Tse!
mit
NS Ære
E eg mt Bintkg Kar
P5se2
LE Aj NRARNEE Ds
5
Hær
Te
Nate
free
Hel
&£
AR
SS
z
GEN SENERE
VAR V
SAN ER AS
Aj;
HAL
Ure
u
'"
i HEDL
ROR M
> BAR 'z
BEER
ER Ke nd 3
KN
f:
SEES
ES
xl
HE te
VÆ Nnd LAK Hama =W YOR:
ÉRONX, NEW
Å BOTANIG Ale GÅRDEN
YORK 10458
VAN
ALIVE:
i,
HA
My ig
BETEGNE
.
| Buy
d R
y ) NØRD
NE NO
åL RUL ak MDD,
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1888.
Med 1 Tavle og Tillæg samt med en
Résumé du Bulletin de l1'Académie Royale Danoise des Sciences
et des Lettres pour l'année 1888.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer).
1888—1889.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet
et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder & 3 3.
Aargangens enkelte Numere udkom:
Nr. 1: den 14de April 1888.
Nr. 2: den 12te August 1888.
Nr. 3: den 16de Februar 1889.
.
va
Ol rzr
os 3 RC LIBRARY
NEW YORK
, BOT ANICAL
Indholdsfortegnelse krig
CARDEN
til Aargangen 1888.
Side
Indholdsfortegnelse. 2 2 sele er MRS ERNE SD an LS td, SKR SN Tea (3)-(4).
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste
RES SO NER NE Akon harer. sonet BI GÅS LER SE RSS (5)-(12).
i "Møde den 20de Januar. Oversigt 25.72000 eee eter (13)-(26).
— — — Beretning for 1886—87 afgivet af
Direktionen for Garlsbergfondet . (13)-(24).
eee je Februar Overs EEEREST SRNE REeersens (26)-(32).
—. — — Prisopgaver for 1888 ....2++… (27)-(32).
See Ode Februar Oversigt fare hale le opr eee er ae (32)-(33).
er 7de Februar, Oversigt 5 ae ege sl se es ; (83):
— — — Regnskabsoversigt for 1887 ....- (34)-(37).
see 9 gen Marts: «Oversigter raske RD mo (37).
GE 1 6de Marts. Oversigt Hp sons ses ENE DE (38)-(44).
Ehe LAPTEV ONETSI Ear ak ge skades res (45)-(46).
SEERE ode April sf Oversigt fare len EN SE pen s (46)-(51).
— — — Beretning om Forhandlingerne om Ved-
fægter sys bags ET RON SEN SNENESSESKE (47)-(51).
SE de Maj ONES SEE EDER SEERNES Sa MS (51)-(53).
KURE der Majs OVER SITE SEEREN ES SERGE SS es (53)-(55).
EKS Ste Ian NO Vers NERE aL RR TS SENE That FODS YES (56)-(58).
joe foder Oktober Oversigt SES Se al ane Serge (59)-(60).
joe den November: "Overs ES DES ESS VENDES RSS (60)-(61).
Ene 4 98 de: November Oversigt sket Ab REDE se se (61)-(67).
ise "de December: "Oversigt ss BE sl BRS EN ss (67)-(69).
hon me =— 91de: December." "Oversigt. 5. SINDS. IR ORDE (69)-(79).
Bl seR FOLKE S SOS. . FSD DENE EN ah KI. KIOSK & (70)-(73).
kilbageBlik paa Aaret: 18888 2 ve laa se efeu ve re SR RTE SETE (80)-(82).
Tillæg. Selskabets Vedtægter af 20de April 1888 ........….… 1—18.
Betænkninger afgivne til Selskabet:
Betænkning (Barfoed, S. M. Jørgensen, Topsøe) over Afhandl. af
E. Koefoed «Studier i Platosoforbindelserne» ........….- (25)-(26)
Betænkninger over Besvarelser af Prisopgaver ....-.-44+4% (38)-(43).
Betænkning (Christiansen, Høffding, Kroman) over Dr. A. Leh-
manns Afhdl. «Om Genkendelse» .....2220ue eee (46)-(47).
Betænkning om Ændringer i Selsk. Vedtægter ......---.…+- (48)-(50).
Betænkning (Barfoed, S. M. Jørgensen, Topsøe) over Cand.
J. Sebeliens Afhdl. «Studier over Æggehvidestøflernes ana-
lytiske Bestemmelse med særligt Hensyn til Mælk, .....- (57).
Betænkning (Jul. Thomsen, S. M. Jørgensen, Topsøe) over Cand.
K. Rørdams Afhdl. «Bidrag til Kundskab om Æthylendiamin». (57)-(58).
Kid
Betænkning (Liitken, Meinert, P. E. Miiller) over Dr. H. J. Han-
SENSTArD dL om Cirolamaide da ar REE (64)-(66).
Betænkning (Høffding, Kroman) over Dr. C. N. Starckes Afhdl.
dEthikens theoretiske Grundlags,… : 55 2 EK EEN (68)-(69).
Betænkning (Udv. forøget m. Warming) paany vedrørende Dr.
HT: Hansens. Afhdl.. om Cirolamdæ: ES SSR ER (76)-(77).
Betænkning af Redaktøren vedrørende samme Afhdl. ........ (77)-(78).
Betænkning af Kassekommissionen vedrørende samme Afhdl. ... (78)-(79).
Meddelelser.
Side
J.L. Heiberg. Om et mathematisk Sted hos Aristoteles ..... ” 1—6.
V. Fausbøll. Nogle Bemærkninger om enkelte vanskelige Påli-Ord
i Jataka-BOR ED SR ENE ER 7—58.
K. Rørdam. Bidrag til Kundskab om Æthylendiamin....... 59—80.
J. Sebelien. Studier over Æggehvidestoffernes analytiske Be-
stemmelse med særligt Hensyn til Mælk............. 81—126.
H. G. Zeuthen. Note sur 'usage des coordonnées dans Vantiquité,
et"sur Vinvention: de” cetfinstrument RISE HERREDER 127—144.
Jap. Steenstrup. Mammuthjæger-Stationen ved Predmost. . .. . 145—212
— — Ved Fremlæggelsen af Skriftet: «Kjøkkenmød-
ingen” 250 rens ere NE SEE TRE SER LAN SE SONNE ERE RER 21'3—252.
Résumé
du Bulletin de 'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Page
Questions mises au concours pour T'année 1888.........…+…+ IV
La station des chasseurs de Mammouths de Predmost, par M.
JaD. Stenstrup 25 EEN ER REE IX—XII,
Apercu des travaux de Académie pendant V'année 1888 ...... XIII—XV.
Tillæg. .
Side
I Liste over de i 1888- imdkomnen skrifters ERE KE ESS 1—40.
II. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter
ere modtagne 4 2 2 2, = (3100 DU RER ENERET ASERNES SE SENERE 41—52.
111 ;-Såg- "og "Navnefortegnelse VER ERE AES RU SEES MSN EERRS 53—60.
Trykfejl og Rettelser.
S, 41, L. 11 f. 0. forelagde ligeledes den, læs forelagde Bedømmelsen af den ..
- 51, - 1 f.n. Cirotanidæ læs Cirolanidæ.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer
ved Begyndelsen af Aaret 1888.
Præsident: ——
Sekretær: H.G. Zeuthen.
Redaktør: Vlh. Thomsen.
Kasserer: Chr. Fr. Liitken.
A. Indenlandske Medlemmer.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Wegener, C.F., Dr. phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme-
arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af
Dbg., Dbmd. ("5/12 43.)
Engelstoft, C. T., Dr. theol., Biskop over Fyens Stift; Stk. af
Dbg., Dbmd. (/12 47.)
Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., Professor i klassisk Filologi ved
Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (2/12 51.)
Gislason, K., Dr. phil., fh. Professor i de nordiske Sprog ved
Kjøbenhavns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. (?/12 53.)
Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for den
Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og Inspektør ved
Thorvaldsens Museum; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 56.)
Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk
Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (?/4 67.)
Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/4 67.)
Medlemmer. & 63 Hist.-fil. Kl.
Lund, G. Fy. V., Dr. phil., Professor,… fh. Rektor ved Aarhus
Kathedralskole; R. af Dbg. (7/4 68.)
Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg.
(/12 71.)
Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi
ved Kjøbenhavns Universitet. (7/4 76.)
.Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole;
REID DESE GÆR)
Thomsen, Vilh. L. P,, Dr. phil., Professor i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Kjøbenhavns Universitet; RK. af Dbg.
— Selskabets Redaktør. (8/42 76.)
Wimmer, L. F., A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (S/12 76.)
Lange, Jul., Dr. phil., Docent i Kunsthistorie ved Kjøbenhavns
Universitet og det Kgl. Kunstakademi; R. af Dbg. (79/4 77.)
Goos, A. H.F. Carl., Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Kjø-
henhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højeste-
ret; Overinspekteur ved Fængselsvæsenet ; Kmd. af Dbg.?,
Dbmd. (?8/4 82.)
Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor i Historie ved
Kjøbenhavns Universitet. (£/12 82.)
Gertz, M. C., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kjø-
benhavns Universitet. (1/4 83.)
Nellemann, J. M.V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is-
land, extraord. Assessor i Højesteret; Stk. af Dbg., Dbmd.
(7/12 83.) '
Jørgensen, A. D., Gehejmearkivar; R. af Dbg. (7/17 83.)
Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Kjøben-
havn. (7/12 83.)
Finsen, V. L., Dr. jur., Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.?,
Dbmd. (78/,78%.)
Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns
Universitet. (77/12 84.)
Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøben-
havns Universitet. (!?/12 84.)
nø. Få
Naturv.-math. Kl. SR 54
” Medlemmer.
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. phil. & med., Etatsraad, fh. Professor
i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg.,
Dbmd. (”/11 42.)
Hannover, A., Dr. med., Professor, fh. Læge i Kjøbenhavn;
REDDE (1453.)
Andræ, C.C. G., Dr. phil. Gehejme-Konferensraad, fh. Direktør
for Gradmaalingen; Stk. af Dbg., Dbmd. -(75/4 53.)
Colding, L. Aug., LL. D., Professor, fh. Stadsingeniør i Kjøben-
havn, Lærer ved den polytekniske Læreanstalt; R. af
Dbg., Dbmd. (!/4 56.)
Thomsen, H. P.J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly-
tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Kjøbenhavns
Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. ("”/12 60.)
Rink, H. J., Dr. phil, Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn-
landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. (7/42 64.)
Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben-
havns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. ("6/12 64.)
Barfoed, C.T., Dr. med. & phil., Professor, fh. Lektor i Kemi
ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg.,
Dbmd. (?”/42 65.)
Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved
den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg.,
Dbmd. (?”/12 65.)
Lorenz, L., Dr. phil., Etatsraad, fh. Lærer ved Officerskolen ;
REBFDDE DDM (42866)
Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. (??/4 70.)
Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøben-
havns Universitet; RK. af Dbg. — Selskabets Sekretær. "
(ons 725)
Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg. (78/12 74.)
Christiansen, C., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Univer-
Set (2050)
Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (7/4 76.)
Medlemmer. & 8 ra Naturv.-maåath. Kl.
Topsøe, Haldor, F. Å., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen, Ar-
bejdsinspektør; R. af Dbg., Dbmd… (?"/42 77.)
Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Kjøben-
havns Universitet. (?//12 77.)
Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik. ved
Kjøbenhavns Universitet. (74 79.)
Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns
Universitet. ("74 79.)
Meinert, Fr. V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets
zoologiske Museum. (76/12 81).
Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. (?8/4 82.)
Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over-
førster; R. af Dbg. ("?/12 84.)
B. Udenlandske Medlemmer”).
Den historisk-filosofiske KFS se
Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
i Upsala. (1/467.)
Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. (72/42 67.)
Rawlinson, Sir' Henry C., D.C. L., LL. D., Generalmajor, bestan-
dig Direktør for det asiatiske Selskab i London. (7/4 68.)
Bøltlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters-
borg, i Leipzig. (!”/4 68.)
Bugge, Sofus, Dr. phil, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab
ved Universitetet i Kristiania. (??/4 70.)
Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (??/4 70.)
Cobet, C. G., Professor i Filologi ved Universitetet i Leiden.
(am ON)
Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for
Universitetet i London. ("9/4 72.)
Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer-
sitetet i Kristiania. (77/12 75.)
1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem.
Hist.-fil. Kl. eg 34 Udenl. Medl.
Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.” (7/4 76).
Miklosich, Franz X. Ridder af, Dr. phil., Hofraad, Professor i
slavisk Filologi ved Universitetet i Wien. (8/12 76.) i
Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stok-
holm (45 78.)
Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved Collége de France i Paris. (?”/12 82.)
Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France i Paris. (?>/12 82.)
Fleischer, H. L., Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i orientalske
Sprog ved Universitetet i Leipzig. (8/4 84.)
Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Berlin. (7”/12 84.)
Conze, Alex, Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl.
Museum i Berlin. (!?”/42 84.)
Stubbs, Wilkam, The Right Rev., DD., LL. D., Biskop i Chester.
(MT 85:)
Freeman, Edw. Å., D. C. L., LL. D., Regius Professor i nyere
Historie ved Universitetet i -Oxford. (7/4 85.)
Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved
Universitetet i Minchen. (7/4 85.)
Møbius, Theodor, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Universitetet i Kiel. (79/4 85.)
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut i Paris; R. af Dbg.
(895833)
Weber, Wr,, Dr. phil., Professor i. Fysik i Gottingen. (?2/12 39.)
diry, Sir George B., LL. D., D. C. L., Kgl. Astronom ved Observa-
toriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London.
ERE TON
[Gotische, C. M., Dr. med., Læge i Altona. (/12 45.)]
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. ("5/4 59.)
Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London,
Medlem af Royal Society. (75/2 59.)
Udenl. Medl. + 10 ER Naturv.-math. Kl.
Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo-
logi ved Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. (?%/42 63.)
Broch, O. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania.
Gr)
Edlund, E., Dr. phil., Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten-
'skaps Akademien i Stockholm. (!"/4 67.)
Hooker, Sir Joseph D., M.D., D.C. L., LL. D:, Direktør for
den Kgl. Botaniske Have i Kew. (!"/1 67.)
Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. af
DEO)
Kjerulf, Theodor, Dr. phil., Professor i Mineralogi ved Uni-
versitetet i Kristiania. (??/4 70.)
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve.
tesn 70.)
Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i… Botanik ved
Lunds Universitet. (!8/4 73.)
Huggins, William, D.C. L., LL. D., Fysisk Astronom i London:
(SIGES)
Joule, J. P., D.C. L., LL. D… Fysiker i Manchester. (77/4 73.)
Cayley, Arthur, LL. D., D. C. L., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Cambridge. (?/12 73.)
Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Leiden. (?/12 73.)
Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.)
Salmon, George, D. D., Professor i Theologi ved Universitetet
i Dublin. (7/4 76.)
Cremona, Lwigi, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniør-
skolen i Rom. (7/1 76.)
Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi-
teltet erne 5 6)
Huxley, Thomas H., LL. D., Professor ved den Kgl. Bjergværks-
skole i London. ("4/4 76.)
Ludwig, Carl, Fr. W., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Uni-
versitetet i Leipzig, (1476)
Naturv.-math. Kl. << 11 3 Udenl. Medl.
Struve, Otto Vilh., Géhejmeraad, Direktør for Observatoriet i
Pulkova. (17/4 76.)
Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur-
historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/12 76.)
Thomson, Sir William, LL.D., D.C.L., Professor i Fysik ved
Universitetet i Glasgow. (??/12 76.)
Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burst (22/72 76.)
Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (/4 79.)
Des Cloizeaux, Å.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire Naturelle
i Baris se 0)
Kokscharow, Nicolat v., Generalmajor, Direktør for det kej-
serlige Bjergværksinstitut i. St. Petersborg. ("/4 79.)
Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
(4/4 79.)
Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet
mia Er 0)
Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved ;Universitetet i
Upsala; R. af Dbg. (18/4 80.)
Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. ("7/42 80.)
Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro-
fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (/4 81.)
Niæigeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Minchen. (7%/12 81.)
Gyldén, J. Å. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. (?%/42 81.)
Møller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og
Direktør for Observatoriet i Lund. (”S/;2 81.)
Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti-
tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for
den zoologiske Station i Roscoff. (?8/4 82.)
Retzius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Histologi ved det Kgl.
Karolinske Mediko - Kirurgiske Institut i Stockholm.
(78/4 82.)
Udenl. Medl. + 12 > Naturv.-math. Kl.
Areschoug, Fred.Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi-
tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (?%/4 86.)
Nordenskiåld, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved
Riksmuseet i Stockholm. (??/4 86.)
Torell, O. M., Professor, Direktør for Sveriges geologiska Under-
sokning, Stockholm. (?9%/4 86.)
Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (94 86.)
Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (974 86.)
Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of
Natural Sciences i Philadelphia. (?%/4 86.)
Kåølliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni-
versitetet i Wurzburg. (29/4 86.)
Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, Professor
i Anatomi i Bonn. (79/4 86.)
Hirn, G.-A., Professor, Colmar i Elsass. ("/2 87.)
Kassekommissionen:
JERLAUssIng: F.. Johnstrup. E. Holm. VAN EL hele
Revisorer:
L. A. Colding. "……H. F.A. Topsøe.
Ordbogskommissionen:
V. Thomsen. L. Winmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:
E. Holm. H. F.. Rørdam. Joh. Steenstrup.
1. Møde. + 13 9 90. Jan.
… 1888,
1. Modet den 20% Januar.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig Johnstrup, Mødets Præsident,
Mehren, Holm, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Jul. Lange, Warming, Joh. Steen-
strup, Nellemann, Heiberg, Høffding, Sekretæren.)
Docent Dr. Jul. Lange gav en Meddelelse om Frem-
stillingen af Fødselsgudinderne i den antike Kunst.
Denne Meddelelse vil ikke blive særskilt optagen i Selskabets
Publikationer.
Fra Direktionen for Carlsbergfondet var indkommen og
fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning for Aaret
1886—8S7. ,
Beretning for 1886—87, afgiven af Direktionen for
Carlsbergfondet.
I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X inde-
holdte Paalæg undlader Direktionen ikke herved at indsende til
det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om
Virksomheden i Aaret 1886—S87.
"
20. Jan. 14 35 1. Møde.
EL
Hvad Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende
meddeles:
1: Laboratoriets Lokaler og Inventarium
Nogle af Lokalerne, navnlig i den kemiske Afdeling, ere i
den afvigte Sommer blevne reparerede og opmalede.
Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter
og Apparater og til andet Inventarium af forskjellig Slags er
medgaaet omtrent 2564 Kr., hvoraf til en Vegetationskasse af
Kobber 250 Kr., til en Varmekasse af Kobber 115 Kr., til en
Thermostat af Jern, overtrukket med Bly, 210 Kr., til et Isskab
med Luftcirkulation 170 Kr., til et Destillations- og Rektifika-
tionsapparat for Vinaand og Æther- af Kobber 270 Kr., til
Pasteur'ske og andre Kulturkolber 380 Kr., 0. s.v.
Udgiften til Bøger var omtrent 188 Kr. — Ved Gaver, især
fra afdøde Kaptajn, Dr. phil. J. €C. Jacobsens Bo, hår Bog-
samlingen faaet en Tilvæxt af henved 60 Numere.
ab oratorretseebersondle,
De ved Aarets Begyndelse ansatte Åssistenter, Hr. Johann-
sen ved den kemiske Afdeling og Dhrr. Holm og Poulsen
ved den fysiologiske, ere hele Aaret igjennem forblevne i Labora-
toriets Tjeneste. Til midlertidig Assistance i den kemiske
Afdeling blev Hr. Cand. mag. Rudolf Koefoed antaget for de
tre Maaneder 1. Oktober—31. December 1886, men han vedblev
ogsaa efter den Tid med Bestyrelsens Samtykke og mod at yde
Forstanderen sin Bistand, naar saadant ønskedes, at benytte
Laboratoriet til Fortsættelse af nogle paabegyndte Arbejder.
Ved Aarets Udgang, 30. September 1887, fratraadte Hr.
Johannsen sin Plads, idet han havde erholdt offentlig Under-
støttelse til i Udlandet at uddanne sig videre som Plantefysiolog.
Til at overtage hans Plads fra 1. Oktober 1887 var Hr. Cand. mag.
R. Koefoed forinden bleven udnævnt.
1. Møde. ve lå 3 20. Jan.
sl ladboraktorrets udsigt:
Udgiften har udgjort 21646 Kr. 43 Øre, nemlig:
Lønning til Forstanderne: Hr. Kjeldahl efter
Statuterne 4400 Kr. og extraåordinært Til-
læg 800 Kr., Hr. Dr: Hansen efter Sta-
tuterne 3800 Kr. og extraordinært Tillæg
UUO ERE SES AUD SR ORD] MOD OOHTEL at ØR
Lønning til Assistenterne, 100 Kr. maanedlig:
Dhrr. Johannsen, Holm og Poulsen
alle tfor" et"Aar; "Hr Koefoed for tre
Maaneder. Desuden personligt Tillæg til
Hr. Johannsen paa 25 Kr. maanedlig i
Bil, OD SERENE AE SE SÆDERNE ST LES E SEERE KE A/S DUUN ==
Lønning til Laboratoriets to Karle 840 Kr. og
(EIDKD TALE. 2 fas ASA LEE SESSRR ERE TEE EKS SAE SA SAGER SEA SSR LE/D/ set SeE EDEL TE
VER og Forbrug HE SnND NULL ES 1509 MEV =
Heparation"af Lokalerne. . rener VS BRA L ERE SP LATE
Rejseunderstøttelse til Hr. Dr. Hansen. .. 500 - » -
lalt 21646 Kr. 43 Ø.
Angaaende Forstandernes extraordinære Lønningstillæg hen-
vises til Beretningen for Aaret 1885—86, som er trykt i Viden-
skabernes Selskabs «Oversigt» for 1887.
Den anførte Rejseunderstøttelse blev bevilget Hr.Dr.Hansen,
for at han kunde besøge nogle nyere fysiologiske og bakterio-
logiske Instituter og Laboratorier i Tyskland og Østerrig og
ved samme Lejlighed gjøre sig nærmere bekjendt med de øster-
rigske Bryggerier. Hans Rejse varede en Maaned.
4. Laboratoriets Virksomhed.
Den kemiske. Afdeling.
Hr. Kjeldahls Arbejder have væsentlig angaaet:
Paavisning af Cholin i Malt; Fremstilling og Analyser af rene
Cholinpræparater, saavel af Maltudtræk som af Øl; Methoder til
20: "Jan: & 16 1. Møde.
dets kvantitative Bestemmelse; dets Forhold under Gjæringen ;
dets Forekomst som et almindeligt Spiringsprodukt.
Nogle Forsøgsrækker over Syredannelsen i Mæsken ved
højere Temperatur (ved Afspaltning af Fosforsyre).
Paavisning og Adskillelse af to i Vinaand opløselige Ægge-
hvidestoffer i Byg; Undersøgelse af deres Egenskaber, navnlig i
optisk Henseende; deres Forhold under Spiringen, 0. s. v.
Hr. Assistent Johannsen har afsluttet sine i flere Aar fort-
satte Bygundersøgelser, men faaet Tilladelse af Bestyrelsen
til at opsætte Indsendelsen af Beretningen derom, indtil han er
vendt tilbage fra Udlandet.
Hr. Koefoed har fornemmelig været optaget af et Arbejde
over Cholinets kemiske Forhold.
Den fysiologiske Afdeling.
Hr. Dr. Hansen har fortsat sine i sidste Beretning omtalte
Studier over Alkoholgjærsvampenes Forhold til Sukkerarterne
og derved paa flere Punkter bragt nye Oplysninger. Samtidig
dermed har han fra forskjellige Synspunkter experimentalt
undersøgt det gjennem alle hans Arbejder gaaende Hoved-
spørgsmaal om Species, om Betingelser for Variationen og om
dens Grænse.
Dhrr. Assistenter Holm og Poulsen have fortsat den
Undersøgelse,, hvoraf de i 2. Bd. 4. Hæfte af «Meddelelserne »
offentliggjorde første Del, og desuden udført flere mindre Ar-
bejder saavel i Laboratoriet som i Bryggeriet.
Laboratoriet har i Aarets Løb været besøgt af et stort
Antal fremmede Videnskabsmænd og Teknikere og været benyttet
af flere af dem. Ved Nytaarstiden og derefter arbejdede tre
Udlændinge — fra Norge, Moskou og Berlin — i den fysio-
logiske Afdeling for under Hr. Dr. Hansens Vejledning at
studere Analysen af Gjærarterne og Methoden til Fremstilling af
1. Møde. & 17 20. Jan.
ren Gjær til Industribrug. For fem andre Fremmede — fra
Moskou, Prag, Melbourne i Australien, Måhren og London —
afholdt Hr. Dr. Hansen i Efteraaret 1887 et lignende Kursus
paa en Maaned som det i Beretningen for 1884—85 omtalte :
se Videnskabernes Selskabs «Oversigt» for 1886.
[lbs
Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Fore-
tagender i Aarets Løb udbetalt 19154 Kr. 58 Øre, nemlig til:
1. Docent, Dr. phil. Jul. Lange til kunsthistoriske Arbejder
over Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen,
"1200 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling).
Arkitekt Løffler til Afbildninger af danske Ligstene indtil
Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, 1800 kr. (Fortsættelse
9
af en tidligere Bevilling).
3. Dr. phil. C. Crone til Undersøgelse over Ebbe og Flod ved
Kjøbenhavn, 300 Kr. (Tilskud til en tidligere Bevilling).
4. Videnskabernes Selskab til Udstyrelse og til Særtryk af
«Spolia atlantica», 3183 Kr. 58 Øre.
5. Adjunkt, Dr. phil. Bjørn Olsen til Rejser i Island for at
samle Materiale til en Ordbog over det levende islandske
Sprog, 500 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling).
6. Forskud til Udgivelse af en Beretning om Dijmphna-
Togtets zoologisk - botaniske Udbytte, 1000 Kr. (Fort-
sættelse af en tidl. Bevilling). Se nedenstaaende Anm.
Arkivsekretær C. F. Bricka til Udgivelse af et dansk bio-
grafisk Lexikon, 1000 Kr. (Fortsættelse af en tidl. Bevilling).
8. Overlærer J. Kinch til Forarbejder til 3. Bind af Ribe Bys
Historie, 400 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling).
9. Trykning af 12. Hæfte af Pastor O. Kalkars Ordbog til det
ældre danske Sprog [1300—1700], 331 Kr. (Fortsættelse af
en tidligere Bevilling).
+
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1388. )
20.
10.
ni:
wS
wW
Jan. 3 1575 1. Møde.
Docent, Dr. phil. J. Paludan til litteraturhistoriske Under-
søgelser, især over fremmed Indflydelse paa den danske
Nationallitteratur, 300 Kr. (Fortsættelse af en tidl. Bevilling).
Dr. phil. H. J. Hansen til et videnskabeligt Arbejde over en
Gruppe isopode Krebsdyr (Cirolaner) 500 Kr.
Underbestyrer ved meteorologisk Institut, Kaptajn G. Rung
til fortsattte Forsøg over Centrifugalkraftens Indflydelse paa
Luften i roterende aabne Rør samt til Forsøg for Maaling
af Vindens Styrke, 600 Kr.
Cand. mag. S. A.Christensen til Forarbejder for en Over-
sigt over Mathematikens Stilling her i Landet fra Refor-
mationen indtil den nyere Tid, 400 Kr.
Cand. philol. E. Trojel til videnskabelige Undersøgelser
vedrørende Spørgsmaalet om de saakaldte «Elskovsretter,
cours d'amour», 500 Kr.
Dr. phil. Alfred Lehmann til Anskaffelse af Instrumenter
til experimental-psykologiske Undersøgelser, 1200 Kr.
Etatsraad, Dr. phil. Lorenz, Lønning ifølge Carlsberg-
fondets Statuter 2 IX, c, fra 1. April 1887, 2000 Kr.
Docent, Dr. med. C. Salomonsen til bakteriologiske Stu-
dier i Paris, 500 Kr. ,
Pastor, Dr. phil. H. Rørdam til Udgivelse af 2. Bind af
historiske Kildeskrifter til dansk Historie, især i det
16. Aarhundrede, 840 Kr. (Fortsættelse af en tidl. Bevilling).
Dr. phil. S. Sørensen til Udgivelse af et Navneregister til
Mahabharata, 800 Kr.
Lektor, Dr. med. C. Bohr for i det fysiologiske Labora-
torium i Leipzig at kunne foretage Forsøg over Luftarters
Spænding i det levende Blod, 800 Kr.
Dr. phil. F. Jonsson for i Stockholm og Upsala at kunne
tage Afskrift af derværende Haandskrifter til Brug for en
oldislandsk Litteraturhistorie, 300 Kr.
Videnskabernes Selskab til Udgivelse af «E Museo Lundii»
ved Professor, Dr. phil. Lutken, 500 Kr.
1. Møde. <= 19 20. Jan.
Anmærkning. Det ovenfor under 6 anførte Forskud paa
1000 Kr. er ligesom de i Aarene 188%/55 og 1885/86 i samme
Øjemed ydede Forskud påa 500 Kr. og 3500 Kr. ialt 5000 Kr.,
tilbagebetalte i April Maaned 1887 (s. IN, Afdeling B. Indtægt).
Rettelser. Ved Udarbejdelsen af en Oversigt. over
Carlsbergfondets Virksomhed i dets første 10 Aar, YW10 1876—
30/8 1886, har det vist sig, at i de aarlige Beretninger, som
ere trykte i Videnskabernes Selskabs «Oversigter», ere følgende
Fejl indløbne i Fortegnelsen over udbetalte Understøttelser:
I Beretningen for Aaret 18””/78 skal tilføjes: 1) Selskabet
for Udgivelse af Kilder til dans;k Historie, til Ud-
givelse af Kong Frederik den Førstes danske Registranter,
2000 Kr., og 2) Gehejme-Legationsraad Vedel, til Ud-
givelse af I. H. E. Bernstorffs Instruktioner og Depecher,
138 Kr. 50 Øre.
I Beretningen for Aaret 183!/s2 skal 1) tilføjes: Professor
Stephens til hans Værk om de ældste Runer, 1500 Kr.,
og 2) Cand. polyt. T. Thomsen Fortsættelse af tidligere
Understøttelse, 500 Kr. rettes til 400 Kr.
I Beretningen for Aaret 1888/84 skal 1) tilføjes: Professor,
Dr. phil. Lorenz til Anskaffelse af em elektrodynamisk
Maskine, 1000 Kr., og 2) Professor Kroman til filosofiske
Studier 1000 Kr'rettes Ll 1500 Kr:
IEL.
Qversistfover Fondets indtægt Udesiftt'o'e"StTatus:
Afdeling A> (Laboratoriet).
Indtægt.
Kassebeholdning”"/190488 680 DENS og 30850 Kr. 46 Ø.
Fastsat Andel af Renten af Prioriteten i «Gl.
TE USLE FSRORBE SKUR SVAG KERES) PÆRE 35000 - » -
Transport . . . 63850 Kr. 46 Ø.
ax
20.:Jan: ze 20) DÅ
Transport . ..
4% Rente for !"/2 Aar af 54000 Kr. kgl.
Obligationer, anbragte påa Indskrivnings-
hevissE Behar sak EHS EN Ser
31/29/70 Rente. for !/2 Aar af samme 54000 Kr.
Konverteringspræmie, 1//29/0 af 54000 Kr. .
Rentegodtgjørelse, "/4/0 heraf ........
Vedtaget Andel af Renten af hele Fondets
Kassehen old ireRNE E MEE SREs RSE,
Boghandler Hagerup for Salg af «Meddelelser
fra" GarlisbersHkab oratorier vs REMEE
6te aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling C .
Udgift:
Halvdelen af Administrationsudgifterne. .. .
Lønninger, Anskaffelser 0o.s.v. efter det oven-
Or anførtes re Karel Ee FRR
Indkjøb af kgl. Obligationer, anbragte paa Ind-
skrin SR NREs AT AN ABN ESESER
Kassebeholdning ved Aarets Udg. ...
Afdeling B (Statuterne 2 IX).
Indtægt.
Kassebeholdnine "(10188 6 Re eee Å
Fastsat Andel af Renten af Prioriteten i «Gl.
Garlsberrikssret torsk LSE Se SENSE SEK
49/0 Rente for ”/2 Aar af 69000 Kr. kgl. Obli-
gationer, anbragte paa Indskrivningsbevis
31/29/00 Rente for ”/2 Aar af 80000 Kr. kgl.
Obligationer, anbragte paa Indskrivnings-
KONES 4. OGRE MeD REE SHE Eee K Tae
Transport.
1. Møde.
65850 Kr. 46 Ø.
1080. - ,» om
455 ”» ==
810 - ,» o=
UDG LE ”»
PA SEE 5] HRES
SAGT RER em] 53) KR
1100 == ”» Em
70546 Kr. 58 Ø.
EPA Sl] i orkan TEN fy JE
21646 - 43 -
VI2KO REF SØDE
48102! Kr: 37 LØ:
VAN ENVER MD] NES
70546 Kr. 58 Ø.
299237: Kr S00:
40000 - ”» o=
1380 - DERE
1400 - ,» o=
72017 Kress 0!
1. Møde. + 21 TØ 20:-Jan
Pransp on, 370 I PORTE. 39; ØL
Konverteringspræmie, 1/2 Yo af 69000 kr. . NB RRS GER ØRE
Reniezodføjørelse,4/4%0, heraf - 2 2.45. YDRE 150
Tilbagebetalt Forskud til Udgivelse af en Be-
retning om Dijmphna-Togtet (s. II, Anm.) 5000 -. » -
Vedtaget Andel af Renten af hele Fondets
ss ebeholdning 2 51000 hu spørge 283, == BOSE
Gyldendalske Boghandel for Salg af Vedels
Grev Bernstorffs Correspøondance. .... 58 517.503
6te aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling € . 1100 -… » -
79667 Kr. 28 Ø.
Udgift.
Halvdelen af Administrationsudgifterne. . ..….… 3245 kr. 73 Ø.
Udbetalinger til videnskabelige Foretagender
efter: det ovenfor Anførte . . 22.0. 191545=0585=
Indkjøb af kgl. Obligationer, anbragte paa
Indskrivnimesdevis' vas. IDI Rss SIGE Sk 301280 533%> =
52528: Kr.: 62 'Ø:
Kassebeholdning ved Aarets Udg. . .. 27138 --. 66 -
79667 Kr. 28 Ø.
Status ved Aarets Udgang.
Afdeling A Afdeling B.
Kassebeholdning....... 22444 Kr. 21 Ø. 27138 Kr. 66 Ø.
Tilgode hos C (det national-
historiske Museum)... 4400 - » - RODER RENE
Et Indskrivningsbevis, ly-
BERT pda 713. 5 ankre ce eres no 0 lerne
90844 Kr. 21 Ø. 121538 Kr. 66 Ø.
Fra Bestyrelsen af det nationalhistoriske Museum paa Fre-
deriksborg har Direktionen modtaget den ved Tillæg til Statu-
terne 2 XVIII befalede Generalkvittering for Museets samtlige
Udgifter. Efter Meddelelse fra Fondets Regnskabsfører havde
20. Jan. + 22 sn 1. Møde.
Museet, Regnskabets Afdeling C, ved Aarets Begyndelse en
Kassebeholdning af 28752 Kr. 76 Øre og i Aarets Løb en Ind-
tægt af 47056 Kr. 93 Øre — deraf som Forevisningsindtægt
10516 Kr. 42 Øre — tilsammen 75809 Kr. 69 Øre. Udgiften
var 46469 Kr. 80 Øre, og derefter var den, dels hos ham, dels
hos Konservatoren påa Frederiksborg beroende Kassebeholdning
ved Aarets Udgang 29339 Kr. 89 Øre. Af Museets for 7 Aar
siden hos Afdelingerne A og B i Fællesskab gjorte, rentefri
Laåan, oprindeligt 22000 Kr. og at afbetale med 2200 Kr. aarligt
i 10 Aar, stod ved Aarets Udgang 8800 til Rest (s. ovfr.).
IV.
Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuterne for Carlsbergfondet 2 MIX, lader Direktionen frem-
deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen
for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som
er en Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse
aarligt at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.
Allerunderdanigst Indberetning
fra Bestyrelsen af det nationalhistoriske Museum
påa Frederiksborg Slot.
"I det sidst forløbne Aar fra 25. September 1886 til 25. Sep-
tember 1887 er der sket følgende Forandring i Museets Besty-
relse. Efter dets Stifter, Kaptajn, Dr. phil., Brygger J. C. Jacobsens
Død, d. 30. April 1887, er Hs. Excellence Hr. Udenrigsminister
Lehnsbaron Rosenørn-Lehn bleven valgt til Tilforordnet med
Stemmeret ved Anskaffelse af Kunstværker, og ved Justitsraad
C.F. Herbst's Udnævnelse den 26. Maj 1887 til Direktør for de
dånske Kongers chronologiske Samling paa Rosenborg Slot, er
han som saadan indtraadt som Formand i Bestyrelsen.
I Aarets Løb er der anbragt Jornskodder for en Del af
Vinduerne i Prinsessefløjens søndre Gavl, og den fornødne
Vedligeholdelse af Vægge og Gulve i Museet er foretagen.
1. Møde. + 23 SE 20. Jan.
Fremdeles er der bleven trykt en fransk Oversættelse af
Katalogen over Museet, og dette har i Aarets Løb været besøgt
af circa 26000 Personer.
1)
Ved Indkjøb har Museet i det nævnte Tidsrum erhvervet :
Buste af Professor Panum, modelleret af Bøgebjerg.
og 3) '"o Malerier forestillende Episoder af Slaget paa Col-
berg Heide d. 1. Juli 1644, malede af Stibolt.
Parti af den gamle Nørreport i Kjøbenhavn, malet af Ølsted.
Buste af Statsminister Stemann. Marmor.
Parti af Frederiksborg Slot 'set fra Konsejlsporten, malet af
Etatsraad Roed. |
Portræt af kongelig Skuespillerinde Anna Nielsen, malet af
Professor Vermehren.
Episode af Stormen paa Kjøbenhavn i 1659, malet af
Historiemaler F. C. Lund.
Kong Christian den Fjerdes Kroningstog, malet af Pro-
fessor 0. Bache.
Portræt af Maleren Jens Juel, mindre Brystbillede.
Portræt af Viceadmiral F. C. Risbrigh, tegnet af J. Rieter.
Et Malmfad, der har tilhørt Mandrup Parsberg til Hegnet.
Ved Gaver har Museet desuden erholdt:
Ved testamentarisk Bestemmelse af Frøken Oline Rawert.
Portræt af Kong Frederik den Sjette, malet af Professor
Eckersberg. ;
Portræt af Dronning Marie Sophie Frederikke, malet af
Professor Jens Juel.
En forgyldt Kandelaber med tilhørende Broncestager i Em-
pire-Stil.
Fra den kongelige Porcellænsfabrik ved Hr. Direktør
Philip Schou:
4)
En Gibshuste af Greve Enevold Brandt.
5) En do. af Arveprins Frederik.
20. Jan. SE 24 3 1. Møde.
Fra Foreningen «liste Infanteri- Regiment 1864»:
6) Oberst Max Muller i Træfningen ved Sankelmark Sø den
6. Februar 1864, malet af Professor O. Bache.
Fra Hr. Cand. mag. Gabriel Sibbern:
1) Galvanoplastisk Portrætmedaillon af Professor F. C. Sibbern,
modelleret af Medailleur, Professor Chr. Christensen.
Testamenteret af Hr. Kaptajn, Dr. phil., Brygger J. C.
Jacobsen:
8) Marmor-Buste af Fru Etatsraadinde Johanne Louise Heiberg,
udført af Professor H. Bissen.
Fra Baron von Eggers:
9—10) Portræter af Konferentsraaderne H. F. v. Eggers og
CU: køgers,
Kjøbenhavn, den 20. December 1887.
Allerunderdanigst
C. F. Herbst. Fi Meldahl. E. Holm. Rosenorn-lehn:
Direktionen skal endnu meddele, åt ifølge afdøde Kaptajn,
Dr. phil., Brygger J. C. Jacobsens Testamente af 20. Februar
1882 er Carlsbergfondet indsat som Arving til Ejendommen
Gamle Carlsberg med derværende Bryggerier påa de i Testa-
mentet og i Tillæg til samme af 29. Marts 1883 og af 23. Ok-
tober 1883 med tilhørende Bilag nærmere fastsatte Betingelser,
og at Fondet efter en i Boet truffen Overenskomst overtager
Arven 1. Oktober 1888.
Direktionen for Carlsbergfondet.
Kjøbenhavn, den 12. Januar 1888.
CSBarfoed: E. Holm. S. M. Jørgensen.
Japetus Steenstrup, J.L. USS
1. Møde. &< 25 ==: 20: Jan.
Fra det Udvalg, som var nedsat til Bedømmelsen af Cand.
mag. & pharm. E. Koefoeds Afhandling, Studier i Platosoforbin-
delserne (Barfoed, S. M. Jørgensen, Topsøe), var afgivet
følgende Betænkning.
Da Selskabet hår ønsket, at vi Undertegnede skulde afgive
vor Betænkning om medfølgende Afhandling: «Studier i Platoso-
forbindelserne», som Hr. Assistent, Cand. mag. & pharm. E. Koe-
foed har indsendt med Ønsket om, at den maatte blive optagen
i Selskabets Skrifter, have vi herved den Ære at udtale følgende :
Afhandlingen falder i to Afsnit. I det ene er det lykkedes For-
fatteren at føje en ny isomer Forbindelse til de hidtil bekjendte
Forbindelser mellem Ammoniak og Platinchlorure og at give en
tilfredsstillende Forklaring af denne Isomeri, hvad der har såa
meget større Interesse, som Peyrone forlængst har haft samme
Forbindelse i Hænde, medens senere Forfattere ikke have villet
godkjende hans Opfattelse, men betragtet Forbindelsen som en
Blanding. I den anden Del af sit Arbejde har Forfatteren søgt
at fremstille Forbindelser analoge med de bekjendte Platin-
ammoniaksalte, men med naturlige Plantealkaloider i Stedet for
Ammoniak. Dette er vel ikke lykkedes, idet de paagjældende
Salte ere saa ubestandige, at de ikke have kunnet isoleres.
Men Forfatterens Arbejde har her ført til et andet, ikke uvigtigt
Resultat, idet han i Alkaloidernes Platinchloruredobbeltsalte har
fundet et nyt Middel til Bestemmelse af Alkaloidernes Moleku-
letal, som sikkert er paalideligere end de hidtil kjendte, og
derigjennem paavist, at flere af Alkaloiderne efter al Sandsyn-
lighed ere Blandinger. Det hele Arbejde bærer Præget af at
være udført med stor Samvittighedsfuldhed og analytisk Dyg-
tighed og har kostet megen Tid og Møje. Vi tillade os derfor
at anbefale det til Optagelse i Skrifterne, idet vi dog henstille
til Forf. at udelade de historiske Indledninger til de enkelte
Alkaloider, som, hvor meget de end vidne om den Grundighed,
20. Jan. & 26 rel 1. Møde.
hvormed Forf. hår sat sig ind i sit Æmne, dog ikke synes at
være påa deres Plads her.
Kjøbenhavn, den 17. Decbr. 1887.
S.M Jørgensen, CG-Bar fo'erd: H. Topsøe.
AfTatter.
I Henhold til Udvalgets Indstilling besluttede Selskabet, at
denne Afhandling skulde optages i Skrifterne.
I Anledning af en paa Latin affattet Skrivelse fra Univer-
sitetet i Bologna om at sende en Delegeret til dets 8de Hun-
dredaarsfest den 14. Juni 1888 besluttede Selskabet at anmode
en af de eventuelle Repræsentanter for Kjøbenhavns Universitet
om ogsaa at overbringe Selskabets Lykønskning til Universitetet.
Sekretæren meddelte, at der ved Udløbet af den til 31.
Decbr. f. A. forlængede Frist var indkommet en Besvarelse af
Selskabets Prisopgave i Nordisk Filologi (om det Danske Skrift-
sprog) med Motto: Do quod habeam, samt at Bedømmelsen af
den indkomne Besvarelse af den mathematiske Prisopgave ikke
endnu var afgivet.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 1—50
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlemmer Gehejmeraad Kokscharow i St. Petersborg
et Festskrift i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag, Professor
Kolliker i Wirzburg samt fra Professor E.Plateau i Genéve.
2. Mødet den 3%" Februar.
(Tilstede var 21 Medlemmer, nemlig Goos, Mødets Dirigent, Jul. Thomsen,
Johnstrup, Mehren, Holm, Litken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer,
Warming, Petersen, Meinert, Joh. Steenstrup, AÅ. D. Jørgensen, Finsen, Høft-
ding, Sekretæren, Jap. Steenstrup, Joh. Lange, P.E. Muller.)
Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1888. I Hen-
hold. til disse besluttedes det, denne Gang ikke åt udsætte
2. Møde. << 27 3) Febr.
(4
nogen filosofisk Prisopgave, og da den dette og forrige Aar ud-
satte Pris for det Thottske Legat tilsammen udgjorde den sæd-
vanlige aarlige Pris 3 Gange, og Fristen for den nu foreslaaede
Opgave vilde blive et Aar længére end sædvanlig, næste Aar
ikke at udsætte nogen Pris for det nævnte Legat. Der beslut-
tedes dernæst at stille de efterfølgende Opgaver og for disses
Besvarelser at udsætte de tilføjede Belønninger.
Prisopgaver for 1888.
Den historisk- filosofiske Klasse.
Filologisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Det er bekjendt, at den indiske Kejser Acoka's Indskrifter,
der ere spredte over hele Nord-Indien og hidrøre fra Midten
af det 3dje Aarh. f. Kr., ere affattede i et Sprog, der er ikke
lidet forskjelligt fra Sanskrit. I dette Faktum hår man ment
at finde et Bevis for, at Sanskrit allerede ved denne Tid vår
ophørt at være et levende Sprog, og at kun den Del af San-
skrit - Literaturen, der ligger forud for den skytiske Invasion,
kan kaldes gammel og naturlig, medens derimod hele den
senere Brug af det klassiske Sanskrit og 'den heri affattede
Literatur maa skyldes en sen og kunstig Udvikling igjennem
Brahmanerne og først skrive sig fra det Zdet Aarh. e. Kr.
Påa den anden Side er der Kjendsgjerninger, der tilstrækkelig
synes at vidpe om, at Sanskrit dog, selv længe efter den
nævnte Tid, ikke kan have været blot et lærdt Sprog. Det
synes saaledes ikke vel at kunne antages, at Kålidåsa's lyriske
og episke Digte kun skulde være skrevne for den lærde Verden
og at hans Dramaer ikke skulde have været beregnede påa og
være blevne opførte for og forstaaede af det almindelige,
dannede Publikum paa hans Tid, og det samme turde ogsaa
3. Febr. 2 28 34 2. Møde.
gjælde om andre klassiske Sanskrit- Skrifter, der ligge indenfor
den kristelige Tidsregning. Det vilde tillige trænge til For-
klaring, hvorfor Somaåadeva ved Begyndelsen af det 12te Aarh.
havde valgt et dødt og blot lærdt Sprøg, idet han vilde skrive
en underholdende Bog for at adsprede og trøste Dronningen 'af
Kasmir, der havde mistet sin Sønnesøn.
Opklaringen af hele dette Forhold, som i væsentlig Grad
afhænger af, hvorledes man opfatter den sproghistoriske Ud-
vikling i Indien, og navnlig af, hvad der maa forstaas ved et
levende Sprog, har ikke blot Betydning med Hensyn til Indien,
men vil tillige være af stor Interesse for den komparative Sprog-
historie. Det danske Videnskabernes Selskab ønsker derfor at
fremkalde en indgaaende Besvarelse af følgende Spørgsmåål :
Hvilken /Stilbhn'e" har”sanrskrit 1ndtaeereseden
almindelige Sprogudvikling i Indien? I hvilket Om-
fang kan det antages at have været et levende Sprog,
og naar maa det-siges at være ophørt som saadant?
Den naåturvidenskabelig -mathematiske Klasse.
Mathematisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Ifølge Undersøgelser, særlig af Weierstrass og Mittag Leffler,
"kan man danne Rækkeudviklinger for Funktioner af én Variabel
med givne Nulpunkter og Uendelighedspunkter. Den omvendte
Opgave, hvor det gjælder om Undersøgelser af forelagte Rækkers
Nulpunkter og Uendelighedspunkter er kun løst i meget spe-
cielle Tilfælde. For åt fremkalde Undersøgelser. i denne Ret-
ning udsætter Videnskabernes Selskab sin Guldmedaille for den
bedste Løsning af følgende Opgave:
To hvilkesomhelstPotensrækker med rationale
Koefficienter og"Kkonrverg'ente itherertinenkænkes
forelagte; der ønskes-angivet en Methode tilwved
et endeligt Antal Regninger' at bestemme en tredje,
2. Møde. ze 29 34 3. Febr.
i hele Planen konvergent Potensrække, hvis Nul-
punkter erende to givne; Rækkers fælless;Nul-
punkter: ” Regningerne ønskes gjennemførte for
etseller flere Exempler.
Naturhistorisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Uagtet det ved enkelte lagttagelses- og Undersøgelses-
rækker måa siges at være godtgjort, at Yngelen af visse Arter
af vore europæiske Ferskvandsmuslinger af Unio- og Anodonta-
Gruppen tilbringer en vis Periode af sit Liv, efter at den har
forladt Moderen, som en Slags Parasiter eller Indsiddere påa de
i de samme Vande levende Ferskvandsfiske, vil det dog påa den
anden Side ikke være tilladt uden positive Data at overføre dette
Forhold paa alle Arter af de nævnte Muslingeslægter eller at
forudsætte, at dette ejendommelige Opfostringsforhold gjælder den
hele Gruppe eller blot Flertallet af dens Arter. — Selskabet
ønsker derfor at fremkalde nye Undersøgelser om Umio- og
Anodonta-Yngelens Liv og Udvikling efter at den har forladt
Moderen, med særligt Hensyn til Forholdet til Ferskvands-
fiskene og til den Forskjel, der i denne Henseende mulig
maatte være mellem Arterne. Besvarelsen maa være ledsaget
af de til Sagens Oplysning fornødne Præparater og Afbildninger.
For det Thottske Legat.
(Pris: indtil 600 Kroner.)
Der vides endnu saare lidt om den Betydning, som tempo-
rær Indvirkning af lave Varmegrader påa Frø, Knolde og lig-
nende Plantedele i Hviletilstand har med Hensyn til deres Spiring
og den senere Udvikling af de af dem opvoxende Planter. Da
det allerede kan have betydelig Interesse båade for Plantedyrk-
ningen og for Videnskaben i Almindelighed at fåa paalidelige
3. Febr. 30 3% 2. Møde.
Kjendsgjerninger, selv om den theoretiske Forklaring af Fæno-
menerne endnu ikke skulde kunne gives påa fyldestgjørende
Maade, udsætter Selskabet en Pris af indtil 600 Kroner for en
Række Forsøg og Undersøgelser, der måa siges at give væsent-
lige Bidrag til Løsningen. af dette Spørgsmaal. Da det imid-
lertid er åt forudse, at de Forhold, hvorunder Frøene ere
modnede og Knoldene 0. lign. ere gåaede i Hviletilstand, ville
have en ikke ringe Betydning for de Fænomener, der ønskes
oplyste, er det en Selvfølge, at tilfredsstillende Besvarelser,
saa vidt muligt, bør tage Hensyn til disse forudgaaende For-
hold. Den seneste Frist for Indlevering af Besvarelser er
3lte Oktober 1890.
For det Classenske Legat.
(Pris: indtil 600 Kr.)
Blandt de talrige indenlandske Bladhvepse ere Slægterne
Lophyrus, Lyda og Nematus de skadeligste, og det er navnlig
Naaletræerne, som lide under Angreb af. forskjellige herhen
hørende Arter. Med den stigende Kultur af Naaletræer have
efterhaanden flere og flere af disse Insekter vist sig her i Lan-
det, og om end flere af dem ikke have faaet den Udbredelse,
som deres første Optræden lod befrygte, saa er det dog tyde-
ligt, at Naaletræernes og då navnlig Fyrrens Fjender begynde
at udbrede sig. Det maa saaledes anses for vigtigt for vor
Skovkultur og særlig for Hedeplantningerne at faa et Overblik
over disse Naaletræs-Insekters Optræden her i Landet.
Der ønskes derfor en Udsigt over de i Danmark påa Naale-
træer forekommende Arter af Slægterne Lophyrus, Lyda og
Nematus, dog saaledes at der fortrinsvis ønskes lagt Vægt paa
en fyldig Eftervisning af de skadeligste Arters faunistiske Ud-
bredelse og Biologi. Med Samlingen af de tørrede, til Art
bestemte og med Lokalitetsmærke og Angivelse af Dato for-
synede Imagines maa følge de paa lignende Maade etiketterede,
men i Spiritus opbevarede Larver og Pupper eller Coconer.
2. Møde. & 31 3% 3: Febr.
For det Schouske Legat.
(Pris: 400 Kr.)
I de mange Aarhundreder, da den gamle græske Geometri
andensteds fuldkommen var glemt, sysselsatte den som bekjendt
forskjellige arabiske Lærde, hvem man ogsaa skylder Overleve-
ringen til den nyere Tid af flere græske mathematiske Skrifter.
Saavel den Skikkelse, hvori vi have modtaget disse, som Åra-
bernes egne mathematiske Arbejder vise, åt de havde tilegnet
sig en virkelig Forstaaelse af de græske Værker. Det var da
at vente, at den grundige Indtrængen i disse maatte være led-
saget af væsentlige Udvidelser af de deri vundne Resultater.
Ved Siden af de utvivisomme betydelige Fremskridt i den reg-
nende Mathematik har mån ogsåa ment at finde saadanne paa
Algebraens Omraade. Da imidlertid nyere Forskere indenfor
den græske Geometri have fremdraget algebråiske Undersøgelser
og Resultater af samme Art som dem, for hvilke man har til-
lagt Araberne Æren, fortjener Spørgsmaalet om Arabernes
Forhold til deres græske Forgængere åt underkastes nøjere
Prøvelse. For at fremkalde et Bidrag til Besvarelse af dette
Spørgsmaal, udsætter Selskabet derfor den Schou'ske Pris for
en Undersøgelse af de ved Oversættelse paa Latin
eller nyereneuropæriskesSproægstilgængelige. ara-
biske mathematiske Skrifter, navnlig saadanne,
som vedrøre Læren'om Ligninger og disses Diskus-
sion samt Keglesnitslærens Anvendelse derpaa,
med deLFormaaljat eftervise denstørre-ellermin=
tre 6Grad af"0orveimaliterrursom Araberne deres
Arbejder påa disse Omraåaader lægge for Dagen over
for deres græske Forgængere.
Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være
affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller
10. Febr. << 32 34 3. Møde.
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel,
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som
bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende
Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den
fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal,
for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets . Guld-
medaille af 320 Kroners Værdi.
Med Undtagelse af Besvarelserne af den for det Thottske
Legat udsatte Opgave, for hvilken Fristen først udløber 3lte |,
Oktober 1890, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen
af Oktober Maaned 1889 til Selskabets Sekretær,
Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den
paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Be-
svarelser tilbage.
Selskabet begyndte dernæst påa anden Behandling af For-
slaget om Ændring af Selskabets Vedtægter.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 51—76
opførte Skrifter.
a. Modet den 10%” Februar.
Tilstede var 9 Medlemmer, nemlig Holm, Mødets Præsident, Rørdam,
Krabbe, Thiele, Gertz, Heiberg, Høffding, Sekretæren,
Joh. Steenstrup.)
Pastor Dr. H. Rørdam forelagde Selskabet det af ham
udgivne Værk: Monumenta Historiæ Danicae og knyttede der-
til en Række Bemærkninger vedrørende Historieskriv-
ningen i Danmark.i.det 16. Aarhundrede: "Disse rbe=
mærkninger ville ikke blive udgivne.
Dernæst meddelte Skolebestyrer Dr. J. L. Heiberg en
Bemærkning om et mathematisk Sted hos Åristoteles,
som er optagen i Selskabets Oversigt (S. 1—6).
4. Møde. 38 33 35 17. Febr.
Fra Dr. Alfred Lehmann vår der indkommen en Afhandling
«Om Genkendelse, Forsøg påa en experimental Verifikation af
Forestillings-Associationernes Teori», som han ønskede optågen
i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelsen af denne Afhandling
nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne Christiansen,
Høffding og Kroman.
Påa Redaktørens Vegne fremlagde. Sekretæren det
nylig udkomne 6. Hæfte af Skrifternes 6. Række, 4. Bind, natur-
videnskabelig-maåathematisk Afdeling, indeholdende C.F, Litken,
Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægtene 7'ursiops,
Orca og Lagenorhynchus, Samt det 3. Hæfte af Oversigten for 1887.
I Mødet vare fremlagte en Række af Transactiøns and
Proceedings fra New Zealand Institute i Wellington samt de
samme Skrifter, som i forrige Møde, blandt hvilke Sekretæren
henledede Opmærksomheden paa private Gaver fra Selskabets
Medlemmer Professor Dr. Vilh. Thomsen og Professor Dr. jur.
Joh. Steenstrup.
4, Mødet den 17% Februar.
(Tilstede våre 16 Medlemmer, nemlig Goos, Mødets Dirigent, Johnstrup,
Mehren, Holm, S. M. Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming,
Thiele, Joh. Steenstrup, Finsen, P. E. Muller, Sekretæren,
Jul. Thomsen, Christiansen.;
Sekretæren meddelte, åt Selskabet havde mistet et uden-
landsk Medlem, som den 10. Febr. var afgaaet ved Døden, nemlig
Orientalisten, Gehejmeraad, Professor Dr. H. L. Fleischer i
Leipzig, der den 18. April 1884 var optagen til Medlem af Sel-
skabets historisk-filosofiske Klasse.
Anden Behandling af Forslag om Ændringer i Selskabets
Vedtægter fortsattes.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 77—
110 opførte Skrifter.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888.
go
17. Febr. & 34 SA 4. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1887.
Kr (6) Kr. (6)
Indtægt.
i. Kassebeholdning, ved Aarets Begyn-
delse:
BIA TS GEL JS TIN SERRA SE DES ENES GSR SEEREN EL ES ERA Tae 2254 | 64
hb. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 6123 | 01
CUP Gul dne dale ET EEN ne 320 "
Ro SølvmnedaillersitE ss SER SER RE 3 25 "
(Foruden 6 forskjellige mindre Sølvmedailler
af Værdi 38 Kr.) —| 87221 65
2. Rente og Udbytte af Aktier og Obli-
gationer:
a. Amortisable Statsobligationer — (1600 Kr.) 64 "”
Husejerkreditkasseoblig. (123700 —) 4948 if”
Østifternes Kreditforen. Obl. (125600 — ) 5024 '"
Kjøbenhavns Kommunelåan (13000 —).. 520 " .
— 10556 | mr
b. Rente af Prioritetsobligation . (35000 Kr.) .. |....1.. || 1400| »
c. Udbytte af Nationalbankaktier (600 Kr.) .. |....|.… A2| mr
srcodtejørelselrt or kontor je SES TEE Se La '"
4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem-
melse:
a.-Til Præmier: |
Fra det Classenske Fideikommis for 1888 . 400 "
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100 LÆ UL
ES] 500 (i
b. Til videnskabelige Formaals Fremme:
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse ||
Forsls eN ERE SES SRAMELET ERR synke | anelse
5ikomSaletal SelskadetstSKTILTET 2 LENS 5 Rs ESTERE Es
6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken: ff | 266 | 43
—I
. Tilfældige Indtægter: |
Udtrukne Ob sa tjonere EEN SES ERR: 0 ske agro EON Re
|
|
Samlet indtægt . . . |... -| . - | 38694" 08
; |
7 —
4. Møde.
te 35. 9%
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1887.
17. Febr.
Udgift.
1. Selskåbets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tariatet og Arkivet, Buddet .......-
Fr IEEE] TE an 0 ØRER MESSE SEERE ES
ISEN aar el eter br
FI Tre nag ERE SSR SEES STE FSR
eN Kanfarudsifter so SKE dress
TATE ARNESEN JERES ERB SS SE RES REDE SE
g. Kontorleje og Brandforsikring .....-
2Til'Selskabets Forlagsskrifter:
a. Af Selskabets Midler: ka:
a. Trykning af Oversigterne..... 1114
lussesrllæftning» Fie teske. re 29
Den franske Résumé (Oversættelse
Belek INS) sd ES MES JE DESE] 130
Lithografi og Træsnit....... 124
BE Trykning "af Skrifterne ...... 510
Kisses Hel nine 3510 yak fore, 319
Den franske Résumé (Oversættelse
ERE ENE] STEN Eee ry 259
ktbosrat og Træsnit 2. sa 862
BE Skrifterne TSA 585
Extråordinært åde Rækkes For-
ons med Tavler; . 1543
iD LET LD ror EERREEE SE Af. SES SRD MS SR ST RENDE
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag :
&. Regesta Diplomatica
Sa ESS AN EK Res” FSU Nr
£. Afbildninger til Docent Julius Langes kunst-
USE EUR SYA DTI TE: AOR RRERRE BER Sae SENDER
At overføre . ..
Kr.
[9]
(57
Kr. Ø.
|
|| |
| |
| 6602 | 39
|
| 5968 | 44
|
1819 | 30
14390! 13
17. Febr. SE 36 3 4. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1887.
Kr.) ør "KLØ:
Udgift. | |
Overført At sold ER "FINER HR OD ES
ke ||
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets |
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler:
a. Til Udgivelse af Skrifter.
.£& Til andre videnskabelige Arbejder.
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | |
|
| ||
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse |
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer: | |
1 SAN
a. Af Selskabets Midler: | |
b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse: | |
|
a Til Udgivelse af en Katalog over den |
danske Literatur ved Justitsraad Bruun. |
2 Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog. |
7 Til Udgivelse af V. Holms «Supplement |
til: Espersens Samling af bornholmske | |
Ord». | | |
d. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til |
! |
dansk Historie 252 ar VA RERREG AD: 14009 | om 1
Sager Se 1400| ir
5. Pengepræmier og MedaiHer: |
!
a. Præmie af Legaterne. |
fra det Classenske Fideikommis.
Etatsraad Schous og. Hustrus. |
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renterne af
det Thottske Legat). |
(1 Guldmedaille). |
6. Tilfældige, Udgifter:
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske
Komités Arbejder.
mm: > pige DE ' |
I hes st] Chord rr 8 SES RBE SS TAS REE, BE SEERE 233 ' BE By lee
AtWwverføre 25 fa DT SERGE
5. Møde. <= 37 2. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1887.
56 SØE] KG Ed] ht 9 an sed; 5
Udgift. | |
Overført... |....|.. 116023! 13
Elk ob afgobligationer 25. se. . SØ 14666 | 43
| |
8. Kassebeholdning: | | |
HEE de Pen se ro era sr sides de årene 2927 | 53
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 4731 | 99
BE EEN AE END eee eden 320 "|
Us oRSolv ele daler] EL. STED ME HØ PA KALDE |
SAS ler ses SER Nes nå nillev af [[————|—|. 8004 | 52
(Foruden 6 forskj. mindre Sølvmedailler af KR E |ESAT
Værdi 38 Kr.) Sy | |
Samlet Udgift... |....|.. 138694) 08
0. Modet den 27% Marts.
(Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Goos, Mødets Dirigent, Johnstrup,
Holm, Litken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Thiele, Rostrup,
Joh. Steenstrup, Heiberg, Sekretæren, Kroman.)
Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deci-
derede Regnskab for 1887. En Oversigt over dette er aftrykt
ovenfor S. (34)—(37).
Derpaa fortsattes og afsluttedes anden Behandling af For-
slag om Ændringer i Selskabets Vedtægter. Overgang til tredje
Behandling vedtoges.
I Mødet våre fremlagte de påa Boglisten under Nr. 111—
135 opførte Skrifter.
16. Marts. < 38 7 6. Møde.
6. Modet den 16% Marts.
(Pilstede vare 13 Medlemmer, nemlig Johnstrup, Mødets Præsident,
Mehren, Holm, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Joh.
Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Finsen, Sekretæren.)
Professor Dr. L.Wimmer forelagde Selskabet sine seneste
runologiske Arbeider og knyttede dertil en Meddelelse om
den nyfundne slesvigske Runesten. Denne Meddelelse
offentliggjøres ikke.
Derefter forelagde den naturvidenskabelig - mathematiske
Klasse Bedømmelsen af en indkommen Besvarelse af den mathe-
matiske Prisopgave med Motto: «Den moderne højere Geometri
maa nærmest opfattes som anskueliggjort Analyse (J. P. Gram,
Doktordisp.)» saåalydende:
Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelig - mathematiske
Klasse har overdraget os at afgive Betænkning over den Af-
handling med. Motto: Den moderne højere Geometri maa
nærmest opfattes som anskueliggjort Analyse, der er
indkommen som Besvarelse af Selskabets Prisspørgsmaal om
homogene, lineære Transformationer med to og tre Variable.
Denne Betænkning have vi herved den Ære at forelægge.
Forf. stiller sig. særlig den Opgave at finde de Trans-
formationsgrupper, som kun indeholde et endeligt Antal af
Transformationer; hans Afhandling falder i fire Afsnit; i det
første behandler han de endelige Grupper i Almindelighed; han
anvender derpaa i det andet Afsnit de vundne Resultater paa
Transformationer af Formen
pa' = a,7 +59,
py' == a2x + boy,
medens han i det sidste Afsnit betragter saadanne, der have
Formen
U —— id
pæ' =— a,x + by + c42,
py' = 4,% + bsy + c22,
p2' =— a,7 + bsy + C32.
6. Møde. <= 39 3% 16. Marts.
Første og andet Afsnit. Forf. betragter homogene,
lineære Transformationer med et hvilketsomhelst Antal Variable ;
han bestemmer saadanne Transformationers Dobbeltpunkter og
Dobbeltplaner og viser, at 'Transformationerne, nåar de hen-
føres til de sidste som Koordinatplaner, antage Formen
pæ' = ax; uy' = By; pv2' = 72..0.58. v.
hvor a, 2, 7.. ere de saakaldte Multiplikatorer. Dersom Trans-
formationen skal høre til en endelig Gruppe, maa Multiplika-
torerne være Rødder af Enheden; særlig undersøges det Til-
fælde, hvor flere af Multiplikatorerne ere lige store, og det
vises, at Transformationen da maa have uendelig mange
Dobbeltplaner.
Efter derpåa at have omtalt Transformationers Sammen-
sætning og derved udledt Egenskaber, som en endelig Gruppes
Transformationer måa have, omtaler Forf., at man af en Gruppe
med Transformationerne Å kan danne en ny Gruppe med
Transformationerne FA F-", hvor F er en vilkaarlig Trans-
formation; idet den nye Gruppe i det væsentlige har de samme
Egenskaber som den oprindelige, falde Grupperne i saadanne
Klasser, at det vil være tilstrækkeligt at bestemme én af hver
Klasse, og Forf. viser da, at denne altid kan vælges saaledes,
at ethvert Element i enhver af Transformationernes Determinant
bliver konjugeret, med samme eller modsat Tegn, med den
tilsvarende Underdeterminant; deraf følger da, at alle Gruppens
Substitutioner lade et Udtryk af Formen
zx + e yy ter, +...
uforandret. æ betyder her den konjugerede Størrelse til z og
&4) €&»-- ere Konstanter. Vi skulle her bemærke, åt denne
Sætning ikke er korrekt udtrykt; for at Udtrykket skal blive
uforandret maa 2, y.. transformeres ved Transformationer, hvis
Multiplikatorer ere konjugerede med Gruppens Multiplikatorer.
Tredje. Afsnit. Efter saaledes at have bragt Tranforma-
tionerne paa en, for den videre Undersøgelse, bekvem Form,
16. Marts. 2 40 35 6. Møde.
gaar Forf. over til Bestemmelsen. af de endelige Grupper, der
transformere en ret Linie til sig selv; han gjennemfører her
Undersøgelsen og bestemmer Formen af de mulige Grupper.
Resultaterne ere her ikke nye, idet disse Grupper tidligere ere
bestemte af Klein ved geometriske Betragtninger. Forfatterens
Undersøgelser have derfor deres væsentlige Betydning derved,
at de vise Brugbarheden af hans Methoder. Saavel her som
ved det næste Afsnit gjælder den Bemærkning, at Forf. vilde
kunne have simplificeret sine Regninger betydelig ved at be-
nytte Walther Dycks Resultater i hans «Gruppentheoretische
Studien» (Leipzig 1882).
Fjerde Afsnit. Forf. gaar nu over til Betragtningen af
de endelige Grupper, der transformere en Plan til sig selv;
han indskrænker sig her til Betragtning af Grupper af en vis
Art; medens han i Afhandlingen mener at have bestemt alle
saadanne Grupper, hår han i et senere indsendt Brev meddelt,
at han er bleven opmærksom paa en Fejl, der gjør det tvivl-
somt, om det opstillede System af Grupper er fuldstændigt.
Vende vi os nu til Afhandlingen i dens Helhed, såa maa
vi erkjende, at Forf. viser en høj Grad af Dygtighed og mathe-
matisk Blik ved den Maade, paa hvilken han forstaar åt over-
vinde de store Vanskeligheder, som paa mange Steder træde
ham i Møde. Beklageligt er det, at Forf. synes at have mang-
let Tid ved den endelige Udarbejdelse; Beviserne ere paa flere
vigtige Punkter givne med saa stor Korthed, at dette, i For-
bindelse med flere optrædende Regnefejl og mange Skrivefejl,
har bevirket, at vi paa flere saadanne vigtige Punkter ikke have
været i Stand til -at afgjøre, om der er virkelige eller kun for-
melle Mangler til Stede; en saadan virkelig Mangel findes som
anført i fjerde Afsnit, og da det er her, de særlig nye Resultater
skulde søges, formindsker det Afhandlingens Betydning saa
meget, at vi ikke kunne tilkjende den Prisen; vi finde dog, at,
selv om det ikke skulde lykkes Forf. at fuldstændiggjøre det
fjerde Afsnit, saa indeholder det, der er givet, saa meget af
6. Møde. << 41 3 16. Marts.
Interesse, at vi foreslaa Afhandlingen, efter at Forf. har under-
kastet den en omhyggelig Revision, optagen i Selskabets Skrif-
ter; vi imødekomme derved et subsidiært af Forf. i hans Skrivelse
til Selskabet udtalt Ønske.
- Kjøbenhavn d. 10. Marts 1888.
HUG: Zewvlhen. Thiele: Julius Petersen.
AfTatter.
I Overensstemmelse med Klassens Indstillmg besluttede
Selskabet, at Afhandlingens tre første Afsnit optages i dets
Skrifter. Forfatteren er Dr. phil. H. Valentiner.
Den filologisk - historiske Klasse forelagde ligeledes den,
inden den forlængede Tidsfrists Udløb, indkomne Besvarelse
af den filologiske Opgave med Motto: Do guod habeam, saa-
lydende :
Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs historisk-filosofiske
Klasse har overdraget os at afgive Betænkning om en til Sel-
skabet, under Mærket «Do quod habeam», indsendt Besvarelse
af det 1886 udsatte filologiske Prisspørgsmaal: «Fremstilling af
det danske Skriftsprogs Opstaaen påa Reformationstiden».
Denne Betænkning have vi herved den Ære at forelægge.
Afhandlingen falder i to Hoveddele. I den første har det
været Forfatterens Agt at give «en Udsigt over de sproglige
Bevægelser fra Aar 1300 til deres Afslutning i det fæstnede
Skriftsprog i Reformationstiden». Den anden («særlige Del»)
skulde indeholde «en udtømmende Fremstilling af Sprogformen
i alle dens Enkeltheder og i hele dens Omfang hos en enkelt
betydelig Forfatter [fra Reformationstiden|».
Det store Stof, som Forfatteren har anset det for nød-
vendigt at samle, før end han skred til den egentlige Besvarelse
af Opgaven, har, saaledes som han selv fremhæver, krævet såa
megen Tid, at det kun med Møje er lykkedes ham at bringe
den indsendte Afhandling «i en nogenlunde sammenarbejdet
og læseværdig Skikkelse». ” Forfatteren har som Følge heraf
16. Marts. <= 42 2 6. Møde.
arbejdet under et stærkt Tryk, der påa mange Punkter har sat
Mærker i Afhandlingen, idet denne jævnlig lider under formelle
Mangler og Skjødesløsheder. Ogsaa forskjellige Fejl i Enkelt-
hederne lade sig maaske tildels forklare heraf.
Værre er det dog, at den første Afdeling, som skulde
indeholde den egentlige Besvarelse af Spørgsmaalet, i mange
Tilfælde kun giver Antydninger og — mere eller mindre sand-
synlige — Formodninger, men ikke udtømmende Beviser for
disses Rigtighed. Ogsaa er Forfatteren tilbøjelig til at tilskrive
løsrevne Enkeltheder og ganske enestaaende Fænomener en
Betydning, som der efter vor Mening ingenlunde kan til-
lægges dem.
I Behandlingen af Reformationstidens Sprog tilskrives der
med en Ensidighed, hvori som bekjendt ogsaa tidligere For-
fattere have gjort sig skyldige, Chr. Pedersen en altovervejende
Indflydelse påa Skriftsprogets Dannelse, uden at hans Forhold
til de andre samtidige betydelige Forfattere (vi fremhæve sær-
lig P, Palladius) eller Forholdet mellem hans Sprog og Sproget
i Chr. III's Bibel gjøres til Gjenstand for nøjere Undersøgelse.
I det hele taget savne vi i høj Grad en indgaaende Behandling
af Bibeloversættelsen fra 1550. Det samme gjælder Forholdet
mellem Chr. Pedersens Sprog og det samtidige Regerings- og
Kancellisprog, en Undersøgelse, som vi tillægge en stor Betyd-
ning for Spørgsmaalets alsidige Besvarelse, men som Forfatteren
slet ikke har optaget.
Paa den anden Side fremhæve vi med Glæde, at den Plan,
Forfatteren hår lagt for sit Arbejde, er klart og overskueligt
gjennemført, hvad der ogsaa viser sig i det lille Slutningsafsnit,
hvori hån kort sammenfatter Gangen i sine Undersøgelser og
disses Resultater. Ligeledes finde vi rundt om i Afhandlingen
gode og rigtige lagttagelser, der ikke blot ere af Vigtighed for
Besvarelsen af det stillede Spørgsmaal, men ogsaa paa adskillige
Punkter kaste nyt Lys over dette.
I den «særlige Del» af Afhandlingen var det Forfatterens
6. Møde. << 43 34 16. Marts.
Agt at gjøre et enkelt Værk af Chr. Pedersen til Gjenstand for
udtømmende sproglig Behandling, og han har hertil valgt
Vocabularium åd usum Daåcorum 1514. Uagtet dette Værks
store Betydning i lexikalsk Henseende maa vi anse Valget af
denne Prøve for alt for ensidig. Vi kunne nemlig kun med
stort Forbehold tiltræde Forfatterens Mening, at vi herigjennem
faa «et tro Billede af Sproget, som det foreligger i Slutningen
af det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarh. ikke alene i
Chr. Pedersens Skrifter, men i alle skrevne og trykte Bøger».
Beviset for denne Paåastands Rigtighed er ikke ført i Afhand-
lingens første Del, og det vilde efter vor Mening have ledet til
langt sikrere Resultater, hvis Forfatteren , i Steden for det
nævnte Skrift af Chr. Pedersen, der som Ordbog ikke blot maa
bruges med en vis Vaåarsomhed, men heller ikke giver noget
Begreb om Sprogets hele syntaktiske Forhold, havde valgt et
eller flere Skrifter af hver enkelt af Tidens betydeligste For-
fattere og påa Grundlag heraf havde anstillet sin Undersøgelse.
Forfatteren har anlagt denne sidste Del af Afhandlingen
efter en såa omfattende Maalestok, at han kun er naaet til at
levere et mindre Stykke af Lydlæren.
Da Afhandlingen saaledes er bleven et Brudstykke, kunne
vi, selv bortset fra de Indvendinger, vi ovenfor have rejst imod
den, ikke anbefale den til den udsatte Pris. I Betragtning af
den store Flid, som Forfatteren har udvist, og det grundige
Kjendskab til dansk Sproghistorie, som han paa mange Maader
har lagt for Dagen, tillade vi os imidlertid at indstille til Viden-
skabernes Selskab, at det tilstaar ham en Belønning af 200
Kroner som Opmuntring til at fortsætte disse Studier.
Kjøbenhavn d. 3. Marts 1888.
K. Gislason. Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmér,
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet, saafremt Kasse-
kommissionen intet havde at erindre derimod, at tilstaa Forf,
200 Kr. til sine Studiers Fortsættelse i samme Retning.
16. Marts. LE 44 3$ 6. Møde.
Cand. polyt. J. Sebelien, Lærer i Kemi ved Ultuna Land-
brugsskole, havde indsendt en Afhandling: «Studier over Ægge-
hvidestoffernes analytiske Bestemmelse med særligt Hensyn til
Mælken», hvilken hån ønskede optaget i Selskabets Publika-
tioner. Selskabet besluttede at anmode Professor Dr. S. M.
Jørgensen om at gjøre sig bekjendt med den og derefter i
et følgende Møde- foreslaa andre Medlemmer til at tiltræde
Bedømmelsesudvalget.
Selskabet besluttede, efter Forslag fra den historisk-
filosofiske Klasse, at de af Hensyn til Forhandlingerne om
Selskabets Vedtægter udsatte Valg af nye Medlemmer extra-
ordinært skulde foregaa i dette Foraar, saaledes at Forslagene
skulde være indleverede inden den 15. April, og at den fore-
løbige Behandling, paa Tidsfristerne nær, skulde foretages i
Overensstemmelse med de under Forhandling værende Vedtægter
i den Skikkelse, som disse have faaet ved anden Behandling.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 136—
163 opførte Skrifter, deriblandt privat Gave fra Selskabets
Medlem, Professor Dr. H. G. Zeuthen.
7. Møde. E 45 3 6. April.
7. Modet den 6'” April.
(Tilstede vare 10 Medlemmer, nemlig: Johnstrup, Mødets Præsident,
Holm, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Jul. Petersen, Joh. Steenstrup, Gertz,
Heiberg, Finsen, Sekretæren.)
Siden forrige Møde havde Selskabet mistet et indenlandsk
Medlem, Professor, Dr. L..Aug. Colding, som var afgaaet
ved Døden den 21. Marts, efter at have været Medlem af den
naturvidenskabelig - mathematiske Klasse siden den 11. April
1856.
Skolebestyrer, Dr. J.L. Heiberg fremlagde V. Bind af sin
Udgave af Euklids Elementer og knyttede dertil nogle
Bemærkninger om Scholierne til disse. Denne Med-
delelse vil blive optagen i Selskabets Skrifter.
Da Kassekommissionen intet havde haft at erindre
mod Selskabets Beslutning i forrige Møde (S. (43)), om. at til-
staa Forf. til den indsendte Besvarelse af den filologiske Pris-
opgave et Beløb af 200 Kroner til sine Studiers Fortsættelse i
samme Retning, aåabnedes med Forf.'s Tilladelse den med Mot-
toet Do qguod habeam mærkede Navneseddel, som indeholdt
Navnet Stud. mag. P. K. Thorsen, hvem det nævnte Beløb
… altsaa tilstilles.
I Henhold til Selskabets Beslutning i forrige Møde (S. (44))
vedtoges det, efter Professor S. M. Jørgensens Forslag, at
anmode Professor C. T. Barfoed og Dr. H. Topsøe om at
tiltræde Udvalget til Bedømmelsen af Cand. polyt. J.Sebeliens
Afhandling: «Studier. over Æggehvidestoffernes analytiske Be-
stemmelse med særligt Hensyn til Mælken».
Det besluttedes at udsætte Valg af Selskabets Embedsmænd
til Mødet efter, at Vedtægtsforhandlingerne vare tilendebragte.
20. April. 2 46 8. Møde.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 164—
213 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlem, Professor Kolliker i Wirzburg og fra
Professor A.Ernst i Caråcas.
8. Modet den 20%” April.
(Tiilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Goos, Mødets Dirigent, Johnstrup,
Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Wimmer,
Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Finsen, Høffding,
Sekretæren, Gertz, Mehren, Krabbe, A. D. Jørgensen, P. E. Miller,
Jul. Lange, Holm.)
Indtil Professor Goos, som var forhindret i at være til-
stede fra Mødets Begyndelse, kom, lededes Forhandlingerne af
Højesteretsassessor, Dr. jur. Finsen»
Det vedtoges at sende Selskabets Oversigter til Professor
Å.Ernst i Caråcas, fra hvem Selskabet jævnlig modtog mindre
videnskabelige Afhandlinger.
Fra det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af Dr.
Alfred Lehmanns Afhandling «Om Genkendelse. Forsøg påaå
en experimental Verifikation af Forestillings - Åssociationernes
Teoriv (Christiansen, Høffding, Kroman, jf. S. (33)) var
indkommen nedenstaaende Bedømmelse:
Hr. Dr. phil. A. Lehmann har til Selskabet indsendt en
Afhandling «Om Genkendelse. Forsøg paa en experimental Veri-
fikation af Forestillingsassociationernes Teori» med Ønsket om
at faa den optaget i Selskabets Skrifter. Om end det nedsatte
Bedømmelsesudvalg ikke i ét og alt kan være enigt med For-
fatteren angaaende Rigtigheden af de benyttede Udgangspunkter
og de derfra dragne Slutninger, finde vi dog det indsendte
8. Møde. Se 47 4 20. April.
Arbejde i det hele såa oplysende med Hensyn til det behand-
lede Spørgsmaal, at vi tillade os at foreslaa det optaget.
D. 16. April 1888.
(RG hbTIstiansen. H. Høffding. K. Kroman,
Affatter.
I Henhold hertil besluttedes det at optage denne Afhand-
ling i Selskabets Skrifter.
Derefter. foretogesutredje Behandling af Forslaget
om Selskabets ,Vedtægter.… Ved. denne …fik,disse den
endelige Skikkelse, i hvilken de findes aftrykte i et Tillæg til
Beretningerne om Selskabets Møder, og vedtoges dernæst
enstemmig.
Da de Forhandlinger, som førte hertil, kun lige ere berørte
i de foregaaende Hæfter, skal her i al Korthed gives en samlet
Fremstilling af dem.
I Løbet af længere Tid var det ved flere Lejligheder bleven
gjort gjældende, at flere af Vedtægternes Bestemmelser kunde
trænge til en Revision. Efter de i Aarenes Løb. foretagne
mindre Ændringer af de i 1869 aftrykte Vedtægter ansaas det
ikke
ogsaa denne Gang at indskrænke Revisionen til enkelte Punkter.
Efter at Selskabet den 15de April 1887 af Hensyn til den
Indflydelse, som Revisionen muligvis kunde faa påa Præsi-
for naturligt, for at opnåa den bedst mulige Sammenhæng
(ob)
dentens Stilling, havde udsat indtil videre at vælge en Præsident
i afdøde Gehejmeraåaad Madvigs Sted, overdrog det derfor den
29de April til et Udvalg, bestaaende af de to Klasseformænd
(Ussing og Johnstrup), Sekretæren (Zeuthen), Redaktøren
(Vilh. Thomsen) samt Højesteretsassessor Finsen, at ud-
arbejde de fornødne Forslag.
Dette Udvalg forelagde i Mødet den 14de Oktober i et
samlet «Forslag til det Kongelige Danske Videnskabernes Sel-
skabs Vedtægter» de Ændringer i de bestaaende Vedtægter,
20. April. ze 48 SS 8. Møde.
som det derefter agtede at foreslaa enkeltvis. Dette Forslag
afveg fra de nu endelig vedtagne Vedtægter saavel ved Indhold
eller Formulering af adskillige mindre Bestemmelser som hoved-
sagelig derved, at det vilde indskrænke Valgperioden for Sel-
skabets Præsident til ét Aar. Hovedforslaget indeholdt heller
ikke den nu optagne Bestemmelse i 2 14 (det daværende For-
slags 2 15) om Brug af Fransk i Oversigterne, medens et
Mindretal i Udvalget (Zeuthen og Vilh. Thomsen) havde
stillet et videregaaende Forslag om Brug af fremmede Sprog.
Udvalgets Forslag var ledsaget af efterfølgende Betænkning,
til hvis Forstaaelse maa bemærkes, at Forslagets 22 10—11
senere ere ombyttede med en enkelt 2 10, saa at Forslagets
senere Paragraftal maa formindskes med 1 for åt svare til dem
i de nye Vedtægter:
1 Henhold til det os af det Kongelige - Danske Viden-
skabernes Selskab den 29de April overdragne Hverv har under-
tegnede Udvalg taget under Overvejelse, hvorvidt der maatte
være Grund til at foretage Forandringer i Selskabets nugjældende
Vedtægter. Derved er opnaaet Enighed om at foreslaa en
Række Ændringer, ved hvilke Vedtægterne vilde faa den i det.
medfølgende Udkast indeholdte Skikkelse, medens kun et Mindre-
tal i Udvalget dertil føjer et ligeledes medfølgende Forslag om
en yderligere Ændring af de bestaaende Vedtægters 2 12 (ny
2 15) vedrørende Brug af fremmede Sprog i Oversigterne.
Hvilke Ændringer Udvalget foreslaar, vil ses ved åt sammen-
holde Udkastet med de bestaaende Vedtægter. Til Vejledning
ved Sammenligningen er der ved enhver af Forslagets 22 an-
givet, hvilke 22 i de bestaaende Vedtægter den gjengiver eller
er bestemt til at erstatte, og der er tillige sørget for, at Ude-
ladelser af ældre Bestemmelser ikke skulle undgaåaa Opmærksom-
heden. Idet saaledes Forslagene i Virkeligheden foreligge fuld-
stændig, anse vi det ikke for nødvendigt her særskilt at nævne
alle de enkelte Forslag, hvoraf en stor Mængde kun er Sprog-
8. Møde. 2 49 IX 20. April.
ændringer, Præciseringer af nugjældende Bestemmelser eller
Omordninger, som ere nødvendiggjorte ved de mere væsentlige
nye Forslag, men skulle nøjes med åt henlede Opmærksom-
heden påa disse sidste. En detailleret Angivelse af de enkelte
foreslaaede Ændringer vil derimod kunne finde sin Plads paa
en før Selskabets Forhandling affattet Afstemningsliste, hvorpaa
der tillige vil være at optage de Forslag til yderligere Ændringer,
som maatte indkomme.
Den første Række af væsentligere Ændringer, som vi fore-
slaa, vedrører Valget af nye Medlemmer (gl. 22 2—8, nye
22 2—9). Det foreslaas, at Valget kun foretages én Gang
aarlig (ny 2 6), medens det tidligere foretoges to Gange (gl. 22 4
og 8), at Forslagene indbringes noget tidligere end hidtil (ny
2 7, gl. 22 bd og 8), at Indskrænkningen af Antallet af Pladser
helt bortfalder for morske og svenske Medlemmers Vedkom-
mende (ny 2 5, gl. 2 8), at Antallet af Pladser for andre uden-
landske Medlemmer fordeles efter mere bestemte Regler og
gjøres noget mindre end hidtil, da ogsaa Nordmænd og Sven-
skere skulde være indbefattede derunder (ny 2 5, gl. 2 8), og
at der ved Valget af udenlandske Medlemmer skal følges samme
Regler som ved Valget af indenlandske, blot med såadanne
Afvigelser, som blive nødvendige ved Begrænsningen af Plad-
sernes Antal. Det sidste Forslag har maattet fordeles påa de
forskjellige Valgparagraffer, som derved ere blevne omarbejdede.
Dertil hår saa knyttet sig nogle mindre Ændringer i Bestem-
melserne om Valgenes Forberedelse (ny 2 4) og Forslagenes
Befordring fra Sekretæren til Klasserne og videre til Selskabet
(ny 2 8, gl. 22 5 og 6).
Der er dernæst stillet Forslag om Præsidentens Stil-
ling og Valgperiode (gl. 22 9—10, nye 22 10—13). Det
foreslåas, at Præsidenten betegnes som den, der staar i Spidsen
for Selskabet, men derimod ikke som hidtil nævnes blandt
dettes Embedsmænd, at hans Gjerning i Selskabet og hans
Forhold til dettes Embedsmænd bestemmes noget nøjere end
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 4
20. April. — 50 3 8. Møde.
tidligere, og at Valgperioden indskrænkes fra 5 til 1 Aar. For
at Selskabet ikke skal binde sig i Fremtiden, er det foreslaaet,
at Gjenvalg tillades, hvilket ikke er til Hinder for at indføre en
foreløbig Praxis, hvorefter den fratrædende ikke blev gjenvalgt.
Det er foreslaaet, åt de særlige Regler om Valg af en Prins af
det kongelige Hus ikke påany opstilles.
Medens næppe nogen af de Ændringer, som hele Udvalget
har foreslaaet til 22 11—14 (nye 22 14—17), vil medføre nogen
Forandring i Ordningen af Selskabets Anliggender, måa det
anføres, at der i 2 18 (gl. 2 15) af Hensyn til de ved Beslutning
af 3dje December 1886 tilladte Udlaan mod Pant i faste Ejen-
domme gjøres Indskrænkning i Bestemmelsen om Notering af
Selskabets Papirer, at Forslagets 2 19: lægger Tiden for Sel-
skabets Møder 14 Dage senere end" hidtil (gl. 2 16), at 2 21
gl. 2 18) indeholder nogle mindre Ændringer i Afstemnings-
regler, og 2 20 (gl. 2 17) Regler for Bevillinger af Afbildninger
til de af Selskabets Medlemmer meddelte Arbejder. I Slut-
ningen af den noget omarbejdede 2 22 (gl. 22 19 og 11 Note)
er optaget en hidtil uskreven Vedtægt. 223 er en Omarbejdelse
af den gamle 2 20.
Idet Udvalget forbeholder sig nærmere at motivere de
stillede Forslag ved Forhandlingen i Selskabets Møder, skal det
her endnu kun foreslaa, at den foreliggende Sag underkastes
to Behandlinger, sååledes at kun de Ændringer i de bestaaende
Vedtægter faa Gyldighed, som ved anden Behandling besluttes
af det i Vedtægternes 2 22 bestemte Flertal.
Kjøbenhavn, den 12te Oktober 1887.
Jets sang: Fr: Johnstrup: H.G. Zeuthen:
Affatter.
Vilh. Thomsen. V. Finsen.
Selskabet besluttede at underkaste Forslaget mindst to
Behandlinger. De ved anden Behandling. vedtagne Ændringer
vare saa betydelige, at ogsaa en tredje blev nødvendig. Første
9. Møde. se 54 34 4. Maj
Behandling fandt Sted i Møderne Ilte og 25de November. Forslag
til Underændringer til Udvalgets Forslag og til andre Ændringer
af Vedtægterne end de af Udvalget foreslåaede indkaldtes til
de December. Der indkom saadanne dels fra Kassekom-
missionen, dels fra følgende Medlemmer: Jap.Steenstrup,
ho ms'en, Lutken, Wimmer, Top'sø'e, Warming,
Goos, Joh. Steenstrup, Høffding og Kroman.
Anden Behandling foretoges dernæst i Møderne 3dje og
17de Februar og 2Zden Marts 1888. Til Ændringer af den ved
denne Behandling vedtagne Skikkelse indkom inden den fast-
satte Tid, den 16de Marts, Forslag fra Udvalget og følgende
Medlemmer udenfor og i dette: Jap.Steenstrup, Zeuthen,
FåusbølbMin Thomsen; Wimmer /W aårmingy 'JoR.
Steenstrup, P.E. Muller: - Disse Forslag. forelaa ved den
alt omtalte tredje Behandling.
Under alle tre Behandlinger ledede Prof. Goos i Følge et
påa ham i Mødet den 28de Oktober faldet Valg Forhandlingerne.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 214—
256 opførte Skrifter.
9. Modet den 4" Maj.
(Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Johnstrup, fungerende Vicepræsident,
Jul. Thomsen, Holm, Litken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer,
Jul. Lange, Topsøe, J. Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steen-
strup, A.D. Jørgensen, Høffding, Sekretæren.)
Professor Dr. C.F.Lutken forelagde Selskabet en Afhand-
ling om tre pelagiske Delfinslægter (Steno, Delphinus
og Prodelphinus). Denne Afhandling vil blive optagen i Sel-
skabets Skrifter.
Tillige forelagde samme et Arbejde af Dr. phil. H. J. Hansen,
Om en Gruppe af isopode Krebsdyr (Cirotanidæ), som
E
4
4. Maj. LE 52 ra å 9. Møde.
Forf. ønskede optaget i Selskabets Publikationer. Til denne
Afhandlings Bedømmelse nedsattes et Udvalg bestaaende af
Professor C.F. Litken, Museumsinspektor Meinert og Kmh.
P.E. Miller.
Derefter foretoges de ifølge Beslutning af 2den Marts ud-
satte Valg.
Til Selskabets Præsident valgtes Etatsraad, Prof. em., Dr. Jap.
Steenstrup.
Til Kasserer valgtes Museumsinspektor, Dr. F. V. A. Meinert,
da den hidtilværende Kasserer, Professor, Dr. C.F. Lutken,
hvis Funktionstid var udløben, ikke ønskede Gjenvalg.
Til Revisor i Steden for afd. Professor L. A. Colding valgtes
Professor, Dr. Jul. Petersen.
Til Medlem af Carlsbergfondets Direktion gjenvalgtes Professor,
Dr. E. Holm og til Medlem af Museumsbestyrelsen ligeledes
den samme.
Til Bedømmelse af en fra Cand. mag. K. Rørdam ind-
kommen Afhandling: «Bidrag til Kundskab om Æthylendiamin»,
som Forf. ønskede optagen i Selskabets Publikationer, nedsattes
et Udvalg, bestaaende af Professorerne Jul. Thomsen og
S. M.Jørgensen samt Dr. H. Topsøe.
Redaktøren fremlagde iste Hæfte af Oversigten for 1888,
og af 'Skrifternes naturvidenskabelig - mathematiske Afdelings
6te Række, Bind IV, Nr. 7, indeholdende E.Koefoed: «Studier
i Platosoforbindelserne», og af den historisk-filosofiske Afde-
lings 6te Række, Bd. II, Nr. 1, indeholdende V. Finsen: «Om
den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats
Institutioner ».
Til at afgive Erklæring over et fra Sekretæren og Re-
daktøren indkommet Forslag om at sende Selskabets uden-
landske Medlemmer den Klasses Skrifter, hvortil de høre, ned-
10. Møde. E 53 35 18. Maj.
sattes et Udvalg bestaaende af de to Klasseformænd og de to
Forslagsstillere.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 257—
284 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra d'Hrr. Pro-
fessorer Penka i Wien og F. Plateau i Gand.
10. Modet den 18” Maj.
(Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Johnstrup, Vicepræsident, Hannover,
Jul. Thomsen, Mehren, Holm, Luitken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll,
Krabbe, Warming, J. Petersen, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Finsen,
Høffding, Sekretæren, Barfoed, Wimmer, Jul. Lange, Topsøe.)
Professor Dr. V. Fausbøll gav en Beretning om Frem-
gangen med Jåtaka-Bogens Udgivelse og forelagde
nogle Bemærkninger om enkelte vanskelige Påli-
Ord isamme. Dette Foredrag er optaget i Selskabets Oversigt
for i Aar S. 7—58.
Fra Professor em., Etatsraad, Dr. Jap. Steenstrup var i
Anledning af det paa ham i foregaaende Møde faldne Valg
indkommen følgende Skrivelse:
Kjøbenhavn den Øde Maj 1888.
Til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Sekretær,
Hr: Professor Dr. ph. .H. Zeuthen, R. af Dbe: pp:
Herved har jeg den Ære at bevidne det Kgl. D. Viden-
skabernes Selskabs høitærede Hr. Sekretær Modtagelsen af den
mig påa Selskabets Vegne tilsendte Meddelelse om det i Mødet
den å4de dennes paa mig faldne Valg som Selskabets Præsident
for det nærmeste Femaar. I Forbindelse med denne Bevidnelse
beder jeg for det høit agtede Selskab at maatte frembære min
dybt følte Paaskjønnelse af det for mig saa hædrende, i selve
18. Maj. + 54 3 10. Møde.
.
Valget udtalte Vidnesbyrd om den Tillid, miné Kolleger nære
til en fremdeles usvækket Interesse hos mig for vort Selskabs
Vel og dets ydre og indre Anliggender, og samtidigen dermed
at maatte udtale for det min oprigtige Beklagelse af, at per-
sonlige Forhold formene mig i at kunne modtage det såa ære-
fulde Hverv.
Hvad enten jeg nemlig seer hen til det meget, som Sel-
skabets Tarv, ret forstaaet, efter min Følelse billigen kan fordre
af den, i hvis Hænder Selskabet betroer Ledelsen af dets An-
liggender, eller dertil, at en ikke" fuldt befæstet Tilstand af
mine Kræfter endnu kun i ringere Gråd egner sig for den
Virksomhed, som et Præsidium i og udenfor Selskabets Møder
uafviseligen kræver, vil det staae for mig som kun lidet for-
svarligt — baade over for Selskabet og over for mig person-
ligen og de videnskabelige Formaal, til hvis Fremme mine
Kræfter påa en noget sikkrere Maade kunne virke — om jeg
overtog det Hverv, som Selskabets Medlemmer have ment at
burde tildele mig og hvorved de såa høiligen have hædret mig.
Dertil kommer, som noget for Tidspunktet mere særegent,
men som noget tillige, der, ifølge de i det sidste Halvaar sted-
fundne Drøftelser af de just nu vedtagne nye Love for vort
Selskab, vil være de fleste af de høitagtede Medlemmer let
forstaaeligt, at Overtagelsen af Præsidiet for Øjeblikket maatte
berede mig større og særlige Vanskeligheder, da jeg endnu
ikke kan være fortrolig med de nye Vedtægters Bestemmelser og
Forstaaelsen af disse heller ikke overalt er mig klar. I mange
Tilfælde vilde min Ledelse af Forhandlingerne i vore Møder
kun kunne foregaae under en Famlen, der vilde være lidet til-
fredsstillende for Selskabet og for Præsidiet.
Idet jeg til Slutning gjentager min oprigtige Beklagelse
over ikke at have kunnet modtage det ærefulde Valg og tillige
min fulde Paaskjønnelse af den mig ved Valget viste Tillid,
tillader jeg mig at tilføje den særlige, men forhaabenlig ikke
nødvendige Forsikkring, at det i den korte Fremtid, hvori det
10. Møde. 55 > 18. Maj.
endnu maatte blive mig forundt at deltage i Selskabets Virken
og Forhandlinger, stedse skal være min alvorligste Bestræbelse
efter bedste Evne at fremme dets Arbeider og Alt, hvad der
efter min Overbevisning maatte kunne være til dets Tarv.
Med Høiagtelse ærbødigst
Japetus Steenstrup.
I denne Anledning foretoges et nyt Valg af Selskabets
Præsident for de kommende 5 Aar. Valget faldt paa Professor
Dr. Jul. Thomsen, som i selve Mødet modtog Valget.
Til indenlandske Medlemmer af den naåturvidenskabelig-
mathematiske Klasse valgtes følgende i det forrige Møde af
Klassen foreslaaede Medlemmer: Lektor i Fysiologi ved Uni-
versitetet, Dr. Chr. Bohr, Mathematikeren, Direktør ved For-
sikringsselskabet Skjold, Dr. J.P. Gram, Bestyrer af det Mete-
orologiske Institut Adam Paulsen og Lærer i Mathematik ved
Officersskolen, Dr. H. Valentiner,
og efter et i forrige Møde ligeledes indbragt Forslag til
indenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse:
Professor i Historie ved Universitetet, Dr. Kr. Erslev, Histori-
keren, Bibliotheksassistent, Dr. J. Fridericia, Professor i
romanske Sprog ved Universitetet, Dr. Thor Sundby og Pro-
fessor i slavisk Sprog og Litteratur ved Universitetet, Dr. K. A.
Vermeer:
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 285—
311 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlem General N. v. Kokscharow i St. Peters-
borg og Docent, Dr. Cl. Wilkens her.
Det vedtoges, at afholde endnu et Møde den Iste Juni.
Tuner BE 56 > 11. Møde.
11. Modet den 1% Juni.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Lutken,
S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer,
Warming, Thiele, Joh. Steenstrup, Gertz, Å. D. Jørgensen, Erslev, Fridericia,
Sundby, Verner, Bohr, Gram, Valentiner, Sekretæren, Finsen.)
Præsidenten meddelte, idet han første Gang indtog
Forsædet i Forsamlingen, at han havde underrettet Selskabets
høje Protektor, Hans Maj. Kongen, om det påa ham faldne
Valg, og at Allerhøjstsamme havde udtalt sin Bevaagenhed for
Selskabet.
Professor C. Christiansen gav en Meddelelse om H. C.
Ørsteds store Elektromagnet og nogle Forsøg med
samme. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets
Oversigt.
Til udenlandske Medlemmer bleve, efter et i næstforrige
Møde af den historisk-filosofiske Klasse indbragt Forslag, op-
tagne,
fra Sverig og Norge:
Sprogforskeren, Provst, Dr. Johan Fritzner i Kristiania,
Rigsarkivar, Dr. C. Th. Odhner i Stockholm og Professor i
Historie, Dr. Gustav Storm i Kristiania,
og fra andre Lande: .
Professor i germansk Filologi, Dr. Rudolph Heinzel i
Wien, Historikeren, Gehejmeraad, Medlem af det kejserlige
Videnskabernes Akademi Ernst Kunik i St. Petersborg, Di-
rektør for Ecole des Chartes, Medlem af det franske Institut,
Professor M. Paul H. Meyer i Paris, Professor i sammenlig-
nende Sprogvidenskab, Dr. Johannes Schmidt i Berlin og
Professor i germansk Filologi, Dr.Eduard Sievers i Halle.
Det i næstforrige Møde nedsatte Udvalg (Klasseformændene,
Sekretæren, Redaktøren) havde afgivet en Betænkning angaaende
Forsendelsen af Selskabets Skrifter til udenlandske Medlemmer.
11. Møde. ze 57 3 1. Juni.
Selskabet vedtog Udvalgets Forslag om foreløbig kun at sende
de norsk-svenske Medlemmer den Klasses Skrifter, hvori de
hver især ere optagne.
Det i Mødet den 6te April nedsatte Udvalg (S. M. Jør-
gensen, C. T. Barfoed, H. Topsøe) havde afgivet følgende
Betænkning over den af Cand. polyt. J. Sebelien indsendte
Afhandling:
Selskabet har overdraget os undertegnede at udtale os om
en af Hr. Cand. polyt., Mejeriskolelærer i Ultuna, Sebelien ind-
sendt Afhandling: «Studier over Æggehvidestoffernes analytiske
Bestemmelse med særligt Hensyn til Mælk», som han har ønsket
optagen i de af Selskabet udgivne Publikationer.
Arbejdet danner en Slags Fortsættelse af Forfatterens tid-
ligere i Selskabets Oversigter for 1885 optagne Afhandling.
Det gaar væsentlig ud paa at bestemme Æggehvidestoffer kvan-
titativt ved at udfælde dem med et eller andet kvælstoffrit og
saavidt muligt fuldstændigt Bundfældningsmiddel og derpaa be-
stemme de ikke vejede Bundfalds Kvælstofindhold efter Kjeldahls
Methode. Fremgangsmaaden har givet Forfatteren meget gode
Resultater, og han anvender dem ogsaa til Belysning af flere
vigtige, Mælkens Æggehvidestoffer vedrørende Forhold. Da
Arbejdet synes udført med Flid og Dygtighed, tillade vi os at
anbefale det til Optagelse i Selskabets Oversigter.
Kjøbenhavn den 16de Maj 1888.
C. Barfoed. S. M. Jørgensen, Haldor Topsøe.
AfTatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage den oven-
nævnte Afhandling i Oversigten for i Aar, hvor den findes S. 81
—126.
Fra det i Mødet den 4de Maj nedsatte Udvalg (Jul.
Thomsen, S.M.Jørgensen, H. Topsøe) var der indkommen
nedenstaaende Betænkning over den af Cand. mag. K. Rørdam
indsendte Afhandling:
1. Juni. 2 58 35 11. Møde.
Selskabet har ønsket vor Betænkning om vedlagte Afhandling
af Hr. Cand. mag: K. Rørdam, Bidrag til Kundskaben om Æthylen-
diamin, et Ønske, vi herved have den Ære at efterkomme.
Afhandlingen er en Monografi af den typiske Diamin,
Æthylendiamin, og fuldstændiggjør iø mange Henseender vore
Kundskaber om denne vigtige Forbindelse. Især har Forfatteren
den Fortjeneste, åt have gjort den hidtil vanskelige og om-
stændelige Fremstilling af Æthylendiamin til en ganske simpel
Operation; men ogsåa hans Beskrivelse af en Række vigtigere
Salte af den nævnte Amin har en ikke ringe Interesse. Vi
tillade os derfor at anbefale det vel udførte Arbejde til Opta-
gelse i Selskabets Skrifter.
Kjøbenhavn den 17de Maj 1888.
Juliuss Thomsen. -S.M. Jørgensen,,, Haldor. Topsøe.
Affatter.
I Henhold til Udvalgets Forslag vedtog Selskabet at optage
denne Afhandling i Oversigten for i Aar, hvor den findes S. 59—80.
Selskabet besluttede dernæst at indtræde i Bytteforbindelse
med følgende Institutioner, nemlig med British Museums Biblio-
thek, naturhistorisk Afdeling, i London, med The Marine Brological
Association, der agter at oprette et Bibliothek i Plymouth, med
Ecole Polytechnique i Delft, og i mere begrænset Omfang med
det arkæologiske Selskab, Hrvatsko arkeologitko druztvo i Lagreb
(Agram), og Universitets- Bibliotheket i Heidelberg.
Sekretæren meddelte derpaa, at Selskabets Delegerede
ved Bologna-Universitetets 800 Aars Jubilæum, Prof. C. Goos,
til dette medbragte en af Præsidenten og Sekretæren under-
skreven latinsk Lykønsknings-Skrivelse; endvidere at «Selskabet
for Udgivelsen af Kilder til Dansk Historie» havde indsendt
Bd. II, 2det Hæfte af «Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets
og Stændermødernes Historie under Kristian IV» i 25 Expl.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 316-—
337 opførte Skrifter.
12. Møde. se 59 34 19 Oktober
12. Modet den 19%” Oktober,
"(Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Jap.
Steenstrup, Johnstrup, Mehren, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Fausbøll,
Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Sekretæren,
Krabbe, Ussing.)
I Sommerens Løb havde Selskabet mistet et udenlandsk Med-
lem, Fysikeren, Professor, Dr.Eric Edlund i Stockholm, som
d. 11. Jan. 1867 var bleven optagen i den naturvidenskabelig-
mathematiske Klasse og afgik ved Døden d. 19. August d. A.
Prof. em., Dr. Jap. Steenstrup meddelte Selskabet sin
Opfattelse af et af den europæiske Menneskeheds ældste Old-
tidsminder, Mammuthjæger-Stationen ved Predmost i
det østerrigske Kronland Måhren, efter et Besøg der i Juni—
Juli 1888. Denne Meddelelse er optagen i Selskabets Oversigt
S. 145—212.
Professor, Dr. C. F. Lutken forelagde Selskabet I. Bd. af
»Æ Museo Lundi". Se Oversigt 1887 S. (46)—(54).
Fra Br. phil. C. N. Starcke var indsendt et Skrift i 4 Af-
delinger med Fællestitlen «Ethikens theoretiske Grundlag», hvilket
han ønskede optaget i Selskabets Skrifter. Bedømmelsen af
dette Skrift overdroges til et Udvalg bestaaende af Professorerne
Høffding og Kroman.
Carlsberg-Laåaboratoriet havde udgivet og tilsendt Sel-
skabet Exemplarer af «Meddelelser» Bd. Il, Ste Hæfte.
Fra Universitetet i Bologna var indkommen en Tak-
skrivelse i Anledning af den Lykønskning, det havde modtaget
fra Selskabet. Ligeledes vare indkomne Takskrivelser for Op-
tagelsen fra de udenlandske Medlemmer, Provst, Dr. J. Fritzner
og Professor, Dr. G. Storm i Kristiania, fra Rigsarkivar Cl. T.
Odhner i Stockholm, fra Professorerne J. Schmidt i Berlin,
Sievers i Halle, Heinzel i Wien' og Paul Meyer i Paris.
19. Oktbr. 2. Novbr. & 60 3+ 12. 13. Møde,
Redaktøren meddelte, at i Sommerens Løb var udkommet
af Oversigten for i Aar det 2det Hæfte, samt af Skrifterne, histo-
risk-filosofisk Afdeling, 6te Rækkes II. Bd., Nr. 2, indeholdende
Alfr. Lehmann, «Om Genkendelse», og Nr. 3, indeholdende
J. L. Heiberg «Om Scholierne til Euklids Elementer».
Sekretæren meddelte, at de nye Vedtægter i Sommerens
Løb vare trykte og saavel omsendte til Medlemmerne som op-
tagne i Oversigten for i Aar som et særligt Tillæg.
Sekretæren meddelte dernæst, at der forinden Fristens
Udløb var indkommen en Besvarelse af Prisopgaven for det
Thottske Legat om Bornholms mesozoiske Lerarter med et
Motto af Forchhammer: «Det fortjener derfor i højeste Grad at
undersøges, hvorledes de Produkter ere, der fremkomme ved den
Indvirkning, som man sammenfatter under Navnet Forvitring,
og som med Hensyn til sin Ejendommelighed kun lidet er
kjendt».. Denne Besvarelse var afgiven til. den naåturviden-
skabelig-mathematiske Klasse til Bedømmelse.
I Mødet vare fremlågte de paa Boglisten under Nr. 554—
644 opførte Skrifter.
138. Modet den 2% November,
(Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Warming,
Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen, Høffding, P. E.
Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sekretæren, Topsøe.)
Selskabet havde siden forrige Møde mistet sit udenlandske
Medlem, Professor, Dr. Th. Kjerulf i Kristiania, som var bleven
optagen i den naturvidenskabelig - maåthematiske Klasse den
22de April 1870 og er død den 26de Oktober d. A.
Lektor, Dr. Chr. Bohr holdt et Foredrag om Luftskiftet
gjennem Lungerne. Dette Foredrag vil blive optaget i
Selskabets Oversigt paa Fransk...
13. 14. Møde. << 61 35 2. 23:;Novbr:;
Derefter gav Professor, Dr. T. N. Thiele en Meddelelse
om det Spørgsmaal, hvilket Tal der er fordelagtigst som
Grundtal for et Talsystem. Denne Afhandling vil blive
optagen paa Fransk i Selskabets Oversigt.
Sekretæren meddelte, at der i rette Tid var indkommen
en Besvarelse af Selskabets filosofiske Prisopgave for 1887, om
Følelsernes Natur, Optræden og Systematik med Motto af Imm.
Kant: «Das alle unsere Erkenntniss mit der Erfahrung anfange,
daran ist gar kein LZwerfel». Denne Afhandling er afgiven til
den historisk-filosofiske Klasse til Bedømmelse.
Samme meddelte, at Selskabet fra Prof. C. F. Lutken havde
modtaget de 50 Expl. af I. Bd. af «E Museo Lundii», som var
dette tilsagte.
Selskabet bemyndigede Præsidenten til at overbringe dets
Protektor, Hans Maj. Kongen dets allerunderdanigste Lyk-
ønskning i Anledning af Allerhøjstsammes Regeringsjubilæum den
låde Novbr. I Anledning af dette besluttedes det først at holde
næste Møde den 23de November.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 645—
668 opførte Skrifter.
14. Modet den 28% November,
(Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig: Ussing, fung. Vicepræsident,
Jap. Steenstrup, Johnstrup, Mehren, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christian-
sen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Joh. Steen-
strup, Gertz, A.D. Jørgensen, Heiberg, Finsen, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen,
Valentiner, Erslev, Fridericia, Sundby, Sekretæren, P.E. Miller.)
Fra Carlsbergfondets Direktion var tilsendt et under i1ste Ok-
tober 1888 oprettet og under 12te næstefter allerhøjst konfirmeret
Tillæg til Carlsbergfondets Fundats af 25de September 1876, samt
et af Direktionen enstemmig vedtaget Forslag til «Tredje Tillæg
23. Novbr. ZE 62 3% 14. Møde.
til Carlsbergfondets Statuter», hvorom Selskabet, i Over-
ensstemmelse med Fondets Statuters 2 XIV, skulde tage Be-
slutning. Selskabet tiltraadte enstemmig dette Forslag, der trykt
som Manuskript forud var omsendt til Medlemmerne, og be-
sluttede at anmode Direktionen om at indstille det saaledes
vedtagne Tillæg til Hs. Maj. Kongens allerhøjeste Stadfæstelse.
Idet denne er given under 3dje Januar 1889, er Tillægget
nu traadt i Kraft og meddeles her.
Tredje Tillæg til Statuter for Carlsbergfondet.
2 XXVI. Istedetfor Fondets hidtilværende Kapital af 2,200,000
Kroner træder fra i1ste Oktober d. Å. at regne den
Fondet i Medfør af Kaptajn, Brygger, Dr. phil. J. C.
Jacobsens testamentariske Dispositioner og Udlægs-
skjøde af nævnte Dato tilhørende Ejendom «Gamle
Carlsbergyy Mtr. Nr. 19%.0,, 190,20: 2, 20 20ab
samt 21 a i Valby med de paa Ejendommen værende
tvende Bryggerier, alle øvrige Bygninger, Væxthuse
og Haver samt de tvende Bryggeriers Inventarier
og Hestebesætning. Ejendommen er behæftet med
80,000 Kroner til Carlsberg Pensionskasse og med
et af Fondets Direktion i Anledning af Overtagelsen
optaget Prioritetslaan, stort 2,200,000 Kroner, der
ifølge den udstedte Obligation. forrentes med 4 ?/0
p. a. og afdrages med 100,000 Kroner aarlig.
Fondet har endvidere for en Sum af 1,069,850
Kroner overtaget samtlige paa Bryggerierne værende
Beholdninger og for den Sum udstedt Obligation,
der afbetales senest i Løbet af 10 Aar.
2 XXVII. Hovedbygningen påa Gamle Carlsberg med Udhuse,
Væxthuse og Have, skal, naar den Benyttelse, der
er tillagt Stifterens Familie, ophører, overdrages
som Fribolig paa Livstid til en ved sin Virksomhed
14. Møde.
2 XXVIII.
2 XXIX.
63 34 23. Novbr.
i Videnskab, Litteratur, Kunst eller paa anden Maade
af Samfundet fortjent Mand eller Kvinde, der vælges
med absolut Majoritet 'af - Videnskabernes Selskab
paa Indstilling af Carlsbergfondets Direktion.
Vedligeholdelsen” af Bygninger og Have paahviler
Fondet. Faasaavidt den, til hvem Friboligen over-
drages, savner Midler til at bestride de med Benyt-
telsen forbundne Udgifter, skal Fondet bevilge et
tilstrækkeligt Tilskud dertil, som dog med den Paa-
gjældendes øvrige Indtægt ikke bør overstige den
højeste Gage for Statens Embedsmænd.
Af Nettooverskudet af Bryggeriet udredes til Carls-
bergfondets 3 Afdelinger foreløbig aarlig 110,000
Kroner, som fordeles til Fondets forskjellige Formaal
i Henhold til de gjældende Statutbestemmelser.
Resten af Overskudet oplægges og anvendes
overensstemmende med det under iste Oktober 1888
oprettede og under 12te s. M. allerhøjst konfirmerede
Tillæg til Fundatsen af 25de September 1876.
Til at føre Tilsyn med og bestyre Ejendommen —
med Undtagelse af Bryggerierne med Tilbehør, der,
saalænge de drives for Fondets Regning, skulle have
en selvstænding Driftsbestyrer — samt til at hesørge
Fondets Regnskabs- og Kassevæsen ansætter Direk-
tionen en Kvæstor, der antager fornøden Medhjælp
efter Direktionens Bestemmelse. Kvæstor reviderer
tillige Bryggeriernes Driftsregnskab og øvrige Regn-
skaber.
Til åt revidere Kvæstors Regnskaber samt efter-
revidere Bryggeriregnskaberne udnævner Direktionen
to af sine Medlemmer, for hvem den fornødne Med-
hjælp stilles til Raadighed.
Decision gives af den samlede Direktion.
23. Novbr. & 64 a+ 14. Møde.
2 XXX. Det ved 2det Statuttillæg 2 XXIII for hvert af Direk-
tionens Medlemmer fastsatte Honorar forhøjes fra
800 Kroner til 1200 Kroner, Honoraret til Direk-
tionens Formand ligeledes fra 400 Kroner til 1800
Kroner, og det i Staåtuternes 2 VII bestemte Honorar
til Laboratoriebestvrelsens Formand forhøjes fra
200 Kroner til 500 Kroner, — alt fra 25de September
1888 at regne.
Fra samme Tid tillægges der de Tilforordnede i
det nationalhistoriske Museums Bestyrelse et Honorar
"af 400 Kroner aarlig for hver.
9 XXXI. I 22 XXVI—XXX kan ingen Forandring ske uden
påa den i Statuternes 2 XIV foreskrevne Maade og
med Hans Majestæt Kongens Samtykke.
Professor J. L. Ussing forelagde derpaa en nylig funden
græsk Indskrift fra Dekelia (Tatoi). Denne Meddelelse
vil blive optagen i Selskabets Skrifter.
Derefter gav Lektor Chr. Bohr en Meddelelse om Hæ-
moglobinets Forbindelser med Ilt og Kulsyre. Denne
Afhandling vil blive optagen paa Fransk i Selskabets Oversigt.
Det dertil nedsatte Udvalg (Luitken, Meinert, P.E.
Miller) havde afgivet følgende Bedømmelse af Dr. phil. H. J.
Hansens den åde Maj forelagte Arbejde om en Gruppe af
isopode Krebsdyr (Czrolanidæ) (se Oversigt d. A.S. (51)—(52)):
Selskabet har anmodet os undertegnede om at afgive Be-
tænkning over en samme af medundertegnede Litken den åde
Maj d.A. forelagt Afhandling « Czrolanidæ et familiæ nonnullæ
propingquæ Muset Hauniensis. Et Bidrag til Kundskaben om
nogle Familier af isopode Krebsdyr ved Dr. phil. H. J. Hansen»,
236 Manuskript-Sider foruden Forklaringen til de 10 Tavler,
der ledsage Afhandlingen i Tegninger.
I dette omfattende Arbejde, til hvis Udførelse Forfatteren
har haft Understøttelse af Carlsberg-Fondet, afhandles en
14. Møde. + 65 3> 23. Novbr.
Krebsdyr-Gruppe (forsaavidt den er repræsenteret i vore z0010-
giske Samlinger), af- hvilken der tidligere har været beskrevet
(om end til Dels påa en ufuldkommen Maade) 43 Arter; i dette
Arbejde afhandles 35 Arter, af hvilke dog kun 11 falde sammen
med ældre Arter, medens ikke mindre end 24 ere nye og til
Dels Repræsentanter for nye Slægter. Deres ydre Habitus er
meget lidt forskjellig, men den indtrængende Analyse, som
netop derved blev nødvendig for at kunne adskille Arter og
Kjøn, aåabenbarede såa væsentlige Forskjelligheder i Bygning af
Munddele, Krop- og Haleben samt Hale, at de kunde yde For-
fatteren rigt Stof til Slutninger, angaaende disse og beslægtede
Formers Systematik og Biologi. At man i denne Dyrerække,
som i andre, finder nogle af de vigtigste systematiske Karak-
terer i Munddelene, er vel ikke noget nyt; men Forfatteren
har her gjort Rede for meget væsentlige Forskjelligheder, der
hidtil ikke have været fuldt paaagtede eller forstaaede, og som
her frembyde den Fordel, at en Sønderlemmelse ikke engang
er nødvendig til Bestemmelse af den Gruppe eller Underfamilie,
til hvilken det givne Dyr hører; Undersøgelse med en god
Lupe vil i Reglen være nok. At Forfatteren søger at sætte
disse Forskjelligheder i Forbindelse med, hvad .der vides eller
kan antages om Formens Levemaade, dens særegne Maade at
skaffe sig Føden (Fiskeblod, Fiskekjød 0. s.v.) paa, er en Selv-
følge, og han har derfor med Flid samlet, hvåd der forelaa af
Iagttagelser over den Hurtighed, hvormed visse Arter bevæge
sig, og den Glubskhed, hvormed de massevis angribe og op-
æde levende Fisk o.s.v. Ved Undersøgelserne over Munddelene,
der af Forfatteren vistnok med Rette anses for det vigtigste
Afsnit i det foreliggende Arbejde, kommer han ind paa en
Sammenligning med Forholdene hos Æga- og Cymothoa-Gruppen,
som for c. 22 Aar siden ere behandlede i en særegen Afhand-
ling af Selskabets afdøde Medlem, Professor J. C. Schiødte,
der kom til det Resultat, at der var saa dyb en Grundforskjel
mellem disse Isopoders Sugemund og Cirolanernes Rovdyrmund,
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 5
23. Novbr. 66 14. Møde.
at den maatte skille disse Grupper — hvis' ydre Lighed kun
skulde være mere tilfældig — vidt fra hinanden. Med al Aner-
kjendelse af, hvad der i hin Afhandling af hans Lærer og
Mester er nedlagt af fortræffeligt, kan Forfatteren dog ikke helt
slutte sig til dette Resultat, da han har fundet mellemliggende
Forhold hos visse af de af ham undersøgte og karakteriserede
Former. Et eget lille Afsnit afhandler de Forandringer, der
foregaa med disse Dele hos Cymothoerne under de højst mær-
kelige Omdannelser, der ere paaviste hos disse Dyr. Æmnet
har fremdeles ført ham ind påa en Undersøgelse over de
den hele Cirolana-Cymothoa-Række afgrænsende Karakterer og
påa dens Deling i 6 Familier, af hvilke Cirolanerne danne
den første, Ægidæ og Cymothoidæ de to sidste, saavelsom
paa de forskjellige Kårakterers relative Værd som Slægts-,
Årts- eller Kjønsmærker. I sidstnævnte Henseende oplyses
flere mærkelige Forhold, medens Føddernes og Haleviftens
særlige eller forskjellige Uddannelse som mere eller mindre
virksomme Svømmeredskaber benyttes til at kaste Lys over År-
ternes større eller mindre Tilpasning til pelagisk Levemaade.
Uden dermed at ville udtale, at vi fuldt ud kunne tiltræde
i Realiteten eller billige i Formen alle af Forfatteren udtalte
Anskuelser eller Domme, og særlig med fornødent Forbehold
for medundertegnede Meinert ligeoverfor visse omstridte Op-
fattelser af faktiske Forhold, ere vi undertegnede fuldkommen
enige om at anbefale dette med stor Flid og Dygtighed udførte
omfattende Arbejde, illustreret ved de paa de 10 ledsagende
Tavleskitser angivne Tegninger, udførte i Kobberstik, til Op-
tagelse blandt det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
naturvidenskabelig-mathematiske Afhandlinger. Da Artsbeskri-
velserne og Diagnoserne ere givne paa Latin, vil det franske
Résumé kunne indskrænkes til enkelte Partier af Afhandlingen.
Den iste Oktober 1888.
Chr. Luitken, F. Meinert. P.E. Muller.
Affatter.
14. 15. Møde. 67 34 23. Novbr. 7. Decbr.
Paa Grund af den store Bekostning, som vilde være for-
bunden med Udgivelsen af dette Arbejde, besluttede Selskabet
dels at forespørge Udvalget, forstærket med Prof. Warming,
om en mindre kostbar Fremstilling af Tavlerne eller en Reduk-
tion af disse ikke var mulig, dels at høre Selskabets Redaktør
og Kassekommission om den samme Sag.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 669—720
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Dr. P. Cassel i
Berlin, L. Lallemand i Paris og Selskabets Medlem, Rektor
J. Thorkelsson i Reykjavik.
15. Modet den 7% December,
(Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Mehren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Vilh. Thom-
sen, Wimmer, Warming, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D.
Jørgensen, Heiberg, Finsen, Høffding, P. E. Muller, Gram, Erslev, Fridericia,
Sundby, Verner, Sekretæren.)
Professor Kr. Erslev gav en Meddelelse om Unions-
brevet fra Kalmarmødet 1397 med særligt Hensyn til Ar-
kivar Rydbergs Skrift derom. Denne Afhandling vil ikke blive
optagen i Selskabets Publikationer.
Til Medlem af Kåssekommissionen gjenvalgtes Pro-
fessor, Dr. E. Holm, saaledes at hans Funktionstid udløber med
Udgangen af April 1892.
Sekretæren meddelte, at et Skab, indeholdende den tid-
ligere bestaaende meteorologiske Komités Papirer og
Aktstykker, var afgivet fra den polytekniske Læreanstalt,
og Selskabet besluttede, at disse Sager skulde overlades Det
Danske Meteorologiske Institut til Sigtning og Brug.
5%
7. Decbr. & 68 ss I 15. Møde
Selskabet gav derved Afkald paa ved nye Medlemmer selv
at gjennemføre en i sin Tid til den nævnte Kommission over-
dragen Revision af de meteorologiske Tavler fra 1860 og de
nærmest foregaaende Aar. (Se Oversigt for 1861 S. 436 og
1875 S.(12)—(13).) Det tør imidlertid haabes, at en saadan vil
blive indbefattet i en almindeligere Undersøgelse af ældre
meteorologiske Optegnelser, som Institutet foretager, og derved
ville de nu oversendte Papirer finde Anvendelse.
Fra det Udvalg, som var nedsat til Bedømmelse af Dr. C.N.
Starckes Afhandling (Høffding og Kroman), var indkommen
følgende Betænkning:
Til Videnskabernes Selskab ér der af Dr. C. N. Starcke
indsendt en Afhandling om «Ethikens theoretiske Grundlag», med
Ønsket om at fåa den optaget i Selskabets Skrifter.
Forfatteren drøfter i dette Arbejde nogle af de Spørgsmaal,
som ere af Betydning for en filosofisk Begrundelse af Ethiken.
Han søger først ved en Sammenligning mellem de to normative
Videnskaber, Logik og Ethik, at bestemme den sidstes Hoved-
opgave og Methode. Dernæst søger han åt give en Karakteri-
stik af den ethiske Følelses Natur og støtter sig herved især til
en Undersøgelse af Forholdene paa primitive Udviklingstrin.
Ogsaa nogle Hovedpunkter i de ethiske Theoriers Historie, sær-
lig Forsøgene paa at opstille en ren Fornuftmoral, belyser og
kritiserer han nærmere. Afhandlingen slutter med en Drøftelse
af Spørgsmaalet om Determinisme og Indeterminisme og af
dette Spørgsmaals Betydning for Ethiken.
Forfatterens Fremstilling lider af Tyngde og Mangel paa
Overskuelighed; vi savne paa flere Steder tilstrækkelig Udførlig-
hed og Dokumentation; han naar ofte sit Maal ad unødvendige
Omveje, og vi afvige i flere Henseender fra de Resultater, han
kommer til. Men Afhandlingen bærer dog Præget af saa stor
Grundighed, og der er i den nedlagt et saa betydeligt Tanke-
15. 16. Møde. LE 69 ss 7. 21. Decbr.
arbejde, at vi ikke tage i Betænkning at anbefale den til Op-
tagelse i Selskabets Skrifter.
Kjøbenhavn den Ste December 1888.
K. Kroman, H. Høffding.
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage denne Af-
handling om «Ethikens theoretiske Grundlag» i Selskabets
"Skrifter.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 721—
746 opførte Skrifter.
16. Modet den 21” December,
(Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Jul/Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Lorenz, Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh.
Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
A..D. Jørgensen, Høffding, P.E. Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Se-
kretæren, Fridericia.)
Paa Kassekommissionens Vegne forelagde dens For-
mand, .Prof. Johnstrup, Udkast til Budget for 1889. I
Forbindelse hermed sattes de to følgende Sager, nemlig et For-
slag fra Regestakommissionen og Spørgsmaalet om Op-
tagelse af Dr. H. J. Hansens Afhandling om Cirolaniderne i
Skrifterne under Forhandling, hvilket gav Anledning til den even-
tuelle Indførelse af 1000 Kr. paa Posten 2ba og en Forhøjelse af
sidste Post 2a2 med 1400 Kr. Ved særlig Afstemning vedtoges
de under Posten 2 ad opførte 1000 Kr., da det oplystes, åt der
påa denne Konto var anvendt saa lidt i 1888, at de 1300 Kr.,
som var kalkuleret at skulle anvendes i 1888 og 1889 (Over-
sigt 1887 S. (60)—(62)), ikke vilde overskrides. Budgettet ved-
toges dernæst i følgende Skikkelse:
21. Decbr. 70 3 16. Møde.
Budget for 1889.
Kr. | ø Kr. [5]
Indtægt. |
1. Kassebeholdning: |
Rede sPense NENS ESKE NÅR ate. 3046 | 71 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 4744 | 58
Buki Guld medatles is, EN: Fre ek AE na 320 1 Sød |
(in as v AS] har akt ENNS saa ES det] 5 BASERET 053 FREE ELSK Sr 25 " |
—Il 8186199
2. Renter og Udbytte: |
a. 1600 Kr. amortisable Statsobligationer . . 64 | mr" |
123700 — Husejer Kreditkasse Oblig. - - . | 4948 | "nr |
125200 — Østifternes Kreditforenings Oblig. | 5008 ” || |
13400 — Jydske Landejendommes Oblig… 536 |
| 10556 "
| | |
b. 35000 Kr. Prioritets Obligationer ...... GES 14004. 7
||
ce 600-Kr?-Nationålbankåktier Udbytte "ER | Ed FAE
3. :Godtgjørelse! forsKontorleje 132.470 SA BEEN 1600. B
4. Bidrag i Følge testamentarisk Be- | |
stemmelse:
a. Til Præmier: | |
fra det Classenske Fideikommis ...... kO00R | im |
Etatsraad Schous og Hustrus Legat. ... 100 | rn
500 | mm
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: |
fra den Hjelmstjerne - Rosencroneske Stif- | |
felSERRESE: as > SN JEAG KÆSEES SE HEE 22 EAST 5
| ||
5 For Salg af Selskabets Skrifter..... dt ts KUL je: i
3 | |
6."Rente af Indlaan i Landmandsbanken |. EN 200| »
|
(taliltældtselnmdtægtent said siste Fyr ea; JX BIDER a ”
|
Samlet Indtægt ... |... He 24364 | 29
| |
Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke
maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore-
tagender (Beslutning af 24. April 1874).
16. Møde. & 71 3 21. Decbr.
Budget for 1889.
7 m———m—m—m—m—m—
Kr. | Ø. | Kr. [6]
Udgift.
1. Selskabets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- |
tariatet og Arkivet, samt Budet.....….-- 3420 | m|
BRET kat onersF- RI AVER ISIN TRE 200. | =… |
LDR DEERE FF RRS FRERES SES SPÅET REE] ES SES 52 " |
HÆR Best SE ar de he Teen DE ler see ene va 50 "i
ere Kontorudrikter Rs se tee ae elle 670 m |
i, Flot, zonen er SEES SM SYS EEN GSR er 470 "
g. Kontorleje, Brandforsikring. ........: 1780 | 75
(re || 6622 75
2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | |
a Af Selskabets Midler: Kr. Ø. | |
a. Trykning af Oversigterne .... 1100 » |
disses HætTming ES SE SE 23047 |
Oversættelse paa Fransk .... 350 » |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit 320 » |
— 2000 "
B. Trykning af Skrifterne...... 1340. »
(isse æn ss 450 nr |
Oversættelse paa Fransk .... 300 »
Kobberstik, Lithografi, Træsnit 2750 »
FT 4840 "
BROnIb Osen SE Es LS sneg hrnsage ss JODE RR
0. Til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter |
(Indhæftning, Aftryk af Tavler m.m.). .. | 1000 m |
|] 8340! »
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: |
amlerestar diplomatiet) KS Nr BIERNE 1000 | » |
P. Afbildninger til Professor Julius Langes |
kunsthistoriske Studier. Af de dertil be- |
uilseden 1200. Krerider tilsReste RES 675 " |
vr 1675 ”
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø.
a. Til Udgivelse af Skrifter. .... 200, » |
Ø. Til andre videnskabelige Arbejder 200 vv
- —— I 400 … | |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: |
HUIRNE da droh ed ASE SEE ae 800 " |
SEER OD ERE
Overiøres re ore ED 17857 | 75
Under Forudsætning af, at et Forslag fra Regestakommissionen herom
vedtages. [Dette er sket 11. Januar 1889.]
Kk
ks,
21. Decbr. ze 72 ss 16. Møde.
Budget for 1889.
Kr. Ø. 6 SER RR: ; 3
Udgift.
Overført 0 dei ESS Te TE
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse |
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer: | |
a. Af Selskabets Midler:
TildRaddiened As for Køseh russ (TÆER 600 "”
b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse:
Kr 0:
oa. Til Udgivelse af en Katalog over
den danske Literatur ved Justits-
raad Bruun. Bevilget d. 17de
Novbr. 1865 Subskription paa
50 Expl. med indtil 4000 Kr.
Af Resten 1368 Kr. 29 Øre ventes
PÅ. Til Udgivelse af J. G. Espersens
Ordbog bevilget d. 17de Decbr.
KETS ERODERET | TI RES ME S2 5 050
7. Til Udgivelse af V. Holms «Sup-
plement til Espersens Samling
af bornholmske Ord» bevilget
PTE ebr: 18807500, KrSÆTi
RESENS ogs ke so Es AOR Als 280 nm
0. Til Selskabet for Udgivelse af
Kilder til dansk Historie bevilget
d. 23. Decbr. 1887 2000 Kr. Til
RES 5 3 EN AE tgEt ded 1000.
5-71 10 23803145 0
Foil 1298050
Overføres 1. .1-… 7 ØDE RES
16. Møde. 2 73 2
21. Decbr.
Kr.
Udgift. |
Overført . . . |
5. Pengepræmier og Medailler:
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis......- |
Etatsraad Schous og Hustrus ........ |
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af |
det lhottske Legat) se REEL 600 |
ERE EET SENE Se ENE ER 320
6. Tilfældige Udgifter:
Til Bohave oetIstandsættelsendanan senere 100
ln dab af Obligationer: de orme
8. Kassebeholdning:
Te Reile IRS re REE SERENE HERE Neste 1061
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag .. | 1419
dl dmedailler 24. ad age sikrede
SEES GE lørne duller <a Sl bS ele ke pe bede 25
Forskjellige mindre Sølvmedailler til Værdi
38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte
opbevares i Kassen. ' ke
Samlet Udgift . . .
920! 1»
100| »…
2506 | 04
|
24364 | 29
Af disse Udgifter ere 1åa, b, g faste, 1c—f, 2, 5 og 6 kalkulatoriske,
3, 4 afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommis-
sionen Beslutning.
Paa Regestakommissionens Vegne fremsatte Prof.
Holm mundtlig et Forslag om Fortsættelse og Afslutning af
Regesta diplomatica med Udgivelsen af Zden Rækkes Il. Bd.
Om dette Forslag, der nedenfor meddeles, saaledes som det
senere er indsendt skriftlig, besluttede Selskabet at høre Kasse-
kommissionen, før den endelige Beslutning toges.
21. Decbr.
Å
T4 3 16. Møde.
Regestakommissionen undlader ikke herved at meddele
Videnskabernes Selskab, at Iste Bind af Z2den Række af Regesta
diplomatica hustoriæ Danicæ er færdigt og vil blive forelagt
Selskabet i næste eller næst-næste Møde. Efter at Arbejdet
er naaet saa vidt frem, bliver det Kommissionens Pligt at fore-
slaa Selskabet Værkets Fortsættelse og Afslutning ved, at der
udgives et nyt og sidste Bind af 2den Række.
Det maa i såa Henseende mærkes, at, efter at det var
fastsat, at der skulde føjes et Supplement til det i Aaret 1870
afsluttede Hovedværk, afgav den daværende Regestakommission
i Selskabets Møde 7de Februar 1879 den Erklæring, at 2 Supple-
mentbind, eller, som man nu betegnede dem, to Bind af en
ny, anden Række vilde være nødvendige for at naa ned til
Aaret 1660. Arbejdet blev derefter med Selskabets Billigelse
fortsat saaledes, at, samtidig med at der blev trykket paa Iste
Bind af 2den Række, som skulde gaa til Aaret 1536, blev der
samlet Regester til Zdet Bind. Der blev den 1ste December
1885 af den nuværende Regestakommission givet en ny Med-
delelse om Arbejdets Gang.
Da, som allerede nævnt, første Bind af 2den Række nu er
færdigt, vil den Opgave, der staar tilbage, være at skride til
Revision og Supplering af det til Zdet Bind samlede Materiale
og dernæst at faa dette trykt. Kommissionen gaar ud fra, at
Selskabet er rede til at bevilge de fornødne Midler til, at dette
kan ske. Det vil kun være en simpel Konsekvens af Selskabets
tidligere Beslutninger. Valget staar nu imellem at fuldføre et
Værk, der, naar det er sket, trods de Mangler, det kan have,
vil gjøre Selskabet Ære og være af overordentlig Betydning for
dansk Historieforskning, eller ogsaa at lade det staa som et
Fragment, der kun kan opfattes som et Vidnesbyrd om Mangel
paa Ævne til at gjennemføre et stort og vigtigt Arbejde. Det
maa ogsaa erindres, at der ved det nye Bind ikke er Tale
om at begynde forfra, men at Stoffet næsten fuldstændig er
samlet.
16. Møde. SE Ty Sg 21. Decbr.
od
Men ét Spørgsmaal. maa afgjøres, og det er, ved hvilket
Udgivelsesaar for de Værker, hvorfra Regesterne excerperes, der
bør standses. Ved første Bind af 2den Række er i sin Tid
Aaret 1877 sat som Grænseaaret. Det kunde siges at være
rationelt, om man fastholdt det samme Aar ogsaa for andet
Bind. Men då der naturligvis maa gaa adskillige Aar hen,
inden dette kan blive trykket færdigt, vil det i sin Tid tage
sig lidet heldigt ud, at man ikke har medtaget Excerpter af
nyere Skrifter. ”Ogsaa er der allerede samlet Regester af Wærker,
der ere udkomne indtil 1884. Ønskeligt vilde det være at
medtage Skrifter, hvis Udgivelsesaar naa ned lige indtil 1888,
og man behøver ikke åt lade sig skræmme af, at der i de
senere Åar er udgivet Samlinger, som indeholde store Masser
af Aktstykker, då der ikke vil være Grund til at medtage saa-
danne "Værker, der ved at meddele Aktstykker i kronologisk
Orden, gjøre det let for Historikeren at finde, hvad han har
Brug for. Al Sandsynlighed er der for, åt man ikke vil naa
"Op til et større Antal Regester end 19000, og efter de tidligere
gjorte Erfaringer tør man da antage, at Udgifterne til andet
Bind ikke ville overstige 16000 Kroner. Da det imidlertid er
bedst at være forsigtig, indskrænker Kommissionen sig i dette
Øjeblik til åt foreslaa Selskabet at bevilge 1000 Kroner for det
følgende Aar, for åt der kan finde Revision og Redaktion Sted
af det opsamlede Materiale, og for at man kan komme til et
saa nøjagtigt Overslag som muligt over, hvor store Udgifterne
ville blive, hvis man medtager Regester af Værker, der ere ud-
komne lige indtil 1888. Skulde det da mod Forventning vise
sig, at Udgifterne ville blive for store til, at Selskabet mener at
kunne paatage sig dem, har man det i sin Magt at fastsætte, at
Grænsen for de Skrifters Udgivelsestid, hvorfra Regester tages,
skal sættes længere tilbage.
20de December 1888.
E. Holm. H. P. Rørdam. Joh. C. H. RK. Steenstrup.
21. Decbr. LE 76 24 16. Møde.
od
Angaaende det i Mødet den 23de November drøftede Forslag
om Optagelse af Dr. H. J. Hansens Afhandling om Cirolaniderne
i Selskabets Skrifter var der indkommen følgende Udtalelser:
Under 24de November har Selskabet anmodet os om at
tage under fornyet Overvejelse, om det ikke skulde være muligt
at formindske de betydelige Omkostninger, som Optagelsen af
Dr. H. J. Hansens Afhandling i dets Slsilter efter de meddelte
Oplysninger vilde forvolde samme :
Det viste sig meget snart, åt den i Selskåbet fremsatte
Tanke at gjengive Dr. Hansens Te; inger i Lystryk istedenfor
i Kobberstik maatte opgives. Vi have derefter drøftet Mulig-
heden af at nedbringe Tavlernes Antal til 7, ved at en Del af
de simplere Figurer udsondredes for at udføres i Kemitypi
(Zink-Ætsning) og indsattes i Texten; og foruden denne Tanke
have vi drøftet to andre Publikationsmaader: ved Selskabets
Bekostning og påa dets Forlag, men udenfor dets naturviden-
endelig — blot ved en
skabelig-mathematiske Afhandlinger, og
Forfatteren ydet Understøttelse. Disse forskjellige Alternativer
ville stille sig paa det nærmeste saaledes :
a. Optagelse i Selskabets Skrifter med 10 Kobbertavler.
Udgift 1800 Kr. for Tavlernes Stikning og Trykning + 1115 kr.
for Textens Trykning (med Papir). Summa 2915 Kr.
b. Som å, men 'saaledes, at Tavlerne reduceres. til 7;
hvilke da ville blive dyrere, fordi de lettere Figurer ere udskudte
for at kemityperes. Udgift for Tavlernes Stikning og Trykning
samt Kemitypierne 1495 Kr., Summa 2610 Kr. — Difference
305 Kr.
c.. Trykning i 250 Exemplarer paa Selskabets Bekostning
med 10 Kobbertavler c. 2430 Kr.
d. Som c, men med 7 Tavler (og Kemitypierne) 2140 Kr.
e. Et femte Alternativ vilde være at yde Forfatteren en
Understøttelse til Afhandlingens Udgivelse, der då ikke kunde
sættes under 2000 Kr.
16. Møde. Re mai A$ 21. Decbr.
Forfatteren selv er meget lidt stemt for at ombytte 3 af
Kobbertavlerne med Kemitypier, bl. a. fordi dette vil besværlig-
gjøre Figurernes komparative Benyttelse, og vilde derfor —
hvis Selskabet ikke kan gaa ind paa Alternativet a — foretrække
enten Alternativet c eller e.
En Fordeling af Udgiften paa 2 Aar vil næppe være nogen
følelig Ulempe.
Den 4de December 1888.
Bremen SE ne: War mine Meer PERM TIT ET
Affatter.
I Egenskab af Redaktør skal jeg, uden åt komme ind paa
selve Bevillingsspørgsmaalet, blot tillade mig med Hensyn til
Udvalgsbetænkningen af 4de ds. angaaende Dr. H. J. Hansens
Afhandling at fremdrage nogle enkelte Momenter, der muligvis
kunde faa Indflydelse paa den endelige Bestemmelse.
1. Angaaende den for Trykningen under a (resp. b) an-
slaaede Udgift 1115 Kr. maa til Sammenligning med Budgeitets
Konto 2 a 2 bemærkes, at de 600 Kr. ville falde paa Såts og
Trykning, Resten, 515 Kr., paa Papir, idet det nævnte Beløb
skjønnes at være beregnet efter en Størrelse af 24 Ark.
…— 2. Den under c (resp. -d) foreslaaede Udgivelsesmaade som
et selvstændigt Værk udenfor Selskabets Skrifter har hidtil kun
været anvendt i enkelte særlige Tilfælde (saasom ved Værker,
der have Karakter af Haandbøger eller lign., eller saadanne, som
man har fundet det rigtigt at udgive i et andet Sprog end
Dansk eller i et andet Format end det i Skrifterne brugte).
Det vilde altsaa være en Afvigelse fra den hidtil brugte Praxis
at vælge denne Udgivelsesmaade for et Arbejde, der, forsaavidt
det skal udgives gjennem Selskabet, efter sin Natur vilde have
sin Plads "i Skrifterne, og af Hensyn til mulige Konsekvenser
vilde den næppe heller være uden Betænkeligheder, selv om
der maaske paa denne Maade kunde spares lidt ved at tage et
noget mindre Oplag.
21. Decbr. & 78 3% 16. Møde.
3. Ligeoverfor Forslaget e maa fremhæves, at Selskabet,
dersom der alligevel skulde ofres et saa usædvanlig stort Beløb,
vistnok vilde staa sig bedre ved eventuelt at give lidt mere og
saa faa et Aktiv i selve Oplaget.
4. Idet der saaledes formentlig kun burde blive Spørgs-
maal om enten, at vælge Udgivelsesmaade a (resp. b) eller at
afvise Arbejdet, skal endnu bemærkes, at, hvilket Valg der end
maatte blive truffet, vil der næppe være Mulighed for at faa
Stikning og Trykning af 10 Kobbertavler og Trykningen af hele
Texten afsluttet i Løbet af et Aar.
12te December 1888. Vilh Firm een
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har tilsendt
dets Kassekommission tvende Udvalgsbetænkninger, hvori en
Afhandling af Dr. phil. H. J. Hansen om Cirolaniderne foreslaas
1) enten optagen i Selskabets Skrifter forsynet med 10 kob-
berstukne Tavler, eller
==
udgiven påa Selskabets Bekostning som et særskilt Værk i
250 Exemplarer, eller,
at der ydes Forfatteren en Understøttelse til Afhandlingens
==
Udgivelse, dog ikke under 2000 Kr.
Angaaende en af Udvalget og Professor Warming foreslaaet
Reduktion af Tavlernes Antal fra 10 til 7 giver Betænkningen
af 4de December den Oplysning, at Forfatteren er meget lidt
stemt for at ombytte 3 af Tavlerne med IKemitypier, hvorfor
den foreslaaede Reduktion her lådes ude af Betragtning.
Ifølge et af Udvalget forfattet Overslag over Udgifterne ved
Afhandlingens Udgivelse ville de nævnte 3 Alternativer volde
Selskabet en Udgift paa henholdsvis 2915, 2430 eller 2000 Kkr.,
hvorom Selskabet ønsker en. Udtalelse fra Kassekommissionen.
Af Budgettet for Aaret 1889 vil det ses, at Selskabets
økonomiske Status ikke tillader en såa betydelig Udgift, naar
berettigede Krav fra Selskabets Medlemmer skulle fyldestgjøres.
Til Skrifternes Trykning og Forsyning med Tavler og Træsnit
16. Møde. & 79% 21. Decbr.
er der nemlig for 1889 kun kalkuleret 2690 Kr., til Skrifters
Udgivelse og videnskabelige Arbeider af Ikke-Medlemmer —
hvortil det sidst foreslaaede Alternativ maa henregnes — kun
600 Kr., og selv med disse knapt tilmaalte Bevillinger antages
der dog ved Aarets Slutning at være en Nedgang i den kontante
Kassebeholdning af Selskabets egne Midler påa henved 600 Kr.
Kassekommissionen beklager meget, at den paa Grund
heraf ikke kan tilraade Selskabet at yde en Bevilling paa
2—3000 Kr. til Udgivelsen af Dr. Hansens såa gunstigt bedømte
Afhandling, selv om der var Tåle om, at Bevillingen kunde
fordeles paa 2 Aar.
Kjøbenhavn, 1Sde December 1888.
Fretohunstrup SJYE USS SES Holms ETSNETIbTe Te.
Efter nmogen Forhandling besluttedes det med 13 Stemmer
mod 11 at optage Skriftet med den af Forfatteren oprindelig
ønskede Udstyrelse. De 1400 Kr., som opførtes paa Budgettet,
ville medgaa til de Kobbertavler, som antages at kunne udføres
i Aarets Løb. .
Fra Kassekommissionen var indkommen Meddelelse
om, at den håvde gjenvalgt Professor F. Johnstrup til For-
mand for indeværende Selskabsaar.
Fra den historisk-filosofiske Klasse var der ind-
kommen Meddelelse om, at den havde vedtaget denne Gang
ikke at fremsætte noget Forslag til Bortgivelsen af den Mad -
vigske Æresmedaille. Spørgsmaalet om Bortgivelsen vil
altsaa først komme til at foreligge igjen i 1893.
Derefter forelagde Dr. H. Valentiner et Arbejde om de
endelige Transformationsgruppers Theori. Dette Ar-
bejde optages i Selskabets Skrifter.
i
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 747—
765 opførte Skrifter.
1888. LE 80 as Tilbageblik.
Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1888.
NV ea Slutningen af Aaret 1887 talte Selskabet 45 .indenlandske
og 71 udenlandske Medlemmer. Det hår i Aarets Løb mistet
et indenlandsk Medlem, nemlig forhenv. Stadsingeniør i Kjøben-
havn, Professor, LL. D., L. Aug. Colding, der blev Medlem af
den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse d. 11. April 1856,
og tre udenlandske Medlemmer, nemlig Gehejmeraad, Professor
ved Universitetet i Leipzig, Dr. H. L. Fleischer, Mediem af
dén historisk-filosofiske Klasse siden 18. April 1884, Professor
i Fysik, Dr.Eric Edlund i Stockholm, Medlem af den natur-
videnskabelig-mathematiske Klasse siden den 11. Januar 1867,
og Professor i Mineralogi, Dr. Th. Kjerulf i Kristiania, Medlem
af samme Klasse siden den 22. April 1870. Som indenlandske
Medlemmer blev den 18. Maj d. A. optagen Lektor ved Kjøben-
havns Universitet, Dr. Chr. Bohr, Direktør, Dr. J. P. Gram,
Bestyrer af det meteorologiske Institut Adam Paulsen og
Lærer "ved Officersskolen, Dr. H. Valentiner i den nåtur-
videnskabelig-mathematiske Klasse; Professor ved Kjøbenhavns
Universitet, Dr. Kr. Erslev, Assistent ved Universitetsbiblio-
theket, Dr. J. A. Fridericia, Professor ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, Dr.Thor Sundby, og Professor ved samme, Dr. K. A.
Verner i den historisk-filosofiske Klasse, samt som uden-
landske Medlemmer den 1. Juni d. A., fh. Provst, Dr. J. Fritzner i
Kristiania, Rigsarkivar Cl. T. Odhner i Stockholm, Professor,
Tilbageblik. << 81 1888.
Dr. Gustav Storm i Kristiania, Professor, Dr. R. Heinzel i
Wien, Gehejmeraad E. Kunik i St. Petersborg, Professor, Medlem
af det franske Institut Paul Meyer i Paris, Professor, Dr.
J.Schmidt i Berlin og Professor, Dr. E.Sievers i Halle, alle
i den historisk-filosofiske Klasse. Ved Aarets Slutning talte
Selskabet 52 indenlandske Medlemmer og 76 udenlandske Med-
lemmer, af hvilke 27 indenlandske og 28 udenlandske hørte til
den historisk-filosofiske Klasse, medens 25 indenlandske og 48
udenlandske tilhørte den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
I Selskabets Møde den 2. April vedtoges der ændrede Ve d-
tægter, hvilke ere trykte i et Tillæg, der findes umiddelbart
efter Oversigten over Selskabets Forhandlinger.
I Mødet den 1. Maj valgtes Etatsraad, Professor em., Dr.
Jap.Steenstrup' til Selskabets Præsident, men da denne ikke
modtog Valget, blev ved et nyt Valg i Mødet den 18. Maj Pro-
fessor, Dr. Jul. Thomsen valgt til Selskabets Præsident
for de kommende fem Aar.
For det samme Tidsrum er Museumsinspektør, Dr. F. V. A.
Meinert valgt til Selskabets Kasserer, og for de kommende
tre Aar Professor, Dr. Jul. Petersen valgt til Revisor.
I Kassekommissionen, hvor Professor,. Dr. E. Holms
Funktionstid var udløben, gjenvalgtes denne for de næste 4 Aar.
Til Formand gjenvalgtes ligeledes "Professor F. Johnstrup.
Ordbogskommissionen har ingen Aarsberetning afgivet.
Regestakommissionen har ikke udgivet noget Hæfte i
Aar, men indgav i Mødet den 21. December et Forslag om
Fortsættelse og Afslutning af anden Række med Udgivelsen af
dennes andet Bind.
Den. tidligere bestaaende Meteorologiske Komités
Papirer og Aktstykker ere afgivne til Det danske 'meteoro-
logiske Institut. Se Oversigt S. (67)—(68).
1888. i + 82 3 Tilbageblik.
Selskabet har i Aarets Løb holdt 16 ordentlige Møder.
Heri blev givet 15 videnskabelige Meddelelser, 8 af Medlemmer
af den historisk-filosofiske Klasse, 7 af Medlemmer af den
naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Af disse Meddelelser
er 1 optagen i Selskabets Skrifter og 3 i Selskabets Oversigt
for i Aar. Af de øvrige ville 4 blive optagne i Oversigterne og
3 i Skrifterne. Endvidere er en Meddelelse fra ifjor af Sel-
skabets Medlem, Højesteretsassessor, Dr. jur. V.Finsen bleven
optagen i Skrifterne og to Meddelelser, den ene af Professor
em. Jap. Steenstrup, den anden af Professor H. G.Zeuthen,
optagne i dette Aars Oversigt. To større Afhandlinger, den ene
af Dr. GG. N. Starcke,den anden af Dr: HJ. Hanse nsvalle
blive optagne i Selskabets Skrifter.
Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet af den
naturvidenskabelig-mathematiske Afdelings 6. Række IV. Binds
Nr.6 (C. F. Lutken, Kritiske Studier over nogle Tandhvaler
af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus) og 7 (Koe-
foed, Studier i Platosoforbindelserne) og af den historisk-
filosofiske Klasse 6. Række Il. Binds Nr. 1 (V. Finsen, Om
den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats
Institutioner), Nr. 2 (Alfr. Lehmann, Om Genkendelse) og
Nr. 3 (J. L. Heiberg, Om Scholierne til Euklids Elementer).
Til Medlem af Carlsbergfondets Direktion samt
Medlem af Museumsbestyrelsen er Professor, Dr. E. Holm
gjenvalgt for de kommende 10 Aar. Direktionen har indsendt
den sædvanlige Beretning (S.(13)—(26)). Selskabet har tiltraadt
et af Fondets Direktion enstemmig vedtaget 3dje Tillæg til
Carlsbergfondets Statuter. Dette slutter sig til Over-
dragelsen af Bryggeriet «Gamle Carlsberg» til Fondet, som hår
fundet Sted i Overensstemmelse med Kaptajn, Brygger, Dr.
J.C. Jacobsens Testamente ved et af Executores testamenti oprettet
og allerhøjst konfirmeret Tillæg til Fondets Fundats. Statut-
tillæget (S. (62)—(64)) har under 3. Januar 1889 faaet Hs. Maje-
stæt Kongens allerhøjeste Stadfæstelse.
Tillæg.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
Vedtægter.
Vedtagne den 20de. April 1888...
gs 2 NØ . " ke STER H
MA É N s i
3 i - em BAS: NAS UBERE ; ME ARE
- i dk | :
, EN i bp DÅ INRSNIASBKE UN MÆæVvv Fe
i UL RH Ar se UTEN "Ar; M "BB i Re sæle AL
Son kkså olitm ri tøes … JET
|| & E ” R -
Nå 2 åg
$ s å Få > USE
Så 2 'elr=. &Å
BÅAESD FEREERES 117
å Fi ÅL 7 KA) MET
( i ; j i r
JER K j ( ER Rn, p
d -
Å nm BÆV id A im SAT
| kr JU 5
Fe
ledt rsannderebiT” mmsdr
f EN PER
i: U
Wi PIG
i < | 79 | RIBE V
ir [4 LÆS ES (1 Q
i n Uj ( mu N MA
p y É ; i ti ANGERS ig LAV
É hs OSSE ” Hade: ra DEJEs pund TEN ET AR
væ få ESS T. 5 (7 ABELS ge ms
i É så Er É Må find N nn s sy. JOAN
Fe 1
… År VER PE? is Be. 111 VAR Trave
k bilerne vel 5 ha SØS
i raten. Dinh TT NEL ERNA VE by 5yd 343 g.
Kr Kreta dere nt. TER RUS.
KR TANK Fri Ex (ore KÆBER GEL e "urene as AR Ki
rar rdr on inde see er 2
4 sigte rss øtr ab 4375 Pa fas i re
Kes jer ul ertest re ai) ner
nl. HE md Sige ede ha RET ;
ae EN on ke ek RENDE era HD
ink
Ve &
I. Selskabets Formaal.
e Se
De er Selskabets Formaal at fremme de historiske, fy-
siske, mathematiske og filosofiske Videnskaber saavel ved
Forhandlinger og Meddelelser af videnskabeligt Indhold,
som ved Udgivelse af Skrifter og Understøttelse af viden-
skabelige Foretagender.
IL Selskabets Medlemmer.
Fo
DS
Selskabet optager som Medlemmer saadanne Mænd,
hvis Kundskaber og videnskabelige Aand give grundet
Forventning om, at de ville virke for Selskabets Øjemed.
S 3.
Medlemmerne ere dels indenlandske dels udenlandske.
De inddeles i to Klasser, en historisk-filosofisk og en
naturvidenskabelig-mathematisk. Hver Klasse vælger en
Formand, som fungerer i tre Aar. Valget bekjendtgjøres
for Selskabet i det sidste Møde i April Maaned i vedkom-
mende Åar.
S 4.
Antallet af indenlandske Medlemmer er ikke be-
grænset. De have Stemmeret i Selskabets og Klassens
Møder. Den, der er Medlem af én Klasse, kan ogsaa del-
tage i den anden Klasses specielle Arbejder efter dennes
Anmodning.
55;
Som udenlandske Medlemmer kunne uden Begrænsning
af Antallet optages norske og svenske Videnskabsmænd.
Antallet af udenlandske Medlemmer fra andre Lande maa
ikke overstige 86, nemlig 50 i den naturvidenskabelig-
mathematiske Klasse (26 i de naturhistoriske Fag, 12 i de
fysiske og kemiske, 12 i de mathematiske Fag), 36 i den
historisk-filosofiske Klasse (30 i de historisk-filologiske Fag,
6 i de filosofiske Fag). I disse Tal medregnes dog ikke
saadanne Medlemmer, som, efter at være traadte i under-
saatligt Forhold til en fremmed Stat, maatte være overførte
fra den indenlandske til den udenlandske Række af Med-
lemmer.
Selskabets udenlandske Medlemmer have Adgang til
dets Møder og Forhandlinger, men ere ikke stemme-
berettigede.
S 6.
Valg paa Medlemmer, saavel indenlandske som uden-
landske, foretages én Gang om Aaret, i det første Møde
1. April.
(1 e)
få
Ethvert indenlandsk Medlem kan gjøre Forslag til nye
indenlandske eller udenlandske Medlemmers Optagelse i
den samme Klasse, hvortil han selv hører. I det skriftlig
I
affattede Forslag maa anføres den foreslaaedes litterære
Arbejder eller andre videnskabelige Fortjenester. Forslaget,
der forud bør være anmeldt i et Klassemøde, indsendes
til Selskabets Sekretær i Løbet af Februar. Tidligere
indbragte, men uafgjorte Forslag maa fornyes for at
komme i Betragtning.
Sekretæren skal bringe disse Bestemmelser i Med-
lemmernes Erindring paa Mødesedlen til det sidste Møde
i Januar og tillige meddele, hvor mange Medlemspladser
der ere ledige indenfor de Afdelinger, i hvilke deres
Antal er begrænset.
8 8.
Sekretæren sender de i Henhold til $ 7 indkomne
Forslag til vedkommende Klasses Formand, som lader
dem cirkulere blandt Klassens Medlemmer og berammer
et Møde i Klassen i denne Anledning. Paa dette Møde
sættes Spørgsmaalet om Optagelse af de foreslaaede nye
Medlemmer under mundtlig Forhandling og derpaa føl-
gende Afstemning, der foregaar ved Ballotering. Skrift-
lige Stemmer gjælde ikke, med mindre nogen under sit
Navn maatte ville indsende en motiveret Indsigelse imod
noget af Forslagene.
De Forslag, der i Klassen faa over Halvdelen af de
afgivne Stemmer, oversendes til Selskabet, for saa vidt
derved ikke Antallet af ledige Pladser overskrides inden-
for nogen af de Afdelinger, som ere bundne til bestemte
Tal. Finder dette sidste Sted, foretages en skriftlig Af-
stemning om, hvilke Forslag indenfor denne Afdeling
Klassen vil bringe frem for Selskabet, og kun for disses
Vedkommende faar den foretagne Ballotering Gyldighed.
6
0:
Efterat Klassen har tiltraadt et Forslag om Optagelse
af et nyt Medlem, bringes hans Optagelse til Afstemning
i Selskabet, dersom Forslaget ikke tages tilbage. Med-
lemmerne underrettes paa Mødesedlen om, at en saadan
Afstemning vil finde Sted, dog uden at den foreslaaedes
Navn nævnes, hvorimod dette meddeles i det nærmest
forud for Valget gaaende Møde. Valget sker ogsaa her
ved Ballotering. De Medlemmer, som have voteret i
Klassen, afgive ingen Stemme i Selskabets Møde; men
de ved Balloteringen i Klassen givne Stemmer regnes
dobbelt og sammentælles med dem, der afgives i Selskabets
Møde. Kun den, der saaledes erholder to Trediedele af
samtlige Stemmer, anses for optagen. Naar den foreslaaede
ikke opnaar de fornødne Stemmer, maa han ikke foreslaas
paa ny førend efter to Aars Forløb.
II. Selskabets Præsident, Embedsmænd og
Regnskabsvæsen.
S 10.
I Spidsen for Selskabet staar en Præsident; dets
Embedsmænd ere en Sekretær, en Redaktør og en Kas-
serer. Saavel Præsidenten som Embedsmændene vælges
i det sidste Møde i April. Valget gjælder for fem Aar,
dog saaledes, at dersom nogens Afgang inden Udløbet af
fem Aar skulde gjøre et tidligere Valg fornødent, regnes
den ny valgtes Funktionstid fra næstfølgende Valgtid i
April Maaned. De fratrædende kunne vælges paany.
I
ARD
Valget af Selskabets Præsident og Embedsmænd sker
ved skriftlig Afstemning. Ingen er valgt, med mindre
han har faaet over Halvdelen af de afgivne Stemmer.
Opnaas ikke tilstrækkelig Stemmeflerhed ved første Af-
stemning, foretages paany et frit Valg. Behøves et tredie
Valg, indskrænkes Stemmegivningen til dem, der ved
anden Afstemning have opnaaet de to højeste Stemmetal.
Saafremt Valget ikke derved er afgjort, afgjøres det ved
Lodtrækning.
S 12.
Præsidenten leder Selskabets Anliggender, har For-
sædet i dets Møder og styrer Forhandlingerne i disse; ved
Afstemninger gjør hans Stemme Udslaget, naar Stemmerne
maatte være lige, for saa vidt ikke andet er nærmere be-
stemt. Han repræsenterer Selskabet allevegne, hvor det
maatte træde offentlig frem. Han underskriver Medlems-
diplomerne. I påaatrængende Tilfælde, hvor en Sags Af-
gjørelse ikke kan opsættes til det næste Møde i Selskabet,
kan han i Forening med Sekretæren tage Bestemmelse paa
Selskabets Vegne. I Præsidentens Forfald overtages hans
Hverv af den Klasseformand, der er ældst Medlem af
Selskabet, som Vicepræsident. Naar hverken Præsidenten
eller Vicepræsidenten er tilstede i et Møde, leder det
ældste tilstedeværende Medlem dette.
SLS:
Sekretæren fører Protokollen over Selskabets Møder.
I denne optegnes hver Gang de tilstedeværende Med-
lemmers Navne, og hvad der er oplæst eller foredraget,
8
forhandlet og besluttet. Ved Mødets Slutning bliver Pro-
tokollen oplæst og derefter underskreven af Præsidenten.
Det til Offentliggjørelse bestemte Uddrag af Mødeproto-
kollen og Fortegnelsen over de Selskabet tilsendte Skrifter
tilstiller han Redaktøren. Om enhver Bevilling, der
enten ligger udenfor de budgetterede eller gaar ud paa
særlig Anvendelse af de til videnskabelige Formaals
Fremme i Almindelighed anslaaede Beløb, giver han
Kassekommissionens Formand skriftlig Meddelelse.
Sekretæren modtager de til Selskabet kommende
Breve og Sendelser og giver Præsidenten og Selskabet
fornøden Meddelelse derom. Han besvarer Brevene i Over-
ensstemmelse med Selskabets Beslutninger samt fører Sel-
skabets Brevprotokol.
Sekretæren har Tilsyn med Selskabets Lokale og In-
ventarium, med dets Arkivalia, Oplaget af dets Skrifter
0.s. v. Han besørger Omsendelsen af de ved Selskabet
udgivne Skrifter til dets indenlandske og udenlandske Med-
lemmer og til de Selskaber og Institutioner, med hvilke
dette Selskab staar i Forbindelse.
I Sekretærens midlertidige Forfald overtager Redak-
tøren dennes Forretninger i Selskabets Møder. Om Ud-
førelsen af hans Forretninger under et længere Forfald
tages Bestemmelse af Selskabet.
SØ
Redaktøren besørger Udgivelsen af Selskabets Skrifter
og Oversigterne over dets Forhandlinger. Selskabets
Skrifter trykkes i to Afdelinger, en historisk-filosofisk og
en naturvidenskabelig-mathematisk. Afhandlingerne ud-
9
komme, naar de ere trykte; de samles til hele Bind, naar
et passende Omfang er naaet. I Oversigterne over Del-
skabets Forhandlinger optages ikke alene Beretningerne
om Selskabets Virksomhed og Forhandlingerne i Møderne,
men ogsaa Forfatternes Udtog af de større Afhandlinger,
de forelægge Selskabet, samt mindre Afhandlinger, der
hellere ønskes trykte der end i Skrifterne. Afhandlingerne,
saavel de større som de mindre, kunne ledsages af Udtog
påa Fransk. I Oversigterne kunne mindre Afhandlinger
samt Udtog af større optages paa Fransk alene; dog maa
de ordentligvis ikke overstige tre trykte Ark. Naar For-
fatteren leverer et dertil passende Manuskript, besørger
Redaktøren det i begge Tilfælde for Selskabets Regning
oversat paa det nævnte Sprog. Redaktøren afhandler
det fornødne angaaende Skrifternes Salg med vedkom-
mende Boghandler.
S 15:
Selskabets Kasserer fører Regnskab over alle Sel-
skabets Indtægter og Udgifter. Han stiller en Kaution af
4000 Kr. i Statspapirer eller andre Effekter, som dermed
kunne sættes i Klasse; dog kan ved et nyt Valg af Kas-
serer Beslutning tages om, at Kautionens Størrelse foran-
dres i Forhold til Selskabets Formuestilstand. Regnskabet
gaar fra 1 Januar til 31 December. Det affattes i Over-
ensstemmelse med de paa Budgettet optagne Konti og
Underkonti og aflægges inden den 1 Februar i det følgende
Aar. Udgifterne bilægges med Kvitteringer. Sekretæren
tistiller Kassereren hvert Aar en Generalanvisning paa
de faste Udgifter (Honorarer, Gratifikationer, Husleje, 0. a. 1.),
10
saasnart Budgettet for det følgende Aar er vedtaget; de
kalkulatoriske Udgiftsposter skulle være paategnede af
den Embedsmand eller Kommission, under hvis Omraade
Udgiften henhører; de øvrige Udgiftsposter skulle anvises
til Udbetaling af Kassekommissionens .Formand.
Selskabets Pengeskab beror hos Kassereren. I en egen
Afdeling af dette, hvortil Kassekommissionens Formand
har Nøglen, gjemmes Selskabets Obligationer og andre
Pengeeffekter. Kassereren indsætter efter Aftale med Kasse-
kommissionen den Del af Kassebeholdningen, som ikke er
nødvendig til mindre, løbende Udgifter, paa hensigtsmæssig
Maade i solide Pengeinstituter. Kassererens Regnskabs-
bøger autoriseres af Kassekommissionen.
S 16.
Til at revidere Selskabets aarlige Regnskab vælges i
sidste Møde i April for 3 Aar ad Gangen,to Revisorer,
som tilendebringe Revisionen inden en Maaned efter, at
de fra Kassereren have modtaget Regnskabet tilligemed
en Fortegnelse over Selskabets Værdipapirer. Naar Regn-
skabet er sendt til Revisionen, meddeler Kassereren dette
til Kassekommissionens Formand, som da tilstiller Revi-
sionen alle de Skrivelser fra Sekretæren, som angaa Sel-
skabets Bevillinger i det forløbne Aar. Det reviderede
Regnskab afleveres til Kassekommissionen, som, efter at
have indhentet Kassererens Erklæring over Revisorernes
Antegnelser og derpaa disses Vedtegninger, afgiver Decision
og udfærdiger den fornødne Decharge for Kassereren. Der-
som Kassereren ikke er tilfreds med Kassekommissionens
11
Decision, er han berettiget til at forelægge Sagen for Sel-
skabet til endelig Afgjørelse.
7?
ig.
