, gjengives 
her Roden af Silfion (Fig. 5), der paa Mønten maa antages 


at være fremstillet med sin nederste Del opad, i sin rette Stil- 
ling og lidt forstørret, og ligeledes Roden af Narthex reduceret 
til samme Størrelse (Fig. 6). a betegner paa begge Figurer den 
nederste Del af Stængelen, bd den øverste Del af Roden, ec og 
d to Rodgrene, af hvilke den ene (c) hos begge Planter deler 
sig i to mindre Grene. Stængelen hos Narthex udmærker sig 
ved sin betydelige Tykkelse, ved sin Mangel paa Forgreninger 
og navnlig ved sine stærkt fremtrædende Længdefurer; men 
ganske det samme Forhold gjenfinde vi hos Silfion, hvor Fu- 
rerne ere saa nøiagtigt udtrykte som vel muligt (Tab.I,2,6,10, 14). 
Ogsaa Stængelens Høide passer. Denne er 'vel for Silfion- 
plantens Vedkommende ikke nogetsteds angiven ligefremt; men 
vi have hos Theophrast indirekte Oplysninger herom. Han siger 
nemlig, at den er ligesaa stor som hos Narthex; men med 
dette Navn er det aldeles utvivlsomt, at Theophrast mener Ferula 
communis"), en i Sydeuropa forekommende Skjermplante, hvis 


1) Theophrast: Naturgeschichte der Gewåchse, ubersetzt und erlåutert 
von Sprengel. 2 T. p. 223. 


30 


” Stængel bliver 5—8 Fod, ja undertiden 12 Fod høi. Bladene 
ere hos Narthex strengt taget afvexlende, men sædvanligt to og 
to nærmede saameget til hinanden, at de synes modsatte, og 
dette Forhold i Stillingen, der er meget sjeldent hos Skjerm- 
planterne, gjenfinde vi hos Silfion. Paa nogle Mønter ere 
Bladene nøiagtig modsatte; men paa dem, hvor der er anvendt 
størst Omhyggelighed paa den hele Udførelse af Planten, er 
Bladenes Stilling ligesom hos Narthexw afvexlende, men tilsyne- 
ladende modsat (Fig. 3, Tab. I, 13). Bladene stemme fremdeles 
overens hos begge Planter i deres meget store, med stærkt 
fremtrædende Længderibber forsynede Skeder og i deres lille 
Plade; denne er hos Narthex, hvad der i Botaniken betegnes 
som haandsnitdelt med fjersnitdelte Afsnit, men det er netop 
det samme Forhold, som gjenfindes paa Mønterne, og som 
især sees smukt Tab. I, 11, hvor de 3 Afsnit paa høire Side 
tydeligt vise sig dybt indskaarne. Undertiden ere Bladene hos 
Narthex fjersnitdelte med fem Afsnit, og det samme Forhold er 
ogsaa fremstillet hos Silfon paa nogle Mønter (Fig. 5, "Tab. 1, 
13). — For at gjøre Overensstemmelsen i Bladpladens Form 
endnu mere iøinefaldende henvises til hosstaaende Figurer, hvor 


Fig. 7. 


a og €e ere Blade af Narthex, det ene med 5, det andet med 3 
Afsnit, i hvilke Afsnittenes Omkreds er betegnet med en fort- 
løbende Linie, og & og d de tilsvarende Blade af Silfion, teg- 
nede efter Mønten Fig. 3. Det Særegne i Blomsterstandene 
hos Narthex er, at den endestillede er forholdsvis lille, og at 


31 


der fra alle Bladhjørnerne udgaa mindre temmelig langstilkede 
Blomsterstande; men det er netop det samme, som udmær- 
ker disse Dele af Planten hos Silfion. Blomsterne ere ikke 
særlig afbildede paa Mønterne, hvilket har havt sin naturlige 
Grund deri, at de, som hos alle Skjermplanter, . have været 
meget smaa og kun lidt karakteristiske; de ere ogsaa med 
Hensyn til en nærmere Bestemmelse af Silfionplanten lige- 
gyldige, da de i denne Familie kun sjelden afgive gode Kjende- 
mærker. Frugten, der, som ovenfor bemærket, spiller den vig- 
tigste Rolle i -Skjermplanternes Systematik, er heldigvis frem- 
stillet temmelig fuldstændig og langt fuldstændigere i sine 
Enkeltheder, end man kunde have ventet. Disse Enkeltheder 
ville neppe rigtig kunne forstaaes af de Læsere, som ikke kjende 
Bygningen af Skjermplanternes Frugt, hvorfor der herom forud- 
”skikkes et Par Ord. Her findes altid en lille, tør, nødagtig, 
mere eller mindre sammentrykt Frugt (Fig. 8 a, e), som ved 
Modningen spalter sig i 2 Dele (Smaafrugter). Midt imellem 
disse 2 Smaafrugters sammenstødende Flader (Bugflader) ligger 
der skjult et traadformigt Legeme, der, naar Smaafrugterne falde 
… fra hinanden, kommer tilsyner som en Forlængelse af Frugtstilken 
(Fig. 8c); det er den saakaldte Frugtstol, der deler sig i 2 Grene, 
og til Spidsen af hver Gren er der fæstet en af Smaafrugterne. 


Fig. 8. 


a Frugt af Narthez Åsa foetida, seet fra Rygsiden. 6 Tversnit af en af 
dennes Smaafrugter. c En Smaafrugt af Scorodosma, seet fra Bugfladen, for 
at vise Frugtstolen. Sd Tversnit af samme. e Frugt af Ferula communis 
fra Rygfladen.. f—g Frugter af Silfion, f svagt forstørret efter Tab. II, 15. 


32 


Disse have i Spidsen et knudeformigt udvidet Parti, Griffelfoden, 
og ligeledes er Stilken ved Grunden af Frugten knudeformig 
udvidet (Fig.8a,c,e).. Smaafrugterne have næsten altid paa den 
udvendige Flade (Rygfladen) 5 fremspringende Længderibber 
(Fig. 8a, 6, d), og i Furerne mellem disse findes der som 
oftest en eller flere med flygtig Olie fyldte Gange, Oliekanaler. 
Se vi nu hen til Frugten påa Mønterne (Fig. 8 f, g, Tab. I 
12, 15, 16, 17, 18), finde vi den fremstillet fra Rygfladen, og 
man kan med Lethed adskille følgende Dele paa den. En flad 
Rand løbende langs hele Omkredsen er iøinefaldende og meget 
tydelig udtrykt; en saadan er netop karakteristisk for Nartheæ 
og de andre Slægter, som slutte sig nærmest til denne. Baade 
foroven og forneden sees et lille kugleformigt Legeme, og der 
kan neppe være nogen Tvivl om, at det øverste gjengiver den 
nysnævnte Griffelfod og det nederste den knudeformige Udvid- 
ning ved Grunden af Frugten. Paa een Mønt synes Frugtstolen 
at være fremstillet liggende mellem to med deres Spidser mod 
hinanden vendende Smaafrugter (Tab. I, 17). Midt paa Rygfladen 
sees en Streg (Fig. 8F, g), der synes at betegne den midterste af de 
ovenfor nævnte 5 Ribber; denne er i Reglen hos Skjermplanterne 
den tydeligste, saa at man deraf kan forstaa, hvorfor den, og ikke de 
andre, er gjengiven paa Mønterne. Paa nogle Mønter sees ovenover 
Frugten en Figur, som uden Tvivl udtrykker en spirende Kim- 
plante (Fig. 8 g); thi den sidder netop paa det Sted, hvor Kimen 
kommer frem. Spørges der nu, hvorvidt de i Frugten udtrykte 
Karakterer kunne tillægges nogen Betydning med Hensyn til 
Plantens Henførelse til en bestemt Slægt, da er .der allerede 
i Prof. Mullers Skrift gjort opmærksom paa, at det stærkt Sam- 
mentrykte og den flade, næsten vingeagtige Rand vise hen til 
Slægten Ferula; men i disse Forhold stemme Feru/a og Nartheæx 
overens; de meget minutiøse Forskjelligheder i Oliekanalerne, 
hvori disse Slægter alene afvige fra hinanden, og som ere saa 
lidt iøjnefaldende, at man maa se meget nøie til for at opdage 
dem, kunne vi naturligvis ikke vente at finde udtrykte her. 


33 


Efter Fremstillingen af Frugten paa Mønterne kan vor 
Plante altsaa med samme Føie henføres til Narthex som til 
Ferula, men da den stemmer overens med førstnævnte Slægt i 
en fra alle andre Skjermplanter meget afvigende Habitus, kunne 
vi ikke tage i Betænkning at bringe den ind under denne. Der 
staaer da tilbage at afgjøre om Silfion som Art kan antages 
at være identisk med Narthex Asa foetida. I Roden, Stængelen, 
Bladene, Blomsterstanden og i den hele Habitus ligne begge 
Planter hinanden saa fuldstændigt, at Falconer's Nartheæ efter 
disse Dele at dømme meget vel kunde være den gjenfundne 
Silfion. Frugten derimod tyder hen paa,. at vi have med en 
anden Årt at gjøre. Den ovale og forholdsvis lange og smalle 
Frugt hos Narthex Åsa foetida vilde man vistnok ikke have 
gjengivet paa Mønterne med saa hjertedannet et Omrids; men 
der er desuden et andet Forhold, som gjør det aldeles utvivl- 
somt, at disse Planter ikke ere samme Art. Den Gummiharpix, 
som erholdes af Narthex Åsa foetida, er nemlig ganske af 
samme Beskaffenhed, som den bekjendte Dyvelsdræk. 7) 

Silfion har altsaa været en med Narthex Åsa foetida 
fuldkommen analog ad: en med denne i hele sin Habitus saa 
nøje overensstemmende Årt, at begge synes som udgaaede fra 
samme Stamme. Tidligere, da man ikke kjendte nogen Skjerm- 
plante, som passede til det, navnlig ved modsatte Blade og 
disses store Skeder, saa afvigende Billede paa Mønterne, kunde 
man ikke vide, hvormeget der i dette Afvigende maatte tilskrives 
en mangelfuld Fremstilling. Nu derimod, da vi i Naturen have 
fundet Silfionplantens nærmeste Frænde, staaer den lyslevende for 
os, og vi kunne ad Analogiens Vei drage sikkre Slutninger med 
Hensyn til de Dele, som påa Mønterne ere mindre tydeligt 
fremstillede. Vi kunne nu give en temmelig fuldstændig botanisk 
Beskrivelse af den og indføre den i Systemet, og den vil pas- 
sende betegnes Narthex Silphium.  Forsaavidt det maatte synes 


1) Falconer l. c. 


34 


paafaldende, at der tidligere har voxet en Art i Cyrenaica af en 
Slægt, som nu kun er kjendt fra Persien, da maa hertil be- 
mærkes, at begge disse Lande høre til samme plantegeografi- 
ske Gebet. Den nordlige Del af Afrika og Arabien og den 
største Del af Persien have de ørkenagtige Sandsletter fælles, 
og der findes her gjennemgaaende den samme Karakter i Plan- 
tevæxten og tildels de samme Arter. Vi træffe derfor i Barka 
og Persien de samme Planteregioner. Den nordlige Skraaning 
af Barkas Høiplateau, fra Kysten og 3—4 Mile ind i Landet, er 
skovklædte Bjerge med en malerisk skjøn Natur.  Pinier, den 
haleppiske Fyr, stedsegrønne Ege, Myrter og Laurbærtræer be- 
klæde Bjergskraaningerne, og smaa Bjergstrømme vande Dalene, 
hvor Figener, Druer og andre Sydfrugter opnaa en sjelden 
Fuldkommenhed; men saasnart man er kommen over den nord- 
lige Skraaning, forandrer Naturen sig ganske; al Trævæxt for- 
svinder, og kun smaa tornede Buske, Artemisier og tidselagtige 
Planter dække Jorden; længere mod Syd antager Landet en 
endnu mere ørkenagtig Karakter, og her var det at Silfion- 
planten voxede. Persien er mod Nord begrændset af Bjerge, 
som skraane ned mod det aralo-kaspiske Gebet. Yppige Skove 
af Ege (Quercus castanerfolia), Valnødarter (Pterocarya caucasica), 
Parrotia persica, Alnus obcordata, Ahorn (Acer Hyrcanwum) 0. fl. 
indtage denne Del af Landet; men ogsaa her viser sig, saasnart 
man er kommen om paa den sydlige Heldning, en lignénde 
Foraudring som i Barka, og man seer kun stærkt forgrenede 
tornede Buske, ofte trykkede tæt til Jorden: Prunus prostrata, 
Åstragalus-Arter , Acantholtmon , Acanthophyllum 0. 1.; endnu 
længere mod Syd, henimod de store Saltørkener, ere Dyvels- 
drækplanterne næsten eneherskende.?) 

Narthex Åsa foetida frembyder saaledes i sin Forekomst 
ligesom i sin ydre Form og i. sine Egenskaber — thi at det 


1!) Die Russische Expedition nach Chorassan in den Jahren 1858 und 1859. 
Originalbericht des Botanikers der Expedition, Prof. Bunge. Petermann: 
Geograph. Mittheil, 1860, p. 205. 


35 


saa høit skattede Kryderi har været en Slags Dyvelsdræk, derom 
kan der ikke være nogen Tvivl — saa stor Overensstemmelse 
med Silfionplanten, som den kan uden at være den samme 
Art. Kunne vi saaledes end glæde os ved at have lært et fuld- 
stændigt Sidestykke til denne mærkelige Plante at kjende, maa 
vi dog endnu beklage, at det ikke er lykkedes at gjenfinde. den. 
Vi behøve dog neppe derfor at opgive Haabet om, at dette vil 
ske, da der er flere af Oldtidens Planter, som i den nyere Tid 
ere blevne gjenfundne i Egne, som ere langt fjernede fra deres 
gamle Voxesteder. Den Plante, som leverer Gummi ammonia- 
cum (Doræma ammontacum Don), voxede ifølge Dioscorides ved 
Jupiter Ammons Tempel i Nordafrika og skal deraf have faaet 
sit Navn; den forekommer nu ikke der mere, men er bleven 
gjenfunden i Persien.  Papyrusplanten, der i-Oldtiden var saa 
almindelig i Ægypten, er nu her forsvunden, men den er 
bleven gjenfunden i en ganske anden Del af Afrika. Hertil 
kan endnu føjes, at Barka og de syd for samme liggende Dele 
af Afrika i botanisk Henseende endnu kun ere meget lidt 
kjendte. 


De Forfattere, der i den nyere Tid have beskjæftiget sig 
med Silfion"), som Link, Brødrene Beechey, Macé 0. fl., søge 
at give en Forestilling om Planten og dens Egenskaber ved at 
anføre de gamle græske og romerske Forfatteres Udtalelser om 
samme efter Tidsfølgen, og de have kun taget lidet eller 
intet Hensyn til de meget vigtige Oplysninger, som Møn- 
terne give. Der vil vistnok vindes endel i Klarhed og Anskue- 
lighed, naar Alt, hvad man med Sikkerhed veed om Silfion 


1) Denne Plantes oprindelige Navn synes at have været csppr eller c64r. 
Heraf Grækernes øiAgvov, der fra først af antages at have betegnet Ro- 
den, men senere den hele Plante, og Romernes sirpe, hvoraf lac serpi- 
cium (9: mos ørÅAgpiov), saa at laserpitium og laser oprindelig betegnede 
Saften, men senere overførtes paa Planten(Thrige: Res Cyrenensium. p. 305). 

37 


36 


af de gamle Kilder ordnes og anføres paa samme Maade som 
i Plantebeskrivelser i Almindelighed. Jeg skal derfor her for- 
søge at udkaste en botanisk Beskrivelse af denne Plante efter 
Theophrast, Plinius 0. A. og efter Mønterne og hertil føje nogle 
oplysende Bemærkninger, somsere trykte med mindre Typer. 


«Roden er stor og tyk og bliver over en Alen lang; den 
har en sort Bark, paa hvilken der sees Mærker. Den øverste 
Del rager op over Jorden som et Hoved, og naar der heri 


gjøres Indsnit, udflyder Saften som en Mælk» (Theophr.). 


Ved Rod forstaaes her, ligesom hos Skjermplanterne i Almindelighed, 
Roden og Mellemstokken eller den nederste, stærkt udvidede, overvintrende 
Del af Stængelen. «Mærkerne» ere Arrene, som vise sig, efterat Bladene ere 
faldne af. Der er hos Theophrast i Beskrivelsen af Roden et noget dunkelt 
Sted, der, som Link mener (Il. c. p. 117 i Noten), vistnok maa opfattes saa- 
ledes, at disse Mærker afgive ligesom Maal for Snittene, nemlig for de Snit, 
hvorved Tverskiver skæres af Mellemstokken for at faa Saften til at udflyde. 
Roden er kun sjelden afbildet paa Mønterne. 


«Stængelen (uayvdæerc) er som hos Ferula communis og 
enaarig» (Theophr.). Af Mønterne sees, at den er opret udelt, 
meget tyk, forsynet med meget dybe Længdefurer, og at der 
fra Grunden undertiden udgaa et eller to Sideskud. Høiden 
maa, som der i det Foregaaende er vist, antages at have været 
7—10 Fod. 


Naar det siges, at Stængelen er enaarig, da menes hermed kun den 
overjordiske Del, medens den underjordiske, i Form af Mellemstok, er over- 
vintrende i.Forbindelse med Roden. Naar der, som vi i det Følgende skulle 
se, var anordnet og fastsat bestemte Grændser for Indsnittene i Mellem- 
stokken, har Meningen rimeligvis hermed været den, at man ikke maatte 
skære dybere, end at der paany kunde skyde nye Skud frem. Denne under- 
jordiske Del af Planten har vistnok ligesom hos Narthex Åsa foetida (se i 
det Følgende p. 43) maattet opnaa en Alder af adskillige Aar, førend den 
blomstrede, og er derpaa vedbleven i en længere Aarrække hvert Foraar at 
danne overjordiske Skud. 


«Bladet (ugcæstov) er som hos Sellerien (Theophr.) og 
falder af om Foraaret» (Plin.). Bladene ere paa Mønterne som 
oftest fremstillede som modsatte; men undertiden sees de dog 
at være afvexlende; de beklæde hele Stængelen og ere forsy- 
nede med meget store Bladskeder, der have stærkt fremtrædende 


37 


Længderibber. Pladen er lille i Forhold til Skeden, og paa de 
Mønter, hvor Planten er bedst gjengiven, sees tydeligt, at den 
er haandsnitdelt med fjersnitdelte Afsnit. 


Bladene ligne vistnok Selleriens, men paa Grund af den store Bladskede 
have de dog langt mere Lighed med Angelicaens, hvormed Theophrast vist- 
nok vilde have sammenlignet dem, hvis han havde kjendt denne Plante. 


Blomsterstandene omtales ikke af Forfatterne, men 
efter Mønterne er det Skjerme. Foruden den endestillede større 
Skjerm udgaaer der mindre og mere langstilkede fra alle Blad- 
hjørnerne. Paa en Mønt sees Blomsterstandene i en mere ud- 
viklet, rimeligvis frugtbærende Tilstand, og her er Skjermformen 
især meget tydeligt udtrykt. (Tab. I, 14.) 

aFrugten er stor, flad, bladagtig og gul af Farve» (Theophr.). 
Paa Mønterne sees den at være stærkt sammentrykt, omvendt 
ægdannet eller hjertedannet med en Længderibbe paa Midten og 
med en flad Rand; foroven og forneden er den forsynet med 
en kugleformet Knude. 


Frugten betegnes sædvanlig af Oldtidens Forfattere som Frø (cmépu«), 
ligesom den og alle lignende Frugtformer (d. e. saadanne som have et tyndt, 
Frøet tæt omsluttende Frøgjemme) benævnes paa denne Maade af Botanikerne 
lige indtil dette Aarhundrede.  Theophrast har dog ogsaa den rette Benæv- 
nelse for denne Plantedel (xx9705). 


Udvikling. «Om Foraaret komme Bladene frem. I Hunde- 
dagene, naar det blæser sydlig Vind, kaster den Frugterne, og 
af Frøene fremkomme endnu samme Aar Rod og Stængel» 
(Theophr.). 

Udbredning. «Silfion voxer kun i Cyrenaica (Herodot) og 
her fornemmelig i den sydlige, ørkenagtige, sandede Del (Strabo). 
Den flyer det dyrkede Land» (Theophr.). Ifølge Plinius (Hist. 
nal. lib. XVII,2) fandtes der i Cyrenaica 3 Plantebælter: et Kyst- 
bælte, som var skovbevoxet, et mellemste, Bælte, hvor Agerbrug 
havde sit Sæde, og et inderste mere bjergigt og øde Bælte, 
hvor Silfion voxede. «Man har baade i Peloponnes og i Jo- 
nien gjort mange Forsøg med at dyrke den, men de ere altid 
mislykkede» (Hippocr.). 


38 


Anvendelse. Silfionplanten blev ikke dyrket, den blev kun 
fredet, og Jorden blev ophakket omkring den og vendt, «saa 
voxede den meget bedre» (Theophr.) Alle Dele af Silfionplanten 
bleve anvendte, men det var dog navnlig Saften (om0c xac' 
&£oynv, CiAgpiov, laser, succus Cyrenaicus). Man anvendte baade 
Saften af Roden og af Stængelen.  Rodsaften (or£iæc) erholdtes 
af Roden eller rettere af Mellemstokken ved at skære tynde 
Skiver af den øverste Del (se i det Følgende om Tilvirkning 
af Dyvelsdræk p. 43), og der var fastsat Regler for, hvor dybt 
man maatte skære for at Planten ikke skulde lide.  Rodsaften 
var ren, gjennemsigtig og tør og meget bedre end den af Stæn- 
gelen (Theophr.); den bedste var rødlig og gjennemsigtig og 
lugtede som Myrrha, ikke som Hvidløg. Lugten var ikke meget 
gjennemtrængende, saa at det ikke mærkedes meget paa Åan- 
den, naar man havde nydt af den; den havde heller ikke nogen 
skarp Smag. Den blev hvidlig, naar den gjordes flydende 
(Diosc.). Stængelsaften (xavdiæc) fik man ved at gjøre Indsnit 
i Stængelen, hvilket skete førend Rodsaften uddroges; den var 
mere tyndflydende, hvorfor den blandedes med Mel, for at den 
hurtigere kunde størkne og holde sig længere (Theophr.). 
Denne Tilberedningsmaade af Saften ansaåes for et saa- stort 
Gode, at man tillagde Guden Åristæus Opfindelsen deraf"). 
Saften forfalskedes ved at røre Sagapen eller Dele af den sorte 
Bark deri, inden den størknede (Plin.).  Silfion blev baade 
anvendt som Kryderi og som "Lægemiddel. At den spillede en 
betydelig Rolle i de Gamles Kogekunst og blev høit skattet af 
Gourmanderne, sees især af flere Steder hos Åristophanes og 
Apuleius.?) — Athenienserne yndede saaledes meget en Sauce 
tilberedt af reven Ost, Olie, Eddike og Silfion, og blandt mange 
lækkre Sager, som nævnes i en af Aristophanes's Komedier, ere 
Stænglerne syltede i Honning; men ogsåa simpelthen kogte 


”-Chrige: "Il. c. p. 313. 
?) Her kan henvises til Macé Il. c. p. 148. 


39 


eller stegte skulle de have været meget velsmagende (Theophr.). 
Silfion synes at have havt en endnu mere udbredt Anvendelse 
som Lægemiddel end som Kryderi. Plinius har herom et helt 
Kapitel, hvoraf man kan se, at den blev benyttet som et Uni- 
versalmiddel næsten mod alle Sygdomme.”) Den synes især at 
have havt Betydning som sveddrivende, afførende og blodren- 
sende. «Om man ogsaa kun tager lidt deraf, foraarsager den 
Sved over hele Kroppen» (Diosc.). «Naar man har spist af 
Stængelen og Bladene i 40 Dage, vil man heraf mærke en vel- 
gjørende, blodrensende Virkning» (Plin.).  «Kraftigst er Saften, 
dernæst Bladene og tilsidst Stængelen. Naar Faarene æde af 
Stængelen og Bladene virker det i Begyndelsen afførende, men 
derpaa blive de fede, og Kjødet bliver herved meget velsma- 
gende» (Theophr.). Naar Macé af nogle Steder hos Aristopha- 
nes vil drage den Slutning, at Silfion ogsaa har havt skarpe 
og ætsende Egenskaber”), da er det neppe rigtigt; thi det er 
udentvivl den persiske Silfion, hvortil Aristophanes her sig- 
ter. Det var fornemmelig Saften, dels indtørret, dels blandet 
med Mel, der udgjorde en Handelsvare, men af et Sted hos 
Åristophanes (Ridderne v. 899) sees, at Stænglerne bragtes til 
Salgs i Athen, undertiden endog i saa stor Mængde, at de 
solgtes langt billigere end sædvanlig.?) Paa nogle Mønter an- 
tages den med Mel blandede Saft at være fremstillet (Tab. I, 
16, hvor den sees over Frugtenj, ligesom det ogsaa skal være 
denne Masse, der er gjengiven paa den bekjendte saakaldte Ar- 


1) Hist. nat. lib. XXII. c. 23. efr. Beechey Il. c. p. 418. Thrige har i sit 
særdeles grundige Arbeide over Cyrenaica en meget fuldstændig Henvis- 
ning til de Steder hos Oldtidens Forfattere, hvor Silfionplantens Anven- 
delse omtales (1. c. p. 307—8). 

Måcé l..c. p. 146. 

Dette Sted lyder i Dorphs Oversættelse saaledes: 


C RL 
Møø Nes 


«Pølsekræmmeren. 
— — — — Du veed jo, 
hvor billigt Kjøb vi nylig fik paa Silfion. 


40 


kesilasvase.") At Silfion stod i meget høi Pris, derom -haves 
mange Vidnesbyrd. Plinius beretter, at den blev opveiet med 
Sølv, og at Cæsar, da han i Begyndelsen af Borgerkrigene tømte 
Skatkammeret, der fandt foruden Guld og Sølv 500 (eller ifølge 
Andre 111) Pund Silfion. Af Aristophanes lære vi, at det var 
blevet en Talemaade at betegne Rigdom ved Battus's Silfion, 
og ifølge Macrobius skal Augustus, som Tegn paa sin Høiag- 
telse, have kaldt Mæcenas for Etruriens Silfion. ?) 

Historie. Ifølge Theophrast antoge Cyrenæerne, at Sil- 
fionplanten først er bleven kjendt 7 Aar før Opførelsen af deres 
By, Cyrene, der blev anlagt 621. Plinius føjer hertil, at den 
opstod efterat Jorden var bleven vædet af en begagtig Regn. 
Cyrenaicas hurtige Opblomstring og store Velstand under Bat- 
tiderne (640—450 f. Chr.) staaer i den nøieste Forbindelse med 
Silfionplanten, som leverede denne Stats Hovedindtægtskilde. 
Endnu i den Periode, da Cyrenaica var Republik (350—322 f. 
Chr.) vedblev Silfionsat spille den vigtigste Rolle i det livlige Han- 
delssamkvem, som denne Stat havde med Carthagenienserne, 
der indførte spanske Vine, Purpur, Tin og Guld og udførte 
Silfion. Noget senere gik den meste Silfion til Alexandria, 


Folk. 
Jeg veed det. 
Pølsekræmmeren. 
Med Flid han just har faaet den saa lavt i Prisen trykket, 
at ret man kunde proppe sig, og Dommerne derefter 
i Heliæa skulde reent ihjel hverandre fise. » 

Dorph føjer i en Note hertil den Oplysning, at Silfion var et meget 
yndet Kryderi, men fremkaldte Vinde. Jeg har ikke ellers seet angivet 
noget Sted hos Oldtidens Forfattere, som tyder paa denne Egenskab. 
Forsaavidt man af dette Sted hos Aristophanes vil drage nogen Slutning 
herom, maa det bemærkes, at der i den græske Text staaer Stænglerne 
og ikke Saften, som er den eneste Del af denne Plante, der kan 
betegnes som Kryderi. ; 

1) L. Muller Il. c. p. 16. Jahn: Uber Darstellungen des Handwerks und 
Handelsverkehrs auf Vasenbilder.  Berichte uber die Verhandl. d. Kgl. 
såchs. Gesellsch. der Wissensch. 1869 p. 94. 

?) Thrige Il. c. p. 312—13. 


41 


hvorfra de derværende store græske Handelshuses sendte den 
til Grækenland og Italien.”) Ved Cyrenaicas Forfald under Pto- 
lémæerne og endnu mere under det derpaa følgende romerske 
Herredømme var Produktionen af Silfion stadig aftagende, og 
Strabo beretter, at Planten i det første Aarhundrede før vor Tids- 
regning næsten ganske var forsvunden, da den var bleven øde- 
lagt af fjendtlige nomadiske Barbarer. Plinius derimod angiver, 
at Grunden til dens Ødelæggelse var den, at Forpagterne af de 
"offentlige Græsgange lod den afæde af Kvæget, da de mærkede, 
at dette herved fededes meget. = Silfion var derfor bleven saa 
sjelden, at det omtales som en Mærkelighed, at der i Aaret 61 
f. "Chr. førtes 30 Pund deraf til Rom, og til Keiser Nero blev 
der sendt et Exemplar af Planten som en stor Raritet; dog 
vides det, som allerede i det Foregaaende bemærket, at den 
endnu existerede i det dte Aarhundrede e. Chr.; den omtales 
nemlig af Synesius, der var fød i Cyrene og døde 431 som 
Biskop i Barce, og han beretter, at den påa den Tid næsten 
var udryddet. 


I det Foregaaende har jeg søgt at vise, at Oldtidens «ægte 
Dyvelsdrækplante» næsten i enhver Henseende slutter sig meget 
nøie til en af de to Arter, som nu vides at levere Dyvelsdræk, 
men ogsaa den anden frembyder flere oplysende Paralleler. En 
kort Angivelse af det Vigtigste, som vides om Nutidens to Dy- 
velsdrækarter, turde maaske derfor her være paa sin Plads. 

Scorodosma foetidum Bunge. Slægten Scorodosma, som 
er opstillet af Bunge?), adskiller sig fra Ferula ved en meget 
utydelig Bægerrand og ved Mangel paa Oliekanaler i Frøgjemmet. 
Den eneste bekjendte Art af denne Slægt er den af Kåmpfer 
1687 opdagede Dyvelsdrækplante. Den opnaaer en Høide af 


1yY Macé l. c. p. 158. 
2) Delect. sem. hort. Dorpat. 1846. Bunge: Reliquiæ Lehmannianæ 1851. 
Borszczowl. c. p:. 10: 


42 


3—7 Fod øg hår en Mellemstok såa tyk som -et Laar, der i 
Toppen er forsynet med en Mængde Børster, Levninger af de 
visne Blade. Den maa rimeligvis være temmelig gammel (mindst 
d Aar) inden den blomstrer, men da skyder den i Løbet af 40 
—50 Dage i Veiret til en Høide af 5—7 Fod, hvorpaa hele 
Planten døer (ao: den er monocarpæisk).  Blomstringstiden er 
i Begyndelsen af April. Den udbreder i lang Afstand en af- 
skyelig Lugt. Den blev første Gang gjenfunden 1841 i Sand- 
ørkenen Syd for Aralsøen af Lehmann,  Bunge fandt den lige- 
ledes påa sin store persiske Reise (1858—59), og Borszczow 
paa samme Tid i stor Mængde mellem Aralsøen og det kaspiske 
Hav. Sidstnævnte Botaniker har ved at sammenligne den med 
Originalexemplarerne af den Kåmpferske Plante, der opbevares 
i British Museum i London, overbevist sig om, at det er den 
Art, Kåmpfer nærmest har havt for Øie ved sin Beskrivelse af 
Åsa foetida Disgunensis. Den har sin største Udbredning i den 
nordostligste Del af den persiske Høislette; herfra gaaer den 
mod Syd næsten til den persiske Bugt, mod Nord gjennem Tur- 
kestan til Aralsøen og mod Vest til det kaspiske Hav (i Sand- 
ørkenen Kara-Kum). I den nordlige Del af sin Udbredning 
forekommer den næsten i Havets Niveau, men sydligere stiger 
den op til 3500 Fod (ifølge Borszczow). Bunge angiver at have 
fundet den i Nord-Persien i meget større Høide, nemlig ved 
Tasch paa henved 7000 Fod og ved Mesched paa 5600 Fod"); 
og ifølge Kotschy's Undersøgelser ligger de harpixgivende Skjerm- 
planters Region i den sydlige Del af Persien paa 7—8090 Fod). 
I det araålo-kaspiske Gebet kaldes den «Sassyk- Karai», d.e.stin- 
kende Rør, i Persien derimod «Anguseh» og ifølge Kåmpfer «Hin- 
giseh». 

Narthex Asa foetida Falconer. Slægten Narthew adskiller 
sig fra Scorodosma ved Tilstedeværelsen af Oliekanaler i Fu- 


1) Petermann: Geogr. Mitth. 1860, p. 206. 
?) Griesebach: Jahresberichte 1846, p. 271. 


43 
å 
rerne og fra Ferula derved, at der kun er een Kanal i hver 


Fure. De herhen hørende Planter udmærke sig ved en meget 
eiendommelig Habitus, den tykke udelte Stængel er nemlig i 
hele sin Høide beklædt med Blade, der væsentlig bestaa af 
Skeder og tildels ere modsatte, ”og fra alle Bladbjørnerne udgaa 
Blomsterstande. Den ovennævnte Art blev opdaget af den be- 
kjendte engelske Reisende Falconer 1838 i tørre Dale i den 
nordlige Del af Kaschmir, men først beskreven 1846. Frø 
bleve sendte til den botaniske Have i Edinburgh, og her blom- 
strede første Gang 1859 en Plante, som er afbildet og beskrevet 
af Hooker i CGurtis's Bot. Mag. V. XVI. t. 5168. I Slutningen 
af Februar begyndte Blomsterstanden at vise sig samtidig med 
Bladene, og i Løbet af 45 Dage opnaaede den en Høide af 
mere end 7 Fod. Ifølge de Oplysninger, som gives af Hooker, 
synes den at have en temmelig stor Udbredning i Persien, men 
vi mangle endnu sikkre Iagttagelser herover. 

Om Tilvirkningen og Indsamlingen af Dyvelsdræk vide vi 
endnu ikke andet, end hvad Kåmpfer iagttog 1687 i den sydlige 
Del af Persien ved Lar. Han fortæller (1. c. p. 545), at Ind- 
samlingen falder i 4 Afsnit og tager sin Begyndelse midt i April, 
påa hvilken Tid Bladene ved deres noget visne Udseende an- 
give, at Roden er moden. Man begynder med at skrabe Jorden 
bort med en Hakke omkring den øverste Del af Mellemstokken 
og rive hele Stængelen af, hvorpaa Jorden atter lægges løst 
omkring, og Toppen af Mellemstokken dækkes med Blade, der 
betynges med Stene, for at de ikke skulle føres bort af Vin- 
den. Efter 40 Dages Forløb, eller den 20—25 Mai, begive Ind- 
samlerne sig igjen til Bjergene forsynede med en Kniv, en 
Spatel, en lille Krukke, som er fæstet til Bæltet, og to Kurve i 
et Aag. Man begynder med at skrabe Jorden bort omkring 
Mellemstokken og skærer derpaa en ganske tynd Skive af den 
øverste Del. De saaledes behandlede Planter henstaa en Dag, 
inden den af Saarfladen udflydte Saft indsamles, derpaa skæres 
en ny tynd Skive af et Straahalms Tykkelse af, og det Samme 


s MA 
ø 
gjentages 3 Gange med Mellemrum af en Dag. Den i Begyn- 
delsen hvidlige Mælkesaft tørres i Solen og antager en mørkere 
Farve.  Efterat have bedækket Planterne med Blade vende Ind- 
samlerne bjem med den indtørrede Saft i Kurvene. I Juni 
drage de paany tilbage til Bjergene for at gjentage Operationen 
paa samme Maade og ligeledes for fjerde Gang. == Hosstaaende 


Fie: 


Mat 


Figur (efter Kåmpfer) vil tjene til at anskueliggjøre det ovenfor 
om Dyvelsdrækindsamlingen Meddelte. Den fremstiller den 
øverste Del af en Mellemstok, påa hvilken ved Tverstreger er 
betegnet de afskaarne Skiver, ligesom de vedføiede Tidsangelser 
vise Pauserne i Operationen. Den Dyvelsdræk, der indsamles i 
Mai, er ikke såa god som den senere. Ifølge Falconer benyttes 
Frugterne meget i Indien, hvor de gaa i Handelen under Navn 
af Anjoodan. 

Dr. Buhse fandt 1850 i den vestlige Del af Persien paa 
Bjergene omkring Saltørkenen en Ferulace, som ogsaa synes at 
levere Asa foetida, og som han ansaa for den Kåmpferske 
Plante"). Bunge fandt den samme Plante 1858). Den bliver 
kun 3—4 Fod høi og har dobbeltfinnede, tæt hvidhaarede Blade. 
Frugterne mangle Oliekanaler i Furerne, men have 10 meget 
fine sammenflydende Kanaler paa Bugfladen. Vore Kundskaber 
om denne Plante ere endnu kun ufuldstændige. 


1) Nachrichten uber drei pharmacologisch wichtige Pflanzen. Bullet. Moscouy 
1850 p. 548. 
5) Borszczow Il. c. p. 13. 


45 


Den Silfion, som omtales af Arrian (Anabas. L. 3. c. 28) 

og af Strabo (Thrige Il. c. 307), synes at være Prangos pabularta 

" Lindl. (Wall. pl. asiat. t. 212), en i de kaukasiske Lande voxende 

Skjermplante, som har en stor spiselig Mellemstok og som er 
meget yndet af Kvæget. 


Oplysning til Tavlen. 


Alle Figurerne paa denne Tavle og nogle af de i Texten trykte Figurer 
(2, 3, 8) ere af Prof. Mullers Værk over Cyrenaicas Mønter, og Forf. har 
velvilligen tilladt mig at benytte dem til denne Afhandling. Figurerne 1, 5, 
7, 12, 14, 16, 17 fremstille Mønter fra Cyrenaicas' første Periode, og paa 
dem findes ingen Angivelse af Byen, hvor de ere prægede. De øvrige Figurer 
giengive Mønter fra senere Perioder, og af disse ere Fig. 8, 10, 11 og 18 fra 
Cyrene og Fig. 9 og 13 fra Barce. 


Tillæg. 


Om Arkesilas-Vasen. 
Af J. L. Ussing. 


HEssrateren af ovenstaaende Afhandling har iblandt de antike 
Monumenter, der fremstille Silfion, ogsaa (S. 39) berørt den be- 
kjendte etruriske Vase i Paris, der efter Indskriften over Hoved- 
personen benævnés Arkesilas-Vasen. Han har gjort det med 
tilbørlig Forsigtighed, idet han siger, at «det ogsaa skal være 
denne Masse (Silfionsaften), der er gjengiven paa den bekjendte 
Vase», og han kunde visselig ikke med Taushed forbigaae et 
Monument, som almindelig forklaredes paa denne Maade. Jeg 
for mit Vedkommende har imidlertid ikke blot Tvivl om at det 
er Silfionhandel, der her fremstilles, men jeg er overbeviist om 
at det ikke er det, og troer derfor, at jeg maa tilfåie et Par Ord, 


46 


om jeg end ikke kan fremføre synderlig Andet end hvad der 
fra første Færd af er blevet sagt, men vel at mærke aldrig gjen- 
drevet. Ligeoverfor en stadig Gjentagelse af Vildfarelsen have 
Forkæmperne for den modsatte Anskuelse jo ogsaa den Pligt 
stadig at modsige den for at Sandheden ikke skal glemmes. 
Den Første der udgav denne Vase, var Hertugen afLuynes 
i Monumenti dell' Instituto di Corrispondenza I, Pl. XLVII med 
Text i Annali dell' Instituto V, P. 56 ff. Billedet fremstiller en 
rigt klædt Mand med Solhat og Scepter siddende under et Telt 
eller et Solseil, og foran ham en stor Vægt, hvorpaa der 
veies nogle store uregelmæssige hvide Klumper, som der- 
paa kommes i netformede Sække og samles paa et fælles 
Sted. En Mængde Slaver ere beskjeftigede med dette Ar- 
beide; det er en stor Forretning, og ligesom Eieren selv er 
tilstede ved Afveiningen, er en Forvalter eller Inspecteur tilstede 
ved Samlingen af Sækkene. Denne sidste betegnes som saadan 
ved Indskriften pvdaxoc, d. e. gulag, Vogter; Herren selv er 
kaldt ”Moxsctdæg. Saavel dette Navn, som det fremmede Coustume 
og de afrikanske Dyr, der ere anbragte rundt omkring — thi man 
seer ikke blot Fiirbeen og Duer, men ogsaa en Stork, en Abe, en 
Panther — henledte Tanken paa Cyrene, og Udgiveren betænkte 
sig ikke paa her at see «Arkesilas Konge af Cyrene», og an- 
stillede endog en historisk Undersøgelse om hvilken af de cy- 
renaiske Konger af dette Navn der her kunde være meent. 
Skjøndt det nu maa indrømmes, at Årkesilas er et almindeligt 
græsk Navn, der i og for sig Intet beviser, kan jeg dog ikke 
nægte, at Coustumet og Omgivelserne gjøre det sandsynligt, at 
Tegneren virkelig har tænkt paa Cyrene. Men Spørgsmaalet er 
nu, hvad det er for en Vare, der her veies og kommes i Sække, 
formodentlig til Udførsel. I en af de uforstaaelige Indskrifter, 
der læses over Slaverne, havde man meent at see en Stad- 
fæstelse paa den Tanke, som strax frembyder sig, nåar man 
hører Cyrene nævne, at det skulde være dette Lands Hoved- 
Product og Udførselsartikel, Silfion. Men Hertugen af Luynes 


4T 


havde for sundt et Blik til at antage dette. For hans Øie viste 
det sig som Uld”), og det forekom ham umuligt saavel efter 
de overleverede Efterretninger, som efter Sagens egen Natur, at 
det kunde være Oldtidens kostbareste Kryderi, Silfion. Den var 
saa kostbar, hedder det”), at den blev opveiet med Sølv, og 
saa skulde man have forsendt den uden al Indpakning i aabne 
netformige Sække! Nei saaledes handler man ikke med kost- 
hare Sager. Vi vide, at man udførte af denne mærkværdige 
Plante baade Stænglerne, Frugten og Rodsaften ””). Denne 
sidste var den kostbareste, og det er den, man har meent at see 
afbildet paa Vasen, idet man antog, at den blev æltet sammen 
med Meel og forhandlet i Klumper +). Men hvad berette nu de 
Gamle derom?  Theophrast fortæller, at man kom denne Saft i 
smaa Kar, blandede Meel deri og saa rystede den i lang Tid, 
hvorved den fik sin Farve (hvilken?), og ved denne Behandling sik- 
kredes den imod Forraadnelse++). Altsaa — enten har man for- 
sendt den i de samme Kar, hvori den er bleven rystet, eller, hvad 
der er sandsynligst, den sammen med Melet rystede Silfionsaft har 
dannet sig til Kager efter Karrets Form, og er bleven forsendt i 


”) Annal. V, p. 59: «La matiére floconnense et blanche contenue dans les 
sacs, dispersée å terre ou placée jusqu' au haut des balances, doit étre 
de la laine; son irregularité, son volume en sont des indices presque 
suffisantes»”. Ogsaa K. Ottfr. Muller i hans Archåologie der Kunst 2 99, 
14 betegner Scenen som «Verkauf von Wolle». 

)'Plin, 'Hist. nat. XIX, 3, 15, 38. 

”) Plautus, Rudens v. 630 ff.: magydarim, sirpe, laserpicium. 

t) Welcker, Alte Denkmåler III, S. 488: «Was abgewogen wird, ist aber 
aber nicht Wolle, sondern Silphion. Silphion ist Assa foetida (!?), und 
diese findet sich bei.allen Materialisten in unregelmåssigen und zusam- 
mengedruckten Massen, also in einer Gestalt, welche mit denen der alten 
Zeichnung sich wohl vertrågt». Men Dyvelsdræksklumperne ere smaa, 
de der sees paa Vasen store; hine ere sammentrykte, disse løse. Lig- 
heden synes virkelig ikke stor. 

tT) Theophrast. Hist. Plant. VI, 3, 2: xarsgyalovrer då &yovtes sis tov 
Tlérgar Tovde tov Tqomov' oTav Pålwor &is &yysia xai ålevea uiEnor 
GEiovor yQovov cvyvdv, odev xai 70 you kauBaver xai Egyacdåv 
&onmtov dn Jvauéver. Plin. H.N. XIX, 3, 15, 34 oversætter Theophrast. 


48 


saadanne haarde Kager: Men at det hverken er Kar eller Ka- 
ger, der er afbildet paa Vasen, seer Enhver. 

Ligeoverfor denne Kjendsgjerning er det egentlig overflødigt 
at dvæle ved det Beviis, mån har meent at kunne hente fra 
Indskrifterne. Med Undtagelse af de to ovenfor anførte, Agxscrdac 
og gpvlaxoc, og endnu een, [c7]aduoc, «Vægt», som læses over 
Vægtskaalen, ere de andre for os, som det synes, ubrugelige. 
Den rigtige Læsning af dem findes i Jahns ovenfor (S. 39) anførte 
Afhandling. To, ogv£o og uasv, ere aldeles ubegribelige, copogtoc 
er ikke stort bedre, sguogpogoc har man tydet som siQuopogoc, 
porteur du sac tressé efter Hesychios' Glosse: Touoc, æxolovdia" 
særdeles tvivlsomt. Den Indskrift, hvorpaa det her kommer an, 
lyder Tårpouayocs. De første Udgivere læste urigtigt w i Stedet 
for x; man antog en Omsætning af de næstførste Bogstaver i Ordet 
og læste ZrApouawoc, og forklarede dette: celur gut recuetlle le 
silphium, som om der havde staaet c-4prouagwos eller rettere 
otÅågrouagrtns af uagrtw, plukker. Denne altfor løse Række 
af Slutninger falder nu, da man veed, der staåaer XA:pouæyoc. 
Men hvad er dette? Lad os kun til et Forsøg antage Ombyt- 
ningen åf 4 ogs, og indsætte et + foran 0, hvad er saa %Acpto- 
uayog? Den der kæmper med Silphion, er jo dog Intet. Jahn 
antager derfor, at der fremdeles maa tilsættes oc efter y, saa at 
det bliver Z4Aprouæycoc, d. e. Z4Aproua£oc, og forklarer dette som 
«Silfionkneter» af ugccø. Men den rigtige Dannelse var Z44g40- 
uoxtyg, og desuden blev Silfionsaften ikke æltet, men rystet. 
Denne Forklaring er altsaa lige saa løs og ubrugelig som den 
foregaaende. Vi maae indrømme, vi kunne Intet gjøre med 
dette Navn lige saa lidt som med de andre Slavenavne. 

Vi have ovenfor indrømmet, at det var sandsynligt, at 
Scenen for dette Billede var Cyrene; men deraf følger naturlig- 
viis ikke, at den afveiede Gjenstand, Udførselsgjenstanden, om 
man vil, nødvendig skal være Silfion. Cyrene var et rigt Land, 
og udførte ikke faa andre Producter. Foruden det som i denne 
Henseende er samlet i Thriges oftere anførte Skrift, har jeg ved 
en tidligere Leilighed ”) gjort opmærksom paa, at der endnu den 
Dag idag findes Svampe ved Cyrenaicas Kyst, og da disse netop 
forsendes i flettede, netformede Sække, udtalte jeg den Formod- 
ning, at det kunde være Svampe, der var afbildet paa denne 
Vase. Gjenstandenes Form stemmer godt dermed; det Eneste, 
der gjør mig betænkelig, er den hvide Farve, man har givet 
dem. Denne taler unægtelig for at Hertugen af Luynes havde 
Ret, da han erklærede det for Uld; og da vi vide, at Faare- 
avlen i Oldtiden ligesom nutildags var saare udbredt i disse Egne ”), 
maa denne Mening betegnes som den rimeligste. 


+) I «Fædrelandet» 1867, iste Februar i en Feuilleton-Artikel «Om Svampe- 
fiskeriet i Middelhavet». 

xx) HerodotIV,155 og 157: ås ArBunv unkoteopov. Pindar. Pyth. 9,6: viv 
modvundov xai molvxagmotdtas Inxe déomorvav ydovos. 


49 


Mødet den 5? Marts. 


Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Colding, Miller, d'Arrest, Schiern, Steen, Johnstrup, 
Ørsted, Lorenz, Holm, Lyngbye, Secretæren, Panum.) 

Ps Dr. A. Steen forelagde en Afhandling om Ændringen af 
Integraler af irrationale Differentialer til Normalformen for det 
"elliptiske Integråle af første Art. Denne vil blive meddelt i 

Selskabets Skrifter. 


Derefter gav Prof. Dr. L. Ussing en kritisk Undersøgelse 
om de nyeste Bidrag til Forstaaelsen af den vaticanske 
Apollo, som vil blive optaget i disse Oversigter, see nedenfor 
S. 62. 


Docent L. Lorenz havde i Overensstemmelse med en Ud- 
talelse i Mødet den 5dte Februar ansøgt Selskabet om Under- 
støttelse til Udførelse af et eget Instrument, hvormed han vilde 
iagttage Brydningsforhold, Farvespredning og Vægtfylde af Vand- 
dampe og af forskjellige andre Vædskers Dampe. Selskabet for- 
langte Kassekommissionens Udtalelse om, hvorvidt Kassen vilde 
kunne udrede en saadan Understøttelse (c. 150 Rd.). 


Den Komitee (Prof. Dr. Schiern, Prof. Dr. Holm, Docent Dr. 
Lyngbye) som var: bleven nedsat til at afgive Betænkning om 
Prof. Dr. C. Smiths Oversættelse af Nestors Krønike og Under- 
støltelsen hertil, havde om dette Arbeide afgivet følgende 
gunstige Betænkning, som forelagdes og oplæstes. 


«Videnskabernes Selskab har overdraget Undertegnede at 
afgive Betænkning over et af Prof. Dr. C. W. Smith indgivet 
Andragende om Understøttelse til Udgivelsen af en af ham ud- 
arbeidet dansk Oversættelse af Nestors Krønike. 


En fremragende Plads blandt den gammelrussiske Litteraturs 
å 


50 


Frembringelser indtage Aarbøgerne eller Krønikerne, og som den 
ældste af de russiske Krønikeskrivere fremtræder Nestor, hvis 
Liv falder i den anden Del af det Ilte og i Begyndelsen af det 
12te Aarhundrede, og der som Munk i det Kijevske Hule- 
kloster forfattede den Krønike, der er bleven Hovedkilden til vor 
Kundskab om det russiske Riges ældste Historie. Foruden den 
almindelige Betydning, hvormed Nestor i denne Henseende 
fremtræder, og som især har fremkaldt de ældre tydske eller 
franske Oversættelser af hans Krønike, der ere blevne udgivne 
i det forrige eller i nærværende Aarhundrede, knytter der sig 
for os til Nestor en særegen Interesse: Nestors Beret- 
ning danner det vigtigste Grundlag for, hvad der kan vides om 
Varægernes Nedstammelse fra Skandinavien og Ruslands ældste 
Forbindelser med Norden. Ligesom de russiske Historieforskere 
vise en stedse stigende Interesse for Alt, hvad der fra den old- 
nordiske Litteratur kan hentes til Oplysning om det varægiske 
Spørgsmaal, saaledes måa påa den anden Side navnlig en 
dansk Oversættelse af Nestor, der, saaledes som Prof. Smiths, 
fremkommer fra en kyndig Haand, være velkommen, saa 
meget mere som denne, i Modsætning til hine ældre dels ufuld- 
stændige, dels i kritisk Henseende utilfredsstillende Oversættelser, 
har kunnet betjene sig af og støtte sig til de senere kritiske 
Udgaver af Texten, der først skyldes nyere slaviske Lærde. 
Professor Smiths Oversættelse er ledsaget af en Række For- 
klaringer, der dels fremtræde som korte Noter under Oversæt- 
telsen paa saadanne Steder, hvor det syntes ønskeligt strax at 
yde Læseren en eller anden Oplysning, dels følge efter Over- 
sættelsen som en Kommentar, der sammenstiller og sammen- 
ligner Nestors Angivelser med Parallelstederne hos Byzan- 
tinerne eller i Vestlandenes Krøniker og Nordens Sagaer, og 
overhoved giver saadanne ethnografiske eller historiske Anmærk- 
ninger, hvortil Læseren i Almindelighed maatte have Trang. 
Den livlige Fremstillingsmaade, hvoraf Forfatteren i disse An- 
mærkninger har betjent sig, danner en Afvexling fra den for 


Så 


selve den russiske Krønikeskriver, som for de fleste andre mid- 
delalderlige Krønikeskrivere eiendommelige Form, og kan vel, 
som Forfatteren antager, bidrage til at lade hans Arbeide vinde 
nogen Indgang ogsaa udenfor de egentlige Faglærdes mindre 
Kreds. Blandt nogle Tillæg til Professor Smiths Arbeide, der 
skyldes andre Videnskabsmænds Meddelelser, skal her endnu 
kun særligen fremhæves en af Professor Gislason forfattet 
«skandinavisk Navneforklaring» eller Forklaring om de i den 
gamle russiske Historie forekommende Personnavne af formentlig 
nordisk Oprindelse. 

I Henhold til det Anførte tillade vi os at anbefale Udgivelsen 
af Professor Smiths Oversættelse til en Understøttelse af Sel- 
skabet, saaledes at dette bidrager til samme med et Beløb, der 
formentlig kunde ansættes til 230—300 Ødlr., imod at Forfat- 
teren, som han har erklæret sig villig til, afgiver 50 Exem- 
plarer til Selskabet. » 

Kjøbenhavn den 15de Februar 1869. 


EFSchiern. E. Holm. K. J. Lyngby. 
Affatter. 


Betænkningen gik derpaa til Kassekommissionens Erklæring 
med Hensyn til Muligheden af at kunne udrede en saadan Un- 
derstøttelse. 


Cand. mag. Topsøe havde indsendt en Afhandling om 
Platinchloridets Dobbeltsalte, som han ønskede optaget i 
Selskabets Oversigter ligesom hans tidligere Arbeider. Den Ko- 
mitee (Prof. Thomsen, Prof. Johnstrup og Prof. Barfoed), 
som havde bedømt disse, opfordredes af Selskabet til ogsaa at 
udtale sig om det foreliggende Arbeide. 


Prof. Dr. L. Ussing havde i en Skrivelse til Selskabet yttret 
Ønske om at udtræde af Ordbogskommissionen, noget han 
haabede Selskabet saameget hellere vilde indrømme ham, som 


dette nu havde erholdt tvende nye Medlemmer, der vilde være 
WE: 


52 


selvskrevne Medlemmer af Kommissionen. Selskabet indvilligede 
i at Prof. Ussing traadte tilbage fra det nævnte Hverv. 


Secretæren meddelte Oplysninger om det Schouske 
Legats Status, ifølge hvilke der maatte antages at være i op- 
sparede Renter idetmindste en Kapital påa 250 Ødir., saaledes 
at en endnu større Sum vilde kunne udsættes som Prisbeløn- 
ning for Besvarelsen af en for Legatet udsat Opgave, naar man 
nemlig tog Hensyn til det Tidsrum, der vilde hengaåae inden 
Besvarelsen kunde indleveres, i hvilket omtrent en lignende 
Sum vilde kunne opspaåres. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten Nr. 58—70 opførte 
Skrifter, hvoriblandt tvende Afhandlinger, indsendte af Forfatteren 
Mr. Pliny E. Chase. 


Mødet den 19? Marts. 


(Tilstede vare 12 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, Thomsen, Rink, Johnstrup, Ørsted, . 
Mehren, Secretæren, d'Arrest). 
eg Dr.L. Ussing forelagde en af Selskabets Medlem, Etats- 
raad Dr. Henrichsen i Odense indsendt Afhandling om den 
palatinske Anthologies Oprindelse, Alder og Forhold til 
MaximosPlanudes' Anthologie. Denne vil blive optaget i 

Skrifterne. 


Derefter meddelte Prof. Dr. J.Steenstrup en mindre zo00o- 
logisk. Meddelelse . angaaende Rana temporarta Linn. som nær- 
mere Oplysning om og Tillæg til det, han i 1846 i Selskabets 
Oversigter havde meddelt om de af ham iagttagne tvende danske 


33 


Former Bana platyrrhønus Stp. og BR. oæzyrrhønus Stp. Den 
førstnævnte af disse kunde paa ingen Maade være Linnés' BR. 
temporaria, skjøndt det saaledes antages af næsten Alle; men 
under Forudsætning af, at Sverrig kun havde de samme to 


" Former, som man hidtil havde fundet i Danmark, kunde RB. tem- 


poraria Linn. være Hunnen af BR. oæyrrhinus, og maatte ifølge 
Linnés bestemte Udtryk om Svømmehudens ringe og Tommel- 
knudens betydelige Størrelse nødvendigvis være denne. 


KassekommissionensFormand forelagde Kommissionen 
Betænkning over tre Andragender om Understøttelse til videnskabe- 
lige Foretagender, nemlig til Udgivelsen af Prof. Schjellerup's 
Oversættelse af et arabisk astronomisk Arbeide (mellem 600 og 
834 Ødlr.) og Prof. Smith's Oversættelse af Nestors Krønike 
(mellem 250—300 RØdir.) samt til Anskaffelsen af et Apparat til 
Docent Lorenz til Forsøg over Dåmpens Brydningsforhold 
(c. 150 Ød.). Af de 1100 ØRdl., som Selskabet aarlig kan disponere 
over til videnskabelige Foretagender, var der for iaar allerede 
ansat til Udbetaling omtrent 760 ØÅdl. Selskabet vilde saaledes 
endnu kun kunne have at raade over henved 400 RØdlr., og af 
næste Aars Beløb er der allerede disponeret over de 400 RØdir., 
saa at kun 700 Ødir. staaer til Raadighed. Af det hjelm- 
stjerne-rosenkroneske Legat var der iaar og næste Åar 
Intet til Anvendelse for nye Understøttelser. Kommissionen vilde 
nu tilraade Selskabet ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om de 
nævnte Understøttelser ikke at gaae ud over det Beløb af 400 Åd., 
som kan anvendes af indeværende Aars Indtægter, men da 
Kassekommissionen ikke havde at bedømme den relative Vigtig- 
hed af de tre Andragender, maatte det overlades Selskabet at 
afgjøre, hvilket Andragende der nu bør gives Fortrinet og hvilket 
der maatte udsættes til den kommende Behandling af Budgettet for 
1870. Forsaavidt Selskabet vilde lade Dr. Schjellerup's An- 
dragende, der som sagt vilde gaae ud paa en Understøttelse fra 
600 til 834 ØAdlr., gaae frem for de andre, vilde Kommissionen 


til]raade Selskabet at fastholde den vanlige Form for saadanne 
Understøttelser, at den nemlig skete mod Afgivelsen af et be- 
stemt Antal Exemplarer, og under den Betingelse, at Udbeta- 
lingen først skete, naar Arbeidet forelaa trykt eller dets Udførelse 
maatte antages for sikkret, og at Bevillingen tabte sin Gyldig- 
hed, hvis dette ikke skete inden Udløbet af 5 Aar. Hertil 
maatte endnu føjes det særlige Forbehold, hvis Selskabet maatte 
ansee det for rigtigt alt nu at raade over Fremtidens Indtægter, 
at hvad der overskred indeværende Aars disponible Beløb af 
400 Rdir., først kunde ventes udbetalt efter Udløbet af dette Aar 
og vilde blive at afholde af næste Aars Indtægtssum. Selskabet 
udsatte til næste Møde at tage Bestemmelse om disse Sager, 
efter at der er skeet Anmeldelse herom paa Mødesedlen. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglistens Nr. 71—81 op- 
førte Skrifter, 


Mødet den 27" April. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Colding, d'Arrest, Holten, Thomsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, 
Holm, Secretæren, Reinhardt, Mehren, Lyngbye.) 

Protesor C. Holten forelagde en Meddelelse om Perturbations- 
curver; et Udtog af denne, der var bestemt for mathematisk 
Tidsskrift, vil blive optaget i Oversigterne, ledsaget af et Træsnit. 


Prof, J. Reinhardt gav derefter en Meddelelse om Tand- 
forholdet og Tandskiftet hos Tanrec'en (Centetes ecaudatus Schr.), 
som ligeledes ledsaget af Figurer vil blive optaget i Oversigterne. 

De ved foregaaende Møde omtalte Andragender om Under- 
støttelse til Anskaffelse af et Instrument og til Pubiication af 


55 


videnskabelige Arbeider, over hvilke baade Komiteebetænkningen 
og Kassekommissionens Udtalelse forelagdes Selskabet, sattes 
under Afstemning, som det efter Selskabets Beslutning i sidste Møde 
havde været angivet paa Mødesedlen. Selskabet vedtog uden 
Afstemning at tilstaae Docent Lorenz den ansøgte Sum af 
150 Ødir. til et Instrument; og ved Afstemning at yde Prof. Dr. C. 
W. Smith til hans Udgave og Oversættelse afNestors Krønike 
en Understøttelse af 250 Ødlr., imod at Udgiveren afgiver 50 
Exemplarer af dette Arbeide til Selskabet og dets udenlandske 
Forbindelser. Derimod vilde Selskabet ikke nu tage nogen Be- 


stemmelse om Understøttelse af Prof.Schjellerups astronomiske 
Arbeide. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglistens Nr. 82—91 an- 
førte Skrifter, hvoriblandt Afhandlinger tilsendte af Capit. César 
Settimanni i Florents, Prof. G. Hinrichs i lowa, Dr. Salv. 
Fenicia i Ruvo delle Puglie og to anonyme Forfattere i 
Chalons-sur-Sadne. 


| 
| 


Mødet den 16"" April. 


(Tilstede vare 8 Medlemmer: Scharling, Mødets Præsident, 
Schiern, d'Arrest, Johnstrup, Ørsted, Lyngbye, Mehren, Secretæren. 
EF rå, Dr. Mehren meddelte nogle Undersøgelser henhørende 
til en Topographie af Cåhirah og Beskrivelse af dens vigtigste 
historiske Minder. 

Da disse Undersøgelser om kort Tid ville foreligge trykte i 
Forfatterens Arbeide «Cahira og Kerafat, historiske Studier, 
foretagne under ét Ophold i Ægypten 1867—68», har Forf. til 
Brug for Selskabets Oversigter givet følgende Udtog af dets 
Indhold. 


56 


Emnet behandles i to Dele: Gravmonumenter paa 
Kerafat og religieuse Monumenter i Cahira"). Efter 
at have beskrevet den østlige Nilbreds Colonisation ved Arabernes 
Erobring af Landet og Anlæggelsen af Fostat påa den gamle 
FæstningBabylonsPlads, al-Askar og al-Qathåi, svarende til 
de Steder, hvor vi nu finde Gammel-Cahira med Amru- 
Moscheen og Ibn Thuluns eller Theiluns Gåmi paa Høiden 
el-Kabsch eller Jaschkur, omtaler Forf. den moderne Byes 
Grundlæggelse ved den Fathimidiske General Gawhar (358 H. 
— 968 Ch.) og den hermed samtidige Opførelse af de to Fathi- 
midiske Residentsslotte, et vestligt og et østligt, samt af den 
med dette sidste forbundne Gåmi el-Azhar, der blev en af 
Islams vigtigste Høiskoler.  Erindringen om disse to Slotte har 
endnu vedligeholdt sig ved Benævnelsen af en lille Gade, der 
gaaer fra S. mod N., «Bain el-Kasrain o: imellem de to" 
Slotte», hvor vi for Øieblikket finde to af de betydeligste Byg- 
ninger fra Mamluksultanernes Tid: det berømte Hospital og Gåmi 
Moristån med Sultan Kelawuns Begravelse (678—89 H.), 
et-Tsåshiriah, en Høiskole og Gåmi, anlagt af Melik et- 
Tsåhir Abu Said Barquk (784—801 H), den moderne 
Hasaneins Gåmi, en berømt Helligdom, efter Sagnet inde- 
sluttende Martyren Husein, Alis Søns Hoved og den store Bazar 
Khån-Khalil. Som Residentsslotte bleve disse to opgivne 
for den under den store Saladin (577 H.) paa en Høide under 
Mokattam opførte fyrstelige Borg, hvor for Øieblikket de for- 
skjeilige Diwaner(Regjeringsbureauer) og den moderne Muhammed 
Alis Gåmi hefinde sig. Cahiras oprindelige Grændser angives og 
dens gradvise Udvidelse beskrives under de forskjellige Dynastier, 
Ejubider, Bahriter- og Djercassier-Mamlukerne ind- 
til den tyrkiske Occupation 1517 Ch., ligesom Fostats Forfald 


+) Af den første Del vil det Vigtigste blive trykt som Program til Reforma- 
tionsfesten, medens den anden Del er bestemt til Optagelse i Journal- 
Asiatique. 


57 


til en næsten betydningsløs Ruin henføres til 564 H., ddSchåwir, 
den sidste Fathimidiske Chalif Adhids Vezir, af Frygt for de 
Christines Indfald under Amalrich gav Befaling at stikke Ild paa 
Byen. Navnet Misr eller Masr, oprindelig brugt om Gammel- 
Canira og det hele Land, overførtes da paa den moderne By 
Cahira, omtrent som man paa Korstogenes Tid kaldte saavel Fos- 
tat som Cahira og Ægypten Babyionia. Der meddeles et Par 
Indskrifter efter Marmortavler, der findes påa Muren i en Del 
af den indre Slotsgaard; den ene fra Saladins Tid angiver Slot- 
tets Fuldendelse 577 H. Den anden en senere Restauration 
under Sultan al-Melik al-Adil Abu-l-Nassr Tumanbay 
906 Ch. 

Forf. paaviste derpaa Oprindelsen og Udviklingen af den i 
over en Mils Udstrækning fra N.0.—S.V. under Mokattams 
Høider Byen mod Øst omgivende Kirkegaard Kerafat. Idet 
denne deles i to Dele, den store og lille Kerafat, be- 
handles Monumenterne i to forskjellige Afsnit; det første omfatter 
Mamluksultaners og Emirers Gravcapeller, hvoraf som "de her- 
ligste Minder om arabisk Architektur udførlig beskrives de 5 
Mamluksuitaners: Barkuk, Birsbaåy, Inål, Kåit-Bay og 
el-Ghuri, Alle af det Djercassiske Dynasti imellem 1383— 
1516 Ch. Iblandt andre Monumenter opførte paa denne Del af 
Kerafat, er især at nævne det for Kilawuns Søn, Sultan Melik an 
Nassirs Dronning Dhulbiba eller Dhulbia”) af Djingizkhans 
Æt, hørende til det Uzbekiske Fyrstehus i Seråy (+ 765 H. 
— 1364 Ch.). Til hendes Navn knytter sig Erindringen om 
en Del Pragtbygninger i Cahira, og idet hun endog findes om- 
talt i det spanske Epos la AÅraucana (Canto XXVII), har Op- 
dagelsen af dette Gravmonument en ikke ubetydelig Interesse. 

Paa den lille Kerafat grupperer sig om Imåm Schafeis 
Capel en Mængde Grave og Bedesteder, opførte til Minde om 
muhammedanske Helgener (Awlia); de vigtigste af disse ere be- 


+) S. Geschicbte des Abbasidenchalifats in Egypten von Weil, I B. p. 324. 


58 


skrevne eller nævnte, alt eftersom en moderne Restauration mer 
eller mindre har tilintetgjort de oprindelige historiske Minder. 
Et ejendommeligt, vel vedligeholdt Monument har Forf. især 
gjort opmærksom paa, nemlig det paa Toppen af Mokattam sig 
befindende saakaldte Gojuschis Capel. Skjøndt det af Folket 
betragtes som Gravsted for en Art Skytspatron af Cahira, Helgenen 
Gojuschi, et som saadan ubekjendt Navn, synes det efter den 
ejendommelige Character af en der funden Indskrift at maatte 
henføres til Fathimidernes Tid, og Navnet paa en eller anden 
Maade at staae i Forbindelse med den Fathimidiske Over-General 
(Emir-al-Gojusch)Bedr el-Gemåli (+ 480 H.), der ved sin 
kraftige Bestyrelse fremkaldte en blomstrende Tilstand i Ægyp- 
ten, og hvem 3 af Cahiras Hovedporte skyldes, de to nordlige, 
Båb-el-Nassr og Båb-el-Fotuh, og den sydlige, Båb ez- 
Zuweilab. 

I den anden Del ere henved 80 forskjellige Monumenter i 
Cahira beskrevne; i Almindelighed forsynes enhver vigtig Byg- 
ning påa de ydre eller indre Mure med en i Marmor eller Sten 
huggen Indskrift (Thiraz). Det har været Forf. magtpaaliggende 
at samle en saa stor Mængde af disse Murindskrifter som mu- 
ligt, der, om de end ikke oplyse den efter Kilderne vel bear- 
beidede orientalske Historie, dog ofte stille os Begivenhederne 
mere levende for Øie og gjøre os fortrolige med Orientens 
Sæder; ved enkelte Leiligheder ere derfor lignende fra den mo- 
derne Tid tagne med, der undertiden indeholde Prøver af nyere 
Arabisk Poesi som ved de ofte pragtfulde Sebil (2: Fontåiner). 


Den til Bedømmelse af Cand. mag. Topsøes Afhandling 
«Platinjodidet og dets Dobbeltsalte» nedsatte Komitee (Professor 
Thomsen, Prof. Johnstrup, Prof. Barfoed) havde om 
dette Arbeide afgivet følgende Betænkning: 

«Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har i Mødet 
den 5 Marts d. A. overdraget Undertegnede at afgive Betænk- 


29 ; 


ning over en af Hr. Cand. mag. H. Topsøe indsendt Afhandling 
om «Platinjodidet og detsDobbeltsalte», som Forfatteren 
ønsker optaget i Selskabets Oversigter. 

I denne Anledning skulle vi ikke undlade at oplyse, at den 
forelagte Afhandling danner det tredie Afsnit af Forfatterens 
«krystallographisk-chemiske Undersøgelse af Platinets Dobbelt- 
haloidsalte», hvoraf de to første Afsnit, som angaae de tilsva- 
rende Brom- og Chlorforbindelser, ere optagne i Selskabets 
Oversigter for 1868, og at den i det Hele er anlagt efter samme 
Plan, som de to foregaaende Afhandlinger, over hvilke vi under 
8 Januar og 21 Juni f. A. have afgivet Betænkning til Selskabet. 
Forfatteren har saaledes ogsaa dennegang fremstillet et ikke 
ringe Antal (13) godt charakteriserende Platinforbindelser, og der- 
iblandt flere nye, og ligesom han ved omhyggelige Analyser har 
bestemt den chemiske Sammensætning for dem alle og derved 
havt Leilighed til at berigtige flere ældre Angivelser, saaledes 
har han ogsaa, hvor det lod sig gjøre, bestemt deres Krystal- 
form. 1 Afhandlingens Slutning kaster Forfatteren dernæst et 
Blik tilbage paa de tre Klasser af Haloidsalte, som han har 
' gjennemgaaet, og fremsætter som et almindeligt Resultat af den 
hele Undersøgelse, «at Platinjodidets Dobbeltsalte i Regelen ud- 
krystallisere med en Vandmængde, som er forskjellig fra den, 
med hvilken Chlorforbindelserne optræde, saa at disse Salte 
hverken chemisk eller krystallographisk ere analoge, medens 
derimod Bromforbindelserne ere analoge snart med Jodforbin- 
delserne, snart med Chlorforbindelserne», saa at Bromet ogsaa 
her danner Sammenknytningspunktet mellem Jodet og Chloret. 

Da Undersøgelsen helt igjennem bærer Præg af at være ud- 
ført med den samme Omhu som de to foregaaende, hvortil den 
slutter sig, tillade vi os at indstille den til Optagelse i Selska- 
bets Oversigter, og i Forbindelse hermed at foreslaae, at den 
vedføiede lille Figur udføres i Træsnit. 

Kjøbenhavn den 11 April 1869. 


Julius Thomsen. Fr. Johnstrup. GG? Barfoed, 
Afratter. 


60 


Selskabet bifaldt, at Afhandlingen blev optaget i Oversigterne, 
ledsaget af en Træsnitsfigur. 


Exam. polyt. KR. Friis havde til Selskabet indgivet et An- 
dragende om Understøttelse til Udgivelsen af en Samling for 
største Delen hidtil utrykte Breve fra og til Tyge Brahe, et Fore- 
tagende, for hvilket der i Andragendet var gjort nøiere Rede og 
hvis Omkostninger vilde voxe til omtrent 1000 Ødilr. Selskabet 
besluttede at lade nedsætte en blandet Komitee bestaaende af 
en Åstronom og tre Historikere, og valgte til Medlemmer af 
denne Prof. Dr.Ussing, Prof. Dr. d”Arrest, Prof. Dr.Schiern 
og Prof. Thorsen. 


Secretæren forelagde de siden sidste Møde udkomne Hef- 
ter af Oversigterne, nemlig Aargangen 1867 Nr. 7 og ÅAarg. 
1869 Nr. 1 samt den af Selskabet understøttede (see foran S. 49 ff.) 
af Prof. Dr. C. W. Smith udgivne Oversættelse af Nestors 
Krønike. 


I Mødet vare iøvrigt fremlagte de paa Boglisten som Nr. 92— 
103 opførte Skrifter, iblandt hvilke en Afhandling indsendt af For- 
" fatteren, Alexander Buchnan, Secretær for det Skotske 
meteorologiske Selskab. 


Mødet den 30'" April. 


Tilstede vare 17 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Gislason, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Holten, Thomsen, Thorsen, 
Johnstrup, Barfoed, Lange, Ørsted, Holm, Lyngby, Mehren, Secretæren. 
Pa Dr. J. Steenstrup meddelte Undersøgelser over og Tyd- 
ning af de Vidundere i Grønlands-Havet, der i Kongespeilet 


61 


ere beskrevne under Navn af «Havgjerdinger». Denne Af- 
handling vil blive optaget enten i disse Oversigter eller i det 
kgl. Oldskriftselskabs Aarbøger. 


Da det ældste Medlem af Kassekommissionen efter 
Selskabets Vedtægter hvert Aar udtræder, vilde Valg- paa et nyt 
Medlem, saaledes som det var bleven anmeldt paa Mødesedlen, 
nu være at foretage. Etatsraad Worsaae blev gjenvalgt til Med- 
lem af denne. 


Secretæren fremlagde et rentrykt Exemplar af Selskabets 
ændrede Diplomer, segl-stemplede og paa Snittet forgyldte, 
saaledes som de nu vare blevne sendte til de sidstvalgte uden- 
landske Medlemmer. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 104— 
131 opførte Skrifter. 


De nyeste Bidrag til Bedømmelsen og Forstaaelsen af 
den vaticanske Apollo. 


Af Prof. Dr. J. L. Ussing. 


Fe omtrent 6 Aar siden (20 Marts 1863) forelæste jeg her i 
Selskabet en lille Afhandling om den vaticanske Apollo foran- 
lediget ved det nye og overraskende Lys, som den af Stephani 
fremdragne Stroganoffske Bronce havde kastet over hin berømte 
Marmorstatue ”). Siden den Tid er ikke blot det saaledes reiste 
Spørgsmaal blevet yderligere drøftet af Archæologerne, men der 
er ogsaa fremkommet et nyt Monument, som i høi Grad gjør 
Krav paa Opmærksomhed. 

Dette er et Marmorhoved, som den tydske Billedhugger 
Steinhåuser i 1866 tilfældigvis fandt hos en Steenhugger i 
Kom henkastet imellem andre mere eller mindre mishandlede 
antike Fragmenter, uden at Nogen vidste, hvorfra det var kom- 
met. Hovedet havde lidt en Del, men det viste i Et og Alt, i 
Formerne, Udtrykket, Stillingen, Ordningen af Haaret og Drap- 
periet, såa stor Lighed med den vaticanske Apollo, at man ikke 
kunde Andet end antage det ene for en Gjentagelse af det andet. 
De vare endog ganske af samme Størrelse. Det sidst fundne 
Hoved manglede Næsen og Haarsløifen over Panden; man af- 
støbte disse to Dele tilligemed Skuldrene efter det vaticanske 
Apollohoved og satte dem paa det nye; de passede, og Lig- 
heden blev endnu mere slaaende. I Monumenti dell' Instituto 
di Gorrispondenza Vol. VIII, Tav. XXXIX—XL (med tilhørende 
Text af Kekulé i Annali XXXIX (1867) p. 124 ff) er der udgivet 
Photographier af begge Hoveder, sete fra to forskjellige Sider, 


f) Se Oversigterne 1863, S. 60 ff. 


63 


5" Er — 


"saa at Enhver kan overbevise sig derom. Det sees ogsaa strax, 
at det af Steinhauser fundne Hoved ingenlunde er en Copi efter 
det vaticanske. Der er større Skjønhed, større Friskhed og Na- 
turlighed, større Sandhed i det førstnævnte. Det synes at til- 
høre en noget ældre og bedre Konststil; er den vaticanske Statue 
fra Neros' Tid, kan det Steinhåuserske Hoved maaske være fra 
Augusts. Hvis altsaa den ene af disse to nødvendig maatte 
være Originalen til den anden, maatte denne Ære tilkomme 
den sidste, men det er langt rimeligere at antage, at de 
begge hidrøre fra en fælles ældre Kilde. At her i alt Fald kun 
kan være Tale om en relativ Originalitet, synes utvivlsomt, idet 
den Stroganoffske Bronce fører Blikket endnu længere tilbage. 

Steinhåusers Fund er saaledes i een Henseende af afgjørende 
Vigtighed; thi hvis Nogen endnu skulde have været af den Mening, 
at den vaticanske Apollo var en original Konstfrembringelse, 
vilde han øieblikkelig blive nødt til at opgive denne Mening. 
Men giver dette Hoved noget Bidrag til Tydningen af denne såa 
meget omstridte Figur? 

I min. tidligere Afhandling udviklede og forsvarede jeg den 
af Heriugen af Luynes og Andre fremsatte Mening, at her var 
fremstillet en Apollo som triumferede over Marsyas, den samme 
Tanke, som er udtrykt i den Stroganoffske Bronce og i den 
Giustinianiske Statue, der begge bære Silenens afflaaede Hud i 
den verstre Haand. Wieseler havde i sit Program til Winckel- 
manns-Festen 1860”) yttret Tilbøielighed til at antage det Samme; 
men han har siden opgivet denne Mening og sluttet sig nær- 
mere til den Antagelse, som Flerheden af de tydste Archæolo- 
ger synes at hylde ”). Denne udgaaer oprindelig fraStephani, 
som troede at see Ægiden i Haanden paa den Stroganoffske 
Bronce, og forklarede dette efter lliadens 15de Sang. Preller 


+) Wieseler, Der Apollon Stroganoff und der Apollon vom Belvedere. 
Goåttingen 1861. 
7 i) Wieseler, Epilog uber den Apollon Stroganoff und den Apollon vom 
Belvedere, i Philologus XXI (1864) S. 246 fr. 


64 


gav ham Ret i at det maatte være Ægiden, men meente, at vi 
her saae Apollo ikke som Deltager i den troiske Krig, men som 
den, der frelste Delphi fra Gallernes paatænkte Overfald, og 
denne Tanke fandt almindelig Gjenklang. Wieseler havde 
kun den Betænkelighed, at han ikke kunde troe, at Konsten i 
den hellenistiske Periode skulde have staaet saa høit, at der, 
efter Gallerkrigen Aar 279, kunde fremstaae et originalt Konst- 
værk af den Betydning, som Forbilledet for de her omhandlede 
Statuer maa have havt. Han vilde derfor hellere troe, at det var 
Perserne, end åt det var Gallerne, som Apollo viste bort fra 
Delphi. Men han hår ikke kunnet trænge igjennem; Prellers 
Anskuelse betegnes som almindelig herskende ”). 

Naar man gjennemlæser Wiestlers Epilog, søger man 
forgjæves nogen Gjendrivelse af at det. skulde være Marsyas” 
Overvinder der er fremstillet i den vaticanske Apollo. Hvad jeg 
i min lille Afhandling havde fremdraget til Stadfæstelse deraf, 
anføres omhyggeligt (S. 260), og der fremsættes slet ingen Mod- 
bemærkning. Naar W. ikke desto mindre fuldstændig opgiver 
denne Tanke, såa er dette psychologisk let forklarligt, idet han 
aldrig for Alvor har været gjennemtrængt af den, men kun er 
bleven pludselig slaaet af den, da han børte den fremsat frå en 
anden Side, og derfor fandt sig nødsaget til i det Mindste at 
anbefale den til nærmere Prøvelse. Hans egentlige Mening, 
som han i Størstedelen af sit Skrift havde søgt at udvikle, var, 
at det var en Apollon Apotropæos, hvilket unægtelig er noget 
helt Andet; og uagtet han bestemt afviste Stephanis Benyttelse 
af Iliaden XV, 318 ff. og udførlig udviklede, at naar man saae 


+) Overbeck i Berichte uber die Verhandlungen der Gesellschaft der Wis- 
senschaften zu Leipzig 1867, S. 121: «Die Erklårung des Apollon vom 
Belvedere hat sich seit der entschiedenden Publikation der Stroganof/'schen 
Apollon durch Stephani  schrittwiise und nicht ohne  mancherlei 
Schwankungen, jetzt aber doch wohl zu allgemeiner Ueberzeugung in der 
Hauptsache festgestellt, und zwar dahin, dass der Apollon vom Belvedere 
so gut wie der Stroganoffsche die Aegis in der Linken gehalten habe 
und auf die Niederlage der Gallier bei Delphi Ol. 125, 2 zu beziehen sei.» 


65 


bort fra dette, i nærværende Tilfælde uanvendelige Sted, fandtes 
der hverken i den antike Litteratur eller i de opbevarede Monu- 
menter nogen Antydning af at man havde tillagt Apollo Ægiden, 
kunde han dog ikke løsrive sig fra den Tanke, han først havde 
faaet under Læsningen af Stephanis Arbeide, at det var Ægiden, 
Apollo havde i Haanden. Men vilde man saa spørge, om han 
havde noget Bevis for denne Antagelse, eller om han har gjen- 
drevet nogen af de Grunde, der vare anførte. derimod, maa 
dette atter benægtes. Ogsaa hos Overbeck have vi forgjæves 
søgt noget Saadant; da han imidlertid ikke blot er den nyeste 
Forfatter over denne Gjenstand, men ogsaa den, der fuldstæn- 
digst hår gjennemført Hypothesen om at den vaticanske Apollo 
skulde være en Copi efter en Statue i Delphi, der fremstillede 
Guden, som med den fremrakte Ægide frelste sin hellige Stad 
fra Gallernes Overfald, ville vi underkaste hans Afhandling en 
nøjere Drøftelse. 

Der levede iblandt Hellenerne gribende Sagn om, hvorledes 
Apollo beskyttede sin berømte Helligdom. Allerede Herodot”) 
fortæller et saadant fra Perserkrigens Tid. Da Delpherne hørte, 
at Perserne havde i Sinde at plyndre deres Tempel, spurgte de 
Gudens Orakel, hvad de skulde gjøre, om de skulde nedgrave Skat- 
tene eller sende dem bort; men Apollo svarede, at han skulde nok 
selv værge sin Eiendom. Kort efter saae man de hellige Vaaben, 
som fandtes i Templet, uden menneskelig Hjælp flyttede og 
henlagte foran Helligdommen, og da Barbarerne kom til Indgangen 
til Staden ved Athena Pronæas Tempel, blev de modtagne af et 
forfærdeligt Tordenveir med dræbende Lyn, og to Fjeldtinder 
fra Parnassos-Bjerget styrtede ned over dem, saa at de flygtede 
i største Angst, og Delpherne nedhuggede hvem af dem de 
kunde faae fat paa. En Trofæ til Erindring om Seiren stod ved 
Athena Pronæas Tempel”).  Tohundrede Aar senere forsøgte 


£) Herodot VIII, 36 f. 
%%) Diodor. XI, 14. 


66 


Gallerne. under Brennos et lignende Angreb paa Delphi. Pau- 
sanias ”) fortæller, hvorledes Hellenerne standsede ham i Snæv- 
ringen foran Staden, hvor navnlig de med Egnen velbekjendte 
Phokeer med Lethed kunde anfalde Fjenderne fra de bratte og 
overragende Skrænter; hvorledes Elementerne understøttede dem, 
et frygteligt Uveir med Sne og Frost, og om Natten en panisk 
Skræk udbredte sig i Hæren, saa at Gallerne i Mørket kæmpede 
med hinanden indbyrdes og flygtede i største Forvirring. Man 
tvivlede ikke om at dette Nederlag var Gudens Værk, og man 
vilde have seet Skikkelser af Heroer deltage i Kampen, Hyper- 
ochos, Laodokos og Pyrrhos, hvortil Nogle endnu føjede en 
fjerde, Phylakos. Dette var Alt, hvad den omhyggelige Reise- 
beskriver hørte i Delphi; men Sagnet, der ganske naturlig pa- 
ralleliserede Persernes og Gallernes Angreb, gik videre og 
laante Træk fra den ene Begivenhed til at udsmykke den anden, 
og ukritiske Historieskrivere optoge Sligt med Glæde. Hos 
Diodor ”) fortælles, at Delpherne ogsaa i 279 havde spurgt 
Oraklet om hvad de skulde gjøre, og havde faaet det Svar, at 
de Intet skulde gjøre; Guden selv vilde vogte Stedet tilligemed 
de hvide Piger. I metrisk Form er Orakelsvaret opbevaret hos 
Suidas: 
Euoi 4814084 Tavta xai Åevxaic x09ærc, 
og allerede hos Cicero ””): 
Ego providebo rem istam et albæ virgines. 

Den der først lavede dette Orakelsvar, forstod naturligvis 
Sneen ved «de hvide Piger«, men Ønsket om at gjøre den gud- 
dommelige Beskyttelse endnu tydeligere, fremkaldte siden det Sagn, 
at der virkelig i Sneen havde viist sig hvide Pigeskikkelser, og det 
skulde da være Athena og Artemis +). Sagnet er ældre end 


+) Pausanias X, 23. 
+%) Diodor. Exc. Vatican. XXII. 
4%) Cicero de Divinatione I, 37, 87. 
t) Cicero og Diodor anf. St.; Justin. XXIV, 8. 


67 


Pausanias, og det har maaske havt en vis Udbredelse; men 
hvor vidt det endog har vandret om, i Delphi selv kjendte man 
det ikke, thi Pausanias hørte Intet derom. 

Til Erindring om denne vidunderlige Frelse feirede Hellenerne 
en «Frelsesfest», Sorroræ, for Zeus Soter og den Pythiske Apollo”). 
Det havde været meget naturligt, om de ogsaa i samme Ån- 
ledning havde indviet et anseligt Konstværk som Mindegave i 
Delphi; men vi have mgen Efterretning om noget saadant fælles 
Skridt af Hellenerne. Hele Hellas befandt sig paa den Tid i en 
forarmet og forknyt Stilling; Ætolerne var det eneste Folk, i 
hvem der var nogen større Kraft og noget Sving. Fra dem 
saae Pausanias ””) virkelig Gaver i Delphi, som vare indviede i Anled- 
ning af Gallernes Overvindelse. Det var Statuer af deres egne Felt- 
herrer, af Artemis og Athena og to Statuer af Apollo; men han siger 
Intet om at de var opreiste i Anledning af det Delphiske Tempels 
Frelse. De havde kæmpet imod Gallerne i Ætolien selv, da de 
hævnede Barbarernes grusomme Ødelæggelse af Byen Kalliæ ved et 
" Overfald, der næsten tilintetgjorde den med Bytte belæssede 
Hær, en epokegjørende Bedrift, til hvis Amindelse de i Delphi 
havde indviet en Trofæ og en Statue af Ælolia siddende paa 
Skjolde ”), saaledes som vi kjende hende fra de ætoliske Mønter. 
De havde, som den nys anførte Indskrift viser, sendt Hjælpetropper 
til Delphi, og de have sikkert ogsaa været med efter Gallernes Flugt 
fra Delphi, da Athenæer, Bøoter og andre Hellenere kastede sig 


+) Se den i 1860 fundne Indskrift, som er udgivet af Kumanudis i ”Emrygapai 

Eldnvvxui xatå To måélotov åvixdotor, 1,75, v. & fl.: 'Emerdn To xowvov 
To Tør Ait[wl]jøv dmodsrxvvusvov anv mQos Ttovs Isovs &vosB8rav 
Eåy]ygrorar tov &ywva tov tov Zwrtngiwv TiIévor tø Afii tø] Zorn ge 
xal TØ Anoklorr tå Ivdiw, vnouvnue tyls ul]æyns” tis yevouévns 
mgds Tovs Bag[dQovs Tovs 2mio[T]gatsvouvrtus åni T& Tovs'Elknvas xui To 
Tod Anmokhwvos isgov TO xowvov Tv 'EAMvwv, åg" ovs zai 60 dnuos åEnsu- 
ev] tTovs T& åmikéxtovs xai Ttovs inmsls cvvuywvrovuivovs vnég TnS 
xowvns cwtnpias etc. Smlgn. ogsaa Indskriften hos Rangab. n. 869. 

+) Pausan. X, 15, 1 (2): ”vize ogiov sEergyacdn T& és Talatus. 

44) Pausan. ”X, 18, 7. 

5% 


68 


over de Flygtende, og givet deres Bidrag til deres endelige For- 
drivelse fra Hellas; og Pausanias” Ord synes at sige, at disse Gaver 
ikke ere skjænkede i Anledning af en enkelt Begivenhed i Gal- 
lerkrigen, men efter hele Krigens Ende. Men sæt endogsaa at 
en eller flere af de af Pausanias omtalte Statuer angik Slaget 
ved Delphi, saa er dog saameget klart, at Pausanias taler om 
enkelte Statuer, og ikke om nogen Gruppe. Havde Apollo, År- 
temis og Athena dannet en Gruppe, kunde det aldrig falde ham 
ind at tage Apollostatuen ud deraf og slaae den sammen med 
en anden ÅApollostatue for at omtale dem som to af samme Slags. 

Overbeck har paa Grund af det ovenfor omtalte Orakel om 
de hvide Piger antaget, at der existerede en Gruppe af Apollo, 
Artemis og Athene i Delphi. Vi have allerede bemærket, 
at Pausanias ikke har fundet Spor af nogen saadan, og at 
Orakelsvarets Anvendelse påa de to Gudinder synes seen 
og fremmed for Delphi; men for Overbecks Phantasi op- 
bygger den hele Gruppe sig, og han sammensætter den dristigt 
af tre bekjendte Statuer ”), den vaticanske Apollo, Årtemis-Statuen 
i Louvre (Diana fra Arles eller fra Versailles) og en Athenastatue 
paa Gapitolium (Mus. Capitol. III, tab. 4. Clarac 462 A. 858 A.). 

Hans Combination kan maaske ved første Øiekast fore- 
komme En og Anden ret sindrig, men for en rolig Betragtning 
vil det dog vist være klart, at en saadan forfærdelig Uro og et 
saadant Effektjageri vilde være umuligt for den klassiske Konst, 
selv i den hellenistiske Periode, og at overhovedet disse tre 
Statuer Intet have med hinanden at gjøre. Hvad Athenastatuen 
angaaer, indrømmer Overbeck selv”), «at han ikke kan paavise den 
Overensstemmelse i Marmor, Technik 0. s. v.», som han mener 
der findes imellem de to andre; men Hovedsagen er, at baade 
Hoved og Arme ere moderne Restauration og det Hele er en Torso, 
hvorom der ikke kan siges synderligt. De tvende Statuer af Apollo 


+) Berichte d. Gesellschaft zu Leipzig 1867, Taf. VI. 
ESS 143: 


69 


og Artemis have derimod ofte været sammenlignede, og ganske 
vist er der saa stor Lighed baade i Udførelsen og i Composi- 
tionen, i den rask fremskridende Gang med Hovedet vendt til Siden, i 
den hele skjønne og imponerende Fremtræden, selv i Anvendelsen 
af Attributerne (Slangen hos den Ene, Hjorten hos den Anden), 
at de ret passende kunde betragtes som Modstykker eller Pen- 
danter. Men dette er noget helt Andet end at udgjøre en 
Gruppe. Paa en saadan Maade og med et saadant Udtryk kan 
hverken Apollo vende sig mod Artemis eller hun imod ham. 
Qverbecks Mening er rigtignok ogsaa, at de begge vende sig 
mod en fælles Fjende, Gallerne. Men den Ene af dem gaaer 
til Højre og seer til Venstre, den Anden gaaer til Venstre og 
seer til Højre, saa at ingen Samvirken kan tænkes mulig. Der 
kan næppe være nogen Tvivl om at hver af dem er en enkelt 
Statue for sig, og ikke (har været grupperet sammen med 
nogen anden ”). 

Men er det da ikke muligt, at Apollostatuen alene kan være et 
Anathem, der forestiller Guden som Gallernes Overvinder? Lad 
os endnu engang vende tilbage til denne Anskuelse, der for 
Øieblikket siges at være den herskende. Den støtter sig paa 
den af Stephani fremsatte og af mange Andre tiltraadte Mening, 
at det er Ægiden, som den Stroganoffske Apollo holder i 
Haanden. Den første Anledning til denne Mening er vistnok at 
søge i Pouquevilles Beretning, hvor en Apollostatue, som 
formodentlig er den Stroganoffske, omtales sammen med et 
Medusahoved og andet Mere; men Pouqueville veed Intet om 
at Medusahovedet oprindelig har hængt sammen med Statuen, og da 
det ikke længere existerer, kunne vi ikke have nogen Mening derom 
eller støtte noget derpaa. Det kan ikke Andet end vække For- 
undring at see Ægiden i Apollos Haand, thi hvad har han med 
den at gjøre? Ægiden er det mythologiske Billede for Rædesden, 
saaledes som denne f. Ex. viser sig i det voldsomme Uveir”); 


+) Smlgn. Oversigt 1863, S. 63. 
+3),S, Iliad. XVII, 593, ff. Æschyl. Ghoephor. 592. Lukian. Timon. 3, 0. a. St. 


10 


men det er Zeus, og ikke Apollo, der lyner og tordner; det er 
Zeus, der har Ægiden (aæyiogoc), og nåar ogsaa Athenes Bryst 
skjærmes med den, da er det Zeus, der har givet sin Datter 
den. Apollo tilkommer den ikke; hverken i Litteraturen eller 
i de bevarede Monumenter er der noget Spor deraf, naar 
man undtager de to Steder hos Homer, i Iliadens 15de Sang, 
hvor Zeus for at hjælpe de betrængte Troere byder Apollo at 
tage hans Ægide og holde dette Skræmsel frem imod de frem- 
trængende Åchæer, og i lliadens 24de Sang (v. 20 f.), hvor Apollo 
breder Ægiden ud over Hektors Lig for at skjærme det mod 
Mishandling. Det var derfor rimeligt nok, at Stephani, der følte 
sig. overbevist om at hans Apollo holdt Ægiden i Haanden, 
tænkte paa lliadens 1åde Sang; men naar man lader en langt 
senere Tidsalder tillægge Apollo Ægiden i Kampen mod Gallerne, 
da er delte en Overførelse, hvis Berettigelse burde godtgjåres 
ved historiske Vidnesbyrd. Men vi kunne ikke indrømme, at det 
er en Ægide, Apollostatuen holder. Den lille sammenkrøllede 
Levning, der sees i Broncestatuens flaand, har hverken efter 
Afbildningerne eller efter Øievidners Udtalelse Noget, der vir- 
kelig betegner den som en Ægide, «den frygtelige, laadne, 
glimrende, som Hephæstos havde gjort» ”); den er hverken et 
tykt laadent Skind eller forsynet med Skjæl.  Ligesaalidt har 
den vaticanske Apollos Stilling Noget tilfælles med Iliadens for- 
træffelige Skildring. Der griber han Ægiden med begge Hæn- 
der. og holder den frem imod Achæerne; straxk kommer der 
Ligevægt i Kampen; men da han saa «med Blikket fæstet paa de 
hestetumlende Danaer»”) ryster Ægiden, og selv raaber. høit, 
saa tabe de Modet og flygte forskrækkede. Vilde man nu an- 
tage, at det var Ægiden, som den Stroganoffske og den vati- 
canske Apollo holdt i Haanden, saa seer jo dog Enhver, at han 
holder den ikke med begge Hænder, ja ei engang med den høire 


+) Iliad. XV, 309. 
+%) Jliad. XV, 320. 


71 


Haand, og det var dog det Mindste, man maatte forlange, hvis 
det var et saadant Angrebsvaaben, men med den venstre. Ligesaa 
klart er det, at Guden slet ikke er i Færd med noget Angreb. 
Staaer man ligeoverfor en Fjende, som skal forfærdes og jages 
bort, saa fæster man Blikket påa ham og gaaer hen imod ham, 
- hvorimod Apollostatuen gaaer til den ene Side og seer til den 
anden. Det er altsaa ikke en Boedromios, der kommer sine Ven- 
ner til Hjælp i Krigen, og det er hverken Achæerne for Troia 
eller Perserne eller Gallerne for Delphi, der tænkes ligeoverfor 
ham. Det er en mindre farlig, og en allerede overvunden 
Fjende; thi, som sagt, han angriber ikke; han gaaer bort fra 
Kamppladsen, og den triumferende Seirherre sender endnu den 
Usling, han har overvundet, et haanligt Blik. Dette Udtryk er i 
Virkeligheden aldeles slaaende givet i den vaticanske Statue, og 
det er vel egentlig derfor, at denne uagtet den overdrevne Stræben 
efter Effect og den letsindige Flothed, der viser sig i den”), 
dog er og bliver et Konstens Mesterværk. Det er i Grunden 
underligt, at Ingen er faldet paa at tænke paa Marsyas' Over- 
vinder, før den Stroganoffske. Statue blev bekjendtgjort; men 
det kommer sagtens af, at denne Forestilling ligger vor Tid 
saa fjern, og for os har noget Raat og Barbarisk, som den ikke 
havde for de Gamle, der i Marsyas ikke saae et Menneske, men 
en Silen, en Repræsentant for Raaheden, over hvis Ydmygelse 
og Afstraffelse man kun glædede sig. Allerede Wieseler be- 


+) Wieseler forarges rigtignok over dette Udtryk, s. hans Epilog S. 269: 
«Hat man denn aber auch die geringeste Berechtigung, den Verfertiger des 
Apollon vom Belvedere der Willkurlichkeit oder Gedankenlosigkeit oder 
Unwissenheit zu ziehen»? Om Uvidenhed har vist Ingen talt; men Vil- 
kaarlighed eller Tankeløshed er det dog vel sagtens, naar Folderne paa 
den ene Side af Kappen ikke svare til. dem paa den anden, eller naar 
Koggeret sidder udenpaa.Kappen, medens Baandet, som skulde holde det, 
,Sidder indenfor (s. Oversigt 1863, S. 61). Skulde den Konstner, der 
kunde tillade sig Sligt, virkelig have brudt sig synderlig om enten Kog- 
geret var aabent eller lukket? Noget som Wieseler finder særdeles væ- 
sentligt for Forstaaelsen af Statuen. " Jeg antager, han har aabnet Kog- 
geret, fordi det gav mere Effect. 


72 


mærkede med Rette, at det for de Gamle ikke var mere fra- 
stødende at see Apollo med Marsyas' Hud i Haanden end Perseus 
med det afhuggede Medusahoved”). Vi vide, som i min tid- 
ligere Afhandling bemærket ”), at Apollos Kamp med Marsyas 
og Marsyas' Straf var en hyppig Gjenstand for Oldtidens Konst, 
og ikke faa herhen hørende Monumenter ere bevarede ind- 
til vor Tid. Der kunde anføres endnu flere end de der op- 
regnede Exempler. Jeg vil kun gjøre opmærksom paa et, der 
klarere end de fleste synes at vise, hvor langt det var fra at 
denne Forestilling havde noget Uhyggeligt for Oldtiden. Paa 
den kolossale Apollostatue i Vaticanet, hvor Guden i den lange, 
folderige Klædning med begeistret Udtryk spiller paa sin Cithar, 
er dette Instrument smykket med et Billede af den ophængte 
Marsyas, Mindet om Gudens Seir ””), Men hvad der for det fore- 
liggende Spørgsmaal har størst Betydning, er Apollostatuen i 
Galleria Giustiniani +), hvor Guden sees med Marsyashuden i 
venstre Haand. Det er Trofæen, han holder frem saaledes søm 
den, der havde fældet en Ulv eller en Løve, vilde holde det vilde 
Dyrs Skind frem. Den Stroganoffske Apollostatue har i sin venstre 
Haand endnu Noget af den afbrukneé Gjenstand, som Stephani 
og Andre have taget for en Ægidej, hvilket vi have seet det 
ikke kan være; det er upaatvivlelig Marsyas's Skind. Den vati- 
canske Apollostatue er aåaabenbart opfattet i samme Situation; er 
hin Marsyas's Overvinder, maa denne ogsaa være det. Begge 
Hænderne tilhøre moderne Restauration, og vi vide ikke, hvad 
de oprindelig have holdt, eller om de have holdt Noget. Naar 
jeg i min tidligere Afhandling yttrede ++) Tvivl om at den venstre 
Haand virkelig havde holdt Huden, og endnu nærer den samme 
Tvivl, da kommer dette af at Konstneren har foretaget en ikke 


+) Wieseler, Apollon Stroganoff S. 119 

+) Oversigt. 1863, S. 69 f. 
%%%) S, Mullers Denkmåler I, Nr. 141. 

t) Claårac, Musée de Sculpture II, pl. 541, n. 1136. Wieseler, Apol. Strog. n. 2. 
tt) Oversigt. 1863, S. 72. 


BE 


ringe Forandring med Kappen, der her paa en malerisk Maade 
er kastet hen over den venstre Arm, medens den paa den 
Stroganoffske Statue falder lige ned over Ryggen, en Forandring 
i Compositionen, som netop synes at staae i Forbindelse med 
Udeladelsen af Huden. Statuens Betydning bliver selvfølgelig 
den samme, hvad enten Apollo selv holder Trofæen i Haanden 
eller ikke. 

Det Udtryk af Seirsstolthed, som i den vaticanske Apollo er 
forenet med Foragt for Modstanderen, synes i den Stroga- 
noffske Apollo, efter Afbildningen at dømme, at være fri for 
denne Tilsætning. I det Steinhåuserske Hoved finder jeg den 
heller ikke. Udtrykket er mildere end hos de andre to, men 
det er den samme Seirsglæde; allevegne er det den trium- 
ferende Apollo, der møder os. 

Jeg vil endnu til Slutning i al Korthed omtale den lille 
Pulszkyske Bronce, som Overbeck i sin Afhandling har fremdra- 
get”) for ogsaa at sætte den i Forbindelse med den vaticanske og den 
Stroganoffske Apollo. Den har en vis Lighed med Apollostatuerne i 
den hele Stilling, og den har ogsaa holdt Noget i den venstre 
Haand. Men det er ingen Apollo ; hverken Coustume eller Attribut 
betegner ham som saadan; det er en Dreng, der ikke er ti 
Aar gammel.  Ansigtets Udtryk er aldeles barnligt ”). Hvad 
det er, han holder i Haanden og rækker frem for Beskueren 
som et Vidnesbyrd om hvad han har kunnet gjøre eller finde, 
det er det efter den ringe Rest, der er bevaret — i alt Fald 
efter Afbildningen — næppe muligt at sige, men det maa være 
Noget, der passer for et Barn og hører hjemme i Børnenes 
Legen og Færden. 


+) Berichte der Gesellsch. zu Leipzig 1867 Taf. VII, 

+) Qverbeck S. 149 siger rigtignok: «Von dem Ausdruck des Antlitzes des 
vaticanischen Apollon, von dem stolzen und doch von Heiterkeit uber- 
hauchten Zorn liegt ein Abglanz auf dem Gesicht unserer kleinen 

” Bronce». Han beraaber sig paa de tilføjede Skidser. De vidne vistnok 
om «Heiterkeit», men ikke om «Zorn». 


74 


Krystallografisk-kemiske Undersøgelser over Platinets 
Dobbelthaloidsalte. 


Af Haldor Topsøe, Cand. mag. 


3. Platinjodidet og dets Dobbeltsalte. 
1. Platinjodid Pi J.” 


hirse har for længere Tid siden (Journ. de chimie mé- 
dicale etc. V. 334, VIII 712) fremstillet Platinjodid ved at fælde 
en Opløsning -af Platinchlorid med Jodkalium i Varmen. Senere 
har Kane (Philos. Magazine and Journal of science T. Il 197) 
angivet ved en lignende Fremgangsmaade — idet han har an- 
vendt Platinchloridet i Overskud — at have erholdt et Platin- 
sesquijodid, en Iagttagelse, som Clementi”) i den senere Tid 
(Jahresbericht 1855, 420) har fundet bekræftet, Da Lassaignes 
AÅngivelser herved syntes at blive tvivlsomme, har jeg under- 
kastet Forholdet en Undersøgelse .for at faa afgjort, om det til 
Platinchlorid og Platinbromid svarende Jodid virkelig existerer. 


+) Clementi, hvis Afhandling jeg .desværre kun kjender fra det kortfattede 

Uddrag i Jahresbericht, betvivler tillige Existentsen af Platinforjodet Pt J?, 
som Lassaigne har fremstillet ved at digerere Platinforchlor med en stærk 
Opløsning af Jodkalium. Jeg har derfor fremstillet og undersøgt det 
Stof, som erholdes efter denne Angivelse, og har fundet, at det virkelig 
er Platinforjod, dog neppe til at erholde fuldstændig rent, da man ved 
for kort Tids Opvarmning ikke faar alt Platinforchloret omdannet, medens 
selve Platinforjodet ved Kogning med Jodkalium i ringe Mængde sønder- 
deles i Platintvejod, der opløses og Platin, som udskilles. Imidlertid lade 
Analyserne dog ingen Tvivl om, at dets Sammensætning er PiJ?: 

0.661 6&r. gav ved Glødning 0.2966r. Platin = 44.63 pCt. 

0.7545 &r. tørret ved 100? gav ved Digestion med svovlsyrligt Natron, 
Svovlsyrling og Fældning med salpeters. Sølvilte 0.761 &". AgJ svarende 
til 0.4112 &r. Jod = 54.5 pCt. Jod. 


75 


A) Ved Tilsætning af Jodkaliumopløsning i Overskud til 
Platinchlorid erholdes, som Lassaigne har angivet, en intensiv 
carmoisinrød Vædske, der foruden det dannede Chlorkalium inde- 
holder et Dobbeltsalt af Platinjodid med Jodkalium: Pi CP + 6 KJ 
— Pt J"? 2 KJ + 4 KJ. Denne Vædske afsætter langsomt ved 
Henstand Platinjodid som en metalglindsende, sortebrun Hinde 
paa Overfladen og Glassets Sider, men den dekomponeres in- 
genlunde fuldstændig, selv naar den fortyndes meget stærkt. For 
at give Platinjodid i nogenlunde rigelig Mængde maa den op- 
hedes til Kogning, som Lassaigne har angivet. Derved ud- 
skilles ved Kalidobbeltsaltets Sønderdeling i Varmen Platin- 
jodidet som et brunsort, overordentligt vægtfyldigt Pulver. Dette 
Bundfald er stedse amorft og ingenlunde som Lassaigne 
har angivet krystallinisk. Det er overordenilig findelt og Ud- 
vaskningen, som foretages med kogende Vand, er derfor be- 
sværlig og langsom. 

Dette Stof gav efter - fuldstændig Udvaskning og Tørring 
ved 100? en Glødningsrest, der i tre overensstemmende Forsøg 
beløb sig til 28.49 pCt. Platin. Til Platinjodid svarer 28.05 pCt. 
Platin. Det fundne Resultat er altsaa noget for højt, uden dog 
paa nogen Maade at nærme sig til den Platinmængde, som Ses- 
quijodidet vilde udkræve, nemlig 34.2 pCt. Det fremstillede Stof 


Til Pit J? svarer: 
Lassaigne 
Platin 43.73 43.95 44.63 
Jod::$/56:27 54 50 
Stoffet indeholdt kun et ubetydeligt Spor af Chlor, og den for store 
Platinmængde maa derfor hidrøre fra noget metallisk Platin, som er dannet 
ved den langvarige Kogning med Jodkaliumopløsningen. At forresten Ana- 
lysen giver et Tab af henimod 1 pCt. ligger i den Vanskelighed, med 
hvilken Platinforjodet — i Modsætning til Platinjodidet — paavirkes af 
svovlsyrligt Natron. Selv efter Digestion i flere Timer forbliver en ringe 
Mængde uopløst, og om dette end hovedsagelig bestaar af Platinforilte, 
saa kan deri dog meget godt findes en ringe Mængde udekomponeret 
Platinforjod. Jeg har forsøgt flere andre Methoder til Jodbestemmelsen, 
men ingen er lykkedes bedre end den anførte. 


16 


maa derfor være Platinjodid, der indeholder et Overskud af Pla- 
tin, hvad jeg ogsåa har kunnet paavise ved at underkaste en 
større Del deraf en omhyggelig Slemning, ved hvilken der blev 
endel Metalblade tilbage. Denne Dannelse af en ringe Mængde 
metallisk Platin maa antages at finde Sted ved selve Fremstil- 
lingen, hvor Vædsken maa koges, for at Jodplatinkalium'et kan 
sønderdeles i Platinjodid og Jodkalium, og hidrører derimod ikke 
fra en Sønderdeling af det engang udskilte Platinjodid —, f. Ex. 
ved den langvarige Udvaskning med kogende Vand — thi jeg 
har end ikke ved i flere Timer åt underkaste dette en Destilla- 
tion med Vand kunnet paåavise Spor af Jod i Destillatet, ligesom 
det paa denne Maade behandlede Stof har efterladt fuldstændig 
den samme Glødningsrest som før Behandlingen. 

Ved Lassaignes Fremgangsmaade erholdes saaledes Pla- 
tinjodid, der indeholder en ringe Mængde metallisk Platin, som 
skyldes en under selve Fremstillingen stedfindende yderligere 
Sønderdeling af Platinjodid-Jodkalium. 

B) Ved i Varmen at fælde en Opløsning af Jodkalium med 
et Overskud af Platinchlorid faas. et lignende Bundfald som 
ovenfor. Her dannes imidlertid det tung-opløselige Chlorplatin- 
kalium: 2 P1CI7 + 4KJ— P1J" — P1 C1".2KC1 + 2K CI, som for en 
stor Del udskiller sig, selv om man anvender Opløsningerne i meget 
fortyndet Tilstand. Da Fældningen her maa foretages i en meget 
fortyndet Vædske, udskilles i dette Tilfælde en større Mængde Pla- 
tin end ved den ovenfor omtalte Fremgangsmaade. Efter fuldstæn- 
dig Udvaskning, som her er overordentlig langvarig, gav dette Pla- 
tinjodid en Glødningsrest af 28.82 pCt. (efter tre Forsøg), som 
er betydelig højere end ved det ovenfor omtalte Produkt. Her 
er imidlertid ej heller Tale om, at Resultatet nærmer sig til, 
hvad Kanes Sesquijodid vilde udkræve, nemlig 34.2 pCt. Kane 
har selv fundet 35 pCt. Platin, altsaa mere end Sesquijodidet 
udkræver, og jeg maa derfor antage, at han har foretaget Fæld- 
ningen med chloriireholdig Platinchlorid, thi endskjøndt jeg har 
foretaget flere Forsøg, og blandt Andet anvendt Jodnatrium 


aa, 


istedetfor Jodkalium —, hvorved Dannelsen af det tungopløse- 
lige Platinchloriddobbeltsalt undgaaes —, har jeg dog ingensinde 
faaet Produkter, der have givet større Glødningsrest end den 
ovenfor anførte. 

C) Rent Platinjodid fremstilles efter det ovenfor anførte 
let, naar man fælder Platinchlorid med en Jodforbindelse, der 
frembringer Bundfaldet uden Anvendelse af Varme.  Tilsættes 
saaledes Jodbrinte til Platinchlorid, der maa være tilstede. i 
Overskud, faas en intensiv purpurfarvet Vædske, der efter kort 
Tids Henstand udskiller Platinjodid i rigelig Mængde, og saa 
fuldstændigt, at der i Filtratet ikke kan paavises Jod: Pi CI? + 
4HJ — Pt]? + 4HCl. Tilsættes derimod Jodbrinten i Over- 
skud, faas intet Bundfald, idet der da dannes en letopløselig 
Forbindelse af Platinjodid med Jodbrinte: Pi CI? + 6 HJ — Pt P. 
2 HJ+ 4 HCl. Det saaledes udskilte Platinjodid udvaskes for- 
holdsvis hurtigt med kogende Vand og har da efter Tørring ved 
100? givet de nedenfor anførte Resultater (Analyserne Nr. 1—3). 

Paa lignende Maade fremstilles Platinjodidet ved isledetfor 
Platinchblorid at anvende et af dets Dobbeltsalte (f. Ex. Chlorplatin- 


magniunm). 
1. 0.325 &- gav ved Glødning en Rest — 0.091 Platin — 
28.00 pCt. 
2. 0.5425 &: efterlod ved Glødning 0.152 pCt. Platin —= 
28.02 pCt. 


3. 0.6965 &- gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, 
fri Svovlsyrling, Tilsætning af Ag NOs og Digestion med 
. Salpetersyre i Overskud ”) 0.9355 &- AgJ svarende til 
0:5055;5; Jods—= 72.15:pGt. 

4. 0.6805 tørret 100? efterlod ved Glødning 0.191 &- Platin 
—r 28.07 påt. 


+) Den til Analysen af Jodforbindelserne benyttede Fremgangsmaade har jeg 
beskrevet i Tidsskrift for Physik og Chemie, Bd. VII, p. 161. 


78 


5. 0.675 &- tørret over Chlorcalcjum gav ved Behandling 
med svovlsyrligt Natron etc. 0.9035 f" ÆgJ svarende til 
0.4885 &: Jod — 72.23 pCt. 

Til Formlen Pt J? svarer: 


Fundet. 
Platin 28.02 pCt. 28.00 28.02 28.07 


Jod 71.98 72.15 72.23 


-… Platinjodidet er et sort, yderst fint, amorft Pulver, der er 
fuldstændig uopløseligt i Vand. Ved i længere Tid åt ophedes til 
100? taber det en ringe Mængde Jod. 

Det opløses let med svag gullig Farve i Natron, kulsurt 
Natron, Ammoniak samt i Svovlsyrling og i svovlsyriige Alkalier. 
Af Ammoniåk omdannes det til Jodidet af en af Platinbaserne; 
af Natron og kulsurt Natron synes det at opløse sig uforandret, 
idet nemlig Opløsningen, inddampet til Tørhed, ved Glødning af- 
giver idetmindste den største Del af Jodet i fri Tilstand. Af 
Svovlsyrling og de svovlsyrlige Salte omdannes Platinjodid til 
svovlsyrligt Platinforilte og Jodbrinte eller Jodmetal, rimeligvis 
efter Formlerne : 

PiJ? + 3 HO + 2 S0? — PtSO0? + 4 HJ + SO "H?. 
PiJ"! + H?0 + 5 Na”S0? = 
3 Na” SO?. PtS0? + 2NaJ + Na?S04 + 2 HJ. 

Af Jodbrinte samt Alkalimetallernes Jodforbindelser opløses 
Platinjodidet forholdsvis let med intensiv carmoisinrød Farve idet 
der dannes Dobbeltsalte; af de andre Metallers Jodforbin- 
delser opløses vel en Del af Jodidet, men selv naar der anvendes 
et stort Overskud af det basiske Jodmetal faas dog ikke nogen 
betydelig Mængde Dobbeltsalt dannet. Paa denne Maade har 
Lassaigne tidligere fremstillet en Del Dobbeltsalte, af hvilke 
han imidlertid kun har fremstillet Kalium- og Ammonium- 
forbindelserne i saa ren Tilstand, at de kunde underkastes Ana- 
lyse. Til Fremstillingen af disse Dobbeltsalte har jeg — efter 
for fleres Vedkommende forgjæves at have fersøgt en lignende 
Fremstillingsmaade — underkastet Platinchloridopløsning en 


TØ 


Dobbeltdekomposition med Overskud af de forskjellige Jodme- 
taller Herved dannes — efter Formlen Pi Cl? + 3 RJ? — Pi]. 
RJ? + 2RC? — Chlormetallet samt en Dobbeltforbindelse af 
Platinjodid med Jodmetallet. Da de fleste af de tunge Metallers 
Chlor- og Jodforbindelser ere henflydende, udkrystalliserer Jod- 
dobbeltsaltet først, og befries ved Henliggen mellem flere Lag 
Filtrerpapir for den største Del af den vedhængende Moderlud. 
Ved forsigtig Opløsning og Omkrystallisation erholdes de der- 
paa fuldstændig rene. I et enkelt Tilfælde — ved Natriumsaltet 
— har jeg istedetfor Platinchlorid, der gav det ingenlunde letopløse- 
lige Chlornatrium, anvendt Bromplatin til Dobbeltdekompositionen. 

Platinjodidets Dobbeltsalte ere alle metalglindsende og 
brune, med en noget forskjellig Nuance efter det Metal, de inde- 
hølde. Saaledes har Nikkelsaltet et grønligt, Kobaltsaltet et rødligt 
Farveskjær. De ere alle overordentlig letopløselige; enkelte — 
som Nikkel- og Kobaltsaltet — endog noget henflydende. I 
Luften holde de sig særdeles godt med Undtagelse af de to 
nævnte, der hurtig blive matte.  Kobaltsaltet dekomponeres 
langsomt paa Overfladen, endog ved Henliggen i fuldstændig 
tør Luft. 

Deres Opløsninger ere intensivt carmoisinrøde; ved For- 
tynding og ved Opvarmning dekomponeres de alle delvis — de 
som indeholde Alkalimetaller dog i ringere Grad end de andre. 
Nikkel- og navnlig Kobaltsaltet dekomponeres overordentlig let 
selv ved Opløsning i den mindst mulige Mængde Vand. Til- 
stedeværelsen af Jodmetal eller Chlormetal forhindrer dog for en 
stor Del deres Dekomposition. 

Ved Ophedning i tør Tilstand miste de alle Jod endog ved 
en Temperatur, der ligger langt under 100, 

Af Svovlsyrling og svovlsyrlige Alkalier affarves deres Op- 
løsninger øjeblikkelig under Dannelse af svovlsyrligt Platinforilte. 


2. Platinchlorojodid PtJ? Cl. 
Ved at inddampe en Opløsning af Platinchlorid til Tørhed 


80 


med et Overskud af Jodbrinte og derpaa at ophede Massen til 
150% har Mather (Silliman americ. Journal of science 27. 257) 
erholdt en sort pulverformig Masse, som indeholdt baade Chlor 
og Jod og ved Analysen gav 32.7 pCt. Platin. Dette Stof, 
som han betragter som en Blanding af Platinjodid med Pla- 
tinchlorid, har jeg fremstillet paa en lignende Maade, idet jeg 
tillige efter Ophedningen har udvasket med Vand for at være 
sikker paa, at den ikke kom til at indeholde opløseligt Platin- 
chlorid. 

Ved Analysen gav denne Forbindelse følgende Resultater: 

1. 0.5515 efterlod ved Glødning 0.173 &- Platin < 31.37 pCt. 

2. 0.486 blev ophedet overordentlig langsomt i en Strøm af 
Brint; de udviklede Dampe bleve ledede i fortyndet Ammoniak- 
vand; Glødningsresten vejede 0.1525f" — 31.38 pCt. Platin. 
Ved Fældning med salpetersurt Sølvilte erholdt jeg 0.6805 ér. 
AgJ + AgCl, som omdannet ved Chlor til Chlorsølv vejede 
0.4680&-. Heraf beregnes Jodet til 0.295&- — 60.69 pCt. og 
Chloret til 0.0333 &- — 6.85 pCt. 

3. 0.509?" gav ved Behandling med Svovlsyrling, Ammoniak, 
Fældning med Ag NO” osv. 0.709 &- AgJ+Ag CI og 0.487. Ag CI 
svarende til 0.3081%- Jod = 60.53 pCt. og 0.0344&- Chlor 
== 61166 t. 

Forholdet mellem Platin, Jod og Chlor er efter ovenstaaende 
Resultater = 1: 1.5 :0.6 og Forbindelsens Formel altsaa PJ? Cl. 


Mather. Fundet. 
Platin 32.20 32.8 31:37501- 31:38 
Jod 62.06 59.61 60.69 60.53 
Chlor 5.74 71.03 6.85 6.76. 


Forbindelsen ligner fuldstændig Platinjodidet; den er som 
denne uopløselig i Vand og forholder sig paa en lignende Maade 
ligeoverfor Natron, Ammoniak, Svovlsyrling og  svovlsyrlige 
Alkalier. 

Til dens Fremstilling maa Jodbrinten ikke tilsættes i alt- 
for: stort Overskud, da derved den følgende Forbindelse dannes. 


81 


3. Jodbrinte-Platinjodid PiJ”. 2HJ + 9H?0. 


Dette Salt dannes, naar Platinjodid ved længere Tids Digestion 
opløses i fortyndet Jodbrinte og den purpurfarvede Vædske derpaa 
langsomt afdampes ved svag Varme eller ved almindelig Tem- 
peratur over brændt Kalk. De Krystaller, der” faas påa denne 
Maade, ere metalglindsende, brune, bløde sexsidede Tavler, der i 
Luften strax henflyde paa Overfladen og derpaa næsten øjeblik- 
kelig blive malte, idet de miste Jodbrinte og tildels omdannes 
til Platinjodid, der sætter sig som et mat, sort Overtræk paa 
Krystalfladerne. Af Vand opløses det overordentlig let med 
karmoisinrød Farve, idet det dog selv i Kulden delvis sønder- 
deles under Udskilning af Platinjodid, hvis Mængde ved Op- 
varmning tiltager betydeligt. 

Ved Ophedning til 100? dekomponeres Krystallerne fuld- 
stændig og efterlade som Rest rent Platinjodid. 

Paa Grund af Krystallernes Dekomposition ved Berøring 
med Luften har jeg ikke kunnet foretage nogen rigtig Krystal- 
bestemmelse. Efter en enkelt Maalning, ja ofte: endog førend Kry- 
stallen kunde opstilles rigtigt, ere alle Fladerne blevne fuldstæn- 
dig .matte. De synes at være monokliniske Kombinationer 
af et Orthopinakoid, en Hemipyramide og et Prisme, hvis ene 
Fladepar stedse er meget underordnet udviklet og undertiden 
synes helt at mangle”). Orthopinakoidet er stedse stærkt ud- 
viklet efter begge Axer og meddeler derfor Krystallerne et tavle- 
formigt Ydre. De sexsidede Tavler begrændses ved Hovedaxen 
af skjævt -paasatte Flader (Hemipyramiden), der danner en Flade- 
vinkel paa -c. 53? 20", 

Tvillinger med indspringende Vinkler fremkomme hyppigt: 
Tvillingaxe Hovedaxen; Sammensætningsflade Orthopinakoidet. 


+) Paa Grund heraf kunde Kombinationerne ogsaa høre til det trikliniske 
System. 


(KODE 10) 

100:7110 Ye: 9991073 400-146; 1039307; —110:11175485908 

Denne Forbindelse er tidligere fremstillet af Lassaigne 
(Journ. de Chimie médicale VIII), der dog neppe har ret analy- 
seret den, da han kun angiver — uden nærmere Oplysninger — 
at den indeholder 73.45 pCt. Platinjodid og 26.55 pCt. Jod- 
brinte, hvilket nøjagtigt passer til den af ham opstillede Formel: 
PtJ” 2 HJ. 

Jeg har fremstillet Krystallerne dels i Varmen og dels i 
Kulden, men har stedse kun erholdt våandholdige Krystaller, der 
ved Analysen have givet følgende Resultater: 

Ay Krystaller fremstillede ved Afdampning i Varmen: 
1.152 &- blev ophedet i længere Tid til 100%, Vægttabet 0.420 &- — 

36.46 pCt. = 2HJ+9H0. Resten gav ved Glødning 

0.200'&r- Platin — 17.36 pCt. Glødningstabet 0.5326- — JFJ” 

Ro LIP GE 
0.969 behandlet paa samme Maade gav 0.357 &: —= 36.84 pCt. 

Jodbrinte og Vand, 0.168 &- — 17.34 pCt. Platin og 0.444 &r. 

SES Dred Kay 
0.9595 dekomponeret ved Zink og Ammoniak gav 1.2075&- AgJ 

svarende til 0.6525&- Jod == 68.00 pCt. i 
0.990&- gav ved samme Fremgangsmaade 1.240f"- AgJ svarende 

tjlkOGT ORE FJOR TORE 

B) Krystaller fremstillede ved Henstand ved almindelig Tem- 
. peratur over brændt Kalk. 

1.0815&- efterlod ved Glødning 0,1885%- Platin =— 17.43 pCt. 


Til Formlen Pi 2HJ IF O svarer: 


Fundet. 

Platin US TESTE ETS 40 1743 
2HJ+9Æ 0 37.21. 36.46. 36.84. 
J! 45.21. 46.19. 45.82. 


Samlet Jodmængde 67.83. 68.00: 6770 


83 


4. Platinjodid Jodkalium PtJ”.2 KJ. 


Denne Forbindelse er fremstillet og analyseret af Las- 
saigne, der har opstillet den anførte Formel derfor. Han be- 
skriver Krystallerne som «sorte, metalglindsende Tavler overbyg- 
gede af en firsidet Pyramide». 

"Jeg har fremstillet dette Salt, for nærmere at bestemme 
dets Krystalform, dels som Lassaigne ved at opløse Platin- 
jodid i Jodkalium og dels ved at fælde en koncentreret Opløs- 
ning af Platinchlorid med Jodkalium i Overskud, udtrække det 
udskilte Salt med Vand og hensætte Opløsningen ved almindelig 
Temperatur over Svovlsyre. 

Krystallerne henhbøre til det regulære System. "De ere 
sorte, metalglindsende, overordentlig sprøde, letopløselige i Vand. 
Af en Vædske der indeholder Overskud af Jodkalium udkrystal- 
liserer Saltet stedse som smaa Hexaédre, paa hvilke man ikke 
iagttager andre Flader.  Omkrystalliseres disse, faas temmelig 
store Kombinationer af et Oktaéder med et meget underordnet 
Hexaéder ogSporafDodekaéderflader. Endskjøndt Krystal- 
lerne ere godt spejlende og holde sig uforandrede i Luften, er det 
vanskeligt at foretage Maalninger paa dem, da Fladerne stedse 
ere krumme og aftavlede, saa at de give en hel Række Spejl- 
billeder. Den anførte Maalniug er Middelværdien af de Vinkler, 
der bleve aflæste ved at indstille efter de yderste og inderste 
Billeder i to Flader. 

111100: 5443" beregnet 549 447; 

For at være sikker påa Sammensætningen af de undersøgte 
Krystaller, har jeg foretaget følgende Analyse: 

0.6165&- tabte ved Glødning 0.3035&- — 4 J = 49.23 pCt. 

Resten, der vejede 0.313 (Pt + 2KJ), gav ved Udludning 
med Vand 0.1165 f"- Platin = 18.90 pCt. og 0.1965 "-KJ— 32.03 pCt. 

Til Formlen Pt/", 2 KJ svarer: 


Fundet. Lassaigne. 


Plan 00248907 978 
J025 48003570 49:23 


2KJ 32.03 32.03. 
67 


84 


5. Platinjodid-Jodammonium PtJ". 2 NHYJ. 


Dette Salt har Lassaigne (l. c.) fremstillet ved at opløse 
Platinjodid i Jodammonium og fordampe Vædsken over brændt 
Kalk. Herved erholdt han «sorte metalglindsende Tavler», som 
han efter en Platinbestemmelse giver Formen PiJ”. NÆJ, der 
udkræver 23.4 pCt. Platin, medens han fandt 23.0 pCt. Da 
denne Formel forekom mig usandsynlig, har jeg fremstillet og 
undersøgt Saltet. 

Det krystalliserer i det regulære System, som Kombina- 
tioner af et fremherskende Oktaéder og et Hexaéder, uden at 
der — som ved Kaliumforbindelsen — foregaar nogen Foran- 
dring i den fremherskende Form ved Tilstedeværelsen af et 
Overskud af Jodammonium. Krystallerne ere noget mindre end 
Kalisaltets, men forresten i Form, Glands og Opløselighed fuld- 
stændig som dette. Dets vandige Opløsning dekomponeres let 
ved Henstand, idet der udskiller sig findelt Platinjodid”), fra 
hvilket Krystallerne dog let kunne befries ved Slemning med 
Alkohol, hvori de ere uopløselige. 

Ligesom Kaliforbindelsne lader dette Salt sig ej heller un- 
derkaste nøjagtige Maalninger. 

(111) (100) . 111 : 111 — 702.40" beregnet. 70? 31” 
1.0286&. tørret ved 100”? efterlod ved Glødning 0.2026r. Platin 

—" 19:65 'pCt. 

0.6255&- gav paa samme Maade 0.123: Platin — 19.66 pCt. 
0.1765 dekomponeret ved Zink og Ammoniak gav ved Fældning 
med AgNO? 0.249&. AgJ, svarende til 0.1346&- Jod 


RT RED OR 
Til Formlen PiJ7". 2NHJ svarer: 
Fundet. 
Platin 19.83 19.65 19.66. 
Jod 76.55 NOE 


f) Herpaa beror det vistnok, at Lassaigne har fundet Platinmængden 
for høj. 


85 


Forbindelsen er altsaa analogt sammensat med Kaliumfor- 
bindelsen og som (denne isomorf med Chlor- og Brom- 
forbindelserne. 


6. Plaiinjodid-Jodnatrium PiJ?”2NaJ —+ 6H0O. 

Denne Forbindelse, som Lassaigne ikke har kunnet frem- 
stille i ren Tilstand ved at opløse Platinjodid i Jodnatriumopløs- 
ning, hår jeg, som tidligere berørt, fremstillet ved at sætte Jod- 
natrium i Overskud til en Opløsning af Platinbromid og afdampe 
Vædsken ved almindelig Temperatur over Svovlsyre. 

Paa denne Maade faas Saltet som store, søjleformige, brune 
metalglindsende Krystaller, der ere overordentlig letopløselige i 
Vand, uden dog at være henflydende. Ved Henliggen i Luften 
blive Fladerne matte. 

Krystallerne synes at henhøre til det monokliniske Sy- 
stem; de ere Kombinationer af et Klinopinakoid, et Orthopinakoid 
og en Pyramide, hvis ene Halvdel kun sjeldnere forekommer. 
De ere søjleformigt udviklede efter Hovedaxen, eller undertiden 
tavleformige ved overvejende Udvikling af Orthopinakoidet. Tvil- 
linger og Trillinger forekomme ikke sjeldent; de haåve- ind- 
springende Vinkler: Tvillingsaxe Hovedaxen; Sammensætningsflade 
Orthopinakoidet”). 

Maalningerne ere ingenlunde nøjagtige, da Fladerne ikke 
ere godt spejlende. i 
(ONDE (TOOLE TEE 


Iagttaget. Beregnet. 
x010:111—. 552.40' 
ME TTT" 8 48" 68? 40" 
111:010 — 124? 25/ 1220: 
111:100— 79? g9' 79%97? 
010:100— 899 58' 900! 
x111:100— 100? 33' 
VST 119% 40 111920; 


+) Paa Grund af Tvillingdannelsen har jeg tydet Fladerne påa den anførte 
Maade. 


Da den ene Pyramidehalvdel forekommer saa overordentlig 
svagt udviklet, at Fladerne ikke kunne måales, kan Heldnings- 
vinkel ikke bestemmes og af Axeforholdet kun Orthodiagonalens 
og Hovedaxens indbyrdes Længdeforhold nemlig a:b:c=x:l: 
0.6939. 

Den indspringende Vinkel mellem to Nabopyramider hos 
”Tvillingindividerne er funden lig 159? 57”. 

0.891 &- tørret ved at henligge mellem Filtrerpapir over Chlor- 
calcium gav ved Glødning og Glødningsréstens Behandling 
med Vand 0.1585 &- Platin — 17.73 pCt. 

0.747 &: behandlet paa samme Maade gav 0.131%- Platin 
— 17.53 pCt. Filtratet inddampet med Svovlsyre og glødet 
under Tilsætning af kuls. Ammoniak gav 0.100”: Na” So? 
svarende til 0.0324 &- Natrium — 4.34 pCt. 

0.811 &- gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, Svovlsyrling, 
salpeters. Sølvilte osv. 1.017 &- AgJ svarende til 0.5496 &r 
Jod == 67.16 pCt. 

0.885 &- tørret over Chlorcalcium vejede 0.881 &- Det gav ved 
en lignende Behandling 1.108 ÆgJ svarende til 0.5988 ér 
Jod = 67.96 pCt. 

Til Formlen PtJ". 2NaJ + 6HYO svarer: 


Fundet. 
Platm si ST SEE LETS 


Jod 68.44 ; 67166796: 
Natrium 4.11 4.34 
Forbindelsen har altsaa samme Sammensætning som Chlor- 
og Bromsaltene, men dens Krystalform er fuldstændig forskjellig 
fra de to andre Saltes. 


7... Platinjodid-Jodcalcium. PiJ”. CaJ? + 12H'?0. 


Denne Forbindelse, der — som de fleste af de andre Dob- 
beltsalte — er fremstillet ved at sætte et Overskud af Jodcalcium 
til Platinchlorid, udkrystalliserer overordentlig vanskeligt i smaa, 
bløde, utydelige Krystalaggregater, i hvilke de enkelte Individer 


87 


kun sjeldent fremtræde med saa skarpt udviklede Flader, at de til- 

stede nogen Maalning. 

Krystallerne synes at være orthohexagonale”) Kombina- 
tionen af et Rhomboéder paa 1117317 og det omvendte med en 
dobbelt saa lang Hovedaxe. 

re 20 NS s7r 12213 0-50 08271 
z Iagttaget. Beregnet. 
£-901:7171:— 732799 
OBO DI ZHOU TE ES 250 LE 
221: 401— 1009.137 100% 14 
301 411--40697887" 7106%37 
SOL ARDIT ==" SPA DLL FEVTEG 

Saltet er ikke henflydende, men overordentlig letopløseligt i 
Vand og Alkohol. 

0.855 &- gav ved Glødning en Rest, der ved Behandling med 
Saltsyre efterlod 0.1415 &. Platin: = 16.50 pct. I. Filtratet 
blev Kalken udfældet om oxalsur Kalk, der ved Glødning 
gav 0.033 &-- Kalk svarende til 0.0236 6 Calcium — 3.00 pCt. 

"1.029 &- gav ved samme Behandling 0.173 &- Platin — 16.80 pCt. 
og 0.0390 &- Kalk svarede til 0.0279 &- Callium —= 2.71 pCt. 

0.917 &- gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, Svovlsyr- 
ling og salpetersurt Sølvilte 1.067 &. AgJ, der svarer til 
0.5766 &. Jod = 62.88 pCt. 

0.8935 &- tørret ved i kort Tid at henligge over Chlorcalcium 
gav paa samme Maade 1.0375 & AgJ eller 0.5607 &- Jod 
— 62,15. pCt. 

0.910 &- gav 1.0485 &- AgJ svarende til 0.5666 &- Jod = 62,26 pCt. 


Til Formlen PiJ?”. CaJ? + 12 HYO svarer 


Fundet. 
Platin 16:24 16.5 16.8 


Jod 62.59 62.88 62.75 62.26 
GålciumI3:2853.00- 2571 


1) Schrauf Wien Ac. Ber. 48. 250. I den første Afhandling staar holo- 


hexagonal istedetfor orthohexagonal. a:b:c=y3:1: E tang (201) (001). 


88 
8. Platinjodid-Jodmagnium. PiJ”. Mg]? + 9H?0. 


Dette Salt krystalliserer overordentlig let i store, veludvik- 
lede, metalglindsende orthohexagonale Kombinationer af 


et Khomboéæder med Polkantvinkel paa 76? .24', et omvendt 
Øhomboéæder med halv saa stor en Axe, et Prisme 2? Orden og 
de basiske Endeflader. Krystallerne ere kun sjelden symmetrisk 
udviklede ; i Reglen ere to parallele Rhomboéæderflader overvejende 
udviklede og give derved Kombinationen et monoklinisk Ydre. 
Det omvendte Rhomboéæder og Prismet forekomme stedse un- 
derordnede. 


(OOR Fr LOK ASO) ra HON 41 87005 Se Frehr: 


lagttaget. Beregnet. 
47: 201 76? 24' 

001: 201 655528; 6555197 

310: 201 385503" 38712 

11185201 103237 103536 

001: 310 SOBE5DE 900 
1.028 &. efterlod ved Glødning — efter flere Gange at være. 
befugtet med kulsur Ammoniak — en Rest — 0.2115 & 


Platin + Mg O: Ved Behandling med Saltsyre blev 0.172 €&r- 
Platin tilbage =— 16.73 pCt. Filtratet gav ved Fældning med 


89 


fosfors. Natron og Ammoniak 0.108 &"- pyrofosfors. Magnesia 
"svarende til 0.02335 &- Magnium — 2.27 pCt. 

0.7015 &- gav ved samme Behandling 0.146 & Pi + Mg O; Platinet 
vejede 0.1195 é&- — 17.03 pCt, altsaa Mg O = 0.0265 svarende 
til 0.0159 &- Magnium — 2.27 pCt. 

0.765 &- gav ved Behandling med Svovlsyrling, Ammoniak og 
salpeters. Sølvilte 0.9495 &- AgJ svarende til -0.5132 &- Jod 
eller 67.07 pCt. 

0.735 &- gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, Svovlsyrling 
og salpeters. Sølvilte 0.909 &- AgJ svarende til 0.4912 Jod 
eller 66.83 pCt. 

Til Formlen PiJ", MgP? + 9H?O svarer: 


Fundet. 
Platin 17:23: 1161307 7:03 


Jod 66.53 67.07 66.83. 
Magnium 2090227 JT 


9. Platinjodid-Jodmangan. PtJ”. MnJ? + 9H20. 


Krystallerne, der i Form, Glands og Habitus fuldstændig ligne 
… Magniumforbindelsen, holde sig som denne ved Henliggen i Luften. 
De ere letopløselige og deres Opløsning dekomponeres overor- 
dentlig let ved Henstand. De tilhøre det orthohexagonale 
Krystalsystem og forekomme med de samme Former som . 
Magniumsaltet, dog er det omvendte Rhomboéder saa svagt ud- 
viklet, at dets Flader som oftest kun kunne iagttages ved omhyg- 
gelig Udersøgelse. Hovedrhomboédrets Polkantvinkel er 76” 25". 
(0013. 7 (2013. 1310). æ (1121. c = 1,8685. Se Figuren. 

Iagttaget. Beregnet. 

SSP 103? 35" 

001: 201 b58 18" 659,87 

111: 201 76? 26' 76725 

201: 310 30-12" 38" 12” 


90 


001: 201 1149 47' 1149 52" 
310: 310 Dida GR EbE TU EREN I 
001: 310 89956? 9020" 
OVOF KAGE SER OSS 00 

1.738 &.- — tørret ved at. henligge mellem Filtrerpapir over 
Chlorcalcium — gav ved Glødning og Behandling med Svovl- 
syre en uopløst Rest af 0.286 &- Platin — 16.45.  Filtratet 
udfældet med kuls. Natron osv. gav 0.120 &- Mn? 0? sva- 
rende til 0.0865 &- Mangan — 4.98 pCt. 

0.994 gav ved længere Tids Ophedning i Luften — idet der 
gjentagne Gange blev tilsat kuls. Ammoniak — en Rest af 
Platin og Manganilte : 0.232 &- der svarer til 0.167 & Pla- 
tin og 0.0468 &- Mangan eller 46.80 pCt. Platin og 4.73 pCt. 
Mangan. ; 

1.066 &- gav ved Behandling med Svovlsyrling, Ammoniak og 
salpetersurt Sølvilte 1.279 &- AgJ, der svarer til 0.6912 &r: 
Jod eller 64.84 pCt. 

1.007 &- gav paa samme Maade 1.208 &"- AgJ eller 0.653 &- Jod 


— 64.83 pCt. 
Til Formlen PiJ", MnJY + 7H?0 svarer: 
Fundet. 
Platin — 16.78 16.45 .16.80 
Jod 64.77 64,83 64.84 


Mangan 4.67 4.98 4.73. 


10. Platinjodid-Jodzink. PitJ". ZnJ? + 9 H2O. 
Ligner i Farve, Glands og Krystallernes Habitus fuldstændig 
de to foregaaende. I dens ortohexagonale Kombinationer 
optræder det omvendte Rhomboéder noget mere udviklet end 
hos de andre, saa at det har været muligt at underkaste det 
Maalninger. Hovedrhomboédrets Polkantvinkel er 76? 25". 
OOS PO ETS TO RIP 18685. Selene 
lagttaget. Beregnet. 
00201 6538448) 
001 : 201 1045850 1148852: 


er URET GET GNU. 
20 11 76? 15 106%25 
ÅL? EGSTE Ø 103? 32 103? 35" 
310: 310 50.577 60% 0/ 
O0F112 ANDERS 472 10' 
310 1112 50%:35' 50%; 34! 
20:12 51941 51? 48! 
Krystallerne ere fremstillede dels ved at opløse Platinjodid 

i Jodzinkopløsning og dels ved at tilsætte Jodzink i Overskud til 

Platincblorid (Analyse 1—2). 

1.0975 &- gav ved Glødning og Restens Behandling med Saltsyre 
0.1815 &- Platin = 16.54 pct. 

0.996 &- gav ved Inddampning med Svovlsyre og svag Glødning 
0.299 &. Pi + Zn SO", Ved Udludning med Vand blev tilbage 
0.1655 &- Platin = 16.62 pCt. Altsaa vejede ZxnSO? 0.1335&-, 
der svarer til 0.054 &- Zink — 5.43 pCt. 

0.984 &- gav ved Behandling med Svovlsyrling, Ammoniak og 
salpeters. Sølvilte 1.170 &- AgJ der svarer til 0.6323 &- Jod 
eller 64.25 pCt. 

0.8415 &- behandlet paa samme Maade gav 1.000 &- ÆgJ sva- 
rende til 0.5404 &- Jod —= 64.22 pCt. 

Til Formlen PiJ”. ZnJY + 9H?0 svarer: 


Fundet. 
Platin 166451 6:54516:62 
Jod 64.23 64.255464:22 
Zink 5.49 5.43 


11.  Platinjodid-Jodkobalt. PtJ".CoJ? + 9H 0. 


Dette Salt holder sig ikke i Luften som de tidligere om- 
talte; det flyder svagt hen og Fladerne blive hurtigt matte idet 
der gaar Jod bort. Dets Opløsning dekomponeres ved Henstand 
under Udskilning af en betydelig Mængde Platinjodid. 

KrystallernetilbøredetorthohexagonaåleKrystalsystem. 
De opnaa ofte en betydelig Størrelse, men blive derved meget 


92 


fortrukne, idet to parallele Rhomboéderflader udvikle sig påa de 
andre Fladers Bekostning.  Prismet er her mere fremtrædende 
end ved de tidligere omtalte analoge Salte, og optræder i en- 
kelte Tilfælde fremherskende. Hovedrhomboédrets Polkantvinkel 
er m620£ 


(3103. z 12013. 10013. æt11?2; c = 1,8757. Se Figuren. 


Iagttaget. Beregnet. 
00201 65513; 
BOLDT 162720 1682-20; 
201: 310 302, 380 
310::—010 60? 2 60? 0! - 
310112 50829: 50? 29” 
POL :21d2 519 44 512450” 
112; 419 å 19837 
001: 112 n An AT 


0.721 6. tørret ved at henligge kort Tid over Chlorcalcium, 
gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, Svovlsyrling og 
salpeters. Sølvilte 0.867 f- AgJ der svarer til 0.46853 &- Jod 
eller 64.70 pCt. 

0.864 &- behandlet paa samme Maade gav 1.027 ”- AgJ svarende 
til 0.555 &- Jod <— 64.24 pt. 

0.825 &- tørret over Chlorcalcium, gav ved Behandling med Svovl- 
syrling, Ammoniak og salpeters. Sølvilte 0.988 & Agd 
svarende til 0.539 &- Jod — 64.71 pCt. 

Til Formlen PiJ", CoJ? + 9 HO svarer: 


Fundet. 
Platin 1 6578 


Jod 64.45 64.70 64.71 64.24 
Kobalt 4.9. 


12. Platinjodid-Jernforjod. PiJ". FeJ? + 9H?O. 


Dette Salt, der er fremstillet som alle de andre Dobbelt- 
jodider, ligner i Form og Krystalform fuldstændig Kobaltsaltet ; 
dets orthohexagonale Krystaller have som dette deres omvendte 
Khomboéder temmelig stærk udviklet. 


93 


(0013. m €2013. £3103. 7 1112. c —= 1.8675. Se Figuren. 

Iagttaget. — Beregnet. 

310: 201 SN Hr ÆRE 1 Een PrIG 

001201 —55652105 65277 

20 L : 11 — 760 97" 

AE ELLIS ED 1 AT 5 546) 

VO 5478 PORTS 
Krystallerne ere lidt henflydende og deres Flader overtræk- 
kes ved Henliggen i Luften med en brun Hinde af Jerntveilte- 

hydrat. 

Paa Grund af Krystalformens Overensstemmelse med de 
andre Saltes, har jeg ikke anset det for nødvendigt at foretage 


nogen Ånalyse. 


13—14.  Platinjodid-Jodnikkel. 
A. PiJ". NiJ? + 9HP 0. 


Dette Salt udkrystalliserer ved almindelig Temperatur af en 
Opløsning, der indeholder Jodplatin og Jodnikkel i de bestemte 
Forhold, i hvilke de forekomme i Saltet. Det ligner i Glands, 
Form og Habitus de andre analoge Forbindelser, men er i Mod- 
"sætning til disse overordentligt henflydende. Dets vandige Op- 
løsning dekomponeres yderst let, ligesom ogsaa selve Saltet af- 
giver Jod ved Henuliggen i Luften. 

Det henhører til det orthohexagonale System. Kry- 
stallerne ere Kombinationer af et ØRhomboéæder paa 76? 17", 
et Prisme 2”? Ord., det basiske Pinakoid og undertiden et om- 
vendt Rhomboéder med den halve Hovedaxe. 

2 ION 8310) 40015 For 41123) c;<=1;87883. Se Figuren. 

Iagttaget. Beregnet 

Ste; SM FEVAT 
201:5310 BRUS 30478) 
2015001 655234 6587157 
PAU) BRØN 2 SÆR 13 51? 52" 


94 


0.7645 &- — tørret ved Henliggen i kort Tid over Chlorcalcium — 
gav ved Behandling med svovlsyrligt Natron, Svovlsyrling og 
salpeters. Sølvilte 0.912 &- ÆgJ svarende til 0.4928 ér. Jod 
— 64.42 pCt. 

0.940 &"- inddampet med Svovlsyre og derpaa glødet efterlod ved 
Behandling med Saltsyre 0.157 &. Platin = 16,70 pCt. 

Til Formlen Pi/%, NiJ? + 9H'0O svarer: 


Fundet. 
Platin 16.73 16.70 
Jod 64.45 64.42 


Nikkel 4.90. 


BERNT CH 0: 

Dette Salt udkrystalliserer, naar en Opløsning, der indeholder 
Platinjodid og Jodnikkel bringes til Krystallisation ved Afkjølninog, 
eller naar en Vædske, der indeholder et stort Overskud af Jod- 
nikkel afdampes ved almindelig Temperatur. I frisk tilberedt 
Stand ere Krystallerne metalglindsende, brune med et grønligt 
Skjær, men de tabe overordentlig hurtigt deres Glands og blive 
fuldstændigt matte paa Overfladen. De ere svagt henflydende 
og dekomponeres i stor Udstrækning ved at opløses i Vand. 

Krystallerne henhøre til det orthobexagonale System 
og ere Kombinationer af et stumpt Øhomboéder (paa c. 127940) 
og et Prisme af 2? Orden udviklede i Ligevægt, samt et under- 
ordnet Øhomboéæder med den dobbelte Hovedaxe. Maalningerne 
ere paa Grund af Saltets Beskaffenhed kun tilnærmelsesvise. 

77 42014 243103. 7 1221). Cr=0518 6) 

BONN TES ESS FO: 
BOFSRESTORSE PRESSE 20) 

Dette Salt er meget vanskeligt at fremstille rent, da der i 
Reglen såmtidig udkrystalliserer en Del af det foregaaende med 
9 Molekuler Vand. Analyserne give derfor for lave Resultater. 
0.900 &- gav ved Behandling med Svovlsyrling, Ammoniak og 

salpeters. Sølvilte 1.1165 &- ÆgJ svarende til 0.60336 ér 

Jod = 67.04 pCt. 


95 


0.953 &- gav paa samme Maade 1.1795 & AgJ, der svarer til 
0.6373 &- Jod = 66,87 pCt. 

0.890 &- gav ved Inddampning med Svolvsyre og Glødning en 
Rest: 0.283 &- Pi + N:SO?. Platinet, der blev tilbage ved 
Behandling med Vand vejede 0.1515 & — 17.02 pCt, Alt- 
saa NØS0? =0.1315, der svarer til 5.58 pCt. Nikkel. 

Til Formlen PtJ". NiJ? + 6H?0O svarer: 

Plan 417.5554 17:02 
Jod 67.66 68.02 66.84. 
Nikkeb:25:22:00935.57: 

Saltet er saaledes analogt sammensat og isomorft med 
de tidligere beskrevne Chlorplatindobbeltsalte P1CI'. RC? + 
6H?0, hvor R = Ilg, Mn, Fe, Co, Ni, Zn, Cd — samt med 
PitBr" NiBr? + 6F' 0. 

Af de andre Platinjodiddobbeltsalte har jeg forgjæves søgt 
at inddrage endel flere i disse Undersøgelser; jeg har vel faaet 
Saltene fremstillede, — som Baryum- og Strontiumsaltene — 
men det er ikke lykkedes mig at befrie dem for Overskuddet 
af de Haloidsalte, som ved deres Fremstilling paa den ene eller 
den anden Maade maa findes i den Vædske, af hvilken selve 
Dobbeltsaltet udkrystalliserer. 


Ved Sammenligning af de i det Foregaaende beskrevne Pla- 
tinjodidforbindelser med Platinchloridets og Platinbromidets Dob- 
betsalte fremgaar følgende Overensstemmelser i Sammensætning : 

PiR'. 2HR +9H?0. R=- Br, J, hvorimod den tilsva- 
rende Chlorforbindelse krystalliserer med 6 Molekuler Vand... Om 
der er krystallografisk Overensstemmelse tilstede mellem de to 
Salte er uvist, da det ikke har været muligt at foretage Maalnin- 
ger — idetmindste paa Bromforbindelsen. 

PtR". 2KR og Pit R?. 2NH'R; R — CI, Br, J. Begge disse 
Rækker ere indbyrdes isomorfe, men Krystalformen tilhører rig- 
tignok det regulære System. 


96 


PiR”, 2NaR + 6H?0. R—0Cl,Br,J. Ved denne Række 
fremtræder et ret mærkeligt Forhold, idet Chlor- og Bromforbin- 
delserne, der krystallisere i det trikliniske System, ere fuldstæn- 
digt isomorfe, hvorimod Jodsaltet har en fra begge afvigende 
Form, der tilhører det monokliniske System. 

PtR?. NiR? + 6H?0. R— Cl, Br,J. Medens Platinchlo- 
ridet med Chlorforbindelser af Magniumrækkens Metaller fortrins- 
vis danner Salte af ovenstaaende Sammensætning, give Platin- 
bromidet og Platinjodidet kun en enkelt saadan Forbindelse, 
nemlig den, i hvilken Nikkel indgaar som elektropositivt Metal. 
Platinbromidet danner derimod fortrinsvis Salte indeholdende 12 
Molekuler Vand, til hvilke man dog kjender et Par tilsvarende 
Chlorsalte, medens man ikke kan fremstille nogen Chlor- eller 
Bromforbindelse, svarende til de Salte, som Platinjodidet dan- 
ner med Jodforbindelserne af Magniumrækken, nemlig: 

Pt]. RJ?+ 9HO hver R — Mg, Mn, Ni, Co, Zn. 

PtR”. CaR? + 12H 0, R — Br, J, medens den tilsvarende 
Chlorforbindelse kun indeholder 9 Molekuler Vand. Om Brom- 
og Jodsaltene ere indbyrdes isomorfe kan ikke afgjøres paa Grund 
af Umuligheden af at faa det første i nogenlunde udviklede Kry- 
staller. Derimod kan det med Sikkerhed paavises, at der ikke 
existerer Isomorfi merlem PiJ".- CaJ? + 12 H?O og Pt Br”. 
RBr" + 12H?0, Noget som man dog maatte antage for højst 
rimeligt påa Grund af det i krystallografisk - kemisk Henseende 
nære Forhold, i hvilket Calcium og Magnium i deres Forbindel- 
ser staa til hinanden. | 

Af omstaaende kortfattede Oversigt fremgaar, at Platinjodidets 
Dobbeltsalte i Reglen udkrystallisere med en Vandmængde, der 
er forskjellig fra den, med hvilken Chlorforbindelserne optræde, 
saaledes at disse Salte hverken kemisk eller krystallografisk ere 
analoge, medens derimod Bromplatinforbindelserne ere analoge 
snart med Joddobbeltsaltene og snart med Chlorsaltene — et For- 
hold, der er gjennemgaaende ved flere Haloidsalte, idet Bromet 
i sine Forbindelser i krystallografisk Henseende danner Sammen- 


Barometer, BD 
reduceret til 0? Reaum. = 
Luftens =) = 2 
z 
Udseende. E eerelserr om Nedslag. | = 
= 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. . p 
[=—] 
e eee 1 Fe NMN. 6 MD. 6 > 
1 I 337,07 | 337,43 |336,99 && & e e EG ae | 10 ren eee le Regn 16—161. 1 
2 39, 30 39, 09 | 3881 ||l Se e & 8& 0,12 Regn 8—10. 2 
3 39,23 39 700 38,72 OF lt 0 Regn 81—11, 16— 3 
ÆL "37, MM | 37 71 38,01 e 0 3 & | 4,68 10, TE Å 
5 39, 793 38,85 37,71 JO & & —1 & 51— i 
hadet | 338,37 | 338,42 | 338,05 || Sam | 6,49 
ENIS es eg er 
335,95 | 337,66 | 338,67 "oe oOo: 13,22 —6 6 
38, 77 39, 798 39,75 OF Si 90 Regn 7—11, 23— z 
4), 43 42,73 42,69 O & & & — 8 
42,62 | 4259 | 41,83 & & &e &e | 0,31 så 9 
42, 738 43, 31 42,61 É e e &e &e | 0,935 — 10 
liden 340,72 | 341,25 | 341,11 Sum | 4,46 
BE Co. 
343,16 | 343,89 |343,00 e e e 6 | 0,09 —6, 8—13 & 16—20. 1 
42,08 42,93 41,78 e 0 > e Regn 7—9. 12 
41 766 41 732 41,23 e €& & 6 13 
40, 59 40,16 3981| ile eee 14 
40,23 | 40,33 | 40,53 e eee 15 
= mf 
fiddel | 341 ,54 | 341,73 |341,27 | | Sum | 0,09 
er . 
16 | 343,43 343,85 |344,59 ||| Se e & 89 16 
17 | 46,00! 46,80 | 46,50 || & & oo 0 17 
4670 4621 |.4614 ||| 0. 0 0 o 18 
8104644 4677 | 4579 | HO 0 0 & 19 
20 | 43,43! 42,97 | 4983 ||| & & e & Regn 101—112 20 
liddel | 345,20 | 345,33 | 345,17 ig Sam | 0,00 
FE GG 
21 | 343,75 | 343,58 |342,80 ||| && & & & 21 
22 43,37 | 43,05 | 43,01 ||| &9 e & 88 Sne 9—11. 22 
23 t 40,96! 40,39 | 39,87 ||| & & & e Sne 71—11,13—14 & 15—22, f 23 
2% | 38,52| 38,29 | 37,63 e eo & | 0,32 PÅ 
25 | 36,82 36,69 | 36,22 & e & & | 0,43 | sne 61—8 & 9—10. 25 
liddel 340,68 | 340,67 0,75 
26 | 333, 80 | 333 ,37 | | 333,52 & & &e e 0,28 | Sne 5—14. 26 
27 31 717 32, 702 33,18 e & 0 e 1,93 | Sne 4—16. : 27 
28 33, 99 33, 82 | 32,95 e & eee &e 0,77 Sne 6—11 & 191—21. 28 
99 | 31,15| 31,38 | 31,03 e 0 0 0 | 0,22 | Regn 1—22. 29 
30 32, ,60 | 32, 88 | | 33,61 e eee Taage 5—8, Regn 9—23. 30 
iddel | 352,66 332,69 332,86 Sum | 3,20 Middel 
31 | 333,24 331,47 | 330,90 e 0 e 0 | 0,30 | Regn 123—17. | 31 
liddet | 339,60 | 339,70 | 339,76 |å. 1869 115,29 | Par. Lin., 22 Regndage. = 
50 Aar | 19,92 — 61 — 
NV. Stille. +) O betegner klar. 
10,12. 0,01. &  — blandet. 


0,10. e — mårk. 


1869. Januar. 


Barometer, i Skygge mod Nord. 
reduceret til 09 Reaum. Thermometer i Skygg =z 
e |- = SED 5 Vindens Retni Vindens Styrke, ELERS) E |. = 
= | 21 Fod | 4 Fod j eining. å z SELER, ee = 
E over Jorden. | over Jorden. I Jorden. Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. E 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. z GER c 
€ Middel | Middel (NEDE 1 Fod | 2 Fod = 
ENDT ER || MER | HEDT | Middel, |x 2, f mn. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 | NN. 6 WND. 6 
| l I I 
EEN SER FÉ EET Ej 
Er, EET ES > EET STE EEN KEDE RS ens sn] 1. 1. 1. 1. | & & &e -e | 1,69 | Regn 16—161. 1 
2 | 39,30| 39,09 | 38,81 1,72 |— 0,71 1,0 | 5,71) 2,5 | 3,0 | ONO. ONO. OS0. OS0. | 3. 3. 2. 3. | e e & & | 0,12 | Regn 8—10. 2 
54 39,23! 39,00 | 38,72 2,09 |— 0,93 155182 | 4,0 PR ST SHD O0S0. 080. SSO. S Så, BRS bb oO0 & eee Regn 81—11, 16— 3 
FA 37,01| 37,71 | 38,01 3,29 |—1,23 | 1,8 5,2 | 2,8 3,6 S. SV. "TSVÆSSV Se SEERE e 0 & & 4,68 Tom 4 
SE EEG ES Er ED En KOS ESS ES VE SESEEEN KERES DE 5 
= || | — rer =— 
Middel | 338,37 | 338,42 338 05 2,49 | — 0,95 | 2,60 | 3,12 2,6: 2, 2, . 2,0. 2, or Sum | 6,49 
6 | 335,95 | 337,66 | 338,67 3,36 |— 1,33 2,3 5,2 3,0 3,5 SV. SV. VNV. VNV. 3. Ø: 3. 3. (he or KO) 3,22 —6 6 
7 38,77 | 39,98 | 39,75 by SEES MES Eg | 5,0 | 2,9 | 3,4 VIN VÆRVIN VÆVE V: br ES Ge GK O & & oOo Regn 7—11, 23— vÉ 
8 42,43 | 42,73 | | 42,69 2 79 |— 1,88 | 150 49 2,8 3,4 VA Y: SV. SV. 3. 3. i: 1. O & & & FA = 8 
9| 42,62! 42,59 | | 41, 783 På 32 |— 0,77 PJ) 5,0 300 5:66 SV. SV. V. V. SNEG RR DER FOR & & eee 0,51 £: 9 
Os sa ae 52 072 136 50 130 30 EVE VSV. I NV: NV BE ere ere | 093 E 10 
Nidda | 340,72 (341,25 Er 3,26 | — 0,97 3,02 | 3,56 3,0. 2,6. 2,2, 2,2. Sum | 4,46 
11 (545,16 343,89. 343,00 | -4,29 |—0,76 | 27| 53 | 37139 | nv. NV. VNV. Stille. |. 1.1. 1. 0. | eo eee | 0,09 =6,8713.& 1690 | 1 
12 42,08 | 42,93 | 41,78 1,86 |— 0,98 | 2,2 ASE RESST 3,9 'Vz "Sv s: SS0. SSREN RR SV eee > e Regn 7—9. 12 
TE 86 TS Han oE Te Toe oa 253058 |ISsor SSO SSO: SSO, | 33 MR Ore re e 13 
T4 40,59! 40,16 | 39,81 0;3671—=0;95 070 92 2,8 3,5 SS0. SSO. S0. S0: 1. 1555883; e e eee 14 
15311025 10550 055 RK o 72 7310 oe 55 55 55 SON So sorts 0 HESS SEES Ferrell ele 15 
Middel | 341,54 | 341,73 (341,27 | 1,60 |—1,02 | BEST ETS: 1,8. 1,8. 1,8. 1,8. Sum | 0,09 
180 1851545) Sa3850 Bao Egen Ta oo ag DSE SR SO TS OT SO TS0 5. 5 33 ene 00 16 
IA ERB: OD HAB: E 0 155 0N Sa ea 070 ES SEE EO ge go sortes oms or ES Ol ERE ESS Ee) 17 
ES 50] iD Se Egg Ege EET yo ETA Bret So sons Es BR Er. TEE OT 18 
19 | 46,44 | 46,77 | 45,79 (— 1,81 |—0,56 |— 4,9 5 rr 25 SEE I SV BEOMETETE oOo 19" 
ED BE ED En gren RESEN RS RE SE EDER FR SØE ES Er SEERE SEE BESES EESRES Regn 10:—113, 20 
Middel midt] 343,20 345,33 345,33 (345,17 (1,75 | — 0,85 1,70 | 2,86 
ar | 343,75 [34358 343,75 | 343,58 "342,80 |—2,21 |—0,91 |—2,8 | ' 0,8 | 1,2 | 22 | OND. S0. 0S0. ONO 21 
22 43,97 | 43,05 | 43, 01 —2,04 |—0,71 |—2,8 | 0,0 i ly BERN RD30>) 0. O. 0. N. Sne 9—11. OPA 
93 | 40,96| 40,39 | 39,87 |—0,98 |—0,62 |—3;1 1,5 | 1,0 | 2,0 N. NV. VNV. VNV. Sne 71—11, 13—14 & 15—22, | 23 
2% | 38,52 38,29 | 37,63 00 oe ra ST KE TEE SEN VEN VE BKVNVEEAVNV 24 
25 36, 82 | 36,69 | 36 722 0, 52 |—0,67 | —1,9 ES E V] 2,0 VINVÆRVN VÆRN VE vØ Sne 61—8 & 9—10. 25 
liddal | 540,68 | 340, 67 | 359,91 NE EK] tittel] 340,68 | 340,67 |339,01 | — 0,95 |—0,69 | | | 1,10] 2,08 2,08 
333,80 | 333,57 Fr 0,69. |—0,54 |—0,8 26 | 353,80 | 335,37 |333,52 | 0,69 |—0,54 108 | 21 | 44 | 20 | DE HASTE 2200 Rv Sy SVARES, 1. 4. 3. 1. | ao e e e | 0,28 | Sne 5—14. 26 
31,77) 3202 | 33,118 | 0,69 |—0,56 |— 0/8 2,8 | 1,0 | 2,0 SYES ERE SVEND SO: ESME øer nere | 193 ES 4216) 27 
33, 99 33, 82 | 32,95 1,02 |—0,76 |—3,0 2,6 1,0 1,9 0. SO. S, Si: SATSES MISBETE eee eee 0,77 | Sne 6—11 & 191—21. 28 
31,15 | 31, 38 | 31,03 1,99 — 0,83 0,0 AO 0 1,9 ss SE S. S. KE ee…e…e 0,22 | Regn 1—22. 29 
30 32,60 32, 88 | 33,61 | 0,59 |—0,82 |—0,2 | 4,8 ESTER HS KSSVSRVS VR SVENS: Reb e…e eee Taage 5—8, Regn 9—23. 30. 
Viddet | 332,66 532,69 (332 86 | 1,00 |—0,70 | | 1,04 | 1,94 1,4. 2,4, 2,2. 1,8 Sum | 3,20 Middel 
Er er DT 
31 333,24 | | 331,47 | | | 330,90 0,76 |—0,76 | 1,0 | 5,0 | KS HE LE 4) SV. SV. S8V. SSSV JEG S/E e 0 …e e 0,30 | Regn 125—17, | 31 
Middat | 339,60 | 339,70 |339,76 | 0,94 |—0,86 | | | 2,04 | 2,84 2,55. 2,58, 2,29. 2,34. 1869 115,29 | Par. Lin., 22 Regndage. Middel 
! 2,44. 50 Aar | 19,92 Ey SE 
NEENOMROS SO: SME SVEEVES NYS SHE: %) o betegner klar. 
1869. 0,02. 0,02. 0,07. 0,22. 0,20. 0,20. 0,14. 0,12. 0,01. g — blandet. 
62 Aar. 0,06. 0,08. 0,11. 0,15. 0, 15; 0,21. 0,14. 0,10. C] — mårk. 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum. 


Luftens ”) 
E 
== Udseende. 
E 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. fi 
MN. 6 MD. 6 
… 2. RE GERERERERR BONN 
1 | 329,53 | 328,86 | 328,00 ord ege 
2 | 28,48| 28,49 | 30,60 e e & 88 
35:78 36,05 | 35,87 oro vor 
AJ 38,76| 39,71 | 40,44 de es 
ide 33,16 | 32,85 | 33,16 Sum 
5 |: 339,57 | 339,77 | 339,32 FBI ELG 
6 | 39,52| 38,92 | 38,02 eo 
Ti 35,56| 35,42 | 38981! | 0 0 & e 
8 |: 30,51| 30,59 | 30,40 BJ eee e e 
98552055 | 29,37 | 29,16 e e > e 
—— 1 
liddel| 34,94| 34,81 | 34,18 || Sum 
www ——————— 
10 | 332,86 | 332,66 | 332,73 Oka ao 
11 | 35,15| 35,56 | 35,38 ENE 
421 35;37:|-- 35,58: | 35,95 ss 0 09 
13 | 36,42| 36,88 | 37,19 oo do 
Tå | 32,98! 31,57 | 31,62 øers 
liddel | 34,56| 34,45 | 34,45 || Smør 
7 —— 
15 | 335,49 | 336,89 | 337,40 0 & & 0 
Hel 37,15 37,33 (37,09 || le eee 
17 | 36,43. 36,17 | 35,69 || | oe e e e 
18 | 35,26| 35,192 | 3483 || | oe e e e 
19 | 34,18 35,21 | 35,39 | | 0 0 e e 
lide f 35,71| 36,14 | 36,08 Sum 
20 | 336,04 | 336,52 337,77 || le e & & 
5181541:60 "41,75 41,69 1.1 g & 0 9 
PP 1815099 41824135 || | 9 0 0. & 
23 | 40,69| 40,73 | 40,57 )| | go & & & 
24 | 41,32| 39,94 | 40,28 &a & e e 
Middel | 40,33 | 40,15 | 40,33 1 Sum 
| 
25 | 338,82 | 338,26 
26 | 30,53! 31,50 ; 
27 | 32,16! 29,00. | 
28 | 30,13| 29,86 i 
Middet| 335,42 | 335,34 | 335,33 |” 1869 
' 50. Aar 
.… NV. 'Stille 
4. 0,15. 0,01. 


16. 0,12. 


"opguæwupuv4 


Yedtegninger om Nedslag. 


meg 


1,53 | Taage 51—9, Regn 10— 1 
1,12 RUS 2 
3 
Regn 121— Å 
2,95 
0,29 —13. 5 
Taage 1—141, 21— 6 
—19, 13—16, 20— vi 
3,14 5 med Regn. 8 
3,32 | Regn 9—19. 9 
5.15 
10 
Regn 231— 11 
0,28 — 12 
—121, 13 
Regn 91—17, Sne 23—231. 14 
0,28 
1,55 15 
1,65 | Taage.111—16. 16 
17 
Taage 6—10. 18 
Taage 5—11. 19 
3,20 
20 
21 
Sne 7—14. 22 
23 
24 
0,00 
| Regn med Sne og Hagel 111— | 25 
2,05 51, 14—141 & 15—151, | 26 
Regn 72-13, 14-141 med Sne. | 27 
1,25 | Sne 41—113. 28 
15,18 | Par. Lin., 20 Regndage. Middel 
18,23 — ; — 
”) O betegner klar. 
NES blandet. 
…—— moårk. 


1869. Februar. 


z—mE&«G—«—&Æ—mO—q———m——m—C€$CQO—OT=CQCQCO—QCE TT ——— 


6 em ee e T=  —— 


Barometer, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


reduceret til 0? Reaum. 


RD D 
TORRES 


ROR 


(=> SES | 


GIGT 


I 
NDSS EO 


DIOSDSOD 


S 21 Fod 
E over Jorden. 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. | EE= 
Middel Middel. 
Corr.—0,01.| 87 Aar. | 
1 | 329,53 328,86 | 328,00 | — 4,19 |—0,79 | 
2 | 2848) 28,49 | 30,60 | 2,69 | — 0,92 
3 | 35,78| 36,05 | 35,87 (—0,31 |—0,71 
AJ 38,76| 39,71 | 40,44 | 0,76 |—0,50 | 
Mad | 33,16 32,85 | 33,16 |—0,06 |—0,74 
5 | 339,57 | 339,77 |339,32 | 4,46 |—0,43 
6| 39,52| 38,92 | 38,02 | 4,29 |— 0,88 
7 | 35,56| 35,42 | 38,98 | 4,26 |— 0,82 
8 | 30,51| 30,59 | 30,40.) — 6,42 |—0,65 
9| 29,55| 29,37 | 29,16 | 6,02 |— 0,84 
Middet | 34,94 | 34,81 | 34,18 | 5,09 |— 0,72 
ER EET ER SO ET 
10 | 332,86 | 332,66 |332,73 | 4,86 |— 0,56 
11 | 35,715| 35,56 | 35,38 | 3,89 |—0,52 
12 | 35,37|- 35,58 | 35,95 | 72,02 |—0,71 
13 | 36,42| 36,88 | 37,19 | 2,29 |— 0,53 
14 | 32,98| 31,57 | 31,62 | 5,02 |— 0,66 
Middel | 34,56| 34,45 | 34,45 | 3,62 |—0,60 
15 | 335,49 | 336,89 (337,40 | 2,76 |— 0,54 
16 | 37,18| 37,33 | -37,09 | 4,52 |— 0,46 
17 | 36,43| 36,17 | 35,69 | 4,96 |—0,55 | 
18 | 35,26| 35,12 | 34,83 | 4,09 |—0,55 
19 | 34,18) 35,21 | 35,39 | 4,09 |—0,65 
Middel f 35,71| 36,14 | 36,08 | 4,08 |—0,55 
20 | 336,04 | 336,52 | 337,77 | 2,62 |— 0,54 
21 | 41,60) 41,75 | 41,69 | —3,78 |— 0,46 
22) 42,02! 41,82 | 41,35 |—2,01 |—0,38 
23 | 40,69| 40,73 | 40,57 |— 1,28 | — 0,48 
24 | 41,32! 39,94 | 40,28 | 0,72 |— 0,42 
Midda | 40,33| 40,15 | 40,33 |— 0,75 |— 0,46 
i 
Er SS EN ERE SJ 
25 | 338,82 | 338,26 | 336,59 | 2,32 |— 0,26 
26 | 30,53| 31,50 | 32,58 |. 3,12 0,01 
27 | 32,16| 29,00.| 29,181 1,59 |— 0,02 
28 | 30,13| 29,86 | 30,82 | 0,29 |— 0,08 
i 
Middel | 335,42 | 335,34 |335,33 | — 2,37 


— 0,53 | 


io KO KS 49 
HMQWQCIOt 


"= 
==] 


= 


= 
i» Å Luftens ” = 
Vindens Retning. Vindens Styrke. ) E i >= 
Udseende. g Vedtegninger om Nedslag. E 
(mdt - 
gø 
MIN, 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 
SVÆRES VE S VÆ SV SAN 335: e &e €e &é | 1,53 | Taage 51—9, Regn 10— 1 
SSV. SSV. VNV. VNV. 3 dn der 2 e 0 & & 1,12 —11. Bl 
VNVSBVNVEE VINE SVE BR UI El (Ol To) HO) (0) 3 
SV. VNV. NV. VSV. ANES SEE oOo & eee Regn 121— Å 
2,2. 2,6. 3,2. 2,2. Sum | 2,95 
SV. SVERERVS VE RRVS:ve GES BERN 6] e e & oOo 0,29 —13. al 
SNSERS VER VER VSV: Gr Bi te 0 e…e > e Taage 1—141, 21— 6 
VRE SYES SV NE SSE SS oa ene Ron 7 
SVÆær SV V. V. ANE OS AREA & e &e &e | 3,14 5 med Regn. 8 
vi V. V V. ASA SSR e e 23 e | 3,32 | Regn 9—19, 9 
3,4. 3,6. 3,6. 3,8. Sum 5,75 
Wi væ V v bh LSE 30. LOL Ba & & 
NV NV: NV V SA & & e & Regn 231— 
VÆRENVS NY: VÆ SEGA Es 0 Eero) ET] 0,28 — 
Stille. VNV. VV.  VNV. 01557883: Or OR —121, 
AVESERAV RER S' SVÆR S VE , BREGE SELER 1 da & eee Regn 91—17, Sne 23—231. 
;0. 3,2. 2,6. 3,0 Sum | 0,28 
V. NV. NV. NV. TT TARER |FOR SES ROR ED 
SES Ve eV: v hr Ali, 76) 0 e &e e&e | 1,65 | Taage.111—16, 
NS VENDS VE ES VETERESV, bor rat 4] eeee 
SVÆRESVSRES VE SV: SEES En 3 15.06] Gee e Taage 6—10. 
SVÆRE S VER v HEL SUSE NED 459 & & e+ e Taage 5—11. 
3,4. 3,6. 3,4. 3,2. Sum | 3,20 
vw Vs OVNV: NNV: BØ ØE] e 0 & & 
NOSENOSERORROSO: GK bl Tb. 61 & & Og 
0S0: 0: 70S0.—"S0: AR AN AES ad & & & Sne 7—14. 
SOE S03ES0: S0. AN IS SE as ad & & & 
S0. S0. SS SSV SSR da & e e 
3,4. 3,2. 3,0. 2,4. Sum | 0,00 
SSV. SSV. SV. SV. 3. 2. 3. Å 0 && 8 Regn med Sne og Hagel 114— 
eN vv AES eres re 205 51, 14—141 & 15—152. 
VNVSEESVEVSVÆRVNV: ANS ØS ELAÆRES Bd & e 38 Regn 79-13, 14-141 med Sne. 
YNV. VNV. V.  V. 3. 4. 3. 3. |& e & & | 1,25 | sne 4:—113. 
3,21. 3,29. 3,21. 3,07. 1869 115,18 | Par. Lin., 20 Regndage. 
3,19. 50. Aar 118,23 — 13,9 — 
NERNO ROME SOS SEES VERV NV SHINE ") o betegner klar. 
1868. 0,01. 0,02. 0,03. 0,08. 0,05. 0,31. 0,34. 0,15. 0,01. & — blandet. 
62 Aar. 0,07. 0,09. 0,10. 0,12. 0,714. 0,21. 0,16. 0,12. me 


Barometer, 


reduceret til 0? Reaum. 
Luftens ”) 


Udseende. 


"mneg 


9Form. ! Middag. | 4 Eftm. 


1 | 328,70 | 328,63 


& & 
Middel | 332,07 | 331,45 


Sum 


2 | 227,33 | 327,13 | 328,16 ! DEDE DLES 
då | 32,11! 33,82 | 34,50 ) Ba & & & 
481 37,33 1 37,32 |. 37,25 | SOM OM O 
3). 36,22 35,74 |. 34,78 + & & e e 
6 | 39,44! 39,91 | 40,08 sa "S"0 
Middel | 334,49 | 334,78 | 334,95 b. Sum 


Yedtegninger om Nedslag. 


"apguæwpuv4 
unteqg 


0,81 | Sne41-51,Taage7-9,Sne15-152. 


| 


7 | 340,04 | 339,47 | 338,99, | 0 0 0 8 
81 37,91| 37,57 | 37,16, |e e eee 
9 | 35,94! 35,84 | 35,62. | oe e eg 
1081 55355;57 | 35,22 | 34,48 | & & e e 
11 | 32,66! 32,29 | 3185. |e e e e 
Middel | 336,42 | 336,08 | 335,62 2 Sum 


Taage 5—91, 2 
Sne 142—19 af og til. 3 
0,0 Å 
Sne 101-11,H.,151-16,S.181-23.| 5 
0,2 6 
0,32 
i 
Sne 7—8 af og til. 8 
0,22 | Sne 2—16 — 9 
Sne 3—31, 10 
Sne 3—3i, 8—11. Fi 
0,22 


12 | 330,32 | 330,45 |330,70.. | oe e e & | 1,21 | sne5-8,S.&R.9-12,S.&H.16-17.f 12 
15518552168 50/85 |.33,41. 1.00 & Oo | 0,32 | Sne 51—131. me. 
148185574 36/48 | 36,38. | 0-0 e & 14 
154 37,18! 36,98 | 36,151. da O e e Sne 17—191, Taage 21— 15 
16) 35,03| 34,99 | 34,76. | oe e e e | 0,40 ES SE TERRE SELE 22 IE 
Er af og til. 

Middel | 334,17 | 333,95 | 324,28 8. Sum | 1,91 < 


mEEé&é&C&CCCCC$é«CO—q—=«(Q«Q«QCCQ$QO(mG$QO—C—«QCQOQQVCCCCQ«QOQCC—m—q)(&(€QOC—ESCQCWEEEE TT — 


17 | 335,77 "336,03 |336,%|. | oe eee 
18:15553,42 "37,925 | 37,15|. eee >&»e 
19 | 535,01! .34,68 | 34,12). e & &e e 
9% | 33,57| 33,72 | 33767! | eee & & 
21 | 36,26| 36,60 | 36,89!. Bd & e e 
Middel | 335,61 | 335,66 ESPE Sum 


22 | 338,99 | 339,03 | 339,215. e e 0 88 
23 | 40,46| 40,34 | 39,92!. DEKO MOREO 
Z4 | 38,58! 38,32 | 37,60 DEKO E 
25 | 36,99| 36,76 | 36,82!. & 0 & & 
26 | 34,76! 34,25 | 32,941. oOo eee 


Middel | 337,96 | 337,74 | 337,30,4-. 


27 | 330,95 | 331,24 |331,212. | & e e e 
28 | 35,98| 36,62 | 37,333. |e e 08 
29 | 38,43| 38,53 | 38,56. | da & e & 
30 | 39,47 | 39,23 | 38,7 O0 & 0 0 
31 | 37,42 |. 36,98 | 36,1 & & & 


Middel | 336,45 | 336,52 


Middel | 335,62 335,56 


535,4781) 


lv. NV. 
106. 0,05. 


;15, 0,14. 


1,13 | Taage og Regn 3—11. 17 
Taage 17—19. 18 
0,38 | Taage ogRegn 6—111,121—13.f 19 
0,44 20 
21 

1,95 
Sne 8—9. 22 
23 
2Å 
25 
Taage 4—13, Regn 141—22,. 26 


1,09 | Taage 6—81, 121—16, R. 20—| 27 
1,09 —1. 28 
29 
30 
31 
2,18 
7,39 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
17,99 3,7 
+) O betegner klar. 
& — blandet. 
e  — mørk. 


1869. Marts. 


—&$«GEE—CO—=(———m— === 


Barometer, ; 55 
SAR ET EREES Thermometer i Skygge mod Nord. Sk . z 
== =— uftens ” 

S R | Vindens Retning Yindens Styrke. = = 
ER 21 Fod 4 Fod ! 8 3 E egninger Fe = 
E over Jorden. over Torden | Jorden, Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. E 
” 19Form. (Middag. | 4 Eftm. - — | ——— ej E 

Middel Middel. | | Hai | 1 Fod | 2 Fod ø 

Corr.—0,08. STREGEN Hear EN TE EL PEDE MIN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 

I 1 er 
1 | 328,70328,63 |328,40-1—0,64 | 0,06 |—2,5 | 3,9 | 1,6 | 2,2 | vsv. sv. v. ny 2. 2. 2. 0. |o & & & | 0,81 | sne41-51,Taage7-9,Sne15-151,| 1 

Hiddel| 332,07 | 331,45 (331,61 1,34 |—0,08 | | 1,62| 2,32 3,2. 2,8. 3,4. 3,4. Som | 4,11 
2 | 227,33/327,13 | 328,16 | 0,49 0087255 3100 HAr BOSE REN vEREV ÆRES EN 0! DEO RESRRT SE GROR SEES Taage 5—91. 2 
3 | 32,11| 33,82 | 34,50 |— 0,84 0,98 |— 3,2 5 185 HOSTE EN OSEEN EEN OF E Ste | REE 0 KO EOE Sne 143—19 af og til. 3 
4 | 37,33! 37,32 | 37,25 (— 1,64 0,26 | — 5,4 SB 54 50 ES tie BVN VÆRE Sys: VE EM SS oo | Å 
5 | 36,22| 35,74 | 34,78 |—0,14 | 0,28 |— 3,2 BESES SND |] SSO GEL KK Si SE RE ES FS OD Sne101-11,H.151-16,8.181.23.f 5 
6 | 39,44 | 39,91 | 40,08 |— 0/61 0137205 2011113 20 ISO "OS0. (ONO: N: SES Toe |K02 6 

Viddet | 334, 39] 334,78 |334,95 |— 0,55 fiddet | 334,49 | 334,78 334,95 |—0,55 | 021 |. | 142] 206 | 1,42| 2,06 1,8. 1,6. 1,6. 1,6. Sum | 0,32 
340,04 | 339,47 |338,99 |— 1,14 | 0,34 |— 4,0 2,0 Bar øen ma hø 120 | 20 | 1349 173079 NERENONEN OR 0 SE GR LE SØEN Iife)r (OOS 7 
37,91| 37,57 | 37,16 |— 1/58 057 45 SE Roo] OSEESSONE SON OS 0 SES eé eee Sne 7—8 af og til. 8 
35,94 | 35,84 | 35,62 | — 0,79 03 ga 06 0 ROR Es omkos os os NE: | Foerrelerel | 022 Se To 9 
35,57| 35,22 | 34,48 | — 0,89 DD ES Er re DE erys SÆR S0OMEESOMEES 0! 1804 BE5ER3. « Ko ore de Sne 3—31, 10 
32,66 | 32,29 | 31,85 | 0,72 | 0,28 1503200 1505 512 18 ES OR OS OS OR OS 0 Ras e………. Sne 3—3i, 8—11. 1 

Middel | 336,42 | 336,08 | 335,62 [—0,06 | 0,32 | | idet | 356,42 (336,08 335,62 |—0060 | 02] | | 1,22) 1,86] 1,86 94. 2,2. 2,4. 2,2 Sum | 0,22 
330,32 | 330,45. (330,70 | 0,36 | 0,30 |—0,6 (570 ETS R2SE KosorkNomen N. 3. 3. 3. 3. le e e 9 | 1,21 | sne5-8,S.&R.9-12,S.&H.16-17,| 12 
DE ED ED EET EDT ES EEN SNEEN SE Fe ERE N. 3. 1. 3 3. |&:& & o | 0,32 | Sne 57—131. 13 
35,74 | 36,48 | 36,38 | — 1,28 0,36 |—4,1 | 2,8 | 1,1 | 1,8 | NO. NO. NO. NO SES TKO olrerke nå 

37,18 | 36,98 | 36,15 | 0,49 OA 2857 570 TE 770 NOR N OM O0 (0) ons Ka Toe Sne 17—194, Taage 21— 
35,03 | 34,99 | 34,76 | 1,39 BURNS or RE omKor osomos on | SES ole rele | [040 SE TASTE 16 
== | == === af og til. 
Middel | 334,17 | 333,95 324,28 | 0,01 | 0,41 | | ditdel | 334,17 333,95 [324,28 | 001 | 04 | | | 1,18) 176 1,18| 1,76 3,2. 2,9. 2,6. 2,8 Som | 1,91 5 
| 

17 | 335,77 (336,03 | 336,24 180960 HED: s70 HERO 00 ES DR 77 A SONS S. S0. SST Reoler er 115 Tange og Regn 3—11. 17 
18 | 37,42| 37,25 | 37,15 | 3766 | 1,04 1,0 HAR HA UTÆES OR ONES S SON TERRE TE Korea Taage 17—19. 18 
19 | 35,01 | 34768 | 34,12 | 3712 | 0,88 COM EBST EST RS Essam ss ons svær Sy 3. 1. 1. 1. | e & e & | 0,38 | Taage og Regn.6—111,121—13. | 19 
201 33,57) 33,72 | 33,67 2,66 | 0,94 0,8 DB | 20 52,0 SV. SV. S0. SO. (mere. "ke & & | 0,44 20 
21 | 36,26) 36,60 | 36,89 | 1,69 | 0,90 |—0,1 330 | 257 SOMOSOREORER OS OR HET NESS SED HOR ERee 21 

Middel 335,61 | 335,66 | 335,61 | 2,62 | 0,93 | 1 1,66| 1,86 1,8. 1,8. 1,4. 1,2 Sum | 1,95 
22 | 358,99 359,03 | 559,21 2,09 0,80 | 0,5 Sl 250 25 Kosor lo 0. 0. NESS 5: Toe oe Sne 8—9. 22 
3 40,46 40,34 | 39,92 0,39 1,06 |—1,0 BRS 25 0. ONO. 0. N Så 415. & & oOo 23 
24 | 38,58| 38,32 | 37,60 | 0,92 1020 0 6,0 | 211922 | stille. V. VNYV. NV. TE TE HE ERSEN E 24 
25 | 56,99| 36,76 | 36,82 1552 (VS HED VG) 5,5 1,9 | 2,0 | NNO. NNO. NNO. NV. SE: & 0 & & 25 
26 | 34,76! 34,25 | 32,94 3,22 1,19 |—1,7 7 ETS ROSE Stress VVS VER VS VR OSTE TE SK oeoe Taage 4—13, Regn 141—22. | 26 

Middel | 337,96 | 337,74 337,50 | 1,59 1,02 2,04 | 2,22 1,6. 2,4. 1,4. 1,4. Sum | 0,00 
7 | en ES me an — AJ es JS 524 Baade SEER SE er] FE] eee rr 
27 | 330,95 | 331,24 |331,21 SOE ETS ED 8 SR DS PE: V. VSV. S. 0S0.| 1. 1. 1. 2. | & &e e &e | 1,09 | Taage 6—81, 121—16, R. 20—I 27 
28 | 35,98| 36,62 | 37,33 | 2,02 1,78 0,8 SENSE ESS OR os OK OS OOS 0 SAR SE eee 09 SL 28 
29 | 38,43| 38,53 | 38,56 | 1,22 Be Ea ro 055 SSR KON OTTO oo: SEG ra Ge SS REN (EJER TEST IDC 29 
30 | 39,47 | 39,23 | 38,70 RE ENE SEDAN ERE DD HVEDE DE ONEES OOS OR] HENTET RENESMEE 30 
31 | 37,42 |. 36,98 | 36,19 2,02 DOS ES 55231525 KO SO 0OS0- OS 0OS SV. SEE HE ESKE) 31 

Midda| 336,45 | 336,52 | 336,40 | — 2,27 1,85 | 2,38 | 2,54 2,2. 2,0. 1,4. 2,0. Sum | 2,18 

i 
2,16.2,15.1,81.1,81. 1869 | 7,39 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
1,98. 50 Aar | 17,99 13; 
NEDNOS ROME SOM SER SVÆRE V- ENVER S Elle: £) O betegner klar. 
1869. 0,08. 0,12. 0,24. 0,25. 0,09. 0,08. 0,06. 0,05. 0,03. & — blandet. 


62 Aar. 0,08. 0,09. 0,13. 0,13. 0,12, 0,17. 0,15. 0,14. e — mørk. 


Barometer, | 
reduceret til 0? Reaum. == 
E i Luftens +) == z 
g "| Udseende. | E | Vedtegninger om Nedslag. = 
” 19Form. | Middag. | 4 Eftm. . e = 
MNS6% MD 6 ? 
1 | 335,10 | 335,03 | 335,29 00 rr ER EEN RR RE & & & & Taage 6—10. 1 
2) 36,51) 36,26 | 36,12 & & & 8 2 
3 33,10| 32, 783 32,92 & & & & 3 
Af 32,775| 3271 | 33,06 || | & & 0 o i 
536; 64 | 37, 126 37:95 fi LOD "OT Ø Taage 61—9, D 
iddelf 334,94 | 334,82 | 335,07 |. Sam | 0,00 
tt , ÆEC”—m—m—eTe F«QO”—""-"— 7 ———————————— 
6 | 339,11 | 339,09 | 338,87 & & e e 6 
7) 36,47| 35,87 | 35,46 e & & e Taage og Regn 10—21. 7 
8| 37,84| 38,12 | 38,10 & 0 & 0 | 0,48 8 
9 | 39,03| 39,14 | 39,784 & & & 8& 9 
10) 41,33] 40,62 | 38,67 || | 0,0 O & Regn 18— 10 
ddel| 338,76 |-338,57 | 338,19 |. Sum | 0,48 
=== BEES BE ses 5s 
11 | 337,96 | 338,47 |338,77 || | & & & & | 0,21 | —4 a.0.t., Regn o.Taage 7—9. | 11 
12 | 40,29 | 40,98 | 40,90 || | & & &e &e | 1,09 | Regn 63-91 og 121—19, 12 
13 41 ig 41, TÅ 41,56 || e 0 3 8& 1,31 13 
mm 39, 93 39, 53 | 3902 ff OS eee Taage 6— 14 
15 35, 82 35, 32 | 34,29 |! | 0 0 8& & | 0,08 | —11. 15 
dder 339,15 | 339,21 mm 3891 | Sum | 2,69 
155080 35176 3; 331,76 | 331,63 e & 8& &e | 0,58 16 
30,76| 31,07 | 31,31 e… 250 Regn 7—101. 17 
33,23 | 33,62 | 34,17 0 & && Taage 61—91, 18 
36,83 | 37,25 | 37,57 da & & & Regn 13—131. 19 
38,77 | 38,74 | 38,64 0 & & 8 20 
idet 334,30 334,49 334,66 Sum | 0,58 
| 359,40 339,38 |339,34 & & & & 21 
40,23 | 40,27 | 40,09 SFOTOO 22 
40,68 | 40,51 | 40,13 BÆO OG 23 
39,34 | 38,95 | 38,44 0 & & & 24 
38,87 | 38,69 | 38,44 & & & 8 25 
dal 339,70 (339,56 | 339,29 || Sum | 0,00 
ET zzcccc—— 
6 | 341,38 | 341,26 | 41,27 (EN OKKOLO FO 26 
7 20 477 ALDE ILO O-O 0 27 
8 | 40,01| 39,31 | 38,49 SR DKO TO 28 
9 41,00 | 41,33 | 40,24 SES ORDO 29 
0 US: |. .37,21 | 37,34 OFEOF O=O 30 
da! 340,31 | 340,18 | 339,80 Sum | 0,00 
U]——————— 
det! 337,86 337,80 | 337,65 i 1869 | 3,75 | Par. Lin., 11 Regndage. Middel 
50 Aar | 17,02 FENG 4 ES 
FNV. 7”) O betegner klar. 
20155002 &  — blandet. 
13. 0,14. e — mørk. 


1869. April. 


RR "——"=SS"SDSSESSLSSE DSE SISSEL SES SCSCSSDEEESSSEDESSES SPEED ser 
Barometer, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


reduceret til 0? Reaum. mn: y = 
£ = = a ed fl ulten 
E FH BEDE " == Yindens Retning. Yiudens Styrke. 9) al . > 
gs SE END FAM I Jorden. Udseende. 3 Vedtegninger om Nedslag. | = 
E a z over Jorden. | over Jorden. z= z 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. - 2 - 
| Middel | Middel. | | ai | 1 Fod | 2 Fod - 
| Corr.—0,01.| 87 Aar. avest | Hole | migger, | Kr 2, | MN- 6 MD 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
1 | 335,10/ 335,03 335,29 | 2,29 | DA | 98 Tal Foo 525 VEN EN hv Re RGS BEES ES Taage 6—10. 1 
2 | 36,51| 36,26 | 36,12 | 0,96 2,55 |— 3,8 5,6 20 | 25 VAL SVELs Sv ts: UDE REE ESS 2 
3 | 33,70| 32,83 | 32,92 | 4,49 | 2,66 |—0,7 9,0 | 22 | 25 SIE SSO SENSE SEE EGE HESSEN SES 3 
AJ) 32,75| 32,71 | 33,06 | 5,69 2,75 BOM 110 | 550R 08 ESS VES Sy SEES EET ESS TO . å 
5 | 36,64| 37,26 | 37,95 | 4,82 | 2,81 150 81000 52 50 VEENVÆREN VV EREV: URTER HS EESEE To) Taage 61—9, 5 
Middel | 334,94 | 334,82 | 335,07 | 3,65 | 2,64 | 2,48 | 2,66 Bane: Sum | 0,00 
6 | 339,11 |339,09 | 338,87 | 5,56 | 3,04 2,0 So 50 55 ES VÆRE Sy SV S ve EG TES SEES TEE [ESKE ED 6 
i 36,47 | 35,87 | 35,46 SR NE 3S 31 4,0 OOA 5) 'SVÆREES VÆRE S VÆRRVSVE SÆR: e & &e Taage og Regn 10—21. i 
8 | 37,84 | 38,12 | 38,10 | 3,16 sagen Som ma EST] SE RE NET KN NR ERE SE UESEREET  TS | DYR 8 
9 | 39,03! 39,14 | 39,84 | 1,79 mole To 8,0 | 3,6 | 3,7 | NV. NV. NV. NV. 11%535555 oe oe 9 
10 | 41,33| 40,62 | 38,67 | 3,52 37800 (5/8 SONS SEE EN VÆRN VÆRE SEES: OSETNESRESEE HOR SEORS Regn 18— 10 
Middel | 338,76 (338,57 | 338,19 | 3,96 | 341 3,72 | 3,56 17612,22,7-153;0. Sum | 0,48 
11 | 337,96 | 338,47 |338,77 | 6,09 | 3,89 3,0 VER AO Se Syv Ey N VEN VE 3. 1. 4. 3. | & & & & | 0,21 | —4 a.0.t., Regn.o.Taage 7—9. | 11 
12 | 40,29 40,98 | 40,90 | 3,12 | 3,94 20 | 10;0 | 40 | 3,8 | NY NV. S0. SO. 1. 1. 3. 1. | & & e &e | 1,09 | Regn 63—91 og 121—19. 12 
13 | 41,75| 41,74 | 41,56 | 3,49 | 4,12 | 0,0 TOR RAOR SON KS SsorESSoMES SOS SON HELE SEEREN eo ERSI 13 
14 | 39,93| 39,53 | 39,02 | 5,59 | 4,44 05075500 200 | 0 ES EREES VESTER FREE No erere Taage 6— lå 
15 | 35,82| 35,32 | 34,29 | 7,59 | 4,44 TON ES SSR 0 Es VÆRE SRES VEERS vs SEERE SEEST Mn En 15 
Middel | 339,15 339,21 |338,91 | 5,18 | 4,17 | 4,10 | 3,86 1,4. 1,8. 2,2. 1,8 sum | 2,69 
16 | 331,89 | 331,76 | 331,63 | 9,39 | 4,65 6/00 HR ES 26 sy svvSs vÆ0r ENNS Fo see 05 16 
17 | 30,76| 31,07 | 31,31 | 8,29 | 4,69 850 | 107 670 24700 EO SERENO SEN EERENN OS EEN Roe ORG Regn 7—102. 17 
18 | 33,23! 33,62 | 34,17 6,882 | 4,89 5,0 9,3 | 6,0 5,0 N. N. N. N. KEE O & & & Taage 61—91, 18 
19 | 36,83| 37,25 | 37,57 | 6,92 5,06 42 | 11,3 | 60 | 5,4 | NNO. NNO. VSV. N. ære one Regn 13—131, 19 
20 | 38,77| 38,74 | 38,64 | 7,32 5,18 OT ES 5 DEN EERVN VÆRE SVARES EET REESE 20 
Middel f 354,30 [334,49 [334,66 | 7,75 | 4,89 5,76 | 4,98 1,0. 1,0. 1,4. 1,4. Sum | 0,58 
21 | 339,40 | 339,38 |339,34 | 8,72 5,32 00 1270 rr 8595 ES YES sy ESS: Fare & & & & 21 
22) 40,23| 40,27 | 40,09 | 7,69 5,34 AOR 1250 60 DSE KS SOE SS OSS ES SY EEN & & 0 0 22 
23 | 40,68. 40,51 | 40,13 | 6,62 5,41 1500 40515000 1580 2:29 | KS SØENS OSERRES SS VR UR OPER OT Or) 23 
24 | 39,34| 38,95 | 38,44 | 9,12 5,74 DSE ETAS FEDE EBBE rs ve SEES ÆESOE ENE REN 0 ga & 24 
25 | 38,87| 38,69 | 38,44 | 10,62 5,82 656001 6;00 650 55 KS oss OSS ONES TESTES] & & & & 25 
diddel| 339,70 339,56 |339,29 | 8,55 | 5,53 5,92 | 5,10 0,8. 1,0. 1,0. 1,0. Sum | 0,00 
26 | 341,38 | 341,26 | 41,27 | 11,29 6,11 ASE 4 670 677 630 VÆRN OSEKOS OM 0! ÆGTE 0 FO ROR ORFO 26 
27110749/10| 41,77 | 41,567) 11;92 6,08 SB HET 573080 630 0. NNO. NNO. N. OFTE E3 oO 0 & & 27 
28 | 40,01| 39,31 | 38,49 | 11,09 | 76,20 612 1170 7 655 ENVER yEREN VAREN: se see 28 
29 | 41,00| 41,33 | 40,24 | 5,26 6,12 BO ES 650 HE NEN EENEEENV 6 033 EKO ORS 29 
30 | 37,08| 37,21 | 37,34 | 5,99 6,38 OS 00 5 60 EN NV EREN SEEREN SEEREN: tere 75 AE ro ror OLE) 30 
Middel | 340,31 | 340,18 339,80 | 9,11 | 6,18 6,58 | 6,10 1,8. 2,0. 2,4. 2,8. Sum | 0,00 
Middet | 337,86 | 337,80 | "337,65 |. 6,37 | 4,47 | | 4,76 | 4,34 1,33.1,43.1,85.2,10. 1869 | 3,75 | Par. Lin., 11 Regndage. Middel 
| | 1,68. 50 Aar [17,02 EET TOD 
NEENOSE KONES OSS VER EV NV 7) O betegner klar. 
1869. 0,14. 0,05. 0,04. 0,09. 0,17. 0,23. 0,12. 0,15. 0,02. & — blandet. 
62 Aar. 0,09. 0,10. 0,14. 0,16. 0,13. 0,13. 0,13. 0,14. e — mørk. 


reduceret til 0? 


drmedne dæk | I 


9 Form. 


[del 


ldel 


rå 
2 
13 
[4 
15 


16 | 336,03 | 335,83 
17 | 34,30| 33,34 
18 | 34,01 |: 34,47 
19 | 33,84 | 35,32 
20 | 32,20| 32,24 
ddel | 334,08 | 334,04 


21 
22 
23 
2Å 
25 


iddel 


idet 


liddel | 335,53 335,54 


336,79 


333,15 


idet | 337,51 | 337,65 


334,08 


335,92 | 


335,79 | 335,35 


Middag. 


38,29 


334,57 
29,62 
32,52 
34,21 
35,77 


33,67 
35,76 


334,37 | 334,40 


36,29 | 37,16 
39,34 | 39,36 
39,54 | 39,74 
37,99 | 37,57 


334,03 
34,80 
36,46 
37,28 
37,12 


34,74 
36,26 
37,15 
37,35 


335,94 | 


33 736 
36, 45 
37,51 
36,24 


33,42 
36,02 
37,37 
35,87 


335,69 | 335,78 


31 | 335,78 | 335,66 


333,34 


= 
Luftens” = 
tyrke. ) E ne 5 
Udseende. c Vedtegninger om Nedslag. | = 
ER E 
2 
6 NMN. 6 MD. 6 
É O & & & 1 
<a & & & O 2 
$ 2 2 2 E SneogHagel9-91,Regn 101-102. 3 
å Å 
; OF Bro 5 
i 0,00 
£ Ba Qa &.8 6 
; & e 9 & | 1,34 | Regn 11—61, 71—73, 231— iz 
d oz 00 1,85 -42, Regn og Taage 62—8,| 8 
; e &Q & & | 1,40 Regn og Torden 211-231.) 9 
a e 6 €&e 0 | 7,55 | Regn 17—9%. 10 
; Sam | 11,92 
1. e 2 & &e Taage31-fi1, R. ogTord.172-191f 11 
E e &e e 23 | 2,07 | Regn 0i—11, 12 
Å. O & & & 13 
Å. BB & & 8 14 
5: aan oro 15 
i 2,07 
KE DMOM ALTO 16 
1. oo oo Regn 51— im 
| ilg e & & & | 1,49 —0:, 91—10, 221— 18 
3. |& e & & | 3,62 DNS 9 1: 16;—16. 19 
Å. 3 e e & | 2,90 Regn og Tord. 42—5, Regn 61- 20 
io—1 1 g Yi 
sm | 8,01 3 ål af og til 
| 3.109 09 & & | 1,16 | Regn 37—4%. 21 
i: a e€& e e Regn 0—181 af og til, 23— | 22 
[| 3: e 0 € 2 115 —10, 143—15, 181—183.,4 23 
i, a & & & |:0,20 | Regn 81- 121 af og fil, 16- 16 24 
2. & & & 8 25 
2,0. 2,52 
2. OFO Forme 26 
3. dB e e Regn 103—141. 27 
| å: e 0 & 8 2,15 Reel 21—213, 2 23— 28 
d. eee > e 1,15 —6, 161 29 
br tel oe | 25 —Pafogtil,42-9,171-171.f 30 
24. Sum | 5,43 Middel 
eee 


4: 3 e &e &e | 1,05 | Regn 5-15 af og til, 173-184. | 31 
Fr Sd rel ry SE ANSE ef RENEE UI DE 
5. 2,16. 1869 | 30,99 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
50 Aar | 17,59 — 11,5. — 
V. NV. Stille. +) O betegner klar. 
us F-= blandet. 
120,14. e  — mårk. 


in 0,15. 0,02 


1869. Mai. 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. E 
reduceret til 0? Reaum. Luftens =) q 
= > Sam ” Vindens Retnin Vindens Styrke. i > E 
m 21 Fod 4 Fod 8 = ZR > 
E KEDE (ESTER I Jorden. Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. z 
” 19 Form. | Middag. 4 Eftm. |- — = GE ; 
BEDES MI dag SU em Middel | 4 nn 1 Fod | 2 Fod = ; 
Corr.—0,06.| 87 Aar. REDET ELE HE EDB Hg 6 MD. 6 NN. 6 NWD. 6 MN. 6 MD. 6 
SEE EEN EsE”—EæeI EEN SEEREN BRED ER BESS 
1 | 337,60 336,93 (335,72 | 7,61 et 05 4177 52 55 No RV EREN VE: snes orale 1 
21 34,03| 34,73 | 35,39 »Filr( 6,39 | 3,0 9,1 5,5 5,6 VæRENNVÆNNVÆREN: BER tr (its 561 d & & 0 2 
SENEST STD 5680 Sode Eg Sao 50 55 ENE ENS SY SO] ss TE | VG CIA SneogHagel9-94,Regn 101-103, 3 
Al 36,48| 36,29 | 36,37 | 5,04 | 7,06 | 0,5 | 9,3 | 4,9 | 5,0 oo ES NEESNN HSESRES ErS 4 
5 | 38,48| 38,29 | 37,42 5,97 Tå4 | —1,0 9,8 4,7 5,0 N. Næss vE ve ge, ARS Fy Eg | O 0 82. & 5 
Middel | 336,79 | 336,69 | 336,35 | 5,95 | 6,76 5,10 | 5,32 2,2. 1,8. 2,8. 2,2. Sam | 0,00 
eee RVBBREIæÆIiærSsSST TR. |qbB&€<«d GEA ERE GE 
6 | 335,07 334,57 (33317 | 807 | 7361 201) 11,6 | 4,9 | 5,0 | vsv. vsv. ssv. so. | 1. 1. 3. 4. | eo & &.& 6 
7| 2913| 29,62 | 2911 | 11,07 | 755 | 49 158 | 576 | 54 | so. sv. sv. sv. | 5. 2,1. 1. | & e & & | 1,34 | Regn 13—61, 71—73, 231— | 7 
8 | 32,14| 32,52 | 32,41 | 11,34 | 7,51 TOR BME ro oo Ester ss vs Es DE 5 DET se 50 | 185 -43, Regn og Taage 63—8,| 8 
BUST | Baaei 13486 11177 | T6a | 650 |. 446 | 181 16,5 SERVE SAVE SUND: RR TREN e & & & | 1,40 Regn og Torden 211-231 | 9 
Es TE 557 8500) | Hs 65 SE an Es Bo Is mients os oo So | or EEE Rerorere | 7338 | Regn 9e 10 
Middel | 333,15 | 333,34 | 333, 3,04 9,95 7,54 6,82! 5,98 8326: Sum | 11,92 
Re RE TT EN SE RE TE BRENT RE ER HR ED er] VER HE SEER mme Å e 
334,37 334,40 (334,54 | 11,73 | 8,02 4,8 | 16,3 | 83 | 7,1 | 0s0. 0S0. So. -Nv. EG RE BEN (SPS SR Taage 31-61, R. ogTord.173-191f 11 
36,29 | 37,16 | 37,76 | 8,07 8,00 TS 100 Hee HS NV ERNE ENDEN ERE SEES EA NSSS 12 
39,34 | 39,36 | 39,21 | 8711 Sa HEE en 7 75 NVE VE RUN SENV RE ETERN SSR 13 
39754 | 39,74 | 39,30 | 627 | 8707 20 | 1075 | 7,4 | 7,8 | VNV. VNV. NV. NV. REE FE TD) FPS SEER) 14 
37,99 37,57 37,06 6.74 8,24 1,8 19548 7/05 6;070 | BVN VEERVN VÆRRE N VÆRNE if GE SÆLGE OR oRoOR oe 15 
tiddet | 557,51 (337,65 (357,57 | 8,18 | 8,09 | 7,90! 7,32 1,4. 1,4. 2,4. 3,0. Sum | 2,07 
336,03 | 335,83 335,37 | 7,74 | 8,69 | 0,8 | 126 | 6,6 | 6,8 N. NNO. VSV. SV. 1 4 KRO So 16 
34,30 | 33,34 | 33,41 | 8,91 BO HET 757, Flere 676 ES VÆRE SVÆRE Sons SO ETS ROERE Regn 51— 17 
34,01 34, 47 | 34,98 11,51 9,12 6,5 15,2 8,0 7,3 Se EDSIVE SVÆRES Vs 1 SE SEN e & & 8 1,49 03, 93—10, 221— 18 
33,84 | 35,32 | 34,20 SÅ 9,33 6,0 14,3 84 7,4 SVENS: SV. SSV. BØD NØ: ad 0 & 8 3,62 —11, 4—101, 161—161, 19 
32,20 32,24 33,03 7,81 9,46 4,5 11,0 8,6 7,6 SSV. SV. SV. VSV. or. Gt HAILE, B e &e 8 2,90 Regnog Tord. 43 SBi Regn 61-49, 20 
- |—— = ———————————— 102—1412 af og ti 
Middel | 554,08 554,04 (554,20) 978 | 9,11 HE ED ED ES EDER 1,8. 1,9. 2,4. 2,0. Som | 8,01 1 Ma 0E En, 
EET FEE ER FE ea TE TR 
334,08 | 334,03 | 334,52 9,94 9,46 5,0 14,2 8,4 | 7,8 VESUV RES IVE SVERESV: Ser SE oe] Ba ØB 8 1,16 | Regn 31—41, 21 
ie 34,74 | 34,80 | 35,04 8,64 9,84 AG 0 REB 77 V.. NO. NNO. NNV. VÆ eT 7 & eee Regn 0—18% af og til, 23— | 22 
36,26 | 36,46 | 36,84 | 8,27 | 10,01 EN SS FE SER EA ge rr myg ker sr eee —10, 14 IB, 181—183.1 23 
37,15 37,28 37,08 7,101 10,24 3,8 10,6 8,1 fldel va we SSV. "SSV. HE er] Bd &d & & 0,20 | Regn 81-121 af og til, 16-162. 1 24 
SBS EST TON H36;8 TE RE 0; OT 10335 EO RAS 830 27 ES syv vs: DE TE DEDE SR SEELE 25 
tit) 555,92 535,94 356,02 | 8,59 | 9,98 8,22 Ha] 335,92 555,94 [33602 | 550 | 98] | | 52 0 soon Sum | 2,52 
726 | 355,79 [535,55 | 334,70 | 10,61 | 10,49 | 58 | 142 | 80 177 335,35 |334,70 | 10,61 | 10,49 | 3,8 | 142 | 80177 | N. NO. NO. NO. | 2. 212. 2 |oooe8e 26 
33,42 35,36 32,92 11,31 10,53 6,5 15,4 | 8,4 Til OSKOSOEES SV. SENDER TØR & & e e Regn 103—141. 27 
36,02 | 36,45 | 36,52 | 10,77 10,28 65 | 142 | 91 | 8,1 SV. V. NNV. NO. 4. 1. 3. 3. | e e 2&.& | 2,15 | Regn 21213, 23— 28 
37,37| 37,51 | 37,52 | 8,91 | 10;43 | 570 | 1275.| 93 | 82 |NNO. N. NNO. S. VED LSN erre orer |H115 == 161 29 
BE SEE En ERE Er et REE ER SEE Forster EE —2af og til,43-9,174-171.) 30 
Nidda | 335,69 | 335,78 |335,59 | 9,89 | 10,47 8,80 | 8,00 2,8. 1,8. 1,8. 2,4. Sum | 5,45 Middel 
EN SE re er SM SEEST Be SENG 2 | 
335,78 335,66 |335,49 | 7,31 | 10,50 | 5,2 | 10,8 | 89/82 | v. v..  v. v. RE BE FE EET Er, | Regn 5-15 af og til, 173-184. | 31 
i 33554 | FERGEn : BET EEN ET FEE SET 
Middel | 335,53 | 335,54 | 335,46 8,26 8,72 7,47 | 6,96 1,84. BOEL LGENLD 1869 | 30,99 | Par. Lin., it Regndage. == 
5 


NÆENO KO: 
1869. 0,12. 0,08. 0,04. 0,09. 0,09. 0,21. 0,20. 0,15. 0,02 
62 Aar. 0,08. 0,08. 0,15. 0,17. 0,12. 0,14. 0,12. 0,14. 


SA: 50 Aar 117,59 


SOS OSV VEN V Stille 


& 
Ud 


7 


7) O betegner klar. 
blandet. 


mork. 


38,01 
36,62 


l 


33,99 


39,72 
40,22 
i 


336,08 | 336,49 
38,62 | 38,42 


337,02 | 336,98 


333,33 | 338,69 | 


33,65 | 32,93 
337,18 | 336,91 |3 


Barometer, 
reduceret til 0? Rea 


9 Form. | Middag. 


37,63 
36,69 


39,74 | 
39,61 
33,97 | 


ke. 


331,45 | 331,64 | 33953,5. | & & & & 
34,33 | 34,39 | 31 2. da 0 & & 
ØB 1 435,84 | 341. ora or RT 0 
35,81 | 35,42 | 313. ad & & & 
5840 852.07 311. lo 000 
If 334,14 | 334,05 | 33121. Sum 
et eee Sr HR en eee er rn 
534533 [33448 (3313. | 9 & & 
SÅAD (134 45-| 313. | & & & 
36,31 | 36,85 | 313. |o 0 0 e 
ST 57.15] 7311. e 0 & & 
37,09| 36,91 | 53/3. or ER rs res RR 
AHA Fr || - FE: 
1] 335,88 | 335,97 | 35/2,6. Sum 
"1 336,19 | 335,84 | 33)! 3. 9 DØ 
35,35 | 35,90 | 3/3. & B,.& & 
35,92| 35,94-| 3/1. | o & & & 
34,47 | 34,40 | 3/1. eo €& €& &e 
35,58 | 35,67 | 313. | & & & 0 
al 335,50 | 335,55 | 33/2,2. Sum 
"| 336,99 | 336,87 | 311 Ba & & 8 
of 37,64! 37,62 | 3/1 HD & & e 
37,60 | 37,54 ! 3/1 BJ &.809 8 
| 36,93 | 37,24 | 3 Å. aa & & 8& 
HNESTS3 | 38,06 | 31. | o oa & & 
Rleeer Beg meld 
dl! 337,40 | 337,47 | 331,6. Sum 
ef — 
| 338,57 338,75 | 331. | oa 
| 335,96 | 336,26 | 33,2,02. 1869 
; 50 Aar 


etegner klar. 
blandet. 
mørk. 


Luftens >) 
Udseende. 


"apguæwupuveA 


Vedtegninger om Nedslag. 


1 
Regn 01—41, 


Regn 213—29, 11—31, 


63—121, 


Regn 53—91, 


ung 


kr GIRO mm 


0,75 5 
6 
Regn 4—47, 7 
1,43 | Regn, Lyn og Torden ") 8 
4,03 | Regn 8—97, 9 
6,21 
1,40 | Regn 14—151, 211—213. 10 
0,14 Il 
Regn 61—10 a.o.t. 12 
13 
Regn 81:—101, Lyn og Torden. f 14 
1,54 
15 
Regn 21—31,  [82,103-111.| 16 
0,72 | Regn 183-221, 2314 a.0ot.,81-f 17 
0,58 | Regn 201—22 a. o. t. 18 
0,12 | Regn 171—18, 211—921, 01—| 19 
ere Er rEN] ik 
1,42 dd 2.0. £ 
1,35 20 
21 
22 
Regn 131—16, 6—8 a.o.t. 23 
0,27 |. Regn 18—191 a. o. t. 2å 
1,62 
25 
0,09 | Regn 21/11-23 a.o.t., 21-7 a,0.t. | 26 
0,64 | Regn 01—12. 27 
28 
29 
0,75 
| | 30 


15,43 
23,68 


Par Lir; 17 


12,6 


Regndage. 


1) 131-141, 231-21 2.0.t.,41-41, 532-113, 


1869. Juni. 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 


- —— 
reduceret til 0? Reaum. = 
af Luftens =) mn 
E SD == Vindens Retning. Vindens Styrke. y å Sl 
z 21 Fo Fo 1 Jorden: Udseende. H edtegninger om Nedslag. | = 
E over Jorden. over Jorden. > z 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. = — e 
Middel Middel. L : Håiest. 1 Fod 2 Fod 2 
Corr.0,00. | 87 Aar. BEL vest. | mtiddel, rug 5 b å) " d BAD 
mm — - 
1 | 336,08 336,49 |336,86 | 7,60 | 10,82 | 3,0 | 10,8 | 8,4 | 8,5 | stile. v. nv. VvNV.| 0. 1. 3. 1. | & & & & |.1,25 | Regn 213—22, 11—31, 1 
2110858:62 558542) 5821 17385 ETS TE or aa ES 80 VIN VE VNV EN VENN BE HEE | rr 0] DØ 2 
BESS SES EET too 835] os no SEES NEN VV sys Sv IEEE ore Regn 01—41, 63—124, 3 
A| 36,62) 36,69 | 36,30 | 11,00 | 11,48 | 7,5 | 14,4 | 8,6 | 81 | vsv. Vv..… sv. SS. 3. 1. 1. 1. | e e & e&e | 0,93 | Regn 5:—91. 4 
Middel | 337,02 | 336,98 | 336,71 | — 8,93 | 11,09 8,46| 8,12 omronken0! Sum | 3,91 
ER EEN FE ar EDGE ER DSR SS ED OR IDRE BE SS 
5055885 588.60 (530 HATE AES as ae ao es SÅ sv Syn IR Ao To oe] 0,75 5 
6 SOTA AN OA  D2T 1180 R SE 45 BE SOS EDEN Sy Hsy VE AV ØE SE SER HESSEN . 6 
7 30:61 | 38;51 1 18,37 | 11,776. 168 110 | 976 | '8;8 Va vi ByNVE SV 1884585: 03 3 Hee E Regn 4—Å1, il 
8 993970 1334271 12070 702 17,6 | 10,4 | 9,2 SV. VSV. VNV. NV. 65 5 EAN ae e 1,43 | Regn, Lyn og Torden”) 8 
(1) 66 32,93 | 32,33 | — 8,43 (HE12;04R 67 16,3 | 10,2 | 9,3 | NV. NV. NV. NV EET IS KS EN Bo | RE Eng 9 
Niddet | 337,18 | 336,91 | 336,69 | 11,45 | 11,85 | 9,70| 8,82 2,0. 1,4. 2,8. 2,6. Som | 6,21 
—— 
10 | 331,45 | 331,64 | 332,20 | 7,63 | 12,23 | 3,0 | 12,4 | 9,3 | 9,0 VI. Vv. NV. NNV. | 3. 1..4. 35. | & & & & | 1,40 1 Regn 14—151, 211—213. 10 
11 | 34,33! 34,39 | 34,58 9,77 19958 0 10,8 | 9,0 | 8,9 NV. VNV. NV. VNV HERE Es 00 & 0 & & | 0,14 ll 
To SS SES 35:86) 0727 19700 HS HÆR ROOT BEST Kys VS va ve ERE) EET ES ESTERE Regn 61—10 a. o. t. 12 
13 | 35,81) 35,42 | 34,59 | 10,37 | 12,25 | 6,5 | 12,8 | 9,3 | 8,9 VÆRE Sys So ESS) KESRRESEESEES 13 
14015545 55070 5258 1507 Moe 50 SE gr oo so so ESS or SSO ra EO 8 Regn 81—101, Lyn og Torden. | 14 
Middel | 354,14 | 334,05 | 333,96 | 10,46 | 12,25 —9,928| 8,92 1,6. 1,2. 2,4. 2,1. Kan | od 
15 | 334,33 334,48 |334,61 | 10,17 | 12,54 | 85 | 19,6 | 10,4 | 9,3 S. "SV. NV. NV. ES ESS 15 
16.) 34,42! 34,45-| 34,87 | 12,00 | 12,54 | 5,5 | 13,9 | 10,3 | 9,4 NÆRER VÆRE S VÆRE S vs EN SER OEEE Regn 21—31,  [83,103-111, | 16 
TYR ES: 31 5365850 577500 RRS: 17 0 Sr 20 HET 6580 102 HE 93 5 HE vs vv es 1. 1. 3. 3. | & & e &e | 0,72 | Regn 183-221, 231—4 a.0t.,81-| 17 
UBR ES TEST 37315 1557310) 803 AN HOT ER Rosa 02 VERS SVÆRE ve Sv 3.1. 3. 1. le o & & | 0,58 | Regn 201—22 a. 0.t. 18 
19 | 57,09) 36,91 | 36,82 | 10,83 | 12,60 Di 13/0 HOR 050 SEES ORE S ESS DN RENEE & & & & | 0,12 | Regn 171—18, 211—221, 01—| 19 
a == ER 5: | == — FS] 31 a. 0. t. 
lidt | 335,88 335,97 (336,14 | 9,88 | 12,51 | 9,94 | 9,28 TELENDN Sum | 1,42 Kr 
EEG 77 
20 | 356,19 | 335,84 |335,58 | 11,13 | 12,63 4,0 1558 9/6 ko SO. NO. NO. NV. BE ES SEES CE LED 20 
218 1835555 1535;00 0 35,72 11060 SEE AE 156 SONS ENN NV. NV VNV | 1 343 | 900 9 21 
92 | 35,92! 35,94-| 35,78 | 10,10 | 12,79 | 5,0 | 14,0 | 9,6 | 9,2 VRE VER VIN VÆR UN VA ES ES ESS TEE KERES ES 22 
23 | 34,47| 34,40 | 34,37 | 8,53 | 12,86 | 40 | 11,9 | 9,5 | 9;2 Vi VE VE NNOM I ts TE Hører Je Regn 131—16, 6—S a.o.t. | 23 
24 | 35,58 35,67 36,06 11,70 ibrøfrf 4,5 11,5 9,7 9,2 N. NV. NV. N. tg Rs YE 4 9 a& 0O 0,27 | Regn 18—191 a. o. t. 24 
Midt 335,50 335,55 (335,50 | 10,41 | 12,72 | | Eira 4535;50 555,55 585,50 | 104 | 132] |. | 966] 8 918 1,8. 2,2. 2,4. 2,2 Sum | 1,62 
336,00 (83887 | 136850 | 1210 | TØ | 38 166 | 100 93 NV NV NNU NVE 35 29 982 25 
i 37,64 | 37,62 | 37,54 | 11,90 | 12,99 | 55 | 17,0 | 10,5 | 9%5 |NNV. N. ss. sv. EN EET Eee | 0.09 | HRern 211793 ao. te 27 STAN ONE | (20 
37,60| 37,54 | 37,09 | 13,13 | 13,21 5,0 17,3 | 10,7 | 9,9 | sv. sv. VNV. NV. LEE SES ES EGE BOT SEE 27 
36,93 | 37,24 | 37,28 | 12,23 | 13,36 | 7,4 | 18,0 | 10,8 | 10,0 VE VNVE ENE: EA ES NORS 28 
37,83| 38,06 | 38,00 | 12700 | 13,29 | 68 | 15,0 | 10,7 | 10,0 N. NO. NNO. NNO.| 3. 3. 1. 1. |o & & & 29 
Middel | 337,40 | 337,47 | 337,35 | 12,27 | 13,14 Hit 337,40 [357,47 [337,55 | 12797 | 1504] | | 1084] 974 10,54 | 9,74 1,8. 1,8. 2,0. 1,6. | Sam | 0,73 
130 | 33557 33875 [33875 | 1527 | 1504] 82 | 154 | 104 0 338,75 | 30 | 338,87 33875 (33875 | 1597 | 1504 | 82 | 154 | 104 104 | 15,04 82) | 1574 140,4 1104 (NNO, NNV. NO, NO. | 1. 1. 174 | & & 0 & | | 5 
Ha 555,00 52 55 FEET 5 | 96 gør 335,96 | 356,26 | 335,84 | 10,77 | 12,35 9,65 | 9,07 1,63.1,50, 2,40.2,02. 1869 115,43 | Par. Lin., 17 Regndage. FE 
;89. 50 Aar 123,68 — 26 — 
NENOM OSS os ES vv NV ') 0 betegner klar. 
1869. 0,08. 0,07. 0,00. 0,07. 0,04. 0,21. 0,23. 0,29. 0,01. &  — blandet. 1) 131-144, 231-21a.0.t.,43-43, 593-113. 


62 Aar. 0,07. 0,06. 0,08. 0,12. 0,12. 0,16. 0,19. 0,19. e  — mørk. 


Barometer, 
reduceret til 0? Rea 


| 


| Middag. 


9 Form. 


een mr 


A 


rke. 


338,52 | 338,26 (3311. | & & 0 0 1 
5825 (37,94 |" 31) 1. OX HO 0 2 
8752 (37;48 | 31 4, DON H 3 
39,05 |- 39,32 | 311. | & 0 & 0 å 
I 338,44 | 338,35 | 338 1,6. Sum | 0,00 
| 
7. en ae BEER 
39,73| 39,55 | 3% 3. ro ert, 5 
36,32 | 36,09 | 31 3. | 0 0 & & Regn 15—151 og 18:—1%. | 6 
35,75| 36,33 | 315. | & & e & | 0;30 7 
38,12| 38,15 | 311. | & & & & 8 
38,09 | 37,88 | 3| 3. & & 8 & 9 
I 337,60 | 337,60 | 3313,0. Sum | 0,30 
10 
s 11 
; 12 
É Regn 141-143 og 152-197 a,0.t.f 13 
; i Regn 183—232. 14 
11 339,38 | 339,40 | 332,2. Som | 0,54 
of 35,81! 36,02 | 313,5. | e 0 & & | 2,56 | Regn 2—3. 15 
nj 35,56! 35,49 | 313. | & e e & Regn 71—13, a.o.t. 16 
HHR5630 5367 | 311. |e & oo | 0,46 17 
H885/58 57,18 311. | oOo 0 oo 18 
B55715'| 37,07 | 3 2. OMWOM OS FO 19 
af 336,44 (336,49 | 332,1. Sim | 3,02 
) 3674. d-4. & & & 8 20 
| | 36,82! 37,01 3. ga & & & 21 
) 37,55 | 37,57 2. & & O O 22 
j 38,21 | 38,06 i: 0 OND 23 
i 37,47 KEN 24 
; 0,00 
) dg & & 0 8 25 
6 w &H & & & 26 
1 | 35,75| 35,88 sætere 200 | 004] Regn. 21—5 27 
8 vØ & & & & 28 
!) UR oOo e e 8 Regn 8—151. 29 
i 0,04 
5,51 30 
31 
.2,08. 1869 | 9,41 | Par. Lin., 7 Regndage. Middel 
50 Aar | 26,02 — 13,8 — 
betegner klar. 
— blandet. 


mørk. 


Luftens) 


Udseende. 


Vedtegninger om Nedslag. 


mnyeg 


1869. Juli. - 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord, 


I 
reduceret til 0? Reaum. PÅ = 
Se EEN are, 2 2 Luftens £ = 
=== E —=| BEG mn KR FE Vindens Retning. Vindens Styrke. ) > Vedleznine s 
= | Fod E Fo | I Jorden. Udseende. & edtegninger om Nedslag. H 
E | over " Jorden. | over Jorden. = E 
” 19Form. | Middag. | 4 Eftm. (————— z —|—— cd 
| Middel Middel. | Fa vegt Fe 1 Fod | 2 Fod Er É =D 
C2x007 STAR. | avest. | Haiesk gg | 1.2. IN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 
1 | 338,52 338,26 | 338,02 | 14,30 | 12,82 | 8,0 | 19,0 | 10,9 | OD ES EEN RUNE EEG TEN BESET] 1 
2| 38,23| 37,94 | 37,78 | 13,60 | 12,85 | 8,2 17,3 | 10,4 | 10,4 | NV. NV. NV. NV. TE IBETET | hro erta 2 
| 37,52| 37,48 | 37,43 | 13,03 | 13,08 | 7,8 17,1 | 11,3 | 10,5 | SV. NNV. NNV.  N, JES ER ES SR SEER 3 
REED 3032] 398 15125330 152 65 7520 E1 1 10; 5 REN RNO SEN OSS: NE SE EEJEN && 0 & 0 Å 
Middel | 338,44 | 338,35 | 338,29 | 13,31 | 13,01 | | 10,88 | 10,34 1,0. 1,0. 1,8. 1,6 Sum | 0,00 
I I 
5 | 39,73| 39,55 | 38,67 | 12,80 | 13,28 | 5,8 | 16,8 | 11,2 | 10,4 Ses oase SE FEE EROS 5 
61 36,32| 36,09 | 35,61 | 15,36 | 13,38 | 83 | 20,0 | 11,3 | 10,4 SENE SVÆRE Syv SV HEE ET SEE ROOS Regn 15—151 og 181:—1%. | 6 
7 | 35,75) 36,33 | 36,67 | 12,26 | 13,72 | 9,8 16,8 | 11,4 | 10,6 væv VÆ VNV 33 5 5 Ka øer 0 | 103 i 
BL SEP ERE HS ERE EET ENDE EET ERE TES DN GE SEES NE BEEN TEE SED SES ES ENES 8 
9 | 38,09| 37,88 | 38,37 | 16,13 | 13,69 | 10,7 | 21,8 | 11,9 | 10,9 |'Stile. sv. sv. VNV.| 0.1. 1. 3. |o & & & 9 
Hilde | 337,60 | 337,60 | 337,44 | 14,34 siddet | 357,60 | 337,60 337,44 | 1454 | 155 | 11,44 | 10,70 1,6. 1,4. 2,6. 3,0 Sum | 0,30 
40,48 | 40,65 | 40,42 FEE BSD EET EN (15551 7,0 5 ME 12 NV. V. V. V. Vrede 3. & HO & 10 
40,99 | 41,08 | 40,96 | 11,80 | 13,63 | 6,2 15760 HER ON Rv VÆRE NYSANNVG EET SES SEE SE 0 11 
40,65 | 40,33 | 39,76 | 13,56 | 13,84 | 6,4 70 HIDS MOSE HE NVERRRVÆRR OS ONES MEE DEUETE | IRSENETE (oj LO) 12 
37,26| 37,11 | 36,98 | 15,26 | 13,67 | 82 | 21,5 | 11,3 | 10,8 | ssv. ssv. Vvsv. v. BEDES UUO TORO Regn 141-143 og 153-193 a.0.t.| 13 
37,53 37,84 37,38 | 11,66 13,93 6,4 1550 111,4 1 10,9 ve NVÆRENVÆGE NVE 1543: & & & & | 0,54 | Regn 183—233. 14 
hidder | 359,38 339,40 |339,10 | 13,21 | 13,72 11,60 | 10,94 1,2. 2,0. 3,4. 2,2 Sum | 0,54 
m—mÆG—G—&É&G—mC&C&C&C&CCCCCCCCC&C&CCCCCCQCCQC&C$CQOQ—DQ«$OTM«$GC EET —m—==—"——————m—m—re————r—r—— 
15 | 35,81) 36,02 | 36,14 | 11,16 | 13,76 | 7,0 12 TEE MOS NV ENN SENVEENNV ER 3 5 eN] 256 | HRern 23 15 
16 | 35,56) 35,49. 35,31 | 11/33 | 14,10 | 71 14,3 | 10,9 | 10,8 | NV. SV. VNV. NV. DE ERE EGER EYE ER DEEES Regn 71—13, a.o.t. 16 
17 | 3630! 36,71 | 36,73 | 12;80 | 13,92 | 80:| 16,2 | 10,9 | 10,7 | NV. VNV. NO. N. TEE ESS EEER |026 17 
18 | 37,38| 37,18 | 37,14 | 14,20 18.18 82 | 19,5 | 11,0 | 10,8 | NNV. NNV. NO. N. UNE IEEE OL SO) 18 
191 3715! 37,07 | 37,06 | 13793 | 13,8 8,5 175000 HSG 00 BENSON OMENNV Brio 2 (O) oo) 19 
Middel | 336,44 | 336,49 | 336,48 | 12,68 | 13,88 11,02 | 10,80 1,2, 1,0. 2,0. 2,1. Sum | 3,02 
| 
2D 36,73| 36,71 | 36,72 | 13,23. | 13,94 9,0 ITS MISS 00 RV NVE NVE: BROSNAN NOON 20 
36382 |3701 37,31] 19550 14703 | 830 15760 | Faa 10/90 VÆRN ON EEN: BABEN SE SE RE 21 
B 37505 537:570 37342 | D3 | 450 7,0 SOON ETS 1000 EN VÆEN VAREN VENN VE TESTE ED) & & oOo 22 
38,21| 38,06 | 37,71 | 16,40 | 14,24 8,3 230 MAN MOR VR s vs ES vs (ESTERE TESS day) 23 
SETE EST STE HEST ETS SER AG SE DE 7 50 TT ES yo EN ON 0! ER ETS SER SRES 24 
Middel 557,41 "357,56 [357,27 | 14,34 | 14,16 | | | 11,48 | 10,96 1,0 1,8. 2,2, 2,2 Sum | 0,00 
30:48 "HERB DAN ES TON ISTAT | MODE og 12 SAS NON ENO ENO SS OT EN da & 0 & 25 
oe 30575 135,89) 1 35;45 |" 716,80) | 14335 | 103. | 1225 41%8 1116 |. 's: .ONO… JS. SV USSR 1 Bd & & & 26 
BES b SN ES 88 3572 16/66 33 0] 203 4350 20] sy NO SV SV: BER 4 & & 2 & | 0,04 | Regn. 21—5. 27 
28110857908 38,270 583337 113376 ÆT | Tog | 48507 113 AS ENN VIN] 1 13, 1 & & & & 28 
29 | 37,80! 37,47 | 36,92 | 12,50 | 14,11 7,9 1025 51978 11508 NES VÆRE S SOMEEES ORE S, 14387851 oe eg Regn 8—151. 29 
| bildt | 336,75 | 336,75 | 336,44 | 15,24 | 14,32 ” 12,80 | 11,80 1,0. 1,4. 1,4. 1,0. Sum | 0,04 
30 | 38,08! 38,05 | 38,25 | 15,16 | 14,08 [19 10,2 TOR 12:83 BISSEN ES YES yes vs nes TA: & & & & | 5,51 30 
31 | 38,72| 38,41 | 58.02 | 15,760 | 1417 | 88 (8520590 12,750) 121 ES VE ES YES YES: BETA E 1 & & & & 31 
| 
LUE ERE ES en SA 
ki) 337,68 | 337,66 ET 13,97 13,82 | 11,65 | 11,00 1,23.1,42. 2,26.2,08. 1869 | 9,41 | Par. Lin., 7 Regndage. 5 
| 1,75. 50 Aar | 26,02 USG ESS 
NESEND SER OSS OP SE SE SV SE AVSSENVE ") O betegner klar. 
1869. 0,10. 0,10. 0,01. 0,03. 0,10. 0,19. 0,21. 0,25. 0,01. & — blandet 
62 Aar. 0,07. 0,06. 0,06. 0,09. 0,12, 0,18. 0,22, 0,20. e  — mørk. 


reduceret til 0? Rea 


L Barometer, 
9Form. | Middag. | 4E 


335,85 | 335,67 0 && 8 
33,63 33,15 Ba & &'& | 3,73 
35, 95 36, 49 & & & 8 
1 336,45 | 336,35 Sum | 9,24 
36,18 | 35,82 & e & & | 0,99 
37,60 | 37,63 & & e & | 0,24 
39,13| 39,12 & & & & | 2,58 
38,92 | 38,78 ks Pet des 
36,54 | 35,99 &'& & 8 
| 337,67 | 337,47 FE 3,81 
31,49 31,25 TEE SER 
98,88 FEER Er RR ASE 
29774 30,10 g & e & 0,20 
31,46 31,98 Vo Tord 2755 
34,91 | 35,44 re ge | 018 
Il 331,30 | 331,59 Sam | 9,43 
ERE Ree SER 
35,97 | 36,25 | 364. 1,09 
mæ RG 34 12 2 2 2 | 020 
39,96 39,77 36 DD &Q & & 8 
HE 58 314. |e oe 2 2 | 0,36 
HE 3860 33 | 32 0 0 
If 338,29 338,33 3374 Sum | 1,65 
39,76| 39,69 | 383 
HED 31, 192829 
8831 5859 31 le oe e| 177 
RR 34 000 0 
FR i Si 1800 
1! 339,08 | 338,98 "3387 7. 1,77 
38,26 | 38,21 | 3 
KEEGe 3868 303 | 2 2 2 p 9,20 
KE GRK6S | 40,60 | 403 1 0'e 0 0 
HS 4067 | 43 | 288 
HR: 4020] 313 (3 8 0 0 
il 339,72 | 339,69 i 0,20 
Hz 
7 5 
38,57 | 38,61 visa: 
| 337,14 | 357,06 Er 20,63 
| 28,67 


Luftens >) 
rke. 

Udseende. 
| 6 MN. 6 MD. 6 


== blandet. 
mørk. 


"opguæwpue 4 


Yedtegninger om Nedslag. 


Regn 12—121. 
Regn 143—151. 


Regn 11- 142, 


Regn 3—31, 73—91, 
Regn 31—91, 10:—12. 


Regn 12— 
-1, 31-5, 7-8, 


Regn 16—171, a.0o.t., 225 — 


117156, 11—192 
Regn 151—161, 


Regn 21:—221, 


Par. Lin., 


18 Regndage. 


4,6 


Regn 3—9, 121—2, 21—3. 


Regn 4-41, 51-61,81-91 101-11, 
[121-141], 


Regn 101—19 af og til, 21— 


-41, 7-8,18-201 Tord. a.o.t. 
Regn 52-7, 101-14 af og ti 
Regn 91—131, 151—211, 


151-153, 


OHR OT 


1869. August. 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum. 


Thermometer i 


Skygge mod Nord, 


liddelf 337,14 | 337,06 | 


336,99 


12,46 


1869 


== 
== 
Luftens +) = 
> Vindens Retning. Vindens Styrke. al Si 
Eg 21 .Fod 4 Fod ; E | Vedtegninger »dslag. | & 
E over Jorden. over Jorden. I Jorden. Udseende, E Bninger om Nedslag E 
” 19Form. | Middag. | 4 Eftm. el 5 
Middel | Midder. | = 1 Fod | 2 Fod az 
Cor20,0) | 870Ker. | Ear BUR Horsa te EEN 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
I 
EEG EET ER le] 0 4 le eee 0 
1 | 335,85335,67 |335,36 | 15,30 | 14,04 | 10,8 | 20,9 |13,4 1123 | s. so. s. sv. SØDE NS 3: g Regn 3—9, 121—2, 24—3. | 1 
2) 33,65) 33,15 | 33,74 | 14,30 | 1410 | 10,6 | 19,0 |13,5 | 12,5 | sv. sv. s. sv. 3,73 | Regn 12—121. 2 
3) 35,95! 36,49 | 37,11 | 12,93 | 14,18 | 80 | 18,7 | 13,71 | 125 | sv. sv. sv. sv. Regn 143—151, 3 
fiddel | 336,45 | 336,35 | 336,50 | 14,66 | 14,11 13,10 | 12,28 9,24 
—”—EE EEG FEE BE 
4 35,82 | 12,23 | 14,03 | 7,7 | 17,0 |125 | 122 | sv. 's. ssv. sv. 0,99 | Regn4-41,51-63,82-91 101-11| 4 
5 |. 37,60 37,63 | 38,03 | 11,17 | 13,94 | 68 | 164 | 124 | 120 | vsv. vsv. Sv. NV. 0,24 | Regn 11142" fora] 5 
6| 39,13! 39,12 | 38,86 | 11,83 | 13,98 | 5,71 | 1573 | 1%0 | 11,9 | NV. NV. v. v. 2,58 6 
7| 38,92 38,78 | 38,22 | 12,10 15,84 80 | 15,5 12,9 11,5 VM NNE INN, 7 
8 35,99 | 12,23 13,78 4,5 15,7 gl Mae SV. "SSV.- SSV. Regn 101—19 af og til, 21— | 8 
337,47 3,81 
| | z—m—meæeTTTTTTT—m oe —————————— 
9) 31,49! 31,25! 30,46 | 11,86 | 13,75 | 4,8 141 | 11,6 | 11,4 | ss SSV. VNV. NO.f 3. 1. 1. 1. |e & & &e | 457 -41,7-8,18-201 Tord. a.0o.t.| 9 
10183588) 2970 er ae) ror SE HEE ERE se ve ere | SMS INSSE SES 1,95 Regn 5$-7, 1012-14 åf og til. | 10 
50109 50,12 (810,05 8815;6585;8 0 49,87) 61130 (41210 ye Kysvssyr Sy | 4 an Se ene 0,20 | Regn 91—131, 151—913, 11 
1211531,46) 31,08) 32,71 1 11,50 | 13565 | 5,0 | 15,5 "11,1 | 11,0 | vsv. v. nno. nv. | 11. lage 2,55 12 
ES 55 ED STE TE ol un vs ve ye |Tel me IE SESRERS 0,18 | Regn 3—31, 73—91. 13 
fiddel | 331,30 | 331,59 |331,73 | 11,00 | 153,70 13,32 | 11,18 1,2. 1,0. 2,6. 1,0. Sum | 9,43 
| | | 
7 EM ES Te SEE 2 5 
15027 856-258 56,75) 1816735/0 151665 7500 122 511,35 0 Rysse SEES EEG DEERE 1,09 | Regn 31:—91, 103—12. 14 
15 | 39,58) 39,75 | 39,87 | 12,33 | 13,80 | 5,4 | 15,5 | 11,4 | 1170 | sv. sv. 0. v. JS HE FREE SER 020 15 
5 852,05) SD 77 5074 514,26 9 515;72 HE 020 516,80 44,60 4110 ny. Tsor stue nv | 40 ar pt Eee gø Regn 12— 16 
5226 ra 5582 5 sa ESS Bare Ho 5 MO NV NV ENN0 Na 3. 1. lee & 8/03)  -1, 31-5, 7-8, 151-152, | 17 
18 | 38,46) 38,60 | 38,68 | 12,86 | 13,22 | 90 | 173 | 121 115 | nnv. vNv. nv. nv. | 1 r 181330 SSO 118 
lidet f 338,29 | 338,33 | 338,37 15,00 | | 13,52 | 11,68 | 11,22 1,0. 1,4. 1,2. 1,4. Sum | 1,65 
| 
|| | | ORE 
19 | 39,76) 39,69 | 38,52 | 13,20 | 13,34 | 7,4 | 168 (12,0 |11,5 | nv. nv. no. nv. | 1.1.1 SEKS oe 19 
SEEST R3B5 0) 3900 60 15550 38,0 2 ra ae Ny nv NV Ny | as 3 oe & & Regn 16—171, a.0o.t., 223— | 20 
3104 H 38,24 58,50 | 38,56 | 12,55 | 18,11 |" 10,2. 17,4 11272 1117 | NNY. N. NO. so. | 30 4 1 e 2 e e| 1,77 HEE UES pe 21 
22 10 38,80 38,77 | 38,53 | 12,56 | 13,09 | 6,6 | 16,6 | 12,2 | 118 | stile stine No. v. | 0,010 1 OMSkERo æ 22 
38,80 | 38,54 | 38,40 | 11,93 | 12,97 | 60 | 165 | 11,9 NELS BÆRRENE SETE eN FRE EET EG Ar elel MES EESERS TES Regn 151—161, 191— 23 
1,2. 1,2. 1,2. 1,4. Sum f 1,77 
VÆREVNV SE VSEERKVSE 518538 Mee 020 En 24 
VV SSREN VEN VEN EEN SEER i 25 
NUÆRVUNVÆRE SVÆRE SE 118038 3: oOeroro 26 
SSR VIN VERREN VEREIN VE EST 3. OoO & & & 27 
28 BT | | | NYE STEEN VE SV SP SES SEE ISS 28 
liddel| 339,72 | 339,69 |339,41 | 13,32 | 12,64 | 11,96| 11,72| 1,2. 1,8. 3,0. 2,6. | Sum | 0,20 
2 1 5585,28 5510) 562 45,70) SE SE KS ESSENS skere Regn 213—9291 2 
30 | 38,76| 38,65 | 38,85 | 986 | 12,45 | SE 55188 HUG Hen By o or Lyon REE ER SE | oo er EE 30 
31 | 38,57) 58,61 | 3878| 9,36 | 12739 | 28 HEE ED) FREE NES ERE era ES 31 


1869. 


62 Aar, 


N. 
0,04. 
0,06. 


0. SO. 
. 0,02. 0,02. 0 
0,06. 0,12, 0, 


SES VÆR VÆRN VE 
;08. 0,23. 0,25. 0,28. 0,03. 
14. 0,20. 0,20. 0,17. 


1,39.1,42.1,97,1,84. 
1,66. 


50 Aar 


”) O betegner klar. 


& 
e 


blandet. 
mørk. 


20,63 | Par. bg 18 Regndage. Middel 
28, 767 ” 14,6 — 


Si 


knytningspunktet mellem Chlor- og Jodforbindelserne, ligesom 
det frie Brom i kemisk og fysisk Henseende danner Overgangen 
-mellem de to andre Stoffer, hvis Egenskaber betragtede for sig 
ere hinanden meget ulige. 


Oversigt over de undersøgte Forbindelser: 


Plåtinjodid 1.7. RE ED Er Side 74 
Platinchlorojodid ...  PillP.......... — 79 
Jodbrinte-Platinjodid .. PiJ7.2HJ+9H?0. .. — 81 
Elajmjodid=Jodkalium ”" PIF.2KT. 52 .... - — 83 
Platinjodid-Jodammon  PiJ?.2NHJ ...... — 84 
Platinjodid-Jodnatrium — PiJ".2NaJ + 6H0 . . — 85 
Platinjodid-Jodcalcium — Pil", CaJ? + 12H'0 . . — 86 
Platinjodid-Jodmagnium  SPiJ”. MgP + 9H?0 . . — 88 
Platinjodid-Jodmangan Pil”. MnJ? + 9H?O . . — 89 
Platinjodid-Jodzink . .. PiJ?. ZnJ? + 90 .. — 90 
Platinjodid - Jodkobalt  PiJ". CoJ? F9HÆO .. — 91 
Platinjodid -Jernforjod  PiJ".FeJ?+9H?0. .. — 92 
Platinjodid - Jodnikkel Pil". NiJ? +97 0... — 93 

— — Pi J". NiJ" + 60. . . — 94 


Mødet den 21" Mai. 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Worsaae, Colding, d'Arrest, Schiern, Thomsen, Thorsen, Rink, John- 
strup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Mehren, Holm, Grundtvig, Lyngby, 
Secretæren.) 

Pro. Dr. J. Steenstrup gav et Overblik over vore nuværende 
Kundskaber om Rensdyrets (Cervus tarandus L.) tidligere Fore- 
komst og Udbredning her i Landet, nærmest foranlediget ved de 
af franske og engelske Archæologer og Geologer fra Kjøkken- 
møddingerne i de franske Huler fremdragne Resultater. Med- 


delelsen agtes optagen i Oversigterne. 
7 


98 


Kassekommissionens Formand fremlagde og gjennem- 
gik Regnskabsoversigten for Aaret 1868. 


Oversigt over Regnskabet for Aaret 1868. 


1. Renter af Selskabets Fonds i 1868: 
a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning...... ls MERE 
b)4 —… - 74,100 — indskrevne i Statskassen .. 2964| » 
Æk — - 6,000 — Husejer- Creditkasse - Obliga- 
LDL EJ BYEN ke SELEN YE REED» TE LK 240| » 
4 — - 3,200 — Rigsbank-Obligationer .... 128| » 
4 — -… 3,000 — Østifternes Creditforenings- 
Obligationer. SR 120| » 
4 — -… 1,000 — Jydske Landejendoms-Credit- 
” forenings-Obligationer . . . 40 » 
4 — - 19,000 — Staden Kjøbenhavns Laans 
Obligationer ra KMS 760| » 
106,300 Rdl. 1 BR: 
C) 3/pCt. af 3,400 Rdl: i kgl. Obligationer; —. 5. Beer BE ng 0] 305 
d) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbank-Actier ..... Une 571579 
e) 5 pCt. af £ 200 i Dansk-Engelske Obligationer . . 90! 25 
3 pCt. af £ 200 i Dansk-Engelske Obligationer . . 54| 18 
4 pCt. af £ 80 i Sjællandske Jernbane-Actier . . . 98! 91 
Udbytte talssamme for HSG ERNE REESE (0) 07 
BESES REE SD 2:50 
2. Fra det Classenske. Fideicommis”, sr ÅSE 200! » 
Etatsraad Schous og Frues Legat .......... BOER 
Fra den grevel. Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 518! 21 35] 


3. For Salget af Selskabets Skrifter: 
Fra Boghandler Høst for 1867 for Skrifterne 17872 


for Ordbogen 3| 45 

SOLE ERE SI PI SN SR RS ES NE SN SER Ed dk 5 
== ER ERE 
4. Renter af Folio i Privatbanken ?”/1867 og ”/1868.…. . SR SES 19| 85 
Naretseindtægt 15 SAR, Far eSepd SEE REN us EG? 


Kassebeholdning fra 1867 .... lle RB ReSe 


99 
Udgift. Rd | fø |Rd.| 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: | 
I. Embedsmændenes Gager og Budets Lønning (jfr. 
Bevilling 285 Febr: 1863 sg KE one 950| » 
Medhjælp' til.Secretariatet GE FINSKE DEN 160| » 
Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto, samt 
Gratificationer (derunder Gratiale til Budet be- 
vilget 283 Febr 156057 RE SN Te tee» 350427 
II. a) Selskabets Skrifter: SEE 
Trykning af Skrifterne..... 639Rd.12/ 
Trykning af OQversigterne . . . 273 — 68 - 
Oversættelse af fransk Resumé 100 — » - 
Kobbere, Træsnit o.lign. . . . 426 — 56 - 
SE FRE RER ET eee . 578 — » - 
Bogbinderarbejde. .....…- EEN SEER] 
Præmier: ad b ig 
Cand. polyt. Chr. Krarup (14.Febr. 1868). . 200| » 
BRIO EN SE SSR oe SNE ERE fzr SJ Rs nel 
Den meteorologiske Komite (jfr. d. 28. Febr. | 
NES KEN TES FAE N PE SORT SE EJE HUSER SLUK SETE &: 694| 52 | 
Resestum. diplomati SES VE ERE … 26) 24 12348! og 
B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender: 
1) Til Trykning og Udgivelse af 11 Tavler hørende | 
É ' til Eschrichts Afhandling om Hvalerne (be- 
Å NIBE ORDET. GOON SNE ERE 469! 12 
2) Den meteorologiske Komitee til Theorells me- 
teorologiske Instrument, endvidere. ..... ÆT DR 
3) J. Helms, Værk over Ribe Domkirke, for 1868 500| » 
4) Kapt.- Lieutn. Bauer, 1600aarig Kalender (af. det 
E Hjelmstjerneske Bidrag) ......00:…… 150! » 
5 i "og 2 é 
k 5) Pastor Kok, det sønderjydske Sprog. IN .... 200 11569] 12 
Ås Aarets. Uges. .… |. 116356] 67 
> ære Ea GTS BE 
Overskud .. rr SNERRE DERS 
Kassebeholdning fra 1867. . SE FREE SÆDE r9 
I Beløbet af to indløste Obligationer af Kjøbenhavns Laan RL RODE RES 
| 5659! 25 
i Indkjøbt Obligationer 2000 Rd. i Kjøbenhavns Laean. . als 11852 598 
i ; Kassebeholdning . . HS BASSGR (ETT Ty az 
hvoraf foreløbig er afholdt Udgifter til Fuldførelse af 
Liebmanns Værk over de mexicanske Ege, nl. i 
forrige Aar 627 Rd. 52/ og i Aar 95 Rd., tilsammen Føl 52 
Rede Beholdning ved Udløbet af Aaret 1868 um 72 


3806! 28 


em er 


Den Hjeimstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag: 


Heks A Aaret 18670 RT Ea NE 199 Rd. 30 
Bldraget for 18680 vognene dd sr 518 — 21 - 
————— 717 Rd. 518 
| 5 1600aarige. Kalender 645-330) Tese NE fane . 150 — » - 
Fe Tilovérs til næste Aar. . . 567 Rd. 51 f, 
—…… om hvis Anvendelse jfr. Budget for 1869. 
ka 74 
z 
E" - 


san 5 7 rn ar fe be Rss 
3 Si es kl BEARS 


100 


Da Selskabet i Mødet den Ste Marts (see Side 52) indrøm- 
mede, at Prof. Ussing maatte udtræde af Ordbogskommissionen, 
bestemte det sig tillige til i et senere Møde at vælge et eller 
to nye Medlemmer ind i denne Kommission, og et saadant Valg 
var blevet anmeldt paa Mødesedlen for dette Møde. Mødets 
Præsident. foreslog Selskabet at opfordre de to Medlemmer, 
Kaptain, Docent S. Grundtvig og Docent Dr. Lyngby til at 
indtræde i Kommissionen; de nævnte Herrer, som begge vare 
tilstede, vare ogsaa villige til at overtage dette Hverv. 


Prof. Dr. Schiern havde ønsket sig fritaget for at være Med- 
lem af den Komitee, som havde at afgive Betænkning over An- 
dragendet om Udgivelsen af Fr. Rostgaards Brevvexling 0.s.v., 
hvortil Selskabet ogsaa gav sin Tilladelse. Da de tvende andre 
Medlemmer (Prof. Thorsen og Prof. Holm) vare færdige med 
deres Erklæring og derhos enige om den Indstilling, de vilde 
forelægge Selskabet, besluttede dette- ikke at supplere Komiteen 


med noget nyt Medlem. 


Efter Secretærens Forslag besluttede Selskabet at sende 
sine Oversigter til: 


The Royal Physical Society 7 Edinburgh, og 
Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben, 


hvilke begge havde indsendt deres Skrifter og ønsket stadig For- 
bindelse med Selskabet; Sidstnævnte vil tillige modtage sidste 
Række af Selskabets historisk-philosophiske Skrifter. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 132—148 
opførte Skrifter, indsendte fra Selskabets Forbindelser og fra føl- 
gende Private: Boghandlerne Minster i Venedig, Dr. Schla- 
gintweit-Sakunlunski i Munchen og Mr. Charles Des- 
Moulins, Præsident for Société Linnéenne i Bordeaux. 


101 


Mødet den 47" Juni. 


(Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Reinhardt, d'Arrest, Thomsen, Steen, Barfoed, Lange, Ørsted, Lorenz, 
Secretæren, Johnstrup, Grundtvig, Colding.) 
ed Joh. Lange fremlagde det 47de Hefte af F/ora Danica 
og meddelte Bemærkninger om nogle af de deri indeholdte Plan- 

ter (see S. 108). 


Prof. C. Barfoed meddelte nogle Undersøgelser om «Myre- 
syrens Blyiltesalte», som ville blive optagne i Oversigterne (see 
53122); 


Hr. Mechanicus Winstrup, der i sin Tid var anden Vand- 
inspecteur og den, hvem det fra Borgerrepræsentationens Side 
var overdraget at have Tilsyn med de paa Byens Bekost- 
ning fortsatte Borearbeider paa Nyholm, havde til Secretæren 
indsendt de ham i den ovennævnte Egenskab af Selskabet be- 
troede Journaler over den tidligere Brønd-Boring samt de dertil 
hørende Tegninger. Secretæren fremlagde, disse i Mødet, og 
Selskabet indrømmede, at disse for Geognosien interessante 
Årchivalia maatte afgives til Universitetets Mineralogiske Museum. 


Kassekommissionen afgav ved sin Formand en Erklæ- 
ring over den siden forrige Møde indkomne Komiteebetænkning 
om at understøtte den af Justitsraad, Bibliothekar C. Bruun 
paatænkte Udgivelse af Fr. Rostgaards Brevvexling. Ifølge 
denne Erklæring vilde der Intet være til Hinder for at yde den 
foreslaaede Understøttelse af 300 Rbd. af det Hjelmstjerne-Rosen- 
kroneske Legat, under Forudsætning, af at det til. Justitsraad 
Bruuns Katalog over den danske Litteratur tilstaaede Beløb 
ikkun kom til Udbetaling med 200 Rbd. eller saa omtrent, 
hvorimod Intet for Øieblikket kunde udredes af Selskabets Midler. 
Selskabet vedtog at tilstaae den ansøgte Understøttelse under de 
i Komiteebetænkningen nævnte Betingelser. 


102 


Denne Betænkning lød saaledes: 


uDet Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har overdraget 
os at erklære os over et Andragende fra Justitsraad Bibliotbekar 
Chr. Bruun om Understøttelse til Udgivelsen af en Samling 
Aktstykker vedkommende Fr. Rostgaard, og vi have den Ære 
herved at meddele vor Betænkning. 

Efter sin Fader, den fortjente Hans Rostgaard, havde 
Fr. Rostgaard arvet en levende Fædrelandskjærlighed, der ifølge 
hans Anlæg til og Interesse for Studier og boglige Sysler ikke 
kunde andet send komme den fædrelandske Litteratur tilgode. 
Allerede ved den prægtige Bogsamling, han dels hjemme dels 
paa sin tiaarige Udenlandsrejse erhvervede, bleve meget kostbare 
Værker tilførte Landet og mange vigtige baade indenlandske og 
fremmede Manuskripter bevarede. Fr. Rostgaard hindredes 
dog i at benytte sine overordentlig rige litterære Skatte i det 
Omfang, han vistnok havde ønsket, ved de flere høie Embeds- 
stillinger, som han i Løbet af 25 Aar beklædte, og fra den sidste 
af dem er der endog kastet en let Skygge over ham; det var 
imidlertid ikke andet: eller mere, end at H. Gram, en af Sam- 
tidens mest ansete Mænd, der tillige stod Forholdene i alle 
Henseender meget nær, kunde kalde det en «infelix casus», og 
det er da ogsaa Tilfælde, at ved alt, hvad der fra hin Tid frem- 
drages, blive Fr. Rostgaards Fjender — fra et af Enevolds- 
magtens mørkeste Øieblikke — trykkede ned, han selv derimod 
hævet. 

Det vilde føre for vidt at nævne alt, hvad Fr. Rostgaard 
har taget sig af med Hensyn til den danske Litteratur (og til 
denne indskrænke vi os her), og det vil endog være ufornødent 
at”dvæle ved, at vi uden ham næppe havde havt Bordings 
poetiske Skrifter, at Chr. Falster uden Rostgaards Venskab 
og Hjælp næppe havde faaet den Betydning som litterær Mand, 
han fik, og at vi uden Fr. Rostgaard ligeledes næppe havde 
havt Olai Wormii Epistolæ, der indtage en høi Rang selv blandt 
europæiske Samlinger af den Art, — det vil være ufornødent 


103 


v 


eftersom Fr. Rostgaard har den store Fortjeneste, at det skyl- 
des ham, at «danske Komedier» bleve opførte i Eftersomren 
1722: hvorefter strax endnu inden Aarets Slutning fulgte flere af 
Holbergs ældste. Til denne Fr. Rostgaards uforgjængelige 
Fortjeneste, at have væsentlig bidraget til i rette Tid at give 
den Holbergske Muse Flugt påa denne Maade, slutter sig en 
anden lige saa uforgjængelig, om end mindre i Øine faldende, 
idet han nemlig var Langebeks «eneste Forfremmer» (efter 
Langebeks eget Udtryk) endnu 1736, da han dog ingenlunde 
var nogen Begynder. De følgerige Virkninger af denne Fr. 
Rostgaards saa- forstandig og kraftig grebne dobbelte Virk- 
somhed for de «danske Komedier» og den danske Historie ved- 
vare og ville vedvare bestandig — noget der kun sjælden kan 
være Tilfælde —, og vi kunne ligeledes endnu stedse glæde os 
ved den vigtige Haandskriftsamling (med Indbegreb af den ældste 
danske trykte Bog, hvis Skjæbne og Bevarelse ellers vilde have 
været uvis), som han skjænkede Universitetet. Endelig er det 
bekjendt, at Fr. Rostgaard indtil denne Dag er den eneste 
Privatmand hos os — men der var altid noget mæcenatisk ved 
ham, som stedse kom frem paa en smuk Maade — der har 
grundlagt en akademisk Professur, den for de «nordiske Anti- 
kviteter» og det endog hele 70 Aar, før den første svage Be- 
gyndelse gjordes til vort «oldnordiske» Museum. 


Om Alt dette og meget mere, naturligvis ogsaa om mange 
Statsstyrelsen vedrørende Forhold, indeholdes mangfoldige, Hadet 
mest enkelte gaaende, ny og aåauthentiske Oplysninger i den store 
Samling af Aktstykker og Breve, hvorom her er Tale. Vi have, 
efter hvad der paalaa os, gjort os nærmere bekjendt med den, 
og kunne bevidne, at den er lige saa indholdsrig som den er stor. 
Dette gjælder saavel om de enkeltvis sammensamlede Aktstykker 
som om de sluttede Brevsamlinger, navnlig Langebeks og 
Grams, alt for største Delen hidtil utrykt. Et og andet mindre 
Stykke, noget særlig af den udenlandske Brevvexling kan maaske 
synes mindre nødvendigt; men, hvad der saaledes vilde kunne 


104 


nævnes, vil altid være af ringe Omfang, og, idet vi mene, at 
det fuldstændig bør overlades Forfatterens eget Skjøn, hvad der 
kan bortskjæres, foreslaa vi, at Selskabet, uden at opstille nogen 
Betingelse, vil tilstaa til Udgivelse af denne Samling, der møi- 
sommelig er bragt tilveie og fortjener megen Paaskjønnelse, den 
begjærede beskedne Sum 300 Øbd. Ved at give denne Bevil- 
ling vil man følge det Spor, som er anvist af vort Selskabs Stif- 
tere og ældste Medlemmer, der i det første Møde satte Fr. 
Rostgaard forrest iblandt dem, der burde indbydes til at være 
Æresmedlemmer af Selskabet. 


Kjøbenhavn den 2den Juni 1869. 


P. G. Thorsen. E. Holm. 
Affatter. 


Secretæren meddelte, at Overlæge Dr. med. R. Bergh 
havde til ham indsendt to Exemplarer af en Piece, der: bar 
Titlen: «Efterskrift til R. Bergh, Bidrag. til Kundskab om 
Phyllidierne (Naturh. Tidskr. 3 R. V. 1869. p. 357-542. Tab. XIV- 
XXIV.)»; af disse havde Secretæren antaget at det ene maatte 
være bestemt for Selskabet, da Piecen helt igjennem var et 
Angreb paa Selskabet i Almindelighed og paa enkelte Medlem- 
mer af dets physisk - mathematiske Klasse i Særdeleshed. For- 
fatteren — som iøvrigt efter en ikke ringe Maalestok er ble- 
ven understøttet med Tavler til hans videnskabelige Arbeiders 
"Udgivelse i Selskabets Skrifter — havde nemlig følt sig meget 
stødt over, at Selskabets Komitee: Bendz, Hannover, Rein- 
hardt (see Oversigten 1868 S.7 0. f.), havde anbefalet den nævnte 
Afhandling, der nu, som det af Piecen sees, er trykt i Naturh. 
Tidskr., til Optagelse i Selskabets Skrifter, men havde ment, at de 
nødvendige Figurer kunde finde Plads paa fire Tavler (Hannover 
og Reinhardt) eller i al Fald paa fem (Bendz), medens For- 
fatteren havde ønsket sex, et Antal, som han insinuerer, at Secre- 
tæren skulde have lovet ham. Secretæren fremlagde Piecen 
for paa den ene Side at gjøre Medlemmerne opmærksomme paa 


105 


nogle af de groveste Urigtigheder i Fremstillingen af det Faktiske, 
hvori dette Angreb havde gjort sig skyldigt, eg påa den 
anden Side for at forespørge, om og hvorvidt Selskabet for sin 
Del ønskede' nogle af disse imødegaaede eller berigtigede. 
Dette mente han, at Selskabet idetmindste burde gjøre med Hensyn 
til det mest graverende Punkt i Piecen, dens Paastand om en 
usømmelig Behandling, som Selskabet skulde have vist imod af- 
døde Prof.I.Ibsen, og det saameget mere, som det var anden 
Gang, at Dr. R. Bergh havde iblandt Publicum paa Tryk ud- 
spredt denne grundløse Bagvaskelse. 


Secretæren blev opfordret til at lade Skriftet circulere 
iblandt Medlemmerne indtil næste Møde og da at fremlægge et 
foreløbigt Udkast til Berigtigelserne angaaende det nævnte Punkt. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 149—159 
opførte Skrifter, tilsendte Selskabet fra dets udenlandske Forbin- 
delser og fra Prof. Charles Des-Moulins, Præsident for Ca 
Société Linnéenne de Bordeaux. 


Mødet den 18” Juni: 


(Tilstede vare 16 Medlemmer:” Westergaard, IMødets Præsident, 
Reinhardt, Colding, Muller, Thomsen, Steen, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Grundt- 
vig, Ussing, Secretæren, Holm, Schiern, Mehren, Hannover.) 


Eror. Stadsingenieur Colding meddelte Selskabet Resultaterne 
af Sine Undersøgelser over Strømforholdene i almindelige 
Ledninger, samt paaviste, at de derved fundne Love for Van- 
dets Bevægelse kunde benyttes til at bestemme Golfstrøm- 
mens og Polarstrømmenes Løb i Atlanterhavet.  Afhand- 
lingen er bestemt for Selskabets Skrifter, men et Uddrag . deraf 
jer givet: S. 142. 0: f. 

Secretæren foreslog at fastsætte et Møde til næste Fre- 
dag, den 25de Juni, da flere Medlemmer ønskede før Ferien at 


106 


forelægge Selskabet kortere videnskabelige Meddelelser, hvoraf 
Trykningen da kunde skee i Sommermaanederne. Secretærens 
Forslag vedtoges. 


I Henhold til Selskabets Beslutning i Mødet den 4de Juni 
havde Secretæren ladet Overlæge, Dr. R. Berghs «Efterskrift» 
circulere blandt Medlemmerne, og forelagde nu et Udkast til en 
Berigtigelse af dette Skrifts Yttringer om Selskabets Forhold til 
Prof.Ibsen. Det blev eenstemmig vedtaget, at de factiske Op- 
lysninger om denne Sag skulde optages i Oversigterne under 
den givne Form af en Meddelelse fra Secretæren til Selskabet. 


Secretæren fremlagde fra Prof. Brunius hans Værk 
« Hållristningar», og Takskrivelser fra Prof. Stanislas Julien, 
Chr.Boeck og Garcin de Tassy i Anledning af, at de nævnte 
Herrer havde modtaget deres Diplomer som Selskabets uden- 
landske Medlemmer. Garcin de Tassy og Stanislas Julien 
anmeldte tillige Sendinger af nye Arbeider. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 160— 
174 anførte Skrifter. 


Mødetidem 25'Junr 


(Tilstede vare 12 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Reinhardt, Colding, Johnstrup, Barfoed, Lange, Ørsted, Secretæren; Lorenz, 
d'Arrest, Panum, Mehren.) 

Pit Julius Thomsen, der ved Examensforretninger var 
forhindret i at give Møde, meddelte skriftlig, at han nu havde 

fuldendt 3 større Afsnit af sine Undersøgelser, nemlig 
1) over Brintesyrerne af Chlor, Brom, Jod, Fluor og Cyan; 
2) over Iltesyrerne af Svovl og Selen; og 
3) over Borsyre, Kiselsyre, Titansyre og Tinsyre. 


107 


Disse Arbeider ville efter Forfatterens Ønske blive optagne 
i Selskabets Skrifter. 


Prof. F. Johnstrup gav en Udsigt over Udstrækningen og 
Beskaffenheden af Jordskjælvet den 28de Januar 1869. En kort 
Afhandling herom, ledsaget af et Kaart, vil blive trykt i Selska- 
bets Skrifter eller i Oversigterne. 


Professor Dr. J. Steenstrup meddelte nogle Bemærk- 
ninger om tre af Prof. Dr. H. Krøyer opstillede Snyltekrebs- 
Slægter: Lestewra, Silentum og Pegesimallus. Denne Meddelelse 
er bestemt for Oversigterne (see S. 1479). 


Prof. Dr. A. S. Ørsted fremstillede Resultaterne af et 
Indpodningsforsøg med en Snyltesvamp (Chrysomyxa Abretis). 
En kort Meddelelse herom vil blive trykt i Oversigterne. 


Professor J.Reinhardt gav en Beskrivelse af en, som han 
dengang antog, ny Slægt af Flagermus. Senere er Prof. Rein- 
hardt bleven opmærksom paa, at det Særkjende, hvorpaa denne 
Slægt skulde begrundes, sandsynligvis kun skyldes en Beskadigelse 
af det eneste foreliggende Exemplar, og at denne Flagermus da vil 
høre til en allerede bekjendt Slægt. lalfald vil dens Berettigelse til 
at opstilles som Typ for en egen Slægt neppe kunne godtgjøres 
tilfredsstillende, medmindre det lykkes at erholde et andet lig- 
nende Exemplar, og Prof. Reinhardt har derfor anseet det for 
rigtigst foreløbigt at holde Beskrivelsen tilbage. 


Af Docent Dr. M. Jørgensen var indsendt et af Hr. 
Assistent Th. Hjortdahl i Christiania forfattet Tillæg til Indsen- 
derens Afhandling om Overjodiderne. iå Henhold til en skriftlig 
Anbefaling af Prof. J. Thomsen vedtoges det at optage det nævnte 
Tillæg i Oversigterne (see S. 137). 


Fra Selskabets udenlandske Medlemmer Hr. Henri Martin 
og Hr. Constant Duhamel fremlagdes Takkebreve i Anledning 
af de modtagne Diplomer. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 175— 
150 anførte Skrifter. 


108 


Om de vigtigste af de i det 47%e Hæfte af Flora Danica 
optagne Planter. 


Af 


Prof. Joh. Lange. ”) 


Be jeg herved har den Ære at forelægge det kgl. Viden- 
skabernes Selskab det 47de Hæfte af Flora danica, skal jeg 
meddele en kort Oversigt over dette Hæftes Indhold og deraf 
særligt fremhæve nogle af de i samme optagne Arter, som i en 
eller anden Henseende fortjene at omtales fremfor de øvrige. 
Jeg kan med Hensyn til Værkets tidligere Historie og til Planen 
for dets fremtidige Udgivelse henvise deels til Beretninger af 
tidligere Udgivere, forelagte for Selskabet, deels til de Bemærk- 
ninger, jeg har meddeelt ved Fremlæggelsen af 46de Hæfte i 
Selskabets Møde den 24de Mai 1867. 

I det 47de Hæfte indeholdes, som sædvanligt, 60 Tavler, 
påa hvilke ialt 75 Planter ere afbildede. Herunder indbefattes 
14 Afarter af tildeels tidligere i Værket fremstillede Arter og 2 
som sandsynligviis ere Bastardformer. Omtrent "/3 af de i Hæftet 
indeholdte Arter eller Afarter (ialt 24) have, saavidt det kan 
skjønnes, ikke tidligere været repræsenterede ved Afbildninger i 
andre Værker. 

Af de i Hæftet optagne Arter ere 35 Phanerogamer, 
nemlig 25 af Tofrøbladplanternes, 9 af Enfrøbladplanternes og 
1 af de Nøgenfrøedes Klasse. De øvrige 40 Arter ere Cryp- 
togamer, nemlig 1 Brægne, 7 Characeer, 12 Bladmosser, 10 
Levermosser og 10 Laver. Ordnede i systematisk Rækkefølge 


+) Medd. i Mødet d. åde Juni 1869. 


109 


repræsenteres i Hæftet nedenstaaende 24 Familier med det for 
enhver især angivne Antal Arter: 


Bichenes "ss / I 10. Polygoneæirrksn.n: 1; 
HEDE ry s 10. Plimbagineæer fæ kb; 
RENE SENERE 12: Composite mrk 6. 
Bhinaceærgt kr 7:4 hubageæs ure he 2 
INGEN SET MIRA "re £: Borges ansete £: 
ADELER 78 7. Hos LØ Primulacee 5; svn k: 
(Bra LN, 3. Ranunculaceært rs 2: 
BETA GS V ER Er ÅR Gruciker2 4033 vr. 72 
UNGARNS ER 2: Påronycbieært: sas EL 
Najadeæ: 137. sr ME 4 kf: Blame un nn rer ks: 
Mynhacee: 25 23395 lg Pohaceær FE: ne 1. 
Salsojacee 7511454, E Papiliønaceæ 55 5. 
RS: 


Ti af de i dette Hæfte tegnede Arter ere fundne i Grøn- 
land (de fleste af disse tillige i det nordlige Skandinavien, to 
ogsaa i Island), men ikke i Danmark, en af de afbildede Former 
er kun funden i Island. De øvrige 64 Arter ere tegnede efter 
Exemplarer, samlede i det egenlige Danmark. 

At det er lykkedes ved dette Hæftes Udgivelse ikke at over- 
skride den Tid af to Aar, der i min tidligere Meddelelse er be- 
tegnet som lidt under Gjennemsnitstiden for to påa hinanden 
følgende af de tidligere Hæfters Udgivelse, og som jeg maatte 
ansee. det for ønskeligt at gjøre til Regel for de endnu mang- 
lende Hæfter, skylder jeg for en væsenlig Deel den velvillige 
Bistand, jeg ogsaa ved dette Hæfte har fundet. Jeg bør her 
først nævne det værdifulde Bidrag, som den berømte Hepaticolog, 
Dr. Gottsche i Altona, har ydet til Hæftets Indhold, idet han, 
ligesom flere Gange tidligere, har udført Tegningerne til samt- 
lige de fremstillede Levermosser. "Hr. Cand. O. Nordstedt i 
Lund, som særligt beskjæftiger sig med Characeernes Studium, 
har ydet mig sin kyndige Bistand ved at lede Tegningen af 


110 


Nitella glomerata, og min Broder, Pastor M. T. Lange har været 
mig behjælpelig ved Udførelsen af de to Barbula-Arter, af hvilke 
den ene er en af ham opstillet ny Art (beskreven i Bot. Tid- 
skrift 3. B.). Foruden disse maa jeg nævne følgende Boita- 
nikere, som enten have meddeelt mig levende Planter eller af 
hvem de til forskjellige Tegninger benyttede (tørrede) Original- 
Exemplarer ere samlede, nemlig af Afdøde: Mag. P.C: Afzelius, 
Mag. S. Drejer, Dr. J. Vahl, Lieutn. Wormskjold, af 
Nulevende: Prof. N. J. Andersson, Dr. med. Ångstroåm, 
Provisor Baagøe, Pastor J. Deichmann-Branth, Docent ” 
Didrichsen, Akad. Adj. Th. Fries, Adjunkt C. Grønlund, 
Cand. polyt. Hamann, Stud. mag. Jacobsen, Seminarielærer 
Th. Jensen,. Dr. med. F: Kjær, Provst Koch, Prof.7S.70. 
Lindberg, Hr. Mygind, Cand. phil. Fabricius-Møller, 
Justitsraad Mørch, Lærer P. Nielsen, Justitsraad Olrik, Dr. 
phil. Rink, Brygger Schiøtz, Etatsraad Steenstrup, Prof. 
Ørsted. 

Den af Værket Flora danica høit fortjente Veteran, Hr. Des- 
sinateur J. Bayer, har i Aaret 1867 paa Grund af sin høie 
Alder og svækkede Syn seet sig nødsaget til at begjære sin 
Afsked som Værkets Tegner, og har erholdt denne ledsaget 
af Beviser paa Hs. Maj. Kongens Paaskjønnelse af hans lange 
og hæderlige Virksomhed i Værkets Tjeneste. Bayer begyndte 
allerede i 1799 sin Funktion som Tegner for Flora danica, 
medens M. Vahl var Værkets Udgiver, og han har siden 
den Tid under 5 successive Udgivere udført næsten såamt- 
lige de i dette lange Tidsrum af 68 Aar til Værket leverede 
Original- Tegninger (ialt mere end 1600 Tegninger 9: Origi- 
nalerne til langt over Halvdelen af de i det hele Værk indeholdte 
Tavler. Naar han nu i den høie Alder af 86 Aar er traadt til- 
bage fra sin mangeaarige Virksomhed, fortjener han tilfulde det 
Vidnesbyrd, at den Omhu og Nøiagtighed, hvormed han lige 
indtil sin høje Alderdom har udført sine Tegninger og den Na- 
turtroskab som i det Hele taget udmærker disse, have bidraget 


111 


væsenligt til at vedligeholde og befæste Flora dånicas ansete 
Navn og hæderlige Plads blandt ligeartede Kobberværker, Da 
han. nu efter Naturens Orden trængte til Afløsning af yngre 
Kræfter, var det et Held for Værket, at det i Hr. Dessinateur 
Thornam, som allerede i nogle Aar havde virket for Flora 
danica som Kobberstikker og tillige i den sidste Tid paa en til- 
fredsstillende Maade staaet Bayer bi ved enkelte Tegningers Ud- 
førelse, har fundet en Kunstner, hvis nøiagtige og smagfulde 
Plantetegninger give Haab om, at Værket kan fortsættes og af- 
sluttes paa en værdig og til Nutidens Fordringer svarende Maade. 