Til at have Tilsyn med Selskabets Pengevæsen ud-
nævner Selskabet en Kassekommission, bestaaende af 4
Medlemmer. Hertil maa ikke vælges Præsidenten, Revi-
sorerne, Kassereren eller mogen anden af Selskabets Em-
bedsmænd.
Af Kassekommissionens Medlemmer afgaar det ældste
hvert Aar, og det nye Valg foretages i det sidste Møde i
April Maaned, dog kan den fratrædende vælges paanv.
Umiddelbart efter dette Valg vælger Kassekommissionen sin
Formand for næste Aar. Ved Terminerne og ellers, naar
Obligationer eller andre Papirer skulle udtages af Kassen,
møder Kassekommissionen hos Kassereren. Dersom For-
manden paa Grund af Sygdom, Bortrejse eller andet For-
fald er forhindret fra at møde ved denne Lejlighed,
afleverer han Nøglen til det ældste af de andre Med-
lemmer af Kommissionen.
Det er Kassekommissionens Pligt at paase Selskabets
Tarv i alle dets Pengeanliggender, og dens Betænkning
skal derfor indhentes, førend Selskabet vedtager nogen ny
Bevilling. Ligeledes har Kommissionen at sørge for, at
Selskabets Midler gjøres frugtbringende i solide Penge-Effek-
ter, hvilke noteres paa Selskabets Navn, for saa vidt saadant
efter deres Beskaffenhed kan finde Sted, og nedlægges i
Selskabets Kasse. En Fortegnelse over samtlige Selskabets
Obligationer, Aktier og øvrige Penge-Effekter indføres i en
dertil indrettet Protokol og nedlægges i Selskabets Kasse.
I denne Protokol indføres ogsaa, hvad der forhandles i et-
hvert Møde, hvorved Kassens Aabning er nødvendig, og
bemærkes i Særdeleshed, hvad der af Kassen udtages og
leveres Kassereren, eller fra ham modtages og nedlægges,
under de tilstedeværende Kommissionsmedlemmers og
Kassererens Underskrift. |
I det sidste Møde i December Maaned forelægger Kasse-
kommissionen et Udkast til et Budget over Selskabets Ind-
tægter og Udgifter for det følgende Aar. Dette Forslag om-
deles trykt til samtlige Medlemmer, som opholde sig i
Kjøbenhavn, og forelægges Selskabet til Approbation. Der-
som Selskabet forandrer det fremlagte Forslag, skal det
definitive Budget ligeledes trykkes og meddeles Medlemmerne
til Efterretning. Det af Selskabet vedtagne Budget skal
Kassekommissionen nøje iagttage saavel ved de den afkræ-
vede Betænkninger som ved de Decisioner, hvortil Revisio-
nen giver Anledning. Særlig paaligger det Formanden at
paase, at de ved Budgettet eller i Løbet af Aaret givne
særskilte Bevillinger ikke overskrides, og han maa ikke
anvise til Udbetaling Regninger til mere end de i hvert
Ujemed bevilgede Beløb; i Tvivlstilfælde forelægger han
Sagen for Kassekommissionen, som da afgjør, om Reg-
ningen kan anvises til Udbetaling eller ej. Naar Regn-
skabet er decideret, forelægger Kassekommissionen det
for Selskabet, i det seneste inden Udgangen af Marts
Maaned, tilligemed en Beretning om de Omsætninger,
der i Regnskabsaaret maatte være foregaaede, samt af-
giver Regnskabet med dets Bilag til Arkivet. En Udsigt
over Regnskabet meddeles i Selskabets Oversigter.
13
IV. Selskabets Virksomhed.
S:18:
Selskabet holder ordentligvis Møder hveranden Fredag,
fra Midten af Oktober Maaned til Midten af Maj, og ellers
naar Omstændighederne maatte gjøre det fornødent. Til
Møderne indbyder Sekretæren ved trykte Sedler, paa hvilke
der angives baade de for Mødet bestemte videnskabelige
"Meddelelser og de vigtigere af de Forretningssager, der agtes
forhandlede i dette Møde. Ved disse Møder kunne Selskabets
Medlemmer medbringe fremmede Videnskabsmænd, hvilke
overvære de videnskabelige Meddelelser, men ikke Selskabets
øvrige Forhandlinger. Dog hør det Medlem, som ønsker
at indføre fremmede, forud meddele dette til Sekretæren,
som derom underretter Præsidenten. Det Medlem, der
giver en videnskabelig Meddelelse eller, forelægger en Af-
handling, er, under samme Betingelser som ovenfor anført,
berettiget til at "medbringe to Videnskabsmænd, som ikke
ere Medlemmer af Selskabet, i dets Møde den Aften, da
Foredraget holdes.
S 19.
I Møderne give Medlemmerne Selskabet videnskabelige
Meddelelser eller forelægge Afhandlinger, hvilke derefter,
naar Forfatteren ønsker det, kunne optages i Selskabets
Skrifter eller Oversigter. Dersom Offentliggjørelsen her vil
medføre særlige Udgifter f. Ex. til Afbildninger eller lig-
nende, skal Forfatteren forelægge et Overslag over disse
Udgifter, deri medregnet Trykning af Tavler, Kaart og
lignende udenfor Texten. Af Afhandlinger, der indrykkes
14
i Selskabets Skrifter eller Oversigter, er Forfatteren beret-
tiget til paa Selskabets Regning at erholde 50 Særtryk.
Ønsker Forfatteren et større Antal Exemplarer til Afbenyt-
telse, kan Selskabet tilstaa ham dette paa hans egen Be-
kostning. Forfatterens Særtryk maa ikke falbydes.
Førend Vintermøderne begynde, omsender Sekretæren
et Cirkulære til Medlemmerne med Anmodning om at
paategne, hvorvidt de i Aarets Løb ville paatage sig at
give videnskabelige Meddelelser og til hvilken Tid.
S 20.
Naar der i Møderne bliver at tage Beslutning om
Selskabets Anliggender, stemmes der ved Haandsopræk-
ning med Undtagelse af de ovenfor berørte Tilfælde, hvor
Ballotering eller skriftlig Afstemning er foreskreven, lige-
som og skriftlig Afstemning skal finde Sted, naar enten
Præsidenten bestemmer det, eller tre Medlemmer udtrykkelig
forlange, at Sagen skal afgjøres paa denne Maade.
Fordrer Præsidenten eller tre af de tilstedeværende
indenlandske Medlemmer en Sag opsat til næste Møde,
skal dette ske; dog kan den derefter ikke yderligere for-
langes udsat.
8 21.
Naar der maatte tilbydes Selskabet Afhandlinger af
Videnskabsmænd udenfor Selskabet, nedsættes til disses
Bedømmelse et Udvalg.
De Forslag, som fremsættes i Betænkninger over
indsendte Afhandlinger eller andre Meddelelser, have at
angive, hvilken Beslutning Selskabet menes i Videnskabens
Interesse at burde fatte derover, f. Ex. om det indsendte i
15
sin Helhed skal offentliggjøres af Selskabet, eller kun en
Del eller maaske et Udtog deraf, og om saadant skal ske
i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigter, om nogen
anden Bekjendtgjørelsesmaade er at anbefale, eller om Sel-
skabet slet ikke har Grund til at fremme dets Udgivelse.
Offentliggjørelsen igjennem Selskabet eller den billigende
Dom, man fælder over det indsendte, er ordentligvis at
betragte som den væsentligste Belønning; men naar sær-
lige Grunde tale derfor, kan der ogsaa foreslaas, at
Selskabets Medaille i Sølv, ja endog i Guld tilkjendes For-
fatteren. I Tilfælde af, at Arbéjdet har været bekosteligt,
kan ogsaa en Godtgjørelse for de dermed forbundne Ud-
gifter eller en Understøttelse til Fortsættelsen tilraades.
Den afgivne Bedømmelse over en indsendt Afhandling
offentliggjøres ordentligvis i Oversigterne. Ved mindre
gunstige Bedømmelser finder dette dog kun Sted efter be-
stemt derom tagen Beslutning eller efter vedkommende
Forfatters Ønske.
Arbejder, som ere offentliggjorte eller agtes udgivne
uden Selskabets direkte Medvirkning, modtager Selskabet
kun til Bedømmelse efter derom tagen særlig Beslutning.
Det samme gjælder om Afhandlinger af ikke danske
Forfattere, med Hensyn til hvilke det desuden kræves, at
de skulle have været forelagte ved et indenlandsk Medlem.
8 22.
Selskabet udsætter aarlig i Februar Maaned to Pris-
spørgsmaal for hver af Klasserne, ét i de historiske Viden-
skaber, ét i de filosofiske, ét i de naturvidenskabelige og
ét i de mathematiske; dog kan Selskabet efter en Klasses
16
Forslag tillade, at der for dens Vedkommende kun ud-
sættes ét Prisspørgsmaal, istedenfor to. Belønningen for
en tilfredsstillende Besvarelse er Selskabets Guldmedaille,
til hvilken der dog, naar Prisspørgsmaalets Beskaffenhed
gjør det ønskeligt, kan føjes en Pengesum, men dennes
Størrelse maa da angives samtidig med Spørgsmaalets
Udsættelse. Ligeledes udsætter Selskabet til samme Tid
Prisspørgsmaal for de til Selskabets Bestyrelse og Ud-
deling overdragne Penge-Præmier. Intet af Selskabets
indenlandske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de
anførte Præmier.
Klassernes Forslag til Prisopgaver forelægges Selskabet
i det første Møde i Februar, og naar de ere vedtagne,
offentliggjøres de saa snart som muligt paa Dansk og paa
Fransk og optages paa begge Sprog i Selskabets Over-
sigter.
Besvarelserne, hvilke kunne være affattede 1 det danske,
svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog, ind-
sendes til Sekretæren inden 31. Oktober i det følgende Aar,
for saa vidt som ingen længere Frist er bleven fastsat, og
overgives strax til vedkommende Klasse, der nedsætter
Udvalg til at bedømme dem. Udvalgenes Bedømmelser
forelægges for Klassen inden Udgangen af Januar Maaned.
Klassen kan da, om det gjøres fornødent, inden den ende-
lige Forelæggelse for Selskabet lade Sagen prøve ved
flere Medlemmer. Klassernes Domme over Besvarelserne
forelægges Selskabet i sidste Møde i Februar. Den endelig
vedtagne Bedømmelse optages i Oversigterne og kan, naar
der er Anledning dertil, ledsages af en Oversættelse paa
Fransk.
Som Minde om J. N. Madvigs Virksomhed i og for
Selskabet, kan dette, for saa vidt den historisk-filosofiske
Klasse dertil finder Anledning, hvert femte Aar i De-
cember Maaned med en Guldmedaille belønne et i de fore-
gaaende fem Aar udkommet Skrift af en dansk Forfatter,
hvori denne paa en udmærket Maade har behandlet Æmner
af de sproglige eller historiske Videnskaber. Denne Me-
daille benævnes den Madvigske Æresmedaille. Fra denne
Belønning ere Medlemmer af Selskabet ikke udelukkede.
8 23.
Enhver Betænkning, som forelægges Selskabet, maa
indeholde en bestemt Indstilling til den Beslutning, hvortil
Betænkningen leder, eller flere F orslag, imellem hvilke
Selskabet kan vælge. Det er over Indstillingens Forslag
eller andre, som i Mødet kunne fremsættes, at Selskabet
stemmer, og ikke over Udviklingen af Grundene.
Naar Betænkningen skal gives af flere, enten en
Klasse eller et Udvalg, vælge de af deres Midte en til at
forfatte den Betænkning, hvorom man kommer overens.
Under hans Navn sættes: Betænkningens Forfatter eller
Affatter.. Han anses dog derfor ikke som mere ansvarlig
for Betænkningens Indhold end de øvrige Deltagere, men
kun som ansvarlig for den omhyggelige Affattelse.
Naar ikke alle Medlemmer af en Klasse eller et Ud-
valg komme til én Mening over Sagen, maa de dog søge
at komme overens om en fælles Betænkning, hvori de
ulige Meninger og derpaa byggede Forslag fremsættes.
Skulde et saadant fælles Arbejde aldeles ikke lade sig
opnaa, fremsættes de ulige Meninger af vedkommende i
18
særskilte Betænkninger. Ingen af dem, der skulle
deltage i at give Betænkningen, er berettiget til blot
mundtlig at meddele sin afvigende Mening.
V. Forandringer i Vedtægterne.
S 24,
Selskabets Vedtægter kunne ikke forandres undtagen
ifølge en Beslutning af to Trediedele af de tilstedeværende
Medlemmer. Ethvert saadant Forslag undergives 2. Be-
handlinger. Ved Meddelelse fra Sekretæren underrettes
Selskabet 4 Uger før det Møde, hvori første Behandling
foretages, om, at en Forandring af Vedtægterne vil blive
Gjenstand for Forhandling.
Et mathematisk Sted hos Åristoteles.
AT
FL. Heiberz.
(Meddelt i Mødet den 10de Februar 1888.)
i Analytica priora I cap. 24 (p. 41 b 6 ff. ed. Bekker) udvikler
Aristoteles, at der til en Syllogisme kræves almindelige Sæt-
ninger, og tilføjer, at det tydeligst ses ved de mathematiske
Sætninger (darødupaota). Dette oplyses saa ved følgende Ex-
empel:
øtov dte TOD lø0oxehove lød, ut To0c 77) Pdaer. gøtwouv sc
TO xévTøov Mypæver at A, B. st odv fonv AaufBdvor tyv A, I
rwviav 7) B, Å un Olwc dwaac TÅåCG Tv nyexvxhkæv, x02
za tyv I' 7 Å um måcav mpookafæv Tyv Tod Tunuatoc, Ét:
dm lawv odøæwv tøv dlkæwv ywvwov xat løwv dønpypivæv tøac
elvar TåC Aownac tåc E, Z, to &E dpyne airmnøeTtar, av un AdfBr
dm Tv føwv løwv dpapovpévæv tøv. Åstmecdar.
Dette Steds mathematiske Indhold forklares af Waitz (Ari-
stotelis Organon I p. 434 f.) med udtrykkelig Forkastelse ikke
blot af Zells Fortolkning, som ganske vist er meget umathe-
matisk, men ogsaa af den gamle, dygtige Commentator”) Jul.
Pacius'”, påa følgende Maade:
1) I p. 434 hedder det vel «caput rei Jul. Pacius perspexit», men det for-
kastes, at han har talt om sanguli mixti». Disses Anvendelse er imid-
lertid netop «caput rei».
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888 1
w
J. L. Heiberg.
Med den ligebenede Trekants Toppunkt som Centrum be-
skrives en Cirkel, Benene forlænges til Peripherien, og de to
angivne Hjælpelinier drages. Da er
1SEEDE LA T'==-—7ØB FA fordi des beses
SÅ .
WA SME staa paa en Halvcirkel. Ligeledes er
Pi Ds FT SEN ØD S= ZA, fordi de "staa pe ERR
| DETS . Bue. Altsaa ved Subtraction
NAG ai res
VA BSN æ Å == ze B .
ir Sene va Denne Forklaring kan imidlertid
ikke være rigtig. Der skal ikke lægges
videre Vægt paa, at Waitz vil udslette Ordene tåc £, Z p. 41 b 20
(som en Dittographi af det følgende 70 é£, p. 435), da han selv
fremhæver, at det ikke er nødvendigt. Men hans Fortolkning strider
(om
mod den mathematiske Sprogbrug. Thi / A—- I" er zæwvia év
mpexvxkv, ikke 7. tob purxzvuxkiov, og ligeledes Z I" ræwvia év
mnprat, ikke tob quypatos (Euklid II def. 8 &v cunpuarti d& yævia
Sørtiv, tav ér! T7G mEpwpEpELac TOD Tunuatoc Ancdn Ti onpetov,
xut dn” abtToD éT! TÅ mÉpata TC Eeddelac, fn ore fBåoc tob
Tunpatoc, émiCevydmøwv eddetar, 1 mepreyopnévn yæwvia bad tøv
Smicevyderoæv evdderov). Hvad zwvia tob tunnatoc (og altsaa
ogsaa 7. tToD myutxuxktov) er, lære vi derimod af Euklid If def. 7:
qunpratog d& rwvia-éoriv fn mepteyopévn bmo Te eddetac xal
xoxhov mepwepstac. Naar man fastholder denne Definition,
bliver det af Aristoteles antydede Bevis, uden at man behøver
at forandre det mindste i den overleverede Text, følgende:
Cirklen tegnes som ovenfor; da er
SR Ps; Z-. A (eller £) + T', Z- B (eller Z) + 4
É ne ræwviar tTob nutxvxdtov og Z.T, Z Å
| gæviar Tod. Tunuatoc. Altsaa
mel |
KANE ENES Z-ALbJIP sbuynlge elg
VE 7)
AG JB PEJSE
mee LE, L hv
SAS
Et maåathematisk Sted hos Aristoteles.
naar man anvender de to af Aristoteles anførte Sætninger gå
tæv Hpæxvxktæv yovin tøv sløv og ak tToD Tuhpratoc yæwvia
laar clcotv, samt Axiomet dxd tøv Yøwv løwv dparpovpévæv Von
ÅetretaL.
Netop denne Forklaring er det, Julius Pacius giver (In
Aristotelis Organon Commentar. 1605 p. 156 f.); kun forandrer
han for Tydeligheds Skyld lidt ved Bogstaverne paa Figuren
(som ikke findes hos Aristoteles). Det er ganske klart, at
ogsaa de antike Commentatorer, hvis Bemærkninger Waitz p. 434
kalder «confusae», har havt denne Opfattelse; men hos Alex-
ander Aphrodisiensis er Texten noget forskrevet, og hos Jo-
hannes Philoponos, som Waitz p. 435 med Urette, anfører til
Støtte for sin Opfattelse, er Figuren i Udgaven forvansket der-
ved, at Bogstaverne ÅA og PB staa ved det andet Endepunkt af
de respektive Diametre (forøvrigt er det den samme Figur som
Nr. 2 ovenfor; hos Alexander er der ingen Figur i Udgaven,
men hans Text kan bringes i Overensstemmelse med den
samme, blot åt han sætter £' ved Centrum og udelader de i
Virkeligheden overflødige Bogstaver Z'.og Z). De to Steder
lyde saaledes:
Alexander Aphrodis. in 'Anal. pr. Venet. 1513 fol. 89": 7
påv mod Bknpa dstgar tTAC møvs tyj Påder tob tøvoorxekodg Toryw-
vov ddo rwviac løac dXkphac, 0 Edxketong påv év TØ TOT
Tv øTOoLyElwv déderye Ord, tob £' dewponpatoc [I, 5] dere, 70%9-
cduevoc dkky [ved Trekanters Congruens]: & uévtor ”Åotøtoté Ane
Glkkævct Oelzvvow øDtd, xat éoriv % dette torabry" otte x05x40C
& are [en uheldig Maade at betegne Cirklen pååa|, za? Sorø
xévToov. aDTOoD To £, xat Omydwoav dåmd Tob xévtoov pc Thy
TepupÉperav eddetar Téuvovonr dkkphac fj TE ae xar my Pe bri-
peToo: dnkovett obød, TOD xbx%0v, xør éxeCevbyde nm ag" Biørc
AYN DE Ka 7 w rs 7) fæ små X NY FRR N re pagt
On Éortar.n af tob sa Toywvov. Ecovrar 01 move 77) Pos:
GDTOD- yøviar n te ar (læs 4) xat 1 Bå (læs 2). Set obv py1-
(2)
xuxktov éoriv éxatéoa tov af, (læs ar, 20) rovwæov, Yod!
At sa - e 3 w blÅ e SJ , bl —
3
ELGv CV S/LALA SEG ut 740 Twv towv nymxvxkæv yæwvar tøat tå
| fa
J. L. Heiberg.
Æ=
Ecaopddew dkknhkørc" øv at bxo tg Bdaswc tTob Towyrwvov xat
TC mepipepstag dok anfBavdnevar toar slølv dXApharc, érmet
etøw év TØ adTø Tunpor [unøjagtig Sprogbrug]: at ro év tø
ødTø Tunprate ræviar [ligeledes] ?øar sictv å2XpAac, dre za:
xaddkov at tøv lowv Tunudtøv yæviar [Anvendelsen af den
rigtige Sprogbrug her fjerner al Tvivl om Forf.'s Opfattelse|
four. hkowov Goa at mpoc 77) PBådser at dmokanBavoprevar bx0
te 70 Ødøswc xat Éxatépac tøv TtoD Tøtrwvov mÅevpæv loa
elølv ddAnharc" dv yå0 drd tøv løwv ton dpapsdn, xat TØ
hermoueva løn clolv dAAh hoc. zat sløw øl mÅevpal TOD Torywvov,
by” dc at lød ræviar, lo dkkghørg? do y6p Tod xévtoov slælv
dupotepar [disse Tilføjelser ere ganske overflødige og røbe en
vis Uklarhed]. zøv Zøa tønøxelæv Toywvwv at m90C 77) Poet
ræviar loa, d819harc.
De foretagne Rettelser ere nødvendige, då Textens Bog»
staver ikke lade sig forlige med nogensomhelst Figur; Fejlene
hidrøre vistnok fra en eller anden Misforstaaelse af det. mathe-
matiske Indhold enten hos en Afskriver eller maaske først hos
Udgiveren. De gaa ogsaa igjen i det følgende (fol. $9Y Lin. 30
Tyv afB ræviav 77; Bo longv, læs tyv: ay rwviav 70 lønv,
Lin. 46 æg stvar Tåg pév flag rwviagc TåG Tv Myuxvxktæv TUC
28, 70, læs æde ar, På). Vinklerne 7, d…betegnes: gjentagne
Gange som ai toD Tqunuatog ræviar (fol. 89Y Lin. 34-—35, fol. 90
Lin. 1), og Vinklerne ved Grundlinien benævnes med Aristoteles
2, € (fol. 89Y Lin. 43, fol. 90 Lin. 2), saa at der ikke kan være
Tvivl om Forstaaelsen i det hele, medens det måa indrømmes,
at Alexander har udtrykt sig med liden Klarhed og Skarphed i
det enkelte.
Langt klarere og concisere er Philoponos'” Bemærkning. til
Stedet fol. LXIIY ff. (ed. Venet. 1536):
tav råp o rswpétons Boblntar det£ar, de ToD 60032 AODC
Totyævov lov sølv at mp0S 77) Ødøer fæwviar, émetdn 70 -100067822C
Tølræwvov yiverar dd tæv dyopévæv dr. tTob xéåvtpov edderov
rwonévnye tøjg Ødøsws 0 åréoac edderag dnotsuvobøng Tnjyd
Et mathematisk Sted hos Aristoteles, 5
Te TOD x0x hov, ovkkoyiCetar odtæg" énxst0n) mavtog Huixvxkov at
roviar loar, hprixvxkiov d& ræviar mp (læs at) ar, BO, løar 42.39-
Ac Eøovtør" kanfdvonsv yåp évradda od tob iaooxskobe TC
ræviac, dkdd tov Hprxvxktæv tøv teuvonévæv dik tov a, 2
ebdderov tøv Hypévæv di tTob xévTøov. Eye, odv téwc|?|, dre
tob myxvxitov løar clølv at rævia. émston [læs året 62| 7
Øåarc Ttob Toywvov Tunud ti tob xbxkov dnotéuver, mavtog 02
Tunuatog xbxÅhov Tøar clølv at ræviar, føar do ciot xat at y, 0
TOD Tuhyatos yævian odxodbv tøn uåv m ar 7) BO rwvia, tovt-
Sorte TOD Hyuzvxkov" løar 0& xør at toD Tuhpuatoc hp 7 x0t 1 0.
Edv d& dmæd lowv loa døélnc, tå xatakemdneva løn rivetav
W. > w At — v
denpesdston dpa éx tøv ay zat ad [læs 20] zovwæv icwv
odøæv at y zar 0 løar obøvr tå xzatalsæpdévæa løn émotnyoav,
77 N N , Sa, 9 ,
Arv On Tyv & xat Thv £ ywviav, afmep elot tob løoxdebpov
fwvia.
Indholdet af Stedet hos Åristoteles er saaledes ganske
klart, og heller ikke Formen volder nogen Vanskelighed. Mær-
keligt er kun Udtrykket zå 4, B om Diametrene, som forøvrigt
kommer igjen baade hos Philoponos (se ovfr.) og hos Alexander
(fol. 89” Lin. 38 dxd tøv a, ØB dranétowv). Det kan imidlertid
sammenstilles med et hos Euklid oftere forekommende Udtryk,
hvor en Radius betegnes alene ved sit Endepunkt i Peripherien
(Gractqyar vt tov E, Z, H, se min Udg. af Euklids Elementer
Hp: 2S1 not.)
Af den Maade, hvorpaa Aristoteles antyder det her recon-
struerede Bevis, fremgaar det tydeligt, at det ikke er hans egen
Opfindelse, men det påa hans Tid gængse Bevis i de mathe-
matiske Lærebøger. Heraf slutte vi dels, at vor Forudsætning
er rigtig, at Euklid med Hensyn til Udtrykkene 7wva év 7uy-
fore Og rwvia tTunuatoc har bevaret sine Forgængeres Sprog-
brug, dels at de saakaldte blandede Vinkler var behandlede
allerede i de føreuklidiske Lærebøger, såa at der næppe er
Grund til at betvivle Ægtheden af de Steder, hvor de omtales
af Euklid (se min Udg. af Elementerne V p. LXXXVIIN). De
6 J. L. Heiberg. Et mathematisk Sted hos Aristoteles.
ældre Lærebøger måaåa håve indeholdt mere om dem end Euklid;
til vort Bevis kræves saaledes de to Sætninger: de blandede
Vinkler i Halvcirkler ere ligestore, og: de blandede Vinkler i
et Cirkelsegment ere ligestore. Ingen af dem findes i Elemen-
terne, den første anvendes derimod oftere i Katoptriken (prop.
5, 24). Endelig tør maaske Åristoteles' Benyttelse af Axiomet
(= Elem. I xow. Zvv. 3) anføres som Bevis for, at allerede
Euklids Forgængere stillede saadanne i Spidsen for Systemet,
saa at der er såa meget mindre Grund til at tvivle om Ægt-
heden af de euklidiske (Eucl. op. V p. LXXXIX).
Da saaledes dette Sted af Aristoteles kaster noget Lys over
de føreuklidiske Lærebøger, har jeg ment, at det vår af nogen
Interesse at fremsætte den rigtige Fortolkning deraf, uagtet det
ikke, som jeg først troede, er noget nyt, men kun en Frem-
dragen af noget endog meget gammelt, der med Urette er sat
tilside.
DN
Nogle Bemærkninger om enkelte vanskelige Påli- Ord
i Jåtaka-Bogen.
Af
V. Fausbøll.
(Meddelt i Mødet den 18de Maj 1888.)
Fa Prof. H. Kern's Haand foreligger der følgende Bog: «Bij-
drage tot de verklaring van eenige woorden in Pali-geschriften
voorkomende. Uitgegeven door de Koninklijke Akademie van
Wetenschappen te Amsterdam. Amsterdam 1886». De fieste
af de i samme omhandlede Ord forekomme i min Udgave af
Jåtaka-Bogen, og jeg skal derfor i det følgende tillade mig åt
gjennemse hans Forklaringer. Men førend jeg gaar ind paa
Enkelthederne, skal jeg først gjøre nogle almindelige Bemærk-
ninger. Hr. Kern's «Bijdrage» lide af én Hovedfejl, nemlig af
et fuldstændigt Fejlsyn påa Sagen, idet han vil forklåre alt
ud af Sanskrit. Det er ikke gaaet op for ham, at Påli-Sproget
og Påli-Literaturen og då navnlig Jåtaka- Bogen repræsentere
enstolkeljersSide af det indiske Liv, at der har udviklet
sig noget nyt, som ikke længer er Sanskrit eller brahmansk
Literatur og som derfor heller ikke kan skrues tilbage dertil,
fordi det er et selvstændigt, senere Stadium i den indiske Ud-
vikling. Og Gåthåa-Sproget i den sydbuddhistiske Literatur")
1) Det meste af den nordbuddhistiske Sanskrit-Literatur er kun en daarlig
Oversættelse fra Påli, som paa mange Steder har misforstaaet eller slet
ikke forstaaet Texten. Dette maa være klart for enhver, der blot med
et halvt Øje har set paa og sammenlignet den Prosa og navnlig de
Gaåtha'er, der svare til hinanden i begge Literaturer.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1388. 2
5 V. Fausbøll.
er ikke en Dialekt, langt mindré en Dialekt af Sanskrit, men
kun Påli-Literaturens poetiske Sprog, der ved sin
archaistiske Diktion, ligesom enhver anden Literaturs poetiske
Stil, er en lille Smule forskjellig fra den tilsvarende Prosa.
Gåtha-Sproget hår i det hele taget alle Påli-Prosaens Kjende-
mærker. Dette gjælder ikke blot om Bøjningsformernes Af-
slibning, men ogsåa om det charakteristiske i Ordstoffets
Omformning, idet Sproget især søger at undgaa uensartede
Ionsonanters Sammenhobning enten ved Vokal-Indskud eller
ved Assimilation, hvorved det bliver helt forskjelligt fra Sanskrit.
Naar saaledes Ordet tixna ved Omformning fra Sanskrit til
”åli baade bliver tikhina og tikkha og tinhåa, da forekomme
alle disse 3 Former ogsaa i Gåthå-Sproget, se Jåt. IV SEA
Suttanipåta V.667 og 673, Jåt. III — Man kan naturligvis i
enkelte Tilfælde oversætte Gåthå'erne paa Sanskrit uden at
Verset bliver meget forandret, men i de fleste Tilfælde kan man
ikke reducere dem til Sanskrit uden at forvanske båade Sprog
og Indhold. Hr. K.s Forbedringer blive derfor ogsaa for det
meste til rene Vilkaarligheder, saaledes som det vil ses af mine
følgende Bemærkninger.
Prof. K.s Fejlsyn viser sig ogsåa i hans/y Betragtning af
Versemaalet. Han vil bestandig normalisere dette efter
Sanskrit-Mønsteret, men netop paa Grund af Literaturens
folkelige Charakter hersker der her en stor Frihed. Jeg har
nedenfor anført et Par Exempler herpaa, de kunde forøges i
det uendelige, og jeg skal navnlig i mine Noter til Suttanipåta
paavise en Mængde af saadanne Friheder. Forøvrigt have vi
jo allerede i Mahabharata, ja selv i Manu den samme Ånomali.
Naar Hr. K. anfører, at man ved Hjælp af Versemaalet under-
tiden kan rette Versenes forkerte Læsemaader, da er dette
ganske rigtigt, men det er ikke noget nyt, det har længe
været bekjendt og er bl. a. af mig selv paavist i Appendixet til
Dhammapada.
I én Henseende til tror jeg, at Hr. K. er desorienteret,
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 9
nemlig naar han taler om «Naamsverbasteringen». Ogsaa her
forekommer det mig, åt han anlægger en fejlagtig Maalestok.
Naar et Navn intet betyder i Sanskrit, såa kan det ligesaa godt
være en Overførelse fra Praåkrit påa Sanskrit som omvendt.
Det er derfor umuligt at sige, om Agasti eller Akatti, Akitti er
det oprindelige. Og mange af disse Egennavne kunne, selv
naar de synes at betyde noget, være en etymologiserende Over-
sættelse af et aborigint Ord. Hvem kan afgjøre, om man skal
skrive Bimbisåra eller Vimbisåra eller Vidhisåra eller Vindusena
eller Vindhyasena ?
Jeg maa overhovedet sige, at det aldrig kunde falde mig
ind at foretage saa voldsomme Omkalfatringer af Texten, som
Hr. K. er tilbøjelig til. Det anser jeg for i højeste Grad let-
sindigt. Vi maa først have de 3 overleverede Texter fuld-
stændig liggende for os, førend vi for Alvor kunne begynde
paa at restituere dem til deres oprindelige Skikkelse. Jeg holder
mig nu foreløbig til den singhalesiske og skal gjøre mig
Umage for i det hele taget at holde den ren, og ikke uden
tvingende Grund blande den sammen med de to øvrige.
Prof. K.s Skrivemåade er ikke videre behagelig; han
synes ikke at kjende til den Courtoisi, som i Almindelighed
hersker mellem Videnskabsmænd, der ikke bruge Videnskaben
blot til sin egen Forherligelse. For dem, der ikke fåa hans
Afhandling at se, har jeg i det følgende givet nogle Prøver
derpaa ved Citater af hans Bog, og jeg har end yderligere søgt
at charakterisere hans Stil ved selv at skrive en Studie i KKern'sk
Aand. Jeg vil haabe, det skal blive sidste Gang, at jeg for-
søger mig i den Slags Skrivemaade.
Hr. K.s Selvtilfredshed og Overlegenhed viser sig især lige-
overfor den indfødte indiske Kommentator, som i Alminde-
lighed udskjældes for en stor Dumrian, der intet begriber. Det
er ganske vist, at man kan paavise adskillige urimelige Etymo-
logier hos ham, men mon vi ikke finde saadanne hos alle
indiske Kommentatorer, Såyana iberegnet, og er det noget at
OG ka
-
10 V. Fausbøll.
slaa sig til Ridder paa, nåar man husker, hvilken Afstand der
er mellem dem og den nyere historiske Sprogforskning. Og
påa den anden Side kan der ikke være Tvivl om, at det i flere
Tilfælde er Kommentator, der har Ret, og Hr. K., som har Uret.
Burde man ikke snårere med Tåknemmelighed anerkjende, hvor-
meget vi have lært af ham, som af de indiske Kommentatorer
overhovedet, og hvor langt vi ere komne frem ved Hjælp af
dem. Og vilde det ikke være sømmeligere at gaa lidt mildere
til Værks, naar man selv kan gjøre sig skyldig i såa utilbørligt
Jaskeri, som vi have et Exempel paa pag. 46. Prof. K. afskriver
nemlig der en Linie saaledes:
Baddhå kulimkå, mitam alhakena”,
og såa sætter han Stjærne ved alhakena og tilføjer følgende
Anmærkning: «"Lees åe, want lh maakt evenmin positie als
dh». Og ser man saa efter i Jat. == saa staar der ganske
som der skal:
Båaddhå kulimkå, mitam ålhakena.
Det kan man kalde Godtkjøbs-kritik.
Nahåpita.
Sabbhir eva samåsetha,
sabbhi kubbetha santhavam,
satam hi sannivåsena
sotthim gacchati naåhåpito.
Jat PE
«Het behoeft geen betoog dat nåhåpito oorspronkelijk niet
in | vers kan gestaan hebben en dat men moet herstellen
nåpito, Skr. nåpitah. Misschien is de geheele Gåthå. uit
het Sanskrit omgezet in alles behalve normaal Påli, maar zulks
laat zich niet bewijzen. In Skr. zou de strofe luiden:
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 11
Sadbhir eva samåsita,
sadbhih kurvita samstavam,
satåm hi sannivåsena
svasti gacchati nåpitah.»
Hr Prof: K. er her påa Vildspor. "Nahåapito, skal ikke
læses nåpito, men nhåpito, saaledes som B i Almindelig-
hed skriver, hvor nh betegner aspireret n, der ligesåa lidt
danner Position som Ih i dalha. Enhver, der har læst en
Smule Påli, skulde man tro havde lagt Mærke til, at adskillige
Ord snart have en udvidet, snart en sammentrukken Form og
at begge Former forekomme i Vers, se f. Ex.:
Usabham pavaram viram
mahesim vijitavinam
anejam nahåtakam buddham (læs: nhåtakam)
tam aåham brumi bråhmanam
Dhp. V. 422.
Ninnahåya sabbapåpakåni fis pa GS et ED aen Ar
ajjhattam bahiddhå ca sabbaloke Mer HT rebet de ster jyde dk det rå ey
devamanussesu kappiyesu LD [om
Kkappann'eti tam" åbhuomhatako tim SS —|- — — ——
Suttanipåta V. 521.
Jfr. Dhammapada pag. 436: appendix de metris. Nåpita i
Sanskrit er, som for lang Tid siden gjort gjældende af Weber
i Kuhn's Beitråge Bd. III, en prakritisk Form i en endnu mere
afsleben Skikkelse end den paliske nhåpita og nahåpita.
Jhatva, jhatvana.
Hantvå jhaåatvå vadhitvåa ca
deti danam asannato,
edisam bhattam bhunjamåno (læs: -jåno)
Ss0 påpena upalippati (læs: påpen' eller påpenop-)
262
Jåt. II 7:
12 V. Fausbøll.
Dadanti h'eke visame nivitthå
jhatvå vadhitvå atha socayitva,
så dakkhinå åssumukhå sadandå
samena dinnassa na aggham eti etc.
— 7 67
Jar IV Er
Amisam vå dhanam våpi
yattha passati tådiso
dubhim karoti dummedho
an ca jhatvåana gacchati.
UN Mk DATE
G læser jhatvå, B derimod chetvå. Prof. Kern fore-
slåar at læse jetvå og vil henføre Gerundiet til Rødderne ji
eller jyå, der i Påli gaa over i hinanden. Léon Feer hår i
sin Udgave af Samyutta-Nikåya optaget den birmanske Læse-
maade, men han synes at have fåået Tvivl om, at han har
gjort Ret heri, thi han bemærker i Fortalen S. XIII: «Beyond
the varieties of reading in such and such passages, there are
words which are written always differently in the two groups
of MSS. Thus, the word bråhmana is not once written in B
with å, it is always with a)"). This mistake, however, I have
not even mentioned in my notes. But a perhaps more aston-
ishing blunder which I carefully noticed is to be found in SS.
The word chetvå ,having cut'", occurs four times in one sutta,
which itself occurs four times in the Sagåtha; and it becomes
the title of two of these suttas, and of one vaggo. Therefore
this word occurs four times four or sixteen times and thrice
more, viz. nineteen times; and as we have three Singhalese
MSS., it occurs altogether fifty- seven times in these MSS.,
where it is written jhatvå with a surprising constancy. I håve
noted six other times the presence of this word; once it is
7) Jeg forklarer denne Skrivemaade som en Levning af den gamle Form
bamhana, der forekommer i Acoka-Indskrifterne,
DN
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 5
yet written jhatvå by the three Singhalese MSS. I do not
reckon the reading jetvå, which occurs thrice, becåuse it is
easy to explain it. The reading jhatvå so often repeated
seems to me a fact peculiarly deserving attention. »
Den birmanske Læsemaade chetvå er, som ikke sjeldent
er Tilfældet, en Oversættelse eller en Substitueren af et alminde-
ligt og mere bekjendt Ord for et gammelt. Jeg har derfor
valgt den singhalesiske Læsemaade jhatvå i Følge den gamle
kritiske Regel, at af to konstante Læsemaader er den vanske-
ligste gjærne den rigtige. Det er let at forstaa, hvorledes
chetvåa og jetva ere opstaaede af jhatva, men ikke omvendt.
Jez har ingen Tvivl om, at jhatvåa maa henføres til Sanskrit-
Roden chå (cho) ,at skjære itu', hvis Gerundium vilde hedde
chåtvå. . At vi have, faaet jh i Stedet for ch forklares let af
den store Vaklen, der finder Sted i Skrivemaaden af Rødder
som cut, chut; carc, jharc, jharjh; jam, jham, cham; ju, jhyu,
chyu.. Kommentaren gjengiver jhatvå ved hantvå og kila-
metvå.
Sassatisam3a.
Santi anne pi sakunåa
pattayanå vihangamå,
akkhittå våtavegena
natthå te sassatisamå.
== 255
Jat: TE:
Naar K. vil have dette Udtryk forstaaet som to Ord —= det
bekjendte sanskritiske cåacvatih samåh, gjennem evige Aar,
Tider, Aar ud og Aar ind, evig, stedse, da synes denne Op-
fattelse ved første Øjekast højst plausibel, men det er ikke
derfor sagt, at den er rigtig. '|K. overser nemlig bestandig det
folkelige Element i Påli. Folket omformer ofte Sproget paa
Grund af en anden Opfattelse, det danner noget nyt ud af det
gamle, bekjendte, derved opstaa de saakaldte Nydannelser, som
vi jo finde i alle Sprog, og der fremkommer paa denne Maade
14 V. Fausbøll.
ofte forunderlige Omformninger. Saaledes have vi i Dansk Ud-
trykket ,stille til Fredsf, deraf er senere opstaaet til Freds
(stillet), et Substantiv styret i Genitiv af en Præposition, der er
gaaet over til at blive et Adjektiv og bøjes som et Adjektiv:
han er tilfreds, de ere tilfredse". Naar nogen nu vilde sige:
det er jo hel forkert at skrive ,til Freds' i ét Ord og opfatte
det som et Adjektiv, ja saa vilde han, som Englænderne sige,
blive ,belied by the fact". Altsaa, hvad et Ord eller en Frase
har været er én Ting, hvad den er blevet en anden Ting.
Som bekjendt kunne Gribbe og Ørne blive meget gamle,
de opleve ofte en Alder af over 100 Aar. I Folketroen, der
altid overdriver, bliver dette til Tusinder af Aar. Om Prome-
theus hed det, at en Ørn i 30,000 Aar hakkede i hans Lever.
I Kommentaren til vort Vers siges der om Gribbene ,vassa-
sahassaparimånam åyum apuretvåpi', uden at fylde deres Leve-
alder, som hår et Omfang af 1000-Aar. Det er derfor let at
forstaa, at Kommentator i dette Tilfælde uden at lave noget
selv, men kun følgende Traditionen, opfatter sassatisamåa
som ét Ord = cacvalisama, altsaa som et Adjektiv til Subjektet
i Sætningen, enten i Betydningen af: ,havende den evige
(Jords) Aar', eller lig den evige (Jord)% "eftersom ordet
tænkes afledt af samå, Aar, eller af sama, lig. Vi have altsaa
her en Nydannelse, og at Kommentator har Ret i denne tradi-
tionelle Opfattelse og ikke har lavet noget selv, det synes at
fremgaa af og klarlig at bevises ved, at der existerer et Adver-
bium sassatisamam, evindelig, naturligvis dannet af et Adjektiv
sassalisama. I Majjhima- Nikåya udg. af V. Trenckner hedder
det nemlig I, 136: sassatisamam tath' eva thassåmi. Jfr.
hermed Milindapanha ved Trenckner S. 423: sassatisamam, ,for
ever and ever', Naar derfor Prof. Ik. angaaende Kommentatorens
Fortolkning ender med: ,Zulk eene verklaring getuigt van wei-
nig kennis en veel onverstand', saa er denne Bemærkning fuld-
kommen mal-å-propos, og Hr. Kk.s Ord kunde med Rette af
IKommentator vendes mod ham selv.
REE
>
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 15
Åvahayi.
Åranmiakassa isino
cirarattatapassino
kiccha katam udapånam
katham samma avåhayi.
SE pg | Miss
24
«Dit is een 2 ps. sg. Aor. Act. van het werkwoord dat in
't Skr. avahadate, in den tongval der straks aan te halen
Gåthås ohadaåate, in gewoon Påli &hadati, soloecistisch
uhadeti, luidt en ,beschijten' beteekent. In vorm zou aan
avåhayi een Skr. avåhadih beantwoorden, doch het Actief
is niet in gebruik».
Jeg antager, at K. har Ret heri, at altsaa avåhayi staar
for avåhadi. Til at bestyrke dette kunde han have anført, at
Elis havertens Overgang afd tilsyn khaylta=+S' khadita,
sayati — S. svådate; jfr. Trenckner's fortræffelige Pali Misc.
SS5 Ros SES Muller, - Pali Gram.'S. 30.
Jeg ansaa tidligere avåhayi for Aor. af våhayati, jfr.BR.
vah Caus. %) Etwas in Bewegung setzen, eller taget af vah —
uh, uh, som Westergaard i sine Radices gjengiver ved ,tor-
querey vexare, ferire:,. BR. ved schieben,… rucken,… streifen,
åndern, modificiren', og Wilson i sin Dictionary ved ,to hurt
or give pain, to kill, to destroy', og hvoraf vi have et Sub-
stantiv uha i Betydning af ,Forandring'. Jeg troede nemlig,
at Bodhisatta benyttede sig af et pænere Udtryk, medens Sja-
kalen brugte et mere ligefræmt.
Det er aldeles ikke nødvendigt mod Haandskrifterne at
forandre pitupitamaham dhammo, det fra Forfædrene ned-
120
ER
arvede er dhamma, til -maho dhammo, som findes i Jåt. III
Begge Udtryk ere lige gode.
16 V. Fausbøll.
Asita;" Dhata.
Bålo vatåyam sunakho
yo varattam na khådati
bandhanå ca pamuiceyya
asito ca gharam vaje.
Jat. um
Evam so sukhito hoti
yo vaddham apacåyati
yathåham ajja suhito
dumapakkåni-m-åsito.
zl 446
i MM I BEGÅ
Det forekommer mig ganske vist naturligst og simplest
med K. at forklare asita paa dette Sted som a-sita, ubunden,
idet man henfører Ordet til Roden si, binde. Dog maa jeg
udtrykkelig bemærke, at jeg ikke kjender noget andet Exempel
påa denne Rod i Påli, og at i Sutta-Nipåta sita og asita ikke
blot bestandig af Kommentaren henføres til si — cri, som
V. 333. Yåya deva manusså cå
sitå titthanti atthikå
tarath” etam visattikam.
Kt. Sitå nissitå allinaå hutvå.
V. 593. Abbulhasallo asito
santim pappuyya cetaso.
Kt. Asito ti tanhåditthibi anissito ;
men ogsaa i selve Texten have som parallele Udtryk nissita
O0SFINIS Sas as == TT SNS OM
V.752% Anissito na calati
nissito ca upådiyam
itthabhåvannathabhåavam
samsåram nåtivattati.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 17
V. 753. Etam ådinavam natvå
nissayesu måahabbhayam
anissito anupådåno
sato bhikkhu paribbaåje.
Men hvorledes det nu end forholder sig dermed, saa tror
jeg i alle Tilfælde, at K. gjør Kommentatoren stor Uret, naar
han mener, at denne har henført asita til as — ac i Betyd-
ning af ,æde'. Dette fremgaar aldeles ikke af Kommentaren,
thi naar det i samme hedder: ,asito ti dhåto suhito hutvå',
saa maa dette simplest og naturligst opfattes som: værende
fornøjet og glad, nemlig påa Grund af, at han nu var
sluppen fri; og selv om Kommentator skulde have henført
asita til as — ac, hvad man forøvrigt ikke kan se, såa maa
han dog have taget det i den overførte Betydning ,at nyde',
»bhuj', thi der staar jo aldeles ikke noget i Verset om at æde
og tilfredsstille sin Sult, og heller ikke i Fortællingens Ord er
der noget om at mætte sig, det hedder blot i ren Almindelighed:
,s0 evam vatvå mahåjane niddam okkante yottam khåditvå
suhito hutvå palåyitvå attano såmikånam gharam eva gato,
overbed han Remmen og flygtede glad hjem', han mætter sig
jo dog ikke paa Læderremmen.
At dhåtaåa og suhita maa opfattes i denne almindelige
Betydning, tror jeg klart fremgaar af det ovenfor anførte Vers
Jat. mn Z
hane
derfor umuligt påa dette Sted kan betyde ,;mæt', men maa for-
i hvilket suhita staar parallelt med sukhita og
staas som ,veltilfreds, veltilpas, glad, fornøjet".
Men KK. hår ikke blot misforstaaet Kommentaren, hån hår
heller ikke forstaaet Participiet dhåta. Han henfører nemlig
dette til Koden dhe, ,zuigen', hvormed det intet som helst
har åt gjøre. Dhåta er en regelmæssig Tillægsform af dhå
— S. dhrå, dhrai, der i Dhåtupåtha forklares ved ,trptau',
af Westergaard oversættes ved ,satiari, satisfieri', og af Wilson
og M. Williams ved ,to be satisfied or pleased".
18 V. Fausbøll.
Kommentaren til Jåtaka er ikke af Buddhaghosa.
Denne har nemlig, foruden Nåno daya, som vistnok er tabt,
sikkerlig kun skrevet: Visuddhimagga, Sumangalavi-
lasini, Papancasudani og Manorathapurani. Naar
den buddhistiske Kirke har tillagt ham en hel Del andre Kom-
mentarer, da er dette sandsynligvis kun et Udtryk for, at man
har villet tilkjende dem kanonisk Autoritet.
Pithiyati.
Hvad K. anfører herom er gammelt. Det er allerede længe
bekjendt fra Webers Oversættelse af Dhp. v. 173 og Trenck-
ner's Pali Miscellany S. 62.
RIDE
N'eva itthisu såmannam
na pi bhaåkkhesu sårathi,
ath'” assa sandhibhedassa
passå vava sucintitam
FS DNRSE:
K. vil her gjøre itthisu til itthisu (S. isti, Ønske) eller
i det mindste opfatte det som saadant, i Lighed med vuttha
— $S. (usta) usita, vasita. Dette kunde ved første: Øjekast
synes plausibelt; men jeg anser det dog for meget usandsyn-
ligt, at S. isti skulde blive til itthi paa Påli, naar det netop
derved kunde forvexles med et andet Ord. Jeg maa tillige be-
mærke, at endskjøndt ittha — ista ofte forekommer i Pali,
saa tvivler jeg dog paa, at der kan opvises Exempler paa itthi
eller itthi i Betydning af isti. Dette hedder påa Påli iccha.
Hr. Trenckner, om hvem jeg nok tør sige, at han har en større
Samling til en Påli-Ordbog end nogen som helst anden, kjender
heller ikke til et Ord itrhi eller itthi i Påli i Betydning af
icchåa. Naar man nu' hertil føjer, at det ér et bekjendt; ofte
omtalt Fænomen i Indien, der nævnes baade i Saånskrit- og
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jataka-Bogen. 19
”ali-Skrifter, at man lægger sig efter anden Mands Hustru,
paradarasevand, saa. tror jeg ikke, der er ….den.… ringeste
Grund til at følge Hr. K. i hans Fortolkning.
Ballets
Idåni kho ”mhi sukhito åarogo
nikkantako, nippatito kapoto,
kahåmi dåni hadayassa tutthim,
tathå hi mam mamsasåkam baleti
sm:
Hr. K. siger: «De Skr. Dhåtupåtha geeft een werkwoord
balayati op, in den zin van prånana. Dit laatste ontbreekt
en de bestaande woordenboeken en is mij ook elders nooit
voorgekomen, maar als nom. act. van prånåyati moet het
beteekenen ,'t bezielen, verkwikken, sterken'. Trouwens baå-
lavati is licht te herkennen als een denominatief van bala,
kracht».
Man tror knap sine egne Øjne, naar man læser dette, thi
slaar man op i Ordbøgerne, såa finder man, at Wilson har
prånana — life, living; M. Williams prånana --the act of
breathing, -- producing life, -- giving life to; BR. -- Athmen,
Beleben.. At balayati er et Denominativ af bala kan der
ingen Tvivl være om, det ligger jo ogsaa i Kommentators Om-
skrivning: tathå bi mamsadi ca avasesam såkan ca mayham
balam karoti. Men at der oprindelig har været en Rod bal,
sat være stærk', synes rimeligt, naar man ser hen til Latinsk
valeo, validus etc., se Fick.
I Verset afskriver K. skjødesløst suhito for sukhito, og
nippatito kapoto vil han uden videre rette til nippatite
kapote, alt imod alle Haandskrifterne. En locativus aåabsolutus
vilde man snarere finde i Prosa end i poetisk Stil.
20) V. Fausbøll. ”,
Sumbhati, sumhati.
Dhåtupåtha har cumbh, sumbh — himsåyam, Dhåtu-
manjusa sumbh — samsumbhane, gæsimehi, hvilket sidste
Ord er det singhalesiske Substantiv til Verbet gæsenavåa, der
betyder ,at slaa'.
Skjøndt det synes, at C næsten udelukkende skriver sumh
ogsaa i Versene, saa er jeg dog enig med K., naar han mener,
at sumbh, som er den almindelige Skrivemaade i B, er den
digteriske og dermed ældre Form, som man altsaa fortrinsvis
maa vente at finde i Vers. Jeg antager derfor, at vi i prosaisk
Stil bør skrive sumh og i poetisk sumbh. Vi maa saaledes
læse:
Vikkamåmi nå påremi
bhumim sumbhåmi vegaså,
dalho vårattiko påso
pådam me parikantati.
i ås | Im
Kommentarens «påde bhumim paharami vegena» maa vist-
nok læses paådena med B, da påde — pådehi kun findes i
poetisk Stil, og paharåami næppe kan bruges' med 2 Akkusa-
tiver med Betydning ,slaa Foden imod".
Palåasin.
Dette Adjektiv er afledt af Substantivet palasa, der fore-
— 198. . ==
kommer Jåt. ll == i følgende Række: rågo doso moho måkkho
paålåso isså macchariyam måyåa såtheyvam thambho sårambho
== ole 2 = z sen ren — 36
måno atimåno mado pan ådo, jfr. Majjhima-Nikaya I —%.
K. antager, at man har taget palåca, ,Blad', som synonymt
med chada eller chadman, der jo ikke blot betyder Blad,
men ogsaa ,Forstillelse'. Det samme har allerede Rhys Davids
og Oldenberg gjort gjældende i deres Oversættelse af Vinaya,
seS.B. E.<vol. XX pi: 38: "Det eneste, der kan gjøre denne
Etymologi tvivlsom, er, at Ordet i Påli ogsaa skrives med 1;
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. ZA |
se Majjhima-N. I, S. 36, 43, 96. Forøvrigt undlader jeg ikke
at gjøre opmærksom paa, at Wilson og efter ham M. Williams
give palåca som et Adjektiv i Betydning af ,green, unfeeling,
unmerciful, cruelf.
Andakavåaco.
Kodhano upanåhi ca
pisuno hi vibhedako
andakavåaco pharuso
so me kantataro tato.
Jat. Il
=Pl
40!s
Prof. K. bemærker hertil: «Alles is duidelijk genoeg, be-
halve andakavåco, hetwelk trouwens in 't geheel niets is, dan
éenerbedorven lezing.. Wat er bedoeld is, zullen de meeste
lezers weten ook zonder mijne voorlichting, vooral als zij een
oog slaan op de var. lect. en daar vinden kandakavåco. Dit
is cock niet geheel juist, maar verschilt én in klank én in
schrift weinig van hetgeen vereischt wordt: kanthakavåco,
d. i. doornig of stekelig in zijne taal». Han har nemlig fundet
et Vers i. Mahåbhårata V, v. 1267 = I, 3559, som lyder saa-
ledes:
Åruntudam parusam ruxavacam
våkkantakair vitudantam manusyån
vidyåd alaxmikatamam janånåam
mukhe nibaddhåm nirrtim vahantam.
Dermed tænker han saa, at alt er klappet og klart.
Vi have paa Dansk et Ordsprog, der hedder: «Store Ord
og fedt Flæsk sidde ikke fast i Halsen», det randt mig uvilkaarlig
i Tanker, da jeg læste Prof. IK.s ovenfor citerede Ord.
Det gjør mig ondt at skulle berøve ham Glæden over at
have fundet det eneste rette, men jeg maa tilstaa, at jeg anser
det for sandsynligst, at de fleste Læsere ville finde Dr. Morris's
Forbedring (se Journal P.T. Soc., 1886, S. 105), nemlig at læse
22 V. Fausbøll.
candakavåco, for langt fornuftigere, for det første fordi
canda og pharusa, som vi have i Verset, ofte sammen-
stilles f. Ex. Dhp. 149,23,. Jat. II ES == og paa den foregaaende
Side i V. 41 kalder Kålakanni sig jo selv candiyåa, der for-
øvrigt maaske rettest burde opfattes som et Egennavn, og for
det andet fordi denne Rettelse er lempeligere og slutter sig til
C's Læsemaade, der som den ældre, selv hvor den er korrum-
peret, i Almindelighed peger mod det rette.
Niketava.
Migaråajåa pure åsim
Kosalassa niketave
Nandiyo nåmåa nåmenaåa
abhirupo catuppado
LENS | | alg
Dette Ord skrives saaledes af alle 3 Haandskrifter baade i
Verset og i Kommentaren. Bf, som kun indeholder Versene,
har niketame, der ogsaa maa repræsentere Skrivemaaden
niketave, idet m og v i Birmansk let kunne forvexles, men
derimod ikke n og v. Naar selv B, som dog er tilbøjelig til at
sanskritisere, her ogsaa har niketava, vilde det være meget let-
sindigt at rette denne Læsemaade til niketane; thi selv om man
ikke vil anerkjende Formen som normal (jfr. dog migava, vaddhava),
saa maa man alligevel indrømme, at der i alle Sprog findes mange
anormale Former, der ere opstaaede ved Misforstaaelse og For-
vexling af to forskjellige Ord og ved den saakaldte falske Analogi.
Vi have i Dansk et Mundheld, der lyder saaledes: Ingenting
er godt for Øjnene. Faa vide, at dette kommer fra det Tyske:
Nichts ist fir die ;Augen… gut, o0g…at.….det tydske Hreisiser
Nichts er en Gjengivelse af det latinske Nihilum album,
der brugtes som Lægemiddel. Vi sige: «Æren (9:… Træet
Æren) er det fagreste Træ i Skoven», men nu forstaas det
almindelig om Ære (o: die Ehre) og Hæder. I Ordsproget:
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 23
«Morgenstund har Guld i Mund» er det oldnordiske mund
— manus, Haand, bleven forståaet som om det var = Mund, os.
Vi sige: at faa Syn for Sagen i Stedet for Sagn. Syndflod
— Siindfluth er opstaaet af Sintfluot, Hocus pocus af hoc est
corpus. Vi skrive skinsyg for skindsyg. Det gammeldanske
end sider, oldnordisk enn sidr, er bleven til end sige,
skjøndt det ikke har det mindste at gjøre med Verbet ,al
sigermeler etc.
Saadanne Forvanskninger komme vel især frem i den folke-
lige Del af Sproget, men høre ikke desto mindre med til det
aktuelle Sprog. Man maa derfor være meget varsom med at
erklære en tilsyneladende anormal Form for umulig, især i
Påli og Pråkrit, hvor det folkelige Element har haft såa stor en
Indflydelse, at det endogsåa har kunnet omforme Ørd som
jyotsnå og catahradå til junhå og saterata.
Niketava kan naturligvis, hvis man betragter det som en
anormal Form, let være opstaået ved en Forvexling, idet man
hår tænkt paa ketava — kaitava. Jeg har derfor ladet Ordet
staa. I Følge de Principer, jeg stadig har fulgt som Udgiver,
hår jeg overhovedet forandret såa lidt som muligt ved den fore-
liggende Text, idet jeg endnu stadig mener, at man ved en
Første - Udgave fremfor alt måa undgaåaa al Vilkaarlighed og
holde sig til den traditionelle Text. Kun hvor jeg havde
Paåralleler og Analogier fra andre Steder, har jeg undertiden
ændret, men dog altid meget sparsomt.
Men er Formen niketava virkelig anormal? Vi have jo
dog lignende Substantiver i ådinava og vaddhava, hvis vi
ikke ville forklare Ordet som et Adjektiv til niketa og betydende:
havende et Flag, hvad der vistnok er den oprindelige Mening
af keta, ketu, ketana og niketa, niketu, niketana.
Nibbåpita.
Addhå tuvam panditako si Rådha,
janåsi atthåni anågataåni,
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1883. 3
IN V. Fausbøll.
kathan nu såkhåmigam dakkhisåma
nibbåpitam råjakulato va jammam. (Læs -kwå.)
E 99
Jåt. III =.
03
Her viser sig igjen Prof. K.s store Vilkaarlighed. Fordi
p kan forvexles med s, skal nibbåpita være en Skrivefejl for
nibbåsita, der aldeles ikke forekommer i Påli. End
ikke Hr. Trenckner har et eneste Exempel derpaa.
-
Jeg valgte nibbåpita paa Subkuti's Autoritet, thi i den
Papirs - Afskrift, som denne lærde buddhistiske Præst er saa
venlig at sende mig, er niddhå- eller nitthå- påa det
tydeligste rettet til nibbå-. Men jeg er nu tilbøjelig til at
anse CF's Læsemaade for den eneste rigtige, thi' i Jåt. IV
41 É
5 har":
Tato galaviritena
puriså niddhåpayimsu måm (læs poså?)
datvx mukhapabåraåani
Saåakhassa vacanamkara ;
Yå te så bhaårivå anariyuupåa
måta mam' eså sakiyå janetti
niddhåmase tam sakå agårå,
annam pi te så dukkham åvaheyya,
hvor jeg tror jeg hellere burde have valgt B's Læsemaade:
niddhåapaye, fordi m og s i singhalesisk Skrift hyppigt for-
vexles med p og y. Niddhåpayati antager jeg = S. nir-
dhmåpayati, jfr. parikissati = -kilissati. Niddham have vé
iniddhanta Dhp. v. 238 og i niddhameyya Dhp. S. 370.
Enten vi vælge nibbåpitam eller niddhåpitam kommer
omtrent ud paa et. De kunne naturligvis ligesom ethvert andet
egentligt Udtryk bruges i metaforisk Betydning.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Pali-Ord i Jataka-Bogen. 25
Nicchubhati.
Yam ånayim somanassam
målinim candanussadam
så mam gharå nicchubhati,
jatam saranato bhayam.
mums
Fe
I Five Jåtakas S. 29 viste jeg, at nutthubhi maatte hen-
føres til S. sthiv. Som Konsekvents heraf drog Hr. Trenckner
i Milindap. S. 423 den Slutning, åt chuddha, nicchuddha,
nicchubhati og upacchubheyya maatte henføres til S. xiv.
Jeg tror, han har Ret heri, og at, som Følge deraf, disse Ord
intet have at gjøre med nisxubh, hvormed Prof. K. vil for-
binde dem. I Dhåtumanjuså finde vi chubh —= nicchubhe,
»to spit out" og thubh — nitthubhane, ,to spit out'.
Poaletr
Prof. K. siger: «De meening van Childers dat paleti eene
samengetrokken vorm is van palåyvati is niet geheel juist.
Påleti is Skr. paråiti, terwijl paldyati met Skr. palåyate
overeenstemt. ... paålåyate, palåyati is ,vluchten, op den
loop gaan'; paråiti, paleti is ,heengaan'».
Denne Distinktion holder ikke Stik. Naar vi i Pancatantra
udg. af Kosegarten S. 258 v. 74 læse: yah paraiti sa jivati,
saa oversættes det vistnok rigtigt af Benfey ved: wer sich
davonmacht, kommt nicht um', og af Lancereau ved: ,celui
qui fuit conserve lå vie", påa Engelsk populært:
He who fights and runs away
may live to fight another day".
Derfor angiver ogsaa BR. Betydningen af påraiti som ,weg-
gehen, weglaufen', M. Williams paa samme Maade som ,to g0
away, to run away' og i Hindi betyder paråa-nå ,to run, to flee'f.
Naar Prof. K. anfører Jåt. IN ss
926 V. Fausbøll.
Udeti åpurati veti cando,
attham tapetvåna paleti suriyo,
og Dhp. v. 49:
Yathåpi bhamaro puppham
vannagandham ahethayam
påleti rasam ådåya
evam gåme muni care,
som Beviser for at paåleti ikke kan være en Sammentrækning
af palåyati, saa bevise disse to Steder intet i saa Henseende.
Digterne bruge nemlig saa tidt billedlige Udtryk, det afhænger
af, hvorledes de opfatte Sagen, og den indiske Digter hår
naturligvis ligesaa stor Ret til at sige, at ,Solen flygter mod
Nedgang', som den danske Digter f. Ex. kan sige:
Men hver en Stjærne flygted ræd
Fra mørke Skov, fra Haraldsted,
Hvor Magnus slog sin Frænde.
Kun for den, der mangler poetisk Sands, kan dette falde
underligt.
Det samme gjælder om Prof. K.s Indvending mod min
Oversættelse af paåleti rasam ådåya i ovenstaaende Vers:
»aufugit succo percepto', hvortil han bemærker: «doch de
bijen vluchten niet weg na honig gegaard te hebben, en
evenmin wordt van den asceet gevorderd dat hij na zijne ronde
in ”€ dorp gedaan te hebben zal vluchten»; thi Digteren be-
tragter Bierne som smaa Tyve, der flygte bort efter at have
røvet Blomsternes Honning, og Prof. K.s Bemærkning viser kun,
hvor overfladisk hån har set påa Texten, idet han ikke en
Gang hår iagttaget, at tertium comparationis ikke ligger i
Verbet ,at flygte", thi då vilde der ikke i andet Led have staaet
»vandrer' (care), men der vilde være brugt et Udtryk, der var
synonymt med ,flygte'. Tertium comparationis «zullen de meeste
lezers weten ook zonder mijne voorlichting» er, åt de begge
samle ind, den ene Honning, den anden Almisse.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. VASA
Endelig hedder paåraiti paa Påli ikke paleti, men pareti,
. 3 3 47
hvilket kan ses af Jat. IV 5:
kåyassa bhedå abhisampaåaråyam
asamsayam so nirayam pareti.
Jinati.
Den Adskillelse, som Petersborger Ordbogen gjør i Form
og Betydning af ji ,overvinde' og jya ,behandle med Vold",
»Føve', synes ikke at gjælde i Påli. Begge Verber gaa her over
i hinanden og have samme Betydning ikke blot i Kommentaren,
men ogsaa i selve Texten: ,overgåa, besejre, overvælde, berøve"
og kun Sammenhængen kan afgjøre, hvorledes de paa hvert
enkelt Sted maa opfattes. F.Ex.:
Sabbadåanam dhammadånam jinåti,
sabbam rasam dhammaraso jinåti,
sabbam ratim dhammarati jinati,
tanhakkhayo sabbadukkham jin åti.
Dhp. v. 354.
Her finde vi i samme Vers jinåti brugt i to forskjellige Be-
tydninger, som i Latinen kan udtrykkes ved et og det samme
Verbum, men ikke saaledes i Tysk, Engelsk og Dansk, hvorfor
ogsaa Weber oversætter: ,ubertrifft — tilgetf og Max Miller:
;exceeds — overcomes'.
So yuddhakusalo ,imasmim thåne thitena sakkå jetun' ti
bhumisisam jånåti, Jat. IV Fe men ogsaa:
Ko ettakam balavåhanam jinitum sakkhissati. Jåt. Il b=4
Niyanti dhirå lokambå
jetvaå Måram savahanam
DipE NB:
Ajatasattu måtulam jinitvå tussati. Jåt. Il 5,
Na tam jayissati sisso,
sissam åcariya jessasi.
Jat sik ==
tø| &:
.
Kålinmgo jinissati, Assako paråjisati. Jåt. Ill
28 V. Fausbøll
For 32 Aar siden, ved Påli- Studiets Begyndelse her i
Europa, oversatte jeg ajini i Dhp. v. 3 :/7—= Jat. IU ze, Sal Vinaya
I; S. 349) ved vicit, idet jeg fulgte Gogerly, ligesom jeg igjen
fulgtes af Weber, Max Muller og Hu). Jeg kan endnu ikke
se andet, end at denne Oversættelse i Overensstemmelse med
Komment. passer bedre end K.s Forslag, da vi ellers faa ,slaa'
avadhi og ,bruge Vold' ajini, som jo i Mening ere identiske.
Vi kunne heller ikke oversætte det ved ,plyndref, thi saa vilde
det jo falde sammen med ahåsi.
Og såa med Hensyn til jino i Jåt. HI 3
Åpi hantvå ,hato' bruti
jetvå ,jino' ti bhåsati,
da er det klart nok, åt jino "ikke kan være rigtigt, hvilket jeg
ogsaa antydede ved at sige i Noten: ,so all four MSS., men
jeg er tilbøjelig til at tro, at der snarere skal læses jito med
Kommentaren efter B, enten vi såa ville opfåtte den derved
fremkomne. Fod som — — —— .éller som — — — —" hvilken
sidste Fod vi jo dog ikke kunne bortdemonstrere i Dhp. VV.
216, 231.232. 275.02421, sligesaa. lidt" som "det mange
andre Tilfælde gaar an at rette paa Versemaalet, nåar man ser
hen til den folkelige Charakter, Påli-Versene have.
ÅAppadno Jåt. Il Es maa naturligvis læses appapaddo.
Jeg har sandsynligvis under Korrekturen overset, åt pa er ud-
falden.
153.
Naar Prof. K; i-Verset” Jat TI oe
Jino rathassamanikundalå ca
putte ca dåré ca tatl” eva jino
vil læse rathassam manikundalå ca, da er dette, mod Haand-
]) Gray's Oversættelse kjender jeg ikke.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 929
skrifterne og Kommentaren, aldeles unødvendigt, fordi vi ofte
have Foden — — — — i Midten og ca er parallelt med ca'erne
i næste Linie.
Ander bra 22
Disse to Ord ere allerede identificerede af E. Miller i
i
hans Påli Grammar S. 48 og 54.
= 7 .
Jåt. HI 7 kan restitueres paa følgende Maade:
Nanu te sutam bråhmana bhannamåne:
devå na issanti [purisa] parakkamassa,
damo samådhi manaso adejjho
avyaggatå nikkhamanan ca kåle
dalhan ca viriyam [purisa] parakkamo ca
ten" eva åsi [vi] jayo Assakanam.
Prof. K. vil læse na i Stedet for nanu, der er aldeles ingen
Grund hertil, da vi meget ofte have — — — — — med en Op-
fakten første Fod) Ex:
Sabbesu bhutesu nidhåya dandam
avihethayam annataram pi tesam
nå puttam iccheyya kuto sahåyam etc.
Sutta-Nipåta V. 35 og mange andre Steder.
«Bhannamåne kan hier niets anders wezen dan de acc. sg.
n. van een passief Teg. deelw. en is daarom door den scholiast
niet verstaan. Had hij Mågadhi gekend, dan zou hij geweten
hebben dåt Måg. -e = Skr. -am zijn kan». Den, der ikke har
forstaaet bhannamåne, er Hr. Prof. K. og ikke Scholiasten.
Denne gjengiver nemlig samme ganske rigtig ved vacane bhan-
namåane, thi bh. er en Locativus absolutus impers., saaledes
106,
FE .
Bodhisattassa vacanam sutvå dhammena vinicchini, dhammena
som ogsaa anden Steds forekommer f. Ek. Jåt. II Råjå
vinicchiyamåne bråhmanass' eva doso jåto, da Kongen
havde hørt Bodhisattå's Ord, overvejede han Sagen med Ret-
færdighed, og da der var overvejet med Retfærdighed, faldt
50 V. Fausbøll.
Skylden påa Bråhmaåanen. Påa samme Maade i det foreliggende
Vers: nanu te sutam bråhmana bhannamåne, mon der ikke
er hørt af dig, 0 Bråhman, idet der sagdes. Samådhi
kan læses -1, men det er ikke nødvendigt, da vi ofte have
— — — — i Zden Fod. «Nikkhamana is een onbestaanbaar
word; er is naturlijk te lezen vikkamana, of, wil men, vik-
kamåna, d.i. Skr. vikramana; het is een van de vele worden
die bij .Childers ontbreken, ofschon vikkama door hem ver-
meldt wordt». Igjen vidtfejlet! Det samme Udtryk forekommer
ogsaa Jat. IU =2-
Kåle nikkhamanå sådhu,
nåkåle sådhu nikkhamo,
akålena hi nikkhammaå
ekakam pi baåahujano
na kinci attham joteti
dhamkasenå va kosiyam.
Udgang d. e. Udfald, Angreb i rette Tid giver en meget god
Mening, hvorimod kåle ikke synes at passe ret sammen med
vikkamana.
Ved at udelade purisa i anden og femte Linie og vii
sidste Linie bliver Versemaalet rigtigt.
Kukkr =kørsku:
Jat. MIE. Dette Ord er allerede bekjendt fra E. Miller's
Påli- Grammar S. 9. Vokal-Assimilation er udpeget af mig i
Five Jåtakas S. 29 og omstændelig omhandlet af Trenckner i
hans Påli Misc. S. 75 og af E. Kuhn i hans Beitråge zur Pali-
Grammatik S. 23, 25.
Mohaneyya. Kummagga.
Evam etam mahåråja
vathå te vacanam sutam,
kummagge patipanno 'smi
mohaneyyesu mucchito.
== 499
Nøgle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jataka-Bogen. 31
Om 1's Overgang til e se E. Millers Pali Gr. $. 10.
(lees: kumagge, Skr. kumårge, daar er” niet de
minste reden tot verdubbeling der m bestaat. Vermoedelijk
heeft een variant ummaggå, Skr. unmårga, tot die spelling
met dubbele m geleid». Prof. K. overser her igjen det folke-
lige Element i Påli, skjøndt han selv anfører Grunden til Skrive-
måaden kummagga ved at nævne ummaggå som en sand-
synlig Variant, hvoraf den skal være opstaaet. Det er naturligvis
den falske Analogi, der har frembragt Skrivemaaden kummagga
påa samme Maade som duggati Dhp. V. 318 har ledet til
suggati Dhp. V. 319, og puthujjana til bahujjana. Læse-
maaden kummagga er i alle Tilfælde sikker nok, og jeg tror
derfor, at Pischel har gjort Uret i at rette den til kumagga,
saa meget mere som kun ét (daarligt) Haåandskrift læser saa-
ledes mod kummagga i 4 Haandskrifter. Ogsaa Hr. Trenckner
skriver kummaggaåa, se hans Udg. af Majjhima-Nikåya S. I, 117.
Adu.
Dette Ord er af Prof. K. med Rette henført til det vediske
at u, thi det betyder i Påli som i Vedaerne: ,derpaa', og naar
det staar sammen med udåhu: ,ellerf. Som Ex. anfører jeg:
Adu cåipam gahetvåna
khaggam bandhitva vamato
ånayami sake putte,
puttanam hi vadho dukho.
Jat SND
23"
AÅdu pannå kimatthikåa
nipunå sådhucintani
yava uppatitam rågam
kimmano na vinodaye.
= 499
Jåt. Il æ
2 V. Fausbøll.
Titthante no mahåråje
adu deve divam gate
nati tam samanumannimsu (læs med B samanuidimsu?)
sampassam attham attano.
Jat Ave
Kin nu kho lokapålå nåma w'atthi, udåhu vippavutthå ådu
matå me piyasåmikam na rakkhanti.
Prof. K. vil omsætte paina.og kimatthikå i. oven-
staaende Vers, men derved vilde vi i første Fod fåa — — — —,
som er yderst sjældent, medens — — — — oftere forekommer i
anden.
For yåva vil K. læse yå vå formentlig i Stedet for yå
våi, og for kimmano kåmino, og det hele vil han over-
sætte saaledes: «Wat baat dan het verstand, dat zoo schrander
is en het rechte beseft, zoo het den ontwaakten hartstocht
toch niet kan verdrijven van den door zinnenlust bevangene?»
idet han siger: In oudere taåaal overgebracht, om niet te zeggen:
hersteld, zou het vers luiden:
Åd u kimarthikå prajna
nipunå sådhucintani,
ya va utpatitam rågam
kåamino nå vinodayvet?
Her have vi da igjen den rene skjære Vilkaarlighed! Hvis
det skulde være Bevis paa Forvanskning, at man kan oversætte
Påli-Versene paa Sanskrit, saa vil jeg paatage mig at bort-
eskamotere alle Gåthå'erne.
Men slig Vilkaarlighed er da ogsaa fuldstændig unødvendig.
Kimmano er Subjektet i den sidste Sætning og betyder,
i Analogi med andre Ord sammensatte med kim, ku, kaåad og
kå, enten ,et slet Sind' taget som et karmadhårava, eller
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 343
»havende et slet Sindf taget som et bahuvrihi. Det hele måaå
derfor forstaas saaledes: Hvad nytter en skarp og gjennem-
trængende Forstand, naar det slette Sind ikke kan fordrive
den opstaaende Lidenskab.
Nirankaroti.
Evam yo sam niramkatvå
agantum kurute piyam
so eko baåhu socati
Dhumakåriva bråhmano.
Jåt. Ul, £.
Prof. K.s Forklaring af dette Verbum som S. nyakkr er
mulig gjennem Mellemformen niyam-kr, jfr. tiriyam — tiryak,
avam-siras — avåkciras. Jeg foretrækker dog at henføre det
til nirå-kr. Først fordi Betydningen”) af dette synes at passe
bedst til den påliske Brug af Verbet, se:
Evam dhammam niramkatvå
yo adhammena jivati
Satadhammo va låbhenå
laddhena pi na nandati.
— 84
VERS E
Na ve ,piyam me' ti janinda tådiso
attam niramkatvå piyåni sevati.
= " 280
Jat. I
Niramkatvå aggim ådåya bråhmano
åapo sijam yajam usseti yupam.
[EN al DUkREes
') BR. angive Betydningen af niråkr saaledes: 1) absondern, ausscheiden,
2) von sich stossen, verdrången, 3) abwehren, vereiteln, 4) von sich
fern halten, unterlassen, 5) verwerfen, nicht anerkennen (Westerg. ejicere,
repudiare); og af nyakkr saaledes: Jemand seine Uberlegenheit fuhlen
lassen, demuthigen, mit Geringachtung behandeln?
V. Fausbøll.
(ØV)
=
Khattiva brahmabandhu ca
ye c' anne gottarakkhitå
jativadam niramkatva
kamånam vasam upågamum.
Sutta-Nipåta 315.
Dernæst fordi niråkåra endnu den Dag i Dag i Hindi ogsaa
skrives niramkåra. Jfr. endvidere sanan-tana — S. sanå-
tana.
Båhira.
Den rette Forklaring af dette Ord er allerede givet af
E. Miller i hans Påli Grammar S. 31, som simpel Overgang af
y til r, hvilket vistnok er den eneste rette Opfattelse, naar vi
se hen til, at der ved Siden af båhira ogsaa gives Formen
båhiyåa og at denne, ligesom andre lignende Ord, tillige fore-
432
kommer som båhika, Jat. III 57.
Pavecchati
Adeyyesu dadam dånam
deyyesu na-ppavecchati
Ipåsu vyasanam patto
saåhåyam nådhigacchati.
Nådeyyesu dadam dåanam
deyyesu yo pavecchati
apaåasu vyasanam patto
sahåyam adhigacchati.
Jat. mr É:
Dette Verbum er allerede omhandlet af Trenckner (Pali
Misc. S. 61), der udtrykker sig med Forsigtighed, idet han
siger, at det ser ud som et Derivativ af avixat, men mener,
at hverken vic eller vis giver nogen god Mening. I Betyd-
ning, siger han, stemmer det med S. prayacchati, men Iden-
tifikationen med dette frembyder fonetiske Vanskeligheder.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påali-Ord i Jataka-Bogen. 35
Dr. Morris (Journal P. T. Soc. 1885 S. 43) udpeger, at
pavecchati bruges med Akk. og Lokativ, og mener, at dette
antyder, at den oprindelige Betydning af p. var ,to pour down
on', hvorfra saa afledtes Betydningen ,to bestow, to give". OM.
vil henføre Verbet til Roden vrs ,to råin', og henviser til
acchati af Roden ås gjennen Aorist acchi, ligesom han
ogsaa fremhæver, at B læser pavacchati.
Prof. K. derimod identificerer påavecchati med S. pra-
yacchati, idet han antager, at ya er bleven sammentrukken
til e. I paåaecchati indskødes såa et y som Overgangslyd,
ligesom i Påli veva opstaar af eva. Saaledes faa vi altsaa
payedehatr eder rejer” bliver pave hate yerens=
stemmelse med den ikke sjældne Overgang af y til v, der finder
Sted i Ord som kåsåva — S. kåsåya, avudha =— åyudha etc.
Min Forklaring af pavecchati falder ikke langt fra Trenck-
ners og Morris's. Jeg henfører Verbet til Roden vis (Dhåtup.
— secane), der sandsynligvis kun er en Sideform til vrs (Dhåtup.
— secane) og derfor som denne og andre Rødder (gr, pimv,
ux, mih, se Westergaard), der betyde ,conspergere, effundere',
ogsaa bruges figurlig i Betydning af ,daåre, donare, largiri'.
Men jeg tror ikke, at Præsens vecchati er udgaaet fra Åorist-
Formen åavixat, ligesaalidt som jeg anser Præsens acchati
for opstaaet af Aorist acchi. Det forekommer mig ikke nød-
vendigt at tage sin Tilflugt til en Aorist, nåar man baade i
Sanskrit og Påli har en ikke usædvanlig Overgang af c, s og s
til cch, jfr. eava— chava, cakrt—chakana; is—icchati,
sad—cha; vas—ucchati, as—acchati. Med andre Ord
pravesati bliver pavecchati. Det er klart, at Kommenta-
toren, naar han S. 12,12 siger: na pavesati na deti, hen-
fører pavesati til pavis.
Vatta.
Angårajata pathavi
kukkulånugatå mai,
36 V. Fausbøll.
atha gåyasi vattåni,
na tam tapati åtapo.
Uddham tapati ådicco,
adho tapati vålukå,
atha gåyasi vattåani,
na tam tapati åatapo.
Jat. UT
Kommentaren tager tydelig nok dette Ord i Betydning af
Beskjæftigelse (ayoga, jfr. S. B. E. XX, 141) eller ringe Gjær-
ning (ayoga) og dette stemmer meget godt med Fortællingen,
i hvilken Vandbæreren skildres som en lystig Fyr, der er til-
freds med sin simple Gjærning, udakabhati = udakabhrti,
og derfor besynger samme, gåyasi vattåni. Jeg ser følge-
lig slet ingen Nødvendighed for at forstaa vattani, som K.
vil, i Betydning af Vers. At Kommentarens åyoga skulde
kunne betyde ,Pyntning, Smykning", tvivler jeg ogsaa meget paa.
Vatakara.
Yadå såamuddikam nåvam
sayantam savatakaram
ceto aådåya gaccheyya
atha nuna tadå siyå.
Jit. I
Her har Prof. K. aabenbart igjen gjort Kommentatoren Uret,
idet han kun har set helt overfladisk paa hans Forklaring og
derfor ikke forstaaet den. Kommentatoren udlægger nemlig ikke
vatåkara ved sambhåra, men siger aldeles korrekt: sayan-
tam savatåkaran ti yantena c'eva vatakarena ca saddhim
sambhårayuttam d. e. med Redskaber og Tov, (det vil sige) for-
synet med (alt Skibets) Tilbehør. Sambhåra gaar tydelig nok
påa det hele og ikke påa det enkelte Ord vatåkara.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen.
Go
—]
Åvæåaka.
Na annave santi phalaåni vamka
mamsam kuto khåditum cakkavåke,
sevålabhakkh” amha avåkabhojanå,
na ghåsahetu pakaroma påpam.
Jato ==,
Jeg antager, at K. rigtig har gjenkjendt avaåka som det
sanskritiske avakå; men naar han i Verset vil optage B's
Læsemaade dhanka i Stedet for C"s vanka, fordi, som han
siger, et Skjeldsord ikke passer her, saa har han ikke lagt
Mærke til, at et saadant netop bruges foran i V. 2, hvor Kragen
tiltales som: manussahimsa. Forøvrigt tror jeg ikke, at
vanka, brugt om Kragen, er et Skjeldsord, det kan ligesaa
godt være et blot beskrivende Ord, jfr. Jåt. MII er vamka ti
kåkanam eva nåmzm, Il =: ath' assa Sakkø pokkharanim
måpesi sobhaggappattam satatittham sahassavamkam paica-
vannapadumasanchannam Nandanapokkharani - sadisam. — Dette
2
fremgaar især tydeligt af Jåt. I
16 510 .
5 — II 7, hvor vakkanga
— Ssåkunå.
RE par ya
Kåmam ruppatu vå må vå
bhusam vå vikiriyatu,
dhammam me bhaånamånassaå
na påpam upalippati.
Tate,
Det første af disse Verber er rigtig forstaaet af Prof. K.
som 5. rupyati. Rup, lup gjengives i Dhåtup. ved vimohane,
Westerg. Kadices: perturbare, violare, i Dhåtumanjusaåa ved
nåse, paåkåse, to destroy, to confound. Exempier paa Brugen
437
als rUup pat have vi Jat UT:
38 V. Fausbøll.
Putthassa me annatarena vyådhinå
rogena bålham dukkhitassa ruppato
parisussati khippam idam kalebaram,
hvor ruppåto gjengives af Kommentaren ved ghattiyamånasså
169,
413 .
Socam pandu kisi hoti,
piliyamånassa. Ligesaa Jat. Ill
bhattan c” assa na ruccati,
amittå sumanå honti
sallaviddhassa ruppato, (jfr. Theragåathåa 967)
og Jåt. IV 2 sallaviddho va rupati.
Naar derimod Prof. K. opfatter vikiriyyati som Passiv
af vikaroti, da tager han højlig fejl, thi Passiv af vikaroti
hedder vikariyati, hvorimod vikiriyyati eller vikirilyati
er Passiv af vikr, der i Betydning af ,overvælde' forekommer
i Dhp. S. 182,5: na hi sakkå arahattam oghena vikiritum,
og som BR. blandt andet oversætte ved ,schmåhen', der passer
godt i dette Vers. Kommentarens Opfattelse af bhusam kan
næppe påa dette Sted forsvares.
Jagzghati. Ahuhaliya. Anamhakatla.
Kåyam elagalagumbe
karoti ahuhåliyam,
na-v-idha naccam vå gitam vå
tålam vå susamåhitam,
anamhaåakåle sussoni
kin nu jagghåasi sobhaåne.
Jat ES.
Jaggh (Dhåtumanjuså S. 31 — hasane, to laugh) er — S.
jax, en redupliceret Form afhas, og jagghati forholder sig til
jaxati paa samme Maade som sagghati til caxyati, se Sutta-
Nipåta v. 834:
Atha tvam pavitakkam ågamå
manaså ditthigatåni cintayanto,
dhonena yugam samåagamåa,
na hi tvam sagghaåasi sampayåtave,
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 39
Kommentator har rigtig skjønnet, åt jagghasi maatte hen-
føres til has, idet han har gjengivet det ved haseyyåsi,
ligesom der ogsaa i Prosa- Fortællingen bruges Udtrykket:
mahåahasitam hasi.
226.
Jagehitaye i Verset Jåt. III me
Alam hi te jagghitåye
måamam disvåna edisam
vilunam su laputtena
pitthimaddena makkhitam
er ingen Absolutiv, som K. vil: «Het zal geen betoog behoeven
dat het woord hier een aåabsolutief is», og skal derfor heller ikke
læses jagghittåye; det er en Infinitiv, som allerede rigtig frem-
stillet af E. Muller i hans Påli Gr. S. 126. 1 Kommentarens
Forklaring jagghitåye ti hasitvå burde jeg i Stedet for C's
Læsemaade hasitvå have valgt B's hasitum, jfr. Jåt. IV <
Tvan ca kho me maåhåråja
manasånuvicintito
alam dukkhå pamocetum,
tasmå tuyham pavedayim.
Et. Exempel. paa -taye med kort a have vi i Jåt. 1Vv .
Mama kårana bandhanasmå pamutto
arahasi no janitaye katåni,
hvor Kommentaren gjengiver jåanitave ved jånitum.
Ahuhåliya, der af Dr. Morris i Journ. P. T. S. 1884
S. 106 vist med Rette anses for et Onomatopoietikon og sammen-
stilles med S. halahalå og halahuli, udlægges af Kommentatoren
som dantavidam;akam makåhasitam.
Anamha vil Dr. Morris: i J. P.T. S. 1884 S. 70 forklare
som «,un-laughing" from the root smi, which in Påli appears
as mha». Hvis dette skulde være muligt, maatte vi vel i alle
Tilfælde med B læse anamhi og tage Ordet som umiddelbart
afledt af Roden.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1388.
SS
40 V. Fausbøll.
Opilåpeti.
Dåvaggi abhibhavanto viya viravanto ågacchati, åagantvå
'Tathågatassa thitatthanam patvå tassa padesassa samantå sola-
sakarisamatham thånam patto udake opilåpitatinukkå viya
nibbayi Jat MENES,
Uttamajåtikam ayam gahetva ekam sukhumam ghanam
sucim katvåa påse vijjhitva odake opilåpetvå aparam pi ta-
thårupam eva tasså kosakam katvå påse vijjhi, iminå niyåmena
tasså sattakose akåsi. Jat. Ul >,
Atha nam ekadivasam nadiyam opilåpetvå måresi.
301
Jåt. TIL —.
6
Prof. K. foreslåar at tage dette Verbum som Kausativ af
vliyate ,zinken'. Fra Formens Side kan der ikke indvendes
andet herimod end at vi hidtil kun kjende vlepavati og ikke
vlåpayati, men med Hensyn til Meningen maa man dog sige,
at de forskjellige Betydninger, som BR. angive: ,zusammen-—
knicken, -drucken, -fallen måchen', eller i Passiv: ,in sich
zusammen sinken', ikke synes ret at passe. Jeg antager der-
for, at Trenckner's Forklaring af Ordet (Pali Misc. 63) er den
eneste rigtige, naar han opfatter opilåpeti som svarende til
en Sanskrit Kausativ af avaplu, nemlig avaplåvayati, ,lade
springe ned", ,nedsænke'.
Ajakara.… Atiharati.
Tesam ajakaram medam
accahåsi bahutaso
pitå ca puttam avaca
janam uccåapapåtinam
supattam pakkhasampannam
tejasim duragaminam.
Jåt. III +54.
«Ten onrechte daarentegen heeft hij de korte a in ”t begin
van ”t woord laten staan, want ajakaram medam is t. a. p-
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. "(|
erammatisch onzinnig en metrisch onzuiver». Hr. K. er alle
Tider temmelig rask påa det. Jeg har ikke. rettet ajakara til
aj- for det første fordi intet af Haandskrifterne har å, for det
andet fordi —— — — ofte forekommer i første Fod, se Dhp.
S. 439, og for det tredie fordi Derivativer dannede ved a uden
Vriddhering af Begyndelses - Stavelsen virkelig forekomme, om
endog kun sjælden, se Whitney's S. Grammar 2 1209.
Åccahåsi i V. 2 udlægger Kommentaren ved ativiya
åhari, ,bragte i Overflødighed'. Man vilde vente abbhahåsi,
der ganske vist, som K. gjør opmærksom paa, ved Fejllæsning
af det sammensatte Tegn for abbha kan være bleven til
uccahåsi; og i Jat. III Ea læser "ogsaa "BAabhidor 6 har
rettet ati- til abhi-, men påa den anden Side forekommer
atiharati saa ofte, at det ikke synes at kunne være en Fejl-
lemminger ser Dr Morris: 1 Journal PS TS SE 886"S7 706 31
harati seems to mean ,to tåke back' (Mahaåv. I 25,16; CGullav.
VII 1—4; Suttav. I p. 18).
Udaåpatto.” Addasa. Pitus.
Udapatto si vegena
bali pakkbi dijuttamo
olokayanto vakkango
påbbatåni vanåni ca.
Addasa pathavim gijjho
yathåsåsi pitus sutam
sagarena parikkhittam
cakkam va parimandalam.
== 484
Jak III D3—324'
Jeg opfattede fra først af udapatta som et Ord sammen-
sat af udac og pattra, ;med opadgaaende Vinger', og derfor
valgte jeg si som Følgeord, men jeg er nu tilbøjelig til at tro,
at K. har truffet det rette, naar han mener, at a er Åugment,
og at der i det hele skjules en Aorist, saa at altsaa ud-apatto
…
£
V. Fausbøll.
Se
(HO)
vilde blive = S. ud-apaptas. Der er kun én Vanskelighed
herved, og det er, at vi saaledes faa en 2 Person i Stedet for
en 3 P. Man maa derfor antage, at der skal læses ud-apatta
— udapaptat i Stedet for udapatto. Hvis denne Konjektur
skulde vise sig at være rigtig, maa si selvfølgelig rettes til pi,
som Bf læser.
Addasa pa-, —— — —, vil K.. for at forbedre Verse-
maalet, rette til adassa pa-, — — — —, = $S. adarcat, men
jeg tror ikke, at en saadan Form af Aorist forekommer i Påli.
Derimod er det meget let at faa den rigtige Læsemaade addaså
frem, nåar man gaar ud fra hvad C har, nemlig addasanm,
idet Endelserne å og am ofte forvexles, og addaså fore-
kommer f. Ex. i Dhp. S. 331,5 fra neden og i Sutta- Nipåta
SKRIDE NES OST RET OS FENG RO TD
Pitus. Om. denne Form skriver Prof. K.: «Een zonder-
linge vorm is pitus, dat eenen nominatief moet verbeelden,
hoewel de scholiast, die nog minder begrip van zinbouw dan
van de vormenleer heeft, het voor eenen genitief aanziet. . Ja,
ieder weet dat in ”t Skr. — niet eens in ”t- Påli ——pitus
(sutam) een genitief is, maar er komt hier geen genitief te pas».
Det er fast ubegribeligt, at Hr. K. ikke har forstaåaet saa simpel
en Sætning som: yathå åsa (= assa) åsi pitus sutam,
Gribben såa Jorden, ,ligesom han havde hørt af hans Fader'
(ordret: ligesom der vår hørt af ham fra Faderen), omgivet af
Havet, rund som et Hjul. Kommentaåtoren kunde her igjen
med Rette kaste Hr. K. håns egne Ord tilbage i Ansigtet, thi
han har fuldstændig rigtig fortolket pitus som en Ablativ,
yathåssa pitu santikå sutam åsi, og en Nominativ pitå i
en upersonlig Sætning vilde være fuldkommen Nonsens. En
saadan gammel Genitiv-Ablativ finde vi ogsaa i følgende Vers:
Bhattur atthe påraåkkanto
yam thånam adhigacchati
Aa
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen.
3 tø] 5
-=—
NRA
suro attapariccag1
labhamåno bhavam' aham.
<= 398
EN ELG
o
ganchu dovårika khaggabaddha
kåasaviya hantu mamam janinda,
"måtuc-ca amkasmi aåham nisinno
akaddhito såhaså tehi deva.
i Fr ARR YDES SESPNR FRE"
19, 217 8
,
31
En lignende gammel Nominativ-Form have vi i Jåt. II 57:
Na-y-idam visamasilena (kan læses nédam)
Sonenåa Suhanus sahå,
Suhanu pi tådiso veva
yo Sonassåa sagocaro,
og i Dhp. V.. 107 jantum, opstaaet af jantur eller jantus,
og i V. 104 jitam for jitas. Ligesaa kutthum for kut-
Buus dE TIE i og sucim for sucis, LUN [IVs
Veramb a.
Dette Ord henføres vistnok med Rette af Dr. Morris i
Jernes LESS SS AS TOT Ro den rambe Fram hh (lambe
lambh) — ,larme, brøle", hvoraf rambhåa, ,Brølen'. Det
skrives oftest veramba i Pali, men i Divyåvadaåana findes det
imidlertid under Formen vaåairambha. Kern foreslaar at aflede
det af vyabhra, vaiyabhra, men dette forekommer mig
temmelig søgt.
Andhati.
Råjanivesane tikkhattum andhitvå Jåt. UI 5 — råjanive-
sane tikkhattum parigantva Jåt. III Be:
K. vil forandre andhitvå til anthitvåa paa Grund af en
formentlig Forvexling af ndh og nth i Haandskrifterne. Jeg
har ikke turdet gjøre dette af Hensyn til, at der opstilles en
44 V. Fausbøll.
Rod at —= ire, og fordi adhvan synes at forudsætte en Rod
adh. Då anth imidlertid, som K. gjør opmærksom paa, fore-
kommer i den nordlige Buddhismes Skrifter, er det sandsynligt,
at vi maa læse anth for andh. Kaccåyana's Dhåtumanjuså
hår kun Rødderne at og at. K. mener tillige, at paa adskil-
lige Steder, hvor Senart i Mahåvastu læser anvati =— S.rnvati,
restitueret af MSS.s meget forvirrede Læsemaader anveti, man-
yanti, anyepi, anvanti, acvanti, anvati, anyehi, anyantehi, acyitåa,
bør der læses aåanthati etc.
Kakacdenate
Bodhisatto pabujjhitvå sayanapitthe pallamkena nisinno
addasa tå itthiyo turiyabhandåni avattharitvå niddåyantiyo ekaccå
paggharitakhelå lålåkilinnagattå ekaccåa dante khådantiyo ekacca
kåkacchantiyo ekaccå vippalapantiyo ekåccåa vivatamukhå
ekacca apagatavattha påkatibhibhacchasambådhatthånå. Jat.
ir
Tesu niddam upagatesu ekacce ghurughurupassåsa kåkac-
chamånå dante khådantå nipajjimsu. Jåt. I em
Tesam antare eko kusitamånavo mahantam varanarukkham
disvå «sukkharukkho eso» ti sannåya «muhuttan tåva nipajjitvå
pacchå rukkham abhiruhitva dåruni påtetvå ådåya gamissåmiti»
uttarisatakam pattharitva nipajjitva kåkacchamåno niddam
okkami. Jåt. ==
Dhamme bhåsite therå bhikkhu yathåvihåram gacchanti,
navakå bhikkha tatth' eva upatthanasålayam upåsakehi saddhim
mutthassati asampajånå - naggåa vikujamånå kåkacchamånå
seyyam kappenti. Vinaya Vol. IV S. 15,30.
Prof. K. vil, ligesom Trenckner allerede hår gjort i hans
Milindap. S. 422, sætte dette Verbum i Forbindelse med
krathana, som Wilson siger, foruden ,slaughter, killing",
ogsaa betyder ,snoring, stertor'. Jeg kan ikke samstemme med
Tr. og K. heri. Jeg tror, det er langt simplere at forklare
cc
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 45
kåkacchati som en Intensiv-Form af kåc — kås, ,at hoste';
kakåcyati, ad modum påpacyate, er bleven kåkacchati,
ligesom vi ved Siden af kacyapa have kacchapa. Med Hen-
syn til Betydningen da synes ,at puste, stønne, snorke' omtrent
at passe ligegodt, men jeg gjør dog opmærksom paa, at i Hindi
betyder kåca-roga Asthma, der kunde synes at tyde paa de
to første Betydninger som det rigtigste. Buddhaghosa derimod
giver følgende Forklaring af Ordet: kåkacchamåna ti nåsåva
kåkasaddam viya niratthakasaddam muncamånå, se Vinaya Vol.
IV, 355, der synes at maatte forstaas om Snorken.
Bhunahata.
Åham eva dusiyå bhunahatå ranno Mahaåpatåpassa,
pamuncantu Dhammapålam, hatthe me deva chedehi.
= 1,9
Jat. TIL —-.
J
Ordet skrives paa alle Steder i alle Haandskrifter med den-
[alt n, ogsåa i B, hvor n og t ikke kunne forvexles. Bhuna-
hatå fortolker Kommentatoren ganske rigtig som — hata-
bhunå, idet hån gjengiver det frit efter den senere Tids
Opfattelse som hatavaddhi ,Lykkesødelægger' og forudsætter
et Substantiv bhuna —= bhuti. Jeg tror derfor ikke, det er
nødvendigt mod alle Haandskrifter at læse bhanahanå. I
Sutta-Nipåta V. 644 (jfr. Milindap. S. 428) forekommer et Ad-
jektiv bhunaåhu, der paa lignende Maade af Kommentator
udlægges ved bhutihanaka vuddhinåsaka, hvilket synes
at vise, at man i en senere Tid ikke har forstaaet den op-
rindelige Betydning af bhuna som S. bhruana, men har afledt
det af bhu og derfor ogsaa skrevet det med dentalt n. Der
er aldeles ikke noget underligt heri, naar Ordet allerede i San-
skrit bruges i almindelig Forstand om en, der gjør sig skyldig
i en meget stor Synd, såa at den oprindelige Betydning ogsaa
her synes efterhaanden at være svunden ud af Bevidstheden.
46 V. Fausbøll.
Vitta.
Uddhatabhattam aham tadå
caramanassa adåsi bhikkhuno
vittå sumanå sayam aham,
tassa kammassa phalam mam' edisæm.
Er II BE
53"
Under dette Ord, som i Betydning af ,gladf' ”ikke fore-
kommer i Sanskrit, har Prof. K. rigtig henvist til migavittaka
glad ved, hengiven til Jagt", hvortil kan føjes landcavittaka,
==. 309 . . Se z2 .
Jat. Il 7 > »holdende af Gaver, bestikkelig'; jfr. lamncam
== . 186 == — — MM
khådati, Jat. II 5, og lancakhådaka, Jat: V 2.
Madlatthika.
Varam ce me håmsa tuvam dadeyya
avam rukkho punar åyum labhetha,
so såkhava phalimå samvinulho
maåadhatthiko titthatu sobhamaåano.
rat. TIT "2
te u kea
Prof. K. forstaar dette Ord som sammensat af maåadhu og
atthi = S. asthi, men da det sidste Ord, saavidt mig be-
kjendt, aldrig forekommer skreven atthi, men bestandig atthi;
saa har jeg stor Tvivl om denne Forklarings Rigtighed. Jeg
foretrækker at aflede det af madhu-attha-ika ,havende søde
Ting'.
Paåyin.
Dasannakam tikhinadhåram
asim sampanna påyinam
parisdyam puriso gilati
kim dukkhataram tato etc.
== 338
Fit. WIE
3
—]
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen.
Prof. K. foreslaar her åt læse sampannapådyitam og over-
sætter dette «volop gedrenkt». Til Begrundelse heraf anfører han:
swel wordt of schijnt het kunststuk des goochelaars moeielijker,
naarmate he staal door allerlei middelen den hoogst mogelijken
graad van hardheid heeft verkregen. Een gewoon middel daartoe
bestaat in zeker mengsel, castrapånaåa, zwaarddrank, geheeten,
waarin ”t staal gedompeld woordt. Deze kunstbewerking heet påy-
avati, drenken, en eene kling, z00 behandeld, påyita, gedrenkt».
Jeg maa her igjen først gjøre opmærksom paa, at alle
Haandskrifter, ogsaa B, i hvilket n og t ikke kunne forvexles,
have på yinam. Dernæst maa jeg sige, at jeg vel kan forstaa,
at det er et stort Kunststykke at sluge et Sværd med en skarp
Eg, men jeg kan ikke begribe, at det har det mindste at be-
tyde til at gjøre Kunststykket større, om Sværdet er af hærdet
eller af uhærdet Jærn. Derfor tror jeg ikke, at den foreslaaede
Forandring er nogensomhelst Forbedring af Texten. Nej, saa
synes jeg dog, at Kommentator er nærmere ved noget fornuftigt,
naar han udlægger sampannå påyinam ved sampannam
paralohita påyinam (B) ,udmærket, Fjendens Blod drikkende",
thi som bekjendt skildres Sværdet af Digterne som blodtørstigt,
og i Overensstemmelse med denne Kommentarens Opfattelse vil
jeg nu foreslåa en Læsemaåaade, som forekommer mig at give
en god Mening, og ved hvilken Versemaalet bliver korrekt.
nemlig:
Dasannakam tikkhadhåram
asim yam pånapåyinam
parisayam poso gilati —
kim dukkarataram tato;
yad annam dukkaram thånam
tam me akkhåhi pucchito.
Gileyya puriso lobhå
asim yam pånapåyinam, —
yo ca vajja dadåamiti, —
tam dukkarataram tato ;
48 V. Fausbøll.
sabb'” annam sukaram thånam,
evam janåhi Måagadha.
Vi have allerede tidligere set Exempel paa, hvorledes Påli-
Gathå'erne forsvinde under Hr. K.s Behandling. Som et nyt
Ex. giver jeg Slutningen af hans Artikel om Påyin: |
«De verzen bevatten ettelijke metrische fouten, die gedeel-
telijk verdwijnen, zoodra men den tekst in Sanskrit omzet,
gedeeltelijk onherstelbaar zijn. Onze gegevens zijn niet vol-
doende om den waren tekst te herstellen; wel om bij wij van
voorbeld een moglijk vers in ”t Skr. samen te stellen; op deze
wijze:
Dåcårnakam tikshnadhåram asim sampannapåyitam,
parshadiha nå gilati; kim dushkarataram tatah?
[vad anyad dushkaram stånam tan ma åkhyåhi prcchatah).
Sathila.
Yam kinci sathilam kammåam
samkilitthan ca vam vatam
samkassaram brahmacariyam,
nå tam hoti mahapphalam.
Dhammap. V. 312.
Weber havde allerede i sin Oversættelse af Dhp. henført
sathila, sithila og catha til samme Rod crath:… Kfører
ligeledes med Rette sathila tilligemed catha og cithira,
cithila tilbage til en Grundform crtha, crthila. Af denne
fremkommer dels ved Gunering (cratha) clatha ,løs', som
prathiyas af prthu, dels paa dialektisk Vis catha, satha
;ond', og githir ager hits ass, bsom pla ak
prthvi, kisa af krca etc. Med Hensyn til Differentieringen
af Betydning i catha og cithila sammenligner K. træffende
Hollandsk ,loos' og ,los'.
K. tager ligesom Weber sathilaåa i samme Betydning som
sithila ,løs' og støttes i saa Henseende af Therag. V. 277,
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 19
der er identisk med Dhp. V. 312, kun at sathila er bleven
ombyttet med sithila. Formen sathila forekommer ikke i
Abhidhånapp.
Samkilittha.
Weber oversatte s. vraåta: ,jed' beeintråchtiges Geliibd'.
K. opfatter s. som et blot stærkere Udtryk for S. klista, i
hvilket der ligger Begrebet ,zwag, krank, flauw'. I den senere
Påli-Prosa forekommer det i Almindelighed i Betydningen ,uren',
f. Ex. måtugåmo nåm' eså visuddhasatte pi samkilitthe
. = r 468 . — — 2 . . . .
karoti Jåt. IV =, kileså nåm' ete parisuddhasatle pi samki-
litthe karonti Ill ud itthiyo nåm' etå pubbe jhånabalena
vikkhambhitakilesanam visuddhasattanam pi samkilesam up-
pådesum, tådiså tucchapuggalå kimkåranaåa na samkilissanti,
visuddhåpi sattå samkilissanti Il SE ==
VV. 244—45 i Dhammapada:
Sujivam ahirikena
kakasurena dhamsinå
påkkhandinå pagabbhenaå
samkilitthena jivitam,
Hirimatå ca dujjivam
niccam sucigavesinå
alinen' åappagabbhena
suddhåjivena passataå,
har Prof. k. fundet i Jåtaka Målå i følgende Skikkelse:
Sujivitam ahrikena
dhvamxsenåcucikarmanå
praskandinå pragalbhena
susamklistam tu jivitam,
Hrimatå tv-iha durjivam
nityam sucigavesinå
samlinenåpragalbhena
cuddhåjivena jivitå (lees: jivinå of jivatå).
50 V. Fausbøll.
Og dette har bragt ham paa den Ide, at man maa læse sam-
kilitthånujivinå og suddhåjive tapassata i 4de Linie
og ålimen” i 3die Linie i Zdet Vers, og det hele oversætter han
saa saaledes: «Gemakkelijk leven kan de onbeschaamde kraaien-
held, die alles bezwaddert, die vrijpostig zich op den voorgrond
dringt en onfatsoenlijk op andermans kosten leeft. Een moeie-
lijk leven daarentegen heeft de schuchtere die altijd het reine
zoekt, die, beschroomd in "t verborgene levende, zich afslooft
om zich fatsoenlijk te generen.»
Hr. K.s voldsomme Omkalfatring af Texten kan jeg aldeles
ikke gaa ind påa, den er efter min Mening aldeles vilkaarlig og
søgt. Dette fremtræder især i K.s Opfattelse af samkilittha
som «op smerige wijze» og af suddha som «fatsoenlijk»,
denne er aldeles ubuddhisstisk. Hvis nogen Påli terminus er
tydelig, saa er det disse to Ord, hvis Betydning klart lægger
sig for Dagen i de ovenfor anførte Exempler.
Versene give en ypperlig Mening som de foreligge, og der
er aldeles ingen Grund til at forbedre Texten efter en nord-
indisk Sanskrit-Oversættelse, såa meget mindre som de nord-
lige Oversættelser i det hele vise sig at være en -Depravation
af Påli-Texterne. Der er en fortrinlig Parallelisme i Versenes
jivitam sujivam ahirikena og dujjivam hirimata. Denne
ødelægges ved at læse sujivitam -- dujjivam og lave sam-
kilitthena jivitam som til sankilittbåanujrvinaker
sætte en Lokativ ind i Texten ved at forandre suddhåjivena
paåassatå til suddhåjive tåpassatå paa samme Tid som
Parallelismen peger i Retning af ene Instrumentaliser. End-
videre kjender jeg i Påli ingen Exempler paa taåapaåassati, hvor-
imod passati i Betydning af ,skue' oftere forekommer, se
saaledes Dhp. VV. 113—115, 190,7277,'423, altsaa — vipas-
str eDhpsV VET RSMSE
SsSankaissara
Dette Ord blev allerede rigtigt af Weber ført tilbage til en
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 31
Sanskrit-Form: sam-kas-vara, som vel ikke er paavist, men
i hvis Sted man, som Kk. gjør opmærksom påa, har Formen
sam-kas-uka — asthira. Kasvara findes derimod.
Mivana
Jeg kan ikke berøve mig selv og andre den Fornøjelse her
igjen at høre Hr. K.s mærkelige Ord: «Het behoeft geen betoog
dat met vivanasmi ghore bedoeld is ,in de vreeselijke wil-
dernis, in ”t gruwelijke woud'. Nu kan vivana nooit die be-
teekenis hebben, en dåarom zou men, ook al kende men 't
woord anders niet in ”t Påli, het volste recht hebben om tegen
het zoogenaamde gezag van alle codices in, te lezen vivi-
nasmi, want op grond van Skr. vipina, woud, mag men
gerust het bestaan van een Pråkrit vivina veronderstellen. Ik
heb nooit iemand ontmoet die er tegen opzag, tegen het gezag
van alle letterzetters in de fouten in drukproeven te verbeteren.
Waarom beschouwen sommige het dan als een heiligschennis
de lezing der Codices aan te tasten? Mag men wel zondigen
tegen de taåal, die hooger staat dan alle afschrijvers, en niet
tegen hetgen men gelieft te noemen: de handschriftelijke over-
levering? Het råadsel is gemakkelijk opgelost: de verbeteraars
van drukproeven plegen hun tekst en de taal waarin die ge-
schreven is te verstaan; de taal der dierbåare Codices verstaan
zij måar half.» Saa mange vare Ordene, jeg kan desværre ikke
tilføje: og de vare alle vise. Hr. K. siger altsaa: vivana kan
347.
FTSES
aldrig betyde ,Skov', og derfor skal man i Jåt. II
Apåsu me yuddhaparåjitassa
ekassa katvå vivanasmi ghore
paåsåravi kicchagatassa pånim,
ten” udatårim dukkhasampareto
læse vivinasmi for vivanasmi, thi paa Grund af S. vipina
kan man trøstig forudsætte et Pråkrit Ord vivina, og dette Ord
N D
kan idetmindste paavises 1 Gang, nemlig i Cariva-Pitaka S. 73, V.3:
dd) c + .
52 V. Fausbøll.
Yadåa aham brahåranne
sunne vivinakånane
ajjhogåhetvå viharåmi
Akatti nåma tåpaso.
Jeg maa først hertil bemærke, at vivina i C-P. kun forekommer
som et Adjektiv, medens vivana i Jåtaka er et Substantiv.
Dernæst maa jeg gjøre opmærksom paa, at Ordet i Jåtaka fore-
n INT al å 317 1907 491 r 274 371
(indess? 5 Gan se SE SUE FRE RIND
£ Varianter, nemlig: vivarasmim, pivanasmim, vicanasmim og
men kun med
visinasmim, altsaa kun 1 Gang med en Variant, der sandsyn-
ligvis staar for vivinasmim. Naar der er saa stor Overens-
stemmelse i Text og Kommentar, finder jeg ingen Grund til at
forandre den overleverede Læsemaade, såa meget mere som
man jo dog maa tilstaa, at vivana er ligesaåaa godt et Ord som
vimårga, vipatha og videca. Hvis man alligevel vilde
anse vivana for et forkert Ord, saa vilde jeg i alle Tilfælde
foreslaa som den lempeligste Rettelse at læse pi vanasmi,
saaledes som en Variant har, da pi ikke sjælden forvexles med
vi, navnlig i birmansk Skrift. Naar Kommentaren paa et Sted
fortolker vivanasmim ved påniyarahite aranne, paa et
andet Sted vivanam ved nirudakatthanam, såa er det
klart, at han har forstaaet vana i den vediske Betydning
Vand".
Khumseti.
'Tasmim hi samaye chabbaggiya kalaham karontå pesale
bhikkhu khumsenti vamhenti ovjjhante dasahi akkosavatthubi
akkosanti. Jåt. =
Satthåa ”taya upåsako saddhåsampanno hinena khumsito'
ti lass” eva dosam åropetvåa patisaraniyakammam kåretvå ,gaccha
Cittam gahapatim khamåpehiti' pesesi. Dhp. S. 263,24.
Dette Verbum vil Prof. K. indentificere med S. kutsayati,
idet han mener, at vi have en Parallel i Påli Vamsaråja, der
formentlig skal være = S. Vatsaråja. Jeg har opfattet vam-
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jataka-Bogen. D>3
saraja- som ,Familie-Kongen', det vil sige den Konge, der
stiftede et Dynasti, og jeg har derfor skrevet det med et lille
v, men jeg tror nu rigtignok, at jeg har haft Uret og at det
bør opfattes som af Hr. K. i Betydning af Vamsa'ernes —
Vatsa'ernes Konge, thi vi finde Jåt. IV Si Vamsaratthe
Kosambiyam Kosambiko nåma råjå rajjam kåresi, hvor altsaa
Viåamsarmaas svare: til S. Vatsa……; Men; som: vi af dette..ene
Exempel er berettiget til at slutte, at khumseti er — S. kut-
savati, anser jeg for mere end tvivlsomt. Thi den sædvanlige
Overgang | fra (Su til "Pali af ts,er joryech, "saaledes. som | i
kucchå, samvacchara etc., og om det endogsaa er vist, at
ts tillige ved Assimilation kan blive til ss, såa ved jeg dog ikke,
med hvad Ret Hr. K. siger, at der af kuss regelmæssig ud-
viklede sig en Form kums. Med Hensyn til, at vi have khums
for kums henviser K. til, åt vi paa lignende Maade finde
hug dl=-RS sku by a:
Efter min Formening har Hr. Prof. E. Kåhn i sime Beitråge
z. P. Gr. S. 49 med Rette. henført khums til kruc, hvoraf
det, som jeg tror, kun er en dialektisk Form fremkommen af
det omsatte kurc, ligesom vi have ukkamseti, ghamsati,
sampahamseti, lomahamsana af utkarsayati, gharsati etc.,
og kh er vistnok en Virkning af det i Roden skjulte r påaåa
samme Maade som vi af kridå faa khiddå, af parusa
pharusa, af sukumåra sukhumåla, af tatrå tattha,
af palita phalita, af kila khila. Pischel mener derimod,
at kh er opstaaet af sk, idet han antager som Grundform
skurc, se: Beitråge z. Kunde d. ig. Spr. III S. 253. I Kacca-
yana's Dhåtumanjusa forekommer Roden khums med Betyd-
ning: akkose. I Hindi have vi khumsa ,animosity, spite,
rancour, malice, anger', og khumsånå ,to be angry".
Vamheti. Vambheti.
Hvad skulle vi skrive? Prof. Oldenberg og Hr. Trenckner
trykke vambheti i Vinaya-Pitaka og Majjhima-Nikåva, og
54 V. Fausbøll.
Dr. Morris helder til den samme Side i Journ. P. T. Soc. 1884
S. 96. I Kaccåyana's Dhåtumanjuså finde vi ligeledes vabhi
(o: vambh) = gårahåyam, to contempt. Men hvis Frof. K.s
Fortolkning af Verbet som identisk med S.apasmayate skulde
vise sig at være rigtig, saa maa det uden Tvivl skrives vam-
heti, da mh er den sædvanlige Overgang fra sm. Jfr. iøvrigt
hvad der er sagt ovenfor under sumbhati og anamhakåala.
Sluttelig undlader jeg ikke at gjøre opmærksom paa, åt vam-
heti maaske bedst kunde henføres til vamhaåayati = ram -
hayati, ,loqui', se Westergaards Radices. Dhåtupåtha: vahi,
rahi; jfr. forøvrigt vambhi — våni, se Pischel, Die decicab-
dås bei Trivikrama i Beitråge z. Kunde d. ig. Sprachen HIM S. 260.
Ogana.
I Tipitaka forekommer oftere en Sætning, i hvilken det
hedder, at Buddha opholdt sig der og der: måhatå bhikkhu-
samghena saddhim ,med en stor Forsamling af Bhikkhuer',
se saaledes Sutta-Nipåta S. 99; Vinaya-P. I S. 34,12, 35,16;
Grimblot, Sept Suttas Pålis S. 1, 113, 280. Sjældnere træffe
vi påa en Parallel dertil, der lyder: oganena bhikkhusam-
hen fr Ex: Vinaya-P. I $S.80/161 + Prof. KS slatten
denne Parallelisme, at oganaåa betyder det samme som måhaåat.
Derefter sammenstiller K. ogana med Pråkrit oyana, som skal
være synonymt med krura og canda, der staa i Betyd-
ning af ugra, jfr. Rigveda- X, 89,15. Derfor, siger K., kan
man trøstig tilkjende Påli ogana Betydningen ,geweldig groot,
machtig (in getal of anderszins)', og Formen ogåanaåa maa staa
for oprindelig ogrna afledt af ogas — S. ojas.
Hele denne Udvikling ser meget smuk ud, men jeg tror
alligevel, at det er spildt Umage. K.s Slutning fra Parallelismen,
at ogana måa være enstydig med mahat, gjælder til Wands-
bæk, da man af Parallelismen ligesaa godt kan slutte, at det
staar i Modsætning til mahat og derfor betyder lige det mod-
satte, og det er netop hvad jeg tror er Tilfældet her. Det er jo
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jåtaka-Bogen. 56
bekjendt, at ava og apaåa have en forringende Betydning, saa-
ledes som i Ordene: avamåna, avagun1 (== agun1), avakvana,
apakaruna, apakirti, apatirtha etc. Jeg antager det derfor for
rimeligt, at ava-gana eller oganå betyder en lille, uanseelig
Skare, idet jeg forklarer det som sammensat af ava og gana,
og med adjektivisk Betydning: bestaaende af en lille Skare.
Gana bruges jo netop om en Flok Disciple, som følge en
Mester, og Mesteren kaldes ganin, den som har et Følge,
se f. Ex. Sutta-Nipåta S. 90—91. I Jåt. IV ES forekommer Ørdet
i følgende Vers:
Migaluddo mahåråjå
Pancåa!anam rathesabho
nikkhanto såha senåya
ogano vanam åagzamå,
hvor ogano af Kommentatoren forklares ved: [ganam| ohino
hutvå ,efter at være bleven forladt” eller hvis vi med Kommen-
tator beholde ganam ,efter at have forladt Følget'. Denne
Betydning stemmer med Schol. til Hemacandra 1457, hvor
Glossen avagana anføres som synonym med ekåkin, eka,
ekakåa, ,ene'. Saaledes ogsaa Mahåbh. III, 4057:
Øsibhih kratavah proktå
devesv-iha yathåkramam
phalan caiva yathåtathyam
pretya ceha ca sarvacah
Na te cakyåa daridren1
yajnah praptum mahipate
bahupakaranå yajnå
nånåsambhåravistaråh
Pråpyante pårthivair etaih
samrddhair vå naraih kvacit
nårthanytuaair nåvaganair
ekåtmabhir asåadhanaih.
Cm
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1838.
36 ; V. Fausbøll.
I Nilakantha's Kommentar hertil hedder det: avaganaih asa-
håyair nicasabåyair vå.
Ogana i Rigveda X, 89,15, som af Såyana udlægges ved
samghibhuta, er sandsynligvis et helt andet Ord end ovenom-
handlede S. avagana P. ogana!).
PolsormPirrdhavor
Yadåa paråbhavo hoti
poso jivitasamkhaye
atha jålan ca påsad ca
asajjåpi na bujjhati.
= 52 331 , 425
RR EN Eee
Åt poso ikke er en Genitiv, men en Nominativ — puriso
(Abhidkanapp. V. 227 poso pumå ca puriso), og åt para-
bhavo er brugt adjektivisk, fremgaar tydelig af Sutta-Nipata
V. 91 fig., hvor Ordet staar parallelt med Participiet paråbhavam:
Paråbhavantam purisam
maåayam pucchåma Gotamam
Bhagavantam putthum ågamma:
kim påaråbhavato mukham.
Suvijano bhavam hoti
suvijano paråbhavo:
dhammakåamo bhavam hoti
dhammadessi paråbhavo.
Kommentatoren til Jåkata'en har vistnok Uret i at gjengive
paråbhavo ved vinåso, hvorimod vi aabenbart i Kommentaren
til Sutta-Nipata finde den rette Forklaring, naar det der hedder:
1) Efter at have nedskrevet ovenstaaende bad jeg i et Brev Hr. Léon
Feer i Paris at være saa venlig at efterse for mig Buddhaghosa's For-
tolkning af ogana i hans Kommentar Samantapåsådikaå. Med sin sæd-
vanlige Forekommenhed sendte han mig strax følgende Uddrag: oga-
nenå "ti parihina-ganena appamattakena bhikkhusamghena ti attho.
Dermed er altsaa den Sag afgjort.
Nogle Bemærkn. om enkelte vanskelige Påli-Ord i Jataka-Bogen. 57
yv-ayam bhavam vaddhento aparihåyanto puriso so suvijåno
hoti sukhena akicchena sakkå vijånitum yo p' dyam para-
bhavatiti paråbhavo parihåyati vinassati.
Kutthu.
Åsiho sihamånena
vo attanam vikubbati
kutthum va gajam åsajja
seti bhumyå anutthunam.
at TU.
«Hier moet kutthum eenen nominatief masc. verbeelden,
hetgeen niet aan te nemen is». Men dette er dog alligevel Til-
fældet, se hvad der er anført ovenfor under pitus Side 41.
Ajakara 40.
Andakavåco 21.
Atiharati 40.
Adejjha 29.
AÅddasa 41.
AÅAnamhakala 38.
Åndhati 43.
Åvåka 37.
Avaåhayi 15.
Åsita 16.
Ahuhåliya 38.
Adus31:
Itthi 18.
Udapatto 41.
Ogana 54.
Opilåpeti 40.
Kåkacchati 44.
Kukku 30.
Kutthu 57.
Kummagga 30.
Khumseti 52.
Candakavaco 22.
Jagghati 38.
Jinan 27.
Jhatvå 11.
Dhaåta 16.
Nahapita 10.
Niketava 22.
Nicchubhati 25.
Niddhåpita 24.
Nibbåpita 23.
Nirankaroti 33.
Paråabhavo 56.
Paålåsin 20.
Paletr 23:
Pavecchati 34.
Påyin 46.
Pitus 41.
58 V. Fausbøll: Bemærkninger til Jåtaka-Bogen.
Pithiyati 18. Vamheti 53.
Poso 56. Vikiriyati 37.
Baleti 19. Vitta 46.
Båhira 34. Vivana 51.
Bhunahata 45. Veramba 43.
Madhatthika 46. Sagghati 38.
Mohaneyya 30. Sankassara 50.
Ruppati 37. Sankilittha 49.
Vamsaraja 52. Sathila 48.
Vatakara 36. Sassatisamåa 13.
Vatta 35. Sumbhati, sumhaåti 20.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin.
Af
K. Rørdam.
En af de interessanteste Grupper i den organiske Kemi er,
som bekjendt, Aminernes store Mængde, og Undersøgelserne
over disse Stoffer og de deraf fremgaaede theoretiske Udvik-
linger ere såa talrige og betydningsfulde, at man skulde synes,
der ikke var noget egentlig nyt at fremkomme med paa dette
Omraade.
For Monaminernes Vedkommende gjælder dette vistnok
ogsaa, derimod synes Diaminerne af de fede Legemers Gruppe
at være behandlede noget stedmoderligt, hvad der har sin na-
turlige Grund i, at disse Stoffer ikke er fuldt saa tilgængelige,
som Monaminerne, og at der ved deres Fremstilling og Be-
handling let indtræder forstyrrende Sidevirkninger.
Allerede 1853 undersøgte Cloez") Indvirkningen af Ammo-
niak påa Æthylenbromid, men paa Grund af uholdbare Theorier
og mindre nøjagtige Analyser gav han den herved opstaaede
Base Formlen CHNH, og Navnet Formyliak, som han senere
forandrede til Forménamin eller Formylamin. J. Nathansons om-
7) Foreløbig Meddelelse i Jahresberichte 1853 p. 468 cfr. senere Cloez:
Compt. rend. XLVI p. 344.
60 K. Rørdam.
trent samtidige Undersøgelser") over den Base, der kan faas af
Æthylenklorid og Ammoniak, maa snarere siges at have bragt
Forvirring end tilvejebragt yderligere Oplysninger. Ganske vist
angiver Nathanson Æthylendiaminets Forhold overfor forskjellige
Metallers Salte, påa det nærmeste overensstemmende med de
Forhold, en Opløsning af rent Æthylendiamin viser, men hans
analytiske Bestemmelser afvige i såa høj Grad fra de Tal-
størrelser, Theorien fordrer, at de analyserede Salte aabenbart
have været i høj Grad forurensede med Ammoniaksalt. Først
Hofmann ”) viste paa en klar og overbevisende Maade, at Ind-
virkningen af Ammoniak påa divalente Alkoholers Haloidfor-
bindelser vår ganske analog med Processen, der foregaar mellem
Ammoniak og monovalente Alkoholers Haloidforbindelser, men
det fremgaar rigtignok ogsaa af Hofmanns egne Forsøg, at det
for de første Stoffers Vedkommende ikke gaar nær saa glat
som for de sidste. Hofmann anvendte vinaandig Ammoniak og
Æthylenklorid, hvorved Processen til Dels foregaar efter den
bekjendte Ligning:
CHACO 05NET, GESINET I OJO!
CHOTNE, 00, NE HO
Hofmann havde Lejlighed til at udføre sine Forsøg i meget
stor Maalestok?). Han anvendte de mellem 707—100? kogende
Biprodukter ved Fremstilling af Kloral i det store. Det er
Klorsubstitutionsprodukter af Æthan ligefra CO, H, C1—C,C1,,
men Hovedmængden udgjøres dog væsentlig af Æthylenklorid
CH, Cl i in ag i id CH,
CH, Cl landet med noget Æthylidenklorit CHCI,"
Blanding opvarmede Hofmann i en Autoklav med vinaandig
Denne
Ammoniak. Herved paavirkes væsentlig kun Æthylenklorid,
medens det isomere Æthylidenklorid kræver langt grundigere Be-
handling og lider en meget dybere gaaende Omsætning, idet der,
!) J. Nathanson: Lieb. Ann. 1854. Bd. 92 p. 48 og Bd. 98 p. 291.
7) Hofmann: Compt. rend. XLIX p. 781. Chem. Centralblatt 1860 p. 161.
7) Hofmann: Berichte d. deutschen chem. Gesellsch. Bd. 4 p. 666.
Bidrag til kundskaben om Æthylendiamin. 61
som senere skal vises, dannes Klorider af Ammoniak og Ixolli-
din. — Skjønt Hofmann arbejdede med særdeles store Portioner
— 30 Kilo — af det førnævnte råa Æthylenklorid, vandt han dog
forholdsvis saare ringe Udbytte, neml. kun 1,5 Kilo Æthylendia-
minklorid, medens det theoretiske Udbytte vilde have været
over 40 Kilo. Der var dog tilstrækkeligt Stof til forskjellige
Arbejder, og Resultatet blev forskjellige mærkelige Synthe-
NELCEL
NHCH?”
GEFINEKO CUC JE, 50) | —… CH,— NH—O0CH
CH, NH0CC,H, , Æthylendiformyldiamid CH, be NE ORE
CH, — NH — CO
CE LSNE ØE
Vilde man arbejde med smaa Portioner, og var man ikke
ser"): Æthylenurinstof CO Æthylendibenzoyldiamid
Æthylenoxamid
7
i Besiddelse af en Autoklav, såa kunde det være vanskeligt nok
at fremstille Æthylendiamin, indtil Kraut (0. Rhoussopoulos og
Ferd. Meyer) 1882 nøjere undersøgte Processens Forløb og
foretog Ændringer i Hofmanns Methode, saa den blev skikket
9
til Laboratoriebrug”). Det væsentlige ved Krauts Ændringer er,
at der anvendes 20 Molekuler Ammoniak for hvert Molekule
Æthylenklorid i Stedet for, som Theorien fordrer, 2 Molekuler.
Kraut ophedede i 24 Timer i tilsmeltede Glasrør en Blanding
af 33 ?/0-holdig vandig Ammoniak og rent Æthylenklorid. Forf.
har arbejdet nøjagtig efter Krauts Forskrifter og ligeledes er-
holdt godt Resultat, men Methoden har sine Ulemper). Selv
om Glasrørenes Dimensioner vælges såa store som muligt, er
det dog kun smaa Mængder Æthylenklorid (i det højeste 5—6
grm. i hvert Rør), der kan tages i Arbejde, paa Grund af den
store Mængde Ammoniak; endvidere er Dampspændingen af
1) Hofmann: Berichte d. d. chem. Ges. Bd. 5 p. 241.
SNKraut:-Lieb. Ann 212 7:'/251.
3) En foreløbig Meddelelse med nøjere Beretning om de enkelte Forsøg
findes i «Tidsskrift for Fysik og Kemi» 1887 p. 37, og jeg skal derfor
ikke komme mere ind paa Detaillerne end nødvendigt til Forstaaelsen.
62 K. Rørdam.
Æthylenklorid og det stærke Ammoniakvand ved 120? meget
stor, saa at Rørene ere meget udsatte for at springe. Ved en
lille Ændring i Krauts Methode, som det lykkedes mig at
gjennemføre, kan man derimod let og forholdsvis hurtig frem-
stille en hvilken som helst Mængde Æthylendiamin i såa store
Portioner ad Gangen, som ønskes. Udgangspunktet ved denne
ny Fremgangsmaade er Æthylenbromid, som ved Anvendelse af
Erlenmeyers Methode til Fremstilling af Æthylen ") let lader sig
fremstille i større Mængder i ren Tilstand. 100 grm. Æthylen-
bromid digereres påa Vandbad i en Kolbe med tilbagegaaende
Svaleapparat under særlig god Afsvalning (derfor bedst en Spi-
ralkøler) i 24 Timer med 1 Liter 25 ?/o-holdigt Ammoniakvand.
Temperaturen holdes saa nær Blandingens Kogepunkt som muligt,
uden dog at Ammoniakvandet egentlig koger, da derved tabes
unødvendig megen Ammoniak. Efter 24 Timers Forløb er alt
Æthylenbromidet forsvundet og der haves en klar, svagt gul-
farvet Væske. Paa Kolbens Bund findes udskilt en temmelig
konstant Mængde af et gummiagtigt Legeme, som efter Tørring
danner amorfe gule gjennemsigtige Masser, der ere saa godt
som uopløselige i alle Opløsningsmidler, og som udgjør om-
trent 172770 af det anvendte Æthylenbromid. Stoffet indeholder
Kvælstof, Kulstof og Brom og viste sig at være identisk med
Hofmanns Tetraæthylentriaminbromid (C, H,), N, H. HBr”), men
er iøvrigt endnu ikke nøjere undersøgt påa Grund af den ringe
Mængde, hvori det dannes. I den før omtalte gule Opløsning findes
alt Æthylendiaminbromidet, og det kan vindes ved at inddampe
Væsken til Krystallisation eller endnu renere ved at fælde den
til 74 Rmf. inddampede Opløsning med sit dobbelte Rmf. ab-
solut Alkohol. Moderluden kan ved Destillation med Kalihy-
drat, efterat Vinaanden er bortskaffet, give en Del vandholdigt
1) Erlenmeyer: Lieb. Ann. 168 p. 64.
?) Hofmann: Berichte d. deutsch. chem. Ges 3 Bd. p. 762.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 63
Æthylendiamin. 400 grm. Æthylenbromid gav behandlet paa
ovenstaaende Maade 455 grm. Æthylendiaminbromid, som kun
indeholdt et Spor af Ammoniaksalt, hvorfra det vel kan skilles
ved Omkrystallisation, men som Regel gjør man bedst i at
fremstille den fri Base, da den paa Grund af sit høje Koge-
punkt (1179) let faas ammoniakfri, hvorimod Saltene ere vanske-
lige at rense uden for store Tab. Af Æthylendiaminbromidet
fremstilles Æthylendiaminhydrat ved Destillation med Natron og
Natronkalk :
CEN HBr i IM CHSNE;
CH, NH, EB, 2 NaOH — 2 Br Na + H,0 —+ CH, NH, RES O
Omtrent det theoretiske Udbytte af Æthylendiaminhydrat
kan faas ved Destillationen, men mod Slutningen gaar Tempe-
raturen dog op over 200?, og der destillerer en brun ildelugtende
Olje over, som er en Base af Pyridinrækken (Kollidin?). Ved
Rektifikation ved Kogepunktet over fast Kalihydrat (som opløser
sig i Væsken) faas Æthylendiaminhydrat som en næsten ufarvet
oljeagtig Væske, der koger konstant ved 117” og i en Kulde-
blanding stivnede ved — 23” til en smørlignende Masse, som
først igjen blev flydende ved —15?1). Vægtfylden af Stoffet er
ved 15% 0,97.
Af Æthylendiaminhydrat fremstillede Hofmann og efter ham
Kraut selve Æthylendiaminet ved Ophedning med Natronhydrat
i længere Tid i tilsmeltede Rør; det er ligeledes en oljeagtig
Væske, som angives at koge ved 116” og let forener sig med
Vandet til Hydratet. Damptætheden af Hydratet viser (efter
Hofmann og Kraut), at Stoffet i dampformig Tilstand bestaar af
Æthylendiamindamp og Vanddamp, men i alle øvrige Forhold
have vi i Æthylendiaminhydrat et virkelig foreliggende Stof
svarende til det hypothetiske Ammoniumilte:
1) Keøpkt. 117? angiver Kraut, og jeg fandt det ganske svarende til det
af mig fremstillede Produkt; Smelte- og Frysepunkt, som ikke tidligere
ere bestemte, bleve bestemte ved to overensstemmende Forsøg i fast
Kulsyre.
64 K. Rørdam.
NER i) GEJÆNER fa
BSA u z
HN2 CERNHL
Ammoniumilte Æthylenammoniumilte
(Æthylendiaminhydrat).
Det lige nylig over Kalihydrat rektificerede Æthylendiamin-
hydrat har ikke alkaliske Egenskaber (farver ikke strax rødt
Lakmuspapir blaat) før efter Tilsætning af Vand; staar det der-
imod hen selv en kort Tid, trækker det noget Fugtighed til sig
og kan jo saa virke som en virkelig Base (d. v. s. en Hydroxyl-
CH, — NH, (OH)
forbindelse aitsåa egentlig CH,— NH, (OH) virkeligt Æthylen-
diaminhydrat ")).
For nøjere åt undersøge, om denne Analogi mellem Am-
moniåk og Æthylendiamin virkelig finder Sted i det enkelte,
har jeg fremstillet nogle karakteristiske Salte og Dobbeltsalte af
Æthylendiamin, og Fremstillingsmaaderne og de analytiske Re-
sultater findes anførte i det følgende.
, Lt CET SENES CIS å
Æthylendiaminklorid CH, NH, Cl fremstilles let ved åt
neutralisere Hydratet med Klorbrinte eller ved efter Hofmanns
Methode at ophede Æthylenklorid med Ammoniak i tilsmeltede
Rør. Der maa bruges såa stort et Overskud af Ammoniak som
angivet i ovenomtalte (Krauts) Modifikation af Hofmanns Me-
thode; tages mindre, faas kun et ringe Udbytte af Æthylendia-
minsalt, men derimod dannes en stor Mængde Salmiak og
Kloridet af en Base af Pyridinrækken. Kråmer har paavist”),
i; 3
CHCl,
ming til høj Temperatur med Ammoniak giver Kollidin; det er
at det isomere Æthylidenklorid ved lang Tids Opvar-
efter Kogepunktet og øvrige Forhold at dømme den samme
Base, der dannes af Æthylenklorid, nåar der ikke er et meget
]) Varmetoningen ved Stoffets Reaktion paa Vand maa vel egentlig først
kunne afgjøre dette Spørgsmaal.
”) Kråmer: Berichte 3 p. 202.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 65
stort Overskud af Ammoniak. I det hele tåget omsætter Æthy-
lendiaminsalte sig let til Ammoniaksalt og Salte af denne Base.
Noget Æthylendiaminklorid, som ikke var ganske tørt, men
som var fuldstændig ammoniakfrit (hvidt Bundfald med Kalium-
kvægsølvjodid og Natron), blev for åt tørres henlagt i en Damp-
tørrekasse ved 96” paa et Uhrglas og ved en Forglemmelse først
borttaget efter cirka 8 Dages Forløb. Saltet, som, da det blev
indsat i Tørrekassen, var smukt krystalliseret i smaa farveløse
Krystaller, var efter Opvarmingen omdannet til en brunfarvet
klæbrig Masse, der indeholdt en Mængde Ammoniaksalt og
IKloridet af den omtalte Base. Reaktionen kan tænkes at gaa
for sig paa følgende Maade:
GERE NER ODER ENDE O EEN SC]
Æthylendiaminklorid Kollidinklorid Salmiak.
Abel og Ladenburg have paavist"), at Æthylendiamin ved
Opvarming i Glaskugler til Smeltning giver et andet mærkeligt
Stof (rigtignok kun i ringe Maalestok):
NT HO ENEAO
BEEN ELO KIER oe Aner
Æthyleniminklorid.
I ren Tilstand er Æthylendiaminklorid fårveløse, nåale-
formige Krystaller, særdeles let opløseligt i Vand, uopløseligt i
Vinaand og tungt opløseligt i højst koncentreret Saltsyre, men
allerede i 33%/o-holdig Saltsyre opløses det let.
To Titreringer med salpetersurt Sølvilte gav mig neden-
staaende Resultater:
Beregnet. | A: | B.
CET ANES
OH, NEN GORE Æt ko |
201H — 73 | 54,89 54,42 90 | 54,73 Yo
1) Abel og Ladenburg: Berichte 1888 p. 758.
66 K. Rørdam.
Å er det råa Salt, som vindes umiddelbart af Æthylen-
klorid og Ammoniak ved at fælde Reaktionsproduktet med Vin-
aand og presse Saltet mellem Filtrerpapir. B er fremstillet af
ÅA ved to Gange gjentagen Omkrystallisation og tørret i Va-
kuum over Svovlsyre. ,Saltene vare ammoniakfri, men ikke
ganske fri for Indhold af andre sekundære Æthylenbaser (Di-
æthylendiamin og lign.).
CET SENDET BE tk
CH, NH, Br ligner Kloridet,
men er ikke fuldt såa let opløseligt i Vand. Fremstilles som
Æthylendiaminbromid
ovennævnt af Æthylenbromid og Ammoniak. Til Analysen blev
anvendt et én Gang omkrystalliseret Salt tørret i Vakuum over
Svovlsyre. Brommængden blev bestemt ved Titrering med
Ag NO.
Beregnet. | Fundet.
CIL..NEL. | |
CH, NH, == RENDE |
2Br H—= 162 |. 72978 ;| 73,01%
22 ET OO00 Po
Æthylendiamin danner endvidere Salte med alle alminde-
lige Syrer!). OQxalatet og Tartratet krystalisere let, hvorimod
Karbonatet viser ganske særlige Forhold. Leder man Kulsyre
til en koncentreret vandig Opløsning af" Æthylendiamin, faas
en Væske af svag alkalisk Reaktion, som ved Tilsætning af
Vinaand ganske vist bliver uklar af udskilt hvidt Salt, som
under Miskroskopet er iagttaget en enkelt Gang at danne utyde-
lige naaleformige Krystaller, men Uklarheden forsvinder snart,
og der danner sig paa Karrets Bund en oljeagtig Væske, som
bruser stærkt ved Tilsætning af Saltsyre, men ikke lader sig
bringe i en til Analyse skikket Form. Forsøger man paa at
inddampe Opløsningen af kulsurt Æthylendiamin, omsætter
7) Konfr. K. Rørdam: Tidsskrift for Fysik og Kemi 1887 p. 42.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 67
Stoffet sig paa samme Maade som Kloridet gjorde ved Op-
varming i tør Tilstand; der dannes Ammoniaksalt, som gaar
bort, og Kollidinkarbonat, der bliver tilbage som en brun Si-
rup. -Sulfatet og Khodanidet ere fremstillede af Hofmann ved
at neutralisere Basen med vedkommende Syre”), ligesom samme
ogsaa har paavist, at Svovlkulstof og Æthylendiaminhydrat,
begge i vinaandig Opløsning, efter kort Tids Forløb afsætter et
smukt krystalliseret Salt i hvide naaleformige Krystaller: Æthy-
lendisulfokarbaminsurt-Æthylendiammonium >”).
CH. NE, IR RK DDU EF RL rR
FORBEN TE. ar sed NICE
Nedenomtalte karakteristiske Dobbeltsalte, som alle ere
godt krystalliserende, ere derimod ikke tidligere fremstillede.
<thylendiaminplatinklorid CHINA ENE Pt faas
ved at fælde en Opløsning af Æthylendiaminklorid ved Brint-
platinklorid som et mikrokrystallinsk gult Pulver, der under Mi-
kroskopet viser tilsyneladende regulær-oktaederlignende Former.
I. 1,1995 grm. Salt gav ved Glødning 0,4995 grm. Pit —
41,23 0/0.
Il. 0,5025 grm. Salt gav ved Smeltning med Na, CO,
0,2080 grm. Pit —= 41,39.
Beregnet. | I. IL.
Pt.— 194). 41,37 %0,|..41;23.%40 |...41,399/0
brG/Æ-SSØIISE FRE 542
2 HT.— ag |
CESNE
CNE,
169 | 100,00 %0 |
])) Hofmann: Berichte 5 Bd., p. 245.
SEE 1. 241.
68 K. Rørdam.
Saltet destrueres ved Glødning uden at smelte. Fairley
har ved at brinte Cyan og af det dannede Produkt udfælde et
'Platinkloriddobbeltsalt faaet et Salt, som han formodede var
ovenstaaende Salt; det indeholdt imidlertid 41,770 Pt?) og
maa i alt Fald have været blandet med Platinsalmiak. Beilstein
har i sm «Handbuch der org. Chemie» iste Ausgb. IiIste Abthl.
p. 398 anført Saltet som fremstillet af Griess og Martius”), men
ved Eftersyn i vedkommende Afhandling vil man let overbevise
sig om, at Saltet, ikke er ovenstaaende, men et andet afledet af
Zeises «Æthylenplatinklorire ».
CH, NES
CH.NH,
af Brintplåatinbromid og Æthylendiaminbromid som et mørkt
Æthylendiaminplatinchlorid H,-by 2 Haas
teglstensrødt Salt, der er meget tungtopløseligt i koldt Vand,
men kan omkrystalliseres åf kogende og faåas saaledes i noget
større Krystaller, som under Mikroskopet viser Former, der
højst sandsynlig ere regulære (i saa Fald 0,20 22).
[.. 0,35390 grm. Salt gav ved Glødning 0,0945 grm. Pir —
einen
GE ENES
Saltet destrueres ved Glødning uden at smelte.
26,32 9/ ES br "PK fordrer 26786, "0 PE:
Ved til en varm fortyndet Opløsning af Æthylendiamin-
bromid at sætte et Overskud af Brintplatinklorid og lade det hen-
staa til Afkøling udskilles et tungt opløseligt orangerødt Salt,
under Mikroskopet udvisende de samme Former som de fore-
gaaende 0,Æ0%. Analysen. viste, at Saltet havde en uventet
Sammensætning.
1056535 am av 02455 orm MERE ESS TESI0E
Il. 1,1700 grm. gav ved Smeltning med Na, CO, og Ud-
kogning med Vand 0,4433 grm. Pit =— 37,69%0, i Filtratet fæl-
dedes med Sølvnitrat 2,0800 grm. blandet Klor- og Bromsølv,
7) Fairley: Lieb. Ann. Supl. Bd. 3 p. 371.
2) Gries & Martius: Lieb. Ann. Bd. 120 p. 327
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 69
som ved Glødning i 3 Timer (til konstant Vægt) i Klorstrømmen
tabte 0,1951 grm., altsaa indeholdt 0,1841 grm. Br — 15,66 "/0
og 0,4077 germ. C! — 34,670. Man har altsaa
Bi==457769/05= 071948
Cl — 35,67 %0 — 0,9766
Br = 15,66 0 -— 0,1958
eller kpaatdetstallernærmester Pi CT Br sol: dry Saltets
Sammensætning er følgelig Pi Br Cl. H. SE NER
i ; OJEISEN ES
| Beregnet ll II
Pt — 194 SAT RSNO 3,57 fo 37,69 ”/0
Jar HID USSR HEE EET: 15,66
RER 185 ESSEN EEN SØE 34,67
GESENER
CH, NH, ==1060 | 11,68
BER DS 9 | 0,40
SB 100 FOR
Reaktionen mellem Brintplatinklorid og Æthylendiamin-
bromid er altsaa følgende:
; (GESØNILE
SEE Ng
GÆETSINIELE
crx,NH, + Pr
Ved Ophedning smelter Saltet og efterlader en meget vo-
Pt Ek EBrs
=> E CO DETETS H+ CI H
luminøs og porøs Platinsvamp.
Henhørende til samme Række og uden Tvivl isomorfe med
disse tre Salte ere følgende to Salte:
| 2 2 2 2 GER, NES Y nj
Æthylendiamintinklorid CH, NH, H, Cl, Sn frem-
stilles af den i ækvivalente Forhold sammenblandede vandige
CELINE
Opløsning af SnC/, og OT, NH, H,C!, ved Inddampning
70 K. Rørdam.
over Svovlsyre i Vakuum. Saltet krystalliserer villig og let i
store farveløse Krystaller af regulær Habitus, meget let opløse-
lige i Vand.
I. 1,3455 grm. Salt gav ved Kogning med NH, NO, og
lidt ENTER 5126 Formes KORN | 4052 ES RK? TO So
II. 1,3500 grm. Salt gav, efter at Tinsyren vår udfældet
med kogende Ammoniak paa sædvanlig Maade, 2,9695 grm.
le == MUSEN FSB Ug
Beregnet. | IE | II.
Sn—=118| 30,02 %0 | 29,98 90 |
OR SON IDA eoNtete . | 54,41 90
CEHSNEE SNU |
CE NH, EL HR 57
BE SHE
393 | 100,00 %0 |
CH, NH,
CH, NH,
påa analog Maade og ligner ganske Kloridet, men er af lysegul
Æthylendiamintinbromid H, Br, Sn. faas
Farve og dekomponeres lettere ved Kogning med Vand alene.
I Vakuum over Svovlsyre faas store gule Oktaedre og sammen-
kagede krystallinske Masser.
I. 0,5710 grm. Salt gav ved Kogning med svovlsurt Natron
0,1310 grm. Sn0, = 0,1030 grm. Sn : 18,00 9%, af Filtratet
vandtes 0,9775 grm. Ag Br —= 0,4166 grm. Br = 72,85 %0.
Beregnet. I.
SPEER SKOEN HESS E 00 DD
Dr ED EÆS VERS 72,85
CEÆTANER | |
CH, NH, 60 9,09
Jysk 32 0,30
660 100,00 9/0
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. vi
Badda et svn LA 3 CORNER
Ogsaa Aluner, hvori. Æthylendiamonium OH. NH, tager
Plads for to Atomer Kalium, kan fremstilles.
Kromalunen faas vanskeligst krystalliseret; ved Fældning
med Vinaand udskilles Saltet som en sejflydende, blaaviolet
Væske, der meget langsomt stivner til en Krystalkage, som ikke
lod sig bringe i en til Analyse skikket Form, men hvori der
dog var enkelte større Krystaller.
Lerjord og Jernaåalun krystalliserer lettest ved at blande de
enkelte Sulfater i koncentrerede Opløsninger og lade Blandingen
henstaa tildækket for Støv ved almindelig Temperatur i nogle
Uger.
Æthylendiaminlerjordaåalun
tors Re
re CE, NE
er fremstillet som millimeterstore, farveløse, glasklare Kube-
. H, 0(S0,)? + 24 agv
oktaedre, meget let opløseligt i Vand, men uopløseligt i Vin-
aand.
I. 0,2605 grm. Salt gav 0,0290 grm. A/,0., — 11,09%9.
II. 0,1690 grm. Salt gav 0,1663 grm. Ba SØ, —= 0,0579 grm. SØ,
== 3 os
Beregnere lig | [E.
Al, 0, = 1031 11,049/0 | 11,09%0 |
CHÆNE, een vig
CH, NH, 9 == Il | 8,36
SOLE 35 gå | SAtag "del Ene 34 27 0/9
PETE NO 43 DE 46130 |
933 | 100,00 %0 | |
; GETÆNER
Æthylendiaminjernalun Fe, 0 i EROS ORNE
KOEEENEL
+ 24 agv krystalliserer i blegrøde Kubeoktaedre.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888, 6
79 K. Rørdam.
Beregnet. ]
Mes OREGON ESME ON GAS
CH,NH, End up
CH, NH, NE 78 7,88
SOS 320 NEDE E2 32,40
OUN ORS SD EST
990 100,00 ?/0
[075193 "erm” Salt" gav 070853 "orm 230 ENA) ORANGE
Filtratet vandtes 0,4900 grm. BaSØ, —= 0,1682 grm. 50, — 32,407/0.
Æthylendiamin-Magniumfosfat
My,
PP. ONE CH, 12090
NH, CH,
faas som et hvidt mikrokrystallinsk Salt ved at blande Opløs-
ninger af Klormagnium i vandig Æthylendiamin og Natrium-
fosfat. Under Mikroskopet viser Saltet Former, der ikke ere
til at skjælne fra det analoge Ammoniaksalt.
I. 0,9530 grm. Salt gav ved Glødning 0,4130 grm. P, O, Mg,
(15,550 Mg0
— 43,23%0 P, 0; My, = (2768 0 POE
| SE)
Beregnet. | iu
MG OFRES OR RENSE So 5355
VENTES AR DERE
CH, NH, EIK OSS (88 ME SATT
PORTE 27859 27,68
IPOD GR REETIESE
516 | 100,00 9/0
Vandigt Æthylendiamin fælder Kobber, Nikkel, Kobolt, Zink
og Kadmiumsalte, men opløser det dannede Bundfald, naar det
tilsættes i Overskud. Følgende Salte ere nøjere undersøgte:
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 73
ÅA. Cupridæthylendiaminsulfat
CH, NH,
> CHNEHS
i CH,NH,
CHSENER
SO, + 1agv.
Kobbersulfat opløses i vandigt Æthylendiamin til en smuk
-blaaviolet Væske, hvoraf ovenstaåaende Salt udkrystalliserer i
blåaviolette Prismer, naar der forsigtig tilsættes et Lag Vin-
aand og det hele henstaar roligt nogen Tid. Saltet. taber
ved Ophedning til 150? til konstant Vægt let og hurtigt
CH, NH,
He Ge Gr”
br. Beregnet; | I. Il.
CHOFE ET JESSE HRG TDK N OR |
SØM E80 26,89 | AGT Yo]
OTEGNET, |
CH, be OD De
GERNE SE | |
ERNE SV fo elasen 5 ge 26,47 9/0
Ha im]
297,5 | 100,00 %/0
Sættes derimod en større Mængde absolut Alkohol under
Omrøring til Opløsningen af Æthylendiamin og Kobbersulfat,
fældes et lysere blaat farvet Salt, der krystalliserer i Skæl og
viste sig at have Sammensætningen :
OCHSENER
CH, NH,
CH, NH,
CH, NH,
B. Cupridæthylendiaminsulfat Cu S0,,
men indeholder ikke noget Krystalvand.
6
K. Rørdam.
—]
3
| Beregnet. | I. ib
CO Most 128 44 ER NES. | 28,76 2/0
z |
SØORESRES I 28,62 28,62
sl, ere 120 12
BENE ea ve!
271.9,5,1: 100,00 %0
I. 0,3770 grm. Salt gav 0,3143 grm. Ba SØ, = 0,1079 grm. SO,
=128,62 10:
II. 0,5840 grm. gav 0,257 grm. CuSCN — 0,168. grm, CuO
28,76 9/0.
|
Ved Ophedning til 160% tåber Saltet meget langsomt hen-
imod 1 Molekule Æthylendiamin (beregnet 21,476), uden dog
at dette kunde naas ved 10 Dages Ophedning.
Efter 1 Dags Forløb ved 160? havde Saltet tabt 7,88 9/0
— 2 —- — — BE SN
5 — — — 14,89
— 4 — — — 15,79
== - — — 16,34
— 8 — — SE 18,00
== 4 ff) = == <= 18,84
Paa den 12te Dåg gik Temperaturen i Tørrekassen ved et
Uheld op påa 200? og Saltet fangede derved Ild og glødede
igjennem ligesom Trøske.
Det i mørkeblaa Prismer krystaålliserende Salt A er aaben-
bart ganske analogt med det almindelige Cupriddiaminsulfat
Cu4 NH, SØ, + lagv og. ligner det ikke alene i Farven (som
dog er lidt mere violet) og Krystalformen, men ogsaa ved lige-
som Ammoniaksaltet let at tåbe Kkrystalvandet og den halve
Mængde henholdsvis af Æthylendiamin og Ammoniak.
Det vandfri Salt B derimod er rimeligvis af en anden Mole-
kulestruktur, da det saa vanskeligt taber sin halve Mængde
Æthylendiamin; dog lader det sig ikke nægte, at Forskjellen i
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin.
—]
(udk |
denne Henseénde mellem A og B kan være begrundet i, at
Æthylendiamin lettere forflygtiges i Selskab med Vanddamp end
for sig alene.
I vandig Opløsning er der ingen Forskjel at iagttage paa
A og B. I koncentreret Opløsning give de med 1 Molekule af
en koncentreret Opløsning af Natriumdithionat:
CHSNEH
)
Cupridæthylendiamindithionat DA se lle SOS
,upridæthylendiamindithionat CH, NH, ”?
CH, INCH:
Dette Salt udkrystalliserer i pragtfulde penséfarvede Skæl,
som under Mikroskopet ere rektangulære Tavler. Saltet er,
engang udkrystalliseret, meget tungtopløseligt i Vand og vandigt
Æthylendiamin, men dekomponeres under Udskillelse af Kobber-
tveiltehydrat af en større Mængde Vand, navnlig ved Opvarming.
Det er letopløseligt i fortyndede Syrer.
| Beregnet. | I. IL.
CO. 79 5 | 9304 Yo, 23803 | 939501,
SVO) =YUHYAE 4 4382 sm —7 49,05
age void 120 LE
BE lugt mos pral
343,5 | 100,00 9/0 |
| |
I. 0,0305 grm. Salt gav ved Smeltning med Na, CO, og
Na NO, i Platindigel og Udkogning med Vand 0,1475 grm. CuO.
— 23,39 %0, af Filtratet vandtes 0,8583 grm. Ba SØ, — 0,2652 S, 0;
42105910:
II. 0,5350 grm.. Salt gåv efter Opløsning i H, SO, paa
sædvanlig Maade 0,191 grm. CuSCN — 0,1244 grm. Cu O =
BIgBo [01
Sættes til den blaa Opløsning af A eller B i Vand Kalium-
platinklorure, udkrystalliserer et graablaat Salt svarende til Millons
og Commailles Ammoniaksalt. Saltet havde Sammensætningen
76 K. Rørdam.
CH,NH,
rr ed 37,53/0 Pt (beregnet 37,20%/0 Pt
u CH, NEDE as indeholdt 37,530 Pt (beregnet 37,20%/0 Pt),
CH, NH,
men var næppe ganske rent, da det under Mikroskopet havde
et noget heterogent Udseende, idet de smaa naaleformige Kry-
staller, som udgjorde Hovedmængden, vare blandede med amorfe
Fnug.
Prof. Jul. Thomsen har paavist!), at Millons og Comailles
Salt Cu4NH,, Pt Cl, ogsaa kan dannes af Kobberforklor, Platin-
klorid og Ammoniak, og "at Saltet ved delvis Dekomposition
med Svovlbrinte giver Svovlkobber og en Opløsning af Ammo-
niumplatinklorure og Ammoniak; påa samme Maade forholder
Æthylendiamin sig. Sætter man til en Opløsning af Kobber-
forklor i Æthylendiamin Brintplatinklorid, fældes det omtalte
graablaa Salt, dog måa der være Æthylendiamin i Overskud:
Ci; (42 ER Lg HO På
DER 2
— Cu, 2 Se få PtCl, + 2C1H—+ Cu Cl
EUGENE? SÅET =å
Det påa denne Maade fremstillede Salt blev efter Udvask-
ning opløst i saa lidt fortyndet Saltsyre som muligt, og den vin-
gule Opløsning fældet med Svovlbrinte, indtil en udtagen Prøve
netop ikke mere gav Kobberreaktion med Ferrocyankalium.
Efter Filtrering var Væskens Farve kirsebærrød og indeholdt nu
Æthylendiaminplatinklorure og Æthylendiaminklorid.
CH,NH,
Cu 51 SS PELE CSA GE SER
C ÆE N É ) 4 Er li 2
CH, NH, | CH,NH40!
: CH,NH, 7 CH, NH,0V
Væsken blev efter Inddampning til sit halve ØRmf. delt i
CSE PEC
to lige store Portioner, hvoraf den ene blev fældet med Vin-
1) Jul. Thomsen: Oversigt over det K.D. V. Selsk. Forh. for 1867, p. 225.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiåmin. Ty
aand, den anden inddampet over Svovlsyre i Vakuum til Kry-
stallisation. Med Vinaand fældedes et blegrødt Salt, som viste
sig at være identisk med det i større mørkerøde Krystaller ud-
krystalliserede.
I. Det med Vinaand fældede Salt indeholdt 36,78"/0 Pt.
0,2430 grm. gav 0,0892 grm. Pf.
II... Det over Svovlsyre udkrystålliserede indeholdt 36,76"/0 Pr.
0,7400 grm. Salt gav 0,2720 grm. Pt.
(EEN FIE EERCETENIT SC]
10H,NH, " OH, NH, 0!
Der dannes altsaa saavel ved Fældning med Vinaand som
PEC! fordrer 36,53"/0 Pt.
ved IKrystallisation et Dobbeltsalt af Æthylendiaminplatinklo-
rure og Æthylendiaminklorid.
Nikkelsulfat opløser sig i vandigt Æthylendiamin til en
mørk violblaa Væske. Ved Tilsætning af et Par Rmf. Vinaand
fældes et af sammenfiltede mikroskopiske Naale bestaaende
Bundfald af en svag rødligviolet Farve, som ere let opløselige
i Vand. Fældet med Vinaand og tørret mellem Filtrerpapir har
CETENEE
; : "OH,NH,
Saltet Sammensætningen Nz CH, NH, SO, + 2agqv analogt med
CH, NH,
det bekjendte Nikkelammoniaksalt Nz, 4NH,, SO, + 2aqv.
| Beregnet. | E | IL.
NO =— 74,8 | -24,06 %/0, | 24,19 9/0
| |
EAST DEN SS se datede DØDE
CH, NEL fi | ig |
EEN > ES UER RS STI |
GENE fee:
2H,0— 36 1541,64
= EEBEESEEDESEN HEFE |- —|
310,8 | 100,00 0 |
| |
IR 09887 orme av 02793 Form ED 7 SO 40) 0752 Kor:
SØREE BOSS O | 63
78 ; K. Rørdam.
IL. 0,4145 grm. gav ved Kogning med Natron 0,1003 N70
2190
Opløses dette Salt i lidt æthylendiaminholdigt Vand og til-
sættes 1 Molekule Natriumdithionat, udkrystalliserer i Løbet af 12
Timer lyserødligviolette Naale af Nikkelæthylendiamindithionat
CH, INDEL,
li rear S — EeG ele: som ogsåa faas hurtigere
CE SENEE SEG EISN Ga SS i PR, 0
CH, NH,
men ikke saa smukt krystalliseret, ved Tilsætning af "/4 Rmf.
Vinaand. Saltet maa antages at være analogt bygget med Sul-
f ERE rr ae TI ANen KENN
atet, men indeholder CH, NH or 2aqv"). Til Analysen blev
2
anvendt det ved Henstand udkrystalliserede Salt.
I. 0,2000 grm. gav ved Kogning med Natron 0,0375 grm.
NO — 18,75 %0: ;
II. 0,2480 grm. gav efter Smeltning med Salpeter og kul-
surt Natron paa sædvanlig Maade 0,2916 grm. BaSØ, —=
Ofooriks SO 536734 0:
| Beregnet. | i Fi
NZ OS=-Æ7 8 | 18:60" 18775 0
SN JE SE ES SAPN REE DRF RPYR enes 36,34 %70
CH, NH, sån | |
31 Ø ES STURE Na syer |
1 CHNH, | i
398,8 | 100,00 %/0
Følgende Dobbeltsalte af Æthylendiamin ere altsaa frem-
stillede :
CH, NH,
BEG ONE
1) Et dertil svarende Forhold haves jo i adskillige Ammoniaksalte, specielt
i det til det omtalte Salt svarende Ni, 4 NH,, S,0, +2 NH.
Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin. 79
CH, NH,
eN NE,
CH, NH,
BEDT. 7
PtBr Os og NH,
i É dette Salt dog ikke i ren Tilstand men som
GETENET
Pi Cl, ; g CH, NH, Cl
CH,NH, | Dobbeltsalt med OH NHL, CI
01, 2 NH,
BRET NI,
NER CH, NH,
55 OH. NH,
CH,NH, | |
Als CH, NH, (SO), + 24 agv
F NER SOL, 4794
ne NE als r Stage
M Fe 5 PO 3419
E BE Ng Vs tv US aag
CH, NH, CH, NH,
Fer NE, lee oR Ul dlrds
Cu CH, NH, DO, og Cu EL NER ir laqv
CH, NH, CH, NH,
CH, NH, CH, NH,
eN 0, ORNE, so
NU CH,NH, ” og En NH, Et CL,
CH, NH, CH, NH,
CH, NH,
Ni ed, SO, 2'9
I CH, NH, k NE E zaqv
CH, NH,
80 K. Rørdam. Bidrag til Kundskaben om Æthylendiamin.
CH; NH,
OHNE CH, NH,
DE ane, sees barne,
CH, NH,
Ovenstaaende Arbejde er udført i den polytekniske Lære-
anstalts kemiske Laboratorium, og jeg skylder Hr. Professor
Dr. S. M. Jørgensen en særlig Tak for den Velvilje, hvormed
han har tilladt mig at benytte det.
81
Studier
over
Æggehvidestoffernes analytiske Bestemmelse
med særligt Hensyn til Mælk.
Af
John Sebelien,
Lærer i Kemi ved Ultuna højere Mejeriskole.
l. Bundfældningsmidler for Æggehvidestoffer i Almindelighed.
I et tidligere Arbejde") har jeg isoleret og påaavist Existensen
af to forskjellige Æggehvidestoffer i Mælken, foruden Kaseinet.
Ved de i det følgende beskrevne Forsøg har jeg søgt at under-
kaste de vigtigste af de forhaandenværende Methoder til Ægge-
hvidestoffernes kvantitative Bestemmelse experimental kritisk
Prøvning, og tillige søgt at erholde en nem og brugbar Me-
thode til den nøjagtige Adskillelse af de forskjellige Æggehvide-
stoffer.
Til Bestemmelse af den totale Æggehvidemængde findes
der foreslåaet et stort Antal Methoder, hvoraf en hel Del dog
hvile påa en ikke tilstrækkelig grundigt undersøgt Basis. Ved
det foreliggende Arbejde har jeg fulgt den Plan, at undersøge
dels Fuldstændigheden af Bundfældningsmethoderne paa
7) Kgl. d. Vidensk. Selsk. Oversigt 1885.
892 John Sebelien.
forskjellige Æggehvidestoffer i ren Tilstand, d. v. s. fri for
fremmede Æggehvidestoffer, saa vel som ogsaa for andre kvæl-
stofholdige Bestanddele, dels hvorvidt det ene Æggehvidestof
paåavirker Bundfældningen af det andet, enten ved at hindre
denne, eller ved selv at rives med ned, naar flere saadanne
findes sammen i en Opløsning.
Kun i enkelte Tilfælde har jeg undersøgt Vægten af selve
det udskilte Bundfald, og dettes mer eller mindre konstante
Sammensætning; thi det synes at fremgaa tilstrækkelig tydeligt
baade af andre Undersøgelser og af de Forsøg, jeg selv har
gjort i den Retning, at de Forbindelser, Æggehvidestofferne
indgaa med deres Bundfældningsmidler, ere af en altfor imkon-
stant Sammensætning til at denne kan lægges til Grund for en
kvantitativ Bestemmelsesmethode. Desuden turde det med den
Lethed, hvormed man efter Kjeldahls Methode nu foretager
Kvælstofbestemmelser i stort Antal og med stor Sikkerhed,
være fordelagtigt for den kvantitative Bestemmelse af et ægge-
hvideholdigt Bundfald åt beregne Mængden af Æggehvidestof
heri ved Hjælp af en påa det uvejede Bundfald foretagen Kvæl-
stofbestemmelse. For såa vidt det gjælder Mælkens Kasein og
Albumin, kan man med stor Sikkerhed sætte disses Kvælstof-
indhold til 15,701), hvorved den tilsvarende «Faktor» bliver
6,37, og ved saaledes at beregne Æggehvidemængden af det
sæggehvideagtige Kvælstof» sparer man altsaa de besværlige
og tidspildende Vejninger af Filtre og Bundfald, ligesom ogsaa
disses ofte langvarige Tørring.
Som Materiale til Undersøgelse anvendtes dels Opløsninger
af rent Kasein, som var fældet 3 Gange med Eddikesyre efter
Hammarstens Methode”), derefter opløst i et Minimum af
Alkali, og endelig blandet med nogle Draaber Klorkalciumop-
7) Vidensk. Selsk. Ovs. 1885.
2) Beitrag z. Kenntniss des Caseins u. d. Wirkung des - Labfermentes
Upsala. 1877.
iz
Studier over Æggehvidestoflfernes analyt. Bestemmelse. 83
løsning og nogle Draaber af en Opløsning af fosforsurt Natron,
for at faa Kaseinet under lignende Forhold (som «Kaseinkal-
ciumfosfat»), under hvilke det forekommer i Mælken, dels Op-
løsninger af Laktalbumin, fremstillet som jeg tidligere har be-
skrevet"), dels Opløsninger af rent Ovalbumin, fremstillet af
fortyndet og neutraliseret Hønseæggehvide, ved først at befri
denne for Globuliner ved Mætning med svovlsur Magnesia ved
30”, derefter fælde Filtratet med Eddikesyre og behandle Bund-
faldet ligesom Laktalbuminet. Der havde visselig været Grund
til ogsaa at medtage Peptoner i Undersøgelsen mere udførligt
end som sket er, men da disse Stoffers Begreb endnu ikke
kan siges at være uomtvistelig fastslaaet, hverken med Hensyn
til deres elementære Sammensætning eller deres Egenskaber,
saa turde det være hensigtsmæssigt at opsætte den nærmere
Behandling af Peptonernes Forhold, til der er tilvejebragt mere
Enighed om, hvad man skal forstaa ved Peptoner. For Sam-
menlignings Skyld har jeg dog medtaget et Par enkelte Forsøg
anstillede paa forskjellige Præparåter, som ere erholdte ved
Indvirkning af Pepsin påa Æggehvidestoffer (dels Ovalbumin,
dels Kasein).
Hvor det gjælder om Bestemmelsen af den samlede Ægge-
hvidemængde i Mælk, henledes Opmærksomheden paa Metalsalte,
Garvesyre og Fosforwolframsyre som de mest brugbare Fæld-
ningsimnidler. De høre til de fineste Æggehvidereagenser, og
det var derfor værdt at undersøge, hvor fuldstændig deres fæl-
dende Evne er.
Ritthausen foreslog”) at fælde den totale Æggehvide-
mængde under ét, ved først at tilsætte en Opløsning af svovlsurt
Kobberilte til den fortyndede Mælk og derpaa såa meget Alkali,
som Blandingen kan taåale uden at blive alkalisk. Det ved De-
kantation vaskede Bundfald samles paa et vejet Filter, hvorefter
1) Vidensk. Selsk. Overs. 1885.
?) Journal fur prakt. Chemie (2! Bd. 15, S. 329.
84 John Sebelien.
Fedtet fjernes med Æther. Den tørrede Rest vejes nu, glødes
derpaa, og Vægttabet regnes som Æggehvide.
Ritthausen overbeviste sig om, at Filtraterne fra saa-
danne Bundfældninger vare saa godt som kvælstoffri, idet de
indeholdt i Gjennemsnit kun 0,02 0 Kvælstof (se nedenfor).
Bundfældningen kunde altsaa siges at være fuldstændig.
Methoden er dog beheftet med den Fejl, at "Kobbertveilte-
hydratet, som udfældes samtidig med Æggehvidestofferne, ikke
afgiver alt sit Hydratvand ved Tørringen ved 125”, men først
ved Glødningen, og Hydratvandet bliver da beregnet med som
Æggehvidestof.