Nedenstaaende Planter turde fortjene særskilt at omtales: 

Tab. 2761. Festuca elongata Ehrh. er, som det synes, 
det ældste Navn for en Plante, som har voldet Botanikerne 
megen Besvær og givet Anledning til mange forskjellige Tyd- 
ninger og en righoldig Synonymik. Efterat den snart har været 
forvexlet med den saakaldte F., pratensis var. pseudololiacea Fr. 
(en temmelig ubetydelig Form af F. pratensis, der urigtig er 
afbildet som Festuca loliacea i Fl. dan. tab. 1925), snart hen- 
ført til Slægter, i hvilke den aabenbart ikke har sin Plads 
(Glyceria af Gren. & Godr., Brachypodrtum af Fries), synes den 
almindelige Mening nu at samle sig om den først af A. Braun 
fremsatte Opfattelse, at den er en Bastardform af Lolcum perenne 
og Festuca pratensis. Herfor taler nemlig deels dens paafaldende 
Overeensstemmelse i visse Kjendetegn med hiin (axformig Blom- 
sterstand og mangeblomstrede Smaaax), i andre med denne 
(Plantens høie Væxt, to Yderavner), deels den Omstændighed, 
at den i Regelen forekommer sjeldent og sporadisk, oftest kun 
i faa Exemplarer paa de Voxesteder hvor den er: iagttaget, og 
fra hvilke den atter let forsvinder”), samt endelig dens Mangel 


+) Paa det Voxested, hvor jeg først samlede denne Plante her i Landet, 
Bredderne af Peblingesøen ved Kjøbenhavn, fandt jeg i Aarene 1842—43 
ikke ganske faa Exemplarer, men den synes forlængst at være for- 
svunden derfra. Senere har den forøvrigt været iagttaget saavel i Syd- 
sjælland som i Jylland. 


112 


paa fuldstændigt udviklede og spiredygtige Frøe.  Saavidt mig 
bekjendt, er den nemlig hidtil ikke funden med fuldmodne og 
spiredygtige Frugter. : 

Saafremt Formodningen om dens hybride Oprindelse skulde 
bekræfte sig, frembyder denne Plante et forøvrigt ikke hyppigt: 
Exempel paa Krydsning af to Arter, som ikke alene tilhøre forskjellige 
Slægter, men endog sædvanlig ere stillede i to forskjellige Grupper 
af Græsarternes Familie (Festucaceæ og Hordeaceæ). Da Charak- 
tererne for de to Slægter ere nogenlunde ligeligt repræsenterede 
i denne Form, er det ikke let at afgjøre, under hvilken af disse 
den for den systematiske Ordens Skyld bør henføres. I denne 
Henseende have ogsaa forskjellige Meninger gjort sig gjældende, 
og efter de resp. Forfatteres vilkaarlige Skjøn 'er den snart opstillet 
under Festuca (F. elongata Ehrh., F. loliacea Curt.”), F. Phoenix 
Thuill.), — snart under Lo/zum (L. festucaceum Lk.). Skjøndt 
det maa indrømmes, at den, saafremt den beviislig er af hybrid 
Oprindelse, med omtrent lige stor Ret kan indordnes under en- 
hver af de to Slægter, af hvis Krydsning den er fremgaaet og 
mellem hvilke den altsaa danner et Forbindelsesled, synes der 
dog at være størst Grund til at henføre den til Festuca. Det 
vigtigste Kjendetegn deler den nemlig med denne Slægt (Tilstede- 
værelsen af to Yderavner, som der med Undtagelse af Endeaxet 
neppe er Exempel paa hos normalt udviklede Arter af Lolium), 
hvorimod de Kjendemærker, som adskille den fra Festuca pra- 
tensis, kunne findes ogsaa hos andre Arter af denne Slægt 
(f. Ex. Blomsterstandens Axform hos F. Lolium Bal., 7—12- 
blomstrede Smaaax hos større Former af F. rubra), og med 
skyldigt Hensyn til Prioriteten, synes altsaa det Ehrhartske Navn 
det meest passende. 

Tab. 2764—65. Flere Forfattere skjelne mellem Galzum 
palustre L. og G. elongatum Presl som to fra hinanden adskilte 


+) F. loliacea Huds. er efter Ascherson en mager, axblomstret Form af Gly- 
ceria fluitans (var. triticea Fr.), hvilken Form maaskee ogsaa Gren. & 
Godr. have havt for Øie ved deres G. loliacea. 


ig 


113 = 


Arter. Den første af disse udmærker sig ved mere tueformet 


Væxt, finere og spædere Stængler, tyndere Blade med størst 


Brede ovenfor Midten (omvendt ægformede), finere, længere og 
mere udspilede Topgrene og Blomsterstilke; hvorimod den sidste 
har kraftigere, oftest enligt voxende Stængler, længere, smalere 
Blade af fastere Consistens, med størst Brede paa Midten (linie- 
lancetformede) og mindre udspilet Blomsterstand med kortere 
og tykkere Blomsterstilke. 

Samtlige disse Kjendetegn ere imidlertid af den Beskaffen- 
hed, at de forekomme mig snarere at tyde hen paa to Former 
af een Årt end paa to selvstændige Arter. Om det nemlig end 
maa indrømmes, at det i Reglen ikke er vanskeligt at henføre 
de to Former, som tilmed oftest voxe paa lignende Localiteter 


- (| Moser og vaade Enge, ved Bække og Tørvgrave) hver til sin 


Typus, har jeg dog af og til fundet Former, hvor de adskillende 
Kjendemærker ikke vare saa udprægede, at Arterne med Bestemthed 
kunde adskilles. Indtil derfor aldeles constante eller fra de vig- 
tigere Dele (Blomst eller Frugt) hentede Charakterer kunne paa- 
vises, er jeg tilbøielig til at ansee dem for at henhøre til een 
Art, der optræder i forskjellige Former. For at de kunne 
sammenlignes og nøiere undersøges, har jeg ladet begge Former 
tegne samlede, uaglet G. palustre tidligere har været fremstillet 
i Fl. dan, (nærmest den som G. elongatum betegnede Form), 
men i en lidet characteristisk Figur og uden Analyser. De fore- 
komme begge, som det synes, i hele Europa, ogsaa i Sverige, 
og det er sandsynligt, at Linné har havt dem begge for Øie 
ved sin Beskrivelse af G. palustre, hvilket Navn altsaa, for 
dem som opfatte Arten collectivt, utvivlsomt bør beholdes, og 
under hvilket da de to Former kunne opføres som &, gracw/e og 
ØB, elongatum. Et analogt Forhold kan paavises at finde Sted 
mellem to sydeuropæiske Former af samme Gruppe i Galium- 
Slægten, nemlig G. debile Desv. og G. consirictum Chaub. Disse 
ere nemlig i deres typiske Former saa forskjellige indbyrdes, at 


Adskillelsen i to Arter kunde synes berettiget, men da de ved 
8 


114 


Overgangsformer have viist sig at være forbundne med hin- 
anden, blive de af de fleste nyere Botanikere henførte til een 
Art, af hvilken Hovedformen for Prioritetens Skyld kaldes G'. 
debile, og under denne er indordnet som var. congesta Gren. 
& Godr. den større Form (G. constrictum Chaub.), der af- 
viger fra hiin omtrent som G. elongatum fra G. palustre, nemlig 
ved mere spredt voxende, kraftigere og mere oprette Stængler, 
meget lange Ledstykker, tætblomstret Kvast og større Frugter. 

Tab. 2767. Primula Thomasinii Gren. & Godr. (P. offi- 
cinali-elatior Muret). I det 46de Hæfte af Fl, dan. har jeg om 
den der fremstillede P, variabilis Goup. bemærket, at jeg ikke 
ubetinget , kunde tiltræde den. almindelige Anskuelse, at den 
skulde være en Bastardform af P. officinalis og grandiflora, 
deels påa Grund af den store Mængde, i hvilken den optræder, 
deels fordi den bærer rigeligt og spiredygtigt Frø, der har frem- 
bragt Planter, aldeles svarende til Moderplanten. Den her 
tegnede Plante bærer i flere Henseender langt mere Præg af en 
Bastardform, nemlig mellem 2. elatior og officinalis, og som 
saadan er den ogsaa beskreven af flere Forfattere, Den afviger 
fra P. elatior ved den imod Bladstilken stærkt og pludseligt af- 
skaarne Bladplade, ved klokkeformigt opblæste Bægere med kor- 
tere og bredere Flige, fra P. officinalis adskilles den let ved 
større Kroner med mindre hvælvede Flige og en blegere guul 
Farve, den mangler desuden den orangefarvede Kreds i Krønens 
Svælg , som characteriserer P, officinalis. 

Jeg har i min Haandbog i d. Fl. (3 Udg. S. 181) yttret den 
Formodning, at den her omhandlede Plante snarere var en stor- 
blomstret Form af P. officinalis end en Bastard, og jeg støttede 
denne Formodning paa den Omstændighed, at den, efter hvad 
der var mig meddeelt, var iagttaget i en Egn, hvor P. elatior 
ikke vår funden. Denne Indvending imod Antagelsen af en 
hybrid Oprindelse er nu hævet derved, at Skolelærer P. Nielsen, 
som har meddeelt mig Exemplarer fra Egnen ved Skjelskør, i 
de senere Aar ogsåa har bemærket P. elatior i denne Egn, hvor 


115 


han ikke tidligere havde seet den. Foruden dette Voxested er P.Tho- 
masinii her i Landet hidtil kun bemærket paa Lolland (i Steen- 
skoven, samlet af Seminarielærer Rostrup); den er altsaa ikke 
alene meget sjelden, men synes overalt at optræde kun i meget 
faa Exemplarer, det er mig desuden ikke bekjendt at den har 
baaret -modent Frø, og den maa altsaa indtil denne Dag indtage 
Plads blandt de formodede Hybridformer. 

Tab. 2769. -ÅArmerta srbwrica Turcz. Den under dette 
Navn afbildede Art af Engelskgræs er tegnet efter Exemplarer 
fra Grønland (Vahl, Holbøll, Rink, Olrik); jeg har ogsaa seet 
Exemplarer fra Island, og den forekommer desuden ved Vardø i 
Østfinmarken, hvorfra den er mig meddeelt af Akad. Adj. Th. 
Fries. Den har altsaa en vidt udstrakt Voxekreds i den ark- 
tiske Zone, og hvis den, som jeg er tilbøjelig til at antage, er 
synonym med A. labradorica Wallr., udvides dens Omraade yder- 
ligere til Nordamerikas Fastland. Den nævnte  A. labradorica 
angives at være funden i Grønland, men jeg har. i de her- 
værende rige Samlinger af grønlandske Planter ikke fundet nogen 
Art, som er væsenlig- forskjellig fra den her fremstillede, og de 
Kjendetegn, der anføres til Adskillelse mellem disse to Årter, 
ere af saa ringe Betydning, at de ikke egne sig til at godt- 
gjøre deres specifiske Adskillelse. Af Boissier i DC. Prodr. 
Xil, p. 678 angives de begge at være nær beslægtede med Å. 
maritima, og det er vel muligt, at den her tegnede Plante kun 
er en arktisk Form af- denne; dog er den forskjellig fra den i 
Danmark forekommende A. maritima ved meget tætte Tuer med 
forholdsviis kortere Blade, ved alle Dækskjællene, ogsaa de ydre, 
meget budte og afrundede, samt ved deres smukt violet-brune 
Farve. Samtlige de i Norden forekommende Årter af ÅAÅrmeria 
ere såa nær beslægtede med hverandre, at der turde være Grund 
til at nære Tvivl om deres Årtsret, men jeg har. troet det hen- 
sigtsmæssigt at give en Afbildning af denne smukke Form for 
at den kan nærmere undersøges og sammenlignes med de hbe- 
slægtede Former i vor Flora. 

8% 


116 


Tab. 2771. Navnet Juncus atricapillus er af afdøde Mag. 
Drejer tillagt denne Sivart, som er saa almindelig udbredt i 
det nordlige og vestlige Jyllands Klitter, at den kan ansees for 
en Charakteerplante i disse Egne, hvor den efter Drej. endog af 
Ålmuen betegnes med et eget Navn «Sorthoveder», hvorfra det 
latinske Artsnavn har sin Oprindelse. Den er afbildet i Rchb. 
ic. fl. germ. IX, 407 under Navn af J. nigricans Drej., men da 
det ikke er mig bekjendt, åt Drejer nogetsteds har brugt dette 
Navn, men derimod saavel paa haandskrevne Etiketter som i 
den Afhandl. i Kroyers Tidskrift, II, p. 182, hvor Arten først er 
publiceret, stedse har kaldet den atricapillus, maa jeg formode, at 
det hidrører fra en Navneforvexling som skyldes Reichenbach. 
Fries har i Herb. norm. XI, 68 henført den danske Art til 
J. atratus Krock., en Art fra Bøhmens og Øst-Tydsklands Moser, 
som synes vel adskilt fra den jydske Plante og nærmere be- 
slægtet med J. /amprocarpos (Bladene dybt stribede paalangs, 
alle Perigonbladene braadspidsede, de indre i Spidsen tilbage- 
bøjede, af Længde med den ægformede Kapsel), hvilken For- 
modning yderligere bekræftes ved de to Arters forskjellige Voxe- 
kreds og Voxested. 

Vor Årt er nærmest beslægtet med J. alptnus Vill., men 
den . afviger fra denne ved kraftigere Væxt, tykkere Rodstok, 
fladtrykte Straae, en mere sammensat Kvast og Perigonbladene 
i den ydre Kreds spidse, længere end de indre (J. alpinus hår 
næsten trinde Straae, enkelt eller kun lidet sammensat Kvast, 
og alle Perigonbladene ligelange, budte med en Braad). Denne 
sidste voxer desuden fortrinsviis i Moser og ved Bredder af 
Færskvandssøer; i Nordeuropa i Lavlandet, i Sydeuropa i den 
alpinske eller subalpinske Region. Af disse Grunde troer jeg 
at Drejer, som idetmindste for vor Floras Vedkommende først 
har henledet Opmærksomheden paa den, med Rette adskilte 
den fra J. alpinus. Prof. Oudemans i Amsterdam har med- 
deelt mig Exemplarer fra Klitterne ved Haarlem, betegnede med 
Navnet J. alpinus; disse stemme aldeles overeens med vore 


117 


jydske Exemplarer af J. atricapillus, og skjøndt jeg ikke finder 
den omtalt i hollandske eller belgiske Florer, maa jeg altsaa 
ansee det for constateret, at dens Voxekreds strækker sig videre 
end de jydske Klitter (den er ogsåa funden i Eidersted af Ju- 
stitsraad Poulsen og paa Øen Norderney af G. F. W. Meyer 
(IJ. Vahls Herbarium under Navn af J, fusco-ater). Forfølge vi dens 
Spor videre, finde vi i franske Florer en Art, J. anceps Laharpe, som 
aabenbart er nær beslægtet med vor; denne angives vel at voxe i 
Moser og Sumpe (lieux humides et marecageux), men forøvrigt er 
jeg, saavel efter Beskrivelsen som efter de (rigtignok meget unge) 
Exemplarer, der ere mig meddeelte frå Vestfrankrig af Mr. Letour- 
neux, tilbøjelig til at antage J. anceps for identisk med en Form af 
vor J. atricapillus. " Den eneste Forskjel, jeg foruden det forskjel- 
lige Voxested kan bemærke, er at J. anceps har endnu mere 
fladtrykte Stængler end vor. I Lighed med flere Arter af Jun- 
cus og Luzula fremtræder denne Art i tre Former, af hvilke den 
typiske Form er fremstillet i Fig. 2, en Form med mere sam- 
- mentrængt Kvast (congestus mh.) i Fig.3 og en Form med læn- 
gere Grene i Blomsterstanden og faablomstrede Nøgler (sparsz- 
florus mh.) i Fig. 1. Det er navnlig med denne Form at den 
franske J. anceps, saavidt denne er mig bekjendt, stemmer 
overeens, men skulde dens Identitet med J. atricapillus bekræfte 
sig, maatte Laharpes Navn, som givet i 1825, blive at fore- 
trække for Drejers, der er publiceret i 1838. 

Tab. 2782. Trifoltum pratense 8. parviflorum Bab. er en 
her i Landet paa flere Steder funden Form af Rødkløveren, der 
udmærker sig fra Hovedarten ved mindre Blomster, næppe halvt 
saa store Blomsterhoveder, som ved en Stilk ere fjernede fra 
det støttende Blad og ikke indsænkte i dette. Jeg har samlet 
den f. Ex. i Lundehusmosen, ved Hellebæk og ved Sorø, men 
hidtil ikke fundet den i moden Frugt, hvorfor jeg ikke har 
kunnet iagttage, om den holder sig constant ved Dyrkning, ellerikke. 

Tab. 2783 fremstiller Trifolcum filiforme L. (T. micran- 
thum Viv.), som er forskjellig fra den af flere Forfattere med 


118 


Navnet T. filiforme betegnede 7. mønus;Sm., ved tyndere, ned- . 
liggende Stængler, det nederste af Smaabladene næsten sid- . 
dende, kortere, traadfine Blomsterstilke med 2—6 Blomster i 
en løs Skjærm. 

Trifolium minus Sm. er fremstillet i Fl. dan. tab. 1707, 
men uden Analyser, hvorfor de adskillende Kjendetegn ikke 
tydeligt nok fremtræde, dog ere dens tæt- og mangeblomstrede 
Hoveder allerede tilstrækkelige til at betegne Forskjellen. Jeg 
har i min Haandb. i D. Fl. (3 Udg. S. 545) angivet de vigtigste 
Grunde, hvorpaa jeg støtter den ogsaa af Grenier et Godron 
(fi. Fr. I, p. 422) fremsatte Anskuelse om Tydningen af T. fili- 
forme L., og skal her nøjes med at henvise til de citerede 
Værker. 

Den her afbildede Plante er sjelden i Danmark, hyppigere 
i det sydlige Europa, dog vil den maaskee ogsaa her i Landet 
findes påa flere Steder end de faa hidtil bekjendte, da den påa 
Grund af sin Lidenhed let oversees og ved flygtig Betragtning 
kan forvexles med smaa Exemplarer af T. minus. 

Tab. 2787. Filago germanica L. Den linnéiske Art af 
dette Navn er i de senere Aar deelt i to saavel i Habitus som 
i flere Characterer, som det synes vel adskilte, og let kjendelige 
Arter. Den ene af disse, F. aprculata G. E. Smith (Phytol. 
1846) (F. lutescens Jord.) har tidligere været afbildet i Flora 
danica tab. 997 under Navn af F. germanica, den afviger ved 
Bladenes guulgraa eller graagrønne Farve, ved færre (15—20) 
Kurve i Hovederne og Kurvbladenes purpurrøde Spidser fra den 
anden Art (F. germanica L. (Sm.), F. canescens Jord.), som har 
hvidgraae, mere spidse og tiltrykte Blade, 20—30 Kurve i 
Hovederne og Kurvbladenes Spids kortere, ikke eller kun svagt 
affarvet. Det er denne sidste, som er fremstillet paa nærværende 
Tavle til Sammenligning med den tidligere tegnede, der altsaa 
maa betegnes med et af de Navne, under hvilke den er-adskilt 
fra Hovedarten. Skjøndt det nemlig maa indrømmes, at det ved 
denne som overhovedet ved collective Arter som oftest er vil- 


119 


kaarligt, hvilken af de i nyere Tid udsondrede Arter man vil 
tillægge det oprindelige linnéiske Navn, og at det derfor, naar 
ikke særlige Omstændigheder antyde, at Linné fortrinsviis har 
havt en af disse for Øie, ofte maa foretrækkes at opgive det 
ældre collective Navn og antage nye Navne for enhver især af 
de nye Arter, saa synes der dog her at være nogen Grund til at 
vælge den Smithske Nomenclatur fremfor Jordans, uagtet 
disse begge datere sig fra samme Aar. Den af Smith med 
Linnés Navn betegnede Plante synes nemlig at stemme bedst 
med Linnés Beskrivelse, forsåavidt denne tillægger F. germanica 
afolia acuta»; den synes derhos at være den af de to Arter som 
er hyppigst i Nordeuropa, medens F. apiculata har en over- 
veiende Udbredelse i Sydeuropa. Begge Arter findes i Danmark, 
men den sidste langt sjeldnere end den første, det samme For- 
hold i Fordelingen synes, såavidt det af det ufuldstændige Ma- 
teriale kan skjønnes, at finde Sted i Tydskland, hvilket med 
Hensyn til Nomenclaturens Fastsættelse (paa Grund af Arts- 
navnet «germanica») turde fortjene at bemærkes. Medens nemlig 
de fleste tydske Florister ikke have adskilt de to Arter, og kun 
Beskrivelserne (f. Ex. hos Koch, Garcke o. Fl.) lede Tanken 
nærmest hen paa den af Smith som F. germanica L. betegnede 
Årt, angiver derimod Willkomm (Fihrer etc.) udtrykkeligt For- 
men luteseens Jord. (F. apiculata Sm.) som forekommende i Rhin- 
egnene, hvorimod han for Formen canescens ikke har frem- 
hævet nøgen bestemt Indskrænkning i dens Forekomst. 

bab? (27.92: Spargantum hyperboreum Læstad., tegnet efter 
Exemplarer fra Grønland og Lapland, er meget nær beslægtet 
med den her i Landet forekommende 5. mønimum Fr. Den 
adskilles fra denne fornemlig ved smalere Blade, mindre Hunax, 
af hvilke de øvre ere mere tæt samlede indbyrdes, samt ved 
budt trekantede Frugter. Maaskee er den dog kun en arktisk 
Form af 9. mønzmum , som er almindelig i hele Mellemeuropa, 
men som i Norge efter Blytt ikke naaer op over Naaletræernes 
Grændse, hvorimod S. hyperboreum synes at være almindelig 


120 


udbredt i hele den arktisk-alpinske Zone i Skandinavien (Lap- 
land, Dovre, Finmarken) samt i Island og Grønland. Maaskee 
forekommer den ogsåa i Nordamerika; Fries anseer det nemlig 
for sandsynligt, at den er synonym med $. angustifolium Michx., 
men da dette ikke tør ansees for utvivlsomt afgjort, og da des- 
uden en derfra forskjellig Art fra Nyholland er beskrevet under 
Navn af S. angustifolium R. Br., turde det af Læstadius givne 
Navn foreløbig være at foretrække. 

Tab. 2793. Carex paniculata var. pallida mh. Jeg sam- 
lede denne Form 1847 i Skygge ved Grøfter i den saakaldte 
«første Philosophgang» ved Sorø, hvor den fandtes i store Tuer 
blandet med den ellers sjeldne C. aæz/laris Good. (C. Boenning- 
hauseniana Whe). Da den i Voxemaade og Blomsternes Farve 
samt Dækskjællenes Form aldeles lignede denne, antog jeg den 
foreløbig for en Form af samme med kortere Dækblad og læn- 
gere Topgrene, og jeg benævnte den i min Haandb. i d. Fl. 
C. Boenn. var… subpaniculata.  Skjøndt dens Blomsterstand, 
hvilket ogsaa” det foreløbige Navn antyder, er aldeles lig den, der 
findes hos C. paniculata L., faldt det mig dog ikke dengang ind 
at drage den som en Form hen til denne Art, og det er først 
ved en gjentagen Undersøgelse i Anledning af Tegningen til 
Flora dan. blevet mig klart, at den ikke kan beholde den 
Plads, jeg foreløbig havde anviist den, men maa ansees for en 
Skyggeform af C. panwculata. Fra denne afviger den især ved 
bredere, mere slappe og flade Blade, en mere æg-triangelformet 
(ikke kredsrund) Skedemunding og blege Dækskjæl, .hvilke For- 
skjelligheder idetmindste tildeels kunne forklares ved det usæd- 
vanlige Voxested. C. paniculata, som normalt har mørkbrune 
Dækskjæl med grønlig Rygnerve og hvidgraa hindeagtig Rand, 
voxer nemlig ellers i aabne Tørvmoser, ikke i Skygge. Frug- 
ternes Bygning er aldeles som hos C. paniculata, og disse 
fandtes fuldstændigt udviklede og efter Udseendet at dømme 
spiredygtige, hvorimod C. axillaris maaskee aldrig er funden 
med fuldmodne Frugter. Fordelingen af de to Kjøn i ÅAxene 


f21 


har jeg hos denne Form fundet at variere; i de fleste Tilfælde 
have Smaaaxene, ligesom hos den typiske C. paniculata, Han- 
blomster i Spidsen, men, der findes ogsaa Smaaax, som heelt 
igjennem ere 2, andre Ø med nogle faa 2 Blomster i Spidsen 
eller ved Grunden. 

Den ovenfor omtalte C. aærllaris (fra hvilken C. Boenning- 
hauseniana Whe. neppe er forskjellig), har været Gjenstand for 
forskjellige Tydninger. '" Nogle antage den for en gold Form 
enten af VU. pantculata (O. F. Lang) eller af C. remota (Duval- 
Jouve), Andre (Crépin) forklare den som frembragt ved Kryds- 
ning af C. remota og vulpina. Denne sidste Anskuelse kan jeg 
for den her i Landet fundne Forms Vedkommende ikke tiltræde, 
da den er yderst forskjellig fra C. vulpina. Hvis dens hybride 
Optrædelse skulde blive constateret, venter jeg langt snarere at 
C. remota og paniculata ville vise sig som Stamarterne til den. 
Navnlig synes ikke Lidet at tale for, at de Exemplarer af C. axil- 
laris, som fandtes i Selskab med den ovenfor omhandlede Skygge- 
form af C. paniculata, kunde være opstaaede ved Krydsbefrugtning 
af denne og C.remota, som ligeledes fandtes i Nærheden, idet- 
mindste staaer den i Habitus midt imellem disse to forøvrigt 
indbyrdes yderst forskjellige Arter. 


122 


Om Myresyrens Blyiltesalte. 


Af Prof. €. T. Barfoed. =) 


Medens det er en gammel Erfaring, at en Opløsning af neu- 
tralt eddikesuurt Blyilte kan optage en betydelig Mængde Blyilte 
og derved frembringe basiske Salte af en forskjellig Sammen- 
sætning, foreligger der først fra den nyere Tid en lille Med- 
delelse om, at en Opløsning af neutralt myresuurt Blyilte kan 
forholde sig paa en lignende Maade. I en Afhandling i Annales 
de chimie et de physique, T. 46, 1856, (Side 487, Anmærkning), 
anfører Berthelot nemlig Følgende: J'ai constaté que le for- 
miate de plomb peut dissoudre directement une grande quantité 
d'oxyde de plomb et former un sel basique soluble et alcalin 
analogue å V'acétate tribasique. Un formiate tribasique: C2HO?, 
3PbO, se dépose sous forme d'écailles cristallines, si Ton ajoute 
a une solution tiéde de formiate de plomb de T'ammoniaque 
jusqwW å ce que la liqueur louchisse, et si Von laisse refroidir. 
Ce sel, séché å 110 degrés, renferme 89 centiémes d'oxyde de 
plomb; la formule indique 90 centiémes. Men hertil ind- 
skrænker sig ogsaa, saavidt jeg veed,- Alt hvad man hidtil 
kjender om Myresyrens basiske Blyiltesalte, og jeg skal derfor 
meddele Resultatet af en Undersøgelse, som oplyser deres Dan- 
nelse, Sammensætning -og Egenskaber noget nærmere. 


Neutralt myresuurt Blyilte. 

Om dette Salt skal jeg kun gjøre et Par Bemærkninger, 
som nærmest angaae dets Opløselighed. Der anføres nemlig 
overalt, at det er opløseligt i 36 Dele koldt Vand, men efter 
nogle Bestemmelser, som jeg har foretaget, fordi jeg fik Tvivl 
om denne Angivelses Rigtighed, er det ikke saa opløseligt. 
Opløsningen, som jeg anvendte, tilberedtes i Varmen af en saa- 
dan Styrke, at den ved Afkølingen gav en rigelig Udkrystallisa- 


+) Meddelt i Mødet d. 4de Juni 1869, 


123 


tion, og henstod i en lukket Flaske flere Dage ved en stadig 
Temperatur af 16” (i September), førend den benyttedes. Selve 
Saltet var fremstillet paa sædvanlig Maade og gav ved Ophedning 
den retie Mængde Blyilte (75,1 pCt.). 

I. 57,416 Gram af Opløsningen gav ved Bundfældning med 
Svovlsyre 0. s.v. 0,91 Gr. svovlsuurt Blyilte. Dertil svarer 
0,892 Gr. myresuurt Blyilte, som altsaa var opløst i 56,524 
Gr. Vand. 

Il. 54,606 Gram gav paa samme Maade 0,86 Gr. svovlsuurt 

Blyilte = 0,843 Gr. myresuurt Blyilte. 
II. 10,962 Gram gav ved Indtørring og Ophedning 0,13 Gr. 
Blyilte =< 0,173 Gr. myresuurt Blyilte. 

Derefter opløses Saltet i 63,3 (I), 63,8 (IN), 62,4 (II), i Gjen- 
onemsnit altsaa i omtrent 63 Dele koldt Vand”). 

Om dets Opløselighed i kogende Vand foreligge ingen An- 
givelser, og jeg har derfor ogsaa bestemt den. Opløsningerne 
bléve først tilberedte i Varmen af en saadan Styrke, at de vare 
næsten mættede, derefter raskt indkogte i en Kolbe, indtil de 
under selve Kogningen afsatte Krystaller paa Kolbens Bund, og 
påa dette Punkt hurtigt afheldte i veiede Flasker, hvori de da 
henstode til Afkøling, Veining 0. s. v. 

I. 27,92 Gram Opløsning gav ved Indtørring under 100? en 
Rest af 4,483 Gr. myresuurt Blyilte. Denne Mængde var 
altsaa opløst i 23,437 Gr. Vand. 

IN. 35,205 Gram Opløsning efterlod ved samme Behandling; 
5,245 Gr. myresuurt Blyilte. 

III. 38,947 Gram Opløsning gav paa samme Maade 5,803 Gr. 

myresuurt Blyilte. 


+) Det seer næsten ud, som om den ældre Angivelse, der stammer fra 
Arvidson (Joh. Afzelius Arvidson et Pet. Oehrn, Dissertatio chemica 
de acido formicarum, Upsal. 1777), skyldes en Skriv- eller Trykfeil af 
36 i Stedet for 63. Hvad der ellers kan have givet Anledning til Feilen, 
kan ikke sees af Afhandlingen, i hvilken) det om Saltets Forhold til 
destilleret Vand blot hedder: hujus autem i pars in calore medio ”/36 
crystallorum suscipere valet. 


124 


Derefter opløses Saltet i 5,23 (1), 5,71 (I), 5,71 (II), eller i 
Gjennemsnit i 572 Dele kogende Vand. 

Endnu skal jeg tilføje, at en Opløsning af neutralt myre- 
suurt Blyilte ikke taaler vedholdende Kogning uden at tabe en 
kjendelig Mængde Myresyre. Dette røber sig derved, at Dam- 
pene farve baade blaat Lakmospapir rødt og Papir, som er 
vædet med salpetersuurt Sølvilte, bruunt. Den tilbageværende 
Deel af Opløsningen hår derfor ogsaa en alkalisk Reaktion og 
bliver uklar i den atmospbæriske Luft. 


Tobasisk myresuurt Blyilte. 


Denne Forbindelse dannes ved Behandling af en Opløsning 
af det neutrale Salt med et lige Æqvivalent Blyilte og faaes let 
i krystalliseret Tilstand, naar en ved almindelig Temperatur 
mættet Opløsning af neutralt myresuurt Blyilte henstaaer i en 
Flaske med det fiint pulveriserede Blyilte under flittig Omryst- 
ning, eller — og da selvfølgelig med et større Udbytte — naar 
en kogende, tre til fire Gange saa stærk Opløsning af det neu- 
trale Salt behandles med Blyiltet og hensættes i en lukket Fla- 
ske ved 100? til fuldstændig Klaring og derefter til langsom Af- 
køling. Det basiske Salt afsætter sig da som vandklare Krystal- 
ler, der efter Moderludens Afhelding løsnes og ved hurtig Skyl- 
ling med Vand befries for lidt kulsuurt Blyilte, som udskiller 
sig ved Luftens Indvirkning paa Vædsken. Derefter aftrykker 
man dem med Papir og tørrer dem fuldstændigt over  Chlor- 
calcium. For strax at faae Saltet reent, har jeg anvendt reent 
Blyilte, fremstillet ved passende Ophedning af reent kulsuurt 
Blyilte; tilberedt af salpetersuurt Blyilte, angribes det vanskeli- 
gere, efterdi det er tættere. 

Det tobasiske myresure Blyilte danner ufarvede, glindsende, 
vægtfyldige, naaleformige Krystaller af et Par Millimeters Længde 
og ligner det neutrale Salt. Lader man det strax udkrystallisere 
af den ovennævnte, ved Kogning tilberedte Opløsning, altsaa 
inden den har klaret sig ved Henstand i Varmen, har det gjerne 


, 125 


en lidt guulagtig Farve. Det er i Kulden lidt mere, og i Var- 
men lidt mindre opløseligt end det neutrale Salt (see ndfr.), 
men adskiller sig fra dette. væsentligst derved, at dets Opløsning 
er stærkt alkalisk og giver rigeligt Bundfald med Kulsyre. Lige- 
som det neutrale Salt er det uopløseligt i stærk Viinaand, og 
dets vandige Opløsning bundfældes ved Tilsætning af en sex 
, Maal Viinaand og Henstand i 12—24 Timer saa fuldstændigt, at 
den efter Filtration kun antager et svagt bruunligt Skær ved 
Tilsætning af Svovlbrinte. 

Som antydet, bestaaer dette Salt af 2P60, C?HO8, og det 
indeholder ikke Vand. Efter Henstand over Chlorcalcium gav 
nemlig: 

I. 3,867 Gram ved Forbrænding med Kobberilte 0,649 Gr. Kul- 
syre =— 0,54575 Gr. Myresyre; 

Il. 1,909 Gram efterlod ved Ophedning 1,637 Gr. Blyilte; 

III. 1,0245 Gram fra en anden Fremstilling gav paa samme 

Maade 0,877 Gr. Blyilte. 

Den anførte Formel kræver: 


Fundet: 
Myresyre . . . 14,23 pCt. 14,11 
Blylte STE 85,77 — 855753 8576 


Ved at henstaae over Chlorcalcium forandre Krystallerne 
aldeles ikke deres Udseende, og de turde allerede af den Grund 
antages for heller ikke i den oprindelige Tilstand at indeholde 
chemisk bundet Vand. Til bestemt Oplysning derom har jeg 
imidlertid undersøgt dem, efter blot at have aftrykket dem med 
Papir og ladet dem ligge utildækkede en kort Tid. Efter een 
Times Forløb, da de endnu viste nogen Vedhængning og altsaa 
ikke vare ganske lufttørre, gave de 84,8 pCt. Blyilte, og en halv 
Time senere 85,2 pCt. Med en Sammensætning af 2P60, 
C HO? + HO vilde de i ellers tør Tilstand kun have givet 
82,9 pCt., her altsaa endnu mindre. 

For at bestemme dets Opløselighed, saavel i koldt som i 
kogende Vand, har jeg foretaget følgende Forsøg efter den for 
det neutrale Salt anførte Fremgangsmaade; nemlig: 


126 


i koldt Vand: 
I. 52,021 Gram Opløsning gav ved Bundfældning med Svovl- 
syre 0. s. v. 1,0055 Gr. svovlsuurt Blyilte — 0,868 Gr. 
tobasisk myresuurt Blyilte, som altsåa var opløst i 51,158 


Gr. Vand; 
II. 51,447 Gram Opløsning gav påa samme Maade 1,0115 Gr. 
svovlsuurt Blyilte =— 0,868 Gr. tobasisk myresuurt Blyilte ; 


Ill. 9,567 Gram Opløsning gav ved Indtørring og Ophedning 
0,1385 Gr. Blyilte = 0,161 Gr. tobasisk myresuurt Blyilte; 
og i kogende Vand: 
IV. 39,827 Gram Opløsning gav 4,22 Gr. svovlsuurt Blyilte 
— 3,621 Gr. tobasisk myresuurt Blyilte; 
V. 36,968 Gram Opløsning gav 3,91 Gr. svovlsuurt Blyilte 
— 3,355 Gr. tobasisk myresuurt Blyilte. 

Derefter opløser 1 Deel af Saltet sig ved almindelig Tem- 
- peratur i 59,3 (1), 58,4 (II), 58,4 (II) Dele Vand, og ved 100? i 
10 (IV og V) Dele, altsaa i omtrent 58/2 Dele koldt og i 10 - 
Dele kogende Vand. 

Foruden ad den ovennævnte Vei kan det tobasiske myre- 
sure Blyilte ogsaa dannes ved Tilsætning af 1 Æqvivalent Alkali- 
til en Opløsning af 2 Ægqvivalenter af det neutrale Salt. Jeg 
har fremstillet det ved Hjælp baade af Ammon og af Natron, 
f. Ex. ved at opløse 20 Gram neutralt myresuurt Blyilte i 180 
Gram kogende Vand, tilsætte 67,5 Cub. Cent. Normalammon 
eller Normalnatron og lade Blandingen henstaae til Krystallisa- 
tion i tillukket Glas, 0. s. v. Ammonet tilsættes bedst paa een 
Gang og uden videre Kogning; Natronet derimod lidt efter lidt 
og under Kogning. Efter Tørring over Chlorcalcium efterlod 
det ved Ammon fremstillede Salt ved Ophedning 85,4 pCt. Bly- 
ilte, og det ved Natron fremstillede 85,74 pCt. Blyilte; det første 
dannede de sædvanlige korte, tykke Naale, det sidste fremtraadte 
tildeels som meget fine Naale i lignende Grupper som det tre- 
basiske Salt. 


127 


Trebasisk myresuurt Blyilte. 

Det trebasiske myresure Blyilte dannes ved Kogning af en 
Opløsning af det neutrale Salt med to Æqvivalenter Blyilte og 
faaes ved Anvendelse af omtrent 60—70 Gange saameget Vand, 
som det neutrale Salt veier, som en fuldstændig Opløsning, der 
vel strax kan være lidt uklar af kulsuurt Blyilte, som er dannet 
ved Luftens Indvirkning, men ved Henstand i en lukket Flaske 
klarer den sig uden videre Afsætning. Blyiltet tilsættes bedst lidt 
efter. lidt og - fiint udrevet med Vand, og det opløser sig da 
nogenlunde let, såa at Blandingen ret snart taber den guulagtige 
Farve, som den har strax efter hver Tilsætning. Betydeligt min- 
dre Vand, end her anført, bør ikke anvendes; thi en Deel af 
det basiske Salt udskiller sig ellers mod Slutningen af Kogningen 
med en saa fyldig Beskaffenhed, at det kan opfylde hele Væd- 
sken, og med en graaligguul Farve, efterdi det omslutter endeel 
uforandret Blyilte. 

Af den klare Opløsning kan nu det trebasiske Salt faaes i 
fast Form ad to Veie: Enten nemlig indkoger man Opløsnin- 
gen i en Kolbe, indtil den begynder at afsætte et fyldigt, kry- 
stallinsk Bundfald, og hensætter den derefter i tillukkede Glas 
til Krystallisation. Saltet afsætter sig da som tynde, ofte haåarfine 
Naale, der let opnaae en Længde af flere Centimeter og gjerne 
ere samlede i straaleformige Grupper; men dets Udkrystallisa- 
lion gaaer iøvrigt langsomt for sig og vedvarer flere Dage. 
Eller man tilsætter tre til fire Maal Viinaand og lader Blandin- 
gen henstaae i et lukket Glas. Der indtræder snart efter Sam- 
menblandingen en Uklarhed, og i Løbet af een til to Dage af- 
sætter der sig efterhaanden mere og mere af et overmaade fyl- 
digt, hvidt Bundfald, som allerede for det blotte Øie har et 
krystallinsk Udseende, men under Mikroskopet fremtræder som 
et Væv af fine, sammenfiltede Naale, der ofte ere sammenhobede 
i pensel- eller neegformige Grupper øg ofte ere saa lange og 
bøjelige, at de i en skuffende Grad frembyde Udseendet af sam- 
menslynget Haar eller Lignende. Af disse to Fremgangsmaader 


128 


foretrækker jeg den første, der vel ikke er nemmere eller hur- 
tigere end den anden, men lettere giver et ublandet Salt; thi 
Viinaanden vil ogsaa bundfælde hvad Opløsningen muligviis kunde 
indeholde af de andre Salte, og at undgaae Dannelsen af saa- 
danne under Kogningen, er ikke ganske let. Thi anvender man 
netop to Æqv. Blyilte mod eet Æqv. neutralt Salt, saa kommer 
Opløsningen til at indeholde lidt af det tobasiske Salt, efterdi 
der altid udskilles noget kulsuurt Blyilte, og anvender man mere 
end to Æqv. Blyilte, kan der opløses mere end der hører til 
det trebasiske Salt. For at skille det krystallinske Bundfald, som 
påa Grund af sin fyldige Beskaffenhed tilbageholder meget Mo- 
derlud, ret hurtigt fra denne og saavidt muligt forebygge dets 
Forandring ved Luftens Kulsyre, anvendes bedst en Filtration 
igjennem Linned, hvorved der ogsåa mod Slutningen kan af- 
vrides en betydelig Mængde Vædske, førend der behøves Aftryk- 
ning mellem Papir. Den sidste Tørring skeer over Chlorcalcium 
eller Svovlsyre. ' 

Som antydet, danner det trebasiske myresure Blyilte ufar- 
vede eller hvide, silkeglindsende, fine, naaleformige Krystaller, 
der ofte ere samlede i Grupper, som håve et udmærket smukt, 
zeolithagtigt Udseende, saalænge de ere omgivne af Moderluden, 
men ved dennes Afhelding falde sammen påa Grund af Naale- 
nes Bøielighed. I koldt Vand er det meget opløseligere end de 
to foregaaende Salte, hvilket allerede sees deraf, at en ved al- 
mindelig Temperatur næsten mættet Opløsning af det neutrale 
Salt efter Kogningen med Blyiltet afsætter intet, eller saa godt 
som intet, af det basiske Salt, hvoraf der dog er dannet 21/5 
Vægtdele for hver Vægtdeel neutralt Salt. Dets Opløsning er 
stærkt alkalisk og giver meget Bundfald med Kulsyre. Under 
vedholdende Kogning afgiver den Myresyre, ligesom de fore- 
gaaende Salte. 

At Saltet maa bestaae af 3 Æqv. Blyilte mod I Æqv. Myre- 
syre, følger allerede saa temmelig af Maaden, hvorpaa det er 
fremstillet, men stadfæstes ved Analysen. Efter Henstand over 


129 


Chlorcalcium. gav det ved Inddampning og Krystallisation (s. ovfr.) 
vundne Salt nemlig Følgende: 
I. 5,952 Gram gav ved Forbrænding med Kobberilte 0,719 
Gram Kulsyre, hvortil svarer 0,6046 Gram Myresyre. 
II. 5,696 Gram gav paa samme Maade 0,686 Gr. Kulsyre — 
0,5769 Gr. Myresyre. 
III. 2,0905 Gram efterlod ved Ophedning 1,878 Gr. Blyilte. 
IV. 1,825 Gram gav ved Ophedning 1,640 Gr. Blyilte. 
Formlen 3P64O, CQ?HOZ kræver: 


Fundet: 
Myresyrers rr 10000 5710716; ;;10;13: 
Blyilte 45-34 90,04 — 89,84; 89,86. 


Ogsaa dette Salt er vandfrit fra Begyndelsen. Efter blot 
at være aftrykket mellem Papir og have henligget i omtrent to 
Timer i aaben Luft ved almindelig Temperatur, efterlod det ved 
Ophedning 88,8 pCt. Blyilte. Havde det indeholdt 2 Ægqv. Vand, 
hvilket vilde være det Sandsynligste, hvis det var vandholdigt, 
vilde det i iøvrigt tør Tilstand have givet 85,9 pCt., i lufttør Til- 
" stand altsaa endnu mindre; med 1 Ægv. Vand vilde det have 
givet 87,9 pCt. Blyilte. 

Til Bestemmelse af dets Opløselighed ved almindelig Tem- 
peratur blev Opløsningen, umiddelbart efterat den paa den 
ovennævnte Maade var fremstillet af det neutrale Salt og Blyiltet, 
indkogt i en Kolbe, indtil den var tilbørlig stærk, derefter heldt 
over i en Flaske og hensat i otte Dage til Krystallisation ved en 
Temperatur, som Dag og Nat vexlede fra 18”? til 12”. Af den 
klare Moderlud fra de i rigelig Mængde afsatte Krystaller an- 
vendtes da en Deel til Forsøget. 

I. 13,464 Gram gav ved Indtørring og Ophedning 0,454 Gr. 
Blyilte; hertil svarer 0,504 Gr. trebasisk myresuurt Blyilte, 
som altsaa var opløst i 12,96 Gr. Vand; 

II. 52,97 Gram gav ved Bundfældning med Svovlsyre 0. s. v. 
2,428 Gr. svovlsuurt Blyilte — 1,985 Gr. trebasisk myre- 
suurt Blyilte ; 


130 


III. 28,042 Gram af en anden Opløsning gav ved Inddampning 
og Ophedning 0,974 Gr. Blyilte — 1,082 Gr. trebasisk 
myresuurt Blyilte. 

Derefter opløser 1 Deel af Saltet sig i 25,7 (1), 25,7. (I), 
24,9 (IN), eller i omtrent 25/2 Dele koldt Vand. Jeg skal til- 
føje, at den lange Henstand af Opløsningen er nødvendig paa 
Grund af den langsomme Krystallisation; saaledes fandtes den 
samme Opløsning, som anvendtes under I, efter kun 24 Timers 
Henstand at indeholde 1 Deel Salt mod 16 Dele Vand. 

Til Bestemmelse af Opløseligheden i- kogende Vand blev 
Opløsningen, umiddelbart efter dens Fremstilling paa den oven- 
nævnte Maade, indkogt i en Kolbe, indtil der afsatte sig et kry- 
stallinsk Bundfald i ret rigelig Mængde, derefter klart afheldt i 
en veiet Flaske og hensat til Afkøling og Veining. Efterat Fla- 
skens Indhold atter var fuldstændigt opløst i Vand og lidt Eddike- 
syre, tilføledes Svovlsyre, 0. s. v. 

I. 39,223 Gram Opløsning gav 5,66 Gr. svovlsuurt Blyilte 
— 4,626 Gr. trebasisk" myresuurt Blyilte, hvilket altsaa 
var opløst i 34,597 Gr. Vand; 

II. 44,532 Gram Opløsning gav 6,5 Gr: svovlsuurt Blyilte — 
5,313 Gr. trebasisk myresuurt Blyilte ; 

eller, 1 Deel af Saltet opløser sig i .7,49 (I), 7,38 (II), eller i om- 
trent 72 Dele kogende Vand. 

Som det Foregaaende lod formode, kan det trebasiske myre- 
sure Blyilte ogsaa dannes ved det neutrales Behandling med %”2 
Ægqvivalent Natron. Opløses saaledes 20 Gram neutralt myre- 
suurt Blyilte i f. Ex. 200 Cub. Cent. kogende Vand, og sættes 
dertil under stadig Kogning og lidt efter lidt 90 Cub. Cent. Nor- 
malnatron, såa forholder denne Blanding sig ligesom den af det 
neutrale Salt og frit Blyilte fremstillede Opløsning; den afsætter 
altsaa ved nogen Indkogning det fyldige, krystallinske Bundfald 
og giver ved Afkøling og Henstand i et Par Dage de smukke, 
zeolithlignende Grupper af naaleformige Krystaller. Efter Af- 
helding og Afpresning -af Moderluden, Skylling med Vand o0.s.v. 


131 


efterlod det saaledes erholdte Salt ved Ophedning 89,5 pCt. Bly- 
ilte. At det samme Salt kan dannes paa lignende Maade ved 
Hjelp af Ammon, har Berthelot viist (see ovfr.); men derved 
skal jeg dog bemærke, at der maa anvendes mere end 2 Åqv. 
Ammon mod 3 Æqv. neutralt myresuurt Blyilte. Ved to For- 
søg, ved hvilke de ovennævnte 90 Cub. Cent. Normaålnatron er- 
. stattedes af 90 Cub. Cent. Normalammon, som tilsattes uden 
videre Kogning, fik jeg et Salt, som ved Ophedning efterlod 
den ene Gang 86 pCt. og den anden Gang 86,7 pCt. Blyilte. 


Fiirbasisk myresuurt Blyilte. 


Jeg har ovenfor anført, at en Opløsning af neutralt myre- 
suurt Blyilte kan ved Kogning med mere end 2 Æqv. Bly- 
ilte optage noget af det saaledes anvendte Overskud, og at Bund- 
faldet, som en slig Opløsning giver med Viinaand, derfor ogsaa 
ved Ophedning efterlader mere Blyilte end der hører til det tre- 
basiske Salt. Hvad der dannes ved denne Leilighed er fiirbasisk 
og ikke, som man let kunde formode, sexbasisk myresuurt 
— Blyilte. 

For at fremstille dette fiijrbasiske Salt, har jeg deels kogt 
en nogenlunde stærk Opløsning af det trebasiske Salt med rige- 
ligt Blyilte i omtrent en halv Time og under jævnlig Tilsæt- 
ning af lidt Vand, deels ladet en klar, ved almindelig Tempera- 
tur mættet Opløsning af samme Salt henstaae med Blyiltet i en 
godt tillukket Flaske ved 100” i flere Uger og under flittig Om- 
rystning. I begge Tilfælde afsættes der en ikke ubetydelig 
Mængde af et temmelig fyldigt Bundfald, som under Mikrosko- 
pet sees at bestaae af smaa, ufarvede, naaleformige Krystaller 
med indblandet Blyilte, der meddeler det Hele en guul eller 
bruunligguul Farve. Efter endt Opvarmning hensattes Blandingen 
flere Dage til fuldkommen Klaring, førend den toges videre i Brug. 

For at bestemme Saltets Sammensætning, har jeg undersøgt 
baade Opløsningen og Bundfaldet. Hvad saaledes Opløsningen 
angaaer, da bundfældede jeg den først,med et vist Antal Cubik- 

9% 


132 


centimenter fortyndet Svovlsyre af en saadan Styrke, at 10 Cub. 
Gent. svarede til 35 Cub. Cent. ”1o Normalnatron, og bestemte 
derefter i Filtratet fra "det svovlsure Blyilte Mængden af de frie 
Syrer (Myresyren og Overskuddet af Svovlsyren) ved Titrering 
med "49 Normalnatron. Efter Veining af det svovlsure Blyilte 
havdes saaledes ikke blot Blyiltet, men ogsaa de nødvendige Data 
for Beregningen af Myresyren. For tillige at bestemme Saltets 
Opløselighed, veiede jeg Opløsningerne. 

I. 73,638 Gram Opløsning (tilberedt ved Digestion i tre Uger) 
gav med 30,45 Cub. Cent. Svovlsyre 1,057 Gr. svovlsuurt 
Blyilte ; Filtratet neutraliseredes ved 54,75 Cub. Gent.Natron. 
Dette giver 0,7779 Gr. Blyilte og 0,0664 Gr. Myresyre. 

II. 60,43 Gram Opløsning (tilberedt ved Digestion i sex Uger) 
gav med 19,9 GCub. Cent. Svovlsyre 0,695 Gr. svovlsuurt 
Blyilte; Filtratet neutraliseredes ved 35,45 Cub. Cent. Na- 
tron. Dette giver 0,5115 Gr. Blyilte og 0,0432 Gr. Myresyre. 

Hvad Bundfaldet, der altsaa var en Blanding af det nye Salt 

og Blyilte samt noget kulsuurt Blyilte, angaaer, da bestemte jeg 
deri, efter Tørring over Chlorcalcium, omhyggelig Blanding og 
ny Tørring, først paa een Deel Mængden af det basiske Salt ved 
fuldstændig Udludning paa et tørret og veiet Filter med kogende 
Vand, Tørring og Veining af Filtret med Indhold, — dernæst paa 
en anden Deel den hele Blyiltemængde, — og endelig Blyiltet 
i det Uopløselige, hvoraf da Blyiltet i det basiske Salt lod sig 
beregne. Jeg fandt saaledes, at 

II. 1,8935 Gram af selve Saltet (tilberedt ved Kogning) inde- 
holdt 1,749 Gram Blyilte. 


Til Formlen 4P50, C?HO82 svarer: 


Fundet: 
Myresyre . ... 7,66 pCt. 7,86; 7,81; 
Blyilte eres 92,34 — SEAN TESS DES FOER OR ster 


hvoraf tillige fremgaaer, at efter Tørring over Chlorcalcium er 
Saltet vandfrit. Endvidere kan man, da Forsøgene I og II have 
givet samme Resultat, endskjøndt Digestionen ved det sidste 


133 


varede tre Uger længere end ved det første, vel ogsaa deraf drage 
den Slutning, at der ad denne Vei ikke kan dannes noget høiere 
basisk, navnlig ikke et sexbasisk, Salt. 

At det fiirbasiske myresure Blyilte er mindre opløseligt end 
de foregaaende Salte, er allerede antydet under dets Fremstilling 
og sees ogsaa strax af de under I og II anførte Tal, hvorefter 
73,63 og 60,43 Gram Opløsning indeholdt henholdsviis 0,8443 og 
0,5547 Gr. Stof. Dette giver, at 1 Deel af Saltet var opløst i 
86 Dele (I) og i 108 Dele (II) Vand. Imellem disse to Resul- 
tater er der vel en ikke ubetydelig Forskjel, men den skyldes 
utvivlsomt kun den ulige stærke Afkøling, som Opløsningerne 
vare udsatte for under deres Henstand til Klaring; thi Forsøget 
I er anstillet i Mai, Forsøget II derimod i Januar, hvor Labora- 
toriets Temperatur i en stor Deel af Døgnet laae en halv Snees 
Grader lavere. Ogsåa have andre Forsøg af samme Art givet 
lignende Resultater; jeg skal af dem dog kun anføre eet, der 
ligeledes er fra Januar, og hvortil Moderluden fra det til I an- 
vendte Bundfald blev benyttet; det gav, at 1 Deel af Saltet var 
opløst i 104 Dele Vand. Jeg troer derfor, at man kan regne, 
at 1 Deel af Saltet opløser sig i omtrent 90 Dele Vand ved al- 
mindelig Temperatur. I Viinaand opløser det sig ikke, og det 
lader sig derfor ogsaa bundfælde derved af en vandig Opløsning; 
det har da en temmelig fyldig Beskaffenhed og fremtræder under 
Mikroskopet som pensel- eller neegformige Bundter af fine Naale. 


At de basiske myresure Blyiltesalte give Bundfald med Kali- 
eller Natronsalte, som indeholde Syrer, der danne uopløselige 
eller tungt opløselige Forbindelser med Blyilte, er en Selvfølge, 
og at de kunne bruges ligesom de basiske eddikesure Blyilte- 
salte til Dannelsen af basiske Blyiltesalte af saadanne Syrer, har 
jeg ved adskillige Forsøg overtydet mig om. Ogsaa har jeg ad 
denne Vei frembragt flere basiske Salte, som jeg maa ansee for 
ganske nye, men, idet jeg haaber ved en anden Leilighed at 


134 


komme tilbage dertil, skal jeg her kun omtale eet, som jeg har 
" undersøgt nærmere, nemlig tobasisk svovlsuurt Blyilte. Det opstaaer 
som et hvidt, gjerne noget fyldigt, men heelt igjennem krystallinsk 
Bundfald, naar en Opløsning af tobasisk myresuurt Blyilte sæt- 
tes til en varm Opløsning af svovlsuurt Natron, anvendt i Over- 
skud, og fremtræder da under Mikroskopet som ret store, vand- 
klare Naale eller som smalle, ofte saugtakkede eller kløftede 
Blade; udskilt af en kold Opløsning, er det strax ukrystallinsk, 
men ved Henstand gaaer det efterhaanden over deels til klare 
Krystaller, deels til uigjennemsigtige, med smaa Naale besatte 
Korn. Mod Vand forholder det sig omtrent som det neutrale 
svovlsure Blyilte; det er altsaa ikke ganske uopløseligt deri, men 
af Syrer, såasom svag Eddikesyre o0.1l., angribes det let og giver 
da en Opløsning af eddikesuurt Blyilte el. I. under Udskillelse 
af almindeligt svovlsuurt Blyilte. Ved Ophedning smelter det 
lettere end det neutrale Salt og antager da en guul Farve, men 
ved Afkøling bliver det atter hvidt”). Hvad dets Sammensæt- 
ning angaaer, da bestemte jeg den ved at behandle en vilkaarlig 
Deel af det blot udvaskede Bundfald med Svovlbrintevand 0.s.v. 
og fik da 1,636 Gr. Svovlbly — 1,5265 Gr. Blyilte og 0,805 Gr. 
svovlsuur Baryt =— 0,2763 Gram Svovlsyre. Efter Tørring over 
Chlorcalcium tabte det ved stærk og vedholdende Varme kun 
0,4 pCt. og var altsaa vandfrit. Formlen 2P50, SO? kræver: 


Fundet: 
Blyilte . . . . 84,79pCt. 84,67. 
Svovlsyre. . . 15,21 — 15,33. 


Da Svovlsyrens her paaviste Evne til ad Bundfældningsveien 


+) Jeg skal herved ikke undlade at bemærke, at Berthier har viist, at 
svovlsuurt Blyilte lader sig sammensmelte med Blyilte i forskjellige For- 
hold, og at navnlig en Blanding af dem efter lige Æqvivalenter smelter 
lettere end det neutrale Salt og giver ved Afkøling en hvid, krystallinsk 
Masse, hvilken han udtrykkelig betegner som et sous-sulfate de plomb 
(P, Berthier, Traité des essais par la voie seche, 1834, 1-p2. 515) 
Som fremstillede ad tør Vei, ere basiske svovlsure Blyiltesalte altsaa ikke 
noget Nyt: 


135 


at danne et basisk Blyiltesalt let fremkalder Spørgsmaalet om, 
hvorledes den nærstaaende Selensyre vel forholder sig under de 
samme Omstændigheder, skal jeg tilføje, at en varm Opløsning 
af selensuurt Natron giver med tobasisk myresuurt Blyilte et 
Bundfald, der har en saa stor Liighed med det ovennævnte toba- 
siske svovlsure Blyilte, at jeg ikke tvivler om, at det er det til- 
svarende selensure Salt; det danner lignende, vandklare Krystal- 
ler og sønderdeles efter Udvaskning med Lethed af svag Eddike- 
syre ved almindelig Temperatur under Udskillelse af en Rest, 
der ganske ligner det neutrale Salt. 


Til Slutning skal jeg med et Par Ord omtale en Anvendelse, 
som man ved Analysen af en Blanding af Myresyre og enkelte 
andre Syrer af samme homologe Række, navnlig Eddikesyre, 
kan gjøre af de myresure Blyiltesaltes Uopløselighed i Viinaand. 
Det er nemlig klart, åt i en slig Blanding kan Eddikesyren ikke 
paavises ligefrem ved den bekjendte Prøve, som gaaer ud paa 
Dannelsen af dens alkalisk reagerende Blyiltesalte, efterdi Myre- 
syren forholder sig paa samme Maade. Men det tobasiske og 
det neutrale eddikesure Blyilte ere opløselige i Viinaand, og i 
Henhold dertil kan den nævnte Prøve ændres paa følgende 
Maade: Den givne Blanding, som for Simpelheds Skyld antages 
at imdeholde begge Syrerne i fri Tilstand, opvarmes ligesom 
ellers med Blyiltet, men saasnart den alkaliske Reaktion er traadt 
tydeligt frem, afbrydes Behandlingen, for at der ikke skal dan- 
nes trebasisk eddikesuurt Blyilte, som er tungt opløseligt i Viin- 
aand; derpaa blandes den fra det Uopløste skilte Vædske med 
fem til sex Gange saameget Viinaand og hensættes 24 Timer i 
en lukket Flaske. Derved bundfældes det myresure Blyilte, hvor- 
imod det eddikesure forbliver opløst og giver sig tilkjende ved 
: at Vædsken endnu reagerer alkalisk o.s.v. Paa lignende Maade 
som Eddikesyren forholde sig de andre nærliggende Led af 
Rækken CY /% 0%, Jeg har anstillet Forsøg med Propionsyre, 


136 


Butyrinsyre, Valerianasyre og Capronsyre og fundet, at de alle 
antage en alkalisk Reaktion ved Kogning med Vand og Blyilte, 
og at de dannede Opløsninger ikke tabe den alkaliske Reaktion . 
ved Blanding og Henstand med Viinaand. For deres Vedkom- 
mende maa jeg dog indskrænke mig til i Almindelighed at gjøre 
opmærksom paa dette Forhold, og jeg skal kun tilføje, at ved 
Capronsyren har den vandige Opløsning en forholdsviis svag 
Reaktion, medens det Uopløste ved Tilsætning af Viinaand giver 
en stærkt alkalisk reagerende Opløsning, saa at det basiske Salt 
her er mere opløseligt i Viinaand end i Vand. 


137 


Om Krystalformen af nogle Alkaloiders Trijodider. 
Af Th. Hiortdahl. 


(Indsendt og optaget som Tillæg til Dr. S. M. Jørgensens Afhandling om 
Overjodiderne i D. K.D. Vidensk. Selsk. Oversigter for 1867.) 


Det til denne Undersøgelse nødvendige Materiale skylder jeg 
Opdageren af disse mærkelige Forbindelser, Hr. Dr. Jørgensen, 
der har havt den Godhed at tilstille mig til Øiemedet tilstræk- 
kelige Prøver. Oprindelig havde jeg kun til Hensigt at sammen- 
ligne Alkaloidernes Form med deres Methyl- og Æthylderivaters 
for at supplere et tidligere Arbeide om homologe Legemers 
Krystalform. Man vil — hvad ogsaa Hr. Jørgensen for nogle 
Forbindelsers Vedkommende allerede har gjort opmærksom paa — 
see flere Tilfælde, hvor der er Isomorphisme mellem homologe 
Trijodider. Mine Maalninger, hvis Resultater i Korthed skulle an- 
føres, vise, at der er meget tydelig Isomorphisme ogsaa mellem 
andre Grupper af Trijodider end netop dem, der ere homologe. 


Strychnintrijodid. Øhombisk. Prismefladerne — m — 
ere stribede og vanskelige at maale. Middel af gjentagne Maa- 
linger med Reflexionsgoniometer gav m — 607. Derhos optræ- 
der et makrodiagonalt Fladepar a. Vinkelen ma — 150? appr. 
Undertiden optræder et brachydiagonalt Fladepar &, men uty- 
deligt og kun ligesom afrundende den spidse Prismevinkel. 
Endelig har man Makrodomet p.  Vinkelen pa maaltes under 
Mikroskopet paa 3 Krystaller: 

145—5158530 

==BI 38516" 

== 0: 
Middel — 138? 35" 


") see Mødet d. 25de Juni 1869 S. 107. 


138 


Kun sjeldent optræder enkelte Krystaller. I Regelen ere 
de Trillinger, idet 3 Individer ere sammenvoxede efter Prisme- 
fladerne. Den derved dannede indspringende Vinkel sees med 
blotte Øine paa Krystallerne som en dyb Fure eller Rende. 

Brucintrijodid. Den fremherskende Form er et Fladepar, 
som er stærkt stribet parallel Combinationskanten, med en mere 
underordnet Form, der af Hr. Jørgensen antages for et Dome, 
og hvis Vinkel han har bestemt til omt. 40%. Combinationskanten 
fandt jeg i Middel af 5 Maalninger med Reflectionsgoniometer 
— 157? 36'. Jeg antager Formen for en Combination af et 
rhombisk Prisme med et makrodiagonalt Fladepar. Retningen 
af Striberne paa Fladeparret vil da være som hos Strychnin- 
trijodid. — Antages her det samme Grundform - Prisme som 
hos Strychnintrijodid, er det maalte Prisme et Makroprisme, 
m =— &P3pp, Krystallen er altsaa ikke — som Strychnin- 
trijodids — udviklet efter Hovedaxen, men de tynde Tavler efter 
&æPæ have deres Længderetning tværts paa Hovedaxen. 

Jeg vælger denne Stilling af Krystallen, fordi den bringer 
Overensstemmelse i Strychnintrijodids og Brucintrijodids optiske 
Forhold. Man har da nemlig 

Polarisationsplan  Hovedaxe f Str,-trijodid: bleggul. 

Br. -trijodid: lysgul. 


| == 
Str.-trijodid: purpur-rød. 
iv &K ) Br. -trijodid: purpurbrun. 
eller for dem begge + lys, || mørk. 

Tarconintrijodid danner pragtfulde rødviolette Naale 
med blaalig metallisk Reflex.  Krystalformen er et rhombisk 
Prisme, hvis Vinkler bestemtes med Reflexionsgoniometret. 

m —= 439%, 14". Middel af 6 Maalninger. 
m — 139? 29”. Middel af 4 Maalninger. 

Cotarnintrijodid danner meget smaa, men blanke og 
speilende rhombiske Prismer, hvis Vinkel ved Keflexionsgonio- 
metret fandtes: m — 43? 23", Middel.af 15 Maalninger paa 53 


Krystaller. 


139 


Atropintrijodid krystalliserer i korte, men smukke og 
tydelige rhombiske Prismer, hvis spidse Kanter afstumpes af det 
brachydiagonale Fladepar &. Med Reflexionsgoneometret fandtes: 

m — 422 30”. Middel af 6 Maalninger. 
mb — 111? 467. Middel af 4 Maalninger. 
Man seer heraf, at: 
Ce H12 NO3 J3, 
C12 H1a NOs J3, 
Cir Hoa NO32 Is, 
ere isomorphe. For de to sidste Legemers Vedkommende (Cotar- 
nin- og ÅAtropintrijodid) er deres Isomorphisme af saameget mere 
Interesse, som de tillige ere homologe, hvad let sees af Forme- 
len. For alle 3 kan det optiske Forhold udtrykkes ved + lys, 
|| mørk. 


Æthylchinintrijodid krystalliserer i mørke rhombiske 
Prismer, der undertiden ere horizontalt stribede. Med Reflexions- 
goniometret fandtes: 

m — 46? 54". Middel af 9 Maalninger paa 3 Krystaller. 
m — 133? 55". Middel af 5 Maalninger paa 2 Krystaller. 


Methylchinintrijodid er isomorph med den foregaaende 
Forbindelse. I Regelen er Krystallerne vanskeligere at maale, 
da de ere strækt stribede og derhos ofte vredne. Paa en liden 
god Krystal fandtes: 

mm —==46930% 
=D 10 

Disse to Forbindelsers Form er ikke meget forskjellig fra 

de tre foregaaendes. 


Piperintrijodid danner rhombiske Prismer af næsten 
kvadratisk Udseende. De fundne Vinkler ere: 
m — 82? 33'. Middel af 6 Maalninger paa 2 Krystaller. 
m — 98? 127. Middel af 3 Maalninger. 


Medens de nu anførte af mig maalte Former ere primatiske, 
synes Flertallet af de af Hr. Jørgensen maalte Trijodider at 


140 


være tavleformige ved stærk Udvikling af et Fladepar. De vise 
da det andet Fladepar, et Dome og Basis. Mellem et stort An- 
tal af disse er der, som af nedenstaaende Tabel fremgaaer, en 
utvivlsom Isomorphisme.  Tetræthylarsoniumtrijodid er maaske 
klinorhombisk, dog ere dets Former og Vinkler meget lignende 
de rhombiske Krystallers, hvorfor jeg har medtaget den i Sam- 
menstillingen, men adskilt det ved Tegnet ”. 

I Tabellen er ogsaa anført Allylbrucinjodid, hvis Form er 
den samme som Trijodidets; det er ogsaa ganske mærkeligt, at 
Bichromatet synes at have: samme Form (pa — 132?—133? 
Jørgensen). Er dette et Exempel paa den «persistance» i Kry- 
stalform, som er anført hos flere organiske Forbindelser? (Tar- 
traterne.  Pasteur). 


I nedenstaaende Tabel betyder: 
m=—&P, m' =% P/o, rhombiske Prismer. 
a= æPo, b—= æPo, Fladepar. 
p = Po, Makrodome. 
De Vinkler, der staae i Parenthes, ere beregnede; de øvrige 
ere observerede. 


Af denne Tabel fremgaaer med tilstrækkelig Tydelighed de 
isomorphe Grupper. De forhaanden værende Maalninger og Hen- 
synet til de optiske Egenskaber have ikke tilladt mig at stille 
Krystallerne anderledes, end jeg har gjort det. Men man seer, 
at der er en mærkelig Lighed mellem den stumpe Vinkel m i 
de 2 -næstøverste Grupper og Vinkelen pa i de 2 næstnederste. 
Maaskee fortsatte Maalinger paa større Krystaller, der. vare ud- 
viklede i flere Zoner, kunde vise, at denne Overensstemmelse 
ikke var tilfældig. Muligvis vilde det da vise-sig, at Krystalfor- 
men var en fælles Gruppe-Egenskab, uafhængig af det specielle 
Alkaloids Natur. 


141 


bo SIS EK 00 ET Er Er 
TORE ;OG OLIN STE" 
BTS FOSTRET 


108 ol0I SUGES REE ax 
0001 AS re reg 
olol (2101 9] KEN Serena 

0E 086 (UAE 5 "Sande 
086 (ey! ASA ES fest 


(2001) CUS ER se rr 


o0Y6-086 |orEl-ogell """" 
066 "SLÅS SÅ RES taler SE 


FOGTEESJE GE BET TS 
(9% oVIy 


(,39 oOVIT) 
(ESESETT) 


dd vd qw 


(.091) 
oe AGT 


Du 


vw 


(007) 
00% 


w 


(6021) 

(.021) 
(,08 OLE) 
(GLEFS9E TD) 
766 06£$I1 
0 ovEgr 
Ge GE] 


;&)V 086 
Ur 


009 

(.09) 
108 oGy 
r&G o8y 
I o8v 
r0E 097% 
ÆS 09% 
'&& 068 


(277 


eN se eks spr polo Tong TA TTV) 
sers8  prpofimnuruyoÅ ny sdu 


EL er" 


prpofryuruysLys yo 
"+ + prpolmmuroniqjLwv 
"1 prpofimu1on1q ATV 
"+ prpofmuonq yo 
” prpofiyuiprury ark yo 
prpofijuruoy uk yoN 
"m2 7 7 prpoltigul091eN 


2" g prpofigtwnruoste [dy JN 
"+ + prpoftigwniuoydsoyd[dyJ 219] 


"……… pipohmuruyoyg 


ske ag " prpofiuguronig 
"+++ prpofimurdonyv 


"" pipohyuruieon 
"…… + prpolrmuruoae 
pipofigururgo [LYN 
"…… prpofrmururyo dg 
ur prpofmurtodig 


142 


Oversigt over Indholdet af en Afhandling om Strømnings- 
forholdene i almindelige Ledninger og i Havet ; 


meddeett i Mødet d. 18de Juni 1869 


af 


Prof. Å. Colding. ”). 


Es 6 Aar siden hår jeg i Videnskabernes Selskab og senere 
hen i Sommeren 1863 i de skandinaviske Naturforskeres Møde 
i Stokholm, givet en kort Fremstilling af Resultaterne af en 
Undersøgelse over flydende Legemers Bevægelse, hvormed jeg 
i flere Aar havde været beskjæftiget og som det var lykkedes mig 
at bringe til en saadan Afslutning, at jeg troede at kunne fore- 
lægge samme for Selskabet. 

Det ejendommelige ved dette Arbeide bestaaer navnlig deri, 
at det ikke som andre tidligere Arbeider over Strømforholdene 
forudsætter, at alle Vanddele i en Strøm flyde med den samme 
Hastighed, da det netop er fremkaldt ved Bevidstheden om, at 
denne Betragtningsmaade kun undtagelsesviis kan føre til rig- 
tige Resultater. Mit Arbeide er grundet paa en Betragtning 
af den forskjellige Bevægelse, som tilkommer de enkelte Strøm- 
traade eller Strømelementer, hvorigjennem Delene af Fluidet 
fortsætte Veien langs igjennem Ledningen, og det støtter sig 
til den bekjendte Sandhed, at et hvilketsomhelst Legeme, og 
derfor ogsaa en hvilkensomhelst Deel af et Fluidum, kun be- 
væger sig med en constant Hastighed, nåar den accelererende 
eller drivende Kraft er ligestor med Modstandskraften. 

For en Vandstrøm, som formedelst Tyngdekraften flyder 
påa en plan Flade, der udøver Modstand imod Vandets Be- 
vægelse, var det let at. bestemme, hvorledes Bevægelsen va- 


t) Afhandlingen bliver trykt i Vidensk. Selsk, Skr., dte Række, 8de Bind, 
Noe 


143 


LA 


rierer. med Dybden under Vandspeilet, naar Strømhastigheden 
er constant for hver enkelt Vanddeel, og ved at forfølge 
Tanken videre førtes jeg tillige til Erkjendelsen af Loven for 
Hastighedens Variation med Dybden, naar Strømmen bevæger 
"sig i en cylindrisk Ledning, der har et cirkelformigt Tværsnit, 
som er heelt optaget af Vandstrømmen. Hvad der giver disse 
Undersøgelser en forhøjet Interesse er den Omstændighed, at 
de Love, som jeg saaledes havde fundet ved theoretiske Betragt- 
ninger, bekræftes af Forsøg, som i den nyere Tid ere blevne 
udførte af Capitain Boileau og General-Inspecteur Darcy i Frank- 
rig. Disse Love for Vandets Bevægelse kunne under Eet 
skrives: 


(Po =—K,?- 7.73; 


idet V er Hastigheden af de Strømelementer, som løbe med 


størst Fart, og v er Hastigheden i Dybden æ derunder, samt 
idet å 
relse, som kun afhænger af Ledningens Beskaffenhed, Dimensioner, 


betegner Vandets Fald pr. løbende Fod, og K,? en Stør- 


Strømmens Dybde 0. s. v. Den theoretiske Undersøgelse viser 
derhos, at Lovene for Vandets Bevægelse paa en plan Flade ere 
indbefattede under den almindelige Lov for Vandets Bevægelse 
påa en Cylinderflade, ved at betragte Cylinderens Radius som 
uendelig stor. 


Darcy, som experimentalt har fremstillet den angivne For- 
mel for cylindriske Ledninger, havde tillige søgt at bestemme 
KK,” ved Hjælp af nogle Forsøg med 4 forskjellige Rørled- 
ninger, og han blev derved ledet til, at Æ,? var omvendt pro- 
portional med Qvadratet paa Ledningens Radius; og naar dette 
var rigtigt, saa maatte K,?”, ifølge Theorien, ogsaa være omvendt 
proportional med Qvadratet af Strømdybden, naar Ledningen er 
en plan Flade. Men en Betragtning af tvende Rækker af Forsøg, 
som Boileau havde udført med plane Ledninger, førte imidlertid 
til den Antagelse, at det var sandsynligt at K,? simpelthen var 
omvendt proportional med Strømdybden. Her var altsaa en 


144 


Uovereensstemmelse tilstede imellem de to Experimentatorers 
Resultater, og Spørgsmaalet var derfor, hvilken af disse Forud- 
sætninger der var den rigtige. Der var imidlertid Forhold, som 
sagde mig, at Darcy's Antagelse umulig kunde være rigtig, og 
derfor gik jeg ud fra Boileau's Forsøg og betragtede K,? som 
omvendt proportional med Strømdybden, hvortil jeg følte mig 
saameget mere berettiget, som det viste sig, at denne Antagelse 
stemmede næsten lige saa godt med Darcy's Forsøg, som hans 
egen. Paa dette Grundlag gik jeg nu videre med mine Under- 
søgelser, og kom efterhaanden gjennem mange Vanskeligheder 
til forskjellige Resultater, som i det Hele taget viste sig at 
stemme saa godt med hvad der ved Erfaring var bekjendt, at 
jeg ikke tænkte paa Muligheden af at Antagelsen kunde være 
urigtig. Først senere hen, da jeg var sysselsat med en Under- 
søgelse over Strømforholdene i Havet opstod der bestandigt nye 
Vanskeligheder, som jeg vel efterhaanden søgte at overvinde, 
men som mere og mere bleve uovervindelige indtil det tilsidst 
viste sig ganske tydeligt at Beregningerne vare urigtige, da de 
førte til Resultater, som stode i aabenbar Strid med Natur- 
forholdene. ; 

Theorien maatte derfor være urigtig; men da jeg ikke kunde 
tænke mig, at den heelt og holdent kunde være forkastelig, eftersom 
den alt havde ført til Erkjendelsen af en Mængde Forhold, som 
fuldkommen stemte med Erfaring, saa søgte jeg paa mange 
Maader at komme til Erkjendelsen af, hvilken Feil jeg maatte 
have begaaet, og da alle Forsøg mislykkedes, var jeg tilsidst 
nær ved at opgive Haabet om at kunne løse den Opgave, hvor- 
påa jeg alt havde anvendt saa megen Tid. Først da jeg, næsten 
tilfældigt, faldt paa at undersøge, hvorledes Sagen vilde stille 
sig, dersom jeg forkastede Bestemmelsen af K,?” efter Boileau 
og derimod forudsatte, at Darcy's Antagelse var rigtig — uagtet 
denne Antagelse endnu stod for mig som en Umulighed —, såa 
viste det sig til min Overraskelse og Glæde, at dermed forsvandt 
ikke blot alle de store. Vanskeligheder, som hidtil havde op- 


145 


taarnet sig, men ogsaa alle de Modsigelser, som havde fore- 
svævet mig som en uundgaaelig Følge af denne Antagelse, og 
fra nu af viste de beregnede Resultater sig overalt at være i 
den fuldkomneste Overeensstemmelse med, hvad der finder Sted 
i Naturen. 


Den SD leg at Darcy's Forsøg næsten tilfredstilledes 


lige godt enten >—— Far > antoges proportional med den Iste eller 2den 


Potents af Strømdybden, gav mig Anledning til at troe, at man 
vilde komme Virkeligheden nærmest ved at udtrykke denne 
Størrelse ved et Binomium af iste og Zden Grad, og Rigtig- 
heden heraf blev fuldstændig bekræftet af Darcy's Forsøg, som 
alle tilfredstilledes langt fuldstændigere derved end ved hans egen 
Forudsætning. Ved at bestemme Binomiets Constanter efter 
Resultaterne af Darcy's Forsøg, findes Loven for Vandets Be- 
vægelse at kunne fremstilles ved: 


mi z IV LERER 
P—v=68Vm ve. (2) re eu Vare” 


for cylindriske Rør med Radius = EB, Modstandscoefficient —= 
m og Strømhastighed ved Ledningens Overflade =— v, ; naar V 
betegner Hastigheden i Åxen, hvortil svarer xx = 0. Denne 
Formel gjælder tillige for Vandets Bevægelse paa plane Ledninger, 
naar Strømdybden betegnes ved BR, kun med den Forskjel at 


Coefficienten bliver er == — 4,8 istedetfor 6,8. 


Af denne Formel lader det sig blandt andet paavise, at For- 


holdet (|: 'svarende til et hvilketsomhelst Punkt af en given 
Ledning, der er heelt optagen af Strømmen, er uafhængigt af 
Strømhastighedens Størrelse, og gjennemgaaer man Darcy's For- 
søg, saa findes Rigtigheden heraf bekræftet paa en slaaende 
Maade indtil den yderste Detaille. Men dette Forhold giver os 
dernæst Midler til at bestemme Størrelsen af Modstandscoeffi- 


cienten m for de forskjellige Slags Ledninger, hvormed Darcy 
10 


146 


har arbeidet, og man finder saaledes, fuldkommen uafhængig af 
Ledningens Størrelse, at 

For gamle Rør ....er m—0,0120 å 0,0080 

For myethør LAGE, er m — 0,0050 å 0,0033 

For nye glasserede Rør er m — 0,0033 å 0,0025. 

For plane Træledninger findes efter Boileau”s Forsøg Mod- 
standscoefficienten m —= 0,0160 å 0,0090, 

medens Luftens Modstand, ifølge Boileau's Forsøg, maa reg- 
nes at svare til m = 0,0003 å 0,0002. 

General - Inspecteur Darcy er desværre senere død; men 
hans begyndte Undersøgelser over Vandets Strømningsforhold 
ere blevne fortsatte af den franske Ingenieur Bazin, der i 1865 
har udgivet et stort Værk over Resultaterne af en Mængde For- 
søg, som ere udførte med mange forskjellige Ledninger. 

Saa interessante som disse forøvrigt kunne være, savnes dog 
her det udmærket kyndige Blik og den store Genialitet, som 
lyser ud af Darcy's Arbeider. Iblandt de Forsøg som synes 
at have mest Interesse ere nogle paabegyndte af Darcy og fuld- 
endte af Bazin; dette er Tilfældet med en Deel Forsøg over 
Vandets Bevægelse i Ledninger af rectangulært Tværsnit, hvori 
Hastigheden bestemtes for 45 Punkter, der vare symmetrisk for- 
deelte. Ved disse Forsøg er det paaviist, at ogsaa for saadanne 
Ledninger er Hastighedsforholdet 7 uafhængigt af Strøm- 
hastighedens absolute Størrelse, ligesom for cirkelformige Led- 
ninger; og nåar vi forøvrigt sammenligne de ved Forsøgene over 
Vandets Bevægelse paa plane Flader erholdte Resultater med dem, 
de theoriske Formler give, saa stemme disse i det Hele saa fuld- 
stændigt med Forsøgene, at Forskjellen mellem den beregnede og 
den observerede Hastighed for hvert af de undersøgte 45 Punkter 
falder indenfor lagttagelsesfeillenes Grændser. Overeensstemmelsen 
er dog størst ved den Ledning, hvormed Darcy udførte sine 
Forsøg i Aaret 1857. Ved en mindre rectangulær Ledning, der 
var ligedannet med Darcy's Ledning, har Bazin i Aaret 1859 
udført tilsvarende Forsøg; men hån har deels udført et færre 


147 


Antal Forsøg og deels vise Observationsfeilene sig større end 
hos Darcy. Bestemme vi disse Ledningers Modstandscoefficienter, 
saa findes til Darcy's Ledning at svare m — 0,0104, 

medens til Bazin's Ledning svarer m — 0,0180. 

Bazin har udført en stor Mængde Forsøg over Vandets Be- 
vægelse i aabne Ledninger og troer derefter at maatte antage, 
at Lovene for Vandets Bevægelse ere grundforskjellige fra dem, 
der gjælde om heelt fyldte Ledninger; men herved er han ganske 
vist paa Vildspor. 

Der foreligge fra ældre Tid Resultaterne af en stor Mængde 
Strømmaalninger, foretagne af Bruning i Slutningen af det forrige 
Aarhundrede i forskjellige Floder, navnlig Rhinen, WAaalfloden 
m. fi. De ere udførte med stor Flid, men ere dog, som let 
kan vides, meget mangelfulde. Alligevel have de Krav paa Op- 
mærksomhed, deels fordi Hastigheden er bestemt for hver 
halv Fods Dybde, fra oven nedåd imod Bunden i en Række af 
Perpendiculærer for hvert enkelt Tværsnit paa Strømmen, — 
hvorved en stor Deel af den tilstedeværende Mangelfuldhed i 
Bestemmelsen af Hastigheden taber sin Betydning, — men deels 
og fornemmelig fordi de af Bruning undersøgte Strømme havde 
en Dybde af indtil 23 Fod. Ved at anvende. Theorien paa disse 
Strømme og ved navnlig at bestemme Formlernes Constanter 
ved Hjælp af Brunings Maalninger, findes de beregnede og de 
observerede Hastigheder i alle Dybder at være saa nær over- 
eensstemmende, som det paa nogen Maade kunde ventes, og 
denne Overeensstemmelse giver saaledes en ny Bekræftelse paa 
Rigtigheden af den opstillede Theori. Bestemmes Modstands- 
coefficienten m ifølge Brunings Maalninger, findes denne at 
variere imellem Grændserne 0,0250 og 0,0080, og i Gjennemsnit 
at kunne sættes =— 0,0160; og da Modstanden ved Bunden af 
disse Strømme sandsynligviis maa nærme sig til den, som finder 
Sted, hvor en Havstrøm flyder hen over en underliggende Vand- 
masse, som ikke deeltager i Bevægelsen, uden for saa vidt at 


den sættes i en valtseformig Omdreining under Overfladestrømmen, 
10% 


148 


saa troer jeg at kunne regne paa at Grændseværdien m —= 0,025 
temmelig nær vil svare til den Modstand som fritløbende Strømme 
i Havet ere underkastede. 

Efter saaledes at have overbeviist. mig om, at den frem- 
stillede Theori stemmer med Erfaring, overalt hvor saadan haves, 
søgte jeg at bestemme Lovene for Vandets Bevægelse i Strømme, 
hvis Hastighed varierer langs ad Ledningen. Ved at betragte 
det simpleste Tilfælde af denne Art, navnlig hvor Ledningen 
er en plan Flade — hvilket Tilfælde jeg tidligere har behandlet 
ved Hjælp af den ældre Theori — findes Strømforholdene efter 
den nye Theorie at være fuldstændig overeensstemmende med 
de Forhold, som vise sig i Naturen, og Theorien kan derfor 
betragtes som gjældende for alle permanente Strømme. 


Efter saaledes at have viist, at den i det Foregaaende frem- 
stillede Theori af flydende Legemers Bevægelse er naturtro 
under alle Forhold, skal jeg nu, idet jeg støtter mig dertil, give 
en Oversigt over mine senere Undersøgelser over Havstrømmene. 

De Strømforhold, som vi her nærmest ville betragte, ere 
Strømforholdene i det nordlige Atlanterhav og navnlig de For- 
hold, hvorunder den mexikanske Golfstrøm og Polarstrømmene 
bevæge sig. 

Golfstrømmen udspringer som bekjendt fra den mexikanske 
Bugt, men dens Løb kan dog mærkes langs igjennem .det ca- 
raibiske Hav, hvori den strømmer ind fra Atlanterhavet imellem 
de vestindiske Øer, og derefter løber med en Fart af henimod 
11, Miil i Timen Nordvest hen indtil den udgyder sig i den 
mexikanske Bugt. Fra denne Havbugt løber Golfstrømmen langs 
Cubas Nordside Øster hen imod Bahamaøerne; men naar den 
har passeret Halvøen Florida, bøjer den sig imod Nord og løber 
videre mellem Bahamaøerne og Florida, gjennem en Indsnæv- 
ring mellem Cap Florida og Øen Bemini, hvor Strømmen 
har en Hastighed af 1 Miil i Timen, en Brede af 8 Miil og 


149 


en Dybde af 250 Favne. Fra Snævringen ved Bemini løber 
Golfstrømmen lige imod Nord med en Hastighed, der af- 
tager jevnt fra 6%3 Fod ved Bemini til c. 4 Fod ved St. Au- 
gustine, imedens Strømmen tilbagelægger en Veilængde af 
omtrent 70 Miil og efterhaanden udvider sig fra 32 til 47 Qvart- 
miils Brede. Fra St. Augustine indtil Bugten ved New York 
løber Golfstrømmen Nordost hen, parallelt med Landet, følgende 
langsmed en kold Vandstrøm, som løber mellem Golfstrømmen 
og Amerikas Kyst fra Nord til Syd, Under dette Løb udvider 
Golfstrømmen sig bestandig mere, nemlig fra 47 Qvartmiil ved 
St. Augustine til 127 Qvartmiil ved New York, medens Hastig- 
heden samtidigt aftager fra 4 Fud til 21/9 Fod pr. Sec. Dybden 
af Havet, hvorover Strømmen løber, er flere Hundrede Favne, 
og Længden fra St. Augustine til New York kan sættes =— 180 
Miil. Fra Bugten ved New York tager Golfstrømmen en O.N.0. 
Retning Sønden om Newfoundland, langs den Koldvandsstrøm, 
som fra Østsiden af Newfoundland følger dette Land imod Syd- 
vest indtil New York. Naar Golfstrømmen har gjennemløbet 
en Strækning af c. 200 Miil og derved er kommen Syd for 
Newfoundland, er dens Brede voxet til c. 80 Miil medens dens 
Hastighed er aftaget til c. 2 Fod pr. Sec.; men Strømmen bevæger 
sig endnu omtrent 300 Miil i samme Retning, heelt over imod 
Europa, med aftagende Hastighed fra 2 Fod til 0,6 Fod pr. Sec., 
under voxende Brede fra 80 Miil til c. 200 Miil. Naar Golf- 
strømmen saaledes i det Hele har gjennemløbet en Længde fra 
Snævringen ved Bemini af c. 750 Miil, deler den sig i to Grene; 
en sydgaaende Green, der sætter ned imod den afrikanske Kyst 
med en Hastighed af 0,6 Fod pr. Sec., og en nordgaaende Green, 
der følger de engelske Kyster op imod Island gjennem en Længde 
af c. 200 Miil med en Hastighed, der aftager fra 0,6 Fod til 
0,3 Fod pr. Sec., imedens Strømmens Brede voxer fra 100 til 
150. Miil. Naar Golfstrømmen naaer Island, afgiver den en 
varm Strøm langs Islands Sydside, hvilken Strøm deels løber 
N.V. hen imod den østgrønlandske Polarstrøm og deels synes 


150 


at følge denne Strøm imod Syd. Golfstrømmens Hovedarm bøier 
derimod Øster hen imod Norge, saasnart den har passeret Skot- 
lands Nordspids, og løber derpaa langs Norges Vestkyst nord- 
ostlig hen, indtil den naaer Ishavet. 

Angaaende Polarstrømmen kan følgende bemærkes: Fra 
den nordligste Deel af Ishavet, som vi kjende, heelt oppe fra 
Spidsbergen paa 80? N. Br., løber der en. stor Polarstrøm fuld 
af Driviis ned imod Sydvest. Paa 70? N. Br. berører den Grøn- 
lands Østkyst og den vedbliver at følge samme indtil Cap Farvel. 
Dens Brede er omtrent 40 Miil og dens Hastighed %/4 Fod pr. Sec. 
Efter at Polarstrømmen har passeret Cap Farvel, bøjer den 
Sønden om Grønland og vedbliver at følge dette Land et 
Stykke op i Davisstrædet; men naar den er kommen nogle faa 
Bredegrader nordligere end Grønlands Sydspids, bøjer den Syd- 
vest hen imod Kysten af Labrador, som den derpaa følger ned 
imod Sydost i Forening med den Polarstrøm, som kommer Nord 
fra igjennem Baffinsbugten. Efter at have forladt Labrador, 
hvor den samlede Polarstrøms Hastighed anslaaes til %6 Fod 
pr. Sec., og hvor dens Brede anslaaes til c. 50 Miil, strømmer 
den Østen om Newfoundland ned imod Golfstrømmen. Naar 
Polarstrømmen har passeret Cap Race, sender den en Strøm 
Sydvest hen mellem Golfstrømmen og Amerikas Østkyst, hvor 
denne kan spores lige indtil Florida. Den øvrige Deel af Polar-. 
strømmen, som ikke løber denne Vei, antages almindeligt at 
løbe under Golfstrømmen, Øst for Newfoundland og derefter at 
fortsætte Veien i sydøstlig Retning over imod den afrikanske 
Kyst, hvor Havvandet har en forholdsviis lav Temperatur. 

For at forklare Grunden til disse umaadelige Havstrømmes 
Bevægelse ved Hjælp af de fundne Love for Vandets Bevægelse 
i almindelige Ledninger, er det først nødvendigt at komme til 
Erkjendelse af de Kræfter, som sætte Havstrømmene i Bevægelse 
og vedligeholde "denne. Amerikaneren Capitain Maury, som 
særligt har beskjæftiget sig med Strømforholdene, har udtalt 
den Mening, at alle bestandige Strømme i Havet hovedsagelig 


151 


ere foranledigede ved den bestandige Forskjel, som Temperatur 
og Saltmængde foraarsager i Vandets specifiske Vægt paa visse 
Strøg i Havet. For nærmere at udtrykke sine Anskuelser, 
tænker Maury sig en Klode som Jorden, overalt dækket af et 
200 Favne dybt Hav, hvis Vand i alle Punkter har samme Tæt- 
hed, og da de ydre Forhold tænkes at være eens for alle Punkter 
samt da ingen Fordampning eller Nedslag finder Sted, saa kan 
der paa denne Klode hverken være Vind eller Strøm. Derpaa 
forestiller han sig Vandet indenfor Vendekredsene i en Dybde 
af 100 Favne pludseligt forvandlet til Olie; fra dette Øieblik er 
Ligevægten forstyrret og et almindeligt System af Strømme og 
Modstrømme maa opstaae, idet Olien, som har den mindste 
Vægtfylde, maa flyde som en Overfladestrøm i et sammen- 
hængende Lag imod Polerne, medens Vandet i en nedre Strøm 
maa flyde fra disse imod Æquator. Efterhaanden som Olien 
ankommer til Polarhavet, tænker han sig den forvandlet til 
Vand, som derefter i en Understrøm gaaer tilbage imod 
Æquator, hvor den atter indenfor Vendekredsene forvandles til 
Olie, der stiger op til Overfladen og langs denne løber imod 
Polerne 0. s. v. Hvis nu Kloden dreier sig 1 Gang om sin Axe 
i 24 Timer fra Vest til Øst ligesom Jorden, vil enhver Olie- 
partikel efter Maurys Mening nærme sig Polen efter en Spiral, 
med bestandig større østlig Hastighed, og naar den ankommer 
til Polen vil den omkredse denne med den samme Hastighed, hvor- 
med Jorden under Æquator bevæger sig, nemlig 225 Miil i Timen. 
Men naar Olien bliver til Vand, siger han, vil den atter nærme sig 
Æquator efter en Spiral, som gaaer i vestlig Retning. Blev 
Havet begrændset af Lande, ligesom paa Jordoverfladen, saa vilde de 
eensformige Strømme brydes af de forskjellige locale Forhold, 
og påa nogle Steder vilde der opstaae Strømme, som overgik 
andre i Størrelse og Hastighed; men et System af æquatoriale 
og polære Strømme vilde ligefuldt vedblive. Kunne nu ikke de 
koldere Vande fra Norden og de fra den mexikanske Bugt ud- 
gaaende varme Vande, der ved den tropiske Hede ere gjorte 


152 


lettere, indtil en vis Grad siges at indtage samme Forhold til 
hinanden som Vandet og Olien i det anførte Exempel? spørger 
Maury. I tidligere Tider betragtede man Golfstrømmen som en 
Affødning af Missisippifloden; men denne Mening maatte for- 
lades, da man fandt Golfstrømmen at være mere end Tusinde 
Gange større end Floden, og dens Vand at være salt, medens 
Flodvandet er fersk. Størst Tiltro fandt dernæst den af Benjamin 
Franklin udtalte Mening, at det er Passatvindene, som trykke 
Vandet frem foran sig ind i det caraibiske Hav, hvorfra det 
derpåa maa søge sin Udvei igjennem Golfstrømmen,  Maury 
kan dog ikke tiltræde denne Mening; han indrømmer, at 
Passaten kan hjælpe til at give Golfstrømmen dens Hastighed i 
Floridastrædet; men han paastaaer, at disse Vinde umuligt 
kunne sætte Golfstrømmen istand til at gjennemkrydse hele At- 
lanterhavet som en bestemt udpræget Strøm, og slutter sine 
Indvendinger imod Franklins Theori med den Bemærkning, at 
saa vist som en Flod kun flyder paa Landet, naar den er paa- 
virket af Tyngdekraften paa Grund af Faldet, saa vist udkræver 
Golfstrømmens Løb igjennem Havet en stadigt virkende Kraft; 
var ikke Tyngdekraften, saå vilde Missisippis Vande forblive i 
dens Kilder og var ikke den specifiske Vægt forskjellig, saa 
vilde Golfstrømmens Vande bestandigt forblive i Atlanterhavets 
tropiske Farvand. Men da Maury ikke kan indrømme Rigtig- 
heden af Franklins Paastand, at Havfladen i den mexikanske 
Bugt har en højere Stand, og at Vandspeilet derfra har et Fald 
imod Nord, fordi Erfaring viser, at der langs Golfstrømmens 
Vestside løber en kold Strøm Syd paa, lige ned til Floridastrædet, 
saa kan han heller ikke fastholde sin oprindelige Mening om 
Aarsagen til Golfstrtømmens Fremkomst, men nødes til at gaae 
ud fra, at Golfstrømmens Vand paa Grund af dets store Saltholdig- 
hed har en større Vægtfylde end Vandet i de nordlige Have, hvor- 
hen det løber paa Grund af dets større Vægt, idet det uddriver 
det derværende mindre vægtfulde Vand. Men fra det Øieblik 


153 


af, da Maury saaledes påa een Gang forudsatte at Strøm- 
ningerne i Havet foregaae, fordi Vandet under Troperne er mindre 
vægtfuldt, og fordi Golfvandet er mere vægtfuldt end Vandet 
i de nordlige Have, blev hans Standpunkt uklart og uholdbart, 
og det lykkedes ham saameget mindre at stille Strømforholdene 
i deres rette Lys, som man dengang savnede Midler til at 
bestemme Havvandets Vægtfylde, fordi man ikke kjendte dets 
Saltholdighed i de forskjellige Have. 


Dette Savn har Forchhammer i det Væsentlige afhjulpet ved 
sine Undersøgelser over Havvandets Salthaldighed; thi ved at 
tage Hensyn dertil og til Havvandets Temperatur, kunne vi nu 
angive Søvandets Vægtfylde i Verdenshåvene temmelig nøie. Ved at 
udføre de herhenhørende Beregninger finder jeg, i Overeens- 
stemmelse med Maury's oprindelige Tanke, at Søvandets Vægt- 
fylde i det Hele taget er mindst under Æquator og derfra voxer 
temmelig jevnt baade imod Nord og imod Syd. Den største 
Vægtfylde synes Atlanterhavets Vand at have omtrent paa 60” 
Brede, Syd og Sydost for Grønland, og til en Oversigt skal jeg 
anføre, at naar vi sætte Vægtfylden paa dette Sted = 1, saa 
kan Havvandets Vægtfylde i Middeltal regnes at være følgende: 


Paa den nordlige Halvkugle. Paa den sydlige Halvkugle. 
Mell. 6097—70 Br. i Davisstrædet . 0,9980. ubekjendt HU HDR 
Paa 60? Br. i Atlanterhavet. . . . 1,0000. | ubekjendt FE 
Mell. 5092—609 Br. i do. . … + + 0,9994. | IKoldvandsstrøm. fra Cap Horn 0,9990. 
— 4097—50?2 — i do. EAD 9985 Aand ane 5 5 "e ak BAR 0,9984. 
— 23?—409 — ido. 0 FOT: HR CE FE Ey E NS KRGERR HVER TE rr 0,9970. 
—  09—239 — ido. Ed. 905B-, HI (Ii ta pl andendagen Bønnen, 0,9966. 


hvoraf Bestemmelserne for den nordlige Halvkugle ere de paa- 
lideligste, fordi de fleste Observationer ere tagne her. 


Af de anførte Tal fremgaaer, at Havvandets Tæthed i det 
Hele taget voxer med Stedets Bredegrad paa samme Maade 
baade imod Nord ,og imod Syd. Men Forchhammer har der- 


154 


næst ogsaa bestemt Søvandets Saltholdighed i forskjellige Dybder, 
og af hans Undersøgelser fremgaaer, at Saltmængden i det Hele 
taget aftager "ganske lidt med voxende.Dybder. Gaaer man 
ud herfra, idet man tillige tager Hensyn til Temperaturens 
Aftagelse i Dybden, saa kommer man til det Resultat, at i en 
Dybde af 500 Favne under Overfladen kan Havvandets Tæthed 
meget nær sættes =— 1 paa alle Punkter af Jorden. Men naar 
Havvandets Vægtfylde i 3000 Fods Dybde er — 1 overalt, og 
naar dets Vægtfylde ved Overfladen aftager imod Æquator 
som angivet, saa er det klart, at det underliggende Hav kun 
kan være i Ligevægt, naar Havfladens Vandstand er højere under 
Troperne end under Polerne, og gaae vi ud fra de angivne 
Middeltætheder ved Overfladen og ved Bunden af dette Vand- 
lag, såa finde vi, at Havfladens Stand over den Vandstand 


som vilde svare til en Tæthed — 1, maa være” omtrent 
følgende: 

Vandstandshøiden mell. Æquator og Vendekredsene — 6,6 Fod. 
do. —  Vendekredsene og 40? Br. — 4,2 — 
do. KO EEr Fra N0 sea] 24 va SER RENS sre — 2,2 — 
do. RMS O OR OSSE ESS BIESE — 0,9 — 
do. paa 00 BER EK RENE sr Es — 0,0 — 
do. ME (Or OBE ang — 3,0 — 


Men et saadant Fald af Vandspeilet kræver med Nødvendig- 
hed, at der maa strømme Vand fra Æquator langs Overfladen 
baade imod Syd og imod Nord, og dette kan ikke finde. Sted 
uden at Vandstanden maa sænke sig under Troperne, såafremt 
der ikke igjen tilstrømmer de tropiske Have en lige såa stor 
Vandmængde. Men sænker Vandspeilet sig under Troperne, 
saa bliver der ikke mere Ligevægt i de dybere Dele af Havet, 
og en Strøm langs Havets Bund maa blive Følgen baade fra 
Nord og fra Syd imod Æquator. At en svag Strømning i denne 
Retning virkelig finder Sted, fremgaaer af den Omstændighed, 
at Havets Temperatur aftager med Dybden. 


155 


Paa Grund af Vandspeilets Fald maatte der altsaa, naar ingen 
andre Kræfter vare virksomme, gaae en Overfladestrøm fra 
Æquator imod Polerne, og en Understrøm langs Havbunden fra 
Polerne imod Æquator, saaledes som Maury oprindelig antog. 
Men Strømforholdene forandres væsentligt paa Grund af andre 
Kræfters Indgriben. Den varme Overfladestrøm fra Æquator, 
som uden andre Kræfters Mellemkomst vilde løbe imod Nord, 
modvirkes af Nordost-Passaten, som udøver et skraat Tryk paa 
Havfladen, hvis Virkning er større end Virkningen af Vand- 
;speilsfaldet; derved fremkommer der fra 30? Brede en Opstemning 
af Vandet ned imod de Vandmasser, som Sydost-Passaten stræber 
at sætte op fra det sydlige Atlanterhav, og samtidigt dermed 
tvinger Passaten Overfladevandet paa den nordlige Halvkugle til 
at bevæge sig Sydvest hen imod det caraibiske Hav, saaledes 
som Franklin antog. Igjennem dette Hav og den mexikanske 
Bugt, hvor Passaten ikke er fremherskende, løber Vandet videre 
mod Nord igjennem Floridastrædet, og derved opstaaer Golf- 
strømmen. Men til at drive Golfstrømmen fra den mexikanske 
Bugt igjennem Floridastrædet til 30? N. Br. behøves der et Fald af 
Vandspeilet, som kan bestemmes ved Hjælp af de almindeligt gjæl- 
dende Formler for Vandets Bevægelse i Strømme, og derved 
findes det, at Vandstanden i den mexikanske Bugt maa ligge 
c. 6 Fod højere end Vandspeilet ved St. Augustine. Naar vi 
dernæst efter Vægtfyldeforholdet af Havvandet ved St. Augustine 
bemærke, at Vandstanden paa dette Punkt maa ligge omtrent 
3/0 Fod over det Nulpunkt, som svarer til en Middeltæthed 
— 1 af Havvandet, saa følger deraf, at Vandspeilet i den 
. mexikanske Bugt ligger c. 9/2 Fod over samme Nulpunkt, og at 
Passaten opstemmer Vandet omtrent 3 Fod i den mexikanske 
Bugt. 

Efterat denne umaadelige Vandstrøm, der i Snævringen ved 
Bemini findes at have en Vandføring pr. Sec. af 1600 Millioner 
Cubikfod, har passeret St. Augustine, fortsætter den sit Løb i 
nordostlig Retning, som foran omtalt. Til at drive Golfstrømmen 


156 


frem igjennem denne lange Bane, har Strømmens Vandspeil i 
det Højeste et Fald af 31/2 Fod; men det er let at overbevise 
sig om, at den Kraft som deraf resulterer, er fuldkommen ude 
af Stand til at udføre et saa stort Arbeide som denne Bevæ- 
gelse fordrer, og det er derfor utvivlsomt, at Golfstrømmen 
påa hele denne Strækning maa være paavirket af en drivende 
Kraft, hvorpaa man hidtil ikke har været opmærksom. Men 
hvilken er den Kraft, som man saaledes har overseet? Kraften 
er mærkelig nok en gammel Bekjendt, hvis Betydning og 
Indflydelse man kun ikke tilstrækkeligt har gjort sig klar, 
uagtet Kepler skal være den, som først har henledet Opmærk- 
somheden derpaa. Den Kraft, som driver Golfstrømmen frem i 
nordlig Retning, er nemlig i det Væsentlige ingen anden end en 
Virkning af Jordens daglige Rotation, og denne Virkning har 
ikke blot sin Betydning for Golfstrømmen; den er, som vi 
skulle see, den væsentlige Aarsag til alle Havets og Luftens 
Strømninger. At Jordens daglige Rotation maa udøve en Ind- 
flydelse paa alle Strømme, der bevæge sig fra Æquator mod 
Polen, og omvendt, er vel bekjendt; det har Kepler som sagt 
paaviist, og at Passatvindenes Retning skyldes Jordens Ro- 
tation, det er ligeledes erkjendt af Alle. Men skjøndt man vel 
er enig om, at Rotationen maa udøve Indflydelse paa Vand- 
strømmene, saa har man dog hidindtil været meget uenig om, 
hvor stor denne Virkning er; idet Nogle paastaae, at Jordrota- 
tionen er den væsentlige Aarsag baade til den nordostlige Ret- 
ning, som Golfstrømmen antager, og til den sydvestlige Retning, 
som Polarstrømmene fra Nord følge, medens Andre paastaae, at 
det er umuligt, at Rotationen kan fremkalde nogen mærkelig For- 
andring i de Baner, som Havstrømmene vilde beskrive selv om 
Rotationen ikke fandt Sted. Men imedens man saaledes tvistes 
om, hvorvidt Jordrotationen fremkalder en mærkelig Forandring i 
Havstrømmenes Baner, saa ere Alle enige deri, at vi vide yderst 
lidt og i ethvert Tilfælde intet sikkert om de Love, hvor- 
efter baade Hav- og Luftstrømmene bevæge sig, idet vi for 


157 


Øieblikket hverken vide om de strømmende Vand- eller Luft- 
partikler bevæge sig uden Modstand i deres Baner eller om 
de bevæge sig under Modstand og under Paavirkning af Kræfter, 
og endnu mindre vide, hvorfra disse hidrøre, deres Størrelse 
0.S.V. Åt man ikke tilfulde har været opmærksom paa Jord- 
rotationens Indflydelse paa Strømforholdene, har øiensynligt sin 
Grund deri, at man kun har havt en mangelfuld Kundskab om 
Lovene for flydende Legemers Bevægelse i Strømme; thi havde 
man kunnet vise, at en saadan Kraft maatte være virkende, saa 
vilde det sande Forhold næppe have undgaaet Opmærksomheden. 
Sagen er nemlig meget simpel: Tænke vi os en materiel Deel, 
f. Ex. en Deel af en Vandstrøm at bevæge sig fra Æquator i 
Retning af Meridianen i en bestemt begrændset Kanal, saa maa 
denne Deel efter Forløbet af Tiden é, idet den befinder sig paa 
Bredegraden 6 og idet BR betegner Jordradien, ligesom Jord- 
overfladen bevæge sig med en Hastighed fra Vest til Øst — 


.Cos 4. I det næste Øieblik déæ, hvori den betragtede 


Deel ankommer paa Bredegraden (9 + dg), vil den med Hensyn 
påa Kanalens Sider forholde sig som om den var paavirket af en 
Kraft, der i Tiden dø vilde meddele den en Hastighedstilvæxt 
2nR 


86400 
fri; den drivende Kraft, som hidrører fra Jordrotationen, kan 


"sin Øde fra Vest til Øst, hvis Delen var fuldkommen 


derfor fremstilles ved: 
UE denld "sing - (7) RE .sind-v 
86400 dt 86400 , 
naar v betegner Hastigheden i den betragtede Kanal. Men 
da Bevægelsen ikke er fri, eftersom den betragtede mate- 
rielle Deel er bunden til at bevæge sig i en Kanal fra Syd til 
Nord, såa vil den for Eenhed af Masse udøve et Tryk = w 
fra Vest til Øst imod Kanalens Sidevægge. Antages den be- 
tragtede Deel at være en Deel af en Vandstrøm, som er 
tvungen til at følge Kanalen, saa er det klart, at Vandspeilet i 
Kanalen vil indstille sig med en Stigning fra Venstre til Høire, 


158 


og betegne vi denne Stigning ved % paa en Brede af Kanalen 
— (, såa maa vi naturligviis have: 
hsm de 

JETTE UT G 
At Strømmens Vandspeil maa antage samme Fald enten den 
bevæger sig i en fast Kanal eller den løber frit i Havet, naar 
Banen er den samme, det er klart. Men det er endvidere klart, 
at hvorledes end Banen er beliggende paa Jordoverfladen, såa 
maa den bevægede Deel, der ved Tiden é befinder sig paa Brede- 
graden & og efter Øieblikket dét ankommer paa Bredegraden 
(9 + d0), formedelst Jordrotationen bevæge sig paa samme 
Maade som naar Jorden var stillestaaende og Delen blev dreven 
fra Vest til Øst af en Kraft: 


sl Ek vo dø sing-sinm.v 
86100 > FRERGGE ENE Ur 


hvori v endnu betegner Hastigheden i Banen og w be- 
tegner Banens Retningsvinkel med Bredecirklens østlige Ret- 
ning. Men som en Følge heraf kunne vi see bort fra Jord- 
rotationen og betragte Jorden som stillestaaende, naar vi til de 
øvrige drivende Kræfter, som virke paa Vandet, føje Kraften w, 
virkende fra Vest til Øst. Opløses Kotationskraften w deels 
efter: Banen og deels. lodret derpaa, samt antage vi, at Strøm- 


du 
men har et Fald —— i Banens Retning, saa finde vi, at dens 


d1. 
Vandspeil lodret paa Strømretningen maa have en Stigning (7) 
fra Venstre til Højre, der er bestemt ved: 

j air ande 

9 id = SE, 144 ore (A) 

samt at den bevægede Masse drives frem af en Kraft: 
sin Q-sinw- CoSs m.% du 
[ 13750 9 ml 


der ifølge den fremstillede Theori af Strømforholdene leder til 
følgende Ligning for Vandstrømmens Løb: 


159 


SD ERE BEEN EET Er 


29 3 29 H 13750 29 


AABY 


hvori & er Strømmens Fald påa Længden 4, H er Strømmens 
fulde Dybde, ”, dens Begyndelseshastighed og V dens Slut- 
ningshastighed efter at have gjennemløbet Veien 4. Ved hertil 
efter Theorien at sætte Strømmens Vandføring pr. Sec. 
MEDA DNS P sed 428 F [ak ÆRES SAN EDER ser ERE (C) 


haves de Grundformler, som formeentlig ville føre til Erkjendelsen 
af Lovene for Havstrømmenes Løb paa hele Jordens Overflade, 
idet Vinklen 9, der regnes positiv paa den nordlige og negativ 
paa den sydlige Halvkugle, i numerisk Værdi er" beliggende 
mellem 0? og 90?, medens Vinklen w efter Bevægelsens Retning 
kan ligge i 1ste, Zdet, 3die eller 4de Qvadrant. 

Af disse tre Grundformler for Strømbevægelsen i Havet sees, 
al enhver Strøm, som bevæger sig paa den nordlige Halvkugle, 
har et Vandspeil, som er stigende fra Venstre til Højre i hvad 
Retning Strømmen end bevæger sig, samt, åt naar Bevægelses- 
retningen ligger i 1ste eller 3die Qvadrant, saa drives Strømmen 
fremad af Jordrotationen, medens Jordrotationskraften modvirker 
Bevægelsen, naar denne foregaaer i 2den eller 4de Qvadrant ; 
det sees fremdeles at en Bevægelse i en af disse Qvadranter 
kun er mulig naar Strømmen er paavirket af et tilstrækkeligt Fald 
eller af en tilsvarende Kraft, fremkaldt f. Ex. af Vindens Virkning, 
Havvandets Vægtfylde o. s. v. Naar Strømmen bevæger sig i 
Ketning af Meridianen, såa er dens Vandspeilsfald, lodret 
paa Strømretningen, et Maximum, men Rotationen forøvrigt 
uden Indflydelse paa Strømmens Løb. Bevæger Strømmen sig 


lodret paa Meridianen, saa er baade Faldet då — 0 og Rota- 


tionskraften i det Hele uden Indflydelse paa dens Løb. 


Betragte vi nu Golfstrømmens Løb fra dens Udspring af den 
mexikanske Bugt, saa sees det, at paa Veien igjennem Florida 
strædet, fra Bemini til St. Augustine, hvor Strømmen løber lige imod 
Nord, bevæges den alene af Vandets Fald, der for denne Strækning 


160 


kan sættes = 6 Fod, som foran angivet. Under denne Be- 
vægelse har Strømmen en Stigning fra Vest til Øst, som langs 
hele Strækningen omtrent beløber sig til 1,3 Fod påa Strømmens 
Brede. 

Fra St. Augustine indtil Bugten ved New York løber Golf- 
strømmen omtrent N. O. hen, og paa hele denne Strækning 
drives den frem af Jordrotationen med en Kraft svarende til et 
Vandspeilsfald af 9 å 10 Fod, medens Strømmen heelt igjennem 
har en Stigning af 1,2 Fod fra Venstre til Højre. 

Fra Bugten ved New York løber Golfstrømmen videre i en 
noget mere østlig Retning over imod Europa, og påa hele denne 
Vei drives den fremad af Jordrotationskraften, som holder 
Strømmen opstemmet fra Venstre til Høire til en Højde af om- 
trent 1 Fod påa Strømmens Brede. Naar den er kommen over 
imod Europa, deler Strømmen sig som sagt i 2 Dele saaledes, at 
omtrent den halve Deel løber Sydost henimod den afrikanske 
Kyst under en Opstemning fra Venstre til Højre, dreven af 
Tyngden og modvirket af Jordrotationskraften, medens den nord- 
lige Halvdeel tvinges til at fortsætte Veien langs Storbrittaniens 
Kyster i en nordligere Retning paa Gruud af den Modstand, som 
Landet frembyder, men paavirket af Rotationskraften, der driver 
Vandmassen frem. imod Nord under en Opstemning af indtil 
11/2 Fod fra Venstre til Højre imod Landet. Undersøge vi Stør- 
relsen af den Indflydelse, som Jordrotationen udøver paa Golf- 
strømmen fra St. Augustine indtil den naaer den 60de Brede- 
grad, saa finde vi, at Kraften omtrent er den samme, som den 
Strømmen vilde være underkastet, hvis Atlanterhavet påa Stræk- 
ningen fra St. Augustine indtil 60% N. Br., hvis Længde er c. 950 
Miil, havde et Fald af 25 Fod. Naar Golfstrømmen har pas- 
seret Skotlands Nordspids, forsvinder den Modstand, som tvang 
Strømmen til at følge den nordligere Retning, og fra dette Øie= 
blik af tager Hovedstrømmen et mere østligt Løb over imod 
Norges Kyster, som den derpaa følger imod Nordost, under en 
Opstemning imod Land paa Grund af Rotationen. En Deel af 


161 


Golfstrømmen støder imidlertid imod Island og forhindres der- 
ved fra at løbe videre imod Nord, og denne Deel løber der- 
efter Nordvest hen, modvirket af Jordrotationen, som holder 
den opstemmet imod Islands sydlige og sydvestlige Kyst. 
Srømmen maa følgelig have et Fald imod N. V. indtil Polar- 
strømmen. 

Betragte vi dernæst Polarstrømmene og navnlig den, som 
fra Spidsbergen løber Sydvest hen langs den grønlandske Kyst 
indtil Cap Farvel, saa see vi, at denne Strøm drives frem af 
Jordrotationskraften under en Opstemning imod Østkysten af 
Grønland af omtrent 1 Fod, hvilken Opstemning imidlertid for- 
svinder i det Øieblik da Strømmen har passeret dette Lands Syd- 
spids. Saasnart Modstanden, der tvang Strømmen til at følge 
Landet Sydvest hen, forsvinder, kan den ikke mere fortsætte Veien 
i samme Flugt, men den maa løbe Vester over imod Kysten af 
Labrador, deels som en Følge af Jordrotationen deels paa Grund 
af, at den omhandlede østgrønlandske Polarstrøm, naar den 
kommer fri af Landet har en høiere Stand end Vandspeilet i 
Davisstrædet. Naar Polarstrømmen paa denne Maade er kommen 
lidt op i Davisstrædet, møder den de Strømme, som komme fra 
Nord. igjennem Baffinsbugten, og tvinges deraf til at gaae Vester 
over for senere hen at følge Baffinsbugtens Vandmasser imod 
Sydost langs Labradorkysten, imod hvilken den samlede Strøm 
holdes opstemmet af Jordrotationen. Paa Veien indtil Østkysten 
af Newfoundland er Polarstrømmen modvirket af Jordrotationen, 
og Vandet maa følgelig have et Fald ned igjennem Davisstrædet, 
samt derfra videre imod Syd langs Østkysten af Newfoundland 
indtil Golfstrømmen. Under Polarstrømmens Løb imod Syd 
langs Østsiden af Newfoundland holdes den opstemmet imod 
Landet af Rotationskraften; men saasnart Strømmen har passeret 
Cap Race, forsvinder pludselig den Modstand, som fremkaldte 
denne Opstemning af Vandmassen, og nu indtræder et ganske 
lignende Forhold som ved Cap Farvel, Strømmen bøier plud- 
selig om imod Sydvest og strømmer frem i denne Retning 

11 


162 


langs Landet, imod hvilket den holdes opstemmet af Jordrotationen, 
som driver Strømmen frem indtil Florida, medens dens Størrelse 
og Vandføring bestandigt aftager. 

Golfstrømmen og Polarstrømmen løbe paa hele Stræk- 
ningen fra Newfoundland indtil Florida i en Længde af c. 500 
Miil, Side om Side med hinanden og drives begge fremad i 
deres Baner af Jordrotationen. Under dette Løb holdes Polar- 
strømmen altsaa opstemmet imod Land af Kotationskraften, som 
tvinger den til at følge Kysten gjennem alle dens Bugter; men 
hvilken er den Kraft, som tvinger Golfstrømmen, der løber 
frit i Havet, til at følge Polarstrømmen i alle dens Bugter iste- 
detfor at følge den mere østlige Flugt, som Jordrotationen 
stræber at give den? Det er naturligviis den Kraft, som Tyngden 
fremkalder derved, at Golfstrømmens Vandspeil har et Fald lod- 
ret påa Strømretningen fra Højre til Venstre af 1,2 Fod paa 
Strømmens Brede lige fra det Punkt, hvor Strømmen træder ud 
i Atlanterhavet, indtil New York, og hvorfra den vedbliver at 
have et Fald af henimod 1 Fod paa Strømmens Brede indtil 
det Punkt, hvor Strømmen, efterat være kommet over imod Eu- 
ropa, deler sig. Men spørge vi da videre om Grunden til, at 
Golfstrømmen har "dette Fald, saa vil det være klart, at dette 
maa hidrøre derfra, at Polarstrømmefniss Vand har en større 
Vægtfylde end Atlanterhavets Vand og derfor, da det under- 
liggende Hav er i Ligevægt, maa have en lavere Vandstand 
end Atlanterhavet. At det virkelig forholder sig saaledes, kan 
heldigviis fuldstændigt godtgjøres ved Hjælp af de i de senere 
Aar af den amerikanske Regjering udførte Undersøgelser over 
Golfstrømmen, som næppe give Rum for nogen Tvivl om, at 
Golfstrømmen vedligeholder sin Plads paa Grund af Vægtfylde- 
forholdet mellem Polarstrømmens og Atlanterhavets Vand. Under 
disse Omstændigheder er det altsaa let at forstaae at Golfstrømmen 
maa følge Polarstrømmen i alle dens Bøininger lige til New- 
foundland. | : 

Men imedens Golfstrømmens Vandspeil altsaa maa betragtes 


163 


som havende et jevnt Fald fra Atlanterhavet ned imod Polar- 
strømmen, vise de Undersøgelser, som den amerikanske Re- 
gjering har foretaget, at der kun vilde kunne være Ligevægt ved 
Bunden af Golfstrømmen, naar denne Strøm havde en højere Vand- 
stand fra Polarstrømmen henimod Atlanterhavet, saaledes at den 
højeste Vandstand faldt omtrent i "3 af Golfstrømmens Brede fra 
Polarstrømmen. Som Forholdene ere, er der altsaa ikke Lige- 
vægt ved Bunden af Golfstrømmen.  Polarstrømmens Vand har 
et Overtryk over Golfstrømmens Vand, hvilket Overtryk voxer 
fra oven nedad imod Strømmens Bund og foranlediger, at der 
uophørligt strømmer koldt Vand fra Polarstrømmen ind i Golf- 
strømmen, særdeles ved Bunden af Strømmen.  Efterhaanden 
som Vandet fra neden af indtræder i Golfstrømmen, meddeler 
denne de indtrængende Vandmasser sin Varme og sin Bevæ- 
'gelse, og efterhaanden som det paa Grund af Trykforholdene 
stiger tilveirs og derved uddriver det Vand, hvis Plads det ind- 
tager, maa Golfstrømmens Brede voxe. Men for at Breden af 
Strømmen skal voxe, maa Vandspeilet i Midten af Strømmen 
hæve sig saameget over det Fald, som svarer til Ligevægt i 
Overfladen, at Rotationskraften erholder den Overvægt, som 
behøves for at fremkalde Bredeudvidelsen imod Øst, og denne 
Hævning af Vandspeilet fremkalder tillige den Strøm af varmt 
Vand langs Overfladen, fra Midten af Golfstrømmen ud over 
Polarstrømmen, som den amerikanske Kystopmaalings Commis- 
sion har paaviist. 

Det vil altsaa være klart, at Polarstrømmen paa alle Punkter, 
næsten lige op til Overfladen, har et Overtryk over Golfstrømmen, 
medens denne til Gjengjæld sender en forholdsviis lille, men 
varm Overfladestrøm af 20 til 50 Favnes Dybde ud over Polar- 
strømmen; og det er'tilmed klart, at Golfstrømmen i dens hele 
Dybde maa udøve et Overtryk mod Atlanterhavet, som tvinger 
dets Vand til at vige Pladsen for de Vandmasser, som Golf- 
strømmen optager fra Polarstrømmen og fører frem med sig. 


Alle de Forhold, som de nyere Undersøgelser over Golf- 
te 


164 


strømmen have paaviist, synes fuldstændigt at stemme hermed, 
og naar vi derfor nu forudsætte, at Golfstrømmens Vandføring 
netop tiltager med de samme Vandmængder, som Polarstrømmen 
afgiver under sit Løb, saa følger deraf videre, at hvis Golf- 
strømmens Vandføring ved Bemini betegnes ved Q, og Polar- 
strømmens Vandføring for et vilkaarligt Tværsnit, beliggende 
mellem Newfoundland og Florida, betegnes ved g, saa er Golf- 
strømmens Vandføring for samme Tværsnit — (Q + 9). Ifølge 
det saaledes Anførte maa det altsaa antages, at den hele Polar- 
strøm, som fra Østsiden af Newfoundland strømmer ned imod 
Golfstrømmen, og” som fra Cap Race drives Sydvest hen langs 
den amerikanske Kyst, efterhaanden paa Veien til Florida af- 
giver hele sin Vandmængde til Golfstrømmen; og sætte vi Po- 
larstrømmens Hastighed Syd for Newfoundland — 1,8 Fod pr. Sec., 
dens Brede = 50 Miil, og Polarstrømmens Dybde = 900 Fod, 
saa finde vi dens Vandføring pr. Sec. =— 1600 Millioner Cubik- 
fod, og Golfstrømmens Vandføring Syd for Newfoundland maa 
derfor sættes =— 3200 Mill. Cubikfod pr. Sec. 

Fra den sydlige Deel af det nordatlantiske Hav, mellem 
Æquator og 30? Brede, bortstrømmer der atter 1600 Mill. Cubik- 
fod pr. Sec.; men foruden dette Vandtab lider denne Deel af 
Atlanterhavet et Vandtab derved, at der fordamper mere Vand 
fra Havfladen end der falder i Form af Regn og tilstrømmer fra 
de omgivne Lande. For at danne os en begrundet Mening om 
Størrelsen af den Vandmængde, som den nævnte Deel af At- 
lanterhavet afgiver som Vanddamp til Atmosphæren ud over 
hvad der falder i Form af Regn, kunne vi benytte Resul- 
taterne af en Undersøgelse, som er udført paa St. Helena i 
Løbet af Aaret 1860 af Lieutenant Haughton. Overskuddet af 
Fordampningen i Atlanterhavet mellem 0? og 30? Brede kan 
derefter i Gjennemsnit sættes = 0,22" Vandhøide pr. Døgn, og 
gjøres et Fradrag "af ”Y1o formedelst det Vand, som gjennem 
Floder tilstrømmer fra Land, saa komme vi til det Resultat, at 
Atlanterhavet mellem 0? og 30? Brede paa denne Maade lider 


165 


et Vandtab af omtrent 50 Millioner Cubikfod pr. Sec. Den hele 
Vandmængde, som bortstrømmer fra Atlanterhavet mellem 0? og 
30? N.Br., kan derfor anslaaes til 1650 Mill. Cubikfod pr. Sec. 

Åntages dernæst at %3 Deel af den hele Jordoverflade, som 
ligger Nord for den 30te Bredegrad, directe eller indirecte sender 
sit Afløbsvand til Atlanterhavet, og regne vi det aarlige Nedslag i 
Gjennemsnit for denne Deel af Jorden = 22” Vandhøide, saa 
findes det, at Atlanterhavets nordlige Deel derved erholder en 
Tilløbsmængde pr. Sec. af c. 50 Mill. Cubikfod Vand eller om- 
trent den samme Qvantitet, som Fordampningen borttager mellem 
0? og 30? Brede fra Atlanterhavet. 

Men deraf følger ligefrem, at da Golfstrømmens sydgaaende 
Green maa være ligestor med Afgangen af Vand fra den syd- 
lige Deel af det nordatlantiske Hav, saa maa bemeldte Green af 
Golfstrømmen have en Vandføring af 1650 Mill. Cbfod pr. Sec. 
og da hele Strømmens Vandføring, idet den har passeret New- 
foundland kan sættes = 3250 Mill. Cbfod, saa maa Vandføringen 
af dens nordgaaende Green sættes = 1600 Mill. Cbfod pr. Sec. ; 
medens Polarstrømmene tilsammen maa regnes at have en Vand- 
føring af 1650 Mill. Cbfod pr. Sec. Fra St. Augustine, hvor 
Golfstrømmen har en Dybde af henimod 300 Favne aftager 
Dybden jevnt indtil Newfoundland, hvor den kan anslaaes til 
1000 Fod. Fra Newfoundland, hvor Strømmen har en Brede af 
80 Miil og en Hastighed af 2 Fod, løber den frem i en Ost- 
Nordostlig Retning med aftagende Hastighed og voxende Brede, 
og naar Strømmen har gjennemløbet en Længde af c. 300 Miil, 
har den en Dybde af noget over 200 Favne, en Hastighed af 
0,6 Fod, og en Brede af c. 200 Miil; undersøge vi Strømfor- 
holdene nærmere, saa findes det, at Golfstrømmens Vand- 
speil paa denne Vei stiger omtrent 2 Fod over Vandstanden ved 
Newfoundland. Indtil Golfstrømmen naaer denne Høide, holdes 
den som een samlet Strøm ved det Fald af henimod 1 Fod fra 
Højre til Venstre, som vi have seet at Strømmen har; men naar 
Strømmen har naaet den angivne Højde, saa har dens sydlige 


166 


Deel opnaaet det Fald, som er fornødent for at drive denne Deel 
af Golfstrømmen Sydost hen mod den afrikanske Kyst med en 
Hastighed af 0,6 Fod pr. Sec., og en Vandføring af 1650 Mill. 
Cbfod pr. Sec., og, naar Strømmen paa denne Maade har naaet 
den '30te Bredegrad, træder Nordost-Passaten til og fører Vand- 
massen videre frem i sydlig Retning. 

Men medens den sydlige Halvdeel af Golfstrømmen saaledes 
løber imod Syd, løber Strømmens nordlige Halvdeel, som sagt 
med en Vandføring af 1600 Mill. Cbfod, vedblivende imod Nord 
langs Kysterne af Storbritannien indtil den 60de Bredegrad. 
Under dette Løb, hvor Strømmen holdes opstemmet mod Land, 
og hvor den efterhaanden udvider sig fra 100 til 150 Miil, medens 
Hastigheden aftager fra 0,6 til 0,3 Fod pr. Sec., drives den frem 
af Jordens Rotationskraft, og idet Strømmens vestlige Rand, der 
naturligviis falder sammen med Atlanterhavets Vandspeil, gjen- 
nemløber en Længde af c. 140 Miil, stiger Vandspeilet 13 Fod 
saaledes at Strømmens vestlige Rand træffer 60? N. Br. under 
en Vandstand af 3/3 Fod over Havfladen ved Newfoundland. 

Efter at Golfstrømmen, som påa denne Strækning har en 
Dybde af 200 å 300 Favne, hår naaet Nordsiden af Skotland, 
løber omtrent %/3 Deel af dens Vandmasse Øster over imod Nor- 
ges Kyster; men ”/3 Deel tørner imod Island og fortsætter der- 
efter sit Løb Nordvest hen imod den grønlandske Polarstrøm. 
Den omhandlede Green af Golfstrømmen, som af Rotationskraf- 
ten holdes opstemmet imod Landet, antages at have en Dybde 
af noget over 200 Favne og en Brede af omtrent 50 Miil; til 
at drive denne over til Polarstrømmen med en Hastighed af 0,3 
Fod pr. Sec. udkræves et Fald af c. "2 Fod. Lægge vi dernæst 
Mærke til, at den nordgaaende Golfstrøm ved Skotlands Nord- 
spids har en Stigning af 1,5 Fod over imod dette Land, saa sees 
det let, at den Green af Strømmen, som løber Nordvest hen, 
begynder sit Løb. langs Islands Kyst under en Vandstand, som 
ligger 2 Fod højere end den sydlige Bred af samme Strøm, og 
det vil derfor tillige være klart, at det Vand, som strømmer langs 


167 


den islandske Kyst, vil træffe Polarstrømmen Vest for Island i 
en Høide af 3/3 Fod over Vandstanden ved Newfoundland. Men 
imedens Golfvandet langs Kysten af Island strømmer frem imod 
Polarstrømmen formedelst det omtalte Fald, har Vandet ved den 
sydlige Bred af Strømmen netop samme Høide som Polarstrøm- 
men og altsaa intet Fald derimod. De Vandmasser af den nord- 
gaaende Golfstrøm, som følge Strømmens vestlige Rand indtil 
60? N. Br., og som her nødes til at bøje Vester over, kunne 
altsaa ikke fortsætte Veien over til Polarstrømmen ; de maae strax 
udbrede sig over Atlanterhavets Vand og derefter strømme Syd 
hen mod Newfoundland paa Grund af Faldet. Ethvert Strøm- 
element, som ligger mellem den nordlige og sydlige Rand af 
den omhandlede Golfstrøms Green, vil derimod efter sin Plads 
i Strømmen føres kvurtere eller længere over imod Polarstrømmen 
før det tager Flugten imod Syd, og saaledes er det indlysende, 
at den varme Strøm maa udbrede sig over det hele Atlanterhav 
imellem den nordgaaende Golfstrøm og den sydgaaende grøn- 
landske Polarstrøm, idet det varme Vand løber Syd hen efter Vand- 
speilets Fald. Betragte vi nu først den østgrønlandske Polar- 
strøms Løb imod Syd, idet vi gaae ud fra, at denne Strøms 
østlige Rand paa 65? N. Br., Vest for Isiand, ligger 3/3 Fod 
over Atlanterhavets Vandspeil ved Newfoundland, samt at Polar- 
strømmen løber Sydvest hen langs Kysten af Grønland med en 
Hastighed, som efter Admiral Irminger kan sættes =— %4 Fod 
pr. Sec., saa er det tydeligt, at denne Strøm drives frem af 
Jordens Rotationskraft indtil Cap Farvel. BRegnes fremdeles efter 
Irmingers Angivelse, at Strømmen har en Brede af 40 Miil, og 
forudsætte vi, at Halvdelen af den Vandmængde, som Golf- 
strømmen sætter op i Ishavet, tilligemed Halvdelen af Nedslaget 
gaaer tilbage mod Syd med denne Strøm, — medens den anden 
Halvdeel gaaer ned igjennem Baffinsbugten fra Ishavet —, saa 
findes det, at Rotationskraften opstemmer den østgrønlandske 
Polarstrøm, der kan regnes at have en Dybde af c. 1000 Fod, 
til en Højde af 1 Fod over Strømmens østlige Rand, og naar 


168 


/ 
Strømhastigheden betragtes som constant indtil Sydspidsen af 
Grønland, saa findes det fremdeles, at Strømmens Vandspeil maa 
være stigende indtil Cap Farvel, navnlig fra 3/3 Fod indtil 5 Fod 
over Havfladen ved Newfoundland langs Strømmens østlige Rand, 
der naturligviis falder sammen med Atlanterhavets Vandspeil. 
Dersom Golfstrømmen dernæst, efterat have passeret Cap Farvel, 
skulde strømme lige ned imod Newfoundland, saa maatte Vandet 
i Davisstrædet staae opstemmet til den Højde, som kunde for- 
hindre Strømmen fra at bevæge sig i en mere vestlig Retning. 
Men da Vandet i Davisstrædet ikke kan have nogen høiere Vand- 
stand end den, som behøves til at drive de tilstrømmende Vand- 
masser Syd hen såa hurtigt som de tilstrømme, og da det 
Vandspeilsfald som dertil udkræves ved 63? N. Br. ikkun beløber 
sig til 31/2 Fod over Vandstanden ved Newfoundland, saa har 
altsaa Polarstrømmen, idet den naaer Cap Farvel, et Fald over 
imod Davisstrædet af 21/2 Fod langs den grønlandske Kyst 
og 12 Fod langs Polarstrømmens modsatte Bred.  Formedelst 
dette Fald drives Strømmen fra Cap Farvel langs den grøn- 
landske Kyst, under en Opstemning derimod, nogie Bredegrader 
op i Davisstrædet. Men da der som sagt løber en Koldvands- 
strøm fra Nord ned igjennem Baffinsbugten og Davisstrædet imod 
Sydost, saa maa Vandspeilet have et Fald i denne Retning, og 
den østgrønlandske Strøm kan derfor kun naåae et Stykke op i 
Davisstrædet før den tvinges til at løbe Vester over imod Kysten 
af Labrador, som den i Forening med Vandet fra Baffinsbugten 
følger imod Syd paa Grund af Vandspeilets Fald. Den saaledes 
forenede Polarstrøm, hvis Vandføring kan anslaaes til henimod 
1200 Cubikfod pr. Sec., har en Brede af 50 Miil, en Hastighed 
af 5% Fod pr. Sec. og en Dybde af omtrent 250 Favne; den 
løber Sydost hen under Paavirkning af Rotationen, som mod- 
virker og opstemmer den imod Labradorkysten samt Kysten af 
Newfoundland, langs hvis Østside den forsætter sit Løb ned imod 
Golfstrømmen indtil den har passeret Cap Race, hvor den bøier 
Vester over og strømmer ned imod Florida, som tidligere omtalt. 


169 


Betragte vi nu atter den varme Strøm, som fra Golfstrømmen 
løber Sønden om Island og derfra efterhaanden udbreder sig 
over Atlanterhavets koldere Vande, idet den følger Faldet imod 
Syd, såa see vi, at naar denne varme Strøm kommer udfor 
Sydspidsen af Grønland, saa har den en Stigning fra Venstre 
til Højre af omtrent 27/2 Fod fra Golfstrømmen indtil Cap Farvel, og 
denne Stigning viser, at Strømmen virkelig løber imod Syd. Men 
denne Stigning af Vandspeilet fra Venstre til Højre sætter os frem- 
deles istand til at bedømme Strømforholdene noget nærmere. Da 
nemlig den vestlige Bred af den varme Strøm følger Polarstrømmen, 
saa kunne vi gjøre Regning paa, at den langs Polarstrømmen 
har en Dybde af 1000 Fod og %/a Fods Hastighed ligesom denne, 
og regne vi dernæst, at Strømhastigheden aftager jevnt ned imod 
Golfstrømmen samt at alle Strømelementer omtrent ere parallelt 
løbende indtil Tværsnittet ved Cap Farvel, saa kan det efter Faldet 
af Vandspeilet lodret paa Strømretningen paavises, at Strømhastig- 
heden. langs Golfstrømmen maa være henimod ”2 Fod pr. Sec. 
Men naar den tilbagegaaende Green af Golfstrømmen under det 
stedfindende Fald løber Sydvest hen med et Fald af henved 
1/8 Fod langs den østlige Bred, saa kan det fremdeles paavises, 
at Strømdybden maa være omtrent 76 Fod. Naar vi paa samme 
Maade bestemme Strømdybden for et Antal af Punkter tværs paa 
Strømmen og derefter beregne hele Strømmens Vandføring, saa 
findes det, at denne beløber sig til 470 Mill. Cubikfod pr. 
Sec., hvilket netop paa det Nærmeste svarer til hvad den 
maa antages at: udgjøre. Bestemme vi dernæst hvorledes de 
forskjellige Strømelementer af den varme Overfladestrøm maae 
bevæge sig videre frem under Paavirkning af det forhaanden- 
værende Fald af Havfladen i Forbindelse med Jordrotationen, 
saa findes det, at denne Strøm i det Hele taget maa følge det 
angivne Løb af Polarstrømmen, som efterhaanden maa antages 
at optage dens Vandmasser, der fra neden af maae trænge ind 
deri, fordi Strømmens Vand er vægtfuldere end Polarstrømmens 
Vand; og det findes tillige, at Vandet, idet det saaledes 


170 


strømmer ned imod Polarstrømmen, maa udbrede sig over hele 
Atlanterhavet lige til Newfoundland. 

Idet jeg saaledes har paaviist, at vi efter den angivne Theori 
lemmelig fuldstændigt kunne gjøre Rede for alle de Forhold 
som Strømbevægelserne i Havet frembyde, skal jeg til Slutning 
kun bemærke, at det ligger i Sagens Natur, efter hele vor ufuld- 
komne Kundskab til Havstrømmenes Løb, at mange Enkeltheder 
kunne være meget forskjellige fra hvad jeg i det Foregaaende 
har anført; men hvad Hovedsagen angaaer, da troer jeg paa 
den anden Side at kunne være sikker paa, at Strømforholdene 
stedse ville findes at være som jeg her har søgt at vise. 

At de Forhold, som jeg nu har søgt at paavise for Strømme 
i Havet, ogsaa finde Anvendelse paa Strømningerne i Luften, er 
klart, og at alle disse Strømninger i tidligere Perioder, hvor 
Temperaturen paa Jorden var større end nu, have været 
langt stærkere og af en langt mere indgribende Natur end 
nu fortiden, behøver vel blot at nævnes. 


Mælketandsættet og Tandskiftningen hos 
Centetes ecaudatus (Schr.)"). 


Af J. Reinhardt. 


Biana: de mange mærkelige Pattedyrformer, sem give Madagas- 
kars Fauna et saa ejendommeligt Præg, er den saakaldte Tanrek 
(Centetes ecaudatus Schr.) en af de tidligst opdagede og hyp- 
pigst forekommende. Men skjøndt der saaledes har været for- 
holdsviis god Leilighed til at lære den at kjende, og skjøndt 
den virkelig ogsaa gjentagne Gange har været gjort til Gjen- 
stand for nærmere Undersøgelse i forskjellige Retninger, lade 
dog selv de nyere Angivelser om dens Tandforhold  adskil- 
ligt tilbage at ønske. Saaledes tillægges der det voxne Dyr snart 
6 Fortænder i hver af Kjæberne, snart siges der vel at være 6 
Fortænder i Underkjæben, men kun 4 i Overkjæben, og selv hos 
meget ansete Forfattere kan man finde det ene Forhold angivet 
i Texten, medens deres Afbildninger fremstille det andet. Lige- 
saa lidt som de forskjellige Angivelser af Tandformelen stemme 
overeens indbyrdes, ligesaa lidt hersker der Enighed med Hen- 
syn til det endnu vigtigere Spørgsmaal, om der finder en Tand- 
skiftning Sted hos Tanrekken eller ikke. Paa den ene Side siger 
Duvernoy, at han har fundet et Mælketandsæt hos den, men 
berøver unægtelig selv denne Angivelse noget af dens Betydning 
derved, at han ganske undlader at give nogen Beskrivelse af 
dette Mælketandsæt og indskrænker sig til blot at sige, at Tand- 
skiftningen foregaaer meget seent, og at Mælketænderne tildeels 
endnu ere tilstede, naar Dyret allerede er næsten fuldvoxent””). 


+) Meddelt i Mødet d. 2den April, see S. 54. 
4%) Lecons d'anatomie comparée de Georges Cuvier, Seconde Edition 


172 


Paa den anden Side paastaaer Blainville i sin store Osteo- 
graphie ikke mindre bestemt, at han har undersøgt Tand- 
sættene hos Individer af meget forskjellig Alder og derved 
overbeviist sig om, at Tanrekken slet ikke skifter Tænder; 
han nævner ikke engang sin Landsmands modsatte Angi- 
velse med et eneste Ord, uagtet den dengang ikke var 
mange Åar gammel og vanskeligt kan antages at have været ham 
ganske ubekjendt”). Af de Forskere, som senere have beskjæf- 
tiget sig, det være sig særligt med Insectivorernes eller overho- 
vedet med Pattedyrenes Tandforhold, synes Ingen at have havt 
Leilighed til gjennem egne Undersøgelser at afgjøre, hvilken af 
disse modstridende Paastande der er den rette. Navnlig har 
Owen hverken i sin Odontographie eller i sit store Værk om 
Hvirveldyrenes Anatomie kunnet meddele nye eller selvstændige 
Undersøgelser af Tanrekkens Tandforhold. Det er kun aprioriske 
Grunde, der bevæge ham til ubetinget at stille sig paa Duver- 
noys Side og forudsige, at saavel dette Dyr, som alle de andre 
Insectivorer, hos hvilke man endnu ikke har paaviist noget Mæl- 
ketandsæt, dog nok med Tiden ville vise sig at være diphyo- 
donte”); og om endog Odontographiens berømte Forfatter sand- 
synligviis har Ret i denne Paastand, maa en fornyet Undersø- 
gelse af Tanrekkens Tandforhold dog utvivlsomt erkjendes at 
være ikke blot ikke overflødig, men endog meget ønskelig. 


corrigée et augmentée. T. IV., prem. part. Paris 1835, p. 242: «(Sai lieu 
de penser,' que tous les insectivores n'ont pas cette succession de 
dents. Je I'ai constatée, å la vérité, dans les tenrecs, qui perdent 
leur dents fort tard, au contraire de certains rongeurs, les ayant trouvées 
encore, en partie, chez un individu dont la taille était å peu prés cette 
de Tadultes 7287 hp». 

>) Blainville, Ostéographie, Mammiféres, Insectivores. Paris 1841, p. 63: 
«J'ai été plus heureux pour les Tenrecs, dont j'ai étudié le systéme den- 
taire å des åges trés-differents, et j'ai pu m”assurer qu'il n'en existe véri- 
tablement qu'un». 

+) Qwen, R., Odontography. Vol. I. London 1840—45, p. 424 i Noten: 
«Similar proofs will be found, if nature be rightly consulted, that the 
other Insectivora, also, form no exception to the rule». 


173 


Jeg greb derfor saa meget hellere en Leilighed, der tilbød 
sig til at erhverve til Universitetets zoologiske Museum Skelettet 
af en endnu ikke ganske udvoxen Tanrek, i det Haab derved at 
blive istand til at tilvejebringe ialfald en Deel af de Oplysninger, 
som endnu savnes. Ved det første flygtige Blik paa det unge Dyrs 
Cranium, som nedenfor er afbildet i naturlig Størrelse, syn- 


Fig. 1. 


tes det dog næsten, som om Haabet skulde skuffes; thi Craniet 
var kun 10mm kortere end Hovedskallen af et gammelt Dyr, og 
det havde ganske Udseendet af, at man her havde et Tandsæt 
for sig, hvis Udvikling var afsluttet paa det nær, at den bageste, 
6te Kindtand endnu ikke havde indtaget sin Plads, og selv denne 
Tand var i Underkjæben lige ifærd med at bryde frem af sin 
Tandhule, og havde i Overkjæben endog allerede gjennembrudt 
Tandkjødet, skjøndt den endnu ikke var naaet op”i Højde med 
de foranstaaende Kindtænder. Af disse sidste var der ikke nogen, 
som ved sin Stilling røbede at høre til et andet Tandsæt end de 
øvrige, eller først for nyligt at have indtaget sin Plads i Ræk- 
ken. Der fandtes 6 Fortænder i hver af Kjæberne, og heller ikke 
blandt dem eller blandt de 4 Hjørnetænder var der nogen, som 
kunde antages nylig at have afløst en anden tidligere Tand. En 
nærmere Sammenligning med det gamle Dyrs Tandsæt viste imid- 
lertid strax, at saavel Fortænderne som Hjørnetænderne, skjøndt 


174 


de i Form stemmede med de tilsvarende Tænder hos det udvoxne 
Dyr, dog vare kjendeligt mindre end disse, og at der fremdeles 
var en Forskjel, ikke blot i Størrelsen, men tillige i Formen af 
de to forreste Kindtænder saavel i Over- som i Underkjæben, 
der var meget for stor til paa nogen Maade at kunne ansees 
for en blot tilfældig, individuel Afvigelse. I Overkjæben er 


nemlig hos det unge Dyr, saaledes som det vil sees af den i 
det dobbelte af den naturlige Størrelse fremstillede Fig. 2, den 
Iste Kindtand omtrent ligesaa lang som den er høi; den er derhos 
lydelig tretakket (tricuspid), ihvorvel den forreste Tak er saa lille, at 
den kun netop kan spores; hvorimod den tilsvarende Tand hos 
dets gamle Dyr (see den i naturlig Størrelse fremstillede Fig. 3) 
er højere end den er lang, og mangler hvert Spor til den hos 
det unge Dyr allerede saa svagt antydede forreste Tak. Endnu 
større Afvigelser viste den den Kindtand i Overkjæben i de 
to foreliggende Cranier. Hos det yngre Individ (Fig. 2) er 
denne Tand nemlig rigtignok ligesom hos det ældre (Fig. 3) 
forsynet med tre Rødder, men Kronen rager næsten slet 
ikke op over den efterfølgende Kindtand, og bærer langs sin 
Kand tre Savtakker, af hvilke den midterste og højeste helder 
lidt indad, medens den bageste atter viser et Par mindre Ind- 
skjæringer i sin skjærende Kant; endelig findes der en 4de Tak 


175 


påa Indsiden af Tanden, der udgaaer fra Grunden af den store, 
midterste, indadheldende Tak. Hos det voxne Dyr (Fig. 3) har 
denne Tand vel den samme Grundform, forsaavidt som den 
ogsaa her har tre ydre og een indre Tak, men den er derhos 
meget højere end den tredie Kindtand, og tillige højere end den 
er lang; den er dernæst meget tykkere end den tilsvarende hos 
det unge Dyr, saa at Gjennemsnittet udenfra indad paa det tyk- 
keste Sted er ligesaa stort som Tandens Længde forfra bagtil. 
Endelig er saavel den forreste som den bageste Tak meget min- 
dre, den midterste derimod atter meget større end hos det 
yngre Dyr og denne sidste helder ikke indad saaledes som hos 
dette. I Underkjæben viste de tvende forreste Kindtænder 
omtrent lignende Forskjelligheder; den første Kindtand her er 
hos det yngre Dyr (Fig. 2) meget tydeligt tretakket, hvor- 
imod hos det ældre Dyr hvert Spor af den forreste lave 
Tak er forsvundet (Fig. 3).. Den anden Kindtand er hos det 
yngre Dyr kun meget lidt højere end den tredie Kindtand (Fig. 2) 
og viser sig, seet udvendigt fra, meget tydeligt deelt i tre Sav- 
takker, medens den tilsvarende Tand hos det udvoxne Dyr (Fig. 3) 
er betydeligt højere end den efterfølgende Kindtand, og tillige, 
skjøndt ogsaa den kan siges at være tretakket, afviger ved det 
langt større Misforhold, der er mellem den store midterste Tak 
og. de meget lave, næsten rudimentære Sidetakker, 

Der kunde saaledes ingen Tvivl være om, at ialfald disse 
fire ovenfor beskrevne Kindtænder hos det yngre Individ maatte 
høre et andet Tandsæt til end de tilsvarende hos det udvoxne 
Dyr, og da jeg derpaa bortskar saa meget af Kjæbebenenes 
Vægge, som behøvedes for at blotte det andet Tandsæts Tand- 
huler, viste det sig, at det hele Mælketandsæt endnu var tilstede 
i dette Cranium, og at de Tænder, der engang skulde træde i 
dets Sted, uden Undtagelse endnu vare saa langt tilbage i Ud- 
vikling, at den bageste 6te Kindtand. aabenbart vilde være voxet 
heelt frem, inden en eneste af Mælketænderne kunde være 


176 


skiftet, og at saaledes hos Tanrekken alle de saakaldte ægte 
Kindtænder (molares) en Tid lang maae virke sammen med det 
hele Mælketandsæt. 

Saavel i Overkjæben som i Underkjæben fandtes de til det 
blivende Tandsæt hørende uægte Kindtænder (præmolares) lig- 
gende i deres Tandhuler henholdsviis ovenover og nedenunder 
de tre forreste Kindtænder; derimod havde den 4de Kindtand i 
Rækken ingen Erstatningstand liggende over eller under sig, og 
denne Tand er saaledes den forreste af de ægte Kindtænder 
(Fig. 1). 

De blivende Hjørnetænder (Fig 1 og Fig. 4) laae som sædvanligt 
indenfor Melkehjørnetænderne og vilde aabenbart med Tiden være 
brudt frem indenfor og foran disse. I hvert af Mellemkjæbebene 
fandtes der 2 Tandhuler for de blivende Fortænder; den forreste af 
disse ligger saa yderligt, at man kun behøver at bortskjære en 
ganske tynd Skal af Mellemkjæbens ydre Overflade for at aabne 
den, og den har sin Plads ligeover den mellemste af Melkefor- 
tænderne (Fig. I); men af den derinde sig udviklende Erstatnings- 
tands Retning seer man let, at den er bestemt til at afløse den 
forreste Mælkefortand. Den anden Tandhule ligger derimod 
heelt indad til, og man aabner den bedst ved at bortskjære den 
indadvendende Væg af Mellemkjæbebenet; Tandhulen sees da 
mellem den anden og den tredie Mælkefortand, og af den deri 
liggende Erstatningstands Retning fremgaaer det klart, at den 
er bestemt til at træde i Stedet for den mellemste Melkefortand. 
Den tredie eller bageste Melkefortand har ingen Erstatningstand 
over sig, og Grunden hertil er utvivlsomt den, at den eiendom- 
melige Fordybning, som findes i Mellemkjæbebenet hos Tanrek- 
ken og er bestemt til at optage Spidsen af Hjørnetanden i Un- 
derkjæben, er og maa være meget større hos det voxne end 
hos det yngre Dyr, formedelst den betydelige Forskjel i Størrel- 
sen af den blivende Hjørnetand og Mælkehjørnetanden. Der bli- 
ver derfor ikke Plads i det blivende Tandsæt til flere end to 
Fortænder paa hver Side, den tredie Mælkefortand falder ud 


177 


uden at erstattes, og det er saaledes klart, at naar flere Forfat- 
tere have angivet Fortænderne i Overkjæben at være 6 i Tallet, 
- have de netop havt saadanne Cranier for sig, i hvilke alle Mælke- 
tænderne endnu have været tilstede samtidigt med alle de ægte 
Kindtænder. 

For at naae Tandhulerne for de blivende Fortænder i Under- 
kjæben maa man bortskjære Beenvæggen paa den indvendige 
Side af Benet, da de ligge indenfor Rødderne af Mælketænderne. 
Jeg har med Sikkerhed kun kunnet. eftervise to i hver Under- 
kjæbegreen, hver indeholdende en blivende Fortand (Fig. 4); den 


Fig. 2. 


t 


forreste af disse Tandhuler befandt sig nedenunder den anden 
Mælkefortand, og den deri liggende Tand var aabenbart bestemt 
til engang at skulle have fortrængt den forreste Mælkefortand. 
Den anden Tandhule ligger under den bageste Fortand, og den 
deri liggende Tand er den anden blivende Fortand. En Tand, 
som .kunde træde i Stedet for den tredie Mælkefortand, har jeg 
ikke kunnet finde; der kan imidlertid ingen Tvivl være om, at 
jo denne. Tand skiftes og erstattes af en anden; thi den er i 
det yngre Cranium omtrent kun halv saa stor som den tilsva- 
rende hos det udvoxne Dyr. Jeg troer ogsaa tæt op til Hjørne- 
tænderne at have seet Spor til den Hule, hvori den tredie bli- 
fvende Fortand skulde udvikles, skjøndt jeg, som sagt, ikke har 
fundet Spor til Tanden selv, og det forekommer mig saaledes 
sandsynligt, at denne er den af alle Tænderne, som bryder sidst frem. 

Vil man nu til Slutning i en kort Oversigt samle de Resul- 
tater, der kunne udledes af den foretagne Undersøgelse, kunne 


de udtrykkes som følger: 
12 


CO 


178 


Der finder et Tandskifte Sted hos Tanrekken, men det 
foregaaer saa seent, at alle de ægte Kindtænder ere frem- 
brudte og i Virksomhed, inden nogen af Mælketænderne 
skiftes. 

Formelen for Mælketandsættet er: 22, c14, m 2, 
Formelen for det blivende Tandsæt er: 72, c1, på, m 2, 

Der findes altsaa ikke, saaledes som man uden at kjende 
Mælketandsættet sædvanligt antog, 4 ægte Kindtænder, og 
Tanrekken gjør ikke nogen Undtagelse fra den Regel, at de 
placentale Pattedyr ikke have flere end tre ægte Kindtænder. 
Den Afbildning af Craniet af en meget ung Tanrek, som 
Blainville har givet i sin Osteographie (Insectivores, PI. 
X, fig. 11), eg som skal vise Frembrudet af det eneste 
Tandsæt, der efter hans Mening findes hos dette Dyr, 
fremstiller tværtimod de netop frembrydende Mælketænder. 
Til de andre vigtige Afvigelser mellem Ærwnaceus og 
Centetes, der have foranlediget, at disse Former trods 
deres habituelle Lighed vistnok med fuld Ret i den nyeste 
Tid ere blevne betragtede som Typer for to ganske for- 
skjellige Familier indenfor Insectivorernes Orden, kan man 
endnu føje, om end kun som en Forskjel af ringere Be- 
tydning, Modsætningen i Tandskiftningen, der hos den 
førstnævnte Form foregaaer meget tidligt, hos den anden 
saa usædvanlig seent. 


Bla 


Om Lesteira, Silenium og Pegesimallus, 
tre af Prof. Dr. H. Krøyer opstillede Slægter af Snyltekrebs. 
Af Prof. Dr. J. Steenstrup. ”) 


(Hertil Tavle II.) >) 


I den Række «Bidrag til Kundskab om Snyltekrebsene» som Prof. 
Dr. H Krøyer i 1863 offentliggjorde i Naturhistorisk Tidsskrift 2), 
har denne Carcinolog fremsat ikke fåa og derhos ikke alltid i de 
lempeligste Udtryk indklædte Uoverensstemmelser mellem den 
Opfattelse af visse Snyltekrebs, som han anseer for den ene rigtige. 
og den; som Dr. Litken og jeg et Par Aar tidligere havde 
udtalt i vort Fællesarbeide om det aabne Havs Snyltekrebs 7). 
Disse Uoverensstemmelser ere langtfra altid smaa; de an- 
gaae tvertimod tildels Forhold, som have stor Betydning for en 
naturlig Opfattelse af det Slægtskab, der findes mellem de for- 
skjellige Former af Snyltekrebs. Ingensteds staae Prof. Krøyer 
og vi dog saa langt fra hinanden i den hele Maade at betragte og 
behandle Stoffet og Litteraturen paa, som med Hensyn til de i 
Overskriften nævnte tre Slægter, af hvilke de to første, Lesterra 
og Swlenzum, hævdes, den tredie, Pegesimallus, for første Gang 
opstilles i Professorens ovennævnte Arbeide. Efter min Mening 
ere de nemlig alle tre aldeles uholdbare og maae, om 


1) Meddelt i Mødet d. 4de Juni 1869. 

2?) Da mine Bemærkninger om den tredie Slægt, som her skal omtales, 
Pegesimallus, vanskelig vilde forstaaes uden Figurer, selv om jeg gav 
Texten en større Udførlighed, og en Tavle saaledes blev nødvendig 
for Fremstillingen, seer jeg mig istand til at lette Opfattelsen af de 
omtvistede Forhold ogsaa hos de to andre Slægter ved Contourfigurer. 

7) 3die Række Ildet Bind S. 75—426. (Ogsaa som Særtryk med samme Titel 

og særlig Pagination, 1—352; Henvisninger hertil i det Følgende altid i 

Parenthes). 

Vid. Selsk. Skr. dte R. naturvid, og mathem. Afd. Vte Bd. Kbhvn. 1861: 

«Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer». S. 341— 

432. Med 15 Tavler. Ogsaa i særskilte Aftryk med dobbelt Paginering. 


Eg! 


4 


na 


180 


end af forskjellige Grunde, atter udgaae af Videnskaben, 
i hvilken Opstilleren heller ikke har kunnet skaffe dem en 
Plads uden ved at øve en vis Vold mod Naturen og Littera- 
turen. 

At vise dette er Hensigten med de allerede for længere 
Tid siden nedskrevne Bemærkninger, som her skulle med- 
deles. Deres Offentliggjørelse er begrundet i den Interesse, 
det stedse maa have for Videnskaben, at Forhold, som ere 
blevne miskjendte, blive rigtigere erkjendte, og det vil synes 
meget naturligt, at de fremlægges her til Optagelse i Selskabets 
«Oversigter», da de lagttagelser og Fremstillinger, som Prof. 
Krøyer har villet underkjende, findes i en ved Selskabets Hjælp ud- 
kommen og i dets Skrifter optagen Afhandling. Derimod kunde man 
ved at høre eller læse disse Bemærkninger maaskee finde det 
besynderligt, at jeg ikke allerede forlængst har publiceret dem: 
Men dette har sin Grund i, at det var mit Ønske med det 
Samme at offentliggjøre endel andre nye Bidrag til Snylte- 
"krebsenes Historie. Tiden har imidlertid ikke tilladt mig i disse 
urolige Museebygnings- og Museeflytnings-Aar at udarbejde dem; 
og da jeg nu seer, at det maaskee heller ikke vil blive mig 
muligt at gjøre dette i den allernærmeste Fremtid, vil jeg ikke 
længere tilbageholde Bemærkningerne om de ovennævnte tre 
Slægter. Senere, naar en forventet gunstigere Tid vil tillade en 
Bearbeidelse af det i de sidste Aar tilvejebragte rige Materiale 
(hvad enten denne vil skee ved Dr. Lutken og mig i Forening 
eller kun ved den ene af os), vil: der frembyde sig Leilighed nok 
til at belyse og imødegaae ogsaa andre Punkter i Prof. Krøyers 
Skrift. Her skal jeg, inden jeg gaaer over til mit egentlige 
Emne, endnu kun forudskikke følgende. 


De Undersøgelser min Medarbejder og jeg havde gjort paa 
mange forskjellige Snyltekrebs in natura, og de Sammenligninger, 
vi havde anstillet med mange andre, af hvilke vi forefandt Fi- 
gurer i den os tilgjængelige Litteratur, havde vist os Betydningen 


181 


af et Bygningsforhold, som man hidtil ikke havde skjænket den 
Opmærksomhed, det fortjente. Det Forhold, hvorvidt de ydre, 
frithængende Rugeposer, i hvilke Ungerne udklækkes, indeholdt 
kun een Række af flade, skivedannede Æg, eller flere 
Rækker mere eller mindre kugleformede Æg, og hvorvidt de, 
som i første Tilfælde, vare lange, tynde og traaddannede, eller, 
som i sidste, sækdannede, afgav ikke alene et let iøjnefaldende 
ydre Skjelnemærke mellem Formerne, men maatte naturlig- 
vis være et bestemt Udtryk for en indre Forskjellighed i For- 
plantningsredskabernes Byguing og Uddannelse, der betingede 
denne Æggenes Skikkelse- og Ordning. Da nu Forplantnings- 
redskabernes Overensstemmelse eller Forskjellighed pleier at 
give en nogenlunde tro Afspeiling af iøvrigt nærstaaende For- 
mers Overensstemmelse eller Forskjellighed i Almindelighed, 
kunde vi ikke tage i Betænkning at indføre denne Æggeposernes 
Forskjel i Form og Indhold som Udgangspunkt for en Inddeling 
og Sammenstilling af Snyltekrebsene, som et Orienterings- 
middel, hvorved man af den brogede Blanding af Former, som 
de ældre -Grupperinger indeholdt, kunde udsondre og samle, 
hvad der naturligt kunde antages at høre sammen, og saaledes 
idetmindste i større Træk faae nogen større Orden indført. 
Det er min personlige Overbevisning, at der ved Gjennem- 
førelsen af denne Ordning er gjort et stort og sikkert Skridt 
til en naturlig Sammenstilling af Snyltekrebsene — om end 
dette Forsøg hidtil har maattet undvære Prof. Krøyers Bi- 
fald. Uagtet jeg af Erfaring meget vel veed, hvorledes Professor 
Krøyer omtrent vil betegne denne min Udtalelse (cfr. f. Ex. 
S. 83 (9) af hans Skrift) har jeg dog her saameget mindre villet 
.” tilbageholde den, som min egen Fortjeneste af dette i mine 
Øine store Fremskridt kun er saare ringe og kun bestaaer i en 
fuld Anerkjendelse af det Rigtige, som min Medarbeider, Dr. 
Lutken allerede havde seet og bemærket under Forberedelserne 
til vort Fællesarbeide.. Komme vi med Tiden til at offentliggjøre 
vore Iagttagelser over de Snyltekrebsformer, som de senere Aar 


182 


have bragt os, da vil det af disse med fornyet Styrke frem- 
gaae, at Formerne naturligen sondre og såmle sig efter denne 
Hovedeiendommelighed, og at man paa denne kån trøstigen bygge 
videre; men det mangler forøvrigt heller ikke paa senere lIagt- 
tagelser og Udtalelser fra andre Naturforskere, der allerede ere 
til Gunst for vor Opfattelse i dette Punkt. 

Naar man nu kjender den Betydning, vi havde tillagt disse 
ydre Æggeposers Form og Forhold med Hensyn til den na- 
turlige Anbringelse og Sammenstilling af de talrige, hinanden 
meget ulige og ofte yderst bizarre Skikkelser, som Snyltekrebsene 
frembyde, saasnart de efter den tilbageskridende Forvandling 
have aflagt deres oprindelige Krebsdyrdragt, vil man let for- 
staae, at vi havde stræbt at være nøieregnende med at frem- 
hæve dette Forhold. Man vil da ogsaa forstaae, at vi ganske 
naturligen havde til Slutning, 1. c. S. 432, maattet tilføje den 
berigtigende Note, som vi omtale nedenfor og som angaaer den 
første af hine tre Slægter, iLestes eller Lesterra. Til denne 


gaaer jeg nu over. 
I 


Om Slægten Zesteira Krøyer. 

— Sphyrion cuvier. 1830, sec. Lutk. et Stp. 

Typ: Lestetra lumpr &r. 1863 (Nat. Tidsskr. 3 R. II B.); olim 
Lestes lumpt &r. 1845. (Danm. Fiske II S. 517.) 
Hertil Fig. 4 og 5 paa Tavle II. 

Denne arktiske Lernæform betegnes med - Rette af Prof. 
Dr. H. Krøyer som en af de anseeligste hidtil kjendte Snylte- 
krebs. Den naaer en Længde af fulde 4 Tommer, Ægge- 
sækkene iberegnede. De Individer, der laåae til Grund for Artens 
foreløbige Navngivelse i 1845 i Prof. Krøyers: «Danmarks 
Fiske» IL Bind S. 517, de samme som 18 Aar senere ligge til 
Grund for denne Forfatters udførlige Beskrivelse samt de dertil 
hørende Figurer"), havde i 1841 min Reisefælle paa Island, Cand. 
phil. Jonas Halgrimson taget paa Gadborfinnen (ikke Hale- 


1) Naturhistorisk Tidsskrifts tredie Række. Bd. Il. S. 399—403 (325—29), 
pl SVIN FS: 


183 


finnen, cfr. Krøyer sidstn. St.) af Cyclopterus lumpus og nedsendt 
til Etatsraad Reinhardt til det daværende Kongl. Naturhistoriske 
Museum. Senere har jeg selv til Universitetets zoologiske Mu- 
seum modtaget flere Individer fra Grønland, nedsendte i 1864 
fra «lkerasak» ved den daværende Inspektør, Justitsraad Olrik 
og i 1865 fra «Omenak» ved forhenværende Kolonibestyrer 
Fleischer, ogjeg kan saaledes nu efter Selvsyn have en sikkrere 
Anskuelse om Formen, end i 1861, i hvilket Aar Dr. Luitkens 
og min Afhandling udkom. 

I Anledning af den nylig berørte af os foreslaaede Inddeling 
af Snyltekrebsene i to store Hovedrækker, eftersom Hunnerne 
have Æggetraade eller Æggesække?), havde vi i det ind- 


1) Saadan er i Virkeligheden vor Hovedinddeling, om end ikke Prof. 
Krøyers Fremstilling af denne skulde lade Nogen ane dette. 

For ret at kunne vise hvor unaturlig og forfeilet vor Gruppering af 
Snyltekrebsene er, undseer Hr. Prof. Krøyer sig ikke ved ligefrem at 
benytte et Kneb. Istedetfor at omtale eller i faa Ord at gjengive Hoved- 
trækkene af Grupperingen, saaledes som den virkelig foreligger i vor 
udførlige Afhandling, lader han dennes Hovedtræk uberørte, men anfører en 
enkelt Sætning med Citationstegn, S. 79(5), som han lader Læserne tage som 
om den nøie gjengav disse, skjøndt dette langtfra ikke er Tilfældet. Det 
er ikke engang en Sætning, som findes i vor Afhandling, men er laant 
fra det Aaret forud i Oversigterne givne Uddrag af denne, uden at Prof. 
Krøyer finder det passende at gjøre Læserne opmærksomme paa dette 
qvid pro qvo. 

Man vil derfor heller ikke undre sig over, at de to Exempler, der af 
Prof. Krøyer smsteds i Noten anføres som talende imod den Betydning, vi 
havde tillagt Æggesækkenes Form og Bygning, slet ikke tale imod os. 
Det første, hentet fra Slægten Chondracanthus, taler jo paa det bestemteste 
for os. Prof. Krøyer indvender nemlig imod os: «Hos den, efter min 
Anskuelse, meget naturlige Slægtsgruppe Chondracanthus undergaae Ægge- 
sækkene, skjøndt altid med flere Rækker kugledannede Æg, saa betyde- 
lige Formforandringer, at man endog derefter har troet at kunne sønder- 
lemme den i flere Slægter.» Men de af mig i denne Sætning udhævede 
Ord vise jo noksom, at alle disse «betydelige Formforandringer» be- 
herskes af det Forhold i Æggesækkene, hvorpaa vi netop have lagt Vægt, 
og hævde dermed dette Forholds Betydning. Det andet Exempel, hentet fra 
«Clavella, som har snordannede Æggesække med een Række skivedannede 
Æg» og som dog, siger Prof. Kr., «staaer, saavidt bekjendt, i hele den 
øvrige Bygning såa nær Chondracanthus, at man neppe vil kunne fjerne 
dem langt fra hinanden, uden at gjøre et betydeligt Brud paa den na- 
turlige Systematik», er Forfatteren ikke berettiget til at benytte imod os, 


184 


ledende Afsnit af vort Arbeide sammenstillet de enkelte Grupper 
af Slægter, der efter vor Mening enten sikkert eller sandsynligt 
vilde falde ind under hver Række. Vi havde selvfølgelig henført 
Clavella- og Pennella-Grupperne til samme Hovedrække som Cali- 
ginerne, nemlig til dem med Æggetraade, men, det forstaaer 
sig af sig selv, vi havde til Pennel/a-Gruppen nok henreg- 
net Slægten Lernæa, men ikke Lernæocera, der ellers pleier 
at stilles sammen med sidstnævnte. Paa Grund af dens 
Æggesække stillede vi Lernæocera i den anden Hovedrække 
nærmest efter Chondracanthinerne, idet vi derhos henpegede paa, 
hvor nær Lernæocererne og Chondracanthinerne syntes at staae 
hinanden (see S. 347 og Anmærkn. +). Idet vi nu sammesteds søgte 
at opføre de enkelte Slægter, der, saavidt vore Kundskaber til- 
lode os at slutte, burde indtræde i hver Gruppe, og altsaa ogsaa 
dem, der vilde tage Plads i Pennel/la-Gruppen, tilføjede vi, at 
«muligvis ogsaa Sphyrion Ccuv., vilde høre herhbid». Denne For- 
modning viste sig dog snart at være ugrundet; thi allerede 
under Trykningen af de næste Ark bleve vi opmærksomme paa 
et væsenligt Forhold, som vi havde overseet. Slægten Sphy- 
rion opstilledes nemlig af Cuvier i 1830 i Régne Animal paa 
den i Freycinets Reise, Zoologie, pl. LXXXVI Fig, 10, givne 
Figur af Textens Chondracanthus lævis; men allerede denne 
Reiseværkets Figur, ligesom en senere og noget bedre Figur 
saalænge de to af mig udhævede Ord ikke kunne undværes i hans 
Sætning. At Clavellas og Chondracanthus's Slægtskab er langtfra at være 
godtgjort, deraf har Prof. Krøyer selv havt en Følelse da han Side 315 
(241) nedskrev følgende Ord: «Det havde været mit Ønske, ligesom i visse 
Maader min Pligt, ved en fornyet Undersøgelse af Clavella Hippoglossi, 
der i de allerfleste Henseender synes at staae Chondracanthus saa nær, 
nøjagtigere at bestemme Forholdet mellem disse Former, men ved sær- 
egne Omstændigheder er et stort Materiale til Bearbeidelse af C/. 
hippoglossi gaaet aldeles tabt for mig og min Virksomhed i denne Ret- 
ning altsaa bleven lammet». Dette Uheld beklager Ingen mere end jeg, 
da jeg er overbevist om, at en ligefrem Sammenligning vilde snart have 
overbevist Prof. Krøyer om, at her var en Skinlighed, og det ikke 
engang en stor, taget for en virkelig Lighed. Krøyers Udtryk her: 


«Dette Snyltedyr er livfuldt i sine Bevægelser» og udførte «en voldsom 
Kasten med Kroppen», vidne just ikke stærkt om Chondracanth-Natur. 


185 


efter 'en Tegning af Laurillard i Guérins Iconographie, lod 
det forblive tvivlsomt, hvorvidt de lange Æggeposer (les deux 
longs cordons hos Cuvier) ere virkelige Æggetraade og ikke 
Æggesække. At det nu virkelig var «Sække», fremgik derimod 
klart af de nye og smukke Figurer; hvormed den ogsaa som 
Carcinolog berømte, Milne Edwards senere havde oplyst den 
Cuvierske Slægt i den store illustrerede Udgave af «Régne Ani- 
mal», og for hvilke ligeledes de i Pariser-Museet opbevarede 
Originalexemplarer laae til Grund. Disse Milne Edwards's Figu- 
rer mindede paa den ene Side saa stærkt om hin Rognkexens 
anseelige Parasit fra Island, som Prof. Krøyer i «Danmarks 
Fiske» havde benævnt Lestes lumpr, og viste paa den anden 
Side saamange Tilnærmelser til Knurhanens bekjendte Snylter, 
Chondracanthus triglæ aur., at vi ikke kunde undlade at gjøre 
opmærksom paa disse Overensstemmelser og derved paa den 
Plads i Systemet, som den af os i Begyndelsen miskjendte 
Sphyrion efter vor Mening burde indtage. I de paa vort År- 
beides sidste Blad optagne «Rettelser og Tillæg» tilføjede vi 
derfor følgende Linier: 


«Sphyrion kan, ifølge Originalfiguren i Freycinets Reise pl. 86 fig. 10 
(cop. hos1) Guérin Iconogr., Zoophytes, pl. 9 fig. 4) og en anden Figur efter 
Naturen i Cuvier Régn. anim. édit. illustr. Zooph. pl. 32 fig. 4, ikke høre til 
Pennellerne, men hører til Chondracanthinerne; den er ganske sikkert conge- 
nerisk med den mærkelige Parasit paa Finnen af Cyclopterus lumpus, som 
Prof. Krøyer har kaldt Lestes lumpi (Danmarks Fiske. II. S. 517); begge 
synes os at maatte nærmes til Chondracanthus Triglæ. — Om Lophura 
ogsaa vil slutte sig til de parasitiske Copepoders anden Række, er endnu ikke 
afgjort». Anf. Skr. S. 432. 


I sit tidtnævnte Arbeide har Prof. Krøyer nu med sædvanlig 
Udførlighed beskrevet denne paa Cyclopterus lumpus tagne 
Smyltekrebs, dog ikke under det oprindeligt valgte Navn Lestes, 
da han var bleven gjort opmærksom paa, at dette Navn allerede 
tidligere var bleven anvendt af Leach paa et Insekt, heller ikke 
under Navn af Sphyrion, da han ikke mente at kunne aner- 
kjende den af Dr. Lutken og mig antydede Identitet mellem 


1) Feilagtigt for: conf. ogsaa. 


186 


hans egen og den ældre Cuvierske Slægt. Han kalder Slægten 
nu Lestewra og aftrykker bagefter Slægtskarakteren de ovenfor 
citerede Linier af vor Afhandling for at ledsage dem med føl- 
gende Ord: 


«Da Miine Edwards, som er Kilderne saa nær, ikke har optaget Cuvier's . 
Slægt Sphyrion i Systemet og har erklæret sin Usikkerhed med Hensyn til 
dens Plads, troer jeg, med al Agtelse for de zoologiske Prioriteter, endnu 
ikke at kunne opgive Lesteira. De faa Ord, Cuvier meddeler som Karak- 
teristik for Slægten Sphyrion, passe ret godt (undtagen de sidste: «de 
chaque cåté un gros faisceau de poils» istedetfor Drueklaserne), men holde 
sig saa ganske i det Almindelige og mindre Væsentlige, at der er rigelig 
Plads til flere Slægter indenfor dem. — Forøvrigt kan jeg ikke-tiltræde den 
Stp.—Ltk.'ske Henstilling af Formen til Chondracanthinerne: den hører efter 
min Anskuelse til Lernæocererne og til disses laveste og simpleste Slægter». 
S. 403 (329). 


… Prof. Krøyer er altsaa uenig med os baade med Hensyn 
til Synonymien af hans Slægt Lestewrra og med Hensyn til dens 
Stilling i de hidtil antagne Familier af Snyltekrebs. Paa begge 
Dele kunde man nok være forberedt, men en Begrundelse, som 
den han har brugt, maa overraske enhver Naturforsker. 

Den besynderlige Tankegang i Bemærkningerne om Dyrets 
Forhold til Sphyrion vil jeg her først imødegaae. Hvorledes 
er det muligt, at Spørgsmaalet om Sphyrzons og Lesterras Iden- 
titet eller Ikke-Identitet paa nogen Maade vilde være bleven bragt 
sin Afgjørelse nærmere, hvis Milne Edwards bestemt havde 
udtalt, at Sphyrion maatte tage Plads imellem Pennella og Ler- 
næa, istedetfor, som han nu gjør, kun at nævne denne Plads, som 
den sandsynlige? Alt hvad denne Forfatter i sin «Histoire natu- 
relle des Crustacés» (og det er jo til dette Værk, at Prof. 
Krøyer sigter) meddeler om denne Slægt, er kun: 


«Le genre Sphyrion de Cuvier est trop imparfaitement connu pour que 
nous puissions en déterminer les affinités naturelles, mais il nous parait 
probable que c'est entre les Penelles et les Lernées qu'il devra prendre place. 
Voici du reste les caractéres que Cuvier assigne å celte division: 

«4 A la téte élargie des deux cåtés, comme un marteau, de petits crochets 
å la bouche, un cou mince, suivi d'un corps déprimé et en forme de cæur, 
qui, outre les deux longs cordons, porte de chaque coté un gros faisceau de 
poils» ». 


187 


«Cuvier cite, comme type de cette espéce, le Lernéide figuré par MM. 
Quoy et Gaimard sous le nom de Condracanthe Lisse!").» 


1) ,,Chondracanthus lævigatus Qu. Gaim., Freycinet etc.; Sphyrion lævigatus Cuv. loc. cit.; 
Guérin Iconogr. etc.”. 


… Milne Edwards har altsaa i «Bistoire des Crustacés» ikke 
tilført Videnskaben den mindste nye Oplysning om Sphyrion ; 
da han nedskrev de ovennævnte Ord, havde han ikke opsøgt 
Dyret i Pariser- Samlingerne eller seet det; hans Text viser 
bestemt, at han kun kjendte det af Cuviers faa Ord i «Réægne 
Animal», dem han endog gjengiver med Citationstegn. Ikke en- 
gang den af Cuvier givne Henvisning tilFreycinets Reise synes 
han at have benyttet, thi han vilde vel ellers nok derefter have 
tilføjet, baade hvor Dyret var taget og paa hvilken Fisk det 
levede”); derimod anfører han i Noten Figuren i Guérins «Icono- 
graphie». At han der baade som Chondracanthus og Sphyrton 
tillægger Dyret Artsnavnet: /ævrgatus, hvilket Navn Guérin af 
Feiltagelse havde anført under sin Figur, istedetfor «/ævis», som 
Quoy og Gaimard havde tillagt den, er vel et yderligere Vid- 
nesbyrd om, at Milne Edwards ikke har benyttet Reiseværket. 
Man leder derfor vild, naar man udtrykker sig som Professor 
Krøyer har gjort, og lader som om Milne Edwards dengang 
kjendte mere til Sphyrion, end enhver Anden, der med Op- 
mærksomhed benyttede den zoologiske Litteratur; denne Forfatter 
kunde vistnok være gaaet til Kilden, men han undlod det, og man 
kan naturligvis ikke, paa Grund af at Originalexemplaret befandt sig 
i samme By (Paris), hvor han lever, lægge større Vægt påa hans 
usikkre Udtalelser om Dyrets Plads. Under alle Omstændighe- 
der er det jo i den selvsamme Familie, i hvilken Prof. Krøyer 
sætter sin Lestewra, at Milne Edwards formoder, at Sphyrion 


?) Nemlig ved Kap og paa en Torskeform, under hvis Strubepartie to 
Individer sad dybt indborede eller indsænkede. «Deux de ces Chondra- 
canthes étaient placés sous la gorge d'un gade du Cap de Bonne Espé- 
rance; chacun s'y étoit creusé un trou dans lequel le renflement tho- 
racique étoit entiérement contenu. Leur couleur étoit d'un jaune brun». 
— Frejycinet Voyage autour du monde, Zoologie par Quoy et Gaymard, 
1824. 4to. p. 541. 


188 


bør tage Plads, nemlig i Lernæocerernes, og naar han indenfor 
denne Familie endvidere vil stille den imellem Pennella og 
Lernæa (og virkeligen omtaler den der), saa er dette vel ogsaa 
den Plads, hvorpaa Prof. Krøyer vilde stille sin Lesterra, 
da han regnede den blandt Familiens laveste Former. Det 
bliver mig derfor aldeles uforstaaeligt, hvorledes Milne Ed- 
wards's Tilbøielighed til at give Slægten Sphyrion den Plads, 
som Prof. Krøyer mener at ogsåa hans Lestewra bør indtage, 
snarere skulde tale for, at disse to Slægter vare forskjellige énd 
at de vare identiske. 

Prof. Krøyers Argumentation fra CGuviers Slægts-Karak- 
teristik er mig dog endnu besynderligere. Det gaaer virkelig ikke 
an at ville indbilde sine Læsere, at Slægten Sphyrion, som GCu- 
vier grundede paa en ham og os foreliggende Figur i Frey- 
cinets Reiseværk, kun skal opfattes efter den af Cuvier 
udkastede, korte Slægtskarakteer, og ikke ogsaa efter den Figur, 
som var udført efter Gjenstanden selv, og hvortil Cuvier støttede 
sig, eller efter andre Figurer af de samme Individer. Nei; 
selv om det var saa, som Krøyer siger, at Ordene i denne 
Karakteristik nok «passede ret godt» paa hans Lestewra, men dog 
«holdt sig saa ganske i det Almindelige og mindre Væsentlige, 
at der var Plads til flere Slægter indenfor dem», ville jo alle- 
rede Originalfigurerne baade give dette «Almindelige», hvori Or- 
dene siges at holde sig, et aldeles specielt og bestemt Præg, 
og fuldstændiggjøre de i Slægtskarakteristiken for Dyret givne 
Træk. Og naar nu Figuren i «Régne animal illustré» tages med 
til Hjælp, og man af den endnu tydeligere seer, hvad det er, 
som Cuvier har kaldt «un gros faisceau de poils», mon da ikke 
selve disse sidste Ord af Karakteristikken, som Prof. Krøyer 
ikke mente at passe paa Lesterra, findes netop at betegne 
dennes «Drueklase»? Hvis Prof. Krøyer istedetfor at lade vor 
Henvisning til disse -Figurer aldeles uændset, vilde have 
umaget sig med at lægge disse ved Siden af sine egne"), 


1) Saaledes som jeg her tab. II. figg. 4—5 har gjort det. 


189 


mon han da endnu vilde have sagt, at der var Plads til flere 
Slægter indenfor Sphyrion-Figurerne, eller Plads til flere Slægter 
imellem disse Figurer og hans? Mon ikke de- nævnte Figurer 
af Sphyrion stemme saa nøje overens med Prof. Krøyers 
af Lestewra, at man snarere skulde troe, at de alle kunde 
være fremstillede efter Individer, tilhørende een og samme Årt? 
Og medens Figurerne ikke lade formode nogensomhelst For- 
skjel, der kunde pege hen paa en mulig Slægtsforskjellighed, 
saa fremgaaer der heller ikke nogen saadan Forskjel af Prof." 
Krøyers latinske Slægtskarakter for Lesterra, og denne har han 
dog vel ikke holdt mere end nødvendigt i «det Almindelige og 
det mindre Væsenlige»?; — den indeholder intet, som ikke pas- 
ser paa Sphyrion, intet, der skulde kunne fjerne den fra Sphy- 
rion"). Men naar Prof. Krøyer, efterat være ved vore Linier 
erindret om Sphyrion og dens Figurer, alligevel vilde have fast- 
holdt sin Slægt Lesterra som derfra forskjellig, burde han 
virkelig, istedetfor at besvære Litteraturen med en saa intet- 
sigende og vildledende Argumentation, som den jeg her har 
fundet mig heføiet til at imødegaae, idetringeste have antydet 
et eneste Forhold, hvori disse to Former kunde idetmindste 
synes forskjellige, inden han indførte et nyt Navn i Viden- 
skaben. 

Istedetfor at blive tvivlsom synes mig Identiteten af Sphy- 
rion og Lesteira altsaa at være afgjort ved Prof. Krøyers 
egne Figurer og Fremstilling, og det sidste Navn bør derfor ud- 
-gaae som Synonym til det første. 


Det andet Spørgsmaal, om Slægten Sphyrion snarere bør 


1) Man prøve engang denne Slægtskarakter paa de her givne Figurer af 
Sphyrion og Lesteira: «Caput, cujus latera qvasi in alas duas dilatan- 
tur rotundatas, qvibus affigitur animal, antennas monstrat pårum distinc- 
tas rostrumqve vel protuberantiam buccalem; co//lum longissimum, præ- 
tenue, cylindricum, vestigiis membrorum omnino destitutum; pars geni- 
talis appendicibus duabus posticis prædita racemosis saccisqve oviferis 
rectis, cylindricis, sat crassis; abdomen rudimentarium». 


190 


tage Plads blandt Lernæocererne end blandt Chondracanthinerne, 
er for mig et mindre væsenligt, da disse to Familier efter 
den Opfattelse, der er givet i Dr. Lutkens og mit Fællesar- 
beide, staae saa nær ved hinanden; men for at man ikke i 
en saadan Henstilling af Sphyrrion i to forskjellige Familier skal 
see en større Forskjel i de vedkommende Forfatteres Opfattelse 
af dette Dyrs nærmeste Slægtninge, end der i Virkeligheden er, 
skal jeg til Slutning endnu gjøre opmærksom paa følgende. 

Vi angave (see ovenfor S. 185) Ghondracanthinerne som den 
Familie, hvori vi vilde sætte Sphyrton, men vi angave tillige 
meget nøie, til hvilke Former af disse vi vilde knytte den; det 
var ikke med den hele Slægt Chondracanthus vi fandt saa stor 
Lighed, men med en vis Årt (eller visse Arter, for hvilke denne ene 
var ligesom Repræsentanten), nemlig Chondracanthus Triglæ aurt. 
Prof. Krøyer stillede omvendt sin Lesterra imellem Lernæoce- 
rerne, men tillige nærmest «de laveste og simpleste» Former i 
denne Familie; til saadanne maa han jo vistnok ville regne sin 
nye Lernæocer-Slægt Medrsicaste, funden i Knurhanens Mund- 
hule og aftegnet paa samme Plade som Lesterra (Fig. 1), og det 
er da vel ogsaa den eneste Lernæocerslægt, der egenlig frem- 
byder nogen større Lighed med denne. Disse to Slægter 
skal jeg visselig ogsaa være meget villig til at betragte som 
Lemmer indenfor een og samme naturlige Familie; men denne 
samme Medisicaste, der deler Opholdssted med de andre Treg/a- 
Snyltere af Chondracanthus-Slægten, frembyder den ikke såa mange 
og store Overensstemmelser netop med Chondracanthus Triglæ, at 
det maa falde noget vanskeligt at betragte dem som Typer for to 
forskjellige Slægter? og vil man ikke desto mindre dette, saa vil 
man under alle Omstændigheder ikke let kunne forstaae, at disse te 
Slægter i en naturlig Sammenstilling skulle tage Plads i to forskjel- 
lige Familier. Det er vel sandt, at Prof. Krøyer endnu ikke har 
kunnet beslutte sig til at fjerne Chondr. Triglæ fra Chondracanthus- 
Slægten, hvad man dog, som jeg maaskee inden ret lang Tid kan 


191 


faae Leilighed til at vise, ganske vist bør gjøre”); men hvad enten 
man nu stiller den noget nærmere ved, eller noget fjernere fra de 
andre Chondracanther, vilde jeg ansee det for meget besynderligt, 
om man ikke vilde lade denne Form af Prof. Krøyers Chon- 
dracanther og de to Slægter af samme Forfatters Lernæocerer: 
Medisicaste og Sphyrion (Lestetra), staae tæt ved hinanden. Jeg 
seer ikke rettere, end at vi og Prof. Krøyer igrunden have villet 
stille vort omtvistede Dyr i de selvsamme Omgivelser. — At stille de 
nævnte Trigla-Snyltere og Prof. Krøyers Lernæocerslægt Medri- 
sicaste ved Siden af hinanden ligger vistnok meget nær, og 
denne Tanke har idetmindste ogsaa paatrængt sig Prof. Heller. 
Efterat have beskrevet en ny Art af Medrzsicaste fra en kapsk 
Knurhane-Art (Trigla capensis) og givet”nogle Berigtigelser til 
Slægtskaraktererne, som han troer, at Krøyer ikke har kunnet 
rigtigen erkjende påa Grund af de beskrevne Individers mindre 
gode Opbevaringstilstand, imødegaaer han Prof. Krøyers Opfat- 
telse af denne Slægt som hørende til Lernæocererne, da den 
efter hans Mening hører til Chondracanthinerne, og slutter ende- 
lig saaledes: «Ich bin sogar der Meinung dass eine bis jetzt 
zu Chondracanthus gestellte Art, der ebenfals parasitisch auf 
Trigla-Arten vorkommt, nåmlig der Chondracanthus asellinus 
eben auch zu Medisicaste gehårt?)». Novaras Reise. Crusta- 
Geen" 'S: 237, 


1) Prof. Krøyer angiver selv S. 315 (241), at den staaer paa Yderkanten af 
Chondracanthus og kunde maaskee opfordre til Opstillingen af en ny 
Slægt. I Forfatterens latinske Oversigtskarakterer for de ham be- 
kjendte Arter af Slægten Chondracanthus staaer den ene for sig i Grup- 
pen B (Regio antennalis postice in collum longum protracta) ligeoverfor 
Gruppen A (Collum nullum vel indistinctum) med de talrige Arter; hin 
ved Halsens og Hovedets Dannelse samt Snyltemaaden altsaa mindende 
om Lernæocererne, 

2) Som ovenfor antydet, anseer jeg Ch. Triglæ de la R. som Repræsentant 
for en lille Gruppe adskilte Arter, idet den er forskjellig fra Ch. Gur- 
nardi Kr. og denne rimeligvis (?) ogsaa fra Ch. asellinus (Linné). 


192 


IL. 
Om Silenium Polynoes Krøyer. 1863. 


— Bagkrop af Herpyllobius arcticus sw. 14. 1861. 
Hertil Fig. 40 y, d, s og 6 a paa Tavle Il. 


Professor Dr. Krøyer begynder sin Beskrivelse af 8%/enzum 
polynoes med følgende Indledning S. 403 (329): 


«Naar jeg under ovenstaaende, længe af mig anvendte, Navn afhandler 
det samme Snyltedyr, som af de Hrr. Steenstrup—Lutken er fremstillet under 
Benævnelsen Herpyllobius arcticus, er det ikke just af Lyst til at hævde det 
af mig valgte Navn, men fordi Herpyllobius arcticus Stp.—Ltk. er en Fan- 
tasidannelse, som Videnskaben ingen Plads har for: hvilket, som jeg mener, 
klart vil sees af det Følgende». 


Det er kun et billigt Forlangende, at Prof. Krøyer, inden 
han i de ovenfor anførte Linier saa afgjort og ubetinget brød 
Staven over sine Forgjængeres Undersøgelser af denne mærke- 
lige Lernæ, selv omhyggeligt og grundigt havde undersøgt navn- 
lig det Punkt, hvori han paastaaer, at de have saa storligen 
feilet. 

Jeg skal her gjøre Rede for, hvorvidt dette er Tilfældet, og 
prøve Holdbarheden af hans egen Opfattelse. af Dyret. 

Fig. 40 y, d, £ fremstille Dyret saaledes, som vi opfatte det, 
Fig. 6 a saaledes, som Prof. Krøyer opfatter det. Det hele Parti, 
som vi have angivet som Dyrets forreste Del, som et Slags Hoved og 
Forkrop, regner- Prof. Krøyer slet ikke med til Dyret; han 
lader det meget mere høre til Værten, Polynoe- Ormen, påa 
hvilken Snylteren lever, og indenfor hvis Krophud dette Parti 
af Snyltedyret findes. At dette er Professorens Mening fremgaaer 
klart af den Fremstilling, som han giver i de efterfølgende Li- 


nier af Forholdet mellem Snylter og Vært. Han siger nemlig: 

«Jeg har truffet denne Parasit temmelig jevnligt paa grønlandske Exem- 
plarer af Polynoe cirrata Fabr., meget sjeldnere paa Polynoe scabra Fabr. 
Skjøndt jeg har havt Leilighed til at undersøge et ret betydeligt Antal Exem- 
plarer af Pol. cirrata fra de norske Kyster, har jeg aldrig paa disse kunnet 
opdage den. Hvad Tilheftningen angaaer, da har jeg uden Undtagelse fundet 
Snyltedyret anbragt paa Fosterdyrets") Rygflade allerlængst fremme, eller paa 


1) Prof. Krøyers «Fosterdyr» er hvad vi ellers i Læren om Snyltelivet 
kalde «Værten». 


uha Sa 
væl 


193 


første Ring, omtrent i Midtlinien. Men, naar man søger at løsrive?) det, bli- 
ver man vaer, at det egentlig hår sin Tilfæstning i Fosterdyrets Mundhule 
fortil, idet stedse dennes Beklædning fremrives?) tilligemed Snyltedyret. Det 
er sjeldent at see to af disse Lernæer heftede ved Siden af hinanden paa det 
samme Polynoe-Individ ; flere end to har jeg ikke truffet». S. 403 (329) 

1) fremhævet af mig (Stp.). 

Hvad nu for det første det Sted angaaer, hvor Snylteren 
findes påa Værten, da har Prof. Krøyer kun fundet den paa 
dennes «Rygflade, allerlængst fremme, eller paa første Ring, 
omtrent i Midtlinien». Det er unægteligt paa den allerforreste Del 
af Ormen, at de fleste Exemplarer findes; og i denne Stilling 
til Værten havde vi ogsaa aftegnet Dyret i vor Figur 40 æ; men 
vi havde ogsaa flere Gange fundet Dyret langt længere tilbage, 
hvor Fodrødderne fra de to Sider ikke nærme sig saameget til 
hinanden eller til Midtlinien, og hvor det vår aldeles tydeligt, at 
Snylteren havde en bestemt Plads i Forhold til en af Fødderne; den 
samme Stilling til en Fod indtoge ogsaa de Dyr, der vare hæf- 
tede fortil paa Ormen, hvor Fodrækkerne næsten naåaae hinanden 
i Midtlinien. Fra denne midterste Region af Værten var det i 
vor Figur 40 d aftegnede Individ; ja jeg erindrer endog at have seet 
eet siddende ikke langt fra Bagenden, og jeg har i al Fald siden 1861 
til Museet modtaget et Individ siddende paa det 25de Led, altsaa 
meget langt tilbage, da der bag dette endnu kun findes 16 Led. 
Paa Grund af hine Erfaringer angave vi Snylterens Plads at være 
påa Annelidens Rygside og «sædvanligen nær ved Roden af en 
Fod», idet vi antoge, og jeg troer med Rette, at det kun var 
denne Stilling til Foden, der i Forenden rykkede Dyret saa nær 
til Midtlinien og gav det Udseende af, at Dyret søgte denne Li- 
nie. Dette Dyrets forskjellige Tilhæftningssted var os imidlertid 

"ikke uden Betydning, idet vi ved Udpræparatiodnen mente at have 
seet, atdenForskjellighed, som Forkroppen eller den indenfor Anne- 
lidens Hud liggende Del af Snylteren frembød, netop fremkaldtes 
herved, eller som vi udtrykte os, «at den (Forparten) i Form syntes 

"os væsentligen at rette sig efter den Plads, som de nærmeste 
Omgivelser indrømme den». Jeg har angivet Pladsen, hvorpaa 


vort Individ 40 & var hæftet, og skal for Fig. 40 y tilføje, at den 
13 


194 


er efter et Individ, som sad fortil påa Ormen, men hvis Fordel 
bøjede sig som en hul Haand om Siden af Krængemunden og 
ned imod Bugfladen, såa at den strax kom tilsyne, da Ormen 
blev opskaaren fra denne Flade. Naar dette Parti derimod hol- 
der sig mere imod Ormens Rygflade og strækker sig mere 
bagud, bliver det mere langstrakt, mere eller mindre tunge- 
dannet. (fig. 40 £). Men hvorledes Formen af denne Snylterens 
Forpart end er, saa er det aldeles vist, og intet er lettere end 
at overbevise sig herom, at hele Partiet ligger ganske frit og 
utilhæftet op til Ormens Organer; at dette Partie findes, hvor- 
somhelst Snylteren end har hæftet sig paa Værten, og at det 
aldrig findes hos nogen snylterfri-Orm; derfor er det en stor 
Overfladiskhed, der udtaler sig i Prof. Krøyers Udtryk, at Snyl- 
teren «egentlig har sin Tilfæstning i Fosterdyrets (oa: Værtens) 
Mundhule fortil». 

Naar man veed, at Polynoe har en stærk og muskuløs 
Krængemund, har man ogsaa ondt ved at forstaae, hvorledes Snyl- 
teren under denne Munds Ud- og Indkrængning kan have sin 
Tilfæstning i Ormens Mundhule fortil, og hvad enten Prof. Krøyer 
ved «Beklædning» mener Krængemundens ydre eller indre Beklæd- 
ning, er det umuligt at «fremrive» Dele af denne, nåar man «øs- 
river» Snyltedyret, da dette ligger fuldkommen frit og løst omkring 
Mundpartiet. Naar man vil imødegaae en Fremstilling, der ud- 
trykkelig gjorde opmærksom paa, at «man uden ennøiagtigere 
Undersøgelse» let kunde antage den udenfor Anneliden værende 
Kropdel for at være det hele Dyr, og saaledes begaae netop den 
Feil, som Prof. Krøyer senere har begaaet, saa er det rigtignok 
noget besynderligt, at man vil i sit Angreb støtte sig paa en Præ- 
paration, som kaldes at «løsrive» og at «fremrive». Anvender man 
en saadan, da har man unægtelig let ved at gjøre baade Dyr 
og Videnskab, som man helst vil have dem. Det ligger tyde- 
ligen for Dagen, at Prof. Krøyer ikke nogensinde hår aabnet 
Anneliden for åt see, om de Dele af Snylteren vi havde be- 
skrevet, fandtes løstliggende inden i den, og at han heller ikke 


195 


har aabnet nogen snylter-fri Orm, for at see, om der da ogsaa 
i denne var nogetsomhelst, som kunde ligne disse Partier. 

” Naar Nalurforskere — indenlandske eller udenlandske — ville 
"lade sig føre vild af en Insinuation og en Begrundelse, som den, 
der ligger i de ovenanførte Linier, og optage Dyret, som Prof. 
Krøyer hår beskrevet det, saa maa dette blive deres egen Sag; 
ligeoverfor saa slet Motivering kan man ikke forlange, at 
Dr. Lutken eller jeg skulde være deres Formyndere. Men då 
jeg har hørt, at man engang har villet ved mikroskopisk Under- 
søgelse afgjøre om de Dele, vi regnede til Krebsdyret, havde 
Bygning som hos Krebsdyr eller som hos Ledorme, hvilket ved et 
såa stærkt omdannet og al Bevægelse berøvet Parti altid vilde 
være vanskeligt at kommåe til Erkjendelse af ad denne Vej, skal jeg 
til Slutning ikke undlade at gjøre opmærksom påå, at det synes 
lettere ad chemisk Vei at besvare Spørgsmaalet, og denne Me- 
thode bør man sikkert her anvende, hvis man ikke tør stole paa 
sin egen Præparation og ønsker ad anden Vei at controllere den. 
Krebsdyrets Hud blev uangrebet af en svag Ætskaliopløsning; 
lagte i en saadan opløstes efterhaanden Ormens Dele og Snylteren 
blev tilbage i sine to Hovedpartier, sammenbundne ved den 
hornhaarde Stilk, omkring hvilken Ormens Hud slutter sig saa fast. 

Som Stilk i denne Betydning, som smalt Forbindingsrør imel- 
lem den indre og ydre Del af Snylteren, bliver Stilkens Hulhed 
og Aabning let forstaaelige, som et blot og bart Hæfteredskab 
derimod uforstaaelige, og allermindst kan den sammenlignes med 
Anchorellernes Hæfteredskab, saaledes som Prof. Krøyer har 
været tilbøielig til at ville det. Den stærke Horndannelse i Rørets 
Vægge og dens skarpe Grændse omtrent paa det Sted, hvor 
Snylteren er kommen indenfor Værten, er noget, hvorpaa andre 
Snyltekrebs ogsaa vise os Exempler (f. Ex. Fæmobaphes)"). Da For= 


1) Til andre Forhold ved begge de her omhandlede Slægter, Sphyrion og 
Herpyllobtus, ville vi iøvrigt komme tilbage, hvis det lykkes os, som jeg 
før yttrede Haab om, at naae til en Bearbeidelse af vort nye Materiale til 
disse. Dyr. 


13f 


196 


døielsesveien gaaer der igjennem, har mam let ved, som Prof. 
Krøyer har gjort, at udpresse noget af Bagkroppens Indhold 
igjennem den. 
II. 
Pegesimallus spiralis Kr. 
Naturh. Tidsskr. 3 R. II Bd. S. 405—8 (332—34) Tab. XVIII fig. 7. 
Hertil Fig. 7 a«—4, 8 og 9 paa Tab. Il. 


Med Slægten Pegesimallus Kr. forholder det sig paa en hel 
anden Maade, end med de to foregaaende, om end dens ende- 
lige Skjæbne maa blive den samme. I et med Krebsdyr fyldt 
Glas, nedsendt fra Grønland, havde Prof. Krøyer i 1841 fundet 
et eneste Exemplar af dette formentlige, Krebsdyr; skjøndt Garci- 
nolog, havde han ment at finde saamange Overensstemmelser 
mellem det og flere af de laveste Lernæer, at han «ikke be- 
tænkte sig paa foreløbigen at henstille det ved disse, indtil en 
nøiagtigere Kundskab om det kan tilveiebringes». Han be- 
skriver det udførligen og i Slutningen af sin Beskrivelse ud- 
taler han vel, at Dyret i visse Henseender danner Overgang til 
Anmnulaterne (Ledormene), men han stiller den dog ikke som de 
følgende Former, hvormed dette store Værk slulter (Canztho- 
camptus? Hippolytes Kr. og Psilomallus Hippolytes xr.) «som et 
Slags Vedhæng til Snyltekrebsene»"). S. 408 (334). 

For at forstaae den af Prof. Krøyer beskrevne Skabning, der 
ifølge hans Beskrivelse og Figurer bestaaer af ikke færre end fem 
forskjellige Afsnit, vil det være nødvendigt at vende Tanken til 
en ganske anden Side af Dyreriget end den, hvorpaa Krebsdyr 
og Anuulater befinde sig, og Forstaaelsen vil vistnok lettest 
naaes, naar jeg forudskikker en Figur af en af de Goplekolonier, 
man kalder «svømmende Goplekolonier», og navnlig Axen af en 
saadan, og med faa Ord viser Læseren tilrette i den. — Fig. 8 


1) I den Index, hvormed Værket sluttes, synes Pegesimallus endog lige- 
frem at være optagen i Familien «Lernæocerina», hvilket jeg dog kun 
under den Forudsætning, at ogsaa denne «Index» skyldes selve Forfatteren, 
vilde tillægge nogen Betydning. 


197 


er en Afbildning af en slig Axe, og særlig af en Art af Agalmr- 
derne. b, er den noget langstrakte, foroven noget purpurfarvede 
Flydeblære, hvori Axen ender; d', er den under samme værende 
Stilk eller Hals, der er noget forkortelig; c—d' er det Parti af 
Axen, der hærer Svømmeklokkerne, eller de blot til Bevægelse 
(Locomotion) bestemte Individer; alle de nedre (d”) fuldtudviklede 
Klokker ere faldne af i Spiritusen, hvis de ikke allerede vare 
det forinden; thi de kastes i Reglen af, saasnart Dyrkolonien 
kommer i Nettet, eller Vandet har været i stærkere Bølge- 
bevægelse; og intet er almindeligere end at fiske saadanne af- 
taklede Axer i Vandet, blot bærende Smaastilkene, hvortil 
Klokkerne vare hæftede. De smaa blæreformede Legemer, som 
sidde foroven paa Strækningen c”, ere derimod de øverste eller 
unge Svømmeklokker eller Knopperne til samme, som blive ved 
at bryde frem ovenfor de udviklede, og som endnu ere i 
en fastere Forbindelse med Axen; e' er den hele længere nedre 
Del af Axen, hvorfra de ernærende Individer, tilligemed de 
kjønsdygtige Smaa- Individer ved Knopskydning ere fremskudte; 
kun nogle enkelte af de større Mavedyr har man tegnet med; 
de andre ere affaldne eller aftagne ligesom Klokkerne paa den 
foregaaende Strækning. Imellem disse Ernæringsdyr sees tal- 
rige Laad- og pølselignende Dele, dels yngre Ernæringsdyr, dels 
Tentakler og længere Fangetraade, som have oprullet sig eller 
. forkortet sig. 

Jeg hidsætter nu ved Siden af denne min Figur af en nor- 
disk og navnlig arktisk, det grønlandske Hav tilhørende Aga/- 
mide, en Afbildning af en Physophora, en anden Slægt af slige 
Gopler, hvorpaa de tilsvarende Partier ere betegnede med de 
samme Bogstaver. Figuren (fig. 9) er af en yngre Physophora 
Edwardsi (beskreven og afbildet af Keferstein og Ehlers for 
faa Aar siden). Tilhøire af denne stiller jeg atter en Copie (fig. 7) 
af den af Prof. Krøyer givne Figur af hans Pegesimallus. 

Til Sammenligning med den ovenfor givne korte Orientation 
hidsætter jeg ligeledes Prof. Krøyers Text, og fuldstændig, for 


198 


at det ikke skal gives Udseende af, at denne kun delvis, men 
ikke i dens Helhed kunde passe paa en saadan Axe. 


«Af det høist eiendommelige Dyr, som jeg betegner med ovenstaaende 
Navn, har jeg kun seet et eneste Exemplar. Det fandtes i et Glas, som i 
Efteraaret 1841 meddeeltes mig af Capitain Holbøll, mellem endeel smaa 
grønlandske Krebsdyr. Al nærmere Underretning om dets Forekommen 
savner jeg. Jeg finder imidlertid saa mange Overeensstemmelser mellem det 
og flere af de laveste Lernæer, at jeg ikke betænker mig paa foreløbigt at 
henstille det ved disse, indtil en nøiagtigere Kundskab om det kan tilveie- 
bringes. 

Længden kan ikke nøiagtigt angives formedelst de spiralagtige Bøi- 
ninger, den bageste Deel af Legemet danner; i dets sammenbøiede Stilling 
holder det omtrent 8'”, udstrakt vilde det beløbe 9 til 10”, Maaskee tør 
Exemplaret ikke ansees for fuldvoxent, da enhver Antydning af Generations- 
virksomhed savnedes. 

Den forreste Deel fremstiller ligesom et Slags Hoved af en Linies Længde 
eller lidt mere, långstrakt ægdannet, dobbelt saa langt som bredt. Spidsen 
af dette Hoved forraader ved sin mørke Farve en rigelig Kitinudvikling, og 
her findes en meget lille, kredsrund, ligesom af Straaler omgiven Mund- 
aabning, men Munddele har jeg ikke kunnet opdage, Den forreste Trediedeel 
af Hovedet er gjennemsigtig, og jeg har i dets Indre bemærket flere Rækker 
af smaa Papiller (Kjertler) tæt bag Mundaabningen, bag disse en Række smaa 
Længdestriber samt endelig Begyndelsen af Spiserøret. Den uigjennemsigtige 
Deel af Hovedet bliver uigjennemsigtig deels ved en Fortykkelse af Integu- 
menterne, som paa to Steder tydeligt kan iagttages, deels paa Grund af de 
Muskellag, som omgive Tarmekanalen. Allerbagest paa Overgangen til Halsen 
sees saaledes ligesom en Tragt af mange lange og tynde, tæt op til hver- 
andre liggende Muskler, Længer fremme danne Musklerne større, flade 
Masser, der forrest udsende nogle tandlignende Spidser (for Tilheftningen ?). 

Efter Hovedet følger en meget tyndere og tillige lidt kortere Deel, der 
kan betegnes som Halsen; den er trind, uden noget, Spor til Lemmer eller 
Vedhæng; hvorimod den, naar en tilstrækkelig Forstørrelse anvendes, sees 
at være bedækket af fine Haar. 

Nu kommer et Parti, der synes mig med Føie at kunne kaldes den 
druedannede Deel. Denne er trind, lidt tykkere end Halsen (gradeviis til- 
tagende) og omtrent dobbelt saa lang, langs Underfladen besat med en halv 
Snees Legemer, eller nogle flere, i to, dog just ikke ganske regelmæssige 
Rækker. Disse Legemer., der alle udgaae fra en tynd Stilk, og som grade- 
"viis tiltage i Størrelse forfra bagtil, ligesom ogsaa deres Bygning bliver mere 
sammensat, ligne paafaldende Smaaafdelingerne i en Drueklase og frembringe 
tilsammen et skuffende Billede af en saadan. Hvad deres Bygning angaaer, 
da lader sig ikke meget derom sige paa Grund af deres Blødhed; "de synes 
dannede af en eensartet, grumset Masse og vise en ru Overflade (som det 
lader, beklædt med meget fine Haar eller Børster); Formen temmelig for- 
skjellig. Bestemmelsen ubekjendt. Om en Deel af dem kunde man efter 
Dannelsen formode, at de maaskee kunde være Sugeredskaber. 


i 199 


Dernæst følger en Afdeling, som jeg efter dens Form vil kalde den orme- 
damnede. Den er omtrent af Længde som de tre foregaaende tilsammen og 
" tydeligt tykkere end Hovedet. Fortil viser den sig ringet, eller ved stærke 
Rynker deelt ligesom i et Antal Smaaled (et Dusin, eller maaskee et Par 
derover), hvorimod disse Rynker bagtil forsvinde, og Huden blot viser sig 
ru. Langs Bugfladen er denne Afdeling i hele Længden besat med to Rækker 
smaa Vedhæng eller Fryndser, der synes mere eller mindre traadagtige og 
slangeagtigt bugtéde. Allerede denne Afdeling - begynder at vise en spiral- 
agtig Snoning, men endnu stærkere fremtræder denne 

hos den femte eller sidste Afdeling, der bestaaer af tre saadanne Prop- 
trækker-Bøininger, hvilke dog ganske omhylles og skjules af et Slags tæt 
Lod. Dette dannes af en stor Mængde bløde hudagtige Legemer, som ere 
forskjellige baade i Størrelse og Form, og som ere blandede mellem hver- 
andre uden nogen kjendelig Orden; hyppigt er Formen pølsedannet med 
mange Afvexlinger; et Par mere fremragende, sækdannede Legemer, eet paa 
hver Side, udmærke sig ikke blot ved Størrelse, men tillige ved Gjennemsig- 
tighed. Den sidste Afdeling staaer tilbage for den fjerde i Tykkelse og af- 
tager mod Enden i Gjennemgsnit. 

Slægtskarakteren for dette gaadefulde, i visse Henseender til Annulaterne 
overgaaende Dyr vil jeg foreløbigt, og indtil fuldstændigere Oplysninger maatte 
erholdes, udtrykke paa følgende Maade: 

Animal quinque efficitur partibus distinctis, primum capite elongato-ovatoø, 
rostrum monstrante perminutum, nullas vero mawillas, palpos nec antennas; 
dein 'collo gracili membris omnino carente, ciliis minutissimis obducto; tertio 
parte racemosa, hoc est, corpusculis acinosis presse circumdata, guæ juncta 
uvam imitant; parte præterea vermiformi annulata vel rugosa, crassiore, in 
spiram indistinctiorem contorta, infra duabus fimbriarum seriebus ornata; parte 
denique villosa, tribus constante spiris, sed villositate gquadam (foliolis cutaceis 
effecta) prorsus obtecta. 

Fig. 7, a viser dette Dyr omtrent fem Gange forstørret; b. Hovedet sær- 
skilt, stærkere forstørret; c. et lille Parti af Drueklasen, noget presset; d. et 
enkelt af de Drueklasen dannende. Smaalegemer, som i Form har Lighed 
med en Sugeskaal; e. en bugtet Traad fra den ormedannede Deel; f. et Stykke 
af denne Traad, stærkere forstørret; g. og h. et Par Smaalegemer fra Dyrets 
laadne Deel» S. 406—8 (332—34). 


Istedenfor med mange Ord at vise Identiteten af disse Skik- 
kelser vil jeg simpelthen anføre det Resultat, som den umiddel- 
bare Sammenligning uundgaaelig maa give, og som enhver 
af de Naturforskere, jeg i senere Aar paa given Anledning blot 
viste Figurerne, strax har tiltraadt. Partierne b—b", c". d'. 
og e”. (Figg. 7. 8. 9. Tavl. IN) vise utvivlsomt, at Pegestmallus er 
en Physophoride-Kolonies Axedannelse, idet Krebsens saakaldte 
«Hoved», b. er Axens Flydeblære, «Halsen», b”, sammes Stilk, 


200 


den «druedannede Del», c”, Stykket med de yngre Svømme- 
klokker og den wormdannede Del», d' det, der bærer de store 
og ældre Klokker, som hos alle 'Physophorider kun udspringe fra 
den ene Side af Axen, om de end senere vende sig til to eller 
flere Sider. Endelig viser Formen af den ,«femte eller sidste 
Adeling», e”, det laadne Afsnit, der ved sit Laad har fremkaldt 
Navnet Pegesimallus, at Axen tilhører en af de Kolonier, der 
under Udviklingen ikke forkorte Axen forneden til en enkelt Omgang 
og deraf danne en nyreformig, indskaaren Skive, som Physophora, 
men beholde den uforkortet og kun under Sammentrækningen 
vikle den op i en proptrækkerformig Spiral som Aga/mopsis. — 
Hvad den hele Figur udtrykkker, modsiges ikke, men bekræftes netop 
ved de Analyser, som Prof. Krøyer har givet påa sin Tavle 
figg. 7b, 7c, 7d, Te og 7Tf. — Tb viser nemlig aldeles utvivl- 
somt, at «Hovedet» er en saadan Kolonie-Flydeblære; 7c de smaae 
Klokker eller Anlæg til Klokker; 7 d en saadan, «som i Form 
har Lighed med en Sugeskaal», og altsaa har allerede Klokkens 
Form; 7e »en bugtet Traad fra den ormdannede Del,« og 7f 
«et Stykke af denne Traad stærkere forstørret» endelig en af de 
saakaldte Neldetraade,, udmærkede ved deres uhyre Evne til at 
forlænges og alter forkortes, hvorimod 7 g og h vel maa begge 
være yngre Fordøielsesdyr. 


Ifølge de ovenfor givne Bemærkninger om de tre af Prof. 
Krøyer i «Naturh. Tidsskrift» opstillede Slægter: Lestewra, Bvle- 
mium og Pegeswtmallus, kan jeg altsaa ikke komme til andet Re- 
sultat end dette: 


Den første af disse Slægter, Lestewrra, som ikke ved nogen 
hidtil paavist væsentlig Karakter kan adskilles fra den Chondra- 
canthus lævis, hvorpaa Cuvier i sin Tid har opstillet Slægten 
Sphyrion, maa gaae ind under denne ældre Slægt, saa- 
ledes som Dr. Litken og jeg havde i vort første Arbeide an- 


201 


tydet, og Slægtsnavnet Lestertra forsvinde som Sy- 
nonym til Sphyrton. — 


Den anden af de nævnte Slægter, $%enzum, er naturligvis, 
hvad ogsaa Prof. Krøyer erkjendte, Synonym til den af Dr. 
Lutken og mig beskrevne Herpyllobrus, men istedenfor at denne 
sidste skulde være en Phantasiedannelse,. som Prof. Krøyer be- 
hagede. at kalde den, er den' netop som vi beskrev den et 
normalt Dyr, og hans Szlentum er kun grundet paa 
Brøkdele… af Dyr,…der. ved en. keitet. Præparation 
have mistet hele Forparten. Herpyllobius maa føl- 
gelig som det paa eengang ældre og rigtigere be- 
staae, og den unaturlige Slægt Sz/enzum forsvinde. 


Den tredie Slægt endelig: Pegestmallus, er ikke noget 
Krebsdyr og ikke noget enkelt Dyr, men Partier af 
en Dyrekolonie, nemlig af en Agalmide, og bestaaer 
navnlig af Axedyret og nogle spredte Individer af de bevægende, 
ernærende og kjønnede Individer af de senere Generationer. 
Slægten kan følgeligikke beholdes iKrebsdyrklassen, 
og da den kun er begrundet paa et vilkaarligt grebet, 
yderst ufuldstændigt Aggregat af Dyr, skulde det 
være besynderligt, om den kunde beholdes i Viden- 
skaben. 


Fig. 


F 


ms 


8 


202 


Forklaring af Figurerne paa Kobbertavlen II. 


1. Chondracanthus Triglæ de ia R., noget forstørret, og 
Hovedet af samme, stærkere forstørret. 

3... Chondracanthus Gurnardi Kr. 

Begge fremstillede som Repræsentanter for de Snyltekrebs, til hvilke 

Dr. Luitken og jeg mente at Sphyrion Cuv. (= Lesteira Kr.) nærmest 
maatte slutte sig. 

4... Sphyrion lævis (9. G-), Typen for CGuviers Slægt Sphyrion; Copie efter 
Figuren i Régne Animal, illustr., Zoophytes. pl. 32. fig. 4. 

4 b. Hovedet seet fra neden. 

5a—b. Lesteira lumpi Kr. Efter Originalfigurerne i Naturh. Tidsskr. 3 R. 
II Bd. pl. XVIIL fig..5 a, b. : 

5d. Hovedet seet fra neden. 


. 6a. Silenium Polynoes Kr. Efter en af Prof. Krøyers Originalfigurer, nemlig 

6a paa pl. XVIII af ovenstaaende Værk. Til Sammenligning hermed 

40 y, &, Herpyllobius arcticus Stp. Ltk. efter Originalfigurerne i D. K. D. 

Videnskabernes Selskabs Skrifter. IV Bd. pl. 15. figg. 40. y. d., og 

40 &. en Figur af samme Dyr, visende den tungedannede: forreste Del, 
liggende frit indenfor Annelidens Kropvæg. 


. Ta—h. Pegesimallus spiralis Kr. Efter Prof. Krøyers Originalfigurer i 
ovennævnte Skrift. pl. XVIII. fig. 7 a—h, og til Sammenligning her- 
med 

Axen af en svømmende Kolonigople, en arktisk Agalmid, og 

Axen af en anden Kolonigople, Physophora Edvardsii Kef. Et. (W. 
Keferstein unå E. Ehlers Zool. Beitråge. 4to. 1861. pl. IV. 
fig. 18). 


o mm 


FS 


14 
ru 


EET ES SE EDER 
2. Chøndra tag læDR 3. "Ch gurnard 


PENN DN EDR 


"R im FURu 


OL (Mb i j Fu 
i i) 
v i 
i | i 
dj | (i E: 
FUNK PA 
SO YATY 
ER [ 
ir i Wi y i 
"ES | y 
UN GTE vi K r Bi 
mn | MU 
MÅ Å al K fk gg 
MADE i | 
er aar NMN j 


== 


Are Eg 
| AVE S - 
j gl Eg 
' i 
i . Hor 
sød ( 
i 
vÆNn nn | 
(| 7 Vw 
EN 
[| 
ey AE MU » i 
y ) j 
l É > ” 
i ' 
ii ARK i 
ey å ( U AE. Fr" 
i IN då 
LY Å i 
k 5 
SE . E 
i i in ; Wi P v 
i | || i 
mært z 2 
i - i i 
Felt rl 2 
! i 
j 
TÅ - 
ON 
Fy iv. 
FAN V 2 
å i 
j 
! . 
i ! i pi 
| i n 
å 
W G 
| !; | sl $ i 
- 
"Al å 
i ! 
AK dj å 
i ӌ Al 
” i É L y 
j | 
- ul 
i - nm 
i - Å i 
ii i 
"KOR na 
i hi 
U FR i ) 
dd i i 
GE ya Fagrd [| 
NEN É tg Mt ak" 
. k i a i 
m Å 
! "ly, 
i i j "Ol Meg 
| | Uke SKE RE d 
| MG ret Å DINA 
p [ ca TUDSER APET FSR iy4 
' ED le SUN : ; 
| i i id 
mn URAN ET å i 
NRK "553 TERE 0 il TR 
i ! |: 


203 


Sekretærens Meddelelse til Selskabet 

angaaende i 

Komiteebetænkningen over den af afdøde Prof. I. Ibsen 

i Juni 1846 indleverede Afhandling om det indre Øres 

Anatomi, É 

Overlæge Dr. R. Berghs Beskyldninger imod Selskabet i 
denne Anledning. 


dl forrige Møde, den åde Juni, (see S. 105), overdrog Selskabet 
dets Sekretær at tilvejebringe faktiske Oplysninger om, hvad 
der var. forefaldet imellem Selskabet og nu afdøde Professor 
anatomiæ I. Ibsen, da han for 23 Aar siden til Bedømmelse 
og Optagelse i Selskabets Skrifter havde indleveret en Af- 
handling om det indre Øres Anatomi, og hvorvidt der var 
nogen Sandhed i den Beskyldning, som Overlæge Dr. med. 
R. Bergh i ejendommelige Indklædninger gjentagne Gange 
havde bestræbt sig for at udbrede, at Selskabet ved denne Lei- 
lighed skulde være traadt mindre sømmelig op overfor Prof. 
Ibsen. Disse Oplysninger skal jeg nu, støttende mig til de 
Aktstykker, Selskabets Protokoller og Archiv indeholde, meddele, 
men maa dog først forudskikke Overlæge Dr. R. Berghs egen 
Fremstilling af Sagen. 

Denne har han første Gang givet os i en (dengang anonym) 
Nekrolog over Prof. I. Ibsen i Hospitalstidenden for 1862 
(Side 97 og 98) i følgende Linier: 

«Det lykkedes imidlertid Ibsen at trænge igjennem alle de for- 
melle Hindringer i denne Retning, han blev Universitetslærer og 
repræsenterede en Green af Naturvidenskaben indtil sin Dødsdag; og 
dog med Alt dette "blev han ikke ganske fri for at fortrædiges og 
standses i sin videnskabelige Virksomhed af Forhold og Corporationer, 
som synles at have meer end almindelig Vanskelighed ved at bøie 
sig efter Tidsaanden. Han blev i denne Henseende endog for et af 
hans kjæreste Formaals Vedkommende fortrædiget paa en følelig 


204 


Maade”), — saaledes stillede det sig i det Mindste for hans egen 
Opfattelse; men hvilken Livsbane har ikke truffet paa Anstød, og 
hvilken Virksomhed har vel kunnet gjennemløbes uden at finde sine 
Snevringer og sine Torne» ? 

Efter at have fremstillet Prof. Ibsens Udvikling, Virken og 
Liv, fortsætter han saaledes: 

«Ibsen har kun efterladt et Par ganske enkelte eller egenligt 
kun et enkelt trykt Arbeide, hans i mere end een Henseende interes- 
sante Concurrence-Afhandling ”), i hvilken hans mangeaarige Stilling 
som anatomisk Prosector har tilladt ham at nedlægge ikke faa vigtige 
Oplysninger med Hensyn til Art og Hyppighed af Variationer i den 
anatomiske Bygning af Mennesket. Det måa beklages, at eiendomme- 
lige Omstændigheder have forhindret Ibsen i Udgivelsen af et Arbeide, 
hvorpaa han med særlig Forkjærlighed bavde anvendt mange Aar, og 
der angik et yderst vanskeligt Æmne, som han i visse Maader kunde 
siges at have gjort til sin Specialitet. Disse Forhold fortjene saa 
meget mere at berøres, som Sagen ellers synes at skulle 
overgives Forglemmelsen, idet man forgjæves vil søge 
Oplysning om den paa de Steder, hvor man skulde vente at finde 
saadan, efter Omstændighederne i de trykte Oversigter over Viden- 
skabernes'SelskabsForhandlinger. Det kan herved ikke undgaaes 
at berøre Forhold, der vel ere af noget delicat Natur, men som 
dog ikke vedvarende kunne lades uomtalte og upaatalte. 

Det er tilstrækkeligt bekjendt, at de fleste af de forskjellige Insti- 
tutioner, der bære Navn af videnskabelige Selskaber og Academier, 
ved Siden af at træde i Tjeneste for virkelige videnskabelige Øiemed, 
tillige tjene Medlemmerne som ÅAnstalter til. gjensidig Beundring og 
afgive en Tumleplads for  Corporationsinteresser og Cliquevæsen. 
Dette gjælder ikke mindst vort Videnskabernes Selskab, som ogsaa 
derved efterhaanden har mistet den største Deel af en Anseelse og 
Indflydelse, det iøvrigt idetmindste i dette Aarhundrede aldrig har be- 
siddet i nogen overordenlig Grad. Man vil allerede ved at læse 124 


x) Hvad her og paa de følgende efter Hospitalstidenden aftrykte Steder er 
blevet fremhævet, er fremhævet af mig, naar ikke det modsatte er antydet. 
J. Stp. 
££) Om de anatomiske Varieteter. 1846. 


205 


og mellem Linierne i Molbechs «Videnskabernes Selskabs Historie» 
kunne samle interessante Oplysninger og Antydninger om forskjellige 
Kjendsgjerninger og Forhold, der i disse Henseender ere af betydelig 
historisk Værdi. Men det er ogsaa sikkert, at dette lærde Selskab af 
og lil har havt større og mindre Calamiteter, som. ere blevne det 
beredte ved enkelte af dets Medlemmers ikke ubekjendte, tildeels endog 
berømte Uheld, og det vilde ikke være at undre paa, at det ved saa- 
dan sørgelig Belæring var blevet forsigtigt især ligeoverfor Opfordringer 
om videnskabelig Understøttelse til udenfor”) Selskabet Staaende. 
En såadan Forsigtighed kan imidlerlid neppe spores som gjennem- 
gaaende Regel i dets Virksomhed, skjøndt den ganske vist ikke mangler 
ved enkelte Leiligheder, ved hvilke Selskabet eller dets Comiteer da 
i Henhold til Omstændigheder og Person kunne finde det hensigts- 
mæssigt at optræde med en endog overordenlig Forsigtighed, ogsaa 
ligeoverfor Arbeider,. der blive tilbudte Selskabet. For en Deel Åar 
siden indleverede Ibsen det omhandlede Arbeide, Bidrag til en sam- 
menlignende anatomisk Undersøgelse af Indreøret, og havde deri samlet 
et saa stort Materiale til Kjendskab om disse Forhold, som der hverken 
før eller senere har været sammenstillet, og havde anvendt hele sin 
overlegne techniske Dygtighed paa dette yderst vanskelige Æmne. 
Uagtet Uenighed i den til Bedømmelsen af Arbeidet ned- 
satte Comitee og deraf følgende separativt Votum lyk- 
kedesttdet dog at; faae  Athandlingen. tilbageleveret til 
Isen til Omarbeidelse sat vTextens der sagdessabtsnære 
ikke tilstrækkeligt affilet. Den hele Maade, hvorpaa dette 
skeete, var tilstrækkeligt plump; den hele eienåommeligt censu- 
rerende Myndighed, Selskabet her tiltog sig ligeoverfor en Mand, hvis svage 
og stærke Sider vare tilstrækkeligt bekjendte, krænkede dybt den ikke 
meget skrivelystne Forfatter og betog ham Lysten til atter at optræde 
med noget Arbeide. Om Ibsen nu end senere (1851) paa egen Be- 
kostning lod. trykke 6 Tavler af dette Arbeide med tilhørende ufuld- 
stændig Tavle-Text (men characteristisk nok uden Titelblad) og i et 
ringe Antal Exemplarer uddeelte samme til sine nærmere Bekjendte 
og videnskabelige Venner, såa ere de i denne Text givne Oplysninger 
” dog i mange Henseender saa lidet oplysende, at det vel kan siges 


£) Udhævet af' Forfatteren. 


206 


og bør udtales, at Vedkommendes Færd har berøvet 
Videnskaben og Fædrelandet et Arbeide, der ikke vilde 
have undladt at gjøre det Ære.» 


I den i forrige Møde i Selskabet fremlagte Piece («Efter- 
skrift» 0. s. v.)”), som Forfatteren har tilsendt Selskabet, og som 
han sees at have skrevet af Misfornøielse over den i Selskabet 
af flere Hensyn, videnskabelige og oeconomiske, tagne Beslutning, 
kun at udstyre en af ham til Optagelse i Selskabets Skrifter 
indsendt Afhandling med 4 Tavler istedenfor med 6, er Hr. Over- 
lægen atter kommen tilbage til hvad han kalder «Selskabets 
Optræden ligeoverfor Prof. Ibsen». Han har her baade ved- 
kjendt sig, og det til ikke ringe Forundring for Mange”), at han var 
Forfatter til den ovennævnte Nekrolog over Prof. Ibsen i Hos- 
pitalstidenden, og har føjet nye Beskyldninger og nye Sigtelser 
til de gamle. I sine Yttringer om den over hans eget Arbeide 
afgivne Kkomiteebetænkning””), som eenstemmig havde anbefalet 


%) Den fulde Titel er: «Efterskrift til: R. Bergh, Bidrag til Kundskab 
om Phyllidierne (Naturh. Tidsskr. 3 R. V. 1869. p. 357—54? Tab. XIV— 
XXIV)», en Titelpaaskrift, der snildt leder Læseren paa den Formodning, at 
ogsaa 4Efterskriften» findes i Prof. Krøyers, af Prof. Schjødte fort- 
satte «Naturhistoriske Tidsskrift». — Dette er ikke Tilfældet; men selve Bog- 
trykkeriet, hvori den er trykt, har ladet sig forlede til samme vrange 
Formening, og har, imod Loven, undladt at tilføje hvor den var trykt. 
Den synes ikke at være i Boghandelen, men er af Forfatteren omsendt 
uden at man kan vide hvorhen eller til hvem; selv til Udlandets Lærde 
er den bleven omdelt. 

Thi tiltrods for sine haanlige Udtalelser om d. K. D. Videnskabernes 
Selskab i Hospitalstidenden for 18 Juni 1862 havde den dengang ano- 
nyme Forfatter altsaa ikke ment sig for god til eller undseet sig ved 'at 
indsende en Afhandling til Bedømmelse af dette ynkelige og haanede Selskab 
samt til Optagelse i dets Skrifter — og det kun faa Maaneder efter hine Ud- 
talelser (d. 6 Marts 1863). At denne Afhandling da, ligesom den senere 
i 1867 indsendte over Phyllidierne, ligeledes blev bedømt af Etatsr. Ben dz, 
Prof. Hannover og Prof. Reinhardt, og at heller ikke dengang 
aZoologen ex professo» Prof. Reinhardt, men Etatsr: Bendz var Be- 
tænkningens Affatter, er noget jeg minder om, da Dr. Bergh lader Læ- 
serne formode, at der var noget usædvanligt i den nu nedsatte Komitees 
Sammensætning og Fremgangsmaade. 

FX%) see Oversigterne for 1868. S. 7—8. 


ig 


Sø 


207 


dette til at optages i Selskabets Skrifter, dog saaledes at Tav- 
lernes Antal indskrænkedes til fire (Reinhardt, Hannover) 
eller fem (Bendz), hedder det saaledes: 


«Prof. Reinhardts Beskedenhed har — skjøndt han var Committeens 
eneste Zoolog ex professo — forbudt ham at affatte Betænkningen. 
Han har til dette Brug trukket Hr. Hannover frem. Etatsraad Bendz, 
den meest competente af de 3 Censorer, har -ikke været enig med 
de Andre i den afgivne Betænkning; men han har heldigviis ikke af- 
givet et Minoritets-Votum af en saadan Årt, at Trykningen af hele 
Betænkningen blev en Umulighed, saaledes som det i sin Tid var 
Tilfældet med Erklæringen over Prof. Ibsens udmærkede Arbeide over 
Ørets Anatomi”). De tvende Herrers Betænkning har saaledes kunnet 
komme til at foreligge trykt, og denne skal nu blive Gjenstand for 
mærmere Betragtning». 


7) «I en Nekrolog over Prof. Ibsen (Hosp. Tid. V. 1862. 25. p. 98) har jeg 
gjort opmærksom påa Selskabets Optræden ligeoverfor Prof. Ibsen (som 
havde seiret i Goncurrencen med Hannover). Prof. Krøyers Minoritets- 
Betænkning i denne Sag var af saadan Art, at det i Selskabet blev an- 
seet for rigtigt «at den omhandlede Committeebetær.kning ikke blev trykket». 
Derfor kunde Prof. Krøyer senere — i Henhold til et i mit Værge 
værende Brev fra Selskabets daværende Secretær — heller ikke erholde 
en Udskrift af sin Minoritetsbetænkning. » 


Jeg skal her først gjøre opmærksom paa de tre Urigtigheder, 
hvormed dette lille Brudstykke indledes; det var nemlig ikke 
Prof. Reinhardt, men Etatsr. Bendz, der foreslog Prof. Han- 
nover til Komiteebetænkningens Affatter; dernæst var der stor 
Enighed i Komiteen om Afhandlingens Bedømmelse, og kun i 
det ene Bipuukt afveg Etatsraad Bendz fra de to andre, at han 
mente, at Tavlernes Antal kun burde indskrænkes til fem; for 
alle øvrige Udtalelser i Komiteebetænkningen bærer han ifølge 
vore Vedtægter flige Ansvar med de to andre og ønsker heller 
ikke at fritages herfor. Endeligen havde Affattelsen af Etatsr. 
Bendz's Minoritetsvotum ikke den allerringeste Indflydelse påa, at 
Komiteebetænkningen blev trykt. . Denne lod jeg, som Selskabets 
Sekretær, strax trykke som Bilag til det vedkommende Mødes 


208" 


Forhandlinger (see «Oversigterne » for 1868, S. 7—8) af den aldeles 
simple Grund, at Forhandlingerne i Sagen antoges at være 
sluttede og at Betænkningen ansaaes for gunstig (mindre gun- 
stige Udtalelser trykkes ikke uden videre,. men først efter nær- 
mere Beslutning af Selskabet eller efter Overenskomst med 
Forfatteren). At Hr. Dr. Berghs Afhandling ikke vilde blive 
trykt i Selskabets Skrifter, kunde hverken Selskabet eller Sekre- 
tæren vide, da Hr. Dr. Bergh ikke havde fundet det passende 
derom at underrette Selskabet. Først Tilsendelsen af «Efter- 
skriften», i de første Dage af Juni d. A. viste, at den ikke vilde 
blive det, og at den allerede var trykt andensteds. — Ø 

Efter disse Berigtigelser kan jeg fortsætte med Brudstykkets 
øvrige Indhold. 

Som man vil see, insinueres der for det Første, at der 
indenfor Selskabet fandt en Chikane imod Ibsen Sted, og at 
denne skulde have sin Grund i, at han i en Concurrence 
om Professoratet i Anatomi havde seiret over nuværende Prof. 
Hannover, der rigtignok dengang endnu ikke var Medlem af 
Selskabet, men vel sagtens ansees for at have været en af dette 
eller visse af dets Medlemmer velseet Personlighed; der for- 
tælles dernæst, at der dog var een Retfærdig i Selskabet, 
nemlig Prof. Krøyer, som lydelig havde hævet sin Røst for 
Prof. Ibs'en, men at han ikke blot Intet kunde udrette i 
den Henseende, men end ikke faae en Afskrift af sin Protest 
eller sit Minoritetsvotum imod den allerede; begaaede eller til- 
sigtede Uretfærdighed. 

Til Svar paa disse Hr. Dr. RK. Berghs forskjellige Be- 
skyldninger, skal jeg først meddele den Betænkning, som d. 
26 November 1846 afgaves af den Komitee, der paa sædvanlig. 
Maade og efter Selskabets Love var bleven nedsat til at be- 
dømme Prof. Ibsens d. 26 Juni 1846 indgivne Afhandling, og 
som bestod af daværende Prof. Dr. Eschricht, Prof. Dr. H. 
Bendz, Prof. Dr. H. Krøyer og mig selv, og endeligen skal 
jeg da til den knytte nogle faa afsluttende Ord. 


209 


«Over den hermed tilbagefølgende Afhandling af Regimentsehirurg 
Ibsen: «Anatomisk Undersøgelse over Ørets Labyrinth», hvilken han 
ønsker optagen i Videnskabernes Selskabs Skrifter, har Selskabet be- 
gjært Undertegnedes Betænkning, som vi herved have den Ære at 
fremsende. 

Afhandlingen indeholder en Beskrivelse af Ørets Labyrinth hos 
flere Fiske, Krybdyr, enkelte Fugle og Pattedyr, samt af nogle ny- 
opdagede Forhold i Menneskeørets Snekke, ledsaget af en Række, ved 
Forfatteren udførte, meget tilfredsstillende Afbildninger. 

Den indeholder flere vigtige Opdagelser, af hvilke vi troe at 
burde udhæve følgende. 

1) Hos Myzine har Forfatteren fundet to Ampuller paa den ring- 
formige hindede Labyrinth. — Efterviisningen af disse Labyrinthdele 
i hele Vertebratrækken vilde "saaledes være fuldendt, hvis ikke netop 
kun endnu Amphioxus stod tilbage. 

2) I alle Vertebratklasserne har han viist, at Leiet af Buerørene 
(Canales semicirculares) ikke, som hidtil er antaget, er i Axen af deres 
benede Skeder, men op imod den concave Rand af disses Inderside, 
at de altsaa ingenlunde omgives overalt af Perilymphen. Denne Op- 
daågelse måa have væsentlig Indflydelse paa Theorien om Lydens For- 
plantelse til Hørenerverne. 

-" 3) 1 Slangernes, Skildpaddernes, Grocodillernes og Fuglenes Øre 
har han fundet, at en rørformet Forlængelse strækker sig fra Steen- 
sækken eller Snekken ind igjennem Forgaardsvandledningen (Aquæductus 
vestibuli) til den haarde Hjernehinde. Denne Forlængelse af den 
hindede Labyrinth stiller Forfatteren vel med Rette analog med den 
længe kjendte rørformede Forlængelse af Plagiostomernes Steensæk op 
gjennem egne Gange i Brusken til Craniets Overflade. Forfatterens 
Opdagelse vidner saaledes paa den ene Side om Rigtigheden af at 
tyde disse Plågioslomernes Gange som Forgaardsvandledninger, og 
viser paa den anden Side Betydningen af selve den Cotugnoske For- 
gaardsvandledning. Mærkeligt er det, at Forfatteren har fundet en 
lignende rørformet Forlængelse i Øret af flere døvstumme Mennesker, 
udentvivl som en sygelig Standsning i Ørets Udvikling. 

4) Snekkevandledningen (Aquæductus Cochleæ) har han fundet 
hos Hvaldyr og Sæle at indeholde en Green af Nervus vagus. — 
Heraf synes man berettiget at slutte, at den Cotugnoske Snekkevand- 

14 


210 


ledning har en fra Forgaardsvandledningen forskjellig Betydning, 
medens man hidtil, hvordan end disse Gange tydedes, dog altid til- 
lagde dem een og samme Betydning. 

5) Hos det menneskelige Foster har han fra Sacculus oblongus (Alveus) 
seet en tragtformig Forlængelse strække sig til et lille Hul i Rammen 
af Forgaardsvinduet (Foramen ovale). Han tillægger denne Forlængelse 
den vistnok rigtige Betydning som Levning af en tidligere Forbindelse 
imellem den hindede Labyrinth og Trommehulen. 

6) Den af Huschke og Hyrtl beskrevne Lamina spiralis acces- 
soria har han fundet at have en særegen Haardhed og en mikroskopisk 
Bygning, hvorved den synes at maatte sættes analog med Otolilhen i 
Fiskenes Steensæk. — Bekræfter denne Angivelse sig, vil den vistnok 
afgive den sikkreste Borgen for Snekkens Analogie med Steensækken. 

7) I Forgreningen af Snekkens Årterier har han opdaget det 
meget mærkelige Forhold hos Mennesket og Pattedyrene, at de for- 
skjellige Grene af Årteria auditiva interna træde sammen igjen i et 
spiralformigt Kar, der ligger i en egen Beencanal, og al derfra først 
udgaaer den endelige Forgrening. ( 

Som bekjendt, hører Ørels Labyrinth, og navnlig den hindede 
Labyrinth, til de Dele i Legemet, der' frembyde de største Vanske- 
ligheder for den anatømiske Undersøgelse, påa hvilken derfor kun 
techniske Anatomer af første Rang kunne indlade sig med nogenlunde 
Held. Af de ovenstaaende., talrige Opdagelser i denne Deel fremgaaer 
saaledes tilstrækkeligen saavel Forfalterens ganske ualmindelige Talent 
i denne Retning, som og den store og vedholdende Flid, han derpaa 
maa have anvendt. Da de derved vundne Opdagelser tillige maae 
ansees for at være viglige for Ørets Physiologie ikke mindre end for 
dets Anatomie, troer Comiteen at burde indstille Forfatteren til Sel- 
skabets Guldmedåaille. ; 

Over den videnskabelige Behandling af det påa Iagttagelser saa 
rige Stof kan Comiteen ikke udtale sig med samme ubetingede Roes. 
Den Opgave, Forfatteren fortrinsviis angiver at have slillet sig, er: 
«at ordne Labyrinthens forskjellige Former i naturlige Grupper efter 
dens Deles gradvise Udvikling, indbyrdes Forhold og Forsyning med 
Nerverv. Til Løsning af denne Opgave turde det imidlertid være 
nødvendigt, at strække Undersøgelsen endnu videre til de forskjellige 
Familier især af Fiskenes og Krybdyrenes Klasser.  Tydningen af 


211 


Labyrinthens forskjellige Dele maaite ogsaa skee efter mere strengt 

logiske Principer, end de i Afhandlingen fulgte. Overhovedet troer 

Comiteen, at Afhandlingen, hvor værdig den end ved de ovennævnte 

viglige Bidrag til Videnskabens Fremme maa være til, efter Forfalterens 

Ønske, at optages i Selskabets Skrifter, dog forinden nødvendigviis 

maa underkastes en Revision i Henseende til Behandlingen og tildeels 
. endog, navnlig i Indledningen og Slutningen, en Omarbeidelse. 


Den 26de November 1846. 


Eschricht. H. Bendz. Krøyer. J. Steenstrup. 
Affatter. 


Til 
det Kongelige danske Videnskabernes Selskab.» 


Som man vil have seet, har Komiteen. eenstemmigen 
ikke blot fundet Afhandlingen værdig til Optagelse i Sel- 
skabets Skrifter, men den har tillige foreslaaet. Selskabet at 
give Forfatteren en særlig Hædersløn, Selskabets Guldme- 
daille — en Belønning, som Selskabets Vedtægter allerede da 
tillode at tildele en indsendt Afhandlings Forfatter. Det hedder 
nemlig i disses 2 19, vedtaget den 1 Mai 1846: 

«Optagelsen i Selskabets Skrifter, eller den billigende Dom 
man fælder over det Indsendte, er ordentligviis at betragte som 
den væsentligste Belønning, men naar særdeles Grunde tale 
derfor, kan der ogsaa foreslaaes, at Selskabets Medaille i Sølv, 
ja endog i Guld tilkjendes Forfattereren.» 

Til den foreslaaede Belønning er hidtil ingen anden end 
Professor I. Ibsen bleven indstillet for Arbeider, indsendte 
til Optagelse i Selskabets Skrifter, og i dette Tilfælde var den 
et saa meget stærkere Beviis paa det høie Værd, Comiteen 
tillagde de Ibsenske Undersøgelser, som den ikke overalt havde 
fundet Fremstillingen saadan, som den helst havde seet det, og 
helier ikke tilbageholdt en Udtalelse om det Ønskelige og Til- 
raadelige i, at Forfatteren forinden Trykningen paåany vilde gjen- 


nemsee og påa sine Steder ændre Fremstillingen. 
147 


212 


I det Møde (d. 27 Novbr. 1846), i hvilket Komiteebetænk- 
ningen blev forelagt for Selskabet, var ifølge Selskabets Protokol 
over dets Møder kun tvende af Komiteens Medlemmer tilstede, 
nemlig Prof. Dr. Eschricht, Betænkningens Affatter, og Prof. 
Dr. H. Ben'dz, og kun påa dem faldt altsaa det hele mundtlige 
Forsvar for Betænkningen i selve Mødet; Grunden til Hr. Prof. 
Dr. Krøyers Fraværelse vides ikke; men da jeg selv aldrig uden 
bydende Nødvendighed har undladt at give Møde i Selskabet, 
og min Udeblivelse den Aften vel ogsaa skal udlægges paa sin 
Maade, skal jeg tilføje, at jeg desto værre var forhindret i at 
give Møde, fordi min ældste Datter laae paa sit Dødsleie”). 

Det kom i dette Møde ikke til nogen Afstemning over Be- 
tænkningen, da Selskabet som sædvanligen ønskede forinden 
at vide, om og hvorvidt Forfatteren vilde foretage Forandringer 
i Afhandlingen, og derfor anmodede Komiteen om at forhandle 
herom med ham. Dette skete ogsaa kort efter ved Komiteens 
Formand og Betænkningens Affatter Prof. Eschricht (der dog 
vistnok kun har forhandlet mundtligen) og paa en saa confidentiel 
Maade, at Prof. Ibsen modtog af ham ikke blot den indsendte 
Afhandling og Tavlerne, men ogsaa, som det senere har vist 
sig, den afgivne men endnu ikke vedtagne Komiteebetænkning. 
Om hvad der i det Enkelte kan være forefaldet mellem Prof. Ibsen 
og Prof. Eschricht, kan der nu, efter begges Død og saa 
mange Aar derefter, selvfølgelig Intet oplyses med Bestemthed; 
efter Prof. Ibsens senere Holdning i denne Sag kan det vel 
neppe betvivles, at han har følt sig paa en eller anden Maade 
stødt eller skuffet, men om Grunden hertil har ligget i en stor 
Pirrelighed hos ham, i Misforstaaelser fra hans Side eller i en 
mindre heldig Fremstilling af Sagen fra Prof. Eschrichts, 


+) Disse sørgelige Forhold i mit Hjem vare ogsaa Grunden til, at jeg ikke 
den Dag kunde .formulere det Ændringsforslag, som jeg for mine Med- 
komitterede havde antydet: at der som Hædersløn tilkjendtes Forfatteren 
Selskabets Sølvmedaille, — hvilket jeg mente at stemme bedst med Ko- + 
mittec-Betænkningens Motivering. 


EET TE re ES ERNE 
Barometer, The 


reduceret til 0? Reaum. = 
Luftens) = E 
cb BR N Udseende. E Vedtegninger om Nedslag. = 
9Form. | Middag. | 4 Eftm. de E 

Middel > 

Corr.—0,04. IN. 6 MD. 6 

7 7 ———= 
339,06 | 339,03 | 338,74 | 10,33 | & & & Regn 2132—9291 af og til. 1 
35,39 | 36,47 | 37,50 | 8,13 13 & & & | 0,56 | Regn 1—73 af og til. 2 

I! 338,01 | 337,77 | 338,02 | 10,28 Sam | 0,60 
39,81 | 39;83 | 39,61 | 7,96 |) e & & 3 
40,91! 40,85 | 40,55 BT KOR DHND Å 
40,79| 40,42 | 39,36 | 9,96 |) &g & & 5 
37,63! 37,08 | 36,58 | 11;56 3 0 & & Regn 171-173 0g2182-19! ogLyn.| 6 
35,85 | 36,05 | 36,21 | 13,16 |) & & & 7 

II 339,00 | 338,85 338,46 | 10,17 Sam f 

57710 (858,00: | 38,02 | 1296 |) gg &…09 8 
8858 037,90 (37,43: | 13,76 |) 0 70. & 9 
37,25 | 36,52 | 35,69 | 14,19 |) &g 0 & 10 
32,51 | 32,85 | 33,00 | 12,49 1, &g & & Regn 61—63 og 83—13 11 
32,25| 31,62 | 30,39 | 12,59 ' Øg 0 & | 0,28 | Regn 173—20 og 0— 12 

Il 335,62 | 335,38 | 334,91 | 13,20 | Sum | 0,28 
28,36 | 29,46 | 29,35 | 10,93 || g & &e | 1,83 Er: 1453 
il 55562 | 32,701 1156 || e & SE REN: Regn 6—62 og 9—93, [4 
31,77! 31, 767 30,89 11,59 |) ae eg 1,47 | Regn 1—7 og 11-—161 a. o.t. | 15 
29,57 2992 | 28,93 9,86 | & & & | 0,26 | Regn 83—13a.0 t., R.o.T.og| 16 
32,58 | 33,53 | 34,40 | 10,99 | & & & | 1,09 EE HEE Ey 

1 330,68 331,10 | 331,27 | 10,99 Sum Å 75,70 
33,88 | 33,79 33,46 | 11,79 Eee FEDE 2] ei 18 
28,59 | 28,76 | 29,11 | 11,89 " & & & | 0,20 | Regn 81—101 og 161—231. | 19 
27,29! 27,13 | 28,30 9,69 |-e & & | 0;97 | Regn 5? -T og 81-91: 132-14 og | 20 
29,87 | 31,37 | 31,49 | 8,43 | & & & | 0,30 [17-171. 21 
35,20| 35,88 | 36,44 | 8,36 | g & & | 0440 55 

1) 330,97 |331,39 |331,76 | 10,03 Sum | 201 


FS ————  ————— — ——— FT —————————— 
33,76 | 33,12 | 33,12 8,66 | e & e | 3,22 | Regn 43-12: og 14-20 a. 0.t. | 23 
36,97 | 36,63 | 35,69 | 9,69 | g & &e | 235 | Regn 141—143 og 161—92. | 24 
3452! 35,00 | 35,36 | 11,335 | & & &e | 1,59 Regn 171—49% 95 
33,25 | 33,25 | 33,44 | 11,49 | g & & | 0,13 | Regng93-10; 141.14108151-151, 1 26 
EB 180 556;00. | 36,18 19,26 | g & & Been 191— TÅ. 27 

| 334,94 | 334,80 |334,76 | 10,09 Sum | 7,29 

BR ds Fr ere ERR RER 

| 507 (56,711 19191 g go] 0.14 
Be 5027 5711] 989 le e 2] | vaage 3-10. 3 
BR 557.07 36,55 1 10,99 1 g 0 0 : 30 

| = r 7 ———— 

” 354,72) 334,82 | 334,75 10,70 1869 [15,98 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 

| 50 Aar 125,10 == [GERE EE 


lar. 
landet 
nørk. 


1869. September. 
«««Q$QGO—mM—=Q$$Q$————————————————————— 


Barometer, gge mod Nord. 
reduceret til 0? Reaum. Thermometer i Skygg &: = 
SET fe SER KE TT RE Vindens Retnin Vindens Styrke La) z == 
Se — | 2 i gf 
2 | 21 Fod d Fod Enter SEE y Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | £ 
(= I Jorden. (seende. z = 
Eg | over Jorden. | over "Jorden. & E 
9Form. | Middag. | 4 Eftm. - | | R 
i fddet, | a s 
355 LER. BNG | MULIN SED formaal Bram Yen | Me | ge | kr 2. | NN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 
SERENE EET BEES EEEEEE EREe ES En || 
339,06 | 339,03 338,74 103538 1812168 5378 1268 ror 06 NEN vene Ene ESS Regn 213—221 af og til. 1 
35,39 36,47 | SEE REESE HIGER HEDE FEST OSs HS ÆREN RER ER 2 NENT NE ao ao 10756 "Regn 1:72 7af og til. 2 
fiddel | 338,01 | 337,77 [338,02 10,28 | 12,29 10,76 | 10,96 2,0.,1,8. 2,6. 2,6. Sam | 0,60 
LEDE HEE re Er ED] BARRE RER] Ms Voer) 
3| 39,81| 39,83 | 39,61 | 7,96 | 11,96 | 0,5 ES] me] me 00 SS ET OOS KVNVRENVEENNVS ENN Hs ARE Ferrero 3 
4 140,91 40,85 | 40;55 |. 8719 | 11,83 | 2,2 | 12,3 | 8;9 | 98 | NNO. V. NNO. nv. | 6 1 lee & & 4 
5 | 40,79| 40,42 | 39,36 | 9,96 | 11/81 | 25 | 142 | 970 | 96 | nv. sv. os0. So, | 1. 1, 3 3; Soke 5 
6 37,63| 37,08 | 36,58 | 11756 | 11,80 | 58 | 135 | 91 | 97 | so. sso. so. s. REED GUESS Regn 171-1730g183-1920gLyn.| 6 
35,85| 36,05 | 36,21 | 13,16 | 11,59 | 7,0 | 148 | 97 ES hes Ea sREs S EET ENES Ene 7 
| | ESSEN el) 
lidet | 359,00 | 338,85 (338,46 | 10,17 | 11,80 | | | 918| 9,78 2,8. 1,8. 3,4. 2,4. Sum 
. ” j i T FEE Er 
8318557571 18583000 558;025 42/06 5117670) HS 165 81050 Bror 0R Es ss vers SEG 8 
93 10858:38 537,90) 55745) 115.750 sat ro Bas hos rost] Esy son so so ad 0 0 0 & 9 
1091485785 36590 5560 Aon ao 5 Has 11000 11050 ES or sne SsY SO go & & 0 & 10 
11| 32,51) 32,85 | 33,00 | 12,49 | 11721 | 88 | 188 | 112 | 10,77 | so. sv. sv. sv. | 3 SERENE | SERENE Regn 61—63 og 83—13. . 11 
DE SU 59 EGE 650 0157 KODE MOSE ES ve so so NS 0 ED SEn 5 RES FE eler 028 Resa eres ole 0 12 
fiddeat | 335,62 | 335,38 | 334,91 | 13,20 | 11,37 | | 10,96 10,46 BETErErE sum | 0,28 
I 
T FEET ———  ——— 
154 28,36 29,46 | 29,35 | 10,93 | 10,87 | 69 | 14,2 | 11,3 |10,9 | so. sv. -sv. sv. | 4. 5. 4. 3. | eee &e | 1,83 == ae] My 
351 562 52,79 41,56 10774 175,5 142,70 41,27 110,9 Ms. sy. VNV. vav. | 1. 1 5: 5. Lg 0.2 2 | 105. | Regne 63 og 9—93. 14 
DEDE EEN EDGE ES EET re SEERE] RE rr Es e & | 1,47 | Regn 1—7'og 11:—161 a.0.t. | 15 
16')' 29,57) 29,22) 28,93 | 9,86 | 10,63 | 5,6 | 15,76 | 11,1 | 108 | sv. sv. sv sv. | 3 3. 3; 3 & & | 0,26 | Regn 83—13a.o t, R.0.T.og| 16 
17 | 32,58) 33,53 | 34,40 | 10,99 | 10;69 | 58 | 11,2 1054 410; 60 ES VÆRES VR ya, 3 Er & & | 1,09 23— [117—162 | 17 
lidet | 350,68 331,10 (331,27 | 10,99 | 10,72 | TI 10 | 10,80 2,8. 22. 3,4. 3,0. Sum | 75,70 
185 33,88 33,79 | 33,46 | 11,79 | 10,36 | 60 | 13,1 "10,5 | 10,5 | sv. sv. sv. sv lå 4. 1. 1. 1 3 0 & & | 0,14 ==: 18 
1080 28,59 528,76" 29,117 11,80 10,20 88 | 12,80 10,9) 1106 | sy sv. sv sy | 1.03 5. 3 | eg & & & | 020 Regn 81—10% og 16:—231 | 19 
BUR TED 827158 28:30 RE 9; 89 10,12 0 HE 5520 1450 10,700 810,70 sv s vs ves ESS SEE are | (007 Regn 51-7og 81-91: 133-14og | 20 
2181 5825/870 8315378 51549) 88,450) HR10;08 0 2,00 511,78) H10,50 rost SY: ysykysv: ysy | 3 53 30 ae eo 0,30 [17-171, | 21 
22 | 35,20) 35,88 | 3644 | 8,56 | 10,09 | 3,0 | 12,0 | 9,8 | 10,2 | vsv. vsv. v.  v. ER ERE lle OD | 00 22 
Niddet | 530,97 | 331,59 (331,76 | 10,03 | 10,19 | 10,44 | 10,46 POEUETETE Som | 2,01 
Eee le 0] US ERE IE reER ER 
23 | 33,76) 33,12 | 3312 | 8,66 | 10,02 | 22 | 11,2 | 9,4 | 9,9 | sv. sv. vsv. nv. 1. 1. 1. 4. | eo e & &e | 3,22 | Regn 432-121 og 14-20 a.0.t. | 23 
Se0 |. 270 838,83 8355;60N 97600 H40;08 0 Ea 10/6 Ro 036N ny vvs Essyl | 3 al ag ere 2,35 | Regn 141—143 og 161—99 | 24 
25.) 34,52) 35,00 | 35,36 | 11,33 | 9,97 | 7,0 | 10,8 | 94 | 95 |vsv. sv. v. os ES EO TE] rene 25 
26 | 33,25) 33,25 | 33,44 | 11,49 | 9,90 | 6,9 | 13,53 | 101 | 99) ss. ss. nv. vsv.| 7 11 3. 3; > 9 & & | 0,13 | Rkegn93-10;141-14108151-151,| 26 
27 | 36,18| 36,00 | 36,18 | 9726 | 971 (6250 15,450 10/0 9; DE BUSY SERRA EN Sr ES HESTE SEES Regn 121—14. 27 
Middel | 334,94 | 334,80 |334,76 | 10,09 | KETE | 9,60! 9,76 2,3. 1,8. 1,8. 2,0 Sum | 7,29 
ED FEE 
p 37,07 | 36,71 | 9,19 6 3 9,65 189,88 REV. MERVS YES SOTESS ON HEE EET ES ENES No 28 
EDT STN 7 toen EG TET | RS FE go oe os SON SSO SE SETE STE SEES TESS Taage 3—10. . 29 
30 | 37,04! 37,07 | 36,55 10,99 9,02 4,6 13,0 9,7 9,7 | Stille Stille Stille Stille OSE0S0R0! So erke 30 
Middel | 334,72 | 334,82 | 334,75 | 10,70 | 10,72 | | 10,18) 10,21 2,18.1,80.2,57.2,17. 1869 115,98 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
| | | 2,17. 50 Aar 125,10 une 
NÆRINGS ONES O EN SÆR SVENN Vs ”) O betegner klar. 
1869. 0,02, 0,01. 0,01. 0,13. 0,11. 0,39. 0,16. 0,13. 0,04. & — blandet. 


62 Aar. 0,06. 0,06. 0,10. 0,15. 014. 0,19. 0,16. 0,15. e — mørk. 


213 


maa nu lades uafgjort. Prof. Ibsen sendte ikke paany Af- 
handlingen til Selskabet eller til Komiteen, og naar enkelte af 
dennes Medlemmer mu og da senere bragte ham Sagen i Er- 
indring, fik man kun undvigende Svar”). Under denne Taushed 
og Ubestemthed blev det ikke Komiteen og Selskabet muligt at 
bringe Sagen til Afslutning og at faae Komiteebetænkningen 
vedtagen, og som en Følge heraf kunde den ifølge Selskabets 
Love heller ikke trykkes. Den afgivne, men ikke vedtagne 
Komiteebetænkning har Selskabet d. 15 Juni d. A. modtaget til- 
bage fra Ibsens Bo, efterat jeg derom havde henvendt mig til 
samme 


Dette er Sagens simple og historiske Sammenhæng. Man 
seer, at hvis Komiteen eller Selskabet har villet «paa en følelig 
Maade» fortrædige Prof. I. Ibsen eller har tilsigtet en Slags 
Hævn over hans faa Dage forud (Concurrencen sluttedes d. 21 
Novbr. 1346) vundne Seier, saa er det ialfald skeet paa den naive 
Maade, at den har villet finde Afhandlingen værdig til Optagelse i 
Selskabets Skrifter og foreslaaet Selskabets højeste Hædersbevisning 
som Belønning for Forfatterens udmærkede Undersøgelser. Man 
vil fremdeles erkjende, at Selskabet istedenfor «paa en til- 
strækkeligt plump Maade» at have givet Prof. Ibsen Arbeidet 
til Gjennemsyn, tvertimod inden det vedtog og offentliggjorde 
Indstillingen har villet aldeles confidentielt — som det i lignende 
. Tilfælde oftere har gjort — forhøre om og hvorvidt Forfatteren 
vilde gaae ind paa det ønskede Gjennemsyn. 

Istedenfor at der, ifølge Dr. Berghs gjentagne Fremstilling, 
skal have været Uenighed i Komiteen, og et «deraf følgende se- 
parativt Votum» skal være indgivet, vil det sees, at Komitee- 


”) Saaledes ogsaa den sidste Gang, jeg erindrer at have talt med min af- 
døde Collega om denne Sag, nemlig kort efter Naturforskermødet i Stock- 
holm 1851, paa hvilket han d. 13 Juli s. A. havde overrakt mig et 
Exemplar af hans sex Tavler med tilhørende Tavleforklaring (smign. foran 
S. 204). 


214 


betænkningen er afgivet med Eenstemmighed og underskrevet 
af alle fire Komitee-Medlemmer.  Hin Urigtighed træder i for- 
høiet Potens frem i Dr. Berghs «Efterskrift», hvor han udtrykkelig 
nævner Prof. Krøyer som den, der har afgivet dette Minori- 
tetsvotum, og karakteriserer dette Votum som affattet i et saa 
hæftigt Sprog, at den hele Komiteebetænkning af den Grund 
ikke kunde trykkes. — Hvorfor denne ikke kunde trykkes, er 
oplyst ovenfor; Selskabet havde ikke Ret dertil, selv om det havde 
været istand dertil, hvilket det ikke var. Prof. Dr. Krøyer har 
ikke afgivet nogetsomhelst Minoritetsvotum, men har underskrevet 
den eenstemmige Betænkning ligesaafuldt som Komiteens øvrige 
Medlemmer; han hår end ikke i den mundtlige Discussion i 
Selskabets Møde kunnet yttre nogen fra disses. afvigende "Me- 
ning, thi han bivaanede jo ikke det Møde, hvori Komitee- 
betænkningen kom til Forhandling. Det har selvfølgelig været 
en højst mærkværdig Fordring af Prof. Krøyer, hvis han af Sekre- 
tæren virkelig har forlangt Afskrift af et Minoritetsvotum, som han 
aldrig paa noget Punkt af Forhandlingen har givet, men. naar 
Dr. Bergh nu ovenikjøbet paastaaer at have i sit Værge et 
i en senere Tid skrevet Brev fra Selskabets daværende Sekretær 
(men vel endnu fra H. C. Ørsteds Sekretariatstid ?), hvori denne 
afslaaer Prof. Krøyer at faae en Afskrift af et af ham i denne Sag 
afgivet Minoritetsvotum, saa maa jeg med Selskabets Protokoller 
for mig imod denne Paastand stille en anden, at enten er her 
en ubegribelig Misforstaaelse tilstede eller det paaberaabte Brev 
er falsk; 

dog her er sagt mere end nok til' at vise Overlæge Dr. med. 
R. Berghs fuldstændige Upaalidelighed som Videnskabsmænds 
eller videnskabelige Samfunds Anklager og Historieskriver. 


Dommen over hans Adfærd skal jeg overlade Andre. 


Jeg henstiller nu til Selskabet, hvorvidt det vil blot hen- 
lægge disse faktiske og historiske Oplysninger som Aktstykker i 
dets Arkiv, eller have dem offentliggjorte i dets Oversigter 


| 


Barom( gl 
reduceret til = : 
En] de Luftens > = 
Vindens Styrke. ) == É Er SE AER 
Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. : 
9Form. Midd: df 
| | e 
| MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD, 6 Rg i 
re RE nn ET see REE EEN er 
855;62 (336,0 0.1. 1.'1. OoO e & & Taage 21—11; Regn 181—19.| 1 
88652 637,9- 1. 1. 0; 0. JB & & & | 0,14 | Regn 10—11 af og til. 2 
337,10 | 337,2 0,6. 0,8. 0,6. 0,6. Sum | 0,28 
En le eee] Em SE Er 
8875857,061 0... 0: 1. -1. Of e e & | 0,46 | Taage 3—7; Regn 19—23. 3 
55000 56;30. 3.3. 3, 1. e 0 & & | 2,79 | Regn 4-71 v. 81-19 a.o.t. og21-f| 4 
SØN EET 1. 1. 1. 1. &a & & & | 2,33 9 5 
88055384 17.1. 1. Mm. HJ 000 & 6 
5501. 1. 1. 1. 1 & & & o 7 
338,34 | 338,3 1,2. 1,2. 1,4. 1,0. Sum | 5,58 
ASS KRAN 1,71. 1. 1. Ba & & & 8 
85407011... 1. 1-0 0-0, "0 9 
FEDÆSMDS 1.1. 3.1. & e 0 0 Taage 3—10 og 19— 10 
HELD AT 6] 1. 0, 1. : 3: ee8&2O0 9. kl 
0055508 1. 1. 3 1. | 00 0 12 
340,86 340,6! 1,0. 0,8. 1,8. 1,4. Sum | 0,00 
EF ——— 
REE NSA 5.41. 3.3. | ole. oe hg E E 
33,41| 33,1! 3. 3. 3,5.3,5. | &e & & & | 2,08 | Regn og Taage 5—221. 14 
58730 (33,0| 3,5. 3,5. 3,5. 1. O & & 8 Regn 11—19 a. o.t. 15 
BE 8520 1. 1.3. 3. O0 & &e e&e | 0,18 | Regn 7—21 a.o.t. 16 
50100204 4 AA. E 19 0 9 2 |: 5,31. | Regn'1—11. 17 
332,37 | 332,01 2,9. 2,5. 3,4. 2,9. Sum | 7,57 
SS ti st le so d-0: 1015 18 
, < i: SON O & & 8& 19 
2 el EM RO 0 0 | 0710 T.0:R.51-10;R 14171018 19220 
sd DSE e & & & | 1,59 | R.,S. og H.a.o.t.1-110g891-12,f 21 
ARR RES RR" 0) ao roret 0/64 22 
3 1,8. 2,2, 2,2. Sum | 2,48 
3 0 e €&e 0 | (),24 | R.o0.T. 31-11; Regn 17-191, f 23 
1. le e & & | 1,53 | R.2-8;14371537153-1610.17-194f 24 
3 Q da & & | 0,50 25 
4. loges R.7-121,143-15,161-1620.223-23f 26 
5] O e & & | 141 | Regn 8—101 a.o. t. 27 
3,2 Sum | 3,68 
1 & & & & 28 
l g& & & &e | 0,12 29 
1 e & & & | 0,27 | Regn 133—141 30 
I BJ & & e Regn og Taage 5—21. 31 
35,87 | 335,84 1,83.1,79.2,16.1,89. 1869 119,84 | Par. Lin., 21 Regndage. Middel 
| 1,92. 50 Aar 124,38 dar ÅL BEER Mrs 
i 
| ") O betegner klar. 
(629) — blandet 


| e  — mørk. 


1869. Øctober. 


Barometer, 


EO Ream. Thermometer i Skygge mod Nord. z 
g = —= SEE Vindens Retni EEN ER I ens 3) IE. 5 
KF indens fvetning. Indens . = 
É 2% Fod i Fod Ikrorden 5: y Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | = 
E SE NØGa |Efi over Jorden. over Jorden. > = 
> orm. Middag. | m. — EST res 23 
| Middel | Middel. | SX 1 Fod | 2 Fod > 
| EU Er HE ES ae Be | me er rs MN. 6 MD. 6 | un. 6 mp. 6 ' 
I | . - I 
1 | 336,62 | 336,69 |336,49 | 10,60 | 9,08 | 6,3 | 14,8 | 9,8 | 9,7 | stue so. s. so. | 0. 1. 1.1. | o'e & & Taage 21—11; Regn 18:—19.| 1 
2 | 37,62| 37,94 | 37,84 | 10,03 | 8,78 | 66 | 12,3 | 10,0 | 9,9 | S0. So. stille stille! 1. 1. 0. 0. | & & &e & | 0,14 | Regn 10—11 af og til. 2 
| — |——— — 
fidtel | 337,10 (337,21 | 336,94 | 10,14 | 9,08 | | 9,74| 9,76 0,6. 0,8. 0,6. 0,6. Sim | 0,28 
| I I l | == 
| I 
3| 537,73| 37,68 | 37,4 | 9,70 | 8,67 | 4,2 | 437 [10,0 | 9,9 | stine stine 0. 0. 0. 0. 1. 1. | 0 e e & | 0,46 | Taage 3—7; Regn 19—23, 3 
Al 36,56| 36,37. | 36,46 |  883-| 874 | 55 | 12,2 |10,0 | 9,9 | 0S0. 0OS0. SO. SO. | 3. 3. 3. 1. | e e & & | 2,79 | Regn 4-71 v. 81-19 a.0.t. og21-f 4 
51085701 37,15 3761 | 7,86 | 861 | 45 | 19,4 | 798 | 98 | NO. NO. NO. NY | 1,1. 11 | 08 0 o | 2,35 2. 5 
6| 3825! 38,46 | 39,21 | 8,50 | 8,46 | 2,5 | 10,4 | 95 | 9,7 | NV. NV. No. NV. | 171. 1 1. te eee 6 
14 8841596] (822;058 121,78) 265 0 185350 HR; 5 11,3 18/80 RGS No Ro So SOS SES Karo 7 
| | | | | 
filtet | 358,34 | 338,34 [338,45 | 7,90 | 8,57 | | 9,62 9,72 ror Sum | 5,58 
I 
8 10,85 40,53 | 40,96 | 6,46 | 8,04 | 0,0 6,5 8,2 | 90 KOS ONES sys os 0] UNE EET ERNE REE 8 
9) 40,78! 40,75 | 40,30 | 680 | 7,81 | 1,3 DE EAD Se KOTE SEES rer En eRE ERE SEER SES 9 
10 | 40,764 40,50 | 41,07 | 9763 | 7,55 | 3,5 Bye MET BTN | SVÆR SV EVE SV EET SEE SÆR Taage 3—10 og 19— 10 
KN HE2179 | Mar r62 21222 | "846 | 7750) | 38 | 1332 85 | 88] SV: stille. SY SV | 10 13 le 0 00 9. 11 
He: 50/25 59;89) 39347 1840 7,39 53;0 1,3 | 852 17858) Sv SE SVT SVN 13: or oo 0 12 
Middel | 540. DEN 66 [340,61 | 7,89 7,68 | 8,22 | 8,82 7,0. 0,8. 1,8. 1,4. sim | 0,00 
36,64 | 35,430 34,02 (760. | 721 | 48 1101784 | 87] sv. sv. sv. sv. (53.1. 3.73. | oe e me HE; 
33,41 | 33,18 33,25 4,86 6,76 0,8 10,2 8,1 8,7 SVÆæESvs V. VA SR LS BYb Role] I SN Cr) 2) 2,08 | Regn og Taage 5—221. 14 
33,56 | 33,01 | 32,55 | 4,23 | 6,92 |—1,0 78 En ES vvs vv Ry sy 35855135 FOO Ee Regn 11—19 a. o.t. 15 
32,49 | 32,00 | 31,42 | — 5,80 TT | ND 5 | 7,0 8:00 I bys yvs VS ERES SV ETS eN 0/18) Regn 7-21 Karo 16 
25775 | 26,47 | 27,00 5,66 6,86 2,2 8380 75700 HRG 9 RSS VENS S VÆRE SVÆRE S Ve Asevar 4. | & & & & | 5,31 | Regn 1—11. 17 
idet 552,37 | 332,02 (331,65 | — 5,63 fit 332,37 | 332,02 |331,65 | 565 68 6,98 | | | 756| 83 2,9. 2,5. 3,4. 2,0. Sum | 7,57 
Er ET Ea t 
32,54 | 33,36 | 33,60 3,23 6,65 1— 1,0 1 7,3 | 6,6 TS AVS VÆVER SVN SV ASE 1 SKO SROTIRUTS 18 
G5:2B | E558N 5250) HESS ht 6; e 0 37 ER EK 60 EG.) 87250 sys S VS OFEES OM Er ERS SKO ReeER 19 
32170) 555;0005353;70) 55:26) (67680 | HE75 6,5 | 6,0 | 7,1. | s0. s0. NV. NV. | 1.,1. 1. 1. | & & &e & | 0,10 | T.0.R.54-10;R.14-1710.184-191f 20 
32,47 | 53,41 | 34,75 | 2,50 | + 6,46 |—.0,2 13 | 60 | 70) v. sv. NV: NO. | 3.73. 5. 5,7 | oe & & & | 1,59 | R., S. og H. a. 0.t. 1-140g 94-12. 21 
39,50! 39,56 | 39,48 2,60 6,44 |— 3,8 330 0 ESS HRG SERIEN VEN VÆERENV ES VE SES |SRG YE | & & 0 e 0,64 
Middel | 334,09 | 334,50 |334,82 | 3,56 —— 6,58 | 6,02 7,20 96 1,8. 2,2, 2,2 Som | 248 
38,03 | 37,75 | 37271 7461. 658 | 1,5 lee Be ESS SES RR 31-11; Regn 17-194. | 23 
34,88 | 34,79 | 34,68 |" 5,40 | 6,22 | 30 | 8,4 | 54 | 65 | sv v.  v. sv. | 3 3. 3. 1. |e e & &e | 1;53 | R.2-8;143-153;152-1620.17-193| 24 
36,49 | 36,51 | 36,29 | 3,66 | 584 |—0,5 72 | 5,9 | 68 | SV. NV. NV. VNV.| 1.3. 3. 3. |& & & & | 0,50 25 
30,15) 29,24 | 928,64 | 4,43 | 5,72 |— 0,6 DE ERE REN eee SS Er SE ERE] Br ESS R.7-124,143-15,161-1630.223-23f 26 
71 | 29,07 | 29,53 | 5,05 | 5,68 —1,0 5,0 | 5,5 EN RENEE ENE EEN EEN SEES EEN YE TEES E 27 
liddat | 333,65 | 333,47 tittel] 333,65 [333,47 | 333, 28 | 4,74 | 6,01 | | 5,48 | 6,54 2,2. 3,2. 3,4. 3,2. Som | 3,68 
I EEN Er EEEzw——Æ————Cc-rE——— 
31591 53948 133,07 | 1760 |. 5,25 |—25 Age ta FRE Es us som oe SR Fa) El FS] HESS 28 
… | 35,61 | 35,25 35,67 | 2,66 — 5,17 550] 567 Kon Es væve nn ERE Er Er KaRE SE Om 99 
221 36,74 | 37,56 | 1,40 | 5,07 |— 2,8 5,4 (745 | 57 | VNV. V. So. so, | 1. 1. 1. 1. | e & & & | 0,27 | Regn 133—143 30 
37,54) 37,09 | 35,95 | 2,20 | 4,97 |—5,7 | 50 | 4,2 | 5, | S0. s0. SV. vsv.| 1. 1. 1. 1. | & & e Regn og Taage 5—21. 31 
— : : | 
BR 335,87 | 335,83 | 335,81 5,71 7,01 7,18| 7,94 1,83.1,79.2,16.1,89. 1869 119,84 | Par. Lin., 21 Regndage. Middel 
| | | 1,92. 50 Aar 124,38 20015 DE 
NSBENO MOSES OSSE SVERRE NV ") O betegner klar. 
. 1869. 0,01. 0,04. 0,05. 0,18. 0,04. 0,37. 0,15. 0,11. 0,05. ORE Hilde 
% 62 Aar. 0,05. 0,06. 0,11, 0,17. 0,16. 0,22. 0,14. 0,11. e — mørk. 


215 


eller tillige paa anden Maade have dem bragt til det større Pu- 

blicums Kundskab, paa -hvilket Overlæge, Dr. med. R. Berghs 

tvende Publicationer have søgt saa stærkt at indvirke.» — 
Japetus Dteenstrup. 


Selskabet besluttede, som det ovenfor S. 105 er yttret, at 
de skulde optages i Oversigterne i Form af Sekretærens Med- 
delelse til Selskabet, og det tillod, at den før utrykte Betænkning 
over Prof. Ibsens indleverede Arbeide maatte in extenso optages 
med i Beretningen. Dertil ansaae Selskabet sig nu berettiget, 
dels påa Grund af Angrebet og dels paa Grund af, at Prof. Ibsen 
allerede selv havde uddelt Tavlerne med forklarende Text over 
Figurerne, såa at Betænkningens Offentliggjørelse ikke nu kunde 
siges at røbe Opdagelser eller Resultater, som hørte alene For- 
fatteren til og som denne ikke vilde have offentliggjort. 


216 


Mødet den 5'? November. 


(Tilstede vare 19 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Bendz, Westergaard, Ussing, Colding, Muller, d'Arrest, Schiern, Thomsen, 
Steen, Thorsen, Rink, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Holm, Grundtvig, 
Sekretæren, Reinhardt). 


Pe J. Thomsen gav en kort Meddelelse -om Selenets 
Ilter og en. lignende om Chloralhydratet. Disse Med- 
delelser, der ere bestemte for «Tidsskrift for Kemi og Fysik», 
ville ikke blive optagne i Selskabets Skrifter. 


Prof. Dr. L. Ussing meddelte derefter en Kritik af de 
Gamles Efterretninger om Digteren Nævius (s. ndfr. S. 233). 


Sekretæren anmeldte, at der til rette Tid (31te October) 
til Sekretariatet var indkommet Besvarelser af to af de af Sel- 
skabet udsatte Prisspørgsmaal, nemlig af 


a) det for det Thottske Legat udsatte Spørgsmaal om den 
danske Kildekalks Dyr- og Plante-Levninger, med 
Motto af v. Schlottheim: «Nur zu oft ubersehen wir das 
Gewohnlichere und vernachlåssigen die genauere Unter- 
suchung der uns umgebenden und zunåchstliegenden Erd- 
schichten, weil uns die Seltenheiten entfernterer Gebirgs- 
gegenden zu sehr anziehen, und leicht versåumen wir 
daruber manche lehrreiche Beobachtung». — Med Af- 
handlingen fulgte en større Kasse med Forsteninger. 


b) det for det Classenske Legat B udsatte Spørgsmaal om 
danske Runkelroers Rigdom paaSukker, med Motto; 


217 


«Prøv Alt og vælg det Bedste». — Hermed fulgte en lille 
Pakke Bilag, betegnede med samme Motto. 