Stenberg!) har paavist denne Fejl, men fandt tillige, at
Methoden dog giver gode Resultater, dersom der i den til
Analysen anvendte Mælkemængde indeholdes mindst 0,6 gr.
Æggehvidestof, og desuden Forholdet mellem den anvendte
Kobbertveiltemængde og Æggehviden ikke varierer udenfor
Grænserne 5 og FL Saaledes fordres imidlertid, at man i
Forvejen skal kjende den omtrentlige Æggehvidemængde, som
skal bestemmes; desuden har Methoden den Mislighed, at man
ved Filtervejningerne, som specielt her foretages ved temmelig
høje Temperaturer, vanskeligt faar konstant Vægt.
Bortser man fra, at man maa være lidt forsigtig med Al-
kalitilsætningen, for at ikke et Overskud heraf skal gjenopløse
det udfældte Æggehvidestof, hvilket iøvrigt ikke er svært at
passe”), saa foregaar Bundfaldets Dannelse såa hurtigt og fuld-
stændigt, at Methoden vel egner sig til Anvendelse, selv om
det gjælder større Serieundersøgelser med mange Analyser,
saaledes som det ofte hænder i Praxis. Men det vil da af
ovennævnte Grunde ogsaa her være at foretrække, i Stedet for
at veje Bundfaldet, at foretage en Kvælstofbestemmelse paa det
1) Nordiskt medicinsk Arkiv. 1882,
7?) For hver cc. Kobberopløsning (69,278 gr. krystalliseret Sulfat = 1000 cc.)
behøves c. 4 cc. 7/10 normal Natron, for at frembringe neutral Reaktion.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 85
endnu fugtige Bundfald, der altsaa heller ikke behøver at extra-
heres for Fedt").
Vi anføre følgende Exempler påa såadanne Bestemmelser,
hvorved Kvælstofbestemmelsen, ligesom i hele dette Arbejde, er
udført efter Kjeldaåhls oprindelige Methode”), dog opsam-
ledes Ammoniaken i ”/10 eller "720 n. Svovlsyre og titreredes
med ”/10 n. Natron eller Y10 n. Barytvand enten med Lakmus
eller Køosolsyre som Indikator. Filtrets Kvælstof er flere Gange
bleven særlig bestemt og befundet for mine Filtre at udgjøre
"0,1 cc. !/10 n. Kvælstof pr. Stykke, hvilken Korrektion er indført
i alle Analyserne.
1. Opløsning af rent Kaseinm med fosforsur Kalk (Kasein-
kalciumfosfat).
10 cc. gav 15,8 cc. "io n. N. = 0,02212 gr. 3: 0,22 %o N.
"10 cc. spædt med 4 Rumf. Vand, dernæst fældet med svovlsurt
Kobberilte og Natron til næsten neutral Reaktion.
Bundfaldet gav
hån ok nn ONS == 10702708 er 00 2200 TIN:
Filtratet inddampedes i en Kjeldahlsk Kolbe og behandledes
som sædvanligt, men viste sig absolut kvælstoffrit.
2. Rent Kaåsein, opløst i Kalkvand, neutraliseret med
Fosforsyre.
4,977''gr: Opløsning gav 8,7 cc. ”/10 n. N. = 0,01218 gr.
a: 0,245 9/0 N.
4,925 gr. Opløsning fældtes med et Par Dråaber svovlsurt Kob-
berilteopløsning, derpaa lidt titreret Natronopløsning,
indtil Væsken bliver saa godt som ufarvet.
I Bundfaldet fandtes
6 Calo KANN 0,01204 gr. od: 0,244 9/9 N.
") For Fedtbestemmelsen lønner det sig i Reglen at foretage denne i en
særlig Portion efter de af Storch angivne Regler; Extraktionen fore-
gaar derved baade hurtigere og fuldstændigere, især i mager Mælk.
”) Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, II Bd., S. 1.
86 John Sebelien.
Filtratet antog ved Inddampning en blaagrøn Farve af
Kobbersalt, men viste sig at være ganske kvælstoffrit.
Af andre Metalsalte til Fældning af Mælkens Æggehvide-
stoffer har Storch!) anvendt basisk eddikesurt Blyilte, dog
først efter at Hovedmassen af Æggehvidestof i Forvejen er
udfældet med Vinaand. Samme Fældningsmiddel er ogsaa for
nylig af Gottlieb”) bleven anvendt ved Bestemmelse af Ægge-
hvidestof i Roer. Fuldstændigheden af de Bundfældninger, man
faar med dette Fældningsmiddel er dog meget ringe, hvilket jeg
hår overbevist mig om gjentagne Gange påa Opløsninger af
Æggehvidestoffer af forskjellig Art. Det kan ses rent kvalitativt,
at medens en Draabe kan frembringe et stort voluminøst Bund-
fald, saa kan et Overskud af 1—2 Draaber bringe dette helt
eller næsten til at forsvinde. I nedenstaaåaende kvantitative For-
søg, hvor Filtratet ved Prøve med en Draabe Blyeddike ikke
frembragte noget yderligere Bundfald, og det altsaa ikke skor-
tede paa Fældningsmiddel, forblev henholdsvis ca. Halvdelen og
Tredjedelen af den hele Kvælstofmængde uudfældet. Anvendt
paa den Maade, som Storch gjør det i sin Methode, hvor det
kun er smaa Mængder, som skulle bestemmes, vil denne Fejl,
beregnet påa hele Mælkemængden, dog neppe fåa nogen prak-
tisk Betydning, hvilket ogsaa viser sig derved, at den Kvælstof-
mængde, som man finder blivende tilbage i Mælken efter Ud-
fældningen af samtlige Æggehvidestoffer ikke er underkastet
nogen synderlig iøjnefaldende Variation, hvad enten man fore-
tager denne Udfældning efter Storchs Forskrift eller efter
andre Methoder.
Af mere betydelig Indflydelse turde den Féjl blive, som
man faar ved at beregne hele Differensen mellem Blybundfaldets
Vægt og dets Glødningsrest som Æggehvidestof. Ifølge det
1) Mikroskopiske og kemiske Undersøgelser over Smørdannelsen ved Kær-
ning. Kjøbenhavn 1883.
2) Tidsskrift for Fysik og Kemi 1887. Side 225.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 87
påagjældende Fældningsmiddels Natur lader det sig nemlig
vente, at Blybundfaldet foruden Æggehvidestof og ildfaste Be-
standdele ogsaa let vil komme til åt indeholde en Del Eddike-
syre, Vand og kulsyre i variabel Mængde, hvilke Stofler då
ville blive medregnede som Æggehvidestof.
3. Opløsning af rent Kasein.
9,860 gr. Opløsning efterlod ved Indtørring 0,094 gr. asketrit
Kasein, hvoraf beregnes 0,154 ”/o N. i Opløsningen.
onlskere 0 pløsnins gav 7576 "CC 10 ms NT == 1000784 For 79:
0,152 %% N.
9,861 gr. Opløsning fældtes med 8 Draaber Blyopløsning, hvor-
ved erholdtes
0,129 gr. Bundfald
heri 0,051 gr. Aske
altsaa 0,078 gr. forbrændelig Substans 9: 0,791 9/0.
Beregnes alt det bortglødede som Æggehvidestof, faas 0,124 %, N.
Filtratet gav efter Inddampning 5,2 cc. Y10 N. = 0,00728 gr. N.
ao: 0,07 0 N.
Summen er altsaa 0,194 %/0 eller 0,04 %/0 for høj.
4... Opløsning af rent Ovalbumin.
10,00 gr. Opløsning gav 18,0 cc. "10 n. N. a: 0,252 %/0.
10,00 gr. fældedes med 7 Draaber Blyopløsning, hvorved
0,178 gr. Bundfald
heri 0,051 gr. Aske
altsaa 0,127 gr. forbrændeligt Stof
eller beregnet som Æggehvidestof 0,199 %/0 N.
Filtratet gav 6,3 cc. ”/10.n. N., a: 0,088 9/0 N.
Summen er her 0,287 9/0 eller 0,035 %/o for høj.
Følgende to Præparater, som ere fremstillede ved Fældning
med basisk eddikesurt Blyilte dels af Mælk (5), dels (6) af Fil-
tratet af Mælk, som efter Storch var fældet med sit lige
Rumfang Alkohol af 92% Tr., dernæst inddampet for Alkoholens
Overs. over d K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. Ti
88 John Sebelien.
Fjernelse og filtreret paany fra noget koaguleret Albumin, under-
søgtes efter fuldstændig Udvaskning, Tørring og Extraktion med
Æther, paa Kvælstofindholdet, hvorved det ogsaa viste sig, at
dette, beregnet paa askefri Substans, varierede betydeligt. og i
begge Tilfælde var meget lavere end i Mælkens rene Ægge-
hvidestoffer.
-
50 1054065 9T: "Stof gay 0;151-er. vor 37/16) 0A ske:
0;1075 gr: Stof gavsls dec. 7/oprn SN: 0000 er EN
d. e. i forbrændeligt Stof: 13,590 N.
OP er Stbol gav ddskec. orne N3=-=40:01085oR SAN:
d. e. i forbrændeligt Stof: 13,5367/0 N.
6. 0,8815 gr. Stof gav -0,5935 gr. 2: 67,93 Yo Aske:
0,240 er. Stof-gav 10/606:) 7/00 n 4 N. "==4010742 RER MIN:
d. e. i forbrændeligt Stof: 9,45 9/0 N.
0,230 er: Stof gav10;0 sec] n NS -=R0 0700 EAN
d. e. i forbrændeligt Stof: 9,32/0 N.
Langt fuldstændigere Fældningsmidler ere Garvesyre og
Fosforwolframsyre.
Almén!) foreslog først at anvende Garvesyre til kvanti-
tative Æggehvidebestemmelser. I den Anledning gjorde Lib o-
rius?) nogle Forsøg paa at titrere Æggehvide: med en Garve-
syreopløsning, og af hans Angivelser syntes at fremgaa, at de
to Stoffer forene sig med hinanden i et nogenlunde konstant
Forhold, såa at Æggehvidemængden udgjør noget over 60 %/0
af hele Forbindelsen. Hans Forsøg paa at gjøre vægtanalytiske
Bestemmelser ad denne Vej strandede paa, at Forbindelsen
syntes at sønderdeles ved Udvaskning med Vinaand.
Garvesyremethoden blev nu nærmere undersøgt af Girgen-
sohn?) og af Taåaraszkewicz"), hvilket førte til Opgivelse af
1) Upsala låkareforenings fårhandlingar. 1870.
2) Liborius: Beitrag zur qvantitat. Eiweissbestimmung. Dorpat. 1871.
3) Beitråge zur Albuminometrie u. z. Kenntniss der Tanninverbind. d.
Albuminate. Dorpat 1872.
+) Einige Methoden zur Werthbestimmung der Milch. Dorpat 1873.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 89
Titreringen som mindre sikker, medens det oplystes, at naar
Mælken fældedes med Garvesyre paa nærmere beskreven Maade,
og det tørrede Bundfald derpaa extraheredes først med ren
Petroleumæther, derpaa med kogende Vinaand af 90 0 Tr.,
ville de samlede Æggehvidestoffer blive tilbage i ren Tilstand.
For at undersøge den Fuldstændighed, hvormed Ægge-
hvidestofferne bundfældes af Garvesyre, gjordes følgende Forsøg
med Opløsninger af 1. rent Ovalbumin fremstillet af Hønse-
æggehvide, som omtalt S. 83; 2. og 3. af rent Kasein med
fosforsur Kalk; 4. af rent Kasein; 5. af rent Laktalbumin;
6. af Ovalbumin, som vel indeholdt en Del svovlsur Magnesia,
men ingen fremmede kvælstofholdige Stoffer. I 1, 4 og 5 til-
sattes før Fældningen nogle cc. mættet Kogsaltopløsning til
Væsken. Garvesyreopløsningen var tilberedt efter Alméns Op-
skrift"), og der anvendtes følgende Mængder: i I 5cc.; i 2
KOFECE MES MTOT een 472 TET 75 "og" 6 ikke mærmerenbestemte
Mængder. I samtlige Forsøg gjordes en direkte Bestemmelse
af Opløsningens totale Kvælstofmængde. I den med Garvesyre
fældede Portion udvaskedes Bundfaldet fuldstændigt med koldt
Vand, hvorefter Kvælstofbestemmelse. gjordes dels paa Bund-
faldet, dels paa det inddampede Filtrat.
|
9%, total N., direkte bestemt . | 0,294 | 0,132 0,294 | 0,221 | 0,229 | 1,18
|
gr. Opløsn. anvendt til Fæld- | |
!
|
I. DLT LÆNKER RR LESS SEES Bel 10,0 9,930 10,000 | 10,000 | 11,550 | 5,541
Fundet gr. N. i Bundfald .. "| 0,0294 0,01512 0,0288 0,0224| 0,02506 0,0652
Fundet 0 N. i Bundfald. .. | 0,294 | 0,152 0,288 | 0,224 | 0,217 | 1,177
Fundet gr. N. i Filtrat . . . . | 0,0007 0,00098. 0,000 | 0,000 | 0,000 , 0,000
Hunde EN: 1 Filtrat 2... | 0,007 0,01 0,000 | 0,000 | 0,000 | 0,900
|
1) I. ec. 4 gr. Tannin, 8 cc. Eddikesyre (25 %/0), 190 cc. Spiritus (c. 460—50
7%
90 John Sebelien.
Det ses altsaa heraf, at Garvesyren er i Stand til at ud-
fælde hvert Spor af Æggehvidestof, i det mindste for de her
undersøgte tre Arters Vedkommende. Dog maa det bemærkes,
at for at Bundfældningen skal lykkes, er det nødvendigt, at der
findes en tilstrækkelig Saltmængde i Opløsningen; en såa godt
som askefri Æggehvidestofopløsning vil fældes lige såa vanske-
ligt af Garvesyre, som ved andre Koagulationsmethoder (Vin-
aand, Kogning). Er Opløsningen meget fortyndet, gjør man
derfor bedst i at tilsætte noget Kogsalt, eddikesurt Natron,
svovlsurt Magnesia eller lignende.
Forsøgene i foranstaaende Tabel synes ogsåa at antyde,
at et Overskud af Garvesyre ikke indvirker skadeligt påa Bund-
fældningens Fuldstændighed"). Dette fremgaar dog endnu
sikrere af følgende Forsøg:
Af en Opløsning af rent Kasein i lidt fosforsurt Natron
bundfældtes
a. 5,358 gr. med 5 cc. Garvesyreopløsning. Det fyldige Bund-
fald indeholdt efter Udvaskning 0,01372 gr. = 0,256 %0 N.
Filtratet viste sig ganske kvælstoffrit.
b. 5,363 gr. med 20 cc. Garvesyreopløsning. Bundfaldet
samler sig herved som harpixagtige Klumper; det indeholdt
0,01358 gr. N. = 0,253 /0, medens Filtratet ogsaa her var
ganske kvælstoffrit.
løvrigt er Bundfaldets Behandling ingenlunde ligegyldig.
Bundfældningen bør ske i Kulden og Vaskningen foretages
med koldt Vand. Udvasker man med kogende Vand. eller
Vinaand, vil en betydelig Del af det fældede Æggehvidestof
atter gaa i Opløsning, som det fremgaar af nedenstaaende
Forsøg.
1) Ved et overmaåade stort Overskud af Fældningsmidlet vil dog muligvis
den betydelige Vinaandmængde, der herved bringes i Blandingen, komme
til at virke hindrende (se nedenfor).
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 91
ER
—
ere gjorte med en Opløsning af rent Ovalbumin, fremstillet
af Hønseæggehvide, som før omtalt.
2) med Opløsninger af rent Kasein.
3) med almindelig Hønseæggehvide, som blot vår fortyndet
og filtreret fra udskilte Cellehinder og Globulinbundfald,
og derefter blandet med lidt Kogsaltopløsning.
IN
med almindelig skummet Mælk, fortyndet med sit dobbelte
Rumfang Vand, og desuden tilsat lidt Kogsaltopløsning.
Af hver af disse Opløsninger afmaaltes nøjagtigt flere
lige store Portioner å 10 cc., som fældtes i hvert Forsøg med
lige stort Overskud af Garvesyre. Bundfaldet behandledes da
påa følgende Maade:
a. Bundfaldet vaskedes med koldt Vand og tørredes.
b. Blandingen opvarmedes efter Bundfældningen, hvorved
Bundfaldet trak sig stærkt sammen til haarde sprøde
Klumper. Derpaa bragtes påa Filtret og vaskedes med
koldt Vand, som i a.
c. Det ikke opvarmede Bundfald bragtes paa Filtret med koldt
Vand, vaskedes først nogle Gange med koldt Vand, derpaa
med kogende Vand, hvorved Bundfaldet' tråk sig stærkt
sammen.
d. Det efter a med koldt Vand vaskede Bundfald vaskedes
yderligere med kold Vinaand af 97?” Tr.
e. Bundfaldet behandledes som i d, men med kogende Vin-
aand.
Som oftest blev Filtratet allerede under Udvaskningen med
kogende Vand eller med Vinaand uklart, og der udskilte sig
da yderligere under Filtratets Inddunstning til Tørhed store
Fnug, der ved Kvælstofbestemmelsen viste sig at være Ægge-
hvidestof.
De i 3 og 4 erholdte Bundfald, der maatte antages at
indeholde noget Fedtstof, eftersom Opløsningerne ikke våre
rene Æggehvideopløsninger, bleve efter Udvaskningen med Vand
92 John Sebelien.
resp. Vinaand og paafølgende Tørring behandlede med Gasolje,
for om muligt at fjerne Fedtet; derefter tørredes til konstant
Vægt.
T i | SR
For- E | mgr. Næ mgr. N. | far Proc. af | Proc. af | Bundfal-
sk ORG] i | i | HET E total N. i | total N. i | dets Proc.
søg. || Bundfald. Fl mind, Filtrat. | total N. Bundfald.!| Filtrat. |indh.afN.
OD re | lljektidedske line. sg z- Fr erb rr
LÆ 53,2 4,97 0,07 304 408761 14 9,34
35,0 4,76 O;om SEN are Sig r or 1,4 13,60
d. 8 | NSA An 0,56 ul 4.97 88,7 11,2 15,87
2. 289 34,30 0,49 34,80 98,5 1,5 11937
b. 287 3248855 2:00 34,83 94,2 5,8 11,44
e. | 288 32,55 205 "| 34,60 94,1 5,9 11,30
Ban | 1294" NENT gar 1,12 13,09 91,5 8,5 9,25
b. || 86,9 1518%3 2,10 13,23 84,1 15,9+ 13,80
d. | 68,1 10,78 2331 13,09 82,4 17,6 15,9
e. || 65,3 10,78 2,31 13,09 824 17,6 16,5
ii 2 |
Aa 4160945 15,26 1,68 16,94 9015! 99 9,36
b. | 144,5 14,91 1,82 16,73 89,1 | 10,9 10,32
Ca 1835 14,21 2,66 16,87 84,3 | 15,7 10,62
ad! | 98,5 14,00 3,08 17.08 820 18.9 14,2
De minimale Mængder af Kvælstof, som findes i Filtraterne
la og 2a, kunne betragtes som betydningsløse, saa at Garve-
syren i disse Tilfælde kan siges at have bevirket en såa godt
som fuldstændig Udfældning af de rene Æggehvidestoffer. Den
betydelig mindre fuldstændige Udfældning af Kvælstoffet i 3 a
og 4a skyldes den Omstændighed, at saavel Æggehvide som
Mælk indeholde en Del kvælstofholdig Substans, der ikke er
Æggehvidestof, og særligt stemme de ca. 9 oo. af Mælkens totale
Kvælstofindhold, som ikke kan udfældes med Garvesyre, med Kke-
sultatet af talrige andre Analyser, anstillede efter andre Methoder.
I Forsøgene 1, 3 og 4 er der ved Udvaskningerne med
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 93
kogende Vand og med Vinaand bleven fjernet forholdsvis mere
Garvesyre end Æggehvidestof, saa at der endog er bleven til-
nærmelsesvis rent Æggehvidestof tilbage. Det kunde derfor
tænkes at ligge nær først at tørre det med koldt Vand fuld-
stændigt udvaskede Bundfald, for at gjøre Æggehvidestoffet
uopløseligt inden Extraktionen med Vinaand begynder. Man
skulde då kunne veje Bundfaldet som rent Æggehvidestof uden
Tab; men ved Tørringen vil Bundfaldet trække sig sammen til
en læderagtig Masse, som vil klistre sammen med Filtret og
blive aldeles utilgængelig for Vinaandens Indvirkning.
Sammensætningen af det med koldt Vand udvaskede og
derpaa tørrede Garvesyrebundfald oplyses foruden ved de oven-
staaende Exempler desuden af følgende Kvælstofbestemmelser
påa slige Bundfald af forskjellig Fremstilling.
0,010 gr. Stof indeholdt 0,00161 gr. N. 9: 16,1 %0.
BOLI: gr. — — O00mPFer ENES: ROS 0
Be L0-0lT gr. — — 0700112 For: No: 102 0:
4. 0,0345 gr. — — 0,00364 gr. N. 9: 10,5 9/0.
5. 0,035 gr. — — 0,00378 gr. N. d: 10,8 %0.
6. 0,0395 gr. — — 0700395 or No NOT OSTE
1805047 er. .— — OX00462Kør SNE KO BOSE Ot or
8. 0,095 gr. — — 0,00917 gr. N. a: 9,9 %/0.
9. 0,113å gr. — — 0,00910 gr. N. d: 8,0 %/0.
10. 0,1135 gr. — — 0,00790 gr. N. a: 7,0 9/0.
Dersom man bortser fra de to extreme Tilfælde med 16
og 7%0 N., hvilket for det førstes Vedkommende muligvis kan
skyldes en ligefrem Fejl i Bestemmelsen, idet en Optagelse af
blot 0,5 mgr. fremmed Kvælstof fra den iøvrigt forholdsvis rene
Atmosfære i Laboratoriet vilde kunne bevirke denne Afvigelse
fra det normale, medens Afvigelsen i det sidste Tilfælde maaske
snarere skyldes en mindre fuldstændig Udvaskning af det tem-
melig store og fyldige Bundfald, saa ses Kvælstofindholdet at
variere væsentligst imellem 8 og 11,37 ”/0, hvilket svarer til et
94 John Sebelien.
Indhold af mellem 51 og 75/0 Æggehvidestof (med 15,7 7/0 N.)
i Bundfaldet. Selv om det maaske kan indrømmes, at Varia-
tionen i Kvælstofindhold kun sjeldnere stiger over 10 %0 (sva-
rende til 64/0 Æggehvidestof), eller under 9 /o (svarende til
57 0 Æggehvidestof), saa vil dog denne Variation være saa
stor, at den Fejl, det vil medføre paa et Bundfald af Mælkens
samtlige Æggehvidestoffer, vil udgjøre en betydelig Procentdel
af hele Mælkemængden.
Anderledes stiller det sig derimod, dersom man anvender
Methoden som en «Restmethode», efterat man først har ud-
fældet Hovedmassen af Æggehvidestofferne med andre Midler,
f. Ex. Alkohol eller Koagulation i Kogning eller med Syre. I saa
Fald vil hele Garvesyrebundfaldet af den i Filtratet værende
Rest beløbe sig til højst nogle faa centigram pr. 10 gr. Mælk,
og da vil den Fejl, der fremkommer, dersom man regner med
Liborius 60 %o af Bundfaldets Vægt som Æggehvidestof
i Stedet for 57 eller 64 %”/0, ikke faa nogen synderlig praktisk
Betydning; thi selv om man antager et Garvesyrebundfald af
0,100 gr., saa vil Fejlen ved at regne 60/5 heraf som Ægge-
hvidestof højst blive 0,010 gr. eller beregnet paa 10 gr. Mælk
OME2/0:
Ligesaa fuldstændig en Udfældning man faar med. Garve-
syre af de egentlige Æggehvidestoffers Opløsninger, ligesaa
ufuldstændig bliver Bundfældningen, naar man har at gjøre med
de saakaldte peptonagtige Stoffer, baade virkelige «Peptoner» og
«Albumoser». Ved nogle Forsøg med Bundfældning af Opløs-
ninger, indeholdende Digestionsprodukter af forskjellige Ægge-
hvidestoffer med Pepsin og. Saltsyre, erholdtes altid en mer
eller mindre ufuldstændig Bundfældning.
I. Et Præparat bestaaende af Deuteroalbumose (Kuhne)
[Meissners b-Pepton|] fremstillet ved Pepsindigestion af en Op-
løsning af rent Kasein i Saltsyre af 4 ”/0 HCI, Filtrering fra
udskilt Nuklein, Mætning af det neutraliserede og inddampede
Filtrat med Kogsalt i Substans, og Fældning af Filtratet fra det
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 95
udskilte Protalbumose, Heteroalbumose og Dysalbumose (Meiss-
ners a-Pepton) med Eddikesyre. Det udskilte Bundfald rensedes
ved efter Neutralisation og Opiøsning i Vand, paany at mætte
med Kogsalt, 0. s. v., og endelig bortdialyseredes største Delen
af Saltet af den neutraliserede Opløsning af det 2 Gange med
Eddikesyre fældede Bundfald. Der erholdtes då ikke længer
Bundfald med Kogsalt, ej heller med Salpetersyre, derimod vel
med en Opløsning af Blodludsalt og Eddikesyre.
Af en saadan Opløsning indeholdt
4,103 gr. 0,00574 gr. Kvælstof = 0,140 %/0.
9.985 gr. Opløsning fældtes med lidt Saltopløsning og Overskud
af Garvesyre.
Bundfaldet indeholdt 0,0042 gr. Kvælstof 9: 0,04 9/0.
2... Et Deuteroalbumosepræparat, fremstillet påa analog
Maade af Fibrin, viste lignende Reaktioner som det forrige.
5,063 gr. Opløsning indeholdt ialt 0,03612 gr. N. 9: 0,713 %/0.
5,215 gr. af samme Opløsning fældedes med lidt Saltopløsning
og Garvesyre i Overskud.
Bundfaldet indeholdt 0,0231 gr. N. 9: 0,443 970.
Filtratet indeholdt 0,01512 gr. N. 3: 0,290 9/0.
3... Et Præparat, hovedsagelig bestaaende af Protalbumose,
og fremstillet ved Pepsindigestion af koaguleret Hønseægge-
hvide, Fældning af det neutraliserede og filtrerede Digestions-
produkt med Kogsalt og Rensning af det herved erholdte Bund-
fald ved fornyet Opløsning, Filtrering og Fældning og endelig
Dialyse.
(e (=:
9,885 gr. af Opløsningen fældedes med lidt Saltopløsning o
Overskud af Garvesyre.
Bundfaldet indeholdt 0,00434 gr. N. : 0,044 9/9.
Filtratet indeholdt 0,00364 gr. N. 9: 0,037 %/0.
4... En anden Opløsning af samme Præparat behandledes
paa samme Maade:
96 John Sebelien.
4,966 gr. Opløsning gav i Bundfaldet med Garvesyre 0,00392
gr. N. da: 0,079-9/9.
Filtratet indeholdt 0,00252 gr. N. da: 0,051 '/0.
5. Et lignende Præparat af en anden Fremstilling:
6,760 gr. Opløsning indeholdt 0,00518 gr. N. a: 0,077 %/0.
9,964 gr. fældtes med Saltopløsning og Garvesyre.
Bundfaldet indeholdt 0,00392 gr. N. da: 0,039 9/9.
Filtratet indeholdt 0,00406 gr. N. oa: 0,041 9/9.
6. Rent Pepton opløses fuldstændigt af Overskud af Garve-
syre, som følgende Forsøg viser. Digestionsprodukterne af rent
Kasein mættedes efter Nukleinets Frafiltrering fuldstændigt med
svovlsur Ammoniak , hvorved samtlige Albumoser udskiltes.
Filtratet herfra fældedes med en ringe Mængde Garvesyre, thi
et Overskud heraf opløste det atter fuldstændigt. For nærmere
Undersøgelse samledes det udskilte Garvesyrebundfald, udva-
skedes og opslemmedes i Vand, hvorefter det sønderdeltes med
Barytvand og Overskud heraf bortskaffedes atter af Filtratet ved
Tilledning af Kulsyre. Den herved erholdte Opløsning viste
efter Koncentration ved ca. 40? C. en stærk Biuretreaktion med
svovlsurt Kobberilte og Natron, men intet Bundfald hverken
ved Kogning, eller ved Mætning med Kogsalt, eller Tilsætning
af Salpetersyre, ej heller ved samtidig Tilsætning af Kogsalt og
Eddikesyre, eller af Blodludsalt og Syre. Opløsningen inde-
holdt saaledes virkeligt Pepton (Meissners c-Pepton). Svovlsurt
Ammoniaåk frembragte vel en Uklarhed, som dog rimeligvis
hidrørte fra Sulfatets Reaktion paa det stærkt barytholdige Præ-
parat. Garvesyreopløsning frembragte et stærkt fyldigt Bund-
fald, som ved yderligere Tilsætning af Fældningsmidlet trak sig
stærkt sammen og tilsidst opløstes fuldstændigt.
Fosforwolframsyrens æggehvidefældende Egenskaber ere
mindst ligesaa fuldstændige som Garvesyrens. Dette Reagens
anvendtes ved mine Forsøg som en Opløsning af den krystal-
liserede Syre i 5 Gange såa meget Vand, som derefter blandes
med 2 %0 konc. Svovlsyre.
Studier over Æggehvidestoffernes analvt. Bestemmelse. 97
10,865 gr. af en Opløsning af Ovalbumin fældtes med Fosfor-
wolframsyre; Bundfaldet indeholdt 0,00854 gr. N., d.v.s.
0,079 %/0, medens Filtratet var ganske kvælstoffrit.
10,040 gr. Opløsning af rent Kasein gav ved Bundfældning med
Fosforwolframsyre i Bundfaldet 0,0182 gr. N. o: 0,181 %/0,
medens Filtratet viste sig helt frit for Kvælstof.
Ligeoverfor Albumoserne viser Fosforwolframsyren sig nær-
mest som et absolut fuldstændigt, eller i al Fald som et langt
mere fuldstændigt Bundfældningsmiddel end Garvesyren.
1. Den S. 95. 3 nævnte Opløsning af Protalbumose af Oval-
bumin, som i alt indeholdt 0,081 % N., fældtes med
Fosforwolframsyre, hvorved fandtes i Bundfaldet af 9,877 gr.
Opløsning 0,00756 gr. N. 3: 0,077 9/0. Filtratet indeholdt
0,0014 gr. N. da: 0,014 9/09.
4,968 gr. af Opløsningen af samme Stof (S. 95. 4) gav i
(49)
Fosforwolframsyrebundfaldet 0,00616 gr. N. o: 0,124 %9,
medens den totale Kvælstofmængde ovenfor var fundet at
være 0,125 ?/9.
3. En større Mængde (ca. 1,5 gram) af et Albumosepræparat,
indeholdende såavel Protalbumose som Deuteroalbumose,
opløstes i Vand, og fældedes saalænge med Svovlsyre og
Fosforwolframsyre, at yderligere Tilsætning ikke gav mere
Bundfald. Det samlede Filtrat inddampedes og behandledes
som en Kvælstofbestemmelse, men viste sig ganske kvæl-
stoffrit.
Forholdet til Pepton fremgaar af følgende Bundfældings-
forsøg påa en Opløsning af det ovenomtalte Præparat af rent
Kaseinpepton:
Fosforwolframsyrebundfaldet af 12,398 gr. Opløsning inde-
holdt 0,02285 gr. N. oa: 0,184 9/0. Filtratet herfra, som ikke fæl-
dedes ved yderligere Tilsætning af Fældningsmiddel, indeholdt
0,00126 gr. N. a: 0,01 9/9.
98 John Sebelien.
Dette Resultat bør maaske nærmest opfattes som en Be-
kræftelse af det af Hirschler") fundne, ifølge hvilket Peptonet
fældes fuldstændigt af Fosforwolframsyre.
2. Findes der i Mælken foruden egentlige Æggehvidestoffer
ogsaa Albumoser og Peptoner, som kunne influere paa en
Bestemmelse af Totalæggehvidemængden ?
Spørgsmaalet om Forekomsten af Pepton i Mælk er til
forskjellige Tider blevet meget forskjelligt besvaret i den fysio-
logisk-kemiske Literatur”. Som oftest ere Peptoner og Albu-
moser betragtede under ét. Vil man imidlertid overtyde sig
om det virkelige Peptons Tilstedeværelse, maa man med svovl-
sur Ammoniak fjerne båade Æggehvidestoffer og Albumoser.
Da Peptonerne just ikke med Sikkerhed vise synderlig andre
positive Reaktioner end Biuretreaktionen og Garvesyrereaktionen,
idet Prøven med Fosforwolframsyre ikke vil kunne anvendes ved
Tilstedeværelse af svovlsur Ammoniak, ville de nævnte to Prøver,
anstillede paa Filtratet af den med svovlsur Ammoniak mættede
Væske oplyse om Peptonets Tilstedeværelse.
Undersøgelserne udførtes paa følgende Maade. En passende
Mængde, ca. 50 cc., af den Mælk, som skulde prøves for
Pepton, mættedes fuldstændigt med fast, fint pulveriseret, svovl-
sur Åmmoniak ved ikke altfor lav Temperatur (ca. 202). Efter
fuldstændig Mætning filtreredes Blandingen, og Filtratet prøvedes
altid med mere svovlsur Ammoniak.
For nu at anstille Biuretprøven paa dette Filtrat, tilsættes
efter Kahnes Forskrift?) et stort Overskud, ca. 2/2 Volumen
(ca. 40 %”o ig.) Natronlud, og derefter tilsættes draabevis en for-
JY Zeitschr. f. ”physiol. Chemie. Xl. S.27—29.
?) Hofmeister: Zeitschr. f. physiol. Chemie. II. 288. — Schmidt-Mulheim :
Arch. f. die ges. Physiologie. XXVIII 287. — Dogiel: Zeitschr. f. physiol.
Chemie. IX. 591.
3) Zeitschr. f. Biologie 1885. N.F. IV. S. 424.
Studier over Æggehvidestoffernes ånalyt. Bestemmelse. 99
tyndet Opløsning af svovlsurt Kobberilte (1 :100), indtil man
skimter en begyndende Farvenuance. Gaar denne i Retning
af rent blaat, såa skyldes den Ammoniakken, har den deri-
mod en rødlig violet Tone, saa beror det paa tilstedeværende
Pepion. Denne Reaktion er ingenlunde fin. Et Kontrolforsøg
med ren mættet Opløsning af svovlsur Ammoniak, hvortil var
sat ca. 0,005 "/o Pepton i vandig Opløsning og som med Garve-
syre gav et tydeligt Bundfald, opløseligt i Overskud, gav kun
en ren blaa Farve, hvorimod man ved Tilsætning af saameget
Pepton (ca. 0,1 %o), som Schmidt-Mulheim angiver som
normal Bestanddel af Mælk, erholdt en meget stærk og tydelig
rødviolet Reaktion. Med Mælk og lignende bør Prøven altid
udføres. og bedømmes nogenlunde i ét; venter man en Timestid,
saa vil der altid indtræde en Rødfarvning af udskilt Kobber-
forilte, hidrørende fra Mælkesukkerets Indvirkning påa den
stærkt alkaliske Kkobberopløsning.
Garvesyreprøven udføres ved, efter det saltmættede Filtrats
Fortynding med ca. sit lige Rumfang Vand, at tilsætte en ringe
Mængde Garvesyreopløsning. Tilstedeværelse af Pepton vil da
fremkalde et Bundfald, som vil forsvinde paany ved Tilsætning
af Overskud af Garvesyre.
Ved paa disse Maader at prøve Mælk paa forskjellige Tider
af Aaret, saavel i uskummet som i skummet Tilstand, saavel
fra en hel Besætning som fra enkelte Køer, i sidste Tilfælde
baade i Begyndelsen og i Slutningen af Laktationsperioden
erholdtes trods hyppige Forsøg aldrig noget Spor af Reaktion
hverken ved Biuretprøven eller med Garvesyre. Ligeledes for-
blev Undersøgelsen påa Peptoner i Raamælk uden positivt Re-
sultat. Ikke heller i Mælk, som ved 10 Dages Henstand ved
c. 10? C. var bleven stærk sur, kunde jeg, i Modsætning til
Hofmeister!), eftervise Pepton.
Det samme gjælder ogsaa sur Kjærnemælk.
1) Zeitschr. f. physiolog. Chemie. Il.
100 John Sebelien.
Da der ved Kaseinets Ostning ved Løbeferment dannes et
letopløseligt Valleprotein, som forbliver i Vallen efter Ostens
Udskillelse, og dette Stof ifølge Hammarstens!) ogKøsters?”)
Undersøgelser synes at være i al Fald et med Peptonerne i
mange Henseender nærbeslægtet Stof, kunde det formodes, at en
Undersøgelse af Vallen paa nævnte Maade vilde vise Reaktioner
påa Pepton. Resultatet var imidlertid stadig negativt, naar
undtages et enkelt Tilfælde, hvor vel Biuretreaktionen var Nul,
men hvor der med Gaårvesyre erholdtes et yderst svagt Bund-
fald, som først blev tydeligt efter flere Timers Henstand. Ved
Forsøgets hyppige Gjentagelse paa andre Valleprøver udeblev
Reaktionen altid.
Det synes saaledes, som om selv saadanne fermentative
Processer, der ere virksomme ved Mælkens Syrning og dens
Ostning, ikke formaa at frembringe nogen Peptondannelse.
Derimod kunne vel andre Produkter, fremstillede af Mælk
ved Fermentvirkninger, tænkes at indeholde Pepton. Af saadanne
har Hammarsten undersøgt den saakaldte Kefir?), dog lige-
ledes med det Resultat, at den ikke indeholder ægte Pepton, i
den Forstand vi her tåge dette Stof. I denne Sammenhæng kan
nævnes den saakaldte «långmjålk» eller «tåtmjolk», som
konsumeres i de nordlige Egne af Skandinavien og i Finland.
Med en saadan, under Navn af «långmjålk» modtagen Prøve
fra Jemtland inficeredes i Sommeren 1886 almindelig sød, ny-
malket Mælk. Blandingen henstod et Aar ved almindelig Stue-
temperatur i en løst tildækket Flaske; den viste vel ikke en saa
udpræget sejg slimet Konsistens, som Beskrivelserne af den
typiske «långmjålk» udsige, men blev dog af en indfødt Norr-
lænding erklæret for at være «långmjålk». Der havde ikke ind-
fundet sig Spor af Skimmeldannelse ; Reaktionen var stærk sur.
Efter fuldstændig Mætning med svovlsur Ammoniak, viste Fil-
1) Upsala låkarefår. forhandl. 1874. IX.
SibudssT ØVE
3) ib. 1886.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 101
tratet strax en stærk Biuretreaktion, og med Garvesyre erholdtes
i det fortyndede Filtrat et stort Bundfald, som fuldstændigt var
opløseligt i Overskud.
Samme Forsøg, anstillet påa en ny Prøve af »långmjålk»,
som var direkte forskreven fra Egnen om Umeå, viste de samme
stærke Reaktioner, tydende på et ikke ubetydeligt Indhold af
Pepton.
Den Omstændighed, at der i Valle ikke kan påavises noget
egentligt Pepton, lod formode, at Valleproteinet muligvis snarere
henhørte til Albumosernes Gruppe, som vel fældes af svovlsur
Ammoniak, men i flere andre Henseender viser Lighed med
Peptonerne. Da Albumoserne i Modsætning til de egentlige
Æggehvidestoffer kun fældes ufuldstændigt af Garvesyre i Over-
skud, var der en Mulighed for, at dersom den ovenstaaende
Antaågelse er rigtig, vil man ved at fælde Valle med et Over-
skud af Garvesyreopløsning faa et større Kvælstofindhold i
Filtratet, end naar man ikke anvender mere Fældningsmiddel,
end som behøves til Udskilning af de egentlige Æggehvidestoffer.
Et negativt Resultat vilde dog ikke kunne modbevise Vallepro-
teinets Albumosenatur, da dette Stof kun kan antages at være
til Stede i meget småa Mængder, og de Differenser i de analy-
lytiske Resultater, hvorpaa man skulde bygge, kun kunne for-
ventes at være meget smaa.
1. 5,103 gr. Valle indeholdt ialt 0,0756 gr. N. 2: 0,148 %/9.
2. 5,080 gr. Valle bundfældtes med 2Y2 cc. Garvesyreopløsning.
Bundfaldet indeholdt 0,0056 gr. N. a: 0,110 9/9.
Filtratet — 0,00168 gr. N.. da: 0,033 .9/0.
Summa . . . 0,143 9/9.
3. 5,087 gr. Valle bundfældtes med 10 cc. Garvesyreopløsning.
Bundfaldet indeholdt 0,0053 gr. N. 3: 0,104 9/0.
Filtratet — 0,00252 gr. N. 2: 0,043 7/9.
Summa; 2 .50,147. 2/9.
102 John Sebelien.
4. 5,045 gr. Valle fældtes med 3 cc. Fosforwolframsyreopløsning.
Bundfaldet indeholdt 0,00388 gr. N. 0: 0,117 %/0.
Filtratet — 0,00140 gr. N. a: 0,028 9/0.
Summa . . . 0,145 %9.
I det følgende Forsøg toges større Mængder af Valle i
Arbejde, for om muligt at lade Forskjellen træde tydeligere
frem i de større absolute Kvælstofmængder.
Vallens totale Kvælstofmængde var i
104023; er; Valle. .0,01316 rr: No: 0/1318%08NE
Portionerne 1 og 2, hver paa nøjagtig 25,000 gr. fældedes
1 med 8 cc. Garvesyreopløsning, 2 med 60 cc. af samme Stof.
Bundfaldene udvaåskedes meget omhyggeligt med koldt Vand,
og Filtrat og Vaskevand inddampedes først i en Skaal, derpaa i
en Kjeldahlsk Kolbe, hvori Kvælstofbestemmelserne foretoges.
1. 0,00644 gr. N. ad: 0,026 9/0.
25000;0063052E.N389:40-025P 40.
Selv om altsaa de første Forsøg (forr. Side) kunne synes at
vise i Retning af den omtalte Antagelse, såa pege de sidste
Forsøg snarere i modsat Retning. Man kan derfor ikke af
disse Analyser med nogen Sikkerhed eller selv overvejende
Sandsynlighed slutte,'at der i Vallen findes kjendelige Mængder
af noget albumoseagtigt Stof med den Egenskab helt eller delvis
at opløses af Overskud af Garvesyre.
Almindelig Mælk forholder sig i denne Henseende paa
ganske samme Maade.
Den Kvælstofrest, som bliver tilbage i Mælk efter Ægge-
hvidestoffernes Udfældning med Garvesyre tilhører det af
Schmidt-Milheim!) paaviste Indhold af Urinstof, Lecithin
og Hypoxanthin. Schmidt-Muilheim fandt, at der i Mælk i
Reglen pr. 100 cc. vil findes 40—50 mgr. N., som ikke tilhøre
Æggehvide- eller peptonagtige Stoffer. Af talrige Analyser påa
1) Pflugers Archiv f. d. ges. Physiologie. 1883. XXX. S. 379.
Studier over Æggehvidestofternes analyt. Bestemmelse. 103
Mælk kan jeg bekræfte dette, og tilføje, at det som oftest vil for-
holde sig påa samme Maade med Valle, men det bør ogsaa til-
føjes, at de nævnte Grænser ikke ere absolut konstante; baade
for Mælk og Valle har jeg meget ofte fundet, åt dette Tal synker
til 0,03 ?/0 af Mælkens Vægt, og den ene af ovenstaaende Valle-
analyser giver endog et Exempel paa, at det ikke-æggehvideagtige
Kvælstof kun udgjør ca. 0,025 ””o af Mælken. Det fremhæves ud-
trykkelig, at dette ikke kan ligge i en mindre fuldstændig Ud-
vaskning af Garvesyrebundfaldet, hvilken som nævnt foretoges
med største Omhu. Påa den anden Side kan denne Del af
Mælkens Kvælstofmængde ogsaa under særegne Forhold stige
op over den ovennævnte Grænse; det vil såaledes af det sidste
Afsnit i denne Afhandling fremgaåaa, at Raamælken kan indeholde
ca. 0,08 0 Kvælstof, som ikke fældes med Garvesyre, og altsaa
maa betragtes som ikke-æggehvideagtigt.
Den Omstændighed, at Mælken overhovedet indeholder
andre kvælstofholdige Bestanddele end Æggehvidestoffer, gjør, at
man ikke kan udtrykke den samlede Æggehvidemængde ved
Multiplikation af Total-Kvælstoffet med den sædvanlige Faktor
6,37. Meget ofte vil man derimod komme Sandheden ganske
nær ved Anvendelse af Formlen (N' — 0,4) 6,37 for Total-Ægge-
hviden, naar NY betyder Totalkvælstoffet; men det maa dog
erindres, åt denne Formel af ovennævnte Grunde ikke hår
nogen absolut Almengyldighed, og det bør derfor fraraades ved
udstrakte videnskabelige Undersøgelser at beregne Æggehvide-
mængden af Totalkvælstoffet.
Det anbefales derimod at bestemme Totalæggehvide paa
følgende ligesaa let udførbåre, som hurtige Methode. Ca. 3—5
gr. Mælk (ved æggehviderig Raamælk kun ca. 2 gr., ved Valle ca.
10 gr.) spædes med nogle Rumfang Vand, tilsættes et Par Draaber
Saltopløsning f. Ex. fosforsurt Natron, Kogsalt eller svovlsurt
Magnesia) og fældes med et Overskud af Garvesyreopløsning.
Det udvaskede Bundfald (samt Filtret med kjendt Kvælstofindhold)
anvendes direkte til Kvælstofbestemmelse efter Kjeldahls Methode,
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 8
104 John Sebelien.
og Resultatet betegnes enten direkte som Total-Æggehvide-A",
eller omregnes ved Multiplikation med 6,37 til Total-Æggehvide.
Fremfor de almindeligt anvendte Vejningsmethoder vil
denne Methode frembyde væsentlige Fordele i Retning af Hur-
tighed og lidet Besvær, og da man ved Kvælstofbestemmelsen
vel tør paaregne en gjennemsnitlig Nøjagtighed af 0,01”/0 N.
med en Maximumsgrænse for Fejlen ved 0,02 ”/o N., saa vil dette
svare til, at den begaaede Fejl i Reglen vil ligge under 0,06 ”/o
Æggehvidestof og aldrig overskride 0,13 ?/9.
Ved Vejningsmethoden kan man neppe med Sikkerhed paa-
regne større Nøjagtighed; thi afset fra de Fejlkilder der kunne
ligge i Bundfaldets Udvaskning for Overskud af Fældningsmiddel,
Mælkesukker, m. m., i Fedtets Extraktion med Æther!), i Bund-
faldets og Filtrets Tørring til konstant Vægt og Vejning, vil man
i Reglen have at kæmpe med Bundfaldets variable Sammensæt-
ning, i de Tilfælde hvor Bundfaldets Dannelse beror påa Frem-
komsten af en uopløselig Forbindelse med Fældningsmidlet
(Metalsalte, Garvesyre), og selv i de Tilfælde, hvor man fore-
tager Udfældningen paa saadan Maade, at ingen nye Forbindelser
dannes (Udfældning af Hovedmassen af Æggehvidestoffer efter
Puls-Stenberg eller efter Storch med Vinaand, eller efter
Hoppe-Seyler med Syre og Koagulation i Kogning), saa vil
der herved dog altid kun kunne opnaas en partiel Udfældning, og
Methoden maa anvendes i Forbindelse med en af de forrige Me-
thoder til Udfældning af Resten. Ved denne sidste vil man da
have de samme Fejlkilder som før nævnt, foruden et fordoblet
Besvær. Desuden vil man aldrig kunne undgaa en Indaskning af
Bundfaldet, og alene heri vil der ligge en ikke uvæsentlig mulig
Kilde til Fejl. Det i Æggehvidestofferne indeholdte Fosfor og
Svovl vil under Indaskningen muligvis forflygtiges i reduceret
Tilstand, men det er ligesåa muligt, at det vil iltes til Fosfor-
1) Heri turde der særlig ved skummet Mælk 0. l. fedtfattige Produkter Ilgge
en væsentlig Fejlkilde.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 105
syre og Svovlsyre, som da vil omsætte sig med Bundfaldenes
Askebestanddele paa Maader, som det foreløbig er umuligt at
udtale noget bestemt om. Antage vi, for at faa et Begreb om,
hvor stor den heraf opstaaede Fejl kan blive, at vi have en
Mælk med 3,5"/o Æggehvidestof, hvilket vi for Nemheds Skyld
ville beregne som lutter Kasein (et Indhold af Albumin vil blot
forøge Svovlmængden endnu mere, samtidig med at Fosfor-
mængden forringes), saa vil det i 10 cc. Mælk indeholdte Kasein
indeholde
0,0028 gr. Fosfor, som kan danne 0,0064 gr. P, O,
og 0,0028 gr. Svovl, — == 0;0070 gr. SO
eller ialt 0,0134 gr.
Der vil altsaa under Indaskningen være Mulighed for Dan-
nelsen af 0,0134 gr. Syrer, som udgjøre 0,134 ”/o af Mælkens
Vægt, og som helt eller delvis ville kunne forøge eller i al
Fald betydelig modificere selve Askebestanddelenes Vægt.
En Indvending, der i visse Tilfælde med Rette vil kunne
gjøres mod denne Beregning af Æggehvideindholdet ved Hjæip
af Faktoren 6,37, er at denne Faktor ikke er absolut konstant.
For de Tilfælde, hvor man har at gjøre med almindelig normal
Mælk, som ikke indeholder væsentlig andre Æggehvidestoffer
end Kasein og Albumin (Spor af Globulin vil neppe have nogen
Betydning), hvis Kvælstofindhold nøje svarer til den nævnte
Faktor, »vil denne Indvending dog være uberettiget. Derimod
kunde det vel tænkes, åt i særegne Tilfælde , f. Ex. i Raamælk
(se nedfr.), i Valle, som faktisk indeholder Valleprotein med et
betydeligt lavere Kvælstofindhold (ca. 13,2 %/0) end de øvrige
Æggehvidestoffer, og i saadanne Produkter af Mælk, som inde-
holde Albumoser og Peptoner, som maaske ogsaa have et af-
vigende Kvælstofindhold, vil Anvendelsen af Faktoren 6,37 ikke
være berettiget. For den praktiske Anvendelse af iøvrigt nøjag-
tige Analyser, udførte efter nævnte Methode, vil Indvendingen
dog neppe have Betydning, da det som oftest, og navnlig ved
Q +
5
106 John Sebelien
fysiologiske Undersøgelser, vil have mindst ligesaa stor Interesse
at erfare Mængden af «Æggehvide-A», «Pepton-N», «Kasein-A»
0. s.v., som Mængden af selve disse Stoffer.
3. Særskilt Bestemmelse af Kasein og Laktalbumin i Mælk.
Den først af Millon og Commaille") indførte og senere
af Hoppe-Seyler?”) videre udarbejdede Methode til Bestem-
melse af Kkaåaseinet i Mælken ved dennes Fældning med svåg
Eddikesyre efter tilbørlig Fortynding med Vand, kan ikke give
exakte Værdier, da Kåaseinets Udfældning ved det nævnte Reagens
kun er meget ufuldstændig. Det samme gjælder om Kaseinets
Udfældning med Svovlsyre efter Frenzel og Weyl?).. Endnu
mindre kan Mælkens Ostning ved Løbe, som foreslaaet af
Manetti og Musso7), og Bestemmelse af det udskilte Koa-
gulum efter dettes Findeling, Udvaskning, Tørring og Indaskning
give paalidelige Kaseinbestemmelser; dels vil der nemlig altid
forblive en Del uudfældet Ostemasse eller uomdannet Kasein i
Vallen, dels vil denne Del afhænge af Faktorer, hvis Indflydelse
endnu langt fra er tilstrækkelig kjendt.
Anderledes forholder det sig med Kaseinets Bundfældning
med svovlsur Maåagnesia, hvilket i dette Øjemed første Gang
skal være bleven anvendt af Mitscherlich i 18475). Me-
thoden er senere i forskjellige Modifikationer bleven anvendt af
Tolmatscheff?), Makris”) og Hoppe-Seyler?). Den
sidstnævnte anvender den dog indirekte til Kaseinbestemmelse,
idet han vel udfælder Kaseinet ved Mætning med Mg SØ, i
1) Comp. rend. t. 59. p. 396.
?) Handb. d. physiol.-chem. Analyse. Ste Aufl. 1883. S. 486.
3) Zeitschr. f. physiol. Chemie. IX. 246.
3) Zeitschrift f. analyt. Chemie. XVI. 71877. ;S. 402.
5) Makris: Die Eiweisskorper d. Kuh- u. Menschenmilch. 1876. $. 20.
6) Hoppe-Seyler: Med.-chem. Untersuch. II. 1867.
elser "ST 21
8) Handbuch d. physiol.-chem. Analyse. 4—5 Aufl.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 107
Substans, men kun anvender Filtratet fra dette Bundfald og den
til Udvaskning anvendte Saltopløsning til Bestemmelse af Albu-
minet (og Pepton), og da beregner Kaseinet som Differens
mellem dette Resultat og den ved en særlig Bestemmelse fundne
Totalæggehvidemængde.
Stenberg!) underkastede denne Methode en kritisk Prøv-
ning navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet, om der lides noget
Tab af Albumin enten ved Medrivning i Bundfaldet med svovl-
surt Magnesia eller paa anden Maade. Af et med. Vand for-
tyndet Blodserum, som ved Mætning med Magnesiumsulfat var”
befriet for Paraglobulin, afmaaltes to ligestore Portioner paa
10 cc. hver; i den ene bestemtes Mængden af Albumin direkte
ved Koagulation ved Kogning og Vejning af det udskilte Bund-
fald med Fradragning af Askemængden. Den anden Portion
blandedes derimod med en .Kaseinopløsning, hvorefter Kaåaseinet
udfældtes af Blandingen ved Mætning med Magnesiumsulfat, og
Albuminet atter bestemtes i Filtratet som ovenfor. Påa Bund-
fald, som udgjorde mellem 23 og 47 mgr., fandt Stenberg
paa denne Maade et Deficit af 2,3—9,9 mgr. Hvor smaa disse
Mængder end ere, saa ville de dog udgjøre indtil Y6 af hele
Albuminmængden.
Uagtet Stenbergs Forsøg vare udførte med største Nøj-
agtighed, saa fortjener Sagen dog nok en fornyet Prøvelse.
Dels lader sig nemlig indvende imod Stenbergs Forsøg, at
han benyttede til sin Undersøgelse Serumalbumin, hvilket jo
kunde tænkes at forholde sig anderledes end Laktalbuminet,
dels kan man ogsaa tænke sig den mere betydningsfulde og
mere sandsynlige Indvending, at Albuminbestemmelsen ved
Koagulation i Kogning ikke er absolut nøjagtig. Hammarsten
har som bekjendt vist saavel for Kaseinets”) som for Fibrino-
') Nordiskt medicinskt Arkiv. 1882.
2) Om det kem. fårloppet ved kaseinets koagulation. Ups. låk. får. forhdl.
1874. Særtryk S. 66.
108 John Sebelien.
genets") Vedkommende, at Koagulationen, hvad enten denne
sker under Indvirkning af Ferment eller ved Varme, beror påa
en Spaltning i en uopløselig Del, der udskiller sig som Koa-
gulum og en mere letopløselig Bestanddel. Det ligger nær at
antage, at noget. lignende ogsaa finder Sted ved de andre Ægge-
hvidestoffers Koagulation, saa at Bundfældningen ikke bliver
absolut fuldstændig.
Vi betragte først Spørgsmaalet om Kaseinets fuldstændige
Udfældning. Makris?”) har tidligere undersøgt Fuldstændig-
heden af Bundfældningen med Magnesiumsulfat, men han
prøvede kun i et enkelt Tilfælde det saltholdige Filtrat fra
Kaseinet ved Surgjøring med Eddikesyre, hvorved der intet
Bundfald fremkom uden ved Kogning. Foruden Magnesiumsulfat
er Kogsalt (i kalkholdig Tilstand) hyppigt bleven benyttet til
Udfældning af Kasein i Mælk”). Ogsaa Klorkalciu m formaar
at udfælde Kaseinet, men herved fældes samtidigt Albuminet i
Mælken, såa at man ikke opnaåar nogen Adskillelse af de to
Æggehvidestoffer. Det samme gjælder ogsaa om Kklorbåryum,
og de ved disse sidstnævnte Salte frembragte Bundfald blive ved
Henstand under Væsken i nogle Dage uopløselige i Vand%).
Af andre Salte finder jeg, at Klorammonium eller Klor-
kalium indbragte i Substans -i en Opløsning af rent Kasein i
Vand ved Hjælp af lidt fosforsyret Natron, ikke ved almindelig
Temperatur eller Legemstemperaåtur formaar at frembringe nogen
Bundfældning; ;ved Opvarmning til henimod Kogepunktet (ca. 60
—70?) vil der derimod udskille sig Bundfald, som ikke for-
svinde igjen ved Afkøling, med mindre man fortynder Væsken
1) Pfligers Archiv. XXX. 437.
SNIK CARS SØE
3) Hammarsten: Om det kem. førloppet etc., — Sebelien i Vidsk. Selsk
Overs. 1885.
%) Kundskaben herom skylder jeg oprindelig en mundtlig Meddelelse af
Prof. Hammarsten. — S. Lewith har paavist det samme for Blodserums
Æggehvidestoffer. Arch. fur exp. Path. und Pharmakol. XXIV. 1887.
Studier over Æggehvidestoflfernes analyt. Bestemmelse. 109
med Overskud af Vand, thi da opløse Bundfaldene sig fuld-
stændigt ved Henstand. i
Af de nævnte Salte synes altsaa Magnesiumsulfat og
Kogsalt at være bedst egnede til at foretage en Adskillelse
af Kasein fra Albuminet i Mælken. Saltene anvendes bedst som
en halvflvdende Krystalgrød, der opløser sig hurtigere end de
lufttørrede Krystaller.
Rent Kasein opløstes i Vand ved Tilsætning af Minimum
af Natron, derefter tilsattes saameget af fortyndede Opløsninger
af Klorkalcium og af fosforsurt Natron, at den mælkehvide
Farve (af Kaseinkalciumfosfat) fremkom. Ved direkte N-bestem-
melse, og ved N-bestemmelse påa det med Garvesyre udfældte
Kasein fandtes et Kvælstofindhold af henholdsvis 0,294 og 0,288 "/0
(Tab. S. 89,3). Med denne Opløsning gjordes følgende Forsøg:
105606: blandedes med 20 cc. mættet Kogsaltopløsning, hvor-
efter tilsattes fast Kogsalt indtil Mætning. Efter Filtrering og
Vaskning med mættet Saltopløsning tilsattes Garvesyreopløs-
ning til det med Vand fortyndede Filtrat; ved Henstand. til
næste Dag havde der samlet sig et lille Bundfald, hvori fandtes
0,00014 gr. N. d: 0,0014 9/0.
10 cc. behandledes paa samme Maade med svovlsurt Mag-
nesia og mættet Opløsning af dette Salt. I det udvaskede
Bundfald bestemtes 0,0294 gr. N. oa: 0,294 ”/0. — Af Filtratet
udskilte Garvesyre vel et lille Bundfald, som dog rimeligvis
skyldtes Garvesyrens Indvirkning påa Saltopløsningen, — thi
det viste sig at være aldeles kvælstoffrit.
I en Opløsning af rent Kasein i Vand med Minimum af
Alkali fandtes ved direkte AY- bestemmelse 0,221 %0 N., ved
N-bestemmelse paa det med Garvesyre udskilte Bundfald 0,224
0 N. Af denne Opløsning fældtes 10 cc. påa ovennævnte
Maade med Kogsalt i Substans. I Bundfaldet bestemtes 0,0218
er. N. 0: 0,218 %0. — Af Filtratet udskilte Garvesyre intet kvæl-
stofholdigt Bundfald.
110 John Sebelien.
10 cc. behandledes paa samme Maade med Magnesiumsul-
fat. Bundfaldet indeholdt 0,0221 gr. N. 5: 0,221%0. — Af Fil-
tratet erholdtes med Garvesyre et Bundfald, hvori fandtes
0,00041 gr. N. a: 0,004 9/0.
Man tør heraf vel slutte, åt saavel Kogsalt som Magnesium-
sulfat i Substans, formaåaa fuldstændigt åt udfælde Kasein af
sin Opløsning, thi de Spor af Kvælstof, som i de enkelte Til-
fælde kunde paavises i Filtratet kunne maaske snarere tilskrives
et tilfældigt Indhold af Ammoniak i Laboratorieluften, end en
ufuldstændig Udfældning af Æggehvidestoffet. Hvor der ikke er
nogen speciel Grund til det modsatte, vil man dog i Reglen, der-
som Kaseinbestemmelsen overhovedet skal ske ved Kvælstofbe-
stemmelse paa det udsaltede Bundfald "), foretrække Magnesiasaltet
fremfor Kogsalt. I sidste Tilfælde vil man nemlig ved det salt-
holdige Bundfalds Behandling med koncentreret Svovlsyre faa
en heftig Udvikling af Klorbrinte, som let vil bringe Bestem-
melsen til at mislykkes.
'Fuldstændigheden af Albuminets Bundfældning ved Garve-
syre eller Fosforwolframsyre er ovenfor bevist. Makris har
(l. c. S. 21) undersøgt, hvorvidt Laktalbuminet fældes fuldstæn-
digt ved Koagulation i Koghede med svag Eddikesyre. Han
anser Bundfældningen for fuldstændig, i det han i det klare Fil-
trat ikke faar noget Bundfald med Ferrocyankalium. Denne
Prøve kan dog ikke anses for tilstrækkelig fin for Spørgsmaalets
Afgjørelse, og navnlig vil Tilstedeværelsen af den forholdsvis
ringe Mængde Æggehvidestof og store Mængde af Salt i den af
Makris anvendte Væske kunne have hindret Reaktionens
Fremkomst. I de klare Filtrater af Æggehvidestofopløsninger,
') At bestemme de udsaltede Bundfald ved direkte Vejning lader sig ikke
gjøre. Ved Tørringen af Kogsaltbundfaldet vil Saltet vise en generende
Tilbøjelighed til at «krybe»; og saavel ved Kogsait- som ved Magnesia-
sulfatbundfaldet vil man have uovervindelige Vanskeligheder ved at
tørre Saltet til et konstant, kjendt Vandindhold. Bestemmelsen ved
Kvælstofindholdet byder derfor ogsaa her den største Nøjagtighed og den
største Bekvemmelighed.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. [11
som ere koagulerede i Varme, har jeg altid erholdt stærke
Reaktioner saavel med Garvesyre som med Fosforwolframsyre,
hvilket tyder paa, at ikke alt Æggehvidestof udfældes ved Koa-
gulationen, — hvad enten nu det, som gjenfindes i Filtratet, skal
betragtes som en ikke udfældet, men iøvrigt uforandret Rest
eller som en ved Koagulationen afspaltet let opløselig Bestand-
del. Følgende kvantitative Forsøg bestyrke dette.
I en Opløsning af rent Ovalbumin bestemtes Kvælstof-
mængden direkte i 3,483 gr. Opløsning til 0,00742 gr. 9: 0,213 ”/o ;
ved Fældning med Garvesyre erholdtes af 10,017 gr. Opløsning
0,0196 gr. 3: 0,196 %/0.
10,006 gr. Opløsning koaguleredes ved Kogning med lidt
Eddikesyre. Bundfaldet indeholdt 0,0182 gr. N. d: 0,182%/0 N.
— Fosforwolframsyre gav i Filtratet et Bundfald, som indeholdt
0,00238 gr. N. d: 0,023 %/o. I dette Tilfælde var altsaa ca. 11—
12 9/0 af hele Kvælstofmængden forbleven uudfældt.
En anden Opløsning af samme Årt viste følgende Resultat:
3,211 gr. gav ved direkte Bestemmelse 0,03794 gr. N. d: 1,18 9/0.
5,541 gr. gav i Bundfaldet med Garvesyre 0,0672 gr. N. 5:
114 9/6:
10,865 gr. koaguleredes i Koghede med lidt Eddikesyre, hvor-
efter i Bundfaldet fandtes 0,1134 gr. N. d: 1,044 9/0. 7)
Af Filtratet udfældtes med Fosforwolframsyre et Bundfald
indeholdende 0,00854 gr. N. »: 0,079 ?/0.
Filtratet fra dette sidste Bundfald indeholdt endnu kun
0,00014 gr. N., altsaa 0,001 ?/0.
Omtrent 7/0 af hele Kvælstofmængden havde altsaa i dette
Tilfælde unddraget sig Koagulationen.
Af en Laktalbuminopløsning, som ikke indeho!dt andre
kvælstofholdige Stoffer, koaguleredes 10 cc. ved Kogning med
et Spor af Eddikesyre. Koagulet indeholdt 0,0126 gr. N. 5:
1) Her skete et Tab af N. under Destillationen af den store Mængde Am-
moniak.
112 John Sebelien.
0,126 %%o. Af Filtratet udskiltes med Garvesyre endnu 0,00168
gr. N. ao: 0,0168 %0;-'eller ca. 12 %0' af "den totale” Kvælstof-
mængde.
For nu at undersøge Brugbarheden af Bundfældningen med
Magnesiumsulfat til Adskillelse af Mælkens Hoved-Æggehvide-
stoffer, fremstilledes en Kaseinopløsning ved Opløsning af rent
Kasein i Vand under Tilsætning af lidt fosforsurt Natron, og
derefter tilsattes forsigtigt smaa Mængder af en fortyndet Klor-
kalciumopløsning indtil Fremkomsten af den for det genuine
Mælkekasein karakteristiske hvide Farve. I denne Opløsning
bestemtes Kvælstofindholdet. — I en Opløsning af rent Laktal-
bumin, der var gjort nogenlunde saltfri ved Dialyse bestemtes
ligeledes Kvælstofindholdet. Dernæst blandedes nøjagtigt af-
maalte Portioner af de to Opløsninger, og af Blandingen af-
vejedes Portioner paa ca. 10 cc., der behandledes ligesom den
naturlige Mælk, nemlig ved Fortynding med nogle Gange sit
Kumfang af en mættet Opløsning af Magnesiumsulfat, og derpaa
følgende Tilsætning af samme Salt i fast Form, såameget som
vil opløses. Efter Bundfaldets Udvaskning med den mættede
Saltopløsning bestemmes dets Kvælstofmængde («Kasein-N.») og
af Filtratet udfældes efter Fortynding med Vand,' ved Garvesyre
eller Fosforwolframsyre et Bundfald, hvis Kvælstofmængde ud-
trykker «Albumin-N.».
I. 4,180 gr. Kaseinopløsning indeh. 0,01862 gr. N. oa: 0,445 '/0.
5,742 gr. Albuminopløsning — 0,01316 gr. N. a: 0,229 9/9.
Ved Blanding af 20 cc. Kaseinopløsning med 30 cc. Lakt-
albuminopløsning erholdtes altsaa en Opløsning, som indeholdt
ialt 0,316 0 N., og specielt 0,174 %%0 Kasein-N. og 0,138 %/0
Albumin-N.
1) 10,125 gr. Opløsning gav i Mg SO, -Bundfaldet 0,01876 gr. N.
a: 0,185%0 Kasein-N.
og i Filtratet fældtes med Garvesyre 0,01428 gr. N. a: 0,142
Von Alb:=Nshaltsaa alt" 0/317 90 N:
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 113
2) 10,180 gr. Opløsning gav i Mg SO, - Bundfaldet 0,01750 gr. N.
o: 0,172 %/0 Kasein-N.
og i Filtratet udfældtes med Garvesyre 0,0154 gr. N. o: 0,151
%/0”Alb.-N., altsaa ialt 0;323%/0 N.
II. 4,862 gr. Kaseinopløsning indeh. 0,01610 gr. N. o: 0,331 9/0.
10,193 gr. Albuminopløsning — 0,00686 gr. N. oa: 0,067 %/0.
Ved Blanding af ligestore Rumfang (30 cc.) af disse Op-
løsninger erholdtes en Opløsning med 0,200 %/o total N., og med
0,166 ”/o Kasein-N., 0,034 ”/o Albumin-N.
9,780 gr. Opløsning gav i Mg SO,-Bundtald 0,01568 gr. N. 5:
0,160 70 Kasein-N. og i Filtratet herfra med Fosfor-
wolframsyre et Bundfald, hvori 0,0042 gr. N. ao: 0,043 %/0
Albumin-N.
lalt var fundet 0,203 ”/o totalt N.
Adskillelsen af de to Æggehvidestoffer hår altsaa været såa
fuldstændig som muligt, og Overensstemmelsen mellem de fundne
og beregnede Værdier er saa fuldstændig, som den kan ventes
af sædvanlige kvantitative Analyser.
Vi skulle i denne Sammenhæng endnu berøre et Forhold,
som atter i det sidste Aar er blevet fremdraget af Duclaux!"),
og som, ifald det virkelig var af den Art, som denne Forfatter
angiver, vilde annullere hele den ovenfor udviklede og begrun-
dede Adskillelsesmethode mellem Mælkens to væsentligste Ægge-
hvidestoffer.
Duclaux opstiller (1. c. 5.31) de to Spørgsmaal:
1. Indeholder det med svovlsur Magnesia frembragte Bund-
fald alt Kasein i Mælken? og
2. indeholder dette Bundfald ikke andre Æggehvidestoffer end
Kasein?
Det første Spørgsmaal besvarer han med et Nej! «car le
liquide filtré, chauffé pour séparer Valbumine, filtré å nouveau
1) Duclaux: le lait. Paris 1887.
væ John Sebelien.
et additionné/ d'une goutte d'acide acétique donne encore un
dépåt floconneux». De ovenanførte Forsøg (S.109—110), som
ere anstillede med rent Kasein, vise tilfulde, at Bundfældningen
er fuldstændig, og nåar Duclaux finder Kasein i Filtratet, saa
kan dette ligge i, at han maaske ved Anvendelsen af fast
krystalliseret Sulfat i tør Tilstand ikke har opnaaet nogen fuld-
stændig Mætning. De lufttørrede Krystaller opløses ganske
langsomt i Mælken, hvorfor man långt hurtigere opnaar Maalet
ved Anvendelsen af den halvt flydende Krystalgrød. Snarere er
dog maaske Aarsagen at søge i, at Duclaux ikke har experi-
menteret med rene Kaseinopløsninger, men med Mælk, og da
Albuminet ikke vil kunne fjernes fuldstændigt ved Koagulation,
og Duclaux ikke angiver at have fortyndet Filtratet med Vand,
saa vil den ringe Æggehviderest, der forbliver tilbage efter
Koagulationen, kunne frembringe et Bundfald med Eddikesyre
i den saltmættede Opløsning. Dette er imidlertid intet
Kriterium paa Kasein, men er en Reaktion, som gjælder saavel
for alle egentlige Æggehvidestoffer som for Albumoserne.
Det andet af de ovennævnte Spørgsmaal besvarer Duclaux
med et Jo! «car si on le redissout dans V'eau, on obtient un
liquide opaque comme du lait, passant bien au travers des
filtres, et se troublant abondamment avant Vébullition comme
les liquides albumineux. Si méme on a ajouté assez d'eau
pour que le volume soit égal å peu prés å deux fois et demie
le volume du lait primitif, cette dissolution, qui, d'aprés ''hy-
pothése acceptée plus haut, ne devrait renfermer que de la
caséine, se trouble å 60% comme Valbumine, et abandonne. la
presque totalité de ce quw'elle renfermait» (1. c. S. 31). Uagtet jeg
i min tidligere Afhandling har vist, dels at Laktalbuminet aldeles
ikke fældes ved Mætning af dets Opløsning med svovlsurt Mag-
nesia"), dels at Opløsninger af Kasein, selv om de ikke ere fuld-
stændig rene, dog ikke kunne bringes til Koagulation i Koghede,
1) Vidensk. Selsk. Overs. 1885. S.11
Studier over Æggehvidestoflernes analyt. Bestemmelse. 115
naar Opløsningen indeholder indtil 10 ”/o Kogsalt"), saa forekom
mig dog den Bestemthed, hvorved Duclaux's Erfaringer frem-
hæves, af såa stor Vægt, at det burde undersøges, om maaske
det svovlsure Magnesia i denne Henseende skulde have en
anden Virkning end Kogsaltet. Det lod sig jo ogsaa tænke, at
naar mån, som Duclaåaux, experimenterer med Mælk i Stedet
for med rene Opløsninger, vil det Spor af Laktoglobulin, som
findes i Mælken, og som fældes ved Magnesiumsaltet sammen
med Kaseinet, kunne frembringe en Koagulation ved Ophed-
ningen af Bundfaldets vandige Opløsning. Denne sidste An-
tagelse var dog meget lidt sandsynlig, thi Laktoglobulinmængden
i Mælk er neppe større end den Globulinmængde, som var til
Stede ved mine i 1885 beskrevne Koagulationsforsøg med Kå-
sein, der var forurenet af Blodserumbestanddele. Den af Du-
claux beskrevne Koagulation synes imidlertid at være ganske
betydelig og ikke beroende paa et blot Spor af Globulin.
Forsøg, som foretoges med Opløsninger af Kasein, udsaltet
med svovlsurt Magnesia af en Opløsning af rent syrefældet
Kasein i Minimum af Alkali gave imidlertid ligesaa lidt nogen
Koagulation som de tidligere Forsøg med kogsaltholdige Opløs-
ninger; nåar Saltmængden var betydelig, kunde man vel erholde
en stærk Blaåakning af Væsken, men der var ikke Tale om noget
Koagulum, og ved Væskens Afkøling blev den atter fuldstændig
klar.
Jeg hår dernæst gjentagne Gange prøvet at mætte aldeles
sød (9: ikke syrnet) Mælk såavel med Kogsalt som med Mag-
nesiumsulfat efter at Mælken først var fortyndet med det dob-
belte Rumfang af vedkommende mættede Saltopløsning. Bund-
faldet filtreres og vaskes nogle Gange med mættet Saltopløs-
ning; Bundfaldet skrabes derpaa af Filtret og opløses sammen
med det medfølgende Salt i saameget Vand, at Rumfanget
udgjør omtrent 2!/2 Gange Mælkens. Ved Filtrering fra det
1) ib S77.
116 John Sebelien.
resterende Fedt faas en mer eller mindre opaliserende, men
ellers klar Væske, ved hvis Opvarmning selv til Spilkogning
det aldrig lykkedes at erholde nogen Koagulation. Derimod
erholdes ganske vist, allerede betydeligt under Kogepunktet,
men forresten forskelligt efter Saltmængden, en stærk Blak-
ning; Væsken bliver mælkehvid og aldeles uigjennemsigtig, men
ved Afkøling klares den atter fuldstændig; højst kan man efter
Afkølingen paa Prøveglassets Bund finde noget sandagtigt Grums,
som rimeligvis skyldes tilstedeværende Kalksaltes Indvirkning
paa Kaseinet, men som aldrig kan forvexles med fnugget Koa-
gulum af Albumin.
Er Mælken derimod bleven sur, saa vil man ved Mætningen
med Salt vel kunne fåa udskilt en Del Laktalbumin sammen
med Kaseinet. Dog var det Koagulum, som paa den Maade
erholdtes af en Mælk, som vel havde staaet en Dags Tid, men
dog ej havde antaget mere end svag sur Reaktion, såa ube-
tydeligt, at det med Lethed kunde overses, og i al Fald ikke
udgjorde mer end et Spor. Jeg kan derfor ikke finde nogen
anden Grund til Forskjellen imellem Duclaux's og mine
lagttagelser, end at den franske Forsker, efter Udsaltningen af
Kaseinet af Mælken, ikke har fjernet Albuminet ved Vaskning
med en mættet Saltopløsning. Navnlig naar man undlader
at spæde Mælken noget, førend man tilsætter det faste Salt,
saa vil det uudvaskede Bundfald komme til at indeholde saa-
meget Albumin, at man ved at anstille Koagulationsforsøget,
som ovenfor beskrevet, kan faa udskilt tydelige Fnug af koagu-
leret Æggehvide, som ikke forsvinde ved Væskens Atkøling.
Berettigelsen af at benytte det svovlsure Magnesia til den
kvantitative Adskillelse af Kaseinet og Albuminet i Mælken
synes ifølge det ovenstaaende at være indlysende. Hvad angaar
den Form, hvori Bestemmelsen sker, da maa man her i endnu
højere Grad end ved Bestemmelsen af Totalæggehviden fore-
trække den indirekte Bestemmelse igjennem Bundfaldenes Kvæl-
stofmængde, hvorved man altsaa faar «Kasein-Kvælstof» og
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 117
« Albumin-Kvælstof» fremfor Vejningen af Bundfaldene. For
Kaseinets Vedkommende fremgaar dette af det ovenfor i Ån-
mærkn. S. 110 sagte, for Albuminets Vedkommende følger dette
dels af den inkonstante Sammensætning af Bundfaldene med
Garvesyre og med Fosforwolframsyre, dels af den ufuldstændige
Bundfældning ved Koagulation. Man kunde udfælde Største-
delen af Albuminet ved Koagulation og bestemme dette Bund-
fald ved Vejning og Indaskninz, hvorefter Resten bør udfældes
af Filtratet med et af de fuldstændige Æggehvidefældnings-
midler og bestemmes ved Kvælstoffet. Man faar dog saaledes
forøget Besvær og neppe større Nøjagtighed, saalænge man ikke
ved, om den ved Koagulaåtionen uudfældte Rest er virkeligt
Albumin eller et med Valleproteinet analogt Sønderdelings-
produkt af Laktalbuminet med et fra dette helt forskjelligt Kvæl-
stofindhold.
4. Æggehvidestofferne i Raamælk.
Det kunde have nogen Betydning ved Hjælp af den i det
forrige Afsnit begrundede Methode at underkaste Raamælken,
dette baade i fysiologisk og mejeriteknisk Henseende saa inter-
essante Produkt, der i såa høj Grad afviger fra al normal Mælk,
en nærmere Undersøgelse med Hensyn til de deri forekommende
Æggehvidestoffer. Literaturen indeholder de mest varierende
og modstridende Angivelser om Raamælkens Sammensætning.
Nogle Forfattere, som Grotenfelt!), frakjende Raamælken
fuldstændigt alt Indhold af Kasein og skrive hele Æggehvide-
mængden paa Albuminets Konto. Konig?”) anfører som Middel-
tal af en Mængde for Resten heterogene Analyser af Raamælk
4,65"/0 Kasein og 13,62 %0 Albumin. Hos Fleischmann?)
]) Handledning i mejerihushållning. 1881. S.32; 2dra uppl. 1886. S. 29
?)Y Nahrungs- & Genussmittel. Pte Aufl. II Bd. S. 257.
%) Handbuch des Molkereiwesen. S. 56.
118 John Sebelien.
findes angivet som Middeltal for Raamælk af første Malkning
et Indhold af 7,3%0 Kasein og 7,5 %0 Albumin. Eugling!)
anstillede selvstændige Analyser paa Raamælk af i1ste Malkning
fra et temmeligt stort Antal Køer og fandt Kaseinmængden
varierende fra 2,64—7,14/0, Albuminmængden fra 11,18—20,21 9/0.
Hansen og Schrodt?) fandt 7,57 Yo Kasein og 5,45 %0 Al-
bumin i en Raamælk, og 3,79%/o Kasein og 0,04/0 Albumin i
en anden.
De fleste Forfattere ere altsaa enige om Kaseinets Tilstede-
værelse i Raamælken, og Grotenfelts Formodning grunder
sig vistnok kun paa, at Raamælken ikke oster sig umiddelbart
med Løbe. For Resten har allerede Eugling (l. c.) vist, at den
med Vand fortyndede Raamælk oster sig med Løbe, og jeg har
selv haft Lejlighed til at præparere Kasein af Raamælk påa den
almindelige Methode efter Hammarsten (dog fordres der her
en Del mere Syre for Kaseinets Udfældning end ved ålmindelig
Mælk), og overbevist mig om dettes Lighed med almindeligt
Kasein %).
Skjøndt man ikke kan vente nogen videre Overensstem-
melse i Analyser af et Sekret, der i og for sig kan være saa
forskjelligt som Raamælk, såa tør man dog maaske for en Del
søge Aarsagen til Uoverensstemmelsen mellem de nævnte ældre
Analyser i, at disse ofte ere blevne gjorte efter højst ufuld-
komne Methoder, som ofte endog ikke ere nærmere beskrevne.
Formaalet med de Analyser, for hvilke der nu skulle redegjøres,
er ingenlunde at ville fastslaa nogen normal Gjennemsnits-
sammensætning for Raamælken, thi denne vil sikkert variere
overordentligt baade med Individualiteten, Racen, Klimaet og
Foderet, men kun at afgive nogle paalidelige Exempler påa,
hvorledes Raamælkens Æggehvideindhold kan være beskaffent.
Det laa da nær tillige at undersøge, om ikke en Del af den
1) Petersens Forschungen a. d. Gebiete d. Viehhaltung. I. 1878. 5.92.
?) Landwirthschaftl. Versuchsstationen 1885. Bd. XXXI. S.74 og 77.
3) Vidensk. Selsk. Overs. 1885. S.18 Anm.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. 119
store Æggehvidemængde, der i de fleste ældre Analyser er
opført som Albumin, skulde være et andet Æggehvidestof,
særligt Globulin.
Eugling") har ved sine Undersøgelser fundet ca. 0,3 70
Globulin ved at fælde Vallen fra den med Vand fortyndede og
med Løbe koagulerede Raamælk med en Kulsyrestrøm, og jeg
selv har tidligere rent kvalitativt skønnet, at Globulinet forekom
i noget større Mængde i Raamælk end i normal Mælk”). Det
er rimeligt at antage, at Euglings Værdier ere for smaa, da
Globulinet kun fældes meget ufuldstændigt ved Fortynding med
Vand og Gjennemledning af Kulsyre; dog kunde man ogsaa
tænke sig, at Euglings Globulin kunde for en Del bestaa af
en ved Løbevirkningen uudfældt Rest af Kasein eller Parakasein.
Desværre synes det ikke muligt at faa nogen absolut Bestem-
melse af Globulinmængden, såalænge man mangler fuldstændige
Adskillelsesmidler mellem Kasein og Globulin; men allerede
den Minimumsværdi, man faar ved først at udskille alt Kasein
tilligemed en Del Globulin ved Mætning med Kogsalt, og der-
næst Resten af Globulinet af Filtratet ved dettes Mætning med
svovlsur Magnesia, vil vise en langt større Globulinmængde,
end man efter det tidligere bekjendte havde Lov at vente.
FR Bam el khan den SM ak nine 55880
Totalkvælstofmængden bestemtes i 3,079 gr. Mælk til 0,03794 gr.
o: ;1,232 9/0 N.
10,180 gr. Mælk spædtes med 2 Rumfang mættet Mg SO,- Opløs-
ning og mættedes fuldstændigt med fast Sulfat. Bund-
faldet indeholdt 0,09044 gr. oa: 0,887 %”o N. tilhørende
den totale Kasein og Globulinmængde.
Filtratet herfra bundfældtes med Garvesyre. Bund-
faldet indeholdt 0,0126 gr. N. oa: 0,124 ”/0 Albumin-N.
MEETS,
æg
p]
Se:
GT Ø
Overs. over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 18388. 9
120 John Sebelien.
10,235 gr. Mælk spædtes' med 2 Rumfang Kogsaltopløsning og
mættedes med fast Kogsalt; Filtratet herfra mættedes med
Magnesiumsulfat, og i Bundfaldet hermed fandtes 0,01022
er. N. oa: 0,100 ?/0 Globulin-N.
Filtratet herfra fældtes med Garvesyre, og Bund-
faldet indeholdt 0,1414 gr. N. a: 0,138 %0 Albumin-N.,
altsaa ikke meget afvigende fra den forrige Bestem-
melse.
Man kunde muligvis tænke sig en mere fuldstændig Ad-
skillelse af Globulinet fra Kaseinet ved en gjentaget Opløsning
af Kogsaltbundfaldet og fornyet Udfældning med Salt i Substans,
hvorved stadig Kaseinet skulde fældes helt, Globulinet derimod
kun partielt. Paa Grund af den Overensstemmelse, der i alle
Opløselighedsforhold bestaar imellem Laktoglobulinet og Serum-
globulinet, vil dette dog neppe lykkes; thi, som bekjendt"),
overgaar Globulinet ved en saadan gjentagen Opløsning og
Udfældning let til en Modifikation, der udmærker sig ved en
større Fældbarhed, og navnlig ved at kunne, ligesom Kaseinet,
fældes fuldstændigt med Kogsalt.
Derimod kunde man maaske snarere vente at faa en nogen-
lunde approximeret Maximumsbestemmelse af Globulinet ved at
gjøre en særlig Bestemmelse af det Kasein- Kvælstof, som
kan udfældes ved Hjælp af Eddikesyre efter Fortynding af Raa-
mælken med Vand, og subtrahere Resultatet heraf fra den hele
med svovlsur Magnesia fældbare Kvælstofmængde; Differensen
mellem disse to Kvælstofbestemmelser skulde da tilnærmelsesvis
angive Mængden af Globulin-Kvælstof. Vel fældes . Globulinet
ligesom Kaseinet af Eddikesyre, men den Syremængde, der
fordres til Udfældning af disse to Stoffer, er saa forskjellig, at
naar Kaseinets storfnuggede Bundfald fremkommer, hvortil sær-
ligt i Raamælk behøves temmelig meget Eddikesyre (saa at
Blandingen indeholder endog ca. 1 0 Ace, O, imod 0,075—0,1 %0
1) Hammarsten: Pfligers Archiv. XVII. S. 55.
Studier over Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse. (21
i normal Mælk), saa vil Globulinet forlængst være gjenopløst i
Syreoverskuddet. Imidlertid er Kaseinets Bundfældning med
Syre som bekjendt langtfra fuldstændig, og ved Raamælk vil
rimeligvis baade den store Saltmængde og den store Syre-
mængde bevirke, at Bundfældningen bliver særlig ufuldstændig.
Råamælk af Iste Malkning. 72% 1887.
rr
(&9)
,123 gr. indeholdt 0,0532 gr. 3: 2,506 ”/o Totalkvælstof.
Ved Bundfældning af 3,260 gr. med Garvesyre erholdtes i Bund-
faldet 0,07406 gr. N. 9: 2,269 ”/o Æggehvide-Kvælstof.
Til Bestemmelse af Kaseinet med Eddikesyre anvendtes 10,070
er. Mælk, som i Bundfaldet gav 0,05642 gr. N. oa: 0,56 9/6
Kasein-Kvælstof.
Den samlede Mængde Kasein- og Globulin-Kvælstof fandtes i
5,272 er. Mælk ved Fældning med Mg SO, at udgjøre
0,1064 gr. N. da: 2,02 9/9.
Altsaa faar man som Maximumsværdi 2,02 — 0,56 — 1,46 "0
Globulin-kvælstof.
Filtratet fra Mg SO, -Bundfaldet fældtes med Garvesyre, hvorved
erholdtes 0,01330 gr. N. a: 0,252 ?/0 Albumin-Kyælstof.
En Minimumsværdi for Globulinet i samme Raamælk fandtes
ved bat mætte 5,91% er MEK fortyndet” med s2 vol
mættet Kogsaltopløsning med Kogsalt i Substans; Fil-
tratet herfra gav i MgSO,-Bundfaldet 0,01470. gr. N.
2: 0,248 9/0 Globulin-Kvælstof.
Filtratet herfra fældtes efter Fortynding med Vand med Fosfor-
wolframsyre, hvorved 0,01470 gr. ad: 0,248 ”/0 Albumin-
Kvælstof, overensstemmende med den forrige Albumin-
bestemmelse.
Uagtet Grænserne for Globulin- Kvælstofmængden jo ere
betydelige, saa vise de dog, at Globulinet her i KRaamælken er
til Stede i langt større Mængde, end man hidtil har troet; selv
den lavere Grænse vil svare til et Globulinindhold af 1,588 9/0
(o:- Kvælstofmængden X 6,37). At Kogsaltbundfaldet desuden
SE
122 John Sebelien.
virkelig indeholder en betydelig Mængde Globulin, og ikke helt
bestaar af Kasein, eftervistes ved, efter at have udpresset den
meste Saltlud af det med Saltopløsning udvaskede Bundfald
mellem Filtrerpapir, åt opløse det i Vand, filtrere Opløsningen
fra uopløst Fedt, hvorefter Filtratet ved Ophedning gav en
stærk Koagulation af Globulin. Som omtalt i det fore-
gaaende Afsnit kan noget saadant ikke erholdes med det ud-
vaskede Kogsaltbundfald af normal Mælk. Filtreringen af Kog-
saltbundfaldets Opløsning i Vand gaar desværre temmelig lang-
somt for sig, og rimeligvis vil det slet ikke lykkes at erholde
hele Opløsningen filtreret, thi Kaseinet synes her åt være i den
samme halvt opkvældede Form, i hvilken det findes i Mælken,
og som gjør, at det tildels tilbageholdes paa Filtret. Derfor
vil det ogsaa være forgjæves at haabe paa kvantitativ Bestem-
melse af Globulinet ved Koagulationen af den omtalte Opløsning,
hvilket ellers kunde synes at ligge nær for Haanden.
For imidlertid at gjøre et Forsøg og deraf danne mig et
omtrentligt Begreb om Mængden af det i Kogsaltbundfaldet
indeholdte koagulable Æggehvidestof blev i det følgende Forsøg
hele Kogsaltbundfaldet opløst i Vand og fyldt op til 120 cc.,
hvorefter 60 cc. af Filtratet koaguleredes i Koghede (naturligvis
uden Tilsætning" af Syre!). Koagulet, som satte sig klart og
godt, samledes og anvendtes efter Udvaskning til Kvælstof-
bestemmelse.
3]
3. Raamælk af 2den Malkning. 5/5 1887.
Total-Kvælstof: 2,019 gr. Mælk gav 0,0518 gr. N. ad: 2,566 9/9.
Ved Bundfældning med Garvesyre erholdtes i Bundfaldet af
4,039 gr. Mælk 0,0994 gr. N. ad: 2,461 %0 Æggehvide-
Kvælstof, medens Filtratet indeholdt 0,00350 gr. N. 5:
0,086 %”0... Summen udgjør 2,547 9/0.
Ved Kaseinets Bundfældning med Eddikesyre erholdtes af 5,035
gr. Mælk 0,02744 gr. N. 9: 0,534 ”/0 Kasein-Kvælstof.
Studier over Æggehvidestoflfernes analyt. Bestemmelse. 123
Den samlede Mængde Kasein og Globulin udfældtes med Mg SØ,
af 5,576 gr. Mælk og indeholdt 0,11970 gr. N. oa: 2,147 "/0.
Differensen mellem denne og den forrige Bestemmelse
giver 1,613 ”/o Globulin-Kvælstof som Maximumsværdi.
Ålbuminmængden blev i dette Tilfælde ikke særlig bestemt,
men man beregner af de andre Sifre 0,314 ””0 Albumin-Kvæl-
stof.
Ved Mætning af 5,448 gr. Mælk med Kogsalt paa sædvanlig
Maade og Fældning af Filtratet herfra med Mg SO,, erholdtes
i dette sidste Bundfald 0,01092 gr. N. eller 0,200 %/o0 Globulin-
Kvælstof som Minimumsværdi.
Imidlertid undersøgtes Kogsaltbundfaldet, såaledes som
ovenfor beskrevet, og den deri indeholdte koagulable Ægge-
hvidemængde bestemtes ved 0,03822 gr. N. i det halve Filtrat.
Under Forudsætning af, at Filtratets Sammensætning i denne
Henseende er ens helt igjennem, fåas altsaa ialt 0,07644 gr.
eller 1,404 ”/0 Globulin-Kvælstof.
Mærkværdigt nok stemmer Summen af disse to Globulin-
bundfalds Kvælstofmængde (1,404 — 0,200 < 1,604) såa godt som
fuldstændig med den ovenfor som Differens beregnede Maxi-
mumsværdi. Dog tør jeg ikke betragte en såå fuldstændig
Overensstemmelse som andet end en Tilfældighed, idet navnlig
ikke Operationerne med IKogsaltbundfaldet ere af den Art, at
de kunne betragtes som en nøjagtig kvantitativ Methode.
4 Raamælkaf iste,Malkning:. 72/5 1887.
2,060 gr. indeholdt 0,04578 gr. N. ad: 2,222 %/0 Total-Kvælstof.
Af 5,223 gr. Mælk fældtes Kaseinet med Eddikesyre, hvorved i
Bundfaldet fandtes 0,03752 gr. N. o: 0,718 %/0 Kasein-N.
5,105 gr. Mælk fældtes med MgSO,; Bundfaldet indeholdt
0,09716 gr. N. ad: 1,903 ”/o Kasein + Globulin-N. Altsaa
som Differens 1,185 ”/0 Globulin-N.
Af Filtratet fra MgSO,-Bundfaldet udfældtes med Garvesyre
0,00934 gr. N. 9: 0,183 %9 Albumin-N.
124 John Sebelien.
5,281 gr. Mælk fældtes med Kogsalt. Dette Bundfald gav efter
Opløsning i Vand og Filtrering fra uopløst Fedt ved
Kogning en rigelig Koagulation, som dog ikke bestemtes
kvantitativt. Filtratet fra Kogsaltbundfaldet fældtes der-
imod med MgSO,, og gav i dette Bundfald 0,01582
er. N., altsaa 0,300 ?”/o Globulin-Kvælstof som Minimum.
Af Filtratet herfra udskiltes med Garvesyre 0,00966 gr. N.
oa: 0,183 0 Albumin-N. Den sidste Bestemmelse stem-
mer fuldstændig overens med den forrige Albumin-
bestemmelse.
Efterat 5,082 gr. af samme Raamælk var fældet med Garvesyre,
fandtes i Filtratet fra dette Bundfald 0,00384 gr. N. 9:
0,076 9/0.
Man har altsaa:
Total Kvælstof — 2,222%/0. Kasein—+ Globulin-N. — 1,903%/6
«Ikke-Æggehvide-N »— 0,076 /0 Albumin-N. = 0,183/0
2,1469/0 2,086?/0
Her er altsåa en Fejl af ca. 0,06?/0 N. at fordele påa 4
Bestemmelser.
5. Raamælk. af IsteMalkning. . "9/9:.1887/
2,660 gr. indeholdt 0,02912 gr. N. a: 1,10 %o total Kvælstof.
Det samlede Kasein- og Globulin-Kvælstof bestemtes i Bund-
faldet med Mg SØ, af 3,284 gr. Mælk at være 0,02352
gr. d: 0,716?/0, og ved Fældning med Eddikesyre er-
holdtes af 5,184 gr. Mælk i dette Bundfald 0,02856 gr. N.
a: 0,55 9/0 Kasein-N.
For Globulin-Kvælstoffet bliver altsaa Maximumsværdien 0,166
%0 N.; medens dets Minimumsværdi faas ved at fælde
5,200 gr. Mælk med Kogsalt og mætte Filtratet herfra
med Mg SØ,. Dette Bundfald indeholdt 0,0042 gr. N.,
altsaa 0,081 ”/o Globulin-N.
De undersøgte Raamælksprøver stammede fra Køer, som
for største Delen våre af Ayrshire-Race, dog ikke ren, men i
Studier over Æggehvidestoflernes analyt. Bestemmelse. 2
Gt
større eller mindre Grad opblandet med Blod af svensk Fjeld-
race, saakaldet Landrace' eller Korthorn. .Sammenstilles de
analytiske Resultater tabellarisk :
ore blød le III. IV. NESA MET LG] VIL
5, Ægge- FRASER, Kasein- |Globulin- MbaminE tkkes
| EEN listed, N. | z æggehvide-
| N livide=N3 PEST | | | N. i i
| | MgSO,;: | Approx. approx. agtigt N.
i: MUR i i EVA somt RER lis
1 1,232 | 1,025 | 0,887 2 0,100 0,138 0,207?)
, | 7 ,
||
fg sas %
2 2,506 2.96944 n li, 2,02 hr 20556 ære; 0,250 0,237?)
| | 1,46
!
| | i
,604 :
3 2,566 2,461 2,147 0,534 N 0,314 3) 0,086
| 1,613
| 0,300
A 2 292 DANGTRENE LSE HNGs ANDET: 0,183 0,076
1,185
TT å 0
SR ET rr io NGAN 0716 | 110755 4: ==
| | | (Fe 08166
Man ser da af denne Oversigt, at Sammensætning af Kaa-
mælk, blot med Hensyn til Æggehvidestofferne, er underkastet
store Svingninger. Kaseinmængden har stadig været. noget
større end i normal Mælk. Albuminmængden har varieret fra
Værdier, der kun ligge lidt over det normale (1), til henimod
det tredobbelte heraf, men har dog ikke naaet såa store Vær-
dier som Kaseinet, og aldrig saa kolossale Værdier som ved
Euglings Undersøgelser "). Det ses endvidere, at Globulinet
i alle de undersøgte Tilfælde hævder sig som en væsentlig
Bestanddel, og skjøndt ingen absolut nøjagtig Bestemmelse af
dette Stof endnu har været mulig, saa er det dog i højeste
Grad sandsynliggjort, at det i det mindste optræder i ligesaa
1) Beregnet af III og .VI.
7”) Beregnet som Differens mellem I og Il.
3) Beregnet af II og III.
i) Det er dog naturligvis ikke Meningen hermed at bestride, at slige Vær-
dier kunne forekomme.
126 J. Sebelien. Æggehvidestoffernes analyt. Bestemmelse.
stor Mængde som Laktalbuminet, og at det rimeligvis i lige
høj Grad beror påa disse to Æggehvidestoffers Optræden i
nogenlunde stor Mængde, at Raamælken har den Egenskab til
at koagulere i Varme, hvorpaa Fremstillingen af det i Sverig,
Norge og Finland under Navn af Kalvost gaaende Produkt
beror.
Af ovenstaaende Tabel fremgaar endvidere, at Mængden af
ikke-æggehvideagtige, kvælstofholdige Bestanddele i Raamælken
er tydelig større, end den plejer at være i normal Mælk (0,04—
0,05 %/o N.).. Selv om de høje, beregnede Værdier i Exemplerne
1—2 muligvis for en Del kunne skyldes en Ophobning af Fej-
lene i de enkelte Kvælstofbestemmelser, såa yder dog den
Overensstemmelse, der påa andre Steder er imellem fundet og
beregnet Kvælstof, en Garanti for at Fejlene ikke kunne faa
saa stor Indflydelse, og desuden pege Værdierne i 3 og 4, som
ere direkte bestemte, ogsaa afgjort i den nævnte Retning.
Disse Undersøgelser bleve i 1885 med Understøttelse af
det danske Indenrigsministerium og det Classenske Fideikommis
begyndte i Prof. O. Hammarstens Laboratorium i Upsala. . En
foreløbig Beretning blev i Sommeren 1885 afgivet til den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske
Forsøg. Siden den Tid ere de imidlertid blevne dels prøvede
paany, dels. fuldstændig omarbejdede i Ultuna højere Mejeri-
skoles Laboratorium. Idet jeg nu mener at have underkastet
mine Resultater en saa gjentagen Prøvning, at de kunne frem-
lægges til Bedømmelse, undlader jeg ikke at udtale min oprig-
tige Tak saavel til de danske Myndigheder, der fra først af
have sat mig i Stand til disse Studiers Paabegyndelse, som
ogsaa til min højtagtede Lærer Prof. Hammarsten, der selv
efterat jeg ikke længer har arbejdet under hans direkte Ledelse,
altid har vist mine Arbejder en udelt Interesse.
127
Note sur usage des coordonnées dans Vantiquité, et sur
Vinvention de cet instrument.
re
H.-G. Zeuthen.
(Communiquée dans la séance du 9 décembre 1887.)
— mon livre sur la théorie des coniques dans Vantiquité"),
je me suis proposé 1' de retracer cette admirable théorie, qui
est trop peu étudiée de nos jours par les géométres et les
historiens, découragés qwils sont par la forme synthétique et
artificielle de Texposé, et 2” de retrouver les méthodes, plus
ou moins développées, dont les grands géométres grecs se
sont servis avec plus ou moins de conscience de leur portée.
Dans mon analyse des travaux conservés on trouvera un
usage continuel des coordonnées, soit que les åuteurs grecs
les aient employées immédiatement dans leurs énoncés ou dans
leurs démonstrations, soit que cet instrument m'ait semblé com-
mode pour mieux faire comprendre aux lecteurs modernes lå
connexion des résultats et la marche des démonstrations. Son
usage direct ou indirect est si répandu dans ces travaux, qu'en
cherchant les méthodes qui ont servi å VFinvention des puis-
1; Keglesnitslæren i Oldtiden a été publié premiérement en danois
dans les Mémoires de 1'Académie danoise des Sciences et des Lettres,
6Gme Série, Classe des Sciences t. II. Il em å ensuite paru une tra-
duction en allemand: Zeuthen: Die Lelre von den Kegelschnitten
im Altertum. Deutsche Ausgabe, unter Mitwirkung des Verf., besorgt
von Dr. R. v.Fischer-Benzon. Kopenhagen 1886, A.F. Høst.
128 H.-G. Zeuthen.
santes théories. qwils contiennent, j'ai été renvoyé avant tout
a cet usage des coordonnées.
La méthode des coordonnées étant de nos jours presque
inséparable de Valgébre, le premier chapitre de mon livre con-
tient une étude des moyens géométriques qui remplacaient chez
les Grecs cette base des mathématiques modernes, et auxquels
jai donné le nom d'algébre géométrique. J'étudie les diffé-
rences de la géomeétrie analytique moderne qui en doivent ré-
sulter pour la géométrie grecque, méme indépendamment de la
forme synthétique") de lå plus grande partie des travaux con-
servés.
Passant ensuite å Vanalyse deétaillée de ces travaux, et
de ceux dont il n'existe encore que des extraits, j'ai montré
qu'en réalité la plupart des recherches qui s'élévent au-dessus
des éléments ont pour base cette modification de la géométrie
analytique, qui å pour son principal instrument les simples
coordonnées orthogonales ou obliques, mais qui se sert aussi
de transformations géométriques ayant beaucoup de ressem-
blance avec la méthode moderne des notations abrégées.
Javoue qu'en composånt mon livre, je regardais 'usage
des coordonnées par les Grecs comme un fait sur lequel il ne
pouvait exister aucun doute chez ceux qui connaissent 'ancienne
géomeétrie: j'avais seulement å examiner la maniére dont se
faisait cet usage. Les analyses que j'jai vues de mon. livre
n'expriment, non plus, aucun doute å cet égard; mais plus
tard jai appris qwil existait déjå un mémoire de M. Gunther>),
ou Pusage des coordonnées dans Vantiquité est considéré comme
trop accidentel pour quw'on puisse lui attribuer aucune impor-
tance. Si M. Gunther a raison, mon livre. perdra une grande
1) Jattribue å ce mot son sens logique et correspondant å la synthése
des anciens.
?) Die Anfånge und Entwickelungsstadien des Coordinatenprincipies; Ab-
handlungen der naturforsch. Gesellsch. zu Nurnberg t. VI. Je connais
ce mémoire par une traduction en italien, qui a paru dans le «Bullet-
tino di bibliografia e di storia» de Boncompagni t. X.
Sur Vinvention des coordonnées. 129
partie de sa valeur. Ayant trouvé å chaque pås, dans mes
recherches sur la géomeétrie de VPantiquité, de nouvelles confir-
mations de la justesse de mon point de départ, je crois que mon
livre contient la meilleure réfutation des opinions de M. Giin-
ther. Néanmoins lå question est trop essentielle pour Phistoire
des sciences, et M. Ginther trop versé dans cette histoire,
pour qwil soit permis de négliger une analyse directe de ses
arguments.
Selon M. Ginther, Fermat est le premier qui ait possédé
cette connaissance des coordonnées et de leur utilité que j'ai
revendiquée pour les anciens. <A V'appui de son opinion, il
cite avant tout le remarquable mémoire: Ad locos planos et
solidos isagoge "), ou Fermat expose une méthode générale
pour la détermination des lieux qui se trouvent étre des
droites ou des cercles (lieux plans), ou des coniques (lieux
solides).
Commencons par remarquer que I'élaboration de ce mé-
moire, publié 19 ans aprés la mort de Fermat, n'a pås pro-
bablement sur la publication de la Géométrie de Descartes une
priorité aussi grande que le suppose M. Gunther?”). En par-
lant, dans sa lettre du 20 avril 1637 å Roberval?), de deux
livres sur les lieux plans, et en disant qu'il les avait éerits
depuis 8 ans, Fermat pense évidemment å lå restitution des
deux livres perdus d'Apollonius sur les lieux plans qwil a entre-
prise d'aprés les propositions dont Pappus nous aå conservé les
1) P.1—8 des Varia Opera Mathematica Petri de Fermat. Je ne sais
pas pourquoi M. Gunther rapporte (p. 396) å la terminologie du 16me
et 17me siécle les noms de lieux plans et de lieux solides, dont il
n'iignore certainement pas Vorigine antique. De méme il rapporte le
langage mathématique de Fermat au type qu'on rencontre dans Viéte.
I m'a pas tort å cet égard, mais å T'endroit en question (p. 397) ce langage
ne différe guére de celui des anciens.
2?) Bullettino t.X p. 395. M. Gunther se rallie å cet égard å une remar-
que de M. Baltzer («Verhandl. der Såchs. Gesellsch. der Wissensch.»,
Math.-phys. Classe, Bd. XVII, p. 6).
3) Varia Opera p.153—154.
130 H.-G. Zeuthen.
énoncés"); car 'Isagoge ne contient pas deux livres. Dans så
restitution, Fermat ne fait usage de coordonnées que dans la
seconde démonstration générale de la 5" proposition”) du
second livre. Cette démonstration n'a nullement besoin d'avoir
appartenu å la premiére rédaction. Il n'est pas méme pro-
bable que Fermat se soit donné la peine de rédiger la pre-
miére démonstration trés limitée de cette proposition”), s'il
était déjå en possession de lå démonstration geénérale. Il ne
communique celle-ci, dont il devait prévoir le grand succés
qu'elle obtint réellement pårmi les géométres parisiens"), que
dans une lettre å Roberval?) écrite au commencement de
1637, c'est-å-dire la méme aåannée on parut la Géométrie de
Descartes. La lettre suivante, du 20 avril 1637, ou il
parle de sa détermination des lieux å trois et å quatre droites,
et d'autres lieux solides, ne nous fournit aucun renseignement
sur la question depuis quand il était en possession de ces dé-
terminations. Il m'est donc pås permis, quant å la découverte
(ou la réinvention) de la méthode des coordonnées et de son
application å la détermination des lieux, d'attribuer å Fermat
aucune priorité sur Descartes, qui a eu besoin, lui aussi,
dun certain espace de temps pour développer les idées quil
a publiées en 1637. Les lettres constatent seulement qwå cet
égard, Fermat ne doit pas plus ses idées å Descartes,
que Descartes ne doit les siennes å Fermat.
Méme sans cette indépendance de la Géométrie de Des-
cartes, IIsagoge de Fermåt, dont la rédaction définitive a
eu lieu plus taård, aåurait mérité toute Vattention que M. Gun-
ther veut attirer sur ce mémoire. La méthode, qui est ex-
) ;Varia- Opera, p: 12—43.
2?) Varia Opera, p.34—41.
) Varia Opera, p. 33—34.
) Voir la lettre de Roberval å Fermat, qui se trouve p. 152—153 des
Varia Opera.
5 Varia Opera, p.151—152.
Sur Finvention des coordonnées. 131
posée avec une briéveté et une clarté qui en font ressortir
toute la généralité et Vimportance, consiste å repræsenter le
lieu par une équation entre deux coordonnées orthogonales ou
obliques; si le degré de cette équation ne dépasse pas deux,
le lieu sera plan ou solide. La démonstration de ce résultat,
énoncé au commencement du mémoire, fournit en méme temps
le moyen d'une détermination compléte des différents lieux.
Fermat commence sa démonstration en établissant au
moven de figures semblables que V'équation ax — by repré-
sente une droite!). HH prend encore pour points de départ
Péquation d'un cercle rapporté å deux diamétres orthogonaux,
et les équations, puisées dans les coniques d'Apollonius,
d'une hyperbole rapportée å ses asymptotes, d'une parabole
rapportée å un diamétre et å une tangente et d'une ellipse ou
d'une hyperbole rapportée å deux diamétres conjugués. IM en
déduit, au moyen du déplacement de VForigine, les significations
de toutes les équations des deux premiers degrés, å Vexception
de celles qui contiennent å la fois des termes quadratiques et
le terme zy. Pour montrer la transformation qwil faut employer
dans le cas om Téquation contient tous les termes du second
degre il prend pour exemple Péquation:
2x? — 2xy —y? = a
quwil remplace par:
(rr 492.
On voit donc qu'elle représente une ellipse qui a pour diamé-
tres conjugués les droites x + y — 0, et z = 0, les coordon-
nées rapportées å ces diamétres étant ævV2 etæ+y., Il est
clair qu'on peut procéder toujours d'une maniére semblable.
En traduisant å tort cette simple application des éléments par 1'équa-
tion y = ætga—b, M. Ginther, qui est si rigoureux envers les
anciens, se croit déjå ici en possession d'un exemple de Tusage
cherché des coordonnées. Elle ne le devient que par les applications
qui s'y joignent dans la suite du mémoire de Fermat.
139 i H.-G. Zeuthen.
Fermat n'oublie pås méme le cas d'une équation homo-
gene du second degré. Toutefois il se borne å supposer que
le lieu représenté par cette équation contient un point différent
de Vorigine, et å démontrer qu'il contiendra alors toute la
droite joignant ce point å VForigine.
En résumé, nous devons å Fermat la premiére discus-
sion générale des lieux représentés par une équation du pre-
mier ou du second degré. Je crois avoir établi. dans le
dixiéme chapitre de mon livre, que les grands géométres grecs
étaient en possession des mémes moyens géométriques dont
se sert Fermat — å lexception de la maniére plus facile
d'écrire les équations — et qwils savaient les appliquer å la
détermination des mémes lieux; mais en tout cas on ne trouve,
ni dans la littérature conservée de Vantiquité, ni méme dans
la Géométrie de Descartes, un exposé net et général de lå
méthode.
Fermat ne croit pas que les anciens aient obtenu leurs
déterminations de lieux par une méthode aussi générale. Il
est conduit å cette. conclusion par le défaut de généralité de
leurs énoncés des lieux"). Il cite å cet égard, dans une lettre
å Roberval”), la cinquiéme proposition du second livre des
lieux plans d Apollonius, que du reste il «tient une des plus
belles propositions de la géométrie.” Je crois que Fermat
attribue une étendue trop restreinte å V'énoncé conservé par
”appus. Selon cet énoncé, si d'un nombre quelconque de
points fixes on méne å un point des droites, et que «les
especes qui en naissent» soient égales å une figure donnée,
le lieu du point sera un cercle. Fermat interpréte «les espéces
qui en naåissent» comme la somme des figures construites sur
les droites et semblables å une seule figure donnée. Alors le
lieu deviendrait identique å celui ou la somme des carrés des
1) Varia Opera, p.1.
7) Varia Opera, p.151—152.
Sur Tinvention des coordonnées. 133
distances était donnée, et Apollonius waurait obtenu qwune
légére généralisation de la définition de ce lieu. Cependant
Pénoncé trés court admet aussi bien une autre interprétation.
Les figures construites sur les différentes droites peuvent étre
semblables å des figures données différentes entre elles. Alors
le lieu sera défini par une équation du premier degré entre les
carrés des distances dont les coefficients ne sont soumis qu'å
la condition d'étre positifs. La proposition suppléerait alors å
la proposition précédente du livre dApollonius, qui énonce
d'une maniére indirecte, mais parfaitement claire, que le lieu
deviendra un cercle s'il n'est donné que deux points et si
les carrés ont des coefficients quelconques de signes différents.
Le défaut de généralité qui reste encore, ici comme dans
Pénoncé de lå proposition 7 du premier livre, n'est pas trop
grand pour étre expliqué par la difficulté que les énoncés
généraux causaient aux savants grecs, ou par Vusage qwApol-
lonius voulait faire des propositions dont il s'agit. L'inter-
prétation de Fermat de la 5" proposition du second livre
fut-elle méme juste, la généralité des propositions précitées
est cependant aåassez grande pour avoir demandé des points de
vue assez généraux de la part de Vauteur.
On le voit le mieux en considérant les progrés successifs
des procédés dont se sert Fermat pour donner aux démon-
strations de résultats qwil ne s'agissait plus de trouver, la
méme généralité qwont les énoncés conservés. Selon les ren-
seignements que nous avons déjå puisés dans ses lettres, il fut
de bonne heure attiré par lå beauté des propositions conservées
du travail d Apollonius, et en démontrant ces propositions,
ce qwil doit avoir fait en 1629!), il oppose hardiment son
«Apollontum de locis plants disserentem» aux restitutions
d'autres travaux perdus d Apollonius qui avaient été publiées
par d'autres savants >).
1) Voir å lå p. 154 des Vara Opera.
2 Varia Opera, p.12.
134 H.-G. Zeuthen.
Nous avons dit que, dans cette restitution, ''application des
coordonnées se borne å la seconde démonstration de la åre
proposition du second livre, dont nous venons de parler, et que
probablement cette seconde démonstration est de date plus
récente que les autres parties de la restitution, ou, du moins,
que la premiére démonstration de la méme proposition. Dans
cette premiére démonstration, ainsi que dans celle de la 77?
proposition du premier livre, Fermat se borne å démontrer
complétement des cas beaucoup plus particuliers que les
énoncés d Apollonius, en renvoyant pour le reste å de pénibles
généralisations successives. Pour la 5”? proposition du second
livre, il suppose méme que les points donnés, dont il ne
considére que trois, se trouvent sur une droite 1.
Il semble que Fermat ne fit pas satisfait de ces démon-
strations de propositions beaucoup plus générales. Il continua
donc de s'en occuper. Ålors il n'est pas étonnant que, guidé
pår les autres propositions des livres d'Apollonius sur les
lieux plans, par la sixiéme du premier livre, qui n'est qwun
énoncé géométrique de V'équation d'une droite, et par la troi-
sieme du second livre, qui contient une forme de V'équation d'un
cercle, puis par PTusage des coordonnées et par leurs transfor-
mations dans les coniques d Apollonius, Fermat ait eu
recours aux coordonnées. C'est sans doute ainsi qwil a obtenu
la démonstration générale de la 5" proposition du second
livre, quw'il a communiquée dans så premiére lettre de 1637 å
Roberval et qwil a ajoutée å sa restitution des lieux plans,
et la nouvelle démonstration générale de la 7” proposition du
premier livre, qui n'est publiée que dans I'/sagoge”). Quelques
1) Fermat, å la p.5 de I Isagoge, ou il expose la démonstration géné-
rale au moyen de coordonnées, semble attribuer une telle restriction å
Apollonius, ce qui doit étre une réminiscence du temps ou sa
propre démonstration se bornait å ce cas, car on n'en trouve rien
dans T'énoncé conservé par Pappus.
vara Opera up
Sur Tinvention des coordonnées. 135
remarques qui accompagnent ce dernier travail'); montrent qwil
regarde la démonstration de ces deux propositions générales et
leur généralisation ultérieure comme le plus beau résultat de så
méthode, du moins dans le domaine des lieux plans.
Nous avons insisté sur ce développement successif des
idées de Fermat, dont témoignent ses lettres, soit pour
Vintérét qu'iil offre par lui-méme, soit å cause de VFappui quil
donne aux opinions énoncées dans mon livre sur la maniére
dont les anciens ont trouvé les mémes théoremes. Åucune
méthode ne peut leur étre attribuée avec plus de probabilité
que celle que Fermat, leur éléve presque immédiat dans ces
matiéres malgré le nombre des siécles qui les séparent, était
contraint å retrouver pour s'élever å la généralité des énoncés
conservés.
Malgré la perte des livres des anciens sur les lieux solides,
nous w'avons besoin ni de probabilités ni d'hypothéses pour leur
attribuer application des coordonnées å la détermination de ces
lieux, et pour constater leur influence sur la méthode de Fer-
mat et sur celle de Descartes. En effet, nous avons vu
que Fermat prend pour points de départ les équations dont
les anciens déduisaient les propriétés des coniques, et aux-
quelles il fallait évidemment avoir recours pour démontrer
qwun lieu est une conique. Aux méthodes employées par
Apollonius appartiennent aussi le déplacement de Vorigine
et la réduction d'une expression du premier degré å lå distance
(un point å une droite multipliée par un fåcteur constant, ou
bien les mémes transformations de coordonnées dont se sert
Fermat. Quand méme VFusage des coordonnées se présente
moins immédiatement dans Voeuvre d'Apollonius, il »'en
est pås moins effectif. Apollonius surmonte å cet égard
une plus grånde difficulté que Fermat et Descartes; car
ces deux grands géométres se bornent å rapporter, Fun une
DSP ÆRES EG)
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 10
136 H.-G. Zeuthen.
courbe générale du second ordre, Vautre le eu & quatre
droites å un systeme de deux diamétres conjugués, ce qui est,
selon nous, la partie la plus facile de la réduction. Pour ce
qui reste encore ils se contentent d'un emprunt åu premier
livre d Apollonius, qui contient lå transformation de coor-
données par laquelle on voit qwune courbe ayant, dans un
po k p Sy i . pe øn
systeme de coordonnées obliques, Véquation y? — æz sæt
Å > 4 Bi FE
peut étre représentée dans un systéme orthogonal pår une
équation de la méme forme").
Il parait que Fermat a pris occasion d'un probléme aåncien
pour appliquer sa méthode aux lieux solides. On voit par
une lettre que nous avons déjå citée”) qu'en 1637 Fermat
était depuis longtemps en possession de la détermination du
lieu å trois droites, et qwil avait trouvé aussi celle du eu å
quatre droites. Le premier, qui est celui que représente ''équa-
tiontr == gys om 7,742 sont les"distances "dd unkp om ter ane
able å trois droites fixes, est facile å rapporter å deux diameé-
tres conjugués. Fermat åa donc pu le trouver sans autre
méthode que Vapplication immédiate de théorémes qui se
trouvent dans les coniques d Apollonius. " La détermination
du eu & quatre droites, qui est celui que repræsente V'équation
æy =— aøzu, a demandé la transformation lå” plus générale
d'une équation du second degré qw'on trouve dans son Isagoge.
Apollonius, qui a déterminé ce lieu”), åa donc été de fait
en possession de cette transformation dont se sert Fermat
1) Ce fait fondamental v'est pas méme établi dans Wallis: De Sectioni-
bus Conicis Tractatus (1655), dont Tauteur se propose pourtant de
rendre plus accessibles, au moyen de la repræsentation algébrique, les
éléments de la théorie des coniques contenus dans les deux premiers
livres d'Apollonius. La maniére dont il s'acquitte de cette tåche
montre combien on était encore en arriére des anciens quant å V'exacti-
tude des conclusions.
2) Varia Opera, p.153
3) Dans le 8me et le Yme chapitre de mon livre, j'ai essayé de restituer
cette dætermination d'aprés ses indications sur Fusage qu'on doit faire
de son 3me livre.
Sur Tinvention des coordonnées. 137
pour déterminer les lieux solides les plus généråux. Que les
anciens w'aient pas énoncé qu'une équation du second ordre
représente une conique, s'explique tout simplement par lå cir-
constance qu'ils n'étaient pås en possession de moyvens com-
modes pour énoncer ces équations, qui se transformaient au
contraire facilement en des /zeux å qguatre droites. 1 s'agissait
donc pour eux avant tout de la détermination de ces lieux.
MEGunther-citexencoreVusåge que Fermatufaitsudes
coordonnées dans så détermination des tangentes et dans ses
quadratures. La méthode des tangentes de Fermat, ainsi
que såa méthode de maærmis et minimis, premiéres applications
du procédé qui a recu plus tard le nom de différentiation,
maårque certaåinement un progrés de lå plus haute importance,
mais ce n'est pås par Vapplication des coordonnées qwelle se
distingue de lå détermination des tangentes d' Apollonius,
qui se sert å cet effet de T'équation des courbes. Quant aux
quadratures et cubatures, non seulement Fermat, mais aussi
les autres auteurs — par exemple Cavalieri — qui, aprés
un intervalle de plus de 18 siécles, reprirent et continuérent
les recherches commencées par Archiméde, se servaient de
coordonnées; mais å cet égard on ne faisait quwimiter Archi-
méde. Ce fait est reconnu entiérement par Fermat, dont
les- remarques") sur la différence entre sa méthode et celle
dArchiméde ne contiennent rien sur Vusage des coordonnées,
en méme temps qu'elles font voir que sa parfaite connaissance
des quadratures d'Archiméde ne se borne pas å celle
qu'Archiméde aåa exécutée sans faire usage de coordonnées >”).
") Varia Opera, p. 44.
”) Je pense å sa premiére quadrature de la parabole. En me référant
pour ses autres quadratures et cubatures au 20me chapitre de mon
livre, je rappellerai pourtant ici qu'elles s'exécutent au moyen des
expressions des sommes Jæ et Væ?, les æ étant les nombres entiers
1,2,3 .... M. Gaånther aurait donc pu trouver dans les oeuvres
dArchiméde de .véritables applications d'une méthode qu'il attribue
seulement å Gavalieri et å Wallis, en remarquant toutefois quå
certaines conditions elle aurait été å la disposition dOresme (voir
la note å la p. 387 de son mémoire déjå cité).
10”
138 H.-G. Zeuthen.
Les anciens savaient donc faire les mémes applications
de coordonnées qui portent M. Ginther å attribuer å Fer -
mat la découverte de la véritable utilité géométrique de cet
instrument, et ils en ont fait d'autres. Je me contenterai ici
de rappeler la maniére dont les anciens construisaient les racines
déquations du troisiéme et du quatriéme degré. AÅ cet effet, ils
se servaient de deux coniques dont les points d'intersection
avaient pour abscisses les racines cherchées. La construction
obtenue ainsi n'étant que d'une utilité médiocre pour la pratique,
servait de båse å une discussion des équations ").
En ajoutant que je ne me rappelle pås un seul endroit dans
la littérature géométrique de Vantiquité om une application de
coordonnées qui aurait facilité essentiellement les recherches
ait été négligée, je crois bien fondée ma conviction que les
anciens avaient pleine conscience de VFutilité qwa cet-instru-
ment méme sans étre appuyé par Valgébre. Le grand mérite
de PIsagoge de Fermat est la réinvention et 1T'exposé net de la
méthode, et le mérite immortel de la géométrie de Descartes
— dont j'ai parlé moins ici parce que dans 1'/sagoge Pusage
des coordonnées est plus méthodique — est la nouvelle base
algébrique qw'elle a donnée å la géométrie et å toutes les
mathématiques ”).
M. Ginther ne partage pas mon opinion sur lå valeur
des coordonnées pour les anciens. J'ose attribuer en grande
partie son opinion contraire å une connaissance trop super-
ficielle de la géométrie grecque. En effet, on ne remarquera
pas les transformations de coordonnées dans le premier livre
des coniques d'Apollonius, en adoptant aveuglément le
malentendu connu de Chasles — dont les grands mérites de
notre connaissance de la géométrie ancienne doivent étre cher-
chés ailleurs — et en supposant avec lui qu' Apollonius
n'a étudié que les sections perpendiculaires au plan de sy-
7) Voir le onziéme et le douziéme chapitre de mon livre.
7?) Jen ai parlé dans le dernier chapitre de mon livre.
Sur VFinvention des coordonnées. 139
métrie du cone!). N'ayant pas observé quApollonius a
déterminé le lieu å quatre droites”), M. Gunther wa pu re-
marquer le grand role que jouait cette détermination dans lå
géométrie ancienne.
Cependant M. Guinther indique expressément une autre
raison de traiter d'accidentel usage que les géométres grecs
font des coordonnées. Il distingue trois degrés dans lå con-
naissance des coordonnées. Dans le premier on se borne å
prendre pour axes deux droites qui existent déjå dans la figure
ou qwon y choisit arbitrairement, et å y rapporter ses points.
Dans le deuxiéme on parvient aux courbes sans encore les
former d'aprés une loi déterminée, mais en construisant pour
chaque abscisse donnée Vordonnée correspondante, et en joi-
gnant simplement par un trait les points ainsi obtenus. On
s'éléve enfin au troisiéme et dernier degré en transformant cette
série de points, qui n'étaient assujétis å aucune régle, en une
autre bien définie, ou bien en établissant entre les deux variables
une équation qui permet de trouver immédiåtement, pour chåaque
valeur de æ ou de y, la valeur correspondante de y ou de æ.
M. Gunther ajoute la remarque, å laquelle il désire qwon
attribue un poids tont particulier, que dans tous les cas ou
Von rencontre une conception coincidant en aåppaårence avec un
des derniers degrés sans qu'on s'y soit élevé par le premier, il
est permis seulement d'y voir un trait de génie de son auteur,
mais non pas un fait qui mérite d'étre appelé une anticipation
du principe des coordonnées.
Commencons par aådmettre, pour un moment, la justesse
de Vaåxiome historique de M. Ginther sur la nécessité des
trois degrés de Véchelle conduisant å la connaissance compleéte
7) Voir la p. 370 du mémoire de M. Ginther.
2) ].c. p. 397. M. Gunther partage å cet égard un maientendu de D'es-
cartes. On voit par une lettre de Roberval å Fermat (Varia Opera
de Fermat p. 153)! qu'il n'était pas partagé par tous les contemporaåins
de Descartes.
140 H.-G. Zeuthen.
des coordonneées. ÅAlors je dis qu'il faudrait en tirer une con-
clusion toute différente de celle de M. Gunther. En-effet,
nous possédons une partie des travaux des grands géométres
grecs, nous y voyvyons qu'iils se trouvent déjå au troisiéme
degré et qw'iils y sont trop bien installés pour s'y étre égarés
seulement par un hasard. IIs doivent donc, selon V'axiome,
avoir déjå parcouru les deux premiers degrés.
M. Ginther aboutit å la conclusion inverse en prenant
pour point de départ la supposition que les Grecs, jusqwå
Héron, wont pas méme été en possession du premier degré ;
mais comment constater leur ignorance å cet égard ou par
rapport au second degré? MM. Gunther se borne å indiquer
les premiers auteurs qui nous ont conservé des preuves directes
de ces degrés, mais il ne démontre pas qw'ils sont les pre-
miers qui les aåaient connus, ce qui est bien nécessaire pour
les conclusions qw'il en tire.
Cependant, méme appliqué d'une maniére plus correcte,
le principe de M. Ginther me semblerait peu propre å faire
ressortir le véritable développement historique de la science.
En prescrivant ordre de la succession des idées, dont la
connaissance devait étre le fruit de VPétude historique, il
ne laisse aux historiens que le soin de trouver les dates et
les noms qui marquent les différents pas connus d'avance.
Ce qui donne, au contraire, å Pétude historique de la science
son charme essentiel, c'est la découverte de ces pas ou degrés
qui ont conduit å son état actuel. Pour les connåitre il
faut en étudier les états antérieurs sans opinion préconcue,
et il faut considérer les connexions entre ceux qui se succé-
dent immédiatement avant de les mettre en rapport avec la
science de notre temps.
Quant å la notion des coordonnées, le råle qu'elles jou-
aient dans les travaux d'Archiméde et d'Apollonius, et
leur maniére de les employer, seront de meilleurs guides pour
=>
—-
Sur Finvention des coordonnées. i
la recherche des degrés inférieurs qui ont précédé la notion com-
pléte que des régles empruntées aux mathématiques modernes.
On ne tardera pas å trouver un de ces degrés en remarquant la
connexion intime qui existe, dans la géométrie ancienne, entre
Pusage des coordonnées et cette algébre géométrique dont on
trouve les premiéres applications dans le second livre d'Euclide.
On a commencé!) par repræsenter des quantités abstraites
par des droites; ensuite on a été conduit å repræsenter un pro-
duit par Vaire dun rectangle ayant pour cotés les deux facteurs.
La position du rectangle étant indifférente, on peut regarder
les deux facteurs comme les coordonnées d'un sommet rapporté
aux deux cdtés opposés. Les opérations qu'exécutent les différents
géométres grecs au moyen de cette repræsentation, et qui
s'étendent, dans le deuxiéme et le sixieme livre dEuclide, jus-
qwå la résolution de V'équation du second degré, coincident
essentiellement avec: le déplacement de Porigine d'un systéme
de coordonnées. Les autres transformations de coordonnées
que nous rencontrons dans la géométrie supérieure des anciens
s'exécutent de méme par des remaniements d'aires.
La connexion de Valgébre géométrique avec Finvention des
coordonnées est confirmée par les premiéres équations connues
des sections coniques. La repræsentation d'un produit par un
rectangle devait conduire å la considération des différents
rectangles qui ont la méme aire. Le lieu du sommet opposé
a Vorigine de ces rectangles est !hyperbole équilatére rap-
portée å ses asymptotes. Selon lå tradition, déjå Ménechme
s'en est servi dans sa duplication du cube, quoique la considé-
ration stéréométrique des sections d'un cåne ne conduise pås å
cette repræsentation de Vhyperbole. La figure servant, selon le
premier livre dEuclide, å transformer un carré y? en un rec-
tangle pæ dont un cåté p est donné, contient le point (æ,y), qui
7) Voir le premier chapitre de mon livre, ot, toutefois, je ne m'occupe pas
en particulier de la connexion avec le développement de la notion des
coordonnées.
142 H.-G. Zeuthen.
parcourra une paårabole si le carré est variable. Cette repré-
sentation d'une parabole est la seconde équation d'une conique
dont se serait servi Ménechme dans så duplication. Ce probléme
lui-méme s'est présenté au moment ou on a essayé d'étendre
Valgébre géométrique å des questions du troisieme ordre").
Je rappellerai encore que les noms donnés par Apollo-
nius aux trois sections coniques sont empruntés aux opéra-
tions géométriques qui servaient å la solution des équations å
une inconnue des deux premiers degræés, et que ces noms
expriment la connexion intime qui existe entre ces solutions et
les représentations qu'il prenait pour points de départ de F'étude
des propriétés des coniques. Ces représentations ne différent
en aåucun point essentiel de celles dont on se servait avant
Apollonius”).
En rappelant que déjå les Pythagoriciens repræsentaient
des produits par des rectangles et s'occupaient des «applications»
de figures, c'est-å-dire de la solution géométrique des équa-
tions des deux premiers degrés, nous comprenons qwå Vorigine
de la théorie des coniques — due en partie å Valgébre géomé-
trique — les savants grecs étaient en état de rapporter ces
courbes å un systéme de coordonnées et d'en exprimer les
æquations. De ce germe, appartenant déjå au troisieme degré
de M. Gunther, s'est développée une véritable connaissance
de 'usage des coordonnées, å mesure que le développement
de lå théorie des coniques exigeait V'amélioration de VFinstru-
ment qwon y appliquait.
Avant trouvé le germe de Vusage des coordonnées, on peut
essayer de suivre en remontant les considérations qui Vont
préparé. Il fåut penser alors å la connaissance du fait que
1) Je me référe encore au 21me chapitre de mon livre, ou je traite de la
premiére origine de la théorie des coniques. Je rappelle toutefois quiil
s'agit ici d'une époque dont on ne connait pas assez de faits pour les
ordonner d'une maniére assurée.
7) Voir le deuxiéme chapitre de mon livre.
Sur Tinvention des coordonnées. 143
deux systémes de droites paralléles décomposent le plån en
parties qui restent toujours de la méme nature. Ce fait, qui
est la base de la mesure des aires planes"), était bien connu
des Egyptiens. Les arpenteurs y ont égard en préférant de
décomposer le terrain en parties rectangulaires. Cette dé-
composition ne se réalise que d'une maniére incompltéte, si le
contour naturel est curviligne; mais alors la décomposition
approchée contient une repræsentation approximative du con-
tour, qu'elle rapporte aux coordonnées formées des deux sy-
stémes de paralléles.
C'est un exemple d'une détermination de cette nature que
cite M. Ginther d'aprés Héron; mais il est difficile de savoir
jusqu'å quelle époque on doit faire remonter cette détermination
ou des déterminations semblables. Nous rappellerons å cet
égard le procédé dont les Égyptiens se sont servis quatorze cents
ans avant J. C. pour donner å un tableau une nouvelle échelle.
On décomposait Vancien tableau en des carrés auxquels on sub-
stituait, sur le nouveau tableau, des carrés ayant avec eux un
rapport donné. Les carrés correspondants des deux tableaux
devaient contenir des parties correspondantes des figures. Le
carré om se trouve un point indique alors, å des fractions prés
du cåté des carrés, les coordonnées de ce point. On a donc
uné véritable application de coordonnées. Sans doute une seule
application est trés loin de constituer une véritable notion des
coordonnées; mais le procédé égyptien montre le grand åge
des idées dont s'est développée la détermination conservée
pår Héron?). L'existence de ces procédés pratiques .nous
1) Voir la p, 85 du nouveau livre de M. Paul la Cour, intitulé: Historisk
Mathematik.
2) Je dois aux « Vorlesungen iiber Geschichte der Mathematik» de M.
Cantor la connaissance du procédé égyptien (voir la p. 58). M. Can-
tor compare aussi, p. 323—324, ce procédé å celui que nous a conserveé
Héron; mais, chose étrange, å cet endroit od il veut rendre compte
de Tusage des coordonnées dans Vantiquité, il oublie de parler de usage
scientifique qu'en ont fait les grands géométres.
144 H.-G. Zeuthen. Sur linvention des coordonnées.
explique la facilité avec laquelle la science grecque a inventé
et développé Vusage scientifique des coordonnées dés qu'elle
en a eu besoin.
Une autre préparation est due å |'astronomie. Je ne suis
pås en possession de connaissances assez étendues de I'histoire
de Vastronomie pour savoir si Von peut soutenir contre M.
Gunther les remarques de M. Baltzer sur le grand åge des
trois systémes de coordonnées célestes, comme j'ai soutenu
ses remarques sur V'usage de coordonnées par Archiméde
et Apollonius!); mais méme le modeste degré de développe-
ment que leur attribue M. Ginther, å V'époque des grands
progrés de la géométrie grecque, suffit pour rendre possibles
des suggestions réciproques entre les deux sciences quant å
Pusage des coordonnées. On.a une tråce de ces suggestions
dans les noms de longitude (u477x0c) et de latitude (72Ztoc) donnés
å deux coordonnées sphériques”). On sait qu'Hipparque
faisait usage des coordonnées géographiques de ce nom; mais
jignore Våge des coordonnées célestes qui portent le méme
nom.
Je me borne å ces remarques, en laissant å ceux qui
connaissent mieux que moi la littérature astronomique conservée,
le soin d'entreprendre des recherches sur le développement des
coordonnées astronomiques.
1) Voir les «Berichte iiber die Verh. der Kgl. Såchs. Gesellsch.», Math.-
phys. Classe, Bd. XVII p. 1—6. M. Gunther essaie, dans le mémoire
dont je me suis occupé ici, de réfuter les deux remarques de M.
Baltzer qui sont citées dans le texte. Aussi les autres remarques
historiques que fait M. Baltzer å lendroit cité offrent beaucoup
d'intérét, celle, par exemple, que Leibnitz a, le premier, donné aux
abscisses et aux ordonnées le nom commun de coordonnées, ce qui
est le dernier pas du développement de la notion des coordonnées.
) Voir V'intéressante analyse des représentations des orbites apparentes des
planétes dOresme que donne M. Gunther aux p. 383 etc. de son
mémoire.
(SI
145
Mammuthjæger-Stationen ved Predmost,
i det Østerrigske Kronland Måhren, efter et Besøg der i Juni—Juli 1888,
af
Japetus Steenstrup.
(Meddelt i Mødet d. 19. October 1888.)
Hermed en Tavle.
I forskjellige Egne indenfor det østerrigske Monarki hår man
i de seneste Tider fra en af Jordskorpens yngste Dannelser (den
saakaldte Låss) fremdraget overraskende Bidrag til Besvarelsen
af Spørgsmaalet om Menneskeslægtens Ælde paa vor Del af
Jordkloden. Naturligvis tænke vi os endnu ikke denne Ælde
angivet efter vor Tidsregning og i Aaremaal, ja ikke engang
efter en rund Sum af Sekler eller Aartusinder, men derimod,
indtil videre i det mindste, regnet efter en Slags Natur-Almanak,
der angiver Tidsfølgen i de store Begivenheder og Omskiftelser
i Naturens eget Liv, hvilke vi i Kraft af geologiske og pålæo-
logiske Undersøgelser kunne paavise at have afløst hinanden i en
bestemt Tidsorden. Dens Ælde bliver følgelig nærmest bestemt
ved den Række af disse, som med Sikkerhed vides indtrufne
siden Menneskets Optræden i Europa.
Exempler paa saadanne Begivenheder i Naturen ere de paa-
viste store Omskiftelser i det Dyreliv, der efterhaanden
kom til at herske paa Landjorden; i den Planteverden, der
efterhaanden udgjorde de nødvendige Betingelser for de for-
skjellige Dyrefauners Tilværelse og Trivsel, og i Karakteren
af de «Vind- og Vejrligs-»Forhold, som i disse lange Tids-
rum afløste hinanden, i det mindste over den nordlige Halvdel af
Jordkloden.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 10
146 Japetus Steenstrup.
Det, der for os da bliver at aflæse paa slige Tids-Milepæle,
naar de skulle tjene os til Fastsættelse af Menneskeslægtens
Ælde i et givet Jordstrøg efter de Vidnesbyrd om Menneskets
Tilværelse, som fremdroges af dettes Jordlag, bliver altsaa væsent-
ligen Besvarelser af visse Spørgsmaal, der f. Ex. kunne være
formulerede saaledes:
Ligger Dannelsen af de Jordlag, i hvilke Minderne om en
Menneskeslægts Tilværelse vare opbevarede, nær ved eller læn-
gere borte fra de to store Vendepunkter i vore Klimatforhold,
der almindeligvis benævnes som Istidens Indtræden og Is-
tidens Forsvinden? — Hvorvidt vise Lagene med slige
Minder sig samtidige med et saadant Led i Dyrelivets store
Omskiftelser som det, Geologerne have fundet karakteriseret ved
de uddøde Hovdyr og Rovdyr af usædvanlig Størrelse
(Mammuther og Øhinoceroter; eller Kæmpeløven og
Kæmpebjørnen fra de saakaldte Hulefaunaer)? — Eller ere
disse Lag maaske snarere samtidige med det Dyreliv, hvis
Hovedpræg ikke gaves af slige aldeles uddøde Dyreformer, men
derimod af saadanne, som ikke længere leve i de Jordstrøg,
hvori deres Levninger i Mængde nu forefindes, men nok anden-
steds, og som altsaa kun ere blevne fortrængte eller ud-
ryddede fra visse større Jordstrøg, f.Ex. Rensdyret, Moskus-
oxen, Steppe- eller Vildhesten, Lemmingerne? Eller,
— hvis Svaret maaske vil lyde til os i et andet Sprog — hvorvidt
de fremdragne Minder om vor Slægts tidlige Optræden ligge om-
givne af og umiskjendelig knyttede til et daværende Plante-
liv, der viser sig ligt de højnordiske Landes, med deres Alpe-
pile (Salix polaris, S. herbacea, S.reticulata), Dværgbirke (Be-
tula nana, B. alpestris), Rypelyng (Dryas octopetala) 0. s. v.?
Dog alt dette kun som Exempler.
Et maa man imidlertid vel mærke sig, naar man agter at ville
benytte de ovennævnte eller lignende Omskiftelser i det
organiske Livs Optræden som tids bestemmende for selve
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 147
Menneskets Optræden. Omskiftelserne påa den organiske Side
af Naturen ere naturligvis i en nøje Forbindelse med Gangen
i Klimatforholdenes Skiften; og i disses Gang op imod
«Istiden» og tilbage fra denne (tildels maaske endogsaa i
Klimatets Bølgegang under selve den umaadelig lange Is-
tid), kan der altsaa have været meget lige eller i alt Fald til
hinanden svarende klimatiske Betingelser, som have hersket og
afløst hinanden baade før den egentlige Istids fulde Indtræden
og efter dennes Ophør, kun at de naturligvis hinsides og
dennesides Istiden maa have fulgt efter hinanden i omvendt
Tidsorden.
Naar altsaa vore Skovmosers Vegetationslag såa tydeligen
vise os, hvorledes her i Landet, efter Isdækkets endelige For-
svinden, Vegetationens Omskiftelser ere gaåaaede gjennem en ren
arktisk Flora af Dværgpile og Dværgbirke o.s.v. til
en Ris- og Bæverasp-Vegetation, og fra denne til et
Naaletræs (Fyrre-) Skovdække og derefter til de endnu
hos os fremherskende Løvtræ-Vegetationer af Eg og Bøg,
saa er det vist en naturlig Antagelse, at lignende Stadier
i Omskiftelserne bleve tilbagelagte i sin Tid under disses
Gang i modsat Retning fra de mildere Klimatforhold, som efter
hvad vi vide, herskede i de meget fjærnere Tidsrum forud for
Glacialtiden, og indtil de ugunstigere Forholds Indtræden, hvilke
tilsidst endte med det større almindelige Isdækkes Fremkomst.
Og langt mere end en rimelig Slutning er dette, naar vi alle-
rede for andre Nabo-Landes (f. Ex. Englands) Vedkommende i
deres væsentlige Træk have kunnet erkjende bestemte Trin eller
Stadier i disse Temperaturforholds Gang op imod Istiden.
I de ovenfor brugte Udtryk: «lignende» eller «tilsva-
rende» Gjennemgangstrin ligger naturligvis ikke udtalt nogen
Fordring om, åt hinsides og dennesides Glacialtiden disse
skulle have været de selvsamme, eller skulle have havt den
samme Udstrækning og Varighed o.s.v., thi dette ere vi
107
148 Japetus Steenstrup.
vel næppe berettigede til åt forudsætte. Men i ethvert Fald
imødegaa vi ved disse Udtryk de mindre rigtige Forestillinger
og Indklædninger, som oftere fremsættes og som give det Ud-
seende af, at Istiden i hin fjærntliggende Fortid ligesom mere
pludselig havde afbrudt de tempererede Egnes frodigere Vegeta-
tioner og kraftigere Dyreliv.
Til det foranstaaende knytter sig nu uvilkaarligen et Par
for vort Emne vigtige Betragtninger.
Først nemlig denne, at den hele Skala af Plantevegetationer,
der i Tidernes Løb findes at have afløst hinanden, ligefra vort
Lands arktiske Flora og indtil vore Løvskove af Eg og Bøg,
ligger aflejret imod Væggene og paa Bunden af de Kjedler,
Truge og Lavninger o.s.v., hvori Tørvemoserne findes eller
som indtages af vore staaende eller løbende Indvande. De
Grus-, Sand-, Ler- eller Mergellag, der påa Sider og Bund
omgive alle disse Lavninger og i hvilke disse ere ligesom ud-
hulede Fordybninger, gaa følgelig i deres Dannelse forud for
selve Fordybningerne med deres forskjellige deri aflejrede
Plantedækker, og ere altsaa i Tiden ældre end den hele Række
af disse. Geologisk have disse Sand-, Grus- og Lerlag vist
sig som hidrørende fra Istidsperiodens store og gjentagne Om-
flytninger af de løsere Jord- og Bjergmasser og altsåa hørende
til de hos os i lang Tid under Navnet Rullestensdannelser vel
kjendte Jordlag, som i deres nuværende Skikkelse nærmest ere
frembragte ved og under de langvarige Efterveer af det store
Isdækkes Afsmeltning. Senere end denne Episode i Naturens
Liv her i Norden er altsaa hin hele Række af Vegetationer,
men dennes ældste Led — Dværgpilenes og Dværg-
birkens Flora med den arktiske Dyreverden, der knyttede
sig til den (f. Ex. Rensdyret) og til dens Tid (f. Ex. ÅApus
glacialis) — gaar vistnok nær op imod den.
Tidligere end denne Episode maa derimod de Faunaer af
Landpattedyr have levet, hvis Levninger trods de mange
Omflytninger findes i fuld erkjendelig Tilstand indlejrede i Rulle-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 149
stensgruset og Leret, og saa meget tidligere end denne
maa de have levet, som ingen af deres Levninger forekomme i
disse Lag i oprindeligt Leje, eller endog nær ved dette. Aldrig
findes de her at ligge som hele Skeletter, ikke engang som
sammenhængende Dele eller sammenhørende Knokler af disse;
stedse derimod som enkelte og spredte Knokler og Tænder; og
alle have de rimeligvis mange Gange været omlejrede af de
Bevægelser, som dels selve Isgangen, dels Isens Afsmeltning
uophørligen foraarsagede og hvoraf de saa godt som alle bære
stærke Mærker. Af disse Landpattedyrs Levninger skal jeg her dog
kun særlig berøre dem af Mammuthen /Elephas primigenius Bl.),
fordi Ælden af Menneskets Tilværelse påa Jorden saa alminde-
ligen og over det hele Europa er bleven beregnet efter dette
Dyrs Levetid. Fra dansk Jordbund er der af Mammuthens
Levninger i de sidste Decennier fremkommen mindst nogle og
tyve saadanne spredte Fund, (deraf 6 af Stødtænder, 11 af
Kindtænder fra Over- og Underkjæben, 4 af Knokkelpartier af
forskjellige Legemsdele); alle ere de fra de nævnte Jordlag og
de afgive derved tilstrækkelige Vidnesbyrd om, at de Mammuth-
dyr, hvorfra Levningerne stamme, alle tilhørte Tider, der laa
langt forud for det iskolde Tidsrum, hvori vor arktiske Flora
med dens Rensdyr herskede her, ja langt forud for den urolige
Jordomflytningstid, der gav Landets Højder og Bakker, hvorpaa
senere Polarfloraens Dvergpile og Dvergbirke fæstede sig, deres
nuværende Hovedpræg.
For vort skandinaviske Nordens Vedkommende kan der
ikke være Tvivl om denne uhyre Tids-Afstand imellem hin
arktiske Flora og de i vore Grus- og Lerlag liggende Mam-
muther. Den saa almindelig udbredte Forestilling om Såam-
tidighed imellem Mammuthernes Levetid og Menneskets Optræden
her i vor Verdensdel giver mig derfor Anledning til strax at
gjøre opmærksom paa det vigtige Forhold, at Menneskets Op-
træden i Norden ikke hidtil med Sikkerhed har kunnet føres
længere tilbage end til vore Fyrreskoves Tid, og ingenlunde
150 Japetus Steenstrup.
op til Landets Polar-Floras. Tidsafstanden mellem Nor-
dens ældste Befolkning og disse Mammuther bliver følgelig her
saa meget betydeligere. Mammutherne nemlig hinsides Istidens
Skjærmydsler, den arktiske Flora med dens Rensdyr denne-
sides disse, og den ældste Befolkning atter langt paa denne
Side af Polarfloraen").
Disse Tidsafstande ere ganske vist næppe af samme Ud-
strækning, om endog hver af dem omspænder et Tidsrum,
hvis Udmaaling fordrer en Maalestok med Aartusinde som En-
hed. Men størst Varighed har vistnok Istiden havt; dog selv
dens Udmaaling i Aaremaal vil maaske nok engang naaes, hvis
det virkelig lykkes Astronomernes, Fysikernes og Geologernes
forenede Bestræbelser at sammenknytte dens Indtræden og
Afløb med bestemte Afsnit i de seculære Ændringer af Jor-
dens og Jordbanens Stilling i det store Verdensrum. Indtil
da, og i alt Fald indtil deres Calculer for Istidens Indtræden og
dens Varighed ikke længere svinge mellem enkelte Aartusin-
der og flere Titusinder, gjøre vi rettest i, baade i Almindelighed
og for vort specielle Spørgsmaals Vedkommende, at holde os
til en sikrere relativ Angivelse, som jeg ogsaa andensteds
hår søgt at gjøre midlertidig forstaaelig saaledes:
Ikke blot Istiden, men alle de store Efterveer efter denne,
gaa saa langt tilbage i Tiden, at de ligge forud for alle de
Tider, hvorfra der i Sydens og Østens ældste kulturhistoriske
Lande haves opbevarede Efterretninger om eller findes nogen-
lunde sikre Antydninger af, at Klimatforholdene i Oldtiden have
været de samme som i Nutiden. — Dette have de umulig kunnet
være, saalænge Isdækker laa over en stor Del af Europas og
Asiens Højder>”).
7) Smign. Jap. Steenstrup. Kjøkken-Møddinger. Eine gedrångte
Darstellung dieser Monumente alter Kulturstadien, Kopenhagen. 1886.
m. 4 Tafl. S 46.
7”) Smign. Jap. Steenstrup. (Om de franske Knokkelhuler.) K. D. V.S.
Overs. 1866 S.40; og Lutkens «Tidsskr. f. pop. Fremstill. af Natur-
vidensk.» 1867. S. 62.
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 151
Den foran givne Orientation tog sit Udgangspunkt fra
hjemlige eller skandinaviske Forhold, fordi disse i Europa
endnu ere de eneste, der formåa i Sammenhæng og i uaf-
brudt Tidsfølge at oprulle for os i sluttet Række de Om-
skiftelser i Naturen, der påa en og samme Plet have fulgt
påa hinanden, siden Istidens Forsvinden. Jeg skikkede den
forud for derved at gjøre bedre forstaaelig for Læserne båade
den store Betydning, jeg maatte tillægge de arkæologisk-geo-
logiske Fænomener, som i den saakaldte Lossformation våre
komne for Lyset i Østerrig, navnlig i Kronlandet Måhren, og
de personlige Bevæggrunde, der, såa at sige, maatte tvinge
mig til ikke at nøjes alene med den i Litteraturen os givne
Fremstilling af disse Forhold, men til Fromme for mine frem-
tidige Studier — trods Afstand og fremrykket Alder — selv at
tage Fænomenerne i Øjesyn paa Stedet og dér gjennemgaa
i det mindste en Del af de originale Aktstykker om dem.
Enhver, som i det sidste Aarti har forsøgt blot saa nogen-
lunde at følge med en rig,” men rigtignok meget spredt Litte-
ratur over de saakaldte Knokkelhuler i ældre Kalkstens- og
Sandstens Bjerglag, maa vistnok, ligesom jeg, i en ikke ringe
Grad være bleven overrasket ved den store Mængde Huler af
denne Natur, der ere blevne paaviste i de østerrigske Lande
og som, delvis i det mindste, tillige ere blevne undersøgte m.H.t.
deres ofte særdeles rige Indhold af Knokler og Kra-
nier af uddøde Pattedyr i Forbindelse med Menne-
skers Efterladenskaber, navnlig disses Redskaber og
Vaaben, forarbejdede af Sten eller Ben.
Paa hvilke forskjellige Maader og ad hvilke forskjellige Veje
disse Gjenstande af saa ulige Art og Oprindelse efterhaanden,
men dog oftest med lange Mellemrum, ere komne ind mellem
ulige Partier af Hulefyldet eller senere blevne blandede ind i
dette, og tilsidst bragte i de Stillinger og Lejer, som nu hver
132 Japetus Steenstrup
af dem indtager, kan ikke påa Forhaand besvares påa en for
alle Huler, ja ej engang for alle Partier af én og samme Hule,
almengyldig Maade. Besvarelsen kan egentlig kun gives for
hver Hule for sig, og, selv da, først efter at en forudgåaende
og meget indtrængende særlig Undersøgelse af Hulen og dens
enkelte Afdelinger eller Forgreninger har fundet Sted. Under
en såadan Undersøgelse forudsætter man naturligvis, at tillige
Opmærksomheden stærkt har været henvendt paa Hulens nærmeste
Omgivelser, og navnlig de Steder, hvor dens Spalter og tidligere
Indgange udmunde. Denne almindelige Fordring maatte altsaa
ogsaa stilles som Betingelse for en nogenlunde rigtig Tydning
af Hulefyldets Historie i de østerrigske Knokkelhuler. Des-
uagtet forekommer det mig, at Tydningen af Hulefor-
holdene her ikke har oppebiet Afslutningen af saadanne Under-
søgelser, men væsenligen kun er sket efter et ensformigt, saa
at sige konventionelt antaget Skema, ligesom Tilfældet er næsten
i alle andre Lande med Knokkelhuler.
Denne mindre kritiske Tydning af, hvad der af det sammen-
lejrede i en Hule eller i ét Hufelag tør anses for virkelig
samtidigt og hvad ikke, har da ogsaa havt til Følge, at man i
ingen anden Del af Europa har i senere Tider efter en saa stor
Maalestok kunnet forøge Massen af den (Art af Beviser for
Menneskeslægtens store Ælde, som man med Englænderne
kunde kalde « Cave-Evidences», de formentlige Bevisligheder
nemlig for Menneskets Samtidighed her i Europa med meget
gamle Dyreverdener, med Mammuthernes og Næsehornenes,
med Hulehyænernes og Hulebjørnenes Fauna 0. s. v.
For de østerrigske Landes Vedkommende ere disse Hulernes
rigelige Bidrag til Belysning af Naturens og Menneskets præ-
historiske Tilstande fornemlig komne til vor Kundskab ved Af-
handlinger og videnskabelige Meddelelser, der vare optagne i
de periodiske Skrifter, udgivne af det K. K. Videnskabernes
Akademi i Wien, særlig i dettes Sitzungsberichte efter Aaret
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 153
1870; af den K. K. Geologische Reichs-Anstalt (Jahrbuch); af det
Anthropologische Gesellschaft in Wien (Mittheilungen, fra 1871 af)
og af enkelte Landsdeles naturhistoriske og lignende For-
eninger. — Som et ret ejendommeligt Udtryk for den almin-
delige Interesse, der i disse Lande er vakt for Huleforskninger,
fortjener det at bemærkes, at den større Tourist- Tidende:
Mittheilungen des Østerreichischen Touristen-Clubs, endog har
en egen fortløbende Sektion: «Fur Håhlenkunde».
Det meget store Materiale af de i disse mange Huler
fundne Knokler og Tænder af de ældre Dyreformer, men fremfor
alt af de om Menneskevirksomhed vidnende Oldsager af Sten
og Ben, er tildels blevet opbevaret i enkelte større Privat-
samlinger; dog er endnu mere blevet indlemmet i lokale eller
Provinssamlinger (f. Ex. i Brann, i Olmitz 0. fl. St.).. Hvad
der i de seneste Aar af det offenlige er bleven erhvervet fra
Privatsamlinger og efter specielle påa mange Punkter officiøst
foranstaltede Udgravninger er bleven ført til Wien, for efterhaan-
den, som det nye, storartede Museumscomplex der nærmer sig
sin Fuldendelse, at blive udpakket og opstillet i dette, maa
være næsten utrolig meget, i det mindste efter en Mængde fore-
løbige Efterretninger herom at dømme.
En af de tidligste og største Erhvervelser i denne Retning
fik Staten ved Kjøbet af den meget store private Samling, som
Lægen Dr. Heinrich Wankel i Blansko i Måhren efter-
haanden havde tilvejebragt ved egne Undersøgelser og Ud-
gravninger, — en Mand, hvis Betydning for Studiet af Østerrigs
allerældste Kulturforhold, saavidt jeg kan skjønne, nærmest bør
sammenlignes med Boucher de Perthes's for Frankrigs. —
Efter Salget af sine Samlinger flyttede Dr. Wankel til Ol1-
mitz, og her hverken kølnedes hans Iver for fortsatte Under-
søgelser eller for Anlæggelsen af nye Samlinger i disse Retninger,
saaledes som jeg af eget Øjesyn i denne Sommer har kunnet
bekræfte det. Intet synes at glæde den nu aldrende Mand
154 Japetus Steenstrup.
mere, end at se den nye opvoxende Samling benyttet af
Landsmænd og fremmede Videnskabsmænd. For mig og den
Opgave, jeg havde sat mig, indeholdt den belærende Fund fra
Hulerne og fra den saakaldte «Mammuthjæger-Station»
ved Predmost, hvis første videnskabelige Undersøger Dr.
Wankel i Aaret 1880 havde været, og for denne Stations
Skyld var det jeg særlig havde søgt til Olmutz. For al den
Forekommenhed, hvormed das Vaterlåndische Museum in Ol-
mitz, hvori Dr. W.'s senere Indsamlinger ere opbevarede, blev
mig forevist af Dr. W. og hans Familie og aabnedes for mig til
uforstyrret Afbenyttelse, og for den særlige Velvillie, Dr.Wankel
viste mine Studier ved selv at ville ledsage mig til Predmost
og orientere mig i Forholdene der, saaledes som han havde
opfattet dem, er jeg ham i høj Grad forbunden og takskyldig.
En anden utrættelig Forsker af Måhrens præhistoriske
Forhold, som baade selvstændigen har anstillet omfattende og
indtrængende Undersøgelser af flere af Landets Knokkelhuler,
og i 1882, 83 og 84 med en prisværdig Omsigt og Iver hår
fortsat lignende Studier over et større Parti af Mammuth-
jæger-Stationen ved Predmost, er Professor Dr. Karl
J. MaSka ved «Landes -Oberrealschule» i Neutitschein i
det nordlige Måhren. Professor MasSka er selv en yngre
Mand, hvis Interesse for de arkæologiske Studier vaktes ved
Dr. Wankels Undersøgelser og næredes ved de af denne i
Blansko tilvejebragte Samlinger; derfor omtaler han i de
forskjellige i flere Tidsskrifter givne Beretninger om sine Forsk-
ninger stedse denne Mand som sin Lærer og første Indleder
paa Arkæologiens Veie og betegner ham jevnligen med Hæders-
navnet: «Der Vater der Måhrischen Præhistorie» o.l.
Det rige Udbytte af Oldsager og Dyrelevninger fra begge
Fundgruber af saa ulige Art, som Knokkelhuler og Mammuth-
jæger-Stationen i Låssen paa sin Vis ere det, findes opstillet i
Prof. Maska's meget betydelige private Samling hjemme i
hans Bolig. — Den var paa en meget simpel og økonomisk
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 155
Maade bragt i en overskuelig og selv for fremmede let be-
nyttelig Ordning, hvilket øogsåa kom mig særlig tilgode under
mine i mange Dage fortsatte Studier i den. En Egenskab
ved Samlingen, der foruden dens overordentlige Rigdom i
enkelte Retninger særlig maatte tiltale mig og i mine Øjne
virkelig ogsaa gav den imellem andre Samlinger af denne Art
sit særegne Præg, tror jeg i faa Ord her at burde betegne.
Den syntes mig saaledes tilvejebragt med en stadig Hensyn-
tagen til mange Fordringer, der uundgaaelig ville stille sig,
skulde Materialet tjene til en, såa vidt muligt, videnskabelig Be-
lysning af de indviklede og vanskelige Forhold, der jævnlig
møde os ved geologisk-arkæologiske Undersøgelser: derfor og-
saa med klar og fuld Bevidsthed om, hvilken stor Betydning
for Gjenstandenes rigtige Tolkning og for deres egen For-
historie det altid har, at deres Overflader ved Udtagelsen af
Jordlaget og Rensningen frå dette have ændret sig saa lidt
som muligt. Den Sum af Tid og Kræfter — Penge tale vi
her ikke om —, der såa tydelig var anvendt paa de omhyggelige,
men møjsommelige Undersøgelser af Jordmassernes Indhold af
smaa Gjenstande, fortjener af Videnskabsmænd en ikke ringere
Paaskjønnelse end den Opmærksomhed, der synligen var skjænket
Sondringen og Opbevarelsen selv af de mindste af disse.
Under Samlingens Afbenyttelse var det derfor ligesom en be-
roligende Følelse, åt et ved Undersøgelser af den Art og ved
Anlæg af de hertil førende Samlinger fristende og hyppigt Bi-
hensyn — med en vis Forbigaaen af alt det mindre anseelige men
derfor ikke mindre vigtige, just at fremdrage og opbevare det
iøjnefaldende og det til Skuestykker i et stort Museum sig
særlig egnende — havde paa en heldig Maade underordnet sig
Hensynet til det virkelig belærende og oplysende. Hovedvægten
syntes lagt paa Tilvejebringelsen af et Materiale til Landets for-
historiske Arkæologi, der ikke alene kunde vække, men ogsaa
understøtte videnskabelige Drøftelser, som endnu staa tilbage,
inden det præhistoriske Studium kan siges at være bragt i en
156 Japetus Steenstrup.
ret videnskabelig Gænge, og paa hvilke de følgende Blade maaske
allerede turde give ret slaaende Exempler.
For mig har det været en egen Tilfredsstillelse, at det blev
mig forundt, selv personligen at tåge i Øjesyn og ved Prof.
MasSkas venskabelige Imødekommen at stifte nøjere Bekjendt-
skab med et efter min Mening for Videnskaben såa betydnings-
fuldt Materiale, som det af ham baade tilvejebragte og tilrette-
lagte Udbytte fra hans fleraarige Undersøgelser af Måhrens
Knokkelhuler og af dets Låss-Station ved Predmost. At
kunne her offentlig og varmt aånerkjende dette, er mig såa
meget kjærere, som jeg, hvad nedenfor vil sees, har en saa
stærkt afvigende Mening fra denne min Kollega om Tydningen
af det, man med Hensyn til Spørgsmaalet om Menne-
skeslægtens Ælde kan og bør læse sig til påa Tilstanden
af Knoklerne i hans lærerige Samling. For bestemtere at have
begrænset det Omraade, indenfor hvilket en mere skrigende
Uoverenstemmelse mellem min og Prof. Maskas Opfattelse
af Hule-Resultaterne ligger, vilde jeg dog gjerne her endnu til-
føje ét. Hvis der virkeligen, som Videnskaben såa højligen maa
ønske det, kan iværksættes en fortsat Undersøgelse af Mammuth-
Stationen ved Predmost, og denne kunde blive udført med
den ønskelige Omsigt og Ro, — hvorfor vistnok fornøden Bi-
stand fra det offenlige helst burde forud sikres den, — da er det
allerede foreliggende Materiale i Dr. MaSkas Samling for mig
et fuldt Vidnesbyrd om, at denne Undersøgelses Fort-
sættelse og Afslutning næppe vilde kunne lægges
ibedre Hænder end hans.
En ganske anden og særegen. Fortjeneste vil det efter-
haanden indrømmes, at Hr. Professor Dr. K. Maska har indlagt
sig hos alle Videnskabsmænd, der paa en mere alvorlig Maade
interessere sig for Spørgsmaalet om Menneskeslægtens Op-
træden her i den forhistoriske Tid, nemlig ved Udgivelsen af
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 15
sit Skrift: Der diluviale Mensch in Måhren. Neutitschein. 1886.
Ved dette lille Arbejde (109 S. med 51 Fig.) har han nemlig
afhjulpet et stort Savn, der var saa meget føleligere for disse
Mænd, som Meddelelserne om Hulefundene og de dermed be-
slægtede Fund i de østerrigske, navnlig måhriske, Løssdannelser,
forelaa meget spredte i de forskjellige periodisk udkomne
Skrifter. Han har heri givet et første og meget udførligt Over-
blik over samtlige indtil da (1886) skete Undersøgelser af Knokkel-
huler i Måhren, forsaavidt disse tillige havde indeholdt Menneske-
Efterladenskaber. og umiddelbart dertil har han knyttet et lignende
Overblik over de af Dr. H. Wankel og ham selv i flere Aar
gjorte Udgravninger fra Mammuth-Stationen, eller det saakaldte
«Kulturlag» i Løåss-Dannelsen ved Predmost. Til Slutning
har han, efter sin bedste Opfattelse af begge Hovedkilders Data,
sammenstillet disse til et overskueligt, hidtil af os alle meget
savnet Total-Billede af Menneskets Færden og Liv i Måhren i disse
fjerntliggende Tider.
Paa Grund af den i det hele tåget fuldstændige Overens-
stemmelse mellem de af Låsslagene og de af Hulefyldet frem-
dragne Arter af større Hvirveldyr og ligeledes mellem Sten- og
Benredskaberne fra begge disse Fundgruber, var det allerede
ganske naturligt, om Totalbilledet af disse Ur-Måhrers Liv
ikke blev givet alene efter de Elementer til Skildringen, som
Knokkelhulerne i saa lang Tid havde givet og i den sidste Tid
saa meget forøget. Unægtelig var denne Art af Fundgruberne
i Antal den langt overvejende, og dernæst havde den ogsaa
baade hyppigst, og, fra en vis Side set, paa en mere udtøm-
mende Maade været Gjenstand for Undersøgelser, fordi Hulerne,
som Maska etsteds yttrer, tilbyder lettere Lejlighed til saadanne.
Men, hvad der ovenfor og andensteds ofte nok er hentydet til,
Fundene i Hulerne ere upaalidelige i al Tidsregning,
hvad enten Spørgsmaalet gjælder en bestemt Tidsfølge eller
Samtidighed. At et Totalbillede imidlertid kun bør dannes af
158 Japetus Steenstrup.
Elementer, der vare helt eller omtrent samtidigen tilstede, var
en væsenlig og ret billig Fordring, men Knokkelhulernes Evne
til at opfylde en saadan Fordring om virkelig Samtidighed
mellem de Data, der fra dem leveres til Skildringen, er saaåre
ringe; den er ikke blot omtvistet, men betvivlet og benægtet.
Derfor var det baade vigtigt, om Prof. M. fra Undersøgelserne
over Predmost-Kulturlaget kunde føre nye og sikre Beviser
for en utvivlsom Samtidighed mellem Menneskene, Dyrefaunerne
og de geologiske Fænomener, der tilsammen skulde bringe den
fornødne Virkelighed og Liv ind i Totalbilledet, og, hvis saadant
lykkedes, da tillige aldeles rigtigt, om han med fuld Kraft
søgte at gjøre disse gjældende.
At Prof. MaSka ikke har følt sig fuldt tilfredsstillet
ved Hule-Vidnerne for Samtidigheden mellem Menneskene og
Mammutherne med disses Beslægtede og Tidsfæller, gaar vel
mindre tydeligt frem af Skriftets forskjellige Afsnit, men er paa
en bestemt og glædelig Maade udtrykt i Slutningsafsnittet, hvor
han fremhæver Betydningen af Predmost-Stationen i Låssen
i Modsætning til Hulernes evindelige Tvetydighed eller Upaalide-
lighed. For Maska staar «Kulturlaget» i Predmost-Låssen
som en såa meget strengere Angiver af fuld Tids-Enhed for
hele Lagets Indhold, som det med dets utrolig mange Skeletter
af Mammutherne, dets Mængder af Flintskjærver og overalt ind-
blandede Kul- og Aske- Dele m. m. i hans Øjne kun repræsenterer
det relativ korte og begrænsede Tidsrum, da alle disse Gjen-
stande, nærmest ved Menneske- Virksomhed, og saa at
sige midt under Løssmassens Dannelse, nedlagdes der og
væsenlig i de Stillinger, de endnu indtage — Kulturlagets Alder
faar derhos i sin Helhed kun et ringere Rum at svinge i, da
det er indrammet af Låssens næsten støvfine Sandmasser, og
disses Aflejring antages efter Geologernes ældre Opfattelse, til
hvilken Maska endnu slutter sig, fornemlig at have fundet
Sted ved pludselig Opstuvning af Tøvandet fra Bjergtoppene
indenfor et vist Afsnit af den lange Istid. — Efter den nyere
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 159
Opfattelse af Låssens Beskaffenhed, som den berømte Geo-
log og Geograf F.v. Richthofen først har lært os og som
har vundet mange varme Tilhængere, ogsaa flere i Østerrig,
skyldes dens Aflejring derimod vedholdende Luftstrømninger
og Vindene, der her fra Højdeegnenene, dryssende eller
blæsende, snart aflejre disse fine Støv-Sandmasser påa en Dal-
stræknings ene Side, snart paa en anden, snart dermed fylde
Dalbundene, og snart igjen bortfeje dem fra de Strækninger,
hvor de havde fundet Hvile, til ganske andre Egne, og senere
igjen føre nye Aflejringer over de blottede ældre. Denne Op-
fattelse, der udelukker Vandstrømmes Indvirkning ved Låssens op-
rindelige Aflejring ;og kun lader dem faa Betydning ved enkelte
senere Omlejringer, indskrænker ikke Låssdannelserne til snev-
rere geologiske Tidsafsnit, henlægger heller ikke et Mellemlag,
som f.Ex. «Kulturlaget», indenfor ét snevert Tidsrum, men lader
overalt de deri indesluttede Dyre- og Plantelevninger være det
tidsbestemmende for hvert enkelt Lag eller Parti. Efter sin
Opfattelse af det mærkelige Kulturlag i Låssen ved Predmost,
at det er Udtryk kun for én enkelt og ovenikjøbet en relativ
kort Tidsfase. er Prof. MasSka naturligvis fuldt overbevist baade
om en streng Samtidighed mellem alle de Dyreformer, hvis
Skrog eller Skeletdele findes ophobede i Laget, og mellem disse
Dyr og de Mennesker, hvis Redskaber o.s.v. af Sten, Ben og
Tandmasse (Elfenben) ligge samlede med dem, og til hvis Virk-
somhed påa selve Stedet og i dets nærmeste Omegn endog
hele Kulturlaget — umiddelbart eller midddelbart — menes at
maatte skylde sin Tilblivelse. Efter den Regel, at det stedse maa
være det klare og utvetydige, der kaster det rigtige Lys over
det tvetydige, synes Prof. MasSka at have i selve Predmost-
Forholdene seet ligesom en indirekte Bekræftelse eller i alt
Fald en Slags Bestyrkelse af hin tvivlsomme Samtidighed, der
syntes antydet i Hulefundene, dog mere som en Mulighed end
som en Sandsynlighed. Under alle Omstændigheder synes Prof.