Fra Hr. Cand. mag. H. Topsøe var indsendt fjerde Bi- 
drag af hans krystallografisk-kemiske Undersøgelser over Do b- 
belt - Haloid-Saltene (Pallad-Chlorid-Dobbeltsalte), 
med det Ønske, at det i Lighed med de tidligere Bidrag maatte 
blive optaget i Selskabets Oversigter. Selskabet besluttede at 
overgive det til Bedømmelse af den tidligere valgte Komitee, 
Professorerne Thomsen, Johnstrup og Barfoed (see 
S%232). 


Fra Direktøren for den Keiserlige Botaniske Have i 
St. Petersborg (Jardin Impérial de Botanique å St. Péters- 
bourg) var oversendt de fra 1846 til 1868 udgivne fire Dekader 
af Sertum Petropolitanum, i den Hensigt at indlede en Udvexling 
af Selskabets Skrifter, forsaavidt de angaae den rene eller an- 
vendte Botanik, imod den Keiserlige Haves Publikationer, af hvilke 
denne da vilde sende hvad den endnu havde i Behold. Selskabet 
billigede Sekretærens Forslag om i dets Navn, at maatte sende 
Direktøren en navngiven Række af dets botaniske Afhandlinger, 
imod at erholde de i Udsigt stillede Skrifter. 


Selskabet billigede ligeledes Sekretærens Forslag om at 
træde i Udvexlings - Forbindelse med Akadémta Magyar Tudo- 
månyos 7 Pesih (Académie Hongroise des Sciences) og ”” Académie 
des Sciences 1 Bukarest. 
| 

I Anledning af, at Selskabets udenlandske Medlem, Rektor 
Dr. Vibe i Christiania, havde oversendt et Exemplar af sin 
til Selskabet dedicerede Oversættelse af Aischylos's Tra- 
goedie «Prometheus i Lænker», blev det vedtaget i en 


Skrivelse, underskreven af Præsidenten, at bevidne Forfatteren 
152 


218 


Selskabets Tak for Bogen og dets Paaskjønnelse af den det ved 
Tilegnelsen viste Opmærksomhed. 


Professor Dr. Steenstrup indberettede dernæst Udfaldet 
af de Underhandlinger, der vare førte om at overdrage til en 
udenlandsk Boghandel det hele Oplag af Liebmanns med et 
Forskud fra Selskabet understøttede Værk om de amerikanske 
Ege. Oplaget var nu overladt Hr. Leopold Voss i Leipzig mod en 
Kjøbesum, af hvis første Trediedel, der alt var indbetalt, 100 Ødl. 
vare afdragne paa Selskabets Forskud, medens Resten har tjent 
til Dækning af de private Forskud; den anden Trediedel, der 
bliver at erlægge 1870, saavelsom Restbeløbet, hvis Betaling er 
fastsat til 1871, vil ligeledes blive at anvende til Dækning af 
Selskabets Forskud. Paa Liebmanns Boes saavelsom paa sine 
egne Vegne takkede Prof. Steenstrup for den Velvillie, Sel- 
skabet havde vist dette Foretagende. 


Sekretæren gjorde derpaa Rede for de Reparationer af 
Selskabets Lokale og dets Inventårium, som i Ferien vare blevne 
udførte til et Beløb af 137 Kdl. der af Selskabet extråordinært 
bevilgedes; Sekretæren bemyndigedes derhos til at raade over 
et Beløb af indtil 100 Ødlr. til endnu tilbagestaaende Istand- 
sættelser og Anskaffelser. 


Sekretæren meddelte derefter, hvilke Medlemmer der påa 
den efter Vedtægternes 2 19 omsendte Cirkulære havde givet 
Løfte om Foredrag i det nu begyndte Halvaar, og fremhævede, 
at der ogsaa var stillet saadanne i Udsigt fra tvende af Sel- 
skabets udenbyes Medlemmer. 


Fra Pastor Wiberg blev der i Mødet fremlagt de hidtil 
udkomne otte Hæfter af hans «Personalhistoriske, sta- 
tistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig 


dansk Præstehistorie», ledsagede af en Ansøgning om 
Understøttelse til Værkets Fortsættelse, Ifølge Selskabets Be- 
slutning gaaer dette Andragende til den historiske Klasses Be- 
tænkning. 


Fra Gand. polyt. Nees,- Telegrafbestyrer i Helsingør, var 
gjennem Hr. Prof. Johnstrup indsendt en lille Meddelelse, 
som han ønskede bedømt af Selskabet og optagen i Selskabets 
Skrifter,”hvis den dertil fandtes værdig. Afhandlingen, der bærer 
Titelen: «Nogle Betragtninger og et Forsøg angaaåaende 
Koefficienten for Luftmodstand og Luftens Bevæ- 
gelse ved roterende Flader», blev overgiven til Bedømmelse 
af en Komitee, bestaaende af Professor, Stadsingeniør Colding, 
Professor Holten og Professor Steen. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 286— 
305 anførte Skrifter. 


Mødet den 197”? November. 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Bendz, Westergaard, Ussing, Reinhardt, d'Arrest, Holten, Steen, Thorsen, 
Johnstrup, Lange, Ørsted, Mehren, Grundtvig, Sekretæren, Colding 
n Lorenz, Thomsen). 


Professor C. Holten fremlagde en Beretning af Hr. Me-, 
kanikus Winstrup om et af ham iagttaget Luftsyn.  Med- 
delelsen vil blive optagen i Oversigterne og ledsaget af en 
Oktavtavle. 


Prof, Dr, J. Steenstrup meddelte derefter mindre" z00- 
logiske Iagttagelser, navnlig over en meget gammel Fauna af 


Husdyr, fremkommen ved Hr. Cand. theol. L. Zinks Udgrav- 
ning af en Gravhøi i Nærheden af Kallundborg. I Højen inde- 
holdtes Begravelser fra to Tidsaldre, nemlig fra Stenalderen og 
Broncealderen, og i et saadant Forhold til disse Begravelser 
iaa et Lag af Kul, Aske og Knokkelbrokker, der hidrørte frå 
Maaltider eller Offringer, at der ikke kunde være Tvivl om, at 
disse Levninger gik idetmindste tilbage til Broncealderen, om 
de ikke vare ældre end denne. Pattedyrknoklerne vare næsten 
udelukkende af Husdyr, og man havde saaledes her%Spor af 
den ældste sikkre Husdyrfauna, vi kjendte her i Landet. 


I Anledning af den udstedte offentlige Indbydelse, som gik ud 
paa igjen at hjælpe det brandlidte Gefle til et Bibliothek, gjorde 
Sekretæren Selskabet det Forslag, at sende nogle af dets Skrifter 
til denne Byes Bibliothek, navnlig nogle Aargange af Over- 
sigterne, der kunde tjene til at fuldstændiggjøre en privat 
Gave fra et af Medlemmerne, samt begge Afdelingerne af den 
sidste eller femte Række af Selskabets Skrifter. Han 
henstillede derhos, om Selskabet ikke vilde tilstaae dette Biblio- 
thek at erholde Fortsættelserne af den nuværende Række, Sel- 
skabet gik med Glæde ind paa Forslaget og Henstillingen. 


Fra Mairen for det 16de Arrondissement i Paris, 
Hr. Baron de Bonnemains, der ønskede at grundlægge et 
Bibliothek for sit Arrondissement, som angives at være beboet 
af mange Videnskabsmænd og Kunstnere, var indkommen Be- 
gjæring om, at Selskabet vilde skjænke sine Skrifter til dette 
Øiemed. 


Sekretæren gav Selskabet Underretning om, at det havde 
mistet to af dets nordiske Medlemmer: Professor Dr. Brunius i 
Lund, død den 12te Novbr. 1869 og Prof. Dr. Micb. Sars i Chri- 
stiania, død den 22de Octbr. 1869. Om Sidstnævntes Død havde 
Universitetet i Christiania givet Selskabet Underretning i en 


Skrivelse, der varmt udtalte den Afdødes udmærkede Fortjenester 
og Universitetets store Tab ved hans Bortgang. 


Af de øvrige i Feriemaanederne indkomne Skrivelser, som 
meddeltes af Sekretæren, fremhæves her, at 


Academy of Science of St. Louis anmeldte dets Præsidents, 
Geologen Dr. Benj. Franklin Shumards Død (den 14de April 
1869); og at 


Hr. C. C. Orlandini i et Brev, der ledsagede hans Rrve- 
lazioni astronomiche havde begjært at erholde Selskabets Dom 
over dette Arbeide. (Det strider mod Selskabets Vedtægter at 
bedømme trykte Skrifter). 


I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 306—316 
anførte Skrifter. 


Mødet den 3%" December. 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Martensen, Westergaard, Ussing, Reinhardt, Golding, d'Arrest, Holten, Thomsen, 
Steen, Thorsen, Ørsted, Holm, Lyngby, Sekretæren, Grundtvig, Mehren, 
Å Sehiern). 


Konferentsraad, Prof. Dr. Madvig foredrog nogle Bemærk- 
ninger om Rimelighedsberegninger ved kritisk-gram- 
matiske Undersøgelser, Bemærkninger, der ville finde en 
fuldstændigere Udvikling og Anvendelse i Forfatterens Adversarra 
Critica, som for Øieblikket ere under Trykken. 


Derefter aflagdes nedenstaaende Beretning af den Komitee, 
der var nedsat til at overveje, om der ikke kunde skee en hen- 
sigtsmæssigere Fordeling af de under Sekretæren og Archivaren 


RØR 


hørende Forretninger, og hvis Medlemmer vare: Præsidenten, 
Sekretæren, Archivaren, Etatsraad Westergaard, og 
Prof. Steen (see Overs. 1868 S. 163). 


«Undertegnede Komitee, der er nedsat af Selskabet for at 
tage under Overveielse, hvorledes en mere hensigtsvarende For- 
deling kunde finde Sted af de Arbeider, Sekretæren og Årchi- 
varen havde at udføre for Selskabet, og i det Hele overveie, 
hvilke Foranstaltninger der muligen maatte være at tage, for at 
Selskabets Arbeider i deres nuværende Omfang bedst kunde 
fremmes, hår herved den Ære at aflægge en Beretning om de 
Resultater, hvortil den er kommen. ; 

Komiteen har for det Første fuldeligen indseet, at det til 
en ordnet Forretningsgang vil ikke blot være ønskeligt, men 
nødvendigt, at Selskabet, navnlig dets Sekretariat, har et eget 
Arbeidsværelse eller Comptoir i samme Bygning, hvor dets Archiv 
Skriftoplag og Forsamlingslokale er, og det ikke alene af den 
Grund, at det ikke kan ventes åt dets Sekretærer kunne have 
Leilighed til, som hidtil, at have Comptoiret i deres private Bo- 
liger, men ogsaa, og fornemmelig, fordi den daglige Besørgelse 
af Selskabets Anliggender, fordrer en idelig Afbenyttelse af Sel- 
skabets forskjellige Protokoller, af det egenlige Archiv og af 
Skriftoplaget, saa at Forretningerne i høi Grad maae besværlig- 
gjøres derved, at Sekretariatet ikke har Arbeidslokale i umiddel- 
bar Forbindelse med Selskabets Archiv. 

For det Andet har Komiteen indseet, at den nuværende 
Fordeling af Arbeiderne mellem Sekretæren og Årchivaren ikke 
længere er tidsvarende, om den end kan have været det paa en Tid, 
da Selskabets Publikationer vare færre og dets Forbindelser med 
fremmede Instituter langt mere indskrænkede. At Oplaget af 
Skrifterne (og Inventaåriet der hører dertil, Tavler, Stene 0. s. v.) 
staaer under Archivarens Tilsyn efter Vedtægterne, men den 
daglige Udtagen og -Forsendelse maa skee ved Sekretæren og 
hans Medhjælper, og at Sekretæren ligeledes dagligen maa af- 


BE z&z&&&&&ÉC EET 


Baromete 


reduceret til 0% Luf £: i 
er se) uftens = 
z idens Styrke. ) Sa g = 
= | Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | = 
” 19Form. Middag. cd z 
e 
| hb 6r "MD: 76 MN. 6 MD. 6 E 
 ————m——m——m———————m——m——m——«Q&$C$C$C$(”OC—=—=—————————————————— 
1 | 334,29 33476, 1. 4. 3. | eo & & o | 0,44 | Regn 83—194. - 
del | 335,07 | 335,20 |. 1,4. 1,6. 1,4. Sum f 0,83 
280 36,91 35,801 1. 3. 4. NOE se Regn 111—141 og 151—17. 2 
SIE DS SA 596099. 4. 5. 71. e & 3 %& | 7,953 | Regn 8—81 og 91—151a.0.t.| 3 
1275006 27,58 1-1. 1. 3: & ad e 4 
1155047 (3079 1 3. 4. 3. fe & &'& | 0,16 5 
i 2852 28,925. 2. 3. 3. 2 & & & | 0,14 I Sne 1—2 og Regn 22—24. 6 
ell 329,92 | 329,88 ;. 2,2. 3,2. 2,8. Sum | 8,23 
j SØDE 30 E 1. 4, 4 && & &B & 0,78 | S. og R.8-11 og 181-1910g8192 | 7. 
26.59 925409 1 4. 3... 5. & e e & |71,39 FU Regn 15;— 8 
) 58540) 32,97 1.3.1. 1. & & e e 0,87 | Regn og Sne ins 9 
WIHE5246 (5258 |; 1. 3. 3. |o- oo &]| 1,21 10 
|) 37,28 3805 | "A 3.3: DB. 10 0 11 
al 332,01 | 332,02 ). 2,6. 2,8. 3,2. Sum | 4,25 
HL 4537 1 1. 1. 3 |o.0 0 & Sne 201—233. 12 
36, 04 34, ÆRE AT am, e e €e €e 2,07 | Regn 5—15. 13 
86 5255 | 1. 3, 1.-| 0 &-0 &e | 1768 | Regn 18—22. l4 
31 92 32, ALL DNA Se PERBES DS e e €&e 3 1,90 | Regn og Taage 41—18. 15 
38, 59! 39, 08 | Fa HERE) (ang HR & & e e 0,47 16 
1l 336,08 335,90 15868 7555,90 161818] sm 118 18 Sum | 6,12 
40,61 | 40,84 0 Eee BEN 1551: & e & e Taage 7—13. 17 
42,05 42 855 53410557 30 eee: 18 
37,59 | 37 700 055118553: BJ &e €& &e Taage 51—18. 19 
då, 390 då, 766 ME SISSE O & & & 20 
36, 51 36, Er er Str ea 2 ore 21 
1 338,33 338,27 a TÆ 99, i Sum 
00 51.5 se 22 
32,64 | 32,35 | br Foro. 23 
Bx 536.05 |. 1. 1.-1. el noe, 21 
55064 85513. 0 1. 1. 1. lo eee Taage 18— 25 
391631: 3209 |. 1. 1. 3. le e e & | 0,33 01; Taage og R. 5-182. | 26 
| 35445 33419 41,4. 10.16] sm 334,19 å. 1,4. 1,0. 1,6 Sum | 0,33 
000 1. 5 1. loa 270. 20960 -1;-59. 1 OF 1,08 | Taage og Regn 41—9, 27 
30,92 | 30,73 i: 50 Os oerrte Taage 13—23. 28 
77685104) .0. 1. 3. |ero e o Sne 91—111, 29 
31,59! 31,77 | joe re 5 la beg | | É O & &e e 1,03 |! Sne 6—15. 30 
333,68 | | 333,65 7.1,67.2,17.2,10. 1869 121,48 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
| | 2,03. 50 Aar i 23,04 — 15,0 — 
7”) O betegner klar. 
& — blandet 


mørk. 


1869. November. 


EET — 


Barometer, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


— 
Me = 
DE ER eee Jer acik R ERE SØ ER eee HE Lufcens) El z 
sr | 5 n . i 
= | | Em Fod 4 Fod Fader menes Betning i Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | & 
E over Jorden. over Jorden. | z= E 
” 19Form. | Middag ker: £ Es SEE "der sing R 
|| Middel Middel. | L | me | 1 Fod 2 Fod £ (g 
| Corr.—0,08,| 87 Aar. | re REE ET Le Nr2re | HEJTN: 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
FEE 
1 | 334,29 334,76 334,86 | 2,29 —— 5,12 11,0 | 48 | 4,3 | 5,3 | vsv. vsv. nv. NV 1. 1. 4. 3 | & & & 0 | 0,44 | Regn 88—194. 
Middel | 335,07 | 335,20 (35 530 | 203 5,12 | | 5 Er 1,4. 1,4. 1,6. 1,4 Sum | 0,83 
gr — 
2 | 36,91 35,80 | 32,23 3,42 4,91 1|—4,5 | 56 | 41 5,2 NV v: S. SV. BUNDESEN SERRA: (Sy 10) e … | Regn 113—144 og 151—17. 2 
3 | 25,84| 26,99 | 29,39 3,82 4,84 | 20 | 6,8 4,8 BØ SVYSEVSV N. N. ARRASESSE TE e & 3 %& | 7,95 | Regn 8—84 og 91—151a.0o.t.f 3 
58185570 577580 257] 202 RAS 54550 59 5 550 NS Sv SEES 0 RA ERA ES Re RD e É 4 
El Ro so ro Saras 01080 Has 45 26 0 BES ROSEN O SNO ENNS RAE SAS KG 3 9 | 0,16 5 
6| 28,32| 28,25 | 28,00) 1,32 | 4,18 |— 3,3 01000857 HE: 00 | vÆ SYET S OVRE S OS ORE SES SEES 2 | 0,14 | sne 1—2 og Regn 22—24. 6 
lidt! 329,92 | 329,88 | 329,49 | 2,10 | 4,56 | | 416| 5,16 2,6. 2,2. 3,2. 2,8. Som | 8,23 
I I ! 
ÆGmm—EEEEEEEEEEE TT —— 
71 3051) 31,01) 31,70 | 0,772 | 4,11 (—35 | 31) 307 Ax | ss. sv. sv. vsv.| 1. 1. 4. 4. | & & & & | 0,78 | s.0gR.8-110g181-1910g193 | 7, 
81 2659| 25,49 |- 95,80] 2,22 | 4,08, |(—30 | 2,4 | 3,2 | 4,0 | VSV. SV. SV. SV. | 4. 4. 3. 5. || & e & |"1,39 —01; Regn 151—20), 8 
BU RESS ET REX OT OSTE ao Sr 63 ro 5 5 858 ENE VVS oS ES ESS e e | 0,87 | Regn og Sne 113—211, 9 
10 | 3246| 32,58 | 33,39 (—1,28 | 3,61 —3,8 BONUS ASE Sorø INDE SNO ENDE HR ES GSM ER > | 1,21 10 
111 37,28 | 38,05 | 38,62 (—3,15 | 3,50 /—80 | 070 | 2,7" 4,0, | NO. NO: N. NO. | 3. 4. 3. 3. | & oOo & 11 
Viddet | 332,01 | 332,02 (331,77 Eero 57 3,06 4,48 3,2. 2,6. 2,8. 3,2 Sum | 4,25 
ERE FEE FEE BEER BEES SEE DERE REESE 
1284124 41,37 7112 11,08 | 3,26 82 9] 24 | 30 NONV. NY. SV. SVN 1.1.1. 3 ao 0.6 Sne 201—232. 12 
131136;04 | 3447 | 33763. 1275 | 73707 1—3;0 050 OM ETA NE Sys vs VERS VE ESS SEE eee el | 207 Ren SE 13 
14 | 32,621 32,55 | 32,41 | 3792 2,77 | 0,0 SS 6 ES NVE NVE OVNVE AAR 3 SE one 0, | 1680 | (Regne le 22; 14 
15 | 31,92 32,04 | 33,13 | 4,65 2,84 | 1,0 ERNE Sen HA gE RES VET ES 4. 1. 1, 3. | e e e % | 1,90 | Regn og Taage 41—18. 15 
16 | 38,59) 39,08 | 39,46 | 3,79 | 2,57 | 0,0 SO 36 AOR RO So RS RES SON] ENE EEETEEER Eee | 017 16 
viddet f 356,08 335,90 [335,95 | 2,81 2,90 | 2,66| 3,78 2,4. 1,6. 1,8. 1,8. Sum f 6,12 
IEEE ERE BE BR | | | 
40,61 | 40,84 | 41,57 | 4,82, 2,64 | 1,3 AAR so as ES y sy SS SN ET ER TER SEE eee Taage 7—13. 17 
42,05 | 42,36 | 41,60 | 4,99 2,739 | 155 SAS TAN EKS ye sv NENS SV TEE TER er øren 18 
37,59| 37,00 | 36,42 | 4762 221 | 40 60 SN 78 ES VÆR sv sv SV ES ESS Roos Taage 51—18. 19 
34,90 | 34,66 | 34,72 | 1,79 2,14 1,0 EO EA AR 10 Va ev sv AVS VE TESS ES HORN RRSRS 20 
36,51 | 36,49 | 36,50 | 0755 213 |— VA4 BESET KÆBE | ONVSENV VVS ER EDDA] ror ao 21 
Midder nr ørn | om 338,27 |338,18 |. 3,35 " 2,30 4,20| 4,64 1,8. 1,4. 2,2. 1,8. Sum 
35,64 | 35,34 | 35,40 | 2,05 | 2,26 |—0,5 5 50 AS bys ys SV SV ES VE | 5 3] keg 22 
32,64 | 32,35 | 32,60 | 2,92 | 2713 | 1,3 ES EET STE EET LEN HEE Eee] Ses 23 
35,58 | 36,05 | 36,35 0,75 2,06 |— 1,3 SEES RATE HE SVÆR SVÆRE SS ORES 0 rr 1 HOVE TO). 0) 24 
35,64 | 35,13 | 34,98 | 2,95 | 1768 | 0/8 BOR ES RÆnN E So SES SEROND SS ONO ET TEE ease Taage 18— 25 
32,63 | 32,09 | 30,47) 2,29 | 1,78 | 1,8 ERE ERE SEEREN ERE SEES ET Een REN HERE ES] ENGE: 01; Taage og R. 5-182. | 26 
ildet | 334,43 | 334,19 E 333,96 | 2,19 | 1,98 3,18| 4,10 1,4. 1,4. 1,0. 1,6 Sum | 0,33 
29,53 29,96 | 30,10 | 1,59 1,86 7 | 2955] 29,96 | 30,10 | 1,59 | 1,86 |—03 | 40 | 52 | 40 | OR ED En SÆR S ÆRA ERA ERE ES RS EEN 27 
98 30,92 | 30,73 | 30,45 | 0,19 | 1,88 |—1,2 SE REESE Era E] en ER ES] SEES Er EDER ROSES Taage 13—23. 28 
29 | 50,26| 31,04 | 32,03 | — 0,15 211 1—1,5 1557 1200 58 ES es tre Rv 00801583: e…0e…0o Sne 97—113. 29 
30 | 31 50 | BL7T | 31,30 ]—1,08 | 2,00 |—3,4 | 1,0 | 2,3 | 32 | sv. SV. V. sullef 5. 1. 1. 0. | 0 & &e, &e | 1,03 | sne 6—15. 30 
EN ESS] SES PR] SE PE RE en See Se ENS RR 
Niddet | 333,68 | 333,65 | 333,52 | 1,82 | 3,02 | 3,39| 4,37 2,17.1,67.2,17.2,10. 1869 [21,48 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 
| tj FA 2 > 
| | 2,03. 50 Aar [23,04 > ANG 
NSRENO SOS ON SEES VÆV SEN VE ") O betegner klar. 
1869. 0,04. 0,08. 0,03. 0,10. 0,05. 0,36. 0,20. 0,10. 0,04. & — blandet 
62 Aar. 0,05. 0,09. 0,10. 0,14. 0,15. 0,24. 0,15. 0,08. e — mørk. 


223 


benytte Archivets forskjellige Afdelinger, medens Archivaren er 
den for Ordenen og Bevarelsen Ansvarlige, er et urigtigt For- 
hold, der paa Grund af Personlighederne vel ikke hidtil har 
fremkaldt Vanskeligheder, men altfor let kan det, og vil da 
fordre begge Embedsmænds samtidige Tilstedeværelse i Lokalet 
under en meget stor Del af Arbeidstiden. Paa den anden Side 
har Sekretariatet efterhaanden faaet en tveartet Virksomhed, der for 
hver af dens Retninger fordrer daglig sin Opmærksomhed og 
daglig sin Tid, idet Redaktionen og Udgivelsen afOversigterne 
med deres Tilbehør af fransk Résumé o.s. v. paåaahviler Sekre- 
tæren, medens Årchivaren «er Redaktør af Selskabets øvrige 
Publikationer. En Forening af disse to Redaktionsvirksomheder 
til een, og en Forening af Tilsynet med Selskabets Archiv og 
Skriftoplag, maa Komiteen derfor finde naturlig og ønskelig. 
For praktisk at prøve Udførligheden og Hensigtsmæssig- 
heden af Ovenstaaende og for at forberede hin Forandring i 
Virksomhederne, hvis den fandt Bifald hos Selskabet, have Sekre- 
tæren og Årchivaren forsøgt i indeværende Aar delvis at om- 
lægge deres Virksomheder, idet Archivaren har taget sig af 
Oversigternes Udgivelse og Sekretæren paataget sig Tilsynet 
med Archivet og Oplaget, og da et Comptoirlokale strax maatte 
tilvejebringes, eftersom Sekretæren havde ønsket efter April 
Maaneds Udgang at kunne aflevere hvad der hos ham (eller i 
Museet, hvor han i det sidste Aar havde delvis arbeidet for 
Selskabet) var beroende, blev det af Ordbogskommissionen for- 
hen benyttede lille Værelse ved Siden af Archivet dertil taget i 
Brug og forsynet med noget af det væsentligste Inventarium. 
Siden Forsommeren har Sekretariatet altsaa været flyttet derhen. 
Som en aldeles nødvendig Betingelse for en Omfordeling 
af Arbeidet imellem Sekretariats- og Archivarposterne, var det 
imidlertid uundgaaeligt, at lade en længe paatænkt Ordning af 
Selskabets Oplagsskrifter m. m. strax udføre,” da Lokalet var 
blevet aldeles overfyldt, saa det ikke var muligt at bevæge sig 
deri, og da de ældre Oplag vare fra Bogtrykkerierne sendte i 


224 

saa store og uhandelige Baller, at de vare utilgængelige. En 
saadan Ordning og Gjennemsyn, idet der samtidigen er blevet 
taget Fortegnelse over Alt, har Komiteen i Sommermaanederne 
da ladet udføre ved Assistance fra flere Sider, og heldigvis 
blev dette store Arbeide i det Væsentlige sluttet inden Efteraars- 
mødernes Begyndelse. 

Efterat være kommen saavidt, staaer det saameget tydeligere 
for Komiteen, at det under alle Omstændigheder er naturligt og 
hensigtsmæssigt at foretage de Omfordelinger, der ovenfor ere 
herørte, I Henhold hertil tillader den sig herved at forelægge 
Selskabet nogle Forslag til Ændringer i de vedkommende Para» 
grafer af Vedtægterne, og at indstille de med de foretagne, 
uundgaaelige Ordningsarbeider forbundne Udgifter til Billigelse og 
Udbetaling af Selskabets Kasse. 

Det Optryk af Selskabets Vedtægter, som Sekretariatet ved : 
Cirkulære af 10de November har tilsendt Medlemmerne i Kor- 
rektur, har optaget alle de Ændringer af enkelte Bestemmelser, 
der tidligere ere vedtagne af Selskabet. De Ændringer vi paa 
det medfølgende trykte Blad have tilladt os. at foreslaae, dreie 
sig væsentlig om Ordningen af Forholdet imellem Sekretæren 
og Archivaren, som ovenfor omtalt. Da det hele Tilsyn med 
Archivet derefter for Fremtiden skulde gaae over til Sekretæren, 
syntes det ikke passende at beholde Navnet Archivar for den 
anden Embedsmand, hvis Forretningskreds kun skulde omfatte 
Udgivelsen af Selskabets forskjellige Skrifter. Vi have i Over- 
ensstemmelse med Vedtægternes tidligere Udtryk «Archivarius 
forestaaer Redaktionen af Selskabets Skrifter» foreslaaet, at han 
skulde kaldes «Redaktør«, men ville med Glæde gaae ind paa 
en anden Benævnelse, hvis Nogen foreslaaer en mere passende. 

I 2 10, der bestemmer Præsidentens Virkekreds, have vi 
kun søgt at bringe Udtrykket i bedre Overeensstemmelse med 
de virkelig stedfindende Forhold, ligesom vi i 22 11 og 12 have 
søgt at bestemme Sekretærens og Archivarens Forretninger efter 
den af os foreslaaede Ordning, men iøvrigt ganske i Overens- 


stemmelse med de bestaaende Vedtægter. Det er ligeledes i 
Overensstemmelse med Praxis, naar (i 2 19) Oversigterne ikke 
længere betegnes som maanedlige, men det henstilles til Ud- 
giverens Skjøn, naar han finder at Hefterne påssende kunne 
afsluttes. 


Den ?den December 1869. 


J. N. Madvig. Japetus Steenstrup. N. L. Westergaard. 
J. L. Ussing. , Adolph Steen. 


De af samme Komitee -stillede Forslag til en ny Redaktion 
af 22 10—12 samt Ændringer i 22 9, 13, 17 og 19 i Viden- 
skabernes Selskabs Vedtægter vare følgende: 


g 9. Linie 2. «Archivarius» forandres til «Redaktør». 

2 10. Præsidenten, der i det Hele repræsenterer Selskabet 
allevegne, hvor det maatte træde offentlig frem, og derfor under- 
skriver Medlemsdiplomerne, leder Forhandlingerne i Selskabets 
Møder og gjør ved Afstemninger Udslaget, naar Stemmerne 
maatte være lige. I Præsidentens Fraværelse overtager det 
ældste tilstedeværende Medlem hans Forpligtelser i Møderne. 

2 11. Sekretæren fører Protokollen over Selskabets Møder. 
I denne optegnes hver Gang de tilstedeværende Medlemmers 
… Navne, og hvad der er oplæst eller foredraget, forhandlet og 
besluttet. Ved Mødets Slutning bliver Protokollen oplæst og 
derefter underskrevet af Præsidenten. Det til Offentliggjørelse 
bestemte Uddrag af Mødeprotokollen og Fortegnelsen over de 
Selskabet tilsendte Skrifter tilstiller han Redaktøren. 

Sekretæren modtåger de til Selskabet kommende Breve og 
Sendelser, gjør Selskabet Meddelelse derom og besvarer Bre- 
vene i Overensstemmelse med Selskabets Beslutninger. Han 
fører Selskabets Brevprotokol. 

Sekretæren har Tilsyn med Selskabets Lokale og Inventarium, 
med dets Archivalia, Oplaget af dets Skrifter o.s.v. Han be- 
sørger Omsendelsen af de ved Selskabet udgivne Skrifter til dets 


226 


indenlandske og udenlandske Medlemmer og til de Selskaber, 
med hvilke dette Selskab staaer i Forbindelse. 

Til Besørgelsen af disse Forretninger kan der, foruden Sel- 
skabets Bud, antages en særlig Medhjælper, der lønnes af Sel- 
skabet saaledes som dette finder passende. 


g 12. Redaktøren besørger Udgivelsen af Selskabets Skrifter 
og Oversigterne over dets Forhandlinger. Selskabets Skrifter 
trykkes i to Afdelinger, en historisk-philosophisk og en mathe- 
matisk-naturvidenskabelig.  Afhandlingerne udkomme, nåar de 
ere trykte; de samles til hele Bind, naar et passende Omfang 
er naaet. I Oversigterne over Selskabets Forhandlinger optages 
ikke alene Beretningerne om Selskabets Virksomhed og For- 
handlingerne i Møderne, men ogsaa Forfatternes Udtog af de 
større Afhandlinger, de forelægge Selskabet, samt mindre Af- 
handlinger, der hellere ønskes trykte der end i Skrifterne. Af- 
handlingerne, saavel de større som de mindre, kunne ledsages 
af Udtog påa Fransk. Naar Forfatteren leverer et dertil pas- 
sende Manuskript, besørger Redaktøren det for Selskabets Regning 
oversat paa det nævnte Sprog. Redaktøren afhandler det For- 
nødne angaaende Skrifternes Salg med vedkommende Bog- 
handler. 


2,13. Side 8. Linie 4 f. n. sættes: «Sekretær eller Redaktør 


eller» 
17. Sidste Punktum udgaaer. 


få 
2 19. - S. 13. Linie 7: «maanedlige» udgaaer. 


Efterat der var foretaget Afstemning over de Underændrings- 
forslag, der vare stillede til 2 9 angaaende Benævnelsen Redaktør, 
og disse ikke havde faaet Stemmeflerhed for sig, vedtoges 
Komiteens ovenstaaende Ændringsforslag næsten eenstemmigen. 


Til Dækning af de ovenomtalte Udgifter ved Ordningen af 
Archiv og Oplag og ved Indretning af Comptoiret, bevilgedes der 
eenstemmig et Beløb af omtrent 300 RØRdlr. 


BPT 
Den den 16de April nedsatte Komitee (Ussing, Schiern, 
Thorsen, d'Arrest) afgav sin Betænkning over Exam. polyt. 
F. R. Friis's Andragende om Understøttelse til Udgivelse af 
en Samling af Breve fra og til Tyge Brahe, der for største 
Delen vare hidtil utrykte. Komiteen var tilbøielig til at tillægge 
det paåtænkte Foretagende en ikke ringe litterær og astronomisk 
Interesse, men fandt ikke Sagen paa dens nuværende Stand- 
punkt, især da Manuskriptet endnu ikke forelaa, saa vidt frem- 
met, at den dristede sig til at gjøre Selskabet noget bestemt 
Forslag, såameget mindre som den kunde forudsee, at An- 
dragerens Beregninger over Udgifterne ialfald maatte være for 
lave. For at gjøre bestemtere Forslag maatte Komiteen derfor 
stille den Betingelse, at Andrageren forelagde Manuskriptet. 


Selskabet vedtog eenstemmig Komiteens Indstilling. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 317—328 
opførte Skrifter. 


Mødet den 17'" December. 


(Tilstede vare 17 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Hoffmann, Westergaard, Ussing, Reinhardt, Colding, Muller, d'Arrest, 
Schiern, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, Mehren, Holm, Grundtvig, 

Sekretæren). 


Sekretæren henstillede i Overensstemmelse med Ved- 
tægterne, at det anmeldte Foredrag af Prof. Thorsen blev at 
meddele efter Foretagelsen af den vigtige Forretningssag: Budget- 
Udkastets Forelæggelse og Vedtagelse. Dette bifaldtes; men da 
det senere viste sig, at Tiden ikke strakte til, blev Foredraget 
udsat til næste Møde. 


Kassekommissionens Formand forelagde Udkastet 
til Budgettet for 1870 og gjennemgik dets enkelte Punkter, som 


228 


derefter drøftedes. Efterat det ved Afstemning var fastsat, at 
den til Medhjælp for Sekretariatet bestemte Sum af 
200 Kdlr. skulde forhøjes. til 300 Ødir., vedtoges det hele 
Budget-Udkast i følgende Form: 


Budget for Aaret 1870. 


Indtægter. 
Å. Aarlige Indtægter: 

Renter af Selskabets Fonds? PISTR Aar J8S RES: 3,832 Ødlr. 
Fralden Classenske Fideiep mus ss seer 200 — 
Etatsraad tSchoustosFruesterat seer 50 — 
Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 

FOFEESRO REE TRE ERE tie, RTE NER [KR omtr. 500 — 
For Salget'af Selskabets Skrifter ... omtr.  1507-— 


6,732 Rdlr. 
B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1869 omtr. 2,500 Rdir. 


”) Selskabets rentebærende Kapitaler ere: 
1) Obligationer i danske Penge: 
25,000 Rdilr. med 5 pCt. Rente. . . 1,250Rdlr. 


107,300 — — Å pCt. — ... 4,292 — 
vrS300 rv — 3 pct. — ... 102 — 
5,644 Rdlr.”) 
2 Bankaktier,: 300: Rdirs med Udbytte SETS SR SR omtrent 18 — 


3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 

6 £ Sterl., og 5 pCt. Oblig. paa 200 £ med Rente 10 £ 
4) Aktier i det Sjællandske Jernbaneselskab,» 80 £ Sterl., omtr. 170 — 

medi ReDieRss så SSLer Ls TS 77 1 SAN ERRERENE SENER ialt 191 £ 

Tilsammen . . . 5,832 Rdlr. 

Af Selskabets Kapitalformue betragtes 100,000 Rdlr. som et Fond, der 
ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige 
Foretagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 


”) Indkjøbt en Obligation 1000 RØdir. af Kbhavns Laan. 


229 
Udgifter. 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. 
Fe ru mr S 
TEE fre z 75 TXA 
| S BERN 2 
SER TE F-ell UC Se REE 
354 | =2a 
|| Rdlr. Ødlr. Rdlr. Rdlr. / 
I... Embedsmændenes Gager og 
Budets: Eønmne 875 9350 
Medhjælp ved Sekretariatet | 300 
Løbende Udgifter tilBrænde, 
Lys, Porto m. v. samt | 
Gratiikationert SE 350 28155 180313 98535997 
1600 
Il, a) Selskabets Skrifter . . . |! 2300 1976 2451. 2369. 48 
LED TITS ERR SEE Eg 160 145 168 | 200. 
IHKOrdbogen 5 0 rss 450 104 49 28. » 
Den meteorologiske Ko- 
IU SEERE ERNE AES ar be 600 575 570 694. 52 
Regestum diplomaticum 450 358 279 26424 
É 3158 "| 3517, "a3l8e" 28 


B. Understøltelser til videnskabelige Foretagender 
og tilfældige Udgifter. 


1) TilPastorBrandt: Subskription af 50 Expl. af Udgaven 

af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Be- 

slum ar le Marts esse I TR eee de IE omtr. 150 Ødir. 
2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den Andens 

Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subskription af 

50 Expl. samt 100 Rdlr. efter andet Binds Udgivelse omtr. 300 — 
3) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske 


Literatur ved Justitsraad Bruun. Bevilget den 17. 
Novbr. 1865 en Subskription af 50 Expl. mod en Sum af ind- 
til 2000 Rdlr., at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske 
Ba BENENE e FS (RER. > (ALF RS ERE REG 0 NRK Se Heraf 300), 


(750 Ødlr.) 


(750 Ødlr.) 
4) Til Adjunkt Helms” Værk over Ribe Domkirke. 
Bevilget den 28. Febr. 1868 en Subskription mod 1400 Rd., 
fordelt paa tre Aar; heraf er udbetalt 1000 RØRdlr., Resten 400 — 


5) Til Kleinschmidts Grønlandske Ordbog. Bevilget den 
12. Juni 1868 en Understøttelse indtil 400 ØRdlr., at udrede, 
af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag.........- 400 — 


6) Til Prof. Thorsens Danske Runemindesmærker. 
IL Del. Bevilget d. 18. Decbr. 1868 600 Rdlr., fordelt paa to 
Aar, at udrede af det Hjelmstjerneske Bidrag ...... Rest 300 
7) Til Anskaffelsen af et Polarisations - Mikroskop. > 
Bevilsen den 22 Tanner 1860 EEN SE RE indtil 170 — 
8) Til Udgivelse af Fr. Rostgaards Breve, ved Justits- 
raad Bruun. Bevilget d. 4. Juni 1869 af det Hjelmstjerne- 
ske Bidra FAT KANE at rl RE RET SANSER SER 300 — 
Anm. Til Afslutning af Liebmanns Kobberværk over de 
mexikanske Ege, bevilget den 11. Januar 1867 den fore- 
løbige Afholdelse af Udgifterne af Kassebeholdningen indtil 
et Beløb af 750 Rdlr. Deraf er i 1869 tilbagebetalt 100 Kdlr. 
Rest 650 Rdlr. 9390) ØRdir. 


Selskabets Status: 


Selskabets: 'aarlige Indtægter . . 000. omtrent 6732 RØRdir. 
Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksom- 
| ts mess bør al ER. Are. Jøte I. 1,600 Rdlr. 


(efter Middelsum) IL. 3,600 CT 75900. PE 


Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender 
og tilfældige Udgifter haves derfor 
da) akt Aarerss indtægter omtr ent SS ESS 1532 Rdlr. 
Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 Rdir. 
+ 124 Rådlr. = 958 Rdlr., og for Udgifterne i 1862— 
1868 var den 1145 Rdlr. 
b) Fra forrige Aars Budget til Under- 


Støltelsernetd 2TEPERSEEST fol 620 Rdlr. 
og den Hjelmstjerne-Rosenkroneske 
Kassebeholdning. ..... omtr. 770 — 


1390 RAdir. 
2922 Rdir. 
Rest omtrent 600 Ødlr., 


der for en stor Del behøves til at dække nødvendige tilfældige 
Udgifter i 1869. 


231 


Af Professor Holten var indgivet et af den meteorologiske 
Komitee varmt anbefalet Andragende om, at Selskabet vilde be- 
koste Udgivelsen af Tyge Brahes meteorologiske Op- 
tegnelser for hver Dag i Aaret 1582 og i de følgende 13 Aar. 
Disse Optegnelser, der af Exam. polyt. F. R. Friis vare forefundne i 
Prag og som derfra vare udlaante til det store Kgl. Bibliothek, 
foreslog Komiteen at låde trykke som det medfølgende Prøveark, 
samt at udgive dem som Appendix til Co//ectanea Meteorologica. 
Bekostningerne herved og ved Udgivelsen af et kortfattet fransk 
Glossarium, for at ogsaa Fremmede kunde benytte denne al- 
deles enestaaende Række af Optegnelser om Veirforholdene i. et 
Land for næsten trehundrede Aar siden, vilde efter et fore- 
løbigt Overslag beløbe sig til omtrent 300 RØRdlr. For det Til- 
fælde, at denne Sums Udredelse for Øieblikket maatte falde 
Selskabet mindre bekvem, havde Komiteen foreslaaet, foreløbig 
at lade Bekostningen falde paa Komiteens budgetterede Annuum 
for dette og næste Aar, imod at Selskabet då, hvis det skulde 
vise sig fornødent til Fortsættelsen af Komiteens regulære Virk- 
somhed, senere kom denne til Hjælp med et Tilskud. Selskabet 
bifaldt baade, at Optegnelserne udgaves som Appendix til C0o/- 
lectanea Meteorologica, og at den fornødne Sum foreløbigen 
udrededes af Komiteens Annuum. 


Med Hensyn til et Andragende fra Prof. Dr. Schiellerup 
om Understøttelse til Udgivelse af et arabisk astronomisk Værk 
af Abd-er-Rahman es Sufi, var det i Mødet d. den April 
d. A. (s. ovfr. p. 55) blevet vedtaget at udsætte den endelige Be- 
slutning til Foretagelsen af Budgettet for;1870. I Overensstemmelse 
hermed blev dette Andragende nu sat under Forhandling, efter 
hvilken der blev indrømmet en Understøttelse af 200 Ødilr. paa 
de af Kassekommissionen i sin Tid stillede Betingelser, dog at 
Forbeholdet om, at et bestemt Antal Exemplarer af Skriftet (s. 
ovfr. p. 533—54) overlades Selskabet til Uddeling, bortfaldt. 

16 


232 


Ifølge Indstilling af den Komitee (Thomsen, Johnstrup 
Barfoed), der var nedsat til Bedømmelse af Cand. mag. To p- 
sløes Afhandling om Dobbelt-Haloid-Saltene, 4de Stykke (Pallad- 
Chlorid-Dobbelt-Salte S. 217) bifaldt Selskabet, at denne Af- 
handling, ligesom de foregaaende, bliver at optage i Oversig- 
terne. — Komiteens Udtalelse om samme lød saaledes: 


al sit Møde den dte f. M. har det Kongelige danske Viden- 
skabernes Selskab overdraget Undertegnede at afgive Betænkning 
over en af Hr. Cand. mag. H. Topsøe indsendt Afhandting 
over «nogle Palladchlorid-Dobbeltsalte». 

"I denne Anledning skulle vi ikke undlade at yttre, at det 
forelagte Arbeide danner den fjerde Afdeling af Forfatterens 
Undersøgelse over Dobbelthaloidsaltene, af hvilke de tre første 
ere optagne i Selskabets Oversigter, og omhandler Palladium- 
tvechlorets Dobbeltsalte med Ammonium, Kalium, Magnium, 
Nikkel og; Zink i krystallografisk og kemisk Henseende, lige- 
som de foregaaende Afdelinger have omhandlet Platinets Dobbelt- 
haloidsalte. Da det saaledes slutter sig dertil og bærer Præg 
af åt være ombyggeligt udført, have vi al Grund til åt anbefale 
det til Optagelse i Selskabets Oversigter. 

Den 6te December 1868. 


Julius Thomsen. Fr. Johnstrup. C. Barfoed. 
Affattere» 


I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 329— 
344 opførte Skrifter. 


233 


Om den romerske Digter Nævius. 


Af J. L. Ussing. 
(Meddelt d. dte Novbr. See S. 216 ovf.). 


se Nævius er et af de betydningsfulde Navne i den romerske 
Litteraturs Historie. Livius Andronicus har den Fortjeneste at 
være den Første, der bragte en fra Græsk oversat Tragedie til 
Opførelse i Kom, men dertil synes hans Fortjeneste ogsaa at 
indskrænke sig; Nævius derimod har været en større Aand og 
udfoldet en rigere og dygtigere Virksomhed som Digter. Hvor 
raa han endog forekom den Augusteiske Tids dannede Publicum, 
læstes han dog med Velbehag af alle dem der satte Priis paa 
den gamle Litteratur; Cicero sammenlignede ham med den 
græske Billedhugger Myron, hvis Arbeider trods det gammeldags 
Præg, der hvilede over dem, dog beundredes som ægte Konst- 
værker”), og Grammatikerne have opbevaret en Deel Brudstykker 
af ham som Exempler påa gamle Ord og Udtryk. - I Ribbecks 
Fragmenta scenicæ Romanorum poesis finde vi af hans Tragedier 
65 Verslinier, af hans Komedier 130 foruden enkelte endnu 
mindre Brudstykker; af hans Første Puniske Krig anføres hen- 
imod 80 Verslinier. 

Vi kjende ham saaledes baade som Tragediedigter — og 
hans Tragedier vare ikke alle Bearbeidelser efter Grækerne; der 
var ogsaa to der behandlede romerske Emner, Komulus og Cla- 
stidium — som Komediedigter — og her synes han at have 
havt sin egentlige Styrke — og som episk Digter. Hans Første 
Puniske Krig var ikke, som Grækernes Heltedigte, skrevet i 
daktyliske Hexametre. Først Ennius vovede at indføre dette 
Versemaal i Rom; Nævius fandt det endnu for svært for det 


%) Horat. Epists Il, 1, 53. Cicer. Brut. 19, 76. 


234 


ubearbeidede latinske Sprog, naar det skulde anvendes i et saa- 
dant Omfang; han holdt sig til de bekjendte Rythmer, hvori de 
gamle Romere havde pleiet at synge deres Bryllupssange, deres 
Begravelsesvers og deres Hymner til Guderne, dem de Senere 
kaldte saturniske, som havde de kun hjemme i den fjerneste 
Oldtid, da Saturn herskede og Italien kaldtes Saturnia.  Hvor- 
danne disse Rythmer vare, og hvad der skal forstaaes ved satur- 
niske Vers, er, som bekjendt, saare usikkert; de gamle Gram- 
matikere have vel angivet en Mønsterform (Daåbunt malum Me- 
telli Naevio poetæ, 7 — 7 3 ST | 3 9), men 
bemærke tillige, at det var sjeldent, selv hos Nævius, at finde 
Vers der ganske svarede til dette Schema, eller med andre Ord 
de gjøre et enkelt Exempel til Lov, og bryde sig ikke om at 
Undtagelserne langt overveie Regelen. De nyere Forfattere have 
taget deres Tilflugt til de besynderligste Hypotheser (den af 
C. O. Muller først fremsatte om Suppressio thesium synes endnu 
med Modification at være den almindeligst antagne) og til 
at bevise deres Postulater anføre de Exempler, der slet ikke 
ere Vers”). Jeg skal her ikke indlade mig paa en nær- 
mere Drøftelse af dette Spørgsmaal. Mig forekommer det, 
som om det Charakteristiske for disse temmelig frit byggede 
Vers er en iambisk Begyndelse og en trochaisk Slutning, og 
navnlig det Sidste maa vel betragtes som nødvendigt. Et be- 
stemt Afsnit i Midten gjør, at et saadant længere Vers ligesaa 
godt kan betragtes som to kortere, men de Gamle betragtede 
det som eet. Det ovenfor anførte Mønstervers falder ind under 
denne Bestemmelse. Det er, naar man vil bruge de gamle 
techniske Benævnelser, et hyperkatalektisk iambisk Trimeter med 
Cæsura hephthemimeris; men den første, iambiske Halvdeel be- 
høver ikke netop at være 3"/2 Jambe, og den sidste, trochaiske, 
ikke at være 3 Trochæer; de kunne være kortere, og der til- 


+) Dette er godt udviklet af Duntzer i Philologus XXVIII (1869) S. 230 fr. 


235 


lades mange Uregelmæssigheder, naar blot den almindelige Cha- 
rakteer bevares. 

Ligesom Hovedtrækkene af Nævius” Forfattervirksomhed, saa- 
ledes er ogsaa hans Levetid i sin Almindelighed sikker nok. 
At han havde gjort Krigstjeneste i den I1ste puniske Krig, stod 
med rene Ord i hans Digt. Hans Digtervirksomhed falder na- 
turligviis efter Krigen. Efter Varros Angivelse havde han op- 
ført (sine første) Stykker Aar 235 f. Chr.”).. Hans Virksomhed 
udstrakte sig over Størstedelen af den Zden puniske Krigs Tid. 
«I gamle Optegnelser» angaves, at han var død Aar 304; Varro 
meente rigtignok, at han havde levet længere”), men hvor gyl- 
dige Grunde hån har havt for denne Mening, angives ikke. 
Men udover dette vide vi Lidet eller Intet om denne Person, 
og de Gamles Efterretninger kunne ikke bestaae for Kritikens 
Prøvelse. Ligesom Historiens ældste Personligheder tabe sig i 
Mytherne, saaledes gaaer det og med Litteraturens og Konstens 
Fædre; de Senere, der gjerne ville vide ret Besked med dem, 
udsmykke deres Liv med uhjemlede Anekdoter, hvis virkelige 
Grund det ofte er umuligt at opdage; men undertiden lykkes 
det dog Kritiken at skimte hvad der har foranlediget dem. 

Der fortælles i de fleste Litteraturhistorier, at Cn. Nævius var 
en Campaner. Nåar han har gjort romersk Krigstjeneste, hedder 
det da, maa det altsaa være iblandt Cives sine suffragio, og man an- 
tager, at han skulde være græsk født. Men der er intet Vidnes- 
byrd om at han var en Campaner. Man har sluttet dette af 
Gellius I, 24, hvor der anføres tre Gravskrifter over de gamle 
Digtere Nævius, Plautus og Pacuvius. Nævius' er affattet i sa- 
turniske Vers og lyder saaledes: 

Inmortales mortales si foret fas flere, 
Flerent diuae Gamenae Naeuium poétam. 
Itaque postquam est Orci traditus thesauro, 
Obliti sunt Romae loquier Latina lingua. 


X) -Gellius, N. A. XVI, 21, 45. 
x%) Ciceros Brut. 15, 60. 


236 


Der siges ikke blot, at Muserne maatte begræde ham, men 
ogsaa at efter hans Død havde man glemt at tale Latin i Rom. 
Fra hvilken Tid disse tre Gravskrifter skrive sig, vide vi ikke, 
men kun en såa ukritisk Mand som Gellius kunde antage dem 
for forfattede af Digterne selv. Ved denne Antagelse bliver 
Gravskriftens overdrevne Lovtale ham dobbelt modbydelig; det 
bliver ham en utaalelig Selvroes, og han kalder Epigrammet «fuldt 
af campansk Hovmod», p/enum superbitæ Campanæ. Romerne 
pleiede fra gammel Tid af at betragte Capua, der i Latinerkri- 
gen 340 havde stillet sig op ligeoverfor Rom og i den den 
puniske Krig havde sluttet sig til Hannibal, som en Typus paa 
Indbildskhed”). Havde Nævius været en Carmmpaner, var der 
dobbelt Grund til at kalde hans antagne Hovmod campansk ; 
men den samme Benævnelse kunde aabenbart ogsaa bruges 
uden det. 

I Komedierne gjorde han sig ofte lystig over sin Samtids 
Feil, og det var i det Mindste senere den almindelige Mening, 
at hans Satire tidt havde sigtet til bestemte Personer. Hvem 
han saaledes har angrebet, vide vi ikke. Man har nævnt Scipio 
Africanus, og beraabt sig paa de af Gellius VII, 8, 5 anførte 
Vers: 


Etiam qui res manu magnas sæpe gessit gloriose, 
Quoius facta uiua nunc uigent, qui apud gentis solus praestat, 
Eum suus pater cum pallio ab amica abduxit uno. 


Men Oldtidens Romere vilde næppe forarges over et saadant 
Angreb, og Nævius selv har næppe troet, at den Mand, han 
nævner som Roms største Mand, skulde blive mindre, fordi han 
i sin grønne Ungdom engang havde givet efter for sine Lyster; 
han har kun ladet ham anføre som en Undskyldning for andre 


”) S. især Ciceros agrariske Taler. I, 6, 78: Qui locus propter ubertatem 
agrorum abundantiamgue rerum omnium superbiam et crudelitatem ge- 
nuisse dicitur. 7, 20: Superbia nata inibi esse ex Campanorum fastidio 
videtur. Udførligere II, Cap. 34 f. j 


237 


unge Mennesker. Der var overhovedet ikke synderlig Anled- 
ning for de romerske Komediedigtere til at komme med saa- 
danne personlige Angreb. De græske Komedier, de bearbeidede, 
hørte til den nyere Form af denne Digteart, hvori Sligt ikke 
fandtes. Romerne indblandede rigtignok ofte Hentydninger til 
romerske Forhold; vi see dette hos Plautus. Men det er Privat- 
livets Laster og Udskeielser, han revser; naar han berører Fæ- 
drelandet i dets Heelhed og dets Styrelse, da er det med en 
Alvor og en Agtelse af samme Art, som den der viser sig i de 
nysanførte Vers af Nævius. Det er muligt, at denne er gaaet 
videre end Plautus; men troværdige Vidnesbyrd berettige os til 
at sige, at han ikke havde nogen særlig Lyst til at angribe hver- 
ken Scipionernes Familie eller Andre af Roms store og fortjente 
Mænd. Cicero erklærer Sligt ligefrem for en Umulighed. I et 
Brudstykke af hans Skrift om Staten, som Augustinus har op- 
bevaret, taler han om de attiske Komikeres ubundne Frihed, der 
ikke skaanede Nogen som helst. Han kan finde sig i at de 
angreb Mænd som Kleon, Kleophon og Hyperbolos; «men», si- 
ger han, «at Perikles, efter at han allerede i mange Aar havde 
staaet i Spidsen for Staten og bestyret den med den største 
Anseelse baade i Fred og i Krig, blev angrebet med kaade Vers 
og bragt paa Scenen, var lige saa usømmeligt, som om Plautus 
eller Nævius hos os havde villet angribe P. og Cn. Scipio, eller 
Cæcilius havde villet tale ondt om M. Cato»”).  Ligeoverfor et 
saadant Vidnesbyrd er det vanskeligt at fæste Lid til modsatte 
Anskuelser, der komme frem Åarhundreder senere og hos For- 
fattere, der aldrig havde læst noget heelt Stykke af Nævius. 
Hos Hieronymus læse vi saaledes ved Aaret 204: Nævius 
poéta Uticæ moritur pulsus Roma factione nobiltum ac præcipue 
Metelli. Det er naturligviis meget muligt, at Nævius kan være 
død i Utica; men det er latterligt at tænke sig en stakkels Ko- 


Æ)Y Cicero de Rep. IV, 2 11: Periclem . . . . violari versibus et eos agi in 


scena, non plus decuit, quam si Plautus noster voluisset aut Nævius Publio 
et Cnæo Scipionibus aut Cæcilius M. Catoni maledicere. 


ER-29 


medieskriver, hvis borgerlige Indflydelse ikke var større end en- 
hver anden Haåandværkers, staae ligeoverfor Adelspartiet og 
tilsidst blive nødt til at fortrække som den svagere Magt. Og 
hvad der her seer ud som en bestemt Kjendsgjerning, Metellus” 
Fjendskab, vil nærmere beseet vise sig at være en ligesaa tom 
Fabel. Hvorledes det hænger sammen dermed, sees bedst af 
Pseudo-Asconius' Commentar til Ciceros Verriner, Act. I, 10, 29, 
hvor Cicero tiltaler den for det næste Aar valgte Consul Q. Me- 
tellus med disse Ord: Nam hoc Verrem dicere arebant, te non 
fato, ut ceteros ex vestra familia, sed opera sua consulem fac- 
tum. Hertil Commentaren: Drctum facete et contumeliose in 
Metellos antiquum Navi est: Fato Metelle Bomæ fiunt consules. 
Cur tune Metellus consul tratus versu responderat senario hy- 
percatalecto, guw et saturntus dicitur: Dabunt malum Metelle 
Nævio poetæ. Der er ingen Tvivl om at Cicero sigter til det 
anførte Vers: Fato Metellt Romæ fiunt consules; men allerede 
Zumpt har bemærket, at dette ikke kan hidrøre fra den gamle 
Digter Cn. Nævius, thi han havde kun seet to Meteller som 
Consuler, L. Metellus, Gos. 251 og 247, og hans Søn eller 
Sønnesøn L. Metellus, Cos. 206, et Forhold der ikke paa nogen 
Maade var usædvanligt. Hiint Vers tilhører en Tid, der er næ- 
sten 100 Aar senere, da Q. Metellus Macedonicus, Cos. 143, 
havde 4 Sønner, der alle bleve Consuler saasnart deres Alder 
tillod det, Q. Metellus Balearicus Aar 123, L. Metellus Diade- 
matus Aar 117, M. Metellus Aar 115, og Q. Metellus med Til- 
navn Caprarius Aar 113, medens påa samme Tid Broderen L. 
Metellus CGalvus, Cos. 142, ogsaa havde to Sønner der blev 
Consuler, L. Metellus Dalmaticus Aar 119 og Q. Metellus Nu- 
midicus Aar 108; det tilhører den Tid, da man, som Velleius”) 
siger, i Løbet af 12 Aar saae 12 Meteller enten som Consuler 
eller som Censorer eller som Triumphatorer. Dette var en 
Lykke, man endnu ikke havde seet i nogen Familie, og da de 


”) Velleius IN, 11. 


239 


dog ikke Alle vare udmærkede Mænd, var det ikke underligt at 
Satiren kunde give sig Luft i et saadant Vers, men den gamle 
Digter Nævius' er aldeles uskyldig deri. 

Men hvorfor lover Svaret da Nævius en Ulykke i denne 
Anledning? Man har tænkt sig, at det mulig kunde være en 
yngre Digter af samme Navn, der havde gjort Verset. Denne 
Mulighed kan ikke benægtes; men der findes rigtignok intet- 
sted Spor af en saadan Person, og desuden, nåar man vil svare 
paa et Vers, pleier man at benytte det samme Versemaal; men 
her er et iambisk Senar besvaret med et Vers af en Årt, som 
man i den Tid, da hiint blev forfattet, aldrig mere brugte, fordi 
man betragtede det som raat og gammeldags, med et saturnisk 
Vers. - Efter al Sandsynlighed er dette Vers slet ikke et Svar 
paa hiint. Det saturniske Vers, der ved sin Form bestemt hen- 
tyder til Forfatteren af den Første Puniske Krig, kan godt være 
hundrede Aar ældre end det iambiske Senar og kun ved en 
vilkaarlig Combination af senere Grammatikere være sat i For- 
bindelse dermed. En saadan Combination var ganske naturlig. 
Begge Vers vare Grammatikerne vel bekjendte, det ene fra Ci- 
ceros Verriner, det andet fra de metriske Lærebøger, hvori det 
stadig anførtes som Exempel, og de anede ikke at Ordet Metelle . 
havde en forskjellig Betydning "i de to Vers, saa at kun den 
skuffende Lighed i Lyden gav dem Udseende af at dreie sig om 
den samme Ting. Der er nemlig i det saturniske Vers uden 
Tvivl slet ikke Tale om den fornemme Metelliske Familie, og 
metelli er ikke et Nomen proprium, men et Nomen appella- 
tivum. Dette Ord kjendes fra Festus p. 146 M., hvor Skriv- 
feillen metaller allerede er rettet af Aldus. Stedet lyder da saa- 
ledes: MMetellt dicuntur in lege (?) militari quast mercenarit.  Åc- 
eius Annali XX VII(?): « Calones famulique metelliqgue caculaeque». 
A quo genere hominum Cæciliæ familiæ cognomen putat ductum. 
Det er altsaa Militærtjenere ligesom Calones og Caculæ, leiede 
Folk, hvis man kan stole paa det af Muller i Noten til Festus 
anførte Glossarium: Metellus, uicdroc. De kunne godt have 


240 


gjort Tjeneste som Bødler, som Lorarii i Komedierne, og det 
Udtryk, at de skulle give Nævius en Ulykke, passer unægtelig 
bedre, naar det er saadanne Folk Talen er om, end naar det 
er Romerstatens Consul. Om Anledningen til denne Trusel 
vide vi Intet. Det er ikke rimeligt at den henhører til hans 
Felttog i den iste puniske Krig; snarere staaer den i Forbindelse 
med et andet Sagn om en egen Tvang, der blev udøvet imod 
denne Digter, som vi læse hos Gellius III, 3, 15. 

Ordene ere disse: De Nævrio quoque accepimus, fabulas eum 
in carcere duas scripsisse, Harrolum et Leontem, cum ob assiduam 
maledicentiam et probra in principes ctvitatis de Græcorum poetarum 
more dicta in vincula Romæ a triumviris coniectus esset. Unde post 
a tribunis plebis exemptus est, cum in his, guas supra diæt, fa- 
bulis delicta sua et metulantias dictorum,- quibus multos ante 
læserat, diluisset.  Altsaa: Nævius skulde ligesom de gamle 
græske Komediedigtere have angrebet Statens første Mænd, skulde 
i den Anledning være fængslet af Triumviri capitales, men i- 
Fængslet have skrevet to Stykker, hvori han tilbagekaldte sine 
Fornærmelser, og saa være bleven befriet af Almuetribunerne. 
Hvilket Væv af Urimeligheder! Og dog synes man i Alminde- 
lighed at troe derpaa. Jeg vil ikke tale om at Ciceros ovenfor 
anførte Vidnesbyrd synes at burde frie Nævius for Beskyldningen 
for «assidua maledicentia et probra in principes civitatis dicta;» 
thi det kan jo tænkes at de Mænd, han havde angrebet, om de 
end indtoge en høiere Plads i Samfundet, dog vare lidet værdige 
til at indtage denne, og at Cicero altsaa ikke havde fundet det 
upassende, at de bleve angrebne. Det kan altsaa være, at en 
Mand, der følte sig fornærmet af Digteren paa en saadan Maade, 
har sat Statsmagten i Bevægelse for at faae ham straffet. De 
romerske Love vare strenge i denne Henseende; de 12 Tavler 
havde sat Dødsstraf for den der sang Nidviser.”) I Henhold til 


+) Cicero de Republ.. IV, 10, 12. Nostræ XII tabulæ quum perpaucas res 
capite sanwissent, in his hanc quoque sanciendam putarunt, si quis occen- 
tavisset sive carmen condidisset, guod infamiam faceret flagitiumve alteri. 


ul 


en saadan Klage kunde altsaa Politimagten have grebet Nævius 
og kastet ham i Fængsel indtil Dommen var fældet, og det kunde 
da være meget rimeligt at Almuetribunerne havde forlangt ham 
sat i Frihed igjen; thi det var jo i Virkeligheden et uforsvarligt 
Overgreb af Politimyndigheden. Skuespillet gives nemlig ikke i 
Digterens Navn. Han er kun Årbeideren, der leverer det Stykke, 
som Embedsmanden (eller Privatmanden), der giver Skuespillet, 
har bestilt hos ham eller kjøbt af ham. Det kommer ikke til 
Opførelse, før Skuespilgiveren har antaget det; han er tilstede 
ved Generalprøven”), og vil ikke taale, at der kommer Noget 
frem, han ikke kan være bekjendt. Det var altsaa ham, man 
skulde kræve til Regnskab, naar man følte sig fornærmet. Vare 
Fornærmelserne derimod i det sidste Øieblik, efter Generalprø- 
ven, tilsatte enten af Digteren selv eller af Skuespillerne, saa 
maatte den Skyldige staae til Ansvar for Skuespilgiveren, og 
Straffen vilde i det Mindste for de Sidstes Vedkommende bestaae 
i en alvorlig legemlig Tugtelse. Hvis altsaa Nogen i Stedet for 
at holde sig til Skuespilgiveren havde "angrebet Digteren, der 
syntes lettere at komme til Livs, og Politiet havde fængslet 
denne, var det i sin Orden at Tribunerne befriede ham, saameget 
mere som det, naar man gjorde en criminel Sag deraf, efter de 
12 Tavlers strenge Bud vilde koste Livet. I den senere Tid 
faldt det heller Ingen ind at betragte Sligt som Andet end som 
en privat Injurie, der maatte paatales for en civil Ret. Vi læse 
saaledes, at Lucilius stævnede en Skuespiller, der havde nævnt 
ham ved Navn paa Scenen, men Dommeren, C. Caelius, frikjendte 
ham; Accius derimod, hvem den samme Tort var overgaaet, fik 
den Skuespiller, han anklagede, dømt af P. Mucius, der var 
Sættedommer i Sagen”). Men lad os antage, at det forholdt 
sig anderledes paa den ?den puniske Krigs Tid, og at Triumviri 
capitales virkelig havde kastet Nævius i Fængsel og Tribunerne 


%) S. Terent. Eunuch. Prolog. 21 f. -Perfecit sibi ut inspiciundi esset copia. 
Magistratus quom ib; adesset, occeptast agi. 
£%) Rhetoric. ad Herennium Il, 13, 19 og I, 14, 24. 


242 


ikke strax havde nedlagt Indsigelse og faaet ham fri, hvor kan 
man da troe, at Roms Politi-Arrester vare af en saadan Beskaf- 
fenhed, at man kunde sidde og skrive Komedier deri? De Huller, 
hvori man henkastede de Forbrydere, man skulde sikkre sig, have 
sikkert manglet baade Lys og Hyggelighed, og Triumvirernes 
Fremgangsmaade var saa summarisk, at deres Offere næppe til- 
bragte lang Tid i dem. 

Og hvad blev saa Udfaldet af denne Sag? Hvad Straf fik 
Nævius efter at det executive Politi havde faaet fat paa ham? 
Ingen anden end at han maatte tage sine kaade Ord i sig igjen 
og afvadske de Pletter, han havde sat paa Folk. Hvorledes han 
har kunnet gjøre dette, fortæller Gellius desværre ikke. Naar 
man har fremført en bestemt Beskyldning mod en Mand, kan 
man tilbagekalde denne som usand eller som beroende paa en 
Feiltagelse; men har man gjort en Mand latterlig, lader Sagen 
sig ikke gjøre om. Holberg lader i det lykkelige Skibbrud de 
Personer, der ansaa sig for angrebne af ham, optræde med An- 
klage imod ham; de forlange ham exemplariter straffet, men 
det falder Ingen ind at forlange at kan skal tage sine Ord i sig 
igjen. At man heller ikke paa Nævius” Tid har fundet at en 
Opreisning af denne Art var mulig, kunne vi yderligere godt- 
gjøre med et Citat af ham selv. Det førstejBrudstykke af hans 
Tarentilla lyder saaledes: 


Quae ego in theatro hic meis probaui plausibus, 
Ea non audere quemquam regem rumpere: 
Quanto libertatem hanc hic superat servitus ! 


Skuespilleren, der maaskee ikke blot spiller en Slaverolle, 
men ogsaa selv er ufri, roser sig af at hvad han siger paa Sce- 
nen og faaer Publikum til at klappe ad, det er ingen Konge 
mægtig nok til at bryde Virkningen af, og derfor foretrækker 
han sin Trældom for Andres Frihed. 

Men der maa dog vel Noget ligge til Grund for |Gellius” 
Fortælling. De to anførte Stykker, Hariolus og Leon, maae vel 


243 


virkelig have været holdte i en anden Tone end mange af hans 
andre, og der maa vel have været et Sagn om at han havde 
skrevet dem i et Fængsel. Dette er høist sandsynligt, og jeg 
skulde feile meget, hvis ikke den virkelige Kilde til Sagnet lod 
sig paavise. . Det synes at være et Sted af den med- Nævius 
samtidige Digter Plautus, der ved en altfor bogstavelig Udtyd- 
ning har givet Anledning dertil. Dette Sted staaer i Miles glo- 
riosus vs. 211 ff. Den fiffige Slave Palæstrio, som skal finde 
paa Raad til at frelse sin Herres Veninde fra Krigsmandens Vold, 
er i Færd med at lægge sine Planer. Den gamie Ven, Peri- 
plecomenus, staaer i nogen Frastand og holder Øie med ham. 
Han beskriver alle hans Fagter, hvorledes han snart tæller paa 
Fingrene, snart slaaer sig -paa Laaret, snart i Fortvivlelse knip- 
ser med Fingrene eller ryster paa Hovedet, fordi han ikke kan 
finde nogen Udvei. Derefter hedder det: 


Ecce autem aedificat: columnam mento suffigit suo. 
Apage, non placet profecto mihi illaec aedificatio; 
Nam os columnatum poétae esse inaudiui barbaro, 
Quoi bini custodes semper totis horis occubant. 


«Se mu bygger han Huse; han stiller en Søile under sin 
Hage. Uh! jeg kan ikke lide det Byggeri, thi jeg har hørt at 
en latinsk Digter har sin Mund besøjilet, hvem tvende Vogtere 
bestandig ruge over hele Timer igjennem.» I Anledning af at 
den eftertænkende Slave sætter sin Arm som en Søile under 
Hagen”), gjør Plautus em komisk Sidebemærkning om sin Col- 
lega, der ogsaa havde sin Mund besøilet. Den latinske eller, 
som Plautus uden den mindste ufordeelagtige Bibetydning kalder 
ham, den barbariske Digter er ganske sikkert Cn. Nævius; men 
hvad betyder den besøilede Mund, os co/umnatum? Betyder det, 
som Douza meente, ikke Andet end den omtalte eftertænkende 


£) Ogsaa vi bruge det samme Billede, naar vi sige om En, der sætter Haan- 
den under Kinden, at han sætter Støtte til et gammelt Huus. 


244 


Stilling, såa er al Vittighed borte. Det indeholder aabenbart 
en Angivelse af den Fængsling eller Bevogtning, som nærmere 
beskrives i det næste Vers. At tænke sig Digteren kneblet, 
vilde være en meget tvungen, for ikke at sige urimelig, Forkla- 
ring af den besøilede Mund; og, var han saaledes bunden, var 
det ikke nødvendigt at sætte to Mænd til at passe paa ham. 
Ordet cowumnatus forekommer kun een Gang til i den opbeva- 
rede Litteratur, hos Varro de re rustica Ill, 5, hvor en Rund- 
bygning, der udvendig er omgivet med Søiler, kaldes éholus, gut 
est ultra rotundus columnatus.” Der er ingen Grund til at til- 
lægge det en anden Betydning i Stedet hos Plautus; Digterens 
Mund siges at være omgivet med Søiler, dog ikke i egentlig 
Forstand, men figurligt; vi vilde paa Dansk hellere bruge et an- 
det, men beslægtet Billede, og sige, den var sat i Buur. Den 
der ikke er omgivet af Vægge, men kun af Søiler, er ligesaa 
fuldstændig udsat for vogtende Blikke, som den er omslutites af 
et Buurs Stænger. Den følgende Relativsætning forklarer, hvad 
der menes. Hans Mund er ligesom i Buur, fordi to Vogtere 
hele Timer igjennem hænge over ham og bevogte hans Arbeide, 
saa intet Ord kan udgaae fra hans Mand eller sættes paa Pa- 
piret, uden de see det. Men det kan ikke være Triumviri ca- 
pilales, der sætte ham under en saadan Control; deres Opgave 
var, som vi ovenfor have omtall, en ganske anden, nemlig at 
holde Mordere og lignende Forbrydere i Bolt og Jern og exe- 
qvere Dommen, naar den var fældet, Den der underkaster Dig- 
leren en saadan Control, er aabenbart den, der skal bruge hans 
Arbeide, Ædilen, eller "hvem det nu er, der vil opføre hans 
Stykke. Denne Mand, som kjender Nævius' overgivne Lune og 
undertiden har seet ham sværte bestemte Personer, sætter ham 
under streng Censur, og sender to Mænd til at passe paa ham 
medens han arbeider.. Det er denne latterlige Situation, som 
Plautus ikke kan bare sig for at hentyde til. Digteren, som 
ikke kan skrive et Ord uden det bliver seet og kriticeret, siges 


UB 


at have sin Mund sat i Buur eller omgiven med Søiler. Senere 
Tider have forstaaet dette om et virkeligt Fængsel og deraf la- 
vet den Historie, vi læse hos Gellius. 

Det er maaskee den selvsamme Ting, der menes i Verset 
Malum dabunt Metelli Nævio poetæ. De «leiede Karle», der 
skulle give Nævius en Ulykke, var maaskee de samme to Mænd, 
der skulde passe paa ham naar han arbeidede. 


26 


Krystallografisk-kemiske Undersøgelser over 
Dobbelthaloidsaltene. 


Af Haldor Topsøe. ”) 


4. Nogle Palladchloriddobbeltsalte. 


Barer har i sine Undersøgelser over Palladium og de - 
Salte paa flere Steder fremhævet Analogien mellem Platin eg 
Palladium i deres forskjellige Forbindelser. Denne Overens- 
stemmelse viser sig ogsaa i Chloridernes Forhold til Chlorkalium 
og Chlorammonium, med hvilke de danne tungopløselige, regu- 
lært krystalliserende Dobbeltsalte. For Palladiumsaltenes Ved- 
kommende har Berzelius vel indskrænket sig til lagttagelsen af 
de krystalliniske, af mikroskopiske Oktaédre bestaaende Bunå- 
fald, som dannes naar der til en Opløsning af Palladium i Konge- 
vand sættes Opløsninger af Chlorkalium og Chlorammonium, 
idet han uden egentlig Undersøgelse antog disse Bundfald for 
åt være analoge med dem, der under lignende Forhold dannes 
i en Platinchloridopløsning. 

Der foreligger saaledes ikke nogen bestemt paavist krystallo- 
gratisk-kemisk Analogi mellem Platin- og Palladiumforbindelserne, 
og jeg har derfor forsøgt at fremstille nogle Palladiumchloriddob- 
beltsalle, og har da her fundet den fuldstændigste Bekræftelse 
påa den antagne Analogi mellem Platin og Palladium, idet dette 
sidste ikke alene danner regulære Kalium og Aminoniumforbin- 
delser af Formlen Pd Cl? .2R Cl, men ogsåa med Magnesiaræk- 
kens Metaller danner de karakteristiske hexågonale Forbindelser 
PdCl .R CI? +6H?0. 

Disse Undersøgelser have selvfølgelig ikke kunnet faa nogen 
stor Udstrækning paa Grund af Palladiummetallets overordenlige 
Kostharhed, der kun har tilladt mig at arbejde med et Par Gram 


EN Seen Se 2390 


247 


som Hr. Professor Thomsen med sin sædvanlige Velvillie og 
Imødekommenhed har stillet til min Raadighed af Universitets- 
laboratoriets ringe Beholdning. 

Til Fremstillingen. af Palladchloriddobbeltsaltene maa man 
efter at have opløst Palladium'et i Kongevand eller Salpetersyre 
og derpaa ved Chlorbrinte at have uddrevet Salpetersyren, fuld- 
stændig mætte Opløsningen med Chlor førend det andet Chlorid 
tilsættes, og lade Opløsningen langsomt fordampe ved almin- 
delig Temperatur over Svovlsyre, idet man ogsaa under For- 
dampningen af og til maa lede Chlor gjennem Vædsken. Anven- 
des ikke disse Forsigtighedsregler, sønderdeles Palladchloridet, 
og man faar da væsenlig kun Dobbeltsalte af Palladforchloret ud- 
krystalliserede. 

Ammonium- og Kaliumsaltene fremstilles ved at fælde en 
med Chlor mættet Palladiumopløsning med concentrerede Op- 
løsninger af Chlorkalium og Chblorammonium og derpaa udvaske 
det krystalliniske Bundfald med koldt Vand. 

PalladchloridetsDobbeltsalte udmærke sig ved en smuk 
høirød eller karmoisinrød Farve, der minder om Platinbromiddob- 
beltsaltenes Farve. De ere langt lettere opløselige i Vand end 
de tilsvarende Platinforbindelser, og dekomponeres yderst let 
under Dannelsen af Palladforchlor. Kalium- og Ammoniumfor- 
bindelserne sønderdeles, naar deres Opløsninger opvarmes, me- 
dens de, der indeholde tunge Metaller, allerede sønderdeles ved 
Henstand. Af denne Grund maa Opløsningernes Fordampning 
foretages ved almindelig Temperatur og under stadig Mætlning 
med Chlor. 

ERP CSC 

Højrødt krystallinisk Bundfald bestaaende af mikroskopiske 
Oktaedre med underordnede Terningflader. 

Vægtfylde — 2.738. 

0.650 &. efterlod ved Glødning i en Strøm af Brint og Udlud- 
ning af Resten 0.173 &- Palladium — 26.62 pCt. 

Til Formlen svarer 26.80 pCt. Palladium, 


248 


2. PdCl!.? Am Cl. 

Højrødt krystallinisk Bundfald, bestaaende af mikroskopiske 
regulære Oktaédre med Spor af Terningflader. 

Vægtfylde = 2.418. 
0.4435 &- efterlod ved Glødning i Brint 0.1315 &- Palladium — 
29.65 pCt. 

Den angivne Formel udkræver 29.98 pCt. 


3. PdCl!. Mg CP + 6 FH? O. 

Karmoisinrøde, henflydende orthohexagonale Kombi- 
nationer af et Prisme af Zden Orden og. et Rhomboéder med 
Polkantvinkel af omtrent 1272. 

Vægtfylde =— 2.124. 

0.580 &- blev langsom ophedet til stærk Glødning, til Slutning i 
en Brintstrøm. Resten — 0.1855 blev behandlet med meget 
fortyndet Saltsyre og efterlod 0.1285 &- Palladium, til hvilke 
maa føjes 0.005 f"-, som var opløst af Saltsyren og blev ud- 
fældet med Svovlbrinte. I Filtratet blev Magnesia bestemt paa 
almindelig Maade: 0.149 &- pyrofosforsur Magnesia. 


Til den angivne Formel svarer: 


Fundet. 
Palladium 23.60 23.03 
Magnium 5.32 5.57. 


4. Pd CI" . Ni CI — 6H? 0 

Orthohexagonale Kombinationer af et Prisme af 2den 
Orden og et ØRhomboéæder paa c. 127? 14", Saltet er yderst 
henflydende; dets Farve er brunligrød. 

Vægtfylde = 2.353. 
1.030 &- udfældet med Svovlbrinte; Svovlpalladium'et glødet i 
Brint efterlod 0.220 &- Palladium —= 21,36 pCt. 

Den angivne Formel udkræver 21.92 pCt. Palladium. 


5. PdClt.ZnCi? + 6H?0 
Orthohexagonale Kombinationer af et Prisme af den 


249 


Orden og et Rhomboéder paa c. 127? 10”. Saltet er noget hen- 
flydende og har en smuk højrød Farve. 

Vægtfylde — 2.359. 
1.0985 &- blev udfældet med Svovlbrinte; og Svovlpalladium'et 
glødet i en Brintstrøm. Zinken blev i Filtratet fra Svovlpalla- 
dium'et udfældet med kulsurt Natron. Jeg erholdt 0.2345 &r- 
Palladium og 0,182 &. Zink. 

Til den angivne Formel svarer: 


Fundet. 
Palladium 21.63 2135 
Zink 13:23 13.30. 


Foruden disse Forbindelser har jeg fremstillet et tilsvarende 
Mangansalt, som imidlertid er saa ustadigt, at Opløsningen, 
uagtet den blev jevnlig mættet med Chlor, stedse gav en Blan- 
ding af Chloriddobbeltsaltet og Palladforchlor-Chlormangan, saa- 
ledes at der her ikke kunde være Tale om nogen Undersøgelse. 
Saltets krystallografiske Forhold angive imidlertid, at det er ana- 
logt med de andre Salte af Formlen Pd Cl: .RCI? + 6H? 0. 

Af denne Undersøgelse fremgaar altsaa tydeligt, at Palladium 
udviser en fuldstændig Overensstemmelse mellem Platinet — et 
Forhold, som ogsaa fremtræder i deres Forbindelsers Rumfylde, 
der ere fuldstændig analoge uagtet den betydelige Forskjel mel- 
lem Størrelsen af Platinets og Palladium'ets Atomtal. 

Dette ses af følgende Sammenligning. 


Pd Cl: .2 Am Cl har Rumfylden 147.1 
Pt Cl .2 Am CI — 148.6 
PdC1: .2K CI — 145.3 
Pt CF .2KCI — 136.2 
Pd Cl! . Mg Cl? + 6H?0 — 212.6 
Pi Cl? . Mg Cl? + 6H?0 — 222:6 
Pd Cl: . Ni CI? + 6H?0 — 206.7 
Pt CI! . Ni Cl? + 6H?0 —E 206.3 
Pd Cl! . Zn CP + 6H?0 — 208.9 


Pt Cl . Zn Cl? + 6H?”0 — 214.8 


172 


250 


Beskrivelse med Tegning af et særegent Luftsyn , 
observeret ved Kjøbenhavn d. 30te Juli 1851. 


Af P. J. Winstrup. 


DE 30te Juli 1851, som var anden Dagen efter den store 
Solformørkelse, observeredes her ved Kjøbenhavn et Luftsyn af 
en særegen Beskaffenhed', hvilket i de paafølgende Dagblade, 
navnlig Fædrelandet af iste og dte August næstefter, er angivet 
at være seet fra gamle Kongevei, Klampenborg, Lyngby, Amager, 
Hornbæk og Helsingborg, og i Berlingske Tidende af 6te August 
er det angivet at være seet fra Landsbyen Borre paa Møen. — 
Tiden er angivet at være ved Solnedgang og Phænomenets Ud- 
seende er fra de forskjellige Steder løseligt og forskjelligt be- 
skrevet, dog nærmest at det viste sig som et blaaligt Lys i 
Triangelform. 

Da jeg ikke senere har seet nogen Beskrivelse af dette 
Luftsyn, eller kjender nogen af noget lignende, såa har jeg 
anseet det passende at udfærdige en saadan med hosfølgende 
Tegning af Phænomenet, da jeg, netop til den Tid det viste 
sig, var saa heldig, fuldstændig at kunne iagttage det og 
notere mig de til en Beskrivelse nødvendige Data i min 
Lommebog. 

Det skete nu den nævnte Dag om Aftenen Kl. 8, at jeg 
gik fra Østerbro til Nørrebro og håvde taget Veien over Nørre- 
fælled i en Retning parallel med Blegdamsveien; Solen var i 
sin Nedgang, og da Phænomenet viste sig, var hele Solen 
kommen under Horizonten. Luften var varm, Veiret stille, 
Himlen klar, blaa og skyfri, med Undtagelse af, at mod Syd- 
vest stod nede mod Horizonten et smalt Belte af en klodeagtig 


Se ae 


Lagskye, og i Nordost circa 60? oppe over Horizonten et Par 
Fjærskyer af ringe Udstrækning; mod Vest viste sig som Følge 
af Solnedgangen den sædvanlige stærkt gule Lysning i den 
klare Luft; Alt var saaledes endnu fuldstændig lyst. 

Efter at være: kommen omtrent midtveis påa Fælleden, stand- 
sede jeg og saae ind mod Byen, da pludselig fra et Punkt påa 
"den klare Himmel (i hosfølgende Tegning angivet ved a) ud- 
skjød sig en ligebenet Triangelflade af blaalighvid Farve, omtrent 
som tæt Krudtrøg. Trianglen havde en Topvinkel af 30? og 
Grundlinien var under hele Dannelsen retliniet, saa at Trianglen 
dannede sig paa samme Maade som man kan tænke sig et 
Triangelareal genereret ved at Grundlinie og Bøide begge sam- 
tidig ere voxende efter samme Forhold, og Trianglen paa alle 
Stadier af sin Udvikling beholder sin Ligedannethed. Da denne 
Triangel var udviklet til den apparente Størrelse som viist i 
Tegningen , afsluttedes den, og fra dens Grundlinies Midtpunkt 
udskjød sig påa samme Maade en aldeles lignende Triangel, fra 
Midtpunktet af dennes Grundlinie påa lignende Maade en tredie, 
og fra denne atter en fjerde Triangel, saa at alle fire Triangler 
vare congruente, af samme Farve og havde deres Høider lig- 
gende i samme rette Linie. 

Der begyndte nu at danne sig en femte Triangel, men om 
denne fuldendtes eller ei, kan jeg ikke angive, da der pludselig 
fremstod en stærk Bevægelse i Massen hvoraf den dannedes, og 
op skjød en lang Røg- og Ildsøile med stærk indre Bevægelse, 
af irregulær Contour, og som i sin første Fjerdedeel væsenlig 
var Røg, i sin anden Fjerdedeel en Blanding af Røg og Ild med 
guult Lys, i sin tredie Fjerdedeel klar Ild med kun liden Røg, og 
hvori tydelig kunde sees en gloende kugledannet Kjerne at be- 
væge sig opefter, navnlig saaes den tydeligt ved omtrent to 
Trediedele af hele Søilens Længde. Diameteren af sammes 
Kjerne var ikkun lidet mindre end Søilens Diameter, og dens 
Lys var som stærkt rødglødende Jern, dog ikke med homogent 
Lys, men scm om den var deelt i to 'eller tre Ringe af stærkere 


252 


og svagere Glødning; det Kjernen omgivende Lys i Søilen var 
guult. Da denne Ildsøile var nær sin Afslutning, kom den atter 
til at bestaae af Røg, og var ved sin øverste Ende mørk, hvor- 
paa den standsede, og ud fra dens Topende skjød sig nu tre 
Triangler efter hinanden aldeles påa samme' Maade som be- 
skrevet ved de fire første Triangler og af samme Størrelse og 
Figur som disse, hvorefter Phænomenet ikke udviklede sig mere. 
Man maa imidlertid ikke forestille sig, at Phænomenet viste 
sig paa engang i sin samlede Udstrækning saaledes som Teg- 
ningen fremstiller det, men det viste sig paa den Maade, at 
efter at den første Triangel var udskudt, og derefter den anden, - 
saaes påa eengang disse to Triangler, men derefter begyndte 
den første Triangel at forsvinde, saaledes at, da den tredie 
Triangel var udskudt, stod den første Triangel kun i halv Lys- 
styrke, og da den fjerde Triangel var udskudt, var første Triangel 
forsvunden eller lige ved at forsvinde og anden Triangel stod 
kun i halv Lysstyrke, og saa fremdeles, saa man ikke såae mere 
af Phænomenet paa engang end hvad der kunde svare til tre 
Triangler. Trianglernes Forsvinden skete ikke paa den Maade, 
som ved Røg eller Damp, åt de udbredte sig i Luften og drev 
bort i denne, men Trianglerne beholdt alle til det Sidste 
deres Figur og Størrelse, og Forsvindingen skete ved at de 
gradviis tabte i Farve og udslettedes som ved Blegning, altid 
den ældre Deel før den yngre, Spidsen før Grundlinien. Da Ild- 
søjlen var udviklet, stod forneden ikke mere end den sidste 
Triangel, og da den første Triangel foroven var udskudt, var 
den sidste nederste forsvunden, og hele Ildsøilen var forsvunden, 
da den anden af de øverste Triangler havde udskudt sig, saa 
at Ildsøillen forsvandt forholdsviis hurtigt; endelig udskjød sig 
den trediv Triangel, og denne saaes til allersidst alene, da den 
ogsaa forsvandt og hele Luftstrækningen, som Phænomenet havde 
passeret, var ligesaa varm og klar som ved dets Begyndelse. 
Efter at jeg saaledes havde iagttaget Phænomenet, søgte 
jeg at finde nogle faste Punkter i Omgivelserne, hvorefter dets 


253 


Bane og Stilling kunde bestemmes. Paa Tegningen forestiller 
Linien AB Skillelinien mellem et horizontalt Plan lagt i Ter- 
rainet, og et vertikalt Plan lagt igjennem Midten af Bygningerne 
ved Blegdamsveien, og paa hvilket disse ere projicerede efter 
deres daværende Udseende, som for største Delen endnu er 
uforandret. Bygningerne ere betegnede med deres nuværende 
Numere. Mit Standpunkt under Observationen er i det horizontale 
Plan angivet med Bogstavet C, og ligeledes er der angivet 
Beliggenheden af Blegdamsveien med et Stykke af Nørrefælled, 
og det i samme liggende Vandingshul, som kaldes Gaasedammen. 
Træerne påa Blegdamsveien ere for større Tydeligheds Skyld 
ikke angivne. 

Medens den sidste Triangel endnu var synlig, observerede 
jeg Midtpunktet af dens Grundlinie at staae lodret over Skor- 
stenen påa Bygningen Nr. 38, og Punktet hvorfra Phænomenet 
var udgaaet, fandtes over den søndre Deel af Bygningen Nr. 46, 
som siden er ombygget og nu bruges til Skole, Høiden af 
Punktet fandtes at være beliggende i omtrent dobbelt Høide af 
Bygningen Nr. 44, og Heldningen af Phænomenets Bane, som 
tilsyneladende. var en fuldkommen ret Linie, fandtes at være 
noget under 45” — jeg ansatte den til imellem 38 og 40? — 
og er paa Tegningen opført med 39?, som fuldkommen svarer 
til det observerede Udseende. 

Jeg gik derefter fra det Sted, hvor jeg stod, efter en ret Linie 
lodret ind paa Blegdamsveien til et Punkt D i Midten af Gang- 
stien, hvorved jeg kom til at bestryge den søndre Kant af 
Gaasedammen, og fandt Afstanden fra C til D at være 204 
Skridt, fra D til Punktet EÆ, udfor hvor Phænomenet begyndte, 
var 32 Skridt, og fra D til F, udfor hvor det ophørte, var 109 
Skridt, Afstanden fra Midten af Gangstien til Midten af Husene, 
altsaa fra Linien ÆF til Linien AB, fandtes at være 15 Skridt. 
Lægges nu hertil, at Blegdamsveien danner en Vinkel i østlig 
Retning mod sand Nord af 45?, saa faaes heraf ved Konstruktion, 
at Phænomenet er begyndt i et Punkt beliggende 37? øst for 


254 


' Syd med 7” over Horizonten, og endt i et Punkt beliggende 
19? øst for Syd med 30? over Horizonten.  Banelængden 
bliver 429, 

Tiden da Phænomenet viste sig, kan jeg ikke nøiagtigt an- 
give, da jeg ikke saae paa Uhret før jeg havde noteret de væ- 
senligste Elementer til Banens Bestemmelse, men jeg ansatte 
den dengang til 10 Minuter over Otte. Angaaende Tiden for 
Phænomenets Varighed, har jeg ofte med et Sekunduhr sammen- 
lignet det Tempo hvori de forskjellige Bevægelser fandt Sted, 
og fundet hver Triangel at være udskudt i en Tid af 1 å 1/4 
Sekund, Ildsøilen at være dannet i en Tid af 3 å 4 Sekunder, 
og at hver Triangel hår brugt 3 å 4 Sekunder til at forsvinde, 
saa at den hele Tid fra den første Begyndelse til den sidste 
Forsvinden har været circa 15 Sekunder. Endskjøndt det var 
fuldkommen stille og" lydt paa det Sted jeg stod, hørte jeg al- 
deles ingen Lyd under hele Phænomenets Udvikling, og saae 
ingen Gnister eller gloende Draaber at falde fra det, som i 
nogle af Avisefterretningerne er anført. Med Hensyn til den i 
Ildsøillen paa Tegningen fremstillede gloende Kugle, maa denne 
Fremstilling ikke forstaaes saaledes, at Ildsøilen stod færdig- 
dannet og at Kuglen derefter bevægede sig op igjennem den, 
men Figuren betyder blot, at paa dette Sted saaes Kuglen tyde- 
ligst, og viste sig med koncentriske røde og gule Cirkler. 
Kuglen var stedse i Topenden af Ildsøilen, men da Tegningen 
udstrækker sig over en Tid, kunde Kuglens Fremstilling ikke 
skee anderledes, da den øverste Ende af den heelt udviklede 
Ildsøile var indhyllet i Røg og Kuglen der usynlig. 

Det første Mærkelige ved dette Phænomen er Dannelsen af 
disse Triangler, som sandsynligviis have været Kegler, endskjøndt 
Alt hvad jeg kan anføre om dem kun passer til flade Triangler. 
Der saaes saaledes ingen Skygning paa dem, som kunde antyde 
Kegleformen, men, da Solen var under Horizonten, var der heller 
ingen Belysning, som kunde fremkalde den. Hvis det var Kegler, 
maae desuden deres Axer alle have staaet lodret paa de respek- 


255 


tive Synslinier, da jeg ikke ved nogen af Grundlinierne iagttog 
nogen Krumning. Det forekom mig som om Trianglerne, idet 
de udskjødes, vare meget svagt stribede i rette Linier fra Top- 
punktet og ud mod Grundlinien, men påa de færdigdannede 
Triangler iagttoges ingen Striber. En anden Mærkelighed ved 
Phænomenet var dets Tydelighed og nære Udseende, saa jeg i 
Førstningen antog det for et nyt Fyrværkeriforsøg, foretaget af 
de Kgl. Ingeniører fra deres Øvelsesplads paa Østerglacis, og at 
dets Afstand kunde være omtrent 1500 Alen, men Phænomenets 
Charakteer og navnlig dets hurtige og ejendommelige Røgfor- 
svinding, overbeviste mig snart om at det var ganske andre 
Ting, som viste sig, hvorfor jeg ogsaa strax tog de Notitser, 
hvorefter jeg har udarbeidet denne Beskrivelse. 


Kjøbenhavn d. 13de September 1869. 


256 


Tilbageblik 


påa Selskabets Virksomhed i Aaret 1869. 


Mia Slutningen af Aaret 1868 var Antallet af Selskabet Med- 
lemmer: 46 indenlandske og: 64 udenlandske. De førstes Tal 
er i Aarets Løb forblevet uforandret; hvorimod Selskabet «maa 
beklage Tabet af 4 udenlandske Medlemmer, såa at det nu kun 
tæller 60 saadanne. Fordelte paa de forskjellige Klasser bestaåer 
Selskabet saaledes nu af 24 indenlandske og 19 udenlandske 
Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse, samt af 22 inden- 
landske og 41 udenlandske Medlemmer i den mathematisk- 
naturvidenskabelige Klasse (s. ovf. S. 220). 

De udenlandske Medlemmer, som Selskabet i det forløbne 
Aar har mistet, 'ere Professor H. Ritter i Gottingen (Medlem 
siden 3. Dec. 1847), Professor K. G. Brunius i Lund (Medlem 
siden 19. Marts 1852), Professor M. Sars i Kristiania (Medlem 
siden 23. Dec. 1863) og Professor Axel Erdmann i Stockholm 
(Medlem siden 17. April 1868). 

I Fordelingen af Forretningerne mellem Selskabets Embeds- 
mænd er der, efter Forslag af en desangaaende nedsat Komitee, 
foretaget den Forandring, at Sekretæren har overtaget Besty- 
relsen af Selskabets Arkiv og Tilsynet med dets Oplag af 
trykte Skrifter, medens Udgivelsen af Oversigten over Selska- 
bets Forhandlinger, ligesom af Skrifterne er overtagen af den 
tidligere Arkivar,. som nu fører Navn af Selskabets Redaktør. 
I Forbindelse hermed ståaer det, at der er foretaget en Revi- 
sion og Ordning af Selskabets Skrift-Oplag, over hvilket der er 


SÆR 


optaget en Fortegnelse. Som Følge af den Tilvæxt i Sekreta- 
riatets Forretninger, der er opstaaet dels herved dels ved 
Forøgelsen af Selskabets Forbindelser, har Selskabet bemyndiget 
Sekretæren til at antage en af' Selskabet lønnet Medhjælper (see 
ovfr. S. 221—26). 

Af Ordbogskommissionen udtraadte Prof. Dr. L. Us- 
sing efter eget Ønske; i hans Sted indtraadte Docent Dr. 
Lyngby og Kaptain Docent S. Grundtvig. 

I Kassekommissionens Sammensætning er ingen For- 
andring foregaaet, da Etatsraad Worsaae, der i April Maaned 
fratraadte som ældste Medlem, blev gjenvalgt. 

I Aarets Løb have Selskabets Medlemmer været samlede i 
17 Møder, og i disse ere 25 Meddelelser givne: 6 af Medlemmer 
af den historisk- filosofiske Klasse, 19 af Medlemmer i den 
mathematisk-naturvidenskabelige. Af disse ere en Del optagne 
i «Skrifterne», 9 i «Oversigten» for dette Aar, andre ere be- 
stemte til selvstændig Udgivelse eller til Optagelse i andre 
Samlinger. 

Af «Skrifterne» er i Aaret udkommet: Femte Rækkes histo- 
riske og filosofiske Afdeling Bd. Ill, Hæfte 2 og Bd. IV, Nr. 3—4; 
mathematisk og naturvidenskabelig Afdeling Bd. VIII, Nr. 2—7 og 
Bd. IX, Nr. 1. Af Begesta Hrstoritæ Danricæ er Bd. II, H. 6 trykt fær- 
digt, dog uden at være udgivet; og til et nyt Hæfte af Col/ectanea 
Meteorologica ere Forarbeiderne fremmede. 

Af de Værker til hvis Udgivelse Selskabet har givet Under- 
støttelse ere følgende udkomne: Chr. Krarup, Om Ventilation 
af private Bygninger, C. W. Smith, Nestors Krønike, Helms, 
Ribe Domkirke, Hæfte 2—4. 


258 


Sag= og Navneforteguelse. 


Abd-er-Rahman es Sufi's «Fixstjernernes Beskrivelse», oversat af Prof. Schjellerup 
anbefales til Understøttelse af Komiteen, S. 11—12; Kassekommissio- 
nens Betingelser for Tilstaaelse af Understøttelse, S. 53—54; Bestem- 
melsen desang. udsættes, S. 55; en Understøttelse tilstaaes, S. 231. 

Académie des Sciences i Bukarest, S. 217. 

Academy of Science of St. Louis tilmelder B. F. Shumards, dets Præsidents 
Død, S. 221. 

Akadémia Magyar Tudomånyos i Pest, S. 217. 

Andræ, Geheime-Etatsraad, er Medlem af Komiteen ang. Abd-er-Bahman es 
Sufis «Fixstjernernes Beskrivelse», S. 11—12. 

Anthologi, den palatinske, dennes Oprindelse, Alder og Forhold til Maximos 
Planudes' Anthologi, Afhandl. af Etatsraad Dr. Henrichsen, S. 52. 

Apollo, den vatikanske, Undersøgelse om denne af Prof. Dr. ZL. Ussing, S. 49, 
62—73; Résumé p. 14—18. 

Arkesilas-Vasen, Bemærkninger om denne af Prof. Dr. Ussing, S. 45—48; 
Résumé p. 11—13. 

Arkivaren, er Medlem af Komiteen ang. Fordelingen af Forretningerne mel- 
lem Sekretæren og Arkivaren, S. 221—25; overtager Redaktionen 
af «Oversigterne», S. 226 ef. 223; benævnes for Fremtiden Bedak- 
tør, S. 226. 

AÅrkivariatets og Sekretariatets Forretninger, Beretning af Komiteen ang. 
deres Fordeling, S. 221—225. 

d'Arrest, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Abd-er-Rahman es Sufis 
«Fixstjernernes Beskrivelse», S. 11—12; ang. en af Exam. polyt. BR. 
Friis paatænkt Udgave af Tyge Brahes Brevvexling, S. 60, 227. 

Barfoed, C., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Besvarelsen af den Thottske 
Prisopgave for 1867, S.8—9; ang. Cand. mag. H. Topsøes Afhandl. 
om «Platinjodidet og dets Dobbeltsalte», S. 51, 58—59; meddeler 
nogle Undersøgelser øm «Myresyrens Blyilte-Salte», S. 101, 122—36; 
er Medlem af Komiteen ang. Gand. mag. H. Topsøes «Pallad-Chlorid- 
Dobbeltsalte», S. 217, 232. 

Bendz, H., Etatsraad Dr., er Medlem af Komiteen ang. Dr. Krabbes «Fuglenes 
Bændelorme», S. 10, 12—13; ang. Dr. BR. Berghs «Phyllidierne», 
S. 104—5; i sin Tid Medlem af Komiteen ang. afdøde Prof. I. I16- 
sens «Ørets Labyrinth», S. 209—11. 

Bergh, B., Overlæge Dr. med., tilstiller Sekretæren sin «Efterskrift til «Bidrag 
om Kundskab til Phyllidierne»», S. 104—5; Berigtigelse af nogle af 
hans Yttringer heri, S. 106, 203—15. 

Boeck, Chr., Selskabets udenl. Medlem, i Kristiania, takker for det modtagne 
Diplom, S. 106. 


239 ; 

Bonnemains, Baron de, Maire i Paris's 16de Arrond., anholder om Bidrag af 
Skrifter til et nyt Bibliothek, S. 220. 

Borsyre, Kiselsyre, Titansyre og Tinsyre, Afhandling af Prof. J. Thomsen, S. 106. 

Botanisk Have i St. Petersborg, sender «Sertum Petropolitanum» 1—IV, med 
Forslag om Udvexling af Skrifter, S. 217. 

Brintesyrerne af Chlor, Brom, Jod, Fluor og Cyan, Afhandl. af Prof. må 
Thomsen, S. 106. 

Brumius, K. G., Prof. i Lund, Selsk. udenl. Medlem, døer, S. 220, 256. 

Bruun, Chr., Justitsraad, Bibliothekar, andrager om Understøttelse til en paa- 
tænkt Udgave af Fr. Bostgaards Breve, S. 13, 100—104; Sammes 
Katalog over den danske Litteratur, S. 101. i 

Brøndboring paa Nyholm, Journalerne herover indsendes af Mekanikus Win- 
strup og afgives til det Mineralogiske Museum, S. 101. 

Budget for 1870, S. 228—30. 

Bændelorme hos Fuglene, af Dr. Krabbe, S.10, 12—13. 


Cahira og Kerafat, historiske Studier herover af Prof. Dr. Mehren, S. 55—58. 
Cauchy's Lov for Farvestraalernes Adspredelse, Prisopgave herom, S.16—171. 
Cementfabrikation, S. 8—9, 11. 

Centetes ecaudatus (Schr.), Mælketandsættet og Tandskiftningen hos denne, 
Meddelelse af Prof. Beinhardét, S. 54, 171—78. 

Chloralhydratet, Meddelelse af Prog. J. Thomsen, S. 216. 

Christiansen, Cand. mag., Betænkning over dennes og Cand. mag. H. Topsøes 
Andragende om Understøttelse til Anskaffelse af et Polarisations- 
Mikroskop, S. 4. 

Chrysomyxa Abietis, Indpodningsforsøg med denne Snyltesvamp, Meddelelse 
af Prof. Dr. Ørsted, S. 107. 

Cirkulære til Medlemmerne, ang. Dr. B. Berghs «Efterskrift», S. 105; det i 
Vedtægternes 2 19 foreskrevne, S. 218. 

'Classenske Legats Prisopgave besvares, S. 216—17. 

Comptoir for Sekretæren i Selskabets Lokale, S. 222, 226. 

Colding, Prof. Stadsingeniør, er Medlem af Komiteen ang. Tekniker Køhls 
Opfindelser, S.4; ang. Besvarelsen af den Thottske Prisopgave for 
1867, S. 8—9; ang. Telegrafbestyrer Nees's «Koefficienten for Luft- 
modstand», S.219; meddeler sine Undersøgelser om Strømforhol- 
dene i almindelige Ledninger, S. 105, 142—70. 

Collectanea Meteorologica, et nyt Hæfte forberedes,; S. 257; som Appendix til 
dette Værk lader Selsk. udgive Tyge Brahes meteorologiske Opteg- 
nelser, S. 231. i 


D' Arrest, s. under Å. 

Diplom, det ændrede, fremlægges, S. 61. 

Duhamel, Constant, Selsk. udenl. Medlem (Paris), takker for det modtagne 
Diplom, S. 107. 


Efterskrift til B. Berghs Phyllidierne, S. 104—5; Berigtigelse af nogle Yttrin- 
ger heri, S. 106, 203—15. 

Ege, amerikanske, Liebmanns (og Ørsteds) Værk herom, S. 218. 

Erdmann, Aæel, Prof. i Stockholm, Selsk. udenl. Medlem, døer, 'S. 256. 


260 


Eschricht, D. F., afdøde Etatsraad, Prof. Dr., i sin Tid Medlem af Komiteen 
ang. afdøde Prof. I. Ibsens Afhandl. om «Ørets Labyrinth», S. 209—11. 

Flarvestraalernes Adspredelse, Prisopgave herom, S. 16—17. 

Fauna af Husdyr, fundne ved Udgravning, S. 219—20. 

Fiæstjernernes Beskrivelse, oversat fra Arabisk af Prof. Dr. Schjellerup, S. 11—12, 
53—54, 55, 231. 

Flagermus, S. 107. 

Flora Danica, 4Tde Hæfte forelægges af Prof. J. Lange og ledsages af nogle 
Bemærkninger, S. 101, 108—21; Résumé p. 24—28. 

Forsikkringsvæsen, Prisopgave herom, S. 16. 

Fransk Kulturs Indflydelse i Danmark i det 18de Aarhundrede, Prisopgave 
herom, S. 15—16. 

Friis, F. B., Exam. polyt., andrager om Understøttelse til Udgivelse af Tyge 
Brahes Brevvexling, S. 60,227; foreslaaer ved Prof. Holten Selska- 
bet at udgive Tyge Brahes meteorologiske Optegnelser, S. 231. 

Fuglenes Bændelorme, Afhandl. af Dr. med. Krabbe, S. 10, 12—13. 

Gefles Bibliothek, Selsk. sender det Skrifter, S. 220. 

Grundtvig, Sv., Docent, deltager i et Andragende til Selskabet om, at dette 
vil vælge Repræsentanter til et nordisk Retskrivnings-Møde, S. 4; 
bliver Medlem af Ordbogskommissionen, S. 100. 

Guldmedaille, Videnskabernes Selskabs, i sin Tid af en Komitee foreslaaet til- 
kjendt afdøde Prof. 1. Ibsen, S. 211. 

Hannover, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Dr. Krabbes «Bændelorme 
hos Fuglene», S. 10, 12—13; ang. Dr. BR. Berghs «Phyllidierne» , 
S. 104. 

Hansen, Cand. mag., vinder Prisen for Besvarelsen af den mathemaåtiske 
Prisopgave for 1867, S. 6—8. 

Havgjerdinger, Meddelelse herom af Prof. Dr. J. Steenstrup, S. 60—61. 

Helms, Adjunkt, indsender iste Hæfte af sit af Selsk. understøttede Værk om 
Ribe Domkirke, S. 5. 

Henrichsen, Etatsraad Dr., forelægger ved Prof. Dr. Ussing sin Afhandl. om 
den palatinske Anthologis Oprindelse, Alder og Forhold til Maximos 
Planudes' Anthologi, S. 52. 

Hiortdahl, Th., Assistent, i Kristiania, lader forelægge et Tillæg til Docent 
Dr. 37. Jørgensens Afhandl. om Overjodiderne, S. 107, 137—-41. 

Hjelmstjerne-Rosenkroneske Legat, S. 53, 101. 

Hoffmann, Oberst, er Medlem af Komiteen ang. Tekniker Køkls Opfin- 
delser, S. 4. 

Holm, E., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Prof. Dr. Smiths Oversæt- 
telse af Nestors Krønike, S. 6, 49—51; ang. Fr. Bostgaards Brev- 
vexling ved Justitsraad Bruun, S.14, 100, 101—104. 

Holten, C., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Tekniker Køkls Opfindelser, 
S. 4; ang. Besvarelsen af den mathematiske Prisopgave for 1867, 
S. 6—7; ang. «Koefficienten for Luftmodstand» af Telegrafbestyrer 
Nees, S. 219; forelægger en Meddelelse om Perturbationskurver, 
S. 54; fremlægger en Beretning om et af Mekanikus Winstrup iagt- 
taget Luftsyn, S. 219; indgiver et Andragende fra Exam. polyt. RB. 


261 


Friis ang. Udgivelsen af Tyge Brahes meteorologiske Optegnelser, 
S:7231% 

Hospitalstidende for 1862, Angreb i samme paa Videnskabernes Selskab i 
Anledning af dets Forhold til afdøde Prof. 7. Ibsen, S. 203—6. 

Ibsen, Ib, afdøde Prof., Selskabets Forhold til dennes Afhandl. om Ørets 
Labyrinth gjøres til Gjenstand for et Angreb, S. 105; Berigtigelser 
i denne Anledning, S. 106, 203—15. 

Iltesyrerne af Svovl og Selen, Afhandl. af Prof. J. Thomsen, S. 106. 

Instrument til Iagttagelse af Brydningsforhold m. m., S. 49, 53, 55. 

Integraler af irrationale Differentialer, om Ændringen af disse til Normal- 
formen for det elliptiske Integrale af første Art, Afhandl. af Prof. 
Dr. Steen, S. 49. 

Jacobsen, F., Cand. polyt., og Cand. polyt. H. O. Jensen, Forfattere af den 
prislønnede Besvarelse af det Thottske Legats Opgave for 1867, S. 11. 

Jensen, H. 0., Cand. polyt., og Cand. polyt. F. Jacobsen, Forfattere af den 
prislønnede Besvarelse af det Thotiske Legats Opgave for 1867, S. 11. 

Johnstrup, E., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Besvarelsen af den Thottske 
Prisopgave for 1867, S. $—9; ang. H. Topsøes Afhandl. om Platin- 
jodidet og dets Dobbeltsalte, S. 51, 58—59; ang. Sammes Afhandl. 
om Pallad-Chlorid-Dobbeltsalte, S. 217, 232; giver en Meddelelse 
om Jordskjælvet den 28de Januar 1869, S. 107; forelægger en 
Afhandl. om Koefficienten for Luftmodstand af Telegrafbestyrer 
Nees, S. 219. s 

Jordanalyser, Prisopgave herom, S. 17. 

Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 1869, Meddelelse herom af Prof. 
Johnstrup, S. 107. (Cf. Overs. 1870, S. 1—32). 

Julien, Stanislas, Selskabets udenl. Medlem (Paris), takker for det modtagne 
Diplom, S. 106. 

Jørgensen, M., Docent Dr., indsender et af Assistent Tx. Hiortdahkl (Kristiania) 
forfattet Tillæg til Indsenderens Afhandl. om Overjodiderne, S. 107, 
cf. S. 137—41. 

Kassekommissionen, dens Betænkning om Anskaffelse af et Polarisations- 
Mikroskop, S.9; dens Erklæring ang. Understøttelse til Justitsraad 
Chr. Bruuns paatænkte Udgave af Fr. Bostgaards Brevvexling, 
S. 101; dens Formand forelægger Betænkninger ang. Understøttelse 
til Prof. Dr. Schjellerups Oversættelse af Abd-er-Bahman es Sufis 
«Fixstjernernes Beskrivelse», ang. Prof. Dr. Smiths Oversættelse 
af Nestors Krønike og ang. det af Docent Lorenz udtænkte Instru- 
ment til Iagttagelse af Dampens Brydningsforhold, S. 53—55; Etats- 

5 raad Worsaae gjenvælges til dens Medlem, S. 61; Formanden fore- 
lægger Regnskabsoversigten for 1868, S. 98—99; forelægger Bud- 
getudkastet for 1870, S. 227. 

Katalog over den danske Litteratur af Justitsraad Chr. Bruun, S. 101. 

Kildekalk, den danske, Besvarelse af Prisopgave herom, S. 216. 

Koefficienten for Luftmodstand, Afhandl. af Telegrafbestyrer Nees, S. 219. 

Kok, Joh., Pastor, deltager i et Andragende om, at Selskabet vil vælge 3 
Repræsentanter til et nordisk Retskrivnings-Møde, S. 4. 


262 


Krabbe, Dr. med., dennes Afhandl. om Fuglenes Bændelorme, S. 10, 12—13. 

Krarup, Chr., Kandidat, dennes Prisafhandling om Ventilation af private Byg- 
ninger fremlægges trykt, S. 10. j 

Krystalformen af nogle Alkaloiders Trijodider, Afhandl. af Assistent Hioridahkl 
i Kristiania, S. 107, 136—41. 

Krystallografisk-kemiske Undersøgelser over Dobbelthaloid-Saltene af H. Topsøe, 
3: Platinjodidet og dets Dobbeltsalte, S.51,58—59, 74—97, Résumé 
p. 19—23; 4: Pallad - Chlorid - Dobbeltsalte, S. 217, 232, 246—49, 
Résumé p. 34—36. 

Krøyer, H., Prof. Dr., om dennes Snyltekrebs-Slægter: Lesteira, Silenium og 
Pegesimallus Bemærkninger af Prof. Steenstrup, S. 107, 179—202; 
var i sin Tid Medlem af Komiteen ang. afdøde Prof. I. Ibsens 
Afhandl. om Ørets Labyrinth, S. 209—11. 

Køhl, A., Tekniker, dennes Opfindelser bedømmes, S. 4. 


Lange, Joh., Prof., fremlægger det 47de Hæfte af Flora Danica og meddeler 
nogle Bemærkninger om samme, S.101,108—21, Résumé p. 24—28. 

Legemernes Brydningsforhold, Afhandl. af Docent L. Lorenz, S. 11. 

Lesteira, S. 107, 179—202. 

Liebmanns Værk om de amerikanske Ege, S. 218. 

Linnés Rana temporaria, S. 52—53. 

Lorenz, L., Docent, er Medlem af Komiteen ang. Besvarelsen af den mathe- 
matiske Prisopgave for 1867, S. 6—7; forelægger nogle Under- 
søgelser om Legemernes Brydningsforhold, S. 11; andrager om 
Understøttelse til Udførelse af et Instrument til Iagtagelse af Bryd- 
ningsforhold m. m., S. 49, 53, 55. 

Lyngby, K., Docent Dr., er Medlem af Komiteen ang. Prof. Dr. Smiths Over- 
sættelse af Nestors Krønike, S- 6, 49—51; bliver Medlem af Ord- 
bogskommissionen, S. 100. 


Madvig, J. N., Konferentsraad Prof. Dr., foredrager Bemærkninger om «Rime- 
lighedsberegninger ved kritisk-grammatiske Undersøgelser», S. 221. 

Martin, Henri, Selskabets udenl. Medlem (Paris), takker for det modtagne 
Medlemsdiplom, S. 107. 

Maximos Planudes' Anthologi, den palatinske Anthologis Forhold hertil, S. 52. 

Mehren, A. F., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Abd-er-Bahman es 
Sufi's «Fixstjernernes Beskrivelse», S. 11—12; meddeler sine Un- 
dersøgelser ang. en Topografi af Cåhirah, S. 55. 

Medhjælp for Sekretæren, S. 226; Summen hertil forhøies til 300 Rdl., S. 228. 

Medlemmer, udenlandske, der ere døde i Aarets Løb, S. 220, 256. 

Mergellag som kan benyttes til Fabrikation af Bygningskalk, Prisopgave herom 
besvares og tilkjendes Præmien, S. 8—9, 11. 

Mineralogisk Museum, tager til Opbevaring et Polarisationsmikroskop, S. 9, 
ligesaa Journalerne over Brøndboringen paa Nyholm, S. 101. 

Meteorologiske Optegnelser af Tyge Brahe, S. 231. 

Myresyrens Blyiltesalte, Meddelelse herom af Prof. C. Barfoed, S. 101,122—36. 

Nees, Telegrafbestyrer, indsender en Afhandl. om «Koefficienten for Luftmod- 
stand» m. m., S. 219. 


263 


Nestors Krønike, oversat af Prof. Dr. Smith, S. 6,.49—51, 53, 65, 69. 
Nævius, Kritik af de Gamles Efterretninger om denne Digter, meddelt af 
Prof. Dr. Ussing, S. 216, 233—45, Résumé p. 29—33. 


Observationsspeil, Tegning til et saadant af Tekniker Køhl bedømmes, S. 4. 

Ordbogskommissionen, Prof. Dr. Ussing udtræder af denne, S. 51; Docent Dr. 
Lyngby og Docent Sv. Grundtvig indtræde i samme, S 100. 

Orlandini, C. 0., i Bologna, begjærer Selskabets Dom over hans «Rivelazioni 
astronomiche», S. 221. 

Overjodider, Tillæg til Docent Dr. M. Jørgensens Afhandl. herom, S. 107, 
137—41. 


Pallad-Chlorid-Dobbelsalte, Afhandl. af Cand. mag. H. Topsøe, S. 217, 232, 
246—49, Résumé p. 34—36. 

Paludan-Miller, C., Prof. Dr., dennes «Studier til Danmarks Historie i det 
13de Aarhundrede» fremlægges af Etatsraad Worsaae, S. 1. 

Pegesimallus, S. 107, 179—202. 

Perturbationskurver, Meddelelse herom af Prof. C. Holten, S. 54. 

«Phyllidiernev, Efterskrift til Dr. BR. Berghs Afhandl. herom fremlægges, S. 
104—5; Berigtigelse af nogle Ytttringer heri, S. 106, 203—15. 

Platinjodidet og dets Dobbeltsalte (ikke Platinchloridet), Afhandl. af Cand. 
mag. H. Topsøe, indsendes, S. 51; bedømmes, 58—59; optages i 
Oversigterne, 74—79; Résumé p. 19—23. 

Polarisations-Mikroskop, Betænkning over et Andragende om Understøttelse til 
Anskaffelse af et saadant, S. 4, 9. 

Potentialfunktionen, Prisopgave herom (1867) besvares, S. 6—7. 

Prisopgaver besvares, S. 6—9, 216—17; udsættes, S. 15—19, Résumé p. 3—5. 

Prometheus i Lænker, Tragoedie af Aischylos dediceres til Selskabet af Over- 
sætteren, Rektor Dr. Vibe i Kristiania, S. 217. 

Præsidenten er Medlem af Komiteen ang. Omfordelingen af Sekretærens åg 
Arkivarens Forretninger, S. 221—25. 

Præstehistorie, Bidrag til en almindelig dansk, af Pastor Wiberg, S. 218—19. 


Rana temporaria Linn., S. 52—53. 

Redaktør, fremtidig Benævnelse for den Embedsmand, der forestaaer Udgivelsen 
af Selskabets Skrifter og Oversigter, S. 224—26. 

Begnskabsoversigt for 1868 forelægges, S. 98—99. 

Reinhardt, J., Prof., dennes Forespørgsel om det Schouske Legat, S. 20; giver 
en Meddelelse om Tandforholdet hos Tanrek'en, S. 54, 171—78; er 
Medlem af Komiteen ang. Dr. BR. Berghs Afhandl. om Phyllidierne, 
S. 104; beskriver en, som han dengang antog, ny Slægt af Flager- 
mus, S. 107: 

Rensdyrets tidligere Forekomst her i Landet, Meddelelse af Prof. Dr. J. Steen- 
strup, S. 97. 

Reparation af Se!skabets Lokale og Inventarium, S. 218. 

Retskrivnings - Møde, Selskabet opfordres til at vælge Deltagere i et saadant, 
S. 4; det beslutter ikke at foretage noget Valg, S. 20. 

Revision og Ordning af Selskabets Oplags-Skrifter, S. 223—24. 

Ribe Domkirkes Historie af Adjunkt Helms, iste Hæfte fremlægges trykt, S. 5. 


264 


BRimelighedsberegninger ved kritisk - grammatiske Undersøgelser, Foredrag af 
Konferentsraad Prof. Dr. J. N. Madvig, S. 221. 

Ritter, H., Professor i Filosofi i Gottingen, Selskabets udenl. Medlem, 
døer, S. 256. 

Rivelazioni astronomiche af C. C. Orlandini, S. 221. 

Rostgaard, Fr., paatænkt Udgave af hans Brevvexling, S. 13, 100, 101—104. 

Royal Physical Society i Edinburgh, Selskabet træder i Forbindelse med 
samme, S. 100. 

Runkelroer, de danske Runkelroers Sukkerholdighed, Besvarelse af Prisopgave 
herom, S. 216. 
Sars, Michael, Professor i Kristiania, Selsk. udenl. Medlem, døer, S. 220, 256. 
Schjellerup, Prof. Dr., dennes Oversættelse af et arabisk Skrift om Fixstjer- 
nerne anbefales til Understøttelse, S. 11—12, 53, 55, 231. 
Schiern, F., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Prof. Dr. Smiths Oversæt- 
telse af Nestors Krønike, S. 6, 49—51; ang. Fr. Rostgaards Brev- 
vexling, S. 14; udtræder af denne, S. 100; er Medlem af Komiteen 
ang. Tyge Brahes Brevvexling, S. 60, 227. 

Schouske Legat, S. 20, 52. 

Sekretariatets og AÅrkivariatets Forretninger, Betænkning af Komiteen herom, 
S. 221—25. 

Sekretæren lover at give Oplysninger om det Schouske Legat, S. 20; meddeler 

disse, S. 532; fremlægger Nr. 3—4 af «Oversigterne» for 1868, S. 20; 

ligesaa for 1867 Nr. 7 og 1869 Nr. 1, S. 60; fremlægger Prof. Dr. 

Smiths Oversættelse af Nestors Krønike, S. 60; et Exemplar af Sel- 

skabets ændrede Medlemsdiplom, S. 61; foreslaaer Selskabet at 

træde i Forbindelse med «The Royal Physical Society i Edinburgh» 

og med «Verein fur Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwa- 

ben», S. 100; fremlægger «Efterskrift til B. Bergh, Bidrag til Kund- 

skab om Phyllidierne», og foreslaaer at imødegaae et Punkt i dennes 

Angreb paa Selskabet, S. 105; foreslaaer et overordentligt Møde, 

S. 105; meddeler Udkast til Berigtigelse af nogle Yttringer i Dr. 

Berghs «Efterskrift», S. 106, 203—15; gjør Rede for Reparationer 

af Lokale og Inventarium, S. 218; meddeler hvilke Medlemmer der 

have lovet Foredrag, S. 218; overtager Bestyrelsen af Arkivet, 

S. 222—23, 225; bemyndiges til at antage en særlig Medhjælper, 

S. 226; Summen hertil forhøjes til 300 Ødl., S. 228; er Medlem 

af Komiteen ang. Omfordelingen af Forretningerne mellem Sekre- 

tæren og Arkivaren, S. 221—25. 

Selenets Ilter, Meddelelse af Prof. J. Thomsen, S. 216. 

Sertum Petropolitanum, S. 217. 

Shumard, B. F., hans Død tilmeldes, S. 221. 

Silenium, S. 107, 179—202. 

Silfion, en Meddelelse om denne Kryderplante af Prof. Dr. Ørsted, S. 6, 21—45, 
Réæésumé p. 6—11. 

Smith, C. W., Prof. Dr., begjærer Selskabets Understøttelse til en Oversæt- 
telse af Nestors Krønike, S. 6, 49—51, 53, 55, 60. 

Snyltekrebs, S. 107, 179—202. 


. 


Steen, Å. 


VAGE 


, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Besvarelsen af den mathe- 


matiske Prisopgave for 1867, S. 6—7; ang. Telegrafbestyrer Nees's 
Afhandl. «Koefficienten for Luftmodstand», S. 219; ang. Omfor- 
delingen af Forretningerne mellem Sekretæren og Arkivaren, S. 
221—25; forelægger en Meddelelse om Ændring af irrationale Diffe- 
rentialer til Normalformen for det. elliptiske. Integrale af første Art, 
S. 49, 


Steenstrup, J., Prof. Dr., udtræder af Komiteen ang. Dr. Krabbes »Bændelorme 


hos Fuglene», S. 10, 12; giver en Meddelelse om Rana temporaria 
Linn., S. 52—53; om «Havgjerdinger», S. 60—61; om Rensdyrets 
tidligere Forekomst hertillands, S. 97; meddeler Bemærkninger om 
nogle af Prof. Dr. H. Krøyer opstillede Snyltekrebs-Slægter, S. 107, 
179—202; var i sin Tid Medlem af Komiteen ang. afdøde Prof. 7b 
Ibsens Afhandl. om Ørets Labyrinth, S. 209—11; meddeler, at Op- 
laget af Liebmanns Egeværk er overdraget til L. Voss i Leipzig, 
S. 218; giver en Meddelelse om en af Cand. theol. L. Zink fore- 
tagen Udgravning og en derved fremkommen Fauna af Husdyr, S. 
219—20. 


Steenstrup, M. G. G., Dr. phil., deltager i et Andragende til Selskabet om, 


at det vil vælge Repræsentanter til et nordisk Retskrivnings-Møde, S. 4. 


Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede, af Prof. Dr. C. Palu- 


dan-Miiller fremlægges af Etatsraad Worsaae, S. 1; et Uddrag op- 
tages i «Oversigten», S. 1—3. 


Takskrivelser fra udenlandske Medlemmer for Tilsendelsen af deres Medlems- 


diplomer, S. 106, 107. 


Tanrek'ens Tandskifte, Meddelelse af Prof. Reinhardt, S. 54, 171—78. 
Tassy, Garcin de, Selskabets udenl. Medlem (Paris), takker for det modtagne 


Diplom, S. 106. 


Thomsen, J., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Besvarelsen af den Thottske 


Thorsen, 


Prisopgave for 1867, S. 8—9; ang. Cand. mag. H. Topsøes. Af- 
handling om Platinjodidet og dets Dobbeltsalte, S. 51, 58—59; 
meddeler, at han har fuldendt sine Undersøgelser over « Brinte- 
syrerne af Chlor, Brom, Jod, Fluor og Cyan», over «Iltesyrerne af 
Svoyl og Selen», samt over «Borsyre, Kiselsyre, Titansyre og Tin- 
syre», S. 106; anbefaler til Optagelse i «Oversigterne» Assistent 
Hiortdalls Tillæg til Docent Dr. Jørgensens Afhandl. om Overjod- 
iderne, S. 107; giver en Meddelelse om Selenets Ilter og om Chlor- 
alhydratet, S. 216; er Medlem af Komiteen ang. Cand. mag. Topsøes 
Afhandl. om Pallad-Chlorid-Dobbeltsalte, S. 217, 232, 

P. G., Prof. Bibliothekar, er Medlem af Komiteen ang. Fr. Bost- 
gaards Brevvexling, S. 14, 100, 101—104; ang. Tyge Brahes Breve, 
S276011227, 


Thotiske Legats Prisopgaver besvares, S. 3—9, 11, 216. 
Topsøe, H., Cand. mag., Betænkning over dennes og Cand. mag. Christiansens 


Andragende om Understøttelse til Anskaffelse af et Polarisations- 
Mikroskop, S. 4; indsender en Afhandl. om Platinjodidet og dets 
Dobbeltsalte, S. 51; Betænkning over denne, S. 58—59; den op- 


266 


tages i «Oversigterne», S. 74—97,. Résumé p. 19—23; indsender en" 
Afhandl. om Pallad- Chlorid - Dobbeltsalte, S. 217; den bedømmes,. 
S. 217, 232; optages i «Oversigterne», S. 246—49, Résumé p. 34—36. 

Torpedo, Tegning til en saadan af Tekniker Køhl bedømmes, S. 4. 

Tyge Brahes Brevvexling, S. 60; hans meteorologiske Optegnelser, S. 231. 

Udenlandske Medlemmer takke for deres Medlemsdiplomer, S. 106—7; døde 
i Aarets Løb, S. 220, 256. 

Ussing, J. L., Prof. Dr., meddeler nogle Bemærkninger om Arkesilas - Vasen, 
som Tillæg til Prof. Dr. Ørsteds Afhandl. om Silfion, S. 45—48, 
Résumé p. 11—13; en kritisk Undersøgelse om de nyeste Bidrag 
til Forstaaelsen af den vatikanske Apollo, S. 49, 62—73, Résumé 
p. 14—18; en Kritik af de Gamles Efterretninger om Digteren 
Nævius, S. 219, 233—45, Résumé p. 29—33; forelægger Etatsraad 
Dr. Henrichsens Afhandl. om den palatinske Anthologis Oprindelse, 
Alder og Forhold til Maximos Planudes' Anthologi, S. 52; udtræder 
af Ordbogskommissionen, S. 51, 100; er Medlem af Komiteen ang. 
Tyge Brahes Breve, S. 60, 227. 

Vedtægter, Ændringer i disse, S. 225—36. 

Ventilation af private Bygninger, Prisafhandling af Kandidat Krarup, S. 10. 

Ventilationsledninger, Prisopgave herom, S. 17—19. > 

Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben, Selskabet træder 
i Forbindelse med samme, S. 100. 

Westergaard, N. L., Etatsraad Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. en Om- 
fordeling af Forretningerne mellem Sekretæren og  Arkivaren, 
S. 221—25. 

Vibe, Rektor Dr., i Kristiania, udenlandsk Medlem, dedicerer Selskabet «Pro- 
metheus i Lænker», S. 217. 

Wiberg, Pastor, ansøger om Understøttelse til Fortsættelse af sin Præstehistorie, 
S. 218—19. 

Videnskabernes Selskab, dets Prisopgaver besvares, S. 6—8, 216—17. 

— udsætter Prisopgaver, S. 15—19, Résumé p. 3—5. 

— dets Valg af Kommissionsmedlemmer, S. 61, 100. 

— træder i Forbindelse med nye Selskaber og Institutioner, S, 100, 217, 220. 

— dets i Aarets Løb afdøde Medlemmer, S. 220, 256. 

— dets Vedtægter ændres, S. 225—26. = 

— dets Regnskabsoversigt for 1868, S. 98—99. 

— dets Budget for 1870, S. 22—30. 

— dets Guldmedaille i sin Tid foreslaaet tilkjendt "afdøde Prof. I. Ibsen, 


So2Res 
— beslutter ikke at foretage Valg paa Deltagere i'det nordiske Retskrivnings- 
Møde, S. 20. 


— anskaffer et Polarisations-Mikroskop, S. 4. 

— De af det understøttede Værker: Helms, Ribe Domkirke, S. 5; Smith, Ne- 
stors Krønike, S. 6, 49—51, 53, 55, 60; Krarup, Ventilation af private 
"Bygninger, S. 10; Schjellerup, Abd-er-Rahman es Sufi's «Fixstjer- 
nernes Beskrivelse», S. 11—12, 53, 55, 231; Bruun, Fr. Rost-- 
gaards Brevvexling, S. 13, 100,101—104; Sammes Katalog over den 


267 


danske Litteratur, S. 101; BR. Friis, Tyge Brahes meteorologiske 
Optegnelser, S. 231. 

— Revision af dets Oplagsskrifter, S. 223—24. 

— Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aarets Løb, S. 256-57. 

— S. Arkivar, Kassekommission, Ordbogskommission, Sekretær. 

Winstrup, P. J., Mekanikus, indsender Journalerne over den tidligere Brønd- 
boring paa Nyholm, S. 101; lader fremlægge en Beretning om et 
Luftsyn, S. 219; denne optages i «Oversigterne», S. 250—55. 

Worsaae, Etatsraad, fremlægger, paa Prof. Dr. Paludan-Miillers Vegne, dennes 
«Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede», S. 1; 
gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen, S. 61. 

Voss, Leopold, Boghandler i Leipzig, overtager Oplaget af Liebmamns «Ameri- 
kanske Ege», S. 218. 

Zink, L., Cand. theol., ved hans Udgravning af Gravhøje fremkommer en 
gammel Fauna af Husdyr, S. 220. 

Ændringer i Selskabets Vedtægter, S. 225—26. 

Ørets Anatomi, Afhandl. af afdøde Prof. I. Ibsen og Selskabets Forhold til 
samme, S. 105, 106, 203—15. 

Ørsted, A. S., Prof. Dr., giver en Meddelelse om Kryderplanten S%iZfion, S. 6, 
21—45, Résumé p. 6—11; om Indpodningsforsøg med Chrysomyxa 
Abietis, S. 107. 


Rettelser. 
e 2 
Fee 

Sv 12 fn 486831: 4867. iel 
S. 51 L. 9 f. n. Platinchloridets 1. Platinjoardets. 
S. 60 L. 8 f. n. Buchnan Il. Buchan. SE 
S. 64 L. 6 f. n. entschiedenden 1. entscheidenden 

— » 5 f. n. schrittwiise 1. schrittweise. 
S. 73 L. 15 f. n. Coustume 1. Costume. 
S. 142 nederst &de Bind, Nr.7 1. Øde Bind, Nr. 3. 
S2179 L.192% £-53440891. 925 de: 
S7935050 10 SOE FE SOE 


< , Re fn Er n BLA SDR Ka ERE DO NE oe on ER SE EC On 
EGE SE NR RR ST SET SO REN TERSV 


r 


Tab III 


K D. Vidensk: Selsk. Oversigt 1869 


ang stt en 


Gi 


GÆR 


oørrelflælled 


NG 


ir 


Blegdamsvere n 


aaseddnmern 


G 


el 


"kd cns 


m Bærwnksern & 0 


l letin de la Société Royale Danoise Mg å 


des Sciences 


pour lannée 1869. 


5 gejomnl olkvoil Sae nt ADR 


ll zirkon 


Å 
. 


FEE BR TER nm MG ON 


Questions mises au concours pour Vannée 1869. 


Classe d”Histoire naturelle et de Mathématiques. 


Question de Mathématiques. 


(Prix: la médaille d'or de la Société.) 


Bien que les assurances soient d'un usage træs répandu, elles 
reposent en général sur une base tout-å-fait empirique, car il n'y 
en a quune branche, celle qui concerne la vie et la mort de 
Phomme, qui soit fondée sur des principes scientifiques exacts. 

En considération des grands bienfaits que les assurances 
procurent å la société,- et dans la conviction qu'elles ne pourront 
offrir une sécurité compléte que lorsqu'elles s”appuieront sur des 
principes qui rendront possible une véritable application du calcul 
des probabilités, la Société propose sa médaille d'or en récom- 
pense au mémoire qui 

sur des matériaux déjå existants, ou pouvant étre fournis par 
des recherches statistiques, établira une théorie mathématique 
d'une branche d'assurances å laquelle un pareil fondement a 


fajt défaut jusqu'å présent. 


Question de Physique. 

(Prix: la médaille d'or de,la Société.) 
On admet généralement, pour la loi de Cauchy sur la dis- 
persion des rayons colorés, qw'il suffit d'introduire dans la for- 


mule deux ou au plus trois constantes, pour arriver å une con- 


Å 


naissance compléte des rapports existant entre ces rayons. Toute- 
folis, comme il est trés probable que le phénoméne peut exiger 
la détermination d'un plus grand nombre de constantes, la Société 
désire qu'on fasse une recherche qui, par une comparaison établie 
avec soin entre les formules, et les grandeurs qui peuvent se dé- 
duire d'expériences tant connues que nouvelles, puisse éclaircir 
cette question d'une maniére plus compltéte. 

On prendra comme base de ce travail la nouvelle détermina- 
tion qu'Ångstrøm a donnée de la largeur d'onde des différents 


rayons. 


Pour le legs de Clåssen. 
(Prix: 300 Rixd. ou 850 Fr. env.) 


Dans VFétablissement des systémes de ventilation, il est d'une 
trés grande importance que chaque tuyau ait le diamétre et la 
position convenables pour que la somme de toutes les résistances, 
depuis chaque prise d'air jusqu'å un point quelconque des con- 
duites, soit précisément celle gqwil faut pour que la ventilation 
ait dans tous les points T'énergie qwon désire, et la construction 
d”un systeme de ventilation suppose par conséquent qu'on peut 
déterminer exactement toutes les résistances qu'il opposera au 
mouvement de Vair. Celles qui proviennent du frottement de Vair 
dans les tuyaux prismatiques et cylindriques peuvent se calculer 
avec une grande exaclitude, lorsque le courant d'air y est di-. 
stribué d'une maniére uniforme; mais on manque encore des 
données nécessaires pour évaluer les résistances qui sont produites 
par les contractions et les chocs divers auxquels Vair est soumis 
dans les conduites. 

Pour ces motifs, la Société invite å faire, sur le mouvement 
de Vair dans un systéme de ventilation, une étude approfondie et 
d'une étendue telle, que les questions aujourd'hui obscures re- 
coivent une solution qui puisse å la fois les éclaircir, et nous 


fournir les moyens de résoudre, d'une maniére satisfaisante et 


scientifique, les différents problémes gqw'offre Pétablissement des 

systémes de ventilation. 

La Société propose un prix de 300 Rixd. pour le mémoire 
qui remplira ces conditions. Dans ce mémoire, qui doit contenir 
tous les résultats d”expériences plusieurs fois répétées, on in- 
diquera: 

1?. Comment se répartissent les pressions dans tout le systéme 
des conduites, lorsque celui-ci est en activité, en donnant 
ces pressions pour tous les points des diverses sections 
transversales qu'on sera obligé d'examiner, pour se rendre 
compte du mouvement de ”'air dans le systéme, et 

2'. Comment Fair se meut å travers tout le systéme, .et quelles 
sont les vitesses dont il est animé dans chacun des points 
de toutes les sections transversales qu'on aura examinées. 
"Les mémoires doivent étre accompagnés de dessins exacts 

destinés å montrer la disposition des systémes de ventilation, et 


2 , . . , re .. 
å éclaircir les résultats des expériences. 


Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, 
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. 
Les mémoires ne doivent pas porter Je nom de Vauteur mais une 
" devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme 
devise, et renfermant le nom, la profession et Tadresse de auteur 
Les membres de la Société qui demeurent en Danemark ne pren- 
nent point part au concours. La récompense accordée pour une 
réponse satisfaisante å une des questions proposées, pour la- 
quelle aucun autre prix n'est indiqué, est la médaille d”or de la 
Société, d'une valeur de 50 Ducats danois. 

Les mémoires doivent étre adressæés, avant la fin du mois 
d'Octobre 1870, au secrétaire de la Société, M. le conseiller J. 
Japetus Sm. Steenstrup, Professeur å Puniversité de Copen- 


hague. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1869.) 


Remarques pour servir å Vinterprétation de la plante célébre, mais 
aujourd'hui disparue, qui était connue dans Vantiquité sous le nom 
de Silphium. 


Par M. AÅ. S. Ørsted. (Voy. p. 21—45.) 


I: ny a guére de plante, dans Vantiquité, qui présente un plus 
grand intérét historique que le Silphium. Elle nous offre en effet 
”exemple d'une plante limitée å un trés petit territoire, en de- 
hors duquel elle était inconnue, laquelle, sans avoir été cul- 
tivée — elle croissait seulement å Vétat sauvage — a formé la 
base principale de la prospéritlé d'un Etat placé au niveau de la 
plus haute civilisation de son époque, mais qui, au bout d'un 
petit nombre de sitcles, a complétement disparp; car, parmi les 
plantes de nos jours, on n'en a pu découvrir aucune qui y ré- 
ponde, soit par Papparence extérieure soit par les propriétés. 
Vers le milieu du 7? siécle avant J.'C., une colonie grecque 
venue de Vile de Théra, s'établit dans la partie du nord de 
”Afrique qui portait dans Vantiquité le nom de Cyrénaique, et 
qu'on appelle aujourd'hui Barka. Lå s”éleva en peu de temps un 
Etat célébre par ses richesses, et le haut degré de développement 
qu'y atteignirent les arts et les sciences. Nous voyons déjå par 
les récits historiques que c'est le commerce du Silphium qui for- 
mait la principale source de revenus de la Cyrénaique; mais les 
nombreuses monnaies qui ont été frappées dans cette période, et 
dont beaucoup nous ont été conservées, fournissent aussi un té- 
moignage éloquent du råle important joué par cette plante; car, 
tandis qu'elles portent å Pavers une téte de Jupiter Ammon, elles pré- 
sentent presque toujours au revers une image du Silphium (voir p.28). 
Cette plante n'était pourtant pas cultivée; elle croissait en abon- 
dance å 1'état sauvage dans la partie méridionale et plus déserte 
du pays, et on se contentait de la mettre en défends. Par Théo- 
phraste et d'autres auteurs de Vantiquité, nous [apprenons, comme 
par les images des monnaies, que le Silphium était une ombelli- 
fére å racine ou plutåt å rhizome træs épais. Lorsqu?on coupait 
ce rhizome en tranches, il en découlait un suc laiteux qui, séché 
ou mélangé de farine, constituait le précieux produit dont les 
gourmets grecs et romains faisaient un si grand cas comme assai- 
sonnement, et qui jouissait également d'une grande réputation comme" 


eee RON 


reméde. Le prix du Silphium était si élevé qu'on le vendait son 
poids d'argent, et qu'il figurait dans le trésor romain å cålé des 
objets les plus précieux, Måis les beaux jours de la Cyrénaique 
prirent bientåt fin, et lorsque cet Etat eut perdu son indépen- 
dance, qwil fut passé sous la domination des Ptolémées (322 
avant J. C.), et eut été transformé en province romaine (c. 70 
avant J. C.), il marcha .å grands pas vers sa dissolution compltéte, 
et le Barka est aujourd'hui un pauvre pays, ou les ruines de 
nombreuses villes avec leurs temples de marbre, rappellent seules 
la prospérité et la civilisation qui y régnaient dans Vantiquité. 

Il est remarquable qu'å mesure que VEtat tombe en déca- 
dence, la production du Silphium aille toujours en diminuant, et 
que la plante commence enfin å disparaitre entiérement, de sorte 
qu'aux 4 et 5 siécles aprés J. C. elle était déjå devenue une 
grande rareté. La derniére fois que le Silphium est mentionné 
par quelqu'un qui V'a vu lui-méme, c'est au commencement du 5e 
siécle, lorsque Synesius, évéque de Barcé, raconte qu'il en a en- 
voyé un spécimen å un de ses amis comme un objet trés rare. 
ll est naturel qu'une plante si remarquable ait då attirer å un 
haut degré Pattention des archéologues et des botanisles, et tout 
ce qu'on a écrit sur elle formerait déjå un gros volume. Mais le 
résultat de toutes ces recherches a été que la plante qui a joué 
autrefois un si grand råle, n'a pas été retrouvée dans les temps 
modernes. Quelques savants qui ont exploré le Barka: Della 
Cella, Pacho, Barth, les fræres Beechey etc. ont bien émis Vopi- 
nion qwune ombellifére qui y est commune, et que les habitants 
du pays appellent Drias, était le Siiphium des anciens, mais celte 
plante, dont le nom botanique est Thapsia Silphium, ne préæsente, 
ni dans son aspect ni dans ses propriétés, la moindre ressemblance 
avec la célébre plante de VPantiquité, Ainsi, pour citer un exemple, 
tandis qu'on sait par les récits des anciens que le Silphium était 
trés salutaire aux bestiaux qui en mangeaient,, le Drias, au con- 
traire, est connu pour ses propriétés toxiques, et a notamment 
souvent eu des effets mortels sur les chameaux. Le Silphium 
w'appartient pas davanlage au Ferula tingitana, au F. Asa-foetida, 
au Laserpitium gummiferum, ou au Laserpitium Siler, auxquels quel- 
ques auteurs ont voulu le rapporter. 

Voilå ou en était la question du Silphium, lorsque M. le pro- 
fesseur L. Miller, å Poccasion de son ouvrage sur les monnaies 
de la Cyrénaique, m'invita å lui préter mon concours pour la 


partie botanique. Les recherches numismatiques avaient mis en 
lumiére un nouvel élément qui n'était pas d'une petite importance 
pour Vinterprétation exacte de la plante disparue. Il y a en 
effet sur les monnaies cyrénéennes une figure qu'on avait d'abord 
considérée comme repræsentant un cæur (Pl. I, 4, 5, 12, 15 et 18), 
mais que Dujalais, en 1850, avait interprétée avec raison comme le" 
fruit du Silphium. Or, il se trouve par un heureux hasard que 
le fruit, dans la famille des ombelliféres, est précisément la parlie 
qui fournit les caractéres les plus essentiels pour la distinction 
des genres. Un examen plus approfondi fit voir que plusieurs 
particularités dans la structure du fruit étaient reproduites si clai- 
rement sur les monnaies, qwon fut en état de déterminer la 
plante avec beaucoup plus de précision qu'auparavant, lorsque 
cette partie importante était inconnue. On pouvait donc, avec 
assez de certitude, regarder le Silphium comme une espéce du 
genre Ferula, et établir, en outre que c'était une espéce diffé- 
rente de celle d'ou Von tire PAsa-fætida de Perse, et qui, pour 
le moment, n'est pas connue, 

Depuis la publication de Vouvrage de M. Miller, on a enfin 
réussi å recueillir des notions plus détaillées sur les plantes qui 
donnent un produit que les auteurs de Vantiquité considéraient 
comme træs voisin du Silphium, savoir !'Asa-fætida; mais, autant 
que je sache, il n'y a personne qui ait mis ces notions å profit 
pour faire avancer la question de Vinterprétation du Silphium, et 
pourtant ces nouvelles recherches, comme je le vais montrer, ont 
jeté beaucoup de jour sur cette plante. ' 

Le reméæde infect qui porte le nom d”Asa-fætida, était déjå 
connu des Grecs et des Romains, lesquels Iappelaient le Sil- 
phium médique pour le distinguer du Silphium de. la Cyrénaique, 
qui était å la fois agréable au godt et å Vodorat, mais on v'eut 
connaissance de la plante qui fournit 1'Asa-fætida que lorsque 
Engelbert Kaempfer, apréæs son voyage en Asie (1683—1693), eut 
publié son célébre ouvrage Amænitates exoticæ (1742). La 
description de Kaempfer, qui, pour son époque, était un modtle de 
præcision et d”exactitude, ne permit pas cependant de reconnaitre 
les détails de la structure du fruit qui servent de base å la clas- 
sification dans la famille des ombelliféres.  Cette lacune dans 
nos connaissances sur VAsa-fætida perse ne fut remplie que quel- 
ques années plus tard, aprés que Lehmann, Bunge et Borszczow 


eurent réussi å retrouver cette plante, qui fut rapportée par Bunge 
å un genre å part, sous le nom de Scorodosma fætidum. 

Mais, outre la plante de Kaempfer, nous en connaissons main- 
tenant une autre espéce qui, pour la question dont il s”agit, pré- 
sente un intérét bien plus grand. Déjå en 1838, Falconer avait 
observé dans le nord du Kashmir une ombellifére gigantesque 
qui produit. une sorte d'Asa-fætida, et qu'il décrivit seulement en 
1846, en la rapportant å un genre spécial Narthex; toutefois ce 
n'est que depuis qu'elle a fleuri dans le jardin botanique d'Edim- 
bourg, et que Hooker en a publié un excellent dessin, que nous 
avons pu nous faire une idée compléte de cette plante. C'est une 
ombellifére de 7 pieds de haut, et qui présente un habitus tout 
particulier, comme le fait voir sur une échelle tres réduite la fig. 1 
p.2%. Les feuilles qui recouvrent la tige épaisse et dressée, se 
composent presque entiérement de grandes gaines, et, contre I'or- 
dinaire, sont en partie opposées. Chez la plupart des ombelli- 
féres, ces feuilles réduites en gaines n'occupent que le haut et le 
bas de la tige, tandis qu'au milieu, la gaine est petite, et le 
limbe développé. Le premier aspect de cette plante reporta ma 
pensée au Silphium des anciens, et un examen. plus approfondi 
m'y fit découvrir une si grande conformité avec V'image des mon- 
naies, qu'il ne peut étre douteux que le Narthex Asa-fætida ne 
soit une espéce træs peu différente du Silphium. 

Pour décider cette question, il est trés important d'étre fixé 
sur le degré de confiance et d”exactitude qu”on peut accorder aux 
représentations du Silphium et de ses différentes parties, qui se 
trouvent sur les monnaies. Or, si nous considérons la fidélité 
avec laquelle d'autres plantes et animaux (le dattier, le cheval, la 
brebis, la gazelle, la gerboise, etc.) sont reproduits, nous ne 
pouvons douter que les anciens n'aient mis la méme … exacti- 
tude å représenter Vobjet auquel ils attachaient un si grand 
prix. Une comparaison plus détaillée entre le Narthex et le 
Silphium nous confirmera également la justesse de cette ma- 
niétre de voir. C'est ainsi qu'en réduisant le Narthex de Fal- 
coner aux mémes dimensions que Vimage du Silphium qui figure 
sur les monnaies, on constatera une ressemblance frappante dans 
Phabitus des deux plantes (Fig. 3 et 4). La tige, la forme et la 
position des feuilles et de VFinflorescence sont les mémes, et les 
divers organes comparés entre eux ne font que montrer plus clai- 
rement cette ressemblance. La racine ou plutåt le rhizome a dans 


10 
les deux plantes la méme forme et la méme ramification (Fig. 5 et 6 
p. 29). La tige épaisse, dressée et marquée de profonds sillons 
longitudinaux, qui est caractéristique pour le Narthex, se retrouve 
aussi chez le Silphium, et les sillons en sont toujours trés dis- 
tinctement indiqués sur les monnaies (Pl, 1 Fig. 2, 6, 10, 14). 
Il existe également entre les feuilles une conformité remarquable, 
surtout lorsqu”on prend les monnaies qui paraissent donner la 
meilleure image de la plante du Silphium, par exemple celles re- 
présentées Fig. 3, et Fig. 13 Pl. 2. "En effet, les feuilles n”y sont 
pas exactement opposées, les gaines sont trés grandes et munies 
de nervures longitudinales bien distinctes, et le limbe est divisé 
en 3 ou 5 segments, dont les découpures sont méme quelquefois 
indiquées (Pl. I Fig. 2). Que ces petites découpures ne soient 
pas ordinairement reproduites sur limage des monnaies, rien 
de plus naturel; mais, abstraction faite de ce détail, on ne 
peut guére apercevoir de différence entre les feuilles du Narthex 
(Fig. 7, a, c), et celles du. Silphium (Fig. 7, b, d).. La forme 'et 
la grandeur de |inflorescence sont identiques dans les deux 
plantes. Pour ce qui concerne le fruit, nous voyons clairement 
sur les monnaies que le Silphium ressemblait, sous ce rapport, 
au Ferula et au Narthex; le fruit, chez ces ombelliféres, est en 
effet trés comprimé, et présente, sur tout son pourtour, un rebord 
plat et membraneux, d'od le caractére foliaire dont parle Théo- 
phraste (Fig. 8). Quant aux petites différences que présentent 
les canaux résiniféres, et par lesquelles seulement ces genres 
s'écartent un de Pautre, nous ne pouvons naturellement pas nous 
attendre å les trouver indiquées ici. On voit ordinairement un 
petit corps globuleux au sommet du fruit du Silpbium, et un autre 
semblable å la base; ces deux corps répondent sans doute, le 
premier au stylopode, et le second, å la protubérance qu'on ren- 
contre souvent å la base du fruit des ombelliféres (Fig. 9, a, e, c). 
Sur une des monnaies, on semble avoir figuré le carpophore entre 
deux akénes dont les pointes sont tournées Vune vers Vautre. 
D'aprés Vimage du fruit telle qu'elle est donnée par les monnaies,, 
le Silphium pourrait aussi bien étre rapporté au Ferula qwau 
Narthex; mais comme il a le méme habitus que la seule espéce 
connue du genre Narthex, il y a tout lieu de le ranger dans ce 
genre. Comme espéce au contraire, le Silphium ne peut étre re- 
gardé comme identique avec le Narthex Asa-fætida; c'est ce qui 
résulte déjå de la forme en cæur du fruit, mais il y a un autre 


11 


caractére qui prouve sans réplique que ces plantes n'appartiennent 
pas å la méme espéce, car le suc résineux que fournit le Narthex 
Asa-fætida a absolument les mémes propriétés que /”Asa-fætida, 
et n'a rien de commun avec la célébre épice de Pantiquité. 

Le Silphium a donc été une espéce complétement analogue 
au Narthex Asa-fætida, et qui lui ressemblait tellement dans tout 
son habitus, qwils semblent étre issus tous deux de la méme 
souche. 

Auparavant, lorsqu'on ne connaissait aucune ombellifére 
å habitus si irrégulier, on pouvait supposer, qwil y avait une 
inexactitude dans Vimage des monnaies.  Mais aujourd'hui que 
Pon posséde dans le Narthex Asa-fætida I'homologue de la plante 
du Silphium, on peut par analogie tirer des conclusions certaines 
relativement aux parties qui sont moins clairement indiquées sur 
les monnaies. Il est possible maintenant de donner une descrip- 
tion. botanique assez compléte du Silphium, et de lui assigner une 
place dans le systéme, et je propose de Vappeler Narthex Sil- 
phium. 

Tout en nous réjouissant de bien connaitre un homologue de 
la plante du Silphium, nous devons regretter qu'on wait pas 
encore réussi å retrouver celte derniére, mais si Von se rappelle 
que plusieurs plantes de Vantiquité, par exemple le Doræma 
ammonianum, le Papyrus, ont été découvertes dans des contrées 
situées å une grande distance des lieux od elles croissaient 
d”autrefois, et qu'on considére que le Barka et les pays situés 
plus au sud sont encore trés peu connus au point de vue bota- 
nique, il est certainement encore permis d'espérer que le vrai Sil- 
phium se retrouvera également un jour. 


Appendice. 
Sur le vase d'Arcésilas 
par Mr. J. L. Ussing. (Voy. p. 45—48.) 


Parmi les monuments antiques od figure la plante du Sil- 
phium, Pauteur du mémoire qui précéde n'a pas cru pouvoir 
Omeltre le célébre vase d'Arcésilas, parce que, pour le moment, 


12 
la plupart des archéologues, au moins en Allemagne, paraissent 
étre d”accord que c'est le commerce du Silphium qwon y voit 
repræsenté (v. Jahn, bulletin de la Société de Leipsick, 1867, 
p. 75)... Comme je suis persuadé que c'est une erreur, j'ai voulu 
protester contre cette assertion, bien que cette protestation ne 
soit pas tres nécessaire, tout ce qui se peut dire å ce sujet ayant 
déjå été dit par M, le duc de Luynes, qui a le premier 
publié cet intéressant monument (Annali dell” Instituto di Corri- 
spondenza archeologica, Vol. V, p. 56). En admettant que ce 
soit le roi Årcésilas de Cyréne qui y est représenté — opinion 
qui est justifiée, moins par le nom inscrit sur le vase que par le 
costume et 1'entourage, qui sont bien africains — il n'en résulte 
pas que ce soit du Silphium gqu'on pése dans la grande balance, 
car la Cyrénaique produisait beaucoup d”autres choses. Le prin- 
cipal argument qu'on invoque å Vappui est tiré d'une des inscrip- 
tions, mais il faut avouer que cette inscription, de méme que le 
plus grand nombre de celles qui figurent sur ce vase, est ins 
compréhensible, et ne sert qu'å égarer les recherches. Le duc 
de Luynes lisait ZX4pouawoc, et Vexpliquait par «celui qui re- 
cueille le Silphium» supposant que c'était mal écrit et quw?on avait 
voulu mettre ZAgiouxowoc; mais méme cette forme n»'est pas 
correcte, car il devrait y avoir ZYiAgiouaeætyc. En tout cas, y 
edt-il méme autant d'erreurs dans un seul mot, il est cependant 
tres hardi de baser une opinion sur une lecture qui s'écarte 
tellement du véritable texte. On n'est pas plus avancé en lisant 
avec Jahn — et c'est la lecture exacte — ZZrpouæyoc. Dans 
Phypothése qu'il y aurait dans la premiére partie du mot cette 
erreur que les archéologues s'obstinent å admettre, il viendrait 
Ziigiouayocg ucelui qui combat le Silphium» ce qui ne signifie 
rien du tout… Jahn pensait aussi qu'on avait oublié un ø, 
et lisait YeApiouayoog (ZiApioua&oc), qu'il traduisait par »pétris- 
seur de Silphium». La forme exacte serait également ici Z2g10- 
uæxtnc; mais, abstraction faite de cette circonstance, on ne pé- 
trissait pas le Silphium. Le procédé employé pour la prépara- 
tion de ce produit a été décrit précisément par Théophraste (Hi- 
stoire des Plantes, VI, 3, 2, trad. par Pline Hist. Nat. XIX, 3, 
15, 44). «On versait le suc dans des chaudiéres, et, aprés y 
avoir ajouté de la farine, on secouait le mélange, jusqwå ce qu'il 
ett acquis une consistance et une dureté suffisantes». Il parait 
qu'on en formait ensuite des pains. «Il estindubitable» dit le due 


Oversigt over d. K. D. V. Selsk. Forhand!. Nr. 1, 1869. 


13 


de Luynes «que ces pains auraient été réguliers, et que, pour 
empécher qu'une substance aussi précieuse ne se brisåt dans le 
transport, ou se serait gardé de V'enfermer dans des sacs å claire 
voie, comme ceux qui sont représentés dans notre peinture». Les 
objets qu”on a pris pour des pains de Silphium présentent une 
forme on ne peut moins réguliére. M. le duc de Luynes a raison, 
aula matiére floconneuse et blanche contenue dans les sacs, dis- 
persée å terre ou placée jusqu'en haut des balances, doit étre de 
la laine; son irrégularité, son volume en sont des indices presque 
suffisants». J'ai cru pendant un temps que c”étaient des éponges, 
produit assez recherché de la mer de Cyrénaique, mais la couleur 
blanche de ces objets parait plutét favoriser Popinion émise au 
premier coup d”æil par le duc de Luynes, opinon -qui fut adoptée 
immédiatement par M. C. Ottfr. Miller, et mw'a été abandonnée 
qu'aprés sa mort. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1869.) 


14 


Critique des travaux les plus récents concernant Vinterprétation 
de IT Apollon du Belvédére. 


Par M. Ussing. 


(Voy. "p. 62) 


La statue de VApollon du Belvédére, qui, depuis bientåt 400 ans, 
fait V'admiration des artistes et des amateurs, n'a en général 
pas eu la fortune dӎtre bien comprise. Une restauration inexacte 
lui a mis un arc dans la main; on s'est imaginé qu'iil décochait 
une fléche; on se Vest représenté comme venant de tuer le ser- 
pent Python ou de chasser les Furies de son temple, toutes hypo- 
théses qui ne peuvent résister å une critique sérieuse. Ce sont 
seulement les monuments découverts dans ces derniers temps qui 
ont levé tous les doutes sur la véritable signification de cette 
statue.  Parmi eux figure Pintéressante trouvaille faite il y a 3 
ans å Rome par le sculpteur allemand Steinhauser, d'une téte en 
marbre qui présente une ressemblarice frappante avec I”Apollon 
du Belvédétre, mais dont W'expression est plus douce, et Pexécu- 
tion artistique plus belle et plus vivante”). Mais je veux surtout 
parler de la statue en bronze du comte Stroganoff queStephani 
a publiée dans son bel ouvrage «Apollon Boédromios» (1860). 
Bien que la chlamyde soit disposée d'une manitre un peu diffé- 
rente, il n'y a pas de doute que les deux statues représentent 
le méme motif; mais la statue de bronze s'est conservée intacte, 
et elle tient dans la main gauche les restes d'un morceau d'étoffe 
ou de peau fine, ou de quelque chose qui y ressemble. Le duc 
de Luynes v'est pas le seul qui ait reconnu au premier coup 
d'æil que ce devait étre la peau de Marsyas; mais c'est sous son 
nom que cette opinion a été publiée pour la premiére fois. Il fit 
observer quil y avait dans la galerie Giustiniani une statue 
d'Apollon avec un couteau dans une main et la peau de Marsyas 


1) Voir Monumenti dell” Instituto di Corrispondenza archeologica. Vol. VIIMl. 
Tav. XXXIX—XL, 


15 

dans Vautre!), et Vappela d'aprés "Sueton (Auguste, Chap. 70) 
Apollon Tortor.  Cette opinion, que Wieseler”) recommanda 
4 Pexamen des archéologues, fut complétement adoptée par Vauteur 
de la préæsente notice). Je fis remarquer entre autres que, å 
en juger d'apréæs quelques' gravures du XVI siécle, "Apollon de la 
galerie Giustiniani n'était pas la seule reproduction de ce sujet 
qu'on connåt å cette époque.  Mais cette inlerprétation n'a pu 
s'introduire en Allemagne. | Wieseler lui-méme Va entiérement 
"abandonnée"), et s'est rangé avec la grande majorité å V'hypothése 
mise en avant par Stephani, que c'est V'égide que le dieu tient 
dans la main. 

Stephani partait de la supposition d”ailleurs trés vraisemblable 
que le brånze Stroganoff est le méme que Pouqueville a men- 
tionné dans son «Voyage en Græéce», od on lit (IV. p. 161) 
que Vély Pacha avait fait présent å un certain docteur Frank 
«d'un Apollon quart de nature, pareil å celui du Belvédére, d”une 
téte de Gorgone, et de plusieurs objets trouvés, je crois, dans 
les fouilles faites å Argos».  Stephani admettait, ce qui ne ré- 
sulte nullement du récit de Pouqueville, que la téte de Gorgone 
avait appartenu å la statue d”Apollon et s”était détachée de Vobjet 
qu'on voit encore dans sa main gauche, lequel devait par consé- 
quent étre V'égide, IM sentait bien que Végide v'était pas un 
attribut qui convint trés bien å Apollon, mais se rappelant qu' 
Homére, dans le 45? chant de PIliade (vers 229 et suiv.), lorsque 
les Grecs repoussent les Troyens, fait préter par Jupiter ” son 
égide å ce dieu pour effrayer les Grecs et les arréter dans leur 
marche, il pensa qu'Apollon était représenté ici en cetle qualité, 
et lui donna pour cette raison le nom de Boédromios. Preller, 
hésitant å considérer cette statue comme une illustration d'un 
passage isolé d'Homére, Vinterpréta d'une maniére plus générale, 
et en fit un Apollon Soter, un sauveur des Grecs dans leur lutte 
contre les ennemis de leur nation, tel, par exemple, qwon aurait 
pu le glorifier apréæés Vattaque manquée des Gaulois sur le temple 


1) Clarac, Musée de sculpture. Ill. Pl. 541. Nr. 1136. 

?) Wieseler, Der Apollon Stroganoff und der Apollon vom Belvedere. 
1863. 

3) Oversigt over det Kgl. danske Vidensk. Selsk. Forh. 1863. p. 60. 

3) Epilog uber den Apollon Stroganoff und deå Apollon vom Belvedere. 
Philologus XXI (1864) p. 246. 


16 


de Delphes, en Van 279.  Cette idée eut un succés prodigieux. 
Les archéologues répétérent å Venvi qu'on possédait dans celte 
statue, sinon Voriginal lui-méme, du moins une copie d'un ana- 
théme que les Grecs avaient inauguré å Delphes å cette occasion. 
A la vérité, on ne trouva cet anathéme mentionné nulle part, et 
Pausanias, lors de sa visite å Delphes, ne vit rien de pareil; 
mais on était parfaitement couvaincu qu'il avait existé, et Pauteur 
qui a traité le dernier cette question, Overbeck, prétend méme 
qu'il se composait de 3 figures: Apollon, Diane et Minerve!"), 
II appuie cette hardie hypothése sur une tradition mentionnée par 
Cicéron, Justin et d'autres auteurs, laquelle raconte que lorsque 
les Gaulois marchaient sur le temple de Delphes, le dieu, con- 
sulté sur Vendroit od Von devait cacher les trésors du temple, 
aurait répondu: «Les blanches filles et moi, nous en prendrons 
soin».  Celui qui, aprés Pévénement, a fabriqué cet oracle avait 
évidemment en vue la terrible tempéte de neige qui fondit sur 
les Gaulois pendant leur marche, et fut une des principales causes 
de [”avortement de Ventreprise; mais plus tard, on interpréta la 
chose autrement, et pensa que les blanches filles qui avaient aidé 
Apollon devaient étre des déesses, et lesquelles donc, si ce rm'est 
Diane et Minerve? Seulement cette légende ou cette altération de 
la légende n'était pas connue å Delphes. Pausanias na rien en- 
tendu dire å ce sujet. Une saine critique aurait då faire renoncer 
Overbeck å son hypothæése. Mais il va plus loin encore. Il croit 
méme pouvoir reconstruire le groupe de ces 3 divinités et in- 
diquer les 3 statues dont il se composait. Lune serait Apollon 
du Belvédére, Vautre, la Diane de Versailles, et la troisime, une 
Minerve du Capitole (Musée du Capitole III, 4. Clarac 462 A, 
858 A). 

Nous prions le lecteur de jeter un coup d'æil sur le groupe 
qu'Overbeck a formé de ces 3 statues (Pl. VI). Méme le plus 
grand amateur d'effet dramatique ne pourra gotter une composi- 
tion si tourmentée et si discordante.  Mais examinons la en dé- 
tail, Nous .en aurons bientåt fini avec lå Minerve.  Over- 
beck avoue lui-méme que le travail de cette statue ne ressemble 
guére å celui des deux .autres, "et d”ailleurs ce —n'est "qunn 
torse dont il ne peut étre question ici, car la téte et les bras 


1) Berichte der Verhand. der Gesellschaføft der Wissenschaften zu Leipzig. 
1867 SE 2A 


17 


sont une restauration moderne, Quant å WApollon du Belvédére 


et å la Diane de Versailles, ils ont réellement V'un avec Vautre 


- 


une grande ressemblance tant dans la conception que V'exécution, 
et par suile se conviendraient trés bien comme pendants; mais 
les réunir dans le méme groupe est une impossibilité. Lun va 
å droite et regarde å gauche; Vautre va å gauche et regarde å 
droite; il ne peut y avoir entre eux aucun accord.  Ces statues 
sont faites chacune pour soi, et aucune d'elles ne semble avoir 
été groupée avec une autre figure. 

Mais revenons au bronze Slroganoff, et, sans nous préoccuper 
du manque de preuves historiques, examinons si ce peut réellement 
étre Pégide qu'Apollon tient dans la main, et tient de cette ma- 
niére., Å quoi doit-elle lui servir? SA épouvanter V''ennemi et å 
le mettre en fuite. Le récit d'Homére est clair et précis. Apollon 
saisit des deux mains Végide que Jupiter lui a prétée. Il la 
tourne vers 'armée ennemie, et elle s”arréte; il Vagite, et elle prend 
la fuite, Mais WApollon dont il s”agit ici ne tient pas V'égide des 
deux mains; il ne la tient pas méme dans la main droite, ou il 
eut été naturel de placer une arme aussi menacante, mais dans 
la main gauche. Il ne s'avance pas vers [”ennemi qu'il est sup- 
posé menacer, mais il s'en éloigne. Sa pose n'est donc pas celle 
d”un assaillant ou d'un héros combattant. Ce n'est point. un Apollon 
secourable, qu'on Vappelle Boedromios, Soter, Apotropæos ou ce 
qwon voudra.  L'expression agitée de sa physionomie indique sans 
doute un combat; mais le combat est terminé. C'est la joie du 
triomphe qu'on lit dans ses traits. Le vainqueur abandonne fiére- 
ment le champ de bataille, jette encore un dernier regard sur 
son ennemi vaincu et éléve le trophée dans sa main gauche. 
L'ennemi est Marsyas, et le trophée, sa peau.  Mais je ne vou- 
drais pas pour cela appeler ce dieu Apollon Tortor; son vrai 
nom est Apollon triomphant, et il a plutét tenu une lyre 
qu'un couteau dans la main droite. 

Que V'Apollon Stroganoff tienne dans la main gauche la peau 


de Marsyas, c'est pour moi un fait incontestable; mais en est-il 


de méme de [Apollon du Belvédére? Je ne doute pas que cette 
statue ne représente également Apollon qui s'en va triomphant 
aprés avoir vaincu Marsyas; le trait dédaigneux autour de la 
bouche Vindique suffisamment, mais je n'ose pas en conclure qu'il 
ait tenu la peau dans la main gauche. Je crois quw'il pourrait 
s'en passer; le simple mouvement de la main étendue, joint å la 


18 
pose et å Vexpression de toute la figure, me semble étre assez 
éloquent. En y ajoutant la peau de Marsyas, la statue perdrait de 
son équilibre artistique, et si 'on demande pourquoi Vartiste, dans 
la disposition de la draperie, a abandonné le motif simple, qui 
distingue la statue la plus ancienne, pourquoi la chlamyde, au 
lieu de tomber naturellement le long du dos, s'enroule d'une ma- 
niére recherchée et pittoresque autour du bras gauche, la raison 
n'en serait-elle pas précisément quil a voulu substituer quelque 
aulre chose å la peau du Siléne? 

En terminant, je ferai encore remarquer que la statuette en 
bronze de la collection Pulszky å-Pesth, qu'Overbeck a citée dans 
son mémoire comme se rapportant au méme sujet, y est compléte- 
ment étrangére, bien qw'elle présente dans sa pose une certaine 
ressemblance avec PApollon du Belvédére, En effet, ce n'est pas 
du tout un Apollon, mais un petit garcon, un de ces sujets de 
fantaisie comme Vart antique en a tant produit. Malheureusement 
la pleine intelligence du motif nous est refusée, car Vobjet qu!il 
lient élevé dans sa main gauche et qu'il nous montre est disparu. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan, des science. p. 1869.) 


19 


Recherches cristallographiques et chimiques sur les sels haloides 
du Platine 


par 


M. H. Topsøe. 


(Voy. p. 74.) 


IN. Biiodure de Platine, et sels doubles du Biiodure 
de Platine. 


D'existence du biiodure de platine obtenu par Lassaigne (Journ. 
de chimie médicale V. 324. VIII. 712) a, dans ces derniers temps, 
été mise en doute par les recherches de Clementi (Jahresbericht 
uber die Fortschritte der Chemie, 4855), lesquelles semblent au 
contraire confirmer celle du sesquiiodure de platine qui, d”aprés 
Kane, se formerait lorsqu'on précipite le bichlorure de platine par 
Viodure de potassium.  Ayant eu Voccasion, pour ce travail, de 
vérifier le procédé de Lassaigne, je me suis assuré qu'il donne 
effectivement du biiodure de platine; mais ce sel est rarement pur, 
car il se sépare en méme temps du platine métallique provenant 
de la décomposition de Viodure double de platine et de potas- 
sium. C'est ainsi que dans plusieurs essais fails exactement 
d'aprés les indications de ce chimiste, la proportion du platine 
s'est élevée å 28,5—28,8 p.c., tandis que Viodure de platine pur 
n'en demande que 28.2. 

Le biiodure de platine s'obtient au contraire facilement å I'état 
de pureté lorsqu'on ajoute de Vacide iodhydrique å une solution 
étendue de bichlorure de platine, et laisse digérer pendant quelque 
temps le mélange å la température ordinaire. Le biiodure de 
platine se précipite alors d'une maniére si compléte que la li- 
queur filtrée ne renferme presque plus trace d'iode,  Cette pré- 
cipitation se faisant å froid, il ne se sépare pas du platine mé- 
tallique comme dans Vautre méthode, et 1'analyse a aussi montré 
que VFiodure ainsi obtenu est entidrement pur. Le biiodure de platine 
se présente sous forme d?une poudre noire træs divisée, insoluble 
dans Veau et non cristalline comme Vindique Lassaigne, mais 


Rd. Men 


amorphe. Il supporte sans se décomposer, une température de 
1009, mais å 130?, laisse dégager une grande quantité d'iode. Il 
se dissout dans les iodures métalliques et Vacide iodhydrique 
avec une couleur cramoisi foncé, en donnant naissance å des sels 
doubles solubles, dont plusieurs ont été obtenus par Lassaigne 
précisément de cette maniére.  Toutefois, comme cette dissolution 
ne S'opére åvec facilité que dans les iodures alcalins, et qwil est 
nécessaire d'employer un grand excés des autres iodures- métal- 
liques, qui ne se laissent séparer que difficilement des sels doubles 
correspondants, jai, pour préparer ces derniers, mélangé les so- 
lutions des iodures métalliques avec du bichlorure de platine, d'od 
résulte une liqueur cramoisi foncé qui, outre les chlorures mé- 
talliques provenant de la double décomposition, renferme les sels 
doubles qw'on sépare sans peine par cristallisation. 

Tous les sels doubles de Piodure de platine sont doués 
de VPéclat métallique, et ont une couleur brune dont la nuance varie 
suivant le métal qw'ils renferment. IIs sont facilement solubles 
dans VYeau, et donnent des solutions pourpre foncé qui se dé- 
composent par le repos et surtout par M'ébullition, avec séparation 
d”iodure de platine. 

Le biodure de platine donne avec V'acide sulfureux ou les sul- 

fites alcalins des solutions incolores qui renferment le platine å 
Vétat de sulfite, et les solutions des sels doubles sont aussi ra- 
pidement décolorées par les mémes réactifs avec formation de 
sulfite de protoxyde de platine. 
3 JZ”ai utilisé cette réaction pour faire I'analyse de ces sels. 
Aprts les avoir dissous dans un excts d'eau, on ajoute du sul- 
file de soude et de Tacide sulfureux, et chauffe au bain d'eau 
jusqu'å décoloration compléte, ce qui indique que tout le platine 
est passé å Pétat de sulfite. On ajoute ensuite å la liqueur re- 
froidie du nitrate d”argent en quantité assez grande pour préci- 
piter entirement Viode — la solution d'argent est titrée, et Von 
sait å peu prés combien il y a d”iode — et le mélange, addi- 
tionné d'acide azotique en excés, est chauffé pendant deux heures 
au bain d'eau. Au bout de ce temps, le sulfite d'argent entrainé 
avec .1'iodure s?est dissous, et le précipité ne renferme plus que 
de Viodure d”argent d'un beau jaune, et exempt de toute trace de 
platine. Cette méthode, qui a aussi été employée pour VFanalyse 
de quelques sels doubles du bichlorure et du bibromure de 
platine, donne de træs bons résultats. 


HEL ER On eN RS Rn 


z 


æ 


PtI? Cl. Lorsqu'on évapore å. siccité un mélange de chlo- 
rure de platine et d'acide iodhydrique, en ayant soin toutefois de 
ne pas trop ajouter de ce dernier, afin d'éviter la formation de 
la combinaison d”iodure de platine et d”acide iodhydrique dont il 
sera question ci-aprés, on obtient une matiére pulvérulente qui, 
aprés avoir été lavée avec de Veau, présente la composition ci- 
dessus. Ce sel a" déjå été obtenu par Mather (Sillimann americ. 


 Journ. of science 27. 257). 


PtI: 25 1]1—9 H? Q. On obtient ce sel en faisant évaporer lente- 
ment sous une cloche avec de la chaux vive une solution d'iodure de 
platine dans Vacide iodhydrique. Il forme de gros cristaux mo- 
noclinoédriques å éclat métallique et déliquescents, qui se décom- 
posent avec la plus grande facilité avec séparation d'iodure de 
platine, par exemple lorsqu'on les dissout dans Peau ou méme 
lorsqu'on les conserve dans un flacon fermé. Lassaigne ”a repré- 
senté par. erreur comme ne renfermant pas d'eau. 

PtI'.2 KI. Préparé et analysé par Lassaigne. Il cristallise 
en octaédres réguliers avec. des hexaédres et des dodécatdres 
rhomboidaux secondaires. Il se sépare en petits hexaédres d'une 
solution contenant de I'iodure de potassium en excés.  Lorsqu'on 
verse de Viodure de potassium dans une solution concentrée de bi- 
chlorure de platine, il se dépose sous forme d'un précipité cristallin. 

Pi .2NH!I1. 1 cristallise comme le précédent en octatdres 
réguliers avec des faces d'hexaédre. Lassaigne Va analysé, mais, 
ayant trouvé une proportion de platine trop grande, sans doute å 
cause de la présence d'une certaine quantité de biiodure de pla- 
tine qui se sépare toujours"lors de la cristallisation de ce sel, il 
lui a donné la formule Pt Il". NH?! I. 

Les combinaisons du potassium et de "ammonium sont iso- 
morphes avec les sels doubles correspondants que le platine forme 
avec le chlore et le brome. | 

Pil .2NalI+6H'' 0. S'obtient en évaporant sur de Vacide 
sulfurique, å la température ordinaire, une solution de bromure de 
platine dans laquelle on a versé de Viodure de sodium en excés. 
Les cristaux présentent les combinaisons monoclinoédriques: (0410). 
(100). (144). (114), parmi lesquelles la demi pyramide (114) 
n”apparait que rarement, et avec des faces si petites qwil est 
impossible de les. mesurer. 

Ce sel a la méme composition que les combinaisons corre- 
spondantes du chlore et du bråme. 


22 


PtI?,CaI?4+42H? 0. Combinaisons orthohexagonalest) 
d'un rhombotdre de 406? 317, et Vinverse avec un axe principal 2. 


fois plus long 


Ce sel est analogue å Pi Br? . Mg Br? + 12 H? O, mais cris- 


tallise d'une maniére différente. 


Pi RIP +9H?0. R—=Mg, Mn, Zn, "Co, Fe, Ni. 


Tous ces sels cristallisent en combinaisons orthohexagonales 
dun rhombotdre de 76? 177 — 767 27', dun rhombotdre inverse 


å axe principal d'une longueur moitié plus grande, d'un prisme 


hexagonal du 2€ ordre et de la 


(001) . x (201) . (310) . 7 (112) 
RE) 


Pil, Fe I? + 9H? 0 
Pil! .MnI? + 9H? 0 
Pil .Zn I? +9H? 0 
Pil! "Mg I? 49 H? 0 
PI! .Co I? 49H?0 
Pil .Ni I? +9H? 0 


base. 


c— 1,8675 
c— 1,8685 
c— 1,8685 
c — 1,8700 
c—= 1,8757 
«=MES7SS 


R 
R 
R 
R 
R 


76? 27" 
HDR hb: 
== 020) 
— 7062 24" 
4020 
== be Ar 


Pil? .NiP? + 6H?0. Lorsqu'on fait évaporer lentement å 


la température ordinaire une solution 


renfermant de Viodure de 


platine et de liodure de nickel, on obtient le sel mentionné ci- 
dessus avec 9 équivalents d'eau; par contre, si la cristallisation 


se fait å chaud, ou que la solution contienne un excts d'iodure 


de nickel, c'est le sel å 6 équivalents d'eau qui se produit. 


Ce sel présente une composition analogue å celle des sels 
doubles du chlorure de platine et du bromure double de platine 
et de nickel, et cristallise aussi de la méme manitre, savoir en 
combinaisons d'un rhombotdre de 127? 407, d'un rhomboédre in- 


verse å axe principal d'une longueur double et d'un prisme hexa- 


gonal du 2€ ordre. 


æ (201) . m= (221). (310) c— 0,519. 


Les sels doubles de Piodure de platine présentent avec ceux 


du chlorure et du bromure les analogies suivantes: 


”) Schrauf (Wien. Acad. 45. 250). 


holohexagonal au lieu d'orthohexagonal. a:b:c= V3: 1% eg tang. 


(201) (001). 


Dans mon premier mémoire, il y a 


") BR désigne'I'angle des arétes culminantes du rhomboédre principal. 


23 


PiR?,2HR+9H? 0; R=Br, I; quant å la forme des 
«æristaux, on ne saurait décider si elle est la méme, les com-= 
binaisons du bråme étant trop déliquescentes pour pouvoir étre 
mesurées. 

PER AREERESOlSEBR ST: 
PER ASE BRO) Bryd 

Ces sels cristallisent de la méme maniére, mais dans le 
systéme régulier. 

PiRÉ NR? + 6H?0, R = Cl, Br, I. Tandis que le bi- 
chlorure de platine, avec les chlorures des métaux de la série du 
magnesium, donne principalement des sels de la composition ci- 
dessus, le bibromure et le biiodure de platine ne présentent 
qwune seule combinaison, savoir celle dans laquelle le nickel 
entre comme le métal électropositif. Le bibromure forme au con- 
iraire des sels å 128 équivalents d'eau dont on trouve quelques 
gorrespondants parmi les sels chlorés, tandis qu'il semble im- 
possible de préparer aucune combinaison chlorée ou bromée qui 
corresponde aux sels iodés Pil", Mel? + 9H"0, ou Me désigne 
un des métaux Mg, Mn, Ni, Co, Zn. 

PiR!.CaR?P + 12 H? 0; R— Br, I, la combinaison chlo- 
rée ne contenant plus que 9 équivalents d'eau. Les cristaux des 
combinaisons du brome sont cependant trop indistincts pour que 
de Ianalogie chimique on puisse conclure å la conformité des 
cristaux. 

Quant aux sels doubles du sodium PiR".2NaR+ 6? 0, 
(R= Cl, Br, I), les combinaisons chlorée et bromée ont des 
formes correspondantes, tandis que le sel iodé cristallise sous 
une forme différente. 

Il résulte de ce qui précéde que les sels doubles du biio- 
dure et du bichlørure de platine cristallisent avec des proportions 
d”eau différentes, tandis que les combinaisons bromées ont des 
analogues remarquables parmi les sels soit chlorés soit iodés, 
relation qu'on retrouve chez un grand nombre de sels haloides 
ou le brome forme comme le lien entre le chlore et Viode, et en 
fait clairement ressørtir V'analogie. 


(Rés. du Bull. de la Soc, Roy. Dan. des scienc. p. 1869.) 


Observations sur les espéces les plus remarquables contenues 
dans la 47e livraison de la Flora Danica. 


Par M. J. Lange. 


(Voy. p. 108.) 


En préæsentant å la Société Royale des Sciences la 478 livraison 
de la Flora Danica, j'ai accompagné cette remise des observations 
suivantes: 

La præsente livraison contient, comme å Vordinaire, 60 plan- 
ches qui renferment 75 plantes (44 d'entre elles sont des varié- 
tés d'espéces en partie déjå décrites dans la Flora danica, et 2 
des hybrides) dont 24 mont, que je sache, pas élé représentées 
dans d”autres ouvrages iconographiques. Ces 75 plantes compren- 
nent 35 Phanérogames (25 Dicotylédones, 9 Monocotylédones et 
4 Gymnosperme) et 40 Cryptogames (1 Fougére, 7 Characées, 
12 Mousses, 10 Hépatiques et 10 Lichens. 

Parmi les espæéces ou variétés représentées dans cette livrai- 
son, il y en a 40 qui ont été trouvées au Grønland (ainsi que 
dans le nord de la Scandinavie, et 2 en Islande) mais non en 
Danemark, et 4 en Islande seulement. Les 64 autres sont dessi- 
nées d'aprés des exemplaires recueillis en Danemark. 

En méme temps que paraissait cette livraison, le dessinateur 
de Vouvrage, M. J. Bayer, s'est vu forcé de prendre sa retraite å 
cause de son åge avancé et de I'affaiblissement de sa vue. M. Bayer a 
commencé å travailler pour la Flora Danica en 1799, lorsque M, Vahl 
en était V'éditeur, et, pendant cette longue période de 69 ans, il 
a dessiné plus de 4600 plantes (soit plus de la moitié des plan- 
ches contenues dans cet ouvrage), et s”est acquis des titres durables 
4 notre reconnaissance par 1'exécution soignée et fidéle de ses 
dessins, qui n'a pas peu contribué å conserver å la Flora Da- 
nica le haut rang qu'elle a toujours occupé parmi les ouvrages 
iconographiques du méme genre. Son successeur est M. Thornam, 
artiste habile dont nous avons déjå eu Voccasion d'apprécier le 
talent comme graveur. 


2d 


Les plantes suivantes méritent d'étre mentionnées plus spé- 
cialement: 

Pl. 2761. Festuca elongata Ehrh. est, å ce quw'il parait, le 
plus ancien nom d'une plante træs controversée, qui a été soit 
confondue avec une forme assez ordinaire de la F. pratensis (pseu- 
dololiacea Fr.), soit rapportée å des genres auxquels elle n'ap- 
partient évidemment pas (Brachypodium de Fries, Glyceria de Grenier 
et Godron), mais qui maintenant est considérée généralement comme 
une hybride de la Festuca pratensis et du Lolium perenne; elle a en 
effet des caractéres communs avec ces deux espæces, et présente 
en outre les signes de Vhybridité, vu qu'elle n”apparait que rare- 
ment et en petit nombre d”exemplaires, et qu'on ne Va jamais 
rencontrée avec des graines bien måres et susceptibles de germer. 
Comme les deux plantes d”ou elle est supposée dériver appar- 
tiennent å deux genres différents (appartenant eux-mémes å 2 
groupes différents de Graminées: Hordéacées et Festucacées), elle 
a été rapportée tantåt au Lolium (L. festucaceum Link.), tantåt 
å la Festuca (F. elongata Ehrh., F. loliacea Curt., F. Phænix Thuill,), 
mais elle semble cependant devoir plutåt étre rangée dans le dernier 
genre, et on peut par conséquent lui appliquer le nom de Ehrhart. 

Pl. 2764—65.  Plusieurs auteurs font deux espéces distlinctes 
du Galium palustre L. et du G. elongatum Presl.; mais les carac- 
téres sur lesquels est basée cette séparation ne sont pas assez 
importants ni assez fixes pour qu'il ne faille plutét consid'érer 
ces plantes comme 2 formes de la méme espéce. Elles sont 
toutes deux communes en Danemark et, å ce quw'il semble, dans 
toute Europe, et on les a représentées ici å cdté Pune de Pautre 
afin qu'on puisse les comparer et les étudier avec plus de faci- 
lité. Une analogie pareille existe entre le Galium debile Desv. et 
le G. constrictum Chaub. du sud-ouest de !'Europe, lesquels sont 
…ordinairement rapportés å une seule espéce bien qw'ils différent 
tout aulant que les deux formes mentionnées ci-dessus. 

Pl, 2767. La Primula Thomasinii Godr. et Gren, (P. offici- 
nali-elatior Muret) est probablement une hybride issue du croise- 
ment de la P. elatior et de la P. officinalis. Pour les caractéres, 
elle tient le milieu entre ces 2 espéces, et, ici comme dans les 
autres pays ou elle a été observée, elle ne se montre que rare- 
ment et en petit nombre d'exemplaires. Dans un des endroits ou 
elle croit en Danemark (å Skjelskør, en Sélande), on wavait 
d”abord pas rencontré la P. elatior, et c'est pour cela que, dans 


26 


ma Flore danoise 3 édition, je Pai prise plutét pour une forme å 
grandes fleurs de la P, officinalis que pour une hybride, mais la 
P. elatior ayant plus tard été découverte dans cette localité par 
M. Nielsen, VPobjection que pouvait soulever son origine hybride a 
par lå été écartée. 

La Pl. 2769 repræsente 1I'ÆArmeria sibirica qu'on trouve en Si- 
bérie, dans le Finmark, en Islande et au Grønland. Je suis porté 
å croire que VA. labradorica Wallr., mentionnée dans le Prodr. de 
D. C. comme provenant du Grønland, ne différe pas spécifique- 
ment de cette espæéce, dont le domaine s'étendrait alors jusqwau 
continent de PAmérique du Nord. Elle est du reste trés voisine 
de VA. maritima, et n'en est peut-étre qu'une forme arctique. 

Pl. 2771. Le Juncus atricapillus Drej. est une espéce si ré- 
pandue dans les dunes du Jutland septentrional et occidental quw'on 
peut le regarder comme une plante caractéristique pour ces loca- 
lités. Il se rapproche surtout du J. alpinus Vill., mais il en dif- 
fére certainement, et s'écarte encore davantage du J. lamprocarpus 
et du J. acutiflorus. De méme que plusieurs autres espæces de 
Juncus et de Luzula, il préæsente 3 formes, savoir, outre la forme 
typique, une variété congesta å inflorescence træs serrée, et 
une variélé sparsiflora å inflorescence (anthtle) étalée.  L'espéce 
n'est pas limitée å la presqu'iile jutlandaise, out on la trouve 
depuis Skagen jusque dans le sud-ouest du Slesvig (Eider- 
sted); des exemplaires provenant des dunes de Haarlem, et com- 
muniqués par M. le professeur Oudemans sous le nom de 
J. alpinus, prouvent qu'elie croit aussi dans les sables de la Hol- 
lande, bien qu'elle ne figure pas dans les flores hollandaises ou 
belges. J'en ai vu plusieurs échantillons, récoltés dans I'ile Norderney. 
Le J. anceps Laharpe de la France occidentale semble " aussi 
appartenir å notre forme sparsiflora, et s'il en est ainsi, le nom 
de Drejer doit céder la place å celui de Laharpe, méme si ce 
dernier ne se rapporte quå une seule forme de V'espæce. C'est 
sans doute par une méprise que celle-ci se trouve représentée dans 
la Flora germ. de Reichenbach sous le nom de J. nigricans Drej. ; 
du moins il n'est pas å ma connaissance que Drejer lui ait donné 
ce nom. 

La Pl. 2783 -repræsente le Trifolium filiforme L. (T. micran- 
thum Viv.), espéce assez rare jusqw'ici en Danemark, mais fréquente 
dans le sud de V'Europe. Il différe essentiellement du T. minus Sm., 
qui a été par la plupart des auteurs rapporlé au T. filiforme L,, et est 


27 


reproduit sous ce nom Pl. 4707 de la Flora Danica; mais bien 
qw'il soil possible que le T. filiforme de Linné renferme les deux 
espæces, sa description convient cependant plutåt å Vespéce repré- 
sentée ici, et le nom Linnéen doit par conséquent lui étre attribué, 
si on ne veut pas Veffacer de la nomenclature. 

Pl. 278%. La Filago germanica L. a, dans ces derniers temps, 
été divisée en 2 espæéces distinctes (ou, d'aprés quelques bota- 
nistes, en 2 formes d'une seule espéce), savoir la F. apiculata 
G. E. Smith (F. lutescens Jord.) et la F. germanica (L) Smith 
(F. canescens Jord.). La premiétre a été représentée Pl. 997 de 
la Flora Danica sous le nom de F. germanica, et celle qui est 
reproduite sur la planche actuelle répond å la seconde. Il n'est 
certainement pas douteux que la F. germanica de Linné est une 
espéce collective qui comprend les deux espæéces qwon a distin- 
guées plus tard, mais si Vune d'elles doit conserver le nom de 
Linné, il convient plutét, comme ]”a proposé Mr. Smith, de le laisser 
å la F. canescens Jord., qui, conformément å la description de 
Linné, a les feuilles pointues, et est d'ailleurs plus fréquente dans 
le Nord de V”Europe, tandis que la F. apiculata (F. lutescens Jord.) 
semble étre plus répandue dans V'Europe méridionale. 

Pl. 2792. Le Sparganium hyperboreum Læstad. est une espéce 
si voisine du S. minimum Fr. de VEurope centrale qu'il pourrait 
bien étre une forme arctique de ce dernier, qui d'aprts Blytt ne 
dépasse pas en Norvéæge la limite des Coniféres, tandis que le 
S. hyp. croit dåns la région alpine, ainsi qu'en Laponie, dans le 
Finmark, en Islande et au Grønland. Faut-il, comme Padmettent 
quelques auteurs, aussi y rapporter 1'espéce de 1'Amérique du 
Nord décrite sous le nom de S. angustifolium par Michaux? C'est 
une question encore douteuse, et il convient par conséquent de 
conserver le nom que Læstadius a donné å Pespéce, d'autant plus 
que M. R. Brown a publié sous celui de S. angustifolium une 
espæce différente du méme genre. 

Pl. 2793. La Carex paniculata var. pallida Lge., trouvée å 
Pombre dans des lieux humides préæs de Sorø, est dans son aspect 
trés différente de 1Vespéce type, et se rapproche tellement de 
la C. aæillaris Good. (C. Boenninghauseniana Whe) par le mode, 
et le lieu de croissance et la couleur des bractées, que je Vai 
d”abord prise pour une forme de celle-ci, et Fai décrite sous le 
nom de C. Boenn. var. subpaniculata. Toutefois elle a des fruits 
gomplétement développés (ce qui nest jamais ou rarement le cas 


28 


avec la C. axillaris), et leur forme, de méme que PVinflorescence 
(paniculata) la rapproche davantage de la C. paniculata, ce qui 
me fait supposer qu'elle en est une forme croissant å l'ombre. 
Elle était du reste accompagnée de la vraie C. axillaris, et, comme 
dans ces derniers temps on parait s”étre accordé å regarder celle-ci 
comme une forme hybride, tout en émettant diverses hypothéses 
sur les espéces qui lui donneraient naissance, les faits que nous 
venons de citer sembleraient indiquer qu'elle peut résulter du 
croisement de la C. paniculata et de la C. remota, en compagnie 
desquelles on Va trouvée, et avec qui elle présenie un assez grand 
nombre de caractéres communs. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1869.) 


za 


Critique des relations antiques sur le poéte Nævius 


Par M. J. L. Ussing. 


(Voy. p. 233.) 


C'est une chose généralement connue, et qui n'a rien TV de trés 
nalurel, que les personnages les plus anciens de Vhistoire sont 
entourés d'øbscurité, et que les historiens qui ont voulu en 
reproduire les traits, suppléent par des fables au manque de 
connaissances positives. Les esprits critiques découvrent facile- 
ment les invraisemblances, mais les fables se transmettent de 
génération en génération, jusqu'å ce qu'on réussisse å les ré- 
futer par des faits certains, ou au moins å découvrir les 
sources d'on il est å supposer que les erreurs tirent leur ori- 
gine. L'auteur de cette étude a pensé que cela pouvait jusqu'å 
un certain point se faire pour les relations concernant le poéte 
latin Nævius. 

On lit dans la Chronique de St. Jérome qu'en Pan 204 avant 
J. C., mourut å Ultique le poéte Nævius, qui avait été chassé de 
Rome par le parti de la noblesse, et notamment par celui de Me- 
tellus (Nævius poéta Uticeæ moritur pulsus Roma factione nobilium ac 
præcipue Metelli). Ne croirait-on pas qu'il s'agit de Marius errant 
en fugitif dans les ruines de Carthage? Comment s'imaginer un 
pauvre auteur comique, qui ne jouissait pas alors de plus de 
considération qwun simple artisan, luttant contre le parti de 
la noblesse, et forcé en dernier lieu de céder la place, comine le 
plus faible? Nævius peut bien étre mort å Utique, mais le motif de 
son absence de Rome doil avoir été tout autre. Nous possédons 
aussi un témoignage positif attestant que Nævius ne s”attaquait 
point aux grands hommes de la République, témoignage qui est 
antérieur de 400 ans å St, Jérome, et émane d'un homme qui 
connaissait encore les comédies du poéte. C'est Cicéron qui, dans 
son traité de Republica dV $ 44, blåme les comiques grecs de 
mettre Périclés sur la scéne, et trouve cela aussi inconvenant que 
si Plaute ou Nævius s'était permis daltaquer les Scipions, ou si 
Cæcilius avait pris Caton å partie. Naturellement les Scipions et 
Caton ne sont cités que comme exemples; ce que Cicéron veut 


constater, c'est qu'il ne pouvait venir å Vidée aux poétes romains 
dattaquer dans leurs piéces les hommes illustres de la République. 

La source de cette fable est facile å trouver. On lit dans les 
discours de Cicéron contre Verrés Act. I, 40, 29: Nam hoc Ver- 
rem dicere aiebant, te non falo, ut ceteros ex vestra familia, sed 
opera sua consulem factum. Le Pseudo-Asconius, dans son com- 
mentaire, remarque que ce passage fait allusion å un vieux vers 
de Nævius sur la famille Metellus: Fato Metelli Romæ fiunt con- 
sules, et ajoute qu'un consul Metellus y avait répondu par le vers 
saturnin: Dabunt malum Metelli Nævio poétæ. Il n'est pas douteux 
que Cicéron m”ait eu en vue le premier de ces deux vers; mais 
Zumpt a fail observer qu'il ne peut étre du vieux poéte Nævius, 
pendant la vie duquel il n'y eut que deux Metellus qui devinrent 
consuls; il a été composé 4100 ans plus tard environ, lorsque 
Q. Metellus Macedonicus et ses 4 fils, et son frére Metellus Calvus 
avec ses 2 fils furent tous élevés au consulat. Supposer qwun 
poéte plus récent du méme nom aurait écrit le vers en question, 
serait beaucoup trop hasardé, puisque, dans toute Vantiquité, on 
ne connait qw'un seul poéte du nom de Nævius; force nous est done 
de reconnaitre que ce vers, dont auteur est peut-étre resté anonyme, 
n'a rien å faire avec Nævius. Il ne lui aura sans doute été attri- 
bué que parce qw'on croyait que le vers saturnin; Dabunt malum 
Metelli Nævio poétæ, vers bien connu qui, dans tous les traités de 
prosodie, est cité comme exemple du métre employé par ce vieux 
potte, était une réponse å: Fato Metelli Romæ fiunt consules, 
et qu'on ne voyait pas autrement pourquoi les Metellus auraient 
menacé le poéte de leur colére. On oubliait que si ce vers était 
une réponse au premier, il devrait avoir le méme métre et non un 
tout différent, et on ne voyait pas que dans ce vers le mot Me- 
telli ne regardait en rien la famille Metellus. C'est en effet un 
nom  appellatif qui désigne des domestiques militaires, Festus, 
p. 146 éd. Miller (la faute metalli du manuscrit est déjå corrigée 
dans V'édition d'Aldus), explique ce mot par mercenarii, en alléguant 
un vers ancien, od on les voit en compagnie des calones, des ca- 
culæ et des famuli. 

II reste å expliquer ponrquoi ces demestiques devaient tour- 
menter le pauvre poéte. Je crois que cette explicalion se trouve 
dans une autre fable qu'on lit chez Aulus Gellius Ill, 3, 45. HM 
y est raconté que Nævius, å cause de ses injures et de ses atta- 
ques continuelles contre les premiers personnages de la République, 


31 


avait été jeté en prison par les ,,triumviri capitales'"; mais que, dans 
la prison, il avait écrit deux piéces, Hariolus et Leon, out il 
rétractait ses offenses, et que les tribuns du peuple ”avaient 
ensuite remis en liberté (De Nævio quoque accepimus, fabulas eum 
in carcere duas scripsisse, Hariolum et Leontem, cum ob assiduam 
maledicentiam et probra in principes civitatis de Græcorum poetarum 
more dicta in vincula Romæ a triumviris coniectus esset. Unde post 
a tribunis plebis exemptus est, cum in his, quas supra dixi, fabulis 
delicta sua et petulantias dictorum, quibus multos ante læserat, di- 
lwisset). Nous avons vu que cette accusation n'était pas fondée, 
Mais il est possible qu'il ait attaqué des gens d”un rang moins 
élevé, et que ceux-ci aient voulu se venger du poéte qui les avait 
offensés dans leur honneur, de méme que 400 ans plus tard nous 
voyons Accius et Lucilius poursuivre des acteurs qui les avaient 
nommés sur la scéne. Ces affaires, il est vrai, se traitaient d”aprés 
les régles du droit privé, tandis qu'ici c'est la police exécutive, 
les .,triumviri capitales''", qui est mise en mouvement; toute- 
fois, si P”on suppose que Vancienne disposition de la loi des 
12 tables, qui punissait de mort ceux qui chantaient des 
chansons ” diffamatoires (Cic. Rep. IV, 10, 12). était encore en 
vigueur au temps de la seconde guerre punique, les triumvirs 
pouvaient bien alors faire arréter le poéte.  Mais comment 
s'imaginer que les prisons de Rome fussent d'une telle nature 
qwon y ptt å VPaise écrire des comédies? Selon toute apparence, 
c'étaient de sombres et misérables trous, ou les criminels pris en fla- 
grant délit restaient seulement pendant quelques jours, pour y étre 
ensuite exécutés aprés un jugement sommaire. Iailleurs, méme en 
admettant qu'on ett fait une exception en faveuride Nævius, et que, 
par considération pour le poéte, on Vedt mis dans une prison od 
il påt s'asseoir et travailler, comment s'y serait-il pris pour re- 
venir sur ses attaques antérieures? Lorsqwon a une fois rendu 
une personne ridicule, comment est-il possible d'effacer V'impres- 
sion produite! Toute tentative dans ce sens ne fait qu'exciter de 
nouveaux rires. Nævius et ses contemporains le savaient bien, et il 
le dit en termes træs nets dans le premier fragment de sa Tarentilla. 

Cette histoire, telle que la rapporte Gellius, est évidemment 
controuvée; mais elle doit cependant reposer sur un fond de 
vérité, car qui aurait eu Tidée d'aller, sans raison aucune, raconter 
que les deux piéces d'Hariolus et de Leon avaient été écrites 
en prison?  Peut-étre pourrons-nous encore ici remonter å la 


32 


source de ce récit. Dans sa comédie du Miles gloriosus, Plaute 
donne une description pittoresque d'un esclave qui rumine un 
bon tour å jouer å son maitre. Il est dans la posture d'un 
homme qui réfléchit, avec la main droite sous le menton. 
Plaute dit qwil båtit une maison, - qu'il met une colonne sous 
son menton (v. 214. Ecce autem ædificat: columnam mento suf- 
figit suo).  Puis, par une de ces allusions comiques qui lui 
sont familiéres, il passe å un autre ordre d'idées: «je n'aime 
pas, dit-il, cette maniére de båtir, car j”ai appris qu'un poéte latin 
a sa bouche entourée de colonnes, pendant que deux gardiens 
ne le perdent pas de vue durant des heures entiéres» (Nam os 
columnatum poétæ esse inaudiui barbaro, cui bini custodes semper 
totis horis occubant). Que ce soit Nævius å qui il est fait allu- 
sion, tout le monde est d'accord lå-dessus. L'expression os co- 
lumnatum a été Vobjet de diverses interprétations, mais en réalité 
elle ne peut signifier autre chose qu'une bouche munie ou en- 
tourée de colonnes, de méme que chez Varron (Re Rust. Ill, 5), 
une petite construction circulaire entourée de colonnes, est appe- 
lée tholus, qui est ultra rotundus columnatus. Qu'est-ce done qu'une 
bouche entourée de colonnes? C'est une bouche qui ne peut 
prononcer un mot sans qu'il soit recueilli, qui ne peut se mouvoir 
en dehors d'un cercle étroitement limité. Le poéte est comme dans 
une cage; ainsi qwil est dit au vers suivant, on a mis prés de lui 
deux hommes- pour le surveiller et avoir constamment Fæil sur 
son travail. li est donc réeliement dans une espéce de prison, 
mais pas dans le sens propre du mot, et c'est un lourde méprise 
de croire qu'il s'agit ici de la prison des triumvirs. Le poéte 
n'a rien å faire avec eux; il travaille å la piéce que 1”édile ou 
tout autre personnage lui a commandée. Ce n'est pas en son 
nom, mais au nom de I'édile que cette piéce doit étre représentée ; 
ce n'est pas lui, mais Védile qui en est responsable. C'est donc 
védile qui, dans la crainte que le poéte satirique ne låche trop 
la bride å son humeur, et ne se livre å des épigrammes qui 
pourraient lui attirer des désagréments, le soumet å un contråle 
des plus grossiers en le faisant surveiller pendant qui! écrit. 
On comprend qu'une pareille situation ait pu tenter la verve co- 
mique de Plaute, et qwil wait pu s'empécher, lorsque Voccasion 
s'en est présentée, de la mettre sur la scéne. Il est probable 
que ce sont les mémes menaces de ”édile auxquelles il est fait 
allusion dåns Vancien vers saturnin — que ce soit Nævius lui- 


33 


méme ou un de ses contemporains qui Vait composé — lorsqu'il 
y est dit que des serviteurs, metelli, feront un mauvais parti å 
Nævius, s'il ne réprime pas les écarts de sa plume. Les géné- 
rations postérieures, qui ne connaissaient pas la véritable signi- 
fication de ce mot tombé en désuétude, Pont pris pour un nom 
propre, et de lå VFhistoire de Vinimitié et des poursuites de la 
famille Metellus contre le poéte Nævius. 

Les fables semblent ainsi sӎvanouir devant un examen mi- 
nutieux et méthodique des textes anciens, et il reste une histoire 
dépourvue, il est vrai, de tous les embellissements imaginés plus 
tard, mais qui en revanche est exempte de toute invraisemblance, 
et porte le cachet de la véritable antiquité. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. de: scienc. p. 1869 ) 


34 


Recherches chimiques et cristallographiques sur les sels doubles 
haloides 


par 
M. H. Topsøe. 


(Voy. p. 246.) 


IV. Sur quelques sels du bichlorure de Palladium. 


Entre autres exemples des analogies qui existent entre le platine et 
le palladium, Berzelius mentionne, comme on sait, les sels doubles 
que leurs bichlorures forment avec les chlorures de potassium et 
d'ammonium, sels peu solubles et å cristallisation régulitre aux- 
quels il attribue une composition analogue, sans que cependant il 
ait fait aucune analyse des combinaisons du palladiumX), 


Comme il n'est pas sans intérét de savoir jusqu'od va ”ana- 
logie entre le platine et le palladium, j'ai essayé de préparer 
quelques sels doubles du bichlorure de palladium d”aprés la mé- 
thode suivie pour les sels doubles du bichlorure de platine; mais, 
par suite de la rareté du métal, j'ai då limiter cette série de-re- 
cherches å un trés petit nombre de combinaisons, lesquelles 
toutefois sont si caractéristiques, qu'elles ne laissent pas le moindre 
doute sur la parfaite conformité qui régne entre ces deux métaux. 


Pour préparer ces sels doubles, on dissout le palladium dans 
de VPacide azotique, et évapore en ajoutant de V'acide chlorhydrique 
en excés, jusqu”å ce que tout Vacide azotique ait été chassé 
par le chlore. Cette solution traitée par le chlorure de potas- 
sium ou d'ammonium, laisse déposer un précipité cristallin quil 


+) Aprés avoir terminé ce travail au printemps de 1869., j'ai vu dans le 
Journ. fir pr. Ch. (104. 64) que M. Croft avait analysé le sel double de 
Potassium. 


35 


suffit de laver å Veau froide pour avoir å Vétat de pureté les 
sels doubles Pd C1:.2KClou Pd Cl? .2 Am Cl. Quant aux autres 
sels doubles facilement solubles, on les obtient en trailant la so- 
lution de bichlorure de palladium saturée de chlore par les chlo- 
rures des métaux correspondants, et en la faisant ensuite évaporer 
lentement sur de Vacide sulfurique å la température ordinaire; il 
faut seulement avoir soin, å cause du peu de stabilité de ces sels, 
de maintenir la liqueur saturée de chlore pendant la durée de 
Pévaporation. 

Tous les sels doubles du bichlorure de palladium sont trés 
instables; ceux qui contiennent des métaux de la série du magne- 
sium laissent dégager du chlore lorsquwon les conserve, ou qu”on 
les dissout dans Peau, tandis que ceux qui renferment des métaux 
alcalins ne se décomposent que lorsqu'on chauffe leurs solutions. 
Il se forme alors les sels doubles du protochlorure de palladium qui 
ont été décrits antérieurement par Bonnsdorff, 


Tous les sels du bichlorure de palladium se distinguent par 
une belle couleur rouge cramoisi qui rappelle celle des sels dou- 
bles du bibromure de platine, Ils sont bien plus solubles que 
les combinaisons correspondantes. du platine. 


PdC1: .2 Am Cl. Octatdres réguliers avec de petites faces 
"d”hexaédre. Densité 2.418. 


PdC!:.2 KC!l. Octaédres réguliers avec des faces d'hexaédre. 
Densité 2.738. 


På Cl: .MgCP? +6H0. Trés déliquescent. Combinaisons 
d'un rhomboédre de 4127? et d'un prisme hexagonal du 2? ordre. 
Densité 2.124. 


På CV.NiCP + 6H?0. Trés déliquescent. Méme forme 
cristalline que la combinaison du magnesium. Angle du rhom- 
boédre 127” 414'. Densité 2.353. 


På Cl!.Zn Cl? + 6 H? 0. Complétement isomorphe avec les 
deux précédents. Angle du rhomboédre 427” 40'. Densité 2.359. 


Tous ces sels å 6 équivalents d'eau sont entiérement ana- 
logues avec les combinaisons correspondantes du platine, de sorte 
que le palladium, pour ce qui concerne la formation des chlo- 
rures doubles, se comporte aussi de la méme maniére que le 
platine, et peut étre rapporté comme lui au groupe du si- 


NR 


licium et de l'étain.  L'analogie entre le platine et le 
palladium ressort assez clairement de la comparaison établie 
dans le tableau suivant entre les volumes atomiques de leurs 
combinaisons : 


Vol. atomiques. Vol. atomiques. 
PaådCl.2 Am Cl 1474 P1iCl? .2 Am Cl 148.6 
PaC1.2KC1 145.383. PiCl?.2KC! 136.2 


Pa CU, MgC?2+6H?0 212.6. P1C1". Mg C?2—+6H?0 222.6 
På CU .Ni CC? + 6 H?O 206.7 Pil .Ni CC +6H?0 206.3 
PdC0'.ZnC? +6H?0 208.9 PiClt.Zn CU? + 6 H?0 214.8 


(Rés. du Bull. de la Soc, Roy. Dan. des science. p. 1869.) 


Sur la Lesteira, le Silenium et le Pegesimallus, trois 
genres de crustacés parasites établis par M. Krøyer 


par M. Steenstrup. 


(Voir p. 179—202.) 


T'auteur constate d”abord les différences qui existent entre les 
vues émises et les recherches faites, d'un cåté par M. Krøyer, 
et de Vautre, par lui et M. le docteur Luitken, sur quelques 
crustacés parasites, et répond ensuite aux objections de M. 
Krøyer contre le groupement que lui et son collaborateur 
ont donné de ces crustacés, en se fondant sur la forme différente 
des ovisacs et des æufs. Dans leur opinion, les Entomostracés 
parasites munis de deux ovisacs se séparent en deux grandes 
divisions naturelles, Pune avec de véritables sacs contenant plu- 
sieurs rangées d'æufs sphériques ou polygonaux, et Vautre avec 
des tubes filiformes ne renfermant qu'une seule rangée 
d'æufs disciformes. C'est au premier de ces groupes qu'appar- 
tiennent les trois genres qui ont été par M. Krøyer, et sur les- 
quels portent les observations critiques de M, Steenstrup, ob- 
servations qui 'ont conduit aux résultats suivants: 

»Le premier de ces genres, Lesteira, qu'aucun caractére essen- 
tiel constaté jusqu'ici ne permet de séparer du Chondracanthus 
lævis, sur lequel Cuvier a dans le temps fondé le genre Sphy- 
rion, doilt étre rangé sous cet ancien genre, comme M. Litken 
et moi nous Vavions indiqué dans notre premier travail, et le 
nom générique de Lesteira doit disparaitre comme synonyme de 
Sphyrion. 

»Le second genre, Silenium, est, comme M, Krøyer Va re- 
connu lui - méme, un synonyme de VHerpyllobius décrit par M., 
Lutken et par moi; mais, au lieu d'étre une création de fan- 


38 


taisie, ainsi qw'il a plu å M. Krøyer de Pappeler7), ce dernier 
est bien un animal normal, tandis que son Silenium v'est basé que 
sur des animaux incomplets qui, par suite d'une préparation mal 
réussie, ont perdu leur partie antérieure. En conséquence, le genre 
Herpyllobius doit rester comme étant å la fois plus ancien et plus 
exact, et le genre factice Silenium, disparaitre. 

»Enfin le troisime genre Pegesimallus n”est pas un crustacé, 
ni méme un auimal simple, mais un composé de parties d”une 
colonie de Médusaires, d'une Agalmide, et comprend /animal 
axe, et, cå et lå, quelques auimaux appartenant å des géné- 
rations secondaires d'individus nageurs, nourriciers et sexués. 
Ce genre ne peut par suite étre conservé dans la classe des 
crustacés, et, comme il n'est fondé que sur une agréægation d”ani- 
maux arbitraire el trés incompléte, il serait étrange qwon le gardåt 
dans la science.” 


Explication des figures de la Planche II. 

Fig. Chondracanthus Triglæ de la BR. faiblement grossi, et 

— 2. La téte du méme avec un plus fort grossissement. 

— 3. Chondracanthus Gurnardi, Kr. Ces deux crustacés sont figurés ici 
comme étant des représentants des crustacés parasites, auxquels 
MM. Steenstrup et Lutken pensaient que le Sphyrion Cuv. (= 
Lesteira Kr.) devait se rapporter. 

— 4. Sphyrion lævis (Q, G). Type du genre Sphyrion de Cuvier; copié 
d'aprés la figure dans le Réægne animal illustré, Zoophytes pl. 32, 
fig. 4. 

— 4b. Téte vue d'en bas. 

— 5 a—b. Lestetra lumpi Kr. D'aprés les figures originales de M. Krøyer 
dans Naturhist. Tidsskr. 3 R. II. Bd. pl. XVIII, fig. 5 a, &. 

— 5 d. Téte vue d'en bas. 


må 


+) En I'appelant ainsi, Mr. Krøyer, sans avoir examiné de prés les rapports 
du parasite et de son håte, considérait la partie antérieure de notre cru- 
stacé, placée dans Vintérieur du Polynoe, comme composée de portions 
de la bouche de ce ver détachées par la main du préparateur. Il sup- 
posait que le parasite était attaché å la bouche de I'annélide, mais toute 
cette partie antérieure est libre dans T'intérieur du corps, et est seule- 
ment reliée, par un pédoncule ou un tube, å la partie postérieure du 
crustacé, qui est placée hors du ver, et porte les ovisacs. Quant å 
quelque chose qui réponde aux prétendues portions détachées de la bouche 
de T'annélide, on n'en trouve pas la plus faible trace chez les vers qui 
ne sont pas affligés du parasite (voir p. 194—95). 


39 


Fig. 6 a. Silenium Polynoes Kr.  D'aprés une des figures originales de M. 
Krøyer, saåavoir 6 a de la planche XVIII de F'ouvrage ci-dessus. 
Comme points de comparaison: 

— 40 xy, d. Herpyllobius arcticus Stp. Ltk. D'aprés les figures originales de 
ces Mess. dans les K. D. Vidensk. Selsk. Skrifter, IV Bd., pl. 15, 
fig. 40 y, d, et 

— 40 £. Figure d'un individu de la méme espéæéce; le dos du vers est ou- 
vert. afin de montrer la partie antérieure de ce parasite, laquelle 
est trés variable, mais a ici la forme d'une langue, et repose libre- 
ment dans la cavité méme du corps de Vannélide. 


— 7 a—h. Pegesimallus spiralis Kr. D'aprés les figures originales de M. 
Krøyer dans Vouvrage cité plus haut pl. XVIII, fig. 7 a—1. 
Comme points de comparaison: 

— 8. Axe d'une colonie de Médusaires, une Agalmide arctique, et 

— 9. Axe d'une autre colonie de Médusaires, Physophora Edvardsii Kef, Eab. 
(W. Keferstein und E. Ehlers Zool. Beitråge 4, 1861, pl. IV, fig. 18). 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1869.) 


Duan infer etn aft sild ul dk jage ds AK sneen ens 
SES SE ESSEN DE 

SAD Sags Bh SE len Ale AR sele SER 

SE ate ere Ét jane BET LAN EL at vane dept 

herr TE RISTE ENTIRE FINT SET STN FOR SEN SRERES SES SBS ES EST DS OS 

NH tee gtesued So Loode dn egg sk ah aha ur > ros 

PåfsOpAR 5) KS LD FE SRS auf ag 

dL ert ol 5" AAR, an BME g 

sg es Ds be 

i 1% rå fed enkle, mt 


6 Se USET AN US 0) JBU DENS SETT 
Lrug Bl, BE, Eure "ig LER nit, mr ER 
srmay He land" "ablg dd då DST Fnr Satan 
Mal K ETNA i EVATERT AN satse HF rrebnt ser w6 rada fe 
SEES YE TES EDER TT rsgønerv ADT ts hertu. or an EN SAS 


TS ESKE VEVT ESTERE SETE SONG. S FUE TEE ENE 
At upls sdask k hgintiott A0oN muld 2, bu hist old Hi 


) 


ELSE pis Va 


Bistand Ari ruter då anret FN ' 


ig BUS "SER skt 2 NR tigså er dr EM hanne KER S (Os É 
ONDE MONET RE ES ER RØRES er rd sted 


DE JR 
En EDT SOREN HER TNSNO ET SE TE SIE LARS 7 SE ENA TEN kt » VAL É: 


PRIER KENT RR FE HIELNPEE RE SEE MAREN SEND KE MEr" 


i SEN Re er IR ar SE" Korn eee 7AOSR "0 


[id 


i , USS ble "ål FNV 66, Al [TA el'e 
OH OUR: (GÆT lg ie LDS 4 ANE AAA 
(Ree fas BEN ør Ares HL snog Son 


be l 144 Gu 


& KRAN REM YA å Fw. 
mer, fans hy Dev Me 4 kort sl okt fHn std er", iX 
Nur: på 7 kr RR LK SS sg. ON I ASE Å ; ; 


pen 


GT 
RE ab Høre 


oe [ : 5 Ø i NUNC 
NRA (TEEN uha U kro ve bane ls BY TT HEN NH, Es" hebi 


K.: 
AARET aen bas RR Eee btsrrern pe del 


LA 1 


SDN NB T TES an ad (ÅD NESA NEDE FEED ES UT ARE ETT DE rede 10 
eder ENO NERE ENES ES BRET ROSER ET) FEE KORET 

: ane søer Sgt ER Lb ISARROGR ns hyurskd ugen FESD 

.: So AU! petit BRAVE, Barker Tate desk I FAAR Ce PER: 53k 

| mn aature UNA, KLAR sy untlal dig BM (usb HR: pet VS å ; | 
BR EN TTT ASTA eput PR falkals fror Ober” pårte Mg Fy RRS | 

f eter hele ØE sødere mus sande lasede 14/56 DARREN 

ge Fangllides, buul Mir: Fever date Jo Fole kr KOS "en RRS 


Contenu 


du 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences 


pour Tannée 1869. 


Questions mises au concours pour |'année 1869 ......…… FE VORE 
Remarques pour servir å l'interprétation de la plante célébre, mais 
aujourd'hui disparue, qui était connue dans V'antiquité sous le nom 
Her Siøplrum spar MAJS LØT STER. re en eee eee lee 
— Appendice. Sur le vase d'Arcésilas, par M. J. L. Ussing .... 
Critique des travaux les plus récents concernant l'interprétation de 
Apollon du Belvédére, par M. Ussing..+...0…… SUGE 
Recherches cristallographiques et chimiques sur les sels haloides 
dufplatine; par M, H. Topsøe . ere eee Ten See NE KE 
Observations sur les espéces les plus remarquables contenues dans 
la 47e livraison de la Flora Danica, par M. J. Lange ..... 
Critique des relations antiques sur le poéte Naevius, par M. J.L.Ussing 
Recherchzs chimiques et cristallographiques sur les sels doubles 
haloides, par M. H. Topsøe ..0000eeeer eee mee 
Sur la Lesteira, le Silenium et le Pegesimallus, trois genres de crustacés 
parasites établis par M. H. Krøyer, par M. J. Steenstrup 


sansesd 


i É vi 
SAR E" w= 
—. SPARRE Eaoneidg hob ora olevo åddiocee! ol stel nå 
ms ER AN 140888 bre Tirog ' 
EF | É 
— RR FX Aske FSA RSS DENE BORT sådant fg Hr bodine g HERERRER 
KE: sign KOTE skan nl oly nok 6 Hrrdn 100 9 
NØ for 30 5508 hop dart ens gaa set top Sega ande vi 
RH MIE Se Tyren anser ROSET OLES AM 0 FARER 
SØE T-DES T ge nisl så Al AE ng venltebork'b 680. ske Fa SÅ 
Ka n K i s få etisk Jr dg0e sånsgds ulig Hol zu 
ERR FE TRER ven vølenk Mang sadbåstsd "ob RBRRNN 
Eg " JS-JØREE eabiolnd <gåøn ej møg 28k =op um IAUBRE rene 
FR SS SSSESKER SEEGER SE FRE LABE NERE SP AE ER TE: 

i 2 dit 2oumdtggn koblupinimeer, ang dt ko degan aA TRE doll 
EA Ab BE ed ER KOM åg eden atol val 0l) FEE ATA 
ny 8-00 agtkel.d,l Manq antvasd sBoq'ol Toz ssmplkur sno relR 

y røg i saldnab lars af "sua -svupidgergollgteko, ds MENES 
ae j BErBE SÅR 4457 RESEN SER RESET 
AG 15, ooniko AN syng Blot gonna df 5, somre se ST lå ig 
E 8-7. urna , M LED! OSTE H.M 80, sildnib arr 
FÅ g i g 
W | 
É "ARE 
five É runner 

» . i 3 K: 

z ,: 
5) sols Rs J 


VII 


Paludan-Miller, C. P., Dr. phil. Professor, Rektor ved Kathe- 
dralskolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg., Dbmd. 
(15/1943.) 

Scharling, C. E., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universilet; R. af Dbg., Dbmd.  (54445.) 

Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Kmd. af 
Dbg.7, Dbmd. (342947.) 

Westergaard, N. L., Dr. phil. Etatsraad, Professor i indisk-øster- 
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. afDbg. (%4247.) 


Ussing, J. L., Dr. phil Professor i klassisk Filologi ved Kjø- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Redaktør, 
(%4254.) 

Worsaae, J. J. Å., Etatsraad, Direktør for Museet for nordiske 
Oldsager og for det ethnographiske Museum; Kmd. af Dbg?. 
og Dbmd. (1%352.) 

Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns 
Universitet; R. af Dbg. (?%/1253.) 

Miller, C. L., Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det 
Kgl. Meøentkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- 
seum; R. af Dbg. (542956.) 

Schiern, F. E. Å., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (75/459.) 

Allen, C. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns 
Universitet; R. af Dbg. og Dbmd, (?75/459.) 

Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ; 
R. af Dbg. (7463.) 

Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øester- 
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. 
(/467.) 

Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- 
sitet. (%467.) 

Lund, G. Fr. Y., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Kathe- 
dralskole; R. af Dbg. (!"/468.) 

Lyngby, K. J., Dr. phil. Professor, Docent i de nordiske Sprog 
ved Kjøbenhavns Universitet.  (7/4268.) 

Grundtvig, Sv., Professor, Docent i de nordiske Sprog ved Kjø- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. (/1268.) 


VILE 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Lund, P. W., Dr. phil. Professor; R. af Dbg.  (?%7434.) 

Bendz, H,. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- 
og Landboheiskole; R. af Dbg. (7%/440.) 

Krøyer, H., Dr. phil. Professor, Inspektor ved Universitetets zoolo- 
giske Museum. (9440). 

Hoffmann, J. C.… Oberst; Kmd. af Dbg.”, Dbmd.  (7/4142.) 

Steenstrup, J. J Sm., Dr. phil. & med. . Etatsraad, Professor i 
Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. 
— Selskabets Sekretær. (4142). 

Schiødte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjeben- 
havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg.  (734944.) 

Mundt, C. E., Dr. phil, Professor; R. af Dbg. (7449.) 

Hannover, Å., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- 
benhavn. (7/43). 

Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; 
Stk. af Dbg. (75453). 

Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjø- 
benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!/456.). 

Colding. L. Aug, Professor, Stadsingenier i Kjebenhavn; BR, af 
Dbg. (//456.) 

D Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomi ved Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (%458.) 

Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns 
Universitet; R, af Dbg. (757459.) 

Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet; 
R. af Dbg. (7/1260.) 

Thomsen, H. P. J. J., Prof, i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. 
(71260.) 

Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet; R. af Dbg. (54262.) 

Rink, H. J., Dr. phil. Justitsraad, fh. Inspektør over Sydgrønland ; 
R. af Dbg.  (1%/1964,) 


IX 


Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjeben- 
havns Universitet; R. af Dbg.  (7%/4264.) 


Barfoed, C. T., Professor, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og 
Landboheøiskole; R. af Dbg. (?%4265.) 


Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og 
Landbohøiskole. (?%265.) 

Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet. (?%/4265.) 

Lorenz, L., Lærer ved Officierskolen; R. af Dbg. (14966.) 


B. Udenlandske Medlemmer 7”). 
Den historisk-filosofiske Klasse: 


[Twesten, Aug- Detl., Professor i Theologi i Berlin. R. af Dbg. 
(7/1227.)] 

Pardessus, J. M., Medlem af det franske Institut. (%/430.) 

Guizoi, F. P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elefanten. 
(?%1239.) 

[Olshausen, J., Regjeringsraad, i Berlin. (1%4943.)] 

Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R. 
af Dbg, (%/1945.) 

Lassen, Chr., Professor i orientalsk Filologi i Bonn. (!/4946,) 

Carlsson, F. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Upsala Univer- 
sitet; f. T. Chef for Ekklesiastik-Departementet i Stockholm; 
R. af Dbg. (1/167.) 


Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet. (""/467.) 

Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i 
Upsala. (111167.) 

Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (!1/467.) 

Vibe, F. L., Rektor ved Kathedralskolen i Christiania. (!1/167.) 

Rossi, Giamb. de, Cavaliere, Direktør for de arkæologiske Sam- 
linger i Rom. (%/4967,) 


Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direkter for det 
asiatiske Selskab i London. (/468.) 


+) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. 


X 


Julien, Stanislas, Medlem af det franske Institut. (77/;68.) 
Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut. ("”/468). 
Bøhtlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg.  (?7/468.) 


Tornberg, C. J., Dr. phil., Professor i Arabisk ved Lunds Univer- 
sitet. (77/468.) 


Mignet, A. M., Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences 
morales et politiques i Paris. (?7/468.) 


Martin, B. L. Henri, Historiker i Paris. (?”/468,) 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Herschel, Sir Johlm W"., Baronet, Direktør for Mønten i London. 
(7424.) 


Hanstieen, Christoph., Professor emerit. i Astronomi, i Christiania; 
Stk. af Dbg. (75/4926.) 


Babbage, Ch., Medlem af Royal Society i London. (8/529.) 

Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. 
(19/533.) 

Hansen, P. Å., Direktør for det astronomiske Observatorium ved 
Seeberg ved Gotha; R. af Dbg. (?/534.) 

Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. 
(194236.) 

Ehrenberg, C. G., Professor i Zoologi ved Universitetet i Ber- 
lin ('2/4939.) 

Weber, Wr., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i 
Leipzig. (7/1239.) 

Quetelet, L A. J., Direktør for det astronomiske Observatorium 


og Sekretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- 
sel; R. af Dbg. (7/4140.) 


Baér, K, E. v, Dr. phil. & med. Akademiker i St. Petersborg. 
(2/140.) 

Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, 
Medlem af Royal Society i London. (?%/440.) 

Dumas, J.B , Medlem af det franske Institut; Kmd.af Dbg.? (?4142.) 

Fries, El. Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Kmd. af Dbg.? (”/1142.) 

[Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (%/4245.)] 


XI 


Beaumont, J. B. A. L., Élie de, Secrétaire perpétuel de V'Acadé- 
mie des Sciences, Paris. (”?/4250.) 


Murchison, Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- 
arbeider over England; Kmd. af Dbg.? (!/4950.) 


Liebig, Justus v., Baron, Professor i Kemi i Minchen. (74280). 
Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. (7%42950.) 


Wøåhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det 
Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds, (7/454,) 


Milne-Edwards, H.…, Medlem af det franske Institut. (7/454.) 

Haidinger, W. von, Sektionschef for de geologiske Kaartarbeider 
i Wien. (11456.) 

Rose, G., Geheimeraad. Professor i Mineralogi i Berlin. (1//456.) 

[Behn, W. F. G., Dr. med. & chir. Professor i Anatomi og Zoo- 
logi i Kiel. (%/457.)] 

[Peters, C. A. F., Dr. phil. . Professor, Direktør for det astrono- 
miske Observatorium i Altona; R.afDbg.  (%458,)] 
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (757459.) 
Regnault, H. G., Professor, Direkter for Porcelænsfabriken i 

Sévres. (15/459.) 
Owen, R. D., Superintendent over British Museum. i London. 
Medlem af Royal Society. (75/459.) 
Agassiz, L., Professor i Zoologi ved Universitetet i New Hawen. 
(73/459.) 
Sabine, Edw., General, Præsident for Royal Society i London. (?%/4963.) 
Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i 
Paris, (7%4263,) 
Chasles, Michel, Medlem. af. det franske Institut. (!//,67.) 
Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut. (11/167.) 
Duhamel, J. M. C.,, Medlem af det franske Institut. (!/467.) 
Malmsteen, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i 


Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn; Kmd. af Dbg.? 
(1467.) É 


Broch, O.J., Dr. phil. Norsk Statsraad, fh. Professor i Mathematik 
i Christiania. (!1/4167.) : : 


Bernard, Claude, Medlem af det franske Institut. (!/167.) 


XII 


Edlund, Er., Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps 
Akademien i Stockholm. (!1/167.) 


Svanberg, L. Fr. Professor i Kemi i Upsala. ("/67.) 
Hooker, J. D., Direktør for den Kgl. Bot. Have i Kew. ("/167.) 


Boeck, Chr. P. B., Dr. phil., Professor i Fysiologi ved Chri- 
stiania Universitet. (!7/468.) 


Le Verrier, Urb. J.-J., Sénateur Imp., Medlem af det franske 
Institut; R. af Dbg. (”/468.) 


Ordbogskommissionen: 
N. L. Westergaard. K. J. Lyngby. Sv. Grundtvig. 


Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- 
tarium og Danske Regester: 


J. N. Madvig. C. F, Wegener. 


Meteorologisk Komitee: 
J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest. C.V.Holten. J.F. Johmstrup. 


i Kassekommissionen: 
N.L. Westergaard. J.C.Hoffmann. C.L.Miller. J.J. A. Worsaae. 


Revisorer: 
L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen. 


(Bilag til det K. D. Vid. Selsk. Oversigt. f. 1869.) 


Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes 
Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 
1869 fremlagte Skrifter. 


I Mødet den 8 Januar 1869 
fremlagdes fra: 
Den kgl. hollandske Eegjering. 


1. Flora Batava. Aflevering 204—207.- Titel og Indholdsfor- 
tegnelse til Deel XIII, Amsterdam 1868. Ato. 


De koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 


2. Verslagen en mededeelingen. Afdeeling Letterkunde. D.XI. — 
Afd. Natuurkunde. Tweede Reeks. D, Il. Amsterdam 1868. 


3. Jaarboek voor 1867. Amsterdam. 
Processen-verbaal van de gewone vergaderingen. Afd. Na- 
tuurk. 1867—68. 
5. Catalogus van de boekerij. D.1I; Stuk 2. Amsterdam 1868. 


6. Exeunte Octobri. (Carmen Alberti Ekker, cui præmium e 
legato Jacobi Hoeufft adjudicatum est. Amstelodami 1868. 


7. Verhandelingen. D. XI. Amsterdam 14868. A4to. 


Het kon. nederlandsch meteorologisch Instituut 7 Utrecht. 
8. Nederlandsch meteorologisch Jaarboek voor 4867. Negen- 
tiende Jaargang. Deel I, II. Utrecht 1867—68. Fol. obl. 
9. Royal meteor. Institute ofthe Netherlands. J.E. Cornelissen, 
On the temperature of the sea at the surface near the 
south-point of Africa. Utrecht. Å4lo. 


Mr. Garcin de Tassy, Medlem af det franske Institut. 
10. Cours d”Hindoustani. Discours d”ouverture du % Déc. 


1868. Paris. 


Die køn. bayer. Akademie der Wissenschaften 1 Miinchen. 
11. Sitzungsberichte. 4868. Il. Heft 2. Minchen 1868. 


Die Astronomische Gesellschaft + Lerpzig. 

12.  Vierteljabrsschrift, Jabrg. III; Heft 3. Leipzig 1868. 

13. Dr. v. Asten. Neue Hilfstafeln zur Reduction der in der 
Hist. Céleste Francaise enthaltenen Beobachtungen. Sup- 
plementheft zur Vierteljahrsschrift, Jabrg. III. Leipzig. 
1868. 


Le Muséum d'Histowre Naturelle de Paris. 
14. Nouvelles archives. T. III, fasc. 3, 4; T. IV, fasc. 4, 2. 
Paris 1867—68. 4to. 


Mr. A. Daubrée, Medlem af det franske Institut. 
15. A. Daubrée. Expériences synthétiques relatives aux météorites. 
Paris 1868. 
16. —- Notice sur la découverte et la mise en exploitation 
de nouveaux gisements de chaux phosphatée. Paris 1868. 


Det kgl. norske Frederiks Universitet + Christiania. 

17. Norske Universitets- og Skole-Annaler. Tredie Række. 
IX. Hefte 14—4., Christiania 1868. 

18. Aarsberetning for Aaret 4867. Christiania 41868. 

19. Index scholarum. 4868. Christiånia.  A4to. 

20. M. Sars. Mémoires pour servir å la connaissance des 
Crinoides vivants, Programme de IUniversité. Christiania 
1868. Ato. 

21. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. = Udgives af den 
physiographiske Forening. B. XV, Hefte 3, 4. Christiania 
1868. 

22. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1867. 
Christiania 4868. 

23. Registre til Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 
1858—67. Christiania 1868. 


3 Bilag 1869. 


Hr. J. Lieblein i Christiania. 
24. Katalog ofver egyptiska fornlemningar i National-Museum. 
Stockholm 4868. 


The Zoological Society of London. 
25. Proceedings. 4868. Part 2. London. 


The Royal Geographical Society + London. 
26. Proceedings. Vol. XIi. No. 2—5. London 1868. 
2%. The journal. 4867. London. 


Arvingerne efter Prof. J. van der Hoeven i Leyden. 
28. Catalogue de la Bibliothéque de feu Mr. J. van der Hoeven. 
Leyde 1868. 


The Royal Observatory, Greenwich. 
29. Astronomical and magnetical and meteorological observations, 
1866. London 41868. Åto. 


I Observatowre Royal de Bruæelles. 
30. Annales météorologiques. Novembre 1868. 


Prof. Peters i Altona. 
31. Astronomische Nachrichten. Nr. 1729—32. 


I Mødet den 22 Januar 


fra: 
Die k. k. geologische Reichsanstalt i Wien. 
32. Verhandlungen. 141868. No. 11—13. 
33. - Jahrbuch. Jahrg. 41868. B. XVHEL No. 3. Wien. 4to. 


Die kais. Akademie der Wissenschaften t Wren. 
34. Sitzungsberichte,. Philosoph,-hist. Classe. B. LVII; Heft 
2, 3. Jabrg. 1867. — B.LVIII; Heft 1—3. Jahrg. 1868. 
—  Mathém.-naturwiss. Classe. Erste Abth. B. LVII; 
Heft 1—3. Jahrg. 1868. Zweite Abth. B. LVII; Heft 
1—3. Jabrg. 1868. Wien 1868. 


85. Denkschriften. Philos.-histor. Classe. B. XVII. — Malthem.= 
naturwiss. Classe. B. XXVIII, Wien 4868. Ato. 


36. Almanach. Jahrg, XVIII. Wien 1868. 


37.. Archiv fir åsterreichische Geschichte. B. XXXIX. Zweite 
Hålfte.. Wien 1868. 


Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark + Graz. 
38. Mittheilungen. Heft 4, 5. Graz 1867, 68. 


G. B. Awry, Esq., Astronomer Boyal ved Observatoriet i Greenwich. 


39. G. B. Airy. Comparison of Magnetic Disturbances recorded 
by the Self-registering Magnetometers at the Royal Obser- 
vatory, Greenwich, with Magnetic Disturbances deduced 
from the corresponding Terrestrial Galvanic Currents re- 
corded by the Self-registering Galvanometers of the Royal 
Observatory. Ato. (Sep. af Royal Soc., Phil. Trans. 1868). 


40. — — Computation of the Lengths of the Wawes of 
Light corresponding to the Lines in the Dispersion Spectrum 
measured by Kirchhoff. 4to. (Sep. af Phil. Trans. 1868). 


Societå Reale dt Napolr. 
41. Concorso per il premio del 1869. 
Dr. Chr. Luerssen 7 Bremen. 


42. C. Luerssen. Ueber den Einfluss des rothen und blauen 
Lichtes auf die Stråmung des Protoplasma. Bremen 1868. 


The Geological Society of London. 
43. The quarterly journal. Vol. XXIV,” Part 2, 3. Nr. 94, 
95. London. 
Die køn. preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 
44.  Monatsbericht. November 1868. Berlin. 


The Leeds Plulosophieal and Literary Bociety. 
45. The annual report. 1864—68. Leeds 1865—68. 
46. Catalogue of the library. Leeds 1866. 


Prof. Peters i Altona. 
47... Astronomische Nachrichten. Nr. 1733—34. 


5 Bilag 1869. 


I Mødet den 5 Februar 


fra: 
Hr. Frederick A. Paget, C. BP. 


48. F. A. Paget. On a new form of permanent magnet. (Sep. 
af Phil. Magaz, 1869). 


La Société Botanigue de France i Paris. 
49. Bulletin. T. XIV, 1867. Comptes-rendus des séances, 3. 


La Bocrété des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
50. Mémoires. T. VI, Ze Cahier. Paris 1868. 


Die k. preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 
51.  Monatsbericht. December 4868. 


L'Observatoire Royal de Bruwelles. 
52, Annales météorologiques. Déc. 1868. 


Prof. Peters i Altona. 
53.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1735. 


I Mødet den 19 Februar 


fra: 
Prof. ÅA. Erdmann i Stockholm. 
54. Sveriges geologiska undersåkning, på offentlig bekostnad 
utford under ledning af A. Erdmann.  Nionde Håftet, 
Bladen 26—30 (med beskrifningin 8vo). Stockholm 1868. Fol. 


La Société Botanique de France i Paris. 
55. Bulletin. T, XV, 1868. Revue bibliographique. D. Paris. 


Mr. de Quatrefages, Membre de VInstitut de France. 


56. De Quatrefages. Annélides. Observations relatives å un 
ouvrage de M. Claparéde. intitulé: Les Annélides Chéto- 


podes du golfe de Naples, et Réponse å ses critiques. 
(Comptes-rendus, T. LXVIII). 


Prof. Peters + Altona. 


57... Astronomische Nachrichten. Nr. 1738—40, Titel, Indholds- 
fortegnelse og Register til 72de Bind. 


I Mødet den 5 Marts 


fra: 
The American Association for the advancement of science w 
Cambridge. 
58. Proceedings. Sixteenth meeting, Aug. 1867. Cambridge 1868. 


The American Philosophical Society 7 Philadelphia. 
59. Proceedings, Vol, X; Nr. 78, 79. 1868. Philadelphia. 


Mr. Pliny E. Chase. 


60. P. E. Chase. On some general connotations of magne- 
tism. — Some remarks on the fall of rain, as affected 
by the moon. (Sep. af Proc. Amer. Phil. Soc. 41868). 


I Observatoire Boyal de Bruwelles. 


61. Annales météorologiques. Troisiéme Année. 1868. Ark 13.— 
1869. Janvier. Bruxelles. 


Die k. k. geologische Reichsanstalt 7 Wren. 
62. Jahrbuch. Jabrg. 1868. B. XVIII, Nr. 4. Wien. ÅAto. 
63. Verhandlungen. 1868, Nr. 14—18. Wien. Å4to. 


De Hollandsche Maatschappiy der Wetenschappen te Harlem. 


64. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. 
T. III, livr, 3—5. La Haye 1868. 


65. Liste des publications des sociétés savantes et des gouver- 
nements, ainsi que des journaux scientifiques qui se trou- 
vent dans la Bibliothéque de la Société. Harlem 1869. 


I' Académie Imp. des sciences de St.-Pétersbourg. 

66. Bulletin. T. XII, Nr. 1—3. Åto. 

67. Mémoires. T. XII, Nr. 14—3. St.-Pétersbourg 1868. A4to. 
Le Musée Teyler + Harlem. 


68. Archives. Vol. I, fasc. 4, og Titel og Indholdsfortegnelse 
til Vol. I. Harlem 41868. 4to. 


Die køn. Gesellschaft der Wissenschaften + Gøttingen. 
69. Nachrichten aus dem Jabre 1868. Gåttingen 1868. 


Prof. Peters + Altona. 
70. Astronomische Nachrichten. Nr. 1741—42. 


| | Bilag 1869. 
I Mødet den 19 Marts 
fra: 
The Boyal Society of Edinburgh. 
71. Proceedings. Session 1867—68. Vol. VI,” p. 173—390. 
72. Transactjons. Vol. XXV, Part 4. For the Session 18677— 
68. 4to. 
Die køn. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 
73. Sitzungsberichte. 1868. II. Heft 3, 4. Minchen 1868. 
Die køn. Sternwarte in Miinchen. 


74... Monatliche und jåhrliche Resultate der an der k. Sternwarte 
in 1857—66 angestellten meteorologischen Beobachtungen. 


VI. Supplementband zu den Annalen der Minchener 
Sternwarte. Minchben 1868. 


75... Beobachtungen des meteorologischen Observatoriums auf 
dem Hohenpeissenberg von 41851—64. VII. Supplement- 
band zu d. Annalen d.Minchener Sternwarte. Munchen 1868. 


Die køn. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 

76. Abhandlungen. 4867. Berlin 1868. Ato. 
Generalstabens topographiske Section. 

77. Generalstabens topographiske Kaart over Danmark. (Faaborg). 
The Royal Geographical Society i London. 

78. Proceedings. Vol. XIII. Nr. 4. 
The Geological Society of London. 


79. The quarterly journal. Vol. XXIV, Part 4. No. 96. — 
Vol. XXV, Part 4. Nr. 97... London. 


80. List of members. 4868. 
Prof. Peters + Altona. 
81. Astronomische Nachrichten. Nr. 1743—46. 
I Mødet den 2 April 
fra: 
La Commission Imp. Archéologique t St. Petersborg. 


82. Compte-rendu pour ”année 1865, 1866. St. Pétersbourg 
1866, 67. 4to. Avec Atlas. (fol.) 


Capit. César Bettimannt + Florents. 
83. C. Settimanni. D'une nouvelle méthode pour déterminer la 
parallaxe du soleil. Florence 1869. 
Prof. G. Hinrichs i Iowa. 


84. G. Hinrichs. Chemical report on the fuel, rocks and water 
of Jowa, and a method of proximate analysis of coal. 
Særtryk af «Report of State Geologist». Des Moines 1868. 


85. G. Hinrichs. On the spectra and composition of the ele- 
ments. (Særtryk af Amer. Journal of Science and . Arts, 
VobexEln): 


86. Program til «Grundriss der Atomechanik, mit induktiven 
Studien ueber die Einbeit der Materie». 
Die physicalisch-medicinische Gesellschaft 1 Wiirzburg. 
87. Verhandlungen. Neue Folge. B.1; Heft 3.. Wirzburg 1868. 


Dr. Salv. Fenwcia t Ruvo delle Puglie. 
88. Salv. Fenicia, Libro decimoquarto della politica. Bari 1868. 


I'Observatowre Royal de Bruwelles. 


89. Annales météorologiques. Février 1869. A4to. 


J. G. et L. L. + Chålons-sur-Sabne. 
90. Matériaux d”Archéologie et d”Histoire par M. M. les Archéo- 
logues de Sadne-et-Loire et des Départements limitrophes. 
Nr. 141. Janv. 4869. Chålons-sur-Saéne. 
Prof. Peters 7 Altona. 
91. Astronomischbe Nachrichten. Nr. 1747—48. 


I Mødet den 16 April 


fra: 
Universitetet 1 Dorpat. 


92. Meteorologische Beobachtungen angestellt in Dorpat im 
Jahre 1868. Zweiter Jahrgang. Dorpat 1869. 4to. 


Die Astronomische Gesellschaft i Leipzig. 
93.  Vierteljahrsschrift. Jabrg. IV, Erstes Heft. Leipzig 1869. 


9 Bilag 1869. 


Die køn. preuss. Akademwe der Wissenschaften zu Berlin. 
94. Monatsbericht. Januar 1869. Berlin 1869. 


La Société Météorologique de France + Paris. 
"95. Nouvelies météorologiques. 41869, Nr. 4. 


The Scottish Meteorological Socrety. 
96. Journal. January 1869. Vol. II, No. 1X. 


La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. 
97. Baben, smange 1868, No. 2. Moscou 1868. 


Societa Reale de Napoli. 


98. Rendiconto dell" Accademia di scienze morali e politiche, 
Anno settimo, qvaderni di Luglio a Dicembre 4868. Na- 
poli 1868. Å4to. 


Alexander Buchan, Secretær for det Skotske meteorologiske 
Selskab. 


99. Alexander Buchan, note on the determination of heights, 
chiefly in the interior of continents, from observations 
of atmospheric pressure.  (Særtryk af Proceed. Royal 
Society Edinburgh, 1868—69). 


Professor C. W. Smith, Docent t de slaviske Sprog ved Kjøben- 


havns Universitet. 


100. Nestors russiske Krønike, oversat og forklaret af C. W 
Smith. Kjøbenhavn 4869. 


Il Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti 1 Venezia. 
101. - Atti, Serie terza.  T. XIII, disp. 8—10. T. XIV; 
disp. 141. Venezia 1867—69. 


Universitetet 7 Leiden. 
102. Onderzoekingen, gedaan in het physiologisch Laboratorium 
der Leidsche Hoogeshool, uitgegeven door Dr. A. Heynsius. 
Leiden 4869. 
Prof. Peters + Altona. 
103. Astronomische Nachrichten, Nr. 1749-51. 


10 


I Mødet den 30 April 


fra: 
L Académie Royale des sciences, des lettres et des beaux-arts 
de Belgique + Bruæelles. 


104. Bulletins. 37r"e Année, 2me Sér., T, XXV—VI. 1868. 
Bruxelles 1868. 


105. Mémoires. T. XXXVIII. Bruxelles 1869. 4to. 


106. Collection de Chroniques Belges inédites. Monuments 
pour servir å Vhistoire des provinces de Namur, de 
Hainaut et de Luxembourg. Bruxelles 1869. Å4to. 


107. Table chronologique des chartes et diplåmes imprimés con- 
cernant Vhistoire de la Belgique. T.II. Bruxelles 1868. 
Åto. 


108. Biographie nationale. T. Il. Bruxelles 1868. 
109. Annuaire. 4869. Bruxelles 1869. 


A. Quetelet, Directeur de VObservatoiwre Royal de Bruæelles, Sel- 
skabets udenlandske Medlem. 


110. Ad. Quetelet. Physique sociale ou essai sur le développe- 
ment des facultés de ”homme. T. I. Bruxelles 1869. 


111. Annuaire de VObservatoire. 4869, 36" année. Bruxelles 


1868. 
112, Annales météorologiques de VObservatoire.  Deuxiéme 
année. Bruxelles 41868. — Premiére année. Ark 43. Å4to. 


113... Observations des phénoménes périodiques pendant les 
années 41865 et 41866. (Extrait du T, XXXVIII des Mém. 
de PAcad. R, de Belgique). Åto. 


114. A. Quetelet. Taille de I”homme å Venise pour Page de 
vingt ans. (Extrait des Builetins, 2% Sér,, T. XXVIN). 
Dr. Ed. Mailly + Bruæelles. 
115. Ed. Mailly. VLEspagne scientifique. Bruxelles 1869. 


El Observatorio de Marwmna de S. Fernando. 
116. Almanaque nåutico para el afio 1870. Cådiz 1868. 


La BDociété Botanique de France + Paris. 


117. Bulletin. T. XV. 4868.  Comptes rendus. I. — Revue 
bibl. E. Paris. 


11 Bilag 1869. 


La Bociété Géologigue de France i Paris. 
118. Bulletin. 2% Série, T. XXV. 1868. No. 5. Paris 1867—68. 


Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 
119. Abhandlungen. B. I. Heft 4. (Beigeheftet der vierte 
Jahresbericht). Bremen 4869. 
The Radcliffe Trustees. 
120. Radcliffe Observations, 1865. Vol. XXV. Oxford 1868. 
I Observatoire Royal de Bruwelles. 
121. Annales météorologiques. Mars 4869. 
La Société des Sczences physiques et naturelles de Bordeaux. 
122. Mémoires. T. VI. 4%" cahier. Bordeaux 1869. 
The Boyal Dublin Bocriety. 
123. The journal. Vol. V, Nr. 37. Dublin 41868. 
124. Programma certaminis poetici. 4869. Ato. 
The Royal Society of London. 


125. Proceedings. Vol. XVI; Nr. 101—14104. Vol. XVIL; 
Nr. 105—108. London. 


126. Philosophical transactions. Vol. 458. 
127. List of members. 4868. Ato. 


128. Catalogue of scientific papers. (1800—1863). Vol. Il 
London 141868. ÅAto. 


129. L, W. Dillwyn. Materials for a fauna and flora of Swansea 
and the neighbourhead. - Swansea 1848. 
Edw. Sabine, Lieut.-General, Selskabets udenlandske Medlem. 


130. E. Sabine, Contributions to Terrestrial Magnetisme. Nr, 141. 
(Proceed. Royal Soc. 1868). 4to. 


Prof. Peters i Altona. 
131. Astronomische Nachrichten. Nr. 4752—53. 


I Mødet den 21 Mai 


fra : 
H. F. & M. Miinster, Boghandlere 7 Venedig. 


132. Catologo d”una racolta di libri, carte geografiche e vedute 
di Venezia e del suo territorio, Venezia 4869. 


IR 


Dr. Hermann von Sechlagintwert-Sakiinltinskt + Miinchen. 


133. H. v. Schlagintweit-Sakunlunski, Neue Daten uber den 
Todestag von Adolph v. Schlagintweit. (Aus den Berichten 
d. math.-phys. Classe der k. bayer. Akad. d. Wissen- 
schaften). Minchen 4869. 


La Société Météorologique de France + Paris. 
134. Nouvelles météorologiques. 41868; 1869, Janv.-Mars, Mai. 
Paris. 
La Société Vaudorse des Sczences Naturelles t Lausanne, 
135. Bulletin. Vol. X, Nr. 60. Lausanne 1868. 


Die k. preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. 
136. Monatsbericht. Februar 41869. Berlin. 


Het provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- 
schappen. 


137. Aantekeningen, 41868. Utrecht 1869. 


138. Catalogus der Archeologische verzameling van het genoot- 
schap. Utrecht 1868. 


139. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering, 
1868. Utrecht 1868. 


140. Levensbeschrijving van Rijklof Michaél van Goens door 
Mr. B. Ten Brink. Utrecht 4869. 
La Société Linnéenne de Lyon. 
141. Annales, Année 1868. T. XVI. Lyon 1868. 
M. Charles des Moulins, Præsident for la Société Linnéenne de 
Bordeaux. 
142, Ch. des Moulins. Quelques réflexions sur la doctrine 
scientifique dite Darwinisme. Bordeaux 41869. 
The Zoological Society of London. 
143. Transactions. Vol. VI, Part 5. London 1868. . 4to. 
144. Proceedings. 41867, Part 3. London. 
145. List of vertebrated animals living in the gardens of the 
Zoological Society, (Fourth edition). 4866. London. 
146. Report of the council and auditors of the Society. Lon- 
don 1868. 


13 Bilag 1869. 


The Royal Physical Society, Edinburgh. 
147. Proceedings. Sessions 1854-1866. Vol. I-III. Edinburgh 
1855—67. 
Prof. Peters i Altona. 


148. Astronomische Nachrichten. 


Nr. 1754—56. 


I Mødet den 4 Juni 
fra: 


Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 
149. Verhandlungen. Neue Reihe. Erstes Heft. Ulm 1869. Å4to. 
Museo Publico de Buenos AÅrres. 

150. Anales. Entrega quinta. Buenos Aires 1868. A4to. 


Charles Des Moulins, Præsident for la Société Linnéenne de 
Bordeaux. 

151. Ch. Des Moulins. Note additionnelle. 

La Société Botanigue de France + Paris. 

152. Bulletin. 


Bordeaux 1869. 


T. XIV. 141867. Slutning. 


L'Observatoire Royal de Bruæelles. 


153. Annales météorologiques. 


Overlæge Dr. med. BR. Bergh. 
154. R. Bergh. 
lidierne». 


Avril 1869. Åto. 


Efterskrift til «Bidrag til Kundskab om Phyl- 
(Naturh. Tidsskr. 3 R. V. 1869). 


Die køn. bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften i Prag. 
155.  Sitzungsberichte. Jahrg. 4868. Prag 1868—69. 

156. Abhandlungen. 41868. Sechste Folge. B. Il. Prag1869. 4to. 
Die k. k. geologische BReichsanstalt i Wien. 


157. Jahrbuch. Jahrg. 14869. B. XIX. Nr. 4. Jånner-Mårz. 
Wien. 

158. Verhandlungen. 4869. Nr, 14—5. Wien. 

Prof. Peters 7 Altona. 


159. Astronomische Nachrichten, 


Nr. 1757—58. 


ilebkg 


I Mødet den 18 Juni 


fra: 
La Bociété Météorologique de France + Paris. 
160.  Nouvelles météorologiques. 4869. Nr. 6. 
Prof. C. G. Brunius + Lund. 


161. C. G. Brunius. Forsok till forklaringar ofver hållristningar. 


Lund 1868. 


Prof. Martyn Paine & New York. 


162. M. Paine. The institutes of medicine,  Eighth edition, 
revised. New York 4868. 


Generalstabens topograplaiske Section, ved Chefen, Hr. Oberst 
Klingsey. 
163. Generalstabens topographiske Kaart over Danmark. Rud- 
kjøbing. 
Die k. k. Sternwarte zu Prag. 


164. Magnetische und meteorologische Beobachtungen.  Jahrg. 
XXIX. Prag 1869. 4to. 


La Bociété Botanique de France + Paris. 
165. Bulletin. T. XVI, 14869. Revue bibliographique, A. Paris. 


Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien + Stockholm. 


166: Ofversigt. Årgång XXII—XXV. 41865—68. Stockholm 
1866—69. 


167. Handlingar. Ny Føljd." B. V,/2;" BB. VI; BE VISE 
Stockholm 4864—67. A4to. 


168... Meteorologiska Iakttagelser i Sverige, B. VI--VIII. 1864- 
1866. Stockholm 4866—68.  Fol. obl. 


169. Kongl. Svenska Fregatten Eugenies resa omkring jorden. 
12. Zoologie 6. Stockholm 1868. 4to. 


170. E. Fries. Icones selectæ hymenomycetum nondum deline- 
atorum. 4, 2. Holmiæ 1867. 4to. 


De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Harlem. 
171... Programme de la Société, Année 1869. 


15 Bilag 1869. 


Prof. J. F. Brandt, Akademiker + Bt. Petersborg. 
172. J. F. Brandt. Symbolæ sirenologicæ. Fasc, 2, 3.  Petro- 
poli 1861—68. A4to. 
173. Separataftryk af flere mindre Meddelelser. 


Prof. Peters 7" Altona. 
174. Astronomische Nachrichten. Nr. 1759. Titel og Ind- 
boldsfortegnelse til 73de Bind. 


I Mødet den 25. Juni 


fra: 
Die Astronomische Gesellschaft, + Leipzig. 
175. Publication IX. Tafeln der Pomona, von Dr, Otto Lesser, 
Leipzig 1869. Å4to. 


M. Stanislas Julien, Selskabets udenl. Medlem. 


176. Syntaxe nouvelle de la langue chinoise, par M. Stanislas 
Julien. I% vol. Paris 41869. 


Hr. C. IJ. L. Krarup-Hansen, forhen Subrector. 
177. Om Fuglenes Flugt, af Krarup-Hansen. Kjøbenhavn 1869. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften + Berlin. 
178... Monatsbericht. Mårz 1869. Berlin 1869. 


Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir vaterlåndische Geschichte. 
179. Jahrbiucher fur die Landeskunde. B. X, H. 4-2. Kiel4869. 


Die Køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. 


180. Berichte. Sitzung beider Classen, 12 Dec. 1868.  Sitz. 
der phys.-math. Cl., 8 Mai 1869. 


La Commission Impériale Archéologique t Bt. Petersborg. 


181. Compte-rendu pour Vannée 4867. St.-Pétersbourg 1868. 
4to. Avec un atlas (fol.). 


Die k. k. Central- Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus 
2 Wien. 

182. Jahrbucher. Neue Folge, B, III,  Jahrg. 1866. Wien 
1868. 4to. 


16 


Die Kais. Akademie der Wissenschaften + Wren. 


183. Sitzungsberichfe. Philosoph.-Hist. Classe. B. LIX. Jabrg. 
1868... H. 1—4. — Mathem.-Naturwissensch. Classe. 
B. LVII. Jabrg. 1868. Erste Abth. Heft 4—5. Zweite 
Abth. Heft 4—5. BB. LVIII. Zweite Abth. Heft 4. 
Wien 1868. 


184. Fontes Rerum Austriacarum. Østerreichische Geschichts- 
Quellen. Abth. II. B. XXVIII. Th. II. Wien 41868. 


185. Archiv fir åsterreichische Geschichte. BB. XL. Erste 
Hålfte. Wien 1868. 


Der naturw. Verein fiir Sachsen und Thiiringen i Halle. 


186. Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften, Jahrg. 
1868. B. XXXII. Berlin 4868. 


: Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde. 
187. Dreizehnter Bericht. Giessen 1869. 


Der Verein nørdlich der Elbe zur Verbreitung naturwissenschaft- 
licher Kenntnisse. 


188. Mittheilungen. H. 8, 1867. Kiel 1868. 


La Société Botanique de France. 
189. Bulletin, T. XV, 4868. Comptes Rendus des Séances, 2. 
Paris. 
I Observatoire Royal de Bruæelles. 
190. Annales. 41869. Ark 5. ÅAto. 


La Société Météorologigue de France. 

191.  Nouvelles météorologiques. 41869, 1% juillet, N? 7%. 
La BSocietå Reale di Napoli. 

192. Rendiconti di scienze morali e politiche. Anno ottavo. Da - 


Gennaio a Marzo, Aprile & Maggio 1869. Napoli 1869. 4to. 


Die kønigl. bayer. Akademie der Wissenschaften  Miinchen. 
193. Sitzungsberichte. 1869, I, H. I & II. Minchen 1869. 


Prof. Peters i Altona. 
194. Astronomische Nachrichten. Nr. 1760—1762. 


17 Bilag 1869. 


Afleveret til Bibliotheket d. 28% August. 
Fra: 


La Bociété Botanique de France + Paris. 
195. Bulletin. T. XV, 1868. Session extraord. å Pau, aott 
1868. T. XVI, 1869. Comptes rendus des séances, 4. 
— Revwue bibliographique, B. 
M. Amédée Thierry, Selskabets udenl. Medlem. 


196. Histoire d”'Attila,. par Am. Thierry. T. 4—2.” IITt Éd. 
Paris 41865. 


197. Histoire de la Gaule, par Am. Thierry. Premiére partie, 
1—2. Nouv. Éd. Paris 1866. 


198. Tableau de 1'Empire Romain, par Am. Thierry. IVe Éd, 
Paris 4863. 


199. Saint Jérome, par Am. Thierry. 4—2. Paris 1867. 
Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften i Gøttingen. 


200. Astronom. Mittlheilungen von der kånigl. Sternwarte zu 
Gåttingen. Åster Theil. Gåttingen 41869. 4to. 
I” Accademia Pontificia de Nuovi Lincei. 
201. Atti. Anno XXI. Sessioni I—VI, 1868. Roma 1868. A4to. 


L'Observatowre Météorologique de Montsouris, Paris. 
202. Bulletins du 44 juillet au 18 aodt. 4to. 
M. S. Realis, ingénteur & Turin. 
203. Note sur le nombre eæe, Paris 14869. (Cf. Nouv. Annales 
de Mathématiques, 2 série, t. VI et VIN). 
Die Astronomische Gesellschaft i Leipzig. 
204.  Vierteljabrsschrift. Jahrg. IV, Heft 2 (April 1869). Leipzig 
1869. 


Professorerne B. Silliman og James D. Dana i New Haven. 


205. The American Journal of Science and Arts. Second Series. 


Vol. XLVI—XLVII, 41-——2; Nr. 136—140. New Haven 
1868—69. 


The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College in 
Cambridge, Massachusetts. 


206. Annual Report, 1868. Boston 1869. 


18 


207. Bulletin 4868. No. 7; p. 121—142. 


The Portland Socrety of Natural History. 
208. Proceedings. Vol. I, Part II. Portland 1869. 


209. Reports of the Commissioners of Fisheries of the State 
of Maine for the years 4867 and 4868. Augusta 1869. 


The Medical Kociety of the State of New- York. 
210. Transactions for the year 1866. Albany 1866. 
211. — SR GR 4562 
212. — == 1868. rn me) 
The Boston Society of Natural History. 
213. Proceedings. Vol. I. Boston 1844. — Vol. XiIl, p. 1—272. 
214. Memoirs. Vol. I, Part IV. Boston 41869. 4to. 


215. Occasional Papers of the B. S. N. H.—I. Entomological 
Correspondence of Th. W. Harris edited by Samuel H. 
Scudder. Boston 1869. 


216. Plates for the Boston Journal of Natural History, Vol. V, 
second member. Pl. 14—21 & 24. 


217. North America, a working map for illustrating, by colora- 
tion, the geographical distribution of life. 


The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 
218. Proceedings. Vol. VII (May 1865—May 14868), Slutn. 
p- 345—-526. Boston and Cambridge 1868. 
The Essex Institute, Salem, Massachusetts. 
219. Proceedings, July—December 4867. Vol. V, No. VII— 
VIII. Salem 4868. 
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 
220. Journal. New Series, Vol. VI, Part III, Philadelphia 
1869. 4to. 
Prof. James D. Dana i New Haven. 
221. <A System of Mineralogy, by James D. Dana. Fifth Edition. 
New York 1869. 
The Ohio State Agricultural Society. 


222. Zweiundzwanzigster Jabresbericht der Staats-Ackerbaube- 
hårde von Ohio. Columbus 4868. 


19 Bilag 1869. 


The Peabody Academy of Science, Salem, Massachusetts. 
223. Memoirs. Vol. I, Number I. Salem 1869. 4to. 
224. The American Naturalist. Vol. II. Salem 1869. 


United States Sanitary Commission. 


225. Memoirs. Statistical. Investigations in the military and 
anthropological statistics of American soldiers, by B. A. 
Gould. New York 1869. 


The Department of Agriculture of the United States of America. 
226. Report 1867. Washington 41868. 


The National Academy of Sciences, Washington. 


- 227. » Report 1866. (40!!? Congr., ist Session), Mis. Doc. No. 44.— 
1867. (40 Congr., 2 Session). Mis. Doc. No. 106. 


The Omithsontan Institution, Washington. 
228. Smithsonian Report, 1867. Washington 1868. 


229. Smithsonian Miscellaneous Collections. Nr. 189, Wash- 
ington 1868. No. 194, Washington 1869. 


The Lyceum of Natural History of New York. 
230. Annals. Vol. IX, 1—4, April 1868. New York 1868. 


” The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for 
promoting useful knowledge. 


231. Proceedings. Vol. X. 1868. No. 80. 


The California Academy of Bcrences, San Francisco. 
232, Proceedings, Vol. IV, Part I, 1868. San Francisco 1869. 


I" Observatowre Royal de Bruæelles. 

233. Annales. 1869. Ark 6—7. A4to. 
La Société Météorologique de France, Paris. 

234. Nouvelles météorologiques. 4869, 1% aodt, No. 8. 
The Scottish Meteorological Society. 

235. Journal. April 1869. New Series, Nr. XXII, 


Etatsraad Dr. H. C. B. Bendz, Selskabets Medlem. 


236. Haandbog i den physiologiske Anatomie af de almindeligste 
danske Huuspattedyr. 3die Deel. Kjøbenhavn 1869. 


BD > 


Hr. Otto Struve, Directeur for Nicolax Hovedobservatortum 
t Pulkova. 


237. Observations de Poulkova, publiées par Otto Struve. 1—2. 
St.-Pétersbourg 4869. Å4to. 
La BDociété Impérrale des Naturalistes de Moscou. 
238. Bulletin. Année 1868, No. 3. Moscou 1869. 


Professor Dr. Gøppert, Geheimer-Medicinal-Rath, i Breslau. 


239. Ueber algenartge Einschluisse in Diamanten und uber 
Bildung derselben, vom Geh.-M.-R. Prof. Dr. Goppert. 
(Aus den Abhandl. der schlesischen Gesellsch. f. vaterlånd. 
Cultur 41868). 


La Bociété des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
240. Extrait des procés-verbaux des séances. T. VII, p. XVII— 
XXXII. Bordeaux 1869. 
Edinburgh Geological Society. 
241. Transactions. Vol. I, Part I & I. Edinburgh 1868. 


The Royal Geological Society of Ireland. 
242. Journal. Vol. II, Part 41. 41867—68, Fourth session. 
London-Dublin-Edinburgh 4868. 
The Rev. Samuel Haughton, M. D. 


243. On some elementary principles in animal mechanics, by 
the Rev. S. Haughton. (From the Proceedings of the 
Royal Society, No. 94). 


Die Kåøniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
244. Monatsbericht, Mai 4869. Berlin 1869. 


Prof. Peters t Altona. 
245. Astronomische Nachrichten. Nr. 1763—1769. 


Afleveret til Bibliotheket den 30fe September. 
Fra: 
Unwversitetet + Lund. 
246. Lunds Universitets Års-Skrift, 41868. I. Theologi. IL. 


Philosopbi, Språkvetenskap och Historia. Ill. Mathema- 
tik och Naturvetenskap. Lund 1868—69. A4to. 


21 Bilag 1869. 


247. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog, 1868. 
Lund 1869. 


La Bociété Météorologique de France, Paris. 
248,  Nouvelles météorologiques. 1869. 1% septembre. No. 9. 


I Observatowre Météorologigue de Montsouris, Paris. 
249. Bulletins du 20 aodt au 24 septembre. 1869. 4to. 


Il Reale Istituto Veneto di Serenze, Lettere ed Arti. 
250.  Memorie. Vol. XIV, Parte II, Venezia 1869. Ato. 


251. Atti, Tomo XIV, Serie III,  Dispense II—V. Venezia 
1868—69. ' 


I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 
252 uMémoires: VUE, Série, 4 T.… XI, (NY 4—5.- 5T. XII: 
N? 1—7. St.-Pétersbourg 4869. Ato. 
253. Bulletin. T. XIII, NY? 4—3. St.-Pétersbourg 1869. A4to. 


Hr. Statsraad J. Friedr. Brandt, Akademiker æ St. Petersborg. 


254. De Dinotheriorum genere Elephantidorum familiæ adjun- 
gendo, nec non de Elephantidorum generum craniologia 
comparata. Scripsit Johannes Friedricus Brandt. St.-Péters- 
bourg 1869. (Mém. de VAcad. Imp. des Sciences de 
St.-Pétersb: T. XIV, No. 4). 


255. Untersuchungen iuber die Gattung der  Klippschliefer 
(Hyraæx Herm.), von J. Friedr. Brandt. St.-Pélersbourg 
1869. (Mém. de I'Acad. Imp. des Sciences de St,-Pétersb. 
BEXINVSEND= 2): 

256. Mélanges Biologiques tirés du Bulletin de ”Acad. Imp. 
des Sciences de St.-Pétersbourg. TT. VII. 29 Oct.— 
10 Nov. 1868. 18 Febr.—2 Mårz 4869. 20 Mai—1 Juni 

5 1869. 


257. Wenige Worte in Bezug auf die Erwiderungen in Betreff 
der Vertilgung der nordischen Seekuh. Vom Akademiker 
Friedrich Brandt, Moskau 1868. 

United States Patent Office. 


258. Annual Report for the year 1866. 4—3. Washington 
1867. 


22 


The Zoological Docrety of London. 
259. Proceedings, 1868. Part 11I, June-December. 


La Société Botanique de France + Paris. 
260. Bulletin. T, XVI, 1869. Comptes rendus des séances, 2. 


M. Edm. Hébert, Professeur de géologie & la Sorbonne, Paris. 


261. Sur les couches comprises, dans le Midi de la France, 
entre les calcaires oxfordiens et le néocomien marneux å 
Belemnites dilatatus, en réponse å M. Coquand; par M. 
Hébert. (Extrait du Bulletin de la Société Géologique de 
France, 2€£ série, t. XXVI). 


De Koninkliyke Natuurkundige Vereeniging in  Nederlandsch 
Indté, Batavia. 
262. Natuurkundig Tijdschrift, uitgegeven door de K. N. V, 
Deel XXX. Zesde Serie, Deel V. Aflevering 3—6. 
Batavia 1868. 


263. Kaart van de rivieren Siak en Kampar Sumatra's oostkust. 


Die K. K. Geologische Beichsanstalt i Wien. 
264. Jahrbuch. Jahrg. 1869. B. XIX. Nr. 2. April—Juni. 
Wien. 
265.  Verhandlungen. 4869. Nr. 6—9. Wien. 
Die Køn. Bayer. Akademte der Wissenschaften zu Miinchen. 
266.  Sitzungsberichte. 4869. I, Heft II  Miunchen 1869. 


Umiversitetet 1 Krel. 
267. Schriften aus dem Jahre 41868. B. XV. Kiel 1869. A4to. 


Die Køn. Preuss. Akademrwe der Wissenschaften zu Berlin. 
268.  Monatsbericht. April 1869. Juni 41869. Berlin 1869. 


Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 
269. Schriften. Neue Folge, B. II, H. 2, Danzig 1869. 
Die  Konigliche  Physikalisch- Okonomische Gesellschaft zu 
Kønigsberg. 
270. Schriften. . Neunter Jahrg. 41868. Abth, I—II. Kånigs- 
berg 4868. A4to. 


23 Bilag 1369. 


271. Geologische Karte der Provinz Preussen. Section 2, 
Memel. Section 7, Labiau. 


M. Alf. Preudhomme de Borre, Conservateur au Musée royal 
d'histowre naturelle & Bruæelles. 

272. Description d'une nouvelle espéce américaine du genre 
Caiman (.A//egator), par M. Alf. Preudhomme de Borre. 
(Extrait des Bulletins de 1'Acad. R. de Belgique, 2 série, 
t. XXVIII, no. 7; 1869). 

273. Description d'un jeune individu de la Dermatemys Mawii, 
espéce américaine de la famille des Élodites, par M. Alf. 
Preudhomme de Borre. (Extr. des Bulletins de T'Acad. 
R. de Belgique, 2? série, t. XXVIII, no. 7; 1869). 

Finska Vetenskaps-Soczeteten 7 Helsingfors. 

274. Ofversigt. XI. 1868—69. Helsingfors 4869. 

275. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. Fjortonde 
håftet. Helsingfors 1869. 

276. Gedåchtnissrede auf Alexander von Nordmann, von Dr. Otto 
E. A. Hjelt. Helsingfors 41868. 

Mr. G. Gore, F. EB. S., Edgbaston, Birmingham. 

277. On hydrofluoric acid, by Mr. G. Gore. (From the Philo- 

sophical Transactions, 1869) A4to. 
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 

278. Vierteljabrsschrift, IVter Jahrg., 3tes Heft. Juli 1869. 
Leipzig 41869. 

Die Konigliche Sternwarte in Miinchen. 


279. Verzeichniss von 6323 telescopischen Sternen zwischen 
+ 3"? und +9? Declination, auf åffentliche Kosten her- 
ausgegeben von Dr. J, v. Lamont. (VIII Supplementband 
zu den Annalen der Minchener Sternwarte). 


La Direction des «Annales des Sciences Géologiques». 


280. Annales des sciences géologiques, publiées sous la direc- 
tion de M. Hébert, prof. å la Faculté des sciences, et de 
M. Alph. Milne Edwards, prof. å VÉEcole supérieure de 
pharmacie. T., I (1870), No. 4. 45 oct. 1869. Paris. 


La Societå Reale di Napoli. 


281  Rendiconto dell”? Accad. di scienze morali e politiche. Anno 
ottavo, Quaderni di Giugno ad Agosto 1869. Napoli 4869. 4to. 


24 


I' Observatoire Boyal de Bruwelles. 
282. Annales. 41869. Ark 8. A4to. 


Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 
283.  Vierteljabhrsschrift. åZter Jahrg., Heft 1—4. Åå3ter Jabrg., 
Heft 14—4. Zirich 1867—68. 
La Société de Physique et d' Histowre Naturelle de Genéve. 
284. Mémoires. T. XX, premiére partie. Genéve 1869. Ato. 


Prof. Peters + Altona. 
285.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1770—1773. 


I Mødet den 5tf?€ November 
fremlagdes fra: 

The British Assoctation for the Advancement of Science, London. 
286. Report of the thirty-eighth meeting of the Association, 
held at Norwich in August 41868. London 14869. 

The Literary and Philosophical Society of Manchester. 

287. Memoirs. Third Series. Vol. III. London 1868. 

288... Proceedings. Vol. V. Session 1865—66. — Vol. VI. 
Session 4866—67. — Vol. VII. Session 1867—68. 
Manchester 1866—68. 

Universitetet 7 Krel. 

289. Schriften aus den Jahren 4866 und 1867. B. XIIMI— XIV. 

Kiel 1867—68. 4to. 
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. 
290. Abhandlungen. B. XI. Heft 4. Halle 1869. A4to. 


Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Stetermark, Graz. 
291.  Mittheilungen. B. II. Heft 4. Graz 141869. 


Sign. Cesare Claudio Orlandint, t Bologna. 
292. Rivelazioni astronomiche di C, C. Orlandini. Bologna 4869, 
M. Linder, ingénteur au Corps des Mines, Bordeaux. 


293a. Note sur les variations séculaires du magnétisme ter- 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum. 


Thern 


kraa 


=' 
za iftens +) = 
E | 91 Fodseende, E | Vedtegninger om Nedslag. | 
E over J = i 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. SØN 2 ; 
Middel => 
Corr.—0,07. er er TS SYND: 6 
ease DR 335,40 | 336,31 | 336,55 0,36 e €& 0 0,22 | Sne 101—11. 
Middel 531,54 | 331,96 (332,09 | 0,180 Som | 2,33 
0 0... l FEET ———————— 
2 | 37,01; 36,86 37,50 | — 0,60 e €& e&e Sne 3— 5 og 9—111, 
3 36, 981 "36,21 1 56,52 1; 15 & e &e Sne 71— 
Å 39,39 40,14 | 40,78 3,10 e e & | 1,47 | Taage "og Teal 13—21. 
5 | 43,98| 44,12 | 4459 | 3,10 | e & &e | 0,30 
6 | 46,49! 46,29 | 45,92 1,70 e e& &e Taage 13—20. 
Middel | 340,77 340,72 (341,06 | 1,81 Sim | 2,01 
mm” === 
BR 4475 44,99 |.4382 11,30 | op oe ef 0,14 | 
BJ 41,95! 41,78 | 41,08 | 1,03 | e & & 
9) 39,72! 38,81 | 38371 1730 | & & & 
10885557;80: | "37,72 37,33 1,96 0 & e&e Taage og Regn 61—14, 1! 
11 | 35,85 35,55 | 3517) 206 | oe oe & | 0,34 1 
Middel | 339,95 | 359,63 (359,15 | 1,53 | | Sum | 0,48 
0 eee ER BR REE 
12110 34,55 |- 34,98 | 354,06 1,20 DRONER 1 
15 031.04) 34,28 |" 34,17 1,80 & e 8 Taage 3—11. 1: 
14 | 30,69! 30,28 | 30,58 | 260 | & e e Regn 9—20), 1 
15 32,40 |. 31,58 | 29,60 2,43 oe & e 1,89 | Regn 14—191. k 
16 | 27,90! 28,68 | 30,72 2,36 e & oOo | 2,46 | Taage og Regn 51—11. 16 
Widdet | 331,88 | 331,82 re 208 Sum | 4,35 
17 93,21 | 25, 78 | 26,67 1,53 | & &e & | 1,83 | Regn og Sne 5—121. 17 
18 32,82 | 5 53 | 33,51 1,66 &g & OoO 1,93 | Regn 23—5. 18 
agt: 29 50 28 ,97 9916 2,66 | & &e &e | 5,03 Taage og Regn 31—31, 1 
20 98, 92 | 99,58 | 29,94 2,96 e & O 3,95 Regn 110 og 13—131. 20 
PÅ 3å 706 | 34,00 : 34 42 2,53 e & e 0,20 21 
Middel | 329,70 | 329,93 |330,74 | 2,17 || Sum | 12,94 
92 | 36,26 36,43 | 36,50 | 206 | 0-5 e 22 
93 | 35.96| 36,08 | 35,37 | 150 | & & & 93 
2 35,8L I 36,01 | 36,00 1—1,30 "0 'S e Sne 12—15. 2å 
95 | 35,16| 35,06 | 34,86 |—197 | e & & Sne 14— 25 
2% | 34,83| 35,05 | 35,44 |— 264 | ?& & & | 0,19 A af og til. 26 
Middel | 33,60 | 335,73 | 335,63 | — 0,47 Sum | 0,19 
811 5138] 34,12 | 33,83 | -— 1,97 e e Sne 15—221, 97 
98 | 33,66| 33,62 | 33,88 | — 264 0…0-|-1,05 | sne 11—111 28 
29 | 35,72! 36,00 | 36,76 | — 0,40 & e S.5-540.T.7-11 0. till.R.154-201.1 29 
30 | 39,41| 39,45 | 39,82 | 0756 e 0 | 0,06 | Taage 6—9. 30 
31 | 36,43) 35,83 | 34,80 |— 0/77 0 & 31 
Middel | 355,92 | 335,80 | 335,82 | — 1,04 | 1,65 
> eg Been rss RENSE 
fiddet | 335,63 | 335,63 |335,73 | 0,99 | | 1869 [21,84 | Par. Lin., 21 Regndage. Midde 
| | |. 50 Aar | 19 81 == 15,2: — 
Hele Aaret . . 6,30 ele 1869 | 16,43 | Par. Tommer, 213 Regndage. 
50 Aar | 21,79 z= 167,8 = 


1869. December. 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


er z i 
= | | Re 4 Rod | 
E over Jorden. | over Jorden. | I Jorden 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. (—— = Een 
| Middel Middel. |, stemt | 7 Fod | 2 Fod 
| | Corr.—0,07.| 87 Aar. | RYED=R Så ROER: | Middel. | KI. 2. 
| | | | | 
1 | 335,40 (336,31 |336,55 | 0,56 | 1,96 12,0 | .0,4 | 2,1 | 3,4 
Widdel | 551,54 (331,96 (332,09 | 0,18 | 1,96 | | 9,62| 3,68 
2| 37,01! 36,86 " 37,50 |— 0,60 | 1,71 |—1,2 Era op 32 
3| 36,98! 36,21 | 36,52 1,73 | øl 12,0 | 0/50 HER EO 
Al 39,39| 40,14 | 4078| 3,101/ 1,71 | 1,3 3,2 | 25 | 3,2 
5 | 43,98) -43,12 | 44,50 | 3,10 | 1,68 | 2,4 | 376 | 29 | 3,4 
6 | 46,49| 46,29 | 45,92 17005 5 0 RS 5 3,6 
Edet] Foster 5 BERED HE | | LE, ps 
Middel | 340,77 | 340,72 (341,06 | 1,31 7,65 | | | 250| 3,28 
& I I I 
TÅ 44,75! 44,99 | 43,82 | 1,30 | 1,86 | 0,7 | 25 | 3,71 | 5,6 
810741,95 | 41,78 | 4108 1 303 | 171 1 05 1,9 13,0 73,7 
9| 39,72! 33.81 | 38,37 | 1,30 | 1,38 | 0,2 1597 56 
101 37,80 37,721 37,33 | 1,96 | 1,27 |—0,6 20 | 2,6 | 3,4 
111 35,85| 35,55 | 35,17 | 2,06 | 1,14 | 1,5 29 | 29 | 3,5 
Viddel 359,95 | 359,65 (359,15 | 1,53 | 1,47 2,86 | 3,56 
121 3455! 3498 | 34061 1,é%0 | 1,13 03 | 33129) 3,5 
13| 3404 34,28 | 34,17 | 1780 | 1706 | 0,5 | 2,3 | 28 | 3;4 
14 30,69 | 30,28 | 50,58 2,60 | 0,91 10 RE5/0 RO 7 sa 
157110559:10 131558] 99760) 1543 oo | 0 ae og 5 
16) 27 0) 28,68 | 30,72 | 256 | 0,90 | 2,3 3,0 | 3,0 | 3,5 
vidder | 351,88 | 351,82 331,83. 2,08 | 0,94 | | | 286| 3,44 
17 EST 153 | 0,76 10,0 | 410 29 | 3,5 
18 33,53 | 33,51 | 1,66 | 0,61 | 0,0 | 24 | 28 | 3,3 
19 28,071 929;16 12766 0,38 08 | oa 96 331 
20 20,758 120;0A) HT 965 0,530 | H4;8 1 HS 2 0 HE 517 0 152 
21 SANTOS SSD MRS 55 HR 01520] 5 TE 53055 
Widdet | 329,70 | 529,95 [350,74 | 2,17 | 0,52 | 2,78| 3,28 
u I I I I 
92 | 536,26 36,43 | 36,50 | 2,06 | 0,2% | 0,8 | 53) 29 | 3,4 
23 | 35.96| 36,08 | 35,37 | 1.50 | 0,00 | 370 | 372 | 29 | 375 
24 | 35,81) 56,01 | 36,00 |—1,30 | 0,10 —1,0 | 2,4 | 2,5 | 3,2 
25 | 35,16) 35,06 | 34,86 |— 1,97 0,54 |— 4,0 0,1 | 20 | 3,0 
26 | 34,83| 35,05 | 35,44 |—2764 | 0,707 (—3,3 |—08 | 18 | 2/8 
> ae lse 3 se | FLADER £ | : 532 
Middel | 337,60 | 535,73 | 335,63 | — 0,47 0,14 | | 2,42| 3,18 
ES POS ST TS TT 
27 | 31,38) 34,12 | 33,83 |-—1,97 |—0,13 |— 4,3 hm || 151 ø7 
28 | 33,66| 353,62 | 335,88 | — 2,64 0950 0 08 MES RR o' 6 
29 | 55,72! 36,00 | 36,76 |—0,40 |—0;49 (—55 |—170 | 174 | 24 
30 | 39,41 | 39,45 | 39,82 | 0,56 |—0,30 |— 2,5 1,5 | 175 | 24 
31 36,43 35,83 | 34,80 1—0,77 |—0,56 |—- 2,7 158) 1,2 DJ) 
Middel | 355,92 | 335,80 | 335,82 | — 1,04 |—0,35 | 1,42 | 2,46 
I 
EA 335,63 | 335,63 Fo 0,99 | 0,77 | 246) 321 
| | | 
Hele Aaret . . | 6,50 | 6,17 
|| 
NORKorEsosks: 
1869. 0,02. 0,11. 0,16. 0,18. 0,12. 
62 Aar. 0,05. 0,07. 0,11. 0,13. 0,14. 


== 
« Luftens + H 
Vindens Retning. Vindens Styrke, ) E E 
Udseende, = Vedtegninger om Nedslag. E 
(Ej 5 
= 
MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 a 
0. 0. 0S0. OS0. TÆT & 0 e e 0,22 | Sne 101—11 i 
1,6. 0,8. 1,4. 1,0. Sam | 2,33 
OS0. N NO. NO. ln FE VE 5 e & &e 0 | (),24 | Sne 3—54 og 9—111. 2 
ONO. 0. NO. OSO. or reg E e &e&e Sne ME 3 
US0. 080. 0S0. OS0. 4853: e e e & | 1,47 | Taage og Regn 13—21. Å 
0S0. O0S0: .S0. OS0. SE ED 5 eeze 0,50 5 
050. Stille, SSO. SSO. DS OSTE e eee Taage 13—20. 6 
2,8. 2,8. 2,4. 2,4. Sum | 2,01 
Sv SV. -S0: So. LSE FSR [SR | e e 0,14 7 
S0:—"S0; "SSO: SSO: US TE SERGE e e 8 
SS0.… 80. SO. So. SET SØS NET B 8 9 
S0: "S0; VSV  VSV. less & e Taage og Regn 63—14. 10 
VSVÆæRVvS vær SE S. RIS 5NE0s e e 0,34 11 
1,4. 1,4. 2,2. 1,8. Sum | 0,48 
S. S. S: S: ses ER O 0 & & 12 
sS: SV. VSV. SV. 18335390: Ode Taage 3—11. 13 
SVÆE SV Sv SS Ve ESSENS SES oe Regu 9—20). 14 
SEES SE SE EET ST SEE GEN an Er 15 
SV. SV. NNV AVA ASEAN 53] & e & o | 2,46 | Taage og Regn 571—11. 16 
99, 3,3. 2,8. 2,9. Sum | 4,35 
SVÆægmSsvÆRnOSEENNVE ln bt DUE LG 0 e e & | 1,83 | Regn og Sne 5—121. 17 
NVÆæmnnNvæmvVE SV: sn sk dl 7 & & & 0 | 1,95 | Regn 27—5. 18 
SVvÆæres: S. Sv. SE ele SIS e e e 0 | 5,03 | Taage og Regn 31—34 19 
SSV. SV. VSV.  V. 3. 503 80 8.0 || 3.95 | "Regn 11113008 13187 1020 
NV: SVÆRSV SV. reen Ben hk & ege 0,20 21 
3,0 3,2. 2,2. 2, Sum | 12,94 
EU EOS] DE 
SV. SV. S0. SO. 11851:3: g og 
0. 0. OS0. ONO. 59 5 A SEAN g al 
ONO. NO. NO. NO. EDI GK "8 Sne 12—15. 
NO. 0. 0. 0 SSI MLD: (29 Sne 14— 25 
0. ONO. 0. NO. HS 5:05) g & & 0,19 4 af og til. 26 
3,8. 4,4. 3,2. 4,0. Sum | 0,19 
or Ett ST 0 LS 
NO. ONO. NO. OS0, BESS AE dr Fa &g 0 …e Sne AE 27 
S0. Stille  V. V. ET Es an Ge 010 1,05 | Sne 11—114. 28 
SYN VvevE se sv 11333: & gg &. 0 S.5-540.T.7-11 0. till.R.154-207.| 29 
SV sSVvSm SV ES V: Bøn & e e o | 0,06 | Taage 6—9. 30 
SV VSV. SS SSV. RE REDE SE | 5E7 er -70) enn 31 
73,2. 2,4. 3,6. 3,2. 1,65 
SEE EET EY 0 SE] eee TS 
2,79.2,85.2,68.2,66. 1869 (21,84 | Par. Lin., 21 Regndage. > 
275: ELSE ED Sae 
Hele 1869 | 16,43 | Par. Tommer, 213 Regndage. | 
50 Aar | 21,79 == lorgrre= 
SY VS LENV: ") 0 betegner klar. 
0,30. 0,08. 0,02. 0,02. gø = blandet 
0, 24. 0,16. 0,10. e == mørk 


bie. e . 


Wa) Bilag 1869. 


restre, p. M. Linder. Bordeaux 1869. (Extrait des Mém. 
de la Soc. des Sciences phys. et nat, de Bordeaux, t. VI), 

293b. Du råle de Vattraction universelle et de la résistance de 
Péther dans les variations de forme des cométes, å propos 
de la théorie cométaire de M, Tyndali, p. M. Linder. 
4to. (Extr. des Comptes rendus des séances de V”Acad. 
des Sciences). 


La. Société Météorologique de France, Paris. 
294. Nouvelles météorologiques. 4869, 4% octobre. N? 10. 


I, Observatoire Météorologigue de Montsouris, Paris. 
295. Bulletins du 25 septembre au 341 octobre 1869. A4to. 


The Bcottish Meteorological Socwety, Edinburgh. 
296. Journal. July 1869. New Series, NY XXIII. 


Generalstabens topographiske Afdeling, ved Chefen, Hr. Oberst 
Klingsey. 

297. Generalkaart over Sjælland, Møen, Laaland og Falster 

(1 : 160,000), udgivet af Generalstaben 4869. Blad 1-III. 


Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
298. Abhandlungen aus dem Jahre 4868. Berlin 14869. ÅAto. 


I'Observatowre Physigue Central de BRussie, St. Petersborg. 
299. Annales. Année 1865. St.-Pétersbourg 4869. A4to. 


Rector F. L. Vibe, Selskabets udenl. Medlem, i Christiania. 
300. Prometheus, i Lænker, Tragedie af Aischylos, oversat og 
oplyst af F. L. Vibe. Kjøbenhavn 4869. 
L'Observatoiré Royal de Bruæelles. 
301. Annales, 1869. Ark 9. A4to. 


United States War Department, Surgeon General's Office, 
Washington. 


302. Circular NY 2. Report on excisions of the head of the 
femur for gunshot injury, by G. A. Otis. Washington 
1869. 4to. 
La Société Botanique de France, Paris. 
303. Bulletin. T. XVI, 4869. Comptes rendus des séances, 3. 
— Revue bibliographique, C. 


26 


Le Jardin Impérral de Botanigue å St. Pétersbourg. 


304. Sertum Petropolitanum. Decas prima, 4846.  Auctoribus 
F, E. L. Fischer et C. A. Meyer. — Decas secunda. 
Edi curavit C. A Meyer. Petropoli 14852. — Decas tertia 
quartaque. Auctore E, Regel. Petropoli 1869. Eol. gr. 


Prof. Peters i Altona. 
305... Astronomische Nachrichten. Nr. 1774—1776. 


I Mødet den 19% November 


fra: 
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. 


306. Atti. Dal Novembre 1868 all'Ottobre 1869. Tom. XIV, 
Serie III, Dispense 6—8: Venezia 1868 —69. 


Le Musée Teyler, Harlem. 
307. Archives. Vol. II, Fascicule 3. Harlem 1869. 4to. 


La BDociété Météorologigue de France, Paris. 


308. Nouvelles météorologiques. 4869. 1% novembre. N? 144. 


I'Observatowre Météorologtgue de Montsouris, Paris. 
309. Bulletins du 4% au 6, et du 9 au 45 novembre 1869. 4to. 


Die Køn. Bayer. Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 

310. Abhandlungen. Der philosophisch-philologischen Classe. 
B. XI, Abth. 3. — Der matlrematisch-physikalischen Cl. 
B. X, Abth. 2. — Der historischen Cl. B. XI, Abth. 4. 
Minchen 1868. A4to. 

311. Denkschrift auf C. F. Ph. v. Martius, von C. F. Meissner. 
Minchen 1869. ÅAto. 

312. Entwicklung der Agrikulturchemie, Festrede von A. Vogel. 
Minchen 1369. 4to. 


Die Sechlesische Gesellschaft fiir Vaterlåndische Cultur. 
313. Abhandlungen. Abtheilung f. Naturwissensch. u. Medicin, 
1868-—69. — Philos.-hist. Ablh., 1868, Heft II & 1869. 
Breslau 41869. 
314. Sechsundvierzigster Jahres-Bericht. Jabr 1868. Breslau 1869. 


SAT! Bilag 1869, 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
315.  Monatsbericht. Juli 1869. August 1869. Berlin 1869. 


Prof. Peters i Altona. 
316. Åstronomische Nachrichten. Nr. 1777—78. 


I Mødet den 3%? December 


fra: 
L' Observatoire Royal de Bruæelles. 
317." Annales. 4869. Ark 10. 4to. 


M. V. Wiesnegg, 6 place de la Sorbonne, Paris. 
318.  Catalogue des instruments de laboratoires construits par V, 
Wiesnegg. Paris (1870). A4to. 
I' Observatoire Météorologigue de Montsouris, Paris. 
319. Bulletins du 16 au 29 novembre 41869. 4to. 


La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
320. Mémoires. Tom. V, feuilles 19-26. Bordeaux 1867. 
321. Extrait des procés-verbaux des séances, T. VII, p, XXXIlI- 

LIX. Bordeaux 1869. 
La Société Botanique de France, Paris. 


322. Bulletin. T. XVI. 1869. Session extraordinaire å Pont- 
arlier, juillet 1869. Paris. 


La Bociété Impériale des Naturalistes de Moscou. 
323. Bulletin. Année 1868. N?24,  Moscou 1869. 


The Linnean Bociety of London. 
324. Transactions. Vol, XXVI. Part.2-3. London 1868-69. 4to. 
325. Journal. Botany. Vol. X. No. 48. Vol. XI. No. 49—3514. 
Vol. Xli. London 1869. — Zoology. Vol. X. No, 43—46. 
London 1868—69. 
326. Proceedings. Session 1868—69. 
327. List of the Linnean Society of London. 1868. 
Prof. Peters + Altona. 
328.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1779—1782. 


I Mødet den 17% December 


fra : 
The Royal Dublin Society. 
329. Journal. No. XXXVIII. Dublin 14869. 
Mr. John Tebbutt, Jjunr. (The Peninsula, Windsor, New South 
Wales). 


330. Meteorological observations, made at the private observa- 
tory of J. Tebbutt, junr. — The Peninsula, Windsor, 
New South Wales — in the years 1863-—66, by John 
Tebbutt, junr. Sydney 1868. 
La Société Géologigue de France, Parts. 
331. Bulletin. 11 Série. T. XXV, f. 56-64. Paris 1868. — 
T. XXVI, 1869, N? 2. Paris 1869. 
332. Liste des membres de la Société au 34 décembre 41868. 
333. I. Réapparition du genre Årethusina Barr. Il. Faune 
Silurienne des environs de Hof, en Baviére, Par Joachim 
Barrande. Prague, décembre 41868. 
The Royal Geographical Society, London. 
" 834. Journal. Vol, XXXVIII. 4868. London. 
335, Proceedings. Vol. XIII. No. II-IV. London 1869. 


M. Hie Bø Larrey, de VW Institut. 


336. Étude sur la trépanation du cråne, par le baron Larrey. 
Paris 14869. 4to. (Extr. des Mém. de la Soc. imp. de 


chirurgie, T. VIN). 
Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
337... Monatsbericht. September und October 41869. Berlin 1869. 
The Geological Bociety of London. 
338. Quarterly Journal. Vol. XXV. May 41, 1869. No, 98. 
August 1, 1869. No. 99. London. 
The Royal Physical Soctety of Edinburgh. 


339. Memoirs of the Wernerian Natural History Society, for the 
years 1831—37. Vol. VII. Edinburgh 1838. 


STE 
' 


vi: Riteles Bilag 1869. 


Le Musée Teyler, Harlem. 

340. Archives. Vol. II, Fascicules 1—2. Harlem 4869. 41o. 
I" Observatoire Météorologigue de Montsouris, Paris. 

341. Bulletins du 2 décembre, et du 4 au 11 décembre 4869. 4to. 
La Société Météorologigue de France, Paris. 

342. Nouvelles météorologiques. 4869. 41" décembre, Nee 42. 


The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 
343. Journal. October 1869. New Series. No. XXIV. Edin- 
burgh and London. 
Prof. Peters + Altona. 


344. Astronomische Nachrichten. Nr. 4783 & Register til 
YAde Bind. 


(Fortsættelse af Boglisten for 1869.) 


Oversigt 
over 


de lærde Selskaber, videnskabelige. Anstalter 
ogroffentlige Bestyrelser, fra. hvilke" det KSDÆViden= 
skabernes Selskab i Aaret 1869 har modtaget Skrifter, 


samt 


alphabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- 
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning 
til foranstaaende Boglistes Numere. 


Danmark. 
Generalstabens topographiske Afdeling. Nr. 77, 163, 297. 


Norge. 
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet 1 Christiania. Nr. 17—23. 


Sverrig. 
Universitetet i Lund. Nr. 246— 247. 
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 166-—170. 


Rusland. 
L”Académie Impériale des Sciences de Sti. Pétersbourg. Nr. 66, 
67, 252, 253. 
La Commission Impériale Archéologique i St. Petersborg. Nr. 82, 484. 
L?Observatoire Physique Central de Russie i St. Petersborg. Nr. 299. 
Le Jardin Impéria!l de Botanique å St. Pétersbourg. Nr. 304. 


34 Bilag 1869. 
Universitetet i Dorpat. Nr. 92. 

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 97, 238, 323. 
Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. Nr. 274—276. 


Storbritannien og Irland. 


The British Association for the Advancement of Science, London. 
Nr. 286. 

The Royal Society of London. Nr. 125—129. 

The Royal Geographical Society, London. Nr. 26 —27,78,334—335. 

The Geological Society of London. Nr. 43, 79—80, 338. 

The Zoological Society of London. Nr. 25, 143—146, 259. 

The Linnean Society of London. Nr. 324—327. 

The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 29. 

The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 45—46. 

The Literary and Philosophica! Society of Manchester. Nr. 287—288. 

The Radcliffe Trustees. Nr, 120. 

The Royal Society of Edinburgh. Nr. 71—72, 

The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 147, 339. 

The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr, 96, 235, 
296, 343 

Edinburgh Geological Society, Nr. 241. 

The Royal Dublin Society. Nr. 123—124, 329. 

The Royal Geological Society of Ireland. Nr. 242 


Nederlandene. 
Den Kgl. Hollandske Regjering. Nr. 1. 
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 
É Nr. 2—7. 
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Harlem. Nr. 64, 
65, 171. 
Le Musée Teyler, Harlem. Nr. 68, 307, 340. 
Het Kon. Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr.8--9. 
Het Provinciaal Utrechisch Genootschap van Kunsten en Weten- 
schappen. Nr. 137—140. 
Universitetet i Leiden. Nr. 102. 


Belgien. 


IL”Académie Royale des Sciences, des "Lettres et des Beaux - Arts 
de Belgique, Bruxelles. Nr. 104—109. 


RE. Beg 
I”Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 52, 64, 89, 4121, 153, 
190, 233, 288, 301, 317. 


Frankrig. 


La Société Botanique de France, Paris. Nr. 49, 55, 4417, 152, 
165, 189, 195, 260, 303, 322. ; 

La Société Géologique de France, Paris. Nr. 4418, 331—333. 

La Société Météorologique de France, Paris. Nr. 95, 134, 160, 
191, 234, 248, 294, 308, 342. 

L'Observatoire Météorologique de Montsouris, Paris, Nr. 202, 
249, 295, 309, 319... 341. . 

Le Museum d'Histoire Naturelle de Paris. Nr, 44. 

La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
Nr. 50, 122, 240, 320—-321. 

La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 444. 

La Direction des «Annales des Sciences Géologiques». Nr. 280. 


Schweiz. 
La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Généve. Nr. 284. 
La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 135. 
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 283. 


Tydskland. 

Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
Nr. 44, 51, 76, 94, 136, 178, 244, 268, 298, 315, 337. 

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen, Nr. 119. 

Die Schlesische Gesellschaft fur Vaterlåndische Cultur, Breslau. 
Nr. 313—314. 

Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 269. 

Die Kon. Gesellschafi der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 69, 200. 

Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 290. 

Der Naturw. Verein fir Sachsen und Thiringen, Halle. Nr. 186. 

Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fur Vaterlåndische Geschichte. 
Nr: 149: 

Universitetet i Kiel. Nr. 267, 289. 

Die Kånigliche Physikalisch-Okonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. 
Nr. 270, 271. 

Die Kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. 
Nr, 180. 


33 Bilag 1869. 
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. Nr. 12—13, 93, 175, 
204, 278. 
Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 
Nr. 441, 73, 193, 266, 310—312. 
Die Kon, Sternwarte in Minchen. Nr. 74—75, 279. 
Die Physikalisch-medicinische Gesellschaft in Wirzburg. Nr. 87. 
Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Nr. 487. 
Der Verein fir Kunst und ÅAltherthum in Ulm und Oberschwaben. 
Nr. 449. 
Der Verein nørdlich der Elbe zur Verbreitung Naturwissenschaft- 
licher Kenntnisse. Nr. 488. 


Østerrig. 

Die K. K. Sternwarte zu Prag. Nr. 464. 

Die Køn. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften zu Prag. 
Nr. 155—156. 

Die Kais. Akademie der Wissenschaften zu Wien. Nr. 34—37, 
183—185. 

Die K. K. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismns 
zu Wien. Nr. 182. 

Die K. K. Geologische Reichsanstalt zu Wien. Nr. 32—33, 62—63, 
157—158, 264—265. 

Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. Nr. 38, 294. 


Italien. 
NMN Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 
Nr. 401, 250—251. 306. 
L'Accademia Pontificia de” Nuovi Lincei, Roma. Nr. 201. 
La Societå Reale di Napoli. Nr. 41, 98, 192, 281. 


Spanien. 
El Observatorio de Marina de S. Fernando. Nr. 446. 


Amerika. 
The Peabody Academy of Science, Salem, Massachusetts. Nr. 223— 224. 
The Boston Society of Natural History. Nr. 213—217. 
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 218. 
The American Associalion for the Advancement of Science, Cam- 
bridge. Nr. 58. 


34 


The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College in Cam- 
bridge, Massachusetts. Nr. 206—207. 

The Essex Institute, Salem, Massachusetts. Nr. 219. 

The Lyceum of Natural History of New York. Nr. 230. 

The Ohio State Agriculturai Society. Nr. 222. 

The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for 
promoting useful knowledge. Nr. 59, 2341. 

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 220. 

The Department of Agriculture of the United States of America. 
Nr. 226. 

United States Patent Office. Nr. 258. 

United States War Department, Surgeon General's Office, Washington. 
Nr. 302. 

The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 228—229. 

The National Academy of Seiences, Washington. Nr. 227. 

The Medical Society of the State of New-York. Nr. 210—212. 

United States Sanitary Commission. Nr. 2235. 

The Portland Society of Natural History. Nr. 208—209. 

The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 232. 

Museo Publico de Buenos Aires. Nr. 150. 


Indien. 


De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié, 
Batavia. Nr. 262—263. 


Airy, G. B., Esq., Astronomer Royal ved Observatoriet i Green- 
with. Nr. 39—40. 

Bendz, H. C. B., Etatsraad, Dr., Selskabets Medlem. Nr. 236. 

Bergh, Overlæge, Dr. med. Nr. 1454. 

Borre, M, Alf. Preudhomme de, Conservateur au Musée royal 
d'histoire naturellie å Bruxelles. Nr. 272—273. 

Brandt, J. F., Statsraad, Akademiker i St. Petersborg. Nr. 172— 
173, 254—25Y. 

Brunius, C. G., Prof. i Lund. Nr, 1461. 

Buchan, Alexander, Sekretær for det Skotske Meteorologiske 
Selskab. Nr. 99. 

Chase, Mr. Pliny E. Nr. 60. 


35 Bilag 1869. 

Dana, James D., Prof. i New Haven. Nr. 221. 

Daubrée, M. A., Medlem af det franske Institut. Nr. 15—16. 

Erdmann, A., Prof. i Stockholm. Nr. 54. 

Fenicia, Dr. Salv,, i” Ruvo" delle-Puglie. Nr. 88: 

Gore, Mr. G., E. Roy. Soc., Edgbaston, Birmingham. Nr. 277. 

Gåppert, Prof., Dr., Geheimer-Medicinal-Rath, i Breslau. Nr. 239. 

Haughton, The Rev. Samuel, M. D. Nr. 243. 

Hébert, M. Edm., Prof. de géologie å la Sorbonne, Paris. Nr, 261. 

Hinrichs, G., Prof. i Iowa. Nr. 84—86. 

Hoeven, Arvingerne efter Prof. J. van der, i Leyden. Nr. 28. 

Julien, M. Stanislas, Selskabets udenl. Medlem. Nr. 176. 

JÆG''et EL. L: x/Chålons-sur-Sadne. Nr; 90: 

Krarup-Hansen, CC J:/LS forhen Subrektor. "Nr. 4777. 

Earrey, M. HE B%2, de. PInstitut.- Nr. 336. 

Lieblein, J., i Christiania. Nr. 24. 

Linder, ingénieur au Corps des Mines, Bordeaux, Nr. 293 a, 
293 b. 

Lierssen,1 Dr. Cbr., i Bremen; Nr.£42. 

sfarllysDr: Ed, Bruxelles, ."Nr> 145: 

Moulins, M. Charles des, Præsident for la Société Linnéenne de 
Bordeaux. Nr. 142, 151. ; 

Musster; H.F. & M., Boghandlere”) Venedig. Nr: 432: 

Orlandi, Signor Ces. Claudio, i Bologna. Nr. 292. 

Eusets Frederick A., C.E. Nr. 48. 

Paine, Prof. Martyn, i New York. Nr. 162. 

Beters" Profi Altona: "Nr. 31, 473.53,.597,"70,8£, 9474035 
131, 148, 159, 174, 194, 245, 285, 305, 316, 328, 344. 

Quatrefages, Mr. de, Membre de PiInstitut de France. Nr. 56. 

Quételet, A,, Directeur de W”Observatoire Royal de Bruxelles, 
Selskabets udenl. Medlem. Mr. 110—114. 

Realis, M. S., ingénieur å. Turin. Nr. 203. 

Sabine, Edw., General, Selskabets udenl. Medlem. Nr. 130. 

Schlagintweit-Sakinlinski, Dr. Herm. von, i Minchen. Nr. 133. 

Settimannni, César, Capitaine i Florents. Nr. 83. 

Silliman, B., og James D. Dana i New Haven. Nr. 203. 

Smith, C, W., Prof, Dr., Docent i de slaviske Sprog ved Kjøben- 
havns Universitet. Nr. 100. 

Struve, Otto, Directeur for Nicolai Hovedobservatorium i Pulkova. 


Nr -237. 


36 

Tassy, Garcin de, Selskabets udenl. Medlem. Nr. 40. 

Tebbutt. junr., Mr. John (The Peninsula, Windsor, New South 
Wales)... Nr. 330. 

Thierry, M. Amédée, Selskabets udenl. Medlem. Nr. 196—499. 

Vibe, F. L., Rektor i Christiania, Selskabets udenl. Medlem. 
Nr. 300. 

Wiesnegg, M. V.…. 6 place de la Sorbonne, Paris. Nr. 318. 


Oversigt 
over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1870. 


Med Træsnit, Kobbertavler og Bilag af Veirtavler og Bogliste 
samt med en 


Résumé du Bulletin de la Sociéte Royale Danoise des Sciences 
pour l'année 1870. 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S, Muhle, 


1870. 


Redactionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- 
stemt Sondring imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets 
Møder og de i disse Hefter meddeelte Udtog af Afhandlinger eller 
mindre Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. 
For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- 
mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henviisninger vil et Parenthes- 
tegn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. Ex. (3) 
betyder 3 3%. 


Contenu 
du 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences 
pour V'année 1870. 


pag. 

Questions mises au concours pour l'année 1870 .....+4+…+ 3-6. 
Le tremblement de terre du 28 janvier 1869 dans l'ile de Sélande, 

ae RET ORE SER AD FSI SEE ae ae MEE TE Ol eo ele ele ane 7-11. 

Question mise au concours pour le prix Schou.....2.020++…+ 12-13. 


10 Sur la contemporanéité du Bos primigenius Boj. et des anciennes 
foréts de pins (Pinus silvestris L.) du Danemark et 20 Sur quelques 
éclats de silex empåtés dans des os d'animaux, comme témoig- 
nage des poursuites dirigées contre les bétes fauves pendant l'åge 
de la pierre, par M. Japetus Steenstrup.....- RENEE 8 Er 14-20. 
Observations critiques sur deux monuments d'Athénes par M. J.-L. 
ss 55. SE SEES ERE ENE ESSEN EE 21-22. 


É fed ed 
04 Å s 


ILT i i ; ul 


ATA sl k Er Åø 5 Br: 
HER Bam hol” oslo SAVE blod Al 9d moler Scan 


K OBE oa og 
Fil É 
MER bu Å » i ' e 
'd 

SKS 
RY mør 
Ng KN TREE ASKER ONE ora T uro AT OD OG tyk sut el 
ml; BROKE sf SV ansb OBL torn BT pb rar Ser SADAT 
SE Ne BONN RET NE ere re KLAR TOD LD ENDER 
NS, ÆN3 £4'4 SORTEN Eee ride ag Aaen ansatte ant 
NNE FALSTER KAL NEL KONLSEUGERY EET dL 1 sl Alegre age if 
Bus" Konplnel UTP SSÆE TED EET ETTT SE ETS ST Am end) ailig ihre X Å 

' vins rs nn rear no ange gone go Ha” 
Je EK NT anne havene gå 250 SE søger sod sod yg 
re, RS BEL ER KDE R ENDE ELEKTRA SER ANN aber > fa 
SE i: ASE mag EN rand ad spin ( 


ANSE 


5% sål 


Bee - BRL >» SØER 


Indholdsfortegnelse 


til Aargangen 1870. 


Indholdsfortegnelse. 
Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Komiteer 
eller KoRmiSSIOREr KR son HE SSD DEFENDER pel e 
Mødet den 14de Januar. (ORD BST SAS ERE SR GS SENEST SENERE 2 
5 - åde Februar. [SENE RESET SENT FEE MEE EDRE ERNE EG SER SYNE 
— -… 18de Februar. OVerhek ESKE miks køstelaBerre se 
E — — Pyisopsayerr (or 1870 ster 5 5 
— -… Ååde Marts. Oversibidsyse ht bastant gier 
SEN -  18de Marts. Oestrogen eee Te sn 
== -… Iste April. OFFSET NERE era 
== - 22de April. UverRE RS ENE ra SE ERE REE et e 
— -… 6te Mai. OVE SEES REE SETE een 

— — Regnskabsoversigt for Aaret 1869 

— - 20de Mai. ONS DE ESSEN SES ce ES KEE SENDE 
— -… 10de Juni. Overses tes fS ES ts FOR SERENE 
— - 17de Juni. ONES DNS REVES RS SU ERE ET ER e 
— Eee NO vener Over SEE SU i retereNeG ber NEM? 
— == 1 November Oversigt je BÅS ener, «NE Ve 
— eden December. (Oversigt or ERR Fake 
— =k f6derdeeember.s Oversigt. 50" smst Å messen Se 
— — Budget;for+AaretsES713 3.5 nam], 34 
Hilbaseblik panda ardsi ss 70 rear ss EEN ssp he 


Betænkninger afgivne til Selskabet: 
Betænkning (Historisk-filosofisk Klasse) over Pastor Wibergs danske 
EESSFERISEDR GS Nr BASE ETERN, Be el el ene Følge es 
Betænkning (Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse) over Besva- 
relsen af Prisopgave for det Classenske Legat, B, 1868. ... 
Betænkning (Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse) over Besva- 
relsen af Prisopgave for det Thottske Legat, 1868....... 
Betænkning (Ussing, d'Arrest, Schiern, Thorsen) over Exam. polyt. 
Friis's Andragende om Understøttelse "til at tilvejebringe et 
fuldstændigt Haandskrift af Tyge Brahes Brevsamling..... 
Betænkning (Ussing, Schiern, Thorsen) over Andragende fra Sel- 
skabet til Udgivelse af «Danske Mindesmærker» om Under- 
støttelse til Udgivelse af «Roskilde Domkirkes Beskrivelse». . 


Side 
(3)-(9). 
(10)-(11). 
(11)-(18). 
(18)-(24). 
(19)-(24). 
(25). 
(25)-(26). 
(26)-(27). 
(27)-(28). 
(28)-(31). 
(29)-(30). 
(32). 
(33)-(36). 
(36)-(37). 
(38)-(41). 
(41)-(42). 
(42)-(49). 
(49)-(53). 
(30)-(53). 
)-(55). 


(11). 
(12)-(14). 


(14)-(18). 


(42)-(44). 


(44)-(46). 


Betænkning (Schiern, Thorsen, Grundtvig) over Dr. Binks «Eski- 
moiske Folks S  in ES ONS NE ES Re SEERNE 


Meddelelser: 


F.. Johnstrup. Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 1869. 
C. Holten. Om sandsynlige Forandringer i vort Klima i de sidste 


100 ARSEN SVT STAR HD SLATER ESE TEE VELSET. NS KASAS 
L. Lorenz. Om Antallet af de i et Milligram Vand indeholdte 
Moler eN Sao RS SES SEN ere REESE SENERE SØE 
Svend Grundtvig. Om de gotiske folks våbened.........… 


J. Steenstrup. Vidnesbyrd om Samtidigheden mellem Kjæmpe- 
Oxen (Bos primigenius Boj.) og Landets ældre Fyrreskove og 
om Flintskjærver indvoxne i Dyreknokler, som Minder om 
Stenalderens Forfølgelser af de vilde Dyr .........….… 

J. L. Ussing. Kritiske Bemærkninger om et Par Bygningsmomu- 
menter Athen sr arsen eee ERR Re es MS RASER 


Sag=40oe Navnefortegnelse: 2 1 et 3 nere se RES DENE 


Bilag: 
Tavle I til F. Johnstrups Afhandling om Jordskjælvet den 28de 
Januar 1869. 
— Il til C. Holtens Afhandling om sandsynlige Forandringer 
i vort Klima i de sidste 100 Aar. 
— Ill til J. Steenstrups Afhandling om Kjæmpe-Oxen samt om 
nogle i Dyreknokler indvoxede Flintskjærver. 


Veirtavier for Januar— December 1870. 


Liste over de 1870 indkomne Skrifter samt over de Selskaber og 
Private fra hvilke"de ere modtagne ES STE te te ml 


Réæésumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences . 


Side 


(46)-(48). 


105-114. 


115-122. 


123-129. 


1-42. 
1-22; 


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer 
i Marts 1870. 


Præsident: J. N. Madvig. 
Sekretær: J. J. Sm. Steenstrup. 
Kasserer: J. Th. Reinhardt. 
Redaktør: L. Ussing. 


A. Indenlandske Medlemmer. 


Den historisk-filosofiske Klasse: 


Sibbern, F, C., Dr. phil.  Konferentsraad, Professor i Filo- 
sofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd, af Dbg.7, Dbmd. 
(416.) 

Werlauff, E. C., Dr. phil. Konferentsraad, fh. Professor i Hi- 
storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(15220.) 

Clausen, H. N., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.? (?7/4933.) 

David, C. G. N., Dr. phil. Konferentsraad, Chef for Statistisk Bu- 
reau, Direktør for Nationalbanken i Kjøbenhavn; Stk. af 
Dbg., Dbmd.  (27/4233.) 

Madvig, J. N., Dr. phil. Konferentsraad, Professor i klassisk 
Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk, af Dbg. — 
Selskabets Præsident. (?/,233.) 

Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- 
biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(?1244.) 

Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Etatsraad, Rektor ved Kathedral- 
skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd. (7/1142.) 
Wegener, C. F., Dr. phil. Konferentsraad, Geheimearkivar, Kgl. 
Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd. 

(751243.) 
(4) 


hp 


BR.) = 


Paludan-Mtiiller, C. P., Dr. phil. Professor, Rektor ved Kathe- 
dralskolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg., Dbmd. 
(15243.) 

Scharling, C. E., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%4245.) 

Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Kmd. af 
Dbg.”, Dbmd.  (?/4247.) 

Westergaard, N. L., Dr. phil. Etatsraad, Professor i indisk- 
østerlandske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; K.afDbg. 
(11247.) 

Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Redaktør. 
(5/1254.) 

Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Direktør! for Museet for nordiske 
Oldsager og for det ethnographiske Museum; Kmd., af 
Dbg.? og Dbmd. (7%352.) 

Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns 
Universitet; R. af Dbg. (%4253.) 

Miiller, C. L.. Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det 
Kgl. Møntkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- 
seum; R. af Dbg. (54956.) 

Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (?5/459.) 

Allen, C. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns 
Universitet: R. af Dbg. og Dbmd. (75/459.) 

Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket; 
REafDDe sr 7463) i 
Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øster- 

landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. afDbg. (%/467.) 

Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- 
sitet.  (%/467:) 

Lund, G. Fr. V., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Ka- 
thedralskole. R. af Dbg. ("/468.) 

Lyngby, K. J., Dr. phil. Professor, Docent i de nordiske Sprog 
ved Kjøbenhavns Universitet.  (7/1268.) 

Grundtvig, Sv., Professor, Docent i de nordiske Sprog ved Kjøe- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. (7/1268.) 


KE 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Lund, P. W., Dr. phil. Professor; R. af Dbg.  (?%%431.) 

Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- 
og Landboheøeiskole; R. af Dbg. (?%/440.) 

Hoffmann, J. C.… Oberst; Kmd. af Dbg.”, Dbmd.  (/1142.) 

Steenstrup, J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i 
Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. 
— Selskabets Sekretær. (71142). 

Schiedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjøben- 
havns Universitet, Inspektør ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg. (7%4944.) 

Mundt, C. E., Dr. phil, Professor; R.afDbg. ('%449.) 

Hannover, A., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- 
benhavn. (//453). 

Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; 
Stk. als Dbe (9/453). 

Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kje- 
benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!/456.). 

Colding. L. Aug., Professor, Stadsingeniør i Kjøbenhavn; R, af 
Dbg. (1//456.) 

D Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomi ved Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (%458.) 


Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns 
Universitet; R, af Dbg. (75%459.) 


Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet; 
R. af Dbg. (7/1260.) 

Thomsen, H. P. J. J., Prof, i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. 
(7/1260.) 

Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni= 
versitet; R. af Dbg. (54962,) 


Rink, H. J., Dr. phil, Justitsraad, fh. Inspektør over Sydgrønland ; 
R. af Dbg. (75/4964,) 


K6% 


Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (7%/4964.) 


Barfoed, C. T., Professor, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og 
Landbohøiskole; R. af Dbg. (??/4265.) 

Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og 
Landbohøiskole. (?%4265.) 

Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet. (?%/4265.) 

Lorenz, L., Lærer ved Officierskolen; R. af Dbg. (1/4266.) 


B. Udenlandske Medlemmer ”). 


Den historisk-filosofiske Klasse: 


[Twesten, Aug. Detl., Professor i Theologi i Berlin. R. af Dbg. 
(?11227.)] 

Pardessus, J. MM. Medlem af det franske Institut. (84 30.) 

Guizoi, F, P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elefanten. 
(?/1239.) 

[Olshausen, J., Regjeringsraad, i Berlin. (7%/4243.)] 

Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R. 
af Dbg, (%/4245.) 

Lassen, Chr., Professor i orientalsk Filologi i Bonn. (!/4946.) 


Carlsson, F. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Upsala Univer- 
sitet; f. T. Chef for Ekklesiastik-Departementet i Stockholm; 
R. af Dbg. (""/167.) 


Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet. (!/167.) 


Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i 
Upsala. (11/167.) 

Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (7//167.) 

Vibe, F. L., Rektor ved Kathedralskolen i Christiania. (!1/467.) 


Rossi, Giamb. de, Cavaliere, Direktør for de arkæologiske Sam- 
linger i Rom. (7%/4967,) 


+) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. 


oELER a 


Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direktør for det 
asiatiske Selskab i London. (?7/468.) 

Julien, Stanislas, Medlem af det franske Institut, (!7/468.) 

Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut. (1/468). 

Båhtlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. = (17/468.) 

Tornberg, C. J., Dr. phil. Professor i Arabisk ved Lunds Univer- 
sitet.  (77/468.) 

Mignet, A. M., Secrétaire perpétuel de VPAcadémie des Sciences 
morales et politiques i Paris. (7/468.) 

Martin, B. L. Henri, Historiker i Paris. (”/468,) 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Herschel, Sir John W"., Baronet, Direktør for Mønten i London. 
(9424.) 

Hansteen, Christoph., Professor emerit. i Astronomi, i Christiania; 
Stk. af Dbg. (75/4926.) 

Babbage, Ch. Medlem af Royal Society i London. (8/529.) 

Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. 
(79/533.) 

Hansen, P. Å., Direktør for det astronomiske Observatorium ved 
Seeberg ved Gotha; R. af Dbg, (%/534.) . 

Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. 
(19/1236.) 

Ehrenberg, C. G., Professor i Zoologi ved Universitetet i Ber- 
lin. (1?/1939.) 

Weber, W"., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i 
Leipzig. (7/1239.) 

Quetelet, L. ÅA. J., Direkter for det astronomiske Observatorium 
og Sekretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- 
sel; R. af Dbg. (77/4440.) 

Baér, K, E. v., Dr. phil. & med. Akademiker i St. Petersborg. 
(2%4140.) 

Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, 
Medlem af Royal Society i London. (%/440.) 

Dumas, J.B. Medlem af det franske Institut; Kmd, af Dbg." (”/4142-") 


8% 


Fries, El. Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Kmd. af Dbg.”" (?/1442.) 

[Gotische, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (5%/1245.)] 

Beaumont, J. B. A. L., Élie de, Secrétaire perpétuel de V'Acadé- 
mie des Sciences, Paris. (7?4250.) 

Murchison, Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- 
arbeider over England; Kmd. af Dbg.2 (!%/250.) 

Liebig, Justus v., Baron, Professor i Kemi i Minchen. (74250). 

Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. 
(1%/1250.) 

Wøhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det 
Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (7/454.) 

Milne-Edwards, H.… Medlem af det franske Institut. (7/454.) 

Haidinger, W. von, Sektionschef for de geologiske Kaartarbeider 
i Wien. (11/456.) 

Rose, G., Geheimeraad. Professor i Mineralogi i Berlin. (!/456,) 

[Behn, W. F. G., Dr. med. & chir. Professor i Anatomi og Zoo- 
logi i Kiel. (3/457.)] 
[Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direktør for det astrono= 
miske Observatorium i Altona; R.af Dbg. (%/458.)] 
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R, af Dbg. (15/459.) 
Regnault, H. G,, Professor, Direkter for Porcelænsfabriken i 
Sévres. (1%7459.) 

Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London. 
Medlem af "Royal Society. (75/459.) 

Agassiz, L., Professor i Zoologi ved Universitetet i New Hawen. 
(15/459.) 

Sabine, Edw., General, Præsident for Royal Society i London. 
(2/1263.) 

Daubrée, Å., Professor i Mineralogi ved. Jardin des Plantes i 
Paris, (%%/4263.) 

Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut. (11/467.) 

Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut. (!//467.) 

Duhamel, J. M. C., Medlem af det franske Institut. (!1467.) 

Malmsteen, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i 
Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn; Kmd. af Dbg.? 
(11/167.) 


RIS 


Broch, 0.J., Dr. phil. Norsk Statsraad, fh. Professor i Mathematik 
i Christiania. (!//167,) 
Bernard, Claude, Medlem af det franske Institut. ("/67.) 


Edlund, Er… Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps 
Akademien i Stockholm. (?!/467.) 

Svanberg, L. Fr., Professor i Kemi i Upsala. ("/167.) 

Hooker, J. D., Direktør for den Kgl. Bot. Have i Kew. (!/4167.) 

Boeck, Chr. P. B., Dr. phil., Professor i Fysiologi ved Chri- 
stiania Universitet. (!7/468.) 

Le Verrier, Urb. J.-J., Sénateur Imp., Medlem af det franske 
Institut; R. af Dbg. ("/168.) 


Ordbogskommissionen: 
N. L. Westergaard. K. J. Lyngby. Sv. Grundtvig. 


Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- 
tarium og Danske Regester: 


J. N. Madvig. CFA Wegener: 


Meteorologisk Komitee: 
J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest. C.V. Holten. J.F. Jolhmstrup. 


Kassekommissionen: 
N.L. Westergaard. J.C.Hoffmann. C.L. Miller. J.J. A. Worsaae. 


Revisorer: 
L. A. Colding. H.P: JT: Thomsen 


+ 10.3 


1870. 


Mødet den 14" Januar. 


(Tilstede vare 19 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, d'Arrest, Schiern, 
Thomsen, Steen, Thorsen, Rink, Barfoed, Lange, Ørsted, Mehren, Lyngby, 

Grundtvig, Sekretæren). 


Pitt: Universitetsbibliothekar P. G. Thorsen gav den fra 
forrige Møde udsatte Meddelelse om de her iværksatte foto- 
lithografiske Gjengivelser af helePergaments-Haand- 
skrifter, samt om Forsøget påa at faae disses Tids- 
aldre tilkjendegivne i Udgaver. 


Da der, før det almindelige Møde, af begge Klasser havde 
været afholdt særlige Møder, var der ikke blevet anmeldt nogen 
anden Meddelelse denne Aften, for ikke at gjøre Selskabets 
Møde for langvarigt. 


Sekretæren mindede Medlemmerne om de angaaende 
det Schouske Legats Status tidligere givne Oplysninger 
(s. Oversigten f. 1869, p. 52) og henstillede til Selskabet, om 
det denne Gang vilde udsætte en Prisopgave for dette Legat, i 
hvilket Tilfælde det vistnok vilde være rigtigt herom at under- 
rette begge Klassers Formænd, saafremt der nemlig Intet maatte 
være i Veien for, at Legatets Prisspørgsmaal ogsaa udsættes i 
et af de Fag, der henhøre under den mathematisk-naturviden- 
skabelige Klasse. 


le tt 24 


Sekretæren meddelte dernæst, at Selskabet atter havde 
mistet et af sine udenlandske Medlemmer her i Norden, nemlig 
Chefen for Sveriges geologiske Kaartarbeider, Prof. Dr. Axel 
Erdmann, der døde i Stockholm den Iiste December 1869 i 
sit dåde Aar, — hvilket den Afdødes Familie havde tilmeldt 
Selskabet i en den 18de Decbr. s. A. modtagen Skrivelse. 


Den historiske Klasse afgav den begjærede Betænkning over 
Pastor Wibergs Præstehistorie. Klassen tør ikke tilraade Sel- 
skabet at understøtte dette Værks Udgivelse. Slutningen af den 
afgivne Betænkning lød saaledes: 

«Skjønt det imidlertid ogsaa kun skulde være Klassen 
'kjært, at Pastor Wiberg. ikke maatte finde det nødigt at 
standse med sit Arbeide, vover den dog ikke, efter at have 
gjort sig bekjendt med den udgivne Del af Skriftet, at 
indstille, at Videnskabernes Selskab skulde paatage sig ved 
Understøttelse fra dets Side at sikkre den fortsatte Udgivelse. 
Hvilken litterær Betydning man nemlig endog ellers maatte være 
villig til at tillægge de ommeldte Samlinger, og med hvormegen 
Tidsanvendelse og Omhu de endog kunne være forberedte, seer 
Klassen dog ikke rettere, end at dette litterære Foretagende i 
det Hele maa henføres til en noget anden Retning end de Under- 
søgelser og Opgaver i Videnskaben, hvis Fremme Selskabet har 
som sit egentlige og nærmere Formaal.» 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 1—18 
anførte Skrifter. 


Mødet den 47 Februar. 


(Tilstede vare 9 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Reinhardt, Thomsen, Steen, Ørsted, Sekretæren, Johnstrup, 
Ussing.) 

Sekretæren gav Oplysning om de Grunde, der foran- 
ledigede den med Præsidentens Samtykke skete Udsættelse af 
Mødet fra den 28de Januar til den åde Februar. 


R1? 9% 


Hr. Professor Julius Thomsen meddelte Resultaterne af 
sine Undersøgelser over «Fosforets Ilter». Afhandlingen vil 
blive optagen i Selskabets Skrifter. 


Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse fore- 
lagde Selskabet Bedømmelserne over de to indkomne Pris- 
besvarelser. 


Den ene af disse, for det Classenske Legat, B med Motto: 
«Prøv Alt og vælg det Bedste» om de her i Landet av- 
lede Runkelroers Sukkerholdighed (s. Oversigt. f. 1868 
S. 40. og f. 1869 S. 216), var af Klassen funden værdig til den 
udsatte Belønning af 200 ØÅdir., hvilken Indstilling billigedes af 
Selskabet. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren at 
være Hr. Grosserer Fr. Otten. Den afgivne Betænkning lyder 
saaledes: 


al Anledning af at det Kongl. danske Videnskabernes Sel- 
skab har overdraget Klassen at bedømme en under Motto: «Prøv 
Alt og vælg det Bedste» indkommen Besvarelse af den i 1868 
for det Classenske Legat udsatte Prisopgave om Sukkerholdig- 
heden af her i Landet avlede Runkelroer, har Denne herved den 
Ære at yttre Følgende: 

Med Hensyn til den stillede Opgave deler Afhandlingen sig 
nærmest i to Hoveddele, nemlig en større, som især optages af 
hvad der andenstedsfra er bekjendt om Sukkerproduktionen af 
Runkelroer, og en mindre, som omhandler Beskaffenheden af 
Runkelroer, der ere avlede i Danmark. I den første meddeler 
Forfatteren endel statistiske Oplysninger, som vedrøre denne 
Produktion, saasom dens Omfang og Beskatning i Tydskland, 
Østerrig, Rusland, Sverig og andre Lande, og han omtaler ret 
fuldstændig de forskjellige Slags Runkelroer, deres Dyrkning, 
Sammensætning 0. s. v., og om han end ikke deri har givet 
noget Nyt, saa har han dog med en paaskjønnelsesværdig Flid 
samlet og paa en overskuelig Maade ordnet de af Andre gjorte 
Erfaringer "og Meddelelser. Imidlertid kan Forfatteren selv- 


e ELAN ce 


følgelig ikke derved faae Adkomst til den udsatte Pris, men 
efter den Maade, hvorpaa han i Afhandlingens anden Høoveddel 
besvarer det stillede Spørgsmaal «om her i Landet avlede Runkel- 
roer ere sukkerholdige nok til derpaa at grunde en fordelagtig 
Sukkerproduktion», forekommer det Klassen, at han har fyldest- 
gjort Fordringen dertil. I Foraaret 1868 forskaffede han sig 
nemlig fra Hannover Frø af et Slags Runkelroer, som anbefales 
meget til Faåbrikationen af Sukker, og medens han selv anvendte 
endel deraf til Dyrkning, uddelte han det øvrige til flere Land- 
mænd og Gartnere i Sjælland og paa Falster, og modtog igjen 
fra dem endel af de høstede Roer tilligemed de fornødne Op- 
lysninger om Jordbundsforholdene, Høstens Størrelse o.s.v. De 
saaledes paa syv forskjellige Steder i Danmark avlede Runkel- 
roer hår han derpaa ladet undersøge i Tydskland paa den i 
Runkelroesukker-Fabrikkerne brugelige optiske Maade, og Resul- 
tatet deraf var, at der i Gjennemsnit fandtes 12,18 pCt. Sukker, 
eller ligesaa meget som der findes i Roer, som avles og for- 
arbeides andensteds. Til yderligere Oplysning og Sammen- 
ligning har Forfatteren ogsaa iaar forskaffet sig Frø af fire 
Slags Runkelroer, og ligesom ifjor anstillet Forsøg dermed 
saa vidt som Tidsfristen for Afhandlingens Indsendelse. tillod 
det; men da de deraf avlede Roer maatte optages noget tidlig 
for at Undersøgelsen kunde sluttes-inden Oktober Maaneds Ud- 
gang, vare de, som man maatte vente, noget mindre sukker- 
holdige (10,44 pCt.), end de fuldmodne ifjor. 


Idet Klassen saaledes finder, at Forfatteren paa en tilfreds- 
stillende Maade har vist, at der i Danmark kan avles ligesaa 
sukkerholdige Runkelroer som i Nabolandene, og derved har 
besvaret et for Sukkerproduktionens Indførelse hos os saare 
vigtigt Spørgsmaal, tillader den sig at indstille ham til den ud- 
satte Belønning, og idet den udtaler Ønsket om, at Afhandlingen 
maa blive trykt, skal det kun bemærkes, at der hist og her 


SR STS 


har indsneget sig nogle urigtige Udtryk, som forinden burde 
rettes. » 


D. K. D. V. S. mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, 
den 14de Januar 1870. 


Den anden indkomne Prisafhandling, for det Thottske Le- 
gat, om Plante- og Dyrelevninger i den danske Kildekalk med 
Motto af v. Schlottheim: «Nur zu oft iibersehen wir etc.» 
(s. Oversigt. f. 1868 S. 39 og f. 1869 S. 216), havde Klassen 
ligeledes fundet værdig til den udsatte Belønning (200 Ødlr.), 
og Selskabet billigede nu Klassens Indstilling. Forfatteren 
fandtes ved Navnesedlens Aabning at være Hr. Cand. mag. Carl 
Elberling, Assistent ved det store Kgl. Bibliothek. 


Den afgivne Betænkning er saaledes lydende: 

«Over den hermed følgende Afhandling, der med Mottoet: 
«Nur zu oft ubersehen wir &c.» er indsendt som Besvarelse påa 
den af det Kgl. D. Vidsk. Selskab i 1868 for det Thottske Le. 
gat udsatte Prisopgave om Kildekalken i geologisk og 
palæontologisk Henseende, har Selskabet fordret Klassens 
Bedømmelse. Denne har den herved den Ære at afgive, idet 
den forudskikker følgende Oversigt over Afhandlingens Indhold. 

Efter nogle indledende Bemærkninger om de kun lidet til- 
fredsstillende Oplysninger, som Litteraturen over Europas Kalk- 
tufdannelser i det Hele giver om den Dyre- og Planteverden, 
hvis Levninger denne Kalk indeholder, og den store Møisomme- 
lighed, der ganske vist er forbunden med Undersøgelsen af slige 
Dannelser, og som hidtil har staaet i et stort Misforhold til det 
Udbytte, Videnskaben kan love sig af Undersøgelsen, medens 
den dog uafviselig maa fordre en saadan, gaaer Forfatteren over 
til Afhandlingens specielle Emne: «De danske Kildekalk- 
dannelser». Fremstillingen af disse falder i tre Hovedafsnit. 

I det første Afsnit optæller Forfatteren først de Punkter 
her i Landet, paa hvilke Kildekalken hidtil er funden, saavidt 
som Efterretninger herom haves i Litteraturen eller paa anden 


& då 4 


Maade ere komne til Forfatterens Kundskab. De anførte Loka- 
liteter ere mange, og Forfatteren har allerede her lagt den Flid 
for Dagen, hvormed han har samlet og bearbeidet sit Stof; men 
det er klart, at Punkternes Antal vil inden kort Tid forøges be- 
tydelig, naar denne eiendommelige Dannelse bliver Gjenstand 
for en mere almindelig Opmærksomhed. — Derefter meddeler 
Forfatteren Oplysninger om, hvad han selv har iagttaget af det 
Geognostiske og Lagbygningen paa de enkelte Punkter, han har 
besøgt eller nærmere undersøgt. Til disse sidste høre her 
i Sjælland Kalkdannelserne ved Maglekilde (Roeskilde) og 
ved Vintermøllerne (mellem Roeskilde og Holbæk), og for 
Jyllands Vedkommende lignende Dannelser ved Nørlund (2 Mile 
fra Hobro), Røde Mølle, Kjelkjær og Haraldskjær, samt 
"flere andre Punkter i Veile- og Skanderborg-Egnen. — Disse 
Forfatterens Undersøgelser paa Findestederne gaae for den største 
Del tilbage til Aarene 1859—61; enkelte Steder har han imid- 
lertid besøgt gjentagne Gange og derved vundet forøget Er- 
faring om den store Variation, der er i Bygningen af samme 
Kildekalkdannelse, naar man har forskjellige Gjennemsnit af 
den. Kalkvæggene have nemlig til forskjellige Tider givet ham 
temmelig forskjellige Billeder, og givet Forfatteren andre end 
dem, der ere skildrede af tidligere Iagttagere (f. Ex. Forch- 
hammer). Dette maa, som Forfatteren bemærker, fremkalde 
megen Varsomhed ved Udtalelser over de af Forgængerne givne 
Skildringer. — Ligesom disse geognostiske Undersøgelser ligge 
længere tilbage i Tiden, saaledes ere de ogsaa mindre udfør- 
lige, og Forfatteren har aabenbart ikke kunnet skjænke den 
Side af Dannelserne saamegen Opmærksomhed, som de or- 
ganiske Levninger, Kalkmassen indeslutter, og som ere Gjen- 
standen for de to næste Afsnit. 

I det andet Afsnit gjør Forfatteren nemlig rede for de 
Levninger af Dyr, som han selv har fundet eller faaet fra de 
undersøgte Lokaliteter, og ledsager den største Del af Arterne 
med saadanne Bemærkninger, som deres Formforhold eller Fore- 


«164 


komst ellers i Landet give særlig Anledning til. Ved sin flit- 
tige Søgen har Forfatteren kunnet paavise, at der hidtil er i 
det Mindste fundet over 50 Arter afLand- og Ferskvands- 
bløddyr (Snegle og Muslinger) i vor Kildekalk.. Dette er et 
meget anseligt Antal og en betydelig Del af vor Bløddyr- 
Fauna. Men hertil indskrænke ogsaa de hidtil fundne Dyre- 
levninger sig væsenligst, idet der af Hvirveldyr kun er fundet 
faa, og iblandt disse endog nogle, der ere usikkre med Hensyn 
til Forekomsten (f. Ex. de af Forfatteren anførte Frøknokler). 
Denne store Fattigdom paa Knokler af Hvirveldyr i Kildekalken 
maa dog vistnok for en Del håve sin Grund i noget Tilfældigt 
ved de hidtil nærmere undersøgte Lokaliteter eller ved de der 
anstillede Undersøgelser. Af Menneskeknokler eller Kultur- 
gjenstande har Forfatteren ikke iagttaget noget Spor i Kilde- 
kalken. i 

I det tredie Afsnit giver han paa samme Maade sine 
Undersøgelser over Kalkens Planteaftryk, men uagtet man snarest 
skulde have antaget, at der vilde findes Levninger af et langt 
større Antal Planter end Dyr, have Forfatterens Undersøgelser 
dog givet et ganske andet Resultat. Han opfører nemlig kun 
velbestemmelige Levninger af 21 Arter; men han har fundet et 
ikke ringe Antal Aftryk, som han paa Grund af deres Ufuld- 
stændighed ikke har været istand til at bestemme. 

Dyrene høre allesammen til de nulevende og til Landets op- 
rindelige Arter; om end en af dem, nemlig den meget lille Ze/zæ 
rupestris, hidtil ikke er bestemt paavist i vor Fauna; Planterne lige- 
saa, men en enkelt af dem (Fyrren) er iblandt dem, der som be- 
kjendt i Aartusinder have været forsvundne i Landet, og en 
anden, hvis Tydning Forfatteren selv dog ikke finder aldeles 
utvivlsom, nemlig Multebærret (Rubus Chamæmorus), forekommer 
nu kun paa et Par enkelte Steder. 

I det Hele taget har Forfatteren faaet det Indtryk af vore 
Kildekalkdannelser, at de af dem, der ere rigere påa Dyrelev- 
ninger, ere fattigere paa Planteaftryk, og omvendt. Mest rige 


17% 


påa Dyr have de Lokaliteter, eller de Lag paa de enkelte Steder 
vist sig, hvis Kalk er mere løs eller kridtagtig, uden at dog 
Forfatteren har kunnet angive nogen Grund dertil. — Ligesom 
Kildekalken har givet Forfatteren flere Dyre-Arter end Plante- 
Arter, saaledes har den ogsaa givet ham Dyrene i en bedre 
Konservationstilstand end Planterne, og dette har ogsaa ind- 
virket paa Sikkerheden af Artsbestemmelsen, der er større for 
hines end for disses Vedkommende. Men for at naae til saa 
sikkre Bestemmelser, som Forholdene have tilladt det, seer man 
overalt, at Forfatteren ikke har ladet det mangle paa Flid og 
Omhu. I den Henseende aflægger den betydelige Samling af 
fossile, nøie etiquetterede Bløddyrskaller og Planteaftryk, der 
ledsage Afhandlingen, et meget fordelagtigt Vidnesbyrd. 

I Anledning af et i Opgaven berørt Spørgsmaal, om man 
ikke skulde kunne bestemme, hvorfra den Kildekalk, der er an- 
vendt i en stor Mængde af vore ældre Kirkebygninger, er tagen, 
udtaler Forfatteren som sin Overbevisning, at der paa det Stand- 
punkt, Kjendskabet til Kildekalken for Øieblikket befinder sig 
påå, ikke er noget Haab om, at man ad palæontologisk Vei vil 
kunne henføre en saadan Kalksten til noget bestemt Findested, 
da Kalken selv paa samme Lokalitet kan variere betydeligt baade 
i Udseende og Struktur, ligesom ogsaa de organiske Levninger 
fra forskjellige Findesteder ere dertil for lidt afvigende indbyrdes. 

Afhandlingen er ledsaget af flere Tavler med Figurer, der 
godt gjengive dels nogle af de fundne Plantelevninger, dels 
enkelte Forhold i Lagdannelserne. 

Den indsendte Afhandling, hvoraf Klassen her har givet en 
kort Analyse, forekommer den i det Hele at være et vigtigt første 
Forsøg påa at give en sammenhængende Fremstilling af den i 
vort Land kun saa lidet undersøgte Kildekalk, og maa som såaa- 
dant være velkommen. Det ligger i Gjenstandens Natur, at 
” Forfatteren ikke har kunnet bringe større nye eller overraskende 
Resultater frem; men han har ved sine omhyggelige Under- 
søgelser udvidet vore Kundskaber om disse Dannelser saa meget, 


Overs, øver d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1870. (2) 


18% 


at Klassen anseer hans Afhandling værdig til den udsatte Be- 
lønning. 

Idet Klassen raader Forfatteren til at lade Afhandlingen, 
som et vigtigt Forarbeide for endnu videre gaaende Under- 
søgelser, udkomme i Trykken, kan den ikke andet end henlede 
hans og vort Selskabs særlige Opmærksomhed paa det Ønske- 
lige i, at en udførlig Monografi af et enkelt Punkt - kunde 
slutte sig til dette Forarbeide. Til at udarbeide en saadan, 
vil Klassen særlig indbyde Forfatteren eller enhver Anden, der 
maatte føle Kald til det, og som i længere Tid maatte kunne 
undersøge en enkelt Lokalitet af Kildekalken. » 


Det Kgl. D. Vid. Selskabs naturvidenskabelig-mathematiske 
Klasse i Mødet d. 14de Januar 1370. 


Sekretæren forespurgte, om det næste Møde ønskedes 
afholdt Fredagen den Ilte Februar eller først Fredagen den 
18de s. M. Det sidste Alternativ vilde have sine Fordele med 
Hensyn til de i April faldende Møder, saa at navnlig det Møde, 
der var gaaet tabt den 4de Februar derved kunde indvindes. 
Selskabet fastsatte det næste Møde til den 18de Februar. 


Samme forelagde dernæst Selskabet en Brevvexling med 
Professor Dr. H. Krøyer som var foranlediget af Sekretærens 
Meddelelse til Selskabet om dets Forhold til Prof. Ibsen 
(s. Oversigt. 1869 p. 203 og flg.). 


I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 19—42 
anførte Skrifter. 


Mødet den 18” Februar. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing,” Reinhardt, d'Arrest, Holten, Steen, Johnstrup, Lange, 
Ørsted, Lorenz, Mehren, Lyngby, Grundtvig, Sekretæren). 
Pio Holten holdt et Foredrag om sandsynlige For- 
andringer i vort Klima i de sidste 100 Aar. Indholdet 


K 19 4% 


heraf vil blive optaget i Oversigterne, ledsaget af en litho- 
graferet Tavle (s. S. 33). 


Begge Klasserne forelagde Selskabet deres Forslag til nye 
Prisopgaver. Dette besluttede iaar kun at udsætte eet Pris- 
spørgsmaal fra den historisk- filosofiske Klasse og at ind- 
drage den ene af Opgaverne for det Classenske Legat i Be- 
tragtning af den høie Pris, 400 RØRd., det satte for Besvarelsen 
af den anden Opgave. For dennes Besvarelser bestemte det 
ogsaa eet Aars længere Frist, nemlig til 31 Oktob. 1872. De 
for Aaret 1870 vedtagne Opgaver ere følgende. 


Prisopgaver for 1870. 
Den historisk-filosofiske Klasse. 


Historisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Iblandt de Mindesmærker, som den rige islandske MHistorie- 
skrivning har tilvejebragt, er intet mere betydeligt end det, som 
skyldes Snorri Sturluson, og som sædvanlig med et nyere 
Navn kaldes Heimskringla. Spørger man imidlertid, hvad 
det er, der er Snorres Værk, møder der strax Vanskeligheder. 
De udvortes Vidnesbyrd ere kun faa og knappe. Og med Flen- 
syn til de indvortes Vidnesbyrd ere Meningerne saa forskjellige, 
at de bevæge sig imellem den Yderlighed, at Snorre egentlig 
ikke var mere end en forstandig Kompilator, og den, at Snorre 
var en fuldendt Historieskriver. Nogle nye Bidrag i denne Hen- 
seende ere i den senere Tid fremkomne fra forskjellige Sider, 
uden at dog nogen Afslutning derved har kunnet skee. En al- 
sidig Undersøgelse viser sig nu at være saa meget mere nød- 
vendig, som de forskjellige Fremstillinger af de norske Kongers 
Historie, der kunne antages i det mindste tildels af have været 
iblandt Snorres Kilder, nu saagodtsom alle ere udgivne. Ved 
Siden af de virkelige eller formentlige Kilder behøves imidlertid 


ogsaa, i det mindste i lige såa høi Grad, et meget fortroligt og 
z " 


se 20 E 


strengt i det enkelte gaaende Bekjendtskab til de Haandskrifter, 
som kunne antages ganske eller tildels at indeholde Snorres 
Værk. I Betragtning af Vigtigheden af dette Emne, som påa 
flere Maader griber dybt ind i Nordens gamle Litteratur, ud- 
sætter det Kongl. Danske Videnskabernes Selskab som Pris- 
spørgsmaal for indeværende Åar: 

Hvilke ere de udvortes Vidnesbyrd for. at Snorre er 
Forfatter af Heimskringla, og hvad hører der til dette 
Værk? Hvorledes er Snorre som Forfatter gaaet tilværks, 
og hvilke have hans Kilder været? Kan noget enkelt Haand- 
skrift antages at indeholde Heimskringla fuldstændig, men 
hvis ikke, hvorledes er da samme at bringe tilveje, — og i 
hvilket Forhold staaer Heimskringla til den Tid, da de 
bedste og fleste af Islands særegne historiske Sagaer bleve 
nedskrevne? i 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. 


Mathematisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Da den af Selskabet i Aaret 1868 udsatte mathematiske 
Prisopgave angaaende den Nøiagtighed, hvormed Uranienborgs 
Meridian i sin Tid har været bestemt, ikke har fundet nogen 
Besvarelse, og da der heller ikke i den astronomiske Litteratur 
hidtil er fremkommet noget Bidrag til Belysning af det omtalte 
Spørgsmaal, beslutter Selskabet at udsætte Opgaven paany til 
Besvarelse i Aaret 1870. 

«Endnu fornylig har man gjentaget den nu tohundrede Aar 
gamle Paastand, ifølge hvilken Uranienborgs Meridian skulde have 
været afsat med langt mindre Nøiagtighed, end f. Ex. den er, som 
den astronomiske Orientation af Indgangen til den store Pyramide 
ved Gizeh endnu i Nutiden opviser (The Astronomer Royal for Scot- 
land i Bulletin de PAssoc. Scientif. de la France Nr. 46). Frem- 
sat saaledes i Almindelighed og uden ethvert Hensyn til de for- 


& 2% 


skjellige Oplysninger, som i sin Tid Augustin og senerehen 
Delambre, Zach og Schumacher have givet om dette ved 
Picard først fremsåtte Spørgsmaal, er denne Paastand i sig 
selv vel ikke meget betydningsfuld for de Astronomer, der enten 
nøie kjende Størrelsen af Opstillingsfeilene ved Tychos mang- 
foldige Instrumenter, eller, efter C. A. F. Peters” mønsterværdige 
Exempel, i hvert enkelt Tilfælde kunne bestemme dem. Imid- 
lertid ønsker det Kongl. Danske Videnskabernes Selskab — i 
Betragtning af Spørgsmaalets litterære Berømthed og i Betragt- 
ning af, at de spredte og, som det synes, lidet bekjendte Op- 
lysninger, som ere blevne tilvejebragte, ikke hidtil i deres ind- 
byrdes Sammenhæng ere blevne videnskabelig drøftede og over- 
skuelig fremsatte — at give denne Sag den endelige Afslutning, 
som den fortjener, og som den for Tiden maatte kunne mod- 
tage uden altfor stor Vanskelighed. 

Selskabet forlanger derfor en fornyet astronomisk Under- 
søgelse og paa Kjendskab til visse stedlige Forhold grundet Be- 
handling af den om Uranienborgs Meridian og om Tychos Me- 
ridianobservationer i Almindelighed fremsatte Paastand, hvorved 
det efter Sagens Natur til Opgavens fyldestgjørende Besvarelse 
ingenlunde ansees for nødvendigt, at Forfatteren har kunnet 
forskaffe sig Adgang til og afbenytte hidtil utrykte Dele af Ty- 
chos Manuskripter. » 


Naturhistorisk Prisopgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Med Hensyn til de forskjellige Maader, hvorpaa Forgrening 
kan finde Sted, hvilket staaer i nøje Forbindelse med Spørgs- 
maalet om Knoppernes første Oprindelse, hersker der endnu 
endel Usikkerhed og Tvivl. 

Hos Blomsterplanterne er det almindelig antaget, at For- 
greningen foregaaer paa den Maade, at der i Hjørnet af de 
umiddelbart under Væxtspidsen stillede Blade dannes selvstæn- 
dige Væxtpunkter, medens det derimod for Karsporeplanternes 


be "JØ 4 


(navnlig Ulvefodsplanternes og Bregnernes) Vedkommende gjælder 
som Regel, at Forgreningen skeer ved en Kløvning af Væxt- 
spidsen. Der foreligger imidlertid Iagttagelser, som synes at tyde 
paa, at en lignende Forgreningsmaade ogsaa gjør sig gjældende 
hos nogle Blomsterplanter, og at herved dels afvigende Forhold 
i Axernes Stilling (hos Wztrs), dels Forskydninger (hos SoZ/aneerne), 
dels Mangelen af Dækblade (hos Bryonza, Cyclanthera og 
flere Asperwfoltæ) kunne finde deres Forklaring. 

Ligeledes savnes endnu tilstrækkelige Oplysninger med Hen- 
syn til Knoppernes Anlæg og Forgreningsmaaden hos visse 
hæmmede Blomsterstande. Det vil især være af Vigtighed at 
lære disse Forhold nærmere at kjende hos Vortemælkens Blomster- 
kop (Cyamzum), da de hidtil anstillede Undersøgelser over dennes 
Udviklingshistorie ikke lade sig bringe i Samklang med dens af 
andre Grunde nu almindelig anerkjendte Betydning som Blom- 
sterstand. 

Da det vil være af ikke ringe morfologisk Interesse, at 
faae de ovenfor antydede Tvivl fjernede, udsætter Selskabet sin 
Guldmedaille som Belønning for en fyldestgjørende Besvarelse 
af det Spørgsmaal, om Væxtspidsens Kløvning overhovedet spiller 
nogen Kolle ved Forgreningen hos Blomsterplanterne, og da 
hvilken, hvortil ønskes knyttet en Fremstilling af Blomsterkoppens 
Udvikling hos Vortemælken. 

Besvarelsen maa være ledsaget af de til Oplysning af det 
Fremstillede fornødne Tegninger og Præparater. 


For det Thottske Legat. 
(Pris: 200 Rd. R. M.) 


Iblandt Forchhammers talrige Analyser af Havvandet 
findes der, med Undtagelse af en Række Undersøgelser over 
Saltmængden i Sundet ved Helsingør fra April—Septbr. 1846, kun 
faa Bestemmelser af de efter Strømforholdene hyppig vexlende 
Bestanddele i de os nærmest tilgrændsende Have og Sunde. Da 


ge "33 ag 


der ofte ønskes Oplysninger derom, iblandt andet i Henseende 
til Østersbankers Anlæg, ønsker Selskabet at fremkalde en 
grundig Undersøgelse af Strømforholdene og Vandets kemiske 
Beskaffenhed i Løbet af et Aar i Store-Belt, Lille-Belt og Øre- 
sundet. Prøverne måaåae være tagne paa hensigtsmæssigt valgte 
Steder samtidig fra Overfladen og Bunden, men selv om Under- 
søgelsen kun giver Oplysning om Forholdene i eet af de nævnte 
Sunde, vilde Selskabet for en udtømmende Besvarelse deraf, 
dog være villig til at tilkjende Forfatteren den udsatte Pris af 
200 Rdir. 


For det Classenske Legat, 
(Pris: 400 Rd.”)) 


Da det har vist sig, at dansk Byg, og navnlig saadant, som 
har et fast, glasagtigt (flintet) Brud i Stedet for et melet, ofte 
mangler de Egenskaber, som fordres ved godt Maltbyg, og det, 
saavel af Hensyn til dets Anvendelse i vore Maltgjørerier, som 
til dets Afsætning til England o. a. St., maa ansees for vigtigt 
at raade Bod derpaa, — udsætter Selskabet en Præmie af 
400 Rd. for en Afhandling, som, foruden at oplyse den sær- 
egne Beskaffenhed af saadant Byg, påaviser de Omstændig- 
heder, som under dets Væxt, Dyrkning og Behandling giver 
Anledning til den nævnte Feil. 


Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være 
affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller 
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens 
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, 
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, -og som bærer 
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer 


+) Indleveringstiden for Besvarelser af denne Opgave er Udgangen af 
Oktober 1872; see foran S. (19). 


e 24 Så 


deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende 
Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen 
anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske 
Dukaters Værdi. 

Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok- 
tober Maaned 1871 til Selskabets Sekretær, Etatsraad 
Professor Dr. J. Japetus Sm. Steenstrup. Besvarelserne 
af det Classenske Legats Prisspørgsmaal om Glas- 
bygget have Indleveringsfrist til 31. Oktober 1872. 


Ned Hensyn til det Schouske Legat besluttede Selskabet 
at udsætte Vedtagelsen af et Prisspørgsmaal til et senere Møde. 


Sekretæren forelæste derefter en Skrivelse fra Hr. Cand. 
mag. H. Topsøe, hvori han saavel påa sine egne som sin 
Medarbeiders, Hr. Cand. mag. Christiansens,:Vegne takkede 
for det ved Selskabets Understøttelse anskaffede Polarisations- 
Mikroskop, der nu var ankommet og til deres Brug op- 
bevaredes i det kemiske Laboratorium. 

Hertil føjede Sekretæren, at han til Udbetaling havde an- 
vist et Beløb af 163 ØAdilr. 12 Sk. for Instrumentets Anskaffelse 
og dets Forsendelse m. m. 


Derefter foredrog Sekretæren nogle Forretningssager. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 43—65 
anførte Skrifter. 


£E 25 54 


Mødet den 4% Marts. 


(Tilstede vare 9 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Colding, d'Arrest, Thomsen, Barfoed, Ørsted, Holm, Sekretæren). 
HE si6or Dr. d'Arrest meddelte Beretning om en ny, påa 
den Schjellerupske Stjernefortegnelse grundet, Bestemmelse 
af Præcessionskonstanten. 

Af denne Afhandling, der er bestemt for et særlig astrono- 
misk Tidsskrift, vil Forfatteren meddele et Uddrag i Oversigterne 
over Selskabets Forhandlinger. 


Sekretæren gav til Oplysning for Selskabets Medlemmer 
en Oversigt over de for det Thottske og det Classenske 
Legat i det sidste Tiaar udsatte og vundne Præmiesummer. 


I Mødet vare fremlagte åe paa Boglisten under Nr. 66—74 
anførte Skrifter. 


Mødet den 18”? Marts. 


(Tilstede vare 13 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Johnstrup, Holm, Grundtvig, Sekre- 
tæren, Lange, Mehren, Westergaard, Colding). 

Paa Professor Dr. C. Paludan-Mullers Vegne fremlagde 
Etatsraad Worsaae «Studier til Danmarks Historie i det 13de 
Aarhundrede». Først naar det næste Afsnit af denne Afhandling 
er forelagt Selskabet, ønsker Forfatteren denne optagen i dets 
Skrifter, 


Overs over d K D. Vidensk Selsk Forh. 1870 (38) 


«26 4 


Sekretæren fremlagde et Brev fra Landmaaler Ellungs 
Enke om Udslettelse i vedkommende Panteprotokol af en af 
hendes afdøde Mand 1799 til Selskabet udstedt Obligation med 
Pant i hans Gaarde og Huse, hvilken Obligationsgjæld for længst 
skal være afgjort med Selskabet. — Sekretæren og Kasse- 
kommissionens Formand bemyndigedes til at ordne denne Sag 
i Overensstemmelse med de Oplysninger, som derom maatte 
være at finde i Selskabets Arkiv. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 75—86 
anførte Skrifter, hvoriblandt fra Hr. Å. de Quatrefages i Paris 
«Histoire naturelle des Annelés». 


Mødet den 1%” April. 


(Tilstede vare 17 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Bendz, Hoffmannn, Westergaard, Ussing, Reinhardt, Muller, d'Arrest, Holten, 
Thomsen, Steen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Mehren, Sekretæren). 
Professor Julius Thomsen forelagde nogle Undersøgelser 
over Luftarters Indsugning af Vand. Denne Afhandling 
er et Afsnit af et Arbeide, som er bestemt for Skrifterne. 


Den historisk-filosofiske Klasses Formand havde indberettet 
til Sekretariatet, at Klassen i et Møde den 25de Marts havde 
vedtaget — forsaavidt der blev foreslaaet og med Stemmeflerhed 
antaget et saa stort Antal — at besætte sex af de otte Pladser, 
der ere til Kaadighed i Klassens historisk - filologiske Afde- 
ling"). Ved Afstemningen i Klassen, hvori 9 Medlemmer toge 
Del, bleve sex af de Foreslaaede valgte, og over disses Op- 
tagelse vilde der altsaa blive at afstemme i Selskabets næste 
almindelige Møde. 


f) J. M. Pardessus, der endnu findes opført paa Medlemslisten for iaar, er 
nemlig død for flere Aar siden. 


"217 4% 


Ligeledes havde Formanden for den mathematisk-naturviden- 
skabelige Klasse indberettet, at denne Klasse havde modtaget 
Forslag til nye Medlemmer og i et desangaaende afholdt Møde 
ved en Afstemning, hvori 11 Medlemmer toge Del,. valgt eet 
indenlandsk og tre udenlandske Medlemmer, om hvis Optagelse 
Selskabet ligeledes vilde have at afstemme i det næste Møde. 

Navnene paa de af begge Klasser foreslaaede Medlemmer 
oplæstes, i Overensstemmelse med Vedtægternes 2 7. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 87—98 
anførte Skrifter. 


Mødet den 22" April. 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, 

Ussing, Reinhardt, Muller, d'Arrest, Thorsen, Rink, Ørsted, Holm, Grundtvig, 
Sekretæren, Hannover, Colding, Thomsen, Johnstrup, Barfoed, Mehren, 
Westergaard). 

Professor Dr. A.S. Ørsted forelagde en Meddelelse: Ter- 
tiærtidens Ege, oplyste ved Nutidens. Denne Afhandling 
vil, delt i fire Afsnit, blive optaget i Selskabets Skrifter, og For- 
fatteren vil forinden forelægge Selskabet et Overslag over de 
dertil fornødne Træsnit og Tavler (se nedenfor S. 36). 


Derefter foretoges Valg paa de af Klassen foreslaaede nye 
Medlemmer. 


Udfaldet af dette Valg, der paa behørig Maade havde været 
anmeldt paa Mødesedlen, var følgende: 


Til indenlandsk Medlem af den mathematisk-naturviden- 
skabelige Klasse optoges 
Dr. phil. Christian Frederik Lutken, Assistent ved Uni- 
versitetets zoologiske Museum. 
3% 


ze 28 3 


Som udenlandske Medlemmer optoges i den historisk- 
filosofiske Klasse: 
Bugge, Sofus, Professor i Kristiania; 
Amari, Michel, italiensk Senator, i Firenze; 
Cobet, C. G., Professor i Leyden; 
Dozy, Reinhart, Professor i Leyden ; 
Koehne, B. v., Friherre, keiserlig-russisk Statsraad, i St. 
Petersborg. 
Stephani, L., keiserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. 
Til udenlandske Medlemmer i den mathematisk-natur- 
videnskabelige Klasse valgtes: 
Lovén, Sven, Professor i Stockholm; 
Kjerulf, Theodor, Professor i Kristiania; 
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. 
Etatsraad Westergaard, der ifølge Vedtægternes 2 15 som 
ældste Medlem udtraadte af Kassekommissionen, valgtes atter til 
Medlem af denne. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 99—110 
anførte Skrifter. 


Mødet den 6'" Mai. 


(Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Worsaae, Reinhardt, Colding, Thorsen, Lorenz, Holm, Grundtvig, 
Lutken, Sekretæren, Ussing, Lyngby, Mehren). 

Prof. Svend Grundtvig meddelte Oplysninger om «de 
GothiskeFolks Vaabened»; disse ere bestemte til at optages 
i Oversigterne. 


Formanden for Kassekommissionen forelagde paa 
dennes Vegne Regnskabsoversigten for 1869, af hvilken Aftryk 
med Mødesedlerne våre blevne omdelte til Medlemmerne, og 
meddelte Oplysninger om samme. 


2 29 34 


Oversigt over Reguskabet for Åaret 1869. 


Indtægt. Ra.| pg | Ra.| 6 
1. Renter af Selskabets Fonds i 1869: 
a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning...... ae ler IDE Os 
b) 4 — - 74,100 —— indskrevne i Statskassen . . ||2964| » | 
4 — - 6,000 — Husejer-Kreditkasse - Obliga- 
MODER SERENE ERE 240| » 
£ — - 3,200 — Rigsbank-Obligationer .... 128| » 
k& — - 3,000 — Østifternes Kreditforenings- 
z Oblisationere rs Mer 120! —» | 
4 — - 1,000 — Jydske Landejendoms-Kredit- 
forenings-Obligationer . . . kor % 
4 — - 20,000 — Kjøbenhavns Laans Obliga- 
BONED HYLDE SOE 800| » 
107,300 Rål. FR rn (ed RE 
c) 3 pCt. af 3,400 Rdl. i kgl. Obligationer ....... RES INTER HOOKER 
d) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbank-Aktier ..... RET MARAT 992! 48 
e) 200 £ i 5 pCt. Dansk-Engelske Obligationer. ... 90! 84 
200 £ i 3 pCt. Dansk-Engelske Obligationer. ... 54| 27 
80 £ i Sjællandske Jernbane-Actier, 4 pCt. .... 29| 92 
Futte af samme OR SOS ENE STER SE RENE 141 51 
EN ES KS GTS 
2…Fra det Classenske Fideicommis. .........… 300 rn 
Efatsraad-Schous: os Frues' Legat IIS 5 ya SOE 
Fra den grevel. Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 535| 80 Å 
AE Ar) ts 
3. For Salget af Selskabets Skrifter: 
Fra Boghandler Høst for 1868 for Skrifterne 
BEKO N db ENES SEE EN 183! 69 
SUS ep Fisse RESENS 5| 91 
—|——|| 189| 64 
4. Renter af Folio i Privatbanken ?/1s68 og ”/1869. . - LH SEM 20! 93 
Aarxels Indtært 3 ET 27010. 37116851 63 
Den hele Kassebeholdning fra 1868  |'3806| 28 
Værdien af en Guldmedaille .... 160| » 
El 866 28 


3c 30 35 


A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: 
I. Embedsmændenes og Budets Lønning samt Med- 
hjælpkved Sekretariatet SEERE RR SES 1150| » 
Løbende Udgifter til Brænde”, Lys, Porto, samt ag 
Gratiikatron eres SS SNEEN EEN 6| 31 
II. a) Selskabets Skrifter: | LOE Øg 
Trykning af Skrifterne. .... 718Rd.66/ 
Trykning af Qversigterne . . . 549 — 65 - 
Trykning af en Prisafhandling 
(jfr. Oversigt 1869, S. 10). . 58 — 88 - 
Oversættelse af fransk Resumé 150 — » - 
Kobbere, Træsnit o.lign. . . . 873 — 40 - - 
Bogbinderarbejde BLEE fake 425 — 87 2776! 58 
Præmier: 
Cand. mag. Chr. Hansen (22 
Jan SCO) PRES REESE Res 160Rd. »/ 
Cand. polyt. F. Jacobsen og H. 
0. Jensen (åd Febr. 1869) . . 200 — —… - 360| » 
by Ordbogen Sr SES Senere kede Ro renSSNESER DSN rn 
Den meteorologiske Komitee. …....... 581| » 
Regestum (diplomati cum HINE NESS 10| » SE 3 
B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender: 752) 58 
1) Til antiqvarisk - geologiske Undersøgelser, Rest 90! 56 
2) J. Helms, Værk over Ribe Domkirke, for 1869 500! » 
3) Prof. Smith til Udgivelsen af Nestors Krønike 
(2 April 1869) FRR ENGE 1558 AR STATER SA ENES SS 250 »” 
4) Doc. Lorentz til et physisk Instrument (2 April 
SOS) TEE SEE TEE ES En SE Set pha l kerne 150) » 
5) Prof. Thorsen til Undersøgelse m. v. af danske 
Runemindesmærker, for 1869 (af Hjelm- 
stjerneske: Bidrag) SE ESSENS GET 300| » 
C. Tilfældige Udgifter til Reparation af Lokalet og 1290! 56 
dets Bohave og til Arkivets Ordning. .... ME SE RÆDER G 
Udgift i 18692] FE ons ere 
Indtært VSTRE SE 2.1.25]68511865 
Underbalance ...: 363) 437 ore 
Indkøbt Obligation 1000 Rd. i Kjøbenhavns Laan 922! 50 i 
—412851793 
Den hele Kassebeholdning fra 1868 .. st rr BODIES 
ved Udløbet af 1869.. 1... ]. 196801 31 
nemlig: a) til Fuldførelse af Liebmanns Værk over de 
mexikanske Ege foreløbig afholdt af Kasse- 
beholdningen, ialt 722 Rd. 52 f, deraf i 
1869 tilbagebetalt 100 Rd., Rest..... 622! 52 
b) rede Beholdning ved Udløbet af 1869... 12057! 75 
2680| 31 


knas desk NENEENDEEREEDE 


Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag: 


Restoiraetsb SSR SS rdr SEES 567 Rd. 51 
Bidraget fortie LED SEGA RER 535 — 80 - 
11035R8%3533 
Thorsens Runemindesmærker......... ry OSSE FS RER 300 — »… - 
Rest. 2803 Ra 3SNAR 


om hvis Anvendelse jfr. Budget for 1870. 


Sekretæren fremlagde dernæst det Bind af «Regesta 
Diplomatica Historiæ Danicæ», med hvilket Binds nys 
udkomne sidste Hæfte det egentlige Hovedværk nu var af- 
sluttet. I Forbindelse hermed meddelte han, at der fra begge 
Medlemmer af disse Regesters Udgivelses-Kommission, Konfe- 
rentsraad Wegener og Konferentsraad Madvig, var indkommen 
Andragender til Selskabet om Tilladelse til at udtræde af Kom- 
missionen, i hvilken de antoge det for rigtigst at yngre Kræfter 
indtraadte til Udgivelsen af det endnu tilbagestaaende Supple- 
mentbind. I dette Ønskes Opfyldelse indvilgede Selskabet og 
udtalte sin Tak for de Fratrædendes lange og nidkjære Virk- 
somhed i Kommissionen. Til at indtræde i deres Sted valgtes 
Professor Dr. C.F. Allen og Professor Bibliothekar P. G. Th or- 
sen, og Selskabet overdrog tillige til disse at fremsætte Forslag 
til flere Medlemmers Indtrædelse, om Saadant maatte ansees for 
ønskeligt. 

Sekretæren fremlagde endvidere Slutningshæftet af O ver- 
sigterne for 1868 (udkommet den 20de April d. A.) og Iiste 
Hæfte for 1870 (udkommet den 8de April d. A.). 

Sekretæren meddelte et BrevfraScandinavian Library 
Association i Neenah i Wisconsin angaaende Skrifter, - 
som ønskes fra Danmark. Efter Sekretærens Forslag vedtoges 
det at sende Oversigterne for det sidste Par Aar og for Frem- 
tiden Fortsættelsen. Særtryk af Prisspørgsmaalene, tilligemed 
den franske Oversættelse, fremlagdes og Exemplarer uddeltes 
til de Medlemmer, der maatte ønske saadanne til privat For- 
sendelse. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 111—144 
opførte Skrifter. 


Mødet den 207? Mai. 


(Tilstede vare 14 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Reinhardt, d'Arrest, Panum, Steen, Johnstrup, Ørsted, Lorenz, Mehren, 
Holm, Grundtvig, Lutken, Sekretæren). 

Etatsraad Prof. J. Steenstrup gav en Fremstilling af de 
af Prof. Haeckel i Jena anstillede Iagttagelser og Undersøgelser 
over Udviklingen og Forplantningen hos to Goplefamilier, Aegi- 
nider og Geryonider, og meddelte sin Anskuelse om den 
Udviklingslov, som Haeckel har bygget påa disse Undersøgelser 
og kaldt Allæogenesis, og som senere af mange Naturfor- 
skere er bleven benyttet som Vidnesbyrd om Dyreformernes 
Fremkomst, ikke ved langsom Udvikling, men ligesom ved Spring 
fra den ene Familie ind i den anden. I de iagttagne Fænomener, 
som de hidtil forelaa, kunde Meddeleren kun se et Udtryk for 
et Snylteliv, som den ene af de to ved Haeckels fortrinlige 
Undersøgelser nu saa vel kjendte Medusaformer (Æginiden) til- 
bragte hos den anden (Geryoniden). — Dette Foredrag vil næppe 
blive optaget i Oversigterne, da det er bestemt til at offent- 
liggjøres andensteds. 


Selskabets Redaktør forelagde dernæst den til Hr. Meka- 
nikus Winstrups Beskrivelse af et Luftsyn (Overs. 1869 p. 250) 
udførte store, farvetrykte Tavle, og indstillede, at Selskabet ud- 
redede de dermed forbundne Udgifter, hvilken Indstilling en- 
stemmig billigedes af Selskabet. 


Af Sekretæren forelagdes Slutningshæftet, Nr. 4, af Over- 
sigterne for 1869, der er udkommet den 16de Mai 1870, og 
tillige et indbundet Exemplar af hele Bindet af Oversigterne 
for det nævnte Aar. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 145— 
160 anførte Skrifter. 


2E 33 s$ 


Mødet den 10% Juni. 


(Tilstede vare 13 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Reinhardt, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed 
Ørsted, Mehren, Holm, Lutken, Sekretæren). 

Professor F, Johnstrup fremsatte sine fagttagelser over 
de paålæozoiske Dannelser paåa Bornholm. Forfatteren 
ønsker at forelægge Selskabet en Fortsættelse "af disse lIagt- 
tagelser, inden Afhandlingen trykkes. 


Sekretæren meddelte, at tvende Medlemmer havde yttret 
Ønske om at gjøre Selskabet nogle videnskabelige Meddelelser 
før Feriens Indtrædelse, hvorfor han foreslog at afholde endnu 
et Møde om 8 eller 14 Dage. — Selskabet besluttede at samles 
igjen Fredagen den 17de Juni. 


Samme fremlagde det 6te og sidste Hæfte af Pastor Helms” 
Værk: «Ribe Domkirke» og meddelte, at det sidste Bidrag af 
Selskabets Understøttelse til dette Værk var blevet anvist til Ud- 
betaling. 


Idet Sekretæren derefter fremlagde de modtagne Tak- 
skrivelser fra de sidst optagne udenlandske Medlemmer, de Herrer: 
svenm boven, Sous'bBugge,.MSAmåri, RR. Dozy, B.v. 
Koehne, L.Stephani og A.de Candolle, henstillede han til 
Selskabet, om det ikke vilde bemyndige ham til at tilstille Prof. 
Dozy, der var det danske Sprog mægtig, foruden Oversigterne, 
Selskabets historisk-filosofiske Skrifter fra Begyndelsen af bte 
Række, hvilket Forslag af Selskabet blev vedtaget. 


Over det af Hr. Telegrafbestyrer Chr.Nees indsendte Ar- 
bejde, «Forsøg og Betragtninger over Koefficienten for Luft- 
modstand og Luftens Bevægelse ved roterende Flader», var der 
afgivet Betænkning af den nedsatte Komitee (Colding, Steen, 


AR 84 34 


Holten). Betænkningen, der gik ud paa, at Komiteen ikke 
turde tilraade Arbejdets Optagelse i Selskabets Skrifter, blev til- 
traadt af Selskabet. 


Sekretæren udbad sig og erholdt den sædvanlige Bemyn- 
digelse til direkte at tilsende Universitetsbibliotheket de i Sommer- 
maanederne indkommende Skrifter. 


Efter Sekretærens Forslag vedtoges det at sende «Over- 
sigterne» til «Die Anthropologische Gesellschaft in 
Wien», der sender Selskabet sine «Mittheilungen». 


Derefter blev det vedtaget, at udsætte følgende Prisopgave 
for det Schouske Legat: 


Prisopgave for det Schouske Legat. 

Jo mere den nordiske Oldforskning har kastet sit Lys hen 
imod de Aarhundreder, der fulgte strax efter vor Tidsregnings 
Begyndelse, desto større Betydning har det faaet for os rigtigt 
at forstaae de Beretninger om Norden, hvor fragmentariske de 
end maatte være, som Pytheas faa Aarhundreder før denne 
Tidsregning havde givet den daværende lærde Verden, og det 
synes ikke urimeligt, at en fornyet og upartisk Undersøgelse af 
disse Fragmenter kunde nu give vore Kundskaber om Forholdene 
i vort Fædreland og i Nabolandene paa den Tid et godt Stød 
fremad. Derom turde Haabet vistnok være såa meget større, 
som de sammenlignende Sprogstudier paa den ene, og Forsk- 
ningerne over Landenes tidligere Natur- og Kulturforhold påa 
den anden Side have kunnet glæde sig over betydelige Frem- 
skridt, og der fra begge Sider er gjort bestemte Forsøg paa 
nærmere at tolke enkelte af de Udtalelser, der findes mellem 
Pytheas's Beretninger. 

Af disse Grunde ønsker Selskabet at fremkalde en fornyet, 
nøiagtig og kritisk Undersøgelse af alle hidtil kjendte Fragmenter, 
der med nogen Sikkerhed kunne tilskrives Pytheas. Selskabet 


ZE 3d 24 


erkjender imidlertid, at en saadan Undersøgelse let kunde antage 
et altfor betydeligt Omfang for en enkelt Prisafhandling, hvis 
den skulde forfølge alle de Retninger, hvortil de forskjellige Vink 
i Fragmenternes Udtryk kunde lede eller indbyde. Det ønsker 
derfor at begrændse Arbejdet ved for denne Opgave særligen at 
fastholde følgende Punkter til Undersøgelse og Besvarelse. 

1. Hvilke Dele af det vestlige og nordlige Europa kan Pytheas 
med nogen Sikkerhed siges enten selv at have besøgt eller 
at have skildret? Er det af de os efterladte Spor sandsyn- 
ligere, at Pytheas virkelig har naåaet ind i Østersøen og 
i Kattegattet, end at han kun har besøgt Nordsøens Kyster, 
saaledes som dette f. Ex. fastholdes i Werlauffs fortrin- 
lige Arbeide over Ravhandelens Historie? 

2. Forekommer der hos Pytheas eller hos de Forfattere, som 
bestemt beraabe sig paa ham (eller med stor Sandsynlighed 
maa antages at støtte sig til ham), Benævnelser og Ud- 
tryk af ikke-græsk Oprindelse eller i en ikke ren græsk 
Dragt og Betydning, der kunne give Vink om, hvorvidt 
Pytheas har modtaget sine Efterretninger om de besøgte 
Egnes Forhold igjennem et Sprog, der snarere har været 
af en keltisk end af en gotisk Sprogstamme? 

3. Hvilke ere de Folkeslag i de ovennævnte Strækninger af 
Europa, hvorom Pytheas giver Efterretninger, og paa 
hvilke Kulturtrin stod de? 

Som Bilag til den ønskede Besvarelse af disse tre Hoved- 
punkter fordrer Selskabet meddelt en fuldstændig Samling i Ori- 
ginal og Oversættelse af alle de Fragmenter, der med nogen 
Sikkerhed kunne henføres til Pytheas, forbunden med en Drøf- 
telse af de Tvivl, som Texten eller Ordforklaringen kunne give 
Anledning til. 

Som for Selskabets øvrige Prisopgaver kunne Besvarelserne 
være affattede i det danske, svenske, tydske, franske, engelske 
eller latinske Sprog.  Besvarelserne betegnes ikke med Forfat- 
terens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet 


& 36 


Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og 
som bærer samme Motto. 

Belønningen for en tilfredsstillende Besvarelse er 300 Rd. 
R. M. Afhandlingerne maa være indleverede til Selskabets Se- 
kretær inden ålte Mai 1872. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 161— 
168 opførte Skrifter. 


Modet den 17% Juni. 


(Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, d'Arrest, Panum, Thomsen, Ørsted, Lorenz, Mehren, 
Lutken, Sekretæren, Johnstrup, Thorsen, Colding). 

Docent L. Lorenz forelagde en kortere Meddelelse om 
Antallet af Molekuler i et Milligram Vand. Denne Med- 
delelse findes i Oversigterne S. 40. 


Prof. J. Thomsen meddelte derefter en ny Methode 
til Bestemmelse af Vædskers Varmefylde og nogle der- 
ved vundne Resultater. Denne Afhandling vil blive optagen i 
Selskabets Skrifter. 


Prof. Dr. A.S. Ørsted havde indsendt Overslag over Tavler 
til det af ham i Mødet den 22de April givne Foredrag om 
Tertiærtidens Ege (se ovenfor S. 27). Til Tegning og 'Stik- 
ning af 10—…11 Tavler bevilgedes af Selskabet et Beløb af indtil 
160 Ad. 


Redaktionen af Fagtidsskriftet: «Der Practische Ma- 
schinen- Constructeur», udkommende i Frankenberg og 
Leipzig, har foreslaaet at tilsende Selskabet Tidsskriftet og til 
Gjengjæld modtage «Oversigterne», som ønskes tilsendte ved 
Bogpost. Selskabet bifaldt dette Forslag. 


374 


I Anledning af et af Dr. R. Bergh udgivet Skrift: «Oplys= 
ninger om og til Videnskabernes Selskab samt om dets nu- 
værende Secretair, Etatsraad Steenstrup» spurgte Sekretæren 
Selskabet, om det ønskede at besvare de deri fremsatte Anker 
og Beskyldninger, idet han for sit eget Vedkommende tilføjede, 
at han indtil videre ikke fandt Anledning til at udtale sig ander- 
ledes om dette Dr. Berghs nye Skrift, end om det tidligere. 
Selskabet fandt det heller ikke nødvendigt at tage til Gjenmæle. 
"Da imidlertid Forfatteren, efter at man har paavist Urigtigheden 
af hans tidligere fremsatte Paastand, «at Prof. Krøyer — i Hen- 
hold til et i hans (Dr. Berghs) Værge værende Brev fra Sel- 
skabets daværende Sekretær — ikke kunde erholde en Udskrift 
af sin Minoritetsbetænkning i den Ibsenske Sag», ikke ind- 
skrænker sig til at indrømme sin Feiltagelse, men i den For- 
mening, «at det omtalte Brev sikkerlig angik den Vaupellske Sag» 
(S. 52 f.) paastaaer, at Prof. Krøyer har forlangt og ikke kunnet 
faae en Udskrift af sin Erklæring i denne Sag (S. 54), paåaalagde 
Selskabet Redaktøren her i Oversigterne at erklære, at ogsaa 
denne Paastand er uhjemlet. Prof. Krøyer har ikke forlangt 
Udskrift af nogen af ham i den « Vaupellske Sag» afgiven Erklæring 
eller Minoritetsvotum, og en saadan er altsaa heller ikke bleven 
ham negtet. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 169 
—178 opførte Skrifter. 


Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1870, (4) 


SR 38 3 


Mødet den 47" November. 


(Tilstede vare 19 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Hannover, D'Arrest, Thomsen, Steen, Thorsen, Johnstrup, 
Barfoed, Ørsted, Mehren, Holm, Lyngby, Grundtvig, Lutken, Sekretæren, 

Schiern, Reinhardt). 


Pi Mødesedlen var anmeldt et Foredrag af Etatsr. Professor 
Dr. J. Steenstrup: Nogle nye Bidrag til Kundskab om Cirrhi- 
pedslægten Scalpellum. : 

Da der imidlertid i Feriemaanederne var indkommet flere 
Sager, som det var af Vigtighed at Selskabet blev bekjendt med, 
eller endog tog nærmere Bestemmelse om, henledte Sekretæren 
Selskabets Opmærksomhed herpaa, og paa hans Forslag vedtoges 
det at udsætte Foredraget, indtil disse Sager vare afgjorte. 


Sekretæren forelagde da en Skrivelse fra Hr. Justitsraad, 
Bibliothekar Chr. Bruun, hvori denne underrettede Selskabet om, 
at Trykningen af Katalogen over den danske Litteratur, hvis Ud- 
givelse Selskabet understøtter, er begyndt, og som Prøve paa 
Værkets Udarbeidelse og Udstyrelse medfulgte det første ren- 
trykte Ark. Sekretæren tilføjede, at den Betingelse, som Sel- 
skabet (d. 17 Novbr. 1865, Overs, 1865, S. 216) havde stillet 
for sin Understøttelse af dette Værk, nemlig at det skulde være 
fremmet til Udgivelse inden Udløbet af fem Aar, vel hermed maatte 
anses for opfyldt; heri erklærede man sig enig. i 

Til Underretning for Medlemmerne mindede Sekretæren 
om, at der i de nærmest foregaaende Dage til Medlemmerne var 
blevet omdelt trykte Fortegnelser over de i Ferien indkomne og 
til Universitets-Bibliotheket umiddelbart afgivne Skrifter, nemlig 
de paa Boglisten under Nr. 179—306 opførte Bøger, samt at der 
i September Maaned var omdelt til Medlemmerne Nr. 2 af Aar- 


K 39% 


gangen 1870 af Oversigterne, som indeholdt Beretning om Mø- 
derne fra Marts til Juni, og var udkommet den 15de September. 

Fra Selskabets Medlem, Hr. Justitsraad Dr. Rink var der 
under 23de September indkommet en Skrivelse, ledsaget af tvende 
trykte Bilag, i hvilken Dr. Rink ansøger om Selskabets Under- 
støttelse med en Sum af indtil 300 RØRdir. til Udgivelse af Eski- 
moiske Folkesagn, dog saaledes at Understøttelsen, om det 
maatte anses for ønskeligt, kunde fordeles paa to eller tre Aar, 
ligesom Forfatteren var villig til at afgive et vist Antal Exem- 
plårer af Bogen saavelsom af det tidligere Skrift, hvortil den 
påatænkte Samling er et Supplement. Selskabet besluttede over 
dette Andragende at modtage Betænkning fra en Komitee, be- 
staaende af Prof. Dr. Schiern, Prof. Bibliothekar Thorsen og 
Prof. Docent Grundtvig. 


Hr. Cand. polyt. Thaarup havde indsendt en lille Afhandling 
med Titel: Om Opløsningers Vægtfyldeforhold og en Skri- 
velse, hvori Forfatteren udtalte Ønsket om, at hans Meddelelse 
maatte blive underkastet Selskabets Bedømmelse, da han ønskede 
den optagen i et af Selskabets Skrifter, hvis den dertil fandtes 
værdig. 

Til dens Bedømmelse valgtes en Komitee bestaaende af Prof. 
Holten, Prof. Julius Thomsen og Docent Lorenz. 


Til Besvarelse af den 1869 for det Thottske Legat ud- 
satte Opgave (Overs. 1869 S. 17): Om den frugtbare, men 
ugjødede Jordbunds mekaniske og kemiske Sammensætning, var 
indkommen en Afhandling med Motto: «Agerbunden danner lige- 
som et Laboratorium, hvori der foregaar mangfoldige Omsæt- 
ninger» 0.s.v. Denne Besvarelse, med hvilken fulgte 12 Glas 
med Prøver, henvistes i Overensstemmelse med Selskabets Ved- 
tægter 2 20, til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Be- 
dømmelse. 

Til Besvarelse af den 1869 for det Classenske Legat ud- 


(47) 


s< 40 3 


satte Opgave (Overs. 1869, S. 17—19): Om Luftens Bevægelse i 
Ventilationssystemer, var derimod ingen Afhandling indkommen, 
men en Mand i Udlandet havde henvendt sig til Sekretæren om nogle 
Oplysninger angaaende Spørgsmaalet og Fordringerne til dets Be- 
svarelse, og, efter at have faaet disse, yttret Haab om at kunne 
faa fuldendt sit Arbeide omtrent til den fastsatte Tid. I sit 
Svar udtalte Sekretæren det som sin Overbevisning, at Sel- 
skabet næppe vilde formene Afhandlingen Adgang til Prisæskningen, 
selv om den først maatte indtræffe flere Dage efter den 1ste No=- 
vember d. A., et Tilsagn, som han nu ønskede godkjendt af Sel- 
skabet. Selskabet bemyndigede Sekretæren til at modtage den 
eventuelle Besvarelse indtil Udgangen af November Maa- 
ned d. Å. 


Hr. Exam. polyt. R. Friis ansøger om, at Selskabet vil til- 
staa ham en Sum af omtrent 280 Ødir., for at han ved Hjælp af 
denne kan tilvejebringe en fuldstændig Afskrift af hele den Samling 
af Tyge Brahes Breve, tilhvis Udgivelse han i en tidligere Hen- 
vendelse til Selskabet (12te April 1869) havde gjort Forslag. 

Den til Overveielse af dette Forslag dengang nedsatte Komitee 
(Ussing, d'Arrest, Schiern, Thorsen — Overs. 1869, S. 227), 
der havde yttret, at dette Foretagende havde en ikke ringe «litterær 
og astronomisk Betydning», blev nu af Selskabet anmodet om 
at afgive Betænkning over Hr. Friis's nye Andragende. 


Det Kgl. Marineministerium, som meddelte, at der var 
blevet nedsat en Kommission af Delegerede fra Indenrigs-, Fi- 
nants- og Marineministeriet til Prøvelse af et af Kapitain Hoff- 
meyer indgivet Forslag angaaende et meteorologisk Jagttagelses- 
System, udbad sig, at et Medlem af Selskabets Meteorologiske 
Komitee, og navnlig Professor Holten, paa Selskabets Vegne 
maatte tiltræde denne Kommission. Sekretæren, der f. T. er 
Formand for Selskabets Meteorologiske Komitee, oplyste, at Pro- 
fessor Holten havde erklæret sig villig til at tiltræde Kommis- 


5 4 SF 


sionen, samt at den Meteorologiske Komitees Medlemmer, hvis: 
Henvendelsen var skeet umiddelbart til Komiteen om at lade et 
af, dets Medlemmer tiltræde dette Udvalg af Delegerede, ube- 
tinget vilde have valgt Prof. Holten til dette Hverv. Selskabet 
erklærede, at det ikke kunde have Noget imod Prof. Holtens 
Indtrædelse, naar han dertil havde erklæret sig villig. 


Sekretæren meddelte derefter nogle Oplysninger om Resul- 
tatet af den i Vedtægternes 2 16 omtalte Cirkulæres Omsendelse. 


Derpaa holdt Prof. Dr. J. Steenstrup det. anmeldte Fore- 
drag om Scalpellum. — Afhandlingen, ledsaget af en Tavle 
er bestemt til Optagelse i Skrifterne. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 307—341 
opførte Bøger. 


Mødet den 18”" November. 


(Tilstede vare 17 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Reinhardt, Colding, D'Arrest, Thomsen, Barfoed, Holm, Litken, Sekretæren, 
Ussing, Hannover, Thorsen, Westergaard, Jobnstrup, Mehren, Panum, Schiern). 
Professor Julius Thomsen meddelte nogle Undersøgelser 
om vandige Opløsningers Vægtfylde. Denne Afhandling 
vil blive optagen i Selskabets Skrifter. 


Konferentsraad Holm, Formand for Komiteen for «Danske 
Mindesmærkers Udgivelse», havde henvendt sig til Selskabet 
med Begjæring om, at Selskabet, der tidligere har ydet saadanne 
Foretagender virksom Hjælp, vilde tilstaa Komiteen en aarlig 
Hjælp af 300 Ødlr. i 3 Aar til Udgivelsen af «Roskilde Dom- 
kirkes Beskrivelse». Sagen blev henvist til en Komitee, be- 


4 42 34 


staaende af Prof. Dr. Ussing, Prof. Dr. Schiern og Prof. 
Thorsen. 

Derefter meddelte Sekretæren nogle Oplysninger om de 
i Aarets Løb gjorte Udgifter til Selskabets Lokale. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 342—355 
opførte Skrifter. 


Mødet den 27" December. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
sing, Worsaae, Reinhardt, Muller, D'Arrest, Schiern, Thorsen, Ørsted, Mehren, 
Holm, Lyngby, Grundtvig, Lutken, Sekretæren). 
Prof. Dr. F., Schiern meddelte Bemærkninger om et Par 
Steder hos Herodot. Disse ville ledsagede af et Kort, blive 
optagne i Oversigterne. 


Betænkning blev afgiven af den i Mødet den 4de November 
nedsatte Komitee (Ussing, d'”Arrest, Schiern, Thorsen) an- 
gaaende Hr. Exam. polyt. Friis's Ansøgning. Den lød saaledes: 


«Til den Komitee, som ifjor havde den Ære at afgive Be- 
tænkning over et fra Exam. polyt. F. R. Friis til Videnskabernes 
Selskab indgivet Andragende om Understøttelse til Udgivelsen af 
en Samling Breve fra og til Tyge Brahe, har Selskabet igjen 
i sit Møde den 4de Novbr. d. Å. henvist et nyt Andragende, 
hvori Hr. Friis nu søger Selskabet om en Pengebevilling for 
inden et Aars Forløb at kunne tilvejebringe Manuskriptet til 
den nysomtalte Samling. 

Medens undertegnede Komiteemedlemmer forrige Aar, end- 
skjøndt vi vel vare enige i at tillægge det nævnte Foretagende 
en ikke ringe Betydning i flere Henseender, ikke kunde anse 
det for rigtigt, alligevel at raade Selskabet til at tage Bestemmelse 


«+ 43 4 


med Hensyn til en Samling, som dengang ikke var tilveiebragt 
endnu, og om hvis Omfang og Betydning i det Hele taget, man 
ei heller nu kan danne sig en tilstrækkelig nøiagtig Forestilling, 
— stiller Sagen sig væsentlig anderledes, naar der nu kun bliver 
Tale om Tilveiebringelsen af en fuldstændig haandskreven Sam- 
ling, og naar der saaledes, som det forekommer os, tilbyder sig 
næsten sikker Udsigt til Udførelsen af et Arbeide, der, engang 
paa tilbørlig Maade udført, i sig selv vedblivende vil være af In- 
teresse. Vi mente ogsaa allerede ifjor at maatte udtale, at der 
kunde være Anledning for Selskabet til at bevilge Cand. Friis et 
passende mindre Beløb til Tilveiebringelsen af et saadant Manu- 
skript. 

Uden at gaae ind paa Enkeltheder, ville vi her indskrænke 
os til i Almindelighed at oplyse, at kun en ringe Del af de 
påagjældende Breve hidtil overhovedet er bleven trykt; men at 
endog disse, naar vi undtage Brevene til og fra Landgreve Vil- 
helm af Hessen, findes spredte i forskjellige, mindre let til- 
gjængelige Skrifter, hvoraf et og andet ikke engang findes heri 
Byen. Det større Antal Tychoniske Breve har hidtil derimod 
dels henligget ubekjendt i vore egne Manuskriptsamlinger, dels 
ligget skjult iblandt andre Haandskrifter paa Pulkova, i Wien og 
i; Brag. 

Til at udføre det vistnok baade temmelig møisommelige og 
vidtløftige Arbeide, som saaledes endnu udkræves, førend disse, 
ikke blot i almindelig litterair Henseende, men ogsaa i særlig 
astronomisk Retning endnu undertiden righoldige Kilder kunne 
aabnes og gjøres tilgjængelige foreløbigt nærmest for vore egne 
Forskere, maa vi ansee Hr. Friis for vel skikket efter de Prøver 
af Arbeidet, han har forelagt os; og idet vi gaa ud fra den 
Forudsætning, at han ikke vil indskrænke sig til at samle Mate- 
rialet og at tilveiebringe en læselig Afskrift, men at han for den 
Sum, om hvis Bevilling han har ansøgt Selskabet, ogsaa vil vide 
at sikkre sig den uundværlige philologiske Medhjælp, og at han 
samtykker i, at den saavidt muligt fuldstændige Samling om føie 


Se 44 3 


Tid deponeres paa Universitetsbibliotheket, anbefale vi Foreta= 
gendet til Selskabets velvillige Understøttelse. I Henhold hertil 
tillade vi os altsaa åt andrage paa, at der af Selskabets Midler 
tilstaaes Hr. Friis 280 Rdl. til det omtalte Øjiemed og paa de 
nævnte Betingelser. 


Kjøbenhavn den 26de November 1870. 


L. Ussing. .d'Arrest, .F.Schiern. P.G. Thorsen.» 
Affatter. 


Selskabet besluttede at indhente Kassekommissionens Erklæ- 
ring om, hvorvidt en saadan Understøttelse kunde udredes af 
Kassen. 


Ligeledes var der afgivet Betænkning af den Komitee (Us- 
sing, Schiern, Thorsen), der var nedsat angaaende den be- 
gjærede Understøttelse til Udgivelse af «Roskilde Domkirkes 
Beskrivelse». Da Komiteen, hvis Betænkning umiddelbart 
nedenfor aftrykkes, anbefalede Selskabet at tilskyde den ønskede 
Sum af 300 Rdl. i 3 Aar, besluttede Selskabet herover ligeledes 
at indhente Kassekommissionens Erklæring. 


«Videnskabernes Selskab har i det sidst afholdte Møde an- 
modet Undertegnede om at give Betænkning over et af Hr. 
Conferentsraad Holm indgivet Andragende, hvori han som For- 
mand for den Kreds af Mænd, der har udgivet «Danske Mindes- 
mærker» begjærer af Selskabets Midler en Sum af 300 Rdl. aarlig 
i 3 Aar til Udgivelsen af et Værk over Roskilde Domkirke, der 
skulde danne Begyndelsen til en ny Række af «Danske Mindes- 
mærker». 

Det forekommer os hævet over al Tvivl, at der er Trang 
til et saadant Arbeide. Et føleligt Savn i vor Litteratur er blevet 
afhjulpet ved det nyligt endte Værk, vi ovenfor have nævnt, og 
ved Helms” Værk over Ribe Domkirke der slutter sig dertil; men 
Roskilde Domkirke er ikke mindre eiendommelig og har ikke 
mindre konsthistorisk Interesse. Det var ogsaa den, der aller- 


4 45 åg 


først tiltrak sig Granskernes Opmærksomhed; og allierede for 
omtrent 40 Aar siden udgav Konstforeningen 8 Blade med Teg- 
ninger af Roskilde Domkirke. Men dette for sin Tid fortjenst- 
fulde Arbeide tilfredsstiller ikke længere de berettigede Fordringer 
hverken med Hensyn til Udstyrelse eller, hvad der er Hovedsagen, 
med Hensyn til Nøiagtighed og Fuldstændighed i Gjengivelsen. 
Hertil kommer, at Kirken nu har et andet Udseende end dengang. 
Den er ikke blot bleven befriet for den smagløse Bemaling af 
Hvælvingerne, som endnu sees paa hine Tegninger, men mange 
høist interessante Enkeltheder ere ogsaa komne frem ved de i 
den seneste Tid med saa stor Dygtighed foretagne Restaura- 
tionsarbeider, og det er nu blevet muligt at danne sig et Billede 
af Kirkens oprindelige Udseende. At man af det nu paatænkte 
Værk kan vente sig noget virkelig Tilfredsstillende, derfor borge 
de Mænds Navne, der skulle udføre det. 

For saa vidt som det mulig kunde synes, at et saadant År- 
beide havde mere konstnerisk end videnskabelig Betydning, maa 
det dog bemærkes, at det ikke er for at levere Konstnerne Møn- 
stre til Efterligning, men for at oplyse Historien og bevare dens 
Minder, at man ønsker en nøiagtig Aftegning af Kirken, og at 
den historiske Behandling i Texten ikke vil være en Bisag. I 
Middelalderen falder Konsthistorien og Kulturhistorien for en 
stor Del sammen, og Monumenterne maa ofte supplere de skrift- 
lige Efterretningers Mangler. Roskilde Domkirke turde netop 
afgive et mærkværdigt Exempel herpaa. Ligesom Videnskabernes 
Selskab derfor tidligere har understøttet Helms' Værk over Ribe 
Domkirke, saaledes tro vi ogsaa at burde anbefale det at støtte 
dette Foretagende. Til dette Præcedens maa medundertegnede 
Schiern nærmest støtte sig, da han ellers ikke vilde være uden 
Tvivl om, hvorvidt overhovedet saadanne. Arbeider ligge under 
Selskabets Omraade. 

Vi erkjende fuldtvel, at der er mange andre betydningsfulde 
Opgaver, der kunne gjøre Krav paa Selskabets Understøttelse, 
og hvis Andragendet gik ud paa en stadig eller gjennem en 


+ 46 


længere Aarrække fortsat Understøttelse til Udgivelsen af Danske 
Mindesmærker, vilde vi næppe vove at anbefale det; men An- 
dragendet er indskrænket til Udgivelsen af «Roskilde Domkirke», 
og vi skjønne ikke rettere, end at det vilde være et virkeligt 
Tab, om dette Foretagende skulde standses af Mangel paa for- 
nødne Pengemidler. Vi anbefale derfor Selskabet i dette Øjemed 
at tilskyde den ønskede Sum af 300 Rdl. aarlig i 3 Aar. 


26de November 1870. 


J. L. Ussing, F.'Schiern. P. G. Thorsen.» 
Affatter. 


Lieutenant Fr. Bajer havde indsendt et Haandskrift, «Sam- 
linger til jævnførende nordisk lyd- og retskrivnings- 
lære», til hvis Trykning han ansøgte om en Understøttelse af 
mindst 100 Rdl. 


Til at overveje dette Andragende og derover afgive Betænk- 
ning nedsattes et Udvalg bestaaende af Prof. Gislason, Prof. 
Dr. Lyngby og Prof. Grundtvig. 


Prof. Dr. Ørsted erholdt Selskabets Tilladelse til at benytte 
nogle Træsnitsklodser, henhørende til Aargangen 1869 af Over- 
sigterne, til en tydsk Oversættelse af hans Afhandling om 
Silphium. 


Den Komitee (Schiern, Thorsen, Grundtvig), der var 
nedsat til at yltre sig om den af Justitsraad Dr. Rink ønskede 
Understøttelse til Udgivelsen af en Samling af eskimoiske Folke- 
sagn (se Side 39), havde afgivet en Betænkning, hvori den an- 
befalede at understøtte Arbeidet med et Beløb af 300 Rdl. Dens 
Udtalelse lød saaledes: 


«Paa den større Interesse, hvormed Ethnographien i den 
nyere Tid har begyndt at omfatte de endnu tilbageblevne, saa- 


fS 3 3 


kaldte Naturfolks Forhold overhovedet, kunne ogsaa Eskimoerne i 
flere Henseender gjøre Krav; og at navnlig den eskimoiske Folke- 


stammes Sagn fortjene samme Opmærksomhed som de andre 


amerikanske Stammer|, vil vistnok ikke finde Modsigelse. De 
amerikanske Folks Vandringer, som man i den senere Tid fra 
forskjellige Sider søger at opklare, frembyde ingen ringere In- 
teresse end Polynesiernes Vandringer, hvorover det ved nyere 
Granskninger er lykkedes at kaste et saa uventet Lys; de have 
indgribende Betydning for den hele Betragtningsmaade af de 
mere kultiverede Samfunds Oprindelse, som Europæerne forefandt 
ved Amerikas Opdagelse; og til at oplyse hele den store ameri- 
kanske Folkevandring afgiver ogsaa Eskimoernes Vandringer et 
ikke uvæsentligt Bidrag. Men til at danne sig en Forestilling om 
de eskimoiske Jagtfolks Vandringer haves, ved Siden af Sprog- 
forholdene og de i al Fald sparsomme Spor af for Aarhundreder 
siden forladte Hytter — der ere blevne fremhævede af Markham, 
«On the origin and migrations of the Greenland Esquimaux» i 
Journal of the Royal Geographical Society vol. XXXV for Aaret 
1865 — ingen anden Veiledning end Sagnene, der endnu i saa 
vidt adskilte Strækninger| som Grønlands og Labradors fremvise 
ofte forbausende Overeensstemmelser. Naar man engang med 
disse Sagn kan sammenligne tilsvarende Sagnsamlinger fra Eski- 
moerne ved Beringstrædet, tør det vel haabes, at derved be- 
stemte Resultater ville kunne uddrages. Spørgsmaalet om Ameri- 
kas Befolkningsmaade falder vel ikke sammen med Spørgsmaalet 
om den amerikanske Folkevandring, hvor nært det endog berøres 
ved samme; men ogsaa for det hele Spørgsmaal om, hvorvidt 
Amerikas oprindelige Beboere skulle betragtes som Autochthoner, 
eller om den amerikanske Race har havt sin Udgang fra Asien, 
faae Eskimoernes Sagn en særlig Betydning, efter at Stamme- 
slægtskabet mellem Tschukscherne i det nordøstlige Hjørne af 
Siberien og den eskimoiske Befolkning paa den amerikanske 
Side af Beringstrædet har maattet anerkjendes. 


48 


Om den Iver og Udholdenhed, hvormed Dr. Rink har stræbt 
for Eftertiden at opbevare de nu med Undergang truede Sagn, 
vidne tilfulde de af ham allerede tidligere offentliggjorte «Eski- 
moiske Sagn og Eventyr, oversatte efter de indfødte Fortælleres 
Opskrifter og Meddelelser» (Kbhvn. 1866) og hans Meddelelser 
om «Grønlændernes gamle Tro og hvad der af samme er bevaret 
under Christendommen» (i Aarbøger for nordisk Historie og Old- 
kyndighed for Aaret 1868), der i Indlandet og Udlandet have 
mødt fortjent Anerkjendelse; og at en større Afdeling af Eski- 
moerne netop er knyttet til Grønland, maa selvfølgelig hos os 
forøge den Interesse, hvormed man fra Videnskabens almindelige 
Standpunkt kun kan ønske hans Forehavende fremmet. Vi til- 
lade os saaledes at anbefale den af Dr. Rink nu paatænkte Ud- 
givelse af eskimoiske Sagn, der skulde danne et Supplement til 
den tidligere Samling, til at understøttes af Selskabet med et 
Beløb af 300 Rdl. 


Kjøbenhavn den 29de November 1870. 


Fr. Schiern, P.G. Thorsen. Svend Grundtvig.» 
Affatter. 


Over Sagens oekonomiske Side forlangte Selskabet derefter 
dets Kassekommissions Erklæring. 


The Royal Irish Academy havde tilstillet Selskabet et 
Aftryk af en Memorial til den engelske Regjering, hvori Akade- 
miet opfordrer denne til at modvirke et muligt Bombardement 
af Paris, hvorved saa mange uerstattelige videnskabelige Sam- 
linger vilde blive udsatte for Undergang. Tillige havde Akade- 
miets Sekretær, paa dettes Vegne, opfordret Selskabet til at 
støtte dets Bestræbelser. 


Selskabet overdrog Præsidenten og Sekretæren at be- 
svare Skrivelsen i et Brev som udtrykte Selskabets Sympathi, 


EN SE EN RT 


Er & ta 


W 


te 49 


men forøvrigt beklagede, at Selskabet ikke kunde understøtte 
Memorialen -påa mogen virksommere Maade. 


Fra Trinity College i Dublin var sendt en lignende 
Anmodning om at støtte dets Memorial til den engelske Re- 


gjering. 


I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 356— 
377 opførte Skrifter. 


Mødet den 167" December. 


(Tilstede vare 17 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Hoffmann, Westergaard, Ussing, Worsaae, Muller, Schiern, Thorsen, Johnstrup, 
Barfoed, Ørsted, Mehren, Holm, Lyngby, Grundtvig, Lutken, Sekretæren). 


I Overensstemmelse med ældre Vedtægt henstillede Se- 
kretæren til Selskabet, om det ikke vilde behandle Bud- 
geltet for 1871,” "førend "Prof. "Dr: "Ussing ”meddelte sine 
«Kritiske Bemærkninger om et Par Bygningsmonumenter i 
Athen». 


Da Selskabet vedtog dette Forslag, forelagde Kassekom- 
missionen ved dens Formand. følgende Udkast til Selskabets 
Budget for Aaret 1871: 


+ 50 


Budget for Aaret 1871. 


Indtægter. 


A. Aarlige Indtægter: 


Renterzaks Selskabets Fonds) STE TEENEE 5,872 Rdlr. 
Fra det Classenske Fideicommis ....:... 200 — 
Etatsraad Schous og Frues Legat ...... 50 == 
Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 

FOLSAUSTIFE ER SE NERE SE SENSE TS ber omtr. 500. — 


For Salget af Selskabets Skrifter ... omtr. 150 — 
6,772 Rålr. 


B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1870 omtr. 2,000 Rdir. 


") Selskabets rentebærende Kapitaler ere: 


1) Obligationer i danske Penge: 
25,000 Rdlr. med 5 pCt. Rente. . . 1,250 Rdlr. 
108,300 — — 4 pct. — 4,332 
3;400.;— —. 3 pct. — ..…. 102 — 


5,684Rdlr.”) 


2)SBankakher 3005 ;med-Udbytte 7; rn ls SEER omtrent 18 — 
3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 

6 £ Sterl., og 5 pCt. Oblig. paa 200 £ med Rente 10 £ 
4) Aktier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ Sterl.% omtr. 170 — 


medERenLes ss RGS ber ESS NE ENERET e ialt 191 £ 
Tilsammen . . . 5,872 Rdlr. 


Af Selskabets Kapitalformue betragtes 100,000 Rdir. som et Fond, der 
ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelig" 
Foretagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 


") Indkjøbt en Obligation 1000 Rdilr. af Kbhavns Laan. 


OSL 


Er 


re 
Udgifter. 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. 
sz RE SJ STS; fg 
== 1 =wo! 
Ada Pass KEE ES 
S |Sos |s%5! 5 
s=35< |=>= 
re: 
Rålr. Rdir. | Rdlr. | Rdlr. 
I. Embedsmændenes Gager og 
Bude ss borinE 950 
Medhjælp ved Sekretariatet 300 
Løbende Udgifter tilBrænde, 
Lys, Porto m. v. samt 
Gratifikationer 25. 400 261 320: 14556434 
1650 
II. a) Selskabets Skrifter . . . | 2500 | 1976 2439 |2776. 58 
TD REELT ERE OVE eN Vee 160 145 143 5360: 
WE Ordbosen DS 450 104 46 VISES 
Den meteorologiske Ko- 
FL LOSSER SES see RK SEEDEDE 600 575 588 |. 581. » 
Regestum diplomaticum 450 358 243 10. » 
3158 3489 |3752. 58 


B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender 


og tilfældige Udgifter. 


1) TilPastorBrandt: Subskription af 50 Expl. af Udgaven 
af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Be- 
sinfning: af71/3 Marts bSAS TERE 35 ER sl ENG omtr. 

2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den Andens 
Historie. Bevilget dem 7. Marts 1851 en. Subskription af 
50 Expl. samt 100 ØRdlr. efter andet Binds Udgivelse omtr. 

3) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske 
Litteratur ved Justitsraad Bruun. Bevilget den 17. 
Novbr. 1865 en Subskription af 50 Expl. mod en Sum af ind- 


til 2000 ØRdlr., at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske 
EEN er ERE eN Er Heraf 


150 Rdlr. 


300 — 


300 — 


(150 Rdlr. 


(750Rdir.) 
å) Til Kleinschmidts Grønlandske Ordbog. Bevilget den 
12. Juni 1868 en Understøttelse indtil 400 RØRdlr., at udrede 
af det Hjelmstjerne-Roserikroneske Bidrag.......... 400 — 


5). Til Udgivelse af Fr. Rostgaards Breve, ved Justits- 


raad Bruun. Bevilget d. 4. Juni J869 af det Hjelmstjerne- 
Rosen kroen ER ke Bi Ea 5 ANE AN ENE REE sn SEES 300 — 


6) Til Prof. Schiellerup : til Udgivelse af en Over- 
sættelse af Åbd er-Rahman es-Sufis astronomiske 
Værk. Bevilget den 17. Decbr 1869....... DIT TA KØ ONDRESEE 


Anm. Til'Afslutning af Liebmanns Kobberværk over 
de mexikanske Ege var anvendt af Kassebeholdningen 
722 Rdlr. 52 8. Deraf er i 1869 og 1870 tilbagebetalt 
600 Rdlr. Rest 122 Rdlr. 22 f. 1650 Rdir. 


Selskabets Status: 


Selskabets aarlige Indtægter us LE omtrent 6772 Rdlr. 


Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksom- 
I 170 URE KE SBRRR "SEES [RER SR STS ØSRSE ERE HT I. 1650 Ødlr. 
(efter Middelsum) Il. 3600. — 


5250 Rdlr. 
Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender 
og tilfældige Udgifter haves derfor 
a)haksAaretstindtægter omtrent: - "5 07) SÆR 1522 Rdlr. 
Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 Rdlr. ; 
+ 124 Rdlr. = 958 RØRdlr., og for Udgifterne i 1862— 
1869 var den 1163. Rdlr. + 58 Rdlr. = 1221 Rdilr. 
b) Fra forrige Aars Budget til Under- 
støttelserne ty 2. fre runner 450 Rdlr. 
og den Hjelmstjerne-Rosenkroneske 
Kassebeholdnme ss 5 ger Ene 1046 — 
1496 — 
3018 Ådlr. 


Rest omtrent 1358Rdlr.; 


38 53 3 


hvoraf der til nye Understøttelser til videnskabelige Foretagender 
i 1871 for Tiden kan raades over: 


ajkaf-Selskabets egne Midler 2530 ses » omtr. 400 Rdir. 
b) af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag omtr. 546 — 
946 Adir. 


Efterat Oplysninger vare givne om de enkelte Poster og 
disse drøftede, vedtoges Budgettet i den forelagte Form; og i 
Forbindelse hermed vedtoges det endvidere ved særlige Afstem- 
ninger at bevilge følgende nye Understøttelser i Henhold til de 
afgivne, ovenfor trykte Betænkninger og Kassekommissionens 
Yttringer: ; 

a) til Dr. Rinks «Eskimoiske Folkesagn» 300 Rdl., at udrede 
— af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag, 


b) til Exam. polyt. F. R. Friis's haandskrevne Samling af Tyge 
Brahes Breve: 280 Ødl., og 
c) til «Roskilde Domkirkes Beskrivelse» ved «Komiteen til 


Udgivelse af Danske Mindesmærker»: 300 Rdl. (aarlig 
i 3 Aar), at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag. 


Prof. Dr. Ussing holdt derefter det anmeldte Foredrag (se 
S115). 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 378— 
407 anførte Skrifter. 


se då 3 


Tilbageblik 


paa Selskabets Virksomhed i Aaret 18Y%0. 


Åntattet af Selskabets Medlemmer var ved Slutningen af 1869: 
46 indenlandske og 60 udenlandske. I Aarets Løb har 'Selskabet 
mistet 1 indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. phil. Henrik 
Krøyer (Medl. siden 10de April 1840). Paa den anden Side har 
Selskabet i Mødet den 22de April 1870 optaget 1 indenlandsk 
Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, nemlig 
Dr. phil. Chr. Fr. Lutken, samt 9 udenlandske Medlemmer, 
6 af den historisk-filosofiske Klasse: Sofus Bugge i Kristiania, 
Michel Amari i Firenze, C. G. Cobet og Reinhart Dozy i 
Leyden, B. v. Koehne og Ludolph Stephani i St. Peters- 
borg; 3 af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Sven 
Lovén i Stockholm, Theodor Kjerulf i Kristiania og Al- 
phonse de Candolle i Genéve. Ved Slutningen af Aaret 
1870 tæller Selskabet altsaa 46 indenlandske og 69 udenlandske 
Medlemmer. Af disse henhøre 24 indenlandske og 2då uden- 
landske til den historisk-filosofiske Klasse, samt 22 indenlandske 
og 44 udenlandske til den mathematisk-naturvidenskabelige. 


Af Kommissionen til Udgivelse af Eegesta Diplomatica 
Histortæ Danicæ udtraadte efter eget Ønske Konferentsraad 
Wegener og Konferentsraad Madvig; i deres Sted indtraadte 
Professor Allen og Professor Thorsen. 


Af Kassekommissionen udtraadte Etatsraad Wester- 
gaard, men blev gjenvalgt, saa at der ikke er foregaaet nogen 
Forandring i Kommissionens Sammensætning. 


&K 55 34 


Selskabets Meteorologiske Komitee har fortsat Forar- 
beiderne til et nyt Hæfte af Co/lectanea Meteorologica. Tyge 
Brahes meteorologiske Optegnelser for hver Dag i Aarene 
1582—1595, der vare bestemte til at udgives som Appendix til 
Collectanea MEeteorologica (s. Overs. 1869, S. 231) ere blevne 
trykte indtil det sidste Halvark (17de Ark). — De maanedlige 
Veiriagttagelser for Kjøbenhavn ere .ved Prof. Holtens Bestræ- 
belser for hver Maaned blevne saa tidlig beregnede og trykte, 
at det har været muligt hele Aaret igjennem af afsende dem til 
de meteorologiske Anstalter i Europa, der ønskede dem, den 
19de eller 20de i den følgende Maaned. — De sædvanlige lagt- 
tagelsesrækker ere ogsaa iaar blevne Komiteen tilsendte fra 
Skagens Fyr, Hammershus Fyr, Nyhavn, Pastor Jeger i Vedersø 
og Apotheker Jensen i Kværn i Angel. 


Selskabet har været samlet i 15 Møder, i hvilke 16 Med- 
delelser ere givne: 5 af Medlemmer af den historisk-filosofiske 
Klasse, 11 af Medlemmer i den mathematisk-naturvidenskabelige. 
Nogle af disse ere optagne eller ville blive optagne i «Skrif- 
terne», 4 findes i «Oversigten» for dette Aar, medens andre 
vare bestemte til at udgives i andre Samlinger. 


Af «Skrifterne» er i Aaret udkommet: Femte Rækkes ma- 
thematiske og naturvidenskabelige Afdeling Bd. IX Nr. 2—4. Af 
Regesta Historiæ Danicæ er udkommet Bd. Il, H. 6, Slutning af 
Ildet Bind. 


Af de Værker til hvis Udgivelse Selskabet giver Under- 
støttelse ere udkomne te og 6te (sidste) Hæfte af Helms” Ribe 
Domkirke. Justitsraad Bruun har indsendt Tryk af det iste Ark 
af sin «Katalog over den danske Litteratur». 


RSS 


(i > AD 
i 


Fart PER is. bon GA its HS SA amidndl AL 
SØS e Tr »»åsgoforons tt handske 7 one vd 1515 y8 


i ye ke. 


sangk ks ast4344 19] 1aalongsige odsigolviosfdris 
Tit sibodådk mos ”Båvigbe. 187 Hf såinsdasd Brød br” Rag: me 
anse sner (RES ØE HOBE 8 0 8) asjyvlonsstidE rt 
ogiboneer sl —— (MÅ bt 1) sravlsd | ofable tab lifbøbe 
41385 attotion Jar. bov; sr mvddnode [å 101 monfamelig 
got 2 ran mil i) "s88 srt baredti HUE i 
lit mob 5bassig among orn. slod som Er få ÅL 
ag ab ;abodsno tab 8490 må t meta SEE 
16k Foglldsrb sa  — Hal Elk ob: valgt 59b i. ub0R 
FYN imbdsall Bal iraed guvald "1880 185390 BA, AETEG 19 
61005 Y i "1ogal vold mdt Vl ER ESTERE ele Å É' 


BETTE ; 1138372, i noe nyt 18 


kk UR aj ; Ht tas yt: i 
«hol; dl ullyd i Me CUT (AR RR fo fna ny Sad mr 2 
dello denolgid ge 16. 150040: albolg ka, & srt at Lr SØ RRER 
sullsdalegabivrutsnolel sanger. hølsi, vom seg 
SØER Fy srasigo agild ; slliv spils, sgu” Are BEL rn 
ub, smban vig SM. xot sp teint) Babel SÅ 

Janni me ate. I aar inld tør, lir æld 


Hi ces ARR ate Hodder Iban I vo semded 
FÅ. 0 Hoel PE FÆRD gaskedler di 
Bos BUE I BE tytenteoalbr 16) stisnsE rss de 
AoD Av soda DEA SETE KUL SÆL k 
adift” KIEL: he drone pant ånd" 10 åre MAR 
AA OR. "ale HVER bagsb and war ur $ HERE ETT AL Big 

Aa ruger roen 0 Tae "FUDKBRNE 


Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 18697). 


(Hertil Tavle I.) 


Af Professor F. Johnstrup. 


Brasen kunne ingenlunde henregnes til de sjeldne Natur- 
phænomener, og om der end gives visse Egne paa Jordkloden, 
hvor de ligesom høre hjemme, er der dog neppe nogen Deel af 
Jorden, som kan siges at være aldeles forskaanet for dem. Til 
de Lande, hvor de hverken optræde hyppig eller med nogen 
synderlig Styrke og af den Grund let blive glemte, hører 
ogsaa Danmark. Da der nu i Slutningen af Januar Maaned 
1869 berettedes i Dagbladene, at man paa nogle Steder i det 
nordlige Sjælland havde sporet en Jordrystelse, var det ind- 
. lysende af de faa og tarvelige Meddelelser, man fik ad denne 
Vei, at den vel maatte henregnes til de ubetydelige, men for- 
tjente dog ligefuldt åt undersøges noget nøjere, deels for at 
komme til Kundskab om dens Udbredelse og Styrke, deels for 
om muligt at lære Aarsagen at kjende til disse smaa Jord- 
rystelser, som til forskjellige Tider ere iagttagne i Danmark, og 
hvorom der haves Beretninger ligefra det 11te Aarhundrede. 
Paa to Undtagelser nær, nemlig Jordskjælvene i 1759 og 
1841, af hvilke det første er beskrevet af Horrebow”), det 


%) Meddeelt i Mødet den 25de Juni 1869. Overs. 1869. S. 107. 

1%) C. Horrebow. «Beretning om Jordskjælvet den 22de Decbr. 1759» i 
Det Kgl. D. Vid. Selsk. Skrifter. 9de Deel. S. 361. De originale Indberet- 
ninger herom fra Stiftets Præster til Sjællands Biskop ere desto værre 
brændte. | 


Overs, over d, K. D, Vidensk, Selsk, Forh. 1870 1 


2 


sidste af Forchammer”), veed man saare lidet om alle de 
andre; ja for de ældres Vedkommende oplyse Beretningerne 
endog kun, at der har været Jordskjælv i det eller det Aar i 
Danmark, men uden nogen nærmere Angivelse af, om det er 
hele Landet eller kun en Deel af samme, der er ramt deraf. 

I Henhold til en almindelig Opfordring, som jeg strax lod 
udgaa til Publikum om at sætte mig i Kundskab om, hvad man 
maatte have iagttaget i Henseende til dette Jordskjælv, ind- 
kom der adskillige Meddelelser, hvoraf det fremgik, at det 
havde havt en større Udbredelse, end jeg havde ventet; men 
det blev mig ogsaa strax klart, at skulde jeg nogenlunde nøi- 
agtig bestemme Grændsen for dets Virkekreds, kunde jeg ikke 
forholde mig passiv og blot afvente Meddelelser om Jordskjælvet, 
da Resultatet saa let vilde kunne blive meget mangelfuldt paa 
Grund af Manges Ulyst til at nedskrive, hvad de ofte med Urette 
ansee for ubetydeligt eller uvæsentligt. Jeg henvendte mig 
derfor direkte til paalidelige og velvillige Mænd ikke blot i, men 
ogsaa noget udenfor den Deel af Sjælland, hvor Jordskjælvet 
maatte antages at være følt, og jeg skal her fremsætte Resul- 
taterne af de Oplysninger, som ere komne mig ihænde, samt 
dertil. føje nogle almindelige Bemærkninger, som Jordskjælvene i 
Danmark give Anledning til. 

Hvad der har gjort det langt lettere ved dette Jortekjelg 
end ved flere af de tidligere stedfundne, at faae mange sikkre 
og detaillerede Bidrag, skyldes væsentligst Tiden, hvorpaa det 
indtraf, nemlig lidt efter Kl. 12, da man paa Landet er samlet 
inde i Huset. Herved blev Opmærksomheden langt lettere hen= 
ledet paa Enkelthederne ved Phænomenet, end hvis det var 
indtruffet paa en Tid, naar Befolkningen er mere spredt og 
tildeels udenfor Huset, ikke at tale om, at det vilde have været 
endnu ugunstigere, hvis det var indtruffet om Natten, hvilket 


+) G. Forchhammer. «Jordskjælvet den 3die April 1841» i Samlinger 
til jydsk Historie og Topografi (1869). II Deel, S. 210. 


f. Ex. var Tilfældet med Jordskjælvet i 1759. Skjøndt det ikke 
er let at faae nøiagtige Tidsangivelser hos den større Deel af 
Landbefolkningen, især naar der er Tale om Bestemmelse af 
Minuter, kan man dog efter flere, som det synes paalidelige 
og samstemmende Iagttagelser ansætte Tiden, da Jordrystelsen 
indtraf, til imellem 12? 20= og 12? 30m, 

For nu at give en tydelig Oversigt over Jordskjælvets Ud- 
strækning, ere de enkelte Iagttagelsessteder betegnede paa 
medfølgende Kort over den nordlige Deel af Sjælland ved en mørk 
Plet, og hele Terrainet, hvorover Jordrystelsen har forplantet sig, 
ved en bruun Farve. Det omfatter 83 Sogne eller en Strækning 
"paa c. 30 m Mile, altsaa henved en Fjerdedeel af Sjælland. Grændsen 
har naturligviis ikke været saa skarp, som den er antydet paa Kortet, 
og der kam heller ikke være nogen Tvivl om, at man nok har 
kunnet spore den længere ud til alle Sider, men saa svagt, at 
den der let er bleven forvexlet med de ubetydelige Rystelser, 
der om Dagen kunne hidrøre fra mange andre Aarsager. 

I hele dette Terrain er den nu optraadt med en noget for- 
skjellig Styrke, og for at anskueliggjøre dette har jeg betegnet 
med mørkere Farve den Deel, hvori Jordrystelsen er følt af 
Fleertallet afBeboerne, hvilket udgjør et Areal påa omtrent 
14 OMile. Næsten alle Meddelelser stemme overeens i, at 
de iagttagne Phænomener her have havt samme Charakteer 
og lignet dem, der følge med alle svage Jordrystelser. Lyden 
er af Mange betegnet som en stærk underjordisk Torden, og af 
de Fleste sammenlignet med den, som frembringes, naar en 
svært belæsset Vogn kjører i stærk Fart over en Steenbro, og 
hvad der forøgede Illusionen var, at Døre og Vinduer sam- 
tidigt bragtes til at ryste og klappre, hvorfor Beboerne ilede 
til Vinduerne for at see efter, hvem der kjørte ind i Gaarden, 
Ved Jernbanen troede man, at det var et Tog, der kjørte forbi, 
og blev meget forundret over, at det kom paa den usædvanlige 
Tid, og endnu mere, da det viste sig, at der slet intet var 


isyne. Rystelsen, der sporedes paa de Svingninger, som en 
; E 


SE 


Mængde forskjelligartede Gjenstande bleve satte i, varede kun 
omtrent 1 å 2 Sekunder, og endte med et Stød, som om der 
pludselig blev henkastet en tung Gjenstand oppe påa Loftet. 
Bevægelsen maa have været noget voldsom, eftersom man mange 
Steder fik det Indtryk deraf, at det maatte hidrøre fra, at en 
Skorsteen var falden ned. 

Andre Iagttagelser gaa nu derimod ud paa, at Stødet skal 
være kommet først og den rullende Lyd bag efter, en For- 
skjellighed, der let kan være opstaaet ved, at Lyden i det ene 
Tilfælde fortrinsviis har forplantet sig igjennem Jorden, hvilket 
skeer med en større Hastighed, og i det andet Tilfælde derimod 
mere igjennem Luften hen til lagttagelsesstedet med en mindre 
Hastighed. Ogsaa ved andre Jordskjælv, som f. Ex. det, der 
traf Khinegnene d. 29de Juli 1846, har man gjort den samme 
lagttagelse, at paa nogle Steder kom Lyden før Stødet, paa 
andre omvendt”). 

For bedre at kunne danne sig en Forestilling om, hvilket 
Indtryk Beboerne have faaet af Jordrystelsen, skal jeg exempelviis 


+) Angaaende den Hurtighed, hvormed en Jordrystelse forplanter sig fra Sted 
til andet, haves meget forskjellige Angivelser. For det omtalte Jord- 
skjælv i 1846, har man beregnet den til 3,74 geographiske Miil (Nogge- 
rath. Das Erdbeben vom 29 Juli 1846. S. 34); Humboldt angiver 
den til 5 å 7 Miil (Kosmos I. 210) og ved Jordskjælvet i Lissabon an- 
tages den i det Mindste af Nogle, at have været 19,6 Miil i Minutet, 
hvilket udgjør henholdsviis 1473, c. 2400 og 7722 danske Fod i Sekundet, 
men den er altsaa i ethvert Tilfælde større end Lydens Hastighed i den 
atmosphæriske Luft og mindre end Bølgebevægelsens Forplantning igjennem 
visse faste Legemer, hvorom der dog kun haves faa Iagttagelser. Der 
kan ikke være nogen Tvivl om, at meget udstrakte Lag af Sand, Leer og 
fast Kalksteen maa have en høist forskjellig Indvirkning paa den Lethed, 
saavelsom paa den Maade, hvormed Bølgebevægelsen forplantes under 
disse Forhold. Mallets Forsøg derover indskrænke sig til Sand og 
Granit (Report of the British Ass. for the adv..of sc. 1852. p. 274). 
Ved Jordrystelsen i 1869 vare hverken Afstandene tilstrækkelig store eller 
Tidsangivelserne saa nøiagtige, at der kunde være Tale om at beregne 
Hurtigheden, hvormed Bølgebevægelsen skred frem. 


anføre nogle faa Brudstykker af mere kortfattede Meddelelser fra 


spredte Punkter i det her omhandlede Terrain”). 


Jo. 


Ivo. 


n 


43 (Hvedstrup ved Roeskilde). 

«Jordrystelsen, der her mærkedes af samtlige Huusbeboere, 
forekom Alle at være, som naar en Vogn ruller stærkt hen ad 
Steenbroen, eller som om Sommeren, naar et Tordenskrald ryster 
Huset, kun med den Forskjel, at Lyden kom fra Jorden. Det 
forekom os, som om Lyden kom fra Ø., noget imod NO., og 
man følte i selve Øjeblikket en Sittren i Benene, men mærkede 
intet Usædvanligt, hverken før eller efter Rystelsen. Hestene i 
Stalden fore forskrækkede op', men sandsynligviis kun af Angst 
ved den usædvanlige Lyd. Folk troede som oftest, at det var 
Noget, der faldt ned, enten Skorstene eller Gjenstande paa Lof- 
terne, Man mødtes fra de forskjellige Værelser med Ængstelse 
over den usædvanlige Tildragelse og vare Alle enige i, at det 
maatte være en Jordryslelse.» 


44 (Jyllinge). 

«Stødet mærkedes ved Husenes, selv de stærkeres, ikke 
ubetydelige Rystelse, Dørenes Klappren og uaflaasede Døres Op- 
springen. Enkelte Steder, især i Udhusene, bleve Folk saa for- 
skrækkede, at de forlode Huset og gik udenfor. Retningen var 
formentlig fra V. til Ø.; dog ere Meningerne derom forskjellige. 
Det Mærkeligste ved Phænomenet var, samtidig med Husenes 
Sittren og enkelte Steder Møblernes Bevægelse fra deres Plads, 
den allevegne i disse Sogne følgende Buldren, lig en Vogns raske 
Fart henad Steenbroen, af Varighed omtrent 5 å 6 Sekunder, og 
saa paafaldende stærk, at man baade her og i Annexet ilede til 
Vinduerne for at see efter, hvilke Fremmede den indrullende Vogn 
bragte. En Krudtmølles Sprængning for nogle Aar siden (c. 3 
Mile herfra) frembragte netop en lignende Buldren. » 


Samtlige Meddelelser, som jeg har modtaget angaaende Jordskjælvet, og 
hvis Antal udgjør 127, opbevares i det mineralogiske Museums Archiv, 
for at de deri indeholdte detaillerede Oplysninger engang i Tiden kunne 
tjene til Sammenligning ved senere Jordskjælvs-Iagttagelser, og de her 
anførte Løbe-Nr. referere sig til denne Samling. z 


Jo. 59 (Horns Herred). 


«Jeg var netop i Østerby og stod ved en Patients Seng, da 
jeg følte et dumpt Stød og en siltrende Bevægelse af Gulvet 
under mine Fødder og umiddelbart derpaa en rullende Lyd, der 
efter mit Skjønnende kom fra NV. Patienten skreg høit af For- 
færdelse. » 


Jo. 62 (Horns Herred). 


«Jeg befandt mig, da Rystelsen fandt Sted, i Venslev Skole, 
siddende i en Stue, hvorunder er Kjælder, da pludselig en Lyd 
hørtes som af en Vogn, der er i stærk Fart og med et Ryk 
bliver standset; i samme Øieblik fik jeg et Stød i Siden af 
Sofaen, hvortil jeg lænede mig, hvilket jeg tydelig kuude mærke 
var horizontalt, kommende fra SO.; næsten samtidig forekom 
det mig, som om Gulvet hævede sig med et underjordisk Bulder. 
Den samme opadgaaende Bevægelse blev følt af en anden Person, 
som befandt sig i Kjøkkenet, hvis Gulv er fast.» 


Mo. 73 (Holbæk). 


«Da jeg Torsdagen den 28de Januar sad alene i mit Væ- 
relse, hørte jeg omtrent Kl. 12/4 pludselig et stærkt dumpti 
Drøn, der saavidt jeg kunde skjønne kom fra Syd”) og lød som 
om en meget svær Vægt var bleven kastet til Jorden i Husets 
umiddelbare Nærhed. Delte Drøn efterfulgtes af en forunderlig 
rystende og dirrende Bevægelse, der vedvarede 1 å 2 Minuter 
og var saa slærk, at en ellers megel faststaaende Kåkkelovn 
synlig bevægede sig frem og tilbage.» 


Det vilde kun føre til trættende Gjentagelser at anføre 
endnu flere Beretninger; disse ere udvalgte af den store Mængde, 
fordi de vedrøre forskjellige Punkter i denne Deel af Jord- 
skjælvsstrøget, og vise den store Overeensstemmelse, der findes 
i Iagttagelserne, der næsten ordlydende gjengives i saagodtsom 
alle de øvrige, kun med saadanne Forskjelligheder, som skyldes 
de lokale Forhold. En Linie fra Jægerspriis til Kildebrønde kan 
betragtes som Midten af det stærkest paavirkede Parti, der ud- 


+) Ifølge en anden Iagttagelse antages Stødet at være kommet fra Nord. 
See S. 9, 


ll 


gjør det Meste af Horns Herred mod V., Sømme, Smørum, 
Tune og Ølstykke Herreder Øst for Roeskilde Fjord. Jo læn- 
gere man fjerner sig derfra, desto svagere ere Virkningerne, 
men have dog i det Hele taget havt samme Charakteer. 


Det andet Parti, hvori altsaa, som sagt, Jordrystelsen 
føltes mindre stærkt, betegnes paa Kortet ved en lysere Farve, 
og fremtræder i Hovedsagen kredsformigt om det foregaaende. 
Phænomenerne ere her i Reglen kun iagttagne af En- 
kelte, der befandt sig under gunstigere Forhold, men ikke af 
Nogen, der opholdt sig udenfor Husene. Et slaaende Exempel 
herpaa iagttoges i Omegnen af Frederiksværk paa et Sted, hvor 
Jordrystelsen mærkedes inde i et Huus, medens den derimod 
ikke føltes af Nogen i et Ligfølge, som netop i samme Øieblik 
passerede der forbi (Nr. 57). 

Selv i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed er det mig be- 
kjendt, at den er iagttaget i det Mindste påa 14 forskjellige 
Steder paa Strækningen mellem Valby og Kalkbrænderierne 
nordfor Byen, fortrinsviis af Personer, der beboede isolerede 
Huse, som laa noget borte fra den almindelige Færdsel, og 
den føltes stærkere i de øvre end i de nedre Etager. Ogsaa 
for dette Parties Vedkommende skal jeg meddele et Par af de 
mig tilsendte Oplysninger. 


Jo 1 (Lykkesholms Allee). 

«Omtrent Kl. 1271/06 mærkede jeg først et svagt Stød, der 
yttrede sig som en Siltren igjennem hele Huset, dette Stød va- 
rede vistnok ikke længere end et Sekund, men efter 4A—5 Se- 
kunders Forløb kom atter et Stød, vel dobbelt saa slærkt, og 
som varede dobbelt saa længe. Jeg skal ikke negte, at jeg blev 
ængstelig, men det var sikkert en Følge af, at jeg troede, at en 
Bjælke paa Loftet var ved at styrte ned.» 


Jo. 9 (Batterivei, Østerbro). 
«Jeg laa upasselig men vaagen paa en Sofa i et lille 
Værelse i 2den Etage, da jeg med: Eet fik et Stød og foer op 
som ramt af en elektrisk Udladning. Samtidig klirrede flere 


Gjenstande paa et Bord i Nærheden. Uagtet jeg er vant til 
Rystelser fra en Fabrik ligeoverfor, der dog aldrig fornemmes i 
det Værelse, hvori jeg dengang opholdt mig, var denne Rystelse 
saa ejendommelig, at jeg lige i Øieblikket følte, at den ikke kunde 
hidrøre fra sædvanlige Aarsager, men kom til at tænke paa 
Jordskjælv. Den var saa stærk, at jeg kun afventede et Stød 
til, for at ile ned, af Frygt for at det kunde gaa saavidt, at 
Huset kunde styrte sammen over mig. Stødet varede neppe et 
et Sekund og Klokken var 12/4 Eftermiddag. 

Min Kone, som opholdt sig i et Værelse ved Jorden, havde 
Intet mærket.» 


Åt dette Parti i Nærheden af Kjøbenhavn muligviis skulde 
være forbundet med det mere vestligt beliggende (Brøndbyvester — 
Herstedøster — Ballerup), synes vel rimelig; men det har ikke 
været mig mulig at erfare, at Nogen har følt det i hele Strøget 
om Brøndbyøster, Glostrup, Herlev, Gladsaxe, Gjentofte og Or- 
drup. Hvis Jordrystelsen har strakt sig herover, maa den i et- 
hvert Tilfælde have været overordentlig svag. 

Mod Vest har hele Partiet en forholdsviis betydelig Ud- 
strækning, deels indtil hiinsides Holbæk, deels ned imod Ringsted, 
og Udbredelsen i denne Retning synes ogsaa at staa i nøie 
Forbindelse med Retningen af den Bølgebevægelse, hvorved 
Jordrystelsen har forplantet sig ud til Siderne, Vel er det saare 
vanskeligt at bestemme Bevægelsesretningen for saa svage 
Stød, især da naturligviis de Fleste af Iagttagerne ere blevne 
saa overraskede af det uventede Phænomen, at de ikke i Øie- 
blikket have tænkt paa at lægge nøie Mærke til de tilsyne- 
ladende ligegyldige Omstændigheder, der skulde være benyttede 
hertil, som f. Ex. om en Dør klapprede paa en Øst- eller Nord- 
væg, til hvilken Side ophængte Gjenstande bleve satte i svin- 
gende Bevægelse 0. s. v.; men der haves dog ikke faa lagttagelser i 
denne Henseende, saavelsom fra hvilken Side man har modtaget 
Stødet eller hørt Lyden komme og forsvinde. Nogle af disse 
Retningsbestemmelser have ganske vist et meget tvivlsomt Værd, 
og skjøndt jeg i det Hele' taget ikke kan tillegge dem nogen 


absolut Betydning, har jeg ikke villet undlade at afsætte dem 
paa Kortet, som de ere mig meddeelte. At man paa nærliggende 
Steder mener at have iagttaget aldeles modsatte Bevægelses- 
retninger, som f. Ex. båade en vest-østlig og en øst- vestlig 
Retning, kan godt være begrundet i Bølgebevægelsens Natur og 
indeholder derfor egentlig ikke nogen Modsigelse. 

Det er ikke uden Betydning, at Hovedretningerne angives i 
hele Centralpartiet fortrinsviis at have været i V. og Ø., hvilket 
stemmer ganske godt med Udbredelsen af den her forekom- 
mende fastere Kalksteen (Saltholmskalken), der, såavidt man 
veed, strækker sig fra NV. til SO. igjennem denne Deel af Sjæl- 
land. Paa et Par Steder har man sporet Bølgebevægelsen umid- 
delbart som en op- og nedgaaende Bevægelse (Nr. 3 og 62), 
ligesom man ogsåa har iagttaget enkelte tydelige Virkninger 
deraf, som f. Ex. at et Sted en Skorsteen (Nr. 99, b), et andet Sted 
en Muur revnede, samtidig med at en Brændestabel faldt om- 
kuld (Nr. 61) 0.s.v.; men at de Svingninger, Jordskorpen blev 
sat i, maa have været meget smaa, kan sluttes deraf, at Land- 
jordens Bølgebevægelse ikke kjendeligt har forplåntet sig ud i 
Havet. 

Ogsaa i den vestlige Del er der et Par imod N. gaaende 
Strøg, der synes at have været upaavirkede af Jordrystelsen, lige- 
som det omtalte Bælte imod Øst. Dette kan enten hidrøre fra, at 
man der ikke hår ændset de meget ubetydelige Bevægelser, eller 
have sin Aarsag i virkelige Knudelinier mellem de bølgende 
Flader, eller, hvad jeg anseer for rimeligere, være begrundet i, 
at Jordlagene her have en noget anden Beskaffenhed og derved 
virket hæmmende paa Bevægelsens Udbredelse i de øvre Lag. 
Man seer endvidere, at Udstrækningen mod V. og S. er meget 
uregelmæssig, og man har der følt Jordrystelsen stærkt paa eet 
og derimod overordentlig svagt paa et andet nærliggende Punkt”). 


+) Det Samme anfører ogsaa Forchhammer for Jordskjælvet ved Liim- 
fjorden i 1841 (Forchhammers Afh. S, 215), og der er ogsaa i andre 


10 


Dette troer jeg ogsaa finder den rimeligste Forklaring i, at 
Kridtformationens Udstrækning er her mere uregelmæssig end i 
det østlige Parti mellem Roeskilde og Kjøbenhavn. I den -mel- 
lemste Deel af Sjælland kjende vi nemlig langt mindre til de 
faste Kalkstenes Fremtræden, og det er endog muligt, at de al- 
deles ikke forekomme der; men vi vide, at Rullesteensleret har 
der en betydelig Mægtighed, som ved Ringsted endog overstiger 
360 Fod, medens Skrivekridtet paa nærliggende Punkter (i Ka- 
strup Skov) rager op igjennem Rullesteensformationens Lag endog 
til en Højde af 200 Fod over Havets Niveau. Havde man havt 
lignende detaillerede Angivelser for tidligere Jordskjælv i Sjæl- 
land, er der Sandsynlighed for, at deres Udbredelse og eien- 
dommelige Optræden paa enkelte Punkter vilde kunne tjene til 
at veilede os med Hensyn til, paa hvilke Steder vi overhovedet 
kunne vente at træffe Kridtformationens forskjellige Under- 
afdelinger i større eller mindre Dybde. 

Antallet af Stød angives af Nogle til to, et stærkere og 
et svagere, af de Fleste er der dog kun mærket eet Stød, hvis 
Varighed neppe kan anslaaes til mere end 1, høist 2 Sekunder, 
hvorimod den rullende Lyd, der hørtes før eller efter Stødet, 
maa paa de fleste Steder have vedvaret 6—10 Sekunder. Ime- 
dens Beretningerne ellers ligne hinanden overordentlig meget, 
er der dog tvende, der afvige kjendelig fra de øvrige, navnlig 
i Henseende til det sidste Spørgsmaal, Jordskjælvets Varighed, 
og mærkelig nok er det fra to Steder, der ligge saa at sige 
diametralt modsat i den yderste Grændse af hele Virknings- 
kredsen, nemlig fra Herlev i Nærheden af Hillerød og fra en 


Henseender en Mængde Enkeltheder, hvori disse to Jordskjælv stemme 
nøie overeens, men som her ikke videre berøres, da det kun vilde blive 
noget eensformige Gjentagelser (S. 218—21). Det Resultat, man kommer 
til ved »at sammenligne disse to Jordrystelser med hinanden, er, at i 
1841 har den været stærkere og derfor ogsaa strakt sig videre omkring, 
end i 1869 i Sjælland, hvorimod man har kunnet bestemme Begrænds- 
ningen ved denne langt skarpere end ved hiin. 


11 


Gaard i Jydstrup Sogn ikke langt fra Ringsted, hvorfra Beret- 
ningerne lyde saaledes: 


Mo. 52 (Herlev Skovridergaard). 

«Den 28de Januar Kl. 1 å 2 (?) bemærkede jeg, da jeg op- 
holdt mig i mit Kontor, en eiendommelig Sittren og Klirren i 
Ruderne og &Kakkelovnen, som gjentog sig en halv Snes 
Gange med 10 å 12 Sekunders Mellemrum, og varede 
hver Gang 1 å 2 Sekunder. Da Alt forresten var stille og ro- 
ligt baade i og udenfor Huset, og jeg ikke kunde opdage Noget, 
der gav Anledning til denne gjentagne Lyd, faldt det mig ind, 
at den maatte hidrøre fra en Jordrystelse; men da ingen Andre 
her paa Stedet havde mærket Noget, tænkte jeg ikke videre der- 
over, før jeg i Bladene læste, at man samme Dag havde følt 
Jordrystelse andre Steder,» 


Den anden Meddelelse hår jeg modtaget fra Hr. Forpagter 
Bech paa Valsølillegaard angaaende, hvad der er iagttaget af 
en troværdig Mand, Gaardfæster Thomas Olsen i Mukker- 
gaarden under Skjoldnæsholms Gods, Forpagter Bech har gjen- 
givet Meddelelsen næsten ordlydende, som han har modtaget 
den paa selve Stedet. 


JM. 99, a (Mukkergaarden i Jydstrup Sogn). 

«Den 28de Januar Kl. 12 og 10 Minuter, da Bonden og 
hans Tjenestefolk vare inde i Dagligstuen for at spise til Middag, 
hørte han, netop som de havde sat sig tilbords, en eiendommelig 
buldrende Lyd, kommende sydfra, hvorpaa han sagde til Fol- 
kene: «Hvad er det for en Lyd, er det Torden»? hvortil de 
svarede: «Nei! det er ikke riglig Torden». Han kom nu paa 
Tanke om, at der mulig kunde være gaaet Ild i Skorstenen, og gik 
ud i Kjøkkenet for at eftersee den derfra; men der var Intet at 
see. Da Manden atter kom ind i Stuen og Bulderet vedblev, 
forekom det alle de Tilstedeværende, at det nu var avanceret 
ind i Gaarden. Manden havde atter sat sig ved Bordet, men 
det ejendommelige Bulder kom nærmere og lød.nu som inde i 
Huset, hvorover han blev lidt ængstelig og gik ud for at see 
efter oppe paa Loftet, men der var Intet at see, hvorefter han 

” atter indtog sin Plads ved Bordet. Lyden var nu bestandig inde 


12 


i Huset med Rumlen, Bulder og Knagen, og idet han satte sig 
påa Bænken ved Bordet, bemærkede han og alle Folkene, at 
Bænkene, de såde paa, fik en sittrende Bevægelse, ligesom og- 
saa en Del Tintallerkener paa Væggen begyndte at” klirre og to 
Lyseplader bevægede sig meget kjendelig. Under dette tiltog 
Knagen og Bragen i Huset og endte med et stort Brag, der 
forekom dem at komme fra den nordre Udvæg i Huset. Det 
sidste Brag var saa stærkt, at det fremkaldte en Udtalelse af 
Manden om, at der maatte være gaaet Spændelræer istykker paa 
Loftet. Han gik derop, men der var Intet istykker; Alt var i 
Orden. 

Paa mine Spørgsmaal svaredes, at man antog, at det, hele 
Phænomen maatte have varet mindst 3 å 4 Minuter, 
ja snarere mere. Luften var aldeles stille uden Blæst eller 
andet Uveir,» 


Beretningens Detail tjener især til at godtgjøre, at Jord- 
rystelsen her maa være iagttaget længere end påa nogetsom- 
helst andet Sted, hvorfra jeg har modtaget Underretning, og 
man kan i det Hele taget tydelig spore, hvorledes Phænomenerne 
have været stærkere paa enkelte Punkter ved Yderranden end 
noget inden for samme, især hvor der findes bratte Skrænter, 
saavelsom ogsaa ved de dybe Indskjæringer i Rullesteensleer- 
Terrainet, som f. Ex. langs Fjordene. 

Jeg har kun at tilføje den Bemærkning angaaende Grænd- 
sen for Jordskjælvets Udstrækning, at jeg paa Kortet 
har antydet ved en Cirkel alle de Steder, hvorfra jeg har 
modtaget Underretning om, at man der i den nærmeste Om- 
egn Intet har sporet, en nødvendig Betingelse for Bestemmelsen 
af hele Virkningskredsen. Der er saaledes Ingen, der har iagt- 
taget det i Egnen om Kallundborg, Sorø, Ringsted og Kjøge 
eller sydligere i Sjælland, saalidt som i Omegnen af Helsingør 
eller paa Amager, Saltholm og ovre i Skaane. Hele Terrainet, 
som har været paavirket af Jordrystelsen, grændser mod NO. 
til det nordsjællandske Rullesteenssand-Parti i Nærheden af 
Hillerød, og imod V. og S. til forskjellige Indskjæringer og 


13 


Fordybninger i Rullesteensleret, der deels dannes af Isefjord, deels 
af Dalstrøg hvori Tudse-Aa og Kjøge-Aa flyde. 

Endskjøndt ellers lagttagelsespunkterne ligge nogenlunde 
sluttede og danne et i det Hele taget sammenhørende Parti, er 
der dog to fjernere beliggende Steder, hvor man har følt Jord-. 
rystelsen om end kun svagt, nemlig i Hellested i Stevns og 
paa Agersø i Store-Belt baade paa denne Øes nordligste og 
sydligste Deel. Det første Sted har særlig Interesse, for saavidt 
som der hentydes derved til en Forbindelse igjennem Kridt- 
formationens Lag, der her træffes ganske nær Overfladen, men 
disse Iagttagelsessteder ligge dog for isolerede, til at de kunne 
drages med ind i Grændserne for Phænomenets mere alminde- 
lige Udstrækning. 

Ifølge en Meddelelse fra Hr. Cand. mag. la Cour i Nær- 
heden af Lyngby undergik Barometerstanden ingen Forandring 
under Jordskjælvet, som heller ikke var at vente efter hele den Cha- 
rakteer, hvormed det optraadte, ligesom det ogsaa udtrykkelig maa 
fremhæves, at der ikke nogesteds i hele Terrainet paa den 
nævnte Dag er iagttaget nogen stærk Blæst, end sige Storm. 


Her paatrænger sig ganske naturligt et nærliggende Spørgs- 
maal: Hvad er Aarsagen til Jordskjælvene i Danmark? 
Men førend jeg gaaer ind paa en Undersøgelse heraf, maa jeg 
først i al Korthed berøre Spørgsmaalet i Almindelighed. 

Efter Leopold v. Buchs og Humboldts Mening skulde 
ethvert Jordskjælv saavelsom flere andre geologiske Phæno- 
mener være bevirkede ved «en Reaktion af Planetens rød- 
glødende Indre imod Jordskorpen» (Kosmos I. 209). Det er vel 
bekjendt, at en Mængde vulkanske Udbrud indledes ved Jord- 
rystelser, idet Lavaen og de den altid ledsagende Vanddampe 
sprænge de Hindringer, der standse dens frie Udstrømning, og 
efter disse Hindringers Mægtighed eller Dybde under Overfladen 
rystes da en større eller mindre Deel af Omgivelserne. End- 
videre gives der visse Strøg paa Jordkloden, og det selv i al- 


14 


deles vulkanløse Egne, hvor Jordskjælvene ere baade hyppige og 
meget voldsomme. Dertil hører iblandt Andet de Kystlinier, 
hvis Tilbliven staaer nøie i Forbindelse med udstrakte Spalte- 
dannelser i Jordskorpen, hvor altsaa enhver Forandring i Lige- 
vægtsforholdet lettetst kommer til at yttre sig. Man kan ogsaa 
betragte det som en almindelig Regel, der naåturligviis har sine 
Undtagelser, at de smaa Jordskjælvskredse, f. Ex. ved de. fleste 
virksomme Kratere, have Jordskjælvs- Centret, hvorfra hele 
Bevægelsen udgaaer, nærmere ved Overfladen, hvorimod de 
større have det dybere nede. 

Fordi nu Jordskjælvene kunne staa i en mere eller mindre 
direkte Forbindelse med vulkanske Kræfter, saa følger dog in- 
genlunde deraf, at de ogsaa altid gjøre det, eller at der 
kun skulde kunne tænkes en eneste Aarsag til alle de mange 
forskjelligartede Jordrystelser,; som .større eller mindre Dele af 
Jordskorpen er udsat for.  Jordrystelser ere overhovedet kun 
Resultatet af en pludselig Forstyrrelse i Ligevægtsforholdet i 
Jordskorpen, men vi kunne ikke umiddelbart deraf drage nogen 
Slutning om, hvorfra de hidrøre; thi selv ethvert nogenlunde 
vægtigt Legeme, som f. Ex. en Ramklods, en Maskinhammer 
o. d., vil ved at falde, om det og kun er gjennem et mindre 
Faldrum, frembringe Bølgesvingninger i de nærmeste Jordlag, 
ikke at tåle om, at Explosioner kunne spores i betydelige Af- 
stande, hvorpaa navnlig den store IKrudtexplosion i Mainz af- 
giver et godt Exempel, idet man ved denne baade følte en 
Rystelse og hørte underjordisk Torden i en Afstand af 40—50 Mile. 
Man maa derfor nøie tage under Overveielse, hvorvidt der er 
Sandsynlighed for, at enten den ene eller den anden Aarsag, 
en vulkansk eller blot mekanisk, nærmest maa ansees for den 
oprindelige Kilde til hver enkelt Jordrystelse. 

Paa den skandinaviske Halvø, hvis Bjergarter ikke hentyde 
paa, at den i de senere Jordperioder har været udsat for nogen 
egenlig vulkansk Virksomhed, ere dog ikke destomindre Jord- 
skjælvene ingenlunde sjeldne, især hvis man tør fæste Lid til 


15 


alle de af Keilhau meddeelte”), idet han nemlig alene for Aarene 
1819—29 anfører 115 for Norge, der næsten alle ere iagitagne 
langs Vestkysten. Disse Optegnelser af meget lokale Jord- 
rystelser uden nærmere Angivelse af deres Omfang og Styrke 
vilde ikke have megen Værd, hvis man ikke havde havt en 
grundig Undersøgelse af Prof. Kjerulf”) angaaende et senere 
Jordskjælv den 9%de Marts 1866. Han har nemlig for dettes 
Vedkommende paaviist, ikke blot at det strakte sig fra Bodø 
over Skelefteå, Séderhamn, Fetsund, Langesund, Bergen og 
over til Shetlands-Øerne, men tillige at Udgangspunktet for Be- 
vægelsen laa etsteds ude i Havet V. for Christianssund og NV, 
for Molde, altsaa nær Halvøens Vestkyst. Derved faae de andre 
Iagttagelser en noget større Betydning, da de muligviis ogsaa 
have havt lignende Udgangspunkter, og Jordskjælvene altsaa til- 
deels kunne antages at være knyttede til Halvøens bratte Affald 
mod V., hvad enten man nu vil tænke sig, at de der iagttagne 
Jordrystelser ere frembragte ved et direkte Tryk fra det Indre 
eller ved en Forskydning af en af Spaltefladernes Sider ved en 
forandret Spænding i den faste Jordskorpe. 

Hvad Jordskjælvene i Danmark angaaer, da vilde den sim- 
pleste, og, som det let kunde synes, meest tiltalende Forklaring 
være den, at den omtalte Spaltedannelse langs Norges Vestkyst 
(med dertil knyttede vulkanske Phænomener) antoges fortsat 
igjennem Danmark i de dybere og ældre Partier af Jordskorpen, 
hvorpaa vore yngre Dannelser, henhørende til Jura-, Kridt- og 
Bruunkulformationen, hvile, saa at altsaa Jordskjælvene i Dan- 
mark og Norge kunde ansees for at udspringe fra samme Kilde. 
En nærmere Undersøgelse af, hvad vi kjende til Jordskjælvene 
her i Landet, bekræfter dog efter min Anskuelse ikke Rigtig- 
heden af denne Formening, og jeg skal her anføre de Grunde, 
hvortil jeg støtter mig. 


+) Magazin for Naturvidenskaberne. 12te Bd. S. 82. 
$%) Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1866. S. 157. 


16 


At Jordskjælvene i disse to nærgrændsende Lande synes at 
være uafhængige af hinanden, idet de saagodtsom aldrig have 
forplantet sig ned til Danmark fra Norge, hvor de optræde 
hyppigst, skal jeg ikke tillægge nogen videre Vægt, da de nøi- 
agtigere Jordskjælvs-Iagttagelser for begge Landes Vedkommende 
endnu ere altfor faa til deraf at drage noget bestemt Resultat i 
saa Henseende; men at det ikke kan hidrøre fra, at Jord- 
skjælvene i Norge ikke kunne have en saa stor Udbredelse, saa 
at de kunne naa Danmark, sees bedst deraf, at Jordskjælvet i 
1866 strakte sig 160 geographiske Mile i øst-vestlig og 130 
Mile i nord-sydlig Retning, og det er altsaa klart, at dette i det 
Mindste ikke forplantede sig saameget i Retningen ned mod 
Danmark, som mere i den øst-vestlige Retning. 

Hvad der navnlig giver Jordskjælvene i Danmark et sær- 
egent Præg, er to Omstændigheder, nemlig deres i de allerfleste 
Tilfælde overordentlig lokale Charakteer og deres Perio- 
dicitet. Her kan naturligviis kun være Tale om dem, der ere 
indtrufne i den senere Tid; thi gaaer man længere tilbage, 
ere alle Efterretningerne i højeste Grad mangelfulde navnlig med 
Hensyn til Angivelsen af det enkelte Jordskjælvs Udgangspunkt 
og Udstrækning”). 

Det er for det Første et Særkjende for Jordskjælvene i Dan- 
mark, at de ikke ere knyttede til Landets Kystform, men have 
næsten udelukkende een bestemt Formation til Udgangspunkt, 
nemlig Kridtformationen. Dette har allerede Forchhammer 


f) For at have de hidtil kjendte Jordskjælvs-Optegnelser samlede paa eet Sted, 
findes her S, 24—32 meddeelt alle de af Schouw i hans «Skildring af 
Veirligets Tilstand i Danmark», S. 546, og af Steenstrup i «Sam- 
linger til jydsk Historie og Topografi» II. Bd. S. 228 anførte Efterretninger 
om Jorskjælv i Danmark, der ere forøgede med nogle senere erholdte, 
saavelsom flere oplysende Bemærkninger, der velvilligst ere mig med- 
deelte af Hr. Stud. mag. C. Bricka. Alene de Jordskjælvs-Optegnelser, 
som man har Grund til at antage for mere paalidelige, findes anførte i 
det franske Résumé, for mulig derved at forebygge en Gjentagelse af usik- 
kre Angivelser om Jordskjælv i Danmark, hvorpaa der nævnes flere 
Exempler S. 20. 


17 


gjort opmærksom paa ved Undersøgelsen af Jordskjælvet "den 
3die April 1841; men vi kunne indskrænke Udgangspunkterne 
til endnu snevrere Grændser. Kridtformationen fremtræder her 
i Danmark i følgende fem større Partier: 


1) Partiet omkring Liimfjorden (Skrivekridt, Liimsteen). 


2) — — Greenaa (Liimsteen, Saltholmskalk). 

3): — mellem Kjøbenhavn og Nykjøbing (Saltholmskalk). 
4) — i Stevns Herred (Skrivekridt, Faxekalk, Liimsteen). 
5) —  fraMøens Klint til lidt V. for Guldborgsund (Skrivekridt). 


Af de i de sidste 200 Aar indtrufne 17. (19) Jordskjælv 
have 8 havt deres Udgangspunkt i Liimfjordspartiet, 6 i det 
nordlige Sjælland, I paa Møen, 1 paa Christiansø og 1 paa 
Thorø ved Assens. Det er dog med en vis Betænkelighed, at 
jeg anfører de to sidste Jordskjælv (See Anm. S. 29), da det 
første muligviis hidrører fra en Forvexling med en Storm, og 
det sidste er angivet i «Hist. Almanakker» uden mindste Op- 
lysning, der kan veilede ved Bedømmelsen af, hvorvidt det 
hidrører fra en paalidelig Kilde eller ei. Jordskjælvet paa Ærø 
i 1830”) maa derimod afgjort forkastes som urigtigt, og det, der 
forefaldt her i Danmark d. iste Novbr. 1755, havde Lissabon 
til Udgangspunkt og har derfor Intet at gjøre med de Jord- 
skjælv, der ere Gjenstand for denne Undersøgelse. Til de tid- 
ligere indtrufne Jordskjælv haves kun Sted-Angivelse ved ganske 
faa, nemlig Jordskjælvene 1515, 1629 og 1632. 


Det er altsaa ikke engang Kridtformationen som et Hele 
betragtet, men egentlig kun to af de nævnte fem større Par- 
tier, det ene omkring Liimfjorden, det andet i det nordlige 
Sjælland, hvortil disse Jordskjælv nærmest synes at være knyttede. 
Til denne Afhængighed af de geognostiske Forhold kommer den 
anden Eiendommelighed, at de optræde i disse to Partier med 


+) Huibertz, Beskrivelse over Ærø. S. 14. Ogsaa en anden Meddelelse 
om et Jordskjælv paa Ærø i Aaret 1634 maa ansees for aldeles upaalidelig. 
See S. 27 og 31. 


Uvers 0. d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh 1870. ie 


18 


en vis Periodicitet, der lettest kan overskues ved at anføre Jord- 

skjælvs-Iagttagelserne særskilt for hver Egn. 

1677. Omkring Liimfjorden. 1709. Kjøbenhavn, Kjøge, Roes- 
kilde. 

1745. Thyholm i Liimfjorden. (1759. Sjælland, især den nord- 
lige og østlige Deel.) 


1764. Liimfjordspartiet. 1784. Frederikssund, Jægers- 
priis. 

1794. Mors. 1809. Den nordostlige Deel af 
Sjælland. 


1815. I Omegnen af Aalborg. 1829. Kjøbenhavn og det nord- 
lige Sjælland. 


1841. Liimfjordspartiet. 1869. Det nordlige Sjælland 
1844. Thy, Hanherred, Mors. (Frederikssund,  Roes- 
1869. Fuur og Selde i Salling”). kilde, Holbæk). 


Hvorvidt det er rigtigt at opføre Jordskjælvet i Aaret 1759 
i denne Rubrik, er et stort Spørgsmaal, da det kun støtter sig 
til Horrebo ws Beretning, som rigtignok alene omfatter lagt- 
tagelserne i Sjælland. Af andre Meddelelser i «Danske Post- 
Tidender» for 1759—1760 fremgaaer det nemlig, at dette 
Jordskjælv, som utvivlsomt er det stærkeste, der er iagt- 
taget i Danmark i dette Tidsrum, tillige har havt en stor Ud- 
bredelse, eftersom man har sporet det paa hele Halvøen, i Fyen, 
i Sverig ligefra Skaane op til Stockholm, saavelsom i den syd- 
lige Deel af Norge. Forplantelsen af Bølgebevægelsen angives i 
Danmark at have været fra V—Ø., ved Lidkåping SV—NO., i 
Norge fra N—S., men det er ikke muligt af de mangelfulde 
Beretninger at udfinde, hvor Udgangspunktet egentlig har været, 
saa at det er usikkert, om det skal ansættes til Sjælland, det 
”) Dette er en senere (d.4de Sept.) indtruffen Jordrystelse, der har havt en meget 

ringe Udbredelse. (See S, 32.) Den har forsaavidt Interesse, som man ikke 

tidligere vidste, at Kridtformationen ogsaa fandtes paa det sidstnævnte 

Sted, hvilket først i Sommer er iagttaget af Museets Assistent, Cand. 


J. Steenstrup og senere ogsaa meddeelt af Hr. Lærer Strandgaard 
i «Samlinger til jydsk Historie og Topografi II. S. 393. 


19 


nordlige Jylland, hele Kridtformationen i Danmark, eller maaskee 
endog et Punkt i den sydvestlige Deel af Sverig. 
At nu Intervallerne mellem to paa hinanden følgende Jord- 
skjælv for det samme Parti af Kridtformationen ikke ere lige- 
store, følger saa at sige af sig selv, og man maa dernæst vel erindre, 
at vi ingenlunde vide med Sikkerhed, om der ikke i Danmark er 
iagttaget flere, end de her anførte Jordrystelser for det nævnte 
Tidsrum. Den overordentlig ringe Udstrækning, som de aller- 
fleste Jordskjælv have i Danmark, og hvorpaa man ikke let kan 
tænke sig et bedre Exempel end Jordskjælvene i 1869, gjør det 
saare vanskeligt i et Land med Danmarks geognostiske Be- 
skaffenhed at forestille sig, at de her omtalte Jordrystelser skulde 
hidrøre fra Vanddampes Spænding eller den smeltede Kjernes 
Tryk mod den flere Mile tykke Jordskorpe, eller lignende vul- 
kanske Aarsager, og dog fremtræde med saa svage Virkninger 
påa de samme Lokaliteter. Thi fordi det i de ældste Beret- 
ninger hedder maærmus, ængens eller sævus terræ motus fuit in 
Dacia, ere vi dog ikke berettigede til deraf at drage den Slut- 
ning, at de virkelig have havt en mere voldsom Charakteer end 
de senere, da der ikke gives nogensomhelst yderligere Oplysning 
derom”). 

Netop fordi Jordrystelserne, i det Mindste i de sidste 200 
Aar, saagodtsom udelukkende have to af de fem Kridtpartier til 
Udgangspunkt, ledes man uvilkaarlig hen paa den Formodning, 


+) De ældre meget korte Beretninger maa overhovedet benyttes med en vis 
Varsomhed, naar man seer hen til, hvor ofte selv de nyere kunne være 
aldeles upaalidelige. Nogle af dem, der ere opførte i de større For- 
tegnelser over Jordskjælv, hidrøre aabenbart fra ganske andre Omstændig- 
heder, og især synes orkanagtige Vindstød saavelsom Meteorfald at have 
været Aarsagen til flere af dem, naar det saaledes hedder i Beret- 
ningerne, at man paa samme Tid og Sted har iagttaget en Jordrystelse 
samt heftige Storme eller Meteorfald. Var ved Meteorfaldet den iste Ja- 
nuar 1869 i Nærheden af Upsala Meteorstenene ikke faldne paa Land- 
jorden, men f. Ex. i den bothniske Bugt, vilde det efter de først mod- 
tagne Avisefterretninger derom rimeligviis for bestandig være blevet op- 
9% 


20 


at Aarsagen snarest er at søge i selve disse Dele af Kridt- 
formationen, hvilket ogsaa staaer i god Overeensstemmelse med 
Jordskjælvenes forholdsviis ringe Udbredelse og Periodicitet. Det 
er velbekjendt, at Bevægelsesmængden retter sig baade efter det 
synkende Legemes Hastighed og Masse, saa at selv om hiin kun 
er yderst ringe, naar blot den sidste tilnærmelsesviis kan betragtes 
som uendelig stor, vil der dog derved kunne frembringes meget 
kjendelige Virkninger. Det er ikke nogen ny Anskuelse, der 
her fremsættes, at Vandet i det Hele taget, men i Særdeleshed 
i Salt-, Gibs- og Kalkdannelserne i Tidernes Løb opløser ikke 
ubetydelige Dele af de Lag, hvorigjennem det strømmer, hvor- 
ved der altsaa let efterlades Huulheder. Miste nu derved de 
overliggende Lag, der her nærmest maa tænkes at bestaa af 
faste og ikke af løse Masser, efterhaanden snart paa eet, snart 


ført som et Jordskjælv. I forskjellige fremmede Skrifter findes anført 
Beretninger om Jordskjælv, der skulle være forefaldne i Danmark, og hvorom 
det hedder 

i Collection académique, Tom. VI. p. 553: 

«Sur la fin du 16iéme siécle. Tremblement å Bornholm;» 

i Dresdner gelehrte Anz. 1756. Nr. 18 (v. Hoff, Geschichte der Verån- 

derungen der Erdoberflåche IV. S. 336): 

«1687. 19 Mai. Erdbeben auf Seeland;» 

i Edinburgh Encyclopædia, Article Chronology: 
41724. Earthquake in Denmark;» 
i Journ. de Physique Tom. LXV (ved Cotte): 
«1785. 23 Januar. Tremblement de terre å Søbye en Danmark, 
1788. 18 Decbr. — —  å Aarhuus en Danmark;» 
iyPreuss: Staatszeit 1824 Nr: 282 (v. Hoff, V: S.-2713): 

«1824. 15 Novbr. 5/2 U. Morg. Odensee. Einige Personen wollen 
wåhrend eines heftigen Sturmes auch eine Erderschutterung em- 
pfunden haben;» 

i Illustrirte Zeitung 1866, Nr. 1205 (Leonh. Jahrb. fir Min. 1867 S. 395): 

«1866. 12 Juli. Starke Erderschutterung an der Nordkuste von See- 
land zwischen Frederiksvårk und Gilleleie;» 

og sammesteds 1867, Nr. 1230 (Leonh. 1868 S. 443): 

«1867. 12 Jan. In der Gegend von Ringkjøbing in Jutland wurde 

ein heftiges Erdbeben verspurt;» 
men jeg har ei turdet optage dem i Fortegnelsen over Jordskjælvene 
S. 24, eftersom det hidtil ikke er lykkedes mig at finde Kilderne dertil i 
danske Skrifter. 


21 


paa et andet Sted den Understøtning, de tidligere have havt, vil 
det kunne have en Sænkning tilfølge. Naar som sagt den 
synkende Masse blot har et tilstrækkeligt Areal og Mægtighed, 
ville de derved frembragte Virkninger kunne mærkes” ikke blot 
i, den umiddelbare Nærhed af Udgangspunket, men de ved 
Sænkningen frembragte Sittringer i Jordmasserne ville kunne 
forplante sig bølgeformigt til forholdsviis betydelige Afstande 
gjennem de fastere Jordlag med alle sædvanlige Charakterer paa 
Jordrystelser, saasom Bevægelse af løst anbragte Gjenstande, 
Stød, underjordisk Torden, 0. s. v. Ved en artesisk Brønd- 
boring, der foretoges i 1866 i Venedig, steg pludselig en be- 
tydelig Vandmasse tilligemed Sand og Slam op af Borehullet og 
havde fra Kl. 4 om Eftermiddagen til Kl. 7 næste Morgen en 
lodret Højde, saa stor som 'Taarnet paa Kirken dei Gesuiti. Paa 
samme Tid begyndte det nærliggende Jordsmon at synke under 
heftige Jordrystelser, saa at man frygtede for, at flere Huse 
skulde være styrtede sammen”). Jeg anfører det kun som et 
Exempel paa Vandets Evne til at kunne frembringe Sænkninger og 
Jordrystelser efter en mindre Maalestok og i kort Tid, uden at 
der naturligviis derved tilsigtes at drage nogen Parallel med For- 
holdene i Danmark, da Sænkningen i Venedig fremkaldtes ved et 
formindsket mekanisk Tryk og en pludselig Udskylling af Sand 
og Slam, medens Sænkninger i Kridtformationen snarere maåa 
antages at hidrøre fra en langsom chemisk Virkning af Vandet. 

I begge de to foran nævnte Kridtpartier veed man nu, at 
Vandet spiller en ikke ubetydelig Rolle, der i Liimfjordspartiet 
giver sig tilkjende udadtil: i Jordfaldene ”), og i Partiet mellem 
Kjøbenhavn og Roeskilde i de velbekjendte vandrige saakaldte 
Grønsandslag, der forsyne en Mængde baade naturlige og kun- 
stige Kilder, som modtage Vandet fra Overfladen af den der- 
værende store Slette. Overfladeforholdene begunstige her sær- 


+) Leonhard, Neues Jahrbuch fur Mineral. 1867. S. 400. 
+%) Forchhammers Danmarks geognostiske Forhold, S. 65, og.i Samlinger 
til jydsk Historie og Topograti, II B. S. 212 og S. 394. 


22 


deles en større Tilførsel af Vand til de dybere vandførende Lag, 
ved hvilke der er det Eiendommelige, at de ikke saameget ligge 
over, som snarere i selve Kridtformationen. Lignende Forhold, 
som de=her antydede, kjendes derimod hverken i Partiet ved 
Grenaa eller i Stevns og den midterste Deel af Sjælland, hvor- 
imod Jordfald ere kjendte paa Møen, skjøndt de rigtignok synes 
der at have en noget anden Oprindelse, begrundet i det der- 
værende Skrivekridts forvirrede Leiringsforhold. For det om- 
handlede Tidsrum haves der een Jordskjælvs-lagttagelse derfra. 

Nedstyrtningen af en Deel af Dronningestolen paa omtrent 
3 Millioner Cubikfod i December Maaned 1868, der foregik saa 
umærkelig, at ikke engang de nærmest Boende havde nogen 
Anelse derom, før man tilfældig kom til at see det Nedfaldne, 
kunde let synes at staa i Strid med, hvad der her er anført 
om Virkningen af synkende Masser.  Nedstyrtningen var dog 
her mere en Gliden ned ad det Skraaplan, som den skraa 
Væg dannede i Forbindelse med den jevnt udgaaende Strand, 
hvis talrige Steen dannede ligesom Ruller under den bevægede og 
sammenskruede Masse. Dertil kommer, at Skrivekridtet under 
disse Forhold og i physisk Henseende er mere at sammenligne 
med en blød Leermasse, hvis Anslag aldrig kan blive 'saa kraftigt 
som den faste Kalksteens mod et lignende Underlag. Var Faldet 
af Kridtklinten skeet brat forover ud i Havet, vilde ganske sikkert 
en kjendelig Jordrystelse nok være sporet i den nærmeste Omegn. 

Hvis min her fremsatte Formodning er rigtig, at Vandet, 
der gjennemstrømmer Jordlagene, har en væsenlig Andeel i Jord- 
rystelserne i Danmark, da vil man ogsaa kunne forstaa Åarsagen 
til deres periodiske Gjenkomst med forskjellige Udgangspunkter 
i de to Partier af Kridtformationen, såavelsom Grunden til at 
Tidsintervallerne mellem Jordskjælvene ikke kunne være lige- 
store. Havde man først fuld Sikkerhed for, at denne Tydning var 
begrundet, vilde man ogsaa kunne gaa nærmere ind paa en 
Undersøgelse af Aarsag og Virkning, eller med andre Ord, der 
vilde være en Mulighed for at kunne angive Grunden til, at 


— 2å 


saa faa Jordskjælv i Danmark indtræffe i Sommermaanederne, 
hvilket Etatsraad Steenstrup har antydet i sin Meddelelse 
om ældre Jordskjælv”); nu at ville forfølge dette Spørgsmaal 
videre i denne Retning, kunde vel have nogen Interesse, men 
neppe være berettiget. 

Det er forbeholdt kommende Tider at afgjøre, hvorvidt 
senere indtrædende Jordrystelser bekræfte eller modbevise den 
her udtalte Formodning; men det er kun ved at samle og op- 
bevare ved de mindre saavelsom de større Jordskjælv Alt, 
hvad der iagttages ved dem, og som kun kan erholdes, medens 
det endnu haves i frisk Erindring, at man efterhaanden kan 
komme til en klarere Erkjendelse af Jordskjælvenes Oprindelse 
i hvert enkelt Land. Herom vides endnu saare lidet med Sikker- 
hed paa Grund af Spørgsmaalets særegne Beskaffenhed, især da 
Aarsagen til Phænomenet ligger under Jordens Overflade og 
altsaa er unddraget vor umiddelbare lagttagelse. 

Jeg kan ikke slutte denne min Indberetning til Selskabet, 
uden tillige at udtale min Tak til dem, der hver i sin Kreds 
med sjelden Beredvillighed have været mig behjelpelige med at 
faae samlet såa mange og saa paalidelige Kjendsgjerninger som 
muligt. 


+) Samlinger til jydsk Historie og Topografi II. S. 227. Af de her S. 18 nævnte 
14 Jordskjælv ere 
7 indtrufne om Vinteren (Decbr., Jan., Febr.). 


Å — -… Foraaret. 
1 — -… Sommeren. 
2 — -… Efteraaret. 


Modsætningen mellem Antallet om Vinteren og om Sommeren, bliver 
let for stor ved saa faa Iagttagelser, men den er dog ogsaa kjendelig i 
andre Jordskjælvs-Optegnelser. Sammenstilles paa en lignende Maade de 
Jordskjælv, der ere bemærkede i Basel indtil Aaret 1831 faaes følgende 


Resultat: 
ål ere indtrufne om Vinteren. 
VARE — -… Foraaret. 
18 - — -… Sommeren. 
39 - — - Efteraaret. 


(Fuchs. Die vulkanischen Erscheinungen der Erde, S. 422.) 


24 


Jordskjælv i Danmark. ”) 


Aar. 


Datum. Stedangivelse og Virkningsmaade. 


1073. | Terremotus fuit in Dacia, ?) 
KONGER? April MLXXVII X Kalendas May factus est terre- 


motus feria VI luna XIII. 3; 


1173. | Maximus terræ motus fuerat in Dacia. ?”) 
1193. | | Vaar it stort Jordskelff i Danmarck, D) 
1r94E Var et stort Jordskelff udi Danmarck. ?) 
1195. | Jordskjælv udi Danmark. ”) 


'(Terræ motus fuit in Dacia. &) 
Dania gravem terræ concussionem passa. ?) 


er =—— 


Nør 


Sø 


mø 


mør mes 


SED Ng 


De Jordskjælv, der ere anførte med mindre Typer, maa ansees for 
meget tvivlsomme. 

Efter en Stockholmsk Godex af jydske Lov. Scriptores rerum Dani- 
carum. Ill. S. 258; og 

Bircherods Angivelse efter en gammel Pergamentsbog. Danske Atlas III. 
S. 495. Der er en vis Sandsynlighed for, at eet af Aarstallene 1073 og 
1173 kan hidrøre fra en Skrivfeil. ; 

Annales Esromenses. Script. rer. Danic. I. S. 239. Efter Angivelsen 
skal 22 April have været en Fredag og Maanen da 14 Dåge gammel, 
hvorfor det i Annalerne anførte Aar 1077 maa rettes til 1076, Suhm 
anfører ved Aaret 1126 (Historie af Danm. V. S. 292): «Efter en gammel 
Dansk Krønike i en utrøkt Samling af den ældre Svaning, hvilken Krø- 
nike slutter med 1255, men vel ikke er såa gammel, var der et Jordskiælv 
paa en Fredag tilig om Morgenen, rimeligen i Danmark, da der i denne 
Krønike handles alene om det. Da denne Tildragelse staaer imellem de 
Aar 1148 og 1149, saa synes det, at Aarstallet er urigtigt og sat paa uret 
Stæd». Det er åabenbart, at 1076 (MLXXVI) ved en Feiltagelse er 
blevet til 1126 (MCXXVI), idet L er ombyttet med C. (Bricka). 
Chronicon Erici regis. Script. rer. Danic. Il. S. 163; og i 
Hvitfeldt. Danmarks Riges Krønike. S. 109 

Hvitfeldt Danm. Rig.Kr. S.159 og iBorrebyesRaritæts-Kammer. S. 423. 
Escholt. Geologia Norvegica. 1657. S. 43. 

Borrebye.  Rar.-Kam. S. 424. 

Chron: Ericeiregis: |ScriptarerS Dans LSS464: 

Petri Olai Ann. Script. rer. Dan. I. S. 180. 

Ann. Esrom. Script. rer. Dan. I. S. 243. 


25 


EET DEER IIEnsss Eskesen 


Aar. | Datum. Stedangivelse og Virkningsmaade. 


1199. Jordskjælv udi Danmark. 79) 


1272. | 6 Mai. 


Fuit terremotus Johannis ante portam la- 
tinam."") 

Et terræ motus horribilis in Dania fuit, 
unde homines stupefacti sunt, 1?) 


1277. | Terræ motus fuit in Dacia. 72) 


1375. | Stærkt Jordskjælv. 1%) 


1409. — 24 Aug. | MÆD nono terræ motus fuit ingens 


25) 


Horridus atque tremens per loca plura 


cl vagans. 
| | Nocte sequente diem sacrosancti Bartho- 
| lomæi, 
H Noctis per medium plebs timet atqve 
stupet: 
Fuit hic undenæ spatium, fuit et duodenæ 
Horæ, quæ causa, noverit ipse Deus.79) 


Stockh. Codex. Script. rer. Dan. Ill. S. 258; samt i 

Bircherod efter Pergamentsbog. D. Atl. Il. 495. 

Hvitfeldt. Danm. Rig. Kr. S. 164. 

Borrebye. Rar.-Kam. S. 424. 

Hamsfort. Script. rer. Dan. I. S 283. 

Borrebye. Rar.-Kam. S. 424. 

Stockh. Codex. Script. rer. Dan. Ill. S. 259 og Hvittf, S. 274. 
Chron. ecclesiæ Ripensis. Script. rer. Dan. VII. S. 194. 
Bircherod. D. Atl. III. S. 495. (Nævnes hverken i Ann. Esrom. eller i 
Chron. Er. regis, skjøndt denne gaaer til Aaret 1288). 

Daugaard. Om de danske Klostere i Middelalderen, S.311. 41377 nævnes 
Dalum Kirke (i Fyen) blandt flere andre, til hvis Opbygning Biskop Val- 
demar af Odense formanede paa Rigsdagen i Nyborg; rimeligviis ere 
disse Kirker blevne ødelagte i det stærke Jordskjælv, som indtraf to Aar 
før». (Borrebye, anf. St. S. 425 anfører: Aar 1375 St. Mortensaften 
var stor Storm og Jordskjælv paa Gulland). 

Bircherod. D. Atl. III. S. 495 og i Stockh. Codex. Seript. rer. Dan. I. 
S, 196. 


Aar. | Datum. | Stedangivelse og Virkningsmaade. 


1515. 13 Jan. | Fuit terræ motus magnus sabbato post 


festum Kanuti ducis. 7%) 


1541. 24 Juli. | In vigilia S. Jacobi apostoli, hoc est, in 


die dominica, hora secunda, postmeri- 
diana, sævus terræ motus est.”) 


1629. 6 Sept. | Var påa Bornholm et stort og uhørt 


'… Jordskjælv, hvorved ei alene Huse og 
Bygninger, men endogKlipperne rystede 
og skjelvede. 78) 


|| 
1632, | Natten mel- | Ved Midnats tide er it hastigt, wforseendis 


lem 29 Febr. oc forfærdeligt Jordskiel bleffuen seet, 
og 1 Marts. hørt oc fornummet, såa at Jorden haffuer 
ristet oc skelffuet, oc giffuen it Liud, 
Rusken oc Tummel fra sig, såa at mange 
opvognede aff søffne. 19) 


Var itt suartt Jordscheel i Sielland, 


16) "Petri Olai Ann» Seripts rer; Dan; 1:-S- 196. 


17 


Suhm. Samlinger til den danske Historie I. 2, S. 170 («var et forfærdelig 
jordskiel mellom iiij och v om affthen») og Il. 3. S. 29. 

Hvitfeldt. S. 1107. (Angiver ligesom det først anførte Sted hes Suhm 
Dagen til d. 6 Jan., som Allen mener er urigtig). 

Allen. Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern den Andens og 
Frederik den Førstes Historie I. S. 125. Dr. Bernhard Monch, Astrolog, 
skriver 1523 til Chr. H,: «Auch froget mich ewr. k. m., wasz ich euch 
guttes sagette der erdtbibunge halben, latinisch de terremotu, der so ge- 
schach zu Coppenhagen yns jor 1515 am achten tage der heilgen 
dreikonige vmb vj desz obendis.» 

(Kalkar i Archiv fir Staats- und Kirchengeschichte V. S. 443.) 
Borrebye, Raritæts-Kammer. S. 424, 

PefrkOolamannsSSeript rer: Dan fS 197 samt i 

Suhm. Saml. til d. danske Hist. I. 2. S. 174, 

Ny kirkehistoriske Samlinger. III, S. 497. 

Jakob Madsens Visitatsbog ved Crone. S. 2. 


'8) Thurah. Beskrivelse over Bornholm og Christiansø. S. 227 
2) N. Helvaderus. Tractatus physico-theologicus. 1632. S.18. 


ZA ( 
ET EEEEEEEEEEEEEEEEEEEE 


| 


Aar. Datum. | Stedangivelse og Virkningsmaade. 
| | 

i Kiøbinghaffven, Roschild och 
mesten offuer alt; streche sig och 
till mange Steder i Schaane. ?) 

1634. 11 Octbr. | Storm og Jordskjælv paa Ærø. SN 

1647. | 16 Novbr. Et stærkt Jordskjælv paa Bornholm, tillige- 
med en meget heftig Storm. ??) 

1661. | 4 Jan. | Nordlys (?) og formeenlig Jordskjælvi Oden- 


| | se. 23) 


1677. 16 Mai. Ved Liimfjorden i Nørrejylland blev 


et Jordskiælv fornummet, der Klokken 


var mellem 9 og 10 om Aftenen. De 


30) 


Så) 


33) 
32) 


Vedel Simonsen. Jørgen Brahes Levnetsbeskrivelse med Brudstykker 
af hans egenhændige Dagbøger fra 1625—1656. S. 62; samt i 

Suhm. Saml. til d. danske Hist. I. 2. S. 165; 

Slange. Kong Chr. IV's Hist. S. 747, «Ellers giorde det ikke anden 
mærkelig Skade, end at en Mængde Træer udi Skovene her og 
der, men besynderlig i Wordingborg-Amt, blefve omkastede», hvilket 
i det Mindste tyder paa, at der samtidig maa have raset en stærk 
Storm, og man har derfor Grund til at frygte for, at mulig dennes 
Virkninger ere tilskrevne et formodet Jordskjælv; 

Borrebye, anf. St. S. 424. 

Hubertz. Beskrivelse over Ærø. S, 12. «Anton Heimreich frem- 
sætter det i sin Nordfresische Chronik (II. S. 137) som en Formodning, at 
den store Storm og Vandflod 1634 var ledsaget af et Jordskjælv, 
og beviser dette blandt andet derved, at Jorden til samme Tid paa Ærø 
revnede paa flere Steder». 

Thurah. Beskr. over Bornh. S. 233. 

J. Bircherods Dagbøger ved Molbech. S.65. «Ingen af vore Huusfolk 
lurde lægge sig til Søvns om Aftenen; men vi bleve Alle oppe af Frygt, 
at Husene skulde nedfalde over os. Det var græsseligt at ansee Him- 
melen, ligesom den kunde have vaaret brændende. Og sagde min 
Fader, at han ei andet kunde mærke, end jo her i Fyen var 
Jordskielv». (Ogsaa fra Slesvig berettes om «en forskrækkelig 
Storm, der samtidig berørte hele Europa». Kusz, Jahrbuch denk- 
wurdiger Naturereignisse. I. S. 179.) 


28 


Stedangivelse og Virkningsmaade. 


> 
= 
==" 
& 
ø 
ed 
= 
z 


kunde og samme Tid over al Vend- 
syssel mærke og fornemme det. Men 
alligevel at Husene somme Steder be- 
vægede sig, saa gjorde det dog ingen- 
steds Skade.) 


1709. | (1. Febr. | om Aftenen yttrede sig et Jordskielv i 


Kiøbenhavn og sær i Roeskilde, 
Kiøge og omliggende Stæder. ?5). 


1745. Februar. Paa Thyholm var et stærkt Jordskjælv, 


hvoraf Bakker paa nogle Steder glede 
ned i Stranden og Muren over Choret 
i Søndbjerg Kirke revnede. 26) 


1755... 1- Novbr. ' forplantede Jordskjælvet i Lissabon sig 


1759. | 22 Decbr. 


| | over Danmark til Norge og Sverig. 
Kl. 12/9 Form. Jordskjælv i hele Dan- 
mark, den sydligeDeel af Norge 


og Sverig indtil Stockholm. ?”) 


| 
1764. | Jordskjælv ved Liimfjorden. %&) 
] | 


74) J. Bircherods Dagbøger. S. 185. 
75) Suhm. Nye Samlinger til den danske Historie II. 1. S. 7. 


26 


ny 


ms 


A. Bussæus. Historisk Dagregister over Kong Fred. IV. S. 77. 
Borrebye, anf. St. S. 424 

Danske Atl. V. S. 516. Da der ingen Datum anføres for dette Jordskjælv, 
kan man ikke afgjøre, om det er samtidigt med det, der sporedes d. 
7 Febr. Kl. 97/4 Form. i Omegnen af Christiansand, og som paa samme 
Dåg skal være mærket i Nærheden af Kjøbenhavn. Kongl. Sv. Vetensk. 
Acad. Handlingar. 1747. S. 233. 

C. Horrebow. Beretning om Jordskjælvet, som skeede d. 22 Decb. Ao. 
1759.  D. Danske Vid. Selsk. Skr. JX. S. 361; samt i 

Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender. 1759, Nr. 103, 104 og 
105; 1760, Nr. 1, 2 og 15. See foran S. 18. 

Helsingørs Avis for 22 Decb. 1859 (Dagen 1829. Nr. 209). 

C. G. Bjering. Gudelige Tanker om Jordskjælvet d. 21 og 22 Dec. 1759. 
Oeconomisk Magazin. V. S. 195. 

Ifølge et Brev fra L. Engelstoft til G. Forchhammer (dat. 19 April 


Aar. | Datum. Stedangivelse og Virkningsmaade. 
| | 
1776. | 10 Febr. | Jordrystelse påa Øen Thorø ved As- 
| | sens 2). 
1783. | 17—18Dec. | om Natten JordskjælvpaaChristiansø.?9) 
1784. | 6 April | Kl1.9Eft.eriFrederikssund, Jægers- 


| priis og deromkring fornummet en 
| Rystelse som et Jordskjælv, hvoraf i Fre- 
derikssund en Skorsteen er nedfalden.?1) 


1794. | 1 Jan. Kl. 4% Eft. mærkedes i Nykjøbing 


29 


80 


mø 


(Mors) et hastigt forbifarende Stød af 
Jordskjælv, som kom fra NO. og styrede 
mod SV. med en raslende Lyd i Jorden. 
Møblerne i Værelserne, hvor jeg med 
Flere sad, bevægede sig ved Stødet, de 
siddende bleve som hævede fra Gulvet 


| | 
1841), hvori det hedder: «Det kunde maaskee være interessant, saavidt 
muligt efter gamle Folks Erindringer eller Fortællinger, at opsamle hvad 
Data der endnu paa den Maade kunde tilvejebringes om Jordskjælveti 
Jylland 1764, dets Phænomener og muligen efterladte Virkninger. 
Jeg erindrer af min salig Fader, som var Sognepræst i Næsborg strax 
sønden for Liimfjorden ved Aggersund, at have hørt, at man der 
havde lagt Mærke til, at en Mark, der strækker sig sydostlig fra Byen 
ned mod Brøndum, fra den Tid af havde tabt sig i Frugtbarhed eller 
dens Jorder blevne forringede. Min Fader var dengang selv paa Stedet, 
hvor han da conditionerede hos den Præst, hvis Eftermand han siden 
blev. Jeg erindrer dog ikke at have hørt ligende Beretninger fra andre 
Steder i den Egn. Iøvrigt skulde jeg næsten troe, at ogsaa dengang 
Middelpunktet for Jordrystelsen har været den nordvestlige Kant af 
Jylland. Skade, at man ikke har fuldstændigere Observationer og Efter- 
retninger.» 
Dansk historisk Almanak. 1782 (Blad A 4). Synes ikke at være 
iagttaget i Slesvig; i det Mindste omtales det ikke hos Kusz. 
Kjøbenhavns Adressecontors Efterretninger 1784. Nr. 3. Der 
angives deri, at man mærkede tre Jordrystelser, Kl. 9, 11'/2 om Aftenen 
og Kl. 2 om Natten; men da det udtrykkelig hedder «Vinden var NV. 
og Storm», er det nok muligt, at der ogsaa her foreligger en Forvex- 
ling mellem Virkningerne af heftig Storm og Jordskjælv. 


31) Kjøbenh. Adressec. Efterr. 1784. Nr. 64. 


30 


Aar. | Datum. | Stedangivelse og Virkningsmaade. 


| med Stolene, og i Huusbygningerne hør- 
| "… tes en knagende Lyd. Man mærkede det 
'— samme Stød adskillige Steder i Byen, men 
kun i bemeldte Retning. Efter Aviserne 
havde man og samme Dags Aften for- 
| nummet Jordskjælv i Norge. 2?) 

1796. | Møen. 38) 
1809. 23 Novbr. | Kl. 2—3 Efterm. mærkedes af adskillige 
| "… Personer i Helsingør en svag Jord- 
rystelse og påa samme Tid er den og 
| fornummet paa Landet 3 Mile fra Kjø- 

| benhavn (Birkerød). 29) 

1815. 28 Decbr. Kl. 4 Morgen sporedes i Aalborg en 
| Jordrystelse, der varede kun ganske 
kort og syntes at have sin Retning fra 
NV. mod SO. Paa forskjellige Steder 
i Omegnen, saavel Sønden som Norden 
for Fjorden, yttrede den sig endnu 
langt kjendeligere, end her i Staden 

selv, 25) 


32) Schade. Beskrivelse over Mors. S. 128 og Kjøbenhavnske Tidender for 
1794. Nr. 8. 

33) Ifølge en Meddelelse fra N. V. Dorph til G. Forchhammer (dat. 
24 April 1841), hvori det hedder: «I Aaret 1796, naar jeg ikke feiler, en 
Søndag Eftermiddag, hvis Datum jeg ikke erindrer, opholdt jeg mig med en 
anden Dreng i den saakaldte Provstegaard i Stege paa Møen, da vi 
pludselig hørte ligesom en Række Vogne kjøre stærkt hen over en Steen- 
bro. Vi styrtede ud paa Kirkegaarden, som ligger søndenfor Provste- 
gaarden, og hvorfra Lyden syntes at komme, men da Intet her var at 
see, løb vi tvers over den ud paa Gaden, men Alt var nu stille. Strax 
derefter kom vi ind til en Mand, som fortalte os, at Theekopperne havde 
rystet og dandset paa hans Dragkiste«. 

34) Dagen for 1809. N. 208 og 214. 

35) Kjøbenhavns Skilderie for 1816. Nr. 4. 


31 


Aar. | Datum. Stedangivelse og Virkningsmaade. 


1829: 18 Aug. Kl. 3/4 Eftm. en Jordrystelse i det nord- 
lige Sjælland, i Skovene og i flere 


af Fiskerleierne ved Strandveien, hvor 


Fiskerne endog flygtede ud af deres 
Huse af Frygt for, at disse skulde 
styrte sammen over dem. I Hoved- 
staden og paa Amager mærkedes Ry- 
stelsen meget stærkt, den varede i et 
Par Sekunder og havde en nordvestlig 
Retning. Man hørte en huul dundrende 
Lyd, liig en Vogns Rullen gjennem en 
Port, og fulgtes umiddelbart af et stærkt 
Stød eller Ryk, som naar en svær 
Gjenstand falder omkuld. Paa flere 
Steder rystede Mure og Møbler i Væ- 
relserne kjendeligt, Vinduerne klirrede, 
ogsvrre) 
1830. 3—4 April om Natten Jordsjælv paa Ærø. 27) 
3 April Kl. 4/2 Eftm. Jordskjælv omkring Liim- 
fjorden med Thy, Mors og Han- 


36) Kjøbenhavnsposten for 1829. Nr. 132, 134 og 151. 
Dagen for 1829. Nr. 197. 

7) Hubertz. Beskr. ov. Ærø. S. 15. «Der rasede en orkanagtig Storm 
af SV. især over den mellemste Deel af Øen, og afdækkede en stor 
Mængde Huse i Tranderup og Rise Sogne. Ogsaa i Ærøskjøbing voldte 
den endeel Skade. En engelsk Brig, som gik søndenfor Øen, blev sat 
iland ved Vaarbjerg saa nær inde, at Bugsprydet næsten naaede ind 
over Marken. Denne Storm var udentvivl ledsaget af et Jord- 
skjælv; thi Gulvet sank paa flere Steder i Ærøskjøbings Kirke, og i 
Klinten ved Vuderup fremkom der en meget lang Revne, et Par Alen 
inden for Udkanten, med hvilken den løb parallel» — I Historisk-topogr. 
Efterr. om Musse Herred paa Laaland af A, Kall Rasmussen angives 
S, 372, at der den 3die April 1830 rasede en voldsom Orkan paa Laaland. 


32 


Aar. Datum. | Stedangivelse og Virkningsmaade. 


næs som Udgangspunkt, hvorfra det 

forplantedes over den største Deel af 

Danmark, om end kun meget svagt. 28) 

1844. | 21 Decbr. | Kl. 9/4 Eftm. Jordrystelse i Thy, der 

| |. kun varede faa Sekunder, og syntes 
at have en Retning fra NO. til SV. 
Den iagttoges desuden i Ø.Hanherred, 
paa Mors, ved Agger og ned imod 
Ringkjøbing. 29) 

Kl. 127/9 Efim. Jordrystelse i den nord-" 
lige Deel af Sjælland, især i Par- 
tiet mellem Kjøbenhavn, Frederikssund, 
Kjøge og- Holbæk. 79) 

1869. | 4 Septbr. | henimod Midnat Jordrystelse paa Fuur 

og ved Selde i Salling. 7”) 


| 
(| 
! 
| 
! 


1869. 8EJan: 


38) Det K. Danske Vidsk. Selsk. nat. og maåth. Afh. VIII (1841) S. LIX. og 
G. Forchhammer, Jordskjælvet den 3 April 1841. Samlinger til jydsk 
Historie og Topografi. II. S. 210. 

39) Thisted Amtsavis for 1844. Nr. 152 og 153; 1845, Nr. 4. 
Ringkjøbing Amtstidende for 1844. Nr. 103. 

10) See foran S. 1. n 

11) Skive Avis. 1869. Nr. 116. Ifølge mig godhedsfuldt tilstillede Med- 
delelser fra Dhrr. Lærer Strandgaard i Selde og Pastor Brandt 
påa Fuur er denne Jordrystelse kun iagttaget paa Fuurland, hvor den 
var stærkest, samt i Selde Sogn og Risum By (Aasted Sogn), eller 
paa et Terrain, der neppe udgjør mere end IO Miil. Uagtet denne ringe 
Udstrækning have Phænomenerne, der ledsagede Jordrystelsen, ikke desto 
mindre været stærkere, end de, der iagttoges i Januar 1869 i Sjælland, 
et nyt Beviis paa, hvor overordentlig begrændsede Jordrystel- 
serne kunne være her i Landet. Man sporede paa flere Steder en 
bølgeformig Bevægelse i Jordoverfladen, i Selde mærkedes 1, paa Fuur 
3 Stød, der kun varede et Par Sekunder. Mange af Beboerne vaagnede 
derved, og paa Fuur ilede Enkelte endog ud af Husene, af Frygt for at 
disse skulde styrte sammen over dem. Det var stille Veir, og Retningen 
af Bevægelsen angives at have været fra NO.—SV. 


Tab. 1. 


+ K.D. Vid. Selsk Overs 4570. 
— 


| 
| 


JORDSKJÆLVET 


den 28% Januar 1869. 


Græsted c) 
Helsingborg! 


Maarum 


G) 


f CIørsIR 


« 0) h 
' 


dSE 


LGD 


dd Bloustrød 
7 Neste 


SS 
Prassingeråd (AN 


FJORD 


| 


D 

- S LD)! A 

ES ber 
rel 

Grevinge VE AM 


S Sæehy 
 Tedby 


KIOGE 


Q Valsølillege 
Allindemagle 


(| 
are 


Live 


BUGI 


29 /ugtlagelsespunkter. 
Jordrystelsen stærkere 


Fy —, mmagere 
GOG) nr Er tagilagek. 


Lunge >= - 
Strøby 


) 


«<— Stådels Relning - 


Tiastrup blumsø 
a— Lydens Metaing 


ØR Baoelse, 
Gyldenholm 


x ER SS SE SES TES SNE SNS SEERE TESS SOS SIE SEES ES Renee Ge BEEN FEE SEE NS TESTE SSR ETS RØRE ERE NS SYST ENE SES KE RESET RES SEE SDS es SES BOET HERRE SST SE TEE STEN SSR SR 
z ? x ”. ' ag 2 am , -” å = x 


ED Rist: 9 ål IT SRI , aud ” re re - BM In re." ' « 7 i i v z 
ENKEN BEER . k i" ns KE, FAR æn, CTSS 8 tig ts HEJ sæ de RET, k CA ØR" i, sn ' y; E Me. < 
<= x NE > Var 002 VR A x N , å " ur f £ 
é ; 5 is - 7 
» 


X ” ig r Å 
? Rs SENER - 2 Å Kl p 
É: | $ . N J É »Y nn 3 au d n ; ci 


& S" X. n s £ j ; 


K ry 2 
x - N 
BEA TOR i 7 
al hdi x 
PE 
fi via A - b 
ngl « hk 
Ø 
ø STN XR. 


4% 29 261 29 


December: 


s 


4 


— November 


RE RR 40 4 


|" 


"KENDE 


se 


al 


30 


25 


za 


El 


September: 


15 


20 


Ti Berzhy sst. 


Murforhold: 1567 


form " 
Normaltempefatur 


RGS 


ET 


33 


Om sandsynlige Forandringer i vort Klima i de sidste 
100 Aar. 


Af Professor €. Holten. 


(Foredraget i Selskabet d. 18de Februar 1870.) 


Ved mine tidligere Undersøgelser over Temperaturforholdene i 
Kjøbenhavn viste det sig, at en Sammentilling af den første og 
sidste Halvdeel af Iagttagelsesrækken antydede en Forandring 
ikke saameget i Aarets Middelvarme som i Varmens Fordeling i 
Aarets Løb, idet baade Sommervarmen og Vinterkulden vare af- 
tagne. Imidlertid maa det indrømmes, at om end en saadan 
Forandring var bestemt paaviist, kunde man deraf ikke slutte 
sig til nogen stadigt vedvarende Forandring i Klimaet, men kun 
at Afvigelserne fra Normaltemperaturen i lange Aarrækker kunne 
ligge til samme Side, saa at der fordres Iagttagelser fra et meget 
langt Tidsrum, naar man deraf skal kunne kjende ikke blot 
Normaltemperaturen for de forskjellige Dele af Aaret, men ogsaa 
de Grændser indenfor hvilke Varmegraden kan variere. 

Uagtet der altsaa af en saadan lagttagelsesrække ikke kunde 
hentes noget Indblik i hvad de kommende Tider vilde bringe, 
syntes det mig dog Umagen værd at prøve nærmere, om en 
saadan Forandring virkelig var foregaaet, og i saa Tilfælde hvor 
stor den kunde være. Jeg deelte da Aaret i Femdøgn og be- 
regnede for hvert dets Middeltemperalur efter 20, 21, 22 ..... 
87 Aars Iagttagelser, idet jeg antog at den derved fundne Tal- 
række ved en stadig Forandring af Varmegraden maatte vise en 
mere tydelig Tendens til Stigen eller Falden end Rækken af de 
meget forskjellige Tal, som angive Middeltemperaturen for de 
enkelte Aar. Talrækkens Led vilde angive den Normaltemperatur, 
man efter de foregaaende lagttagelser maatte tillægge Fem- 


Overs. over d, K, D. Vidensk, Selsk. Forh. 1870. 3 


34 


døgnene, og altsaa repræsentere vor forandrede Viden om denne 
Sag. Da det vilde være urimelig vidtløftigt at anføre alle disse 
Tal, hensættes følgende Overblik, som giver Resultatet for hvert 
tiende Aar, idet Femdøgnene ere betegnede med det midterste 
Døgns Datum. 


Femdøgn.| 1807 1817 1827 1837 1847 1857 1867 
RE SEE SE EET SEE ES ES NE STE | —0.98 
(STM) PPREES FSR USERS "NC 1 SØER BESES HE 7T SR) FERESE 1 To VR SEERNES 1307Y] TEE HEREES Fm 
SE OS 137 > 1 1 08 SY I SE gs egg 
TUSM] EL 004 0 Aa BRS (8-5 x; adel (RL 17 Ya (REGEL; ar 0 KABls BEMED FOTO (aS Se be ETT 
3005 | kz—19] 0) Gr Q90 RE] 10.951, | 8 OR Ege 
81171. 120 7 Os =0 760 (5-0 SOE EDR 
Febr. 2 | —1.41 ES EG ESRB NE, 
(Ad EST: 9, HEERYERERE; BISSEN END EST SEE SENER SST TR GERE re T> SR ENE IS an 
12 | —0.91 0:85 10:53 7r 053030 10.74 10 SER RENEE 
17120761 077 1 =056 1050 | Eee 
SNEDE Hog EN gs Ej EDT FEE Ene 
27 0.12 0.06 | —0.01 007") 0.26 1]— 0 AE 
Marts 4 | —0.01 0.21 0.31 0.29 0.13 0.18 0.21 
OFRE sg 0905 0.39 0.47 0.28 0.33 0.34 
14 | —0.14 0.06 0.43 0.63 0.47 0.41 0.39 
19 0.45 0.67 0.95 1.06 0.91 0.86 0.86 
PÅ 0.49 0.56 0.92 1.05 1.01 0.95 0.99 
29 1.10 1.32 1.77 1.84 1.83 1.80 1.85 
Apr. 3 2.62 2.48 2.74 2.62 2.52 2.57 2.61 
8 3.54 3.34 3.57 3.42 3.30 3.35 3.40 
13 4.47 4.18 4.39 4.38 4.19 4.16 4.17 
18 4.96 4.64 4.84 4.95 4.89 4.85 4.87 
23 5.34 5.21 5.40 5.56 5.52 5.44 | 5.48 
98 6.23 6.00 6.26 6.33 6.39 6.24 6.14 
Mai 3 6.57 6.42 6.82 7.00 7.05 6.88 6:77 
8 7.64 7.23 7.55 7.63 7.71 7.57 7.53 
13 8.13 8.19 8.28 8.24 8.13 8.10 8.07 
18 8.98 8.94 9.05 9.21 9.09 9.09 9.10 
23 | 10.25 9.81 9.96 10.03 9.98 10.09 9.99 
98 | 10.61 10.43 10.46 10.49 10.49 10:47 10.45 
Juni 2 | 11.12 10.88 11.05 11.12 11.10 11:11 11.09 
TEMA 11.46 11.73 11.76 11.75 11.82 11.86 


12 | 12.19 11.89 12.24 12.31 12.27 12.21 12.26 
17 | 12.94 12.43 12.49 12.63 12.57 12.53 12.52 
22 |. 12,83 12,65 12.64 12.76 12.64 12.65 12.69 
27 | 13.36 13.28 13.59 13.53 13.29 13.21 13.15 


Foniopr. 1807 | 1817 | 1827 | 1837 1847 1857 1867 


Jul "2 4 13.31 13.35 13.25 13.35 13.21 13.15 153.00 
7 | 13.84 13.61 13.69 13.81 13.71 13.63 13.54 
12 | 13.77 13.67 13.69 13.83 13.67 13.66 13.70 


(17141411 13.84 14.01 14.04 13.81 13.85 13.86 

22 | 14.76 14.59 14.55 14.43 14.19 14.15 14.15 
9711522 14.97 14.85 14.81 14.51 14.44 14.30 
Ane 11.14.69 14.44 14.54 14.49 14.28 14.24 14.09 
6) 14.51 14.26 14.26 14.14 14.12 14.05 13.91 

11 | 14.37 14.08 13.99 13.93 13.84 13.83 13.71 

16 | 13.99 13.75 13.70 13.63 13.56 13.55 13.51 

21 | 13.72 Fo 1549 13.37 15:52 13.25 1317 

26 | 12.77 12.88 12.95 12.75 1977 12.71 12.65 

31 | 12.39 12.47 12.66 12.51 12.48 12.38 12.33 
Sept. 5 | 12.48 12.20 12.36 12.08 11.92 11.85 11.81 
10 11.65 11.53 11.63 11.59 11.54 11.41 11.36 

15 | 11.25 11.08 11.16 10.96 10.89 10.79 10.75 

20 | 10.93 10.79 10.66 1051 10.35 10.26 10.18 


25 | 10.43 10.20 10.30 10.15 9.99 9.93 9.92 
30 9.02 8.69 8.97 8.98 8.93 8.99 9.06 
Oct. 5 8.91 8.60 8.84 8.89 8.66 8.65 8.58 


10 7.87 7.54 7.86 

15 7.15 7.02 7.16 

20 6.69 6.86 6.82 

25 6.10 6.04 6.08 

30 5.44 97 gl 
Nov. Å 4.85 4.84 4.91 
9 4.23 4.32 4.16 

14 21] 3.27 3.27 

19 2.15 2.25 ED als 

24 1.61 1.66 2.08 

29 1.83 1.92 217 

Dec. 4 1.70 1.60 1.76 
9 1.40 1.09 1.43 

14 1.08 095 1.09 

19 0.10 0.17 0.48 

24 | —0.30 —0.28 0.07 

29 | —1.32 —1.06 —0.67 


7.94 7.81 1-13 7.68 
TA4 7.02 6.97 7.00 
6.77 6.61 6.63 6.62 
6.11 5.97 6.05 6.04 
517 5.10 5.19 5.15 
ATA 4.66 4.64 4.59 
3.93 3.97 FOD FE NEESSI SE 
3.10 3.10 2.93 2.92 
257 2.54 2.41 2.32 
2.03 2.03 1.95 1:97 
2411 BMA 1.96 1.99 
1.81 1.84 1.73 1.63 
1.42 1.35 1,51 1.49 
1.07 0.93 1.07 0.93 
0.59 0.47 0.53 0.48 
—0.08 —0.05 0.01 0.13 
—0.73 —0.60 | —0.45 —0.38 


Mar | 6.21 | 6.12 | 6.29 | 6.28 6.19 617 647 


Skjøndt nu disse Tal ikke gaae regelmæssigt frem, vise de 
dog tydeligt nok hen paa at der i Tidens Løb foregaaer For- 
andringer med Middeltemperaturen, navnlig er det iøinefaldende, 


sk 
” 


36 


at Varmen er steget i Tidsrummet fra 19%de December til 
17de Februar samt fra åde til 29de Marts, medens den er 
sunket fra 17de Juni til de November,  Forandringerne ere 
ingenlunde ganske smaa, saaledes for 29de December en Stigen 
af 0794 og for 2Tde Juli en Falden af 0292. Endnu tydeligere 
træde disse Forandringer frem ved at construere dem som 
Kurver, der trods deres Uregelmæssigheder vise en iøinefaldende 
Stigen i den kolde og Dalen i den varme Tid af Aaret. Tænke 
vi os altsaa den meteorologiske Bogføring regelmæssigt fortsat 
siden Aarhundredets Begyndelse, vilde vi deraf nødes til at slutte 
til en ingenlunde ubetydelig Forandring i Varmeforholdene; men 
hvor store Forandringer der i Virkeligheden er foregaaet, kan 
man ikke see af de nysomtalte Tal, da Slutningsresultatet tillige 
indeholder alle de tidligste Iagttagelser. Om Størrelsen af disse 
Forandringer, der om de kun ere temporære, dog maae have en 
bestemt Aarsag og altsaa følge en eller anden Lov, kan man 
imidlertid ikke komme til sikker Kundskab uden at kunne påa- 
vise Loven for dem, men til Loven kjende vi Intet. Da nu de 
før omtalte Kurver vise en ret stadig Tilvæxt af Middeltempera- 
turen paa den koldeste og en stadig Aftagen for den varmeste 
Tid af Aaret, de Tider, da Forandringen var størst, har jeg an- 
taget Forandringen at være proportional med den løbende Tid 
og da efter mindste Qvadraters Methode for hvert Femdøgn 
Ss 

100 
tegner den Middeltemperatur, som gjælder for 1767, det første 


beregnet Constanterne i Formlen  = 2, + n, hvor æ, be- 


lagttagelsesaar, s betegner den seculære Forandring og nx An- 
tallet af de efter 1767 forløbne Aar. Følgende Tabel viser 
Værdierne af disse Constanter for de forskjellige Femdøgn, 
medens 7 er den efter 87 Aars Iagtagelsesaar beregnede Nor- 
maltemperatur. 


| ba | S | eg | | ig | S | 3 
reen Hg] BA Ngo rn 5 145 77 Bass 13.01 
8 | —1.85 157 HE 707 GR EU Sr? 13.55 
151156 094 RK =4. 92 DØREN BE HE AN FEER rr 13.72 

18 | —1.79 11675 20186 17784455 1754591 13.88 

VR ESSEN 0.84 | —069 722 NG VEL De RESET 14.16 

28 | —1.29 1.08 | —0.69 20101546 (1917 14.32 
Febr. 2 | —1.36 En ar INSEE re EVE Fe Ra eV 14.11 
SN E457 07211072 Se ET En 13.91 

12 | —088 0.55. | —0.61 ER NNE 6 7 13.70 

17 10:77 0:45. (10.53 16815 1380, (0:41 13.56 

BØR Hogs Ngo, 1 1:29.43 MEN HSG 10:73 13.20 

7 902] 7——0:20: 7. 119,08 26 | 12.95. | —0.55 12.64 
Marts 4 | 0.03 0.30 0.21 SE HLA | 057 12.29 
9 | —0.52 1.50 0.34 | sept. 5 | 12.69 | —1.60 11.80 

(AX 09.07 0.87 0.41 108 RSS ENE 994 11857 

19| 0.55 0.64 0.91 5 IA | 11.22 10.72 

24 | 0.49 0.76 1.02 9001 18157169 10.19 

29 | 1.24 0.85 1.87 95.1. 10.40. | —0.83 9.94 

Apr 51 257; | —0%03 2.63 30 8.70 0.70 9.08 
8f| 3.15 0.44 3.41 || Oct. 5 9:91; 10:81 8.57 
15104354 | —038 4.17 10 8:01, —11—0:58 7.68 

18 | 4.70 0.33 4.89 15 148 |1—0.34 6.98 

ØB |" 517 0.70 5.52 20 6.86 | —0.48 6.58 

DBK GISS | 0.47 6.17 95 6.28 | —0.26 6.01 

KEE S | 681 | —0:07 6.77 30 5.45 | —0.60 5.12 
8 7.53 "0.04 7,55 Nov. 4 4.93 —0.65 4.56 

15 15 8:59: | —0.49 8.10 9 50 11.26 3.79 

18| 8.93 0.43 9.12 14 BAK | 0:92 2.90 

LEI 10:09 . | —0.19 9.99 19 247 | —0.29 2.30 

98 | 10.56 | —0.16 10.47 94 1.62 0.71 1.98 
Bin 2 | 11:16-- | —0.11 11.08 29 1.43 0.93 1.96 
(41 11:71 0.29 11.85 | Dec. 4 194 051 1.65 
(2119258. || —0.22 12.25 9 1.30 0.30 1.77 

i7 | 13:00. | —0:95 12.50 14 fø | 0.70 0.94 

22 | 12.79 | —0.16 12.70 19 0.59 | —0.02 0.52 

BEN 45.87 11531 13.14 24 | —0.28 0.81 0.14 

29 | —1.59 2.21; "|1—0.35 

| Aar | 625 |—014 | 6.17 


Af Tabellen seer man, åt Temperaturen i det hele har hævet 
sig i Tidsrummet fra 24de December til 29de Marts; i April og 
Mai ere Forandringerne smaa og med skiftende Fortegn, fra 
17de Juni til 14de November har Temperaturen sænket sig, 
medens der igjen fra 19de Novbr. til 19de Decbr. findes skiftende 
Fortegn. De største Forandringer falde paa 29de Decbr. med 


38 


+ 2.21 R. og paa 27de Juli med —2.717. Paa hele Aaret 
falder der kun en seculær Forandring af —0.714. Som man 
kunde vente findes der i ovenstaaende Talrækker temmelig store 
Spring. Ved en Udjevning af disse Spring kommer man til noget 
forandrede Værdier, hvoraf atter kan udledes Femdøgnenes Middel- 
temperatur for Aarene 1767 og 1867, saaledes som de findes 
opførte i nedenstaaende Tabel. i 


Fendøgn. | 1767. | 1867. bg | Fendøgt, | 1767. | 1867. | Ik 
ERE FS SE SS DE BETYDER TE FEEDS] FESTE 12.70 13.01 
ST ED Se Fr 59, KEE 10: 11106 12.96 13.54 

AE ES 7 =D EO 12 | 14.27 13.27 13.72 

TE LE 750056 ES 986 17 | 14.57 13.45 13.88 

DES 4 feks | ES: Ty FR ER TD 22 | 14.91 13.47 14.16 

ED ES REESE SEE SEE Ye TØ EL 5! 07 13.44 14.32 
ED EET EA 0 AE Are 0 1151008 81359 14.11 
TIL 08 41050 7 112079 6 | 14.77 13.30 13.91 
12100 == AQ 61 11 | 14.40 13.23 13.70 

HE SENGE RES 591] —0.53 16 | 13.94 13.13 13.56 

DVN HEE DT] ISA Tors 21 | 13.48 12.85 13.20 

STAN 0109 HE gigg —0.08 26 | 13.03 1257 12.64 
Marts 4 | —0.12 0.35 0.21 3110519:/67 11.82 12.29 
OS 9M7 0.72 |. 0.34 |'sept. 5) 12.36 11.27 11.80 

14 0.01 0.95 0.41 10 | 11.95 10.75 11.37 

19 0.35 1.15 0.91 15 | 11.47 10.21 10.72 

24 0.79 1.50 1.02 20 | 10.92 9.76 10.19 

29 1.46 203 1487 95 | 10.14 9.46 9.94 
Apr. 3 2.29 2.62 | 2.63 30 9.32 9.03 9.08 
8 3.20 3.3Å SA oc e5 8.67 8.32 8.57 

13 4.07 4.16 4.17 10 8.02 7.53 7.68 

18 4.75 4 95 4.89 15 7.36 6.90 6.98 

23 5.46 3605592 20 6.78 6.37 6.58 

28 6.22 6.23 6.17 25 6.19 5.76 6.01 

Mai 3 6.93 6.81 6.77 30 5.81 5.24 5.12 
8 7.59 TAS 10755 Nov 5.19 4.41 4.56 

13 8.32 SÆT IEL 18:10 9 4.27 3.34) EO re 

18 9.10 DOSER FR O 79 14 3.43 2.70 2.90 

23 9.88 9.83 9.99 19 968-—|1399 2.30 

28 | 10.56 1047 1 40:47 24 1.97 2.30 1.98 
Jan 9 6 1142 4708 29 1.69 2.06 1.96 
7111014075 1170 Ls Dec SPA 1.60 1.66 1.65 
12154951 12.06 12.25 9 1.44 1.28 1.47 

17 | 12.79 12.30 | 12.50 14 1.08 0.91 0.94 

ØM HESS 12.45 12.70 19 0.47 0.64 0.52 
9711355 12.54 13.14 AE 057 0.50 0.14 
901745 0.27 | —0.35 


| |  Aarf 6.26 6.12 6.17 


39 


Denne Tabels Indhold er mere anskueligt gjengivet paa 
medfølgende Tavle (Tab. 2), hvor den fuldt optrukne Linie angiver 
Normaltemperaturen efter 87 Aars Iagttagelser, den punkterede 
Linie Middeltemperaturen for 1767, Linierne med afvexlende 
Punkter og Streger dem for 1867. 

Af alt dette synes da at fremgaae, at der er foregaaet en 
Forandring i Varmens Fordeling i. Aarets Løb i de sidste hun- 
drede Aar, saaledes at Vinteren er bleven varmere, Sommeren 
og Høsten koldere; men dermed kan der naåturligviis ikke paa- 
vises nogen varig Forandring i Klimaet; sandsynligt er det at 
de kommende Tider ville bringe de tidligere Forhold tilbage, 
men man seer at der behøves en meget lang Række af lagt- 
tagelser for at disse langsomme Forandringer skulle kunne ud- 
jevne sig. Om Grundene til saadanne seculære Forandringer 
skal jeg ikke udtale nogen Mening, da det kun kunde være løst 
henkastede Formodninger. 


40 


Om Antallet af de i et Milligram Vand indeholdte 
Molekuler. 


Af L. Lorenz. 


Man har hidtil alene ved Betragtningen af de molekulære Kræf- 
ters Størrelse og Beskaffenhed søgt at udlede eller i det Mindste 
at komme til et nogenlunde begrundet Skjøn om Antallet af de 
Molekuler, et givet Legeme indeholder. A.Dupré har saaledes 
fundet, at Antallet af Molekuler i et Milligram Vand er større 
end 125.1078 (125 Trillioner), eller at Afstanden imellem to 


mm 
Nabomolekuler er mindre end et (1 Milliondel Milli- 
meter), og efter W. Thomsons Beregning vilde disse Tal være 
1 ] mn 


henholdsvis omtrent 4000 . 1015 og Fr Til lignende 


106 
Resultater er jeg ogsaa kommen ad en ganske anden Vej, 
nemlig ved Betragtningen af den Elektricitetsmængde og elek- 
triske Spænding, som udfordres til Vandets eller andre Legemers 
kemiske Adskillelse. 

Til Maal for en elektrisk Strøms Styrke vil jeg i den føl- 
gende Beregning benytte den elektromagnetiske Enhed, og til 
Enhed for Elektricitetsmængde tages den Mængde, som i et 
Sekund gaaer igjennem Tværsnittet af en Ledning, hvori Strøm- 
styrken er 1. Herved er da, lidt forskjellig fra den almindelige 
Betragtningsmaade, forstaaet Summen af de i Strømmens Ret- 
ning gaaende positive og i modsat Retning gaaende negative 
Elektricitetsmængder. Frastødningen F imellem to Legemer, som 
indeholde Elektricitetsmængderne e og e' og som befinde sig i 
Afstanden r fra hinanden, vil da i absolute Kraftenheder være 
udtrykt ved 


(| 


== ER hvor a = 31074. 107, 


41 


Et Legemes elektriske Spænding eller Potentialfunktion 
kan defineres som det Arbejde, der vilde udfordres til yderligere 
at meddele Legemet en Elektricitetsenhed. Er p den elektriske 
Spænding og e den indeholdte Elektriciletsmængde, saa vilde der 
altsaa til Meddelingen af en uendelig lille Elektricitetomængde 
de udkræves Arbejdet p de, og det hele til Spændingen p og 
Mængden e svarende Arbejde Å er følgelig bestemt ved 


am bod 


Tænke vi os for Exempel Elektricitetsmængden e ligelig 
fordelt paa Overfladen af en Kugle, hvis Diameter er då, saa bliver 


Spændingen 
ik 2056 
SL 
og det af Elektriciteten her repræsenterede Arbejde er da 
aen, pe 
TON PINE, 


Det Arbejde, som den kemiske Adskillelse af et Milligram 
Vand udkræver, udføres af Elektriciteten derved, at en vis Mængde 
Electricitet lider et Tab i Spænding. Ifølge Weber og flere andre 
Fysikere er denne Mængde 107 Elektricitetsenheder. Naar altsaa 
N er Antallet af de i et Milligram Vand indeholdte Molekuler og 
e den Elektricitetsmængde, som ethvert af Molekulerne maa 
modtage og atter afgive for at blive dekomponeret, saa er 

Ne = 107. 

Endvidere kunne vi gaae ud fra, at den elektromotoriske 
Kraft af et Daniell's Element er, ifølge Bosscha, i elektromag- 
netiske Enheder 

10258. 107, 
et Tal, som iøvrigt ogsaa lader sig udlede af Favre og Silber- 
mann's Forsøg over den ved den kemiske Virksomhed i Da- 
niell's Element udviklede Varmemængde. Denne elektromotoriske 
Kraft er identisk med den ovenfor definerede elektriske Spænding, 
saaledes som den vilde være i den positive Pol af et Daniell's 


42 


Element, der ikke er sluttet, og hvis negative Pol er afledet 
til Jorden. Der udfordres til Vandets Adskillelse en mindst 1,46 
Gange større elektrisk Spænding; kaldes denne P, saa erholdes 
altsaa 
== SE OR: 

Tillige er der en simpel Relation imellem Molekulernes Antal 
N og to Nabomolekulers Afstand, som vi ville kalde d&. Man 
maa nemlig rettest tænke sig Vandmolekulerne ordnede tetrae- 
drisk, hvorved et givet Antal kommer til at indtage det mindst 
mulige Rumfang ved samme Afstand imellem to Nabomolekuler, 
og man vil da have 


For at nu den Elektricitetsmængde e, som et Molekul har 
modtaget, kan komme til at udføre det kemiske Arbeide, som 
det udfører, saa maa den paa en eller anden Maade udbrede 
sig indenfor en Molekulet omgivende Kugleflade med Diametren 
d, idet denne Kugle er det Rum, som omtrent tilkommer ethvert 
af Molekulerne, naar man tænker sig Legemets Rumfang delt i 
N ligestore Dele og et Molekul sat i ethvert af disse smaa Rum. 
Nu vil det Arbejde, som den givne Elektricitetsmængde kan ud- 
føre, være det mindst mulige, naar Elektriciteten befinder 
sig ligelig fordelt påa denne Kugles Overflade, thi det indsees 
let, at man ikke kan forandre denne Anordning til en anden paa 
den samme Overflade eller indenfor den, uden at man maa 
komme til at udføre et Arbejde; enhver anden Anordning af den 
samme Elektricitetsmængde indenfor den givne Kugleflade re- 
præsenterer altsaa et større Arbeide, og Elektriciteten maa følgelig 
ved enhver anden Anordning håve en større Spænding. 

Den Spænding, som svarer til en ensformig Fordeling af 
Elektricitetsmængden e paa Overfladen af en Kugle med Dia- 
metren d er, som vi ovenfor. håve seet, bestemt ved 


2a'e 


PE Eg 


Baromete) 


reduceret til 09 ER 
i Luftens +) = 2 E 
z ns Styrke. = = 
a | Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | = 
= |oForm. Middag. d 3 
(6 MD. 6 ASKER Kg 
| | 
181 357.64 337,82 |. 3. 3. (SHEEN 1 
Middel 334,49 | 334, 68 | (4. 154.158: Sum 2,85 
S—«G————————  æævmm— 
21 35,60| 35,36 8. 3. 1. & & & e Taage og Regn a.o.t. 1153— 2 
51 3451| 34,05 f. 1. 1. | e o e &e | 0,28 REE EGET DE 
41056:59 36,80: f. 3. 3. se &—01/0 | Å 
5010540;354 |.40-27 1. 3: 1. OR oe 5 
CERA OT 41,08 ff. 1. 1. ang ro 0 6 
Middel | 337,61 | 337,51 ,4. 2,2. 1,4. sum | 0,28 
Sme —— 
4018 58.927 37,65. fl. 1. 1. O & e e Taage og Regn 61— 7 
SEES 37,17 1.1. 1. & & &e —2 8 
9 52035510 H:."1. 3. e 0 & 8 Sne 6—61. 9 
10155390 33,98 MM. 1. 1. & & & 8 Sne a. 0. t. 12— 10 
11 27372800. Æ 3. & eee 1,65 —141. 11 
Middel | 334,43 | 334,38 FETETE Sum eee ” DSR 
12| 2915| 29,24 ft. 1. 1. |o go & & Sne Sr ere o.t. 
15155060 30,92 t. 1. 1. | 9 ao & & Sne 211:—22, 
14 | 35,70| 36,31 ERE ESR RESENS NES Sne 6—61, 
15059394 k. 1. 1. (00898 
16 | 38,06 37, 96 fl 3 i & 2 8 8& 
17 35,37 | 35,43 = SÆR && & & & EEEEEE— 
18 38,74 | 39,08 = 211,5: og "0 0 18 
15574 4598 5. 1. 3. lo 0 0 8 19 
20 43, 719 43,06 f. 3. 3. O e &e€e Sne 201— 20 
21 37,94 37,71 p- 15% 1; e eee 0,70 ER og Taage 6—15. DA | 
Middel 339,92 359, 85 6. 1,8. 22. Sum HæbE 7 ——— SR 
22 TER 31,95. 313570 90 Taage, Regn, Sne og BTN soyve bie Ee EEN 2 
23 504 531;19 4. 3. 3. O e & 8& 2,94 | Sne 8—10 og 193— 23 
HR ES0 3 | 36/87 5. 3. 1. |e & 0 0 | 0,72 =ol 24 
25 38, Hal I8,80 5. 3. 35. | 0 HQ 0 0 Sne 6—81. 25 
26 | 39,738 … 39,78 4. STRENG RUN HEC ak ECS ER Sne 2—3! og 61—71. 26 
Niddel | 335,84 | 335,72 14. 3,0. 2,8 Sum BR ERE 
8041,87 | 41,93 ll. 1. 1. e & &e €&e REESE 
281 —41,67| 41,53 en di e 0 & 8& Sne og Regn 13-18 & 21-231, | 28 
29 41,44 | 41,51 1:70; > & e & Sne 111 uge 29 
30 | 41,44 | 41,33 STER SE delser 30 
31 40,48 | 40.85 Ha BEDS ELG 31 
Middel | 341,38 341,43 8. 1,0. 0,8 FR fe= 555 ASER 
pan] 337,30 | 537,50 (51-1,87.1,71 1870 | 6,29 | Par. Lin., 21 Regndage. FE ogs BV hegn an 
1,72. 51 Aar | 17,69 RG Tyge SE 
V. Stille ”) O betegner klar. 
150,03: & — blandet 
13. 0:02 eg — mørk. 


1890. Marts. 


Barometer, ; d 
SEEREN DEER Thermometer i Skygge mod Nord. = 
Fre | ERE FE Vindens Retning Vindens Styrke Luftens 8) = 
= 24 Fod | 4 Fod Iorden: Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | 
E over Jorden. | over Jorden. w = 
” 19Form. | Middag. | 4 Eftm. (-—— HEE |- == .d - 
Middel Middel. | Fr | 1 Fod | 2 Fod 2 
EEN SØER. Lavest. Højest | Middel. | Kl. 2. MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 
1 | 337,64 | 337,82 , 337,60 1,46 0,04  —0,8 2,8 |—0,5 0,6 S0. SO. Sy SSO. br UDE GATES E OoO & 0 8 
Middel | 334,49 | 334,68 | 335,00 | — 0,29 | — 0,08 —0,50| 0,52 2,6. 2,4. 1,4. 1,8. Sum el 7 
== Er BEEN ERE BE FE 
2 | 35,60| 35,36 , 35,09 1,86 | 0,10 0,0 1555 I—0,5 , 0,5 | ss0 S: SV SV SS BNG FEE IS & & -e e Taage og Regn a.o.t Fee 2 
3 34,51 | 34,05 | 34,61 2,09 | 0,30 0,3 2,9 |— 0,5 0,5 Sv SV. S; NO SEES [GÅSELE e oe e 0,28 =2 "og 711 & 13— 3 
A | 36,59| 36,80 37,59 | 0,69 | 0,28 | 070 | 5,6 (—0,5| 0,5 | NO. NO. N. NO 38 has ERR ORO Er 4 
) 40,34| 40,27 40,62 0,82 0,25 |—2,0 4,D |— 0,4 0,5 NO N. NO NO ry Er ra ORONORO 5 
6 41,01! 41,08 " 40,74 |—0,68 : 0,14 |—3,0 3,0 |— 0,2 0,6 NO NO. NO NO ARE VSEETE org roRo 6 
Nidda | 337,61 | 337,51 337,73 | 0,96 | 0,21 —0,42 0,52 99, 1,4. 2,2. 1,4. sum | 0,28 


| 

7) 38,27| 37,65 | 37,19 v,12 0,34  —3,0 23 1—0,2 | 0,6 NO. "SV. V: V. se Rae i oOo & eee Taage og Regn 61— 7 
8 | 37,41! 37,17 | 36,34 | 1,06 0,55 |—2.1 20 1—0,2 | 0,6 | NV. NV. NV. NV. 1 parkere ol 8 
9| 35,20 35,10 | 34764 | — 0,21 os 00 41 (—0,2 | 0,6 | stille. OND. NV. NV OH EINES Fee se Sne 6—61. 9 
10 | 33790) 33,98 | 32,21 |— 0,78 0738 50 1,6 (—0,3| 0;6 | NV. NV. NO. NV. utro ere Sne a. 0. t. 12— 10 
11 | 27,37 28,00 28,67 — 1,88 0,36 (2271 Bo 050 Hoose s VÆNNE BESES RR ere | K1765 SHU 11 
Niddel | 334,43 | 334,38 333 ficdat | 334,43 | 334,38 333,81 |—034 | 034] | [024] 0,60 —034 | 0,34 —0,24| 0,60 1,2. 1,0. 1,6. 1,8 som f 1,65 
12 | 29,15 FEE EEN ES EEN ENE | 29,02 |— 3,51 0,26 |—85 on go 07 BNNVÆRRVÆREESEERESy ES ENTER Sne 103—16 a. o.t. 12 
13 | 30,60) 30,92 | 31,34 |— 2/88 0,36 |—5,7 60 02) Ho nv ENvEEsoEN0 ERE SETE ESS SaErS Sne 21:—92, 13 
14 | 35,70) 36,31 | 36,65 |— 3784 0,32 |—7,0 0;5 1—0,2 | 0,77 | NV. NV. NV. NV Br SES NO Sne 6—61. 14 
15 | 39,32 39,44 | 39,37 |—221 O,åb |—7,5 |—0,1 |—0,3 | 0,6 VÆRE Sv VSV. anse (OS) 15 
16 | 38,706 37,96 | 37,33 0,16 OS 57 1,0 0,3 | 0,6 | vsv. VSV. -SSV. SSV 141-380) ad & & 16 
Yiddet | 334,57 | 334,77 | 334,74 siddet) 334,57 [334,77 [334,74 | 240 038 0,38 | | —0,24 0,66 1,0. 1,0. 1,4. 1,0. sum | 0,00 

BOE E ERE En 35,43 | 35,52 |— 0,14 0;86 |—1,4 24 |—0,3 | 0,6 | sso. so 0. ss NM NÆR ERE 

38,74 | 39,08 | 40,09 | — 0,09 1,02 | — 3,0 184 0530 0:60 Ko NO S0. BES SES FOR RES 

43,74 | 43,98 | 43,93 |— 1,84 0760 54 SS 050 06 HR OSENO S0. ERE] ESS. 

43,79 | 43,06 | 41,96 |— 1,91 0,92 | — 4,0 0605051 058 ES os Si SR ERR) USE SDS Sne 201— 20 

37,94 | 37,71 | 3770 | 0,39 ED ES SS NS IS SE GV SS ES EET øko eder 070 —å, og Taage 6—15. 21 
Niddel | 339,92 359,85 | 339,72 | — 0,68 0,89 — 0,30 FEE ES 98 26. 1,8. 2,2 Sum | 0,70 
BEES EEN EEN 34,24 | 31,95 | 50,82 |— 0,04 UGE UN VERSION SV SVÆRE SVENDE 1157353 Ke e Taage, Regn, Sne og Hagel 64-18.f 22 
23 | 30,71) 31,19 | 31,72 Br I yt LED) 1;3 (—0,3 | 0;5 V. SV. SSV. S0 US EG DEGE o (3) 2,94 | Sne 8—10 og 193— 23 
24 36,31 36,87 | 37,55 0,72 1,12 | —0,9 3,0 |—03 | 0,5 SONEESOMEESOREES 0 ES ENE e oa 0,72 —2. 24 
95 | 38,55 | 38,80 | 38,73.| 0,52 | 0.92 |—1/4 HE EUS DS IS DR OR Tr mrs 33 oe e e Sne 6—84. 25 
26 | 39,38 39,78 | 39,95 |—0,01 | 1,18 |—1,7 2,2 —0,3 | 0,5 (0) OS0. 0S0. 0OS0 AGES ED, e 2 Øg Sne 2—3! og 61—71. 26 
Niddel | 335,84 (335,72 |335,75 | 0,39 | 1,02 | 1—0,30| 0,50 2,0. 2,4. 3,0. 2,8. sum | 3,66 g 
———— ——— mm —— ——————————————————————————— or == — 
27 | 41,87 | 41,98 | 4185 (0 032 | 1,30 | —14 02 RO Kosor oREEN OMEN 0! Es BE EN (Er SES 27 
28 | 41,67 41,53 | 41,26 | 1,19 1776 |—0;8 23 |—0,1 | 0,6 | NO. NO. NO. NO. ie: annen noe Sne og Regn 13-18 & 21-23. | 28 
20) 41,44 | 41,51 | 41,40 | 1,52 | 1794 (—04 | 34 | 0;0| 076 | NO. NNO. NO. stille. | 1. 1. 1. 0: | ao oe & Sne 114—113. 29 
30 | 41,44 | 41,33 | 40,87 | 0,02 | 2,05 |— 271 ABE 0:0N 06 | Estinere ster eN ON OS ROED SETS OOS 30 
31 40,48 | 40,85 | 40,45 OG ER Da 555 4,4 0,0 | 0,6 NO NYENOMEES 0! 1 SEE (Sy del ok MO] 31 
Viddel| 341,38 341,43 341,17 | — 0,82 | 1,86 — 0,06) 0,60 1,2. 0,8, 1,0. 0,8. 0,00 

| | INS se SR ser] Eee [SSR 
ha) 337,30 | 337,30 | 337,17 | — 0,16 0,76 | —0,27| 0,57 1,77.1,51.1,87.1,71. 1870 | 6,29 | Par. Lin., 21 Regndage. Middel 
| | | | 1,72. 51 Aar | 17,69 =— 138 — 
N.. NO: (0. S0. s. SV. Y. NV. Stille. ") O betegner klar. 
1870. 0,04. 0,22. 0,10. 0,16. 0,09. 0,16. 0,05. 0,15. 0,03. & — blandet 


67 Aar. 0,08. 0,09. 0,13. 0,13. 0,12, 0,16. 0,14, 0,13. 0,02. . — mørk. 


neg 


1 | 339,95 
2 | 40,12 
3 | 39,16 
4! 43,06 
5 | 42,51 


Baromete 
reduceret til 09 


340,18 f: 1. 1. 
40,75 De 
39,40 3. 3. 3,5. 
est 1: 1: 
42,11 [. 3. 3. 
41,09 ,2. 1,8. 1,9 


o00geege0 


= 
Luftens =) = 5 
Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | = 
ER = 
—= 
==] 
6 MD. 6 S 
&& & & Taage 23— 1 
e e 8 = 2 
e Or0 3 
BO: "0 Å 
OFORo 5 
Sum f 0,00 
i 


Taage 5—91, 6 
Taage 71—10. 7 
8 
9 
Regn 173—221, 10 
0,00 
Regn og Hagel 151—152 og 
1,67 Regn 18—181 og 231— f 11 
i 0/76 | —41 & R.og Hag.a. 0.t.121-14, | 12 
39,01 | Taage 3-7 & Taage og Regn 14- | 13 
36,32 0,60 "10 & Regn 3—191. 14 
37,09 1,09 15 
37,47 4,12 
Taage 41—8. 16 
Taage 201— 17 
ie 18 
19 
20 
0,00 
2 
22 
Regn 17—191. 23 
; 1,29 Regn og Taage 141— 24 
; 1,03 FEY 25 
liddel 39,97 | 39,71 4. 2,2. 2,2. Sum | 2,32 
26 36,53 | 36,21 13. SERGE e eee &e & Regn 12—1. 26 
9711 33,04| 32,603. 3. Å. e 23 &e Regn og Hagel a.o.t. 103-—191, | 27 
28 | 31,66| 31,68|1. 3. 1. e & & & | 1,43 | Regn 12—121. & 17—171. 28 
99 | 32,83| 32,92|3. 3. 1. | & & & & | 0,14 | Regn 23— 29 
60 33:73 33,81/1. 1. 3. e & & 8 —2 & 8—21. 30 
Middel | 33,56 | 33,44 ?,2. 2,6. 2,4 Sum f 1,57 
er TUT] 
Middel | 338,45 | 338,37 160. 2112.1,88] 1870 | 8,01 | Par. Lin., 20 Regndage. Middd 
11578 51 Aar | 16,85 — 123  — 
V. Stille. ") O betegner klar. 
;23. 0,05. CORE — blandet 
Ma: 0,02. e — mørk. 


18970. April. 


Barometer, SEE i 
Ido en um Thermometer i Skygge mod Nord. SER z 
LEE Red REE er PS SS RR. == É FÅ å uftens ” 
(hs FUE | En | Vindens Retning. Vindens Styrke. ) = i É SI 
= | or MU 5 se see Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | > 
E d over Jorden. over Jorden. z = 
F 9Form. | Middag. 4 Eftm. |—— EEE —— | see 2" 
| | el Lavest Høiest ABER BDR MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 g 
| Corr.—0,01,| 88 Aar. | | middel. | Kl. 2. : 
| 
1 359,95 | 340,18 | 339,99 | 1,59 2,41 12 45 | 01 | 06 | So. VNV. NV. NV. UMM VE SEER FOR SRoRS Taage 23— 1 
2) 40,12| 40,75 | 40,37 | 0,86 250035 4,8 | 0,1 | 0,7 | Stille. Stille. SSV. SV. ore Keerer es il 2 
3 | 39,16| 39,40 | 40,01 | 3,32 | 2,66 |—0,7 56 ROTE BRO SVÆRE NVE EEN 1:53:13535 3 |Korletoke 5) 
å | 43,06 43,03 | 41,73 | -3,02 | 275 |—0,6 FØR ag dg N. NV. NV. NV. HO EELETEL GG 0 4 
BR 555 4 ASA 40600 HE: 82 0 RES TR 070 8 Ro 07 VeRNvSEv SEERNE ink E- 6% | Or Q 5 
Milde —41,08| 41,09 | 40,55 | 2,32 | 2,63 | 0,10) 0,68 0,6. 1,2. 1,8. 1,9. sm | 0,00 
6| 40,08| 39,57 | 39,07 | 3,79 SO Ege 7 07 070 Es ve Sys SVN SER 5: 1.lee08 Taage 5—91, 6 
7 | 36,32 | 35,52 | 34,61 | 3,92 SE ESTER HR 00 0 HRO7ÆNENN VÆRE Svækv 5 mb rn SLS 0) Taage 73—10. 7 
8 | 36,10 B:20 3,66 Br ES | TD (Da) 0;7 NV. NY. -NV. SSO i 55 mn O & & & 8 
9 | 36,68 36,79 | 3,02 5,60 0,5 i 0,2 ,8 | SSV. s0. s0. So 3. . Joe 888 9 
10 | 35,50 35,51 | 4,09 3,77 0,0 mo 05 | 0,9 | os0 0S0. s0. Sv SN 3 ss KOS KORE Regn 173—221, 10 
Middel 36,94 | 36,79 | 36,44 | 3,70 | 3,41 | midt 36,94] 36,79 | 36,44 | 370,1 34 | | | Ol] 0,78 0,76 2,2. 2,6. 2,7. 1,8. Sum | 0,00 
" 37,01| 37,20 | 3 502% | 3790 | 0,51 — 74 Tr so 3720 | 3720 | 502 | 3090 | 05] rå | oa | 4 UDD SEES ENES TEE TE TE FORE ORE |] | 3 ER EEN ma | 
37,90| 38704 | 3 3,26 3,93 1,6 90 | 0,5 OR ES syv RV N VEN VE EET RSS SE TE MET DE 14.112 
39,01 | 38,87 4,22 412 |—2,0 7,å 0,5 1,2 | Stille. Stille. SV.  SSV. 00355: O & & e i Taage 3-7 & Taage og Regn 14- 13 
36,32! 35,78 | 35,21 4,82 4,45 3,2 8,6 | 0,8 1,5 SVæESVÆESSVEENV: 18815153: e 0 3 23 | 0,60 10 Regn 3191 14 
37,09! 37,56 | 38,43 | 3,09 4,45 0,5 780 8170 EO EN VÆRE Ny ENVER NVE ARBARRANES NE KOR ORSRE | E1i09 z 3 15 
hide <= Frø 1 SE Haas SS) Gr Es 
Middaf 57,47 | 37, 49 | 37,49 | 4,08 4,17 | 0,78! 1,34 TEDE DID) Sum | 4,12 
39,89 | 40,21 | 40,43 | 3,66 6200 SSO (670 1583 20 RV ER VÆRE SVÆRE Sy 1.51; 1; 543 Yi at cer tel Te (luge 41—8 16 
41,48) 41,49 | 41,51 | 4,79 | 4,69 | — 0,6 Bo 2,2 21 ESy. stille SS V-EINY: Es TE US OLES ES Taage 201— 17 
42,55) 42,61 | 41,98 | 4,29 4,88 1,0 85 | 2,6 | 24 | NV. NV. Ø. Stille. f 1. 1. 1. 0. eee 00 —11: 18 
42,12| 41,87 | 41,79 | 5,72 5,05 0,9 9,0 3,0 3,0 1 S0. NV. NV. SO. i eksl (oC) LD) 0) 19 
20) 42,40) 42,29 | 42,12 | 7,32 5,20 OR E12/00 05:50 BEST 0OREES OM S OESS OSS SOREN EET ROOS 20 
Middat 41,69) 41,69 | 41,57 | 5,16 | 4,89 2,58| 2,50 0,8. 0,8. 1,0. 0,8. Sum | 0,00 
[ | | | 
21 | 41,97! 42,07 | 41,64 | 7,92 | 5,354 2,0 1235711 083,70 | 5E5;20 SS ONES OSS OS 0 11 (oe) Tor or (0) 21 
22 | 41,53 | AAL | 40,67 | 8,32 | 5,37 2,9 | 130 | 42 | 3,6 | so. S. SS ss 1 0 & & & å 22 
23 | 59,16) 38,73 39,14 8,29 5,48 2,30 109310 15470 HPA DN ESS VE SS VE SVENN ETS & & 9 e Regn 1719 23 
24 | 59,65 | 38,40 58,90 6,46 | 5,70 TE Er UN ARN EN va vv 54 BY & & & & | 1,29 | Regn og Taage 147— 24 
25 | 37,57| 37,95 | 37,83 | 7,62 | 5,83 5,0 | 10,0 | 5,2 | 4,4 | sv. SV. VNV. VNV.| 3. 3. & e & & | 1,03 ETON 25 
Middel El 39,71 | 39,64 | 7,72 | 5,54 | | Eee eee re RE 3,86 1,8. 1,4. Sum | 2,32 
26 FEE EEN 36,21 | 35,49 1 8,42 | 6,13 | 5,3 | 10,77 | 5,8 | 4,9 HK VNV. VNV. V. VSV.| 3. 3. 3. 3. |e e e & Regn 12—1. 26 
27 | 33,04! 32,60 | 32,06 5,72 | 6,07 2,0 12,6 | 6,0 5,0 SVÆNESVÆR VS VE BE 3 od e & & e Regn og Hagel a.o.t. 103-—191, | 27 
28 | 31,66 31,68 | 31,69 | 5756 6:23 HT S 90 | 5,4 | 5,0 ENE DES ERE] For BETTE re PE NES En 28 
29 | 52,85 32,92 | 33,14 | 6,89 6,13 | 2,4 9,7 | SY 510) V.. VNV.- VSV. | 1: 3. 3. 1. Vo ad & & | 0;14 | Regn 23— 29 
30 | 33,73| 33,81.) 33,58 | 5,99 | 632 | 23 | 10,1 50 | 50 YSV. SV SV SSVA | HMF TNET SES oo FONSGEVL 30 
Middel 33,56 | 35,44 | 33,19 | 6,52 | 6718 ze EET EF E | | 5,50) 4,98 2,2. 2,2. 2,6. 2,4. Som | 1,57 
| | | 
Ha] 35545 35857 35575 | Go MT | | 278] 25 338,45 | 338,37 (338,15 4,92 | 4,47 | | 298| 2,35 1,50,1,60.2,12.1,88. 1870 | 8,01 | Par. Lin., 20 Regndage. Middel 
| | | | 1578: 51 Aar | 16,85 FED VS TONE 
NES NOS OMSSOSN SENVSVÆRVSENV Stile: ") O betegner klar. 
1870. 0,03. 0,00. 0,02. 0,12. 0,09. 0,26. 0,20. 0,23. 0,05. & — blandet 


67 Aar. 0,09. 0,09. 0,13. 0,15. 0,12. 0,13. 0,13. 0,14. 0,02. e — mørk. 


Barometer, 
reduceret til 09 R| 


Luftens” 
S 3 is Styrke. ) 
= Udseende. 
= | 
” 19 Form. | Middag. | Å 
MD. 6 MN. 6 MD. 6 
181555108 331,23 | 1. 3. |& O,e & 
2) 32,55| 32,55 | + 3. 3. | & & & 8& 
5105519 (3342 || 4.3. |O 0 08 
18534591 535,11 14 1 1. & & & & 
55185617 36,62 | 3.43. 0 0 0 8 
iddel 533,52 | 333,79 |3- 2,4. 2,6. Sum 
—————————[ TT. 
6 | 337,53 | 337,43 (3 4. 3. |&oe we 
(103895 3847 | 1. 1. & & & O 
BE E5971 3040 14 I. 1. KO 00 
91 39,65| 3928|+ 1. 1. | & e & & 
03775 37,37 | 1. 1. |o & & & 
ddr 338,58 | 338,41 | 3. 1,6. 1,4 Sum 
810 15555/07 |335,03.'3 1. 0. |& 0 8& 8 
55575 733761, 1. 1 IR & & 
51555624 3641 14 1: 12 OR 0 & 8 
141 35,87| 35,71 |, 1. 3. lo eee 8 
158555] 3808 |, 1. 1. lo e && 
dder| 335,86 | 335,84 |. 1,0. 1,2 Sum 
16 | 337,38 336,74 (3 3. 1. lo eee se 
505755 37,68 || 3. 4. |o 0 & 8 
18510540,36] 40,28 |t 1. 1. oOo e & 8 
18555963 3940] + 3. 3. | oo & & & 
88555 57;37 | 37,13 | 4 3. . 4. & 0 & 8& 
ddel| 338,41 | 338,25 | å. 2,6. 2,6. Sum 
2111 536,41 | 337,00 4 5. 5. |e eos 
2% 4 37,48 | 36,35 | + 3. 3. & & & & 
23 | 36,83) 37,72 | 5. 3. 1. FOT 0 
HH 04012| 39,94 |, 1. 3. |o 0 &.6 
25) 35,71| 35,66 || 6. 6. |& & & &e 
del | 337,31 | 337,33 | 2- 3,6. 3,6. Sum 
0 ere BEEN BRET 
26 | 338,01 | 338,20 | Du r4: & & & oOo 
27 38,66. 3798 See Ar OFFOROKO 
28 | 38,54! 39,30 + 1. 1. | & 0 & 8 
29 38,69 37,95 | + 3,5. 3. a & & 9 
30 | 36, 62| 3862 || 3. 3. | 0 0 0 0 
der 338, 10. 338,41 | d- 3,1. 3,0. Sum 
| 
== —— 
| 
31 | 336,31 335,5 |; 4 4 loges e 
dda | 356,94 336,97 2. 2,44. 2,45. 1870 
| ,06. 51 Aar 
SV. V. NV. Stille 
,31. 0,15. 0,19. 0,02. 
;14. 0,13. 0,14. 0,02. 