Maska ikke at have næret den ringeste Betænkelighed ved at
160 Japetus Steenstrup.
opsummere de enkelte Træk eller Data, som Udbyttet af de to
Fundgruber hver for sig gav, sammen til ét Totalbillede.
Af Trækkene i det saaledes hos MaSka fremkomne Total-
billede af dette Måhrens Urfolk eller Ur-Måhrer, inter-
esserer os med Hensyn til Spørgsmaalet om Menneskeslægtens
Ælde følgende 3 — men baade for deres og for andre Træks Ved-
kommende henvises Læseren iøvrigt til de Udtalelser og Sæt-
ninger, der nedenfor S. 205—12 ere ordret gjengivne efter
Maskas fortjenstfulde Skrift:
1. Hvad Tliden angik, levede disse Ur-Måhrer under den
fulde Diluvialtid og navnlig i en «Inter-Glacialtid» eller en
senere Afdeling af Istiden.
2. Hvad Tilholdssteder eller Opholdsteder angik, da
havde de fornemlig paa fri Mark eller i Skove bestemte
Stader, hvor de særlig dvælede, henslæbte deres Bytte, til-
beredte deres Føde o0.s.v.; men de nøjedes dog ogsaa med
at tage deres Tilflugt til Huler og Kløfter, især påa kortere
Tid.
3. Hvad endelig daglig Levevis og Næringsveje angik, da
maatte de fortrinsvis anses for et Jægerfolk, selv om de
maatte formodes, foruden Vildt, tillige at fortære Rødder
og Frugter.
Fyldigst fremtræde Trækkene i dette friske Jægerliv ved
nøjere Betragtning af Predmost-Forholdene, thi efter
Prof. Maska' Skildring jagede de baade:
a) den arktiske Faunas Hovdyr: Rensdyret, Steppe- eller
Vildhesten, Moskusoxen m. fl.
b) maaske (??) ogsåa nu og da Hulefaunaens Rovdyr,
Huleløven og Hulebjørnen; men fremfor alle dog
c Mammuth-Elefanten, nu og da med dens Jevninge
Rhinoceros tichorrhinus.
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 161
Det blev imidlertid Jagten påa Mammutherne, hvorpaa
deres Husholdning efter Udtrykkene egenlig havde været grundlagt ;
disse dræbte de i Mængde paa fri Mark og i Skov, hvor de
dog ikke, som Nutidens Elefantædere, tilberedte og spiste dem
påa Fange- eller Fældningsstedet, men de slæbte dem til deres
faste Stade, ikke blot en enkelt Gang, men Snese af Gange,
og det baade halvvoxne og gamle, samt deres Unger. Her vise
de i Tusindvis liggende smaa kantede Kulbrokker, især af «Benkul»,
at de ved Ild tilberedte dette ejendommelige Storvildt i Foreninz
med det øvrige forholdsvis mindre Vildt, som Jågten havde givet
dem, Renen, Vildhesten o. fl., hvilket de dog kun havde fældet
i et langt ringere Antal. Her tildannede de — efter de talrige
Smaaskjærver af Flint og Jaspis at dømme — endel af deres
Stenredskaber, hvilke dog kun kunde blive smaa, da Raamate-
rialet, selv om det blev hidslæbt andensteds fra, kun havde til-
budt sig som mindre Stene. Her endelig udvalgte de og be-
handlede de de Partier af Knokler og Elfenben, der vare tjenlige
til Redskaber o.s.v., og mange af -disse bleve vist ogsaa
forfærdigede og brugte her…
Det vil let erkjendes, atPredmost ikke alene i Prof. MasSka's
Øjne gav Samtidighedsbeviset en anden Styrke end det tid-
ligere havde havt, men ogsaa har givet hans Billede af den
måhriske Urjægerstamme. en egen Fylde og ydre Ud-
staffering. — I begge Henseender "stemme de Udtalelser, vi
have fra Dr. H. Wankel (f. Ex. de i nedenstaaende Uddrag
S. 203—5 meddelte), hermed fuldkommen overens! Fremdeles
sammenholde man hermed Grev G. Wurmbrand's Billede ” af
Mammuthjægernes Liv ved Joslowitz (nedenfor S.201—3).
Uden Predmost vilde Kultur-Billedet altsaa have set helt
anderledes ud, i det mindste havt mere ubestemte Træk. Saa-
meget mere påatrænger sig det Spørgsmaal, om de talrige fra
Predmost-Laget hentede Data til Skildringen ere blevne rigtig
tydede? Kunne disse Arkivalia ikke ogsaa, enten helt eller
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh, 1888. j il
162 Japetus Steenstrup.
delvis, læses påa en anden Måade og da give en anden
Mening?
Jeg i det mindste læser flere åf dem paa en ganske anden
Maade, og efter denne Læsning, for hvis Rigtighed jeg mener
at Dokumenterne i Dr. Wankel's og Prof. Maska's store
Samlinger ville aflægge Vidnesbyrd, bliver Billedet af Jægerlivet
i Predmost i flere væsenlige Henseender et helt andet.
Jeg har tydelig nok kunnet læse den Mening ud af dem:
at Måhrens Predmostmænd hørte til et Stenaldersfolk fra
Mellem-Europas egentlige Rensdyrtid ;
men ikke, at de vare ældre end denne, eller at de havde levet
der i noget Afsnit af den større Glacialtid, endsige før
denne;
heller ikke, at de levede der sammen med Mammuther, eller
i det hele vare samtidige med disse Urtids-Elefanter "),
endnu mindre, at de havde jaget og dræbt dem, eller, hvis de
påa anden Maade havde forstaaet at bemægtige sig såa
kolossale Dyr, at de da havde slæbt dem, enten som hele
Kroppe eller delte i større Parter, hjem til deres Stade.
Ikke det allermindste Tegn til, at disse Jægere i lange
Tidsrum havde havt deres fornemste Næring af Mammuth-
Dyrene, har jeg derfor hidtil kunnet se.
Denne såa modsatte Opfattelse af det, som Prof. MaSkaåa med
hans ældre Landsmand har ment at finde bevist ved Pred-
moststationen, vil kunne finde sin naturlige Forklaring i en egen
Mystifikation, for hvilken Predmostkulturlaget synes mig
at have udsat sine Undersøgere. Istedetfor at Laget, med alle de
deri indesluttede Levninger af Dyr og Menneske - Redskaber,
mentes at være et utvetydigt Udtryk for en snever Sam-
1) 9: For-Istids-Elefanter, smlgn. foran S.149—50.
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 163
tidighed og en eneste Tidsfase, saa turde det, ret be>-
seet, være et tvetydigt, men netop derfor virkelig godt
Udtryk for io meget forskjellige Tidsfaser, mellem
hvilke der maaske endog ligger Aartusinder!
Dette lyder maaske nok i Begyndelsen noget gaadefuldt; men,
hvis saa er, løses Gaaden i alt Fald neppe uden ved lignende
Skridt som dem, jeg gjorde: et direkte Besøg i Predmost
og et skærpet Studium af de to nævnte Samlinger derfra i Olmutz
ogNeutitschein. Imidlertid haaber jeg, at Løsningen, som jeg
derved mener at have fundet, nok bliver nogenlunde forstaaelig
ogsaa for andre, naar jeg i faa Ord her giver en Forklaring af
Dr. Wankels i 1886 i Verh. der Anthropol. Section zu
Stettin givne Skitse af den lodrette Løss-Skrænt bag
Hr. Chrometeks Have og sammes indlejrede «sorte»
«Kulturlag», og ligeledes i Korthed oplyser de Forhold i dette,
der aabenbart efter min Opfattelse ikke ere blevne forstaaede
eller ere blevne mistydede.
Derpaa vil jeg altsaa nu gjøre et Forsøg og bede Læseren
følge mig til Predmost.
LET.
Predmost er en Landsby, næppe en halv Mils Vej N.-Ø.
for Preråau, en Kjøbstad i det østlige Måhren, og Knude-
station paa Jernbanelinien Leipnik —Brinn, samt ikkun en god
halv Times Jernbanefart fra Olmitz, Måhrens gejstlige Hoved-
stad. Omgivelsen af denne Landsby frembyder Løssbakker, især
langs med Betvas Flodløb, og disse hvile paa et Underlag
af fast, devonisk Kalksten, der hist og her træder frem i Dagen
ved Bankernes Fod, samt hvor Løssen for økonomiske For-
maals Skyld er bleven fjernet lige ned til Grunden. Dette er
netop Tilfældet med et Bankeparti af ægte Løss — en støvfin og
porøs, med lodrette Porer gjennemsaåt Sandmasse — der har
lejret sig paa Siderne af en noget kjedelformig Lavning i den
mn
164 Japetus Steenstrup.
timiddelbare Nærhed af en større Avlsgaard, der tilhører Hr.
Grundbesidder Josef Chromeéek i Predmost. Baade
for at borttage til forskjelligt økonomisk Brug de op igjennem
Løssmassen staaende Partier af devonisk Kalksten og for at
udvide den af Løssbanken indsnevrede Haves Grund, blev der
for langt over ti Aar siden, altsaa omtrent i Halvfjerdserne,
bortgravet betydelige Masser af Løss og i disse en utrolig
Mængde, ja hele Vognlæs af store fossile Pattedyrs Knokler,
Knoklerne bleve knuste og benyttede som Bengjødning paa de
omliggende Ejendommes Marker.
Idet nu Bortgravningen i de nævnte Øjemed fortsattes i
hvert af de følgende Aar, fremkom der saadanne høje og lange
lodrette Løss-Vægge, som dem Bakken i disse Aar frembyder,
og hvoraf den paa Tavlen givne Skitse fremstiller Forholdene,
som de viste sig for et Par Aar siden og i alt væsentligt endnu
viste sig i Åar.
Den mørkfarvede, næsten sorte Stribe, der i en noget ulige
Afstand fra Bakkens Overflade — men i Regelen kun 8—10
Fod fra denne — ses at løbe langs hen i den lodrette Løs s-
Væg, betegner et 1—1';> Fod tykt Mellemlag imellem de to i
Væggen fremtrædende Løsspartier. I dette Indlag imellem to
forskjellige Afdelinger af utvivlsom ægte Løssmasse er det, at
den umaadelige Mængde af store Pattedyrs, og i aldeles over-
vejende Antal Mammuthdyrs, Knokler samt af talrige Flint-
og andre Sten-Redskaber findes, og som derfor er bleven
kaldt: «Kulturlaget». Dets mørkere Farve, der stikker såa stærkt
af imod Væggenes gulhvide Sandpartier, skyldes dels selve
Knoklernes brunlige eller mørkgraalige Udseende, dels, og frem-
for alt, den mærkværdige Blanding af askelignende Jorddele og
kullignende Bengrus eller Bensmuld, der udfylder alle Mellem-
rum mellem de talløse store Knokler eller ligesom udgjør en
ejendommelig Art af løs Benbreccie eller Dejg, hvori Knoklerne
og Flint-Redskaberne, samt alle øvrige Smaasten, der ere blevne
hidbragte ved Menneskehaand, findes ligesom indbagte.
KØB mn
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 165
Denne mørke Stribe er nu i Virkeligheden ikke lige er-
kjendelig i alle de fremstaaende eller tilbagetrukne Partier af
Skræntens Vægge — hvad man efter Skitsen let kunde formode
— men i de hidtil blottede Vægge har den dog altid kunnet
forfølges, om end Indlaget hist og her ligesom udtyndede sig.
I Almindelighed syntes Indlagets Leje i Banken ogsåa nogen-
lunde at følge dennes egne Heldninger.
Det var til en såadan Stribes Synlighed i Løss- Væggene,
at det Haab knyttede sig, der fornemlig førte mig til Måhren.
Med dennes Hjælp haabede jeg nemlig ved en af de to kjendte
Mammuthjæger-Stationer — enten ved den ældre, af Grev
Gunacker Wurmbrand undersøgte og beskrevne nær Joslo-
witzy eller den noget yngre af Dr. Heinr. Wankel og Prof.
Dr. Maska gjentagne Gange undersøgte og skildrede ved Pred-
most — at kunne med egne Øjne naa til at opfatte Forholdet
imellem Kulturlaget og dets Over- og Underliggende. Det
maatte med en saadan Vejledning sandsynligvis blive muligt for
den Fremmede, der ankom senere end alle Udgravningerne —
og, hvad jeg maatte være belavet paa, endog saa sent, at det
egentlige Kulturlags Indhold maatte formodes bortgravet eller
udtømt — igjennem Øjet at kunne erhverve sig i det mindste et
bestemt Indtryk af Kulturlagets Beliggenhed og Leje, maaske
endog en fast Overbevisning om, hvorvidt Vandbevægelser havde
været uden al Medvirkning til det overliggende eller under-
liggende Løsslags Aflejring, eller til Kulturlagets indlejring
imellem disse.
Udsigten til dette Haabs Opfyldelse netop ved Predmost-
Stationen blev i ikke ringe Grad bestyrket.ved de Meddelelser,
som Hr. Prof. MasSka i Neutitschein venligen sendte mig
som Svar påa min Forespørgsel desangaåaaende, allerede inden
min Afrejse herfra. Men langt ud over alle mine Forventninger
viste dog Kulturlaget sig endnu i Behold der, da jeg faa Uger
senere fra Olmitz, over hvilken Stad jeg af flere Grrunde havde
166 Japetus Steenstrup.
lagt min Orientations-Rejse ind i Måhren, blev af Mammuthjæger-
Stationens første og ivrige Undersøger, Dr. Heinr. Wankel,
ført til Predmost og nu stilledes lige over for saa betydelige
og såa talende Rester af dette storartede og indtil dette Øje-
blik i Europa i sit Slags ganske vist enestaaende Monument
over en fjern Fortids Natur- og Kultur-Forhold.
Ubeskrivelig var min Overraskelse, da jeg, efter at have bøjet
omkring Hjørnet af et af Skræntens fremstaaende Partier, kastede
Øjet op paa Kulturlaget i den bagved liggende Løssvæg, og
nu stod Ansigt til Ansigt lige over for Resterne af mægtige
Mammuther, som et svagt Nedskred eller rettere sagt, thi saa
er Løssens Natur, en tynd Afskalning af Væggen, just nylig
havde blottet. Fra Indlagets mørkere Baggrund grinede mig her
imøde to næsten snehvide, bøjede Flader af flere Fod lange Hælvter
af den ene Mammuths i halvskruede Linier udspærrede Stød-
tænder, medens to endnu mere snehvide Cirkelflader mellem
disse og ved Siden af dem betegnede de lodrette Brudflader af
et Par endnu kraftigere Elfenbenstænder af et andet Individ;
overalt fra dets mørkere Grund imellem disse lysende Figurer
skimtedes Knokler og Benstykker, blegfarvede Flintskjærver og
Smaasten at rage frem. Det gav paa en Gang'en livlig Illu-
stration af alt det, som kun i dunklere Træk stod for mig efter
de i øvrigt mange Gange gjennemgaaede Beskrivelser, og denne
vil for enhver virkelig Forsker fuldelig retfærdiggjøre mit øje-
blikkelige Udbrud til Dr. Wankel, at havde jeg end kun under
større Besværligheder, som en ubefæstet Helbredstilstand lagde
mig i Vejen, kunnet foretage denne Rejse, saa lønnede dog et
saadant Selvsvn af Forholdene rigeligen disse Besvær, og hvad
der maatte følge efter dem!
Hver Haandfuld man optog af det nedfaldne «Kulturlag»,
hvert lille Parti, en af Dr. Wankel tilkaldt Arbejder med
Hakke eller med Spade løsnede og lod rulle ned til os, fandtes
tæt pakket med Knokler og Knokkeldele af Mammuth, og navn-
lig var det interessant at se f. Ex. større Partier af parallel med
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 167
hinanden liggende Mammuth-Ribben komme frem just mellem
de udspærrede Stødtænder og formodentlig tilhørende det samme
Individ, og andensteds flere i Selskab med hinanden fremdragne
korte Knokler åf en Mammuthfod o.s.fr. Hver løsbrudt Knold
af Kulturlagets Breccie belyste Rigtigheden af det i Skildringerne
nævnte Utal af Ulvelevninger, thi løse og enkeltliggende Knokler
af dette Rovdyr, kjendelige for det dermed fortrolige Øje ved en
mere blegbrun Farve og en egen Konservation, laa næsten i
enhver Haandfuld af Breccien.
Ikke mindre betegnende for en anden Virksomhed der paa
Stedet var det Antal af Smaåasten, navnligen Flintskjærver og
tildannede Flintredskaber, der overalt mødte Øjet, og navnlig
gav Flintens afblegede Flader mig et Vink om de vistnok ikke
korte Tider, da Kulturlaget var udækket, og i det mindste Dele
af det udsatte for Lyset.
Men mit Besøg paa Stedet tilsigtede jo kun et kort Ind-
blik i Kulturlaget og et orienterende Overblik over de alminde-
lige ydre Forhold, hvorunder det forekom, ikke nye eller ind-
gaaende Undersøgelser af Laget i dets Enkeltheder. Tvertimod !
det var mig just meget magtpaaliggende, at for min Skyld kun
saa meget løsnedes af Laget som var nødvendigt til dette Ind-
blik i Kulturlagets almindelige Overensstemmelse med de deraf
givne Beskrivelser. For enhver Forsker, der fra lignende eller
beslægtede Studier har en levende Følelse af, hvor mange
Enkeltheder, der, selv efter de mest omfattende Undersøgelser,
altid blive staaende tilbage at udvide, bekræfte eller berig-
tige, maa det staa som en hellig Pligt, man skylder Viden-
skaben, at omgaas sparsomst med et for denne såa vig-
tigt Materiale som Stationen ved Predmost. Lad os længe
nok indlulle os i det Haab, at Vindskibelighedens lange og
stærke Årm nok aabner os igjen, om kort eller lang Tid, andre
«Ligmarker» af Mammuther — hvo borger os vel for, at de då
påa nogen Maade blive tillige Kulturlag af den Betydning
for vore Studiers Fremskriden, som Laget ved Predmost?
168 Japetus Steenstrup.
Jeg iler, derfor nu over til de Meddelelser om Kultur-
lagets Leje og ydre Forhold, som jeg allerførst skylder Læseren :
at det utvivlsomt maa have ligget, som det nu ligger, siden
Dannelsen af det øvre Løsslag, der nu dækker det;
at det, inden dettes Lejring over det, kan gjerne have
været dækket en eller flere Gange af andre Løssmasser, der
kunde være bortførte igjen af Luftstrømme eller Vinde, men
ingenlunde ved Vandbevægelser, af hvilke der ikke kom mig
ringeste Spor for Øje;
at heller ikke nogensomhelst Vandbevægelse kan spores at
have været i Virksomhed ved Sammenbringelsen af Kulturlagets
talrige og forskjelligartede Bestanddele ;
men at der fra denne Anerkjendelse af, at Vandbevægelser
ere uden Skyld i alle disse Gjenstandes Sammenbringelse
indenfor samme Rum, er et saare langt og uberettiget Spring
til den fremsatte Paastand, at Urfolket har samlet alt. Navn-
lig ligger det over et saadant Folks, som over /ethvert Folks,
Kræfter at slæbe Mammuthkroppe, eller store Parter af disse,
lange Veje og Snese efter Snese, for at nyde Kjødet paa be-
stemte Tilholdssteder, ligesom det i det hele ligger udenfor de
Paralleler, elefantjagende eller elefantædende Folkestammer have
givet os.
Mammutherne maa have selv bragt sig derhen, hvor de
nu ligge og hvor de sandsynligvis alle ere blevne liggende, som
døde eller dræbte under en af de Overraskelsser — Vandmangel,
Frost, Uvejrs-Storme, stærk Skræk! — hvorunder deres nær-
meste Slægtninge, den asiatiske Elefant, men ogsaa andre i
store Flokke levende Hovdyr, saa ofte skaårevis segne.
Men ved hvilken Katastrofe de end ere faldne dér, saa er
Katastrofen indtruffet, efter at det nederste Løsslag havde ind-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 169
taget sin nuværende Stilling, og ogsaa dette har lejret sig uden
Vands Medvirkning, men lejret sig over et stenblandet ældre
Parti, som delvis skylder rindende Vandstrømme sit nuværende
Udseende.
Efter denne almindelige Orientation, der indrømmer, i hvor
vigtige Punkter man forud maa anerkjende Rigtigheden i de
givne Skildringer, gaar jeg altsaa, efter det givne Løfte, over
til Betragtninger af flere af de enkelte Forhold i disse Skildringer,
for efterhaanden igjennem disse, om muligt, at samle de for-
skjellige Opfattelser af det storartede Fænomen til en Enhed og
Helhed.
Det er da fremdeles rigtigt, at Kulturlaget helt igjennem
indeholder to Klasser af Bestanddele: utallige Knokler af
forskjellige Pattedyr og næsten talløse Efterladen-
skaber af Menneskevirksomhed, begge blandede mellem
hinanden. Pattedyr-Resterne hidrøre — vi nævne kun her
de vigtigste af dem efter deres Hyppighed — fra Mammuthen
(Elephas primigenius Blb.), Ulven (Canis lupus Lin.;, Renen
(Cervus tarandus Lin.), NVildhesten (Eqvus ferus), Moskus-
Oxen (Bos moschatus Zimm.). Redskaberne ere dels af
Sten, og da fornemlig af Flint og i Former som en alminde-
lig Stenalderbefolknings mindre Lanse- eller Pilespidser,
Skrabere, Knivflækker 0. s. v., men enkelte af en rødlig Jaspis,
og et just ikke ringe Antal udgjøres af haandstore, haarde,
qvartsitagtige Knuse-Sten; dels ere de af Knokkelmasse og
af Elfenben, bearbejdede i forskjellige Former.
For saa vidt altsaa en stærk Indblanding af Menneske-
Redskaber og Dyreknokler i samme velbegræn-
sede Lag — og det ovenikjøbet i et uhyre stort Antal — skulde
være tilstrækkelig til at afgive et fuldgyldigt Bevis for
Menneskets Samtidighed med: alle.disse Dyr, hvis
170 Japetus Steenstrup.
Knokler ligge indesluttede i Laget, saa ville de nævnte Under-
søgere og Forfattere (K. Maska og H. Wankel) være i deres
gode Ret, naar de i Analogi med Snese Slutninger fra Knokkel-
hulerne") allerede deraf hævdede en saadan Samtidighed.
Men naar de såa foruden påa Sammenlejringen end yderligere
mente at kunne beraabe sig påa en saadan indbyrdes Sammen-
hæng imellem de to Klasser af Bestanddele, at Dyrelevnin-
gerne såa godt som alle bleve at betragte som Rester af
Menneskets Fødemidler, Redskaberne og Kullene som
Midlerne til disses Erhvervelse og Tilberedelse, maatte Rigtig-
heden af denne Opfattelse synes dem aldeles ubestridelig.
Opfattelsen vinder derfor heller ikke nogen egenlig Styrke
ved det overraskende Tillæg, som disse Forfattere lægge til
Vidnesbyrdet om Menneskets Virksomhed paa dette Sted, og
hvorved de i alle Forholdene uvilkaarligen gjenkalde os Scenerne
fra vore Kjøkkenmøddingers eller fra de nordamerikanske ,, Shell-
heaps'" Tilblivelse. De lade nemlig Kulturlaget i sin store Hel-
hed være Værk af Menneskehaand alene, og uden at ind-
rømme Naturen en Medvirkning i noget Punkt, lade de alle
Dyrene, der indeholdes i Laget — forsaavidt de da ikke maatte
være dræbte paa selve Stedet, f. Ex. Ulvene — være slæbte: frå
de Marker og Steppe-Skove, hvor de fældedes, hen til Jæger-
nes Stade paa den aabne Løss-Banke; selv de store Ele-
fanters Kroppe!! Herved kommer der unægtelig et saa
kolossalt Træk ind i det allerede iforvejen storartede Billede,
vi faa af en primitiv Menneskestamme, der angives ikke alene
at have drevet Jagt paa Mammuther, men tillige væsenligst at
have levet af disse Dyr, at det virker trykkende påa Sandsyn-
ligheden af den hele Skildring, og ved sin Unaturlighed
og Overdrivelse saa at sige knuser hele dennes Betydning
som Bevis for, at Mennesker og Mammuther her levede
samtidigen.
])) og fra vore skandinaviske Knokkelhuler (9: vor Stenalders store Grav-
kamre) kunde man billigvis tilføje.
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 171
Paa min egen Opfattelse af denne Samtidighed vil jeg ikke
påastaa, at dette Træk har virket dræbende, thi der har, som
mange ville vide, næppe nogensinde været virkelig Liv i den,
men jeg véd, at det har haft en noget nedslaaende og dæm-
pende Indfiydelse paa andres. Dette er for Resten, i mine Øjne,
allerede et ret godt Tidens Tegn.
Uden åt behøve at læse mellem Linierne, har jeg og
andre ofte nok faaet at føle, at det at betvivle denne Samtidig-
hed i Grunden ikke alene betragtes som en Uret imod dennes
Hævdere, der fra Englands, Belgiens og Tysklands Huler i
Aartier have fremdraget saakaldte «uimodsigelige» Beviser for
denne Samtidighed, men tillige som en ligefrem Tort imod
selve Videnskaben, der jo, idet den hver Dag bygger videre
påa dem, saa at sige ex consensu gentium hår godkjendt de førte
Beviser.
Alligevel! Betænkeligheder er der nu en Gang baade imod
disse Bevisførelser og deres Resultater; ja, meget stærke ere de
Tvivl, der ere rejste imod begge. For mit eget Vedkommende
gjælder dette ogsaa Beviserne, hentede fra Predmost, hvad
enten man foreholder mig «Uimodsigeligheden» af hvert af deres
enkelte Punkter, eller henviser mig til Styrken af dem i deres
indbyrdes Sammenhæng. Mine Tvivl ere oftere i de allerseneste
Aar blevne imødegaaede med en ikke just usædvanlig, men des-
uagtet noget besynderlig Talemaade, at naar ikke en Gang
Løss-Kulturlagene kunne tilfredsstille os med deres Beviser
for den Samtidighed imellem Mammuther og Menne-
sker, som allerede «Hulefundene« med deres ,, Cumulative Evi-
dences" såa godt som (disse tre Ord er man hensyns-
fuld nok til ikke altid at udelade) have sat udenfor al Tvivl
— hvilken Art af Beviser vil man da fordre? Herpaa tør
det nok være mig tilladt at fremdrage en ældre Bemærkning til
Svar. Misforstaaelsen er simpelthen den, åt man slet ikke har for-
INS Japetus Steenstrup.
dret eller fordrer nogen bestemt ydre Art af Beviser, men
Beviser af en indre Natur, der tilfredsstiller Videnskabens
Erfaringer og Krav, og — hvad Nutiden paa mange Maader
synes at glemme — ikke mindst almindeligt sundt Om-
dømme (bon-sens). ,,1! faudra done user de circonspection" —
tilraaber den ædruelige Prof. A. Morlot Archæologerne i An-
ledning af «Beviserne» for den nordiske Stenalders Tvedeling. —
, On Va assez vu — la science, cultivée sans bon-sens, méne å Vertra-
vagance" (1archéologie de Mecklenbourg. 1868 p. 5).
Indtil altsaa Vidnesbyrd kunne fremlægges, der tilfreds-
stille det sunde Omdømmes og den videnskabelige Forsknings
bestemte Krav, bør, efter min Mening, ingen Samtidighed
imellem Mennesket og Mammuthen videnskabeligen anerkjendes
i nogen af de to Retninger, hvori man hidtil har ladet denne
finde Sted. Saa længe bør man altsåa hverken lægge Menneske-
slægtens Optræden her i Europa tilbage til noget af de
Glacial-Perioden underordnede Tids-Afsnit, i hvilke man i Al-
mindelighed hensætter Mammuthens Fremtræden, Trivsel eller
Forsvinden, heller ikke — hvis man tager Menneskets Leven
her som det fastere Tids-Afsnit — føre Mammuthens Levetid
fremad til den Række af Tidsrum, indenfor hvilke Mennesket
vides at have levet her i Europa (f. Ex. den førnævnte Rensdyr-
Periode).
Til Retfærdiggjørelse for, åt jeg indtager dette Standpunkt
ogsaa lige over for det i Sandhed storartede, præhistoriske
Monument ved Predmost, der ikke uden en vis Ret, som
det senere skal ses, er bleven kaldt en «Mammuth-Jæger-
station», lader jeg nu følge en Række Bemærkninger, som
dels sigte til at belyse for Læseren flere af «kulturlagets» En-
keltheder, dels ere rettede imod dette i dets Helhed, navnlig
imod det som en ew consensu genttum stemplet, men af Viden-
"skaben ikke godkjendt Bærer af det saalænge savnede, fuldgyldige
Bevis for, at Mennesket og Mammuthen levede ved
Siden af hinanden her i Europa.
en mus
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 173
Vi vende derfor igjen Blikket paa »Kulturlaget» og dets
forbausende Mængde af Skeletter og Knokler for at tage flere
af disses speciellere og almindeligere Forhold under nærmere
Betragtning og Overvejelse.
Her møder os da først den allerede af Undersøgerne selv
saa ofte fremhævede Overvægt af Mammuther i Forhold til
Antallet af de andre Hovdyr, hvis Knokler findes i Laget, og
som ligeledes antages at have tjent Mennesket til Føde, om
end efter en ringere Maalestok: Rensdyret, Steppehesten,
Moskus-Oxen. I den Del af Laget,-der paa den foranførte
Maade omhyggeligere var bleven undersøgt af Prof. Maska,
mentes der at have været Skrog af omtrent 235—30 Individer af
Mammuth, af meget ulige Alder, derimod kun Knokler af om-
trent 10 Rensdyr, 8 Heste, og kun et Par Moskus-Oxer.
Et foreløbigt Skjøn, som jeg, efter de i MasSkas Samling op-
bevarede Knokler, selv havde forsøgt at tage over dette stati-
stiske Forhold, var ret vel overensstemmende hermed. At der
i det mindste havde været omtrentlig et lignende Antal Indi-
vider af disse Dyr i de Partier af Laget, der bleve udgravede
under Dr. H. Wankels Ledelse, antog Prof. MasSka. Mam-
muthen har altsaa været såa overvejende med Hensyn til An-
tallet af Individerne, at den fra denne Side med Rette af
Prof. MaSka var bleven kaldt Jægernes Hovednæring — saa-
fremt det i det hele kan bevises, at den har tjent dem til
Føde! — Ik Antal staar den dog meget tilbage for de store,
kraftige Ulve, der ifølge Knoklernes Mængde, skjønnes at være
blevne dræbte der paa Stedet enten ved Mennesker eller ved
hinanden indbyrdes. — Prof. MaSka har i sin Samling alene
af Ulvekjæber c.125 Stkr., der kunne regnes åt repræsentere
70—80 Individer, under alle Omstændigheder altsaa 2—4 Indi-
vider for hvert af Mammutherne. Have nu alle disse Ulve
gjæstet Pladsen til de Tider, da Jægerfolket var der, har Livet
formodenlig for ingen af Parterne været meget trygt eller
174 Japetus Steenstrup.
roligt. Af Polar-Rævene /Canis lagopus) ere Levningerne
ogsaa ret talrige, men dog kun en Brøkdel af Ulvenes, og færre
ere de af Jærven /Gulo borealis).
Men et andet Forhold, der er vigtigere end de i Laget
forekommende Dyre-Arters relative Individ-Antal, er den gjen-
nemgaaende Forskjel, der jævnsides hermed udtaler sig i
den større eller mindre Fuldstændighed af de tilstede-
værende Partier af Individets Skelet, og i Graden af disses
Behandling ved Menneskehaand.
Det fremgaar af det, der allerede er anført, og som er støttet
påa gjentagne Udtalelser af Dr. Wankel og Prof. MaSka, at
efter Knoklernes gjensidige Leje i Kulturlaget maa Mammuth-
erne i Reglen betragtes som oprindelig tilstede i hele Skrog
eller i store sammenhørende Partier af disse, om end ikke alle
Afsnit ere lige paaviselige. Visse større og fastere Knokler af
Skelettet, f. Ex. Lemmeknoklerne, Underkjæbebenene, vare for-
holdsvis bedre bevarede og derfor deres Leje hen igjennem
Laget lettere at forfølge, ligesom de ogsaa lettere kunde frem-
drages enten i nogenlunde hel Tilstand, eller i saadanne Stykker,
der uden Vanskelighed igjen ved kunstige Midler kunde sammen-
føres. Men Knoklerne af andre Partier af Skelettet, der havde
en ringere Modstandskraft, fordi de havde en mindre fast Byg-
ning, f. Ex. Hvirvlerne og tildels Ribbenene, især af de ikke
udvoxne Dyr, ikke at tåle om Kraniets med de store, af tynd-
væggede Luftrum gjennemsatte Knokler, vare i en meget sprød
og mere eller mindre smulret og sammenfalden Tilstand. —
Opmærksom Udgravning og omhyggelig Undersøgelse af det
Knokkelgrus, de ligesom havde efterladt sig, lod dog ingen
Tvivl tilbage om, at ogsaa disse Partier havde været tilstæde,
og det samme var Tilfældet med de talrige næsten til Plader
forkortede Knokler af Fodpartierne, der ofte fandtes samlede. —
Ogsaa af Ulvene berettedes det at man enkelte Gange havde
Es
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 17
(ed a |
kunnet forfølge Partier af Rygsøjlen med deres Hvirvler i
Rækkefølge. Af Renen, Hesten og Moskus-Oxen fandtes
derimod ikke Spor af saadanne i naturlig Orden liggende
Hvirvelpartier eller andre Skelet-Afsnit, men kun spredtliggende
Knokler, og disse viste just en anden Behandling end
Mammuthknoklerne.
I de to ofte nævnte Samlinger kunde jeg paa de fra Pred-
most opbevarede Knokler af Renen og Hesten fuldelig over-
bevise mig om, at Knokler af begge disse Dyr ofte bære de
umiskjendeligste Mærker af at være blevne knuste for Marvens
Skyld, eller at være «marvspaltede», som vi for Kortheds
Skyld pleje at kalde det. Dernæst viste de, at Sønderslagningen
just var sket ved voldsomme Slag med Sten, der havde
temmelig store Slagflader eller tykke Slagkanter, altsaa næppe
ved Hjælp af kun smaa Fliintredskaber, men sandsynligvis ved
de større, ovenfor berørte: «Knusesten». For disse Hovdyrs
Vedkommende har jeg derfor ikke den ringeste Tvivl om, at de
have udgjort en — rimeligvis endogsaa en væsen-
lig — Del af dette Stenalderfolks Føde.
Anderledes staar min Opfattelse af Mammuth-
Dyrenes Forhold til denne Befolkning.
Det er vel sandt, at baade hos Wankel og Maska fore-
kommer jevnligen bestemte Udtalelser om, at Mammuthernes
Knokler våre spaltede og kløvede ved Menneskehaand («durch
Menschenhand geschlagen» 0. 1.) i økonomisk Øjemed og
nærmest for Marvens Benyttelse, samt at Smaaridser påa deres
Overflade antoges for at hidrøre fra Kjødets Afskjæring eller
Afskrabning.… Men i begge Samlinger har jeg påa de mig
som saadanne foreviste Knokler ikke kunnet finde Spor af
Spaltning eller Kløvning ved Menneskehaand; der-
imod fuldt op af de Spalter, Revner og Bristninger, som frem-
komme ved Virkning af afvexlende fugtig og tør Tilstand, og
176 Japetus Steenstrup.
de derved fremkaldte Sammentrækninger og Udvidninger af Ben-
massen, og som hos Lemmeknoklerne fornemlig ske i Længde-
Retningen. Langs disse Bristnings- eller Splintringslinier var
der heller ikke at iagttage Slagindtryk af nogen af de to
Skikkelser, man her fornemlig maatte vente, hvis mekaniske
Slag havde været anbragte. Der var hverken bestemte Mær-
ker af enkelte stærkere, eller voldsomme Slag, som dem jeg
ovenfor anførte, at Ren- og Heste knoklerne frembød; heller
ikke var der saadanne smaa Mærker langs Spaltningerne, som
nødvendigvis maatte vise sig i stort Antal langs Revnernes eller
Bensplinternes Rande, hvis disse skulde være Virkningen af de
smaa Flintredskabers Hamren paa Benene, påa samme Vis
nemlig, som den, der mentes at have tilvejebragt Længde-
kløvningen safiude store Stødtænder, «Elfenhens=
Tænderne. Mærkerne af saadanne Smaaslag vilde, paa Grund
af den Mængde, hvori de da maatte optræde, ligesaalidt kunne
undgåa det søgende Øje som Mærkerne af de enkelte store
Slag, eller Sporene af indsatte smaa Flintskjærv-Kiler, hvis
saadanne virkeligen, som man har formodet, her havde været
anvendte til Sprængningen.
Langs de større Spalters og Revners Ramde saas selve
Kanterne rigtignok ofte ligesom svagt afrundede, og ligesaa
Kanterne af de lange Splinter, hvori Knoklerne jævnlig havde op-
løst sig, men denne Kantafrunding kan jeg ikke sætte i For-
bindelse med nogen mekanisk Paavirkning fra Menneskets Side
eller tænke mig frembragt ved Smaaslag, hidrørende fra Forsøg
påa at spalte eller i mindre Partier udkløve Knoklerne. Den
er jo ogsaa meget forskjellig fra den Afrunding ved tydelige
Smaaslag, man kan iagttage paa de Knokkelpartier, Mændene
have søgt at tildanne til et eller andet Formaal. De svagt af-
rundede Kanter frembyde for mine Øjne derimod kun den Åf-
runding, som Knoklers eller Bensplinters skarpe Kanter antage,
naar de længe have været udsatte for Luftslid, navnlig for
sandfyldte Luftstrømningers Paavirkning, den samme,
Mammuthjæger-Stationen ved Predmost. 177
som efter min Mening ogsaa tydelig afspejler sig i de sand-
glættede Overflader paa mange af Knoklerne.
Men hvorfor skulde egentlig ogsaa en primitiv Befolkning
just for Marvens Skyld ofre Tid og Slid påa møjsomme-
ligen at kløve eller aabne hine kolossale Skabningers massivt-
byggede sejge Lemmeknokler, der ere indvendigen hovedsagelig
fyldte med tæt svampet Benvæv og, i Modsætning til alle de
Dyr, hvis Knokler marvspaltes, enten ingen egenlig Marv-
huleffrembyde eller kun en saare svagt udviklet,
og navnligen hos alle ikke fuldt udviklede Dyr? Saaledes stod
- Spørgsmaalet for mig, da jeg i 1866 i den S. 150 anførte Af-
handling om det videnskabelige Udbytte af Undersøgelserne i
de franske Knokkelhuler, ankede såa stærkt over de i mine Øjne
kun lidet tilfredsstillende Oplysninger, som en ellers fortræffe-
lig Undersøger og højt skattet Palæolog Ed. Lartet her gav
os om de franske Urjægeres saakaldte Spaltning og Knusning
af Rlhinoceros-Knoklerne efter de i Hulen ved Aurignac efter-
ladte Rester fra deres store Gravfester. Ogsaa andre Steder
har jeg udtalt min bestemte Tvivl om Rigtigheden af den Tyd-
ning, man havde givet af de tidligste Menneskers Forhold til
Fortidens store, uddøde Tykhude /Paechydermer; og som man
navnlig havde støttet paa Hulefundene i England og Belgien.
Berettigelsen til min Tvivl i denne Henseende tør jeg vel
antage at have tilstrækkeligen objektivt begrundet i den sammen-
hængende Fremstilling, jeg i mit Universitetsprogram i 1861
første Gang gav af Menneskets systematiske Behandling af
Land-Pattedyrenes Marvknokler i Modsætning til Rovdyrenes
ligesaa systematiske, men derfra ganske forskjellige Behandling
af hele Pattedyrklassens Knokler. Hermed stod i nøjeste For-
bindelse min Fremstilling af Udbyttet af mine Studier af Knokkel-
hulerne og Knokkelbreccierne i Frankrige og Østerrige, navnlig
langs Middelhavets Kyster (cfr. K.Sv. VetenskapsAkademiens
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 12
178 Japetus Steenstrup.
Ofvers. 1870, en Fremstilling, som derfra overgik til andreTids-
skrifter og gjengives i Vid. Meddel. f. Nat. Foren. 1872 S. 214 flg.)
Efter denne korte Afstikker ud til Siden, der havde sin
Grund i Tvivlen om, at det antagne Formaal for den paastaaede
Spaltning af Mammuthknoklerne var ret naturligt, fortsætte vi
de Betragtninger, der forhaabentlig efterhaanden skulle stille
os flere indre Forhold i Kulturlaget ved Predmost i et rig-
tigere Lys.
Jeg havde altsaa, som man vil have set, saa meget mindre
Ret til at undre mig over, at mine nye Studiefæller i Måhren
havde gjort sig skyldige i den for deres egen Opfattelse og
Bevisførelse, efter min Mening, meget uheldige Forvexling af
Knoklernes Vejrbristning med disses Sønderslagning ved Menneske-
haand, som denne Forvexling jo, ifølge det ovenfor antydede,
desto værre ikke var noget sjeldent Fænomen i den geologiske
og archæologiske Literatur.
I det mindste i vort Sekulums seneste og travle Decennier
er det hyppigt nok, at en oprindelig i klare Træk og med be-
stemte Lineamenter meddelt Kundskab (f. Ex. den om Rovdyr-
gnavets systematiske Udførelse, om Udseendet af Marvspaltningen
i Modsætning dertil, om Ætsningen af Knoklerne i Rovfuglenes
Kro o.s.v.) kun for et meget begrænset Tidsrum beholder sine
skarpe og væsentlige Træk. Den faar disse snart afstødte og
afslidte, saa at Kundskaåbsfiguren næppe kan kjendes igjen
iudettudynskedeneller båarbariuserederTrækekelider
denne stilløse, eller, i andre Tilfælde, ofte stiliserede
Skikkelse, tror man da i Vejrbristningens Linier, Revner
og Spalter påa gamle Menneskeknokler at se et tilforladeligt
Billede af Sønderslagning ved Menneskehaand,
uagtet man hverken faar Øje påa de fordrede Slagmærker
eller paa det ved disse betingede Løb af Spaltningslinierne.
Vore Forfædres vejrbrustne, lange Lemmeknokler fra de store
Mammuthjæger-Stationen ved Predmost. 179
Stenkamre blive da i al deres Uskyldighed stemplede som An-
givere af et skammeligt Menneske-Æderi (Kannibalisme), hvori
disse Fortids-Mennesker menes at have gjort sig skyldige. Med
Forsæt bruger jeg netop dette historiske Exempel, da jeg
mener, at det særligt egner sig til at sætte Tankerne i Bevæ-
gelse i de to Retninger, der føre til en anden og forhaabenlig
rigtigere Opfattelse af Forholdene i Predmost- Kulturlaget.
Det tillader mig desuden at trække .den ansete Anthropolog og
Archæolog A. de Quatrefages ind med som Vidne i Sagen.
Fra to forskjellige Sider mente nemlig Medlemmerne af
den internationale archæologiske Kongres i Kjøbenhavn 1869,
at nogle fra det bekjendte Stenalders-Gravkammer ved Borreby
(nær Skjælskør, paa Sjælland) udgravede Menneskeknokler gjorde
sig stærkt mistænkte for at hidrøre fra kannibalske Fester. De
vare baade længdespaltede og paa særegen Maade delvis paa-
virkede af Ild og sortfarvede. Et anskueligt Begreb om det Ud-
seende, Knoklerne ved hvert af disse Forhold frembød, give de
Figurer af disse, der i Anledning af den rejste Diskussion,
Menneskeæderiet i Stenalderen, meddeles paa Tab. V. af Kon-
gressens Bulletin Kbhvn. 1875.
Hr. Quatrefages sluttede sig til den under Kongres-
mødet saa almindelig udtalte Mistanke om, at de gamle Borreby-
folk havde været Kannibaler, men da han efter Kongressens
Slutning, ifølge sin forud derom tagne Bestemmelse i Ro an-
vendte et Par Uger paa speciellere Studier i flere af vore Mu-
seers Samlinger, kom han til en hel ånden Erkjendelse. I
Universitetets - zoologiske Museum lærte han saaledes at kjende
og at skjelne de meget forskjellige Tilstande, hvori de af Jorden
(Tørvemoserne, Ler- og Gruslagene, Gravkamrene 0. s. v.) frem-
dragne Knokler befinde sig, eftersom de have været underkastede
Vandets eller Vejrligets forskjellige Påavirkninger, Rovdyrenes
eller Gnavernes eller Menneskets Behandlinger. Efter nøjere
Studier af de i store Masser under saadanne forskjellige For-
hold indsamlede Knokler kom han til klar Erkjendelse af den
12
180 Japetus Steenstrup.
meget ulige Karakter, som. Opbevaringsforholdene og de ydre
Indvirkninger havde paatrykt Knoklerne, navnligen ogsaa deraf,
at just den Bristning og Spaltning, som Borreby- Knoklerne
frembød, var en Følge af Vejrbristningen og ikke af
Sønderslaåagning ved Menneskehaand. Aabent udtalte
han dette i sin Aaret efter Kongresmødet i ,, Revue des deuæ
mondes" 1870, givne interessante Beretning om dettes Forhand-
linger; men. disse hans Udtalelser ifølge Studier, gjorte efter
Kongressens Slutning, kunne ikke ventes berørte i den fem Aar
efter udkomne Bulletin du Congr. Intern. archéol. Hvor ube-
tinget Quatrefages nu slutter sig til den Fordring, at Aab-
ning af Dyreknoklerne for Marvspisningens Skyld kun kan
godtgjøres af tydelige Slagmærker, vil man se af hans Udtalelse,
hvoraf jeg her skal gjengive et større Stykke, for at knytte et Par
indtrængende Spørgsmaal dertil). Hvorofte mon man ikke har
') «M. Dupont a fait connåitre les observations analogues recueillies par lui
dans deux cavernes de Belgique. M. Worsaae a donné des détails sur
les os humains cassés et å demi råtis qui se trouvaient dispersés au
milieu d'un grand nombre d'autres dans un dolmen. Tous deux, bien
que faisant les plus amples réserves, ont paru pencher vers I'opinion
que c'était bien lå des restes de repas d'anthropophages. J'avais d'abord
été plus explicite. Aprés avoir examiné avec soin les os de cuisse et
de jambe éclatés en long et å demi earbonisés å une de leurs extrémi-
tés qu'on a retirés du tumulus de Borrebye, je regardais le fait comme å
peu prés démontré. J'ai du revenir å la pensée contraire å la suite des
remarques préæsentées par M. Steenstrup. Ce sagace observateur avait con-
staté d'abord que, sous Taction seule des agens atmosphériques, les os
longs de tous les mammiféres se fissurent et se divisent en frag-
mens allongés ressemblant, å s'y-méprendre, å ceux que produit une
percussion méthodique. Une collection fort nombreuse d'os empruntés
å diverses espéces et præsentant tous les degrés de cette division spon-
tanée ne peut laisser de doute sur ce point; toutefois dans ces fråg-
mens naturels la tranche reste droite et lisse d'une extrémité å Vautre.
Au contraire, dans les éclats 'artificiels enlevés sur un os frais, elle
præsente toujours, å T'endroit qui a recu le coup, une portion oblique et
écailleuse que M. Steenstrup a produite directement, qu'il a retrouvée
sur une foule de fragmens osseux retirés des kjækkenmæddings et
dailleurs. Le fragment cassé par la main de I'homme porte done avec
lui son certificat d'origine.
Par conséquent, pour étre en droit d'affirmer qu'un os humain a
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 181
forsømt at tage det nødvendige Hensyn til virkelige Slagmærkers
Tilstedeværelse påa de Menneskeknokler, der såa hyppig angives
at bære Vidne om Kannibalisme, samt paa Dyreknokler, der ud-
gives for fuldgyldige Vidnesbyrd om Menneskets Sam-
tidighed med visse Dyr, ikke blot, som her, med Mam-
muthen, men med Næsehornet, og Huleløven, og især med
Hulebjørnen? Mon det vel tør anses for utidigt og ugrundet, om
jeg opfordrer til en samvittighedsfuld og kyndig Revision af alle
disse Forhold for de talrige østerrigske Hulers Vedkommende ?
Hvor meget der af de nævnte uddøde Dyrs Knokler frå franske,
belgiske og engelske Huler gaar for at være behandlet af
Menneskehaand, uden virkelig at være det, idet mindste
uden at Slag af Menneskehaand har truffet de friske
Knokler, har jeg tidligere ved Autopsi kunnet overbevise
mig om, og for Østerrigs Vedkommende tør jeg ikke forudsætte,
at Forholdet har været et ganske andet.
Dette var nu den ene Parallel mellem Knoklerne i Borreby
og Prfedmost. Vi gaa nu over til den anden, som maaske
kommer lidt mere uventet.
Den anden Side nemlig, hvorfra der kastedes en Mistanke
paa Stenalderens Borrebyfolk som Menneskeædere, afgav
det store Antal af Menneske-Knokler, der fremkom af Grav-
kammeret med stærke Spor af Svidning over. en stor Del af
deres Overflade og ofte begrænsede af lige Linier, som om Knok-
lerne indtil disse havde kunstigen og planmæssigen været be-
skyttede imod Ildens Virkning. Ogsaa dette Fænomens rette
Natur blev ved Sammenligning med andre lignende, den Gang
fuldelig erkjendt af Prof. Quatrefages, men formodentlig
lod den vigtige Bristningsproces ham forglemme at omtale
été cassé afin d'en manger la moelle, une inspection minutieuse des
fragmens est nécessaire; il faut retrouver la trace du coup. Cette
épreuve demandée par M. Steenstrup doit étre rigoureusement exigée.
Elle manque, je crois, å la plupart des exemples cités comme attestant
Vanthropophagie de nos ancétres.» (Rev. d. deux mond.%/4 & 5 70;
Extr. p. 47.)
182 Japetus Steenstrup.
den i Revuen. Det var nemlig umuligt ved en rolig Betragtning
af Svidningen og dens Udbredning paa Knoklerne at miskjende
det Forhold, hvorunder Knoklerne vare komne i Berøring med
Ilden. De havde den Gang allerede for længst, rimeligvis
mange Aarhundreder eller Aartusinder iforvejen, været blottede
for Kjød og tildels for dyriske Substantser, thi kun i denne Til-
stand havde Ilden naaet dem; de havde dernæst ligget, som hyp-
pigt er Tilfældet i Gravkamrene, kun delvis dækkede af den
omgivende Jord eller Fyld, og kun de af dette opstaaende Dele
af Knoklerne er det, der ere blevne svedne eller halvforkullede.
Det er netop Jordens eller Fyldets Overflade, og ikke, som man
gissede, nogen Omvikling ved Menneskehaand, der har foraar-
saget den skarpe Begrændsning i visse Retninger af de sort-
farvede, svedne Flader. Selv naar den ene Side af et Kranium
er svedet, den anden ikke, eller der er ligesom en svedet Kalot
påa et saadant, forklares ogsaa dette let af Kraniernes daværende
Leje i Fyldet; at det ikke stemmer altid med deres senere Leje,
er let begribeligt ifølge den idelige Omlejring og Omkastning
af Gravindholdet, som næsten uden Undtagelse har fundet Sted
i vore Stenkamre, baade under deres Afbenyttelse som Grav-
kamre og langt senere. Jeg henleder her Opmærksomheden paa
dette miskjendte, i Forbindelse med den formentlige Marvspalt-
ning dengang satte Forhold, for at benytte det som Udgangspunkt
for beslægtede Betragtninger over de Forhold, som Knoklerne
frembyde os i Predmost.
Massen af de i Kulturlaget ved Predmost af Ild paavirkede
Knokler og Knokkelbrokker er enorm, enten man maaler dem
eller forsøger at tælle dem. Prof. MasSkas Udtryk derom pege
hen påa, hvor meget den har overrasket ham — og den maa i
Sandhed overraske enhver Beskuer. Man faar uvilkaarligen det
Indtryk, som om «Mammuthjægerne» eller Datidens Besøgere af
denne Plads kun havde benyttet «Benkul», og selv har jeg ogsaa
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 183
— for Kortheds Skyld — benyttet dette Udtryk, men det maa
dog rettes derhen, at det kun er undtagelsesvis at man træffer
virkelige Benkul. Hovedmassen bestaar af svedne, af Ilden i
svagere eller stærkere Grad paavirkede Benbrokker eller skarpt-
kantet Bengrus, der næsten udelukkende hidrører fra Mam-
muthernes Knokler, hvoraf et stort Antal synes henfaldne til
saadanne Smuler eller kantede Smaastykker. Det synes derfor,
at de af Stedets Besøgere anrettede eller benyttede Baal ere
fortrinsvis komne til at paavirke ikke friske eller endnu kjød-
dækkede Mammuthknokler, men tørre og i utallige Smaastykker
søndersprungne Knokler af disse Dyr. Dette udelukker nu ikke,
at ogsaa mangen en af de større og i bedre Konservationstil-
stand opbevarede Knokler eller Knokkelsplinter bærer store
svedne Pletter.
At Befolkningen traf Mammuth-Skrogene i en saadan paa
mange Maader, som Følge af lange Tiders Frost, Vind og Vejr
allerede sønderfalden Tilstand, synes mig ogsåa tydeligen
at fremgaa af dens Behandling af de store og for den såa
særlig værdifulde Elfenbenstænder.
Vore Undersøgere af Predmost- Stationen synes mig
enige om at opfatte Jægerfolkets Fremgangsmaade i Behandlingen
af Mammuthernes store Elfenbenstænder saaledes, at
de til det faste «Stade» henslæbte, nylig dræbte Dyrs Tænder
først ere ved stærke Hug elier Slag blevne delte paa tvers i
Stykker af den ønskede Længde, og at derefter hvert af disse
igjen (ved Smaakiler, som det formodes) blev delt efter Længden
i Hælvter, hvoraf man da har udarbejdet de enkelte Redskaber.
I denne Sønderdelingsmaååde har man endog villet se en vis
Behændighed og Kyndighed lagt for Dagen fra Befolkningens
Side. Det er imidlertid ikke lykkedes mig at finde påa Tvær-
bruddene eller Længdespaltningsfladerne de Mærker, som saa-
danne Fremgangsmaader nødvendigvis maatte efterlade. 'Tver-
bruddene vise tydeligen en fossil eller halvfossil Tandmasses
184 Japetus Steenstrup.
Brud, og Spaltningen i Hælvter,: være. sig i lige eller efter
Tandens Bøjninger noget spiralvundne Retninger, er den sæd-
vanlige Længdebristning af alle længere Tænder, som vi ikke
alene træffe hos vore hel- og halvfossile Skære- og Hjørne-
tænder i alle jordfundne Kranier, men imod hvilken vi kun
vanskeligen kunne bevare Tænderne i Kranierne af de friske
Dyr i vore Samlinger. Bristnings-Fænomenerne fra Knoklerne
have altsaa gjentaget sig her paa sin Vis ogsaa for Tændernes
Vedkommende.
Derimod er det selvforstaaeligt, at Tænderne, der have af-
givet saa brugeligt Materiale til Nytte- og Pyntegjenstande, bære
mange umiskjendelige og tydelige Spor af Bearbejdelse baade
med skarpere og buttere Redskaber. De samme viste sig jo
ogsaa paa Knoklerne, og disse ere jo ogsaa blevne tildannede
til mange Øjemed.
Jægernes Interesse for Materialet, som Mammuthknoklerne
leverede, kan vel ogsaa nok skjønnes af det af Wankel og
Maska omtalte mærkelige Forhold, at hist og her fandtes
Knoklerne påa en ejendommelig Maade sorterede, Skulderblade
af Dyr af forskjellig Størrelse og Alder i Partier for sig, Lemme-
knokler for sig 0.s.v. Herved mindes man uvilkaarligen om
nogle af de allerældste Beretninger, der i Aarhundredets første
Decennier gaves os om de højst besynderlige Sammenstillinger,
hvori Mammuthernes Elfenbenstænder bleve trufne i de store
Mammuth-Ligmarker, der i 1816 opdagedes ved Canstatt,
og Tine de!
Dog, det var ikke alene som egenlige Brugsgjenstande at
Medlemmerne af denne gamle Stamme da bearbejdede Knoklerne
og Tænderne; de have ogsaa fundet en særegen Tilfreds-
stillelse i at udføre Smykke-Tegninger påa Knoklernes
glatte Overflader og indridse Figurer derpaa af en egen Stil,
saaledes som de ved Professor Maskas omhyggelige Behand-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 185
ling fremdragne Ribben og Kjæber noksom bevidne. — Fra den
comparative Side (man sammenligne hos Maska hans Figurer
S. 99 og 101) giver Stilen i denne Jægerfolkets «Dekoration» af
Knokkelfladerne os ganske særegne Vink. Disse Folk vare,
efter alt hvad vi vide, ubekjendte med al Art af Pottemageri
og menes at have levet inden dettes Opfindelse. Desuagtet
ere deres «Stregprydelser» i Et og Alt umiskjendelig de selv-
samme, der smykke vor Stenalders Pottevarer fra Kjøkken-
mødingerne og Gravkamrene, og de maa utvivlsomt have en
fælles Tanke til Udspring.
See vi nu et Øjeblik tilbage over den hele Række Betragt-
ninger, som vort Besøg i Predmost umiddelbart fremkaldte,
eller som mere middelbart paatrængte sig ved det fra flere Sider
os forundte Indblik i mange af Kulturlagets Enkeltheder, samler
Udbyttet sig ikke strax i en enkelt Hovedsum, men det
giver ligesom et dobbelt Facit.
«Kulturlaget», saa helstøbt det mentes at ligge inden
for sin faste Løss-Ramme, saa enhedslovende, det efter
de ældre Undersøgere ved første Øjekast såa ud, husede
dog en skjult Dobbelthed, der efterhaanden røbede sig. Saa
stærkt indblandede i og imellem hinanden end alle «Kultur-
lagets» sammensættende Bestanddele stedse syntes at være, saa
skilte de sig dog, naar Lys faldt påa dem baade fra Vest og
Øst, ligesom til to Sider og i to utvivlsomme Grupper. «Kul-
turlåget» viste sig nok "at være et maskeret-enkelt, «men
ifølge sine Bestanddele i Virkeligheden et tvedelt Lag, om
end i Rum langt mindre end i Tid. Det forholdt sig som
en Palimpsest, en Codex rescriptus med sine Bogstaver af de
to Texter fra højst ulige Tider dukkende op imellem hinanden.
I Belysning af denne Opfattelse udskiller jeg da først en
betydelig mindre Bestanddel, dannet af Jægerfolkets talløse
Flint- og andre Stenredskaber og Affaldet fra disses Tilvirkning,
186 Japetus Steenstrup.
samt de talrige Rester af de Dyr, der efter Knoklernes Behand-
ling ved Slag og Ild paaviseligen have tjent disse Mennesker
til Føde, og med hvilke de altsaa have været fuldt samtidige.
Denne iRumfang ringere er tillige den i Tiden yngre
Gruppe af Kulturlagets Bestanddele.
Derefter bliver tilbage den i Masse og i Rum langt over-
vejende Bestanddel, den hele Pladsen overdækkende Ligmark af
Mammuth-Skrog, alle i en mere eller mindre sammenfalden
eller halvforvittret Tilstand, tilhørende oprindelig Individer af
alle Aldre og alle Størrelser, saaledes som endnu Tilfældet
stedse er med Sammensætningen af de nulevende Elefanters
Flokke.
Denne større Bestanddel af Kulturlaget, dannet
hovedsageligen af talløse Levninger af Mammuther, dog opta-
gende enkelte Levninger af disses Samtidige, er tillige i
Tiden den ældre. Den frembyder intet egentligt Vidnesbyrd
om, at Mennesker her have stødt sammen med Mammutherne
i deres levende Live, men alt tyder hen paa, at Mennesket kun
har forefundet Mammutherne i halv- eller helfosfil Tilstand, og
altsaa ikke været samtidigt med disse.
Altsaa, som alt her foreligger, indtil nye Oplysninger maatte
paavise større Urigtigheder i de Betragtninger, vi ovenfor have
gjort gjældende, staar Jægerfolkets Liv i Predmost selvfølge-
ligen for mig i et ganske andet Forhold til Mammutherne, end
det hos Wankel og MasSka skildrede.
Min Opfattelse af den i Predmost foreliggende Episode af
Menneskelivet i Måhren, kan jeg, efter mit korte Besøg dér og
mine rigtignok langt fra udtømmende Studier i Samlingerne i
Olmiitz og Neutitschein, for Øjeblikket ikke gjengive
bedre end i følgende 7 Sætninger, hvori jeg allerede under mit
Ophold i Måbren havde formuleret den.
Disse henstiller jeg nu til nøjere Overvejelse af dem, der
allerede af' Autopsi kjende Predmost og det der fremkomne
store Udbytte, navnlig Dr. H. Wankel og Prof. K. MasSka,
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 187
men ikke mindre til Drøftelse af alle de Kolleger fra andre
Lande, som jeg haaber ved denne min Fremstilling skulle ad Aare
finde Vej til Predmost.
ve
1. De måhriske «Predmost-Mammuthjægere» have
nok virkeligen været Mammuthjægere, men i samme For-
stand som Jakuterne og beslægtede nord-asiatiske eller sibiriske
Folkestammer ere det den Dag idag og bevislig have været
det Aartusinder igjennem, saalænge som de have drevet deres
indbringende Jagt efter disse kolossåle Elefantdyrs i en helt eller
halvt frossen Jord saa vel bevarede Tænder (fossilt Elfenben)
og Knokler.
2. Men ligesaalidt som de nuværende Jakuter og
beslægtede ere samtidige med de Mammuther, hvis
Tænder og Knokler de, endog åd lange Veje, såa ivrigen opsøge,
uagtet Skeletterne af disse Dyr allerede have ligget flere Aar-
tusinder i Jorden; og ligesåalidt som de nævnte Folkestammer
— saåaavidt vi vide — til nogensomhelst Tid have været såam-
tidige med levende Mammuther, ligesaalidt have Pre d-
most-Mammuthjægerne levet sammen med de Mam-
mme der NET medens ærstninee tra
NurdensermEl okker hinsides trivedesskomkrine
Predmost og i Flokke fandt deres Død der.
3. Ved Predmost falder de måhriske Mammuth-
jægeres Levetid indenfor Mellemeuropas Rensdyrtid
(Rensdyrperioden), og allerede denne ligger vistnok længere
tilbage i Tiden end de 4—5000 Aar, som af Prof. Maska
(Diluv. Mensch. S. 107) menes at være tilstrækkelige til at ud-
fylde Tidsafstanden mellem den og Nutiden. Men uoverskueligt
188 Japetus Steenstrup.
langt, maaske Multipler af denne Tids-Afstand, ligger den Tid
tilbage, da Mammuther (og deres Samtidige) levede i Måhren
og der fandt deres Død paa«den «Valplads» eller «Ligmark»
ved Predmost, hvor deres sønderfaldne Skeletter endnu hvile
paa den Masse af «Løss», der da var dannet, til Underlag.
4. I denne lange Mellemtid have Mammuthernes Lig
eller Skrog roligen henligget påa deres Løssleje, rigtignok,
som kraftige Tandspor røbe det, nu og da forstyrrede og gnavede
af Oldtidens Hyæner og lignende Rovdyr, og med ubestemte
Mellemrum, ifølge Løss-Dannelsernes Natur, været snart mere,
snart mindre overdækkede med et Lag af Løssens Støvsand,
snart igjen afdækkede og blottede. At de til sine Tider og
længe have været udsatte for alle Luftens og Veirskiftets samt
Vindstrømmenes Indvirkninger, røber de større og stærkere
Knoklers Bristning og Længdesprængning, de mindre Knoklers
(Hvirvelkroppenes, Ribbenenes) Bristning i alle Retninger, Epi-
physernes Løsning og rolige Affalden, samtlige blottede Knoklers
ved det luft- eller vindbevægede Sandstøv fremkaldte ejendomme-
lige Glætning paa Overfladen, medens de store Knoklers eller
Knokkelsplinters Kanter bære et tilsvarende Præg af den Afslib-
ning eller svage Afrunding, det vindbevægede Sand eller Sand-
støv efterhaanden har bevirket.
5. Medens de laa blottede, eller delvis blottede, have
Kobler af kraftige Ulve besøgt og atter opsøgt den rige Aad-
selmark, ligesom disse selskabelig-jagende, graadige og altid
hungrige Rovdyr endnu den Dag i Dag i hele det nordlige Asien
ere de første til at opspore og angribe de af den optøede Jord-
bund eller af de underminerede Flodskrænter fremkomne Rester
af Mammuthkadaverne. Maaske have de Aarhundreder
igjennem paa deres med visse Mellemrum gjentagne og udstrakte
Strejftog gjæstet en saadan Ligmark eller endog tåget fastere
Holdeplaåads ved den. I hvert Fald synes det aldeles overraskende
«Mammuth-Jægerstationen» ved Predmost. 189
Antal af Ulvenes egne Knokler ret tydeligen at røbe, at
disse kun i Selskab jagende Dyr have holdt god Ulveskik og
ikke undladt at klamres om Byttet, angribe og dræbe hin-
anden.
Under alle Omstændigheder maa dog de mange Mammut h-
lig i Laget, selv om de kun tidvis og delvis bleve tilgængelige,
have givet det overordenlig storé Antal af Ulve ret sømmelig
Næring, da Knoklerne af de der døde eller dræbte Ulve, i
Forhold til deres meget store Antal, kun undtagelsesvis iagt-
tages at være gnavede.
I det samme Ærinde som Ulvene, have sandsynligvis
ogsaa Polarrævene (Canzs lagopus. L.) der indfundet sig, men
dog, efter deres Rester at dømme, i et langt ringere Antal.
6. I en hel anden Hensigt, end ligefrem for Fødens
Skyld, og hovedsagelig for atindvinde en stor materiel
Fordel, har en måhriskStenalderbefolkning i Rens-
dyrperioden, ligesom de oftnævnte sibiriske Folkestammer,
opsøgt den nu og da, helt eller delvis, blottede
Mammuth-Aadselmark, har i Forbigaaende eller maaske
periodisk der slaaet sig til Ro og huseret der påa mange-
haande Maader, rimeligvis i det flerdobbelte Øjemed:
a) først og fornemligst at bjærge af Sandet eller Løssen de
mere velbevarede Levninger af det til Redskaber og Pry-
delser vigtige Elfenben (Elefanttænderne), baade til eget
Brug og som Byttemiddel til andres; og samtidigen
b) at udsøge og erhverve sig af Mammuth-Skrogene de
til forskjellige Øjemed, Redskaber og Vaaben, mest egnede
Knokler eller store Knokkelsplinter; sandsynligvis
dog ogsaa for at benytte den gode Lejlighed til
Cc) at forskaffe sig Skind og Pelsværk af Ulvene, Polar-
rævene og lignende, som om Natten maatte snige sig til
Aadselsmarken.
[190 Japetus Steenstrup.
lærd
1... Åt disse Folk naturligvis tillige under slige Udflugter
have udøvet deres sædvanlige Jagt påa Rensdyret ogSteppe-
eller Vildhesten samt paa Moskusoxen, naar en saadan
tilbød sig, er en Selvfølge. At de under deres midlertidige Op-
hold ved Siden af en saadan rig Mammuth-Mark ved Ild beredte
Jagtudbyttet, bliver utvivlsomt ved det Utal af smaa, kulbrændte
Benbrokker og den Masse af Benpulver og Aske, der omgiver
Knoklerne, Tænderne, Stenskjærverne og Stenredskaberne m. m.
V.
Udtalelserne i disse syv Paragrafer støtte sig ikke alene til
de anførte Undersøgelser i Predmost, men ere ligesom støbte
over Forholdene der.
Det skulde derfor ikke undre mig, om en eller anden
nok kunde være tilbøjelig til at indrømme Sandsynligheden,
eller maaske endog til helt ud at anerkjende Rigtigheden af
Paåragrafernes Hovedpunkt: den meget store Afstand
mellem Mammuthernes Levetid og det Jægerfolks,
der hidtil paåastodes at have været aldeles samtidigt
med disse Dyr og fortrinsvis at have levet afidem,
men dog paa Grund af dette lokale Præg være mindre tilbøje-
lig til at indrømme det vundne Udbytte mere end en vis lokal
Gyldighed. En Tvivl af denne Art vilde man heller ikke
kunne "kalde aldeles: uberettiget for hver den, der "virkelig
maatte mene, at Videnskaben iforvejen var i Besiddelse af påa-
lidelige Data, som viste, at Tidsforholdet mellem "Mammutherne
og Europas ældste Befolkning andensteds med Sikkerhed maatte
anses for at have været et helt andet.
Men et saadant Forhold er, som vi vide, baade bleven be-
tvivlet og benægtet af saare mange, og det vil allermindst
kunne indrømmes af den, der til alle Tider og paa alle Punkter
har fundet Geologernes og Archæologernes Bevisførelser for
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 191
Samtidigheden mellem Mennesket og Mammuthfaunaen her i
Europa saare utilfredsstillende. Det vil heller ikke letteligen
indrømmes af det ikke ringe Antal af Natur- og Oldforskere,
der, i Anerkjendelse af de evindelige Skuffelser, som Studiet af
Hulernes Indhold og af Vandstrømmenes mange Gange om-
lejrede Sand- og Gruslag i saa mange Retninger have bragt os,
udtrykkelig have paakaldt Løsslagenes og andre lignende mere
regulært afsatte og fuldt overskuelige Dannelsers Vidnesbyrd i
dette Spørgsmaal.
Til disse Dannelsers Voldgift og endelige Afgjørelse mener
ogsaa jeg at man trøstigen kan henstille Stridspunktet under de to
Forudsætninger, at Videnskabsmændene tilbunds kjende Lage-
nes Dannelseshistorie og fuldt ud have lært at forstaa det
Sprog, hvori de af Lagene omsluttede Organismer tale til os.
Men i dette Sprog kan man paa en sikker og tilfreds-
stillende Maade ikkun blive indøvet, medens endnu de enkelte
Organismer og Partier af «Kulturlaget» findes urokkede paa deres
Plads. For at kunne kontrollere de allerede gjorte Studier og
påa en frugtbringende Maade fortsætte dem og udvide dem med
nye, måaåa man altsaa for Videnskabens Skyld holde Haand over
de Rester, vi endnu maatte have tilbage af de tidligere kjendte
«Lig-Marker» eller «Jægerstationer» i Løssen, og
holde godt Hus med disse. Det er en Selvfølge, at vi tillige
maa nøje vogte paa de Spor, der kunde antyde nye Forekom-
ster af disse for Jordens Historie saa vigtige Monumenter.
At den ældre, men unægtelig meget mindre Mammuth-
Ligmark iLøssbakken ved Joslowitz i det sydlige Måhren,
af hvis Kulturlag Grev Gunacker Wurmbrand har i Ord
og Billeder givet os en meget anskuelig Skildring, kan og bør,
ligesom hidtil, tolkes i sine Hovedtræk påa samme Vis som
den ved Predmost, derom nærer jeg personligen ikke den
ringeste Tvivl. Efter min Tydning vil den følgelig ikke kunne
192 Japetus Steenstrup.
vedblive at være et godt Vidnesbyrd om Menneskets Samtidig-
hed med Mammuthen, men vel et godt Vidnesbyrd om, at påa
sine Steder Mennesket har oplevet Aflejringen af visse
Partier af Løssen. Det var mig en stor Tilfredsstillelse,
at jeg for mange Åar siden kunde saa ubetinget i alt væsenligt
slutte mig til Grev Wurmbrands Syn påa de mistydede
geologiske Forhold i Belgiens Huler, da vi i 1871 i For-
ening med Kollegerne E. Desor, O. Fraas, R. Virchow og
fl. besaa dem under de fra Archæologernes internationale Kon-
gres i Brussel udgaåaende lærerige Exkursioner fornemlig til
Lesse-Dalen. Det vilde være mig kjært om det viste sig, at
vi ogsaa her i Tydningen af Mammuth-Ligmarkernes Forhold til
Menneskene kunde komme til at se ens i de enkelte Punkter,
hvori vore Opfattelser afvige fra hinanden. Maaske kunde der
endnu ved Joslowitz fremkomme saadanne Rester af Kulturlag-
Striberne, at de Oplysninger, der maatte savnes til fuld For-
staaelse, kunde tilvejebringes.
Det maa særlig paaskjønnes, at Grev W. saa aabent sluttede
sig til den v. Richthofenske Anskuelse om Løssens sub-
aériske Dannelsesmaade, skjønt han oprindeligen under de
første Undersøgelser stod paa den ældre Opfattelses Grund.
Derved har han, i det mindste indirekte, indrømmet Muligheden
af, at Mammuthresterne kunde have været sandblottede og atter
sanddækkede flere Gange, og muligvis ogsaa til forskjellige
Tider været hjemsøgte af vandrende Stammer, udstyrede med
noget forskjellige Redskaber. Bemærkningen fremsætter jeg,
fordi de. særdeles vel afbildede Flint- Redskaber paa Taf. IV.,
der gjengiver hugne Flintsager af de Former, som findes ved
Predmost og som ere os saa vel bekjendte fra vort Sten-
aldersfolk her, vanskeligen ville kunne frembringe såadanne
Skaar paa Knoklerne, som f. Ex. figg. 1. 3. 6. 7. paa Taf. Ul. frem-
stille, eller saadanne Mærker af «Axt-hiebe», som det for-
træffelige ,unretouchirte" (1) fotografiske Billede af en Mammuth-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 193
Brysthvirvel (Taf. I) viser os, især naar det betragtes under en
passende Lupeforstørrelse. —
Hvorvidt derimod de store «Ligmarker» af Mammuth-
Dyrs Skeletter, der i Aaret 1816 pludselig kom for Lyset ved
Canstatt i Wurtemberg og i Løbet af samme Aar ved Thiede
nær Wolfenbiittel, kunne fuldt ud tydes som baade Natur-
ogKultur-Monumenter i Lighed med Mammuth-Kirkegaarden
ved Predmost, vil være afhængigt af, hvorvidt man endnu,
efter saa lang Tids Forløb, kan paa en tilfredsstillende Maade
paavise Spor af Menneskets Virken og Arbejden med Lev-
ningerne af disse uddøde Dyr, saa at man deraf kan slutte, af
hvilken Natur dette Arbejde har været.
Disse overraskende Begivenheder satte naturligvis Datidens
almendannede Læg-Mænd i stor Forbauselse og ikke mindre
de mange Lærde, som jo allerede i dette Tidsrum beskjæf-
tigede sig levende med Spørgsmaalet om vor Jordklodes Til-
blivelse og de talrige Omskiftelser i dens Dyre- og Plante-
verdener. Ikke faa ere de Efterretninger, vi fra selve Øjenvidner
have om det overraskende Billede, som disse ved Nedskred
eller ved store Jord- Arbejder paa en Gang blottede Mammuth-
Ligmarker frembød"). Af disse Skildringer er det imidlertid
ikke til at miskjende, at om end disse Ligmarker ikke havde
saa stor horizontal Udstrækning som ved Predmost, havde
de dog en større Fylde, og derved maatte deres uhyre Virvar af
store Knokler, gjennemkrydset af talrige, mange Fod lange
Elefant-Stødtænder, gjøre et saa meget stærkere og mere gribende
Indtryk paa Beskueren. At det var større eller mindre Mam-
1) En Henvisning til Beretninger om disse mærkværdige Fund ville. Læ-
serne finde S. 200.
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 13
194 Japetus Steenstrup.
muthflokke, der her vare omkomne pludseligen tilligemed en-
kelte andre Dyr, der som Venner eller Fjender havde flokket
sig med dem, syntes man aldrig at have Tvivl om. Selv efter
den mere udstrakte Kundskab, vi nu have baade om saadanne
Dyrs Liv og om de ydre Forhold, hvorunder de levede, var
denne Opfattelse ligesaa naturlig og rigtig, som den Anskuelse, at
Aarsagen til saadanne Flokkes Undergang maatte være en stor
Vandflod eller den almindelige Syndflod, var urigtig. Tanken
om «Syndfloden» ledte let hen paa, at ogsaa Mennesker vare
blevne trufne af Katastrofen, og denne Forestilling fæstnedes
ved enkelte Fund af Menneske-Knokler, der syntes at kunne
sættes i naturlig Forbindelse med Mammuthernes, om end tvivl-
somt. Men Øjenvidnerne fremhæve dog med en vis Forbauselse
to Fænomener, som m. H. t. Menneskets samtidige Tilværelse og
disse Ligmarkers Historie, ligeoverfor Predmost-Ligmar-
kens, frembyde en ganske særegen Interesse. —
Baade ved Canstatt-Fundet og Thiede-Fundet gjøres
der gjentagne Gange opmærksom påa den mærkværdige Sammen-
stuvning og de stærkt i hinanden slyngede Stillinger, hvori
Grupper af et større Antal (13, 20 og fl.) af Mammuthernes
store Elfenbenstænder forekom, og hvori mange syntes
snarere at se Værk af Menneskehænder end af sædvanlige Natur-
kræfter, om man end gjorde sig den bedste Umage for at opfatte
Fænomenet fra denne Side.
Dernæst frembød Canstatt-Ligmarken en stor Mængde
«Kulbrokker» og det fremhæves udtrykkelig at det var «Ben-
kul» og Beskrivelsen giver det Udseende af, at i Grunden alle
de store Knokler og Tænder låa omgivne af disse Kulbrokker
eller hvilede ligesom paa et horizontalt Lag af dem. Det
mangler ikke i de beskrivende Breve eller i Beretningerne fra
den Tid paa udførlige Gisninger om disse Benbrokkers Forkulnng
blot ad cheraisk Vej. I hvert Fald synes jeg efter Beskrivelsen
snarest at have det Bensmuld for mig, hvori selv stærkere
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 195
Knokler tilsidst henfalde ved de idelige Bristninger, der ere en
Følge af Knokkelmassens vexlende Udvidninger og Sammen-
trækninger paa Grund af Væde og Tørke, Optøning og Frys-
ning, Varme og Kulde 0. s. v.
Det er let at forstaa, at en rigtig Opfattelse af dette ved
alle Ligmarkerne sig gjentagende Fænomen er af saa stor Be-
tydning, at man maa ønske de nøjagtigste Undersøgelser ved
Predmost af det relative Forhold, hvori de virkelig for-
kullede: Benbrokker staa til det kun kullignende
Knokkelgrus eller Bensmuld.
Men indtil videre, og som alle Meddelelserne om hine
Tydsklandss Mammuth-Ligmarker endnu foreligge os fra
de tidligste Decennier af dette Aarhundrede, fra en Tid altsaa,
da man savnede de fornødne Kundskaber for at stille de rette
Spørgsmaal til slige storartede Fund og magte disses Besvarelse,
ere vi derfor ikke berettigede til at se i disse Mammuth -
Ligmarker andet end Mindesmærker over vældige
Naturtildragelser. Om Predmost-Ligmarken mener
jeg derimod at jeg med Rette ytrede (S. 166), at «den indtil
dette Øjeblik i Europa var et i sit Slags ganske vist enestaaende
Monument over en fjern Fortids Natur- og Kultur-
Forhold».
Som blot Mammuth-Ligmarker eller Mammuth -
Kirkegaarde have imidlertid disse store Lejer af oprindelig
fuldstændige og hele Mammuth-Skrog en overordenlig Betydning
for Beregningen af de relative 'Tidsafstande, der efter deres
Tour igjen blive benyttede til en tilnærmelsesvis Bestem-
melse af Tiden for Mellem-Europas og Nordens Beboelse.
Ved dem føres derfor nu vore Tanker tilbage til de mere
hjemlige Forhold, jeg fremstillede i det første Afsnit af dette
Foredrag (S. 147—150).
135
196 Japetus Steenstrup.
Naturligvis ere ikke alle Mammuth-Artens Individer om-
komne i større eller mindre Flokke, skjønt Hyppigheden af
slige Tilfælde tilstrækkeligen røbes ved de talrige, store
Ophobninger af samlede Knokler af dette Dyr i saa mange
af Europas Lande og over det nordlige Asien — her tale de
Rejsende jo endog oftere om «Mammuth-Bjerge», og «Klinter»,
hvis Vægge synes dannede af Mammuthens opstablede Knokler.
Den samme Skjæbne, der overalt og dagligdags træffer Artens
nærmeste Slægtning, den asiatiske Elefant, at enkelte Individer
af Familien segne under Rovdyrs Overfald eller Forfølgelse,
under voldsomme Uvejr, Hagelstorme og Sandknog o. Il. Uheld,
ikke at tale om pludselig Skræk, maa selvfølgelig ogsaa antages
at have jevnligen ramt enkelte Individer af Mammuthens Familie-
flokke. Hvad enten imidlertid Mammutherne have fundet Døden
mere enkeltvis eller ved fælles Tilskikkelser flere tilsammen,
være sig nu indenfor deres egentlige Tilholdssteder eller under
de længere Vandringer mellem disse, som de, i Lighed med
deres Slægtninge, maa forudsættes at have foretaget, vil hvert
af disse Dyr ved Døden have efterladt påa Stedet et helt og
samlet Skrog eller Skelet, og dettes enkelte Knokler og
Dele ville kun ydre forstyrrende Kræfter kunne føre bort fra hin-
anden; men da findes de rigtignok ogsaa ofte at have strøt dem
ud saa at sige til alle Verdens Hjørner. —
Fra saadanne oprindelig hele Skrog af enlige eller familie-
vis omkomne Mammuther forstaa vi da letteligen, at alle de
mange Tusinder af spredte Knokler og Tænder maa være
komne, der indenfor Dyrets egentlige Udbredningskreds nu ses
enkeltvis at have fundet Hvile tilsidst i de langs Vandløbene
afsatte Sand-, Grus- og Ler-Lag, eller i Hulernes og Klippe-
revnernes Fyld, i hvilket jo ofte baade Rovdyr og» Mennesker
kunne mange Gange have omlejret dem. Fra saadanne, dog
særlig fra Ligmarkernes store Mængder, skriver sig selvfølgelig
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 197
ogsaa alle de Tusinder af disse Knokler og Tænder, der uden-
for Dyrenes egentlige Udbredningskreds og ofte overordenlig
fjern fra den, spredt og enkeltvis, men langt fra sjelden, fore-
komme i de Bælter af Rullestens-Grus, Sand og Mergel, der
ligesom omringe Dyrenes tidligere faste Udbredningskreds. At
Levningerne i disse Dannelser, der jo alle ere enten umiddelbare
Affødninger af de store Bevægelser under selve Istiden eller
middelbare under dennes Efterveer, undertiden findes kun lidet
paavirkede af de mange Mile lange Flytninger, de have været
underkastede, er et af de talrige Vidnesbyrd vi have for den
lempelige Medfart, som visse af Transportmidlerne, Is og frossen
Jord under den lange Rejse have ydet de af dem omsluttede
Knokler.
Dog, det er ikke alene Vejene, der have været meget lange;
Tidsrummene have været store, uberegnelig store mellem den
første Nedlæggelse af Skelettet f. Ex: i Ligmarkerne og den
senere Steden-til-Hvile af dettes enkelte Knokler, den ene
Knokkel eller Tand her, noget nærmere ved, den anden,
og maaske tilsvarende der, meget fjern fra det første Hvile-
sted; den ene afsat tilsidst i et vist Lag i det ene Land,
men den anden i et helt andet Lag og tilhørende en
hel anden geologisk eller kulturhistorisk Tid, i et
andet Land(!). Desuagtet er det i Grunden kun denne tilfæl-
dige Sammenlejring af saadanne membra disjecta med Menneske-
knokler eller med Menneskets Redskaber i Hulerne, Klippespal-
terne, de'torrentielle Lag f. Ex., ja selv i Somme - Dalens Flod-
Aflejringer (Riverdrift) 0. s. v., der menes at kunne sætte
Menneskets Samtidighed med Mammuthen i dennes levende
Live saa godt som uden for al Tvivl (I). — Rigtignok tænkes
Samtidigheden ikke altid saaledes, at Menneskets Levetid rykkes
tilbage til Mammuthens, men i enkelte Tilfælde derimod dennes
198 Japetus Steenstrup.
ned til Menneskets, undertiden selv ned til den saakaldte Jern-
alder og tidlige Middelalder (!).
Medens disse lange, oftere hinanden krydsende og lige-
som mellem hinanden sig slyngende Flytnings- og Omflytnings-
bevægelser foregik — over hvilke Processer først de senere
Decennier begynde at lade os faa et Overblik —— svandt Aar-
tusinder i det mindste. Nogle Geologer bruge som Maalestok
for Tidsrummets Varighed Titusinder. For ingen af Maale-
stokkenes Rigtighed indestaar jeg, men selv holder jeg mig til
den kortere, som efter mit Skjøn mest tiltaler mig.
Men selv, naar «Åartusindet» bliver vor Maalestok, og
man erindrer det Leje, som de hidtil erkjendte Mammuth-
Levninger indtage i vort Fædrelands Jordbund, og de over
Lejets Lag efter hinanden indtraadte Skifter i Plante- og Dyre-
livet, og man dertil maa erkjende, at Landets Urbefolkning, som
vore Kundskaber nu staa, næppe kan have optraadt førend henimod
Midten af disse Skifter, såa bliver det først ret klart for Tanken,
at kun en Sum af Aartusinder kan udmaale Afstanden
mellem denne Stenalder-Befolknings Levetid her i Landet og
den Tid, der betegner de Mammuthskarers frodige Liv, hvis
Skeletter vi have i Måhrens og Mellemeuropas Ligmarker.
Regne vi nu — og dertil ere vi vistnok ikke uberettigede
— at disse Ligmarker i Mellem-Europa i det hele og store vist
næppe, i alt Fald geologisk talt, ere meget tidsforskjellige fra dem,
der findes i Rusland og det nordlige Asien og hvis Knokler i
grænseløst Antal og mange Gange ved kombinerede "Vand- og
Is-Bevægelser findes atter omlejrede over umaadelige Stræk-
ninger af disse Egne og navnlig langs Ishavets Kyster og paa
dettes Øer, saa have vi ogsaa imellem disse saakaldte «sibiriske»
Mammuther og de Stammer af Jakutiske og Tungusiske Folkefærd,
der have en saa vigtig Indtægtskilde i Indsamlingen af disse
uddøde Dyrs Elfenbenstænder, påa det nærmeste, og i det
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 199
mindste, en lignende Sum af Aartusinder, som mellem
vore Urindvaanere og de Ligmarkers Mammuther, hvorfra Knok-
lerne og Tænderne i vore Rullestens-Dannelser stamme.
Jeg! siger "udtrykkelig: påaaudet nærmeste og idet
mindste, idet jeg nemlig ikke har ment at kunne med Nytte
tage i Beregning Afstanden imellem vor Stenalderstid og de
nuværende Jakuters, da den efter Geologernes Kalkuler
over Længden af Istiden og Mammuthtidens egen og ubestemte
Varighed let kunde blive en forsvindende Størrelse. Paa den
anden Side maa jeg bemærke lige over for de Archæologer,
der mene i de forskjellige Trin af Kulturstande altid at have
godt Fodfæste for Bedømmelse af Tidsafstande og Tidsfølge, at
jeg har med Villie undladt at tage Hensyn til to Forhold af
denne Art. Jeg har ment, at det i sligt Skjøn hverken kunde
gjøre fra eller til, at de jakutiske Elfenbensjægere, såaavidt
vides, alle havde Jærn- Jagtvaaben og Redskaber, da de ud-
bredte sig over Siberiens Sletter, eller at de, førend de over-
gav sig til Jægerlivet der, rimeligvis havde, som Middendorf
efter flere interessante Forhold træffende bemærker, i længere
Tid været nomadiserende Folk med Faarehjorde.
Kun to Ord har jeg til Slutning at tilføje med Hensyn til
de tilsvarende Tidsafstande ved selve Predmost, for at der i
denne Henseende ikke skal være nogen Tvivl om min Mening,
den være nu rigtig eller ikke. Kulturlagets Mammuth-Ligmark
ertfor mig "som det af "det. foregåaende oftere "vil "ses, af
sammes Alder som de andre Lismarker, og" e aar
forud for Mellem-Europas strængere Istid. Derimod
har jeg ikke kunnet finde det mindste Tegn til at den Rens-
dyrtid, hvortil. de Stenaldersjægere… hørte, der hu-
sere'de omkring Ligmarken, kunde ligge hinsides I's-
tiden; den maatte i alle Henseender regnes at være paa
denne Side af samme (være egentlig postglacial). Naar man
derfor spørger mig, om jeg da virkeligen ogsaa imellem de to
væsenligste Faktorer i «Kulturlagets» Dannelse, Mammutherne og
200 Japetus Steenstrup.
deres Fæller i Faunaen paa den ene Side, og Elfenbens-
Samlerne eller Rensdyrjægerne med deres Vildt-Fauna påa den
anden Side, vil indkile en Sum af Aartusinder og med et
saadant Svælg af Tid stemme de to Elementer fra hin-
anden, som man hidtil havde anset for saa inderlig
samtidige, at det ene havde dagligen fortrinsvis
dræbt og næret sig af det andet? saa svarer jeg herpaa
ubetinget: Ja.
Henvisning til Litteraturen om de som Exempler fremdragne tydske
Mammuth-Ligmarker.
a. ved Thiede (1816. August).
Okens Isis. 1817. S. 999 -1000 (Hofapotheker Wiegmanns og Prosec-
tor Bergers Breve til Oken).
Ballenstedt. Archiv des Urwelt Bd. I. 1819. B.'s Reise zu den Gips-
gruben von Thiede. S.9 23; Nachtrag dazu. S 24
—30; B.'s zweite Reise nach Thiede u.s w. S: 353 og
fig. — fremdeles S. 431 - 434. —
Bieling. Geschichte der Entdeckung auch Darstellung des geognostischen
Vorkommens der beym Dorfe Thiede .... gefundenen
merkwurdigen Gruppe fossiler Zåhne und Knochen
urweltlicher Thiere. m. 1. Kupf. Tafel.. Wolfenbiuttel.
(1819). gr. 4to, —
b. ved Canstatt (1816. Octbr.).
Gilberts Annalen der Physik Bd. LVII. 1817. S. 327—338.
Ballenstedt. Archiv der Urwelt. I. 1819. S.31—40.
og smstds. et Aarhundrede tidligere (1700).
Memminger. Canstatt und seine Umgebung. 1812. S. 18 og flg. efr.
Cuvier. Ann. Mus. d'hist. natur. IV, og Gilbert Annal
1817. S. 322—27. Endvidere:
Cuvier. Rech. Ossem. foss. II. p. 86—102. (Édit 1834).
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 9201
Uddrag
af Grev Gunacker Wurmbrands, Dr. Heinrich Wankels
og Prof. Dr. Karl Maska's Skildringer af de måhriske
Mammuthjæger-Staåtioner.
I den foranstaaende Fremstilling har jeg flere Gange henvist til
Udtalelser fra de tre Forfattere, der, efter selvstændige Undersøgelser
og paa Grundlag af et nøje Kjendskab til Østerrigs almindelige, præ-
historiske Forhold, have meddelt os deres herpaa støttede Opfattelse
af, Låss-Stationerne" eller ,,Mammuthjæger-Stationerne" i Låss-
Dannelserne i Østerrig, navnlig i Måhren. I ordrette Uddrag, ord-
nede efter Tidsfølgen i deres Publication, følge her de Udtalelser,
hvortil jeg i Fremstillingen sigtede og til hvilke jeg, baade paa min
egen Skildrings Vegne og paa de nævnte Forfatteres Vegne, maatte
ønske, at Læseren havde en let Adgang, for bedre at kunne følge
Fremstillingens Hovedpunkter i de afvigende Opfattelser.
Graf Gunacker Wurmbrand, ,,Uber die Anwesenheit des
Menschen zur Zeit der Låssbildung", m. 4 Taf. und 2 Plånen
(Denkschriften der kais. Akad. der Wissenschaft. Math.-Naturw.
Classe. XXXIX Bd. 2. Abth. S.165—185), Wien 1879, udtaler
sig paa det første Blad af sin Afhandling om den Tvivl, selv de
bedste Huleundersøgelser efterlade m. H. t. Menneskets Sam-
tidighed med de diluviale Dyr, og om den store relative Sikker-
hed, som derimod lagdelte og geologisk nøjagtig bestemte Dannelser
i den Henseende frembød. Paa Afhandlingens to sidste Sider op-
summerer han slutteligen det Udbytte, som var fremkommet af hans
Undersøgelser af et ,,Kulturlag", ligeledes en ,,Mammuth-
jægerstation"”, indlejret i karakteristiske Låsslag ved Joslowitz i
Måbren.
Det hedder saaledes $. 165:
»Selbst die håchst wichtigen und genauen Forschungen an-
erkannt guter Beobachter wie Lyell, Evans, Christy, Schmer-
ling und reiche Funde in englischen, belgischen und franzåsischen
Håhlen oder in Flussniederungen konnten den Zweifel an der Gleich-
zeitigkeit des Menschen oder der menschlichen Werkzeuge mit den
202 Japetus Steenstrup.
zusammengelagerten Knochen diluviåler Thiere nicht vollends ent-
kråften.”
»Bei Untersuchung der Håhlen des Lesse-Thales in Belgien.
welche so reiches Material fir die einschlågigen Arbeiten Dupont's
lieferten, konnte ich mich tberzeugen, dass solche Zweifel in vielen
Fållen wirklich gerechtfertigt waren, weil tiber die Art der Schichten-
bildung in der Håhle, selbst vom geologischen Standpunkte aus,
sehr verschiedene Ansichten herrschen kånnen, und weil die Schichten
unter einander offenbar nicht ungestårt geblieben sind.”
S. 166.
»90 bieten die fluviatilen Schichten verschiedener Niederungen
keinen sicheren Anhaltspunkt ihres gleichen Alters unter einander,
ausser durch ihre organischen Einschlisse. Sind diese aber in un-
bestimmter Zeit hineingerathen, so entfållt sehr haufig die Bestimmung.”"
»Entscheidender miissten meiner Ansicht nach fir die vorliegende
Frage des Alters des Menschen in Europa solche Funde sein, die in
einer bestimmten, geologisch streng definirten Schichte auftreten,
wofern es sich unwiderleglich nachweisen liesse, dass sie nicht wieder
måglicherweise spåter hinein gelangt sind.”
»Eine solche wohl definirte und geologisch dem relativen Alter
nach bestimmbare Schichte ist der Loss fir das åstliche Europa.”
»Mag er nun ein Ablågerungsgebilde aus stehendem oder flies-
sendem Siisswasser sein, mag er subaérischen Einfliissen sein Ent-
stehen zu danken haben, so steht doch so viel fest, dass er nicht
nur in sich gleichmåssig gebildet ist, sondern auch an den ver-
schiedenen Orten des Vorkommens so viel Analogien zeigt, dass
kein Grund vorhanden ist, eine wesentlich verschiedene Ursache der
Bildung vorauszusetzen oder die Periode der Låssbildung in ver-
schiedene Epochen zu versetzen.”
S. 184.
»Das Bild der Vorzeit, wie es sich mir allmålig als den Ver-
håltnissen entsprechend darbot, ist etwa fulgendes."”
»Ein grosser Theil der Alpen war tiefer als jetzt mit Schnee
bedeckt, die Gletscher schoben ihre Morånen hie und da bis in die
Thåler hinab, welche mit Geschiebe und Gerådlle erfillt waren. Nur
spirlich waren die schroffen zerklifteten Berge mit Wåldern bekleidet,
welche sich dichter gegen Norden tber die Donau und den Manhardts-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 903
berg hin erstreckten. Gegen Osten fand der Wald an den Gehången
dieses Gebirges seine Grinzen; weiterhin breitete sich hiigeliges
Steppenland noch von einzelnen Waldgruppen unterbrochen aus. Im
heissen Sommer, wo alle sonst so wilden Stirzbåche und Torrenti
wasserlos geworden, zieht das Wild schaarenweise zu den noch wasser-
reichen Flissen.”
S. 185.
»Unsere Jåger wihlten sich in der Nåhe des Flusses am Waldes-
saum ihr Lager, und konnten hier das vom Walde ausziehende und
zur Trinke eilende Wiid im Fallen und Gruben locken, oder in an-
derer Weise erlegen.”
»Zerlegt, sind die besten Theile des Thieres ins Lager geschleppt
worden. Das Lager war im Freien an einer vom Winde geschiitzten
Stelle nahe dem Walde. Nicht im Walde selbst, denn dort ist der
Uberfall von Feinden und feindlichen Thieren des Nachts gefahrvoll.
An vielen Stellen hatte der Ostwind gegen die Berge hin schon
måchtige Staubwehen angehaift, die sich allmålig mit Gras tiber-
deckten. War die Jagdzeit beendet, kam der Winter, so zogen unsere
Jåger den schitzenden Håhlen zu. Nur wenn der Lagerplatz gin-
stig gewåblt, wurde er dfter besucht, sonst aber verwehten ihn schon
die Stiirme der niåchsten Jahre. Wir dirfen kaum hoffen, in solchen
Lagerplitzen viel brauchbares Geråith oder gar menschliche Gebeine
zu finden. Beide låsst man nicht leicht unbemerkt und vergessen
hinter sich, wenn das Lager aufgehoben wird.”
Dr. Heinr. Wankel har kortest og klarest udtalt sin Opfat-
telse af Predmost-Stationen i det Billede af denne, han gav i
Anthropologernes ,,X VII. Allgemeine Versammlung zu Stettin" 1886,
nærmest for at oplyse Forsamlingen om Ælden af en Menneske-
Underkjæbe, der var under Forhandling, og om de nærmere Forhold,
hvorunder denne var fremkommet i Kulturlaget ved Predmost.
S. 149.
»Vor mehr als 10 Jahren hatte der am Fusse des Higels
wohnende Grundbesitzer Chromeétek in Predmost an der siidåst-
lichen Seite den Låss abgraben lassen, um sowohl seinen hinter dem
Hofe liegenden Garten zu erweitern, als auch den devonischen Kalk
aufzuschliessen, bei welcher Gelegenheit er auf in Låss befindliche
ktnstlich ausgegrabene Håhlen stiess, und aus dem Låss eine so
204 Japetus Steenstrup.
grosse Menge Knochen heraus grub, dass ganze Wagenladungen hin-
weggefiihrt und zerstampft als Dingmittel benachbarter Felder be-
nitzt werden konnten. Diese Abgrabungen wurden alljåhrlich fort-
gesetzt, so dass mit der Zeit hohe und breite Loåsswånde ibrig
blieben, in welchen 3 Meter unterhalb der Oberflåche eine ein
Drittel bis ein haåalb Meter måchtige horizontale schwarze Schichte
zu erkennen ist, in der die vielen Thierknochen mit Asche und
Kohle vermengt lagerten. SSchon vor 7 Jahren hatte ich, von
einem meiner Collegen aufmerksam gemacht, diese Schichte nåher
untersucht und bin zur Ueberzeugung gekommen, dass die Knochen
in der schwarzen Schichte durch keine Fluthen abgesetzt, sondern
vielmehr durch Menschenhand hieher getragen wurden, dass hier die
Reste seiner Mahlzeit, seines Haushaltes zurutckgeblieben sind und der
Higel als mehrjåhrige Lagerståtte dem Mammuthjåger diente, und
zwar so lange, bis måchtige Fluthen den Lagerplatz wieder mit 2—3
Meter måchtigen Låss bedeckten.”
»Der schwarze Streifen auf dem untenstehenden Bilde, der mit
dunklen Kreuzen bezeichnet ist, ist die erwåhnte Kulturschichte.
Sie besteht aus einer verhåltnissmåssig grossen Menge Asche mit
Erde und kleinen Holzkohlentheilchen gemischt, einer reichen Menge
mehr weniger grossen Stiicken Knochenkohle und einer grossen Menge»
theils kinstlich zerstickten, theils ganzen, oft angebrannten Knochen
verschiedener Thiere. . . .."
SEES 0:
»Wenn auch die Knochen zumeist bunt durch einander gemengt
zu liegen scheinen, so war doch ein System in der Lagerung, das
mit den Gebahren und den Absichten des Mammutbjågers in Ein-
klang gebracht werden muss, unverkennbar. Es war durchaus nicht
Zufall, dass die gleichartigen Knochen des Mammuth verschiedener
Individuen und verschiedenen Alters an einzelnen Orten angehåuft
waren, kein Zufall, dass die Beckenhålften von vielen Individuen ver-
schiedener Gråsse, ebenso viele Schulterblåtter beisammen lagen.
Dasselbe gilt auch von den Råhrenknochen u.s.w." .... ,,Von den
meisten Røhrenknochen waren die Epiphysen getrennt.” ... ,,Auffallend
war die verhåltnissmåssig geringe Anzahl von Wirbeln, und wenn
welche vorkamen, so waren es nur die Wirbelbågen, wåhrend die
spongidsen Kørper fehlten. ...
»Fast alle Knochen des Mammuth und viele der anderen Thiere
liessen die Spuren der Steinaxt oder kinstliche Bearbeitung erkennen,
te
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 905
viele waren kinstlich zerschlagen, andere halb verkohlt, wieder
andere mit Råthel bestrichen. oder es steckten noch die, von der den
Schlag fiihrenden Steinaxt abgebrochenen Feuersteinsplitter in den-
selben. So zeigt ein riesiger Oberschenkel des Mammuth den Ver-
such, den Gelenkskopf mittelst einer Flintaxt abzuhauen, bei welcher
Gelegenheit ein Stick Feuerstein sich abtrennte und in der compakten
Knochenmasse stecken geblieben ist. Unter diesem Oberschenkel-
knochen låg in der Asche eingebettet die obenerwåhnte Unterkiefer-
Balkert
»Die Thiere, welche in den Knochen von Predmost repråsentirt
erscheinen, sind vor allen und zwar in tiberwiegenden Anzahl das
Mammuth (E/ephas primigenius) in allen Alterstufen und beiden
Geschlechtern. Es fanden sich sogar auch die Foetalknochen ....”
»Weniger zahlreich waren die anderen Thiere vertreten.
93.158:
»Aus den Untersuchungen ergibt sich, das der Mammuthjåger
wahrscheinlich der erste Bewohner Måhrens gewesen ist, der die
waldigen Wasser und wildreichsten Fluren Måhrens aufsuchte. Als
Troglodite hatte er im Winter die Håhlen bewohnt- und als nomadi-
sirender Jåger im Sommer seine Lagerståtte auf flachen Higeln auf-
geschlagen, von wo er seine Jagdzige in die Gefilde Måhrens, in
das vor ihm sich aåausbreitende Wald- und Parkland unternahm, mit
den aus Darm gedrehten Lasso das flichtende Wild fing und Gruben
fir die grossen Dickhåuter grub, um sie sodann zu erschlagen.”
»Er zerlegte die Beute und schleppte sie auf seine Lager-
Selen gane
Prof. Dr. Karl MaSka, hvis Udtalelser i ,,Der diluviale Mensch
in Måhren, 1886" min Fremstilling naturligvis nærmest har for
Øje, baade hvor den samstemmer med hans Opfattelser og hvor den
søger at imødegaa dem, anfører:
Be 9109 92:
»Etwa 2 m. unter der Oberflåche befindet sich mitten im Låss
eine dunkel gefårbte Culturschichte, welche sich im ganzen Bereiche
der blossgelegten Låsswånde verfolgen låsst, deren Måchtigkeit jedoch
an verschiedenen Stellen verschieden ist. Manchmal kaum wahrnehm-
bar oder nur wenige cm. dick, erreichte diese Culturschichte im
nordåstlichen Theile des Kessels gegen den Garten zu ihre gråsste
9206 Japetus Steenstrup.
Michtigkeit von 40—70 cm. Dort senkte sich das Terrain bedeutend,
und die Culturschichte trat schon in geringer Tiefe unter der Acker-
krume auf. Hier wurde sie auch von der Gartenseite durch die zum
Zwecke der Lehmgewinnung und Erweiterung des Gartens erfolgten
Abgrabungen des Låssbodens im Profil blossgelegt. Diese Låsswand
welche eine Håhe von 6 m. erreicht, bot sowohl wegen der bequemen
Lage als auch wegen des Reichthums an Funden den giinstigsten
Angriffspunkt fir vorsåtzliche Forschungen.”
»Eingebettet in der hauptsåchlich aus Asche und kleinen schwarz-
gebrannten Stickchen thierischer Knochen bestehenden Umhiillung,
lagen in der Culturschichte bunt durcheinander geradezu massen-
hafte Reste verschicdener diluvialer Thiere, faust- bis kovfgrosse
Steinknollen oder scharfkantige Bruchsticke solcher, eine grosse
Menge wirklicher Flintwerkzeuge nebst zahllosen Splittern und zahl-
reichen Nucleen, verschiedene Artefacte aus Knochen und Elfenbein,
kinstlich zugerichtete tertiåre Molluskengehåuse, Stiickchen von Holz-
kohle und Råthel, sowie Skelettheile des diluvialen Menschen. Diese
Gegenståinde waren vielfach breccienartig zusammengebacken, viele
angebrannt, und die meisten mit einer Aschenhille oder einer kalk-
haltigen Kruste uberzogen. Es ist evident, dass såmmtliche Gegen-
stånde auf primårer Lagerståtte sich befanden und zur Zeit der Låss-
bildung hier abgelagert, beziehungsweise durch Hinzuthun des dilu-
vialen Menschen hieher gebracht wurden. Somit ist die Gleichzeitigkeit
des Menschen mit den diluvialen Thieren und der Låssbildung in
Predmost als erwiesen zu betrachten, und die Vorkomnisse lassen
keinen Zweifel zu, dass daselbst eine ståndige Ansiedlung oder wenig-
stens eine håufig besuchte und lange Zeiten andauernde Lagerståtte
der diluvialen Bewohner Måhrens erschlossen wurde.”
S. 92—93.
»Die diluviale Lagerståtte in Predmost war als ergiebiger Fund-
ort von Knochen ,,vorsintflutlicher” Thiere sejt mehr als 30 Jahren
im ganzen Lande bekannt, und deshalb darf es uns nicht wunder-
nehmen, wenn wir in vielen palaeonthologischen Sammlungen Oster-
reichs, insbesondere aber in Prerau und den umliegenden Ortschaften,
in Schulen und bei Privaten verschiedene Fundobjecte von Predmost
zumeist wohl Mammutreste, da die anderen Gegenstånde keine Be-
achtung fanden, manchmal sogar in bedeutender Zahl, antreffen.
Heisst es doch, dass jahrelang ganze Wagenladungen von Knochen aus
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 9207
der Culturschichte zum Dingen der Felder verwendet und eben
solche Massen beym Bau der Eisenbahnstrecke Prerau—Leipnik nach
Wien und Prag versendet wurden."
Side 94.
»Die Arbeiten fanden in der Weise statt, dass zuerst die obere
Låssschichte sammt der Ackerkrume partienweise abgegraben, und
dann erst die blossgelegte Culturschichte einer genauen Untersuchung
unterzogen wurde."
»Weitaus den bedeutendsten Theil der Funde machen natirlich
Reste der diluvialen Tbiere aus. Diese bildeten den Gegenstand der
Jagd des diluvialen Menschen und gaben ihm so ziemlich alles,
wessen er zum Lebensunterhalte bedurfte. Die erlegten Thiere
wurden somit entweder ganz oder stiickweise in das nahe an den
Trånkplitzen und Fåhrten gelegene und doch wieder einen gewissen
Schutz bietende Lager geschleppt, um daselbst zugerichtet, an zahl-
reichen måchtigen Feuerherden gebraten und verzebrt zu werden.
Diesem Thun und Treiben entsprechen auch alle Funde. Die Fauna
umfasst nach den von mir bestimmten Resten folgende Arten: Das
Mammut, den Wolf, gem. Fuchs, Eisfuchs, eine Art Steppenfuchs,
das Pferd, Renthier, den Schneehasen, Håhlenbår (?), eine dem braunen
Bår nahe verwandte Art, den Fjellfrass, das Elen, den Auerochs,
Moschusochs ...."
»Uberraschend gross ist die Anzahl der Reste der beiden zuerst
genannten Thiere. Vom Majmmut liegen vor: mehrere vollståndige,
prachtvoll erhaltene Ober- und Unterkiefer nebst zahlreichen Kiefer-
fragmenten mit Zåhnen in situ, tiber 100 lose Backzåhne, ein voll-
ståndiger 1.5” langer Stosszahn und zahlreiche Theile solcher, fast
alle Skelettheile in grosser Menge (meine Sammlung allein enthålt
an 200 Stick) nebst zahllosen Bruchstiicken verschiedener Bestand-
theille, namentlich der Stoss- und Backzåhne, Schådel, sowie der
hohlen Extremitåtknochen. Die Mehrzabl dieser Reste stammt von
jungen oder halberwachsenen Individuen, aber auch sehr alte, sowie
noch embryonale Thiere sind durch eine Anzahl interessanter Exem-
plare vertreten. Die meisten gråsseren Extremitåtenknochen und
Rippen zeigen deutliche Spuren gewaltsamer Zertrimmerung von
Menschenhand, viele sind von scharfen Flintwerkzeugen abgeschabt oder
beschnitten, andere wieder angebrannt. Manche Endsticke sind wie
abgerollt, was darauf hinweist, dass sie lange Zeit frei herumlagen.
208 Japetus Steenstrup.
Fast alle klejineren, maåssiven Knochen, so die Hand- und Wurzel-
knochen, sowie die Phalangen sind unversehrt.”
»Von besonderem Interesse sind die Reste kleiner Mammutferkel,
darunter, wie oben bereits erwåhnt wurde, sogar noch von unge-
borenen oder nur einige Wochen alten Individuen . ...” ,,Als auffallende
Erscheinung sei erwåhnt, dass mehrmals gleiche Skelettheile in
grosserer Anzahl beisammen gefunden wurden, obzwar mitunter wieder
zusammengehårige Knochen z. B. ein grosser Theil eines Riick-
grates, Hand- und Fusspartien in ihrer nattrlichen Stellung sich
vorfanden.”
»Das Mammut bot dem diluvialen Menschen nicht nur die reich-
lichste Nahrung, sondern lieferte ihm in seinen Stosszåhnen und
Knochen das Material zur Herstellung seiner meisten Werkzeuge
und Waffen (den Feuerstein natirlich ausgenommen) und war dem-
zufolge das wichtigste Thier in der Predmoster Station gewesen.
Damit ist die charakteristische Bezeichnung ,,Mammutjåger" fir den
Menschen zur Zeit der Låssbildung vollkommen begriindet.”
»Vielleicht noch håufiger als das Mammut wurde in Predmost der
W olf erlegt, denn es liegen ausser 3 Schådeln uber 100 mitunter
auch wohlerhaltene Kieferstucke und an 1500 verschiedene Skelet-
theile vor. Die meisten Knochen waren ganz und zeigen selten
directe Spuren menschlicher Einwirkung. Dieses osteologische Mate-
rial, wie es in einer solchen Fiille und Erhaltung selten "vorkommen
durfte, ist wohl geeignet, in die Frage der verschiedenen Wolfsarten
in der Diluvialzeit einiges Licht zu bringen.”
»Bedeutend geringer, aber immer noch sehr zahlreich sind die
Reste vom Fuchs, welcher in drei Arten auftritt. Auch diese Reste
waren zumeist unversehrt. In grosser Menge kommen Knochen vom
Pferd, Renthier und Elen, hingegen nur spårlich vom Moschusochs
vor. Dieses letztere charakteristische Thier der arktischen Zone habe
ich bereits vor zwei Jahren auf Grund einzelner Bruchsticke von
Mittelfussknochen constatiert. Im Mai des laufenden Jahres war ich
so glicklich in Gegenwart des Dr. Wankel einen vollståndigen
Schådel von einem erwachsenen Individuum aus der Culturschichte zu
heben. Derselbe gehårt sicher zu den wertvollsten Funden von Pred-
most. Die markhaltigen Knochen der vier leztgenannten Thiere sind
ausnahmslos zerschmettert, so dass eigentlich nur die Gelenkenden
oder Splitter der mittleren Theile ibrig geblieben sind. Viele weisen
Schlagmarken, sowie feine Schnitt- und Schabspuren von Feuer-
«Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost. 9209
steinmessern == auf. Die andeten Thiere sind nur sporadisch
vertreten.”
Side 97 og 98.
»Die menschlichen Manufacte bestehen zunåchst in einer unge-
heueren Zahl von Steinwerkzeugen und Steinwaffen, deren Material, so
viel mir bekannt, såmmtlich in Måhren, oder håchstens in Schlesien und
Westgalizien, sich vorfindet. Unter den mehr als 4000 gesammelten
Sticken von Feuerstein, Hornstein, Jaspis, Kieselschiefer und ge-
meinem Quarz befinden sich an 1000 thatsåchlich benutzte oder
weiter bearbeitete Exemplare, also Artefacte in engerem Sinne, deren
meist gefigige Substanz der Mensch zielbewusst bearbeitet und ihr
eine dem Zwecke entsprechende Form zu geben gewusst hatte.”
»Aus diesem Grunde lassen sich aus der bunten Reihe ver-
schieden geformter Steinartefacte gewisse Gruppen verwandter Stiicke
absondern. Im allgemeinen sind es die bekannten Messer (fig.a,d)… ;
sogenannte Schaber; .... Ahlen (fig. c) und sågeartige Instru-
mente. Ausserdem wurde eine Anzahl vollendeter, misslungener oder
zerbrochener Åxte (fig. q und s) und verschiedener, manchmal sorg-
fåltig zugerichteter Pfeil- und Lanzenspitzen (fig. b) gefunden.
Diese Steinobjecte lagen zerstreut in der Culturschichte, stellenweise
kamen jedoch ganze Haufen von brauchbaren Werkzeugen, Splittern
und Nucleen vor, was offenbar eine Herstellung an Ort und Stelle
bekundet.”
» Von gråsserem Interesse noch, weil in den diluvialen Stationen
nicht so håufig, sind die Knochenartefacte. Sie sind, und darauf lege
ich Gewicht, meines Wissens insgesammt mit Feuersteinmessern zu-
geschnitten und abgeschabt, aber keineswegs auf Schleifsteinen poliert,
wie z. B. die Knochenwerkzeuge der Renthierzeit aus dem Kostelik,
von denen sie sich also wesentlich unterscheiden. Bearbeitet wurde
in erster Linie das frische Elfenbein, ausserdem Mammutknochen,
Renthiergeweihe, Bårenzåhne, Elen-!) und Rindsknochen. Die
Mammutstosszåhne wurden zuerst im gråssere Stiicke quer zer-
schlagen, håufig dann noch der Långe nach gespalten. Aus dem so
zugerichteten Elfenbein hatte der Mensch erst seine Kunstgegenstånde,
deren Verwendung håufig dunkel ist, verfertigt" ... .
1) Det fig. C S. 91 efter Wankel afbildede Redskab af « Ulna des Elen» i
Olmiitz-Museet er af en Eqvus. (I. Stp.)
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 14
210 Japetus Steenstrup.
»Zweifellos das schonste Stick von Elfenbein ist ein massiver
Cylinder, dessen beide Endflåchen sorgfåltig beschnitten sind."
Side 99.
,»Auch Werkzeuge aus Mammutknochen sind nicht selten.
Ich nenne mehrere keulenartig hergestellte Exemplare mit kinstlichen
Einschnitten und Schabspuren, eine prachtvolle, allseitig behauene
Axt nach dem Muster der Steinwerkzeuge von Abbeville, 12 cm.
lang und 7 cm. breit, und wiederum mehrere zugespitzte oder flach-
behauene Werkzeuge, wahrscheinlich zum Hausgebrauch. Såmmtliche
diese Artefacte werden aber von zwei Mammutrippen, worauf gravierte
Ornamente vorkommen, ibertroffen”" .
Side 104 og 105.
Wenn auch mehrere Håhlen des Landes wichtige Culturreste
des diluvialen Menschen in iberraschender Menge geliefert haben, so
bleiben diese såmmtlichen Fundorte sowohl mit Ricksicht anf die
Menge der gefundenen Artefacte als auch hinsichtlich deren Wertes
hinter dem Mammutlager von Predmost weit zurick. Aber auch
åusserst wertvolles palaeonthologisches Materiale liegt in ungewohn-
lichem Reichthum von dieser Station vor, so dass ich thatsåchlich
keinen zweiten Fundort im mittleren Europa anzufihren in der lage
bin, welcher Predmost an Bedeutung gleichkåme. Aber noch aus
einem weiteren Grunde verdient dieser Fundort besondere Beachtung.
Die Håhlen bergen nåmlich in ihren Ablagerungsmassen gewåhnlich
keineswegs Gegenstånde von gleichem Alter, vielmehr miissen wir
darin bisweilen mehrere Altersstufen unterscheiden, die jedoch nicht
immer auch åusserlich scharf getrennt sind oder aber nicht in unge-
stårter Lagerung vorkommen. Die Schwierigkeiten der relativen
Altersbestimmung entfallen bei einem Platze im Freien, wo die Cul-
turschichte nur einer einzigen Phase, und mag sie auch Jahrzehente
hindurch angedauert haben, entspricht. Hier ist ein fester Punkt
sowohl in der Bildung der Erdoberflåche als auch in der Geschichte
der Menschheit und er leistet vorzigliche Dienste bei allen Ver-
gleichungen.”"
Side 106 og 107. (Schlusswort.)
»Es wiirde zu weit fiihren, wollt' ich auf Grund vorgefihrten Daten
uber die 12 constatierten Stationen des diluvialen Menschen in
Måhren ein Gesammthild seiner physischen und geistigen Eigenschaften,
«Mammuthbjæger-Stationen» ved Predmost. STE
seines Thuns und Treibens zu entwerfen versuchen; ich beschrånke
mich auf eine gedringte Ubersicht der gewonnenen Resultate. Dass
der Mensch bereits in der Diluvialzeit bei uns gelebt hat, ist eine
durch viele zuverlåssliche Documente von allen Fundorten beglau-
bigte, unwiderlegbare Thatsache. Er jagte sowohl den grimmigen
Håhlenbåren und Leu als auch das riesige Mammut, den wilden
Stier und das gesellige Ren. Wir haben keinen Grund anzunehmen,
dass er ausschliesslich in Håhlen gewohnt håtte; er lagerte vielmehr
in der Regel im Freien, und die im Lande zerstreuten Håhlen dienten
ihm bloss zur willkommenen Zufluchtsståtte. Allerdings stammen die
meisten Funde aus Håhlen, aber nur deshalb, weil deren Erforschung
verhåltnissmåssig am leichtesten ist.”
…Bei seinem ersten Auftreten sehen wir den Menschen bereits
mit einer Reihe von Kenntnissen ausgestattet, welche eine noch tiefere
Culturstufe måglich erscheinen lassen. Er kannte schon das Feuer,
nicht nur um sich an demselben zu wårmen, sondern auch um das
Fleisch der erlegten Thiere, welches neben Frichten seine aus-
schliessliche Nahrung bildete, daran zu bereiten.”
Er wusste ferner aus hartem Kiesel kunstgerecht Spåne und
sonstige Formen zu schlagen und die abgesprengten Stiicke zweckent-
sprechend zu handsamen Werkzeugen mit grosser Geschicklichkeit
weiter zu bearbeiten. Auch Knochen und Geweihe vermochte er
verståndnissvoll umzugestalten und zu benutzen. In stetem Kampfe
mit der ganzen Natur wurden seine Kråfte geståhlt, seine Urtheils-
kraft wurde ausgebildet, und die erlangten Fertigkeiten steigerten
sich zusehends; sogar« sein åsthetisches Gefihl aiissert sich im un-
verkennbaren, wenn auch einfachen Kunsterzeugnissen, die er in
seimen Mussestunden auf Knochen und Elfenbein mit geschickter
Hand einzuritzen verstand. — Die Erzeugung von Thongefåssen kannte
er. nicht."
Side 107.
»Bei der Beantwortung der Frage tiber das Alter der einzelnen
Funde begegnen wir genetischen und localen Schwierigkeiten. Von
einer absoluten Zeitbestimmung kann natirlich keine Rede sein; aus
allem geht jedoch hervor, dass die letzte Phase der Diluvialzeit, in
welcher der Mensch noch mit dem muthmasslich schon gezåhmten Ren-
thier, als dem am långsten ausharrenden Vertreter der diluvialen Fauna
lebte, keineswegs weit zurickverlegt werden kann, und dass wir
schon mit 4—5000 Jahren ausreichen dirften. Aber sehr weit
14”
9212 Japetus Steenstrup: «Mammuthjæger-Stationen» ved Predmost.
hinausschieben miissen wir das erste nachgewiesene Auftreten des
Menschen in Måhren, wenn wir alle vorkommenden Erscheinungen
in Einklang bringen wollen.”" ;
Prof. Maska udvikler i Verh. Berl. Anthrop. Gesellsch. 7575 86,
S. 343, Grunden til, at den berygtede Sipka-Underkjæbe maa be-
tragtes: som endnu ældre end hans typiske eller ægte Mammuth-
tid, og definerer derved sin ejendommelige Opfattelse af denne Tid.
»Insbesondere war ich in der angenehmen Lage, das ausgedehnte
Lager der Mammuthjåger bei Predmost unweit von Prerau (Corre-
spondenzblatt 1884, No. 5), vielleicht den reichsten und wichtigsten
Fundort in Mitteleuropa, genau kennen zu lernen. Dabei håbe ich
die Erfahrung gemacht, dass die Predmoster Funde, welche die echte
Mammuthzeit, ich ;verstehe darunter die Epoche der gråssten Aus-
breitung dieses Thieres, repråsentiren, wohl mit den Stramberger
Funden aus den mittleren Culturschichten, aber keineswegs mit den-
jenigen aus den untersten Schichten, wohin auch der menschliche
Unterkiefer gehårt, tibereinstimmen.”
Tavle I
anskueliggjør i tre over hinanden staaende Felter det saakaldte «Kulturlags»
eller «Mammuth-Ligmarkens» Beliggenhed i de måhriske «Løss»-banker.
øverst: ved Predmost efter den Skitse, som Dr. H. Wankel med-
delte i «Correspondenz-Blatt d. D. Gesellsch. f. Anthropologie, Ethnologie
und Urgeschichte» 1886. S. 149; cefr. foran S. 203. Den mørke Linie, med
de smaa Korstegn ovenover, betegner Kulturlagets Leje.
nederst: ved Joslowitz, efter Grev G. Wurmbrands Skitse, med-
delt paa Plan 4 af det ovenfor S.201 anførte Skrift; cfr. ogsaa S.191—92.
mellemst: ved Zeiselberg, efter det ideale Gjennemsnit, som
samme hår givet paa Plan 1 i hint Skrift.
Alle tre Felter, men især de to sidstes Indlag i Løssen, betegnede
«Knochenschichte», kunne formentligen tillige hjælpe til Forstaaelse af Be-
liggenheden af de store «Mammuth-Ligmarker» ved Tiede og Canstatt; se
foran S.193—94.
AD. V. S. ;Overs. 1888. J. Steenstrup Mammuthjægere
ae] red
FÆr. 3SÅ
er
bra FR g mr de:
5
rs SR
Ib TEE
Wurmbrand. Uber die Anwesenhoit des Menschen zur Zeit der Lossbildung
i
Jdealer Schichtendurchschnitt ber Zeiselberg
Durchschnittdes Ziegelschlages bei Joslowitz
(nach exner Skiz2e.)
Knochenschichte
: Pacht & Crone photo lith
|
I
| Nord
AD. VS. Overs, 1888 I. Steenstrup Mammuthjægere Tab. I.
fe Es
Po er SS Sd
Wirmmbrand. Uber die Anwesenheit des Menschen zur Zeit der Lossbildung
Ost
I
Jdealer Schichtendurchschnitt ber Zeiselberg
Durchschnitt des Ziegelschlages ber -Joslowitz
(nach einer Sktzze.)
Løss
all | Nord
Thaya That
ERR
; Pacht &Crøne photø lith
Ved Fremlæggelsen af Skriftet:
,Kjøkkenmøddinger,
eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr alter
Kulturstadien. »
af
Japetus Steenstrup.
(Meddelt i Mødet den 3. December 1886.)
DE
Indledende. Skriftets Tilblivelse.
ES
Åt jeg først i Aarets sidste Maaned formaaer at fremlægge i det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab et lille, allerede i For-
sommeren færdigtrykt Skrift om «Kjøkkenmøddinger», kan
med Rette synes Medlemmerne af dette besynderligt, da
netop Skriftets Emne i særligste Forstand kan siges at høre ind
under Selskabet. Under dettes Auspicier er det jo baade frå
Begyndelsen af fremvoxet og senere blevet behandlet, nu et
fuldt Kvart-Aarhundrede igjennem, ligesom ogsåa de med Emnet
i nøjeste Forbindelse staaende Undersøgelser over Danmarks
Skovvegetationer i sin Tid — allerede for mere end et halvt Aar-
hundrede siden — fremkaldtes ved Selskabet. Men til en såa
sen Fremlæggelse var der desværre bydende Grunde i personlige
Forhold, i langvarige Følger af en ondartet Sygdom, hvoraf jeg
tidlig i Vaaren blev angrebet. Mine endnu ikke fuldstændig gjen-
vundne Kræfter ville imidlertid, foruden den allerede nævnte
Forsinkelse af Skriftets Fremlæggelse — og «Fremlæggelse» er
jo her, ifølge Skriftets nylig berørte Forhold til Selskabet ens-
En fortløbende Række af meget smaa Tal i Texten henviser til
Tillægs-Oplysninger ved Slutningen af Afhandlingen eller dennes Afsnit.
DI Japetus Steenstrup.
betydende med Redegjørelse for dets Indhold!) — sandsynligvis
endnu blive Aarsag til en anden af lignende Årt.
Jeg ønskede nemlig gjerne ved denne Lejlighed tillige
at kunne, selv om det kun blev i allerstørste Korthed, meddele
nogle af de Undersøgelser, som jeg siden Skriftets Udgivelse hår
foretaget i den frie Natur i Løbet af Sommeren og Efteraaret,
og som paa flere Maader have oplyst og yderligere bekræftet
de Resultater, der bleve fremsatte i Skriftet ved dets Af-
fattelse for nu tre Aar siden. Men jeg vil maaske ikke
nåa såa vidt.
Saaledes som Skriftet i dets hele Text foreligger, vil det
nemlig ses at være et ligefremt Optryk af den Fremstilling af
Emnet, som jeg efter Opfordring af Redaktionen for Ersch
und Grubers Allgemeine Encyclopædie der Wissenschaften und
Kiinste, in alphabetischer Folge von genannten Sehriftstellern be-
arbeitet», forfattede til denne i 1883 og som ogsaa udkom i En-
cyclopædiens: zweite Section H—N, XXXIV Theil, 4to, Leipzig
1884. Af de enkelte Afhandlinger i dette store Samleværk for
Original-Fremstillinger giver man desværre ingen Særtryk, og til
saadanne vilde det dog her i mange Tilfælde have været hen-
sigtsmæssigt at kunne henvise Læseren, eftersom den nævnte
Encyclopædie ifølge sit næsten ubegrænsede Omfang og sine
allerede talrige Bind kun findes i store Bibliotheker. Heraf kom-
mer da som en Selvfølge, at dette ansete Samleværk i Nutiden
ikke blot bliver mindre benyttet af de noget yngre Genera-
tioner af Natur- og Old-kyndige, men endog synes at være en
stor Del af dem aldeles ubekjendt, hvilket man efter min
Afhandlings Optrykning fra flere Sider har meddelt mig og har
vedkjendt sig.
1) Til Mødet den 3. Decbr. 1886 var min Meddelelse derfor ogsaa anmeldt såa-
ledes: Professor emer. Dr. Japetus Steenstrup vil fremlægge sit i Aar
udgivne Skrift: «Kjøkkenmøddinger, eine gedræångte Darstellung dieser
Monumente sehr alter Kulturstadten» og til Fremlæggelsen knytte
Redegjørelsen for enkelte Led af Skriftets Indhold og Oplysninger til
fremkomne Udtalelser om dette.«
Om
«Kjøkkenmøddinger. » PÅ |
Derfor ønskede jeg saasnart min Ret dertil var utvivlsom,
at udgive etOptryk af dette Arbeide, men dog tillige at udstyre
det med enkelte Tavler, som da naturligvis maatte ledsages
med særlige Textforklaringer. I korte og bestemte Udtryk skulde
disse gjøre Rede for og nærmere oplyse de Resultater, paa
hvilke Texten beraabte sig og som billedlig vare fremstillede paa
Tavlerne, ligemeget om de vare udledte af Undersøgelser
over Kjøkkenmøddingerne eller af jevnsides med disse gaaende
Undersøgelser af vore Tørvemoser (navnlig Skovmøserne), Mergel-
og Tegllers-Lagene, samt andre yngre samtidige Dannelser ved
Bredderne af vore Indvande, være sig indesluttede eller med
naturlige Afløb.
Fire saadanne Tavler ledsage nu Optrykket.
Den første af disse gjengiver Billeder af Kjøkkenmød-
dingerne ved Havelse og Sølaåger, for at anskueliggjøre
disse Fortidsmonumenters almindelige Udseende, deres Belig-
genhed i Forhold til Omgivelserne og Gjennemgsnittet af deres
ved Menneskehaand opdyngede Masser af Affaldet fra Maaltiderne
og fra disses Tilberedelse.
Den anden fremstiller den systematiske Behandling,
som de talrige Fugleknokler i Kjøkkenmøddingerne have
været underkastede af et stedse tilstedeværende Rovdyr, en
Tamhund, samt den meget nøje Forbindelse, der er imellem
denne gjennemgaåaaende Behandling og Udviklingsgangen i hele
Fugleskelettet samt i de enkelte Knokler af dette.
Den tredje gjengiver Billedet af den ligeledes aldeles
systematiske Behandling, som Pattedyrknoklerne i
Dyngerne have været underkastede; samt fremhæver ved en egen
Længdestregning i Modsætning hertil, hvilke Knokler eller Dele
af Knokler der forefindes i en ved Menneskehaand søn-
derslagen eller spaltet Tilstand, fordi Mennesket saa
ufortrødent har søgt Marven i dem.
Den fjerde Tavle endelig fremstiller Gjennemsnit af to
Skovmosers Tørvelag til Oplysning af den Tidsfølge, der
916 Japetus Steenstrup.
aabenbarer sig i Landets tidligere Skovvegetationer, og
derved tjene til fra flere Sider, baade direkte og indirekte, at
oplyse de Naturforhold, hvorunder det Folkefærd levede, fra
hvilket Kjøkkenmøddingerne hidrøre.
Det er med Forsæt at alle fire Tavler kun optage Figurer,
der ere publicerede i mine tidligere Afhandlinger om Kjøkken-
møddingerne eller Tørvemoserne. De korte særlige Texter, der
ledsage dem, indeholde imidlertid ogsaa enkelte Data fra noget
senere Meddelelser og Undersøgelser, og om disse skal der til
Slutning blive tilføjet nogle nærmere Oplysninger.
Kun såa meget med Hensyn til det Tillægs-Udstyr, der til
nærmere Belysning af Texten blev medgivet den fra «Allge-
meine Encyclopædie» iøvrigt ligefrem optrykte Afhandling !
NE
Gangen i det fremlagte Skrift. — Bestemmelse af Kjøkkenmøddingernes Ælde.
Denne ikke mulig alene efter Dyngedannernes Kultur, men maa væ-
senlig støtte sig til de kjendte Episoder i Naturens egen Historie. —
Hvad forstod man ved ældre og yngre Stenalder? eller ved
paålæolithisk og neolithisk Tid?
Jeg gaar altsaa her strax over til kortelig at omtale den i
Skriftet givne Skildring af de Mindesmærker fra tidligere Kultur-
tilstande, som den største Del af den dannede Verden i Nutiden
benævner med det i Danmark gængse Udtryk for dem, Kjøk-
kenmøddinger.
At en Skildring af disse maatte tage sit Udgangspunkt fra
en sammentrængt monografisk Skitse af de bekjendte Kjøkken-
møddinger fra Danmarks Stenalder, var naturligt. I Korthed
karakteriseres disses almindelige Udseende, deres Beliggenhed
ved Landets nuværende eller tidligere Kystlinier, deres meget
ulige Højde over Havets eller Fjordens Overflade, deres Størrelse
og Udstrækning, deres Opbygning og Sammensætning af Be-
standdele, der vel viste sig meget forskjelligartede, men dog
«Kjøkkenmøddinger. » 917
kom overens med hinanden deri, at de alle vare Rester af
daglige Maaltider fra meget fjerntliggende Tidsrum (Knokler
af de spiste Pattedyr, Fugle og Fisk; Skaller af de nydte
Muslinger og Snegle, m.m.) eller af slige Fødemidlers Til-
beredelse paa selve Stedet (Trækul, Aske, Skaar af Ler-
kar, Årnesteder 0. s. V.), eller udgjordes af mangehaande Red-
skaber og Brudstykker af disse, som havde været tagne
i Brug under de meget forskjellige Virksomheder, om hvilke
disse Ophobninger bære Vidne. |
Umiddelbart efter Fremstillingen af disse store Opdyng-
ningers forskjelligartede Indhold, skildres da det særlige Lys,
som just deres betydelige Indhold af Fødemiddel-Rester
spreder over Dyngedannernes daglige Levevis, saa længe
de dvælede paa disse Steder; over de Naturforhold, der
omgave dem og hvori de færdedes; over Tiden, da disse Men-
nesker omtrent have levet og fra hvilken altsaa disse Oldtids-
minder maatte antages at hidrøre. Alt dette bliver fremstillet
påa samme Vis, som det tidligere med forskjellige Mellemrum
er skeet indenfor dette Selskab, dels i enkelte udførligere Med-
delelser til dette, dels i Oversigtsform. Hovedresultaterne gives
navnlig saaledes, som disse i deres Helhed rekapituleredes her
i 1874. I Mødet den 13. Marts 1874 aflagde jeg nemlig den
Gang for Selskabet en udførligere Redegjørelse for, hvorvidt
vore Kundskaber om Kjøkkenmøddingernes Indhold og Natur
vare blevne forøgede eller ændrede ved den fortsatte og mere
omhyggelige") Udgravning og Undersøgelse af den ret anseelige
Kjøkkenmødding ved Sølager, som i 1873 havde fundet Sted,
og til hvis Udførelse Videnskabernes Selskab, påa Professor
1) Denne Betegnelse er her tilføjet med særligt Hensyn til Udgravningerne
i 1869, der ganske vist udførtes med Bistand af særdeles gode og kyn-
dige Kræfter, men maatte ske i den korteste Tid og med det Hoved-
øjemed, at kunne vise Medlemmerne af den da forsamlede internationale
archæologiske Kongres i Kjøbenhavn Bygningen af en Kjøkkenmødding.”
218 Japetus Steenstrup.
Worsaae's og min Henstilling, havde bevilget Omkostningerne
(sammenlign K. D.V.S. 0. for 1872, S.(42—43) og (45)).?
Ved denne Redegjørelse undlod jeg selvfølgelig ikke at be-
tone saadanne enkelte nye Bidrag, som ved fortsat Udgravning
vare komne for Lyset og som særlig kunde tjene til at udjævne
eller i alt Fald opklare den skarpe Modsætning, hvori — lige-
som påa een Gang — Professor Worsaae's og mine Ån-
skuelser vare komne til hinanden med Hensyn til det
ganske vist efter begges Mening meget fjerntliggende Tidsrum,
fra hvilket de store Ophobninger egentlig hidrørte. Der her-
skede Enighed mellem os om, at en Anskuelse om disse Min-
desmærkers Ælde naturligen, om ikke først og fremmest, kunde
begrundes på den Kulturgrad, der afspejlede sig i Dynge-
dannernes Efterladenskaber af al Art i selve Dyngerne. Men i
min Medarbeiders og Vens og mine Øjne maatte Billedet
af den heri røbede Kulturtilstand nødvendigen antage to højst
ulige Skikkelser, såasnart det viste sig, at vi gav to stik
modsatte Tydninger af de i Dyngerne efterladte «Red-
skaber» og «Vaaben» m.m.; thi deraf maatte jo naturligvis
igjen følge to meget forskjellige Meninger om deres
Brug og Anvendelse, og dermed atter om den Gråd af
Hensigtsmæssighed, Dyngedannerne havde forstaaet at give
hver af dem til sit Brug 0. s. fr.
I selve «Redskabernes», «Vaabnenes» forskjellige Former
vilde i alt Fald een Side af disses Kulturtilstand være
udtalt. Til at bedømme denne nogenlunde rigtig, hører der et
vist, baade fra Livet og Literaturen indvundet Bekjendtskab med
lignende eller ligeartede «Redskabers», «Vaabens» 0.s.v. nåtur-
lige Brug, og, såafremt særlige Tegn påa Anvendelsen eller
Spor af denne maatte findes paa selve «Redskabet», da tillige
med den i saadanne Tilfælde bestemt paaviselige og faktiske
Anvendelsesmaade af dem.
Men der er ogsaa en anden, meget væsentlig Side af
Dyngedannernes Udviklingstrin og Kultur, der røber
«Kjøkkenmøfldinger. » 219
sig i «Redskaberne», «Vaabnene» o.s. v., den Kløgt nemlig
og Øvelse, eller Sum af techniske Færdigheder, som
Brugerne have lagt for Dagen ved de forskjellige «Redskabers»
Forfærdigelse, saavel ved Valget af Materialet til dem, som ved
Graderne i dettes Beherskelse. Til at bedømme denne Side
nogenlunde rigtigen, hører der ganske vist ogsaa en fra Livet
og Literaturen indvunden Forstaaelse af de forskjelligartede
Materialers Tilvejebringelse og Bearbejdelse, Kundskaber, der,
som Erfaringen viser, i Almindelighed have ligget de fleste
Dyrkere af den præhistoriske Archæologi noget fjernere, end
tilbørligt var. Derfor, som det længere hen vil sees, have de
ikke sjeldent vildledet sig selv og andre, og mange af deres
Bedømmelser have derfor heller ikke kunnet undgaa at synde
groveligen baade imod Videnskaben og imod de ældste Kultu-
rers Folk.
Hvilke Vanskeligheder end Spørgsmaal af ovennævnte Årt
og disses naturligste Besvarelser kunne og ville føre med sig, bør
det imidlertid stedse ståa som utvivlsomt, at man i det mindste
maatte kunne naaåae et godt Stykke fremad paa Veien til en rigtig
Erkjendelse af de forskjellige Sider af enhver gammel og hidtil
ukjendt Kultur, nåar man ufortrødent fortsætter nøjagtige Under-
søgelser over dens Efterladenskaber og skærper sine lagttagelser
påa disse, samt ideligt paa ethvert Punkt, hvor Stof og Form
gjør en Sammenligning med andre Forhold nødvendig, ikke lader
forudfattede Meninger, men kun sundt Omdømme («bon
sens», «common sense») være vejledende og råadende.
Det var derfor ogsaa vor Overbevisning, at man paa en
saadan Maade efterhaanden maatte kunne nærme sig til en i
større eller mindre Grad tilfredsstillende Opfattelse af det Kul-
turstandpunkt, hvorpaa Dyngedannerne i Virkeligheden havde
staaet — naturligvis ikke i alle Retninger, men dog i alle de
Retninger, hvori Dyngernes Efterladenskaber gav os tilstrække-
lige Elementer til Bedømmelsen.
Forudsat, at vi paa denne Vei naaede til en fra de fleste
220 Japetus 'Steenstrup.
Sider godkjendt sikker Opfattelse af Dyngedannernes Kultursta-
dium og hele Levevis, maatte det altid være underforstaaet, at
vi derved kun havde gjort det første og nødvendigste Skridt
fremad imod det Maal, der var sat os: den omtrentlige Bestem-
melse af det Tidsrum, hvori Mennesker paa disse Udviklingstrin
levede her, og hvori Dyngerne ophobedes. Andre væsentlige
Skridt stode tilbage, først og fremmest dette, at faae den vundne
Erkjendelse af disse Menneskers Kultur og Levevis omsat til
en nogenlunde brugbar Maalestok for Tidsafstanden,
og navnlig baade for den Afstand i Tid, der maatte være
mellem dem og os, og for den, der fjernede dem og Mennesker
i andre præhistoriske Kulturtilstande fra hinanden indbyrdes.
Disse store Skridt maatte gjøres ad Veje, der føre stærkt
ud til Siden, og det båade ud i Rummet og ud i Tiden.
Det er disse udenfor Kjøkkenmøddingernes egne Regioner
liggende Veje til Tidsbestemmelsen, vi nu et Øjeblik maa følge.
tætte) J bl J (=>)
I flere Aar havde de tre oprindelige Undersøgere af Kjøk-
kenmøddingerne, der tillige i Forening vare Opstillerne af denne
Kategorie af Oldtidsminder (Forchh&mmer, Steenstrup,
Worsaae)i deres fælles — det vil sige: paa den af dem dannede
Komités Vegne — til Selskabet givne Meddelelser og Beretninger
stedse omtalt Dyngerne som Minder fra Landets kjendte Sten-
alderkultur, fra den nemlig, der aabenbarede sig i dets store,
saakaldte megalithiske Gravbygninger fra Stenalderen («Sten -
kamre» eller «Jættestuer»”, 4«Stendysser» og «Sten-
kister»). Senere — 1859 — opstod for det ene af Komiteens
Medlemmer (Worsåae), og som det synes meget pludseligen,
en hel anden Forestilling om Forholdene, og i alt Fald meget
uventet for Komiteens to andre Medlemmer blev en saadan løselig
fremsat i Selskabets Møder i Marts og November 1859, men videre
udviklet i Mødet den 25. Januar 1861.
vo
«Kjøkkenmøddinger. » SD
Efter Prof. Worsaae's nye Opfattelse skulde, som be-
” kjendt, disse to Klasser af Mindesmærker hidrøre fra to egentlig
himmelvidt forskjellige Kulturtilstande, og imellem dem vilde
der i Tid ligge en uhyre lang Afstand, et overordenligt langt
Tidsrum. Efter W.'s Fremstilling (Vid. Selsk. Overs., 1861,
S. 292—93), der sætter Kjøkkenmøddingerne som Led i den især
fra Vesteuropa kjendte, først af Sir John Lubbock benævnte
palæolithiske eller ældre Stenalder, blev Tidsmellem-
rummet — naar man følger de Geologer, som særlig have arbejdet
paa at belyse Jordoverfladens yngste Dannelser — et saa langt
Spand af Tid, at det, for at kunne udmaales, behøvede en Maale-
stok. af mindst Titusinder af Aar. Selv efter vor Kollegas se-
neste Udtalelser herom — f. Ex. ved den internationale archæo-
logiske Kongres i Stockholm 1874"), hvor Kjøkkenmøddingerne
saties ned imod den palæolithiske Tids Afslutning,
eller henimod Gryningen af en nyere Tid, den neoli-
thiske — kunde den gissede Afstand mellem de to, som meget
forskjellige antagne Kulturer endnu kun, udmaales med Aartu-
sinder som Maalestok.
Selv i dens senere Formel skyder Opfattelsen af vore
Kjøkkenmøddinger, som tilhørende en hel anden Kultur og en
hel anden Tid end de store Stengraves, samt gaaende sit ÅAar-
tusinde eller sine Aartusinder forud for disse, det allerede
meget lange Tidsrum, hvori Danmark og dermed hele Norden
har været beboet af Mennesker, langt længere tilbage i Tiden,
end tidligere har været antaget eller blot formodet. Men ikke
nok dermed! Hvad der for vore videnskabelige Studiers sikre
Gang var vigtigere: denne Opfattelse forrykkede mange af de
relative Tidsforhold, som det var lykkedes en ædruelig, baade
møjsommelig og langvarig komparativ Forskning at udrede i
1) Jfr. Worsaaes Bemærkninger med Hensyn til afd. Baron Kurtk's vigtige
Iagttagelser, som kun tillade een Stenalder for Danmark-Sverrigs Ved-
kommende. Congr. intern. å Stockh. Compt. Tom. I. p. 142—44, 146.
(89)
wa
wo
Japetus Steenstrup.
forskjellige Retninger. Saaledes dels den omtrentlige Samtidig-
hed mellem disse Nordens tidligste Beboere og visse Perioder
og Episoder i den nordiske Naturs egen Udviklingsgang; dels et
lignende Forhold mellem Europas tidligere Befolkninger ind-
byrdes, og dels mellem disse sidstnævnte og visse gjennem-
gribende Ændringer i Europas Naturforhold, ikke mindst i deres
Samtidighed med længst forsvundne Medskabninger.
Disse Forrykninger skete vistnok tildels ubevidst, saavel
for den første Fremstiller af den påaastaaede store Tidsafstand
imellem Gravkamrenes Byggere og vore Dyngedannere, som
ogsaa for den større Del af dennes senere Meningsfæller. Men
for enhver, der såa noget dybere ind i den Sammenhæng, der
var imellem de forskjellige Forhold, som den nye Opfattelse
berørte, maatte denne utvivlsomt ståa som et i høj Grad vild-
ledende Skridt påa disse vanskelige Studiers Veje, der ikke
kunde andet end hæmme en rolig og sindig Udvikling af
den nordiske Oldtids-Videnskab og af Archæologien i Alminde-
lighed. En Modstand rejste sig derfor strax imod den"), og at
denne fremdeles har maattet holde sig imod den, er just be-
grundet i disse dens beklagelige Følger for Videnskabens be-
sindige Fremskriden.
Om nu end nemlig den hele Opfattelse, som det synes,
fra første Færd af væsenlig fremkaldtes ved Misforstaaelse eller
ved ufuldstændigt Bekjendtskab med Forhold, som maaske ikke
ligefrem laa indenfor den egentlige Archæologis Omraade;
men nok derimod indenfor den præhistoriske Archæologis,
saasnart denne nemlig giver sig Mine af at være virkelig
«Videnskab» — om end kun en begyndende — såa byg-
gede Opfattelsen sig imidlertid højere og højere op ved vil-
kaarlig Afbenyttelse af vel kjendte Fakta, hvis virkelige Betyd-
ning man enten ikke saa, eller hovmodig oversaa, medens
1) Smign. Steenstrup. Vid. Selsk. Overs. 1859. S.171—91. 1861. 5.305—76.
«Kjøkkenmøddinger.»
(36)
do
eo
man samtidig påa en besynderlig Maade ringeagtede en viden-
skabelig Methode i Spørgsmaalets hele Behandling.
For blot nogenlunde at forstaa den indgribende Betydning,
man fra forskjellige Sider af Videnskaben maatte tillægge selve
Stridsspørgsmaalet om een eller to Stenaldre i Norden,
altsaa om et i Aartusinder eller endnu længere gabende
Nidssvælssimellem .demsuhvis: demvaretomosstv.,, maa
følgende korte Sætninger om den i Videnskaben gængse Op-
fattelse af et palæolithisk og et neolithisk Tidsrum
staa klare for Bevidstheden. Nu er en Fremhævelse af dem
bleven såa meget mere nødvendig, som man i de sidste 25 Aar
ikke alene i de mere naturhistoriske Retninger, men i alminde-
lig archæologiske, anthropologiske og selv i lingvistiske Forsk-
ninger har følt en sær Trang til at drage sig Kjøkkenmødding-
Dehbatterne til Fordel og at bygge videre påa den højst usikre
" Grundvold af en dobbelt Stenalder — med rummelig Mellem-
tid — som skulde have hersket ikke blot i Danmark men i
Norden i Almindelighed.
Medens den palæolithiske Tidsperiode i Vest- Europa
var 4) fra den geologiske Side væsenlig betegnet ved at om-
fatte de store Gruslagsdannelser i Syd-Englands og Frankrigs
Floddaåle — den saakaldte Flod-Drift, «Riverdrifi» — og
Pi fra den pålæontologiske eller faunistiske Side ved de
rigtignok mange, men spredte og usammenhængende Levninger,
der fandtes hist og her i disse Gruslag af store, nu uddøde
Pattedyr, navnlig Hovdyr, som Mammuth og Næsehorn,
skoreR0oxe-Arterisoga vissesuddøde, Rovdyr» sHyæner;
Løver m. fl., kaårakteriseredes den 7%) fra den archæologiske
Side ved Gruslagenes Indhold, hist og her endog i forbausende
Antal, af Flintstykker, der i bestemt Form og med et be-
stemt Formaal for Øje vare tildannede ved Menneske-
haand.
994. Japetus Steenstrup.
Disse Flinte — ligegyldigt. om man kalder dem «Red-
skaber» eller «Våaben» — aflagde altsaa utvetydige Vidnesbyrd
om Menneskets Tilværelse inden den Tid, da de ind-
lejredes påa den Plads, som de nu indtage i Flod- Driftens
Grus. Et Vidnesbyrd af samme Årt afgive de i Gruset ind-
lejrede Levninger af de nævnte store uddøde Dyr, for disses
eget Vedkommende. Men af Flintenes, Flintredskabernes, Flint-
vaabnenes Forekomst i samme Gruslag som Dyrelevningerne,
ja selv af deres Forekomst ved Siden af hinanden paa samme
Sted i Gruslagene, kan der ikke drages nogen tilfredsstillende
Slutning om sikker Samtidighed imellem de Dyr, hvis Levninger
findes i Gruset, og de Mennesker, der have brugt Flint-
redskaberne. Der kan i det højeste deraf kun drages den
Slutning, at begge Slags Indhold kunne være nedlagte sam-
tidigen enten i Gruset eller med dette. Dette sidste er vist
Tilfældet påa sine Steder; men paa andre turde det være utvivl-
somt, at de ere komne paa ulige Tider og påa ulige Maader,
og at navnlig Redskaberne ere komne senere.
Men i Vest-Europa træder den palæolithiske Tids-
periode op med endnu et andet Præg. I, et stort Antal
af Englands, Belgiens, Frankrigs saakaldte Knokkelhuler
findes der nemlig et Hulefyld, der geognostisk og, ved den
Maade, hvorpåa Fyldet i Reglen er indkommet i Hulerne, til-
lige geologisk er meget forskjelligt fra Flod-Driftens Grus- og
Sandlag, men alligevel, ligesom disse, baade indeholder spredte
og usammenhængende Levninger (Knokler og Tænder) af de
samme uddøde store Hovdyr og Rovdyr, og med dem
tillige et Antal, ofte endog et rigeligt Antal af Flintstykker,
der utvivlsomt ere tildannede af Menneskehaand.
Skjøndt man heller ikke her alene af den Omstændighed,
at slige «Redskaber» findes sammen med Knoklerne af de nævnte
uddøde Hovdyr m. m., påa naturlig Maade kan uddrage nogen
berettiget Slutning om disse Dyrs og Menneskets Samtidighed,
v9
($07
Gt
«Kjøkkenmøddinger. »
bliver denne dog meget ofte, uden nærmere Begrundelse, an-
taget at have fundet Sted, og tankeløs bliver den atter gjen-
taget Snese af Gange, saa at den, skjøndt tvivlsom, oftest lyder
som en aldeles sikker bevist Sætning. Det er jo imidlertid kun,
hvor Sammenforekomsten findes forenet med saadanne særlige
Biomstændigheder, der påa bestemt Maade røbe som det sand-
synlige, at Mennesket har stødt sammen med Dyrene i deres
levende Live, eller Dyrene med Mennesket i dettes, at der kan
med Rette blive Tale om en Samtidighed imellembegge,
dog endnu kun om en sandsynlig, ikke om en bevist.
Væsenlig påa Grund af Sammenforekomsten af hine store
forsvundne Dyrs Knokler og Tænder med Flintredskaberne har
man imidlertid tillige udstrakt Slutningen ogsaa til en omtrentlig
Samtidighed mellem Driftslagenes Afsættelse eller Dannelse og
Hulefyldets Indbringelse. I alt Fald har man ment, at disse
to Led af det palæolithiske Tidsrum ikke have været
fjerntliggende fra hinanden.
Ved denne Tidsbestemmelse vil det nok skjønnes, åt man
har seet noget bort fra de to Dannelsers geologiske For-
hold, der jo ikke stemte overens, og tillige noget bort fra de
archæologiske Forhold, forsaavidt nemlig, som Hulernes
Flintredskaber ere formforskjellige fra Driftlagenes
og kun undtagelsesvis stemme med disse. Dog skulle
Flintene fra begge Forekomster, efter den almindelig brugte
Betegnelse af dem, — der dog, hvad siden skal omtales, kun
lidet modsvarer Virkeligheden, — deri stemme overens, at de
røbe en hos Datidens Mennesker kun saare ringe uddannet Kund-
skab til Flintens Bearbejdelse. «Redskaberne» eller «Vaabnene»
betegnes nemlig som i Førmen raa og slet bearbejdede; de
kaldes endog jevnlig «uhyre raa» eller lignende.
Endnu en tredie Skikkelse, hvori den saakaldte
paålæolithiske Stenalder optræder i Mellemeuropa, møder
os i store Grupper af Sydfrankrigs, Belgiens, Sydtysklands og
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 15
226 Japetus Steenstrup.
Schweiz's Knokkelhuler, naar disse Huler ikke indeholde
hine store, til en forudgaaende Dyreverden fornemlig hørende
Hovdyr, men derimod fortrinsvis Hovdyr, der nok for Aar-
tusinder siden ere uddøde i disse Lande, Rensdyret,
Vildhesten f. Ex., men som nu leve i andre og fjerne Egne
med et meget raaere Klima, f. Ex. Renen paa Skandinaviens
Bjerge, i det høje Nordamerika og Siberien, Steppehesten
påa de asiatiske Stepper og Højsletter. Men Levningerne af
disse Dyr ligge ikke mere såa spredte og enkelte; derimod
danne de hele Ophobninger i Hulerne eller i Klippevægs-
Hvælvingerne og ved den Behandling, de have været under-
kastede, vise de sig tydeligen som Rester af Maaltider,
holdte påa Stedet og gjennem en lang PFid; Levninger af Dyr
altsaaymder aabendarteresimdslædbt nsten
Mennesker, og ved Mennesker, der oftere have haft et
længere Ophold paa disse Steder. Langt fyldigere og mere
urokkelige end i de to foregaaende Former af de palæolithiske
Forekomster foreligge her altsaa Vidnesbyrdene om
en Samtidighed imellem en tidlig Befolkning og en
tidlig — fra disse Egne i det mindste — forsvunden Dyre-
verden, og i det store Antal af bearbejdede Flint- og Ben-
Redskaber, som findes sammen med dem, er der givet i det
mindste eet Hjælpemiddel mere til, fra archæologisk Side,
at bedømme det Udviklingstrin, hvorpaa disse Hulebeboere stode.
Da Flintredskaberne, baade hvad Formen og Bearbejdelsen an-
gaar, stemme ret vel overens med dem fra Hulerne af den
foregaaende Kategori, betegnes de ganske almindeligen ligesom
disse, som raat og ubehjælpsomt tilhuggede og tildannede,
medens de samme Hulebeboeres Forstand paa at behandle
Dyrenes Ben og Horn til allehaande Brug og at smykke disse
med mangehaande Figurer, endog af den levende Naturs Frem-
bringelser, med Rette stærkt fremhæves.
Naar nu ogsaa denne Kategori af Hulerne, ifølge deres
Indhold af de ikke længere i disse Lande levende Dyreformer,
«Kjøkkenmøddinger. » 9
som ovenfor nævnt, regnes ind under den pålæolithiske
store Tidsperiode, vil man igjen her fåa Syn for, hvor
meget af de oprindelige Træk i Begrebet palæolithisk man
yderligere har givet Afkald paa. Af de tre Karakter-Betegnelser,
der oprindelig i lige Grad våre gjorte gjældende for det
første Led af det palæolithiske, Floddriftens Grus- og
Sandlag med deres Mammuther og Næsehorn og deres ejen-
dommelige Stenredskaber (« St. Acheul»- og u«Hoxne»-Øxerne
f. Ex.), er jo for det første Overensstemmelse i geologiske
Forhold bleven helt opgiven, thi her var væsenlig Sammen-
lejringen sket alene ved Menneskevirksomhed; == Overens-
stemmelse i det zoologiske eller i de faunistiske For-
hold ligesaa; kun i det tredie Forhold, det archæologiske,
var der bleven en Lighed tilbage, vel ikke med det første
Leds, men med det mellemstes, thi Stenredskabernes alminde-
lige Form nog: Udseende gjentog sig idet hele og
store ibegge disse, medens de ikke lidet afvege fra
det førstes. Kun deri betegnedes Flintene fra alle de
tre Led som væsenlig overensstemmende, at der maatte
tillægges dem alle Karakteren af at være raat bearbejdede
og røbe Ubehjælpsomhed i Flintens Tildannelse.
Dette maa man altsaa stadig have for Øje ved alle Sam-
menligninger med Forholdene i den saakaldte palæolithiske
Stenalder, at denne i Virkeligheden snart hår eet Ud-
seende, snart et andet og snart et tredie, eftersom man
enten har bygget paa en Karakter alene og set bort fra de
andre, eller paa disse og set bort fra .den første o.s.v., og
heri endog, som det synes, kun har ladet et vist Skjøn eller
Forgodtbefindende være det ledende eller raadende.
Dengang Professor Worsaae, for nu mere end et Kvart-
Seculum siden stillede vore Kjøkkenmøddinger ind i den «ældre
Stenalder» som et senere Led af et paålæolithisk Tidsrum, var
15"
228 Japetus Steenstrup.
det netop hine tre Kategorier indenfor dette, der kunde haves
for Øje. Da nu Kjøkkenmøddingerne fra alle Sider vare erkjendte
som opdyngede ved Menneskehaand, og da den Pattedyr-Fauna,
der havde leveret den rigelige Stok af Næringsdyr, og hvis
Knokler findes i disse Affaldsdynger,. ikke indeholdt Spor af
Rensdyrets og Vildhestens Fauna og heller ikke med Rette kunde
i Karakteren sammenlignes med denne og endnu mindre med
Gruslagenes Mammuths og Næsehorns aldeles uddøde Fauna,
blev det sammenbindende mellem dem naturligvis ikke her
at søge i geologiske eller faunistiske Fællesforhoøld,
der jo alle manglede.
Det var vel saa, at jeg allerede dengang i vore Fælles-
beretninger havde omtalt flere i Kjøkkenmøddinger fundne
Levninger af Pattedyr, som, skjøndt levende i hin Tid her i
Landet, ikke længere levede her, f. Ex. Kjæmpeoxen,
Bæveren, Lossen; men disse Former danne naturlige Led
af Landets og Skandinaviens nuværende Fauna og ere næppe
forsvundne af denne uden ved Menneskeforfølgelse, altsaa kun
udryddede, ikke uddøde.
Det eneste Fællesskab, Kjøkkenmøddingernes Indhold alt-
saa kunde frembyde eller frembød som et Sammenknytningsled
til det paålæolithiske Tidsrum, indskrænkedes i Grunden til
det archæologiske, det Slægtskabsforhold nemlig, som man
mente at se mellem Kjøkkenmøddingernes Flintredskaber og
de rent pålæolithiske. Herpaa var det ogsaa, at Worsaae
selv, baade den Gang og senere, lagde Hovedvægten, man
kunde næsten uden Overdrivelse sige: lagde hele
Vægten"). Jeg vil her strax tilføje, at det var netop ogsaa
7) Thi om endogsaa senere Mangelen af Husdyrhold, navnlig af egentlige
Næringsdyr, anførtes som et formentligt Særpræg overfor den hos Grav-
byggerne formodede Besiddelse af saadanne Dyr, saa blev der dog fra
denne Side ikke strax søgt nogen væsenlig Styrke for Kjøkkenmøddinger-
nes Henførelse til den ældre Stenalder, hvorfra de jo i øvrigt vilde ude-
lukkes ved deres store Hundehold. En egenlig Tamhund frakjendte
man jo ganske almindelig alle den ældre Stenalders Folk — og saa
gjør man det nok endnu, aldeles taktfast.
«Kjøkkenmøddinger. » 2929
påa de archæologiske Fællestræk, åt de senere skandi-
" naviske Tilhængere og Forfægtere af den Opfattelse, at Kjøkken-
møddingerne aldeles ikke tilhøre den samme Kulturtid, hvori
de store Gravbygninger ere blevne opførte, ikke alene i Hoved-
sagen støttede, men endnu den Dag idag af al Kraft støtte
deres Paastande.
Selv i deres nyeste Udtalelser. — ogsaa i dem, der angaa
mit nu her for Selskabet fremlagte Skrift eller ere endnu
senere — viser det sig jo saaledes, at Tilhængerne af Tve-
delingen af vor nordiske Stenalder i en saa kaldt palæo-
lithisk eller ældre og en neolithisk eller yngre, de
med Rette meget ansete Archæologer, Rigsantikvaren Dr. Hans
Hildebrand i Stockholm, Dr. Oscar Montelius samme-
steds og Dr. Ingvald Undset i Kristiania, Mænd, paa hvis
videnskabelige Forskninger jeg i saa mange Henseender sætter
særdeles høj Pris, i en ikke ringere (Grad end selve afdøde
Prof. Worsaae og hans Opfattelses ivrige Forfægter ved vort
oldnordiske Museum, Inspector Dr. Sophus Miller, ere
utilbøjelige til at erkjende nogen egenlig Lighed mellem
Kjøkkenmøddingernes talrige Former af Flintredskaber og de
ligeledes i stor Formrigdom fra Stenalderens Gravmindesmærker
os velbekjendte Flintredskaber og Flintvaaben. Derimod finde
de og fremhæve de flere, formentlige Ligheder med de fra
palæolithisk Tid kjendte Former.
Inden vi tage disse os meget paafaldende, men ofte frem-
satte Opfattelser i nærmere Betragtning, bliver det nødvendigt
at bede Læserne tage sig vare for et Par gængse Uklarheder,
der ret jævnlig forekomme i flere Archæologers Omtale af vore
Oldsager og som hos mange, især i Udlandet, have frem-
kaldt falske Forestillinger om de i vore store Stenaldersgrave
som «Gravgods» nedlagfe Vaaben og Redskaber af Flint. Disse
henregnes jo samtligen til de saakaldte velforarbejdede Red-
skaber og Vaaben og betragtes som Repræsentanter for den
9230 Japetus Steenstrup.
neolithiske Stenalder, den, hvilken man efter Udlandets
Exempel har givet det misledende Navn: den «slebne», «Påge
du Silex poli» eller «Påge de la pierre poliev.. Men ved den
altfor hyppige Brug af Betegnelsen «slebne» for disse Sten-
sager, forglemte, som det synes, vore egne Archæologer ofte
selv meget vigtige Forhold, og, hvad endnu var værre," forførte
Tilhørere og Læsere til at forglemme dem.
Gravmindesmærkernes Vaaben, der efter deres Form bære
Navn af Spyd- og Landseblade, Harpun- og Pilespidser, Dølke
eller Stødknive 0. 1., forekomme nemlig ikkun i «hugget»
eller «tilslaget» Skikkelse, aldrig i sleben Tilstand.
Det samme er Tilfældet med den ene store Gruppe af Gravenes
Redskaber; heller ikke de forekomme uden som «hugne»,
baade paa deres Overflade og langs Randene og deres uegentlig
saakaldte «Ægge», nemlig «Knivflækkerne» («Langflækkerne»),
«Skraberne» af al Art («Flække»-, «Skive»-, «Skeskrabere»,
«Rundskrabere», de flere Arter af «Halvmaaner» m. fl.). Der-
imod fremkommer en anden stor Gruppe af Redskaber
fra vore Gravkamre i dobbelt Skikkelse, dels nemlig blot
som hugne, og dels som «slebne»; forsaavidt de have været
i Brug som egentligt Ægværktøi ere de ægslebne i det mindste,
men oftest slebne over en større Del af deres Sideflader.. Disse
Former ligne vore Øxer, Mejsler og Kiler, og derfor have de
faaet en Mængde Navne efter disse (Retmejsler, Hulmejsler,
Tyk-, Fladmejsler, Bred-, Smalmejsler, Øxer med Bane, med
Spidsnakke o0.s.v.). Naar man altsaa uden videre betegner alle
disse Redskaber og Vaaben fra Gravkamrene som karakteristiske
for den «neolithiske, eller «slebne» Sten- eller Flintalder,
maa man ikke glemme, at det ikkun er den ene Brøkdel,
i Antal næppe en Trediedel af Flintredskaberne, der
haves i slebne Former, nemlig det egentlige Æg værktøj,
og ikke de øvrige. Heller ikke måa det forbisés, at der
endog i denne saakaldte «slebne Flints Tidsalder» findes
en meget typisk Form af Gravkamre, Stenkisterne, i hvilke
«Kjøkkenmøddinger. » 93 /
der ved nøjere Undersøgelser af Indholdet slet ikke, eller
ikkun undtagelsesvis, iblandt Gravgodset er fundet slebne
PFlintsager, fordi man hos de der begravede kun har nedlagt
Vaaben, og ikke Værktøj af den Gruppe, der blev slebet,
Æg-Værktøj.?
Ved denne Leilighed tør jeg ikke undlade i Forbigaaende at
bringe et hertil nøje knyttet Forhold påany i vore Oldforskeres
Erindring, da de selv oftere forglemme dets Betydning i
Drøftelserne med deres indenlandske og udenlandske Kolleger.
Inddelingen i Sten-, Bronce- og Jernalderen — denne
den nordiske Oldforsknings første og vistnok bedste Frugt —
er ingenlunde bygget paa det i Almindelighed anvendte Materiale
men paa det til Ægværktøi, til skærende Instrumenter
(Vaaben) anvendte Materiale, det Udstyr, hvorved Men-
neskets Haand bliver til det mægtige Redskab, som den har
været og er imod hele Omgivelsen, baade Medmenneskene og
Naturen.?
Åt der nu ikke ved en første Betragtning er nogen ret
Lighed imellem den store Mængde af Kjøkkenmøddingernes og
Gravkamrenes «Flintredskaber» af al Art, deri har jeg altid
kunnet give Tvedelingens Forfægtere fuld Ret, nemlig efter
min egen Opfattelse og Tydning af Kjøkkenmøddingernes
som artsforskjellige fra Gravkamrenes; men jeg har paa
det bestemteste maattet bestride Rigtigheden af den
samme Sætning, forstaaet efter deres Opfattelse og
Tydning af disse Gjenstande som artsidentiske med Grav-
kamrenes. For Øret lyder det rigtignok som om der var en
god Lighed tilstede mellem Efterladenskaberne i de to Mindes-
mærker. Man tager jo ikke i Betænkning at stemple hver enkelt
af Kjøkkenmøddingernes Former med en af de selvsamme
almindelige Benævnelser, som man tillægger Gravkamrenes
(altsaa Landser, Spyd, — Øxer, Mejsler 0. s.v.) og såa under
232 Japetus Steenstrup.
disse paaduttede Navne at underlægge hver enkelt af dem
den samme Anvendelse, hvortil dens Navnefælle iblandt Sten-
kamrenes er bleven benyttet eller menes benyttet. Idet man
derpaa stiller slige ensbenævnte Skikkelser ligeover for hin-
anden — en titulær Øxe ligeover for en virkelig Øxe, et titulært
Spydblad over for et virkeligt — og da peger paa den store
Forskjel imellem dem, mener man saa at have vist, hvor over-
ordenlig langt Forfærdigerne og Brugerne af den ene Klasse
Redskaber og Vaaben maa have staaet over eller under dem,
der forfærdigede og brugte den anden. Resultatet af Sammen-
stillingen af de virkelige og de titulære Redskaber og Vaaben
blev naturligvis et dobbelt: Dyngedannernes Kultur blev ikke
blot overordenlig forskjellig fra Gravbyggernes, saa at begge
ikke kunde høre til én og samme Kulturperiode, men For-
skjellen blev tillige saa stor og omfattende, at en uendelig
lang Tid maatte antages at have hengaaet, inden et Folk paa
Dyngedannernes lave Standpunkt havde kunnet arbeide sig
op påa Gravbyggernes Høidepunkt i Flintens Bearbeidelse til
Redskaber og Vaaben. Derfor er der — hedder det ofte — i
Tiden mellem de to Kulturtilstande et umaadeligt, «næsten ga-
bende» Svælg.
Et gabende Svælg af Tid — en saakaldt « Eatus» —
imellem det pålæolithiske og neolithiske Tidsrum, i det mindste
for Europas, den os bedst bekjendte Verdensdels Vedkommende,
hævde virkeligen mange Palæologer og præhistoriske Archæo-
loger samt de fleste Anthropologer. — Blandt «Hzatus»-Hævderne
findes mange af vor Videnskabs bedste Navne, men enkelte øjne
dog ligesom et svagt og smalt Gangbræt over den umaadelige
Tidskløft fra det Hinsides til denne Side, og en Planke af
dette Gangbræts ene Ende synes dem bevaret i den i Danmarks
Kjøkkenmøddinger aåabenbarede Kultur. Ved Hjælp af et saa-
dant Bræt ser f. Ex. Quatrefages Dyngedannerne ligesom
strække Haanden tilbage til Frankrigs og Belgiens Drift- og
Hulefolk, og for Professor K. Penka i Wien røber dette Bræt
«Kjøkkenmøddinger. »
(20)
Go
(JE)
Vejen, ad hvilken hans Ur-Arier ere komne hid til Norden
og der naaede op til vore Dyngedanneres Kultur."
Jeg nægter ikke, at jeg til en vis Grad sympathiserer med
de Bestræbelser, som fra flere Sider udfoldes indenfor Viden-
skabens forskjellige Omraader for, om muligt, at finde de Traade,
som kunde sammenbinde vore faktiske, men endnu kun spredt
staaende. og yderst stykkevise Erkjendelser. I de her fore-
liggende Forsøg er det dog i mine Øjne meget uforsigtigt at
ville føre den sammenbindende Traad ad et langt Gangbræt,
som man ikke selv har været med til at lægge, eller hvis Fast-
hed man ikke selv har kunnet undersøge. At Gangbroen fra
pålæolithisk til neolithisk, naar den kun bæres af de
Underlag, der ved dens ene Ende dannes af vore Kjøkken-
møddinger, som halv- eller hel-palæolithiske Mindesmærker,
og ved dens anden Ende af Gravkamrene som helt neolithiske,
efter min Mening kun er bygget af et skrøbeligt Materiale, og
at dette ikke engang har faaet Tid til at sætte sig, hvorfor
Broen synes mig løs i alle sine Sammenføjninger, vil vist ogsaa
staae klart for andres Øjne, naar der nu i næste Afsnit optages
et Syn over flere af Kjøkkenmøddingernes archæologiske
Forhold. Disse Forhold vare jo — og det maa her gjentages —
de eneste, der fra første Færd af, ved et vildledende Udseende,
havde ført Tvedelingens Hævdere ind påa Forestillingen om
Dyngedannernes palæolithiske Kultur, og derved igjen paa
disses Henførelse til et Tidsrum, der gik langt forud for vore
Gravbyggeres, påa et langt højere Trin af Udviklingens Stige
staaende neolithiske Kultur. Som det erindres, våre de
archæologiske Forhold dernæst ogsaa de eneste Forhold,
der bleve tilbage som sammenbindende hine tre ovenberørte
Led af det paålæolithiske Tidsrum, efterat man Skridt for
Skridt med større eller mindre Ret havde seet bort fra disses
geologiske og faunistiske Karakterer.
w
vo
ms
Japetus Steenstrup.
TEE
Dyngedannernes Kulturforhold ligeoverfor den palæolithiske og
neolithiske Stenalder, bedømte 1. efter deres Flintredskaber og
deres Evne til at behandle Flinten; (flere Oldforskeres urigtige Bedømmelse
af Flintarbejder og deres Forvexling af Form og Forarbejdelse m. m.);
2. efter deres Benredskaber og disses Forarbejdelse, og
3. efter deres Potte- Arbejder.
De Rester eller Spor af Dyngedannernes Kultur,
som hidtil have mødt os ved en mangeaarig og næsten uafbrudt
Undersøgelse af Kjøkkenmøddingerne og disses Indhold, blive
altsaa nu paa de følgende Blade at betragte fra to Sider.
Fra et pålæolithisk Tidsrums Synspunkt måa vi
naturligvis søge at værdsætte dem med Øjet nærmest fæstet
påa saadanne ligefremme Overensstemmelser, som flere
toneangivende Oldforskere mene at have fundet mellem vore
Dyngedanneres og Europas palæolithiske Stammers Efterladen-
skaber, navnlig hvad Formen og Forarbejdelsen af disse angaar.
Skulde det ikke lykkes os at komme til fulde Overensstemmelser
imellem dem, måa vor Opmærksomhed i hvert Fald rettes
imod de Tilnærmelser til hinanden, som muligvis begge
Grupper, hver fra sin Side, kunde frembyde.
Ville vi derimod tage Standpunktet for vore Betragtninger
indenfor et neolithisk Tidsrum og navnlig gaa ud fra
de velbekjendte Former af hugne og slebne Vaaben og Red-
skaber, som saa talrigen komme frem af vore store Gråavkamre
fra dette Tidsrum, da ligger det i Sagens Natur, at den særlige
Opgave for vore Betragtninger i Grunden maa blive den mod-
satte. Efter Evne maa vi da stræbe efter rigtigen at bedømme
Værdien af de mange afvigende Forhold, som den samme
Gruppe af Forskere har paåapeget, eller endog mener at have
paavist imellem hine ægte neolithiske Efterladenskaber og dem
af en tilsvarende Anvendelse fra vore Affaldsdynger; i det
hele altsaa at skærpe Øjet for Mangelen af 'Overens-
stemmelser imellem dem.
uKjøkkenmøddinger. » 325
Paa disse Uoverensstemmelser — de maåa nu ved
nøjere Betragtning og Vurdering befindes at være virkelige eller
kun tilsyneladende — er det jo i alt Fald, at flere af Nordens
Oldforskere, med min Medarbejder og Ven, afd. Prof. Worsaae
i Spidsen, og efter dem atter flere Archæologer udenfor Norden,
særlig beraabte sig og endnu beraabe sig, naar de dybt ned-
sætte Dyngedannernes Kulturtrin i Forhold til Gravbyggernes.
Paa denne Forskjel er det da atter, at de fjerne vore Bærere af
n r
disse to Kulturer saa overordenlig langt fra hinanden i Tiden.
Under Udførelsen af hver af disse Bedømmelser maa vi
uundgaaeligen passere visse Strækninger af en Fælles - Vej,
der frembyde et sandt Uføre og paa sine Steder saa store
Hindringer, at man ikke kan naa frem, uden først at have ud-
jevnet dem. Paa hvert af disse Punkter maa vi følgelig standse
en kort Stund for nøje at se os for og skjelne mellem de vir-
kelige og indbildte Vanskeligheder og faa begge Forhold fuldt
opklarede: Kun ved denne Fremgangsmaade kunne vi vente
at gjøre Vejen saa ryddelig og farbar, at den ikke inden lang
Tid igjen bliver spærret af de samme Forhindringer, enten
saa disse paa ny blive lagte i Vejsporet af Fejltagelse eller
blot af Uagtsomhed, eller voxe op af jevnlig henkastede Mis-
forstaaelser.
Mere end den med disse Ord givne Antydning behøver vist
Læseren ikke, for at være tilstrækkelig forberedt paa, at han i
dette Afsnit neppe kan undgaa at støde paa Udtalelser, som
i Medfør af de nævnte Forhold baade i bestemte, og nu og då
vistnok ogsaa i noget misbilligende Udtryk imødegaa de Me-
ninger og Fremstillinger, som efter min Opfattelse ikke alene
ere uvidenskabelige, men i Aartier have været til Hinder for
en fyldigere Uddannelse af vor archæologiske Viden. Med Ud-
trykket «fyldigere» mener jeg naturligvis ikke denne Videns
blotte Væxt, eller Forøgelsen af dens Enkeltheder, men dens
236 Japetus Steenstrup.
Tiltagen i indre Styrke og Klarhed; det den i lang Tid hår trængt
til. Jeg deler aldeles den af vort Selskabs Medlem, Sæér John
Lubbock udtalte Anskuelse, at for en ung eller endnu i sin
Vorden staaende Videnskab, som den præhistoriske Archæologi
er, kommer det ikke an paa, at dens enkelte Kjendsgjerninger
forøges i Antal, men Vægten maa lægges paa Maaden, hvorpaa
og Methoden, hvorefter disse ere erhvervede og de derpaa op-
stillede Sætninger ere blevne byggede. Deri alene er dens
sande Styrke, og i denne vor Videnskabs Tarv søge ogsaa
mine Udtalelser her deres Berettigelse. Jeg føler mig over-
bevist om, at Læseren, naar han støder paa dem, beredvilligen
skal indrømme, at de kun ere rettede imod bestemte lagt-
tagelser og Undersøgelser af Forhold, som efter min Opfattelse
vare overfladisk anstillede, eller imod bestemte Slutnings-
maader, som jeg maatte anse for uvidenskabelige og derfor i
mine Øjne heller ikke i Videnskaben tilladelige. Aldrig vil
han finde dem rettede imod selve Personerne: eller nogen
af den Kreds af "Forskere, der havde fremsat eller senere
hævdet de i mine Øjne for Videnskaben saa mislige Påaastande
eller Sætninger. Netop i disse Oldgranskere eller præhistoriske
Archæologer, der ere Bærere af de af mig angrebne Meninger,
ser ogsaa jeg ikke alene Forskere og Forfattere, der med bedste
Ret nyde stor Anseelse indenfor deres Kreds, men ogsaa Mænd,
med hvem jeg, uagtet stor Uoverensstemmelse imellem os i
flere videnskabelige Spørgsmaal, igjennem lange Tider og paa
mange Maader har staaet og endnu haaber at kunne staa i
meget venskabelige Berøringer.
Vi begive os nu ud paa de to Bedømmelsesretningers før
nævnte Fælles-Vejstykke, og møde da strax en os standsende
Forhindring i en Dynge af grove Misforstaaelser, der
ligger til Grund for den efter min Mening saa skjæve Opfattelse,
som en Mængde Oldforskere igjennem næsten tre Aartier have
villet hævde om vore Dyngedanneres lave Udviklingstrin i teknisk
«Kjøkkenmøddinger. » 92;
co
Q
Henseende, hvad enten de kun umiddelbart have bedømt dem
saaledes alene efter Beskaffenheden af deres, i Dyngerne
efterladte Redskaber, eller de tillige have anstillet en
Sammenligning mellem saadanne og dem, som Europas
paålæolithiske Folk andensteds havde efterladt sig.
I Forbigaaende tror jeg ikke at burde lade ubemærket, at
de Misforstaaelser, jeg her bringer påa Omtale, kunne siges
paa en vis Maade at være af en dobbelt Natur; dels nemlig
ere de ifølge det større Omfang, som enkelte af dem have, af
en mere omfattende Art, og dels ere de af en mere be-
grænset Art, forsaavidt andre af dem kun forekomme inden-
for et meget snevrere Omraade. Det vilde dog være en Mis-
forstaaelse, om man antog, at disse sidste derfor våre mere
uskyldige end de første; begge have for Videnskabens Frem-
gang i Grunden været lige hindrende, da de altid findes at
have understøttet hinandens Virkninger. I Forening have de i
lang Tid bidraget til at give et væsenligt Afsnit af den præ-
historiske Videnskab en egen Iklædning og under denne et
eget Indhold.
Det ligger mig nærmest — og ved Yttringerne i det fore-
gaaende Afsnit er dette ogsaa allerede ligesom bleven indledet —
at maatte først betone en Misforstaaelse af den almin-
deligere eller mere omfattende Art. Jeg sigter herved
til den foran nævnte, gængse Karakteristik af de palæolithiske
Folkestammer i Europa som Mennesker, der kun håvde
raa», «særdeles raa» o0.s.v. Redskaber, men heller ikke
godt kunde besidde andre, da de forskjellige Folkefærd fra dette
Tidsrum i det hele mentes at savne Indsigt og Dygtighed til
at behandle Flinten rigtigen, eller give denne de Former, som
Folkefærd fra en senere Tid formaaede. Hvad der imidlertid
skulde være det egentlig betegnende for denne i Redskaberne
fra hin Tid aabenbarede «Raahed», synes aldrig at være
kommet ret frem. Mig forekommer det endogsaa, at Anvendelsen
af de oftnævnte Ord f. Ex. paa den palæolithiske Tids
9238 Japetus Steenstrup.
formentlig allerældste og derfor som de mest primi-
tive ansete «Redskaber», «Vaaben» o.s.v. — nemlig «the
Jlint-implements» fra Englands «River-Drift» og de noksom
bekjendte «Øxer» eller «haches» 0.s.v., der i tusindvis: ere
blevne udgravede af Somme-Dalens Flodgrus, fornemlig ved
St. Acheul, Abbeville o.fl. St. — egenlig ikk e havde sin Grund
i, at man påa disse Redskaber troede at se en mere mange!-
fuld Bearbejdelse af Flinten. Snarere fremkaldtes Be-
nævnelsen uvilkaarligen ved Gjenstandenes Størrelse og Form.
I disse Forhold saa man formentligen et Udtryk for Plumphed
lige over for visse Redskaber fra en anden Tid, med hvilke
man, rigtignok kun efter et løseligt Skjøn, sammenstillede dem,
i det man mente, åt de rimeligvis havde havt samme Betydning
eller tjent til samme Formaal.
Men hvor megen Vægt man tør lægge paa det berettigede
i en saadan Sammenstilling, vil en ædruelig og ærlig Archæologi
snart lære at bedømme, naar man sér de aldeles uensårtede
(heterogene) Formaal, til hvilke dette «onplement», denne «hache»,
menes at have tjent, eller i alt Fald at have kunnet tjenetDet
har såa godt som tjent til alle Formaal; det har, som flere af
de dygtigste Forskere have ytret, i Grunden været «Drift»-
folkenes eneste Redskab: deres «Øxe» og «Kølle», deres
«Haandvaaben» og «Kastevaaben», deres «Landse»- og «Har-
punblac », deres «Jordhakke» og «Fiskeredskab» 0. s. fr.
Lige over for en saadan alsidig Anvendelighed af et og
samme Redskab maa det erindres, at selv hos Folkefærd paa
saakaldte lavere Udviklingstrin pleje vi til slige forskjellige Øje-
med at finde Sæt af Redskaber med en ikke ringe Forskjel i
Tildannelse og Form. Spørgsmaalet bliver derfor allerførst:
med hvilke Former af Redskaber til disse forskjel-
lige Formaal hos Folkestammer paa andre Kulturtrin
er det nu, at «St.-Acheul-Øxen» eller the drift-æmplement er
bleven sammenlignet og da viste sig at være i Formen enten
raa eller endog meget raa? Hvorledes har man søgt — saaledes
jun dt CE
«Kjøkkenmøddinger. » 239
spørger man dernæst — at sikre sig, at man, i det mindste
efter en rimelig Antagelse, sammenlignede Øxeform med Øxe-
form indenfor disse forskjellige Kulturer, og ikke med Kølle-
eller Landseform, eller lignende?
Blot efter en vis Lighed i Formen, uden nogen som
helst Understøttelse af andre Forhold, at ville rask væk, og
derfor planløst og vilkaarligen, anstille Sammenligninger snart
med dette, snart med hint Redskab fra en anden Kulturperiode,
i hvilken maaske et saadant Redskabs Anvendelsesmaade kan
synes nogenlunde forstaaelig, forbliver uden egenlig brug-
bart Resultat for Videnskaben, såa længe som dets
formentlige Brug ikke godtgjøres eller i det mindste
bestyrkes ved nogenlunde tydelige og sikre Spor af just
denne Anvendelsesmaade, efterladte paa selve Ked-
skabet som Følger af dettes langvarige Brug. Saa-
ledes er det jo heldigvis Tilfældet med flere af vore neolithiske
Flint- Redskaber fra Gravkamrene — og det baade af de blot
hugne og de slebne — hvilket jeg for mange Aar siden paa
en stor Række af forskjellige Flintredskaber har paavist i et Fore-
drag i det kgl. Oldskrifts-Selskabs Møde d. 14. April 1866.
Slige paa selve Redskaberne, naar disse have været til-
strækkelig længe i Brug, efterladte Spor af Anvendelsen vise
sig fornemlig paa to Maader, dels som Gnid- og Slid-
mærker af de forskjellige Indfatninger, Greb, Haand-
tag, Skafte o0.s.v., hvilke Redskabet har havt og hvorved
dets Brug har været betinget, dels som Mærker af den
meget forskjellige Indvirkning paa «Æggen», som Red-
skabets Anvendelse imod Legemer af ulige Beskaffen-
hed, eller i ulige Retninger have fremkaldt.?
Ved at paaagte disse ydre Vidnesbyrd om den sted-
fundne Brug af Redskabet have vi allerede længe været
i Stand til baade 1) at skille Redskaber fra hinanden, som man
efter Formen alene havde tillagt samme Anvendelse, og 2) om-
240 Japetus Steenstrup.
vendt at kunne vise andre Former, der vare betragtede som
forskjellige, ind under væsenlig samme Anvendelse, og ende-
ligen 3) for atter andre med Bestemthed at kunne hævde en
Brug, der var helt forskjellig fra den, man sædvanligvis efter
Formen alene havde tillagt dem. Dette sidste Led af denne
Udtalelse gjælder f. Ex. om de lange Flint-Halvmaaner, der
vare kaldte og ansete for «Krumknive», eller, da den ene Rand
i Reglen er tandet, for «Save». Disse for vor Stenalder-Kultur
meget karakteristiske Redskaber vise os paa den tydeligste Maade,
man kan ønske det, ved sine Gnid- og Slid- Mærker, at den
Rand, man kaldte «Krumknivens» Æg, altid omfattedes af et
Greb eller sad i en Indfatning, og at densavtandede Rand
paa den formentlige «Sav» aldrig under Brugen bevægedes frem og
tilbage i Retning med Savtandslinien, som det sig hør og bør en
rigtig Sav. Men omvendt, tvers over denne Rand, blev enten
Gjenstanden, imod hvilket Redskabet anvendtes og som viser
sig at have været meget bøjelig (f. Ex. som Skind og Huder)
bevæget imod selve Redskabet, eller dette imod denne. Det kan
følgelig heller ikke have været en «Sav», men maa betragtes
som et Skindberednings-Redskab, eller som det efter det ældre
nordiske Sprog og dets Dialekter vel vilde kaldes: en «Skind-
braake». Men samtidig vise Mærkerne paa andre af Flint-
Halvmaanerne, f. Ex. de smaa og kortere, at de havde en
derfra forskjellig Anvendelse, og atter derfrå forskjellig maa
Anvendelsesmaaden af de meget skjæve og tynde Flint-
halvmaaner være.?
De to andre Led af min ovenstaaende Udtalelse gjælde derimod
de Grupper af smukt forarbejdede Flint-Redskaber med sleben
Æg, som man, efter Formen alene, i Reglen benævner med
Fælles-Navnet «Flint-Øxer», de noget mindre af dem sæd-
vanligvis som «Flint-Mejsler»; efter Æg-Liniens Løb
kalder man en Gruppe af dem Ret- og en anden Hul-
Mejsler (-Øxer, -Kiler) og efter Figuren af deres oftest firesidede
Tvergjennemsnit, eller deres Bredde i Forhold til deres Tyk-
miss Bb ene ele
«Kjøkkenmøddinger. » 241
kelse, en Gruppe af dem Tyk- og en anden Flad- Mejsler
(-Øxer, -Kiler). Men de Slid- og Gni d-Mærker, som en fastere
og haardere, eller en blødere og bøjeligere Skæftning (eller
Haandtag) hår under et langvarigt Brug efterladt paa deres
Overflade, vise umiskjendelig, at en Gruppering af disse Red-
skaber efter Anvendelsen — og det er dog denne, der bestemmer
Redskabets Natur og Klasse! — bliver meget forskjellig fra den,
man har givet dem eller tiltænkt dem alene efter Formen.
Der kan, nåar man følger Mærkerne og har nogen, selv
om det kun er en tarvelig Forstand paa Redskaber og deres
Anvendelse, ikke blive Tvivl om, åt Tyk-Mejslerne (enten de
saa ere Ret-Mejsler eller Hul-Mejsler) have havt samme
Art af Skæftning (Skaft, Haandtag, Indfatning) og denne
stillet påa samme Maade til selve Redskabet, samt
at begge ere blevne anvendte til samme Brug og imod samme
Materiale. Paa sin Vis gjælder det ogsaa om Flad- Mejslerne
(enten de ere Ret-Mejsler eller Hul- Mejsler), at begge
Former have havt en fælles Skæftning, og denne stillet
i samme Retning til selve Redskabet — men af et haåardere
og fastere Materiale end "Tyk-Mejslernes — og at dømme efter
de indslidte Mærker af Skæftning og Indfatning været anvendte
til et ganske andet Brug end Tyk- Mejslerne. Baade paa Tyk-
og Flaåad-Mejslerne har der væsenligen været anvendt Tryk,
Haandtryk, fra oven eller fra oven og bagfra, paa det nærmeste
som de Tryk, vi anvende paa «Stemmejernet» eller påa «Høvlen».
Ved deres Hoved-Anvendelse kan der ikke have været anvendt
Slag fra oven, saaledes som den egentlige Mejsel altid fordrer
det — og med Urette bære de altsaå «Mejsel»-Navnet! — eller
saaledes som vi anvende «Stemmejernet», naar det bruges som
saåakaldt «Huggejern». Men i deres Hovedanvendelse have de
endnu mindre været beregnede paa. at give Hug, som dem
vore Øxer frembringe ved den forenede Virkning af Armenes
Svingkraft og Skaftets Anbringelse i lodret Vinkel imod Red-
skabet, eller i en horizontal Retning ud fra dette. Af en
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888. 16
242 Japetus Steenstrup.
Skæftning som vore forskjellige Øxers (man kalde dem Ret-
Øxer eller Tvær-Øxer, Skar-Øxer eller lign.) håve vore
øxe- eller mejsellignende Flintredskaber, med de ovenomtalte
tydelige Mærker af Anvendelses - Maaden, hidtil ikke vist os
noget tydeligt Spor. Det er altsaa ogsaa med Urette, at de bære
Navn af «Øxer»! Derfor er det naturligt her åt minde om,
at den Form af de slebne og større «Flintøxer», som afdøde
Kh. Sehested skæftede som «Skovøxer» og hvormed han
fældede Granstammerne, hvoraf han opbyggede det nu jo be-
rømte Bjælkehus eller Stokbygningen påa Broholm, heller ikke
viser samme Mærker af Skaftgnid eller -slid, som de to nævnte
Grupper. Alligevel er det paa den ene Side netop hine to
Former, som de Archæologer, der mest give Tonen an, —
rigtignok ikke i Undersøgelserne — synes oftest at have havt
for Øje som typiske Øxeformer, nåar de sammenlignede Sten-
alderens med nyere Kulturtilstandes Øxer, og paa den anden
Side ere de tillige de hyppigste Repræsentanter for de slebne
Redskaber fra vore store Stenkamre, maaske i Antal de %/5 af
disse. —
Men såa vigtige og heldige slige Mærker ere som Midler
til en sikkrere Opfattelse af Stenalderens Kultur igjennem dens
Redskaber og disses Anvendelse, såa døvt er dog mangen
Oldforskers Øre for dem, nåar de med Ord fremsættes, og
saa Ssløvt er sammes Øje for dem, nåar de paapeges eller
Redskabet selv uvilkaarligen, under dets daglige Behandling
for at stilles paa behørig Hylde i et Museum, af sig selv frem-
byder dem.
Saa længe det mangler paa alle tydelige Mærker af et Red-
skabs bestemte Anvendelsesmaade, bliver ogsaa al Sammen-
ligning mellem Former, der tilsyneladende meget ligne hinanden,
uden alt Hold, endog — hvad de ovenfor givne Exempler jo
tilfulde vise — om Redskaberne tilhøre en og samme Kultur,
«Kjøkkenmøddinger. » 243
endsige da, naar de hidrøre fra flere forskjellige Kulturer. Og
uden Hold staar derfor,. indtil vejledende Mærker paavises,
den hele Skare af Tydninger, man saa beredvilligen har villet
tillægge St. Acheul-Øxerne eller «the drift-implements».
Den ejendommelig begrænsede Forekomst, som disse Red-
skaber vise — og paa den anden Side deres pletvise Fremkomst
i Hundreder, ja Tusinder netop fra de Grus- og Sandlag, der
danne Begrænsnings- Væggene om større Flodlejer — har ikke en
Gang formaaet at holde den menneskelige Tankegang indenfor
nogenlunde naturlige Retninger i dens løse Tolkning af Red-
skabernes mulige Anvendelse. Man kan derfor sige, at det er
med lige ringe Ret og med lige stor Uret at de ere blevne
tolkede som det ene eller det andet.&
Til en af de talrige Anvendelser, der ere blevne tillagte
adrift-implements», nemlig til den, at de vare blevne brugte
som virkelige Øxer, det vil sige som Øxer til de Brug,
hvortil vi i Reglen anvende dette Redskab, maa vi endnu i
dette Afsnit vende tilbage, eftersom et af vore Dyngedanneres
Flint-Redskaber af flere Archæologer er såa bestemt stillet
ved Siden af disse engelske og franske «2mplements» og «haches»
just som Øxe.
Men naar nu — i Medfør af hele den foranstaaende Frem-
stilling — Tillægsordet «raat» med de forskjellige brugte For-
stærkelser af dette Udtryk, som vi saa ofte møde hos vore
nordiske Oldforskere, maa hævdes at være en — hidtil i det
mindste, og i alt Fald indtil en begrundet Tydning af disse
Redskabers Anvendelse bliver givet — aldeles urigtig Betegnelse
for Englands og Frankrigs palæolithiske Bedskaber, hvad deres
Form angaar, såa er det endnu mere uberettiget, naar disse
Udtryk anvendes om selve Forarbejdelsen og antydende
et Ubekjendskaåab med Flintens rette Behandling.
Derom er det jo for enhver, der medbringer den rette Forstaaelse
167
944 Japetus Steenstrup.
ar
af slige Forhold — og denne er det billigt at forudsætte hos en
Kulturgransker — saare let at overbevise sig. Hvad enten man
kaster Øjet paa de ypperlige Gjengivelser af de fladmuslede
Flintslag påa Redskabernes Overflade, der med saa stor Natur-
troskab bydes os i flere fortrinlige. Værker over disse «Red-
skaber», «Vaaben», eller man — hvad der er endnu bedre —
betragter selve disse Gjenstande i vore offentlige eller private
Samlinger — i hvilke «Øxerne» fra St. Acheul og Abbeville
ikke just ere sjeldne — vil man snart finde, at de røbe hos
disses Forfærdigere en betydelig Evne til at forme Flintem og
en stor Behændighed i Anbringelsen af de enkelte Tryk og
Slag, hvormed «Redskabet» har faaet sin symmetriske,
meget ofte elegante Form. sMændene fra vor vneo=
lithiske Tid vilde vist fuldt ud godkjende et såa vel udført
Stykke Arbejde.
Det synes altsaa, efter mit Skjønf, nærmest at være ved
Misforstaaelse og idelig Misbrug af Udtryk, der vare anvendte i
en ganske anden Mening, naar den. ene efter den anden be-
nævner Flint-Bearbejdelsen i en palæolithisk Tid som i
det hele meget ufuldkommen og ubehændig, og altsaa ogsaa
nærmest efter en blot tilvant Floskel — thi det er jo kun til
den blotte Ordlyd, de have holdt sig, —- værdsætter Kultur-
tilstanden og maaler Tids-Afstanden.
Skjøndt ofte nok advarede om Misforstaaelsen, have dog
Oldgranskerne ikke villet høre Advarslen og ere vedblevne med
deres gamle Talemaader. Selv fra den som Naturforsker og
Oldgransker lige højt staaende Autoritet, 8% John Lubbock,
der indførte Betegnelserne «palæolithisk» og «neolithisk»
for de to Tidsrum, hvorom Talen her er, har Advarslen om
denne Misforstaaelse af de jævnlig brugte Udtryk lydt tydelig
nok. Saaledes f. Ex. i hans «prefaåace or introduction» til Over-
sættelsen af Sv. Nilsson”'s Urindvaanere, hvor det hedder:
«lt is an error to suppose, that the rudest flint-implements are
«Kjøkkenmøddinger. » 2
=
Cm
necessarely the oldest. The palæolithice Implements show admi-
rable workmanship. Moreover, every flint is rude at first»! ete.
Og med Rette raillerende baade over den «Raahed», man vil se
i St. Acheul-Øxerne, og over den-Tidsfølge, Mortillet opstiller
påa Flint-Bearbejdelsen og som Archæologerne blindt hen og
skarevis optage, siger en ædruelig, med Europas ældste Kultur-
forhold godt kjendt Geolog og Archæolog, Grev Gunacker
Wurmbrand, Steiermarcks nuværende Guvernør: «Man hat
versucht, durch die Formen (des Feuersteins) Altersclassifica-
tionen festzustellen!), und hat merkwiurdigerweise die
bei St. Acheul gefundenen, schon zugeschlagenen
mandelfårmigen Feuersteinbeile fur ålter zu halten
versucht, als jene von Moustier, die nur auf einer Seite
behauen und auf der anderen. flach sind. Die einfachsten
drei-eckigen Långssplitter» (hvorom Talen strax nedenfor
bliver) «sind einer noch jungeren Periode, der von Madelaine,
zugeschrieben worden» 0.s.fr. (Die Anwesenheit des Menschen
zur Zeit des Låssbildung. Denkschriften d. Kais. Akad. d.
Wissensch. Wien. XXXIX Bd. II Abth.” 1879. S. 175— 6.)
Af lignende Betragtninger og sunde Udtalelser om «Drift-
Flintens» gode Bearbejdelse have vi flere, men lige meget
hjælpe de paa visse Archæologers Forblindelse og tankeløse
Gjentagelse af disse "Redskabers «primitive» Raahed.
Som en Slags Modsætning til den store Misforstaaelse, der
laa i den paastaaede almindeligere Mangel paa Evne til at
behandle Flinten, skal jeg nu gaa over til her åt fremhæve en
lignende Misforstaaelse af den mere specielle Art, men som
dog har havt og har en vidtrækkende Betydning.
En langt større Mangel paa virkeligt Kjendskab til Flintens
Natur og Behandling, end den, der ligger til Grund for Paa-
1) Linierne med spærret Skrift fremhævede af J. Stp.
246 Japetus Steenstrup.
standen om, åt de, der forarbejdede og brugte «Flodgrusets»
eller «Driftens» palæolithiske Redskaber (eller Vaaben) ikke
havde forstaaet at behandle og forme Flinten, røbe nemlig de
præhistoriske Archæologer, der bruge de os saa ofte mødende,
men vildledende Udtalelser om den store Lethed, hvormed Flinten
afgiver sine meget lange «Flintspaan» eller lader sig ud-
arbejde til hine smukke «Langflækker», «Knivflækker»
0. S.v.,. hvoraf igjen paa anden Haand saa mange andre mindre
og finere Redskaber udformedes. Slige uoverlagte Talemaader
kunne ikke andet end borteliminere de væsenligste Træk i
mange Flintredskabers Fabrikation og med dem den bedste
Maalestok for den i Flintens Behandling erhvervede Behændig-
hed og Øvelse.
Den overfladiske Kundskab til Flintens Natur og til dens
Bearbejdelse, som hine Archæologer nu, et Kvart-Aar-
hundrede igjennem, ufortrødent have lagt for Dagen, bringer
mig til at omtale Sagen paa ny, men i Korthed, og for Be-
stemtheds Skyld dertil at knytte et Par Spørgsmaal til sindig
Overvejelse.
Disse ærede Studiefæller paa den nordiske Archæologis
og Anthropologis Omraade ville visselig ikke have nogen Be-
tænkelighed ved at indrømme mig, .at Bedømmelsen af den
Evne og Færdighed, som vore Urfolk have lagt for Dagen ved
Bearbejdelsen af Flinten til Vaaben og Redskaber, og navnligen
ved de lange Flintflækkers eller Knivflækkers Af-
slagning fra Flintblokkene, ikke kan støtte sig til en
mere berettiget og naturlig Maalestok end den, Fabrika-
tionen af de formbestemte «Bøssestene» eller «Bøsse-
flinte» have afgivet. Tilslagningen i det store af disse
gaar omtrent tilbage til de mindre Ildvaaberfs Indførelse i
Europas staaende Hære og giver os just et nær liggende Sammen-
lignings- Middel, da hver af disse «regelmæssige», i Handelen
under Navnet «kogte Sjtene» gaaende «Bøssestene» dannedes
af et «Tverstykke» af en «Langflække». I Forhold til dens egen
«Kjøkkenmøddinger.» 947
Længde blev denne overhugget i 2, 3, 4 saadanne Tverstykker.
Som nødvendig Forudsætning for Tilvirkningen af brugbare
Bøssestene have vi altsaa altid regelmæssige Langflækker og
netop saadanne, der indtil Forvexling findes at ligne vore Ur-
indvaaneres og i de mindste Enkeltheder vise sig slagne efter
samme Fremgangs-Maade, som disse, hvorfor ogsaa vore Ur-
indvaaneres «Flintkjærner» (nuclet) — Efterladenskaber
eller Rester efter Flækkernes Afslagning — aldeles gjentage
sig paa de nævnte Fabrikationssteder.
Om nu endog ethvert Land, påa Grund af det militære
Hensyn til indbyrdes rivaliserende Krigsmagter, i lang Tid søgte
at hemmeligholde baade den Fremgangsmaade, der fulgtes ved
Fabrikationen af dette vigtige Materiale, og Beliggenheden af de
Flint-Masser, der benyttedes dertil, saa fremkom der dog gode
og indgaaende Fremstillinger af alle disse Forhold, navnlig i
Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede,
og disse hidrørte fra Tidens dygtigste og i Sagen, efter nøje
Undersøgelser, mest erfarne Mænd. Til disse Skildringer af en
- Dolomieu for Frankrigs Vedkommende, Ployer for Tyrols
og Hacquet især for Galliziens m. fl. Egnes, ikke alene hen-
viste jeg i mit første Indlæg imod Professor W.'s Paastand
om, at slige Langflækker øjensynlig med Lethed og Hurtighed
vare blevne slagne af Flintblokken og vare «yderst simple baade
i Form og Forarbejdning» (W. Il. c. S. 260), men jeg anførte tillige
sammesteds i disse Undersøgeres egne Udtryk de fra alle Landene
enstemmige Vidnesbyrd om, åt det kun var de allerbedste
Arbejderermed det sikreste Øje og-den sikreste”og
mest øvede Haand, der kunde levere saadanne. Den fulde
Betydning af disse Fordringer til Øjets og Haandens Sikkerhed
og til den stærke og uafbrudte Øvelse forstaas først, naar man
tillige erindrer, at Talen er om Arbejdere, som Generation efter
Generation i slige, oftest med militære Kordons omgivne og
fra Statens Side særlig begunstigede Kommuner, udøvede
Bøssestens - Tilvirkningen og såa at sige udelukkende kun
248 Japetus Steenstrup.
denne, og at enhver af Befolkningen fra Barnsben af indlærtes
i Arbejdet.
i Jeg vil hverken trætte Læseren eller mig selv med her at
optrykke, hvad jeg allerede for et Kvart-Aarhundrede siden ud-
førligere fremstillede (Vid. Selsk. Overs. f. 1861. S.337—39) og
som ogsaa i Mellemtiden fra flere andre Sider, som det neden-
for vil sés, er bleven gjentaget, men simpelthen henvise til de
anførte Blade, og dertil knytte følgende alvorlige, men velmente
Spørgsmaal til en — såa synes det mig — i Echo hinanden
gjengivende Gruppe af Oldforskere :
Naar det nu af "Vidnesbyrdene fra hine skamde
sés, hvorledes Langflækkernes Simpelhed og Enkelthed i
Form af Oldforskere og præhistoriske Archæologer mistydes
som Udtryk for Lethed i- Frembringelse og Forarbejdelse —
idet Betingelsen oversés, at man-i Forvejen måaåa være
fuldstændig” Herre over Stolfet"og"Me's te TERE ER
Behandling! —
Naar fremdeles det samme erfares af de historiske
Oplysninger om den samtidige Bøsseflint- Fabrikation i Eng-
land, hvilke Mr. Edw. T. Stevens benyttede til sit be-
kjendte store Arbejde: Flænt clups, a guide to prehistorie archæo-
logy, London 1870, p. 579 flg., og hvormed nu bør sammen-
holdes, hvad der om Flintbearbejdelsen efter egne Undersøgelser
senere findes fremstillet hos Dr. John Evans i «Ancient Stone-
Implements of Great Britain» 1872; —
Naar endeligen til disse Beretninger føjes Udtalelserne
i Szr John Lubbocks klassiske af alle benyttede Værk «Pre-
historic Times», i hvilket det, Udgave efter Udgave, betones
«there is also much weight in Prof. Steenstrup's argument
derived from the flint flakes, and he has not at all exagge-
«Kjøkkenmøddinger. » 249
rated the skill shown in their manufacture» (S. 252. 4th edit.
1878), og det erindres, at dette, lige saa lidt som de oven-
staaende Bedømmelser, hberoer påa et blot personligt Skjøn,
men paa Studie og Erfaring, efter at 9% John fra Ende til
anden havde fulgt hele Manipulationsrækken ved Bøssestens-
Tilslagningen hos en da endnu i Landsbyen Meune i Dept.
l' Indre tilbageværende Fabrikant. Paa dette Besøg i Meune
i 1865, havde jeg den Ære at ledsage denne fremstaåaende
Archæolog, og frå dette erindrer jeg, at i den eneste Familie,
der da udelukkende beskjæftigede sig med Fabrikationen, var
det kun dennes ældste og da allerede meget gamle Medlem,
der påa en tilfredsstillende Maade kunde afslaa
Langflækkerne; Børnene og de andre Medlemmer af Familien
kunde derimod besørge den smukke Tilslagning paa selve Bøsse-
flintens Sider og Kande, hvilket gaar saa let for sig; -—
Naar alt dette længe og uimodsagt har været fremstillet
saaledes,
Hvori ligger da Berettigelsen for disse mange
Archæologer til overalt at fremsætte det stik mod-
satte? og dette uden at værdige de anførte og lignende Er-
fåringer nogen som helst Opmærksomhed !
Vi andre have en Tid lang selv givet os herpaa det Svar:
«I Førstningen vistnok kun i Ukyndighed eller Mangel paa
Forstand paa alt Flintarbejde og i et vilkaarligt Skjøn». Senere
hen, igjennem det Kvart-Aarhundrede, da Belæring om de virke-
lige Forhold fra flere Sider tilflød dem, stod det mere for os,
som om der var en stadig Uvillie imod al Belæring, og at man
uvilkaarligt fulgte Systemet: «sie volo, sie jubeo, stat pro ratione
voluntas»!
Skal dette da virkelig forstaas saaledes? Herpaa skyldes
os et tydeligt Svar!
250 Japetus Steenstrup.
Maa det ikke se underligt ud for os, at visse Archæologer
virkeligen ville hævde sig Retten til at gradere Stenalderens
Kulturstadier efter forefundne Flintredskaber og disses Be-
arbejdelse, samt til herpaa at ordne Kulturstadiernes indbyrdes
Tidsfølge, men AB. forud betinge sig væsenlige Undtagelser
og netop for de vigtige Flintformer, hvorom her er Talen,
ude lange Flintflækker», «Knivflækkerne» og de der-
med uadskillelig forbundne «Flintkjærner»? Iblandt flere
hinanden lignende Udtalelser, hidsætter jeg kun som Exempel
og til Forstaaelse en af Dr. O. Montelius (Sveriges Forntid.
I. Stenålderen. S. 43, hvor Talen er om Beviserne for Sten-
alderens Deling i en ældre og yngre): «Vid undersåkningen om
tillvaron af en åldre och en yngre stenålder i Norden får man
icke glomma, att det finnes, och måste finnes, några enklaå
former, som fårekommit under Xela stenålderen. Sådana åro
t. ex. de s. k. flintspånorna, flintkårnorna och runda skraporna
(fig. 2. 3. och 69 i Atl.J;». Men, hvor disse forekomme, eller —
for at blive i M.'s antydede Tankegang — nødvendigvis maatte
(«måste»!) forekomme, forekomme de imidlertid i Kraft af
vedkommende Folkestammes praktiske Dygtighed og Indøvethed,
og til Trods for de Vanskeligheder, som Tilvirkningen af disse
simple («enkla») Former netop frembyde.
Gyldigheden af denne Udtalelse skal visselig ikke blive
underkjendt, fordi en nyskabt Domstol, som Inspektør, Dr.
Sophus Muller har oprettet ved sine saakaldte «ex-voto-
Fund», lader vore Langflækker optræde ikke som Maalestok
for technisk Færdighed, men for moralsk Slethed hos Ur-
indvaanerne, der (efter S. M.'s Mening) ofrede saadanne værdiløse
Gjenstande til Guddommene og derved søgte at narre disse.
«Den Pris, som Flintflækker stode i, lader sig beregne efter,
at de bleve tildannede med et Par Slag», hedder det i N. O. S.
Aarbog 1886, S. 242. Efter en mig foreliggende Priskurant”
var Prisen rigtignok en ganske anden; men her skal jeg
«Kjøkkenmøddinger. » 9251
indskrænke mig til at indrømme, at en Mistanke om «pza
fraus» maaske ikke er aldeles uden Grund — dog ikke imod
Stenalder-Manden !
Saa langt som regelmæssig Afslagning af store og gode
Langflækker gaar tilbage i Tiden, såa langt gaar ogsaa Men-
neskets Evne til at forme Flinten i de Skikkelser, der til-dets
Formaal fandtes mest passende for Redskaberne, derom kan
man ikke tvivle.
Da vore Dyngedannere have i alle Kjøkkenmøddingerne
efterladt sig saadanne Langflækker, eller Redskaber omdannede
af disse, snart færre og snart flere, men ofte i stort Antal og
vel afslagne, have de derved tydeligen vist, at deres Evne til
at behandle Flinten var gjennemgåaende udbredt hos dem alle.
Men såmtidigen afgiver rigtignok Langflækkernes Forekomst i
Dyngerne uden tilhørende «Flintkjærner» — thi neppe
én eneste af disse Rester fra Tilvirkningen har jeg hidtil selv
fundet i de talrige Kjøkkenmøddinger, eller sét med Sikkerhed
angivet fra dem — et aldeles utvetydigt Vidnesbyrd om, at de
ikke ere blevne tilvirkede under disse Folks Tilhold ved Dynge-
pladserne, og saaledes røbe Dyngedannernes «alzbi» eller Til-
hold andensteds til bestemte, kortere eller længere Tider af
Aaret eller Maanederne !
Enhver, der er lidt mere fortrolig med Drøftelserne i de
forskjellige Lande af Stenalderen og af dens Inddeling i flere
Tidsrum, vil have erfaret, hvilke Forstyrrelser i alle Bevis-
førelsers Gang, der fremkaldes ved to op af Grunden stikkende
Vanskeligheder, som de såa gængse Anskuelser om Raaheden
af «Drift-Implements» og den saare lette Tilvirkning af Lang-
flækkerne idelig lægge i Vejen. Disse maatte altsaa først be-
lyses, og saa vidt mulig ryddes til Side.
252 Japetus Steenstrup: «Kjøkkenmøddinger.»
Dermed forlade vi nu, hvad jeg foran kaldte «det fælles
Vejstykke», og bøje ind påa de særlige Veje, der føre dels til
«palæolithiske», dels til «neolithiske» Udsigtspunkter !
Fra hvert af disse bliver da naturligvis først at betragte de
to …Flintredskaber, der, hvert paa sin Vis, havestjent
som Pillen foryTvedelingen) sdellDyngsedennerne
paaduttede to Former af Øxer: de «elliptiske», som
de hyppigst nævnes, og de saakaldte «triangulære».
(Fortsættes i et følgende Hæfte af Oversigterne.)
du
Bulletin de 'Académie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres .
pour lVannée 1888.
b. "SE ASAASES
hf | Ca]
”&
$
==
£Y
ms
BEY 7 RT
FYRRE
RAR 3 z i
gn ; im
li i) ande
SENSE
-
«
«
ØR
j ZR deionsd slem od sicidbs0 At ob låg
rå
— -
Et
tr
. (5
B8BL edge” tog.
.
SÆL PAN ' i
Questions mises au gongours pour Vannée 1888.
(lasse des Lettres.
Question de Philologie.
(Prix: la Médaille dor de 'Acadeémie.)
Ox sait que les inscriptions de ”empereur hindou Acoka, qui
sont répandues dans tout le nord de VInde et datent du milieu
du INS siécle avant J. G., sont rédigées dans une langue qui
ne différe pas peu du Sanscrit. Dans ce fait, on a cru trouver
une preuve que le Sanscrit avait déjå å cette époque cessé
d'étre une langue vivante, et que seulement lå partie de la
littérature sanscrite qui est antérieure å Vinvasion scythe peut
étre regardée comme ancienne et naturelle, tandis que tout ce
qui a été écrit plus tard en Sanscrit classique est då å un
développement tardif et -artificiel, æuvre des Brahmanes, et ne
remonte pas au delå du II? siécle aprés J. C. D'un autre cåteé, il y
a des faits qui semblent suffisamment prouver que le Sanscrit,
méme longtemps aprés cette époque, ne peut pas avoir été seule-
ment une langue savante. On ne saåaurait, par exemple, guére
admettre que les poémes lyriques et épiques de Kålidåsa w'aient
été écrits que pour le monde savant, et que ses dråmes waient
pas été faits pour étre représentés et compris du public lettré
ordinaire de son temps, et il en est de méme d'autres écrits
en Sanscrit postérieurs å Pére chrétienne. Il faudrait en méme
IV Questions mises åu concours pour T'année 1888.
temps expliquer pourquoi Somadeva, au commencement du
XII siécle, åa choisi une langue morte et seulement savante pour
écrire un livre d'agrément dont le but était de distraire et de
consoler la reine de Kasmir, qui avait perdu son petit-fils.
La solution de cette question, qui dépend å un haut degré
de la maniére dont on concoit le développement historique des
langues dans TInde et notamment de ce qwil faut entendre
par une langue vivante, åa non seulement de V'importance par
rapport å TInde, mais elle sera en méme temps d'un grand
intérét pour Vhistoire comparée des langues. L'Académie désire
par ces motifs provoquer une réponse détaillée å la question
suivante :
Quelle, situation le Sanscrit a—t-11 500 mine
dans le développement général des langues dans
Finde? Dans'quelle étendue pent=onr drer
été.une langue vivante, et quand faut-il admettre
gu mk akresse de Pe kre
(lasse des Sciences.
Question de Mathématiques.
(Prix: la Médaille d'or de Académie.)
D'aprés des recherches, en particulier de MM. Weierstrass
et Mittag Leffler, on peut développer en séries des fønctions
d'une variable avec des zéros et des infinis donnés. Le pro-
bléme inverse, ou il s'agit de trouver les zéros et les infinis
de séries données, n'a été résolu que dans des cas trés parti-
culiers.. Pour provoquer -des recherches dans ce sens, 1'Aea-
démie propose så médaille d'or comme prix pour la meilleure
solution de la question suivante:
Etant données deux séries quelconques déve-
loppées suivantdes puissances de la variable, avec
des coefficients rationnels, et convergentes, dans
toute Vétewdue.du plan, som; demande un emeéthode
qui permette, par un nombre limité de calculs, de
déterminer une troisiéme série développée suivant
des puissances de la variable, convergente dåns
toute 1 étendwe du plan etydontslesszér os ssorent
Questions mises åu concours pour Fannée 1888. V
lesuzéros communs des deux' séries données. La
metode devra étre éclaircie par des'calculs'effec-
tués pour un ou plusieurs exemples.
Question d'Histoire naturelle.
(Prix: la Médaille d'or de 'Académie.)
Bien qwon doive regarder comme établi, pår plusieurs
séries d'observations et de recherches, que lT'essaim de cer-
taines espéces de nos mollusques aåcéphales lamellibranches
d'eau douce du groupe Vnio et Anodonta, aprés avoir quitté
la mére, påsse une certaine partie, de såa vie comme une
sorte de parasites ou d'inquilines sur les poissons qui
vivent dans les mémes eaux, on ne såurait cependant sans
preuves positives, attribuer ce phénoméne biologique å toutes
les espéces des genres ci-dessus mentionnés, ou supposer
que ce remarquable mode d'élevage est commun å tout
les oromme kon "seulement ;a, lå majorité, de ses espeges. —
L' Académie désire en conséquence provoquer de nouvelles
recherches- sur lå vie et le développement des jeunes du
groupe Unio et Anodonta, particuliérement au point de vue
de leurs relations avec les poissons d'eau douce, et de la diffé-
rence quwil peut å cet égard y avoir entre les; espéces. , Les
mémoires devront étre åaccompagnés des préparations et des
dessins nécessaires.
Prix Thott.
(Prix: jusqu'å 600 Couronnes.)
On ne sait encore que tres peu de chose de Vinfluence
que Paction temporaire de basses températures sur des graåines,
des tubercules et autres parties analogues, å VFétat de repos,
peut avoir sur leur germination et sur le développement ulté-
rieur des plantes qui en sortent. Comme il peut déjå étre
dun grand intérét tant pour la culture des plantes que pour
la science en général de disposer sur ce point de faits authen-
tiques, méme s'il n'est pås encore possible de donner d'une
VI Questions mises au concours pour T'année 1888.
maniére satisfaisante l'explication théorique des phénoménes,
"Académie propose un prix pouvant s'élever jusqu'å 600 cou-
ronnes pour une série d'expériences et de recherches qui con-
tribueront d'une maniére essentielle å faire résoudre cette
question. Il est de plus å prévoir que les circonstances dans
lesquelles les graines ont muri et les tubercules etc. pris V'état
de repos n'auront pas une petite influence sur les phénoménes
qwil s'agit d'éclaircir, et on devra naturellement, autant que
possible, en tenir compte. Le dernier délai pour lå remise
des mémoires a été fixé au 31 octobre 1890.
Prix Classen.
(Prix: jusquw'å 600 Couronnes.)
Parmi nos nombreuses Tenthrédines, les Lophyrus, Lyda
et Nematus. sont les plus nuisibles, et ce sont surtout les
Coniféres qui souffrent des attaques de leurs différentes espéces.
Å mesure que la culture de ces arbres a pris de l'extension,
ces insectes sont devenus de plus en plus nombreux dans le
pays, et bien que plusieurs d'entre eux ne se soient pas autant
propagés que leur premiére apparition le faisait craindre, il
est cependant évident que les ennemis des Coniféres et notam-
ment des sapins commencent å se répandre. [I importe donc
å notre sylviculture et surtout aux plantations des landes, que
nous aåyons une connaissance exacte de ceux de ces insectes
qui ont fait leur apparition dans le pays.
On demande en conséquence une étude des espéces des
genres Lophyrus, Lyda et Nematus qui attaquent les Coniféres
en Danemark, étude qui cependant devra principalement porter
sur le propagation et la biologie des espéces les plus nuisibles.
Les mémoires seront accompagnés d'une collection des insectes
desséchés, chacun avec la désignation de Vespéce, de la loca-
lité et de la date, ainsi que des larves et des nymphes ou des
cocons, étiquetés de la méme maniére, mais conservés dans
Vesprit de vin.
Questions mises åu concours pour Vannée 1888. VIi
Prix Schou.
(Prix: 400 Couronnes.)
Tandis que Vancienne géométrie grecque, dans lå longue
période du moyen åge, était partout ailleurs complétement
tombée dans VFoubli, elle occupait, comme on sait, les savants
arabes, auxquels nous devons aussi la possession d'un certain
nombre d'ouvrages de mathématiques grecs. Aussi bien lå forme
dans laåquelle ceux-ci nous ont été transmis que les propres
travaux mathématiques des Arabes, montrent quiils avaient une
grande intelligence des ouvrages grecs, et il était par suite å
prévoir qu'ils devaient avoir donné d'importants développements
aux résultats qui y sont consignés. AÅ coté de grands progreés
incontestables dans tout ce qui se rapporte au calcul numeé-
rique, on å aussi cru en trouver de pareils dans le domaine
de ''algébre. Mais comme des auteurs plus récents ont si-
enalé dans la géométrie grecque des recherches et des résultats
algéebriques de méme nature que ceux dont on a attribué I'hon-
neur aux Årabes, la question des rapports des Arabes å leurs
devanciers grecs mérite d'étre examinée de plus prés. Pour
provoquer une contribution å la solution de cette question,
"Académie propose le prix Schou pour une étude des ou-
vrages de mathématiques arabes qui ont été tra-
(mk sReEntFatin Jousen une Langu europeéenne m0=
termreprinerpalement dec quitrartent-denla
fhéorieetde lavdiscussiondeségquatrons et &e1'ap=
plieation des sectionsconiqueså. cettenthéorte,
dans le but de déterminer le degré plus ou moins
rand rrrinalite-dont les Arabes, dans Ieurs
fravdum sur ces,matiéres, font preuvevis-=å-vis de
beurskevanciers…e re C.S:
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Faåuteur, mais
une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, lå profession et Vadresse
VIli Questions mises au concours pour Vannée 1888.
de Paåuteur. Les membres de V'Académie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
pour une réponse satisfaisante.å Pune des questions proposées,
lorsqwaucun autre n'est indiqué, est la médaille d'”or de PAca-
démie, d'une valeur de 320 conronnes.
A l'exception des mémoires relatifs au prix Thott, pour
lesquels le délai fixé m'expire que le 31 octobre 1890, tous les
autres devront étre adressés avånt la fin d”octobre 1889 au
secrétaire de "Académie, M. H. 6. Zeuthen, professeur å Vuni-
versité de Copenhague. Les prix seront publiés en février 1890,
et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de 1'”Acad Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr..p. 1888.)
[X
La station des chasseurs de Mammouths de Predmost
en Moravie.
Par
M. Jap. Steenstrup.
Voir p. 145—212).
Bk
examen de Vossuaire de Predmost m'a conduit aux conclu-
sions suivantes.
I. Les chasseurs de Mammouths de Predmost, en Moravie,
ont bien réellement été des chasseurs de Mammouths, mais de
lu méme maniére que les lakoutes et les peuplades congénéres
dunord "de" TAsie” ou de” lå 'Sibérie' 'le”sont "de nos jours,” et
Pont été, comme on sait, pendant des milliers d'années, aussi
longtemps qw'ils ont pratiqué la chasse lucrative aux dents
bien conservées (ivoire fossile), et aux ossements de ces célé-
phants colossaux enterrés dans un terrain gelé ou å demi
gelé.
2. Mais pas plus que les lakoutes actuels et les peuplades
ci-dessus mentionnées ne sont contemporains des Mammouths
dont ils recherchent si avidement les dents et les ossements,
bien que les squelettes de ces animaux soient restés enfouis
pendant des milliers dannées, et ne Vont été å aucune époque,
que nous sachions, de Mammouths vivants, pås daåavantage ne
le sont les chasseurs de Predmost des Mammouths qui, å la
maniére des éléphants de nos jours, vivaient alors en troupes
aux environs de Predmost et v ont en troupes trouvé lå
mort.
X Jap. Steenstrup.
3. L'époque ou vivaient les chasseurs de Mammouths de
Predmost tombe en decå de la période du Renne dans I'Europe
centrale, et remonte certainement plus haut que les 4—5000
ans qui, suivant M. le professeur Maska, suffiraient å remplir
Pintervalle entre cette époque, et le temps actuel. Mais c'est
K-
å une époque bien plus reculée, peut-étre å des multiples de
cet intervalle, que les Mammouths (et leurs contemporains) ont
væécu en Moravie, et y ont trouvé la mort sur le «champ de
bataille» ou «Vossuaire» de Predmost, ou leurs squelettes dis-
joints reposent encore sur la couche de «Låss» qui s'y était
alors formée.
4. Durant cette longue période, les cadavres ou les car-
casses des Mammouths sont restées tranquillement sur leur lit
de Låss, non, il est vrai, comme le prouvent les traces de
vigoureux coups de dents, sans avoir, de temps å autre, été
dérangées et rongées par les hyénes et åutres carnassiers de
Pantiquité, de méme que, suivant la nature des formations du
Låss, elles ont été, å divers intervalles, tantot plus ou moins
recouvertes d'une couche de sablon du Låss, tantåt de nouveau
découvertes et mises å nu. Que ces restes aient été souvent
et pendant longtemps exposés å toutes les intempéries de Vair,
c'est ce que montrent la rupture et les fentes longitudinales
des gros os, les brisures dans tous les sens des os plus petits
(corps de vertébres, cotes), la chute des épiphyses, le poli
particulier que le frottement du sable ou du sablon, sous Vac-
tion du vent, a donné å la surface des os, Tusure et T'efface-
ment des angles, dus å la méme cause, que présentent les
bords des gros os et des fragments d'os.
3. Pendant qwiils étaient découverts ou en partie décou-
verts, des bandes de loups ont bien souvent visité et fouillé ce
riche cimetiére, de méme que ces animaux voraces et toujours
affamés, qui chassent en troupes, sont de nos jours encore,
dans tout le nord de I'Asie, les premiers å découvrir et å
attaquer les restes des cadavres de Mammouths qui se mon-
trent dans la terre dégelée ou«sur les rives minées des fleuves.
Peut-étre ont-ils, pendant des siécles, avec certains intervalles,
visité dans leurs longues courses ces environs de Predmost, et
di
La station des chasseurs de Mammouths de Predmost. XI
y. ont-ils méme fait des stations prolongées. En tout cas, la
quantité tout å fait surprenante des ossements de loups semble
indiquer bien clairement que ces animaux sont restés fidéles
a leurs habitudes, et qwils n'ont pas manqué de se disputer
leur proie, de s'attåquer et de s'entretuer.
En tout état de cause, les nombreux cadavres de Mam-
mouths que renfermait la couche, méme s'ils n'étaient aåacces-
siblesgnetde temps'å sautre et "en, pårtie, "ont” fourni aux
troupes bien åutrement nombreuses des loups une nourriture
tres suffisante, car les ossements de ces derniers, relativement
a leur grand nombre, ne sont rongés que tout exceptionnelle-
ment.
Les renards polaires (Canis lagopus L.) ont sans doute
aussi, comme les loups, pris part å la curée, mais, å en juger
par leurs restes, ils étaient en bien plus petit nombre.
6. C'est dans un tout autre but et principalement en vue
dun grand profit matériel, qwune population morave de Våge
de pierre, å Vinstar des peuplades sibériennes mentionnées
plus haut, a, dans la période du Renne, visité cet ossuaire de
Mammouths, qui était å découvert tantdt en entier tantdt en
partie, s'y est installée passagéerement ou peut-étre périodique-
ment, et Va bouleversé en tous sens dans le triple but:
a) tout d'abord de dégager du sable ou du Låss les restes
bien conservés de VFivoire (dents .d'éléphants) dont ils fabri-
quaient des ustensiles et des ornements, tant pour leur propre
usage que comme objets d'échange, et en méme temps,
b) de choisir dans les carcasses des Mammouths les os
ou les fragments de grands os qui se prétaient le mieux å
étre convertis en outils, en armes, etc.; et sans doute aussi,
pour profiter de cette bonne occasion,
c) de se procurer les peaux et les fourrures des loups,
des renards polaires et autres animaux qui se glissaient la
nuit dans Vossuaire. !
T. Il va sans dire que ces peuplades, pendant de pareilles
excursions, chassaient comme d'habitude le renne, le cheval
des steppes ou cheval sauvage et le bæuf musqué, quand elles
en trouvaient V'occasion. Que, pendant leur séjour dans ce
XII Jap. Steenstrup. Ghasseurs de Mammouths de Predmost.
riche ossuaire de Mammouths, elles åient aussi fait du feu
pour préparer le produit de leur chasse, c'est ce qui résulte
en toute évidence du grand nombre de petits os charbonnés
qu'on y trouve, et de la masse de poudre d'os et de cendres
qui recouvre les ossements, les dents, les débris et les outils
de pierre, etc.
(Rés. du Bull. de V'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. pz 1888.)
mn cesiee
All
Apercu des travaux de 1'Académie pendant Vannée 1888.
Å la. fin de Vannée 1887, V'Académie comptait 45 membres
danois et 71 étrangers. Dans' le courant de Vannée, elle aå
perdu un membre danois, M. le professeur L. Aug. Colding,
ancien ingénieur de la ville de Copenhague, élu le 11 avril
1856 dans la classe des Sciences, et trois membres étrangers,
åa savoir: M. le conseiller privé Dr. H.L.Fleischer, professeur
åa TPuniversité de Leipzig, membre de la classe des Lettres
depuis le 18 avril 1884, M. le Dr. Eric Edlund, professeur
de physique å Stockholm, membre de lå classe des Sciences
depuis le 11 jånvier 1867, et M. le Dr. Theodor Kjerulf,
professeur de minéralogie å Christiania, membre de la méme
classe depuis le 22 avril 1870. Le 18 mai 1888, ont été élus,
dans la classe des Sciences, M. le Dr. Chr. Bohr, lecteur å
Vuniversité de Copenhague, M. le Dr. J. P. Gram, M. Adam
Påulsen, directeur de VTinstitut météorologique, et M. le Dr.
H. Valentiner, professeur å Vécole militaire, et, dans lå
classe des Lettres, M. le Dr. Kr. Erslev, professeur å VFuni-
versité de Copenhague, M. le Dr. J.A.Fridericia, attaché å
la bibliotheque de VPuniversité, et MM. les Drs. Thor Sundby
et C. A. Verner, professeurs å VFuniversité de Copenhague.
Le 1% juin ont été élus huit membres étrangers dans la classe
des Lettres, å savoir: M. le Dr. et ancien doyen J. Fritzner,
åd Christiania, M. Cl. T. Odhner, directeur des archives de
VEtat, å Stockholm, M. le professeur Dr. G. Storm, å Chri-
stiania, M. le professeur Dr. R. Heinzel, ;å Vienne, M. le
conseiller privé Ernst Kunik, å St Pétersbourg, M. le pro-
fesseur Paul Meyer, membre de VInstitut de France, å Paris,
et MM. les professeurs Drs. J.Schmidt, å Berlin, et E.Sie-
XIN Apercu des travaux de 1'Académie pendant V'année 1888.
vers, å Halle. A la fin de Pannée, V'Académie comptait 52
membres danois et 76 membres étrangers, dont 27 danois et
28 étrangers dans la classe des Lettres, et 25 danois et 48
étrangers dans celle des Sciences.
Dans sa séance du 2 avril, "Académie åa adopté le nouveau
réglement, qui est publié dans un supplément immédiåtement
aprés le compte rendu de ses séances.
Dans la séance du 4 mai, M. le conseiller et professeur
em. Jap. Steenstrup a été élu præsident de" TAcadémie;
mais, sur son refus, T'élection a' été reprise le 18 mai',” eteM.
le professeur Dr. Jul:Thomsen a été élu præsident de VAca-
démie pour cinq ans.
M. le Dr. F. V. A. Meinert, inspecteur du: musée, a été
élu caissier de Académie pour la méme période, et M. le
professeur Dr. Jul. Petersen, reviseur pour trois ans.
Dans lå commission de lå caisse, M. le professeur Dr. E.
Holm, dont le temps d'exercice était expiré, a été réélu pour
4 ans.
La commission du dictionnaire n'a pås présenté de rapport
annuel. :
La commission chargée de publier les Regesta Diplomatica
Historiæ Danicæ n'a fait paåraitre cette année aucune livraison,
mais dans la séance du 21 décembre, elle a proposé de pour-
suivre et de clore la deuxiéme série par la publication du
deuxiéme volume.
Les papiers et les documents de Vancien comité météoro-
logique ont été remis å PInstitut météorologique danois.
L'Académie a, dans le courant de Vannée, tenu 16 séances
ordinaires. Il y a été fait 15 communications scientifiques,
dont 8 par des membres de la classe des Lettres et 7 par des
membres de la classe des Sciences. De ces communications,
Il a été publiée dans les Mémoires et 3 ont paåru dans le Bulletin
de ”Académie; 4 autres paraitront dans le Bulletin et 3 dans les
Mémoires. En outre, une communication faite V'année derniére
par un membre de Académie, M. le .Dr. jur. V. Finsen,
ancien assesseur å la Cour supréme, a été publiée dans les
Mémoires, de méme que deux autres, Tune de M. le pro-
fesseur H. G. Zeuthen, VFautre de M. le professeur em. Jap.
Steenstrup, dans le Bulletin de cette année. Deux mé-
moires., un de»M.: le Dry C. N.. Starcke, et. Pautre des M:
Apercu des travaux de I'Académie pendant Vannée 1888. XV
le Dr. H. J. Hansen, paraitront dans les Mémoires de V'Aca-
démie.
Dans le courant de T'année ont paru dans les Mémoires
de TAcadémie, classe des Sciences, le n? 6 ,(C. F. Lutken,
Etudes critiques sur quelques baleines å dents des genres
Tursiops, Orca et Lagenorhynchus) et le n27 (Koefoed, Etudes
sur les combinaisons du protochlorure de platine) du IV? volume,
68 série, et, dans la classe des. Lettres, le n? 1 (V. Finsen,
Sur Vorganisation primitive des institutions de lå république
islandaise), le n?2 (Alfr. Lehmann, De lå reconnaissance) et
le 193 (J.L. Heiberg, Sur les scholies des éléments d'Euclide)
du I? volume, 6 série.
M. le professeur Dr. E. Holm a été réélu pour 10 ans
membre de la direction du fonds de Carlsberg et de
administration du musée de Frederiksborg. La dite direction
a envoyé son rapport annuel. I'Académie a approuvé un 3"
supplément aux. statuts du fonds de Carlsberg,
adopté å Punanimité par la direction du fonds. Ce. supplé-
ment, qui a été sanctionné par le Roi le 3 janvier 1889, est
relatif å la transmission au fonds de Carlsberg de la brasserie
de «Vieux Carlsberg», transmission qui, conformément au
testament du propriétaire de cette brasserie, feu M. le capitaine
Dr. J. C. Jacobsen, a eu lieu å Vaide d'un supplément ajouté
par les exécuteurs testamentaires å V'acte par lequel le fonds a
été institué.
(Rés. du Bull. de ”Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1888.)
SE
? »
dk E 96 stomi raten farer ink ank s A+
adkindt SAN BSL Sanne agnen rå gf
Hotkoneits adi mit saledes soky gerneen, te
bilder 95 hast tb soimemb ni meg imo
: i
æ. FRA brad s- i afg KOLDT se, slelstdsl dk søår i:
a
- å Å by i: i 35 Fr 5"
? É gs n å s ø & ORE
arne (Brent græs no arne error SHRRRR
i
Te nes, Eluobs k oniged BESTIL — LA 12 Bnstt i
ESTER] str ng A der, 53; hor. årrerydrngsedegn då 7 ES VIE :
aaben høie sonikg fr srmnoldratogg fy zoo midten 2 svgs
nl sgkd 4 br MRS rå, str masse, trak BE TT
HEeRre på GI GS (USE TEFE TES dr UNS I 4 VET ET rig udkig
INR Era få HT, lg dr sikke See sim ai
(bijoneir shonetd anderen sol age stn ni HÆNDE
”
' — Seråe 29
åg Mi mg dn. 0580 5 ap Rd sure eb Ad
fh Jalnns 14213140 ihrebnebikb gain AL. al; ELSE
sr Ar Bange, Dir jsaskr FOD:
. då £ ! É p ny i i É
KGESTÆS 1 7-94 TS CSR TT ST BENT EET ER RORY
fa9 198 nobre Elo hof okse bartekiseee: tå je
Føgesid. so Sdr sl sbøet-… KOSTET: ATST | sæ
(FYRE TV GT KG TES TET TET: Så HERRE TT 6 ERE TTT STEDT ET PN vnttdebrete
Haster års, omend, aar ok sek eng nå
KOR Samlade nos shit fodres 115 15, or en oe ERR
te efisint na! fys pod Fag: brak dvannistensrnteot miu
; , ; i 5 hy AR
å ' ' h 2 b re Mig
KRANS T BIGR sr. ke ron made
” VLyN ig væl » lær nm ps ave"
137974 10) Fy KOGUELAN EL! nen å Bærki kur fiat
Tillæg
til
det Køl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
II.
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1888 fremlagte Skrifter.
Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1888
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet; Alt med Hen-
visning til foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
RE
I
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
indsendte og i dets Møder i Aaret 1888 fremlagte Skrifter.
i
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.
Universitetet 1 Kjøbenhavn.
=1. Regnskabsberetninger. 1886—87. Kjøbenhavn 1887. 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
2. Maanedsoversigt. Novbr. 1887. Fol.
3. Bulletin météorologique du Nord. Novbr. 1887.
Bergens Museum, Bergen.
VA
4. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 11. Aarg: No.12. Bergen 1887.
I" Académie Imperiale des Sciences de St.-Pétersbourg.
=5. Mémoires. T. XXXV. No.2—7. St.-Pétersbourg 1887. åto.
+6. Bulletin. T. XXXII. No. 1. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
7. Repertorium fur Meteorologie. Suppl. Bd. V mit einem Atlas. St. Peters-
burg 1887. 4to & fol.
Le Comité Géologique (a VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
8. Mémoires. Vol. II, No. 4—5. Vol. III, No. 3. St.-Pétersbourg 1887. Å4to.
9. Bulletin. 1887. VI. No. $—10, & Suppl. St.-Pétersbourg 1887.
The Royal Society of London.
10. Proceedings. Vol. XLIII. No. 259. London 1887.
The Royal Astronomical Society, London.
11. Monthly Notices. Vol. XLVIII. No.1. London 1887.
The Royal Geographical Society, London.
12. Proceedings. Vol. X. "No. 1. London 1888.
The Geological Society of London.
13. Quarterly Journal. Vol. XLIII. P. 4. No. 172. London 1887.
14. List of the members. 1. November 1887.
The Royal Microscopical Society, London.
15. Journal. 1887. P.6. London 1887.
A Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 16—39.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
16. Iron. Nos. 779—82. London 1887—88. Fol.
Birmingham Philosophical Society, Birmingham.
17. Proceedings. Session 1886—87. Vol. V. P.2. Birmingham, s. a.
The Royal Geological Society of Ireland. Dublin.
18. Journal. Vol. XVIII. Part 2. Dublin 1887.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
19. Bulletin. 4e série. T. I. No 10. Bruxelles 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thitringen in Halle a/S.
20. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LX. H. 3—4. Halle a. S. 1887.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg.
21. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fir 1886. Hamburg 18387.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
22. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXI. H.3—4. Jena 1887.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
23. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1887. Bd. II. Heft 2. — Math.-
phys. Cl. 1887. Heft 2. Minchen 1887.
Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
24. Verhandlungen. 1887. Bd. XXXVII. Qu. 3—4. Wien 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
25. Bollettino. 1887. Num.47—48. Firenze 1887.
Academia Romana, Bucuresci.
26. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. T. Il. Fase. 1.
Bucuresci 1887.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
27. Circulars. Vol. VIL. No. 60—61… 1887. 4to.
28. American Chemical Journal. Vol. IX, No. 6. Baltimore 1887.
29. American Journal of Philology. Vol. VIIEL No.3. Baltimore 1887.
30. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. XI. Baltimore 1887.
The Academy of Natwral Sciences of Pluladelphia, Penn.
31. Proceedings. 1887. Part II. Philadelphia 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C.
"32. International Meteorological observations. September 1886. Washington
1887. 4to.
"33. Monthly Weather Review. Sept. 1887. Washington 1887. 4to.
Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C.
34. Circulars of Information. 1887. Nr. 1—2. Washington 1887.
Geological and Natural history Survey of Canada, Ottawa, Ont.
"35. Report of Progress… 1880—81—82 & 1882—83—84. " With maps.
Montreal 1883—85.
"36. Mesozoic Fossils. Vol. I. P. 1—3. Montreal 1876—84.
+37. Palæozoic Fossils. Vol. I, II, P. 1. HI, P. 1. Montreal 1865—84.
"38. Canadian Palæontology. Vol. I. P.1. Montreal 1885.
"39. Comparative Vocabularies of the Indian tribes. Montreal 1884.
Ge se. eee nd
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 40—59. |;
+40. Catalogue of Canadian plants. Part I—II. Montreal 1883—86.
"41. The fossil plants of Canada. P. 1—2. Montreal 1871—82.
"42. Report on the fossil plants of Canada. Montreal 1873.
Imperial Øbservatorio do Rio de Janeiro.
43. Revista. Anno II. No.11. Rio de Janeiro 1887.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repiåblica Argentina).
44. Actas. T. Il. Entr. 1. . Buenos Aires 1886. 4to.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"45. Registers of original observations. July 1887. Folio.
Herr Hofrath Dr. Adolph Drechsler, Director des kønigl. Math.-Phys.
Salons, Dresden.
46. Dr. A. Drechsler. Der Witterungsverlauf zu Dresden 1879—1885. Dresden
1887. Ååto.
Herr Professor, Dr. A. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
+47. A. Kålliker. Uber die Entstehung des Pigmentes in den Oberhaut-
gebilden. (Separat-Abdruck. Leipzig 1887.)
Generalmajor, Gehejmeraad Nikolaj v. Kokscharoff, St. Pétersborg, Selsk.
udenl. Medlem.
48. Gehejmeraad N. v. Kokscharoffs 50 Aars Embedsjubilæum. (russ.).
St. Petersborg 1887.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
49. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10,4, 11.1. Stockholm 1887. A4to.
M. Félix Plateau, professeur å& Vumiversité de Gand.
50. F., Plateau. Recherches expérimentales sur la vision chez les arthropodes.
1—2. partie. Bruxelles 1887.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
51. Bulletin météorologique du Nord. Debr. 1887.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
52. Ofversigt. 1837. Årg. 44. No. 9. Stockholm 1887.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
53. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del X. Håfte 3—4.
Stockholm 1887.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
54. Bulletin. Année 1887. 2e Série. T. I. No.4. Moscou 1887.
55. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin 2e Série. T. I.
Moskau 1887. Tverfolio. ;
The Royal Society of London.
56. Proceedings. Vol. XLIII. No. 260. London 1887.
The Royal Astronomical Society, London.
57. Monthly Notices. Vol. XLVIII. No. 2. London 1887.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
58. Iron. Vol. XXXI. Nos. 783—84. London 1888. Fol.
Die køn. Séæichs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
59. Abhandlungen. — Math.- Phys. Classe. Bd. XIV. Nr. V—VI. Leipzig
1887.
6 'Pillæg 1. Bogliste 1888. Nr: 60—79.
Die Anthropologische Gesellschaft in - Wien.
60. - Mittheilungen. Bd. XV. Heft. 4. Bd. XVII H. 3-—-4. Wien 1885 -&
1887. 4to.
Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram).
61. Viestnik. Godina X. Br. 1. U Zagrebu 1888.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
62. Bollettino. Serie II. Vol. XIL Fase. 12. Roma 1887.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
63. Bollettino. 1887. No. 9—10. Roma 1887.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
64. Bollettino. 1888. Num.49. Firenze 1888.
65. Indici del Bollettino. 1887. Pag.1—16.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dolrn, Neapel.
66. Mittheilungen. Bd. VII. Heft. 3—4. Berlin 1887.
La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa.
67. Atti.. Processi verbali. " Vols VI P11—36:
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
68. Atti. Vol. XXIII. Disp. 1. (Torino 18873)
The New- York Microscopical Society, 12. College, Place, New- York.
69. Journal. Vol. IV. No. 1. New-York 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
+70. International Meteorological observations. Octbr. 1886. Washington
1887. Ååto.
+71. Monthly Weather Review. Octbr. 1887. Washington 1887. 4to.
The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.
+72, Index-Catalogue of the library. Vol. VIII. Washington 1887.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
73. Revista. Anno II. No.12. Rio de Janeiro 1887.
The Seismological Society (Imp. Univ.) of Japan, Tokyo.
74. Transactions. Vol. XI. P. 1—2. With 3 maps. Yokohama 1887.
Hr. Professor, Dr.jur. Johannes C. H. R. Steenstrup, Selsk. Medl., Kjøben-
havn. y
75. Joh. Steenstrup. Den danske Bonde og Friheden. Otte Foredrag.
Kjøbenhavn 1888.
Hr. Professor, Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl., Kjøbenhavn.
+76. Vilh. Thomsen. Rasm. Chr. Rask (1787—1887). (Særtryk af «Nord.
Tdskr.» 1887.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
717. Maanedsoversigt. Dcbr. 1887. Fol.
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania.
78. Dr. F.C. Schubeler. - Norges Væxtrige. I. Bd. 2. H. II. Bd. 1. H. (Univ.-
Progr. 2. Sem. 1886). Christiania 1886. 4to. i
+79. Forhandlinger ved de skand. Naturforskeres trettende Møde. Christiania
1887.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 80—100. |
Bergens Museum, Bergen.
80. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 1. Bergen 1888.
T/ Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbowurg.
+81. Mémoires. T. XXXV. No. 8—9. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
I/Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
82. Annalen. 1886. Theil Il. St. Petersburg 1887. 4to.
La Direction du Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg.
83. Acta... T. X. Fasc.1. St.-Pétersbourg 1887.
La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Petersbourg.
84. Beobachtungen der Russischen Polarstation an der Lenamundung, Th. II.
Meteor. Beobachtungen. Lief 2. s.1. 1887.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
785. Meteor. Beobachtungen. 1887. Sign. 10—11. (Dorpat 1887). 4to.
The Royal Geographical Society, London.
86. Proceedings. Vol. X. No. 2. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
87." Iron. Vol. XXXI. Nos. 785—86. London 1888. Fol.
The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greemvich, London S. E.
88. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1885.
London 1887. 4to.
- 89. Sir George B. Airy. Numerical Lunar Theory. London 1886. 4to.
The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin.
90. Astronomical observations and researches made at Dunsink. Part VI.
Dublin 1887. 4to.
Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenlhage.
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn).
+91. Flora Batava..… Afl. 279—80 - Leiden. 4to.
. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
92 Bulletin. "46 série. T.1.-No711: "Bruxelles "1887.
» Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
93. Abhandlungen. Bd. XI. Abth.2. Wien 1887. 4to.
94. Jahrbuch. 1887. Bd. XXXVII. Heft. 2. Wien 1888. 4to.
95. Verhandlungen. . 1887. Nr.9—16. Wien 1887. 4to.
Der Verein fiir Natur- und Heilkunde zu Presburg.
96. Verhandlungen. Neue Folge. Heft. 5—6. Presburg 1884—87.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
97. Atti. Anno CCLXXXIV. . Serie 42. Rendiconti. Vol. III. Semestre 2.
Fasc. 6—8. Roma 1887. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
98. - Bollettino. Serie IIL Vol. I. Fasc.1. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
99. Bollettino. 1888. Num. 50. Firenze 1888.
100. Indici del Bollettino. 1887. Pag.17—32.
8 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 101—120.
La Societ&å Entomologica Italiana, Firenze.
101. Bullettino. Anno XIX. Trim. III—IV. Firenze 1887.
Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona.
102. L. Rouviere. Leyes Cosmicas. (sesiån inaug. de 1887—88). Barcelona
1887.
The Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
103. Circulars. . Vol. VII. No. 62.. 1888. .4to.
104. American Journal of Mathematics. Vol. X. Nr. 2. Baltimore 1888. 4tøo.
105, American Chemical Journal. Vol. X. No.1. Baltimore 1888,
The American (Geograplical Society, New York.
106. Bulletin. Vol. XIX. No. 4. "New York.
The Geological Survey of India, Calcutta.
107. ;Records.… Vol, XX: P.4. Calcutta 1887;
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"108. Registers of original observations. Aug. 1887. Folio.
The New Zealand Imstitute, Wellington.
109.” Transactions and Proceedings. Vol. I (1868. 24 ed. 1875), V—VIE,
IX—XIX. Wellington 1875—87.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
110. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 10,3. Stockholm 1887. 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
111. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1888,
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
112. Ofversigt. 1887. Årg. 44. No.10. Stockholm 1887.
La Société Imp. des Amis d'Histoire natur., V Anthropologie et d'Ethno-
graphie & Moscou.
113. Mémoires. T. XLVI, 1724. T;XLVIL, 112%; CT XL VH ES EERERE
1—3, T.L, 1 -2, T. LI, 1,-T. LII, 1—3. Moscou 1885—87… 4to.
Les Musées Public et Roumiantzow & Moscou.
114. Description systematique des collections du Musée Ethnographique
Daschkow. Livr. 1. Moscou 1887.
The Royal Society of London.
115. Proceedings. Vol. XLII. No. 261—62. London 1887—88.
The Royal Astronomical Society, London.
116. Monthly Notices. Vol. XLVIIL No. 3. London 1888.
The Royal Microscopical Society, London.
117. Journal. 1888. P. 1. London 1888.
The Editors of Tron, 161, Fleet Street, London E. C.
118. Iron. Vol. XXXI. Nos. 787—88. London 1888. Fol.
La Société Royale des Sciences de Liége.
119. Mémoires. 2€ Série. T. XIV. Bruxelles 1888.
La Société Botanique de France, Paris.
120. Bulletin. T. XXXIV. CGomptes rendus des Séances. 6. Paris 1887. (Table
des matiéres dans le T. XXXIIL)
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 121—141. 9
Il Mimistero di pubblica istruzione, Roma.
121. A. Favaro. La Ediz. naz. delle opere di G. Galilei. Firenze 1888.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
122. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. II SSemestre 2.
Fasc. 9. Roma 1887. Å4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
123. Bollettino. 1888. Num. 51. Firenze 1888.
124. Indici delPannata 1887 del Bollettino. Pag. 33—64.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
125. Atti. Adunanza pubblica del 4 di Dicembre 1887. Firenze 1888.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
126. Atti. Vol. XXILL. Disp. 2—3. (Torino 1887—88.)
La Commission des travaux Géologiques du Portugal, 115, Rua do Arco
a Jesus, Lisbonne..
127. Communicacoes. T. I. Fasc. 2. Lisboa 1887.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
128. 42. Annual Report of the Director. (Cambridge, Mass. 1887.
129RAnnals: Vo); XIII. P. 1. Gambridge 1888. 4t0.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"130. International Meteorological observations. Novbr. 1886. Washington
1888. ÅAåto.
131. Monthly Weather Review. Novbr. 1887. Washington 1888. 4to.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
132. Notulen. Deel. XXV. 1887. Afl. 3. Batavia 1887.
133. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel IV. Batavia en
's Hage 1887.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
=134. Registers of original observations. Sept. 1887. Folio.
Herr Stadtbaurath Ernst Sasse, Brandenburg a. H.
=135. E. Sasse. Das Zahlengesetz in der Weltgeschichte. (Sep. Abdr. aus
«Vom Fels zum Meer» 1887/88.)
Generalstabens topografiske Afdeling, Kjøbenhavn.
f136. Atlasbladene: Gedsted, Hobro og Holstebro, i 1.40,000 i Sort. 1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
137. Maanedsoversigt. Jan. 1888. Fol.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
138. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 1. Stockholm 1888.
Kongl. Carolinska Umiwversitetet 1 Lund.
= 139.” Acta Universitatis Lundensis. T. XXIII. 1886—87. Lund 1887—88. 4to.
L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
+140. Mémoires. T. XXXV. No. 10. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
ES
The Royal Microscopical Society, London.
141. Journal. 1887. Part 6a. Suppl. Nr. London 1887.
10 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 142—163.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
142. Iron. Vol. XXXI. Nos. 789—90. London 1888. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
143. Proceedings. Vol. VI. Part 3. (Cambridge 1888.
LI Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
144. Bulletin. 4€ série. T. II. No. 1. Bruxelles 1888.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
145. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXII. Heft. 2—3. Zirich 1887.
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
146. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XV. Berlin 1887.
Das Kønigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin W.
=147. Meteorologische Beobachtungen. 1886. Berlin 1888. 4to.
Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg.
148. Anzeiger. Jahrg. 1887. Bd. II. H. 1. Nurnberg 1887.
149. Mittheilungen. Jahrg. 1887. Bd. Il. H. 1. Nurnberg 1887.
150. Katalog der vorgeschichtlichen Denkmåler. Nurnberg 1887.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
=151. Annuario 1888. Roma 1888.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
152. Bollettino. Serie III. Vol. I. Fasc.2. Roma 1888.
I/ Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna.
153. Memorie. Serie IV. T. VII. Bologna 1886. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
154. Bollettino. 1888. Num.52. Firenze 1888.
155. Indici dellPannata 1887 del Bollettino. Pag.65—80.
IL Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
156. Memorie. Vol. XXII. Parte 3. Venezia 1887. 4to.
157. Atti. Serie VI. T. V. Disp. 2—9. Venezia 1886—87.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
7158. Anales. Seccion 223, Observaciones meteorolågicas. Anno 1886. San
Fernando 1887. A4to.
The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
159. Bulletin. Vol. XII No. 6. Cambridge 1887. ;
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
160. Revista. Anno IIl No. 1. Rio de Janeiro 1888.
Mr. George H. Boehmer, Chief Exchange Bureau, Smithsonian Institution,
Washington, D. C.
"161. Geo. H. Boehmer. Elektrische Erscheinungen in den «Rocky Moun-
tains». Autogr. Copy. Washington, Febr. 1888.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
162. Choice portions of various libraries. No. 88. London 1888.
Hr. Professor Dr. H. G. Zeuthen, Selsk. Medlem, Kjøbenhavn.
"163. H.-G. Zeuthen. Sur la détermination d'une courbe-algébrique par
des points donnés. (Særtryk af Math. Ann. XXXI. 1887.)
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 164—182. 11
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
164. Bulletin météorologique du Nord. Fevrier 1888. Med Titelbl. f. 1888.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania.
165. H. Mohn et H. Hildebrandsson. Les orages dans la péninsule scandinave.
Upsal 1888. 4to.
Bergens Museum, Bergen.
166. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 2. Bergen 1888.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
167. Meteor. Beobachtungen. 1887. Sig. 12—13. Dorpat 1887. A4to.
The Royal Society of London.
168. Proceedings. Vol. XLII. No. 263. London 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
169. Monthly Notices. Vol. XLVIIL. No. 4. London 1888.
The Royal Geographical Society, London.
170. Proceedings. Vol. X. No. 3. London 1888.
The Meteorological Office, London.
171. Hourly Readings. 1885. P. II. London 1888. Åto.
=172. Monthly Weather Report. Jan.—Febr. 1887. London 1888. 4to.
=173. Weekly Weather Report. Vol. IV. No. 46—52, App. I—IV, pp. 7—3? &
Title to Vol. IV. — Vol. V. No.1—7. London 1887—88. 4to.
The Editors of Iron, Fleet Street, London E. C.
174. Iron. Vol. XXXI. Nos. 791—93. London 1888. Fol.
La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles.
175. A. Lameere. Table générale des Annales I—XXX et catalogue des
ouvrages périodiques de sa bibliothéque. Bruxelles 1887.
La Société Botanique de France, Paris.
176. Bulletin. T. XXXIV. Comptes rendus des Séances. 7. — Revue Biblio-
graphique. D. Paris 1888.
Die Naturforschende Gesellschaft im Danzig.
177. Dr. A. Lissauer. Die pråhist Denkmåler der Provinz Westpreussen.
Leipzig 1887. 4to.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel.
178. Schriften. Bd. VIL H. 1. Kiel 1888.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
179. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1887, IV——V. — Math.-Phys. Classe. 1887.
I—II. Leipzig 1888.
Das køn. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureaw, Stuttgart.
180. Vierteljahrshefte får Landesgeschichte. Jahrg. X. Heft 1—4. Stuttgart
1887—88.
Die Physikal.-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
181. Sitzungsberichte. 1887. Wurzburg 1887.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
182. Annalen. Bd. III. Nr. 1. Wien 1888.
ie Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 183—206.
Ar
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
183. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42, Rendiconti. Vol. [IL Semestre 2.
Fasc. 10—11. Roma ,1887:… 4to.
Biblioteea Nazionale Centrale di Firenze.
184. Bollettino. 1888. Num. 53. Firenze 1888.
185. Indici delfannata 1887 del Bollettino. Pag. 81—96.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
186. Atti. Vol. XXIIL Disp. 4—5. (Torino 1887—88.)
The Jolms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
187. Circulars. Vol. VII. No. 63. Baltimore 1888. 4to.
188. American Journal of Philology. Vol. VIIL No. 4. Baltimore 1887.
189. Studies in Hist. and Polit. Science. V. Series. XII. Baltimore 1887.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass.
190. Memoirs. Vol. XI. P.V. No. 6. Cambridge 1887. A4to.
The Trustees of the Newberry Library, Chicago.
191. Proceedings for six Months 1887. Chicago 1888.
The Meriden Scientific Association, Meriden, Conn.
192. Transactions.. 1885—86. Vol. II. Meriden, Gonn. 1887.
Professor James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
193. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXIV—XXXV. Nos. 203—206. "New Haven 1887—88:
The New York Academy of Sciences, New York.
"194. Transactions, Vol, II. New York 1882—83.
195. Proceedings of the Lyceum of Nat. hist. 1870—71. pp.1—300.
196. Charter, Constitution and By-laws of the Lyceum. 1867.
197. do. do. of the New York Academy. 1876.
198. List of the Officers and Members. New York 1879.
The American Plrilosophical Society, Philadelphia.
199. Proceedings. Vol. XXIV. No. 126. Philadelphia 1887.
The (Second) Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907,
Walnut Street).
200. Annual Report. 1886, in 4 parts. P. I—II. Harrisburg 1887.
The Kansas Academy of Science, Topeka, Kansas.
201. Transactions of 18th and 19th annual meetings. Vol. X. Topeka, Kansas
1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
202. Annual Report. 1886. Washington 1886.
7203. International Meteorological observations. Decbr. 1886. Jan. 1887.
Washington 1888. Å4to.
"204. Monthly Weather Review. Decbr. 1887. Washington 1888. Å4to.
The U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D.C.
=205. Mineral Resources of the U. S. 1886. Washington 1887.
United States Naval Observatory, Washington.
206. Observations made during the year 1383. Washington 1887. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1888. - Nr. 207—227. 13
Imperial Øbservatorio do Rio de Janeiro.
207. Annuario. 1885. 1886. 1887. Rio de Janeiro 1884—86.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
+208. Registers of original observations. Octbr.—Novbr. 1887. Folio.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
209. The Calendar for the year 1887—88. Tokyo 1888.
Senor Ad. Ernst, catedratico de historia natural en la Universidad de
Caråcas.
210. A. Ernst. La exposicion nacional de Venezuela en 1883 (Publicacion
del ministerio de Fomento). T. I. Texto. Caråcas 1886. 4to.
Herr Professor, Dr. A. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
211. A. Kålliker. Uber die Entstehung des Pigmentes in den Oberhaut-
gebilden. (Separat-Abdruck. Leipzig 1887.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
212. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 11.2. Stockholm 1888. 4to.
Herr Professor K.Weirauch, Kais. Universitåt, Dorpat.
=213. K. Weirauch. Privatbeobachtungen der Regenstation Alswig, 1886.
Dorpat 1887. (Separat-Druk.)
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
214. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 2. Stockholm 1888.
I'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg.
215. Jahresbericht. 1887. St. Petersburg 1887.
216. 0. Struve. Observations de Poulkova. Vol. XI. St.-Pétersbourg 1887. 4to.
217. W. Dållen. Stern-Ephemeriden. 1888. St. Petersburg 1887.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
218. Bulletin. Année 1888. 2e Série. T. II. Nr. 1. Moscou 1888.
219. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2e Série, T, I.
2te Hålfte. Moskau 1887. Tyverfolio.
The Royal Geographical Society, London.
220. Proceedings. Vol. X. No. 4. London 1888.
The Geological Society of London.
221. Quarterly Journal. Vol. XLIV. P. 1. No. 173. London 1888.
The Meteorological Office, London.
222. Report to the Royal Society. 1886—87. London 1888.
7223. Meteorological Observations at stations of the second order. 1883.
London 1888. Å4to.
=224. Synchronous Weather Charts of the North Atlantic. Part III. London
(1888). stor Folio. g
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London FE. C.
225. Iron. Vol. XXXI. Nos. 794—95. London 1888. Fol.
LI/ École Polytechmique de Delft.
226. Annales.,T. Ill. 1888. Livr. 4. Leide 13888. Ato.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles.
227. Bulletin. 4€ série. T. II. No. 2. Bruxelles 1888.
14 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 228—249.
Die kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
228. Sitzungsberichte. 1887... XL—LIV. M. Titel u. Reg. Berlin 1887.
Das Kønigl. Christianeum, Altona.
229. Jahresbericht. 1887—88. Altona 1888, Å4to.
Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gøttingen.
230. Abhandlungen. Vol. XXXIV. 1887. Goåttingen 1887. 4to.
=231. Nachrichten. 1887. Gottingen 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen. u. Thiiringen in Halle a/S.
232. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LX. H. 5. Halle a. S$. 1887.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
233. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1887. Bd. II. Heft 3. —
Math.-phys. Cl. 1887. Heft 3. Munchen 1888.
Der Offenbacher Verein fiir Naturkunde, Offenbach a. M.
234. 26—28. Bericht uber die Thåtigkeit des Vereins. 1884—87. Offenbach
a. M. 1888.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram).
235. Viestnik. Godina X. Br. 2. U Zagrebu 1888.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
236. Atti. Anno CCLXXXIV. Serie 42. Rendiconti. Vol. III, Semestre,2.
Fasc. 12—13. "Roma 1887… 4to.
La Societa& Geografica Italiana, Roma.
237. Bollettino. Serie II. Vol. I. Fasc. 3. Roma 1888.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
238. Bollettino. 1887. No. 11—12. 1888. No. 1—2. Roma 1887—88.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
239. Bollettino. 1888. Num. 54. Firenze 1888.
240. Indici dellf'annata 1887 del Bollettino. Pag.97—112.
La Societa Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata.
Firenze.
241. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 3. Firenze 1887.
La Real Academia de Ciencias, Madrid.
242. Anuario 1888. Madrid 1888. 3 Expl.
Academia Romåna, Bucuresci.
Analele. Serie ll. T. VII. Sect. II. — T. IX. Bucuresci 1887—88. 4to.
Miron Costin. Opere complete. Tom. Il. Bucuresci 1888,
Prof. J. Bianu. Psaltirea in versuri intocmita. Bucuresci 1887.
M. D. A. Stourdza. Le 10 Mai, Mæmoire. Bucarest 1887.
M. G. Obédénare. Le cinq mai, ode par A. Manzoni, traduction littérale
en roumain. Montpellier 1885.
NEN dg
Qt sr CD
(KOTE SO'TER SOE SUTER SU)
ti Seer Sen
(ør)
==
HQ
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
248. Circulars. Vol. VIL. No. 64. 1888. 4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
249. Bulletin. Vol. XIIL No. 7. (Cambridge 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888. - Nr. 250—268. 15
Iowa Weather Service, Director Prof. G. Hinrichs, Towa City, Iowa.
250. Fifth Biennial Report. Des Moines 1887.
+251. G. Hinrichs. Choice selections from the recent history of the admini-
stration of the State-University of Iowa. (Iowa, Febr. 1888.)
— The climate of Southern Russia and lowa compared.
16 pages. — A few facts about the Iowa Weather Service.
4 pages. — The Iowa Weather Service and how it is
supported. 4 pages. — To my friends, correspondents
and observers. 4 pages. — Flag Signals of the U.S. Signal
Service. 4 pages.
The Academy of Natural Sciences of Pliladelphia, Penn.
252.. Proceedings. 1887. Part III Philadelphia 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
+253. Monthly Weather Review. Jan. 1888. Washington 1888. 4to.
254. International Meteorological observations. Febr. 1887. Washington
1888. 4to.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
255. Memorias. Tomo I. Cuaderno num. 8. México 1888.
Professor Francis E. Nipher, Washington University, St. Lowis, Mo.
+256. Francis E. Nipher. The Volt, the Ohm and the Ampere. (Repr. fr.
Journ. of Engin. Soc., March 1888.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
257. Maanedsoversigt. Febr. 1888. Fol.
258. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1888.
Bergens Museum, Bergen.
259. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 3—4. Bergen 1888.
Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat.
260. K. Weihrauch. Neue Untersuchungen uber die Bessel'sche Formel und
deren Verwendung in der Meteorologie. Dorpat 1888. 4to.
The Royal Astronomical Society, London.
261. Monthly Notices. Vol. XLVIIL No.5. London 1888.
The Royal Microscopical Society, London.
262. Journal. 1888. P.2. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
263. Iron. Vol. XXXI. Nos. 796—97. London 1888. Fol.
Die køn. Sæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
264. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. X. Nr. VIII. Leipzig 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
265. Bollettino. Vol. Il. No. 4—6. Roma 1888.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
266. Atti. Anno CCLXXXV. Serie 42. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 1.
Faåasc. 1. Roma 1888. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
267. Bollettino. 1888. Num.55. Firenze 1888.
268. Indici delfannata 1887 del Bollettino. Pag.113—128.
16 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 269—-286.
La Societa Toscana di Scienze natwrali, Pisa.
269: Atti., «Processisverbali. VOEAVI PP 37:10:
La Real Academia de Ciencias, Madrid.
270. Memorias. Tomo XII & XIII, P. 1. Madrid 1887. (3 Expl.)
271. Revista de los: progresos de las ciencias exactas &ce. T. 22. No. 4.
Madrid 1887.. (3 Expl.)
Academia Romåna, Bucuresci.
272. B. Petriceicu-Hasdeui. Etymologicum magnum Romaniæ. T.Il. Fase. 2,
Bucuresci s. a.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
273. American Chemical Journal. Vol. X. No.2. Baltimore 1888.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
274. Bulletin. Vol. XIM,. No. 8. Cambridge 1888.
… Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
275. Revista. Anno IIL No.3. Rio de Janeiro 1888.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina).
26. Boletin. TX sEntr>=1t. Buenos Aires 1887;
Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia.
7277. Observations. Vol. IX. 1886. Batavia 1887. 4to.
7278. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. VII. 1886. Batavia
1887.
The Geological Survey of India, Calcutta.
2719. Records. Vol. XXI. P. 1.. Calcutta 1888.
Mr. Å. L. Hummel, Publisher, 1231 Filbert Street, Philadelphia.
280. The Journal of comparative Medicine and Surgery. Vol. IX. No. 2.
Philadelphia 1888.
Herr Professor Dr. K. Penka, Wien.
281. K. Penka. Ueber die Zeit des ersten Auftretens der Buche in Nord-
Europa und die Frage nach der Heimath der Arier, (Separatabdr. aus
«Globus», Bd. 53, Nr. 13.) 4to.
M. Félix Plateau, professeur å& Vuniversité de Gand.
282. F.Plateau. Recherches expérimentales sur la vision chez les arthropodes.
3. partie. Bruxelles 1888.
283: = Expériences sur le role des palpes chez les arthropodes
maxillés. 3 et derniére partie. (Extr. du Bull. de la Soc.
Zool. de France. XII, 1887.)
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
284. Choice portions of various libraries. No.89. London 1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
285. Maanedsoversigt. Marts 1888. Fol.
Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund.
286. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Accessions-
Katalog. 1887. Stockholm 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 287—308. 17
Umawversitetets Observatorium i Upsala.
+9287. Bulletin mensuel. Vol. XIX. Année 1887. Upsal 1887—88. 4to.
The Royal Society of London.
288. Proceedings. Vol. XLII. No. 264. London 1888.
The Royal Geographical Society, London.
289. Proceedings. Vol. X. No. 5. London 1888.
The Meteorological Office, London.
+290. Monthly Weather Report. March 1887. London 1888. 4to.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
291" Iron. "Vol. XXXI. Nos. 798—99. London 1888. Fol.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
292. Bulletin. 4€ série. T. ll. No. 3. Bruxelles 1888.
La Société Botanique de France, Paris.
293. Bulletin. T. XXXV. Comptes rendus des Séances. 1. Paris 1888.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen.
294. Abhandlungen. Bd. X. H. 1—2. Bremen 1888.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.
295. Schriften. Neue Folge. Bd. VII. Heft 1. Danzig 1888.
Der Verein fiir Geschichte des Bodensees &c., Lindau.
296. Schriften. Heft 16. Lindau 1887.
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
297. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXI. Wiurzburg 1888.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
298. Mittheilungen. Bd. XVIII. Heft. 1. Wien 1888. 4to.
Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien.
299. Verhandlungen. 1887. Nr. 17—18.. 1888. Nr. 1—5. Wien 1887—88. 4to
La Societå Geografica Italiana, Roma.
300. Bollettino. Serie IM. Vol. I. Fasc. 4. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
301. Bollettino. 1888. Num. 56. Firenze 1888.
302. Indici dell'annata 1887 del Bollettino. Pag. 129—168.
303. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. I. Fasc. 7. Roma 1888.
The Johns Hopkins Umiversity, Baltimore, Maryland.
304. Circulars. Vol. VIL No.65. 1888. 4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
305. Bulletin. Vol. XVI. No. I. Cambridge 1888.
The New- York Microscopical Society, 12. College Place, New- York.
306. Journal. Vol. IV. No. 2. New-York 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"307. International Meteorological observations. March 1887. Washington
1888. 4to.
"308. Monthly Weather Review. Febr. 1888. Washington 1888 4to.
SR
18 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 309—330.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala.
309. Informe. 1887. Guatemala (1888).
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"310. Report. 1886 Calcutta 1887. 4to.
311. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IV. P. 4. Calcutta 1887. 4to.
312. Cyclone Memoirs. P.I. Calcutta 1888.
313. W. L. Dallas. Memoir on the winds and monsoons of the Arabian Sea
and North Indian Ocean. Calcutta 1887. Å4to.
Generalmajor, Gehejmeraad N.v. Kokscharow, St. Petersborg, Selsk. udenl.
Medlem.
314. N.v. Kokscharow. Materialien zur Mineralogie Russlands. X. Sig. 1—6.
St. Petersburg 1888.
Hr. Docent, Dr. pll. Cl. Wilkens, Kjøbenhavn.
315. Cl. Wilkens. Æsthetik i Omrids. Kjøbenhavn 1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
316. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
317. Monthly Notices. Vol. XLVIII. No. 6. London 1888.
318. Memoirs. Vol. XLIX. P. 1. London 1888. 4to.
The Meteorological Office, London.
-319. Monthly Weather Report. April 1887. London 1888. 4to.
+320. Weekly Weather Report. Vol. V. Nos. 8—18. App.I. 1—2. London
1888. 4to.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
321. Iron. Vol. XXXI. Nos.800—801. London 1888. Fol.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. :
322. Proceedings. New Series. Vol. IX. Part 3. Pag. 337—498. Halifax 1888.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
323. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXII. Heft. 4. Zurich 1887.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
324. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LX. H. 6. Halle a.$. 1887.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
325. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXII. Heft 4. Leipzig 1887,
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
326. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XVIII. Abth. 1. — Math.-phys. Cl. Bd. XVI.
Abth. 2. Minchen 1887—88. ÅAto. |
327. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1888. Bd.I. Heft 1. Munchen
1888.
328. Festrede. K. Meiser. Ueber historische Dramen der Romer. Minchen
1887. Aåto.
329. A. v. Druffel. Monumenta Tridentina. H. 3. Munchen 1887. 4to.
Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
330. Verhandlungen. 1888. No. 6. Wien 1888. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 331—350. 19
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
331. Atti. Anno CCLXXXV. Serie 43. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 1.
Fasc. 2—4. Roma 1888. Ååto.
The American Geographical Society, New York.
332. Bulletin. Vol. XIX, Suppl. — Vol. XX. No. 1. New York 1887—88.
The Canadian Imstitute, Toronto.
333. Annual Report. Session 1886—87. Toronto 1888.
334. Proceedings. Series III. Vol. V. Fasc. 2. Toronto 1888.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"335. Meteorolog. Observations recorded at seven stations in India in 1887.
Calcutta 1888. (Titel og Indledn. til «Registers».) Folio.
336. Registers of original observations. Debr. 1887. Folio.
. Mr. Cl. J. Blake, M. D., Instructor in Diseases of the Ear &c., Boston,
Mass.
337. Cl. J. Blake. Reflex aural symptoms without aural disease. Aural
disease exciting reflex symptoms. Octbr. 1886. — Deux cas montrant
les effets de la compression exercée par des polypes de Voreille
moyenne; traduit par R. Leudet. — Relation des tumeurs Adénoides
du naso-pharynx avec les affections de Voreille moyenne chez les en-
fants; traduit par R. de Fursac. Fevrier 1888. (Extraits.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
338. Maanedsoversigt. April—Maj 1888. Fol.
339. Bulletin météorologique du Nord. Mai 1888. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
340. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 5—6. Bergen 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
341. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 3—4. Stockholm 1888.
Les Musées Public et Roumiantzow & Moscou.
342. Recueil de matériaux pour l'ethnographie. Livr. 3. Moscou 1888.
343. Catalogue de la section des gravures. Livr. 1—4. Moscou 1888.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
344. Meteorologische Beobachtungen. 1886 Tiflis 1888.
The Royal Society of London.
345. Proceedings. Vol. XLIII—XLIV. No.265—267. London 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
346. Monthly Notices. Vol. XLVIIL No. 7. London 1888.
The Royal Geographical Society, London.
347. Proceedings. Vol. X. No. 6—7. London 1888.
The Geological Society of London.
348. Quarterly Journal. Vol. XLIV. P. 2. No.174. London 1888.
The Meteorological Office, London.
"349. Hourly Readings. 1885. P. Ill. "London 1888. A4to.
350. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part III. London 1888.
åto.
920) Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 351—370.
351. Charts showing the mean barometrical Pressure over the Atlantic,
Indian and Pacific Oceans. London (1887). Stor Folio.
The Royal Microscopical Society, London.
352. Journal. 1888. P. 3. London 1888.
The Zoological Society of London.
353. Transactions. Vol. XII. Part 7. London 1888. 4to.
354. Proceedings. 1887. P. IV. 1888. P.I. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
355. Iron. Vol. XXXI—XXXII. Nos.802—808. London 1888. Fol.
The Royal Plwysical Society, Edinburgh.
356. Proceedings. Session 1886—87. Vol. IX. P. 2. Edinburgh 1887.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
357. C.H. D. Buys Ballot. Verdeeling der Warmte over de Aarde. Amster-
dam 1888. 4to.
358. Chr. Huygens. Oeuvres complétes. T. I. La Haye 1888. 4to.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht.
359. Jaarboek. 1887. Utrecht 1888. Fol. obl.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
360. Bulletin. 48 série. T. II. No 4—5. Bruxelles 1888.
I/ Académie des Sciences de V Institut de France, Paris.
361. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. I. Tome VI. Paris 1888.
åto.
b==
La Société Botanique de France, Paris.
362. Bulletin. T. XXXV. CGomptes rendus des Séances. 2. — Revue Biblio-
graphique. A. Paris 1888.
363. Session cryptogamique tenue 1887 par les sociétés Botanique et
Mycologique de France. Paris 1888.
La Société de Physique et d'”Histoire naturelle de Genéve.
364. Mémoires. T. XXIX. Partie 2. Genéve 1886—87. ,4to.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
365. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIII. No. 97. Lausanne 1888.
Die kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
366. Sitzungsberichte. 1888. I—XX. Berlin 1888.
Die historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen.
367. Bremisches Jahrbuch. Bd. XIV. Bremen 1888.
Die Plwsikalisch-medicinische Societåt zu Erlangen.
368. Sitzungsberichte. Heft. 19. & 1887. Erlangen 1887—88.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen
in Greifswald.
369. Mittheilungen. Jahrg. XIX. Berlin 1888.
Die køn. Séæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
370. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIV. Nr. VII—VIIL Leipzig
1888.
Tillæg 1. Bogliste 1888. Nr. 371—392. FA |
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
371. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1888. Heft 1. Minchen 1888.
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
372. Mittheilungen der pråhistorischen Commission. No. 1. 1887. Wien
1888. Å4to.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
373. Verhandlungen. 1888. No. 7—8. Wien 1888. Å4to.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
374. Listy Chemické. Rocnik XII. Cislo 1—5. V Praze 1887—88.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
375. Atti.. Anno CCLXXXV. Serie 42. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 1.
Fasc. 5—8. Roma 1888. 4to.
376. Atti. Anno CGLXXIIIL Serie seconda. Vol.TV. Roma 1887. 4to.
3177. Atti.…. Anno . CCLXXXI. Memorie della classe di Scienze morali,
storiche e filologiche. Serie III. Vol. XII. Roma 1884. Å4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
378. Bollettino. Serie III. Vol. I. Fasc. 5—6. Roma 1888.
IU R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
379. Bollettino. 1888. No. 3—4. Roma 1888.
Biblioteea Nazionale Centrale di Firenze.
380. Bollettino. 1888. Num.57—60. Firenze 1888.
381. Indici dell'annata 1887 del Bollettino. Tavola sinottica & Titolo 1887.
Il Museo Civico di Storia Naturale di Genova.
382. Annali. Voll. XXIII—XXV. (Serie 22. IN V.)Y Genova 1886—88.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dolrn, Neapel.
383. Mittheilungen. Bd. VU Heft. 1. Berlin 1888.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
384. Memorie. Serie II. T. XXXVIII. Torino 1888. A4to.
385. Atti. Vol. XXIII. Disp. 6—7. (Torino 1887—88.)
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
386. A.T. Bruce. Observations on the embryology of insects and arachnids.
A Memorial Vol. Baltimore 1887. 4to.
The Boston Society of Natural History, Boston.
387. Memoirs. Vol. IV. Nr. 1—4. Boston 1886—88. A4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
388. Memoirs. Vol. XV. Gambridge 1887. Å4to.
Iowa Weather Service, Director Prof. G. Hinrichs, Iowa City, Iowa.
7389. Second Biennial Report. Des Moines 1882. (4 Expl.)
"390. Report for 1883. No. 1—3. Des Moines 1885. (10 Expl.)
7391. Report comprising the summaries for 1881. Nr. 4. Des Moines 1887.
(10 Expl.)
392. Report for 1886. Des Moines 1887. (11 Expl.'
99 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 393—411.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
393. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXV. Nos. 207—9. New Haven 1888.
The New York Academy of Sciences, New York.
394. Annals. Vol. IV. No. 3—4. New York 1888.
395. Transactions. Vol. VI & VII. Nos. 1—2.… New York 188688.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
396. Proceedings. 1888. Part I. Philadelphia 1888.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
397. Memoirs. Vol I. Titel & Index. San Francisco 1868. — Vol.Il. No. 1.
San Francisco 1888. 4to.
398. Proceedings. Vol. VII. Titel & Register 1876. San Francisco 1877.
"399. Bulletin. Vol. Il. No. 8. 1887. San Francisco 1887.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
+ 400. International Meteorological observations. April 1887. Washington
1887. 4to.
"401. Monthly Weather Review. March—April 1888. Washington 1888. 4to.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
402. Miscellaneous Collections. Vol. XXXI. Washington 1888.
Geological and Natural history Survey of Canada, Ottawa, Ont.
403. Rapport annuel pour 1885. Nr. 6. Cartes des iles Ottawa baie
d'Hudson.
La Sociedad Mewxicana de Historia natural, México.
404. La Naturaleza. Segunda serie. T. I. CGuaderno ne? 2. México 1888. 4to.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia.
405. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLVII. Batavia 1888.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
406. Notulen. Deel XXV. 1887. Afl. 2. Batavia 1887.
407. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXII.
Afl. 1. Batavia 1887.
Teikoku Daigaku. Imperial University of Japan, Tokyo.
408. Journal of the College of Science. Vol. II. P. 1. Tokyo 1888.
S. 4. Mgr. le Prince Albert de Monaco, secrétariat du Prince, 16 rue
St.-Gwillawme, Paris.
409. J. de Guerne. Excursions zoologiques dans les iles de Fayval et de
San Miguel (Acores). (GCampagnes scient. du Yacht Monégasque T'Hiron-
delle, 3e année). Paris 1888.
M. Adolphe d'Assier, de VAcadémie des Sciences de Bordeaux, publiciste
å& Ercé par St.-Girons (Ariége).
7410. A. d'Assier. Note sur le Transformisme. Une grande lacune du Dar-
winisme comblée. (Extrait, 1888.)
Mr. John G. Bourke, Captain, Third Cavalry, U. S. Army, Washington
City, D.C.
"411. J. G. Bourke. Upon the use of human ordure and human urine in
rites of a religious character among various nations. Washington 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 412—427. 93
M. Adolphe Frentz, directeur, 6 Rue Gaucheret, Bruwelles-Nord.
"412. La Gazette du Brasseur. Ile Année. Nr. 36. Bruxelles 1888.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
413. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 11.3. Stockholm 1888. 4to.
M. le Professeur Gaston-B.-P. Paris, membre de VImstitut, Paris, Selsk.
udenl. Medl.
414. G. Paris. La littérature francaise au moyen åge. Paris 1888.
Mr. Edward C. Pickering, Director of the Astron. Observ. of Harvard
College, Cambridge, Mass.
415. Edw. C. Pickering. Henry Draper Memorial. Second annual report of
the photographic study of stellar spectra. (Cambridge 1888. Å4to.
M. A. Preudhomme de Borre, Præsident de la Société Entomol. de
Belgique, Bruwelles.
=416. Preudhemme de Borre. Liste des 105 espæéces de Coléoptéres Lamelli-
cornes &c. (Extrait des Ann. de la Soc. Entom. de Belg. T. XXXIL)
Henry Shaw, Esq., St. Lowis.
417. W. Trelease and A. Gray. Botanical works of the late George Engel-
mann. Cambridge, Mass. 1887. 4to. i
Hr. Professor, Dr. jur. Johannes C. H. R. Steenstrup, Selsk. Medl., Kjøben-
havn.
418. Joh. Steenstrup. Bonden og Universitetet, i Anl. af Hundredaars-
Mindefesten. Kjøbenhavn 1888.
M. A. Fischer de Waldheim, Professeur a& Vuniversité de Varsovie.
+419. A.F. de Waldheim. Les Ustilaginées. (Extrait, 1888.)
Herr. Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel.
=420. G.D.E. Weyer. Beitr. z. Berechnung der Deviation der Schiffskompasse
&c. (Separat-Abdruck, 1888.)
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
421. Maanedsoversigt. Juni 1888. Fol.
422. Bulletin méætéorologique du Nord. Juin—Juillet 1888.
Det kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania.
423. Programma quo Univ. Bonon. gratulatur Univ. Reg. Fred. Christ. —
L. Daae. Symbolae ad historiam ecclesiasticam. Christianiæ 1888. 4to.
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania.
424. Dr. F.C. Schubeler. Norges Væxtrige. II. Bd. 2. H. (Univ.-Progr. 2. Sem.
1887.) Christiania 1888, 4to.
=425. H. Reusch. Bømmeløen og Karmøen med omgivelser, udg. af den geo-
logiske undersøgelse. Kristiania 1888. 4to.
Det Norske Meteorologiske Imstitut, Kristiania.
+426. Jahrbuch. 1885—86. Christiania 1886—87. 4to.
Det Norske Meteorologiske Institut, Hr. Aksel S. Steen, Kristiania.
f427. Aksel S. Steen. Beobachtungs-Ergebnisse der Polarstation Bossekop in
Alten. Th. Il. Christiania 1888. 4to.
4 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 428—449.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania.
=428. Forhandlinger. 1887. Christiania 1888.
Bergens Museum, Bergen.
429. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No.7. Bergen 1888.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
430. Handlingar Ny Fåljd. Bd. XXI. 1884—85. 1—2 og Atlas. Stockholm
1884—87. 4to.
431. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 5. Stockholm 1888.
432. Exploration internationale des régions polaires 1882—83. Observations
faites au Cap Thordsen, Spitzberg. T. II. Stockholm 1887. A4to.
I Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"433. Mémoires. T. XXXVI. No. 1—-2. St.-Pétersbourg 1888. 4to.
+=434. Bulletin. T. XXXII. No. 2. St.-Pétersbourg 1888. 4to.
435. Repertorium fir Meteorologie. Bd. XI. St. Petersburg 1888. Å4to.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
436. Bulletin. Année 1888. 2e Série. T. II. Nr. 2. Moscou 1888.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
437. Meteor. Beobachtungen. 1888. Sig. 14—15. (Dorpat 1888.) 4to.
The Royal Government of Great Britain, London.
438. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXIII, XXIV, Text & Plates, XXV. London
1888. 4to.
The Royal Society of London.
439. Proceedings. Vol. XLIV. No. 268—69. London 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
440. Monthly Notices. Vol. XLVIIL No. 8. London 1888.
The Royal Geographical Society, London.
441. Proceedings. Vol. X. No. 8. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
442. Iron. Vol. XXXII. Nos. 809—813. London 1888. Fol.
The Leeds Philosophical and Literary Society.
443. The LXVIII. report. 1887—88. Leeds 1888.
The Literary and Philosophical Society of Manchester.
444. Memoirs. Third Series. Vol. X. London 1887.
445. Proceedings. Vol. XXV—XXVI. Manchester 1886—87.
The Royal Society of Edinburgh.
446. Transactions. Vol. XXX... Part 4. XXXI. XXXII, P. 2—4. XXXHII,,P: 12,
For the sessions 1882—83, 1883—84, 1884—85, 1885—86, 1886—87.
Edinburgh 1883—88. 4to.
447. Proceedings. Vol. XII—XIV. Sessions 1883—84, 1884—85, 1885—86,
1886—87. Edinburgh 1884—88.
The Royal Irish Academy, Dublin.
448. Transactions. Science. Vol. XXIX. Part 1—2. Dublin 1887. Ååto.
449. Cunningham Memoirs. No. IV, Dublin 1887. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 450—470. 95
450. List of the papers published in the Transactions, Cunningham Memoirs
&c. 1786—1886. Dublin 1887. 4to.
451. Proceedings. Ser. II. Polite, Literature and Antiquities. Vol. IL. No. 8.
— Science. Vol. IV. No. 6. Dublin 1888.
L'École Polytechnmique de Delft.
452. +Annales. T. IV. 1888. Livr. 1—2. Leide. 1888. 4to.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
453. Archives Néerlandaises. T. XXII. Livr., 4—5. Harlem 1888.
I/ Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles.
454. Bulletin. 4€ série. T, II. No. 6. Bruxelles 1888.
I'Observatoire de Montsowris (Gauthier - Villars, Quai des Augustins 55),
Bars:
455. Annuaire (Météorologie pp.) 1888. Paris.
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
456. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXIIL. Heft. 1. Zurich 1888.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg.
457. Bericht des Direktor, Prof. Dr. Pagenstecher fir 1887. Hamburg 1888.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
458. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XXII. H. 1—2. Jena 1888.
Die Gesellschaft fir Schlesw.-Holst.-Lawenb. Geschichte, Kiel.
459. Zeitschrift. Bd. XVII. Kiel 1887.
460. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd, II. Lief. 5. Hamburg und
Leipzig 1887. 4to.
461. R. v. Liliencron. Der Runenstein von Gottorp. Kiel 1888.
Die Plwysikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg.
462. Schriften. Jahrg. XXVIII. Konigsberg 1888. Å4to.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
463. Abhandlungen. Philol.- Hist. Classe. Bd. X. Nr. IX. — Math.-Phys.
Claåsse. Bd. XIV. Nr. IX. Leipzig 1888.
Der Verein fiir Geschichte des Bodensees &c., Lindau.
464. Schriften. Heft. 15. Lindau 1886.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
465. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1888. Bd.I. Heft 2. Munchen
1888. ,
Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft im Wien.
466. Mittheilungen. 1887. Bd. XXX. Wien 1887.
Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien.
467. Jahrbuch 1888. Bd. XXXVIII. Heft. 1—2. Wien 1888. 4to.
468. Verhandlungen. 1888. No. 9—10. Wien 1888. 4to.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
469. Verhandlungen. 1888. Bd. XXXVIII. Qu. 1—2. Wien 1888.
Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag.
470. Magnet. und meteorolog. Beobachtungen 1887. Jahrg. 48. Prag (1888).
åto.
926 Tillæg 1. Bogliste 1888. Nr. 471490:
Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram).
471. Viestnik. Godina X. Br. 3. U Zagrebu 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
472. Bollettino. Vol. II. Indici. Roma 1888.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
473. Atti. Anno CCLXXXV. Serie 42, Rendiconti. Vol. IV. Semestre 1.
Fasc. 9—10. Roma 1888. 4to.
La Societå "Geografica Italiana, Roma.
474. Bollettino. Serie IL. Vol. I. Fase. 7. Roma 1888.
TU R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
475. Bollettino. 1888. No. 5—6. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
476. Bollettino. 1888. Num. 61—63. Firenze 1888.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata.
Firenze.
477. Archivio. Vol. XVII. Fasc. 1. Firenze 1888.
La Societå Toscana di Scienze natural, Pisa.
478. Atti. Processi verbali. Vol. VI. P. 73—84.
Tl Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
479. Temi di Premio 1888.
Academia Romana, Bucuresciz.
480. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. ITIL.
P. II. Bucuresci 1888. 4to.
The Boston Society of Natural History, Boston.
481. Memoirs. Vol. IV. Nr. 5—6. Boston 1888. Å4to.
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
482. Bulletin. Vol. XIII. No. 9. Vol. XIV—XV. Cambridge 1888.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis.
+483. Annual Report. XV. St. Paul 1887.
+484. Bulletin. Nr. 2—4. St. Paul 1887.
The Observatory of Yale University, New Haven.
485. Report. 1886—87 & 1887—88. New Haven 1887—88.
Professor James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
486. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXV. No. 210. New Haven 1888.
The New York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
487. Journal. Vol. IV. No. 3. New York 1888.
The American Geographical Society, New York.
488. Bulletin. 1888. Vol. XX. No. 2. New York.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
489, Annual Report of the Trustees. 1887—88. New York 1888.
The American Plilosophical Society, Philadelphia.
490. Proceedings. Vol. XXV. No. 127. Philadelphia 1888.
Xo
J
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 491—511.
The (Second) Geological Survey of SS, Pliladelphia (907,
Walnut Street).
+ 491. Annual Report. 1886, in 4 parts. P. III with an Atlas. Harrisburg
1887.
+ 492. Western Middle Atlas. P.IlI. AA.
=493. Bucks and Montgomery Counties Atlas. C. 7.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
494. Proceedings. XXXVI. Meeting, held at New York. Salem 1888.
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
495... Annual Report. 1887. P. 1. Washington 1887.
"496. International Meteorological observations. May 1887. Washington
1888. 4to.
"497. Monthly Weather Review. May 1888. Washington 1888. 4to.
The Philosophical Society of Washington.
498. Bulletin. Vol. X. Washington 1888.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
=499. Annual Report of the Board of Regents. 1885. P. 2. Washington
1886.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
500. Notulen. Deel XXV. 11887. Afl. 4. Batavia 1888.
501. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI.
Afl. 2. Batavia 1888.
502. J. A. v. d. Chijs. Daåagh-Register gehouden int Casteel Batavia 1653.
Batavia 1888.
The Geological Survey of India, Calcutta.
503. Records. Vol. XXI. P. 2. Calcutta 1888.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
504. Mitteilungen åus der medicinischen Fakultåt. Bd. I. Nr. 2, Tokio
1888. 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
505. Maanedsoversigt. Juli 1888. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
506. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 8. Bergen 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
507. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 6. Stockholm 1888.
The Royal Society of London.
508. Proceedings. Vol. XLIV. No. 270. London 1888.
The Royal: Geographical Society, London.
509. Proceedings. Vol. X. No. 9. London 1888.
The Royal Microscopical Society, London.
510. Journal. 1888. P. 4. London 1888.
The Zoological Society of London.
511. Proceedings. 1888. P. II. London 1888.
98 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 512—531.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London EF. C.
512. Iron. Vol. XXXII. Nos. 814—17. London 1888. Fol.
The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
513. Journal. No. 1—2. London 1887—88.
The Royal Dublin Society, Dublin.
514. Scientific Transactions. Series II. Vol. IM. Part 14. Vol. IV. P, 1.
Dublin 1887—88. 4to. g
515. Scientific Proceedings. New Series. Vol. V. Part 7—8. Vol. VI. P.
1—2. Dublin 1887—88.
Het Komninkl. Nederlandsch Ministerie van Bimnenlandsche Zaken,
's Gravenhage. (Ved det Holl. General-Cons. i Kjøbenhavn.)
£516. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. V. 2. Stuk.
Nijmegen 1888.
De Nederlandsche Botamnische Vereeniging, Leiden.
517. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tweede Serie. Deel V. 2. Stuk.
Nijmegen 1888.
I' Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris.
518. Mémoires préæsentés par divers savants. T. XXIX. Série II. Paris 1887.
åto.
7519. Comptes rendus. T. 102—105. Paris 1886—87. 4to.
I” Académie des Inscriptions et Belles- Lettres de V Institut de France, Paris.
520. Mémoires. T. XXXII, Partie 18 avec Planches (infolio). T. XXXIII,
Partie 18. Histoire. Paris 1886 — 88. 4to.
521. Mémoires présentés par divers savants. 2€ Série. T. VI. P.2:7 Paris
1888. 4to.
522. Notices et Extraits des manuscrits de la Bibliothéque Nationale.
TT. XXVI p;tSNT XXXI p: 285, Paris 1887881 440;
523. Corpus Inscriptionum Semiticarum. Pars Prima. /T. I. Fasc. 3—4.
(cum tabulis). Parisiis 1885—87. Fol.
I Académie des Sciences Morales et Politiques de V Institut de France,
Paris.
524. Mémoires. T. XV—XVI. Paris 1887—88. Å4to.
525. Collection des Ordonnances. = Catalogue des Actes de Francois Ier,
DENS Paris "1887: 0,
La Société Botanique de France, Paris.
526. Bulletin. T. XXXIV. Comptes rendus des Séances, 8. Paris 1888.
Die Kaiserl. Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S. ;
527. Leopoldina. Heft XXII--XXII. Jahrg. 1886—87. Halle 1886—87. 4to.
28. Nova Acta. Vol. XLIX—LI. Halle 1887. 4to.
29. Katalog der Bibliothek. Lief. 1. Halle 1887.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
530. Mittheilungen. Bd. XVIII Heft. 2—3. Wien 1888. 4to.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
531. Annalen. Bd. III. Nr. 2. Wien 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 532—549. 929
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
532. Atti. Anno CCLXXXIV. Memorie della classe di Scienze morali, storiche
e filologiche. Serie IV. Vol. II. Parte 22. Genn.—Novbr. Roma 1887.
to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
533. Bollettino. Serie II. Vol. I. Fasc. 8. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
534. Bollettino. 1888. Num. 64. Firenze 1888.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dolwn, Neapel.
535. Mittheilungen. Bd. VIII. Heft. 2. Berlin 1888.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
536. Annals. Vol. XVIII. No. 3—5. (Cambridge 1888.) 4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
537. Bulletin. Vol. XII No. 10. XVIL No. 1. Cambridge 1888.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
= 538. Annual Report of the Trustees. 1887—88. New York 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
539. International Meteorological observations. June 1887. Washington
1888. 4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
540. Report. 1886. P. 1—?2. Washington 1887. Å4to.
541. Bulletin. No. 2. (Washington 1888.) 4to.
Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
+542. Annual Report. New Series. Vol. II. 1886. Montreal 1887.
La Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
543. Boletin. T. X. Entr. 2. Buenos Aires 1887.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
544. Journal of the College of Science. Vol. Il. P. 2—3. Tokyo 1888. 4to.
The Seismological Society (Imp. Univ.) of Japan, Tokyo.
545. Transactions. Vol. XII. Yokohama 1888.
Mr. Lawrence Sluter Benson, 25. Bond Street, New York.
"546... L. S. Benson. Solved. at last! &c. 6 Expl.
M. Gauthier - Villars, TImprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands-
Augustins 55).
547. Bulletin des publications nouvelles. Année 1887. 3—4. Trimestre.
Paris 1888. — Extrait du Catalogue. Paris 1888.
Herr Professor, Dr. A. Kålliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
7548. A. Kølliker. Die Entwicklung des menschlichen Nagels. (Separat-
Abdruck, 1888.)
Herr Dr. Carl Laucher, k. b. Med.-Rath. &c., Salzbrunn in Pr.-Schlesien.
549. Dr. C. Laucher. Die Kronenquelle zu Obersalzbrunn in Schlesien. 1887.
30 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 550—567.
Herr Geheimemedicinalrath, Professor, Dr. med. Franz Leydig, Wiirz-
burg, Selskabets udenl. Medlem.
"550. Fr. Leydig. Beitråge zur Kenntniss des thierischen Eies im unbe-
fruchteten Zustande. — Altes und Neues uber Zellen und Gewebe.
(2 Separat-Abdr. 1888.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
551. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 11.4. Stockholm 1888. 4to.
M. Ed. Pergens, Bruæelles.
"552. Sur Tåge de la partie supérieure du tufeau de Ciply. Bruxelles
1887. — Sur lå réunion du calcaire de Mons et du tufeau de Ciply.
Bruxelles 1888. (Extraits du Bulletin de la Soc. Belge de Géologie.)
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
553. Choice portions of various libraries. No. 91. London 1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
554. Maanedsoversigt. Aug. 1888. Fol.
555. Bulletin météorologique du Nord. Aodt 1888.
Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, Kjøbenhavn.
556. Beretning om Stiftelsens Tilstand i Aaret 1887. (1888.)
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn.
7557. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Oct. 1885—0ct. 1887. Kjøbenhavn
1888.
7558. Mindre Afhandlinger. Kjøbenhavn 1887.
Det kgl. Norske Umniversitets-Observatorium, Kristiania.
559. C. Fearnley u. H. Geelmuyden. Zonenbeobachtungen der Sterne. Chri-
stiania 1888. 4to.
Bergens Museum, Bergen.
560. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 9. Bergen 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
561. Astronomiska lIakttagelser och Undersékningar. Bd. Ill. Håfte 1. Stock-
holm 1888. Åto.
I, Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
562. Bulletin. T. XXXII. No. 3—4. St.-Pétersbourg 1888. 4to.
The Royal Government of Great Britain, London.
563. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXVI. London 1888. Å4to.
The Royal Geographical Society, London.
564. Proceedings. Vol. X. No.10. London 1888.
The Geological Society of London. .
565. Quarterly Journal. Vol. XLIV. P. 3. No0.175. London 1888.
The Meteorological Office, London. '
"566. Synchronous Weather Charts of the North Atlantic. Part IV. London
(1888). stor Folio.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
567. Iron. Vol. XXXII. Nos. 818—21. London 1888. Fol.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 568— 586. 31
"T'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
568. Bulletin. 4 série. T. II. No. 7. Bruxelles 1888.
Ministéære de V Agriculture et du Commerce, Paris.
569. Statistique de la France. Nouvelle Série. T. XIV. Paris 1887. 4to.
Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris.
570. Annuaire Statistique de la France. Année X. 1887. Paris 1887.
Mimistére de la Guerre, Paris.
571. Catalogue de la Bibliothéque. T. IV—V. Paris 1886—87.
Ministére de VImstruction publique, Paris. i
572. Berthelot. Gollection des anciens alchimistes grecs. Livr. 1—2. Paris
1887—88. Å4to.
Ministéæres de la Marine et de VInstruction publique, Paris.
573. Mission scientifique du Cap Horn, 1882—83.… T. I. Histoire du voyage.
T. IV. Géologie. T. VI. Zoologie, E. Arachnides. Paris 1887—88. Åto.
Les Professeurs-Admimnistrateurs du Muséum d'Histoire natwrelle, Paris.
574. Nouvelles Archives du Muséum. Série 2e. T. IX. Fasc.2. X. Fasc.1.
Paris 1887. A4to.
La Société Géologique de France, Paris.
SER B nlle nse Série. TT. SIN NO 8 PI XVS NO STE XVI FN OPTE3:
Paris 1887—88.
La Société Zoologique de France, Paris.
576. Bulletin. T. XI. No. 5—6. XIL No. 1—6. XII No. 1—4. Paris
les7eigg
I' École Polytechnique, Paris.
577. Journal. Cahier 56—57. Paris 1886—87. Åto.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens.
578. «Bulletin mensuel. T. VII. 151—62. T. VIIL No.163—74. . Amiens
1885—86.
La Société Linnéenne de Bordeauæ.
579. Actes. 4e Série. T. IX. Bordeaux 1885.
I” Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen.
580. Mémoires. Caen 1886.
La Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cher-
— bourg.
581. Mémoires. T. XXV. Paris 1887.
I” Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon.
582. Mémoires. 3e Série. T. IX. Dijon 1887.
583. Ph. Milsand. Bibliographie Bourguignonne. Suppl. Dijon 1888.
I” Académie des Sciences et Lettres de Montpellier.
584. Mémoires de la Sect. des Lettres. T. VIII. Fasc. 1. Montpellier 1887. 4to.
585. Mémoires de la Sect. des Sciences. T. XI. Fasc.1. Montpellier 1887. 4to.
La Société des Sciences de Nancy.
986. Bulletin. Série 2e, T. VII. Fasc. 19—20. Paris 1886—87.
32 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 587—612.
I" Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen.
587. Précis analytique des travaux. 1885—86. Rouen 1887.
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
588. Abhandlungen. 1887. Berlin 1888. 4to.
589. Sitzungsberichte. 1888. XXI—XXXVII. Berlin 1888.,
590. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XVI. Berlin 1888.
Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
"591. LXV': Jahresbericht. .Breslau 1888.
Die Universitåt zu Kiel.
=592. Chronik 1887—88. Kiel 1888.
"593. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1887—88,
Kiel 1887—88.
594. 4 Festreden. Kiel 1888. 8? & 4to.
=595. 71. Dissertationen. Kiel og a. St. 1886—87. 8? & 4to.
Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
596. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd XI. Nr. I. Leipzig 1888.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften.
597. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 1888. Heft II. Munchen 1888.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
598. Verhandlungen. 1888. No.11—12. Wien 1888. 4to.
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest.
599. Almanach. 1888. Budapest 1887. (Ung.)
600. Rapports de la Section Philologique. T. XIV, 1—7. Budapest 1887.
(Ung.) åg
601. Mémoires Philologiques. T. XX, 3. Budapest 1887. (Ung.)
602. Rapports de la Section Historique. T. XIII, 6—8. Budapest 1887.
(Ung.)
603. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T.IX, 2—7. Budapest
1887—88. (Ung.)
604. Monumenta Comitialia Regni Transilvaniae. Vol. XII. Budapest 1887.
(Ung.)
605. Monumenta Hung. Historiæ. Sectio I. Diplomataria. T. XXVI: …Buda-
pest 1887. (Lat. og Ung.)
606. J. Gelcich. Documents rel. aux relations entre la Hongrie et Raguse.
Budapest 1887. (Ung.)
607. G. Wenzel. Histoire de 'Agriculture en Hongrie. Budapest 1887. (Ung.)
608. Bulletin Archéologique. T. VII, 3—5. VIII, 1—2. Budapest 1887—-88.
(Ung.)
609. Ungarische Revue. 1887, Nr. 8—10. 1888, Nr. 1—6. Budapest
1887—88. Tysk.)
610. Rapports de la Section des Sciences Naturelles. T. XVI, 7. XVII, 2—5.
Budapest 1887. (Ung.) i
611. Rapports de la Section Mathématique. T. XIII, 3. XIV, 1. Budapest
1887. (Ung.)
612. Bulletins des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. V, 6—9. VI, 1.
Budapest 1887. (Ung.)
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 613—636. 33
613. Mémoires des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. XXII, 1—8.
Budapest 1886—88. (Ung.)
614. L. Thanhoffer. Données sur la structure du systéme central des nerfs.
Budapest 1887. 4åto. (Ung.)
615. Zs. Simonyi. Les adverbes dans la langue hongroise. I, 1. Budapest
1888. (Ung.)
616. Monumens de Vancienne langue hongroise., T. IV, 2. V. Budapest
1888. 4to. (Ung.)
617. Monumens de la langue ancienne hongroise. T.1IX—X. Budapest 1888.
(Ung.)
618. Erkehertug Joseph. Grammaire de la langue Tsigane. Budapest 1888.
(Ung.)
619. I. Kunos. Recueil de poésies osmano-turques. T. I. Budapest 1888.
(Ung.)
620. A. Ballagi. Vie de Colbert. Budapest 1887. (Ung.)
621. L. Szadeczky. Isabelle et Jean Sigismond de Poløgne. Budapest 1888.
(Ung.)
622. H. Marczali. Histoire de la Hongrie sous Joseph IL T. III (avec rég.
I—III). Budapest 1888. (Ung.)
623. F. Pesty. Les noms topographiques en Hongrie.' T. I. Budapest 1888.
(Ung.)
624. A. Pech. Histoire des mines de la Basse-Hongrie. T. Il. Budapest
1887. " (Ung.)
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
625. Bollettino. 1888. Num.65—66. Firenze 1888.
TI' Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
626. Atti. Serie seconda. Vol. I—II. Napoli 1888. 4to.
627. Rendiconto. Serie 223. Vol. I. Fasc. 1—12.. Napoli 1887. 4to.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
628. Atti. Vol. XXIII. Disp. 8 & 11—12. (Torino 1887—88.)
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
629. American Journal of Mathematics. Vol. X. Nr. 3. Baltimore 1888. 4to.
630. American Chemical Journal. Vol. X. No.3. Baltimore 1888.
631. American Journal of Philology. Vol. IX. No. 1. Baltimore 1888.
632. Studies in Hist. and Polit. Science. Vol. VI. I—XIN. Baltimore 1888.
633. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 3. Johns Hopkins
Univ. 1888.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven.
634. Transactions. Vol. VII. P.2. New Haven 1888.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
635. The American Journal of Science (Etabl. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVI. Nos. 211—12. New Haven 1888.
Historical Society of Pennsylvania, Philadelphia.
636. Banquet to commemorate the framing and signing of the constitution
of the United States. Philadelphia 1888. 4to.
34 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 637—657.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
637. Journal. Second Series. Vol. IX. P. 2. Philadelphia 1888. 4to.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
638. Monthly Weather Review. June—July 1888. Washington 1888. Å4to.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
639. La Naturaleza. Segunda serie. T.I. Cuaderno no. 3. México 1888. 4to.
Real Colegio de Belen, Habana.
640. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. 1886. Trimestre 1—2.
Habana 1887. Folio.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
641. Revista. Anno III. No. 7—8. "Rio de Janeiro 1888.
The Government of Bengal (Colman Macauley, Esqu., Secretary), Calcutta.
642. Annals of the Royal Botanic Garden. Vol. I. P. II. Calcutta 1888. 4to.
The Geological Survey of India, Calcutta.
643. Records. Vol. XXI. P. 3. Caleutta 1888.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
644. Choice portions of various libraries. No. 92. London 1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
645. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1888.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
646. Nouveaux Mémoires. T. XV. Livr. 3—5. Moscou 1885—88. Å4to.
The Royal Society of London.
647. Philosophical Transactions. Vol. 178. Part A—B. London 1888. 4to.
648. List of fellows. 30. November 1887. 4to.
649. G.J. Symons. The Eruption of Krakatoa. London 1888. Åto.
The Meteorological Office, London.
%650. Weekly Weather Report. Vol. V. Nos. 19—38. App..l, 3—4. London
1888. 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
651. Journal. 1888. P.5. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
652. Iron. Vol. XXXII. Nos.822—23. London 1888. Fol.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin.
653. Journal. Vol. XVII. Part 2. Dublin 1887.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
654. Bulletin. 4 série. T. Il. No. 8. Bruxelles 1888.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
655. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXII. H. 3—4. Jena 1888.
Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
656. Jahrbuch. 1887. Bd. XXXVIII. Heft. 3—4. 1888. Bd, XXXVIII. Heft. 3.
Wien 1888. ÅA4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
657. Bollettino. Serie III. Vol. I. Fasc.9. Roma 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 658—677. 35
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
658. Bollettino. 1887. Suppl. Roma 1888.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
659. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VI. Fasc. 2. Firenze 1888. Ååto.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
660. Bollettino. 1888. Num. 67. Firenze 1888.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
661. Atti. Vol. XXIII. Disp. 13—15.. (Torino 1887—88.)
The American Geographical Society, New York.
662. Bulletin. 1888. Vol. XX. No.3. New York.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
"663. International Meteorological observations. " August 1887. Washington
1888. Å4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
664. Bulletin. No. 3. (Washington 1888.) 4to.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
665. Verhandelingen. Deel XLV. Afl. 2. Batavia 1888. 4to.
666. Notulen. Deel XXVI. 1888. Afl. 1. Batavia 1888.
667. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXII.
Afl. 3. Batavia 1888.
M. Gauthier-Villars, Imprimeur- Libraire, Paris (Quai des Grands-
Augustins 55). ; i
668. Bulletin des publications nouvelles. Année 1888. 1—2. Trimestre. Paris
1888.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
669. Maanedsoversigt. Sept. 1888. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
670. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No. 10. Bergen 1888.
TIT” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
+671. Mémoires. T. XXXVI. No. 3—5. St.-Pétersbourg 1888. Å4to.
I Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
672. Annalen. 1887. Theil I. St. Petersburg 1888. 4to.
Le Comité Géologique (a VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
bSMEMemoires Vol VENS 2 53 re VE. SND 128 VIE NT. == SSG
Pétersbourg 1888. 4to.
buen 1887. VI Nr. 11=12:.718885 VIL "Nr 156% Suppl ”Sc=
Péæétersbourg 1887—88.
Geologiska Kommissionen, Helsingfors.
"675. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladet No. 10—11. Folio. —
K. A. Moberg. Beskrifninger af Samme. 8?, Helsingfors 1887.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
7676. Acta. T. XV. Helsingforsiæ 1888. 4to.
"677. Ofversigt. T. XXVIII—XXIX. 1885—86 & 1886—87. = Helsingfors
1886—87.
23
SØREN Tilleg L' Bogliste 1888. Nr. 678—698.
"678. Dess Organisation och Verksamhet 1838—88. Helsingfors 1888.
"679. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 45—47. Helsing-
fors 1887—88.
The Royal Society of London.
680. Proceedings. Vol. XLIV. No. 271. London 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
681. Monthly Notices. Vol. XLVIIL No. 9. Suppl.-Nr. London 1888.
The Royal Geographical Society, London.
682. Proceedings. Vol. X. No. 11. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London, E. C.
683. Vol. XXXII. Nos. 824—26. London 1888. Fol.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
684. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. XVII. Deel. Afd. Natuurkunde.
XXVI. Deel. Amsterdam 1888. Å4to.
685. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. IV.
Afd. Natuurkunde. 3 Reeks. D. HI—IV. Amsterdam 1887—88.
686. Jaarboek voor 1886—87. Amsterdam s. a.
687. Carmina in certamine Hoeufftiano probata. 2. voll. Amsterdam
1887—88.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
688. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. IM. Partie 2. Haarlem 1888.
åto.
689. G. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Livr. 7—8. Harlem 1887—88.
åto.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen
te Utrecht.
690. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1887. Utrecht
1887.
691. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1887.
Utrecht s. a.
692. P. M. Netscher. Geschiedenis van de kolonién Essequebo, Demerary
en Berbice. 'sGravenhage 1888.
693. Ph. Kooperberg. Geneeskundige Plaatsbeschrijving van Leeuwarden.
'sGravenhage. 1888.
694. Th. H. F. Riemsdijk. Bijdr. tot de Geschiedenis van de Kerspelkerk
van St. Jacob te Utrecht. Leiden 1888. 4to.
La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles.
695. Annales. T. XXXI. Bruxelles 1887.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.
696. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1882. Jahrg. XXXVIII. Abth.1—3.
Berlin 1887 —88.
697. Verhandlungen. 1887. VI. Jahrg. Berlin 1888.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
698. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIII. Heft. 1. Leipzig 1888.
Tillæg I. Bogliste 1888, Nr. 699—717. 37
Das Naturhistorische Museum in Liibeck.
699. Jahresbericht 1887... Lubeck 1888.
Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
700. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XVIIL Abth. 1. Munchen 1888.
åto.
701. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1888. Bd. I. Heft. 3. Bd. IL
H. 1. Minchen 1888.
702. C. M. v. Bauernfeind. Das Bayerische Praecisions-Nivellement. 7te Mit-
teillung. Munchen 1888. 4to.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
703. Verhandlungen. 1888. No. 13. Wien 1888. 4to.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
704. Listy Chemické. Rocnik XII. Gislo 6—10. -.V Praze 1888.
Hrvatsko Arkeologiæko Druéætvo, Zagreb (Agram).
705. Viestnik. Godina X. Br.4. U Zagrebu 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
706. Bollettino. Vol. III. No. 1—3. Roma 1888.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
707. Atti. Anno GCLXXXV. Serie 42, Rendiconti. Vol. IV. Semestre 1.
Fasc. 11—13. Semestre 2. Fasc. 1. Roma 1888. Å4to.
La Societå Italiana delle Scienze (detta der XL), Roma, S. Pietro in
Vincoli.
708. Memorie di matematica e di fisica. Serie II. T. VI. Napoli 1887. 4to.
IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
709. Bollettino. 1888. No. 7—8. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
710. Bollettino. 1888. Num.68. Firenze 1888.
Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
711. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze morali e politiche. Vol. XVIIL
Fasc. 1. — Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XVI. Fasc. 2.
Milano 1887—88. 4to.
712. Rendiconti. Serie II. . Vol. XX. Milano. 1887.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti in Modena.
713. Memorie. Serie IL. Vol. V. In Modena 1887. 4to.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
714. Revista. Anno III. No. 9. Rio de Janeiro 1888.
Herr Dr. Paulus Cassel, Berlin.
715. P. Cassel. Der Elephantenorden u. seine Symbolik. Berlin 1888. (Bes.
Abdr.)
M. Léon Lallemand, Paris (5. rue des Beaux-arts).
716. L. Lallemand. Histoire des enfants abandonnés et délaissés. Quvrage
couronné. Paris 1885.
M. le docteur Loewenberg, Paris (15. rue Auber).
717. Loewenberg. Études sur le furoncle de Voreille. Paris 1888. (Extrait.)
38 Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 718—738.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
718. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 12.1. Stockholm 1888. 4to.
Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl.
Reykjavik.
719. Skyrsla um hinn lærda skoøla 1 Reykjavik. 1887—88. Reykjavik 1888.
720. Beyging sterkra sagnorda i Islensku. Reykjavik 1888.
2
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.
721. Maanedsoversigt. Oktbr. 1888. Fol,
722. Bulletin météorologique du Nord. Octobre 1888.
Bergens Museum, Bergen.
723. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No.11. Bergen 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
724. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 7. Stockholm 1888.
Kongl. Universitetet 1 Upsala.
+725. Redogårelse. Låsåret 1887—88. Upsala 1888.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Chal-
lenger Office, 32. Queen's Street, Edinburgh).
726. Report on the scientific results of the voyage of H. M.S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXVIL London 1888. 4to.
The Zoological Society of London.
727. Proceedings. 1888. P. Ill. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
728. Iron. Vol. XXXII. Nos. 827—28. London 1888. Fol.
Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General-Consulat i Kjøbenhavn.)
=+729. Flora Batava. Afl. 281—82. Leiden. 4to.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
730. Bulletin. 4€-série. T. Il, No. 9. Bruxelles 1888,
La Société Royale des Sciences de Liége.
731. Mémoires. 2€ série. T. XV." Bruxelles 1888.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
732. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIV. No. 98. Låusanne 1888.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S.
733. Abhandlungen. Bd. XVII. H.1—2. Halle 1888. Å4to.
734. Bericht uber die Sitzungen. 1887. Halle 1888.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
735. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIII. Heft. 2. Leipzig 1888.
La Reale Accademia dei Lincet, Roma.
736. Atti. Anno CCLXXXV. Serie 42. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 2.
Fasc.2—5. Roma 1888. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
737. Bollettino. 1888. Num. 69. Firenze 1888.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
738. Almanaque Nåutico para 1890. Madrid 1888. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1888. Nr. 739—758. 39
The New York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
739. Journal. Vol. IV. No. 3—4. New York 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C.
=740. International Meteorological observations. Sept. 1887. Washington
1888. 4to.
"741. Monthly Weather Review. Aug. 1888. Washington 1888. Ååto.
The Canadian Institute, Toronto.
742. Proceedings. Series III. Vol. VI, Fase.1. Toronto 1888.
La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republica Mexicana, México.
743. Boletin. Cuarta é»oca. T. I. Num.1—2. - México 1888.
Museo Nacional, Republica de Costa Rica, San José.
744. Anales. T.1. 1887. San José 1888.
Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
745. Boletin. T. Xl. Entr. 12. Buenos Aires 1887.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
746. Transactions and Proceedings. Vol. XXIV. P. 1—2. Melbourne 1887—88.
Det Danske Meteorologiske Imstitut, Kjøbenhavn.
747. Bulletin météorologique du Nord. Novembre 1888.
Tromsø Museum.
748. Aarshefter. XI. Tromsø 1888.
749. Aarsberetning for 1887. Tromsø 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
750. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 8. Stockholm 1888.
The Royal Geographical Society, London.
751. Proceedings. Vol. X. No.12. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
752. Iron. Vol. XXXII. Nos. 829—30. London 1888. Fol.
Het Kon. Zodlogisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
753. Bijdragen tot de Dierkunde. Afl. 14, 15, Gedeelte 1—2, 16 en Feest-
Nummer. Amsterdam 1887—88. 4to.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
754. Archives Néerlandaises. T. XXIII. Livr. 1. Harlem 1888.
Die kønigl. Sternwarte bei Kiel. ;
=755. Publicationen, herausg. v. Prof. Dr. A. Krueger, Director. — E. Lamp.
Das Aequinoctium fir 1860 0. Kiel 1882. — H. Kreutz. Unter-
suchungen uber das Cometensystem 1843 I, 1880 I u. 1882 II. Th. I.
Kiel 1888. 4to.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
756. Verhandlungen. 1888. No. 14. Wien 1888. A4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
757. Bollettino. Serie III. Vol. I. Fasc. 10—11. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
758. Bollettino. 1888. Num. 70. Firenze 1888.
40 Tillæg I. Bogliste 1888,. Nr. 759—765.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psieologia comp., Firenze
759. Archivio. Vol. XVIII. Fasc. 2. Firenze 1888.
The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
760. Bulletin. Vol. XVII. No. 2. Cambridge 1888.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
761. Proceedings. 1888. Part II. Philadelphia 1888.
The United States Coast and Geodetic Survey, Æashington.
762. Bulletin. No. 4. (Washington 1888.) 4to.
La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Repiåblica Mexicana, NE SR
763. Boletin. III época. T. VI. Nos. 4—9. México 1887.
Real Colegio de Belen, Habana.
=764. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1886. 'Trimestre 3.
Habana 1888. Folio.
Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
765. Boletin. T. XI. Entr. 22. , Buenos: Aires 1888.
Tillæg II. Register til Bogliste 1888 41
Il.
Oversret
over
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1888 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til
foranstaaende Boglistes Numere.
(De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-
Bibliotheket.)
Danmark.
Universitetet i Kjøbenhavn. Nr. 1.
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, Kjøbenhavn. Nr. —
Generalstabens topografiske Afdeling, Kjøbenhavn. Nr. 136.
Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 2—3, 51, 77, 111, 13
164, 257—258, 285, 316, 338—339, 421—422,,. 505, 554—555, 64
669, 721—722, 747.
Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, Kjøbenhavn. Nr. 556.
Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 557—558.
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. —
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 423.
Det Kgl Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. 559.
492 Tillæg I. Register til Bogliste 1888.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. —
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. —
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. —
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 428.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 165, 426—427.
Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. —
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. —
Bergens Museum. Nr. 4, 80, 166, .259,.340,. 429, 506, 560, 670, 723.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. —
Tromsø Museum. Nr. 748—749.
Sverre
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 52, 112, 138, 214,
341, 430—432, 507, 561, 724, 750.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 53.
Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. Nr. —
Kongl. Carolinska Universitet i Lund. Nr. 139, 286.
Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 725.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 287.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. —
Rusland og Finland.
L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 5—6, 81, 140,
433435, 9627671:
L'Observatoire Physique. Central de Russie å St.- Pétersbourg. Nr. 7, 82,
672.
L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. 215—217.
La Commission Imp. Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. —
La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 83.
Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 8—9, 673—674.
La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. 84.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 54—55, 218—219,
436, 646.
La Société Imp. des Amis (Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno-
graphie å Moscou. Nr. 113.
Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 114, 342 — 343.
Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 85, 167, 437.
Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univ. Dorpat. Nr. 260.
L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. —
Tillæg II. Register til Bogliste 1888. 43
Das Tifliser Physikalische , Observatorium, Tiflis. Nr. 344.
Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 675.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 676—679.
L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. —
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. —
Storbritanien og Irland.
The Royal Government of Great Britain. Nr. 43875625 26:
The Under Secretary of State of India, London. Nr. —
The British Association for the Advancement of Science, London." Nr. —
The Royal Society of London. Nr. 10, 56, 115, 168, 288, 345, 439, 508,
647—649, 680.
The Royal Astronomical Society, London. Nr. 11, 57, 116, 169, 261, 317—318,
346, 440, 681.
The Royal Geographical Society, London. Nr. 12, 86, 170, 220, 289, 347,
441, 509;.564,682,,751.
The Geological Society of London. Nr. 13—14, 221, 348, 565.
The Linnean Society, London. Nr. —
The Meteorological Office, London. Nr. 171—173, 222—224, 290, 319—320,
349—351, 566, 650.
The Royal Microscopical Society, London. Nr. 15, 117, 141, 262, 352, 510,
651.
The Physical Society of London. Nr. —
The Zoological Society of London. Nr. 353—354, 511, 727.
The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 88—89.
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 16, 58, 87, 118, 142,
HEEERERS DGS TPYT ESP BS SNEDE STD SGT IO KG 83 TRE MORE
The Birmingham Philosophical Society. Nr. 17.
The Cambridge Philosophical Society. Nr. 143.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. Nr. 322.
The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 443.
The Litterary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. —
The Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. 444—445.
The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. —
The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 513.
The Royal Society of Edinburgh. Nr. 446—447.
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. —
The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 356.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. —
The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. —
44 Tillæg IL. Register til Bogliste 1888.
The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. 90.
The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 448—451.
The Royal Dublin Society. Nr. 514—515.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 18, 653.
The Armagh Observatory, Ireland. Nr. —
Nederlandene.
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 91,
DUST (ASE
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 357—358,
684— 687.
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
Nr. 753.
L'ÉEcole Polytechnique de Delft. Nr. 226, 452.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 453, 754.
Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 688—689.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 517.
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 12.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr.—
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 359.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. Nr. 690—694.
Belgien.
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles. " Nr. —
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. —
L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 19, 92, 144,
227, 292, 360, 454, 568, 654, 730.
L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. —
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 175, 695.
La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 119, 731.
Frankrig.
Le Ministére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. 569.
Le Ministéære du Commerce et de VIndustrie, Paris. Nr. 570.
Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. 571.
Le Ministéære de VInstruction publique, Paris. Nr. 572.
Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. 573.
Tillæg II. Register til Bogliste 1888. 45
L'Académie des Sciences de F'Institut de France, Paris. Nr. 361, 518—519
L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris.
Nr. 520—523.
L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris.
Nr. 524—525.
L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 455.
Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.
Nr. 574.
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 120, 176, 293, 362—363, 526.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 575.
La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 576.
L'École Polyteehnique, Paris. Nr. 577.
La Société Linnéenne du Nord de lå France, Amiens. Nr. 578.
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. —
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 579.
L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 580.
La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 581.
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 582—583.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. —
La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. —
La Société Linnéenne de Lyon. Nr. —
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 584—585.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 586.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 587.
La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. —
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 364.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 365, 732.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 145, 323, 456.
Tyskland.
Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 146,
228, 366, 588—590.
Das kånigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 147.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 696—697.
Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig, Altenburg. Nr. —
Das kånigl. Christianeum, Altona.. Nr. 229.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 294.
46 Tillæg H. Register til Bogliste 1888.
Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 367.
Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 591.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 177, 295.
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 368.
Die Oberhessische Gesellschaft. fur Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. —
Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Nr. 230—231.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs-
wald. Nr. 369.
Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S. Nr. 527—529.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. 733—734.
Die Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thuringen in Halle a/S.
Næ: 20; 282 324.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 21, 457.
Der Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. —
Die Grossherz. Bad. Universitåt, Heidelberg. Nr. —
Die Medicinisch - Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 22, 458,
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 592—595.
Die kånigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. 755.
Der Naturwissenschaftliche Verein fur Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 178.
Die Gesellschaft fur Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 459—461. 3
Schleswig - Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthumer, Kiel.
Nr. —
Die Physikaålisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 462.
Die kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 59, 179,
264, 370, 463, 596.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 325, 698, 735.
Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. —
Der Verein fir Erdkunde im Leipzig. Nr. —
Der Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau.
Nr. 296, 464.
Das Naturhistorische Museum in Lubeck. Nr. 699.
Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 23,
238; 3260—329; 371; 465, 59771700--702:
Die konigl. Sternwarte bei Manchen. Nr. —
Das Direktorium des Germanischen National - Museums in Nurnberg. Nr.
148—150.
Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach. Nr. 234.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. —
Er
Tillæg I. Register til Bogliste 1888. 47
Das kån. Wurttembergische Statistisch -topographische Bureau, Stuttgart.
Nr. 180.
Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. —
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiarzburg. Nr. 181, 297.
-=
Østerrig og Ungarn.
Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 372.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 60, 298, 530.
Die kais.-kån. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 466.
Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 93—95, 299, 330,
373, 467—468, 598, 656, 703, 756.
Die kais.-kén. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in
Wien. Nr. —
Die kais.-kån. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 24, 469.
Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 182, 531.
Die kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. —
Die kais.-kån. Sternwarte zu Prag. Nr. 470.
Spolek Chemiku Geskych, Prag. Nr. 374, 704.
Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. —
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. —
II Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. —
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 599—624.
Hrvatsko Arkeologicko DEEZED: Zagreb (Ågram). Nr. 61, 235, 471, 705.
La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å
Zagreb (Agram). Nr. —
Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. 96.
Italien.
II Ministero di pubblica istruzione, Roma. Nr. 121.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 265, 472,
706.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 97, 122, 151, 183, 236, 266,
3358375—377, 473,.5932; 107; 136:
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. 708.
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 62, 98, 152, 237, 300, 378, 474,
Bad OD 1, (DT.
Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 63, 238, 379, 475, 658, 709.
L'Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. Nr. 153.
48 Tillæg Il. Register til Bogliste 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 25, 64—65, 99—100, 123—124,
154—155, 184—185, 239—240, 267—-268, 301—303, 380—381, 476,
534,.625,.660,-710,. 787,47588
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 125, 659.
I R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. —
La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 101.
La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
NET ATT 150:
La R. Accademia Medica di Genova. Nr. —
Il Museo Civico di Storia naåturale, Genova. Nr. 382, 759.
II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 711—712.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 713.
L'Accademia delle Scienze fisische e matematiche, Napoli. Nr. 626—627.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 66, 383,
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. —
La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 67, 269, 478.
L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. —
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 68, 126, 186, 384—385,
628, 661.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 156—157,
479.
Spanien.
La Real Academia de Ciencias Exactas &e. de Madrid. Nr. 242, 270—271.
La Real Academia de Ciencias nåt. y Årtes de Barcelona. Nr, 102.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 158, 738.
Portugal.
La Commission des travaux Géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 127.
Rumænien.
Academia Romana, Bucuresci. Nr. 26, 243—247, 272, 480.
Grækenland.
H Edvin BefBXeodnxan tis 'EAXddos, év ”Adnvars. Nr. —
Amerika.
The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York
Nr. —
Tillæg H. Register til Bogliste 1888. 49
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 27—30, 103—105,
187—189, 248, 273, 304, 386, 629—633.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. —
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 190.
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 387, 481.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. —
The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 128—129,
536.
The Museum of Comparative Zoélogy, at Harvard College, Cambridge, Mass.
Ne1159: 249 5274806 7388,4827 537,43760;
The Trustees of the Newberry Library, Chicago. Nr. 191.
,
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. Nr. —
Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa: Nr. 250—251, 389—392:
The Wasburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. —
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. —
The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr.
483—484.
The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. 192,
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 634.
The Astron. Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 485.
Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 193, 393, 486, 635:
New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. —
The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 194 —198, 394—395.
The American Geographical Society, New York. Nr. 106, 332, 488, 662.
The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 489,
538.
The New York Microscopical Society, New York. Nr. 69, 306, 487, 739.
The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. —
The Academy of Natural Sciences of Philådelphia. Nr. 31, 252, 396, 637,
g 761.
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 199, 490.
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 200, 491—493.
The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. 636.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. —
The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. —
The Academy of Science of St. Louis. Nr. —
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. —
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 494.
The Essex Institute, Salem. Nr. —
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. —
re
50 Tillæg II. Register til Bogliste 1888.
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 397—399.
The Kansas Academy of Science, Topeka. Nr. 201.
The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. —
The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. —
The Chief Signal officer of the U.S. army, Washington. Nr. 32—33, 70—71,
130—131, 202—204, 253—254, 307—308, 400—401, 495—497, 539,
638, 663, 740—741. j
The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 540—541, 664, 762.
The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 205.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 206.
The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 34.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. —
The Philosophical Society of Washington. Nr. 498.
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 402, 499.
The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 72.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 333—334, 742.
Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 35—42, 403, 542.
Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. Nr. —
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 404, 639.
La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Méxicana, Mexico.
Nr. 743, 763.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 255.
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 640, 764.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 309.
Museo Nacional, Republica de Costa Rica, San José. Nr/ 744.
El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. —
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago, Chile. Nr. —
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 43, 73, 160, 275, 641, 714.
Biblioteca nacional do Rio de Janeiro. Nr. —
Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. — bg
El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. —
La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba.
Nye44 97671543 7451065:
Åsien.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 405.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 132—133, 406—407, 500—502, 665—667.
Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 277—278.
The Government of Bengal, Calcutta. Nr. 642.
Tillæg I. Register til Bogliste 1888.
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 107, 279, 503, 64
3.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 45,
108, 134, 208, 310—313, 335—336.
The Government Observatory, Madras. Nr. —
The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr. 209, 408, 504, 54
The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. 74,
The Hongkong Observatory. Nr. —
Afrika.
La Société Khédiviale de Géographie, åu Caire. Nr. —
Australien.
The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. —
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 746.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. -—
The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 109.
Personer:
Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 409.
Assier, A. d', publiciste, Ercé (Ariége). Nr. 410.
Benson, L. S$., New York: Nr. 546.
Blake, Cl. J., M.D., Ørelæge, Boston. Nr. 337.
Boehmer, G. H., Washington. Nr. 161.
Bourke, J. G., Kaptajn, Washington. Nr. 411.
(Hasse EDrE Berlin: Nr: 715.
Drechsler, A., Hofrath, Dr., Dresden. Nr. 46.
RansitmArt Prof. Dr Garåcas… Nr: 210:
k.
545.
Fischer de Waldheim, M. A., Professor, Warschau. Nr. 419.
Frentz, Å., Direktør, Bryssel. Nr. 412.
Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 547, 668.
Guerne, J. de, Paris. Nr. 409.
Hummel, A. L., Publisher, Philadelphia. Nr. 280.
Kolliker, A., Prof., Dr., Warzburg; Selsk. udenl. Medl. Nr. 47
Kokscharow, N. v., Generalmaj., St. Petersborg, Selsk. udenl.
48, 314.
Lallemand, L., Paris. Nr. 716.
Laåaucher, C., Dr., Medicinalrath, Salzbrunn. Nr. 549.
Leydig, Prof., Geheimeraad, Prof. Dr. med., Selsk. udenl. Medl
Nr. 550.
1211%548:
Medl. Nr.
, Wurzburg.
Tillæg Ii. Register til Bogliste 1888.
Gr
w
Loewenberg, Dr, Paris: Nr717.
Mittag-Leffler, G., Professor ved Højskolen i Stockholm. Nr. 49, 110,
PIRAT BIRSS IST TES
Nipher, F. E., Professor, St. Louis. Nr: 256.
Paris, G.-B.-P., Prof., Medl. af Inst., Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 414.
Penka, K., Professor, Wien. Nr. 281.
Pergens, E., Bryssel. Nr. 552.
Pickering, E.C., Director of Astr. Obs. of Harv. Coll., Cambridge. Nr. 415.
Plateau, F., Professeur de T'Univ. de Gand. Nr. 50, 282—283.
Preudhomme de Borre, A., Bryssel. Nr. 416.
Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 162, 284, 553, 644.
Sasse, E., Stadtbaurath, Brandenburg... Nr. 135.
Shaw, HH; Esq; St Louis; "Nr. 417:
Steen, A. S., Kristiania. Nr. 427.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 75, 418.
An eee Vilh., Prof. Dr., Sélsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 76.
Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskåbets
Medlem. Nr. 719—720.
Waldheim, Fischer de, se Fischer.
Weirauch, K., Professor, Dorpat. Nr. 213.
Weyer, G. D. E., Professor, Dr., Kiel. "Nr. 420.
Wilkens, Cl., Docent, Dr., Kjøbenhavn. Nr. 315.
Zeuthen, H. G., Professor, Dr., Selsk. Medl., Kjøbenhavn. Nr. 163.
Tillæg Ul. Såg- og Navnefortegnelse. 53
im å
Sag- og Navnefortegnelse.
Agram (Zagreb), Archæol. Selsk., træder i Bytteforbind, m. Selsk., S. (58).
Aktstykker og Oplysn. til "Rigsdagens og Stændermødernes Historie i Chri-
stian IV's Tid, ,udg. af Selsk. for Udgiv. af Kilder til dansk Hist.
JN2SH sendes i, 25 Expl:, S.(58).
Antik Kunst, Fødselsgudindernes Fremstill.. Medd. af Prot., Dr. J. Lange,
Se (13
ÅApergcu des travaux de. "Académie, p. XII— XV.
Arabiske, math. Skrifter, Undersøgelse herom, Prisopg. for det Schouske
Legat, S: (31).
Archæologisk Selsk. i Agram træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Aristoteles, et malh. Sted, Bemærkn. herom af Skolebestyrer, Dr.:J. L. Hei-
; berg, S..(32),. opt. i. Overs. S. 1—6.
Barfoed, C. T., Prof., Dr. med. & phil., er Medl. af Udv. ang. Cand. polyt.
J. Sebeliens Studier over Æggehvidestolfernes analvt. Best., S. (45).
Bladhvepseslægterne Lophyrus, Lyda og Nematus, Prisopg. f. Classenske
Legat, S. (30).
Bolw, Clw., Lektor, Dr. phil., optages til Selsk. Medlem, S. (55), (80), Fore-
drag om Luftskiftet gjennem Lungerne, S$. (607, Medd. om Hæmoglo-
binets Forbindelse m. Ilt og Kulsyre, S. (64).
Bologna, Lykønskn. i Anl. af dets Universitets 8de Hundredaarsfest, S. (26),
Medd. herom, S. (58), Takskrivelse fra Bologna, S. (59).
British Museums Bibl. naturh. Afd., London, træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S.…(58).
Budgetforslag for 1889, fremlægges og vedtages, S.(69)—(73).
Bytteforbindelse med fem Institutioner vedtages, S. (58).
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Aarsberetning, S.(13)—(24), (82),
Medd. fra Laboratoriet indsendes, S.…. (59), Gjenvalg af Prof., Dr.
EH. Holm til Medl. af Direktionen og Museumsbestyr., S. (52), (82),
Tillæg. til dets Fundats og Statuter, S.(61)—(64), (82).
Carlsberg-Laboratoriet sender Meddelelser HL, 5. H., S. (59).
54 Tillæg IL. Sag- og Navnefortegnelse.
Christiansen, C., Prof., Medl. af Udv. ang. Dr. Alfr. Lehmanmns Afhdl. Om
Genkendelse, S. (33), giver Medd. om Ørsteds store Elektromagnet,
S. (56).
Cirolanidæ, isopode Krebsdyr, Afhdl. af Dr. H. J. Hansen, forelægges af
Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (51)— (52), Betænkn. S. (64)—(67), ny
Betænkn., S. (76)—(79), Bevilling til Opt. i Skr., S. (69), (79), (82).
Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S. (30).
Colding, L. A., Prof., Dr., Selskabets Medl., afgaar ved Døden, S. (45), (80).
Coordonnées, sur leur invention, Afhdl. af-Prof., Dr. Zeuthen, S. (82), opt. i
Overs. S. 127-—144.
Dansk Skriftsprogs Opstaaen paa Reformationstiden, filol. Prisopgave, be-
svares, S. (26), Bedømmelse, S. (41)-—(43), Forf., Stud. mag. P. K.
Thorsen faar 200 Kr. til sine Studiers Fortsættelse, S. (45).
Dekelia (Tatoi), græsk Indskr. derfra, forelægges af Prof., Dr. J. L. Ussing,
S. (64).
Delft, École polytechnique, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Dirigent ved Forhdl. om Ændringer i Selskabets Vedtægter, Prof., Dr. jur.
Goos fungerer, S. (26), (33), (37), (46).
École polytechnique i Delft træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Edlund, Eric, Professor, Dr., Stockholm, Selskabets udenl. Medlem, død,
S. (59), (80).
Elektromagnet, H. C. Ørsteds, Medd. herom af Prof. C. Christiansen, S. (56).
Ernst, AÅ., Professor i Caråcas, faar Selsk. Oversigter, S. (46).
Erslev, Kr., Professor, Dr., optages til Selskabets Medl., S. (55), (80), giver
en Medd. om Unionsbrevet fra Kalmarmødet 1397, $. (67).
Etlåkens theoretiske Grundlag, et Skrift af Dr. C. N. Starcke, indsendes,
S. (59), Betænkn., S. (68)— (69), skal opt. i Skr., S. (69), (82).
Euklids Elementer, V. Bd., udg. af Dr. J. L. Heiberg, forelægges med Be-
mærkn. om Scholierne til disse, S. (45), opt. i Skr., S. (60), (82).
Fausbøll, V., Professor, Dr., gav en Beretn. om Jåtaka-Bogens Udgiv. og
Bemærkn. om vansk. Påli-Ord i samme, S. (53), disse opt. i Overs.,
S. 7—58.
Ferskvandsmuslinger af Unio og ÅAnodonta-Grupperne, naturh. Prisopgave,
Smeg
Finsen, V., fh. Højesteretsassor, Dr. jur., er Mødets Præsident, S. (46),
Afhdl. opt. i Skr., S. (52), (82).
Fleischer, H. L., Prof., Leipzig, Selsk. udenl. Medlem, død, S. (33), (80).