— 

(— 

— 

= == 

= Vedtegninger om Nedslag. = 

dn = 

—= 

2 

1,93 | Regn 151—19. 1 

0,56 Regn 121" 123 og H.a.0.t.16-161.4 2 
Regn og Hagel 101—191, 3 

0,44 R.0.S.2- -310.R.113-1210.123-13. Å 

0,32 5 


Regn 123—191. 6 
0,4 i 
8 
0,14 | Regn 61—7. 9 
Regn 31—32 & 20—21. 10 
0,60 
rn ) )S-S<=< RE 11 
0,52 | Regn 3—7 af og til. 1 
Regn 15—17. 12 
Regn 3—31 & 71—17. 13 
1,15 14 
1,01 15 
2,68 
FFGm«—”—”—”— ————— 
Regn 15:1—19, 16 
0,27 | Regn 51—71 17 
18 
19 
20 
0,27 


" 22 
Regn 2-25, 71—73 &/!91-10. ; 23 
Regn 21—2132. 24 
Regn 7—71 & 8:—91, 25 
0,00 
0,20 26 
27 
28 
29 
FRE set om 
0,20 Middel 
Regn 1531—141 & 161—21. 31 
7,00 | Par. Lin., 16 Regndage. Middel 
17,58 — 11,6 — 
+) O betegner klar. 
& = blandet. 
e = mårk 


1870. Mai. 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 2 
Y88 
reduceret til 09 Reaum. É = 
= 3 EET —— — i i: i - Luftens ") == 
E | 27 Fod I AUFOT SER Vindens Retning. YindensS Styrke. 5 VER EGER N E 
5 | | over Jorden. | over Jorden. I Jorden. Udseende. z edtegninger om Nedslag. = 
7” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. == = =—— 2 = 
Midde! | Middel ! H n 1 Fod 2 Fod ø 
| EH TE TERE LEEDS | rt | Miadet. | KL 2. | NN. 6 MD. 6 NMN. 6 ND. 6 MN. 6 MD. 6 
Se 4 GG SST SS dd TU 
1 | 331,08 331,23 [331,59 | 581) 623| 44) 8,6 | 5,71 | 5,0 | ssv. s. sv. | 5. 3. 1. 3. |& 0.9 & | 1,93 | Regn 151—19. 1 
31 732;55| 32,55 | 6,54 6,40 3,2 %6 | 52 7 51 SVÆESV: SV. 3. 1. 3. 3. & & & & | 0,56 | Regn124-123 ogH.a.0.t.16-161/ 2 
3] 33,19| 33,42 | 3: 5,11 6,88 Kol Toe Es Et Syv Sv SV. 3. 3. 4. 3. |& & & & Regn og Hagel 101—191. 3 
4 | 34,59| 35,11 Be 4,04 7,03 Cr (900 530 550 ES VÆ SER So MEN 0 1. 3 1. 1. | & & & &-| 0,44 | R.0.S.2-310.R.113-1210.122-13.| 4 
5 | 36,17| 36,62 SE re TO 0 52 50 NENVS NV: INS NNY KR NESEsR FSRSESRSR032 5 
fåder| 333,52 | 333,79 (Esses 549 | 6,75 | | 5,24 | 5,04 2222 DÅ. 26. Sum | 3,25 
Eg EEG EU FSR RR MÅ" SS SS INIOdnbOÆWUngN))ETCXCX)], GÉGKT.éR EY” 
6 | 337,53 | 337,43 | 336,74 SEAN 73 3 Fo ES 10 0 570 NV vvv ik ars gFerore Regn 123—194. 6 
[7] "3825 38,47 | 38,44 6,37 7,54 Sal so 50 5 VARvæRE SYNES ERE EESESRE NG 7 
8 | 39,71| 39,49 | 3 6,87 | 7,52 500 505 somksossvælssy ENE Ho SES 8 
9 | 39,65 39,2 6,44 7,64 1,4 | 10,5 | 54 S. SO. ONO. SV. MEE DE ES ORE ES | OVE NEN 9 
10| 37,75| 3 9,74 | 7,69 52) 11,0 | 5,4 | SVÆNsomE som sSo! IE SE MESSE KEDEL Regn 31:—33 & 20—21. 10 
dd) 338,58 338,41 | 358,05 7,05 | 7,55 | 5,20 | 5,10 (i 
Et ER ES EEN Ea fe EA ea ES ene SE] 
535,07 | 335,03 | 333,95 9,77 8,05 SOS AN 58 So So So SEE 1. 1. 1. 0. |o e & & | 0,52 | Regn 3—7 af og til. nm 
33,75 | 33,76 | 33,92 9,24 8,01 As SE 7 6 ESS oMS OS ES Sys oe ES GG Regn 15—17. 12 
36,24 | 36,41 | 36,74 | 10,57 8,17 AO IA 7 KA sys FS SYS Sv: 1 KS ESS Regn 3—31 & 71—17. 13 
35,87 | 35,71 | 36,24 8,87 BOONE ON HET era RER Øs SE NES ves vær S EREv br Es ore eo | FS 5 14 
3835 | 38,28 | 38,23 | 10,21 8,29 58 | 1275 | 7,051 730 |UVSV. VSV. SV. "SV REESE Ho RO 15 
335,86 | 335,84 |335,82 | 9,73 | 8,12 | | (32 Ton 0,8: 1,0. 1,0. 1,2. Sum | 2,68 
| | SEN SEE USE SR ret Sl Srgel 
337,38 | 336,74 | 335,58 7,91 8,69 48| 141 | 8,1 | 7,0 | ssv. ssv. SSO. 50. MEE SERENE Regn 151—19. 16 
37,33| 37,68 | 38,39 9,17 8,97 T2| 163 | 82 | 7,2 | Sv. VNV. NV. NV. 1. 1. 3. 4. | & e & & | 0,27 | Regn 53—74 17 
40,36 | 40,28 | 40,14 | 11,74 9,16 ABU HETSA RES; | 7,2 VRE SVERRE SUE SV Nr SE HoreoRe i 18 
39,63 | 39,40 | 38,92 | 12,81 | — 9,38 dl Am BA 7,5. | sv. sv. sy sv: TE. SENERE ye CS CI KG) 19 
37,37) 37,13 | 37,01 | ,13,11 9,50 EET DD SEES NA EONNE Es SER 20 
338,41 [338,25 [338,01 | 10,05 | 9,14 | 856| 7,36 1,0. 1,4. 2,6. 26. Sum | 0,27 
ss ES ere er 
336,41 | 337,00 337,41 10,64 9,48 8,8 | 17,6 | 95 | 8,1 SV. NY. NV. 3. 3.5. 5 | eo wo & 21 
37,48 | 36,55 | 34,76 | 11,61 9,87 5,0) 13,2 | 9,2 | 8,1 NV. VNV. SSO. SV. 3003. 3n å0 EOS 22 
56,85 | 37,72 | 38,65 8,57 | 10,01 6,4 | 16,8 | 9,2 | 8,1 V. NNV. N. NV. 3,5.3,5. 3. 1. | & & & 0 23 
40,12 | 39,94 | 38,39 994 | 10,24| —40| 127 | 879 | 8,1 vælevsENnvEE sn EET EN ERE 24 
25 | 35,71| 35,66 | 35,88 8111 10;34| 50)! 1470 | 86 | 8,0 vv EN VvEnNV 3,5. 4. 6. 6. lo oee 25 
ilde | 357,31 337,55 557,02 |  9,77| 9,99 | 9,08" 8,08 98. 2,0. 3,6. 3,6. sum | 0,00 
FEE EESTI GG ST 
26' | 538,01 | 338,20 |338,43 |  7,71| — 10,46-| 4,1 | 11,3 | 8,1 | 7,9 | NV. NNO. NNV. NV. BIS, KOSKA Ko FR OT 020 26 
127 | 58,66, 37,98 | 37,03 9,51 10,52 ED ASE ER NV. V. VNV. VNV. 155 ororore 27 
28 | 38,51) 39,50 | 39,28 7,84 | 10,26 47 | 13,4 | 7,6 | 7,6 | VNV. NNV. NNO. NV. Es Moore 28 
29 | 538,69 | 37,05 | 37,54 | 10,44. | 10,44 | 28| 12,5 | 7,5 | 7,4 V. SV. NV. NV fn. 35.37 |a To kare 29 
30 | 36,62, 38.62 | 38,20 8,41 10,58 5,0 | 161 | 7,7 | 7,4 | stille. s0. S: s (OMI 3NESAE HORROR ORS 30 
fdd | 538,10 338,41 | 338,06 | 8,78 10,45 7,70| 7,58 1,8. 1,8. 3,1. 3,0. Sam | 0,20 Middel 
Er REE re ere 
31 | 556,31 335,95 | 535,09 9%17| 10,49| 29! 13,6 | 7,8 | 7,5 sSÆkssoksom so: 185 1 AD NO eo Te Regn 134—141 & 167—21. | 31 
fdd f 356,94 336,97 336,74 8,65 8,73 7,17 |. 6,63 1,58. 1,76, 2,44, 2,45. 1870 | 7,001 Par. Lin., 16 Regndage Middel 
2,06. BURE | 7098) | HERRERA o== 
NE NON OS SOE SÆRES VE AVENY SHE +) O betegner klar. 
1870. 0,04. 0,02. 0,01. 0,14. 0,11. 0,31. 0,15. 0,19. 0,02. & — blandet 
67 Aar. 0,08. 0,08 0,14. 0,16. 0,12. 0,14. 0,13. 0,14. 0,02. or mrk 


—— 


Barometer, = 
reduceret til 0? Rea x = 
E.- - Psyke Luftens ”) æ ; | = 
Å | Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | = 
i zÉ 
9Form. (Middag. |ÅE £ 
MD. 6 NN. 6 MD. 6 i: 
EEEE ——— 
FE 1 1 16 9 0 & | 1,41 | Regn 73-92 113-192 141518 | 1 
HL 55139 331,17 (3511, 1. fe & & &e | 4,39 | Regn 62-20 af ogtil. [164-174] 2 
HE 55 35 3 | te 2 Q | 0,69 3 
å 40,04 er] 29 DØ å 
dal 336,82 356,78 Et 2: im he 
ME 0 47 7 | 2 9-2 & | 0,291 Regp og Lyn 0—02. 5 
FE 5 41 1 18898 6 
Hs 417744 4 8880 7 
FESTE FÆRRE TERE  SMSGRER i 
9 | 32,73| 32,61 En ” ESSEN sign I 280 935 Ar og 1: É 
im 339,61 | 339,42 E 31; 818: Sum | 0,29 
se 1 J & &"& | 0,18 | R.ogT. a.ogt.51-81, R.123-151 1 10 
Ø 99 c za , 3 
HE 0 93 3 lee 6 2,07 | R.21 &161— "a.ogt.& 221— | 11 
2 461 | 35743 TØ 62 FJ OR 1,89 2 af og til Fa 141—141, 12 
31 3755 3735 | 2 s 2 28 e -& | 0,20 | Regn 81—14. ks 
9 | ; ce RE i DD ( dD & 
072 1] PEERS S KAL 5 
al 335,19 335,43 | 3 UR rd ec BEES BE 2,6. Sum | 4,52 
z EL RE, e e 0 8 oe eee BE REE ERE 
339,88. RS: 1 [20 & 0 16 
HS 7318880 18 
5821111 1 12 z 8 
38,60 | 38.37 SELER e & & øret, Regn 8—11. 19 
dåd 338,80 80 338,81 E 141,8: Sum | 0,00 
: ix 59. Ja e e & | 0,12 | Regn 7;—15 af og til. 20 
HE 038 I 6 5. lo eo 0 | 0,16 21 
HE 5846 131 1988896 i, = 
23 37, 90 3767 | . egn al og til 23 — 23 
05 59 (| | 800] 221 53 2å 
TR == DERE 3.9 ; 
ditt | 337,57 | 337,30 |F > Sam | 2,49 
; ER KE 3.. 3: eee 25 
2 334,12! an 3. 1. les 88 Regn 11:—113 & 161—18. - | 26 
27 3471 | 3465 | ÆRE (å Ba & & & | 0,60 27 
28 34,63 | 3467 1. 1. Ba & & 8 Regn 15—151. 28 
29 55,10 35,21 Bd: & & & & | 0,11 | Regn 71—73. 29 
i kerner DE 
idde| 334 DE 58 | >> 18 nd fr 
33577 | 124 | BB & & & | | 30 
eet 
; 5 — TP 2,23.2,02 1870 114,50 | Par. Lin., 15 Regndage. Middel 
iddef 337,07 | 337,05 | 79. 51 Aar BE | 5 2, 
| 


O betegner klar. 
GQ c5= blandet. 
……—…—— mørk. 


gå 1870. Juni. 


Barometer, i . 
od 6 
reduceret til 09 Reaum Thermometer i Skygge mod Nord = 
| be E RES == mp => Å 2 i 5 Luftens ”) == eE 
| FULLER | å Fod | Vindens Retning. Vindens Styrke. = . = 
KeaKO fore: I Jorden. Udseende. | 2 | Vedtegninger om Nedslag. | = 
over Jorden || over Jorden. | EB BE 
9Form | Middag. | 4 Eftm. (—— SEE — - Gag ri; 
| | Middel | Middet.… | ege) Ka Kog 2 
| Corr.—0,00.| 89 Aar | | PER | miader, | kr, 2. | AN. 6 MD. 6 NN. 6 ND. 6 NN. 6 MD. 6 
1 | 334,39 | 334,17 354,38 | 9,43 10,778 | 5,0 i 0 70 IS sonEs sv syv RER [Bets RE] & & e & | 1,41 | Regn 74-91, 114-124, 14-151&)| 1 
5 | 34,94 | 35,32 | 35,76 | 9,53 | 11,25 12% 14,0 | 8,3 | 7,9 [Stille Stille. SSO. Sø. (Ur 75.7 e & & &e | 4,39 | Regn 63-20'af ogtil. [164-171. | 2 
38,40 38,78:| 39,11 | 9,43 | 11,34 | 5,2 13,1 | 8,6 | 8,0 | OS0. NO. NNO. NV. 1815855 e e 2 o | 0,69 3 
40,04 39,67 | 39,39 11,63 | 11,47 5,8 13,2 | 8,6 | 8,0) | NV. NV. VNV.. NV. TE SE LG SR] HEN HEJ CO 4 
ilde! 356,82 336,78 336,75 | 9,84 | 11,07 | 8,26 | 7,86 1,2. 1,6. 2,4. 2,5 Sm | 6,49 
341,65 341,79 341,92 | 10,47 11,60 5,3 157 sst sd NOSENOSEENOSENNVE (HEIN TESE o OS EEEE 0;20) ER ego og Byn 0 040 5 
43,37 | 43,41 | 43,22 | 11,23 11,89 5,5 15,4 | 970: (83 | NNO. NO. SV. SV. OMEN KH KOROSRO 6 
41,68 | 41,17 | 40,21 | 13,60 11,98 6,2 16,5 | 9,2 | 83 | VNV. VNV. SSV. SSV TRUET ESS EO 7 
38,61 | 38,11 | 37,00 | 12,57 11,83 7,5 189 978 TES SV S SYES EEERSO: Ea ae & & & 0 8 
32,73| 32,61 | 32,26 | 11,93 11,93 5,9 18,1 | 9,9 4 8,9 | SSV. SSV. SV. VNV NERE EEN SENSE SEES Regn 31—5 af og til. 9 
idde| 359,61 | 339,42 | 338,92 11,96 11,85 9,32| 8,46 0;81,0/11;8- 178: Sum | 0,29 
332,22 | 332,48 332,66 | 10,00 12,20 4,2 16,1 | 976 | 8,9 | VNV. V. Sv 1. 3. 1. 1. | & & &-& | 0,18 | R.ogT. a.0gt.54-81, R.123-157 1 10 
1815E5378| 33,96 | 33,12 | 9,23 12,21 4,6 1276 og SO ES VRES SV 1. 1. 3. 3. |e && & | 2,07 | R.21£161— [a.ogt. £223— 111 
21 54,61! 55,43 | 56,27 | 8,80 12,02 5,2 15,6 | 9,0 | 8,8 VÆRRVNVE VNV BE TERETE & & 0 & | 1,89 2 af og til & 141—141,. 12 
BØ" 37,55 | 37,35 | 36,94 | 8,50 12,20 | 4,3 121 | 85 | 8,5 V.  VSV NV. 3. 3. 1. 1. | & & &e -& | 0,20 | Regn 87—14. 13 
(41 37,77] 37,92 | 37,77 | 12,20 12,45 6,2 11,9 | 9,1 | 85 V. VSV v BE 3 SEE KREERET EN 018 lå 
— — = = | || 
idet 335,19 335,43 | 335,35 | 9,75 | 12,22 | 9,06) 8,72 2,4. 5,0. 3,0. 2,6. Sum f 4,52 
I I i I 
7 - FE REE TE ET 
339,88 | 339,97 | 359,77 | 153,63 12,55 9,2 | 16,6 | 10,1 | 9,0 |Stille. stille. sv. sv. OMK030151: eee 08 15 
39,54 | 39,47 | 39,06 | 14,17 | 12,55 840 1860 81078938 ES VÆRESSOMEESSORESS 0: BENE ESS 16 
38,16| 38,03 | 37,16 | 16,10 | 12,47 Bra HT 5' 65 Ha 98 ES oms OSS og UN ES EESEE KORS FORE 17 
37,82| 38,21 | 38,12 | 14,53 12,48 | 10,0 21,2 | 11,6 1100 | so. sy. vSv. VNV. HERRE SEE ES ER HVER SEES 18 
38,60 | 38,37 | 38,23 | 12,80 | 12,58 98 | 18,8 | 11,8 110,3 | sv. sv V Vv EET ESS Regn 8—11, 19 
338,80 | 338,81 (338,47 | 14,25 | 12,53 | 11,06 9,68 0,8. 1,2. 1,4. 1,8. sm | 0,00 
De ln ER] [EEN ne] (EEN Er er SS 
338,19 337,48 | 336,86 | 12,77 12,62 7,3 | 16,4 | 11,5 |10,3 V. vane syky 1. 1. 3. 3. | & e e & | 0,12 | Regn 73—15 af og til. 20 
36,86 | 36,91 | 37,20 | 12,00 12,56 | 90 | 170 111,2 11073 (NV. NV. NV. NV AAN 635 HORROR ORK 016 21 
38,60 | 38,46 | 38,35 | 13,67 12,80 7,8 | 15,1 | 11,0. 110,2 | NV. NV. NNV. NNV. IEEE KOR OR SES 22 
37,90! 37,67 | 37,42 | 14,67 12,85 | 9,0 | 18,8 111,1 110,1 KNNV. NV. NV. NV. IRIS 5S ISK HOR ORSEO Regn af og til 23— 23 
56,30 | 35,99 | 55,54 | 12,07 12772 | 82 | 174 111,2 110,2 Kv. NV. NV. NO. TRES MEET KOR SR OROR 2,21 31 24 
|| — 
337,57 | 337,30 | 337,07 | 13,04 12,71 | 11,20 | 10,22 1,4. 2,0. 3,2, 2,2. Sum | 2,49 
| | [bel] REED ad, sr) (Na ES 
334,12 | 354,00 | 333,83 | 10,13 | 12,84 | 7,8 | 14,5 | 10,9 |10,1 1. 3. 3. 3. lesoee 25 
54,42 | 34,39 | 34,93 | 10,60 12,95 62 | 12,6 | 10,3 |10,0 REESE ESTER SES Regn 11:4—113 & 163—18. | 26 
34,71 | 34,765 | 34,49 | 11,77 | 13718 5,5 15,0 | 10,2 | 9,9 UENS EEN | H080 27 
34,63| 34,67 | 34,54 | 11,40 | 13,34 | 7,0 | 161 | 10,3 | 99 (SEE KORS Regn 15—151. 28 
35,10! 35,21 | 35,08 | 11,10 | 13,26 63 | 16,0 | 10,7 |10,0 03 a& 2 & 2 | 0,11 | Regn 7:—73. 29 
sm t—————-= I == sE —— -— då 
fiddel) 354,60 | 534,58 | 334,57 oo 13.170! | 10,48| 9,98 
50 | 535,67 |535,77 | 335,85 | 12,97 | 15,02 | 53 10 | 1141 [1041 
idet) 337,07 | 357,05 356,88 | 11,76 | 12,35 | | | 10,01] 9,24 1,27.1,63 2,23.2,02. : ,50 | Par. Lin., 15 Regndage. 
| | | | | 1,79. 51 Aar | 23,50 12,6 
|| ! || 
U 
NEENOSE OS SOS ESS VV ERNE SEE =) o betegner klar. 
1870. 0,03. 0,07. 0,00. 0,10. 0,09. 0,28, 0,18. 0,22. 0,03. 9 — blandet. 


67 Aar. 0,07. 0,06 0,08. 0,12. 0,12. 0,16. 0,19. 0,19. 0,02. S— mørk. 


Baromete 
reduceret til 0? 


Eg 
= 
x = 
Sd ns Styrke. Enksae>, & S 
3 Udseende, = Vedtegninger om Nedslag. | = 
= 1 9Form. | Middag. | ad 5 
le MD. 6 MIN: GE MD: 64" 
1 | 335,89 | 335,90 |]. 1. 1. | & & & 8 | 1 
288E33,19 | 33,02 3. 3. |& & & & 9 
3 | 30,54! 30,27 3..| & e &e & | 1,69 | Regn 01—7. 3 
af 3392 3460 | 4. 3. | oe & & & | 0,79 | Regn 23— å 
Middel | 333,84 | 333,91 |0- 2,4. 2,2. Som | 2,48 
mmm TT I TE eee 
5 | 34,57| 34,81 |]. 3. 3. le e & & | 0,23 ren 5 
RR it 34,73 (8. 3. 35. 10 0 08 6 
115629 | 36,55 (8. 5. 5. Jo &8&8e 7 
81 3854! 38,94 |1. 3. 1 & & & & 8 
9 | 39,36) 39,41 |. 1. 1 ga & & 8& 9 
Middel | 336,69 | 336,89 |,8- 3,0. 2,6. | Sum | 0,23 
10)f 35,96! 35,56 |]. 3. 3. | ao & & e Regn 153—16%. 10 
11 | 35,34! 35,36 0. 1. 1. | & e e 2 | 0,61 | Regn 21—23 a. o. t. 11 
121-33,05| 32,61 |]. 1. 3. | oe e & 8& Regn 6—7. 12 
13 | 34,42 34,90 |5. 3,5: 3. | & & & & 13 
156517 437,05 1. 3 1 le 008) 14 
Middel | 335,14 335,10 |;2. 2,3. 2,2. Som | 0,61 
15159352) 30,46 (0: 1. 1. ko oOo 0 Oo 15 
16015849 38,00 (1. 3. 3. HO 0.0 8 16 
171 56,03) 36,22 |. 1. 1. 18888 Regn 51-53 & Torden 928-101; | 17 
1815840) 3837 ]- 1. 1. 19 & & o | 0,51 Regn 123-131.) | 18 
19 | 39,49 | 39,47 vw TSA TR SCA SA HERRER 19 
siddet | 338,35 338,30 +8. 1,4. 1,4. Sum | 0,51 
SGmm—m———————— 
50553849 73836 (L5 4. D4 Ko e 00 Regn 6—8. 20 
5513706] 36,64 (1. 1. 1. foeee Rn.33-41; 9-10;14-151&221—f 21 
22 | 36,10 36,03 | GERE S e & & & | 0,57 BE 22 
PR KESS88 | 39,14 |]; 1. I fo OOO 23 
24 | 40,11 40,20 1. 1. 1 OMOHORKO 24 
Middel | 338,11 | 338,07 |>0- 2,0. 2,0. Sum | 0,57 
95 | 39,70! 39,57 1 1 FADE OD See 25 
HE 5581]| 38,69 |] 1. 1. 1O 0 2 8 26 
27 |. 37,69| 37,60 BRO: & & e 8& Regn 8-81 & Torden 11$-14%. | 27 
28 37, 18" 37, 798 18 1551; HQ € O O 0,38 Taage A—8. 98 
29 KI 37,62 | het. 4 Fovetede 29. 


30 | 38,25. 38,06 |!- 30 
31 | 37,75 | ET : Regn & Torden 12—154. 31 
BRS SEE AE ERE ae 
iddet | 336.84 | 336.84 |>95. 2,05. 1,90. 1870 | 4,78 | Par. Lin., 13 Regndage. Midde 
da) ed É Sa VD MT SEER 51 Aar [25,60 DELS GYS 
V. Stille. ") O betegner klar. 
21006: &  — blandet 


31940203; e — mørk. 


180. 


Juli. 


une 


9 Form. | Middag. | 4 Eftm 
| 

335,56 

32,13 

32,19 

34,97 

334,14 

34,57 | 34,81 | 34,87 

34,71| 34,73 | 35,03 

36,29 | 36,55 | 37,03 

38,54 | 38,94 | 38,58 

39,36 | 39,41 | 38,97 

336,69 | 336,89 | 336,90 

35,96| 35,56 | 35,29 

35,34 | 35,36 | 34,96 

33,05 | 32,61 | 52,04 

34,42 | 34,90 | 35,00 

36,91 | 37,05 | 37,37 

335,14 | 335,10 | 334,93 

39,32 | 39,46 | 39,29 

38,49 | 38,00 | 37,62 

36,03 | 36,22 | 36,28 

38,40| 58,37 | 38,45 

39,49 | 39,47 | 59,21 

338,35 | 338,50 | 538,17 

38, 36 | | 38,12 

36,64 | 35,76 

36,03 ! 36,75 

39,14 | 59,05 

40,11 | 40,20 | 40,17 

338,11 | 338,07 co 
| 39,57 | 38,8 

58,69 | 38, SÅ 

37,60 | 37, "rå 

37,28 | 37,13 

37,62 | 37,76 

| 338,15 TESTE 

38,25 ' 38,06 | 37,84 

37,75 | 37,50 | 37,13 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


21 Fod 

over Jorden. 
Middel | Middel. 
Corr.—0,07,| 88 Aar. 
12,20 | 

12,20 | 

10,23 

11,26 | 
77 
13,46 | 13,28 
12,93 | 13,38 
1216 | 13,70 
12726 | 13,66 
14,13 | 13,69 
12,99 | 13,54 
15,43 | 13,53 
15,03 | 13,65 
15,80 | 13,87 
15,83 | 13,70 
14,26 | 13,94 
15,27 | 1374 
12,33 | 13,74 
15,83 | 14,01 
16,96 | 13,94 
13,26 | 13,77 
15,26 | 13,86 
14,73 | 13,86 | 

| 

14,30 

13,86 

13,30 

14,50 

14,73 

14,14 | 14,10 
15,76 

15,93 

15,56 

16,10 | 

17,76 | 

16,22 

11,26 | 1411 | 
17,23 | 142% | 


del 35680 33581 336,7 TT 14,42 


| 


| 13,82 | 
"| 


4 Fod 
over Jorden. 


Lavest. 


Høiest. 


=— 
= 
En Luftens = = 
Vindens Retning. Vindens Styrke. ) E S 
I Jorden. Udseende, 5 Vedtegninger om Nedslag. | = 
rr da E 
1 Fod 2 Fod mm! 
Middel. | Kl. 2. MN. 6 mD. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 < 
VSV. NV. NV. NV. EM RE ED & & & 1 
SVÆææessSvÆær SVÆRE SV il HEST 53 & & & & 2 
SV Sy ENV NV 80 375 3) & e e %& | 1,69 | Regn 01—7. 3 
VNV. VNV. V. V. AMANDA RES e & & 9 | 0,79 | Regn 23— Å4 
2,0. 2,0. 2,4. 22. Som | 2,48 
Sy EsyTæsy Es SELEN Ko SES 023 —5. 5 
SVÆR svn VEENY 18835055" d & & 6 
VSV. VSV. VNV. NV. 1703705 885: & & & & 7 
w Vå NV. NV. ls RES BE E 9 &d & & 8 
NYSENVESVÆEE SO! TS ASE IJ & & & 9 
1,4. 1,8. 3,0. 2,6. | Som | 0,23 
SOSEESOMEESOSEES0: 151535: & & & ae Regn 153—162. 10 
Stille, Stille, SSO,. S, (ES. Bk & e e & 0,61 | Regn 21—23 a. o. t. 11 
S So. S0. SSV ; dg lee, (GE $ e e & 8 Regn 6—7. 12 
V. V. NV. NV. 3013:3.0M 3: & & & & 13 
NV.  V. SV. SSV Fleng FRE EN & 0 & & 14 
1,2. 1,2. 2,3. 2,2. Som | 0,61 
SV. Stille. OS0. SO. kg ODER (oy io) fo) 0) 15 
Stille, SO. SO So. UR 533, OFOTOFE 16 
S0: "SO. "SV. V. 5 HE lg d & & 8 Regn 52-54 & Torden 93-101; | 17 
V. VERENVÆREN VV ise ad & gg 0] 05 Regn 123-131.) | 18 
SV NVRESV iv Eee & 0 & & 19 
1,2 058. 1,4. 1,4. Sum | 0,51 
FEE ede ES, 
SV SVSVAV SYGE AV! rn] Rg ek yt telt To) Regn 6—8. 20 
VE AV SS SUN VS ve SE he SSR 6 oe e Rn.33-41; 9-10; 14-151&2234- | 21 
VNV. NNV. NV. NV. (res: e & 8 & | 0,57 RT; 22 
NYSENVEREENOSEENO: ner (OY Tor Ko) 49) 23 
N. 0: SOMESSV. TA NLLST (ey To) KO)T 10) 24 
1,4. 1,0. 2,0. 2,0. Sum KE | se 
SV. NV. NNO. NNO, 18715315; oe BE 
OSOMKONGSE ODER O: 1111. OT OTSAS 26 
S. ONO. SO. Stille. f 1. 3. 1. 0. & & e & Regn 8-84 & Torden 113-143. | 27 
Stille. SV. S0. 0OS0.f 0. 1. 1. 1. | & e o o | 0,38 | Taage 4—8. 28 
SOMEENOSER NOE O! kt TT or ee re 29 
0,8. 1,4. 1,0. 1,2. Sum bæl 5 sr 
130 | 128 | stine. No. No. sv. (0. 1.1.1. leo eee 
13,9 |1 2,8 sv. ONOSENNO: 154 TØ SEA e…… 2 REE | De SE 12—1514. 
ES 
| 1218| 11,38 125-155 3,05:1,90. 1870 | 4,78 | Par. Lin., 13 Regndage. Hunt | 
1,65. 51 Aar | 25,60 — » 
NOS 0 80:48; SV VÆ NV; Stille yo betegner klar. 
1870. 0,02: 0,08. 0,06. 0,15. 0,04. 0,22, 0,16. 0,21. 0,06. — blandet 
67 Aar. 0,07. 0,06. 0,06. 0,09. 011. 0,18. 0,21. 0,19. 0,03. s — mørk. 


El vw” ————— 


Barometer, 
reduceret til 0? Ra 


1 | 332,10 | 332,82 13: 1. 1 O & &e 
835:15 35,26 | 44, 1 eee e 
581835;98 | 35799 | 41. 1 e e e 2 
Å 3120 0357,49 | 41. 1 e e eee 
5 | 37,34| 37,96 | :1. 3. le eee 
iddel| 335,55 335,90 | 351,0. 1,4. Sum 
6 | 334,88 | 335,41 (311. 1. lee 8e 
SE 31/98 | 30,94. | 33. 3. g e e 8 
81 31,09| 29871 13 3. lg 900 8 
885 99097 | 29929 | 35. 3. e e &e & 
10 | 31, 355 | 32,06 | 41. 1. & e & & 
iddel| 331,75 | 331,51 | 342,6. 2,2. 


334,68 
32,62 
33,55 
35,32 
33,28 
iddel | 333,89 | 
16 | 336,24 
17 | 42,775 
18 | 45,71 
19 | 46,43 
20 | 44,22 
liddet | 343,07 
21 | 341,45 
22 | 38,52 
23 | 40,72 
al 4021 
25 | 41,60 


liddel 


26 | 339,68 


27 | 39,57 
28 | 39,07 
29 | 39733 
30 | 41,18 
liddel | 339,77 


31 


341,94 


340,50; 


liddel 


337,57 | 3: 


z H "Styrke. 


.| Middag. ff 


334,62 331. 1. 
32,56 | 43. 3. 
DRE TEN 
35,04 É 1-5 
33,36 | 31. 1. 
333,82 itu 333,89 333,82 531,4 1,8 
Fagå 3303 3565 5 RG: 
43,37 | 435.3,5 
45,92 | 44, 3 
46,40 | AA. A 
43,90 | 43 3 
343,22 43,5. 3,3 
341,04 (3441. 1 
3850 I 4. 1 
40,82 | 44. 1 
39/58 |id4. 4 
42,13 | 43 1 


,95. 1,95. 


Luftens =) 


Udseende. 


NV. Stille, 


;. 0,08. 0,13. 0,04. 
14. 0, 


e & 8& 


1870 
51 Aar 


Vedtegninger om Nedslag. 


'apguæwpuv4 


Regn, Taage og Sne S— 1 
2,56 væ 2 
0,68 —11 ogRegn og Taage O—f 3 
1,33 E å 
0,10 = 5 
4,67 


—11. 


0,64 | Taage og Regn 8—115. 1 


—10 og Taage 15—17. 6 
Taage og Regn 8— fi 
— 8 

9 

0 


Regn og Sne 20—24. nm 
0,46 | Regn, Sne og Taage 5—9. 12 
0,32 | Regn 1—3 og 9;—17. 13 
Regn og Taage 8-14 og Sne 201-f 14 
2,54 sy og Regn og Taage 20—| 15 
3,32 
mm ——— 
0,56 —7 16 
17 
Sne 14—16. 18 
19 
20 
0,56 
—m—m—m—m&«——«———  ——— 
21 
0,54 | Sne 7—11. 22 
0,21 | Sne 121—143. 23 
Taage og Sne 7—14. 24 
25 


Taage 81—11. 26 

Taage og Sne 7—14. 27 

Taage 3—12. 28 

29 

Taage og Sne 4—54. 30 

Middel 

31 

19,73 | Par. Lin., 24 Regndage. Middel 


19,81 Sar , 

+) O betegner klar. 
&g — blandet. 
ø — mårk. 


1870. Januar. 


Barometer, 


reduceret til 0? Reaum. Thermometer i Skygge mod Nord. Luft +) z 
ene == == = ultens 
> | STEDE | Yindens Retning. Vindens Styrke. = = 
E med LER | Rs ORE I Jorden 5 H Udseende. E Vedtegninger om Nedslag. E 
” 19 Form. | Middag. 4 Eftm. — —] T SEE EEES ne i 
Middel Middel | 4, EEN | k od 9 24 Fod (> 
| Corr.—0,01.. 88 Ar. | mest GES Middel. | KL 2. | MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
ET —— 
[I I || 
" 1 | 332,10 | 332,82 |332,95 0,69 | —0,63 | — 2,0 03710171 2,2 SSV. SSV. V. SV: 54 IE 1 (ert |å O0 & &e Regn, Taage og Sne 8$— 1 
2 35,15. 35,26 35,68 1,46 | —0,69 =03 2,0 1,2 22 Sy. Sv. SSV. SSV. 1. 1. 1. 1. e…0… 2,56 => 2 
3 | 35,98! 35. 36,2 69 | —0,9 — 2 PJ 2 SSV. SNS, Si 5 ud od] eee 82)|0, —11 ogRegn og Taage O—| 3 
NEDEN ED ES ES En Er FENG Er SEE TERRE SEEST ENE REE ESSEN ES ENSA Ser; 4 
5 | 37,34| 37,96 | 35,86 2,46 | —1,18 (557 Era bo SVÆR SVEESORRES 0: 13 TS SEN Feltere re 1010 LE 5 
Midda | 335,55 | 335,90 | 335,73 | — 1,67 | — 0,93 1,18 2,14 så. 1,4. 1,0. 1,4. Sum 
TESTE ED | Er ed So 
6 | 334,88 | 335,41 | 335,68 2,56 | — 1,28 15550 4855 ES os OM Sv SV 3. 3. 1. 1. | e e & &e | 4,39 —10 og Taage 15—17. | 6 
HA 3108 0 0AN 3000 02 ES 070 5 5005 Sv sy SOS SET Uren Taage og Regn 8— 7 
8| 31,09| 29,87 | 29,45 DE EET ENO) 2,6 | 2,1 | 2,6 SV. SV. SS. sSsv 3: 3.13. 3. lo 0 0 9 | 1,21 mx 8 
9 | 29,27| 29,29 | 30,03 | 3,62 | — 0,72 BAN EON 250 KS ESS SS VS VE SV 3. 45 3 lee oe &| 4,19 =ll, 9 
10 | 31,55 | 32,06 | 32,54 BEG | 101680 20 RA rA El 5/65 0R SVÆRE Sv SVN 3. 3. 1. 1. | & e & & | 0,64 | Taage og Regn 8—114. 10 
Middel | 331,75 | 331,51 331,54 | 2,80 | — 0,93 | 2,20 2,62 3,0. 2,8. 2,6. 2,2. Som | 10,43 
11 | 334,68 | 334,62 | 334,82 an eo Bo SE 250 5 0 | Kys vv SV SV SE ES IS] SEE SEES Regn og Sne 20—24. 11 
12 | 32,62| 32,56 | 32,94 15520 0055 2005 5.000 157550 Es vs ve sv sy 3. 1. 3. 3. | e & & & | 0,46 | Regn, Sne og Taage 5—9. | 12 
13 | 33,55) 33,52 | 34,52 1,22 | — 1,04 010 550 590 org sy sv sy 1. 1. 1. 1. | e e & &e | 0,32 | Regn 1—3 og 91—17. 13 
14 | 35,32 35,04 | 34,61 1,42 | —1,04 | —1,2| 2,2 | 2,1 | 2,9 VAN SV SVÆR SV 1mætssnvede ere Regn og Taage 8-14 og Sne 204-f 14 
33,28! 33,36 | 33,47 EG ESER, 1653 HUE 450) ene? TONE ECT) 2,8 SV NVSVENSSVE FSSV. 5 FISSE e eee 2,54 —17 og Regn og Taage20—f 15 
— I -— | | | — —— ==——— — 
iddel| 333,89 | 333,82 | 334,07 1,60 | —1,01 | 2,22 2,92 ,8. 1,4. 1,4. 1,8 Sum | 3,32 
336,24 | 336,53 |337,36|  219|—1,11| 20! 32) 2,2|29 | stine. Nnv. N. nno.| 0. 1. 3. 3. |e oe e &e | 0,56 —1. 16 
42,75 | 43,37 | 43,85 | —0,18 | —1,03 | —0,6| 2,6 | 2,1 | 29 | NNO. NNO. NO. NO 3. 3. 3,5.3,5. | e e & & 17 
45,11 | 45,02 | 45,78 || —0;51 | —073|—25| 111 17127 |N0. 0 0. o 315 35 AN SI Noe ore Sne 14—16. 18 
19 | 46,43 | 46,40 | 46,02 | —1,18 | — 0,58 18 | 0,4 | 1,5 | 24 | ONO. ONO. ONO. oON0.| 4 4. 4. 4. |egsee 
44,22 | 43,90 | 43,14 | —2,11 | —0,76 | —3,2 |—0,5 | 1,1 | 23 | OND. OND. 0. 0 SEERE "RGS AE EDT Æ) 
Middel 343,07 | 343,22 | 343,25 | —0,56 | — 0,84 | 1,72 | 2,64 2,7. 2,9. 3,5. 3,3. Sam 
341,45 (341,04 | 340,77 | —3,01 | —0,93 | —3,3 1—1,0 | 10121 | 0. 0. nv. nv. | 3. 1. 1. 1 
ER EEN En SEE EEN EEN ER ERE ES SE oner 3a 
40,72 40,82 | 41,00 | — 0,68 | 0637 150) 0:00 20 Kor SERENVÆENVÆRENV 1 Stan Fee So | (OR KS ne Io] TA 23 
40,21 39,58 | 38,25 | — 2,11 | —0,57 | —5,3| 0,5 | 1,0 | 20 | VNV. VNV. v. nv. KMT ere Taage og Sne 7—14. 24 
;60| 42,13 | 40,75 | — 2,74 | —0,66 | —55| 04 | 1,0 | 20 | 0. 0. NNO. sv. ASAA S.C IKON oe 25 
| ikk | É É L 
340,50 | 340,41 539,96 | — 1,84 | —0,70 | | 1,06| 2,04 1,8. 1,6. 1,4. 1,6. Som | 0,75 
339,68 | 339,58 | 339,89 | — 0,44 | —0,55 | —5,0 |—0,5 | 1,0 | 20 | sv. vav. 1345: 17 aage 81—1 26 
39,57 | 39,43 | 39,06 | —0,34 | —0,56 | —22 | 0,9 | 1,0 | 1,9 | No. nv. Fy 1 im É BE LEE TE a: SET: 27 
SET SBDD Sal 0,62 | —0,69 | —2,1 OS REDE DEN Nu av sys my iitesrsnereee Taage 3—12. 28 
EDER ;35 | —0,11 | —0,83 | —3,5 | 1,5 | 1,0 | 1,9 | NNV. ONO. NV. NV. sær omlere ere 29 
—41,18' 41,33 | 41,38 | —0,04 | —0,80 | —32| 1,3 | 1,0 | 1,9 | V. VNV. stille. stille. | 3. 1. 0. 0. legsoee Taage og Sne 4—54. SØM 
339,77 339,68 | 339,58 | —0,06 | —0,69 | 1,00) 1,94 581505776 192: Sum Middel 
FE] . —————— | 
31 | 341,94 541,92 | 341,82 | — 0,21 | —0,75 1,2 | 1,0 | 1,0 | 1,9 | stile. sv. so. so. WS: 5 enre  olg 31 
Middel f 357,57 337,57 (337,50 | 0,61 "—0;85 | | 1,53 2,02. 1,82. 1,95. 1,95. 1870 | 19,73 | Par. Lin., 24 Regndage. Middel 
1,94. 51 Aar | 19,81] — — 161 — 
MON SOME SES NVE HENNE Ste; +) O betegner klar. 
1870. 0,03. 0,09. 0,10. 0,06. 0,13. 0,35. 0,08. 0,13. 0,04. & — blandet. 
68 Aar. 0,05. 0,08. 0,11. 0,15. 0,15. 0,21. 0,14. 0,10. 0,01. e — mårk. 


Barometer, 
reduceret til 09 R 


mmeq 


9 Form. 


1 | 341,66 | 341,67 |3 a 
Bero spe 41 7 (883 
3 40,63 | 40,74 TEN TEE] bores 
å0,76| 40,69 | 45 5. | & 8 
fiddel | 341,14 | 341,13 kol Su 
ET HEE nd SNERRE 
5 | 342,00 | 342,52 | 34 
su 41 2 ]2 82 92 
5 5 45 4 lo 006 
8 43,63 43,25 | Å3 3. SER 
9 40,77 | 4072 | 43 3 lee&8s 
Middel f 43 57 | 43,58 49. 4,0. Sum 
340,95 | 341,06 343. 53 , 
Rs 450 4 | 2 8.9 
12 44,37 44,27 BRA orme 0 
1885711 43,58 | Aa le oe 
14515] 4289 | År 1 lee e 
Middel | 43,09 | 43,09 | 4,9, 19,6 


i 
Middag. 


— Ed 
s Luftens") 


Udseende. 


CX KK ske 
e806&08& 
egeg8g…co0 


341,32 | 340,82 
16 | 40,12| 40,17 
17 | 41,04 | 39,57 
18 | 37,35| 36,96 
19 | 36,27 36,29 
39,22 | 38,76 


31,19| 31,36 


334,32 
25,45 


329,58 1055] 530,62 |33 
31,82| 31,32 | 


36, 41 


36,98 | 36,79 


Middel | 338,55 | 338,49 


21 | 25,7 

92 | 28,48 | 29,03 

151,12! 31,11 
Kia) 30,28) 30,25 | 2 30,25 


36,87 | 


NV. Stille 
120. 0,02. 0,12. 0,05. 
21. 0,14. 0,10. 0,01. 


HVÆSAV: 


| 


| 


| 


"opønæmuput 4 


”) O betegner klar. 
& 


Sne -—Å. 


Sne 19— 

—19 af og til. 
Sne 103—11. 
Sne 16-17 
Sne 82—10. 


Sne 23— 
Sne —1 og 3—101 og 141—15.f 11 
Sne 8— 2 af og til. n 
Sne 13—14. 


Taage 16— 
1 


Sne 4—1Å af og til. 


Sne og Taage 7—7%. 


Sne 12:—161. 
Sne 133—931 
Taage TR 102 og Sne 21— 


jæ GIRO mm 


10 


14 


| —2 Sne 53—82 og 113—13.f 25 
26 
Taage 7— 27 
—1:, 28 
EET 
Par. Lin., i Middel 
— 14,0 


18930. Februar. 


Barometer, ; y 
09 Bend. Thermometer i Skygge mod Nord. g z 
= ||T 2 Fod Fan HEE Yindens Retning. Vindens Styrke. zEHKL DE) al z 
E BE Een | BESS TELE I Jorden Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. g 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. HE & c 
| | Middel Middel Brel | Højest. 1 Fod | 2 Fod - 
| | Corr.—0,01. 88 Aer. EM SÅ IBE ne | Middet. KL 2, | 4N 8 ”D. 6 IN. 6& MD. 6 NMN. 6 MD. 6 
I I 
I | | 
1 1 341,66 341,67 341,01 1131 (0,81 (— 33] 121 1,0 | 1,8.| so. so: so. so. | 4. 4. 4. 4 & & & & Sne 15—154 og 204— 1 
2| 40,69| 40,64 | 40,74 |—0,84 |—0,93 (— 21 | 0;0 | 1,0 | 1,8 SENSE sSSoME SSO | SS TEE aorer eN ON FSR 2 
3 | 40,63| 40,74 | 40,57 |— 2,31 (—0,71 |—27| 0,0 | 0,9 | 1,8 | SSO. SSO. sS0. So. | 3. 3. 4 4. le e & & É 3 
AJ 40,76| 40,69 | 40,77 |—3,38 |—0,53 |— 4,6 (—1,4 | 0,9 18 | sS0. s0. s0. So. 8855 5NE NEROS å 
Middel | 341,14 | 341,13 | 341,10 (—1,65 |—0,75 | | 0,96" 1,82 3,0. 3,2. 3,4. 3,4. Son | 1,01 
mr FEE SEES SEE 
5 | 342,00 | 342,52 | 343,18 |— 5,04 |—0,47 |— 6,0 |—2,5 | 0,9 | 1,7 | so. so. so. so ERE LEES EJ Sne 19— 5 
6| 45,93| 46,15 | 46,04 |—6,71 |—0,93 | — 8,9 /—3,0 | 0,7 | 1,5 | S0. S0. so. so REESE OSSE —19 af og til 6 
T| 45,52) 45,27 | 44,99 | —5,44 |—0,91 |— 8,0 |—5,5 |. 0,4 | 1,4 | S0. S0. S0. So SE SNE SÅ & & e & Sne 103—11 7 
8) 43,63| 43,25 | 42,50 |— 4,24 |—-0,68 |— 7,2 |—44 | 0,0 | 1,2 | S0 so. so. So ABs) 3 TRE ae Sne 16—17 8 
ØN 40,77| 40,72 | 40;40 |— 4,08 |—0,85 |— 6,0 |—1,9 |—0,2 | 1,1 | s0. s0. 0. 0 SEE ERE O-O SE Sne 83—10. 9 
Midget | 43,57| 43,58 | 43,42 | — 5,10 |—0,77 | 0,36 | 1,38 4,4. 4,2. 4,2. 4,0. Sum | 0,00 
| " |  = 
10 | 340,95 | 341,06 "340,89 |— 6,31 |—0,63 |— 7,5 136 02] 1,0 0. N. NO. NO. 16155953 FSR SORG Sne 23— 10 
11 | 43,28! 43,64 | 43,74 (—7,54 |—0,62 |— 8,5 |—5,4 |—0,2 " 1,0 | 0S0. S. NV. NO. Skrid EET] & e & o | 0,26 | sne —1 og 3—104 og 144—15.f 11 
RH ER (5 HE 2100) 58 HEdR LOP]EENGE PROS KONG SKoNDS KT ENS SAS Ka Seere Fe EN SAG 13 
| 43,5 3, —6,31 |—0,63 |— 9,6 | — [—0,4 0,9 | ONO. ONO. NO. NO. ; E: e 3ee Sne 13—14. 5 
14 | 43,15) 42,89 | 42,41 (— 484 |—0,74 |— 80 |—4,4 |—0,4 | 0,9 | No. NO. No. No. | 4 53 3 1 le eee 5 14 
Mid f 43,09 | 43,09 | 42,99 |— 6,38 |—0,68 | + —0,28. 0,96 2,6. 3,0. 2,9. :2,6 Sum | 0,26 
—— ——— —— ———— 
15 | 341,32 | 340,82 | 340,63 |— 2,24 |—0,47 | — 8,1 (ae lo | 081 nv. NV. N. ON 18818181 OMSK OR SS Taage 16— 15 
16 | 40,12! 40,17 | 40,36 |— 1,98 |—0,47 |— 3,6 | 0,5 —0,4 | 0,8 NE ON ENVER Sale | RTolee lil 16 
17 | 41,04! 39,57 | 40,05 |— 1,41 |—0,55 3,5 |—0,2 |--0,5 | 0,7 | stille Stille Stille Stile| 0. 0. 0. 0. leeee 17 
18 | 37,35) 36,96 | 36,36 |— 3,18 |—0,760 1— 37 | 0,4 (—05 | 0,7 | stile sv. ssv. s. TET eke re 18 
19 36,27 | 36,29 | 36,83 2,54 0,68 4,8 | 2,1 0,5 | 0,6 SSV. SSV. NV. NV. 13 Hate Un] e 0 e %x Sne 4—14 af og til. 19 
Middel | 39,22 538,76 | 38,85 |— 2,27 | — 0,55 | —0,46 | 0,72 0,6. 0,8. 0,8. 0,6. | Sum | 0,00 
Fm” — mr —————— —mGm«zz«—««—«—————————————— 
RH 080 531,32 | 332,48 BÅS | 031 5,2 |—0,3 |—0,5 | 0,6 SELUSVE RK VSVERE SV: (155235 HRRAEY F eee Sne og Taage 7—74. ad 
9| 2 | 24,93 1— 3,08 |—0,48 | — 4,1 132 == 04 1 0;7 SY V. NV. NV. er SB e 0 0 | 221 
22 || 2848] 29,03 | 30,17 |=858 |—041 (80 |—02 (05 | 06 | nv. No. nnv. NV | 1551. 800 8] ” | sne 123—164. 92 
23 | 31,12) 31,11 | 39,68 1—3,08 |—0,46 |—10,1 |—-2,4 |—0,5 | 0,6 | sv. sv. sv. sv. ss. Loe Sne 133—231, 23 
24 | 31,19) 31,36 | 30,74 1—2,84 |—0,44 1— 7,0 | 0,4 |—0,5 | 0,5 | sv. Nv. sv. sv. 3 1 e 0 %& & | 2,01 | Taage 7—10% og Sne 21— | 24 
Middel | 30,28 30,25 | 29,80 — 3,35 | —0,47 | | 1—048| 0,60 2,6. 3,0. 2,4. 2,2 Sum | 4,22 
I | i i I eee Å 
| ES | | z 
25 320,58 330,62 | 332,23 — 1,88 |=0,29 = 5,6 1-07 053 05 ESsySssvÆKvN VBV SY 5: 4. 1. 3. e……8 254 —2 Sne 53—83 og 113—13. 25 
52) s42 | & == — 0,02 |— | 5 |—0,5 0,5 SV ES RES SVÆR IS VE Lee EG & & e e i: 
BE HESS AT | E56 87 sa Ens 00358] 400 205 | 0] ev sy Sy Sy] ER TO eee Taage 7— 27 
28 | 36,98! 36,79 | 36,69 | 0,42 |—0,04 |— 27 | 1,0 0% 0) |HsvE so RES os: re Er Ej Fron fa) 0) —13. 28 
er —— I EO AO ER EN I 
Middel | 338,55 | 338,49 | 338,42 — 3,44 (986 | I—0,09| 0,98 2,71.2,89. 2,48. 2,40. 1870 | 8,34 | Par. Lin., 21 Regndage. Middel 
| | 2,62. 51 Aar | 18,03 ev 1 
NE NO 0: SOS SME SVS VE SE NY. SUE ”) O betegner klar. 
1870. 0,04. 0,12. 0,05. 0,29. 0,11. 0,20. 0,02. 0,12. 0,05. & — blandet. 


67 Aar. 0,05. 0,08. 0,11. 0,15. 0,15. 0,21. 0,14. 0,10. 0,01. e — moårk. 


43 


men den til den virkelige Anordning af den samme Elektrici- 
tetsmængde svarende Spænding er den ovenfor bestemte Størrelse 
P, og vi have altsaa 
PEP; 
Heraf findes ved Hjælp af de ovenfor givne Ligninger s 


i RE 
NE=1356051018 020 40070 


Det sees iøvrigt let, at Grændsen for N vil kunne sættes 
noget højere, hvis man vil antage, at Elektricitetsmængden e 
virker indenfor et mindre Rum, for Exempel paa Overfladen af 
ethvert af de Atomer, hvoraf man tænker sig Vandmolekulet sam- 
mensat, eller hvis man vil gjennemføre den samme Betragtning 
for andre Legemer, som lettere lade sig kemisk adskille. Saa- 
ledes giver den samme Regning, udført for Sølvilte istedenfor 
Vand, en vis Sandsynlighed for, at Grændsen for N maa kunne 
sættes 27 Gange højere end ovenfor, eller Grændsen for då 3 
Gange lavere. 

, Det er maaskee ikke uden Interesse tillige at lægge Mærke 
til, at medens Elektricitetsmængden e fra en Elektricitetskilde 
med konstant Spænding P udfører Arbeidet Pe, naar den fra 
Spændingen P gaaer over til Spændingen 0, saa er der derimod 
i et Molekul med den samme Elektricitetsmængde e og den 
samme Spænding P kun den halve Arbeidsmængde, nemlig 1 Pe, 
tilstede som Elektricitet. Der er altsaa en Mulighed for, at paa 
denne Maade indtil Halvdelen af Elektricitetens Arbejds- 
mængde kan gaae tabt for den kemiske Adskillelse og fremtræde 
under en anden Form, et Tilfælde, som netop synes at kunne 
finde Sted ved Vandets elektrolytiske Adskillelse. 


Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1870. 4 


44 


Om de gotiske folks våbenéd. 


Af professor Svend Grundtvig. 7”) 


Menem de i middelalderen brugelige former for edsaflæggelse 
forekommer undertiden våben-eden: «juramentum super arma, 
quod ab omnibus ferme (præsertim septentrionalibus) populis 
receptum legitur, etsi forma illius interdum diverså fuerit», som 
det hedder hos Du Cange (GY/oss. lat. med. ævr, 1678, 112, 
sp. 159; Henschells udg. Ill, s. 935), og dér anføres da ad- 
skillige eksempler, som, for det meste berigtigede efter senere 
fremkomne bedre kilder, her skulie gentages i forbindelse med 
en stor-mængde andre, der til dels ikke hidtil have været benyt- 
tede til æmnets opklaring. Du Cange, hans fortsættere og ud- 
givere indlade sig ikke på nogen tydning af denne særegne eds- 
form, der opføres mellem de mangfoldige andre: æn altart, sub 
testamente Der, super textum evangeln, in sacramento corporis 
Christi, ad sanctorum religuias, ad portam, in armilla Jjanuæ 
OS kV. 

Thomas Thomesen Bartholin henvendte i sin af- 
handling De causis contempitæ a Danis adhuc gentilzbus mortis 
(Kbhv. 1689) opmærksomheden på denne sædvane, som han (s. 
73 ff.) satte i forbindelse med gamle græske og latinske forfat- 
teres udsagn om skytiske folk: at de fornemmelig dyrkede 
krigsguden og som hans billed eller symbol tilbade sværdet”). 


1) Meddelt i mødet d. 6te Måj 1870. Siden den tid har forf. fra de herrer 
arkivassistent A. D. Jørgensen, arkivar Jon Siguråsson og biblio- 
teksassistent S. B. Smith modtaget yderligere bidrag og anvisninger, 
der her ere benyttede, og for hvilke han er de nævnte videnskabsmænd 
megen tak skyldig. 

Allerede Herodot siger (IV, 62) om Skyterne: ”Eni tovtov dn tov Oyxov 
davvdans crdnpgsos idevrav dgyaios åxrdotoror xui Totr fot tov "AgnoSs 
TO &yaku« tovrw då TØ dxivdxst Hvoias åmstsiovs mpoc&yovor mgofpe- 
tov xai inmwv. xai dn xail totode &rof måém Fvovor n Toior Xkoror 
$soior. Endnu Ammian siger (XXXI, 2) om Alanerne, et skytisk (9: 
turansk) folkefærd, at de tilbade sværdet: «Gladius barbarico ritu humi 
figitur nudus, eumque ut Martem regionum, quas circumeunt, præsulem 


w 


45 


Han antog, som almindeligt blandt datidens lærde, Skyterne for 
de gotiske folks stammefædre og så derfor i middelalderens våb- 
" enéd en lævning af den gamle skytiske sværddyrkelse. Til de 
hos Du Cange anførte eksempler fåjer han stedet i den eddiske 
Vølundarkvida med eden «ved skibets bord øg skjoldets rand, 
hestens bov og sværdets æg», og han tror at genfinde den 
samme våbendyrkelse i den tro på egen kraft og styrke, som 
de islandske sagaer tillægge forskellige nordiske kæmper, især i 
hedenskabets sidste dage"). 

Den lærde Jon Erichsen, der i en af sine anmærkninger 
til Jon Arnesens Indledning til den tslandske rettergang (Kbhn. 
1762), s. 584—93 behandler det i nordiske love og sagaer fore- 
kommende våbentag (våpnatak), sætter også denne skik i for- 
bindelse med de gamles efterretninger om Skyternes religjon. 
Han begynder med de ord: «Oprindelsen til denne skik må 
uden modsigelse forskrive sig fra dem iblandt de nordostlige, 
især skytiske folkeslag, som i de ældste tider have lagt grund 
til de fleste evropæiske natjoner»; og han gentager også med 
bifald Bartholins mening, at våbnene benyttedes ved edsaflæg- 
gelse og andre håjtidelige lejligheder «som hellige ting, delagt- 
ige i guddommelig tilbedelse, væntelig af førstningen ikkun som 
redskaber for krigsgudens magt, altså kun som sindbilleder på 
hans usynlige væsen, men med tidens længde i hans sted som 
virkelige guddomme.» 

Den først 1802 afdøde, lærde lybske syndikus J. C. H. 


Dreyer har i sin Sammlung vermischter abhandlungen zur er- 


verecundius colunt.… Og Lukian lader i Toxaris Skyterne sværge ved 
vinden og sværdet (rov &xuvdxnv) som symboler på livet og døden; — 
hvilken forklaring dog måské kun er hans egen sindrige gætning. 

1) Dette sidste er aabenbart urigtigt; ellers kunde man med samme og 
endnu bedre ret beråbe sig på liden Danneveds trosbekendelse i kæmpe- 
visen (Vedel, HI, 3): 

Først tror jeg mit gode sværd, 
og så tror jeg min hest, 
dernæst tror jeg mine dannesvende, 
jeg tror mig selv allerbedst. 
Ar 


40 


låuterung der teutschen rechte und alterthiimer, I (Rostock und 
Wismar, 1754) givet en længere Anmerckung von der in Hol- 
stein ehedessen iiblichen gewohnheit, die eyde an der klinge des 
degens abzulegen (s. 173—204), hvori er samlet en mængde ek- 
sempler på våbenedens brug. Han afviser vel. (s. 186—89) for- 
klaringen af sværdets guddommelighed, men bliver dog stående 
ved den hos de gotiske folk fra arilds tid herskende kærlighed 
til våbnene, som årsagen til den rolle, disse spille i mange for- 
skellige livs- og retsforhold. I sin afhandling Von dem niitzen 
der hewdnischen gottes-gelahrthert i samme værks anden del (1756) 
giver han (s. 895—96) et par tillæg til foran nævnte Anmerckung. 

Jakob Grimm, der mærkelig nok ikke har benyttet 
Dreyers arbejde, kommer i sine Deuische rechtsaltertiimer på 
flere steder (s. 90, 165—66, 770—72, 896, 940) til at 
omtale våbnenes og i særdeleshed sværdets brug som retssym- 
bol, blandt andet også ved edsaflæggelse. Heller ikke han 
udleder den gotiske våbenéd fra den skytiske gudsdyrkelse, 
endskånt det, i følge hans i Geschichte der deutschen sprache 
(s. 218 ff.) udviklede anskuelse om Skyterne, måtte ligge meget 
nær for ham at gåre det (se navnlig sidst anf. værk, s. 231). 
Han låder det henstå uafgjort, hvorledes denne åbenbart i heden- 
skabet grundede sædvane skal forklares: «entweder weil das 
schwert einem gott (Freyr? Tyr?) geheiligt war, oder damit an- 
zuzeigen, es solle den meineidigen treffen» (s. 896). 

Peter Erasmus Miller har i Notæ uberrwores in hasto- 
riam Saæxonis (Saxo, HI, s. 103—5) også bragt våbeneden på 
tale, rigtig nok, som vi siden skulle se, i en meget tvivlsom an- 
ledning; men han ytrer ikke nogen mening om den til grund 
liggende tanke. 

Rudolf Keyser nævner i sin afhandling om Nordmænd- 
enes religjonsforfatning + hedendommen (s. 114—16; saml. afhandl. 
1868, s. 346—47), efter omtalen af den i sagaerne skildrede al- 
mindelige hedenske edsaflæggelse på offerringen og ved guderne, 
endnu de i de heroiske oldkvad forekommende eder, blandt 


47 
hvilke den ovennævnte i Volundarkvida 33), samt den i Atla- 
kvida 30 og i Helgakvida Hundingsbana II, 31 (dog uden at 
bemærke forholdet mellem Volunds ed og sidstnævnte kvads v. 
32—33, hvorom siden); men han føjer til: «hvorledes de i disse 
edsformularer forekommende udtryk skulle forklares, om egent- 
ligen eller billedligen, er vel umuligt at afgøre.» 

Når jeg nu, efter så mange lærde forgængere”), skal tillade 
mig her at optage dette æmne til fornyet behandling, så er det, 
fordi jeg tror, ved hjælp af nogle i denne forbindelse ikke hidtil 
inddragne vidnesbyrd, at kunne påvise grundtanken i den overalt 
- hos de gotiske folk i hedenskabet herskende og under vekslende 
former i deres kristnede middelalder overførte sædvane: at kalde 
våbnene til vidne ved indgåelsen af edelige forpligtelser af for- 
skellig art. 


Den ældste nævnelse af en her hid hørende skik findes 
måské allerede hos Tacitus; men da den rette forståelse af 
hans udsagn kan være tvivlsom, og det i alt fald nærmest måtte 
gælde det såkaldte «våbentag», så skal det først anføres, hvor 
dette i det følgende kommer på tale. Det næste vidne er den 
halvtredje hundred år yngre Ammianus Marcelltinus, der 
om en på hans tid mellem Romerne og det utvivlsomt ger- 
manske folk Kvaderne indgået overenskomst beretter (XVII, 12): 

(Quadorum) regalis Vitrodorus, Viduarir pfilius regis, et 
Agilimundus subregulus, aliigue optimates . . . . eductis mu- 
eronibus, quos pro numintbus colunt, Juravere se permansuros 
in fide. 

Hvor pålideligt et vidne Ammian end er angående selve den 


1!) Ved anførsel af Sæmundar Edda i denne afhandling svare versetallene 
til Sofus Bugges udgave (Kristiania 1867) og ikke til min udgave af 
samme år. . 

”) Af de mange andre rådspurgte forfattere, som ikke oven for ere nævnte, 
kan dog anføres Heineccius: Ælementa juris Germanici, |. Il, c. VI, 
g 148 (2Zden udg. Halle, 1743, II, s. 547); Keysler: Antiquitates selectæ 
Septentrionales et Celticæe (Hannover 1720), s. 163—68., 


kendsgerning, at Kvaderne ved denne lejlighed svore med 
dragne sværd, og hvor god grund der end er til at antage dette 
for en hos dem lige så sædvanlig, som for Romerne påfaldende 
bekræftelsesmåde, så tår vi dog ikke lægge synderlig vægt på 
den af Ammian tilfåjede forklaring: at de gjorde så, fordi de 
dyrkede sværdene som guder. Vi tår i dette udsagn næppe se 
mere end hans egen formodning, der måtte ligge nær for ham, 
der jo, som her foran bemærket, vidste eller antog om Alanerne, 
at de, ligesom andre skytiske folk, dyrkede sværdet som gud; 
ti vi tor ikke hos denne halvt latiniserede og halvt barbariserede 
græske soldat forudsætte nogen dybere indtrængen i de forskel- 
lige «barbariske» folks religjøse meninger. 

Det i tiden næste vidnesbyrd, som står til vor rådighed, er 
omtrent 200 år yngre og synes allerede at ville afskære mulig- 
heden for at finde flere sådanne hos kristnede folkeslag, og at 
henvise os i vor søgen efter dem til de endnu hedenske stam- 
mer. Det er i et tillæg til Frankernes fra hedendommen 
nedarvede lovgivning, der ikke mere foreligger i sin hedenske 
skikkelse, i det såkaldte Capitulare Childeberti regis fra omtrent 
550, vi finde en aflysning af våbeneden som en hedensk sæd- 
vane, der ikke mere skal gælde hos de kristnede Franker, når 
det hedder (2 4; Pertz, Leges, II, s. 6; J. Merkel, Leæ Salica, 
SN 

Propterea non est sacramentum in Francos; guando ilt le- 
gem composuerunt, non erant christianit ; propterea in eorum 
dextera et arma eorum sacramenta adfirmant. Sed 
post ad christianitatem fuerunt reversi; propterea in eorum ar- 
bitrio ad sacramento revocaverunt: nam non per arma eorum. 
Meningen i denne fortvivlede latin er den, at siden Frankern« 
nu vare kristne, skulde de sværge ikke ved deres håjre hånd 
eller deres våben, men efter kristelig skik; og umiddelbart efter 
foreskrives en dermed stemmende edsform. 

Ikke desto mindre vidner få år senere den nylatinske digter 
Venantius Fortunaltus, at hans ulykkelige veninde, den 


49 


vestgotiske kongedatter Gelesvinta, år 567 hyldedes som Frank- 
ernes dronning med våbenéd, når det hedder (/Mzscellanea, VI, 7): 
Utque fidelis ew sit gens, armata per arma 
Jurat, jure suo se guoque lege ligat. 

Det næste vidnesbyrd af den et par menneskealdre yngre 
frankiske annalist Fredegar fører os længere mod nord, hvor 
de kristnede Franker år 632 slutte fred med de da endnu hed- 
enske Sakser, da det hedder (Chronrcum, kap. 74; Gesta Dago- 
berti, kap. 30; Bouquet, Script. rer. Gall. Il, s. 442. 588): 

" Bacramentum , ut eorum mos erat, super arma placata 
pro universis Saæxonibus firmant!). 
Samme efterretning meddeler den yngre AÅimoinus Floria- 
censis (IV, 26; Bouquet, Ill, s. 131) således: 

Hoc pactum sacramento guidem super arma, ut eis mos 
erat Jurantibus, firmatum. 

Da Frankerne henved to hundred år derefter højere mod 
nord stødte sammen med de danske hedninger, fandt de hos 
dem samme skik, som Einhard mælder ved år 811 (Pertz, 
Seriptores, I, s. 198. 355): 

Condicta inter imperatorem et Hemmingum Danorum regem 
pax . ..7n armis tantum jurata servatur. 

"Lidt senere, år 846, traf Frankerne hos de nordiske vikinger, 
der i det Yde århundrede ikke blot hærgede deres kyster, men 
trængte ind i bjærtet af deres land, selvsamme sædvane, som 
det bevidnes af munken Aimoinus i hans skrift De mæraculis 
sancti Germant (Aeta Sanctorum Bolland. Maii tom. VI, s. 799): 
His ita placitis, rege (Karolo calvo) guidem nolente, principibus 
tamen qguwbusdam, ut fatebatur, munerrbus læsis, Ragenartus dux 
(Normannorum) cunctique principes ad regem, qut tunc in mo- 
nasterio macarn Dronysiz residebat, adducuntur: per deos, per- 
gue ea gutbus maæxime se protegi ac salvart putabant 


testentes numina vel arma, gquatenus nequaquam ulterius 


1) Således Fredegar; Gesta Dagoberti: Sacramentis, ut eorum mos erat, super 
arma patratis, pactum pro universis Saxonibus firmant. 


50 


vel fines sut regni, næst fortasse auæiliatores, intrarent aut con- 
tingerent. 

Og da Frankerne sent i samme århundrede kæmpede med de 
danske ved disses egne grænser, fandt de iendnu her samme 
sæd, som det fra år 873 berettes i Annales Fuldenses (Pertz, 
Seriptores, I, s. 386): 

Deinde mense Augusto, quum apud urbem Mediomatricorum 
generalem conventum habuisset (rex Hludowicus), Halbdeni, Fra- 
ter Sigifridi regts (Danorum), etiam suos ad eum nuntios misit, 
eadem -postulans, quæ frater suus postulaverat, videlicet ut 
rex (Hludowicus) legatos suos ad fluvium, nomine Egidoram, gui 
illos et Saxones dirimit, matteret, et illt eisdem occurrentes, pa- 
cem ex utraque parte omnt tempore stabilem confirmarent . ... 
Jurabant etiam, juæta ritum gentis suæ, per arma sua, gquod 
nullus deinceps de regno dominorum suorum regnum regis (Hlu- 
dowici) inqutetare deberet. 

Det samme mælder Adam af Bremen (De Danorum regibus, 
kap. 30) sålunde: 

Missis utringue ad Egdoram fluvium mediatoribus, pacem 
firmam ritu gentis per arma juraverunt. 

Endskånt våbeneden altså var håjtidelig aflyst af Franker- 
kongen ved år 550, og de frankiske skribenter i 7de og siden 
i Øde århundrede omtale våbeneden ved fredslutning som noget 
for de saksiske og danske hedninger ejendommeligt, så vilde vi 
dog tage meget fejl, om vi deraf vilde slutte, at samme op- 
rindelig hedenske skik skulde på de tider være ganske aflagt af 
de kristnede Franker, som dog endnu år 567 svore hyldingsed 
per arma. Der var, som vi snart skulle se, også hos dem både 
den gang og senere mere end én lævning tilbage af denne dybt 
rodfæstede natjonale sædvane, der hos de fjærnest adskilte 
grene af den gotiske folkestamme vedblev at holde sig til dels 
meget længe efter deres overgang til kristendommen, dels over- 
ført i rettergangen, dels under forskellige former indordnet i 
andre sædvansmæssige forhold. 


51 bd 


I det longobardiske Ædzctus Botharr fra år 643 finde 
vi våbeneden foreskreven i mindre bødesager (2 359; Pertz, 
Leges, IV, s. 82): 

Quod st minor fuerit causa de XX solidis usque ad XII, 
sibi seæxtus juret ad arma sacrata. . .. Et si minor fuerit 
causa de XII solidis, sibi tertius juret ad arma. 

Lex Alamannorum fra 8de århundrede anvender våbeneden i 
drabssager (art. XCII, 2 1; Pertz, Leges, Ul, s. 78): 

St quis hominem occiderit et negare voluerit, cum XI no- 
minatis juret, et aliis tantis advocatis, in arma sua sacra- 
menta"). ; 
Vi have da sikkert også våbeneden i et andet tilfælde, som 
samme lov omhandler (art. LXXXVII; sammesteds s. 77): at når 
en strid om grænseskel skal afgåres ved tvekamp, skulle de 
kæmpende først med deres sværd berøre en fra den omstridte 
grund hentet græstørv, i det de håjtidelig indlade sagen for 
Guds dom: 

Quando parati sunt ad pugnam, ipsa terra in medio veniat, 
et tangant ipsa (terra) cum spatas suas [sic] guw pugnare 
debent, et testificent Deum creatorem, et cut sit justitia, ille donet 
victorta [sic], et pugnent. 

-» Den samtidige Lex Bajuwariorum har våbeneden som 
vidneed (tekst I, art. XVII, 2 6 anm.; tekst II, art. XXVI, 23; 
Pentz; leges; ll, s4327. 351): 

Juret ille taliter et dicat: ad testem sortitus sum, et ad te- 
stem me facere volo. Prendat manum proximi sui et dicat: sic 
me Deus adjuvet, et illum, cui manum teneo, quod ego ad testem 
inter vos per aurem tractus fui de ista eausa ad veritatem di- 
cendam. Postea donet sua arma ad sacrandum, et per 
ea Juret zpsum verbum cum uno sacramentali. 

At de våben, ved eller på hvilke eden skal sværges, i følge den 
longobardiske og den bajerske, måské også efter den alaman- 


1) En anden gammel læsemåde er sacrara. 


8 52 


niske lov, først skulle signes og indvies af præsten, det er da 
så kendelig en ny kristelig klud på det gamle hedenske klæde- 
bon, at det ikke kan øve nogen indflydelse på vor opfattelse af 
den for våbeneden som sådan til grund liggende tanke; lige så 
lidt som den omstændighed, at man i kristne lande har ved ed 
på sværdet stundum fæstet sin tanke ved dets korsform. Det 
gælder om denne som om så mange andre sædvaner, at de 
kunne overleve deres idé, og at da nye tanker søges indlagte i 
de gamle overleverede former. 

Vi så for, at Frankerne dog ikke helt havde aflagt våben- 
eden, efter at kong Childebert havde aflyst den. Et andet vidn- 
esbyrd .herom have vi i Lex BRrøpuartorum fra 8de århundrede 
(XXXIII, 2 1; Eccard, Leges Francorum, s. 216): 

Sé guis rem suam cognoverit, mittat manum super eam. Et 
st ille, super qguem intertiatur, tertiam manum qguærat, tune in 
præsente ambo conjurare debent cum deæxtera armata, et cum 
sinistra ipsam rem teneant. 

Denne Rinfrankernes ed med sværd i hånd er uden tvivl netop 
den samme, som Childebert sigter til med sit udtryk æn eorum 
deæxætera et arma eorum, om det end er sandsynligt, at samme 
ed tidligere har fundet en almindeligere anvendelse end her, 
hvor den kun er beholdt som tilhjemlingsed i et særligt tilfælde. 

Her hid hører uden tvivl også den i Frankrig i den tidlige 
middelalder aflagte ed på dommerens våben, som forekommer 
i en gammel frankisk retsformel (Formulæ Siørmondicæ, XXX; 
Bouquet, IV, s. 532; Roziére, Recueil général des Formules, 
Paris, 1859, II, s. 5983, nr. CCCCXCI): 

Jam dictus ille, adprehensa manu vel armis præ- 
dteti judtcis, sicut mos est, duodecima manu, sua tertiade- 
ctma, distractus (deætratus) vel conjuratus diæxit etc. 

Ed paa den sværgendes eget våben ved den gotiske mededs- 
institutjon findes, som vi nylig så, i longobardisk, alamannisk 
og bajersk lov, og netop ved tylvtereden finde vi den, som siden 
skal ses, i vor vise om Aslak Tordssån. At dommerens 


53 


våben her er trådt i steden for den sværgendes eget, tår vist- 
nok antages for givet, da vi iagttage samme overgang ved kåons- 
eden efter jydske lov, som den aflagdes i Sønderjylland i 16de 
og 17de århundrede, ligesom samme overgang vil ses at være 
indtrådt i Nordtyskland. Når den sværgende her kan i steden 
for dommerens våben gribe hans hånd, så finde vi noget lign- 
ende allerede i Karl den stores Lex Saxwonum, og vi skulle i 
det følgende se, hvorledes det nordiske våbentag findes dels 
ledsaget af, dels i tidens løb ombyttet med - håndtag. Vi have 
derfor vistnok her en ændring af den gamle våbened, som også 
fandtes hos Frankerne, om man end dér meget tidlig stræbte at 
få den afskaffet, hvorom da også denne formel kan bære vidne. 

At eden ved sit sværd dog i det daglige liv vedblev at være 
en frankisk sædvane, tår måské sluttes af dens gentagne fore- 
komst hos munken Adrevald (4 c. 878), der lader ugudelige 
modstandere af St. Benedikts kloster bruge denne ed (Adrevaldi 
monachi Floriacensis Mæracula XD. Benedicti, I, kap. 7 og 23; 
Acta Sanctorum Bolland. Martii tom. Ill, s. 308 og 314): 

Hunc testor ensem, nullus ab hodrerna dre ex his man- 
eiptis sancto famulabitur Benedicto. 

Per hune testor ensem, S. Benedictus ex hac vinea 
mullam habebit potestatem. . . . Ille iterum concusso ense ju- 
ramentum repetens, affirmavit se absgue gratia S. Benedicti ab 
eo regressurum loco. 

Kejser Karl den store indskærpede, at eden altid skulde af- 
lægges i kirken, hvilket dog, som vi kunne slutte af de nys 
anførte love, ikke var nogen absolut hindring for våbenedens 
anvendelse, da præsteskabet her som i så mange andre tilfælde 
var villigt til at lade meget hedenskab passere, når det kun vilde 
give sig ind under kirkens beskyttelse og modtage dens ind- 
vielse. Det hedder i kejser Karls Capitula quæ in lege Ripua- 
ria mittenda sunt (kap. 12; Pertz, Leges, I, s. 118, «Omne 
sacramentum in ecclesia aut supra reliquias juretur»; og over- 
ensstemmende hermed i hans Capitula de partibus Saxontæ 


54 


(kap. 32): «Si cuilibet homini sacramentum debet aliquis, afra- 
meat illum ad ecclesiam sacramenta ad diem statutum»!). Des- 
uagtet er våbeneden kommen ind eller bleven stående i samme 
kejsers Lew Saxzonum fra omtrent 800, hvor det hedder (kap. 8): 

Quicunque gladio stricto super alterum cucurrerit, et reten- 
tus ab alio fuerit, XII solidos componat, vel in manu liti sui 
vel sua arma juret?). 

At også karolingiske konger selv kunde sværge på deres 
sværd, fremgår af et brev fra ærkebiskop Hinkmar i Reims til 
kong Karl den skaldede, altså fra midt i 9de århundrede (anført 
i Du Canges GYZossartum). 

Et hoc cum aliis capitulum coram Deo et angelis ejus, in 
fide et dextera vestra per spatam vestram jurantes, 
episcopis regni vestri promisistis. 

Et tilsvarende vidnesbyrd fra det sydlige Tyskland haves i 
et diplom fra år 889 (Neugart, Codexw diplomaticus Alamanno- 
rum, I. s. 481): 

Optimates ejusdem concilit apprehensis spatis suis 
devotaverunt se hæc ita affirmaturos esse coram regibus et cunc- 
tis principibus, usque ad sangvinis effusionem%). 

Et yngre, vistnok også sydtysk vidnesbyrd om retslig ed på 
sværdet haves i en formular fra omtrent 1400: (Wehner:  Ob- 
servationes practicæ, ed. Schilter, Strassburg, 1601, fol., s. 54): 


]) Da de ældste saksiske retskilder endnu ikke ere udgivne i Pertz's Mø- 
numenta, og da Merkels udgave (Berlin, 1853) ikke er mig tilgængelig, 
anføres dette efter Richthofens Zur Lex Saxonum (Berlin, 1868), s. 117. 


Således (3: zn sua arma) læses i det håndskrift, der bliver lagt til grund 
for udgaven i Monumenta, og som er lagt til grund for Merkels udgave, 
medens de andre, tidligere trykte tekster have varianterne per sua arma 
og in sua armata. — Richthofen hævder i sit nys anførte skrift (s. 24. 
357. 67. 96 og især 119 anm.) den her oven for givne læsemåde som den 
ægteste. — Usingers Forschungen zur Lex Sazonum (Berlin, 1868) be- 
røre ikke dette spørgsmål. 

3 


I disse sidste ord synes at ligge en ny opfattelse af sværdedens betydning, 
der dog — som får antydet — ikke kan få nogen indflydelse på selve 
den gamle sædvanes rette forklaring. 


55 


Da erkannten wir mit gemeinem urtheil: moøchte er bewersen 
und zu Gott und den Heiligen geschwåren uff ein schwerdt, 
dass genannte N. N. sein und des landes drieb wåre, .. . so 
måchte er den hencken mit seiner selbst hand). 

I Nordtyskland holdt våbeneden sig meget længe i den lav- 
ere retspleje. De fleste eksempler ere holstenske; dog haves 
også et sådant fra Vestfalen i en retsbog for «das fémgericht» 
i håndskrifter fra 15de århundrede (art. XXI, jfr. art. XXX; Wi- 
gand, Das femgericht Westphalens, s. 555): 

So soll sich dre beclagede friescheffen dan to stellen vnd heb- 
ben syn swert by sich vnd setten dat vur sich vnd leggen 
dair twene syner rechten vinger vp vnd sprechen alsus. 

Her kræves eden udtrykkelig aflagt af den sværgende på 
hans eget sværd, og dette har uden tvivl overalt været det 
oprindelige; men efter at denne edsmåde var bleven indskrænket 
til underretterne eller bondetingene, hvor vedkommende sværger 
ikke var sværdbærer, måtte det i tinget som jurisdiktjons - sym- 
bol tilstedeværende sværd træde i steden (jfr. Grimms BRec/hts- 
altert. s. 167), som det hedder i den af Hieronymus Muil- 
ler i hans Untersuchungs-Tractat (Hamb. 1747, 4to), VIII, s. 15 
anførte herfordske Scheppenbuch fra år 1350: «Wo de Gogreve 
wil sitten mit den Schepenen echte Vogettingh, dat schall he 
don uppe den Radhus. . . . De Fronenboden sollen enen Disch 
vor em setten, bedecket mit ener Dwellen; de Hilligen sollen 
se darup setten, unde en Schwerdt daby leggen, dat 
men sehe, dat hier Kåniges Bann is, unde dat man hier mag 
richten to Hande unde to Halse.»”) Og dog ligger våbeneden 


1) At vi her tår tænke påa den edfæstedes eget sværd, fremgår af den ala- 
manniske landret fra 13de årh. (Jus provinciale Alemannicum, kap. 248; 
Schilter, Thesaurus, Il, s. 145):  «Wirt ein man uor geriht beclagt, der 
sol siner friunde nit mer uuan drizzig mit im furen mit suuerten und 
aun uuaffen» (ensibus quidem cinctos, sed non aliis armis instructos). 

?) Sværdet som jurisdiktjons-symbol og særlig som stadsfoged-emblem har 
også været kendt i Danmark, ikke alene i Sønderjylland, men i Køben- 
havn. I Tyge Rothes skrift De gladiis veterum (Kbhvn. 1750), findes 


56 


sagtens til grund for retssværdets brug ved tinglig tilskødning 
af jord (Bec/tsaltert. s. 167), som når i følge den hamborgske 
landret (hos Hieron. Miller anf. skrift, VIII, s. 13; Bechtsaltert. 
s. 940) fogeden tager det på bordet liggende dragne sværd og 
støtter dets od på bordet, medens han tre gange udråber: «So 
entwåltige ich dabei M. M. sein Haus und beståtige darin N.N. 
mit Friede und Bann.» Dette bestyrkes både ved det i Norge 
ved jordskødning brugelige våbentag, ved den i Slesvig endnu i 
17de århundrede ved grænsegang aflagte ed på sværdet (hvorom 
siden), og ved den våbenéd, der efter sagnet skal være aflagt 
år 1067 af landgreve Ludvig springer af Thuringen tillige med 
tolv riddere, der uddroge deres sværd, stak dem 1% jorden og 
svore, åt greven havde ret til den jord, de stode på: Do 
stacketin dy zuuelfe er swerte in dy erdin, vnde swurin, daz daz 
ertriche, daruffe sy stundin, zcu deme lande zcu Doringin von 
rechte gehorte (munken Johannes Roth fra c. 1450 i Chronicon 
Thuringtæ; Mencken, Script. rer. Germ. Il, s. 1675; jfr. Adam 
Ursinus, Chron. Thuring. af 1547; Mencken, Illi, s. 1257; 
Grimm's Deutsche sagen, nr. 547). Hermed kan også sam- 
menholdes de her foran af den alamanniske og af den ripu- 
ariske lov anførte eksempler. 

I Holsten, hvor eden på'sværdet aflagdes sent i 17de år- 
hundrede, anvendtes derved fogedens sværd, medens bisidderne 
eller stokkemændene endnu midt i 18de mødte i retten med 
deres spyd og køller, som Dreyer vidner (anf. skr. s, 203): «Ob 
gleich dieses (dass die Teutschen bey ihren Gerichte mit Spies- 


derom følgende s. $6—87: «Usum gladiorum temporibus postremis mihi 
ex Mto quodam Cosmi Bornemanni indicavit vir doctiss. Jacobus Lange- 
bech . . . Verba Mti adscribere licet. Anno 1585 d. 19. April blev Jor- 
gen Bentzon Byefoget og annamede Sverdet paa Kibbenhavns Byeting. — 
Sverdets Levering haver været meget brugelig i gamle Dage ved Byefo- 
gedernes Indsettelse, saasom Anno 1606, den 16. Junii, blev Anders Mi- 
chelsen Sverdet leveret af Slots-Herren Velb. Lauritz Ebbesen udi Borge- 
mester og Raads Nærværelse, ligesaa 1615, den 17. Julii, Laurite Mi- 
ckelson, og 1620, den 1. Mai, Laurits Hanson.» 


57 


sen und Schwerdtern erschienen) nachhin abgekommen, so ist 
es- doch noch in Holstein bey den Loddings- und Gåedings- 
Gerichten beybehalten, und die Framen Holsten, oder die Bey- 
sitzer des Gerichts, vor welchen sich die Mistgabel besser schic- 
ken wurde, erscheinen mit ihren Spiessen, und der Ding- Vogt 
mit einem åausgezogenen Schwerdt, welches er zwischen [?] sei- 
nen Fissen stellet.» Dette fremgår også af de i ordlag meget 
forskellige trykte tekster af den holstenske landret. Det hedder 
i den fra Neuminster stammende tekst, udgiven af Joh. Fuchs: 
Holsteinisches Ding und Becht (Kiel, 1698, 4to), s. 28 (jfr. Joh. 
Fuchs: Introductio æn processum Holsaticum, Kiel, 1696, s. 222 
—23): «Dat Schwerdt dat vor my ligt, dat thom Kriz 
getecknet iss, unde thom Schemell myner Fåte iss. 

. Disse frame Holsten, de ick also lude beschreven hebbe, 
se hebben ehre Kliven angefatet, se hebben ehre 
Spere upwarts gekehret, se hebben ehre Andtlåadt thom 
rechten gekehret.… Med andre ord udtrykkes det samme 1 Dart 
Holsten Land-Becht, So geholden ys im Jahr 1649 (s. I. et a. 
åto, kgl. bibl.; jfr. J. G. Lehmann: Anmerckung iiber das so ge- 
nannte Holsten Land-BRecht, Glickstadt, 1735, s. 17—18): «Lan- 
gestem als dat Schwerdt vor myner Fåten licht, wener 
dat dar yennig Mann quem twischen vnsen Dingebohm, de my 
myn Schwert avertrede, mit synen Fåten anrårde, wo hoch vnde 
syt, dat he ydt my affwedden schall tho Landrecht. .... Hyr 
schall yder Dinges Mann synSpeer vp, synKluen dahbl, 
syn Angesicht vor dyt hegede Recht strecket hebben.» Hvor denne 
sidst anførte tekst kommer til beskrivelsen af de ved edsaf- 
læggelse på eller ved kirkegården (vor dem Kerckhave, Lehmann: 
op den Karckhave) brugelige former, finde vi følgende (jfr. Leh- 
mann, anf. skr. s. 69—70): 

Ick frage Ordel vnde Recht, wol ydt em van rechtes wegen 
heten schall, dat se de Finger vp dat Schwert leggen 
schall. . . . Tredet herby, gy Kerls, vnde holdet de Finger 


58 


vp dat Schwerdit, vnde holdet se dar micht wedder aff, ehr 
ydi juw geheten wert. 

Om edens aflæggelse på denne måde haves adskillige på- 
lidelige vidnesbyrd. Dreyer har set et dokument fra Reinfeld 
amt af år 1496 (meddell af ham i «Lubschen Anzeigen» f. 1756, 
s. 113; omtalt i hans foran anf. skrift s. 895), hvori vidnerne 
for borgemester og råd i flækken Zarpen mit åhren upgerich- 
teten lyflicken Fingern [«Lyflinken Ringern»|] recht stauendes 
[«stanendes»] Eydes thom hilligen Schwerte getiget [heb- 
ben];» og Dreyer bemærker derved, at han også i gamle lybske 
dokumenter har fundet den formel: «So legget de Klåger de 
Hånde up dat hilge Schwert, schwerende». Af en gammel 
kirkebog i Kiel anfører Dreyer (s. 176) følgende: «Anno 1537, 
die Matthæi, heft Jobst Hildemann up den Karckhove tho Siinte 
Nicolai, mit sienen Fingern up des Degen Knop gelegt, een 
duren Eed tho Gade dem Allmåchtigen geschwaren, dat he dessen, 
wat em Peter Kamen an Dewerye tho gelegt, unschuldig sy.» 
Af Wilsters Godingsprotokol anfører han (s. 176, 175) end videre 
disse to eksempler: «Anno 1648, den ten Augusti, ist vor mir 
erschienen Heitmann Buntzen, und hat vor seinem Kirchhoff 
auf ein gesettes Schwert seinem corperlichen Eyd geleistet, 
dat he Kl. Elschen Schaden nicht fleischlich beruhret.» Og fra 
23de Oktober 1673 følgende: «In Saåken Joh. Storm contra 
Marten Koper erkennen verordnete XVI Månner in der Wilster- 
Marsch vor Recht: dewill Johann Storm neen tho der Clagtt 
secht, so schall he sick huide aver acht Dagen vor sien frien 
Kerckhove mit dem Eyde uppe dat Schwert davon helpen.» 

Af tyske vidnesbyrd kan sluttelig anføres ridderdigtet Wzga- 
lois fra 13de århundrede, hvor det hedder (Beneckes udgave, 
VG SITE 

Swert, uf dinem knopfe ich des swer; 
og digtet Vom hæirnen Seyfrid fra 15de århundrede (v. d. Hagen 
og Primisser, Heldenbuch, Il), hvor Sifrid sværger med sværd 


59 


mod jordfast sten at ville besejre dragen eller lade sit liv, som 

det hedder (v. 54): 

Do Seyfride der kiine die mår da recht vernam, 

seyn schwert sttess er in die erden, und zu dem 
stayne kam; 

darauff schwur er drey ayde, der ausserwelte man, 

das er nicht kem von dannen, die junckfrau wolt er han. 

Et enkelt vidnesbyrd fra Skotland om våbeneden som 
retsform i middelalderen haves i Leges forestarum Scotiæ (kap. 
10, 2 1; anført uden nærmere kildeangivelse eller tidsbestem- 
melse i Du Canges Glossartum): 

Sr aligquis eætraneus intraverit in forestam, et in aliqua 
via ?nhibita inventatur, et Jjurare velit super arma, quod illam 
viam nescivit esse defensam, etc. 

Skønt ed på draget sværd ikke findes omtalt i nogen n or- 
disk retsbog, så kan der dog ikke være nogen tvivl om, at den 
i middelalderen har været i brug også her. I Aslak (Aksel) 
Tordssøns og skøn Valborgs vise, der vel kun haves i hånd- 
skrifter og tryk fra 17de århundrede, men som må være digtet 
i det 14de, haves et godt eksempel herpå, når det hedder: 


Frem tråd Hågen kongens søn 
på en så breden sten: 
«I morgen skulle I loven give, 


og det foruden al men. 


I morgen skulle I eden sværge 
på sværd og hellige læst: 
alt om hun Valborg mø mon være, 


eller du haver sovet hende næst.» 


x & 
EF 


Frem ginge elleve riddere gode, 
vare klæd” 7 sabel og mård: 
« Vz give lov med Aslak + dag, 


ihvor den lov skal gå.» 
Overs, over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1870. 5 


60 


Her Aslak lagde hånd på hæfte, 
støtte odden mod en sten: 

«I dag så vil jeg eden sværge, 

og det foruden al men.» 


Her Aslak lagde hånd på messebog, 
og sværdet holdt han om fæste: 
hos hannem svore hans rige frænder, 


de gæveste og de bedste. 


Den her af Aslak Tordssån med elleve riddere aflagte ed, 
hvorved han og de med ham «gave lov», var hvad vore gamle 
love kalde en kånsed, aflagt af den anklagede med kåns- 
nævn. Åt det er sit eget sværd, hån og enhver af hans 
mededsmænd (consacramentales) holder i hånd og støtter mod 
sten — ligesom Sifrid i nys anførte tydske digt, som landgrev 
Ludvig i det får omtalte tyske sagn, og som det foreskrives i 
den alamanniske holmgangslov —, derom kan fornuftigvis ikke 
være nogen tvivl. Hvor vi imidlertid i Sønderjylland endnu i 
l6de og 17de århundrede kunne påvise en sådan, af den dér 
gældende jyske lov påbuden kånsed aflagt og aflagt på sværd, 
dér er det ikke længer på den sværgendes eget sværd, men på 
detirelten tilstedeværende sværd, den aflægges; så denne overgang 
bekræfler rigtigheden af, hvad her foran er antaget om den 
rette sammenhæng med den i Frankrig meget tidlig, i Tyskland, 
særlig i Holsten, i sen tid aflagte ed på fogedens sværd. En i 
byen Slesvig år 1548 aflagt kånsed, hvorved Marx Dreyer fri- 
gjorde sig for anklage for hæleri, meddeles udførlig i J. F, Noodts 
Beytråge zur Erlåuterung der Civil-, Kirchen- und Gelehrten- 
Historie der Herzogthiimer Schleswig und Holstewin, I, 6 (Ham- 
borg, 1748), hvor det hedder (s. 656): 

Dewyle keyne Bewekynge in deme Dreyer gewesth, is he myt 
den synen (XI erlichen vpprichtigenn Børgeren) vor de Wester 
Dor des Bathkellers gestellt, unde Peter Eggerdes (der Stadt- 
Vogt) hefft eyn getagen Swerth vpp de Erden gesettet, 


61 


vnd muste de Dreyer eyne Vynger ersthmals, unde de, mytt eme 
im Ede stunden, de eyne na dem andern, syne Finger vpp 
des Swerdes Knopp leggen vnd szweren. 

Et endnu senere eksempel på kånsed på sværdet i følge jyske 
lov findes antegnet af Joakim Bluting (Jf 1660) i en utrykt kom- 
mentaår til lovens første bog (kgl. bibl., gl. kgl. saml. 1124. fol.), 
hvor det hedder: 

Das hab ich ewns inn der Vbung gesehen vnnd erfahren, als 
Anno 1610 wm Septembri auff dem Schlesswigischen Landtgericht 
zu Hadersleben [«Hardesleben»] einer vom Adell, W. v. D., 
durch ein Vrtheil verdammet worden, im folgenden Vmbschlagh 
zum Krell (Anno 1611) wegen angelobeter Gewehr des Braut- 
schatzes H. P. zu O. einen Zwølffman Eydt zu geben. Do hat 
er den Haupteridt mit aufigerichten Fingern vor den verordenten 
Commissarijs zum Krell auff dem BRathause geschworen, dar - 
nach wardt ein Wehre hingestellt, vnnd trat von den 11 
Eydes Leuten vnnd ebenburtiegen vom Adell einer nach dem an- 
dern hunzu, legte die drer forderste Fingern auff dem 
Knopf oder auff das Creiitze und schwur also. ... 

Det for Bluting mærkelige ved denne ed var ikke sværdets 
brug, men anvendelsen af mededs-institutjonen, som år 1606 
var afskaffet i den hertugelige del af Slesvig (se Noodts Bey- 
tråge, I, 2, s. 100); og lige så tilfældig kommer han til, på et 
sted i sine år 1717 trykte G/ossa, at aflægge vidnesbyrd om ; 
brugen af ed på det i jorden stukne sværd ved en anden i jyske 
lov foreskreven retshandling, nemlig den i lovens II, 21 omtalte 


1) Dette sted er omtalt af Dreyer (s. 177), der siger, at han har det fra 
Bluting «in seinen Commentario uber dås Jutische Lobuch, adl. I, c. 1,» 
og således påberåbes stedet også i Clædens Monumenta Flensburgensia I 
(Flensb. 1765), s. 50; men efter forgæves at have søgt efter det både i 
Blutings i Flensborg 1717 trykte Glossa til jyske lov og i hans hos West- 
phalen (IV, sp. 2163 ff.) trykte Observationes juris Cimbrici, lykkedes det 
mig at finde det i hans (af P. G. Thorsen i forordet til dennes udgave 
af loven s. 16 nævnte) utrykte, udførligere kommentar til lovens første 
bog. 


62 


grænsegang eller sandemandstog til bestemmelse af markeskel. 
Det hedder da: 

Sie legen nach einander dre Finger gemeiniglich auf ein 
bloss Bchwerdt, so in die Erde gestecket, und sprechen 
alsogk Fået 
Hvad han her vil meddele, er ikke edsmåden, som han synes at 
betragte som selvfølgelig og velbekendt (han måtte ellers have 
omtalt den ved en af de tidligere lejligheder, hvor sandemænd 
edfæstes), men det er den derved brugelige formular, han ansér 
det for umagen værdt at anføre; så heraf synes at fremgå, at 
de sønderjyske sandemænd endnu på hans tid, midt i 17de år- 
hundrede, almindelig afgave deres edelige kendelser ved en så- 
dan i loven ingensteds udtrykkelig foreskreven våbenéd. 


Forinden vi vende os til det nordiske såkaldte «våben- 
tag», der efter nogles mening kun halvvejs eller slet ikke skulde 
høre hid, medens det efter min overbevisning er en sikker og 
ægte og storartet lævning af den gamle hedenske våbenéd, skulle 
vi først her betragte en brug af sværdet, som efter nogles men- 
ing (Jon Erichsen, anf. st. s. 589) skulde henføres dertil, med- 
ens jeg maa betragte dens sammenhæng med den her under- 
søgte våbenéd som i håj grad tvivlsom. Det er sværdtaget 
ved optagelse i kongehirden. 

I den norske kong Magnus Hakonsåns Hørdskrå fra om= 
trent 1275 hedder det i 2 27 (Norges gamle love, Il, s. 416), at 
i hedenold var det sæd, at alle de mænd, som vare kongen 
håndgangne og hans sværdtagere, kaldtes med ét navn hus- 
karle; men siden indførtes forskellige grader og værdigheder; 
dog vare alle kongens hirdmænd. (i fyrnskunni var så står, at 
allir peir menn, sem konungi våru handgengnir eda sveråtakarar, 
bå våru allir kalladir håskarlar, på at stdan greindist nafnbætir 
eptir sæmdum ok metordum).  Sammesteds hedder det i 2 11 
(N. gl. 1., II, s. 399), at lendermænd og skutilsvende (hofem- 


63 


bedsmænd), ikke skulle aflægge nogen særlig ed som sådanne, 
da de alt forud ere kongens edsvorne sværdtagere. (En allwr 
beir, sem ddr våru handgengnir, skulu ekki annat sinni, hvårki 
lendir menn eda skutilsveinar, taka med 6drum hætti sinar nafn- 
bætr, nema gerast allir sverdtakarar konungs med erdr). I 231 
(N. gl. I., I, s. 422—23) foreskrives de former, der skulde 
iagttages ved optagelse i birden: Når kongen antager hirdmænd, 
da skal intet bord stå foran ham, Kongen har sit sværd lig- 
gende i skødet, kroningssværdet, dersom han er kronet; han 
slikker dupskoen ind under sin ene arm og lægger sværdets 
håndfang frem over sit håjre knæ; så slynger han sværdrems- 
spændet. over håndfanget og griber med sin håjre hånd uden 
om det. Den, som skal gåres til hirdmand, knæler nu ued 
foran kongen og tåger med sin håjre hånd om sværdet 
under håndfanget; så skal han kysse kongens hånd, derpå 
rejse sig og modtage bogen af kongens hånd og så sværge 
eden . . . så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord: han 
være mig huld, om jeg siger sandt, gram, om jeg lyver! Derpå 
knæler han atter foran kongen og lægger sine hænder sammen, 
kongen lægger sine hænder på hans og kysser ham. (Dann 
tima, er konungr gerir hirdmenn, skulu engt borøé standa fyrir 
konungi. Konungr skal hafa sverd sitt å kné sår, vigslusverd 
ef hann er kårænadr, ok venda aptr døggskånum undir hønd sér 
ok leggja medalkaflann fram yfir hægra kné sår; stdan skal hann 
svetpa fetils sylgjunnt upp yfir medalkaflann ok grip svå hægri 
hendi ofan yfir allt saman. En så er hirdmadr skal gerast skal 
Falla bådum knjåm fyrir konung å gålf eda skår ok taka upp 
hægrt hendt sinnt undir medalkaflann .... ok minnist sidan 
vid hønd konungs. Bidan skal hann upp standa ok taka vid 
bøk peirrt, er konungr fær hånum, ok sverja erd . ... svå så 
mér gud hollr sem ek satt segti ok pessi in helgu ord, gramr ef 
ek liøgr. Bidan skal hann falla å kneé fyrir konungt ok leggja 
bådar sinar hendr saman, ok konungr sinar bådar um hans 


hendr; sidan minnist hann vid sjålfan konung). 


64 


I historiske sagaer fra en tidligere periode nævnes kongs- 
mændene som «sværdtagere» i det mindste på ét sted: i Fagr- 
skinna (s. 168) berettes om Sigurd slembe, at han på tinge fik 
kongenaåavn, og mange mænd gik ham da til hånde og bleve 
hans sværdtagere (ow par gengu margir menn hånum til handa, 
ok gerdusk hans sverdtakarar). 

I følge hirdskråen aflægges hirdmandseden vel ikke på 
sværdet: efter at han har berørt kongens sværd og kysset hans 
hånd, sværger hirdmanden på bogen; men dette sidste er jo 
en kristelig skik, så det lod sig meget vel antage, at eden tid- 
ligere (& fyrnskunni) havde været. aflagt på sværdet.  Herfor 
taler også stedet hos Saxo (Mullers udg. s. 108—9) om Rolv 
Krages hævner Vogg, hvem Hjorvard rækker sit sværd, da han 
vil tage ham i sin tjæneste: Pergurérit (Hjartvarus), an sibt mi- 
litare vellet. Annuenti destrictum gladium offert. lle cuspidem 
refutans, capulum petit, hunc morem BRolvont in porrigendo mi- 
litibus ense eætitisse præfatus.… Olitm namgque se regum 
clientelæ daturi tacto gladiw capulo obsequrtum polli- 
ceri solebant. Quo pacto Viggo capulum compleæxæus, cuspidem 
per Hjartvarum agit, ultionis compos, cujus Rolvont ministerium 
pollicitus fuerat. 

Når jeg desuagtet ikke med P. E. Miller (Saxo, III, s. 103 
—5) tår heri se en tilsyneladelse af våbeneden med den grund- 
tanke, som her skal hævdes, så er det dels, fordi denne ed 
efter sit væsen måtle aflægges af den sværgende på hans egne 
våben, og dels, fordi der naturlig frembyder sig en anden og 
simplere forklaring af «sværdtaget»: den skik, at krigereden af- 
lagdes på høvdingens sværd, eller, hvad der bliver det samme, 
at selve den handling at lægge sin hånd på dette sværd var det 
synlige tegn på mandens indtrædelse i hans krigstjæneste; i det 
høvdingssværdet her på dobbelt måde bliver symbol for den 
påtagne forpligtelse: for lydigheden mod anføreren og for den 
påtagne 'tjænestes beskaffenhed, da denne kræver sværdels brug. 
Sværdtaget bliver således, ganske som faneeden, et naturligt symbol 


65 


på den påtagne værnepligt, og nærmest at sammenstille med rid- 
derslaget; og det falder da lige så fuldt uden for våbeneden, som 
den overgivelse af sværd, der fandt sted ved forlening, det så- 
kaldte «Wapenlehn», hvorom kan ses Grimms BecAtsaltertiimer (s. 
167: per spatham regno investire; regna per gladium, provinciæ 
per vexillum a principe trådantur vel recipiantur etc. jfr. smstds. 
s. 163 om spydel), og som vi også finde i Magnus Hakonsåns 
Hirdskrå (22 12 og 16; Norges gamle love, II, s. 400 og 404) 
ved udnævnelse til jarler og hertuger. Disse vare, som det 
udtrykkkelig siges, alt forud kongens sverdtakarar, men som 
værdighedstegn modtoge de ved ophåjelsen sværd og fane af 
kongen. Denne skik finde vi alt i fortællingen om den engelske 
kong Adelstens sendelse af et sværd til kong Harald hårfager 
(Hewmskringla, Haralds saga hårfagra, kap. 41): sendebudet 
rakte kongen det med guld og ædelstene smykkede sværd, og 
da kong Harald tog det ved håndfanget, sagde han: nu tog du 
så, som vor konge vilde, og nu skal du være hans mand, da 
du tog imod hans sværd (nu tåktu svå vid sem vårr konungr 
vildi, ok nu skaltu vera pegn hans, er pu tåkt vid sverdi hans). 
Hvor det samme kortere berettes i Fagrskinna (s. 12), siger 
sendebudet, at kong Harald er bleven Adelstens mand og 
sværdtager (nu skaltu vera pegn hans ok sverdtakari), mod 
hvilket udtryk intet kan indvendes, da det som får sagt var en 
forudsætning, al den, der udnævntes til en håjere krigerstilling, 
allerede var optagen i hæren, så høvdingen var så fuldt som 
den menige hirdmand kongens sværdtager. En hentydning til 
samme skik finde vi også i Saga Hrålfs kraka (Fornaldar søgur, 
1, s. 46—47), hvor Rolv rækker sin svoger kong Hjorvard sit 
sværd at holde og derefter siger, at dermed har han erkendt 
sig for at være hans vasal, fordi den, der modtager sværd af 
anden mand, skal siden altid kende ham for sin overmand (så 
skal vera undirmaår annars jafnan sidan, er tekr vid sverdi 
annars). 

At usværdtaget» (sverdtaka) ligefrem var et udtryk for værne- 


66 


pligten, betegnes vistnok også ved det sted i Hærdskråen (2 47; 
N. gl. I. U, s. 443), hvor det hedder om kærtesvendene (pag- 
erne), at de ere kongen håndgangne, men ikke sværdtagere (eru 
bvi kertisveinar konungi handgengnir, på at peir sé eigi sverd- 
takarar). 

Det her omtalte, til våbeneden ikke medregnede «sværdtag» 
hænger åbenbart sammen med den i Tyskland almindelige, egent- 
lig krigerske troskabsed på sværdet, hvorom kan ses Dreyers 
foran anførte afhandling, s. 184—85, og som også forekommer 
i sen tid i Norden, som den bekendte arvehyldingsed, Sveriges 
herrer år 1540 i Orebro aflagde til kong Gustav Vasa (Stiern- 
man, BRøksdags Handlingar, IV, s. 12): Thenna føreskreffne 
Eed bleeff sworen ... på Konung Gustaffs blotta Swårdh 
aff thesse effterskreffne godhe Mån vthaff Bijksens Rådh sambt 
aff Adelen och Biskoperne. Ja, vi behøve kun at gå ett hundred 
år tilbage i tiden, for at finde troskabseden til Danmarks . 
konge aflagt på byfogedens blotte sværd på Flens- 
borgs rådstue (Georg Clæden: Memorabilia Flensborgensia, I, 
s. 48—49). | 


Vi skulle nu vende os til, hvad jeg ansér for en hovedform 
af våbeneden, nemlig det såkaldte våbentag, overalt i Norden, 
til dels også uden for Norden, fra arilds tid anvendt som håj- 
tidelig bekræftelse, dels ved hyldinger, dels ved domslutninger, 
dels ved andre lejligheder. 

Fra år 1076 mældes -i Knytlinga saga (kap. 24; Fornm. 
søg. XI, s. 213) om det ting, kong Svend Estridson holdt i Sønd- 
erjylland, hvor han forlangte og fik folkets samtykke til at vælge 
sin efterfølger: 

Var pat på gårt lågtekit, ok ått våpnatak at, at Sveinn 
konungr skyldi kjøsa pann af sonum sinum, sem hann vildt, til 
konungs eptir sik & Danmårk. 

Fra Norge høre vi i Haralds saga gilla (kap. 18; Herms- 


67 


kringla, Kristiania-udgaven, s. 723), hvorledes kong Haralds tro 
mænd, efter hans drab i Bergen år 1136 ved Sigurd slembe, 
svore hans drabsmænd fredløse ved våbentag, hvilket her ud- 
rykkes ved, at de u«sloge deres våben sammen» : 

Peir børdu saman våpnum stnum, dæmdu på alla 
utlaga ok fridlausa. 

En anden i Vigen i Norge år 1161 ved våbentag afsagt fred- 
løshedsdom berettes i Magniss saga Erlingssonar (kap. 10; 
Hewmskr. Kristiania-udg. s. 787; jfr. Fornm. søg. VII, s. 293): 

Årni konungsmågr . . . beiddi pess alla menn, er å våru 
Pinginu, . . . at menn skyldu gera (hafa) våpnatak at pvi 
at dæma med lågum Sigurd jarl ok allan flokk pewrra til fjand- 
ans, bæde lifs ok dauda. 

År 1177 hyldedes kong Sverre med våbentag på Øreting, som 
vi læse i Saga Vverris konungs (kap. 16; Fornm. søg. VIll 
Sr 4l): 

På var Sverri gefit konungs nafn å pessu åtta fylkna pingt, 
ok dæmt med vdpnataki, ok svarit hånum land ok pegnar 
eptir langsvågum fornum. 

Samme år 1177 se vi kong Sverres mænd indgå en håjtidelig 
forpligtelse lige over for kongen ved håndslag og våbentag, som 
det hedder i Sverris saga (kap. 20; Fornm. søg. VIll, s. 55): 

Lauk konungr svå stnu måli, at pegar dåttu peir at 
handfestt ok våpnatak at pessu heiti, er konungr mælti fyrir. 
Året efter, 1178, samledes Sverres modstandere i Helsingeland 
og sammensvore sig med våbentag imod ham, som det hedder 
i Overris saga (kap. 26; Fornm. søg. VIL, s. 65): 

Petta lid allt hafdi vid lagt nidingsord hverjum mannt, er peim 
(Sverrz) gæfi fri eda léti fram fara; høfdu at pessu våpna- 
tak allir menn. 

År 1204 blev Sverres sånnesåén, den fireårige Guttorm Sigurds- 
sån, med våbentag kåren til konge af birkebenerne (Peder Claus- 
sån, s. 535; Fornm. såg. IX, s. 78): 


68 


Dette bleff saaledis endrectelige samtyckt oc stadf est med 

Vaabne tag. 
Ja, endnu fra år 1450 have vi et hyldingsbrev fra Hedemarkens, 
Gudbrandsdalens og Østerdalenes bønder, hvori disse hylde kong 
Kristjan den første som deres rette herre og konge, og det 
hedder da (Knudsen, Diplomatarium Christrtant I1., s. 34): 

Aller almughen hafwa swa samtykt oc trwligha lofuat met 
wapnatake a almanligha fylkisthinge a Herdmarkenne. 

Vi finde således «våbentag» anvendt i Danmark i det Ilte, 
i Norge i 12te, 13de og 15de århundrede ved kongevalg, 
ved fredløshedsdom og til bekræftelse af særlig indgåede for- 
pligtelser. Vende vi os nu til de norske retskilder, så må 
vi som en sådan først anføre det sandsynligvis år 1083 i 
Norge af den islandske biskop Gissur, hans sån Teit og flere 
Islændinger førte tingsvidne angående Islænderes og Nordmænds 
gensidige retsstilling: Um råétt Islendinga i Noregi. Her angives 
de bevisligheder, som den islandske arvetager i Norge må yde, 
og derefter bestemmes, at de mænd i Norge, som have haft det 
ham tilkommende arvegods i forvaring, skulle på deres side 
bekræfte overdragelsen ved våbentag (Grdgds ved Finsen, 2 248; 
Diplom. Island. |, s. 66, 70; Norges gl. love, I, s. 438): 

På eigu byjarmenn (bændr) at leggja dém å ok verta 

våpnatak at. 
Det næste vidnesbyrd bringer ældre Guletingslov fra midt i 1?%2&e 
århundrede, der foreskriver våbentag så vel ved retskendelse med 
hensyn til odelsretten som ved skødning af jord på tinze (22 267. 
292; Norges gl. love, I, s. 89. 96): 

På skulu pingmenn hånum jørd dæma ok veita hånum 
våpnatak til pess, at hann knegt verja jord sina lågum ok 
dåmr. 

På eigu pingmenn hånum med våpnatakt jørd at skeyta. 
I ældre Frostetingslov nævnes et sted våbentaget på en måde, 
som viser, at det betragtedes som den almindelige bekræftelses- 


69 


form for alle afsagte domme, når det hedder (V, 46; Norges 
gl: love; 1,-5.'183): 

Slikt liggr ok vid, ef madr ryfr døém pann, er dæmdr er å 
Frostupingt, ok våpnatak at ått innan lågråttu ok utan. 
Ligeså i Magnus Hakonsøns Landslov fra omtrent 1275 (I, 5; 
Norges gllove ES TT): 

Ni ef madr ryfr døém pann, er dæmdr er å lågpingi, ok 
våpnatak er at ått innan låøgråttu ok utan, på er så sekr 
Fjérum mårkum silfrs vid konung, en mørk vid sakardbera. 
Samme bestemmelse gentages i samme konges Bylov eller 
Bjarkøretten (1, 4; Norges gl. love, I, s. 190). 

Et hundred år senere finde vi våbentag i Norge anvendt 
som stadfæstelse på vedtagne love, når det hedder i kong Hakon 
Magnusson den yngres Retterbod fra omtrent 1380 (Norges gl. love, 
Ill, s. 206): 

Bjådum vår peim, sem løgmadr er i Oslø, fullkomliga at 
dæma åll pessi erendi, sem hår i standa, . . . . ok løst var i 
Tunsbergi fyrir almåganum, ok våpnatak då tekit, at fyrir 
løg skyldi dæmast jafnan hédan af. 

Når vi fra de norske vende os til de islandske retskilder, 
så finde vi vel i fristatens gamle lovsamling Grågdsen i det 
mindste på tre steder «våbentag» nævnet, men altid således, at 
dette udtryk kan forstås som tidsbestemmelse: som enstydigt 
med allingels slutning. Det hedder nemlig dér (Grågås ved 
Finsen, 22 47. 48. 222): 

Engi madr dræpr fyrr en svå sem dåémr dæmrr hann eptir 
våpnatak. 

Ek kved ok beiåi N. N. at nefna fåråns dém eptir N. N. 
XIV nåttum eptir våpnatak. 

Få å at dæma svå mikit sem gøgn båru til XIV nøttum 
eptir våpnatak. : 

Ganske på samme måde forekommer dette udtryk i 7%undarlåg 
Gisurar biskups fra år 1096 (22 35. 37; Diplom. Island, I, 
84. 85): 


Ok å démr at dæma at gjalda £ peim stad mnum sama XIV 
nøttum eptir våpnatak. 

Ok då dåémr at dæma innstæda ok ålåg at låghermili pess, 
er såttr er, XIV nåttum eptir våpnatak. 

Våbentag nævnes kun i én af de Island selv angående sa- 
gaer, nemlig Hrafnkels saga Freysgoda (udg. 1847, s. 19) og 
da sålunde:. ; 

Eigi er madrinn alsekr, medan eigi er hådr fåransdåmr, ok 
hløtr pat at hans heimilt at gøra, pat skal vera fjørtån nøttum 
eptir våpnatak. (En pat heitir våpnatak, er alpyjda riår af 
alpingt). 

Også i sagaen møde vi det samme stereotype udtryk «14 
dage efier våbentag», og sagastedet er jo i sig selv kun en an- 
førelse af em med Grågåsen stemmende retsregel; men dette 
sagasted har fået betydning ved den vægt, man har tillagt de 
tilfojede, her mellem klammer satte ord. Denne parentes, der 
snarest turde være en senere afskrivers forklarende tillæg, siger 
vel egentlig ikke andet, end hvad også fremgår af teksten både 
her og i de forud anførte lovsteder, nemlig at «våbentag» her 
betegner udgangspunktet for en tidsfrist, og at dette udgangs- 
punkt er altingets slutning. Men denne lille anmærkning er 
bleven således forslået, som om vi i den havde et uforkasteligt 
vidnesbyrd for, at ordet «våpnatak» på Island i fristatens dage 
betød ikke som i Norge en retslig handling til bekræftelse af de 
på tinget vedtagne beslutninger og fældede domme, men hverken 
andet eller mere end opbruddet fra tingmødet, den handling, at 
folk — dog ikke, som sagaens ord bogstavelig måtte tydes: 
rede fra tinge, men at de toge deres våben (og heste med 
mere) for at give sig på hjemvejen. 

Således tydes det islandske «våbentag» af Jon Erichsen, 
som siger (anf. st. s. 592—93): «I Island har våbentag meget 
vel været bekendt lige fra de ældre tider; men så længe den 
republikanske regering stod ved magt, belydede det alene lands- 
tingets slutning; det viser Grågåsen overalt, og det ses og af 


2 


Hrafnkels saga. Det er en bemærkelse, som ligefrem betegner 
blot den handling at tage våben, påtage sin rustning, og viser 
os tydelig sin oprindelse af den skik, at man skulde lægge sine 
våben, så længe man var til tinge.» Således forstås Grå- 
gåsens «våpnatak» også i glossariet til arnamagnæanske udgave, 
hvor det hedder (s. 93): «Våpnatak: armorum sumtio, solutio 
comiliorum; foripetæ enim inermes ad judicia iverunt, armis 
adstantibus, unde iis sumtis solutionem comitiorum adesse in- 
dicabatur».”) Også den lærde tyske retshistoriker Konrad 
Maurer — hvis endelige dom i en sådan sag jeg vilde til- 
lægge den stårste vægt — har, men rigtignok kun i forbi- 
gående og som det synes uden mærmere overvejelse og 
uden samtidigt hensyn til ordets forekomst andensteds, ud- 
talt sig overensstemmende med Jon Erichsens opfattelse i Be- 
kehrung des Norwegischen Stammes (Il, s. 219, anm. 116), 
hvor det hedder: «Neben dem Ausdrucke pPing/ausnir kommt 
fir das Ende der Dingzeit auch der Ausdruck våpnatak, Waf- 
fennahme, vor; . . . ferner Hrafnkels Saga, wo es heisst: aber 
dås nennt man våpnatak, wenn alles Volk vom Alding wegreitet. 
Man hat viel daruber gestritien, wie diese Bezeichnung zu deu- 
ten sei; ich meine einfach so: Wie die 4ofhelgt, so duldete auch 
die pønghelgt kein bewaffnetes Erscheinen; erst beim Schlusse 
der Dingzeit durfte man darum die bis dahin abgelegten Waffen 
wieder aufnehmen, und derselbe Ausdruck . . . mag darum auch 
in jenem Sinne gebraucht werden. In åhnlicher Weise hatte 
man in Dånemark an den Kirchen ein eigenes Vaabenhuus, in 
welchem wåhrend des Gottesdienstes die Wappen abgestellt 
wurden, um nach dessen Schluss wieder aufgenommen zu wer- 
den.» På den måde havde man altså ikke alene i Danmark, 


1) Her tilføjes dog sammesteds den rigtige forklaring af det i de norske 
love og sagaerne forekommende udtryk: «at eiga våpnatak at: armis 
sumtis suffragari, unde videtur foripetas, ad consensum suum indicandum, 
arma tetigisse, et ita jurasse, se novellas constitutiones placitaque co- 
mitiorum probare et subire.» 


72 


men også i Norge, i Sverig, på Island og andensteds «våben- 
tag» ved kirken hver helligdag, foruden ved de mangfoldige- 
andre lejligheder, hvor mændene, efter at have bortlagt deres 
våben, toge dem igén; så med den forklaring bliver udtrykkets 
indskrænkning til at betegne opbruddet fra tinge en ren vil= 
kårlighed.  Desuagtet har denne forklaring vundel. almindelig 
udbredelse"). Således angiver Fritzner i sin ordbog (s. 724) 
som én af ordet «våpnatak»s tre forskellige betydninger også den, 
«at ved tingets opløsning enhver tager sine våben, for bevæbnet 
dermed at drage bort.» Denne tydning af ordet våpnatak i de 
gamle islandske love og i Hrafnkels saga hjemles dog ingenlunde 
ved sagaens ord, om vi end ville tillægge parentesen al mulig 
gyldighed. Så vel sagaens som de islandske loves ord lade sig 
meget vel forstå således, at ved altingets slutning og som dettes 
sidste handling samtlige på det fældede domme og tagne be- 
slutninger bleve ligesom i Norge under ét stadfæstede ved en 
med uvåbentag» forbunden eller deri indesluttet og underforstået 
edelig bekræftelse. 

Den lærde norske retskyndige historiker Rudolf Keyser 
siger om det norske våbentag i Norges stats- og retsforfatning 
t middelalderen (Efterladte skrifter, Il!, s. 160—61) følgende: 
«De på tinget fattede beslutninger fik endelig stadfæstelse ved 
det såkaldte våbentag (våpnatak), i det nemlig tingmændene, 
som under forhandlingerne havde bortlagt sine våben, igén grebe 
disse og derved erklærede de foredragne sager afgjorte og tinget 
opløst (at eiga våpnatak at måli)»?). Endskånt han således er- 


!) Også Rudolf Keyser bliver stående ved denne forklaring, når det i 
hans Worges stats- og retsforfatning i middelalderen (Efterladte skrifter, 
II", s. 2C6) hedder: «Tingets opløsning (pinglausn) nævntes også våben- 
tag (våpnatak)». 

2) Jfr. sammesteds s. 170: «Hos lagretten hvilede den egentlige lovgivende 
og dåmmende myndighed; dog skulde dens bestemmelser og domme 
have de øvrige tingmænds samtykke ved det får omtalte våbentag, 
som også nævnes tingtag. (pingtak). Heraf det udtryk: fastsat eller 
domt ved våbentag inden og uden lagretten.… — S. 253: «Den af lag- 


73 


kender det norske tinglige våbentag som en virkelig foretagen 
retslig handling og tilkender denne handling den retsvirkning, 
der tilkommer den, så stræber han dog også her at fastholde 
den dels alt for indskrænkede, dels alt for almindelige tydning af 
selve ordet: som udtryk for den handling ved tingets slutning 
at tage de forhen bortlagte våben, hvilken handling først og 
nærmest kun skulde betegne, at tinget var hævet, som når the 
speaker i det engelske underhus sætter hatten på, og altså kun 
indirekte tillige betegne de på tinget foretagne sager som ende- 
lig og uomstødelig afgjorte. Denne tydning, der berøver våben- 
taget son retshandling al håjtidelighed og betager det dets 
edelige og oprindelig religjøse karaktér, står dog i en så be- 
stemt strid med en mængde af de steder, hvor- det forekommer, 
navalig med dem i de norske historiske sagaer og i de ældste 
norske retskilder, at jeg, da stederne her foran ere anførte, tår 
ansé en nærmere påvisning heraf for overflødig. 

Men, for at vende tilbage til det islandske «våbentag», 
så må jeg fastholde, at selv om det skulde være tilfældet — 
hvad jeg ikke tår benægte muligheden af, da både den ligesom 
forstenede brug af ordet våpnatak i de islandske love og mang- 
elen på positive efterretninger om handlingens foretagelse på 
Island kunne tale derfor —, at selve den fra først af derved be- 
tegnede og i Norge vedvarende udøvede, særlige handling til 
afsluttende bekræftelse på tingets beslutninger skulde på Island 
være gået af brug allerede i fristatens tid, så at kun dens navn 
var blevet stående som enstydigt med tingets slutning, så er 
det lige fuldt en urimelighed at ville give selve ordet en anden 
forklaring og oprindelse på Island, eud i Norge og andensteds; 
og der kan heller ikke da være nogen gyldig grund til at be- 
tvivle, at jo den ved det betegnede handling fra først af har 


retten fældede dom blev fremdeles samtykket af samtlige tingmænd ved 
våbentåg eller, som det og undertiden nævnes: med ret tingtag, eller 
med håndtag (lofatak). Dette samtykke var dog nu [o: efter Magnus 
lovbøders tid] vistnok ikke stort andet end en blot og bar form.» 


TÅ 


fundel sted også på Islands alting, der jo alt indstiftedes år 
928, altså fulde to hundred år får end den tid, som de ældste 
islandske skriftlige vidnesbyrd kunne tilhøre. Det i lovsproget 
bibeholdte ords oprindelige bemærkelse tår i hvert fald antages 
at have været almenbekendt på Island fra arilds tid og forinden 
det på ny forekom som udtryk for en særlig handling i de 
efter Islands forening med Norge år 1262 derfra modtagne nye 
love, hvori våbentag foreskrives for altinget ligesom for de 
norske landsting. Stemmende med de foran anførte norske 
love hedder det nemlig i Hdkonarbék (2 5; Norges gl. love, 
I, s. 260; arnamagn. udg. s. 7): 

Ni ef madr råfr dém pann, er dæmdr er å alpingi, ok 
våpnatak er at ått innan lågréttu ok utan, på sekist hann 
fimm mårkum vid konungs umbodsmann, en dtjån aurum vid 
sakaråbera. 

Ligeså i Magnus lovbøders Jånsbok (pingfarar bdlkr, kap. 5): 

Ni ef madr ryfr pann dém, sem dæmdr er å Oxarårpingt, 
ok våpnatak var at ått innan lågråttu ok utan, på er sd sekr 
fjorum mårkum vid konung, en. mørk vid sakaråbera. 

Det er så lidet sandsynligt, at de norske konger skulde 
herved have villet indføre en hel ny lovtagningsmåde på Island, 
at samme udtryks forekomst i de nye, for Island bestemte love 
kunde synes stærkt at tale for, at selve skikken, det i Islands 
gamle love nævnte våbentag, endnu på denne tid var i vedvar- 
ende brug på Island, skånt den, nedsunken til en blot form og 
betragtet som en selvfølgelig sag, ikke vakte så megen op- 
mærksomhed, at dens foretagelse nogensteds udtrykkelig be- 
rettes. Det forholder sig dog ikke så. Den sædvansmæssige 
ydre form for den almindelige lovtagning, hele folkets ved al- 
tingets slutning givne bekræftelse på de af lovretten tagne be- 
slutninger, som var, hvad de gamle islandske så vel som de 
norske love forstode ved «våbentag», og som utvivlsomt fra 
først af også på Island har været foretagen med våben i hånd, 
— den var allerede dengang og vedblev siden på Islands alting 


SØNNEN 
TES 


Bo 


at være afløst af et «håndtag» (/éfatak) uden våben i hånd: 
en håndsoprækning af mængden, svarende til og enstydigt 
med håndslag mellem mand og mand. De nye loves «våpna- 
tak» blev da, taget efter ordlyden, et lige så dødt bogstav som 
de gamles. 

At håndtag og håndslag ikke alene på Island men også 
andensteds kunde dels være forbundet med og dels træde i 
steden for våbentag, derpå haves adskillige eksempler. Vi så 
får, hvorledes fredløshedsdom i Norge 1136 og 1161 bekræftedes 
ved våbentag, og kong Sverres modstandere 1178 sammensvore 
sig imod ham under samme form; samt hvorledes kong Sverres 
mænd indgik en forpligtelse lige over for ham og ditu at pessu 
heiti handfesti ok våpnatak. Allerede i 10de århundrede høre 
vi fra Island om sammensværgelsen mod Gunnar fra Hlidarende 
(Njåls saga, kap. 76),.at pewr rådu atfør vid Gunnar, ok håøfdu 
handtak at, ok logdu vid sekt, ef nokkurr gengi ér. Om 
væringerne i Miklegård i Ilte århundrede berettes i Haralds 
saga hardråda (kap. 7; Fornm. søg. VI, s. 145), at de forud 
for en kamp med de vantro gjorde løfle for sejren om at bygge 
en kirke for St. Olav: hessu 7åttu allir, ok handfestu heit sitt. 
Samme tildragelse fortælles i 6/afs saga helga (Fornm. såg. V, 
s. 138; Kristiania-udg. 1853, s. 243) således: væringjar tåku 
heit sitt med handfesti, ok hétu pvi at låta gera kirkju & 
Miklagarår. Da Sigmund Brestesån sidst i 10de århundrede 
på Færøernes lagting foreslog kristendommens indførelse, men 


" måtte gå på forlig med bønderne, som truede ham på livet, og 


lade sagen falde, da hedder det (F/ateyjarbåk, I, s. 366): hann 
hét pessu vid vitni ok handfestu, ok slita vid pat pingit. 
Dette sidste sted kan særlig mærkes, fordi den tagne »handfesta» 
afslutter og besegler tingets forhandlinger, ganske som ellers. 
avåpnatak». Og fra Island have vi, efter at de nye norske love 
udtrykkelig havde foreskrevet «våpnatak» til stadfæstelse af al- 
tingets domme, flere vidnesbyrd om, at dette i virkeligheden 


skete ved håndsoprækning: «med låfataki». Fra år 1284 læse 
Overs, over d., K. D. Yidensk, Selsk. Forh, 1870. 6 


76 


vi i Årna biskups saga (kap. 42; Biskupa sågur, I, s. 735), at 
man på altinget lovtog kongens brev på den måde, at der blev 
tekit høondum upp ft lågråttu, ol stadfest petta allt med ldf a- 
talki. I samme saga (kap. 61; Brsk. søg. I, s. 763) læse vi 
atter: Rafn (åt æ lågråttu hondum upp taka, ok gåra med 
låfatakt åtlæga alla på menn, er herra biskup skipar å stadt. 
I sidste tilfælde have vi da en fredsløshedsdom afsagt på al- 
tinget med «låfatak», hvilket åbenbart betragtedes som en 
fyldestgårelse af lovens bud om «våpnatak». 

Det kan herved endnu mærkes, at vi en sjælden gang som 
ens betydende med «våpnatak» i norske love finde udtrykket 
«tingtag» (pingtak), der lige så godt kan betegne den ene som 
den anden ydre handling, men i hvert fald betegner en sådan, 
foretagen i det bestemte åjemed og med den bestemte rets- 
virkning at stadfæste tingets beslutninger... Dette udtryk bruges 
i den norske kongelov om arveretten til Norges krone, som 
findes først i den for Island bestemte Håkonarbdk (2 9; Norges 
gl. love, I, s. 263) og siden næsten ligelydende i Magnus lov- 
bøders Landslov (II, 3; Norges gl. love, Il, s. 24), i sammes 
Hirdskrå (2 1; Norges gl. love, Il, s. 392) og i Jønsbok (krist- 
indéms bålkr, kap. 3), når det hedder: jåtudu ok sampyktu 
hvi allir Noregs menn fyri sik ok sitt afspringi med réttu 
pingtaki, at pessi skipan skal standa par um æfinliga, sem 
hd var gør. Samme udtryk findes også i Islændernes hyldings- 
brev af år 1302 til kong Hakon Magnusson (Lovsaml/. f. Isl. I, 
s. 23; Norges gl. love, Ill, s. 145): Var petta jått ok sampykt af 
almåganum å alpingi vid handgengna menn med fullu pingtakt. 

Udslaget heraf bliver da dette, at om vi end fattes midler 
til at afgåre, hvor tidlig den med ordet «våpnatak» egentlig be- 
tegnede handling på altinget er bleven ombyttet med «låfatak», 
med bibeholdelse af den gamle benævnelse, så er det dog klart, 
at det islandske «våpnatak«, som afløstes af «låfatak», var noget 
ganske andet.og mere, end den dagligdags handling, at folk 
loge deres våben for at ride hjem. Det beror altså på en mis- 


—] 
=l 


forståelse heraf, når Jon Erichsen (anf. st. s. 593) siger, at 
aved den norske regering og love blev våbentag først indført 
dér i landet som en håjtidelig måde at stadfæste lagtingets 
domme.» Han går herved ud fra den anskuelse, at ordet «våpna- 
tak» i det ældre islandske retssprog alene betegner opbruddet 
fra tinge, og at det altså på Island havde en betydning, grund- 
forskellig fra den, som det havde ikke alene i norsk og, som 
vi straks skulle se, også i dansk ret og i de af Danske og 
Nordmænd befolkede dele af England, — men også fra den, 
som samme ord i fuld overensstemmelse hermed utvivlsomt har 
i Snorres og andre Islænderes beretninger om tildragelser i 
Norge og Danmark, som vi finde i de her foran anførte ek- 
sempler. Dette er, som jeg tror i det foregående at have vist, 
aldeles uantageligt, så vi kunne med tryghed antage, at det is- 


landske våbentag — hvor tidlig det end muligvis kan være bort- 
faldet som handling på altinget og ombyttet med andre ens- 
tydige handlinger — dog i grunden var identisk med det i andre 


nordiske lande forekommende: altså fra først af en med våben 
i hånd afgiven og derved særlig forbindende edelig bekræftelse, 
hvis betydning overalt har været den samme, og som i virkelig- 
heden må udledes af den hedenske sædvane, som vi under 
andre former have iagttaget hos gotiske folk så langt tilbage, 
som der haves vidnesbyrd om dem!). 


1) Det eneste sted i de islandske kilder, hvor våpnatak nævnes, som jeg 
med mit vidende hidtil har forbigået, er stedet i Orkneyinga saga (kap. 
30; udg. af 1780, s. 114; Flateyjarbdk, II, s. 429), hvor der fortælles 
om kong Magnus barfods vinterophold på Syderøerne år 1097, hvorledes 
hans folk, kede af opholdet dér, begyndte at tage sig selv hjemlov. Da 
kongens tro mand Kale Søbjørnsån ytrede dette for kongen, og denne 
ikke vilde tro ham, da rådte Kale ham til at holde mønstring, for at 
overbevise sig derom; og dette udtrykkes da således: Kali bad hann 
(Magnis konung) eiga våpnatak ok kanna svå lid sitt. — Her synes 
våpnatak at stå i samme betydning, som ellers våpnaping eller 
våpnastefna; men det er vanskeligt at afgoåre, om ordet på dette sted 
skulde være en skrivfejl for et af de andre, eller om der muligvis ved 
en sådan mønstring kunde finde en ny hylding og troskabsed sted, som 


6% 


78 


Ordet «våbentag» .forekommer ikke i de svenske love, og i 
de danske kun på et eneste sted i Skånske lov, hvor det hed- 
der i det ældste håndskrift fra anden halvdel af 13de århundrede 
Thorsens udg., s. 45): 

Uil piufær ært gen mælæ a lanzpingi, pa far bondæn han- 
um fripløso ok uapnætæk ofna bak a lanzpingt, ok førræ 
ma. bondæn ær fripløsa. 

Dette findes i ærkebiskop Andreas Sunesåns latinske para- 
fras fra begyndelsen af 13de århundrede således gengivet (Thor- 
sen, S. 163): 

Ipse reus communis pacis expers ab omnibus habeatur, 
guem lingua patria fridhløs appellat, et tam verbis quam colli- 
stone armorum et contactu evidenter exprimitur, ut eum 
-cutlibet cum armis invadere sit permissum. 

Yngre håndskrifter af Skånske lov fra omtrent 1500 have dette 
således omskrevet (Schlyters udg., s. 130): 

" Tha mo bonden gøre hanum fredløs oc huggæ hans fred 
aff hanum paa landstinget met syt vapn, alligeuell at 
tywffuen ey sælff till stædæ er. 

Denne omskrivning af lovens ord indeholder et vidnesbyrd om 
en væsentlig forandring og udartelse af den gamle håjtidelige 
sædvane. Mellem de tilfælde, hvori våbentag anvendtes, have 
vi i det foregående gentagne gange fundet netop fredløsheds- 
domme, blandt hvilke kan mærkes eksemplet fra Norge år 1136, 
hvor også udtrykket: «de stødte deres våben sammen» nåje 
svarer til Andreas Sunesåns nys anførte beskrivelse: «collisio et 


kunde berettige brugen af dette ord. (Jfr. det i det følgende omtalte nord- 
engelske og normanniske våbentag). Det er da sikkert forhastet, med Fritzner 
i hans ordbog at tildele ordet våpnatak blandt flere bemærkelser også den, 
som ellers tilkommer de to andre nys nævnte ord. Denne bemærkelse 
anføres først; derefter den forhen omtalte, som formentlig beror på en 
misforståelse af stedet i Hrafnkels saga; og først som den tredje øg sidste 
den efter min mening ene rigtige: «den berørelse af de medbragte våben, 
hvormed den samlede tingalmue plejede (at) stadfæste en falden dom 
eller fattet beslutning (og) give den fuld gyldighed og retskraft.» 


79 


contactus armorum». Det er da vel muligt, at våbentaget på 
Skånes landsting allerede tidlig er blevet begrænset til anvend- 
else i dette ene tilfælde; og grunden til, at det fastholdtes ved 
denne lejlighed, medens det ellers i Danmark ligesom i Sverig 
var bortfaldet i retsplejen, har sandsynligvis været den, at der, 
som det allerede fremgår af slutningsordene i Andreas Sune- 
søåns gengivelse, har indsneget sig -en anden symbolsk forståelse 
af denne sædvane end den til grund liggende (jfr. her foran s. 
52 og anm. s. 54), så at våbnenes brug ved fredløshedsdommen 
er bleven opfattet som et synligt tegn på, at den således dåmte 
nu frit kan dræbes, når han antræffes af rette vedkommende). 
Denne forandrede og begrænsede opfattelse af våbentagets be- 
tydning har da senere i samme landskab ført til en ændring af 
handlingen, så denne er sunken ned til den i de yngre hånd- 
skrifter af loven omtalte skik: at sagsøgeren fik lov til så at 
sige at slå den af ham erholdte dom fast med et hug af sit 
sværd. Denne sædvane holdt sig længe i Skåne, hvilket ses af 
flere vidnesbyrd. I kong Kristjan den dens såkaldte gejstlige 
lov eller Loven for landet af år 1521 findes et forbud imod 
denne skik, når det hedder (kap. 115; Rosenvinges G/. danske 
love, IV, s. 56): 

Skeer och, at nogen blifuer mandheldeløs her y Siellandt, tha 
maa mandt [nu] frøådt slaa paa hannom saa megtt thennom 
løster, huilchet hereffter ey saa mere schee schall. Haffuer han- 
nom nogen till att thalle, tha thalle hannom till for dommeren. 
Sammeledis schall ingen hereffter lagsøgis eller huggis fredt 
af til tinge. 

At skikken dog ikke dermed blev afskaffet, se vi af en år 1546 


1) Hermed kan jævnføres Dat Holsten Land-Becht ... 1649 (og Lehmanns 
foran anf. skrift, s. 62—64): «So dohe ick ydt thom drudden mal, vnde- 
rope Ja ynde Wapen aver synenHalsz . . . legge ick dissen vor- 


vorbendmeden Mann fredelosz, in Wysche vnde Werde, in Kerken vnde 
Klusen, in allen Gades Husen, aver Sandt vnde Landt, beth dat he 
kumpt vnde deith lieke vnde recht vor de Walt, de he gedhan hefft. » 


80 


afsagt dom på kongens retterting (Rosenvinges G/. danske 
domme, I, s. 93—95), hvor en mand går gældende, at året forud 
hans fredh bleff hannom affhugghen till Biereherritz 
ting (2: Bjerge herred i Skåne) . ... mett uretth, och till her- 
ritzting oc icke till landzting. 

Skikken ophørte først ind i det 17de århundrede, som vi lære af 
Ostersen Vejles G/ossarzum- juridicum Danicum (1665), hvor 
det hedder: 

Vaaben-tack .... det er at tage Vaaben oc Værge i 
Haand, ut: at hugge Fred aff en Tyff eller Manddrab- 
ere til Landsting, som 7 gamle Dage haffver været bruge- 
ligt udi Skaane, synderlig naar nogen vaar bortrømt, som 
haffde forbrut sin Hals, oc Sagen kom ind til Lands Ting oc 
der paakiendt, da hafver Sagsøgeren bedit sig forloff aff Lands- 
dommeren, effter Dom var gaait, om hand maatte hugge Freden 
aff den Skyldige; oc effter saadan er hannem aff Landsdom- 
meren tilstedt, skal hand haffve dragit sit Sverd oc der met 
hugget 7 Brelcken paa Lands Tinget, til et Tegn, at den 
Skyldige var Fredløs giort; . . . dog ey nu brugeligt, siden Velb. 
Lauge Wrne var Landsdommer, som mig er beret. 

Fra denne sent hendøende, forvildede lævning af det gamle 
nordiske «våbentag» skulle vi nu vende os til et mærkeligt vidn- 
esbyrd om dets forekomst uden for det skandinaviske Norden, 
men dog således, at det dér optræder som en oprindelig nor- 
disk institutjon. Det er stedet iden gamle engelske retskilde 
fra midt i 1lte århundrede Leges regis Edwardt confessoris 
(kap. 30; Thorpe's Anczent Laws of England, I, s. 455): 

Et quod ali (Angli) vocant hundredum, supradictt comita- 
tus (Northumbriæ) vocant wapentagium, et hoc non sine 
causa: guum enim aliquis acciprebat præfecturam wapentagtir, 
die constituto conveniebant omnes majores (natu) contra eum in 
loco, ubr solitt erant congregart, et, descendente eo de equo suo, 


omnes assurgebant contra eum, et ipse erigebat lanceam 


81 


suam 7n altum, et omnes de lancets suis tangebant 
hastam ejus, et sic confirmabant se sibt. 

Et de armis, quia arma vocant Wappa, et taccare, gquod est confirmare. 
Den til slutning givne forklaring af ordet, der uden tvivl er en 
senere afskrivers glosse, er jo urigtig, hvorimod vi finde selve 
ordet (men ikke skikken) ret- forstået af krønnikeskriveren John 
Bromton i låde århundrede, der siger (Twysden, Scriptores, 
s. 957): Wapentake Anglice idem est quod arma capere, €o 
quod in primo adventu novi dominr solebant tenentes pro homagio 
reddere arma sua. å 

Den her beskrevne nordengelske brug af våbentaget har 
måské ikke været den eneste på samme tid og sted forekom- 
mende anvendelse af det; men i mangel af andre vidnesbyrd 
må vi heri se en enestående lævning af dets almindeligere an- 
vendelse. Ligesom vi så, at det i Skåne vedblev under for- 
nyede former indtil for halvtredje hundred år siden at være 
knyttet særlig og alene til fredløshedsdom over fraværende, så- 
ledes se vi det her indskrænket til en hyldingsform, hvad jo 
også var en af dets i vore nordiske kilder oftere omtalte an- 
vendelser; og ligesom dets sporadiske bevarelse ved fredløs- 
hedsdomme fandt sin forklaring i en senere udviklet og under- 
skudt tanke om dets betydning, således synes også dets be- 
varelse i dette tilfælde (dersom den har stået ene) at skyldes en 
senere tydning af handlingen som en særlig krigersk skik, der 
havde hensyn til værnepligten, altså ved på «våbentaget» at over- 
føre den for «sværdtaget» til grund liggende tanke. 

Særlig betydning får dette sted ved sin nærmere beskrivelse 
af handlingen, og denne stemmer saa godt overens med de an- 
tydninger, vi have andensteds, at den tår ansés for almengyldig: 
hæren (det er kompaniet, hundredsflokken, herredsmændene) 
svor sin nye anfører troskab ved med sine lanser at berøre hans 
spyd; og samme gensidige berøring af våbnene udtrykkes jo 
også ved Andreas Sunesåns co//zsio et contactus armorum, lige- 


82 


som ved sagaens vidnesbyrd fra 1136, at fer bårdu saman 
våpnum stnum!"). i 

Her skulle vi endnu mindes en af normanniske krigere 
i 10de århundrede foretagen handling, der utvivlsomt hænger 
sammen med det nordiske og engelske våbentag som form for 
troskabsed og indbyrdes forpligtelse. Det er dekanen Dudo, 
der ved år 1000 fortæller om hertug Vilhelm den første sf Nor- 
mandi, hvorledes han ved år 930 i et slag mod Bretagnerne var 
stedt i den yderste fare, og da hedder det (De moribus et actis 
Normannorum, lib. Il; Duchesne, Hist. Norm. Sortpt:Ns: 396): 

Trecenti viri, paratt cum Willelmo proeltari et mort, una- 
nimes ante tillum venerunt, judiciumgue foederis fi- 
deique et adjutorium more Dacorum facientes, tela 
mutuæ voluntatis pacto una concusserunt. 
Derefter styrtede de sig med deres fyrste over fjenden og slog 
ham på flugt. Denne te/orum concussio, som udtrykkelig siges 
at være foretagen efter de danskes sædvane og at være en for- 
bunds- og troskabsed, stemmer både efter sin betydning og sin. 
udførelsesmåde så nåje overens med det engelske wapentake, 
al den lige så fuldt som dette må falde ind under den for det 
nordiske våbentag gældende tydning, hvilke tanker de handlende 
selv end muligvis kunne have gjort sig om dens betydning og 
navnlig om våbnenes stilling i den. 

Det nordiske våbentag, som vi også fandt i det af 
Nordboer befolkede Nordengland, ses at have været anvendt 


1) En mindre rigtig beskrivelse af våbentaget gives af Dolmer i hans 
Hird-Skraa (Kbhn. 1666, s. 9): «FPingtak er Tingklappen oc et Bulder 
"oc Liud, som meenige Almue giorde paa Tinget, nar de klappede 
paa deres Skiolde oc sloge deres Vaben sammen, hvilcket skede, naar 
de giorde oc samtøckte et Vedtægt paa Tinget, som urøggeligen skulde 
holdes, . . . Oc kaldes det ellers Vaabnetag.» Samme beskrivelse gen- 
findes dog hos Svb. Egilsson i hans «Ordaregistr» til Fornm. ségur 
(XII, s. 447): «Våpnatak: på menn lustu sverådum å skjålda til at 
våtta sampbykki sitt ok jåkvædi», hvilket gentages i Erik Jonssons Oldn. 
ordbog 1863: «at tage sine våben og slå med sværdene på deres skjolde.» 


83 


overalt, hvor en stårre mængde på tinge skulde give sit samtykke 
og — således tror jeg, det naturlig må opfattes — hver især 
besværge den tagne beslutning, hvad enten denne gjaldt ved- 
tagelsen af en lov, beseglingen af en dom eller hyldingen af en 
høvding; og denne handling udførtes således, at hver mand 
fattede og løftede sit våben (spyd eller sværd) og dermed berørte 
dels anførerens eller dommerens, dels de andre medsværgendes 
våben. Dog er det altid (eller har fra først af været) hans 
eget våben, med eller ved hvilket han sværger. Ligesom vi 
se Kvaderne år 358 sværge eductis mucrontbus, som de ala- 
manniske stormænd 889 sværge apprehensis spatis suis, som de 
ripuariske Franker i'8de århundrede svore deætera armata, som 
kong Karl den skaldede svor per spatam suam, som Aslak 
Tordssån svor eden med draget sværd + hånd, som man langt 
ned i tiden i Slesvig, i Holsten og Vestfalen /agde fingrene 
på det blotte sværd, hvilket i sidste tilfælde udtrykkelig siges at 
skulle være den sværgendes eget, således må vi vistnok, om end 
handlingen i sine enkeltheder kan have været forskellig udført, 
underforstå denne grundbestemmelse også i de tilfælde, hvor 
edsmåden ikke nærmere angives, som når i følge den longo- 
bardiske og bajerske lov den fribårne mand svor eden ad arma 
eller per arma, hvor den alamanniske og saksiske dog har én 
arma sua. Således også når Frankerne år 567 hyldede deres 
dronning per arma, Sakserne 632 besvore freden super arma, 
"de danske 811 svore 2n armis, 846 per arma og 873 per 
arMa SsuUua. 

Det synes mig da klart, at vi i våbentaget have den mest 
gennemgribende og storartede tilsyneladelse af denne for de 
gotiske folk fælles og særegne bekræftelse ved deres våben, og 
at den samme tanke må ligge til grund for dette som for den 
ved fredslutninger i det 7de og 9de århundrede af saksiske og 
nordiske hedninger aflagte våbenéd, om hvis ydre fremtrædelses- 
form vi savne nærmere oplysning. 

Her vil stedet være til at minde om de ord af Tacitus, 


84 


hvortil blev hentydet i begyndelsen af denne afhandling, da jeg 
må finde det håjst sandsynligt, at vi allerede hos ham have det 
ældste vidnesbyrd, fra omtrent 100 år efter Kristus, om våbentag 
på tinge til stadfæstelse af tagne beslutninger og fældede domme, 
når det hedder (Germanza, kap. 11): 

Sr displicuit (Germanis) sententia, fremitu aspernantur, sin 
placuit, frameas concutiunt: honoratisstmum assensus genus 
est armis laudare. 

Hans frameas concutiunt stemmer påfaldende overens med det 
norske vidnesbyrd fra 1136: perr børdu saman våpnum sinum, 
Andreas Sunesåns c0o//rsio et contactus armorum, den norman- 
niske concussio telorum og det engelske våbentag, hvor om- 
nes de lanceis suis tangebant hastam ejus. Derimod har Ta- 
cilus næppe haft samme skik for åje, når det hedder om 
Germanerne (Hzstoria, V, 17): «Sono armorum tripudiis=- 
que approbata sunt dicta»; dersom vi ved forståelsen af bægge 
steder vilde lægge det sidst anførte til grund, så måtte bægge 
udsagn vistnok blive våbentaget som en form af våbeneden 
uvedkommende, i det vi da her kun havde et for ingen sær- 
lig forbindende våbenbrag anvendt som bifaldsytring. ,En 
sådan forståelse synes nærmest at tilkomme stedet hos Cæsar 
(De bello Gallico, VII, 21) om Gallernes bifald på tinge: Con- 
elamat omnis multitudo et suo more armis concrepat, gquod 
Facere in eo consuerunt, cujus orationem approbant. Delte var 
dog ikke nogen romersk måde at give bifald til kende på; Rom- 
ernes strepitus, crepitus, concussio armorum, der omtales hos 
Polyb og Dio Cassius, er alene hærens våbenlarm, som gik forud 
for angrebet; og først Ammian fortæller om sin tids romerske 
krigere, der jo tilhørte alle mulige folkeslag, at de kunde give 
deres bifald til kende ved at klappe på skjoldene med deres 
knæ; sloge de derimod på skjoldene med sværd eller spyd, så 
var det en ytring af mishag og vrede, med mindre de lige gik 
imod fjenden, så vreden var rettet mod ham. Det tår dog ikke 
oversés, at samme Ammian ved en enkelt lejlighed (XXI, 5) 


85 


beretter om et optrin i den romerske hær, der kunde minde 
om den gotiske våbenéd, i det krigerne, holdende deres sværd 
foran deres egne struber, forbandede sig på, at de får vilde 
falde end vige. Men dersom en sådan enestående handling 
ikke skulde kunne tilstrækkelig forklares som aldeles spontan, 
— ligesom når den romerske primipilus M. Flavoleius i følge 
Dionys fra Halikarnas (IX, 10) i krigen mod Etrurerne svor 
med oprakt sværd, ikke at ville vende tilbage fra striden uden 
som sejerherre, og hans eksempel fulgtes af hele hæren, — så 
kan den dog i intet tilfælde tjæne til at give en art våbenéd 
romersk borgerret, eftersom disse tropper for det meste bestode 
af germanske folk, som også år 360 i'Paris kårede Julian til 
kejser på gotisk vis ved at løfte ham på skjold (impositus scuto 
pedestri, Ammian, XX, 4; jfr. Grimms BRechisaltertiimer, s. 234 ff.). 

Vi tår med sikkerhed antage, at dersom våbeneden i nogen 
som helst skikkelse havde været i brug hos Romere eller Græk- 
ere, så vilde der i deres rige litteraturer have foreligget en 
række af beviser derfor; så vi ere befåjede til at benægte, at 
den kan have hørt med til deres natjonale sædvaner; medens 
den her foran givne række af bevissteder hævder dens almindelig 
gotiske karaktér. Så fremt vi ikke ville genfinde den i det oven 
anførte sted hos Cæsar, så vides den ej heller at have været 
kendt hos de keltiske folk i det vestlige Evropa, så lidt som 
hos de slaviske og littaviske i det østlige"). Derimod forekommer 


1) Jeg tår nemlig ikke se noget gyldigt vidnesbyrd om edens brug hos et 
slavisk folk i det sted hos Bømens ældste historieskriver, dekanen Cos- 
mas Pragensis, der skrev ved år 1125, hvor han lader en hedensk 
polsk hærfører Wlatislav over to hundred år forud holde en lang tale, 
for han går indfald i Bømen, og deri sige: «Teste Marte deo et mea do- 
mina Bellona, quæ mihi fecit omnia bona, per capulum ensis mei 
juro, quem manu teneo, quod pro infantibus eorum catulos canum 
ponam ad ubera matrum.» Den hedenske ed, som her lægges Wlatislav 
i munden, er nok snarere lånt fra den gejstlige forfatters latinske læs- 
ning end fra slavisk traditjon, og den kan sammenholdes med stedet 
hos Adrevaldus, hvis skrifter Cosmas, der havde studeret i Luttich, 
sagtens har kendt. 


86 


der rigtignok et vidnesbyrd om noget lignende hos Donav- 
Bulgarerne i det 9de århundrede, når det i pave Nicolaus 
den førstes BResponsa ad consulta Bulgarorum fra omtrent år 
860 hedder (kap. 67): 

Perhabetis, vos consuetudinem habuisse, guotiescungue aliguem 
Jurejurando pro gualwbet re disponebatis obligare, spatham in 
medrtum afferre, et per eam juramentum agebatur. 

. Bed nos ante omnia non solum per spatham, verum etiam 
per altam omnino conditam spectem jurari judicamus indignum. 

Her have vi ganske vist en art «våbenéd» for os, men dog 
vel at mærke en sådan, som, hvis den var forefunden hos et 
gotisk folk i gammel tid, vilde stille sig noget tvivlsomt, fordi 
den kunde være at henføre til de tilfælde, hvor sværdet er 
retshåjhedens symbol. Dersom denne forekomst ikke skal for- 
klares på samme måde, så kunde man måske her være. beret- 
tiget til at sætte denne hos et turansk folk forefundne skik i 
forbindelse med de i begyndelsen af denne afhandling omtalte 
vidnesbyrd om de skytiske folks sværddyrkelse. Og det pavelige 
forbud mod denne skik kunde da også tale for, at den hos 
Bulgarerne har stået i et nært forhold til deres hedenske guds- 
dyrkelse; medens ingen lignende advarsel vides at være udstedt 
imod de gotiske folks våbenéd, der, som vi nu skulle se, også 
havde en ganske anden, om end hedensk religjøs, så dog af 
afguderiet helt uafhængig karaktér. 


Eden har efter sit væsen altid en religjøs karaktér. Hvad 
enten den har en offentlig eller privat anledning, hvad enten 
den aflægges til bekræftelse af et udsagns sandhed eller til 
sikring af et løftes opfyldelse, består den altid først og fremmest 
i,en. anråbelse af,det hellige,; af guddommen, deraf 
den sværgende kaldes til viune, og hvis straffedom nedkaldes 
over ham, dersom hans udsagn er usandt eller hans løfte brydes. 
Eden sværges altså altid ved det hellige, ved guddommen. Denne 


87 


påkaldelse af guddommen giver overalt eden karaktér af en bån, 
og formen for dens aflæggelse betinges af det givne men- 
neskesamfunds gudsdyrkelsesformer. Fælles for disse har det 
dog altid været at knytte tanken om den usynlige guddoms 
nærværelse til visse bestemte, til guddommen indviede og af den 
helligede, synlige ting, og den legemlige berørelse af disse har 
da sædvanlig været knyttet til edens aflæggelse, for derved på 
en ydre, sanselig måde at afbilde edens idé som en inddragelse 
af guddommen i den af mennesket indgåede forpligtelse. Eden 
aflægges på den hellige genstand. Således svore Ægyptere, 
Ebræere, Grækere og Romere med berørelse af alteret, og 
ofte (fra først af måské altid) var en ofring forbunden med edens 
aflæggelse. Samme tanke er rådende, når senere Jøder, Kristne 
og Muhamedanere aflagde og aflægge eden under berørelse af 
den hellige bog, når katolske kristne berøre korset, reli- 
kvier eller andre for dem hellige genstande. Ligesom korset 
er kristendommens almindelige symbol, således kunde hos hed- 
enske folk både levende og livløse genstande betragtes som 
symbol eller attribut for særlige guddomme, og berørelsen af 
sådanne ved edens aflæggelse indvie denne særlig til hånd- 
hævelse af den således særlig betegnede gud. Når Grækerne 
hos Homer sværge stående med åjnene mod himlen og i hænd- 
erne løftende septret, så henvende de dermed eden til him- 
melkongen Zeus. Når Antilochos i Iliaden (XXIII, 584) ved 
edens aflæggelse lægger hånden på sin hest, retter han derved 
eden til Poseidon, ligesom den sværgende i Antoninus Liberalis' 
Metamorfoser (kap. 1) ved sin ed til Apollo berører den ham 
helligede lavre. Det samme finde vi i det gamle Norden. Den 
sædvanlig med ofring forbundne tempeléd (hofseid) aflagdes ved 
alteret, i det den sværgende, kaldende én eller flere af guderne 
til vidne med ordene: så sandt hjælpe mig guden, eller: jeg 
vidner det for guden, holdt i hånden den hellige, på alteret lig- 
gende ring. Når kæmperne ved Freys håjtid om julen aflagde 


88 


løfter, da førtes Freys galt ind, og på den lagde den sværgende 
sin hånd. 

Disse velbekendte ting nævnes her, fordi vi bor have dem 
for åje ved bestemmelsen af våbnenes stilling i den her und- 
ersøgte edsform. Denne stilling er nemlig en ganske anden 
end som guddommens repræsentanter.  Våbnene repræsentere 
her et moment, som i øvrigt også i forbindelse med eden frem- 
træder på andre måder. Dette moment er antydningen af den 
for begået edsbrud nedkaldte straf. 

Den tanke, som ved våbeneden hos hedenske folk ganske na- 
turlig først frembyder sig, er den, at våbnene her skulle betragtes 
som symbol eller attribut for guddommen eller for en enkelt gud; og 
således tydedes denne skik ult af Thomas Bartholin, eller, om 
man så vil, allerede af Ammian, og man kunde finde noget lignende 
udtrykt hos munken Aimoin frå St. Germain, når han siger, 
at vikingerne svore ved deres guder og ved de magter, af hvem 
de især væntede beskyttelse og frelse, nemlig deres våben (per 
deos, perque ea quibus maxime se protegi ac salvari putabant 
numina, vel arma), dersom det ikke her var kendeligt, at det 
kun er billedlig tale; og som sådan kommer det den rette for- 
ståelse af våbeneden nærmere, end det vel har været den gamle 
forfatter bevidst. 

En anden, i middelalderen meget nærliggende forståelse af 
våbeneden er den, der allerede kommer til syne i det her foran 
(s. 54) anførte diplom fra 889, der opfatter den som et udtryk 
for den sværgendes beredvillighed og forpligtelse til at gåre den 
gældende med våben i hånd usgue ad sangvinis effusionem ; 
og det er meget muligt, at de normanniske riddere år 930 
have lagt en lignende betydning i deres våbentag. Samme 
forklaring giver Jens Dolmer af våbentaget, når han siger 
(Hird-Skraa, s. 9), at dermed betegnedes, at de vedtagne love 
eller domme «urøggeligen skulde holdes, huorofver de vilde 
vofve baade Liff oc Blod». Og vi genfinde denne forståelse i 
glossariet til den arnamagnæanske udgave af Grågåsen, når hand- 


89 


lingen siges at udtrykke, «ut armorum ope ea tueri et de- 
fensare parati sint». En lignende tanke finde vi også hos 
Andreas Sunesåon, afpasset efter den ham bekendte, indskrænk- 
ede anvendelse af våbentaget til stadfæstelse af fredløsheds- 
domme. Denne forståelse ligger, som forhen bemærket, så nær, 
at det ikke kan undre os, at den tidlig er fremkommen på for- 
skellige steder, allerede hos dem, der endnu benyttede våben- 
edens ydre former eller havde dem for dje. At det dog ikke er 
den rette og oprindelige, vil formentlig fremgå af det følgende. 
Jakob Grimm har, som i begyndelsen af denne af- 

handling bemærket, i sin forklaring vaklet imellem at op- 
fatte våbenet (sværdet) som guddomsattribut eller som mid- 
del for den over manden nedkaldte straf, og for så vidt ved 
sit sidste alternativ peget på den rette løsning. Med hen- 
syn til hans første tanke kan her i forbigående bemærkes, 
at dersom man vilde tænke på nogen enkelt af de nor- 
diske guder, så måtte tanken da ikke snarest vende sig til 
«Freyr», som har givet sit sværd bort og derfor spottes af Loke 
som den, der vil stå våbenløs i Ragnarokskampen; og ikke 
heller er der særlig anledning til at tænke på den enhåndede 
«Tyr», hvis sværd aldrig nævnes; man måtte da tænke på Odin, 
valfader, sejerguden, hvis våben: både sværdet Brimer og spydet 
Gungner, ere vel kendte i de gamle kilder, som når vi se ham 
i Sigrdrifumål 14: 

å bjargi std 

med Brimis eggjar, 

hafdi sér å håfdi hjålm. 
Men våbeneden har, skånt selvfølgelig forbunden med anråbelse 
af guderne, intet hensyn til nogen af gudernes våben; den 
knytter sig uadskillelig til mandens eget våben. Derfor er 
heller ikke Grimms andet alternativ: at sværdet måské kaldtes 
. til vidne som betegnelse af den straf, der skulde ramme men- 
ederen, udtåmmende eller nåjagtigt, da det, uden iagttagelse af, 
at eden knyttes til mandens eget våben, fattes den væsentlige 


90 


bestemmelse af straffen, der ikke er den, at han må falde for 
våben i fjendehånd — ti det havde for den nordiske kæmpe 
intet afskrækkende; det var for hans betragtning ikke blot den 
eneste naturlige og værdige, men vel endog i religjøs forstand 
den eneste lykkelige dødsmåde —; men den sværgende knytter 
her den ved hans edsbrud betingede forbandelse til sine egne 
våben: at de skulle nægte ham deres bistand, når han 
trænger mest til dem, ja, at de skulle vende sig imod 
ham selv, så at han må falde for sine egne våben. 

Når vi betegne det første og egentlig konstituerende træk 
ved eden: anråbelsen af guddommen, således, at eden sværges 
ved den; og når vi bestemme den tilkommende symbolske an- 
vendelse af en synlig hellig genstand således, at eden aflægges 
på den; så kunde vi måské udtrykke det her omhandlede for- 
hold således, at eden sværges med våbenet, fordi dette forhold 
bliver at henføre under samme grundtanke, som når eden sværges, . 
løftet gives, «med hånd og mund». Edens udsigelse er nemlig 
alle vegne ledsaget af en med hånden, særlig den håjre hånd, 
udført handling; denne sættes ligesom i pant for forpligtelsens 
opfyldelse, hvorfor allerede det blotte håndslag i sig selv inde- 
holder en bekræftelse. Hånden, menneskets naturlige redskab 
til arbejde som til forsvar, til hjælp og brug i alle livets ydre 
forhold, tænkes ganske almindelig som særlig delagtig i 
eden og derfor også som særlig genstand for den edsbryderen 
rammende straf. Deraf de gamle lovbestemmelser for, at men- 
ederen skal miste sin håjre hånd, og deraf folketroens fore- 
stilling om, at den må visne. At våbenets stilling til eden, 
hvor denne sværges med våben i hånd, eller i hvert .fald knyttes 
til den sværgendes våben, er en ganske lignende, det er den 
forklaring af de gotiske folks våbenéd, som jeg har fundet i de 
herefter anførte vidnesbyrd, og som jeg finder yderligere be- 
styrket ved betragtningen af de andre genstande, der, på lign- 
ende måde som våbenet, findes inddragne i eden, og som alle 


91 


ligesom dette udgåre — under forskellige forhold — den sværg- 
endes nærmeste støtte og tilflugt. 

Vi komme nu til de steder i heltekvadene fra Nordens heden- 
old, som ved det lys, de, da deres forbindelse først gik op for 
mig, kastede på hinanden og dermed tillige på den vidt for- 
grenede edsform, som her er betragtet, dannede udgangspunktet 
for hele denne undersøgelse. Det er da først stedet i Vol/und- 
arkvidåa 33, i hvilket allerede for 200 år siden Thomas Bar- 
tholin genkendte våbeneden. Volund kræver af kong Nidud en 
ubrødelig ed på, at han ikke vil søge at hævne sig, som be- 
tingelse for at sige ham fuld beskéd om, hvad der er blevet af 
hans sånner, hvem Volund har dræbt. Volund siger da: 


Frda skaltu mér ådr 
alla vinna, 

at skips bordår 

ok at skjaldar rønd, 
at mars bægt 

ok at mækis egg, 

at pri kveliat 

kvån Vålundar. 


Eden skal aflægges ved (med hensyn til) skibets bord, skjold- 
ets rand, hestens bov og sværdets æg. Og betydningen 
af disse genstandes inddragelse i eden fremgår klarlig af de ord 
i Helgakvida Hundingsbana IT, 31—33, hvormed Helges hustru 
Sigrun besvarer sin broder Dags mælding om, at han har brudt 
den ed, han forhen svor Helge, da denne skænkede ham livet, 
idet han har hævnet sin og hendes faders og brødres død ved 
at dræbe sin måg. Hun siger da: Gid dig alle de eder ramme, 
som du havde svoret Helge ved Leiptrs (el. lynets) lyse vand og 
ved Unns (el. bølgens) regnsvale sten! Ej skride det skib, 
hvorpå du færdes, om end bedste bør følger dets kølvand! Ej 
løbe den ganger, som du rider, gælder det end for dig om 


at undfly dine fjender! Ej bide det sværd, som du svinger, 
Overs. over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1870. F| 


92 


med mindre det synger over dit eget hoved! Her fattes 
kendelig fire linjer, og det -«udfaldne led må uden tvivl have 
været en tilsvarende forbandelse over hans skjold (hvilket her 
antydes ved de med mindre skrift og i klammer satte linjer)!): 


Pik skylt allir 
erdar bita, 

peir er Helga 
hafdir unna: 

at inu ljosa 
Leiptrar vatnt 

ok at trsvolum 


Unnar sterni. 


Skridtat pat skip, 
er und pér skridt, 
hott åskabyrr 

eptir leggisk! 
Bennia så marr, 
er und pér rennt, 
pottu fjandr pina 
fordask eigir! 


[Hléfia hér så skjøldr, 
er på hafisk fyr, 
bor 


Bitia pér pat sverd, 
er på bregdtr, 

nema sjålfum pér 
syngvi um hofdr! 


Overensstemmende hermed er da uden tvivl også 
steder i oldkvadene at forstå, hvor det forudsiges, at de brudte 


1) Jfr. Sofus Bugge i Årbøger f. nord. oldkynd. 1869, s. 267. 


de andre 


93 


eder ville hævne sig selv på den, der brød dem, som det hedder 
i Brot af Sigurdarkvida db: Ykkr mun Atli eggjar rjåda, munu 
vigskå of vida eidar; eller hvor Gudrun i At/akvida 30 ønsker 
ondt over sin husbond, hendes brødres morder, med de ord: 
Gid det gå dig således, som du havde svoret min broder Gun- 
nar eder! (Svå gangt pår, Atli! sem på vid Gunnar åttir erda 
opt um svarda ok år of nefnda: at sål inni sudrhållu ok at 
Sigtijs bergi, hålkvi hvilbedjar ok at hringt Ullar!). 

Så vel i Sigruns som i Gudruns ord nævnes de hellig- 
domme, ved og på hvilke ederne vare aflagle; men ved siden 
deraf nævnes i første tilfælde edernes hævn som rammende 
ved netop de samme for krigeren uundværlige midler, som 
i Volunds ed kræves til vidne; og de stilles -herved ikke blot i 
et andet forhold til eden end de ved de to nys nævnte forholds- 
ord antydede, men optræde som selve de hævnende, i det de 
vende sig imod deres ejer, ved enten at nægte ham deres 
tjæneste eller endog, som det siges om sværdet, at true hans 
eget liv. 

At falde for sit eget våben har sikkert i oldtiden været 
ansét ikke alene som en stor ulykke, men som hvad værre var: 
som en skændsel, en plet på eftermælet. De i kilderne fore- 
kommende antydninger heraf, som i djeblikket stå til min råd- 
ighed, ere vel ikke mange; men de pege dog bestemt derpå. 
Det nævnes oftere som en forbandelse, lagt på et dets ejer- 
mand aftvunget våben, at det skulde blive den mand til bane, 
som satte sig i besiddelse af det. Således hedder det i Her- 
vararsaga om sværdet Tyrving, som kong Svaverlame tvang dværg- 
ene til at smedde; og en lignende forbandelse fulgte det ene 
af de to sværd, som kong Budle i følge Åsmundar saga kappabana 
tvang de fremmede smedde til at gåre. Odins vrede rammer i 
Grimnismål kong Gerrød på den måde, at han snubler og falder 
uforvarende på sit eget sværd. Kolv Krages falske svoger Hjor- 


vard falder. som niding for sit eget værge i Voggs hånd, og 
7 (æg 


94 


den onde kong Hedrik dræbes af sine egne trælle med sit 
eget sværd Tyrving. 

Rigtigheden af den ved: sammenstillingen af de to oldkvad 
vundne forståelse af våbnets stilling i forhold til eden bekræftes 
på en slående måde ved en række steder i Nestors russiske 
krønnike, her anført i dens omhyggelige danske gengivelse ved 
C. W. Smith (Kbhn. 1869). Vi finde dér de uforkasteligste vidn- 
esbyrd ikke alene om våbenedens brug hos de fra Norden 
udgåede hedenske høvdinger i Rusland gennem de tre fjærde- 
dele af 10de århundrede, men også om den samme forståelse 
af denne eds betydning. 

Det hedder dér fra år 907 (s. 36): 

Kejserne Leon og Aleksander sluttede fred med Olg (Helge), 
og de forpligtede sig gensidig ved ed, + det de selv kyssede det 
hellige kors og lode Olg og hans mænd gåre ed efter russisk 
skik; og de svore da ved deres våben og ved deres gud 
Perun og ved kvægguden Volos og stadfæstede freden. 

Fra år 911 finde vi sammesteds (s. 37) i en mellem Olg og 
kejserne afsluttet fredstraktat følgende: 

Vor højhed har ansét det for rigtigt, ikke blot ved simpelt 
mundtligt løfte, men også ved skrift og ved fast ed, aflagt på 
vore våben, at kundgåre og stadfæste sådant venskab efter den 
kristne tro og efter vor lov. 

En menneskealder senere, år 944, hedder det i fredstraktaten 
mellem Olgs sån, den russiske storfyrste Igor (Ingvarr) og de 
bysantinske kejsere (sammesteds, s. 45 og 49): 

Og hver den fra det russiske land, som vil forstyrre sligt 
venskab, han skal, så fremt han har modtaget dåben, straffes af 
den almægtige Gud og være fordømt til fordærvelse i denne 
verden og i den tilkommende; men er han ikke døbt, da skal 
han hverken have bistand af Gud eller af Perun, og hans eget 
skjold-skal ikke beskytte ham, og han skal falde for 


sit eget sværd, sine egne pile og øvrige våben, og han 


95 


skal være træl i al evighed ti den tilkommende verden!). ...:; 
Hver den fra vort land, som overtræder dette, være sig en fyrsté 
eller en anden, døbt eller udøbt, han skal ikke have bistand af 
Gud, og være træl % al evighed + det tilkommende liv og falde 
for sit eget våben, Og de ikke døbte Russere aflægge 
déres skjolde og blottede sværd, deres armringe og 
øvrige smykker og skulle gåre ed på alt, hvad der står 
skrevet på deétte papir. . . . Men dersom nogen enten af fyrster 
eller af russisk menigt folk overtræder dette, så gid han dø 
for sit eget våben og være forbandet af Gud og af Perun 
som den, der har brudt sin ed! 

Den mæste morgen lod Igor sendebudene kalde og gik til 
den høj, hvor Perun stod, og de aflagde deres våben, 
skjolde og guldsmykker, og Igor gjorde ed, og hans 
mænd ligeså, så mange som vare hedninger. 

En menneskealder senere, år 971," slutter Igors sån Svjatoslav 
fred med den græske kejser, og det hedder da (sammesteds, 
s. 62—63): 

Og som jeg har svoret for de græske kejsere, og med mig 

mine bojarer og alle Russere, ville vi holde denne fredslutning 


= 


ved magt; og dersom jeg eller de, som ere hos mig eller stå 


1) Denne tillægsstraf i det andet liv, der kan sammenholdes med det ud- 
sagn i Voluspå (39), at menn. meinsvara vade i Nåstrands frygtelige 
strømme, turde måské afgive forklaringen til det sted i Helgakvida Hund- 
ingsbana II, hvor Helge, ankommen til Valhal, tiltaler sin faldne fjende 
kong Hunding med de ord (39): i 


På skalt, Hundingr! hunda binda, 
hverjum manni hesta gæta, 
fotlaug geta gefa svinum sod, 
ok funa kynda, dår sofa gangir. 


Dette stemmer nemlig, som Hermann Lining bemærker (Die Edda, 
Zurich, 1859, s. 341), så lidt med de gamle Nordboers tænkemåde, at 
man med grund måtte antage dette vers for indbragt i en urigtig for- 
bindelse, Men dersom man underforstår, at Hunding har brudt sine 
eder lige over for Helge, så giver dette træk af den hos Nordboerne i 
Rusland i det 10de århundrede herskende tro en fyldestgårende forklar- 
ing af oldkvadets ord. 


96 


under mig, svigter noget af det, som oven for er sagt, så skulle 
vi være forbandede af den gud, på hvilken vi tro, Perun og 
Volos, kvægguden, og vi skulle blive gule som guld, og vi skulle 
dø for vore egne våben. 

Betydningen af Russernes ed «ved» eller «på» deres våben 
fremgår da med bestemthed af disse vidnesbyrd; og den væ- 
sentlige enhed af Russernes ed med de af Kvader, Franker, 
Sakser og Danske ved lignende lejligheder ad, per, ?n, super 
arma sua aflagte eder kan ikke drages i tvivl. Her møder os 
dog en ny fremgangsmåde ved edens aflæggelse, i det den 
sværgende affører sig sine våben foran gudens billede og derved 
formodentlig antyder, at han frasiger sig deres bistand, indvier 
dem til hævnen, om han bryder sin ed"). Om han derved, som 
man kan formode, berørte de aflagte våben eller ikke, kan ikke 
udøve nogen indflydelse på erkendelsen af den her og anden- 
steds optrædende våbenéds fælles væsen under vekslende ydre 
former. 

Den samme tanke, som således ligger til grund for våben- 
eden, der, som vi så af oldkvadene, af den oldnordiske kriger ” 
udstraktes til hans skjold, hans skib og hans hest, — de 
samme genstande, som håjlagdes med manden, — den kommer 
også til syne i andre middelalderlige edsformer. Det hedder 
således i Haderslevs stadsret fra år 1292 (2 23; Thorsen, 
Stadsretter, s. 240): 

Gitffues noger landzmænd eller gest truffue sack, . . . en er 
han alengd sittend, da skal han sette sin foot a hiulsnaff 
og swere, at han hauer ei wen og ey frende saa nær, at the 
muge hanum werie, og swere sithen stalff tolff sinne. Oger han 


rithend, sette foet i isteth og swere og saa. En er han skip- 


1) Jfr. hermed Grimms Bechtsaltertiimer s. 903: «Im mittelalter pflegte 
der schwårende waffen, helm oder hut, vorher nieder zu legen 
und zu knien. De tuge (o: vidnet) legt af sine were und lecht sinen 
hood, kagel oder bonit int gericht und hevet up den rechtern arm mit 
utgestreckeden twen fingern. Rugian. 28.» 


97 


man, tha skal werie sick. med sine skipper eth. … Haver han er 
skipper, iha a styre med sin hand eller sette sin foed a 
skibborth og swere saa sum sagt er"). 
Overensstemmende hermed hedder det i Åbenrå skrå fra år 
1335 (2 14, sammesteds, s. 158—59): 

Item, si hospes hospitem incausaverit apud nos super debttis, 
. . + legibus XII hominum se defendat, vel cum suis nautis, si 
copram tantorum habet; sv minus habet de nautis, ipst cum eo 
Jurent; et ipsemet suo juramento suppleat legem, supra skibs 
borth pede posito jurans, qguod in ista civitate non habet 
cognatos vel amicos, gui in lege secum volunt esse; eguitans 
apud suum isteth, plaustrans apud suum plaustrum, 
pedester apud lanceam suam”). 

(He sette synen voet vppe des schepes bord vnde zwere; 
. 1. de de ryth, an synen bogel; to wagene, vppe dat råt; 
- to vote, vppe dat speet setten ere våte.) 
Spor til det samme findes i en gammel frisisk lov fra 14de 
århundrede. (Richthofen, Friesische Bechtsquellen, s. 418): 

Teff hi dera schielda biseckt, so is di scipman nyer mit ene 
ede wr sine scippes boerd to riuchtane. 

Når. der således gives den fremmede, som ikke kan få 
mededsmænd på stedet, lov til alene at sværge sig fra gælds- 
krav og tyvs sag med berørelse af den genstand, der betegnede 


1) Jfr. Voggs ed i Hrålfs saga kraka, kap. 42 (Fornald. søg. I, 3. 86): Voåggr 
mælti, ok sté uppå stokk ddrum fæti: Ppess strengi ek heit, at ek 
skal pin hefna, ef ek lifi lengr, ef pu verår af månnum sigradr. —- 
Sværger Vogg her ved hallen og ønsker at blive udstødt og hjemløs, 
om han ej holder sit løfte? — Samme udtryk i Hardar saga Grimkels- 
sonar, kap. 14 (Isl. såg. II [1847], s. 42): Stéd Hroarr upp ok mælti: 
hér stig ek å stokk ok strengi ek bess heit, at ek skal hafa brotit 
haug Såta vikings fyrir ånnur jél. — Orvar-Odds saga, kap. 30 (Fornald. 
søg. II, s. 293): Oddr stigr på å stokk ok strengir bess heit, at 
hann skal viss verda, hverr konungr er i Gordum austr. — Gongu- 
Hrølfs saga, kap. 22 (Fornald. såg. Ill, s. 297): Stig ek å stokk ok 
strengi ek pess heit. 

Jfr. også den flensborgske fremmeded i Westphalens Monumenta, IV, sp. 
1944; G. Clædens Monum. Flensb. Il, s. 129—30. 


(5 
Sr 


98 


hans djeblikkelig nærmeste tilflugt: for den ridende hans hest, 
for den sejlende hans skib, for den kørende hans vogn, for 
den gående hans spyd, — så må der i den folkelige fore- 
stilling hertil have knyttet sig en dybt rodfæstet tro på, åt det 
vilde gå den ilde, der brød en sådan ed, og da først og frem- 
mest, at det, som skulde være hans bedste støtte, vilde blive 
hans eget fordærv. 

srundtanken i de gotiske folks våbenéd bliver for så vidt 
den samme som, når de vilde indlandsbjærgboer i Ostindien år 
1837 aflægge en ed, hvormed de lige over for den engelske 
regering forpligte sig til at afskaffe menneskeofring, således som 
det berettes af general John Campbell i hans skrift 7hrteen 
years among the wild tribes of Khondistan (og derefter i «Fra 
ålle Lande», I, s. 106): 

Siddende på et tigerskind tog enhver af de sværgende 
noget jord og ris i hænderne, fugtede det med nogle dråber 
vand og aflagde eden med de ord: Jorden nægte mig af sine 
frugter, risen kvæle mig, vandet drukne mig, tigeren opæde 
mine bårn og mig, om jeg nogen sinde svigter den ed, jeg 
herved aflægger for mig og mit folk! 

Grundtanken i den indiske og i den gotiske ed er for så 
vidt den samme; men i valget af de genstande, hvortil eden 
knyttes, åbenbarer folket sit væsen og sin livsanskuelse, så de 
gotiske folks våbenéd bliver ét vidnesbyrd mere om folkestam- 
mens art: den optræder overalt som krigerfolket, for hvem livet 
er kamp, døden på valpladsen ingen ulykke, men al svig en 
uaftvættelig skam, og det at svigtes eller endog forrådes og 
fældes af sit eget værge, der skulde følge kæmpen i graven og 
sagtens også over i den anden verden, den stårste forsmædelse. 


& 


9y 


Tillæg. Mellem de her foran anførte talrige vidnesbyrd 
om våbenedens udbredelse hos de gotiske, og da ikke mindst 
hos de mordiske folk findes intet, der røber dens brug i Sve- 
rig, hvor jeg hidtil forgæves havde søgt dens spor. Des mere 
velkommen var da en i sidste djeblik for afhandlingens udgivelse 
fra professor dr. E. Holm modtagen velvillig meddelelse om, 
at der i Cronholms Sveriges historia under konung Gustaf Adolfs 
regering (Ill, s. 544, anm. 2) lejlighedsvis var givet en antydning 
af noget sådant, hentet fra en engelsk kilde. Cronholms an- 
mærkning, som. står meget umotiveret, og som er langt fra at 
være korrekt, har dog vist den rette vej. I Bulstrode White- 
iockes Journal of the Swedish embassy in the years 1653 and 
1654 (London, 1772, II, s. 173—74 og 193—94; ny udg. Lon- 
don, 1855, Ii, s. 229—30 og 248 —50) findes følgende. 

Den (Ode Maj 1654 var Whitelocke, Cromwells ambassadør 
ved dronning Kristinas hof, tilstede paa Stokholms slot, da en 
friherre Horn viedes til en frøken Sparre, som var dronningens 
hofdame. Dagen efter var han atter på slottet til anden dags 
bryllup, og da hedder det: 

= They [the bridegroom and his friends] came all to the great 
hall, where the queen and the company tooke their places, and 
the drummes beating and trumpetis sounding, a gentleman entered 
the hall, carrying a speare or pike, covered with taffata of 
ihe bridegroomés colours, all butt the head, which was silver, 
worth about twenty erownes; he stood by the bride, holding the 
speare in the middle, both ends of it about breast high, and the 
bridegroome was brought and placed by his bride. Then senator 
Bundt [o: Bonde] made a solemne speech to the queen, which 
(according to the interpretation made to Whitelocke) was to 
thanke her majesty for the favour which she did to the bride 
and bridegroome, in permttiting the nuptialls to be in her court; 
and he acguainted the queen, and published to the company, 
what dowrey the bridegroome had given that morning to his bride, 
with 2000 ducketis for her provision; and that twelve of the 


100 


nobility, of the alliance and friends to them both, were witnesses 
therunto, and were to take care, that the money should be dis- 
posed to the use of the wife and children, in case she survived 
her husband. 

Then a gentleman read alowd the names of the twelve witt- 
nesses, who, as they were called, one after another making their 
honors to the queen, went and layd their right hands on 
the speare; and then was published the dowrey and augmen- 
tation, thus by these twelve wittnessed. 

After this the speare was layd down att the feet of the 
bride, and all, making their solemne reverences to the queen, tooke 
againe their places. Then the same gentleman, that layd down 
the speare, took it up againe and threw tt out of the window 
anto the great court, where a multitude of people stood expecting 
it, and scrambled for the head of it, and for the taffata, which 
they tore in pieces and wore in their hatts, as the bride's favours. 
To dage derefter aflagde Whitelocke et besøg hos grev Erik 
Oxeustjerna, sån af den store kansler, og talen faldt da på de 
svenske bryllupsskikke. OQxenstjerna oplyste Whitelocke om, at 
brudgommens af de tolv vidner besvorne gave på anden bryllups- 
dag kaldtes «morgengave», hvortil Wh. (som var lovkyndig og 
senere en tid var lordkansler) bemærkede, at samme benævnelse 
fandtes i de gamle engelske love, ligesom også de tolv vidner 
mindede ham om de engelske jurier. Derpå fulgte disse ytringer: 

Wh. Wat doe you call the speare or pike which the gent- 
leman held? — Ox. We call it weppun [o: vapen]. — Wh. We 
have the same lword, weapon, for all manner of armes and war- 
like instruments. What doe you call the laying of their hands 
uppon the speare? — Ox. We call it tack, weppun tack, to 
touch the speare. — Wh. We have also the word tack, for touching; 
and we have, æn the northerne parts of England, a perticular 
precinct, or territory, which we call a wapen-take, and a terri- 
toriall court of justice there, which we call a wapen- 


take court; and a very learned gentleman, from whom I re- 


101 


ceived letters in my last pacquet, Selden, derives the name of 
wapen-take from weapon and tacke, and saith, they used to come 
to that court with thewr weapons, and to touch one anothers wea- 
pons,:from whence came the appellation of wapen-take!"). 

Vi modtage altså fra denne uvæntede kilde et utvivlsomt 
vidnesbyrd om våbentaget, «under dets gamle nordiske navn 
anvendt i Sverig midt i 17de årh. ved en tylvlered eller kånsed, 
og i det hele taget under forhold og former, som på en slå- 
ende måde bekræfte, hvad i det foregående er antaget, dels 
om grundenheden af «våbentaget» og de andre former af våben- 
eden, dels om den i sen tid i Sønderjylland efter jyske lov og 
i Holsten efter saksisk ret foretagne edsaflæggelse på foged- 
eller retssværd, som en ændring af den ældre edsmåde, der 
lod den sværgende knytte eden til sit eget våben; ti denne 
overgang, der også med nogen tvivl er antagen for tidlig at 
være foregået i Frankrig (se her foran s. 52), den viser sig da 
afgjort at være indtrådt i Sverig y hvor sammenhængen med 
den oldnordiske sædvane sikres ved det bevarede navn af 
avåbentag». Medens der således af det gamle nordiske. våben- 


1) Hvor den lærde John Selden på et par steder i sine skrifter (Opera 
omnia, ed. Wilkins, tom. II, s. 923; tom. III, s. 1894) nævner det eng- 
elske «wapentake», få vi ikke mere at vide derom, end hvad her foran 
(s. 80—81) er anført efter kong Edvards lov og Bromtons krønnike, og 
hvad Whitelocke her tillægger ham, er næppe andet end en (mindre nåj- 
agtig) gengivelse af det samme. Derimod må WhitelockKe vistnok være et 
gyldigt vidne for, at endnu på hans tid de nordengelske herreder (hun- 
dreds), som kaldtes «Wwapentakes» , havde overført navnet på deres her- 
redsting eller underretter, som kaldtes wapentake-courts. — At navnet 
swapentake» som betegnelse for herred i den samme del af landet endnu 
i dette århundrede er i brug, vidner Sir Henry Ellis (Å general intro- 
duetion to Domesday- Book, London, 1833, I, s. 180): «The Wapentake 
occurs in the Northern Counties, and is synonimous with the Hundred, 
in the Counties of Nottingham, York, and Lincoln to this day.” — 

" Men til den skik, som har givet navnet sin oprindelse, kender jeg intet 
spor i England senere end Edvard confessors lov; så jeg må lade være 
usagt, hvorfra Victor Hugo har, hvad han fortæller i sin roman Z”homme 
qui rit om en Wapentake, som en på våben edsvoren sherif, og det endda 
ikke i York, men i London. 


102 


tag i England allerede for 800 år siden kun var navnet tilbage; 
medens på Island handlingen selv måské lige så tidlig afløstes 
af en anden, med bevarelse af det gamle navn; medens den i 
Norge ikke kan påvises senere end år 1450; medens den i. 
Skåne, hvor navnet beholdtes ind i 17de århundrede, var til 
ukendelighed forvansket, så har skikken selv under det gamle 
navn (dog med ombytning af det værge, hvortil eden knyttes) 
været i fuld brug i Sverig: midt i 17de årh. og måské endnu 
senere, og den har (med tab af navnet og samme ændring i 
udførelsen) holdt sig i Sønderjylland lige så længe som i Sverig. 

Da vi nu, med det svenske tilfælde fra 1654 for dje, vide, 
at det var «våbentaget», som vi ved lignende lejligheder fandt 
udøvet i Sønderjylland ved samme tid, endskånt jyske lov ikke 
(så lidt som de svenske love) nævner noget om et sådant, så tår 
det nu ansés for givet, at denne bekræftelsesmåde har i hele 
Norden gennem hele middelalderen, og til dels ud over den, 
været den gængse og gældende form for opfyldelsen af lovenes 
fordring om ed i en stor mængde forskellige forhold, uagtet 
skånske, lov står ene mellem alle Danmarks og Sverigs gamle 
retskilder med sin fordring derpå i et enkelt tilfælde. Det er 
næsten utænkeligt, at våbentaget, som 1654 anvendtes af de tolv 
adelsmænd på Stokholms slot, ikke på samme tid skulde have 
været brugt ogsaa andensteds i Sverig og ved andre lejligheder; 
så man må kun forbavses over, at intet vidnesbyrd derom er 
bekendt, uden denne fremmedes. 

Nu, med Whitelockes vidnesbyrd for dje, tror jeg imidler- 
tid at kunne påvise vink om dets mere udstrakte brug i Sverig 
til samme tid. Jeg tror nu, at den svenske lærde Olaus Vere- 
lius har fundet det i den svenske rettergang som en alminde- 
lig form for doms afsigelse inden herredstingene. Tidligere 
var en sådan antagelse ubefåjet, men nu må den ved Whiteloc- 
kes vidnesbyrd synes retfærdiggjort. Jeg har naturligvis for 
længe siden, da jeg samlede stof til denne afhandling, set efter, 
hvad Johan Ihre i sit G/ossarzum Svriogothicum havde om ordet 


103 


«Wapntak», og jeg fandt da, foruden uddrag af Dolmers Hird- 
skrå og af de islandske sagaer, en gentagelse af den beskrivelse 
af handlingen, som gives af Verelius i hans Indeæ /znguæ vete- 
ris Scytho-Scandicæ sive Gothicæ (ed. Olaus Rudbeck, Upsala, 
1691, s. 283), hvor det hedder: 

«Vapnatak. Kong. S. pag. 180.  Vapnatak kallas, når 
Råtten bekråfftar sin dom dår igenom, att hwar och en af råtten 
tager på spessen, som Domaren eller Håradzhåfdingen fram- 
recker åt dem. Confirmatio sententiæ in judicio prolatæ per 
contactum armorum; lectis enim suffragiis de causa examti- 
nata, hastam judew proferebat, quam adsessores ommnes 
tangentes, sententiam confirmabant. Isll. Thorf. cap. 5. Vap- 
natak er att, Contactu armorum sententia prolata. Kong. S. 
pag. 193. Dæmt med vapnataki, Armorum tactu judicatum. » 

Når man ikke forud véd, at våbentag både efter sit navn 
og sin handling var kendt i Sverig midt i 17de årh., men der- 
imod véd, at det ikke nævnes i nogen af de gamle svenske love, 
og man dertil kender disse svenske lærdes levende fantasi, så 
vil man i dette ikke vove at se andet end en fri benyttelse af 
de påberåbte islandske kilder, måské også af, hvad Verelius fra 
Spelmans GYZossartum (anført umiddelbart foran) kendte til stedet 
i den gamle engelske lov om «Wapentagium». De angivne is- 
landske kilder ere disse: «Kong S.» det er nogle af de da endnu 
ikke udgivne norske kongesagaer; «lsll.» det er «Islandslagen», 
et håndskrift af Jonsbogen; det tilfojede «Thorf.» skulde betegne 
Porfinns saga karlsefnis, som ikke har noget om våbentag, men 
det er åbenbart en trykfejl for «Thingf.» det er pøngfarar bålkr, 
hvis «kap. 5» ganske rigtig nævner våpnatak (se her foran s. 
74). På grund heraf kunde jeg ikke tillægge stedet hos Vere- 
lius nogen betydning, for end Whitelockes vidnesbyrd har stillet 
det i et nyt lys. Det forekommer mig nu med stor sandsynlig- 
hed at turde antages, at skønt Verelius henter sine eksempler 
fra islandske kilder, så har han dog hentet sin beskrivelse af 
handlingen, der så nøje stemmer med Whitelockes, fra egen 


104 


erfaring. Og heraf kan da atter sluttes, at våbentaget endnu 
sent i 17de årh. har været i brug på de svenske herredsting. 

Nogle andre svage spor til våbentaget i Sverig findes i G. 
0. Hyltén-Cavallius' Wårend och Wirdarne, Il, s. 400 og 404. 
[I en herreds-dombog fra 1626 hedder det om en til fredløshed 
domt, at freden blef huggen honom ifrån, hvoraf ses, at den 
her foran (s. 78—80) omtalte skånske skik også har været kendt 
I Småland"). Det var fremdeles gammel sæd i Værend, at de tolv 
nævninge ved tinglig jordskødning fattede om et spydskaft, hvorfor 
det i et skøde af år 1666 hedder, at en gård er «stångfåld och 
tingskått efter denna landsorts lofliga sedvana», og endnu siges 
i Værend att få skaft på en ejendom i samme bemærkelse som 
«att få bref och skåte» 2). 


1) Svarende til det her foran s. 79 nævnte holstenske råb af «Ja vnde 
Wapen aver synen Halss» er det smstds. anførte smålandske råb af 
ulfsgåld over den fredløse. 

2?) Jfr, hermed den hamborgske jordskødningsform, hvorom her foran s. 56. 


Trykfejl. S. 58. 1. 5 meddell læs meddelt 
S. 58, I. 7 mit læs «mit 
S. 58, 1. 21 seinem læs seinen 


0.06 tm n, mende ss og 


… 105 


Om Samtidigheden mellem Kjæmpe-Oxen (Bos primigenius 

Boj.) og Landets ældre Fyrreskove og om Flintskjærver 

indvoxne i Dyreknokler, som Minder om Stenalderens For- 
følgelser af de vilde Dyr”. 


Af Japetus Steenstrup. 


(Hermed en Kobbertavle, T. III, >>) 


D: jeg just i denne Tid”) har i Museet været beskjæftiget med 
den foreløbige Opstilling af et Skelet af Kjæmpeoxen eller Ur- 
oxen (Bos primigenius Bojan) fra en af de ældste Tørvemoser paa 
Møen, har jeg ikke villet undlade at henlede Videnskabernes 
Selskabs Opmærksomhed paa visse gunstige Forhold ved dette 
Skelets Leie i Mosen, som have tilladt mig nøie at fastsætte det 
Tidsrum, under hvilket Dyret i sin Tid omkom og blev begravet 
dybt nede i Tørven, næsten paa Mosens Bund. 

I denne min korte Meddelelse er det ikke min Agt at dvæle 
ved nogen Beskrivelse af Skelettet, ja ikke engang ved nogen 
Udmaaling af dette, skjøndt det vilde være ønskeligt, om begge 
Dele kunde blive givne inden ret lang Tid, især naar det kunde 
skee i Forening med Udmaalingen og Beskrivelsen af de andre 
Skeletter eller Skeletpartier, som vore Museer eie af denne nu 
uddøde Art. Thi til saadanne sammenlignende Betragtninger over 
flere Individer, fundne i samme Land og under samme Forhold, 


. ") Meddelt i Mødet d. 22de Februar 1867, smign. Oversigt for 1867 S. 93; 
men paa Grund af Museebygnings- og Museeordnings-Arbeider har Forf. 
ikke før nu faaet Tid til at paasee Afhandlingens Publikation. 

=7) Denne Kobbertavle er i sine sidste Korrekturer i nogle Aftryk bleven om- 
delt til Fagmænd saavel i 1867 som senere ved den Archæologiske Kon- 
gres i 1869. 


we 


trænger Videnskaben unægteligen meget. Om der end ikke kan 
være Tale om, at jeg i de første Aar skulde kunne anvende 
den fornødne Tid herpaa, vil jeg dog ikke endnu opgive Haabet 
om, at jeg senere hen i Tiden kunde faae Leilighed dertil, men 
indtil dette kan skee, maa jeg indskrænke mig til i de nævnte 
Henseender. at antyde følgende Forhold: 

1) Dette Møenske Skelet er det fuldstændigste af de 
tre, af hvilke vort Museum hidtil har faaet et saa stort Antal 
Knokler, at man hår kunnet nogenlunde sammensætte disse til et 
Skelet; selv med sine Mangler af enkelte større Knokler er det 
i det Hele saa fuldstændigt, som vi destoværre kun sjeldent kunne 
faae Skeletterne af opgravne eller fossile Dyr. 

2) Det er tillige det kraftfuldeste og største Individ af vore 
tre Uroxeskeletter, om det end ikke i Størrelse synderligt over- 
gaaer Skelettet af det meget yngre Dyr, som Universitetsmuseet 
ved Hr. Adjunkt Lorenzens Velvillie og Bistand for omtrent 
20 Aar siden erholdt fra en Mose i Omegnen af Sorø, og om 
vi end have enkelte Hovedskaller af andre Individer, der maae 
antages at have tilhørt ligesaastore eller måaskee større Dyr. 

3) Det er af et gammelt Individ og kan med megen Sand- 
synlighed betragtes som tilhørende et mandligt Dyr. 

Disse Egenskaber ved Skelettet ville allerede vise, at dette 
er en meget velkommen Forøgelse af Museets Samlinger til Op- 
lysning om Landets forhistoriske Dyreverden, men de særlige 
Omstændigheder ved dets Leie i Tørvemosen forøge 
dog i en ikke ringe Grad det's videnskabelige Værdi. 
Jeg skal derfor gjøre disse til Gjenstand for en noget udfør- 
ligere Omtale. 


Tørvemosen, hvori Benraden af denne Oxe blev funden, er 
en oprindelig temmelig dyb, men nu meget opskaaren Skovmose, 
tæt ved det saakaldte Præstebjerg i Dame By, Fanefjord Sogn 
paa Møen; den tilhører Gaarden Damsholte i Store Dame. Ved 


K D. Vid: Selsk Overs. 1870. SA) // 


Zhornam- del: d scudp 


fyn ENA MENE 
Gan i y 
ble i WND 


ran | 
JA in KN Må BLD i 


107 


Tørveskjæring i denne Mose i 1864 optog en fattig Husmand Hen- 
ning Christopher Nielsen en stor Del af de større Lemme- 
knokler, Rygraden m.m. af denne Oxe. Amtsforvalteren i Stege, 
daværende Assessor, nu Kammerraad, Reinsholm, der stedse 
viser stor Interesse for Opbevaringen af Landets Oldsager og 
andre Mærkværdigheder, ilede med i Brev at underrette dalevende 
Konferentsraad I. C. Thomsen og mig om Fundet, idet han 
derhos bemærkede, at Husmanden, der mentes at have vist stor 
Omhu for Knoklernes Optagelse, ikke var utilbøielig til at af- 
hænde Fundet, men dog ogsaa tænkte paa at erhverve sig Øvrig- 
hedens Tilladelse til at forevise denne mærkelige Oxe paa Marke- 
derne og andensteds, navnlig i Kjøbstæderne. Skjøndt Universitets- 
museet i sit, Svar ikke alene tilbød at ville give Finderen en 
passende Godtgjørelse, men paa sædvanlig Maade tilføjede, at det 
vilde forhøje denne betydeligt i Forhold til den større eller ringere 
Fuldstændighed, hvori Knoklerne vare tilstæde, og i Forhold til den 
Bevaringstilstand, hvori de maatte befindes ved Modtagelsen, ja uag- 
tet alle Amtsforvalterens Bestræbelser, var Husmanden dog ikke vil- 
lig til at opgive Forevisningen paa Markederne 0. s. v., hvoraf han 
rimeligvis ventede sig alt for meget, men af hvilken Museet ogsaa 
maatte befrygte større Beskadigelser påa Knoklerne. Museet trak 
sig altsaa foreløbig tilbage fra sit rimelige Tilbud, da det ikke 
kunde vide, hvorledes Knoklerne efter Forevisningerne vilde see 
ud. I et senere Brev af Oktober s. A. meddelte Hr. Reinsholm 
mig, at Husmanden nu nok vilde overlade Museet Knoklerne efter 
den Vurdering, som dette vilde sætte påa dem. Disse bleve da 
indsendte og ham erstattede efter den stigende Tarif, som jeg 
selv i Forveien havde fastsat i Forhold til Fundets hele Beskaf- 
fenhed. I denne Godtgjørelse var imidlertid tillige taget Hensyn 
til, at det Parti af Mosen, i hvilket Benraden var opgravet, skulde 
forblive aldeles urørt og vanddækket, som det nu var, indtil jeg 
selv eller en Anden i mit Sted kunde tage Stedet i Øiesyn. 
Ved det nøiere Eftersyn af de modtagne Knokler og efter 


de af Hr. Reinsholm givne Efterretninger saavel om Fundet 
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1870. 8 


108 


som om hvad der tidligere var udgravet paa samme Plet i Mosen, 
kunde der nemlig ikke være nogen Tvivl om, at selv om der end og- 
saa manglede enkelte større Knokler af Lemmerne foruden mange 
mindre, dels af Lemmerne dels. af andre Partier af Skelettet, 
havde Dyret dog oprindeligt ligget der i et aldeles fuldstændigt 
Skelet, og man kunde saaledes have' et vel grundet Haab om at- 
tilvejebringe en stor Del af de manglende Knokler, om ikke dem 
alle, og navnlig de mindre og hidtil upaaagtede af disse. Det 
var destoværre. vitterligt, at enkelte af de større Lemmeknøkler 
mange Åar forud vare komne tilsyne, og at; disse vare blev- 
ne optagne og solgte til Benhandlere. Ved et. Aastedsmøde- 
var det jo nok: ogsaa muligt, at Undersøgelsen af Leiestedet 
endnu kunde redde Oplysninger til Dyrets Historie. Med alle 
de nævnte Forhold for Øie bestemte jeg mig til selv at see 
Mosen og besørge Optagelsen af de endnu i Tørven tilbageblevne: 
Rester af Skelettet. Efter forudgaaende Anmeldelse og Brev- 
vexling fandt dette Sted i Midtsommeren 1865, kort Tid førend 
jeg skulde tiltræde en Reise til England. Som Deltager i dette 
Besøg i Mosen havde jeg den særlige Fornøielse at have den be— 
kjendte engelske-Archæolog John Evans fra Nash Mills. 

Mosen var iforveien langs med den ene Bred bleven temme- 
lig befriet fra Vand i den Strækning, hvori Skelettet var -fundet, 
idet: denne ved en Opdæmning var bleven sondret fra den mere 
vandfyldte-Del af Mosen. - Ved vor Ankomst blev den sidste Rest' 
af Vandet bortøst, og Stedet var nu let -tilgængeligt. 

Skelettets oprindelige Leie var det endnu overmaade let at 
påavise næsten i alle dets Enkeltheder; thi heldigvis havde Bus- 
manden sparet sig en Del Uleilighed ved Knoklernes Optagning;- 
en stor Del af de store Knokler vare nemlig ikke blevne op- 
gravede, men blot udtrukne af den omgivende Tørvemasse eller 
løftede op af det underliggende Mergellag. De efterladte Hul- 
heder eller Indtryk af dem vare aldeles i Behold, saa at man baade 
med Øiet og med Fingrene kunde følge deres Leie og forvisse 
sig om hver Dels Beliggenhed og derefter med stor Sikkerhed 


109 


opsøge de Knokler af Skelettet, som savnedes og hvorover jeg ifor- 
veien havde forfattet en Fortegnelse. Det var paa denne Maade, 
at det lykkedes mig at gjenfinde de Partier af Smaaknokler, som 
ellers ere saa vanskelige at erholde til jordfundne (fossile) Dyr, 
nemlig Knoklerne af Fodrodspartierne, Tæerne m.m., hvilke Par- 
tier nu næsten fuldstændigen ere tilstede paa vort Skelet. Oxen 
havde ligget paa Siden; at dømme efter Føddernes Stilling i Under- 
laget, var den formodenlig i sin Tid gaaet i Sænk i Dyndet eller 
falden igjennem Isen uden at> formaae at redde sig op igjen. 
Det Tidsrum, hvori dette var skeet, har været, da den egenlige 
Tørvdannelse langs med Skovmosens Rand var traadt i Virk- 
somhed; thi Knoklerne af den ene Side af Dyret laae tildels om- 
givne af det fine Bundlag af udslemmet Ler, blandet med Humus= 
eller Tørv-Partikler og Kiselskaller af Diatomer, der findes saa 
almindeligen påa Bunden af vore Skovmoser. 

Naar man hævede en større Knokkel op af denne Masse, stod 
Knoklens hele Figur saa skarpt afpræget deri, som om den 
havde været afstøbt i den fineste Gibs.  Saavel i dette Bundlag 
som i den fine Tørvmasse over det, i hvilken andre Partier af 
Knoklerne vare indleirede, var det derfor særdeles tydeligt at af- 
læse, baade hvorvidt Oxens Krop var ved sin Vægt sunket ned 
i den allerede dannede Omgivelse, og hvorvidt denne senere havde 
dannet sig over det nedsunkne Dyr. Plantedelenes Beliggenhed 
iForhold til Knoklerne udtalte begge Dele tydelig nok. I denne 
Henseende havde det navnlig en særlig Interesse at see, hvor- 
ledesFyrrenaalene iMængde strøg hen under og over Knoklerne, 
idet de bøjede sig saaledes efter Knoklernes Omrids og Overflade, at 
der ikke kunde være Skygge af Tvivl om, åt Oxen var omkommen 
i en Tid, da endnu stadigen Fyrretræernes Naale i Mængde kastedes 
ud over den Vandflade, under hvilken senere Tørven dannede 
sig eller, rigtigere sagt, fortsatte sin allerede begyndte Dannelse. 

Vort Dyr er altsaa fra Landets Fyrreperiode, og dette 
godtgjordes mig ogsåa ad en ganske anden, men ikke mindre 
sikker Vei. Der var nemlig en meget stor og mørkere Plet i 

87 


110 


det lysere Underlag, hidrørende fra en brunlig Masse, der inden- 
for Skelettets Omrids indtog Pladsen imellem de bageste Bib- 
ben, og denne Masse sammenlignede Tørvegraverne af sig selv 
med «Komøg». Der kunde heller ikke godt være nogen Tvivl om, 
at det var Mavens og Tarmenes Indhold; de sidstes laa endnu 
ligesom formet i Boller. Jeg undersøgte med Lupen meget af 
denne brune Masse paa Stedet og fandt grovtknuste Fyrrenaale 
deri.  Samtidigheden mellem Fyrren og denne Oxe gik altsaa 
ogsaa tydeligere frem heraf. Denne Kjendsgjerning er som Finger- 
peg ved fremtidige Undersøgelser af stor Betydning, af større 
end man maaske i Begyndelsen vil være tilbøjelig til at indrømme. 
Den blev destoværre ikke af den fulde Betydning for Videnskaben, 
som den kunde og burde have været. Min Opmærksomhed var 
nemlig, saalænge jeg var paa Stedet, næsten alene henvendt 
påa Tidsspørgsmaalet, og den nøie Undersøgelse af Massens øvrige 
Plantelevninger fra Fyrretiden forbeholdt jeg en senere Tid, efter 
min Tilbagekomst fra Udlandet; men ved en Misforstaaelse havde 
jeg kun faaet en meget lille Del af den samlede Undersøgelses- 
masse hjemført fra Mosen. 

Da Tiden vår mig knapt tilmaalt, maatte jeg overlade 
til de to flinke Arbeidere, der den hele Dag havde arbeidet til 
min fulde Tilfredshed, næste Dag paa den dem anviste Maade, 
men paa egen Haand, at fortsætte Gjennemsøgningen af en Del 
af Tørvmassen, og til min ikke ringe Glæde modtog jeg endnu 
et Dusin af de savnede mindre Knokler. Disse havde de den 
følgende Dag samlet ved indenfor bestemt afstukne Linier at 
gjennemælte med Fingrene den hele Tørvemasse, der var tilbage 
fra den første Opgravning. 


Den nøiere Tidsbestemmelse, som dette Oxeskelet har 
fåaet ved dets Omgivelser i Tørvemosen, giver mig atter An- 
ledning til at erindre om tvende andre Tidsbestemmelser, som 
jeg tidligere her i Selskabet har forevist og beraabt mig paa, og 


[11 


som begge ligeledes ere skikkede til at henlede Opmærksomheden 
paa Forhold, der hidtil ikke ere blevne nok paaagtede, skjøndt de ere 
af den største Betydning. Jeg vilde derfor af Selskabet udbede mig, 
at. de Forhold, hvorpaa disse Tidsbestemmelser støtte sig, maatte 
blive lettere opfattelige for Amdre ved at gjengives i tydelige 
Figurer paa en Tavle. De Figurer, jeg her har den Ære at 
fremlægge ved Siden af nogle Knokler fra Tørvmoserne, fremstille 
nemlig to Knokler, som omslutte en eller flere Flintsplinter. 
Disse Skjærver ere Levninger af Flintvaaben, der med overorden- 
lig Kraft ere blevne kastede imod det levende Dyr, dog uden at 
dræbe det, saa åt ny Knokkelmasse i Dyrets levende Live har 
kunnet leire sig over de i Saaret paa Knoklerne indtrængte Splinter. 
Den ene Knokkel er Underkjæben af en Kronhjort, Fig. 1—2; 
den er funden paa Bunden af en Kjærmose i Flade- Sogn paa 
Morsø”), lige paa Grændsen mellem Mosens Underlag og Tørven, 
og Dyret er altsaa omkommen der, just som Tørven begyndte at 
danne sig. Kjærmosen er en Vig af Limfjorden, der da var 
bleven fyldt med Ferskvand, men som i en tidligere Tid havde 
havt salt Vand; thi Underlaget er fuldt af Cardier og andre 
Beboere af det salte Vand. 

Den anden Knokkel er et Ribben af en Kronhind, funden 
dybt i en Mose ved Svenstrup”) i Sjælland i den rene Tørve- 
masse, og ligeledes indeholdende en skarpkantet Flint, Fig. 3—6. 


") Flere Knokler af denne Hjort bleve af Hr. Skolelærer Henriksen ind- 
sendte til det Oldnordiske Museum, der gav dem til Universitetets z00- 
logiske Museum; da jeg kort efter gjorde afdøde Konf, Thomsen op- 
mærksom paa det interessante Forhold ved Underkjæben, ønskede han 
gjerne at opstille denne i Museet for Oldsagerne, og det zool. Museum 
gav da atter Afkald paa den. 

Tilligemed flere andre Knokler af det samme Individ har jeg erhøldt dette 
Ribben fra Hr. Forpagter J. Hofman-Bang, da paa Svenstrup. Knoklerne 
bleve fundne i en anseelig Dybde (5 Alen), og deres hele Udseende og vel- 
bevarede Tilstand røbe ogsaa dette. Et forreste Fodbladsben (metacarpus) 
af dette Individ har ogsaa en større Benudvæxt, opstaaet ved Beskadigelse 
i Dyrets levende Live; men denne synes ikke at omslutte noget frem- 
medt Legeme. 


- 
« 
Sar 


112 


Begge Knoklerne ere slaaende Vidnesbyrd om, at Dyrene 
vare samtidige med. en Befolkning, der forfulgte Vildtet med 
flintskjærpede Kastevaaben. Da begge ere af Krondyret, vil 
det let skjønnes, at Interessen ikke kan ligge deri, at just Kron- 
hjortens og Menneskets Samtidighed bekræftes, thi af vore Kjøkken- 
møddinger vide vi jo, i hvilket overordenlig stort Antal Urfolket 
har bemægtiget sig Krondyrene. Vægten ligger derimod paa 
Vidnesbyrdets særegne Beskaffenhed.. Det er denne jeg 
maatte ønske mere almindelig kjendt og erkjendt samt — ef- 
tersporet for andre Dyrearters Vedkommende, nemlig 
for saadannes, der vel ere blevne antagne for såm- 
tidige medEuropas ældste Befolkninger, men for hvis 
Samtidighed med disse man, efter min Mening, ikke har 
kunnet give uforkastelige Grunde. Imod de Tvivl, som 
man fra flere Sider har yttret imod de Sandsynligheds - Grunde 
for denne Samtidighed, der vare hentede fra Leiringsforholdene i 
Jordlågene og i Hulerne, har man nemlig søgt atindvende, at hvis 
man ikke vilde støtte sig til saadanne Bevisgrunde, maatte man 
i det Hele give Afkald paa Grunde, da Videnskaben ingen bedre 
kunde stille. Saaledes er det dog ikke! Har Europas Urfolk 
virkelig jaget og forfulgt Hulebjørnen og Hulehyænen, 
Rhinoceros og Mammuth og tilsidst endog derved frem- 
kaldt deres Udryddelse, såa er der ingen Tvivl om, at de for- 
fulgte Dyrs Knokler mangengang maae have faaet uudslettelige 
Mærker af Forfølgelsen, og desto hyppigere, jo ufuldkomnere 
Befolkningens Angrebs- eller Jagtvaaben vare. Hvis f. Ex. For- 
tidens Hulebjørne eller Mammuther fremvise saadanne Flint- 
skjærver eller lignende Dele af. Angrebsvaaben overgroede af en 
Benmasse, der har dannet sig over dem i Dyrenes levende Live, 
da skal jeg visseligen ikke længere betvivle disse Arters Samtidighed 
med Menneskene, ligesaalidt som jeg skal gjøre dette, hvis vir- 
keligen de af Hulerne fremkomne billedlige Fremstillinger af 
Mammuth o.s.v. med Rette kunne hævdes som Arbejder fra 
Urfolkets Tider; men at ansee denne Samtidighed for bevist 


113 


eller endog i nogen højere Grad sandsynliggjort ved de Grunde, 
hvorpåa man hidtil har støttet den, det har jeg hidtil ikke kunnet 
og vil vist aldrig kunne det. Skjøndt det forhaabenlig ikke er 
just nødvendigt, er det dog maaskee ikke overflødigt her at 
erindre om, at det kun er imod de fremsatte Bevisers Gyldig- 
hed mine Indvendinger have været rettede; i og for sig er der 
jo ikke noget urimeligt i, at de nævnte uddøde Dyr, og flere 
med dem, kunne have været Led af den nulevende Dyreverden 
og i en meget tidlig Tid vare forsvundne af den, maaskee især 
ved Menneskets Forfølgelser. Men har dette været Tilfældet, 
ville slige efter deres Natur utvetydige og uforkastelige Vidnes- 
byrd heller ikke udeblive, naar først Opmærksomheden for dem 
og Bevidstheden om deres Betydning er bleven vakt; skulde 
derimod slige Vidnesbyrd imod Forventning udeblive, vil dette 
Negative, efter min Mening, være et stærkt Vink om, at de 
formentlige positive Beviser for de omtvistede Dyreformers Sam- 
tidighed med Mennesket neppe have den Styrke, man har til- 
lagt dem. 


114 


Den hertil hørende Tavle III fremstiller : 


Højre Underkjæbe af en Kronhjort i !/3 af den naturlige Stør- 
relse; den har imod den nedre Rand i ”Mellemrummet mellem 
tredie og fjerde Kindtand et næsten lægt Bensaar (ved z), idet ny 
Benmasse har tæt omsluttet mange (7—8) skarpe Flintskjærver, Lev- 
ninger af et imod Kjæbebenet med Kraft kastet Flintvaaben eller 
Flintstykke. Ved Stødet er Flinten nemlig selv bleven knust og 
mange af dets skarpe Brudstykker ere blevne siddende i Benmassen. 


Bensaaret i tredobbelt Størrelse; a,6,c,d,e, f,g betegne de endnu af 
Benmassen omsluttede Flintstykker eller de skarpkantede Gruber, 
hvoraf saadanne Flintstykker senere ved uforsigtig Berøring ere 
udfaldne; medens saaledes e betegner et omvoxet Stykke Flint, an- 
tyder d hvor sammes Forlængelse udad har hvilet i Benmassen; 
et lignende skarpt Aftryk af en Flintskjærv vises ogsaa ved a; kh 
betegner en rummeligere Grube, i hvilken en større skarpkantet 
Flintskjærv endnu laa løs. 


. Øvre Ende af et Ribben af en Kronhind med et aldeles lægt Ben- 


saar (7), påa hvis indre og forreste Sideflade en skarpkantet Flint- 
skjærv stikker ud, i 7/2 nat. Størrelse. 


viser Benknuden over Saaret, seet fra den indre Side, ligesom fig. 4; 


samme seet fra den ydre Side, ligesom fig. 3, fra hvilken Flint- 
stykket er trængt ind igjennem Benet; begge Figurer ere i dobbelt 
Størrelse. 


115 


Kritiske Bemærkninger om et Par Bygningsmonumenter 
i Athen. 


Af J. L. Ussing. 


£: 


Medens den attiske Architekturs egentlige Mesterværker, Par- 
thenon, Propylæerne, Theseustemplet, Erechtheet og Lysikrates” 
Monument, kunne glæde sig ved en virkelig fortrinlig Behandling 
i Litteraturen, og stadig ere Gjenstand for Konstnernes aller- 
omhyggeligste Studier, er man med Hensyn til Athens øvrige 
Byguinger endnu for Størstedelen henvist til Stuart. Denne 
Mand fortjener vistnok den størst mulige Ros. Faa eller Ingen 
"har gjort en saadan Epoke i Videnskaben som han, og hans 
Arbeider ville altid blive uundværlige; men deraf følger ikke, 
at de følgende Slægter skulle blive staaende ved ham uden selv 
at gjøre Studier, eller at hans Tegninger kunne træde i Stedet 
for Monumenterne selv, og mindst at man har Lov at bruge 
hans Tegninger uden engang at efterse hans Text. Man kan 
derved komme til af tillægge ham Noget, som han ikke vil 
vedkjende sig, og benytte ham som historisk Auctoritet, hvor 
han kun har moret sig med at henkaste en Hypothese. 

Dette er Tilfældet ved den Bygning, der i Almindelighed 
kaldes Vindenes Taarn, men hvis rette Navn er Andro- 
nikos' Uhrbygning. Stuart har leveret en Restauration af 
denne Bygning, der uforandret gjentages i alle mulige Konst- 
historier og konsthistoriske Billedværker, og dog er denne Af- 
bildning i et væsentligt Stykke urigtig, nemlig i Angivelsen af 
Kapitælerne udenpaa Bygningen.  Saavel Kapitælerne i de to 
Bislag, hvorigjennem' man gaar ind i Bygningen, som det, der 
findes paa Midten af Taget og som bar Tritonen, der gjorde 


116 


Tjeneste som Verjhane, har faaet en egen stiv Form, sam- 
mensaåt af stive sivagtige Blade, der hæve sig over en smal Blad- 
rand for neden. At disse Kapitæler ikke hørte til Bygningen, 
vidste Stuart meget -godt; men da han ansaa det for uvist, 
af hvad Art de oprindelige Kapitæler havde været, og han i 
Nærheden havde fundet et saadant Kapitæl, som ikke før var 
udgivet i architektoniske Værker, kunde han ikke modstaa 
Lysten til at anvende det her. Han siger det med rene Ord 
iTexten: «The fragment of a capital of the species here repre- 
sented was found on digging about the building. It corresponds 
as well to the fragment on the top of the roof as to the ge- 
neral style of ornament which prevails throughout this tower. 
Such capitals are frequent as well in Athens as in other parts 
of Greece, altho' we do not find that any example of them has 
been hitherto published. » 

Det Kapitæl, Stuart fandt og benyttede, sees endnu paa 
Stedet. Det er ucorrect, naar han kalder det et Fragment; 
det er ganske fuldstændigt, men det er et stort aflangt Pilaster- 
kapitæl, saa at Enhver kan se, det har Intet med de smaa 
Søjler i Bislagene at gjøre. Det er overordentlig raat og plumpt 
gjort, saa at Arbejdet aabenbart er Aarhundreder senere end 
denne Bygning. Det forholder sig rigtigt, at lignende Kapitæler 
ogsaa findes andensteds i Grækenland — et fra Argos er af- 
bildet i v. Quasts Erechtheion Ill, 3, — men de tilhøre sik- 
kert alle den senere Romer-Tid, og man gjør det Iste eller 
2det Aarhundrede før Christus, hvortil Andronikos' Bygning 
hører, Uret ved at tillægge det saadanne Former. Naar Stuart 
siger, at det svarer godt til det Brudstykke, der er tilbage af 
Kapitælet paa Toppen af Taget, har han virkelig Uret. Det er 
ikke Meget, der er tilbage af dette, men det viser aldeles 
correcte korinthiske Blade. Der er ikke Grund til at antage 
Andet, end at det har været et rent korinthisk Kapitæl, 
og naar man restaurerer Bygningen, bør man altsaa ogsaa give 
Bislagene korinthiske Kapitæler. Det var ønskeligt, at der 


117 = 


snart kunde blive udgivet en saadan Tegning, og at den ikke 
ganske ubetydelige konsthistoriske Fejl, der stadig bliver be- 
gaaet, saaledes kunde blive rettet. 


2: 


Midt i det nuværende Athén, imellem Æolos- Gaden og 
Åres- Gaden, sees Ruinerne af et stort Bygningsanlæg, som 
allerede Stuart (Vol. 1, Chapt. 5) aftegnede fuldstændig. Det 
har havt de allerforskjelligste Navne. Hos Anonymus Viennen- 
sis (1460) hedder det os Zxureoi olxor tov Todsudeyov; hos 
Spon og Wheler den olympiske Jupiters Tempel; men fra 
Stuarts Tid af vide Alle, at dette Tempel er den kolossale Ruin 
i Byens sydøstlige Del. Andre kaldte det Hadrians Pantheon, 
og endnu Leake mente her at se de af Pausanias i Slutningen 
af 18de Kapitel omtalte 120 Søjler af phrygisk Marmor, skjøndt 
allerede Stuart havde gjort opmærksom paa at disse Søjler ere 
af det samme penteliske Marmor, som har afgivet Materialet til 
de fleste attiske Bygninger. Stuart selv kaldte det Stoa Poekile 
efter Pausan. 1åde Kap. Men det er ikke en Stoa. Der er 
ingen Plads til at bevæge sig imellem Søjlerne og Muren. 
Hvad man sér, er en kolossal Marmor- Muur, 39 Fod høj, 
smykket med en Række fritstaaende Søjler foran. Paa Midten 
afbrydes denne Række af en fremspringende Portal. Denne 
danner Indgangen til et stort rectangulært Rum, 376 Fod langt, 
232 F. bredt, der paa alle Sider har været omgivet af Mure, 
om end kun den forreste, vestlige Mur, den der endnu er be- 
varet, var smykket med Søjler. Den nordlige Omslutningsmur 
har ikke dannet en lige Linie, men havt to halvrunde Exedrer 
og i Midten en lignende firkantet, med mindre det hår været 
en Indgang. Den sydlige Mur har formodentlig svaret til denne. 
Indenfor disse Mure i en Afstand af omtrent 23 Fod har man 
fundet Spor af Søjler, saa at man tør antage at den hele Plads 
indvendig har været omgivet med en bred Søjlegang; ogsaa 
inde i det aabne Rum selv findes Spor af en lille Bygning. 


118 


Hvad har nu et saadant Anlæg været? Det kunde maaske 
være et Torv, som det for en Del er den Dag idag, og man 
pleier at antage, at Athen har havt flere Torve, at man selv 
påa Augusts Tid har lagt et nyt Torv Norden for Borgen, hvis 
Indgangsport endnu skulde være bevaret. Men mere end ét 
saadant nyt Torv tør vi dog ikke antage i Athen. Det har 
upaatvivlelig været et Gymnasion. Dette er ogsaa nutildags 
den almindelige Mening.  Topograferne pleie at kalde det 
«Hadrians Gymnasion». Pausanias omtaler et saadant i Slut- 
ningen af liste Bogs 18de Kapitel. Efter udførligen at have 
omtalt den olympiske Zeus' Tempel, som Hadrian fuldførte, 
tilføjer han: «Hadrian udførte ogsaa andre Bygninger for Athe- 
næerne, et Tempel for Hera og for Zeus Panhellenios, og en 
fælles Helligdom for alle Guder. Det mest Udmærkede er 120 
Søjler af phrygisk Marmor, og Stoernes Vægge ere gjorte af 
samme Emne. Der er Værelser, hvis Lofter straale af Guld og 
Alabast, og smykkede med Billedstøtter og Malerier, og i dem 
er der Bøger opstillede. Og saa er der et Gymnasion, som 
kaldes Hadrians, hvori der er 100 Søjler fra Libyens Stenbrud.» 
Der er ikke hos Pausanias nogen Antydning af, hvor disse An- 
læg have ligget, men netop denne Taushed gjør det sandsyn- 
ligt, at de have ligget sammen, og dette bliver mere end 
Sandsynlighed, naar vi vide, at den sydøstlige Del af Byen hed 
Hadriansstaden eller det nye Athen, saåledes som vi læse paa 
den endnu staaende Port, der dannede Indgangen til dette nye 
Kvartér, hvormed Keiseren havde udvidet Staden, og paa den 
Bue, der endnu er levnet af Vandledningen, der forsynede det 
med Drikkevand). Naar intet Andet foreligger, er det dog 


17) Porten bærer paa den ene Side den Indskrift: Ad” sie AFnvar Oncéws 
7 Teiv mos, påa den anden: Aid” sr0" ”Adgravob xai ovyi Oncéws 
mollis Indskriften paa Vandledningsbuen er denne: «Imp. Cæsar T. 
Aelius Hadrianus' Antoninus Aug. Pius Cos. Ill. Trib, pot. ll. P. P. 
aquaeductum in Novis Athenis coeptum a divo Hadriano patre suo con- 
summavit dedicavitque » 


119 


naturligst at antage, at alle Hadrians Bygninger have ligget i 
dette Kvartér. Og der foreligger intet Andet. Den store Ruin, 
vi her beskjeftige os med, vil hverken af topografiske eller af 
konsthistøoriske Grunde kunne henføres til Hadrian, men begge 
Dele synes at pege andenstedshen. 

Pausanias omtaler i 17de Kapitel, efter at han har beskre- 
vet Torvet, «et Gymnasion, som laa ikke langt fra Torvet». 
Det var Ptolemæos's Gymnasion, opført af Ptolemæos Phi- 
ladelphos, smykket med seværdige Marmorhermer, med Bronce- 
statuer af Ptolemæos selv, af Kong Juba, Stoikeren Chrysippos 
0.S.V., et berømt Anlæg, der ogsaa ellers omtales, som hos 
Cicero i Begyndelsen af dte Bog de Finibus, hvor han fortæller, 
at Akademikeren Antiochos lærte der. — Hvad var nu natur- 
ligere end at antage disse Ruiner for Ptolemæos' Gymnasion? 
Naar Topograferne ikke have gjort det, saa kommer det af at 
de havde sat sig i Hovedet, at dette maatte ligge et andet Sted. 
Vi vide nemlig baade af Pausanias og af Plutarch"), at det laa 
tæt ved Theseus' Tempel. Da man nu mente at have fundet dette 
i den verdensberømte Bygning i Stadens vestlige Del, der først møder 
Øiet, naar man træder ind i Athen, lagde man ogsaa Ptolemæos- 
Gymnasiet langt vestligere; Nogle henførte dertil de to Gigantfigurer 
(Annali dell' Instituto 1837, Tav. d'agg. G.), Andre det Mur- 
stykke, som nu, efter at hele Indskriften er bragt for Dagen, 
sees at være ÅAttalos' Stoa (s. Curtius, Abhandl. d. Gesellschaft 
d. Wissensch. Gøttingen XIl, S. 146 ff.). Det er imidlertid ikke 
blot ubevisligt, at det omtalte Tempel skulde være Theseus,, 
en Anskuelse, som først L. Ross øg siden mange Andre, 
navnlig Curtius, have bekæmpet, men det er ogsaa usandsynligt ; 
thi det lader sig ikke forene med Pausanias” Topografi. Pausanias 
nævner Theseus-Templet umiddelbart før Anakeet, og dette laa lige 


1) Pausan. 1, 17, 2: me0s d& TØ yvuvaciw Oncsws &otiv ispov. Plutarch. 
Theseus 36,'6: xzéirwe év ugen 77 måler mage 70 viv yvuvdorov. 


120 


nedenfor Aglauros” Helligdom!"), hvis Plads vi kjende ved Hulen 
paa Borgens Nordside. Fra det Sted, hvor han begynder at 
omtale Ptolemæos- Gymnasiet (Cap. 17, 2), befinder han. sig 
aabenbart påa den anden Side af Torvet, d. e. Østen for samme, 
og der vilde være fuldstændig Sammenhæng i Beskrivelsen, hvis 
vi kunde tænke os de 4 omtalte Localiteter (Gymnasiet, The- 
seus-Templet, Anakeet og Aglauros' Helligdom) i én Række fra 
Nord til Syd. De nyeste Topografer ville formodentlig gjøre 
den Indvending, at Rækken bliver afbrudt ved det saakaldte nye 
Torv, som ligger lige Syd for Gymnasiet; men Spørgsmaalet 
om dette Torv er sikkert endnu ikke bragt paa det Rene, og 
jeg kan tænke mig en Løsning, som ikke staar i Strid med min 
Antagelse, at den store Ruin, vi omtale, er Ptolemæos- Gymna- 
siets vestlige Mur. Men for Øieblikket vil jeg indskrænke mig 
til, hvad jeg har paavist, at den topografiske Sammenhæng hos 
Pausanias nærmest leder til denne Antagelse. 

Men Bygningsstilen, siger man, tilhører Hadrians Tid. 
Skulde dette virkelig være Tilfældet? Der er ikke Lidet tilbage 
af denne Keisers Bygninger, saa Spørgsmaalet maa kunne af- 
gjøres. Vi have Venus' og Romas Tempel i Rom, men der er 
ingen Søjlearchitektur. Det Samme er Tilfældet med den store 
Villa Tiburtina; Planen kjende vi saa omtrent, men archbitek- 
toniske Enkeltheder af den Art, som her kunde komme i Be- 
tragtning, mangle. Man har anført Zeus Olympios” Tempel i 
Athen; men denne Bygning er kun fuldendt af Hadrian; han 
maatte holde sig til hvad han forefandt, og dette var hvad de 
asiatiske Konger paa Augusts Tid havde ladet udføre, eller vel 
endog hvad- Antiochos Epiphanes halvandet hundrede Aar tid- 
ligere havde begyndt; denne Bygning er altsaa snarere et Minde 
om Konsten i det Zdet Aarhundrede før, end i det det Aarh. 
efter Christus, snarere om den alexandrinske Tid end om Ha- 
drians. Af sikkre Bygninger, der vise os denne sidste, have 


Pause: 


7 


121 


vi navnlig to, de tvende, vi ovenfor omtalte, Hadrians - Porten 
og Vandledningen i Athen. Den sidste er et jevnt og for- 
dringsløst Arbeide, den første derimod er et Værk, hvorpaa der 
er -anvendt Konst og Flid. Sammenligne vi denne med Gym- 
nasiets Frontmur, viser der sig en uhyre Forskjel. Porten er 
forfærdelig smagløs, saavel i Helheden som i Enkelthederne, 
Gymnasiet gjør et herligt, storslaaet Indtryk: I Porten finde vi 
saa besynderlige Enkeltheder som de sammensatte Antekapitæler 
med de ioniske Æg under de korinthiske Snirkler; i Gymnasiet 
er der Intet, der er søgt eller smagløst. Ogsaa det har sine 
Egenheder, men ingen af dem gjenfinde vi i Porten. De ud- 
gaa fra et aldeles forskjelligt Princip; det er ikke Passer og 
Lineal, men konstnerisk Smag, der har fremkaldt dem. Stylo- 
baten er smallere end Søjlebasen; paa Porten er det omvenct; 
dette Sidste synes maaske mathematisk rigtigt, men hint røber 
en langt finere Smag og det findes paa et saa fortrinligt Mo- 
nument, som Lysikrates'. Her ere Stylobaterne smallere for- 
oven end forneden; paa Porten er Bredden den samme; det er 
den samme Modsætning mellem Konsten og Geometrien. De 4 
Søjler i Gymnasiets Portal ere riflede ligesom Søjlerne paa Por- 
ten, men her er den 'nederste Trediedel af Riflerne udfyldt, 
et Træk der er vel bekjendt fra Pompeji, men som ikke findes 
paa Porten. De korinthiske Kapitæler påa Porten have, som 
sædvanligt, Hjørnerne afskaarne; de paa Gymnasiet ende med 
et frit og rask Sving i meget spidse Vinkler. Architraven har 
påa begge Sider kun to Belter, men Frisen er forskjellig. 
Paa Porten begrændses den af en lodret Linie; her gjør denne 
Linie baade for neden og for oven et Sving udad. Dette er 
et sjeldent Træk. Paa Philopappos' Monument, fra Trajans Tid, 
findes Svinget for neden, men ikke for oven, og dog er det kun 
for oven, at det er muligt at se det. Og betragte vi Bygnin- 
gernes øverste Afslutning, hvor kjedelig er da ikke den tætte 
Tandliste i Porten i Sammenligning med de mindre tæt staa- 
ende Bjælkehoveder paa Gymnasiemuren! Der er virkelig ikke 


122 


den allermindste Grund til for Bygningsstilens Skyld at hen- 
føre dette Monument til Hadrians Tid; Alt tyder paa en mindre 
søgt og forpint, paa en mere dristig og naturlig Tid, da Kon- 
sten endnu var levende. Vi have sikkert al Grund til at tænke 
paa Ptolemæos Philadelphos' Dage; og dette Monument vil da 
hjælpe os til at udfylde det store Hul, der ellers var og tildels 
endnu er i den græske Bygningskonsts Historie. 


123 


Sag- og Navnefortegnelse. 


Allen, C. F., Prof. Dr., vælges til Medlem af Kommissionen til Udgivelse af 
Regesta Dan., S. (31). 

Allæogenesis, Meddelelse af Etatsraad Steenstrup om Prof. Haeckels Lære 
herom, S. (32). 

Anthropologische Gesellschaft in Wien træder i Bytteforbindelse med Selsk., 
S. (34). 

Amari, Michel, italiensk Senator, Professor i Firenze, bliver Medlem, S. (28); 
takker for Valget, S. (33). 

d'Arrest, Prof. Dr., meddeler Beretning om cen ny Bestemmelse af Præces- 
sionskonstanten, S. (25); er Medlem af Komiteen ang. Tyge Brahes 
Brevsamling, S. (40), (42)—(44). 

Bajer, Fr., Lieutenant, andrager paa Understøttelse til Udgivelse af «Sam- 
linger til jævnførende nordisk lyd- og retskrivnings-lære», S. (46). 

Bergh, B., Overlæge Dr., dennes «Oplysninger om og til Videnskabernes 
Selskab», (S. 37). 

Bruun, Chr., Justitsraad, Bibliothekar, indsender Tryk af det iste Ark af 
«Katalog over den danske Litteratur», S. (38). 

Bugge, Sofus, Professor i Kristiania, bliver Medlem, S. (28); takker for 
Valget, S. (33). 

Bygningsmonumenter i Athen, Foredrag herom af Prof. Dr. Ussing, S. (49) 
og (53); S. 115—1?22, Résumé fr., p. 21—22. 

Classenske Legat, dets Prisopgave for 1868 besvares og Besvarelsen kjendes 
værdig til Prisen, S.(12)—(14); Prisopgave for 1870, S. (23); Prisen 
for denne forhøjes, S. (19); Oversigt over udsatte og vundne 
Præmiesummer meddeles af Sekretæren, S. (25); Forlængelse af 
Indleveringstiden for Besvarelser af Prisopgaven for 1869, S. (39)—(40). 

Cobet, C. G., Professor i Leyden, bliver Medlem, S. (28). 

Colding, Prof. Stadsingeniør, er Medlem af Komiteen ang. Telegrafbestyrer 
Nees's Afhandl. om «Koefficienten for Luftmodstand», S. (33). 

Collectanea MEeteorologica, S. (55). 

D'Arrest, s. under A. 

De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve, bliver Medlem, 
S. (28); takker for Valget, S. (33). 

Dozy, Reinhart, Professor i Leyden, bliver Medlem, S. (28); takker for Valget, 
S. (33); vil efter Sekretærens Forslag foruden «Oversigterne» tillige 
erholde tilsendt Selskabets hist.- filos. Skrifter fra Begyndelsen af 
dte Række, S. (33). 

Ege fra Tertiærtiden, Meddelelse herom af Prof. Dr. Ørsted, S. (27), (36). 

Elberling, Carl, Cand. mag., Bibliotheksassistent, vinder Prisen for den 
Thottske Prisopgave for 1868, S. (14)—(18). 

Overs. over d. K. D., Vidensk. Selsk, Forh, 1870. 9 


124 


Ellung, Landmaaler, Andragende om Udslettelse af en af ham i sin Tid ud- 
stedt Panteobligation, S. (26). 

Erdmann, Aæel, Prof. i Stockholm, Selsk. udenl. Medlem, hans Død tilmeldes, 
STU): 

Eskimoiske Folkesagn, ved Dr. Rink, S. (39), (46)—(48), (53). 

Flintskjærver, indvoxede i Dyreknokler, Iagttagelser herover af Etatsr. Steen- 
strup, S. 110—114, Résumé fr., p. 14—20. 

Fosforets Ilter, Meddelelse af Prof. J. Thomsen, S. (12). 

Fotolithografiske Gjengivelser af Pergaments-Haandskrifter, Meddelelse herom 
åkvProf.,B: Gi. Thorsen, JS. (10); 

Friis, F. B., Exam. polyt., andrager om Understøttelse til at tilveiebringe en 
haandskreven Samling af Tyge Brahes Breve, S. (40), (42)—(44); 
der bevilges hertil 280 Rdlr., S. (53). 

Gislason, Prof., er Medlem af Komiteen ang. F'. Bajers «lyd- og retskrivnings- 
lære», S. (46). 

Grundtvig, Svend, Prof. Docent, meddeler Oplysninger om «de gotiske. følks 
våbened», S. (28), 44—104; er Medlem af Komiteen ang. Dr. Rinks 
«Eskimoiske Folkesagn», S. (39), (46); er Medlem af Komiteen ang. 
F. Bajers «lyd- og retskrivnings-lære, S. (46). 

Haandskrifter paa Pergament gjengivne ved Fotolithografi, Meddelelse herom 
af Prof. P:,,G'…..Thorsen,.S:…(10). 

Helms, Pastor, indsender trykt 6te og sidste Hefte af sit af Selskabet under- 
støttede Værk om Ribe Domkirke, S. (33). : 

Herodot: Prof. Dr. Schiern fremsætter nogle Bemærkninger om et Par Steder 
hos denne Forf., S. (42). 

Historisk- Filosofisk Klasse afgiver Betænkning over Pastor Wibergs Præste- 
historie, S. (11). : 

Holm, Konferentsraad, andrager som Formand for Komiteen til Danske 
Mindesmærkers Udgivelse om Hjælp til Udgivelse af «Roskilde 
Domkirkes Beskrivelse», S. (41), efr. S. (44). 

Holten, C., Professor, holder et Foredrag om sandsynlige Forandringer i vort 
Klima i de sidste 100 Aar, S. (18)—(19), 33—39; er Medlem af 
Komiteen ang. Telegrafbestyrer Wees's «»Koefficienten for Luftmod- 
stand», S. (33)—(34); er Medlem af Komiteen ang. Cand. Thaarups 
Afhandl. om «Opløsningers Vægtfyldeforhold», S. (39); tiltræder 
efter Marineministeriets Anmodning en Kommission ang. et nyt 
meteorologisk lagttagelses-System, S. (40)—(41). 

Ibsen, Ib, afdøde Professor, Sekretærens Meddelelse om Selskabets Forhold 
til ham giver Anledning til en Brevvexling med Prof. Dr. H. Krøyer, 
S. (18). i 

Irish Academy, The Royal, tilstiller Selskabet en Memorial til den engelske 
Regering ang. Paris's eventuelle Bombardement, S. (48). 

Johnstrup, F., Professor, meddeler i Oversigterne et i 1869 holdt Foredrag om 
Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 1869, S.. 1—32, Résumé 
fr., p. 7—11; fremsætter Iagttagelser over de «palæozoiske Dannelser 
paa Bornholm», S. (33). 


125 


Jordskjælvet i Sjælland den 28de Jan. 1869, Afhandl. af Prof. Johnstrup; 
S. 1—32, Résumé fr., p. 7—11. 

Kassekommissionen, dens Formand bemyndiges til i Forbindelse med Sekre- 
tæren at ordne Sagen ang. en af Landmaaler Ællung i sin Tid ud- 
stedt Panteobligation, S. (26); Etatsraad Westergaard gjenvælges til 
Medlem, S. (28); Formanden forelægger Regnskabsoversigten for 
1869, S. (28)—(30); forelægger Udkast til Selskabets Budget for 
1871, S. (49)—(53). 

Katalog over den danske Litteratur, ved Chr. Bruun, S. (38). 

Kildekalk, den danske Kildekalks Plante- og Dyrelevninger, Betænkning over 
Prisafhandling herom, S. (14) —(18). 

Kjerulf, Theodor, Professor i Kristiania, bliver Medlem, S. (28). 

Kjæmpeoxens Samtidighed med Danmarks ældre Fyrreskove, Bemærkninger 
herom af Etatsr. Steenstrup, S. 105—110, Résumé fr., p. 14—17. 

Klimaforandringer i Danmark i de sidste 100 Aar, Foredrag af Prof. 
Holten, S. (18)—(19), 33—39. 

Koefficienten for Luftmodstand, Komiteebetænkning afgives over en Afhandl. 
herom af Telegrafbestyrer Nees, S. (33)—(34). 

Koehne, Friherre B. v., keiserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg, bliver 
Medlem, S. (28); takker for Valget, S. (33). 

Krøyer, H., Prof. Dr., hans Brevvexling med Sekretæren ang. Sammes Med- 
delelse til Selskabet om dets Forhold til afdøde Prof. I. Ibsen, 
S. (18); har ifølge Redaktørens Erklæring aldrig forlangt Udskrift 
af nogen af ham i den «Vaupellske Sag» afgiven Erklæring eller 
Minoritetsvotum, S. (37); hans Død, S. (54). 

Legater, det Schouske, S. (10), (24), (34)—(36); det Classenske, S. (12), (19), 
(23), (25), (39)—(40); det Thotiske, S. (14), (22)—(23), (25), (39). 

Lorenz, L., Docent, giver en Meddelelse om «Antallet af Molekuler i et Milli- 
gram Vand», S: (36) og S. 40—43; er Medlem af Komiteen ang. 
Cand. Thaarups Afhandl. om «Opløsningers Vægtfyldeforhold», 
(99): 

Lovén, Sven, Professor i Stockholm, bliver Medlem, S. (28); takker for Valget, 
199) 

Luftarters Indsugning af Vand, Undersøgelse af Prof. Jul. Thomsen, S. (26). 

Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Assistent ved Universitetets zoologiske Museum, 
optages som Medlem, S. (27). 

Lyngby, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. F. Bajers «lyd- og retskriv- 
nings-lære», S. (46). 

Madvig, J. N., Konferentsraad Prof. Dr., udtræder efter Ønske af Kommis- 
sionen til Udgivelse af BRegesta Dan., S. (31). 

Maltbyg, Prisopgave herom, S. (23). 

Maschinen-Cvnstructeur, Der practische, Selskabet træder i Bytteforbindelse 
med Redaktionen af dette Fagtidsskrift, S. (36). 

Marineministeriet ønsker, at Prof. Holten tiltræder en Kommission ang. et 
nyt meteorologisk lagttagelses-System, S. (40). 

Mathemalisk - Naturvidenskabelig Klasse forelægger Bedømmelser over ind 
komne Prisbesvarelser, S. (12)— (18). 


126 


Meteorologisk Jlagttagelses-System, Prof. Holtens Tiltrædelse af en Kommission 
desangaaende, S. (40)—(41). 

Molekuler, Antallet af disse i et Milligram Vand, Meddelelse herom af Docent 
Lorenz, S. (36) og S. 40—43. 

Nees, Chr., Telegrafbestyrer, Betænkning over dennes Afhandl. om «Koeffi- 
cienten for Luftmodstand», S. (33)—(34). 

Opløsningers Vægtfyldeforhold, Afhandl. af Cand. polyt. Thaarup, S. (39). 

Otten, Fr., Grosserer i Kjøbenhavn, vinder Prisen for det Classenske Legats 
Opgave for 1868, S. (12). 

Paludan-Miller, C., Prof. Dr., dennes «Studier til Danmarks Historie i det 
13de Aarhundrede», fremlægges af Etatsraad Worsaae, S. (25). 

Palæozoiske Dannelser paa Bornholm, Iagttagelser herover af Pror. F. John= 
strup, S. (33). 

Paris's Bombardement, Memorial desang. fra The Royal Irish Academy, 
S. (48); fra Trinity College i Dublin, S. (49). 

Polarisations-Mikroskop, Udgifterne i Anledning af dettes Anskaffelse, S. (24). 

Prisopgaver besvares, S. (12)—(18); udsættes, S. (19)—(24) og (34)—(36). 

Præcessionskonstanten, Beretning af Prof. d'Arrest om en ny Bestemmelse af 
denne,sS.…(25): 

Præstehistorie, Bidrag til en alm. dansk, af Pastor Wiberg, Betænkning 
herover, S. (11). 

Pytheas' Beretninger om Norden, Prisopgave herom S. (34)—(36). 

Quatrefages, A. de, sender Bøger, S. (26). 

Redaktøren forelægger Tavlen til Mekanikus Winstrups Meddelelse om et: 
Luftsyn, S. (32); erklærer at Prof. Krøyer ikke har forlangt Udskrift 
af nogen af ham i den «Vaupellske Sag» afgiven Erklæring eller 
Minoritetsvotum, S. (37). 

Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ, Slutningshæftet af det Bind fremlægges, 
S. (31); Valg til Udgivelseskommissionen, S. (31). 

BRegnskabsoversigt for 1869, forelægges, S. (28)—(30). 

Ribe Domkirkes Historie, af Pastor Helms, 6te og sidste Hæfte fremlægges 
trykt, S. (33). 

Rink, Justitsraad Dr., begjærer Understøttelse til Udgivelse af «Eskimoiske 
Folkesagn», S. (39); Betænkning herover, S. (46)—(48); Selskabet 
bevilger hertil 300 RØdlr., S. (53). 

Roskilde Domkirkes Beskrivelse, Selskabet anmodes om Hjælp til dennes Ud- 
givelse, S. (41); Betænkning desang., S. (44)—(46); Selskabet be- 
vilger 300 Rdlr. aarlig i tre Aar, S. (53). 

BRunkelroens Sukkerholdighed, Betænkning over Prisafhandling herom, S. 
(129—(14). 

Scalpellum, Foredrag over denne Slægt af Prof. Steenstrup, S. (38) og S. (41). 

Scandinavian Library Association i Neenah, Wisconsin, andrager om at faae 
Skrifter tilsendte, og Selskabet beslutter at sende «Oversigterne», 
SE GIN 

Schiern, F., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Dr. Rinks «Eskimoiske 
Folkesagn», S. (39); er Medlem af Komiteen ang. Tyge Brahes: 
Brevsamling, S. (40), (42)—(44); meddeler Bemærkninger om nogle 


127 


Steder hos Herodot, S. (42); er Medlem af Komiteen ang. «Ros- 
kilde Domkirkes Beskrivelse», S. (42), (44)—(46). 

Schjellerups Stjernefortegnelse, Grundlag for en ny Bestemmelse af Præces- 
sionskonstanten, S. (25). 

Schouske Legat, S. (10), (24); Prisopgave udsættes, S. (34)—(36). 

Sekretæren henstiller til Selskabet, om det vil udsætte en Prisopgave for det 
Schouske Legat, S. (10); meddeler det udenl. Medlem, Prof. Dr. 
A. Erdmanns Død, S. (11); giver Oplysning om Udsættelse af Mødet 
fra 28de Januar til 4de Februar, S. (11); foreslaaer at holde Møde 
den 18de Februar, S. (18); forelægger en Brevvexling med Prof. 
Dr. H. Krøyer ang. Sekretærens Meddelelse til Selskabet om dets 
Forhold til afdøde Prof. I. Ibsen, S. (18); giver Oplysning om Ud- 
gifterne ved Anskaffelsen af et Polarisations-Mikroskop, S. (24); 
giver Oplysning om de for det Thotiske og det Classenske Legat i 
det sidste Tiaar udsatte og vundne Præmiesummer, S. (25); frem- 
lægger Brev fra Landmaaler Æ/lungs Enke om Udslettelse af en 
Panteobligation, S. (26); bemyndiges til i Forbindelse med Kasse- 
kommissionens Formand at ordne denne Sag, S. (26); fremlægger 
Slutningshæftet af 2det Bind af Begesta Diplomatica Historiæ 
Danicæ, S. (31); fremlægger Slutningshæftet af «Oversigterne» for 
1868 og iste Hæfte for 1870, samt Særtryk af Prisspørgsmaalene, 
S. (31), Slutningshæftet af «Oversigterne» for 1869, S. (32); 
foreslaaer at holde et overordentligt Møde, S. (33); fremlægger 
Takskrivelser fra de sidst optagne udenlandske Medlemmer, S. (33); 
bemyndiges til, foruden «Oversigterne», at tilstille Prof. B. Dozy 
Selskabets Hist.- filos. Skrifter fra Begyndelsen af dte Række, S. (33); 
erholder den sædvanlige Bemyndigelse til direkte at tilsende Univer- 
sitetsbibliotheket de i Ferien indkommende Skrifter, S. (34); be- 
myndiges til at tilveiebringe Bytteforbindelse med «Die Anthropo- 
logische Gesellschaft in Wien», S. (34); forespørger om Selsk. vil 
besvare de i Dr. Berghs «Oplysninger» fremsatte Anker, S. (37); 
forelægger Tryk af det iste Ark af «Katalog over den danske Lit- 
teratur» ved Chr. Bruun, S. (38); forelægger Nr. 2 af Aargangen 
1870 af «Oversigterne», S. (38)—-(39). 

Snorri Sturlesons Heimskringla, Prisopgave herom, S. (19)—(20). 

Steen, A., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Telegrafbestyrer Nees's 
«Koefficienten for Luftmodstand», S. (33). 

Steenstrup, J., Etatsr. Prof. Dr., giver en Meddelelse om og Tydning af 
Prof. Haeckels Lære om Allæogenesis hos Aeginider og Geryonider, 
S. (32); meddeler «Nogle nye Bidrag til Kundskab om Cirrhiped- 
slægten Scalpellum», S. (38) og S. (41); Vidnesbyrd om Samtidig- 
heden mellem Kjæmpeoxen og Landets ældre Fyrreskove m. m., 
S. 105—114, Résumé fr., p. 14—20. 

Stephani, Ludolph, keiserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg, bliver Medlem, 
S. (28); takker for Valget, S. (33). 

Strømforholdene og Vandets kemiske Beskaffenhed i Store-Belt, Lille-Belt og 
Øresund, Prisopgave herom, S. (22)—(23). 


128 


Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede, af Prof. Dr. 0. 
Paludan-Miiller, fremlægges af Etatsraad Worsaae, S. (25). 

Tertiærtidens Ege, Meddelelse herom af Prof. Dr. Ørsted, S. (27), (36). 

Thaarup, Cand. polyt., indsender en Afhandl. om «Opløsningers Vægtfylde- 
forhold», S. (39). 

Thomsen, Jul., Professor, giver en Meddelelse om «Fosforets Ilter», S. (12); 
forelægger Undersøgelser om Luftarters Indsugning af Vand, S. (26); 
meddeler en ny Methode til Bestemmelse af Vædskers Varmefylde, 
S. (36); er Medlem af Komiteen ang. Cand. Thaarups Afhandl. om 
«Opløsningers Vægtfyldeforhold», S. (39); meddeler Undersøgelser 
over vandige Opløsningers Vægtfylde, S. (41). 

Thorsen, P. G., Prof., Bibliothekar, giver en Meddelelse om fotolithografiske 
Gjengivelser af hele Pergaments-Haandskrifter, S. (10); vælges til 
Medlem af Kommissionen til Udgivelse af Begesta Dan., S. (31); er 
Medlem af Komiteen ang. Dr. Binks «Eskimoiske Folkesagn», S. (39); 
er Medlem af Komiteen ang. Tyge Brahes Brevsamling, S. (40), 
S. (42)—(44); er Medlem af Komiteen ang. «Roskilde Domkirkes 
Beskrivelse», S. (42), (44)—(46). 

Thottske Legat, dets Prisopgave for 1868 besvares, og Besvarelsen kjendes 
værdig til Prisen, S. (14)—(18); Prisopgave for 1870, S. (22)—(23); 
Oversigt over udsatte og vundne Præmiesummer meddelt af Sekre- 
tæren, S. (25); dets Prisopgave for 1869 besvares, S. (39). 

Topsøe og Christiansen, Candd. mag., takke skriftlig for Selskabets Under- 
støttelse til Anskaffelse af et Polarisations-Mikroskop, S. (24). 

Trinity College i Dublin, tilstiller Selskabet en Memorial til den engelske 
Regering ang. Paris's eventuelle Bombardement, S. (49). 

Tyge Brahes Breve, Andragende fra Exam. polyt. Friis ang. disse, S. (40); 
Komitee til Bedømmelse heraf, S. (40); dens Betænkning, S. (42)—(44); 
hans meteorologiske Optegnelser, S. (55). 

Uranienborgs Meridian, Prisopgave herom, S. (20)—(21). 

Ussing, L., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Tyge Brahes Brevsamling, 
S. (40), (42)—(44); er Medlem af Komiteen ang. «Roskilde Dom- 
kirkes Beskrivelse», S. (42), (44)—(46); meddeler «Kritiske Be- 
mærkninger om et Par Bygningsmonumenter i Athen», S. (49), (53) og 
115—122, Résumeé fr., p. 21—22. 

Våbened, de gotiske folks, herom gives en Meddelelse af Prof. Svend 
Grundtvig, S. (28), 44—104. 

Vandige Opløsninger, deres Vægtfylde, Foredrag af Prof. Jul. Thomsen, 
S. (41). | 

Wegener, C. F., Konferentsraad Dr., udtræder efter Ønske af Kommissionen 
til Udgivelse af Regesta Dan., S. (31). 

Westergaard, N. L., Etatsraad Prof. Dr., gjenvælges til Medlem af Kasse- 
kommissionen, S. (28). 

Wiberg, Sognepræst til Jordløse ved Faaborg, Betænkning over dennes «Bidrag 
til en dansk Præstehistorie», S. (11). 

Videnskabernes Selskab, dets Prisopgaver besvares, S. (12)—(18), (39). 

— udsætter Prisopgaver, S. (19)—(24), (34)—(36). 


129 


— optager nye Medlemmer, S. (27)—(28). 

— Oversigt over vundne Præmiesummer, S. (25). 

— Den Historisk-filosofiske Klasse afgiver Betænkning over Pastor Wibergs 
«Bidrag til en alm. dansk Præstehistorie», S. (11); vælger sex nye 
udenlandske Medlemmer, S. (26). 

— Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse forelægger Bedømmelser over 
Besvarelser af Prisopgaver, S. (12)—(18); vælger fire nye Med- 
lemmer, eet indenlandsk og tre udenlandske, S. (27). 

— Dets Regnskabsoversigt før 1869, S. (29)—(30). 

— Dets Budget for 1871, S. (49)—(53). 

— Dets Skrifter, S. (55). 

— Oversigt over dets Forhandlinger i 1868, Slutningshæftet forelægges, 
S. (31); i 1869, Slutningshæftet forelægges, S. (32); i 1870, Nr. 1 
forelægges, S. (31), Nr. 2, S. (38)—(39). 

— Reparation af dets Lokale, S. (42). 

— De af det understøttede Værker: Helms, Ribe Domkirke, S. (33) og (55); 
Bruun, Katalog over den danske Litteratur, S. (38) og (55); Rink, 
Eskimoiske Folkesagn, S. (39), (46)—(48), (53); Roskilde Domkirkes 
Beskrivelse, S. (41), (44)—(46), (53). 

— Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aarets Løb, S. (54)—(55). 

Vortemælkens Blomsterkop (Cyamisum), Prisopgave herom, S. (21)—(22). 

Worsaae, Etatsraad, fremlægger, paa Prof., Dr. Paludan-Millers Vegne, «Stu- 
dier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede», S. (25). 

Vædskers Varmefylde, ny Methode til dennes Bestemmelse af Prof. Jul. 
Thomsen, S. (36). 

Ørsted, A. S., Prof. Dr., forelægger en Meddelelse om «Tertiærtidens Ege, 
oplyste ved Nutidens», S. (27); indsender Overslag til Tavler til 
Afhandl. om «Tertiærtidens Ege», der bliver at optage i Selskabets 
Skrifter, S. (36); erholder Tilladelse til at laane Træsnitsklodserne 
til Afhandl. om Silphium, S. (46). 


AKbats 
FNS AGRA fre En ANSN el tsek ndnt NHARKN 
Ma 2038) vat Aldk ÆRTER UR ETERN ET Bye byte 
| Al FAN ENNS ORE SER SETE ut tabet rs År 
BEN KA NDaR DER. RET: atten erdsgt ho deb AES SHREK 
ANM, rele, bal Aa aen SN BEL RER kone nn År ss AKER 
Rul RES RR TTT TAND TATE DERE aka 1 reen 

i RV RET LSE JER RENESTE TEE AN? 
Kl.» AT KM y | BE TE SEE RT EDT.) 


J d i j lite 3 de RAR 
RR sagaer festede rn Hr SANNES NA DSK ATA EN X 
val j | For 0 sd FELT ANES EET TE USUS LENE FODE ER FRAT ENNS HENSE UN i HAT å ”« SÅ 
i SN rt 4 røre LV) RE RSD I rr va. SSR 
34), Ungt IONER eg BE DEN sø beakn JNRR re Fnr. kt 


AT so Bed. mhp Mi KR ESS EEG TV AREUSHESTTED ET TT ii: uke 
Aeg] HUSKER SK st iænabe, Mb De 30 0 Dal UNE 
NERE HD EA ENE RY EN HEN DR ren nr hyre ert SR 

' le Se RET AAN eN BANE] (KERRY T ra bal 
FRAT E NYS FRLD ETT DYNESE TETERST NRLÆEE DETS TEST FEE ARE STER EDER SE ERLL: 

ERB EDER AG pres UL Art BYSTAT AN FEDTET AS i 

OLE BREDTE SUN SYSTE DET SENE SN STE MSDN) Mnedj fyre sruluintt. Har ØR 
NEGER VO SETT RET HT NYTT STYRE SENNELS SEE SEEST SNEDE ra 


NsyG, fok UL TT UTYLETE ÆT SX NERE DERE TEN EMEDN TE SER SS AENE  0 


( RUD) PÆNT 
rav aljekiter ADR A FEER ITT LIVET Serre T AR KTSTSETTR ; FOT RER MOSE ER 
Li tand Jer aner virtuel TAS) ver 1 Hat hg HEST 4 n 
rest fre br ører øst de red Aa arb een tr ST Om (teret ES 


EST FR FANNY, TE ST STN SET EK TYTN VS FREDE STT VESNE Y Y GAD JETTE KTS SNERRE STENE SEG NHØsER 
É. VEN LAV eN ØAER sst esse le" 


2 Må 


É > 
= É 
d f ” 
El k 
| 
bv! Én i SN 
” 
i i == Fe: 
É i É i g 64 EL AUD EVTTSEAN 773 "1 
he ål "all 
N nj; å br i br va 
. 
(| Fin Na væg at ryger & 
mp j ' mM | Bi pA P 
= EN 
[: 
[ 
CS a å 
7 å lø 


Barome 
reduceret til 


| 


HULL 


37, 703 
36, 65 


| 
9 Form. len dag 


336,84 | 336,774 


36 788] 


36, re 


DE ER 


337,30 337,11 9, 18. 1,4. 


4 | 35,46 7 PR nere BR 4 
5 [| 35,23| 35,474" 3; 3. 
6| 36,66) 36,954" 7. 5. 
7 | 38,28| 38,0917' 3' 5. 
8| 37,72| 37,431" %' 14 
Middel | 336,67 336,65 9 79 22 
p ag 2 

37,44 | 37,46 | 
10 3762| 37350 & 1 
37,09| 37,04 3 1. 
HEE | 3705 13 
37,84 | 37,61 E: io 
Middel | 337,57 | 337,48 ; 


ons Styrke. 


It ds 
ike re 
el SR Is 


38,84 | 38,59 

37,61 | 37,31 

35,52 | 35,24 

34,88 | 34,71 

33,29 | 33,33 
| 336,03 

19 | 32,56 50 

90 | 33,49| 33,87 

31 då, 94 34,95 

923 | 35,49 | 35,21 

93 | 34,39 | 34,42 

Middel 334,17 | 334,22 

PÅR 33,63 | 33,76 

95 33,87 | 33,82 

26 | 33,26| 33,22 

Øg 33,05:| 33,16 

98 | 33,21! 33,02 


333,40 


Middel 


rn fem 


29 | 30,53 
30 | 31,36 
31 | 35,16 


333,40 


32,69 
35,19 


tittel 335,38 | 335,35 | 


i; 
'. Stille. 
9. 0,01. 
6. 0,02. 


(0.2,03.1,84. 
É: 


Luftens”) 
Udseende. 


& 
& 
& 

Sum 
OR, Or0 
0-0 .9 .Q 
unde er Be) 
OFOTOrro 
Ja & & & 

Sum 


……3…3880 
……58&e 
B0008 


"apguæwpue 4 


ha 
rel 


3,86 
12,98 


0,20 


1870 | 27,30 
28,65 


”) O betegner klar. 


&g 
e 


Regn og 


Taage 41—8. 


Taage 19% 
Torden 


191—131, 


Regn 142—15 & 163—17. 


Regn 10—10%. 
Rn.112-14 a.o.t.; 


—61 &8-111&123- 


Tord 0. Lyn] 
161-211 a.o.t. 
Regn a. 0. t. 1223—16. 

Regn 51—61 & 1013—11. 
Regn 91-10 og Tord. 151-171, 


Regn 51—61 & 91— 
—3 a.0.t.&5=- 6124-15; 


& 14-141 


Regn 71—8 & 221—9231. 
3,06 Regn 51—11 a. 0. Ti 
0,11 


Regn 121—121, 


Par. Lin., 21 Regndage. 
14,7 


blandet 
mørk. 


19-191 & "99" 


19 a.o.t. 


. 


1,68 | Regn 921-101, 13-132 &143-15. | 9 
0,69 10 
11 
12 
Regn 171—173. 13 
2,37 
EET 
0,76 | Regn 4—5 & 63—75. 14 
15 
0,16 | Regn 3—63. 16 
Regn, Lyn 0. "Tord. a.0.t.221-231.| 17 
0,31 | Regn 51-6 & Hagel 101-111, | 18 
SIDE Regn 14-141 & Tord. 
1,25 og Hagel 161-163. 


Midd 


1870. August. 


reduceret til 0? Reaum. = 
——— — == ; , ni ig = 
= | 2 Fod FE | Yindens Retning. Vindens Styrke. LSE) 5 å ' = 
E over Jorden. over Jorden. | I Jorden. Udseende, d Vedtegninger om Nedslag. E 
” |9Form. [Middag ./4 Eftm. É mi | fa E 
| Middel Middel. | å 1 Fod | 2 Fod æ 
Corr.—0,07.| 88 Aar. | [nvas LS EMB bisat Ur SET MN. 6 MD. 6 NMN, 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 pa 
n , — 9 — 1 —— 1 ———— 
1 | 336,84 | 336,77 (336,79 | 15,73 | 14,06 | 12,7 | 20,0 | 13,9 |129 | 0. 0. No. No bores 36 
, 36, då y å 2, 20, Æ 2N ; : ; seg /5 (=] 2,66 'aag 
21 37,03/ 36,88 | 56,90 | 14,86 | 14M | 123 | 185 | 14,0 | 13,0 | 0. so. so sv. | 3. 1. 1% 1. le eo eo el Res aDE RE NENT l 
5 | 56,65 | 56,36 | 56,04 | 16,26 | 1420 | 11,9 | 18,0 14,71 113,0 | s0. so. so. S. ie (TE & e 0 & | 0,14 i. 3 
Viddel | 337,30 | 337,11 [356,94 16,27 | 14,14 | 15,96 | 12,90 TEDE TEE TE Sum |. 2,80 
| | | FEER] 
ål 55,46) 35,30 | 35,10 | 16,65 | 14,06 2 BD ASE H13/1E SOME ORKONOEKONOM | HET mme 
5| 35,23| 35,47 | 35,36 | 18,70 | 14,00 EET EE ES reen] EEE RREr kr Oro NES DEG E 
6| 36,66) 36,95 | 36,79 | 18,56 | 14,03 | 13,2 | 23,7 | 14,8 | 13,5 | stile. s0. 0. so. | 0. 1. 1. 3. | e 0 e 0 i 
SEE ED EEN ED EET ED ESS SEE SST FEDE ros SEENDE | SEERE ERE | SEES] 7 
8| 37,72| 37,43 | 37,24 | 14,65 | 13,79 | 10,8 | 20,5 14,2 | 13,3 | ONO. NO. NO. NO. | 3. 3. 3. 1. le & & & Regn 142—15 & 163—17. 8 
Niddat | 336,67 | 336,65 | 336,46 idet) 336,67 [336,65 [336,46 | 16,80 | 1585 | 13,95 | | 14,52 | 13,34 1,6. 1,8. 2,2. 22. Som | 0,00 
9 | 37,44 | 37,46 FEER EET ID 13/93 (113750 10.30 151750 1158 132 | No NO: ENO ENO BESEJRE: 2 3 ng 5-15 
10) 37,62) 37,35 | 37,21 | 16,00 | 15790 | 11,4 | 17,5 Bo bo BEGRoNG NERE s ere ere SN mrerlesses ERE NERE HED i RRS D.G 
ar ror or 372337 14595 145650 ST GEN 30 1500 No NOE Kor 0 SR ER BET 3 | PRS W 
12 | 37786| 37,95 | 37,50 | 15746 | 13767 | 10,76 | 18,0 | 138 | 13,1 Q | ONN( i. Asaa ag 
2 FI å 5: | 3 ,6 8,0 3, 3, (8) 0. NNOSEN: 1 se 2153 Øg Ba & oOo 8 12 
13 | 37,84| 37,61 | 3 2 12/9 5 050 13/7 13,0 NE NNE ASSVE SOL 15054551 OT TE) Regn 171—173. 13 
bidder) 337,57 | 337,48 13,82 22,24. 2,4. 2,0 Sum | 2,37 
14 Ta | 3884 | 38,59 | 38,59 | 38,32 | 12,86 111 21,0 13,7 | 3 REE i 
15 | 37,61| 37,31 | 36,72 | 13,96 79 | 179 | 154 DE FEE ER ESS LS] NSSS AES i 
16 | 35,52! 35,24 | 34,86 | 13,70 | 1: 90 1755 81371) er TERE 3 z 3-61 ha 
7488 | 3 | É 2 | 7? 2) 2 5. 6%: 9 e & & | 0,16 | Regn 3—61. 16 
17 | 34,788| 34,771 | 34,71 | 12740 4 Te | HS t6 112185] 1.1. 1. 1. le 08 68 Regn, Lyn o. Tord. a.0.t.224-232 
18 | 33,29! 33,33 | 32,74 | 10,53 il 5,8 158 TR T. EMMA SE egn, Lyn o. Tord. a.o.t 231.| 17 
sgl folket, 2 , » Eg i | be | Len > ey BR) ladt Is & & & & | 0,31 | Regn 51-6 & Hagel 101-114, | 18 
yiddet | 356,05 | 335,84 (335,47 | 12,69 | 13,55 | (15,08| 12,78 FEET Sum | 1,23 Bente MRS eN 
| ; DE 5 Higel ene 
19 | 3256) 32,65 | 32,53 | 10,46 | 1331 | 53 | 15,0 |11,69|122 | vv. sv nx. No z ' 58 
52 2,65 | 32, ' sp, r5 if i å SENE 11.1 1. 1. | oa & & & | 2,681 regn 10—101. 
20 | 35,49! 33,87 | 34,14 | 10,90 | 13,47 ED ES ENES fn IDR RE ORNE | ER SE] es) rene (020 | REMEE 06" 1691217 SE al 
ED) 3549 LDR de O0 se A3a 153,09 er REE ENE Er nesye EEn 3e |Fele se | (O07] er nano ar ER ON 
33 RA || RS] Han 11,05 13;07 6387 515300 8150 AE SEE ØRN VSEREN VÆRN VÆREEN VS 1 1. 1. I. | & & & & | 0;62 | Regn 51—61 & 104—11. 22 
;39| 34,42 | 34,44 | 11,55 | 12,5 | 6,0 | 14,6 111,0 14,1 f ov. vw. nv. Nv. | 1 1. 1. 1. fe & & & | 0,08 Regn 97-107' og Tord. 151-174, | 23 
Middel | 334,17 | 334,22 "334,24 | 11,03 | 13,18 | 11,36 | 11,58 1,4. 1,4. 2,0. 1,0. Sum | 4,55 19-10; & 22— 
FE eee eee cc 
= | T n T 
24 | 33,63! 33,76 | 33,70 | 10,53 | 1273 | | 2 | É 9 65 1 
35 | 3387| 33/82 | 33:82 | 1133 | (SE. | DÅ | 14,2 110 uå NYGÆRROSEEN ORE 0: 1. 1. 1. 3. Fe e & & | 9,72 —61&8-111&123-19a.0.t. | 24 
Ea EsEeR Era | TRGE San 80 | aan 140 | TT0r IN SONDE BAD RND: | ETT Ar | ere 2 26 
27 | 33,03| 33,16 | 33,24 | 10;776 | 1%68 | 7,9 | 142 | 10,7 ? N. D D 5 5 & & & 8 26 
28 | 3321) 33,02 | 3275 | 1056 | 1255 | 7 2 | 10,7 | 11,0 | NNO. NNV.. NV. NV. 4. 3. 3. 3. (oo eee Regn 51—64 & 91— 27 
: 53,02 | 32,75 | 10,56 AR 121 133 109 111,0 (NV. NV. NV. | 1.1.1. 1 fe oe 2 & | 3,86 —3a.0.t.&5-6&121-131 | 28 
Middel "333,40 | 333,40 [333,25 11,07 12,63 | 10,92 " 11,02 20. 2,0. FEE SE 12,98 & 14- 141, 
EM ETERN ERE Eee 56] 
29 | 30,53| 30,06 | É SR : Er ==. 
30 | 31530 00 3076 DS tå Ba 14,2 (108 11,08 |kvsyæR soon 0: 3 3 3 1. fe 9 e e | 0,20 | Regn 73— sæ & 221—931. 29 
== £ ” EN , 2, i” 10,8 | 10,7 | 10,9 NO. NO. N. NV. AES SE nv &a & & & 3,06 | Regn 51—11 a. o. t. 30 
31 | 35,16)! 35,19 | 35,40 | 10,90 | 12,47 5 ' ; 
> > ; å 7,6 8380 10575 51059) NV. VNV. VSV. NV. Skr FR BE MSN 0 & & & | 0,11 | Regn 121—121, 31 
Mliddet | 335, | 335,23 FE: SI FEE DE 
elf 335,38 | 335,35 |335,23 | 15,32 | 13,38 | - BE) 12,28 1,87.1,90.2,03.1,84. i 1870 21,30 Par. Lin., 21 "Regndage. Middel 
I 91. 1 Aar 65 — å — 
,' t) , 
NE GNOS OS OS REE SV SVEA NVE SHIT GS ”) O betegner klar. 
1870. 0,12. 0,23. 0,19. 0,15. 0,02. 0,04. 0,07. 0,19. 0,01. & — blandet 
67 Aar. 0,06. 0,05. 0,06. 0,712, 0,13. 0,20. 0,20. 0,16. 0,02. e — mørk. 


Barometer, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


Barometer, 
reduceret til 09R 


9 Form. | Middag. 


"| 334,59 
> | 35,30 


el 


329,79 
32,12 
99,65 
34,21 
38,47 


332,85 


3 
) 
) 
| 
2 
lel 


335,15 
31,09 


4216 
40,44 


def 336,95 


3 
i 
> 
6 
1 


36,26 
42,29 


334,30 


333,39 | 333,46 
I 


333,10 !3 
| 37,80 


lelf 334,53 | | 334,67 IE 
I 


330,25 | 3: 


333,56 | 32 


335,05 
35,91 | 


[336,82 


vin 


35,08 


35,08 


34,23 | 
33,16 | | 


24. 


32,13 | 
30,74 | 
35,69 | : 
330 |; 


30,90 | 
= TATA NEE 
41,31 
39,61 


338,46 | 33 


41,57 | 
59, 60 | 
36, 03 ' 


42776 i 4 


339,47 


4Åå, BA 
åÅ, 20 | 


338,06 | 
40,81 
39,92 | 


344,24 | 344,13 3 


42,49 
41 18 


339, 68 | 334 


44,23 
43,69 | 
42,04 
41,50 


343,31 
341,59 
42,89 


44,26 
337,80 


343,12 | 34 
) 


342,11 


34l 4 
42.91 | sg 
44,68 | My 


| 
il 
i 
| 
EH 


337,95 | 133) 33.2, Ø 


Luftens”) 
Udseende. 


eg&808&0 
eg…008&8 
JB&0&00U& 


B&U 
O0gee&& 
o0geg&e 
O0&gSS&g 


[zl 
= 
EB 


Qg0800 
&gO0G068& 
g&0&8&…s 
B06&&8… 


rn 
= 
= 


&BO0J&88 
H000& 
&H&G&&0& 
J&S&J 


tr 
= 
E 


O000&& 
00008 
O0OO& 
00008 


eec0 
gg 


ØE klar. 


) 
|| 


|| 


blandet. 


mørk. 


"apsuæwpuv4 


Vedtegninger -om Nedslag. 


Regn 21-41 & 12-141 & 151-17 


Regn 42-6 & 91-101 & 17-20. 
Regn 101—102 & 17254175: 


Regn 18— 
6! 


2" 


Regn 41—63 & Hagel 82—22 
[af og "til Torden. 


Benek THE 2300 
123 & 151—211, 


Regn 5—61 & Hagel tee 

[Regn 151—161 & 221 — 
Regn 11 71 &8—11'& 161—22. 
Regn 21—8, 


Regn 8—9. 


Taage 8—11. 


Taage 4—11 & 18— 
—9. 


Par. Lin., 15 Regndage. 
15,9 


; 


meg 


He 


Middel 


. 1870. September. 


Barometer, rTmometer i Sk 
rr] Thermometer i Skygge mød Nord. anes = 
= z: Se Sk: k z uftens 
E | BUT | Fre Vindens Retning. Vindens Styrke, ) == REE DE Eee de = 
27 E T (4 ø. = 
E | over Jorden. | over Jorden. | ! Jorden. Udseende. = SEEr> SE 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. — —f — ks ES: E Cd E 
Middel | middel. ae md | 1 Fod | 2 Fod ø 
| Corr.—0,04.| 88 Aar. |onnen RUD || Middel. | Kl. 2. NMN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 
10,59 12,14 | 64 | 14,4 | 10:590810:88 Es yækvs vr væe ESTERE GE OSSE OD ml Regn 21-41 & 12-141 &151-17.| 1 
11,63 11,98 188725 11979 | 10768/810'80 SVÆRE SVARES S ves TREE EKS 1,29 É 
10,76 jEE 2,27 | | 10,66 10,88 0. 3,0. 3,0. 1,8: Eee R 
sitktsymee syn ks: Free EET 1. 1. 1. | o & & &e | 0,08 | Regn 43-6 & 91-104 & 17-20.| 3 
SV. NV. VNV. VNV. 1. 3. 1. 3. | & & & & | 3,60 | Regn 101—107 & 171—173. | 4 
VNVSERVÆSES SVÆR SS VE 18514 0358537 & & & & | 0;64 5 
SSV: "SSV: SV; S: bes FG BR) E &a & &e Regn FE 6 
SERESSVÆææs vs S ve 33 ANE e e & & | 1,56 (l 
Viddel | 334,5; 1,8. 2,2. 2,4. es Sum | 5,88 
NS 11,06 11,66 | 10,2 UD EEN EEN SS SENE EN Bee EEN FEET 3 SE SR 10] FAE e & | 4,45 | Regn 1—11 & 23— 8 
9 5 11,03 11,59 7,5 13500 51052 MON Es vÆæRES ve syes ve 5858 AND ES & &e | 1,47 123 & 151—211, 9 
10 3065 3 507 9,53 11,38 9,0 15,5 1" 10,9 111,0 | sv. sv. sv. sv. 4. 3. 4. 4. | eo e e | 2,70 | Regn 44—6; & Hagel 85—22f 10 
11/4 734,21 | 35769 8,49 Se 750 120 | 10,75 110,8 f sv. NV. NV NV ASNAN 64 & a Q | 3,55 [af og til Torden. 11 
12 | 58,47 59,01 8,56 10,98 4,0 TOG 90 81050 NV vv ARE SV 1 ASSER ER oo 12 
86 3,4. 3,2. 4,4. 3,8. Som (11,97 
ES SEEK TE EEG OR le 
n. É | 535,05 | 334,5 i | | HUN H SV S VA ver Syv VERS 33 oOo & &e e&e | 0,12 | Regn 5—61 & Hagel DEGEN 13 
; 30,90 | 31,45 2 5 ; 9, OSER0 NO. "NO BESES ES ESE SEN ER [Regn 151—161 &221—9'| 14 
2 35, 37,24 | 58,6 ' | 6: 3 NO. NO. NO NO SA 3 ds & eee 0 & 2,05 Regn 11 71&8 11 1617—922. 15 
2,16| 41,31 | 42,05 3,70 6 | 19;0 i NO. NNO. N. NV AAN 33 KON OR EG Regn 21—8, 16 
| 39761 | 37, 3; ro: | 95 | NV. NV. V.  VSV. TREE 17 ME FS ORDER 17 
Middel 336,95 | 336,82 | 336,95 81 | 10,70 | 9,36| 9,86 94. 2,6. 2,2. 3,2. Sum | 6,52 
18 | 338,06 | 338,46 | 338,98 | 6,66 10,32 65 | 12,0 | 8,9 | 9,4 | vsv. NV. NO. NO. or ERE OLE ERE] AlyM 18 
19 | 40,81| 41,57 | 41,01 | 9,46 10,28 MD | Sø] SØD on NV. NV. VNV. VNV Re 3 REESE 19 
20 | 39,92! 59,60 | 39,19 | 10,69 | 10,12 | 8,0 13577109;0 9:35 V. VNV. NV.  VNV. HE EEN LEES Regn 8—9 20 
21 | 56,26| 36,03 | 37,32 | 10,43 10,08 | 9,0 12,5 | 9,1 | 94 |ynv. NVi NV. NV. USED REG SEN ENE PS 21 
22) 42929| 42,76 | 42,38 |. 7,73 10,06 | 6,5 11,6 | 9,2 | 94 å| NV. ONO. SV. NV SE MOE 22 
re EEN ESS SA EN SL. UL EBSE x BRA "or BASER Fr 
Middel 339,47 | 339,68 | 359,78 | 8,99 10,17 | 9,02| 9,38 1,8. 2,0. 2,6. 2,6. Sum f 1,71 
I 
EO AO ED ETS SSI SEE RRS SEERE SEE eee 
25 1 344,24 344,13 |342,75 | 8,73 | 10,01 | 4,2 | 11,8 | 9,0 | 9,2 | nv. sv. nv nv. | 1. 1.1.1. fe go 6 23 
DA V 44,42! 44,23 | 44,08 | 8,39 10,06 | 5,4 12,6 | 8,9 | 9,0 | NV. VNV. NV. N. ERE | IE ON 189) 24 
25 | 44,20! 43,69 | 43,32 7,99 9,94 4,0 12,6 8,7 | 9,0 N. NV. Stille. "Stille. JT 00: (Ol ol Tor 10) Taage 8—11 25 
26 | 42,49| 42,04 | 41,52 | 7,29 | 9,87 | 4,0 12,5 | 8,4 | 9,0 Istille. stille. S0. SO. OOS 00 HSÆSEORS 26 
27 | 41,18| 41,50 41,18 | 6,99 9,68 | 3,2 12,4 | 8,2 | 88 | s0. NV. NO N. RT TE KOR SRORO 27 
Midda | 343,31 | 343,12 | 342,57 | 7,88 9,91 | | 8,64 9,00 0,8, 0,8. 1,0. 0,6. | Sum | 0,00 
i | 
——e FS Ey FE ENES JE 
28 | 341,59 | 342,11 | 341,94 | 8,33 9,33 | 4,5 | 11,3 | 8,0 | 8,8 Å|NNO. NO. N. N. sr NE 0 BE ISENS) Taage 4—11 & 18— 28 
291 42,89! 42,91 | 43,22 | "8,13 9,19 | 4,6 11,0 | 8,2 | 8,7 I|stille. NNV. N.  NNV. ORE eter oOo 29) 29 
50 | 44,26| 44,68 | 44,65 | 8,16 8,99 6,0 | 98 | 82 187 INNV. V. VNV. NV. KEE ELSE ONSES 30 
SE see re Se 9 oe oe] JESSE Er SEE ENE STN) es ae so ST 
Middel! 337,80 | 337,95 | 337,89 | 9,44 10,71 | 9,62 9,93 1,93.2,03 2,33.2,17. 1870 129,08 | Par. Lin., 15 Regndage. Middel 
| 2,12. 51 Aar | 25,18 13,9 
NANENONEE ONES OS SEES VE VRE VÆRS HE x) O betegner klar. 
1870. 0,08. 0,10. 0,02 0,03. 0,08. 0,25. 0,12, 0,27. 0,04. g — blandet. 
67 Aar. 0,06. 0,06. 0,09. 0,14. 0,14. 0719. 0,16. 0,14. 0,02. e — mørk. 


Barome 
reduceret til 


| 


z SEER 
£ ens Styrke. 
” |9Form. | Midda! 

| 6 MD. 6 
1 | 346,17 345744 4. 4 
2) 45,00! 448149 4 1 

"Middel | 343,98 | 344,0 0510510: 
31. 43,74| 43,6 
4 | 44,32 143 d ng EK 
5818550,71| 38,944" 53" 3 
61: 36,42 35,294 4. 5 
11 33,94! 33845 5 3; 

Niddel| 359,63 | 33918999 26. 
É ; 
31,98| 30,574. 4. 1 
23,82! 24,911" 4" 3; 
23,76| 22,86 3. 1. 
30,95 | 31,89 i VR. ES 
35,03 34,881 4 4 

Middel aar 329,02$ SETE TS 
13 | 29,37| 28,41 
14 f 35,36| 36 sole gage 
15 | 38,11 37,921) mSRGE 
16 | 36,90! 36,81/;' 3 3 
17 | 33,99) 32,491 4 5; 

Middel | 334,75 | 334,40 (8. 3,4. 3,0. 
18 554,791 35,55 3-1. 
19 | 36,77! 35,971" 4%" 3 
20532307 32310" 3 7. 
214. 33,54! 33,981" 4% 9. 
22 | -36,19| 36,44|=' 1" 0. 

Middel | 334,67 | 334,81 21,8, 1,2. 
230 33,72! 32,894 3. 4. 
24 97,16] 27,454 3 1 
25 | 2885| 28,884) 4 1. 
26 | 30,87| 30,54 (5 5 3' 
27 | 30,22! 30,51 30% 

tiddet | 330,16 350,05 (3 2. 2,6. 2,0. 
28 1 30,90! 30,294 1 1. 
28131071 34124 3 1. 
30 | 34,13! 33,37 H. 3. 3. 
31 | 30,79! 31,02 30 

lliddet | 334,28 | 334,09 06. 2,42,1,94. 

2,05. 

IV. Stille. 
17. 0,09. 
11. 0,02. 


Luftens”) 
Udseende. 


e & 
e & 


&O&&8e…e 
g83806g8… 
B&G 


o0Gee8gg 
086082 
J&806G6rz 
g&O0&& 


(2 
= 
B 


OgJg08&?8 
og80880 
eg8000 


eg3886808 
e93688G 
60638063 


OQIYIG8& 


o0Geg88 
20060683 


&E& 


& 
& 
& 

d 


eg28&889 
eg 


1870 
51 Aar 


== 
= 
= 
a 5 
= Yedtegninger om Nedslag. | = 
SR = 
== 
> 
1 
2 
0,00 
Taage 01—111 & 181— å 
BB & ken per É 
: 
6 
Regn og Hagel 151—151 7 
0,00 
Regn 171— & 
10,79 0, & 97 9 
5,93 —51&R.0.H. 10- 131&R.18-21. 10 
3,40 Regn 51 40170 t 11 
0,44 12 
20,56 
2,11 | Regn 21—2923. 13 
2,88 14 
15 
Regn 4: —23 16 
0,27 17 
5,26 
2,72 18 
Taage 4-8; Regn111-131&211-f 19 
1,41 Ant & 142- 17a.0.t.&20- 20 
2,98 —18 a.o.t. 21 
1,41 22 
8,52 
23 
2,46 | Regn 1—131. 21 
2,79 | Regn 121—15. 25 
3,43 26 
Taage 51—8. 27 
8,68 
T.61-11 & R.113-161 &223-23.1 28 
0,34 29 
Regn 88—101 & 151— 30 
3,18 SAR 5 ort & 201— 31 
46,54 | Par. Lin., 18 Regndage. Midd 
24,81 — 15,5 — 
g) Q betegner klar. 
— blandet 
— mørk. 


6870. October. 


Barometer, ermometer i Skygge mod Nord. 
reduceret til 0? Reaum. Thermometer Y88 = 
z ren SeR - TR ser el : i i Luftens +) 3 
E I SUN SEE Vindens Retning. Vindens Styrke. Valle Nell > 
= | over Jorden. over Jorden.  uknlan, Udseende. g ie EA LD BE 
” 19Form. | Middag. | 4 Eftm. (—— -— | - = Re =: 
| Middel Middel L Hai | 1 Fod 2 Fod 5 
| OT EST | || Fatddet re) MKT BrE I OESNs 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
> 7 
1 | 346,17 "345,72 "345,50 | 8,33 | 9,07 6,9 DS EEK er Ha ERE SEES go TOD 1 
2 | 45,00| 44,81 | 44,25 | 8,03 | 8,77 | 5,0 | 10,8 | 86) 8,8 | stille. VNV. NY. NV. | 0. 1. 1. 1. |e e & 0 2 
Yiddet | 343,98 (344,05 | 343,91 8% | 9,06 | | 8,30| 8,76 0,6. 1,0. 1,0. 1,0. Som | 0,00 
| em | | 
| I | 
3 | 43,74| 43,67 | 43,35 | 7,03 | 8,65 | 4,1 | 105 | 85 | 88 | stille. stille. stile, ny. | 0. 0. 0. 1. fe e e o Taage 01—111 & 181— 3 
AN 44,32! 44,38 | 43,54 | 7,46 | 8,73 MO 9 5850 88770 Estee som so S so | KOK He SEERE == & 61—112, 4 
5 | 39,71 | 38,96 3 6.00 SES 220 EOS Hyatt HT 856 IE stine Syn yen Mors Taler 5 
6 | 36,42 34,67 | 7,60 | 8,44 30 | 116700 850 SS EN VRE SV RVNVSEVN VE] TE Ra ROER RSS 6 
7 | 33,94 | 33 | 33,59 | 4,96 | 8,31 32 1 010 567490 8350 NEN VÆRREN VEREIN VÆRREN VAR | E3 SN SEES RES KeooRe Regn og Hagel 151—151 7 
Nidet | 359,63 | 339,18 (338,70 | 6,79 | 8,54 | | | 832) 8,58 ,8. 1,2. 2,2. 2, Som | 0,00 
| | 
I I ' I I em em 
8| 531,98' 30,57 | 29,06 | 5,00 | 8,01 1768 HR950 157345 8/08 EN VÆV Sy sys VE SEE 1 EET ESS S Regn 17:1— 8 
9) 23782! 24,91 | 25,16 | 4,10 | 7,77 | 3,3 84017500 7600 RR OMEN OSENNOSKON OS HED NESS RAE Ferrell 110.79 —10: & 231— 9 
10) 23,776| 22,86 | 23,11 | 603 | 753 | 3,0 | 64 | 7,0 | 7,6 | ON0. SO. SSO. NO. | 5. 5. 3 1. |e e e & | 5,93 | —51&R.0.H.10-131&R:18-21.| 10 
111 30,95] 31,89 | 3271 | 283 | 7,54 | 1,3 | 8,67) 67 | 7,4 | NO. NO. NV.  V. 4 ål 4. 3. | e e &g 0 | 3740 | Regn 54-78 9-17a.0.t 11 
1241 555105) 588 tar 266 755 SE 60 6310 8200 Ny N vvs vs" EET SEE DEN 12 
nidtet | 529,17 [529,02 (528,95 | 4,52 | 7,64 | URE 50 7: 3,2. 2,8. 2,6. 1,8. Sum | 20,56 
BE z—m——m——mTm--e TEE TEE eee 
13 | 29,537! 28,41 | 28,10 5,66 72000 2,0 | 8,6 | 6,0 1 7,0 SØEESOSROSOÆESO! 1383:555857 2 e &e & | 2,11 | Regn 21—23. 13 
14 155730) 5536 Mara 5/60 673 3 67 1630 60 ENSEEN NY ONNV. | 5. 5 4 3 | 9 0 0 | %38 14 
15 RES on SES EDER Es 25,08 RR 555 8555 6/6 Ro SR ONES ONS 03 Er oOo 15 
LE Ea Barer ars Hero rare To 55 5-0 630 sorts on sorts 0 NESS Ko ERE Regn 43—93, 16 
17 | 33,99! 32,49 | 32,21 | - 6,80 6,86 3,5 6,3 | 5,0 | 6,0 | sso. s S S. SAA eee …e)| 0, 17 
Viddet | 354,75 | 334,40 35428 34 | 6,96 | | 5,50] 6,56 2,2. 2,8. 3,4. 3,0. Sum | 5,26 
TEE — 
| | (Se 
18| 534,79! 35,35 | 36,08 | 6,30 | 6,6 5,2 | 6,2 vEEv SES LEN] er 2,72 18 
19 | 36,77| 35,97 | 3551 | 5,93 | 5,6 | 6,5 SEE SS 00 | BETSErO Taage 4-8; Regn 111-131 &211-| 19 
2% | 32,07| 32,31 | 32,18 | — 7,36 | B538 HE 6,77 SSVÆRS SV ET TEE rr EE Ia 1,4 —712.0.t. & 144-17a.0.t.&20-| 20 
21 | 33,54 | 33,98 | 34,48 | — 5,90 | 6,6 | 7,0 SvæRs: RE SA DES 2,98 —18 a.o.t. 21 
22 | .36,19| 36,44 | 36,18 | 5,13 | | 6,6 | 6,9 KE Seer tt BE se] OG 1,41 22 
Middel | 334,67 | 334,81 | 334,89 | 6,12 | 6,58 | 6,06 | 6,66 1,6. 2,2. 1,8. 1,2. Sum | 8,52 
23 | 33,72! 32,89 | 31,33 6,20 3 | i 6,2 6,8 | Stille. S0. SS0. Sø. USA: Ba e 23 
24 | 27,16| 27,45 | 28,03 | 6,53 2 | 630 6;8 rss SNE SS ONES SOS] AR ARE SEE e % | 2,46 | Regn 1—131. 24 
25 | 2885| 28,88 | 29,33 | 5,63 | 5,83 64 | 7,0 | ss0. SSO. SS0. SV. EET e eo | 2,79 | Regn 12:—15. 25 
26 | 30,87| 30,54 | 30,43 |" 4,96 | 6548 86/05 (æsykes vvs ves ye 18303 55003] o 0 | 3,43 26 
27 30,22 30,51 | 30,45 4,33 | 61 | 6,9 Sv SV SVSVÆVSV? DD RE Bas IS Ba & Taage 51—8. 27 
tidde| 330,16 330,05 (329,69 5,53 | 6,00 | 6,28| 6,88 2,0. 2,2. 2,6. 2,0. Som | 8,68 
i l 
! 
28 | 530,90! 50,29 | 31,85 | 4,30 | 80 6770 vs vvs ve Svenn ET & T.64-11 & R.113-161 &223-23.f 28 
29 | 34,07| 34,12 | 34,69 | — 3,83 5,8 | 6,5 | VNV. VNV. NV. V. (30 ae | 0,34 29 
30 | 34,13| 33,37 | 32,54 | — 5,46 HO 620] ES ene SEE SOS OS RE 055 e Regn 83—104 & 151— 30 
31 | 30,79| 31,02 | 31,46 | — 5,50 5, KONE see sv ES ve stiller (10385 300 e | 3,18 —13a. 0. t. & 201— 31 
! MESSE SANGE OASE ze] 
5, 6. 7,2 1,77. Sk 2,42. 1,94 1870 146,54 | Par. Lin., 18 Regndage. Middel 
51 Aar [24,81 — 155 — Q 
NENS ONES OS ESS EVE RK. Stille. ") O betegner klar. 
1870. 0,04. 0,05. 0,04. 0,17. 0,17. 0,17. 0,11. 0,17. 0,09. & — blandet 
67 Aar. 0,05. 0,05. 0,10. 0,17. 0,15. 0,21. 0,14. 0,11. 0,02. e — mørk. 


| 


Barometer, | 
reduceret til 0? Re 


—æ 
> £; Luftens”) É 
] penrke: Udseende d Vedtegninger om Nedslag. z 
9 Form. | Middag. | 4 EÉ Z E SESEE E 
| s 
JD. 6 MN. 6 MD. 6 
(515357:78 338,84 | 34 
| BER NE" R å. gg > 23 & | 0,89 1 
ell 333,53 | 333,53 | 337——— SØDE SE 
BE” ES” Bø ,8. 1,8. Sum 4,41 
2 | 342,84 | 343,05 | 343 3 ne. z 
j 208 0049 18-| AP" 9 
i 38,97 38,80 | 34. 1. & & & & Taage71—11 og Regn21—23: | 3 
5 41,85| 41,91 | 44. z . eg ag å 0,14 i 
pH 4 0/02 |.39,48 | Få. I: 
se E. 3. & Ba & 8 6 
ell 341,27 | 341,08 | 347 — REESE Y. 
É BR > 2 ure 2,2. Sum | 0,14 
i 
HG EGE Ser FORNEE-RE NØSEES RE] | 0 
1 | 336,81 | 336,80 | 33 
3) 36,76) 36,71 | 1. | & & & & | 0,19 | Taage 5—11. 7 
>) 35,82! 35,41 | 34. 1. | oo & & & 8 
)Ø' 3227| 31,96 | 3. 3. | & & 0 8 É 9 
FESD E 2990. |. 920 ig O & & 8& oe Taage 7—9 og Regn 21—23. w 
— . 1. leeee ; 
11855445 334,16 | 333—————— er 
= Bergåd z 4. 1,4. Sum | 0,97 
BE RS SEES = EDER EDEN re 
311 3527,73 |.327,99 | 327 
3 98,76 98,53 gb. 3. e 0 & e | 2,96 | Regn 1;—11% og Regn 15— | 12 
il 2965! 30,23 | 30: 5. | oe & &e &e | 2,05 2; Regn og Hagel 11;— | 13 
5 | 30,25| 29,78 29: 4. le & & & | 2,31 ål a.o.t. lå 
HE 2940 2030.| 29. od. & & e e Regn 72-9 og 1314-14 0g151-21. f 15 
— FE DALER & &e &e &e | 2,33 | R.61-62,11-15a.o.t ,161-23a.o.t.| 16 
ell 329,16 | 329,18 | 329. - LESTER 
g i 76. 3,6. Sum | 9,65 
ERE rn ENDE SERRRSRSS SAV Ce LT ——" 
1 | 332,66 | 333,09 | 333 FASEsSE 
3 | 33,89 3403 | 34, 3: | eo o 0 0 | 0,89 | Taage 6—8 og Regn 23—234. | 17 
J |) 33,83| 33,96 le 00 e 18 
>) 34,01 | 33,97 1. | & & & &e | 0,11 | Taage 7—11. 19 
I) 35,62| 35,79 . leege Regn 163—221. 20 
— i; ee—0-0 83 21 
el | 534,00 | 334,17 rt 
Sum 1,83 ø 
UREN ASA. FRONTER STER rv 4 
2 | 331,48 | 331,19 
3 | 2890! 28,71 | 281 1. | oe e &e 52 | 4,03 | Regn 3:—144 og 223— | 22 
i 33,38 | 33,94 p 33: 9. e & e 3 2,46 6 og 114-15a.0.t.0g 19-19%. 25 
103451 34,35 | 344 1. & e e &e | 0,56 | Regn01-5a.o.t.ogR.0,T.14-174 | 24 
DD). 37,28! 37,68 id HDROMNDMOS EK 040 san og Tone Er <= 
Fa z & 9 e e egn og Taage 8,—1U0. 
af 333,11 | 333,17 =AX i ERA krig ' 
n 152: Sum 7,45 
] 339,21 oo ————————————————— 1 —— 
3 40,13; 401. lvele gø 0,87 27 
BE 41,98] 42,01 | 421 3. SF BES O0 eg 
)Å 42,27| 42,67 | 434' 3. | O & & 8 : 
d. Ba & & & Sne 81—103. 30 
ill 335,41 | 335,39 ENERET ERE LE 
| 1870 121,80 | Par. Lin., 17 Regndage. Middel 
51 Aar 123,01 — 15,6 — 
lle £) O betegner klar. 
)3. 9. —"" blandet 
2. e — mårk 


18370. November. 


Barometer, 


reduceret til 0? Reaum. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


iz El bg Å 
- | | 21 Fod | 4 Fod | ; 
EH | | over Jorden. | over Jorden. IJ 0r oo: 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. == | == FFÅ 
|| Middel Middel Marens | Hsieet EN Fod | 2 Fod 
| | Corr.—0,08,| 88 Aar. | | = Middel. Kl. 2. 
eee Er Es BESES BES HE 
1 | 337,78/338,84 (340,19 | — 4,62/ 5,11 | 42) 6,0 | 5,9 | 6,2 
(Sz2erA (SÅ | |Tel 
Niddel | 333,53 | 533,53 (334,15 | 4,74 | 5,11 | | 5,76 | 6,56 
 — ———— 
2 | 342,84 | 543,05 | 343,19 1,85 | 4,87 Bl 2 ør Egg 
3| 4268| 42,18 | 41,55 | 3739 | 482 |—1,6| 48 | 5;0 | 6,0 
4 | 58,97| 38,80 | 38,82 4,15 | 4,52 SED E75700 HARE 858 
5] 41/85 41,91 | 4203 | 1,735 | 4,31 0,5| 448 | 47 | 5,7 
6| 40,02| 39,48 | 38,85 | 4,32| 4,19 |—2,2| 5,9 | 4,5 | 5,5 
Middel | 541,27 | 541,08 (340,89 | 3,01 | 4,54 | | | 4,88| 5,82 
7 | 356,81 | 536,80 | 336,71 Aa | sg] Gøl AG | 
8| 36,76| 36,71 | 36,70 X05 | 1,5) 3,2 | 476 | 5,3 
9) 35;82| 35,41 | 34,74 SEE ns ESS ES 
10 | 3227| 31,96 | 31,60 3,61 120 HE5r0n 5 5 
11 | 3201) 29790 | 29757 551 21| 578 | 44 | 570 
Middel 534,73 334,16 | 333,86 3,78 | 4,46| 5,22 
| | 
12 | 327,73 327,99 (327871 4,021 3,27 | 30! 5,2 he | 52775 [32,00 [32787 | 402" 527 | 30] 52 | 47 | 52 | 4,7 | 5,2 
13 | 2876| 28,55 | 2817 | 2/85 | 3,06 02| 40 | 476 |. 5,3 
14 | 29765) 30,23 | 30,47 | — 435 | 2,79 22| 57 | 4,6 | 5,0 
15 | 35025| 29778 | 29737 | 4712 | 2/85 si 50 Ba E5T0 
16 | 29,40| 29739 | 29/44 3,82 2,59 BE 2 6 50 
329,16 | 329,18 | 329,06 991 4,62 | 510 
3,35 | 2,64 15 0 8150 
DE BES HEr5t 5 | 45 | 5,0 
55554 1882/5980 400 HS STER RAS 50 
3380 462 | 217 21) 60 | 4/4 | 5,0 
35,84 449 2,15 5350 1853700 8256 18530 
| [ESS TE SEÆSTAR 
354,30 3,7 2,32 Fo] ære LN ER | 4,48 | 5,00 
EEN ! || 
(331,19 (331,00 | 515| 29299) 20| 58 "7 ag 
28,90 | 28,71 | 28,87| 6,32 | 2,18 SØ ETS 500 Kol 
33,538 33,94 p 33,95 | 5,25 | 2,09 Ma ES EEN res 
34,51 | 34,35 | 34,87 | 5,52 | 1,73 40| 69 | 5,1 | 5,3 
37,28) 37,68 | 37,50|  6,02| 1,82 | 3,5) 6,5 | 5,1 | 5,4 
333,11 | 533,17 "535,24 02 | | | 
| I 
338,69 | 339,21 |339,68 | 452| 1,89 | 50! 6,0 | 52 | 5,5 
40,18| 40,13 | 40,47 | 245 | 1/89 LT oa | 570 | 55 
41,98) 42,01 | 4218| 0,39 | -209 | —16| 20 | 42 | 52 
42,27 | 42,67 | 43,33 | —0,88 | 1,97 | —2,1 | 1,0 | 3,4 | 5,0 
335,41 | 335,39 [55346 3,65 | 3,03 | | 4,70! 5,31 


— 
== 
; n Luftens + E 
Vindens Retning. Vindens Styrke, ) = = 
Udseende. 3 Vedtegninger om Nedslag. z 
E : 
== 
s 
NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
S. ONO. NU. NO. ASSR ASA a & & & | 0,89 1 
1,8. 2,2. 2,8. 1,8 Sum | 4,41 
NOSEENODSEENOSEENO: ET SY BY & & & 8 2 
SOMMVINRVYSVÆKV SV: Uke "Ha. lo 750 & & & & Taage71—11 og Regn21—233 | 3 
SV. NV. NV. NV. SEE SO re] ES 4 
INSEE NVÆRENVÆRENV: BE] BEG y O0 & og 5 
NV. SV. SV. SV. IDE SEE SEE | NELS 6 
2,0. 2,0. 1,8. 2,2. Sam | 0,14 
SSyæ sv SV RS V: 1. 1. 1. 1. | & & & & | 0,19 | Taage 5—11. 7 
SVÆR nNOMENO: N. ESTER a & & & 8 
NVÆES VÆRE S VÆRE SVE VELSET: & & 0 gø É 9 
SYNES VEESVÆRES 0: Bare bt en lg 0 & & gg Taage 7—9 og Regn 21—23. | 10 
SomormESosEsS 0 155 e e eee y; 11 
1,4. 2,2. 1,4. 1,4. Sim | 0,97 
ES e UN 
SOME SON SÆNSSO 150453: e 0 2 e | 2,96 | Regn 1:—114 og Regn 15— | 12 
SOSFESOSEES: S. BE GERE e 2 e e | 2,05 2; Regn og Hagel 113— | 13 
SSYÆESVÆæNSVERES VE DE ENE] FODEN | DESY ål a.0.t. 14 
SVÆR Sas: S. Ass 3 & de e Regn 78-9 og 1341-14 og 154-21.f 15 
SENE SVÆNESVÆæs SV: 15155555: gø e e &e | 2,33 | R.61-6$,11- -15a.0.t 161 -232.0t| 16 
55 ). 3,6. 3,6. 3,6. Som | 9,65 
BES er RR er De 
SV SYES VS: ik ls TT 64 e 0 0 O | 0,89 | Taage 6—8 og Regn 23—253%. | 17 
SsyÆlI sy syEsv LEE ERE ER HESS] 18 
SYÆæE stille SVÆRE S: i (Us TE 56 & & 2 &e | 0,11 | Taage 7—1I 19 
S: Stille. SO; SO. ROST & e >» e Regn 163—221. 20 
Si SES SSy 1 SE Køe OR 0 83 21 
1,0. 0,6. 1,0. 1,4. Sum | 1,85 2 
Een REE 
SÆR SSOR SNE AV: re Hr als e e &e 5; | 4,03 | Regn 31:—144 og 22;— 22 
VERNE SYES SVENS VE 5% SID BE BE e 23 e $ | 2,46 6ogl1ly- 15a.0.t.0g 19-19 | 25 
VSVErSVSVE SV FSSVES AR ORE 0] ØB eee 0,56 | Regn01- 253.0.t.ogR.0.T.14-174 24 
S. S. SSV. SV. 1. 1. 1. 1. fø o & o | 0,40 | Regn og Taage U—54. 25 
Sv sys SV SSO! TE SE zEEE Bøg 3 e e Regn og Taage 81—10 26 
241,97 1,4. 1,2. Som f 7,45 
bar 2 2 ER Sr RD 
Stille. Stille. NNV. V. | 0. 0. 1. 1. | e e & & | 0,87 al 
VE VÆR EONVEE NV 3850 "sr RISE ROR 0 28 
NNE ENO ENN | 530. 5 Foro are 29 
NV. NV. NNO. ONO. EEK SEREOR KRSEESEEES Sne 81—103. 30 
Fe aGNS see ED TS Es ene | RERRs 
1,97. 2,18. 2,00, 2,17 1870 121,80 | Par. Lin., 17 Regndage. Middel 
2,08. 51 Aar 123,01 — Ho == - 
RES OENSN SVED SNE SENVES SKIB +) O betegner klar. 
1870. 0,05. 0,05. 0,02. 0,10. 0,17. 0,36. 0,07. 0,10. 0,03. & — blandet 
67 Aar. 0,05. 0,08. 0,11. 0,13. 0,14. 0,24. 0,15. 0,08. 0,02. e — BK mårk 


| 
ere 


reduceret til 09 | 


Å 


I 
= ELLA Luftens” = 
z T Styrke. ) = ; z 
Eg | Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. i 
9 Form. | Middag g2 5 

| > 

EN PR SR SEERE 6 MN. 6 MD. 6 i 
1 | 344,28 ll eee RE BLD 00.0 
iddel| 341,48 | 341 DE 3,4. Sum | 0,87 
2 342,86 342,31 |) 1. 1 oo rø re Sne 17— 231. 2 
3 40,40 40,38 || 3, 1 e 0 & 8& 0,95 | Sne 7:—9. 3 
Å 40,45 | 40,06 || 1. 4. g &Ø & e Regn 15—19. Å 
= 39,94 | 39,77 Meet |å e & & 2 5 
6) 36,88 36,11 || 1. 3. fe & & 8 Tadge 67 11. 6 
iddel! 340,11 339,73 ||1,4. 20. sum | 0,95 
vÅ 333,66 333,85 (eks: aa & & e Sne 10—15 a.o.t. 7 
836,56 | .37,08 | 7. 7. e e €&e 2 Sne og Regn 7—14. 8 
91 38,93! 39,00 || 5. 5. |o & eee 9 
10HH58,50' 38,23. 3, 1. | oe e & & 10 
055652 36,62 (1 1. 0. | 0.0 & & 1 
ddet| 336,83 | 336,96 | TIE DI Sum | 0,00 
12 1 337,09 336,67 11. 4. | eo 0 oe 12 
13 | 33,91 | Se HUDØN el letng Ja 2 & e & | 0,72 | Sne, Taage og Regn 1—14. 13 
4155410) 3380/|1. 3. |e e e & | 3,36 Eg 
1584532,00 32,72 (11. 1 e e e e | 5,80 | Regn og Taage 16— 15 
6 | 31,68 32,78 || 3. 3. |'& e e o | 3,08 113. 16 
ddel| 333,76 334,01 | 31,4. 24. Sum (12,96 
17 335,59 | 335,98 | 3: 0 0 oo & | 0,40 | Regn og Sne 227— im 
[81552,92' 34,11 | |5. 5. | oe & & & | 0,37 8. E 
55586] 3574/45. |eo & & & 19 
55511 (37,14 ||4.4 | 0 00o 20 
[856,90 37,81 | 13. & fo o 0 0 21 
ddel | 335,68 336,02 | 33,4. 4,2. fm (DT 
eee SO sl Sr, or 
8 N537,99 337,84 (3 4. 3. |o 0 0 0 22 
856,47 | 36,19 | |1. 1. |o'e & 0 23 
855857 539% | |3. 4 Do ewce Sne 17—231. 24 
51105455] 3450 13. 3 | e e e &e | 2,04 | Sne 111— 25 
6 | 37,26) 37,70 |3. 1. | e e 2 2 | 2,50 2 & 6—71 & 8—10. | 26 
dal 336,07 | 336,04 3/2,8. 2,4. Sum | 4,54 
ef 
7 (338,07 337,88 3/1. 1. | & & & 27 
HR 13651 | 36,37.| 13. 3. |e & o o ås 
5 5855 1385311. 1. |o o 0-0 29 
(DH 041519 |. 41,34 ja KFForokare 30 
1852395 - 43,00 | 11. 1. Jo & & e 31 
(del! 339,30 | 339,42 311,4. 1,4. 0,00 
del! 337,21 |337,27 | 312,42.2,68. 1870 119,22 | Par. Lin, 14 Regndage. Middel 


|» Hele Hele Aaret [17,72 | Par. Tom. 217 — 
51 Aar | 21,70 — 168,5 — 
betegner klar. 
— blandet. 
— mørk. 


i. 51 Aar | 19,78 == ar 
| 
| 
' 


| 1870. December. 


Barometer, å gs. - T 
SSR EN Thermometer i Skygge mød Nord. sø z' 
sk bå => SR ES M i: i uftens” 
= ' 21 Fod ml Vindens Retning. Vindens Styrke. mD)) E z > 
E | over Torden over Jorden I Jorden. Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. | = 
” 19Form. (Middag. | 4 Eftm. | — == FS Es Fe RR ER RR, Cd Eg 
h Middel | Middel. L . Hoi 1 Fod 2 Fod - 
| Corr,—0,06,| 89 Aar. nye DENE | middel. | Kl. 2 NN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 
! | | | | 
1 | 344,28 | 544,46 | 345,37 | — 53,25 1890 7.98 700 2/8 RAS FoNoMKoN OMEN OSEKON ON ED o 0 ES FOO ROS 1 
Middel | 341,48 | 341, 70| 341,81 | 0,65 1,95 | 412 5,10 20. 3,0. 3,2. 3,4. Som | 0,87 
KF. 2 | 342,86 342,31 | 341,51 | — 1,23 ES ES Ear or 0 KON OMEN Evne Rv EA TR] oOo & e Sne 17— 231. 2 
KE 5) 40,40) 40,38 | 40,27 | 0,07 150 5550 HESTE 55 57 BEVARE SONS OSERON ON ETAS e 0 2 2 | 0,95 | sne 73—89. 3 
AR 40,45, 40,06 | 39,44 | — 0,75 ES =—5,0) 0,3 | 1,9 | 3,3 | ONO. ONO. NV. NV. EEG ESRB EKO kegn 15—19. 4 
5 | 39,94| 39,77 | 39,22 | 0,71 FOT EON HR 5 00 0 52 EN OMRN OR ON OM SV Bie e & & 28 sg 5 
6| 36,88 36,11 | 35,14 | 0,64 185581 5558 Roo 0 ES TR ES VÆRE SVÆRS SVÆRSS VÆ HET SETS RES oe Taage 6—11. 6 
iddel| 2 359,75 539,12 |—0 1,63 2,06| 3,46 99, 20. 1,4. 2,0. sum | 0,95 
33,66 | 333,85 | 334,33 TNA ES 4500 HS 5 SR 150) 5707 (RS VÆRE s VÆRE SEES 0 HESTE] Sne 10—15 a,0.t. 7 
36,56 | É KEE 1,4 1,8 13,0 SOSFNSOMKONORENDO: AAN TEE TE Sne og Regn 7—14. 8 
93| 3 39,3 FS ENS BEES 170 2:00 SOREN ORKONOSRKON OS HE 7AR 7 ÆRES NES 9 
38 3 | 37,76 5 1,23 (— 471 1,4 | 1,6 | 29 | ONO. ONO. NNO. NO. BLEE 10 
,52| 36,62 | 36 2,49 UV ERE SEEST NE SR NE SE] |» TE Ras (0 11 
idda | 336,85 | 336,96 | : 1,45 | 1,72] 2,92 EET D sm | 0,00 
ES EET ØLLET 
12 | 337,09 | 536,67 | 336,19 |— 0,83 ON 878 0 5 os ES ves VÆRE S VÆRES: TELT AAL SD Re 12 
13 | 33,91 | 34,06 8| 0,97 1,06 (18) 021 151 26 | 's. 'S: SSO. SSO. | 6. 3: 1. 1. |& e e e | 0,72 | sne, Taage og Regn 1—14. 113 
14 | 34,10! 353,80 52,95 2,37 0,95 0,0 2,5 | 1,4 | 2,5 SIÆEES0OÆR SSO 0 ene Ey e e e 3,36 14 
i 2,0 ,72 | 33,4 3,27 0,73 1,3 3308175 276 S SÆNESSVÆRb Sys SR SIR SE e e e&e e | 5,80 | Regn og Taage 16— 15 
; | 33,89 207 | 0,92 1859 HERA r6 ETS 556 SEE SSOrEEN VER RV: ES Keaen | 308 112. 16 
iddel| 333,76 |; (334,07 | 1,57 | 0,95 | 1,58| 2,62 9,5. 1,9. 1,4. 2,4. Sum E 
ig 535,59 335,28 |834,72 Bel 077 = 1,0 3,6 1,9 27 fvsv. v. sv. vav.| 2. 2. 1. 3. | o o o & | 0,40 | Regn og Sne BE Se REE AT 
32,92 | 34, 35,42 |— 0, Bo eee 2,0 8/27 |VNV. NV. NNO  N. Bas BEDE | e | 0,37 8. 
19 | 35,86| 35,74 | 35,80 |— 6,96 0,29 |— 8,3 15288159 (1827680 |ÆNOREEN OMEN OR 0! ÅRESN 7445: & ad & 82 19 
20 | 57,11| 37,14 | 37,29 | — 9,76 0,21 |1—11,0 |—5,2 | 1,2 | 2,4 (0 OSHRONOSKONOS HEDSE SR EA SMORORO 20 
21 | 56,90| 37,81 | 37,97 | — 9,16 OA E TS 930 0,9 ED FOND ENO TONOHONO! 5 TA 3 AL OT 0 21 
Middel 335,68 356,02 336,24 (— 5,16 | 0,45 | 1,46 | 2,50 Free 38555442 | Se [7] 3,4. 4 Sum [0,77 
22 | 337,99 | 337,84 "337,66 |— 7,93 nr 00 758 05 970 FORE O NOON ONKON OR HEDE NOE SE FEER Er EEEE  1% 
23 | 36,47| 36,19 | 36,10 (—7,39 |—0,08 |— 9,8 |—6,9 | 0,3 | 20 | ONO. ONO.- NO 0. SS ET E 1 (9) (e) 23 
24 | 34,27| 33,96 | 33,54 |— 4,36 03050 211500 35700 03 TE Son ES vs SV SV: Es sa Noe e Sne 17—231. 24 
25 | 54,35 34,50 | 34,47 | — 2,66 0,31 |— 5,0 |—3,2 | 0,2 | 1,5 S. Stille. SSV. SO. 10 35] eee 2.04 KSnE Ude 25 
26 | 37,26| 37,70 | 37,83 |— 4,59 OOS ESS EDER ET ESSENS OTTE ERE SEE FO RSS EDIT 2 & 6—T7T1: & 8—10. 26 
Middel | 336,07 | 336,04 335,92 [—5,39 | 0,08 | 0,34 | 1,74 Ex Eee 1 2,8. 2,4. Sum | 4,54 
271 |/338;07 337,88 337,45 15,69 10,19 1—9,0 | —3,1 | 0,2 | 1,2" |'oso; '0S0. NO. ONO0.| 1. 1.1. 1. 12 3 EET 714 
28 | 36,51| 36,37 | 36,79 |— 6,53 |—0,32 | — 8,0 | —4,2 | 0,2 | 1,1 | ONO. ONO. NO. N. ET FEfNEbE I. 7) 28 
29 | 38,33| 38,53 39,07 |— 8,53 |—0,58 |—10,8 | —5,3 | 0,1 | 1,1 | NAV. N. NO. NO. (ARS Kokoro 29 
BOE ALS) BASS EEN 6336 OSTE 920 6,001 STONE NOSER NO SEONO SERENO! (FN SAISET SE HORSE 30 
31 | 42,95) 43,00 | 42,87 1—5,39 |—0,62 (— 85 | —4,6 | 0,2 | 1,0 | NO NO. ONO. NO. le fe ik fo ec e 31 
hiddel| 339,50 | 359,42 | 359,58 | — 6,50 |— 0,42 0,12 1,08 1,0 | 1,4. 1,4 0,00 
Midda | 337,21 | 337,27 ET, ltr re] | | 1,26| 2,45 2,63.2,58 2,42.2,68. 1870 119,22 | Par. Lin, 14 Regndage 263.258 2,12.2,68.| —— 1870 [19,22 | Par. Lin, 14 Regndage.  — |fiiddet 
| i ; | | 8. 51 Aar | 19,7 
…… Hele Aaret 5,55 6,17 | | i Hele Aaret 17,72 Par. ETom 217 — 
| | 1 Aar [21,70 0 168.50 
| 
g NÆUNOSEEO SO SE SVÆR VS ARN VE "SHIT: +) o betegner klar. 
1870. 0,04. 0,29. 0,18 0,11. 0,12. 0,12. 0,05. 0,07. 0,02. &g — blandet. 
67 Aar. 0,05. 0-07. 0,11. 0,14. 0715. 0,23. 0,16. 0,10. 0,01. SF— mørk 


du 


Bulletm de la Société Royale Danoise 
des Sciences 


pour Pannée 1870. 


Questions mises au concours pour Vannée 1870, 


Classe d”Histoire et de Philosophie. 


Question d”Histoire. 


(Prix: la Médaille d'or de lå Société.) 


Bormi les monuments qw'ont laissés les historiens de Vilslande, 
il n'en est pas de plus important que celui qu'on doit å Snorre 
Sturluson, et qui est connu sous le nom de Heimskringla. 
Cependant si 'on demande ce qui constitue I'æuvre de Snorre, on 
rencontre immédiatement des difficultés, Les témoignages extérieurs 
sont rares et peu nombreux, el, quant aux appréciations, elles 
varient entre les extrémes les plus opposés, Snorre n”étant sui- 
vant les uns qu'un compilateur intelligent, et les autres en fai- 
sant au contraire un historien accompli. Quelques nouveaux ma- 
tériaux de provenances diverses sont venus dans ces derniers temps 
jeter du jour sur la question, mais sans qu'on ait pu aboutir å 
aucune conclusion. Des recherches étendues å ce sujet viendraient 
d”autant plus å propos, que les différentes relations concernant 
Vhistoire des rois norvégiens, qwon peut supposer avoir figuré 
au moins en partie parmi les sources de Snorre, sont maintenant 
presque toutes publiées. Mais outre les sources vraies ou pré- 
sumées, il faut aussi posséder une connaissance approfondie et 
détaillée des manuscrits qui renferment en entier ou en partie 
Pouvrage de Snorre. Pour éclaircir ce sujet, si important pour 
Phistoire de Vancienne littérature du Nord, la Société Royale Da- 
noise des Sciences met au concours pour cette année la question 
suivante: j 

Quels sont les faits qui prouvent que Snorre soit auteur du 
Heimskringla, et qu'est ce qui constitue ce recueil? Comment Snorre 

E 


gu 2, 


a-t-il composé son ouvrage et quelles ont été ses sources? VY 
a-t-il quelque manuscrit qui renferme le Heimskringla tout entier, 
et sinon, comment le reconstruire?  Enfin de quelle maniére le 
Heimskringla se raltache-t-il å Vépoque ou furent composées la 
plupart et les plus célébres des sagas historiques de VPislande? 


Classe d'Histoire naturelle et de Mathématiques. 


Question de Mathématiques. 


(Prix: la Médaille d'or de la Société.) 


Comme la question de mathématiques proposée en 1868 par 
la Société, concernant Vexactilude avec laquelle a été déterminé 
en son temps le méridien d'Uranibourg, n'a recu aucune réponse, 
et que la littérature astronomique nm”a fourni jusqu'ici aucun éclair- 
cissement å ce sujet, la Société a résolu de mettre de nouveau 
cette question au concours pour Vannée 1870. 

»On a derniérement encore reproduit une assertion qui re- 
monte déjå å deux cents ans, et d'aprés laquelle le meéridien 
d'Uranibourg aurait été déterminé avec une exactitude bien moins 
grande que celle, par exemple, que Porientation de W”entrée de 
la grande pyramide de Giseh donne encore de nos jours (The 
Åstronomer Royal for Skotland dans le Bulletin de VAssoc. Scientif. 
de la France no. 46). Emise ainsi d'une maniére générale, el 
sans avcun égard aux divers renseignements qu' Augustin et 
plus tard Delambre, Zach et Schumacher ont fournis sur 
cette question soulevée par Picard, la dite assertion, il est vrai, 
n'a pas en elle méme une grande valeur aux yeux des astronomes, 
qui connaissent exactement les erreurs d'observation pour les 
nombreux instruments de Tycho, ou qui, å V'exemple de M. C.A. 
F. Peters, savent en tous cas les calculer. Toutefois, en råison 
de la célébrité littéraire de cette controverse, el vu que les ren- 
sejgnements épars et, comme il parait, peu connus, quwon pos- 
séde å ce sujet, n?ont été jusqu'ici ni discutés scientifiquement ni 
exposés dans leur ensemble, la Société Royale Danoise des Sciences 
désire donner å cette question la solution définitive qu'elle mérite, 
et qu'elle doit maintenant pouvoir recevoir sans de trop grandes 
difficultés, 


” 


” 


»La Société demande done qu'on fasse de nouvelles recherches 
astronomiques et un examen, basé sur la connaissance de cer- 
taines circonstances locales. de Vassertion relative au méridien 
d'Uranibourg et aux observations méridiennes de Tycho. Pour ré- 
soudre cette question d'une maniére satisfaisante, il n'est nulle- 
meul nécessaire que |”auteur consulte les manuscrits de Tycho 
qui n”ont pas été imprimés jusquiici.” 


Question d'Histoire Naturelle. 
(Prix: la Médaille d'or de la Société.) 


Il régne encore quelque doute et quelque incertitude relative- 
ment aux" diverses maniéres dont peut se faire la ramification, 
question qui est en connexion étroite avec celle de |'origine pre- 
miére des boutons. 

On adinet généralement que, chez les plantes phanérogames, 
la ramification commence par des points végétatifs spéciaux qui 
se forment å Paisselle des feuilles placées immédiatement sous 
le mamelon termønal de VPaxe, tandis que chez les Cormo- 
phytes (notamment les Lycopodes et les Fougéres), elle est 
due å la bifurcalion de ce mamelon. Il existe toutefois des ob- 
servations qui semblent indiquer qwune ramification analogue se 
rencontre aussi chez quelques Phanérogames, ce qui permett(rait 
d'expliquer soit certaines anomalies dans la position des axes (chez 
la Vitis), soit des déplacements des feuilles et des axes (chez les 
Solanées), soit enfin Vabsence de bractées (chez les Bryonza, les 
Cyclanthera et plusieurs Asperifoliæ). 

De méme on manque encore de renseignements suffisants 
relativement å la genése des boutons et å la ramif!ication 
chez certaines inflorescences atrophiées. il importerait surtout 
que ces points fussent éclaircis pour le ,,Cyathium de VEu- 
phorbe, les recherches faites jusqu'ici sur son développement 
semblant indiquer, contrairement å V'opinion généralement admise 
aujourd'hui, que ce ,Fyalhium? est une fleur et non une inflore- 
scence. 

Comme il n'est pas sans intérét pour la morphologie que 
les doutes mentionnés ci-dessus søoient dissipés, la Société pro- 
pose sa médaille d'or en récompense å celui qui résoudra d'une 


AN ARG 


maniére satisfaisante la question suivante, savoir si la bifurcation 
du mamelon terminal de Vaxe joue un råle dans la ramification 
chez les Phanérogames, et, dans ce cas, lequel. AÅ ce travail sera 
joint un exposé du développement du ,,Cyathium% de I'Euphorbe. 

Les mémoires devront étre accompagnés des dessins et des 
préparations nécessaires. 


Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en" latin, 
en francais, en anglais, en allemand, en suédois ou en danois. 
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une 
devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme 
devise, et renfermant le nom, la profession et V'adresse de |'au- 
leur.. Les membres de la Société qui demeurent en Danemark 
ne prennent point part au concours, La récompense accordée, 
pour une réponse satisfaisante å Pune des questions proposées, 
est la médaille d'or de la Société, d'une valeur de 50 ducats 
danois. 

Les mémoires doivent étre adressés avant la fin du mois 
d'Octobre 1874 å M. le Conseiller J. Japetus Sm. Steenstrup, 
secrétaire de la Société, 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des sciene. p. 1870.) 


Le tremblement de terre du 28 Janvier 1869 dans Vile de Sélande 


Par M. F. Johnstrup. 


(Voir p. 1—32.) 


Le 28 Janvier 1869, å midi 20—30 minutes, on a ressenti dans 
le nord de la Sélande un faible tremblement de terre qui s'est 
manifesté comme å Vordinaire par une forte trépidation des mai- 
sons, et par un déplacement des meubles et des autres objets 
posés dans les appartemenis. Il était accompagné d'un bruit qui 
ressemblait å un tonnerre souterrain, ou å celui que produit une 
voiture lourdement chargée en roulant rapidement sur le pavé. 
Tout le phénoméne n'a duré que quelques secondes, et a été ob- 
servé sur une étendue d'environ 30 milles carrés géographiques, 
qui cst représentée sur la carte ci-jointe avec une teinte plus ou 
moins foncée suivant Pintensité plus ou moins grande de la se- 
cousse. Relativement aux autres signes,. il suffira de remarquer 
que les lieux d'observation sont désignés par une tache ombrée, 
tandis qu'un petit cercle signifie qu'on n'a rien ressenti dans la 
localité correspondante. Un fléche å deux crochets indique dans 
quelle direction la secousse a été observée, et une fléche å un 
crochet, de quel cåté le bruit est venu. 

Comme lors du tremblement de terre des provinces rhénanes 
du 29 Juillet 1846, décrit par Någgerath, on a aussi ici en- 
tendu le bruit avant de sentir la secousse, ou réciproquement, 
suivant la propagation plus ou moins rapide des ondes sonores 
dans les diverses couches terrestres et dans Vair, 

Bien qu'un grand nombre de tremblements de terre aient une 
origine volcanique, il ne s”ensuil pas nécessairement qu'ils doivent 
tous étre attribués å cette cause, et je crois que, pour ce qui 
regarde le Danemark, cette restriction est applicable å toux ceux 
qui ne sont pas la conséquence immédiate de phénoménes volca- 
niques lointains. Le tremblement de terre qui nous occupe, el 


8 


ceux qui ont été observés antérieurement en Danemark, en tant 
que nous en possédons' des relations dignes de foi, ont, il est 
vrai, été trés faibles et tres insignifiants, mais ils n'en présentent 
pas moins un certain intérét en ce qu'ils semblent étre liés å 
une formation géologique déterminée. En effet, ceux qui 
ont eu lieu dans le cours des 200 derniéres années, ont presque 
tous leur point de départ dans la formation de la craie; 
mais fandis que celle-ci se rencontre dans plusieurs localités 
assez distantes les unes des autres, il n'y en a guére que deux 
d”ou semblent venir les tremblements de terre, savoir les envi- 
rons du Liimfjord et le nord de la Sélande, ou s'étendent 
des couches compactes appartenant å la partie la plus récente de 
cette formation, au terrain Danien [calcaire de Saltholm et cal- 
caire å bryozoaires (Liimsteen)]. Des tremblements de terre observés 
en Danemark pendant la période ci-dessus, il y en a en effet 8 
qui ont leur point de départ sur les rives du Liimfjord, 6 dans le 
nord-est de la Sélande, 41 dans Vile de Møen, 141 dans Pile de 
Christianse (prés de Bornholm dans la Baltique), et 4 dans Pile 


de Thorø, å Pouest de la Fionie — ces deux derniers toutefois 
ne sont pas trés certains — tandis qu'on v”en peut avec cerlitude 


citer aucun qui ait son origine, soit dans les autres parties de 
la formation de la craie, dans Vest du Jutland et le sud-est de 
la Sélande, soit dans les terrains tertiaires qui sont trés répandus 
dans Vouest du pays, Ce qui caractérise encore ces faibles trem- 
blements dé terre, c'est oulre leur rayon en général træs 
limité — celui du 4 Septembre 4869. le dernier observé, en 
est un exemple frappant, car il ne s'est pas méme étendu sur un 
mille carré, bien qu?il ait donné lieu å d'assez fortes secousses, 
et cela windique pas précisément qu'il en faille chercher la cause 
å une grande profondeur au-dessous de la surface — leur re- 
lour périodique tantåt dans Pune tantåt dans Pautre des deux 
localités sus mentionnées (voir page 18). ; 

On sail maintenant que I'eau joue un råle trés considérable 
dans ces deux parties de la formation de la craie, ce qui aufour 
du Liimfjord, se reconnait å de nombreux éboulements de terrain 
(Annales de Poggendorff, Vol. 58. p. 614), tandis qu'en Sélande 
elle traverse de puissantes couches de sable et de gravier, en 
partlie par dessus, en partie dans les couches supérieures de cal- 
caire de Saltholm (Forchh. ,,Yngste Grønsand”), entre Copenhague, 
Roeskilde et Kjege, et donne naissance å un grand nombre "de 


at 


sources naturelles, ainsi qu'aux puits artésiens qui sont indispen- 
sables pour Vapprovisionnement d”eau de la capitale (Bulletin de 
la Société géologique de France, 2-4 Série; Mol; sLV- sp 4 68): 

II est done vraisemblable que ces tremblements de terre fré- 
quents, petits et trés limités, qui partent toujours des deux mémes 
localités, doivent étre attribués beaucoup plutåt aux vides produits 
par Vaction dissolvante des eaux dans certaines parties de T'étage 
supérieur de la craie, et å Vaffajissement des couches superposées 
qui en est la suite, qu'å une action volcanique proprement dite. 

Une autre de leurs particularités, c'est qw'ils semblent étre 
liés aux mois d'hiver (Décembre, Janvier, Février) beaucoup plus 
que ce n'est ordinairement le cas avec les tremblements de terre 
(voir p. 23); mais le nombre en est encore peu considérable, de 
sorte qu'il est bien possible que ce ne soit qwun effet du hasard. 
II est naturellement réservé å Vavenir de vérifier 1'exactilude de 
notre conjecture sur VPorigine des tremblements de terre en Dane- 
mark; mais ce n'est qu'en recueillant et en conservant favec soin 
toutes les observations relatives å chacun d'eux, les plus petits 
comme les plus grands, qu'on peut espérer d”arriver å une con- 
najssanæe plus claire de la cause de ce phénomténe dans chaque 
pays. 

Comme sur les listes de tremblements de terre publiées å 
Pétranger, on en trouve souvent qui sont attribués au Danemark, 
mais dont, que je sache, on n'a pas connaissance ici, et que d'un 
autre cåté, méme parmi ceux qui ont été enregistrés dans le pays, 
il y en a évidemment qu'on a confondus avec de violentes tem- 
pétes ou des ouragans, je donnerai ici une liste des tremble- 
ments de terre qui peuvent étre regardés comme plus 
authentiques que les autres. Les anciennes relations sont 
beaucoup trop incomplétes pour qu'on puisse se faire une idée 
exacte de Pétendue et de VFintensité de ces secousses; car, de ce 
qwil y est question de magnus, horribilis ou sævus terræ 
motus, ce n'est pas une raison pour croire qu'elles ont été plus 
violentes que celles qui ont eu lieu plus tard. Quant aux sources 
ol ont puisé les auteurs de ces relations, de méme que pour les 
autres circonstances relatives å ces tremblements de terre, je ren- 
verrai le lecteur aux renseignements plus détaillés contenus dans 
mon mémoire (voir p, 24—32). 


10 


Tremblements de terre observés en Danemark. 


Années. | Dates. ”) Localités. 
| | 
10733001 14283: 
1076. -| 22 Avril. 
1198. 
1272. |6 Mai. Terræ motus fuit in Dacia. 
1409. |24 Aout 11-12 h. soir. 
1515. | 13 Janv, 4-5 h. ap. midi. 
1541. 24 Juillet 2h. ap. midi. / 
1629. | 6 Septembre, | Bornholm. ' 
1632.  Nuit du29 Févr.-4 Mars. Copenhague et Roeskilde (Sé- 
| lande). 
1677. 16 Mai 9-10 h. soir. | Rives du Liimfjord. 
1709. |11'Février. | Copenhague,Kjøgeet Roeskilde 
(Sélande). 
1745. | Février. lle de Thyholm dans le Liimfjord. 
1755. | 41 Novembre, Danemark (tremblement de terre de 
i Lisbonne). 
1759. | 22 Décembre å minuitet: Nord de la Sélande et une 
demi. grande partie du Danemark, 
" Sutde méridionale et Norvéæge. 
1764. Rives du Liimfjord. 
1776. | 10 Février. lle de Thorø (å Vouest de la Fio- 
nie). 
1783. | Nuit du 17-18 Décem-' Christiansø (ile voisine de Born- 
bre. holm). 
1784. | 6 Avril 9 h. soir. Frederikssund et Jægerspriis 
(Sélande). 
1794. |41 Janvier 4h. 7/2 soir. | lle de Mors dans le Liimfjord. 
1796. | ; lle de Møen, au sud de la Sélande, 
1809. 23 Nov. 2-3 h. matin | Sélande (d'Elseneur å Copenhague). 
1815. | 28 Décembre 4h.matin. Aalborg sur les deux rives du Liim- 
fjord. 
1829. 48 Aout 3h. 1/4 ap. midi. Copenhague, Amack et Suéde mé- 
| ridionale. 


f) Jusqu'å 'année 1700, les dates sont d'aprés Vancien style. 


11 


Années. Dates. | Localités. 
4844. |3 Avril Åh. 1/9 ap. midi. | Liimfjord. 
1844. |21Décembreg9h.”/4soir. Partie occidentale du Liimfjord. 
1869. " |28 Janvier midi "72. | Nord de la Sélande. 
1869. |4 Septembre vers mi- Ile de Fuur dans le Liimfjord et vil- 


nuit. | lage de Selde situé vis-å-vis. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1870.) 


Question mise au concours pour le prix Schou. 


(Voir p. 34.) 


Plus est vive la lumiére que Varchéologie nordique a jetée sur 
les siécles qui ont immédiatement suivi le commencement de 
notre ére, plus il est important pour nous, quelque mutilés qw'ils 
soient, de bien comprendre les récits sur le Nord que Pytheas, 
peu de siécles avant J. C,, a donnés au monde savant de son 
temps, et il ne semble pas invraisemblable qu'une étude nouvelle 
et impartiale de ces fragments, puissce faire faire un grand pas aux 
connaissances que nous possédons sur Vétat de notre patrie et 
des pays voisins å cette époque reculée.  Cet espoir est d”autant 
plus justifié que les travaux de la philologie comparée, d”une part, 
et les recherches sur Vancienne civilisation de ces contrées, d”autre 
part, peuvent se féliciter d”avoir réalisé de grands progrés, et que 
des deux cåtés on a fait des tentatives sérieuses pour interpréter 
plus exactement certains passages des récits de Pytheas. 

Pour ces motifs, la Société désire provoquer un nouvel exa- 
men critique et approfondi de tous les fragments jusqu'ici con- 
nus qui peuvent avec gquelque certitude étre attribués å Pylheas. 
Elle reconnait toutefois qu'un examen de ce genre pourrait. facile- 
ment prendre des proportions beaucoup trop grandes pour une 
question de concours, si Von devait poursuivre toutes les idées 
dont les germes sont contenus dans les fragments. En consé- 
quence, elle désire que les recherches soient limitées aux points 
suivants: 


419. Quelles sont les parties de VEurope occidentale et septen- 
trionale qui peuvent avec quelque certitude étre considérées 
comme ayant. été visitées par Pytheas lui-méme ou décrites 
par lui?  D'aprés les indices que nous possédons, estl-il 
vraisemblable que Pytheas ait réellement pénétré jusque 


13 


dans la Baltique et le Cattégat, on plutét ne s'est il pas 
borné å visiter les cotes de la mer du Nord, comme le 
prétend Werlauff dans son excellent ouvrage sur Phistoire 
du commerce de I'ambre? g 

29. Trouve-t-on chez Pytlheas ou chez les autleurs qui se ré- 
férent positivement å lui (ou bien qui s'appuient sur lui) 
des noms et des expressions d'origine non grecque, ou dont 
la forme et la signification ne sont pas purement grecques, 
qui puissent faire penser que Pytheas a recu ses informa- 
tions sur les pays qu'il a visités dans une langue celtique 
plutét que gothique. 

3'. Quels sont, dans les parlies de I'Europe ci-dessus men- 
tionnées, les peuples sur lesquels Pytheas nous donne des 
renseignements, et quel était leur degré de civilisation? 

Les réponses å ces trois questions devront étre accompa- 
gnæes d'une collection compléte, tant en original qu'en traduction, 
de tous les fragments qui peuvent avec quelque certitude étre 
altribués å Pytheas, ainsi que d'une discussion des points douteux 
que soulévera I'explicalion du texte et des mols. 

Comme pour les autres questions mises au concours par la 
Société, les mémoires pourront étre écrits en danois, en suédois, 
en francais, en allemand, en anglais et en latin. IIs ne porteront 
pas le nom de Vauleur, mais une devise, et seront accompagnés 
d'un billet cacheté contenant le nom, la profession et 1”adresse de 
Pauteur, et muni de la méme devise. 

Le prix proposé est une somme de 300 Rixdalers (=< 750 francs). 
Les mémoires devront étre remis å M. le Conseiller J. S. Steen- 
strup, secrétaire de la Société, avant le 31 Mai 1872. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1870.) 


14 


17. Sur la contemporanéité du Bos primigenius Boj. et des ancien- 
nes foréts de pins (Pinus silvestris L.) du Danemark. 

2”. Sur quelques éclats de silex empåtés dans des os d”animaux, 
comme témoignage des poursuites dirigées coøntre les bétes 
fauves pendant låge de la pierre 


par M. Japetus Steenstrup. 


(Voir p. 105—114.) 


C'est une opinion trés accrédilée que, dans le cours des temps, 
les organismes se sont lentement et successivement succédé les 
uns aux aulres, et il semble se confirmer, du moins pour ce qui 
regarde la période actuelle, que les animaux aujourd'hui éteints, 
comme souvent aussi le méme animal, dans les diverses parties 
de la zone qu'il habitait, ont disparu å des époques trés diffé- 
rentes, Plus cette opinion tend å se généraliser, plus il est im- 
portant et nécessaire de pouvoir constater avec certitude quelles 
sont, parmi ces espéces disparues, celles qui ont vécu dans le 
méme temps, ou qui ont été contemporaines, soit d?autres animaux 
éleints ou vivants, soit de ”homme. 

C'est pour avoir élucidé cette question que les trouvailles 
provenant des Kjøkkenmøeddings ont acquis une si grande impor- 
tance. Les tourbiéres nous avaient déjå livré des squelettes plus 
ou moins complets, des crånes ou autres os caractéristiques, qui 
prouvaient clairement que le pays avait nourri autrefois beau- 
coup d'animaux que nous ne possédons plus aujourd”hui, et dont 
nous soupconnions å peine Vancienne existence; mais de quelle 
époque élaient-ils? Et lors méme que ces tourbiéres, nolamment 
celles å foréts, nous offriraient des couches bien caractérisées 
par les essences forestiéres dominantes, å quelle période vægétale 


15 


faudrait-il les rapporter? Il est rare que les restes de ces ani- 
maux aient été recueillis dans les tourbitres dans des conditions 
assez favorables pour que ce point påt étre éclairci. 

Les Kjøkkenmøddings vinrent alors å notre aide en démon- 
trant que plusieurs de ces animaux vivaient å la mæme époque, 
et étaient en méme temps contemporains de la population du pays 
dans cette période de la civilisation que nous appelons Våge de 
la pierre”).  C”était un grand pas de fait, méme en ne tenant 
aucun compte des accroissements qw'avait recus la liste de nos 
animaux disparus, par exemple, parmi les mammitéres: le Chat 
sauvage (Felis calus) et son grand congénére le Lynx (Felis Lyna), 
et, parmi les oiseaux: le grand Pingouin (Alca impennis L.) et le 
grand Coq de bruyére (Tetrao urogallus L.); certains d'entre eux 
du reste wont pas encore été retrouvés dans les tourbiéres. Nous 
fumes ainsi mis cn état d'établir, pour un temps donné, toute une 
faune d”animaux qui étaient contemporains les uns des autres et 
de la population du pays pendant Våge de la pierre. 

D'un autre cåté, ces trouvailles ont contribué å jeter quelque 
jour sur Påge relatif des tourbiéres, car plusieurs animaux, tels 
que le Renne et Elan, dont la chair fournit un excellent aliment, 
et que, pour ce motif, ””homme poursuit partout od il les ren- 
contre, ont souvent été (rouvés dans des tourbitres”%), tandis que 
jusqu'ici on n'a pas recueilli le moindre os de ces ruminants 
dans nos nombreux Kjøekkenmøddings.  Est-ce peut-étre parce 
que ces deux animaux avaient disparu du pays avant Iarrivée de 
la population »primitive? Je ne Paffirmerai pas; mais cela en a 
presque Vair, et on ne saurait objecter contre cette opinion le 
fait que quelques rares outils fabriqués avec la corne de ces ani- 


+) Sous ce nom je comprends non seulement Tåge de la pierre polie, 
mais aussi ce que, suivant moi, on a considéré å tort comme une pé- 
riode de civilisation antérieure, savoir 1'åge des Kjøkkenmøddings et 
des Kystfunds (trouvailles du littoral). 


+) C'est ainsi que le Renne est représenté au musée par une trentaine 
de trouvailles provenant presque toutes de tourbiéres, mais qui, il est 

' vrai, renferment surtout des bois, et rarement des os; T'Elan en compte 
encore davantage, et elles comprennent non seulement des bois, mais 
aussi des crånes et des parties entiéres de squelette; on en voit méme 
un squelette assez complet dans la grande salle du musée, et ce grand 
ruminant est en somme "un des plus fréquents dans les tourbiéres. 


16 


maux ont été ramassés dans des tourbiéres, car le peuple primitif 
aurait bien pu avoir faconné des bois provenant d'une trouvaille 
accidentelle. ; 


Cela posé, les remarques qui suivent, concernant quelques 
uns des squelettes et des os trouvés dans nos tourbiéres, ont 
pour objet de constater qu'il existe une étroite contemporanéité 
entre certains animaux des åges antérieurs et la population pri- 
mitive du pays, et d”expliquer les moyens qui ont permis de faire 
celte constatation. 


Nous nous occuperons d”abord d”un grand squelette de Bos 
primigenius découvert dans une tourbiére å foréts de Vile de 
Møen, cette ile si connue par ses magnifiques rochers de craie, 
ses nombreux tumulus avec des chambres de pierre, et les riches 
trouvailles d”outils eu silex faites dans ces dernitres. Le sque- 
lette de ce bæuf avait en grande partie été retiré de la tourbitére 
en 4864, et celle-ci élait ensuite restée intacte jusqu'en Juillet 
1865, lorsque je m'y rendis, en compagnie du célébre archéologue 
anglais John Ewans, pour recueillir les os assez nombreux qui 
manquaient encore, et que je supposais devoir s'y trouver. IIs y 
étaient effectivement, et, chose remarquable, lorsque Veau eut été 
pompée, on apercut, tant dans la tourbe elle-méme que dans la 
couche située au-dessous, les empreintes qu'avaient laissées les os 
déjå enlevés, de sorte qu'on pouvait suivre avec la plus grande 
netteté les contours du squelette et de la place occupée par le 
corps de Vanimal. Les os recueillis I'année précédente n”avaient 
en effet pas été extraits avec la tourbe, mais retirés du mur de 
la tourbiére ou dégagés de la masse. On comprend que, gråce 
å cette heureuse circonstance, il ne fut pas difficile de découvrir 
les parties manquantes du carpe et du tarse, ainsi que la plupart 
des autres petits os qui nous faisaient défaut, de sorte que notre 
nouveau squelette est presque complet dans ces parties. 


Mais, chose plus intéressante encore, toute la masse tour- 
beuse autour du squelette, de méme que la couche sous-jacente, 
qui renfermait une partie des ossements, était entiérement parse- 
mée de feuilles de pin bien conservées. Ces feuilles étaient dis- 

, , - , 
posées de telle facon, qu'on ne pouvait douter qu'elles ne fussent 
tombées dans I'eau aprés que |”animal reposait au fond du bassin, 
et il étlait tout aussi évident qu'il avait péri dans la période des 


17 

pins, d”autant plus que la masse qui formait la couche sous- 
jacente å la tourbe, et qui, comme c'est souvent le cas, se com 
posait d'argile fine et lavée, de particules de tourbe et de cara- 
paces siliceuses de diatomées, renfermait une quantité considérable 
de feuilles de pin. C'est ce que devait d'ailleurs pleinement 
confirmer une grande tache de couleur foncée placée en dedans 
de Pespace occupé par le squelette, surtout entre les cåtes posté- 
rieures, et que les ouvriers qui m'assistaient me dirent å pre- 
miére vue étre des excréments. Un examen plus afttentif me 
montra en effet que ce ne pouvait étre que le contenu de Pintes- 
tin et de Vestomac, lequel avait été fortement comprimé, mais 
conservait cependant encore des traces de sa forme primitive. 
Cette masse renfermait également des restes encore reconnaissables 
de feuilles de pin, un peu écrasées et en petits fragments. 
Voilå donc aussi un témoignage direct que I'animal paissait dans 
cet endroit dans la période des pins. 


Jusqu'ici nous ne connaissions cette relation qu'indirectement. 
Nous avions trouvé dans nos grands Kjekkenmøddings des os å 
moélle fendus du Bos primigenius, el y avions également recueilli 
les os d'un oiseau qui n”existe plus chez nous depuis des milliers 
d”années, le grand Coq de bruytre (T'etrao urogallus L.); mais cet 
oiseau est, par sa nourriture et sa maniére de vivre, si étroite- 
ment lié aux coniféres, que la présence de ses ossements devait 
faire supposer qw'il y avait des foréts de-coniféres (pins) dans 
la méme localité ou dans le voisinage, et, en rapprochant ces 
faits, on en concluait que le bæuf primitif qui avait été mangé 
en cet endroit, et la population qui s'était nourrie de sa chair et 
de celle du grand Coq de bruyére, vivaient dans la période 
des pins. 


En second lieu, je crois devoir mentionner encore deux 
os qui, suivant moi, portent témoignage que les individus 
auxquels ils ont appartenu, ont été Vobjet de la chasse et 
des poursuites de la population primitive ou de Våge de la 
pierre.. Des marques de celte nature seront d”une valeur inap- 
préciable pour décider, dans beaucoup de cas douteux, si un 
animal disparu a réellement été contemporain de ”homme. Les 
deux os dont il s?agit ont été trouvés, Pun en Jutland et Pautre 
en Sélande, avec plusieurs autres os du méme individu, soit dans 


48 


la tourbe méme, soit sur la couche sous-jacente. Ils renferment 
Pun et VPautre des éclats de silex qui y ont pénétré profondément, 
el qui plus tard, du vivant de V'animal, ont été recouverts d'une 
nouvelle masse osseuse, On a repréæsenté ces os sur la planche 
ci-jointe, et voici Pexplication des figures: 


Fig 1. Maxillaire inférieur droit d'un grand cerf, au 1/3 de 
la grandeur nmaturelle; sur le bord inférieur, en æ, entre la troi- 
siéme et la qualtriéme molaire, on voit une blessure presque cica- 
trisée, renfermant des éclals de silex qui proviennent d'une arme 
en silex lancée avec force contre la måchoire, et autour desquels 
s'est formée une nouvelle masse osseuse; [arme s'est brisée dans 
le choc en laissant dans V'os un grand nombre de fragments å 
arétes tranchantes. 


Fig. 2." Méme blessure avec un grossissement de 33 a, by 
c, d, & f, g désignent les éclats de silex encore engagés dans la 
masse osseuse, ou les cavités å arétes vives d'ot quelques uns de 
ces fragmenis sont tombés plus tard; ainsi, tandis que e désigne 
un éclat de silex empåté dans Pos, d indique la cavité d'od est 
tombé un morceau du méme éclat; on voit en a une empreinte 
analogue d'une autre éclat, et en h une cavité plus spacieuse ou 
se trouvait encore, sans y étre empåté, un grand fragment de 
silex å bords tranchants. 


Fig. 3—4. Extrémité d'une cåte de biche avec une blessure 
enliérement cicatrisée (7), au 7/3 de la grandeur naturelle; sur la 
face interne et antérieure de V'os on voit saillir une esquille. 


Fig. 5. Exostose couvrant la blessure, vue de la face interne. 


Fig. 6. La méme vue de la face externe par ou le fragment 
de silex a pénétré dans V'os; ces deux figures sont grossies du 
double. 


Ces deux os prouvent, je pense, d'une facon décisive que les 
animaux auxquels ils appartenaient étaient contemporains d'une po- 
pulation qui poursuivait le gibier avec des armes de jet en silex, 
Comme ce sont tous deux des cerfs, on comprend facilement que 
Vimportant ici n'est pas que la contemporanéité du cerf et de 
Vhomme soit confirmée, car nous savons par nos Kjøkkenmøddings 
en quelle immeénse quantité la population primitive a abattu ces ani- 
maux. Le point capital réside dans la nature méme de la preuve. 
C'est ce genre de preuve que je voudrais voir plus généralement 


49 


connu et- apprécié, que je désirerais qu”on recherchåt chez d'autres 
espéces d'animaux, nolamment ceux qui sont bien considérés 
comme contemporains des plus anciennes populations de VEurope, 
mais pour lesquels, suivant moi, on n'a pu établir cette contem- 
poranéité par des arguments irréfragables. Aux doutes, tirés des 
conditions de gisement des os de ces animaux dans les couches 
superficielles et les cavernes, qui ont été émis de divers cåtés 
contre les raisons de vraisemblance invoquées en faveur de 
la contemporanéité dont il s”agit, on a, il est vrai, cherché å ob- 
jecter que si on ne voulait pas s”appuyer sur de pareilles 
preuves, il faudrait renoncer å en donner, la science n'en pos- 
sédant pas de meilleures. Mais il n'en est point ainsi.. Si les 
peuples primitifs de 'Europe ont réellement chassé et poursuivi 
Pours et la hyéne des cavernes, le mammouth et le rhinocéros, et 
méme fini ainsi par les exterminer, il est évident que les os des 
animaux poursuivis døivent avoir bien des fois recu des marques 
ineffacables,de celte poursuite, et d”autant plus souvent que les 
armes offensives ou de chasse de la population étaient plus im- 
parfaites.  Qu'on en vienne, par exemple, å constater chez les 
ours des cavernes ou les mammouths, la présence d'éclats de 
silex ou de débris analogues d”'armes offensives, recouverts d'une 
couche osseuse qui s'est formée aulour d'eux du vivant de ces 
animaux, et certainement je ne douterai pas plus longtemps de la 
contemporanéité de ces espæéces et de l!'homme, tout aussi peu que 
je le ferai si, comme on le suppose, les images de mammouth et 
aulres qu'on a trouvées dans les cavernes, peuvent å bon droit 
åtre considérées comme des travaux des peuples primitlifs; mais 
quant å regarder cette contemporanéité comme déjå démon- 
trée, ou comme mise hors de doute par les preuves sur les- 
quelles on s'est appuyé jusqu'ici, c'est ce que je ne puis, ni 
ne pourrai jamais faire. Bien que ce ne soit précisément pas 
nécessaire, il ne sera peut-étre pas superflu de rappeler que 
c'est seulement contre Vinsuffisance de ces preuves que mes 
objections sont dirigées; car, en soi, il n'y a rien d”invrai- 
semblable å ce que les animaux éteints nommés plus haut, et 
d'autres encore, aient fait partie du monde animal actuellement 
vivant, et quils en aient disparu de trés bonne heure, peut- étre 
surtout å cause des poursuites de ['homme.  Mais s?il en est 
ainsi, des témoignages irrécusables et non équivoques comme 


20 


ceux que je viens d'”exposer ne manqueront pas non plus de se 
produire, une fois qwils auront attiré P”attention et qu'on en aura 
compris Vimportance; au contraire, si, contre toute attente, ils 
venaient å faire défaut, ce serait, suivant moi, une forte présomp- 
tion que les prcuves soi-disant positives de la contemporanéité 
des animaux en question et de Phomme, n'ont pas toule la 
valeur qu'on leur a attribuée. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des science p. 1870.) 


Observations critiques sur deux monuments d'Athénes 


par Mr. J. L. Ussing. 


' (Voir p. 115.) 


1. 

Le monument célébre communément appelé la tour des Vents, 
est connu de tout le monde d”aprés la restauration faite par Stuart, 
et puis répétée par tous les auteurs qui ont traité architecture et 
son histoire. Il y a cependant une faute å corriger. Les chåpi- 
teaux dont Mr. Stuart a orné les deux portiques, n'y appartiennent 
pas. Il le savait bien lui-méme; il VPavoue ingénument; mais 
ayant trouvé dans le voisinage un chapiteau de cette sorte qui 
n»'avait pas encore été publié, et qui lui parut avoir quelque res- 
semblance avec celui qui portait la girouette au sommet du toit, 
il ne put ræsister au désir de s'en servir.  Mais quant å cette 
ressemblance, il s'est trompé. Les deux chapiteaux existent 
encore; peut les comparer qui veut.  Celui qui a servi å la re- 
stauratlion, est un grand bloc carré oblong, appartenant évidem- 
ment å Vépoque Byzantine; ce qui reste de Vaulre est simple- 
ment corinthien. C'est donc un chapiteau d”ordre corinthien 
qui a porté la girouette, et, en restaurant les portiques, il faut 
plutét leur rendre des chapiteaux corinthiens, que ces chapiteaux 
barbares d'une époque bien inférieure. 


2. 


La grande ruine au milieu de la ville connue sous le nom 
de gymnase d”Adrien, est bien un gymnase, mais non pas 
celui d'Adrien. Le gymnase d'Adrien est mentionné par Pausanias 
dans le chap. 18, conjointement avec les autres édifices de cet 
empereur. Il n'y a aucune raison de supposer qu'ils maient pas 
tous élé situés dans le méme quartier de la ville, c'est-å-dire 
dans cette parlie, ajoutée par Adrien, qui portait son nom, et dont 
la porte d”entrée est encore conservée.  Cette porte est un des 
monuments les plus caractéristiques de låge d'Adrien. En la 


comparant avec la ruine du gymnase, on verra une grande diffé- 
rence, el on sera peu porté å croire qu'elles soient contempo- 
raines. La gymnase nous offre dans Wensemble quelque chose 
de grand et de magnifique, et dans les détails un gott qui 
aime plutåt å suivre le jugement d'un oeil cultivé que les rægles 
de la géométrie. La porte d”Adrien nous montre un ensemble 
insipide et des détails assez bien mesurés et exécutés avec le 
rægle et le compas, mais surchargés et dépourvus d”harmonie. 
Åu point de vue artistique, on ne saurait douter que le gymnase 
n'appartienne å une époque meilleure de Vart grec. C'est sans 
doute le 'gymnase de Ptolémée Philadelphe, dont parle 
Pausanias chap. 47. Il dit que ce gymnase est situé préæs du 
marché. En effet notre ruine se trouve un peu au N.-E. du 
grand marché d'Athénes. Le méæme auteur nous apprend que le 
temple de Thésée est conligu au dit gymnase. Il faut avouer 
que le temple magnifique que vulgairement on appelle le Thésée, 
est assez éloigné de la ruine dont nous parlons, et notamment 
quil en est séparé par le marché mæéme; mais la dénomination 
du temple est tout-å-fait arbitraire, -et non seulement Mr. Ross, 
mais aussi les topographes les plus estimés de notre temps, comme 
Mr, Curtius, en contestent Videntité.  SAussi la topographie de 
Pausanias ne s'accorde nullement avec une telle supposition. Car 
immédiatement apréæs le temple de Thésée, il passe å celui des 
Dioscures, dont il indique la situation au pied du sanctuaire 
d'Aglauros. Or ce sanctuaire est un des points surs de la topo- 
graphie d'Athénes, parce que la grotte au-dessous de 1”Erechlée 
y existe encore. C'est donc au Nord de celui-ci que s'élevait 
le temple des Dioscures. Plus encore vers le Nord se trøuve la 
ruine du gymnase, deé sorte qu'entre ces deux emplacements, il 
y a assez de place pour le temple de Thésée. On voit qu'en 
admettant que le grand mur décoré de colonnes soit le gymnase 
de Ptolémée, la continuité de la description sera rétablie. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1870.) 
ma" 


(Bilag til det K. D, Vid. Selsk. Oversigt f. 1870.) 


Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes 
Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 
1870 fremlagte Skrifter. 


I Mødet den 14% Januar 1870 
fremlagdes fra: 
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 

1... Verhandelingen. Afdeeling: Letterkunde. IV? Deel. , Amster- 
dam 1869. Åto. 

2. Verslagen en mededeelingen. Afd.: Natuurkunde. Tweede 
Reeks. IM? Deel. Amsterdam 1869. 

3. Jaarboek voor 1868. Amsterdam. 


4. Processen-Verbaal van de gewone vergaderingen. Afd.: 
Natuurkunde. Mei 1868—April 1869. NY 1—10. 


Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 


5. Nederlandsch meteorologisch jaarboek voor 14868. XX jaar- 
gang. Ilste Deel. 'Waarnemingen in Nederland. Utrecht 
1868. Fol. obl. 


Natura. Artis Magistra, Amsterdam. 
6. Bijdragen tot de dierkunde. Negende Aflevering. 1869. Ato. 


M. Sébastien Turbiglio, Professeur libre de la Philosophie de 
V Histoire & UV Unwversité royale de Turin. 
7... L'Empire de la.logique, p. S. Turbiglio. Turin 4870 (2: 1869). 
1 


2 


M. Garcin de Tassy, Selskabets udenl. Medlem. 


8. Cours d'Hindoustani. Discours d”ouverture du 7 décembre 
1868. — Discours d'ouverture du 6 décembre 1869, 
p. Garcin de Tassy. Paris 1870. 


Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- 
schappen. 
9. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering, 
gehouden den 29 Juni 1869. Utrecht 41869. 
10. Aanteekeningen van het verhandelde in de sectie-verga- 
deringen. - Utrecht 41869. 


11.  Natuurkundige verhandelingen. Nieuwe Reeks. Eerste deel, 
zesde stuk: Dr. E. Haeckel, Zur Entwickelungsgeschichte 
der Siphonophoren. Utrecht 1869. 4to. 


La Bocriété Botanique de France, Paris. 
12. Bulletin. T, XVI, 1869. Revue bibliographique, D. 


I'Observatoire Royal de Bruæelles. 
13. Annales. 41869. Ark 44. Å4to. 


I'Observatowre Météorologique Central de Montsouris, Paris. 


14. Bulletins du 42 au 14, du 146 au 17, du 21 au 26 et du 
29 au 31 décembre 1869. Åto. 


La BDocieta Reale di Napoli. 
15. Rendiconto delle tornate e dei lavori dell? Accad. di Scienze 
morali e politiche. Anno 8vo. Settembre ed Ottobre 1869. 
Napoli 1869. A4to. 
The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- 
bridge, Massachusetts. 
16. Bulletin, No. 8—13. Cambridge, Mass., (1869). 


Dr. A. Kølliker, Professor i Wiirzburg. 

17... Anatomisch-systematische Beschreibung der Alcyonarien, 
von A. Kålliker. Abth,. I: die Pennatuliden. Erste Hålfte. 
Frankfurt a. M. 4870. 4to. (Abdruck a. d. Abhandl. d. 
Senckenb. Naturf. Gesellschaft Bd. VII). 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
18. Astronomische Nachrichten. Nr, 1784—1786. 


3 Bilag 1870. 


I Mødet den 49? Februar 
fra: 
La Société Météorologique de France, Paris. 
19. Nouvelles météorologiques. 4870. 141% janvier… N? 4, 


Societas Stenographica Trwrolensis, Innsbruck. 
20... Compendium stenographiæ latinæ secundum systema Gabels- 
bergeri, auctore D”? I. Plaseller, autographo prof. P. H. 
Riedl. Oeniponte 41868. 


Boghandler I. I. Heckenhauer i Tiibingen. 
21. Lagercatalog,Nro. LIV, Jurisprudenz und Staatswissenschaft. 
Tibingen 1870. 


Det Kongelige Norske Frederiks Unwversitet + Christiania. 

22. Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur 
Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel, von 
C. P. Caspari. II. Universitåtsprogramm. Christiania 41869. 

23... Thomas Saga Erkibyskups, Fortælling om Thomas Becket, 
Erkebiskop af Canterbury, efter gamle Haandskrifter ud- 
given af C. R. Unger. Universitetsprogram for 1868. 
Christiania 1869. 

24. En fremstilling af det norske aristokratis historie indtil 
kong Sverres tid, Prisafhandling af Ebbe Hertzberg. 
Christiania 1869. 

25. Index scholarum. Fortegnelse over Forelæsninger i det 
iste Halvaar 1869. Ato. 

26... En anatomisk Beskrivelse af de paa Over- og Under- 
Extremileterne forekommende Bursæ mucosæ, Prisafhand- 
ling af A. S. D. Synnestvedt. Christiania 1869. Ato. 

27. Le glacier de Boium en juillet 141868, p. S. A. Sexe. Pro- 
gramme de VUniversité, Christiania 1869. 4to. 

28. Universitetets Aarsberetning for Aaret 1868. Christiania 1869. 

29. Norske Universitets- og Skole-Annaler, udgivne af Universi- 
tetets Secretair.  3die Række, X, 1—2. Mai 1869. 
Christiania 1869. 

30. Forhandiinger ved "de skandinaviske Naturforskeres ; tiende 
Mede i Christiania 1868. Christiania 1869, 

31. La Norvége littéraire, p. P. Botten-Hansen.. Christiania 1868. 


= 


32. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, udg. af den physio- 
graphiske Forening ved M. Sars og Th. Kjerulf. B. XVI, 
H. 1—4. Christiania 1869. 

33. Rapport au Congrés International de Statistiquc å la Haye 
sur Pétat de la statistiqne officielle du royaume de Nor- 
væge, p. A. N. Kiær, Christiania 1869. 

34. Bibliographie. statistique du royaume de Norvége pour les 
années 1850—1869, communiquée p. A. N. Kiær. 
Christiania 1869. 4to. 


Videnskabs-Selskabet + Christrianta. 
35. Forhandlinger, Aar 1868. Christiania 1869. 


Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskab, i Throndhjem. 
36. Skrifter i det 49de Aarhundrede.  dåte Bind, Hæfte Il. 
Throndbjem 4868. 


Professor P. A. Hansen, Selskabets udenl. Medlem, i Gotha. 

37. Entwickelung eines neuen Verfabrens zur Ausgleichung 
cines Dreiecksnetzes, v. P. A. Hansen, Leipzig 1869. 
(Abh. d. math.-phys. Cl. der. K. Såchs. Gesellsch. der 
Wissensch., B. IX, NØ Il). 

38. Supplement zu der «Geodåtische Untersuchungen» benannten 
Abhandlung, von P. A. Hansen. (Abh. d. math,-ph. Cl. d. 
K. S. Gesellsch. d. Wissensch. IX). 


Mr. Robert Brown, F. ER. G. S. 

39. On the geographical distribution and physical characteristics 
of the coal-fields of the North Pacific coast, by K. Brown. 
Edinburgh 1869. (From the Transact. of the Edinb, 
Geolog. Soc, 1868—69). 

La BDocieta. Reale di Napolr. 

40.  Atti dell? Accademia di Scienze morali e politiche. Vol. IV, 

Napoli 1869. ÅAto. 
I'Observatowre Météorologigue Central de Montsouris, Paris. 
41. Bulletins du 4% au 19 et du 21 au 31 janvier 1870. Ato. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
42. Astronomische Nachrichten. Nr 1787—88, samt en Tavle 
til Nr. 1781. 


k Bilag 1870. 


I Mødet den 18% Februar 


fra: 
La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
43. Extrait des procés-verbaux des séances. Année 1869—70. 
T. VIII, p. I—XVI. Bordeaux 1869. 
44... Mémoires. T, VII. Bordeaux 1869. 


I'Observatoire Boyal de Bruæelles. 
45. Annales. 41869. Ark 12. A4to. 


Il Cav. Balvatore Fenicita, a Ruvo di Puglia. 


46. -Libro decimoquinto della Politica del Cav. Salv. Fenicia. 
Bari 1869. 


De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Harlem. 
47. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles, 
publ. p. la Société. Tome IV. La Haye 1869. 
48. Liste alphabétique et chronologique des protecteurs, pré- 


sidents, secrétaires, directeurs et membres résidants et 
étrangers de la Société 1752—1869. 


Die Kon. Preussische Akademte der Wissenschaften zu Berlin. 
49. Monatsbericht. November 1869. Berlin 1869. 


Der Naturwissenschaftliche Verein. von Neu-Vorpommern und 


Riigen, Greifswald. 
50. Mittheilungen. Erster Jahrgang. Berlin 1869. 


The Royal Observatory, Greenwich. 


51. Astronomical, magnetical and meteorological observations 
made in the year 1867. London 1869. A4to. 


Die. Kaiserliche Akademze der Wissenschaften, in Wien. 


52.  Sitzungsberichte,  Philos.-Histor, Classe. Jahrg. 1868. 
Br H. 1—3. Wien 1869. Jahrg. 1869: 
Bd.LXI. H.I. Register zu den Bånden 51 bis 60. VI. Wien 
1869. —  Mathem,-Naturw. Classe.  Jahrg. 1868. 
Bd. LVIII. Erste Abth. H. 1—5. Zweite Abth. H.2—535. 
Wien "1868: SITET SPS OV SBEP. EIN Erste ÆDE. 
H. 1—2. Zweite Abth, H., 1—3, Wien 1869. 


53. Fontes Rerum Austriacarum. Osterreichische Geschichts- 
Quellen. Abth. II. Bd, XXIX. Wien 1869. 


54. Archiv fir &åsterreichische Geschichte. Bd. XL. Zweite 
Hålfte. Wien 1869. 


Die K. K. Geologische Beichsanstalt zu Wien. 
55. Jahrbuch. Jahrg. 41869. B. XIX. N'? 3. Juli—Sept. Wien. 
Åto. i 
56. Verhandlungen. N? 10—1413. 1869. A4to. 


W. von Haidinger, Selskabets udenl. Medlem, i Wien. 


57... Das K. K. Montanistische Museum und die Freunde der 
Naturwissenschaften in Wien in den Jahren 41840 bis 
1850, von W. R. von Haidinger. Wien 4869. 


Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 


584; Sitzungsberichte5 4869. 158784, 51054, HH: TESTE 
Minchen 1869. 


Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. 
59. Jahresbericht, am 5 Juni 1869 abgestattet. St. Peters- 
burg 1869. 
60. Tabulæ quantitatum Besselianarum pro annis 4750 ad 1840 
computatæ. Edi cur. O, Struve, Petropoli 1869. 


61. Ueber eine Methode die Stårungen eines Cometen darzu- 
stellen, von H. Gyldén. St. Petersburg 1869. 


62. Constitution. der Atmosphåre und die Strahlenbrechung 
in derselben (Zweite Abh.), von H. Gyldén. St.-Péters- 
bourg 1868. (Mém. de T'Ac. Imp. des Sc. VII? série, 
XI ENT 24) P's Mt o: 


La Société Météorologique de France, Paris. 


63. Nouvelles météorologiques. 41870. 1 février. NY? 2. — 
Table alphabétique pour 1869. 


I Observatoire Météorologique Central de Montsouris, Paris. 
64. Bulletins du 1%, 2, 4 & 5 février 1870. A4to. 


Det Astronomiske Observatorium t Altona. 
65. Astronomische Nachrichten. Nr. 1789—90. 


7 a Bilag 1870. 


I Mødet den 4% Marts 


fra ; 
El Observatorio Astrondmico de Santiago de Chile. 


66. Observaciones meteorolåjicas. 1866—1867—1868. Santiago 
de Chile 1867—69. 


La Bociété des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 


mm! 


67, Recherches sur le ventilateur å force centrifuge, p. M. 
Ordinaire de Lacolonge. (Extr. des Annales du Conser- 
vatoire imp. des Arts et Métiers). Paris 1869. 


Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 


68.  Vierteljahrsschrift. Jabrg. IV. Heft 4, Oct. 1869. Leipzig 
1869. — Zweites Supplementheft: Tafeln zur Reduction 
von Fixstern-Beobachtungen fir 1726—17350. 


Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften, in Wren. 


69. Ueber das Zurickbleiben der Alten in den Naturwissen- 
schaften, Rectorsrede gehalten von C. v. Littrow. Wien 1869. 


Die Kønigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåøttingen. 
70. Abhandlungen. B. XIV. 1868—69. Gåttingen 1869.  4to. 
71. Nachrichten von der K. Gesellsch. der Wissenschaften und 

der Georg-Augusts- Universitåt aus dem Jahre 41869. 
Gåttingen 1869. 

Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 

72. Monatsbericht. December 41869. Berlin 1870. 


I'Observatotre Météorologique Central de Montsouris, Paris. 
73. Bulletins du 19 aott, "7,8; 30 ”riovembre, 1% 3, 15, 
18—20, 27, 28 décembre. 1869. — 3, 6—12, 15, 16, 
18, 19 février.. 1870... Ato. 
Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
74.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1791—93. 


I Mødet den 18% Marts 


fra: 
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 
75. Atti. Vol. IV, Dispense 4—7, Torino 1869. 


8 


76. Sunti dei lavori scientifici letti e discussi nella Classe di 
Scienze Morali, Storiche e Filologiche dal 1859 al 4865. 
Torino 41868. 


77, Bollettino meteorologico ed astronomico del Regio Osserva- 
torio dell Universitå di Torino. 1868. Torino 41868. Fol. obl. 
The Cambridge Philosophical Society. 


78... Transactions. Vol. XI. Part Il. Cambridge 1869. — Index 
to Vol. X. Åto. 


79. Proceedings. Part III— VI. 
Le Musée Teyler, Harlem. 

80. Archives. Vol. II. Fascicule 4%, Harlem 4869. A4to. 
M. A. de Quatrefages, de VInstitut, Paris. 

81. Histoire naturelle des Annelés marins et d'eau douce, par 

A. de Quatrefages. T. I—ll. Avec atlas. Paris 4865. 
M. Linder, Ingénieur des Mines, Secrétatre Général de la Bociété 
Linnéenne de Bordeaux. 


82. Étude sur les terrains de transport du dép. de la Gironde. 
Bordeaux 4868. (Extr. des Actes de la Soc, Linn. de 
Bordeaux. t. XXVI, 58 livr.). 


Die Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir Vaterlåndische Ge- 
schichte, Kiel. 
83. . Jabrbucher. Band… X.. Heft 3. . Kiel 1869. 
La BDociété Météorologique de France, Paris. 
84. Nouvelles météorologiques. 4870. 4 mars. NY 3. 
I'Observatoire Royal de Bruæelles. 
85. Annales météorologiques. 4870. Ark 4. Å4to. 
Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
86. Astronomische Nachrichten. Nr. 1794—96. 


I Mødet den 1%" April 


fra: 
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 


87. Journal. New Series. Vol. II, Part 2. 1868—69. London- 
Dublin-Edinburgh 1869. 


9 Bilag 1870. 


The Bev. Samuel Haughton, M. D., F. B. S., Fellow of Trinity 
College, Dublin. 

88. Notes of a comparison of the granites of Cornwall and 
Devonshire with those of Leinster and Mourne, by SØ 
Haughton. (From the Proc. of the Royal Society No. 108, 1869). 

89. On some elementary principles in animal mechanics. No. Il, 
by S. Haughton. (Proc. Roy. Soc. No. 414, 1869). 

90. Additional notice of the Zeolztes of Western India, by S. 
Haughton. Read before the Roy. Geolog. Soc. of Ireland, 
Febr. 12, 1868. 


M. Garcin de Tassy, de VInstitut, Selsk. udl. Medlem, Paris. 
91. Histoire de la littérature hindouie et hindoustanie, p. Garcin 
de Tassy. Seconde Éd. T., 1%, Paris 1870. 


La Société Botanique de France, Paris. 
92. Bulletin. T. XVI. 4869. Comptes rendus des séances, 
4. — Revue bibliograpbique, E. Paris. 


The Scottish Meteorological Socrety, Edinburgh. 
93. Journal. January 4870. New Series, No. XXV. Edin- 
burgh and London. 
M. A. Preudhomme de Borre, Conservateur au Musée royal 
d'histowre naturelle %& Bruæelles. 
94. Description d”une nouv. espéce africaine du genre Varan, 
p. A. P. de Borre. (Extr. des Bulletins de L'Acad. R. 
de Belgique, 27? 'série, t. XXIX, 1 27 1870). 
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 


95... Programma certaminis poetici ab Acad. R. ex legato Hoeufftiano 
indicti anno MDCCCLXX. 


Die Astronomische Gesellschaft in Lerpzig. 
+96.  Vierteljabhrsschrift. Jahrg. V. H. 4. Jan. 1870. Leipzig 1870. 


L'Observatorre Météorologique Central de Montsouris, Partis. 
97. Bulletin. 2éme Partie. Observations réguliéres. 4869. 4tLo. 


Det Astronomiske Observatorium + Altona. 
98. Astronomische Nachrichten. Nr. 179%. 


10 


Mødet den 22% April 


fra: 
La BDociété Géologique de France, Paris. 
99. Bulletin. II? Série, T, XXVI, 1869, N' 3—5. Paris 
1869—70. 


Il Comm. Cristoforo Negri, presidente .della Societx Geografica 


Italiana, Venezia. 
100. Discorso tenuto nell' adunanza del 43 marzo 1870, 
Firenze 1870. 


M. E. Bertin, Secrétatre de la Société Impériale des Serences 
Naturelles de Cherbourg. 
101. Étude sur la houle et le roulis, p. E. Bertin. Cherbourg 
1869. (Extr. des Mém, de la Soc. Imp. des Sciences 
Nat. de Cherbourg, T: XV). 


I'Observatoire Météorologigue Central de Montsouris, Paris. 
102. Bulletins du 20 février au 44 mars et du 13 au 29 mars. 
1870. 4to. 


Die Astronomische Gesellschaft in Lerpzig. 
103.  Vierteljahrsschrift, Jahrg. III. H.4. Dec. 41868. Leipzig 1868. 


La Societå Reale di Napoli. 
104. Rendiconto delle tornate e dei lavori dell” Accad. di Scienze 
morali e politiche. Anno 8vo. Novembre e Dicembre 1869. 
Napoli 1869. 4to. 


Il Sign. Capitano Cesare Settimannt, Firenze. 


105. D'une seconde nouvelle méthode pour déterminer la paral- 
laxe du soleil, p. C. Settimanni. Florence 1870. 


Det Meteorologiske Institut + Christiania. 
106. Température de la mer entre Vilslande, VÉcosse et la 
Norvége, p. H. Mohn, Christiania 41870. 


La Dociété Météorologique de France, Paris. 
107. Nouvelles météorologiques. 4870. 1? avril. N? 4, 


The Royal Society of Edinburgh. 


108; Fransactions ht Volr XXV: Part II, For the session 
1863—69. 4to. 


11 Bilag 1870. 


109. Proceedings. Vol. VI, No. 77—79. 1868—69. Edin- 
burgh 41869. 


Det Astronomiske Observatortum + Altona. 
110. Astronomische Nachrichten. Nr. 41798. 


I Mødet den 6f€ Mai 


fra; 
I” Académie Impérrale des Scrences, Belles- Lettres et Arts de Lyon. 
111.  Mémoires. Classe des sciences. T. XVII, Lyon41869—70. 


La Société Linnéenne de Lyon. 
112. Annales. Année 1869. Nouv. série, T, XVII, Paris 1869. 


La Dociété Botanique de France, Paris. 


113. Bulletin. T. XVI. 1869. Comptes rendus des séances, 5. 
-— T. XVII. 1870. Revue bibliographique, A. Paris. 


La Socrété des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 


114, Extrait des procéts-verbaux des séances. T. VIII, p. XVII— 
SXXIL: 


M. P, G. de Dumast, président de la Société régtonale de 
Progrés, Nancy. 

115. De la sériculture, Nancy 1870. (Extr. du bulletin du 
IVe trimestre de 1869 de la Soc. rég. d'acclimatation et 
de progrés å Nancy). 

Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Artt. 

116. Atti. Serie terza. T. XIV. Disp. 9—10. T.XV. Disp1—2. 

Venezia 1868—70. 


I'Observatoire Boyal de Bruwelles. 
147. Annales, ..1870. +Ark 2. Ato: 


The Geological Survey of India, Calcutta. 
118. Memoirs. " Vol, VI. Part 3. Calcutta 1869. 
119. Records. Vol.I. Parts 1—3. 1868. Vol. II. Part 1. 14869. 4to. 
120. Annual Report. Twelfth year 1867. Calcutta 1868. 


12 


121. Memoirs. (Palæontologia India). Series V. Parts 5—40. 
Calcutta 41868. fol. 


The Trustees of the Badcliffe Observatory, Oæford. 


122. Second Radcliffe catalogue, containing 2386 slars. Ox- 
ford 1870. 


The Boyal Geographical Society of London. 


123. Proceedings. - Vol. XM, No. V. - Vol. XIV. No. 1. 
London 1869—70. | 


The Peabody Institute, Baltimore. 


124. Address of the president to the board of trustees on the 
organization and government of the Institute. 41870. 


Der Naturwissenschaftliche Verewn zu Bremen. 
125. Abhandlungen. Bd. 2. H, 2. Bremen 1870. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
126... Monatsbericht. Januar 1870. Berlin 41870. 


Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 
127... Die Fortschritte der Physik im Jahre 4866, XXII, Jahrgang. 
Berlin 1869. 
Die Kønigliehe Sternwarte in Miinchen. 
128. Annalen, XVil. Band (XXXII). Minchen 1869. 


129. Verzeichniss von 4793 telescopischen Sternen zwischen 
—3' und — 9 Declination. IX Supplementband zu den 
Annalen. Minchen 14869. 


130.  Verzeichniss der Publicationen der k. Sternwarte bei Munchen 
in den Jahren 1820—69. 


Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen 
in Halle. 


131. Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften. Jahrg. 
1869. Bd. 33—34. Berlin 1869, 


Die Plysikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 
132... Verhandlungen. Neue Folge. I. Band. 4. Heft.. Wiurz- 
burg 4869. 
133. Verzeichniss der Bibliothek der Gesellschaft. Wirzburg 1869. 


13 Bilag 1870, 


Die Kais.-Kønigliche Geologische Beichsanstalt in Wren. 
134. Jabrbuch.. Jahrg. 1869. XIX, Band. N?4. Wien. Åto. 
135. Verhandlungen. Jahrg. 1869. Nr, 14—18. Wien. 4Lto. 


Die Kais.-Kønigliche Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. 


136. Verhandlungen. Jahrg. 1857, 1858, 1859, 1863, 1866, 
1869. Wien 1857—69., 


137. Commelinaceæ Indicæ, Auctore Carolo Hasskar!, Vindo- 
bonæ 1870. 


138. Contribuzione pella fauna dei Molluschi Dalmati, per 
Spiridione Brusina, Vienna 1866. 


139. Nachtråge zur Flora von Nieder-Oesterreich, von Dr. Aug. 
Neilreich., Wien 1866. 
The Geological Soctety of London. 


140?" Journal. No. 100. Vol. XXV. .Part 4. "Novbr. 4869. 
No. 401. Vol. XXVI. Part I... Febr. 1870. London. 


141. List of the Geological Society, Novbr. åst, 1869. 


Boghandler Adalbert Rente % Gøttingen. 
142. Bicherverzeichniss No, XXIX— XXX. Gålttingen 41870. 


Boghandler I. I. Heckenhauer i Tiibingen. 
143. Lagercatalog. Nro. XLIV—L. Tibingen 1867—69. 


Det Astronomiske Observatortum 7 Altona. 
144. Astronomische Nachrichten. Nr. 4799 — 1800. 


I Mødet den 20% Mai 


fra: 
Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 


145. Verhandlungen. Bericht 1—2, 4—141. Ulm 1843—57. 
Veråffentlichung 42—18. Ulm 1858—68, 4to. Med et 
Atlas in fol. gr. 


The Peabody Institute of the City of Baltrtmore. 
146. Discourse on the life and character of George Peabody, 
by S. T, Wallis. Baltimore 41870. 


La Société Météorologigue de France, Paris. 
147.  Nouvelles météorologiques. 4870. 1% mai. N? 5. 


Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
148. Monatsbericht. Februar 4870. Berlin 4870. 


I” Académrte Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 


149. ” Mémioires. "VIE Serie, TX NY8 TT, XIVÆN MESSE 
St.-Pétersbourg 41869. A4to. 


150. Bulletin, T., XIV. N?41—3. Mai-Septembre 4869. A4to. 


L”Observatowtre Physique Central de Russie % St.-Pétersbourg. 

151. Repertorium fur Meteorologie. B. 4. H, 1. St. Peters- 
burg 1869. Ato. 

152. Mélanges physiques et chimiques tirés du Bulletin de 
P'Acad. Imp. des Sc. de St.-Pétersbourg, T. VIII.  Vor- 
schlåge betreffend die Reorganisation des meteorologischen 
Beobachtungssystemes in Russland. Bericht einer Com- 
mission der Akademie, - Dec. 1869. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 
153. Mittheilungen. Band I. Nr. 1—2. Wien 41870. 


La Société Botanique de France, Paris. 
154. Bulletin. T. XV. 1868. Feuilles 16—17. Paris. 


M. Alf. Preudhomme de Borre, conservateur au Musée royal 
d' histotre naturelle de Bruwelles. 


155. Note sur le byrsaæ (boletophagus) gøbbifer Wesmael (Extr. 
des Bullet. de 'Acad. roy. de Belgique, 2 série, t. XXIX, 
no 4; 1870). 
ITet Koninkligk Nederlandsch Ministerie van Oorlog. 


156. Geologische Kaart van Nederland. 5en9, 413, 24 en 28, 
26, en «Nederland de Dijken weggedacht». 


ål. Delarogue ainé, libratre, Quart Voltaire 21, Paris. 


157. Notice des livres de la bibliothéque de feu le docleur 
Léveillé. . Paris 41870. 


La Socrété Impériale d' Agriculture de Moscou. 
158. Journal. 4870. N? 4. Moscou 1870. 


15 Bilag 1870. 


Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wresbaden. 
159. Jahrbicher. Jahrgang XXI und XXII. Wiesbaden 1867 
und 1868. 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
160. Astronomische Nachrichten. Nr. 1801—1802. 


I Mødet den 10% Juni 


fra: 
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 
161. Bulletin. Année 1869. N? 4—3. Moscou 1869—70. 


I'Observatoire Royal de Bruæelles. 
162. Annales. 4870. Ark 3. A4to. 


La Société Impériale d' Agriculture de Moscou. 
163. Journal. 4869. N? 5—6. Moscou. 


M. Garcin de Tassy, de ['Institut, Paris. 
164. Histoire de la littérature hindouie et hindoustanie, par 
Garom de hassr IT Ed: ST. II: Paris 1870: 


Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
165. Monatsbericht., Mårz & April 4870. Berlin 1870. 


Byrån for Kveriges Geologiska Undersøkning t Stockholm. 
166. Sveriges geologiska undersåkning,. Nr. 31—35,. Stockholm 
1869—70. Med 5 tilhårende Blade samt «Ofversigts- 
karta åfver bergarterna på åstra Dal.» 


La Bocieta Geografica Italiana, Firenze. 
167. Bollettino. Fascicolo 4?, 4? Maggio 4870. Firenze 1870. 


Det Astronomiske Observatorium 7 Altona. 
168... Astronomische Nachrichten. Nr. 1803—4804. 


I Mødet den 17% Juni 


fra: 
M. A. Spring, Professeur de Phystiologte %& UW Université de Liége. 
169. Monographie de la famille des lycopodiacées, par A. Spring. 
Bruxelles 1842 et 1849. 4to. 


16 


Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 
170.  Vierteljahrsschrift, Jahrg. V. H. 2. Leipzig 1870. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 
171. Mittheilungen. B. I, Nr, 3. Wien 1870. 
La Société Météorologigue de France, Paris. 
172... Nouvelles météorologiques. 4870. 4% juin. N? 6. 
Hr. Telegrafbestyrer, Cand. polyt. Chr. Nees + Helsingør. 
173... Om Luftseilads, baseret paa Fugleflugt, af Chr. Nees. 
Helsingør 41869. 
The Royal Socrtety of London. 


174. Philosophical Transactions. Vol. 459. Part I—II. Lon- 
don 1869—70. 4to. 


175. Proceedings. Vol. XVII. No. 109—143. Vol. XVIII. 
No. 414—118. London 1869.—70. 


176. The RoyalSociety. 30! Novemb. 1869. (List of the Fellows). 


177. Catalogue of Scientific Papers: (1800—1863) compiled 
and published by the Royal Society of London. Vol. III. 
4to. London 1869. 


Det Astronomiske Observatorium + Altona. 


178... Astronomische Nachrichten. Nr. 1805. 


Afleveret direkte til Bibliotheket den 13% August. 


Fra: 
The Royal Irish Academy, Dublin. 
179. Transactions. Vol. XXIV. Science. 9—45. — Polite 


Literature. Part. IV. London 4867—70. Ato. 
180. Proceedings. Vol. X. Parts I—III, Dublin 1867—69. 


The Rev. Samuel Haughton, M. A., F. R.S, Fellow of Trinity 
College, Dublin. 
181. On the Tides of the Arctic Seas, by S. Haughton. Parts 
I—II.  1863—66. Åto. 
182. On the Reflexion of Polarized Light from Polished Sur- 
faces, Transparent and Metallic, by S. Haughton. 4863. A4to. 


N 


kj Bilag 1870. 


The American Museum of Natural History, New York. 


183. 


The first annual report. January 4870. New York. 


M. J.-M.-0C. Duhamel, de VInstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris. 


184. 


J. M. C. Duhamel. Des méthodes dans les sciences de 
raisonnement. Quatriéme partie. Paris 1870. 


” Die Kariserlich-Kønigliche Geologische Rerchsanstalt in Wien. 


185. 
186. 


Die 


187. 


188. 


Jahrbuch. Jahrg. 14870. XX Band. N? 4. Wien. 4to. 
Verhandlungen. 4870. Nr. 1—5. 4to. 


Køniglich Båchsische Gesellschaft der Wissenschaften 


zu Leipzig. 

Abhandlungen der mathematisch-physischen Classe. B. IX. 
NO I—III. Leipzig 1869. 

Berichte uber die Verhandlungen. Math.-phys. Cl. 1867, 
III—IV. 1868, I—III. 41869, I. Leipzig 1868—69. 


Die Fiirstlich Jablonowskvsche Gesellschaft zu Leipzig. 
189 Preisschriften. XIV. Bichsenschitz, Die Haupståtten der 


Gewerbfleisses im klassischen Alterthume. Leipzig 1869. 
— XV. Bliimmer, Die gewerbliche Thåtigkeit der Vålker 
des klassischen Alterthums. Leipzig 1869. 

— XVI. Engelhardt, Flora der Braunkohlenformation 
im Kønigreich Sachsen. Mit einer Mappe mit 15 Tafeln. 
Leipzig 1870. 


Die Physikalisch-Ukonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 


190. 


Schriften. 40fer Jahrg. 41869. Abth. I—II. Kåonigsberg 
1869. 4to. 


Die Kairserliche Akademie der Wissenschaften, in Wren. 
bi 


191. 


192. 


193. 


Denkschriften.  Phil.-Hist.. Cl. B,. XVI - u” XVIII. .— 
Math.-Naturw. Cl. B. XXIX. Wien 4869. Ato. 


Sitzungsberichte. Phil.-Hist. Cl. Jabhrg. 14869. B.LXI. 
H. 2—3. B. LXII. H. 1—4. — Math.-Naturw. Cl. 
ERNA SLS FØRES ISLEV 1] t SER 3 snø] PJ lo. GAldsd 5 Fe EG eg I Te] VD. 
H. 1—2?7 280 Abtbi UB; LIX. VH ;4=5. BB. LX "HH, 1—9; 
Wien 1869. 


Archiv fir osterreichische Geschichte. B, XLII. 48'e und 
te Hålfte.. Wien 41869. 


194. 


Die Kais. Køn. Central- Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagne-. 


195. 


18 
Almanach der kais. Akademie der Wissenschaften. Jahrg. 
XIX. 1869. Wien 41869. 


tismus an Wren. 
Jahrbucher. Neue Folge. B. IV. Jahrg. 4867. Wien 
1869. A4to. 


I? Académte Royale des Berences, des Lettres et des Beaux-Arts 


196. 


197. 


198. 


199. 


200. 


201. 


de Belgique, & Bruwæelles. 

Mémoires couronnés et mémoires des savants étrangers. 
T. XXXIV. 1867—70. Bruxelles 4870. Ato. 
Mémoires couronnés et autres mémoires. Collection in 8, 
T. XXI. Bruxelles 1870. 

Bulletins. 387? Année, 2me Sér., T. XXVII— XX VIIT. 
1869. Bruxelles 4869. 

Annuaire. 4870. Bruxelles 41870. 

Nederlandsche gedichten uit de veertiende eeuw van Jan 
Boendale, Hein van Aken en anderen, uitgegeven door F. 
A. Snellaert, Brussel 1869. 

Collection de chroniques belges inédites. Les gestes 
des ducs de Brabant, publ. p. Bormans. T. III. sy Ly 
myreur des histors, chronique de Jean des Preis, publ. 
p. Borgnet. B. Il. -— Monuments pour servir å Phistoire 
des provinces de Namur, de Hainaut et de Luxembourg. 
TSP 11. Bruxelles" 18695 —4to. 


M. A. Quetelet, Secrétaire perpétwl de (Académie de Bruæelles. 


202. 


203. 
204. 


205. 


206. 


Annales de VObservatoire royal de Bruxelles.  T. 19. 
Bruxelles 1869. A4to. 

Physique sociale, p. Ad. Quetelet. T. li. Bruxelles 1869. 
Observations des phénoménes périodiques 1867—68. Ato. 
(Extr. des Mém. de VAcad. Roy. de Belgique, T. XXXVIII). 
Notice sur le congrés statistique de Florence en 1867, 
p. Ad. Quetelet. 4to. (Extr. du Bull. de la Commission 
centrale de Statistique de Belgique, T. XI). 

Annuaire de V'Observatoire Roy. de Bruxelles, p. A. Quetelet, 
1870. Bruxelles 1869. 


a 


4 
NR TEN 


19 Bilag 1870. 


207. Notices sur les aurores boréales des 45 avril et 13 Mai 14869 
'€etc., p. Ern. Quetelet. (Extrait des Bull. .de PAc. 28 série, 
t. XXVII, nn? 6. 1869). — Note sur Vaurore boréale du 
6 octobre 1869, p. Ad. Quetelet. Ibid, t. XXVIII, n? 44). — 
Sur les orages observés en Belgique pendant Pannée 1868 
ele "p. rad Onetelet: (Ibid E) XX VII mA FS 
les étoiles filantes du mois d'aott 4869 etc., p. Ad. 
Quetelet. (Ibid. t. XXVIII, ne 9 et 40). 


I? Académie Impériale des Sciences de Kt.-Pétersbourg. 
208. Mémoires. VII? Série. T. XIV, N? 8—9. T. XV, N9 14—4. 
St. Pétersbourg 1869—70. Å4to. 
209. Bulletin. T. XIV, N? 4—6. St. Pétersbourg 1869—70. 4to. 


L' Observatowre Physique Central de Russte, St.-Pétersbourg. 
210. Jahresbericht fur 1869. St. Petersburg 4870. Ato. 


La Société Impérrale des Naturalistes de Moscou. 
211. Bulletin. Année 1869. N? 4. Moscou 1870. 


La Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. 
212. Mémoires. T. VI, Livr. 2. Strasbourg 41870. A4to. 
213: Bulletin 71868, N94) 3—44;:4869, NE 4-7, 


La Societa Reale di Napoli. 


214. Rendiconto dell Accademia di scienze morali e politiche. 
Anno nono. Quaderni di Gennaio a Marzo 1870. Na- 
poli 14870. A4to. 


M. Charles des Moulins, Præsident de la Société Linnéenne de 
Bordeaux. 


215. Ch. des Moulins. Sur les épines des Échinocidarites. 
(Extr. des Actes de la Société Linnéenne de Bordeaux. 
T. XXVII). Bordeaux 41869. 

216, Ch. des Moulins. Spécification et noms légitimes de six 
Échinolampes). (Extrait des Actes. T. XXVII). Bor- 
deaux 1870. 


The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 


217... Journal. April 1870. New Series... N? XXVI. Edin- 
burgh and London. 


20 


Generalstabens topografiske Sektion, ved Chefen, Hr. Oberst 
Klingsey. 
218. Generalstabens topografiske Kaart over Danmark. Bogense, 
Ære, Sønder Bjerge, Endelave, Trælle Næs, Skamlings- 
Banke. — Oversigtskaart over de jydske Atlasblade. 


Bedaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur». 


219. Der practische Maschinen-Constructeur.  Herausgegeben 
von W. H. Uhland. Dritter Jabrgang, Nr. 1—9. Leipzig 
1870. 4to. 


Museo Piblico de Buenos Aires. 
220. Anales. Entrega sexta. Buenos Aires 41869. 4to. 


The British Association for the Advancement of Science. 


221. Report of the thirty-ninth meeting of the Association, held 
at Exeter in August 1869. London 1870. 


Die Kaiserlich-Kønigliche Geologische Rerchsanstalt, 7 Wien. 


222. Abhandlungen, B.IV, H. 9, 10. (M. Hårnes, die fossilen 
Mollusken des Tertiær-Beckens von Wien. BIE 
Bivalvéen: —H. 9, 40). "Wien 1870: Ato. 


Die Køn. Bayer. Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 


223. Sitzungsberichte. 4869, II, H. III—IV. 14870. I, H. I. 
Minchen 1869—70. 


224... Abhandlungen. Der philosophisch - philologischen Classe 
B. XII, Abth. 4. Minchen 1869. 4to. 


225. Der Freiherr von Ickstatt und das Unterrichtswesen in 
Bayern unter dem Churfirsten Maximilian Joseph.  Vor- 
trag von Dr. A. Kluckholm. Minchen 4869. Å4to. 


226. Die geschichtlichen Ergebnisse der Aegyptologie.  Vor- 
trag von Fr. I. Lauth. Minchen 4869. A4to. 


227. Die Entfaltung der Idee des Menschen durch die Welt- 
geschichte. Vortrag von W. Preger. Minchen 1870. Ååto. 

Die Køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 
228. Sitzungsberichte. Jabrg. 1869. Prag 1869—70. 
229. Abhandlungen. Sechste Folge. B. III. Prag 1870. 4to. 


230. Repertorium såmmtlicher Schriften vom Jahre 41769 bis 
1868. Prag 1869. 


OND SEEST PR ET 


21 , Bilag 1870. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin, 
231. Monatsbericht. Mai 1870. Berlin. 


M. V. Begnault, Ingénieur en chef des mines, DS 


232. Regnault, V. Relation des expériences pour déterminer 
les lois et les données physiques nécessaires au calcul 
des machines å feu. T. III. Paris 4870. A4to. 


The Zoologieal Socrety of London. 
233. Proceedings, 1869. Part 2, 3. London. 
234. Transactions. Vol. VIL, Part 4, 2. London 41869—70. 4to. 


Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, 
Batavra. 


235. Notulen van de Algemeene en Bestuurs-Vergaderingen. 
Deel IV, Aflev. 2; V—VI; VII, 4. Batavia 1867—69. 


236.  Tijdschrift voor Indische Taal-, Land-, en Volkenkunde. 
Deel XVI, Aflev. 2—6; XVII, XVIII, Aflev, 4. Batavia 
1866—639. 


237. Katalogus der ethnologische Afdeeling van het Museum 
van het Genootschap. Batavia 1868, 


238. Catalogus der numismatische Afdeeling van het Museum. 
Batavia 1869. 


239. Verhandelingen. Deel XXXIII. Batavia 1868. Ato. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 


240. Astronomische Nachrichten. Nr. 1806—10 samt Titelblad 
og Register til Bind 75. 


Afleveret direkte til Bibliotheket d. 20% September. 
Fra: 
El Observatorio de Marina de S. Fernando. 
241. Almanaque nåutico para el ajio 18741. Cådiz 1869. 4to. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen- Constructeur». 


242. Der  practische Maschinen - Constructeur. Jabrg. Ill, 
Nr. 10—13. Leipzig 1870. 4to. 


- 


29 
J. F, Brandi, Statsraad, Akademiker + St. Petersborg. 
243. J. F. Brandt. Ueber die von A. Goebel auf seiner per- 
sischen Reise gefundenen Såugethier-Reste. Riga 1870. A4to. 
244. — Uber das Haarkleid des ausgestorbenen nordischen 
Nashorns (Rhinoceros tichorhinus). — Ergånzungen und 
Berichtigungen zur Naturgeschichte der Familie der Alciden, 
— Neue Untersuchungen itber die in den altaischen Håohlen 
aufgefundenen Såugethierreste, ein Beitrag zur quaternåren 
Fauna des Russischen Reiches (Mélanges biologiques tirés 
du bulletin de Académie Imp. de St, Pétersbourg. T, VIN). 


Dr. Eduard Martin, Geheimer-Medicinalrath og Professor x 
Medicin ved Unwersitetet 7 Berlin. 


245. Dr. E. Martin. Die Neigungen und Beugungen der Ge- 
i bårmutter nach vorn und hinten. Zweite Auflage. Berlin 1870. 


Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 
246.  Vierteljahrsschrift. Jahrg. V, Heft 3. Leipzig 1870. 


Det Kongelige Norske Frederiks Universitet + Christiania. 


247. Norske Universitets- og Skole-Annaler. Tredie Række. 
X.… Hefte 3.4.5 XI: Hefte -4. Christiania 748470; 


J. G. Barclay, Esg. 


248... Astronomical observations taken during the years 1865— 
69, at the private observatory of J. G. Barclay. Vol. Il. 
London 4870. 


Dr. Carlo T. A. Ohlsen, Directeur for Landbrugsinstitutet i Gårz. 


249. C. T. A. Ohblsen. Acque e foreste, loro importanza ge- 
nerale e condizioni speciali in cui si trovano nelV' Italia 
agricola meridionale. Salerno 1869. 4to. 


2530.. — Considerazione sulla poca importanza data finora alW 
agricoltura nel!” Italia meridionale. Napoli 1869. 


La Socrété Botanigue de France, Paris. 
251. Bulletin. T. XVII. 4870. Revue bibliographique. B. 
Paris. 
La Bociété Météorologigue de France, Paris. 
252. Nouvelles météorologiques. 4870. 1% Aout NY 8. 


BEES NE NE 


i 
1. 


STE SENE VERSA 


wÆ Bilag 1870. 


La BSocietå Geografica Italiana, Firenze. 

253. Bollettino. Fasc. 5, Parte Prima. Firenze 1870. 
Sociedad de Czencias Fisicas y Naturales de Caråcas. 

254.: Vargasia. Boletin de la Sociedad. 4869. Caracas 1870. 


The Edinburgh Geological Society. 
255. Transactions. Vol. I, part 3. Edinburgh 1870. 


La Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. 
256. Bulletin. 41869, Nr. 8—10. 


I” Observatoire Royal de Bruwæelles. 
257... Annales. 4870. Ark 4—6. Å4to. 


Dr. Benjamin. Apthorp Gould. 
258. B. A. Gould. The transatlantic longitude, as determined 
by the Coast Survey Expedition of 1866. Washington 
1869. 4t1o. 


The Smithsonian Institution 1 Washington. 

259. Smithsonian  contributions to knowledge. Val: SAVE 
Washington 4870. Å4to. 

260. Smithsonian miscellaneous collections. Vol. VIII, IX. 
Washington 4869. 


261. Annual report of the Smithsonian Institution. 41868. 
Washington 41869. 


The New York State Agricultural BDociety. 
262. Transactions. Vol. XXVII. P. 1—2. 1867. Albany 1868. 


The Boston Society of Natural History. 
263. Proceedings. Vol. XII, p. 273 — end; XIII, p. 1—224. 
264. Agassiz, Louis. Address delivered on the centennial an- 
niversary of (he birth of Alexander von Humboldt. 
Boston 1869. 
265. A. A. Gould. Report on 'the Invertebrata of Massa- 
chusetts. Boston 41870. 


The American Academy of Arts and Serences, Boston. 
266. Proceedings. Vol. VIN. p. 1—4136. 


24 


The American Assoczation for the Advancement of Bcience, 
Cambridge, Massachusetts. 
267. Proceedings. 'Seventeenth meeting, held at Cbicago 1868. 
Cambridge 41869. 
268. Daily program of the meeting. 4868. Chicago 41868. 


The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, 
Cambridge, Massachusetts. 


269. Bulletin of the Museum. Nos 9—1413. 


The Chicago Academy of Serences, Chicago. 
270.:- Transactions. Vol. I, Part 2. Chicago 1869. 4to. 


271. Ninth, tenth, eleventh annual statement of the trade and 
commerce of Chicago. 41867—-69. Chicago 1867—69., 


The Ohio State Agricultural Society, Columbus, Ohio. 


272... Dreiundzwanzigster Jahresbericht der Staatsackerbaube- 
hårde von Ohio. 41868. Columbus 1869. 


Prof. G. Hinrichs, Iowa. 
273. G, Hinrichs. Der Erdmagnetismus als Folge der Bewe- 
gung der Erde im Aether. Kopenhagen 1860. 


274... — Contributions to Molecular Seience, or Atomechanics. 
Iowa-City 1868. 


Professorerne B. Silltman og James D. Dana, New Haven. 


275. The American Journal of Science and Arts. Second 
Series. Vol. XLVII—XLIX; Nr. 441—446. New Haven 
1869—70. 


The Lyceum of Natural History of New York. 
276. Annals, Vol. IX, p. 141—312. New York 1869—70. 


The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 
277. Proceedings 1868, Nr. 1—6. 1869, Nr. 1—4. Phila- 
delphia 1868—69. 
278. Journal. New Series. Vol. VI. Part 4. Vol. VII, 
Philadelphia 1869. 4to. 


The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for 
promoting useful knowledge. 
279. Proceedings. Vol. XI. 41869. Nr. 81, 82. 


95 Bilag 1870. 


280.  Transactions. New Series. Vol. XHI, Part 3.  Phila- 
"delphia 1869. 4to. 


The Essex Institute, Salem, Massachusetts. 
281. Proceedings and communications. Vol. VI, Part 41. 4868. 
Salem 1870. 
282. Bulletin. Vol. I. 41869. Salem 1870. 


The Peabody Academy of Science, Dalem, Massachusetts. 
283. The American Naturalist, Vol. III; IV, Nr. 1,2. 4869—70. 
Salem. 
284. First annual report of the trustees of the Academy. 1869, 
Salem 1869. 
285. A. S. Packard. Record of American entomology. 1868. 
Salem 1869. 


The Superintendent of the U. S. Coast Survey, Washington. 
286. Report. 4866. Washington 1869. 4to. 


The Department of Agriculture of the U. 8., Washington. 
287. Monthly reports. 41869. Washington 1869. 
288, Report of the Commissioner of Agriculture. — 41868. 
Washington 4869. 
The Minnesota Historical Bociety, Bt. Paul. 
289. Annual report. 4868, 69. St. Paul 1869, 70. 
290. Charter, constitution and by-laws. St. Paul 1868. 
291. Minnesota: ils progress and capabilities. St. Paul 1862. 
292. Geology and minerals. Å report of explorations in the 
mineral regions of Minnesota. Cleveland 4866. 
293. Minnesota: its advantages to settlers. St. Paul 1868. 
294. Statistics of Minnesota for 1869. St. Paul 41870. 
295. Third annual report to the St. Paul Chamber of Com- 
merce, for 14869. St Paul 1870. 
296. Water communication between the Mississippi and the 
Lakes. Madison 1870. 
William: H. Dall, Director of ihe scientific corps of the late 
Western Union Telegraph Eæpedition. 
297. W. H. Dall. Alaska ands its resources, Boston 1870. 
Å 


26 


298. W, H. Dall and H. M. Bannister. List of the birds of 
Alaska with biographical notes. (Transactions Chicago Acad.). 


299. Flora of Alaska (Smithsonian Report 1867.) — Observations 
on the geology of Alaska. — Conchological notes 1—3. 
(Proceedings California Academy). Materials for a mono- 
graph of the family Lepetidæ (Amer. Journal of Concho- 
logy). — Et Kaart: Alaska and adjoining territory. 


Dr. F. V. Hayden, United States Geologist. 

300.  F. V. Hayden. Geological report of the exploration of 
the Yellowstone and Missouri Rivers. 4859—60. 
Washington 1869. ; 

301. —  Preliminary field report of the U. St. Geological Survey 
of Colorado and New Mexico. Washington 1869. 

302. Annual report of the secretary of the Interior. 4869. 
Washington 1869. 

La Dociedad Meæwreana de Historia Natural. 
303. La Naturaleza. Entrega 1—141. Mexico 1869—70. 4to. 


Unavngivne (ved Smithsonian Institution). 
304. Benjamin Anderson. Narrative of a journey to Musardu. 
New-York. 1870. 
305. Details of an unpaid claim on France for 24,000.000 
francs. + Philadelphia 41869. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
306. Astronomische Nachrichten. Nr. 18141—16. 


Fremlagt i Mødet den 4% November 
fra: 


TH Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Art. 
307. Memorie. Vol. XIV. Parte III. Venezia 1870. Å4to. 
308. Atli. T. XV, Serie III, Dispense 3 & 5—6. Venezia 
1869—70. 


De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 
309. Programma voor 1869 en 1870. 


927 Bilag 1870. 


310. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. 
T. V. Livr. 1—3. La Haye 1870. 


311. Algae Japonicæ Musei Botanici Lugduno-Batavi, auctore 
W. F, R. Suringar. Harlemi 1870. 4to. 


312. Die Osteologie und Myologie von Sczurus Vulgaris 1. 
von C. K. Hoffmann und H. Weyenbergh junior. (Eine 
von der Gesellsch. gekrånte Abhandl.). Haarlem 1870. 4to. 

Le Musée Teyler, Harlem. ' 
313: Archives. Vol. IIE"" Fascicule 1%7" Harlem 4870. —Ato. 


Prof. W. F. EB. Suringar, Leyden. 
314. Nederlandsch kruidkundig Archief. 5% Deel, 4% Stuk. 
Leeuwarden 1870. 
De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié. 
315. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indié.  Deel 
XXXI. Zevende Serie, Deel I, Aflevering1 —3. Batavia 1869. 
IL'Observatowre Royal de Bruwæelles. 
316. Annales. 1869 Ark 13. — 1870. Ark 7—8. Ååto. 


L'Observatowre Météorologique Central de Montsouris, Paris. 
317. Bulletins du 12 au 44 et du 46 au 23 juin 1870. 4to. 


The Linnean Bociety of London. 


318: Transaetions. — Vol. XXVI. "Part the 4 Vol. XXVII: 
Part the 1St & the 2, London 1869—70. 4to. 


319. Journal. Zoology. Voi. X. No. 47—48. — Botany. 
"…… Vol. Xi. No. 532—53. London 1869—70. 
320. Proceedings. 1869—70, p. I—XCVI. — Additions to 


the library 1868—69. 
321. List of the Society. 4869. 


The Royal Geographical Bocrwety of London. 
322. Journal. Vol. XXXIX. 1869. London. 
323. Proceedings, Vol. XIV. No. II. London 1870. 


The Geological Society of London. 
324. Quarterly Journal. Vol. XXVI, Part 2—3. NY? 102—103. 
London 1870. 


G. B. Atry, Astronomer Boyal, F. R. S$., Selskabets udenl. 
Medlem, Greenwich. 


325. Note on an extension of the comparison of magnetic 
disturbances with magnetic effects inferred from observed 
terrestrial galvanic currents etc,, by G. B. Airy. (Philos. 
Transact. 1870.). 4to. 


Professor Oswald Heer, Ziirich. 


326. Contributions to the fossil Flora of North Greenland, 
(Philos. Transact. 1869). 4to. 


I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 
327. Mémoires. VII Série. 'T, XV. N?& $5—8.  St.-Péters- 
bourg 1870. Ato. 
328. Bulletin. T. XV. Feuilles 1—16. 4to. 


Die Kaiserlich-Kønigliche Geologische Reichsanstalt in Wren. 
329. "Jabrbuch. " Jahrg. 4870. XX Band. N? 2. 
330. Verhandlungen. 4870. — N? 96. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wien, 
331.  Mittheilungen. Nr. 4. 1870. 


Die Kønigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften in 
Miinchen. 


332... Ahhandlungen der math.-phys. Classe. B. X. Abth, II, 
(Denkschr. B. XXXVIII). Minchen 1870. A4to. 


333.  Sitzungsberichte. 4870. I. Heft I—IV. Minchen 1870. 


Der Naturwissenschafiliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen 
in Halle. 


334. Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften. Neue 
Folge. 1870, Band I (XXXV). Berlin 1870. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur». 


335. Der  practische  Maschinen- Constructeur. — Jabrg. III, 
Nr. 14—15. Leipzig 1870. A4to. 


La Commission Impériale Archéologigue de St.-Pétersbourg. 
336. Compte-rendu pour Vannée 1868.  St,-Pétersbourg 1869. 
Åvec atlas (in fol, max.). 


29 Bilag 1870. 


La Bociété Météorologique de France, Paris. 
337. Nouvelles météorologiques. 1870. 1% juillet. N? 7. 


Prof. D. E. D. Europæus, Helsingfors. 
338. Die finnisch-ungarischen Sprachen und die Urheimath des 
Menschengeschlechtes, von D, E. D. Europæus. Helsingfors. 


The Peabody Institute of the City of Baltimore, Maryland. 
339. Mr. Peabody's letter of Sept. 22, 1869. Third annual 
report of the Provost. Baltimore 1870. 


Boghandler Bernard Quarritch, 15 Piccadilly, London. 
340. Endel Kataloger. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
341. Astronomische Nachrichten. Nr, 1817—1822. 


I Mødet den 18% November 


fra: 
The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oæford. 
342. Radcliffe Observations, 1867. Vol. XXVII. Oxford 1870. 


Il Reale Istituto Veneto di Sctenze, Lettere ed Artt. 
343. Memorie. Vol. XII. Parte II, Venezia 4866. Ato. 


344. Atti. T. XI, Serie III. Dispense 5—7. T. XII, Serie TIT. 
Dispense 5—9. Venezia 1865—67. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur». 


345. Der  practische  Maschinen - Constructeur. Jabrg. Ill, 
Nr. 16—17. Leipzig 1870. ÅA4to. 


Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken. 
346. Flora Batava. Aflev. 208—212. Amsterdam & Leyden. Åto. 


Die Kaiserlich-Kønigliche Sternwarte zu Prag. 
347. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1869. 
3ZOster Jahrg. Prag 1870. 4to. 


The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 
348. Journal. July 1870. New Series, N? XXVII.  Edin- 
burgh and London, 


Bo 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
349.  Monatsbericht. Juli 1870. Berlin 1870. 


La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Meæicana. 
350. Boletin. Segunda Epoca. T. II. Num. 6. Junio de 
1870. Mexico 1870. 4to, 


Die Kønigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften zu 
Miinchen. 


351. Denkschrift auf Ch. E, Hermann von Meyer, von C. ÅA. 
Zittel. Minchen 1870. ÅAto. 


La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 
352. Bulletin. Année 1870. Né 1, Moscou 1870. 


La Société Impérrale d' Agriculture de Moscou. 
353. Journal. 4870. N? 3—4. Moscou. 
354. Compte rendu de la séance du 22 mars 1870. 


Det Astronomiske Observatorium % Altona. 
355. Astronomische Nachrichten. Nr. 1823—18294. 


I Møderne den 2" og den 16? December 
fra: : 
Die Køniglich Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften zu 

Leipzig. 

356. Abhandlungen.  Philol.-hist. Classe. B. V. NY VI—VII, 
— Math.-phys. Classe. B.IX. NYTV—V. Leipzig 1870. 

357. Berichte iber die Verhandlungen. Philol.-hist. Cl. 1868. 
II— IU. 1869. I—III. — Math.-phys. Classe. 1869. 
II—IV. 4870. I—II. Leipzig 1869—70. 


Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 
358.  Mittheilungen. B. I. H. II. Graz 1870. 


Die Kon. Preussische Akademie der Wissensch ften zu Berlin. 
359.  Monatsbericht. Juni 41870. Berlin 1870. 


31 Bilag 1870. 


The American Geographical and Statistical Society, Cooper In- 


360. 


372. 


373. 


374. 


375. 


stitute, New York. 

Journal of the Am. Geogr. and Stat. Society. 1870. 
Vol. II. Part 2. New York 1870. 

The 5!", 7th and 40!" annual report of the Cooper Union 
for the advancement of science and art. New York 
1864—66—69. 

C. H. Hitchcock, First annual report upon the geology and 
mineralogy of the state of New Hampshire. Manchester 1869. 
Annual report of the state geologist of New Jersey for 
1869. Trenton, N. J., 1870. 

A. D. Hager, Geology of Vermont. I—II. Claremont, 
N. H., 1861. 4to. 

W. P. Blake, Geographical notes upon Russian America, 
Washington 1868. 

The 20!h and 224 annual report of the Regents of the 
university of the slate of New-York, on the. condition of 
the State Cabinet of Natural History. Albany 1868—69. 
T. Lewis, State rights, a photograph from the ruins of 
ancient Greece. Albany 1865. 

Annual message of the Governor of the state of New-York, 
1868 & 1870. 

Adjutant General's report, 1863; 1864, I—II; 1865, I. Al- 
bany 1863—65. 

State military record. New York and Albany 1866. 
Annual report of the general agent for the relief of sick 
and wounded soldiers of the state of New York. Al- 
bany 1865. 

J. Swinburne, Compound and comminuted gunshot frac- 
tures of the thigh. Albany 1864. 

Report of the state of the New York Hospital and Bloo- 
mingdale Asylum for 1869. New York 4870. 

Rules and regulations of the Greenwood cemetery. New 
York 1870. 

The 25!" and 26'" annual report of the New,York associa- 
tion for improving the condition of the poor. New York 


1868—69. 


380. 


381. 


382. 


383. 


384. 


385. 


386. 


387. 


388. 


389. 


390. 


391. 


32 


Amended charter of the city of Albany. Albany 1870. 


Introductory report of the Commissioner of Patenis for 1863. 


Transactions of the American Society of Civil Engineers, 
NO XIV. New York 1870. 

Transactions of the New York State Agricultural Society. 
1867. 1—2. Vol. XXVII. Albany 1868. 

A. B. Conger, Reports on the epizodtic disease known as 
the Rinderpest. "Albany 1867. 

E. C. Cowdin, Report on silk and silk-manufactures. 
Washington, D. C., 1868. 

The 44'" annual report of the Chamber of Commerce of 
New York. 1869. 

Proceedings of the second annual meeting of the National 
Board of Trade, held in Richmond, December 1869. 
Boston 1870. 

H. Davis, Report on interoceanic canals and railroads. 
Washington 1867. 

The Tehuantepec railway under the La Sere grant of 1869. 
New York 1869. 

E. F. Johnson, Railroad to the Pacific, northern route. 
2 Ed. New York 1854. 

The 4!" and å!'! annual report of the Metropolitan Fire 
Department of the city of New York. New York 1869—70. 
Extra-American exchange & review. From the Insurance 
Department of March, 1870. Philadelphia. 

Wilson's business directory of New York City, 1867—68. 
New York 1867. 

Trows New York City directory, compiled by H. Wilson. 
Vol. LXXXI. 1867—68. New York. 

Legislative obsequies of President Lincoln. Albany 1865. 


William Barnes, Superintendent of the Insurance Department of 


392. 


. the Btate of New York. 


New York Insurance Report. 1866; 1867; 1869, 1—II. 
Albany 1866—69. 


33 Bilag 1870. 


F. Allen, Comptroller of the State of New York. 
393. Annual report of the Comptroller. Albany 41870. 


The Rev. B. F. de Costa, Charlestown, Massachusetts. 


394. Notes on a review of «The Pre-Columbian Discovery of 
America by the Northmen», by B. F. de Costa. Charles- 
town, Mass., 1869. 


La Reale Accademza delle Scienze di Torino. 
395. Atti, Vol. V. Disp. 1—7, ed Appendice al vol. IV. 
Torino 1869—70. 


396. Notizia storica dei lavori fatti dalla classe di scienze 
fisiche e matematiche 1864—65. Torino 41869. 


Il Regio Osservatorio dell?" Universita di Torino. 


397.  Bollettino meteorologico ed astronomico. Anno IV. 1869. 
Torino 1869. Fol. obl. 


La Société Vaudoise des Scrtences Naturelles, Lausanne. 
398. Bulletin. Vol. X. N? 62. Lausanne 1869. 


W. v. Haidinger, Selskabets udenl. Medlem, i Wien. 


399. Der 8. November 1845. Jubel-Erinnerungstage. Schreiben 
von W. v. Haidinger. Wien 1870. 


I" Observatoire Royal de Bruwelles. 
400. Annales. 1870. Ark 9. Ato. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen- Constructeur», Leipzig. 


401. Der practische Maschinen - Constructeur. Jahrg. Ill, 
Nr. 18—19. Leipzig 4870. 4to. 


The Royal Dublin Soctety. 
402. Journal. No, XXXIX. Dublin 1870. 


Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
403. Abhandlungen. 4869, I—II. Berlin 1870. A4to. 


Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. 
404. Memorie. Vol. XV. Parte I. Venezia 1870. Åto. 


5 


34 


405. Alti. T. XV. Serie III, Dispense 7—9. Venezia 1869—70. 


Boghandler Bernard Quaritch, 15 Prccadilly, London. 
406. To Kataloger. 


Det Astronomiske Observatorium %t Altona. 
407... Astronomische Nachrichten. Nr. 1825—827. 


35 Bilag 1870. 


(Fortsættelse af Boglisten for 1870.) 


Oversigt 
over 


de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter 
og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- 
skabernes Selskab i Aaret 1870 har modtaget Skrifter, 


samt 


alphabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- 
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning 
til foranstaaende Boglistes Numere. 


Danmark. 


Generalstabens topografiske Sektion, ved Chefen, Hr, Oberst Klingsey. 
Nr. 218. 
Norge. 


Det Kongelige Norske Frederiks Universitet i Christiania. Nr. 22—34, 
247. 


Videnskabs-Selskabet i Christiania. Nr. 35. 
Det Meteorologiske Institut i Christiania. Nr. 106. 
Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskab, i Throndhjem. Nr. 36. 


Sverig. 
Byrån for Sveriges Geologiska Undersåkning i Stockholm. Nr. 166. 


Rusland. 


L”Académie Impériale des Sciences de St,-Pétersbourg. Nr. 149, 


150, 208, 209, 327, 328. 


La Commission Impériale Archéologique de St.-Pétersbourg. Nr.336. 


36 


L”Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr.151, 
152, 210. 

Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. Nr. 59—62. 

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 161, 
211, 352. 

La Société Impériale d”Agriculture de Moscou. Nr. 458, 163, 
353, 354. 

Storbritannien og Irland. 

The British Association for the Advancement of Science. Nr. 221. 

The Royal Society of London. Nr. 174—177. 

The Royal Geographical Society of London. Nr. 123, 322, 323. 

The Geological Society of London. Nr. 140, 141, 324. 

The Zoological Society of London. Nr. 233, 234. 

The Linnean Society of London. Nr. 318—324. 

The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 51. 

The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oxford. Nr. 122, 342. 

The Cambridge Philosophical Society. Nr. 78, 79. 

The Royal Society of Edinburgh. Nr. 108, 109. 

The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 93, 217, 348. 

The Edinburgh Geological Society. Nr. 255. 

The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 179, 180. 

The Royal Dublin Society. Nr. 402. 

The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 87. 


Nederlandene. 
Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Oorlog. Nr. 156. 
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken. Nr. 346. 
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 
Nr. 1—4, 95. 
Natura Artis Magistra, Amsterdam. Nr. 6. 
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 
Nr. 47, 48, 309—312. 
Le Musée Teyler, Harlem. Nr. 80, 313. 


Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 
Nr-£5; 


37 Bilag 1870. 


Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- 
schappen. Nr. 9—1141. 
Belgien. 
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts 
de Belgique, å Bruxelles. Nr. 196—201. 
L' Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 13, 45, 85, 117, 162, 


257, 316, 400. 
Frankrig. 


La Société Botanique de France, Paris. Nr. 12, 92, 113, 154, 254. 

La Société Géologique de France, Paris. Nr. 99. 

La Société Météorologique de France, Paris. Nr. 19, 63, 84,.107, 
147, 172, 252, 337. 

L”Observatoire Météorologique Central de Montsouris, Paris. Nr. 14, 
41, 64, 73, 97, 102, 317. 

La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 
Nr. 43, 44, 67, 114. 

L'Académie Impériale des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 
Nr. 111. : 

La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 442. 

La Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. Nr. 212, 213, 256. 


Schweiz. 


La Société -Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne, Nr. 398. 


Tydskland. 

Det Astronomiske Observatorium i Altona. Nr. 18, 42, 65, 74, 
86, 98, 110, 144, 160, 168, 178, 240, 306, 341, 355, 407. 

Die Kåoniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
Nr. 49, 72, 126, 148, 165, 231, 349, 359, 403. 

Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 427. 

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 125. 

Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu- Vorpommern und Rigen, 
Greifswald. Nr. 50. 

Die Kåniglichbe Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 
Nr 70:74. 

Der Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thiringen in 
Halle: N1.£134153334: 


DD 


Die Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fir Vaterlåndische Ge- 
schichte, Kiel. Nr. 83. 


Die Physikalisch-Okonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 490. 

Die Kåniglich Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. 
Nr. 187, 188, 356, 357. 

Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft zu Leipzig. Nr. 189. 

Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. Nr. 68, 96, 103, 170, 246. 

Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 
Nr, 219, 242, 335, 345, 401. 

Die Kånigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften in Munchen. 
Nr. 58, 223—227, 332, 333, 351. 

Die Kånigliche Sternwarte in Minchen. Nr. 128—130. 

Der Verein fur Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 
Nr. 445. 

Der Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 159. 

Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wirzburg. Nr.132, 433. 


Østerrig. 
Di 
Di 


e Kaiserlich-Kønigliche Sternwarte zu Prag. Nr. 347. 


e Koniglich Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 
Nr. 228—230. 
e Kaiserliche Akademie der Wissenschaften, in Wien. Nr. 52—54, 
69, 191—194. 
Die Kais. Kon. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagne- 
tismus in Wien. Nr. 495. 
Die Kais. Kon. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 55, 56, 
134, 135, 185, 186, 222, 329, 330. 
Die Kais.-Kønigliche Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. 
Nr. 136—139. 
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 4153, 4171, 331. 


Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. Nr. 358. 


Di 


Societas Stenographica Tirolensis, Innsbruck. Nr. 20. 


Italien. 
La Societå Geografica Italiana, Firenze. Nr. 167, 253. 
La Societå Reale di Napoli. Nr. 45, 40, 104, 214. 


39 Bilag 1870. 


La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 75—77%, 395, 396. 
Il Regio Osservatorio dell? Universitå di Torino. Nr. 397. 


II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. Nr. 116, 
307, 308, 343, 344, 404, 405. 


Spanien. 
El Observatorio de Marina de S. Fernando. Nr. 244. 


Amerika. 
The New York State Agricultural Society, Albany. Nr. 262. 
The Peabody Institute of the City of Baltimore, Maryland. Nr. 124, 
146, 339. 
The Boston Society of Natural History. Nr. 263—265. 
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 266. 


The American Association for the Advancement of Science, Cam- 
bridge, Massachusetts. Nr. 267, 268. 


The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- 
bridge, Massachusetts. Nr. 16, 269. 


The Chicago Academy of Sciences, Chicago. Nr. 270, 271. 
The Ohio State Agricultural Society, Columbus, Ohio. Nr. 272, 
The American Museum of Natural History, New York." Nr. 183. 
The Lyceum of Natural History of New York. Nr. 276. 


The American Geographical and Statistical Society, Cooper Insti- 
tute, New York. Nr. 360—39141. 


The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 277, 278. 


The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for pro- 
moting useful knowledge. Nr. 279, 280. 


The Essex Institute, Salem, Massachusetts. Nr. 281, 282. 

The Peabody Academy ofScience, Salem, Massachusetts. Nr.283—285. 
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 289—296. 

The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 259—264. 

The Department of Agriculture of the U. S., Washington. Nr. 287, 288. 
The Superintendent of the U. S. Coast Survey, Washington. Nr. 286. 


La Sociedad Mexicana de Historia Natural. Nr. 303. 
La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana. 
Nr. 350. 


Museo Publico de Buenos Aires. Nr. 220. 
Sociedad de Ciencias Fisicas y Naturales de Caråcas. Nr. 254, 
El Observatorio Astron&mico de Santiago de Chile. Nr. 66. 


Indien. 
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 118—1241. 
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Ba- 
tavia. Nr. 235—239. 
De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié. 
Nr. 345. 


Airy, G. B., Astronomer Royal, F, R. S., Selskabets udenl. Med- 
lem, Greenwich. Nr. 325. 


Allen, F., Comptroller of the State of New York. Nr. 393. 
Barclay, J. G., Esq, Leyton, Essex. Nr. 248. 


Barnes, William, Superintendent of the Insurance Department 
of the State of New York. Nr. 392. 


Bertin, E., Secrétaire de la Société Impériale des Sciences Na- 
turelles de Cherbourg. Nr. 401. 


Borre, A. Preudhomme de, Conservateur au Musée royal d'hi- 


Si 


stoire naturelle å Bruxelles. Nr. 94, 155. 
Brandt, J. F., Statsraad, Akademiker i St. Petersborg. Nr. 243, 244. 
Brown, Robert, F. R. G. S., Edinburgh, Nr, 39. 
Costa, The Rev. B. F. de, CharJestown, Massachusetts. Nr. 394. 


Dall, William H., Director of the scientific corps of the late 
Western Union Telegraph Expedition. Nr. 297—299. 


Dana, James D., Professor, New Haven. Nr. 275. 
Delaroque afné, libraire, Quai Voltaire 24, Paris. Nr. 157. 


- 


41 Bilag 1870. 


Dubamel, J.-M-C., de Pinstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris. 
Nr. 184. 


Dumast, P.-G. de, Præsident de la Société régionale de Progrés, 
Nanocys; Nr. ;445. 

Europæus, D. E. D., Professor, Helsingfors. Nr. 338. 

Fenicia, Il Cav. Salvatore, a Ruvo di Puglia. Nr. 46. 

Gould, Dr. Benjamin Apthorp, Washington. Nr. 258. 

Haidinger, W.von, Selsk. udénl, Medlem, i Wien. Nr. 57, 399. 

Hansen, P. A., Prof., Selsk. udenl. Medlem, i Gotha. Nr. 37, 38. 

Haughton, The Rev. Samuel, M,D., F. R. S., Fellow of Trinity 
College, Dublin. Nr. 88—90, 181, 182. 

Hayden, Dr. F. V., - United - States- Geologist, Washington. 
Nr. 300—302. 

Heckenhauer, J. J,, Boghandler i Tubingen. Nr. 24, 143. 

Heer, Oswald, Professor, Zurich. Nr. 326. 

Hinrichs, G., Professor, Iowa. Nr. 273, 274. 

Kålliker, Dr. A., Professor i Wirzburg. Nr. 17. 


Linder, Ingénieur des Mines, Secréætaire Général de la Société 
Linnéenne de Bordeaux. Nr. 82. 

Martin, Dr. Eduard, Geheimer-Medicinalrath og Professor i Me- 
dicin ved Universitetet i Berlin. Nr. 245. 

Moulins, Charles des, Président de la Société Linnéenne de 
Bordeaux. Nr. 215, 216. 

Nees, Chr., Telegrafbestyrer, Cand. polyt., i Helsingør. Nr. 4173. 


Negri, Il Comm. Cristoforo, Presidente della Societå Geografica 
Italiana, Venezia. Nr. 100. 2 


Ohlsen, Dr. Carlo T. A., Diretttore della Scuola Agraria di Gorizia. 
Nr. 249, 250. 

Quaritch, Bernard, Boghandler, 45 Piccadilly, London. Nr, 340, 406. 

Quatrefages, A. de, de Vinstitut, Paris. Nr. 81. 

Quetelet, A., Secrétaire perpétuel de "Académie de Bruxelles. 
Nr. 202—207. 

Regnault, V., Ingénieur en chef des mines, Paris. Nr. 232. 

Rente, A., Boghandler i Gåttingen. Nr. 142. 


Settimanni, Cesare, Capitano, Firenze. Nr. 4105. 


42 


Silliman, B., Professor, New Haven. Nr. 275. 

Spring, A., Professeur de Physiologie å "Université de Liége. Nr 169. 

Suringar, W. F. R., Professor, Leyden. Nr. 314. 

Tassy, Garcin de, de PInstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris. 
Nr. 8, 91, 164. 

Turbiglio, Sébastien, Professeur libre de la Philosophie de 
PHistoire å ''Université royale de Turin. Nr, 7. 

Unavngivne (ved Smithsonian Institution). Nr. 304, 305. 


Oversigt 
over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


(=) 
ds 


dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1871. 


Med Træsnit, Kobbertavler og Bilag af Veirtavler og Bogliste 
samt med en 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences 
pour l'année 1871. 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F,S. Muhle 


1871. 


. g 
Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage 1 | 


tegn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f.… Ex 
betyder + 3 3%, p 2 


Contenu 


du 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences 


pour Vannée 1871. 


Questions mises au concours pour 1'année 1871...........- 
Sur une nouvelle espéæce de corail noir ou d'Antipathaire des mers 
Babar es på EM SEE BE SD ae mee eee 
Oneirodes Eschrichti. Nouveau poisson du Grænland de la famille 
des Bandroies; par MG Luatken pll] 3 eee dels 
Observations sur les espéces les plus remarquables, contenues dans 
la 48e livraison de la Flora Danica, par M. J. Lange....- 
Sur une nouvelle méthode pour mesurer la hauteur des nuages, par 
BEER aa RE PENN 2 ae eler een eee rede RES 
Sur I'ouragan du 21 aoutt 1871 å St. Thomas, par M. A. Colding 
ESRB] sa an ere en mn 
Explication des Tables météorologiques de Copenhague pour I'année 
Da ER ED 2 1 5 run HEE eee RER SEE SEER SR ERSESE SEE 


- 


uusinod 


HH 


båsksne pol ogtonst' slarod bato0å £ al of ro lrE Rn 
MANET såmen", ro 


G=8. VE yedy yin I 1804 doAndo 6 
rue sol nr hyre tro slår died lod 09443976 
FEE SEERE SEERE VM SÆR FEE 


; RISK slab SPDREPS ud Ho2sl0g. Fr vol an AM ' g… 
r8r-e DS ET SE Kg "ale 
. EJERTE mcilkels Bald sagerne vo Batåges asi-abå sov 
28-07 lok ÅR gg asoirmll or. sl sk hoziew il) ART 
. mg FIE 28d ud øbd Al sen ad abuli 50 3flg mom od 
este TR LE ODA. vd REE Å 
TEN hl 9 Å r fig "SA ESÅR stn 721 ton 28 må 


KÆR FN ls Fe 7300 re | 
prime run mugne »b SARBENNO NIGER soldat re: 
E VÆ? . ) En "smst 2 Sk åd 
eN ) 
i É gz3 


Indholdsfortegnelse. 


eller Kommissioner 
Mødet den 13de Januar. 
2Tde Januar. 
10de Februar. 


Side 

Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Komiteer 
Er EET se ele (3)-(9). 
FEBER SEE Te FE nen re" Je] re Eg enn (10). 
LES FEER NE SE SS NONE ARE RESEN: (11)-(16). 
DTT RESEN ERR SENE SL TS ES ESEES PD PTE (16)-(21). 
Prisopgaver: FOR ISIS 4 2 eter (17)-(20). 
Ve ES IEEE ERE ER REE 2 RS (21)-(22). 
PIVEr STERN SE SERGE SAS SS se veern" 1 (22)=(23) 
VET SIS KS SERIER SReDS glas (23)-(24). 
USE ERE TEE SMEDE REE ER RESEN (25)-(27). 
Regnskabsoversigt for 1870...... (26)-(27). 
KURDERE EN ERE Tee talerne er eled SLEMME ER (28). 
HERBIE KENT GE Sa neldat mera KANE (29). 
DSE REESE REESE DES EN BSK EN NESS SETE (29)-(30). 
KLEE. LES So RANE in NeRDE 4855030) (31) 
UNNGEBIEE seere er Rie EN ASER AD READ DS] 
[TATE SEERE" SAR SE 10 T SSR TS SS SES (33)-(35). 
Oversjet sier ARTS Tees (35)-(36). 
EEN ØRERNE ENES OSSE: (36)-(37). 
BREBERIE Es tee e alen De LEDET Ole 0 SE (37)-(41). 
Mets k Or TESTE st re me fee øre, ea (38)-(41). 
ET ENE SEERE BESES RT RAE ERE TUSE DERS (42)-(44). 


Tilbageblik paa Aaret 1871 


2Z4de Februar. 


10de Mar 
24de Mar 


ts: 
ts. 


14de April. 


28de Apr 
12te Maj. 
2den Jun 
16de Jun 


il; 


ik 
i 


30te Juni. 


10de November. 
Z4åde November. 
8de December. 
22?de December. 


Indholdsfortegnelse 


til Aargangen 1871. 


Betænkninger afgivne til Selskabet: 

Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Besvarelsen af den 

KHuliske; Prisopgave for ISO RESTER BESS one elm ie ae ere (11)-(13). 
Betænkning (Gislason, Grundtvig, Lyngby) over Lieutn. F. Bajers 
»Samlinger til jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære«  (13)-(15). 


Meddelelser: 


0. Paludan-Miiller. Om den saakaldte Kong Valdemars Jordbog. 
Udtog af »Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhun- 
drede, le re SEE SS REESE EEN ER SONDEN RE 

O. Christiansen. Undersøgelser om Brydningsforholdet af rød Anilin 

Chr. Liitken. Antipathes arctica, en ny Sortkoral -fra Polarhavet 

O:: Barfoed: OmiDextrin. SENERE EEN eee 

Joh. Lange. Bemærkninger ved det 48de Hæfte af Flora Danica 

Chr. Liitken. Oneirodes Eschrichti Ltk., en ny grønlandsk Tudse- 


Poul la Cour. Maaling af sammenhængende Skylags Højde.... 
A. Colding. Nogle Bemærkninger om Luftens Strømningsforhold 
A. Colding. Om Hvirvelstormen paa St. Thomas den 2ide Au- 

Bust 1871 SEE ES BESES ER eN ASER RSS ENE NE EENEE 


Sag=iogINavneforteghelse) 2620 or renten nå REE eN IP, at ea lø KEN ENE Re Hale 


Bilag: 
Tavle I til C. Christiansens Undersøgelser om Brydningsforholdet 

for rød Anilin. 

— II til Chr. Liitkens Afhandling om Oneirodes Eschrichti Ltk. 

— Ill og IV til P. /a Cours Maaling af sammenhængende Sky- 
lags Højde. 

— V til 4. Coldings Bemærkninger om Luftens Strømnings- 
forhold. 

— VI til 4. Coldings Afhandling om Hvirvelstormen paa St. 
Thomas den 2ide August 1871. 


Vejrtavler for Januar—December 1871. 


Liste over de 1871 indkomne Skrifter, samt over de Selskaber og 
Private; fra hvilke de ere;modigene 37252 57 5 sAER KE EEN Flr 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences. . 


Side 


1-4. 
5-17. 
18-26. 
27-35. 
36-55. 


56-74. 
75-88. 
89-108. 


109-126. 


127-133. 


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer 
ved Begyndelsen af Juni 1871. 


Præsident: J. N. Madvig. 
Sekretær: J. J. Sm. Sieenstrup. 
Kasserer: J. Th. Reinhardt. 
Redaktør: L. Ussing. 


A. Indenlandske Medlemmer. 


Den historisk-filosofiske Klasse: 


Sibbern, F. C., Dr. phil. Konferentsraad, fh. Professor i Filo- 
sofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd, af Dbg.”, Dbmd. 
(8416.) 

Werlauff, E. C., Dr. phil. Konferentsraad, fh. Professor i Hi- 
storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(154220.) 

Clausen, H. N., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg. (?"/4933.) 

David, C. G. N., Dr. phil. Konferentsraad, Chef for Statistisk Bu- 
reau, Direktør for Nationalbanken i Kjøbenhavn; Stk. af 
Dbg., Dbmd.  (%/4233.) 

Madvig, J. N., Dr. phil. Konferentsraad, Professor i klassisk 
Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg. — 
Selskabets Præsident. (?/4233.) 

Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- 
biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. 
(3/12944.) 

Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Etatsraad, Rektor ved Kathedral- 
skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd.  (%41142.) 
Wegener, C. F., Dr. phil. Konferentsraad, Geheimearkivar, Kgl. 
Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd. 

(75,243.) 


Kid 


Paludan-Miiller, C. P., Dr. phil. Professor, Rektor ved Kathe- 
dralskolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg., Dbmd. 
(15,243.) 

Scharling, C. E., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved 
Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd.  (5/4945.) 

Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Kmd. af 
Dbg.”, Dbmd.  (3/4247.) 

Westergaard, N. L., Dr. phil. Etatsraad, Professor i indisk-øster- 
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. 
(/1247.) 

Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Redakter. 
(5/1254.) 

Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Direktør for Museet for nordiske 
Oldsager og for det ethnographiske Museum; Kmd. af Dbg?. 
og Dbmd. (!%352.) 

Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns 
Universitet; R. af Dbg. (?/1253.) 

Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det 
Kgl. Mentkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- 
seum; R. af Dbg. (544256.) 

Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (75/459.) 

Allen, C. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns 
Universitet; R. af Dbg. og Dbmd, (5459.) 

Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ; 
R. af Dbg. (%/463.) 

Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øester- 
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. 
(3/467.) 

Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- 
sitet.  (%/467.) 

Lund, G. Fr. VV. Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Kathe- 
dralskole; R. af Dbg. ("7/468.) 

Grundtvig, Sv., Professor, Docent i de nordiske Sprog ved Kjø- 
benhavns Universitet; R. af Dbg. (7”/1268.) 


En DRE 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Lund, P. W., Dr. phil. Professor; R. af Dbg. (?%/431.) 

Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- 
og Landboheøiskole; R. af Dbg. (79%/440.) 

Hoffmann, J. C., Oberst; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. ("/4142.) 

Steenstrup, J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i 
Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. 
— Selskabets Sekretær. (4442). 

Schiedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjøben- 
havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg. (13/4944.) 

Mundt, C. E., Dr. phil, Professor; R. af Dbg. (1449.) 

Hannover, A., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- 
benhavn. (/453). 

Andræ, C.C: G.… Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; 
Stk. af Dbg. (75453). 

Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjø- 
benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske 
Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!//456.). 

Colding, L. Aug., Professor, Stadsingeniør i Kjøbenhavn; R, af 
Dbg. (!/456.) 

D' Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomi ved ,Kjøben- 
havns Universitet; R. af Dbg. (9%458.) 

Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns 
Universitet; R, af Dbg. (75459.) 

Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet; 
R. af Dbg. (7/1260.) 

Thomsen, H. P. J. J., Prof. i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. 
(7A1260.) 

Steen, ÅA., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet; R. af Dbg. (5/4262.) 

Rink, H. J., Dr. phil. Justitsraad, fh. Inspektør over Sydgrønland ; 
R. af Dbg.  (7%/1964,) 

Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjeben- 
havns Universitet; R. af Dbg.  (!%4964.) 


6 


Barfoed, C. T., Professor, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og 
Landbohøiskole; R. af Dbg. (?%4965.) 


Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og 
Landboheøiskole. (?%4265.) 


Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni- 
versitet. (7%/4265.) 


Lorenz, L., Lærer ved Officierskolen; R. af Dbg. (!/1266.) 


Liitken, Chr. Fr., Dr. phil. Assistent ved Universitetets zoologiske 
Museum. (?%470.) 


B. Udenlandske Medlemmer 7). 
Den historisk-filosofiske Klasse: 


[Twesten, Aug. Detl., Professor i Theologi i Berlin. R. af Dbg. 
(711227.)] 

Guizot, F. P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elefanten. 
(?%1239.) 

[Olshausen, J., Regjeringsraad, i Berlin. (7%4243.)] 

Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R. 
af Dbg, (%/1245.) 

Lassen, Chr., Professor i orientalsk Filologi i Bonn. (!/4246.) 

Carlsson, F. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Upsala Univer- 
sitet; fhv. Chef for Ekklesiastik-Departementet i Stockholm; 
R. af Dbg. (11467.) 


Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet, (!/467.) 

Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i 
Upsala. (11/167.) 

Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (!//467.) 

Vibe, F. L., Rektor ved Kathedralskolen i Kristiania. (!/467.) 


Rossi, Giamb. de, Cavaliere, Direktør for de arkæologiske Sam- 
linger i Rom. (73/4967,) 

Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direktør for det 
asiatiske Selskab i London. (7/468.) 


+) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. 


HEE 


Julien, Stanislas, Medlem af det franske Institut. (!7/468.) 

Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut. (77468). 

Bohilingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg.  (?7/468.) 

Tornberg, C. J., Dr. phil., Professor i Arabisk ved Lunds Univer- 
sitet. (7/468.) 

Mignet, A. M., Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences 
morales et politiques i Paris. (!/468.) 

Martin, B. L. Henri, Historiker i Paris. (?”/468.) 

Bugge, Sofus, Professor i Kristiania, (?%470.) . 

Amari, Michele, italiensk Senator, i Firenze. (?%%470.) 

Cobet, C. G., Professor i Leyden. (?%470.) 

Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. (?%470.) 

Koehne, B. v., Friherre, keiserlig-russisk Statsraad, i St. Peters- 
borg. (%%70.) 

Stephani, Ludolph, keiserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. 
(2%470.) 


Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: 


Hansieen, Christopher, Professor emerit. i Astronomi, i Kristiania; 
Stk. af Dbg. (75/4226.) 

Babbage, Ch. Medlem af Royal Society i London. (&/29.) 

Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. 
(79/533.) 

Hansen, P. A., Direktør for det astronomiske Observatorium ved 
Seeberg ved Gotha; R. af Dbg,. (?/534.) 

Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. 
1674936.) 

Ehrenberg, C. G., Professor i Zoologi ved Universitetet i Ber- 
lin.  ('2/4939.) 

Weber, W"., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i 
Leipzig. (7?/1239.) 

Quetelet, L. Å. J., Direktør for det astronomiske Observatorium 
og Sekretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- 
sel; R. af Dbg. (””/4140.) 


Se 82 


Baér, K, E. v., Dr. phil. & med. Akademiker i St. Petersborg. 
(11140.) ; 

Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, 
Medlem af Royal Society i London. (?7/4440.) 

Dumas, J.B. Medlem af det franske Institut; Kmd, af Dbg.? (4142.) 


Fries, El., Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Kmd. af Dbg.? (/1142.) 

[Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (5/1245.)] 

Beaumont, J. B. A. L., Élie de, Secrétaire perpétuel de 'Acadé- 
mie des Sciences, Paris. (1%4250.) 

Murchison, Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- 
arbeider over England; Kmd. af Dbg.? (7?/4250.) 

Liebig, Justus v., Baron, Professor i Kemi i Miinchen. (711250). 

Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. (7%4250.) 


Woåhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det 
Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (7/494.) 

Milne-Edwards, H.… Medlem af det franske Institut. (7/454.) 

Rose, G., Geheimeraad. Professor i Mineralogi i Berlin. (!/456.) 

[Behn, W. F. G., Dr. med. & chir. fhv. Professor i Anatomi og Zoo- 
logi i Kiel. (2457.)] 

[Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direktør for det astrono= 
miske Observatorium i Altona; R.afDbg. (%/458.)] 
Bunsen, R. W. Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (75/459.) 
Regnault, H. G., Professor, Direkter for Porcelænsfabriken i 

Sévres. (757459.) 
Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London. 
Medlem af Royal Society, (75/459.) 
Agassiz, L., Professor i Zoologi ved Universitetet i New Hawen. 
(157159.) 
Sabine, Edw., General, Præsident for Royal Society i London. ($%/4263.) 
Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i 
Paris, (?%42063.) 
Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut. (!//167.) 
Liouville, Jos. Medlem af det franske Institut. (!/467). 
Duhamel, J. M. C., Medlem af det franske Institut (1/167.) 


Malmsteen, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i 


»< 9 3 


Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn; Kmd. af Dbg.? 
(114167.) 

Broch, O.J.…, Dr. phil. Norsk Statsraad, fh. Professor i Mathematik 
i Kristiania. (11/4167.) 

Bernard, Claude, Medlem af det franske Institut. (!//467.) 

Edlund, Er… Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps 
Akademien i Stockholm. (!1/167.) 

Svanberg, L. Fr., Professor i Kemi i Upsala. (!/467.) 

Hooker, J. D., Direktør for den Kgl. Botaniske Have i Kew. (!//467.) 


Boeck, Chr. P. B., Dr. phil., Professor i Fysiologi ved Kri- 
stiania Universitet. (!7/468.) 


Le Verrier, Urb. J.-J., Sénateur Imp., Medlem af det franske 
Institut; R. af Dbg. (”/468.) 

Lovén, Sven, Professor i Stockholm. R. af Dbg. (7470). 

Kjerulf, Theodor, Professor i Kristiania. (%%470.) 

De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. 
(%,70.) 


Ordbogskommissionen: 


N. L. Westergaard. Sv. Grundivig. 


Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- 
tarium og Danske Regester: 


C. F. Allen. P. G. Thorsen. 


Meteorologisk Komité: 
J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest. C.V. Holten. J.F. Johnstrup. 


Kassekommissionen: 
N.L. Westergaard. J.C.Hoffmann. C.L Miller. J.J. A. Worsaae. 


Revisorer: 
L. A. Colding. H. P. J J. Thomsen. 


& 10 % 


1871. 


Mødet den 13” Januar. 


(Tilstede vare 13 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Hannover, Reinhardt, Colding, D'Arrest, Steen, Johnstrup, Lange, 
Ørsted, Ussing, Mødets Sekretær, Panum, Schiern). 


Ps Dr. A. S. Ørsted meddelte Bidrag til Kundskab om 
Fortidens Bøge og Kastanier; Meddelelsen er bestemt til 
senere at optages i Selskabets Skrifter. 


Sekretæren meddelte, at i næste Møde vilde Bedømmelsen 
af de indkomne Prisbesvarelser blive forelagt Selskabet, og erin- 
drede Medlemmerne om, at i Henhold til Vedtægterne skulle 
nye Forslag til Prisopgaver forelægges Selskabet i det derpaa 
følgende Møde, det første i Februar Maaned. 


Fra det Kgl. Finantsministerium var indkommen en 
Skrivelse angaaende Omsætning af en Del af Selskabets Værdi- 
papirer i 4% Kgl. Obligationer. Efter Aftale med Præsidenten 
var den af Sekretæren strax bleven sendt til Kassekommissio- 
nens Formand. Efter at den nu i dette Møde var bleven op- 
læst, besluttede Selskabet at æske Kassekommissionens Betænk- 
ning desangaaende. ; 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—17 
anførte Skrifter. 


su HELLE ae 


Mødet den 27% Januar. 


(Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Colding, Schiern, Steen, Thorsen, 
Barfoed, Ørstel, Lorenz, Mehren, Holm, Grundtvig, Lyngby, Sekretæren, 

Thomsen). 

Etatsraad J. Worsaae forelagde paa Professor, Rektor C. 
Paludan-Millers Vegne: Studier til Danmarks Historie i 
det 13de Aarhundrede, andet Stykke: «Om Kong Valde- 
mars Jordbog », der bliver trykt i Selskabets Skrifter, dte Række, 
åde Bind, Nr. V. Angivelse af Indholdet findes nedenfor S. 1. 


Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse af- 
gav Betænkning over den med Motto: «Agerjorden danner 
ligesom et Laboratorium» osv. indkomne Besvarelse af den for 
det Thottske Legat i 1869 udsatte Prisopgave om frugtbar, 
men ikke i flere Aar gjødet Jords kemiske Sammensætning (se 
Overs. for 1869, S. 17). Klassen havde tiltraadt den af en ned- 
sat Komité (J. Thomsen, F. Johnstrup, C. Barfoed) af- 
givne Betænkning, der indstiller Forfatteren til at erholde den 
udsatte Pris af 200 Rdl. 


Ved den derpaa følgende Afstemning bifaldt Selskabet Klas- 
sens Dom. Navnesedlen aabnedes, og det viste sig, at For- 
fatteren var Hr. Cand. pharm. Theodor Petri, kemisk Åssi- 
stent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøiskole. 


Den afgivne Betænkning var saaledes lydende: 


Kjøbenhavn den 3ite December 1870. 


«Klassen har i Skrivelse af 19de f. M. forlangt vor Erklæ- - 
ring angaaende en med Motto «Agerjorden danner ligesom 
et Laboratorium, hvori 0. s. v.» forsynet Afhandling, der er 
indkommen som Besvarelse af det for det Thottske Legat i Aaret 
1869 udsatte Prisspørgsmaal, i hvilken Anledning vi skulle med- 
dele Følgende: 


STN 


Forfatteren har i Overensstemmelse med den stillede Op- 
gave foretaget en Række fysiske og kemiske Undersøgelser over 
Jordprøver, tagne paa en Mark paa 3 Steder i 2—300 Fods ind- 
byrdes Afstand, idet der for hvert Sted er anstillet særlige 
Undersøgelser af Jordlaget fra 0—-4”, fra 4—8", fra 8—12" og 
fra 12—24" Dybde. Forfatteren har saaledes udført sit Arbeide 
i en større Udstrækning end forlangt, idet han har anstillet 4 
fuldstændige Undersøgelser for hvert Sted, medens Opgaven kun 
forlangte 2 saadanne. Arbeidet har derved vundet ikke lidet i 
Værdi, idet det har givet Data til Bedømmelsen af den sandsyn- 
lige Forskjel i den dyrkede Jords Sammensætning efter Dybden. 
Det havde dog været ønskeligt, om Forfatteren selv havde be- 
nyttet det Materiale, som han med megen Omhu har skaffet 
til Veie, paa en saadan Maade, at man med Lethed kunde iagt- 
tage den nævnte Forskjel. Vi kunne ikke undlade at gjøre op- 
mærksom paa, at det i Afhandlingen ikke er tilstrækkeligt oplyst, 
om den Mark, fra hvilken Prøverne ere tagne, tilfredsstiller den 
opstillede Betingelse «ikke i flere Aar at have været gjødet», 
men maa dog antage, at Forfatteren ikke har overset denne 
Betingelse og taget tilbørligt Hensyn dertil; thi han anfører, at 
der til Jordens Kultur ikke er anvendt særlige kunstige Midler.”) 

Da vi ikke tro at burde tillægge den sidstnævnte Mangel 
nogen væsentlig Betydning, saa megel mere, som Staldgjødningens 
Bestanddele næppe ville kunne udøve nogen Indflydelse påa For- 
holdet imellem Jordens Mineralbestanddele, foreslaa vi, 


at Forfatteren erholder den for en tilfredsstillende Besvarelse af 
det for det Thottske Legat i Aaret 1869 udsatte” Prisspørgs- 
maal bestemte Præmie af 200 Rdl. 


%) Anm. Efter at Sekretæren havde sendt Forfatteren en Afskrift af Betænk- 
ningen, har Forfatteren i et Brev til Sekretæren, der blev forelagt Sel- 
skabet i dets Møde d. 10de Febr., oplyst, at Jordprøverne vare tagne fra 
Landbohøiskolens Forsøgsmarker, som dengang ikke havde modtaget 
Gjødning i alle de Aar, Landbohøiskolen havde bestaaet. 


<< 13 34 


Da vi ere overbeviste om, at Arbeidet vil være velkomment 
for Mange, som beskjæftige sig med Betingelserne for Jord- 
bundens Frugtbarhed, tro vi, at man burde rette en Opfordring 
til Forfatteren om at lade sin Afhandling komme frem for Of- 
fentligheden. 

Afhandlingen og de den ledsagende Prøver følge hermed 
tilbage. 

Julius Thomsen, Fr. Johnstrup. SC. Barfoed. 
Affatter. 
Til 
Det Kgl: danske Vidensk. Selskabs mathemat.-naturvidenskabe- 
lige Klasse.» 


Kassekommissionen afgav derefter den i forrige Møde 
begjærede Betænkning over Finantsministeriets Forslag angaaende 
Ombytning af en Del af Selskabets Værdipapirer, og tilråadede at 
modtage Tilbudet (se ovenfor S. 10). 


Den i Anledning af Hr. Fr. Bajers «Samlinger til en jævn- 
førende nordisk Lyd- og Retskrivnings-Lære (se Overs. 1870, 
S. (46) nedsatte Komité (Gislason, Lyngby, Grundtvig) 
ufgav følgende Betænkning: 


«Det Kgl. danske Videnskabernes Selskab har forlangt vor 
Betænkning over et Skrift af Hr. Frederik Bajer, «Samlinger 
til jævnførende nordisk Lyd- og Retskrivningslære», til hvis Ud- 
givelse han har ønsket at opnaa Understøttelse af Selskabet. 

Skriftets Hensigt er at levere en Række Sammenstillinger 
af danske og svenske Ord, der kan benyttes ved Undersøgelser, 
som henhøre til disse Sprogs Lyd- og Retskrivningslære. Det 
er i Følge Planen altsaa kun Ord, der ere fælles for begge Sprog, 
som opføres i Skriftet, og det er især Uligheden mellem Sprogene, 
der fremhæves, medens Ligheden træder mere tilbage. Anord- 
ningen er efter Bogstavfølgen; de enkelte Bogstaver i Svensk 
blive gjennemgaaede, og det vises, hvorledes de svare til de 


2 14 3 


danske, dog saaledes, at i Almindelighed de Tilfælde, hvor Lig- 
heden er fuldstændig, enten ikke omtales eller kun løselig be- 
røres; hvor Ulighed er til Stede, bliver der gjort: opmærksom 
påa den, og de enkelte Ord, hvori den viser sig, opregnes, men 
de forskjellige Grunde til den efterspores sædvanlig ikke videre. 
Til Skriftet er føjet tre Tillæg, af hvilke det første handler om 
Bogstavomsætning, det andet giver en samlet Udsigt over de 
Tilfælde, hvori Tilligning (Assimilation) har fundet Sted, og det 
tredie indeholder Henvisninger med Hensyn til Spørgsmaal om 
den danske Retskrivning. 

Forfatterens dobbelte Formaal, at levere et Skrift, der kunde 
tjene baade Lydlæren og Retskrivningslæren, har været noget til 
Skade for Behandlingen, da Lyden ikke overalt er kommen til 
sin Ret. Da Forfatterens Øiemed har været i Almindelighed at 
foretage Sammenstillinger imellem Sprogene, medens Lydlæren 
og Bogstavsammenstillingen mere har tjent som en Ramme, 
hvori Sammenligningen kunde indfattes, er han derved kommen 
til at optage meget, som ikke vedkommer Lydlæren, fordi For- 
skjellen ikke er fremkaldt ad Lydudviklingens Vei, men som vilde 
have sin rette Plads i en jævnførende Fremstilling af Forskjellig- 
heder i Bøjning og Orddannelse. Forfatterens Iver for at opnaa 
Fuldstændighed har endvidere bragt ham til at sammenstille ad- 
skillige svenske og danske Ord, der slet ikke staa i nogen For- 
bindelse med hinanden, men som tilfældig frembyde nogen 
Lighed. At tvivlsomme Tilfælde ere medtagne, er en Følge af 
Skriftets Beskaffenhed og dets Formaal, som ikke var at levere 
afsluttede Resultater, men et Stof, der kunde benyttes ved Under- 
søgelser; enkelte Sammenstillingers Urigtighed forekommer os 
alligevel i Øine faldende; dog skulle vi bemærke, at det ikke 
vilde være vanskeligt at fjerne disse urigtig sammenstillede 
grundforskjellige Ord. Mindre Vægt skulle vi lægge paa, at 
Forfatteren i Almindelighed ikke har foretaget Adskillelse imellem 
Ord af nordisk Rod og Laaneord af fremmed Oprindelse, uagtet 
denne Adskillelse er af Vigtighed for Lydlæren, da den næppe 


+ 15 3 

overalt vilde kunne foretages med Sikkerhed uden at kræve vidt- 
strakte Undersøgelser, som det ikke laa i Forfatterens Plan at 
anstille. ; £ 

Af det, som vi have anført, vil det ses, at det foreliggende 
Skrift ikke kan betragtes som et strængt videnskabeligt Arbeide, 
som et Værk, der var anlagt efter en Plan, som hævede sig 
over det Ydre og over det Tilsyneladende, og som førte til sikkre 
ved klar Bevisførelse vundne Resultater. Men det har ikke været 
Forfatterens Hensigt at levere et Værk af denne Beskaffenhed; 
det har kun været hans Øiemed ved en efter ydre Hensyn fore- 
tagen Sammenstilling at levere et Forarbeide for Fremtidens 
Forskning. Betragte vi Skriftet fra dette Standpunkt, forekommer 
det os at være en ved et flittigt og møisommeligt Arbeide til- 
veiebragt Samling, som viser -et fortroligt Bekjendtskab med den 
Litteratur, der herved maatte komme i Betragtning, og et om- 
hyggeligt Studium af de to Sprog, ligesom Forfatteren. ogsaa 
viser Kjendskab til Sprogvidenskabens nuværende Udvikling, hvor 
han stundom i Anledning af Laaneord overskrider de to Sprogs 
Grændser. Paa Grund af den sammentrængte Fremstilling inde- 
holder Skriftet i Forhold til sit Omfang et betydeligt Stof. Der 
er meget i disse to Sprogs indbyrdes Forhold, der hidindtil ikke 
har været Gjenstand for tilstrækkelig Opmærksomhed, som her- 
ved bliver fremdraget; især gjælder dette den meget forskjellige 
Form, hvori Sprogene have optaget adskillige Laaneord. Vi tro 
i det hele, at Skriftet vil kunne være til Nytte ved adskillige 
sproglige Undersøgelser, og vilde derfor kun ugjerne se, at det 
forblev utrykt, hvad der synes at ville blive dets Skjæbne, hvis 
Selskabet ikke understøtter dets Trykning. Vi tillade os derfor 
at foreslaa, at Selskabet yder en Understøttelse til Skriftets 
Trykning, og vi antage, at Understøttelsen passende kunde sættes 
til 200 Rdl. 

Kjøbenhavn den 18de Januar 1871. 
K. Gislason. Svend Grundtvig. K. J. Lyngby.» 
Affatter. 


te 16 38 


Selskabet besluttede at indhente Betænkning fra Kassekom- 
missionen om Udredelse af en Sum af 100 RØdl. til dette 
Øiemed (se nedenfor S. (21). 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 18—28 
anførte Skrifter, blandt hvilke Sekretæren særlig henledede 
Selskabets Opmærksomhed paa et Par Afhandlinger af D'Arr. 
Schiødte og Krøyer (Nr. 27), samt paa Friherre Hohen- 
bihel-Heuflers Skrift (Nr. 23—26) om den ældre danske 
Botaniker Frands Mygind, født 1710, død 1789. 


Mødet den 10?" Februar. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Reinhardt, Holten, -Steen, Thorsen, Johnstrup, Lorenz, 
Holm, Lyngby, Lutken, Sekretæren, Lange, Panum). 


Professor C. Holten forelagde en Afhandling af Cand. mag. 
Christiansen om nogle optiske Undersøgelser af Anilin- 
rødt. Ifølge Afstemning i Selskabet skulde denne Afhandling 
optages i Skrifterne eller Oversigterne, eftersom For- 
fatteren og den Fremlæggende maatte ønske det. Den findes 
nedenfor S. 5. 


I Overensstemmelse med Vedtægternes 2 20 forelagde begge 
Klasserne Forsiag til nye Prisopgaver (for 1871). 


Efter at Selskabet havde bifaldet den Historisk-filosofiske 
Klasses Indstilling, for dette Aar kun at udsætte ét historisk 
Prisspørgsmaal, og ligesaa den Mathematisk-naturvidenskabelige 
Klasses, at for den Thottske Prisopgave Prisen for iaar blev 
forhøjet til 300 ØRdl., vedtog det følgende 


& 17% 
Prisopgaver for Aaret 188 i. 


Den historisk-filosofiske Klasse. 


Historisk-filologisk Opgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Under særligt Hensyn til, åt de spanske Indskrifter fra 
Romertiden nu ere blevne gjorte tilgængelige i langt større 
Fuldstændighed og med større Paalidelighed, end de før vare det, 
forlanger Selskabet en kritisk Skildring af Sydspanien (Hispa- 
nia Baetica) som romersk Provinds fra den første Besiddelses- 
tagelse indtil Slutningen af det første kristelige Aarhundrede, 
saaledes at Bestyrelsesformen, Befolkningens politiske Stilling 
og øvrige Vilkaar samt Udbredelsen af romersk Kultur og Sprog 
paavises. 


Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. 


Fysisk Opgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille.) 


Da nyere Undersøgelser have vist, at vi kun have et ufuld- 
stændigt Kjendskab til Lovene for de forskjellige Lysstraalers 
ulige Brydning i Legemerne, ønsker Selskabet at fremkalde en 
Undersøgelse, som skulde gaa ud påa, nærmere end hidtil 
er sket, at bestemme, paa hvilken Maade Legemernes Bryd- 
ningsforhold afhænge af de brudte Straalers Bølgebredder. 


Mathematisk Opgave. 
(Pris: Selskabets Guldmedaille,) 


Undersøgelser af Liouville, som ere anstillede allerede for 
en Menneskealder siden, have afgjort, hvorvidt saavel visse ex- 
plicite givne Differentialer, som visse Differentialligninger lade 
sig integrere ved bekjendte Funktioner eller ei. Fra de af denne 
og andre Forfattere vundne Resultater til Løsningen af det store 


Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. (2) 


& 18 34 


Problem, som vel endnu ligger meget fjernt, almindelig at an- 
give Midler til altid at afgjøre, naar et explicite forelagt Diffe- 
rential eller en given Differentialligning fører til bekjendte Funk- 
tioner, og naar den derimod maa kræve Indførelsen af nye 
Former, er der vistnok endnu mange Skridt at gjøre. Men da 
ethvert af disse kan blive af Betydning for den mathematiske 
Theori, såa ønsker Selskabet at opmuntre videnskabelige Be- 
stræbelser i denne Retning ved at udsætte sin Guldmedaille som 
Præmie for den bedste og mest omfattende Angivelse af nye 
Kjendetegn, hvorved det lader sig afgjøre, om givne explicite 
Differentialer eller Differentialligninger lade sig integrere ved 
bekjendte Funktionsformer. 


For det Classenske Legat. 


Å. 
(Pris: 200 Rålr. R. M.) 


Det vilde af flere Grunde være særdeles ønskeligt at lære 
alle de i den vestlige Del af Jylland forekommende Ler- og : 
Mergelarters Sammensætning at kjende, saavelsom Alt, hvad 
der vedrører deres geognostiske Forekomst og Dannelse.  Sel- 
skabet udsætter derfor en Pris af 200 Ødilr. for en omfattende 
Undersøgelse af ovennævnte Jordbundsarter fra en større Del 
af den jydske Hedestrækning , saavel sammes opdyrkede som 
uopdyrkede Del, ledsaget af Oplysninger om den Anvendelse, 
man muligvis alt maatte have havt for dem i agronomisk og 
teknisk Retning og de derved indvundne Resultater. 

Med Afhandlingen maa følge Prøver af alle de undersøgte 
Jordbundsarter med nøiagtig Angivelse af Findested. 


B. 
(Pris: 200 RØdir. R. M.) 


Da det i flere Henseender vil være ønskeligt at erholde 
Kundskab om vore her i Landet dyrkede Sædarters chemiske 


KUR 


Sammensætning, agter Selskabet om muligt at fremkalde en 
Række af herhen hørende Undersøgelser. 

Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 RAdir. for 
en Afhandling, som indeholder en Række af Analyser af Hoved- 
sørterne af en indenlandsk Kornart (Hvede, Rug, Byg eller Havre). 
- Kornet maa være avlet i samme Aar, paa samme Jordbund og 
ved samme Gjødning, og Analysen maa angive Mængden af Sti- 
velse, Albuminstoffer (beregnet under Eet af Kvælstofmængden), 
Fedt og Aske samt dennes Fosforsyremængde. 

Med Afhandlingen maa af hver af de analyserede Sorter 
indsendes eet til to Pund, med Angivelse af Voxested og Jord- 
bundens Beskaffenhed i Almindelighed. 


For det Thottske Legat. 
(Pris: 300 Rdir. R. M.) 

Som Ukrudtsplante har den almindelige Marktidsel — Cir- 
sium arvense (Scop.) — en stor Betydning for Landmanden og 
Havedyrkeren; den gjør dem ikke alene Jordens fuldkomne 
Dyrkning besværlig paa Grund af dens Seiglivethed og stærke 
Udbredningsevne, men den berøver dem ogsaa paa mange Steder 
en god Del af dens Afgrøde. Uagtet der allerede foreligger 
vigtige Undersøgelser om denne Plante, især af Irmisch, er 
det endnu ikke let at gjøre sig tilstrækkelig Rede for Tidslens 
hele skadelige Indflydelse paa de dyrkede Planter, og endnu 
vanskeligere at underkue, endsige udrydde den; begge Van- 
skeligheder synes dog for en stor Del at have deres Grund 
deri, at flere Forhold i Marktidslens Liv, Væxt, Formering og 
Forplantning ere ubekjendte, eller utilstrækkeligen bekjendte. 
Nøie Undersøgelser af disse Forhold kunne altsaa blive af Be- 
tydning for Jorddyrkeren, men ved Siden deraf ville de ogsaa 
have en almindelig videnskabelig Interesse. 

Selskabet ønsker derfor en udførlig monografisk 
Fremstilling af samtlige de Forhold, som. denne Ukrudtsplante 
frembyder her i Landet. I denne Fremstilling maa særlig Op- 


R 20 3 


mærksomhed henvendes paa alt, hvad der vedkommer Mark- 
tidslens forskjellige Former — enten man nu hidtil har 
betragtet dem som Kjønsformer, Varieteter eller Bastarder —, 
disse Formers indbyrdes Sammenhæng, deres Fordeling eller 
Gruppering over Markerne og Agrene, deres Væxt over og under 
Jorden samt deres Forplantnings- og Formeringsevne. I sidste 
Henseende ønskes det bestemt angivet, over hvor stor en 
Strækning den enkelte Plante er istand til at udbrede sig og i 
hvilken Dybde den kan trænge ned. Det maa endvidere op- 
lyses, hvorvidt Jordbundens Art eller Afvexlinger i Jordbundens 
Lag findes at have en kjendelig Indflydelse paa Marktidslens 
Optræden og Væxt. 

Den tilfredsstillende Besvarelse af denne Opgave vil Sel- 
skabet lønne med 300 Rdlr. Besvarelsen ventes oplyst dels ved 
Tegninger og Kaart, dels ved hensigtsmæssig tilberedte og op- 
bevarede Exemplarer. 


Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være 
affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller 
danske Sprog.  Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens 
Navn, men med et Motto og ledsages med en forseglet Seddel, 
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl og som bærer 
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer 
deltage ikke i Prisæskningen.  Belønningen for den fyldestgjø- 
rende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket 
ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 50 
danske Dukaters Værdi. 

Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok- 
tober Maaned 1872 til Selskabets Sekretær, Etats- 
raad, Professor J. Japetus Sm. Steenstrup. 


«2% 


Kassekommissionen afgav sin Betænkning om Under- 
støttelse til Ofentliggjørelse af Hr. F. Bajers ovenomtalte Sam- 
linger. Da Betænkningen udtalte, at Selskabets Kasse tillod en 
Understøttelse af den Størrelse, hvorom der forrige Møde var 
Tale (se ovf. S. 16), besluttede Selskabet at tilstaa en Sum af 
100 Rdl. til dette Øiemed. 


Redaktøren og Sekretæren meddelte nogle Oplysninger 
om Skrifternes Salg og Forsendelse til Udlandet. 

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 29—33 
anførte Skrifter, 


Mødet den 24?" Februar. 


(Tilstede vare 11 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Ussing, Reinhardt, Thorsen, Holm, Lutken, Sekretæren, Col- 
ding, Johnstrup, Mehren). 


Konferentsraad Prof. Dr. J. N. Madvig foredrog nogle Be- 
mærkninger om den af Nogle i den nyere Tid antagne Forvansk- 
ning af de gamle Digterværker ved Tilsætninger i 
stor Udstrækning, og knyttede dertil Berigtigelser af et Par 
forskrevne Steder hos Horats. 


Sekretæren mindede om, at Selskabet, siden dets sidste 
Møde, havde mistet et af dets yngste Medlemmer Prof. Dr. 
Kristen Jensen Lyngby, der var optagen som Medlem den 
åde December 1868 og kort efter indtraadt i Ordbogskommis- 
sionen. Da dette Dødsfald sikkert ikke vilde blive uden hem- 
mende Indflydelse paa Selskabets Ordbog-Arbeider, var Tabet 
saaledes dobbelt føleligt. 


2 22 


Fra det akademiske Selskab i Bukarest fremlagde Sekre- 
tæren en Skrivelse, der anmeldte en større Sending af Bøger, 
som forhaabentlig vilde kunne fremlægges i næste Møde. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 34—39 
anførte Skrifter. 


Mødet den 10”? Marts. 


(Tilstede vare 12 Medlemmer: Bendz, Mødets Præsident, 
Westergaard, Ussing, Reinhardt, Colding, Thomsen, Steen, Ørsted, Holm, 
Lutken, Sekretæren, Johnstrup). 

Professor Julius Thomsen meddelte nogle Resultater af 
en Række Undersøgelser over Basernes Neutralisations- 
varme. Et Uddrag heraf vil blive optaget i Oversigterne, 
medens Afhandlingen i dens Helhed vil blive trykt i Selskabets 
Skrifter. 


Derefter fremlagde Dr. phil. C. F. Litken en kort Med- 
delelse om en Sortkoral (Antepathes) fra Ishavet. Denne 
Meddelelse vil, ledsaget af et Træsnit, blive optagen i Over- 
sigterne. 


Sekretæren bragte Medlemmerne Vedtægternes 2 5 i 
Erindring, ifølge hvilken mulige Forslag til nye Medlemmer 
blive at indsende til Sekretæren inden den 15de Marts. 


Samme fremlagde det af Selskabet understøttede Værk: 
«Aktstykker og Breve til Oplysning om Frederik Rostgaard 
og hans Samtid» (ogsaa udgjørende 2det Bind af Fr. Kostgaards 
Levnet) ved Justitsraad Chr. Bruun, der ifølge den efter Sæd- 
vane stillede Betingelse havde tilsendt Selskabet 50 Exemplarer. 


38 23 4 


Samme meddelte, at den af det Kgl. Finantsministerium 
foreslaaede (se ovf. S. 10), og af Selskabet i Mødet den 27de 
Januar d. A. (se ovf. S. 13) billigede Omsætning af en Del af 
Selskabets Værdipapirer nu var påabegyndt, og at der i Sel- 
skabets Kasse var blevet deponeret et midlertidigt Bevis 
for Indskrivning i Ministeriets Kassebog paa i Alt 
110,000 Rdl. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 40—70 
anførte Skrifter, hvoriblandt de i forrige Møde omtalte 23 Skrif- 
ter og Kaart fra La Société Académique Roumaine å 
Bucurest. 


Mødet den 24'' Marts. 


(Tilstede vare 19 Medlemmer: Madvig, Præsident, 

Bendz, Hoffmann, Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Golding, Panum, 
Steen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, Lorenz, Holm, Mehren, Grundtvig, Litken, 
Sekretæren). 

Etatsraad Prof. Dr. J. Steenstrup meddelte Beretning om 
det Udbytte, der er fremkommet ved de senere Aars Under- 
søgelser af Kjøkkenmøddingen ved Sølager og navnlig ved 
den større Udgravning 1869 i Anledning af den arkæologiske 
Kongres. 


Sekretæren fremlagde dernæst Skrivelse af 14de Marts 
d. A. fra det Kgl. Finantsministerium, hvori gives Under- 
retning om, at det i forrige Møde omtalte Interimsbevis for 
Indskrivning i Ministeriets Kassebog af 110,000 Rdl., der bære 
Rente fra Ilte December 1870, kan ombyttes imod et den 7de 
Marts 1871 udstedt Indskrivningsbevis mod Tilbagelevering 
af Interimsbeviset i kvitteret Stand. Selskabet besluttede at 
sende Skrivelsen til Kassekommissionen, hvis Formand i For- 
bindelse med Præsidenten vilde have at udstede Kvitteringen. 


3 24 2 


Sekretæren fremlagde en Skrivelse fra La Societå 
Agraria di Gorizia, som ønskede at indtræde i Bylteforbindelse 
med Selskabet, der tillod at sende detOversigterne, samt saa- 
danne Afhandlinger af Skrifterne, som kunde være af særlig In- 


teresse for det. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 71—89 


anførte Skrifter. 


25 op 


Mødet den 14'" April. 


(Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Bendz, Ussing, Panum, Ørsted, Mehren, Grundtvig, Lutken, Sekretæren, 
Muller, Colding, Westergaard, Reinhardt, Steen). 

Professor Dr. Panum meddelte et Referat af nye phy- 
siologiske. Undersøgelser over den menneskelige 
Stemme og Tale og foreviste et ved disse Undersøgelser be- 
nyttet Apparat. 


Etatsråad Prof. Steensirup fremlagde et Fund fra et 
Stenkammer, hvorpaa han i forrige Møde beraabte sig i Ån- 
ledning af de efter hans Meddelelse fremkomne Yttringer om 
at de slebne Grønstensøxer ikke vare kjendte fra Gravkamrene. 


Formanden for Kassekommissionen fremlagde paa den- 
nes Vegne Regnskabsoversigten for Aaret 1870 se S. (26—27). 


Sekretæren henledede Opmærksomheden paa at der i 
næste Møde vilde være at foretage Valg paa to af Selskabets 
Embedsmænd, nemlig en Sekretær og en Kasserer, og paa tvende 
Revisorer, idet for de to første de fem Aar og for de to sidste 
de tre Aar, for hvilke de vare valgte, nu vare udløbne. Endelig 
vilde der være at vælge et Medlem af Kassekommissionen i Ste- 
det for det ældste nu udtrædende Medlem. 


Ifølge Forslag fra La Société Entomologique de Bel- 
gique vedtoges det at indtræde i Bytteforbindelse med dette 
Selskab, saaledes at man sendte det Oversigterne og de Afhand- 
linger af Skrifterne, som maatte antages at have særlig Interesse 
for Selskabet. 


Sekretæren meddelte, at Selskabet havde tabt sit uden- 
landske Medlem: Hofrath, Dr. Wilhelm Haidinger i Wien. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 90—100 
opførte Skrifter. 


SK 2% 


Oversigt over Regnskabet for Aaret 1870. 


Indtægt. 


1. Renter af Selskåbets Fonds i 1870: 


a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning....….. 
b) 4 —  - 74,100 — indskrevne i Statskassen . . 
4 — - 6,000 — Husejer- Kreditkasse - Obliga- 
tionen 5 "asier 

&£ — »-… 3,200 — Rigsbank-Obligationer . 
4 — - 3,000 — Østifternes Kreditforenings- 
: Obligationer. ss E NUDE 
kå — - 1,000 — Jydske Landejendoms-Kredit- 
forenings-Obligationer . . . 
4 — - 20,000 — Kjøbenhavns Laans Obliga- 
HON S EEN AR ISEN TS ERE 

107,300 Rdl. 

c) 3 pCt. af 3,400 Rdl. i kgl. Obligationer ....... 
d) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbank-Aktier ....- 


e) 5 pCt. af 200 £ i Dansk-Engelske Obligationer. . . 
3 pCt. af 200 £ i Dansk-Engelske Obligationer. . . 
4 pCt. af 80 £ i Sjællandske Jernbane-Aktier. . .. 
Udbytte "af samme For ISO, NISSEN er ske sat 


2. Fra det Classenske Fideicommis. ......1+… 
Etatsraad Schous og Frues Legat .....-...- 
Fra den grevel. Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 


3. For Salget af Selskabets Skrifter og Ordbogen ved 
Boghandler Høsersks SST SER SR se RDAE: 


4. Renter af Folio i Privatbanken ?/1869 og ”/1870 . . - 


Aarets Indtært DAR RESTEN 
Beholdning fra 1869 


NE | 


189! 20 


793| 33 


159| 39 


15! 24 


. 116825! 20 


2680, 31 


SS DRE 


KN 


Udgift. 


A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: 
I. Embedsmændenes og Budets Lønning samt Med- 
hjælp ved Sekretariatet 


Løbende Udgifter til Brænde, 38 Porto m.v. 
og Gratifikationer . . . . 3) Se Funk CU SELVE 
II. a) Selskabets Skrifter: 
i Trykning af Skrifterne . .... 479Rd.16/ 


Trykning af Oversigten med Papir 636 — 43 - 
Oversættelse af fransk Resumé 110 — 
Kobbere, Træsnit 0. lign. . 483 — 76 - 
HogDmderarbejder N.E 569 — 63 - 


Præmier: 
Grosserer Fr. Otten (d. 4. Febr. 
1870) 
Cand. mag. C. Elberling iver 
Febr. 1870! 


b) Ordbogen 
Den meteorologiske Komite 
Regestum diplomaticum 


RK er STÅ ÆT VRE ARTER » FRE "Se SYRE ANSE ROERE 
ulje Ad Id ør nel re! lv 


B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender: 
1) J. Helms, Værk over Ribe Domkirke, for 1870, 
ERE ENE or ae ENERET st se 
P. G. Thorsens danske Runemindesmærker for 
1870, Rest. (Af det Hjelmstjerne-Rosenkro- 
neske Bidrag) i 
3) Et Polarisations-Mikroskop 


2) 


rn RRS RER ERIE 


Udgift i 1870. 
Indtægt 


Overskud ....-. 
Den hele Kassebeholdning fra 1869 . 


Indkjøbt en Obligation 1000 Rd. i Kjøbenhavns Laan 
Kassebeholdning ved Udløbet af 1870. 


nemlig: a) til Fuldførelse af Liebmanns Værk over de 
mexikanske Ege, foreløbig afholdt af Kasse- 
beholdningen, Rest 622 Rd. 52 /, deraf 

i 1870 tilbagebetalt 500 Rd., Rest... .. 

b) rede Beholdning ved Udløbet af 1870... 


Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag: 
Best: fra: SGU HG SEES 803 Rd. 35 / 


Bidraget for 1870” ærme 543 — 33 - 
P. G. Thorsens Runemindesmærker........…. +. 
Rest 


om hvis Anvendelse jfr. Budget for 1871. 


| 400)» 


25! » || 
| 597|-52 | 


|.345] 32 | 


. gl 52 


| 


| 3646) 90 
| 


| 863| 44 


6275| 37 
6825| 20 


549! 79 
[2680 KELN 
3230| 14 


|| 883| 58 


te 28 3 


Mødet den 28% April. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Reinhardt, Golding, Thorsen, Johnstrup, Lange, Ørsted, Mehren, Lutken, 
Sekretæren, Westergaard, Holm, Lorenz, Panum, Ussing). 


Professor Johnstrup fremlagde Slutningen af Resultaterne 
af sine Undersøgelser over de palæozoiske Dannelser paa 
Bornholm. I Forbindelse med de d. 10de Juni 1870 med- 
delte Iagttagelser ville disse Undersøgelser blive trykte i Sel- 
skabets Skrifter. 


II Reale Comitato Geologico d'Italia i Firenze 
havde ønsket at udvexle Skrifter med Selskabet, hvorfor det ved- 
toges at bemyndige Sekretæren til at indlede nærmere Forbin- 
delse med samme. 


Selskabet foretog derpaa i Henhold til Vedtægternes $ 9, 15 
og lå de i forrige Møde og paa Mødesedlen anmeldte Valg paa 
Embedsmænd, ved hvilke Etatsraad Steenstrup blev gjenvalgt 
til Sekretær og Prof. Reinhardt til Kasserer, ligesom ogsaa 
Professorerne Colding: og Thomsen gjenvalgtes til Revisorer. 
Oberst Hoffmann, der som ældste Medlem udtraadte af Kasse- 
kommissionen, blev ligeledes gjenvalgt til Medlem af denne. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 101—110 
opførte Skrifter, samt et af Akademiet i Amsterdam frem- 
sendt Programma certaminis poetici, 1871. 


sx 29 > 


Mødet den 12'" Mai. 


(Tilstede vare 11 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Holten, Barfoed, Lange, Ørsted, Holm, Lutken, Sekretæren, 
Reinhardt). 

Professor Docent J. Lange forelagde det 48de Hefte af 
Flora Danica og meddelte nogle Bemærkninger om dets Ind- 
hold, hvoraf et Uddrag, ledsaget af Træsnit, findes optaget i 
Oversigterne S. 36. 


Derefter gav Dr. Chr. Fr. Lutken en kort Meddelelse om 
en ny høinordisk Tudsefisk (Onezroides Eschrichtu). Denne 
findes optaget i Oversigterne S. 56 ledsaget af en lithograferet 
Tavle og Træsnit. 


Sekretæren foreslog Selskabet at udsætte næste Møde, 
som normalt vilde falde paa Fredagen før Pintse, den 26de Mai, 
til den følgende Fredag, den den Juni, hvilket Selskabet bil- 
ligede. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 111—117 
opførte Skrifter, hvoriblandt 3 fra Nationalbibliotheket i Athen. 


Mødet den 27%" Juni. 


(Tilstede vare 10 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Colding, Thomsen, Barfoed, Ørsted, Lund, Lutken, Sekretæren, Ussing, 
Westergaard). 

Professor A. Colding forelagde Selskabet Resultaterne af 
nogle Undersøgelser over Grundvandets Bevægelser i Jor- 
den. Et Uddrag af denne Afhandling, der er bestemt for Skrif- 
terne, vil blive meddelt i Oversigterne. 


s< 30 3 


Derefter meddelte Prof. C. Barfoed nogle Undersøgelser 
over Dextrin, der findes optagne i Oversigterne S. 27. 


Sekretæren meddelte, at Slutningshæftet af Oversigterne 
for 1870 (Nr. 3) var bleven omdelt til Medlemmerne. 


Selskabet for Anthropologie og Ethnologie i Fi- 
renze havde ønsket at indtræde i Bytteforbindelse med Selska- 
bet, som paa Sekretærens Forslag indvilligede i at udvexle en 
Række af Oversigterne imod sammes «Archivio per I'antropo- 
logia e I etnologia». 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 118—131 
opførte Skrifter. 


Mødet den 16?" Juni. 


(Tilstede vare 12 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Ussing, Holten, Thomsen, Thorsen, Ørsted, Lutken, Lorenz, Panum, Colding, 
Reinhardt, Sekretæren). 

Prof. Dr. A. S. Ørsted meddelte Bidrag til Oplysning om 
en i MennesketsMund normalt forekommende Svamp- 
Alges Udvikling. Afhandlingen vil senere blive optaget i Over- 


sigterne. 


Prof. C. Holten forelagde en lille Afhandling af cand. 
magist. P. La Cour om Maaling af Skyernes Høide og 
meddelte udførligen de deri fremstillede Iagttagelser og Slutnin- 
ger. Selskabet vedtog paa Fremlæggerens Forslag at optage 
Afhandlingen i Oversigterne, hvor den findes S, 75. 


Fra Dr. phil. H. Topsøe og Cand. mag. Christiansen 
havde Selskabet modtaget en større Afhandling: «Krystallo- 


31 


graphisk-optiske Undersøgelser», som Forfatterne haa- 
bede vilde blive anseet værdig til Optagelse i Selskabets Skrifter. 
Til at bedømme denne valgtes Prof. Holten, Prof. Thomsen 


og Docent Lorenz. 


… I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 132—138 
opførte Skrifter. 


Mødet den 30't Juni. 


… (Tilstede vare 10 Medlemmer: Westergaard, Mødets Præsident, 
Reinhardt, Colding, Panum, Thomsen, Thorsen, Barfoed, Lutken, Sekre- 
tæren, Ussing). 

Prof. A. Colding meddelte nogle Bemærkninger om Luf- 
fens Strømningsforhold. Afhandlingen findes, ledsaget af 
en Stentrykstavle, optaget i Oversigterne S. 89. 


Derefter gav Prof. Jul. Thomsen en kort Oversigt over 
Resultaterne af sine Undersøgelser over Neutralisationen, 
hvilken Afhandling ligeledes vil blive optaget i Oversigterne. 


Formanden for den meteorologiske Komitee aflagde 
Beretning om Trykningen af Tyge Brahes Veiriagitageiser 
fra 1582—1597 (se Overs. f. 1869 S. 231). Komiteen havde 
af Hensyn til det dobbelte Øiemed, hvori disse lagttagelser ud- 
gaves, ikke kunnet blive staaende ved det ringe Oplag, som Ud- 
giveren i sit opindelige Overslag var gaaet ud fra, nemlig 300 
Expl. (= Oplaget af Collectanea Meteorologica), men maatte ønske 
et dobbelt saa stort Oplag (600 Expl.). Da derhos Arketallet 
ogsaa betydeligt havde overskredet det oprindelig paaregnede, idet 
… Skriftet var blevet 17 Ark i Stedet for 12 Ark stort, vare Om- 
kostningerne stegne ikke ubetydeligt. Komiteen forbeholdt sig 


K3 4 


at fremkomme med en nøiagtig Opgivelse af den Sum, som vilde 
være nødvendig til Udgivelsen, men udbad sig foreløbig Selska- 
bets Billigelse af det tagne Oplags Størrelse samt af det ud- 
betalte særlige Honorar for Korrekturlæsningen. Begge Dele bil- 
ligede Selskabet. Formanden meddelte endelig, at Komiteen i 
Stedet for det oprindelig paatænkte franske Glossarium 
haabede at kunne give udenlandske Lærde et langt bedre Hjælpe- 
middel til Bogens Afbenyttelse, idet dens Medlem Prof. Holten 
allerede var beskjæftiget med at sammenstille lagttagelserne i 
en tabellarisk Oversigt, og denne agtede han inden lang 
Tid at forelægge Selskabet og samtidig at meddele de Resultater, 
som kunde uddrages deraf. Selskabet bifaldt da, at det paa- 
tænkte franske Glossarium bortfaldt. 


Redaktøren, Prof. Dr. L. Ussing udbad sig Tilladelse til, 
at hans Forretninger for Selskabet under hans Fraværelse i Ud- 
landeti Vinteren 1871—72 maatte overtages af Prof. Dr. E. Holm, 
som dertil havde erklæret sig villig, hvilket Selskabet tillod. 


Sam me forelagde Hefte 5 og 6 af 4de Bind af Skrifterne 
(dte Række, histor. og philos. Afdeling) og Hefte 1 af Oversig- 
terne for 1871. 


Sekretæren meddelte Selskabet, at dette atter havde at 
beklage Tabet af to af dets udenlandske Medlemmer: George 
Grote, Vicekantsler ved Londons Universitet og SirJohn Her- 
schel, Direktør for Mønten i London. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 139—170 
opførte Skrifter, hvoriblandt en Afhandling af Prof. P. Gervais 
ved Jardin des Plantes i Paris. 


N 38 3 


Mødet den 10?" November. 


(Tilstede vare 13 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Hannover, Reinhardt, Colding, D'Arrest, Thorsen, Ørsted, Lorenz, 
Holm, Grundtvig, Lutken, Sekretæren). i 


Sekretæren oplyste, at Grunden til, at Selskabets første 
Møde efter Ferien iaar var blevet berammet til den anden 
Fredag i November, i Stedet for den første, var den, at Lo- 
venes Bestemmelser om Fremgangsmaaden ved de eventuelle 
— Medlemsvalg og om selve Valgmødet paa denne Maade kunde 
ske Fyldest. 


Prof. J. Reinhardt forelagde en Meddelelse om nogle 
hidtil dels ubekjendte, dels lidet paaagtede Knokler i Hoved- 
skallen (Kraniet) hos forskjellige Fuglefamilier. Den 
Afhandling, hvoraf Meddelelsen var et Uddrag, er bestemt til at 
optages andensteds (Naturh. Foren. vidensk. Meddel.). 


Sekretæren meddelte, at der var indkommet Besvarelser 
af to af de Prisopgaver, der af Selskabet vare udsatte og 
for hvilke Indleveringsfristen var udløben den 3lte Oktober d. A., 
nemlig: 


A. Af Opgaven angaaende Snorri Sturlusons Historie- 
skrivning (s. Ovs. 1870, S. (19)—(20)) med Motto: » Ved nær- 
mere Betragtning af de Data, der foreligge os, maa det erkjendes, 
at Snorri % egentligste Forstand er det ham tillagte historiske 
Værks Forfatter. P. A. Munch«. Hertil sluttede sig desuden 
to Citater af N. M. Petersen og P. A. Munch. 

Afhandlingen henvistes til den historisk-filosofiske Klasses 


Bedømmelse. 


… B. Af Prisopgaven om Planternes Forgrening ved 

Kløvning af Væxtspidsen (s. Ovs. 1870, S. (21)—(22)) en 

Besvarelse med Motto: »Kewn Phånomen erklårt sich aus sich 
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. (3) 


RET og 


selbst; nur viele zusammen iiberschaut, methodisch geordnet, geben 
zuletzt etwas, was fiir Theorie gelten kønnte. Goethe«. 


Texten var ledsaget af et Bind med Figurer og 9 Papmapper 
med mikroskopiske Præparater. 


Fremdeles en anden Besvarelse af samme Opgave med 
Motto: »Voir venir les choses est le meilleur moyen de les 
eæpliguer. Turpin«. Brevet med Mottoet, som modtoges den 
3ålte Oktober, anmeldte, at Afhandlingen vilde ankomme nogle 
faa Dage senere. Dette skete den dte November. 


Texten ledsagedes af en Mappe med 10 Tavler samt en 
Trækasse med 16 mikroskopiske Præparater. 


Begge disse Besvarelser henvistes til den mathematisk- 
naturvidenskabelige Klasses Bedømmelse. 


Premierlieutenant Fr. Bajer havde tilligemed et Exemplar 
af »Samlinger til en jævnførende nordisk lyd- og ret- 
skrivnings-lære« under 19%de Aug. d. A. tilsendt Selskabet 
en Skrivelse, der udtalte hans Tak for den af Selskabet til dette 
Skrifts Udgivelse ydede Understøttelse. 


Fra E. Reich, hertugelig sachsisk Bibliothekar, var tilstillet 
Selskabet en Indbydelse til at virke for Oprettelsen af et inter- 
nationalt Akademi. 


Redaktionen af »The Mechanics' Magazine« ønsker at 
modtage Selskabets Oversigter mod at tilsende Samme det nævnte 
Tidsskrift. Selskabet samtykkede heri. 


Fra R. Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti 
fremlagdes en Skrivelse, som tilmeldte Historikeren Grev Ago - 
stino Sagredos Død. 


& 35 


Sekretæren underrettede derpaa Selskabet om, at det 
atter havde mistet to af dets udenlandske Medlemmer, begge i 
" England, nemlig Sir Roderick Murchison Bart, død den 
22de Oktober d. A. og Mathematikeren og Fysikeren Charles 
Babbage, død den 2Zide Oktober d. A. Ligeledes mindede 
han om Tabet af to siden sidste Sammenkomst døde inden- 
landske Medlemmer, Konferentsraad Dr. E. C. Werlauff og 
Etatsraad, Rektor Dr. R. J. F, Henrichsen. 


Efter at Sekretæren derpaa havde henledet Opmærksom- 
heden paa Terminen for Indgivelsen af Forslag til nye Med- 
lemmers Optagelse, fremlagde han Oversigten for 1871, 
Nr. 2, hvis Omdeling allerede var paabegyndt. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 290—326 
anførte Skrifter. 


Mødet den 24'' November. 


(Tilstede vare 12 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Worsaae, Colding, Thomsen, Steen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, 
Mehren, Holm, Sekretæren). 


Prof. Julius Thomsen meddelte en Undersøgelse over 
Salmiakkens thermiske Konstanter. Afhandlingen er 
bestemt for Selskabets Skrifter, men et Uddrag vil blive op- 
taget i Oversigterne. 


Derefter forelagde Prof. Dr. AÅ. Steen nogle Bemærk- 
ninger om Vædskers Tryk og Trykcentrets Bestem- 
melse. Denne Afhandling vil med dertil hørende Tavle blive 
optagen i Skrifterne eller i Oversigterne. 

(37) 


< 36 3% 


Angaaende et fra Oberst Jenssen-Tusch indkommet,. 
af Professorerne Steenstrup og Lange anbefalet, Andragende 
om yderligere Tilskud til hans Arbeide: »De nordiskePlante- 
navneu, besluttede Selskabet at indhente Kassekommissionens 
Erklæring. 


Fra Dr. phil. H. Topsøe var indkommet et Andragende 
om Understøttelse til Anskaffelse af et Mitscherlichs Reflexions- 
Goniometer med to Kikkerter, til Afbenyttelse ved hans krystal- 
lografiske Arbeider. Selskabet besluttede herom.at udbede sig 
Professorerne Johnstrups og Thomsens Yfttringer. 


Formanden for den historisk -filosofiske Klasse anmeldte, 
at Klassen i et Møde samme Aften havde vedtaget at foreslaae 
et nyt indenlandsk Medlem til Optagelse i Selskabet. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under 327—362 
anførte Skrifter. 


Mødet den 8”? December. 


(Tilstede vare 9 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Golding, Steen, Johnstrup, Holm, Lutken, Sekretæren, 
Thomsen). 


Prof. Dr. A. Colding forelagde nogle Bemærkninger om 
Hvirvelstormen paa St. Thomas den 2Ilde Aug. 1871. 
Denne Afhandling vil med tilhørende Tavle blive optagen i 
Oversigterne (se nedenfor S. 109—126). 


Derpaa skred Selskabet til Valg paa det af den historisk- 
filosofiske Klasse foreslaaede nye Medlem. Ifølge Afstemningens 
Udfald blev Dr. phil. H. F, Rørdam, Sognepræst til Svogerslev 
og Kornerup i Sjælland, optagen til Medlem af Selskabet i dets 
historisk-filosofiske Klasse. 


31% 


Fra Møllebygger Joh. Cecilius Vendebo i Almind ved 
Viborg var der indsendt en Model til en Maskine til Uldvaskning 
i Klædefabrikker, med Anmodning om, at hvis den maatte vinde 
Selskabets Bifald, Samme da vilde offentliggjøre en Beskrivelse 
deraf. Da Bedømmelsen af en saadan Maskine ligger udenfor 
Selskabets Virksomhedskreds, besluttedes det at tilraade Ind- 
senderen at henvende sit Andragende til Industriforeningen. 


Proff. Johnstrup og Thomsen afgave Betænkning over 
den af Dr. Topsøe ønskede Understøttelse til at anskaffe et 
Goniometer (se S. (36) og S. (41)). Sagen henvistes til Kasse- 
" kommissionens Erklæring. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 363—384 
anførte Skrifter. 


Mødet den 22'" December. 


(Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, 
Westergaard, Worsaae, Hannover, Colding, Steen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, 
Mehren, Holm, Grundtvig, Lutken, Sekretæren, Reinhardt). 


Efter at Sekretæren havde gjort opmærksom paa, at 
ifølge Selskabets sædvanlige Fremgangsmaade vilde Budgettet 
komme først til Forhandling, forelagde Kassekommissionen 
Udkastet til Budgettet for 1872, som trykt var blevet omsendt 
til Medlemmerne. 


Dette drøftedes og vedtoges i følgende Form: 


& 38 


Budøet for Aaret 1872. 


Indtægter. 
A. Aarlige Indtægter: 
Renter af Selskabets Fonds?) 5,906 Rdir. 
Fra det Classenske Fideicommis ....... 200 — 
Etatsraad Schous og Frues Legat ...... 50 — 
Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse 
For TESTER Kl See er ik RO omtr. 500 — 


For Salget af Selskabets Skrifter ... omtr. 150 — 
6,806 Ødlr. 


B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1871 omtr. 2,600 Adir. 


") I dette Aar er den kgl. 5 pCt. Forskrivning paa 25,000 Rdl. og 3,400 Rdl. i 
kgl. 3 pCt. Oblig. omskrevne til 33,800 Rdl. i 4 pCt. Oblig., og 200 £ St. i 
3 pCt. Oblig. ere ombyttede med 2000 Rd. i 4 pCt. Oblig., som tilligemed 
en indkøbt Oblig. paa 100 Rdl. er i Forbindelse med det tidligere Beløb 
af 74,100 Rdlr. optaget i Finantsministeriets Indskrivningsbog til en samlet 
Sum af 110,000 Rdl. Selskabets rentebærende Kapitaler ere derfor nu: 


1) Obligationer 4 pCt. i danske Penge: 


Indskrevne i Statskassen....... 110,000 Rdl., 
Rigsbanks Obligationer ....... 3,200 — 
Husejer Kreditkasse Obligationer . . 6,000 — 
Østifternes Kreditforenings Oblig.. . 3,000 — 
Jydske Landejendoms Kred. Oblig. . 1,000 — 
Kjøbenhavns Laans Obligationer . . 21,000 — 


- 


144,200 RØRdilr., Rente 5768 Rdlr. 


2) 'Bankaktier,. 300: Rdlr. med Udbytte. .…….. 3.75: omtrent 18 — 

3) Dansk- engelske 5 pCt. Oblig. paa 200 £ med Rente 10 £ 

4) Aktier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ Sterl.» omtr. 120 — 
med Renter Sterl is 23. 33 GREEK SÅ ialt 131 £ 


Tilsammen . . . 5,906 Rdlr. 


Af Selskabets Kapitalformue betragtes 100,000 Rdilr. som et Fond, der 
ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige 
Foretagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 


RS 


BUT GE Rana sneen nå 


+ 39 % 


Udgifter. 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. 
SE: Ds hl 
3 2 | ES 
= g s = 8% = = 
Dr fæ 2 = co br 
ERR HORSE KEE 
le KE RE 
=35< |=> 


(2 

EY org 
NR ll 
<o ad O 
[se] gær 
nl > 
bs" 
<a 

c0 


Bar. | Rar. | rdr. | BØr 2 


I, Embedsmændenes Gager og 
Budets Lønning ...... 950 
Medhjælp ved Sekretariatet | 300 
Løbende Udgifter tilBrænde, 

Lys, Porto m. v. samt 


Gråtifikationer 2.5 5 . 450 261 349 | 514. 95 
1700 

II. a) Selskabets Skrifter . . . || 2500 1976 2482 |2279. 6 
GERNE SETS DE 200 145 196 | 400. » 
h)' Ordbogen. 2.4. Fray 450 re feer) 925. » 

Den meteorologiske Ko- 
Mikee skoles Sidkns 600 575 586 | 597. 52 
Regestum diplomaticum 450 358 214 | 345. 32 


3158 3522 |3646. 90 


» 


B. Understøttelser til videnskabelige Foreta 
og tilfældige Udgifter. 


1) TilPastorBrandt: Subskription af 50 Expl. af Udgaven 
af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Be- 
slutning af 17. Marts 1848. 000004. omtr. 

2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den Andens 
Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subskription af 
50 Expl. samt 100 Rålr. efter andet Binds Udgivelse omtr. 

3) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske 


Literatur ved Justitsraad Bruun. Bevilget den 17. 
Novbr. 1865 en Subskription af 50 Expl. mod en Sum af ind- 
til 2000 Rdlr., at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske 
Be MINOR sa REDE ERE DE Ea ve Heraf 


gender 


150 Rdlr. 


300 — 


400 — 


(850 Ødilr.) 


te 40 4 


(850 Rdir.) 
4) Til Kleinschmidts Grønlandske Ordbog. Bevilget den 


12. Juni 1868 en Understøttelse indtil 400 RØRdlr., at udrede 
af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag.......... 400 -— 
5) Til Udgivelse af Fr. Rostgaards Breve, ved Justits- 
raad Bruun. Bevilget d. 4. Juni 1869 af det Hjelmstjerne- 
Rosenkroneske Bidrag 300 Rdlr. Heraf er betalt til et Bind 
115 Ødlr., til det andet (Udvalg af hans literære Brev- 
NERE) RE ERR en US LOT ro KN ESSENS 185 — 
6) Til Prof. Schiellerup: til Udgivelse af en Over- 
sættelse af Abd er-Rahman es-Sufis astronomiske 
Værk. Bevilzet' den TYDEDE 18605 ER er Er 200 — 
7) Exam. polyt. F. Friis til Tilvejebringelsen af en 
fuldstændig haandskreven Samling af Breve fra 
og til Tyge Brahe. Bevilget 280 Rdlr. d. 16. Decbr. 
1870: Heraf mdbetalti180yRdlrk Rest. 122.20 RER 100 — 
8) Til Foreningen for Udgivelsen af danske Mindes- 
mærker til Udgivelsen af et Værk over Roskilde 
Domkirke. . Bevilget d. 16. December 1870 900 Rdlr. af 
det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag fordelt paa 3 Aar 
(1871=73) Heraf for! 1872. 0. st OMEND DIGE SEES 300 — 
Anm. Til Afslutning af Liebmanns Kobberværk. over 
de mexikanske Ege var anvendt af Kassebeholdningen 
722 Rålr. 52 , som nu er tilbagebetalt. 2035 Rdilr. 


Selskabets Status: 


Selskabets. aarlige Indtægter, 1. 33 orenå omtrent 6806 RØdlr. 
Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksom- 
HERRER SEERNE SER STRESS R a I. 1700 Rdir. 
(efter Middelsum) II. 3700. — 
— 5400 Rdir. 
Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender 
og tilfældige Udgifter haves derfor 
a) af Aarets Indtægter omtrent. : 2. 20.0 . . 1406 Rdlr. 
Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 Rdlr. 
—+- 124 Rådlr. = 958 Rdlr., og for Udgifterne i 1862— 
1870 var den 1130 Rdlr. + 52 Rdlr. = 1182 Rdlr. 
b) Fraforrige Aars Budget til Understøttelserne 1.2.6.7. 750 Ødlr. 
og den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Kassebe- 
holdning 23 /5'S rer ERE S Sae SED omtr. 831 — 


2987 Rdir. 
Rest omtrent 950 Rdir.; 


ulk e 


saa at der til nye Understøttelser til videnskabelige Foretagender 
i 1872 for Tiden kan råades over: 


a) af Selskabets egne Midler ........ omtr. 900 Rdir. 
b) af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag omtr. 50 — 
950 Rdlr. 


I Henhold til tvende foreliggende Forslag vedtoges det ligeledes 
at bevilge følgende Understøttelser: 


1) Oberst Jenssen-Tusch til Fuldførelsen af Værket 
om Nordiske Plantenavne 2.2 ds een 150 Rdl. 


2) Bidrag til Anskaffelse af et Mitscherlichs Gonio- 
meter til kemisk-krystallografiske Undersøgelser 200 — 


Derefter forelagde Etatsr. Prof. Steenstrup Selskabet en 
Beretning om Udbyttet af nogle i indeværende Aar foretagne 
Undersøgelser af de nordgrønlandskeEskimoersKjøkken- 
møddinger. ; 


Fra Pastor Dr. Rørdam var indkommet en Takskrivelse i 
Anledning af hans Optagelse som Medlem af Selskabet. 


Dr. phil. Lutken forespurgte, om Selskabet vilde tillade et 
engelsk Tidsskrift at benytte Træsnittet og den lithograferede 
Tavle til hans to sidste i Oversigterne optagne Afhandlinger om 
Fisken Onewrodes og om Antipathes - Korallen. Selskabet gav 
den begjærede Tilladelse. 


I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 384—410 
anførte Skrifter. 


BY VENS 


Tilbageblik 


paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1871. 


Vea Slutningen af Aaret 1870 talte Selskabet 46 indenlandske 
og 68 udenlandske Medlemmer”). I Aarets Løb har Selskabet 
mistet 3 indenlandske Medlemmer, alle af den historisk-filoso- 
fiske Klasse, nemlig Konferentsraad, Dr. phil. E. C. Werlauff 
(Medl. siden 15de Decbr. 1820), Etatsraad, Rektor, Dr. phil. 
Rk. J. F. Henrichsen (Medl. siden 4de Novbr. 1842) og Pro- 
fessor, Dr. phil. K. J. Lyngby (Medl. siden 4de Decbr. 1868). 
Af udenlandske Medlemmer har Selskabet mistetd: George Grote 
i London (Medl. siden Ilte Januar 1867) af den historisk-filoso- 
fiske Klasse, samt Sir John Herschel i London (Medl. siden 
2den April 1824), Charles Babbage i London (Medl. siden 8de 
Maj 1829), Sir Roderick Murchison i London (Medl. siden 
13de Decbr. 1850) og W. von Haidinger i Wien (Medl. siden 
Ilte" April 1856), alle af den mathematisk - naturvidenskabelige 
Klasse. Derimod har Selskabet i Mødet den 8de Decbr. 1871 
optaget 1 indenlandsk Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, 
nemlig Dr. phil. Holger F. Rørdam, Sognepræst til Kornerup 
og Svogerslev i Sjælland. Ved Slutningen af Aaret 1871 talte 
Selskabet altsaa 44 indenlandske og 63 udenlandske Medlemmer. 
Af disse henhørte 22 indenlandske og 23. udenlandske +) til den 


>) I Medlemslisten 1870 findes J. M. Pardessus ved en Fejltagelse endnu 
opført, skjønt han var død for flere Aar siden. Se Oversigt f. 1870, 
S. (26) Anm. 


22 43 4 


historisk-filosofiske Klasse, samt 22 indenlandske og 40 uden- 
landske til den mathematisk-naturvidenskabelige. 


For to af Selskabets Embedsmænd var den i Ved- 
tægternes 2 9 foreskrevne Funktionstid udløben i April Maaned, 
nemlig for Sekretæren og Kassereren. Til disse Poster 
gjenvalgtes i Mødet den 28de April Etatsraad Steenstrup og 
Professor Reinhardt. 


Som Medlem af Kassekommissionen gjenvalgtes Oberst 
Hoffmann, ligesom ogsaa Professorerne Colding og Thom- 
sen gjenvalgtes til Revisorer. 


Ordbogskommissionen led et føleligt Tab ved Professor 
Lyngbys Død. Han var indtraadt i samme i Maj Maaned 1869. 


Den Meteorologiske Komité har fremmet Forarbeiderne 
til et nyt Hæfte af Co//ectanea Meteorologica. Tyge Brahes 
Vejriagttagelser 1582—1597, der agtes udgivne som Appendix 
til den nys nævnte Samling, ere færdige fra Trykken, men 
deres Udgivelse udsat, fordi Selskabet med Paaskjønnelse havde 
modtaget et Tilbud fra Professor Holten om, at han vilde for- 
søge at udarbejde en tabellarisk Oversigt, der kunde afgive 
et Hjælpemiddel ved Værkets, Benyttelse. — Ligesom tidligere 
har Komiteen ogsaa i Aar modtaget lagttagelser fra Skagens Fyr, 
Hammershus Fyr, Nyhavn, Pastor Jeger i Vedersø og fra Apo- 
theker Jensen, indtil han brød op fra Kværn i Angel. 


Selskabet har været samlet i 16 Møder, i hvilke 22 Med- 
— delelser ere givne: 2 af Medlemmer af den historisk-filosofiske 
Klasse, 20 af Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige. 
En Del af disse ere optagne i »Skrifterne«; 8 findes i deres 
Helhed optagne i »Oversigten« for dette Aar og 1 i Uddrag; 
nogle ville blive optagne i en af Selskabets Publikationer, medens 
andre ere bestemte for andre Samlinger. 


35. 44 2 


Af Skrifterne er der i Aaret udkommef: Femte Rækkes 
historisk-filosofiske Afdeling, Bd. IV, Nr. 5—6 og Femte Rækkes 
naturvidenskabelige og mathematiske Afdeling, -Bd. IX, Nr. 5. 


Af Værker, til hvis Udgivelse Selskabet har ydet Under- 
støttelse, ere udkomne: »Rostgaards Breve« ved Chr. Bruun 
og F. Bajers »Samlinger til en jævnførende nordisk lyd- og 
retskrivningslære«. 


RB, SN. Av SÆDE w 
JS Fe VAR SE så 


Om den saakaldte Kong Valdemars Jordbog, 
Udtog af «Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarh. I.» 


Af Prof. Dr. €. Paludan-Miller. 


See S. (11). 


5: Valdemars Jordbog har lige indtil 1851 været an- 
taget for, og paa en Maade virkelig været, en Bog, et Manu- 
skript; men fra den Tid, da dette Skrift kom tilbage til det 
svenske Rigsbibliothek efter at have været udlaant til Danmark, 
har den fortjente Bibliothekar Klemming erkjendt, at det ikke 
er andet end enkelte Blade, udtagne af et større Manuskript og 
af ubekjendt Haand vilkaarligt sammenstillede til et eget Haand- 
skrift. Dette blev da opløst og Bladene atter indsatte paa deres 
Pladser i Moderhaandskriftet. Berettigelsen af denne Forandring 
kan ikke bestrides; og den var navnlig af den Grund meget 
heldig, at nu kan den hele samlede Kodex prøves under Et, 
medens Valdemars Jordbog aldrig kan forstaaes, såa længe den 
behandles som et eget selvstændigt Skrift. Nu derimod maa 
Kritiken vende sig mod Moderhaandskriftet, den hele samlede 


'Kodex, hvis almindelige Beskaffenhed maa blive bestemmende 
" for Opfattelsen af de Blade, der hidtil kaldtes Valdemars Jordbog. 


Haandskriftet, som det nu er samlet paany, bestaaer af 20 
Læg, hvert oprindeligt paa otte Pergamenis Kvart- eller Oktav- 
blade. Disse ere saa ensformigt behandlede, at der ikke kan 
være Tvivl om Skriftens Samtidighed; vel er der flere Hænder, 


men alle af een Skriveskole, hvad der især sees ved at sammen- 
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. 1 


8 REINER af 


holde dem med en ganske anden Haand fra senere Tid paa 
de sidste Blade. Men saa ensartet alt det Ydre er, saa uens- 
artet er Indholdet. Der er i Alt 15 Stykker, saa forskjellige, at 
der neppe vil kunne paavises nogen fælles Interesse for Ind- 
holdet, som har samlet dem i denne Bog. Hertil kommer, at 
næsten ikke et af Stykkerne er fuldført: enten er Indholdet af- 
brudt, eller Skriften ikke gjennemført, eller Skriverens hele;Kunst 
anvendt paa Stykker, som ved nærmere Eftersyn sees at være 
flygtige Førstehaands-Optegnelser, der ikke kunne været bestemte 
til at fastholdes saaledes. Alle Indicier lede til at opfatte Haand- 
skriftet som en Øvelsesbog, hvor al Vægten er lågt paa Skrift, 
paa Retskrivning, i det højeste paa det Sproglige, medens Ind- 
holdet af Forlægsbladene har været af underordnet Betydning 
for Kalligraferne eller deres Lærer. 

Dette gjælder navnlig om Jordbogsbladene, der måa være 
skrevne foran i Kong Erik Glippings Regeringstid og indeholde 
Afskrift af Optegnelser om kongelige Godser eller Indtægter, 
samt om enkelte andre statistiske Forhold fra Kong Valdemar 
den Andens og hans Sønners Tid. Hovedgruppen af disse Blade 
høre til det kalligrafisk bedst Behandlede i Haandskriftet; men 
Intet garanterer Forlægsbladenes Fuldstændighed eller endog 
blot Fuldstændigheden af Forlægsbladenes Optagelse i denne Bog. 

Ligesaa lidt som Jordbogsbladene udgjøre et Skrift, ligesaa- 
lidt høre de sammen som Stykker af en sammenhængende Frem- 
stilling. En sammenhængende Gruppe dannes alene af de tre 
eller fire første Stykker, nemlig Hovedstykket om Kongens Gods 
og Indtægter, Fortegnelsen over Kronens Gods, Konunglev 
som det her kaldes, og Øfortegnelsen eller Listen over de 
mindre danske Øer; det synes. rigtigst at; regne Opskriften om 


Kongens Nathold til denne Gruppe, skjøndt den kun indeholder ; 


et enkelt Steds Nathold, ikke en Taxt for alt Kongens Gjæsteri 
i hele Landet. — Efter denne Hovedgruppe følge 11 forskjellige 
Skriftstykker med statistiske. Meddelelser, men som hverken 
staa i Forbindelse med Hovedgruppen eller med hverandre ind- 


bent dt dk and am 


SN NE TER Ht 


hore 2 er 


fl fr akten. 


up KIR mal me ÅRER ne 


GALENS TS TES tere tr hk de ET 


byrdes. Den første Afdeling af Listen over Kongens Indtægter 


"fra Halland, som er meget forskjellig fra det tilsvarende 


Parti af Hovedstykket, er sikkert ældre end dette. Af de 
andre Stykker staa de to Estlandslister ikke i nogen Forbindelse 
med Kongeriget Danmarks Forhold; den store Estlandsliste, som 
synes at henhøre til Tiden efter Stensbytraktaten af 1238 imellem 
Danmark og den tydske Ridderorden, er derhos saaledes be- 
handlet i denne Afskrift, at om der overalt kan vindes nogen 
Erkjendelse ud af den, maa det i al Fald være meget nøie 
lokaliserede Forskeres Sag; danske Historikere kunne ikke gjøre 
Andet med den end lade den ligge som uforstaaelig. — "Om 
Lollandslisten staaer i Forbindelse med Hovedstykket, 
om den er ældre eller yngre, lader sig neppe afgjøre. Den 
Femernske Godsliste er især derved af Interesse, at dens 
forskjellige Afsnit, der indbyrdes sammenholdte røbe en for- 
skjellig Affattelsestid, kjendelig vise en Fremgang af det ger- 
maniske Agerbrug, en Tilbagevigen af det slaviske. — Det 
ældste Stykke i Samlingen er uden Tvivl Falsters Be- 
skrivelse, der ogsaa deri skiller sig fra de andre, at den ikke 
giver Oplysninger om det kongelige Jordgods alene, men en 
Udsigt over Eiendomsforholdene påa Øen i det Hele, 

Suhm har i sin Indledning til hans og Langebeks Udgave 
af Jordbogen forsøgt at benytte denne — det vil altsaa sige 
Jordbogsbladene i Moderhaandskriftet — til en Beregning af 
Kong Valdemars Indtægter. Men dette lader sig af flere Grunde 
ikke gjøre. Som alt bemærkét giver Haandskriftets Beskaffenhed 
slet ingen Garanti for Indholdets Fuldstændighed; den tillader 
os ikke engang at forudsætte, at disse flygtige Blade ere be- 
stemte til at give en nogenlunde fuldstændig Fortegnelse over 
det. kongelige Jordgods.  Fortegnelsen hår store Lakuner, og 
der er ikke nogensomhelst Grund til at antage, at det nogen- 
sinde har været anderledes. Der anføres i Hovedstykket slet 
intet Kongegods i Skaane og Bleking; og den hele Kron- 


godsliste er en ganske nøgen Navnefortegnelse over Gods, 
I fe 


4. 


uden nogen Oplysning om dettes økonomiske Betydning. Jord- 
bogsbladenes Interesse ligger i de Bidrag til Landets ældre 
Statistik, som de have opbevaret, ag især i de, desværre altfor 
faa og utydelige, leilighedsvis forekommende Oplysninger om 
Landboforhold i det 13de Aarhundrede. Disse Meddelelser, saa 
flygtige de end ere, i Forbindelse med hvad der ellers er levnet 
fra vor Middelalder, sætte os dog istand til et Forsøg påa at 
komme til Erkjendelse af enkelte Hovedtræk i det ældre danske 
Agrarvæsen. Det viser sig, at man har søgt, hvad jo vistnok 
ethvert agerdyrkende Folk nødvendig maa komme til at søge, 
en Kvalitetsbestemmelse for Jorden, der i Forbindelse med 
Kvantiteten kunde give et Maal for dens Værdi. En saadan 
Kvalitetsbestemmelse blev i Sjælland Udsæden, delt efter Metal- 
marken i Øre, Skilling (Ørtug), Denar (Penning); derved er 
Bolet, som engang blot var en geometrisk Størrelse, blevet 
væsentlig af arithmetisk Natur og beslægtet med vort Hartkorn. 
Vestfor Storebelt er Jordens Værdi derimod udtrykt umiddelbart 
ved en Pengeansættelse, i Mark Guld og Mark Sølv, der ved 
at blive staaende i længere Tid ere fra Prisbestemmelser blevne 
til Matrikelstørrelser af kommunal Betydning. En Levning af 
denne jydske Skyldsætning har endnu indtil vore Dage holdt sig 
i Sundeved og Angel. — Men Alt udviklede sig åd Sædvanens 
Vei efter Forholdets Natur, uden Regulering fra oven, derfor 
uden skarpe Grændselinier, mangfoldigt og individuelt. 

Jordbogsbladenes Hovedstykker bære uden al Tvivl Vidnes- 
byrd om, at Kong Valdemar den Anden efter de store Tab, 
hans Fangenskab og dets Følger paaførle ham, har villet have 
en samlet Oversigt over det Gods, der endnu var ham levnet, 
og hvoraf den Del, der var hans Eiendom, maatte komme til 
Deling mellem hans Årvinger. 


VER IND EN 


at. 3 LÅ 


SNE FOSS TNS SET 


—… Pere KN KIR an SEN | 


"| de NØ øre 


Undersøgelser om Brydningsforholdet for rød Anilin. 


Af €. Christiansen. 


Ved at undersøge de Phænomener, som ledsage den fuld- 


stændige Tilbagekastning ved Grændsefladen mellem Glas og 


Vædsker, blev jeg vaer, at en Opløsning af Anilinrødt i Viin- 
aand forholdt sig paa en anden Maade end de fleste andre 
Vædsker. I Almindelighed er det Lys, der tilbagekastes under 
saadanne Forhold hvidt og tydelig deelt i to Partier, der ad- 
skilles af den saakaldte Grændse for den fuldstændige Tilbage- 
kastning. Optræder denne Grændse ved en Indfaldsvinkel J, 
saa er det Lys, der kastes tilbage under større Indfaldsvinkler 


" af samme Styrke som det indfaldende Lys, Grændsefladen er i 


dette Tilfælde et fuldkommen Speil, er den derimod mindre, saa 
er det tilbagekastede Lys saa svagt, at Fladen i mange Tilfælde 
synes sort. 

Anderledes forholder det sig, naar den Vædske, hvormed 
Glasset vædes, er Anilinrødt. Man tager f. Ex. et retvinklet 
Glasprisma, væder dets Hypthenuseflade med Opløsningen og 
lader en Lysstraale, som træder ind gjennem den ene Cathede- 
flade, kastes tilbage fra Hypothenusefladen og derefter opfanges 
påa en hvid Skjærm. Efter Tilbagekastningen vil Straalen være 
farvet og dens Farve vil forandre sig hurtigt, naar man, ved at 
dreie Prismet, forandrer Indfaldsvinklen. Ved en Indfaldsvinkel 
af 0 er det tilbagekastede Lys af en dyb grøn Farve, med 
voxende Indfaldsvinkel holder denne Farve sig uforandret, indtil 
den temmelig brat gaaer over til Blaat, samtidig er Lysstyrken 


- 


bleven mange Gange større. Der er åaabenbart indtraadt fuld- 
stændig Tilbagekastning for Blaat. Under stadig voxende Ind- 
faldsvinkler bliver Farven derefter Violet, Rødviolet, Rosenrødt, 
som umærkelig gaaer over til Hvidt, der ved ikke altfor stærke 
Opløsninger er Farven af det tilbagekastede Lys ved en. Indfalds- 
vinkel af 90?. 

For at kunne drage sikkre Slutninger heraf er det imidlertid 
nødvendigt at analysere det tilbagekastede Lys.  Undersøgt i 
Spectroscopet viser det sig, at det grønne Lys, der optræder 
under smaa Indfaldsvinkler, er meget reent, Spectret bestaaer 
næsten udelukkende af de Farvestraaler, der ligge omkring Z 
og F; ved større Indfaldsvinkler kommer hertil de mere brydbare 
Straaler henimod G og H. Derefter optræder desuden den mindst 
brydbare Deel af det Røde, hvorved det tilbagekastede Lys bliver 
violet og tilsidst rosenrødt. Først ved en Indfaldsvinkel af 90? 
kommer det Gule mellem D og E til. 

De beskrevne Forsøg vilde saaledes føre til at Brydnings- 
forholdet maatte være størst for Guult, aftagende mod Orange 
og Rødt, og derefter vilde følge Violet og Blaat. Dette Resultat 
er imidlertid saa ejendommeligt og staaer i saa afgjort Mod- 
sætning til, hvad man tidligere har vidst om Brydningsforholdene, 
at jeg har anseet det for nødvendigt at eftervise det samme 
directe ved Brydning. 

De samme Forhold som bevirke denne farvede Tilbage- 
kastning frembringe under analoge Forhold lignende Virkninger. 
Lader man saaledes en Draabe af Opløsningen falde ned i et 
med en eller anden Olie fyldt Kar, synes Draaben snart rød, 
snart grøn eller blaa; det Samme gjentager sig naar man væder 
et Stykke Papir dermed eller holder et med Opløsningen fyldt 
Reagensglas ned i Olien. 


For at faa en nogenlunde nøiagtig Bestemmelse af Brydnings- 
forholdene maa man give Stoffet den almindelige prismatiske 


de MR 
ø 


3 


Form, og den brydende Vinkel maa være temmelig stor, for at 
faa de Fraunhoferske Linier tydeligt at see. Lyset kommer 
derved, hvis det skal have tilstrækkelig Intensitet, til at gjennem- 
løbe en større Tykkelse af Legemet, og denne Methode kan 
derfor ikke anvendes paa Stoffer, der absorbere Lyset stærkt. 
Vel har man foreslaaet og tildeels ogsaa anvendt andre Me- 
thoder, men disse lide deels af den samme Feil, deels kunne 
de kun føre til Bestemmelse af Middelbrydningen. 

Paa den anden Side er det let at see, at Bestemmelsen af 
Brydningsforholdet for farvede Legemer vil være af stor Inter- 
esse. Man har hidtil søgt at finde Relationer mellem Brydnings- 
forholdene, Temperatur, Tæthed, chemisk Sammensætning 0. s.v. 
og det er vel sandsynligt, at der vil findes saadanne, men langt 
nærmere ligger det dog at søge en Forbindelse mellem det 
samme Stofs forkjellige optiske Egenskaber. Et Legemes Ab- 
sørption og Brydningsforhold variere begge med Bølgebreden, og 
det forekommer mig usandsynligt, at der ikke skulde findes nogen 
Sammenhæng imellem dem. 

Jeg skal nu gaa over til at beskrive den Fremgangsmaade, 
jeg har anvendt til at bestemme Brydningsforholdet for rød 
Anilin. AB og A,B,, Fig I ere to planparallele Glasplader, 
som ere stillede lodret og berøre hinanden i 4. Paa en Maade, 
som let forstaaes ved Betragtning af Figuren, ere de indfattede 
i Messingpladerne OD, C'D', af hvilke den sidste er fast op- 
stillet ved Hjælp af to lodrette Messingstølter a og a”, der ere be- 
fæstede i det fælles Underlag, en rund Messingplade. Den anden 
Plades Indfatning er bevægelig. Dens ene Ende C trykkes af 
Fjederen F, der er lagt om den faste Stang æ ned imod C/D", 
Ved D holdes den af Skruehovedet E, Skruen EH selv gaaer 
gjennem en Møttrik, der er udboret gjennem Cylinderen m, 
hvilken sidste kan dreies rundt om sin Axe for ikke at hindre 
Skruens Bevægelse. Endvidere er en Deel af DG skaaret ud 
for desto lettere at kunne skille Apparatet ad. Dette skeer ved 
at løsne Fjedren F, hvorefter CD kan tages bort, CQ'D' kan let 


8 


tages op, og selve Glaspladerne kunne skilles fra deres Ind- 
fatning ved at bøje denne lidt tilbage. 

Man hælder nu den farvede Vædske ned mellem Glas- 
pladerne; påa Grund af Haarrørsvirkningen trækker den sig hen 
til Kanten, hvor Pladerne berøre hinanden og der dannes såa- 
ledes et lidet Vædskeprisma. Dens brydende Vinkel kan gives 
en hvilkensomhelst Størrelse, jeg har i Almindeligned benyttet 
Vinkler mellem 7/2 og 3 Grader. Haarrørsvirkningen holder da 
en tilstrækkelig stor Mængde af Vædsken imellem Pladerne, det 
er i Virkeligheden endda kun en ringe Deel af den, der be- 
nyttes, da Absorptionen aldeles hindrer Lyset i at gaa igjennem 
selv meget ringe Tykkelser. 

En ikke ringe Vanskelighed medfører Fordampningen af 
Opløsningsmidlet. Er dette Viinaand, kan Prismet næppe holde 
sig en halv Time, og længe før er det blevet ubrugeligt. Idet 
en Deel af Viinaanden fordamper, bliver Opløsningen påa visse 
Punkter stærkere, hvilket let bemærkes, da Brydningsforholdet 
paa disse Punkter forandres.  Prismet kan da ikke mere danne 
noget reent Spectrum. Denne Ulempe formindskes ved at lægge 
en Glasplade ovenpaa Prismet, men den kan ikke fuldkommen 
fjernes, og det er ogsaa af denne Grund bedst at gjøre Prismets 
brydende Vinkel saa lille som muligt. 

Ved dette Apparat benyttes kun den Deel der ligger op til 
den brydende "Kant. Deri ligger nu en anden Vanskelighed. 
Kanten A af Glaspladen ÅB er ikke skarp og slides i hvert Fald ved 
Brugen. Istedetfor et Vædskeprisma faaes, idetmindste tæt op til 
Kanten, en Cylinderlindse. Derved bliver Spectret ureent. For 
de Straaler, Vædsken lettest lader gaa igjennem, har dette vel 
ingen virkelig Indflydelse, da det kun er en forholdsviis ringe 
Lysmængde, der trænger gjennem dette Rum, men anderledes 
forholder det sig med de Straaler, der fortrinsviis absorberes af 
Vædsken, og for hvilke Apparatet især er bestemt. 

Opløser man rød Anilin i Viinaand, bringer en Draabe 
deraf i Apparatet, og stiller det paa Prismets Plads i et Spectro- 


EEN ET YET 7 
. 


-, 


scop, faaes ved Anvendelse af Sollys et ejendommeligt Spectrum 
Det bestaaer af to tilsyneladende adskilte Partier, mellem hvilke 
der ligger et mørkt Rum. Dette kunde ligge i, at Anilinen ab- 
sorberer det grønne Lys, og Spectret skulde da indeholde Far- 
verne i denne Orden, begyndende med de mindst brydbare: 
Rødt, Orange, Guult — Blaat, Violet. Men istedet derfor faaer 
man Violet (Blaat) — Rødt, Orange, Guult. Det violette Parti 


- befinder sig paa modsat Side af den, hvor man skulde vente 
. det, eller Brydningsforholdet er mindre for Violet end for alle 


de andre. Farver.  Skjøndt Farveadspredelsen var meget stor, 
var den dog ikke tilstrækkelig til at vise de Fraunhoferske Li- 
nier, men Farverne vare saa stærke, at det ikke var muligt at 
tage Feil. 

Prismet stilledes derefter paa Bordet af en Theodolith. Ved 
Hjælp af en fast Collimator bragtes en smal Straale Sollys til 
at falde paa Prismet, og det dannede Spectrum iagttoges i 
Theodolithens Kikkert. lagttagelserne foretoges som sædvanlig 
i de to Hovedstillinger og Maalingerne gjentoges to Gange. 
Stilles Kikkerten først paa det directe Billede af Spalten og 
fiyttes derefter f. Ex. til venstre, seer man først Spor af Violet, 
hvis Intensitet langsomt voxer. Det Punkt, hvor det Violette 
først optræder, er betegnet med «mindst brydbart Violet». Det 
ophører temmelig brat, og derefter følger et mørkt Parti, for- 
modentlig en Absorptionsstribe. Temmelig brat og intensivt, 
omtrent som i de almindelige Spectre viser derefter det Røde 
sig, det efterfølges af Orange, som er endnu stærkere, og der- 
efter af Guult, som breder sig langt til venstre med stærkt af- 
tagende Intensitet. 

Er Spalten meget snever, seer man jo altid nogle vandrette 
Striber i Spectret, som hidrøre fra Støvgran i Spalten; disse 
mørke Striber kunde skimtes paa hele Strækningen mellem det 
Violette og det Røde; da man tillige fik Indtryk af, at dette 
Parti var svagt grønt, antager jeg, at det Grønnes Plads vilde have 
været her, hvis Absorptionen ikke havde svækket det saa stærkt. 


10 


I det Følgende betyder p altid den brydende Vinkel, a Af- 
vigelsen og » Brydningsforholdet. 


p=0956/40" p=1914/40" 

a k n (4 n 
Mindst brudte Violet ... 0716720” 1,288 0219720” 1,259 
Mest brudte Violet .... 21710” .1,371 30/20” 1,406 
YderstevRødt. ..…. 000. 2810” 3114494- 11583740 /4513197459 
Orange sov 4. 317 5012 17559 42 02740568 
Yderste Guult ........ 45'50” 1,806 Sar 0 am 3 


Overeensstemmelsen mellem de saaledes fundne Brydnings- 
forhold kunde vel være bedre, men den anvendte Fremgangs- 
maade tillader ikke at opnaa stor Nøiagtighed. Deels kan det 
ikke undgaaes, at en Deel af Opløsningen fordamper, hvorved 
Brydningsforholdene forandres, deels var Sollysets Intensitet ikke 
den samme under alle Forsøgene, da Himlen ikke var ganske klar. 

Den røde Anilins Farvespredelse er i Virkeligheden over- 
ordentlig stor, hvilket ogsaa fremgaaer tydeligt af de ovenfor 
beregnede Brydningsforhold. Til Sammenligning er nedenunder 
angivet Afvigelserne for de Fraunhoferske Linier for Viinaand i 
to Prismer, hvis brydende Vinkler ligesom ovenfor ere henholdsviis 
0956740” og 1914740”, 

pE 025 540 SEES TÆLAD 
n a a 


0 4 53678 20/34 27/6” 
DE 43654 20 494 27/18” 
SDS es rd 20" 50” 27/26” 
listed bo ls 20/56” 27/36” 
CBE 3785 21/10” 27' 52” 
H.…. 1,3761 21/18” 98/6” 


Disse Forhold ere graphisk fremstillede i Fig. 3 og 4. 
Abscisserne ere her Afvigelserne, udtrykte i Minutter, Billedet 
af Spalten selv vilde svare til 0”, Det violette Lys er antydet 
ved skraverede Linier, der hælde til høire, medens de for det 


EF RE ET 


SOREN HIV 


11 


røde hælde til venstre og ere vandrette for det Gule. Ordinaterne 
skulle tjene til at give et Billede af Intensiteten paa forskjellige 
Punkter af Spectret. 

Ved & sees Spectret, saaledes som det vilde have viist sig, 
hvis Prismet havde været fyldt med Viinaand. Det Røde er som 
sædvanligt til venstre, nærmest det directe Billede af Spalten. 
De øvrige Dele af Figuren fremstille Spectret, saaledes som det 


 faaes ved Anvendelse af Anilinopløsningen. Det bestaaer af to 


adskilte Dele, et mindre, violet, Parti 87 og et større dsC 
bestaaende af Rødt, Orange og Guult, hvori navnlig Orange er 
stærkt fremtrædende. 1 dette følge Farverne efter hinanden i 
den sædvanlige Orden. 

Virkningen af det opløste Anilin er altsaa dobbelt. For det 
første absorberes alt det grønne Lys. Absorptionen begynder 
ved den Fraunhoferske Linie Æ og udbreder sig derefter med 
voxende Styrke af Opløsningen til begge Sider. Som Følge 
deraf vil Spectret deles i to Dele, en violet fra F til H og en 


— rødguul fra A til lidt forbi D. 


Men desuden forandres disse Farvers Plads. For det Violette 
er denne Forandring mindst. En Deel af det beholder sin op- 
rindelige Beliggenhed, altsaa ogsaa det samme Brydningsforhold 
som i Viinaand; men for den største Deel formindskes Af- 
vigelsen, altsaa ogsaa Brydningsforholdet, hvorved det kommer 
til at udbrede sig henimod y. Men den anden Deel, det Røde 
og Gule gaaer det heelt anderledes, for denne Gruppe forøges 
Afvigelsen og altsaa ogsaa Brydningsforholdet overordentlig, og 
det hele Parti flyttes derved til højre, medens dog Farvernes 
Orden deri bliver uforandret. For svagere Opløsninger er denne 
Virkning naturligviis ogsaa ringere, og man kan i visse Tilfælde 
faa de to Dele af Spectret til at dække hinanden, saaledes at 
f. Ex. det Røde og det Violette falde sammen, Spectret bestaaer 
da af Violet, Rødviolet og Guult. 

Et stort Spørgsmaal er det nu, hvor det grønne Lys vilde 
have været, hvis det ikke var blevet absorberet, eller med andre 


12 


Ord, hvorledes Brydningsforholdet for denne Farve varierer med 
Bølgebreden. Det er en Selvfølge, at den ene Ende af det, den 
Deel som har den største Bølgebrede, maa være ved C, da det 
Gule der hører op. Lægger man endvidere Mærke til, at Far- 
vernes Orden i Partiet ds£ er forbleven uforandret, er det rime- 
ligt at det samme er Tilfældet i 87, saaledes at vi ved y have 
den Deel af det Grønne, som har den mindste, ved & den der 
har den største Bølgebrede, og det Grønne skulde herefter ind- 
tage hele Rummet fra £ til y, eller ligesom danne et Underlag 
for alle de andre Farver. 


Af det Foregaaende kan man allerede danne sig et Begreb 
om den eiendommelige og overmaade kraftige Farveadspredelse, 
som den nævnte Opløsning besidder, jeg skal nu gaa over til 
til at føre et yderligere Beviis derfor ved en Række af Maalinger, 
der have Hensyn til forskjellige Punkter af Spectret. j 

Her maa man nu ikke gjøre Fordring påa nogen egenlig 
Nøiagtighed, en saadan kan i hvert Fald ikke naaes ad directe 
Vei, og man er saa meget mindre berettiget til at fordre den, 
som nærværende Undersøgelse saavidt mig bekjendt, er den 
første, der har havt til Hensigt at bestemme Farveadspredelsen 
for et saa stærkt absorberende Stof. Jeg har egentlig kun søgt 
at bestemme Farveadspredelsen qualitativt, disponeret Forsøgene 
saaledes, at der ikke kunde tages Feil af større og mindre, men 
jeg tvivler ikke om, at man med Tiden vil være istand til at 
,faa fuldstændige quantitative Bestemmelser: jeg har kun det 
Formaal at gjøre opmærksom påa Phænomenet. 

Da der kun benyttes Prismer med meget smaa brydende 
Vinkler, kan man med tilstrækkelig Nøiagtighed bestemme Bryd- 
ningsforholdet af Formlen 

a+ p—=—np, a— in — I) p 
For en anden Straale med Brydningsforholdet nm” er Afvigelsen 


bestemt ved 
aa =— in —1)p 
og altsaa er 


13 


a— a' 


p 
Jeg søger nu blot at bestemme a—a' ved Forsøg og faaer 


n-—1u' —=— 


saaledes »— nm", der characteriserer Farveadspredelsen. Da ifølge 
det Foregaaende Brydningsforholdet for det violette Lys næsten 
er uafhængigt af Opløsningens Styrke, gaaer jeg bestandig ud 
fra dette, og betragter »” som Brydningsforholdet for den Frauen- 
hoferske Linie HM, for Tydeligheds Skyld betegnes den med rn (HA), 
n er derimod Brydningsforholdet for et vilkaarligt Punkt af Sol- 
spectret. 

n—n (H) er da negativ for saa at sige alle gjennemsigtige 
Legemer, medens den ved Opløsningen af rød Anilin i Viinaand 
er positiv for den største Deel af Spectret, negativ alene for det 
blaa Lys. 

Forsøgene anstilledes paa følgende Maade. Ad sædvanlig. 
Vei dannedes et objectivt Solspectrum paa en Skjærm, der stil- 
ledes i Billedpunktet, saaledes at de Fraunhoferske Linier saaes 
tydeligt.  Spectrets Længde var omtrent 3 Tommer. Derefter 
aabnedes Spalten såa vidt som muligt, uden at Linierne derfor 
bleve usynlige.  Spectrets Udstrækning gjordes saa liden og 
Spalten saa viid, for at faa Spectret såa stærkt belyst som 
muligt. Skjærmen borttoges nu, og Babinets Goniometer, for- 
synet med Callimator og Kikkert, stilledes paa dens Plads, saa- 
ledes at Spalten kom til at ligge parallel med de Frauenhoferske 
Linier. Spalten blev da belyst af næsten homogent Lys, hvis 
Brydningsforhold bestemtes ved at bryde det i et Anilinprisma, 
dannet i det i Fig. I fremstillede Apparat. 

Først indstilledes Kikkertens lodrette Traad paa det brudte 
Lys, der saååes som et eensfarvet Baand, dernæst iagttoges, 
hvilket Punkt af Spectret Spalten faldt sammen med. Dette tog 
temmelig lang Tid, og imidlertid fordamper en Deel af Opløsnings- 
midlet, saaledes at Brydningsforholdet voxer under Forsøget, og 
der kunde af denne Grund kun være Tale om at gjentage Maa- 
lingerne påa modsat Side. 

Fire forskjellige Opløsninger, I, II, Ill og IV bleve paa 


14 


denne Maade undersøgte, hver 3 Gange, og Resultaterne deraf 
findes i de følgende fire Tabeller. ; 

Hertil måa nu bemærkes Følgende. Det i Anilinprismet 
brudte Lys viste sig snart som en smal, skårp begrændset 
Stribe, snart som et flere Minutter bredt Baand, hvis Grændser 
ikke sikkert kunde angives. Dette sidste var Tilfældet med alt 
det grønne Lys og med en Deel af det gule, og derfor have de 
lagttagelser, som svare til Punkter mellem D og F, meget ringe 
Vægt.  Aarsagen hertil er deels angivet i det Foregaaende, 
nemlig Stoffets stærke Absorption af den grønne Farve, tildeels 
ligger den i at Brydningsforholdet for Grønt varierer meget 
hurtigt med Bølgebreden. Da nu tillige Spectret ikke var ganske 
reent, maatte Striben alene af den Grund blive utydelig. De 
lagttagelser, der angaa dette Parti, have altsaa kun forsaavidt 
Betydning, som de vise, at Brydningsforholdet aftager fra D til 
F, medens den Maade paa hvilken denne Aftagen skeer, ikke 
med Sikkerhed kan angives. 

Derimod ere de to Hovedresultater af denne Undersøgelse 
hævede over al Tvivl: at Brydningsforholdet voxer fra B til D, 
og at det, efter at være aftaget stærkt mellem D og F, igjen 
voxer fra G til H. 

Opløsning I. 
indeholdende 18.8 pCt. rød Anilin. 


Parti Prisma I. Prisma Il. Prisma III. Middel- 
af Spectret, — 1936! | 2541943" p=380' værdi af 

a—a(H) | n—n(H) | a—a(H) | n—n(H) a—a (H) | n—n (H) | »—n (H) 

Be 09 14' 0,146 02110%130151 7 9200 SOME 0,138 
Cc 0918/| 0,198 09.34' |. 0,182 0,190 
DDT D) 0275? 0,206 | 0940” | 0,214 0,210 
D 0922! 0,230 | 0921'| 0,288 | 0943; | 0,230 0,249 
DE 09%1724:1.0;177 0276 LE 0444 0,160 
D! 0215 10178 0,178 
br 09 3' 0,004 0,004 
F —09%971 =07021 —0,021:' 
F:G EN —0,027 
H | 09 0/ 0,000 09 0' 0,000 | 090' 0,000 0,000 


SEE EGE EEN EET EN NR TEE 


tk At ide "slem Eg 


Opløsning Il. 


15 


indeholdende 17,0 pCt. Ailin. 


Parti Prisma Il. Prisma Il. Prisma III. Middel- 
af Speciret: p=2958' p=—19225' p=—213 værdi af 
|| a—a(H) | n—n (H) | a4—4a(H) | n—n (H) | u—a (H) n—n (H) | n—n (H) 
er HED Sy FEE JESSE gar "go g3r |" 97990 8 
Cc 09 28; | 0,157 02 19; |" 971411 0,149 
== 0918;| 0,212 | 0925'! 0,185| 0,198 
D 09 37" | 0,208 | 0927! 0,200! 0,204 
D:E | 0914/| 0,165 0,165 
DE 0920:| 0,148| 0,148 
F — 095” |. 0,059 0,059 
F 090; | 0,000 0,000 
(- 090; | 0,000! 0,000 
yder —0Q091/ |-—0,012 | 0,012 
G —0Q 3; | —0,022 | —0,022 
H 0020: .! 0,000 |. 020; | 0,000! 090' 0,000! 0,000 
Opløsning III. 
indeholdende 8 pCt. Anilin. 
Parti Prisma Il. Prisma Il. Prisma III. Middel- 
af Spectret. p—29%3% SEE EN P=2938 værdi af 
a—a (H) | n—n (H) a—u (H) | n—n (H) ;| a—a(H) | n-n(H) | n—n (H) 
B —. |..09 157 | 10,084... 0210! 0,065.) 09137! 0,084 0,084 
B10 0916'! 0,104 0,104 
Cc 0913'| 0,084 0,084 
D OLES EOS SGL 0 097-1—021871. (071171 05117 
D!E 09 20/| 0,130 0,130 
DF 0923'! 0,149 | 0,149 
D!E 0914/| 0,091 0912/| 0,078 0,084 
DÅ E 0912 0,078 | 0,078 
5 098: | 0,052 | 0,052 
F —091- |—0,006 090” | 0,000 | —0,003 
F1!1G —09 3; | —0,020 —0,020 
G —99' 3" 1—0,020 zigo 947 1— 9913" —10016 
H 090; | 0,000 | 090; | 0,000 | 020 | 0,000 | 0,000 


16 


Opløsning IV. 
indeholdende 2,5 pCt. Anilin. 


Parti Prisma I. | Prisma Il. Prisma III. Middel- 
af Spectret P==23555 |) 135455 p=4922' | værdi af 
ED ED ag) | n—n (H) | a—u (H) | n—n (H) | n—n (H) 
B==10237515, 00141 0247 0,018, 10907 (15030008 ROME 
D= | 095' 0,023 094 | 0,015 | 0,019 
D 02755 500337] 0,033 
iD 0912'| 0,046 | 0,046 
DES || (4102110 0,052 0297 EQ 942 0,047 
E 09 6 0,028 0,028 
RER 097; | 0,027 |: 0,027 
F —Q091' |—0,005 [—09 1" | —0,005 | —092 2; | —0,008 | —0,006 
G —09 1 |—0,005 —09 2; | —0,008 | —0,006 
02.0? 0,000 | 090” | 0,000 09 0! 0,000 0,000 


For at finde det absolute Brydningsforhold for disse Op- 
løsninger, har jeg foretaget en stor Mængde lagttagelser over 
Brydningsforholdet for det violette Lys, men med ringe Held. 
De sandsynligste Værdier derfor ere følgende: 

Opløsning FEE I. IL HL IV. Viinaand. 
Brydningsforhold . . 1,312 1,344 1,372 1,373 1,376. 


Ved at gaa ud derfra vil man indrømme, at efterfølgende 
Tabel kan betragtes som det sandsynligste Resultat af alle Iagt- 


tagelser. 
Opløsn. I. Opløsn. Il. | Opløsn. III. | Opløsn. IV. 
n—n (H) | n n—n (Hd) | n n—n (H) | n n—n (H) n 
B 0,138 | 1,450 0,118! 1,426 0,011 | 1,384 
Cc 0,190! 1,502 0,149| 1,493 0,084 | 1,456 
D 0,249! 1,561 0,204 | 1,548 0,130! 1,502 | 0,046 1,419 
F 0,000 | 1,312 0,000 | 1,344 0,000 | 1,372 | 0,000 1,373 
G |—0,027 | 1,285 |—0,022! 1,322 | —0,018| 1,354 | 0,006 1,367 
H 0,000 | 1,312 0,000 | 1,344 0,000 | 1,372 | 0,000 | 1,373 


I Fig. 4 ere disse Resultater graphisk fremstillede, Ab- 
scisserne svare til Bølgebrederne, udtrykte i Milliontedele Milli- 


TIE, IV betegnede Curver svare til de paa samme Maade benævnte 
— Opløsninger. ; 

—… Det være mig tilladt her at udtrykke min Tak til Hr. Pro- 
—. fessor Holten, hvis Opmuntring og Veiledning jeg skylder saa 


s 
mr” 


Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. Re ER 


Antipathes arctica, 
en ny Sortkoral fra Polarhavet. 


Af Dr. phil. Chr. Lutken. 


Ku før den Sygdom indtraadte, der i Slutningen af forrige 
Aar bortrev Direktøren for den Grønlandske Handel, Justitsraad 
C. S. M. Olrik, tidligere Inspektør i Nord-Grønland, og derved 
tilføjede ogsaa Videnskaben et føleligt Tab ved at berøve den 
en Mand, der med megen Iver og stor Utrættelighed havde stræbt 
at oplyse Grønlands Naturforhold, fornemmelig ved at indsamle 
dets zoologiske og palæontologiske Naturgjenstande til vore Sam- 
linger, bragte han mig til Museet en Sortkoral, der, som han 
med Sikkerhed vidste, var fundet i Maven paa en Haj (9: en 
Havkal, Scymnus microcephalus) i Rodebay?), et Par Mile Nord for 
Jakobshavn i Nord-Grønland af Hr. Kolonibestyrer K. Fleischer. 
Dette Fund har i flere Henseender stor Interesse; det forøger 
vor Fortegnelse over den grønlandske Fauna med en Slægt, ja 
med en Familie, som forhen ikke var optagen i den; ja hvad 
mere er, denne Familie var tidligere kun kjendt fra varme eller 
meget varme Have; nordligere end Middelhavet?) og Syd-Karolina 


1) Rink benævner den «Rødebay». Jeg veed ikke, hvilken af disse Benæv- 
nelser der er den rette. 

Fra Middelhavet kjender man med Sikkerhed, synes det, 5 Arter: Anti- 
pathes lariæx Esper, subpinnata Ellis og dichotoma Pall., Leiopathes gla- 
berrima (Esper) og Gerardia Lamarcku (J. Haime); derimod antager jeg, 
at det er meget tvivlsomt, om ogsaa Antipathes scoparia Lmk. og Cirri- 
pathes spiralis (Pall.) forekomme i Middelhavet, saaledes som det angives 
af Milne Edwards (histoire naturelle des Coralliaires, tome I, p. 314—19, 
1857). Den sidstnævnte har hjemme i Ostindien, og andre Arter af dens 
Slægt kjendes fra Vestindien, Madeira og Australien; Antip. scoparia har 
jeg med Bestemthed ment at gjenkjende i en i vort Museum repræsen- 
teret Form fra det Røde Hav. — Fra de Arter, som kun af ældre For- 


2 


RR Er 


5 


nit RsS HELD S ør . pag 


19 


kjendtes hidtil ingen Antipathide, og at der nu pludselig opdages en 
Repræsentant for den i det høje Norden, forandrer jo ganske 
betydeligt de Forestillinger, man hidtil har havt om denne Gruppes 
geographiske Udbredning, og vækker en stærk Formodning om, at 
denne maa udvides til alle Verdenshavets dybere Dalstrøg!). At 


.den grønlandske Art hidrører fra det dybe Vand, derfor borger 


os vistnok Havkalens vel bekjendte Forkjærlighed for at søge sin 
Føde netop paa de store Dybder (200—250 Favne); at den skulde 
have. hentet dette lille «Søtræ» meget langt borte fra det Sted, 
hvor den selv blev fanget, tør vel ogsaa ansees for mindre 
sandsynligt. Vel er Havkalen, ligesom Hajerne i Almindelighed, 
en temmelig vidt omstrejfende Fisk, og der foreligger Exempler 
påa, at den kan forvilde sig langt udenfor sin egenlige Ud- 


fattere (f. Ex. Lamouroux) angives fra Middelhavet, kan man vel nu 
see bort. Ogsaa fra Madeira kjendes adskillige Arter (Cirripathes setacea 
og gracilis Gray, Antipathes furcata Gr. og subpinnata Ell.?); fra Syd - 
Karolina Antipathes Boscii Lmk. og A. alopecuroides Ellis. I Strædet 
mellem Florida og Cuba fandt Pourtales 5 Arter (A. fæliæ, huwmilis, te- 
trasticha og 2 ubeskrevne Arter). Foruden dem kjendes en heel Række 
ArterfraVestindien: Cirripathes Desbonni Duch. Mich., Antipathes pedåta 
og atlantica Gray, A. americana og dissecta Duch. Mich. (begge fra St 
Thomas); eupteridea Lam. (Martinique), Arachnopathes paniculata D. M. 
(Guadeloupe) og Leiopathes compressa Esp. (Jamaica); flere af dem ere 
dog kun meget ufuldstændigt kjendte. Naar ogsaa A. reticulata Esp. og 
A. lariæx Esp. opføres som vestindiske, da er dette neppe rigtigt, hvad 
enten Feilen nu ligger i Bestemmelsen eller i Lokalitetsangivelsen; Å. 
reticulata er en ostindisk Art (Manila), og ÅA. larix hører hjemme i Middel- 
havet. — Fra Cap Palmas opføres A. spinescens Gray. — Fra sydligere 
Strøg af Atlanterhavet kjendes ingen Antipathider. 

Marsigli fik A. dichotoma paa 140 Favnes Dybde; Pourtales tog sine 
Arter paa 116—120, 270'og 195—324 Favne; Heller fik Gerardia La- 
marckii paa 50—60 Favne i Selskab med Ædelkorallen. At Middel= 
havets Sortkoraller («Palmas neras») netop forekomme i dennes Selskab, 
altsaa paa ikke ubetydelige Dybder, er bekjendt af Lacaze-Duthiers 
ypperlige Undersøgelser over Antipathiderne. At de i varmere Have ogsaa 
forekomme påa meget mindre Dybder, fremgaaer imidlertid deraf, at Dana 
tog A. arborea påa 10 Favne og Å. anguina endog paa 10 Fod Vand, 
ved Fidji-Øerne (Explor. Expedit. Zoophytes p. 577 og 585). Ved Perle- 
Øerne i Panama-Bugten fik Bradley A. panamensis af Perledykkerne fra 
6—8 Favne (Verrill, Notes on Radiata No. 6, p. 500, Transact. Conn. Acad. 1). 


2 


- 
== 


20 


bredningskreds, til Skotland og Nord-Frankrig f. Ex. Men des- 
uagtet vilde det dog være mindre sandsynligt, at den i det 
foreliggende Tilfælde skulde have hentet sit Bytte udenfor Polar- 
havet, og vilde man end strække denne Mulighed til sine yderste 
Grændser, vilde denne Sortkoral dog vedblive at være en nordisk 
Form og Familiens Udbredning til nordlige Have lige uomtvistelig. 

Sortkorallerne høre endnu til de mindre vel kjendte Dyre- 
former; det er ikke mange Aar siden at deres Bygning?) blev 
saaledes oplyst, at man kunde indordne dem paa deres rette 
Plads i Systemet som en med Hornkorallerne (Gorgoniderne) 
analog Type i de sex- eller mangearmede Koraldyrs Orden; og 
påa Grund af Yderlagets (4«Kjødets») store Blødhed og Forgæn- 
gelighed, som atter har sin Hovedgrund i den, som det synes, 
fuldstændige Mangel paa haarde Dele («Scleriter»), er det sjel- 
dent i Samlingerne at finde Exemplarer, der vise Spor til denne 
den egenlige levende Deel af disse Koraldyr; den hornågtige, 
som oftest sorte og tornede «Axe» er i Almindelighed alt, hvad 
der bliver tilbage, og det eneste, som man har at holde sig til 
ved Beskrivelsen, Artadskillelsen og den systematiske Gruppering 
af disse Former. De fleste ere desuden kun kjendte af ufuld- 
stændige Beskrivelser eller mangelfulde Afbildninger — den af 
Prof. Lacaze-Duthiers?) lovede Revision af den hele Familie 
efter Pariser-Museets Materiale ere desværre udebleven — og 
om ikke faa veed man ikke, hvorfra de ere. At Arternes Be- 
stemmelse under disse Omstændigheder har sine næsten uover- 
vindelige Vanskeligheder, vil være indlysende; men paa den 
anden Side maa jeg indrømme, at efter den Erfaring jeg har 
kunnet skaffe mig ved at gjennemgaae Museets forholdsviis ikke 


1) Først oplyst — naår man seer bort fra hvad Marsigli (1725), Ellis 
(1786) og Gray (1832) tidligere havde meddelt desangaaende — af Dana 
(Exploring Expedition, Zoophytes, X, t. 56, f. 1—2), senere fuldstændigere 
af Lacaze-Duthiers (Annales des sciences naturelles, cinquiéme série, 
Zool. et Paléontologie, tome II & IV, 1864—65). 

?) I. c. t. II p. 173 og fl. andre Steder. 


TR RE 


pus 
im 


fø, 177" TYORRSINESGE 


21 


ubetydelige Samling (17 Arter), er det i Almindelighed ikke van- 
skeligt at trække Grændsen mellem Art og Art; navnlig frem- 


"byder Forgreningsmaaden mange karakteristiske og let opfatte- 


lige Forskjelligheder, om det end kan være mindre let at give 
disse Udtryk i Ord. — At det foreliggende Exemplar, efter at 
have ligget, det være kort eller længe, i en Hajmave, er uden 
alle Spor af de blødere og mere forgængelige Dele, er en Selv- 
følge; men i øvrigt er det vel bevaret. At det repræsenterer en 
ny Årt er i og for sig meget sandsynligt, da dets Findested 
ligger saa overmaade langt borte fra alle tidligere kjendte Sort- 
korallers. Dog paa denne Omstændighed tør man for Øjeblikket 
ikke lægge såa stor Vægt, da det jo paastaaes, at netop Dybvands- 
Arterne kunne have en Udbredning, der strækker sig lige fra det 
tropiske til det glaciale Belte; er det virkelig såa, at f. Ex. en 
hel Række nordiske Echinodermer (Rkzzocrønus lofotensis, Pte- 
raster militaris, Echwus Flemmingti, Brissopsis lyrifera, Echi- 
mocarditum ovatum, Echinocucumis typica, Cucumaria frondosa 
og Molpadia borealrs)") tillige lever i det dybe Vand omkring 
og mellem Antillerne, er der naturligvis intet at indvende mod 
Muligheden af, at ogsaa en Sortkoral kunde være udbredt fra 
Ishavet til Syd for Krebsens Vendekreds, og Tanken vender sig 
da ganske naturligt snarest mod de af Pourtales?”) i den se- 
neste Tid antydede Arter fra Florida-Strædet. Imidlertid har jeg 
ikke kunnet henføre den foreliggende Form til nogen, det være 
sig i Naturen eller af Beskrivelse eller Afbildning mig bekjendt 
Art, og skjøndt dette, i Betragtning uf hvad ovenfor er antydet 
om denne Deel af vor Videnskabs mangelfulde Tilstand, ikke 
vil sige saa overmaade meget, haaber jeg ikke at begaa nogen 


1) Bulletin of the Museum of comparative Zoology at Harvard College, 
No. 9—13. Contributions to the Fauna of the Gulf Stream at great 
depths. Echinoderms by Alex. Agasiz, Th. Lyman and Pourtales. 
1869. : 

2) Bulletin etc. No. 6—7. Contributions to the fauna of the Gulf Stream 
at great depths. 1867, p. 112; 1868, p. 133. 


w& 
wo 


Fejl ved at beskrive og opstille den som ny. Til dens Gjen- 
kjendelse vil den vedføjede photoxylographiske Afbildning W for- 
haabenlig være et tilstrækkeligt Hjælpemiddel; jeg vil dog ikke 
undlade at tilføje en kort Beskrivelse af den, men først vil jeg 
søge at bestemme dens omtrentlige Plads i den systematiske 
Opstilling af Sortkorallerne. 

Efter den af Milne Edwards foreslaaede Inddeling af 
denne Familie er vor grønlandske Art uden al Tvivl en virkelig 
Antipathes; den er nemlig grenet og har en ru Overflade, og 
dens Grene vise ingen særdeles stor Tilbøjelighed til at flyde 
sammen — som hos Arachnopathes og Rlupidipathes — om 
der end, som det synes mere tilfældigt, paa enkelte Punkter er 
indtraadt en slig Sammenvoxning. Jeg skal lade det henstaae 
uafgjort, hvor vidt det vil være muligt at adskille Antipathide- 
Slægterne paa den af hin udmærkede Zoolog forsøgte Maade ; 
Meningerne derom ere delte”), og de med dem analoge 
Slægter i Hornkorallernes parallele Gruppe have ikke staaet 
deres Prøve for en senere Tids mere indtrængende Analyse; 
men under alle Omstændigheder vil den antydede Sammenvox- 
ning af Grenene paa enkelte Punkter ikke berettige til at anvise 
vor Art en Plads udenfor Antepathes-Slægten. — Indenfor denne 
vil A. arctica tage Plads blandt de Arter, hvis Grene og Stamme 
ikke ere meget forskjellige i Førlighed («polypier se subdivisant 


1) Samtidig med Milne Edwards gav Gray (Proc. Zool. Soc. 1857) en syste- 
maåtisk Opstilling af Antipathiderne. Han har kun to Slægter: Leiopathes 
med glat, Antipathes med tornet Axe, og udskiller af denne sidste kun 
Arterne med ugrenet Axe som en Underslægt (Cérripathes). I øvrigt 
betragter Milne Edvards selv sit Forsøg til en finere Kløvning af 
Antipathiderne i Slægter i Grunden kun som en kunstig Opstilling for 
at lette Oversigten over Arterne og fæste Opmærksomheden paa visse 
iøjnefaldende Forskjelligheder (1. c. p. 312—313. Ogsaa Verrill udtaler, 
at «generic characters derived only from the mode of growth and branching 
are always unsåtisfactory in classing compound Zoophytes.» (Notes on 
Radiata No. 6, p. 499). 