Fridericia, J. A., Dr., Bibliotheksassistent, optages til Selsk. Medl., S.
(55), (80).
Fritzner, Joh., fh. Provst, Dr., Kristiania, optages til udenl. Medl., S. (56),
(80), takker for Optag., S. (59).
Fødselsgudindernes Fremstilling i den antike Kunst, Meddelelse af Prof.,
Dr. Jul. Lange, S. (13).
Genkendelse, Afhdl. herom af Dr. Alfr. Lehmann, indsendes, S. (33), Be-
tænkn., S. (46) —(47), opt. i Skr., S. (60), (82).
Goos, C., Prof, Dr. jur., Dirigent ved Forhdl. om Ændringer i Selsk. Ved-
Tillæg IIL. Sag- og Navnefortegnelse.
gt
o
tægter, fungerer, S. (26), (33), (37), (46), Selsk. Delegerede i Bo-
logna, S. (58).
Gram, J. P., Direktør, Dr., optages til Selsk. Medl., S. (55), (80).
Hansen, H. J., Dr. phil., Afhdl. om Cirolanidæ, forelægges af Prof., Dr. C.F.
Liitken, S. (51)—(52), Betænkn., S. (64)—(67), ny Betænkn., S.
(76)—(79), Bevilling til Opt. i Skr., S. (69), (79), (82).
Heiberg, J. L., Dr., Skolebest., Bemærkn. om et math. Sted hos Aristoteles,
S. (32), opt. i Overs., S. 1—6, fremlægger Euklids Elementer V. og
meddeler Bemærkninger om Scholierne til disse, S. (45), disse
Bemærkn. opt. i Skr., S. (60), (82).
Heinzel, R., Professor, Dr., Wien, opt. til udenl. Medl., S. (56), (81), takker
f. Opt., S. (59).
Historieskrivning i Danmark i 16. Aarh., Bemærkn. herom af Pastor, Dr.
H. F. Rørdam, S. (32).
Historisk-filosofisk Klasse fremlægger Bedømmelse af en Besvarelse af den
filos. Prisopg., S. (41)—(43), fremsætter intet Forslag til Bortgiv. af
den Madvigske Æresmedaille, S. (79).
Holm, E., Prof., Dr., er Mødets Præsident, S. (32), gjenvælges til Medl. af
Carlsbergfondets Direktion og Museumsbestyrelsen, S. (52), gjen-
valgt til Medl. af Kassekommissionen, S. (67), (81), stiller et Forslag
paa Regestakommissionens Vegne, S. (73), (81).
Hrvatsko arkeol. druætvo i Zagreb (Agram) træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (58).
Hæmoglobinets Forb. m. Ilt og Kulsyre, Medd. af Lektor, Dr. Chr. Bohr,
S. (64).
Høffding, H., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. Alfr. Lelvmanns Afhdl. Om
Genkendelse, S. (33), ang. Dr. C. N. Starckes Afhdl. Ethikens
theoretiske Grundlag, S. (59).
Indskrift, græsk, fra Dekelia (Tatoi), forelægges af Prof., Dr. J. L. Ussing,
S. (64).
Institut, Det Danske Meteorol., modtager den tidl. Meteorolog. Komités
… Papirer, S. (67)—(68), (81).
Islandske Fristats Institutioner, Afhdl. herom af fh. Højesteretsassessor,
Dr. jur. V. Finsen, opt. i Skr., S.-(52), (82).
Jacobsen, J. C., Kaptajn, Dr., Brygger, testamentarisk Best. træder i Kraft,
S. (61)—(64), (82).
Jataka-Bogens Udgivelse, Beretn. herom af Prof., Dr. Fausbøll, S. (53), Be-
mærkn. om vansk. Påli-Ord i samme, opt. i Overs. S. 7—58.
Johnstrup, F., Prof., er Mødets Præsident, S. (13), (38), (45), fung. Vicepræs.,
S. (51), (53).
Jørgensen. S. M., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. J. Sebeliens Studier over
Æggehvidestoffernes analytiske Bestemmelse m. særl. Hensyn til
Mælk, S. (44), (45), Medl. af Udv. ang. cand. mag. K. Rørdams
Bidr. til Kundsk. om Æthylendiamin, S. (52).
Kalmarmødet 1397, Unionsbrevet fra dette, Medd. af Prof., Dr. Kr. Erslev,
2 S. (67).
Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt for 1887, S. (37), trykt,
56 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
S. (34)—(37), Prof., Dr. Holm gjenvalgt paa 4 Aar, S. (67), (81),
Forespørgsel til den, S. (43), besvares, S. (45), fremlægger Budget
for 1889, S.(69)—(73), afgiver Betænkn. over Bevilling til Dr. H. J.
Hansens Afhdl., S. (78)—(79), Prof. Jolmstrup gjenvalgt til For-
mand, S. (79), (81).
Kasserer vælges, S. (52), (81).
Kjerulf, Th., Professor, Dr., Kristiania, Selsk. udenl. Medl., død, S. (60), (80).
Kjøkkenmøddinger, eine gedrængte Darstell., Medd. ved Fremlægg. heraf
| af Prof. em., Dr. Jap. Steenstrup, opt. i Overs. S. 213—252.
Klasseformændene, Medl. af Udvalget ang. et Forslag fra Redaktøren og
Sekretæren ang. Forsendelse af Selsk. Skr., S. (52)—(53), (56)—(57).
Koefoed, Emil, cand. mag., Afhdl., Studier i Platosoforb., Betænk., S.
(25)—(26), opt. i Skr., S. (52), (82).
Kokscharow, N. v., Selsk. udenl. Medlem, sender et Festskrift i Anl. af
70 Aars Fødselsd., S. (26).
Koordinater, en Medd. om deres Oprind. af Prof., Dr. H, G. Zeuthen, S. (82),
opt. paa fransk i Overs. S.127—144.
Krebsdyr, isopode (Cirolanidæ), Afhdl. af Dr. H. J. Hansen, forelægges af
Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (51)—(52), Betænkn., S. (64)—(67), ny
Betænkn., S. (76)—(79), Bevilling til Opt. i Skr., S. (69), (79), (82).
" Kroman, K., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. Alfr. Lehmamnmns Afhdl.
Om Genkendelse, S. (33), ang. Dr. C. N. Starckes Afhdl. Ethikens
theoretiske Grundlag, S. (59).
Kunik, E., Gehejmeraad, St. Petersborg, opt. til udenl. Medl., S. (56), (81).
Lange, Jul., Prof., Dr., giver en Meddelelse om Fremstillingen af Fødsels-
gudinderne i den antike Kunst, S. (13).
Lehmann, Alfr., Dr. phil., indsender en Afhdl. Om Genkendelse, S. (33),
Betænkn., S. (46)—(47), opt. i Skr. S. (60), (82).
London, Brit. Mus. Bibl., naturh. Afd., træder i Bytteforh. m. Selsk., S. (58).
Luftskiftet gjennem Lungerne,, Foredrag af Lektor, Dr. Chr. Bohr, S. (60).
Lundii, E Museo, Skrifter om den Lundske Saml. i Zool. Mus. I. Bd.,
fremlagt af Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (59), 50 Expl. modt., S. (61).
Liitken, C. F,, Prof., Dr., Krit. Studier over nogle Tandhvaler, opt. i Skr.,
S. (33), (82), forelægger en Afhandl. om tre pelagiske Delfinslægter,
S. (51), forelægger en Afhdl. af Dr. H. J. Hansen om Cirolanidæ,
S. (51)—(52), Medl. af Udv. ang. denne Afhdl., S. (52), ønsker ikke
Gjenvalg til Kasserer, S. (52), fremlægger I. Bd. af E Museo Lundii,
S. (59), sender 50 Expl., S. (61).
Madvigske Æresmedaille bortgives ikke, S. (79).
Mammuthjæger-Stationen ved Predmost, Medd. af Prof. em. Jap. Steen-
strup, S. (59), opt. i Overs. S.145—-212, Résumé heraf, p.TX—XII
Marine biolog. Assoec. i Plymouth træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Math. Prisopgave fra 13886, bedømmes, S. (38)—(41).
Meinert, F., Museumsinspektør, Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. H. J. Hansens
Afhdl. om Cirolanidæ, S. (52), vælges til Kasserer, S. (52), (81).
Meteorologisk Komités Papirer afgives til det Danske Meteorologiske Institut,
S. (67)—(68), (81).
Gt
Q
Tillæg I SSag- og Navnefortegnelse.
z tæj
Meyer, M. P. H., Professor, . Direktør, Paris, opt. til udenl. Medl., S. (56),
(81), takker for Opt., S. (59).
Monumenta Historiæ Danicæ fremlægges af Pastor, Dr. H. F. Rørdam,
SS” (32):
Museo Lundii, E, Skrifter om den Lundske Saml. i Zool. Mus. I. Bd.,
fremlagt af Prof., Dr. C. F. Liitken, S. (59), 50 Expl. modt., S. (61),
Miiller, P, E., Kammerherre, ge Medl. af Udv. ang. Dr. H. J. Hansens
Afhdl. om Cirolanidæ, S. (59). ;
Naturv.-math. Klasse tbeileBeer Bedømmelse af en Besvarelse af den
math. Prisopgave for 1886, S. (38)—(41).
Odhner, Cl. T., Rigsarkivar, Stockholm, optages til udenl. Medl., S. (56),
(80), kor f. Optag., S. (59).
Oplaget af Selsk. Forlagskr., ny Post påa Regnskabet, Bevilling fornys,
S: (69).
Ordbogskommissionen indgiver ingen Aarsberetning, S. (81).
Påli-Ord, vansk. i, Jåtaka-Bogen, Bemærkn. herom af Prof., Dr. Fausbøll,
3153) opr Overs ySV7 758: '
Paulsen, Å., Bestyrer af meteor. Inst., optages til Selsk. Medl., S. (55), (80).
Petersen, Jul. Prof., Dr., vælges til Revisor, .S. (52), (81).
Platosoforbindelser, Studier heri, Afhdl. af Cand. mag. Emil Koefoed, Be-
tænkn., S. (25)—(26), opt. i Skr: S. (52), (82).
Plymouth, the marine biolog. Assoc., træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Potensrækker, math. Prisopgave herom, S. (28)—(29).
Predmost, Mammuthjæger - Stationen der, Meddelelse af Prøf. em., Dr. Jap.
Steenstrup, S. (59), opt. i Overs. S. 145—212; Résumé heraf,
DEx XI
Prisopgaver udsættes, S. (27)—(32), Resumé, p. III — VIII, Besvarelser be-
dømmes, S. (38)—(43), Præmie tilkjendes ikke, S. (40), (43), Be-
svarelse indkommer, S. (26), (60), (61), Bedømmelse forsinket,
S. (26).
Præsident vælges, Prof. em. Dr. Jap. Steenstrup, S. (52), modtager ikke
Valget, S. (53)—(55), Prof., Dr. Jul. Thomsen vælges, S. (55), ind-
tager Forsædet første Gang, S. (56), overbr. Hs. Maj. Selsk. Lyk-
ønskn. i Anl. af Regeringsjub., S. (61).
Præsident for Mødet, Prof. F. Johnstrup, S. (13), (38), (45), fung. Vicepræs
S. (51), (53), Prof. C. Goos (Dirigent), S. (26), (33), (37), (46), Prof.
EH. Holm, S:(32), Højesteretsass: V. Finsen, St (46)) "Prof. FJ. L.
Ussing, fung. Vicepræs., S. (61).
Redaktøren fremlægger Skrifter (ved Sekr.), S. (33), selv, S. ik. (60), frem-
lægger "Oversigten ved Sekr., S. (33), selv,- S. (52), (60), han og
Sekr. stille Forslag og blive Medl. af Udvalg, S. (52)—(53), frei
Betænkn. om Bevilling til Dr. H. J. Hansens Afhdl., S. (77) —(78).
Regeringsjubilæum, Hs. Maj. Kongens, Selskabets Lykønskn. overbringes af
Præsidenten, S (61).
Regestakommissionen stiller et Forslag, S. (69), (73), (81), dette trykt, S.
(74)—(75).
Regnskabsoversigt f. 1887 fremlægges, S. (37), trykt, S. (34)—(37).
58 . Tillæg IL Sag- og Navnefortegnelse.
Revisor vælges, S. (52), (81).
Rumesten, nyfunden slesvigsk, Medd. herom af Prof., Dr. L. Wimmer,
S. (38).
Runologiske Arbejder forelægges af Prof., Dr. L. Wimmer, S. (38).
Rydberg, Arkivar, hans Skrift om Kalmarunionen, S. (67).
Rørdam, H. F., Dr., Sognepræst. fremlægger Monumenta Historiæ Danicæ
med Bemærkn. om Historieskrivn. i Danmark i 16. Aarh., S. (32).
Rørdam, K., Cand. mag., indsender Afhdl. Bidr. til Kundskab om Æthy-
lendiamin, S. (52), Betænkn., S. (57)—(58), opt. i Overs. S$. 59—80.
Sanskrit som levende Sprog, filol. Prisopgave, S.(27)—(28).
Schmidt, Joh., Professor, Dr., Berlin, opt. til udenl. Medl., S. (56), (81), takker
f. Opt., S. (59). ; g
Scholier til Euklids Elementer, Bemærkn. herom af Dr. J. L. Heiberg,
S. (45), opt. i Skr. S. (60), (82).
Schouske Legat, Prisopgave udsættes, S. (31).
Sebelien, J., Cand. polyt., indsender Studier over Æggehvidestoffernes ana-
lytiske Bestemmelse m. særl. Hensyn t. Mælk, S. (44), Udvalg
nedsættes, S. (45), Betænkn., S. (57), opt. i Overs. S. 81—126.
Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (26), (33), (44), (46),
(53), (55), (67), giver forsk. Meddelelser, S. (33), (60), fungerer for
Redaktøren, S. (33), han og Redakt. stille Forslag og blive Medl. af
Udvalg, S. (52)—(53), (56)—(57). |
Selskabet for Udgiv. af Kilder til dansk Historie sender et Skrift i 25
Expl., .S. (58).
Sievers, E., Professor, Dr., Halle, opt. til udenl. Medl., S. (56), (81), takker
f. Opt., S. (59).
Skrifter, Selsk., sendes delvis til udenl. Medl., Forslag af Redaktøren og
Sekretæren, Udvalg herom, S. (52)—(53), Beslutning, S. (56)—(57).
Starcke, C. N., Dr. phil., indsender Ethikens theoretiske Grundlag, S. (59),
Betænkn., S. (68)—(69), skal opt. i Skr., S. (69), (82).
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. med. & phil., vælges til Selskabets Præsi-
dent, S. (52), modtager ikke Valget, S.(53)—(55), giver en Medd.
om Mammuthjæger-Stationen ved Predmost, S. (59), opt. i Overs.
S. 145—212, Resumé heraf p. IX—XII, Medd. ved Fremlægg. af
Kjøkkenmøddinger, eine gedrångte Darstell., opt. i Overs. S.213—252.
Storm, G., Professor, Dr., Kristiania, opt. til udenl. Medl., S. (56), (81), takker
for Optag., S. (59).
Sundby, Th., Professor, Dr., optages til Selsk. Medl., S. (55), (80).
Talsystem, hvilket Tal der er fordelagtigst som Grundtal for et saadant,
Medd. af Prof, Dr. 7. N. Thiele, S. (61).
Tandhwaler af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus, Krit. Studier af
Prof., Dr. C.F. Liitken, :Opt; i: Skr.,:S.. (33), (82).
Temperaturens Indvirkning paa Frø 0.s.v., Prisopg. f. det Thottske Legat,
S. (29)—(30).
Thiele, T. N., Professor, Dr., giver en Medd. om hvilket Tal, der er for-
delagtigst som Grundtal for et Talsystem, S. (61).
Thomsen, Jul., Prof., Dr. med. & phil., Medlem af Udv. ang. Cand. mag.
Tillæg II, Sag- og Navnefortegnelse. 59
— K. Rørdams Afhdl. Bidr. t. Kundskab om Æthylendiamin, S. (52),
vælges til Selsk, Præsident, S. (55), indtager Forsædet første Gang,
S. (56), overbr. H. M. Kongen Selsk. Lykønskn. t. Regeringsjubilæet,
S. (61).
Thorsen, P. K., Stud. mag., Forf. til Besvarelsen af Dansk Skriftsprogs
Opstaaen paa Reformationstiden, faar 200 Kr. til sine Studiers
Fortsætt., S. (45). i
Thottske Legat, Prisopg. udsættes, S. (29)—(30), Besvar. indkommer, S. (60).
Topsøe, H., Dr., Arbejdsinspektør, er Medlem af Udv. ang. Cand. polyt.
J. Sebeliens Studier om Æggehvidestoffernes analyt. Bestemm.,
S. (45), Medl. af Udv. ang. Cand. mag. K. Rørdams Afhdl. Bidr. t.
Kundsk. om Æthylendiamin, $. (52).
Transformationsgruppers, de endeliges, Theori, et Arb. af Dr. H, Valen-
tiner, fremlægges, S. (79).
Unionsbrevet fra Kalmarmødet 1397, Medd. af Prof., Dr. Kr. Erslev, S. (67).
Universitetet i Bologna lykønskes til dets 8de Hundredaarsfest, S. (26),
(58), takker, S. (59).
Ussing, J. L., Prof., Dr., er fung. Vicepræsident, S. (61), forelægger græsk
Indskrift fra Dekelia (Tatoi), S. (64).
Valentiner, H., Dr., hans Besvarelse af math. Prisopgave bedømmes, S.
(38)—(41), optages til Selsk. Medl., S. (55), (80), fremlægger et Arb.
om de endelige Transformationsgruppers Theori, S. (79).
Valg af nye Medlemmer efter de ændrede Vedtægter besluttes, S. (44), fore-
tages, S. (55), (56), af Selskabets Embedsmænd udsættes, S. (45),
foretages, S. (52), (81), af Medlem af Kassekommissionen, S. (67),
(81), af dens Formand, S. (79), (81), af Revisor, S. (52), (81), af
Medlem af Carlsbergfondets Direktion, S. (52), (82).
Warming, E., Prof., Dr., tilkaldes til Udv. f. Dr. H. J. Hansens Afhdl:,
S.(67), Udvalgets ny Betænkn., S. (76)—(77).
Vedtægter, Selskabets, Ændringer heri underkastes anden Behdl., S. (32),
(33), (37), tredje Behandling, S. (47), samlet Beretning om For-
handling herom, S. (47)—(51), Udvalgsbetænkn., S. (48) —(50), findes
trykte som Tillæg, S$. 1—18, Medd. herom, S. (60), (81).
Vicepræsident, fung., Prof. F. Johnstrup, S. (51), (53), Prof. J. L. Ussing,
S. (61).
Verner, K. A., Professor, Dr., optages til Selsk. Medl., S. (55), (80).
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1888, S. (5)—(12), dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (8), (79), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (9),
Valg af Præsident, S. (52), (55), (81), dets: Ordbogskommission,
S. (81), dets Embedsmænd i Beg. af 1888, S. (5), se Sekretær,
Redaktør, o. fl., Valg foretages, S. (52), dets Kassekommission,
S. (12), se Kassekommissionen, dets Revisorer, Valg foretages,
S. (52), (67), (81), dets Oversigt, S. (33), (52), (60), dets Skrifter, S. (33),
(52), (60), (82), udsætter Prisopgaver, S. (27)—(32), Résumé heraf,
p. II— VIII, Bedømmelser, S. (38) —(43), mister Medlemmer, S. (33),
(45), (59), (60), (80), Optagelse af nye Medlemmer udsættes, S. (44),
foretages, S. (55), (56), (80)—(81), træder i nye Bytteforbindelser,
nm
60 Tillæg Ul. Sag- og Navnefortegnelse.
S. (58), Udvalgsbetænkninger, S. (25)—(26), (46)—(47), (57), (58),
(64)—(67), (68)—(69), (76)—(79), Forhandling om Ændringer i
Vedtægter, S. (32), (33), (37), (47)—(51), disse trykte .som Tillæg
S.1—18, Medd. herom, S. (60), (81), Tilbageblik paa dets Virksom-
hed, S. (80)—(82), Apercu de ses travaux, p. XIII—XV.
Wimmer, L., Prof., Dr., forelægger sine runologiske Arbejder, og giver en
Medd. om 'den nyfundne slesvigske Runesten, S. (38).
Zagreb (Agram), archæol. Selsk., træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (58).
Zeuthen, H. G., Prof, Dr., Selsk. Sekr., Afhdl. Sur Tinvention des coor-
données, S. (82), opt. i Overs. S. 127—144. ;
Æggelvidestoffernes analytiske Bestemmelse m. særl. Hensyn t. Mælk,
Studier "af Cand. polyt. J. Sebelien, indsendes S. (44|, Udv. ned-
sættes, S. (45), Betænkn., S. (57), opt. i Overs. S. 81—126.
Æresmedaille, den Madvigske, bortgives ikke, S. (79).
Æthylendiamin, Bidr: t. Kundsk. herom, Afhdl. af Cand. mag. K. Rørdam
indsendes, S. (52), Betænkn., S. (57)—(58), opt. i Overs. S. 59—80.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Nelskabs
Forhandlinger
(>
GE
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1889.
Med 5 Tavler og Tillæg samt med en
Résumé du Bulletin de l1'Académie Royale Danoise des Sciences et
des Lettres pour T'année 1889.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer).
1889—1890.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet
et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder Æ 3 3%.
Aargangens enkelte Numere udkom:
Nr. 1: den 18de Marts 1889.
Nr. 2: den 26de August 1889.
Nr. 3: den 12te Februar 1890.
K34
Indholdsfortegnelse
til Aargangen 1889.
Side
om D DIT RD nn Rette oe ÅR SRS RELSE LSE BLSe EN ERA AN SEERE tek (3)-(4).
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste
BEES SEE SEN EU SER SEE RES ER eee (5)-(12).
KERNER Een I ter TantaEls "OVErT SEES NS EM SÆDEN ST FØR (GIS
BRS DS de Janua. OVE STE FEE HEM NE SMEDE AR STEN (14)-(25).
— — == Beretning for 1887—88 afgiven af
Direktionen for Carlsbergfondet . (14)-(24).
BEER — Se Februar" (Oyersisty NR NE ER SEN (25)-(32).
— — — PrISUP SANDE HOE II S SO SE RSIESRTERNSEEE (26)-(31).
REE SSD Te Februar: OVERSE ER SERENE ENE ene TRADE LAND SAN (32)-(36).
RE == BE Marts OVERSE Net Ros la EN SERENE SR GR (37)-(41).
— — — Regnskabsoversigt for 1888 ....-.- (38)-(41).
ER —22 de Marts "Overs TIT SED SARA RE RER (42).
BE 5 STE ADT NOVELS IE KEE SNE NE VALID SS es (43)-(44).
br — "26 de April. "Oversigk NØ mes Never KE Kerne TE REE (45)-(46).
RE 1 0de- Maj: "Oversigt 33 ERE NR SER INK FINERE (47)-(49).
Ovérordentligt Møde den 24de Maj. Oversigty du. 2.02 (49)-(50).
i0SMedetden.18de Oktober. Oversigt 527 SK SIS TER DÅ (51)-(55).
ike 4ERE- "rl ste. Novennberss Oversigt rs FERSLEV es ror Es (56).
KEE RS] 5de- November: Oversigt: 2 5 2 sneen ak Vee (57).
ikysss 0 ——29de: November: Oversigt ses Is lg ele ge er RE Te (57)-(58).
14858 — 7 3de. December” "Oversigt SETE SNE SENER (58)-(63).
rr kEtEE SKOLE I HSA DØR SD Sa Esge RES SUPER SES TES ENE SE RER REE FE SNS SDR TERE EREEs (59)-(62).
BESET SA ret ISS SE eo eN AR NER (64)-(66).
Betænkninger afgivne til Selskabet:
Regler (aff. af Ussing, Holm, Finsen) for Forhandlingen om Bort-
givelsen af den Madvigske Æresmedaille ........72.2… (31)-(32).
befænkniuigsover! Besvarelsersaf' Prisopgaver si enes re rsR (33)-(36).
Betænkning (Christiansen, Høffding, Kroman) over Dr. A. Leh-
BET ØGS AND ALE Skelmelovene OS rese RE Ree ENE (47)-(49).
Betænkning (Jap. Steenstrup, Liitken, Krabbe) over Dr. W. Søren-
sens Afhdl. «Om Forbeninger i Svømmeblæren» osv. ..... (52)-(53).
Betænkning (Jul. Thomsen, S. M. Jørgensen) over Assistent
A. Christensens Afhdl. «Om frie Alkaloider og deres Mole-
[FF LIGRRET Sr Re Sek, SODE SEERE SEES AGES SPSK Sea Re MRS ber eN bal 3 (54)-(55).
Kid
Meddelelser. ”
Side
J.L. Ussing. Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. Hertil Tavle I—II 1—24.
T. N. Thiele. Quel nombre serait å préférer comme base de
notre-systemer de mumeratiot se ag El ST SS SEERE 25—42.
Fr. Meinert. Contribution å V'anatomie des Fourmilions. Avec
lestplanches IFA Bras crested Er: SUSER … ……— 4366.
Adam Paulsen. Contribution å notre connaissance de Vaurore
Boreal STEN sl REE ENEDES RESEN 67—95.
A.G. Nathorst. Sur la présence du genre Dictyozamites OLDHAM
dans les couches jurassiques de Bornholm. Avec la planche V 96—104.
A. Christensen. Bestemmelse af frie Alkaloider og deres Ækvi-
valenttal ved Hjælp af den jodometriske Syretitrering ..... 105—138.
Christian Bohr. Sur la respiration pulmonaire ...…....…… 139—178.
Adam Paulsen. Sur un contraste dans la variation de 'amplitude
diurne de Vaiguille aimantée dans les zones tempérée et
AN TUESEES FOR SS AE AE Fa fora aE ore re ENE SEE RETRERE 179—182.
C. Christiansen. Den elektromagnetiske Lystheori ........…- 183—197.
J. L. Heiberg. Et lille Bidrag til Belysning af Middelalderens
Kendskab UN Græs UNA EET SENE SE ST SEERE 198—204.
Résumé
du Bulletin de Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Page
Questions mises au concours pour T'année 18809 ..,.....2+2… III— VIL.
Mendes et Thmuis dans la Basse-Égypte par M. J.L. Ussing . . . VIII—X.
Apercu des travaux de I'Académie pendant T'année 1888 ......- XI—XIII.
Tillær: åg
I. Liste over de i 1889 indkomne Skrifter. . 2.220 0 eee see 1—41.
II. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter
ére mModtagner anset rive se] Se S. FASE SLS SMP SK HØ 41—54.
IHS;-Såg= -og -Navnefortegnelse… sinker hast ans, KN SEERE 55—62.
Trykfejl og Rettelser.
S. (13), L. 12 f. n. diplomataria læs diplomatica
- (23), - 8 f.n. Skænket af danske Lensbesiddere læs Skænket af Lens-
besiddere og Medlemmer af Københavns Handelsstand.
=112-.=- 75,180, fra: less for
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer
ved Begyndelsen af Aaret 1889.
Præsident: Jul. Thomsen.
Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing.
Formand for den naturv.-math. Kl.: F. Johnstrup.
Sekretær: H.G. Zeuthen.
Redaktør: Vz/h. Thomsen.
Kasserer: F:V.'A. Mernert.
A. Indenlandske Medlemmer.
Den historisk-filosofiske"K læsse.
Wegener, C. F., Dr. phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme-
arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af
Dbg., Dbmd. ("5/12 43.)
Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyns Stift; Stk. af
Dis DIM IS (LE EA SO)
Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., Professor i klassisk Filologi ved
Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — For-
mand for den hist.-filos. Klasse. (?/12 51.)
Gislason, K., Dr. phil., fh. Professor i de nordiske Sprog ved
Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 53.)
Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for dem
Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og Inspektør ved
Thorvaldsens Museum; RØR. af Dbg., Dbmd. (?/12 56.)
Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk
— Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (?/4 67.)
Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/4 67.)
Medlemmer. & 6 3 Hist.-fil. Kl.
Ind GERE REV SÆDE ED Professor, fh. Rektor ved Aarhus
Kathedralskole; R. af Dbg. ("7/4 68.)
Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg.
(8/12 71.)
Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi
ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (7/4 76.)
Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole;
Raiders 56]
Thomsen, Vilh. L. P,, Dr. phil., Professor i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; R. af Dbg.
— Selskabets Redaktør. (8/12 76.)
Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Københavns Universitet; R. af Dbg. (5/12 76.)
Lange, Jul. H., Dr. phil., Professor i Kunsthistorie ved Køben-
havns Universitet og Docent ved det Kgl. Kunstakademi ;
Bar EET]
Goos, ÅA. H.F. Carl., Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Kø-
benhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højeste-
ret; Overinspektør ved Fængselsvæsenet ; Kmd. af Dbg.?
Dbmd.! 78874782)
Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus
i Historie ved Københavns Universitet. (/12 89.)
)
Gertz, M,Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø-
benhavns Universitet; R.afDbg. (!/4 83.)
Nellemann, J: M.V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is-
land, extraord. Assessor i Højesteret; Stk. af Dbg., Dbmd.
(7/12 83.) ;
Jørgensen, Å. D., Gehejmearkivar; R. af Dbg. ("7/17 83.)
Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Køben-
havn. (7/12 83.)
Finsen, V. L., Dr. jur., fh. Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.?,
Dbmd. (8/4 84.) i
Høffding, H., Dr..phil., Professor i Filosofi ved Københavns
Universitet. . (!?/12 84.) :
Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben-
havns Universitet. (72/12 84.)
Erslev, Kr. S. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet. (18/5 88.)
Naturv.-math. Kl. Se DE Medlemmer.
Fridericia, J. A., Dr. phil., Assistent ved Universitetsbibliotheket
i København. (75/5 88.)
Sundby, Th., Dr. phil., Professor i de romanske Sprog ved
Københavns Universitet. (15/5 88.)
Verner, K. A., Dr. phil., Professor i de slaviske Sprog ved Kø-
benhavns Universitet. ("5/5 88.)
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. med. & phil., Etatsraad, fh. Professor
i Zoologi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg.,
Dbmd. (/11 42.)
Hannover, Å., Dr. med., Professor, fh. Læge i København;
Bea Dbe: Dom” (174532)
Andræ, C.C. G., Dr. phil. Gehejme-Konferensraad, fh. Direktør
for Gradmaalingen; Stk. af Dbg., Dbmd. (574 53.)
Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly-
tekniske, Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Selskabets Præsi-
dent. (7/12 60.)
Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den kgl. grøn-
landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. ("%/12 64.)
Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved køben-
havns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Formand
for den naturv.-math. Klasse. (1/12 64.)
Barfoed, C. T., Dr. med. & phil., Professor, fh. Lektor i Kemi
ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af
Dbg.”, Dbmd. (?”/42 65.)
Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved
den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg.,
Dbmd. (?”/12 65.)
Lorenz, L., Dr. phil., Etatsraad, fh. Lærer ved Officerskolen ;
Raft: Dbg:;>Dbmd.,… (1%45.66.)
Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben-
i havns Universitet; R. af Dbg. " (22/4 70.)
Leuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Sekretær.
(712 72.)
Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; ;R. af Dbg.…. (15/12 74.)
'
Medlemmer. & 8 34 Naturv.-math. Kl.
Christiansen, C., Professor i Fysik ved Københavns Univer-
sitet; R. af Dbg. (7/12 75.)
Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; "R. af Dbg. (7/4 76.)
Topsøe, Haldor, F. Å., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen, Ar-
bejdsinspektør; R. af Dbg., Dbmd. (?/42 77.)
Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg. (?/12 77.)
Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Københavns Universitet. (”/4 79.)
Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns
Universitet. . ("74 79.)
Meinert, Fr. V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets
zoologiske Museum. — Selskabets Kasserer. ("%/12 81.)
Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (78/4 82.)
Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over-
førster; R. af Dbg., Dbmd. (!”/12 94.)
Bohr, Chr. H. L. P, E., Dr. med., Lektor i Fysiologi ved Køben-
havns Universitet. (18/5 88.)
Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold»
i København. ("8/5 88.)
Paulsen, Adam F.W., Bestyrer af det danske meteorologiske
Institut i København; R. af Dbg. (75/5 88.)
Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen påa Frede-
riksberg. (78/5 88.)
B. Udenlandske Medlemmer”).
Den historisk-filosofiske Klasse.
Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
Upsala GTS
Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. (72/12 67.)
Rawlinson, Sir Henry C., D.C. L., LL. D., Generalmajor, London.
EGE totgn
Bohtlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeråad, Akademiker i St. Peters-
borg, i Leipzig. (!7/4 68.)
1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem.
Hist.-fil. Kl. << 9 3 Udenl. Medl.
Bugge, Sophus, Dr. phil, Professor i sammenlign. Sprogforskning
ved Universitetet i Kristiania. (?>/4 70.)
Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (?/4 70.)
Cobet, C. G., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i
Leiden. (?”?”/4 70).
Lubbock, Siv John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for
Universitetet i London. (2/4 72.)
Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer-
siteteten Kristiania (0/42 5))
Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.”. ("7/4 76.)
Miklosich, Franz X. Ridder af, Dr. phil., Hofraad, Professor i
slavisk Filologi ved Universitetet i Wien. (8/12 76.)
Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar,
Stokholm. (?/12 78.)
Bøissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved Collége de France i Paris. (?”/12 82.)
Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France i Paris. (??/12 82.)
Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Berlin. (!”/,2 84.)
Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl.
Museum i Berlin. (!?/2 84.)
Stubbs, William, The Right Rev., DD., LL. D., Biskop i Chester.
HOS BE)
Freeman, Edw. Å., D.C. L., LL. D., Regius Professor i nyere
Historie ved Universitetet i Oxford. ("9/4 85.)
Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved
Universitetet i Minchen. (9/4 85.)
Møbius, Theodor, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Universitetet i Kiel. (1/4 85.)
'ritener, Joh., Dr. phil., fh. Provst, Kristiania. (!/6 88.)
Odhner, Cl. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stokholm. ("/6 88.)
Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet
i" Krishanrar (16887)
Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni-
versitetet i Wien. (!/6 88.)
Kunik, E., Gehejmeraad, Præsident for det kejs. Videnskabernes
Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.)
Udenl. Medl. <= 10 % Naturv.-math. Kl.
Meyer, M. Paul H., Medlem af det franske Institut, Direktør for
École des Chartes, Paris. |!/6 88.)
Schmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.)
Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer-
sitetet i Halle. (7/6 88).
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut i Paris; R. af Dbg.
(79/5 33.)
Weber, W",, Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. ('?/42 39.)
Airy, Sir George B., LL.D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Obser-
vatoriet i Greenwich, fh. Præsident for Royal Society i
Bondone rr 40)
[Gottsche, C. M., Dr. med. & phil., Læge i Altona. (?/12 45.)]
Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. ("5/4 59.)
Owen, R. D., M.D., D.C. L., LL. D., Superintendent over British
Museum, Medlem af Royal Society, London. (15/4 59.)
Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo-
logi ved Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. (7/45 63.)
Broch, O. J., Dr. phil., Professor i Mathematik i Kristiania.
(HOT EEDE SOS)
Hooker, Sir Joseph DE MID DEC ES EEED EF AES
Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (??/4 70.)
Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. af
DIE 2410)
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve.
(22/2 TO) i
Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved
Lunds Universitet. (!S/4 73.) |
Huggins, William, D.C. L., LL. D., Fysisk Astronom i London.
(SATS)
Joule, J. P., D.C. L., LL. D., Fysiker. i Manchester… «(77/4 73.)
Cayley, Arthur, D. C. L., LL. D., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Cambridge. (?/12 73.)
Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Leiden. (?/12 73.)
Naturv.-math. Kl. & 11 3 Udenl. Med]
Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (1/1 76.)
Salmon, Rev. George, D.D., D.C. L.,. LL. D., Regius Pro-
fessor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (7/4 76.)
Cremona, Luigi, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniør-
skolen i Rom. ("4 76.)
Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi-
tetet i Berlin. (!/1 76.)
Huxley, Thomas H., D.C.L., LL.D., Professor ved den Kgl. Bjerg-
værksskole, fh. Præs. for Royal Society, i London. (?7/4 76.)
Ludwig, Carl Fr.W., Dr. med., Geh.-Hofråad, Professor i Fy-
siologi ved Universitetet i Leipzig. (7/1 76.)
Struve, Otto Vilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i
Pulkova. (17/4 76.)
Allman, George James, M.D., LL.D., fh. Professor i Natur-
historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/42 76.)
Thomson, Sir William, LL. D., Professor i Fysik ved Universi-
tetet i Glasgow. (??/12 76.)
Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burgh. (?”/42 76.)
Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved -Faculté des Sciences, Paris. (?/4 79.)
Des Cloizeaux, Å.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire Naturelle
Paris (374 7.9)
Kokscharow, Nicolai v., Generalmajor, Direktør for det kej-
serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. . ("/4 79.)
Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
(lm)
Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved
Universitetet i Lund; R. af Dbg. ("8/4 80.)
Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i
Upsala; R. af Dbg. (78/4 80.)
Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (77/42 80.)
Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro-
fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (/4 81.)
Niæigeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Minchen. (7/12 81.)
Udenl. Medl. 2 12 > Naturv.-math. Kl.
Gyldén, J. A. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. ('?/42 81.)
Møller, Aæwel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og
Direktør for Observatoriet i Lund. (75/42 81.)
Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti-
tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for
den zoologiske Station i Roscoff. (?8/4 82.)
Retzius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Histologi..ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (78/4 82.)
Åreschoug, Fred.Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi-
tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (??/4 86.)
Nordenskiåld, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved
Riksmuseet i Stockholm. (9/4 86.)
Torell, O. M., Professor, Direktør for Sveriges geologiska Under-
såkning, Stockholm. (?/4 86.)
Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (29/4 86.) i:
Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (774 86.)
Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of
Natural Sciences i Philadelphia. (2/4 86.)
Killiker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni-
versitetet i Wurzburg. (74 86.)
Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro-
fessor i Anatomi i Wurzburg. (?9%/4 86.)
Hirn, G.-A., Professor, Colmar i Elsass. ("/2 87.)
Kassekommissionen:
J. L. Ussing. F. Johnstrup. E. Holm. TNT hæle:
Revisorer:
H. F.A. Topsøe. Jul. Petersen.
Ordbogskommissionen:
V. Thomsen. L. Wimmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:
E. Holm. H.F. Rørdam. Joh. Steenstrup.
1. Møde. £E: 113 5 11. Jan.
1889,
1. Modet den 11%? Januar.
(Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Joh. Lange, Holm, Lutken, V. Thomsen, Warming, Thiele, Goos,
Joh. Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Heiberg, Finsen, Paulsen, Erslev,
Sekretæren, Mehren.)
Professor, Dr. J. L. Ussing gav en Meddelelse om de
gamle Stæder Mendes og Thmuis i Nedreægypten, hvilken
er optagen i Selskabets Oversigt S. 1—24.
Det i Mødet den 21. December f. A. meddelte Forslag fra
Regestakommissionen om Fortsættelse og Afslutning af
anden Række af Regesta diplomataria ved Udgivelsen af
andet Bind (trykt i Overs... 1888, S.(74)—(75)) blev enstemmig
vedtaget og det paa Budgettet betingelsesvis dertil opførte Beløb
for indeværende Aar saaledes endelig godkendt.
Af det; af Selskabet for.Udgivelsen af Kilder til
Dansk Historie udgivne og af Videnskabernes Selskab under-
støttede Skrift: «Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og
Stænderforsamlingernes Historie i Kristian IV's Tid» var HL. Binds
første Hæfte udkommet og tilsendt Videnskabernes Selskab.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1-—62
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra d'Hrr. Lallemand
i Paris og Dr. O. G. Petersen i København.
25. Jan. LE REL AX 2. Møde.
2. Modet den 25% Januar.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Krabbe,
Warming, Petersen, Meinert, Gertz, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Muller,
Bohr, Gram, Valentiner, Fridericia, Sekretæren.)
Prof., Dr. Jul. Petersen gav en Meddelelse om Fladers
Sammenhæng. Denne Meddelelse vil ikke blive optagen i
Selskabets Publikationer.
Fra Direktionen for Carlsbergfondet vår indkommen
og fremlagt i Selskabet den nedenstaaende Beretning for Aaret
1887—88.
Beretning for 1887—88, afgiven af Direktionen for
Carlsbergfondet.
I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 Å inde-
holdte Paalæg undlader Direktionen ikke herved at indsende til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virk-
somheden i Aaret 1887—88.
I:
Hvad Carlsberg Laboratoriet vedrører skal følgende
meddeles:
1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium.
Nogle af Lokalerne, navnlig i den fysiologiske Afdeling, ere
i den afvigte Sommer blevne reparerede og opmalede.
Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter
og Apparater og til andet Inventarium af forskellig Slags er
medgaaet 1574 Kr., hvoraf til en analytisk Vægt med Lodder
fra Westphal 358 Kr., til Pasteur'ske og andre Kulturkolber
332 Kr., til en Objektmarkerer 70 Kr., til Flasker og Glas fra
Køln 203 Kr., til et Experimentbord 57 Kr., til en Ovn for
Kvælstofbestemmelser 35 Kr. o.s. v.
2. Møde. £ 15 35 25, Jar:
Udgiften til Bøger var omtrent 292 Kr. Bogsamlingen er
ogsaa i dette Aar bleven forøget med flere Gaver, dels afsluttede
Værker, dels Tidsskrifter.
laboratoriets Personale:
Af de ved Aarets Begyndelse ansatte Assistenter fratraåadte
Hr. Poulsen sin Tjeneste ved den fysiologiske Afdeling 31. De-
cember. Hans Plads forblev ubesat indtil 1. August, da den
overtoges af Cand. pharm. J. Chr. Nielsen.
Ved Aarets Udgang var derefter Hr. KR. Koefoed Assistent
i den kemiske Afdeling og d'Hrr. Holm og Nielsen Assistenter
i den fysiologiske Afdellng.
SEN Po OLD EKO ER BEL SR UR La noe
Udgiften har udgjort 21909 Kr..31 Øre, nemlig:
Lønning til Forstanderne: Hr. Kjeldahl efter
Statuterne 4400 Kr. og extraordinært Tillæg
af 800 Kr., Hr. Dr. Hansen efter Statu-
terne 3800 Kr. og extraordinært Tillæg af
EUR sb ur ns BEDE Se MODA] DS] KER EEK DT
Lønning til Assistenterne, 100 Kr. maanedlig:
d'Hrr. Holm og Koefoed begge for et Aar,
Hr. Poulsen for 3 Maaneder og Hr.Nielsen
Un Nan eder sa arr Er re eres SODE SENE
Lønning til to Laåboratoriumskarle, hver 840 Kr. 1680 - » -
lnyenknumsos Forbrug st sake mit tes DO 07 =2k BOE
Heparahonsaf Lokalerne 45 as Kane de hubs 162 - 74 -
Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg Labo-
ratonetr det Bd te Hæfter. 570000. sat sn ADD se År
Rejseunderstøttelse til Hr. Assistent Holm. . 500 -… » -
å lalt 21909 Kr: 349:
Angaaende Forstandernes extraordinære Lønningstillæg hen-
vises til Beretningen for Aaret 1885—86, som er trykt i Viden-
skabernes Selskabs «Oversigt» for 1887. Disse Lønningstillæg
25 Jan. < 16 34 2. Møde.
ville ophøre ved Udgangen af den Tid, for hvilken de nu ere
bevilgede, nemlig for Hr. Kjeldahl til 1. Oktober 1891 og
for Hr. Dr. Hansen til 1. Oktober 1894, idet Direktionen
under 30. Maj 1888 paa Laboratoriebestyrelsens Indstilling har
givet de nuværende Forstandere Tilsagn om Pension efter den
for Statens Embedsmænd gældende Pensionslov.
Det udgivne Hefte af «Meddelelserne», hvormed 2. Bind
er afsluttet, indeholder 97/4 Ark dansk Text og 4Y2 Ark fransk
Résumé med 20 Træsnit. Oplaget er påa 550 Exemplarer for-
uden 100 Aftryk af Résuméen. Der er uddelt omtrent 250
Exemplarer til Videnskabsmænd, Bibliotheker 0. s.v. her hjemme
og i Udlandet.
Den anførte Rejseunderstøttelse blev bevilget Hr. Assistent
Holm til en 6 Ugers Rejse i Sommeren 1888 til Tyskland og
Østerrig for at besøge "derværende Bryggerier og Forsøgs-
stationer.
Z
1. Laboratoriets Virksomhed.
Den kemiske Afdeling.
Hr. Kjeldaåhls Arbejder have angaaet:
Studier over det opløselige (koagulerende) Æggehvidestof
i Byg.
Undersøgelse af nogle Jodforbindelser af Æggehvidestofferne.
Studier over et ligeledes i Byg forekommende Globulinstof.
Undersøgelse af forskellige ved Udtrækning med højst for-
tyndede Alkalier af Kornsorterne vundne Æggehvidestoffer.
Studier. over de optiske Forhold ved Peptondannelser.
Undersøgelse af nogle i syre- og alkaliholdigt Vand opløse-
lige Gummiarter i Byg.
Studier over den Fischerske Fenylhydrazin-Reaktions An-
vendelse i Bryggeriet.
Hr. Assistent Koefoed har fortsat sine tidligere paabe-
gyndte Arbejder over Cholinets Kemi og forsøgt at udstrække
dem til nogle isomere Choliner. Desuden har han ydet Hoved-
2. Møde. 5 UyE 25. Jan
arbejdet ved Tilvejebringelsen af en Samling Præparater for den
Nordiske Udstilling i København 1888, ved hvilken Samling
den kemiske Sammensætning af 1 K? Byg og de dertil svarende
Kvanta Malt, Urt og Øl blev anskueliggjort i saa stor Detail
som muligt.
Den fysiologiske Afdeling.
Hr. Dr. Hansen har i det udkomne Hæfte af «Meddelel-
serne» (s. ovfr.) givet Beretning om en Del af sine Arbejder.
Flere af de deri omtalte theoretiske og praktiske Undersøgelser
ere blevne fortsatte, og han har desuden begyndt påa en Række
Studier over Gærcellens Protoplasma. Hovedopgaven hermed
er at udfinde Udtryk i Protoplasmets Bygning og kemiske Sam-
mensætning for Funktionerne, særligt Gæringsvirksomheden.
Af de Forelæsninger, som han i de senere Aar har holdt
for udenlandske Naturforskere, har han paa Tysk nu udgivet
to, som handle om Analysen af Vandet og Luften.
Paa Grundlag heraf har Hr. Assistent Holm udført en stor
Række Undersøgelser af Vandet paa Gamle Carlsberg. Naar de
blive afsluttede, ville de blive offentliggjorte i «Meddelelserne».
Fra d'Hrr. Holm og Poulsen foreligger i «Meddelelsernes »
sidste Hæfte (se ovfr.) en Fortsættelse af deres i Beretningen
for 1885—86 omtalte Arbejder.
Laboratoriet har ogsaa i dette Aar været besøgt af mange
fremmede Videnskabsmænd og Teknikere og været benyttet af
flere af dem. I Løbet af Aaret arbejdede 4 Udlændinge — fra
Melbourne i Australien, Wien, Louvain og St. Louis i Nord-
amerika — i det fysiologiske Laboratorium. For 2 Udlændinge
— fra Louvain og Sta. Cruz i Brasilien — og 1 Dansk afholdt
Dr. Hansen i Foraaret et lignende Kursus påa en Maaned som
i de foregaaende Aar, og i September har han begyndt en ny
Række Forelæsninger og Øvelser for 6 Udlændinge.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. ER
250ane <= 18 3% 2. Møde.
I.
Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender
i Aarets Løb udbetalt 20482 Kr. 55 Øre, nemlig til:
UR
wo
.
e
Gø
==
SJE
10.
Professor, Dr. phil. Jul. Lange til kunsthistoriske Arbejder
over Billedhuggerkunstens Fremstilling af Menneskeskikkel-
sen, 600 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz, Lønning ifølge Carlsberg-
fondets Statuter 2 IX c 4000 kr.
Trykning af 13. og 14. Hæfte af Pastor O. Kalkars Ordbog
til det ældre danske Sprog (1300—1700), 662 Kr. (Fort-
sættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Baron, Kaptajn Eggers til en naturhistorisk, særlig bota-
nisk Undersøgelse af de endnu ufuldstændig kendte Jom-
fruøer, specielt St. Jan, 2000 Kr.
Cand. phil. Trenckner til Udgivelse af et Palihaandskrift,
en af de fire saakaldte Nikåyaer, 500 Kr. (Fortsættelse ifølge
tidligere Bevilling.)
Videnskabernes Selskab til Udgivelse af: «Æ Museo
Lund» ved Professor, Dr. phil. Låtken, 3500 kr. (Fort-
sættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Overlærer J. Kinch til Forarbejder til 3. Bind af Ribe Bys
Historie, 400 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Adjunkt, Dr. phil. Bjørn Olsen til Rejser i Island for at
samle Materiale til en Ordbog over det levende islandske
Sprog, 500 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Professor, Dr. phil. Wimmer til Udgivelse af hans Værk
om danske Runeminder, 625 Kr. (Fortsættelse ifølge tid-
ligere Bevilling.)
'Trykning af Grev Barthélemy: Histoire des relations de
la France et du Danemarck sous le ministére du comte de
Bernstorff, 1751—70. Complément de lå Correspondance
ministerielle da Comte J. H. E. Bernstorff, publiée par P.
Viede1/4870:K:3, 53 +Øre:
2. Møde. &E 19 34 25. Jan.
LE
1
Arkivsekretær Bricka til Udgivelse af et dansk biografisk
Lexikon, 1000 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Professor, Arkitekt Løffler til Afbildninger og Beskrivelse
af danske Ligstene indtil Begyndelsen af det 16. Aarhun-
drede, 1800 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Provst Hammershaimb under Medvirkning af Bestyrelsen
for «Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur»
til Udgivelse af en færøsk Anthologi,.2. Hæfte, 745 Kr.
2 Ø: (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.
Dr. phil. S. Sørensen til Udgivelse af et "Navneregister til
Mahabharata, 800 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Prof., Dr. phil. Fausbøll til Udgivelse af et Palihaandskrift,
Suttanipåta, 700 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Cand. phil. Svedstrup til et astronomisk Beregningsarbejde,
800 Kr.
Pastor, Dr. phil. H. Rørdam til Udgivelse af 2. Række af
historiske Kildeskrifter til dansk Historie, især fra det 16.
Aarhundrede, 950 Kr. (Fortsættelse ifølge tidligere Bevilling.)
Oversigt 'over Fondets Indtægt, Udgift og Status.
Afdeling A (Laboratoriet).
Indtægt.
Kassebeholdning. )/19,1887 222 arge MELSE me] 22444 Kr. 21 Ø.
Fastsat Andel af Renten af Prioriteten i Gamle
Garlsber> for Aaret 75/9'87 —=25fo 88 MISSER O SYNE
Fem Dages Rente af samme, fra 75/9 88—29/9 88 Aage pb
3 "lo" Rente for et Aar af 64000 Kr. kgl.
Obligationer, anbragte paa Indskrivningsbevis 2240 - » -
Vedtaget Andel af Renten af hele Fondets
Hasse heholdnine sg: Maker søn Kran: 293 - 18 -
Tde aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling C.. 1100 -… » -
61563 Kr. 50 Ø.
BE:
25. Jan. 20 85 2. Møde.
Udgift.
Halvdelen af Administrationsudgifterne .... 3523 Kr. 47 Ø.
Lønninger, Anskaffelser 0. s. v. efter det oven-
forrånfortetstr harsk SA DDE pro0g 21909 - 31 -
Indkøb af 3!/2 70 Østifternes Kreditforenings
Obhranoner, 20 00 OMK de son RER 19436 -— 95 -
44869 Kr. 73 Ø.
Kassebeholdning ved Aarets Udgang .. 16693 - 77 -
Afdeling B (Statuterne 2 IX).
Indtægt.
KS See TE SEE AS NESS RNN 27138 Kr. 66 Ø.
Fastsat Andel af Renten af Prioriteten i Gamle
Carlsberg for Aaret ?5/987—7?5/9 88..... 40000 Sa ES
Fem Dages Rente af samme fra ?5/3 88—29/9 88 gede) Iv e=
37/2 70 Rente for 1 Aar af 90000 Kr. kgl. Obli-
gationer, anbragte paa Indskrivningsbevis . 3150 - » -
Vedtaget Andel af Renten af hele Fondets
as SED eN oldnine ME SE SR RESEN TAR 335 - 30 -
Gyldendalske Boghandel for Salg af Vedeis
Grev Bernstorffs Correspondance ...... PA OL TU rs
Tde aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling C.. 110073
TOR Kr 2 Ø:
Udgift.
Halvdelen af Administrationsudgifterne .... 3523 Kr. 48 Ø.
Udbetalinger til videnskabelige Foretagender
efter det ovenforkanfønte HAL: Tb kr ken 20482. -. bå -
Indkøb af 3!/2 ?/o Østifternes Greditforenings
Obligationer; 20000 KEE afart sg Sek: "3 19436 Kr. 95.Ø.
43442 Kr. 98 Ø.
Kassebeholdning ved Aarets Udgang . . 28858 - 29 -
1230 KrF:
2. Møde. SE 21 3 25! Jan
Status ved Aarets Udgang. 3
Afdeling ÅA. Afdeling B.
KASSE Behold. de sd 6693, Kr. 17 0. 28858 Kr. 29 Ø.
Tilgode hos C (det national-
historiske Museum)... 3300 - |» >= AU DNER I oe
Et Indskrivningsbevis ly-
HENTES DA sg nn 1 anes 64000 - » - 90000 - » -
31/2 2/0 Østifternes Credit-
29000 - DENE 20000 - ,»
1039952 74059142165 8-Kr3 29 Ø.
forenings Obligationer
Fra Bestyrelsen af det nationalhistoriske Museum paa Fre-
deriksborg har Direktionen modtaget den ved Tillæg til Statu-
terne 2 XVIII befalede Generalkvittering for Museets samtlige
Udgifter. Efter Meddelelse fra Fondets Regnskabsfører havde
Museet, Regnskabets Afdeling C, ved Aarets Begyndelse en
kassebeholdning af 29339 Kr. 89 Øre og i Aarets Løb en Ind-
tægt af 52901 Kr. 46 Øre — deraf som Forevisningsindtægt.
14352 Kr. 40 Øre — tilsammen 82241 Kr. 35 Øre. Udgiften
var 38223 Kr. 49 Øre, og derefter var den, dels hos ham, dels
hos Konservatoren paa Frederiksborg beroende kassebeholdning
ved Aarets Udgang 44017 Kr. -86 Øre. Af Museets for 8 Aar
siden hos Afdelingerne A og B i Fællesskab gjorte rentefri
Laan, oprindeligt 22000 kr. og åt afbetale med 2200 Kr. aarligt
i 10- Aar, stod ved Aarets Udgang 6600 Kr. til Rest (s. ovfr.).
IV:
Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem-
deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen
for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som
er en Genpart af den Beretning
(mb)
det paahviler denne Bestyrelse
aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.
252Jan. ve 29 SX 2. Møde.
Allerunderdanigst Indberetning
fra Bestyrelsen af det nationalhistoriske Museum
paa Frederiksborg Slot.
I det sidst forløbne Aar fra den 25de September 1887 til
den 25de September 1888 har Museet ved Indkøb erhvervet:
…,
Sø
—
6:
$5!
ambustker:
Professor: Rasmus C. Rask ,. modelleret. af Th "Sten
Gibs.
Pastor J. C. Hostrup, modelleret af C. Peters. Marmor.
Professor M. Goldschmidt, modelleret af Axel Hansen.
Gibs.
Fru Birgitte Gjøe, Modelleret af O. Evens. Gibs.
Marinelieutenant Peter Willemoes, Statuette af C. Peters.
Bronce.
al Malerier:
og 7. Kong Christian den Syvende og Dronning Caroline
Mathilde, malede af P. Als.
kong Frederik den Syvende, IKnæstykke, malet af D.
Monies. ;
kong Fréderik den Andens Dronning, Sophie, gammelt
ICopi af Maleriet i Nykjøbing IGrke.
Statsminister, Greve Otto Thott, Brystbillede.
Etatsraad, Professor Gregers Wad, Brystbillede, malet af
H. Hansen. 2
Overberghauptmand Thrane Brinniche, malet af C. V.
Eckersberg.
Professor , Landskabsmaler P. C. Skovgaard, Brystbillede
malet af J. Roed.
Konferentsraad, IKammeradvokat F, M. Schønheyder, malet
af-G . AruEorentzen:
flertug August Frederik, Biskop af Liåbek, mindre knæ-
stykke.
2. Møde. << 23 % 257. Jan.
16.
Mm
Landskabsmaler E. C. Petzholdt, mindre Brystbillede, malet
af Ax Ktichler!
Maler A. IKiichler, Brystbillede, malet af F. C€. Lund.
IKonferentsraad C.F. Jacobi, Lektør hos Kong Christian den
Syvende, Miniaturportræt, malet af W. A. Maller.
Miniaturmaler W., AA. Miller og Hustru Bodil Marie Jensen,
Miniaturportræter, malede af Kunstneren.
«Bajonetangreb», Episode .af Slaget ved Fredericia d. (te
Juli 1849, malet af N. Simonsen.
«Episode af Soldaternes Hjemkomst i Septemberdaågene
1850», malet af D. Monies.
«Dybbøl Skandser i 1864», malet af J. Sonne.
«Parti af Marmorkirken før dens Ombygning, Udsigt mod
Amalienborg Plads», malet af N. Bredal.
«Parti af Københavns gamle Nørreport», malet af Eckersberg.
[Kopi af det gamle Kalkmaleri i St. Peterskirken i Næstved,
forestillende «Kong Valdemar Atterdag knælende i Bøn»,
udført af J. Ikornerup.
Fremdeles hår Museet erhvervet adskillige karakteristiske
Møbler fra forskellige Tidsaldere.
wo
…
sø
FS
:
Ved Gaver har Museet endvidere erhvervet:
Portræt af Hans Majestæt Kong Christian den Niende,
maler ar HS" GE Jensen 4 Skænket” af dansker tens=
besiddere:
Portræt af Kong Oscar den Anden, malet af Perseus. Skænket
af Kaptajn, Brygger, Dr. phil. Jacobsen.
Portræt af. Etatsraad, Dr. med. et chirurg. S, W: AStein,
Knæstykke, malet af D. Monies. Skænket af hans Sønner.
Portræt af Komponisten D. R. Kuhlau, Brystbillede, Pastel,
Kopi efter Horneman. Skænket af Frøken Cathrine
Reitzel.
25. Jan. SE 24 25 2. Møde.
5. Portræt af Kaptajn, Brygger, Dr. phil. Jacobsen, Knæstykke,
målet af A. Jerndorff. Skænket af Fru Jacobsen.
6. Ni Portræter af Familien Junghans, ifølge testamentarisk
Disposition af Oberst H. Junghans.
1. Et Billede af Jægerspris Slotsgaard i IKong Frederik den
Syvendes Tid, malet af C. Iletsch. Testamenteret Museet
af Frøken Nathalie Lutzen.
8. Et Uhr med Klokkespil fra Slutningen af det 17de Aar-
hundrede. Skænket af Justitsraad Strunck og Frue.
Endvidere har Hr. Oberst F. GC. Hansen i Jægersborg til-
sagt Bestyrelsen, at han agter at testamentere Museet en Del
historiske Portræter og antike Møbler.
Der er i Aarets Løb foretaget de fornødne Vedligeholdelses-
Arbejder ved Gulve og Vægge i Lokalerne, samt anskaffet et
større Antal Bænke til Siddepladser for de Besøgende, ligesom
der er blevet trykt et nyt Oplag af den danske og tyske Katalog
over Museet. Det har i Aarets Løh været besøgt af c. 50000
Personer.
København, den 21. December 1888.
GØR HerbsSe F. Meldabl. E. Holm.
Direktionen for Carlsbergfondet.
København, den 17. Januar 1889.
C.-Barfoed. Ek. Holm. S. M. Jørgensen.
Japetrsmsteenstrinp: TL. Ussne
Paa Direktionens Vegne meddelte endvidere Professor, Dr.
E. Holm, at det af Selskabet under 23. November f. Ax ved-
tagne «Tredje Tillæg til Carlsbergfondets Statuter» (trykt i Overs.
1888, S. (62)—(64)) den 3. Januar d. A. havde faaet allerhøjeste
Stadfæstelse.
2.130 Møde. Be DVS . 25. Jan. 8. Febr.
Efter at Forslag om Bytteforbindelser havde været til
Eftersyn for Selskabets Medlemmer, vedtoges det at indtræde i
følgende mye Forbindelser, nemlig med Die Gesellschaft fir
Morphologie und Physiologie i Minchen; Lick Observatory,
University of California, paa Mount Hamilton; 7Xe Scientific
Laboratory of Dentson Unwversity i Granville, Ohio og 77 Académie
oyale de Serbie i Belgrad.
Redaktøren fremlagde det nylig udkomne 8. Hæfte af
Skrifternes 6. Række IV. Bind, nåturvidenskabelig - mathematisk
Afdeling, indeholdende E. Warming, Familien Podostemaceæ IHK,
ledsaget af et fransk Résumé.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 63—107
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Med-
lem, Professor Vilh. Thomsen, dets udenlandske Medlem,
Prof. F. Leydig i Wiorzburg, samt fra d'Mrr. Direktør A. Frentz
i Bryssel og Dr. C.G. Joh.Petersen i København.
d. Modet den 8"” Februar.
(Tilstede vare 7 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, P.E. Muller, Sekretæren.)
Siden forrige Møde havde Selskabet faaet Meddelelse om,
at dets indenlandske Medlem, Biskop over Fyns Stift, Dr. theol.
CSTEnmgelstoft var ”afgaået "ved' Døden den 25. Jan. d.Å.
Han havde været Medlem af den historisk - filosofiske Klasse
siden den 3dje December 1847. Den 5. Februar mistede Sel-
skabet ligeledes et udenlandsk Medlem, Professor Dr. O. J. Broch
fra Kristiania, optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske
klasse den 11. April 1867. Han døde i Paris, hvor han var
Medlem af og Formand for den internationale Meter-Kommission.
8. Febr. E 26 3 3. Møde.
Professor Dr. Joh. Steenstrup gav et Referat af Ind-
holdet åf en af Gehejmeraad E.Kunik, Selskabets udenlandske
Medlem -i St. Petersborg, indsendt Meddelelse om Navnet
Normanner og den saa kaldte Anonymus Ravennas.
Professor Dr. H. G. Zeuthen gav en Meddelelse om
de & Skæringspunkter mellem 3 Flader skan en
Orden, hvoraf et kort Referat vil blive optaget i Oversigten
for 1sÅar:
Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1889. Det
besluttedes ikke i Aar at udsætte nogen filosofisk Pris-
opgave, ligesom den nåturvidenskabelig-mathematiske Klasse, i
Overensstemmelse med Selskabets Beslutning den 3. Febr. f. A.
(Overs. 1888 S.(27)) ikke havde stillet Forslag om nogen Pris-
opgave for det Thottske Legat. Derimod vedtoges det at ud-
sætte 2 Prisopgaver for det Classenske Legat, hvoraf for den
anden Fristen forlængedes til Udgangen af Oktober 1891. Sel-
skabet besluttede saaledes at stille de efterfølgende Opgaver og
for disse Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger.
Prisopgaver for 1889.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Historisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.,)
Danmarks indre Historie i det femtende Aarhundrede er
forholdsvis lidet behandlet, og særlig savner man en Frem-
stilling af Landets Forvaltning og Embedsposter, dets Lens- og
Forsvarsvæsen, IKkøbstædernes Styrelse og de af Regeringen
fulgte Handelsprinciper, Skatterne og Statens øvrige Finans-
system. Der er næppe Tvivl om, åt Datidens Lovgivning” i
3. Møde. «<< 27 3% S. Febr.
Forening med de mange andre bevarede offentlige og private
Aktstykker ville ved omhyggelig Granskning kunne give en ret
fyldig Oplysning herom, især naar de sammenholdes med, hvad
der vides om de tilsvarende Forhold i den forudgaaende og
efterfølgende 'Pid samt med Administrationen i Naborigerne og
andre Lande. Videnskabernes Selskab har derfor besluttet at
udsætte sin Guldmedaille for
en Afhandling, der belyser Landets Administration, dets
Embedsmænd, Lens- og Forsvarsvæsen, Skatteforholdene
og Statens øvrige Finansstyrelse i det 15de Aarhundrede,
især dog Tidsrummet fra Dronning Margrethes Død indtil
>
"kong Hans's Tronbestigelse.
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Kemisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.
Mellem de tålrige Forbindelser af Alkoholradikaler med
Metaller, som i flere Henseender have spillet en betydnings-
fuld Rolle i den theoretiske IKkemi og som vigtige Midler
til at iværksætte forskellige Syntheser, savner man mange,
som det, forsåavidt de kunne dannes, vilde håve stor Interesse
at lære nærmere at kende. Exempelvis kan fremhæves, atsvi
ikke kende Alkylforbindelser af Kobber, Sølv eller Guld, medens
de i det periodiske System sideordnede Grundstoffer: Zink,
Arsenik, Selen, — Kkådmium, Tin, Antimon, Tellur, — Kvæg-
sølv, Thallium, Bly, Vismut — høre til dem, hvis Alkyl-
forbindelser ere bedst bekendte. For den theoretiske Ikemi
vilde slige Forbindelser af de 3 førstnævnte Metaller have en
meget stor Betydning. I en anden Henseende kan nævnes, at
Metalalkylforbindelser af polyvalente Alkoholradikaler ere aldeles
ukendte, og dog vilde de, hvis de existerede, sikkert kunne
anvendes i stor Udstrækning til vigtige Syntheser.
8. Febr. +: 28 35 3. Møde.
Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille som Pris for
et Arbejde, der i væsentlig Grad udvider vore IKundskaber i
de her antydede Retninger.
Astronomisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Iblandt Vanskelighederne ved de tre Legemers Problem i den
fysiske Astronomi tør man maaske nævne, at Forholdene ved
de Himmellegemer, hvis Bevægelse man kender ved fagttagelse,
ikke svare til udprægede Tilfælde af dette Problem eller saa-
danne, hvor dets Betingelser næsten nøjagtig ere opfyldte uden
forstyrrende Biomstændigheder. Man savner saaledes den
Støtte, som en Naturbetragtning kunde have givet, og der kan
være Grund til at søge en Erstatning i specielle Regninger
over enkelte af de Bevægelsesformer, som Problemet frembyder
i sim rene Form. For at fremkalde- en saadan udsætter Sel-
skabet sin Guldmedaille for en Behandling af følgende Tilfælde:
I en Dobbeltstjerne, bestaaende af to ligestore Masse-
punkter ÅA og B ere Omløbsbevægelserne cirkulære. Et
tredje Punkt C med uendelig lille Masse bevæger sig saaledes
i ÅA og B's Bevægelsesplan, at det ved Begyndelsestiden
staar paa Linien AB ud for Å i halv saa stor Afstand fra
. "dette, som.frå BD til 4, og: at det. ud. fra. denne Stilling
vilde bevæge sig i en Cirkelbane om Å, dersom B ikke
havde været tilstede. I Begyndelsesøjeblikket gaa fremdeles
alle Omløbsbevægelserne til samme Side.
Regningen bør gennemføres saa vidt, at C i det mindste
vil have udført et Omløb om 6, og dette ogsaa mindst et
Omløb om Å. Resultaterne bør dels fremtræde i Form af
en Tabel med omtrent 5 Cifres Nøjagtighed, dels bør der
i det mindste for Begyndelses- og Slutningsøjeblikkene med-
deles intermediære Baner med Kontakt af tredje Orden
eller mere:
3. Møde. 2 29 2% 8. Febr.
For det Classenske Legat.
|lÉ
(Pris: indtil 600 Kroner.)
De mangfoldige analytiske Undersøgelser, som i de senere
Aar ere foretagne i det Øjemed at skelne med Sikkerhed
mellem rent Smør og Kunstsmør, håve noksom vist, at vore
Kundskaber med Hensyn til Smørrets Sammensætning ere
mangelfulde, og at ethvert videnskabeligt Arbejde i denne Hen-
seende kan faa sin store Betydning. Derfor udsætter Selskabet
en Pris af indtil 600 Kr. for en kemisk Undersøgelse af,
hvilke Fedtsyrer der findes i Smørrets Fedtstof, idet der fordres,
at disse hver for sig isoleres og identificeres paa betryggende
Maade. Da Undersøgelsen kan antages ogsaa at ville give Op-
lysninger om den relative Mængde, hvori Fedtsyrerneforekomme
i Smørrets Fedtstof, ønskes ogsaa de herhenhørende lagttagelser
fremdragne, forsaavidt dertil findes grundet Anledning, og særlig
forventer man, at Forholdet mellem Mængder af Oliesyre paa
den ene Side, og af Palmitinsyre sammen med dens højere
Homologer paa den anden, maa kunne angives.
IL.
(Pris: indtil 600 Kroner.)
Med Navnet Mycorhiza har Frank i 1885 betegnet nogle
ejendommelige Roddannelser, som hyppig findes hos forskellige
Træer, især Cupuliferer, Coniferer og Ericaceer. Han antog, at
de vare fremkaldte af visse paa Rødderne voxende Svampehyfer,
og han opfattede Forholdet mellem disse som en Symbiose.
Saadanne Hyfers Tilstedeværelse paa Rødderne vare dog tidligere
kendte og ømhandlede, saaledes paa Bøgerødder af P.E. Miller
«Studier over Skovjord» 1878, af Boudier og senere af Max
Rees paa Fyrretræernes Rødder, hos hvilke Myceliet er godt-
gjort at tilhøre Hjortetrøflen. Da der har dannet sig meget
oa
8. Febr. + 30 34 3. Møde.
ulige Meninger om, hvorvidt disse «Mycorhizer» ere af patho-
logisk eller af mutualistisk symbiotisk Natur, samt om hvilke
Svampe de nævnte Mycelier tilhøre, kunde der ønskes en ind-
gaaende Undersøgelse af Forholdet hos Bøgen og særlig Be-
svarelser af følgende Spørgsmaal :
a) Er der nogen paaviselig Forskel i disse Mycorhizers Op-
træden i Bøgemuld og Bøgemor?
b) Findes der nogen morfologisk Forskel mellem de Mycelier,
som findes hos Bøgen og andre Rakletræers Mycorhizer,
samt mellem 'disse og de påa Fyrretræer" optrædende
Mycorhizer?
c) Giver Myceliets Bygning i Rakletræernes Mycorhizer noget
Holdepunkt med Hensyn til Bestemmelsen af, til hvilken
Hovedgruppe af Svampe eller endog til hvilken Familie
eller Slægt det maa høre?
d) Er der Grund til åt antage, åt Bøgens Mycorhizer spille
den Rolle, som. allerede 1881 af Kamiénski blev paavist
hos de påa Monotropa forekommende Mycorhizer, hvor
nemlig en mutualistisk Symbiose finder Sted, -idet Svampen
tjener som Middel til at optage Humusforbindelser og til-
føre Værtplanten disse?
For en fyldestgørende Besvarelse af et eller flere af disse
Spørgsmaal udsættes en Pris af indtil 600 Kr. i
Besvarelsen måa være indleveret inden Udgangen af Oktober
Maaned 1891.
Besvarelserne «af Spørgsmaalene kunne være affattede i
det danske; svenske, engelske, tyske, franske eller latinske
Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn,
men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der
indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer
samme Motto. Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer
kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen
3. Møde 2 31 8. Febr.
for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgs-
maal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets
Guldmedaille af 320 Kkroners Værdi.
Med Undtagelse af Besvarelser af den anden for det Claås-
senske Legat udsatte Opgave, for hvilken Indleveringsfristen
først udløber den 31te Oktober 1891, indsendes Prisbesvarelserne
indeni terOktober 1890 til Selskabets Sekretær,
Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. "Bedømmelsen falder i den
paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres
Besvarelser tilbage.
Fra den historisk - filosofiske Klasse var indsendt neden-
staaende. af- et "Udvalg. (J. L. Ussing, E. Holm, V. Finsen)
affattede og af klassen enstemmig vedtagne Regler for dennes
Forhandlinger ved Bortgivelsen af den Madvigske Æresmedaille.
Disse Regler, som Selskabet tog til Efterretning, lyde saaledes :
Naar det Aar kommer, da den Madvigske Æresmedaille
efter Vedtægternes 2 22 kan uddeles, skal Formanden for den
historisk - filosofiske Klasse fire Uger før Selskabets første
Møde i December opfordre Klassens Medlemmer til åt gøre
Forslag om Medaillens Bortgivelse. Forslagene, der bør være
ledsagede af en kort Motivering, tilsendes ham i Løbet af
S Dage; Forslaget underskrives .kun af det enkelte Medlem,
der har affattet det. Derefter meddeler Formanden ved et
Cirkulære til Medlemmerne, hvem der er bragt i Forslag, dog
uden at Forslagsstilleren nævnes.
Sagen bliver underkastet to Behandlinger, ved hvilke ingen,
der er foreslaaet, maa være til Stede. I det første Møde fore-
lægges det eller de indkomne Forslag til Drøftelse for, såa vidt
muligt, at bringe Enighed' til Veje. Derpaa afstemmes ved
Ballotering for hvert enkelt Forslags Vedkommende, om det
foreslaaede Skrift, under Forudsætning af at Medaillen denne
Gang uddeles, egner sig til at belønnes med samme. Hvis to
ze 3. 4. Møde.
eller flere Skrifter opnaa over Halvdelen af Stemmerne, af-
stemmes paa ny om, hvilket af disse der maa anses for det
værdigste. Derefter afstemmes, ligeledes ved Ballotering, om
der overhovedet er Anledning til denne Gang at bortgive Me-
daillen. Saafremt to Tredjedele af de tilstedeværende Med-
lemmer besvare dette Spørgsmaal med Ja, anses det ved denne
Behandling for besluttet, at det Skrift, som ved den foregaaende
Afstemning fik flest Stemmer, bør belønnes med Medaillen.
Ved anden Behandling, som foretages mindst otte Dage
efter, afstemmes kun om den ved første Behandling vedtagne
Beslutning skal fastholdes. Afstemningen foregaar ved Ballo-
tering, og der kræves to Tredjedele af de Tilstedeværendes
Stemmer. I bekræftende Fald indstilles den Forfatter, som ved
første Behandling fik Stemmefferhed, til at erholde Medaillen.
Paa Redaktørens Vegne forelagde Sekretæren det .nylig
udkomne 4. Hæfte af Skrifternes historisk - filosofiske Afdeling
6. Rækkes I Bd., indeholdende J. L. Ussing: «Phratri-Beslut-
ninger fra Dekeleia».
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 108—1(47
opførte Skrifter, hvori bl. a. en privat Gave' fra Selskabets
Medlem, .Professor Dr. A. M.F. v.Mehren.
4. Modet den 22" Februar,
(Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Johnstrup, Mehren, Lutken, Christiansen, Krabbe, Meinert, Rostrup, Joh.
Steenstrup, Finsen, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sekretæren.)
Bestyrer for det danske meteorologiske Institut A. Paulsen
meddelte et Bidrag til vort Kendskab til Nordlyset. Denne
Meddelelse vil blive optagen påa Fransk i Oversigten for i Aar.
4. Møde. Le 33 25 22. Febr.
Museumsinspektor Dr. F. Meinert meddelte Bidrag til
Myreløvernes Anatomi. Denne Meddelelse vil blive op-
tagen paa Fransk i Oversigten for i Aar.
Derefter forelagde den historisk - filosofiske IKklasse Bedøm-
melse af en indkommen Besvarelse af den filosofiske Prisopgave
for 1887 om Følelsernes Natur, Optræden og Systematik, saåaa-
lydende:
Som Besvarelse af den af det kgl. danske Videnskabernes
Selskab i Aaret. 1887 udsatte filosofiske Prisopgave: «Der
ønskes en kritisk Undersøgelse af Følelsernes Natur og Op-
træden og et påa de vundne Resultater grundet Bidrag til en
Følelsernes Systematik», er der indkommen en udførlig Af-
handling med Motto,af Kant: «Dass alle unsere Erkenntniss
mit der Erfahrung anfange, daran ist gar kein LZwerfel».
Af de to Hovedspørgsmåål, som Opgaven har stillet, be-
handler Forfatteren" det første, om Følelsens Natur og Op-
træden, påa en i det hele grundig og dygtig Maade. Han
opstiller vel ingen nye Synspunkter, men giver en mere gennem-
ført og nøjagtig Udførelse af de af tidligere Forskere opstillede
Principer for Følelsernes almindelige psykologiske Udvikling.
Særlig er håns Fremstilling af Forestillingsintensitetens og
Forestillingsforholdenes Indflydelse påa Følelsens Natur at frem-
hæve. Hvad den anden Del af Opgaven, Bidrag til en Følelsernes
Systematik, angaar, har han derimod kun givet højst ufuldkomne
Antydninger.
Skønt der nu og
ad
såa 1 Afhandlingens første Del er flere
Mangler, — skønt Forfatteren ofte udtaler sig med større Selv-
tillid, end hans Undersøgelser berettige ham til, — og skønt
flere af hans Betragtninger lide af en Bredde, som hellere
burde være kommen Spørgsmaal til gode, som hån helt er
gaaet forbi, mene vi dog, at disse Mangler i såa høj Grad op-
Overs. over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889, od
22. Febr. FE 34 3 i. Møde.
vejes af de ovenfor nævnte Fortrin, at vi kunne indstille Af-
handlingen til Belønning med den udsatte Pris.
København, den 25. Januar 1889.
Goos. H. Høffding, k. Kroman.
Affatter.
I Overensstemmelse med klassens Indstilling besluttede
Selskabet at tilkende denne Afhandling Selskabets Guldmedaille.
Forf. er Dr. phil. Alfr. Lehmann.
Den naturvidenskabelige-mathematiske Klasse forelagde lige-
ledes Bedømmelse. af en indkommen Besvarelse af den i 1887
udsatte Prisopgave for det Thottske Legat, saalydende :
Som Besvarelse af den Prisopgave, som det Kgl. Danske
Videnskabernes Selskab udsatte i 1887 for det Thottske Legat,
om de i den vestlige og sydlige Del af Bornholm forekommende
mesozoiske Lerarters kemiske Beskaffenhed, er der indkommen
en Afhandling, betegnet med Mottoet:
«Det fortjener derfor i højeste Grad at undersøges, hvorledes
de Produkter ere, der fremkomme ved den Indvirkning, som
man sammenfatter under Navnet Forvitring, og som med Hensyn
til sim Ejendommelighed ikkun er lidet kendt».
Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelig - mathematiske
[klasse har overdraget os at afgive en Betænkning om dette
Arbejde, som vi herved have den Ære at indsende til Klassen.
Det fortjener Paaskønnelse, at Forfatteren ikke har ind-
skrænket sig til alene at gøre de mesozoiske Lerarter påaå
sornholm til Genstand for sine Undersøgelser, men har ind-
draget derunder andre paa Øen forekommende Lerarter, nemlig
Itaolin og nogle røde Lerarter af usikker Alder.
Efter at der i Afhandlingen er gjort Rede for, hvorfra
Forfatteren har forskaflet sig det til Undersøgelsen benyttede
Materiale med nøjagtig Angivelse af Lejringsføorholdene paa
hvert enkelt Sted, gaar han over til Besvarelsen af den væsent-
ligste Del af Opgaven, nemlig de forskellige Lerarters mekaniske
4. Møde. 2 35 SK 22. Febr.
og kemiske Sammensætning. Forfatteren forkaster med Rette
Masseanalysen («Bauschanalyse») og vælger «den rationelle
Leranalyse». Herved er bestemt: kemisk bundet Vand, det i
Leret indblandede Kulstof, Mængden af «amorfe Silikater» og
disses enkelte Bestanddele samt Mængden af de i Leret ude-
komponerede Mineralier (Kvarts, Feldspath 0. s:v.). For end-
videre at kunne bedømme disse Lerarters Anvendelse i tekniske
Øjemed er der foretaget Bestemmelse af deres pyrometriske
Beskaffenhed ved 800”, 10009, 1300? og 1700?, hvoraf fremgaar,
at ingen af de undersøgte Lerarter med Undtagelse af Kaolinet
kunne betragtes som aldeles ildfaste, og som almindelig Regel
gælder, at deres Ildfasthed tiltager i omvendt Forhold til Jærn-
mængden.
Je-
Til Slutning anstilles der ogsaa nogle theoretiske I
tragtninger om Oprindelsen til de enkelte Lerarter. Naar
Forfatteren i dette Afsnit opstiller en Formel for de amorfe
Silikater i det røde Ler, da forekommer det os, at den kemiske
Sammensætning er altfor variabel til, at der kan tillægges en
saadan Formel nogen videre Betydning, ligesom det heller ikke
kån godkendes at udlede de amorfe Silikater alene af et enkelt
Mineral (Hornblende) eller åt lade den i Skandinavien hidtil
ikke paaviste Trachyt være «Stammemoderen» til de omtalte
Lerarter.
Denne Forfatterens Theori svækker dog ingenlunde det
gunstige Indtryk, vi have faaet af Besvarelsen af Hovedopgaven,
der var stillet angaaende de mesozoiske Lerarters kemiske Be-
skaffenhed. Hele Afhandlingen bærer Vidnesbyrd om, at For-
fatteren baade har forskaffet sig et saa rigeligt Materiale, som
det var muligt, og foretaget særdeles grundige og omhyggelige
kemiske Undersøgelser, saa at der derved er tilvejebragt et
hidtil savnet Kendskab til. disse teknisk vigtige Lerarters
Sammensætning. Vi anse derfor Afhandlingen for værdig til
at belønnes, og påa Grund af Arbejdets Omfang og de ikke
ubetydelige Omkostninger, der have været forbundne med Til-
DE:
>
22. Febr. $E" 360 5 4. Møde.
od
vejebringelsen af Materialet, tillade vi os at foreslaa, at der
tildeles. Forfatteren den højeste Pris, der af Selskabet er udsåt
for Afhandlingen, nemlig 600 Kr.
Med Afhandlingen fulgte Prøver af de undersøgte Lerarter,
et Hefte. med Profiler, en Mappe med Fotografier og Prøver af
de ved forskellige Temperaturer brændte Lerarter.
København, den 21. Januar 1889.
Fr. Johnstrup, Haldor Topsøe.
AfTatter.
I Tilslutning til denne Bedømmelse besluttede Selskabet
at tildele denne Afhandling den udsatte højeste Pris, nemlig
600 Kr. Forfatteren er Cand. mag. K. Rørdam.
Redaktøren fremlagde det nylig udkomne 3dje Hæfte af
Oversigten for 1888.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 148—175
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem
Prof. Dr. jur. Joh.Steenstrup, og frå Prinsen af Monaco.
5. Møde. E 37 35 8. Marts.
0. Modet den 8% Marts.
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Topsøe, Thiele,
Meinert, Joh. Steenstrup, Finsen, Høffding, Gram, Paulsen, Erslev, Sekre -
tæren, Johnstrup, Warming, Bohr.)
Professor, Dr. T. N. Thiele forelagde sine nylig udgivne
Forelæsninger over almindelig lagttagelseslære og
knyttede dertil Bemærkninger om det videnskabelig nye deri.
En Meddelelse heraf paa Fransk vil blive optagen i Oversigten
for i Aar.
Gi
Kassekommissionen fremlagde det reviderede og de-
ciderede Regnskab for 1888. En Oversigt over dette er aftrykt
S. (38) —(41).
Den italienske Udgiver af Galileis Skrifter havde ind-
sendt en Fortegnelse over dennes Korrespondenter med Anmod-
ning om Opgivelse af, hvorvidt der i danske Samlinger skulde
findes Skrivelser til eller fra Galilei.
Af Regestakommissionen forelagdes det nys udgivne
2. Rækkes første Binds 6. Hæfte af Regesta Diplomatica hastoriæ
Danicæ, hvormed dette Bind er sluttet.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 176—
207 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlem Gehejmemedicinalraad Leydigi Wiorzburg
og fra d'Hrr. F.,Plaåateau i Gand, Preudhomme de Borre
i Bryssel og F.Tesar i Prag (sidstnævnte i 5 Expl.).
8. Marts. se 38 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1888.
. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem-
|
Kr. Ø. Kr. Ø.
Indtægt.
|
| |
. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- | | |
delse”): | |
BE Sal VSEL aber] NEDEN ST a SKENESRRR FIE RERESE EDR 2927 | 53 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag”) . . | 4711 | 99 | |
GREG aldre alle SEER RS ES SSR RER 320 | »…
do SØLV ed ER SE HS RE EDER SEEREN 63 25 "
(Foruden 6 forskjellige mindre Sølvmedailler |
af Værdi 38 Kr.) ——|—— |! 7984 | 52
kd Q - - |
"Rente os Udbytte af tAktier og Obi
gationer:
AA mors AD LE Sas OD ALONE SES SSR 64 | " ||
Husejerkreditkasseobligationer.........- 4948 |»
Østifternes Kreditforenings Obligationer . .. | 5012 tall
Jydske Landejend. Kreditf. Obligationer ... BENE (ly, 7
ert: OSS Rn
b. Rente af Prioritetsobligationer (35000 Kr... |... Mg Er .- 1400 ”
CRU dbytte "af Nationalbankaktier Ht 00 RR TERE Ren se 40! 50
cndtejorelsertornkontor le jer ERE 1600| »
melse:
a. Til Præmier:
Fra det Glassenske Fideikommis for 1889 . 400 | »
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100 "
Er EET SDU
b. Til videnskabelige Formaals Fremme:
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse |
CORA SE KNAS SEES RENSELSE SÆDER BE EU NDS 55]
|
BERO Sale ak Selskabets Skrig ter RD] SEEK eee 401! 27
6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken |... IT sr og Ol Es
T. Tilfældige Indtægter:
Udmukken TOblis alien EST SE ME SELVET NER t; 200|. »
, Samlet Indtægt . .. |....|..124427)| 71
Ved en Fejltagelse var i Regnskabet for 1887 det Hjelmstjerne-Rosen-
croneske Bidrag for Aaret og dermed ogsaa dette Bidrags Kassebehold-
ning ved Aarets Udgang opført med et Beløb, som var 20 Kr. for højt.
Denne Fejl er rettet i ovenstaaende Kassebeholdning for Begyndelsen af 1888.
5. Møde. E 39 3 8. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1888.
I
I
KK. 50: Kr. Ø.
Udgift. FEREH
1. Selskabets Bestyrelse: | |
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | | |
tikratet oe "Arkivet; Buddet: matte 3420: | am || |
UNGT ALONE Ras sl roede ROOS tre |
ii Free VARHGSRE SØTSURES ERE SERGE SES Een EA HESTE)
Ll, FEE De SERRSERER SE RER SEES ESKE RENEE SNERSER 52 | 35 |
ES En eo RESEN SS ERR RREE SEES DRESS SE ERE SUSER 941. 56 ||
Enke eee SER EEK de) 516 | 70 | |
z. Kontorleje og Brandforsikring ........ 1758 | 25 |
|—— || 6936! 86
Wa
Til Selskabets Forlagsskrifter: |
a. Af Selskabets Midler:
Kr Øre |
a. Trykning af 'Oversigterne. .... 1227509 |
Disse æltes says ae 240 16 | |
Den franske Résumé (Oversættelse | |
BERNIE) ENE R Snnade e TORE22 | |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit i: kg hill 1581 | 49 |
Ba lnykning af Skrifterne. 2 4 1:3974 1562
[DOES ål SP TET] al SER SEERE SS eee 180 30 |
Den franske Résumé (Oversættelse | |
Gebrykning) SE ss 197. 50 | |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit... 812 30
Bypnetiles krifterne ELSKER TER 585N. 212
————————————] BDR AG
3 DIRT ye HERRE SENERE EDER NESNDERT HERE 300 | mv
Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter .... ger HE
Sz
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | |
Bidrag:
malene ta Diplomatiea 3253" ss skala eee 467 | 29
rr EEN BOSE NER
MOVE Eee ER ER 00 ea S
8. Marts. + 40 5 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1888.
Udgift. SM
Overført tælles USERS ADR
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets |
Medlemmer: | |
a. Af Selskabets Midler:
a. Til Udgivelse af Skrifter. |
;. Til andre videnskabelige Arbejder. | |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: | |
4. Understøttelse til Skrifters7ZUdgivelse
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:
URAS De ES ANM TEE NE ERNE SEINE ET SER 200 "”
b. Af den Hjelmstjerne-Rosencroneske
Stiftelse:
oa. Til Udgivelse af en, Katalog over den |
danske Litteratur ved Justitsraad Bruun.
ØB Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog. |
y Til Udgivelse af V. Holms «Supplement | |
til Espersens Samling af bornholmske
Ord». ' |
d. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til | | |
dans kAHis tones BES ASS SER SLA BEDRE 1000 mn || |
az st DO rr
| |
5. Pengepræmier og Medailler: |
|
a. Præmie af Legaterne.
fra det Classenske Fideikommis. |
Etatsraad Schous og Hustrus.
b. Af Selskåbets Kasse (derunder Ren- |
terne af det Thottske Legat). |
6. Tilfældige Udgifter: |
a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske
Komités Arbejder. |
BT Bohave sk REST SHARE øse henelas 69 | 50
be 69) 50
AT Overøre ss fr re eee | DES
- [) g
6. Møde. = 4l 22. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1888.
Kr, Ø. Kr. Ø.
Udgift.
Overført ss ERNE Dogg
T. Indkjøb af Obligationer:
200 Kr. Jydske Landejend. Greditforen. Oblig. . |..-.|!.. 202 | 54
8. Kassebeholdning:
Br Ende Penne ae ENES SEERE FRE TE DERS 5192 | 90
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . | 4777 29
(For TBrne KEUIG KRAKS E HU FRE RRE BESES SER SEERE FRE KDE SØE 320 "
HERNOESakr Medaillen] ss SSL Rv mes SN rage 25 ”
Samlet Udgift ... |... .. 244927 | 71
vØ
(59)
2. Marts. + 42 3 6. Møde.
6. Modet den 22% Marts.
(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, John-
strup, Lorentz, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Topsøe,
Warming, Thiele, Joh. Steenstrup, Høffding, P. E. Muller. Bohr, Paulsen,
Erslev, Sekretæren.)
Professor C. Christiansen meddelte nogle Bemærkninger
i Anledning af de nyere lagttagelser over elektriske
Bølger. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Over-
sigt for i Aar.
Fra «Selskabet for Udgivelsen af Kilder til dansk Historie»
var der i det foregaaende Møde indkommen Andragende om en
Understøttelse af indtil 800 Kr. til Udgivelsen af 3. Binds 2. og
sidste Hæfte af «Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og
Stændermødernes Historie i Kristian IV's Tid». Efter at Kasse-
kommissionens Betænkning var - bleven indhentet, bevilgedes
det forlangte Beløb af indtil 800 Kr., dog saaledes at dette
først optages påa Budgettet for 1890 til Udbetaling i sidst- ”
nævnte Åar.
Paa Redaktørens Vegne fremlagde Sekretæren det nylig
udkomne første Hæfte af Oversigten for 1889 og 6. Rækkes
(I. Bind, 5. Hæfte af Selskabets Skrifter, historisk-filosofisk Af-
deling, indeholdende C. N. Starcke, Etikens teoretiske Grundlag.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 208—
235 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gåve fra Selskabets
Medlem, Professor T.N.Thiele.
7. Møde. & 43 5. April.
7. Modet den 6" April.
(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Johnstrup, fungerende Vicepræ -
sident, Mehren, Lutken, Christiansen, Krabbe, Warming, Meinert, Rostrup,
Joh. Steenstrup, Gertz, Høffding, Kroman, P.E. Muller, Bohr, Gram, Valentiner,
i Fridericia, Sekretæren.)
Siden forrige Møde var Selskabets udenlandske Medlem,
Professor F. C. Donders afgaaet ved Døden den 24. Marts.
Han var den 4. April 1879 bleven optaget i Selskabets natur-
videnskabelig-mathematiske Klasse.
Professor, Dr. H. Høffding forelagde en Afhandling: Psy-
kologiske Undersøgelser. Denne Afhandling vil blive
optagen i Selskabets Skrifter.
Fra Dr. phil. W. Sørensen vår indkommen en Afhandling
«Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aortas Væg og
Sammensmeltning deraf med Hvirvelsøjlen særlig hos Siluroi-
derne samt de saakaldte Webers Knoklers Morfologi», som
Forf. ønskede optagen i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelse af
denne Afhandling nedsattes et Udvalg bestaaende af Professorerne
Jap. Steenstrup og Luitken, samt Dr. med. Krabbe.
Til udenlandske Medlemmer blev,- efter de i forrige
Møde indbragte Forslag fra den historisk-filosofiske og den
naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, optaget følgende Viden-
skabsmænd :
a) i den historisk-filosofiske Klasse ;
fra Sverig: Professor i græsk Sprog og Litteratur, Dr. Chr.
Cavallin i Lund,
fra andre Lande: Gehejmeraad, Professor i Romerret, Dr.
jur. Rud.v.Jhering i Gottingen; Filosofen HerbertSpencer
i London; Professor i Filosofi, Dr. Wilh. Wundt i Leipzig;
5.… April. Se SE 7. Møde
Gehejmeraad , Professor i Filosofi, Dr. Eduard Zeller i
Berlin;
b) i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse ;
fra Syerig "og "Norge: Professor 1 Fysiologi DEAR TE:
Holmgren i Upsala; Professor i Mathematik, Dr. G. Mittag
Leffler i Stockholm; Professor i Geometri, Dr. Sophus Lie
(frå Norge)" i Leipzig; Prof. em Zoologi," Dr Valther
borg i Upsala; Professor, Dr. Alfr. G. Nathorst, Intendant
ved Riksmuseet i Stockholm; Professor ved Landtbruksakademien
L.Fr. Nilson i Stockholm, og Professor i Botanik, Dr. Fr. C.
Schiubeler i Kristiania ;
fra andre Lande: Palæontologerne Prof. E. D. Cope i Phila-
delphia og Prof. O. Ch. Marsh i New Haven; Professorerne i
Zoologi, Dr. Carl Gegenbaur i Heidelberg og Dr. Rud.
Leuckart i Leipzig; Professor i Kemi D. Men deleeff i St.
Petersborg; Medlem af det franske Institut, Professor i Mathe-
matik Gaston Darboux i Paris, og Medlem af det franske
Institut, chef d'escadron dartillerie, Dr. George H. Halphen i
Versailles.
Der var kommen Indbydelse til Deltagelse i to Kongresser,
som agtes afholdte i Aar i Paris, nemlig en Congrés de la
Société (zéologique de France og en Congrés international de
Loologie. '
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 236—
270 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra d'Hrr: Caligny
og Lallemand i Paris.
8. Møde. << 45 26. April.
8. Modet den 26%” April.
(Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Finsen,
Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Sekretæren, Paulsen.)
Siden forrige Møde havde Selskabet mistet sit ældste uden-
landske Medlem, Kemikeren N. E. Chevreul, Medlem af det
franske Institut, som var død den 9. April d. A., efter at have
været Medlem af Selskabets naturvidenskabelig - mathematiske
Klasse siden 10. Maj 1833.
Skolebestyrer, Dr. J. L. Heiberg meddelte Bidrag til Be-
lysning af Middelalderens Studium af græsk Mathe-
matik. Denne Meddelelse vil blive offentliggjort andensteds.
Derefter foretoges følgende Valg:
Til Selskabets Sekretær og Arkivar genvalgtes Professor,
Dr. H.G.Zeuthen for de følgende fem Aar.
Til Redaktør genvalgtes Professor, Dr. Vilh. Thomsen for
samme Tidsrum.
Som Medlem af Kassekommissionen fratraadte efter Tur
Professor F. Johnstrup og genvalgtes for de følgende fire
Aar:
Til Revisor genvalgtes Dr. H.Topsøe for de næste tre Aar.
Fra Klasserne var indkommen Meddelelse om, at Prof., Dr.
J.L.Ussing var genvalgt til Formand. for den historisk-filoso-
fiske Klasse og Professor, Dr. C.F.Lutken valgt til Formand
for den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse for de næste
fre Aar. Da Professor Ussing af disse er ældst Medlem i Sel-
26. April. sg 46 32 8. Møde
skabet, vil han i forefaldende Tilfælde fungere som Selskabets
Vicepræsident:
Fra Dr. phil. Alfr. Lehmann var indkommen en Afhand-
ling «Skelneloven, en Korrektion af Webers Lov og den Ebbing-
haus'ske Kontraåstlov påa Grundlag af psykometriske Under-
søgelser», hvilken Forf. ønskede optagen i Selskabets Skrifter.
Til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg bestaaende af d'Hrr.
Professorer Christi'ansen, Høffding og Kroman.
Fra den engelske Filosof Herbert Spencer, som i forrige
Møde var valgt til udenlandsk Medlem af Selskabets historisk-
filosofiske Klasse, var der indkommen en Skrivelse, hvori han,
næst at takke for det paa ham faldne Valg, meddelte, at han,
ifølge en for lang Tid siden tågen Beslutning overfor deslige
Æresbevisninger, ikke kunde modtage dette.
Derimod havde d'Hrr. Chr. Cavallin, RK. v. Jhering,
WEW an dt; EET ET SE HO Te GEMTE ERE
Sure SV ile Door e AS GEN authors LSE SNals one.
Mendeleeff og G. H. Halphen i Taåkskrivelser modtaget de
påa dem faldne Valg.
Der var indkommen Indbydelse til Deltagelse i en botanisk
Kongres, som la Société Botanique de France agter at afholde i
Paris i Æar.
Paa Redaktørens Vegne fremlågde Sekretæren Bd. V,
Hæfte 1 af 6. Række af Selskabets Skrifter, naturvidenskabelig
og mathematisk Afdeling, indeholdende C.F. Luitken, «Bidrag
til Kundskab om de tre pelagiske Tandhval-Slægter Steno, Del-
phinus og Prodelplinus», hørende til Samlingen Spolza Atlantica.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 271—
304 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gave fra Hr. Sluter
Benson i New-York.
9. Møde. 28 47 25 10. Maj
9, Modet den 10%” Maj.
(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing,
Hannover, Johnstrup, Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh.
Thomsen, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Høffding,
Bohr, Gram, Erslev, Fridericia, Sekretæren.)
Præsidenten omtalte det Tåb, Selskabet havde lidt ved
Professor, Dr. med. et phil. C.T.Barfoeds Død den 30. April.
Han var bleven Medlem af Selskabets naturvidenskabelig-mathe-
matiske Klasse den 22, December 1865.
Dr. J. A. Fridericia gav nogle historisk-statistiske Med-
delelser vedrørende Ejendomsfordelingen paa Landet og B onde-
standens Stilling i Danmark i det 17. Aarhundrede,
med særligt Hensyn til Sjælland og Skaane. Denne Afhandling
vil foreløbig ikke blive udgiven.
Derpaa forelagde Lektor, Dr. Chr. Bohr nogle af ham i
Forening med Dr. med. S. Torup udførte Undersøgelser
over Oxyhæmoglobinkrystallernes løst bundne Ilt.
Denne Afhandling vil blive optagen påa Fransk i Selskabets
Oversigt.
Selskabet vedtog at indtræde i Bytteforbindelse med the
Research Laboratory of the Royal College of Physicians i Edin-
burgh.
Takskrivelser vare siden forrige Møde indkomne fra de ny-
valgte Medlemmer F.C.Schibeler og Leuckart.
Fra det til Bedømmelse af Dr. phil. Alfr. Lehmanns Af-
handling nedsatte Udvalg (Christiansen, Høffding, Kro-
man) var indkommen følgende Betænkning:
Af Dr. phil. Alfr. Lehmann er til Videnskabernes Selskab
indsendt en Afhandling med Titel: «Skelneloven. En Korrektion
af Webers Lov og den Ebbinghaus'ske Kontrastlov paa Grund-
lag af psykometriske Undersøgelser».
10. Maj. sE 48 35 9. Møde.
Dette Arbejde gaar, som Titelen viser, ud påa en nøjagtigere
Bestemmelse af Loven om Forholdet mellem Fornemmelse og
fysisk Paavirkning, end den Weberske Lov yder. Den Weberske
Lov har vist sig ikke at slaa til i alle Tilfælde, og der er Strid,
om Undtagelserne ere tilsyneladende, såa at de kun skrive sig
fra de indviklede Forhold, under hvilke Fornemmelserne kunne
blive til paa de forskellige Sanseomraader, eller om Formule-
ringen i sig selv er urigtig. Dr. Lehmann opstiller nu den
Hypothese, at Fejlen bestaar i, at man har antaget Forholdet for
simplere, end det i Virkeligheden er. Foruden Fornemmelsens
Opstaaen i Bevidstheden synes han at hævde, at der ogsaa
finder en særegen Skelneproces Sted, ved hvilken den enkelte
Fornemmelse sondres fra andre Fornemmelser, og ved at
finde et mathematisk Udtryk for denne sidste Proces gennem
Maaling af den Tid, den tager, og benytte det til Berigtigelse
af den Weberske Formel, viser han, at de tilsyneladende Und-
tagelser falde bort.
Medens det ikke forekommer os, at Forfatteren hår været
ganske klar, maaske heller ikke ganske heldig i de almindelige
Betragtninger, ved hvilke han vil retfærdiggøre sin Distinktion
mellem Fornemmelsen selv og dens Sondring 'fra andre For-
nemmelser, hår han ved de Forsøg, som han har anstillet om
Evnen til at opfatte Forskelle mellem Paavirkninger under for-
skellige Betingelser, kastet Lys over flere vigtige Punkter" i
Fornemmelsens Psykologi. Han har vist, hvorledes Synsfor-
nemmelsens Opstaaen er bestemt ved Forholdet mellem Gen-
standens og Baggrundens Størrelse, naar Belysningen er konstant,
og ved Klarhedsforholdet mellem Genstand og Baggrund,. naar
Størrelsen er den samme. Paa Grundlag af disse Undersøgelser
føres han nu til en Formel, ved hvilken de især af Aubert og
Delboeuf fremdragne Uoverensstemmelser mellem Webers Lov
og Erfaringen unægtelig synes at falde børt. — Endelig søger
Forfatteren ogsaa at vise, hvorledes man ved at foretage den
omtalte Ændring i Formlen vil kunne dels udlede, dels be-
Overord. Møde. + 49 4 24. Maj
rigtige de af Ebbinghaus i den nyeste Tid opstillede Love for
Kontrastvirkningen.
Selv om der baade i experimental og theoretisk Henseende
skulde være adskilligt i Afhandlingen, som kræver nærmere
Undersøgelse, indeholder den dog såa meget dygtigt og inter-
essant, at vi tillade os at foreslaa den optagen i Selskabets
Skrifter.
København den 10. Maj 1889.
H. Høffding, G. Christiansen. K. Kroman.
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet åt optage ovennævnte
Afhandling iblandt sine Skrifter.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 305—
333 opførte Skrifter.
Overordentligt Møde den 24%" Maj.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Jap.
Steenstrup, Ussing, Johnstrup, Holm, Luitken, S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh.
Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz,
P: E. Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Sekretæren.
Siden forrige Møde var det i Mødet den 5. Maj valgte Med-
lem af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, Medlem af
det franske Institut, Dr. George H. Halphen, afgaaet ved
Døden i Versailles den 21. Maj.
I Henhold til Carlsberg-Fondets Statuter 2 V foretoges
Valg af et naturkyndigt Medlem af Fondets Direktion for Resten
af afdøde Professor C. T. Barfoeds Funktionstid, nemlig til 25.
September 1896. Professor, Dr. Eugen Warming blev valgt.
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 4
24. Maj. 50 4 Overord., Møde.
Fra det nyvalgte Medlem Professor G. Darboux i Paris
var indkommet et Brev, hvori han med Tåk modtog det paa
ham faldne Valg.
Fra Kassekommissionen vår indkommen Meddelelse
om, at Professor F. Johnstrup var genvalgt til Formand.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 334—
—70 opførte Skrifter deriblandt private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlem, Senator M. Amari i Florens, fra Prins
Albert af' Monaco og fra d'Hrr. A. Ernst i Caåråcas "og 'E:
Schwoerer i Colmar. Desuden fremlagde Professor Wimmer
et Værk af Selskabets udenlandske Medlem Professor G.Schmidt
i Berlin Die Pluralbildungen der indogermanischen Neutra, hvilket
vil blive optaget paa den følgende Bogliste.
(> (æ]
10. Møde. i & 31 3 18. Oktober.
10. Modet den 18%” Oktober.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Johnstrup, Joh. Lange, Lorenz, Lutken, S. M. Jørgen-
sen, Christiansen, Vilh. Thomsen, Warming, J. Petersen, Thiele, Meinert,
Joh. Steenstrup, Finsen, Kroman, Gram, Paulsen, Valentiner,
Sekretæren, P.E. Muller.)
Selskabet havde i Løbet af Ferien mistet to af sine uden-
landske Medlemmer, den italienske Senator, Professor Michele
Amari i Firenze, der var død den 16. Juli, efter åt have været
Medlem af Selskabets historisk-filosofiske Klasse siden den
22. April 1870, og den engelske Fysiker, Dr. J.P. Joule, som
døde den 11. Oktober, og som havde været Medlem af Selska-
bets naturvidenskabelig - mathematiske Klasse fra den 14. April
1873.
Etatsraad, Dr. L. Lorenz holdt et Foredrag om Lys-
bevægelsen i og udenfor en af plane Lysbølger be-
lyst Kugle. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets
Skrifter.
Professor F. Johnstrup forelagde Seiskabet et Arbejde af
dets udenlandske Medlem, Professor, Dr. A. G. Nathorst, Sur
la præsence du genre Dictyozamites Oxrnuam dans les couches juras-
siques de Bornholm, hvilket i Feriens Løb er blevet trykt i Sel-
skabets Oversigt for i Aar S. 96—104.
Professor, Dr. S. M. Jørgensen fremlagde en Afhandling
af. Cand. mag. E.Koefoed, Om Chloroformprocessen, der er
trykt i Festskrift i Anledning af Borchs Kollegiums 200 Aars
Jubileum. Afhandlingen var oprindelig foranlediget ved en i
1884 udsat Prisopgave,
ti
som dog den Gang ikke blev besvaret.
P. ba
18. Oktober. +: 52 S$ ; 10. Møde.
Fra det til Bedømmelse af- Dr. phil. W. Sørensens Åf-
handling nedsatte Udvalg (Jap. Steenstrup, Lutken, Krabbe)
var indkommen følgende Betænkning:
Ved Selskabets Beslutning af 6. April dette Aar er det over-
draget Undertegnede at afgive en Betænkning over en af Hr.
Dr. phil. William Sørensen til Optagelse i Selskabets Skrifter
indsendt Afhandling «om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura
og Åorta's Væg og Sammensmeltning deraf med Hvirvelsøjlen,
særlig hos Siluroiderne, samt de saakaldte Weberske Knoklers
Morfologi«, hvilken Betænkning vi herved have den Ære at
afgive.
Den foreliggende Undersøgelse er paa en Maade et Supple-
ment til de Undersøgelser over Fiskenes Svømmeblære som
Lydorgan, hvortil Forfatterens ogsaa i andre Henseender lære-
rige og velbenyttede Udflugt til Sydamerika gav Stødet. Den
afhandler først og fremmest den mærkelige Kæde af Smaa-
knokler, som hos visse fysostome Fiskefamilier (Karpe- og
Mallefiskene, Karpelaxene og Barryggene) forbinder Hovedskallen
og Høreredskabet med Svømmeblæren, men om hvis morfolo-
giske Tydning man aldrig er kommet til noget fuldtud overbe-
visende eller tilfredsstillende Resultat, uagtet den oprindelige
Tydning af disse Knokler som analoge med Høreknoklerne ved
Weber, efter hvem de benævnes «de Weberske Knokler», for-
længst er opgiven. Vel er den her i Dr. Sørensens Afhandling
givne Tydning: af den saakaldte «Stigbøjle» som Buen til første
Hvirvel, af «Ambolten», forsaavidt den ikke er en Ligament-
Forbening, som Buen af anden, af »Hammeren» som i det
væsentlige dannet af 3dje Hvirvels Ribben, o. s.v., ikke aldeles
ny, men den er her gennemført paa en overbevisende Maade
ved en grundig Undersøgelse af Forholdene hos alle de 4 oven-
for nævnte Fiskefamilier, og der er dertil knyttet særdeles op-
lysende Undersøgelser over, hvor mange Hvirvler der hos de
forskellige Malleformer indgaa i Dannelsen af «det store, for-
reste Hvirvelparti», samt over de fremmede Elementer (Sene-
10. Møde. æ& 53 34 18. Oktober.
hinder, Dele af Svømmeblærens Hudvægge m.m.), som deltage
i Dannelsen af dette. Og endelig ere de særegne Forhold hos
nogle Smerling- og Malleformer underkastede særlig Behand-
ling. Afhandlingens første Afsnit giver en historisk-kritisk Over-
sigt over Æmnets Behandling af tidligere Forfattere.
Dr. Sørensen's Afhandling er i det mindste et særdeles
værdifuldt Bidrag til den Del af Ichthyotomien, der drejer sig
om disse vanskelige og hidtil kun ufuldstændig forstaaede For-
hold, over hvilke den 'spreder et paaskønnelsesværdigt Lys;
den bærer overalt Præg af Grundighed og Udholdenhed i Un-
dersøgelsen, som ofte har nødsaget Forfatteren til åt gaa ind
påa Sideundersøgelser af anatomiske Forhold, der ikke vare til-
strækkelig opklarede, samt af en sund Bedømmelse af det fore-
fundne. Den vil derfor efter vor Mening være værdig til at
optages i Selskabets Skrifter, uagtet vi maa indrømme og ikke
kunne undlade at gøre opmærksom påa, at Forfatterens Frem-
stilling ofte er mere knudret og ubehjælpsom, end det er for-
eneligt med en let og hurtig Forstaaelse — noget, som vi dog
ere overbeviste om, at Forfatteren båade vil og kan afhjælpe i
de fleste Tilfælde førend Trykningen. — Afhandlingens Omfang
er anslaaet til c. 10 Ark, og den.ledsages kun af 3 Tavler i
Kvart, hvis Lithografering er tilbudt for 240 Kroner. Tavlefor-
klaringen foreslaar Forfatteren given påa Latin — maaske
bedst baade paa Dånsk og Latin, hvis Afhandlingen ikke, som
vi ville ønske og foreslaa, ledsages af et fransk Resumé, for at
dens Resultater, fremsatte i en Række af Sætninger, lettere
kunne komme en zoologisk Almenhed til Gode.
Den 83. Oktober 1889.
Japetus Steenstrup. GhrLitken SH.SKr ad be:
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage Afhandlin-
gen iblandt sine Skrifter.
18. Oktober. & 54 $ 10. Møde
En i Ferien indsendt Afhandling af Assistent ved den Kgl.
Veterinær- og Landbo-Højskoles kemiske Laboratorium, Å. Chri-
stensen: Bestemmelse af frie Alkaloider og deres Molekyltal
ved Hjælp af den jodometriske Syretitrering, med Ønske om at
faa den optagen blandt Selskabets Publikationer, var efter Præsi-
dentens Bestemmelse bleven overgivet Professorerne Jul. Thom -
sen og S.M.Jørgensen til Bedømmelse, og fra dette Udvalg
var indkommen følgende Betænkning:
Herr Assistent A. Christensen ved Landbohøjskolens Labo-
ratorium har indsendt en Afhandling: «Bestemmelse af frie
Alkaloider og deres Molekyltal ved Hjælp af den jodometriske
Syretitrering», som han ønsker optågen i Selskabets Oversigter
eller Skrifter.
Arbejdets Indhold er i det væsentlige angivet i Titlen, idet
Forfatteren har anvendt den især af Kjeldahl fremdragne, jodo-
metriske Syretitreringsmethode til Bestemmelse af de naturlige
Plante-Alkaloiders Ækvivalenttal. Ved at anvende Methoden i
fortyndede vinaandige Opløsninger, har Forfatteren, paa et Par
enkelte Tilfælde nær, hvor særegne Forhold gøre sig gældende,
faaet særdeles gode Resultater og har blandt andet ad denne
Vej kunnet stadfæste den allerede af E. Koefoed i Selskabets
Skrifter meddelte lagttagelse, at det i Handelen gaaende Strych-
nin og Brucin hvert maa bestaa af to Alkaloider. Det er over-
hovedet ved Forfatterens Arbejde blevet muligt paa en særdeles
bekvem Maade at løse Opgaver, der tidligere vare forbundne
med ikke ringe Vanskelighed eller dog krævede langt vidtløftigere
Fremgaångsmaader.
Forskellige særegne Forhold, som Kina-Alkaloiderne vise i
vandig og Narkotinet i vinaandig Opløsning, hår Forfatteren op-
klåret med en ikke ringe Skarpsindighed. Ogsaa i Udtræk af
Plantedele har Forfatteren vist, at hans Methode lader sig be-
nytte ved Anbringelse af visse, nærmere angivne Modifikationer.
I det hele måa Arbejdet betegnes som et væsentligt analytisk
10. Møde. dd 3 18. Oktober.
Fremskridt, og det bærer samme Præg af udmærket Omhu og
Samvittighedsfuldhed som Forfatterens tidligere Publikationer.
Vi tillade os derfor at anbefale det til Optagelse i Selskabets
Oversigter, hvortil det efter sit mindre Omfang formentlig bedst
egner sig.
København, September 1889.
Julius Thomsen. S. M. Jørgensen,
Affatter.
I Henhold hertil vedtog Selskabet at lade den nævnte Af-
handling trykke i dets Oversigt for i Aar, hvor den har faaet
Plads S.138—175.
Selskabet besluttede, at Academia Romåna i Bukarest,
foruden Selskabets Skrifter og Oversigter, tillige skulde have et
Exemplar af Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ.
Fra de udenlandske Medlemmer, Professorerne Gegen-
baur i Heidelberg og Cope i Philadelphia var der indkommet
Takskrivelser for det paa dem faldne Valg.
Redaktøren fremlagde, som udgivet i Sommerens Løb,
6te Hæfte af Bd. Il af Selskabets Skrifter, 6te Række, historisk-
filosofisk Afdeling, indeholdende Alfr. Lehmann «Skelne-
loven. En Korrektion af Webers Lov og den Ebbinghaus'ske
Kontrastlov», hvormed dette Bind er sluttet, og 1 Hæfte af
samme Afdelings Bd. II, indeholdende H. Høffding, «Psykolo-
giske Undersøgelser», samt Oversigt for i Aar Nr. 2.
De i Feriens Løb indsendte Værker ere opførte paa Bog-
listen under Nr. 371—545, og i Mødet vare fremlagte de paa
Boglisten under Nr. 546—626 opførte Skrifter. Af private Gaver
maa heriblandt fremhæves Skrifter fra Selskabets indenlandske
Medlemmer, Professorerne Erslev og A.F. van Mehren og
Rektor J.Thorkelsson, fra Selskabets udenlandske Medlem-
mer, Professorerne J. Schmidt i Berlin, Gehejmemedicinalraad
Leydig i Wurzburg og W. Lilljeborg i Upsala, samt fra
Landinspektør C. C. Ring i Hjørring.
1. November. & 56 34 11. Møde.
11. Modet den 1%" November.
(Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Holm, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming,
Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Å. D. Jørgensen, Finsen, Høffding, Bohr,
Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Sekretæren, Mehren, Nellemann.)
Siden forrige Møde havde Selskabet mistet et åf sine uden-
landske Medlemmer, Professor em. C.G. Cobet i Leiden, død
den 25. Oktober og Medlem af Selskabets historisk-filosofiske
Klasse fra den 22. April 1870.
Rigsarkivar A. D.Jørgensen gav en Meddelelse om Op-
fattelsen af Griffenfelds Domfældelse.
Sekretæren meddelte, at der inden Tidsfristens Udløb
var indkommen en paa Engelsk forfattet Besvarelse af den af
Selskabet i 1888 stillede filologiske Opgave om Sanskrit som
levende Sprog med Motto: Æt quo quæque modo fiant operå
sine divom, og en paa Dansk skreven Besvarelse af samme Op-
gave med Motto:
Ajaramaravat pråjmo vidyam arthanca prarthayet
grluta iva kegeshu mrtyunå dharmam acaret,
samt en påa Dansk skreven Besvarelse af den ligeledes i 1888
udsatte Prisopgave for det Classenske Legat om de for Naale-
træerne i Danmark skadelige Bladhvepseslægter Lophyrus, Lyda
og Nematus, med Motto: Præstat distinguere quam confundere,
(el
og ledsaget af 3 Samlinger Præparater.
Redaktøren fremlagde det Hæfte af Bd. V af Selskabets
Skrifter, 6te Række, naåaturvidenskabelig - mathematisk Afdeling,
indeholdende H. Valentiner: «De endelige Transformations-
Gruppers Theori» med en Résumé paa Fransk.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 627—656
opførte Skrifter deriblandt som privat Gave et Skrift af Profes-
sor Teixeira i Oporto om Integralregning.
12. Møde. << 57 sæ 15. November.
12. Modet den 19%” November.
(Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Holm, Lutken,
S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert,
Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Finsen, Bohr, Gram, Erslev,
Fridericia, Sekretæren.)
Professor em., Dr. Jap.Steenstrup fremlagde L. Baltzers
autograferede Atlas ofver Båhus-Låns Hållristningar og
fremsatte paa Grundlag af dette og andre Fremstillinger af
Skandinaviens og Danmarks Helleristninger enkelte Led af sin
Opfattelse af disse Billedskrifters rette Tydning og
Betydning for Forhistorien. Dette Foredrag, som steno-
graferedes til Foredragsholderens Brug, fortsattes i næste Møde.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 657—
714 opførte Skrifter.
18. Mødet den 29% November.
(Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Jap. Steenstrup, Ussing, Johnstrup, Mehren, Holm, Liutken, S. M. Jørgensen,
Krabbe, Wimmer, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Finsen,
Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sekretæren, Sundby, P, E. Møller.)
Prof. em., Dr. Jap.Steenstrup fremsatte som Fortsættelse
og foreløbig Afslutning af sit Foredrag om Skandinaviens
og Danmarks Helleristninger flere Led af sin Opfattelse
af disse Billedskrifters rette Tydning og Betydning for Nordens
Fortidshistorie. Dette Foredrag stenograferedes ligeledes til
Foredraågsholderens Brug. Et Uddrag vil blive optaget i Sel-
skabets Oversigt.
29. November. & 58 35 13. Møde.
Fra Dr. phil. C. Crone var der indkommet en Afhandling
om Flod og Ebbe ved København med Ønske om at faa
den optagen i Selskabets Oversigt. Til Bedømmelse heraf
nedsattes et Udvalg bestaaende af Professor T. N. Thiele og
Bestyrer A.Paulsen.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr.715—751
opførte Skrifter.
14. Modet den 18"? December.
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Holm, Litken, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Meinert,
Joh. Steenstrup, Heiberg, P. E. Miller, Bohr, Paulsen, Erslev, Fridericia,
Sekretæren, Fausbøll, Valentiner.)
Før Budgetforhandlingen, hvormed der ellers begyndes i
sidste Møde i December, fremsattes et Forslag fra Regesta-
kommissionen om Udgivelse af et andet Bind af anden
Række af Regesta diplomatica, hvortil knyttedes Begæring
om en Bevilling paa' 1600 Kr. for 1890. Dette Forslag, som
vil blive aftrykt i Beretningen om det næste Møde, henvistes
tl Kassekommissionen.
Derefter forelagde påa Kassekommisionens Vegne
dens Formand, Prof. Johnstrup, Forslag til Budget for 1890.
Der foretoges nogle formelle Ændringer deri. Saaledes flyttedes
1600 Kr., som i Henhold til foranstaaende Forslag fra Regesta-
kommissionen, hvilket forud foreløbig var anmeldt for Kasse
kommissionen, fra Konto 1 bu, hvor de våre opførte paa For-
slaget, til Konto 3 b («til Raadighed»), fordi denne Sag endnu
ikke var endelig afgjort. Derefter vedtoges Budgettet i følgende
Skikkelse:
14. Møde. <= 39 235 13. December.
Budget for 1890.
|
Kr agre Hø:
Indtægt. |
1. Kassebeholdning: |
ir ode, NREN es SAS SEES SER SES KGS DSR LE 4214 | 70 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 3821 | 46 |
REE Guld medie 2 SN er so SR ESTER 320 "”
Hos Selvmeddiller ds ske SER else ele 25 "
ændr 8381 16
2. Renter og Udbytte:
a... 1600Kr.amortisable Statsobligationer, Rente 64 "
125700 — Husejer Kreditkasse Oblig...... 5028 "
123200 — Østifternes Kreditforenings Oblig.. | 4928 " |
13400 — Jydske Landejendommes Oblig.. . 536 " |
— || 10556) m
b.. 35000 Kr. Prioritets Obligationer ..:.... SEER LES EEN RER
(65 600Kr. Nationalbankaktier, Udbytte ;.-. 1....1.. 1! AD RER
sn odfegrelse foriKontorleje 2 es km ie RER be, | 1600,
4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem-
melse:
a. Til Præmier: |
fra det Classenske Fideikommis ....... 400 " |
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100 "
!
rr DU rs ON
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: å
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse f. .../1..1| 1550! »
bores alssæt Sel skabes" rer ANE de ENS DER 300| »
imhentetafsindlaan Landmandsbanken lse] - 200'j mr
nære endt æter ERE TS Es
||
Samlet indtægt . ../....|..||24529] 16
mm ———————————
Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke
maa formindskes, medens .Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore-
tagender (Beslutning af 24. April 1874).
13. December. <= 60 5 14. Møde.
Budget for 1890.
Kr ø Kr | 9
Udgift.
1. Selskabets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tåriafet os Arkivet Bude GERE ESE 3420 "
BÆGER SE EDR AR EN SEERE ned 200 "
(San SS RE BESES SøseA TELE SS ADS SE SE SKG NERE 48 "
UÆBELyS DID SÅS eE LEE SE SOS ERE RENDE SENSE 50 "
CORK onnd Sitter SEE ENE SN SDS 750 "
UR BOR LOE LSE RENEE ENES 500 "
g. Kontorleje og Brandforsikring .......- 1780 | 75
SEER 6748 | 75
2. Til Selskabets Forlagsskrifter:
a. Af Selskabets Midler: ERE
a. Trykning af Oversigterne..... 1100. »
Disse Hærming te INDEN ala 230K En
Oversættelse paaskransk ses, 200. nm
Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 300 »
——== mr 11830 "
Bi Trykningtak Skrifterne et. SES 1540 »
Dissess Hæfmin ss ES EER TO" mn
Oversættelse paa Fransk ..... PA UHRE
Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 1480 v
IBEN OVN ie seere RE SE SEE SENERE TE DER 0 840. nm
== — | 4650 "
Kes ORDO SEE Eee Kes ER KG ENE 500 "
0. Til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter (Ind-
hæftning, Aftryk af Tavler, m.m.) Kr. 455,60
som Rest af den for 1889 givne Bevilling
ordenen RE SOON 3 øde RR ale SENE Nys 755 | 60
—]" 77351 60
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidra S: Kr. Øre.
ødRegesta diplomati må RE ERR NR
/. Afbildninger til Professor Julius
Langes kunsthistoriske Studier.
Af de dertil bevilgede 1200 Kr. er
deri tilktRes tr SE ESSEN SEER AEEERE 675. nm
RE NEN 38 6751 mm
Atiioverførerss riet. | SEDAN
14. Møde. + 61 3 13. December.
Budget for 1890.
Kr Ø. Kr (5)
Udgift.
Overført... 4.2...) 2. 1115159) 35
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre.
RUIN Udgivelser at" Skrifter re RODO rr
pg. Til andre videnskabelige Ar-
[aen he SEER SEES ESS BEST PUDER
400 ” |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske |
Bidrag:
RR adr ed Er RET IRS blant ege 2400 | mr |
== 2800| nm
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse |
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer: |
a. Af Selskabets Midler:
ID UER ads hed ne Kaster E se Tore 600 | »
tb. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: Kr. Øre.
a. Til Udgivelse af en Katalog
over den danske Litteratur ved
Justitsraad Bruun. Bevilget
d.17deNovbr.1865 Subskription
paa 50 Expl. med indtil 4000 Kr.
Af Resten 1312 Kr. 47 Ø.7%)
ventes-brugt 423" TENNESSEE TO
Å. Til Udgivelse af J. G. Espersens
Ordbog bevilget den 17de Decbr.
18755240 OKT ERIK est SEP 50 TES 0
7: Til Udgivelse af V. Holms
«Supplement til Espersens Sam-
ling af bornholmske Ord» be-
vilget d. 27de Febr. 1880 500Kr.
URE SURE ESTER Sr ERE 280. » |
At overføre 5% 830. 50 600 " 17959 | 35
f) Kassereren har gjort opmærksom paa, at Restbeløbet paa denne Konto
er opført med et for lille Beløb i Budgetterne for 1879, 1884 og 1885,
hvorefter Fejlen er rettet i ovenstaaende Sum.
13. Dceember. <= 62 55 14. Møde.
Budget for 1890.
Udgift.
Kr. Øre
Overført. 5830 550 600 " |.17959 | 35
d. Til Selskabet for Udgivelse af |
Kilder til dansk Historie bevilget
d. 22de Marts .£1889 indtil . . . 800557
FSR LEN FB] HEE Fa fed 1 Fe71 I SERESEESSR ERE SE SE SEPT NER 400 un
i £ 26301850
5. Pengepræmier og Medailler:
a. Præmie af Legaterne.
fra det Classenske Fideikommis. :..... 600 | nm
Etatsraad Schous og Hustrus Legat.....
b. Af Selskabets Kasse (derunder Ren-
ten af det Thottske Legat):
LKT ENN era 7240 IF AL VSSE SANSEERESHES ERE RER SERRA SEERE: 320 "
al GO tee
6. Tilfældige Udgifter:
MlsBohave"'o2 flstandsæftelser » 3 3 res ne 4 das SI REDE 100| »
indkøb af -Oblieationmer rare ss SMK
8. Kassebeholdning:
ae Be de Den ere REE ER ed ae 2628 | 35
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag .. . 265 | 96
elGuldmedaller ss 33 se RE |
OS Øde taler JE NEDE 1 ERR MARA ES 25 lege
Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi
38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte
opbevares i Kassen. 9919! 31
Samlet Udgift . ..)|....|.. 124529! 16
Af disse Udgifter ere 1 a, b, g faste, 1 c—f, 2, 5 og 6 kalkulatoriske, 3, 4
afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissionen
Beslutning.
Det ændrede Budget er i Henhold til Vedtægternes 2 17
trykt og omsendt til Medlemmerne den 19de December.
14. Møde. ze 63 3% 13. December.
Museumsinspektor Dr. F. Meinert gav derpaa en Meddelelse
om Snyltefluer hos Hvirveldyr, der ikke vil blive offent-
liggjort i Selskabets Publikationer ;
Skolebestyrer Dr. J. L. Heiberg meddelte et lille Bidrag til
Belysning af Middelalderens Kendskab til Græsk, som
er optaget i Selskabets Oversigt for i Aar S. 198—204; og
Bestyrer af meteorologisk Institut A. Paulsen gav en Med-
delelse om et formodet Modsætningsforhold mellem
Variationerne i Deklinationsnaalens daglige Ampli-
tuder ide arktiske og i de,tempererede Egne… Et Ud-
drag af denne Meddelelse er optaget paa Fransk i Selskabets
Oversigt for i Aar S.179—182.
I Mødet fremlagde Sekretæren et lille Skrift af Prof.
em., Dr. Jap.Steenstrup, «Nogle Bemærkninger om Ottar's
Beretning til Kong Alfred om Hvalros- og Hvalfangst i Nord-
havet paa hans Tid,» Særtryk af Hist. Tidskr. Dets Indhold var
af Forfatteren meddelt Selskabet i dettes Møde den 13. Oktober
1876. Det vil blive optaget påa næste Aars Bogliste.
I Mødet var fremlagte de paa Boglisten under Nr. 752—767
opførte Skrifter, hvoriblandt privat Gave fra Hr. Paolo Molteni
i Milano.
1889. < 64 3% Tilbageblik.
Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1889.
Ned Slutningen af Aaret 1888 talte Selskabet 52 indenlandske
og 76 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet
2 indenlandske Medlemmer, nemlig Biskop over Fyns Stift,
Dr. theol. C.T.Engelstoft, der blev Medlem af den historisk-
filosofiske Klasse den 3. Dec. 1847, og Professor, Dr. med. & phil.
C. T. Barfoed, der tillige var Formand for Carlsbergfondets
Bestyrelse; han havde været Medlem af Selskabets naturviden-
skabelig-mathematiske Klasse siden den 22. Dec. 1865. Selskabet
==
har desuden mistet 7 udenlandske Medlemmer, nemlig den
norske Professor Dr. O. J. Broch, optagen i den naturviden-
skabelig - mathematiske Klasse den 11. April 1867, Professor
F. C. Donders i Utrecht, Medlem af samme Klasse siden den
4. April 1879, Selskabets ældste Medlem, Kemikeren M.-E.
Chevreul, af det franske Institut, i Paris, der ,;blev Medlem af
Selskabets naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den 10. Maj
1833, det i samme Klasse nylig (5. April) optagne Medlem, Major,
Dr. G. H. Halphen i Versailles, og endelig den engelske Fy-
siker Dr. J. P. Joule, Medlem af samme Klasse siden den
14. April 1873; af den historisk-filosofiske Klasse har Selskabet
mistet Professor, Senator M. Amari i Firenze, Medlem siden
den 22. April 1870, og Professor C.G. Cobet i Leiden, Medlem
fra den samme Dag.
I Mødet den 5. April optog Selskabet følgende udenlandske
Medlemmer, i den historisk-filosofiske Klasse: Professor, Dr.
Chr. Cavallin i Lund, Gehejmeraad, Prof., Dr. KR. v. Jhering
i Gottingen, Professor, Dr. W. Wundt i Leipzig, Gehejmeraad,
Professor, Dr. E. Zeller i Berlin, og i den naturvidenskabelig-
Tilbageblik. <€ 65 3 1889.
mathematiske Klasse, Professor, Dr. A. Fr. Holmgren i Upsala,
Professor, Dr. G. Mittag-Leffler i Stockholm, den norske
Professor "Dr. "S: Lie" "Leipzig, "Professor ”emer. Dr AV.
FAN febr Upsala” Professor, "Dr AVG Nathorst
Stockholm, Professor ved Landbruksakademien L. F. Nilson
i Stockholm, Professor i Botanik, Dr. Fr. C.Schibeler i Kri-
stiania, Professor E. D. Cope i Philadelphia, Professor O. Ch.
Marsh i New Haven, Professor, Dr. C. Gegenbaur i Heidel-
berg, Professor, Dr. R.Leuckart i Leipzig, Professor D. Men-
deleeff i St. Petersborg, Professor G.Darboux, af det franske
Institut, i Paris, Major, Dr. G. H. Halphen, af det franske In-
stitut, i Versailles. Ved Aarets Slutning talte Selskabet 50
indenlandske Medlemmer og 87 udenlandske Medlemmer, af
hvilke 26 indenlandske og 30 udenlandske høre til den historisk-
Fw
filosofiske Klasse, medens 24 indenlandske og 57 udenlandske
ere af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
I Mødet den 28. April genvalgtes Professor, Dr. H. G.Zeu-
then til Selskabets Sekretær og Arkivar for de næste fem Åar,
Professor, Dr. Vilh. Thomsen til dets Redaktør for samme
Tidsrum, og til Revisor genvalgtes Dr. H. Topsøe for de næste
tre Aar.
I Kassekommissionen, hvor Professor F. Johnstrup
fratraadte efter Tour, genvalgtes denne for de næste fire Aar.
Han genvalgtes ligeledes til Kommissionens Formand.
Ordbogskommissionen har ingen Beretning afgivet.
Regestakommissionen har" udgivet 2den Rækkes I.
Binds 6te og sidste Hæfte og har forberedt og stillet Forslag
om Udgivelsen af andet og sidste Bind, som skal indeholde
Regester for Tiden 1536—1660.
Selskabet har i Aarets Løb holdt 14 ordinære og et extra-
ordinært Møde. Heri blev givet 19 videnskabelige Meddelelser,
7 af Medlemmer af den historisk - filosofiske Klasse, hvoraf et
var forfattet af et udenlandsk Medlem og 12 af Medlemmer af
den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, blandt hvilke ogsaa
5
1889. 66 3 Tilbageblik.
et var forfattet af et udenlandsk Medlem, medens et enkelt
Foredrag (af Prof. em. Jap. Steenstrup) optog tvende Møder.
Af disse Meddelelser ere to blevne optagne i Selskabets Skrifter,
medens tolv dels ere optagne, dels ville blive optagne i Sel-
skabets Oversigter, deraf flere paa Fransk. Desuden er af
Selskabets Medlemmer en ifjor forelagt Afhandling af Prof.,
Dr. C. F. Lutken optagen i Skrifterne, og to Meddelelser fra
ifjor, en af Prof., Dr. Thiele og en af Lektor, Dr. Bohr, op-=
tagne i Oversigten paa Fransk.
Af Selskabets Skriftér er i Aarets Løb udkommet den hi-
storisk-filosofiske Afdelings 6. Rækkes II. Bind Nr. 4 (J. L. Us-
sing, Phratri-Beslutninger fra Dekeleia), Nr. 5 (C.N. Starcke,
Etikens teoretiske Grundlag) og Nr. 6 (Alfr. Lehmann, Skelne-
loven), samt III. Bind Nr. 1 (H. Høffding, Psykologiske Under-
søgelser) og af den naturvidenskabelig - mathematiske Afdelings
6. Række IV. Bind Nr. 8 (E. Warming, Podostemaceae IN),
hvormed dette Bind sluttede, V. Bind Nr. 1 (C. Fo Lutken,
Tandhval-Slægterne Steno, Delphinus og Prodelphinus) og Nr. 2
(H. Valentiner, De endelige Transformationsgruppers Theori.)
Selskabets Guldmedaille er tilkendt Dr. Alfr. Lehmann
for Besvarelse af den i 1887 udsatte filosofiske Prisopgave om
«Følelsernes Natur, Optræden og Systematik» og den Thottske
Pengepræmie, 600 Kr., Cand. mag. K. Rørdam for den for dette
Legat i samme Aar udsatte Prisopgave om «De mesozoiske
Lerarter påa Bornholm».
I Stedet for afdøde Professor C.T. Barfoed, hvis Funktionstid
som naturkyndigt Medlem af Carlsbergfondets Direktion
først vilde være udløben den 25. September 1896, valgte Sel-
skabet Professor, Dr.E. Warming for det resterende Tidsrum.
Direktionen har indsendt sin sædvanlige Beretning (S. (14)-(24)).
Om Hs. Maj. Kongens Stadfæstelse af Tredje Tillæg til Fondets
Statuter under 3. Januar d. Å. se Overs. f. 1888 S. (62).
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
Af
J. L. Ussing.
(Meddelt i Mødet den 11. Januar 1889.)
Hertil Tavle I—II.
Bam bekendt har "det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Æren af at have givet det første dygtige Bidrag i den nyere
Tid til Kundskaben om det gamle Ægypten og dets Monumenter,
idet det i Midten af forrige Aarhundrede udgav Nordens Rejse
i Ægypten (Voyage dans la Basse et la Haute Egyptej. Under
de daværende Forhold var allerede selve Rejsen, som den
danske Søofficér udførte paa Kong Christian VI's Bekostning, en
Mærkværdighed; men enestaaende blev den ved den Dygtighed,
hvormed den var foretaget, og ved de fortrinlige Kaart og
de smukke Tegninger, som den kunstforstandige Officér havde
udført, og som nogle Aar efter hans Død bleve udgivne i et
for den Tid - sjældent Pragtværk. Siden den Tid har dette
Selskab maaske slet ikke beskæftiget sig med Ægypten, og
naar. jeg nu atter vover at henlede. Opmærksomheden paa dette
Land, skyldes det nærmest dets Omtale i den græske Litteratur.
Ved Siden af de epokegørende Opdagelser, som i det sidste
halve Aarhundrede ere gjorte i Assyrien, Babylonien og Ægypten,
opstaar idelig Spørgsmaalet om de græske Kilders, navnlig
Herodots Paalidelighed. Hvad man tidligere ansaa for taabelige
Opdigtelser, viser sig nu ofte at være fuld Sandhed. Den gamle
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 1
2 J.L. Ussing.
Græker har virkelig været en såare omhyggelig og sandheds-
kærlig -Gransker, og man kan godt stole påa, hvad han be-
retter efter eget Syn; hvad andre have fortalt ham, maa
disse, og ikke han, bære Ansvaret for. Det er hans Beretning
om det ægyptiske Mendes, vi her skulle drøfte. Der, fortæller
han, dyrkedes Pan med Bukkehoved og Bukkeben, og der
underholdt man en hellig Buk. I den nyeste Tid synes man
at mene, at dette er galt alt sammen; Guden hår" haft: et
Vædderhoved, og det var en hellig Vædder, og ingen Buk, man
dyrkede der; ja. efter at Ebers i sin Uarda har ladet «den
hellige Vædder i Mendes» spille en saa betydelig Rolle, er dette
Dyr blevet almindelig kendt i den dannede Verden, og Herodots
suk antages som beroende paa en Misforstaaelse. Det hår nu
forekommet mig umuligt, at Herodot og de andre Grækere ikke
skulde kunne skelne en Buk fra en Vædder, og jeg haaber
ogsaa at vise, at dette ikke er Tilfældet.
Jeg maa desværre begynde med den Tilstaåaaelse, at jeg
er ikke Ægyptolog af Fag. Hvad der i disse Blade findes af
Hieroglyftydning, skyldes andre; foruden de Arbejder, som
tidligere Granskere have udgivet, maa jeg særlig nævne Professor
Valdemar Schmidt som den, der har hjulpet mig. Men jeg har
håvt det Held i afvigte Foraar at kunne tilbringe en Tid i
Nedre-Ægypten, i Mansurah, og paa Udflugter derfra kom jeg
til at se Steder, som i Almindelighed ere lidet bekendte. Dette
gælder særlig om Thmuis, som rigtignok allerede Wilkinson
havde set og beskrevet, og som senere er blevet nærmere
undersøgt af Brødrene Brugsch, der have bragt interessante
hieroglyfiske Dokumenter derfra til Bulak, men som nu
syntes at skulle overgives til Forglemmelse; i det mindste
kender Bådekers fortrinlige BRejsebog intet til den. Den
interessanteste Helligdom, som findes der, er rigtignok udgivet
i Description de TEgypte, men Tegningen er tildels misforstaaet ;
den flygtize Tegning i Burtons Excerpta hieroglyphica (1828;
er lige saa utilfredsstillende; tilmed er dette Værk kun blevet
JC
ÅR
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
trykt i et meget ringe Antal Exemplarer, og de fleste af disse
siges at være defekte; her. i Byen findes det ikke. Jeg troede
derfor, åt det var rigtigt, om jeg offentliggjorde de Tegninger,
jeg selv havde udført paa Stedet, skønt heller ikke de kunne
gøre Fordring paa fuld Nøjagtighed, da det var flygtige Skitser,
som jeg dengang ikke tænkte paa at udgive. Dertil kom endnu,
at jeg ønskede at rette en paafaldende Fejltagelse i den ægyp-
tiske Geografi; thi skønt Beliggenheden af Thmuis allerede
af den franske Expedition var ansat fuldkommen rigtig og
Wilkinson havde den paa samme Maade, har dog Brugsch, og
efter ham Dimichen, vilkaarlig ombyttet Navnene Thmuis og
Mendes. Efter dem henføres nu stadig de i '”hmuis fundne
Monumenter til Mendes, blandt andre den interessante Hiero-
elvfindskrift, vi nedenfor nærmere skulle omtale; den gaar
altid under Navnet «Stelen fra Mendes». Det kunde synes
dristigt, særlig i Spørgsmaal om Ægyptens Geografi, at træde
op imod to saadanne Autoriteter, som Brugsch og Dimichen ;
men Fejltagelsen er aabenbaåar, og i et Fag, der som Ægypto-
logien endnu er i sin Vorden, kan enhver Fejltagelse have
uberegnelige Følger.
Mendes og Thmuis vare Nabostæder. Paa Herodots Tid
vare de Hovedstæder hver i sin Nomos; der var en Mendesisk
og en Thmuitisk Nomos"); men siden bleve de forenede til een,
den 16de Nomos i Nedre- Ægypten. Denne beholdt Navnet
den Mendesiske; men Thmuis var Hovedstaden ”); den havde
hævet sig paåa den førstes Bekostning.
1) Herodot AI, 166: Kalaopiwv då ofde d2Aot vopot siot, ... Mevdnoros ...
Omovitys.
2) Ptolemæos IV, 5, 531: Mevdnpøros vopds xat uytpånoles Onodees. Aristid.
48, p. 361: & Mevdnatos vonds zat måde adbtæv, %v dvondgovor Buodw.
E
J. L. Ussing:
==
Mendes har i sin Tid ikke været uden Betydning. Manetho
kalder -det 29de Dynasti Mendesier. Stor Magt havde disse
Konger i Mendes næppe. Det var under Persernes Herredømme,
at det lykkedes en Del af Ægypterne i dette af talrige Flodarme
og Kanaler gennemskaarne Land at hævde deres Uafhængighed.
Amyrtæos havde resideret i Sais; fra 398 f. Chr. er Mendes
Residensstaden i 20 Aar under Nepherites I, Achoris, Psam-
mutis og Nepherites Il; derefter følger det 30te Dynasti med
Nektanebos, som residerede i Sebennytos.
Efter Herodot!) betyder //£v0nc en Buk, og dette er ogsaa
Navnet påa den Guddom, der dyrkedes her som Hovedgud.
Medens Thebæerne og de andre Ægyptere ofre Geder, men
ikke Faar, siger han, er det omvendt med Mendesierne. De
have særlig Ærefrygt for Gederne, navnlig for Gedebukkene.
Een saadan var særlig hellig; naar den døde, var der stor Sorg
i hele Distriktet, ligesom over Apis i Memphis og Mneuis i
Heliopolis. Man fortalte endog, åt denne Buk havde kødelig
Omgang med Kvinder. Dette, der hos Herodot omtales som
et enkelt uhyggeligt Tilfælde, bliver hos Pindar og hos senere
Forfattere anført som noget almindeligt”).
Men hvem er denne Gud, der dyrkedes i Mendes? Herodot
siger, det er Pan, en af de 8 ældste ægyptiske Guder. Han
tilføjer, at Malerne og Billedhuggerne afbildede ham ligesom
1) Herodot II, 46. Naar Hieronymus siger, at det er nous, der betyder
en Buk (Comment. in Isaiam cap. XLVI: «Pleraque oppidåa eorum ex
bestiis et iumentis haåbent nomina, Åvvøv a cane, AÅéwv a leone, Øuovurs
lingua Aegyptiaca ab hirco, Avxwv a lupo»), maa dette bero paa en
under disse Forhold let forklarlig Misforstaaelse. Hieronymus kunde
sikkert ikke Ægyptisk; det er en Reminiscens fra Herodot, der fore-
svæver ham eller hans Kilde.
2?) Se Plutarch. Gryllos 5,4. Strabo XVII, 1,19, hvor de nyeste Udgivere
med Urette have udeladt Citatet af Pindar: MEvdyra xapd x9npv0v
a2doons Zoyatov, NswAov xépac, aiyigator ode Tødyor yuvaét pioyovtar.
Aristides anfører i sin 48de Tale (p. 360 f.) det første Vers heraf som
et Exempel påa Digternes Upaalidelighed, thi «ved Mendes er der hverken
Brink eller Hav; det er ikke muligt at øjne Havet».
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
(&5a é
Hellenerne med Bukkehoved og Bukkeben, dog ikke fordi de
troede, at han såa saaledes ud!), men af en anden Grund,
som han ikke vil sige. Dette er nu højst besynderligt; thi
i alle de ægyptiske Billeder, vi have, findes ingen Gud med
Bukkehoved, og Bukkeben vilde jo stride aldeles imod den
ægyptiske Maade at karakterisere Guderne paa, da det altid
er Hovedet, og ikke nogen anden Legemsdel, man låaner fra
Dyrene. Imidlertid, den ægyptiske Guds Identifikation med
Pan var almindelig vedtagen. Staden Chemmis i Øvre-Ægypten,
som Herodot Il, 91 omtaler, hedder hos Diodor I, 18 Chemmo,
og denne Forfatter bemærker, at Navnet betød Pans Stad.
Plutarch ?) har hørt, åt der omkring denne By boede Paner og
Satyrer, og Ptolemæos ?) nævner Panopolis eller «Pånernes
By» som Hovedstad i den Panopolitiske Nomos. Dens Plads
vises ved Achmim, hvor der er Levninger af et Tempel frå
Ptolemæernes Tid. En dér funden Indskrift ") melder, at en
Statue af Kejser Trajan er bleven oprejst og indviet til den
store Gud Pan, //av! de uertørø, af en Tiberius Claudius,
der var moootdrycs Totorwdoc?y xzat Iavos deov peytørtøv. Ogsaa
i Apollinopolis (Edfu) var der, som Indskrifter vise?), et Pans
Tempel.
1)
Smilg. Papyrus Sallier I: «Du skal ikke udhugge Dig Billeder af Gud i
Sten og gøre Dig Statuer af ham med den dobbelte Kongekrone paa
Hovedet. Man ser ham ikke; ingen Tjeneste, intet Offer kan nåaa ham;
han kan ikke fremkaldes ved hemmelige Ceremonier; man kender ikke
det Sted, hvor han bor; man finder ham ikke ved Hjælp af de hellige
Skrifter.» Lieblein, Gammel ægyptisk Religion II S. 171.
7) Plutarch. Isis og Osiris 14.
3) Ptolemæos IV, 5,72: Ilavonxodtæys vopds xzat unytpånolks llavonokes %
Ilavøv xéXts. — I Fayum er fundet et Elfenbens Relief fra Romertiden
forestillende Pan med Bukkeben fløjtende og dansende, se Maspéro,
Guide au Musée de Boulaq p. 389 n. 5691.
1) Bockh. Corp. Inscr. Græcar. JIN n. 4714.
En Forklaring af dette Navn er forsøgt af Dumichen i Meyers Geschichte
des alten AÅegyptens I S. 159.
5) Bockh. Gorp. Inscr. Græcar. III n. 4837 f.
En
6 J.L. Ussing.
Efter den almindelige Antagelse er Herodots Pan i Mendes
den ægyptiske Chnum eller Chnub, senere kaldet Chnuf;
Plutarchs Avnø er formodentlig en Status-constructus-Form !).
Denne Gud dyrkedes påa mange Steder, særlig i Over- Ægypten ;
blandt andet stod der påa Øen Elephantine”) ved Ægyptens sydlige
Grænse et anseligt Tempel for ham, som nu desværre er øde-
lagt. Han antages at være en af Ægyptens ældste Guder.
Stammen chnum skal betyde at sammenføje. Han er Verdens
Ophav ?); af sin Mund har han udkastet det Æg, hvoraf Ptah,
Verdens egentlige Danner og Former, fremstod. Han er Verdens
Sjæl, ba. Men det ægyptiske Ord ba (stat. constr. formodentlig
bi) betyder ogsaa en Vædder, og en Vædder som Hieroglyf
betegner Sjælen og den livgivende Kraft. Hieroglyfiske Ind-
skrifter betegne Chnum med Vædderen, men ofte ikke blot
med én, men med 4 Væddere eller med 4 Hoveder som
en firdobbelt Vædder; han er ba eller Livet "i -dex 4 Guder
h
Ra, Schu, Seh og Osiris") (efter Brugsch de 4' Elementer,
Ilden, Luften, Jorden og Vandet). Efter Porphyrios frem-
stilles han som et Menneske med mørkeblaa Farve, men
dertil ogsaa med et Vædderhoved ?). Og ovenpåa Vædder-
1) V. Schmidt, Assyriens og Ægyptens gamle Historie S. 1034 og 10538 11.
Jrugsch, Religion und Mythologie der alten Aegypter (1888) S. 290 fT.
2) Strab. XVil, 1,48: Sv Taurny mods Eyovoa tepdv Åvoderdos.
3) Porphyrios hos Euseb. Præpar. Evang. III, 11, 45: 7ov dnpeoupydv, dv
Kong of Alydnttot mpocayopevovørwv, dvdpwnostdi, Tyv ØE ypotdv &x xvavod
pEdavos Zyovta, zxp0todvta £wvnv (snarere £wnv) zat ozi;ntpov, ét ØE Tis
zs0027;S mTEpdv ffacidstov meperzsimevov, otte Abyos dvøsvpetos zat éyx=-
zøvppévos zøl 00 Cavos, zølt oTe £worxows zøl Oct Pacneds xal otte voEpæs
zevelrat, dt % TOD mTepod pborg åv Ty zspady; xestrat. Tov d& dedv Tod-
tov &x TOD øTånaTos xpotsodat padtv wdv, SE ob yevvåodar Jedv, Ov avto!
aznocayopsvover Wa, ot 62 "C2Xnves Høatøtåv.
1) Brugsch: Zeitschrift f. ågypt. Sprache u. Alterth. 1871. S. 82. Religion
u. Mythologie des alten Aeg. S.272 f. Mythologische Inschriften alt-
ågyptischer Denkmåler S. 736 MT.
5
Porphyr. hos Euseb. Præp. Evang. Il, 12,1: Aorå tyv 'Elsøarrenv
ØM Terim tar dyadpo. nexhaopérov påv, GA) dvdpstzskov xat zadnpevov,
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
hovedet har han et ejendommeligt Hovedsmykke, som Porphyrios
.kalder en Kongekrone, og hvis Navn Ægyptologerne læse atef.
Det bestaar af to snoede Horn, der vende til stik modsatte
Sider; midt imellem disse staar Solskiven og den høje Hue
imellem to Fjer, som man kalder Osiriskronen, og påa hver
Side af denne en Uræosslange. Denne Atef finde vi saa godt
som altid påa Chnums Hoved; men det er ikke ham alene, der
bærer den. Vi finde den påa Horus med Høgehovedet"), paa
Sebek med Krokodillehovedet ”); vi finde den paa Kongers og
Dronningers Hoveder ”); vi se Konger bringe den som en Gave
til Chnum, eller vi se den opstillet paa en Stang. Disse saa-
kaldte Bukkehorn tilhøre altsaa en Prydelse, der kan tages af
og sættes påa; men i andre Tilfælde synes de at ståa i en
virkelig organisk Forbindelse med Vædderhovedet og at være
fremvoxede af dette, som påa den store Stele, vi ndfr. nærmere
skulle omtåle, den saakaldte Stele fra Mendes”), eller paa
Billedet fra Philæ?%), hvor Chnums Symbol, en stor Krukke
med et Vædderhoved, bæres i Procession. Jgsaåaa i Afbild-
ningen af Stjernebilledet Vædderen f) ses Dyret med begge Par
Horn: man maatte gøre dobbelt Ære ad en saadan Vædder,
naar den var hellig og guddommelig. Brugsch kalder den i
dette Tilfælde «Widderbock». Jeg véd ikke, hvad dette be-
tyder, og Navnet forekommer mig i høj Grad vildledende.
Mærkes maa det ogsaa, at, naar man i Hieroglyfskrift tegnede
en Vædder, gav mån den ikke de almindelige Vædderhorn,
men disse saakaldte Bukkehorn; man har uden Tvivl fundet,
ZzUGv0Dv TE Tyv ypotåv, z=0027,v 0E xpt0D zExztTyyuSvov x0t Badtiztov xåpata
Tpågjeta Eyov, otgs Exsørt xzuxhos btoøzostdys. Kådytør då zapørsipsvov
zsøapéov dyyetov, éø of dvipgwnov dvanddøcsw.
1) I Edfu og Esneh, Description de TEgypte, I, pl. 64 og 86.
”) I Ombos og Esneh, Description de TEgypte, I, pl. 73 og 74.
3) Description de TEgypte, I, pl. 15, 51 0. a.
1) Brugsch, Mythologische Inschriften p. 629.
5) Description de TEgypte, I, pl. 10, n. 4.
6) I Esneh, Description de V'Egypte, 1, pl. 79 og 87; i Erment, smsds. pl. 96.
8 J. L. Ussing.
at dette var den tydeligste Maade at fremstille Sagen paa, da
Hornene vanskelig vilde kunne ses, hvis de ikke laa helt
udenfor Figuren; - ogsåa Æslernes Øren blive jo undertiden
tegnede ligedan, saa at de gaa hver til sin Side: Paa den
anden Side, nåar den thebanske Gud Amon blev afbildet med
'ædderhoved, hvilket i det mindste i den senere Tid ofte fore-
kommer, hår hån kun de almindelige Vædderhorn, der jo ogsaa
efter ham kaldes Amonshorn, og ikke de snoede Horn eller
Atef, der betegne Chnum !).
Ligesom Chnum fremstilledes med Vædderhoved og i
Vædderskikkelse, saaledes var ogsaa Vædderen ham helliget.
Dette siger Porphyrios”), og det stadfæstes ved den store Ind-
skrift i Museet i Bulak, som i 1871 blev fundet i Thmuis af
Æsgyptologen Heinrich Brugschs Broder Emil Brugsch, og som
i Almindelighed gaar under Navnet Stelen fra Mendes). Ind-
skriften beretter, hvorledes Kong Ptolemæos Philadelphos har
besøgt Thmuis, den mægtige Vædderguds Ståd, har ladet sin
Søster og Hustru Arsinoe udnævne til Gudens Overpræstinde,
og eftergivet denne Nomos Told og andre Afgifter. Gudens
'Pempel vår under Bygning; ved Kongens Gavmildhed fort-
sættes Bygningen med Kraft, og i hans 21de Regeringsaar er
det fuldendt. Men da har man ogsaa i en Landsby udenfor
Byen fundet en Vædder, som de skriftkloge påa Grund af en
hellig Bog erkende at være i Besiddelse af alle de fornødne
Tegn og at være et helligt Dyr, og denne er nu bleven indført
i Templet som Genstand for guddommelig Ærefrygt. Billedet
påa Stenen viser Kong Ptolemæos Philadelphos og hans Søster
1) Lepsius i Zeitschrift får Aegyptische Sprache und Alterthumskunde,
BETTS SSR
?) Porphyr. hos Euseb. Præp. Evang., I, 11, 46: Zørporar tø Jed tTodrw
apofBatov. Den tilføjede Grund, drå Td Tods mxaAmtodvs yaldaxtorotelv,
ville vi skænke ham; den viser os, hvorfor han har sagt zødBarov og
ikke x040s.
3) Udgivet af Mariette i Monuments divers, pl. 43, og endnu nøjagtigere af
Brugsch i Mythologische Inschriften S. 628—31, oversat S. 658—71.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 109
Arsinoe tilbedende og ofrende Gaver til Vædderen, som er op-
stillet paa et Fodstykke. Bagved dette staar den store Gud
med Vædderhoved og Atef imellem hans Søn, den lille Hor-
pechrut eller Harpokrates med Fingeren påa Munden, og hans
Hustru, der påa Hovedet bærer en Fisk, Tegnet for denne
Nomos. Bag ved dem, eller om man vil, ved Siden af dem,
thi dette udtrykkes påa samme Maade, ståar endnu en Gang
Arsinoe, der ikke blot er Overpræstinde, men selv er Gudinde;
thi de gamle Ægypteré ydede, som bekendt, deres Konger og
Dronninger guddommelig Ære, og Ptolemæerne optog dette
paa ny, først maaske Arsinoe; thi naar Ptolemæos den Første
havde sin Helligdom i Ptolemais, da var dette græsk Skik,
saasom han havde anlagt Staden; men Årsinoe dyrkes paa
ægyptisk Vis; hun havde sin egen Præstinde og sin egen
Kanephore !").
De vedføjede Hieroglyfindskrifter angive Figurernes Navn
og Betydning. Over Vædderen staar”): «Kongen over Øvre-
og Nedre- Ægygten, som er Livet i Ra, Livet i Schu, Livet i
Keb, Livet i Osiris, Kongernes Konges Vædder, Vædderen,
. al . Al mm [ DA SS
som er kommet til Syne i Staden Tånon EM YE Over
Drengen staar: «Horus den unge, den store Gud i Tat, som
troner i Tat og er Herre over alt Land»; over Kvinden med
Fisken påa Hovedet staar: «Gudinden Hamchit (maaske det
nordlige Ægypten), den rige, som er i Tåt, den guddommelige
Hustru i Bå's (Vædderens) Hus, Solens Øje, Herskerinden over
Himlen, Dronningen over alle Guder». Men over Hovedpersonen,
den imellem begge staaende Gud med Vædderhovedet, læses
ikke, som vi havde ventet, Chnum eller Knef, men «Bi-neb-tet,
den store Gud, Livet af Ra, den avlende Vædder, Herren over
1) Revillout, Revue Egyptologique, I, p. 14 f.
?) Oversættelsen, tildels efter Brugsch, tildels efter Professor Valdemar
Schmidt, gør ikke Fordring paa at være nogen ordret Gengivelse.
10 J.L. Ussing.
de skønne, Himlens Herre, Gudernes Konge, der giver Livet
først Vædderen ba, med den tilføjede lille Vase s 33
eller Urtepotte,… som viser, sat det,.er- Guden, yder E i
g
som Solen». Hieroglyfisk skrives Navnet saaledes:
menes, saa Stavelsetegnet for neb XX; derefter
i Billedet af en Genstand, der har Navnet tat, tet eller
ded. Denne Genstand findes snart afbildet enkelt, snårt, som
her, fordoblet for Symmetriens Skyld. Hvor ofte den end
kommer igen, og det ikke blot i Hieroglyfindskrifter, men
ogsaa i særskilte Exemplarer af brændt glasseret Ler, blaat
eller grønt, naturligvis smaa Efterligninger af den virkelige
Genstand, maa vi dog desværre tilstaa, vi vide ikke, hvad det
betyder. Man har tidligere kaldt det en Nilmaåler; der er
fremsat andre Hypotheser; nu antager Brugsch, at det er
Osiris” Rygrad, der som Relikvie opbevaredes i Staden Busiris”).
Paa en Afbildning ”) synes det, som om denne underlige Søjle
bliver oprejst ved Hjælp af et Tov; er det maaske et Slags
Alter eller en ånden Festgenstand? Vi vide intet uden, at de
fonetiske Tegn tyde påa at den har heddet tat, tet, ded eller
noget lignende. Til Slutning Determinativerne, Aa, 9: t, her
formodentlig kun Hunkønsmærke, og ligesom den inddelte
Kreds &, der følger efter, kun Angivelsen af, at det er en
By, der menes. Tat er altsaa Byens Navn, og Guden hedder
Bi-neb-tet, Herre i Tat. Man antager nu, at Bi-neb-tet
skulde være det samme som Mendes, idet «b ofte i Ægyptisk
ombyttes med m». Men det er ikke oplyst, i hvilket Omfang
en såadan Ombytning kan finde Sted, og navnlig ikke, om det
kan ske i Begyndelsen af et Ord; der er heller ikke gjort rede
for, hvorledes neb svinder ind til det blotte n. Jeg har derfor
stor Tvivl om Identifikationen af Bi-neb-tet og Mendes, såa
)) Brugsch, Religion u. Mythologie der Aegypter S. 634 I.
?”) Lepsius, Auswahl der wichtigsten Urkunden Tavle XVI Linie 6.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 11
meget mere som det fuldt såa vel var Staden som Guden, der
hed Mendes; om Gudens Navn have vi kun Herodots Vidnes-
byrd, om Staden baade Herodots og alle andres. Staden kan
naturligvis ikke hedde Tats Herre; men den maa hedde enten
Tat alene eller ogsaa, som der ogsaa staar i denne indskrift,
Væddergudens Hus, id us SØ i Pi-bi-neb-tet, eller Vædde-
rens Hus, ED Pi-ba"). Og denne Stad, hvor Monumentet
har hjemme, er ikke Mendes, men Thmuis. Det er altsaa
denne, der hedder Tat, og det er vilkaarligt, til Fordel for den
omtalte Hypothese, åt man hår ombyttet Navnene.
Lad altsaa Chnum, hvem vi her se afbildet ganske som
ellers, være den Gud, der dyrkedes i Thmuis, og dér kaldes
Ba-neb-tat; men derfor er han ikke Pan i Mendes. Der er
hos Porphyrios ikke Spor af at Kneph skulde være Grækernes
Pan, lige såa lidt som Strabo tænker sig, at Pan i Mendes
skulde være den samme som -Knuphis i Elephantine. Herodot
siger om den Mendesiske Pan, at han havde Bukkehoved; men
Guden i Thmuis havde, som Monumenterne vise, Vædderhoved ;
og Herodot forvexler ikke disse to; han fortæller om Mendesierne,
at de ofre Fåar, men ikke vove at forgribe sig paa Geder”)
og han skelner bestemt Mendes som atyoxpødøwnoc fra Amon
som xøwmødøwnoc. Ligesaa bestemt er Adskillelsen anden-
steds, som naar det i en magisk Papyrus i Leyden hedder, at
man skal lave 3 Figurer af fint Hvedemel, en med Tyrehoved,
en med Bukkehoved og en med Vædderhoved, hver staaende
påa en Kugle og holdende en ægyptisk Svøbe; den skal man
bage og fortære med en bestemt Trylleformular %). Herodot
1) Brugsch, Dictionnaire gæographique p. 1048. Dumichen i Meyers Ge-
schichte Aegyptens, I, S. 261.
Herodot. II, 42 og 46.
Leemans, Papyri Græci Musei Lugduno-Batavi Il, p. 85: zowgøov éx
US
e&
ozpL0dlsws Swdta 77, Tavponxpåownov, Tpayonpdowmov, x940x09006w—0v.
Ev Exzactov abtTæv émt x0Zov åotøra, puåoryos Eyovta Ålyuntiac, x0:
TEMLAGTVIGOS ZATACAYE %x.T. 2.
”
12 J. L. Ussing.
siger, der var en hellig Buk i Mendes, og den” Mønt, vi
strax nedenfor anføre, viser, han havde Ret; i Thmuis vidne
Monumenterne om en hellig Vædder; naar Dyrene vare for-
skellige, maa ogsaa Guderne have været det. Vi mangle
heller ikke Vidnesbyrd om, hvordan Guden i Mendes saa ud;
han havde intet Vædderhoved. Det er vistnok et Vidnesbyrd
fra en sen Tid, Kejser Marcus ÅAurelius'; men derfor kunne
vi ikke forkaste det. Paa den her afbildede Mønt?) fra
den Mendesiske Nomos ses Guden
staaende med stærkt Skæg og med
Atef påa Hovedet; paa den frem-
rakte Haand holder hån en tydelig
tegnet Buk.. Andre Mønter, af mindre
Størrelse”), vise Hovedet alene, men
uden Forandring. En anden, endnu
mindre og meget senere ægyptisk
Mønt?) viser os et ungdommeligt, uskægget Hoved med den
samme Hovedprydelse og Overskriften ØEOY PANOC: men
vi vide ikke, fra hvilken Egn af Ægypten den skriver sig, og
skulle derfor ikke gøre særlig Brug af den her. Se vi paa de
to Mendesiske Mønter, kunne vi forstaa, at Grækerne fandt, at
dette skæggede Hoved med de ejendommelige Horn havde en
vis Lighed med Pans; ogsaa denne Gud havde jo Bukken til
sit Yndlingsdyr, og ogsaa han repræsenterede Livskraften eller
Avlekraften. Urigtigt er det derimod, som ovfr. bemærket, naar
Herodot tillægger ham Bukkeben. Det er heller ikke sandsynligt,
at den romerske Nomemønt er korrekt, naar den sætter Guden
i en Stilling som Zeus eller Juppiter; han har snarere haft
Årmen opløftet, og Benene mumieagtig indbundne som Amon.
I begge Tilfælde er Forskellen betydelig; men Forvekslingen
eller Omdannelsen synes dog mulig.
1) Description de TEgypte, Antiquités, V, pl. 58, n. 26.
?) Feuardent, Monnaies de 'Egypte Romaine, p. 316, n. 3552.
3Y Feuardent, p. 332, n. 3595.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 1
«
NSSS
Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at det var to forskel-
lige Guder, der dyrkedes i Mendes og Thmuis"), Det er heiler
ikke mig, der først fremsætter denne Mening. Heinrich Brugsch
har selv tidligere ”) paa Grund af den trilingue Indskrift paa en
Træsarkofag i Berlin ment, åt Pans ægyptiske Navn var Min
eller Chem, skønt.han nu synes at være vendt tilbage til
den almindelige Forestilling, åt det skulde være Chnum. Min
kaldes han ogsaa baade af Erman ”) og af Maspero, der i sin
Guide du visiteur åu musée" de Boulaq (1884) p.158 under
n. 1728—29 med dette Navn betegner nogle Figurer, der ere
indsvøbte som Mumier påa Armene nær, og paa Hovedet have
de to lange Fjer, som Amon plejer at bære. Ja Brugsch selv
har i sine Mythologische Inschriften $. 756 meddelt Indskrifter
fra Panopolis og fra Tentyra, hvor Min eller Chem SS ۾
fremstillet i samme Skikkelse som den thebanske Amon med
den opløftede Arm. Ogsåa paa en Stele i Museet i Køben-
havn er han afbildet paa samme Maade"). Der opregnes de
Guder, til hvem der er ofret. Efter Chem kommer Anubis
som Schakal, og derefter Chnum fremstillet som Vædderen
med. Vandkrukken forån (09). Det er klart, at Chem (eller Min)
er forskellig fra Chnum, og Herodots Pan er den første, og
ikke den sidste.
Straks i Begyndelsen af denne Afhandling blev det sagt,
at Thmuis i den romerske Ikejsertid var Hovedstad i den
Mendesiske Nomos. Hverken Strabo eller Plinius nævner den:
1) Skulde det maaske være de to Naboguddomme, der ere afbildede siddende
ved Siden af hinanden i Brugschs Mythologische Inschriften S.750?
?) Brugsch, Sammlung demotischer Urkunden (1850) S. 21.
3) Erman, Åegypten und aegyptisches Leben im Alterthum S. 43.
7) V. Schmidt, Textes hiéroglyphiques du musée de Copenhague p. 5,
2d Linie. Smlgn. samme Forfatters Assyriens og Ægyptens gamle Hi-
storie S. 1048.
[4 J. L. Ussing,
men den omtales hos Josepos"). - Den laa paa den almindelige
Vej frå Alexandria til Pelusium, hvad enten man vilde gaa hele
Deltaet igennem til Lands eller, som Vespasian, sejle fra Alex-
andria (Nikopolis) til Nilens Hovedmunding ved Damiette og saa
«opad Floden langs med den Mendesiske Nomos til Staden
Thmuis», hvorfra han såa gik over Tanis og Herakleopolis til
Pelusium. Ammianus Marcellinus”) omtaler den som en stor
By. I Itinerarium Antonini nævnes den som Station baade paa
Vejen fra Memphis til Pelusium "og paa den fra Pelusium til
Alexandria. I den christelige Tid omtales den som Sæde for
en Biskop. Her residerede Serapion, den ivrige Forsvarer af
den orthodoxe Lære, som har |skrevet den hellige Makarios”
Levned, og Phileas, som led Martyrdøden under Diokletian 3).
Stadens Plads kan heller ikke være tvivlsom, då Navnet endnu
er bevaret. Med en forbavsende Troskab hæfte de gamle
ægyptiske Navne endnu ved Stedet, hvor de have staaet, selv
om der ikke er andet end en nøgen Grushanke tilbage. En
saadan Grusbanke ved Navn Tell -et-Tmai cola Ås og tæt
derved en lille Landsby Tmai el Emdid 40400 usa ligger
nøjagtig paa det Sted, der angives i Itinerariet, 22 Mile fra Tanis og
16 fra Isidis Oppidum. Her have vi altsaa Thmuis. ” Dette stemmer
ogsaa saa godt, som man kan forlange, med Ptolemæos” Angivelse
af Bredden,. 30? 50'; de nuværende Kaart vise 30? 58'. Dette
er alt sammen oplyst i Description de 'Egypte, og Stedet er
ansat rigtig påa Kaartet"). Der behøvedes ikke mere for at vise,
1) Josep. Bell. Judaic. IV, 11,5: dvarxiet ded Ton NswAov xatd tov Mevdnjørov
voprov pEype xoAsws Ønodews.
2?) Ammianus XXII, 15,6: Ægyptus...., exceptis minoribus multis, Athribi
et Oxyryncho et Tmui et Memphi maximis urbibus nitet.
Quatremére, Mémøires géographiques et historiques sur T'Egypte I,
p:1308£
Description de TEgypte, Atlas géographique pl. 35. De dér angivne
Levninger af en gammel Dæmning mellem Thmuis og Tåanis vare maaske
den gamle Landevej.
4
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 15
med hvor stor Uret Brugsch nu døher dette Sted Mendes.