, VDS RRNET 


RE NT TT 


23 


en branches de divers ordres, qui ne différent que peu les uns 
des autres par leur diamétre, lequel decroit graduellement»), 
men slutter sig hverken til de Arter, hvis Grene ligge i alle 
mulige forskjellige Planer og saaledes danne buskede Masser 
(«panicules, touffes») af forskjellig Form; eller til dem, hvor de 
alle ligge i samme Plan og danne ligesom et fjerdelt eller halv- 
finnet Løv (4. myrtophylla, pinnatifida), Den staaer for saa vidt 
midt imellem begge disse Hovedtyper indenfor Slægten og synes 


" tillige at pege fra denne over imod Årachnopathes. 


Stammen er næsten lige, udvider sig forneden til en 
flad Udbredning, hvorved har været fæstet til Havbunden; dens 
Højde er — i lige Linie — 113m=, dens Tvermaal c. 1%/9mm; 
opadtil aftager den meget langsomt i Tykkelse; kun dens aller- 
nederste Del er glat, for Resten er den udstyret med noget 
uregelmæssige fine Furer; paa de ophøjede Linier, der adskille 
disse Riller, sidde de lave, spidse Torne i temmelig tæt Række- 
følge efter hinanden. Stammens glindsende sorte Farve antager 


i dens øvre Del efterhaanden et brunligt Skær; dens nederste 


Del (c. 30=m) »er grenløs, men fra den øvrige Del af Stammen 
udgaae til hver Side — højre og venstre — 10—13 Hoved- 
grene; med Undtagelse af Koraltræets allerøverste Del, hvor 
der indtræder nogen Uregelmæssighed, ligge disse Hoved- 
grenes Udspringspunkter temmelig regelmæssigt, skiftevis til 
højre og venstre; Afstanden mellem to over hinanden siddende 
Grene er i det højeste 9=m; j det hele ere de midterste 
Grene de længste og stærkeste; den Vinkel, de danne med 
Stammen, er ikke meget mindre end en ret, og deres Retning 
derfor næsten vandret ud til Siderne. Alle til samme Side 
over hinanden siddende Grene ligge dernæst tilnærmelsesvis i 
samme lodrette Plan, og den Vinkel, som de fra begge 
Sider ved deres Udspring danne med hinanden, er kun lidet 
over en ret; men da de bøje sig i en langstrakt Bue, først 
fremad og saa tilbage, komme deres Spidser til at ligge i det 
samme (lodrette) Plan som deres Udspringspunkter. Seer man 


En Grenspids, 
forstørret 


Et Stykke af 
Hovedstammen, 


forstørret. 


Antipathes arctica Ltk. (noget formindsket). 


bisse Bone er SE sete 
åre 
" 


bort fra Krumningen, ville alle Korallens horizontale Hoved- 
grene altsaa tilnærmelsesvis ligge i samme Plan. Disse oft- 
nævnte Hovedgrene give ikke den øvre Del af Stammen meget 
efter i Førlighed, og de bevare denne næsten gjennem deres 
hele Længde; deres Overflade er tornet ligesom Stammens, men 
ophøjede og fordybede Linier sees kun hvor de ere tykkest, 
hvilket ikke altid er nærmest ved deres Grund; de største Hoved- 
grenes Længde er omtrent lig med den grenbærende Del af 
Stammens. Bigrenene, der atter ere lidt, men ikke meget 
finere end Hovedgrenene og have en Gjennemsnitslængde af 
Cc. 3åem — der er selvfølgelig mange meget kortere og ligeledes 
nogle meget længere — udspringe under rette Vinkler og med 
en indbyrdes Gjennemgsnitsafstand af 8—12m= fra Hovedgrenene; 
nogle ere rettede opad, andre nedad, atter andre skraat eller 
mere eller mindre lige fremefter, men slet ingen bagud. Ko- 
rallens Bagside er nemlig aldeles uden Grene, alle sekundære 
og tertiære Grene vende mere eller mindre til en og samme 
Side, Forsiden. Paa enkelte Steder, hvor Bigrenene have 
mødtes eller krydset hinanden, er der indtraadt en Sammen- 
voxning; men der er i denne intet som helst regel- eller plan- 
mæssigt, og det forekommer mig derfor sandsynligt, at man 
vil kunne finde Exemplarer, hvor en slig Sammenvoxning slet 
ikke er indtraadt paa noget Punkt. Alle Bigrenene ere tornede 
ligesom Stammen og Hovedgrenene; jo finere de ere, desto 
lysere brun er ogsaa deres Farve. 

Da der kun foreligger et eneste Exemplar, har jeg i denne 
korte Beskrivelse ikke kunnet holde ude fra hinanden, hvad der 
kun er individuelt, og hvad der kan antages at karakterisere 
Arten. Jeg skal imidlertid nu til Slutning i Form af en Diagnose 
søge at sammendrage de Ejendommeligheder, som, indtil et større 
Materiale maatte foreligge, kunne tjene til at adskille den fra 
de tidligere bekjendte Sortkoraller. 

Antipathes arctica Lix. Sclerobasis (axis) corneus, niger 
vel nigro-fuscus, spinosus, arborem humilem, laåtiorem quam 


26 


altiorem constituit; stipes erectus, teres, gracilis, niger, basi 
lævis, ceterum spinulis brevissimis longitudinaliter seriatis, cum 
sulculis minutis alternantibus, asper; rami (primarii) patentissimi, 
horizontales fere, bifariam dispositi, utrinque 10 vel ultra, gra- 
cillimi, asperi, colore dilutiore, ramulos (secundarios, tertiarios) 
similes emittunt, angulos rectos cum ramis (primariis, secundariis) 
formantes, sursum, deorsum vel antrorsum inclinatos; rariter 
coalescunt. Superficies dorsalis vel posterior arboris totius ramulis 
omnino caret. — Altitudo c. 5 pollices, latitudo 62 poll. — In 
ventre Scymnz microcephalo prope oras Gronlandiæ septentrionales 
inventa. 


| 


Om Dextrin. 
Af €. Barfoed. 


Or Dextrin er i Stand til at undergaåae den viinaandige Gjæring 


ved at henstaae med Vand og Gjær alene, er et Spørgsmaal, 
hvorpaa man hidtil har maattet give et benægtende Svar. Vel 
anføre Biot og Persoz, som først fremstillede ,dette Stof ved 
Opvarmning af Meelstof med fortyndet Svovlsyre og Bundfældning 
af den dannede Opløsning med Viinaand, at det besidder den 
nævnte Egenskab"); men bortseet fra, at deres Dextrin maa an- 
tages at have indeholdt andre, her ligegyldige Omdannelsespro- 
dukter af Meelstoffet, saa har det sikkert ogsaa indeholdt noget 
Sukker. 
virkning paa Dextrinet, og ved en enkelt Bundfældning med Viin- 


Thi deraf dannes let noget under Syrens videre Ind- 


aand — og videre sees Rensningen ikke at være gaaet — lade 
Sukker og Dextrin sig ikke skille fra hinanden. Payen, hvis 
Undersøgelser over Meelstof ogsaa omfatte Dextrin, angiver, at 
man paany maa opløse det ved Viinaand udskilte Dextrin i Vand, 
atter bundfælde det med Viinaand og gjentage denne Behandling 
indtil ti Gange for at faae det ganske frit for Sukker.”%) I et 
Fællesarbeide med Persoz anfører han ogsaa kort efter Biot, at 
Dextrin ikke frembringer Viinaand ved Behandling med Vand og 
Gjær,?”) og Aaret derefter frakjender ligeledes Guérin-Varry 
det denne Egenskab.7) 


1) Annales de chimie et de physique, 1833, Tom. 53, pg. 83. 
2) . n n , I , 1836, Tom. 61, pg. 372. 
3) z å a . ,» , 1834, Tom. 56, pg. 361. 
fy ” ” FEER. , 1835, Tom. 60, pg. 69. 


28 


Men om end Payens og Guérins Angivelser have staaet og 
endnu staae uimodsagte for det ublandede Dextrins Vedkommende, 
saa have Erfaringer fra Brændeviinsbrænderiet og Ølbryggeriet 
dog viist, at Dextrin, som indeholdes i en med Malt tilberedt 
Mæsk, under dennes Gjæring maa omdannes til Viinaand; thi 
der opstaaer mere heraf end der svarer til det fra Begyndelsen 
tilstedeværende Sukker, og Overskuddet kan ikke henføres til 
nogen anden Kilde end Dextrinet!). Schwarzer, som for nylig 
har underkastet Meelstoffets Forhold mod Diastase en omfattende 
Undersøgelse og derved bl. a. har bekræftet Musculus's bekjendte 
Udsagn om dets ufuldstændige Omdannelse ttl Sukker, søger at 
forklare Dannelsen af den større Mængde Viinaand i en slig 
Mæsk paa den Maade, at om end det i Overskud tilstedeværende 
Diastase ikke formaaer at omdanne Dextrin til Sukker ud over 
et vist Forhold, i hvilket disse to Stoffer skulde ligesom holde 
hinanden i Ligevægt, såa vil det dog, naar dette Forhold forstyr- 
res under Gjæringen, ved at en vis Mængde Sukker forsvinder 
som saadant, kunne gjenoprette det ved paany at omdanne en 
tilsvarende Mængde Dextrin til Sukker, som da ligeledes omdan- 
nes til Viinaand, 0. s. fr. under den videre Gjæring.”) Ogsaa 
Liebig har for nylig yttret sig om samme Gjenstand, og idet 
han anseer det for givet, at Dextrin ikke paavirkes af Gjær alene, 
har han fremsat den Anskuelse, at dets Omdannelse i den gjæ- 
rende Mæsk maa tilskrives den Bevægelse, hvori Sukkerets Ato- 
mer sættes ved Gjæren”). Men det er dog altsaa kun under 
Indvirkning eller Medvirkning af noget Andet end Vand og Gjær 
alene, at Dextrin antages at kunne frembringe Viinaand. Det 
vil imidlertid fremgaae af hvad jeg her skal meddele, at det vir- 
kelig selv kan gjære, og at Payens og Guérins Angivelser saaledes 
trænge til en Berigtigelse. 


1) See f. Ex. Liebigs Afhandling: Ueber die Gåhrung u. s. w., Journal fir 
praktische Chemie, 1870, Bd. 109, S. 322. 

?) Journal fur praktische Chemie, 1870, Bd. 109, S. 228. 

3SY4Smst; S:322) 


At Gjær ikke er uvirksom påa Dextrin, men sætter det i 
Stand til at udvikle Kulsyre, har jeg først iagttaget ved et For- 
søg af samme Årt som det, ved hvilket man i Analysen hensigts- 
mæssigt kan prøve Sukkerets Evne til at gjære, naar der kun 
foreligger en ringe Mængde Stof. Jeg fyldte nemlig omtrent de 
tre Fjerdedele af et sædvanligt Prøveglas med Qvægsølv og den 
øvrige Deel deraf med en vandig Opløsning af Dextrin, som var 
udrørt med lidt udvasket Gjær,") stillede Glasset omvendt i en 
Skaal med Qvægsølv og anbragte i samme Skaal til Control et 
andet lignende Glas, i hvilket der over Qvægsølvet kun fandtes 
Vand og Gjær i samme Forhold som i det første. Skaalen stod 
i et lille Sandbad, ved hvis Opvarmning Glassenes Indhold fik 
en Varme af omtrent 252, Det varede ikke længere end en 
halv Times Tid, inden der viste sig tydelige Luftperler i Dextrin- 
blandingen, og under den videre Henstand fyldtes Glasset efter- 
haanden med Luft, som ved nærmere Prøve fandtes at være 
Kulsyre. Da Blandingen i det andet Glas forholdt sig ganske 
rolig, kunde den udviklede Kulsyre kun skyldes Dextrinet. 

Det var imidlertid klart, at dette Forsøg Intet beviste, dersom 
det anvendte Dextrin indeholdt Sukker. Vel havde jeg renset 
det ved saa ofte gjentagen Opløsning i Vand og Bundfældning 
med Viinaand, at jeg meente, at det maatte være reent; men 
Vished herfor havde jeg ikke og kunde jeg dengang heller ikke 
faae.. Med Payens og Guérins bestemte Udtalelser for Øje — 
Beskrivelse af deres Gjæringsforsøg have de ikke meddeelt —, 
maatte jeg derfor indtil videre antage, at det ikke var lykkedes 
mig at fjerne Sukkeret. Jeg fortsatte altsaa Rensningen, indtil 


1) Da Gjæren, som den gaaer i Handelen, let kan være ureen og give An- 
ledning til Udvikling af en kjendelig Mængde Kulsyre ved at henstaae 
med Vand alene (see ogsaa herom Liebigs ovenfor anførte Afhandling), 
har jeg til alle Forsøg ved dette Arbeide udvasket den, først ved Udrø- 
ring med Vand og Afheldning og derefter gjentagne Gange paa et Filter 
under Anvendelse af Bunsens Luftpompe. Da den selv i denne Tilstand 
meget snart antager en suur Reaction i Luften, har jeg hver Gang be- 
nyttet den umiddelbart efter Udvaskningen. 


30 


der i det Hele var anvendt 12 Bundfældninger med Viinaand. 
Men ved et nyt Gjæringsforsøg var Udfaldet det samme som før. 
Var nu ogsaa dette Dextrin sukkerholdigt? Payen anfører, at det 
vil være reent efter mindst 10 saadanne Behandlinger, men han 
angiver destoværre intet Middel, hvorved man kan overtyde sig 
om, åt det virkelig er det; thi som et saadant kan det af ham 
nævnte Forhold, at sukkerfrit Dextrin ved Indtørring paa Porcel- 
lain el. I. ikke, som Tilfældet er med sukkerholdigt, hænger fast 
ved Underlaget,!) aabenbart ikke tjene. Fra den nyere Tid fore- 
ligge, som bekjendt, mange Prøver for Druesukker, men der er 
blandt dem alle ikke en eneste, som kan tjene til med Sikkerhed 
at paavise en ringe Mængde deraf ved Siden af Dextrin. 

Det kom altsaa an paa at finde et Prøvemiddel, som var i 
Stand dertil, og omsider lykkedes det mig ogsaa. Midlet er en 
Opløsning af eddikesuurt Kobberilte, anvendt enten ligefrem eller 
bedre med en Tilsætning af lidt fri Eddikesyre. 

a. Med en Opløsning af neutralt eddikesuurt Kobberilte giver 
en Opløsning af Druesukker nemlig ved Henstand ved alminde- 
lig Temperatur et rødt Bundfald af reduceret Kobberforilte. En 
Opløsning af Dextrin holder sig derimod klår og uforandret der- 
med i flere Dage ved almindelig Temperatur. Ved Kogning finder 
nogen Reduction Sted; Opvarmning maa derfor undgåaes. 

b. Med en Opløsning af neutralt eddikesuurt Kobberilte, som 
er blandet med lidt fri Eddikesyre, giver en Opløsning af Drue- 
sukker ved kortvarig Kogning og derpaa følgende Henstand lige- 
ledes et rødt Bundfald, hvorimod Dextrin ingen Reduction frem- 
bringer. 

Kobberopløsningen, som skal anvendes til denne Prøve, maa 
imidlertid ikke indeholde formeget fri Eddikesyre; thi den redu- 
ceres i saa Fald heller ikke af Druesukker. Den tilberedes der- 
for bedst forud efter følgende Forskrift: 1 Deel krystalliseret 
neutralt eddikesuurt Kobberilte opløses i 15 Dele Vand, og til 


1) Annales de chimie et de physique, 1836, Tom. 61, pg. 373. 


- 


31 


" 200 Cub. Cent. af denne Opløsning sættes Cub. Cent. Eddike- 


syre med 38 pCt. vandfri Syre eller hvad der ved en anden 
Styrke svarer dertil. Opløsningen kommer saaledes til at inde- 
holde omtrent 1 pCt. fri Syre. 

"Paa begge disse Maader, nemmest dog påa den, som er 
anført under b, kan nu en ringe Mængde Druesukker paavises 
ved Siden af Dextrin, og jeg skal med Hensyn til Prøvens Ud- 
førelse kun bemærke, at man ikke skal lade mere end et Par 
Timer gaae hen, uden at see efter, om Blandingen har afsat 
Bundfald, hvilket bedst sees, naar Vædsken afheldes forsigtigt; 
thi ved lang Henstand under Luftens Adgang kan et svagt Bund- 


- fald atter iltes og opløses af den frie Syre. Hvad Prøvens 


Nøiagtighed angaaer, da fandt jeg: at en Opløsning af 0,08 Gram 
Dextrin og 0,0008 Gram Druesukker i 20 Gange saameget Vand 
gav Reduction ved Kogning og femten Minuters Henstand,'— 
at Reductionen indtraadte end lettere ved en Opløsning af 
0,05 Gram Dextrin og 0,00025 Gram Druesukker i kun 8 Gange 
saameget Vand, — og endelig, at en Opløsning af 0,1 Gram 
Dextrin og 0,0001 Gram Druesukker i 5 Gange saameget Vand 
gav en vistnok svag, men dog aldeles tydelig Reaction ved en 
Times Henstand efter Opvarmningen. Ved den første Concen- 
tration lod altsaa 1 pCt., ved den anden "2 pCt., og ved den 
tredie 40 pCt. Druesukker sig paavise i Dextrinet, naar Prøven 
anstilledes paa omtrent 8, åd og 10 Centigram Stof. 

Ved Hjelp af dette Prøvemiddel kunde jeg altsaa let følge 
Rensningen af det raae Dextrin, og da Behandlingen med Vand 
og Viinaand blev fortsat udover det Punkt, hvor Sukkerreactionen 
hørte op, kan det af mig anvendte Dextrin ikke Andet end an- 
sees for reent. 

Det raae Dextrin, som jeg underkastede Rensningen, var 
deels almindeligt, ad tør Vei tilvirket Handelsdextrin, hvilket da 
blev udtrukket med koldt Vand, efter Afsætning siet, bundfældet 
med Viinaand, atter opløst o. s. v. indtil 12 Gange, — deels 
Dextrin, som var fremstillet i Laboratoriet paa sædvanlig Maade 


32 


af Stivelse og Malt, og som foruden ved Viinaand blev renset 
ved Bundfældning med eddikesuurt Blyilte, for derved at bort- 
skaffe lidt Svovlsyre og Phosphorsyre, som stammede fra Maltet, 
og hvoraf den sidste gav Anledning til, at den ellers rene Dex- 
trinopløsning blev lidt uklar ved Tilsætningen af det eddikesure 
Kobberilte. Efter Filtration fra Blybundfaldet blev Opløsningen 
bundfældet med Svovlbrinte, atter filtreret og behandlet videre 
med Viinaand. 

Af de Gjæringsforsøg, som jeg har foretaget med saaledes 
renset Dextrin, skal jeg anføre et Par med de dertil hørende 
Enkeltheder. Ved Forsøgene I og Il er anvendt Dextrin, som 
var vundet af Handelsdextrin, ved Forsøgene IN og IV saadant, 
som stammede fra Stivelse og Malt. 

I. I et Prøveglas anbragtes paa den ovenfor omtalte Maade 
over Qvægsølv en Opløsning af 0,5 Gram Dextrin i 5 Cub. Cent. 
Vand, som var udrørt med 0,75 Gram friskt udvasket, deigagtig 
Gjær. Ved Opvarmning til omtrent 25? indtraadte Luftudviklin- 
gen meget tydeligt i Løbet af en halv Times Tid, og det Hele 
overlodes derefter til sig selv ved Laboratoriets Temperatur (om- 
trent 209%; Forsøget er fra Forsommeren 1870). Gjæringen skreed 
da langsomt, men jævnt fremad, og efter 28 Timers Forløb ud- 
gjorde den udviklede Luft 20 Cub. Cent. Den indsugedes paa 
et Spor nær — atmosphærisk Luft fra Glassets Vægge — af 
Natron. — I Controlglasset, som stod i samme Skaal og inde- 
holdt den samme Mængde Vand og Gjær, var ved Forsøgets 
Slutning kun en Luftperle af Størrelse som et Knappenaalshoved 
at bemærke. 

Under Forudsætning af, at der ved Dextrinets Gjæring, lige- 
som ved Sukkerets, udvikles en Trediedeel af Stoffets Kulstof 
som Kulsyre, svare de her udviklede 20 Cub. Cent. Kulsyre til 
omtrent 0,065 Dextrin, — eller af den anvendte Mængde Dextrin 
har omtrent 13 pCt. undergaaet Gjæringen. 

Il. En Opløsning af 6 Gram Dextrin i 60 Gram Vand blan- 
dedes med 5 Gram friskt udvasket, deigagtig Gjær og hensattes 


33 


i en med Afledningsrør forsynet Flaske paa et Sted over Damp- 
apparatet, hvor Temperaturen holdt sig stadig den største Deel 
af Dagen og ikke gik ned under 18? om Natten. Ved særskilt 
Prøve fandtes Flaskens Indhold om Dagen at have 26? Varme. 
Ved Siden af denne Flaske stod til Control en anden lignende, 
som indeholdt den samme Mængde Vand og Gjær. Aflednings- 
rørene paa begge spærredes ved lidt Vand i Bægerglas. Blan- 
dingerne forholdt sig her ligesom ovenfor; den dextrinholdige 
kom ret snart i tydelig Gjæring og vedblev under hele Forsøget 
fra Tid til anden at afgive smaa Luftbobler gjennem Aflednings- 
røret, hvorimod den dextrinfrie forholdt sig aldeles rolig og ikke 
viste mindste Tegn til Luftudvikling. Af og til omrystedes Blan- 
dingerne. Efter fem Dages Henstand sluttede jeg Forsøget, 
skjøndt Gjæringen syntes uforandret. Jeg filtrerede Blandingen, 
neutraliserede Vædsken, som var ganske svagt suur, med lidt 
kulsuurt Natron og destillerede den først for sig, derefter over 
Chlorcalcium. Paa den Maade fik jeg et Destillat i tilstrækkelig 
Mængde og af tilstrækkelig Styrke til at jeg kunde prøve det 
for Viinaand; det brændte med en reen blaalig Lue og frem- 
bragte ad de bekjendte Veie Æther, xanthonsuurt Kobberilte og 
Jodoform. — En Deel af Filtratet, som var sat tilside, viste sig 
sukkerfrit ved Prøven med eddikesuurt Kobberilte; med Viinaand 
gav det Bundfald af Dextrin. Andre Stoffer end et svagt Spor 
af en flygtig Syre (Eddikesyre) har jeg ikke kunnet påavise deri. 

III. I et Prøveglas anbragtes ligesom ovenfor en Opløsning 
af 0,5 Gram Dextrin i 5 Cub. Cent. Vand og 0,75 Gram friskt 
udvasket, deigagtig Gjær over Qvægsølv, 0.s. v. I de første to 
Timer efter Sammenstillingen opvarmedes Blandingen af og til, 
saa at den i den Tid fik omtrent 25?, men derefter overlodes 
den i den øvrige Deel af Forsøget til sig selv ved Laboratoriets 
Temperatur, der om Dagen steg til 18”, men om Natten sank 
til 8” (Forsøget er fra Foraaret 1871).  Luftudviklingen skred 
da langsomt, men temmelig jævnt frem (noget. langsommere om 
Natten end om Dagen), og der hengik 14 Dage, inden alt Qvæg- 


Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. 3 


34 É 
sølv og Vædske var trængt ud af Glasset ved Luften. Luften 
udgjorde da 40 Cub. Cent. og indsugedes paa en lille Perle 
nær af Kali. I Controlglasset, som stod i samme Skaal og kun 
indeholdt Vand og Gjær, var aldeles ingén Luft udviklet i al den 
Tid. 

Efter den udviklede Mængde Kulsyre har omtrent 26 pCt. 
af det anvendte Dextrin her undergaaet Gjæringen (jvfr... I). 

IV. En Opløsning af 5,5 Gram Dextrin i 55 - Cub. Cent. 
Vand med Tilsætning af 5 Gram friskt udvasket, deigagtig Gjær 
hensattes i en Flaske med Afledningsrør ved samme Temperatur 
og i samme Tid som ved Forsøget Il. Udfaldet var saavel for 
den som for Controlflaskens Indhold i Eet og Alt det samme 
som hist, og Prøverne for den fremstillede Viinaand ligesaa af- 
gjørende. — Ei heller her fandtes Sukker i Resten fra Gjæringen. 

Det Foregaaende viser, at: 

1. Dextrinets Reenhed for Druesukker kan afgjøres ved Hjælp 
af eddikesuurt Kobberilte. 

2. En Opløsning af reent Dextrin kan gaaåe i viinaandig Gjæ- 
ring under Indvirkning af Gjær alene. Gjæringen gaaer dog 
langsomt for sig, meget langsommere end ved Sukker. 
Den er kjendeligt langsommere ved en lav Lufitemperatur 
end ved en høi, men kan iøvrigt vedblive meget længe. 

3. Den ved Gjæringen udviklede Luft bestaaer kun af Kulsyre. 
Andre Gjæringsprodukter end Kulsyre og Viinaand optræde 
ikke i kjendelig Mængde. 

4. En Omdannelse af Dextrinet til Druesukker lader sig ikke 
paavise i den gjærende Blanding.  Dextrinets og Vandets 
Bestanddele maae derfor omsættes samtidigt. 


Endnu skal jeg tilføje, at det eddikesure Kobberilte med 
Fordeel kan anvendes til at paavise Druesukker ikke blot ved 
Siden af Rørsukker, hvad der som bekjendt kan skee paa mange 
andre Maader, men ogsaa ved Siden af Mælkesukker. Begge 


35 


disse Sukkerarter forholde sig nemlig baade mod det neutrale 
og mod det lidt syreholdige Salt ligesom Dextrin; dog maa 
Melkesukkeropløsningen ikke være meget stærk, da den i saa 
Fald kan reducere den sure Opløsning ved Kogning og Hen- 
stand. — At Gummi ikke paavirkes af det nævnte Prøvemiddel, 
behøver herefter knap at anmærkes. 


36 


Bemærkninger 
ved det 48de Hæfte af Flora danica, 
af Joh. Lange. 


Der l6de Bind (efter Planen det næstsidste) af Flora danica, 
hvis tvende første Hæfter jeg i tidligere Møder har havt den Ære 
at forelægge det kgl. Videnskabernes Selskab, afsluttes med det 
48de Hæfte, som nu er færdigt til Udgivelse og som jeg, ved at 
forelægge det for Selskabet, skal ledsage med følgende Bemærk= 
ninger: 

Paa de i dette Hæfte, ligesom i de øvrige, indeholdte 60 
Tavler ere i Alt 77 Planter afbildede. 13 af disse ere Afarter, 
hvis Hovedformer for største Delen tidligere have været frem- 
stillede i Værket, 2 formodes at være Bastardformer. Af samt- 
lige Arter og Afarter er der 29, af hvilke der, såa vidt mig be- 
kjendt, ikke tidligere findes nogen Afbildning i andre Værker. 

Hæftet indeholder 37 Phanerogamer (deraf 23 Tofrøbladplanter 
og 14 Enfrøbladplanter) og 40 Cryptogamer (nemlig 16 Bladmos- 
ser, 10 Levermosser og 14 Laver). Ordnede efter deres Plads 
i Systemet ere følgende Familier repræsenterede i dette Hæfte 
med det for hver især angivne Antal af Arter: 


Liichenesmeesseee 14; Compositæ . 5. 
Hepaticæ Se LO: Plantagineæ 1; 
Musee 16; Borragineæ ii 
Gramineæ bd. Ranunculaeæ i: 
Cyperaceæ Så Poriulaåaceæ . lle 
Juncaceæ ig Hypercineæ. 2 
Betulaceæ BE "Oxalideæ i; 


Saliemeres MBE LÆS Bosacee MED: 
ildeset For DET ROR 
Af de i dette Hæfte fremstillede Arter tilhøre 39 den arktisk- 
alpine Flora (15 Arter ere tegnede efter Exemplarer fra Grøn- 
land, 11 fra Island, 10 fra Færøerne, 3 fra Sverig-Norge), ingen 
af disse er hidtil funden i det egenlige Danmark, men en Del 
af dem er fælles for den skandinaviske Halvø og et eller flere 
af de nordlige danske Bilande. De øvrige 38 Arter ere tegnede 
efter danske Original-Exemplarer (derunder indbefattet 2 Arter 
fundne i Slesvig, 1 i Holsten, men hidtil ikke i Kongeriget). 
"Den velvillige Bistand, som ved de tidligere Hæfters Udgi- 
velse har været ydet mig af forskjellige Botanikere i Danmark 
og Nabolandene, har jeg heller ikke savnet ved dette Hæftes Ud- 
førelse, og uden en saadan Hjælp vilde det heller ikke været 
muligt at bringe Hæftet saa tidligt til Afslutning. Blandt de 
Botanikere, som have leveret de vigtigste Bidrag til Hæftets Ind- 
hold, maa jeg først nævne Selskabets udenl. Medlem, Hepatico- 
logen Dr. Gottsche i Altona, som med sædvanlig Redebonhed 
har tegnet og overladt mig til Brug for Værket Tavlerne af alle 
de i Hæftet indeholdte Levermosser; Professor S. O. Lindberg 
i Helsingfors, som har meddelt mig Tegning og Beskrivelse af 
2 nye Bladmosser, og Adjunkt C. Grønlund, som dels har 
meddelt "mig til Optagelse i Værket en Række ikke tidligere 
afbildede eller for Floraen nye Lavarter, dels ogsaa taget væsen- 
lig Del i Udførelsen af Tegningerne af disse Laver. 
Af de til Hæftet benyttede Original-Tegninger ere desuden 
2 udførte under Ledning af Drejer, 5 (idetmindste tildels) af 
Liebmann. Den Andel, enhver især af disse Herrer har havt 
i Tegningernes Udførelse, er angivet paa behørigt Sted i Texten. 
De Original-Exemplarer (levende eller tørrede), som ere benyttede 
til Tegningerne, ere, foruden de af mig selv samlede, meddelte eller 
samlede af følgende afdøde Botanikere: Professor Blytt, Mag. S. 
Drejer, Prof.Liebmann, PastorLyngbye, Dr.J. Vahl, Lieu- 
tenant Wormskjold; og af nulevende Botanikere:; Professorerne 


38 


Andersson og Babington, LærerBergstedt, Pastor Deich- 
mann-Branth, Cand. Feilberg, Akad. Adjunkt Th. Fries, 
Dr. Fristedt, Cand. Henschen, Adjunkt Hoff, Etatsraad Ho f- 
man (Bang), Læge R. Holm, Apotheker G. Jensen, Semina- 
rielærer Th. Jensen, ProvstKoch, Dr. med. Krabbe, Pastor 
M. T. Lange, Cand. Lindstedt og Lovén, Seminarielærer 
H. Mortensen, Justitsraad Mørch, Lærer P. Nielsen, Prof. 
Nolte, Forstmester Norman, Lieutenant i Søværnet Nor- 
mann, Dr. C. M. Poulsen, Frøken C. Rosenberg, Semi- 
narielærer Rostrup, Læge Schiødte, Dr. Sonder, Pastor 
Sjøstrand, Etatsraad Steenstrup, Adjunkt Thomsen, Lek- 
… tor Zetterstedt. 

Ti af Tavlerne ere, enten fuldstændigt eller tildels, tegnede 
af Dessinatør Bayer; foruden disse og de af Dr. Gottsche 
og Prof. Lindberg meddelte Tegninger, ere de øvrige Tavler i 
dette Hæfte tegnede af Dessinatør Thornam, som ogsaa har 
stukket samtlige Tavler med Undtagelse af 3, som ere stukne af 
Frøken J. Hansen. 

Blandt de i Hæftet indeholdte Arter turde følgende fortjene 
at fremhæves og ledsages med nogle Bemærkninger: 

Tab. 2822.  Calamagrostis Langsdorffir Trin. Uagtet denne 
Plante hidtil kun har været funden paa et Par Steder her i Lan- 
det (det tegnede Exemplar er samlet påa Enge ved Kanders af 
Apotheker G. Jensen), og uagtet Bestemmelsen ikke er aldeles 
utvivlsom, har jeg dog ikke taget i Betænkning at indføre den i 
Flora danica for at henlede Opmærksomheden paa en Art, som 
i hvert Fald er forskjellig fra de øvrige i Danmark fundne Arter 
af denne Slægt, og som muligvis kunde findes paa flere Steder, 
naar Opmærksomheden henledes paa den. 

Den Tvivl, som denne Arts Bestemmelse har givet Anled- 
ning til, hidrører dels fra Vanskeligheden ved overhovedet at 
drage en skarp Grændse mellem de i denne Slægt opstillede 
talrige, tildels kun ved lidet iøjnefaldende og neppe altid" con- 
stante Kjendetegn adskilte Arter, dels fra det ufuldstændige Ma- 


… 89 


teriale, som har staaet mig til Raadighed med Hensyn til Afgjø- 
relsen af Spørgsmaalet om dens Identitet med C. Langsdorffii 
Trin. Beskrivelsen af denne Art (Trinius, diss. de Gramin. 1824, 
p. 225) er temmelig kortfattet og de tarvelige analytiske Figurer, 
hvoraf den er ledsaget, ere ikke meget oplysende; nogen anden 
Afbildning af denne Art er mig ikke bekjendt, og jeg har ikke 
kunnet sammenligne Trinius's Original-Exemplaåarer med den her 
fundne Plante, men denne stemmer forøvrigt vel overens med 
Exemplarer, samlede ved St. Petersborg og meddelte under Navn 
af C. Langsdorffii Trin. af Dr. Kihlewein!) og med Exemplarer 
fra Sverig i Fries's herb. norm. XIII, 89. Dersom Exemplarerne 
fra alle de her nævnte Voxesteder kunne henføres til C. Langs- 
dorffii, vilde dennes hidtil bekjendte Voxekreds være: Sibirien 
(Tobolsk, det først bekjendte Voxested), St. Petersborg, Vermeland, 
Sjæl Sø, Randers. Hertil kan maaske end videre føies Christiania, 
idet den der fundne CO. rubrcunda Blytt af Hartman (Skand. 
Fl. 9 Udg. S. 258) antages at høre til samme Art”). De andre 
Arter, med hvilke den her fundne Plante er beslægtet, ere Å. 
phragmitoides Hartm. og C. Pseudophragmites (Schrad.) Kchb. 
Den første af disse er forskjellig fra vor ved stivere, meget langt 
tilspidsede Blade, mere ru Bladskeder, en mørk rødbrun eller 


1) Dr. Kuhlewein, som har opholdt sig en Række Aar i St. Petersborg, 
har der havt Leilighed til at sammenligne den af ham ved Petersborg 
samlede Plante med Original-Exemplarerne i Trinius's Herbarium, som 
udgjør en Del af Petersborger Museet. 

Blytt (Norges Fl. p. 91) henfører spørgsmaalsvis sin C. rubicunda til 
den svenske C. Langsdorffii (herb. norm.), men tilføjer «non C. Langsdorffii 
Trin.» Hartman henfører derimod uden videre til denne saavel den 
svenske som den norske Plante. Det Exemplar af C.rubicunda fra Norge, 
som jeg har fra afd. Prof. Blytt, stemmer ogsaa i de fleste Kjendetegn 
overens med vor Plante, kun er denne hlegere (maaske som Følge af et 
mere skyggefuldt Voxested) og Inderavnen er længere (ikke kortere) end 
Haarene, der udgaae fra Grunden af samme, Stakken befæstet ovenfor 
(ikke nedenfor) Midten af Inderavnen. Men disse Forskjelligheder ere dog 
ikke større end at de kunne findes hos Individer tilhørende samme Art, 
idet saavel Haarenes Længde, som Stakkens Udgangspunkt hos flere Ca- 
lamagrostis-Arter viser sig at være ikke aldeles constante Kjendetegn. 


2 


40 


violet Top 0. s. v. Den anden afviger ved en bred pyramide- 
formet Top med under Blomstringen udspilede Grene, større 
Smaaax, begge Inderavnerne i Spidsen dybt og uregelmæsigt tan- 
dede, den nedre med en nedenfor Midten udgaaende Stak. 

Tab. 2826. Schedonorus Benekeni Lge. Ved dette nye Navn 
betegnes ikke en ny Art, men det er bragt i Forslag for at raade 
Bod paa en Forvexling, som, saavidt jeg kan skjønne, har fundet 
Sted ved den af den tydske Botaniker Beneken (Bot. Zeit. 1845, 
pag. 724) foreslaaede Adskillelse af 2 Arter, der tidligere sam- 
menfattedes under Navnet Bromus asper. 

Skjøndt der er forløben 26 Aar siden Beneken henledede 
Opmærksomheden paa en Årtsforskjel mellem Bromus asper og 
B. serotinus Benek. og til Bevis for sin Paastand paaviste Kjende- 
tegn, som maatte synes tilstrækkelige til at godtgjøre Berettigelsen 
af en Adskillelse mellem de tvende for en Tidlang oversete Arter, 
have dog indtil den allerseneste Tid saa godt som alle floristiske 
Forfattere enten fremdeles overseet dem eller i det højeste kun 
tillagt dem Rang som Varieteter af én Art. Da jeg i sin Tid 
(efter Exemplarer, meddelte af Seminarielærer Rostrup) optog 
disse som adskilte Arter i min Haandbog i den danske Flora 
(3 Udg. S. 103), nærede jeg ogsaa endnu nogen Tvivl med Hen- 
syn til Berettigelsen af deres Adskillelse. Efterat jeg imidlertid 
nu i flere Aar har havt Opmærksomheden henvendt paa dem, 
er jeg bleven mere og mere overbevist om at de ere vel karak- 
teriserede og tilstrækkeligt adskilte Arter, og uagtet flere af de 
angivne Kjendetegn synes at være ikke aldeles constante, mindes 
jeg dog ikke at have fundet noget Individ, om hvis Plads jeg 
kunde være i Uvished.!) Jeg lægger især Vægt paa den Omstæn- 
dighed, at B. serotinus Benek., som har en i Regelen meget 
Større og kraftigere Top med overhængende Grene, næsten uden 


1) Dr. Ascherson har meddelt mig, at han fra flere Voxesteder i Tydskland 
har seet Mellemformer, men denne Iagttagelse kan foreløbig ikke være til 
Hinder for at anerkjende deres Artsberettigelse, idet flere andre gode og al- 
mindelig anerkjendte Arter ligeledes frembyde Exemplarer paa Mellemformer. 


4l 


. Undtagelse har færre Grene (1—3) i hver Krands end B. asper 


(Benek.), som har en mindre, spinklere og kun svagt nikkende 
Top, men derimod flere Grene (2—5) i Krandsene, samt dernæst 
påa den stærkere Behaaring og Ruhed hos B. serotinus, hvorved 
Navnet «asper» bliver fortrinsvis passende for denne Art. Men 
foruden disse og de øvrige af Beneken angivne Kjendetegn har 
jeg iagttaget en Karakter, som jeg ikke finder omtalt hos tidli- 
gere Forfattere, men som jeg ved Undersøgelsen af en Mængde, 
Herbarie-Exemplarer af begge Arter har troet at finde constant 
og brugbar til Arternes Adskillelse.”) Dette Kjendetegn, som 
jeg maa ønske constateret paa den levende Plante, forinden det 
optages i Artsdiagnosen, men som forøvrigt iagttages ligesaa 
let paa tørrede som paa levende Exemplarer, er hentet fra 
det lille skjællignende og bruskagtige Støtteblåd, der som en 
Krave, omtrent i Halvmaaneform, omgiver Blomstertoppens 
Forgreninger og især sees tydeligt ved den nederste af disse; 
dette Organ er nemlig hos den her afbildede Art, 5. Benekenw 
mh. (Bromus asper Benek.) (Fig. a) i Randen aldeles glat, fra 
Midtlinien imod begge de paa den modsatte Side af Straaet næ- 
sten sammenstødende Rande jævnt afsmalnende uden tydelige 
Bugter, hos den anden Art, 5. asper mh. (B. serotinus Benek.) 
(Fig. 6) er det derimod i Randen langhaaret, pludseligt afsmalnet 


1) Uheldigvis var Tavlen til Flora danica allerede stukken og Texten trykt, 
da jeg først bemærkede dette Kjendetegn, som altsaa ikke har kunnet 
tydeliggjøres i Analyserne og kun meddeles som Tillæg til Texten. 


42 


og mod Enderne ligesom nedløbende paa Straaet, samt med tydelige 
Bugter, en påa hver Side af Midtlinien. Denne Forskjel mellem 
de 2 Arter i et lidet iøjnefaldende og til Græsarternes Diagno- 
stik kun sjeldent benyttet Organ har jeg her ladet fremstille i 
Træsnit for at henlede andre Botanikeres Opmærksomhed der- 
påa og for at det kan nærmere undersøges, om det, som jeg 
formoder, er constant. 

Idet jeg til Sammenligning ved min Undersøgelse af disse 
2 Arter gjennemgik forskjellige Forfatteres Beskrivelser og alle 
de mig tilgængelige Afbildninger af den collective Art Bromus 
asper, var det mig paafaldende, at det overveiende Flertal saavel 
af hine som af disse syntes langt bedre at passe paa B. sero- 
tinus end paa B. asper Benek. Kun Reichenbachs Figur 
(lc. fl. Germ. 1, tåb. 76.) synes at fremstille den sidstnævnte Art, 
hvorimod alle de øvrige Figurer, jeg har havt Leilighed til 
at sammenligne (f. Ex. Host, Gram. Austr. tab. 7, Engl. Bot. 
tab. 1172; Flora danica tab. 1382 0. fl.) øjensynligt høre til den 
førstnævnte. 

Dette synes at antyde, hvad ogsaa det øvrige Materiale, jeg 
har havt til Raadighed, bekræfter, at B. serotinus Benek. idet- 
mindste i en stor Del af Europa, er den almindeligste af de 2 
Arter, saaledes i Italien og Frankrig, hvor B. asper Benek. 
synes at være yderst sjelden, i England, idet samtlige derfra 
mig bekjendte Herbarie-Exemplarer og Afbildninger henhøre 


43 


til B. serotinus, og, saa vidt mine Optegnelser række, ogsaa i 
Danmark." ' 

For Afgjørelsen af det Spørgsmaal, hvilken af de 2 Arter 
Navnet «asper» med størst Ret tilkommer, er det imidlertid nød- 
vendigt at undersøge, hvor vidt de ældre Forfatteres Opfattelse 
af denne Art yde nogen Veiledning. Ved Siden af den først 
af Murray (Prodr. fl. gotting.) opstillede Bromus asper, nævne 
og beskrive flere, med Murray omtrent samtidige, Forfattere 
endnu en anden Art, BD. montanus (Poll.?) Wibel, Gmelin. Denne 
synes, efter Beskrivelse og Citater fra ældre Forfattere at dømme, 
nærmest at svare til B. asper Benek., hvorimod den af disse 
Forfattere (der som Murrays Samtidige maa antages at have kjendt 
den oprindelig af ham opstillede Art) som B. asper betegnede 
Plante”) stemmer bedst overens med B. serotinus Benek. Saafremt 
denne Fortolkning af vedkommende Steder hos de nævnte For- 
fattere, som jeg anseer for den sandsynligste, fremdeles skulde 
bekræfte sig som den rette, vilde dermed den fra andre Grunde 
hentede Formodning om, at Navnet B. asper af Beneken er hen- 
ført til den urette Art, kunne ansees for bevist. 

Idet jeg forbeholder mig senere at gjøre mere udførligt Rede 
for disse to Arters Historie, naar jeg har indhentet nogle endnu 
manglende Oplysninger, navnlig med Hensyn til deres Udbredel- 
sesforhold, skal jeg her kun fremhæve som det Resultat, hvortil 
jeg foreløbig er kommen, at dersom man vil fastholde Sondrin- 
gen af disse 2 Arter, hvortil jeg troer at der er god Grund, 


1) Efter Dr. Ascherson, som har gjennemgaaet en Mængde Samlinger for at 
efterspore disse tvende Arters Udbredelsesforhold og som velvillig har med- 
delt mig Udbyttet af sine Undersøgelser, synes Forholdet forTydsklands 
Vedkommende at stille sig gunstigere for B. asper Benek. Fra Sverig 
ere hidtil kun faa Voxesteder for B. serotinus angivne. Det maa imid- 
lertid erindres, at de to Arter ofte voxe i Selskab med hinanden og da 
de fleste Forfattere ikke have adskilt dem, ere samtlige Stedangivelser 
for den collective B. asper ubrugbare til at besvare Spørgsmaalet om deres 
Udbredelse, for saa vidt ikke Herbarie-Exemplarer ere tilstede, som kunne 
vise, hvilken af Arterne der findes paa de opgivne Voxesteder. Der staaer 
altsaa endnu meget tilbage at undersøge angaaende disse Arters Fordeling. 

2) Wibel (fl. Werthem.) nævner kun B.montanus, ikke B. asper. 


44 


maa Navnet Schedonorus (B.) asper tillægges den i en stor Dei 
af Europa hyppigst forekommende og til Navnet bedst svarende 
Art, nemlig B. serotinus Benek., som ogsaa er den af Arterne, 
der bedst stemmer med de fleste saavel ældre som nyere For- 
fatteres Beskrivelser og Afbildninger af B. asper. Den anden 
Art bør i saa Fald betegnes med et nyt Navn, og jeg har som 
et saadant foreslaaet $. Beneken« til Erindring om den Botani- 
ker, hvem disse tidligere adskilte, men derpaa atter forglemte 
Arters Adskillelse i nyere Tid og skarpere Begrændsning skyldes. ) 

Tab. 2828.  Myosotis repens Don. Denne, det vestlige 
Europa tilhørende, men, som det synes, overalt sjeldne Art blev 
funden ved Fjeldsøer paa Syderø (Færøerne) af Seminarielærer 
Rostrup 1867. Den er tidligere bekjendt fra Storbritanien, 
Vestfrankrig og Galicien, men Færøerne synes at være dens nord- 
ligste bekjendte Voxested. De der samlede Exemplarer afvige 
fra de vestfranske og spanske, jeg har havt til Sammenligning, 
ved en spinklere Væxt og noget mindre tæt Haarbeklædning, 
men de Kjendetegn, hvorved den adskilles fra M. palustris og 
M. lingulata, nemlig Stængelens længere og mere udstaaende 
Haar, den nedentil bladede Blomsterstand, meget længere og efter 
Blomstringen tilbagebøiede Blomsterstilke, blegere Kroner og en 
kortere Griffel (omtr. halvt saa lang som Bægeret) synes at gjøre 
Bestemmelsens Rigtighed utvivlsom og at sikkre den Plads som 
en egen, fra de tvende nævnte vel adskilt Art. 

Tab. 2831. Juncus diffusus Hoppe ansees af de fleste nyere 
Forfattere for en Bastardform af J. effusus og J. glaucus, dels 
paa Grund af at dens Kjendetegn stille den midt imellem disse 
Arter, dels paa Grund af dens overalt meget sjeldne Forekomst, 


1) Navnet B. montanus, som jeg først var tilbøjelig til at vælge, fordi det 
af Gmelin øjensynligt er brugt for at betegne den her omhandlede Art, har 
jeg havt Betænkelighed ved at anvende, fordi Pollich, fra hvem det hidrører, 
ikke nævner B. asper Murr. og det derfor ikke tør ansees for sikkert, om 
han har adskilt disse 2 Arter, thi B. versicolor Poll., som efter Citatet af 
Haller kunde formodes at betegne B. asper (serotinus Ben.), er en tvivl- 
som Art, som efter Beskrivelsen neppe hører herhen. 


45 


og endelig fordi den kun er iagttaget med ufuldkomment udvik- 
lede Frø. Den er tidligere funden sporadisk paa flere Steder i 
Tydskland, nærmest ved vor Flora f. Ex. ved Oldeslohe og Kiel; 
her i Landet er den hidtil kun funden ved Smaasumper mellem 
Bakkerne ved Veile. 

Af Buchenau (Bot. Zeit. 1867 pag. 206) omtales en anden 
Form, som bærer fuldmodne Frø og kun adskilles ved Kapselens 
Form fra J. glaucus, af hvilken han derfor antager den for 
en Afart, som ikke maa forvexles med den egenlige J. diffu- 
sus. Denne er vel ogsaa nær beslægtet med J. glaucus, især 
ved de glindsende mørk-violetbrune Skeder, der ved Grunden 
omgive Stænglerne, men den kjendes let fra denne Art ved en 
mere frisk grøn (ikke blaagrøn) Farve, fint stribet (ikke furet) 
Stængel og især ved Marven, som hos J. diffusus er sammen- 
hængende ligesom hos J. effusus og J. conglomeratus, ikke af- 
delt ved Rum påa tværs som hos J. glaucus: (Et Stykke af 
denne sidste Arts Stængel er til Sammenligning fremstillet paa 
Tavlen). 

Tab. 2832. Bubus macrothyrsus Lge. Denne smukke Plante, 
som jeg allerede i 1845—47 fandt i Viehburg Skov ved Kiel, 
og som jeg da betegnede med det her anførte Navn paa de Ex- 
emplarer, jeg uddelte til forskjellige Botanikere, har jeg ikke 
hidtil offenliggjort, fornemlig af Frygt for yderligere at forøge 
det alt for store Antal af Rubus-Arter. Da jeg imidlertid ikke 
i den mellemliggende Tid har kunnet finde nogen Art beskreven, 
til hvilken den kunde henføres, og da den fremdeles forekommer 
mig at være en udpræget og meget iøinefaldende Plante, har 
jeg optaget den her for at henlede Andres Opmærksomhed paa 
den. Jeg har ikke fundet den udenfor Holsten, men muligvis 
kunde den ved nærmere Eftersøgnuing ogsaa findes paa Slesvigs 
eller Jyllands Østkyst. 

Blandt de i vor Flora forekommende Arter er dens Plads 
nærmest ved BR. vestitus Whe., men den er efter min Mening 
alt for karakteristisk til at kunne indordnes som en Afart under 


ie 
denne, fra hvilken den adskilles ved smalere og mindre iæder- 
agtige, jævnt (ikke pludseligt) tilspidsede Smaablade, ved de spink- 
lere, næsten aldeles nedliggende, med svagere Torne forsynede 
Stængler og især ved den meget langstrakte (1—1%2" lange), 
indtil Spidsen bladbærende Blomsterstand samt omvendt-ægfor- 
met (ikke kredsrunde) Kronblade. Den af Sonder (fl. Hamburg. 
p. 278) beskrevne BR. vestøtus 8, pyramidatus kunde maaske, 
efter Beskrivelsen at dømme, være identisk med min Plante, 
men jeg kan, af Mangel påa authentiske Exemplarer, ikke give 
nogen sikker Hjemmel for denne Formodning, i hvert Fald kan 
det Sonderske Varietetsnavn ikke benyttes som Artsnavn, da der 
allerede findes 2 Rubus-Arter med Navnet «pyramidatus», det 
ene givet af Babington, det andet af Ph. J. Muller. Jeg har 
derfor indtil videre beholdt det af mig oprindelig givne Navn. 

Tab. 2833. Bubus Jensenii Lge. Ogsaa denne Art maa 
jeg foreløbig antage for ubeskreven, og jeg har benævnt den efter 
Finderen, den for de slesvigske Rubus-Arters Undersøgelse utræt- 
telige Apotheker G. Jensen, som har fundet den paa flere 
Steder omkring Kværn i Angel. Den antoges først at henhøre 
til BR. serpens Gren. et Godr., men fra denne afviger den ved 
færre og svagere, ikke seglkrummede Torne, ved jævnligt fem- 
koblede (og ikke altid trekoblede) Blade paa de golde Skud, ved 
tiltrykte (ikke mod Frugtmodningen udstaaende) Bægerblade 0. s. v. 
Dens trinde Stængel med faa og svage Torne stiller den i Nær- 
heden af B. cæstus, fra hvilken den dog let adskilles ved sorte 
(ikke blaaduggede) Frugter, ved de stundom femkoblede Blade 
0. fl. Kjendetegn. Med B. hirtus har den en fjernere Lighed, 
men dennes kantede Stængel og meget stærkere Beklædning med 
Haar, Børster og Torne tillader ikke nogen Forening. 

Den paa Tavlen nederst til Venstre afbildede Frugtgren hører 
ikke til denne Art, men til BR. Arrhenwt Lge, som er tegnet i 
Fl. dan. Tab. 2720 uden Frugter, hvilke vare mig ubekjendte 
indtil i Fjor, da jeg modtog en rigelig Mængde Exemplarer med 
moden Frugt fra Hr. Apotheker Jensen.  R. Arrhenii som tid- 


47 


ligere kun var mig bekjendt fra et Par Voxesteder i Flensborg- 
Egnen, er nu funden påa mange flere Steder; ogsaa fra Bremen 
har jeg modtaget Exemplarer, aldeles svarende til de slesvigske, 
fra Dr. Focke, som har bekræftet min Mening om dens 
Berettigelse som selvstændig Art ved at tilføje, som et constant 
Kjendetegn, at den har meget kortere Støvdragere end de øvrige 
beslægtede. Rubus-Årter. 

Tab. 2834. Anemone apennina L. var. pallida Lge. afvi- 
ger fra Hovedarten ved en langagtig (ikke rundagtig-ægformet) 
Rodknol og ved en svag blaa Farve udvendig paa de forøvrigt 
hvide Bægerblade (hvilke hos Hovedarten have en kraftig blaa Farve 
baade udvendig og indvendig). Det er formodenlig den samme 
Form, som er nævnt, men uden Angivelse af særligt Varietets- 
navn, af De Candolle (Prodr. 1, p. 19; Syst. Veg. 1, p. 202), 
betegnet som «Ranunculus nemorosus Apennini montis flore 
albo» fra Cappadocien (Tournefort). 

Den her fremstillede Plante er et af de interessanteste Fund, 
hvormed vor Flora i de senere Aar er beriget, fordi den afgiver 
et i plantegeographisk Henseende mærkeligt Exempel paa en 
Arts Optræden, endog i Mængde, langt fra dens egenlige Voxe- 
kreds. »Anemone apennina har nemlig sit Hjem i Sydøst-Europa 
(Corsica, Italien, Grækenland) og Vest-Asien (Lille-Asien, Kau- 
kasus), hvorimod den mangler i Schweitz, Savoyen, Frankrig og 
Tydskland, saaledes at der mellem det danske Findested og Artens 
nærmeste Voxested mod Syd er en Afstand af 12—13 Bredegrader. 
Den er imidlertid ogsaa funden sporadisk i det nordvestlige 
Europa, nemlig i England og Skotland paa flere Steder (Raj., Wat- 
son), i Belgien ved Brissel (efter DC.) og i Holland ved Utrecht 
(Oudemans!), Leyden o.fl.St. De paagjældende Landes floristiske 
Forfattere ere imidlertid enige om at ansee Planten paa samtlige 
disse vesteuropæiske Voxesteder for at være indført eller forvildet”), 


1) A. apennina dyrkes undertiden i engelske Haveanlæg (Wats. efter Alph. DC. 
i Geogr. bot.) 


48 


ikke oprindelig vildvoxende. Selv om man imidlertid vilde 
antage den for virkelig vild paa noget af disse Steder, bliver 
der lige fuldt ogsaa i denne Retning et anseligt Spring i Voxe- 
kredsen (fra Bornholm til det nærmeste bekjendte Voxested mod 
Vest er. en Afstand af c. 100 Mile). 

For Danmarks Vedkommende, hvor denne Plante først blev 
funden af Lægen R. Holm i stor Mængde i Skove ved Vasa- 
Aaen nær Svanike, laa det altsaa nær, ligesom i Vest-Europa, 
at nære Tvivl om dens Borgerret som oprindelig vildvoxende 
Plante, og i den Beretning, jeg tidligere har meddelt om dens Iagt- 
tagelse i-vor Flora (Bot. Tidsskr. III, p. 107), yttrede jeg, at der vel 
kunde være Anledning til Varsomhed ved at optage den blandt 
vore egentlig indenlandske Arter, idet jeg dog tillige gjorde op- 
mærksom paa, at dens Optræden i stor Mængde langt fra be- 
boede Steder ikke syntes at tale for at den påa sædvanlig Maade 
(ved at udvandre fra Haver) skulde være forvildet, især da den 
saa godt som aldrig eller i det mindste yderst sjeldent dyrkes 
her i Landet. i 

Sandsynligheden af denne Plantes Indfødsret paa aet Sted, 
hvor den først blev funden, forøgedes imidlertid betydeligt, da 
den blev, iagttaget paa et nyt Voxested, ligeledes paa Bornholm, 
nemlig ved Klippestien i Kjøllergaards Skov i Rø Sogn, hvorfra 
Hr. Lærer Bergstedt har sendt mig en Mængde levende Ex- 
emplarer med den Bemærkning, åt den voxer i stor Mængde i 
Egekrat, i en Strækning af 50 Al. Længde og c. 20 Al. Brede. 
Jeg seer altsåa ingen Grund til at nægte denne Plante, som paa 
to Steder i over et Par Miles indbyrdes Afstand optræder i saa 
stor Mængde langt fra beboede Steder, Ret til at optages blandt 
vor vildvoxende Vegetation med samme Føje som de beslægtede 
og påa lignende Voxesteder, om end meget hyppigere, forekom- 
mende .A. Hepatica, ranunculoides og nemorosa. Muligheden af, 
at den påa begge de nævnte Steder kan være plantet eller paa 
anden Maade naturaliseret, kan selvfølgelig ikke benægtes, men 
en slig Udplantning, der i og for sig er lidet sandsynlig, maatte 


ORE RER TRE 


EO EDEN CR FORRET SS ETT NT 


49 x 


i hvert Fald, da Planten paa begge Steder er udbredt over et 
saa stort Fladerum, antages at have fundet Sted saa langt til- 
bage i Tiden, at der neppe kan ventes tilveiebragt Vidnesbyrd 
om, naar og ved hvem dette er skeet. 

Det her omhandlede betydelige og paafaldende Spring i en 
Arts Voxekreds er, som bekjendt, ingenlunde enestaaende; i 


flere af de tidligere optegnede Exempler paa Arter med spredt 


Voxekreds («espéces disjointes» Alph. DC.) er Afstanden mellem 
Iagttagelsespunkterne endnu større end i det her omtalte Til- 
fælde. Ikke faa Arter findes i den nordlige og sydlige Halvkugle, 
men mangle i hele det mellemliggende varme Jordbælte; flere 
Arter ere fælles for Skandinaviens Bjerge og Sydeuropas Alper 
eller Pyrenæerne, men mangle i hele det mellemliggende Slette- 
land og de lavere mellemeuropæiske Bjerge; adskillige Arter ere 
fundne i Spaniens Høijisletter, Algier og Kaukasus (f. Ex. Cam- 
paånula fastigiata, Hohenackeria bupleurifolia 0. fl.) eller i Spa- 
nien og Lilleasien (f. Ex. Myosotis refracta, Geum heterocarpum 
0. S. V.) uden at være bemærkede i de mellemliggende Lande, 
endog en Årt fra Nord-Amerika (Potentilla pensylvanica) er funden 
i den øvre Region af Sierra Segura i den spanske Provinds Murcia. ?) 

Øerne Gottland og Oland ere bekjendte for deres Rigdom 
påa Arter med spredt Voxekreds, idet Goronilla Emerus, Poten- 
tilla fruticosa, Adonis vernalis, Ranunculus ophioglossifolius, 
Linosyris vulgaris, Inula ensifolia, Ulmus effusa, Orchis laxi- 
flora 0. fl. ere Exempler paa Arter, som, manglende i Nabolan- 
dene, samtlige høre hjemme i fjernere Egne.”) I denne Henseende 


1) Fra Spanien, som fremfor de fleste andre europæiske Lande synes at 
være rig påa Arter med spredt Voxekreds, kan jeg til de i Alph. DC. 
geogr. bot. anførte Exempler af denne Art føje et Par ikke mindre mær- 
kelige, nemlig Pholiurus pannonicus, som tidligere kun var bekjendt fra 
Ungarn, Dalmatien og det sydlige Rusland, men som jeg fandt i udtør- 
rede Moradser i Provindsen Leon, samt Geum hispidum Fr., tidligere kun 
bekjendt fra det mellemste Sverig , som jeg fandt i Sierra Guadarrama. 
Her fortjener ogsaa at nævnes den anselige Pleurospemum austriacum, 
som for nogle Aar siden fandtes vildvoxende i Østergøtland, men som 
ellers tilhører det mellemste og sydlige Tydskland og Schweitz. 

Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. Å 


2 


ik 


30 


viser Bornholm en kjendelig og påa Grund af Øens isolerede 
Beliggenhed ret mærkelig Overensstemmelse med de nævnte bot- 
niske Øer, idet ogsaa her flere Arter ere fundne (f. Ex., foruden 
den her omtalte, Anthyllis Vulneraria var. rubriflora, Cotoneaster 
nigra, Viola uliginosa, Mentha rotundifolia, Stachys annua, Gna- 
phalium luteo-album, Asplenium Adiantum nigrum), som enten 
aldeles mangle eller ere yderst sjeldne i det øvrige Danmark og 
i de nærmeste Nabolande. 

Tab. 2837. Hypericum quadrangulo-tetrapterum Rchb. 
Jeg har tidligere (Bot. Tidsskr. Il, p. 62) meddelt nogle Bemærk- 
ninger om denne Plante, som jeg fandt paa fugtige Steder Syd 
for Svendborg. Dens Karakterer.stille den midt imellem de 2 
Årter, ved hvis Sammensætning dens Navn er dannet, men i 
Udseende er den meget forskjellig fra begge og har langt mere 
Overensstemmelse med H. undulatum Schousb. fra det sydlige 
og vestlige Europa; denne er dog ved flere Kjendetegn, f. Ex. 
ved bølgede, tæt mørkprikkede Blade og lancetformede, spidse 
Bægerblade tilstrækkelig adskilt fra vor Plante. Om den virkelig 
er en Bastardform, saaledes som Navnet antyder, turde endnu 
ikke være afgjort; dens sjeldne Forekomst synes at tale derfor, 
den rigelige Udvikling af fuldmodne Frø derimod, og den fortjener 
derfor yderligere at eftersøges og iagttages. Om den i Belgien 
fundne H. æntermedwum Bellynck, der sandsynligvis hører til 
samme Form og ligesom denne kun er funden i faa Exemplarer, 
yttrer Thielens (Bull. soc. bot. Belg. VIII, p. 235) ligeledes 
Tvivl om hvor vidt den er en Hybridform eller en fra de 2 nævnte 
Arter adskilt selvstændig Art. i 

Tab. 2833. (Carex durtuscula C. A. Mey.), Tab. 2849 (C. 
hymenocarpa, Drej., Tab. 2844 (C. capillipes. Drej.) og Tab. 2846 
(C. angutllata Drej.), de 2 første fra Grønland, de 2 sidste fra 
Island, ere samtlige beskrevne i Drejers Revisio critica Car. 
boreal., men de 3 sidstnævnte have ikke tidligere været afbildede, 
hvorfor de her ere fremstillede efter det forhaandenværende Ma- 
teriale i vor botaniske Haves arktiske Herbarium; for de to is- 


51 


landske Arters Vedkommende er Materialet, og navnlig de under- 
jordiske Dele, ikke aldeles tilstrækkeligt til at en fuldstændig Be- 
skrivelse derpaa kan bygges. 

Tac. 2845. Careæ cæspitosa var. elliptica Drej. Af denne 
i Rev. crit. Car. bor. p. 456 beskrevne Form forefandtes en 
Tegning, udført under Ledning af Drejer, som jeg har optaget 
i Flora danica for at gjøre den til Gjenstand for Caricologernes 
nærmere Undersøgelse, idet jeg er i Uvished om, hvorvidt den 
rettest bør underordnes en anden, og i saa Fald hvilken Art, 
eller om den kan opstilles som Typus for en selvstændig Art. 
Drejer bemærker om den (anf. St.) «diu hæsitavi, nonne speciem 
" distinetam haberem», men tilføjer «habitus ejusdem autem minus 
distinctus, et formis multis intermediis in formam (C. cæspitosæ) 
vulgarem transit.» Til den Art, hvorunder Drejer indordnede 
den, nemlig C. vulgaris Fr. (C. cæspitosa efter Drejers og den 
da almindeligt gjældende Opfattelse) henhører den dog, saavidt 
jeg kan skjønne, neppe, thi fra alle de mig bekjendte Former 
af denne polymorfe Art afviger den ved de tørrede Blades til- 
bagerullede (ikke indrullede) Rand, ved en mere tueformet Væxt, 
lange og slappe Blade, de nedre 2 Ax langstilkede, samt ved et 
elliptisk, utydelig nervet, i et kort Næb afsmalnet Perigynium. 

Nærmere synes denne grønlandske Form beslægtet med 
C. cæspitosa L. (Fr.) (C. pacifica Drej.), og Professor E. Fries 
har meddelt mig den Bemærkning, at den navnlig har en Del 
Analogi med den af ham beskrevne CO. cæspitosa var. retorta. 
Forskjellige Kjendetegn adskille den dog fra denne, navnlig 
Mangelen af Trævlenæt mellem de nedre Bladskeder og de nedre 
Dækblades betydelige Længde (de naae ofte op over å Axet). 
Ogsaa C. gurfosa Fr. har et, skjønt svagt, Trævlenæt mellem 
Bladskederne, hvilket ikke bemærkes hos denne Form, som for 
øvrigt synes at staae nærmest ved den sidstnævnte Art blandt 
alle de mig bekjendte Carices. 

Tab. 2847 og 2848. De paa disse tvende Tavler fremstil- 


lede Carices sammenfattedes af Drejer under én Art, beskreven 
WE 


52 
under Navn af C. æmulans Lbm. et Drej. (Drej. fl. excurs. havn. 
p. 291.) Jeg anseer det for meget tvivlsomt om de henhøre 
til samme Årt, og da denne formodede Art har været Gjenstand 
for megen Tvivl, hår jeg anseet det Umagen værdt at give en 
Afbildning af begge de Planter, hvorpaa hin Art var bygget. 
Den ene af disse, fremstillet paa Tab. 2848, af hvilken dengang 
kun faa Exemplarer vare samlede paa et enkelt Voxested (Lyngby 
Mose) hår jeg senere fundet paa flere Steder, den er ganske 
sikkert en kortaxet Form med et enkelt Hanax af C. paludosa, 
og jeg har i min Haandb. i den danske Fl. beskrevet den under 
Navn af C. paludosa var. depauperata. Den anden, paa Tab. 
2847 fremstillede Form er afbildet efter en af Drejer efterladt 
Tegning, som dog uheldigvis ikke var forsynet med analytiske 
Figurer, og jeg har ikke været i Stand til at raade Bod paa 
denne Mangel, idet det eneste fundne Exemplar, hvorefter Teg- 
ningen er udført (fra Egnen af Dronninggaard) er søgt forgjæves 
saavel i Drejers som i Liebmann s Herbarium. Jeg antager 
foreløbig, at heller ikke denne er Typus for en selvstændig Årt, 
men snarere en reduceret Form af en anden Art, analog med 
den foranførte Form af C. paludosa og med C. glauca var. 
sphærostachya (Fl. dan. Tab. 2666); saa længe som imidlertid kun 
et enkelt Exemplar er funden, er det vanskeligt at anvise den 
en bestemt Plads, og jeg har derfor ladet den afbilde dels for 
Sammenlignings Skyld med den Form, hvormed den har været 
sammenblandet, dels i Haab om, at der, naar Opmærksomheden 
atter henledes påa den, ved Eftersøgning maatte bringes flere 
og fuldstændigere Exemplarer tilveje. 

Tab. 2852. Betula intermedia Thom. synes at være den 
paa Island hyppigst forekommende Birkeart, i det mindste har 
jeg fundet den i alle islandske Plantesamlinger fra nyere Tid 
Mørch, Steenstrup, Babington, Krabbe, Grønlund.) 


1) Foruden denne angives af Regel i DC. Prodr. ogsaa B. odorata var. 
Frieseana og B. alpestris Fr. at være fundne paa Island, men jeg har 
ikke seet islandske Exemplarer af disse. 


ks sl set 


Ch. 


all. as …. Ah ae AR es KAR 


Birkeslægtens Formrigdom frembyder ikke liden Vanskelig- 
hed i Henseende til Arternes Begrændsning, som ikke alene 
er forskjellig hos de forskjellige Forfattere, men selv den nyeste 
Monograf af Birkefamilien, Begel, afviger i sit seneste Arbejde 
over denne Familie (DC. Prodr. vol. 16,2 (1868) ikke lidet fra sin tid- 
ligere Opfattelse af Arterne (Monogr. Betul. 1861). Hvad særligt 
denne Årt angaaer, da forenedes den .i det sidstnævnte Værk 
tilligemed flere andre under Navnet B. hybrida, (som var. Kochii), 
medens nu (DC. Prodr. XVI, 2, p. 170) den i Island og Skandi- 
navien forekommende Form henføres til B. øntermedia Thom., 
som i Kochs Syn. er beskreven fra Schweitz, og af hvilken der 
i Reichenbachs Iconogr. XII, fig. 1283 findes en Afbildning, som 
ret vel svarer til den islandske Plante. Denne staaer omtrent 
midt imellem lavere Former af B. odorata Bechst. paa den ene 
og B. humilis Schrank paa den anden Side; denne sidste, som 
ogsaa er funden i Skandinavien, adskiller sig fra vor Art ved 
kirtelbærende Grene, mindre og i højere Grad nætformigt aarede 
Blade, ved Rakleskjællenes Midtflig, som er bredere og længere 
(ikke smalere) end Sidefligene og ved Frugtens Vinger, der ere 2—4 
Gange smalere end Frøet (hos B. intermedia bredere eller lige- 
saa brede som Frøet.) 

Tab. 2853.  Betula glandulosa Michx. angives af Regel i 
DC. Prodr. at være funden i Grønland, men uden Voxested; de 
her tegnede Exemplarer ere fundne i Nærheden af- Kryolithbru- 
det Ivigtout af Dhrr. Normann og Schiødte. Om dens Ud- 
bredelse i Grønland kan jeg ikke give nogen nærmere Oplys- 
ning; jeg har forgjæves søgt den blandt J. Vahls fra forskjel- 
lige Voxesteder hjembragte Exemplarer af B. nanåa, med hvilken Art 
han i hvert Fald, dersom han har fundet den, maa antages at 
have forenet den. Ogsaa Regel har tidligere (Monogr. Bet.) an- 
taget den for en Afart af B. nana, medens han nu i (DC. Prodr.) 
adskiller disse. Fra B.nana afviger den ved tæt harpixpunkte- 
rede Grene, længere Blade i Forhold til Breden (ovale eller om- 
vendt ægformede) og med mindre dybe Takker (svagt rundtak- 


54 


kede, ikke dybt rundtakket-tandede). Den er paa den anden Side 
beslægtet med B. humwlcs Schrank, men denne kjendes let ved 
mere spidse og savtakket-tandede Blade, bredere Flige paa Rakle- 
skjællene 0. s. v., og den synes saaledes i Virkeligheden at være 
en vel begrændset Art. 

Tab. 2861, 1. Bryum calophyllum var. Jensenir M.T. Lge. 
Om denne Form, som kun er funden paa ét Sted i Danmark 
(Sanderum ved Odense), og som efter Finderens Iagttagelse staaer 
midt imellem og har Kjendetegn fælles med de to hidtil som 
adskilte Arter antagne B. Marattii og B. calophyllum, hvorfor 
han formoder at disse kun bør udgjøre én Art, kan jeg henvise 
til de Bemærkninger, som herom ere meddelte i Bot. Tidskr. ll, 
pag. 25. 

Tab. 2864. Cinclidium subrotundum Ldbg. Denne af Prof. 
S. 0. Lindberg opstillede nye Art, tegnet efter Exemplarer 
fra Enontekis i Lappland, og meddelt til Optagelse i Flora da- 
nicas 3 Supplement-Hæfte, fandtes at stemme såa nøie overens 
med Exemplarer fra Grønland, samlede af J. Vahl og opbeva- 
rede i vor bot. Haves Herbarium under Navn af CO. stygtum, at jeg 
ansaae en Revision af denne Bestemmelse for nødvendig. Efterat 
Prof. Lindberg havde bekræftet min Formodning om at den grøn- 
landske Plante ogsaa henhører til C. subrotundum, har jeg tilføjet 
en Tegning af Exemplarerne fra Grønland og indført denne Art, 
som altsaa synes at have en temmelig vid Udbredelse i Polar- 
regionen, i dette Hæfte. 

Tab. 2865, 1.  Breutelia arcuata Schp. Denne smukke 
Mosart, som tidligere kun var bekjendt fra meget faa Steder 
(England, Irland, Schweitz, Corsica) blev funden 1867 af Semi- 
narielærer Rostrup påa den færøiske Ø Strømø, som altsaa er 
det nordligste hidtil bekjendte Voxested i Europa. Den bærer 
yderst sjeldent Frugt, og da ogsåa de færøiske Exemplarer ere 
uden Frugt, blev det nødvendigt at supplere Tegningen ved Hjælp 
af Frugtexemplarer fra England, som findes i Hornemanns 
Herbarium. Den er en anselig og i flere Henseender eiendom- 


55 


g Mosart, strax kjendelig ved den stærkt buekrummede Kap- 
tilk, de udspærrede, furet-foldede Blade og ved den tætte, 
brune Filt, som fra øverst til nederst beklæder Stængelen. 


E. rmigt udvidede i Spidsen, hvilket Forhold er fremstillet paa 


1270 


Oneirodes Eschrichtii Ltk. | 
en ny grønlandsk Tudsefisk, Å 


beskreven af 
Dr. phil. Chr. Latken. 
(Hertil Tab. II.) 


Fz nogle Aar siden beskrev og afbildede Dr. Ginther?) un- 
der Navnet Me/lanocetus . Johnsoniic en mærkelig Tudsefisk af 
3,8 Tommers Længde, som Hr. J. Y. Johnson havde faaet 
ved Madeira; den afveg fra alle andre hidtil kjendte (eller rettere 
i Systemet optagne) Tudsefiske, med Undtagelse af Ceratzas Hol- 
bølle”), ved at mangle Bugfinnerne, og fra den nævnte sjeldne og 
anselige grønlandske Lophioid blandt andet ved sin fuldkommen 
glatte og nøgne Hud. Den maa ansees for en stor Sjeldenhed, 
da hverken Hr. Johnson eller Hr. Lowe, som begge have 
beskæftiget sig saa meget og med saa stort Held med Havdyr- 
livet ved Madeira, havde hørt Tale om den tidligere, og den 
desuden var Fiskerne der påa Stedet ganske ubekjendt. Dr. 
Gunther formoder, at det er en Dybvandsfisk, og dette kan 
vistnok ogsaa med fuldkommen Ret antages om den som om 
saa mange andre, der ere sjeldne Fænomener i Litteraturen og i 
Samlingerne, fordi de kun tilfældigt eller under ganske særegne 
Omstændigheder blive dragne frem fra deres sædvanlige Opholds- 
steder i Havets næsten utilgængelige Dybder.  Bugen var hos 
det af Gunther beskrevne Exemplar — det eneste, saavidt 


1) Proceedings of the Zoological Society of London.  28de Juni 1864. 
Tab. XXV. 

7?) Beskrevet af Krøyer i Naturhistorisk Tidsskrift, 2den Række, iste Bind, 
S, 639—649; afbildet i «Voyage en Scandinavie, en Laponie» etc., Zoologie, 
Poissons, pl. 9. 


. Kucadelt hltnerlles sene 


EN DE SN 


rest ÅRS AA 


Sia! sk 


ør BY? 


5å 


vides, om hvilket noget hidtil er bleven bekjendt, — meget stærkt 
udspilet, som en stor hængende Sæk, og Maven indeholdt en 
spiralformig sammenrullet, 7/2 Tomme lang Laxesild (Scopelin), 
et Bytte altsaa, der var næsten dobbelt saa langt som den graa- 
dige Rovfisk, der havde slugt det. 

Under disse Omstændigheder forekommer det mig at have 
en vis Interesse at blive bekjendt med en nær beslægtet Fisk, 
der uden Tvivl ligeledes har sit Hjem i Havets dybe Afgrunde, 
men i det høje Norden, ved Grønlands Kyster — de samme 
hvorfra vi, og netop fra den betydelige Dybde af 80 Favne, have 
faaet den Fisk, der tidligere kom /elanocetus nærmest i Bygning 
og Form: ja det er endog den samme, af den grønlandske Fauna 
højt fortjente Mand, hvem vi skylde Opdagelsen af Ceratias'en 
og af den nye højnordiske Tudsefisk, som jeg foreslaaer at be- 
nævne Onerwrodes") Eschrichtw. Det Exemplar, hvorom denne 
Meddelelse drejer sig, er nemlig i sin Tid af Kaptajnløjtnant 
Holbøll nedsendt til Etatsraad Eschricht og findes optaget 
i Universitetets physiologiske Museums Tilgangsjournal under 
Tde Novbr. 1845 med den fuldkommen rigtige Betegnelse: «N. 
G. generi Ceratiæ aff.», men desværre uden nogen nærmere Op- 
lysning om, hvor i Grønland eller under hvilke Omstændigheder 
Holbøll var kommet i Besiddelse af det. Efter at det nævnte 
Museums Bestyrelse var gaaet over i den nuværende physiolo- 
giske Professors Hænder og det selv flyttet til sit nye Lokale i 
det kirurgiske Akademi, afgaves dets Fiskesamling til Universitetets 
zoologiske Museum, som derved berigedes med flere smukke og 
interessante Stykker; og paa denne Maade blev da ogsaa dette 
værdifulde Bidrag til den grønlandske Fauna indlemmet i Mu- 
seets grønlandske Fiskesamling. Efter at have ligget temmelig 
skjult og upaaagtet eller i al Fald ubeskreven i over 25 Aar, 
turde denne mærkelige Dyreform vel fortjene at blive nærmere 
belyst og at blive indført i det ichthyologiske System, og det 


1) 'Overpwdns, drømmeagtig. 


58 


trænger vel neppe til Undskyldning, at jeg griber den første sig 
tilbydende Lejlighed dertil og ikke opsætter det, til jeg maatte 
have samlet og bearbejdet andre mig tilgængelige Bidrag til den 
nordiske Ichthyologi. Da den nærbeslægtede Ceratzas allerede 
bærer den fælles Opdagers Navn, har jeg troet at kunne knytte 
Eschrichts til den nye Form, for ogsaa i Ichthyologien at be- 
vare Erindringen om hans udholdende Iver og alsidige Interesse 
for at samle Stof til Oplysning om vort højnordiske Dyreliv. — 
At den grønlandske Form er artsforskjellig fra den oftnævnte 
Dybvands-Tudsefisk fra Madeira, seer man ved første Øjekast; 
dertil ere Forskjellighederne mellem dem, trods deres Lighed i 
mange væsenlige Træk, altfor skarpt udprægede; ja jeg gjør 
endog sikker Regning paa at faae Medhold i, at de ere store 
nok til at begrunde en Slægts- Adskillelse. Inden jeg gaaer over 
til nærmere at paapege disse Forskjelligheder, maajeg dog endnu 
omtale, at det foreliggende Stykke lider af den beklagelige Man- 
gel at have mistet begge Brystfinnerne, men for Resten er vel 
hevaret. Da jeg selvfølgelig ikke har kunnet offre det eneste 
foreliggende Stykke til en Undersøgelse af Beenbygningen, kan 
jeg ikke oplyse andet om denne, end at Skelettets Fasthed synes 
at være en lignende som hos Lophius; i denne Henseende deler 
Oneirodes i ovrigt Skjæbne med de to Slægter, mellem hvilke den 
vil komme til at tage Plads, nemlig /Melanocetus og Ceratras, hos 
hvilke Beenbygningen ligeledes er fuldstændig ubekjendt.”) At 
jeg i den følgende Beskrivelse fornemlig sammenholder den nye 
Form med den Gintherske //elanocetus — saa vidt dette kan lade 
sig gjøre uden umiddelbar Sammenligning af begge — er en 
ligefrem Følge af deres nære Slægtskab og store Lighed i mange 
Henseender. 


1) Siden Krøyer offentliggjorde sin Beskrivelse af denne Fisk er Museet 
imidlertid kommet i Besiddelse af noget Materiale til Kundskab om dens 
Beenbygning, nemlig af to i deres Bestanddele, de enkelte Knokler, op- 
løste Skeletter; jeg haaber en anden Gang at faae Lejlighed til at bear- 
bejde dette Materiale 


59 


Legemsformen maa ogsaa hos Onesrodes nærmest be- 
tegnes som sammentrykt, skjøndt langtfra i den Grad som hos 
Ceratias, og det er vel sandsynligt, at denne Sammentrykthed 
nu hos den døde Fisk viser sig større end den har været hos 
den levende; thi hos et Dyr af en saa blød og slap, molluskoid 
Beskaffenhed maa den ved Døden indtrædende Sammenfaldning 
vistnok udøve en kjendelig Indflydelse i denne Retning. Skjøndt 
Bugen er meget slap og hængende og maaskee i levende Live 
har kunnet udspiles stærkere end nu er Tilfældet, er det dog 
meget langtfra at den danner saadan en stor hængende Sæk som 
hos Melanocetus; og udgjør end Hovedet (regnet til Gjællespalten) 
maaakee ikke en mindre Deel af det hele Dyr end hos denne, 
saa er i al Fald Gabet meget mindre i Forhold til hele Dyrets 
Størrelse; dette sees bedst deraf, at Kjæbernes Længde hos 
M. Johnsonii ikke engang indeholdes 3 (2,7 nemlig) Gange 
i Totallængden, hos O. Eschrichtii derimod næsten 4 (3,8) Gange. 
Dernæst er Gabet ikke lodret som hos hin og hos Ceratzas, men 
vandret som hos de fleste andre Fiske. Seet fra Siden nærmer 
Fiskens Omrids sig til at danne en temmelig regelmæssig Oval, 
fortil — i Ansigtsdelen — noget tilspidset, selve Snuden dog 
afstudset, bagtil — Haleroden — noget udtrukken. Seet forfra 
er dens Physiognomi meget ejendommeligt. Hovedet er firkantet 
med en bred skraanende Pandeflade, som er udhulet af en bred 
og dyb Rende og begrændset paa Siderne af en indbuet Vold, 
der bagtil og foroven paa hver Side springer stærkt frem med 
en spids Pandetorn og fortil og forneden, paa hver Side af Snude- 
spidsen, løber ud i en dobbelt, Knude (formodenlig, at slutte fra 
Lophius, tilhørende Ganebenene). Andre Knuder eller Torne 
end de her omtalte findes ikke paa Hovedet, naar undtages at 
ogsaa Underkjæbens Grene bagtil løbe ud i en lille Torn påa 
hver Side. Umiddelbart over Snudeknuderne iagttages paa hver 
Side en lille Næsepapil.”) — Totallængden af hele Fisken fra 


') Denne findes ogsaa hos Ceratias. 


Snude- til Halespidsen er 
205 Mm. (eller næsten 8 
Tommer, mere end det dob- 
belte af M. Johnson), til 
Halefinnens Rod 160 Mm; 
den største Højde, der om- 
trent vil falde sammen med 
en Linie, fældet fra den 
isolerede bløde Rygstraale, 
som senere skal omtales, ned 
over Brystfinnernes Fæste til 
Bugranden, er omtrent 105 
Mm., altsaa rigeligt det halve 


af Totallængden. Tykkelsen, 
Fig.1. Hovedet af Oneirodes Echrichtii, maaålt mellem begge Pande- 

seet forfra; formindsket med ”/4. tornene, er 45 Mm., mel- 
lem Mundvigene c. 55 Mm., altsaa tilnærmelsesvis en fjerde Deel 
af Totallængden; og det samme gjælder om Kjæbernes Længde 
(c. 54 Mm.), om Højden af det fuldt opspilede Gab og om Af- 
standen fra Snudespidsen til Pandetornene (c. 54 Mm.) eller fra 
disse til Mundvigene (c. 52 Mm.). Naar Munden lukkes, 
falder Spidsen af Underkjæben indenfor Overkjæbens. Gjælle- 
spalterne ligge omtrent lige langt fra Snude- og fra Hale- 
spidsen; de ere forholdsvis ikke smaaåae (c. 30 Mm. høje) 
og ligge heelt nedenfor Brystfinnernes Fæste, og under en 
fra Snude- til Halespidsen dragen vandret Linie. Øjnene vilde 
man maaskee snarest vente at finde i de dybe Indsænkninger 
paa Siderne af Hovedet under Pandens Sidevolde; de findes 
dog først noget længere tilbage, paa Grændsen af disse Ind- 
sænkninger; de ville let kunne oversees, deels fordi de ere 
meget smaae, deels fordi de ere næsten skjulte under Huden, 
der udfor dem danner en lille hvid, gjennemskinnende, aflang 
Plet (3 Mm. i Tvermaal); end ikke en Øjespalte synes at være 


61 

tilstede.”) Øjets Afstand fra Pandetornene er omtrent lig med 
dets halve Afstand fra Mundvigen. — Bagved Gattet, umiddel- 
bart foran Gatfinnen, iagttages en lille Gatpapil. Huden er 
overalt sort eller sortebrun, blød, løs og glat, uden Spor til 
Skæl, Beenknuder eller Hudflige; ogsaa Mundhulen har overalt 
den samme mørke Farve. 

I ringe Afstand fra Snudespidsen er der i den nederste 
(forreste) Deel af Pandefladens Hulhed indleddet en Pande- 
straale (første Rygstraale) af en højst ejendommelig Form, ikke 
lidet forskjellig fra den hos M. Jokhnsonwi, hvor den beskrives 
som en simpel Traad, der i Spidsen er udvidet til en lille Plade. 
Den frie Deel af denne Straale er c. 38 Mm. lang; lagt tilbage 
rager den ikke op eller ud over Pandegruben; den bestaaer af to 
- Dele, et «Skaft» og et kølledannet «Hoved»; begge ere sammen- 
trykte og Skaftet ved et Knæk eller Led forbundet med en lig- 
nende horizontal Deel (svarende til «Interspinalbenet» hos Lo- 
phius); der kun med sin yderste hudklædte Deel rager ud af 
den Rende mellem Panden og Huden, hvori den for Resten har 
sit Leje; den øverste Deel af .«Hovedet» er hvidt (farveløst) med 
skarp Begrændsning og stikker derved kjendeligt af mod den 
forøvrigt sorte Fisk; det er dernæst udstyret med flere fine Ten- 
takel lignende Forlængelser og nogle Pigmentpletter, hvis Forde- 
ling og øvrige Beskaffenhed bedre vil forstaaes af Afbildningen 
end af en omstændelig Beskrivelse; her maa det derfor være 
. nok at anføre, at i Forenden af Køllehovedets øvre Flade erder 
" først 3 korte Traade (Fig. 2a) med sorte Spidser, stillede foran 
og nedenfor Grunden af en sort Knude (b), og bagved og neden- 


1) Hvad Gunther anfører om Øjnene hos Melanocetus: «the eye is situa- 
ted high up on the side of the head, it is very small, covered by but ap- 
pearing through the skin», passer saaledes ganske paa Oneirodes. Hos 
Ceratias er derimod en meget tydelig og vel udviklet Øjespalte tilstede; 
Øjnene ere ogsaa her meget smaae og «synes (Krøyer l. c. S. 643) om- 
givne af en Ringmuskel, ved hvis Hjælp Huden Jigesom et Øjelaag kan 
trækkes sammen over dem og næsten aldeles skjule dem». 


62 


for denne og en lavere lys Knude 
(c) to lignende, men meget mindre 
Følere (d); i Bagenden findes lige- 
ledes en større Knude (e) med sort 
Topflade og bagved og nedenfor den 
en temmelig lang, i Spidsen tynd og 
fin, ved Grunden tykkere Føletraad (f) ; 
og midt paa Køliehovedets Topflade 
en Tverrække af 4 fine Føletraade 
(g), to længere i Midten og en kortere 
påa hver Side; de vilde kunne be- 
skrives som tvegrenede eller ud- 


styrede med en kortere Sidegreen, 


Fig. 2. Pandestraalens Kølle- 
hoved seet ovenfra og fra Siden, hvis ikke de to paa venstre Side 


forstørret, frembød den Afvigelse, at den indre 
er ugrenet og den ydre til Gjengjæld tregrenet.  Saavel disse 
som den uparrede bageste Føletråad savne det sorte Pigment, 
som udmærker det forreste Sæt. —") Denne Pandestraale 


1) Til at angive Øjemedet med denne besynderlige Udvikling er jeg natur- 
ligvis ikke i Stand; men jeg vil dog ikke fordølge, at den hele Indretning 
fremfor Alt har gjort et «mimetisk» Indtryk paa mig, som om den var 
beregnet paa at ligne, f. Ex. et Nereide-Hoved, og de gamle Fortællinger 
om Bredflabens Anvendelse af sine homologe Pandevedhæng som 
Lokkemiddel for andre Fiske, der jo have givet Anledning til dens 
videnskabelige Artsnavn, have — hvor lidt man end kan skænke dem 
«ubetinget Tiltro«» — maattet rinde mig i Hu ved denne Lejlighed. 

Jeg maa tilstaae, at jeg hidtil ikke synderlig har ændset Formodningen 
om, at forskjellige Fiskes Føletraade, Skægtømmer osv. skulde benyttes 
ligefrem som Middel til at hidlokke mindre Rovfiske ved deres Lighed 
med Orme, der spillede i Vandet, og det er derfor vel muligt, at positive 
Iagttagelser i denne Retning kunne have undgaaet mig. Naar det f. Ex. 
hedder i Heckels og Kners «Die Sisswasserfische der åstreichischen 
Monarchie» (1858), S. 311, om Mallen (Silurus glanis): «Hiebei kommt 
ihm .... das Spiel seiner Bartfåden zu statten, deren er sich bedient um 
danach schnappende Fische zu fangen», tør man vel antage, at der har 
foreligget Forfatterne aldeles bestemte Angivelser i denne Retning, maa- 
skee fra Donaufiskere.) — Forskjellen mellem Pandestraalen hos Onerirodes 
og Ceratias er rimeligvis mindre end det for Øjeblikket synes; den frem- 


63 


efterfølges omtrent midt påa Ryggen af en c, 50 Mm. lang, 
kegledannet, forfra bagtil noget fladtrykt, temmelig tyk og aldeles 
blød (anden) Rygstraale (som ganske mangler hos Melanocetus, 
hvorimod der hos Ceratwas findes en tilsvarende Dannelse); 
skjøndt den synes at være aldeles blød og slap, berøvet enhver 
Stivhed, støttes den dog invendig af en tynd Beenstraale; lagt 
fortil støder den sammen med Pandestraalens Køllehoved, naar 
denne" lægges ned i sit Leje, Fordybningen paa Pandefladen; 
bagtil naaer den til Roden af Rygfinnen. Dennes kjødfulde 
Grund hæver sig noget op over den øvrige Ryglinie; Finnen 
tæller 6 tykke, kegledannede, bløde og ligesom hos Ceratzias 
udelte og uleddede, i en fin Spids udløbende, temmelig korte 
Straaler (ZZe/anocetus har 14 saadanne, Ceratias derimod kun 4). 
Derimod har Gatfinnen ligesom hos begge de nævnte Slægter 
A Straaler af samme Beskaffenhed og Halefinnen 8, af hvilke 
de 4 midterste ere dybt kløftede”). Nogen særdeles Længde har 
Halefinnen ikke (saaledes som hos Ceratzas); dens Længde 


kommer dels derved, at den Deel, der ligger nedenfor Artikulationen og som 
hos Oneirodes har et horizontalt Leje og er næsten skjult i sin Hudskede, 
hos Ceratias er fri, rejst op og derved fæstet højere oppe paa Hovedet 
(sover Øjnene»), samt forlænget i en ganske overordenlig Grad; deels 
derved at «Køllehovedet» kun er lidet udviklet og derfor er blevet be- 
skrevet som «en langstrakt-ægdannet Hudlap»; dets øverste Stykke har 
ogsaa her en lysere Farve, og det er paa Original-Exemplaret kjendeligt 
nok, at der har været flere Føletraade end den ene, som Krøyer afbil- 
der, i Spidsen af Hudlappen (den anden ved dens Rod skyldes vist nok, 
som K. selv antyder, kun en Beskadigelse); jeg har ligeledes seet Spor til 
pigmenterede Knuder, og jeg har overhovedet Grund til at antage, at naar 
der opdages et Exemplar, hos hvilket denne Deel er vel bevaret, vilden visesig 
at have en ikke ringe Lighed med Køllehovedet hos Oneirodes i sin hele Uddan- 
nelse. Med Hensyn til den Analogi, som der, trods megen Forskjellighed, og- 
saa er mellem Pandestraalen hos Oneirodes og «Pandedusken» hos Himan- 
tolophus grønlandicus, kan jeg henvise til den ældre Reinhardts Be- 
skrivelse i 7de Bind af «Videnskabernes Selskabs Skrifter», 4de Række, 
S. 139, tab. IV. Hos //elanocetus har Pandestraalen ikke noget Led ved 
Grunden og dens Endeflig synes at mangle alt Spor til de Tentakel- 
traade 0. s.v., som pryde den tilsvarende Deel hos Oneirodes. 
1) Hos Melanocetus ere de 6 midterste kløftede. 


64 


(45 Mm.) er lig med Hovedets Brede mellem Pandetornene, 
mindre end den bløde (anden) Rygstraales Længde o. s. v. 
Tænderne have ligesom hos de nærstaaende Slægter og 
særlig som hos Melanocetus den tildeels allerede fra Lophzus 
vel bekjendte smækkre, kegledannede, lidt krumme Form, og de 
ere, ligesom hos disse, bevægelige, saa at de give efter for et 
udenfra kommende Tryk og lægge sig ned, indad mod Mundhu- 
len; men de ere, at dømme efter Afbildningen af /M. Johnson, 
forholdsvis meget mindre end hos denne, hvilket jo ogsaa vil 
stemme med, at Gabet hos den nordiske Art er forholdsvis ikke 
saa lidt mindre end hos dens sydlige Frænde. De danne en 
enkelt ikke særdeles tæt Række saavel i Overkjæben (oa: paa 
Mellemkjæbebenet) som i Underkjæben; i denne sidste ere de i 
det hele større, størst (c. 6 Mm.) i Nærheden af Underkjæbens 
Symfyse; jeg tæller 14—18 i hver Kjæbehælvte foroven og 15 
forneden. Paa hver af Plovbenets forreste Sideudvidelser findes 
der2eller3; derimod mangle de ganske paa Gane- og Vingebenene?). 
Den samme Tandform gjenfindes paa de øvre Svælgbeen; derimod 
ere ligesom hos Ceratzas”) de nedre Svælgbeen, Gjællebuerne og 
Tungebenene aldeles tandløse. Den første (yderste) Gjællebue bærer 
heller ikke her nogen Gjælle, og der er ingen Spalte mellem fjerde 
og femte Gjællebue; paa anden og tredie Gjællebue sidde Gjælle- 
bladene i dobbelt, paa fjerde derimod kun i enkelt Række, lige- 
som hos Ceratias og Melanocetus, og der er altsaa hos Onerro- 
des ligesom hos adskillige andre Tudsefiske kun 22 Par Gjæller 
tilstede?). Af Gjællehudstraaler iagttager man ikke let uden 


1) Hos Ceratias mangle de, som bekjendt, ogsaa paa Plovbenet. Om de 
formeentlige Gane- og Vingebeenstænder hos Melanocetus see Efterskriften 
til denne Afhandling S. 74, 

2?) Da Krøyer kun omtaler Svælgtænderne i Almindelighed uden at bemærke, 
at kun de øvre ere tilstede, er det ikke ganske overflødigt at gjøre op- 
mærksom paa, at de to Slægter ogsaa i dette Punkt stemme overeens. 

3) I denne Henseende stemme altsaa de 3 ovennævnte Tudsefiske fuldstæn- 
digt overeens indbyrdes og med Malthæa-Gruppen (Malthæa og Hali- 
eutæa); Lophius har som bekjendt 3 Par Gjæller, men de bæres af 
ilste—3die Gjællebue (fjerde er her gjælleløs), og Antennarius har 3!/> 


i 
I 


65 


Dissektion mere end de to temmelig stærke, hvis Spidser naae 


ud til Gjællespaltens Forrand; men over dem findes endnu 2 


lignende påa hver Side og under dem to meget tynde, af hvilke 


især den underste let vil kunne oversees; der er altsaa — saa- 


vidt jeg ved skaansom Dissektion har kunnet skaffe mig Kundskab 


derom — 6 Par Gjællehudstraaler ligesom hos Ceratzas eller een 


mere end der tillægges Melanocetus. Gjællelaagsgjælle mangler. 


Hvad jeg kan oplyse om den indre Bygning er i Korthed 
følgende. Bughulens Beklædning er kulsort. Leveren, der 
udfylder dens allerforreste Deel, er ikke (som hos Lophrus) ved 
Indsnit delt i flere Lapper, og løber til hver Side ud i en kort, 
tyk, but, kegledannet Forlængelse, der er mere udviklet paa 
venstre end paa højre Side. Galleblæren er af anselig Stør- 
relse, ligger nærmere ved Leveren end hos Lophius og aabner 
sig, gjennem Gallegangen, ind i Tarmen i temmelig stor Afstand 
fra Maven. Paa hver af Mavens udvendige Sideflader sees tre 
smukt bugtede smalle Baand, som udspringe fra de Senebaands- 
partier, som næsten fuldstændig beklæde Svælgrøret udvendig; det 
forreste og det bageste af disse Baand ere kortere og standse i 
nogen Afstand fra Mavesækkens Underflade; men det mellemste 


Gjællepar. Naar det hos Krøyer (l. c. S. 644) hedder, at Ceratias har 3 
Gjællebuer, alle med Gjælleblade i dobbelt Række (det gjentages i den 
latinske Diagnose, S. 648), da er dette urigtigt; den 3die Gjælle bestaaer 
kun af 1 Række Gjælleblade, hvilket er den sædvanlige Følge af, at der 
ikke er nogen Spalte mellem den og de nedre Svælgbeen (5te Gjællebue), 
hvilket hosKrøyer er udtrykt, maaskee mindre heldigt, med de Ord, at 
det tredie Par Gjællebuer er »fastvoxet paa den indre Side«, — At Gjælle- 
laagsgjællen mangler, udmærker vel ikke Oneirodes fremfor de nærmest 
beslægtede Lophioider, men vel ligeoverfor Lophius, hvor den i Reglen 
er undgaaet Opmærksomheden; baade Krøyer og Valenciennes be- 
nægte udtrykkelig dens Tilværelse, og Gunther fraskriver hele Familien 
» Pediculati« denne Dannelse (»pseudobranchiæ absent«). Derimod hedder 
det iJoh. Millers berømte Afhandling om Fiskenes Aandedrætsredskaber, 
»Vergleichende Anatomie der Myxinoiden», dritte Fortsetzung S. 75: 
»Pediculati. Alle untersuchten Gattungen hatten freie Nebenkiemem 
nåmlich die Gattungen Lophius, Chironectes, Malthe«. For den først- 
nævnte Slægts Vedkommende er Sagen i al Fald sikker nok og let at 
forvisse sig om. 

Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh, 1871. 5 


= 66 


er dobbelt saa langt, bøjer om under en ret Vinkel og fortsætter 
sig, afgivende en mindre Sidegren og følgende Mavens Ombøj- 
ning mod Maveporten, heelt hen til denne. (Paa den af Mavens 
Vægge dannede mørke Bund danne disse gulagtige Baand lige- 
som et zirligt Broderi). Selve Maven er temmelig stor, pære- eller 
sækdannet, symmetrisk, tykvægget og muskuløs, mørkfarvet, dens 
Slimhinde fint foldet og kruset; fra det korte og rummelige Svælg 
stiger den lige nedad, idet den stadigt udvider sig, saaledes at 
Sækkens Bund nærmest dannes af dens bageste og nederste Ende,. 
hvorimod Maveporten ligger allerforrest, heelt inde under Le- 
veren; her gaaer nemlig Mavens snevert udtrukne (men ikke for- 
længede) Portnerdeel over i den meget rummeligere Tarm, fra 
hvilken den dog er skarpt afgrændset. Tarmen, der først vender 
sig opad og til højre, og senere danner flere mindre Bugtninger, 
vilde, fuldt udfoldet, være rigelig en halv (men langtfra en heel) 
Gang længere end Fiskens Totallængde (fra Snudespidsen til Hale- 
spidsen); i Begyndelsen er den meget vid (Tvermaal c. 14 Mm.), 
senere temmelig snever (c. 4 Mm.), i sit sidste Stykke. atter 
videre (9 Mm.). Portner-Blindtarme mangle (Ceratzas har ifølge 
Krøyer 2 korte Coeca pylorica); Svømmeblære mangler ligeledes. 
Bughulens bageste Deel udfyldes af to store ovale, nøget flade 
Æggestokke; opklippes disses Yderhinde, seer man Ægmas- 
serne danne ligesom en Krands inden i hver af dem, sammensat 
af en i tætte Tverfolder bugtet Plade; Ægene ere smaa og 
overmaade talrige. 

De væsentligste Forskjelligheder mellem Melanocetus og 
Oneirodes, som ere komne frem under foranstaaende sammen- 
lignende Betragtning af den nye højnordiske Tudsefisk, ville 
være følgende: 

1) Gabet er hos Onerrodes ikke lodret, men vandret, og for- 
holdsvis mindre end hos Melanocetus; Kjæbernes Længde 
er hos hin højst en Fjerdedeel af Totallængden, og Tæn- 


derne forholdsvis mindre. 


67 


2) Pandestraalen er kølledannet, dens tykke »Hoved» ud- 
styret med adskillige fine Føletraade; dens Skaft indleddet 
paa et under Pandehuden indskudt horizontalt «Interspinale« 
af lignende Form som det selv. 

3) Den tykke isolerede bløde (anden) Rygstraale mangler hos 
Melanocetus, og denne har 14, Onerwrodes kun 6 Straaler i 
den egenlige Rygfinne. 


Hertil kan maaskee endnu føjes en ringe Forskjel i Gjælle- 
hudstraalernes Antal, og endelig vilde man endnu kunne anføre, 
at Bugen hos Onerwrodes ikke danner nogen stor hængende Sæk, 
hvis det ikke kunde antages for rimeligt, at denne Ejendomme- 
lighed kun beroede paa, at det Exemplar, hvorpaa Slægten Me/ano- 
cetus er opstillet, tilfældigvis kort førend det blev fanget havde 
aflagt en særdeles stærk Prøve paa sin Slugvornhed; maaskee vilde 
den til et andet Tidspunkt ikke have fremvist en Bug, der er 
synderlig mere hængende end den er hos vor Onerrodes, og lige 
saa lidt vilde man maaskee have Grund til at undre sig, hvis denne 
en anden Gang traadte op med en ikke meget mindre udspilet 
Bug end Melanocetus. Men selv om man altsaa ikke vil tillægge 
denne Ejendommelighed — som Ginther imidlertid, og efter min 
Mening med Rette, har optaget i Slægtskarakteren for /Ze/anocetus 
— nogen særdeles stor Betydning, bliver der dog formeentlig Karak- 
terer nok tilbage til at begrunde den Opfattelse, hvorfra jeg her 
er gaaet ud, at Onetrodes og Melanocetus virkelig tilhøre to for- 
skjellige Slægter. Hvad enten man holder sig til den Grundsæt- 
ning, åt naar der i to beslægtede Arter er udtrykt to forskjellige 
»Ideer»"), to selvstændige Tanker af den skabende Naturmagt 
(om jeg tør udtrykke mig saaledes), skulle de stilles i forskjel- 
lige »Genera», eller man mere praktisk udtrykker Reglen saaledes: 
«si quædam species ab aliis, quam maxime ipsi affinibus, charac- 
teribus tamen ejusmodi differt, qui in aliis, ad genus stabiliendum ” 


1) Jfr. f. Ex. Brunner v. Wattenwyl i «Revue et Magasin de LZoologie», 
1870, p. 118—119. »A genus is a divine idea« (E. Forbes). 


5å 


68 


valent, non conjungenda est cum aliis, sed generice disting- 
uenda«]), vil man vistnok i Onewrodes Eschrichtw erkjende en fra 
Melanocetus Johnsonit forskjellig, om end med den meget nær 
beslægtet Typus; og for at have noget mere bestemt at holde . 
sig til, noget, der ikke blot er et mere eller mindre, vil man 
vel især beraabe sig paa Forskjellen i Gabets Retning og paa 
Tilstedeværelsen af den ejendommelige (anden) Rygstraale hos 
den ene Art og dens Fraværelse hos den anden, samt paa den 
charakteristiske Uddannelse af Pandestraalen hos Onerrodes. 
Paa den anden Side synes der for Tiden — vel nærmest som 
Følge af de saa stærkt om -sig gribende Darwinske Ideer 
— at gaae igjennem Videnskaben en Reaktion mod en altfor 
vidt dreven Slægtsadskillelse, — en Stemning, til hvilken jeg 
ogsaa ganske kan slutte mig (om jeg end ikke aldeles kan 
tiltræde dens Motivering), netop fordi jeg i Slægtsbegrebet 
altid maa see et Udtryk for en Natur-Tanke, af hvilken Grund 
jeg heller ikke aldeles ubetinget kan sympathisere med de 
nyere Anskuelser om Slægtsbegrebets kun relative Gyldighed. 
Det foreliggende Tilfælde er et af dem, hvorom Meningerne 
kunne være deelte; faste Regler for, hvilke «Karakterer» der have 
absolut Gyldighed som Slægtsmærker, og hvilke ikke, gives der 
ikke; hvad Erfaringén hjemler som gode Slægtsmærker i een 
Familie er uden Værd i en anden; «scias characterem non 
constituere genus, sed genus characterem!«, og man henvises 
saaledes til et subjektivt og derfor til en vis Grad mindre paa- 
lideligt Skjøn om, hvad der i et givet Tilfælde er den rette Op- 
fattelse.. Hvad nu særligt angaaer Forholdet mellem Onerrodes 
og Melanocetus, da er jeg ikke blind for, at der er en 
saa gjennemgaaende Lighed mellem dem i alle mere væsenlige 
Træk, at man maaskee kunde føle Betænkelighed ved at svække 
Indtrykket af dette inderlige Slægtskab ved at stille dem i for- 
skjellige Slægter. Vilde det ikke være nok saa naturligt, at samle 


N v, d. Hoeven, Philosophia Zoologica (1864), p. 276. 


69 


to saa nær beslægtede Former under det samme Slægtsnavn? 
Hvad vilde der være i Vejen for, at Arterne indenfor en Slægt af 
saa abnorme Fiske som Tudsefiskene ubestridelig ere det, kunde 
frembyde en vis Forskjel i Gabets Størrelse og Retning, i Tand- 
væbningens Styrke, Finnestraaletallet 0. s. v.? Og er ikke i denne 
hele Gruppe Antallet og Uddannelsen af de frie Rygfinnestraaler 
saa forskjelligt og saa vaklende, at det vilde være mindre natur- 
ligt at lægge saa stor en Vægt paa de to omhandlede Tudse- 
fiskes Forskjelligheder i disse Henseender? — Jeg vil ikke her 
gjøre gjældende, at det da i al Fald vilde blive nødvendigt at til- 
lempe Slægtsmærkerne for Me/anocetus ikke saa lidt, hvis der 
skulde skaffes Plads for den grønlandske Art indenfor dens 
Ramme; thi vel føler jeg saa meget mindre Tilbøjelighed til at 
foretage en slig Omdannelse af den engang givne Definition af 
denne Slægt, som jeg jo ikke har været i Stand til at sammen- 
ligne de paagjældende Former Side om Side og saaledes afveje 


"Lighed og Ulighed paa den umiddelbare Opfattelses fine Vægt- 


skaal; men denne Betænkelighed kunde man overhovedet dog 
kun indrømme en underordnet, nærmest kun subjectiv Betyd- 
ning. Hvad der forekommer mig at afgjøre Spørgsmaalet om 
Oneirodes's Forhold: til Mel/anocetus, er begges Forhold til 
Ceratias. Thi det er under alle Omstændigheder aabenbart: 
Onewrodes (Eschrichti) vil have sin naturlige Plads mellem 
Melanocetus (Johnsonit) og Ceratrias (Holbølli), ganske vist meget 
nærmere ved den førstnævnte end ved den sidstnævnte, men 
dog tydeligt pegende fra hin over mod denne; og denne ind- 
til en vis Grad intermediære Stilling turde faae sit meest adæ- 
quate Udtryk ved, som foreslaaet, at ophøje den nye Form til 
Typus for en egen Slægt; jeg nærer derfor heller ikke megen Frygt 
for, at fremtidige Opdagelser af nye Mellemformer atter skulde 
medføre dens Ophævelse. Som Sagen staaer nu, har Onezrodes 
i al Fald ikke blot, forekommer det mig, en formel Berettigelse lige 
overfor Melanocetus, men tillige en reel eller, om man vil, ideel; 
Melanocetus er en ikke meget mindre extravagant Modifikation til 


70 


den ene Side af den fælles Stamform (for at tale den nyeste Tids 
Sprog), der her kan tænkes repræsenteret af Onezrodes, end 

Ceratias er det til den anden. Mellem dem alle tre er der et 
nært Slægtskab, og de synes at danne en meget naturlig lille 
Gruppe af svagtsynede bugfinneløse Dybvands-Tudsefiske inden- 
for den større Familie Ha/lzbatrachi. Denne Gruppe kløver sig 
atter i to: de glatte, nøgenhudede, Onerrodes og Melanocetus, 
og dem med Beenknuder i Huden, Ceratras og Himantolophus. 


Ceratias og Oneirodes ere nemlig ikke de eneste Repræ- 
sentanter for Lophioiderne, og særligt for den her omhandlede 
Underafdeling af denne Familie, i det dybe Vand ved Grønlands 
Kyster. Der findes her endnu en tredie Form, den som den 
ældre Reinhardt beskrev under Navn af Hzmantolophus grøn- 
landicus") efter et paa Kysten ved Godthaab i 1833 efter en 
stærk Storm opkastet og desværre af Ravne og Maager meget 
beskadiget Stykke, som blev nedsendt af Kaptajn Holbøll. 
Ufuldstændigheden af den Kundskab, der af dette mangelfulde 
Stykke lod sig indvinde om Arten, var Grunden til, at hin ud- 
mærkede Ichthyolog ikke vovede at tildele denne mærkelige 
Fisk en bestemt Plads i Systemet; men jeg troer dog ikke, at 
Nogen, der nu, efter at man senere har lært Ceratzas at 
kjende, hår gjennemlæst Reinhardts Beskrivelse, har næret 
synderlig Tvivl om, at vi her have med en den nævnte Slægt 
meget nærstaaende barbuget Tudsefisk at gjøre; snarere 
kan der vel hos en og anden være opstaaet Tvivl, om ikke 
Ceratias og Hwmantolophus muligvis skulde kunne falde sammen? 
ja man har maaskee endog opkastet sig det Spørgsmaal, om ikke 
Ceratias f. Ex. skulde kunne være Hunnen, Hrmantolophus 
Hannen af samme Fisk, såa at den mærkværdige »Pandedusk«, 
der har givet den sidstnævnte Navn, kun var en Ejendommelighed 
for det mandlige Kjøn? Desværre er der af Himantolophen 


!) Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske Fauna (Videnskabernes Sel- 
skabs mathem. naturv. Afhandl., 4de Række, Vil Deel) S. 132—136. 


i gg 


Intet blevet bevaret med Undtagelse af meerbemeldte »Pande- 
dusk«, og den umiskjendelige Lighed mellem de Beenknuder, 
som tæt beklæde denne Hud, og de hos Ceratias forekommende 
vilde snarere styrke end svække Formodningen om en slig Sam- 
menhæng mellem dem. En opmærksom Gjennemlæsning af 
Reinhardts Beskrivelse vil dog atter fjerne denne Tvivl, thi 
der fremkommer derved saa væsenlige Forskjelligheder, at deres 
Forening bliver en Umulighed. Jeg skal saaledes fremhæve, at 
Tænderne hos Hzmantolophus dannede flere uregelmæsige 
Rækker, hos Cerattas derimod een, kun forrest i Munden to; 
at Brystfinnerne talte 12 Straaler, hos Ceratzas 19; Rygfinnen 
derimod 9, hos Ceratzas 4; og endelig, at Hudens Torneknuder 
hos denne kun have et Tvermaal af højst 2 Linier, hos Hzman- 
tolophus derimod af 10—14! Jeg kan derfor aldeles ikke nære 
nogen Tvivl om, at den er forskjellig som Årt og vistnok ogsaa 
som Slægt fra Ceratras og danner det fjerde Led i de barbugede 
Dybvands-Tudsefiskes Gruppe. Da Krøyer ikke har fundet sig 
foranlediget til at omtale Himantolophen i Anledning af sin 
Beskrivelse af Ceratias!) — maaskee fordi han ingen Tvivl 
nærede om deres Forskjellighed og intet nyt kunde oplyse om 
den — og Giinther aldeles forbigaaer den i sin Fiskeforteg- 
nelse, bar jeg troet ikke at burde forsømme denne Lejlighed til 
alter at henlede Opmærksomheden paa den. — Den Omstæn- 


7) Kun den, der er mindre bekjendt med Æmnet, vil det være nødvendigt 
at gjøre opmærksom paa, at de to nye norske Lophioider, hvis Til- | 
værelse Krøyer i en Anmærkning til dette Arbejde (S. 639) ligesom 
anmeldte for Videnskaben, og som senere af Duiben og Koren (Ich- 
thyologiska Bidrag, Kgl. Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar, 
1844 S.63—79, t. III, f. 1—5) beskreves som Lophius eurypterus og 
Chironectes arcticus, atter maa betragtes som strøgne af Artsfortegnelsen - 
— hin som den formeentlige Unge af L. piscatorius, denne som identisk 
med Ch. pictus (jfr. Gånther i »Annals and Magazine of natural hi- 
story« (1861) p. 190, og Steenstrup i »Videnskabelige Meddelelser fra 
den naturhistoriske Forening« 1863, S. 208). Jeg anfører dette kun for 
at hin Anmærkning ikke skal fremkalde den Forestilling, at denne Fiske- 
familie er endnu stærkere repræsenteret i de nordiske Have, end den i 
Virkeligheden vides at være det. 


72 : 


dighed, at vort Bekjendtskab til alle disse tre mærkelige grøn- 
landske Tudsefiske skyldes en eneste Mand — Carl Holbøll 
— fortjener endelig at fremhæves som et Fingerpeg om, hvad 
der i denne Retning kan udrettes ved utrættelig Opmærksomhed 
og intelligent Samleiver, og om hvad der kan ventes af Frem- 
tiden, efterhaanden som Interesse for og Kundskab til Naturen 
maatte brede sig fra Videnskabens Dyrkere til en større Al- 
meenhed. 


Vor nye Slægt og Art vil, i Henhold til hvad der i det 
foregaaende udførligere er udviklet, kunne karakteriseres saåa- 
ledes: 

Oneirodes Escehrichtii Lt). genus et species nova e fa- 
milia Lophtorideorum (Halwbatrachorum), nec non e tribu Lo- 
plaoideorum apodum nudorum. Corpus breve, crassum, me- 
diocriter compressum. Caput maximum, tetragonum, fronte de- 
eltvi, profunde eæcavato; rictus oris mediocris, hortzontalis; 
ocult minuti, absconditi; dentes mediocres, graciles, elongatt, 
conict, subincurvi, mobiles in maæillis, in vomere et in pharynge 
supra; in pallato null. Apertura branchialis sat magna, infra 
insertionem pinnarum pectoralium; pseudobranchiæ operculares 
nultlæ; arcus branchialis primus branchiis destitutus; branchio- 
rum paria 2/9, cute arcum branchiale quartum cum osse hypo- 
pharyngealt conjungente; radir branchiostegt utringue sex. Pinnæ 
ventrales nullæ (pectorales ignotæ). Radius frontalis cum osse inter- 
spinalt horizontali subcutaneo articulatus, haud procul ab apice 
rostrt insertus, sinum frontalem longitudine haud superans, 
clavæformis; caput clavæ compressum, tentacula plura minuta 
gerens; radtus dorsalis (secundusj summo dorso impositus, coni- 
cus, depressus, flaccidus, frontalem longitudine superat. Pinna 
dorsalis vera et analis breves, caudali approximatæ, sed distinctæ; 
caudalis mediocris, haud elongata. Pinnarum formula radiorum: 
D1+1+—+6, P?, V. 0, A 4, C. 8; radir molles, cartilaginei, 


73 


haud articulati, caudales medianæ guatuor soli fisst.… Squamæ 
nullæ; cutis nudus, mollis, niger totum corpus obtegit.  Vesica 
natatoria et appendices pylorice nullæ; ossa sceleti mollia, semi- 
spongiosa ut in piscibus affinibus, spinis binis frontaltbus et 
mandibularibus eæceptis nullibi in tubercula vel spinas prod- 


euntia. 


For at lette Sammenligningen med lignende Former, som 
senere maatte blive beskrevne, vil jeg her samle paa eet Sted 
de fleste af de i den foregaaende Beskrivelse spredte Udmaa- 
linger. At meddele flere anseer jeg for overflødigt og lidet nyt- 
tigt; paa smaae Uovereensstemmelser i Maalforholdene vil man 
hos Dyr af denne Beskaffenhed ikke kunne lægge Vægt, og 
større ville altid træde tilstrækkeligt frem ved en Sammenligning 
med Afbildningerne. 


Dimensiones speciminis descripti. 


Longitudo corporis totius ab apice rostri usque ad extremitatem 


BER Æ Gad ASE EET SS ES EET ve erne 205 Mm. 
Longitudo corporis totius ab apice rostri usque ad originem pinnæ 
SANTA FASE NE SENE ae HD ES] EGER RR SA NS ale el Skr 160 — 
FREKEL EEN FSA sr E SES SEES SS RER HOLE D SS z,) TRENSER ans 1 105 — 
Bratt osrapiks inter spinas frontale RTE se es Ens 45 — 
5 =— == RE HST OPTISKE SIRENE SSR mrs dd — 
BEER LSE ST ER ERE TE ae SY RE nt 54 — 
Spmæ frontales:ab”apice.rostri- distan ts 22 al. ne, 55 — 
— — ØE FITTA LÆNE ate SES ES ÅLE ES åse RE BÆN ARS ENDAST SE 52 — 
er ET Tr] LEE SEN TY TEL NOERRSN RER SNE FE SPRE RES SRRSEPEERENER ERR REE 30 — 
BEDE ERE S SONDEN OSSE EDEN BE re Ren 38 — 
—  dorsalis DE ST RES EGERN SN SEERE ESS RSS SE SENERE SES ESSE 50 — 


TEE SEENDE tr | TS LEE RRRe AASE je be BST ES SNERRE 33 HESS SER SS SERENE DER ERNST fe SE BSN åb5 — 


T4 


Explicatio iconum. 


Fig. xylogr 1ma (p. 59). Caput Oneirodis Eschrichtu antice visum; magni- 
tudine tres partes veræ efficiente pictum. 


Fig. xylogr. 2da (p. 61). Clava radii frontalis cum tuberculis et tentaculis, 
superne et ex latere visa; magnitudine aucta picta. 


Tab. II lithogr. Oneirodes Eschrichtii; magnitudo iconis tres partes piscis 
ipsius; pinna pectoralis deest; clava radii frontalis separatim picta, 
magnitudine aucta. 


Efterskrift. 


Etter at denne lille Afhandlings Trykning var begyndt, har jeg, 
under et kort Ophold i London, ved Dr. Gunthers forekom- 
mende Velvillie, havt Lejlighed til at see og undersøge Original- 
Exemplaret af Melonocetus Johnsonit. Medens denne Under- 
søgelse i alle andre Henseender styrkede min Overbevisning om 
dennes generiske Forskjellighed fra Onewrodes og bekræftede min 
Tillid til den Gintherske Beskrivelses og tilhørende Afbildnings 
fuldstændige Rigtighed, vaktes min Mistanke med Hensyn til den 
rette Tydning af de Tandgrupper oven i Munden, som G. havde 
beskrevet som Gane- og Vingebeenstænder; det forekom mig 
nemlig langt rimeligere, at de vare de øvre Svælgbeen, som 
ellers maatte antages at mangle. Jeg meddelte denne min Mis- 
tanke til Dr. Gunther, som har havt den Godhed at undersøge 
Forholdet nærmere ved at bortpræparere de bløde Dele, og be- 
kræftet min Formodning. I Henseende til Ganens Tandløshed 
er der altsaa ingen Forskjel mellem disse to Slægter. 


X7'7] ITJYDT LYD SI SØPOJTOU() 


Maaling af sammenhængende Skylags Højde. 
Af Cand. magist. Poul la Cour. 


(Hertil Tab. III og IV.) 


Har at maale Skyernes Højde er man gaaet frem paa mange 
Maader. En af disse, der kun er brugelig i et Bjergland, be- 
… nytter Bjergene som Maalestok; men da disse selv have megen 
Indflydelse paa Sky- og Vindforholdene, er denne Methode af 
meget betinget Værdi. En anden, der gaaer ud paa at be- 
stemme den Slagskygge, som Jordkuglen i Tusmørket kaster 
påa Skyerne, forudsætter båade en særiig Tid i Døgnet og en 
ganske særlig heldig Himmel, at ikke andre Skyers Skygge for 
let skal kunne forveksles med Jordens. En tredie Methode er 
endnu mere speciel, idet man nemlig i Tordenvejr bestemmer 
Skyens Afstand ved at maale Tiden mellem Lyn og Torden. — 
Alle øvrige Methoder til Maaling af Skyernes Højde forudsætte, 
at der paa Skyhimlen findes et eller andet markeret Punkt, som 
enten kaster Skygge paa et bekjendt Punkt i Terrainet, eller 
holder sig uforandret saa længe, at to Personer kunne faae Tid 
til at blive enige om at vælge det og observere det fra to Steder, 
eller saa længe, at En kan udføre begge Observationerne, eller 
endelig — som er saa skarpt tegnet, at man kan bringe to 
Billeder af Skyformationen- til nøjagtigt Sammenfald. 

Hvad her skal meddeles, er et Forsøg paa at finde en Me- 
thode, som skulde tjene til at maale Skyernes Højde, just naar 
de ikke afgive skarpe Rande eller markerede Punkter, men danne 
et tilsyneladende sammenhængende og ensartet Lag. Som jeg 
haaber, vil det følgende vise, at Methoden er anvendelig, og at 
den tillige giver en saa stor Nøjaglighed, som kan opnaaes ved et 


76 


saa fluctuerende Maal som Skyernes Højde, hvis nedre Begrænds- 


ning det endog vilde være umuligt at fastsætte, om man befandt 
sig i selve Skyregionen. Derimod er det ikke lykkedes mig at 
at gjøre Methodens Anvendelighed fuldstændig almindelig — til 
enhver Tid og paa ethvert Sted —, skjøndt dog langt mere, end 
den fra først af tegnede til at blive. 

Under et Ophold i Jylland i Januar 1871 ”%2 Mil fra Katte- 
gat gjorde jeg den Bemærkning, at der i et Par Uger havde 
ruget en mørk Sky ude over Havet. Den viste sig undertiden 
noget højere, undertiden noget lavere; men dens Udseende og 
Form var temmelig uforandret. Det laa nært at sammenligne 
denne Sky og den øvrige lyse Del af Himlen med det underlig- 
gende mørke Hav og det snelagte Land, og at betragte Fænomenet 
som rent optisk. Tænker man sig nemlig Skylaget som et 
gjennemskinneligt Legeme med nogenlunde plan Underflade, da 
vil en stor Del af Lysstraalerne kastes tilbage fra Snemarkerne og 
yderligere oplyse Skylaget over disse, men kun meget faa ville 
kastes tilbage fra det mørke Hav, over hvilket Skylaget vil for- 
blive mindre oplyst. Grændsen imellem den lyse og mørke Del 
af Himlen vil gaae hen over Kysten, parallelt med denne; men 
den er ikke saa skarp, at en lagttager, der befinder sig i Nær- 
heden af Kysten, vil kunne trække nogen sikker Linie paa det 
Sted af Himlen, hvor Overgangen fra Lys til Mørke er stærkest, 
medens hån dog sér en betydelig Forskjel paa Belysningen af 
Landhimlen og Søhimlen. Jo mere man derimod fjerner sig fra 
Kysten — tillands eller tilsøs —, desto skarpere træder Grænd- 
sen frem, og for strax at give et Exempel paa den Skarphed, 
hvormed man er i Stand til at trække den, skal det foreløbig 
nævnes, at en Dag, da Grændsen saaes 20”? over Horizonten, 
varierede flere efter hinanden følgende Maalinger kun 72? til 
hver Side af disses Middel. 

Jeg fik derved Haab om, at den saaledes observerede an- 
gulære Højde i Forening med den kjendte Afstand til Kysten 
med tilstrækkelig Nøjagtighed maatte kunne give Skylagets virke- 


KER - eg 


lige Højde, og begyndte da en første Række Iagttagelser uden 
andet videre Formaal end det, at constatere Methodens An- 


vendelighed. 


I Nærheden af samme Sted i Jylland befandt sig foruden 
Kattegat tillige to andre Havarme, nemlig Ebeltoftvig og Kaløvig 
(se Tab. III). Over hver af disse viste der sig ligeledes en 
mørk Sky; men hinsides denne var Himlen atter lys, svarende 
til det snelagte Land paa den anden Side. Ved Hjælp af en 
Schmalkaldisk Højdemaaler observerede jeg den angulære Højde, 
v, af de mørke Skyers nærmeste Rand samtidig med den nær- 
meste Rand over Kattegat; og ved at opmaale Afstandene, a, 
til-de tilsvarende Kyster paa et Kaart maatte Skylagets forment- 
lige Højde være 

h=atgv, 


hvor der dog maa indføres en Correction påa Grund af Jordens 


Runding ved Hjælp af Formlen: 


j 7 ing t 
h —+ 2r sin? & 
cCos c 


kh = 


) 


hvor r er Jordradius og ec Buen fra Observator til Kysten. 

Uden Hensyn til den større eller mindre Overensstemmelse 
imellem disse Observationer meddeles de her alle, idet der dog 
sættes i Parenthes, hvad der ved selve Observalionen er opført 
som usikkert. Man vil derved være i Stand til at dømme om den 
Nøjagtighed, som i Almindelighed vil kunne ventes af dette 
Slags Maalinger, idet man dog maa erindre, at der i Reglen vil 
kunne træffes et bedre Valg af Kyster end disse udtungede 
Vige, hvori ofte partielt Is-læg saa at sige forandrer Kystlinien. 
Tillige maa det bemærkes, at det nævnte Haandinstrument ikke 
er nøjagtigt nok til at maale saa smaa Højder, som der alltid 
havdes over Kaløvig paa Grund af dens store Afstand; thi en 
Observationsfejl paa "4? eller ”/8? beløb sig ofte til ”40 af hele 
Højden. 

I følgende Tavle findes foruden de observerede Værdier til- 


" lige den Vinkel beregnet, som skulde have været observeret over 


78 


Ebeltoftvig og Kaløvig, saafremt Skyhøjden havde været den 
samme her som over Kattegat. 


EET MM EN er 


Den angulære Højde. Den lineære Højde i Fod 
Dato | z — — LE 
Jan. | 2 Katte- | Ebeltoftvig Kaløvig over | over 
m2 Ebeltoft-" Kalø- 
VETR 2 | sat | observ. beregn. observ. |beregn.fKattegat vig vig 
| o ' o ' o , (Så [4 o ' 
11 1121118 0) 100 111 57 2373 1978 
KLINE ON SÆDE 19538 ar 0) 4125] 2384 || 1657 
12 SKR ERE kd BSU 5553 1215 188925) Ek li] lsel 1081 1055 
11241, Bk RSS? TE 0 530 AN] 027 416 345 |<C4527) 
17 SST 0SE0 IE RK OS TURER | 2094 2180 
9 f17 01 (14 0)/11 16 |'- 2233" || (2795) 
1151 290545 | 2 45 STEDER DA Dr 2261 
21" FILMER MÆRSK NT SES 2950 2900 
3 HOT ERE TU ILSA SEA 07524580 55718 784 811 |||. 75% 
(ad EO RAE SE SAS SA 897 835 
BE ED S, 5 308 1 6553 1730 145.25; 111.90; 0 ElØSE 
2 MOT OSBORNE DES ELERS 786 || 654 
ber kgl 7830 04.,15 4 54 962 835 


Det tør imidlertid ingenlunde antages, at Skyhøjden er nøj- 
tig den samme over en saa stor Strækning som 2 å 3 Mil og 
over en Egn, hvor Jordoverfladen er meget ujevn, saa at man 
ikke kan undres over, at der paa enkelte Dage har været en 
kjendelig Forskjel, men snarere over, at Skylaget paa de fleste 
Dage har været lige højt — thi en Differents af 100" kan ikke 
regnes for Noget, naar man betænker den løse og ubestemte 
Begrændsning, som Skylagets Underflade ofte kan have. 

Det kan kortelig bemærkes, at man ved Hjælp af disse Iagt- 
tagelser å priori kunde bestemme Afstandene til Ebeltoftvig og 
Kaløvig, naar Skyhøjderne ansees for lige store og Afstanden 
til Kattegat for bekjendt. En saadan Beregning, idet Jordens 
Kunding tages med i Betragtning giver følgende Middeltal: 


7) Den 12 Jan. Kl. 11? var den mørke Sky over Kaløvig ikke hævet over 
Horizonten, som paa dette Sted havde en Højde af 0? 30", 


19 


til Kattegat til Ebeltoftvig til Kaløvig 
i s; 11836" 55142" 
medens de virkelige ere: 73000" 11200" 46000" 
De beregnede Afstande ere afsatte paa Kaartet. 

For at mangfoldige Iagttagelserne i andre Retninger og Kyst- 
afstande, begyndte jeg en Række Observationer i 9 forskjellige 
Retninger imod Kattegat (see Kaartet), valgte over bestemte 
Gjenstande i Terrainet. 

Istedenfor at meddele hele denne Observationsrække, skal her 
kun opgives den, der gav de bedst overensstemmende Skyhøjder, 
og den, der gav de sletteste, og hvorom der ved selve Obser- 
vationerne er anført under »Anmærkninger«, henholdsvis: «Skarp 
Begrændsning« og »Usikkre Observationer ved Solnedgang; i 
Vest sees blaa Himmel«. Hin dateret 23de Januar Kl. 10, til- 
ligemed de Vinkelhøjder, der vilde observeres, hvis Skyhøjden 
havde været den samme langs hele Kysten, som paa det nær- 
meste Punkt, ere følgende: 


BE hOr:1 Nr.2|Nr.3|Nr.4|Nr.5|Nr.6 Nr. 7 Nr. EN AS 
r: | |retn. | st. 
jo SL" |o KROEN METROEN TA KODER oki Kovs | 
observeret || 1 30 || BE RO LÆSES TE SBS EG FS NT . 52 NNØ | 1 
Hersenet 1532 1 5312732 14 31516 | 549 1.6 31.572013 53 | 


Rækken med de slettest overensstemmende Højder, dateret 21 
Jan. Kl. 47, giver for det nærmeste Punkt af Kysten en Sky- 
højde af 28777, og iøvrigt: 


Vind- 
retn. | st. 


Mirernes 


Nr Nr. 4 


NEL ENS RNETS NY" 5 KNzS6 Nr. 8 


Nr. 9 


=== 
12 30 
14 1 


og 
16 0 
18 54 


Sd | 
19 30 
18 41 


o / 
7 30 
7 48 


O 4 
10 0 
Tal 


71.4 
13 30 
9 18 


Gå 
ræR0 
14 38 


(9 JR 
20 30 
20:29 


(2 BÆr | 
21 30 
21. 14 


observeret NØ | 1 


beregnet 


Grunden til, at disse sidste Observationer noteredes som usik- 
kre, var den, at Skylaget ikke var jevnt, men bestod af en Slags 
sammenhængende Cumuli, saa at det paa visse Steder var tættere 


80 


og tykkere end paa andre, hvorved Grændselinien blev noget 
bugtet og maatte udjevnes ved en tænkt Interpolationscurve. 

Beregner man, under Forudsætning af Skyhøjdernes Lige- 
storhed paa alle Punkter af Kysten, Afstandene fra Observations- 
stedet til disse Punkter, kan man efter Beregningen construere 
en Kystlinie. Denne viser sig at være temmelig ens for alle 
Observationsrækkerne (10 i Tallet). Disse beregnede Afstande 
have følgende Middeltal: 


NES TTNT NES Nr Nr5S OND :6ÆNr27 ONES SN ESS 
29296" 19545”. 14973" 10190” 8240" 74417 73997 100797717553% 


medens de virkelige Afstande ere: 
28000" 23200" 17500" 11000” 8500" 7700” 7400” 8400” 11500'; 
de beregnede ere afsatte paa Kaartet. 


Afvigelserne imellem de beregnede og de virkelige Afstande 
gaae, som anført, mere eller mindre igjen i alle Observations- 
rækkerne, eller — hvad der er det samme — Skyhøjderne over 
de forskjellige Punkter synes bestandig at afvige fra hinanden 
påa en og samrne Maade. Dette maa have en bestemt Aarsag, 
som udentvivl bør søges i Terrainets Folder, der frembyde 
meget store Uregelmæssigheder og paa enkelte Punkter endog 
naaer en Højde af 300”, Men da Observationsmaterialet ikke er 
tilstrækkeligt til, at det vil kunne grupperes med Hensyn til de 
forskjellige Vindretninger, og der desuden ikke foreligger nøj- 
agtige Opmaalinger over denne Egns Højdeforhold, skal jeg ikke 
gaae ind paa en nærmere Drøftelse af dette Punkt. 

Endelig forsøgte jeg at maale Skyhøjden over Kattegat ved 
successivt at observere den fra to forskjellige Punkter, P og p, 
og sammenligne Maalingen fra p med Mediet af en umiddel- 
bart foregaaende og efterfølgende fra P. Resultatet heraf er 
følgende: 


TT FRR ER 


81 


Skyhøjden over Kattegat 


ifølge 
Maaling fra P Maaling fra p 
angulær lineær Pere mæ DET, 
17 Jan. Kl. 824 16190 — 2162' op? 1996' 
23 Jan. Kl. 10%/4 69/16 840 91/4 847 
24 Jan. Kl. 102%/4 7 896 11 1011 


De lineære Højder ere meget nær lige store. 

Methoden syntes saaledes tilstrækkelig prøvet. Derimod var 
det ønskeligt at faae dens Anvendelighed mere almindeliggjort, 
skjøndt iøvrigt vort Lands mange Kyster”) give en fortrinlig Lej- 
lighed til denne Slags Studier. — Jeg bemærkede da snart, at 
ogsaa andre Terraingjenstande, der påa en større Udstrækning 
gjøre Jordoverfladen mørk i Sammenligning med de hvide Sne- 
marker, kunne træde istedenfor Havet. Saaledes saae jeg paa et 
Sted i Nordsjælland — Kongens Lyngby —, at enhver af de store 
Skove giver en mørk Plet paa Himlen, eller, hvis de ere meget 
"fjernt fra lagttageren, en vandret Stribe nær ved Horizonten, og 
at selv Kjøbenhavn med sine mørke Huse og snefri Gader giver 
sin. Nogle Observationer, som bleve anstillede med Højde- 
maaleren, vare mere bestemte til at tjene som yderligere Bilag 
ved Methodens Fremstilling end som noget særligt Studium af 
Skyhøjder, hvortil en enkelt Observators Arbejde maatte ansees 
for utilstrækkeligt, medmindre det var fortsat i et saa langt Tids- 
rum, åt man deraf kunde uddrage statiske Data; men disse faa 
Observationer give dog en bestemt Antydning til, at der ad 
denne Vej ogsaa vil kunne hentes Oplysninger om local Indfly- 
delse påa Skyhøjden og dermed paa Luftens Bevægelse. Det 
bør forud bemærkes, at Striberne over enkelte af de fjerne 
Skove bleve observerede, uden at jeg kjendte de Skove, hvortil 
de svarede, og at Skovene selv først senere ere fundne paa 


”) Paa en Rejse i Januar 1871 saae jeg Fænomenet gjentaget paa en 
Mænge Steder i Jylland, Fyn og Sjælland. 
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871. 6 


82 
Kaartet i; den observerede Retning og i den af Skyobservationen 
beregnede Afstand. Som Følge heraf har det været nødvendigt 
at kassere en Observation af en Stribe, svarende til Tokkekjøb- 
Ravnsholte Skov; thi den ene Ende af denne Skovstrækning er 
betydelig nærmere ved Observationsstedet end den anden, saa 
at den dertil svarende lange Stribe ligeledes maa have været 
højere ved den ene Ende end ved den anden; men da jeg ved 
Observationen ikke havde bemærket dette og derfor ikke nøj- 
agtig noteret det Asimut, hvori Observationen blev udført, kan 
den tilsvarende Afstand ikke bestemmes tilstrækkelig nøje og 
altsaa heller ikke den lineære Skyhøjde. 

De øvrige Højder ere beregnede af Observationerne lige- 
som tidligere, idet der ikke alene er taget Hensyn til Jordens 
Runding, men ogsaa til Observationsstedets Højde over. Havet 
(105' ved nogle, 110” ved andre). — Højderne ved en Observa- 
tion af 3die Februar 1871 Kl. 5 Eftm. med frisk østlig 
Vind ere noterede paa Tab. IV, og skematisk meddelte neden- 
for. Tallene ere skrevne ved Skovrandene, hvør Obser- . 
vationerne gjælde disse, midt i Skoven, hvor denne er observe- 
ret som en Stribe, Det første Tal angiver Skyernes Højde over 
Jordoverfladen, den tilføjede Addend Jordoverfladens Højde over 
Havfladen. Denne sidste Værdi er taget, af, Generalstabens 
Kaart, men gjælder for de fjernere Skoves Vedkommende, hvor 
der ikke er sigtet paa noget særligt Punkt, som et Gjennem- 
snitstal for Skovstrækningen. 


Skylagets Højde Jordoverfladens 


over Jørdover- Højde over Hav- 
fladen. fladen. 
Store Dyrehave æske 1096" 200 
Kolehave SEE SME ASERNE at 1002 35 
Budeskov,Nordrand 455 35705 1098. 200 
Sy drand5ESEERE 1053 150 
Nørreskov Østran der esse 924 63 


Gels'Skov-Nordrand ren 1254 90 


83 


Skylagets Højde Jordoverfladens 


over Jordøover- Højde over Hav- 

fladen. fladen. 

Jægers- ) Nordlige) Vestrand ... 1391” 90' 
borg Del tang Wee 1088 0 

Dyre- Sydlige ) Vestrand ... 1420 130 

have Del |Blener ERR ERE DT 0 

Frederiksdal Skov, Østrand .... 1256 130 
Be ea] SEES EET 1228 60 
EAN NES ENE NE 1066 15 


Naar man her undtager visse ejendommeligt beliggende Punkter, 
er Skylagets Afstand fra Jordoverfladen meget nær den samme 
overalt: der haves samme Højde over det temmelig hævede 
Plateau (200') ved Store Dyrehave og Rudeskov som over det 
lave ved Folehave eller ved Kjøbenhavn. Derimøed vedligeholder 
Skylaget ikke den constante Højde over Jordoverfladen, hvor 
denne ved pludselige Stigninger eller Sænkninger virker afbøjende 
påa Vindretningen. Saaledes giver — med Østenvinden — den 
pludselige Stigning fra Havfladen til Vestranden af Jægersborg 
Dyrehave sig meget tydelig tilkjende, idet Skylaget her er hævet 
3—400' højere end paa andre Steder; og det, er muligt, at den 
lave Skyhøjde over Vestranden af Furesø ogsaa finder sin For- 
klaring. deri, at naar Luften bevæger sig hen over den skaal- 
formige Sø, vil der i denne induceres en partiel, Hvirvel med 
horizontal Axe, der dog påa Grund af Søens Aabenhed kun op- 
naaer at modificere Vinden noget, og i hvilken Vinden strømmer 
opad paa Fralandssiden, nedad paa Paalandssiden, og derved 
sænker Skylaget paa sidste Sted. Ejendommeligt er det i hvert 
Fald, at Observationer paa andre Dage give de samme Anoma- 
lier, blot med nogen kvantitativ Variation, saa at de snart ere 
mere udtalte i en Henseende, snart mere i en anden. 

En sidste Række. lagttagelser gjør imidlertid først denne 
Art Maalinger af Skyhøjden saa almindelig anvendelig, at de 


regelmæssig ville kunne fortsættes næsten til enhver Aarstid om 
67 


84 


Natten — kun ikke om Dagen. Efterat have seet Kjøbenhavns 
mørke Stribe paa Himlen, låa nemlig det Spørgsmaal nær, om 
ikke den Lysning paa Himlen, som sees visse Aftener over Byen, 
er et Fænomen af samme Art. I omtrent en Maaned har jeg 
fra mit Opholdssted 1%4 Mil N.N. Ø. for Kjøbenhavn — jevnlig 
om Aftenen observeret denne Lysning og fundet Formødningen 
bekræftet. Fænomenet er imidlertid ligesaa foranderligt som 
Skyhimlen, saa at det vel er muligt, at en endnu længere lagt- 
tagelse i visse Henseender vil kunne modificere følgende Be- 
skrivelse, som derfor kun maa betragtes som paalidelig i sine 
væsentligste Grundtræk. 

»Med fuldstændig klar Luft og Himmel sees aldeles intet. 
Det samme er Tilfældet, naar Luften er taaget eller meget 
diset. Men iøvrigt er Fænomenet af dobbelt Art. Den ene 
Side af. det optræder, naar Luften er svagere diset — ligegyl- 
digt, hvorledes Himlens Udseende er — og viser sig som et 
taageagtigt Lysskjær over Byen, stærkest i selve Horizonten. 
Dette er at betragte som et, af den disede Luft frembragt, Dif- 
… fusionsfænomen. Denne Del af Lysningen vil i det Følgende 
blive benævnt som Lystaagen eller, hvor det ikke kan misfor- 
staaes, blot «Taagen«. —- Den anden Side af Fænomenet, der 
som oftest fremtræder intensivere, viser sig naar Himlen er jevnt 
overskyet og Luften klar eller nogenlunde klar, og bestaaer af 
en lang ellipseformig Stribe højere eller lavere paa Himlen med 
temmelig skarp begrændsede Rande. Dette maa betragtes som 
et, af Skylaget frembragt, Reflexionsfænomen og vil i det Føl- 
gende blive benævnet som »Striben«. 

Ethvert af Fænomenerne er variabelt ligesom deres Aar- 
sager. Med blaa Himmel er Taagen sjælden stærkere end, at 
den netop kan skimtes, medens den til andre Tider, naar Luf- 
tens Disning er saaledes, at fjerne Gjenstande tydeligt sees, men 
med et blaagraat Skjær, kan være temmelig intensiv. Paa den 
anden Side er Stribens Højde meget variabel; den kan til visse 
Tider optræde med skarpe Rande: da er Skydækket jevnt og det 


85 
oe DE FR SE 


lavere Luftlag klart, saa at der kun sees en svag eller ingen 
Lystaage; til andre Tider kan Stribens Rande blive — snart 
ubestemte, snart aldeles uregelmæssige, og da er Taagen 
i Reglen temmelig udviklet. Naar dette indtræffer, viser den 
øvrige Himmels Nuancering, åt dens Overtræk bestaaer af mer 
eller mindre isolerede, ulige høje Skyer. Fænomenet kan da 
frembyde et meget variabelt Skue, der i Lunefuldhed næsten kan 
sammenlignes med Nordlyset.… Snart skrider en Mørkning hen 
over det, og nærmere Eftersyn viser, at det er en nærmere og 
lavere Sky, der føres afsted for Vinden. Snart seer man store 
uregelmæssige Lysmasser skyde ud fra Striben, opad, nedad eller 
til begge Sider paa en Gang, og flytte sig i Vindretningen. "I 
et andet Øjeblik kan Stribens og Taagens oprindelige Udseende 
være aldeles derangeret og frembyde en eller anden fantastisk 
Lysfigur, for maaskee i næste Minut at give Plads for et fuld- 
stændigt Mørke — alt eftersom Skyerne bevæge sig. 

Endelig kan der gives Aftener, da Taagen og Striben er 
smeltet sammen, saa at det Hele seer ud som en lav, bred Lys- 
søjle med skarp Begrændsning foroven. Dette synes at være 
Tilfældet, naar et nogenlunde diset lavere Luftlag i en vis be- 
stemt Højde gaaer over til en tættere Skymasse.« 

Under de fleste af disse Faser vil man være istand til at 
bestemme Skylagets Højde: naar der intet Lys sees, vil Skyhøj- 
den være &%, hvis Himlen er blaa, 0, hvis den er overtrukket. 
Det samme kan siges at være Tilfældet, naar Lystaagen sees 
uden Antydning til nogen Stribe; thi er Himlen desuagtet blåa 
kan denne Disning i Luften ikke betragtes som noget Skylag; 
og er Himlen overtrukket, da viser Manglen af Stribe, at Dis- 
ningen fortsætter sig jevnt op i et uigjennemsigtigt Overtræk, 
hvis Højde altsaa er 0. Sees derimod Lysstriben med eller uden 
Taage, da. vil em Observation af hin bestemme Skyhøjden mer 
eller mindre skarpt, eftersom Skyhøjden er mer eller mindre 
constant; men selv naar Skyerne svæve ulige højt, vil dog en 


86 


nogenlunde Maaling af den forvidskede Stribe give et nogenlumde 
brugeligt Middeltal. 

Methoden synes derimod ikke at være anvendelig paa tynde 
Fjerskyer, hvis store Højde ikke tilsteder Dannelsen af en iagt- 
tagelig Stribe. 

For at godtgjøre, at Stribens Dimensioner svare til dem, 
som en Projection af Byen paa et horizontalt Skylag vilde give, 
har jeg foretaget nogle Maalinger af Stribens Rande. Ved disse 
kunde den Schmalkaldiske Højdemaaler imidlertid ikke benyttes, 
da dens Brug forudsætter at Instrumentet er belyst under selve 
Observationen, og da denne Belysning forhindrer i at see Fæ- 
nomenet. Derfor udførtes de to første Observationer, hvor Stri- 
bens Højde var mindre, ved Sammenligning med visse Punkter 
af nogle fremragende terrestriske Gjenstande, hvis Højde senere 
er observeret om Dagen. Ved de lineære Skyhøjders Beregning 
af disse Observationer er det antaget, at den — fra Lyngby — 
fjerneste Del af Kjøbenhavns Gasbelysning har sin Grændse ved 
Christianshavns Vold, og at den nærmeste Del strækker sig ud til 
Blegdamsvejen, der fører fra Øster- til Nørrebro, af hvilke navnlig 
den sidste er meget stærkt bebygget og i tilsvarende Grad 
belyst. 

Den 21de Februar fandtes: 

Skyhøjden over Kjøbenhavns nærmeste Rand 1054" 

” ”» » fjerneste — « 998 

Den 27de Februar (ved Maaneskin): 

Skyhøjden over Kjøbenhavns nærmeste Rand == 688” 

« a a fjerneste  u 658 

Den 12te Marts saaes Striben meget højere, saa at isteden- 
for de terrestriske Sammenligningspunkter maatte benyttes en 
simpel Sammenstilling af forhaandenværende Gjenstande. — Då 
Stribens Rande bølgede en Smule, blev hver Observation gjort 
3 Gange og Midlet taget.  Observationerne bleve dels udførte 
med, dels uden Kikkert. 


87 


gr meen LES CS 


Med Kikkert fandtes Kl. 974 Eftm.: 

Skyhøjden over Kjøbenhavns nærmeste Rånd 4738" 
a » a fjerneste — « 4674 

Uden Kikkert Kl. '97/5 Eftm. : 

Skyhøjden ”%ver Kjøbenhåvns nærmeste Rand 4709" 
b « » fjerneste — « 4501 

Samme Aften forsøgte jeg at bestemme Stribens Længde. 
Dette havde nogen Vanskelighed, da den vel i Øst endte temme- 
lig skarpt (over Toldboden), men i Vest tabte sig langt hen ad 
Himlen. Denne svagere Lysning i Vest (over Vesterbro og Fre- 
deriksberg) blev da ladt ude af Betragtning, og Grændsen sat 
der, hvor Enden af den stærkere Lysstribe tabte sig. Dennes 
Længde fandtes ved Observationen at være 1092 44%37 — den 
minutiøse Opgivelse er ikke grundet paa, at Maalingen er udført 
med en tilsvarende Nøjagtighed; men denne, ligesom de fleste 
ovenfor meddelte Tal, er funden saaledes ved senere Beregning 
af de observerede Elementer —. Dette Vinkelmaal giver en li- 
neær Afstand fra Toldboden til Tangeringspunktet af en Sigte- 
linie fra Observationsstedet til Vestervold (Radius = 40700”) 
3 EIN ER Das UNS NØERE TO02LS 
uetensden virkelige omtrent: ert so sas EEN 7300". 

Endelig gav en, fra P og p udført, parallaktisk Maaling af 
Stribens nedre Rand (thi den øvre var usikker fra p påa Grund 
af Stedets Nærhed ved Byen og af Ubestemthed i Begrændsnin- 
gen af Byen til denne Side) en Skyhøjde over den fjerneste Rand 
af henholdsvis 3919” og 3628". 

Ved Hjælp af den større Planmæssighed, der vil kunne 
lægges til Grund for saadanne Iagttagelser, udførte fra en fast 
Station, vil Studiet af dette vanskelige, men vigtige Æmne kunne 
anlægges grundigere end hidtil. Saaledes vil man derved være 
i Stand til at bestemme Skyhøjdens Variation med Aarstiden og 
de øvrige meteorologiske Forhold. Da endvidere saadanne lagt- 
tagelser ville kunne udføres overalt, hvor der findes en gasbelyst 
By i Nærheden, ville de tillige kunne afgive Materiale til Studiet 


88 


af den locale Indflydelse. paa Skyhøjden, og dermed paa Aar- 
sagerne til dennes Variation, nemlig Vindens Afbøjning og Ste- 
dets thermiske og hygrometriske Forhold. Og endelig repræsen- 
tere saadanne Maalinger, hvad man ved synoptiske Undersøgelser 
saa meget savner, Observationsmateriale fra højere Luftlag, hvor 
Skylaget sikkert i mange Tilfælde angiver Grændsen mellem for- 


skjellige Vinde. 


Fr Q ber 


g åg 
| D 

2 e 
' ) NT ] 
i fi z 


i i i 3 Q 

| Hd 
SAR 6 ; HAR 
Ek: 

EK: 

ER å dl 
ig 


ae | 


sl 


SR eg 


| É Me: 7 

; TER z mm EA reg i 
w na eN, SEN 
KAT SS 


"4 


Charlottenlun 


1 d. Miil. 
i] 


24000 d. Fod. Kjøbenhayn 


Th. Bergh» With. Inst 


ge 


89 


Nogle Bemærkninger om Luftens Strømningsforhold. 
Af A. Colding. 


(Hertil Tab. V.) 


Dice Bemærkninger grunde sig væsentlig paa Resultaterne af 
nogle Undersøgelser om Vandets Bevægelse i Strømme, som 
jeg har havt den Ære at forelægge Selskabet i Aaret 1869 og 
som findes optagne i Selskabets Skrifter, dte Række, 9de Bind, 
II. I denne Afhandling har jeg paaviist, at naar en Vandstrøm 
bevæger sig paa en Cylinderflade, lodret paa dennes retlinede 
Elementer, og Vandstrømmen har Dybden H samt naar Vand- 
speilet af Strømmen bevæger sig med Hastigheden V, saa kan 
Strømhastigheden i Dybden æ under det frie Vandspeil frem- 


3 
EN, 4 (1—0,133 å (=))): Se ÆG (1) 


naar Ledningsmodstanden mod Vandets Bevægelse har samme 


stilles ved: 


Størrelse, som den en underliggende Vandmasse vilde frembyde 
mod den der henover løbende Vandstrøm. 

I nærværende Tilfælde ville vi tænke os den betragtede 
Cylinderflade at være en lodretstaaende Omdreinings - Flade 
AXYB, Fig. 1, paa hvis Inderside en Vandstrøm bevæger sig 
i den ved Pilene angivne Retning. Lad CZ være Cylinderens 
Axe og aa;b;b være Strømmens frie Vandspeil, som befinder 


"sig i. Afstanden aZ = a,C —=— a fra Axen og i Afstanden 


Aa. =iXa, — H fra den ydre Overflade AXYB, "hvorpaa 
Strømmen roterer. Antages nu, at den frie Overflade aa,b;b 
roterer med Hastigheden V omkring Axen OZ, saa vil et hvilket- 
somhelst Strømelement, der befinder sig i Afstanden mZ — 
m, C = r fra Axen og i Afstanden ma — m,a, — æ fra den 
frie Overflade af Strømmen efter hvad jeg tidligere har viist, 


90 


bevæge sig med den ved Formlen (1) bestemte Hastighed v, naar 
den roterende Strøm er omgiven af en ydre Vandmasse, der 
modsætter sig. Rotationen af Hvirvlen. Det lader sig da frem- 


deles bevise, at der inde i denne roterende Vandhvirvel befinder 
sig en tragtformig Flade &a,6,8, begrændset forneden af den 
indre Cylinderflade aa,6,6 og foroven af den ydre Cylinderflade 
AXYB, hvori Trykket er ligestort paa alle Punkter; men for- 
uden denne Niveauflade gives der en utallig Mængde andre 
Niveauflader i Vædsken, baade over og under Fladen aa;,å,Ø. 
Alle disse Flader have imidlertid en saadan Beliggenhed, at Niveau- 
fladen &a,6,$8 ved at forskydes parallel med Rotationsaxen CZ" 
efterhaanden gjennemløber den hele Række af Niveauflader, som 
dannes i den roterende Hvirvel. For en hvilkensomhelst af 
disse Niveauflader er Trykket paa Eenhed af Overflade constant; 
men gaae vi over fra een Niveauflade til en følgende, saa af- 
tager Trykket, dersom vi stige tilveirs, medens det voxer, naar 
vi bevæge os nedad imod Grundplanen XY. 


a Vvé X | 2 æ 
[1—0,s (5) ] nat. log. ( + z) — 1,732 (3) SE LD (ig =—V z2 


ar be 
+0,877.)/ (33 — R) TO 0625. | (2) mod 


91 


For at bevise Rigtigheden heraf, ville vi betragte et Element 
af det roterende Fluidum, som befinder sig i Afstanden r fra 
Rotationsaxen og som bevæger sig med Hastigheden v. Tage vi 
Retningen CZ som positiv, saa haves som bekjendt, idet p be- 
tegner Trykket paa Eenhed af Overflade for det betragtede Element, 


dpi — e (- gdz + ”ar), 

naar 9 betegner Fluidets Tæthed og g Tyngdekraften. For en 
hvilkensomhelst. af Fluidets Niveauflader, er Trykket p constant 
og dp =— 0, altsaa: 

gdz — mdr, eller = —= rør 43 der als åt (2) 
uafhængigt af Tætheden 2; af denne Ligning samt Ligningen 
(1) følger umiddelbart de ovenfor fremsatte Sætninger om Vand- 
hvirvlens Niveauflader. Naar Udtrykket for Strømhastigheden v, 
ifølge (1), indsættes i Formlen (2), og denne Ligning derefter 
integreres, idet vi sætte r = & + æ, samt for Kortheds Skyld 
sætte: 


ls 
+ 
BES 
8: 
= 
| 
fr 


erholdes: 


. hvori den arbitrære Constant 2, sees at fremstille Værdien af 


z for x — 0, saa at Formlen (3) er Ligningen for en hvilken- + 
somhelst Niveauflade i det roterende Fluidum. 

Betragte vi nu Formlen (1), der gjælder for Vand, ligesom 
Formlen (3), der er baseret paa samme, medens Formlen (2) er 
almindeligt gjældende, såa see vi deraf, at i en Vandhvirvel 
voxer Rotationshastigheden fra Hvirvlens ydre Omkreds ind imod 
Centrum, men ophører brat ved den indre Cylinderflade, idet 
Hastigheden bliver imaginær for alle Værdier af r < &, hvortil 


92 


desuden ifølge (3), ogsaa svarer imaginære Niveauflader. Ved 
at passere tværs igjennem en saadan Hvirvel møder man altsaa, 
som det let vil sees, Forhold, der ere i Overeensstemmelse 
med hvåd der er bekjendt fra Orkanerne under Troperne, 
idet Rotationshastigheden i Orkanen voxer ude fra ind imod Axen 
indtil en vis Afstand & fra samme, hvor Orkanen naaer sin største 
Voldsomhed, men hvor den mest flyvende Orkan derefter plud- 
selig afløses af en Dødsstilhed, som vedvarer indtil man har 
passeret en ligesaa stor Afstand & hiinsides Axen. I det Øieblik 
denne Afstand er naaet, bryder Orkanen atter løs, lige saa brat 
og ligesaa voldsomt, som da den ophørte, men fra det modsatte 
Verdenshjørne, og fra nu af aftager Orkanens Styrke paa samme 
Maade som den tidligere tiltog. — Men ogsaa paa en anden 
Maade finder man en mærkelig Overeensstemmelse mellem de 
betragtede Vandhvirvler og Orkanhvirvlerne. Af Formlen (3) 
fremgaaer nemlig, at da Trykket påa Eenhed af Overflade af en 
hvilkensomhelst Niveauflade er ligestort i alle Punkter af samme 
— og Trykket paa ethvert Punkt af den til 2, — 0 svarende 
Flade aa,6;8 i Hvirvlen er ligestort med Trykket ved a,6, i 
Grundplanen XY, — saa maa Trykket voxe, naar vi bevæge os 
hen over Grundplanen XY fra Overfladen a,6, imod Hvirvlens 
ydre Overflade XY. Befinde vi os nemlig i den vilkaarlige Afstand 
Cm, = r fra Axen OZ, saa have vi over os, foruden Trykket 
i Punktet a,, Trykket af en Vandcolonne af Højden m,0 
—=— 2z, og det er altsaa tydeligt, at Overtrykket i Afstanden 
r=a—+æ fra Axen, over Trykket i det stille Rum i Centrum 
af Hvirvlen, er udtrykt ved Vægten af en Vandcolonne af den 
ved Formlen (3) bestemte Høide 2. 

Da det nu er bekjendt fra de under Orkanhvirvler anstillede 
Iagttagelser, at der under disse Lufthvirvler finder ganske til- 
svarende Forhold Sted, som de, jeg her har paaviist for Vand- 
hvirvler, og da jeg tilmed i en tidligere Afhandling, som er op- 
taget i Selskabets Oversigter for Aaret 1865, p. 1, har paaviist, 
at indtil den Grad af Nøiagtighed, hvormed de hidtil udførte 


aiu sund ditd deles enke stekeeE Clerisie eee se 


93 


Forsøg over flydende Legemers Bevægelse ere blevne udførte, 
kunne Lovene for luftformige Legemers Bevægelse siges at være 
de samme som Lovene for Vandets Bevægelse, naar de sted- 
findende Tryktab fremstilles ved en Colonne af det Fluidum, 
hvormed man har at gjøre, saa troer jeg ogsaa, at der 
kan være Grund til at antage, at Formlen (1) ikke blot gjælder 
for Vand, men tillige gjælder for luftformige Legemers Bevægelse, 
naar Hvirvlen er omgiven af en ydre Luftmasse, der modsætter 
sig dens Rotation; Erfaring maa da afgjøre, om jeg har Ret i 
at gaae ud fra denne Forudsætning. For nu at prøve, hvorvidt 
denne Theori af Lufthvirvler stemmer med de virkelige Natur- 
forhold, vil jeg sammenholde dens Resultater med de Forhold, 
som observeredes paa St. Thomas den den August 1837, da 
den saakaldte Antigua-Orkan, der findes beskreven af Professor 
Dove i Poggendorffs Annalen d. Physik, B. 52, passerede hen 
over Øen og anrettede frygtelige Ødelæggelser saavel der som 
paa Portorico i 20 Miils Afstand fra St. Thomas. 

De observerede Veirforhold, som fandt Sted under Orkanen, 
vare ifølge Professor Doves Angivelse følgende: 


Middeltid. Barometerstand. Vindretning. 


1. Aug. 181 337 Linier. V. 

Ane 21 10m. 1,335... fa | 
20 33å  — N. 
45 334 — N. 
45 332. — N:0:… 


1837. St. Thomas. Portorico. 
Barometerstand. Vindretni PDS Ea ser sorg 0 MR ener arsen EA Frege] 


tiltagende Storm 


40 331,5. — N.0. 
45 330 — N.V. 
30 328 — — N.V. 
BBS SON NV: 
45 324 — N.V. 

0 324 — N.V, 
10 322 — N.V. 
22 318,5  — N.V. 
30 317 — Nov: 


Orkan. 


SJSISIIN GOD ROMO CI CI 


94 


EEN REE EET ere 


St. Thomas. Portorico. 
1837. 


Middeltid. Barometerstand. Vindretning. Barometerstand. | Vindretning. 


ERE DE ED SEEST ESTERE ec emmer rn 


2. Aug. 7n 35m Å 316,5 Linier. 


SDS SA (EK = "KI. 8. 333,28” !  N.N.O. 
87407 417376 10 E 

TEE PE Eee 28 = 

SEDAN pa eskorte ISSN | 

Hals EEN (35 OA Aage S.0. | 

80882911:392. 54 S.0. | 

SEE SOE S.0 

(SKAST HH 07 tage S.0. | 

9930 ho 19 S.0 Kl. 9. 332,16” 

910 11532879 Et SIMsak 5 

(VR Gren) fars DÅ VER geer SOLE 

OBE TIRS DER S.0. 

DES 5755 VE et S.0. KI. 10. 331,03 

1010351 3323. S.0. 

URET HEE les 8.0. 

NE] 56 HARER S.0. Kl. 11. 329,9 Øst. 

11.50 1388510 e S.0. Kl. 12. 315,27 | Orkan: 
(ARAG el 5 SODE S.0. Kl, 152. 328,43 Så 

UL OERT35 65 « E SV. Kl. 16. 332416” 

VK 100 4] 5363 na Øst. 


I Henhold til disse Optegnelser maa vi altsaa regne at 
Orkanen rasede fra N.V. indtil det vindstille Rum naaede Øen, 
og at den, efterat dens Centrum havde passeret St. Thomas, paany- 
brød frem fra S.0. Orkanens fremadskridende Bevægelse, som 
vi efter de almindelige Erfaringer tør betragte som eensformig 
for den Tid, hvori den passerede Øen, maa i Henhold hertil 
antages at have gaaet i V.S.V.-Retning over imod Portorico. 
Bemærke vi nu, at i en saadan Hvirvel maa Lufttrykket betragtes 
som ligestort paa alle Punkter, der befinde sig i samme Afstand 
fra Rotationsaxen, samt lægge vi dernæst Mærke til, at paa den 
Tid, da Orkanens Centrum passerede St. Thomas, omtrent Kl. 8, 
var Lufttrykket der 316 Linier, medens det paa Portorico var 
333,3 Linier, saa vil det sees, at i en Afstand af 20 Miil fra 
Orkanens Axe har Lufttrykket været .17,3 Linier større end i 


95 


Centrum. Men betragte vi videre den foranstaaende Tabel over 
Lufttrykkene, saa vil det sees, at medens Orkanen nærmede. sig 
St. Thomas, var Lufttrykket der Kl. 41 Formd. af samme Stør- 
relse som paa Portorico Kl. 8, og at dette Lufttryk atter var 
det samme paa St. Thomas Kl. 11 Formd., da Orkanen fjernede 
sig fra Øen. I en Tid af 62 Time (fra Kl. 44 til Kl. 11) har Or- 
kanen altsaa gjennemløbet omtrent 40 Miil øg har som en Følge 
heraf; bevæget sig fremad med en, Hastighed af omtrent 6 Miil 
i: Timen, hvilket ogsaa stemmer nogenlunde med en ØObserva- 
tion påa Portorico. Kl. 12, hvorefter Centrum af Orkanen 
synes: at have gjennemløbet en Afstand af" 20 Miil i omtrent 
£ Timer. 

Paa den vedføiede Tavle har jeg nu, efter den foranførte Tabel 
over bufttrykkene paa St.'Thomas under den omhandlede Orkan, 
afsat: Observationstiden, udtrykt i Timer, som Abscisse og det 
observerede Lufttryk, udtrykt i Linier Qviksølvhøide, som Ordinat 
tik en Curve, svarende til det under Orkanen stedfindende Luft- 
tryk. Ved Hjælp af de saaledes bestemte Punkter har jeg der- 
efter draget de angivne tvende Grene af den Curve, som efter 
den hele Række af lagttagelser maa betragtes som svarende til 
det Luftiryk, som virkelig har fundet Sted under Orkanen, og 
idet jeg er gaaet ud fra det laveste Lufttryk (316 Linier), som 
fandt Sted, da Orkanens Centrum passerede St. Thomas, er det 
tydeligt, at den saaledes construerede Curve maa kunne sammen- 
lignes med den tidligere omtalte Curve &a,6,8, Fig. 1, hvis 
Ligning ved retvinklede Coordinater er: 

s5— MER SENT REE 1157 '5-C4 HELSE MEDER (4). 
7; 

Da vi have seet, at Orkanens fremadskridende Bevægelse 
maa regnes at have udgjort 6 Miil i Timen, saa har jeg deelt 
Timen i 6 Dele; enhver af disse Dele svarer altsaa til en Længde 
— 1 Miil, og den angivne Curve kan saaledes betragtes som 
fremstillende Lufttrykket tværs igjennem den hele Orkanhbvirvel. 
Med Hensyn påa den saaledes construerede krumme Linie skal 


96 


jeg strax bemærke, at Curven overalt ligger indenfor de sand- 
synlige Feils Grændser, eftersom det udtrykkelig er bemærket i 
Professor Doves Afhandling, at Barometret var i en saadan 
Bevægelse, at Qviksølvet ved hvert heftigt Orkanstød pludseligt 
faldt 2 Linier, men strax derpaa atter hævede sig til den sæd- 
vanlige Høide. 

Det Første, som nu viser sig, naar vi kaste Blikket paa 
den angivne Curves to Grene, er, at begge disse Grene kunne 
betragtes som symmetriske Curver med Hensyn til den Verti- 
kallinie CZ, som Kl. 7. 52 Min. passerede St. Thomas, og 
denne Symmetri berettiger os derfor til at betragte Linien CZ 
som den Axe, hvorom Rotationen foregik. I Henhold til det 
saaledes Anførte maa vi altsåa antage, at Radius til Begrænds- 
ningscylinderen for det vindstille Rum i Midten af Orkanen har 
været a — 0,4 Time = 2,4 Miil, og naar vi dernæst forudsætte, 
at den egentlige Hvirvel har udstrakt sig over det hele Rum, 
hvori Trykket aftog forholdsviis stærkt ind imod Centrum og 
navnlig, at Hvirvlen har naaet ud til det Punkt, hvor Lufttrykket 
kun var 2 Linier under det normale Lufttryk (336””), saa maa 
vi sætte Radius til Hvirvlens ydre Begrændsningsflade (2 + H) 
— 4,4 Timer = 26,4 Miil, og som en Følge deraf den ro- 
terende Luftmasses Tykkelse H — 24 Miil. Under Anti- 
gua-Orkanen var altsaa Radius for det vindstille Rum a =0,1. H; 
og idet Radius til et hvilketsombelst Element af den hvirvlende 
Masse betegnes ved r =— & + x, vil det fremdeles være let, 
ifølge den construerede Curve, at bestemme Størrelsen af det 
Lufttryk, som fandt Sted paa de Steder i Orkanen som svare til 
c—0,1H, =0,2H, = 0,3H, = 0,1H, =0,5H, = 0,755, —= RB. 

Ved paa Tavlen at opsøge de tilsvarende Trykbøider for 
den voxende Orkans Curve, findes Trykhøiderne 
2=—36,0,—10;3,— 13,0, 14,8 1=16;0,—= 417,57 = 18 4 pares 
og ved at opsøge disse Trykhøider i den aftagende Orkans Curve, 
findes: 

z— 6,6, — 10,6, = 134; SE MOSES 2 par hbn 


— 


97 


hvoraf som Middeltal erholdes: 


2—=6,3,—10,4,—13,2,— 15,0, =— 16,1, = 17,5, = 18,3 p.L. Qviks. 
i Betragte vi "derefter Formlen (4), hvori XÆ har den ved 
Formlen (3) bestemte Værdi, der sees at være et reent Tal, saa 
kunne vi ligeledes let beregne Trykhøiden z svarende til de 


-ovenfor angivne Værdier af æ og &, og naar Beregningen af z 


udføres, erholdes henholdsviis: 
vv? Vv? å ræ Kl. VV” 


Vv 
NVE Gr 
9 


Foretage vi nu en Sammenligning mellem de beregnede og 
de observerede Værdier af z, saa viser det sig tydeligt, at de 
beregnede Værdier staae i et constant Forhold til de obser- 
verede, saaledes som Tilfældet maa være, hvis den frem- 
stillede Theori af Lufthvirvler er correct. Sættes derfor de 
beregnede Værdier af z ligestore med de tilsvarende observerede 
Trykhøider 2, erholdes forskjellige Ligninger, der kunne tjene «til 


2 
at bestemme Constanten (), og deraf findes som Middeltal: 
vv? 
g 


for 


— 9,76 p. L. Qviksølv. Naar denne Middelværdi indsættes 
V: 


bs 


i Formlen (4) beregnes let de forskjellige Trykhøider, der 


svare til Afstandene: 
2—0, 7r=0,1H, r—0,2H, 7 —0,3H, rx=0,4H,x — 0,55, 
0 EL TER: 
Disse beregnede Trykhøider findes da at være: 
2 — 0, 2 = 6,34, z =— 10,35, z2 =— 12,98, 2 < 14,74, z < 16,01 
Ed ET ae == AE udg od 
medens de udførte Observationer have givet: 
03 23 FE OA TS 2 "ROUTE MEE 
rar Rare ET D. 1, 
der viser sig altsaa herved en saa fuldstændig Overeensstemmelse 
mellem de observerede og beregnede Lufttryk paa ethvert Sted 
7 


98 


i Orkanen, at vi deraf tør drage den Slutning, at Formlen (4) 
er correct og at Theoriens Rigtighed bekræftes af Naturen. 
Men naar Theorien er correct, og vi altsaa for den betragtede 
Orkan have Trykhøiden: 

> — 9,76 par. Linier Qviksølv = 710 Fod Lufthøide, 
saa følger deraf videre, at Orkanens største Hastighed har været: 
V — 149 Fod pr. Sec., eller noget nær den største Orkan- 
hastighed vi kjende, hvilket ligeledes stemmer med den Vold- 
somhed, hvormed Antigua-Orkanen rasede. 

Herefter kunne vi nu ogsaa bestemme Grændserne for den 
egentlige Orkan, hvis Hastighed sædvanlig regnes at variere fra 
120 til 150 Fod i Sec. eller derover; thi naar vi i Formlen (1) 
sætte v =— 120 Fod og V =— 149 Fod, saa finde vi den søgte 
Afstand æ — 0,53. H — 12,7 Miil; den egentlige Orkan bé- 
gyndte altsaa omtrent Klokken Si i en Afstand af omtrent 
15 Miil fra Axen og ophørte Klokken 10%, eller 2% Time efterat 
Ørkanens Axe havde passeret St. Thomas. I Professor Doves 
Afhandling findes det angivet, at Orkanen begyndte Klokken 52 
og ophørte Klokken 112, hvilket imidlertid formodes kun, at være 
en Angivelse efter et Skjøn; men i alle Tilfælde synes dog 
ogsaa Erfaringen herved at svare temmelig godt til hvad Bereg- 
ningen giver, Spørge vi til Slutning om den Hastighed, hvor- 
med de yderste Dele af Hvirvlen roterede, såa finde vi efter 
Formlen (1), idet vi deri sætte z = H, at den søgte Hastighed 
har været 84,5 Fod pr. Sec. eller 12,6 Miil i Timen. Sammen- 
lignes denne Hastighed med Orkanens fremadskridende Hastighed, 
som vi have fundet at være c. 6[(Miil i Timen, saa sees det, at 
Hvirvlen skred frem med en Fart, der omtrent var halv saa stor 
som Hvirvlens ydre Rotationshastighed. Dette Forhold peger 
hen paa et andet, som vi kunne iagttage, hvor en Vandstrøm 
gjennem en Broaabning eller lignende løber forbi et bagved 
Broen stillestaaende Vand. Under saadanne Forhold har jeg 
nemlig havt Leilighed til at bemærke, at der mellem Strømmen 


gg 


og det stillestaaende Vand dannes Vandhvirvler, som bevæge sig 
fremad, ligesom rullede af den forbiskydende Vandstrøm imod 
det stillestaaende Vand, og derved fundet, at Hvirvlens fremad- 
skridende Hastighed temmelig nær var halv saa stor, som Hvirv- 
lens ydre Rotationshastighed, der igjen omtrent var ligestor med 
Hastigheden af den forbiløbende Vandstrøm. 

Jeg har desværre ikke videre havt Leilighed til at studere 
Vandhvirvlernes Bevægelse; men da det synes som om Lovene 
for deres Bevægelse ere overeensstemmende med Lovene for 
Lufthvirvlernes Bevægelse, saa antager jeg, at en grundig Under- 
søgelse over Vandhvirvlerne efter al Rimelighed ogsaa vilde 
kunne give væsentlige Bidrag til Belysning af Orkanernes og 
Lufthvirvlernes Bevægelse. 

Lad os nu betragte et Fluidum, t. Ex. Vand, som antages 
eensformigt roterende om en vertikal Axe; men lad os. forøvrigt 
see bort fra Rotationen, — ligesom vi sædvanligt see bort fra 
Jordrotationen, hvormed vi bevæge os. Der vil da være Lige- 
vægt i enhver af Fluidets Niveauflader, og enhver Deel, som 
befinder sig paa en såadan Niveauflade, vil, naar ingen ydre 
Kræfter træde til og forstyrre Ligevægten, være i Hvile afseet 
fra Rotationen. Forestille vi os derfor seilende i en Baad paa 
den frie Vandspeilsflade eller paa en hvilkensomhelst dermed 
parallel Niveauflade, t. Ex. påa den i foranstaaende Figur 1 ved 
ad;b;Ø betegnede Flade, idet Baaden forudsættes at rotere med 
Vandets Hastighed, såa er det klart, at da Niveaufladerne staae 
lodrette paa Resultanten af de virkende Kræfter, saa maa vi 
kunne seile op og ned af den betragtede Niveauflade med samme 
Lethed, hvormed vi kunne befare en horizontal Flade af et 
stillestaaende Vand, som ene er paavirket af Tyngdekraften. 

Er dette Tilfældet, og vi dernæst betragte et Vand, som 
henstaaer i en Beholder under et horizontalt Vandspeil, hvor- 
paa Tyngdekraften er eneraadende, og tænke os en Vand- 
mængde indledet til Beholderen i et bestemt Punkt, saa for- 


styrres Ligevægten ved det indtrædende Vand, og denne ind- 
74 ' 


00 


iræder først paany, naar Vandet har fordeelt sig eensformigt 
under et noget højere liggende horizontalt Vandspeil.  Ind- 
strømmer der derimod en permanent Vandstrøm i Beholderen, 
saa bliver Forholdet et andet, idet Vandspeilet først da antager 
en permanent Stand, naar Tilløb og Afløb holde hinanden i 
Ligevægt; men da vil Vandspeilet i Beholderen, saavelsom en- 
hver anden Niveauflade, indstille sig med et Fald ned imod 
Udløbet, som vil danne sig over Overkanten af hele Beholderen 
naar denne er fuld til Randen og Tilstrømningspuuktet t. Ex. 
befinder sig i Midten af Beholderens Bund. I fuldstændig 
Overeensstemmelse hermed -maa ogsaa Forholdene indstille sig i 
et permanent roterende Fluidum, maar der til dette finder en 
stadig Tilstrømning Sted; thi hvis der påa noget Punkt af en 
roterende Vandmasse eller et andet roterende Fluidum foregaaer 
en permanent Tilstrømning ude fra, saa vil Trykket i Hvirvlen 
forøges paa alle Punkter, idet Vandspeilet, og dermed alle de 
med samme parallele Niveauflader med constant Tryk, nødven- 
digviis maa antage en høiere Stand og et i Forhold til Til- 
strømningen svarende Fald imod de oprindelige, til Ligevægt 
svarende Niveauflader, fra Indløbet ud i alle Retninger, hvor 
Fluidet kan bortstrømme. 

Men naar dette er rigtigt, og vi derhos betænke, at en 
Lufthvirvel kun kan modstaae det ydre Luftryk, nåar Rotations- 
hastigheden har en bestemt Størrelse, saa vil man ogsåa let 
indsee, baade at der langs Jordoverfladen maa tilstrømme 
Hvirvlen en stor Mængde Luft fra det Ydre, og at denne per- 
manente Luftstrøm igjen maa bortstrømme til det Ydre i Retning 
af Niveaufladerne. Naar nemlig en saadan Lufthvirvel bevæger 
sig hen over Jordoverfladen, saa møder den mangfoldige Mod- 
stande, som formindske Kotationshastigheden og give Anledning 
til de tilsvarende heftige Vindstød, der ere bekjendte fra Or- 
kanerne. Den derved bevirkede Formindskelse af RKotations- 
hastigheden ved Jordoverfladen giver da ligefrem det ydre Luft- 
tryk Qverhaand, og dette fremkalder deels den nævnte Tilstrøm- 


RØR 


ning af ydre Luft, deels den Fortætning af Luften i de nedre 
Dele af Hvirvlen, hvorved Luften igjen drives bort imod Hvirv- 
lens ydre Omkreds, langs Niveaufladerne, efterhaanden som den 
indstrømmer forneden imod Hvirvlens Centrum. Herved for- 
klares den skrueformede Dannelse, som hyppigst iagttages ved 
mindre Lufthvirvler, Skypumper 0. desl., idet det er en ligefrem 
Selvfølge, at den fra det Ydre langs Jordoverfladen indstrøm- 
mende Luftmængde under Indstrømningen bliver sat i roterende 
Bevægelse af Hvirvlen. Men heraf bliver det tillige klart, at den 
langs Jordoverfladen fremtrædende Vindretning i en Hvirvel ikke 
kan vise sig lodret paa Omdreiningsradien, men tværtimod maa 
pege hen paa den Indstrømning af Luft, som foregaaer imod 
Axen, og som ganske rigtigt af nogle Meteorologer er benyttet 
som Beviis for, at der i Hvirvelstormene finder en Indstrømning 
af Luft Sted imod Axen. At de langs Jordoverfladen indstrøm- 
mende Luftmængder maa bidrage til at formindske Rotations- 
hastigheden og forøge Diametren af Hvirvlen er aabenbart, 
hvilket som bekjendt er et Forhold ved Hvirvelstormene, som vi 
ligeledes gjenfinde i Naturen. 


Efter tidligere at have paaviist,- at de samme Love, som 
gjælde for Vandets Bevægelse i almindelige Ledninger, ogsaa 
gjælde for Luftarters Bevægelse, og efter dernæst i det Fore- 
gaaende at have efterviist, at de samme Love, som gjælde for 
Vandets Bevægelse i Kanaler og frie Strømme i Havet, tillige 
gjælde for de. store Orkanhvirvlers Bevægelse i Luften, an- 
seer jeg det næsten som en Selvfølge, at Vandstrømmene i Havet 
og Luftstrømmene i Atmosphæren i det Hele taget følge de 
samme Naturlove. Idet jeg derfor i det Følgende gaaer ud 
fra denne Antagelses Rigtighed, skal jeg nu forsøge, kortelig at 
give en Antydning af, hvorledes de store Luftstrømninger, der 
føge samme Love som de tilsvarende Havstrømninger, for- 
meentlig bevæge sig i Atmosphæren. 


102 


Ligesom jeg i min tidligere Afhandling om Strømningerne 

i Havet har søgt at paavise, at den første Oprindelse til de store 
Havstrømninger maa søges deri, at den tropiske Hede, ved at 
opvarme Havvandet, formindsker dets Vægtfylde saaledes, at dets 
Vandspeil tvinges til at indtage en højere Stand under Troperne, 
end den der kan bestaae med Vandets Ligevægt, saaledes troer 
jeg ogsaa at det forholder sig rigtigt, naar det almindeligt an- 
tages, at de store Hovedstrømninger i AÅtmosphæren fremkaldes 
derved, at Luften paa Grund af dens formindskede Tæthed under 

Æquator tvinges til at stige tilveirs til en væsentlig større Høide 
end den, som kan bestaae med Ligevægt imod de Luftmasser, 
som befinde sig udenfor de tropiske Egne. Paa Grund af 
Atmosphærens større Høide under Troperne end udenfor 
samme have Niveaufladerne i de øvre Dele af Atmosphæren 
paa den nordlige Halvkugle Fald imod Nord, og da Luften 
maa følge Faldet, saa maa de øvre Dele af Atmosphæren be- 
bevæge sig Nord hen paa den nordlige Halvkugle. Paa denne 
Maade opstaaer den æquatoriale Luftstrømning, som kaldes Anti- 
paåssaten; men under denne Strøms Bevægelse imod Nord 
griber Jordrotationskraften ind og fører Bevægelsen mere og 
mere over i østlig Retning. Imedens Luften under Æquator 
saaledes stiger tilvejrs og strømmer bort imod Nord og Syd i 
de øvre Dele af Atmosphæren strømme de kolde og vægtfulåere 
Luftmasser, drevne af Tyngdekraften, fra Nord og Syd langs 
Jordoverfladen henimod Æquator, fordi Niveaufladerne i Atmo- 
sphærens' nedre Dele have Fald imod Æquator, da Lufttrykket 
er større udenfor Troperne end under Æquator; men atter herved 
griber Jordrotationen naturligviis ind og forandrer efterhaanden 
den nordlige Vind, som søger ned imod Æquator, til en nord- 
ostlig Vind, som vi kalde Nordost-Passaten, og hvorom jeg her 
strax skal bemærke, at det sandsynligviis er denne koldere Luft- 
strøm, som ved sit Sammenstød med de stillestaaende, opad- 
stigende, fugtige Luftmasser under Troperne fremkalde de vold- 
somme Orkanhvirvler med deres frygtelige elektriske Udladninger 


103 


og umaadelige Regnskyl, som vi kjende fra de vestindiske Far- 
vande. 

1 Efterhaanden som de øvre Luftstrømme i Atmosphæren 
komme udenfor Troperne, bliver Luften vægtfuldere og baner 
"sig derved efterhaanden Vei imod Nord paa den nordre Halv- 
kugle, ved Siden af de kolde Luftstrømme, der bevæge sig imod 
Æquator. Paa Grund af Jordrotationskraften, fremtræder Æqua- 
torial-Luftstrømmen altsaa som en sydvestlig Vind, medens Polar- 
Luftstrømmen fremtræder som en nordostlig Vind paa den nord- 
lige Halvkugle, og påa Grund deraf blive begge disse Strømme 
drevne frem af Jordrotationskraften, ligesom Tilfældet er med 
Havstrømmene. Paa begge Sider af en hvilkensomhelst Æqua- 
torial-Lufistrøm løber der naturligviis en Polar-Luftstrøm i sydlig 
Retning, og paa begge Sider af enhver Polarstrøm paa lig- 
nende Maade en Ægquatorialstrøm N.O. hen, 0. s. fr. hele 
Jorden rundt. 

Fæste vi nu Tanken paa tvende af disse Nabostrømme, der 
bevæge sig Side om Side med hinanden i diametralt modsatte 
Retninger, og antage vi, at Polarstrømmen bevæger sig paa 
Vestsiden af den betragtede Æquatorial-Luftstrøm, saa er det 
klart, efter hvad jeg tidligere har anført med Hensyn til Golf- 
strømmen og den Vest for samme løbende Polarstrøm, at begge 
de omhandlede Luftstrømme stadigt have den Bestræbelse, -at 
fjerne sig fra hinanden; naar dette alligevel ikke finder Sted, saa 
er Grunden den, at der under den nævnte Bestræbelse for Ad- 
skillelse opstaaer en Luftfortynding mellem begge Strømme, samt 
et deraf følgende formindsket Lufttryk henimod Grændsefladen 
for disse Strømme, hvorved der paa hvert Punkt af de nævnte 
Strømme netop fremkommer den Reaction, som er nødvendig 
for at holde Ligevægt med Rotationskraften. Fra Grændsefladen 
for bemeldte Luftstrømme maa derfor Lufttrykket voxe til begge 
Sider, naar Strømmene skulle vedblive deres Løb i deres diame- 
tralt modsatte Retninger, og Trykforøgelsen i Luftstrømmen paa 
en hvilkensomhelst Brede / fra Grændsefladen kan, naar den 


104 


maales ved en Lufthøide — %, beregnes efter den tidligere 
angivne, for Havstrømme gjældende Formel: 


h sin Ø sin ?ø. v 

er REDET ED EET ene (5) 

hvori v betegner Luftstrømmens Hastighed paa Bredegraden 6 
og m den Vinkel, som Strømretningen danner med Bredecirklens 
østlige Retning, — alt i Overeensstemmelse med Formlen (70) 
i min Afhandling om Havets Strømme. Det saaledes Anførte 
viser, at Lufttrykket i disse Strømme, naar de have samme Tæthed, 
maa aftage henimod Strømmenes fælleds Grændseflade og at 
Niveaufladerne for bemeldte Luftstrømme nødvendig maa have 
Fald henimod den fælleds Grændse, ganske i Overeensstemmelse 
med hvad der finder Sted med Havstrømmene; heraf følger 
videre, at da Størrelsen af den mellem de to Strømmes Niveau- 
flader dannede Kløft, er afhængig af disse Strømmes Hastighed, 
saa vil enhver tilfældig Standsning af en af disse Strømme give 
Anledning til, at denne styrter sig ned imod Nabostrømmen, 
enten fra N.V. eller fra S.0. og fremkalder en Hvirvel, som 
bevæger sig «mod Solen». Det er nemlig klart, at saalænge 
den betragtede Strøm vedligeholder sin Fart, holder Jordrota- 
tionskraften Ligevægt med den Kraft, som svarer til Niveau- 
fladernes Fald henimod Grændsefladen for de to Strømme; men 
saasnart Farten formindskes, faaer Tyngdekraften Overhaand og 
Hvirvlen er da uundgaaelig. Men hertil kommer nu, at Tæt- 
heden sædvanligviis er forskjellig for de to omhandlede Strømme, 
idet Polar-Luftstrømmen som oftest er vægtfuldere end Æqua- 
torial-Luftstrømmen, og Forholdet mellem de to Luftstrømme 
bliver derfor i det Hele ganske overeensstemmende med det 
Forhold, som jeg har paaviist for Golfstrømmen og Polarstrømmen 
langs Amerikas Kyst. Da nemlig Trykket foroven i Atmosphæren 
for de to Luftstrømme ikke kan være meget forskjellig, saa maa 
Trykket forneden i Atmosphæren blive forskjelligt for Luft- 
strømme af forskjellig Vægtfylde, og da en væsentlig Forskjel i 
Tryk ikke kan bestaae ved Siden af hinanden, bliver Følgen den, 


105: 


at den vægtfuldere Strøm maa flyde til Siden ind i den mindre 
vægtfulde Strøm i Forhold .til Overtrykket. Da nu som sagt 
Polarstrømmen sædvanlig er den vægtfuldeste af de to Strømme, 
saa følger heraf ligefrem, at der i Forhold til Polarstrømmens 
Overtryk over den Øst for samme løbende Ægquatorialstrøm, 
under almindelige rolige atmosphæriske Forhold, jevnt vil ind- 
strømme en betydelig Deel kold Luft fra Nordvest i Æquatorial- 
strømmen, hvis Lufttryk derved forøges saavidt den kolde Luft 
trænger frem. Men det vil da tillige være klart, at den saa- 
ledes indtrængende kolde Luft vil,. saa langt den trænger ind i 
den- varme, med Vanddampe fyldte Luft, fremkalde en Fortætning 
af disse Dampe, hvoraf en kold Regn af Nordvest eller Vest 
bliver Resultatet, At der under urolige atmosphæriske Forhold 
tillige kan danne sig Hvirvelvinde, der under extraordinære For- 
hold kunne udvikle sig til Hvirvelstorme og Orkaner med alle 
de dertil svarende Naturphænomener vil være ligefrem klart af 
det Foregaaende. 

Vi have nu betragtet de Naturforbold, som maa fremtræde 
paa Vestsiden af en Ægquatorialstrøm, naar der langs denne 
løber en Polarstrøm Sydvest hen, og ville derefter gaae over 
til at undersøge, hvorledes Forholdene maa stille sig påa Øst- 
siden af en saadan Æquatorialstrøm, naar der langs samme 
gaaer en Polarstrøm i modsat Retning Sydvest hen. Først er 
det klart, at da Æquatorialstrømmen bevæger sig i nordostlig 
Ketning, såa vil den være paavirket af Rotationskraften, og 
derfor kan denne Strøm, som foran nævnt, ikke følge den an- 
givne Retning med mindre Lufttrykket stiger saaledes fra Vest 
til Øst, tværs igjennem Strømmen, som Formlen (5) bestemmer. 
Men paa den anden Side er det ogsaa klart af hvad der alt er 
anført, at den Øst for samme løbende Polarstrøm heller ikke 
kan følge den angivne Retning med mindre Lufitrykket i denne 
Strøm stiger fra Øst til Vest paa lignende Maade efter den Lov, 
som er angivet ved Formlen (5). For disse to Strømme have 
altsaa Niveaufladerne en Stigning imod hinanden, og deraf frem- 


106 


gaaer, at begge Strømme holdes opstemmede imod hinanden 
af Rotationskraften, idet enhver af dem søger at fortrænge 
den anden fra dens Plads. Ere Luftstrømmene af forskjellig 
Vægtfylde, saa maa, ligesom i det foregaaende Tilfælde, den 
vægtfuldere trænge ind i den mindre vægtfulde, og da det ogsaa 
her i Reglen er Polarstrømmen, som er den vægtfuldeste, saa 
vil det ogsaa hyppigst være denne Strøm, som trænger ind fra 
S.0. i Æquatorialstrømmen og giver Regn af S.0. eller S. Det 
hvorved Strømforholdene påa Ægquatorialstrømmens  Østside 
væsentlig adskiller sig fra Strømforholdene paa dens Vestside, 
er deels, at medens Lufttrykket paa Vestsiden af Æquatorial- 
strømmen stedse er forholdsviis lavt, saa er Trykket paa Øst- 
siden af samme Strøm stedse forholdsviis høit; men den mær- 
keligste Forskjel er dog maaskee denne, at endskjøndt der vel 
paa Overgangen imellem Æquatorialstrømmen og den" Øst for 
samme løbende Polarstrøm kan opstaae lignende Standsninger, 
som de der paa Vestsiden af Æquatorialstrømmen fremkalde de 
store Lufthvirvler, saa kan en Lufthvirvel af nogen Betydenhed 
dog aldrig dannes paa Østsiden af Æquatorialstrømmen, fordi 
Tyngdekraften her virker i samme Retning som Centrifugalkraften 
altsaa til Spredning af Luftmasserne, medens den paa Vestsiden 
virker imod Centrifugalkraften og holder Luftmasserne sammen. 
Lægge vi nu herved fremdeles Mærke til, at det ligger i Sagens 
Natur, at de Hvirvelbevægelser, som vilde danne sig paa Øst- 
siden af en Æquatorialstrøm, maatte rotere «med Solen», medens 
de Hvirvler, som dannes paa Vestsiden af en saadan Strøm maa 
rotere «mod Solen», saa seer man heri tillige Grunden til, at alle 
Storm- og Orkanhvirvler maa rotere mod Solen, påa den Maade 
som Erfaring har lært. 

Forestille vi os nu, at vi befinde os i en Polar-Luftstrøm, 
og under normale Forhold bevæge os derfra i vestlig Retning hen- 
imod Æquatorial-Luftstrømmen, saa ville vi efter det Foranførte, 
fra en forholdsviis kold og tør nordostlig Vind med høi Baro- 
meterstand, under stigende Lufttryk efterhaanden finde Vinden 


107 


at nærme sig Øst og derefter under et lidt aftagende Lufttryk 
at gaae over til en regnfuld sydøstlig, noget mildere Vind. 
Under stadigt aftagende Lufttryk, med mildere og fugtigere Luft, 
gaaer Vinden gjennem Syd over til S.V., og vi befinde os da i 
den sydvestlige Æquatorialstrøm, hvori der er en lav Barometer- 
stand og en forholdsviis høj Varmegrad. Bevæge vi os derefter 
videre Vester hen, saa aftager Lufttrykket stadig uden at Vind- 
retningen forandres; men efterhaanden begynder Lufttrykket at 
stige, medens Vinden bliver mere vestlig og noget koldere; 
under bestandig stigende Lufttryk gaaer Vinden gjennem Vest 
over til en kold, regnfuld, nordvestlig Vind. Vedblive vi Be- 
vægelsen imod Vest, saa stiger Lufttrykket yderligere, Vinden 
bliver endnu mere nordlig, Luften klarer op, og vi komme til- 
sidst, under bestandig stigende Lufttryk gjennem nordlig Vind 
ind i den følgende nordøstlige Polarstrøm. Bevægede vi os 
omvendt fra Vest imod Øst, vilde aabenbart de modsatte Forhold 
vise sig. — Hvad jeg hermed har villet vise er, at dersom vi 
under normale Forhold, reise fra Øst imod Vest, saa ville vi 
efterhaanden see Vindretningen at forandre sig paa den Maade, 
som Professor Dove har angivet i sin bekjendte Dreiningslov, 
hvorefter Vinden hyppigst dreier sig i Retning med Solen, og 
at vi ved' omvendt at reise fra Vest til Øst, ville see Vind- 
retningen forandre sig efter den modsatte Lov. Da nu Doves 
Dreiningslov i det Hele har fundet Bekræftelse ved de lagt- 
tagelser, som derover ere blevne udførte i forskjellige Lande”), 
saa ledes man deraf til at antage, at Atmosphæren snart har en 
Bevægelse fra Vest til Øst og snart en Bevægelse fra Øst til 
Vest omkring Jorden, hvad der i og for sig synes ganske 
rimeligt, men man ledes tillige til den Slutning, at den østlige 
Bevægelse er den overvejende. At dette ogsaa virkelig forholder 
sig saaledes, haaber jeg det Følgende skal lægge klart for 
Dagen. Af hvad jeg i det Foregaaende har anført er det nemlig 


+) see Professor Holtens Afhandling i Vidensk. Selskabs Overs. for 1865, p. 113. 


klart, at hvis de bevægede Luftmasser, som føres frem fra de lavere 
til de højere Bredegrader af de æquatoriale Luftstrømme, vare 
ligestore med de Luftmasser, som de polære Luftstrømme føre 
tilbage fra de høiere til de lavere Bredegrader, — hvilket aaben- 
bart maatte være Tilfælde, hvis Luften fra de lavere til de højere 
Bredegrader ikke medførte Fugtighed, som afgives paa Veien, — 
saa maalte for hver enkelt Bredegrad Summen af alle de Tryk, 
som Jordrotationskraften vilde udøve paa de mod Polerne be- 
vægede Luftmasser i Retning fra Vest til Øst, være ligestore 
med Summen af alle de Tryk, som samme Kraft vilde udøve fra 
Øst til Vest paa de Luftmasser, som bevægede sig fra Polen 
imod Æquator. I saadant Tilfælde maatte der altsaa i det Hele 
taget være Ligevægt mellem de Kræfter, som hver for sig vilde 
bevæge Atmosphæren i østlig og vestlig Retning. Anderledes 
stiller Forholdet sig derimod i Virkeligheden, da den Luftmasse, 
som bevæger sig imod Polierne, medbringer en betydelig Deel 
Vanddampe, hvorved den mod Polerne strømmende Luftmængde 
stedse bliver væsenligt større end den Luftmængde, som påa 
hver enkelt Bredegrad gaaer tilbage imod Ægquator. Følgen 
heraf er aabenbart den, at Atmosphæren i sin Heelbed, ved det 
stedfindende Overtryk fra Vest imod Øst, maa bevæge sig fra 
Vest til Øst omkring Jordens faste Overflade; og Følgen deraf 
er igjen den, at den Doveske Dreiningslov. for Vinden nød- 
vendigviis maa være en Naturlov. 

Hvad heraf yderligere kan udledes angaaende de sandsynligt 
indtrædende Viud- og Veirforhold, skal jeg for Øieblikket ikke 
gaae videre ind paa; at dette muligt vil blive ikke saa ganske 
lidt mere end hvad vi hidtil have kunnet vide derom, synes 
imidlertid åt være temmelig klart. 


Om Hvirvelstormen påa St. Thomas den 21. August 1871. 


Af A. Colding. 


(Hertil Tab. VI.) 


Itørge forskjellige Beretninger, som ere givne deels i St. Thomæ 
Tidende af 26de August 1871 deels i Gouvernementets Indberet- 
ning til Ministeriet af 23de og 28de s. M. og som derefter ere 
optagne i Ministerialtidenden B Nr. 44, blev Staden St. Thomas den 
2lde August d. A. hjemsøgt af en frygtelig ødelæggende Orkan- 
hvirvel, hvis Centrum omtrent Kl. 5 om Eftermiddagen gik hen 
over. Byen. Denne Ørkanhvirvel, som synes at have fulgt 
Rækken af de vestindiske Øer fra OSO til VNV, skal paa 
sin Vej have anrettet temmelig betydelig Skade paa Øerne An- 
tigua og St. Christoph før den under sin Bevægelse i nord- 
vestlig Retning naaede Øen St. Martin, hvor et nordamerikansk 
Skib blev revet bort af Orkanen og forliste. Fra St. Martin 
bevægede Orkanen sig videre i V N V Retning hen over Tor- 
tola forinden den naaede St. Thomas, hvor den angives at have 
antaget en endnu mere vestlig Retning. Orkanen bevægede sig 
derefter langs Nordkysten af Portorico, hvor den efter St. Thomæ 
Tidende skal have ødelagt forskjellige Skibe, men ifølge Mini- 
sterialtidenden ellers ikke skal have skadet Portorico videre. 
Hvis nu den Orkanhvirvel, som den 2ide August om Morgenen 


Kl. 6% traf St. Martin var den samme Hvirvel, som ankom 
Overs, over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1871, 8 


110 


omtrent Kl. 127% (Middag) til St. Thomas — I Beretningen siges 
nemlig kun, at Mandag Morgen d. 21de Kl. 62 begyndte en 
Orkan —, såa har Orkanen gjennemløbet en Strækning af 108 
engelske Miil i 6 Timer og altsaa havt en Hastighed af 18 Miil 
i Timen, hvilket noget nær stemmer med en Angivelse i St, Thomæ 
Tidende, der imidlertid er temmelig løst begrundet, da det i 
bemeldte Tidende ikkun siges, at Orkanen gjennemløb en Af- 
stand saa stor som fra St. Croix til St. Thomas (c. 40 Miil) i 
en Tid af 2 Timer. Herimod maa dog strax bemærkes, at efter 
den Beretning, som findes i Ministerialtidenden og som er 
grundet påa Indberetninger fra Gouvernementet i Vestindien, 
kunde Orkanens Hastighed ifølge Havnecontoirets Iagttagelser 
ikkun. anslaaes til omtrent 12 Miil i Timen; men hvorledes denne 
lagttagelse er anstillet, er uheldigviis heller ikke angivet. Imid- 
lertid, da dette Tal stemmer overeens med den Hurtighed, som 
vi skulle see lader sig udlede af de forskjellige Observationer, 
som ere anstillede over Orkanen og som jeg strax skal omtale 
nærmere, saa betragter jeg 12 engelske Miils Fart i Timen 
som nær overeensstemmende med hvad der virkelig fandt Sted. 

Efter de almindelige Beretninger om Orkanen paa St. Tho- 
mas skal jeg først anføre Følgende. 

Hele Dagen forud for Orkanens Ankomst blæste det af 
N N O med Kastevinde til O NO. Barometret, som om For- 
middagen stod paa 765,5r=, faldt fra Morgen til Aften 1,57m og 
vedblev at falde hele Natten, medens Vinden voxede i Styrke. 
Kl. 4 om Morgenen d. 21de August stod Barometret paa 763mm 
og det beholdt denne Stand indtil Kl. 9 Fmddag… Vinden ved- 
blev at blæse stødviis med Byger fra O til NO, som gav over- 
ordentlig stærk Regn. Kl. 12/0 stod Barometret påa 760mm og 
det var stadigt faldende; Vinden, som gik mere nordlig, blæste 
i frygtelige Stød. Kl. 2/2 stod Barometret 755,57; Vinden gik 
over imod NV Kl. 3% og blæste med stor Voldsomhed. De 
sværeste Vindstød fremtraadte mellem Kl. 4YYo og 5, da de kom 
med en skrækkelig Magt fra NV, og det var i denne halve 


111. 


Time, at disse frygtelige Stød foraarsagede den store Øde- 
læggelse, som fandt Sted i Dalen mellem den saakaldte «Lucchetti's 
Høi» og «Gouvernements Højen», i Særdeleshed i en Linie fra 
« Militair-Hospitalet» op til «Polly Berg». Omtrent Kl. 5, da Or- 
kanens Centrum naaede St. Thomias, blev det pludseligt stille. 
Byen var indhyllet i et ildevarslende tykt Mørke, og Luften var 
i en højst unaturlig Stilhed, som lod ane at fornyede Angreb 
vilde komme. Under denne Stilhed naaede Barometret sin 
laveste Stand, 727,5=m, 

Efter Forløbet af 35 Minuter begyndte Orkanen at rase fra 
SYV til S med svære Byger; men samtidig begyndte Baro- 
metret at stige, omtrent paa samme Maade, som det faldt, da 
Centret nærmede sig Staden. 

Foruden de mere almindelige Beretninger om Orkanen, som 
St. Thomæ Tidende indeholder, indeholder Bladet heldigviis til- 
lige Resultaterne af forskjellige Observationer, som ere an- 
stillede over Vejrforholdene under Orkanen, og det er navnlig 
disse Iagttagelser, som jeg her vil henlede Opmærksomheden 
påa, eftersom det let kan paavises, at nogle af disse Iagttagelser 
ere udførte med særdeles Omhyggelighed og derved istand til 
at give et meget tilfredsstillende Svar paa forskjellige vigtige 
Spørgsmaal angaaende Orkanens Bevægelse, dens Udstrækning, 
dens Styrke 0.s. v. 

St. Thomæ Tidende indeholder nemlig Beretning om Re- 
sultaterne af 5 selvstændige Rækker af Observationer over Vejr- 
forholdene. Iblandt disse ere de fire Observationsrækker udførte 
i St. Thomæ Havn og den femte udført ombord i et fransk, 
transatlantisk Skib «Caravelle» ført af Capitain Frangeul, som 
befandt sig 4 til 5 engelske Miil Nord for Portorico i en Af- 
stand af omtrent 5% Sømiil (60 Miil = 1 Grad) fra St. Thomas. 
Af de i Havnen udførte fire Observationsrækker, er den første 
udført i det franske transatlantiske Skib «St. Nazaire» af Gapitain 
D'Etroyat. Den anden Række af Iagttagelser er udført af Capi- 


tain Stephan Dix ombord i det engelske Post-Dampskib «Mersey». 
8" 


end 


Den tredie Række er tagen ombord i det engelske Post-Dampskib 
«Tyne» af Capitain Taylor og endelig den 4de Observations- 
række er udført i Land af Mr. Jahncke, som iagttog Luft- 
trykket under Orkanen paa et saakaldet «Standard Barometer», 
der havde en Qviksølvsøjle af "2 Tommes Diameter.  Resulta- 
terne af alle disse Observationer findes anførte i de til Slutning 
vedføjede Tabeller; men for bedre at kunne oversee Forholdene 
har jeg derhos paa def vedføjede Tavle for hver Række af Ob- 
servationer givet en graphisk Fremstilling af de observerede 
Resultater. I disse graphiske Fremstillinger er Lufitrykket under 
Orkanen angivet ved Punkter, hvis Abscisser ere Observations- 
tiderne, udtrykt i Timer, og hvis Ordinater angive Barometer- 
standen i Millimetre Qviksølvhøjde. Til Forstaaelse af de saa- 
ledes givne graphiske Fremstillinger, som findes til Venstre i 
Figuren og som svare til Observationerne i St. Thomæ Havn, 
bemærkes foreløbigt: 

1. De paa Skibet St. Nazaire observerede Lufttryk ere an- 
givne med Punkter (.), og den derved bestemte Curve 
angiver det sandsynlige Lufttryk for den hele Tid, hvori 
Orkanen varede. 

2. De med (O&) angivne Punkter, samt den derved bestemte 
Curve angive de tilsvarende Lufttryk efter de paa Skibet 
Tyne af Capitain Taylor udførte Observationer. 

3. De med (X) betegnede Punkter angive Observationerne over 

Lufttrykket paa Skibet Mersey, og 
De med (X) betegnede Punkter fremstille de i Land af 
Mr. Jahncke udførte Barometer-Observationer. 


ms 


Til Højre paa samme Tavle har jeg endvidere, ved Siden af 
den graphiske Fremstilling af ovennævnte 4 Observaltlionsrækker 
fra St. Thomæ Havn, angivet 

d. en lignende graphisk Fremstilling svarende til de paa Skibet 

Caravelle udførte Observationer over Lufttrykket Nord for 
. Portorico, hvorom vi strax kunne bemærke, at den ad- 
skiller sig mærkeligt fra de fire andre, båade ved Punk- 


113 


ternes Beliggenhed med Hensyn til Tiden og ved den særegne 
Form, som den sandsynlige Lufttryk-Curve har. 

Sammenligne vi nu efter disse graphiske Fremstillinger Re- 
sultaterne af de i St. Thomæ Havn udførte 4 Observationsrækker 
over Lufttrykket, såa vil det sees, at baade Iagttagelserne i det 
franske Dampskib St. Nazaire og i det engelske Dampskib Tyne 
hver for sig ere meget nøjagtigt udførte, da alle de enkelte 
Observationer falde saa nær langs en jevn Linie, som det under 
slige Forhold er tænkeligt at nærme sig det sande Lufttryk, og 
man vil tillige bemærke, at begge disse Rækker af Iagttagelser 
føre saa at sige til et og samme Resultat angaaende Lufttrykkets 
Variation; idet Forskjellen mellem begge Observationsrækker 
aabenbart væsentligt beroer paa en constant Tidsforskjel, som 
utvivlsomt har sin Grund i en forskjellig Tidsangivelse af de to 
Cronometre, som bleve benyttede ved Observationerne. Rigtig- 
heden heraf bekræftes ligefrem ved Capitain D'Etroyat's Rapport, 
idet han deri, overeensstemmende med alle de andre Angivelser 
af Tiden, siger, at da Orkancentret havde passeret St. Thomas, 
begyndte Orkanen igjen at rase fra Syd Klokken 5. 302; medens 
Tiden i hans Tabel er angivet til 5? 15r, 

Men disse to Rækker af Observationer, der hver for sig 
give et meget tilfredsstillende Billede af Lufttrykkets Variation 
under Orkanen og som ved deres indbyrdes Overeensstemmelse 
fuldstændigt fjerne enhver Tvivl om Resultatets Paalidelighed, 
vise os tillige, at de i Paquetskibet Mersey af Capitain Dix an- 
stillede Observationer ere langt mindre paalidelige end begge de 
nysnævnte Observationsrækker, samt, at de af Mr. Jahncke ud- 
førte Lufttrykmaalinger ere ganske upaalidelige. 

Ved derefter at betragte Capitain D'Etroyat's Observations- 
række, der er den fuldstændigste, og navnlig ved at betragte 
den dertil svarende sandsynlige Lufttryk-Curve, vil det sees, at 
Orkanhvirvlen kan regnes at have begyndt omtrent Kl. 12/2 og 
at have varet til omtrent Kl. 92 Eftermd. Som en Følge heraf 
har Orkanen brugt 9 Timer til at passere St. Thomas, medens 


114 


dens Centrum — det dødsstille Rum — gik over St. Thomas 
i en Tid af 0,6 Time. 


Betegne vi nu Radius for det stille Rum ved & og Radius 
til den ydre Omkreds af Orkanhvirvlen med (& + H), idet H 
betegner Tykkelsen af den roterende Luftmasse, saa lader For- 
holdet mellem disse to Radier sig fremstille ved: 
BEGGE 15, hvoraf følger lee: 14. 
(2.4 (44 
Efter Bestemmelsen af dette Forhold ville vi nu betragte 
den i min tidligere Afhandling om Luftens Strømningsforhold”) 
fremstillede almindeligt gjældende Formel (4), nemlig: 


hvori 2 betegner Barometerstanden over den Højde, som svarer 
til Lufttrykket i Orkancentret og V betegner Orkanens Hastighed 
i Afstanden & fra dens Axe, altsaa ved Grændsen for det døds- 
stille Rum, medens g betegner Tyngdekraften og X efterfølgende 
Function af den Størrelse æ, som er Afstanden fra det. stille 
Rum i Hvirvlen til det Punkt i samme, hvor Trykhøjden er 2 
nemlig: 


Xx= z a« Wi al; vz 

X — 2,3 brig. log. É +) — 1,732 ( i) arc. (tg —= E) 
rr æ PN OL OISE av? 

+0,m)/ 5 (32—3) + 0,0625 AIG) —55 7 (3) ) 


Ved i dette Udtryk for XÆ, der sees at være et reent Tal, 
at indsætte det for Orkanen af 21de August ovenfor fundne 


Forhold É — 14 erholdes: 


7) Vid. Selsk. Oversigter for 1871, pag. 95. 


BE AG 2 


115 


É æ æx 
Ms —=2 3 brig log. (| =- 12) — 0,032. arc. (s=V 1477) 


FE 2 
+0,577 Vå(o2n 3) + 0,0625 (2) — 0,107 + 0016) j 


og ved heri efterhaanden at sætte: 


æ 
1018 0,25- 05357 0/45803530763 20777085 0,9; 05 


aA 
findes de tilsvarende Værdier af: 
BEST IBIS LSE OBS OÆSE2 127 219 PDA DØ 
Søge vi ifølge D'Etroyats Observationer de til disse Værdier 
af æ svarende Trykhøjder z,. findes disse ved Betragtning af 
den graphiske Fremstilling at have været: 
== 0 OS 25 AED] OF AS SED S EN 3055 51,0; 51 mn 


2 
Til Bestemmelser af Constanten (7) i Ligningen (1) haves 


derfor følgende numeriske Ligninger: 


10,0mm —0,87. 7” 98,5mm — 904. Fi 
g a 

2 2 

140" gar Fs Te EAN PO d 
Sl 3) 

2 2 

SED — en VINE Ve ile 
a g 

2 2 

EN ae =— 178. 7 HINDER DDA ke: 
g g 

2 2 

If DES KÆBE, Få SD =D og Fa 
g 9 


9 


hvoraf som Middeltal findes: => —= 13,7" Qviksølvhøjde. 


Efter Indsættelse af denne Værdi for ØK i Formlen (1) kunne 


vi ligefrem beregne de Værdier af z, som svare til hvilkesom- 
helst bestemte Værdier af æ. Vi finde derved, at til 

æ 

==: EUS ORE 6 0750-8500 


svarer: z =11,9; 17,9; 21,7;24,4;26,5; 28,2;29,1;30,1;30,8; 31, ,2mm, 


116 


medens D'Etroyat, som foran anført, ved sine Observationer, 
fandt == 100 TOSSET 05 2855 2055 33 055 73100 IEEE 
2 


; i 2 Vv 
Foretage vi en tilsvarende Beregning af Constanten — ved 
g 


Hjælp af de af Capitain Taylor observerede Værdier af Luft- 


2 


trykket 2, saa finde vi som Middeltal: ”- — 13,2%m Qviksølv- 


É : ER ml i 
højde; og naar denne Værdi for GS indsættes i Ligningen (1), 


kunne vi let deraf beregne Barometerstanden z svarende til 
er 
Fr 
De saaledes beregnede z ere følgende: 
== 111655 17,923 208 7 2344; 25,43327170:27;05728;8 POS EEGREE 
medens Barometerstanden efter Capitain Taylors Observationer var 
—10;0; 16,5; 21-50; 2375;-25555521,05128;03129,033205N SEERE 


OOS OA 05 5105653 07754085 070 5 ølans 


. Af disse Sammenligninger følger, at hvad enten vi sammen- 
holde Formlen: 

Ej 
med Capitain D'Etroyat's Iagttagelser eller med de Iagttagelser, 
som ere anstillede af Capitain Taylor, saa viser der sig en 


LØG 


2 


næsten fuldstændig Overeensstemmelse med Forsøgene; dog 
ave É 
maa det bemærkes, at Constanten == faaer en lidt forskjellig 


Værdi, eftersom vi benytte den ene eller den anden af disse to 
Forsøgsrækker, idet vi efter Capitain D'Etroyat's Observationer 


ø 


maåa sætte 


— 13,77 Qviksølvsøjle eller 460 Fod Luftsøjle; 


ke £ 
medens Capt. Taylors Observationer give RENNER 


søjle eller 440 Fod Luftsøjle. 

Ved at multiplicere enhver af disse Ligninger med Tyngde- 
kraften g = 31,25 Fod og derefter at uddrage Qvadratroden af 
Productet, findes Størrelsen ”, som betegner Orkanhastigheden 


Eli 


ved Grændsen for det dødsstille Rum omkring Centret; denne 
Hastighed findes da, efter Capitain D'Etroyat's Observationsrække 
at være V =— 120 Fod pr. Secund, medens Capitain Taylors 
Observationsrække giver 7 —= 117 Fod pr. Secund. 

Begge disse Observationsrækker føre saaledes i det Hele 
taget meget nær til det samme Resultat, og navnlig viser det 
sig deraf, at den omhandlede Orkans største Rotationshastighed 
næppe har oversteget 120 Fod pr. Sec., som er den Størrelse 
man sædvanligt betragter som den lavere Grændse for hvad man 
under Troperne kalder en Orkan. 

Men naar Hvirvlen ikke har bevæget sig med nogen større 
Rotationshastighed end 120 Fod pr. Sec., hvorledes kan den da 
have virket saa ødelæggende paa Byen, som den har? 

Svaret herpaa er ikke saa vanskeligt at give; men for at 
kunne give det paa en tilfredsstillende og tydelig Maade bliver 
det hensigtsmæssigt først at betragte den Række af Iagttagelser, 
som ere anstillede ombord i det franske transatlantiske Skib 
Caravelle, som fra Klokken 5 om Eftermiddagen laae for Anker 
Nord for Portorico i en Afstand fra St. Thomas, som jeg efter 
de foreløbige Oplysninger sætter til 54 engelske Sømiil, medens 
jeg anslaaer Afstanden fra Portorico til 4 å 5 Miil. Af den 
graphiske Fremstilling, som jeg paa medfølgende Tavle har givet 
af Capitain Frangeul's Observationer, og som meget nær svarer 
til det Lufttryk, som fandt Sted langs et plant Snit, som skjærer 
Hvirvlen vertikalt i den Afstand fra Axen, hvori Lufttrykket var 
T50mm, — fremgaaer først, at medens Orkanens Axe passerede 
St. Thomas, omtrent Kl. 5/4, var Caravelle beliggende omtrent 
ved Orkanhvirvlens Begyndelse, og da Hvirvlens Centrum pas- 
. serede forbi Skibet, omtrent Kl. 9%4, havde hele Hvirvlen netop 
passeret St. Thomas. I en Tid af c. 4/2 Time bevægede Or- 
kanen sig altsaa frem igjennem en Længde, som var ligestor 
med Hvirvlens halve Diameter, og da denne Vejlængde, som an- 
ført, måa sættes lig 54 Miil, maa Orkanen have bevæget sig 


118 


fremad i sin Bane med en Fart af 12 engelske Sømiil i Timen, — 
ganske i Overeensstemmelse med Angivelsen fra St. Thomæ 
Havnecontoir. 

Af Capitain Frangeul's Barometer-Observationer fremgaaer 
dernæst, at Orkanhvirvlens Centrum ikke gik hen over Ob- 
servationsskibet Caravelle, men derimod Norden om samme 
i en Afstand, som omtrent har været ligestor med den Vej, 
Orkanen gjennemløb i en Tid af 1,7 Time, og som derfor 
maa sættes lig 20,4 Miil. Naar vi da, som foran nævnt, sætte 
Skibets Afstand fra Land til 4 å 5 Miil, saa kunne vi selvfølgelig 
regne, at Orkancentret paa. dette Sted har passeret forbi Cara- 
velle i en Afstand af c. 25 Miil fra Land, og at Orkanen fra 
St. Thomas, som en Følge deraf, har bevæget sig omtrent 
V N V hen.  SImedens Orkanen saaledes passerede det for- 
ankrede Skib, maatte Vindretningen ombord nødvendigviis under- 
gaae en gradviis Forandring fra N, ved Orkanens Begyndelse, 
indtil S V ved dens Slutning, og saadant synes virkelig ogsaa 
at have fundet Sted; men uheldigviis er Vindretningen kun 
meget ufuldstændigt angivet, 

Idet det saaledes maa antages, at Orkanens Bevægelse i 
dens Bane har gaaet V N V hen over St. Thomas, maa Vind- 
retningen i Hvirvlen omtrent have været NN O, indtil det Øje- 
blik da Centrum naaede Øen, og senere, efterat Centret havde 
passeret samme, SS V. Observationerne over Vindretningen paa 
St. Thomas vise nu virkeligt, at fra Orkanhvirvlens Ankomst 
indtil Kl. 379 var Vinden N NO; men ved dette Tidspunkt 
drejede Vinden sig imod Nord med frygtelige Kastevinde fra 
NNO til NN V, hvilke, som det siges i Capitain Dis's Rapport; 
styrtede ned fra det høje Land paa St. Thomas, som mær- 
keligt paavirkede Vindretningen indtil omtrent Kl. 5, da Vinden 
pludseligt ophørte. Omtrent Kl. 52 fremtraadte Orkanen 
paany ligesaa pludselig, som den ophørte Kl. 5, men fra 
SSV, og var da meget stærk indtil Kl. 772, men blæste 


ere EN 


ube So Sne 


119 


temmelig stadigt uden at brydes af de voldsomme Kastevinde, 
som imellem Kl. 3/2 og 5 «nedstyrtede fra Siderne af Højene» 
og fremkaldte de frygtelige Ødelæggelser, som fandt Sted under 
denne Orkan. Føje vi hertil, ifølge Capitain D'Etroyat's Be- 
skrivelse af Orkanens Optræden, at de sværeste Vindstød kom 
imellem Kl. 41/2 og 5 fra NV med en saa skrækkelig Magt, at 
han saae Tagene paa Husene løftes ivejret som Papirsblade, og 
lægge vi derhos efter den almindelige Beskrivelse Mærke til, at 
det var i denne halve Time, at Orkanen fuldførte sit store Øde- 
læggelsesværk i Dalen mellem den saakaldte Luchettes Høj og 
Gouvernements-Højen, i Særdeleshed i en Linie fra Militair- 
Hospitalet op til Polly Berg, saa antager jeg, at det deraf vil 
blive fuldkommen klart, at de store Ødelæggelser, som denne 
Orkan udførte i Staden, ikke ligefrem skyldtes selve Hvirvel- 
stormen og dens Magt, men meget mere de voldsomme Luft- 
strømme, som gjennem Dalstrøgene mellem Klipperne fra Nord- 
vest, paa Grund af den ydre Lufts Overtryk over Lufttrykket i den 
roterende Luftmasse, kastedes ind fra Siden imod Orkancentret 
hver Gang Rotationen led en Standsning, formedelst de lokale 
Modstande, som Landets Form frembød. 

Orkanen paa St. Thomas d. 21lde August 1871 bekræfter 
saaledes fuldstændigt den af mig fremstillede Theori af Hvirvel- 
stormene. Jeg skal dog her særlig fremhæve, ifølge Capitain 
D'Etroyats Rapport, hvorledes han iagttog, at de mod Centret 
indtrængende Luftstrømme løftede Tagene paa Husene op i 
Luften som Papirsblade; thi deri ligger formeenilig et Beviis for, 
at ogsaa den Fremstilling, som jeg i min tidligere Afhandling 
om Luftens Strømningsforhold har søgt at gjøre gjældende, — 
nemlig: at de fra det Ydre langs Jordoverfladen indtrængende 
Luftmasser paa Vejen ind imod Centret drives tilvejrs og strømme 
bort foroven efter Hvirvlens Niveauflader, —… er i Overeens- 
stemmelse med hvad der virkelig finder Sted i Naturen. 

Efter at jeg i det Foregaaende har paaviist, at Orkanen 


190 


af 21de August 1871 nøjagtigt synes at have fulgt de Love, som 
jeg i min ovenomtalte Afhandling om Luftens Strømningsforhold 
har søgt at fremstille, skal jeg nu til Slutning anvende disse 
Love paa at bestemme Orkanens omtrentlige Udstrækning, 
dens Hastighed og Styrke for de forskjellige Strækninger, som 
bleve hjemsøgte af samme. Først skal jeg bemærke med 
Hensyn til Orkanens Bane, at denne ikke synes at have for- 
andret Retning fra VNV til V, omtrent Kl. 32, saaledes som 
angivet i forskjellige Beretninger, men tværtimod synes fra 
først til sidst at have bevæget sig frem i VNV Retning. 
Dernæst skal jeg anføre med Hensyn til Orkanens Størrelse, 
at da vi have seet, at Radius til Hvirvlens ydre Omkreds maa 
sættes =— 54 engelske Sømiil, saa følger deraf videre, at Hvirvlens 
Diameter maa sættes lig 108 Miil, hvilket Tal stemmer temmelig 
nær med Havnecontoirets Beretning, ifølge hvilken Diametren 
var c. 100 Miil. Da vi fremdeles, overeensstemmende med 
Havnecontoirets Beretning, have fundet, at Orkanen bevægede 
sig frem med en Hastighed af 12 Miil i Timen, og vi tilmed 
have seet, at Orkanens vindstille Centrum passerede tværs over 
St. Thomas i en Tid af 0,6 Time, følger deraf videre, at det 
indre vindstille Rum i Orkanen har havt en Diameter af om- 
trent 7,2 Miil, og at den roterende Luftmasse maa have havt en 
Tykkelse af c. 50 Miil = 12/9 geogr. Miiil. 

I Henhold til det saaledes Anførte maa det altsaa antages, 
at Orkanen har bevæget sig næsten retlinet frem i VNV Ret- 
ning fra Øerne Antigua og St. Christoph indtil forbi Portorico, 
samt at den ifølge sin Størrelse har passeret hen over en Deel 
af de mellemliggende vestindiske Øer, hvoriblandt jeg skal 
nævne St. Marlin, Tortola, St. Jan, Crab-Island, St. Croix og 
St. Thomas, hvilke Steder efter Beretninger alle ere blevne mere 
eller mindre berørte af Orkanen. Paa den anden Side vil man 
efter hvad jeg har anført ogsaa kunne forstaae, at da dens største 
Hastighed næppe har oversteget den lavere Grændse for hvad 


121 


man kalder en tropisk Orkan, saa kan Orkanen af Z1de August 
1871 have passeret hen over de fleste Steder uden at anrette 
saa store Ødelæggelser, som den, væsentligt paa Grund af Landets 
Form , foranledigede paa St. Thomas, saaledes som Erfaring 
har bekræftet. — 

Med Hensyn til Hvirvlens Rotationshastighed, da antage vi 
som sagt, at paa Grændsen af det stille Rum i Centrum har 
denne været ” — 120 Fod pr. Sec. Som en Følge heraf kunne 
vi nu let bestemme Hvirvlens Hastighed for ethvert Punkt af 
samme, hvis Afstand fra det stille Rum ved Centrum er æ; thi 
naar den roterende Luftmasses Tykkelse, som angivet, var H — 
50 Miil, saa kan den søgte Hastighed i Afstanden æ, efter hvad 
jeg tidligere har viist, fremstilles ved: 


46 
BE P (1 — 048 (5) 


Sætte vi f. Ex. z =— H, saa finde vi efter denne Ligning, at 


ro|0o 


Hastigheden ved Hvirvlens ydre Grændse har været v = 68 Fod 
pr. Sec., og da vi tillige have seet, at Orkanen bevægede sig 
frem med en Hastighed af 12 Miil i Timen eller 20 Fod pr. Sec., 
saa følger deraf ligefrem, at påa højre Side af Orkanen har 
Hastigheden tværs igjennem Orkanen fra det indre stille Rum 
indtil Hvirvlens ydre Omkreds,.… varieret fra 140 til 88 Fod 
pr. Secund, medens den tilsvarende Hastighed paa Orkanens 
venstre Side kun har varieret fra 100 til 48 Fod. Alene efter 
det saaledes Anførte maatte det derfor formodes, at Antigua, 
St. Martin og Tortola, som alle ere passerede af Orkanens 
højre Side, maa have lidt meest, medens St. Jan, Crab-Island, 
Portorico, og endnu mere St. Croix maa have lidt mindst paa 
Grund af deres Beliggenhed paa Orkanens venstre Side, og 
dette synes fuldstændigt bekræftet af den Beretning om Or- 
kanen, som findes i det tidligere omtalte Numer af Ministerial- 
tidenden. 


122 


Tabel I. 


Oversigt over de paa det franske transatlantiske Dampskib «La 

Ville de St. Nazaire» af Capitain D'Etroyat i St. Thomæ Havn ud- 

førte Observationer over Barometerstanden og Vindens Retning 
d. 20de, 2lde og 22de August 1871. 


—m«—«—«———«Q&Q&wwwwww ——————— 


Sj 


Observationstiden. | Lufttrykket. Vindens Retning m.m. 
— —— == ke 

20de Aug. Kl.8 Aften | 765 mm (?) 
-12  Midnat | 764 — 

2lde — - 4  Morgen| 763 — . 
- 7 — | 7621— | 
onen SEN 68 
- 9130m — 7621 — 
- 10030m — 762 — k 
eN ele 
- 121 5m Middag] 760;— 
- 12130m — 760 — 
- fn — 759 — 
i soner BER ; 
- 2h3Qm — | 7551 — 
- 3h15m — 7531 — 
- 3h3Qm — TAB LE NO til NV (ustadig). Centret naaede 
SARA ON SE TOD ES | Skibet Kl. 4h 4(m, 
yo long 721;— Kl. åh 4Qm til 5h 15m Stille. 
- 5h30m — 731 — 
- bh4Qm — Tå34 — 
- 6115m — TA — 
- 6130m — 748 — 
E GAS fag PE 
- 7h129m — 7531 — 
ris kn les Vinden varierede fra SV til SØ 
TE SA 7561 — i g 
- 8113m — 7571 — 
- 8n45m — 7581 — 
- 91 40m — 759 — 

22de — - 2h Morgen 7603 — 
- Th — 764 — 
- åh Aften 765 — 


123 


Tabel IL 


Oversigt over de i det engelske Postdampskib «Mersey» af 

Capitain Stephan Dix udførte Observationer i St. Thomæ Havn 

over Barometerstanden og Vindens Retning den 20de og 21de 
August 1871. 


Observationstiden. | Lufitrykket. Vindens Retning m.m. 


20de Aug. Aften" 30,03'e.T. = 762 mm | Blæst af NNO til NO. 
2lde — Kl. 3n Morgen | 29,90 — —=759,5— | Stormfuldt med Byger. 
- gh45m  — | 29,90 — = 759,5 — | 
- 101 — (2988 — =759 — | Svære Vindstød. 
Eg Middap (2982757, — | 
- dn — |29,78 — =756,5 — | Orkanen begyndte, NN O. 
ER oR —  |29,50 — = 749,5 — | Skrækkelige Vindstød,NNO. 


Vinden drejede imod Nord 
og svære Kastevinde kom 
i ned fra det høje Land som 
- dh3m — |29,38 — —=746 — |< Hvirvelvinde snart fra NN O 

5 "Ål og snart fra NN V. Vind- 
retningen paavirkedes af det 


| høje Land paa St. 7 homas, 
| 


| fFra 31 til 5 var Orkanen 
Br SE "5 16 ker ken ice Åbne ki SIGE kEEt 
BE DE mm 28,62 — =7271 — Stille fra Kl. 5 til åh 35m, 


K1.5135m begyndte Orkanen 
fra Syd og varede til Kl. 71. 


BE" 28,62 — =727 — Vinden var stadig S til 
BRAG 28,71 — —729 — SV, der var ingen af de 
svære Kaste- og Hvirvel- 

- Gå HE me sz gø 
- 28,93 = 734,5 vinde, som under den nord- 
- Th — 12960 — =752 — | lige Vind frembragtes ved 


at Luftstrømmen styrtede 
ned ad Højenes Sider. 


124 


Tabel III. 


Oversigt over de i det engelske Postdampskib «Tyne» af Capi- 
udførte Observationer over Barometerstanden og 
Vindens Retning i St. Thomæ Havn d. 21de August 1871. 


tain Taylor 


Observationstiden. 


Lufttrykket. 


Vindens Retning m. m. 


(uafhængig af de svære Kaste- 
vinde, som næsten blæste fra 
alle Kanter og, som det syntes, 
vare fremkaldte ved de Højder, 


som omgive Havnen.) 


21de Aug. Kl. 12 


- 12130m 


]h 


13 50m 


Middag | 


29,90 e.T. — 759,5mm 


29,88 
29,86 


| 29,80 


| 29,66 — 


29,76 
29,71 
29,68 
29,57 


29,44 


KPD p) 


28,90 
28,82 
28,75 


28,69 


| 28,8 


28,92 


| 28,96 


29,16 
29,44 


29,50 


— — 759,0 — | 
— — 758,0 — 

— — 757,0 — 

— — 756,0 — 
— — 754,5 — 
— —= 754,0 — 
— — 751,0 — 
— — 741,8 — | 
— — 739,7 — | 
ESSENS 


— — 132,0 — 


— — 730,0 — 


— — 798 


— — 740,7 — 
— — 747,8 — 
— — 749,3 — 
— 753,5 — 


. 
å 


Variabel — NNO til N. 


fra "NS til OND) 


Kl. 5 standsede Orkanen. 
Dødsstilhed i 30 Minuter. 
K1.58350m begyndte Orkanen 
fra Syd. 


SELLNSISKVE 


125 


Tabel IV. 


Observationer af Mr. Jahncke, udførte d. 21de August 1871 ved 
et Standard Barometer, hvis indvendige Lysning var 1 Tom. i 
hele Længden. 


Observationstiden. | Lufitrykket. Vindens Retning m. m. 
21de Aug. Kl.7h Morgen | 29,922e6.T.=760 mm! NO, Hastighed = 50", Temperat. = 299 C. 
| 0 700 — FOND 7060 RE 
el 75 TNO, ] —- møl, age 
- 101 20,0 27605 -—=ONG) 0 Egg, eggs 
-11130m — |29,8548 — —7585—|ON0, — —60, —  =273- 
| HE Midiss 293 — —758 —1ON0, — —b og 
- fh — | 29,569 — =751 — (ENO; == =— 70", r" = 27: - 
0 20180 — 742 AN 0 rd, EDGE 
- åh — | 29,167 — = 740,5 — | NNV, — =80', — = 261 - 
- Åh — 28,899 — —732,5 — | NV, — == — = 261 - 
ROERE SP ag gg I 7O8E | vr == > age Ls ss SERENE 
Tabel V. 


Oversigt over de i det franske transatlantiske Dampskib «Cara- 

velle» af Capitain Frangeul udførte Observationer over Barometer- 

standen og Vindens Retning m. m. ved Nordkysten af Øen 
Portorico d. 2lde og 22de August 1871. 


FE ww—«——————————————— 


Observationstiden. Lufttrykket. Vindens Retning m.m. 
Zide Aug. Kl.5h Morgen! 765 mm N O (Havet var roligt). 
- &8h — | 7641 — Skibet gik fra Portorico (St. Juan) 
Kl. 91 (Havet uroligt). 
- 101 — 764 — Vinden gik mere nordlig, og Søen 
voxede. 


-12n  Middag| 7634 — 


Uvers, over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh, 1871. 9 


… 19% 


Observationstiden. Lufttrykket. | Vindens Retning m.m. 
| 
EN 
Ilde Aug. Kl. Åh Middag | 7621 mm | Forholdene bestandig mere for- 
= Øh — |. 762 — | uroligende; Skibets Afstand fra 
De Land 4 til 5 Miil og i en Af- 
åh — 7611 — Ø 
| stand fra St. Thomas af omtrent 
| 48 Miil. Kl. 2 besluttedes det at 
søge Havn. 
z —åh — 760 — Vejret blev stedse mere truende; 
Havet viste forfærdelige Bræn- 
| dinger. 
| 
BER = 7581 — | Kl. 5 kastedes Anker. 
36k zen 737 — Kl. 6 kom de første Vindstød. 
Sy on = 756 — | Kl. 71 var Orkanen i fuld Kraft. 
RR USE, HEER RER 
SYGE = 752 — Fra Kl. 9 til 11 faldt Regnen i 
Strømme. 
VOR si Tol — 
- ]0n — | 750 — | Kl. 10 var Vinden bleven S. og 
SV og Vejret syntes forbedret ; 
| thi Vindstødene vare mindre og 
i | med større Mellemrum. 
- 1011 == 752 — | 
ze 2 7Tåd — 
KO] — 7571 — 
-1% … Midnat! 759, — 
22de Aug. - Ih30m — | 7593— | 
BK eee he (CE 
SÅR p=kå 762 — | I Løbet af den 22de August var 
| | Vindretningen S O. 
- &h — 7621— | 


” BØrn" 


127 


Sag- og Navnefortegnelse. 


Akademiet i Amsterdam sender Programma certaminis poetici, 1871, S. (28). 

Anilinrødt, optiske Undersøgelser herover, S. (16) og S. 5—17. 

Antipathes, Meddelelse herom af Dr. Lutken, S. (22) og S. 18—26. 

Babbage, Charles, Selskabets udenlandske Medlem døer, S. (35). 

Bajer, Fr., Lieutenant, erholder Understøttelse til Udgivelse af «Samlinger 
til en jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære», S. (13)—(16) og 
(21); indsender et Exemplar af samme med Tak for den modtagne 
Understøttelse, S. (34). 

Barfoed, C., Prof. Lektor, er Medlem af Komiteen ang. Kand. Petris Pris- 
afhandling om «frugtbar, men i flere Aar ugjødet Jords kemiske 
Sammensætning», S. (11)—(13); meddeler Undersøgelser over Dex- 
trin, S. (30), 27—35. 

Basernes Neutralisationsvarme, Meddelelse herom af Prof. J. Thomsen, S. (22). 

Bruun, Chr., Justitsr. Bibliothekar, tilstiller Selskabet 50 Aftryk af Fr. Rost- 
gaards Breve, S. (22). 

Budget for 1872, S. (37)—(41). 

Bukarest s. Société Académique Boumaine. 

Bøge og Kastanier, Meddelelse herom af Prof. Dr. Ørsted, S. (10). 

Christiansen, Cand. mag., lader ved Prof. Holten forelægge en Afhandling om 
nogle optiske Undersøgelser af Anilinrødt, S. (16), S. 5—17; ind- 
sender i Forening med Dr. phil. Topsøe « Krystallografisk-optiske 
Undersøgelser», S. (30). g 

Classenske Legat, dets Prisopgaver for 1871, S. (18)—(19). 

Colding, Aug., Prof. Dr., gjenvælges som Revisor, S. (28); forelægger Under- 
søgelser over Grundvandets Bevægelse i Jorden, S. (29); meddeler 
nogle Bemærkninger om «Luftens Strømningsforhold», S. (31), $89— 
108; forelægger Bemærkninger om «Hvirvelstormen paa St. Thomas 
den 2i1de Aug. 1871», S. (36) og S. 109—126, Résumé p. 31—32 

Deztrin, Meddelelse herom af Prof. Barfoed, S. (30), 27-—35. 

Differentialers eller Differentialligningers Integration ved bekjendte Funktions- 
former, Prisopgave herom, S. (17)—(18). 

Dødsfald blandt Selskabets Medlemmer, S. (21), (25). (32), (35). 

Eskimoiske Kjøkkenmøddinger, Meddelelse herom af Etatsraad Dr. Steenstrup, 
S. (41). 

Finantsministeriets Forslag ang. Omsætning af nogle af Selskabets Værdi- 
papirer i 4/0 Obligationer, S. (10), (13), (23). 

Flora Danica, 48de Hæfte forelægges, S. (29), 36—355, Resumé p. 19—26. 

Frugtbar, men i flere Aar ugjødet Jords kemiske Sammensætning, Prisopgave 
herom belønnes, S. (11)—(13). 

9= 


128 


Gervais, P., Prof. ved Jardin des Plantes i Paris, sender Bøger, S. (32). 

Gislason, K., Prof, er Medlem af Komiteen ang. Lieut. F. Bajers «Samlinger 
til en jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære», S. (13)—(16). 

Grote, George, Selskabets udenl. Medlem, døer, S. (32). 

Grundtvig, Svend, Prof., er Medlem af Komiteen ang. Lieut. F. Bajers «Sam- 
linger til en jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære», S. 
(13)—(16). 

Grundvandets Bevægelser i Jorden, Meddelelse herom af Prof. Colding, S. (29). 

Grønstensøæer, S. (25). 

Haidinger, W., Selskabets udenlandske Medlem, døer, S. (25). 

Henrichsen, RBR. J. F., Selskabets Medlem, døer, S. (35). 

Herschel, Sir John, Selskabets udenlandske Medlem, døer, S (32). 

Hispania Baetica, Prisopgave herom, S. (17). £ 

Historisk-filosofisk Klasse indstiller kun at udsætte én historisk Prisopgave 
for 1871, S. (16); foreslaaer Optagelsen af et nyt indenlandsk Med- 
lem, S. (36). i 

Hoffmann, J. C., Oberst, gjenvælges som Medlem af Kassekommissionen, S. (28). 

Hohenbiihel-Heufler, Friherre, i Wien, sender et Skrift om Frands Mygind, 
S. (16). 

Holm, E., Prof. Dr., overtager under Prof. Dr. Ussings Fraværelse i Udlandet 
Redaktørens Forretninger, S. (32). 

Holten, C., Prof., forelægger en Afhandling af Cand. mag. Christiansen om 
optiske Undersøgelser af Anilinrødt, S. (16); forelægger en Afhand- 
ling af Cand. mag. P. la Cour om Maaling af Skyernes Højde, 
S. (30); er Medlem af Komiteen ang. Dr. Topsøes og Kand. Chri- 
stiansens «Krystallografisk-optiske Undersøgelser», S.(31); udarbejder 
en tabellarisk Oversigt til Tyge Brahes Vejr-Iagttagelser, S. (32); 
Explication des Tables météorologiques p. C. H., Résumé p. 33—34. 

Horais, Berigtigelser af nogle Steder hos denne Digter meddeles af Konferentsr. 
Prof. Dr. Madvig, S. (21). 

Hvirvelstormen paa St. Thomas den 2ide Aug. 1871, Meddelelse herom af 
Prof. Dr. Colding, S. (36) og S. 109—126, Résumé p. 31—32. 

Internationalt Akademi, Indbydelse til at understøtte Oprettelsen af et saa- 
dant indsendes af sachsisk Bibliothekar Æ. Reich, S. (34). 

Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti tilmelder Historikeren Grev A. Sa- 
gredos Død, S. (34). 

Jenssen-Tusch,. Oberst, andrager om forøget Understøttelse til «De nordiske 
Plantenavnev, S. (36). 

Johnstrup, F'., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Kand. Petris Prisafhandling 
om «frugtbar, men i flere Aar ugjødet Jords kemiske Sammensætning», 
S. (11)—(13); fremlægger Slutningen af sine Undersøgelser om de 
pålæozoiske Dannelser paa Bornholm, S. (28); er Medlem af Komi- 
teen ang. Understøttelse til Anskaffelse af et Mitscherlichs Gonio- 
meter, S. (36), (37). 

Kasse-Kommissionen, dens Betænkning æskes ang. en af Finantsministeriet 
foreslaaet Omsætning af nogle af Selskabets Værdipapirer, S. (10); 
afgiver Betænkning herover, S. (13); erklærer sig om Understøttelse 


129 


til Fr. Bajers «Saml. til nordisk lyd- og retskrivningslære», S. (21); 
Oberst Hoffmann gjenvælges, S. (28); dens Erklæring indhentes ang. et 
Andragende fra Oberst Jenssen-Tusch, S. (36); erklærer sig over Dr. 
Topsøes Andragende om Understøttelse til Anskaffelse af et Mitscherlichs 
Goniometer, S. (37); forelægger Udkast til Budget for 1872, S. (37); 

Kasse- Kommissionens Formand bemyndiges til i Forening med Selskabets 
Præsident at underskrive Kvittering for Modtagelse af et Bevis fra 
Finantsministeriet for indskrivning af 110,000 Ødlr. i dets Kassebog, 
S. (23); fremlægger Regnskabsoversigten for 1870, S. (25)—(27). 

Kasserer, Prof. Rewmhardt gjenvælges til denne Post, S. (28). 

Kjøkkenmøddingen ved Sølager, S. (23); eskimoiske, S. (41). 

Knokler i forskjellige Fuglefamiliers Kranium, som hidiil have været ube- 
kjendte eller lidet paaagtede, Meddelelse herom af Prof. Reinhardt, 
Ss-(33); 

Kong Valdemars Jordbog se Studier til Danmarks Historie 

Krøyer, H., afdøde Professor, en efter hans Død trykt Afhandling indsendes 
af Professor J. C. Schiødte, S (16). 

La Cour, P., Cand. mag., lader ved Prof. Holten forelægge en Afhandling 
om Maaling af Skyernes Højde, S. (30), 75—88, Résumé p. 27—30. 

Lange, Johan, Prof., forelægger 48de Hæfte af Flora Danica, S. (29), 36—55, 
Résumé p. 19—26; anbefaler et Andragende fra Oberst Jenssen-Tusch, 


S. (36). 
Legater, det Thottske, S. (11)—(13); S. (17); S. (19)—(20); det Classenske, 
Så(18):= (19); 


Legemernes Brydningsforholds Afhængighed af de brudte Straalers Bølge- 
bredder, Prisopgave herom, S. (17). åt 

Ler- og Mergelarter i Vest-Jylland, Prisopgave herom, S. (18). 

Lorenz, L., Docent, er Medlem af Komiteen ang. Dr. Topsøes og Kand. Chri- 
stiansens «Krystallografisk-optiske Undersøgelser», S. (31). 

Luftens. Strømningsforhold, Meddelelse herom af Prof. Dr. Colding, S. (31), 
89—108. 

Liitken, C. F., Dr. phil., giver en Meddelelse om en Sortkoral (Antipathes) 
fra Ishavet, S. (22), 18—26, Résumé p. 6—8; giver en Meddelelse om 
en ny høinordisk Tudsefisk (Oneirodes Eschrichtiu), S. (29), 56—74, 
Résumé p. 9—18; faaer Selskabets Tilladelse til at benytte et Træ- 
snit og en lithograferet Tavle til Afhandlingerne om Oneirodes og 
Antipathes til en engelsk Oversættelse, S. (41). 

Lyd- og retskrivningslære, Samlinger til en nordisk jævnførende, af Fr. Bajer, 
udkomme med Selskabets Understøttelse, S. (34). 

Lyngby, K. J., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Lieut. F. Bajers «Sam- 
linger til en jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære, S. (13)— 
(16); hans Død, S. (21). 

Madvig, J. N., Konferentsraad, Prof. Dr., foredrager Bemærkninger om For- 
vanskning af Oldtidens Digterværker og berigtiger et Par Steder 
hos Horats, S. (21). 

. Marktidsel, Cirsium arvense (Scop.), Prisopgave herom, S. (19)—(20). 


130 


Mathematisk- Naturvidenskabelig Klasse forelægger Bedømmelse af en ind- 
kommen Prisbesvarelse, S. (11). 

Mechanic's Magazine's Udgivere ønske en Udvexling af Skrifter, S. (34). 

Meteorologisk Komité, Selskabets, s. under Videnskabernes Selskab. 

Mitscherlichs Goniometer, Dr. Topsøe andrager om Understøttelse til Anskaffelse 
af et saadant, S. (36), (37), (41). 

Murchison, Sir Roderick, Selskabets udenlandske Medlem, døer, S. (35). 

Mygind, Frands, et Skrift om ham indsendes af Frih. Hohenbiihel-Heufler, 
S. (16). 

Nationalbibliotheket i Athen, sender Bøger, S. (29). 

Neutralisationen, Meddelelse herom af Prof. Thomsen, S. (31). 

Oldtidens Digterværker, om Forvanskning af disse, Foredrag af Konferentsr. 
Prof. Dr. Madvig, S. (21). 

Oneirodes Eschrichtii, Meddelelse herom af Dr. Léitken, S. (29 , 56—74, Ré- 
sumé p. 9—18. ; ) 

Ordbogskommissionen mister et Medlem: K. J. Lyngby, S. (35). 

Paludan- Miiller, C., Prof. Rektor Dr., forelægger ved Etatsr. Worsaae «Studier 
til Danmarks Historie», Zdet Stykke «Om Kong Valdemars Jordbog», 
SNS i 

Panum, Prof. Dr., meddeler en Fremstilling af de nyere fysiologiske Under- 
søgelser over den menneskelige Stemme og Tale, S. (25). 

Pardessus, J. M., ved en Feiltagelse opført paa Medlemslisten, S. (26) Anm. 
og S (42) Anm. . 

Petri, Théodor, Cand. pharm., Assistent ved Landbohøiskolen vinder Prisen 
for det Thottske Legats Opgave for 1869, S. (11—(13); giver en 
Oplysning i Anledning af Betænkningen, S$. (12) Anm. 

Planternes Forgrening ved Kløvning af Væætspidsen, Prisopgaven herom be- 
svares, S. (33)—(34). 

Prisopgaver, S. (10); - Forslag til nye Prisopgaver forelægges af Klasserne, 
S. (16); udsættes for 1871, S. (17)—(20); Prisen for det Thottske 
Legats Opgave for 1871 forhøjes, S. (16); Prisopgaver besvares, 
S5 (33) 084): 

Præsidenten bemyndiges til i Forening med Kassekommissionens Formand at 
underskrive Kvittering for Modtagelse 'af et Bevis fra Finants- 
ministeriet for Indskrivning af 110,000.Rdlr. i dets Kassebog, S. (23). 

Reale Comitato Geologico d'Italia i Firenze træder i Byttefurbindelse med 
Selskabet, S. (28). ; 

Redaktøren meddeler nogle Oplysninger om Skrifternes Salg, S. (21); fore- 
lægger af dte Række af Skrifterne, hist.-filos. Afd., det 4de Binds 
Hæfte 5 og 6, samt af Oversigterne for 1871 det første Hæfte 
S. (32); (se Ussing) erholder Tilladelse til under sin Bortreise at 
overdrage sine Forretninger til Prof. Dr. Holm, S. (32). 

Begnskabsoversigt for 1870 forelægges, S. (25)—(27). 

Reich, E., hertugelig sachsisk Bibliothekar, sen'der Indbydelse til at under- 
støtte Oprettelsen af et internationalt Akademi, S. (34). 

Reimnhardt, Joh., Prof., gjenvælges som Kasserer, S. (28); forelægger en Meddelelse 
om nogle Knokler i forskjellige Fuglefamiliers Kranium, S. (33). 


v51 


Bostgaards Breve, S. (22). 

Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst til Kornerup og Svogerslev i Sjælland, 
optages som Medlem, S. (36); takker for Valget, S. (41). 

Sagredo, Grev Agostino, døer, og hans Død tilmeldes af Akademiet i Venezia, 
S. (34). 

Salmiakkens thermiske Konstanter, Meddelelse herom af Prof. J. Thomsen, 
S. (35). 

Samlinger til en jævnførende nordisk lyd- og retskrivningslære af F. Bajer 
erholder Understøttelse, S. (13)—16) og (21). 

Schjødte, J. C., Prof., tilstiller Selskabet et Skrift af afdøde Prof. H. Krøyer 
samt en Afhandling af iIndsenderen selv, S. (16). 

Sekretæren, hans Meddelelse om Prisbesvarelser og Prisopgaver, S. (10); med- 
deler Oplysninger om Skrifternes Forsendelse til Udlandet, S. (21); 
fremlægger BRostgaards Breve, udgivne af Justitsr. Bruun, S. (22); 
anmelder en Sending af Bøger fra det akademiske Selskab i Buka- 
rest, S. (22) og (23); minder om Vedtægternes 2 5 ang. Forslag om 
nye Medlemmer, S. (22); meddeler, at Selskabet istedenfor ældre 
Obligationer af Finantsministeriet har modtaget et midlertidigt Be- 
vis for Indskrivning af 100,000 Rdir. i Ministeriets Kassebog, S. (23); 
meddeler en Skrivelse fra Finantsministeriet, ifølge hvilken det 
midlertidige Bevis kan ombyttes mod et endeligt Indskrivningsbevis, 
S. (23); fremlægger en Skrivelse fra La Societ& Agraria di Gorizia, 
som ønsker at træde i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (24); han 
bemyndiges hertil, S. (24); minder om, at der bliver at foretage 
Valg paa Selskabets Embedsmænd, S. (25); Etatsraad Steenstrup 
gjenvælges til denne Post, S. (28); foreslaaer at udsætte Mødet fra 

- den 26de Mai til den Zden Juni (af Hensyn til Pindsen), S. (29); 
meddeler at Slutningshæftet af Oversigten for 1870 (Nr. 3) er om- 
delt, S. (30); meddeler forskjellige indenlandske og udenlandske 
Medlemmers Død, S. (21), (25), (31), (35); oplyser Grunden til at 
det første Møde efter Ferien holdes den anden Fredag i November, 
S. (33); fremlægger Oversigten for 1871, Nr. 2, S. (35). 

Selskabet for Anthropologi og Ethnologi i Firenze træder i Bytteforbindelse 

i med Selskabet, S. (30). 

Skylags Højde, Meddelelse om dennes Maaling af P. la Cour, S. (30), 75—88. 

Snorri Sturlusons Historieskrivning, Prisopgave herom besvares, S. (33). 

Societ& Agraria di Gorizia træder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (24). 

Société Académique Roumaine, %& Bucurest, sender Skrifter, S. (22), (23). 

Société Entomologique de Belgique træder i Bytteforbindelse med Selskabet, 
S. (25). : 

Sortkoral fra Ishavet, Meddelelse herom af Dr. Lzitken, S. (22), 18—26, Ré- 
sumé p. 6—8. 

Steen, A., Prof. Dr., forelægger Bemærkninger om «Vædskers Tryk og Tryk- 
centrets Bestemmelse», S. (35). 

Stemme, den menneskelige, Foredrag herom af Prof. Dr. Panum, S. (25). 

Steenstrup, Japetus, Etatsr. Prof. Dr., meddeler Beretning om Undersøgelser 
af Kjøkkenmøddingen ved Sølager, S. (23); fremlægger et Fund fra 


132 


et Stenkammer, S. (25); gjenvælges som Sekretær, S. (28); an- 

befaler et Andragende fra Oberst Jenssen-Tusch, S. (36); forelægger 

Beretning om Undersøgelser af de nordgrønlandskejEskimoers Kjøkken- 

møddinger, S. (41). 

. Studier til Danmarks Historie 1 det 13de Aarhundrede, Zdet Stykke «Om 
Kong Valdemars Jordbog», Afhandl. af Prof. C. Paludan-Miiller, 
forelægges af Etatsraad J. Worsaae, S. (11), 1—4. 

Svamp-Alge i Menneskets Mund, Meddelelse om dennes Udvikling af Prof. 
Dr. Ørsted, S. (30). É 

Sydspanien som romersk Provinds, Prisopgave herom, S. (17). 

Sædarters kemiske Sammensætning, Prisopgave herom, S. (18)—(19). 

Sølager-Kjøkkenmødding, S. (23). 

Thomsen, Julius, Prof., er Medlem af Komiteen ang. Kand. Petris Prisafhandling 
om «frugtbar, men i flere Aar ugjødet Jords kemiske Sammen- 
sætning», S. (11)—(13); meddeler Undersøgelser om Basernes Neu- 
tralisationsvarme, S. (22); gjenvælges som Revisor, S. (28); er Med- 
lem af Komiteen ang. Dr. Topsøes og Kand. Christiansens »Kry- 
stallografisk-optiske Undersøgelser», S. (31); giver en Oversigt over 
sine Undersøgelser over Neutralisationen, S. (31); meddeler en 
Undersøgelse over Salmiakkens thermiske Konstanter, S. (35); er 
Medlem af Komiteen ang. Understøttelse til Anskaffelse af et Mit- 
scherlichs Goniometer, S. (36), (37). 

Thottske Legat, Kand. Petris Besvarelse af dets Prisopgave for 1869 kjendes 
værdig til Prisen, S. (11)—(13); Prisen for dets Opgave for 1871 
forhøjes, S. (16); Prisopgave for 1871, S. (19). 

Topsøe, H., Dr. phil. og Cand. mag. Christiansen indsende en Afhandling: 
«Krystallografisk-optiske Undersøgelser», S. (30); andrager om Under- 
støttelse til Anskaffelse af et Mitscherlichs Goniometer, S. (36), (37), (41). 

Tudsefisk, my højnordisk, Meddelelse herom af Dr. Litken, S. (29), 56—74, 
Résumé p. 9—18. 

Tyge Brahes Vejr-Iagtiagelser, Meddelelse ang. disses Trykning gives af den 
Meteorologiske Komités Formand, S. (31) 

Ussing, J. L., Prof. Dr., overdrager midlertidig sine Forretninger som Re- 
daktør til Prof. Dr. Holm, S. (32). 

Werlauff, E. C., Selskabets Medlem, døer, S. (35). 

Videnskabernes Selskab, dets Prisopgaver besvares, S. (33)—(34). 

— udsætter Prisopgaver, S. (17)—(20). 

— optager et nyt indenlandsk Medlem, S. (36). 

— dets Tab af Medlemmer: 

1) indenlandske: Lyngby, S. (21); Werlauff, S. (35); Henrichsen, S. (35). 

2) udenlandske: W. Haidinger i Wien, S. (25); G. Grote og Sir John 
Herschel i London, S. (32); Sir BR. Murchison og Ch. Babbage i 
London, S. (35). 

— den historisk- filosofiske Klasse indstiller kun at udsætte én historisk 
Prisopgave for 1871, S. (16); foreslaaer Optagelse af et nyt inden- 
landsk Medlem, S. (36). 


hug VR 5 


[33 


Videnskabernes Selskab, den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse forelægger 


Bedømmelse af en indkommen Prisbesvarelse, S. (11). 

Omskrivning af nogle af dets Værdipapirer, S. (10), (13), (23). 

dets Regnskabsoversigt for 1870, S. (26)—(27). 

dets Budget for 1872, S. (37)—(41). 

dets Skrifter, S. (32) og (44). 

Oversigt over dets Forhandlinger 1870, Slutningshæftet forelægges, S. (30) 
IST NE 19 SE (32); 1871 Nr. 2 S: (35). 

dets Kassekommission s. Kassekommissionen. 

dets Ordbogskommission mister et Medlem: K. J. Lyngby, S. (35) 

dets "Meteorologiske Komités Formand afgiver Beretning ang. Trykningen 
af Tyge Brahes Vejr-lagttagelser, S. (31). 

dets Embedsmænd. Valg af Sekretær og Kasserer, S. (28); s. Præsidenten, 
Sekretæren og Redaktøren. 

dets Revisorer gjenvælges, S. (28). 

dets Legater s. Legater. 

de af det understøttede Værker: F. Bajer «Samlinger til en jævnføreride 
nordisk lyd- og retskrivningslære, S. (13)—16), (21), (34); Chr. Bruun 
«Rostgaards Breve», S. (22); «Tyge Brahes Vejr-lagttagelser» ved 
F. BR. Fris, S. (31) og'S. (43). ; 

Tilbageblik påa dets Virksomhed i Aarets Løb, S. (42)—(44). 


Worsaae, J., Etatsraad, forelægger paa Prof. C. Paludan-Miillers-Vegne «Stu- 


dier til Danmarks Historie i det 13de Aarh.», det Stykke «Om 
Kong Valdemars Jordbog», S. (11) jfr. S. 1—4. 


Vædskers Tryk og Trykcentrets Bestemmelse, Meddelelse herom af Prof. Dr. 


A. Steen, S. (35). 


Ørsted, A. S., Prof. Dr., meddeler Bidrag til Kundskab om Fortidens Røge 


og Kastanier, S. (10); giver en Meddelelse om cen i Menneskets Mund 
normalt forekommende Svamp-Alges Udvikling, S. (30). 


HESS nk ERE 3 ESS ERE HENTET as SERE 
ERE SE SEE RESET ESS ATT 
(Pe aldøs KNEE R BRENT SES ie FSL SA: 


ss) ar BARER SEE RATER KIRS ÆEETE Æ BER T9" 19 isrrgrd 


ins AA TE; YELI SE FE Nes ere SEER 
rese Hales: i, Heste udd srt grrø i (gg 
AEG ENNS aan: VESe 1904 bioerartarak kl, Se 

ra "Rekskik ABAS AA ER HEtpongt ASSR 


sr rs, FG ER roede Å så Molsalrm OBE 

ege FEAT Et Sr aRSLESE 353 antalgilgtleg urt] 

wanintet rens: een oe, kasse sr. Saar … ; 
Er Reese KLODE sis! mn HV månsd son GE 

FEER ker: Siaieisugit: w DRANE hp by RR 


ies -Vigisbar. 3ues EG 5 SES 


(2 I 
FESTER EAST i Es re nye renee 
SELE NETTE NS LS TE. == SEM RS: 
SAREEN ER PANG Marne givet ig SAD BER 


Bek SÅN SIDON RERNETS Boreal moler li 
N KEr« Alan rDIR Bla. SETS ORE er skred 
É ser så i gen te BE 8 bå 
ir e Sanser see get lse Reesen ds 25 KEE] 
: "DAR seere barns rt ae denne Jrhrtetekh » 1 ked 
Bu ae seet SARA TS ob 4 ae ti na. 
e= FIFE ng. Fe HOME 1Æd BYG], £12 nisl Ba Æ 
ØR nå Far Eg veeni røg PARIS TESKE RR dyre SEE berede mr ate 
3 2 7 vre SYV NS 
tå sabel SES ag tir said KAKNE 0%," 214.11608 70 BÆR 
ser HADES BER ENN SEE ea 471 100) 5 enden ERE 
. a DER sg Føniks SA re sr Mir ASER Hotel) 
pk 
rE 
Y É 7 ag ER 
S tig 
i Æ 
; d 


Ø 2 2 
004 , Ed 005 Ed aq 009 El ax 002 


OOST vosT 

vore H- 0067 

00GT | 0007 - 
009T 0097 


s br 


2 big 


aug g LSE 65420. REIRFELSE. EF AP OPL] 


(Bilag til det K. D. Vid. Selsk. Oversigt f. 1871.) 


Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes 
Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 
1871 fremlagte Skrifter. 


I Mødet den 13% Januar 
fremlagdes fra: 
Prof. C. J. Tornberg, Selskabets udenl. Medlem, æ Lund. 
1, Découvertes récentes de monnaies koufiques, en Suéde, 


Bruxelles. (Extr. de la Revue de la numismatique belge, 
5? série, t. II). 


The Geological Society of London. 
2. The quarterly journal. Vol. XXVI, Part 4. No. 104. 
London 1870. 
3. List of the Society, Novbr. 1870. 


Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- 
schappen. 
4. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering, 
gehouden den 28 Juni 1870. Utrecht 4870. 
5. "Proeve eener geneeskundige plaatsbeschrijving van de ge- 
meente Leeuwarden, door P. H. Asman. Utrecht 1870. 4to. 
6. Mémoire sur le genre potérton, par P. Harting. Utrecht 
1870. 4to. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
7. Monatsbericht. August 1870. September & October 1870. 
Berlin 1870. 


2 


Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 
8.  Vierteljabrsschrift. Jahrg. V. H. 4. Leipzig 4870. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wen. 
9. Mittheilungen. B. I. Nr. 5. Wien 4870. 


Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und 
Riigen, Greifswald. 
10. Mittheilungen. Jabrg. II. Berlin 1870. 
La Societa Agraria dt Gorizia. 
11. Calendario per 4871.  Gorizia. 


12. Prospetto statistico della principesca contea di Gorizia e 
Gradisca. 


Dr. Carlo T. A. Ohlsen, Dvirettore della Scuola Agrartia di Gorizia. 


13. Norme per |'ordinamento dell” istruzione agraria in Italia, 
dal Dott. C. T. A. Ohlsen. Milano 1867. 


14. Atti e Memorie della Societå Agraria di Gorizia. Anno IX. 
N:192'& 147 Gorizia 18740: 


I'Observatoiwre Royal de Bruæelles. 
15. Annales 1870. "Ark 10: 4to. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


16. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. II, Nr. 21. 
Leipzig 1870. A4to. 


Det Astronomiske Observatorium + Altona. 
17. Astronomische Nachrichten. Nr. 1828—1829. 


I Mødet den 27% Januar 


fra” 


I? Accademia Pontificta de Nuovi Lincew, Boma. 
18. Atti. T. XXIII. Sessioni 1—7. Roma 1869—70. 4to. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
19. Monatsbericht. November 4870. Berlin 4870. 

Die Uniwversitåt zu Kiel. 
20. Schriften aus dem Jahre 41869. B. XVI. Kiel 1870. Ato. 


3 Bilag 1871. 


Bedaktrionen af «Der practische Maschinen- Constructeur», Leipzig. 
21. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. III. Nr. 22. 
Leipzig 1870. 4to. 
The Royal Geographical Society, London. 
22. Proceedings. - Vol. XIV. No. III-V, London 1870. 


1. Freiherr von Hohenbiihel-Heufler, Wren. 
23. Franz von Mygind, der Freund Jacquin's, von L. von Ho- 


henbuhel Heufler. (Z0ool.-Bot. Ges. in Wien 1870). 


24. Die angeblichen Fundorte von kymenophyllum tunbridgense 
Sm. im Gebiete des adriat. Meeres, von L. von Hohen- 
buhel-Heufler. (Z00ol.-Bot. Ges. in Wien 1870). 


25. Der fungus laricis aureus Matthioli's, von L. von Hohen- 
buhel-Heufler. (Osterr, "Bot. Zeitschr, Nr. 7, 1870). 


26. Ueber aecidzum albescens Grev. (Z0ol.- Bot. Ges.in Wien 1867). 


Professor J. C. Schiddte. 


27. I. Bemærkninger til Stykket: «Om Lesterra, Silenium og 
Pegestimallus, tre af Prof. Dr. H. Krøyer opstillede Slægter 
af Snyltekrebs. Af Prof Dr. J. Steenstrup», ved Henrik 
Kråyer. 1l. Herpyllobrtus og Silenium, ved J, C. Schiådte, 
(Naturhist. Tidsskr. 3? R, 6'e B.). Kjøbenhavn 1870. 

Det Astronomiske Observatorium + Altona. 


28.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1830, samt Register og 
Titelblad til 76% Bind. 


I Mødet den 10% Februar 


fra: 
I'Observatowre Royal de Bruwæelles. 
29. Annales. 1870. Ark 141. 4to. 


Die Naturforschende Gesellschaft in ZAirich. : 
30.  Vierteljahrsschrift,. Jahrg. XIV. H. 1—4. Zirich 1869. 


Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 


31. Publication X, Tafeln der Amphitrite, von Dr. E. Becker. 
Leipzig 1870. 4to. 


4 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Oonstructeur», Leipzig. 
P » Leipzig 


32. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. III, Nr. 23,24. 
Leipzig 1870. 4to. 


Det Astronomiske Observatorium 2 Altona. 
33. Astronomische Nachrichten. Nr. 4831. 


I Mødet den 24% Februar 


fra: 
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 
34.  Mittheilungen. B. I. Nr. 6. Wien 1871. 


Dr. A. Kølltker, Professor i Wirzburg. 
35. Ueber. den Bau der Renillen. (Phys.-med., Ges.).  Wirz- 
burg 4871. 


M. A. Preudhomme de Borre, Conservateur au Musée royal 
d'Histowre naturelle de Bruwæelles. 


36.  Considérations sur la classification et la distribution géo- 
graphique de la famille des cicindélétes, p. P. de Borre, 
(Ann. de la Soc. ent, de Belgique, t, XIII). 


I' Observatorre Royal de Bruwelles. 
37. Annales. ,1840:7PArk 487 Ato: 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 
38. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. III, Nr. 20. 
Jahrg. IV, Nr. 1—2. Leipzig 1870—71. 4to. 
Det Astronomiske Observatorium + Altona. 
39. Astronomische Nachrichten. Nr. 1832—1833. 


I Mødet den 10% Marts 


fra: 
La Société Académique Roumaine & Bucurest. 
40. Anmalile Societatei Romane. T.I—II, Bucuresci 1869. Å4to. 


41. Repertoriu biblio-chronologicu de D. larcu.  Bucuresci 
1865. 4to. 


42. 


43. 


44. 


45. 


46. 


47. 


48. 


57. 


58. 


Bilag 1871. 


Or 


T. Cipariu, Grammatec'a limbei romane. Partea I. Bucuresci 
1870. 

A. Treb. Laurianu, Istoria Romanilori. Bucuresci 1869. 
A. T. Laurianu, Fastii consulari. Bucuresci 1869. 


A. T. Laurianu, Charta Daciei moderne & Tabula Daciæ 
antiquæ. Bucuresci 1868. 


A. T. Laurianu, Tentamen criticum in linguam romanicam. 
Viennæ 1840. 

(V.. A. Urechbiå), Carol I, Domnitoriul Romanilor, Bucuresci 
1868. Fol. 

V. A. Urechiå, Scélele såtesci in Romånia.  Bucuresci 
1868. 4to. 

V. A. Urechiå, Limba friulana. Ed. III, Bucuresci. 

V. A. Urechiå, Patria romana.  Bucuresci. 

V. A. Urechiå, Cronicele noastre. Ed.Iil. Bucuresci 1867. 
V.A. Urechiå, Poesia in facia politicei. Ed.II. Bucuresci 4867. 


V. A, Urechiå, Décå faptele nationali inainte de 1630 suntu 
numai instinctive séu de consciintå si rationali? Bucuresci 


1869. 


I. C. Massimu, Rapeda idea de grammateca macedono- 
rumanesca. Bucuresci 1862. 


G. Baritiu, Dictionariu ungurescu-romanescu. Brasiovu 1869, 
Carl der Erste von Romanien und die Grindung seiner 
Dynastie. Bukarest 1869. 

Scoala normale primaria.  Primul an scolariu 41867—68. 
Bucuresci 1869. 4to. 

D. A., Scurtare de istoria sacra pentru Romanili de la 
drepta Danubiului. Bucuresci 1867. 

D. Athanasescu, Istoria Romaniloru pentru Romanili d”in- 
drépta Danubiului. Bucuresci 4867. 

George Sion, 101 Fabule. Bucuresci 1869. 

V. Alecsandrescu, O vorba despre literatur'a desfranata. 
lassi 1863. 

Ateneu'lu Romanu.  Maiu, Juniu, Juliu, Augustu 41864. 


Instructiune'a Publica. Novembre 1859—Juliu 1861. Bucu- 
resc].  Åto. 


6 


Die Direction des Physikalischen Cabinetes der Karserlichen Unwver- 
sitåt Dorpat. 


64. Meteorologische Beobachtungen angestellt in Dorpat im 
Jahre 1869, redigirt v. Dr A. v. Oettingen. 3ter Jahrg. 
Dorpat 1870. 


Die Køniglich Preussische Akademre der Wissenschaften zu Berlin. 
65. Monatsbericht. December 4870. Berlin 1870. 


The Royal Astronomical Society, London. 


66. Memoirs. Vol. XXXVIII, P. I—II & Vol. XXXVIII, London 
1869—71. A4to. 


67. Monthly Notices. XXVIII— XXX. Index to the first 
29 volumes of the Monthly Notices. London 1870. 


Die Schlesw.- Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir vaterlåindische Ge- 
schichte, Kræel. 


68. Zeitschrift. B. I. Kiel 1870. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen- Constructeur», Lerpzig. 


69. Der practische Maschinen-Constructeur.  Jahrg. IV, Nr. 3. 
Leipzig 1871. 4to. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
70. Astronomische Nachrichten. Nr. 1834. 


I Mødet den 24% Marts 


fra: 
La Société de Physique et d'Histowre Naturelle de Genéve. 
71.… Mémoires. T. XX. Seconde Partie. Genéve 1870. 4to. 


M. Garcin de Tassy, de VInstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris. 


72. La langue et la littérature hindoustanies en 1870, p. Garcin 
de Tassy. Paris 1871. 


De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 
73... Verhandelingen. Afdeeling Letterkunde, Vt Deel. Amster- 
dam 1870. Ååto. 
74... Verslagen en Mededeelingen, Afd. Letterkunde. XII? Deel. 


7 Bilag 1871. 


Amsterdam 1869. — Afd. Natuurkunde. Tweede Reeks. 
IVde Deel. Amsterdam 141870. 


75. Jaarboek voor 4869. Amsterdam. 


76. Processen-Verbaal van de gewone Vergaderingen. Afd. 
Natuurkunde. Mei 1869— April 1870. 


77. Urania, carmen didascalicum Petri Esseiva, Friburgensis 
Helvetii.. Amstelodami 1870. 


Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 


78... Nederlandsch meteorologisch Jaarboek voor 4869. 24ste Jaar- 
gang. åse Deel. Waarnemingen in Nederland. Utrecht 
1869: —Fol: obk 


Kungliga Wetenskaps Societeten 7 Upsala. 
79. Nova Acta. Seriei tertiæ vol. VII, fasc. Il.  Upsaliæ 
1870. 4to. 
80. Upsala Universitets Årsskrift, 1869 & 4870. Upsala. 


81. Bulletin météorologique mensuel de P”Observatoire de VUni- 
versité d'Upsal. Vol. 11, N?S 4—6. -Upsal 1870. 4to. 


Å: I. Ångstrøm, Professor 1 Physik ved Universitetet «+ Upsala. 
82. Recherches sur le Spectre Solaire, p. A.-J. Ångstråm. Åto. 


Spectre Normal du Soleil, atlas de six planches. fol. Up- 
sal 1868. 


Dr. A. Køllcker, Professor i Wiirzburg. 


83. Anatomisch-systematische Beschreibung der A/cyonarten; 
von Å, Kålliker. Abth. I: die Pennatuliden. Zweite Hålfte, 
(Frankf a. M. 1871). Ååto. (Abdr. a. d. Abh. d. Senckenb. 
Naturf. Ges.). 


I? Observatoire Boyal de Bruæelles. 
bis Annales. 18741. Ark 1.5. 4to. 


Redaktionen af «Der practische Masehinen-Constructeur», Leipzig. 
l p , q 


85. Der practische Maschinen-Constructeur. Jabrg. IV, Nr. 4. 
Leipzig 1871. 4to. ; 


Byrån før Bveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm. 
86. Sveriges geologiska Undersåkning. Bladen 36—41 med 


beskrifningar, samt: Råttelser till højdmåtningarne å 
bladen « Wårgårda» och «Såmsholm». Stockholm 1870. 


La BSocieta Agraria di Gorizia. 
87. Atti e memorie. Anno X, N. 5. 47% Marzo 1871. 


The Scottish Meteorological Doctety, Edinburgh. 


88. Journal, October 1870 & January 1871. New Series 
Nes XXVIII—X XIX. Edinburgh and London. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
89. Astronomische Nachrichten. Nr. 1835—1837. 


I Mødet den 14% April 


fra: 
The Royal Socrety of London. 


90. Philosophical transactions. Vol. 460. Parts I—II. Lon- 
don 1870. 4to. 

91. Proceedings. Vol. XVIIL No. 11419—122. Vol. - XIX. 
No. 123—124. London 1870. 


92. Catalogue of scientific papers. (1800—1863).  Compiled 
and published by the Royal Society of London. Vol. IV. 
London 41870. Å4to. 


The Geological Society of London. 
93.:.The xquarterly:, journal:, Vol. XXVII Part 4. SCN 634055 
London 1871. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
94. Monatsbericht. Januar 4871. Berlin 1871. 


The Royal Bociety of Edinburgh. 


95. Transactions. Vol. XXVI. Part I. Session 1869—70. 
Edinburgh. Åto. 


96. Proceedings. Vol. VIi. No. 80—81. 1869—70. 


Bedaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


97. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. IV. Nr. 5-6. 
Leipzig 1871. 4to. 


€ 
”” 
R 
K 


É 


Ur ES ES ER REBRES Es 
REE SEE Res ER EEESEEE 


= 


3 E: S 


| 
| 


9 Bilag 1871. 


Il Beal Comitato Geologico d'Italia, Firenze. 
98: " Bollettino. Anno 1871, N? 4 e 2: Firenze: 
D' I. RB. Societå Agraria di Gorizia. 
99. Atti e memorie, Anno X, N. 6. 1415 Marzo 1871. 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
100. Astronomische Nachrichten. Nr. 1838. 


I Mødet den 288? April 


fra: 


" Lunds Universitet. 


101. Års-Skrift, I: Philosopbi, språkvetenskap och historia. 
Il: Mathematik och naturvetenskap. Lund 1869—70. 4to. 


De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in N'ederlandsch 
Indié, Batavia. 


102.  Natuurkundig Tijdschrift. Zesde Serie. Deel IV, Af. 5-6. 
Deel V, Afl. 4 en 2. — Zevende Serie. Deel I, Afl. 4-6. 
Batavia 1867 & 1870. 


Die Køniglich Preussisehe Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
103. Monatsbericht. Februar 4874. Berlin 1871. 


104. 0Verzeichniss der Abhandlungen, von 4710 —1870. Ber- 
lin 18741. 


Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 
105.  Vierteljahrsschrift. Jahrg. VI. H. I. Leipzig 1871. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wren. 
106. Mittheilungen. B. I. Nr, 7. Wien 1871. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


107. Der practische Maschinen-Constructeur. Jabrg. IV. Nr. 7. 
Leipzig 1871. 4to. 


L I. R. Societå Agraria dt Gorizia. 
108. Atti e memorie. Anno X, Nr. 7. 14179 Aprile 1871. 


9 


& 


10 


Boghandler Bernard. Quaritch, 15 Precadilly, W., London. 


109. 


2 Bogkataloger, 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 


110. 


fra: 


Åstronomische Nachrichten. Nr. 1839-—1840. 


I Mødet den 12t€ Mai 


H Edvin Bi8liodnzn tig 'E1.Xa dog. 


111. 


112. 


113. 


Aoyoc Exgævndeic tij x8" OxtæfBpgiov 1870, nufeg tijs 
&mionuov &yxadrdgvoenc tøv véøv &eyæåv tov EdFvu- 
xov [lavsrmiounuiov, vao tov mpwænrv mevtovswnc K. 
llavlov KaXdiya taxtixod xadnyntot tov boudi- 
xod drxarov, mmagadidovtoc tyv mevtærsiav tå diadoym 
avtov K. Køvctavtivm Bovcaxn, taxuxd xxdnynti; 
tig qvoroloytac. ”Adnvnciwv 1870. 


”Anoloyrcuoc tøv &ygi toide ysvouéræv danavåv tijc 
oizodouns tov EdJvixov'dAoxa10X0yixov Movosbov. 
”Ev Adnvoc 1871. 4to. 


A0y0cg Olvuriarzog cvviaydeig xai éxgævndsic vd 
Diltamov Imarvov, xadnyntov tiyc (fil.ocogiug év 
im Ilavsnmictnuim ”Adnvæv, év tij 8. £ogin; tæv idgu- 
Fértøv 'Olvuniæv vno tov deuvnctov Edayyédov 
Zana. 


Dre Køniglich Preussische Akademte der Wissenschaften zu Berlin. 


114. 


Monatsbericht. Mårz 1871. Berlin 1871. 


De Koninklijke Akademie van Wetenshappen te Amsterdam. 


115. 


Programma certaminis poétici indicli in annum 1871. 


Messrs. Triibner & Co., 60 Paternoster Row, London. 


116. 


American and oriental literary record. Nos. 68, 69. 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 


117: 


Astronomische Nachrichten. Nr. 18S41—1842. 


11 Bilag 1871. 


I Mødet den 2% Juni 


fra: 
La Société Botanique de France, Partis. 
118. Bulletin. T. XVIL, 1870. Comptes rendus des séances, 2. 
Paris, 
Die Anthropologische Gesellschaft in Wren. 
119. Mittheilungen. B. I. Nr. 8. Wien 1871. 


La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 
120. Bulietin. Année 1870. N? 2. Moscou 1870. 


La Soerété Impériale d” Agriculture de Moscou. 
lt Jonrnalts70or"NFI5 60.18741. NY 4, t. Moscou. 


Die Leopoldino-Carolinische Deutsche Akademwte der Natur- 
forscher, Dresden. 


122. Prøve paa en Albertotypi, udført af Hermann Krone i 
Dresden. 


La Direzione dell?” Archivio per LI' Antropologia e W Etnologia, 
Firenze. 


123. Archivio per Vantropologia ec., pubbl. da Paolo Mantegazza 
e Eelice Finzi. VI; fasc. IT. Firenze 4804. 


ID? I. BR. Societå Agraria di Gorizia. 
IPA PA tti ”e Memorie.… Anno: X,.N. 8, 15 .Aprile. & N. 99 
1 Maggio 1871. 


Il Sign. Capitano Cesare Settimanni, Firenze. 
125. Nouvelle théorie des principaux éléments de la lune et 
du soleil, p. C. Settimanni. Florence 1871. dto. 


La Societa Geografica Italiana, Firenze. 
126. Bollettino. Vol. 6. 49 Maggio 1871. Firenze 1871. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
127. Monatsbericht. April 1871. Berlin 41874. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


128. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg, IV, Nr. 8-9. 
Leipzig 1871. 4to. 


12 


Hr. Cand. theol. L. Zinck. 


129. Broncefolkets Gravhøje og deres Forbindelse med Sten- 
alderens Grave, af L. Zinck. (Aarb. f. nord. Oldk. 1874). 
Kjøbenhavn 1874. 


Boghandler Bernard (uarttch, 15 Piccadilly, London, W. 
130. 2 Bogkataloger. 


Det Astronomiske Observatorium + Altona. 
131.  Astronomische Nachrichten. Nr. 1843. 


I Mødet den 16% Juni 


fra: 
La Bocieta Reale di Napolt. 
132. Rendiconto dell" Accademia delle scienze fisiche e mate- 
matiche. Anno VI. Fasc. 6—12. Anno VIL & VIII, 
1867—69. Napoli. Å4to. 


133.  Atti dell? Accademia delle scienze fisiche e matematiche. 
Vol. III, IV. Napoli 1866—69. 4to. 


ID? I. BR. Socreta Agraria di Gorizia. 
134. Atti e Memorie. Anno X. N. 410, 415 Maggio 1871. 


Il Real Comitato Geologico d'Italia, Firenze. 
135. Bollettino. Anno 1871. No 3 e 4. Firenze. 


Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 
136... Abhandlungen. Bd. Il, H. 3. Bremen 14874. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 
137. Der practische Maschinen-Constructeur. Jabrg. 1V, Nr. 10. 
Leipzig 1871. Å4to. 
Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
138... Astronomische Nachrichten. Nr. 41844—47. 


I Mødet den 30fe Juni 


fra: 
The Royal Geographical Society, London. 
139. Proceedings. Vol. XV. No. I. London 1871. 


13 Bilag 1871. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wren. 
140. Mittheilungen. B. I. Nr. 9. Wien 1871. 


I? Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 


Mat Bulletins TT. XV, N0:.3—55-7. XVI. "No…4.  St.-Pé- 
tersbourg 1870—71. Å4to. 


142. Mémoires. T. XVI. No. 1—8. St.-Pétersbourg 1870. A4to. 


The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 


143. Journal. April 18741. New Series. No, XXX,  Edin- 
burgh and London. 


- 


Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 


144. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1867. XXIII Jahr- 
gang. Berlin 1870. 


Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur. 


145... Abhandlungen. Philosophisch-historische Abtheilung 1870. 
— Abth. fir Naturwissensch. u. Medicin. 1869, 70. 
Breslau 4870. ” 


146. Siebenundvierzigster Jahres-Bericht. Jahr 4869. Breslau 
1870. 


Die Kais.-Konigliche ZLoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. 
147. Verhandlungen. Jahrg. 1870. B. XX. Wien 1870. 


Die Køn. Bayerische Akademte der Wissenschaften zu Miinchen. 
148. Silzungsberichte. 1870. II. Heft I, II, Minchen 1870. 


Die Kåønigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gøttingen. 


149. Nachrichten von der K. Gesellsch. der Wissenschaften und 
der Georg-Augusts-Universitåt aus dem Jahre 1870. Got- 
tingen 1870. 


150. Abhandlungen. B. XV. 1870. Gåttingen 1871. Åto. 


» Universitetet t Leiden. 
151. Annales Academici. MDCCCLXV—MDCCCLXVI.  Lug- 
duni-Batavorum 1870. 4to. 
Professor Dr. F. Kaiser, Directeur for det astronomiske Obser- 
vatorium + Lerden. 


152. F. Kaiser. Annalen der Sternwarte in Leiden. B. Il. 
Haag 1870. Åto. 


14 
Die Kais. Akademie der Wissenschaften, in Wien. 

153.  Sitzungsberichte.  Philos.-Histor. Classe. Jahbrg. 1869. 
B. LXIUI. .H.1—3. Wien 1870: Jabrg:487 0O/BSENEE 
Heft 1—3. Wien 1870. — B. LXV.- Heft 1—-ÆS Wien 
1870. — B. LXVI. Heft 4. Wien 1871. — Mathem.- 
Naturw. Classe. Jahrg. 1869." Bd. LX. "Erste ”Ab= 
theillung. H.3—5. Zwcite Abth. H.3—5. Wien 1870. 
Jabrg.4870.… Bd. LXI. Erste: Abth: J.H. 1:—530Zvelte 
Abth. H. 1—3. — Bd. LXII, Erste Abth. H. 1—2. Zweite 
1—3. Wien 4870. Register zu den Bånden 51 bis 60. 
Vi. Wien 41870. | 

154... Denkschriften. Phil.-Hist, Cl. B. XIX, — Math.-Naturw. 
Ci. BUSK X:driWien 4870! to: 

155. Archiv fir åsterreichische Geschichte. Bd, XLII; XLIII, 
erste Hålfte; XLIV. Wien 4570—71. 

156.  Almanach der kais. Akademie der Wissenschaften.  Jahbrg. 
XX. ASTOF" Wien 1870 

157... Fontes Rerum Austriacarum.  Oesterreichbische Geschichis- 
quellen. Abth. II, "Bd. XXX; XXXIII. Wien 1870. 

158... Phånologische Beobachtungen aus dem Pflanzen- und Thier- 
reiche von Karl Fritsch. Heft VIII. Jabrg. 4357. Wien 
1869460: 


Die Kais. Køn. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagne- 
tismus an Wren. 
159. Jahrbucher. Neue Folge. B. V. Jabrg. 1868. Wien 
1870. 4to. 


Die Kais. Kønigliche Geologische Reichsanstalt in Wren. 
160. Jahrbuch. Jahrg. 41870. XX Band. No. 3, 4, dåto. 
161.  Verhandlungen. Jabrg. 14870, Nr. 10—18. 


Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 
162... Verhandlungen. Neue Reihe. H. 2,3. Ulm 1870—71. 4to. 


Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. 


163. Abhandlungen. B. XI, H. 2; B. XII, Heft 1—2. Halle 
1870—%1. 4to. 


15 Bilag 1871. 


United States Patent Office, Washington. 
164. Annual Report for the year 1867. Vol. I—IV.  Washing- 
ton 1868. 


Den kgl. hollandske Begjering. 
165. Flora Batava. Aflevering 213—215. Leyden. Å4to. 


I I. EB. Societå Agrarta dt Gorizia. 
166. Alti e Memorie, Anno X. N. 441. 1 Giugno 1871. 


Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen 
m Halle. - 
167. Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften, Neue 
Folge. 1870, Band II (XXXVI). Berlin 41870. 


La Société Météorologique de France, Paris. 
168. Nouvelles méléorologiques. 4870. 4" septembre. N9. 


Mr. Paul Gervais, professeur au Jardin-des-Plantes, Partis. 
169, Remarques sur ['anatomie des Cétacés de la division des 
Balénidés. Par M. P. Gervais. (Extrait des Comptes 
Bendus TT; LXXIl))""Ato: 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
170. Astronomische Nachrichten. Nr. 1848. 


Afleveret direkte til Bibliotheket den 26% August 
fra: 
VObservatoire Plysique Central de Russie % St.-Pétersbourg. 
171... Annales, Année 1866. St.-Pétersbourg 1870. A4to. 


172. Repertorium fir Meteorologie. B. I. H. 2. St.-Peters- 
burg 1870. 4to. 


Die Nicolat-Hauptsternwarte in Pulkowa. 
173. Jahresbericht am 29 Mai 1870 abgestaltet, St. Petergs- 
burg 1870. 
174. Observations de Poulkova, publiées par O. Struve. Vol. III, 
St.-Pétersbourg 1870. Å4to. 


16 

175. Tabulæ refractionum in usum Speculæ Pulcovensis con- 
gestæ,  Petropoli 1870. A4to. 

176. M. M. Nyrén. Détermination du coefficient constant de 
la précession au moyen d”étoiles de faible éclat. (Bull, 
de VAc. Imp. des Sciences T. XIV). St. Pétersbourg 
14870. 4to. 

177. H. Gyldén. Studien auf dem Gebiete der Stårungstheorie, 
I. Entwicklung einiger Verbindungen elliptischer Func- 
tionen. (Mémoires de VAc. T. XVI. N? 40.) St.-Pé- 
tersbourg 18741. A4to. 


178. — — Uber den Einfluss, welchen Ånderungen der 
Rotationsaxe innerhalb des Erdkårpers auf das Meeres=- 
niveau ausuben kånnen, (Bull. de Ac, T. IV.) 


Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. 
179. Memorie. Vol. XV. Parte II. Venezia 4871. Åto. 


180. Atti. Serie III, T. XV, Dispensa X; T. XVI, Dispense 
I—IV. Venezia 1869—71. 


Die Kønigliche Sternwarte in Miinchen. 
181. Annalen. XVIII Band. (XXXIII). Minchen 1874. 
182. Verzeichniss von 3574 telescopischen Sternen zwischen 
— 9? und + 45? Declination. XI Supplementband zu den 
Annalen. Minchen 1871. 


183. Nachweise uber die an der Minchener Sternwarte von 
1840 bis 1869 beobachteten Zonen. 


The Royal Observatory, Greenwich. 
184. Astronomical and imagnetical and meteorological observa- 
tions, made in the year 1868. London 1870. ÅAto. 
185. On the corrections of Bouvard's elements of the orbits 
of Jupiter and Saturn, by Hugh Breen, Esq. (Appendix I. 
to the Greenwich Observ. 1868). 4to. 


The Zoological Socrety of London. 


186. Proceedings, 4870. Part I—III. London. 
187. Transactions. Vol. VII, Part 3—5. London 1870—71. 4to. 


Die Køn. Bayer. Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 
188.  Sitzungsberichte. 41870. II, H. 3, 4. — 1874. Philos.- 
philol. und histor, Classe 4874. Heft 1, 2. Mathem.- 
physikal. Classe. H, 4. Minchen 1871. 


Barometer, 
reduceret til 0? hed FG = 
ultens 
= | s Styrke, ) == k GS 
E Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. | = 
” 19Form. | Middag. | 4 cc E 
(s-] 
I MD. 6 NMN. 6 MD. 6 g 
1 | 335,51 | 334,90 |334 1. 2 lo oe e Regn 103-121 & 173182. 1 
21 34,30| 34,66 | 3: 1. 1. | e & & 9& | 0,78 | Regn 63-71&81-9 &Hag.11-1111/ 2 
3] 36,63| 36,76 | 31 3. 3. | oe e.g & | 1,74 | Regn 13-3'& 6-7 & 9-98. 3 
AE 5845 38/66 | 34.1. 1. & d & & Å 
adel | 335,67 336,01 33k 2,4. 2,4. Sum | 2,52 
5 [338,14 | 337,91 |331 3. 3. |e & eee 5 
6| 33,52| 33,33 | 3; 1. 1. | e e e &e | 1,19 | Regn 73-9 & 91-12 &16—161.| 6 
808 35;25 133;62./. 34 3. 3. & & & &e | 5,19 | Hegn 81—20. i 
8|( 3478| 35,03 | 31 1. 1. | & e & & | 0,42 8 
10856557 37,07: (3 4. 1. DDO 9 
dda | 335,29 | 335,39 | 33/. 1,8. 1,8. Sum | 6,80 
FEE —m——m——m——CCQCQCC$C$&$&$&$&zxC$z$Q$$$———————————————=—— 
10 | 336,89 336,84 |33( 1. 1. | & & & & Regn 18—191, 10. 
HH 35680 36,50. 34.3. 1. Solo ao 0,08 11 
05720 57,01 3] 3. 3: fe se 6& Regn 81—101 & 15—161. 12 
005785 5760] 31 1. 1. fo & & & | 0,40 | Regn 71—81/ 13 
H2 105924 3956: (31 1. 1. Boo 14 
idde| 337,51 | 337,50 E 1,8. 1,4. Sum | 0,48 
15 | 339,76 | 339,60 |33/ 1. 1. | & & & oOo 15 
16 | 38,90 38,55 | Sk eg OAO RO <O 16 
17 36,61 36,34 SE SD DDT TIE) 17 
18 | 33,98 34,21 3 d.å. & & & & | 0,84 | Regn og Torden 67—8. 18 
19 | 3413| 33,25 | 3| 3. 3. | & & e & | 0,22 | Regn 113— 19 
idet | 336,68 | 336,39 | 33, 1,8. 1,8. Sum | 1,06 
88 53011 (33048 33 4. 1. fe e e &e | 7,13 —193. 20 
Bi 115321] 33,31 | 3 1. 3. | & & & e&e | 3,68 | kegn 61—71 & 16— 21 
22 | 33,74| 3410 | 3 3. 1. & 0 e & | 0,74 sol a.0.t. & 9—18 a.0.t.| 22 
8513795 378113 1. 1. | & & & & | 1,05 | Regn 81—11 & 171—19. 23 
DAI 38,38 | 38,42 | 3 3,5. 3. Ba & & & | 1,59 ZÅå 
idde | 334,54 | 334,82 | 33 2,5. 1,8. Sum | 14,19 
25 | 337,98 337,69 33 3. 3. leseseb) 25 
96 35,33 | 35,23 | 3 5. 5. Fo e e e | 2,31 | Regn 41-151 & 152-221 a, 0. t. | 26 
27 3Åå, 12 3444 4 3.71. e e €e &e |10,51 | Regn 2—7 a. 0. t. I 27 
28 35,11 35,19 | Ek Lerere eo 28 
29 | 35,12! 35,34 | æra sete 29 
liddet| 335,53 | 335,58 | 33 2,6. 2,2. 12,82 
30 336,22 336,27 E Dai ISSER EF SRrS sr 30 
lidt | 335,96 335,99 3 1,95.1,77. 1871 137,87 | Par. Lin., 16 Regndage. Middel 
f | | p78. 52 Aar (23,78 EM 
| b betegner klar. 
== blandet. 


2 Een: mørk. 


1871. Juni. 


TT MO ———— 


Barometer, r) É 
Ene Thermometer i Skygge mod Nord. SEES = 
— = 
= i I 21 Fod | 1 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke. HD) Eg VER E 
== N -= 
Eg | over Jorden. | over Jorden. I Jorden. Udseende. g edtegninger om Nedslag. z 
9Form. | Middag. | 4 Eftm. |(— = == rr 2 = 
| | ”miader | middel ERE DE GOL 2 Fod 5 
Ef] rr ET ]|m]| | Corr.—0,06.| 89 Aar. LD MEN | middel, | Kl. 2 MN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. MN. 6 MD. 6 
SEERE EKSTERN ERE 
1 18585751 (85200 1 554190 75550 0810 720 2,20 1170 78 ET SE NV EN VERS EN: RED REE te RES Regn 103-121 & 1732182. 1 
2 3å, 30 34,66 35,16 6,10 11,19 | 29! 9,1 7,4 dl NO. N. NNV. NV. ls SR DYSE; 18 e && 9 0,78 Regn 63- 171 &81- -9 &Hag.11- mal 2 
3 36,63 | 36,76 | 36,70 | 7,37 '| 11,30 | 3,0)| 195 | 7,2 | 7;0 | stille. NNO. ONO. S. 0. 3. 3. 3. |e e.& & | 1,74 | Regn 13-3 & 6-7 & 9-93. 3 
58,45 RE SER RED RE ES DS ASE ENE] SSL RS SE SEN DE BE SE Ey TR, å 
—|—— ——|—] ——— ——— == eee > ord 
Niddet | 335,67 | 356,01 | 335,86 | 7,53 | 11,03 Middel 335,67 | 336,01 [335,86 | 7,55 | 1,05] | | 766 78 7,66 7,18 1,8. 2,4. 2,4. 2,4. Sum | 2,52 
Seer ED SØ) FEE EEN SEE] See 
5 338,14 | 337,91 |337,26 | 8,73 | 11,57 5 te 75708 Es oo ENO NRN OS RS SES SES 5 
6 3383 (132880 | 7773. | 1184 (5780 10973 75 | 70 UNO: NNO. NO! 0: SÅ ER 1,19 | Regn 73-9 & 94-12 & 16—161.| 6 
i So | 33,62 | 33,75 | 9,60 | 11,96 5160 815525 70 1575200 NOE ORE SOS 0 5 SØS RUE RSD 5,19 | Hegn 81—20. 7 
8 34,78 | Ba 350 100 Es 53) 6 82 70 IN so so SOS 0] æt me 3 0 | 0,42 8 
36,77 | 5,07 | 370 EAR 115050 HR 6150 HET 60 87 778 Roo none: 1:51 4 ME BONE 9 
Middel | 335 sitt 335,29 355,59 535,20 | 9,59 | 1182 | | 796 734 59 [335,20 9,59 | 11,82 | 7,96 | 7,34 1,8. 2,6. 1,8. 1,8. sim | 6,80 
10 | 336,89 (336,84 |336,69 | 11,70 | 12,20 6,9 | 15,7 | 9,0 | 8,0 | SV. NNO. NO. NO. FSL aar Regn 18—192, 10 
11 | 36,80| 36,50 | 36,30 | 12,67 | 12,22 5800 17540 9100 R81 0 IN OMEN O SERENO] te TE ENES ST] 11 
121 37,20| 37,01 | 37,45 | 10783 | 12,01 91071570) 9553 sa ENNOSENNO MENN GREES ONE | ES SEERE ES RES ES Regn 81—101 & 15—1612. 12 
13 | 37,43 | 37,60 | 37,76 | 11,57 | 12,19 TT ea oa BAN SNO SENE SOS ONES EET REE ENIRO MO Ron rar 8 13 
14 | 39,24 | 39,56 | 39,41 | 11,90 | 12,45 8,3| 16,6 | 9,9 | 8,7 | S0. ONO. OND. SV. FL 1. LE NET NER l4 
Middel 357,51 337,50 |3537,52 | 11,73 | 12,21 titel 537,51 337,50 357,52 | 11,75 | 1221 | 988 830 1,9. 2,0. 1,8. 1,4. Sim | 0,48 
15 | 359,76 339,60 (339,16 | 12,60 | 12,55 SIE EEN 18750 810:00 9700) svær stnre ES ONES: 10! 15010 ERE SO 15 
16 | 38,90! 38,55 | 38,01 | 12,90 | 12,56 5760 87900 51010] 9/0 SAR SEES ONES 0 TR ERNE KOR EROS 16 
17 | 36,61| 36,34 | 35,39 | 15,653 | 12,50 79 21850 470545 9:00 Es os os os 0" 1 SEES SEBEO 17 
18 | 33,98 | 34,21 | 34,62 14,83 12,51 1955 19,9 | 10,9 | 9,3 SO "SSVENSV.N SV; BROK FØR ØE & & & 2 | 0,84 | Regn og Torden 61—8. 18 
19) 34,13) 33,25 | 32,09 | 13,77 | 12,61 | 89 | 17,4 | 11,2 | 9,9 | sv.  S. ONO. NNV.| 1. 1. 3: 3. |& & eee | 0,22 | Regn 113— 19 
Middel 556,68 556,59 39 [335,85 | 13,95 | 12,55 idet | 356,68 336,39 [335,85 | 15,95 | 1255) | | 1082) 924 | 10,52 | 9,24 From sen Som | 1,06 
20 | 330,11 330,48 |331,29 | 10,77 | 12,60 90| 12,0 | 11,1 (10,0 | NV. VNV. VNV. VNV.| 3. 3. 4. 1. le eee e| 7,3 —193, 20 
21 | 33,21| 33,31 | 33,92 | 10,40 | 12,54 7,8| 145 | 10,9 |10,0 | YNV. ONO. 0. So. 1. 1. 1. 3. | & & & &e | 3,68 | Regn 63—73 & 16— 21 
22 33,7å 34,10 | 34,18 10,40 1%71 69111577 41067 10/0 SOM HSV RRV REN VE Se ØE da e e 9 | 0,74 mo ove 18 a.0o.t.| 22 
23 | 37,25| 37,81 | 37,79 8,20 | 12,78 69! 11,2 | 10,3 | 9,9 NÆR NO SKO SES 1. 1. 1. 1. |o & & & | 1,05 | Regn 81—11 &171—19. 23 
24 | 38,38 | 38,42 | 38,36 | 877 | 12,68 45 | 14,0 | 99195 | s0. 0. 0. 0Ss0.| 1. 1.35.3. | & & & & | 1,59 24 
Middel | 334, ;54 | 334,82 | (335,11 | 9,71 | 12,67 | | 110,56 9,88 1,8. 1,8. 2,5. 1,8. Sum | 14,19 
Eee re SS rr fe Sr YRES] Pr 
337,98 | 337,69 |337,39 | 10,37 | 12,82 SB 11330 98 02 ES SYN OSEN OMEN OR | HELET 35 oe Ree 25 
35,33 | 35,23 | 34,32 | 9,07 | 12,91 6,9 | 10,3 | 9,7 | 9,2 |NNO. NO. NO. NO. 1. 3. 5. 5. fo e e e | 2,31 | Regn 44-157 & 154-224 a. 0. t. | 26 
34,12 | 34,44 | 34,78 | 10,53 | 13,16 al 113300 9/8) (00 Nor So so So] RA: 311 oeeen (1051 Regne 2708 27 
35,11| 35,19 | 35,00 | 11,67 | 13,32 8711 0517330 6102 Ko | Eso snes os or EON FANER Keoee 28 
35,12 | 35,34 | 34,08 | 12763 | 13,25 63451730 10 5077 sier sine so S VE OR 0 ER ROOT 29 
Viddet | 335, HE 58 | 335,29 | 10,85 I 13,09 | | 9,98| 9,38 1,4. 1,4. 2,6. 2,2. 12,82 
ESSEN el re ESS] SE em ME ERE, EEN er ENES me CE RSE ERR RR en 
30 sony ur] | 336,56 12,83 | 13,02 | 72) 16,5 | 10,5 | 9,7 | stive. stile. stive. no. | 0. 0.0. 1. feoses)t 30 
Middel tittt 335,96 335,99 Er SO EU EVE 941) 8,63 1,58.1,80 1,95.1,77. 1871 (37,87 | Par. Lin., 16 Regndage. Middel 
| | | | 718. 52 Aar | 23,78 ST UK VN RIDE 
NEENOSK OM SORT SE SVOR VS EEN VAN SHE: +) 9 betegner klar, 
1871. 0,08. 0,23 0,10. 0,28. 0,06. 0,10. 0,03. 0,07. 0,07. g — blandet. 
67 Aar. 0,07. 0,06. 0,08. 0,12. 0,12, 0,16. 0,19. 0,19. 0,02. e — mørk. 


Barometer, 
reduceret til 09 Réau Re = 
uftens 
| Styrke. 2 == 3 = 
| Udseende. E& | Vedtegninger om Nedslag. a 
ESER E E 
åg —= 
(sJ 
MD. 6 MN. 6 MD. 6 Sd 
er se 3 SS TÅ re rer RR 
337,14 | 337,25 336, 10. ore r0 0 i 
] 36,40 36,26 30411: oe 0—09 2 
| 35: 15 35, HØR RSIRSR IDO OL O G Regn og Torden 211—211, 3 
å 35,84 | 36,29 56] 1. 0. | & & & & | 2,86 å 
336,15 | 336,22 |336/1,2. 0,9. Sum | 2,86 
) 36,85 | 36,93 Å i etesty tÉ & & & & Regn og Torden 10—101. 5 
) 38,69 38,83 AGE 3 a & & & 0,12 6 
] 40,17 39, SE VA 5 T ej Bas, TR OOS al 
358,93 38, 62383. E a & & & 8 
J | 38,25 38,36 38! 3 & eee & & | 0,54 | Regn og Torden 42—6. 9 
iel 538,58 | 338,55 EET 22. sum | 0,66 
0 | 38,50! 38,00 ag 18.4 & 0 &e Regn 81-141 a.0.t. og 151-201, | 10 
1 3358 05494: | 354 1. 1 & & e gg | 2,54 | Regn, Lyn og Torden 22— 11 
BE 5515 | 33,82 | JA 3. 3 e 0 9 89 | 3,66 01 & Regn 21—91, 12 
3 80950 0837-55 | 37 1. 1 & & & & 13 
4815957) 39,67 | 391. 1. | oe & & & 14 
da | 336,78 | 336,80 |3341,4. 1,4 Sam | 6,20 
38,90) 38,72 | 3å 3. 1. FDD 9 Regn 203—2921, 15 
36;36 156,20. 303. 5. | & & & & | 4,03 | Regn 5—7 a. 0. t. 16 
O8, 28 58.54 | då 1. 1. & & & & 17 
35:01 35,46 |. 39 4. 3. 10 0 & 8 18 
35,49 | 35,51 Sk ove] SER Ho) RES sr Rs 19 
idet lanse 3363,2. 2,2. Sum | 4,03 
31,14 | 30,19 Bl 1:55 & & e e Regn 4-81 a. 0.t., 93-15, 16"- | 20 
SHA 5449 | 313. -1.-l eee & 9 |13,61 FR 21 
35,62| 35,06 | 341. 1. |& e & 868 Regn 73 =1/1:a. 0-1) 20 NE DD 
33,61| 33,78 | 313,5.3,5. | e e & & | 2,27 | Regn 31-5a.0.t., Torden 151-16.| 23 
32:89 032,81 | 395. 1 & & e & | 2,56 | Regn 11:—121. 24 
ddel| 333,40 | 333,25 | 332,7. 1,9. Sum | 18,44 
oo — 
25 | 31,22| 30,88 | 313. 1. | e & & e | 2,62 | Regn 51—53, 161—18, 211— | 25 
26 41 30,00! 30,25 | 3(3,5.3,5. | & & & & | 2,82 FESE) 26 
105026 | 30,45 | 313. 35. | e & & & | 1,35 04 1 515 ro = 497 |log 
28 Sal D5, 05 | SA. 3. & e & & 0,48 28 
29 1 36,39| 37,33 | 3 4. 1. a eee & & | 1,75 | Regn 1:—7 29 
iddel| 332,64 [332,01 | 343,5. 2, 902 
35,57 | 35,56 | 41. 1. ga e e & Regn. 8—11: & 13—171. 30 
36,10 | 36,26 | 1. 3: | & & & & | 0,55 31 
del 335,74 35574 (555, 76 |342,29,1,87 1871 141,76 | Par. Lin., 18 Regndage. Middel 
52 Aar [25,91 Ba 5: 
Stille. ”) O betegner klar. 
0,04. &  — VK blandet 
0,03. e — mørk. 
Re RR RR en oe Torden 81103: Ox = 


1891. 


Juli. 


Vindens Styrke. 


"0,4. 0,8. 1,2. 0,9. 


mamur 


— | 
da 
= 
== i 
kog 
HS 
LSS3 


= 
Luftens =) =: 
Udseende. E 
2 
3 
e 
MN 6 MD. 6 


&90&88 


Vedtegninger om Nedslag. 


1 
2 
Regn og Torden 211—211, 3 
4 


Regn og Torden 10—101. 


Regn og Torden 43—6. 


-—— mm CI mm 
mmm em 


ry 
ma 
== 


(gsm 
(rare 


Sa 
5= 
9 
BD 


rr Ey 
1 15: 


1,48.1,79.2,29.1,87. 


As 


V. NV. Stille. 


Barometer, Ser: i 
HESTE Thermometer i Skygge mod Nord. 
ø er ere ; å 
E 21 Fod I FE TØ Yindens Retning. 
E over Jorden. over Jorden. DICE: 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. - " E: — 
' | Middel Middel, L SEERE 1 Fod | 2 Fod 
| Corr.—0,01. 89 Asr. lie Sest | middel. | ki. 2. |" MUN. 6 MD. 6 
1 | 337,14 | 337,25 |336,93 | 13,40 | 12,82 | 8,3 | 17,4 | 10,7 | 9,8 | stile. NO. NNO. stille. 
2 | 36,40) 36,26 | 36,09 | 13,70 | 12,85 | 8,2 | 17,7 | 11,0 | 10,0 | stile. NY. N. NO 
3010535505 8553020 52770 | 14583 18;070 ES 5 108 Hrrer 102 | ENO so So. SO 
AJ 55,84| 56,29 | 36,33 | 14,10 | 13,26 | 10,1 | 17,8 11,7 | 10,5 | SsV? VNV. NV. Stille. 
Middel | 336,15 | 336,22 | 336,14 | 13,77 | 13,00 0 10,01 
311% 36,93 | 36,96 | 14,53 | 13,30 | 8,8 | 19,73 | 12,0 | 10,8 | stille. sso. sSv. VNV. 
; 36 39,07 | 13,33 | 13,38 | 9,8 | 18,4 | 12,1 | 11,0 | VNV. VNV. VNV. VNV 
40,17 | 3£ 39,77 | 14,36 | 13,71 | 83 | 18,9 | 12,0 | 11,0 | vnv. vsv. sv. ssv 
5 38,62 | 38,01 | 15,70 | 13,68 | 9,2 | 19,2- | 12,2 | 11,0 | SSV. SSO. - SSO. SSO 
9 | 38,25| 38,48 | 14,33 | 13,70.| 11,3 | 19,2. | 12,3 | 11,0 | sso. VNV. sv. sv 
i 5 |338,46 | 14,45 | 13,55 12,12 | 10,96 
10) 38,50) 38,00 | 37,79 | 14,16 | 13,54 | 9,2 | 16,9 | 12,2 11,1 | sv. s. sso. sso. 
11 | 35,38) 34,94 | 54,25 | 14,10 | 13,65 | 85 | 17,8 | 12,2 |11,2 | 0. No. So. so. 
12 | 35,15) 33,82 | 34,07 | 14,90 | 13,88 | 11,5 | 182 |12,5 | 11,5 | so. so. ss. ssv 
13) 37,50) 37,55 | 37,92 | 13,83 | 13,70 | 10,6 | 19,0 | 12,6 | 11,7 | ssv. VSV. NNO. Sv. 
14 1 3957) 39,67 | 59,47 | 15,23 | 13,95 | 8,6 | 19,9 |12,6 | 11,7 | s. ssv. ss0. SSO 
liddel | 336,78 | 336,80 [536,70 | 14,44 Tro] 12,42 | 11,44 
FEE EM e KO ce 
15 | 38,90) 38,72 | 38,29 | 16,06 | 13,77 | 9,8 | 20,1 | 12,8 | 11,8 | sso. ss0. SSO. SSO 
16) 56,36) 36,20 | 36,44 | 15,03 | 14,13 | 127 | 18,8 |13,1 1120 | s. syv. sv. v. 
17 | 58,28! 38,54 | 38,27 | 14,36 13,96 | 10,3 | 17,1 12,8 | 12,0 | VNV. VNV. VNV. VNV 
18 | 55,61! 35,46 |. 35,64 | 13,56 13,77 1 12,0 | 17,0 | 12,7 | 11,9 |-vsv. VNV. VNV. VNV 
19 | 35,49) 35,51 | 35,00 | 13,00 | 13,85 | 8,0 | 158 | 12,3 | 11,7 | vnv. VNV. NV. VNV 
Middel | 336,93 | 336,89 |336,73 | 14,40 | 13,90 | | 12,74! 11,88 
Em er 
H620 | 31,14) 30,19 | 30,14 | 13,80 | 13,95 | 98 | 13,0 12,0 | 11,5 | ssv. sso. sv. NV. 
2 | 35,74! 34,42 | 35,21 12,05 | 1401 | 7,5 | 153 111,4 | 104 | xv. nv. NV. NNY 
22 | 35,62 35,06 | 34,33 | 12,6 27 ETS 168 1117 DS KNN sys SOS 
23 | 55,61 | 33,78 | 33,90 14, 0 14,24 10,5 188 BLE 01154 SEKVNVENES VE SV 
i: Lat 32,80) 32,81 | 32,02 | 11,20 | 14,26 | 9,0 | 16,4 | 12,2 | 11,5 | sv. sv. "Vv. sv. 
Middet | 333,40 333,25 | 333,12 BETTE 11,88| 11,40 
mr 
31,22! 30,88 | 30,38 | 12,56 | 14,65 | 82 | 162 | 12,0 | 11,5 | sv. sv. sv. sso 
30,00! 30,25 | 30,41 | 12,60 | 14735 | 85 | 162 | 12,0 | 11,4 | sso. VSv. NV. NV. 
30,26 | 30,45 | 30,35 | 11,05 | 14,31 | 7,0 | 14,8 | 11,7 | 11,3 | sv. vsv. NV. NV 
35,31| 55,65 | 36,14 12390 | AAN ES 0 ET 60 15 119 Vil VEL: OVSVET sv. 
36,39 37,53 37,45 | 13,13 | 14,14 | 10,2 17000 511775 51059 ES VÆRN SS ONE V. 
;64 | 332,91 |332,95 | 12,44 | 14,32 | 11,78! 11,32 
i | | | 
55,57 | 35,56 | 35,83 | 12,46 | 14,09 | 90 | 152 1120115 | ss. ss sv 
56,10 | 36,26 | 36,29 | 13,16 1419 | 55 | 174 | 11 | 183 | sv. ssv. sv. sv 
;74 |335,76 |3535,68 | 13,69 | 13,82 Tai 
| | | 
i NOON som s Es sy 
TE: 0,02. 0,04. 0,01. 0,13. 0,18. 0,26. 0,16. 0,16. 0,04. 
6 ar, 


0,07. 0,06. 0,06. 0,09. 0,11. 0,18. 0,21. 0,19. 0,03. 


&gege8g O0gGg&&G8E BBG&88 


&gege 


Regn 81-141 a.o.t. og 151-204, | 10 
Regn, Lyn og Torden 22— 11 
01 & Regn 21—91. 12 

13 

14 


Regn 203—221, 
Regn 5—7 a, 0. t. 


95-15, 161- | 20 

21 
Regn 713—11 a. 0. t., 21—2921. | 22 
Regn Båg 5a.0.t, ,Torden 15-16. 23 
Regn mr 4on 21 


Regn 4-81 a.0o.t., 
61. 


& 0 & 
e 00 
o 0 e 
& aa & | 2,86 
Sum | 2,86 
& & & 
& 2 & | 0,12 
oO & & 
& & & 
e & 9 | 0,54 
Sum | 0,66 
Ba & e 
& e &g | 2,54 
e & &g | 3,66 
& & 8 
& & & 
Sum | 6,20 
& & & 
& & & | 4,03 
& & 8 
& & & 
& & & 
Sum | 4,03 
& e e 
e 28 9 |13,61 
e & & 
e & & | 2,27 
& e & | 2,56 
Sum | 18,44 
& & e | 2,62 
& & & | 2,82 
& & & | 1,55 
e & & | 0,48 
e & & f 1,75 


Regn 51—54, 161—18, 211— | 25 
—) 26 
—01, T.31—53, T. 91—101.| 27 

28 

Regn 13—7. 29 


e e & Regn. 8—11i & 13—171. 30 
ga & 8 ; 31 
1871 141,76 | Par: Lin., 18 Regndage. 
52 Aar | 25,91 — 39) — 
") 0 betegner klar. 
gg — blandet 
. — mørk. 
+) 3 a. 0.t., 53—6, Lyn og Torden 81—103, 23— 


EET —————————— 


Barometer, | 
reduceret til 0? Reau 
L » x 
$ Styrke. uffens") 
j Udseende. 
9Form. |Middag. | 4 Ef 
| AD. 6 MN. 6 MD. 6 


11 337,32 | 337,22 |337; 3. 1. & & & & 
2 36,63 36,62 36, 1. 1. & & &O 
3 | 36,52 36,30 | 36; 1. 1. | & & & & 
del | 336,43 | 336,39 | 336,1,4. 1,4. Sum 


Vedtegainger om Nedslag. 


"opuæwpur4 
wneq 


å | 334,90 | 334,47 | 333] ESTER O de | 0,925 i 
5| 3481|/ 35,35 | 35; 3. 3. | & & & & | 1,36 | Regn 7—131 5 
5105710 3717] 371. 1. 18008 6 
7| 39,43| 39,36 | 39/1. 1. | & & & oOo - 
81 40,27| 40,24 | 40) 2. 1. I.0 0 0 0 8 
dal 337,29 | 337,32 |337,1,6. 1,4. Som | 1,59 

9 | 341,15 | 341,07 340 1; 1 OFOLFO 0 9 
5500] 40,75 | 401. 1. Jo 00600 10 
HH 3080| 40,68 | 49 1. 1. Jo o0oo 11 
12 | 40,61| 40,55 | 40 Aj 1 SETE Kos) 12 
13 39,12 | 38,64 37814 SKOVFO 0 13 
ådel| 340,54 | 340,34 | 3391,0. 1,0. Sum | 0,00 

då FT ———— 
[4 | 336,83 | 336,53 | 336 3. 3. | 0 0 0 0 lå 
i5 | 35,35 | 35,21 5 3. 3. fo & & 8& 15 
i6| 3601| 36,17 | 36 3. 1. | & & & & 16 
HI 518 3722 370. 1. le 8 0060 17 
18 | 36,68| 36,49 | 3å 3. 3,5. | &a & & & 18 
adat 336,41 | 336,32 | 33(2,4. 2,3. Sum | 0,00 

me &«C«&QC&C&€C€$éC&Æ—m———Oq/=——ECQOCQ(CQ$Q$&CQ&&C&&&CQCQWQCC$COQC$COQCE TT — 
19 | 333,94 | 333,88 33: 3. 1. | & e & & | 1,33 | kegn 21-3 & 43-7 & 171-18 19 
20 | 37,25 38,10 ae sd: 3. |Oo 888 20 
137,04 | 37,37 | 3 Bd & & e Regn 13-141 a.0o.t. & 1514-19, 121 
22 | 38,83 39,00 | 3( 4- 3; & 0/9 & | 1så . 99 
23 37,45 36,98 | ET RED AE OSTOROTO 93 
da | 337,08 | 337,07 | 333,5. 2,4. Sum | 2,76 

0 gg DE BEDRE BE ERR 
24 | 335,27 335,16 |33| 3. 1 & & & & R.0. T.61-103&R.171-171&231 | 24 
25 33,00 33,48 | ba EGE e & & & 3,84 33, 25 
26 | 34,61| 34,87 | 3,4 4. Jo 0 & 6 R.,L.0-T.10-114812; -1218R.221| 26 
27 36,33 37,31 | BUD SKA & e & 8& 2,42 2 & R.33- 1 a. 0. t. & 9-97, 27 
28 39,03 40,10 Å Øs RI & & O O 98 
dl | 335,65 | 336,18 13540. 3,0. 6,26 


; Ev4 (e) 62) 
BEL 207 | A1209| 41 1. JER EB E 
31 | 40,76| 40,82 RED. & Ude, 
iddelf 337,66 | 337,71 | 34.2,34.1,89. 1871 
| 0. 52 Aar 
betegner klar. 
— blandet. 


mørk. 


10,61 
28,30 


Par. Lin., 


8 Regndage. 


bl 


30 
31 
Nliddel 


1891. August. 


Barometer, Thermometer i Skyzge mod Nord 
reduceret til 09 Reaum. Jeg Ses eee SB 
> æn z Tr FEE Yindens Retning. Vindens Styrke, uftens”) 3 = 
| 21 Fod 4 Fod don g Udseend g Vedtegninger Nedslag. | 5 
i - over Jorden over Jorden. n eende, z gsuinger om Nedslag, HH 
— 19Form. (Middag. | å Eftm. | = == 2 = 
Middel Middel. L É: Hålest 1 Fod 2 Fod 2 
Corr.—0,07.| 89 Aar. Es et | mider. | kr. 2, | Mn. 6 MD. 6 UN. 6 ND. 8 MIN. 
n I I | 
HH | (537,32 (337,22 337,10 | 11,86 | 1403 | 7,5) 15,7 111,8 111,4 NYNV. VNV. NV. NY. | 3. 3. 3. 1. |& & & & [ 
2 | 36,63 36,62 | 36,31 | 12,56 — 14,09 7528 081674 510555 115580 ENVER USE N VEL yN VE | HENT rr RR KERES REESE 2 
3| 36,52| 36,30 | 36,01 | 13,65 | 14,19 | 88 | UD EET SE SNE ES ES rel] TRE ERE & & & & Regn 93 —101. 3 
iddel| 356,43 356,39 | 336,51 | 12,73 | 14,12 | | 11,74 | 11,30 EEN sum f 0,55 
= i n BEES SS xz—m—=—meETE EL 
Å | 334,90 334,47 |-333,81 | 12,66 | 14,04 | 90! 15,1 | 11,9 (11,2 | sso. so. 0Ss0. so. 18885811 Hooker | H095 4 
BIN 34,81) 35,35 | 35,95 | 12,80 | 13,98 | 93)| 16,5 | 12,0 (115 | sv. NV. NV. NV. 1113 3. VO 9 & & | 1736 | Regn. 7—131. 5 
Bil 37,03! 37,17 | 37,43 | 12,80 | 14,01 TEN 170 SN la EN vs vvv BENET] SS åg 6 
39,43 | 39,36 | 39,51 | 13,83 | 13,86 | 10,8 | 18,4 | 12,0 (11,4 | NV. NV. SV. N. EEN ET SE 7 
8| 40,27| 40,24 | 40,11 | 14,26 | 13,79 9,0 | 18,5 | 12,0 111,5 | NV. NNV. NO. NO. 181859 RESEN FOO SES 8 
——— (| || ——| — om EN 
Middel | 337,29 | 337,32 | 337,36 | 13,27 | 13,94 | 11,94 | 11,40 1,0. 1,4. 1,6. 1,4. Sum | 1,59 
— n n T FF «Qm—qC<—mméqOC—C MT TTTTTTTTTTT€é€ém—O——Æ——EEEzc«C—mq)—»»————»»»»—————————m——C—<—F 
HH [1541715 341,07 "340,65 | 13,53 | 13,775" 94) 18,5 | 11,9 11,4 | so. so. sso. sso.| 1. 2 1.1. 10 000 9 
ti 40,75 | 40,52 | 13,83 | 13,90 ISIN 18:78 810580) 115400 (SAN ERES SONET ONES va oa RSS ESS 10 
1 | 40,68 | 40,45 | 14,16 | 13,66 | 90) 19,2 | 11,7 |11,3 | s. stille. os0. S. 5. OD ro GO 0) 1 
12 40,55 | 40,16 | 14,90 | 13,68 DD OD FED EOS BE SE SE NBG | SE oe 12 
3 38,64 | 37,98 | 16,06 | 13,65 | 105| 21,5 | 12,0 |11,6 | 'sso. ss0. sso. sso.| 1. 1. 1. 1. lo 000 13 
i 340,34 | 339,95 | 14,50 | 13,73 11,84 | 11,42 0,7. 0,9. 1,0. 1,0. Sam | 0,00 
be | [| I 
336,53 |336,41 | 14,96 | 13,67 | 12,0 | 18,8 | 12,4 |11,9 | Ss0. NNV. NNO. NNO.| 0. 1. 3. 3 |o 0 00 14 
35,21 | 35,03 | 12,70 | 13,79 8,3 | 17,0 |.12,3 111,9 | NNO. NNV. NV. NV BR 3 Ko TREE 15 
36,17 | 36,34 | 12,03 | 13,70 7,9 | 16,5 |.11,9 111,8 | vNV. VNV. NV. NV. en 3 eee 16 
, 37,22 | 37,01 | 11,80 | 13,38 1,50 (816;400 811,6 8 115550 ENVSEREvSE ste S SV Eger os KE RO 17 
18 36,49 | 35,72 | 14,80 | 13,20 | 82 | 18;05811557 145å Es sol so so so 1. 1. 3. 3,5. | & & & & 18 
Nidde 556,52 | 336,10 | 15712 1555 | (11,94 11,70 0,8.1,0. 2,4. 2,3. sm | 0,00 
19 [333,88 "333,92 | 14,70 | 13,33 11,5/ 18,7 | 12,1 |11,5 S0. S0. S0. VSV. | 4. 3. 3. 1. | & e & & | 1,33 | Regn 21-3 & 43-7 &171-18. 19 
20 38,10 | 38,40 | 12,83 | 13,46 — 10,5 16,0 12,5 (120 | ysv. VNV. NV. NV. HE GELSE ISS 20 
| 37,37 | 36,78 | 14,113 13,10 83| 18,6 | 12,3 | 11,9 V. SÆNESSyÆE SV 7 TEE 564 ad & & e Regu 13-141 a.0.t, & 1541-19, | 21 
| 39,00 | 38,74 | 11,13 13,05 5 1550 12,0 415770 og rs BBR AB TO OTOTE | 1145 22 
— 93 36,98 | 36,19 | 12,40 12,95 bl | 16,6 11,4 11,4 SV.LESV mg: Ce 1 3 (OY lok HO) XO! 23 
HT 337,07 |336,81 | 13,04 | 13,18 " 12,06 | 11,70 51914185 3;50 2/4) Sum | 2,76 
- ! = et 
2Å 335,16 (335,11 | 13,86 | 1274 | 83) 17,4 | 11,6 |11,4 SY bEy Er sy sv ORE CE SEE SES R.0. T.64-103&R.171-173&234 | 24 
25 33,48 | 33,01 | 12,33 | 12,63 95115770 611,95 115 SW sy sv vs: ASESE SUSE KORS SE ER | K3: 84 34, 25 
26 34,87 | 35,03 | 10,83 | 12,52 7,81 14,0 | 11,4 |11,3 SVISV ER VNVT vs Jean NAS OF ORORS R. ,L.0.T.10-1114124-1214R.224 26 
27 37,31 | 38,31 | 11,26 | 12766 650 145 | 10,9 11,0 Var vEEny 3. 3. 5. 4" Jo e & & | 2,42 2 & R.33-72 a. 0. t. & 9-91, | 27 
ER | 40,10 40,13 11,76 1%,54 1 82 114767 110,9 111,0 NV. VNV. NV. NV. ER hr 5 SLAG 28 
lid 336,18 |336,32 | 12,01 | 12,62 | | 11,34 | 11,24 2,8. 2,8, 4,0. 3,0. 6,26 
29 340,53 | 340,38 | 11,33 | 12,43 |: 68| 16,8 | 10,9 |11,0 | nv. nv. nv. nv. | 1.1. 1. 1. (0 00 6 
Til 41,29 | 40,97 | 11,80 | 12,42 | 7,51 16,0 10,7 (10,8 |vNV. VNV. SV. S. ISEN MÆRKE SKO D 
40,82 | 40,80 | 13,00 | 12,38 81 | 16,7 | 10,6 10,6 10,8 SSO. S0. SO. SO. To sk organ 31 
337,71 | 337,56 | 13,03 | 13,37 | | ETA ETETE 1,47.1,50.2,34.1,89. 1871 110,61 | Par. Lin., 8 Regndage. Jliddel 
| 1,80. 52 Aar | 28,30 — 14;6—— 
NSENOS TO:SESO: (SAS VVS ENV. Stille: +) o betegner klar. 
1871. 0,04. 0,03 0,02 0,16. 0,13. 0,16. 0,13. 0,31. 0,02. & — blandet. 


67 Aar, 0,07. 0,05. 0,06. 0,12. 0,13. 0/20. 0,19. 0,16. 0,02. e — mørk. 


—m—m——EEEEEEETEEE www ————— 
Barometer, va 
reduceret til 0? Ré = 
Så Luftens”) = 
= "ns Styrke. z : = 
E Udseende. c Vedtegninger om Nedslag. E 
” 19 Form. | Middag. 4l Cell 5 
GASED. 6 MN:6.. ND;.6 Kg 
EL] —— 
18154151 341,46 341. "3. 3. ko 0 0.0 1 
2) 39,58| 39,04 ANS SRRE IR OFO LSE 2 
fiddel | 340,60 | 340,63 | 342. 1,8. 1,8. Sim | 0,00 
GS CT QC—QqC—mTeTer mmm —m——— 
3 | 336,31 | 336,20 1331. 1. 1. e 0 & & | 0,31 | Regn,Lyno.Tord.1-31 & R.5-62.f 3 
AJ 34,33| 35,94 | F. 1. 0. | & e e & | 1,11 | R.0.Lyn2-3&R.41-7&91-111 | 4 
5110 36,37 | 36,65 | 4. 3. 3. OFF et 019 5 
HR 39076] 39,95 | 2. 1. 1. |o & & 0 6 
710 39.63] 39,75 | å. 3. 3. OG FOO Ti 
fiddel | 337,28 | 337,70 | 334. 1,8. 1,6. Sum | 1,61 
mæ 
8 | 338,94 | 338,77 |33. 3. 3. OFRE 8 
9/1 39:26 | 39,33 | 3. 3. 4. OMSK oRo 9 
1010021,16 | 40,97 | d: 3. 3. & & e e 10 
11 40,49| 40,30 | å. 1. 1. & O & & 11 
19103927] 39,30 | d. 1. 1. oTSToro 12 
fiddel 539,82 | 339,73 348. 2,2. 2,4. Sum | 0,00 
z&C”—QCCC—CQCO—ÆÆmCQ$Q(UQCVMFFE TT — 
13 | 339,64 339,45 (31. 1. 1 ERFo Foo 13 
ia | 38,86| 38,99 | I. 1. 3. lee&8 14 
18514211] 41,12 3 kk 3: OKOMOMO 15 
i6| 38,87| 38,45 | 5. 4. 3. | o & & oOo 16 
1751 58,51 | 38,95 | I. 1. 3 OMKOKOHO 17 
lliddet | 339,60 | 339,39 | 3,4. 1,6. 2,6. Sum | 0,00 
18 | 335,32 334,10 |. 4. 3. | & e &e & | 0,57 | R.53-8&8.114-13&163-192.0.t | 18 
HO | 34,12] 34,11 | 5. 6. 6. Ba & & & | 2,03 | R.91-93 &151- (Hagl 23-0.f 19 
20 | 36,63| 3674 | 1. 3. 1. | & & & & | 0,66 2 a.0.t. 20 
RL 36,43] 35,78 | I. 3. 4. oO & &e 21 
82 31,59|- 31,67 | b. 6. 4. e e e &e | 2,77 | Regn 32-23. 22 
E-— 2 —————— — 
Middel | 334,82 | 334,48 38. Ad. 3,6. Sum | 6,03 
155 | 333,35 | 333,78 (I. 1. 3. | & & & &e | 5,05 | Regn 93—19. 93 
4 133,76] 33,52 | 5. 4. 4. e 0 & & | 5,35 | Regn 31—61 & 23— DÅ 
95 | 31,90| 32,84 | 7. 5. 3,5. | e e e $& | 3,95 121, 25 
961 3621|/ 35,95 | 3. 1. 1. | 0 o & & | 0,74 26 
84015E55:57 | 35,32 | 5. 3. 3. FO HO & 8 Regn 227— 27 
Middel | 334,16 | 334,28 | 34. 2,8. 2,9. Sum | 15,09 
28 | 329,90 | 329,68 3. 2. |e e & &e | 5,44 6 & 14—18. 28 
29 | 32,67| 33,92 5. 4. | e e e & | 1,77 | Regn 23—43. 29 
30 | 33,64! 33 3. 8. & e e | 1,63 | Regn 31— 30 
Middel | 336,85 | 7 3. 2,63. 2,78. 1871 1|31,57 | Par. Lin., 13 Regndage. Middel 
5: SENE 125.30: | 0 
”) ThernåV. Stille +) O betegner klar. 
19. 0,02. & — blandet. 
14. 0,02. MERE SE 


Barometer, 


reduceret til 09 Réaum. 


1871. September. 


N 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


di > ET F E 21 Fod BER rs er, Vindens Retning. 
H over Jorden. over Jorden. or 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. EN Fr É FE: re E FEE 
Corr.—0,03.| BD Aer. | er SN Hadet |x 2 f un 6 MD. 6 
k 1 | 341,31 | 341,46 | 340,98 13,09 12,15 9,2 16,6 | 10,8 | 10,8 S0. SS0. SS0. SSO 
2 39,58 | 39,04 | 37,84 14,33 12,01 8,7 17760 01150 1079 SS0. SSO. S. S. 
| — —|—— — —|——— 
Middel | 540,60 340,63 | 340,19 | 12,71 | 12,28 | 10,80 | 10,86 
zS«G—m&«”—«$«—«—«——«———«—«—««— ET  ——— 
8 | 336,31 | 336,20 |3356,15 13,93 11,98 | 10,5 | 17,1 11,5 (11,0 VÆ NV. ONO. ONO. 
A 34,33 | 35,94 | 36,57 13,49 | 11,83 10,0 15740 51%0 1135 So. S. SV, Stille. 
5 36,37 | 36,65 | 37,38 13,76 | 11,82 9,5 17,7 121 111,5 SV. SSO. VSV. VNV. 
6 39,76 | 39,95 | 39,74 10,69 RS 15,3 | 11,9 111,5 YNVSRVNVSRENVÆENNO! 
7 39,63 | 39,75 | 38,95 11,39 dot rl 1532104 | 11,2 0S0 0. S0. SSO. 
iidila| 337,28 | 337,70 | 337,76 | 12,65 | 11,81 | 11,78 | 11,30 
br | 
0 
2 | 
8 | 338,94 | 338,77 (338,60 | 13,19 | 11,68 | 83 | 17,5 | 11,1 |11,0 | sso. so. sso. so. 
Of 39,26| 39,33 | 39,74 | 11,63 | 11,54 | 8,3 | 142 | 11,1 (11,0 | so. os0. 0. 0. 
10 41,16 | 40,97 | 40,63 11,99 11,39 8,6 146 111,1 111,0 ONO. ONO. OS0. OS0. 
11 40,49 40, 30 | 39,59 10,46 11,17 8,0 14,0 | 11,0 111,0 ONO. ONO. OS0. OS0. 
2! 39,27| 39,30 | 39,10 | 9,96 | 10,97 | 62 | 128 | 10,4 |108 | 0. 0. 0. nv. 
(del! 559,82 | 539,73 539,55 | 11,45 | 11,55 | 10,92 | 10,96 
i 339,64 | 339,45 | 339,02 10,83 10,85 | 4,6 15,0 | 10,0 (10,5 SVÆRENVEENVÆRENVE 
14 38,86 | 38,99 | 39,23 11,39 | 10,73 7,2 14,7 9,9 110,4 Stille. VNV. NNO. NO. 
45) 4211) 41712 | 41,49 | 9719 | 10764 | 4,2 | 121 | 9,8 10,3 | No. 0. ssv. ssv. 
46 | 3887) 3845 | 38,56 | 10,46 | 10,59 | 60 | 143 | 9%6 |10,60 | ssv. v. NV. NNV. 
Hr 5851) 38,95 | 3757| 7,59 | 10,64 | 48 | 11,5 | 9,3 | 9,9 | NNO. NO. SSV. NNV. 
Middel | 339,60 | 339,39 (539,17 | — 9,89 | 10,69 9,72 | 10,22 


E 
[ 


21 
2 


us 334,82 


335,32 334,10 |334,21 | 4,89 | 10,26 
34,12| 34,11 | 34,96 | 5,46 | 10,23 
36,63 | 36,74 | 36,90 | 4,63 | 10,06 
36,43 | 35,78 | 35,03 | 7,73 | 10,06 
31,59| 31,67 | 32,01 | 7,09 | 10,03 

334,48 | 334,62 | 5,96 | 10,13 
333,35 | 333,78 (334,11 | 7,06 | 9,97 
33,76| 33,52 | 32,81 | 6,49 | 10,02 
31,90 | 32/84 | 34,04 | 4,03 | 9/88 
36,21 | 35,95 | 35,70 | 4733 | 9781 
35,57 | 35,32 | 34,58 | 6,69 | 9,64 
334,16 | 334,28 |334,25 | 5,72 | 9,86 


336,85 


336,82 | 336,67 


7) Thermometret itu. 


DA 6,3 
1.3 87 
22 87 
14 | 11,2 
+) 8,1 

9,1 

8,2 

7,0 
0,1 6,3 
300 | SS 


8,6 | 9,5 NV. NV. NNV. NV. 
7,8 | 9,0 | VNV. NV. NV. NNV. 
7,4 | 8,6 NV. VNV. NV. NV. 
7,0 | 84 | 0S0. OS0. S0. OS0O. 
7,6 | 8,2 S0. 0. 0. ONO. 
7,88 | 8,74 
TON NEB; 30 Stillen hv EN OOS 0: 
7,8 | 8,3 0. GÆNESOREES0O 
TA EB IEN ESOMOSONKONOSENO! 
6,651 57;0R ENO oOS0 RON EEO: 
63 | 7,5 OSS OS 0! 
7,16| 8,02 
Ses: 
NV. NV. 
S0. SO. 
9,37| 9,70 
NOMKORESO SEE SY: 
1871. 003. 0,10. 0,22. 0,22. 0,11. 0,05. 
67 Aar. 0,06. 0,06. 0,09. 0,14. 0,14. 0,19. 


— 

== 

x = 
Vindens Styrke, Luftens5) z ; z 
Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. | = 
dl E 

e 

MN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 S 
SEM: 235 KON ONEGO 1 
20 14 oOo 0 & 8 2 

Lohan Som | 0,00 
i. MENS e 0 %$% & | 0,31 | Regn,Lyno.Tord.1-31 &R. 5-63. 3 
175. 1.00 la 007 | I Ro. Lyn 2-38 RAS EDEN RA 
15411358: O0 & & & | 0,19 5 
bel Ea Or ge 6 
(1 515583 OS Of) 0 7 

1,0. 1,4. 1,8. 1,6. Sum | 1,61 
ea Eee er 
11583: 13.130 Fo Oe 8 
SE SET ER ETS ET KENT TED 9 
3; 3 ØL Fe TR ere 10 
ie HE SNERRE 11 
il MEE TE LEJEDE KO) de) 12 

så. 1,8. 2,2. 2,4 Sam | 0,00 
ane ere re] 
1 ET SKS ORO 13 
0. 35 oe 00 l4 
5 SEEREN I Gr hr 00) 15 
SSR ERA NS HORSES 16 
BEN nn FORSKERE 17 

1,2. 1,4. 1,6. 2,6. Sum | 0,00 


srenn 
sum 


- 
eg 


3,0. 2,8. 


e & | 0,57 | R.51-8&8.114-13164-19a.0.t 
&a & | 203) Rk. gi -93 &15:- [Hagl 23-0. 
& 2 | 0,66 "i a.o.t. 
& e 
e eo | 2,77 | Regn 33-23. 

Sum 


08170155: & & & &e | 5,05 | Regn 93—19. 
3.3 4 4. | oe e & 9 | 5;35 | Regn 31—64 & 23— 
6. 7. 5. 3,5. | e e e g&g | 3,95 121. 
Se LEE 0 0 8 & | 0,74 
Sk Sk bE BR & & & 8 Regn 221— 
3,0. 3,4. 2,8. 2,9. Som Boe] …… RER 
00] SS 
38413302: ee8g2ge 5,44 6 & 14—18. 
2; z 5. då. eee 2 1,77 Regn 21—41. 
178338) g &e &e &e | 1,635 Eee] gr E 
or TT TT" | 
2,13. .2,63. 2,78. 1871 131,57 | Par. Lin., 15 Regndage. 
” SETEA i En |] FEE mag 
V. NV. Stille 9) 2 betegner klar. 
0,06. 0,19. 0,02. — blandet. 
0,16 0,14. 0,02. & — mårk. 


Midget 


"ITT 
mtr 


24 Hvirvleis Diameter.….:. … 
ej 
ler 


i E 
FSagkE rt 
(os 
Bær 
bræen 


FN 
7 


i 
Th Bergh lith Inst 


Barometerstand. 


i 17 Bilag 1871. 


189... Abhandlungen der historischen Classe. B. XI. Abth. 2. 
Minchen 4869. Åto. 
190.  Almanach fir das Jahr 48741. Minchen. 


191. Brahma und die Brahmanen. Vortrag von Dr. Martin 
Haug. Minchen 1871. 4to. i 


Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. 


192. Bidrag. till Sveriges officiela Statistik. SK). Helso- och 
Sjukvården. II.  Beråttelse for år 1869. - Stockholm 
1871. 4to. : 


Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wzesbaden. 
193. Jahrbucher.  Jabrg. XXIII und XXIV. Wiesbaden 
1869, 70. 


La Société Botanique de France + Paris. 
194. Bulletin. T. XVII. 4870. Comptes rendus, 3. Paris. 


Die physikal.-medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 
195. Verhandlungen. Neue Folge. 2teB. åÅstes und 2tes H. 
Wiurzburg 4871. 


Museo Piblico de Buenos Aires. 
196. Anales. Entrega septima. Buenos Aires, 1870. 4to. 


Die K. K. Geol. Beichsanstalt in Wien. 

197. Jahrbuch. 4874. B. XXI. Nr. 1, Jånner-Mårz. Wien. Åto. 

198. Verhandlungen. 4871. Nr. 1—5. Wien. 

199. Zur Erinnerung von Wilhelm Haidinger von Fr. v. Hauer. 
(Sep. aus dem Jahrbuche 4871). Wien 1871. 

200. Abhandlungen. B. V, H, 41 (E. Bunzel, die Reptilfauna 
der Gosau-Formation in der Neuen Welt bei Wiener= 
Neustadt). — H. 2. (M. Neumayr, die Cephalopoden- 
Fauna der Oolithe von Balin bei Krakau). Wien 1874. 4to. 


Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
201. Monatsbericht. Mai 1871. Berlin 1871. 


Il Real Comitato Geologico d'Italia, Firenze. 
202.  Bollettino.. Anno 41871. No. 5 e 6. Firenze. 
3 


18 


The Smithsonian Institution % Washington. 


203. Smithsonian contributions to knowledge. Vol. XVII. 
Washington 41874. Ato. i 


204. Annual report. 1869. Washington 41871. 


The Essex Institute, Salem, Massachusetts. 


205. Proceedings and communications, Vol. VI. Part 2. 


1868—71. Salem 1871. 
206. Bulletin. Vol. II. 4870. Salem 1871. 


207. To-Day: a paper printed during the fair of the Essex Inst. 
and Oratorio Society. 4870. ÅAto. 


The Ohwo State Agricultural Society, Columbus, Ohio. 


208. Vierundzwanzigster Jahresbericht der Staats-Ackerbaube- 
hårde von Ohio. 4869. Columbus 1870. 


The Portland Society of Natural History, Maine. 


209. Fourth report of the commissioner of fisheries of the 
State of Maine. 4870. Augusta 1870. 


210. The water-power of Maine by Walter Wells, superinten- 
dent hydrographic survey of Maine. Augusta 1869. 


The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- 
bridge, Massachusetts. 


211. Bulletin. Vol. II. Nos 1—3. 
212. Illustrated catalogue. No. Iil. Cambridge 1870. 4to. 


The Department of Agriculture of the U. S., Washington. 
213. Monthly reports. 4870. Washington 4874, 
214. Report of the commissioner of agriculture. 4869. Was- 
hington 4870. 
The Board of Indian Commissioners, Washington. 
215. Second annual report. 4870. Washington 1871. 


The Lyceum of Natural History of New- York. 
216. Annals. Vol. IX, p. 313—408. New-York. 1870. 


The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 


217. The complete works of Count Rumford. Vol. I. Boston 
1870. 


” 


3 19 Bilag 1871. 


218. Proceedings. Vol. VIII, p. 137—296. 


The American Assoctation for the Advancement of Becrence, Cam- 
bridge, Massachusetts. 
219. Proceedings. Eighteenth meeting, held at Salem, Massa- 
chusetts. 4869. Cambridge 1870. 


The Superintendent of the U. S. Coast Survey, Washington. 
220. Report. 4867. Washington 1869. A4to. 


The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for 
promoting useful knowledge. 
921.… Proceedings. … Vol. XI. 4870. No. 83—85. 
222. Transactions. New Series, Vol. XIV, Part 4, 2. Phila- 
delphia 4870. 4to. (Part 2, 2 Expl.). 


klase te ; 


The Academy of Natura: Sciences of Philadelphua. 
223. Proceedings. 1870. Philadelphia 1870. 


The Peabody Academy of Science, Salem, Massachusetts. 


224. Second and third annual reports of the trustees of the 
Academy. 4869, 1870. Salem 1871. 


Salem 1870. 
226. The American Naturalist. Vol IV, NY 3—12; V, N? 4. 
1870—71. Salem. 


' 
| 
225. <A, S. Packard. Record of American Entomology. 1869. 


The Peabody Institute of the City of Baltimore. 
227. Fourth annual report. 4871. Baltimore 4871. 


The Boston Society of Natural History. 
228. Proceedings. Vol. Xlil, p. 225—368. 
229. - Memoirs. Vol. II, Part 1. 


fk seeded see REE RE 


The Connecticut Academy of Arts and Kciences, New Haven. 
230.  Transactions. Vol. I, Part 2; Il, Part 41. . New Haven. 
| 1867—71. 
The Minnesota Historical Socrtety. 
231. Annual report. 4870. St. Paul 1871. 
232. Collections. Vol. II, Part 1—4; HI, Part 4. 41860—70. 


20 - 


Prof. G. Hinrichs, Towa-City, Iowa. 
233. G. Hinrichs.  Contributions to Molecular Science, or 
Atomechanics. No. 3, 4. Salem 1870. 
234. — The principles of pure Crystallography. Davenport 
1871. 


235. Report of the Committee on building stone to the Board 
of Capitol Commissioners of the St. of Jowa. Des Moines 
1871. 


Dr. Charles A. White 7 Iowa- City, Iowa. 


236. Ch. A. White. Report on the Geological Survey of the 
State of Jowa. Voll, I, IE, -. Des Moines 1870. 4to. 


William H. Dall, Chicago, Illinors. 
237.  W. H. Dall. On the genus Pompholyx and its allies, 
wilh a revision of the Limnæidæ of authors. Reprinted 
from Annals of the Lyceum of Nat. Hist. Vol. IX. 


238. Flere Særtryk af Afhandlinger i «Amer. Journal of Con- 
chology» osv. 


Professorerne B. Silliman og James D. Dana, New Haven. 
239. The American Journal of Science and Arts. Second 
Series. Vol. XLIX—L. NS 447—150. Third Series. 
Vol. I. NéS 1—3. New Haven 1870—71. 
E. T. Cox, State Geologist, Indtanapolis, Indiana. 
240. First annual report of the Geological Survey of Indiana. 
Indianapolis 1869. 


The Navy Department, Washington. 

241. Naval Hygiene by Joseph Wilson, with an appendix: 
Moving wounded men on shipboard, by Albert C. Gorgas. 
Washington 1870. 

Wm. Wagner, President of the Wagner Free Institute of Science, 
Pluladelphra. 

242... Announcement of the Institute for 4870—71.  Phila- 

delphia 1870. (2 Expl.) 
Unavngivne (ved Smithsonian Institution). 
243. J. A. Garfield. The American census. New York 1869. 


ERE EN RR 
v s 


21 Bilag 1871. 


244. Appendix to Benj. Anderson's Journey to Musadu. New 
York 1870. 


La Sociedad Meæicana de Historia Natural. 

245. La Naturaleza. Entrega 13—18. Mexico 1870. Å4to. 
L I. R. Socretå Agraria di Gorizia. 

246. Altti e Memorie. Anno X. N. 12—14. 1871. 


247. Pertrattazioni del Primo Congresso Bacologico Internazionale 
tenuto in Gorizia 14870.  Gorizia. 


Die køn. bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 
248. Sitzungsberichte. Jabrg. 41870. Prag 1870—71. 


249. Abhandlungen.  Sechste Folge.  Vierter. Band. Prag 
1841. 1.4to: 


Der Verein fiir Natur- und Herwlkunde zu Presburg. 
250. Verhandlungen. Neue Folge. I. Heft. Jahrg. 1869-70. 
Presburg 41871. 
251. Catalog I. der Bibliothek des Vereins. Presburg 1871. 


La Société Emtomologique de Belgique t Bruwelles. 
252. Annales. T. I—XIII.. Bruxelles 1857—70. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen- Constructeur», Leipzig. 
253. Der practische Maschinen-Constructeur, Jabrg.IV, Nr. 44-14. 
Leipzig 18741.  4to. 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
254.  Astronomische Nachrichten. Nr, 1849—52, 54—356. 


Afleveret til Bibliotheket den 23% September 
fra: 
I” Académte Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts 
de Belgique, & Bruwelles. 
255... Mémoires. T. XXXVIII. Bruxelles 1871. A4to. 
256. Mémoires couronnés et mémoires des savants étrangers. 


T. XXXV, XXXVI. Bruxelles 1870—71. 4to. 


257. 


258. 
259. 


260. 


22 


Bulletins: - +39 Annes; 027 Ser, TT OXXI KEE KR 
1870 —1871. Bruxelles 1870—71. 

Annuaire. 4874. Bruxelles 1874. 

Collection de chroniques belges inédites. Chroniques re- 
latives å Vhistoire de la Belgique sous la domination des 
ducs de Bourgogne. T. I. — Cartulaire de Abbaye de 
Saint-Trond. T. I. Bruxelles 4870. A4to. 

Biographie nationale. T. III, 41%? partie. Bruxelles 1870. 


Mr. A. Quetelet, Secrétaire perpétuel de ” Académie de Bruwelles. 


261. 


Annales de VObservatoire royal de Bruxelles. T. XX. 
Bruxelles 1870. Å4to. 
Annuaire de VObservatoire. 418741. Bruxelles 41870. 


Ad. Quetelet. Anthropométrie ou mesure des différentes 
facultés de ”homme. Bruxelles 1874. 


Observations des phénoménes périodiques. 1869. (Extr. des . 
Mém. de VAcad. Roy. de Belgique. T. XXXIX.) 4to. 


Ad. Quetelet. Orages en Belgique en 1870 et aurore 


boréale des 24 et 25 Oct. 1870. — Loi de périodicité 
de Vespéce humaine. — Développement de la taille hu- 
maine; extension remarquable de cette loi, — Sir John 


E.-W. Herschel, Associé de |[”Académie. (Extrait des 
Bullsde PA cidere SKK KS EXKKE) 


The Surgeon General's Office, War Department, Washington. 


Circular No 4, A report on barracks and hospitals, with 
descriptions of military posts. Washington 4870. Å4to. 
Vetenskaps-Soczeteten + Helsingfors. 

Ofversigt afSocietetensFårhandlingar. XII, XIII. 1869—74. 
Helsingfors 1870—71. 

Acta societatis scientiarum Fennicæ T. IX. Helsingforsiæ 
1871. A4to. 

Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. 15—47 
håftet.. Helsingfors 4870—71. 

Bidrag till. Finlands officiela Statistik, V.  Temperatur- 
fårhållanden i Finland åren 4846—65.  Fårsta håftet. 
Helsingfors 1869. A4to. 


23 Bilag 1871. 


£ 


Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 
271. Vierteljabrsschrift. Jabrg, VI. H. 2." Leipzig 1871. 


La Direzione dell? Archivio per [' Antropologia e la Einologia, 
Firenze. 


272. Archivio per P”antropologia ecc, V. I; fasc. 3. Firenze 1871. 


Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 
243. Schriften. "Neue, Folge. B. II; H. 3,.4.. Danzig 1871. 


Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
274... Monatsbericht. Juli 14874. Berlin 4871. 


Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 


275. Sitzungsberichte der philos.-philol. und hist. Classe. 4874. 
Heft 3. Minchen 1874. 


Die K. K. Geologische Beichsanstalt in Wren. 
276. Jahrbuch. 4871. B. XXI. Nr. 2, April— Juni. Wien. Åto. 
277. Verhandlungen. 141871. Nr. 7—10. Wien. 4to. 


Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 
278.  Mittheilungen. B. I. Nr. 40, 441. Wien 1871. 


I” I. B. Societå Agrarta di Gorizia. 
279. Attie Memorie. Anno X. N. 15. 1871. 


Il Real Comitato Geologico d'Italia, Firenze. 
280. Bollettino. Anno 48741. No. 7 e 8. Firenze. 


Messrs. Triibner & Co., 60, Paternoster Row, London. 


281. American and oriental literary record. No. 73. 


Boghandler Quaritch, 15 Piccadilly, London, W. 
282. 3 Bogkataloger. 


De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Harlem. 
283. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles, 
Buble pA Société, STAV ivr, 74875; TS VI Åse 
La Haye 1870—71. 


"2 


24 


284. Laalste lijst van Nederlandsche Schildvleugelige Insecten 
(Insecta Coleoptera). Opgemaakt door Mr. S. C. Snellen 
van Vollenboven. Haarlem 4870. 4to. 

Le Musée Teyler, Harlem. 
285. Archives. Vol. III; fascicule deuxiéme, Harlem 1871. A4to. 


BR. A. Peacock, Esg. 


286. Changes of the earth's physical geography, and consequent 
changes of climate. By R. A. Peacock. London 14871. 


I'Ohbservatoire Royal de Bruæelles. 
287. Annales. 1871. Ark 2—4. 4to. 


Redaktionen af «Der practische Masehinen-Constructeur», Leipzig. 
288. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. IV. Nr. 15, 
16. Leipzig 1871. 4to. 
Det Astronomiske Observatorium % Altona. 


289. Astronomische Nachrichten. Nr. 41857—59. Titel og Re- 
gister til B. LXX VIL, 


Fremlagt i Mødet den 10% November 


fra: 
United States Patent Office, Washington. 
290. Annual report. 4868. Voll. I—IV, Washington 1869—70. 


Professor Dr. S. O. Lindberg, 7 Helsingfors. 

291. Plantæ nonnullæ horti botanici Helsingforsiensis descriptæ 
a S. 0. Lindberg. (Acta Soc. Scient. Fenn., X.). Hel- 
singforsiæ 41871. Ato. 

292. Revisio critica iconum in opere Flora Danica muscos il- 
lustrantium. Auctore S. O. Lindberg. (Acta Soc. Fenn., X.). 
Helsingforsiæ 4871. A4to. 


Det Kgl. Norske Frederiks Unwversitet + Christianta. 


293. Norske Universitets- og Skole- Annaler. Tredie Række. 
XI. 4ste Hefte. Christiania 1870. 


294.  Aarsberetning for Aaret 4870. Christiania 1871. 


95 Bilag 1871. 

295. Index scholarum. Fortegnelse over Forelæsninger i det 
sidste Halvaar 1870 og Åste Halvaar 1871. Christiania. 4to. 

296. Th. Kjerulf. Om skuringsmærker, glacialformationen og 
terrasser samt om grundfjeldets og sparagmitfjeldets mæg- 
tighed i Norge. I. Grundfjeldet. Universitetsprogram for 
forste halvaar 1870. Kristiania. 18741. 4to. 

297. C. de Seue. Le névé de Justedal et ses glaciers. Pro- 
gramme de Université du second semestre 1870. Chri- 
stiania 1870. 4to. 

298. G. Armauer Hansen. Bidrag til Lymphekjertlernes normale 
og pathologiske Anatomi. Med Universitetets Guldmedaille 
prisbelånnet Afhandling. Christiania 18741.  ÅLo. 

299. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Udgives af den 
physiographiske Forening. B. XVIII, Hefte 1—3.  Chri- 
stiania 1874. 

300. F. Lochmann. Om Spedalskheden. Christiania 4871. 


Videnskabs-Selskabet i Kristiania. 
301. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 41870. 
Christiania 1871. 
302. 36 Særtryk af Vidensk. Selskabs Forhandlinger 14868—70. 


Die Physikal.-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 
303. Verhandlungen. Neue Folge.  B. Il. Heft 3... Wirz- 
burg 1871. 


Die Kais. Køn. Geographische Gesellschaft in Wien. 
304.  Mittheilungen. Neue Folge, 3 Band. (B. XIII.) Wien 1870. 


305. Wilhelm Haidinger. Von M. A. Becker. (Sonder-Abdruck 
der Mittheil) Wien 1871, 


Generalstabens Topografiske Sektion, ved Chefen, Hr. Oberst 
Klingsey. 
306. Generalstabens topograpbiske Kaart over Danmark, Bladene 
Middelfart, Hejls, Taps. 


Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, 
Batavia. 
307. Notulen van de Algemeene en Bestuurs-Vergaderingen. 
Deel VII, Nr. 2—4; VIII, 1,2, Batavia 1869—70. 


A 


4 


SUK ØR 


308.  Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. 
Deel XIX, Aflev. 1—6. Batavia 1869—70. 


The British Association for the Advancement of Science. 
309. Report of the fortieth meeting at Liverpool 14870.  Lon- 
don 1871. 


Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 


310. Abhandlungen der historischen Classe. B. XI, Abth. 3; 
philos.-philol. Classe. B. XII, Abth. 2. Miinchen 1870, 


NAS 4to: 


La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 
311. Bulletin. Vol. X. N? 63, 64. Lausanne 1870—71. 


Udgiverne af «The Mechanics' Magazine», London. 
312. The Mechanics” Magazine. Vol. 95. No. 2450. London. 
1871. 


Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. 


313: ,Atlirs= Serie, terzat AT. ;15 1855==596.) TV Rd pande 
1859 —1860. T.XV, disp. 4: 1869—70. Venezia. 


314. Memorie. Voll. III V. Venezia 1847, 1852, 1855. A4to. 


Universitetet 1 Lund. 
315. Lunds Universitets Års-Skrift, 4870. I. Theologi. Il. 
Mathematik och Naturvetenskap. Lund 1870—71. A4to. 


La Société de Physique et d'Histowre Naturelle de Genéve. 
316.  Mémoires. T. XXI, premiére partie. Genéve 4871. Å4to. 
317. Table des Mémoires contenus dans -les Tomes I å XX. 
Genéve 1871. ÅAto. 


Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
318. Monatsbericht. August 4874. Berlin 4871. 
319. Abhandlungen. Aus dem Jahre 1870. Berlin 14871, 4to. 
320. Statut fir das Institut fir archåologische Correspondenz. 
Berlin 48741. 4to. 
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 
321.  Vierteljabrsschrift, Jahrg. VI. Heft3. Leipzig 1871. 


; 
É 


27 Bilag 1871. 


The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 


322. Journal. July 1871. New Series. N? XXXI. Edinburgh 
and London. ; 


L'I. B. Societå Agraria di Gorizta. 
323. Atti e Memorie. Anno X. N.16—18. 1871. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


324. Der practische Maschinen - Constructeur.  Jahrgang IV. 
Nr. 147—19. Leipzig 18741. 4to. 


Professor E. Edlund, Velskabets udenlandske Medlem, æ Stockholm. 


325. Recherches sur la force électromotrice dans le contact 
des métaux et sur la modification de cette force par la 
chaleur. Par E. Edlund.  (Kongl. Svenska Vetenskaps- 
Akademiens Handlinger. B. IX. No. 44.) Stockholm 
1871.  dto. 


Det Astronomiske Observatorium i Altona. 
326. AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1853 & 1860—64. 


I Mødet den 24% November 
fra: 
I'Observatoire Physique Central de Bussie & St.-Pétersbourg. 
ysigq g 
327. Annales. 4867— 141868. St.-Pétersbourg 4871. A4to. 
328.  Jahresbericht fur 1870. St. Petersburg 1871. 4to. 
329.  Repertorium fir Meteorologie. B. If, H. 4. St. Peters- 
burg 1871. A4to. 


La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 
330. Nouveaux Mémoires. T., XIll. Livr, HI, Moscou 4874. Å4to. 
331. Bulietin.  sAnnée 41870.  T. XLIII.  Seconde partie. 
Moscou 14874. 


La Société Impériale d' Agriculture de Moscou. 
832. Journal 1870. Nee 5—6. 1871. N? 1—3.. Moscou. 


W. Wright, LL. D., Ph. D.; Professor of Arabic in the Uni- 
versity of Cambridge. 
333. Apocryphal acts of the apostles, edited from syriac manu- 


28 


scripts in the British Museum and other libraries, by W. 
Wright. 1—2. London 1874. 


The Linnean Society of London. 
334. Transactions. Vol. XXVII. Part Ill. London 1874. 4to. 


335. Journal. Zoology. Vol. XI. Nos. 49—52. — Botany. 
Vol. XI. Nos 54—56.. Vol. Nil. , No, 65. London 
1870—71. 

336. Proceedings. 1869—70, p. XCVII—CXX. — 1870—71. 
— Additions to the library 1869—70. 

337. List of the Society. 4870. 


M. G. N. Zabitsanos, Professeur % U Université d' Athénes. 
338... Daguaxsvtixov dsAtiov. Touoc I. Tsvyn 3—5. 1874. 
AdGyvnow. 
The Meteorological Committee of the Boyal Bocrety, London. 
339. Report for 1867—1870. London 1868-—71. 
340. Instructions for meteorological telegraphy. London 1868. 
(Eight copies.) 
341. Report of an inquiry into (he connexion between strong 
winds and barometrical differences. London 1869. 
342. Report on the meteorology of the north Atlantic.  Lon- 
don 1869. 
343. Report on the use of isobaric curves. London 1869. 


344. Charts showing the surface temperature of the south at- 
lantic ocean. London 41869. foil. 


345.  Contributions to our knowledge of the meteorology of 
Cape Horn. London 4871. Åto. 


"846. Barometer Manual. London 1871. 
347. Coast or fishery barometer manual. London 1870. 


348. Quarterly weather report.… 1869. PP. I—IV. — 1870. 
P. I—II. London 14870—71. 4to. 


The Royal Geographical Society, London. 
349. Journal. Vol. XL. 41870. London. 
350. Proceedings. Vol, XV. Nos. II—IV. London 1874. 


29 Bilag 1871. 


The Geological Society of London. 


sals hes quarterly" journal: > Vols XXVI Part 337 9N0: 40%: 
Aug. 1, 1871. London." 


Die Køniglich Preussische Akademwe der Wissenschaften zu Berlin. 
352. Monatsbericht. Juni 1874. Berlm 1871. 


La Bociété Botanique de France, Paris. 
358. Bulletin. T. XVII 1870. Revue bibliographique C. 
Paris. 
Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


354. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. IV. Nr.20- 
21. Leipzig 1871. 4t>. 


I I. B. Societå Agrarta di Gorizia. 
355. Atti e memorie. Anno X, N. 19, 10 Ottobre 41871. 


Messrs. Triibner & Co., 60 Paternoster Bow, London. 


356. Tribner's American and oriental literary record. Nos. 74, 
75. London 1871. 


Die Sehl.- Holst.-Lauenburgische Gesellschaft fiir dte Sammlung 
und Erhaltung vaterlåndischer Alterthiimer, Køæel. 


357. Bericht des Vorstandes. 1869—71. Kiel 1872. Å4to. 


Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften, in Wien. 


358. Prix proposé par 1'Académie. (4 exempl.). 


Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 
359.  Mittheilungen. B. IE, Heft III. Graz 1871. 


Die K. K. Sternwarte zu Prag. 


360. Magnetische und meteorologische Beobachtungen im Jahre 
1870. 31. Jahrg. Prag 187141. 4to. 


Hr. Premierlieutenant Fr. Bajer. 
361. Samlinger til jævnførende nordisk lyd- og retskrivnings- 
lære, af Fr. Bajer. Udgivet med understettelse af det 
kgl. d. Vidensk. Selsk. København 1871. 


Det Astronomiske Observatorium x Altona. 
362. Astronomische Nachrichten. Nr. 41865—1867. 


30 


I Mødet den 38% December 


fra: 
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 


363... Memorie. Serie seconda. T,-XXV—XXVI. Torino 1871. 
Åto. 


364. Atti. Vol. VI. Disp. 1—7. Torino 1870—71. 


Il Regio Osservatorio dell? Universita di Torino. 


365.  Bollettino meteorologico ed astronomico. Anno V, 1874. 
Fol. obl. 


366. Atlante di carte celesti. Fol. obl. 
La Direzione dell'« Archivio per W Antropologia e W Etnologia», 
Firenze. 


367. Archivio per I”antropologia ecc., pubbl. da P. Mantegazza 
e F. Finzi. V.I, fasc. 4. Firenze 1871. 


De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 
368. Verhandelingen. Deel XII. — Afdeeling Letterkunde. 
Deel VI. Amsterdam 4871. Å4to. 


369. Verslagen en mededeelingen. Afdeeling Letterkunde. Tweede 
Reeks Istt Deel. — Afdeeling Natuurkunde.  Tweede 
Reeks Ve Deel. Amsterdam 18741. 

370. Jaarboek voor 4870. Amsterdam. 

371. Processen-Verbaal van de gewone vergaderingen. Afd. 
Natuurkunde. Mei 41870—April 1871. NS 1—10. 


Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 
372. Nederlandsch meteorologisch jaarboek voor 4869. XXIste 
Jaargang, Deel II. 1870. XXIIste Jaargang, Deel I. Utrecht 

1870. Fol. obl. 


Det Kongelige Norske Frederiks Universitet 1 Kristiania. 
373. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, udg. af den fysio- 
grafiske Forening ved G. O. Sars og Th. Kjerulf. B. XVIMN, 
H. 4. Christiania 1874. 
374. Salbmagirje (Lappisk Salmebog). Præntedubmai doaima- 
tuvvum Professor I. A. Friis bokte. Kristiania 41871. 


31 Bilag 1871. 


375. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 
1869. Christiania 1870. 


376. Norsk Bogfortegnelse 1848—65. Kristiania 41870. 


. Det Meteorologiske Institut i Kristiania. 


377. Meteorologisk Aarbog for 1870. 4" Aargang. Christiania 
1871. Fol. obl. 


L'Observatoire Royal de Bruwelles. 
378. Annales. 41871. Ark 5. ÅAto. 


M. A. de Quatrefages, de VInstitut, Paris. 
379. La race prussienne. Paris 1871. 


The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oæford. 


380. Astronomical and meteorological observations. Oxford 1871. 


The Geological Survey of India, Calcutta. 
381.  Memoirs. Vol. VII. Parts 1—3. Calcutta 1869—71. Ato. 


382. Records. Vol. II, Parts 2—4. 1869. Vol. III. 141870. 
Vol. IV, Parts 1—2. 1871. Calcutta, 


383,  Palæontologia indica. Vol. HI, Nos. 4—8. Calcutta 
1870—71. 4to. 


Det Astronomiske Observatorium 1 Altona. 
384. Astronomische Nachrichten. Nr. 1868. 


I Mødet den 22% December 


fra: 
Het Koninklijk Nederlandsch Ministerte van Binnenlandsche Zaken. 
385. Flora batava. Aflevering 216—17. Leyden. A4to, 


Il Real Comitato Geologico d'Italia, Firenze. 
386. Bollettino. Anno 1871. N9 9 e 10. Firenze. 


La Société Impértale des Amis' des Sciences Naturelles, de W An- 
thropologte et de VEthnologie & Moscou. 


387. Comptes rendus des séances.  Septiéme année. Oct, 
1869— Oct. 1870. Moscou 1870. 4to. 


i 


388... Comptes rendus des séances parliculiércs de la Classe de 
Physique. Févr. 1868—Févr. 1870. Moscou 1870. A4to. 


M. Dellen, Membre de V Académie Impértiale des Sciences de 
St.-Pétersbourg. 
389. Le passage de Venus sur le disque du soleil, par M. Dellen. 
St.-Pétersbourg 4870. 
Leeds Plulosophical and Literary Society. 
390. Annual report for 1870—71. Leeds 1871. 
The Geological and Polytechnic Society of the West-Riding of 
Yorkshire. 
391. Report of the proceedings. 141870. Leeds 1871. 


I'Observatotre Boyal de Bruwelles. 
392. Annales 1871. Ark 6. A4to. 


Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 
393. Beilage zu den Abhandlungen. N? 4. Bremen 1874. 
4to. (Jahrbuch fir die'amtliche Statistik, 1V Jabrg. II. Heft). 
Universitetet i Krel. 
394. Schriften aus dem Jahre 1870. B. XVil. Kiel 18741. 4to. 


Redaktionen af «Der practische Maschinen-Constructeur», Leipzig. 


395. Der practische Maschinen-Constructeur. Jahrg. IV, Nr, 22. 
Leipzig 1871. Ato. 


I I. R. Socreta Agraria di Gorizia. 
396. Atti e memorie., Anno X. N. 20. 1. Novembre 4871. 


Udgiverne af « The Mechanics' Magazine», 85, Gracechureh-Street, 
London, EF. C. 


397. The Mechanics' Magazine. Vol. 95. No. 2460. London 
1874 SA to! 


General Sabine," K.C: By DC TT EST. DS President KOj 
the Royal Society, London. 


398. Address delivered at the anniversary meeting of the Royal 
Society, by G. Sabine. London 1871. 


33 Bilag 1871. 
M. Garcin de Tassy, de VInstitut, Selsk. udenl. Medlem. 


399. Histoire de la littérature hindouie, par G. de Tassy. 
(Ed: TT. 3. Paris 4874. 


La Société Linnéenne de Bordeaux. 
400; Actes. T. XXIV, Livr.9—6.… TT. XXVL MIE Partre 
Bordeaux 1868—70. 


La Société des Sciences Naturelles de Cherbourg. 
401. Mémoires. T. XIV—XV. Cherbourg 1869—70. 
402. Catalogue de la bibliothéque de la Société. IE Partie. 
Cherbourg 1870. 


M. E. Bertin, Secrétawre de la Société des Sciences Naturelles de 
Cherbourg. 
403. Complément å Pétude sur la houle et le roulis, par-E. 
Bertin. Cherbourg. (Extr, des mém. de la Société des 
sc. nat: de Cherbourg, T. XV). 


La Société Géologique de France, Paris. 
AE Bulletins ti FSérie. "TT. XXVI. "NY 6—8. —T3- XXVI 
NO 1—3. T. XXVIIL, N? 1—2. Paris 1868—714. 


"Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen 
in Halle. 


405. Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften. Neue 
Folge. 48741. Band III (XXXVIII). Berlin 1874. 


La Société Météorologique de France, Paris. 
406.  Nouvelles météorologiques. 41870. Nes 10, 11, 12. 


The Scottish Meteorological Socrety, Edinburgh. 

407. Journal. Oct. 1871. New Series, No. XXXII, Edin- 

burgh. 

Die Schlestsche Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur. 

408... Achtundvierzigster Jahres-Bericht. Breslau 4871. 
Messrs. Triibner & Co., 60, Paternoster Row, London. 

409. American and oriental literary record. NY 76. London 1874. 
Det Astronomiske Observatorium i Altona. 

410. Astronomische Nachrichten. Nr. 1869—1870. 


34 


(Fortsættelse af Boglisten for 1871,) 


OVPETrTST ST 
over : 
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter 


og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- 
Sskabernes Selskab i Aaret 1871 har modtaget Skrifter, 


samt 


alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- 
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med. Henvisning 
"| til foranstaaende Boglistes Numere. 


Danmark. 


Generalstabens topografiske Sektion, ved Chefen, Hr. Oberst 
Klingsey. Nr. 306. 


Norge. 


Det Kgl. Norske Frederiks Universitet i Kristiania. Nr. 293—300, 
373—376. 

Videnskabs- Selskabet i Kristiania. Nr. 301—302. 

Det Meteorologiske Institut i Kristiania. Nr, 377. 


Sverre: 
Universitetet i Lund. Nr. 401, 315. 
Byrån får Sveriges. Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 86. 
Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. Nr. 492. 


Kungliga Wetenskaps Societeten i Upsala. Nr. 79—81. 


ustyiindnelite se 


35 Bilag 1871. 


Rusland. 

L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 441, 
142. 

VOhservatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. 
Nr. 171—172, 327—329. 

Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. Nr. 1473—178. 

Die Direction des Physikalischen Cabinetes der Kaiserlichen Uni- 
versitåt Dorpat. Nr. 64. 

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 120, 330, 
331. 

La Société Impériale des Amis des Sciences Naturelles, de V'An- 
thropologie et de V'Ethnologie å Moscou. Nr. 387—388. 


La Société Impériale d”Agriculture de Moscou. Nr. 121, 332. 
Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. Nr. 267—270. 


Storbritannien og Irland. 

The British Association for the Advancement of Science. Nr. 309. 

The Royal Society of London. Nr. 90—92. 

The Meteorological Committee of the Royal Society, London. Nr. 
339—348. 

The Royal Geographical Society, London. Nr. 22, 139, 349, 
350. 

The Royal Astronomical Society, London. Nr. 66—67. 

The Geological Society of London. Nr. 2—3, 93, 351. 

The Zoological Society of London. Nr. 186—187. 

The Linnean Society of London. Nr. 334—337. 

Udgiverne af ,The Mechanics? Magazine%, London. Nr. 312, 397. 

The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 184—185. 

The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oxford. Nr. 380. 

Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 390. 

The Geological and Polytechnic Society of the West-Riding of 
Yorkshire. Nr. 394. 

The Royal Society of Edinburgh. Nr, 95—96. 

The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 88, 143, 
322, 407. 


3+ 


36 


Nederlandene. 


Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken. 
Nr. 165, 385. 

De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 
Nr. 73—77, 115, 3683—371. 

De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 
Nr. 283—284. 

Le Musée Teyler, Harlem. Nr. 285. 

Universitetet i Leiden. Nr. 451. 

Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 
Nr. 78, 372. 

Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- 

" schappen. Nr. 4—6. 


Belgien. 


L”Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts 
de Belgique, å Bruxelles. Nr. 255—260. 

L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 15, 29, 37, 84, 287, 
378, 392. 


La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 252. 


Frankrig. 
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 148, 194, 353. 
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 404. 
La Société Météorologique de France, Paris. Nr. 168, 406. 
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 400. 


La Société des Sciences Naturelles de Cherbourg. Nr. 401—402. 


Schweiz. 
La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. Nr. 71, 
316—317. 
La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 113. 
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 30. 


Tydskland. 
Det Astronomiske Observatorium i Altona. Nr. 17, 28, 33, 39, 
70; 89,74007:110,/117,11341$ 138.469 12547289 326; 
362, 384, 410. : 


37 Bilag 1871. 


Die Kåniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 
Nr. 7, 19, 65, 94, 103, 104, 114, 127, 201, 274, 318— 
320, 352. 

Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 444. 

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 4136, 393. 


Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. 


Nr. 145, 146, 408. 
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 273. 


Die Leopoldino-Carolinische Deutsche Akademie der Naturforscher, 
«Dresden. Nr. 122. 


Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 
. Nr. 149—150. 


Der Naturwissenschaflliche Verein von Neu- Vorpommern und 
Rugen, Greifswald. Nr. 40. 


Die Naturforschende Gesellschaft in Halle. Nr, 163. 

Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiringen in 
Halle. Nr. 167, 4035. 

Die Universitåt zu Kiel. Nr. 20, 394. 

Die Schl.-Holst.-Lauenburgische Gesellschaft fur die Sammlung 
und Erhaltung vaterlåndischer Alterthimer, Kiel. Nr. 68, 
357. 

Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. Nr. 8, 31, 105, 271, 
321. 

Redaktionen af ,,Der practische Maschinen-ConstructeurY, Leipzig. 
Nr. 16, 21, 32, 38, 69, 85, 97, 107, 128, 137, 253, 288, 
324, 354, 395. 

Die Kånigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miin- 
chen. Nr. 4148, 188—191, 275, 310. 

Die Kånigliche Sternwarte in Minchen. Nr. 181—183. 

Der Verein fur Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 
Nr. 162. 

Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr, 193. 


Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wirzburg. Nr. 195, 
303. 


38 


Østerrig og Ungarn. 

Die Kaiserlich-Kånigliche Sternwarte zu Prag. Nr. 360. 

Die Kåniglich Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 
Nr. 248, 249. 

Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 4153 
—158, 358. 

Die Kais. Kon. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagne- 
tismus in Wien. Nr. 14159. 

Die Kais.-Kånigliche Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 160, 
161, 197—200, 276, 277. 

Die Kais.- Kånigliche Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. 


NEM: 

Die Kais,-Kånigliche Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 304, 
3035. 

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 9, 34, 106, 119, 
140, 278. 


La Societå Agraria di Gorizia. . Nr. 41, 12, 87, 99, 108, 124, 
134, 166, 246, 247, 279, 323, 355, 396. 

Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. Nr. 359. 

Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Presburg. Nr. 250, 251. 


Italien. 
Il Real Comitato d'Italia, Firenze. Nr. 98, 135, 202, 280, 386. 
La Societå Geografica Italiana, Firenze. Nr. 426. 
La Direzivne del” ,Archivio per 1”Antropologia e 1”Etnologia%, Fi- 
renze Nr 1235212, 307. 
La Societå Reale di Napoli. Nr. 132, 433. 


L'Accademia Reale (quondam Pontificia) de” Nuovi Lincei, Roma. 
Nr 48: 


La Reale Accademia delle Scienze, Torino. Nr. 363,:364. 
- II Regio Osservatorio dell' Universitå di Torino. Nr. 365, 366. 


II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 
Nr. 178, 179, 313, 314. 


Roumænien. 
La Société Académique å Bucurest. Nr. 40—63. 


39 Bilag 1871. 


Grækenland. 
"H'Edvizn BiBl404nxn tijg EAXadog, ”AFnvnow. Nr. 111—113. 


Amerika. 
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 227. 
The Boston Society of Natural History. Nr. 228, 229. 
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 2417, 218. 


The American Association for the Advancement of Science, Cam- 
bridge, Massachusetts. Nr. 219. 


The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- 
bridge, Massachusetts. Nr. 211, 212. 


The Ohio State Agricultural Society, Columbus, Ohio. Nr. 208. 

The Connecticut - Academy of Arts and Sciences, New Haven. 
Nr. 230. 

The Lyceum of- Natural History of New York. Nr. 246. 

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. -Nr. 223. 


The American Philosophical Society, held at Philadelpbia, for pro- 
moting useful knowledge. Nr. 221, 222. 


The Portland Society of Natural History, Maine. Nr. 209, 210. 

The Essex Institute, Salem, Massachusetts. Nr. 205—207. 

The Peabody Academy of Science, Salem, Massachusetts. Nr. 224, 

225, 226. 

The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 231—232. 

The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 203, 204. 

The Department of Agriculture of the U. S., Washington. Nr. 213, 
214. 

United States Patent Office, Washington. Nr. 464, 290. 

The Board of Indian Commissioners, Washington. Nr. 2145. 

The Navy Department, Washington. Nr. 241. 

The Superintendent of the U. S. Coast Survey, Washington. 
Nr220. 

The Surgeon General's Office, War Department, Washington. 
Nr. 266. 


Museo Påblico de Buenos Aires. Nr. 196. 
La Sociedad Mexicana de Historia Natural. Nr. 245. 


40 


Indien. 
The Geological Survey of India, Calentta. Nr. 381—383. 


Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, 
Batavia. Nr. 307, 308. 


De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié, 
Batavia. Nr. 102. 


Ångstrå m, A. J., Professor i Physik ved Universitetet i Upsala. 
Nr:'82; 


Bajer, Fr., Premierlieutenant. Nr. 361. 


Bertin, E., Secrétaire de la Société des Seiences Naturelles de 
Cherbourg. Nr. 403. 


Borre, A. Preudhomme de, Conservateur au Musée royal 
d”Histoire naturelle de Bruxelles. Nr. 36. 


Cox, E. T., State Geologist, Indianopolis, Indiana. Nr. 240. 


Dall, William H., Director of the scientific corps of the late 
Western Union Telegraph Expedilion. Nr. 237, 238. 


Dellen, Membre de I'Académie Impériale des Sciences de St.- 
Pétersbourg. Nr. 389. 


Edlund, E., Selskabets udenlandske Medlem, Professor i Stock- 
bolmsUNr 325: i 


Hinrichs, G., Professor, Iowa-Cily, Iowa. Nr. 233—235. 
Hohenbihel-Heufler, L. Freiherr von, Wien. Nr. 23—26. 


Kaiser, F., Professor Dr., Direktør for det astronomiske Ob- 
servatorium i Leiden. Nr. 4152. 


Kålliker,Dr. A., Professor i Wirzburg. Nr. 35, 83. 
Lindberg, Dr. S. O., Professor i Helsingfors, Nr. 291, 292. 


Ohlsen, Dr. Carlo T. A., Direttore della Scuola Agraria di Go- 
rizia.… Nr. 435. 14. j 

PeacockyR. AES Nr 286. 

Bernard Quaritch, Boghandler, 45 Piccadilly, W., London. 
Nr. 109, 130, 282. 

Quatrefages, A. de, de PFInstitut, Paris. Nr. 379. 


41 Bilag 1871. 


Quetelet, A., Secrélaire perpétuel de P”Académie de Bruxelles. 
Nr. 261—2635. 

Sabine General Kk. CÆB SD CE y LELE DD President" of 
the Royal Society, London. Nr. 398. 

Sehiedte; J.G: "Professor: + Nr. 27. 

Settimanni, Cesare, Capitano, Firenze. Nr. 1235. 

Silliman, B. og James D. Dana, Professorer i New Haven. 
Nr. 239. 

Tassy, Garcin de, de VInstitut, Selsk. udenl. Medlem, Paris, 
Nr:—42; 399. 

Tribner & Co., 60 Paternoster Row, London. Nr. 116, 281, 
356, 409. 

Tornberg, C. J., Selskabets udenl. Medlem, Professor i Lund. 
Nr4: 

Wagner, Wm., President of the Wagner Free Institute of Science, 
Philadelphia. Nr. 242. 

White, Dr. Charles A., i Iowa-City, Iowa, Nr. 236. 

rush W., LE, D.,;.Ph. D.;» Professor ”of Arabic in the Uni- 
versity of Cambridge. Nr. 333. 

Zabitsanos, G. N., Professeur å VUniversité d'Athénes. Nr. 338. 

inkl, Gand:-theol. Nr. 429. 


Unavngivne (ved Smithsonian Institution). Nr. 243, 244. 


ly” kyam sl ed sg fr: 38 Hørkbeing's smirkan, 
En SS DI 


”a AN ce Fri . "Sl" = SER 


rr ven abc Fa Ud rd ag ey LÅ — dr 


re als ol Ek ER ; 
SEERE RAV EET TEE TET Se HØRER, io 
Yi 28 ge sø j (RELEASE 4 RÆK GÅ Hi Fie KU eo 


ig TEE 5) FBE HEST 2 Ad ps dætsk father 


RE Kv hg vr rr SKE 


JBS il É sønband 10125078 OR ER 


RL SER g £ 


i SELE REE UN TERRE] re EY KÆR SE TREE DET REDE FØR 


Be RR | USA RE Vh) reed GT FRENTE SÅER eg 
"SSSSGRER gere ig SEE, dal 
Kør Here ea SAFE PR SEA JE, 
SS! BEEN eN GEN ES SE TR (3 BR. i Jørn 

| z BE 05 si FS RR I INERER hann Før 
dn anes Are ile ERE 


y- k Er 
RT sr. 656 1 ACER 
EST te E 158 fr i 
i 
| ås DLG "74 i i faj i. ie 


BJ 


ME É z 
FE hr ss AGE she Ser Meer dual 


Seer 5] 
é Sr 
ig s n 
Eg 2 
å 
ES 
w 
y 
«un 
s bud Å 
val 
r” 
i 
En ø 
LJ ge s 
i "sd: 


Barometer, 
reduceret til 0? Réa y == 
et fle Luftens ”) = = 
= ED Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. | £ 
= 1 9Form: |Middag.|4E 2 
| L=6 MN. 6 MD. 6 = 
EEG 0 ES sø e  T  —————FFTY E 
1 | 34216 341,91 (341, 1. | 0 e o i 
2 | 40,94| 40,86 | 40) 3. | o o 0 Z 
3 39,27| 39,03 | 391 1. 08 Å 
Al] 39,68| 39,46 | 39] 1. | oo & e i 
51 38,50| 37,82 | 37] 1. leee 8 
iddel| 340,11 339,82 | 339,2, 1,4. 
BEES FEER ae 
Er, 
å 6 
6 1 37.98| 38,04 | 381 1. | oa & 9 2 
7 33,20 32,95 321 LØ & 5 é Sne, Regn og Taage 5;— É: 
81 3243 | 31,96 | 327 1. te eee 2. ; 
9 | 33,60) 33,40 | 334 1. d & 9 Sne or Sl 
10 | 34,83| 34,69 | 34,4, 1. > 9 e Taage 7—91. 
liddel| 334,41 | 334,21 | 334,4, 1,4. 2,1: 
SED HASSE PEER ARE 
TT 
05432] 3415 (341 3, le eo 8 Sne 1—2 s 
12 | 35,785| 36,18 | 36%, 1. | o oa e + 
131 38,95| 38,75 | 381 3. | oa eee spe fa 16 
(%4818556:95'|" 36,11 | 364 3. le eee Sne og Taage 13—3. i. 
1551535616 (35788: | 35,4 1: e e e 
fiddel | 336,30 | 336,21 | 336,4, 22. 
He | RT SEERE: 
16 
33,15 0 (0000 59 
30,12 | 29,89 Sne 2—Å41. 7 
30,78 30, 66 Sne og Regn 131—19. 
31871531, 793 Sne 111781 & 151—16% i 
32,81 32,90 Sne 1—2. 0 
Middel 331,75 | 331,59 
5 TI SS ES, 
z 1 
3Å 0.0, (scee 35,35 Sne og Taage 8—153. 2 
36,85 37, 98 Sne og Taage 7—20. w 
38,98 | 39,33 23 
ARSL 41, 42 | Sne a. 0. t. 19— = 
41,87 | Al, 736 | J å ; 
Middel 338,83 | 339, 09 
HS I UT 
39,21 | 38,86 Sne 133—19 > 
3 39, 768 39, 90 Sne 17—21 og 
28 40,35 40,05 | Sne 9—16 99 
29 42,719! 42,96 30 
30 | 43,34 | 44,47 ! 
Middel | 341,07" 341,25 | 3 1,82 
5 ed RERNER OL me SE EAD ES DES KEDE SER 
31 | 345,86 | 345,76 | | % 
Middel | 337,40 | 337,31 7,88 | Par. Lin., 18 Dage m Nedslag. Rn 
19 68 = , FE 
Sti ") O betegner klar. 
0.13. 620 — blandet 
0,01. e — mørk. 


1891. Januar. 


mm ———————— 


Barometer, . Thermometer i Skygge mod Nord. 


reduceret til 09 Réaum. = 
me n mmm sen — rr i. : å x 
= 21 Fod 4 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke, NILLENNE) E = 
E over Jorden. over Jorden. I Jorden. Udseende, & Yedtegninger om Nedslag. | = 
UDE EET Er Sa er = E 
| Middel BLEE OBE ES ES US EPE , = 
Corr.—0,01. 69 Aar, AKSE 72 HEDE] Er || SAL 6 MD. 6 MN. 6 MD. 86 NMN. 6 up. 6| " 
| I , BE B&G EET 
1 | 342,16| 341,91 |341,70 | —8,54 | —0,72 |—11,5 | — 4,4 |—0,3 019 ENOSREN GO SERES vs va gs GE RES i 
BED ol Bårse rose Een 0750 (21250 06 Moa 00 sys ss oss oss ERE KERES 2 
Sl 500T H5R050 B5o2 0) 5000 4000 7 8;2) 550 05 0:08 ss SS OM S OM So SEERE Kr ESS 3 
( A | 50%68| 39,46 | 39,36 | —3,38 | —1,19 |— 7,1 |—2,3 | 0,5 | 0,8 | S. NV. NV. NV. hrrOT 14: de i 
B 5 38,50 | 37,82 | 37,10 | — 2,81 | — 1,20 |— 5,2 —22 | 0,5 | 0,7 NV. VNV. VNV. SSV. ie 511 VEG É eee 2 5 
FE sider! 540717 [339,82 (339,55 | — 4,96 | —0,97 | | 0,52 | 0,84 Emre sam | 0,00 
| | R i | BR | Eee KE 
6| 37,98) 38,04 | 38,49 | —3,54 | —1,31 |— 5,0 | —2,2 | MUS SS. sv. ssv. | 3. 3. 1. 1. le 2 2 6 
T| 33,20| 32,95.| 3281 | 0,706 |—17101—55| 1 0;2 | 0. SV. SV. VSV. SV. BER. Be anede UT SKE RER BENT He 
Ek 8) 3%43| SADER 32050 | 0.000 03850 50:00 HR 515 040 10,88 ES syes SES NERE] FE Er RTE Ketteler KOGER Be En É: É 
08 8551601 5500 530 SE gar 09750 RE 5/05 HRG :8 0) 0 KOS ES ves VSSE SO | ar 3 2 | 1,29 | sne 9—11. 9 
10 | 3483) 34,69 | 34,57 | —1,44 | —0,691— 43 | 0,6 | 0,2 | 0,7 | so. Ss0.. NV. NV. FÆnSS STr I tsere Taage 7—91. 10 
Middel | 334,41 334,21 | 334,45 | —1,21 | — 0,93 | 0,22! 0,76 2,2. 1,8. 1,4. 1,4. som | 2,75 
SEE TS 
ES EET aa ESS ore 0] 02] 02 ore Kos 0ENNO EN REN 0: beat. "3 IFenene Sne 1—2. U 
5 | 35:85] 36,18 | 36,77 (—401 | —1;00 |= 6,21—20] 0,3 | GTI N. ON - NY. NV. BMS moon sneen ||KO: 12 
15 | 3895 38,75 | 38,57 | —2,08 | —1,06 |— 65 | —2,0)| 0,3 | 0,6 | N VnNVv. VSV: SV. 13151. 3 Uke eee Sne 14—16. 13 
15 | 3623) 36,11 | 36,04 | — 0,49) — 1,02 |— 5,7 Bag Roe NSsve sy ses 3103: 13. 3. ler 0 el 0 || 014 | "Sne og Tanger me! 14 
HE 15 | 3676) 35788 | 35767 | — 0,74 | —1,30 | — 0,5 BENLI SE SY fm Sy Bose. lle eter i 15 
ei | 55530 | 35621 (55650 | — 228 —1,08 | (0,12 0,64 94 1,8. 1,4. 2,2. sm | 0,26 
ED EEN ED Er Se es eeee 15.1 | FS RE e 16 
17015550;12 520789 "9910 | 7 0;39:) —1;01 | 6,3 UAE EN ST RT SÅ sn SB. 3 |horceer en | 10169 fore æg 17 
18 | 30,78| 30,66 | 30,76 | 0,06 | —0;72 |— 24 1,4 102 | 05 JESSV NO 800800 | ET. 1 er ae el | 1310] KSE og Regn I Ble ND: 18 
19 | 31,87! 31,93 | 32,34 0,39 | — 0,57 | — 1,2 1,4 (—0,1 | 0,6 | Stille Stille. Stille. Stille. 000 0 e & 0 &e | 0,68 | Sne 113—134 & 151—161 19 
20 | 32,81! 32,90 | 33,26 0;26 | —0,75 |— 1,8 lå (—0,3 | 0,7 | Stille. Stille, Stille. Stille OM 0800: e e e 09 | 0,34 | Sne 1—2, 20 
liddel | 331,75 | 331,59 | 331,51 | —0,44 | — 0,84 1—0,22! 0,56 1,0. 1,4. 0,6. 1,0. Sum 25 ne RER 
| ii I 
i ! ! 
21 | 34,96) 35,35 | 35,65 —0,08 | —0,93 |— 1,4 | 1,0 |—0,2 | 0,7 | stille. Stille. Stille. Stille. | 0. 0. 0. 0 ee……e Sne og Taage — Frosog ler SEEREN 21 
22 | 36,85| 37,98 | 37,12 | —0,68 | —0,72 |— 20 | 0,8 |—0,2 | 0,7 | Stille. Stille. Stille. stile. | 0. 0. 0. 0: |e eee Sne og Taage 7—20. 22 
850 0538:08/ (559553: 139358 | [0,78 10,650 (ET 00,2 07 Eos Nor INN  ssv. |. 1 ørreele 23 
24 | 41,51| 41,42 | 41,68 | — 2,71 | 0760 149 1,2 (0,2 | 07 | NO. NO. NO. NO. felt 1 e e & Sne a. 0. t. 19— 24 
25 | 41,87) 41,36 | 40,95 |.— 6,71 | —0,73 |— 82 | —0,6 | 0,1 | 0,6 | 0. oNG. NO. No. TEE 41 0 8 0 | 0,12 å. 25 
Middel | 558,85 359,09 359,00 | — 2,19 | — 0,72 | kryr 0,68 0,6. 0,6. 0,6. 0,6. sum | 0,12 
————— 1 — I 
26 | -39,21/ 38,86 | 38,56 | — 4,48 | —0,59 |— 9,1 | —3,3| 0,3 | 0,6 | No. No. oN0. oN0.| 4. 3. 4 5. loeee Sne 134—19. 26 
27 | 39768 39,90 | 40;08.| —261 |—058|— 63] 219) 0;3 | 0,6 |'ono. OND. NO. No. | 5. 3. 1, 3 | oe e e & | 0;82 | sne 17—21. 27 
281] 40,35 40,05 | 39;87|—1,14 | —0,701— 42 | 0,0) 0,3 | 0,6 | No. 0. NO. NO. BE RER ERE EKS 28 
29 | 42,79 42,95 | BEES ES ES ES SL ANØRS. 3 eu Ske | 70183 29 
30 | 43,34 ml 4471 | — 4,38 == 80|=16| EET ar. gr To ist 1 or ske 30 
Middel 341,07; 341,25 | 341,09 324 | 071 1 | 10,34 | 0,56 3,0. 2,4. 24. 3,0. Sim | 1,82 
| KE SE LD EN se EAR 5 DDD SENERE SAKR 
31 | 545,86 3 345 58 | — 3,01 | IE TJ UDE ES | Foo Sol SEE ER | eee | |5 
== | i — å 
Middel SEN 337,31 |337,26 | —2,41 | — 0,86 | | 0,12! 0,67 1,81.1,61.1,26.1,58. 1871 | 7,88 | Par. Lin., 18 Dage m Neel KER 
| 15 52 Aar [19,68 — 16, — 
N. NO. 0 SONS SSV: AV. NVE Ste; ") O betegner klar. 
1871. 0,04, 0,18. 0,09. 0,14. 0,12. 0,20. 0,03. 0,09. 0,13. & — blandet 


67 Aar. 0,05. 0,08. 0,11. 0,15. 0,15. 0,21. 0,14. 0,10. 0,01. e — mørk 


Barometer, 


reduceret til 0? Réa = 
Ea 
= ikke. Luftens”) > E 
= | Udseende. E Vedtegninger om Nedslag. = 
= 19 Form. Middag. | 4 Efl dl 
—] 
kv 5 MN. 6 MD. 6 
1 | 343,62 | 343,21 1 | 545,62 31521 | 312, TE SØRENS 1 
2 | 39,88| 39,49 | 594 roere Tange 11328 2 
É 40, 33 40,04 40 få e 2 e e 65) 
38,89 38,36 57k RR ee…s e6e Sne 8—20 Å 
fiddel | 41 41,72 | 41,37 41,37 | 41,3, 270. sm (0,00 
ERE REE 
5 | 339,06 |339,17 (338,4. 4. | oe e e &e | 0,68 | Sne 14— 5 
0 3277 331 4 lo eee e| 265 =18. 6 
540,47] 4185 424 5. | oe oe & & | 1,55 | sne 5—64. i 
8 5614207 40 5 lg000 Sne 9—91, 8 
37,94 | BE SES lee 0 & | 068 | Sne 11—15. 9 
tildelt 38,64 64 | 38,76 | 38,4. 4.0. 4,0. Sum | 5,56 
Re Eee eg se 
338,77 | 338,45 (338,1. 3. |e e & o | 0,56 | sne 11:—4 og 7—8; 10 
05 597 (391 1. (0 0 0 0 i ii 
»i2 05 407 1. 10 00060 12 
40,18 40,715 39,6. Å. OOS 13 
0005 4] le 0 0 e 14 
Middel | — 39, 3985| 39,90 | 39,8, 2 Sum | 0,56 
DERE REE 
340,02 | 339,44 (338,4, 1. le see 15 
31492 157;69 1 37,5. 3. e 0 & &e | 0,94 | Sne, Regn og Taage 7%— 16 
a7, 69 STESO 1, Qa &O eee — i — — 17 
36,53| 36,86 | 365. 1. le eee/| 020] — — — 18 
34,50 SATA | 34 3 eee VE — — 19 
Widdel | 37,23| 37,25 | 36,62, 1,8. Sum | 2,85 
00 re eee NNE 
332,06 | 331,77 | 331, eee | 140] — 128 20 
1 35,31 | 35,95 | 36,8 e e e 0 | 2,11 21 
37,72 | 36,81 | 36,6 eee Sne 8—101, 22 
33,05 | 34,79 | 35,5 pm o-e Ren 3 23 
35, 9%6| 35,38 (SÆE os 290 | 1,89 Regn og Taage 111— 24 
Middel | 34,82| 34,94 | 34,74. 28. ETUI 
om ——— tr 
25 | 333,94 | 333,73 |334,Å, 1,33 -—9. 
26| 39,61! 39,52 | 39, Taage og Regn 7— 
BE SASA5 | 33,14 | 31, 0,33 —203. 
28 31,37 | 34587 35; 0,93 | Regn 8—9. 
Middel | 337,67 | 337,63 | 337, 1871 116,96 | Par. Lin., 20 Regndage. anser BURG 
| 52 Aar | 18,01 En 7 VØRK 
Ø 3 NV. Stille ”) oOo betegner klar. 
) Den koldeste Dag, 18. 015. 0,09. 0, 02. aa — blandet. 
21. 0,16. 0,11. 0,02. e — Bmårk. 


1891. Februar. 


Barometer, Thermometer i Skygge mod N h | 
reduceret til 0? Réaum. 758 Nord. m 
zL == Fr == = n , x = 
= | 21 Fod FE 4 Fod mæ Vindens Retning. Vindens Styrke, HELD) Eg = 
E | | over Jorden. | over Jorden. SCELEDE Udseende. 8 Yedteguinger om Nedslag. | £ 
” 19 Form. / Middag. | 4 Eftm. F- FEET SE T o2 2 
| Middel Middel. BEL ER 1 Fod | 2 Fod SK 
Corr.—0,01.| 89 Aar, i, ge | Middet. Kl. 2. | uN 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 ”Å 
em — | 
111343.62 343.21 [34251 |(= 7,24 0,88 |— 88 |— 4,0 1—0;6 | 0,4 1 0S0. OS0: OS0.0S0, | 1. 1, 4. 1. Vo 9 0 0 i 
2 | 39,88| 39,49 | 39,05 |— 6,61|—0,99 |—11,2 | — 4,6 1—0;8 0,4 | 0S0.. NV. Stille 0. (TEN 1 SI ar Eøe Tadre 2l 2 
3 | 40,33| 40,04 | 40,52 |— 2,81|—0,73 |— 9,8 | — 0,8 zl (05 OR OS0S0 KOS OM ET 3 eee aage 11;—21, 2 
"AJ 38,89| 38,56 | 37,75 |— 2,71/—0,56 | — 5,2 (E 1,7 (1,0 | 04 | OS0. 0S0. 0S0. 0OS0. | 4. 4. 3. 4. le eee Sne 8—20 å 
Midt 41,72 | 41,37 | 41,08 |— 4,48|—0,79 | 10,58 | 0,40 20. 2.0. TUN 
MEE SEE EEN Ed SR PM 
| I | 
5 | 339,06 | 339,17 |338,63 (— 3,04|—0,50 |— 4,0 |— 3,0 |—1,0 | 0,2 ss 
6 | 32%06| 32,77 | 3355 |— 284/—0,05 |— 5,0/— 171 |—0,9 | 0,2 9,68 | Sne 14— 5 
T| 40,47| 41,85 | 42,86 |— 6,34|—0,97 |— 7,1 |— 4,2 '—0,9 | 0,2 155 | sne 5—61 7 
8 | 4276| 42,07 | 42,90 (— 6,88|—-0,75 |—11;5 |— 4,74 |—1,0 | 0,1 Sne o=g1 8 
9 | 37,94| 37,92 | 38,09 (— 7,61/1—0,93 |— 9,4 | — 7,0. |—1,2 | 0,1 0,68 | Sne 11—15. 9 
Middel | 38,64 | -38,76 | 38,81 |— 5,34 | — 0,82 | —1,00| 0,16 
10! 338,77 | 338,45 |338,14 (— 9,581—0,73 |—11,2 | — 6;4 (da | 01 i ; DS ere SØER SE 0,56 | sne 13—4 og 7—81 
it 59706 | 39,42 | 39,83 | 11,84 074 (216,0 21070 (217 | 00 | oN0. NO. NO. NNO. | 3. 3. 1. 1. | 0 0 i: SANS Sar AE nn 
%12| 41,09| 41,15 | 40,88 |— 14,38/ —0,92 |—18,0 | —11,3 '—2,0 |—0,1 | ONO. ONO. N. N od, Br | 0 12 
043] 40,18) 40,15 | 39,68 |[— 7,21/—0,70 |—17,1|— 5,0 |—2,2 |—0,1 | OND. OS0. S0. SSO BRET SET ERE IBrSeS 13 
141 40;15| 40,33 | 40,59 |— 4,241—0,78 |— 9,0 |— 2,4 |—2,1 |—0,2 SSR SEES OS 0 SEE TRRRE BØN SESØRS lå 
|| (| (mm — 
Midaal| 39,85| 39,90 | 39,82 |— 9,45 |— 0,77 | (=1,88|—0,06 2,2. 1,6. 1,8. 2,0 0,56 
1 || | 
15 | 340,02 | 339,44 | 338,43 |— 1,34|— 0,48 |— 6,2 1850 oo Es oREs osv sv 5883883. 10 lee 15 
161 37,42| 37,69 | 37,45 1,391—0,45 |— 4,1 2310 1355 0; 10 ES VSRENYSEVS VERY ATAS. 3: lee 0,94 | Sne, Regn og Taage 7;— 16 
171 37,69) 37,51 | 37,11 1,62 | — 0,53 Ca RE Er oe RvnvvyvEVEES kæse. 1 ane > = 17 
18| 36,53| 36,86 | 36,56 1,86 | — 0,57 0,5 2,5 |—08 | 0,1 Ven EvsREvNVES Ses. oe (NOD TE = 18 
19) 34,50) 34,74 | 34,86 2,72 | — 0,65 OS EA ONE 06 | HK 070R RES VVS VÆVE SELE SØE ERE] RS RD øl == = 19 
"Middel | 37,23| 37,25 | 36,88 1,25 |— 0,54 —1718| 0,02 3,4. 3,2. 2,2. 1,8. 285 
Ven syalEsvEsy Sek. tee WAN ES  EF6r 20 
5 SOS ork orEEEN BE SSRs.. 3 lee 2,11 21 
3 NV. SV. SV. SV. sas AN ee Sne 8—104, 22 
>| 34,79 | 3 , ; > > SVÆR VERNE SN ANSANES: 1 Kee Regn 3—7. 23 
35,96 | 35,38 | 34,52 ,56 | — 0,41 Å 2 10,2 | 0,0 SVESNV SV: BE BE ES 1,89 | Regn og Taage 113— 24 
34,82| 34,94 | 34,77 0,33 | — 0,46 | —0,54 | 0,00 4,0. 3,8. 3,4. 2,8. 5,40 
| | | | 
25 | 333,94 | 533,73 | 334,48 3,62|—0,25 | 1,7| 6,3 |—0,2 | 0,0 V. SV. NV. NV. br (SEGA, 4 e e 28 & | 1,35 -9. 25 
26| 39,61| 39,52 | 39,26 1,96| 0,00 |— 0,8 5,0 |—0,2 | 0,0 NV. SV. V. Stille SEE, OMEND) & & eee Taage og Regn 7— 26 
271) 34,43! 33,14 | 31,89 2,82! 0,00 |— 0,4 4,6 |—0,2 | 0,0 valhessesyÆEssy (RE: 5 e e €&e &e | 0,33 —204. 27 
281 31,37! 31,87 | 35,13 0,79 | — 0,03 152 0 EO RO Sys Even VEN: 35 ØR. D e e e 0O | 0,93 | Regn 8—9. 28 
” p ES EET PR 
ddel| 337,67 | 337,63 | 337,57 (— 2,72 — 0,59 | —0,93| 0,08 3,00. 2,75.2,57. 2,64. 1871 116,96 | Par. Lin., 20 Regndage. Middel 
| | 2,74. 52 Aar 118,01 REE 
ig 2 idti i N. NO: 0. S0.… S. "SV. V. NV. Stille ”) O betegner klar. 
) Den koldeste Dag, som hidtil er iagttaget her. 18371. 0,04. 0,09. 0,19. 0,19. 0,04. 0,19. 0,15. 0,09. 0,02. & — blandet. 


67 Aar. 0,07. 0;08. 0,09. 0,12, 0,14. 0,21. 0,16. 0711. 0,02. e — BKmårk. 


mwneq . 


9 Form. | Middag. | 4 Eft 


1 | 344,09 | 344,63 


iddel | 336,69 | 336,58 


2 | 344,28 | 343,73 
3| 41,19| 40,93 
4 | 41,00| 40,90 
5 | 39,20| 39;08 
6 | 39,62| 39,38 


iddel| 341,06 | 340,80 


| 
7 | 336,89 | 336,80 
8 | 36,87| 36,23 
9| 38,58| 38,73 
10 | 32,12! 32753 
11 | 38,20| 38,23 


ådel| 336,53 | 336,50 


12 | 336,91 | 337,25 
13 | 35,40| 34798 
(4 | 36,57) 36,59 
[5 | 33,54 | 32796 
(6 | 34,44 | 34/61 


del | 335,37 | 335,28 18. 
0 | 


7 | 337,60 | 338,00 
8 | 40,00| 40,32 
9 | 40,17| 39,96 
0 | 39,04| 38784 
1) 39,116! 39726 


del | 339,19 | 339,28 


2 | 339,30 | 339,44 
3 | 41,69| 42720 
4 | 42,36| 42729 
5 | 38,10| 37,49 
6 | 36,39| 36,760 


del | 339,57 


339,60 


7 | 337,32 | 336,96 
8 | 37,14| 37,49 
| 36,74| 36,49 
) | 38,54| 38,27 
I | 32,88| 29,94 


id] 336,52 | 335,83 | 3 


Barometer, 
reduceret til 0? Réau 


344,5 


339,38. 
42,1! 
41,0 
36,6(- 
36,8/. 


el | 338,24 | 338,10 


3 
1. 
i: 
2 
1 


339,16. 1,6. 


i: 
3. 
3. 
1%; 
3. 


339,28. 2,2. 


Luftens) 
Udseende. 


00&&8&e 0gG&&O e00&0 


O0Ge&OQ& 


O00O0& 


QgO0000 


e08gg…0 


0Ge&gG&O 


e…………968& 


0008080 
O0GO&8 


U&&JO" 


0,008 


'opsuæwpuv4 


2,59 


10. 
Regn 17—192. 


Regn 101—111, 
Taage 5—12. 


R. og T. 31-101 


Yedtegninger om Nedslag. 


Regn og Sne 21—117, 
Regn og Taage 19— 


& Sne 121-17. 


Sum | 0,00 i 


meg 


(ork ES SE 55] 


& 8 Regn og Sne 22—232. 17 
& & | 0,42 18 
e e Taage 20— 19 
oNO 71. 20 
&g O 21 
Sum | 0,42 
& & 22 
Ba & s 
"ks Taage 41—7. 23 
GO 24 
BO 25 
oo 26 
Sum 0,00 
e e Sne111-121 & R. 0. H, 151-181 | 27 
e o | 0,43 ER [Sne 21-221. | 28 
oOo & 29 
& & 30 
e 2 Regn og Taage 3—17. 31 
0,43 
1871 7,09 | Par. Lin., 13 Regndage. Middel 
52 Aar 117,49 — 13; — 
+) O betegner klar. 
& — blandet. 
as — moårk. 


1821. Marts. 


Barometer, ometer i Skygge 
reduceret til 09 Réaum. LIDET ysse mod Nord, i - 
= orme £ E å x z 
= 21 Fod TF Yindens Retning. Vindens Styrke, titlen) E > = 
H over Jorden. over Jorden. | ' Jorden. Udseende. g Yedtegninger om Nedslag. | 5 
3 .| Middag. | 4 Eftm. - z H 
IND en URTER in Middel Middel Vare mHdieer 1 Fod 2 Fod E 
Corr.+0,01.| 89 Aar. FE SEE as RS INENN: 6 MD, 6 NN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 g 
1000 TS SS SS SSR RR ERE RODE RE IE] ) I «  ———— 
344,09 | 344,63 | 344,55 TE HEDDE ESS Tse 02 KO ÆNVSENVERVNVSSVNVN 51 ESS 3 | NORTON ORO 1 
Middel | 336,69 | 336,58 337,06 1,49 006 EET Se eee 508 [004 —0,18 | 0,04 3,0. 2,4. 3,2. 3,0. 
EET Tee I Eee RR RT SEE 
2 | 344,28 | 343,73 |343,00 | —0,99 | 0,09 | —4,5 ES EDEN NS AE NET SNE Nø SE 1 FO RORE 2 
3| 41,19) 40,93 | 40,74 OA HESTE 58 OS Egg 05 VV DE VET TES V, ME: 1 oteee Regn 101—114, 3 
ål 41,00) 40,90 | 40,59 Bo DE) | FG 2,1 1—0,1. | 02 | vw: SSV. SV. —s MESTE. VÆRE DER) KRONET SAKO vo) Taage 5—12. i 
5 58.aD 39,08 38,74 214 0,27 ib dy oe 02 SLITS ISSVE E.DSY 180 1; "ok kole 5 
6| 39,762 59,38 | 38,6 | 06 | —0, 5,8 |—01 | 0,2 | VSV. VSV. S0. so TÆLLE, 1: |orerrero 6 
Made! 541,06 340,80 340,34 | 1,00 | 0,22 | —0,12| 0,20 141,4. 1,6. 1,2. Sum 
7 | 336,89 | 336,80 | 336,86 SO Eos 05) 50 00 Kos So ss os ES st UNGE yo oe) 7 
8 | 36,87| 36,23 | 36,07 SA KOS See RAGE 50:00 Ko3 SVÆRE SVANES SVENS VIET SET RES TES ae 
| 8 
9| 38,58| 38,73 | 38,81 BEA EOS Eg ERE 0300 | "OBE VSVN VSVEN SV: ESV: ER ED ENE ENE ns) nn) 9 
10 | 32,12| 32,53 | 34,54 2308 | HEE0 SE 095 RES ;2 8 80/0) 0; SR ES YES vv RRS, 4. 5. 6. 3. | e e & & | 0,66 | Regn og Sne 24—111. 10 
11 | 38,20 | 38,25 37,54 2,44 0,38 | — 0,8 5,0 40 | 0,3 VE VRE SYS ERE SV GREG ET SAR E 0 0 dg Regn og Taage fg 11 
"Midda| 336,53 | 336,50 | 536,76 2,79 | 0,36 0,0 | 0,30 2,4. 3,0. 3,2. 2,6. Sam | 0,66 
Hi2 336,91 | 337,25 | 337,42 5,44 | 0,32 | 02 78 0 KE ESS VSV- SV. SV. SES 15 TOON SES ETS 10. 12 
13 | 35,40) 34,98 | 34,62 448 | 041 | 1,5) 8,3 | 0,1 | 0,3 | sv. ssv. S. SV. kt Er Regn 17—193, 13 
Må4 | 36,57) 36,59 | 36,20 338 05558 156 67 031 02 MSV SYES Sy SY 15 5550 SEERE SES ROOT 14 
H15 | 33,54 | 32,96 | 32,77 1,61 | 0;48 109) 3,6 | 0,1 104 | sv. s. sv. NV 3. 3. I. 3. | o e e & | 2,776 | R.ogT.34-101 & Sne 124-17.| 15 
16 | 34,44| 34,61 | 34,88 0,14 | 0,50 |—2,5| 3,4 | 0,1 | 0,4 | NV. NV. NV. NV. SNE KOR O ROERE EDT 8 16 
Middel | 335,37 | 335,28 |335,18 3,01 | 0,41 | | 0,10) 0,36 2,2. 1,8. 1,8. 1,8. Sum | 5,58 
337,60 | 338,00 | 338,12 0,98| 0,867|—21| 4,5 | 0,7 | 04 | nv. nv. VNV. V 15 370 KOR ORE Regn og Sne 22—233. 
40,00 | 40,32 | 40,32 EEN ES EU SE RENE NÆ EN Er ENE ESTER ED 
40,17 | 39,96 | 39,45 2,21 | 0,78 12 50 0510 055 vs vs vs VE Sy ås 1 He rotee Taage 20— 
39,04 | 38,84 | 38,64 2,41 | 0,94 562027] 105 sys ME sys sy SV 181385. "2; Fe efoko TAL 
39,16| 39,26 | 38,97 3.000 HE org 950 728 02 EO GR RES VÆRE Sy SS VRES SVT EDER DSE DES ORK ERREO 
339,28 | 339,10 | 2,25 1 1,0. 1,2. 1,6. 1,6 Sum | 0,42 
22 | 539,30 | 339,44 | 339,35 4,21 | 0,82 0,2 | 1027102. | osv sy Ssy NV (tt 1. oo 
723 | 41,69! 42,20 | 42,15 3,01 1,09 | —0,1 80 | 0,2 | 0,7 NY. NO. 0OS0. OSO. TH DRED oFekoRks Taage 41—7. 
Hoi | 42,36| 42,29 | 41,06 318) 1,14 |—0,3| 6,1 | 0,3 | 0,9 | so. S0. so. so SNE TREERE er (or or. 0) 
H25 | 38,10! 37,49 | 36,60 | — 5,48 | 0,95 6 75 050] KLOR ES oms os on s0 de SENER Fry rer ron to) 
KJ 36,39 | 36,60 | 36,84 298) 1,21 | —0,2 | 8,8 0,4 | 1,0 S0. SV. NNV. NNV. 1581582. "5 |KORSKSKS y 
Sidder 339,57 | 339,60 | 339,20 3,57 | 1,04 | 0,28! 0,86 Not s51 3550" Sum | 0,00 
Se R | | 
27 337,32 | 336,96 | 335,83 0,91 | 1,29 14 | 3,8 | 0,5 | 1,2 væv NV KUNV. | 192409 SE 55 To botede Sne114-121 & R. 0. H. 154-184 
98 | 37,14 37,49 | 37,73 0,44 | 1,74 | —28 24 | 0,6 | 1,2 NV. N. NNV. NNV AREAS. 74: 0 0 & O | 0,43 [Sne 21-224. 
36,49 | 36,52 138 EROS ES Hg 3379046 KE ENNVÆONNVS ENS FEON: ASSASSIN KO ORORE 29 
38,27 | 37,79 1,38 | 205 |—27| 4,2 | 0,7 | 1,2 NG NV S.NV: ONV: ANES: 3. KOK ONSES 30 
29,94 | 29,45 251) 224 | —15 | 4,4 | 0,8 | 1,2 V. VSV. VSV. NV. 181585, 45 Eee SS Regn og Taage 3—17. 31 
ERR HER) ØDE seek | FÆ5253" | Sall ER 
335,83 | 335,46 1,34 | 1,85 0,64 | 1,20 30005554 35: Sum | 0,43 
kk EET 
338,10 | 337,90 2,20 0,78 | 0,16" 0,55 2,02.1,87. 2,26. 2,18. 1871 7,09 | Par. Lin., 13 Regndage. Middel 
| | 2,08. 52 UAB 17,49 Seere 
DN SO SE EESVE IV NVE SUL G 7) O betegner klar. 
1871. 0,05. NO. 0,01. 0,11. 0,09. 0,38. 0,18. 0,17. 0,01. & — blandet. 


67 Aar. 0,08, 0,09. 0,13. 0,13. 0,12. 0,16. 0,14. 0,13. 0,02. e —  Kmårk 


5 
- 
E 


21 
22 
23 
24 
25 


iddel 


26 
27 
28 
29 
30 


Barometer, 3 
reduceret til 0? Réaun = 
SR gå Luftens >) 3 S 
"Udseende. E | Vedtegninger om Nedslag. a 
= - 
9 Form. | Middag. | 4 Eftn = 
6 MN. 6 MD. 6 3 
398,77 | 329,05 | 329,39 3. | & 0 o o | 3,79 1 
30,27 | 30,30 30, 4d 5. 0 & & e Sne og Hagel a. 0. t. 16;— 2 
81,59 32,21 32,5 3. & & & & | 0,22 sl 7 3 81—13 a. 0. ca 3 
35,18 | 35,40 35, 0 1. 00" 0 Regn og Sne RL 4 
30,78| 30,36 | 32,09 5. | e e e & | 2,3 —71.& Hagel 91—10 a.o.t. 5 
331,32 | 331,46 |331,94 3,4. Sum | 6,35 
ER EET 
37,82| 38,40 | 38,81| 1. |. o & & o | 0,64 ak 6 
39,02! 38,82 | 38,45! 3. | 0 & & & vi 
37,54 | 37,26 | 36,94 1. | e & & & 8 
36,46 | 36,57 | 36,89 3. & & & & Regn og Sne 16—171. 9 
38,35 | 38,38 | 38,13 1. | & o & & | 06,16 10 
337,89 | 337,84. 1,8. Sum | 0,80 
Er 
1 
38,88 | 38,89 | 38,91 3. OTTO D—9 RR 
38,96 | 38,28 | 36,94 3. | 0 0 9 …e … | Regn 173—223 12 
33.24 33,904 | 34,38. 3. & & e & | 2,38 | Regn 113—12% i 
35:96: 1557,02 |-37,23 3. OR .0 2 
36,02 | 34,87 | 33,17 3. | 0 0 & & Regn 203—214 & 23— 15 
336 13. 3,0. : 
EE Er 
98,58 | 29,02 | 29,44 3. | e e e &e | 0,55 —låt & 18—22. 16 
30,86 | 30,94 | 30,54 3. | & e & & | 0,78 17 
85281855:87 5573 3: .|.0 & 0 0 ; 18 
34,65 | 33,97 | 32,43 4 O & eee Regn og Taage 151— ? 19 
29;95' 29,43 | 30,75. 3 e 0 0 & | 3,01 91 & Regn 106—164. 20 
re, SEE = 
idet | 331,90 | 331,85 | 331,78. 3,2. Sum | 4,34 
eee | | I OL ST 
| 
30.61! 30.97 | 31.10 1 & 9 & &e | 0,14 | Regn1 3 & 15—181 & 221 21 
3248| 32,91 | 33,69. 4. | oe ao e & | 0,18 —0i. 22 
35;26 | 35,20 | 35,31| 3 e e & 98 Så 
37,60| 38,09 | 38,27 3. | & & oOo 0 24 
38,98 | 38,97 | 38,90! 1 3 & & 8 25 
334,99 | 335,23 |335,44|. 2,4. Sum | 1,52 
Or r——"——T 5555 
39,18| 39,16 | 38,88 1. | & & & & == 
88:55 (15785. 37,800 3. 1.0.0 & 0 Ad 
38,02 | 38,03 | 38,10, 3. Ø' 010770 29 
36,99| 36,27 | 35,90, 5. | 0 & & & am 
34,94 | 35,13 | 35,20 4. | oo & & & 3 
iddel| 337,46 | 337,29 | 337,1 Sum | 0,00 
i 5 3 1871 (15,19 | Par. Lin., 13 Dage m.Nedslag. | Middd 
fu! 335,05 | 335,03 | 335,0 82,85] ABIT fis,td | Par. Hals BADER SE SØER 
”) O betegner klar. 
& — blandet 
e — mørk. 


1871. April. 


Barometer, Thermometer i Skygge mød N 
reduceret til 0? Réaum. yss ord. isen = 
> KTO | me É Vindens Retning. Vindens Styrke, 3 = VE Nedsl - 
z 91 F , É z tegninger om Nedslag. | = 
= i É. over Jorden. over Jorden. I Jorden. Udseende. Eg SES 5 E 
9 Form. | Middag. | 4 Eftm. = her T 5 Fre g - 
SE 89 Aar | Favest. | Hålest. | mjader. Ars NN. 6 MD. 6 NMN. 6 ND. 8 MN. 6 MD. 6| ” 
= | | | | 
328,77 | 329,05 | 329,39 212! 2,41 |— 0,9 5300 os HS HEN: SENVE ENY/ ÆRME 5N 3: NON ON OR O 8379 1 
9 30,27 | 30,30 | 30,40 2,06 | 2,50 | — 1,2 ÅD 0,9 TEAM RAVN VSERVN VÆRE N VÆRN VE SES ege GIRLS O0 & &e Sne og Hagel a. 0. t. 161— 2 
5) 31,59! 32,21 | 32,55 1,06 | 2,65 |— 1,9 4,0 | 0,9 | 1,3 | NV. V. NNV. NV. SERTRESN 3% ISS O ON 022 ISEN 3 
A | 35,18| 35,40 | 35,29 1,92| 274 |— 2,3 BO KOST ETS uNveREnN VÆRN VE ENE USE SERIES Regn og Sne 231— å 
5 | 30,78| 30,36 | 32,08 0,76 | 2,78 |— 1,2 3100 Ro sa | ES YE VRE SAN 5 Te eler ol (52,34 —71.& Hagel 91—10a.0.t.| 5 
"Middel 551,52 | 331,46 | 331,94 1,58 | — 2,62 0,86| 1,3 2,8. 2,0. 3,6. 3,4 Sum | 6,35 
= TEE SEERE TT 
6'| 37,82! 38,40 | 38,81 1,19 | 3,02. |" — 2,6 Aa oa An Ny ENN ENVE FENV: ren BOE ne no |] OG 
7 | 39,02| 38,82 | 38,45 5200 SST Eg 581 1,0 | 1,5. | stile. VsvV. Vv. SV. ESTERE RS ES CE) TS 
8 | 37,54| 37,26 | 36,94 3,59 | — 3,33 0,9 BT EO 178 ES KV VAREN VER, KEN Took 
9 | 56,46) 56,57 | 36,89 2,22 3,59 0,1 580 570 15500 ve ON OENN ON ETS ES RRS RSS "| Regn og Sne 16—174. 
IDI 38,35) 38,38 | 38,13 2,19 3,75 |— 25 6,0 177 230 OMRoRs0sESV SR TS EET RES Hor ge Er HDD 
"Middel | 337,84 | 537,89 | 337,84 2,50 3,40 1,30| 1,72 1,6. 1,0. 2,4. 1,8 Som | 0,80 
38,88 38,89 | 38,91 3,46 3,90 |— 1,5 6118 1.50 OR ES ve Sv REN vv 5 3 KORORNSES 
42 | 38,96| 38,28 | 36,94 4,62 3,04 | — 2,0 GE UENS ARS de Ob Er es SREBE ||KO DO Regn 171—221 
33,24 | 33,24 | 34,38 31720419 1,0 7,0| 26 | 2,3 | sso. sv. V. NV. | 3. 3. 3. 3. |& & e & | 2;38 | Regn 113—122 
36,96 | 37,02 | 37,23 1,76 | 4,42 |— 0,9 5,8 | 2,8 | 2,5 | NV. NNV. NNV. NV. ESRB TE HAKON LO 0) n 
36,02 | 354,87 | 53,17 3,92 3,43 | — 3,0 TON ERSE ES 5E FS S SVÆR SS OMESS OM ROR MEES ER SEENORO ROR Regn 20;—21% & 23— 
fa | 336,81 | 336,46 (336,13 |  3,50| — 4,16 2,22 | 2,26 1,2 1,8. 3,0. 3,0. Sum | 2,38 
I 
- le eN ER TT ARE al] NE Eee SEER] 
28,58 | 29,02 | 2944 | 5,46)! 4,63| 24! 831! 27125) s5. S… SV. sv. | 3. 3. 3. 3. | e e e &e | 0,55 —143 & 18—22, 
RE Eye i PER 53 HEGER ERNE ER ESS 5 eletere KER 
3 35,8 35,73 2,52 8 — f5] 5) i. IVs É iv. sy Er HESS aa 
DE LEE ED EEN ES ES ERNE EN FERESES …… | Regn og Taage 151;— 
29,95! 29,43 | 30,75 5,86 5,21 1,1 EET EET ESSEN SEE DEDE TERE KOKS OST EAD 9% & Regn 16—164. 
fiddr | 531,90 (331,85 |331,78|  4,28| — 4,88 3,04| 2,88 73,27 1,6. 3,4. 3,2. Sum | 4,34 
HR 5061 | 30,97 | 31,10) 706) 5,36) 23) 10,7) 3,9 | 32 1 sv. sv. so. ssv.| 1. 1. 1. 1. "To & & &e | 0;14 | Regn 1-3'& 151878 224 
ZU 532,48! 52,91 | 35,62 | 3,16! — 5,34 1259 85,2) 128) 55/78 IS SYRE ERR VE REN VER RD CR3;5 ECR BOKSERSRD 0,18 —03. 
11 55,26] 35,20 | 35,31 2,06 5,44 1,0 500 4;0 0 5570 ENN ONE osERo Ro SOS | 3 OOS 
37,60| 38,09 | 38,27/ 206| 5661—08| 60| 36 | 3,6 | oso. No. 0S0. 0S0.| 3: 3. 3. 3. | & & oo 
58,98 | 38,97 | 38,90 5,89 5,81 | — 0,9 TSA E3IE E3SSE KOS OM OS ONES ONES ES (RS I OS EBEEESETS 
(iddet| 334,99 | 535,23 | 335,44 3,65.| — 5,52 3,76! 3,50 2,0. 2,4. 2,1. 2,4 Sum | 1,32 
Hj459,18| 59,16 | 38881 476! 611! 0,6)! 85)! 35 | 33 | s. sso. ss0, sv.| 1. 1.1. 1 lo oe & 
| 58,15! 537,85 | 37,80 4,79 6,06 1,1 853 EA; 0 73,78 ES YSERES OPEN SOS ESSON MRS 75 KORN ORRREO 
MH538,02 | 38,03 | 38,10 4,26 6,21 023) 84 | 3,9 3,7 S0. 0OS0. OS0. OS0. ASER ANES: KE (oo rose] 
136,99 | 36,27 | 35,90 5,42 6,12 0,4 9,3 | 3,5 3 IKOSOMROSOMKOSO KOS OM 3 SSR 15) oOo & & 
154,94 | 35,13 | 35,20 5,09 6,31 3,4 8/6 4:00 73380 Kos OM oS ONES OS IRS 0 ES RAR A KOR ERE RR 
37,46 | 337,29 | 337,18 4,86 6,16 | 3,78| 3,64 9019/8397 3,27 Sum | 0,00 
503 | 3% FE 9 49 | ce i 3 S i 
41499505 | 335,03 198302 3,40 | 4,44 | 2,49) 2,56 2,98. 1,05 2,88.2,8. 521871 15,19 Par. Lin., 13 Dage m. Nedslag. ftitd 
i É 
NOSKORES OS SEES VEN VE StIlE: 7) 0 betegner klar. 
1871. 0,04. 0,02. 0,11. 0,19. 0,08. 0,14. 0,14. 0,26. 0,03. & — blandet 


67 Aar. 0,09, 0,09. 0,13. 0,15. 0,12, 0,13. 0,13. 0,14. 0,02. e — mørk. 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaum 


Mann! dd |! I 


9 Form. | Middag. 


38,29 | 38,66 
39,52 | 39,38 
36,73| 36,29 

37,46| 37,78 


del | 337,55 | 337,59 


1 
2 
3 
Å 
5 


339,78 
40,46 
36,01 
35,49 
37,05 


tel! 337,76 


339,89 
40,34 
35,15 
35,83 
37,35 


| 337,71 


6 
7 
8 
g 
D 


337,02 
34,16 
34,95 
33,54 
33,86 


334,71 


336,31 
34,82 
34,57 
33,56 
34,17 


334,69 


I 
2 
3 
i 
) 
] 


— 


333,93 


333,55 
33,30 | 34,20 
31,15| 32,21 
35,38 | 36,09 
37,64 | 37,60 


334,28 | 334,73 


i 
i 
3 
) 
) 


el 


335,74 | 335,84 | 


4 Eftm 


333,27 
33,82 
32,86 
36,80] 
37,39 


yrke. 


334,83, 3,2 


Luftens”) 
Udseende. 


&&8G8 


m—m—«—«—————— 
ton 
= 
B 


"apguæwpuvA 


Regn 13—17 & 19— 
—2!a 0.t.&81-9 &H.a.0.t.10$-15. 
Regn 41—5. 


Regn og Hagel a. o.t. 8;— 
98 SneogH a.0.t.10%-19% 
R. ogS.21-7 &8-10 a.0o.t. &21— 


MU LUNLST | 


18457315 (537,52 '338,171 3. | & & o o |.0,16 | Regn 7—97. =" 
4140/13: 39;84 | 39,36| 1. | 0 0 0 & 23 
st 40,76| 40,73 | 40,82| 1. OTOMOFKO 24 
8554052 41,46 | 41,40! 1. 19 & 0 060 95 
) 141,39 41,14 | 40,50! 1. OMG D EO 
elf 340,19 | 340,14 | 340,05. 1,4. Sum | 0,16 
Er EEN EEN 
(10340714 | 339,88 |339,16| 1. lo o o o % 
85827 | 38;49 | 38,291 0. lo 00 0 28 
8183917 39714 | 38,46| 3. lo o oo 29 
HH 55.90 36,87 | 36,28| 3. |o oOo 0 & 30 
81855477 34/00 | 32,88! -5. |o e & 0 
ell 337,89 | 337,68 | 2 Å. 
; 31 

333,74 | 335,09 | FOO ROS = 
ål £ === i - Middel 
] : 1871 | 6,97 | Par. Lin., 13 Regndage. 
elf 336,95 | 337,02 ae Fre ERE” Dee 

tegner klar. 
Fer blandet. 


mørk. 


1871. Mai. 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 


reduceret til 0? Reaum. Lufi g S 
Er — — . F 72 ns 
31 Fod 4 Fod | Vindens Retning. Vindens Styrke, Hind) En Vedteral NETTE z 
rr TER FRR ENES | I Jorden. Udseende. 8 edtegninger om: Nedslags | 
9Form. (Middag. | 4 Eftm. —— | er e : 
| middel || Midde | | Høtest, | 1 Fod | 2 Fod 2 
Corr.—0.06.| 89 Aar, "| | Middel. | KL. 2. NMN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 
335,74 | 335,84 | 336,59 | 4,54 6,22 02 SN 0 550 SOME ORK OR & 9 1 
38,29 | 38,66 | 38,90 | 5,17 6,39 1— 0,9| 841 41 |40 | NV. N. NO. SSO & 9 2 
39,52 | 39,38 | 38,02 4,91 6,86 la 92 EA 3 PO ESS ORON VE SON Sys a & | 0,34 | Regn 01—21. 3 
36,73| 36,29 | 36,20 | 5,24 7,01 0548 0550 HESS 2 TO | ES VS SoRES os 0 & 9 4 
37,46 | 37,78 | 38,20 | 5,37 7,20 LO! 90 | 4,3 | 40 | NO. NO. NO. NNO & 9 5 
337,55 | 337,59 [337,54 | 5,05 | 6,74 | | | 4,20 3,98 
i - 
339,78 | 359,89 (340,03 | 6,44 | 7,54 38) 10,4 | 4,6 | 4,2 |NNO. NNO. NO. N. tre SEERE ERE 6 
40,46 | 40,34 | 39,41 | 5,71 | 7,52 23)! 10,8 | 5,0 | 45 | N. ON. NNY. NO. MuS3 1 SS ERE 7 
36,01 | 35,15 | 34,51 | 5724 | 7,50 30 1025 5:08 27 KS nerve EEN VEN OM Esr 3. NE ene | [0,83 Regn Of 12 DIED TEE 8 
35,49 | 35,83 | 35,85 | 5,94 | 7,62 26| 11,0 | 5,2 | 5,0 |NNO. ONO. No. N. SEE SEE BESES EPS BEDS EET ERSE 9 
37,05 | 37,35 | 37,36 | 5,57 | 7,66 ST ENNE | 51 | 49 |NNV. N. NNO. NV. 15 5 Foo RSS 10 
337,76 | 337,71 337,43 | 5,78 | 7,53 | | 4,98 | 4,66 1,2, 1,8. 3,2. 3,0. Sum | 1,45 
337,02 | 336,31 | 335,07 | 6,531 BOR 0357 ES Es TS ENN VEN VRE Sy SEE IEEE Regn 153—931, 11 
34,16| 34,82 | 35,11 5,37 7,98 3,5 9357 185700 4857080 EN VRRRENSRENNOSENN OM 53 5 SA RE SEE URE SES SED 12 
34,95 | 34,57 | 34,39 | — 6,07 BUS 02 055 sr 50 EN vEN EN ORE 0] USE SER SERES DES Regn 13—17 & 19— 15 
33,54 | 33,56 | 33,45 | 5,11 806 | 17! 82.) 5,3 | 5,0 |.Stille. NO. OSO. Stille. | 0. 1. 1. 0. |& & & & | 0,76 | —21a 0.t.&81-9 &H.a.0.t.103-15./ 14 
33,386 34,17 | 34191 4,47 | 825) 1,3) 82153 | 50 | NO. N. ON. NNV. | 3. 3. 4: 3. |& & & & | 0,16 | Regn 415; 15 
— - == — | ER 
334,71 | 334,69 | 334,44 5,47 8,09 | | 5,10) 4,96 1,5. 2,0. 2,4. 1,6. Sum | 1,43 
; i i 
333,93 | 333,55 |333,27 | 5,74 8,66 Og SES 50 VEN vvs vs RE 1 Noneedge Regn og Hagel a. o.t. 8;— 16 
33,30| 34,20 | 33821 2,27 | 8,90 | 0,3 6,3 | 5,0 | 5,0 V Væren vE HEV ES AES NORS SEE 0:05 "28 SneogH a.0.t.104-194.| 17 
31,15| 32,21 | 32,86 | 4,04 | 9710 0,2 | 6,9 | 45 | 48 |vsv. sv. NV. NV. | 3,5. 4. 6. 4. | oe e & & | 1711 | R.0g8.24-7&8-10a.0.t.&21—| 18 
35,38 | 36,09 | 36,80 | 5,21 | 9,33 | 071 76 1 45147 | v. vnv. Nv. nv. | a. 3. 5. 3. |e & & 0 | 1,3 og 19 
37,64 | 37,60 | 37,39 | 6,87 | 9747 31) 97 | 46147 | NV. NV. NV. NV. REESE OFRER SED ESTERE SES Regn 171—20. 20 
334,28 | 334,73 |334,83 | 4,83 9,09 | | 4,74| 4,84 2,5. 2,8. 4,0. 3,2. Sum | 3,59 
I I 
537,15 | 337,52 |338,17 | 6,81 9,45 40| 11,4 | 5,3 | 5,0 | ov. VNV. NNO. NNV.| 1. 1. 1. 3. | & & o 0 | 0,16 | Regn 7—91. 21 
20,13''739,84 1 39,36.|> 9,54 | 986 | — 25| 146 | 5,6 | 5,1 (UNNV. NY.  V. NV. | 1. 1. 1. 1. 10 0 0 8 22 
40,76 | 40,73 | 40,82 | 9757 | 10,00 300 14558 86/08 533 ER ry o RES S vas ye UKE ROESRS 23 
41,52 | 41,46 | 41,40 | 9731 | 10,23 42 | 14,4 | 6,4 | 56 | sv. sv. SSV.  S: Br ME KE Se 24 
41,59! 41,14 | 40,50 | 10,71 | 10,35 | 4,3| 16,8 | 6,7 | 5,8 | stile. so. S0.… sso.| 0. 1. 1. 1. lo 080 25 
340,19 | 340,14 | 340,05 | 9,19 | 9,98 | 6,00) 5,36 0,8. 1,0. 1,0. 1,4. Sam f 0,16 
I I 
|| | | 
340,14 | 339,88 (339,16 | 12,17 | 10,48 5100 18:28 857.28) KOTE ESS OM SS ONES so ES 0] ETS KORS ESRO 
38,47 | 38,49 | 38,29 | 14,01 | 10,56 6740 20/70 487578 H6;5 00 ES OSS ONE SON Esme ET ETETE 0 FSR OR ORE 
39,17| 39,14 | 38,46 | 14787 | 10,31 81515207 8/4 570 Ste tENN VENN OS NVE No EES 5 Fo oroo 
36,90 | 36,87 | 36,28 | 11,64 | 10,45 7,2 | 15,8 | 8,7 | 7,2 |VNV. VNV. N. NV. 3883055 Vor Ko NORS 
34,77| 34,00 | 32,88 | 10,11 | 10,58 120 81530 87725 EVNEN VEN VE BVN VE SEESEEsr 5 oe eo 
337,89 | 337,68 |337,01 | 12,56 | 10,48 8,14| 6,86 » | 1,6. 1,8. 2,2, 2,4. 0,00 
I BES DE 
855,74 335,09' 334,79) 8,04 | 1046 | 53) 11,2 | 84 17,5 | VNV. NV. NNY. NNY. |. 3. 3. 6, 5. Jo o & & 
336,95 | 337,02 | 336,82 | 'g 5,62 | 5,19 5. 2,35. 1871 | 6,97 | Par. Lin., 13 Regndage. 
; > 990, 7,17 8,71 | > > 1,55 Sy 2,56.2,5 52 Aar ig; 18 2 ” 11,6 
Ng NO: 0: 80: SS: SV SV. NV Stille, +) O betegner klar. 
1870. 0,18. 0,12. 0,04, 0,11. 0,04. 0,08, 0,11. 0,27. 0,05. & — blandet. 


67 Aar. 0,08. 0,08. 0,14. 0,16. 0,12. 0,14. 0,13. 0,14. 0,02. sk I mørk: 


== 
(2) 
Un 
Es 
= 
Cs 


"du 


de la Société Royale Danoise 
des Sciences 


pus anne 1871. 


fh HED 


SE 


å 


z 
ty 


Gi 


4 


ok 


M 
ti 


a 
« 
Es 


brod 


SØD TES 


dal 


zall: 


g- 


mi 


Questions mises au concours pour V'année 1871. 


Classe d'Histoire et de Philosophie, 


Question d'Histoire et de Philologie. 


(Prix: la médaille d'or de la Société.) 


Les inscriptions romaines en Espagne étant maintenant publiées 
d'une maniére bien plus compléte et plus exacte qu'elles ne 
Pétaient auparavant, 

la Société Royale des Sciences demande une description cri- 
tique du Sud de V'Espagne (Hispania Baetica) comme province ro- 
maine, depuis la premiére prise de possession jusqwå la fin du 
premier siécle de V'ére chrétienne, dans laquelle on indiquera la 
forme du gouvernement, Vétat politique de la population comme 
en général la situation qui lui était faite, et la propagation de la 


civilisation romaine et de la langue latine. 


… Classe de Mathématiques et de Sciences naturelles, 


Question de Physique. 
(Prix: la médaille d'or de la Société.) 


Comme des travaux récents ont prouvé que nous n'avons 


qu'une connaissance incompléte des lois de la réfraction des 


feig 


divers rayons lumineux dans les corps, la Société met au 
concours la question suivante, å savoir de déterminer plus exacte- 
ment qu'on ne Va fait jusqu'ici de quelle maniére les indices de 
réfraction des corps dépendent des longueurs d'ondes des rayons 


réfractés. 


Question de Mathématiques. 
(Prix: la médaille d'or de la Société.) 

Par des recherches qui datent déjå d'une génération, Liou- 
ville a établi dans quelles limites certaines différentielles explicites 
ou certaines équations différentielles données, se laissent intégrer ou 
non par des fonctions connues. Des résultats obtenus par ce géo- 
métre et d'autres. auteurs, å la solution du grand probléme: d”in- 
diquer d'une manitre générale les moyens de toujours reconnaitre 
si une différentielle explicite ou une équation différentielle doønnée 
conduil å des fonctions connues, ou exige au contraire |'introduc- 
tion de formes nouvelles, il y a certainement encore un grand 
chemin å faire.  Mais, comme chaque pas fait dans cette voie 
peut avoir de Pimportance pour la théorie mathématique, la Société 
désire d”encourager des recherches en ce sens en proposant sa 


médaille d'or comme prix 


au mémoire qui résoudra, de la maniére la plus satisfaisante 
et la plus générale, la question de nouveaux signes permettant de 
reconnaitre si des différentielles explicites ou des équations diffé- 


rentielles données, se laissent intégrer par des fonctions connues. 


Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, 
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. 
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de auteur mais une 
devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme 
devise, et renfermant le nom, la profession et Vadresse de V'au- 
teur.. Les membres de la Société qui demeurent en Danemark ne 


prennent point part au concours. La récompense accordée pour 


une réponse satisfaisante å V'une des questions proposées est la 
médaille d'or de la Société, d'une valeur de 50 Ducats danois. 
Les mémoires doivent étre adressés, avant la fin du mois 
d'Octobre 1872, au secrétaire de la Société, M. le conseiller J. 
Japetus Sm. Steenstrup, professeur å Vuniversité de Copen- 


hague. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1871) 


Sur une nouvelle espéce de corail noir ou d'Antipathaire 
des mers polaires 


par M. Chr. Lutken. 


(Voirps1S9 


L'exemplaire de corail noir décrit ci-apréts, que M.K.Fleischer 
a recueilli dans le Nord du Grønland (å 2 milles env. au nord de 
Jacobshavn), dans le ventre d'un requin (Symnus microcephalus), 
présente un intérét tout particulier, car c'est la premiére fois 
qu'un repræsentant de ce type d'Anthozoaires a été trouvé dans 
le voisinage des cåtes du Grønland, et qu'un pareil zoopbyte a 
été découvert plus au Nord que la Méditerranée et la Caroline 
du Sud"). Que Vespéce arctique habite les grandes profondeurs 
comme la plupart de ses congénéres, c'est ce qu'on peut inférer 
du fait que le requin dont il s'agit séjourne de préférence dans 
les eaux trés profondes et y cherche sa nourriture. Elle constitue 
sans doute une espéce nouvelle du genre Antipathes (A. arctica m.), 
et doit étre rangée parmi celles ,dont le polypier se subdivise en 
branches de divers ordres qui ne différent que peu les unes des 
autres par leur diamttre, lequel décroit graduellement&; mais elle 
n'appartient pas aux espéces dont les branches sont disposées en 
panicules ou en touffes, ni å celles od elles forment comme un 
feuillage pennatifide, et sa place est plutét marquée entre ces deux 
divisions; les coalescences accidentelles ou irréguliéres de ses 
rameaux sembleraient méme la rapprocher un peu du genre Årach- 


1) Le texte danois était déjå sous presse, lorsque M. le Professeur Wyville 
Thomsen a eu VFobligeance de m'informer qu'on avait trouvé des An- 
tipathaires dans les expéditions britanniques pour l'exploration des 
grandes profondeurs au moyen de la drague, par conséquent dans une 
partie de 1'Atlantique située entre les mers polaires et les mers chaudes 
qui formaient, il y a peu de temps, la limite boréale des Antipathaires 
connus jusqu'ici. 


Be 


7 


nopathes. En renvoyant pour la diagnose de cette espæce nouvelle 
å la page 25, je donnerai ici une courte description du seul exem- 
plaire qu'on en posséæde jusqu'å présent. Il est reproduit page 24 
å une échelle un peu réduite ; Ma figure grossie d'en haut repré- 
sente les détails de Vextrémité d'une branche, et celle d”en bas, 
ceux du tronc. 

Le tronc est presque droit, et se termine par une expansion 
basilaire qui sert å le fixer au fond de la mer; sa hauteur, en 
ligne droite, est de 113"", et son diamttre, de 1.5"; son épais- 
seur décroit trés lentement de bas en haut; sauf Vextrémité infé- 
rieure, qui est unie et polie, il est couvert de sillons fins et tant 
soil peu irréguliers; sur les lignes en relief qui séparent ces 
sillons, se dressent en rangées assez épaisses des épines courtes 
et pointues. La couleur noire brillante du trone prend vers le 
haut une teinte brunåtre; sa partie inférieure est nue sur une 
longueur de 3Qmm, mais de la partie restante sortent de chaque 
cåté 10—13 branches principales, dont les points de départ, si 
von en excepte Vextrémité supérieure du corail sous ce rapport, 
qui présente quelque irrégularité sont 'disposés d'une maniére 
assez symétrique, alternativement å droite et å gauche; la distance 
verticale entre deux branches du méme cåté est au plus de 9rm, 
celles du milieu sont les plus longues et les plus fortes; Vangle 
qu'elies forment avec le tronc m'a guére moins de 90?, de sorte 
que leur direction est presque horizontale.  Toutes les branches 
placées du méme cåté sont situées å peu prés dans le méme 
plan vertical, et Pangle que les branches des deux cåtés forment 
entre elles å leur origine est un peu plus. grand que 90”, mais 
comme elles se recourbent en un arc allongé, d”abord en avant et 
puis en arriére, leurs extrémités se trouvent étre dans le méme 
plan vertical que leurs points de départ. - Si Von fait abstraction 
de la courbure, toutes les branches principales du corail seront 
donc situées å peu prés dans le méme plan. (es branches ont 
dans presque toute leur longueur le méme diamttre que la partie 
supérieure du tronc; leur surface est, comme celle du tronc, 
couverte d'épines, mais on n'y voit des stries que dans la partie 
la plus épaisse, laquelle n'est pas toujours å la base; la lon- 
gueur des plus grandes branches est environ égale å celle de 
la partie branchue du tronc. Les rameaux secondaires, qui ont 
une longueur moyenne de 35mm — il y en a naturellement beau- 


8 

coup qui sont plus courts ou plus longs — et sont un peu 
plus minces que les branches principales, sortent de ces derniéres 
å angle droit, å 8—412mm en moyenne les uns des autres; ils se 
dirigent en haut ou en bas, obliquement ou directement en avant, 
mais aucun ne va en arriére. La partie postérieure du corail est 
en effet complétement dépourvue de branches, et tous les rameaux 
secondaires et tertiaires sont plus ou moins dirigés vers un seul et 
méme cåté, le cdté antérieur, En quelques endroits, ou les ra- 
meaux secondaires se rencontrent ou se croisent, il s'est produit 
des coalescences; mais elles ne présentent rien de régulier, et 
cette circonstance me fail supposer qu'on pourra trouver des ex- 
emplaires ou il n'y en aura pas du tout. Tous les rameaux se- 
condaires sont garnis d'épines comme le tronc et les branches 
principales; leur couleur brune prend une nuance d'autant plus 
claire qu'elles sont plus fines. 


(Rés. du Bull. de la Soc, Roy. Dan. des scienc. p. 1871.) 


Oneirodes Eschrichtii. 
Nouveau poisson du Grønland de la famille des Baudroies. 
Par M. Chr. Litken. 


(Voir p. 56.) 


Ce nouveau poisson arctique, qui habite probablement les grandes 
profondeurs, a été envoyé du Grønland par feu M. Holbåll; il appar- 
tient aux formes apodes de la famille des Pédiculés, se rapproche 
surtout des Melanocetus") et des Ceratias”), et peut, sous plusieurs 
rapports, étre regardé comme une forme interméædiaire entre ces deux 
genres. Les caractéres qu'il a de commun avec eux ou par les- 
quels il en différe, ressortiront de la description que je vais don- 
ner de [unique exemplaire quw'on en posséde jusqwici, lequel 
malheureusement est incomplet, car il lui manque les deux 
nageoires pectorales. 

La forme du corps est comprimée, quoique å un bien moindre 
degré que chez le Ceratias, et il est méme assez problable que cet état 
est å præsent plus prononcé qu'il ne Pa été chez VFindividu vivant; 
car, chez un animal dont la chair est aussi molle et aussi flasque, 
Paffaissement produit par la mort doit certainement exercer une 
influence .notable dans ce sens. Quoique le ventre soit un peu 
flasque et pendant, et que, du vivant de animal, il ait peut-étre 
pu se dilater plus que ce n'est le cas maintenant, il s'en faut 
cependant de beaucoup qw'il forme un grand sac pendant comme 
chez le Melanocetus; et si la téte (jusqwå Vorifice branchial), com- 
parée au corps entier, n'est pas plus courte que chez ce dernier, 
la gueule est en tout cas bien plus petite en proportion de la 

1) Proceedings of the Zoological Society of London du 28 Juin 1864. 


PI: XXV. 
2?) Décrit par feu M. Krøyer dans Naturhistorisk Tidsskrift 2me Série ir Vol. 
pag. 639—649, figuré dans Voyage en Scandinavie, en Laponie etc. 
LZoologie, Poissons pl. 9. 


10 


taille de animal; en effet, tandis que la longueur des måchoires, 
chez le M. Johnsonii, v'est pas méme le tiers (2.7) de la longueur 
totale, elle y est contenue prés de quatre fois (3,8) chez VO. Eschrichtii. 
En outre, la gueule n'est pas verticale comme chez le M. J. et 
le Ceratias, mais horizontale comme chez la plupart des autres 
poissons. Vu de profil, il présente un ovale assez régulier, légérement 
effilé en avant (le museau lui-méme est cependant tronqué) et un peu 
étiré en arriére, å la racine de la queue. Vu de face, il offre 
une physionomie (rés caractéristique. La téte est carrée avec un 
grand front déclive, creusé d'une rigole large et profonde, et 
limité latéralement par une paroi concave qui, en haut et en 
arriére,- se prolonge de chaque cåté en une épine frontale aigué 
et, en bas et en avant, se termine des deux cåtés du museau 
par un double tubercule (qui, å en juger par le Lophius, fait sans 
doute parlie des palatins). Si P'on en excepte les branches de la 
måchoire inférieure, qui en arriére se terminent aussi de chaque 
cdlé par une petite épine, il n'y a pas sur la téte d'autres épines 
ou tubercules que ceux que nous venons de mentionner. Immédia- 
tement au-dessus des tubercules du museau, on remarque de 
chaque cåté une petite papille nasale!), La longueur totale du 
poisson, depuis le museau jusqu'å Vextrémité de la queue, est de 
205rm (ou plus que le double de celle du M. Johnsonii) et jusqwå la 
base de la nageoire caudale, de 160"; Ja hauteur maximum, qui 
coincide å peu prts avec une ligne tirée du rayon dorsal isølé dont 
nous parlerons plus bas, et passant par le point d'attache des 
nageoires pectorales, est de 105”! environ, soit prés de la 
moitié de la longueur totale. L”épaisseur, mesurée entre les deux 
épines frontales, est de 457m, et, entre les angles de la bouche, 
de dår=, soit approximativement un quart de la longueur totale; 
cette proportion s”applique également å la longueur des måchoires 
(547 env.), å la hauteur de la gueule complétement ouverte, 
et å la distance comprise entre 1l'extrémité du museau et les 
épines frontales (J4T" env.), ou entre celles-ci et les angles de 
la bouche (å2m" env.). Lorsque la bouche se ferme, Vextrémité 
de la måchoire supérieure recouvre celle de la måchoire inférieure. 
Les orifices des branchies se (rouvent å peu præs å égale distance 


1) Cette papille parait manquer chez le 4/elanocetus. 


Are 


du bout du museau et de V'extrémité de la queue; proportionnelle- 
ment ils ne sont pas petits (307 de hauteur env.), et sont pla- 
cés tout en bas du point d”attache des nageoires pectorales, 
au-dessous d”une ligne hørizontale menée de Vextrémité du mu- 
seau å celle de la queue. On s'attendrait å trouver les yeux 
dans les profonds enfoncements des deux cåtés de la téle, au-dessous 
des parois latérales du front; mais il faut les chercher un peu plus 
en arriére sur le bord méme de ces enfoncements; ils pourraient 
facilement passer inapercus, en partie parce qu'ils sont trés pe- 
tits, en partie parce qu'ils sont presque cachés sous la peau, qui 
forme au-dessus d'eux une petite tache oblongue, blanche et 
translucide de 3”" de diamétre; ils semblent méme ne pas étre 
munis d'une fente"). Leur distance des épines frontales est en- 
viron la moitié de celle qui les sépare des angles de la bouche. 
Derriére anus, immédiatement devant la nageoire anale, on re- 
marque une petite papille anale. La peau est partout noire ou 
brun noiråtre, molle, låche et unie, sans traces d'écailles, de tu- 
bercules osseux ou de lambeaux cutanés; la cavité de la bouche 
préæsente également partout la méme couleur foncée. 

Non loin de Vextrémité du museau, sur la partie inférieure 
de la cavité du front, s'éléve un rayon frontal (premier rayon dor- 
sal) d”une forme trés singuliére, et qui ne différe pas peu de celui 
du M. Johnsonii, lequel est justement décrit comme un simple fil 
se terminant par une petite plaque. La partie libre de ce rayon a 
environ 387m de longueur; rabattu en arriétre, il ne dépasse 
pas la cavité du front; il se compose de deux parties, un manche 
et une téte en forme de massue; Vun et [”autre sont comprimés, 
et le manche est relié par une, articulation å une parltie horizon- 
tale, correspondant å Vos inter-épineux chez le Lophius, laquelle 
émerge seulement par son extrémité recouverte de peau de la ri= 
gole, creusée entre le front et la peau, qui lui sert de lit, La par- 
tie supérieure de la téte en massue est blanche, et tranche fortement 
sur la couleur noire du poisson; celle-ci est en outre munie de 
plusieurs prolongements ressemblant å des tentacules, et de 
quelques taches de pigment, dont la distribution et la nature se 
comprendront mieux par les figures (p.62) que par une description 
détaillée. Il nous suffira donc d”ajouter qu'å Pextrémité antérieure 


1) Conf. la description des yeux du Melanocetus par M. Gunther. 


12 


de la téte en massue, il y a trois fils courts å pointes noires (Fig. 2a) 
placés au devant et au bas d'un tubercule noir (b), et, en arriére 
et au bas de ce dernier, et d'un tubercule moins gros de cou- 
leur claire (c), deux tentacules semblables mais beaucoup plus petits 
(d); å Textrémité postérieure, on voit également un gros tuber- 
cule (€) å sommet noir, et, en arritre et au bas de ce dernier, 
un filet tentaculaire (f) assez long, fin et mince å son exirémité, 
et plus épais å la base; au milieu du sommet de la téte en 
massue, Se trouve une rangée transversale de quatre filets tentaculaires 
déliés, dont deux plus longs au milieu et un plus court de 
chaque cétlé; on pourrait les décrire comme bifurqués ou munis 
d'une branche latérale plus courte, si les deux de gauche ne 
præsentaient pas cet écart que le filet extréme est trifurqué tandis que 
Vautre ne préæsente aucune division. De méme que ie filet postérieur 
impair, ils sont dépourvus du pigment noir qui distingue le premier 
groupe"). — Ce rayon frontal est suivi vers le milieu du dos d”un 


1) Je ne suis naturellement pas en état d'indiquer le but de cette singuliére 
construction, mais je ne dissimulerai pås que cet appareil a sur- 
tout produit sur moi une impression mimétigue, comme s'il étailt 
destiné å rappeler une téte de Néréide, par exemple; aussi n'ai-je pu 
m'empécher, malgré le peu de confiance qu'on leur accorde générale- 
ment, de penser aux vieux récits concernant |'emploi que la Baudroie fait 
de son appendice frontal comme appåt pour attirer les aåutres poissons. 
— La différence entre le rayon frontal de I'Oneirodes et du Ceratias est 
sans doute moindre qu'elle ne parait pour le moment; elle est due, d'un 
coté, å ce que la partie placée au bas de Tarticulation, laquelle, chez 
"Oneirodes, est horizontale et presque cachée dans sa gaine, est, chez le 
Ceratias, libre, dressée, et par suite fixée plus haut sur la téte (au- 
dessus des yeux), en méme temps que træs allongée; et de l'autre, å 
ce que la téte en maåssue n'est que peu développée, et a, pour ce motif, 
été décrite -comme «un lambeau de peau allongé et oviforme». Sa partie 
supérieure a également une couleur plus claire, et on reconnait facilement 
sur I'exemplaire original qu'il y a eu d'autres filets tentaculaires que 
celui qui a été représenté par Krøyer å T'extrémité du dit lambeau 
(le second placé å sa racine ne peut, comme Krøyer lui-méme le sup- 
pose, étre då qu'å un accident); j'ai vu aussi des traces de tuber- 
cules pigmentés, et ai tout lieu de croire que lorsqu'on découvrira un 
exemplaire od cette partie sera bien conservée, on verra qu'en 
somme, elle présente une grande ressemblance avec la téte en 
massue de VOneirodes. — Quant å Tanalogie qui, malgré de grandes 
différences, existe entre le rayon frontal de L'Oneirodes et la houppe 


SE ET 


NA 


25.0 


(second) rayon dorsal de 50" de long, de forme conique, déprimé 
d'avant en arriére, et assez épais (qui manque compléte- 
ment chez le Melanocetus, tandis qu'il existe chez le Cera- 
tias une formation correspondante); bien qw'il- soit flasque et 
mou, et paraisse dépourvu de toute rigidité, il est cependant 
soutenu intérieurement par un mince rayon osseux; rabattu en 
avant, il atteint la téte en massue du rayon frontal, lorsque 
celui-ci est couché dans son lit le long du front; en arriére, il 
s'étend jusqwå la rarine de la nageoire dorsale. — La base charnue 
de celle-ci s”éléve un peu au-dessus de la ligne du dos; la na- 
geoire elle-méme se compose de 6 rayons épais, coniques, assez 
courts, mous et disposés comme chez le Ceratias, et se terminant 
en pointe fine (le Melanocetus en a 44 pareils, mais le Ceratias, 
seulement 4). La nageoire anale, de méme que chez les deux 
espæéces précédentes, en a 4 semblables, et la nageoire caudale 8, 
dont les 4 du milieu sont profondément fendus!). La nageoire 
caudale ne se distingue pas par sa longueur (comme chez le 
Ceratias), laquelle (45) est égale å la largeur de la téte entre 
les épines fronlales, et moindre que le second rayon dorsal. 

Les dents ont, comme chez les genres voisins et notamment 
chez le Melanocetus, cette forme gréle, conique, et légérement re- 
courbée, déjå bien connue par le Lophius, et sont également mo- 
biles, de sorte qu'elles cédent å une pression venant du dehors 
et se couchent dans la cavité de la bouche; mais elles sont relativement 
bien plus petites que chez le M. Johnsonii, ce qui s'accorde d'"ailleurs 
avec la circonstance que la gueule, chez 1”espéce arctique, est en 


'proportion notablement moindre que chez son congénére du sud. 


Elles forment une rangée assez peu serrée tant å la måchoire 
supérieure (sur Pintermaxillaire) qu”å la måchoire inférieure; elles 
sønt en général plus grandes sur cette derniére, et atteignent leur 
maximum (6”" env,) dans le voisinage de sa symphyse; sur 


frontale de 1'Himantolophus grønlandicus, je renverrai å la description 
de M. Reinhardt pére dans le 7me Volume des « Videnskabernes Selskabs 
Skrifter» pag. 139 Pl. IV. Chez le Melanocetus, il n'y a pas d'articula- 
tion å la base du rayon frontal, et le lambeau terminal ne présente pas, 
å ce qu'il parait, de vestige des filets tentaculaires etc. qui ornent lå 
partie correspondante chez I'Oneirodes. 

') Chez le Melanocetus, six des rayons de la nageoire caudale sont fendus. 


14 


chaque branche maxillaire, j'en ai compté 14—48 en haut et 45 
en bas. On en trouve 2 ou 3 sur chacun des prolongements 
latéraux anlérieurs du vomer; mais elles manquent complétement 
sur les palatins et les ptérygoidiens. La méme forme dentaire se re- 
trouve sur les pharyngiens supérieurs; mais les pharyngiens inférieurs, 
les arceaux des branchies et Pos hyoide søont, comme chez le Ceratias, 
entiérement dépourvus de dents. Le premier arceau des branchies ne 
porte mon plus de branchies, et il wy a pas de fente entre le 
quatriéme et le cinquiéme arceau; sur le second et le troisieme, 
les  feuillets des branchies sont disposés en double rangée, 
mais sur le quatritme, ils nen forment qwune seule comme chez 
le Ceratias et le Melanocetus, de sorte que chez VOneirodes, comme 
chez divers autres crapauds de mer, il n'y a que deux paires et 
demie de branchies"). Quant aux rayons branchiostæges, on nen 
peut guére sans dissection observer que deux assez gros, dont les 
pointes alteignent le bord antérieur de la fente des ouies; mais 
au-dessus d'eux, il y en a encore deux autres de chaque cåté, 
et au-dessous, deux trés minces, dont Fun surtout, celui d'en bas, 
peut facilement passer inapercu; par conséquent — autant que 
jen ai pu juger par une dissection faite avec précaution — VOnei- 
rodes est, comme le Ceratias, muni de six paires de rayons 


1) Sous ce rapport, les trois crapauds de mer ci-dessus nommés sont com- 
plétement identiques entre eux et avec le groupe des Malthæa (Malthæa et 
Halicutæa). L'assertion de Krøyer (pag. 544) que le Ceratias a trois arceaux 
de branchies, chacun avec une double rangée de feuillets, n'est pas 
exacte; la 3me branchie sé compose seulement d'une rangée de feuil- 
lets, ce qui est la conséquence ordinaire de I'absence de fente entre elle 
et le pharyngien inférieur (5e arceau). Que la branchie operculaire 
manque, C'est lå une circonstance qui distingue I'Oneirodes non des espæéces 
les plus voisines parmi les Lophioides, mais bien du Lophius, chez lequel 
cet organe a généralement passé inapercu: Krøyer et Valenciennes en 
nient tous deux formellement l'existence, et, suivant Gunther, il man- 
querait dans toute la famille des Pédiculés. On lit par contre dans 
le célébre traité de Jean Muller sur les organes respiratoires des pois- 
sons, dans «Vergleichende Anatomie der Myxinoiden» Dritte Fortsetzung 
pag. 757: Pediculati. Alle untersuchten Gattungen hatten freie Neben- 
kiemen, nåmlich die Gattungen Lophius, Chironectes, Malthe». Pour ce 
qui regarde le premier de ces genres, lå- chose est en tout cas certaine 
et facile å vérifier. 


udk. ant KBU Esme dle 


men 


w 


=D Rg 


15 


branchiostéges, soit une de plus qu'on n'en attribue au Melanocetus. 
La branchie operculaire manque. 

Quant å- la structure intérieure, voici, en peu de mots, ce 
que je puis en dire. Le revétement de la" cavité abdominale est 
noir de jais. Le foie, qui en occupe la plus grande partie, n'est 
pås, comme chez le Lophius, divisé en plusieurs lobes, et se ter- 
mine de chaque cåté par un prolongement conique, court, épais 
et obtus qui est plus développé å gauche qu'å droite. La vési- 
cule biliaire, qui est assez grande, est placée plus prés du foie 
que chez le Lophius, et débouche par le canal biliaire dans VPin- 
testin, å une assez grande distance de Vestomac. Sur chacune 
des parois latérales externes de ce dernier, on voit trois rubans 
étroits et sinueux qui sortent des aponévroses qui extérieurement 
recouvrent presque entiérement l'æsophage; de ces rubans, les 
deux antérieur et postérieur sont assez courts, et se terminent å 


” quelque distance de la base de Vestomac; mais celui du milieu 


est deux fois plus long, se recourbe å angle droit, et se continue 
jusqu'au pylore en suivant les contours de I'estomac, et en dé- 
tachant dans sa route une branche latérale plus petite. L'estomac 
est assez grand, symétrique, et a la forme d'une poire ou d'un 
sac å parois épaisses, musculeuses et de couleur foncée; la 
muqueuse en est délicatement plissée et frisée; du pharynx, 
Huiktest court vet large). idl'descend' ven ligne ”"droite” et va 
toujours en se dilatant, de maniére que le fond du sac 'est formé 
par son extrémité postérieure et inférieure, tandis que le pylore 
est placé tout en avant au-dessous du foie; en effet la partie 
pylorique étroite et étirée (mais non. prolongée) de I'estomac 
passe en cet endroit dans Vintestin, qui est beaucoup plus large, 
el dont elle se distingue nettement.  Lintestin, qui se contourne 
d”abord en haut et å droite, et forme ensuite des sinuosités 
plus pelites, serait, tout å fait. développé, largement une demie 
fois (mais loin d'une fois) plus long que la longueur totale du 
poisson; å Vorigine, il est træs large (447 de diamétre), puis il 
devient assez étroit (47M environ), et, dans sa derniére partie, il 
s'élargit de nouveau (Ymm), Les cæcums pyloriques manquent 
(suivant Krøyer, le Ceratias en a deux couris) et la vessie nataloire 
également. La partie postérieure de la cavité abdominale est rem- 
plie par deux gros ovaires ovales et un peu aplatis; en enlevant 


16 


la membrane qui les recouvre, on voit dans chacun d'eux les 
æufs former comme une guirlande composée d'une plaque con- 
tournée en plis serrés; les æufs sont petits et excessivement 
nombreux. 

Les différences essentielles entre le Melanocetus et I Oneirodes, 
telles qu'elles ressortent de la description comparée que nous 
venons de faire du nouveau Lophioide arctique, sont done les 
suivantes: 

1) La gueule, chez POneirodes, n”est pas verticale, mais ho- 
rizontale, et proportionnellement plus petite que chez le Melanocetus; 
la longueur des måchoires, chez le premier, est au plus égale å 
un quart de la longueur totale, et les dents sont plus petites en 
proportion"). 

2) Le rayon frontal de VOneirodes a la forme d'une massue 
dont la téte épaisse est munie de divers filets tentaculaires déliés ; 
le manche en est articulé sur un inter-épineux horizontal placé 
sous la peau du front. 

3) Le rayon dorsal isolé, épais et mou (le second) manque 
chez le Melanocetus, et celui-ci compte 44 rayons å la nageoire 
dorsale, tandis que IOnerwrodes n”en a que 6. 

A ces différences vient encore s”en joindre une petite dans le 
nombre des rayons branchiostéges, et on pourrait enfin ajouter 
que, chez VOneirodes, le ventre ne forme pas un grand sac pendant, 
s'il n”était- pas possible que cette particularité dut en partie étre 
attribuée å la circonstance que Pindividu sur lequel le genre 
Melanocetus a été établi, venait, peu de temps avant sa capture, 
de fournir une preuve exceptionnelle de sa voracité; on peut sup- 
poser qu'å une autre époque, il ma pas eu un ventre plus 
pendant que VOneirodes, de méme qu'iil y aurait peu de raison 
de s'étonner si celui-ci montrait une autre fois un ventre 'aussi 
dilaté que le Melanocetus. Mais méme, si Von wattache pas 


1) Si je ne mentionne pas ici les dents des palatins et des ptérygoidiens 
chez le Melanocetus, c'est que le groupe dentaire qu'on a ainsi désigné 
dans la description de ce genre, appartient en réalité aux pharyngiens 
supérieurs. Je m'en étais déjå douté aprés avoir vu derniérement å 
Londres 1'exemplaire type, et M. le docteur Gunther, auquel j'avais fait 
part de ma conjecture, ayant en plus tard Vobligeance d'examiner la 
chose de prés en dissegnant les molles, å confirmé 1'exactitude de mes 
prévisions. 


grande importance å cette particularité — que Ginther pourtant, 
et avec raison, je crois, a considérée comme un caractére gé- 
nérique pour le Melanocetus — il reste cependant assez d”autres 


caractéres pour justifier P”opinion que lOneirodes et le Melanocetus 
appartiennent å des genres différents. AÅ cet égard, si Von veut 
se rattacher å quelque chose de plus précis, å quelque chose 
qui ne soit pas seulement un plus ou un moins, il suffira d”in- 
voquer la différence dans la direction de la gueule, le développement 
extraordinaire du rayon frontal chez VOneirodes, la présence 
du rayon dorsal caractéristique chez une espéce, et son absence 
chez Vautre etc. 

L'Oneirodes (Eschrichtii) a sa place naturellement marquée entre 
le Melanocetus (Johnsonii) et le Ceratias (Holbølli), quoique å la vérité 
beaucoup plus prés du premier que du second. Il y a entre ces 
trois poissons une étroite parenté, et ils semblent former, dans 
la grande famille des Halibatrachi, un petit groupe trés naturel 
de crapauds de mer des eaux profondes å vue faible et sans 
nageoires ventrales. Ce groupe se subdivise å son tour en deux 
autres: Tun å peau lisse et nue, comprenant VOneirodes et le 
Melanocetus, et Pautre avec des tubercules osseux dans la peau, 
renfermant le Ceratias et | Himantolophus. 

Le Ceratias et VOneirodes ne sont en effet pas les seuls re- 
présentants des Lophioides, et spécialement de la subdivision de 
cette famille qui habite les eaux profondes sur les cétes du Grøn- 
land. II y a encore une troisiéme forme, celle que Reinhardt 
pére a décrite sous le nom de Himantolophus grønlandicus"), d'aprés 
un individu, malheureusement trés endommagé par les corbeaux 
et les mouettes, qui en 1833, fut jeté sur la plage prés de Godthaab, 
aprés une forte tempéte. Cet exemplaire incomplet n'ayant pu donner 
qwune connaissance imparfaite de 1'espéce, le célébre ichthyologue 
que nous venons de nommer v'osa pas lui assigner une place dé- 
terminée dans le systéme; mais maintenant qu'on connait le Ce- 
ratias, je ne crois' pas quw'aprés avoir lu la description de Rein- 
hardt, on puisse douter que nous ayons affaire å un crapaud 
de mer træs voisin du genre qui nous occupe; on pourrait plu- 
tålt se demander si le Ceratias et 1'Himantolophus sont réellement 


A 


1) Contributions ichthyologiques å la Faune du Grønland (Videnskabernes 
Selskabs mathem. naturv. Afhandl. VII Pag. 132—136). 


18 


deux espéces différentes, voire méme si le premier, par exemple, 
n'est pas la femelle, et le second, le måle du méme poisson, de 
sorte que la singuliére houppe frontale å laquelle I'Himantolophus 
doit son nom, ne serait qu'une particularité du sexe måle.  Mal- 
heureusement, sauf la houppe en question, il ne reste rien de 
I Himantolophus, et la ressemblance évidente que les tubercules 
osseux qui la recouvrent présentent avec ceux du Ceratias, con- 
fifrme plutåt qu'elle 1”affaiblit Vidée d'une pareille connexion. 
Mais ce doute est dissipé par une lecture attentive de la descrip- 
tion de Reinhardt, car elle fait ressortir des différences si essen- 
tielles que la réunion dont il s”agit devient une impossibilité. Je 
ferai ainsi remarquer que les dents, chez I'Himantolophus, forment 
plusieurs rangées irréguliéres, tandis que, chez le Ceratias, il ny 
en a quune, et, sur le devant de la bouche seulement, deux; 
que les nageoires pectorales comptent 12 rayons, et, chez le Cera- 
tias, 19; la nageoire dorsale, au contraire, respectivement 9 et 4; 
et enfin que les tubercules épineux de la peau ont chez le Cera- 
tias un diamétre de 2 lignes au plus, tandis que chez |'Himan- 
tolophus, il est de 10 å 44. Je ne puis donc pas douter qwil 
ne différe du Ceratias comme espéce, et sans doute aussi comme 
genre, et ne forme le quatrieme membre du groupe apode des Lo- 
phioides habitants des eaux profondes. Comme Krøyer ne men- 
tionne pas |"Himantolophus dans sa description du Ceratias, et que 
Ginther Vomet complétemeut dans son catalogue des poissons, je n'ai 
pas cru devoir laisser échapper cette occasion d”appeler de nouveau 
Pattention sur lui. — La circonstance que ce que nous savons de 
ces trois remarquables Lophioides du Grønland est då å un seul 
homme — Charles Holbell — mérite enfin d'étre relevée comme une 
preuve de ce qui peut étre effectué dans cette voie par une atten- 
tion infatigable et un zéle intelligent, comme aussi de ce qu'on 
peut attendre de Vavenir, å mesure que le gott et la connais- 
sance de la nature se propageront des hommes de science dans 
un public plus nombreux. 

On trouvera dans le texte danois une diagnose spécifique et 
générique de 1'Oneirodes Eschrichtii écrite en latin, ainsi que 
”explication dans la méme langue des figures et de la planche 
qui accompagnent ce mémoire. 


(Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1871.) 


j 
| 
| 


bude ls 


19 


Observations sur les espéces les plus remarquables contenues 
dans la 48e livraison de la Flora Danica. 


Par M. J. Lange. 


(Voir p. 36—55.) 


1 


En préæsentant å la Société Royale des Sciences la 48e livraisøon 
de.la Flora Danica, laquelle termine le 16e volume de cet ouvrage 
(d'aprés le plan adopté, Pavant dernier), j'ai accompagné cette re- 
mise des observations suivantes: 

La présente livraison contient, comme å Pordinaire, 60 planches, 
qui renferment 77 plantes (13 d'entre elles sont des variétés 
dont les formes typiques ont déjå été représentées dans la Flora 
Danica, et 2, des hybrides), dont 29, que je sache, n'ont pas été 
figurées dans d'autres ouvrages iconographiques. Ces 77 plantes 
comprennent 37 Phanérogames (23 Dicotylédones et 14 Mono- 
cotylédones) et 40 Cryptogames (16 Mousses, 10 Hépatiques 
et 14 Lichens). 

Parmi les espéces représentées dans cette livraison, il y en 
a 39 qui appartiennent å la fløre alpine ou arctique (15 espéces sont 
dessinées d'apres des exemplaires recueillis au Grønland, 44 d? 
en Islande, 40 d? aux iles Færoé, et 3 d? en Suéde-Norvége); 
aucune d'elles n'a été trouvée jusqu'ici dans le Danemark 
proprement dit, mais plusieurs sont communes å la presqu'ile 
scandinave et å une ou plusieurs des possessions danoises de 
Vextréme nord. Les autres espéces sont dessinées d”aprés des 
exemplaires originaux du Danemark (en y comprenant un petit 
nombre d'espæéces du Slesvig et du Holstein). 

Les espéces suivantes méritent d”étre mentionnées plus spé- 
cialement : 

Pl. 2832. Calamagrostis Langsdorffii Trin. La plante de ce 
nom, qui a élé trouvée en deux endroits en Danemark, est iden- 
tique avec les exemplaires de Suéde, contenu dans VHerbier normal 
de Fries, et avec ceux de St. Pétersbourg, communiqués sous le méme 


20 

nom par le docteur Kiihlewein. Elle a d'abord été découverte en Sibérie 
(Tobolosk) et publées par Trinius, et si, comme je le suppose, notre 
plante est identique avec celle de Sibérie, ce que la courte descrip- 
tion et les figures analytiques incomplétes de Trinius ne permet- 
tent pas toutefois de décider avec certitude, elle est répandue dans 
un grand rayon, mais n'a été observée jusqu'ici que dans quelques 
localités. A celles-ci il faut sans doute encore ajouter Christiania, 
car la C. rubicunda, qui y a été trouvée et classée å part par 
M. N. Blyit, a été réunie par Hartman å la C. Langsdorffii. 
Celle-ci est d”ailleurs voisine des C. phragmitoides Hartm. et C. 
Pseudophragmites (Schrad) ØRchb., mais semble s”en séparer par 
plusieurs caractéres. 

Pl. 2826. Schedonorus Benekeni Lge. Dans la Botan. Zeit. 
de 1845 pag. 745, M. Beneken a séparé deux espéces confondues 
jusqw'alors sous le nom de Bromus asper, et en a indiqué les carac- 
téres, en leur donnant les noms de B. asper et de B. serotinus. 
Ces plantes, qui ont été négligées par la plupart des auteurs, 
ou désignées seulement comme des formes d'une méme espéce, 
paraissent différer suffisamment Vune de Vautre pour former deux 
espéces distinctes, et, aux caratéres indiqués par Beneken, lesquels 
se sont en général montrés constants, je crois pouvoir en ajouter 
un autre pris de la petite feuille écailleuse qui supporte les 
ramifications de  Vinflorescence ; chez le B. asper Benek. 
(Fig. a) elle a les bords lisses et se rétrécit insensiblement de la 
ligne médiane aux deux bords, tandis que chez le B. serotinus 
(Fig. b), les bords en sont garnis de longs poils, et elle se ré- 
trécit brusquement aux extrémités en descendant un peu le long 
de la tige. 


Fig. 5. 


On peut toutefois se demander quelle est celle de ces espéces 
qui doit avec le plus de raison étre rapportée au B. asper 
Murr. Je crois, pour plusieurs motifs, que ce nom convient plu- 
lét au B. serotinus Benek. qu'å Vespéce que Beveken a appelée 
B. asper. D'un cåté, en effet, la premiére est beaucoup plus 
velue et å poils plus raides que la seconde, et mérite par 
conséquent beaucoup mieux le nom dont il s”agit, et, de Pautre, 
le B. serotinus parait étre la plus répandue des deux espéces 
dans la plupart des contrées de Europe”), de méme que c'est 
celle qui a servi de type å la plupart des auteurs qui les ont 
réunies sous une seule espéce (presque tous les dessins que je 
connais du B. asper représentent le B. serotinus Benek). Enfin 
plusieurs auteurs, å peu prés contemporains de Murray, ont sé- 
paré du B. asper une autre espéce, le B. montanus (Pollich? 
Wibel, Gmelin), qui, d'aprés leur description, parait répondre 
au B. asper Benek., tandis que l'espéce décrite par ces auteurs 
sous le nom de B. asper semble se rapporter au B. serotinus. 


1) Il reste cependant beaucoup de recherches å faire relativement å la distribu- 
tion de ces espéces. Dans IV'Europe méridionale et occidentale (Vltalie, la 
France, 'Angleterre) comme aussi en Danemark, le B. serotinus Beneken est 
la plus répandue des deux. Par contre, le docteur P. Ascherson de Berlin, 
auquel je dois de précieux renseignemens sur ces espéces, assure que le 
S. Benekeni parait étre la plus commune en Allemagne. Il faut toutefois se 
rappeler que plusieurs des indications antérieures relatives aux lieux de 
croissance ne peuvent étre rapportées avec sureté å aucune des espéces. 
La circonstance qu'elles croissent souvent ensemble, rend encore plus 
difficile d'obtenir un résultat positif quant å leur distribution. 


22 

Comme la figure de la Flora Danica (Pl. 4382) qui porte 
le nom de B. asper, représente évidemment le B. serotinus Benek., 
jai donné ici un dessin du B. asper Benek.; mais, les espéces 
étant différentes, je n'ai pu conserver å la dernitre un nom que, 
suivant moi, elle porte å tort, et je Vai pour cette raison appelée 
Schedonorus (Bromus) Benekeni, en souvenir du botaniste qui a proposé 
celte séparation.  Quant au nom de B.asper, il doit étre réservé 
au B. serotinus Benek. 

Pl. 2828. Myosotis repens Don. Cette plante, qui appartient 
å 'Europe occidentale, mais semble étre assez rare partout, a été 
trouvée en 4867 dans les lacs- alpins de Vile Syderø (iles 
Færoé) par M. E. Rostrup. Elle avait été trouvée auparavant 
dans la grande Bretagne, la France occidentale et ”Espagne 
. (Galice); mais jusqu'ici, on ne Ta pas rencontrée plus au Nord 
que les iles Færoé, Elle parait étre une espéce distincte du 
M. palustris et du M. lingulata. 

Pl. 2831. Le Juncus diffusus Hoppe est considéré par la 
plupart des auteurs modernes comme une hybride du J. effusus 
et du J. glaucus, en partie parce que ses. caractéres -lui 
assignent une place intermédiaire entre ces deux espéces, en partie 
parce qu'il est partout træs rare, et n'a été observé qu'avec des 
graines incomplétement développées. On Pa trouvé en plusieurs 
endreits en Allemagne; mais, en Danemark, il n'a été observé que 
dans les lieux humides entre les collines prés de Veile, 

Pl. 2832. Rubus macrothyrsus Lge. Je nm'ai pas trouvé cette 
jolie ronce ailleurs que dans le Holstein, od je Vai recueillie en 
1845—47 dans ia forét de Viehburg præs de Kiel, -mais il est 
possible que de nouvelles recherches la fassent aussi découvrir 
dans les foréts du Slesvig oriental et du Jutland. Je Pai depuis 
longtemps désignée sous le nom ci-dessus sur les exemplaires 
que j?ai envoyés å divers botanistes, mais jusqu'å présent, je n”avais 
pas publié ce nom, ni donné une description de la plante, de peur 
d'augmenter outre mesure les espéces déjå trop nombreuses 
des Rubus. Toutefois, comme elle parait étre une espéce bien 
tranchée, jen donne ici un dessin pour la faire connaitre, 
L'espéce de notre flore qui s'en rapproche le plus est le 
R. vestitus, qui en diffåre cependant assez; peut-étre est-ce la 
plante qui a été désignée par Mr. Sonder (fl. Hamburg p. 278) 


mis an kld sed sa 


23 


sous le nom de R. vestitus var. pyramidatus, mais je ne puis dé- 
cider cette question faute d'exemplaire original. 

Pl. 2833. Rubus Jensenii Lge. Cette espéee semble égale- 
ment w'avoir pas été décrite, et je Vai nommée d”aprés Pinfati- 
gable investigateur des Rubus du Slesvig, le pharmacien G. Jensen, 
qui Va trouvée en plusieurs endroits du Slesvig (Angel). Elle 
se distingue du R. serpens Gren. et Godr. par des épines moins 
nombreuses, plus faibles et presque droites, par des feuilles sou- 
vent digitées (pas toujours ternées) et par des sépales appri- 
mées (non étalées); du R. cæsius par des fruits noirs (non 
bleuåtres), etc.; avec le R. hirtus, elle n'”a qu'une ressemblance 
éloignée. 

La branche avec des fruits qui se trouve å gauche au pied de 
la méme planche appartient au R. Arrhenii Lge., qui est représenté 
sur la pl. 2720, mais sans fruits, ceux-ci étant alors inconnus; 
mais M. Jensen m'en a communiqué un grand nombre d'exem-= 
plaires, Cette espéce, qui a d'abord été recueillie aux environs 
de Flensborg, a été observée maintenant dans beaucoup d'autres 
localités; j'en ai aussi recu de Bréme quelques exemplaires, 
envoyés par le docteur Føcke. 

Pl. 2834. Anemone apennina L. Var. pallida Lge. Elle se 
distingue de Vespéce type par un rhizome allongé (non arrondi 
et ovoide) et par une légére teinte bleue qui colore extérieurement 
les sépales, d'ailleurs blanches (chez Vespéce type, elles sont 
extérieurement et intérieurement fortement colorées en bleu). 
C'est sans doute la méme variété que D.C. (Syst. veg. I, p. 202) 
mentionne ainsi: ,,Ranunculus nemorosus Apennini montis flore 
albo e Cappadocia (Tournefort).” 

L'espéce reproduite ici est une des plus intéressantes trouvailles 
dont la Flore du Danemark se soit enrichie dans ces derniéres années, 
car, au point de vue de la géographie botanique, elle fournit un 
exemple remarquable de P”apparition d'une plante, méme en grande 
quantité, loin de son aire proprement dite. Elle a d”abord 
été découverte par le médecin R. Holm sur les bords du ruis- 
seau de Vasa, préæs de Svanike, å Bornholm, od, en compagnie de 
PA. nemorosa, elie couvre une étendue d”environ 12 métres de long 
sur 6 de large. Plus tard, Vinstituteur Bergstedt Va trouvée 
dans la forét de Kjållergaard, paroisse de R6, également å Born- 
holm, sur une étendue de 32 måtres sur 12. Comme elle a été 


24 


observée en si grande quantilé dans deux endroits différents 
distants ”un de Vautre de 2 milles, il semble qu'elle peut å bon 
droit étre rangée parmi nos végétaux sauvages. j 

Mais [Anemone apennina appartient å VEurope méridionale 
(Corse, Italie, Gréce) et å I'Asie occidentale (Åsie Mineure, Cau- 
case). Comme elle manque au contraire en France, en Savoie, 
en Suisse et en Allemagne, il y a entre Bornholm et. le 
lieu le plus voisin. o% elle, croit vers! le. sud,.… une tdi= 
stance de 12—13 degrés de latitude. On Va bien trouvée isolé- 
ment dans quelques contrées du nord-ouest de Europe (I”Ecosse, 
PAngleterre, la Hollande et la Belgique), mais les botanistes de 
ces pays sont d”accord pour admettre qu'elle y a été importée. D'ail- 
leurs, méme en supposant que cette plante croisse réellement å I'état 
sauvage dans quelques uns des endroits ou elle a été ainsi ob- 
servée, il y aurait également, dans cette direction, une distance 
considérable entre les lieux de croissance (environ 100 milles entre 
Bornholm et le lieu le plus voisin å Vouest). 

Pl. 2837. Hypericum quadrangulo - tetrapterum Rchb.  Cette 
plante, qui a été trouvée dans le voisinage de Svendborg (Fionie), 
a des caractéres communs avec [”H. quadrangulum L. et VH. 
tetrapterum Fr., mais elle en différe beaucoup par V'aspect, et res- 
semble plutét å VH. undulatum Schousb., espéce de [Europe méri- 
dionale et occidentale, laquelle s'en distingue cependant suffisam- 
ment par plusieurs caracléres. Il parait encore incertain si c'est 
une hybride provenant du croisement des deux espéces nommées 
ci-dessus, ou une forme singuliére de Vune d'elles. Mr.Thielens 
a émis un doute analogue (Bull. soc, bot. Belg. VIII, p. 235) au 
sujet de 1'H, intermedium Bellynck, trouvé par lui en Belgique, et 
qui, d'aprés sa description, pourrait bien étre identique avec notre 
plante. i 

Pl, 2843. Carex duriuscula C. A. Mey.; Pl. 2849. €. hy- 
menocarpa, Drej.; Pl. 2844. €. capillipes Drej. et Pl. 2846. C. an- 
guillata Drej. Ces quatre plantes, dont les deux preiniéres appar- 
liennent au Gronland, et les deux derniéres å VIslande, ont été 
décrites dans la ,Revisio critica Car. boreal.” de Drejer; les 
trois derniéres, dont il n'existe jusqu'ici aucune figure, ont été 
représentées ici d'aprés les matériaux de Vherbier arctique de 
notre jardin botanique. 

Pl. 2815. Carex cæspitosa var. elliptica Drej. Cette plante, 


2å 


qui a élé trouvée au Grånland par feu le docteur J. Vahl, ne 
peul guére appartenir å V'espéce sous laquelle Drejer Va ran- 
gée, savoir le C. vulgaris Fries (C. cæspitosa d”aprés Drejer et 
les auteurs contemporains). Elle se rapproche plutét du C. cæspitosa 
(L). Fr. (C. pacifica Drej.), et présente notamment quelque analogie 
avec le C. cæspitosa var. retorta Fries, De tous les Carex qui 
me sont connus, c'est cependant le C. turfosa Fr. auquel elle 
ressemble le plus, et je suis porté å la regarder comme une 
forme atypique de ce dernier, å moins qu'elle ne se montre étre 
le type d'une espéce nouvelle., 

Pl. 2817 et 2848. Le Carex æmulans Lbm. et Drej. est une 
plante fondée sur deux individus différents, et rangée avec raison 
parmi les espéces apocryphes. Pour éclaircir les doutes qua 
soulevés cette espéce présumée décrite par Drejer (fl. excurs. 
havn. p. 291), j'ai fait dessiner les deux plantes qui ont servi 
å Vétablir. Lune d'elles (Pl. 2848), que j'ai trouvée plus tard 
dans plusieurs localités, est évidemment une forme å épis courts, 
avec un seul épi måle, du C. paludosa, et, dans mon manuel de 
la flore danoise, je Vai décrite sous le nom de C. paludosa var. 
depauperata. L”autre (Pl. 2847) a été reproduite d'aprés un dessin 
original laissé par Drejer; malheureusement on ma pu suppléer 
les figures analytiques qui manquent dans ce dessin, le seul exem- 
plaire qu'on possédåt de cette plante n'ayant été retrouvé ni dans 
Pherbier de Drejer ni dans celui de Liebmann. Sa place est dou- 
feuse, mais elle est probablement une forme réduite analogue au 
C., palud. var. depauperata, peut étre du C. acuta ou d'une aulre 
espéce voisine, 

Pl. 2852.  Betula intermedia Tbom. Le bouleau représenté 
sur cette planche est dessiné d'aprés un exemplaire original de 
Pilslande, od il semble étre V'espéce la plus répandue de ce genre, 
car on le trouve dans toutes les collections de plantes de ce pays. 
Dans la monographie des bouleaux de Regel, il est rangé avec 
d”autres espéces sous le nom de B. hybrida (comme var. Kochii); 
mais, dans son dernier ouvrage (DC. Prodr. XVI, 2 p. 270), Regel 
supprime celte espéce collective, et. rapporte la plante trouvée en 
Islande et en Scandinavie au B. intermedia Thom. de la Suisse, 
dont Viconographie de Reichenbach (XII, fig. 1283) donne un 
dessin qui répond trés bien aux exemplaires de PIslande. 

Pl. 2853. Le Betula glandulosa Michx. a, d'aprés Regel 


26 


(DC. Prodr.), été trouvé au Grønland, mais il n'en indique pas de. 
localités spéciales; les exemplaires représentés ici ont été recueillis 
par MM. Normann et Schiddte prés de la carriére de Kryolithe 
d'Ivigtout, dans le sud du Grånland. Je Vai en vain cherché 
dans la riche collection des plantes du Grånland de feu le doc- 
teur J. Vahl, et ne puis par suite donner aucun renseignement 
sur sa distribution dans ce pays. Il n'est pas invraisemblable que 
Vahl Ty ait aussi trouvé, mais, dans ce cas, il ne I'aura pas 
séparé du B. nana qui lui ressemble assez, et auquel Regel 
Vavait également d”abord rapporté. Ses branches couvertes de glandes 
résineuses, ses feuilles plus longues (ovales ou obovales) et å dente- 
lures moins profondes, fournissent cependant des caractéres suffisants 
pour le séparer du B. nana type, et il semble avoir sa place 
entre cette plante et le B. humilis Schrank. 

Pl. 2861, 1. Le Bryum calophyllum var. Jensenii M. T. Lge. 
est une forme qui n'a été observée que dans une seule localité en 
Danemark (Sanderum prés d'Odense), et qui, suivant celui qui Va 
trouvée, occupe une place intermédiaire entre les deux espéces 
jusqwici séparées, B. Marattii et B. calophyllum, avec lesquelles 
elle a des caractéres communs (voyez Bot. Tidskr. III, p. 25). 

Pl. 2864.  Cinclidium subrotundum Ldbg. Cette nouvelle 
espæce, établie par le professeur S. O. Lindberg, semble étre 
répandue dans toute la zone arctique (Laponie russe et suédoise, 
Norvéæge, Grånland, Labrador). Les dessins en sont exécutés, en 
partie d”aprés des exemplaires recueillis au Grånland par J. Vahl, 
et conservés jusqu'ici sous le nom de C. stygium. 

Pl. 2865.  Breutelia arcuata Schimp.  Cette jolie espéce, 
qui n'est connue que de peu de localités  (V”Angleterre, 
Plrlande, la Suisse, la Corse), a, en 1867, été trouvée par M. 
Rostrup dans Vile de Stråmå, du groupe des Færoé, laquelle est 
ainsi jusquw”å présent sa limite la plus septentrionale en Europe. 
Elle porte trés rarement des fruits, et comme les exemplaires des 
Færoé  sont également stériles, il a fallu compléter le dessin. å 
Paide des exemplaires å fruits de 1'Angleterre, conservés dans 
Pherbier de Hornemann. 


Sur une nouvelle méthode pour mesurer la hauteur 
des nuages. 


Par M. Paul La Cour. 


(Voir p. 75.) 


Les méthodes træs variées qu'on emploie pour mesurer la hauteur 
des nuages deviennent insuffisantes, lorsque ceux-ci ne présen- 
tent pas des points saillants ni des bords bien tranchés, L'obser- 
vation suivante a au contraire conduit å une méthode qui est 
surtout applicable dans les cas ou les nuages forment une couche 
-continue et homogéne. Lorsque diverses parties de la surface 
lerrestre réfléchissent inégalement les rayons de lumiére sur une 
grande étendue, la couche de nuages superposée recevra ces rayons 
en quantilé inégale, et par suite sera inégalement éclairée. Ce 
phénoméne se produit principalement en hiver, lorsque les champs 
couverts de neige contrastent fortement par leur blancheur avec 
la couleur sombre de la mer, des grandes foréts ou des villes. 
Quand on est placé sur la limite, une-moitié du ciel est éclairée, 
et Pautre sombre, mais il m'y a naturellement entre elles aucune 
démarcation tranchée. S'éloigne-t-on au contraire d'un cåté ou de 
Vautre, la ligne de séparation devient de plus en plus nette comme 
projection de la ligne terrestre correspondante, de sorte qu'on peut 
avec assez de såreté en mesurer la hauteur angulaire (a) au-dessus 
de Vhorizon, et, connaissant sa propre distance (d) de la ligne 
limite, calculer la hauteur linéaire de la couche de nuages par 
la formule: 
h = d.tga. 

A la suite de cette observation, j'ai fait Phiver dernier une 

série d'expériences pour vérifier Vexactitude de ma méæthode, sur 


28 


un point du Jutland d'od VFon voyait la mer dans plusieurs direc- 
tions (voir pl. III, P).  Lorsque la couche de nuages était suffi- 
samment homogéne, les mesures indiquaient la méme hauteur 
linéaire au-dessus des différents points de la céte, Réciproque- 
ment, si Von suppose que les hauteurs sont égales, on peut, 
Vune d'elles étant connue, calculer les dislances de ces mémes points, 
et c'est ainsi qu'ont été obtenues les distances moyennes mar- 
quées sur la pl. Il. Dans chaque série d'observations, les 
anomalies se répétent dans le méme sens, et semblent avoir pour 
cause la configuration du terrain, lequel s”éléve quelquefois jusqu'å 
300 pieds. 

Quelques mesures parallactiques faites de P et de p, ont 
également donné des résultats concordants, savoir: 

de P. 2162 p. 340 p. 896 p. 
de p. 1996 847 10147) 

Plus tard, le Sund étant gelé et couvert de neige, j'ai, d”un 
lieu P en Sélande (voir pl. IV), observé sur le ciel les projec- 
tions des grandes foréts sombres de la contrée, dont les plus 
éloignées ne donnaient naturellement qwune raie horizontale et 
étroite peu élevée au-dessus de Vhorizon; la ville de Copenhague 
s'y projetait aussi de la méme maniére. Ces mesures, effec- 
tuées le 3 Février 4871, par un vent d'est assez fort, ont, 
comme on le verra par la carte II, donné des résultats concor- 
dants., Les nombres placés au-dessus du trait de séparation 
indiquent les hauteurs des nuages au-dessus du sol, et les nom- 
bres inférieurs, celles du sol au-dessus du niveau de la mer. 
Les premiéres sont å peu prés les mémes partout, excepté vers 
le bord occidental du parc de Jægersborg, od une brusque éléva- 
tion du terrain de Vest å Pouest fait remonter la couche de nuages. 
La dépression formée par le lac de Fureså produit une anomalie 
négative, peut-étre en engendrant un tourbillon å axe horizontal 
dirigé du nord au sud. 

Enfin, gråce å une derniére observation, cette méthode pour 
mesurer la hauteur des nuages peut étre employée la nuit au- 
dessus de toute ville éclairée. En effet, å une certaine distance, 
on voit celle-ci projetée sur la couche de nuages. Mais il y a 


") La mesure employée est le pied danois, dont 3,1862 — 1 métre. 


29 


ici deux phénoménes, Vun de diffusion, et Pautre de réflexion. 
Le premier est produit par la nébulosilé de Vair, et se mon- 
tre comme un brouillard lumineux, principalement å VPhorizon; 
on pourrait Vappeler VPaurore. Le second apparait plus haut sur 
le ciel, et est då å la réflexion diffuse de la couche de nuages 
superposée; on pourrait V'appeler la couronne, Comme chacun 
de ces phénoméænes a une cause å part, ils peuvent se 
produire séparément ou combinés Vun avec Vautre. Quelquefois, 
ils peuvent varier beaucoup en peu de temps; d”autres fois, lorsque 
le vent chasse les nuages au-dessus de la ville, la couronne peut 
prendre des formes fantastiques dont les contours se confondent 
avec Vaurore, En tout cas, la couronne peut toujours servir å 
déterminer la hauteur des nuages, lorsque ceux-ci forment une 
couche suffisamment homogéne. : 

Pour constater que la couronne est réellement une projec- 
tion de la ville snr la couche de nuages, j/ai mesuré de P la hau- 
teur angulaire des bords supérieur et inférieur des couronnes dues 
å Véclairage de Copenhague, et, en supposant ces bords placés 
perpendiculairement au-dessus des limites extrémes de la ville, 
calculé la hauteur de la couche de nuages au-dessus de celle-ci, 
Voici les résultats de ces observations, qui sont assez concordantis. 


le 21 Février le 27 Fév. le 12 Mars 
le RD 
au-dessus de la limite avec une lunelle sans lunette 


laplasproche . .... 41054 p. 688 p. 4735 p. 4709 p. 
au-dessus de la plus 
eljgdee :... 75. 998 658 4674 4501. 


Jai en outre, en mesurant 1'étendue azimuthale de la couronne, 
trouvé 7621 pieds pour la dimension correspondante de la ville, 
tandis que le chiffre exact est de 7300 p. 

Enfin, une mesure parallactique du bord inférieur de la cou- 
ronne, prise des points P et p (le bord supérieur ne pouvait étre 
observé exactement de p å cause de Vincertitude des limites de 
la ville de-ce cåté), m'a donné, pour la hauteur des nuages au- 
dessus de Vextrémité la plus éloignée de la ville, respectivement 
3919 el 3618 pieds. 

La grande réægularité que présente ma méthode pour la déter- 
mination de la hauteur des nuages, me fait espérer qw'elle ouvrira 


30 


un champ plus vaste et plus sår å cette branche de la science 
jusqu'ici si néægligée, et je ne doute pas que, sous d'autres rap- 
ports, par exemple dans les observations relatives aux hautes 
couches de T'atmosphére ou aux limites des vents superpøsés, 
elle ne rende aussi d'importants services å la météréologie stati- 
stique et synoptique. 


(Res. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des science. p. 1871.) 


» ds Ab 


HE Barometer, D 

reduceret til 0? Re Luft +) = 
= |[———— ultens == — 
a | Mlyrke: Udseende: E | Vedtegninger om Nedslag. a 

= - 
”. 19Form. (Middag. | 4 e 
(al 

1 331,68 331,55 initiere 1—91, : 
517 31,22 33. 3. lo 0086 2 
ddel| 331,81 | 331,77 hø TE Sum | 18,10 
3 | 333,04 | 333,14 |33/4. 3. | go & & & 3 
56,60 436,90 1313. 3. Lo o o o å 
538,16 38,20 | 314, 4. | 0 & 0 & 5 
HH 037;44 | 737,27 | 3(1: 1. le eee 6 
T| 35,46| 34,88 | 313. 3. | & & & &e | 0,42 | Regn 203— 7 
ddel| 336,14 lit] 336,14 336,08 FED 3,2. Sum | 0,42 

81 334,03 |: 03 |333,91 (3331. 1. | oe & & & | 0,43 81 noe ts 8 

5805542 311. 1 lo 0 8 89 s 9 

39,55 | 40,15 | 403. 1. lo &g& 00 10 

39,48 39,26 | 391. 1. | 0 e &e & | 1,07 | kegn 5—51. 1 

88114915 441,1. fo & & & | 3,28 | Regn 6—1ÅL: 12 
idel| 337,99 | 338,18  35%1,4. 1,0 Sum | 4,78 
(3 341,45 | SADSA SAT FF 1. KO ad O 0 13 
40/05 41,03 1 401. 1. To e & & 14 
(4122 41,07 | 401..1. le e 00 15 
E 59703900 | 38 1.1. | & 0 & 0 16 
5105985 40/07 (34.2. 1. | o & 0 0 17 
del | 340,51 | 340,54 | 34(1,2, 1,0 Sim | 0,00 
oo mmm —— 
8 | 339,74 | 339,50 339 1. 1. |o 0 & & É 18 
BH 58:28 38,00 | 31.1. 1. lo e & & | 0,24 19 
HE (058:76/558,02- 38 9. 3. le e 00 Taage 3—10. 20 
| 5807 13884 | 381. 1. lo 008 21 
21 37,94!' 38,67 | 39 0:50: ore erie 1,41 | Taage 31. 292 
da! 338,72 | 338,79 |3381,1. 1,2. Sam | 1,65 
se TE E.å 5 77 ESS 
B14342/24 342,93 1349 1. 1. lo eee 23 
0114178 411. 1. le ege 24 
5 104113141,09 141 1. 0. le & e & 25 
104009 841,34 (41 1. 1. lo o & & 26 
1040507 39,96 | 39 1. 1. lo oe e-e 27 
det! 541,37 541,28 341 1,0. 0,8. 0,00 
81 337,85 337,75 |337 1. 1. le eee 28 
FH 53,26 | 38,30 | 34 1. 1 (288 & 0 29 
0055941 | 39,17 | 34 3 3. lo oe e 30 
11050957 | 39,58 | 34 1. 1. Io e & & 31 
del | 338,44 338,45 | 534 1,63.1,48. 1871 116,11 | Par. Lin., 7 Regndage. Niddel 

| 50. 52 Aar | 24,65 — 153  — 


betegner klar. 
blandet. 
mørk. 


1871. October. 


Barometer, ; FÅTT 
BESS RESEN Thermometer i Skygge mod Nord. mrk z 
o |——— — ——— | ————— — ———— ; å ? uftens 
E | KE I FELT Vindens Retning. Vindens Styrke. ) al FEER Neds] = 
E | SYET OTTE DEN RO VOR DDV TEE le or 8 Udseende. 8 edtegninger om Nedslag. | £ 
9 Form. |Mtiding: | 4 Eftm, (———— ——]———————] ——— dl E 
| Middel | Middel. | L EL TEE | 1 Fod 2 Fod - 
| | Corr.—0.07.| 89 Aar, Br FREE HU HS 7 EN: 6 ND. 6 NN. 6 WND. 6 | mn. 6 MD. 6 
EU OR REGEREDE REOP SÅR  eRLBDDNDDBD 3. TS 
" | FRR | RER EIErEs z 
1 331,68 | 331,55 | 331,40 3,93 | 9,02 2 6,0 | 7,0 | 7,7 NO. NNV. NNV. NV. SE 5 AG ERE | e 0 & 8 9,26 Regn 81—91 S 1 
2 31,17 | Be N STE | 5:05 HEE To EK0S50 HR550 5:90] ES KOS Os o so! INsE 3 SER INS KE Ene 
Nidder | 331,81 (331,77 | 351,57 558 | 9,05 | 6,98| 7,62 3,0. 2,61 3,4. 3,6 sm (7810 
EN ED ae ER] ØRE see, 


4 | 333,14 | 333,50 
50 | 36,90 | 37,37 

| <38,20' | 37,91 
37,27 | 36,87 
6| 34,88 | 34,922 


| 
| Omme 
&&8008 
0008 
HO æd 


0,42 | Regn 20:— 


335,97 


| 
8 1 133; 6,66 | 7,99 SU DSE RE eo svn vvs ye EEG EET Fe SEER 03 —31 a.ogt. 8 
9 42 | 36,23 4,56 | 7,74 SØD REE SUS 67 0 SE AVS VSSE NV SKEN NOS SETE 18 orere og 9 
101 38 15 | 40. NE SE SSG 62 | 6,0 | 70 | NNO. NNO. NO. NNO.| 1. 3. 3. 1 SKO KORO 10 
11 1 39,48| 39,26 | 39,51 GEDE | ETAS 8335 REAL 0 521 HK 65 Stole ste KOS OS OS OS oo EEN ner 11 
12 | 42,11 | EL 42,24 BE ED ET BD SE OMKONONENSEENV: 1870 1551 0 & & & | 3,28 | Regn 6—1Åå1 12 
Ra: : SONS Å fee Se EEN FN DET, SN ! æ (Senden 2" 
fidder | 337,99 | (338,18 | 338,51 3,69 | 7,60 5,94 | 6,72 0,8. 1,2. 1,4. 1,0 Sum | 4,78 
x || | || | REE ES  —O)%=— 
341, 45 | 341,54 | 341,33 6,40 7,19 Us ESS RES 0N 60 SE ENN ENNS EEN EF HE SEES SEES 13 
40,95 | 41,03 | 40,96 | 6,20 6,72 4,0 92 | 5,6 | 6,0 | stille. SV.  V. NV. og MEE Ree ae 14 
41,22) 41,07 | 40,90 | 5,30 (re 88055 60 ES ones nes sv SS OS EK ORE DNAET Re eOS 15 
39,10| 39,00 | 38,70 5,30 | me 1,9 1268 560 00 ES ORRNOSOREES ONES 0 TI ENE HESSEN Frø) 16 
39,85 | lt 39,71 5,83 678500 HE2:78 58:00 5506. OR ES os: SE RES: 115 so OS Ex (or 0) 17 
mmm fm | | == li — ig SEA (ed 
Middel 340,51 340,54 | (340,32 | 5,81 6,94 | FE BE] en ae oe OD ED E SEDLER | 5,44 | 6,04 0,6. 0,8. 1,2. 1,0. Sum | 0,00 
18 | 339,74 | 339,50 | 359,23 5,50 mm [men es ae ET NR 6,63 331 80155160 (stine. s ss0o. So. (br HEE Oro KS KEE 18 
19 | 38,28) 38,00 | 37,81 6,16 | 6,67 2,9 84 | 5/å | 60 | stille, OS0. OSV. SO. Un EEN O e 8& & | 0,24 i 19 
20 | 38,76| 38,92 | 38,74 63500 6690 EA 0 2308 0E5;67 6/20 ES OM S ONES ES 0 1 or & e 0 0 Taage 3—10. 20 
21 | 38,87| 58,84 | 58,45 BSD 631550 RE 47 0) 750 5 577 6/20 ES ONES ONES SO ESS OM] HESS SENSE ES FORORD 21 
22 37,94 | 38,67 39, 46 BITS HERE SR RES 0 RE 9770 HRK 6;1 5 62 S SSV. V. Stille. 17180580: 0 e &e &e | 1,41 | Taage 3! 22 
lg SE e |f0 I nere) zkx eler 
Midt | 338,72 | 338,79 | 338,73 61650 KGS | ,66| 6,12 URE LE: Sam | 1,65 
| EEN Eee he er SE TV DOSER] RE RE REE ER 
| | | | 
342,24 | 342,23 |342,43 | 8,13 lm ne fee TE REE 6,59 | 5,0 910 6/0 6-7 FSL Sv SES sv RO EET EEK oo 23 
42,11/ 41,78 | 41,45 7,00 | 6935 | HE5:0) HE 8:60 6/00 HK; 0 ss ves syer oo 1. 05.1. 1. leege 24 
41,13 41,09 | 41,01 4,13 | 5,81 3,7 TADRE 637 6/0 ES REEES ORE SOS TE ERE TEK O SE KOR KORE 25 
% 41,29 41,34 | 41,00 3,36 5,68 (—0;5 6,1 5,00 6;700 ES tri leN EN VERS VE ES SV OSTE SEER Ho OR ST 26 
40,07 | 39,96 | 39,35 3,56 5,64 1:87 HE 4 55 RGS 8 sys yEss OSS ON | HET TET SE KORToese 27 
Niddet | 341,37 | (541,28 [541,05 | 5,24 | 5,99 | | | 6,32! 6,70 0,6. 0,9. 1,0. 0,8. 0,00 
I i ! me ED SE RR BOE EA » KEE re) eee i eee ——— 
EH EEN DL 
28 | 337,85 | 337,75 AE: 337,55 4,26 5,23 lå Sa ES NESS SON SS ONE SS VS Lan te ele se 28 
2) 33,26 | 38,30 | 38,44 4,83 5,25" 3,3 7,0 | 5,4 | 6,0 SEE SEES Sys So ETERN EEN 9 & & 0 29 
39,41 Sl 39,21 4,60 | 5,07 1,3 5,5 5160 S0. OS0. 0. 0. USR KOMET 30 
39,57 | 39,58 | 39,26 3,66 | 4,97 | 2,2 5,1 510850 Kos oNEE OSEEN ON ENO! Eee MEE HESTE SR 31 
Middel | 338,44 338,45 | 538,4) | — 5,16 | 6,98 | 5,741 643 1,35.1,53 1,63.1,48. 1871 116,11 | Par. Lin., 7 Regndage Hiddel 
| | 1,50. 52 Aar | 24,65 — 158 —— 
NO TO S0: SR sy LEV. UNV. Stille: £) O betegner klar. 
1871. 0,03. 0,06 0,17 0,24. 0,18, 0,11, 0,06. 0,06. 0,09. gr blandet. 
67 Aar, 0,05. 0,05 0,10. 0/17. 0,15, 021. 0,14. 0,11. 0,02. e — mørk. 


Barometer, 


reduceret til 0? Réaum. Luftens”) 


Udseende. 


"nye ([ 


Vedtegninger om Nedslag. 


'opguæwpuvA 


9 Form. | Middag. 


339,77 | 339,82 
338,97 | 338,92 


rr HEE 
' — 2 
339,63 | 339,25 egn 191:—21 2 
38,65 38,35 Å 
230,84 40,00 å 
4124 | 41,12 z le 
ål, MÅ 40, 98 Regn og Sne 9—10: 6 
1 340,10 | 339,94 | 339,64 |" ; 
DT Seer NERE en EN HE 
7 
338,07 | 337,22 
Dj 19) 31,58 Regn 81—9% a 
0/34 | 30,92 
Regn 171— 10 
30,81 | 30,58 | J gn 173 É 
29,05 30,01 | 1,60 —8 & 9—93 & 111—1523. 11 
1! 332 ,09 332,06 5 1,98 
gen 121— 12 
333,59 | 333,49 |333,78|1" | 9 3 6 Aa HS) Regn 124;—14. 2 
27,73 38,46 39,29 | >" BR re ; 2 
» 4,2 it, i SN Fl i & 9 & & Regn og Taage 171 — 15 
| Ey gn og —| 16 
) 30, 75 30, 43 | 30 SINGER eee eee 0,48 17 & Regn og Sne 22 
REE FE: 
af 338,06 355,91 335,79| 1,8- Sum | 2,21 
—8 & Sne 10—151 & 17—203. 17 
7 | 330,61 | 331,31 | 332,27! =" Mer i 
3 35,81 36,17 JO 5 Sne 6—91 & 11—11% i 
[541-720 42,36 Mk 
D TRA 44,61 21 
I | 43,25 


i] 339,51 | 339,54 339,31 | 339,54 
Regn og Taage 8—121. 


Regn 18% i 
—9&Sne10- -14 &R. og S.25- 


—16. 


341,12 | 340, 1192 31057 
40,45 | 40,18 
39,15 | 39,21 

37,82 | 37,71 
38,26 | 38,21 


[| [559,56] 359,24 | 338,99) 339, 36 | 339,24 


)71 | 338,22 | 338,38 55735538 | 338,29 lg Bee QÅ0; t sne SS 98 
78 | 38,56| 38,55 | 38,35 n 010 sue BE 29 
79 | 36,61| 36,21 | 3 lide see REED - 
0552 | 3513 e e 270 |  —si & 184—23 30 
, — —— 
| 11.20 | Par. Lin., 18 Regndage. Middel 
337,44 | 337,38 É rr helge | RE 
lle S) sg betegner klar. 
blandet. 


mM. ge 
02. 6 — mårk 


1871. November. 


i 


Barometer, 
FEER NNE HTIEYLSER Thermometer i Skygge mod Nord. ASE > 
É = SE 5 =2Ø ER le RES SÅ Ø uftens 3 
z om 1 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke, ) E = 
i 21 Fod å I Tor 3 E y i 
H | | over Jorden. | over Jorden. Jorden Udseende. g edtegninger om Nedslag. E 
” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. | ————— I— - ——— el : 
| | Miduel ELL | Lavest. Høiest. MI FoR | 2'Fod s 
Corr.—0,08.| 89 Aar. | ay fa Middel. | Kl. 2. MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD, 6 MN. 6 MD. 6 
1 | 339,77 | 339,82 | 340,08 4,05 | 5,10 | 1,2 | 5,8 | 4,9 LER 58 | NO. NO. NO. NO. EEN SE Be] IKE CON ERATS 
Hiddel 355,97 | 338,92 (358,91 FØR HET | | 5,18 6,00 1,4. 1,4. 1,8. 1,8. Som ere RR 
EEEEEDLSEEE]—EOFSSL RK FEE EL Ur [| I 
2 339,63 | 359,25 Bæ 2,29 | 4,85 Be EEN 550 70570 ENNOSEN VEN VV 10021581 & 0 & & Regn 19:— 2 
31 38,65) 38,35 | 38,37 1,32 | 4,78 0,2| 3,6 | 44 | 45 V 0. NO. NNO 118581 e & 0 0 | 0,28 3 
A | 39,84| 40;00 | 39,81 | —0,08 | 4,47 | —30| 25 | 3,7 | 3,9 (| NO. N. NNV. NNO. | 3,5. 3. 3: 3 OMoRsEe 4 
5 | 41,24 41,12 | 40,90 | 0,82 | 427 |—40| 3,0 | 3,1 | 371 | NNV. NNV. SSV. SV KE Tr o00…e…e 5 
6 41,14 | 40,98 | 40,58 | 2,02 | 416 |—20| 4,0 | 3,2 | 3,4 SØE sSomEsSSorEssy 1854571 e0e…08 Regn og Sne 9—101. 6 
Niddel| 340,10 | 339,94 | 339,64 | 1,27 | 4,5 | | | re EEN 4,12 FEE Sum | 0,28 
7 | 338,07 | | 337,22 | 33 36,19 21028 HA 0900 09) 52,2 528 53 ES SONS ORSON So] ER ESS SES 65) 7 
8| 32,19| 31,58 | 31,00 AREA 05 0765 5,28 5555) 85;5 0 SOME S SOME SEE SS 07 | NN 3 3 EISET-Sero ere Regn 83—94%. 8 
9 | 30,34 30,92 | 31,27 3,35 | 3,62 25| 6,5 | 3,9 30 ESS ones syv TEE NE HO) BREDT 9 
10 | 30;81| 30,58 | 30,25 DL KID FDB AE SN SN HESS TRE ST GEL SEG Re JN (SNS Regn 171— 10 
1 | 29705 30,01 | 31,01 2,59 | 3,50 (DEDE TS FE DE REC HESSEN SR TS SÆR SS] HR REE ER BR ETS RRS EEN —8 & 9—93 &111—151. | 11 
Hiddel | 332,09 | 332,06 (331,94 | 3,01 3,77 3,68 | 3,72 3,0. 2,6. 2,4. 2,8. Sum BE Ses ER 
| | Se NES ege BEER FRE ERE FR 
12 | 333,59 333,49 (333,78 | -1,85 SD REE ES SD ER ER ERS NERE SEES US ER ENE SEE SEE STOLEDE EGE HP 12 
13 37,13 | 38, 46 39,29 0,42 3,03 | —1,6 2,5 3,2 | 3,3 NV. NV. VNV. VNV. BREDER 3: ORKO ROR OR 0:22 15 
14 | 41,72| 41 156 41,18 0,99 MEE PN HEE 28 52/8 FIE VNVSEVS VÆR SVENS V: ETERN 3: O 0 & & l4 
15 | 36753 35,59 | 3428 | — 0/89 BES 4,09 KR8558 975 9,7 | sy Es VS EV FEES SS I & 8 & & Regn og Taage 171 — 15 
16 | 30,75| 30,43 | 30,40 1,92 2,58 057 2,6 5270 2,700 ES om sovsen Solid. veere eo | 1048 —17 & Regn og Sne 22—| 16 
Middel 556,06 | 335,91 | 335,79 i 280 dit] 356,06 [335,0 [335,79] 121 | 2% | | | 500] 285 2,93 22. 1,4. 1,4. 1,8 Sum | 2,21 
17 | 350,61 "351,31 | 332,97 0;62 19623 Da nor | org FEE 00 0 (oo Rader 2,7 VE ONVENV: ENNVE| SE 33 Keeee —8 &Sne10—151&17—201.| 17 
18 | 35,81 | BET EST Ene EEN Egg HEE re 5 NV v ENVER 15510532 37 "eee ;o Sne 6—91 & 11—113. 18 
19 | 41,72 42,36 42,96 —2,78 | 217 |—5,11—1,6 | 2,1 | 2,2 NNO. NO. NNO. NNO. SE 3 3 3: OMKOM ORo 19 
20 | 44765| 44,61 | 44,86 | —285 | 2/11 (5598 ES IO ESTER EN OMEN ONRON OND! ss HR SER 20 
BUST 25725 45583 FRI 0: 090 575 50] Ko OR EO Evo Roo 0] (ESSEN KOR OESEE 21 
Middel | 339,31 | 359,54 | 339,95 | —1,15 | 2,28 7998 | 2,50 1,4. 1,8. 2,6. 2,2. Sam | 0,00 
rr RR ER REN EEN, Er ede VRE | I SOE ESS 
|| 
22 | 341,12 | 340,87 |340,65 | 2,12 | 2,29 | —0,6 SO ES SS ES ONES OSS 0 ES 0: akse 15 kelterderie 22 
93 | 40,45| 40,18 | 40,03 | 2112 | 2717 KN KE Sen OR DE 0) ie, Tolelkee Regn og Taage 8—121. 23 
24 | 39,15| 39,21 | 38,53 2,19 200 RE 0,83 535 SETE 8 EN 19 0. Stille. ONO. 0. 1. 0. 1. 3. | e e e &e | 0,12 | kegn 184— 24 
25 | 37,82! 37,71 | 37,67 149 157250 BERO FESD Ro > OMOR ONDE ONON FSR aan var eler ere 215 —9& Sne10-14 &R. og S.23-| 25 
26 | 58,26! 38,21 38.05 0325 | as 080 50 22 2 OMREOREENOSEEND! ANG SIGN 3 roer een | ;29; =16. : 26 
Middel | 539,56 | 339,24 | (338,98 1,66 | 202 1,94 | 2,00 2,0. [20.20.1824] dm 1,8. 2,4. ha 500)” ao SER 
BE FEE SEE EEN SEER D 0 7 
27 | 338,22 | 338,38 | 338,28 | 1,19 1,89 y 20 121191 NO NO NNO: NO (3034 REE [STRERE & e & 2 | 0,20 | sne 85—9 en kors een ER 
281738;56:| 138;55 | 1387851. 10735 | 1,87 1107 FOR TE 231 NOMKONOM KOONOS MINEN ET SE RRORE Taage 7—11. 28 
29 | 36,61 |- 36,21 | 35,77 0,29 2,07 0,9 0,6 | 2,0 | 2,0 J.ONO. NO. NO. NO. NE 25 e e e &é | 0,17 | Sne 51— ag 
30 | 35,42 | 35,13 | 35,15 0,79 1,95 1 0/8 2,2 20 | 2,0 NOSEENOSEENORÆNO: Del 0. | 86 HEE FOKO TOOLE] 5: ge eg 270 —åd RS ES Rd PE: 30 
I I ek mm 
Niddel| 337,44 | 337,38 537,50 | 1,22 | 3,01 | | | 2,59| 2,99 2,05. 2,03. 2,10. 2,27. 205.20522] 18 11,20 Par. | Lin, "Var. Lin, 18 Regndage | Regndage. Middel 
| | | ZTE 52 Aar 22,19 51  — 
NSENORN ORE so SEES VER VEN VÆSte +) 0 betegner klar. 
1871. 0,06. 0,25. 0,16. 0,11. 0,07. 0,15. 0,08. 0,11. 0,01. &  — blandet. 


67 Aar. 0,05, 0,08. 0,11. 0,13. 0,14. 0,24. 0,15. 0,08. 0,02. e == mork 


= 
Luftens") = E 
i Udseende. = Yedtegninger om Nedslag. a 
g2 = 
> 
BE DN DEERE 
2,8. 3,0. 3,0. 3,4. Sum f 3,41 
Birds MENS: OM DLGD Sne 18— 2 
RS srt |É e e e 2 | 2,04 -11 &2-53&8-91 £ 92-101, 3 
UR SSETESE RRS Te eo 1105 M 
SN Ses Er oOo 0 &e &e | 0,81 | Sne 82—21 a. og t. 5) 
Ah onSRe O & 8 & | 0,28 | Sne 101—111. 6 
341206. 3,4228: Sum | 4,18 
eter Pos RE Oo e & & Sne 9—11. 7 
UNE BRS I SUS ORSON O 8 
3 28801. 51585; d 0 e & 9 
Sr RENS AGg 8 0 00 10 
| EM IKE: (eo EK | Sne 18—201. 11 
id! 338,94! | 1,8. 1,6. 2,2. 2,4. Sum | 0,00 
===> 
12 | 340,84. rd Rs SR, D e e & & | 0,14 | Regn og Taage 6— 12 
5g5t Tid Flg Se 2 eo 0 070 171,20 —l11. 15 
ar FASER (Raben FS oOo 0 &e &e Regn og Tåage 91—- lå 
DER 1571340 e €& e €e — 15 
i Øl ØST Da e e& &e 1,09 — 16 
2. 2,0. 2,2. Sum | 2,43 
2 oe €& €& &…0 — 17 
AA. e 0 e &e | 0,22 —!8 a. og t. 18 
434,3: e 0 €& 2 | 4,01 | Regn og Taage 5—111. 19 
VE e €& & €&e Regn, Sne og Taage 3— 20 
BMA: e 0 9 & | 3,74 —11. 21 
2,2. 2,8. 3,2. 2,3. Sum | 7,97 
RAE OOS OD Sne 14—151. 22 
1 ODD TO 23 
155556 & & e &e 24 
5 DRNGE e 0 & & 25 
SE MBSE e e e &é | 0,16 | Regn, Sne og Taage 8— 26 
1,8. 2,2, Sum | 0,16 
35 e € €& 8 1,87 —19!, W/ 
dd e €& 0 0 - | 28 
323 e e e 2 29 
1:53; & eee Taage og Regn å— 18. 30 
ds 1 aa & e e&e | 1,33 | Sne, Regn og Taage 7—21. 31 
2,0. 2,4. 1,8. 2,6. Sum | 3,20 Middel 
del! 337,07! 12,35.2,19. 2,48. 2,58. 1871 | 18,28 | Par. Lin., 21 Regndage. Middel 
| 2,40 52 Aar | 19,75 — 15,3  — 
Hele Aaret | 16,47 | Par Tommer, 179 Regndage. 
Middel 52 Aar | 21,64 — 168,9 — 
V2-NV. Stille 


1. 0,19. 0,07. 0,02. 


+) O betegner klar. 
& blandet. 


1891. December. 


— EET mm mn 


Barometer, 
k er! eg: od Nord. = 
reduceret til 09 Réaum. Thermometer i Skygge m Nee z 
SE. TT Fod i Free 3, Vindens Retning. Vindens Styrke. ; al = 
g 21 Fod 4 Fod R 3 = 
= over Jorden. | over Jorden. I Jorden Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. z 
i ELL MA ES KEE: Midder | Middel | | 1 Fod | 2 Fod - 
1dde 1dde! n g 
| Corr.—0,06. 89 Aar, | Edyest: | cd Middel, | Kl. 2. | NMN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 
I I I 
VE le le le BY ae an | | Sa erseletee] 
1 | 335,50 335,73 | 336,32 | —2,59 1,85 |—5,0|—1,5| 1,9 | 3,0 | NO. NNO. NNO. NNO! 4. 5. 5. 5. |e & & 0 | 0,34 1 
Middel 356,86 336,80 336,77 | 0,01 1,93 | | 2,02 2,24 28. 3,0. 3,0. 3,4. Sum f 3,41 
EEN ON S z 
211 6588/05) SST AS |B30 5 | S  |ES EET 06 27 IENNO NNO! SY SV | 533 OT OR eE Sne 18— 2 
5 | 348 Sd 3027 | 218 | FE Ea 5 HG skrev SS Er eee 0 -11&2-5&8-91&93-101f 3 
4 | 53,96) 35,01 36,17 | —2,99 1537 58 43 158 53; ES Sy SE OS FOND FENDER TERESE ae Re 05 4 
5 | 36,06| 35,26 | 35,27 | —4,23 1,601 —9,9! 0,1 | 1,2 | 23 |NNV. VSV. VSV. OND. | 3. 1. 3. 4&. | 0 0 e &e | 0,81 | sne 85—21 a. ogt 5 
6| 37,10| 37,12 | 37,25 | —6,66 146 | —80/—5,0 | 1,1 | 23 | NO. N. NU. NO. | 4. 3. 3. 1. | 0 2 & & | 0,28 | sne 10;—111 6 
Middel | 335,33 | 335,20 (335,06 | —3,69 1,57 | | 1,32) 2,48 3,4. 2,6. 3,4. 2,8. Sum | 4,18 
I I EEEEEESEOSS ESS 
7 | 338,75 | 338,77 | 338,82 | —4,60 | 1,77 |—1081—3,35 | 1,0) 22 | no. nv. N. ON. FrsrEore a12 Sne 9—11 7 
8 | 38,22| 38,10 | 38,14 | —2,49 1,66 | —7,11—1,2 | 1,0 | 22 | NNV. NNV. NNVY. Stille. 5 4 1 DE ENE rr 8 
56,50 | 36,47. | —1,83 | 1,34 | —4,8| 1,5 2,2 FR VE LEV SLEND SEE TØEEEE | IeS got 0 an ' 
AE FE he SE ARE HE END ES ARRENE AE 2 DER LEE : 10 
11 | 41,85! 41,71 | 40,05 | —2,83 | 1,06 | —9,8!—1,7 0,9 | 20 |VNV. V SVN SVve 115805: 00 eee Sne 18—201. 11 
NE == — - - - ry er £ 
Middel 338,94 | 338,95 (359,75 | —5,50 | 1,40 | | 0,98| 2,12 1,8. 1,6. 2,2, 2,4. Sam | 0,00 
12 | 340,84 (341,03 (339,44 | 0,37 BD EST ro Ho or0 sys ES YES VEN ES EA ore eter NOMA IERegokog Maagen 0 12 
ES ae are ar FEY EUS NERE RE le SEEGER Here oo TOD Hk 13 
14 | 40,;81/ 40,89 | 39714 | —0;33 ES ERE SE SE NESS NNE ig 2. 2. I. tal korokene Regn og Tåage 94— u 
15 | 39,77) 39,37 | 40,751 1,01 DD EEN ES Hee nes eg SET ME MER ek dere => ) 
18415982 | Hx050n ao se an Ro 9 Er 05 50 Ho As EN vv Er Er) 2 le e & e | 1,09 = 16 
siddet | 340,07 (540,13 (340,08 | 0,95 | 0,95 | | 0,50 | 1,84 2,0. 1,2. 2,0. 2,2. sum | 2,43 
nar EEN HEE HED EBBE EEN SEES SES EDEN HEN Fw ———— 
17 | 40,86|340,63 (336,00 | 0,27 | 0,76| —0,91 1,21 05| 1,8 | v. YNV. V. SED. ve ele le <= 17 
18 | 37,90| 36,89 | 35,19 | . 1-41 0,600 —1,01 20 | 05 | 1,8 | sv sm sv | 2 3 4 4 | eee oe | 0,22 Fr8taort 18 
19 | 33,56| 34,29 | 54,53 | 3,734 |  0,33| —0,3| 5,72 | 0,6 | 1,7 | sv. vov | 44. 4. 3. (eee & | 4,01 | Regn og Taage 5—113. 19 
20 | 35,19 34,82 | 30,18 1,61 | 25.) 006) 1,8 | 0,7 1,8 SV. SV. SV. tk 1. en "0 oe REN 0500 130 og Taage 3— 2) 
21 | 28,66| 29,50 | 36,51 | 1,37 032 || ae | DON eN sv NEN HE EEN er 6% 2 
ge kÅ | | | : Eee Øl j rå 
Middel | 535,23 | 335,25 (334,48 | 1,60 0,47 | 0,64| 1,78 2,2. 2,8, 3,2. 2,8. Sum | 7,97 
| | | | | æt: == 
22 | 334,35 | 335,36 | 339,27 | —0,99 OSLO EO) 0,740 8150 81585 By sn VEN ENN OS DANES ET SET SE KORK ORE Sne 14—153. 22 
23 | 39,05 39,33 | 38,78 | —1,69 | —0,10 | —5,2| 0.0 BD lo Stille. Stille, S0. Sy. iD i i: z: (See) 9 SE 
24 | 58,92! 38,72 | 37,00 0.84 0,06 | —4,1 | 3 EDR ETER SVÆRRSV.EKONO RO! 1. 1. 1. 3. & & e SØ 
25 | 37,76| 37,47 | 36,31 | — 0,04 OSTE 2) 0 EO SE KORET O SER SV ERE SV | E 3523 5SE He Ko i SEN ES era BE 
26 | 36,28! 36,29 | .34,71 OS 002 738] SOE 08 SVÆRES væ SVÆR Sv ANS ks sE SE Kee tele 0,16 | Regn, Sne og Taage & 
Middel | 337,27 537,43 (337,21 | —0,30 | 0,08 | 11,00) 1,80 2,4. 2,0. 1,8. 2,2 Sum | 0,16 
Er EO El eee 
27 533,37 | 334,95 | ERB DB SO SEE ERE ES SER SS GE Er O-O 0 1,87 =194. bå 
3 bel ER N SV 3 sr ØE . s 
ae ge pE sn re HE ANNES BE 50 KOM SRE URE DSE TØ ft HEE EDR VE SR 29 
DSE RED ES RT Nee eee ER EAN HERE EEN SEEST DE SST FR RSD S ESS ES Taage og Regn 4—18. 30 
== = | SAS LØN 0% > FUE sg , , | » SO. SS0— SY: SY. ES | i SEE eg 1,33 | Sne, Regn og Taage 7—91. 31 
31 | 35,06| 35,02 | 35,64 | . 0,27 | —0,61 | —0,8| 1,8 | 1.0 HUSE Sv sveEs vas) te KE | 1,55 
nn | 61 0 BYTE NENT BO DA Tse ; p Midd' 
Middel | 335,89 335,85 | 536,26 | 0,37  —0,41 1,00 | 1,84 2,0. 2,4. 1,8. 2,6. Sum | 3,20 iddel 
EEN HE EEN | SEE EN re ER MESS ES ØS SE ne SR] Kræ 
= g a in, 2 gndage. Middel 
viddet| 337,07 | 537,09 |337,11 | —0,74 0,71 | 0,94 | 2,01 2,85: 2,10: 2418, 2,58 BER 18,78 BREDE mr Beg Dage tage 
| | ! 2 > 
| UR ATL ASE 676) " Hele Aaret |16,47 | Par Tommer, 179 Regndage 
Middel 52 Aar | 21,64 — 168,9 — 
g klar, 
NENON OSSE SIE SV EVE NVE SIG +) O betegner 
1871. 0,09. 0,10. 0,05. 0,02. 0,05. 0,41. 0,19. 0,07. 0,02. & —— blandet 
67 Aar, 0,05. 0,07. 0,11. 0,13. 0714. 0/23. 0,16. 0,10. 0,01. e — mår 


31 


Sur Vouragan du 21 Aott 1871 å St. Thomas 
par M. A. Colding. 


(voir p. $89—109.) 


Dans un mémoire sur les courants atmosphériques, publié dans 
les , Vid. Selsk. Oversigter de Juin 1871, j'ai cherché å établir 
que les cyclones, dans Vatmosphére, suivent les mémes lois que 
les gouffres dans la mer, et, dans ce but, j'ai comparé -avec les 
résultats de la théorie les phénoménes observés lors du terrible 
ouragan d'Antigua du 2 Aodti 41837, ce qur m'a permis de con- 
stater que ces phénoménes répondaient exactement å ceux qui au- 
raient då se produire, en supposant que les lois de la marche 
des mouvements tournants dans |'eau et dans Patmosphére fussent 
les mémes. 

Ce résultat une fois acquis, j'ai fait voir qu'on peut avec 
facilité et précision déterminer la vitesse de !'ouragan, la pression 
almosphérique etc. pour chaque point du mouvement tournant, et 
que, dans la masse d'air immobile qui entoure chaque cyclone, il 
se produit å la surface de la terre des courants transversaux di- 
rigés vers le centre du cyclone, lesquels s'élévent å mesure qw'ils 
pénétrent dans ce dernier, et finissent,- å la parlie supérieure, par 
élre repoussés vers la circonférence. J'ai en outre montré que, 
Vatmosphére étant parcourue par des courants qui vont alternative- 
ment de Véquateur aux påles et des påles å V'équateur, il s'ensuit 
que les bords de ces courants présentent les conditions néces- 
saires pour la formation des mouvements tournants, mais avec 
celte différence que, sur la gauche de chaque courant, il peut fa- 
cilement s'élever des tourbillons, qui tous tournent contre le soleil, 
landis que les mouvements tournanis qui prennent naissance sur 
le cåté droit, et qui nécessairement tournent tous avec le soleil, 
ne peuvent jamais devenir des ouragans, ni méme des tour- 
billons. J”ai enfin constaté qu'indépendamment de nombreuses 
oscillations en sens divers, notre atmosphére est animée, au- 
dessus de la surface de la terre, d'un mouvement de VOuest å 


PEst, et que la loi bien connue de Dove sur la rotation des vents 
en est une conséquence. 

Dans la notice que je publie aujourd'hui, j'ai soumis ”ou- 
ragan qui a dévasté St. Thomas le 21 Aodt 1871, au méme 
examen que celui d'Antigua du 2 Aott 1837, et me suis assuré 
que cet ouragan confirme également de la maniére la plus com- 
pléte 'exactitude de ma théorie. 


(Rés du Bull. de la Soc. Roy Dan. des science. p. 1871 ) 


Tables Météorologiques de Copenhague pour V'année 1871 
publiées 
Sous les auspices de la Société Royale Danoise des Sciences 


par 
C. Holten. 


Professeur de Physique å 1'Universite de Copenhague. 


Explications. 
Contenu des tables. 


Les trois premiéres colonnes.  Observalions barométriques å 9? du 

matin, å midi et å 4" du soir, en lignes parisiennes réduites 
Har OP. 

Quatriéme colonne. La température moyenne du jour en degrés 
Réaumur, calculée par la moyenne des températures observées 
åa 7"? du matin, å midi et å 411” du soir, plus la correction 
inscrite en haut de la colonne. La correction est le résultat 
d”observatlions bihoraires continuées pendant six années. Le 
thermométre est placé å une hauteur de 2/0 piéds au-dessus 
du sol, 

Cinquiéme colonne. La température moyenne gænérale du jour cal- 
culée par toutes les observations antérieures. Le nombre 
inscrit en haut de la colonne est le nombre des années dont 
les observations ont servi å établir cette moyenne. 

Sixiéme et septiéme colonnes. Les températures minima et maxima 
du jour å une hauteur de 4 pieds au-dessus du sol. 

Huitiéme colonne. La température moyenne du sol å une profon- 
deur d'un pied, calculée par la moyenne des observations å 
7h du matin, å 2" de Vaprés-midi et å 14? du soir. 

Neuviéme colonne. La température du sol å une profondeur de 
deux pieds, observée å 2? de V'aprés-midi. 

Dixiéme colonne. La direction du vent observée å minuit, å 6 du 
matin, å midi et å 6? du soir. Les quatre points cardinaux 
sont désignés par N (nord) O (est) S (sud) et V (ouest). 


Onziéme colonne. La force du vent observée aux mémes heures. 
Elle est indiquée par les nombres 0—12, et la vitesse du 
vent en pieds est å peu præs dix fois les nombres inscrils. 

Douziéme colonne. Vaspect du ciel aux mémes heures. Le signe 
O veut:dire yclairf, 0 mistet et e ,couvertÉ. 

Troiziæme colonne. La quantité d'eau tombée pendant le jour, 
quantité donnée en lignes parisiennes. 

Quatorziéme colonne. La nature des météores aqueux ainsi que 
Pheure de leur commencement et de leur fin. Dans cette 
colonne ,Regn& ou R veut dire pluie, ,,Taage" ou T brouillard, 
»Haglf ou"H græle, ,Snef "ou'''S' neige;"" Lyn og Toørdené 
orage. Les heures dont les nombres sont plus petits que 
12 sont des heures du matin, et celles dont les nombres 
sont plus grands, de V'aprés-midi. 

Remarques générales. 

Les nombres placés au bas des neuf premiéres colonnes 
donnent les moyennes des pressions almosphériques, et des 
températures de Pair et du sol pour le mois. On a indiqué 
au bas des deux derniéres la quantitlé totale d'”eau météo- 
rique tombée pendant le mois, et le nombre des jours de 
pluie ou autres météores aqueux. AÅu-dessous, se trouvent 
la quantité moyenne d'eau météorique et le nombre moyen 
des jours de pluic pour le mois. En regard, å gauche, est 
le nombre des années dont les observations ont servi å éta- 
blir la moyenne. 

Au bas de la table, on trouve la durée des 8 vents prin- 
cipaux en centiémes du temps écoulé, et au-dessous, la durée 
moyenne des mémes vents d'aprés toutes les observations an- 
térieures. En regard, å gauche, on a indiqué le nombre des 
années qui ont servi å établir les moyennes. 


Dans les tables Vannée est divisée en 73 pentades (périodes 
de cinq jours), mais dans les années bissextiles le pentade 
qui contient le 29 février embrasse 6 jours. Les tables don- 
nent pour chaque pentade les moyennes de la pression at- 
mosphérique, des températures de Pair et du sol, de la force 
du vent et-la quantité d'eau météorique. 


(Res. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scieac. p. 1871,) 


RE. —— fn Mm 1. 


Oversigt 
over .det 


Kongelige danske 
Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1869. 


Er e ESEESEINNNGE 


| : Af 


Selskabets Secretær 


J. Japetus Sm. Steenstrup, 
Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, 
! i Etatsraad. 


Kjåbenbavns 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S, Muhle. 


80 SS ØEE 


Mødet dd. "5 Januar Overses VERS Sec RER ST LEARN S. 1-5. 


— .d, 22. Januar: : Oversigt. 00k eee eee iee S. 6-10. 
—  d. 5. Februar. : Oversigt. me se eee em ove ene S. 11-14. 
—  Kd. 19. Februar. -Oversigt. ....... ede eler Ds d=20; 


Prisopgaver for Aaret 1869..... 


Å. S. Ørsted, Et Bidrag til Tydning af den i Oldtiden under 
Navn af Silfion meget anvendte og høit skattede, men 


senere forsvundne Kryderplante . .....…02 00» 8. 21-45. 


Tillæg. Om Arkesilas-Vasen. Af J. L. Ussing ..…..…- 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 
Questions mises au concours pour 1'année 1869 .. p. 3-5. 
Remarques pour servir å Vinterprétation de la plante 
… celébre, mais aujourd'hui disparue, qui était 

connue dans ”'antiquité sous le nom de Silphium. 

Par AERO rs led BR NNE SEERE p- 6-11. 


Appendice. Sur le vase d”Arcésilas. Par d. L. Ussing. p-.11-13. | ; 


me 


ER EN OR RE ER 


SOL See RK Ira >Sede BÅ se Dem 


TREN RT 2 


BEER ANG 
Oversigt 


over det 


Kongelige danske 


Alidenskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


05 


dets Medlemmers Årbeider 


.1 Aaret 1869. 


Af 


Selskabets Secretær 


J. Japetus Sm. Steenstrup, 
Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, 
Etatsraad. 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. 


1869. — Ms 2. 


Mødet d. 5. Marts. Oversigt 
—  d. 19. Marts. Oversigt 
—  d. 2. April. Oversigt 
— d. 16. April. Oversigt 

d. 30. April. Oversigt 


J. L. Ussing. De nyeste Bidrag til Bedømmelsen og For- 
staaelsen af den vaticanske Apollo 

H. Topsøe, cand. mag. Krystallografisk-kemiske Undersøgel- 
ser over Platinets Dobbelthaloidsalte 


Bilag: Veirtavler-for Januar til August. 


Bogliste 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 
Critique des travaux les plus récents concernant 
Vinterprétation de PApollon du Belvédére par 
M. Ussing . . 


Recherches cristallographiques et chimiques sur 


les sels haloides du Platine par M. H. Topsøe . p. 19-23. 


1869. —— myg M 3. 


over det 


| 
Oversigt =. 


Kongelige danske 


- 


1 Videnskabernes Selskabs 

Forhandlinger 

dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1869. 


Af 


Selskabets .Secretær 


J. Japetus Sm. Steenstrup, 
Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, 
Etatsraad. 


Kjobenhbavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri" ved F, 8. Muhle. 


1869. — MW 3. 


Mødet d: 21. Mai.. Oversigt 
d. 4. Juni. " Oversigt 


S. 97-100.. 
S. 101-105. 


d. 18. Juni. Oversigt S. 105-106. 
d. 25. Juni. Oversigt "8..106-107. 


Regnskabsoversigt for Aaret 1868 . 


Joh. Lange. Om de vigtigste -af de i det 47de Hefte af 


S. 98-99. 


i Flora Danica optagne Planter S. 108-121. 
C. T, Barfod, Om Myresyrens Blyilte-Salte "S. 122-136. 


Th. Hiortdahl. Om Krystalformen af nogle Alkaloiders 


Trijodider fe S. 137-141. 
A. Colding. Oversigt over Indholdet af en Afkandling om 


Strømningsforholdene i almindelige Ledninger og i 


J. Reinhardt. Mælketandsættet ”og Tandskiftningen' hos 
Centetes ecaudatus (Schr.) 

J. Steenstrnp. Om Lesteira, Silenium og Pegesimallus, 
tre "af Prof... Dr. H. Krøyer opstillede Slægter af 


. S. 142-170. 


S. 171-178. 


Snyltekrebs S. 179-202. 


Sekretærens Meddelelse til Selskabet afngaaende amin 
betænkningen over den af afdøde Prof. I. Ibsen i Juni 


1846 indleverede Afhandling om det indre Øres 


Anatomi, og Overlæge Dr. BR. Berghs Beskyldninger . 


imod Selskabet i denne Anledning 


EEN 
Bilag: Veirtavlerne for Jali/— November 1869. 
Bogliste (Juli—Novbr.) 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 


Observations sur les espéces les plus remarquables 
contenues dans la 47iéme livraison de la Flora 


Danica. Par M. J. Lange 


$5> Færdigt fra Trykkeriet 30. Dec. 1869. 


November 5. 19. 
December 3. 17. REE 
(Slutning.) 


Oversigt 


over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


F Nee” Ma EL Ma ” 


08 


W 


dets Medlemmers Årbeider 


k 
k 
, 
É 
E 
| 


i Aaret 1869. 


Af 


Selskabets Sekretær 
J. Japetus Sm. Steenstrup, 
Professor ord, ved Kjøbenhavns Universitet, 
Etatsraad, g 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F,S.Muble. . 


vr 
Meget 
Er 


É $ 3 2 É, K > KE z ip, a 
FREDE. e Se. ; åg: HR | É z : E . AN dj dne 2 
> i en . t å " 5) 
AM ) En . $& n £ > . art, å A Kr; på ÅG 
ur " << eg up g k å i 3 ;; 5" PÆN: rå tan Æ w 
é E y p . i i g 316 , 
Pu Å 2 . NE É p : y Lan) . År SA is w KV i 5 ” Sa VEN 
re NE er 3 + e GER Y " 
2 £ " å - g 58 . i "I x $ 
aN - p: 2 É . . ørn H 9% i ft 
rd ale SM « NET = = »” El d irer 
z hj £ a ; + i wé fg w y - p 
z ig sr - É X z < i øn, CA Ø aar i 
i KNN ert! kg Av r 
g t É é N ” sd 
i” FN sv EM y E £ 
'2 — « 
e iz i n i 
A F Æ É 4 a 
epe ø 'a ” É Åå 
. e , É i 
gt: A røv å ” z , Fy 
- . Ss"g 
. ' ; 2 ”a i Fy 
Å an . : ig z 
USE SE = E i ig É 3 Sønskj PSp , RL dR 
FÆSTE (ES Wi be = i bi Få ed fa SN (i i y 
fa UDE i fd 
SS : - 2 & i: £ ne rigt ' = i NE SAN i 
f zl i JK Å) | å å "RG: W KØRER ties FLS 
ed, X sy Me ; s K - Å 


sk 

E" 
av: 
i 


1869. — MM 4. 


Mødet d. 5. November. Oversigt . 216-19. 
—  d. 19. November. Oversigt . 219-21. 
—  d. 3. December., Oversigt . 221-27. 
—. d. 17. December. Oversigt & . 227-32. 


J. L. Ussing. Om den romerske Digter Nævius . 233-45. 
H. Topsøe.  Krystallografisk -kemiske Undersøgelser over 
Dobbelthaloidsaltene. 4: Nogle Palladchloriddobbelt- 
. . 246-49, 
P, J. Winstrup. Beskrivelse med Tegning af et særegent j 
Luftsyn observeret ved Kjøbenhavn d. 30te Juli 1851 . S. 250-55. 


Indholdsfortegnelse S. II-V. 
Det K. D. Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Be- 
gyndelsen af 1870 S.VI-XII. 


Bilag: Veirtavle for December 1869. 
Bogliste (Novbr.-Decbr.) 
Liste over Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter 


ere modtagne 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 
Critique des relations antiques sur le poéte Nævius, 
par M, Jd. L. Ussing 
Recherches chimiques et cristallographiques sur les 
sels doubles haloides, par M. H, Topsøe 


Sur la Lesteira, le Silenium etlePegesimal- .- 


lus, trois genres de crustacés parasites établis 
par M. H. Krøyer, par M. J. Steenstrup 


Contenu du Résumé. 


sr Færdigt fra Trykkeriet 16. Mai 1870. 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske 


" Videnskabernes Selskabs 


Er landlinger 
fg 
dets Medlemmers Årbeider 


" 1 Aaret 1870. 


| Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, 8. Muhle. 


| i 

| 73 Kjobenhavn. 
| 

| 

| 


2 1870. FETEL. Habruer ER IEEE M. I. 


y An 
nen men særeste 
vv sg 


1870. — MM 1. 


Det kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Med- 
lemmer i Marts 1870 mase S. (3)-(9). 
Mødet d. 14. Januar. Oversigt .: S. (10)-(11). 
—  d. 4. Februar: Oversigt . . S. (11)-(18). 
—  d. 18. Februar. Oversigt S. (18)-(19). 
Priisopgaver for 1870 . . S. (19)-(24). 


F. Johnstrup. — Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 
1869. (Hertil Tavle 1.) 
C. Holten. Om, sandsynlige Forandringer i vort Klima i de 
sidste 100-Aar; (Hertil Tayle 2) ESPE rs ERR S. 33-39. 


Bilag: Veirtavler for Januar og Februar. 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 


Questions mises au concours pour 1l'année 


Le tremblement de terre du 28 Janvier 1869 
dans Vile de Sélande, par M. F. Johnstrup p. 7-11. 


Rettelse. 


Side 30 Linie 9 Efterm, læs; Form. 


$5> Færdigt fra Trykkeriet 8. April 1870. 


Marts 4. 18. April 1. 22. 
Mai 6.20. Juni 10. 17. 


Oversigt 
over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
or 
dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1870. 


Kjebenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S.Muhle. 


N 


1870. — Me 2. 


Mødet d. 4. Marts. Oversigt S. 
—. d: 18. Marts. Oversigt 
=— .… 1. April. - Oversigt 
.— d. 22. April. Oversigt 
… Mai. Oversigt 
Ma Oversigt 
. Juni. Oversigt 
. Juni. Oversigt 

Regnskabet for Aaret 1869... 


k, Lorenz. Om Antallet af de i et Milligram Vand inde- 
holdte Molekuler 


Bilag:  Veirtavlerne for Marts—Juli. 


Bogliste (Januar—August) 


Résumé du Bulletin de la Société Royal Daånoise: 


Question mise au concours pour le prix Schou 


Trykfeil i Oversigternes Aargang 1869. 


Færdigt fra Trykkeriet 15. September 1870. 


(25). 


. (25)-(26). 
. (26)-(27).…. 
. (27;-(28). 
. (28)-(31). 
(32) 

. (33)-(36) 
. (36)-(37). 
. (29)-(30). 


November 4. 18. 
187 0. s RT IRENEE December 2. 16. FE RFEETER 
(Slutning.) 


Oversigt 


over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1870. 


Kjebenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S,Muhle. 


REN 


ike 


Fee 


3 


Fryd 


ESS So RE ST SUE ENESTENG 
Av R 


1870. — We 3. 


Mødet d. 4. November. |Oversigt . S. (38)-(41). 
— dd, 18. November. Oversigt S. (41)-(42). 
— dd. 2. December. Oversigt . S. (42)-(49). 
—  d. 16. December. Oversigt S. (49)-(53). 

Budget for 1871 S. (50)-(53). 


Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i 1870 , S. (54)-(55). 


Sv. Grundtvig. Om de gotiske folks våbened S. 44-104.. 
J. Steenstrup. Om Samtidigheden mellem Kjæmpe-Oxen 

(Bos primigenius Boj.) og Landets ældre Fyrreskove 

og om Flintskjærver indvoxne i Dyreknokler, som 

Minder om Stenalderens Forfølgelser af vilde Dyr S. 105-114. 


J.L. Ussing. Kritiske Bemærkninger om et Par Byg- 
ningsmonumenter i Athen " S. 115-122 


Sag- og Navnefortegnelse S. 123-129. 


Bilag: Veirtavler for August—December. 
Bogliste (September—December) . . 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 


19. Sur la contemporanéité du Bos primigenius Boj. et 
des anciennes foréts de pins (Pinus silvestris L.) du 
Danemark. 29. Sur quelques éclats de silex empåtés 
dans des os d'animaux, comme témoignage des pour- 
suites dirigées contre les bétes fauves pendant 'åge 
de la pierre, par M. Japetus Steenstrup 


Observations critiques sur deux monuments .d”Athénes, 
par M. J.-L. Ussing 


Contenu du Résumé. 


Indholdsfortegnelse til hele Bindet. 


$5> Færdigt fra Trykkeriet 19. Mai 1871. 


Januar 13. 27. 


187 1 . ERR MER] Februar 10. 24. SE BETTE Jo. 1. 


Marts 10. 24. 


Oversigt 
over det 


$ — Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


25 


dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1871. 


Kjøbenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, 8. Muhle. 


1871. — MM 1. 


Det kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlem- 
mer ved Begyndelsen af Juni 1871 S. (3)-(9). 
Mødet d. 13. Januar. Oversigt : 

— d. 27. Januar. Oversigt S. (11)-(16). 
— d. 10. Februar. Oversigt S. (16)-(21). 
— d. 24. Februar. Oversigt S. (21)-(22). 
. 10. Marts. Oversigt S. (22)-(23). 
. Marts. Oversigt S. (23)-(24). 
Prisopgaverne for Aaret 1871 S. (17)-(20). 


C. Paludan-Miller: Om den saakaldte Kong Valdemars Jord- 

bog. Udtog af «Studier til Danmarks Historie i det 

13de Aarh. II.» ere er RESEN SER 
C. Christiansen: Undersøgelser om Brydningsforholdet af rød 


Anilin 


Bilag: Bogliste (Januar—April). 
Veirtavler for Januar— Mai. 
Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 


Questions mises au concours pour Pannée 1871 . 


BE 7 3 RR IARU BER I EET EEN 
Æ<" Å cry = 


$G> Færdigt fra Trykkeriet 27; Juni 1871. 


zø 


1871. — MM 2. | i 
Mødet d. 14. April. Over EET SEE ENE RENEE S. (25). 
É i 
| 
| 
| 
| 
j 


z= sr Ø8 EAN PTILT  SOSver slot SS SEERE TS eee Ta EL SERENE S. (28). 
BANDE Marr OT ERIE ss aa ae ES SNE NES Sa29y 
ml ra ESS JØDE MO verset SE NORET EO KE S. (29)-(30). 
ES RJ Tan OT Er SEAN No oe ae Ej Ree S. (30). 
TA BOFJUNESRON Eraser EDEN S. (31)-(32). 
Regnskabet for Aaret 1870 .........… S. (26)-(27). 
Chr. Litken: Antipathes arctica, en ny Sortkoral fra Polar- i 
RE En SE SEERE RAE SETS HEE NEN: SIE GS HE EET S. 18-26 
C. Barfoed: Om Dextrin ...-. RENSES REE S. 27-35. 
Joh. Lange: Bemærkninger ved det 48de Hæfte af Flora ; 
ÅRTIER aA SL DEERE ENS er SNE al ane DØR SIT: ol bene TINGE S. 36-55. 
Chr. Lutken: Oneirodes Eschrichtu Ltk. en ny grønlandsk 
Tudsefisk:” Slertl Tab IT 5 TIRS TE RE VON 67 SUSER S. 56-74, 
Poul la Cour: Maaling af sammenhængende Skylags Højde. 
Hertil Tab ON NREN NE Ser ANSER S: 75-88. 
A. Colding: Nogle Berhærkninger om Luftens Strømnings- 
Forhold sElertil Fab: Vie SSB ES ST Man ESS STEMTE S. 89-108. 


Bilag: Bogliste (April—August). 
Veirtavler for Juni—September. 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 

Sur une nouvelle espéce de corail ou d'Antipa- 

thaire des mers polaires, par M. Chr. Lutken . . p. 6-8. 
Oneirodes Eschrichtii. Nouveau poisson du Grån- 

land de la famille des Baudroies, par M. Chr. 

Butken (pl FU SEES Es ne FEB S ta FEER RERES p- 9-18. 
Observations sur les especes les plus remarqua- 

bles contenues dans la 48e livraison de la 

Flora danica, par M- J.' Lange 2. DF SKE p. 19-26. 
Sur une nouvelle méthode pour mesurer la hau- 


teur des nuages, par M. Paul la Cour. (pl.III et IV) p. 27-29. 


$Z> Færdigt fra Trykkeriet 10. Novbr. 1871. 


November 10. 24. 
ORE December 8. 22. SSRI 
(Slutning.) 


Oversigt 


over det 


Kongelige Danske 


Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1871. 


Kjøbenhavn. 


nos Bogtrykkeri ved F.S, Muhle. 


1871. — MW 3. 


Mødet d. 10. November. Oversigt S. (33)-(35). 
— d. 24. November. Oversigt . S. (35)-(36). 
— d. 8. December. Oversigt S. (36)-(37). 
—  d. 22. December. Oversigt BESES SEENDE De 

Budget for 1872 S. (38)-(41). 


Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i 1871 S. (42)-(44). 


A. Colding. Om Hvirvelstormen paa St. Thomas den 
21. August. 1871; Hertil; Tab. VI 2153 bleer . S. 109-126; 


Sag- og Navnefortegnelse S. 127-133. 
Indholdsfortegnelse. 


Bilag: Bogliste (September—December). 
Vejrtavler for Oktober—December 


Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: 
Sur Pouragan du 21. aott 1871 å St. Thomas, par M. 
A. Colding. (pl. VI) É 
Explication des Tables météorologiques de Copenhague, 
par M. €. Holten 


Contenu du Résumé pour 1871. 


$Z> Færdigt fra Trykkeriet 10. Mai 1872. 


il 


Garden Li 


mm 

— 

——— 

nv 

————— . 

=-=——fe)] y L rev As 

FEER mer ran » 

——m— v rvå 2 kg 
fil ————T eV ELIE ER EN É 
hg å ARS EE La i 
FE=-føj ES z 
1 —— m , — 

=-—fæ] rå r vs (me: é 2 = 

Fem] . LÅ r 

i b å 

S=-E= v i å EK . 

— u i re > - = 
=EQ ' me . 
Ss===Q Lav ø 3 ' 23 sy N 

i ( & 
=== mm - 
mmm hul ag » . 
—-- 19) Fr & må)" 
=== x 7 Au an 
b— v = x 
nd ” 
— ) tt E . bu £ Å y É v É sy PYé 
s i / P = j 2 
u bo Ar . 
x U x 
 BRAR Hi ” z - i d 
CYN y 5 a 
> »B « Kr 
- < j ' 
i: 
my xf Ad 
v sw. ; . X Y 
i = = 
É « m - i å ” 
- ” es sa , 
u (65 "id JT [ 6>460 « a ; 
- w - . de ø 
( i £ - f u s 
; ” 4 . " ÆG Ea 
; HE « P ; ( 5. . … 
ul X E J s ø i: 
i dg: k K 
nen g É ; i , 
: A 
<a SAN r RAR 7 t - 
- « V > Ed E in U 
2 EY s å Fi 
- af > å m 
- hm 


FA, 
ln 


i 
SHIVA 
ii 
KAL GM 
i 00 
ÅD: 


ARTS 
LYØ,