Men eet vil jeg dog endnu tilføje: Mendes har naturligvis
ligget -ved den Flodarm, der har faaet Navn efter den,
men Tmai ligger omtrent to Mile fra denne og 1 Mil fra den
Tanitiske Arm. Hertil knytter sig et Sagn, der fortælles i Des-
cription de V'Egypte. En Fyrste i Tmai var fortvivlet over, at
Nilens befrugtende Vande aldrig naaede hans Land. Han lovede
da, åt han vilde give sin eneste Datter, der naturligvis var
overordentlig smuk, til den, der kunde komme med Baad til
Tmai. En af Elskerne- havde begyndt at grave en Kanal
til Staden; men en anden fik det Indfald at sætte en Baad
påa Hjul, og kom ham i Forkøbet. Han fik Datteren, og den
begyndte Kanal blev opgivet. Hvis man af det ovfr. anførte
Sted hos Josepos vilde slutte, at man kunde sejle til: Thmuis,
vilde dette være en overilet Slutning. - Vespasian sejlede til
det Sted i den 'Thmuitiske Nomos, hvor han mødte Landevejen,
som førte over Thmuis til Pelusium, formodentlig ved det
nuværende Kafr-el-Schek, omtrent ligeoverfor Isidis Oppidum.
Var han sejlet ned ad den Mendesiske Nilarm til det Sted,
hvor Brugsch vil henlægge Thmuis, var han bleven nødt til
derfra påa smalle Diger i et meget sumpet Terrain at gaa til-
bage til Landevejen.
Den Mendesiske Nilarm kaldes nu Aschmun - Kanalen, og
i Texten til Description de V'Egypte hensættes det gamle
Mendes til Aschmun. Det vilde saa endnu være det samme
Sted, blot med et arabisk Navn, som gav Floden sin Benævnelse.
Men der findes. intet Bevis herfor, hvorimod Navnet Mendes
endnu er bevaret et andet Sted, en Mils Vej højere oppe ved
den samme Flodarm; desværre ikke stort mere end Navnet.
Den Mendesiske Nilarm eller Aschmun-Kanalen kaldes ogsaa
Babr-el-Sughair, po s79% d.e. det lille Vand. Den har fuld-
stændig bevaret Karakteren af en Flod og ikke af en gravet Kanal.
Den gaar fra Mansurah i mange Snoninger imod Ø. N. Ø. til
16 J. L. Ussing.
Menzaleh, hvor den falder ud i den store Sø, der bærer denne
Stads Navn. Det var påa det Sted, hvor «den lille Flod» skilte
sig fra Nilens Hovedarm, at Araberne i Aaret 1220, efter at
Korsfårerne havde erobret Damiette, anlagde en ny Fæstning,
som skulde hindre de christne Skarer fra at trænge længere
ind i Landet. De kaldte den Al-Mansurah, d. e. den sejrrige,
og den kom til at svare til sit Navn; thi Korsfarernes Angreb
påa den mislykkedes saa fuldstændig, at de nødtes til at indgaa
en ufordelagtig Kapitulation, og endnu værre gik det 30 Aar
senere da Louis den Hellige her led det afgørende Nederlag og
selv blev tagen til Fange. «Den lille Flod» hedder i- Joinvilles
Histoire de Saint Louis «le fleuve de Rexi». Udgiverne antage
Rexi for at være Rosetta (Raschid). Dette er umuligt; end
ikke den simpleste Deltager i Felttoget kunde gøre sig skyldig
i en saadan Forveksling. Der. maa have ligget en By af dette
eller et lignende Navn ved Aschmun- Kanalen. Det franske
Kaart angiver i Virkeligheden ogsåa en halv Mil nedenfor
Aschmun en Landsby ved Navn Daraksch. Det er sandsynligvis
denne, der i det 13de Aarhundrede har været Egnens Hoved-
stad og givet Floden Navn. Endnu i Begyndelsen af dette Aar-
hundrede laa «den lille-Flod» som en dyb Grav foran Byen; senere
hår man for at forøge dens Vandmængde afbrudt Forbindelsen
her og ladet den modtage sit Vand højere oppe fra, igennem en
6 Mile lang gravet Kanal; men det gamle Flodleje tæt udenfor
Mansurah kan endnu med Lethed forfølges. Faa Minuters Vej
udenfor Byen, ved Broen, hvor Kanalen begynder, er Stedet,
hvor Fiskerbaadene fra Menzaleh og Postdampskibet lægger til.
Sejler man med dette ned ad Floden, kommer man efter
2/2 Times Forløb til en ret betydelig By paa Flodens venstre
Side; den hedder Dekernes. Ligeoverfor den ligger Landsbyen
Mit - Rum (d. e. Grækerbyen)"), og en halv Mil Syd for denne
]) Paa det franske Kaart kaldes den Mit Kouneh, vistnok blot en fejlagtig
Læsning af Manuskriptet.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 1
QT
ligge nogle Grushøje, som vise, at der har staaet en gammel
Stad. Paa det franske Kaart betegnes dette Sted med Navnet
Debeleh, og Textens Forfatter mener, det var det gamle Dios-
polis. Mig blev Stedet vist som Tell-el- Mint, d. e. Ruinhøjen
Mendes. Saaledes er det ogsaa betegnet paa Kaartet i Bådekers
Rejsehaandbog, og jeg har ingen Tvivl om, at dette er rigtigt.
Det måa indrømmes, at heller ikke disse Høje ligge ved Nil-
armen, men en halv Mil sydligere; men i en saa lav og
sumpig Egn kan Flodløbet have flyttet sig, eller det hele kan
have været en Sø.
Alle de gamle Ruinsteder i Deltaet frembyde et sørgeligt,
trøstesløst Skue. Næsten ikke en eneste Stump af de mægtige
Granitbygninger staar opret; alt er kastet til Jorden, Granit-
stenene ere slaaede i Stykker og for en stor Del bortførte, og
hvad der var Kalksten, og det var Bygningernes Fundamenter,
er helt forsvundet; det er brændt til Kalk, som man ellers
havde maattet hente langvejsfra. Beboernes Huse, der i Al-
mindelighed vare opførte af soltørrede Sten, ere ved Regn og
Oversvømmelse sunkne sammen til formløse Masser, og de
Høje, som derved opstode, ere gennemrodede af Bønderne,
som i de gamle Mure og det Affald, de gemte, fandt brugbar
Gødning og Jord til deres Marker. Nu ligge de som sorte
Grusbunker, undertiden oversaaede med smaa Potteskaar, naar
Stedet ogsaa har været beboet i Romertiden; der vokser knap
et Græsstraa paa dem. Det sørgelige Udseende af Højene ved
Mendes bliver ikke synderlig forbedret ved at hele Egnen er i
høj Grad sumpet. Den halve Del af Aaret staar den under
Vand, og den anden Halvdel er der ingen, der gør sig den
Ulejlighed at dyrke den; det vilde kræve betydelige Kanalanlæg.
Hvad man nu sér af den oldægyptiske Stad, indskrænker sig til
nogle enkelte Blokke af rød Granit, stærkt medtagne af Aar-
hundreders Regn. Ingen Hieroglyfer var at finde påa dem;
ingen arkitektoniske Profiler var at se; jeg kunde kun be-
mærke, at et Par Stenblokke syntes at have hørt til et lille
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 2
18 J. L. Ussing.
Kapel eller Ædicula. Det siges, at der enkelte Steder i Husene
i Mit-Rum og Dekernes skulle findes Granitstene fra Mendes;
men jeg havde ikke Tid til at opsøge dem.
Større Udbytte giver en Rejse til Thmuis. Den første Sta-
tion paa Jernbanen fra Mansurah til Kairo hedder Simbellauin.
Derfra har man knap to Timers Æsels-Ridt til Landsbyerne
Ibn Salam og Tmai el Amdid, hvorved de store Grushøje ligge,
som benævnes Tell-et-Tmai. Deres Udstrækning er ret anselig;
man ser, det har ikke været nogen lille By. Saa snart man
kommer såa nær, at Højene hæve sig tydelig i Horizonten,
undres man over at se noget, der ser ud som et højt firkantet
Taarn. En halv Times Tid derefter befinder man sig paa Toppen
af Højen ligeoverfor den uhyre monolithe Nische, som er af-
bildet påa medfølgende Tavle I—II, med Undtagelse af Obelisken i
Heliopolis og Pompeius' Søjlen ved Alexandria det eneste Monu-
ment fra Ægyptens Oldtid, som endnu findes staaende i Nedre-
Ægypten. Den bestaar af en eneste rød Granitblok, næsten
7 Meter høj; i denne er udhugget en firkantet Nische, hvis
Gulvflade er omtrent 2,70 i Kvadrat.
Monolithe Kapeller ere ikke sjældne i Ægypten; man kunde
snarere sige, det betragtes som en Selvfølge, åt Gudens Aller-
helligste er udført af en eneste Sten, og af og til, især i den
senere Tid, blive Dimensionerne kolossale. Herodot omtaler en
saadan i Buto og en anden i Sais!). Denne sidste havde ud-
vendig en Længde af 10 Metres, en Bredde af 7 og en Højde
af 4 Met.; indvendig henholdsvis 9, 6 og 2/2 Metres.. Den var
bragt fra Stenbrudene ved Elephantine til Sais, men Kong Amasis
havde ladet den ligge udenfor Templet; den var ikke ført ind
til sin bestemte Plads. I Almindelighed have saadanne Ka-
peller lignende Forhold som det i Sais: Længden eller Dybden
er større end Højden; i Thmuis er det omvendt, og Kapellet
kan sammenlignes med en Nische. Ogsaa herpaa haves ad-
1) Herodot II, 155 og 175.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 19
skillige Exempler, navnlig fra en senere Tid. Et Exempel fra
Philæ er afbildet i Description de 'Egypte, I, pl:10, n. 5—7.
I Apollinopolis parvå, nu Kus, (se Description de ''Egypte, IV, pl. 1)
findes et mægtigt Monument af denne Art; dets Højde er ud-
vendig 13/2 Metr., inde i Nischen 7, og Nischens Gulv er 3 Metr.
i Kvadrat. Fronten er helt bedækket med Hieroglyfer; over
Nischen ses den bekjendte ægyptiske Huulkarnis med den vingede
Solskive og derover Indskriften ) BA<IAI<X<XA KAEOMATPA
KAI BA<IAEY< MTOAEMAIO£ OEOl| METAAO! ØIAOMHTOPE<
[KAI <OQTHPE<| KAI TA TEKNA APOHPEI OEQ! MEFI<TOJ KAI
TOI< <YNNAOJ< OEOI<. Den henhører altsaa til Iste Halvdel
af det Aarh. f. Chr., og har været indviet til Horus. I Antæo-
polis (Description de FEgypte IV, pl. 38) findes en lignende,
men mindre og meget senere, som man bl.a. kan se deraf, at
Pyramiden paa Taget er bleven meget højere. Nischens Gulv-
flade har en Dybde af 1,58 Metr. og en Bredde af 1,13. Endnu
mindre er et Monument fra Heptanomis (Descr. de TEg. IV, pl. 67,
n. 2—6); Nischen har indvendig en Højde af 0,95, en Dybde
af 0,693 og en Bredde af 0,44; ligesaa et fra Mohallet el Kebir,
en By i Deltaet N. O. f. Tanta (Descr. de TEg. V, pl. 30), hvor
Nischen indvendig har,en Højde af 1,22 og en Bredde af 0,45.
Endelig maa endnu nævnes de to monolithe Nischer, som
findes i Museet i Louvre, den ene fra Amasis', den anden fra
Ptolemæos VIF's Tid ?).
Men Nischen eller Kapellet i Thmuis har eet, hvorved den
skiller sig fra alle de andre. Den øverste Trediedel eller lidt
mindre er afdelt fra det øvrige ved en Hylde, der, da den er
udhugget af den samme Sten, som det øvrige, selvfølgelig er
temmelig svær. Et Analogon dertil findes vistnok i et Billede
fra Theben, som forestiller en Procession med Amons hellige
1) Corp. Inser. Græcar. III, n. 4716 e.
7) E. de Rougé, Notice sommaire des monuments éægyptiens du musée du
Louvre (1860). p. 44.
20 J. L. Ussing.
Baad og Kapel). Ogsaa der er den øverste Del af Kapellet
særlig afsondret, og i denne sidder en Gud med Vædderhoved
paa Hug imellem to staaende vingede Væsener.
Langs med Yderkanten af Nischen gaar en Fals, hvori der
findes en Del ejendommelige Stenfremspring, 7 paa hver Side.
Det synes derefter, som om Kapellet hår kunnet lukkes med
en stor Dør eller Træskærm, der da hår hvilet påa disse
Fremspring.
Kapellet staar påa en svær Granitsokkel; men under denne
ligger et Fundament af Kalksten, hvis Blokke ofte ere halvanden
Meter lange og halv saa høje. Dette Fundament strækker sig
en lille Smule ud til Siden, og det har tidligere strakt sig læn-
gere; men Beboerne i Omegnen, der ere meget begærlige efter
Kalksten, som de ellers maa hente langvejsfra, have sønderslaaet
og røvet det, og ere endnu i Færd med dette Arbejde. Hvor
langt det har strakt sig, vide vi ikke; men det er ikke umuligt,
at der kan have staaet en lignende, maaske mindre, Nische
påa hver Side, saa at det ikke har været en, men 3 Guder,
der dyrkedes her, som det var Tilfældet mange Steder i
Ægypten, f. Ex. med Isis; Osiris: og-' Horus, "med! Amon,
Mut og Chons ;o. aa. I. Vilde: man gaa ud, frå uden"ovfr.
beskrevne Stele, der er funden her, kunde man tænke paa
Chnum eller Binebtet, Hamchit og Horpachrut, og mån kunde
tænke sig, at en Afbildning af Vædderen kunde have sin Plads
paa Hylden ovenfor. Dog dette er kun løse Formodninger ;
thi vi se kun den ene Nische. I en ikke ubetydelig Afstand fra
denne ser man en Mur af soltørrede Sten, der indhegnede den
firkantede Plads, hvorpaa den stod. De sorte Vægge staa der
endnu i en anselig Højde, og man kan maale de gamle Mur-
sten, omtrent 0,40 M. lange og 0,10 tykke.
Hvor gammelt Monumentet er, vover jeg ikke at afgøre.
]) Lepsius, Denkmåler III, 1896, og derefter Meyer, Geschichte des alten
Aegyptens, II, S. 257.
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. 21
Det har i sin Tid været prydet med Hieroglyfer, og endnu
Wilkinson, der i Murrays Handbook for travellers in Egypt be-
skriver denne Ruin, kunde læse «Amasis” Fornavn»; men nu
har Vejrligets Ødelæggelser, som det synes, revet alt bort; jeg
kunde ingen Hieroglyfer se.
Foruden den ovenfor omtalte store Stele med Hieroglyf-
indskrift er der ogsaa i '”hmuis fundet en anden lignende, men
mindre, der ligeledes er udgivet af Brugsch"). . Fremdeles ejer
Museet i Bulak nogle prægtige Sølvkar. der skrive sig derfra
(se Masperos Guide du visiteur (1884) n. 2949, 2961, 2968 og
2970), en grøn Brændt-Lers Statuette åf Pharao Nephorit fra
XXIX Dynasti (Maspero p. 89, n. 3927), samt en staaende lille
Statue af en Skriver, der med begge Hænder holder et lille
Ædicula med Osiris som Mumie, se Maspero anf. St. p. 243,
n. 4442. Hans Navn læses Zabinibdidnamu; han er Søn af en
Sangerinde for Binibdid ved Navn Tikhut og Nsimthit, og han
henføres til AXI—XXIIE Dynasti. Men særlig ville vi mærke en Art
Monumenter, hvoraf en stor Del endnu findes paa Stedet. Det
er de svære ovale Granitsarkofager, der hverken påa Grund af
deres Form eller deres Størrelse kunne have været bestemte til
at gemme Menneskelig. Det har aåabenbart været Ligkister for
de hellige Væddere, af samme Art som Apissarkofagerne i
Gravene ved Sakkåraåah, men selvfølgelig meget mindre. Mariette
har i sine Monuments divers pl. 42 afbildet en Del saadanne;
men der savnes jo desværre Text til nærmere Oplysning. De
Sarkofager, der endnu ligge imellem Grushøjene, have væsentlig
to Former; naar Laagets Form tages med i Betragtning,
kunde man sige 4. Den ene er i omstaaende Træsnit Fig. 1
a—6c. gengivet, som den viser sig fuldstændig, i Gennemsnit
og sét ovenfra uden Laag. Denne Art, som plejer at være af
sort eller mørkegråat Granit danner en Oval, hvis indven-
dige Rum er 1,41 Metr. langt og 1,26 dybt, den anden, som
1) Brugsch, Mythologische Inschriften S. 738 fr.
99 J. L. Ussing.
il
i
MILNER
|lhgee
(tt
” IlklE
Me SPA ill =
ESS Er
HUL NH ||
||
ilt ML NR
|
RL
UN)
(i
m—
bp
DD
É É
PSISS UDD
SD
X9
BE
Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
i Almindelighed er af rød Granit (Fig. 2), bryder Ovallinien ved
at gøre Plads til Dyrets opbundne Forben, som var det til et
| Å
An HA | N nt: VIL AN
Ali! mm tion Il | till) NR
NL, | HL | Nm IN NH) URKL 10
KHL "| mM
Fig. 2.
Menneskes Skuldre. Disse ere oftest lidt mindre, 1,37 M. lange
og 0,90 dybe. En Sarkofag af sort Basalt har undtagelsesvis
Laaget smykket med Billeder og med en lang Hieroglyfindskrift.
Den er bragt til Bulak, og beskrevet af Maspero i hans Kata-
log n. 5574. «Paa den ene Side ser man den nordlige Himmel,
påa den anden den sydlige; begge fremstilles ved Gudinden
Nut, hvis Legeme som en Hvælving strækker sig over Dagens
og Nattens tolv Timer. Til venstre, d.v.s. i Øst, fødes Solen
som Barn imellem to Figurer, der synes at være et Billede paa
den evige Tid; i Vesten synker den ned og dør imellem Armene
påa de to Kvinder, der græde over Osiris, Isis og Nephtys.
Indskriften tiltaler den afdøde Vædder som Bionch (Ba-anch),
Osiris” levende Sjæl». Monumentet tilhører Ptolemæertiden.
w
rs
J.L. Ussing: Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten.
Efterskrift.
Den Advarsel, jeg ovfr. S. 3, henkastede om ikke at bygg
nye Hypotheser paa tvivlsomme eller fejlagtige Præmisser, for-
anlediges jeg ved en nylig udkommen Afhandling til at gentage.
En af de dunkleste Perioder af Ægyptens Historie er det 21de
Dynasti. Manetho kalder Kongerne Taniter, og nævner 7, af
hvilke den første er Smendes. Dette synes at være samme
Navn som Ismandes, der efter Strabo havde bygget Labyrinthen
og var begravet der, og som af samme Forf. identificeres med
Grækernes Memnon, Diodors Osymandyas. Denne er nu uden
Tvivl Amenoph eller Amenhotep af det 18de Dynasti. Altsaa
Manetho henfører ham til 21de, Strabo og Diodor til 18de
Dynasti; hvem skulle vi følge? Kan ikke Ægyptologien vejlede
os? E.Brugsch og Bouriant have i Le livre des Rois (1887)
p.94 ment at finde Smendes' Navn paa Guldblade fra Tanis,
hvor de læste Si-mentu. Dette kunde synes ret sandsynligt ;
men Naville paastaar, at Navnet maa læses Si- Amen, og nu
har M. Daressy i Masperos Recueil des travaux relatifs å la
philologie et TParchéologie égyptienne et assyrienne vol. Å,
livr. 3—4, p. 138, ment at finde Kongens Navn i Stenbruddene
i Gebelén i Øvre-Ægypten, i Era pen i i RR , Nes-bi-tat, idet
nes (nsi) skulde være det græske C, og det øvrige Mendes,
altsaa Zuévdnc. Her er saa vidt, jeg skønner, en Tilsnigelse.
Brugsch havde ment, at Bi-neb-tat betegnede Mendes; nu skal
Bi-tat alene gøre det. Var det første lidet sandsynligt (se S. 10),
bliver det sidste det endnu mindre. Vi maa hævde, at Monu-
menterne vise, at Væddergudens By er Thmuis, og at der skal
andre Beviser end de hidtil fremførte for at gøre Tat eller
Bi-tat eller Bi-neb-tat til Mendes.
— == .
1) Strabo XVIL, 1, 37 og 42; der kan ikke være Tvivl om, at der har
staaet samme Navn begge Steder. Diodor I, 47 ff.
TeobseL I
E =g fr [ al ERNE SERGE ( >
Ee— SS: NE er ; S
SSR STERNS NE. Fy
==
SI BE SES SX Ka) SSD VA SES OX
LES ODSESSSSEREEREE SSR
= NR SSD SNS SED SSNSSSES=
NSSS SVERRE Ses SEES
h KS S SS DES SS CSS: xx =
IS EN SS SES SSR =SSSSESS SSSSSSS5k =sSSs=s
> cx5 SERKXSS == SES SDS s S
SNS SSR SSR SSSSISSSSS =SSSSS
SES Ser 3322 id
— |
a = 5 => mi SSIKIY
SS EET HISSSIS FEER pers IVES SS
SISSE SSR ==
GG
DÅ
ES,
|
mv
|
|!
(|
li
|
il
i
|
ø
É DD
2
== sg mf ERE - E SS X
SS ken TR Eg NV DS RE = SNNNN
SSD I] 2 Ni: Er enenE g SET ETS: = = SR MA
ER SÅ mir E E: cz ER i SS: SEIN NY
| SSR =eeererER - ha SIE — li g £ SSSEN SS
Øg
; Hi
i,
ILSE
DØ
4
Pacht.&- Crone photo lith
A:D.V. S. Overs. 1889. Ussing. Mendes øg Thmuis
i TERN
hit alt F
(ll ME | li
ett
I EM in UD [
i ATM HEE:
Alt ma JE i Mi il [rn
MAL || (f
HB HH li i fi NUL E i i
fg n Ø | (SL
ibm | rt
[IN y ; | | lip
Hen i Al IN
ft s | [Ih re IM
un: SAHL
É Hill
SVÆR
; HØ fil
' UA
|juptslij
MD
> mm
Ø fm. re NT Krum mm
n ii ig efi É Æ”
fn EN] w
I
ft
| fm TU
Ir til Til HD
ll: Mi
I im
lg til; mutt | Ul
Ih Mu HT | fy
dali t |
— fl | fu DL ll:
FAAR
EMU
i | | II Ul
|| ol Shi] hi Å
ti! Ull " H
IU DL
i JA) lil
lit lir UNE NU
dl
(B/GE let,
FS BREST ry, Er É ck
En en — 3 = ==
eee le Frege ELSE = SEE SEE ma DE
— === er i: : EET EDER
Di hj
tj Uma.
(9)
(ud 2 |
Quel nombre serait å préférer comme båse de
notre systéme de numération ?
æg
T. N. Thiele.
(Communiqué dans la séance du 2 novembre 1888).
start du calcul a une telle importance non seulement pour
les mathématiciens, mais aåussi pour toutes les classes de la
société, qu'il est dun grand intérét que la question de savoir
si Ton a fait un heureux choix en prenant le nombre dix pour
base de notre systéme de numération, recoive une réponse
claire et præcise.
Nos contemporains ne sont certainement pas responsables
de ce choix, décidé déjå dans Vantiquité par nos ancétres, qui
ont choisi les noms des nombres å une époque ou ils ne
savaient guére compter que sur les doigts. Les générations
suivantes, bien que plus aåvancées, ne pouvaient cependant
que poser la question, Varithmétique étant encore dans son
enfance, et, dans leur incertitude, elles ont été conduites å
des systémes irréguliérement composés dont on a encore des
exemples, notamment dans le calcul des nombres complexes
(jours, heures, minutes, etc.). L'arithmétique moderne, qui
aurait pu, il y a longtemps, répondre å notre question, a pré-
féré, non sans des raisons bien graves, d'employer ses forces å
introduire plus d'ordre systématique dans I'emploi des nombres
26 T. N. Thiele:
et plus dunité entre les nombres .écrits et parlés, et, dans ce
but, elle åa då, tant pour le calcul pratique que pour la plupaårt
des noms des nombres, naturellement s'appuyer sur le systéme
dont Tusage était le plus universel, c'est-å-dire sur le systéme
décimal. Maintenant que ce syvstéme a été introduit dans
. presque tous les systémes de monnaies et de mesures, il fåut
évidemment poursuivre partout ces ræformes, car mieux vaut
employer un seul systéme, méme mauvais, d'une maniére
genérale et rationnelle, qwun mélange quelconque de systémes
différents.
Mais peut-étre aurait-on mieux fait encore si, avant de
monopoliser le systéme décimal, on en avait comparé les
qualités avec celles d'autres systémes. En tout cas, on doit
du moins, en Vacceptant, savoir s'il est bon en soi ou siil
faut le considérer comme un mal nécessaire. Dans ce dernier
cas, il doit avoir des conséquences malheureuses; mais dåt-on
méme pour toujours renoncer å y remédier å fond, il importe
cependant d'en connaitre Vorigine, Pétendue et les particularités
afin de les adoucir autant que possible.
Notre question doit étre envisagée å différents points de
vue, maåis tandis que quelques-uns s'imposent méme å ceux
qui se bornent å un examen tout superficiel, il en est d'autres
non moins importants dont n'ont pås encore assez tenu compte
les auteurs qui ont le mieux traité cette matiére.
Il est naturel qu'on reléve tout d'abord que les régles de
la divisibilité des nombres dérivent de lå divisibilité du nombre
choisi pour base du systéme et de ses autres propriétés arith-
métiques, et par suite que ces régles changent åvec le choix
de la base. Que la division par 3 et pår 7 ne donne pås en
général des fractions décimales finies, et que la régle de divi-
sibilité par 7 soit trop compliquée, ce sont lå des griefs bien
connus contre le systéme décimal, mais qui ne tirent pas å
conséquence. En effet aåucun systéme ne peut donner de
développements finis, si ce n'est pour un petit nombre de frac-
Quel nombre serait å préférer comme base? 97
tions, ni nous dispenser de recourir å des calculs approximaåtifs,
etuquant aux régles de. divisibilité, le choix de la base ne
saurait non plus satisfaire å toutes les exigences. Les avan-
tages et les défauts se compensent plus ou moins dans tous
les systemes, mais ni les uns ni les åutres n'ont grande im-
portance. Le résultat le plus certain åuquel on arrive en
partant de ce point de vue, c'est que la base du systéme doit
étre un nombre pair, car le nombre deux se distingue de tous
les autres par tant de propriétés remarquables, et figure si
souvent comme diviseur dans les calculs théoriques et pratiques,
que ce n'est pas impunément qu'on négligerait de le prendre
pour diviseur de lå base. Je dois néanmoins faire observer
que jai fait assez de calculs dans le systéme de numération
trinaire, pour m'assurer que les défauts de cette base ne sont
pås aussi grands qu'on pourrait le croire, et qu'elle présente
méme quelques avantages, par exemple dans l'extraction des
racines cubiques. Il est en outre évident que les grands nom- i
bres premiers ne sauraient convenir comme båses ni comme
diviseurs de la base dun systeme, mais je ne crois pas qu'on
puisse décider si V'on doit præférer une båse ayant pour divi-
seurs 3 ou d5 å coté de 2, ou une base renfermant quelque
puissance de ces nombres premiers (par exemple, si 20 vaudrait
mieux que 10, 12 ou 18 mieux que 6). Au point de vue de
la théorie des nombres, il y åaurait un grand avantage å prendre
pour base une puissance dun nombre premier; mais les déve-
loppements finis des fractions seraient alors assez rares.
Si ces considérations devaient décider du choix d'une hase,
le systéme par six réunirait peut-étre une majorité; toutefois,
il est å prévoir qwil y åurait une minorité considérable pour
témoigner combien ont peu de valeur, sous ce rapport, les
avantages que le meilleur des systémes peut avoir sur ses
concurrents.
Mais il y a bien autre chose å considérer, et beaucoup
de calculateurs ne manqueront pas surtout de rappeler que les
28 T. N. Thiele.
grandes bases ont sur les petites cet avantage, qu'on peut
écrire le méme nombre avec moins de chiffres et, par suite,
que tous les calculs peuvent s'effectuer avec un nombre moins
erand d'opérations.
C'est parfaitement exact. Si un nombre, dans le systeme a,
s'écrit avec a chiffres et, dans le systéeme & avec 2 chiffres,
on aura en moyenne:
aloga = plog6,
c'est-å-dire que le nombre des chiffres est en raison inverse
des logarithmes des bases, et les logårithmes croissent, on le
sait, avec les nombres.
Mais il faut aussitét ajouter que les logarithmes croissent
dans une proportion bien plus faible que les nombres, lorsque
ceux-ci ne sont pas des plus petits. Pour écrire un nombre
qui a six chiffres dans le systéme décimal, il faut employer
dans
le systeme par 2 derlrran2Oehnes
— — 3 hr rer Sr
— =—— f 9 å 10 —
— — 6 Bed KS
—- 8 (See TT
sdtg. sæd 10 6 =
— — 16 bi —
ne fried 36 ” Ser
— — 100 3 ==
— -— 1000 2 =—
— — 1000000 I —
L'avantage immédiat que présente Vemploi d'une grande
base dans Vécriture des nombres doit donc étre regardé comme
un petit avantage facile å compenser.
Mais il est évident qwil ne suffit pas ici de compter les
chiffres; il faut aussi tenir compte de leur degré plus ou
moins grand de simplicité. En recherchant si le systeme
Quel nombre serait å préférer comme base? 29
et
décimal peut étre regardé comme avantageux, on n'est pas
tenu de toujours en employer les chiffres conventionnels dans
les autres systemes. On doit pouvoir, pour chaque base, se
servir du systéeme de signes qui est le plus commode; or,
comme le nombre de ces signes est représenté par la base
elle-méme, et que la difficulté de les écrire de maniére quiils
se distinguent facilement les uns des autres, et de les lire
ensuite, croit évidemment avec leur nombre, cette difficulté se
præsente comme un produit de deux facteurs, dont Fun, nous
Pavons vu, décroit faiblement, tandis que VPautre croit avec lå
base, et la réponse definitive dépend de la quantité dont ce
facteur croit. Mais la réponse å faire n'est pas aussi simple
que pour Vautre facteur.
La difficulte d'écrire chaque signe distinctement dépend
non seulement de la grandeur de la base, mais aussi de så
divisibilitée. Bien que je ne sois pås å méme de déterminer lå
forme de cette dépendance, il me semble cependant évident
que les inconvénients des grandes bases se manifestent sur-
tout lorsque la base est un nombre premier; chaque divisibilité
de la base doit pouvoir, d'une maniére ou de Vautre, faciliter
Pécriture et la lecture des nombres, et ne peut jamais nuire;
car on pourrait autrement, en choisissant arbitrairement les
signes, se placer dans les mémes conditions que si Von avait
affaåire å des nombres premiers.
S”il s'agissait seulement de copier des nombres déjå écrits,
on pourrait prendre pour base des nombres premiers assez
grands sans recourir å des signes trop compliqués; mais il
faut comprendre ce qui est écrit et, pår conséquent, on doit,
å la seule vue d'un signe, savoir quel en est le rang .et quelles
sont les propriétés les plus simples du nombre. Or, d'aprés
Texpérience que j'en ai faite, je dois douter qu'il soit humaine-
ment possible de prendre pour base un nombre premier plus
grand que 30. J'ai en effet profité de la circonstance que Val-
phabet nous offre une série de signes dont Vordre est bien connu,
30 T. N. Thiele.
pour essayer d'un systéeme de numération å grande base; å
PVaide de quelques suppléments pris dans des alphabets étran-
gers, j'ai formé des chiffres pour un systéme par 30, et fait
une série de calculs dans ce systéeme, sans me servir, pour
me faciliter mon travail, de la divisibilite de cette base.
Cet essai m'a laissé Timpression que non seulement il
est impossible, avec un pareil systeme, d'effectuer des calculs
d'une maniére indépendante — nous reviendrons plus loin sur
cette question — mais åussi que VFécriture et la lecture des
nombres deviennent extrémement difficiles. Pour éviter les
confusions, il fåut que les signes soient écrits avec lå plus
grande præcision, et lå connaissance que, par leurs autres
applications, on å acquise de leur ordre de succession, est tout
a fait insuffisante pour pouvoir juger rapidement lequel de
deux nombres est le plus grand. J'avais en outre toute la
peine du monde å me rappeler les nombres qui étaient pairs
ou divisibles par un des autres facteurs, 3, 5, 6, 10, 15, de
la base, et me crois donc autorisé å affirmer, d'une part, que
les difficultés, en ce qui concerne Vécriture et la lecture des
nombres dans les systémes å grande base, croissent avec. une
telle rapidité que la limite du possible va å peine jusqwå la
base 30, et, de VFautre, que Vavantage d'écrire les nombres
avec moins de chiffres est bien plus que compensé par lå
difficulté de distinguer les uns des autres les nombreux chiffres
dun pareil systeme.
Quant å conclure de lå que Vinconvénient inverse de devoir
employer plus de chiffres pour écrire les nombres dans les
systemes ayant pour base un nombre premier plus petit que
10, serait compensé par la possibilité d'exprimer chaque chiffre
par un signe plus simple que dans le systéme décimal, je ne
crois pas pouvoir le faire, car; il ya ici å tenir compte de
certaines considérations secondaires. Il faut, par exemple, que
toutes les places søient remplies et que les signes mal écrits
puissent étre corrigés avec précision; or, comme tous les
Quel nombre serait å préférer comme base? al
signes, méme les plus simples, doivent sauter aux yeux, les
petites bases ne såuraient guére présenter de grands avantages
pour Vécriture des nombres. Bien que j'aie fait beaucoup de
calculs précisément dans des systémes å base trés petite, je
ne puis cependant, relativement å cette question, mettre dans
la balance les résultats de mes expériences, car, pour des
raisons faciles å comprendre, je n'ai employé que des signes
peu différents de ceux du systeme décimal, et mai ainsi obtenu
dautre avantage que de pouvoir écrire couramment les nom-
bres composés.
Comme étant en étroite connexion avec ce qui préceéde,
je rappellerai que la plupart des hommes ne peuvent, å pre-
miére vue et sans les compter, juger que d'un trés petit
nombre d'objets. Je suis moi-méme, par exemple, hors d'état,
dans ces conditions, de juger d'un nombre renfermant 5 ou 6
unités, et je ne connais personne qui puisse distinguer entre
S et 9 unités å moins, sans en aåavoir méme conscience, de
les compter d'une maniére ou de Vautre. Aussi y a-t-il une
grande différence dans le degré de clarté des idées quwon se
forme des nombres, méme des petits. Ce n'est pas non plus
une petite affaire de diviser å vue d'æil un intervalle en 10
parties égales, et méme aprés un long exercice, j'ai la con-
science que je commence toujours par une division præéalable
en deux ou en quatre parties. La circonstance que, dans les
systemes å tres petite base, tous les signes simples correspon-
dent å des nombres dont lå signification est immédiatement
claire pour lå plupart d'entre nous, constitue pour ces systémes
un avantage qui peut bien compenser I'emploi d'un plus grand
nombre de signes.
S'il est difficile de juger des avantages que présentent
pour Vécriture des nombres les systémes qui ont pour base
un grand nombre premier, il Vest encore davantage de se pro-
noncer sur ceux qui peuvent résulter de la divisibilité de la
base. Mais ils ne sauraient étre bien grands si Von en juge,
Sø T. N. Thiele.
d'une part, par le systéme décimal, on les chiffres indiens ont
été pendant si longtemps en usage, bien qwon wait par eux
tiré aucun avantage de la divisibilité de 10 par 2 et 5, et, de
Fautre, par lå circonstance que les grands défauts des chiffres
romains w'ont pu étre compensés par Vavantage que la divisi-
bilité et les restes de la division par 5 ressortent clairement
dans ces chiffres.
Par contre, on voit clairement quelle est la conséquence
du choix d'une puissance pour base d'un systéme de numéra-
tion. Si, par exemple, les chiffres de notre systéme décimal
avaient été choisis aussi heureusement que possible, on saåaurait
en méme temps quelle est lå meilleure maniére d'écrire les
nombres dans les systémes par cent ou par mille, å savoir en
groupant deux par deux ou trois par trois les chiffres du
systeme décimal. Il serait alors assez indifférent d'écrire les
nombres dans des systémes par telle ou telle puissance de la
base, V'avantage obtenu par P'emploi d'un nombre moins grand
de chiffres étant compensé exactement par la géne d'avoir å
écrire chacun des signes composés de ces systémes. Les
écarts de cette régle se réduiraient sans doute, d'une part, å
la næcessité de remplir quelques places vides avec le signe 0,
et, de Pautre, å la possibilité d”apporter quelque simplification
dans les signes composés qu'on emploie, ce qui aurait surtout
de Vimportance pour un systéme par puissance d'une trés
petite base.
Toutefois, le résultat auquel nous sommes arrivé jusqu'å
présent se borne en somme å ceci, que, en dehors des grands
nombres premiers et des nombres impairs, qui évidemment
sont impossibles comme bases, c'est seulement dans des points
secondaires que le choix de la base fait quelque différence, et
cela soit quwon considére les propriétés arithmétiques ou la
facilité å écrire et å lire les nombres. Mais nous n'avons pås
encore abordeé le point capital, et n'avons encore obtenu d'autre
résultat que le droit de faire abstraction d'une série de con-
Quel nombre serait å præférer comme base?
us
SE
kd
sidérations qwon a souvent cherché å faire valoir, maåis, comme
nous Vavons montré, avec peu de raison.
Nous posons maintenant ces deux questions: d'aprés quel
systéme de numération est-il le plus facile d'apprendre å cal-
culer et surtout de pratiquer Vårt du calcul dans så forme
approximative? Le systéme décimal peut-il étre considéré
comme satisfaisant sous ces deux rapports ?
L'enseignement du calcul comprend non seulement une
partie mathématique qui est commune å toutes les bases, mais
aussi une partie qui doit étre- apprise par cæur, å savoir les
tables d'addition et de multiplication. Pour apprendre la table
d' addition et la petite table de multiplication dans le systéme
åa base a, il fåut s'approprier respectivement tdr)
(a — 1) (a — 2)
2
et
Eg
ræsultats, sans compter les propositions géné-
rales sur les propriétés particuliéres de 0 et de 1, cest donc
((a—1)? résultats qwon doit se graver dans lå mémoire. Par
conséquent
Le systéeme par lå base la plus petite possible, 2, demande
seulement qu'on se rappelle une chose, å savoir que 1— 1
Slem:
Le systéme pår 3 en demande 4
2 52 == KOL SE ØS NM JKE BRS Se EAR
Le systéme par 4 en demande 9
1Æ1—=2;1+92— 3, 1+3—110 iD NOMMRO FASE KRO
re Re je see tja nalg
AND HAS
3] =——= [2
Le systéme par 6 en demande 25
— deécimal EU 81
|
par 16 =z 225
Et, quåant au travail de la mémoire, il ne suffit pas d'ac-
quérir une connaissance approximative et de pouvoir répondre
aprés un moment de réflexion, mais il faut se rendre compléte-
ment maitre de lå maåtiére, de facon å avoir en tout temps et
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889, 3
34 T. N. Thiele.
sans jamaåais se tromper lå réponse préte, car autrement il
est impossible de calculer d'une maniére utile en avant con-
fiance dans Vexactitude des résultats.
Le nombre des résultats particuliers qu'on doit se rappeler
croit beaucoup plus råapidement que les bases elles-mémes ;
mais ce nombre méme ne peut en aåucune facon donner la
mesure de la difficulté du travail d'appropriation, car, pour
chaque nouveau résultat particulier, cette difficulté est déter-
minée par le nombre de ceux qwon s'est déjå appropriés, et
qui tous doivent étre indépendants de ce dernier; c'est pourquoi
il convient plutét de prendre pour cette mesure le carré du
nombre des résultats particuliers. Mais ce quw'on a appris, il
faut le fixer par un exercice qui doit étre continué jusquwå ce
que chaque résultat particulier se soit présenté assez souvent
pour se graver dans la mémoire, et ce travail est d'autant
plus long que la base choisie exige la connaissance d'un plus
grand nombre de ces résultats. D'aprés cela on doit admettre,
deux bases étant données, que les difficultés qu'elles présen-
tent pour le travail d'appropriation sont entre elles dans un
rapport plus grand que le rapport de leurs quatriémes puis-
sances, mais plus petit que celui de leurs sixiemes puissances,
et qui, pår conséquent, correspond å peu prés å celui de leurs
cinquiémes puissances.
En comparaison avec le systeme décimal, Yexercice du
calcul dans le systeme binaire ne conterait donc aucune peine ;
dans le systéme par quatre, il exigerait un centiéme du travail,
dans le systéme par six, un treiziéme, et dans le systéme par
seize, dix fois autant de travail qwil en cotte pour apprendre
les tables connues du systéme décimal. L'expérience que jai
faite de ces systémes s'accorde bien avec cette évaluation. Il
faut en outre se rappeler que ce travail ne se. borne pas å
une premiére appropriation, måis que, pour conserver la pra-
tique qwon a acquise, il est nécessaire de s'exercer souvent,
surtout aprés les périodes pendant lesquelles on a peu calculé.
Quel nombre serait å præférer comme base?
JC
Gø
Gt
Mais Timportant est de savoir si la mémoire humaine est
assez forte pour porter le fardeau du systéme décimal. Il
pourrait étre extrémement intæéressant d'avoir des renseigne-
ments statistiques sur le temps, assurément assez long, qu'on
emploie å apprendre å chaque homme les tables du systeme
décimal, comme aussi de savoir combien s'oublie vite une partie
essentielle de ce qwon a appris. Grande sans doute est lå
différence dans les dispositions des divers individus pour le
calcul. I y en a quelques-uns, maålheureusement trop peu
nombreux, pour qui le systeme décimal est comme un jeu.
Mais il n'existe guére de grande société om la måjorité possede
pleimement la pratique élémentaire du calcul; lå plupårt ont
bien appris une fois les tables, mais fåute de s'exercer suffi-
samment, surtout dans la table de multiplication, ils Foublient
et s'aident comme ils peuvent de VFaddition et de lå soustrac-
tion. Méme dans la minorité, qui conserve une certaine habi-
tude de lå multiplication, il y en a certainement un bien grand
nombre pour qui c'est toute une affåire d'entreprendre de
simples multiplications et divisions, et qui ne le. font qu'å
contre-cæur, avec difficulte et méfiance. Je ne crois pas que
personne veuille soutenir que le systeme décimal ait réussi å
devenir la propriété commune de la partie civilisée de VPhu-
manité. (Ce systeme s'approche beaucoup trop de lå limite de
ce que la mémoire humaine peut s'approprier et retenir.
Veut-on que VFart du calcul devienne familier å chaque
homme non seulement dans une de ses parties, måais dans son
ensemble, il faut remplacer dix pår une hase plus petite,
comme Va sans doute le premier demandé M. O. Lehmann, pro-
fesseur au gymnase de Leipzig. Il a surtout recommandeé le
systeme par six et publié sur cette question, en 1870—1873,
une série de petits écrits, entre autres un recueil étendu de
tables d'apréæs ce systéme. Sa proposition peut certainement
soulever plusieurs critiques; par exemple, les signes qu'iil a
choisis, loin d'étre les meilleurs possible, sont méme plus
DE:
2]
36 TSYN: Thiele:
compliqués et plus faciles å confondre que les signes indiens
du systéme décimal. Il a cependant raison sur un point prin-
cipal, å savoir qwil y aurait un grand avantage å substituer le
systéme par six au systeme décimal. Mais, dans son enthou-
siasme exagéré pour son systeme, il a pour ainsi dire com-
plétement oublié de rechercher s'il m'y aurait pas d'autres
systemes encore meilleurs que le systeme par six.
Aprés avoir reconnu, par des essais avec le systeme par
trente, que les petites. bases sont préférables aux grandes, j'ai,
sur les indications de M. Lehmann, appris le systéme par six
et m'y suis exercé assez longtemps pour en reconnaitre les
avantages sur le systeme décimal; mais, aprés avoir essayé
le systéme par quatre, je Vai complétement mis de coté
et en ai oublié les tables. Bien que les tables du systeme
par six soient bien plus faciles å apprendre que celles
du systeme décimal, elles demåandent cependant un certain
exercice pour ne pas étre oubliées. Avec le systéme binaire,
il n'y a pour de bonnes raisons rien å oublier, et dans le
systeme par quatre, il y a bien quelque chose å apprendre,
mais c'est si peu de chose que je doute fort que quelquw'un,
aprés avoir consacré un quart-d'heure å en apprendre les tables,
et quelques heures å faire des multiplications et des divisions
pour s'exercer å calculer dans ce systeme, puisse en oublier
les tables.
Je dois faire observer, en recommandant un påreil essai,
que chacun peut le faire sans craindre que sa facilité å cal-
culer dans le systéme décimal m'en souffre le moins du mønde,
ni qwil n'en vienne å confondre les deux systéemes Fun avec
Vautre. Naturellement, on ne doit pas écrire les chiffres tout
% fait de la méme maniére dans les deux systémes, mais il
suffit qw'on puisse, quelque temps aprés T'exécution, reconnaitre
d'aprés quel systéme un calcul a été fait. Je me suis borné
% écrire couramment les chiffres du systémie par quatre, et å
distinguer les deux chiffres pairs des deux impairs en faisant
—]
…
so
Quel nombre serait å præférer comme base?
les premiers plus courts que les seconds. S'il était question
dune véritable réforme, on choisirait sans doute des signes
plus simples et plus indépendants, de méme aåussi que d'autres
noms de nombres, tandis que je me suis servi des anciens
noms jusqwå quinze.
Comme but de mes travaux dans le systeme par quatre,
je me suis proposé de calculer les tables des fonctions les
plus nécessaires, et je puis montrer:
1) Une table de réduction des ångles du systéeme mixte
décimal et sexagésimal dans le systeéme par 4;
2) Une table des nombres réciproques, avec seize chiffres
et des arguments de 1000 å 2000;
3) Une table de multiplication pour des facteurs de trois
chiffres ;
4) Une table des carrés jusqu'å 200002,” (512)? ;
5) Une table d'antilogarithmes d'aprés le systeme de Prytz,
avec. neuf chiffres et des arguments de quatre chiffres ;
6) Dito, avec seize chiffres et des arguments de 4 chiffres,
et comme table auxiliaine :
7) Une table des logårithmes de 1 +- ==; avec log y pour
argument, depuis logy —= 3'3 jusqwa Pinfini;
8) Une table de logarithmes de vingt chiffres, avec un
argument de trois chiffres ;
9) Une table de logaåarithmes de seize chiffres, avec des
différences ;
10) Une table des sinus, avec douze chiftres et un argu-
ment de quatre chiffres ;
11) Une tåble de sinus de vingt-quatre chiffres, avec un
argument de trois chiffres, et
12) Une table des puissances de 3 et du double de ces
puissances, proposée comme exercice de calcul en écrivant
couramment de gauche å droite.
38 T. N. Thiele.
Toutes ces tables, je les ai calculées directement dans le
systeme par quatre, non seulement pour m'exercer dans ce
calcul, mais parce que je me suis vite apercu qu'iil était beau-
coup plus facile d'opérer ainsi que de transformer les tables
construites dans le systéme décimal.
Quoique j'aie fait tous ces calculs dans le systéme par
quatre exclusivement dans mes moments de loisir et pendant
les vacances, je crois cependant pouvoir calculer aussi vite et
aussi sårement dans ce systéme que dans le systéme décimal,
avec cefte différence toutefois que, n'ayant pas å ma disposi-
lion des tables volumineuses permettant de fåire des interpola-
tions de tæéte, je m'ai pas acquis cette grande facilité pour les
multiplications å laquelle on warrive guére åutrement.
Je mai pås eu Poccasion de mettre en pratique le systéme
pår huit. Quant au systeme binaire, son emploi dépendra
beaucoup d'un heureux choix de ses deux chiffres; mes essais
dans ce hut ont échoué, parce que je mai pas réussi å trouver
de signes qwon påt, en cas d'erreur dans le calcul, corriger
sans les gratter. Mais si Pon voulait opérer avec la machine
a calcul, le systeme binaire T'emporterait sur tous les autres,
car la difficulté des opérations avec la machine croit avec lå”
somme des chiffres, qui est bien moindre dans le systéme
binaire que dans tout autre.
Si Von se plåce exclusivement au point de vue des diffi-
cultés å surmonter pour aåapprendre å calculer, le systéme
décimal doit étre absolument condamné et remplacé aussitot
que possible par le systéme par quatre, qui, en tout cas, a sur
le systeme par six Vavantage de pouvoir étre pratiqué å cdté
du systeme décimal, et dont les rapports avec le systeme
binaire sont tels qwil est ;extrémement facile de passer de Vun
a Pautre. Vis-å-vis de tous ces systemes de numération, le
systeme décimal se présente icomme étant la seule cause de
cet enseignement si difficile du calcul qui a tourmenté et con-
tinuera å tourmenter nos enfants, sans aåboutir, dans la plupart
Quel nombre serait å préférer comme base? 39
des cas, å (autre résultat qwune pratique suffisante de V'addi-
tion et de la soustraction, tandis que la multiplication et la
division s'oublient plus ou moins, faute de Vexercice constant
que le systéme décimal exige å un bien plus haut degré que
les autres systémes. II forme ainsi un triste contraste avec
ce principe démocratique que les institutions sociales doivent
favoriser également tout le monde, et non pas seulement de
petites minorités.
Faut-il donc croire que le systeme décimal favorise en
revanche Varistocratie des calculateurs? Le petit nombre de
ceux qui sont doués des facultés relativement grandes qu'exige
ce systeme, acquiérent-ils dans le calcul une habileté telle
qwils ne puissent calculer aussi bien ou encore mieux dans
dautres systémes? Nous avons vu que le nombre des chiffres
ou des signes qwon emploie pour écrire chaque nombre
diminue avec la grandeur de lå båse; nous devons maintenant
aj6uter quwen méme temps diminue le nombre des petites opé-
rations dont tout grand calcul se compose, et en supposant
qwon sache parfaitement les tables, le temps et le travail
qu'exigent les grands calculs diminuent également ainsi que le
danger de commettre des erreurs. Pour les additions et les
soustractions, le rapport est, comme pour V'écriture des nom-
bres, å peu prés en raison inverse des logarithmes des bases;
pour les multiplications et les divisions, le rapport devient plus
favorable aux grandes bases et est å peu prés en råison inverse
des carrés des logarithmes des bases. Le systéeme décimal a
donc sur le systeme par qualtre un avantage qui, pour les
.additions, a pour expression le rapport 5:3 et, pour les multi-
plications, presque le rapport 3:1. Le plus habile calculateur,
il est vrai, ne pourrait pas calculer åussi vite ni åaussi sure-
ment avec les grands chiffres (7, 8, 9) qwavec les petits (1, 2, 3);
mais cette différence en faveur du systéme par quatre ne com-
pense certainement pas Vautre, et tous les bons calculateurs
seront d'accord pour préférer les grandes bases aux petites.
40 TNS Thiele!
Oui, ils désirent en vérité sériensement que 10 puisse étre
remplacé par une base plus grande. Le systéme par seize, par
exemple, ferait gagner 20/0 pour Vaddition et 44 %o pour la
multiplication. Cependant, comme il semble étre clair qu'une
base doit étre fixée, on pourrait croire que démocrates et
aristocrates, ici comme ailleurs, défendront chacun si bien leur
cause que ce qui existe continuera å exister indéfiniment.
Mais en examinant de plus prés comment procéde Taristo-
cratie des calculateurs, on arrive å un tout autre résultat. Il
y aåa une énorme différence entre les petits et les grands mem-
bres de cette aristocratie,.et il est possible, avec beaucoup
d'exercice, de faire des progrés surprenants. Comme étudiant,
jétais fort affligé et découragé en remarquant que le professeur
d'Arrest calculait toujours deux fois plus vite et plus strement
que moi, et cela ne me consolait guére d'apprendre qwil con-
naissait un homme dont Vhabileté était avec la sienne dans le
méme rapport que la sienne avec la mienne. Plus tard, jæ&i
fait quelques progrés et vu des choses encore plus étonnantes,
et il y a maåintenant un de mes éléves qui a sur moi un avan-
tage encore plus grand, car on peut bien dire de lui qwil a
échangé le systeme décimal pour le systéme centésimal. Peu
de personnes calculent aussi bien avec un chiffre å la fois que
lui avec deux. Additionner des nombres de deux chiffres n'est
pas bien difficile, mais peu nombreux sont ceux qui peuvent
sans hésitation multiplier un nombre de deux chiffres pår un
chiffre et, å plus forte ”aison, par un nombre de deux chiffres.
Les bons calculateurs ne se contentent pas du systéme déci-
mal, mais s'efforcent constamment, malgré toutes les difficultés,
d'atteindre. les hauts degrés .de Téchellex 10.,5105;10%550met;
quelque élevés que soient ces degrés, il y en a cependant un
grand nombre qui font, en quelque sorte, un usage journalier
du systéeme par mille å Vaide des grandes tables de Crelle,
qui vont jusquw'å mille fois mille. L'avantage est grand méme
pour les calculateurs ordinaires, bien qu'on perde beaucoup de
Quel nombre serait å préférer comme base? Al
temps å feuilleter ce gros volume. Waristocratie des calcula-
teurs sait donc fort bien comment se procurer les grandes
bases dont elle a besoin', mais est génée par la difficulté de
Pexécution. Et elle ne se plaint pas que le systéeme décimal
ne soit pas assez grand, mais seulement qw'il faille monter si
haut pour atteindre les degrés suivants de I'échelle en question.
Avec le systéme par six, beaucoup de calculateurs pour-
raient multiplier un nombre d'un chiffre par un nombre de
deux chiffres, et les plus habiles passer facilement de lå au
systéeme par trente-six.
Si le peuple était en possession du systéme pår quatre,
toutes les bonnes écoles améneraient insensiblement leurs
éléves å multiplier un nombre d'un chiffre par un nombre de
deux chiffres, ce qui correspond å Vusage du systéme par huit.
Tout calculateur exercé calculerait aisément dans le systéme
par seize, quelques-uns méme dans celui par soixante-quatre,
Vexercice d'un systéme servant de préparation pour passer å
un autre plus élevé, et chacun pourrait ainsi, par des degrés
presque insensibles, trouver le systéme le mieux approprié å
ses facultés et å ses besoins.
Les bons calculateurs ne défendront pas non plus le sys-
téeme décimal, car s'il n'est pås suffisamment grand en soi, il
est cependant trop grand pour que ses puissances puissent
étre dun usage bien commode. La båse méme la plus petite,
deux, ne maåanque pås de puissances plus gråndes que dix, et,
dans la série de ses puissances, parmi lesquelles quatre et
seize auraient sans doute la plus grande importance dans la
pratique, cette båse présente dans sa souplesse une supériorité
qui fait deéfaut chez toutes les autres.
Quelle est Pimportance d'un développement graduel pour
acquérir petit å petit une habileté de plus en plus grande,
c'est ce que tout homme de science, tout sportsman doit savoir.
art du calculateur tient å la fois de 'un et de Vautre. Le
développement en est entravé également å tous les degrés, les
492 T. N. Thiele. Quel nombre serait å préférer comme base?
plus bas comme. les plus élevés, pår un mal fondamental com-
mun — le systéme décimal.
Je ne demande pas qwon me croie sur parole; rien, au
contraire, ne me sera plus agréable que de trouver beaucoup
de contradicteurs disposés å étudier eux-mémes la question.
IIs ne tarderont pas å découvrir dans les systémes si souples
å base 22 une série de beautés que je n'ai pu mentionner ici,
et cela dans les grandes comme dans les petites choses; oui,
ne fit-ce méme que dans Vart si simple de compter sur les
doigts, art qui, d'aprés Vorigine du systéme décimal, semblerait
devoir étre son ferme rempart, la question leur apparaitra sous
une tout autre face, s'ils font seulement glisser le pouce le
long de chacun des autres doigts en comptant dans les sys-
témes par quatre et par seize.
Je désire naturellement une réforme, maåis ne crois pas
quwelle soit possible. Aprés les preuves que j'ai vues de la
force des idées conservatrices, je doute fort que non seulement
nos contemporains, mais aussi nos descendants, osent jamais
entreprendre d'échanger notre maåauvais systéme de numération
contre un bon. Les difficultés ne sont pas petites, et elles
doivent paraitre immenses å ceux qui souffrent le plus de
Pétat de choses actuel, et qui auraient le plus å gagner å un
changement, c'est-å-dire aux hommes peu instruits. = Mais
méme sans réforme aucune, il importe qw'on sache bien que
tout n'est pas bon dans ce que nous avons hérité d'un passé
lointain.
Les tables, mentionnées plus haut, que j'ai construites
d'aprés le systéme par quatre, se trouvent en manuscrit dans
la bibliothéque de 1'Observatoire de Copenhague. Comme je
ne suis pas sår que les chiffres que j'y ai employés soient
adoptés par d'autres, je nm'ai pas cru devoir les faåire imprimer,
mais elles sont å la disposition de tous ceux qui désireront
en prendre une copie.
Contribution å Vanatomie des Fourmilions.
ke:
Fr. Meinert.
(Communiqué dans la séance du 22 février 1889.)
Bevan un séjour de cinq mois que je fis en Algérie et en
Tunisie, dans VYhiver de 1868—69, pour étudier lå faune ento-
mologique de ces contrées, je rencontrai aussi, dans le cours
de cette étude, des larves d'un fourmilion. Vu lå saison, ces
lårves étaient enfoncées assez profondément dans le sable sur
des racines d'élyme, dans le terrain sablonneux qui limite lå
Cote å V'ouest de la ville de Bone. Je recueillis successivement
plus d'une vingtaine de larves de deux grandeurs différentes,
dont les unes, plus grandes, paraissaient étre adultes et les
autres, beaucoup plus petites et plus sveltes, provenaient pro-
bablement de la ponte de Vannée, tandis que les premiéres
étaient sans doute des larves de deux ans qui auraient atteint
tout leur développement l'été suivant. Je soumis ces derniéres
larves å un examen anatomique portant principalement sur le
canal alimentaire, et mon intention était d'achever ce travail
aussitåt aprés mon retour. " Diverses circonstances m'empé-
chérent de donner suite å ce projet, et je le laissai dormir
jusqu'å ce qu'ayant aussi trouvé des fourmilions en Danemark,
ce qui me permit de compléter avec des animaux vivants et
frais mes exemplaires de VAlgérie conservés dans Tesprit de
Overs. over d. K. D. Vidensk Selsk. Forh. 1889. Ål.
Fr. Meinert.
mos
rn
vin, jen pris occasion pour reprendre et terminer mes aån-
ciennes-recherches en les étendant un peu.
Il m'a été impossible de déterminer V'espéce avec certitude,
car je m'ai eu ni le temps ni V'occasion de T'élever. D'aprés
M. Lucas"), on serait surtout. porté å croire que est le
Myrmeleon pallidipennis Ramb., qui, suivant cet auteur, est
commun dans cette contrée; mais il y a lieu cependant d'exa-
miner d'abord s'il n'est pas possible, en partant de lå larve
elle-méme, d'en déterminer, sinon l'espéce, du moins le genre
ou le sous-genre. En 1873, M. le Dr. H. Hagen?) a exposé
un systéme pour la détermination de ces larves et décrit en
outre un grand nombre d'entre elles, et, en 1884, M. J.
Redtenbacher a développé ce systéme dans son «Ubersicht
der Myrmeleoniden»”), en méme temps qw'il a augmenté le
nombre des espéces décrites et publié 7 planches in 4? de
dessins. Cependant il me semble que notre connaissance des
formes spécifiques, et surtout des formes spécifiques bien
établies, å savoir des larves dont on connait avec certitude
Pétat parfait, est encore beaucoup trop bornée. Ainsi, bien
qwil ne soit pas douteux que ma larve de Bone est si voisine
de la larve représentée par M.Redtenbacher, Pl. II, Fig. 20,
qu'elle doit étre rapportée au méme genre, ce ne peut cepen-
dant pas étre le genre Acanthaclisis qui comprendrait les deux
espéces, comme M. R. Ta voulu pour ce qui regarde son
espéce. Trés voisine de Vespéce de M. RK. et de la mienne,
mais surtout de cette derniére, est aussi lV'espéce de Tanger
décrite par M. Lachlan sous le nom de Falpares Hispanus
Hag.") (M. R. Ta méme rapportée å son espéce comme syno-
nyme). Par conséquent, si Pespéce représentée par M. R. est
un Acanthaclisis, celle de M. Lachlan et la mienne doivent
1) Exploration scientifique de TAlgérie, anim. artic. III, p. 137.
2) Stett. Entom. Zeit. 34 Jahrg., p. 249—295, 377—398.
3) Denkschr. math. naturw. Cl. Kais. Akad. Wiss.
2) Stett. Entom. Zeit. 34 Jahrg., p. 444.
e JN
Contribution å Tanatomie des Fourmilions. 45
Pétre aussi, de sorte quwavec I' Acanth, occitanica Vill., espéce
certaine de V'Europe et de VAfrique du Nord, nous aurions
quatre formes de larves appartenant å ce genre; mais jusqwå
préæésent, on ne connait que deux espéces de ces contrées.
Plus fåcheuse cependant que ce nombre trop grand d'espéces
est la circonstance que I'Acanth. bætica de M.RQR. s'écarte assez
en réalité de VAcanth. ocertanica (je mentionnerai seulement la
structure toute différente de V'épistome, laquelle, d'aprés V'ana-
logie avec d'autres larves, par exemple celles des Carabes, w'a
pås peu d'importance), et il est impossible qu'elle appartienne
au méme genre. On ne saurait non plus, avec M. Lachlan,
les rapporter au genre Palpares Ramb.; il suffit en effet de
comparer' lå. Fig. 20 PL IL de MJRedtenbdåcher avec! Som
dessin du Palpares libelluloides, Pl.I, Fig.11, et avec la Fig. 7
de M. Brauer, sur la planche qui représente le Myrmeleon
tetragrammicus!). Mais si les genres Palpares et Acanthaclisis
disparaissent, et s'il ne peut non plus étre question du Formi-
caleo (Vespéce tetragrammicus est bien connue), il ne reste des
genres de TEurope occidentale et de V''Afrique du Nord que le
genre Myrmeleon s. str., dont nous avons un nombre suffisant
despéces å larves inconnues, et auquel les trois espéces dont
il s'agit ici peuvent bien étre rapportées. Au méme genre
Myrmeleon appartiennent deux autres espéces, å savoir le M.
formicarius, déjå représenté et décrit par Kéaumur et Råsel,
et le M. formicalynz, en partie représenté par M. Kedten-
bacher?) et décrit en détail par M. Hagen?Z), et les diver-
gences entre ces larves et les trois dont il est question me
paåraissent, pour la plupart, étre habituelles et, en tout cas,
bien moindres qu'entre elles et 1'Acanth. occitanica. Je ferai
encore remarquer que, de méme que la larve de Bone a été
trouvée dans une localité ou, d'aprés M. Lucas, le Myrmeleon
1) Verh. zool. bot. Ges. IV, 1854.
Se. 7p 30:
ie 285,
AF
46 Fr. Meinert.
pallidipennis est commun dans les lieux sablonneux, de méme
la larve du musée, que M. le professeurSchiødte a rapportée
dans le temps de Sicile, provient de la méme locaålité que
quelques insectes parfaits du M. pallidipennis. C'est pourquoi
je donnerai provisoirement ce nom å notre larve, et on en
trouvera ci-aprés une diagnose en latin.
Myrmeleon pallidipennis Ramb.?
Pl. III, Fig. 1.
Producte subfusiformis, dense, breviter setosus, capitis
låtere inferiore solummodo nudo, eburneus, suprå fusco-macu-
laåtus, infra concolor. Antennæ graciles; funiculus 11-articu-
latus, articulo primo quam scapo sesqui longiore, articulos
quattuor sequentes conjunctos longitudine æquaånte, articulo
ultimo duobus prioribus conjunctis multo longiore. Mandibulæ
productæ, dentibus ternis ante longitudine crescentibus, quorum
primo mandibulam mediam påulo superante, armåtæ, sparse
breviter setosæ, inter dentes setis singulis vel binis brevibus
instructæ. Laminæ ultimæ ventralis margo utrinque aculeis denis,
quorum ternis interioribus longitudine intus descrescentibus,
longis, atris, sursum directis armatus. Låaminæ ultimæ dorsalis
margo utrinque aculeis novenis vel denis, inter se ægqualibus,
perlongis, atris, sursum directis, in verrucis parvis positis
armatus. Pleuræ segmenti penultimi aculeis quinis denis vel
vicenis longis, atris, sursum directis hispidæ.
Long. 20—22,5 mm.
En comparant ma figure avec celle de M.Kedtenbacher,
on verra facilement comment les deux formes se ressemblent,
et comme M. Lachlan åa donné une description trés détaillée
de son espéce voisine (bien qw'il la rapporte, maåis sans doute
å tort, au Palpares Hispanus), je crois devoir aussi exposer
en détail les caractéres sur lesquels je me båse pour en faire
une espéce différente.
Contribution å T'anatomie des Fourmilions. AT
La couleur et la distribution des taches (y compris la cou-
leur des mandibules, des crochets et des poils) sont å peu
préæs les :mémes. chez les. trois formes; les cdtés de la téte
sont seulement plus foncés chez Vespéce de M. Redten-
bacher, de méme que les taches de la partie supérieure du
corps sont distinctes dans tous les articles, tandis que les
deux derniers segments de notre espéce n'en ont presque pas,
et que les taches du thorax sont beaucoup plus petites et plus
faibles; les deux bandes obliques de la téte sont aussi plus
claires et souvent interrompues. La distribution des tåches
chez Tespéce de M. Lachlan est celle qui se rapproche le
plus de la notre, mais il n'a pu comprendre dans så descrip-
tion Vextrémité de V'abdomen, parce qu'elle était endommagée.
La partie supérieure et le milieu de la partie inférieure de
Vabdomen sont munis de soies blanches trés courtes, entre
lesquelles, comme sur les codtés de la téte, se mélent quelque-
fois des soies brunes plus grossiéres; la poitrine, les cåtés de
la partie inférieure de I'abdomen, les flancs, les hanches et la
face interne des cuisses sont revæétus de poils trés longs, fins,
blancs et moelleux. Le bord antérieur de V'épistome porte 4
grands poils noirs, et sur le bord antérieur et les cdtés de la
téte, il ya de grands poils noirs mélangés de poils blancs
.courts. Sur les faces interne et externe des cuisses et sur les
jambes" sont implantées des rangées de poils noirs, longs et
raides. Les flancs de V'avant-dernier segment abdominal sont
armés de 15—20 longues épines noires, raides et dressées,
et des épines analogues garnissent le bord postérieur des
arceaux ventral et dorsal du dernier segment aåabdominal. Ces
épines sont au nombre d'une vingtaåine sur le bord postérieur
de Parceau ventral, mais les six les plus voisines de la ligne
médiane sont beaucoup plus courtes que les autres et se rac-
courcissent en s'approchant de cette ligne. Il y en a égale-
ment une vingtaine sur le bord postérieur de Varceau dorsal,
mais elles sont un peu plus fortes et plus longues, ont toutes
48 Fr. Meinert.
la méme longueur et sont implantées chacune sur son petit
bouton ;- au sommet de Varceau ventral, un peu en dedans
du bord, se trouvent quelques fortes épines. La ligne mé-
diane du dernier arceau ventral est munie d'une double rangée
de courtes et grosses épines noires. Les flancs du méso-
thorax et du métathorax portent une rangée pressée, en
forme de peigne, de longs poils blancs, raides, hérissés et
dirigés en avant. La face inférieure de la téte est nue.
Les antennes sont minces, aåssez courtes et formées de
11 articles; le premier article est trés gréle, une fois et demie
plus long que le scapus de Vantenne et aussi long que les
quatre articles suivants réunis; le dernier article est beaucoup
plus long que les deux précédents ensemble et un peu étranglé
au milieu. Les mandibules sont longues et armées de trois
fortes dents sur le cdté interne; les dents sont plåcées trés
en arriére, Vantérieure, seulement vers le milieu de la maåandi-
bule. Ces derniéres ne portent du reste qwun petit nombre
de poils; il yen. d'un entre''la'dent' postérieure'vetslatdent
médiane, et un ou deux entre celle-ci et la dent antérieure.
Déjå Réaumur nous a donné une contribution å V'ana-
tomie du fourmilion, et il expose comme il suit le résultat de
ces recherches, en ce qui concerne le canal alimentaire"):
aGe grain noir (V'estomac) et la vessie pleine d'une liqueur
brune (le jabot), me paroissent composer ensemble le 'conduit
des aliments, dont le grain qui contient la matiére non coulante
est lå derniére partie: elle paåroit un canal aveugle; on ne lui
trouve point, et on ne doit point lui trouver de prolongement
vers le derriére, dés que Vinsecte n'a point d'anus. Prés du
derriére on peut voir encore une vessie remplie d'une liqueur
transparente, qui est apparemment le réservoir de lå liqueur å
soye; cette vessie, ou une avec laquelle elle communique, m'a
påru quelquefois aådhérente au grain noir.» Sur lå digestion,
VEMETLND: (Serv Fa hISd. Ans VIN PS BTS
Contribution å 'anatomie des Fourmilions. 49
il s'exprime ainsi!): «Tous les aliments qui entrent dans Vin-
térieur de cet insecte, sont employés utilement pour le faire
croitre, ou s'ils laissent quelque résidu, il ne s'échappe du
corps en grande partie que par la voye de VPinsensible transpi-
ration, et le reste demeure dans V'estomac et les intestins....
il m'y a rejetté aucun grain sensible d'excréments; aussi lui
chercheroit-on inutilement au derriére ou ailleurs une ouverture
analogue å Vanus.»
Le résultat auquel Réaumur est arrivé est peut-étre
surtout då å Vexpérience qwil avait faite que la larve n'évacue
pas d'excréments, comme aåussi å la circonstance que son
examen anatomique n'a pas été poussé assez loin (Vintestin
gréle et les vaisseaux malpighiens semblent en effet avoir
échappé å son attention);, mais les traits principaux de lå
structure de Vanimal sont cependant exacts.
Aprés Réaumur, nous devons nommer Ramdohr, qui,
dans ses «Abhandlungen uber die Verdauungswerkzeuge der
Insecten», représente aussi le canal alimentaåire d'un Myrméléon,
tant å Tétat d'insecte parfait que de larve. Le progrés ici est
considérable, car sur son dessin de la larve, Pl. XVIII, Fig. 1,
nous voyons aussi représentées les diverses parties du canal
alimentaire: 'æsophage, le jabot, V'estomac, VFintestin gréle, le
cæcum et les vaisseaux malpighiens. Il porte exactement å 8
le nombre des vaisseaux malpighiens, mais il se trompe en les
faisant partir en groupes de 4 de troncs latéraux communs,
de méme que la partie épaissie (fleischiger Knoten, g) par
laquelle VPintestin gréle est fixé au cæcum ou y pénétre, est
rapportée å tort å Vintestin lui-méme et non aux vaisseaux
malpighiens. Vu la ténuité de VFintestm, Ramdohr regarde
comme impossible qwil puisse servir de passage å des excré-
ments, et il fait tout bonnement du cæcum le réservoir de la
50 j Fr. Meinert.
matiére soyeuse de Vanimal (das Spinngefåss, 4)"): «Diese
Larve giebt demnach nicht allein keinen Koth von sich, son-
dern es scheint sogar, dass dasjenige, was aus dem Magen
durch den Darm abgefihrt wird, eine der Seidenmaterie der
Raupen analoge Masse sey, und der Mastdarm dient hier also
statt der gewdhnlichen Spinngefåsse.» Enfin la filiére prend
la place de Vanus: «Sie wird da, wo der After seyn sollte.»
Le résultat des recherches de Dutrochet est bien moindre.
Dans ses «Recherches sur la" métamorphose du canal alimen-
taire chez les Insectes» >”), il se range å Vopinion de Ramdohr:
«L”intestin est d'une telle-ténuité, qu'il est évidemment impossible
qwil admette la matiére excrémentielle semblaåble å une bouillie
noire, que contient le second estomac du fourmilion.... [I me
parait donc prouvé que le fourmilion w'a point d'anus.” Mais
il ne porte qwå 6 le nombre des vaisseaux malpighiens, comme
le montrent aussi les figures 6 et 8. La plus grande partie de
Pintestin gréle et le cæcum ne sont pas repréæsentés dans les
figures, et il m'en est pas non plus fait mention dans le texte.
Par contre, Dutrochet fait voir que le contenu excrémentiel
de Pestomac passe dans J'estomac de la nymphe, et de lå dans
celui de Vinsecte parfait, qui le rejette une demi-heure aprés sa
métamorphose?): «Une demi-heure aprés cette métamorphose,
il rend par Vanus le petit corps oviforme que nous avons vu
étre contenu dans le second estomac de lå nymphe.»
En s'appuyant sur ses propres recherches, M.Burmeister?)
admet avec Réaumur que la larve ne rend pås d'excréments
par Vintestin græle, et il donne raison å KRamdohr de con-
sidérer le cæcum comme «ein Spinngefåss». I est d”ailleurs
le premier qui ait trouvé dans la téte du fourmilion les deux
glandes dont nous parlerons plus loin sous le nom de glandes
Nee DST 56:
2) Journ. d. Physique, Tome LXXXVI (1818).
Sep 35
3Y Handbuch d. Entom.. II, p.:990-—992.
Contribution å Tanatomie des Fourmilions. 31
maxillaires; mais il les fait partir non pas des måchoires, mais
des mandibules: «am Grunde der Oberkiefer». M.Burmeister
a aussi le premier donné le nombre exact, 7, des ocelles.
M. Léon Dufour a, dans ses «Recherches anatomiques
sur les Orthoptéres, les Hyménoptéres et les Névroptéres» 1),
consacré tout un chapitre å la larve du fourmilion et å son
appareil digestif”>). Mais si ses figures sont plus élégantes que
celles de Ramdohr, et s'il rectifie cet auteur dans quelques
points secondaires, son exposé est en réalité un pas rétrograde,
méme bien en arriére de Réaumur, car, tout en adressant
d'assez vives critiques å Ramdohr et å Dutrochet, il les
invite, avec une certaine solennité, å essayer, par une douce
pression sur ”abdomen de la-larve, de Vobliger å faire saillir
Vanus?): «Au centre de celui-ci (Vintervalle membraneux entre
les rangées d'épines des derniers arceaux dorsal et ventral)
est un pertuis, un véritable anus, 'dou j'ai vu sortir une pré-
cieuse gouttelette excrémentielle (c-å-d. de matiére soyeuse).
On peut méme parvenir, pår une compression expulsive pru-
demment augmentée, å déterminer une chute, un renversement
du rectum. Remarquez bien que ce renversement n'est pas le
double tuyau invaginé dont parle Réaumur, et qui constitue
la filiére du fourmilion.»
C'est un fait depuis longtemps connu, que les fourmilions
sont des suceurs de sang, et Réaumur et Råsel ont déjå
décrit la structure des deux sucoirs avec lesquels Vanimal suce
le sang de sa proie. Ces sucoirs sont formés chacun de
deux canaux qui sont creusés, Fun, le plus grand, le long de
la fåce imférieure des mandibules, et Vautre le long de lå face
supérieure des måchoires, et dont le premier est muni sur
un de ses cotés d'une aréte saillante qui s'emboite dans une
rainure latérale correspondante du second, de maniére å fixer
1) Méem. Mathém. d. Sav. étrang. Tom. VII (1841).
?).]. c. p. 589—595, Pl. XII, Fig. 175—178.
SLS ED 592;
59 Fr. Meinert.
Vune å Våutre les deux moitiés de chaque sucoir. Cette dis-
position permet en outre å la måchoire de se mouvoir en avant
et en arriére le long de la face inférieure de la mandibule,
sans que les parois des sucoirs se disjoignent"). Comme M.
Hagen Va déjå fait observer, Vextrémité des mandibules et
des måchoires est de plus armée de dents fines mais distinctes,
le bord interne du canal des mandibules portant vers son
extrémité une rangée trés serrée de longues dents fines, Pl. Il,
Fig. 3, et le bord correspondant du canal des måchoires étant
profondément taillé en dents de scie, et muni en outre de
rangées transversales de dents trés fines dirigées en arriére,
Pl. III, Fig. 4. Cette armature permet au fourmilion de déchi-
queter les parties molles intérieures de sa proie (c'est ce que
M. Hagen appelle «ein inneres Auffressen» >”)) et de sucer
autre chose que le sang.
Mais une pareille opération, dans laquelle Vextrémité de
la mandibule doit étre supposée fixe, tandis que celle de lå
måchoire se meut en agissant å lå fois comme une scie et
une råpe, exige un développement musculaire spécial. Les
muscles des mandibules sont, comme å Vordinaire, les muscles
les plus importants de lå téte, et le muscle ådducteur ou
fléchisseur, en particulier, m. adductor mandibulæ, PI. WII, Fig. 2,
bb', est trés puissant et se compose de deux chefs, dont le
supérieur, 6, épais et claviforme, est attaché å la face supé-
rieure de lå téte, tandis que Vinférieur, beaucoup plus mince
et plus allongé, s'attache å la face inférieure de la téte. Le
muscle abducteur ou extenseur des mandibules, m. aåabductor
mandibulæ, cee', est beaucoup plus plat et plus large que V'åd-
ducteur, et est en grande partie couvert par ce dernier; quelques
fibres musculaires, €', se détachent de ce muscle et forment
un petit chef å part. Les muscles des måchoires sont relative-
1) Cfr. Dewitz, Ueber die Fuhrung an der Korperanhången der Insecten,
p: 62, Fig. VIII—XL.
Sens MOR
Gt
se
Sr
Contribution å V'anatomie des Fourmilions.
ment trés puissants, et le grand rétracteur notamment, m.
retractor maxillæ major, Pl. III, Fig. 5, 66", est trés large, mais
plat; il se divise en deux chefs dont le plus grand, VFintérieur,
b
dant du grand rétracteur de Vautre måchoire, tandis que le
, rTencontre sur la ligne médiane de la téte le chef correspon-
chef extérieur, 6', plus petit, est fixé au bord latéral de lå
téte. Le petit muscle rétracteur des måchoires, m. retractor
maxillæ minor, c€, est bien moins développé; il s'attache å la
face inférieure de lå téte et rencontre sur la ligne médiane de
celle-ci le petit rétracteur de Vautre måchoire. Les muscles
rétracteurs de la måchoire ont pour aåntagonistes deux petits
muscles, qui partent de deux petites piéces cornées ou chiti-
neuses triangulaires situées derriére les måchoires, Pl. II, Fig. 6,
bbec, et que M. Dewitz considére comme de simples £épais-
sissements de la membrane!"), tandis que, suivant moi, elles
constituent lå tige des måchoires, stipes maxillaåris, et leur
gond, cardo maxillaris. En effet, lorsque la måchoire ou plutåt
sa partie libre, måla maxillaris, est ramenée daåns le canal de
la mandibule, la tige et le gond sont tirés en arriére et en
viennent å former comme une saillie au-dessus du plan de lå
face inférieure de lå téte, mais par V'action de deux muscles,
å savoir le grand abaisseur composé du gond, m. depressor
cardinis, 7f'FF", et le petit abaisseur de lå tige, m. depressor
stipitis, gg, cette saillie est aplanie et le lobe de la måchoire
s'avance dans le canal de la mandibule. M. Redtenbacher
représente aussi, Pl. VI, Fig. 109, nn', le gond et la tige des
måchoires, mais il les considére, avec M. Dewitz, seulement
comme des épaississements chitineux de la membrane, et leur
dénie Våction indépendante reconnue par le méme auteur.
La lévre inférisure est trés petite et unie å la partie
sternale des måchoires, Pl. III, Fig. 66, tandis que la piéce basi-
1) Ghitinstucke, l. c. p. 65.
Fr. Meinert.
Gt
rs
laire (la tige?) des palpes labiales est bien séparée et trés
grande; elle forme une cupule plate et allongée, å Vextrémité
de laquelle est implantée la courte palpe labiale composée de
" trois articles, et elle est ramenée en dedans ou en arriére par
un muscle court et large, Padducteur des palpes labiales, m.
adductor palpi labialis, qui part de la grande apophyse interne
de la piéce basilaire et s'attache å la face inférieure de la
levre, en rencontrant sur la ligne médiane de celle-ci le second
adducteur, Fig.5 eée et Fig.6 %h. Lorsque la piéce basilaire
recule, elle s'enroule autour de Pemboitement de la mandibule
et de la måchoire, et sert ainsi å augmenter lå fermeture pen-
dant que Taånimal suce. Le dernier article des palpes labiales
est le plus grand, en méme temps que le siége d'une formation
qui jusqu'ici a paåssé inapercue. Cet article, on le sait, a tou-
jours été mentionné et représenté comme ayant une saillie en
forme de genou, mais en ['examinant sous une légére pression
a la lumiére transmise, on voit qu'il renferme un corps rond
en forme de barillet, avec des parois en forme de grille et une
ouverture vers la face externe de Varticle, Pl. I, Fig 8etr9 al
Je nw'ai pu en examiner plus å fond la structure sur mes
exemplaires conservés dans Vesprit de vin, mais ce doit étre
évidemment un organe particulier des sens.
Nous décrirons maintenant les glandes maxillaires, glandulæ
måxillares 7) PI IN Fig-5575'etoPk 14 Figidsgghet 108
aiguille qui forme la måchoire, ou plutoåt le lobe maxillaire, se
renfle fortement vers så base et est revétue de courtes soies
fines sur la face interne de ce renflement. Un peu en avant
du bord postérieur de ce dernier est un petit pertuis ou pore,
Pl. III, Fig. 5 gg, om débouche la longue et sinueuse glande
maxillaire. Ces glandes ont d'abord été mentionnées par Bur-
meister!), et elles remplacent, plutåt qu'elles ne leur corres-
pondent, les grandes glandes salivaires ou vaisseaux soyeux,
1) Handb. d. Entom. II, p. 991.
Contribution å V'aåanatomie des Fourmilions. 55
qui, on le sait, s'étendent souvent bien en arriére dans le
corps et débouchent dans un canal commun, sur le cådté
supérieur de la lévre inférieure ou dans Vhypopharynx. La
structure en est du reste assez remarquable; ce sont des
glandes tubulaires bien développées dont Vétroit canal défé-
rent central est entouré de cellules glandulaires trés longues
et minces, renfermant chacune un noyau qui en remplit å
peu præs I'extrémité. Jen ai trouvé le sommet occupé par
un certain nombre de grandes cellules irréguliéres et trans-
parentes, et sur le coté de chaque glande,, on voit un gros
tronc nerveux qui s'y ramifie, Pl]. IV, Fig. 10,6. Elles sont lai-
teuses, mais laissent en général entrevoir le canal déférent, en
sorte que, méme å Væil nu ou avec un faible grossissement,
on apercoit une fine raie rouge au milieu de lå glande. La
couleur rouge provient de leur sécrétion, qui, le plus souvent,
remplit le canal dans toute såa longueur. OQutre så couleur
jaune rougeåtre bien marquée, rappelant celle de 'ambre, la
sécrétion se distingue par son grand pouvoir réfringent, et,
dans le jabot de la larve, on en trouve souvent des gouttes
mélées en grande quantité avec le reste de son contenu brun
foncé et plus ou moins visqueux. Comme il a été dit plus
haut, M. Burmeister fait déboucher ces glandes å la base
des mandibules.
La bouche est comprimée, sans étre ni soudée ni fermée
pår une membrane, comme M. Hagen le prétend encore").
Mais je me suis déjå prononcé å ce sujet dans ma notice sur
la structure de la bouche chez les laårves des Myrméléontides,
des Hémérobiens et des Dyticides”), et puis me contenter de
m'y référer. D'ailleurs M. Dewitz, aussi… bien que M.
Redtenbacher, ont plus taåard adopté ma maniére de voir,
bien que ce dernier w'eut pas lu mon travail. Lå cavité buc-
1) Proc: Boston Soc. XV, p. 243.
2?) «Om Mundens Bygning hos Larverne af Myrmeleontiderne, Hemero-
bierne og Dytiscerne», Vid. Medd. Nat. Foren. 1879, p. 69.
56 Fr. Meinert.
cale est trés courte, mais large; elle se joint pår ses coins
aux orifices -postérieurs des sucoirs, et passe en arriére dans
le phaårynx, qui constitue une excellente pompe suffisante en
soi. L'importance et peut-étre méme T'existence de cet appareil
semblent avoir échappé å M. Dewitz lorsqwil dit"): «Freilich
hat die Larve von Myrmeleon keinen Saugenmagen, doch diurfte
durch abwechselnde Vergråsserung und Verkleinerung der Mund-
håhle (hervorgerufen durch die Bewegung der dreieckigen
Chitinsticke [gond et tige|] und durch das Vorschieben und
Lurtuckziehen des Unterkiefers) ein Saugen wohl zu Stande
kommen». Pår contre, M. Redtenbacher remarque trés
justement”): «Das Saugen selbst kann dagegen nur durch die
rythmischen Contractionen und Expansionen des muskuldsen
Schlundes bewirkt werden.» Cependant la cavité buccale »'est
pås non plus sans avoir sa propre musculature; elle est
amenée en avant par le muscle protracteur, m. protractor cavi-
tatis oris, PI. Ill, Fig. 107, et en ”arriére par le petit muscle
rétracteur, m. retractor cavitatis oris, k&.
Le pharynx, Pl. Ik, Fig. 10, est assez petit, mais la muscu-
lature en est trés développée. Son muscle compresseur, m.
compressor pharyngis, cc, est un muscle large et plat qui part
des cdtés du pharynx, et rencontre sur la ligne médiane de
ce dernier le second muscle correspondant. Son muscle
abaisseur, m. depressor pharyngis, d et Fig.5 dd, va des
angles saillants du pharynx å la partie inférieure de la téte.
Le mouvement en avant du pharynx est en majeure partie
produit par le grand protracteur, ée, m. protractor phåryngis
major, mais il est du reste modéré par le mince abducteur,
Jf, m. abductor pharyngis, et par les petits protracteurs, gg,
m. protractor minor. Ces derniers muscles sont trés longs et
minces, lå direction en est seulement un peu oblique dans la
Contribution å T'anatomie des Føurmilions.
(ud a |
—
partie antérieure et moyenne de leur cours, mais transversale
dans la partie postérieure, g'g”, om ils s'attachent å T'extrémité
postérieure du pharynx. Celui-ci est ramené en arriére par le
grand rétracteur, %hh'h'h”, m. retractor . pharyngis, qui se
divise en trois chefs dont cependant Vintérieur se presse contre
le chef correspondant de Pautre muscle.
Le pharynx passe en arriére dans le long æsophage, qui,
également en arriére, s'élargit en un jabot, Pl. IV, Fig. 1 a, dont
la forme et la grandeur dépendent de la quantité d'aliments
qwil renferme. C'est par un étroit étranglement, sans Vinter-
médiaire d'aucun gésier, que le jabot est séparé de l'estomac
proprement dit, 6, qui a la forme d'un boudin, avec un faible
rétrécissement au milieu. L'estomac est d'un blanc mat, mais
il présente souvent une teinte jaune plus ou moins marquée,
de méme que la surface en est parsemée d'un grand nombre
de taches sombres. Cet aspect provient de son contenu,
qu'on apercoit å travers ses parois, et dont lå partie prin-
cipale est une masse brunåtre trés foncée qui ressemble au
contenu du jabot, mais d'une consistance plus ferme. Autour
de cette masse, comme noyau, est une enveloppe formée
d'une substance blanchåtre et amorphe, qui sans doute se
compose surtout de phosphate de chaux avec un peu d'acide
urique, probablement extraits des aliments å Vaide des -cellules
glandulaires qui tapissent Vestomac. Ce résidu!) s'accroit
pendant la croissance de la larve, car V'estomac étant fermé
en arriére, il ne peut étre éliminé par VFintestin gréle, de méme
que, par suite de sa cohésion et de sa ferme consistance, il ne
saurait non plus étre vomi par la bouche, hypothése que j'avais
émise dans ma notice ci-dessus mentionnée sur lå structure
de la bouche chez la larve du fourmilion et d'autres insectes”).
Comme il a été dit plus haut, Dutrochet å reconnu que ce
1) Réaumur et Råsel ont tous les deux représenté ce résidu, mais Tont
pris pour les æufs du fourmilion.
el 5p270.
58 Fr. Meinert.
résidu m'est rejeté au dehors que par Vinsecte parfait, et
Guilding!) a méme fait plusieurs essais avec différents
réactifs, sans cependant, il me semble, avoir obtenu grand
résultat. Mais les faits constatés par ces deux entomologistes
furent bientot oubliés non seulement par moi, mais aussi par
d'autres, de sorte que M. Hagen, qui émet Vopinion que le
résidu doit provenir de Vappareil å filer, dit: «dch meine, dass
dies der ganze ausgestossene und verkalkte Spinnapparate der
Larve sey» >”).
Comme T['excrétion de Vurine, å défaut dun écoulement
pår le rectum, et pår suite de la transformation compléte ou
partielle des vaisseaux malpighiens en glandes fileuses, ne peut
guére se faire pår la voie 'ordinaire, il y avait lieu de supposer
que Vacide urique était éliminé par les cellules qui tapissent Vesto-
mac, et qwil s'y accumulait jusqwWå ce qwil fat, avec le restant,
évacué par Vinsecte parfait. Pour éclaircir ce point, je me
suis adressé å M. le professeur Dr. S. M. Jørgensen, notre
chimiste bien connu, en le priant d'analyser pour moi ces
résidus. Avec son obligeance ordinaire, il a' bien voulu se
charger de ce travail, et m'en å exposé les résultats comme il
suit: «Les petits corps jaune brun påle, presque cylindriques
et å extrémités arrondies, sont, comme vous le savez, creux,
et se composent d'une écorce solide et d'un contenu presque
noir. Ce 'dernier est sans intérét; calciné å Fair,» ilslaisse
une petite quantité de cendres volumineuses qui sont surtout
formées de phosphate de chaux. L'écorce, par contre, outre
sa richesse en phosphate de chaux, renferme une si grande
quantité d'acide urique, que j'ai pu d'une seule écorce
obtenir cet acide en cristaux. Elle semble, en méme temps,
renfermer un peu de xanthine, mais je ne puis le dire avec
certitude. »
1) «The generic Characters of Formicaleo». "Trans. Linn. Soc. XVI, p.50
Note.
Sele. pp: 32648
Contribution å 'anatomie des Fourmilions. 59
L'estomac est complétement fermé en arriére, et n'a au-
cune communication directe avec Vintestin græle. Leur com-
munication est tout extérieure et formée par une gaine qui
est un prolongement des muscles longitudinaux externes de
Pestomac, lesquels cependant ne sont pas striés ici. Dans la
gaine est un tube composé de cellules assez épaisses, å parois
trés indistinctes, et dans le tube il y åa une rangée de cellules
å parois également indistinctes qui le remplissent méme com-
plétement.
L'intestin græle est trés long et trés mince, et fait trois
circonvolutions entre V'estomaåc et le cæcum. De son origine
partent les 8 vaisseaux malpighiens disposés en cercle, qui,
aprés avoir décrit de nombreuses sinuosités le long de Vesto-
mac, se divisent en deux groupes, dont Vun, qui en comprend
6, va de nouveau s'unir å Vintestin græle å une distance de
son extrémité égale au tiers environ de så longueur; ces 6
vaisseaux, qu'entoure une membraåne commune, suivent ensuite
les contours de Vintestin gréle jusqu'å un peu avant son pas-
sage dans le renflement du cæcum, se renflent alors fortement
et s'enroulent aåautour de V'extrémité de VPFintestin en se termi-
nant en cul-de-sac (P1. IV, Fig. 1 ce" et Fig. 4). Les deux autres
vaisseaux continuent å étre libres et se terminent chacun par
un "petit ”renflement (Fig. 1 ec). IT est difficile de se rendre
bien compte de la structure des vaisseaux malpighiens; les
parlies libres en sont remplies de globules de graisse avec de
meskpetites” celluless(PL-EV,»Fizv 2) etandis, ;quey les parties
entourées d'une membrane commune, le long de Vintestin gréle,
ont de træs grandes cellules transparentes (Fig. 3 et 4). Sai
mesuré, chez un exemplaire, la longueur des 2 vaisseaux libres
et de 4 des autres, et trouvé, pour les premiers, 28 et 25
millim. et pour les seconds, 35, 32, 34 et 26 millim. (quant
aux 2 vaisseaux restants, je n'ai pas réussi å les mesurer).
Maintenant se pose la question de savoir si Ton peut
réæéellement admettre que les vaisseaux malpighiens cessent
Overs. over d. K.D. Vidensk, Selsk. Forh. 1889. 5
60 Fr. Meinert.
complétement ou en partie de remplir leur fonction habituelle,
a savoir celle d'éliminer Vurine, pour se transformer en vais-
seaux soyeux. Je le crois. En tout cas, il m'a été impossible
de découvrir quelque autre glande qui fot en communication
avec la filiére de la larve, et å laquelle ou put attribuer le
role de sécréter la matiére soyeuse que la larve répand par
Pextrémité du tube qui termine le rectum, et dont elle se sert
pour filer son cocon. On trouve du reste dans le monde des
poissons un exemple singulier d'une transformation analogue.
Dans un petit mémoire «Ueber die Eigenschaften und den Ur-
sprung der Schleimfaden des Seestichlingnestes» ”), M.Mobius
a montré comment, chez le måle de Vépinoche de mer, Spi-
nachta vulgaris, les reins se transforment en partie, au temps
de Taccouplement, en organes sécréteurs du mucilage qui sert
å encoller le nid de ce poisson. Je dois ce renseignement å
Vobligeance de M. le Dr. Boas.
Le cæcum commence par un renflement en forme de
vessie (Pl. IV, Fig.1d), qui sert de réservoir å la matiére
soyeuse sécrétée par les vaisseaux malpighiens, et est ordi-
nairement rempli de cette sécrétion, qui est facilement recon-
naissable å såa couleur jaune d'”ambre. Aprés un court par-
cours, le cæcum passe dans le rectum et ce dernier, dans
une gaine musculeuse qui se termine par la filiére mobile,
Fig. 16, laquelle porte å son extrémité, sur lå face supérieure,
une fissure longitudinale dont les lévres peuvent, å VFaide de
muscles spéciaux, s'écarter une de Pautre pour donner pas-
sage å la matiére soyeuse. Un point capital dans cet exposé
est de montrer le passage du cæcum dans la gaine, et c'est
pourquoi j'ai, d'aprés mes exemplaires frais de fourmilions
(Myrmeleon formicalyna), repréæsenté, Fig. 5, la situation du
cæcum et du rectum par rapport å la filiére, d, et å sa gaine,
c, en y joignant les muscles principaux, å savoir les longs
55)
1Y Arch. f. mikr. Anat. 1885.
Contribution å P'anatomie des Fourmilions. 61
abducteurs de la gaine, gg, et ses protracteurs, kh, qui sont
fixés au milieu du dernier arceau ventral, mais y sont inter-
rompus et rejetés sur le cdté; on trouvera également repré-
senté un morceau du dernier arceau dorsal avec ses apophyses.
La filiére a du reste une riche musculature; elle doit en effet
non seulement s'avancer å une assez grande distance hors du
corps et puis y rentrer, mais il faut aussi qwelle soit å méme
de se tourner dans tous les sens pour pouvoir construire le
cocon sphérique que se file la larve. J'ai donc, autant que
cela m'a été possible avec mes raåres matériaux, étudié en
détail la filiére, sa gaine et sa musculature, et reproduit ces
organes Pi. IV, Fig. 6—9. La Fig.6 représente en entier le
dernier segment abdominal, vu d'en bas. Varceau ventral, a,
couvre une grande partie des organes, mais on voit saillir au
milieu la gaine, 6, de la filiére. De Vextrémité antérieure de lå
gaine partent en arriére, en lå serrant d'assez prés, ses mus-
cles protracteurs, ée, m. protractor vaginæ, qui s'attlachent å
la face inférieure de Varceau dorsal, se rencontrent sur lå
ligne médiane de ce dernier et se divisent en arriére chacun
en deux chefs, dont Pun, avec des fibres musculaires presque
transversales, rejoint la partie correspondante de V'autre pro-
tracteur (cfr. Fig. 7 ddd'ddd). De Vélargissement latéral de
la gaine partent vers les cdtés, un peu obliquement, ses longs
muscles abducteurs, /f, m. abductor vaginæ longior, qui s'atta-
chent au sommet des longues apophyses sinueuses, dd, de
Parceau dorsal, processus laminæ dorsalis. Plus en avant
sur la gaine partent ses courts abducteurs, gg, m. abductor
vaginæ brevior, qui, å leur origine, sont bien plus larges
que les muscles préæcédents, mais ils sont aussi beaucoup plus
minces €ét se rétrécissent træs fortement en s'approchant de
leurs points d”attache sur les apophyses de VFarceau dorsal.
Les mouvements plus prononcés de la gaine en avant ou de
coté sont produits par les minces abducteurs des apophyses,
m. abductor processus. C'est enfin par Vaction du muscle
BE
62 Fr. Meinert.
«rétracleur, 2, de la gaine que tout VFappareil rentre dans le
corps. La figure représente cet appareil un peu porté en
avant, lT'extrémité de la filiére, e, étant légérement en saillie
derriére le bord postérieur de V'arceau ventral.
Sur la Fig. 7 la gaine et la filiére sont retirées .du dernier
segment abdominal et vues d'en haut; la partie postérieure de
la gaine est enlevée. Des muscles de la figure précédente, on
a aussi représenté ici les longs abducteurs, ce, de lå gaine et
ses protracteurs, ddd'ddd' (pour la structure de ces derniers
muscles, voir p. 61); mais parmi ceux qui font mouvoir la
filiére dans la gaine, j'ai aussi reproduit les petits protråc-
teurs, vee,ude 1ar filiére, "m.' protractor-tubuli minorsetilises
grands protracteurs, f, m. protractor tubuli major. Enfin on
voit sur la figure Vinvagination, a, des téguments, qui entoure
comme un fourreau lVextrémité de la gaine et de la filiére,
ainsi qwun muscle court, gg, m. retractor thecæ, qui part des
coins postérieurs du fourreau.
La Fig. 8 représente encore la gaine et la filiére, mais
vues d'en bas. Il ne reste du fourreau que la partie posté-
rieure, a&." Sur la partie libre, 6, de; lav gaine ons voitdune
double rangée de points fins, dont VFantérieur dans la rangée
de droite est marqué d; ces points représentent des pores
don sortent des poils træs petits qui sont évidemment des
poils tactiles. En fait de muscles, on y voit les longs abduc-
teurs, ée, de la gaine, les petits protracteurs, ff, de la filiére
et ses rétracteurs, gg, m. retractor tubuli. La fissure de la
filiére est visible sur son extrémité.
Enfin la Fig. 9 représente Vextrémité de la gaine et de lå
filiére, vue d'en haut. La fissure elle-méme. n'est pas visible,
mais le bord postérieur de la filiéere est interrompu au milieu,
et la fissure est ouverte par les longs muscles rétracteurs, aa,
m. retractor låbiorum tubuli, qui en disjoignent les lévres. Sur
la face supérieure de Vextrémité de la filiére, om voit des
Contribution å Tanatomie des Fourmilions. 63
poils tactiles, 6, analogues å ceux de lå gaine dans la figure
préæcédente.
Conclusions.
La bouche n'est ni fermée pår une membrane ni soudée,
maåis seulement comprimée.
L'estomac est complétement fermé en arriére, et lå pre-
miére partie de Vintestin græéle, entre V'estomac et Vorigine
des vaisseaux malpighiens sur Vintestin græéle, est une masse .
compacte sans vide.
Le nombre des vaisseaux malpighiens est de 8, dont 2
sont libres, tandis que les 6 aåautres s'unissent å Vintestin
græéle et en aåccompagnent la derniére partie, entourés d'une
membrane commune, jusqwå ce qu'iils se terminent par des
renflements en cul-de-sac.
Les vaisseaux malpighiens se transforment, au moins en
majeure partie, ou å la fin de la vie de Vinsecte sous forme
de larve, en glandes sécrétant de la soie, et la partie renflée
du cæcum est le réservoir de cette sécrétion.
Le résidu de Valimentation de la larve, qui se rassemble
dans son estomac et n'est expulsé que par Vinsecte parfait,
se compose d'une masse intérieure amorphe et d'une écorce
extérieure qui, outre du"phosphate 'de””chauxy"””renferme "une
grande quantité d'acide urique.
64 Fr. Meinert,
Explication des Planches.
Planche III.
Fig. 1. Myrmeleon pallidipennis Ramb.? La larve, vue d'en haut.
Fig. 2. Mandibule droite, avec ses muscles, vue d'en haut.
a, mandibule; 606', son muscle adducteur, m. adductor mandibulæ ;
b, chef supérieur; 6”, chef inférieur; eee”, muscle abducteur de la mandi-
”" bule, m. åbductor mandibulæ; ce, chef majeur; €', chef mineur latéral.
Fig. 3... Extrémité de la mandibule droite, vue d'en bas.
Fig. 4. Extrémité de la måchoire droite, vue d'en haut.
Fig.5. Les måchoires et la léyvre, vues d'en haut.
44, måchoires (lobes maxillaires); 606'bb", grands rétracteurs des
måchoires, m. retractor maxillaris major; bb, chef majeur; 6'6", chef
mineur; €C, petit rétracteur de la måchoire droite, m. retractor maxillaris
minor; dd, abaisseurs du pharynx, m. depressor pharyngis; eee, fléchis-
seurs des palpes labiales, m. flexor palpi labialis; ff, piéce basilaire des
pålpes labiales; gg, pertuis des glandes maxillaires; %, glande maxillaire
droite.
Fig. 6. Les måchoires et la lévre, vues d'en bas.
aa, partie postérieure des måchoires (lobes maxillaires); bb, tige des
måchoires; Ce, gond des måchoires; dd, piéce basilaire des; palpes labiales ;
€, piéces sternales soudées des måchoires et de la lévre; ff"ff', abaisseurs
du gond, m. depressor cardinis maxillaris; ff, chef majeur; f'f', chef
mineur; gg, abaisseurs de la tige, m. depressor stipitis maxillaris; %h, ad-
ducteurs des palpes labiales, m. adductor palpi labialis.
Fig, 7. Antenne gauche et groupe d'ocelles.
Fig. 8. Dernier et avant-dernier article des palpes laåbiales sous une
faible pression. &, orgaåane interne des sens?
Fig 9. Dernier article des palpes labiales sous une forte pression.
da, organe interne des sens?
Fig. 10. Musculature du pharynx et de la cavité buccale, vue d'en bas.
a, lobe cutané saillant de Vépistome, labrum? 6, pharynx; cc, com-
presseurs du pharynx, m. compressor pharyngis; d, abaisseur gauche du
pharynx, m. depressor pharyngis; é€e, grands protracteurs du pharynx, m.
protractor pharyngis major; ff, abducteurs du pharynx, m. abductor pha-
ryngis; g99'g9', petits protracteurs du pharynx, m. protractor pharyngis
minor; gg, chef majeur; g'g", chef postérieur transversal; hh'hh'h”, ré-
tracteurs du pharynx, m. retractor pharyngis; hh, chef antérieur; %"%", chef
Contribution å Tanatomie des Fourmilions. 65
méædian; 4”, chef postérieur; z, protracteur gauche de la cavité buccale,
m. protractor cavitatis oris; X, rétracteur droit de la cavité buccale, m.
retråctor cavitatis oris.
Planche IV.
Fig. 1. Tétc et canal alimentaire, vus d'en haut.
a, jabot; b, estomac; cc, extrémitæs des deux vaisseaux malpighiens
libres; €”, extrémités des six autres vaisseaux malpighiens; d, ræservoir å
soie (cæcum); e&, filiére ; /f, protracteurs de la gåine, m. protråctor vaginæ;
99, glandes maxillaires, glandulæ maxillares.
Fig. 2. Morceau de la partie antérieure libre des vaisseaux mal-
pighiens.
Fig. 3. Autre morceau des vaisseaux maipighiens, pris de la partie
postérieure renfermée dans une membrane.
Fig. 4. Extrémités des six vaisseaux malpighiens renfermés dans une
membrane et entourant Tintestin gréle.
Fig. 5. Cæcum et son passage dans le rectum et dans la gaine de la
filiére (Myrmeleon formicalyna F.).
a, extrémité de lintestin græéle avec les six vaisseaux malpighiens ren-
fermés dans une membrane; 0, réservoir å soie, un peu flasque; €, gaine
de la filiére; d, extrémité de la filiére; e€, morceau du bord antérieur du
dernier arceau dorsal; ff, apophyses de Varceau dorsal; gg, longs abduc-
teurs de la gaine, m. abductor vaginæ longior; hh, protracteurs de la gaine,
m. protractor vaginæ.
Fig. 6. Dernier segment aåabdominal avec la filiére et sa musculature,
vus d'en bas.
4, arceau ventral; 06, gaine de la filiére; €, extrémité de la filiére;
dd, apophyses de Tarceau dorsal; é€e, protracteurs de la gaine, m. pro-
tractor vaginæ; ff, longs abducteurs de la gaine, m. åbductor vaginæ
longior; gg, courts abducteurs de la gaine, m. abductor vaginæ brevior;
hh, abducteurs des apophyses, m. åbductor processus; 2%, rétracteur de la
gaine, m. retråetor vaginæ.
Fig. 7. Musculature de la filiére, vue d'en haut.
a, fourreau de la gaine; b, extrémité de la filiére; cc, longs abduc-
teurs de la gaine, m. abductor vaginæ longior; ddd'ddd', protracteurs de
la gaine, m. protractor vaginæ; dddd, chef majeur; d'd”, chef transversal ;
6€, petits protracteurs de la filiére, m. protractor tubuli minor; f, grand
protraåcteur de lå filiére, m. protractor tubuli major; gg, rétracteurs du
fourreau, m. retractor thecæ.
Fig. 8... Musculature de la filiétre, vue d'en bas.
a, fourreau de la gaine interrompu; 06, partie libre de la gaine;
€, fissure de la filiére; d, un des poils tactiles de la gaine; ee, longs ab-
ducteurs de la gaine, m. abductor vaginæ longior; ff, petits protracteurs
66 Fr. Meinert. Contribution å V'anatomie des Fourmilions.
de la filiére, m. protractor tubuli minor; gg, rétracteurs de lå filiére, m.
retractor tubuli.
Fig. 9. Extrémité de la gaine et de la filiére, vue d'en haut.
aa, muscles qui ouvrent la fissure, m. retractor labiorum tubuli; 6, un
des poils tactiles de la filiére.
Fig. 10. Extrémité d'une glande maxillaire.
a, canal déférent de la glande; b, nerfs de la glande.
Tab. JT.
Oversigt 1889.
LL: D. Vidensk. Selsk.
Zåévendal sc.
Fr. Meinert del.
67
(fontribution å notre connaissance de Påaurore horéale.
Par
M. Adam Paulsen,
Directeur de TInstitut météorologique de Copenhague.
(Communiqué dans la séance du 22 février 1889.)
Les nombreuses théories, méme récentes, qui ont été établies
pour expliquer Vaurore boréale, fournissent tout åutant .de
preuves de notre connaissance incompléte de ce phénomeéne.
Laissant de coté les anciennes théories, je me bornerai, parmi
les nouvelles, å citer la théorie cosmique (Staubtheorie) de M.
Baumhauer, qui a été développée par M. Gronemann
et qui, il y a dix å vingt ans, était encore regardée par plu-
sieurs astronomes ct physiciens éminents comme donnant T'ex-
plication la plus vraisemblable du phénoméne, et les théories
électriques de MM. de la Rive, Edlund et Unterweger.
Aucune de ces théories n'est cependant basée sur de nouvelles
découvertes qui renversent les idées recues et exigent par
suite de nouvelles explications. En général, on est disposé
aujourd'hui å rejeter lå théorie cosmique, et la plupart des
physiciens regardent Vaurore boréale comme un phénomeéne
électrique appartenant å PTatmosphére. MM.Edlund et Unter-
weger admettent tous les deux TVexistence d'une zone de
maxima pour les aurores boréales. Le premier de ces physi-
ciens fait remarquer que cette zone n'a pas besoin d'avoir
une situation invariable, et il résulte de la théorie du second
68 Adam Paulsen.
que lå zone aurorale doit se déplacer suivant les såisons, ce
qui, bien qu'å tort selon moi, åa aussi été admis par des
physiciens qui se sont faåait un nom par leurs recherches sur
le phénoméne de Vaåurore boréale.
Il ma, dans ces derniers temps, été signalé aucun fait
nouveau de quelque importance en ce qui concerne Vaurore
boréale. L'analyse spectrale, au lieu d'éclaircir la question,
y a plutåt apporté du trouble, car on åa eu quelque peine
åa démontrer que lå ligne principale de Vaurore boréale peut
ætre produite par TFillumination des éléments de VFair atmo-
sphérique.
Un des points fondamentaux de TF'établissement d'une théorie
est certainement la détermination des parties de V'atmosphére
ou les aurores hboréales peuvent se produire, ou, en d”autres
termes, de lå route qu'elles suivent. Mais, sous ce rapport,
les opinions sont trés incertaines, souvent méme tout å fait
opposées. Il suffit, å cet égard, de paåarcourir les revues ou
cette question est traitée. Nous mentionnerons, par exemple,
dans la Zeitschrift d. Østerr. Gesellschaft fir Meteorologie,
Bd. VI, un mémoire de M. le professeur Flågel sur la hauteur
de Taurore boréale aåu-dessus du sol et så situation dans
Vespace. M.Flågel a calculé la hauteur absolue de plusieurs
des aurores qui ont apparu dans Vautomne de 1870, et il
arrive å ce résultat, que Vaurore boréale est un phénoméne
lumineux qui se produit dans des régions situées com-
plétement en dehors de Patmosphére, ou dont les parties infé-
rieures seules pénétrent dans les couches extrémes de Vair.
Pour lå limite inférieure des aurores, il a trouvé une hauteur
de 150 å 260 kilométres, tandis que leur sommet atteignait
jusqwå 500 kilométres au-dessus de la surface du sol. Par
contre, M. Lemstrom raconte dans le méme volume qwil a
observé au Spitzberg des aurores boréales entourant des som-
mets de montagnes hautes de 300 métres. Dans le VII volume
de la méme revue, M. Reimann dit avoir trouvé pour Paåaurore
Contribution å notre connaissance de laurore boreale. 69
du;25-0octobre 1870 une hauteur de 800 -å 900. kilometres ;
dans le Xl? volume, M. Hildebrandsson rapporte qwon a, å
Hernésand, observé des aurores au-dessous des nuages par un
ciel complétement couvert. M. le baron Nordenskidld, si
connu par ses voyages dans les régions aretiques, croit avoir
démontré par les observations faites pendant Vhivernage de lå
«Vega», que les aurores boréales se composent d'un ou de
plusieurs anneaux, qui, dans Vhiver de 1878—1879, avaient
une hauteur moyenne aåau-dessus du sol de 200 kilometres,
chiffre qui correspond aux 0,03 du rayon de lå terre.
Il est toutefois å observer que le lieu d'hivernage de lå
«Vega» n'était pas situé dans la zone aurorale proprement
dite, et que M. Nordenskidld appuie ses résultats sur
certaines hypothéeses dont nous ne croyons pås devoir faire
ici Pobjet dune critique.
Comme on sait, Pexpédition arctique francaise qui, pendant
Phiver de 1838—1839, a fait å Bossekop des observations sur
les aurores boréales, a trouvé qw'elles avaient en général une
hauteur de 100 å 200 kilométres. La base avec laquelle elle
opérait mesurait 15,6 kilométres, longueur qui, d'aprés Bravais,
est beaucoup trop petite pour de pareilles mensurations. Cette
expedition n'a jamais observé d'aurores au-dessous des nuages
ni au-dessous de sommets de montagnes, bien qu'elle séjournåt
dans une région ou les aurores arctiques se 'déploient dans
toute leur magnificence et toute lå richesse de leurs formes.
Malgré Vautorité de Bravais et de M. Nordenskidld,
les nombreux rapports d'observateurs compétents sur les au-
rores qui, dans les régions arctiques, ont été observées au-
dessous des nuages ou de sommets de montagnes, ont mis
hors de doute qu'elles peuvent se produire å de faibles hau-
teurs au-dessus du sol. Tandis que, dans les régions tem-
pérées, la méme aurore peut étre visible en méme temps en
Europe, sur V'Atlantique et dans 'Amérique du Nord, toutes
les observations faites dans les régions arctiques ont montré
70 Adam Paulsen.
que les aurores qui s'y produisent sont des phénoménes plus
locaux qui, en général, ne sont pas visibles dans des stations
situées å une grande distance les unes des autres.
En raison de ces faits, on est disposé å admettre que,
dans la zone tempérée, Vaurore boréale n'apparait que dans
les couches supérieures de VF'atmosphére; car, bien que la
hauteur au-dessus du sol puisse étre trés variable, les men-
surations montrent que så valeur minima ne doit pas étre
moindre que 100—150 kilométres. Dans lå zone proprement
dite de Vaurore boréale, le phénomeéne se produit ordinairement
dans des couches plus basses, mais bien qwil puisse quelque-
fois apparaitre å une faible distance au-dessus du sol, il est
cependant en géænéral limité å de grandes hauteurs aåau-dessus
des nuages supérieurs. Voilå, je crois, tout ce qu'on sait
jusqwici sur lå hauteur de Paurore boréale.
Les différentes expéditions aåarctiques internationales ont
été invitées å essayer de déterminer la paårallaxe des arcs de
VPaurore boréale, mais on ne s'attendait guére å obtenir quelque
résultat positif de mesures prises dans une seule station, car,
en s'appuyant sur VPautorité de Bravais, on regardait la base
dont pouvait disposer une expédition isolée comme étant beau-
coup trop petite pour des mesures de ce genre. C'est pour-
quoi les expéditions norvégienne de Bossekop et autrichienne
de Jan-Mayen ont convenu entre elles de mesurer les hauteurs
des aåurores boréales qui se produiraient å certains moments
déterminés å VPavance. En comparant plus tard les observa-
tions, on espérait, å Vaide de dessins et de descriptions, de
pouvoir identifier quelques-uns des points mesurés des aurores,
et en déterminer ainsi la hauteur. L'expédition norvégienne
avait en outre fait un accord analogue avec M. Tromholt,
qui séjournait å Koutokeino, å 116 kilométres de Bossekop.
C'est justement la ligne de Bossekop—Koutokeino qui avait éte
recommandée par Bravais pour servir de båse aux futures
déterminations de parallaxes dans ces contrées. Les mesures
Contribution å notre connaissance de Faurore boréale. TÅ
prises avec la base de Bossekop— Jan Mayen wont pas été
publiées, et vu lå difficulté que préæésente TPidentification des
points mesurés, on ne peut guére espérer qw'elles donneront un
résultat. En ce qui concerne la ligne de Bossekop—Koutokeino,
M:Tromholt a publié dans «Nature» vol. XIX, p. 412, les
ræésultats des hauteurs mesurées, et il annonce que ses calculs
Pont conduit å cette «important discovery», que les aurores
boréales ont dans cette région une haåauteur moyenne de 100
kilométres. Les valeurs fournies par ses mesures sont com-
prises entre 76,0 et 163,3 kilometres.
Quant aux autres stations arctiques internationales, c'est
seulement au Spitzberg et å Godthaab qwil a éte procédé å
des mesures pour déterminer des parallaxes d'arcs d”aurores.
Ces mesures ont de part et d'autre été effectuées avec une
petite base, mais elles n'en ont pås moins donné des résultats
qui me paåraissent avoir une grande importance pour notre
conception du phénoméne de VFaurore boréale. Toutefois,
comme un phénoméne åussi fugitif peut facilement donner
lien å des mesures incertaines, j'exposerai ici en détail la
méthode qwon a suivie dans lå station danoise pour effectuer
ces mesures.
Comme instruments pour mesurer les hauteurs des arcs,
on s'est servi de deux théodolites ayant chacun un limbe
vertical de 16% de rayon divisé en demi-degréæés, et dans les-
quels on avait remplacé lå lunette par un tube dont Vextrémité
oculaire était fermée par une plaåaque percée en son milieu
d'une petite ouverture, tandis que Vautre bout était muni d'un
réticule å fils métalliques. Le limbe horizontal était diviseé
en degrés entiers.
Lun des points d'observation était situé prés des obser-
vatoires, sur Pune des rives du fjord de Godthaab, et Pautre
sur lå rive opposée dans le méme méridien magnétique que le
premier. Dans cet endroit, on avait élevé une petite cabane
en terre servant de refuge pour la nuit et d'abri contre le
79 Adam Paulsen.
rr
mauvais temps. V'inclinaison de la base sur le plan de
Phorizom était égale å 0? 3'; la station principale avait la plus
grande altitude, et lå distance entre les deux stations était de
5800,4 métres.
Les jours om Von procédait aux mensurations aurorales,
deux des membres de Vexpédition étaient détachés å la station
annexe. Conformément å VPinstruction, å un moment déterminé
davance, les limbes verticaux des instruments (station princi-
påle et son annexe) étaient installés dans le plan vertical com-
mun, å VPaide de feux bleus allumés aux deux stations. On
visait ces feux å travers les tubes des instruments, puis on
fixait les limbes azimutaux au moyen de la vis d'arrét.
A Vapparition d'une aurore boréale faisant espérer une
mensuration, lå station principale lancait une fusée, et Vannexe
répétait ce signal. V'installation des instruments permettait
seulement de prendre les haåauteurs des arcs coupant le plan
vertical commun. On visait exclusivement les bords inférieurs,
comme étant toujours plus nets que les bords supérieurs. De
part et d'autre, on était muni de lampes å lentilles et å
miroirs, disposées de facon que leurs faisceaux lumineux pou-
vaient darder sur la station opposée. Quand on ne prenait pas
de mensuration, la lumiére était occultée pår un écran. Au
moment de mesurer la håuteur d'un arc, on enlevait Pécran de
la station principale et F'annexe répondait å ce signal en le
reproduisant. Chaque station braquait alors le tube de son
instrument sur le bord inférieur de Farc auroral coupant le
plan vertical commun aux deux stations. Puis la station prin-
cipale låissait tomber Fécran devant såa lumiére pour marquer
ainsi å 'annexe Vinstant om Von devait faire le relevé corre-
spondant aux visées. AÅ Vapparition simultanée de deux ou
plusieurs arcs, on procédait å la mesure des hauteurs respec-
tives des børds inférieurs en commencant par Varc le plus au
Sud et en poursuivant dans la direction du Nord. Le com-
mandement de relever lå hauteur de Farc le plus méridional
Contribution å notre connaissance de I'aurore boréale. 73
se donnait. par un éclat, celui du 28 par deux éclats, et ainsi
de suite. Tous les signaux donnés par la station principale
étaient immédiatement répétés par Pannexe, et les deux sta-
tions notaient en outre Pinstant du relevé.
Une suspension temporaire ”des observations était signalée
pår une série d'éclats, leur reprise par un feu bleu et leur
cessation définitive par des fusées.
Ce fut quelquefois en vain qu'on essaya de procéder å
des mensurations. I y eut pourtant trois soirées ou Von
réussit å mesurer les hauteurs des arcs d'aurores; les résultats
Å et B sont
hauteurs angulajires des bords des arcs mesurés de lå station
sont donnés dans les tableaux ci-dessous. les
principale et de PFannexe; N et S indiquent que le point con-
sidéré était au nord ou au sud du méridien magnétique.
Mensurations aurorales å Godthaab, le 17 octobre 1882.
Numéro Hauteur
des Forme. Position. Å B Parallåaxe. au-dessus
observ. du sol.
å = KE Kilom.
| are S 877 ra Bra sn NUR za
; arc avec É
2 ravons 6; 20,2 10,0 10,2 2,0
3 are N KYO SÆRS 4,6 45,1
4 i ” SR SAT, 3 6,4 47,0
5 » » [1B/SS) 20,1 022 —
; » S 15,5 15,0 0,5 sk
il: » » 21,0 13,5 0 SN
8 » » ID) 0 0,0 —
g » » 8,2 6,7 185 37
f Au nord
; le la stat.
Rangée de Cea r: BA 7 KFC z
10 FSK princ. 30,3 i,25 149254 0,6
ravons vw. sud de |
V'annexe.
: Au nord
zangée de de lå Sale Ja TAN: » p
11 princ. 15,6 50,5 855,9 1,4
ravons Au sud de
Pannexe.
14 Adam Paulsen.
Les deux derniéres aurores boréales (10 et 11) planaient
sur le fjord entre les deux stations, et se composaient- de
rideaux formés par des rayons qui se soudaient les uns aux
autres par le bas. Le premier phénoméne se déploya aprés
plus d'une demi-heure d'attente. Les rideaux ne se maintinrent
que peu de temps et disparurent en s'effacant. Vautre phé-
noméne præsenta des phaåases analogues dans så formation et
sa disparition. Ces rideaux d'aurore boréale ne ressemblaient
point aux rideaux ordinaires å plis ondoyants. IIs rentråaient
dans le type auroral que Kleinschmidt a dénommé «rangées de
ravons stationnaires» et qui se préæsente sous forme de råyons
alignés, soudés ensemble par la base et assez stables, leur
intensité décroissant uniformément de bas en haut. Vune et
Pautre de ces formes d'aurore boréale surgissaient de Vintérieur
du fjord, et le mouvement se propageait longitudinalement par
de nouvelles formations dans le sens de lå longueur sur le
coté donnant sur la mer.
Avant lå formation des raåayons, apparaissait une lueur de
faible intensité, au sein de laquelle se produisaient peu å peu
des raies de plus en plus lumineuses, et c'était aussi pår un
décroissement progressif de son éclat que disparaissait cette
forme d”aåaurore boreéale.
Mensurations aurorales å Godthaab, le 18 octobre 1882.
Numéro Hauteur
des Forme. Position. AS B. Parallaxe. au-dessus
observ. du sol.
Kilom.
j ØM o ell i i
| arc N 30,5 3240 1-5 59,6
arc avec 2
2 » PAPA 0) 28.0 6,0 9,8
ravons )
g arC avec ”: on 6
3 ” 22,0 36,0 14,0 5,3
rayons
3
arc » 18,3 TIL SELS 0,2 —
Contribution å notre connaissance de Iaurore boréale. Ti
(ud n «
Mensurations å Godthaab, le 18 décembre 1882.
Numéro Hauteur
des Forme. Position. Å. B. Parallaxe. au-dessus
observ. du sol.
Kilom.
e - o -
1 arc S TD) 25,8 152 74,7
2 » » BOD ØGES 0,0 —
3 D ” 34 Åå 31,8 26 JORN
fig de ri
4 Be 90) TE ESNGER 19,2
| mr de: |
5 » N SED 59,0 ml, 29 8
6 | S 11,5 10,0 5 Et:
il » N 50,0 53,0 350 67,8
8 » S 10,4 105 0,1 —
fo , i 97,3 20,2 (24 14
10 ”» » 10,0 8,6 1,4 bg
11 ' 5 13,0 en 0,3 tå
12 » ”» 15 md 0,0 —
13 » » 18,5 MkoEo 3,0 9 4
14 draperie N ME MDD 15,0 ZA U)
15 méme aurore » 12,0 19.0 0 SE,
16 idem ” 1055 16,5 6,0 29
Quant å la précision obtenue pår ces mensurations, je ne
crois pas qu'elle puisse soulever des objections sérieuses.
Nous m'avons effectué des mesures de hauteur que sur les
arcs présentant des bords suffisamment tranchés et situés dans
un plan sensiblement perpendiculaire au plan de visée. Le
relevé des hauteurs n'a été porté sur la liste que quand les
signaux transmis par la station principale ont été répétés par
la station annexe, et quand il y avait coincidence aux deux
stations entre les moments précis notés pour Vinstant des
mensurations. On a då en rejeter quelques-unes de lå pre-
miére série par suite d'une méprise relative aux signaux et
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 6
16 Adam Paulsen.
dun manque d'ensemble dans les moments de VFobservation ;
mais le.18 décembre, jour ou Von a fait 16 déterminations,
chaque signal a été vu distinctement aux deux stations, et, en
comparant les moments ou il a, de part et d'autre, été procédé
aux mensurations, on a aussi constaté entre eux une parfaite
simultanéiteé.
En ce qui concerne la fåible håuteur å laquelle les aurores
boréales peuvent se produire dans le Grønland méridional, je
dois mentionner que Vaurore boréale a été vue au-dessous des
nuages par deux des observateurs de -1'expédition et par moi-
méme. M. Kleinschmidt, observateur depuis longtemps familia-
risé avec les détails des aurores, a été témoin du méme phé-
nomeéne.
Les membres de Vexpédition ont en outre, å plusieurs
reprises, observé des brumes phosphorescentes, des brouil-
lards ressemblant å Vaurore boréale, qui s'étalaient dans les
couches basses de Vatmosphére en dessous des cimes des
montagnes environnantes. Dans notre journal des aurores”
boréales on trouve ainsi la description suivante: «Le 21 aott
1882, å 1745” m., apparut dans le NE une lumiére claire, ver-
dåtre, derriére le sommet des monticules les plus voisins; elle
flottait å une trés faible hauleur, car le sommet de la Selle
(montaåagne d'environ 1500" daltitude) se voyait nettement au-
dessus de la nuée lumineuse, qui ressemblaåait å une nappe
deadu éclairée par la lune. La lumiére disparut råpidement.
A 2745" se montra au Sud une autre lueur qui rappelait tout
å fait le point du jour; elle se contracta bientåt en un nuage
allongé, faiblement lumineux, qui se déplaca lentement sous
le «Hjortetak» et la «Store Malene», deux montagnes aux SE,
hautes respectivement de 1200 et 900”, dont les cimes s'aper-
cevaient distinctement par-dessus la nuée lumineuse, au sein
de laquelle se développérent å diverses reprises de petites taches
dun éclat plus intense. A 374", le nuage étant. arrivé en face
de la «Lille Malene» (montagne de 600" au NE), la lumiére aug-
=1
Contribution å notre connaissance de Vaurore boréale.
menta subitement d'intensité et se présenta sous la forme
d'une fumée éblouissante de blancheur, qui franchit le sommet
d'une colline située au NE, sur laquelle se trouve un poteau
de télégraphe qui devint nettement visible. A mesure que la
nuée glissait sur le versant opposé de la colline, la lumiére
prenait une teinte plus jaunåtre et se montrait bordée d'une
bande colorée rappelant un halo lunaire. A 3710" la nuée
projeta trois rayons rouge påle d'une faible étendue, aprés
quoi le tout s'évanouit». Durant Vévolution entiére du phéno-
méne la nébulosité était de 10; lå lune au 1% quartier, s'était
couchée å 8730" le soir précédent.
Le 14 novembre, å 6" du matin, on vit «une zone aurorale
sans rayons traverser Véga, la Grande Ourse et les Gémeaux.
Un brouillard d'une blancheur particuliére s'éleva de lå «Store
Malene» et s'étala en longs rubans dans la baie. En quelques
minutes cette montagne et le «Hjortetak» qui y est adossé,
furent entiérement voilés par le brouillard. Un peu plus
au nord le brouillard était plus lumineux, et sur la plaine
qui s'étend derriére la colonie, on voyait deux taches bru-
meuses qui paraissaient reposer sur lå neige et émettaient
une lumiére phosphorescente d'une intensité particuliére. Åu
début ces taches étaient isolées, mais elles ne tardérent pas å
s'unir au brouillard par de longs rubans de brume issus du
brouillard méme. En ouvrant le plus possible lå fente du
spectroscope, et en protégeant V'æil contre toute lumiére
étrangére, japercus dans le spectroscope la ligne principale du
spectre de Vaurore boréale. Tout å coup le brouillard fut
sillonné d'un grand nombre de crevasses horizontales å travers
lesquelles on apercevait distinctement les montagnes et, Vinstant
daprés, il w”en resta plus trace». La nébulosité était alors 1.
Il est possible que la lumiére du phénoméne soit. du å lå lumiére
projetée par les aurores en activité å ce moment-lå; toutefois
il est difficile d”expliquer le mouvement propre du brouillard
et surtout sa disparition subite; les brouillards ordinaires
6"
18 Adam Paulsen.
composés de globules d'eau ne peuvent disparaitre de cette
maniére. Il était surtout lumineux en bas, ce qui ne permet
guére une explication par réflexion des bandes aurorales en
activité.
Le 21 novembre 1882 å 2? m., on observa un nuage lumi-
neux enveloppant la cime et les flancs de la «Lille Malene» ").
Jajouterai encore qu'å la fin de 'été 1885, MM.Jensen,
capitaine de frégate de la marine danoise, et S. Hansen,
docteur en médecine, ont vu dans VFintérieur du fjord de Godt-
haab une draperie aurorale, entre eux et les montagnes voisines
dont Valtitude était assez faible. L'Institut Météorologique de
Copenhague a recu de ces observateurs grønlandais plusieurs
descriptions d'aurores semblables, qui ont été observées au-
dessous de cimes de montagnes.
Apræs mon retour du Grønland j'envoyai å M. Garde,
lieutenant de vaisseau de lå marine danoise, les deux théodolites
qui avaient servi å Godthaab pour mesurer les hauteurs des
aurores boréales, en Vinvitant å effectuer des mensurations
semblables. M. Garde et son compagnon de voyage, M.
Eberlin, hivernaient alors å Nanortalik, station de la cote
occidentale du Grønland non loin de Cap Farewell. Aprés
quelques essais, on réussit å effectuer plusieurs mensurations
qui permirent de déterminer la hauteur de VFåurore boréale
J) Une lueur phosphorescente, qui semble avoir été de la méme nature
que les brumes lumineuses de Godthaab a été observée par M. le baron
Nordenskiåld, le 25 aodt 1883, dans un des fjords du sud du Grøn-
land. Voici comment le célébre voyageur arctique décrit ce phéno-
méne: «En débouchant du fiord étroit au milieu de la nuit pår un
temps tranquille et une mer calme, nous vimes tout å coup sur lå
surface de la mer derriére nous une large zone lumineuse nettement
définie. Sa lumiére avait un éclat uniforme, quelque peu jaunåtre,
semblable aux lueurs d'un corps phosphorescent. Quoique nous fissions
quatre å six næuds å Theure, elle gagnait de plus en plus sur nous.
Quand elle nous atteignit, nous avions Vair de naviguer dans un océan
de feu ou de métal fondu. Poursuivant ensuite så marche, elle disparut
å Thorizon».
Contribution å notre connaissance de Vaurore boréale. 1719
au-dessus du sol. La maniére d'opérer était identique å celle
de Vexpédition internationale danoise å Godthaab. Les deux
points d'observation se trouvaient dans le méme méridien
magnétique, qui était Punique plan de mensuration, et on se
servait également de signaux lumineux pour assurer lå simul-
tanéité des opérations. La båse mesurait 12477 8; son incli-
naison ne dépassait pas 4'.
Les réæsultats des mensurations sont indiqués dans les
tableaux ci-dessous. A et B désignent les hauteurs angulaires
des aurores boréales pour lå station le plus au Sud et le plus
au Nord. La situation d'un point mesuré est marquée N ou S,
selon que ce point est plåcé entre le zénith et le nord ou le
sud magnétique.
Mensurations aurorales faites å Nanortalik le 10 février 1885.
Numéro Hauteur
des Forme. Position. Al B, Parallaxe. au-dessus
observations. du sol.
Kilom
(e] o OXE Be
l are S 33,0 30,3 ST 1,3
2 » ” 3085 OD >. 15:55
3 , N 38,5 44 3 5,8 5,4
A ” D) BÅD 22,8 0,8 —
5 ) » 38,0 11,8 3,8 TET
6 draperie ” 15785 DAN) 1,5 1,8
7 arc » ZNDNG 26,4 0,9 er
De méme qwå Godthaab, on »'a pas, pour la détermina-
tion des hauteurs, utilisé les mensurations donnant des paral-
laxes inférieures å 1?.
Le lendemaåain MM. Garde et Eberlin ont mesuré la
hauteur d'un seul et méme point d'un arc resté visible pendant
une demi-heure. Voici les résultats.
80 Adam Paulsen.
Mensurations aurorales faites å Nanortalik le 11 février 1885.
Numéro Moment Hauteur
des des Forme. Posi- AÅA Bb! Paral- au-dessus
observat. observat. tion. låxe. du sol.
h m iz i a Kilom.
I BE52 SE arc NE 1836 ES EDT 1,6
2 57, an AES REN Ley Hr 24, 30609887 STYRES
V'arc auroral se bifurque
KR ' are ! TT IK & DK! 2 ll AR /
3 >8 FEED N BEDE BEDES URNE 44
Ø f are ! Se , £:
4 rar rn gene 8,6 24is4 ti 2 BE NERE
L'éclat de Paurore devient plus intense durant les obser-
vations 5—8. On w'a mesuré que lå hauteur de Varc inférieur,
dont lå netteté augmentait avec l'éclat.
Numéro Moment Hauteur
des des Forme. Posi- År B. Paral- au-dessus
observat. observat. tion. laxe. du soi.
h m f le méme 3 å an Kilom.
5 NT DER marc san an, SN:7 97135598 8 ME 4,3
påravant
6 / HM EL » ILES, BAR 5 1,6 5,6
7 5 ” SED RER 9 rese 5 5,8
8 12 , id DE DGA) 1270 6,0
V'aurore s'étale en formant plusienrs bandes au-dessus de
Parc inférieur, dont le bord inférieur a toujours été Punique
objet mesuré.
Numéro Moment Hauteur
des des Forme. Posi- Å. Bi Påral- au-dessus
observat. observat. tion. laxe. du sol.
Kam f le méme 5 æ 6 Kilom.
OG NT HIT Es anes gutau= | IN, 8 OP SE 94 OS ADEG 7,4
| påråvant
10 18 p mr OBO NOD Bet PRR 8,3
11 29 ' 707398 37906 w 113 ERR
12 DD ; STED 3336 236 15
Contribution å notre connaissance de Vaurore boréale. S1
Le bord inférieur de Farc cessant d'étre distinct, on a
arrété les observations.
Pendant les mensurations faites å Godthaab le 18 décembre
1882, on a observeé la hauteur du méme arc å trois reprises et
4 2 minutes d'intervalle. Les observations du 11 février 1885
å Nanortalik présentent å cet égard un intérét particulier, car
le point de VPaurore boréale dont on prit lå hauteur est resté
constamment le méme. Ces observations peuvent donc servir
å déterminer la vitesse des arcs d'aurore boréale dans le sens
du méridien magnétique, et ceux-ci s'étant maintenus å peu
prés perpendiculaires å ce plan, les observations nous don-
neront également la vitesse perpendiculairement å leur direc-
tion. Nous donnons ci-dessous le résultat de ces recherches
en indiquant la distance entre le point d'observation le plus
éloigné et la projection sur Fhorizon du point mesuré.
Mensurations å Godthaab, le 18 décembre 1882.
Numéro Moment Distance horizontale
des observations. = des observations. de I'observateur.
GA m Kilom.
14 Om ONS 9,8
15 55 F'572
16 57 15,5
Mensurations å Nanortalik, le Il février 1885.
Numéro Moment Numéro' Moment
des des Distance. des des Distance.
observat. observat. observat. = observat.
H m Kilom. h m Kilom.
i 6 52 s. 4,8 7 1 296'38t 16,2
a 57 14,5" 8 12 13,3
Bi) 58 De 9 17 17,9
A 159 8,8 10 18 ST
5 im 2 10 11 292 23.9
6 4 585 i AN 1]
1) Pas les méme points que les autres (voir la page précédente'.
82 Adam Paulsen.
Les tableaux nous montrent que les rideaux d'aurores ont
éte animés d'un mouvement de va-et-vient. Nous voyons en
outre que leur vitesse dans une direction perpendiculaire au
plan om ils s'étalaient n'a pas excédé 2,5—3 km. par minute,
soit 40—50 métres par seconde, ce qui correspond å la vitesse
du vent durant un ouragan.
Pendant mon séjour å Godthaab j'ai vu deux fois des
rideaux d'aurore boréale venant du sud magnétique, passer
å grande vitesse au-dessus de ma téte. Ces formes d'au-
rore boréale étaient si minces qwau passage de leurs bords
inférieurs au zénith, je voyais simultanément des parties de
leurs faces méridionale et septentrionale.
Le 18 novembre 1882, å 2% m., M. le lieutenant Ryder;
un des membres de I'expédition, observa six draperies qui
passérent le zénith dans Vespace de 15 minutes; ces aurores
avaient Vair d'étre å une distance relativement petite du sol.
Quand la derniére draperie franchit le zénith, la premiére
s'effacait å Phorizon nord.
Durant son voyage le long de la cdte orientale du Grønland,
M. le capitaine Holm eut plusieurs fois Poccasion d'observer
que des draperies partant de la région méridionale de F'horizon
se mouvaient vers le Nord avec une grande vitesse, en appa-
rence å relativement peu de distance au-dessus de sa téte.
Les mensurations relatives å Valtitude de VFåurore boréale,
telles qu'on les a effeetuées å Godthaab et å Nanortalik, aussi
bien que les autres phénoménes ci-dessus décrits, montrent
que, dans le sud du Grønland, les aurores n'apparaissent pas
seulement dans les couches supérieures de V'atmosphére, mais
se produisent å quelque hauteur que ce soit au-dessus du sol.
Nous sommes donc fondé å en tirer la conclusion suivante:
Dans unefcertaine zone quitraverseslenernønE
land; méridiomal sur une largeur daumoinsiqunatre
degrés de Tatitude, lerchamps-oudles auroresepens
vent senuproduiresssetendsdepuselers sm ég KonssEles
Contribution å notre connaissance de Våurore boréale. 83
plnskelevees- de) atmosphere jusqu'delå surface
dus 04.1.
Les rapports provenant d'autres stations polaires inter-
nationales, montrent que lå aussi on a observé des phénomeénes
qui prouvent que la håuteur des aåurores boréales au-dessus
du sol peut parfois étre relativement faible. Au fort Rae, par
exemple, on åa constaté deux cas on Vaurore s'est produite
au-dessous des nuages. Le méme phénoméne a également
été observé plusieurs fois å Jan- Mayen, ou trois observa-
teurs, dont Fun était M. le lieutenant de vaisseau v. Boåbrik,
ont vu un rayon auroral descendre jusqu'å seulement 20 å
30 métres au-dessus des hbåtiments servant d'observatoires.
Au Spitzberg enfin on a aussi vu Vaurore boréale au-dessous
des nuages. «Les nuages supérieurs semblent quelquefois
étre au-dessus de Vaurore. Cependant il y a des observations
qui prouvent le contraire, et ces derniéres sont deux fois plus
nombreuses que celles qui assignent å VFaurore boréale une
håuteur inférieure å celles des nuages»!). Dans son voyage
le long de lå cote orientale du Grønland, M. le capitaine Holm
a plusieurs fois observé des nuages derriére les aurores boréales,
une fois, par exemple, derriere une åurøre boréale sans forme
définie, une autre fois derriére un arc fortement dessiné, situé
assez bas et tranquille”).
L'expédition internationale suédoise a également au Spitz-
berg mesuré VFélévation de Paåurore boréale au-dessus du sol.
La ligne de base ne mesurait que -5727 6. Malgré la lon-
gueur relativement petite de cette base, on a cependant obtenu
sept parallaxes assez fortes. Les données relatives å chaque
mensuration se trouvent dans le mémoire que M. Carlheim-
Gyllenskidld a publié sur les observations aurorales de
Pexpédition. En omettant les mensurations qui ont donné des
!) Observations faites au Cap Thordsen, Spitzberg, T. Il, p. 112.
7) Meddelelser om Grønland, T. IX, p. 417.
84 Adam Paulsen.
…”
parallaxes inférieures å 1%, j'ai trouvé les valeurs suivantes
pour T'élévation au-dessus du sol des aurores boréales ayant
une parallaxe aåassez grande pour que le résultat du calcul
puisse avoir quelque valeur:
Mensurations aurorales faites au Spitzberg en 1883.
Hauteur au-
Parallesej dessus du sol.
FEVrI ere RS EEN 5 29,2 km.
== RR AE RED 5 40 5,1 —
ft USE 111958 1 45 sanse
Ptdadolfrl: ttirltg 155 7. gø va
— — — 10 Pig 14,1 —
NE Se SES HE SA EEN 9 1 41 0,6 —
EO SO NR NR SES DDO) 13,1 —
La haåauteur åu-dessus du sol å donc varié de 0,6 å 29,2
km. pour les aurores boréales dont VFélévation peut étre déter-
minée d'une maniére suffisamment exacte å Vaide d'une base
mesurant 573 metres.
Les mensurations effectuées au Spitzberg donnent donc
tout å fait le méme réæsultat que celles faites au Grønland:
Dans lå zone ou les aurores boréales sont les plus
frequentesnetsupresentent” ta plusforandevamnete
d'er formestrcessphlen omen esse PT 0 du se me ener
ralement å quelque hauteur que ce soit au-dessus
de la surface du sol. ”
La question de la répartition des åaurores boréales dans
Patmosphére demande toutefois une åutre réponse au point de
vue de leur étendue. Il n'est pås probable que de grandes
masses aurorales puissent descendre jusqwaux couches basses
de Vatmosphére, méme dans la zone proprement dite des
aurores boréales. Les nombreux rapports relatifs å celles
KN
qui descendent å une faible hauteur au-dessus du sol, les
Contribution åÅ notre connaissance de Fåaurore bordale. 85
décrivent toujours comme formées de råyons ou de rideaux,
mais jamais comme des. masses aurorales de grande étendue.
Les aurores hboréales observées å Godthaab au-dessous des
nuåges par les membres de Vexpédition, avaient Vaspect de
rideaux extrémement minces ou de råyons qui ne couvratent
toujours qwune portion træs petite des nuages. Les rideaux
d'aurore, en apparence trés bas, que j'ai vus passer au-dessus
de ma téte, étaient, comme je Vai mentionné, tellement minces
quå leur passage au zénith, j'embrassais d'un regard leurs
faces septentrionale et méridionale. MM. le lieutenant Ryder
et le capitaine Holm, qui ont vu des rideaux d'aurore boréale
défiler å grande vitesse au-dessus de leur téte, les décrivent
aussi comme des rideaux trés minces ondulant dans les airs.
Ces aurores-lå et d'autres å faible altitude ont donc des
dimensions extrémement réduites en comparaison des grandes
masses qui peuvent couvrir le ciel å une plus grande distance
du sol.
Mais ces mémes aurores boréales quwon voit flotter dans
les couches inférieures de Vair, dénotent par leur existence lå
préæsence de cette forme d'énergie qui peut se transformer en
aurore boreale.
D'aprés ce que nous såvons sur les décharges de I'élec-
tricité å travers les gaz, elles s'étalent dans Vair raréfié, tandis
que dans un milieu åaérien plus dense, lå forme en est plus
condensée. Åussi voyons-nous que, dans les régions arctiques,
les aurores boréales peuvent émettre de longues rangées de
rayons suspendus å des néhbulosités lumineuses, mais nous ne
constatons jamais le ,phénoméne inverse, consistant dans lå
fusion de rayons par le bas en une masse nébuleuse qui émet
de lå lumiére.
Å de petites distances de la surface du sol, la constitution
moléculaire de Fair ne favorise Vapparition des aurores boréales
que sous forme de rayons, de rubans et de draperies, qui
86 Adam Paulsen.
ne sont que bien peu, de chose en comparaison des énormes
masses aurorales des couches aériennes supérieures.
Comme il a été dit plus haut, Vexpédition polaire inter-
nationale de Bossekop a mesuré.… simultanément la haåauteur
des aurores boréales aux stations de Bossekop et de Kouto-
keino. Si pourtant la base est trés grande, il devient impos-
sible de mesurer les aåaurores qui se produisent å une faible
altitude. Pour constater Videntité des points mesurés, on est
forcé de limiter les mensurations aux fortes saillies des bords
des grandes formes auroraåles, et ce sont justement celles-ci
qui, selon toute probabilité, se tiennent toujours å une grande
hauteur au-dessus de la surface du sol.
Le fait que nous croyons avoir démontré, å savoir que,
dans la zone proprement dite des aurores boréales, ces phé-
noménes peuvent apparaitre å quelque haåauteur que ce soit
au-dessus du sol, tandis que, dans les påys tempérés, ils sont
limités aux couches supérieures de F'aåatmosphére, est en com-
pléte harmonie avec la théorie de M. Edlund sur Forigine
des aurores boréales ").
La théorie du célébre physicien suédois est basée sur
le phénoméne bien connu de Vinduction unipolaire. Comme
'a démontré M. Edlund, le magnétisme terrestre produit,
par la rotation diurne de la terre, une différence de potentiel
électrique entre lå surface du sol et les couches supérieures
de Patmosphére, ces derniéres étant électrisées positivement,
et la surface de la terre négativement. La force inductrice
qui produit cette différence de potentiel est toujours perpendi-
culaire å la direction de Vaiguille d”inclinaison. Dans. les
régions voisines de V'équateur magnétique, cette force est done
verticale tandis que, sous les autres latitudes, elle peut se
résoudre en une force verticale et une force horizontale, ayant
1) Recherches sur Tinduction unipolaire. Kungl. Svenska Vetenskaps
Akademiens Handlingar. Bd. 16.
Contribution å notre connaissance de Vaurore boréale. 87
entre elles une corrélation telle que la somme de leurs projec-
tions sur la direction de Vaiguille d'inclinaison est égale å zéro.
La force inductrice due au magnétisme terrestre et å lå rotåa-
tion du globe, aåa så plus grande valeur dans les régions équa-
toriales et devient nulle aux påles magnétiques de la terre.
A Véquateur, elle tend donc å faire écouler de Vélectricité
positive dans les couches supérieures de 'atmosphére en suivant
exclusivement la verticale. Sous de plus hautes latitudes, la
composante verticale tendra également å mettre en mouvement
Télectricité positive vers le haut, måis en méme temps lå com-
posante horizontale la dirige vers ie zénith du pole magnétique.
De cette facon, il s'accumule dans les régions supérieures de
Vatmosphére de Félectricité positive dont le potentiel va en
croissant de Péquateur au påle.
Dans les régions équatoriales, la force verticale crée une
forte résistance å la réunion de VFélectricité positive de Vair et
de T'électricité négative du sol. Å mesure que la distance au
pole magnétique diminue, la composante verticale de la force
inductrice et, avec elle, lå résistance que cette force oppose
a Pécoulement de Télectricité positive vers la terre, diminuent
aussi. Quand la différence de tension électrique entre 'atmo-
sphére et lå terre s'est accrue au point de pouvoir surmonter lå
résistance opposée par lå force inductrice et les couches d'air
)
sous-jacentes, VF'électricité positive de Pair s'écoulera en suivant
la direction de Vaiguille d'inclinaison pour s'unir avec I'élec-
tricité négative. de lå terre. M. Edlund a montré par le
calcul que les régions ou s'opére cet écoulement constituent
une zone continue qui, dans 'hémisphére boréal, englobe et
le pole magnétique et le pole terrestre, et atteint en Amérique
des latittdes plus basses que dans Vancien continent. D'aprés
la théorie de M. Edlund, c'est å la circulation de ces cou-
rants å travers Vair raréfié qu'il faut attribuer la formation des
aurores boréales.
88 Adam Paulsen.
L'hypothése que VPaurore boréale provient dun transport
d'électricité positive qui, des régions équatoriales, monterait
jusqw'aux couches les plus élevées de Vatmosphére pour
descendre vers le sol dans les contrées polaires, semble done
concorder parfaitement avec les conditions d'altitude des aurores
boréales å divers degrés de laåtitude, comme avec la différence
de fréquence et de forme entre les aurores hboréales des régions
arctiques et de la zone tempérée.
"Il y a encore d'autres faits qui, s'ils sont 1'expression
dune loi générale, me paraissent étre en bonne harmonie avec
la théorie d'Edlund.
Autantque.je,;isache;! cCest, Weyprecht") quislespremier
a fait remarquer que le maximum annuel des aurores boréales,
dans la zone aurorale proprement dite, tombe aux environs du
solstice d'hiver, tandis que, dans les régions tempérées, le
nombre des aurores boréales, å cette méme époque, correspond
ad un minimum. Plus taård M. Tromholt>”), s'appuyant sur
une assez longue série . d'observations faites au Grønland, a
confirmé la supposition formulée par Weyprecht.
J'ai derechef scruté les observations que possede PInstitut
météorologique de Copenhague sur Vaåurore boréale en Grøn-
land, et complété les séries données par M. Tromholt. Les
tableaux ci-dessous donnent le nombre des nuits å aurore
boréale de septembre å mars pour les stations grønlandaises.
Nombre des nuits å aurore boréale, å Ivigtut.
(1875—84.)
Septbr.. Octbr. Novbr. Décbr. Janv. Févr. Mars.
134% 125 [34 140 170 137 139
7) Weyprecht: Nordlichtbeobachtungen p. 31 et 35.
?) Tromholt: Sur les périodes de Vaurore boréale. Annuaire de PInstitut
Mætéorologique Danois. 1880.
Contribution å notre connaissance de Vaurore boréale. 89
Nombre des nuits å aurore boréale, å Godthaab.
(1865—-82.)
Septbr.. OQctbr. Novbr." Deécbr. Janv. Féyr. Mars.
127 186 237 242 216 173 135
Nombre des nuits å åurore boréale, å Jacobshavn.
(1874—83.)
Septbr. Octbr. Novbr... Décbr. Janv. Féyr. Mars.
23 39 (al 59 62 US) 24
Pour Vintervalle 1882—83, le nombre des nuits ou V'aurore
boreale, å… Godthaab; slest.montrée; entre,;10%-5., et;.27 m: est
donné ci-dessous:
fa . LT
z = 29 — S v Å, å å
— - a - SS => — n == —
== =— BE Es SS = er = E ==
[=>] DD > (cm | D = [=D] pe > (<=)
<= sp] >, ef [æ ms == = <= pr
Nombre des nuits
(IL TEN DN ERNE RE / BESS FOT SCENER ISSN TSG [87 SED [UDSET 50) SME SST RSS ERE,
NEDuloSItE moy: "SBS STORD TOG ÆRES TS 5 ERE ETERN 5
C'est pour faciliter la comparaison que nous avons donné
le nombre des nuits ou VPaurore boréale a apparu entre 10” s.
et 2" m., 10" s. étant 'heure des apparitions aurorales les plus
préæécoces au commencement du mois d'aout.
Le nombre des heures om VFaurore boréale a apparu, en
1882—83, en fait encore mieux ressortir la maåarche annuelle.
Nombre d'heures ou Vaurore boréale s'est montrée entre
l0rsrer 2 7.
. a = — — z É ; .
= == ka = — > — nm == >
SNERRE REE ir bkee = = SNE =
eg (<b] SB == [sb] => Bb] Eg > (=>)
c - 1 Fr DC al 2 ,
VETO SOS ERE TE DO RES SE 2 ORE GES 116)
NE ONE ERE SES ODO DET 64 6388 SST IEEE GES
Le maximum des aurores boréales au solstice d'hiver est
donc bien prononcé pour celles des stations grønlandaises
dont les observations s'étendent sur une assez longue série
dannées.
90 Adam Paulsen.
Les observations d'aurores boréales en Grønland présen-
tent encore un aåutre contraste remarquable relativement aux
époques de lå plus grande fréquence dans les paåys tempérés
et dans les påys arctiques. En effet, les séries d'aurores bo-
réales que M. Tromholt a calculées sur Vinvitation de feu le
capitaine Hoffmeyer, font ressortir que les aurores boréales du
Grønland ont subi un minimum de fréquence coincidant avec
le maximum des taches solaires, tandis que Tinverse a eu lieu
durant le minimum des taches solaires. Les tableaux ci-dessous
montrent le résultat des observations grønlandaises å cet égard:
Rapport entre les taches solaires et Paurore boréale å
Ivigtut.
"SL BØ Nombre des Nombre relatif
SYARSES: nuits å aurore. des taches solaires.
LEGO TIK ERE SHE. ERE 2AS 324
STENO HEE, 5 mt 3) 29
Rapport entre les taåches solaires et Paurore boréale å
Godthaab.
Å Nombre des Nombre relatif
SMED nuits å aurore. des taches solaires.
KOGE FOSU ENDE KDE 48
VEDDET NR. 138 339
LEGE Fa 5 Hk onird jør 273 i 28
Rapport entre les taches solaires et Vaurore boréale å
Jacobshavn.
KÆR Nombre des Nombre relatif
RUSES: nuits å aurore. des taches solaires.
UENS oe"; FARS Ser 25 84
UETTE TORE ls SETE 78 9
Les années d'Ivigtut sont comptées du 1% janvier åu 531
décembre, tandis qu'å Godthaab et å Jacobshavn, les aurores
Contribution å notre connaissance de T'aurore boréale. 91
qui ont appåru en automne et pendant VF'hiver et le printemps
suivants, sont comptées comme appartenant å la méme année.
C'est ainsi, par exemple, que la période de 1865—68 comprend
les trois semestres d'hiver 1865—66, 1866—67 et 1867—
68, etc.
Weyprecht explique le contraste entre les époques des
maxima et des minima des aurores, dans les régions- arctiques
et dans les régions tempérées, par la supposition que lå zone
des maxima se déplace vers le Nord au solstice d'hiver, tandis
quaux équinoxes elle se déplace vers le Sud"). M. Edlund
est aussi d'accord avec Weyprecht sur ce point. L'existence
d'un mouvement régulier annuel de la zone aurorale est main-
tenant généralement admise; M.Tromholt croit de plus avoir
prouvé que cette zone est le siége de plusieurs autres oscilla-
tions qui concordent avec d'autres variations périodiques des
aurores.
Je dois avouer que si les séries présentées ci-dessus
démontrent T'existence d'un contraste général entre les époques
des maxima et des minima des aurores boréales dans les
régions arctiques et dans les zones tempérées, je ne crois
pås qu'on puisse V'expliquer par un mouvement de lå zone des
maxima. V'apparition d'aurores boréales dans les régions
tempérées n'est aucunement Vindice d'un déplacement de cette
zone vers le Sud. En passant des pays méridionaux å la zone
des maxima, on ne trouve point cette zone bordée d'aurores
appartenant aux types qui se produisent dans les régions tem-
pérées. Le fait que le maximum de fréquence des. aurores
boréales dans les zones tempérées coincide avec leur mini-
mum de fréquence dans les régions arctiques et réciproque-
ment, n'est la preuve d'aucun déplacement de la zone des
maxima. Si ce déplacement avait réellement lieu, il serait
1) Weyprecht: Nordlichtbeobachtungen, p. 31.
Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889.
ba]
99 Adam Paulsen. '
facile å constater. En expliquant la fréquence maxima des
aurores -arctiques åu solstice d'hiver par V'hypothése que, de
'équinoxe au solstice, la zone des maxima se rapproche du
Nord, la ligne médiane de cette zone devrait se trouver au
sud de tous les lieux pour lesquels la fréquence augmente
depuis Téquinoxe d'automne jusqwau solstice d'hiver. On en
arriverait donc å ce singulier résultat que le Grønland méri-
dional et notamment tous les lieux om, au solstice d'hiver, on
a constaté un maximum d'aurores boréales, doivent å toute
autre époque de V'année se trouver au nord de la zone des
maxima. D'aprés Covering: «On the secular periodicity of the
aurora borealis» ”), 'apparition de deux maxima å St. Pétersbourg,
Åbo, Stockholm et Christiania a lieu en mars et en septembre,
tandis que le maximum de Hammerfest tombe en janvier; il
s'ensuit donc que la ligne médiane de la zone des maxima se
trouverait en toute saåaison entre la cote septentrionaåale de la
Norvége et le 60iéme (qegré de latitude nord, si la différence
observée entre les époques de Tapparition des maxima pouvait
s'expliquer par un déplacement de telte zoner
ll n'existe ainsi, å mon avis, aåaucun fait établissant un
déplacement annuel régulier de la zone aurorale; au contraire,
en I'admettant nous serions en contradiction avec l'expérience.
Le contraste entre les époques du maximum de fréquence
des aurores boréales dans les régions tempérées et dans les
régions arctiques nous conduit donc å la proposition suivante:
Unensévolutionspilwsisactimendes phénomenestlde
Vaurore boréale dans les régions tempérées ra-
lentit Factivité aurorale,dans laszonepropreldes
aurores, sans que pourtant cette derniére cesse d'étre lå
zone ou les aurores boréales apparaissent le plus fréquemment
et en déployant leur plus grande richesse de formes.
7") La citation est d'apréæs M. Tromholt: Sur les périodes de Taurore
boréale.
Gontribution å notre connaissance de Vaurore boréale. 93
Cette explication me parait étre aussi en parfait accord
avec la théorie d'Edlund. Les grandes auroyres boréales qui
apparaissent dans les zones tempérées, sont souvent visibles
sur des aires comparables aux grands continents. La trans-
formation en lueur d'une masse d'électricité si énorme doit
donc forcément affaiblir Pintensité du courant descendant dans
la zone propre des aurores. Feu M. Kleinschmidt a, pour cha-
cune de ses observations aurorales, noté les formes et F'étendue
du phénoméne. Ces observations s'étendent de 1865 jusqwå
1882, et elles montrent qu'aux époques des grandes aåurores
boréales qui, dans cette période, ont apparu å des latitudes
plus basses, Vactivité aurorale a toujours été nulle ou trés
faible å Godthaab, en tant que la nébulosité n'a pas empéché
les observations.
La série de Godthaab est due uniquement aux observations
de feu M. Kleinschmidt. Je suis en possession de toutes
les notations aurorales de cet habile observateur, qui, pendant
une longue série d'années, a, chaque nuit å aurore, noté
la forme, Vétendue et lå hauteur du phénomeéne. Lorsque,
durant une nuit claire, il n'avait pas lui-méme observé
daurores, il s'enquérait s'il en avait été vu par d'autres, et
notait le résultat de ses recherches. On comprend done que
ses observations ont une valeur particuliére, et qwelles présen-
tent un avantage sur celles qui ont été faites aux mémes stations
par des observateurs différents. En effet, si "on compare entre
elles les observations d'aurores boréales que posséde VInstitut
météorologique de Copenhague pour les stations grønlandaises,
on constate que le remplacement d'un observateur par un
autre est toujours indiqué dans les notations pår un change-
ment brusque dans la fréquence des aurores boréales. C'est
ce manque d'homogénéité des observations faites au meéme lieu
pår des observateurs différents qui apporte de VFincertitude dans
les nombres annuels des aurores, et voilå pourquoi je m'a
=—ø
!
94 Adam Pauisen.
employé que des observations qui, pour la méme station, ont
été faites par un seul et méme observateur.
Pourtant je m'ose affirmer que le contraste qui ressort
des séries ci-dessus mentionnées entre la fréquence des au-
rores boréales en Grønland et dans les påys tempérés soit
P'expression d'une loi générale; mais je crois que les obser-
vations de ce phénoméne en Grønland ont une telle valeur,
qw'elles posent une question qui mérite de devenir Tobjet de
nouvelles recherches basées sur des observations systéma-
tiques. En tout cas, les observations faites dans les régions
arctiques montrent que les aurores boréales, en ce qui con-
cerne leur fréquence d'aprés les saisons, m'y sont pas sou-
mises å la méme loi que celles qui se produisent dans les
påys tempérés.
On sait que, sous des latitudes plus basses, I'amplitude de
la marche diurne de Vaiguille ajmantée va en croissant avec le
nombre des taåches solaires. SD'aprés les observations de
Ginge, påsteur danois å Godthaab, Faiguille de déclinaison aå
suivi une marche inverse dans la période de 1788 å 1792.
Ginge opérait avec une aiguille posée sur un pivot, et d'une
construction analogue å celle qu'on employait aåalors en Europe
pour les observations magnétiques. Il avait recu des instructions
sur la maniére d'observer chez Bugge, qui, å cette époque,
était professeur d'astronomie å lobservatoire de Copenhague.
La boite ou était enfermée Taiguille était fixée sur un pilier
maåconné dans l'église de Godthaab. Ginge faisait ses observa-
tions trois fois par jour. Tout en étant incomplétes, elles
montrent que I'amplitude diurne a été en croissant d'une maniére
trés marquée de 1788 jusqu'å la fin de 1791. Par la bien-
veillance de M. Tamiral Mouchez, j'ai obtenu une copie des
observations originales de Cassini pour la période de 1788
—92. I résulte de ces observations que l'amplitude diurne
de la marche de Taiguille aimantée å Paris a atteint son maxi-
mum en 1788—89 et que, depuis lors, elle a été en décroissant.
Contribution å notre connaissance de Våurore boréale. 95
"C'est Vinverse qui a eu lieu å Godthaab. Waiguille de Cassini
était suspendue par un fil de soie, tandis que celle de Ginge
reposait sur un pivot; on sait pourtant que les indications
fournies par ce dernier mode de suspension ne sont pas tout
å fait stres.
Pour examiner lå question si les amplitudes de lå marche
diurne de Vaiguille aimantée, dans les pays arctiques, varient
de la méme maniére que sous des latitudes plus basses, je
m'occupe en ce moment de calculer la marche diurne normale
d'aprés les observations faites å Point Barrow, en 1852—53,
1853—54 et 1882—83, et j'espére de -pouvoir bientåt terminer
ce travail.
96
Sur la présence du genre Dictyozamites (OLDHAn
dans les couches juråssiques de Bornholm.
mM
A. G. Nathorst.
(Avec une planche.)
Å coté des feuilles fossiles que leur structure peut avec assez
de certitude faire regarder comme appartenant aux Cycadées,
on en trouve dans les dépåts mésozoiques un grand nombre
d'autres au sujet desquelles on est encore incertain s'il faut
les rapporter å ce groupe ou aux Fougéres. Les compare-t-on
seulement avec les plantes actuelles, il semble que cette der-
niére maniére de voir soit la plus vraisemblable, mais la
question devient trés douteuse si la comparaison, comme de
juste, embrasse aussi les feuilles fossiles; car, dans la plupart
des cas, elles préæsentent toutes les transitions possibles, depuis
des feuilles de vraåies Cycadées jusqwå d'autres qui différent å
un haut degré des feuilles des espéæces maintenant vivantes de
ce groupe. Toutefois aprés que, d'une part, MM. CarrutHers ")
et Sorms”) ont montré que les troncs fossiles d'abord rapportés
aux Cycadées et puis au genre Benettites, ont des organes de
1) On fossil cycadean stems from the secondary rocks of Britain. Trans.
Linn. Soc. London. Vol. 26. 1870.
?) Einleitung in die Palåophytologie. Leipzig 1887.
Sur la préæsence du genre Dretyozamvutes å Bornholm. 97
reproduction qui, par leur structure, s'écartent tellement de
ceux des vraies Cycadées qwils doivent étre rangés dans une
Classetå part"a cdte "den ces" derniéres;, et "que, de Pautrey il
est devenu vraisemblable qwil en est de méme du Wi/lcam-
sonia!), on peut déjå, avec assez de prohbabilité, admettre &
priori que plusieurs des feuilles visées plus haut dont la place
est incertaine, appartiennent en réalité å ces classes plus ou
moins voisines des Cycadées. Jai de plus lieu de supposer
que, dans la période mésozoique, outre les deux classes ci-
dessus mentionnées, il en existait, å coté des vraies Cyca-
dées, plusieurs autres qui avaient avec ces derniéres une
parenté plus ou moins grande en ce qui concerne lå structure
des feuilles.
Relativement å la structure de la feuille, le genre Drictyo-
zamites établi par M. OrLnaam et décrit par lui et M. Morris dans
leur «Fossil Flora of the Rajmahal Hills» %), s'écarte peut-étre
plus des Cycadées actuelles que toutes les plantes fossiles qui
ont été rapportées å cette classe. Il y était certainement rangé
sous le genre Dictyopteris de la famille des Fougéres; mais si
tel est Tavis de M. Morris, M. OrnHam?) émet en méme temps
VPopinion que la plante en question devrait plutot étre rapportée
aux Cycadées, parmi lesquelles le genre Otozamites semble étre
celui dont elle est la plus voisine, et propose, dans le caås ou
cette deétermination serait reconnue exacte, de prendre pour
nom générique celui de Dictyozamates. 1l cite å ce sujet M.
Stur comme s'étant rangé å la méme opinion aprés un examen
des dessins de la plante, et M. Scmmrer”) s'est aussi plus tard
prononcé dans le méme sens. M. O. FeisrmanteL, qui a décrit
]) CARRUTHERS |. c.; NATHORST, Nya anmårkningar om Wtamsonia.
Ofversigt af Vetenskaps Akademiens Forhandlingar, 1888, p. 359. Stock-
holm.
?) Palaeontologia Indica. Sér. II, Vol. I, part. 1.
SEE er p46:
1) Traité de paléontologie veégétale, part. I, p. 620. 1869.
98 A. G. Nathorst.
un grand nombre d'exemplaires de lespéce indienne de diffé-
rentes localités, tant du groupe de Rajmahal que des groupes
superposés "), rapporte également la plante aux Cycadées.
Outre le mémoire publié dans la Paålaeontologia Indica,
M. FeistMaNTEL å åussi fait paraitre, sous le titre de «Ueber die
indische Pflanzengattung Mrzetyozamites», une monographie de
ce genre basée sur les matériaux décrits dans la Palaeontologia
Indica; elle ne renferme, il est vrai, rien de bien nouveau,
mais donne cependant un apercu de Vhistorique du genre ainsi
que des dessins des différentes formes. Ces derniéres avaient
å Porigine été considérées par M. Morris comme formant deux
variétés, mais M. Feistrmanter en a fait une seule espéce qu'iil a
appelée Dictyozamites indicus Feistm., nom spécifique qui, dit-il
expresséæément, a été choisi par la raison «dass dieser Dræetyoza-
mites OxnHam indischer Typus sei und bis jetzt nur in Indien
aufgefunden wurde». Le groupe de Rajmahal pris dans un sens
restreint, dans lequel on remarque d'abord le Drcetyozamtites,
est regardé par M. Feisrmanrer comme appartenant au lias ou
au systeme rhétique?); mais ce genre se rencontre encore
plus fréquemment dans les couches jurassiques situées im-
méædiatement au-dessus (groupe Sripermatur). Pour compléter
cet. historique, je dois aåjouter que le genre dont il s'agit w'est
mentionné ni dans le «Handbuch der Phytopalåontologie» de
ScHimPrErR €t Scxexk, ni dans «Die fossilen Pflanzenreste» (Breslau
1888) de Scxexk, ni enfin dans le cours de botanique fossile
de Renavrr. Par contre, il en est fait mention pår M. Sorms
(L c.), qui en regarde la place dans le systeme comme indécise.
Les recherches géologiques entreprises au Japon ont pour
la premiére fois, en 1883, fait découvrir en dehors de TInde
1) Palaeontologia Indica, Ser. II, 1—4, p. 121, 180, 214.
?) Palaeontographica, Suppl. III, Liet. IM, Heft 1. Cassel 1877.
3) 0. FEISTMANTEL, Uber die pflanzen- und kohlenfihrenden Schichten in
Indien, Afrika und: Australien. Sitzb. d. k. båhm. Gcs. d. Wissensech.
14 Januar 1887. Prag.
Sur la préæsence du genre Drietyozamites å Bornholm. 99
deux espæces du genre Mretyozamites, å savoir dans le Japon
central, å Shimamoura et. å Ozo, dans lå province de Kaga, et
åd Qushimara, dans la province de Hida. Cette découverte a
seulement été publiée en 1886 par M. le Dr. Marasmro Yokoyama"),
qui rapporte la flore ou ces plantes se trouvent å «the Batho-
nian Stage of the inferior Oolite, with special relations to the
flora of Siberia». L'une des espéces en question est regardée
par M. Yokoyama?) comme une variété du Mretyozamites indicus,
et Pautre comme une espéæce nouvelle, ZD. grossinervis.
Des repræsentants du genre ont ainsi, par cette découverte,
été trouvés pour la premiére fois en dehors de Inde; mais
on n'en avait pas jusqu'ici constaté l'existence en dehors de
VAsle, et cela quoique la flore tant rhétique que jurassique
de V'Europe doive maintenant étre regardée comme bien connue.
D'autant plus grande aussi fut må surprise lorsque M.
A.F. Carzson, qui avait déjå enrichi la science de tant de
plantes fossiles nouvelles, pendant un séjour å Vile de Born-
holm, en 1885, m'envoya, avec d'autres plantes, une espéce
du genre BDictyozamites jusqwalors complétement inconnu en
Europe. Cet envoi provenait des environs de Hasle et était
accompagné des indications suivantes.
«Au sud-ouest de la cheminée de la briqueterie de Hasle,
du coté du rivage, descend un chemin qui conduit å la couche
d'argile qu'on emploie pour lå fabrication des briques. Cette
argile est grise, non schisteuse et recouverte d'environ 20 pieds
de saåble. Sur Fun des cotés de VFargiliére, on a rencontré
une couche de houille et, au-dessous de celle-ci, une couche
formée d'une argile schisteuse renfermant des plantes fossiles,
1) On the jurassic Plants of Kaga, Hida and Echizen. Bulletin of the
geol. Society of Japan, Part B, Vol. I, Ne I.
?) A savoir dans un travail accompagné de planches, actuellement sous
presse au Japon, qui paraitra dans le Jour. Sc. Coll., et dont, gråce å
Vobligeance de M. YOKOYAMA, jai eu Voccasion de voir le manuscrit et
les planches.
100 A. G. Nathorst:
ou plutåt dun mélange de débris végétaux et d'argile. Mais ces
plantes ne sont pas bien conservées, ni les espéces bien nom-
breuses. Åutant que je me rappelle, j'ai trouvé, en 1874 ou 1875,
des couches analogues dans Pancienne excavation, mais elles ne
renfermaient que des Coniféres. Je n'en åi pås rencontré dans
la couche actuelle, le schiste en est trés difficile å fendre et
les plantes ne supportent pas le contact de Vair. .J'ai alors
essayé, mais sans résultat, de les enduire d'une solution de
gomme. Mieux est de les envelopper tout de suite dans du
papier; mais se conserveront-elles jusqwå Stockholm, je n'en
réponds pas.»
Åussitot aprés avoir examiné Venvoi de M. Carcson, je
constatai qu'il renfermait des fragments .de Dzetyozamtites, Mmais
bien que Vimportance de cette découverte ne m'ait nullement
échappé, j'ai cependant été empéché jusqwici de rien publier
å ce sujet. Outre le Dretyozamites, la couche dont il s'agit
renferme aåussi des restes assez nombreux d'une espéce sans
doute nouvelle d” Otozamites, dun type qui se rapproche du
genre Ptilophyllum, commun dans VInde, genre qui cependant
ne parait pas étre limité å cette contrée, comme M. FeistmanterL
et d'autres botanistes le prétendent, mais auquel doivent peut-
æétre aussi étre rapportées quelques plantes fossiles de la cote
du Yorkshire. Quant aux autres plantes provenant de la méme
couche, elles étaient d'un ordre secondaire et trés fragmentées.
Je wai pas Vintention d'examiner ici les raisons qui peuvent
ætre invoquées pour rapporter ou non les Pretyozamites aux Cyca-
dées, et ne veux pas non plus, pour le moment, me prononcer
sur ce point. Je me bornerai å faire observer que les feuilles -
en sont relativement si bien conservées quwil sera sans doute
possible d'obtenir des préparations microscopiques de F'épiderme
des folioles; j'ai cependant jusqwici été empéché de me livrer
ad des recherches å ce sujet, mais espére de pouvoir le fåire
bientåt. En tout cas, il est peu probable que le Dæctyozamttes
soit une vraie Cycadée; il y a plutåt lieu de croire quil
Sur lå préæsence du genre Dretyozamites å Bornholm. 101
appartient å quelqwune des classes éteintes dont il a été parlé
plus haut.
En ce qui concerne la nature des feuilles, le 7%zetyozamtites
peut en quelques mots étre caractérisé comme un Otozamites
å folioles rétinerves. Chez le Drctyozamites indicus, qui est
assez bien connu, les feuilles sont longues, de largeur égale,
ræguliérement pinnées, avec des folioles alternes ou souvent
presque opposées, et se terminent au sommet pår une foliole
impaire, comme chez le Flerophyllum, le Zamites, etc. Les
6),
elles sont plus ou moins oreillées sur le devant (Fig. 2—13)
folioles sont placées sur le cdté supérieur du råchis (Fig. 3
et souvent si serrées que le bord antérieur d'une foliole
recouvre le bord postérieur de celle qui la précéde (Fig. 3, 5).
A leur point d'insertion, les folioles sont un peu épaissies
(voir surtout Fig. 8 et 9). Chez les exemplaires de Bornholm,
Vinsertion des folioles sur le rachis est trés distincte, car
on a ræussi å détacher de Vargile des fragments de feuilles,
ce qui a permis de les. examiner des deux cotés. Les Fig. 3
et 4 représentent ainsi un seul et méme exemplaire vu de lå
face supérieure et de la face inférieure; il en est de méme
des Fig. 5 et 6.
La nervation,.qui, pour les Prctyozamttes, fournit un caractére
essentiellement générique, est rétinerve. Comme le montre avec
un fort grossissement la Fig. 13, les nervures au milieu de la
foliole sont longitudinales et y forment des mailles plus allon-
gées, tandis que prés du bord elles s'arquent en dehors en
formant des mailles plus petites. Cette nervation est identique
a celle de T'espéce indienne. Quoique voisine de cette espéce,
la plante. de Bornholm semble cependant en étre bien distincte,
et peut étre caractérisée par ses feuilles en général plus petites
et ses folioles plus pointues, qui d'ailleurs sont attachées un
peu plus prés du bord postérieur, lequel n'est pås du tout
oreillé. Il me semble donc quw'il convient de considérer la
102 A. G. Nathorst.
plante de Bornholm comme une espéce å part, å laquelle je
propose. de donner le nom de Diectyozamites Johnstrupt mn. sp.
L'existence, å Bornholm, du genre Mictyozamites, qui
jusquwici wavait été trouvé qu'en Åsie, outre qu'elle est d'un
grand intérét au point de vue de la géographie botanique et
de lå géologie, a aussi une certaine importance pour la déter-
mination de Våge de la série de Rajmahal. En effet c'est
seulement dans la partie supérieure de la série qu'on a recueilli
des animaux fossiles, et on en est réduit pour les autres
au seul témoignage des plantes fossiles. Comme il a été dit
plus haut, le genre en question parait étre assez rare dans les
couches inférieures de la série, lesquelles semblent appartenir
au lias, et devient plus aåbondant dans les couches suivantes.
Les couches jurassiques marines de Bornholm sont råpportées
par M. LunnGren!) å la zone inférieure du lias moyen et sur-"
montées, d'aprés lui, des couches qui renferment des plantes
fossiles.…. M. MogerG rapporte également les couches marines
ci-dessus mentionnées de Bornholm å la méme période que
les formations, suivant lui équivalentes, de Kurremålla”). Il mest,
donc pas douteux que les couches å plantes fossiles qui sont å
un niveau plus élevé, ne doivent renfermer une flore qui ne peut
étre regardée comme plus ancienne que le lias. Cela s'accorde
avec ce que je connais de la flore de Hasle et d'autres loca-
lités, mais je ne prétends nullement dire par lå qwil ne puisse
y avoir å Bornholm une flore encore plus ancienne. M. C.F.
BartHocn cite en effet?) un grand nombre d'espéces rhétiques
qui se rencontrent aussi å Bornholm, mais il ne dit pas s'il les
a rencontræes dans des horizons differents.
1) B. LUNDGREN, Ofversigt af Sveriges mesozoiska bildningar, p. 20. Lunds
Universitets Årsskrift, Tome 24. Lund 1888.
?) J. C, MOBERG, Om Lias i sydåstra Skåne, p. 80. Kgl. Svenska Vet. Akad.
Handl., Bd. 22, 19 6. Stockholm 1888.
3) Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn, Ne2 1. September
1882, .
Sur la présence du genre Dictyozamites å Bornholm. 103
Quoi qwil en soit, je crois pouvoir affirmer en toute
assurance que lå flore de Hasle ne peut pas étre plus ancienne
que le lias. Le Øictyozamites Johnstrupi se vrencontre par
conséquent en Europe å peu prés dans le méme horizon géo0o-
logique que le MPretyozamites ndicus dans VInde, et si Pon tient
compte de V'existence du genre au Japon, så distribution dans
le sens vertical, d'aprés ce qwon sait jusqwå présent, semble
étre comprise entre le lias (ou déjå la formation rhétique?”) et
le terram oolithique.
104 Nathorst. Sur la présence du Dzetyozamites å Bornholm.
Explication des Figures.
Fig. 1. Echantillon avec un fragment de feuille en grandeur naturelle
du Dictyozamites Johnstrupi n. sp., provenant de lå briqueterie de Hasle,
å Bornholm.
Fig. 2, Autre échantillon aånalogue.
Fig. 3... Fragment de feuille détaché de Vargile et vu de la face supé-
rieure avec un faible grossissement
Fig. 4... Méme fragment, vu de lå face inférieure.
grossissement.
Fig. 5. Fragment de feuille, vu de lå face supérieure avec un faible
Fig. 6. Le méme, vu de la face inférieure.
Fig. 7—12. Formes diverses de folioles de différentes parties de lå
feuille; celles d'en bas sont les plus voisines de la base. Faible gros-
sissement.
Fig. 13. Foliole, vue avec un grossissement de 4 fois environ pour
montrer lå nervation.
K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt. 1889. Tab: Ve
g. HEDELIN DEL. LJUSTRYCK AF J. JÆGER, STOCKHOLM
Dictyozamites Johnstrupi n. sp.
Bornholm.
å Sø7 å.
såå
Å nm ze
T "es
ABER:
£ É
U
É'
=
%
rå
.
2
bå
ÅL
n
»
i Pr
” per nE a
AJ U d s
'A ' É å
BE
"i 04 N
Y . "10
De Fa
ø u
bx Le I om ø
i SAN!
å Å ra) n É
den .
Pr; M
O i 2.5
yS
Bl hl,
Ve
FA ae FU
y
105
Bestemmelse af frie Alkaloider og deres Ækvivalenttal
ved Hjælp af den jodometriske Syretitrering.
Af
A. Christensen,
Assistent ved den Kgl. Vetr.- og Landbohøjskoles chemiske Laboratorium.
Man har allerede for længere Tid siden forsøgt at bestemme
Alkaloiderne ved Titrering , saaledes ved den af RR. Wagner
1861) angivne Methode, ved hvilken der fældes med et Over-
skud af en "10 normal Jod-Jodkaliumopløsning, hvorefter en
Titrering med Natriumthiosulfat af Filtratet giver Resultatet.
Endvidere ved Fr. Mayers Methode”), der bestaar i en Fæld-
ning med Kalium-Kvægsølvjodidopløsning, indtil der ikke længere
fremkommer Bundfald, og hertil slutte sig Methoderne med
Fosformolybdænsyre og Fosforwolframsyre, der udføres paa
samme Maade. .
Den første af disse Methoder, der i hvert Fald synes at
fordre, at vedkommende Alkaloid kun danner et Overjodid, gav
Fr. Mohr?) meget varierende Resultater ligeoverfor Strychnin-
opløsninger, og ligeledes synes Mayers Methode at have be-
tydelige Fejl og Ulemper. Dragendorff, der har prøvet den
ligeoverfor flere Alkaloider, udtaler i sin «qualitative und quan-
1!) Jahresbericht d. Chemie 1861. Pag. 867.
?) Chem. News 1863. Pag. 159.
3) Mohr: Lehrbuch d. Titriermethode.. 5 Aufl. Pag. 340.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. S
106 ; A. Christensen.
titative Analyse von Pflanzen und Pflanzentheilen» (1882) Pag. 56,
at den for mange Alkaloiders Vedkommende giver ret brugbare
Resultater, men tilføjer imidlertid, at Bundfaldene for de for-
skellige Alkaloiders Vedkommende ikke altid have analog Sam-
mensætning, såa at Kvægsølvopløsningens Værdi maa fastsættes
i hvert enkelt Tilfælde, og endvidere, at Bundfaldets Sammen-
sætning for det enkelte Alkaloids Vedkommende er afhængigt
af Koncentration og Syregrad, at Bundfaldene i enkelte Tilfælde
ere lettere opløselige end i andre, ja stundom endog opløselige
i Overskud af Reagenset, eller de fordre omvendt et Overskud
af dette for at fældes fuldstændigt. A. B.. Lyons!) Kritik af
Methoden gaar i alt væsentligt ud paa det samme som Dragen-
dorffs.: Ogsaa medtager en saadan Bestemmelse, selv om man
vil udføre den efter Fr. S. Hereths?) Fremgangsmaade, tem-
melig lang Tid, eftersom Bundfaldet ikke sætter sig hurtigt. —
Endnu maa nævnes én af Léger?) angiven Methode til Be-
stemmelse af Syremængden i Alkaloidsalte, som beror paa at
Phenolphthalein ikke farves af Alkaloider. Den er af Léger
prøvet ligeoverfor Morfin, Chinin, Chinidin, Cinchonin og Brucin,
idet han opløste Alkaloidsaltet (Chlorid, Sulfat eller Nitrat) i
Vinaand og titrerede med !/10 normal Alkali, hvoraf der medgik
nøjagtigt lige såa meget, som om Syren havde været tilstede i
fri Form. Methoden, der efter de af Forfatteren anførte Tal-
størrelser giver nøjagtige Resultater, kan imidlertid kun be-
nyttes, for saa vidt der er Tale om en åÅnalyse af Alkaloidsalte ;
drejer det sig derimod om en Bestemmelse af selve Basen i
fri Form eller i sur Opløsning, kan den ikke komme til An-
vendelse.
Den sædvanlige acidimetriske Methode lader sig kun ud-
føre ligeoverfor enkelte af Alkaloiderne. Saaledes har den været
1) Fresenius Zeitschr. f. anal. Chem. 27. Pag. 515 (1888).
2) Smstds. 27. Pag. 647.
3) Journal de Pharm. et de Chim. (5 Série) XI. Pag. 425.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 107
anvendt til Bestemmelse af Nicotin!), Coniin”), Morfin?); men
i de fleste Tilfælde angive Alkaloiderne ikke — eller ikke til-
strækkelig tydeligt — Neutralisationspunktet ved nogensomhelst
Indicator, selv ligeoverfor de stærkeste Syrer.
Efterat Kjeldahl”) havde henledet Opmærksomheden paa
den jodometriske Syretitrering?). som særlig nøjagtig til Bestem-
melse af Ammoniak, forsøgte jeg at anvende denne Methode til
Titrering af Alkaloiderne.
Jeg gik herved frem paa den Maade, at en akvejet Mængde
af det frie Alkaloid opløstes i et Overskud af 10 normal
Svovlsyre og fortyndet Vinaand — i Almindelighed fortyndedes
med Vand indtil 50 Ccm., hvorpaa tilsattes 50 Ccm. almindelig
Vinaand (90%) — og til denne Blanding sattes nu et Overskud
af Jodkalium og Kaliumjodat, opløst henholdsvis 1 i 15 og
1 i 25 Dele Vand, hvorved Syreoverskudet — d. e. hvad der
findes mere end til normalt Alkaloidsulfat svarende — reagerede
påa de nævnte Salte efter den bekendte Formel :
ERE) SKUE KTO, == 3K 8004 37 3-00)
Det herved dannede Jod fældes ikke i den vinaandige
Vædske og lader sig, hvad enten det nu er tilstede si fri Form
eller bunden i Overjodider, bestemme ved Titrering med en
1/10 normal Opløsning af Natriumthiosulfat, idet Tildrypningen
heraf fortsættes, indtil den gule Farve forsvinder. i
Ved at subtrahere den til anvendt Thiosulfat svarende
Svovlsyre fra den før Titreringen tilsatte Mængde faas Syren,
der er medgaaet til at mætte Alkaloidet, og dettes Mængde er
hermed "bestemt. -. Var der +f.. Ex. tilsat AA «Ccm. "107. mormal
Svovlsyre før Titreringen og under denne anvendt a Ccm. ”/10
1) Schloessing: An. de Chim. et de Phys. (3) 19. Pag. 23 o. fl.
?) Sokoloff: Berl. Berichte 1876. 2024.
3) Portes et Landlois: Pharm. Zeitung 1881. Nr. 84.
1) Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, det Binds iste Hefte. Pag. 19.
5) Fr. Mohr: Lehrbuch" d. Titrierméthode. 5 Aufl. Pag. 315.
sæ
108 A. Christensen.
normal Natriumthiosulfat, findes ved Hjælp af Ækvivalenttallet,
V.(A — a)
10000
Som Professor S. M. Jørgensen har vist"), fremtræder Over- .
V, Alkaloidmængden
gangen meget skarpt, saa jeg i Réglen kunde titrere med en
Nøjagtighed af 1 å 2 Draaber, noget der selvfølgeligt er af
særlig Betydning her, hvor Båsens Ækvivalenttal ofte er meget
højt. I øvrigt kan jeg her indskrænke mig til at gøre opmærk-
som paa, at kun Svovlsyren formaar at binde disse svage Baser
fuldstændigt under denne Reaktion, og at det derfor er nød-
vendigt at udelukke Salte af svagere Syrer, som hin kunde
sætte i Frihed?). i
Vil man bestemme ÅAlkaloidets Ækvivalenttal påa denne
Maade, maa. det "naturligvis tages i Betragtning, at Nøjagtig-
heden stiger med Stofmængden, der benyttes, og som derfor
ikke måa være for lille. Er den p, vil Ækvivalenttallet være
p .10000 4
NE
Af det følgende vil det fremgåa, at Methoden lader sig
anvende paa de allerfleste naturligt forekommende Alkaloider.
Jeg har nemlig kun truffet Undtagelser i Pilocarpin, Narcotin
samt Theobromin og Caffein, og det har herved vist sig, at
Grunden laa i en Dissociation af Sulfatet, der for Pilocarpinets
Vedkommende kunde undgaas ved at foretage Titreringen i
vandig Vædske, for Narcotinets ved tilstrækkelig Afkøling. At
Theobromin og Caffein, der jo vel næppe bør regnes til Alka-
loiderne, ikke lade sig bestemme efter Methoden, var forud
givet, eftersom deres Salte allerede i Kulden spaltes af Vand.
a
7”) Om den saakaldte Herapathit og lignende Acidperjodider. Vidensk. Selsk.
Skr., dte Række, naturv. og math. Afd. - 12te Bd. I. . Anm. Pag. 27.
2) Hyposulfitopløsningens Titre har jeg tillige altid kontrolleret med ”/10
normal Jodopløsning eller med ”/,o normal Kaliumdichromat. Kjeldabl:
Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet, det Binds iste Hefte. Pag. 826.
3) Ved Ækvivalenttal-Beregningerne er jeg gaaet ud fra C = 12, H = 1,
NE 14 03076 5
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal, 109
Chinaalkaloider.
Methoden prøvedes paa de 4 vigtigste, Chimin, Chinidin,
Cinchonin og Cinchonidin.
Chinin. Det anvendte Materiale havde jeg fremstillet af
rent Chininchromat, saaledes at det var frit for andre China-
alkaloider. Det indeholdt 14,170 Vand. Jeg opløste — i en
200 Ccm.s Kolbe — 2 Gram i 150 Ccm. Y1o norm. Svovlsyre
og fyldte op til Mærket.
Taget i Arbejde F Forbrugt Ccm.
Gram vandfrit Chinin [lo norm. Na,S,0; Fundet
[70 Ccm: <=0;086 867) 0,0855
II. 10: — — 0,086 4,86 0,0855
INREPO H-- 7-= 40) 172 57 0,176
INSP0 —- —- 0,172 9,67 062
NEO — ” — 07172 9,62 0,174
MIO <= 0,344 19,38 0,344
VII. 40 — — 0,344 19,43 0,342
Beregningen foretoges med Tallet 324. for Liebig og Stre-
ckers" Formel" €C5, HH, N, 0,005, H;, NO)" Udregnes Ækvi-
valenttallet efter de sidste 2 Bestemmelser, faas det ved VI til
3440 3440
"mm — 299R
10,6 324, ved VII til 10,57 =D
Chinidin. Det anvendte Materiale, der indeholdt 10,0 ?/70
Vand, havde jeg fremstillet rent af Jodidet.
Jeg tilberedte af 2 Gram en Opløsning ganske som angivet
under Chinin. ;
1) Her, ligesom overalt senere i Afhandlingen, hvor Ccm. ere opførte med
2 Decimaler, skyldes dette en Omregning fra ikke fuldt normal Vædske.
Dog er 0,05 Ccm. (= 1 Draabe) i nogle Tilfælde aflæst.
110 A. Christensen.
Taget i Arbejde Forbrugt Cc.
Gram vandfrit Chinidin 1/10 norm. Na,S,0, Fundet
INR OK Ge ms =-807090 4,66 0,092
HESS IO REE 05000 4,66 0,092
MUSEER OR FE-H HT SO 9,32 0,184
VED OR 8780 9,42 0,181
Vi OU EE 5—10)1360 18,75 0,364
VI. 40 — — 0,360 18,70 0,366
Ækvivalenttallet bestemmes ifølge V til ER — 320,
2
ifølge VI til De 318,6.
K mes
Cinchonin. 2 Gram rent Cinchonin bragtes — påa samme
Maade som de 2 andre Chinaalkaloider — i Opløsning.
Taget i Arbejde Forbrugt Ccm.
Gram vandfr. Cinchonin 1/10 norm. Na, S,0, Fundet
ISK OK Gem s=051009 4,12 0,0994
ISO ERR 50) 700 4,08 0,1005
HR ORE 0200 8,1 0,202
IVER FS 290 8,2 0,1999
V..40 — — 0,400 16,4 0,3998
NIRO 05400 16,45 0,3985
VIERO KEE 9500 20553 0,4989
2 Gram Cinchonidin (fra Merck) opløstes ligesom de
ovennævnte 3 Alkaloider. Medens det i øvrigt var rent, inde-
holdt det dog lidt Svovlsyre, nemlig såa meget, som svarede
til 42/0 Cinchonidinsulfat. Ved at trække disse 4,2/0 fra de
Stofmængder, der ere tagne i Arbejde, faas f. Ex. for 10 Ccm.
— istedetfor 0,1 — 0,0958 Gram som den Mængde, der er til-
stede i fri Form og kan bestemmes ved Methoden.
Taget i Arbejde Anvendt Ccm.
Gram vandfr. Cinchonidin 1/10 norm. Na, S,0, Bandet
LON Gem s-=407095s 4,27 0,0964
I. 10. — — 0,0957 1,27 0,095
USED TESTES DONG 8,5 0,191
IVER ERE 01976 8,5 0,191
V. 40. —. —= 0,3832 17,0 0,382
VI. 40 —" — 0;38832 17,0 0,382
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. bd
Ved Udregningen af Analyserne benyttedes for de 2 sidst
nævnte Alkaloider Formlen C,, H,,N,0 (= 294), der først
er opstillet af Laurent!) og senere bekræftet af Skraup”),
Hesse?) og Koefoed"), og for hvilken det tilsvarende Ækvi-
valenttal ogsaa passer med de anførte Resultater. For Cincho-
nidinets Vedkommende bliver ifølge V Ækvivalenttallet :
— 294,6, ifølge VI det samme Tal.
Formlen har tidligere været anset for at svare til 308, idet
man skrev "den CC, ON N, 07” eller "CH," større end den nu
benyttede. Skal Methoden benyttes til at dømme imellem disse
2 Ækvivalenttal, giver det ganske vist ikke tilstrækkelig Nøj-
agtighed at tage saa smaa Mængder som 0,1 Gram i Arbejde.
Gaar man derimod blot ud fra 0,5 Gram, vil Resultatet kunne
vise, om Formlen er C,, H,, N,O eller CH, større (Regnault).
I første Tilfælde vil Antal af Ccm. '/10 normal Syre, der mættes
— — HE sidste Eg — 16,23.
Forskellen er saaledes 0,8 Ccm. og vil være iøjnefaldende, naar
af Alkaloidet, nemlig være
det tages i Betragtning, at Titreringen foretages med en Nøj-
agtighed af 1 å 2 Draaber. — Ved Bestemmelserne V, VI og
å É É tt 2 ; 4000
VII faas Cinchoninets Ækvivalenttal til henholdsvis: V er
… 4000 ' 5000 É
eye > mg 2000 ssiygjt gs
2 13,55 16,97
Skraup fandt?) som Middeltal af sine Platinbestemmelser
å inch. j å
påa det sure Platindobbeltsalt, Eee 27,77%/0 Platin,
medens Formlen C,, H,,N,0 fordrede 28,01, Formlen
C20 H,, N,0.27,46%0. Hvis han til hver Analyse havde taget
1) An. d. Chem. und Pharm. 62. Pag. 99.
2) Smstdss 197) Bag 352)
JESmsids. 2205, Par. 22114.
1) Studier i Platosoforbindelserne. Vidensk. Selsk. Skr., 6te R., naturv. og
math. Afd. 4de Bd. VIL (1888).
5) An. d. Chem. und Pharm. 197. Pag. 352.
119 A. Christensen.
1 Gram i Arbejde, vilde Differensen for CH, være 5,5 Milligr.
Platin, og Tallet 27,77 ligger i saa. Fald 2,4 Milligr. fra det
første, 3,1 Milligr. fra det sidste eller omtrent midt imellem.
Havde man til Titreringen anvendt 1 Gram Alkaloid, hvad der
godt kan lade sig gøre, vilde Forskjellen fra C H, være 1,5 Ccm.
1/10 normal Natriumthiosulfat, hvad der maatte give større Nøj-
agtighed.
Forsøger man at udføre Titreringen af Chinaalkaloiderne
uden Tilsætning af Vinaand, i den vandige sure Opløsning, då
lade de fældede Overjodider sig ikke opløse i Natriumthiosulfat,
uden at der deraf tilsættes et Overskud, der imidlertid kun be-
høver at være ubetydeligt, naar blot Opløsningen foretages
under kraftig Rystning, navnlig mod Slutningen af Natrium-
thiosulfatets Tilsætning, og strax efter Bundfældningen med
Jodkalium og Kaliumjodat. Bestemmer man nu Overskudet af
Thiosulfat med 1/10 normal Jodopløsning eller — hvad der her
kommer ud paa det samme, eftersom Opløsningen indeholder
Overskud af KJ og KJO, — med "10 normal Svovlsyre, viser
det sig, naar Beregningen derefter foretages, at den fundne
Jodmængde er for ringe, saaledes at Svovlsyreoverskudet findes
for lavt og Alkaloidmængden for høj.
Af Chinin fandtes: istedetfor: Fejl paa 100:
I. 0,0972 ; 0,088 11,04
Il. 0,0988 0,088 11,2
HE. 0,191 0,176 83,5
IV. 0,196 0,176 11,4
VÆ0196 0,176 11,4
VI. 0,293 0,264 1
VII. 0,397 0,352 12
Stivelsevand farvedes aldeles ikke under Titreringens Gang,
og Overjodid-Bundfaldene opløste sig først fuldstændigt, efter at
der var tilsat et Overskud af Natriumthiosulfat. Der maatte
derfor aflæses efter det Punkt, da Vædsken, der indeholdt dette
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 113
Overskud, ved Tilsætning af "10 normal Svovlsyre gav et efter
Omrystning blivende Bundfald. Dette Punkt fremtraadte imid-
lertid altid med stor Tydelighed, såa det kunde iagttages med
en Nøjagtighed af 1 å 2 Draaber.
Af Cinchonin fandtes: i Stedet for: Fejl paa 100:
]. 0,109 0,100 8,8
II. 0,109 0,100 8,8
HT. 0,21 0,200 3,9
N:0276 0,2 8,0
V. 0,3205 0,3 EO
VI. 0,4205 0,4 5,0
VII. 0,432 0,4 8,0
Af Cinchonidin fandtes: i Stedet for: Fejl paa 100:
011 0,1 11,0
EO DE 12,0
I. 0,225 0,2 1255
IV. 0,220 0,2 10,0
V...0,332 0,3 TO,
VI. 0,435 0,4 8,75
VIL. 0,462 0,4 15,5
Af Chinidin fandtes : i Stedet for: Fejl paa 100:
I. 0,103 0,09 | 14,4
IE. 0,099 0,09 10,0
I. 0,196 0,18 8,8
IV. 0,196 0,18 8,8
Vv:50:307 0,27 13,
VI. 0,400 0,36 MS
For at komme til Klarhed om Grunden til at Chinaalka-
loiderne saaledes — i Modsætning til andre som Pilocarpin,
Morfin 0. fl. — i vandig, svovlsur Vædske gav et andet Resultat
end i vinaandig, naar de behandledes med Jodkalium og Ka-
liumjodat, har jeg undersøgt Sammensætningen af det Bundfald,
114 A. Christensen.
Chinin i svovlsur Vædske gav med disse Salte, idet jeg herved
har anvendt de af Professor Jørgensen angivne Methoder (se
nedenfor).
IE
1,0225 Gram rent Chininhydrat, der indeholdt 14,1'/o Vand
og altsaa 0,8783 Gram vandfrit Chinin, opløstes i 75 Ccm.
1/10 normal Svovlsyre, og der fyldtes med Vand op til 100 Ccm.
Heraf tog jeg 20 Ccm. i Arbejde til Bestemmelsen af frit
Jod. Der tilsattes Jodkalium og Kaliumjodat i Overskud, og
Bundfaldet bragtes, efter at være udvasket, indtil Filtratet ikke
længere farvedes gult af fortyndet Svovlsyre, fra Filtret tilbage
i den Flaske, hvori Fældningen var foretagen, og under ved-
varende Omrystning og ;ganske svag Opvarmning opløste jeg
det i fortyndet Vinaand og titrerede med ”/10 normal Natrium-
thiosulfat.
Der forbrugtes heraf 6,8 Ccm. = 0,086 Gram Jod.
I det udvaskede Bundfald af andre 20 Ccm. fandt jeg efter
Jørgensens Methode") 0,283 Gram Jodsølv = 0,153 Gram Jod.
Efterat Overjodidet var fældet af 40 Ccm. og et Par Gange
under svag Udpresning udvasket med lidt Vand”), bestemte jeg
Svovlsyren deri ligeledes efter den af Jørgensen angivne Frem-
gangsmaade. Der fandtes:
0,025 Gram Ba SO, — 0,0105 Gram H, SO
Hele Jodmængden var altsaa . .. . 0,153 Gram
JOG str Form! SAR ORNE ESS, 0,086 —
JodssomsJ0odbringe Fee SSR ERDDE 0,067 Gram
1) Om den saakaldte Herapathit og lignende Acidperjodider. Vidensk. Selsk.
Skr., dte R., naturv. og math. Afd. .12te Bd... I. Pag. 14.
?) Lidt Vand, fordi Bundfaldet spaltes af dette. Se Jørgensen, samme
Afhdl. -Pag. 24 øverst.
3 Smstds.. Pag. 15.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 115
For hver Gram-Molekyle Chinin i Bundfaldet findes saa-
0,067 . 324
01756)
Molekyler af begge.
ledes:
— 123,6 Gram Jod som Jodbrinte, eller lige
IT.
.1,0235 Gram af samme rene Chinin — 0,879 Gram vandfri
Substans opløstes i 150 Ccm. /10 normal Svovlsyre, hvorefter
jeg fyldte op til 200 Ccm. Denne Opløsning indeholdt i Mod-
sætning til den forrige en betydelig Mængde Svovlsyre, saa-
ledes at denne med Jodsaltene frigjorde mere Jod, end der
kunde indgaa i de fældede Overjodider, hvorfor Filtratet fra
disse ogsaa var farvet af Jod, saameget at 25 Ccm. forbrugte
1,1 Ccm. ”/10 normal Na, S,0, til Affarvning.
Paa samme Maade som omtalt under «I» fandtes i Bundfaldet
fra 25 Gcm. Opløsning 0,3785 Gram Jodsølv svarende til
lotto dmængdet amt 3 Bos FREE Te 0,2071 Gram
I Bundfaldet af andre 25 Ccm. fandtes ved 12,75 Ccm.
km ormalsNG OS SOE Pik TOR. sa. EN 0,1619 —
Uke des om] o Åb TI Er DES HEE SEER 14. 10/0452"Gram
For et Gram-Molekyle Chinin findes altsåa Jodbrinte:
bh UDSEDER SHS Gram
0,1099
Svovlsyremængden bestemtes i Overjodidbundfaldet af
50 Ccm., der fandtes 32 Milligr. Ba SØ, = 13 Milligr. H,S0,.
Som nylig nævnt, frigjordes ved «Il» mere Jod end der
kunde forene sig med Chininet i Bundfaldet; ved Forsøg «I»
derimod var der med Flid kun tilsat Svovlsyre i ringe Over-
skud, saaledes at dette — hvad der senere viste sig — end-
ogsaa havde været utilstrækkeligt til Dannelse af den for Chi-
ninets fuldstændige Fældning nødvendige Jodmængde. Vel var
det kun meget lidt Chinin, der blev i Opløsningen — såa meget
at Filtratet fra Overjodidbundfaldet metop gav Uklarhed med
1) Ghininindholdet i 20 Gem.
116 A. Christensen.
Ammoniak; men at Jodbrintemængden, der nærmest skulde
ventes lidt for høj (ifølge Vinaandens Indvirkning paa Jodet)!),
alligevel falder for lav ud, følger dog heraf. Skøndt heller ikke
Bestemmelsen for Jodbrinte i «II» er ganske nøjagtig, noget,
der — påa Grund af Spaltningen under Udvaskningen — næppe
kunde ventes, at den skulde være, lade disse Analyser "dog
næppe Tvivl tilbage om, at det fældede Overjodid — som Trime-
ligt var — indeholder lige Molekyler Chinin og Jodbrinte; men
desforuden indeholder Bundfaldet endnu lidt Svovlsyre, hvilket
for et Molekyle Chinin udgør i Analysen «I» 9,69, i «Ik» 19,6.
Heraf synes at fremgaåaa, at Bundfaldene indeholde en efter
Mængden af Svovlsyreoverskudet større eller mindre Del Acid-
perjodider; men -den Svovlsyremængde, der medgaar hertil, und-
drager sig Reaktionen med ÆJ og KJO., hvad der medfører,
at der bruges for lidt Natriumthiosulfat, og at Alkaloidmængden
findes for høj. Man skulde nu ganske vist vente, at denne
- Syremængde, der, efterhaanden som Overjodiderne opløses af
Natriumthiosulfat, atter bliver fri, igen vilde virke paa Jod-
saltene og frigøre en tilsvarende Mængde Jod, men dette sker
dog ikke fuldt ud, om end for en Del; thi Svovlsyretabet naar
ikke den Mængde, der findes i Bundfaldet. Ved Analysen «Il»
svarer f. Ex. den i Bundfaldet fundne Svovlsyre til 0,086 Gram,
Chinin, medens hele Bundfaldets Indhold! af dette er 0,2198 Gram.
Den Alkåloidmængde, der findes for meget, skulde altsaa, om
)
intet af Svovlsyren traadte i Virksomhed, være men den
c
STORE
udgør kun c.Ys. (Se Pag. 112.)
At der i Bundfaldet findes et Overskud af Svovlsyre, frem-
gaar af følgende.
I. Efterat Bundfaldet var udvasket gentagne Gange med
lidt Vand under Udpresning, vedblev det ved paafølgende Ud-
vaskning (Filtret fyldtes 10 Gange) at afgive et svagt gulfarvet
1) S. M. Jørgensen: Om Herapathit o.s. v. Pag. 31.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 17
Filtrat, der fluorescerede og indeholdt en tydelig Mængde Chinin
og Jodbrinte samt svage Spor af Svovlsyre. Der kom saaledes
stærkt Bundfald med Jod-Jodkalium og — efter Tilsætning af Sal-
petersyre — med Sølvnitrat, medens Chlorbaryum gav en yderst
svag Reaktion. Men desforuden var Filtratet surt, hvad der
ganske vist ikke lod sig paavise ved Lakmospapiret, men paa
-. følgende Maade: En Del af det fortyndedes med lige Maal Vin-
aand og deltes i 2 Halvdele, af hvilke den ene tilsattes nogle
Draaber KJ og KJO,, hvorved den antog en Farve langt
stærkere gul end den anden, idet der af Jodsaltene frigjordes
Jod. Dette var dog for 10 Ccm. Filtrat ikke mere, end at 1
Draabe "10 normal Hyposulfit atter affarvede Vædsken.
Il. Efterat ved Analysen «Il» (Pag. 115) Titreringen for frit
Jod var foretagen, reagerede den vinaandige Opløsning sur,
skøndt der ved denne Bestemmelse aldeles ikke var anvendt
Opvarmning og derfor heller ikke var Rimelighed for nogen
væsentlig Omdannelse af frit Jod til Jodbrinte. Ved nu at til-
sætte Kaliumjodat farvedes Vædsken gul, og til Affarvning
brugtes 1,05 Ccm. "/10 normal Natriumthiosulfat (Tilsætning af
KJ var overflødig, da der tidligere ved Reaktionen mellem Jod
og Na,S,0., var dannet en tilstrækkelig Mængde NaJ)!)).
Denne Jodmængde, der kun kunde være sat i Frihed ved Svovl-
syreoverskudet?), svarer til 0,0051 Gram H, SO,, hvad der
1) Kjeldahl: Nogle Bemærkninger om den jodometriske Syretitrering. Med-
delelser fra Carlsberg Laboratoriet, Zdet Binds Ste Hefte.
) Herapathit er af Jørgensen bevist at være sammensat:
CORE SENDT OD) SEES OF EPIE TEA)
naar "denne Forbindelse opløst eller udrørt i Vinaand tilsættes Natrium-
thiosulfat, maa den omsætte sig dermed efter Ligningen:
OT SNE OL) BES OL, PIET. TJ) REN D/ SVO
(OS ESSENS OS HS SO) HESS OL) EH PENAJ ENDS SZOR
Sætter man, naar denne Proces er foregaaet, ÆJO; til Vædsken, maa
de to Molekyler HJ og det ene Svovlsyremolekyl frigøre 4 Atomer Jod,
og til Vædskens Affarvning behøves nu igjen den samme Mængde
Na,S,0, som til den første Proces. Jeg opløste 1,0045 Gram vandfri
Herapathit i Vinaand under Tilsætning af N,8S,0,, hvoraf der brugtes
[SI
118 Å. Christensen.
passer ganske godt med de af Barytbestemmelsen beregnede
0,0065: Gram, naar man erindrer, at Overjodidbundfaldet (se
Pag. 112) var udvasket for at fjerne Jodsaltene, noget hvorved
der tabes Svovlsyre paa Grund af den ovenfor omtalte Spaltning.
Overjodidbundfaldene, hvorom her er Tale, afgive altsaa,
naar de opløses ved Hjælp af Natriumthiosulfat, fri Svovlsyre
til Vædsken, og, indeholder denne Overskud af KJ og KJO.,
da vil den Reaktion, disse Salte bevirke, binde al Svovylsyren,
hvis Vædsken indeholder tilstrækkelig Vinaand. Er der derimod
Tale om en vandig Opløsning, vil lidt af Svovlsyren forblive i
fri Tilstand. Hermed stemmer — hvad der bevises af neden-
anførte Forsøg — at en vandig Opløsning af Chininsulfat, der
er tilsat de 2 Jodsalte, kan tildryppes lidt Svovlsyre uden at
give Bundfald:
0,5 Gram Chininsulfat opløstes i 100 Ccm. kogende Vand.
a. 50 Ccm. heraf fortyndedes med lige Dele Vand, til-
sattes lidd ÆJ og KJO,, og efter Afkøling tildryppedes
1/10 normal Svovlsyre. Det herved fremkomne Bundfald for-
svandt ved Omrystning, indtil over 0,5 Ccm. vare tilsatte, kun
antog Opløsningen en svag gul Farve, der imidlertid forsvandt
ved 1 Draabe ”/10 normal Natriumthiosulfat. Efterat 0,8 Ccm.
"/10 normal Svovlsyre vare forbrugte, var der et blivende Bund-
fald, men ved 0,2 Ccm. Natriumthiosulfat opløstes det fuld-
stændigt. Opløsningen kunde saaledes indeholde 0,6 Ccm.
1/10 normal Svovlsyre, uden at der kom Bundfald; denne Svovl-
syremængde svarer imidlertid til 0,0194 Gram Chinin, medens
de 0,25 Gram Chininsulfat, der var i Opløsningen, svarer til
0,186 Gram. Ved en Titrering paa denne Opløsning vilde man
É 0,0194 , labkar, 2 i :
derfor have fundet OD; — for meget Chinin, hvilket bliver 10,5/0,
186
et Tal, der netop passer' med de Pag.8 anførte.
17,0 Ccm. "10 norm (S. M. Jørgensen: Om Herapathit o..s. v. Pag. 26
nederst). Efter Tilsætning af KJO, medgik igen til Affarvning nøj-
agtigt 17,0 Ccm., medens Formlen fordrer 17,07.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. i 119
b. De andre 50 Ccm. af Opløsningen fortyndedes med lige
Maal Vinaand og tilsattes ÆJ og KJO,, hvorefter tildryppedes
1/10 normal Svovlsyre; men allerede efter Tilsætning af 0,1 Ccm.
var Opløsningen tydelig gulfarvet.
Opiumalkaloider.
Methoden prøvedes paa 3 af disse nemlig Morfin, Codein
og Narcotin.
Morfin. 2 gram rent krystalliseret Morfin opløstes i
150 Ccm. ”/10 normal Svovlsyre, hvorefter der fyldtes op til
200 Ccm. Titreringen foretoges efter Tilsætning af lige Maal
Vinaand som angivet Pag. 107.
Anvendt Ccm.
Taget i Arbejde lo nor NØ SO. Fundet
SIOE Cen —=01 Gram 4,13 0,102
I 10 — —= 0,1 — 4.13 0,102
MO. == 0,1, — 4,18 0,1005
JN20 — ==0/9 —— 8,40 0,200
VER 0 =D or 5,40 0,200
MIS 40 —— 0) "— 16,8 0,400
VISRE40 —— 043 — 16,8 0,400
Ifølge Bestemmelserne VI og VII faas Ækvivalenttallet til
4000
13,
— 303, netop det theoretiske Tal.
de
Resultaterne ere altsaa nøjagtige, og mærkeligt nok sker
der ingen Reaktion mellem Morfinet og Kaliumjodat i den sure
Vædske. Rettest bør man dog tilsætte KJ før KJ O,. I mod-
sat Fald tager det ganske vist i disse fortyndede Opløsninger
saa megen Tid, før Morfinets reducerende Virkning påa Jod-
syren gør sig gældende, at man, forinden nogen gul Farvning
viser sig, kan have tilsat Jodkaliet; men dettes Tilsætning maa
da i hvert Fald ske umiddelbart efter. Ogsaa uden Tilsætning
af Vinaand lader Bestemmelsen sig udføre, omend mindre nøj-
120 . A. Christensen.
agtigt; thi skøndt den vandige Vædske mod Slutningen af Ti-
treringen var farvet gul af Jod, og denne gule Farve endnu var
synlig, naar den næste Draabe Natriumthiosulfat vilde bringe
den til at forsvinde, svømmede der dog ofte efter Affarvningen
endnu nogle brune Smaakorn af Overjodider om i Vædsken.
Resultaterne bleve derfor alle lidt for høje. Ved Beregningerne
benyttedes Formlen C,; H,, NO, . H, 0.—= 303.
Titreringen foretagen i vandig Vædske:
Anvendt Ccm.
Taget i Arbejde 1/10. norm. Na, 8,0, Fundet
I. 10 Ccm. = 0,1 Gram 4,18 0,1007
II. 10 — —= 0,1 — 4,18 0,1007
IL. 200 — —0,2. — 8,25 0,204
IV. 20 —, =:0,2...— 8,35 0,201
NÆRE URNE SEER SINE 12,3 0,309
VIS 40 —— 340) 4 16,5 0,409
Codein. Rent, krystalliseret vandholdigt Codein, der dog
var lidt henfaldende påa Overfladen, pulveriseredes og tørredes
i længere Tid ved 110” til konstant Vægt. Det vandfrie Stof
vejede da 1,118 Gram, hvilke opløstes i 100 Ccm. "/10 normal
Svovlsyre, hvorefter der fyldtes op til 200 Ccm.
Ved enhver af de nedenfor nævnte Bestemmelser, med
Undtagelse af II,, der titreredes i vandig Vædske, fortyndedes
de afmaalte Ccm. (hvis nødvendigt) til 50 Ccm., hvorefter der
tilblandedes et lige Maal Vinaand.
Forbrugt Ccm.
Taget i Arbejde Na, 8,0, Fundet
FED SNG == s57AG ram 7,93 0,137
MS E25 357 == 0 71307 — 7,82 0,1399
III. 500 — — 0,2795. — 15,64 0,2798
IV. 50 — — 0,275 — 15,69 0,2784
Bestemmelsen lod sig ligesaa godt udføre i vandig som i |
vinaandig Vædske; i første Tilfælde opløstes de fældede Over-
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 191
jodider let under Tilsætningen af Natriumthiosulfat, og Vædsken
blev klar, medens der endnu vår saameget Jod tilstede, at den
var farvet gulbrun. Endereaktionen fremtraadte med sædvanlig
Skarphed.
Codeinets Formel bestemtes af Regnault til C,,H,, NO,
(efter den tidligere Formulering); efterat Dollfus havde givet
det Formlen C,,H,, NO,, bestemte Gerhardt!) denne til
C,8 H,, NO,, hvilken Formel senere er bleven bekræftet af
Anderson”) og nu bruges, skøndt Wright?) har foreslaaet
C36 H,, N, 0.
De nylig nævnte Resultater stemme ganske overens med
Gerhardts og Andersons Formel (<< Ækvivalenttal 299). Ved
«I» f. Ex. er der til en Opløsning, der indeholder 0,1397 Gram
vandfrit Codein og i alt saa megen Svovlsyre, som svarer til
12,5 Ccm. Y1o normal, brugt 7,93 Ccm. ”/10 normal Natrium-
thiosulfat for at omdanne den Mængde Jod, der svarer til den
frie Syre. 12,5 — 7,93 = 4,57. Ccm. "/10 normal Svovlsyre ere
da bundne af Alkaloidet, hvis Ækvivalenttal derfor findes at
ST 3
være SedT — 305, og paa samme Maade findes det for II — ER
0
4,57
2795 FE 979
ER Il y=; 7 ogs for VESE 1—4890:
9,36 9,31
Narcotin. 1 Gram rent Narcotin opløstes i 100 Ccm.
1/10 normal Svovlsyre, og der fyldtes op til 200 Ccm. Titre-
ringen foretoges efter Tilblanding af 50 Ccm. Vinaand til et
lige saa stort Maal vandig Vædske.
Anvendt Ccm.
Taget i Arbejde "ho norm. Na, S,0, Fundet
NDS Com == Q1P25, Gram 10,15 0,097
US PDA SEES 1 DIE 102 0,095 %)
1) An. Chim. et Phys. (3) 7. Pag. 253.
?) An. d. Chem. und Pharm. 77. Pag. 341.
3) Berliner Berichte 7. 1550.
7) Se Pag. 108 nederst:
Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh,. 1889.
co
19292 Å. Christensen.
0,519 Gram af samme rene Narcotin opløstes i 75 Ccm.
"/10 normal Svovlsyre, og der fyldtes med Vand op til Mærket
for 100 Ccm.
a.. 20 Ccm. = 0,104 Gram toges i Arbejde, der forbrugtes
13,1 Ccm. Na, S$, O., hvoraf findes 0,0785 Gram Narcotin.
Vædsken var, da den titreredes efter Blanding med lige
Maal Vinaand, 28? C. varm. Efter endt Titrering antog den
ved et Par Minuters Henstand en gul Farve, der døg forsvandt
ved 2 Draaber Na, S, O,, men ved yderligere Henstand i et
Par Timer var stegen til gulbrun og nu ikke tabte sig fuld-
stændigt. ved Natriumthiosulfat.
Jørgensen fandt 18691), at det af ham fremstillede Nar-
cotintrijodid ved Kogning med Vinaand spaltedes under Dan-
nelse af Opiansyre og Overjodidet af en ny Base, som han
kaldte Tarconin?”), samt Jodbrinte.
Med Hensyn til det her foreliggende Spørgsmaal kunde
denne Proces udtrykkes:
COSEHSE NO SET ET EET SEEHETSØ,
== C10 H,, 0; + C19 HH; NOJ, + 4 HJ.
Opiansyre. Tarconintrijodid.
Skøndt der finder en Omdannelse af Jod til Jodbrinte Sted,
kunde det godt tænkes, at denne Spaltningsproces er Aarsag i,
at der ved Bestemmelsen findes for meget Jod (og derfor for
lidt Alkaloid); thi samtidigt med Jodbrinten dannes der en Syre,
1) Overjodider af Alkaloider, Kjøbenhavn 1869.
2) Senere har Wright (Chemical Society Journ. 32, Pag. 535) af Bromco-
tarninbromhydrat fremstillet en Base, C,, H, NO,, som han har kaldt
Tarconin, og af denne Forbindelses Monobromsubstitutionsprodukt har
v. Gerichten (An. d. Chem. und Pharm. 212, Pag. 171) fremstillet
C,, H, Br NO, . CH; J, som han kalder (og som i Beilsteins Haandbog
er kaldet) Methylmonobromtarconinjodid. Roser (An. d. Chem. und
Pharm. 245, Pag. 320) fremstillede det hertil svarende Methyltarconin og
konstaterede dets Identitet med Jørgensens Tarconin; men ikke desto
mindre kalder han det dog for Methyltarconin, og det synes saaledes
som Betegnelsen «Tarconin», skøndt med Urette, kommer til at gælde for
Wrights C,, H, NO,. — Ved Tarconin har jeg her forstaaet C,,H,, NO.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 193
Opiansyre, som i Forbindelse med hin kunde virke paa Kalium-
jodat, der altid findes i Vædsken, hvori Titreringen foretages,
og Jodet, der frigøres af denne Forbindelse, vil då findes for
meget, medens det endnu er muligt, at Opiansyren yderligere
kunde frigøre Jod af Jodkalium og Kaliumjodat.. Jørgensen
omtaler Pag. 17 (nederst)"), at Spaltningen foregaar selv ved
svag Opvarmning eller (Pag. 18), naar man udryster Narcotin-
trijodid med fortyndet Vinaand og Æther. Det syntes mig
derfør ogsaa muligt, at den kunde foregaa under de fore-
liggende Omstændigheder, idet Vædsken ved Tilblanding af
Vinaand var bleven opvarmet til 28? C.
Grunden til, at Jodmængden findes for høj, kunde imidlertid
ogsaa være den, at Narcotinsulfatet dissocieredes i Opløsningen.
For at undersøge Forholdene nærmere foretog jeg følgende
Bestemmelser:
b. 20 Ccm. af samme Opløsning, hvoraf der var benyttet
til Bestemmelsen «aa», fortyndedes til 50 Ccm. og tilblandedes
lige Maal Vinaand. Vædsken opvarmedes nu til 50”, og efter
Tilsætning af Jodsaltene afkøledes og titreredes. Der brugtes
14,0 Ccm. "10 norm. Natriumthiosulfat, hvoraf beregnes 0,0413 Gram
Narcotin i Stedet for 0,104 Gram. Til dette Forsøg var altsaa
medgaaet 0,9 Ccm. Na, S, O, mere end til det forrige («a»).
c.. Andre 20 Ccm. af samme Opløsning afkøledes efter
Tilblanding af Vinaand og Vand til — 5? C., hvorefter der
titreredes, og hertil anvendtes 12,5 Na, S$,0,, hvilket svarer
til 0,1032 Gram Narcotin (i Stedet for 0,104).
d. 0,1715 Gram rent Narcotin opløstes i 20 Ccm. "410 norm.
H, SO,, tilsattes 30 Ccm. Vand og 50 Ccm. Vinaand, hvorefter
afkøledes til 0%. Til Titreringen medgik 16,2 Ccm. Na, S, 02,
hvilket svarer til 0,157 Gram Narcotin (i Stedet for 0,1715). Ved
Titreringens Afslutning var Opløsningen 8” varm.
Af disse Forsøg fremgaar det, at Jodmængden findes be-
1) Overjodider af Alkaloiderne.
og
124 A. Christensen.
tydeligt højere ved Opvarmning til 50% end ved 28?, og at den
findes lavere og rigtig eller næsten i den rigtige Mængde, naar
Vædsken afkøles til 0? eller derunder. Denne Kendsgerning,
at Jodudskilningen forøges med Temperaturen, kan imidlertid
tages til Indtægt for begge de ovennævnte Forklaringer; thi lige
saa vist som den først omtalte Spaltning vil foregaa lettere, jo
varmere Vædsken er, hvori den finder Sted, lige saa vist vil
Narcotinsulfatets Dissociation, og dermed Jodudskilningen, voxe
med Temperaturen.
Spørgsmaalet om disse to Aarsager lod sig imidlertid løse
ved Hjælp af den Pag. 106 nævnte Methode af Léger. Som det
vil erindres, har man i den et Middel til at bestemme den
Mængde Syre, der er bunden til et Alkaloid, idet denne lige-
overfor Phenolphthalein og Natron forholder sig, som om den
var tilstede i fri Form.
Hvis nu Grunden var at søge i Narcotinets Spaltning til
Tarconin, Jodbrinte og Opiansyre, vil der, efter endt Titrering
med Natriumthiosulfat, medgaa lige såa megen Natron til Mæt-
ning af Svovlsyren, som da den var bunden til Narcotin alene ;
thi for hvert Mol. Narcotin, der spaltes, dannes et Mol. af det
andet Alkaloid, Tarconin, medens Syrerne, Jodbrinte og Opian-
syre, omsætte sig med Jodkalium og Kaliumjodat, danne Ka-
liumsalte og saaledes ikke faa noget at sige ved denne sidste
Proces.
Hvis Aarsagen derimod var Narcotinsulfatets Spaltning i
basisk Salt og fri Svovlsyre, vilde denne ved Omsætning med
Jodsaltene være omdannet til Kaliumsalt, og den Svovlsyre-
mængde, der kan titreres med normal Natron og Phenolphthalein,
måa nu være bleven formindsket. I sidste Tilfælde vil der
derfor ved Titrering med !/10 normal Natron og Phenolphthalein
findes såa mange Ccm. "10 normal Svovlsyre for lidt, som der
bruges Natriumthiosulfat for meget, eller, hvad der bliver det
samme, Antal af forbrugte Ccm. "/10 normal Natron + Thiosulfat
blive = Antallet af de oprindelig tilsatte Ccm. Svovlsyre. I
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 125
første Tilfælde derimod maa Summen blive større, idet Til-
væxten af frit Jod her ikke skyldes Svovlsyre, men en anden
Syre, Opiansyre.
0,851 Gram rent Narcotin opløstes i 50 Ccm. ”/10 normal
Svovlsyre, hvorefter der fyldtes op til 200 Ccm.
Heraf toges 50 Ccm. i Arbejde, og efter Tilblanding af
30 Ccm. Vinaand opvarmedes til 50% C., Jodsaltene tilsattes,
og der titreredes' efter Afkøling. Der forbrugtes 11,4 Ccm.
1/10 norm. Na,S,0,. Ved paafølgende Titrering med "10 norm.
Na OH og Phenolphthalein brugtes 1,0 Ccm. "10 norm. Na 0 H.
Den oprindelig. tilsatte Mængde Svovlsyre var 12,5 Ccm., medens
RAE 2
En anden Bestemmelse paa 50 Ccm. af samme Opløsning
udførtes uden Opvarmning, ved 17%. Der brugtes 9,9 Ccm.
onoremmsNaySs Qst02 27 Gom) "/1oonormmiNatrons 79,9 277
=RREG:
Ifølge disse 2 Bestemmelser maa det være bevist, at
Grunden til, at Narcotinet ved denne Bestemmelse findes for
lavt, skyldes en Dissociation af Sulfatet. Ved Afkøling til — 5”
under Titreringen finder denne Dissociation ikke Sted, og Re-
sultatet bliver derfor rigtigt.
Strychnosalkaloiderne.
Strychnin. 1 Gram rent Strychnin opløstes i 100 Ccm.
1/10 normal Svovlsyre, hvorefter der fyldtes op til 200 Ccm.
Titreringen foretoges i en Blanding med lige Maal Vinaand.
Forbrugt Ccm.
Taget i Arbejde Na,8,0, Fundet
I. 25. Gcm. —:0,125. Gram 8,9 0,120
[15 90 GSR RØRES 0 79) POSE 8,8 0,1236
IN. 50. — — 0,250 — 176 0,247
Til Udregning af disse Bestemmelser er Regnaults Formel,
C2;H,,N,0,, benyttet. Med Hensyn til de forskellige An-
126 A. Christensen.
skuelser om Strychninets Sammensætning skal jeg tillade mig
at henvise til E. Koefoeds Arbejde: «Studier i Platosoforbin-
delserne»"). Koefoed, der sidst har undersøgt dette Spørgs-
maal, kom ved sine Forsøg til det Resultat, at Strychninet, som
det gaar i Handelen, er en Blanding af 2 Alkaloider af Formlerne
henholdsvist CBN ODER OL HS SNSO SOE OF RNbE
stemme Ækvivalenttallet — eller rettere Gennemsnittet af Ækvi-
valenttallene — for det Strychnin, jeg arbejdede med, var det
nødvendigt at tage en større Mængde Stof, end der var anvendt
til ovennævnte Bestemmelser, i Arbejde.
Hvis Ækvivalenttallet var 334 (= C,, H,, N, 0) vilde "til
Mætning af I Gram Strychnin fordres 29,9(4) Ccm. 10 normal
Svovlsyre, hvis: det: var' 348 (<= C,, H.N, 0.) "28/7(2j"Ccm.
Forskellen er altsaa 1,2 Ccm.
I. Jeg afvejede 1,0425 Gram Strychnin, der opløstes i
40 Ccm. ”/10 normal H, SØ, og 100 Ccm. Vinaand.
Ved Titreringen forbrugtes 9,35 Ccm. ”/10 norm. Na, S, 02,
eller 30,6 Ccm. "10 norm. Svovlsyre ere medgaaede til at mætte
Strychninet. Ækvivalenttallet bliver altsaa:
1,0425 . 10000
30,6
NDR.
Il. 1,0545 Gram af samme Strychnin behandledes paa samme
Maade. Der medgik 9,0 Ccm. Na, $, O,-Opløsning, eller Strych-
ninet har mættet Svovlsyren af 31 Ccm. "10 normal. Heraf
10545
faas Ækvivalenttallet: SE 340,16.
Udfaldet af Bestemmelserne passe altsaa med Resultatet af
Koefoeds Undersøgelser, at det i Handelen gaaende Strychnin
bestaar af 2 Alkaloider af de ovennævnte Formler, idet det af
mig fundne Tal, 340, ligger imellem 334 og 348, Tallene for
disse Formler.
1) Vidensk. Selsk. Skr., 6 R., naturv. og math. Afd., 4 B., VII.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 127
Brucin. I. 0,510 Gram vandfrit Brucin opløstes i 20 Ccm.
1/10 norm. Svovlsyre og 100 Ccm. Vinaand. Opløsningen var
her") taget stærkere vinaandholdig, eftersom Overjodiderne viste
Tilbøjelighed til at udskilles i den sædvanlige, mere vandholdige
Blanding.
Der brugtes 7,47 Ccm. ”/10 norm. Na,S,0,, hvorefter
findes 0,4937 Gram vandfrit Brucin.
II. 0,614 Gram vandfrit Brucin opløstes i 25 Gom. "10 norm.
Svovlsyre og 75 Ccm. Vinaand. Der forbrugtes 10,0 Ccm.
1/10 norm. Natriumthiosulfat, hvoraf beregnes 0,591 Gram vand-
frit Brucin.
IIL 0,614 Gram vandfri Substans behandledes påa samme
Maade. Forbrugt 10,15 Ccm. Natriumthiosulfat, hvoraf faas
0,585 Gram vandfrit Brucin.
IV. 0,6585 Gram vandfrit Brucin behandledes som ved de
foregaaende Bestemmelser. Dog anvendtes til Opløsning 30 Ccm.
1/10 normal H, SØ,. Der forbrugtes 13,9 Ccm. "10 normal
Na, S,0,, hvoraf findes 0,634 Gram vandfrit Alkaloid.
Til disse Bestemmelsers Beregning var benyttet Tallet 394
for C,, H,, N,O0,. E. Koefoed uddrager af sine Analyser. af
Brucinets Platosoforbindelser det Resultat, at det i Handelen
gaaende (rene) Stof bestaar af 2 Alkaloider, af hvilke det første
svarer til Ækvivalenttallet 398,24?), det andet til 414,85, og
paaviser, at Regnaults Analyser, efter hvilke han (R.) fastsatte
den nævnte Formel (C,; H,, N, O,) efter de korrigerede Atomtal
bedst passer med Formlen C,, H,, N, 0, eller med Ækvivalent-
tallet 406,14 (407).
Beregnes Ækvivalenttallenes Gennemsnit efter mine Be-
stemmelser, findes:
0,510. 10000
LR = MT
12,53 ;
1) Ligesom ved de 2 sidste Strychninbestemmelser, hvor samme Grund,
foranlediget ved de større Mængder Alkaloid, fandtes.
?) Efter Meyer og Seuberts Atomtal.
128 A. Christensen.
0,614. 10000
Ik FELT — 409,8.
),614.
HU Ul pen se A es sAES MU
14,85
iv. QEERS; 10000 409.
16,1
Da disse Tal ligge imellem de to af Koefoed fundne, staa
de altsaa i god Overensstemmelse med hans Antagelse.
Pilocarpin. Det anvendte Stof fremstillede jeg af rent
Chlorhydrat ved Behandling med Ammoniak og Udrystning med
Chloroform.
1,397 Gram opløstes i 100 Ccm. Y1o normal H, SO,, hvor-
efter jeg fyldte op til 200 Ccm.
I. 50 Ccm. titreredes i den sædvanlige vinaandige Blan-
ding. Der brugtes 10,0 Ccm. til at affarve Vædsken; men
denne farvedes strax igen, saaledes at der efter kort Tids Hen-
stand endnu kunde tilsættes 1,5 Ccm. af Natriumthiosulfat-
Opløsningen, hvorefter den atter strax blev gul o.s.v. Da en
anden Bestemmelse foretagen paa samme Maade udviste samme
Forhold og gav et lige saa urigtigt Resultat, idet der brugtes
10,7 Ccm. Na, S, O, - Opløsning til Affarvning, var det givet,
at dette Alkaloid ikke paa sædvanlig Vis lod sig bestemme efter
denne Methode. Jeg forsøgte da en Bestemmelse uden at til-
sætte Vinaand, nemlig:
HEL 50 Ccm. toges i Arbejde, der fortyndedes med Vand
til 100 Ccm. og tilsattes Jodkalium og Kaliumjodat. Det ud-
skilte Overjodid-Bundfald opløste sig fuldstændigt før Titre-
ringens Slutning, medens der endnu var saa meget Jod tilbage,
at Vædsken var farvet gulbrun. Affarvning indtraadte, da der
var forbrugt 8,76 Ccm. 1/10 normal Na, S,'/0;.!… Vel blev Op-
løsningen, ved derefter at henstaa, lidt gulfarvet, men dog i langt
ringere Grad end Tilfældet var for de i vinaandig Vædske fore-
tagne Titreringer. Efter "/2 Times Henstand var 0,1 Ccm.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 1199
Na, S, O, - Opløsning tilstrækkelig til Affarvning; men blan-
dedes Vædsken nu med lige Maal Vinaand, blev den strax gul-
brun og forbrugte 0,7 Ccm. Natriumthiosulfat-Opløsning til Af-
farvning, farvedes strax igen og forholdt sig i det hele taget
ligesom de tidligere 2 Bestemmelser. Heraf fremgaar, at Pilo-
carpinsulfat under de forhaandenværende Omstændigheder dis-
socieres i vinaandig Opløsning, idet den udtrædende Svovlsyre
strax sætter Jod i Frihed fra Jodsaltene, men, at dette ikke
finder Sted i vandig Vædske, saaledes at Bestemmelsen maa
udføres uden Tilsætning af Vinaand.
IV: 25 Ccm. toges i Arbejde og behandledes ganske som
«III». Der forbrugtes 4,26 Ccm. 10 norm. Na, S, 02.
Udregnes Resultaterne efter de sidste 2 Bestemmelser, faas
ved Hjælp, af-Harnack "og Meyers; Formel CH &N057):
208 . 16,24
ml FLE 7033 ramsirS " 0,349.
[Il 10000 0,338 Gram i Stedet for 0,349
SE DN) SENSE TE sg CAN, ANES ;
lv: 10000 0,1714 Gram i Stedet for 0,1744.
Af Bestemmelsen Ill beregnes Ækvivalenttallet en
9
914,9.
; )000 . 0,17
Af Bestemmelsen IV beregnes Ækvivalenttallet FOOD SOLAR
8,24
EL.
Tallene bekræfte — skøndt lidt for høje — Harnack og
Meyers Formel C,, H,, N, 0,.(208), medens Kingzetts
tidligere benyttede, C,; H,; N, O,, ogsåa herved viser sig at
være urigtig.
Åtropin. 0,656 Gram rent Atropin (fra Merck) opløstes i
75 Ccm. "10 normal Svovlsyre, hvorefter der fyldtes op til
100 Gcm. Før Titreringen tilsattes lige Maal Vinaand.
1) Ann. Chem. und Pharm. 204.
130 A. Christensen.
Forbrugt Ccm.
Taget i Arbejde Na,S,0, Fundet
[582 5 Com -=10S1 64 Gram 12,97 0,167
I. 28 — — 0,164 — 12,97 0,167
ME. 0,58345 Gram af samme ÅAtropin opløstes i 50 Ccm.
1/10 norm. Svovlsyre, hvorefter tilblandedes lige Maal Vinaand.
Til Titreringen medgik 31,38 Ccm. 10 norm. Na, S, O,, hvoraf
beregnes 0,538 Gram Atropin. Ved Beregningerne benyttedes
Formlen C,,H,, NO, — 289, om hvis Rigtighed der. ikke
hersker nogen Tvivl. '
Ifølge de nævnte Bestemmelser faas Ækvivalenttallet for
I'og II til 284, for III til 287.
Hyoscyamin. 0,2725 Gram rent Hyoscyamin (fra Merck)
opløstes i 20 Ccm. 10 norm. Svovlsyre, tilsattes 30 Ccm. Vand
og 50 Ccm. Vinaand. Under Titreringen brugtes 10,59 Ccm.
rormormeVas SØ st
Efterat Ladenburg havde vist, at Hyoscyamin var isomert
med Åtropin, blev dets Formel, om hvilken der tidligere havde
hersket Usikkerhed, først med Bestemthed fastslaaet. Ved Be-
BOOST
10000
pin i Stedet for 0,2725;,medens Ækvivalenttallet omvendt findes:
0,2725 . 10000
HITTENE
regning med Tallet 289 fandtes — 0,2719 Gram Atro-
—R28955:
Caffein og Theobromin lade sig ikke bestemme ved
denne Methode, idet Sulfatet fuldstændigt spaltes i Opløsningen,
saaledes at man ved Titreringen maaler hele den Syremængde,
der er sat til det afvejede Alkaloid.
0,485 Gram Caffein opløstes i 35 Ccm. "/10 norm. Svovl-
syre, tilsattes 15 Ccm. Vand, 50 Ccm. Vinaand 0. s. v.
Der medgik til Titreringen 35,0 Ccm. ”/10 norm. Na, 8, 0,.
0,278 Gram Theobromin opløstes i 50 Ccm. ”/10 normal
Bestemmelse af Alkaloider øg deres Ækvivalenttal. 131
Svovlsyre og lige Maal Vinaand. Til Titreringen forbrugtes
50,0 Gcm. ”/10 normal Na, S, 0.
I vandig Vædske var Resultatet det samme.
(Ganske paa samme Maade forholdt Urinstof sig).
Anilin, Pyridin og Chinolin kunne heller ikke be-
stemmes ved Methoden; thi før Vædsken ved Titrering med
Natriumthiosulfat affarves, er der allerede brugt altfor meget af
dette, og endvidere farves Vædsken øjeblikkeligt gul igen af
udskilt Jod, hvilket gentager sig, saa længe man vedbliver at
tilsætte Natriumthiosulfat. Resultaterne, der aldrig naaede op
til ”/3 af den virkelige Stofmængde, vare, selv om Bestemmel-
serne foretoges ganske paa samme Maade, temmelig varierende,
men navnlig viste det sig (sammenl. Pilocarpin), at Dissocia-
tionen var betydeligere, naar Bestemmelsen fore!oges i vin-
aandig Vædske, end naar den foretoges i vandig.
F. Ex. medgik til 0,254 Gram Anilin, der var opløst i
33,3 Ccm. "/1o norm. /, SO,, ved Titrering i vandig Vædske
13,2 Ccm. "10 norm. Na, S,0,, medens der til en ganske
lignende Opløsning, der var tilsat lige Maal Vinaand, brugtes
22 Ccm.
Trods det, at Methoden ikke lader sig anvende ligeoverfor
disse Baser, måa man dog ifølge de her i det hele taget an-
førte Exempler sige, at den lader sig anvende ligeoverfor de
naturligt forekommende Alkaloider, idet jeg kun har truffet paa
en Undtagelse fra denne Regel, nemlig Narcotinet!).
Vil man anvende denne Methode paa Udtræk af Plantedele,
da måa der derved for det første tages Hensyn til, at Garve-
syre og andre Stoffer, der selv reducere Jod, ikke maa være
tilstede i den Opløsning, der skal titreres, og det vil derfor i
Reglen ikke lade sig gøre ligefrem at tage et Udtræk af ved-
kommende Plantedel med en afmaalt Mængde normal Syre og
1) Der dog lader sig bestemme ved lav Temperatur.
132 Å. Christensen.
titrere i dette Udtræk; men hvorledes man end foretager Ud-
trækningen, om ved Indtørring med Blyilte eller Blycarbonat og
paafølgende Extraktion med Vinaand, Æther eller andet, eller
ved Overmætning af en sur Opløsning og paafølgende Udryst-
ning med et Opløsningsmiddel, der er uopløseligt i Vand, saa
undgaas det ofte ikke, at den tilsidst erholdte Alkaloidopløs-
ning, hvori Titreringen skal foretages, er mere eller mindre
farvet. Dette har nu ganske vist intet at sige, hvis Titreringen
kan foretages i vandig Vædske, idet man da kan bruge Stivelse-
opløsning, hvorved Overgangen fra blaa (eller grøn) til gul let
ses; men kan Titreringen, som f. Ex. for China-Alkaloidernes
Vedkommende, kun foretages i vinaandig Opløsning, da vil den
gule eller brune Farve forstyrre eller forhindre lagttagelsen af
Endereaktionen, og en Titrering påa sædvanlig Maade er da
ikke mulig.
Af de forskellige Veje, jeg har forsøgt for at komme over
denne Vanskelighed, skal jeg ikke her komme ind påa dem,
der ikke have ført til Maalet, men kun omtale følgende, som
jeg har anvendt til Bestemmelse af den samlede Alkaloidmængde
i Chinabark, og som har givet tilfredsstillende Resultater; men
samtidigt maa jeg beskrive den Fremgangsmaade, efter hvilken
Alkaloiderne extraheredes af Barken og bragtes i sem såadan
Form, at Titreringen af dem derpaa kunde foretages.
l en med Glaåsprop lukket Flaske paahældtes 10 Gram fin
pulveriseret Chinabark efter den af Prollius!) angivne Me-
thode en bestemt Mængde Æthervinaand og en ringe Mængde
Ammoniak. Herved har jeg fundet det bekvemmest og i hvert
Fald ligesaa nøjagtigt at maale disse Vædsker som at veje dem
og da anvendt 5 Ccm. Ammoniak (Vf. 0,96), 10 Ccm. Vinaand
(90? Tr.) og 100 Ccm Æther. Den ved disse Vædskers Blan-
ding indtraadte Sammentrækning var ifølge flere overensstem-
mende Maalinger 2,0 Ccm.
1) Archiv des”Pharm.,219.…… Pag. 85.
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 133
Efter Omrystning og Henstand til næste Dag udtoges 50
Ccm., der paa Vandbaåd inddampedes til Tørhed for at uddrive
al den frie Ammoniak. Alkaloiderne i Resten opløstes nu i en
passende Mængde Y1o normal Svovlsyre (i Almindelighed vil
20 Ccm. være tilstrækkeligt), hvad der foregik lettest, naar der
samtidigt tilsattes et lige Maal Vinaand. Efter Henstand paa
Vandbad, indtil Vinaanden — eller største Delen af den — var
. fordampet, tilsattes 20 Ccm. Vand, og der filtreredes fra den
udskilte haårpixagtige Rest, udvaskedes og tilsattes et lige Maal
Vinaand, hvormed Vædsken var færdig til at titreres. At samt-
lige Alkaloider og ikke — som Prollius selv først antog —
kun de i Æther opløselige gaa i Opløsning paa denne Maade,
er allerede vist af de Vrej og flere”).
Jeg hår overtydet mig derom ved følgende Forsøg. Den
ved en Bestemmelse uopløste Barkrest udrørtes for at fjerne
vedhængende ætherisk Opløsning med en ringe Mængde Vin-
aand og udpressedes, denne Behandling gentoges, og Barken
indtørredes nu med Ikalkmælk (3 Gram Ca(O0H),) og behand-
ledes i et Extraktionsapparat med Vinaand i 4 å 5 Timer.
Efter Vinaandens Bortkogning opløstes Resten i en ringe
Mængde fortyndet Svovlsyre, og i den erholdte Opløsning prø-
vedes for Alkaloider. Der kom herved ganske vist Bundfald
med Jod - Jodkaålium og Jodkvægsølv- Jodkalium, men ikke med
Ammoniak, hvilket viser, åt den indeholdte Alkaloidmængde kun
var et Spor, saaledes at Udtrækningen, der finder Sted med
Ætherblandingen, kan anses som fuldstændig.
At alt Alkaloidet i den fra Æther og Vinaand tilbageblevne
Kest opløstes ved Behandlingen med den 10 normale Svovlsyre
og lige Maal Vinaand, har jeg ogsaa overtydet mig om, og jeg
tror derfor, at der i det hele taget ved denne Behandlings-
maade før Titreringen ikke er begaaet nogen Fejl, ligesom og-
saa den tilsidst erholdte svovlsure Opløsning, hvori Titreringen
1) Friésenius Zeitschrift f. anal. Chemie 22. Pag. 132.
134 Å. Christensen,
skal foregaa, kun er lys-gul farvet og med Natron giver et
fuldstændigt hvidt Bundfald.
Titreringen foretages derpaa saaledes, at den vinaandige
Vædske efter Tilblanding af Jodsaltene, tilgydes Natriumthio-
sulfatopløsning, indtil der ikke er mere Jod tilbage, end hvad
der kan svare til 1 å 2 Ccm. Vædsken rystes nu med lidt
Benzol, der ikke blander sig med Vinaanden i den foreliggende
Fortyndingsgrad. Der tilsættes saa meget heraf, at det danner
et omtrent 1 Ctm. højt Lag ovenpaa Vædsken, hvorved man
bedst benytter sig af en Erlenmeyers Kolbe, idet der herved
opnaas en forholdsvis mindre Vædskeoverflade. Største Delen
af Jodet (eller Overjodiderne) gaar herved over påa Benzolet,
der farves violet eller brun-violet, og naar der nu fortsættes
med Tildrypning af Natriumthiosulfat, omdannes først den ringe
Mængde Jod, der er i den vinaandige Vædske, medens Benzolet
endnu indeholder noget, og Reaktionen, der altsaa nu alene
foregaar i denne Vædske, kan derfor følges af lagttageren, selv
om det nedenstaaende Lag er farvet. Lidt af det gule Farve-
stof gaar ganske vist over paa Benzølet og Farvenuancerne
følge under Titreringen saaledes: først violet eller brunviolet,
derpaa rødviolet, gulbrun og tilsidst lys-gul, der angiver Reak-
tionens Ophør. Den sidste gule Farve er imidlertid kun svag
og adskiller sig meget tydelig fra den forud gaaende gul-brune,
saa Titreringen i Regelen kan foretages med en Nøjagtighed af
et Par Draaber. Er man i Tvivl, kan man let korrigere Be-
stemmelsen ved at tilsætte 1 Ccm. (eller mindre) "10 normal
Svovlsyre, omryste og titrere det paany udskilte Jod, der, hvis
den forud gaaende Aflæsning var rigtig, skal svare til 1 Ccm.
1/10 norm. Na,:S, 02.
Istedetfor Benzol kan der ogsaa anvendes andre Vædsker,
navnlig har jeg prøvet med Svovlkulstof og Petroleumsæther,
hvoraf den sidste dog gav det tydeligste Udslag; men disse
have den Ulempe, at de ikke optage Jodet af den med lige
Maal Vinaand blandede Vædske; for at opnaa dette, maa der
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 135
først yderligere tilblandes et lige Maal Vand, og, selv om dette
tilsættes lidt efter lidt, giver det dog Anledning til, at der ud-
skilles lidt Overjodid. Man finder derfor Jodmængden lidt for
lav, men desuden lægger det udskilte Bundfald sig mellem
Vædskelagene og virker forstyrrende, naar Farvens Forsvinden
skal iagttages. Paa den anden Side har Anvendelsen af Petro-
leumsæther den Fordel, at denne aldeles ikke opløser Farve-
stoffer, saa Farven ved Titreringens Afslutning slaåar over fra
rød til farveløs. Ved Anvendelsen maa Petroleumsætheren imid-
lertid ikke tilsættes, før der kun er ganske lidt frit Jod tilbage
(ikke over hvad der svarer til 1 GCcm.”/10 norm. Na, S, 03), i
modsat Fald udskilles for meget af Overjodiderne, og af samme
Grund maa Fortyndingen med Vand foregaa lidt efter lidt og
under Omrystning.
Til Belysning af Methodens Nøjagtighed fremsætter jeg her
nogle Analyser, jeg har udført efter den; dog forudskikker jeg
den Bemærkning, åt man ved Bestemmelsen egentlig kun finder
det Antal Ccm. 10 normal Syre, de i Bårken indeholdte Al-
kaloider svare til. At bestemme samtlige Chinaalkaloiders
Mængde nøjagtigt kan jo nemlig ikke lade sig gøre ved Ti-
trering, eftersom Chinin og Chinidin have Ækvivalenttallet 324,
Cinchonin og Cinchonidin derimod 294. Desuden indeholdes i
Chinabarkerne en ofte betydelig Mængde af de saakaldte «amorfe
Baser», der gaa i Handelen under Navn af Chinoidin, og som
nærmest bestaa af forskellige Omdannelsesprodukter af de
nævnte 4 Chinaalkaloider med samme Mætningskapacitet lige-
overfor Syrer som disse. I de nævnte Exempler har jeg imid-
lertid udregnet Resultaterne med Middeltallet 309, hvilket, om
hele Alkaloidmængden svarede alene til et af de 2 Molekyltal,
vilde medføre en Fejl af henved 5%/o af hele Stofmængden.
Med Hensyn til Methodens Anvendelighed i Apothekerne, hvor
det gælder om, at Alkaloidmængden ikke er under et vist
Minimum, kan man imidlertid lige saa godt fastsætte dette efter
normal Syre som efter Vægtmængden af en Blanding, der ud-
136 A. Christensen.
gøres af det virksomme Chinin og de andre 3 Alkaloider af
langt ringere Betydning. i
4 Bestemmelser foretoges paa samme Chinabark, en Cortex
Chinae calisaya, efter ovenangivne Fremgangsmaade :
I anvendt 14,75 Ccm. ”/10 norm. Na, S, 02.
I ——" "1475 — mk Ba
IT — 14,6 — — —
[NR SE 14455 — — —
Da der er taget 10 Gram Bark i Arbejde og der af de
113 Ccm. Vædske, disse extraheredes med, er anvendt 50 til
Bestemmelsen, fåas Procenten af Alkaloiderne i Barken, naar
der regnes med Tallet 309, ved at multiplicere det Antal Ccm.
1/10 normal Syre, der mættes af Alkaloidet (for «1» 20 — 14,65)
145
med (0,0309 - TE 10) —< 0.6983. Resultaterne af denne Reg-
ning er:
18364216
II 3,67 9/6
MES 7779
IV. 3,80 9/0
Der anvendtes Petroleumsæther til Udrystning.
Som Kontrol udførtes paa samme Chinabark følgende Be-
stemmelser.
a. 10 Gram extraheredes som ovenfor, og 50 Ccm. ind-
dampedes til Tørhed.
Den tørre Best avlede ene. ENE RE Er 0,1985 Gram
Ved Behandling med fortyndet Svovlsyre forblev
herat mopløst es spakpkrben ere uns mA senge 0,0400 —
Alkaloiderne skulde altsaa udgøre........ , » 0,1585 Gram
hvilket beregnet paa 100 Dele Bark bliver:
113
0,1585 . 0. HD Æ3558E "or
Den med fortyndet Svovlsyre erholdte Opløsning fældedes
med Natron og vejede efter Udvaskning og tørret ved 110?
Bestemmelse af Alkaloider og deres Ækvivalenttal. 137
0,113 Gram. Adderes hertil den sædvanlige Korrektion (1—1000)
for det i. Filtratet tilbageholdte, hvilket blev 0,051 Gram, haves
0,164 Gram — 3,70 %o Alkaloider i Barken.
b. 10 Gram Bark toges i Arbejde. 50 Ccm. af Opløs-
ningen aftoges med en Pipette og inddampedes til Tørhed, til-
sidst tørredes ved 110?.
Denstorrerhestevejede Se 2 0,2055 Gram
Heraf blev uopløst i fortyndet Syre 0,0400 —
'Alkalordmænge dene SS SSR 0,1655 Gram — 3,74 /0.
Med Anvendelse af Benzol som Udrystningsmiddel fore-
toges 3 Bestemmelser af en Javachinabark. Til hver toges
10 Gram Bark i Arbejde og af den ætheriske Opløsning igen
50 Ccm. Alkaloiderne i Inddampningsresten opløstes for I og
Ils Vedkommende i 20 Ccm. ”/10 norm. H, SØ,, for IIIs der-
imod i 25.
HET anven dtest os Gem fo norm eN S KOR
— Il — 9,3 — — —
— Ill ENE 5 — = =
Hvoraf ved Beregning med Tallet 309 findes:
KØLE
[år E AT
ITT 7,38 970
Med Anvendelsen af Petroleumsæther som Udrystnings-
middel foretoges af samme Bark 2 Bestemmelser, der, som det
maatte ventes, gav lidt højere Resultater.
De foretoges med Anvendelse af 20 Ccm.”/10 norm. H, SO,.
IFforbrust sr em eN ES ONE ao
II — 8,88 — — =—782 00
Af samme Chinabark udførtes til Kontrol følgende 2 Be-
stemmelser paa 10 Gram Bark.
a. 50 Ccm. indtørredes ved 110”. Resten vejede 0,3795 Gram
Heraf forblev uopløst i fortyndet Svovlsyre . . 0,0540 —
BDeKopløste FAlkalolder udgjorde 20. SEE 0,3255 Gram
— 7,36 ”o af Barken.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 10
138 A. Christensen. Best. af Alkaloider og deres Ækvivalenttal.
b udførtes ganske paa samme Maade.
Inddampningsresten vejede ....... 0,390 Gram
Heraf uopløseligt i fortyndet Svovlsyre 0,055 —
Alkaloidmængden: 0,335 Gram
— 7,57 Yo af Barken.
Som det ses af disse Analyser, stemme Resultaterne for
Titreringerne påa samme Chinabark godt overens og staa ogsaa
i Overensstemmelse med hvad der findes ved Vægtanalysen.
Naar de ved Petroleumsæther udførte Titreringer give lidt for
højt Resultat, højere nemlig end de med Benzol udførte og
tillige højere end Vægtmethodens, da ligger Grunden hertil i
det Pag. 155 omtalte Forhold.
For den Velvilje og BRedebonhed, hvormed min Chef,
Hr. Dr. phil. O. T. Christensen, hår indrømmet dette lille
Arbejde den Tid og det Materiel, det behøvede, ligesom for
den Støtte, han paa flere Punkter har ydet det, maa det være
mig tilladt her at bringe ham min bedste Tak.
139
Sur lå respiration pulmonaåire.
Par
M. Christian Bohr.
(Communiqué dans la séance du 2 novembre 1888.)
ds; déjå communiqué briévement ailleurs") les résultats de
quelques recherches sur la tension de V'oxygéne et de Vacide
carbonique, partie dans le sang artériel en circulation, partie
dans Vair expiré en méme temps des poumons; le but de ces
recherches était d'éclaircir si le passage permanent des gaz å
travers le tissu pulmonaire était då å une simple diffusion, ou
si les éléments de ce tissu intervenaient d'une maniére parti-
culiére en jouant un råle analogue å celui des éléments des
glandes proprement dites pendant leur sécrétion. En effet, s'il
était démontré que les gaz, dans leur påssage å travers le
tissu pulmonaire, se dirigent toujours du coåté de la pression
la plus basse, la diffusion membraneuse, telle qu'elle se produit
en dehors de Vorganisme, devrait en tout cas provisoirement
étre regardée comme la condition de ce mouvement; la différence
de tension des deux cdtés des parois des vésicules pulmonaires
donnerait alors une explication simple et suffisante du phénoméne
dans les limites connues. Par contre, s'il a, seulement de temps
a autre, été constaté avec certitude que la tension relativement
1) Centralblatt fur Physiologie, Bd. I, 1887, ne 14 et Bd, II, 1888, ne 17.
10%
140 Christian Bohr.
la plus faible se trouve au point de départ du mouvement des
gaz, et, par conséquent, si ceux-ci se dirigent dans une sens
opposé å celui que la pression semble exiger, la diffusion ne
suffirait pas å elle seule å expliquer le phénoméne. Le tissu
pulmonaire interviendrait alors spécifiquement dans l'échange
respiratoire, circonstance qui, relativement å plusieurs points,
doit influer sur notre conception de lå théorie de la respira-
tion.
Mes expériences ont maintenant clairement montré que le
tissu pulmonaire joue dans les mouvements respiratoires un
role actif, et tel que la fonction des poumons doit étre regardée
comme analogue å celle des glandes proprement dites. Cette
maniére de voir, il est vrai, ne s'accorde pas avec Vopinion
qui, sur ce point, est pour le moment lå plus accréditée en
physiologie, au moins en ce qui concerne T'oxygéne; mais, d'un
autre coté, elle ne me parait pas étre en opposition avec
aucun fait expérimental jusquw'ici connu.
Dans mes courtes. communications précédentes, je m'ai
pas eu Voccasion de décrire en détail mes méthodes et mes
différentes expériences. Je donne donc ici cette description
et on trouvera en outre dans le présent mémoire une série
d'expériences, jusqu'ici non publiées, sur Vinfluence que Tin-
spiration d'un air renfermant de lacide carbonique exerce sur
la tension des gaz dans le sang. Les résultats ainsi obtenus
m'ont confirmé dans opinion que je m'étais formée de la
fonction des poumons d'aprés mes expériences antérieures
avec de T'air ne contenant pas d'acide carbonique.
I. Méthodes.
Comme il a été dit plus haut, la tension des gaz, dans
mes expériences, a été déterminée en méme temps dans le
sang artériel et dans Vair des poumons. Parmi les méthodes
employées, je .décrirai d'abord celle qui sert å déterminer la
Sur la respiration pulmonaire. 141
tension de V'oxygéne et de Vacide carbonique dans le sang, et
dåns laquelle on procéde comme il suit. Le sang se rend
directement d'une artére dans Vappareil décrit ci-aprés, ou,
sur une grande surface, il échange par diffusion ses gaz avec
Vair de Vappareil; puis, aprés y avoir séjourné une fraction
de minute, il rentre dans Vanimal soumis å Vexpérience par
Vextrémité périphérique d'une artére coupée ou pår une veine,
et est aussitåt remplacé par une nouvelle portion de sang
frais. On peut ainsi prolonger beaucoup la durée de Vexpé-
rience tout en n'employant constamment que du sang frais qui
ne séjourne que trés peu de temps hors de V'animal. En outre,
gråce å celte disposition, V'équilibre de Véchange par diffusion
entre les gaz du sang et Vair de Vappareil s'établit rapidement;
en analysant ensuite cet air et en notant la pression. totale
dans Vappareil, on peut calculer la tension partielle des diffé-
rents gaz, et ces tensions sont identiques å celles qw'ils ont
dans le sang.
L'appareil servant å mesurer ces tensions a, dans ses
parties principales, été construit pendant un séjour que j'ai
fait, en 1887, au laboratoire de mon cher maitre, M. le pro-
fesseur Ludwig, å Leipzig, et il est basé sur la derniére modi-
fication de Tappareil employé par ce savant pour mesurer lå
vitesse du sang. J'ai donné å cet appareil le nom d'hémato-
aréométre.
Hémato-aréométre. II se compose de deux tubes
cylindriques en verre (Fig. 1, a, et a,) verticaux et paralléles,
dont la longueur est de 20 cm. environ et le diamétre de 2 cm. ;
ils se rétrécissent å leurs deux extrémités et se continuent en
haut dans le tube m, qui peut les mettre en communication
Pun avec Vautre, et en bas dans les tubes d, et d,; un peu
au-dessus de leur extrémité inférieure il s'en détache les tubes
6, et 6,. C'est dans ces cylindres que se fait Téchange gazeux
ci-dessus- mentionné entre Vair qw'ils renferment et les gaz du
142 i Christian Bohr.
sang frais qui ne cesse d'y affluer et dont le cours est réglé
comme il suit. De V'extrémité centrale d'une artére coupée le
sang s'échappe dans le tube en 7, f (Fig. 1), et deux tuyaux
en caoutchouc qui se croisent (ils sont marqués sur la figure
par des hachures) lui offrent deux routes å suivre, Vune par
le tube 6, pour pénétrer dans le cylindre a, et Pautre par le
tube 6, pour se rendre dans a,; mais un seul de ces tuyaux
est passable å tour de råle (dans la figure, 6,), tandis que Vautre
est maintenu fermé par un compresseur å coulisse pr, de sorte
que le sang n'entre d'abord que dans Tun des cylindres (4,).
En méme temps s'écoule de VFautre cylindre (4q,) le sang qui le
remplissait; cet écoulement se fait, pour les deux cylindres, par
les tubes d, et d, qui sont unis par les tuyaux en cåaoutchouc
au tube g, par lequel le sang se rend å l'extrémité périphérique
d'une artére et rentre dans V'animal. Comme le montre sur
la figure la disposition des tuyaux d'écoulement pår rapport
au compresseur å coulisse, le cylindre qui se vide est seule-
ment celui dans lequel le sang vient de cesser d'affluer (dans
la figure, a,). Dés que le sang, dans le cylindre qui se rem-
plit, a atteint la partie supérieure rétrécie et qwil s'est en
méme temps écoulé de Vautre cylindre jusqu'au-dessous du
tube 6, on change la position du compresseur å Vaide d'un
levier qui n'est pas indiqué sur la figure; le tuyau qui était
ouvert est fermé et réciproquement. Les cylindres changent
ainsi tour å tour de role et, pendant toute la durée de T'ex-
périence, se poursuit sans discontinuité ce cours du sang,
un des cylindres se remplissant alternativement de sang frais
venant de Vanimal et le lui rendant ensuite. Le compresseur
ci-dessus mentionné est disposé comme il suit: une lame de
métal porte deux butoirs métalliques, rr, entre lesquels est
une rainure que traversent deux autres butoirs pp, qui sont
fixés å une seconde lame de métal placée au-dessous et qu'un
levier fait glisser dun coåté å Vautre.
144 Christian Bohr.
L'appareil doit dés Vorigine étre suffisamment rempli
(da moitié dans les deux cylindres) d'un liquide qui peut étre
du sang défibriné ou une solution de chlorure de sodium å
0,7 9%0; €est de cette derniére que je me suis servi. Enfin,
pour ce qui regarde Vafflux du sang dans les cylindres, il est
å observer que la position respective des tubes 6 et d doit
étre telle qu'elle est indiquée sur la figure, pour avoir la certi-
tude que les cylindres se remplissent chaque fois de sang
artériel frais; c'est dans ce but qwon fait écouler le sang des
cylindres jusqw'å un peu au-dessous de 6; le sang frais qui
afflue par ce tube n'est alors mélangé de celui qui reste encore
dans V'extrémité inférieure des cylindres que dans une propor-
tion insignifiante.
Durant ce cours du sang dans les cylindres, VFair de
Pappareil va constamment d'un cylindre å Vautre; le robinet &
du tube m (Fig. 1) étant fermé pendant la durée de V'expérience,
il passe par le récipient å air 4, qui est muni å ses deux
extrémités d'un robinet hermétique. Dans ce va-et-vient
continuel Vair se mélange avec les gaz du sang, et chaque
fois, en particulier, qwun cylindre se vide, il entre en contact
avec le sang artériel frais qui en humecte les parois. Pour
donner å ces parois une grande surface relativement au volume
des cylindres, on a introduit dans chacun d'eux deux tubes en
verre ouverts aux deux bouts (Fig. 16), qui sont placés Vun
dans Vautre et maintenus par de petites pointes en verre fai-
sant corps avec les cylindres dans la position qwindique la
figure. Comme il a été dit plus haut, ces derniers ont un
diamétre de 20 mm., celui des tubes est respectivement de 13
et de 7 mm. La surface humectée qui, aprés chaque vidage
dun cylindré, s'offre å Vaction de Pair devient par lå égale å
310 centim. carrés environ, tandis que le volume du cylindre
est de 40 centim. cubes environ. Pour avoir le méme rapport
entre la surface et le volume avec le cylindre seul, celui-ci
devrait avoir un diamétre égal å "/370 de sa longueur et aurait
Sur la respiration pulmonaire. 145
ainsi des dimensions trés peu pratiques. Une grande surface
favorise la diffusion entre Pair et les gaz du sang; mais celle-ci
est en outre trés activée par le mouvement continuel de Vair
dans Vappareil, car les couches qui ont été en contact immé-
diat avec le sang se mélangent å chaque instant avec la masse
d'air totale et sont remplacées par d'autres couches. On sait
d'ailleurs par Panalyse des gaz combien est grand le role que
jouent les mouvements såccadés .d'une masse gazeuse dans
le mélange uniforme de tous ses éléments.
Lorsqwune premiére expérience est terminée, on ferme
les robinets du récipient % et y renferme ainsi un échantillon
dair qui, aprés que ce dernier a été détaché de Vappareil,
peut étre introduit dans un eudiométre et analysé. Outre ce
récipient, on en dispose ordinairement sur Vappareil deux
autres semblables qui, pour en pås compliquer la figure, n'y
ont pas été représentés; ils sont plaåcés derriére le récipient %
et communiquent de la méme maniére avec le tube m. Gråce
a cet arrangement, on peut, aprés lå fermeture d'un récipient,
poursuivre avec les autres l'expérience jusqu'au bout sans
jamais interrompre Vafflux régulier du sang dans les cylindres.
C'est seulement lorsque tous les récipients ont été fermés
qwon les détache de V'appareil. Leur liaison avec ce dernier
se fait å Taide de courts tuyaux en caoutchouc vernissé, les
tubes ainsi joints se touchant bout å bout, et on procéde de
la méme facon pour les autres liaisons peu nombreuses des
parties de V'appareil, qui d'ailleurs est tout en verre.
En prenant, comme il vient d'étre dit, les échantillons de
Pair de V'appareil pour les soumettre å Vanalyse, il faut natu-
rellement étre certain que Vair des récipients, pendant toute
la durée de Texpérience, est identique dans sa composition
avec Tair des cylindres. C'est å quoi il a été largement pourvu
en ne låissant au passage d'un cylindre å Vautre qwune seule
route å suivre, å travers le récipient, et en donnant å ce
dernier un volume (15 cm. cubes environ) beaucoup plus petit
146 Christian Bohr.
que celui d'un des cylindres (40 cm. cubes environ), car il en
résulte quw'å chaque afflux du sang dans Vappareil, Vair du
récipient est complétement remplacé par Vair du cylindre qui
se remplit.
Il est quelquefois désirable que V'aréométre, avant le com-
mencement de 1'expérience, soit rempli d'un mélange gazeux
ayant une composition différente de celle de Pair atmosphérique.
On emploie åussi dans ce but les récipients, en en remplissant
un ou plusieurs, avant le montage de Vappareil, d'un gaz pur
(acide carbonique, oxygéne, azote); dés qwils sont en place,
que les cylindres sont remplis å moitié d'une solution de
chlorure de sodium et que Vappareil est ainsi prét å fonc-
tionner, on ouvre tous les robinets des récipients de méme
que le robinet £ et, å Vaide d'un réservoir å pression élevée
qui renferme lå solution de chlorure de sodium et communique
avec le tube f, on donne au liquide de T'appareil le méme
mouvement qu'en opérant avec du sang. Il suffit qwil circule
deux ou trois fois dans les cylindres pour que le mélange
gazeux soit identique dans tout Vappareil; c'est ce que j'ai
vérifié plusieurs fois par V'expérience, et on pouvait d'ailleurs
le prévoir d'aprés la construction de V'appareil.
Il est encore å observer que le robinet / (Fig. 1) sert å
mettre 1'appareil en communication avec Vair atmosphérique,
ce qui est nécessaire pendant le remplissage avec la solution
de chlorure de sodium, mais il reste fermé pendant toute la
durée de l'expérience. Un manométre å mercure nm indique la
pression totale dans Vappareil.
Pour maintenir constante la température de l'aréométre, on
Pinstalle dans une caisse å eau B (Fig. 2), å parois en verre,
dont le fond laisse passer les tubes f et g, par lesquels les
cylindres se remplissent et se vident, et pour faciliter cette
installation, la caisse DB se compose de deux parties, dont
Pinférieure porte une rainure remplie de mercure dans laquelle
s'emboite la partie supérieure. L'eau ou plonge Vappareil est
Sur la respiration pulmonaire. 147
maintenue å une température de 38? environ å V'aide d'une
lampe å gaz qui communique avec un régulateur å éther.
Le levier qui sert å mouvoir le compresseur å coulisse de
la Fig. 1 émerge de la caisse å eau par son extrémité a (Fig. 2).
A chacun de ses déplacements, par conséquent chaque fois
qwun cylindre se remplit, le ressort 6 (Fig. 2) ferme un courant
électrique qui fait marquer sur le cylindre tournant ce (Fig. 2)
le nombre des remplissages et leur durée. On connait ainsi
4 chaque instant la quantité de sang qui passe dans les
cylindres et la durée du séjour que chaque cylindrée y fait.
Dans Vinstallation de VParéométre, il faut avoir soin de
régler la pression totale qui y régne. Si V'animal soumis å
Pexpérience et I'appareil étaient placés au méme niveau, la
pression dans ce dernier, å cause de celle du sang dans TVar-
tére avec laquelle il communique, serait de 120 mm. environ
plus élevée que la pression atmosphérique. Mais, comme nous
le montrerons tout å 'heure, il est nécessaire, pour obtenir
Péquilibre de Péchange gazeux dans V'aréométre, que sa pres-
sion totale s'approche autant que possible d'une atmosphére.
On atteint ce but de la maniére suivante: I'aréométre est placé
sur un petit échafaudage C (Fig. 2) de facon å se trouver å
2m 50 au-dessus du plancher, tandis que Vanimal repose sur
une plateforme A mobile dans le sens vertical å V'aide d'une
cordelette passant sur des poulies fixées au plafond. La per-
sonne qui manæuvre le levier a et veille å VPafflux régulier du
sang dans les cylindres, observe en méme temps le manométre
n (Fig. 1) et peut facilement, suivant les circonstances, donner
å un aide 'ordre de relever ou d'abaisser la plateforme Å pour
que le manométre se maintienne toujours autour du zéro. —
Qwil faille régler ainsi la pression pour que les conditions
d'équilibre de Téchange gazeux soient remplies dans Vappareil,
cela résulte des considérations suivantes. L'air absorbé par
le sang dans les poumons a environ une pression totale d'une
atmosphére et une température de 38”. Le sang artériel afflue
148 Christian Bohr.
dans Paréométre, qui a la méme température que les poumons,
mais dont la pression totale, sans la disposition ci-dessus
décrite, excéderait de 120 mm. la pression atmosphérique. Or,
comme les mélanges gazeux dans les poumons et l'aréométre
ont qualitativement la méme composition, il doit se faire dans
Paréométre une absorption partielle dun des gaz au moins
pour que T'équilibre s'établisse; mais cette absorption n'est
pås accompagnée d'une diminution de lå pression totale dans
Paréométre, comme elle le serait dans un réservoir clos, car
le sang des cylindres communique åvec celui de Vartére et a
la méme pression. Par contre, Vappareil recoit de V'animal
une quantité de sang correspondant au volume du gaz absorbé,
les cylindres se remplissent un peu plus qwauparavant et lå
pression est encore de 120 mm. Mais alors un des gaz est
de nouveau partiellement absorbé, il en résulte un plus grand
remplissage des cylindres et Véquilibre ne s'établirait que
lorsque ceux-ci seraient entiérement pleins, ce qui naturelle-
ment rendrait impossible la continuation de V'expérience. Voilå
pourquoi lå pression totale dans Varéométre doit étre maintenue
dans le voisinage de la pression atmosphérique, comme Var-
rangement ci-dessus mentionné a permis de le faire.
D'aprés notre programme, nous devions, en méme temps
que la tension des gaz du sang, étudier la composition de
Pair expiré par les poumons. Dans ce but, nous avons opéré
par la méthode suivante qui, outre la composition moyenne
de Vair expiré dans un temps donné, permet aussi de déter-
miner la quantité de Vair inspiré et expiré et, par conséquent,
de calculer 'échange gazeux respiratoire. Une canule intro-
duite dans la trachée de animal communique avéc une double
soupape membraneuse d (Fig. 2), trés mobile et fermant bien,
qui donne passage, dun cåté, å Vair inspiré et, de Vautre,
å Pair expiré. L'air inspiré passe d'abord dans le gazométre J
Sur la respiration pulmonaire. 149
(Fig. 2)!) et arrive å la soupape par le tube 2 qui, de méme
que les autres tubes de T'appareil, a un diamétre tel (2,5 cm.
environ) quil ne peut géner en rien le passage de Vair inspiré
par un grand chien; lå partie du tube qui porte des hachures
est en caoutchouc pour rendre possible le mouvement de la
plateforme A. Lair expiré sort par le tube é et, en se rendant
au gazométre Æ, passe dans un réfrigérant ou il prend la
température du laboratoire; 'eau de condensation s'écoule dans
le flacon K. Entre le réfrigérant et le gazométre est intercalé
un appareil qui permet de prendre continuellement des échan-
tillons de TVair expiré pour les soumettre å lanalyse. Ces
échantillons sont proportionnels å la quantité de Vair expiré,
et donnent par suite une expression exacte de sa composi-
tion moyenne dans un temps donné. On procéde comme il
suit å cette opération. Le récipient m (Fig. 2), qui est muni
d'un robinet å ses deux extrémités, renferme du mercure et
communique par le bås avec un tuyau en caåoutchouc mn ouvert
å son autre bout et, comme le montre la figure, suspendu å
Taxe d'une roue dentée qui est actionnée par 1'électro-aimant o.
Le niveau du mercure dans le récipient m, lorsque les robinets
sont ouverts, dépend de la hauteur ou se trouve T'extrémité
ouverte du tuyau x»; au début de l'expérience, ce tuyau a
une position telle que le récipient est complétement rempli
de mercure jusqu'å son 'entrée dans le tube ou passe Vair
expiré. AÅA chaque demi-révolution de Vaiguille du gazométre
E (environ pour chaque demi-litre d'air expiré), une tige
métallique fixée å 'axe du gazométre plonge dans le mercure
de la capsule g et ferme le courant de Pélément »”). L'électro-
aimant o fait alors avancer d'une dent la roue dentée, le tuyau
7) Cet appareil, qui occupe le coté droit de la Fig.2, a, pour plus de
clarté, été représenté å une bien plus grande échelle que I'aréométre,
qui est å gauche de la figure.
?) Une disposition analogue a déjå été employée dans le laboratoire de
M. Zuntz.
Cd
SAMME SSI SUS LISS SOS ISI SS DTS INIS BDTER VIMAMAId.
7
SLtAr]
KSSSSSSSSSSSSSSSSSSSNSSSSSSSSSSSSESE
få
Z
OM GSSPED ESATA SAMISIAASSSSALSLABSALLIMLEUIBTSTLABLAH LA SALAHUSAI SHA PUAALBAE SAADE YT 7/91 2
SSSSSSSSSSSSSESSSSSSESSSSSSg
SYPTS AS EL SS SML ST OSSI SS SAL BMMSTSSIN AS SIT SSD IEL TS TES
SEN
.
9
$
, S
>
x %
&
SALL M/MHOTDUMUD OLES STAT TTAIL DI IT/OPL/ULD AIG
r
N
il)
(f
Sur la respiration pulmonaire. 151
n Ss'abaisse d'une fraction de millimétre, et de son extrémité
ouverte s'écoule une quantité de mercure correspondant å
un abaissement de la méme fraction de millimétre du niveau
du mercure dans le récipient. De cette maniére, le récipient,
qui dans såa plus grande longueur est cylindrique, se remplit
peu å peu d'air expiré proportionnellement å la marche de
Vaiguille du gazométre. Dés qw'il est plein, on en ferme les
robinets et le remplåce par un autre récipient. L'expérience
une fois terminée, Fair expiré ainsi recueilli est transvasé dans
un eudiométre et analysé.
Un appareil tout semblable (non représenté dans la figure)
est intercalé dans la conduite de Vair inspiré lorsque lå; com-
position de cet air différe de celle de Vair atmosphérique.
Dans ce cas, on a soin, pour que Vair inspiré soit homogéne,
de le préparer la veille dans un grand gazométre bien équilibré
d'une contenance de 1000 litres.
La durée de V'expérience étant en général åssez courte,
de "/4 dheure å 2 heure, il faut fixer avec précision le
moment ou celle-ci commence et celui on elle se termine.
Dans ce but, on commence par fermer les robinets z et z, et
ouvrir les robinets s et s, pour que Vair n'entre pas dans les
gazométres; puis, quand une pendule sonne une certaine mi-
nute, on ouvre æz et z,, ferme s et s, et Vair pénétre dans les
gazométres. AÅ la fin de l'expérience, on opére d'une maniére
analogue.
Par ce procédé, nous apprenons å connaitre la composition
de Vair expiré dans un temps donné; mais il faut se rappeler
que Vair avec lequel le sang est en contact dans les vésicules
pulmonaires m'a pas la méme composition que Vair expiré, ce
dernier, comme on sait, étant formé d'un mélange d'air des
vésicules pulmonaires et d'air atmosphérique trés peu modifié
qui, dans Vinspiration, nm'a pas dépassé les grandes voies
aériennes. La grandeur de cette différence dépend du rapport
entre le volume d'une respiration et celui des grandes voies
SPA Christian Bohr.
aériennes, et est par suite trés variable, voire pour le méme
individu; mais Fair des vésicules étant toujours plus riche en
acide carbonique et plus pauvre en oxygéne que Vair expiré,
il en résulte que lorsque, comme dans quelques-unes des
expériences citées plus loin, lå tension de Vacide carbonique
est moindre et celle de Poxygéne plus grande dans le sang
que dans Vair expiré, nous savons que ces différences de
pression doivent avoir le méme signe et devenir encore plus
marquées si "on compare le sang avee Vair des vésicules; en
pareil cas, nous pouvons dire avec certitude que la force qui,
dans les poumons, produit 'échange gazeux, ne doit pas étre
cherchée. dans les différences de pression des deux cotés
des paårois vésiculaires. Mais dans d'autres. expériences ou
la tension de V'acide carbonique a été plus forte et celle de
Poxygene plus faible dans le sang que dans Vair expiré, la
question devient plus compliquée. Ces différences pourraient
peut-étre subir de grands changements et méme changer de
signe, si nous étions en état de remplacer dans notre com-
paraison Tair expiré par Vair plus riche en acide carbonique
et plus pauvre en oxygéne des vésicules pulmonaires. La
composition exacte de cet air nous est, il est vrai, inconnue,
mais nous pouvons Vobtenir avec une approximation plus grande
que celle que donne TFair expiré- en calculant la composition
de ce dernier å son passage dans la bifurcation de la trachée
artere, avant qu'iil se mélange avec V'air atmosphérique qui se
trouve dans la trachée et la canule. Pour faire ce calcul, on
a besoin des données suivantes: la composition de Fair inspiré
et de Fair expiré, le volume d'une respiration, et ceux- de
la trachée jusqwå la bifurcation et de V'espace nuisible dans
Pappareil å soupapes. Les deux premiéres sont fournies par
les expériences sur lå respiration, et le volume de la trachée
jusqwå la bifurcation est déterminé aprés la mort de l'animal
soumis å VFexpérience par une mesure directe faite avec de
eau.
"d
Sur la respiration pulmonaire. 153
Si Ton désigne par Æ et I la proportion pour cent d'un gaz
dans Vair expiré et Pair inspiré, par Å le volume d'une respi-
ration et par a celui de la trachée et de V'espace nuisible dans
Pappareil å soupapes, la proportion pour cent du gaz considéré
dans Vair expiré au moment ou il passe par la bifurcation est
AE — al
HE
Comme il åa été dit plus haut, ce calcul présuppose que
donnée par la formule XÆ —
Pair inspiré qui, pendant un des mouvements respiratoires,
reste dans la trachée, ne change pas de composition. Bien
que cela ne soit guére douteux, j'ai cependant pour plus de
streté fait l'expérience suivante afin de justifier 'emploi de la
formule précédente.
Pendant que, par la méthode décrite plus haut, on déter-
minait la respiration chez un grand chien, on å en méme
temps, å Vaide d'un mince cathéter élastique introduit dans la
trachée, pris un échantillon d'air dans la bifurcation en Vaspi-
rant dans un tube rempli de mercure, mais seulement pendant
chaque expiration”), et, aprés avoir trouvé le volume d'une
respiration ÅA — 152 cm. cub., Tespace nuisible jusqwå la
bifurcation a — 100 cm. cub., la proportion %o0 de CO? dans
Pair expiré E — 0,92, et celle du méme gaz dans Tair inspiré
I =< 0, on a calculé par la formule ci-dessus la teneur en
acide carbonique de Vair de la bifurcation, ce qui åa donné
y 15250599 ert, j : É :
Kr Frø — 2,69%0. En déterminant ensuite directe-
ment CO? dans le méme air, on a trouvé la valeur presque
concordante 2,74 9/0.
Comme le montre cet exemple, la teneur en acide carbo-
nique de Vair de la bifurcation, par suite de. la respiration
superficielle, peut étre trois fois plus forte que celle de Vair
1) En aspirant aussi pendant linspiration, on obtient un mélange d'air
inspiré et d'air expiré avec une faible teneur en acide carbonique;
cette derniére évidemment ne peut pas étre trouvée trop forte.
" Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 11
154 ; Christian Bohr.
expiré. En pareil cas, pour éviter un grave malentendu dans
Pinterprétation de V'expérience, il sera nécessaire, au lieu de
Pair expiré, de prendre celui de lå bifurcation pour terme de
comparaison avec les gaz du sang. Dans d'autres cas, cette
différence est beaucoup plus petite et la nécessité d'employer
Pair de la bifurcation ne s'impose plus autant; mais comme
cet air se rapproche toujours plus que Vair expiré de celui
des vésicules pulmonaires, nous nous en servirons dans ce
qui suit. On trouvera indiquées, pour chaque expérience, les
données qui ont servi å la calculer.
Analyser er arr
Dans les analyses de Vair expiré et de VFair inspiré, on a
dosé I'aåcide carbonique en le faåisant absorber par une disso-
lution de soude, et Poxygéne en le faisant détoner avec I'hydro-
gene. Pour mener rapidement les analyses assez nombreuses
que nécessitait chaque expérience, les eudiométres étaient
disposés sur une méme ligne dans une cuve renfermant du
mercure et communiquant par un siphon avec la cuvette d'un
barométre. IIs avaient comme ce dernier un diamétre de
2 cm. et étaient entourés d'eau å la température du laboratoire.
On déterminait la pression dans les eudiométres en observant
au cathétométre le niveau du mercure tant dans ces instru-
ments que dans le barométre. L'emploi du cathétométre dans
Panalyse de Vair permet d'obtenir non seulement une grande
exactitude, måis aussi une économie de temps. Il va sans
dire qu'on s'est efforcé de rendre aussi commodes que pos-
sible les différentes manipulations relatives å V'analyse; quant
å la maniére de procéder, elle n'a pas besoin d'étre décrite
plus en détail.
Ånimauixusounumisltå -Vexpérrence:»sr Jainermpløye
exclusivement de grands chiens. Le sang arrivait å V'hémato-
aréométre de l'extrémité centrale de la carotide ou de V'artére
féemorale, et rentrait dans V'animal soit par Vextrémité péri-
phérique de la carotide, soit par l'extrémité centrale de la
Sur la respiration pulmonaire. 155
veine fémorale (on trouvera plus de détails å ce sujet dans
Pexposé des différentes expériences). Pour assurer le libre
cours du sang dans les tuyaux et dans T'aréométre, on y a
toujours injecté des peptones") ou une infusion aqueuse de
sangsues ?) pour en empécher la coagulation. J'ai publié antéri-
eurement une notice sur V'action que ces agents exercent sur la
respiration?). Leur emploi entraine naturellement une complica-
tion, qui est fåcheuse en ce sens que les peptones font baisser
la pression du sang et diminuent en partie Vactivité respiratoire
(l. c.); mais, dun autre cdté, abstraction faite de Vafflux plus
facile de sang, elles ont aussi leurs avantages, car elles retar-
dent le changement de réaction qui autrement se manifeste tres
vite dans le sang aprés qw'il a quitté'les vaisseaux, et cela n'est
pas sans importance pour les expériences sur la tension des gaz.
Telle est, dans ses points essentiels, la méthode suivie
dans mes expériences; elle exige, comme on Va vu, un appaåreil
considérable et chaque expérience requiert un nombre assez
grand de déterminations. (es inconvénients, autant que j'en
."puis juger, sont inhérents å la nature méme du probléme å
résoudre. La tension des gaz du sang doit étre déterminée
directement et dans un sang aussi peu altéré que possible;
vouloir la calculer en s'appuyant sur la quantité de gaz con-
tenue dans le sang, c'est faire fausse route. Les expériences
décrites dans la seconde partie de ce mémoire montreront en
outre que, par suite des grandes variations que présente cette
tension, il est absolument néæcessaire, pendant qu'on la déter-
mine, de rechercher en méme temps quelle est la composition
de Pair des poumons. Cette combinaison de deux expériences
å mener de front en complique nécessairement 1'exécution ;
mais, et c'est Pessentiel, on gagne par lå que VFinterprétation
de T'expérience devient plus certaine.
') Fano, Arch. f. Anatomie u. Physiologie, 1881. |
2) Haycraft, Archiv f. experim. Pathol. u. Pharmacol. XVIII, 1884.
3) Centralblatt f. Physiologie, 1888, p. 261.
14=
156 Christian Bohr.
II. Expériences.
Les 16 expériences qu'on trouvera exposées plus loin ont
été exécutées d'aprés la méthode décrite plus haut. Outre
Pӎchange gazeux respiratoire qui se fait dans les poumons,
on aåa donc, dans chacune d'elles, déterminé la tension des
gaz dans le sang artériel et dans Vair expiré en méme temps.
A Vaide de cette derniére grandeur comparée avec le volume
d'une respiration et celui de la trachée, on calcule Pair de la
bifurcation, qui est employé de préférence å V'air expiré comme
terme de comparaison avec les gaz du sang, parce que, comme
nous [avons expliqué dans la premiére partie, il donne une
valeur plus approchée de la composition de Fair des vésicules
pulmonaires. On a d'ailleurs, pour chaque expérience, indiqué
toutes les circonstances pouvant influer sur son exactitude et
sa portée, telles que le temps pendant lequel le sang a afflué
dans Varéométre, lå durée du séjour que chaque portion de
sang y a fait et la composition de Vair de VPappareil å Vori-
gine.
L'équilibre entre Vair de V'aréométre et les gaz du sang
qui y afflue s'établit trés rapidement, en général au bout de
quelques minutes, å cause des conditions favorables qui facili-
tent la diffusion. On peut le voir par les exemples suivants.
Dans V'expérience VI, Vair de Taréométre, å Vorigine,
renfermait 6,07 %0 CO?; au bout de 4'/2 minutes, cette teneur
était descendue å 2,26 %o et la compensation était compléte,
car 3 minutes aprés la proportion de Vacide carbonique avait
remonté å 2,47 9/0.
Dans V'expérience VII, la proportion de CO? dans Tair
de Varéométre, de 4,62 9/0 å Vorigine, était au bout de 21/2
minutes descendue å 3,96 %”o; 11/2 minutes plus tard, elle
avait remonté å 4,39%0; 21/2 minutes ont donc suffi pour
amener Iacide carbonique å sa valeur minimum pendant "'ex-
périence.
Sur la respiration pulmonaire. 157
II en est de méme pår rapport å V'oxygéne, comme le
montre surtout V'expérience XII. Lå proportion de ce gaz dans
Vair de 'appareil, de 16 0 å Porigine, était au bout de 21/2
minutes descendue å 14,870, et la compensation se trouvait
établie, car 3!/2 minutes plus tard, elle 's'élevait å 15 9/0.
Dans la méme expérience, la proportion de Vacide car-
bonique s'était, au bout des 2!/2 premiéres minutes abaissée
de 8,5 %o å 4,20 9/0.
On voit par ce qui précéde qwil suffit de quelques
minutes pour qwon puisse regarder l'équilibre entre les gaz
comme établi dans lVaréométre. Il ne convient pås de trop
prolonger la durée de l'expérience å cause des variations de
la tension méme dans de courts espaåces de temps; quelques-
unes des expériences décrites plus loin en offrent des exem-
ples.
Certaines expériences fournissent particuliérement lå preuve
que la diffusion est compléte; telles sont celles ou la propor-
tion en centiémes de V'un des gaz (oxygéne ou acide carbonique)
se maintient pendant longtemps constante dans Vappareil, tandis
que celle de 'autre varie beaucoup. On en trouve un exemple
dans l'expérience I, ou Vair de V'appareil, å Porigine, renfermait
20,4070 d'oxygéne et 0,14 %/o d'acide carbonique et, au bout
de 18 minutes, respectivement 20,44 %0 et 1,43 ?/0 de ces deux
gaz; la valeur de 20,4 0 pour. Voxygéne doit donc étre regardée
comme tout å fait certaine. Les expériences Il et XIII préæsen-
tent un cås analogue pour Vacide carbonique (la tension y est
égale å zéro).
Les cas qui répondent le mieux å Vobjet spécial que
Javais en vue, sont ceux ou la teneur en acide carbonique de
Pair de V'aréométre va en décroissant et passe par la valeur
de lå proportion de ce gaz dans Vair expiré, ou bien ceux ou
la teneur en oxygéne se comporte de la méme maniére, mais
en suivant une marche inverse, c'est-å-dire en croissant. C'est
ainsi que, dans V'expérience XII, lå proportion de Vacide car-
158 Christian Bohr.
bonique, qui å Vorigine, était de 8,5%/o dans Vair de Varéo-
métre, est tombée å 4,20 9/0, tandis que V'air expiré en conte-
nait 5,6 Yo. L'expérience XIII présente pour 'oxygéne un cas
analogue; la proportion de ce gaz, qui était d'abord de 19,2 9/9
dans V'aréométre, s'est élevée å 20,4 ”/o, tandis qwil y en avait
18,78"/o dans Vair expiré. De pareilles expériences donnent,
avec toute la rigueur possible, la preuve que les gaz s'avan-
cent å travers le tissu pulmonaire dans la direction de la
pression la plus basse å la' plus haute; mais elles ne sont
pas faciles å réaliser, et ne sont pås non plus une con-
dition nécessaire, ainsi qu'iil résulte de ce qui a été dit plus
haut de la rapidité avec laquelle la diffusion se fait dans V'aréo-
métre.
Les expériences qui suivent sont toutes celles que j'ai
faites pour éclaircir la question dont il s'agit ici. En maåjorité
sont celles qui démontrent le råle actif que le tissu pulmo-
naire joue dans lå respiration ; mais il y en aåa un certain
nombre d'aprés lesquelles les différences de pression des
deux cåtés des parois des vésicules pulmonaires peuvent donner
une explication suffisante du mouvement des gaz. Que ces
expériences négatives par rapport å VFaction du tissu pulmo-
naire n'ébranlent en rien Vopinion qui est basée sur des ex-
périences positives prouvant, avec une entiére certitude , que
les différences de pression ne -constituent pas. la force qui
produit V'échange gazeux dans les poumons, il est å peine
besoin de le faire remarquer. Les choses se passent, quant å
ce point, absolument comme dans les recherches sur la sécré-
tion des glandes.
En terminant la description de chaque expérience, jai
ajouté, parmi les remarques auxquelles elle peut donner lieu,
celles qui m'ont paru mériter d'appeler plus spécialement
Vattention, et aprés les" avoir toutes décrites, jen ai pour
plus de clarté réuni les résultats dans deux tableaux.
Sur la respiration pulmonaire. 159
ÅA. Expériences ou Fair inspiré était de V'air atmosphérique
ne renfermant pås d'acide carbonique.
I. Poids de 'aånimal = 14,1 kilog.; temp. = 372,8; injection intra-
veineuse d'une infusion de 60 sangsues; cours du sang, de l'extrémité cen-
trale de la carotide d. å V'extrémité périphérique de la carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 588,1 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 592,4 cm. cub.; quotient respiratoire = 1,007.
Pendant I'expérience:
ARE pre: TO TY 8 as CO -E MAN] hårometre "752" mm;
nombre de respirations par minute = 65; volume d'une repiration = 163
cm. cub.
Volume de la trachée = 60 cm. cub.
Air de la bifurcation:
OFFSET os CO 0
et tension dans le méme air:
OS TET COPA GITTE
Dans I'aréométre: temp. = 379,5; air å Torigine:
OF=22040P 6: CO -=o ho:
Aprés un afflux de sang pendant 18 minutes et un séjour de 45 se-
condes dans Tappareil:
OFF ÆSG; GORE
tension dans le sang artériel:
OE FB INNSCO? == 101 mm:
Dans cette expérience, la tension de V'oxygéne a donc été
plus forte et celle de Vacide carbonique plus faible dans le
sang artériel que dans T'air des poumons.
II. Poids de 'animal = 31,5 kilog.; temp. = 389,6; injection de pep-
tone; cours du sang, de I'extrémité centrale de la carotide d. å l'extrémité
périphérique de la carotide s.
Par kilog.: et pår heure: oxygéne absorbé = 280,7 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 158,7 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,57.
Pendant l'expérience:
Air expiré: O = 19,06 9/0; CO? — 1,07 /0; barométre = 764,5; nombre
de respirations par minute = 17; volume d'une respiration = 457 cm. cub.
Volume de la trachée = 100 cm. cub.
Air de la bifurcation:
O=—,1856%; CO: =31037 46
et tension dans le méme air:
OFA mms CO 900
Dans Taréométre: temp. = 372,6; air å Vorigine:
Os= 5245216; CO 0;
aprés un afflux de sang pendant 13 minutes et un séjour de 34 secondes
dans Vappareil:
160 Christian Bohr.
O = 19,84 910; COR05
tension dans le sang artériel:
OFDM CO =K0
Dans cette expérience, la tension de l'oxygéne a donc été
plus forte et celle de Vacide carbonique plus faible dans le
sang artériel que dans Vair des poumons.
II Poids de I'animal — 13,5 kilog.; temp. = 379,3; injection d'une
infusion de sangsues; cours du sang, de I'extrémité centrale de la carotide d.
å Textrémité périphérique de la carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 663,6 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 555 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,836.
Pendant l'expérience:
Air expiré: O = 17,30 %0; CO? — 2,71 9/0; barométre = 758,5; mombre
de respirations par minute = 20; volume d'une respiration = 246 cm.
cub.
Volume de la trachée = 50 cm. cub.
Air de la .bifurcation :
0 = oo; CO? = 3,40 9%
et tension dans le méme air:
Os ma HK CORR TE
Dans Varéométre: temp. = 372,7; air å Vorigine:
O: <<: 18,40 9%; CORE
Aprés un afflux de sang pendant 10 minutes et un séjour de 12 se-
condes dans I'appareil:
OF Sas CORE HESTE
tension dans le sang artériel:
O= mm 007-400
La rupture de leudiométre a empéché de déterminer
Poxygéne dans Varéométre; la tension de Vacide carbonique
dans le sang artériel a été plus faible que dans Vair des pou-
mons.
IV. Poids de Tanimal = 15,5 kilog.; temp. = 382,9; injection d'une
infusion de sangsues; cours du sang, de l'extrémité centrale de lå caro-
tide d. å T'extrémité périphérique de la carotide s. ;
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 633,8 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 544,6 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,859.
Pendant l'expérience:
Åir expiré: 0.110191100340 O0?25= 454 "foskabarometre == 16 am
nombre de respirations par minute = 36; volume d'une respiration = 275
cm. cub.
Volume de la trachée < 65 cm. cub.
Sur la respiration pulmonaire. 161
Air de la bifurcation:
OFE MT S52D CORA OG:
et tension dans le méme air:
OS=9131;4 mm 700% 114 37.
Dans l'aréométre: temp. = 379,8; air å Vorigine:
OFTE CORE IST 970
apréæs un afflux de sang pendant 8 minutes et, un séjour de 11 secondes
dans T'appareil:
OFE TÆT ]0 CORP 930:
apræés un afflux de sang pendant 10'/2 minutes:
OFTE GORE SAOT GE
tension dans le sang artériel:
OFF 05 mme 02167
La tension de Voxygéne a été ici plus faible et celle de
Paåcide carbonique plus forte dans le sang artériel que dans
Pair des poumons. Si le second échantillon d'air de VFaréo-
métre n'a été pris que 2!/2 minutes aprés le premier, c'est
que le sang, dans Varéométre, commencait å montrer des
signes de coagulation.
V. Poids de I'animal = 27,2 kilog.; temp. = 382,4; injection de pep-
tone; Cours du sang, de Textrémité centrale de la carotide d. å l'extrémité
périphérique de lå carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 202,8 cm. cub.
Pendant Vexpérience:
Air expiré, en méme temps que la premiére prise d'air de Vappareil:
0: = oret "CO2-=10/68.9]0)
et qwune seconde prise d'air:
ONE Sonet COK-ESIEOTGE
Nombre de -respirations par minute = 18; volume d'une respiration =
585 cm. cub.
Volume de la trachée = 108 cm. cub.
Air de la bifurcation:
CORSA EOS O=O or
et tension dans le méme air:
COFFEE S mr 2 EO Em
Dans l'aåréométre: temp. = 379,2; air å Torigine:
(== 0/0; COP-=23538 for
aprés un afflux de sang pendant 18'/> minutes et un séjour de 60 secondes
dans Vappareil:
O = 16,93 %/0; GORRF-FII8S GE
tension dans le sang artériel:
OF MER mn CO 79 8 mm
162 Christian Bohr.
aprés un afflux de sang pendant 30 minutes:
OF1663 10; CO? F-22 9% 9 fo
tension dåns le sang artériel:
ØM 63 mm: 003-920 mm:
Pår suite d'un accident, il manque plusieurs déterminations
de Toxygéne et I'expérience ne nous apprend que peu de chose
sur så tension; mais elle montre avec une grande certitude
que la tension de Vacide carbonique est beaucoup plus forte
dans le sang artériel -que dans Vair de la bifurcation. Digne
d'attention est la variation dans la teneur en acide carbonique
de Vair expiré dans les deux parties de l'expérience (de 0,68
a 1,14 %/0), variation qui se retrouve aussi, mais å un bien
moindre degré, dans la tension de V'acide carbonique dans le
samst(der 2183 2199" 0):
VI. Poids de Tanimal = 18,91 kilog.; temp. = 389,5; injection intra-
veineuse. d'une infusion de sangsues; cours du sang, de T'extrémité centrale
de ia carotide d. å 'extrémité périphérique de la carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 847,9 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 453,9 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,54.
Pendant T'expérience:
Air expirg:… O'— 1874390; CO1 == 16867105" bårometrer -=HRa emne
nombre de respirations par minute = 150; volume d'une respiration =
HIK eud:
Volume de la trachée = 40 cm. cub.
Air de la bifurcation:
OFF COF=FÆ05STo
et tension dans le méme air:
OS Hær Co=3346 mm:
Dans 1'aréométre: temp. = 372,3; air å Vorigine:
OF 6496 CO ==56507 5;
apræés un afflux de sang pendant 4'/> minutes et un séjour de 10 secondes
dans T'appareil:
OFE=113,97T0: COF-=F225 003
et aprés un afflux de sang pendant 7/2 minutes:
OF-=-BRÆSSE GE COF==2547 00:
tension dans le sang arteriel:
OF mm 00 == 7 mom:
La tension de Poxygéne a donc été plus forte et celle de
P”acide carbonique plus faible dans le sang artériel que dans
Pair des poumons. L'expérience montre qwil est nécessaire
Sur la respiration pulmonaire. 163
de calculer la composition de Vair de la bifurcation, lorsque
la respiration est superficielle et rapide.
VII. Poids de 'animal = 31,1 kilog.; temp. == 387,5; injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de T'extrémité centrale
de Vartére fémorale s. å T'extrémité centrale de la veine fémorale s.
Par kilog et par heure: oxygéne absorbé = 450,8 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 362,7 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,81.
Pendant T'expérience il a été pris deux échantillons de Fair expiré, en
méme temps que deux autres, dont il sera question plus bas, de Fair de
Paréométre. Air expiré:
URO T30 6 COTE
ODER) fe COL? =22 6400
nombre de respirations par minute = 21; volume d'une respiration = 361
cm. cub.
Volume de la trachée = 100 cm. cub.
Air de la bifurcation (2 échantillon):
OF 606.705 COF=365
et tension dans le méme air:
Omk: 4002, 250 mn
Dans Taréométre: temp. = 379,6; air å Vorigine:
OFTES SKG CO? = 620]
aprés un afflux de sang pendant 2!/» minutes et un séjour de 5 secondes
dans Vappareil: y
O = 16,72 SE CO? —= 3,95 oo
et apréæés un afflux de sang pendant 14 minutes:
OF 605 0: CORR
tension dans le sang artériel:
FO HSV mn EC OFA
La tension de V'oxygéne, comme celle de Vacide carbo-
nique, aåa pår conséquent été un peu plus forte dans le sang
artériel que dans Vair de la bifurcation. Le sang sorti d'une
artére revenait dans une veine; on verra plus loin les consé-
quences que cet arrangement peut avoir pour les expériences.
VINE Poids' "de" Tåanimal < 1573 kilog:; temp. =-379%9;"injection "de
peptones; cours du sang, de T'extrémité centrale de Tartére fémorale s. å
1'extrémité centrale de la veine fémorale s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 545,4 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 417,4 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,77.
Pendant I'expérience:
Air expiré: O —= 19,329/0; "CO? — 1,299/0; «nombre- de respirations
par minute = 27; volume d'une respiration = 325 cm. cub.
Volume de la trachée = 75 cm. cub.
164 Christian Bohr.
Air de la bifurcation:
CO == HE680]6
et tension dans le méme air:
COEP mm
Dans T'aåréométre: temp. = 379,7; air å Vorigine:
CO? —3 69%'
aprés un afflux de sang pendant 29 minutes et un séjour de 10 secondes
dans T'appareil:
CO == 620:
tension dans le sang artériel:
CO: =—=205 mm
Cette expérience ne donne aucun renseignement sur 'oxy-
géne. La tension de Vacide carbonique est beaucoup plus
forte dans le sang artériel que dans V'air des poumons.
IX. Poids de Tanimal,= 20,6 kilog.; temp. = 399,5; morphinarhose;
injection de peptones; cours du sang, de T'extrémité centrale de la carotide
d. å T'extrémité périphérique de la carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 823 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 524 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,63.
Pendant I'expérience:
Air expiré: O = 19,460; CO? = 1,060; barométre = 766,5 mm.:
nombre de respirations par minute = 140; volume d'une respiration = 150
cm. cub.
Volume de la trachée = 100 cm. cub.
Air de la bifurcation:
O=£ 1638105 CO 8349976
et tension dans le méme air:
OF 1116;8smm.:: —CO027—-22'8 mm.
Dans l'aréométre: temp. 389; air å Vorigine:
O=O YE CO? ==:
apræs un afflux de sang pendant 187/2 minutes et un séjour de 13 secondes
dans T'appareil:
OFTE 9: OUST-3592 90 TE
tension dans le sang artériel:
OF- MIK Om mM CO 58 mm]
La tension de Voxygéne a donc été un peu plus forte et
celle de Vacide carbonique beaucoup plus forte dans le sang
artériel que dans Vair des poumons.
X. Poids de T'animal = 41,5 kilog.; temp. = 389,7; - injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de I'extrémité centrale
de la carotide d. å l'extrémité périphérique de la carotide s.
Sur la respiration pulmonaire. 165
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé -= 880,7 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 527,5 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,60.
Pendant T'expérience il a été pris deux échantillons de Tair expiré, en
méme temps que deux autres, dont il sera question plus bas, de Vair de
Varéométre. Air expiré:
UNO 188100; COFE97E],
EO == 976270: CO? = 0,763 7%
nombre de respirations par minute = 148; volume d'une respiration =
187 cm. cub.
Volume de la trachée = 120 cm. cub.
Air de la bifurcation:
ROFI: CO? 3/34,
YO) 15,87 9/0; GORE DIS]:
Tension dans le méme air:
for 703 mm: CO: 239 mm
VO 0 Sme CO E= HT sm
Dans T'aréométre: temp. = 379,1; air å Torigine:
(ES DE RUE COE5Q:
apréæés un afflux de sang pendant 5 minutes ct un séjour de 5 secondes
dans Tappareil:
|]
O =.20;23 16; CORE 61219
tension dans le sang artériel:
OP mm: CORT
Sans interrompre I'expérience, on a alors ouvert un récipient jusque
lå fermé, ce qui a donné å Tair de Vappareil la composition:
O:= 4707 Yo COF= 25:
Aprés un afflux de sang pendant 15 minutes et un séjour de 5 secondes
dans Tappareil:
OVERS: CO -=-397 "fe:
tension dans le sang artériel:
O-€ 12447 mm 30007 2276 mm!
Dans les deux parties de 1'expérience, la tension de I'oxy-
géne a été plus forte dans le sang artériel que dans Vair des
poumons. V'acide carbonique présente cette particularité que
sa tension croit dans le sang en méme temps qu'elle décroit
dans Vaåir des poumons. A la fin de T'expérience, elle est
beaucoup plus forte dans le sang artériel que dans Vair des
poumons.
XI. Poids de l'animal = 28,6 kilog.; temp. = 382,9; injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de 1'extrémité centrale
de la carotide d. å 'extrémité périphérique de la carotide s.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 658,3 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 503,7 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,77.
166 Christian Bohr.
Pendant l'expérience:
Air expiré: O = 16,65 %0; CO? = 3,040; nombre de respirations
par minute = 25; volume d'une respiration = 450 cm. cub.
Volume de lå trachée == 100 cm. cub.
Air de la bifurcation:
Or: 115;41'9765 CO: 01 01,
et tension dans le méme air:
Os=4112 2 se CO: 398 am
Dans VTaréométre: temp. = 389,3; air å Vorigine:
OFRES: CO =Q9:
aprés un afflux de sang pendant 17 minutes et un séjour de 5!/2 secondes
dans T'appareil:
OFF 088 CO? .— 3,791
et tension dans le méme air:
OF 27 00-01
Lå tension de Vacide carbonique a été un peu plus faible
et celle de P”oxygéne beaucoup plus forte dans le sang artériel
que dans Vair des poumons.
B: ”Expériences=ow) PP alimrrinspire renterne
['acide carbonique.
XII. Poids de T'animal = 26 kilog.; temp. = 382,8; injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de l'extrémité centrale
de Tartére fémorale s. å T'extrémité centrale de la veine fémorale s.
Air: inspire: OV= 4847]; CO "—=4785 0/05 Ar == 76738 9/4
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 817,4 cm. cub.; acide
carbonique éliminé = 423,7 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,52.
Pendant T'expérience:
Air expirg:. OQF=116/6990; 1100? 557661 ]0; =barométre == 757 Emne
nombre de respirations par minute = 30; volume d'une respiration —= 651
cm. cub.
Volume de la trachée = 65 cm. cub.
Air de la bifurcation:
OF TEE: COST
et tension dans le méme air:
OH mm. ; CO? =40167m mm
Dans T'aréométre: temp. = 382,1; air å Vorigine:
OF=RE DE COR=285 0;
au bout de 2'/» minutes:
OF=HÆ87 SE COPR=5 AT SE
aprés un afflux de sang pendant 6 minutes et un séjour de 4 secondes
dans T'appareil:
ØS=115 465 COg==242' 0/4
et tension dans le sang artériel:
OLE 1106/11 0mm:…… CO?5=129;7:mm:
Sur la respiration pulmonaire. 167
La tension de Vacide carbonique dans Varéométre est
descendue pendant l'expérience de 8,5 %”o å 4,20 %o et est
ainsi devenue moindre que dans Vair inspiré (4,85 0). La
tension de Foxygéne est plus faible dans le sang artériel que
dans Pair des poumons.
XIII. Poids de 'animal = 14,7 kilog.; temp. = 377,8; injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de |'extrémité centrale
de la carotide d. å T'extrémité périphérique de la carotide s.
Ansinspire: Os=19%9%%)7; CO? 347% Art =1 76,84 9.
Pår kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 423 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 469,7 cm. cub.; quotient respiratoire = 1,11.
Pendant l'expérience:
Air 'expiré: O = 18,780; CO? =3,92"/0; barométre = 752; nombre
de respirations par minute = 41; volume d'une respiration = 373 cm. cub.
Volume de la trachée = 60 cm. cub.
Air de la bifurcation:
OF 55 gs CO? = 4,06 0
et tension dans le méme air:
OF 00 OF SS
Dans Taréométre: temp. = 379,5; air å Vorigine:
VE IT CORR ÆQ:
aprés un afflux de sang pendant 6 minutes:
OFFER]: COE-=40Q-
aprés un afflux de sang pendant 12 minutes et un séjour de 18 secondes
dans Tappareil:
OVEROA0 T': COR-OM ÆG:
tfension dans le sang artériel:
OF HSG ms ERE OR 0 me
La tension de Poxygéne a ainsi été plus-forte et celle de
Vacide carbonique plus faible dans le sang artériel que dans
Pair des poumons.
XIV. Poids de animal = 13,5 kilog.; temp. = 372,3; injection intra-
veineuse d'une infusion de sangsues; cours du sang, de V'extrémité centrale
de la carotide d. å Vextrémité périphérique de la carotide s.
Air sinspire,: KOR FRI0OSÆ|fs "OOFE ED DS GEA SETT 7300.
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 560,1 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 604,2 cm. cub.; quotient respiratoire = 1,08.
Pendant T'expérience:
Air expiré: O — 18,18 9/0; CO? — 3,79 9%9;" barométre < 758,5;- nombre
de respirations par minute = 21; vvulume d'une respiration = 384 cm. cub.
Volume de la trachée = 50 cm. cub.
168 Christian Bohr.
Air de la bifurcation :
O=317872lse COR=20519%8
et tension dans le méme air:
OFFSET TEN CORE DES
Dans T'aréométre: temp. = 372,7; air å Vorigine:
O non dosé; CORR 5%0 5:
apræés un afflux de sang pendant 14 minutes et un séjour de 21 secondes
dans T'appareil:
VH CO —5218909706"
tension dans le sang artériel:
OER2T EmECO=90 mm
Dans cette expérience, la tension de V'oxygéne dans le
sang artériel n'a guére été plus forte que dans Vair des pou-
mons, tandis que celle de Vacide carbonique a été beaucoup
plus faible.
XV. Poids de: 'animal —= 2975 .kilog ; . femp. == 389277 in jette
peptones; cours du sang, de T'extrémité centrale de Tartére fémorale s. å
J'extrémité centrale de lå veine fémorale s.
Air inspire: OS=%18,85 9105 CO? "78784010; Az == 72,26: 0l0:
Par kilog. et par heure: oxygéne absorbé = 543,6 cm. cub.; acide car-
bonique éliminé = 280,2 cm. cub.; quotient respiratoire = 0,52.
Pendant I'expérience il a été pris deux échantillons de Tair expiré, en
méme temps que deux autres, dont il sera question plus bas, de Tair de
Tappareil. On a trouvé:
VER OFES AO ER GØRE 0 70 » i;
DD EO SEERE NING Barométre — 756,5.
Le nombre des respirations par minute a constamment augmenté pendant
Texpérience; il était d'abord de 15 et on en a ensuite, toutes les 3 minutes,
compté 25, 40, 42, 42, 40, soit en moyenne 34. Volume d'une respiration
=50 0 em end
Volume de la trachée = 100 cm. cub… Air de la bifurcation:
URO FE4508 lo CO? — 9,909
JERN O) io Neo CGORSTODSER
et tension dans le méme air:
ROMO 05 ma KG 02-36 978 mm
VOSS 7 mm EC O E= 7255
Dans l'aréométre: temp. = 389,4; air å Torigine:
O=7590 CORE
apréæs un afflux de sang pendant 7/2 minutes:
OF=FrE 720 6E CO -=F5 4 PPlE
et tension dans le sang artériel:
O.== 122 3mm.:… CO?.—-37,£ mm.;
||
Sur lå respiration pulmonaire. 169
aprés un afflux de sang pendant 17'/» minutes et un sæéjour de 7 secondes
dans TVappareil:
OF 16 19916; CO 90]o
et tension dans le sang artériel:
VÆR SAmas COF-=757 8 mm
La tension de Voxygéne est å peine plus forte dans le
sang artériel que dans Vair des poumons. Celle de Vacide
carbonique a été beaucoup plus faible dans le sang artériel
que dans Vair des poumons, et méme plus faible que dans
Vair inspiré. La richesse de ce dernier en acide carbonique
a rendu la respiration trés difficile, et le nombre des respira-
tions a constamment augmenté au commencement; animal
n'a non plus pu maintenir au méme degré, pendant toute lå
durée de l'expérience, la tension relativement faible que V'acide
carbonique avait å VForigine.
XVI. Poids de V'animal = 40 kilog.; temp. = 382,1; injection de pep-
tones; Cours du sang, de T'extrémité centrale de Vartére fémorale å lextré-
mité centrale de la veine fémorale.
Air inspiré: CO? — 3,18 %0; les déterminations de I'oxygéne manquent,
'eudiométre, par suite d'une méprise, ayant été vidé avant que Tanalyse
fit terminée.
Pendant V'expérience il a été pris deux échantillons de Tair expiré, en
méme temps que deux autres, dont il sera question plus bas, de Tair de
Taréométre. Air expiré:
CO? =549280l: 23 CO=—54.537]0:
barométre = 760; nombre de respirations par minute = 30; volume d'une
respiration = 684 cm. cub.
Volume de la trachée = 125 cm. cub.; air de la bifurcation:
1): CO2 24 583) 10: 2) CO — Æ8Æ0
et tension dans le méme air:
NECOPFEFES om EP EG OF 3
Dans l'aréométre: temp. = 389,3; air å Vorigine:
COFFEE RA:
au bout de 6/4 minutes:
CO3:= £;81%,
et tension dans le sang artériel:
CO? = 34,9 mm.
Apréæs un afflux de sang pendant 14'/4 minutes et un séjour de 18 secondes
dans Tappareil:
CO
et tension dans le sang artériel:
CO? =£ 36,3 mm.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 12
170 Christian Bohr.
Dans les deux cas, la'tension de Vacide carbonique a
donc été plus grande dans le sang artériel que dans Vair des
ad (ø]
poumons.
Parmi les grandeurs déterminées dans les expériences qui
précédent, les plus importantes å notre point de vue, å savoir
la tension des gaz dans le sang artériel et dans Vair de la
bifurcation, sont réunies dans les deux tableaux suivants. Les
colonnes intitulées «Différence» renferment les différences de
tension entre les gaz du sang artériel et de Vair de la bifur-
cation. Pour Poxygåne, une difference positive signifie que les
poumons ont porté lå tension dans le sang artériel å un degré
plus élevé qu'elle ne TF'est dans Vair des vésicules pulmonaires,
qui est la source d'ou provient V'oxygéne, et par conséquent
qwils ont joué un råle actif; une difference negative signifie
que Toxygéne peut simplement avoir été diffusé dans le sang.
Pour VPacide carbonique, les signes ont une signification inverse, le
signe négatif indiquant le råle actif des poumons dans T'éli-
mination de Vacide carbonique. Pour plus de clarté, les diffé-
rences, dans les cas om une simple diffusion ne suffit pas å
expliquer les phénoménes, sont imprimées en plus gros caårac-
téres. On trouve aussi dans les tableaux les valeurs concernant
absorption de 'oxygéne et Vélimination de VFacide carbonique
par kilogramme et par heure, ainsi que le quotient respiratoire.
Le tableau Il donne en outre la composition de Vair inspiré.
Dans la colonne intitulée «Remarques», la lettre ÅA indique que
le sang a afflué dans V'aåréométre de l'extrémité centrale d'une
artére et est revenu å V'animal par T'extrémité périphérique de
la méme artére, et la lettre V, que le sang sorti de V'extrémité
centrale d'une artére est rentré par l'extrémité centrale d'une
veine. Quant aux lettres P et J, elles signifient que, pour
maintenir le sang fluide, on y a injecté des peptones ou une
infusion de sangsues.
171
lire.
ation pulmonå
a respir
Sur I
£ PE ED seg) gg gg Nang Beg (Er een IX
fg en EA isme lt | RØST SENE SET GITTE LTER | 8 601 ax
RS EeE Ul er= GITES IERSEG se + (05 EEN BENNET: BX
d Fr | 5800 £28 væg so + er] MIE fse Gør NER RS: omg XI
i A LL'0 GyG LIY GIS E c'02 021 ( ( | Ea IITA
bla A TS'0 ICY 89 SEG E ING 66 ST + 6'GTI VII [IA
IR v pS'0 SYS YGv LT — LI 9 VE See TOT Fr 46 IA
ER CSE TE 6'0g L'6 u (TE TA
i £ Se VIE 10 8/61 g'c ( &' SIT ( BA
£ Varm | 980 vE9 GyG FAG elE LYT E FI 00 ER BEC or VIET AT
É bre 780 799 (se ETERN Be ( ( ( III
BE V LS'0 182 697 66 — om REG OT + MA NE ge) II
£ V JoT 880 69 e'9 — 1 Ore FRK osor c'9T + Gere Far Mel I
== - ammende ===<a T = —- eg
"JUIWIT 9 "ITIOSTY "JJU9JI [9179170 | 300 "I9U9I "TT 19] 1 mon "999
| 701704 z00 (9) -oVId Sues 9] | Boe -2U IQ Sues øf FR
| | | HEN S PAL EAN el op me] | -uortodxo
"sanbiewuoy | -BIIdSOL ere Eg ere, ret ES g SEG
| é Å Ssap
KE RA0) ed re meg suep zZ00 op UolsuorT, suep 9au98£x0, I ap UoIsueT, ounN
"anbruog4vd apron, p spå punmtofuor ou anbrigydsowye 410, p uonvsidsur oa soou9149dægT
"T neorqer
IRS
Christian Bohr.
On
Tableau II.
Expériences' avec inspiration d'air atmosphérique mélangé d'acide carbonique.
Num? | Tension de Voxygene dans! Tension de CO”? dans Parskilog. et pan ; Ea 7
heure. Quotient! inspiré.
des ker , | Sash en mener Ernen mee] KE ; enter er
ke SE respira- Remarques.
experien- | J'air de Dige Pair de ] Dige 0 CO å
ces. la bifur- is es ANER la bifur- Sk: se i æ eee de tore. | 992 O
tion artériel. | rence. Ca ticn artériel, rence. absorbé. | éliminé.
5 BE | | i == :
| | | |
(ll | ll ! ||
STER Eee OS 0 0 29,7 | — 10,9 424 817 52 NER 97 UR SE ILT
XIII rn nr BE DE 0,9 | — 27,6 470 423 14108), 25 Bop | ÆSDEJ
|| |
SIVe 14271 127,6 | 51—70;5 1) 2858 19,9 | — 8,9 604 560 1,08 VON 20,2) ERA! Ti
XVa | 120,5'| 122,3 | +1,8 698 | 37 -. — 32,47!) | | |
| | 280 544 OS 8; JE 830 RE VASE
NEDE En SE Er ER BR RS, 7 AA | |
| | | | |
ra [| Ka ” ae 18259 BO SDN |
| | 369 ”» » (116.32 KE HEV SER:
XVIb | |» , ME he SE 40 | | IE æg
Sur la respiration pulmonaire. 173
Ce qui frappe tout d'abord dans les tableaux ci-contre,
c'est la grande variation des tensions, tant dans Vair de la
bifurcation que dans le sang artériel, méme lorsque Vair in-
spiré ne renferme pas d'acide carbonique, comme dans les
expériences du tableau I. Dans ce tableau, la tension de 1'oxy-
géne dans le sang artériel varie entre 101 et 144 mm. et celle
de Tacide carbonique entre 0 et 38 mm. Dans le tableau Il
(expériences avec de V'air inspiré renfermant de Vacide carbo-
nique), la tension de V'acide carbonique dans le sang artériel
varie entre 0,9 et 58 mm. Il ne såurait mnaturellement étre
question de prendre la moyenne de vaieurs å ce point variables,
pour en tirer ensuite des conclusions sur la nature de lå fonc-
tion des poumons; chaque cas doit étre considéré å part, et
c'est lå une régle qu'il n'est pas inutile de rappeler, car
"on trouve de temps å autre dans la littérature de pareilles
moyennes.
Il résulte en outre des tableaux que, dans la plupart des
cas, les différences de pression des deux cåtés des parois des
vésicules pulmonaires ne peuvent étre la force qui produit les
mouvements de Vair dans le tissu des poumons. Dans 23 cas
sur 34, ces mouvements se sont faits en allant de la pression
la plus basse vers lå pression lå plus élevée. Avec inspiration
d'air atmosphérique ne renfermant pås d'acide carbonique, la
différence de pression, pour V'oxygéne, a été 8 fois positive
(role actif du tissu pulmonaire) et 1 fois négative, et pour
Pacide carbonique 6 fois négative (råle actif du tissu pulmo-
naire) et 7 fois positive. Avec inspiration d'air mélangé d'acide
carbonique, cette différence pour 'oxygéne a été 4 fois positive
et 1 fois négative, et pour V'acide carbonique 5 fois négative
et 2 fois positive.
La plus grande différence positive pour V'oxygéne a été
de + 38 mm., et la plus grande négative pour T'acide carbo-
nique de — 32,4 mm.; ces pressions, les gaz dont il s'agit
ont donc pu les surmonter dans leur marche å travers les
174 Christian Bohr.
poumons, et il faut encore se råppeler que les valeurs ci-
dessus sont des valeurs minima, puisqu'elles sont basées sur
Pair de la bifurcation au lieu de Fétre sur celui des vésicules
pulmonaires.
Quant å calculer la moyenne des différences, cela n'aurait
évidemment, pour le but que nous nous proposons, pas plus
d'utilité que de calculer celle des tensions elles-mémes.
On w'observe aucun rapport déterminé entre la valeur des
différences de tension et celle de 'échange gazeux respiratoire,
tel qu'il se manifeste dans V'absorption de Voxygéne et V'éli-
mination de Vacide carbonique pår kilogramme du poids de
Panimal et par heure. Pour traiter cette question, il faut
recourir au tableau I, ou Pair inspiré a la méme composition
dans toutes les expériences. Dans le tableau II, Véchange
gazeux respiratoire est naturellement influencé par lå teneur
plus ou moins grande de Tair inspiré en acide carbonique.
En comparant les différences pour Poxygéne du tableau I avec
Paåbsorption de ce gaz par kilogramme et par heure, on voit
que la plus grande différence positive —+ 38 (n? X) correspond
a une absorption d'oxygéne dc 881 cm. cub., et la plus grande
différence négative — 26 (n? IV) å une absorption de 634 cm.
cub. Dans ces deux cas, I'absorption a donc été maximum lå
ou loxygéne a eu å vaincre une pression pour pénétrer dans
le sang; mais ce n'est pas une régle générale, car dans l'ex-
périence II, ou la différence est + 10 et tient å peu prés le
milieu entre les deux précédentes, la valeur de V'absorption,
281 cm. cub., est la plus faible qui ait été trouvée dans toutes
les expériences. Il n'y a pas non plus pour Vacide -carbonique
de relation fixe entre les grandeurs dont il s”agit ici. Dans
les expériences III et IX, ou VFélimination de ce gaz pår kilo-
gramme et par heure est respectivement de 555 et de 524 cm.
cub., valeurs assez voisines une de Vautre, les différences de
tension, — 13,3 et + 16,8 mm., présentent un trés grand
écart. L'élimination la plus grande de TVacide carbonique,
Sur la respiration pulmonaire. 175
592 cm. cub., est celle de Vexpérience I, ou la différence de
tension est de — 6,5 mm.
Que la valeur de P'échange gazeux par kilog. n'influe pas
davantage sur celles des -différences, cela m'a du reste rien
qui doive surprendre. Des relations fixes entre P'échange gazeux
et les différences (qui sont une expression de la grandeur
du travail du tissu pulmonaire pendant l'échange gazeux) ne
pourraient s'établir que dans lå supposition qwun échange
gazeux plus grand coinciderait toujours avec un effort relative-
ment plus grand des organes en fonction; tel peut bien étre
le cas s'il s'agit seulement de diverses phases de T'échange
gazeux chez le méme individu, mais il en est åutrement lorsque,
comme dans nos expériences, on soumet å ces recherches
des individus différents.
Notre tåche aurait été singuliérement facilitée si, pendant
les expériences, on avait pu produire un étaåt dans lequel VF'or-
ganisme aurait du mettre en jeu tous ses ressorts pour im-
primer å V'échange gazeux Vactivité requise, si, par exemple,
il avait été possible de faire exécuter å 'animal soumis å I'ex-
périence un travail musculaire forcé. Mais des raisons tech-
niques ne Font pas permis, et il a méme fallu se résigner å
voir 'échange gazeux notablement réduit (par exemple dans les
n'S II et V) par V'immobilisation et souvent aussi par Vinjec-
tion de peptones.
Dans les cas on le sang artériel rentre dans V'animal pår
une veine, le travail des poumons est certainement encore plus
réduit par la forte artérialité donnée au sang. Toutes les
expériences du tableau I ont ainsi été exécutées dans des
circonstances qui doivent étre regardées comme peu favorables
a Vactivité spécifique des poumons, si P'on ådmet que cette
activité croit en raison du travail qu'on leur impose. Il était
donc å supposer qu'en opérant avec de Vair inspiré renfermant
de Vacide carbonique, ou aménerait peut-étre le tissu pulmo-
naire å déployer une plus grande énergie, et c'est dans ce but
176 Christian Bohr.
qwil a été procédé aux expériences du tableau II. Elles ont
en effet- montré que Vair mélangé d'acide carbonique agit
comme un stimulant dans Pélimination de ce dernier gaz par
les poumons, car, tandis que Pair pur a donné une différence
nægative dans 6 cas sur 13 et que la plus grande n'a pas
dépassé — 17,2, on åa obtenu avec Vair mélangé d'acide car-
bonique une différence négative dans 5 cas sur 7 et la plus
grande s'est élevée å — 32,4. L'exemple suivant montre plus
directement Vaction stimulante de: VPacide carbonique sur la
fonction sécrétoire des poumons. On a soumis un chien å
deux expériences consécutives en lui faisant d'abord respirer
de Pair renfermant 3,2 %/0 d'acide carbonique et puis de Vair
pur. Dans le premier caåas?, la tension de l'acide carbonique
dans le sang a été de 0,9 mm. et la différence pour ce gaz
de — 27,6 mm. (tableau II, n? XII); dans le second, cette
tension s'est élevée å 10,1 mm. et la différence n'a été que
de — 6,5 mm. Les valeurs de ces tensions ont été déter-
minées avec une grande certitude.
Pour ce qui regarde les expériences ou les tensions sont
telles que les gaz se dirigent du coté de la pression la plus
faible, on peut bien admettre une simple diffusion å tråvers
les pårois des vésicules pulmonaires; mais ce n'est nullement
nécessaire et c'est méme å peine naturel, puisque dans plu-
sieurs autres cas analogues Vactivité spécifique du tissu pul-
monaire a été positivement constatée. Quelques-unes des ex-
périences ci-dessus mentionnées présentent en outre des cir-
constances qui se laåaissent difficilement concilier avec V'hypo-
thése de la diffusion, bien que les valeurs des tensions la
rendent possible. Tel est le n? X. Dans la premiére partie
(a) "de Texpérience, la teneur en aåacide carbonique de TVair
expiré est de 1,20 %0, et Pair de Paréométre en renferme en
méme temps 1,61 ”/o (tension dans le sang = 11,2 mm., diffé-
rence pour V'acide carbonique == — 12 mm.). Dans la seconde
partie (6), la tension dåns le sang a augmenté, la proportion
I
Sur la respiration pulmonaire. i
de Vacide carbonique dans Vair de Varéométre s'étant élevée
åa 3,97 %0 (tension dans le sang =— 27,6 mm., différence pour
Vacide carbonique =— + 12,8 mm.), mais la teneur en acide
carbonique de Vair expiré est'en méme temps tombée å 0,76 ”/0.
La circonstance que la tension de Vacide carbonique dans le
sang a plus que doublé, tandis que, dans Vair expiré, elle est
tombée au-dessous de la moitié de sa valeur primitive, semble
indiquer dans les poumons un état qui a produit une rétention
de VPaåcide carbonique; en tout cas, ce résultat serait difficile
åa expliquer par Vhypothése de lå diffusion.
Les résultats de nos recherches peuvent se résumer dans
les propositions suivantes:
1) La tension des gaz daus le sang artériel et dans Vair
expiré en méme temps des poumons a, dans la plupart des
cas, présenté des valeurs telles que les différences de tension
des deux cotés des parois des vésicules pulmonaires ne peuvent
étre la force qui détermine la marche des gaz å travers le
tissu des poumons.
2) Ce fait se manifeste surtout trés clairement dans Vins-
piration d'un air renfermant de Vacide carbonique.
3) La tension dans le sang artériel, tant en ce qui con-
cerne Tacide carbonique que l'oxygéne, est træs variable chez
les différents individus, méme s'ils sont placés dans des con-
ditions extérieures identiques; elle peut méme, pendant de
courtes périodes, varier chez le méme individu, sans qw'iil se
produise un changement appréciable dans les conditions exté-
rieures.
D'aprés ce qui précéde, il est bien permis de considérer
Pabsorption et Vélimination des gaz å travers: les poumons
comme anålogues aux phénoménes qui, dans V'organisme, sont
compris sous le nom de sécrétions glandulaires. De méme
que les autres organes, les poumons ne peuvent déployer leur
activité spéciale que dans les limites étroites marquées par
1/8 Chr. Bohr. Sur la respiration pulmonaire.
les conditions physiques extérieures, comme le montrent les
phénoménes connus qui se produisent lorsque V'organisme se
trouve exposé å un air trés pauvre en oxygéne ou trés riche
en acide carbonique. Mais en dehors de ces cas extrémes,
Paction spéciale du tissu pulmonaire est lå principale cause
déterminante de lå tension des gaz dans le sang.
P'influence que le tissu pulmonaire exerce sur le rapport
entre la tension des gaz dans le sang et dans Vaåir des pou-
mons, peut s'expliquer soit par une absorption directe de
P'oxygéene et une élimination directe de Vaåcide carbonique par
les cellules épithéliales des parois des vésicules pulmonaires,
soit par une action qui modifie la tension des gaåaz du sang au
moment ou il quitte les poumons, Fun de ces modes d'action
n'excluant naturellement pas Vautre. Les intéressantes expé-
riences de coloration de M. Ehrlich"), d'aprés lesquelles les
poumons vivants exercent une action réductrice, semblent
parler en faveur de la premiére hypothése. La seconde trouve
un appui dans quelques expériences sur lå tension des gaz du
sang que j'espére pouvoir bientåt publier.
1) Ehrlich, Sauerstoffbedurfniss des Organismus. Berlin 1885, p. 143.
19
Sur un contraste dans la variation de VPamplitude
diurne de Vaiguille aimantée dans les zones tempérée
et arctique.
i.
M. Adam Paulsen.
(Communiqué dans la séance du 13 décembre 1889.)
La communication qui suit se rattache å celle que j'ai eu
Phonneur de faire å 'Acadeémie le 2 février 1889. J'ai, å cette
occasion, parlé de quelques observations magnétiques faites å
Godthaab (Groenland) vers la fin du- siécle dernier. Il résulte
de ces observations que l'amplitude diurne de Vaiguille de
déclinaison a été en croissant pendant lå période de 1788-—92,
tandis que celles de Cassini montrent que, pendant les mémes
années, elle å suivi å Paris une marche inverse.
On connait la liaison intime qui, dans les pays tempérés,
existe entre la période de la variation de amplitude diurne de
Paiguille de déclinaison et celle de lå fréquence des taches
solaires. AA lTépoque ou Ginge et Cassini effectuaient leurs
mesures magnétiques, la surface du soleil allait entrer dans
un état de tranquillité relative; néanmoins les observations
groenlandaises constatent une croissance dans la marche diurne
de Vaiguille de déclinaison.
Cependant il fåut remaåarquer que Vaiguille avec laquelle
Ginge opérait était suspendue sur un pivot, ce qui rend ses
observations un peu incertaines. J'ai donc fait calculer la
180 Adam Paulsen.
marche diurne normale de Vaiguille aimantée d'aprés les ob-
servations faites å Point Barrow par M. Maguire pendant les
semestres d'hiver 1852—53, 1853—54, et par V'expédition inter-
nationale polaire, en 1882—83. On a, dans ce but, employé la
méthode proposée par M. Wild en repræsentant graphiquement
la marche diurne pour chaque jour; puis on a pris la moyenne
des courbes, qui, pår la régularité et la concordance de leurs
formes, montrent qu'elles étaient produites surtout par un
agent commun dont la force variait périodiquement pendant lå
durée d'un jour solaire. Les résultats de ce travail sont con-
signés dans le tableau et la courbe ci-apreés. .
Marche diurne normale de Vaiguille aimantée å Point Barrow.
Novembre— Avril 1852—53, 1853—54.
Mill aar ad, Ad Mid 2 CE aa REE RR
Em SE sen Kopa ale — 1,4 (Peer ar Sire. CLS BSN byd:
DES EN TES Mae Bee DE TS... Ar FOR SEERE LG
US SERRA DAR STER EA ag BELLS ET” ER RS EESREREE re:
ES RES AG Ba HE sn Te sen ABS
BERNIE SENER ASE ER ERR SHE
ka eee Henter SET FNS ERR åd
OR ALEN VG Ht > der Eæsersn a ORNE Mr
SEN REE RRS As NE AN HER eee bars:
DESY es to venne SAESRE Er SOREN då
UDE E Nest AT lase As RR ro lønne eee |
ik EE Dens Se EDE > ÆG MASSERE. "Åse TABEREN er:
Minuitcod sner shænnd. 3,0 ohm neglene RENE + 7,2
LE NR AR oe RESEN =D) 116 or bre ak HEE + 7,4
Visit drys BUER EL 30; Tote ar TET JR + 7,3
Be hr ign as El 3427 vedr Her JE + 5,9
kredse SHE 0 560-319 5ret ; oser ang + 4,4
Marche diurne de VFaiguille aimantæe å Point Barrow. 181
KORN pga TT era DGS LE rd I SES]
flip 5” EN SE Fa TEEN ESP YET ES SEE BETENT ISE FEER TIDER EET]
UR GIHE HERE Jar Ael, Ang] 9 MS BETTE, BIN RUUD
ESPE toen pibe SIGE 8 Rib, ØDE, San ÆænEg
SEEST SIN OVN, gyde 3,9 QED IRI SE eos
SS SEE RIND NOIR. BESS MNS (OS Rob Rd es BUD SENG
HEEL fly, uren 49 NE MEN FIG, Ai SEND
Le signe + indique une déviation å VEst et le signe —
une déviation å VOuest de la position moyenne de Vaiguille.
Mi MILTE
Mimtdt
10'|
—— Marche diurne normale, 1852—53, 1853—54.
— — — 1882—83.
Dans lå premiére des époques considérées, 'amplitude de
la variation diurne de Vaiguille de déclinaison a donc été de
4/6 plus grande que dans les mémes mois des années 1882
et 1883, quoique le nombre des taches solaives, dans lå pre-
miére époque, fot prés d'un minimum et, dans lå derniére,
prés dun maximum.
Cette marche dans la variation de amplitude de Taiguille
aimantée å Point Barrow, Vinverse de celle qui a lieu sous des
182 Adam Paulsen. Marche diurne de V'aiguille aimantée å Point Barrow
latitudes plus basses, parle en faveur de Vexistence réelle d'un
contraste général entre les époques des maxima et des minima
des aurores boréales, comme je Vai exposé dans un mémoire
précédent. Quoique, dans les påys arctiques, 'apparition d'une
aurore hboréale ne coincide pas toujours avec une perturbation
magnétique, les périodes ou les aurores boréales sont les plus
fréquentes sont pourtant toujours celles ou Vaiguille aimantée
est le plus agitée. M.Liznar, å Vienne, vient å cet égard de
publier qwil a trouvé, pour certaines stations arctiques, un
parallélisme complet entre 1'amplitude diurne de Taiguille
aimantée et Vactivité aurorale pendant la période d'une rota-
tion du soleil autour de son axe.
Cependant une solution définitive de la question de T'exi-
stence d'un contraste général entre la fréquence des aurores
boréales et la variation de lVamplitude diurne de TFaiguille
aimantée dans les zones tempérée et arctique, ne peut étre
trouvée que par des observations futures faites, pendant une
longue série d'années, dans un lieu situé dans la zone propre-
ment dite des aurores boréales.
Den elektromågnetiske Lystheori.
Af
C. Christiansen.
(Meddelt i Mødet den 22. Marts 1889.)
Medens man tidligere kun havde to Lystheorier, Emissions-
theorien og Bølgetheorien, er der i de sidste Aartier kommen
en tredie til, nemlig den elektromagnetiske Lystheori. Da
Elektriciteten fortrinsvis findes og bevæger sig i de gode Ledere,
medens Lyset udbreder sig bedst i de slette Ledere, eftersom
disse i Reglen ere gennemsigtige, var det ikke let at se, hvor-
ledes der kunde existere et Slægtskab imellem disse to Natur-
kræfter og man kendte derfor i lang Tid heller ingen Sammen-
hæng imellem dem. Men. Faraday opdagede 1845, at en
elektrisk Strøm kan forandre en Lysstraales Svingningsplan og
man har senere fundet flere lignende Vexelvirkninger mellem
Lyset og Elektriciteten. Allerede herved var man kommen et
Skridt videre, men Hovedvanskeligheden stod dog bestandig
tilbage, nemlig at eftervise elektriske Virkninger i Luften og
andre gennemsigtige Legemer, der kunde sammenlignes med
Lysstraalerne. Ogsaa i denne Henseende have Faradays Under-
søgelser håvt en afgårende Indflydelse. Han viste nemlig, at
Luften spiller en væsentlig Rolle ved mange elektriske Fæno-
mener. Den elektriske Gnist har forskellig Form, Længde og
Farve efter de Luftarters Beskaffenhed, i hvilke den dannes; den
elektriske Fordeling har forskellig Størrelse efter det isolerende
184 C. Christansen.
Mediums Beskaffenhed, der findes imellem det fordelende og
det fordelte Legeme. Betragtningen af disse og andre Forhold
bragte Faraday til at tillægge de slette Ledere Hovedrollen ved
de elektriske Forsøg; han foreslog derfor at kalde dem dielek-
wriske, for at betegne, at de elektriske Virkninger i dem og
igennem dem paavirkedes forskelligt efter Mediets Beskaffen-
hed. Han ansaa det endøgsaåa for sandsynligt, at de elektriske
Tiltrækninger og Frastødninger fremkom ved, at de slette Ledere
fik en elektrisk Polarisation, hvorved de sammenstødende Dele
bleve i Stand til at virke paa hinanden og derved udbrede
Virkningerne i det ubegrænsede.
Idet det saaledes var eftervist, at der foregaar elektriske
Bevægelser i de slette Ledere, var hermed Muligheden for en
elektrisk Lystheori given. Man kan f. Ex. tænke sig, at de
enkelte Dele af en slet Leder ere ledende; under Paavirkning
af en fordelende Kraft vil den ene Side, A, af en saadan Del
blive positiv, den anden, BD, negativ elektrisk. Idet denne
«Polarisation» opstaar, gaar der en elektrisk Strøm i den be-
tragtede Del fra DB til A; hører den fordelende Kraft op med
at virke, vil Strømmen gaa fra Å til B og Polarisationen vil
dermed forsvinde. At saadanne Strømme kunne opstaåa og for-
svinde, er dog ikke tilstrækkeligt til at forklare Lyset som en
elektrisk Bevægelse; man maa tillige indse, at en saadan Be-
vægelse kan forplante sig fra Del til Del påa tværs af Sving-
ningsretningen, men at dette er muligt, følger af Fåaradays Op-
dagelse af Induktionen; efter dennes Natur frembringer en
elektrisk Strøm en elektromotorisk Kraft i det omgivende Rum;
i nærværende Tilfælde ville de ved Polarisationen frembragte
Strømme atter frembringe Strømme i de omgivende Dele og
saaledes videre; man indser, at de saaledes inducerede Strømme
i det hele ville blive parallele med den oprindelige Strøm, men
de ville gaa snart i den ene, snart i den anden Retning.
Skønt Faraday selv antog, at Lys og Elektricitet vare
væsentlig identiske, har han dog ikke udviklet nogen egenlig
Den elektromagnetiske Lystheori. 185
Lystheori; der var heller ingen andre, der benyttede hans Re-
sultater i dette Øjemed før Midten af Tredserne. Medens
Faradays experimentelle Undersøgelser strax bleve vurderede
efter Fortjeneste, var dette ingenlunde Tilfældet med hans theo-
retiske Betragtninger, skjøndt disse sidste senere have vist sig
at være overordentlig frugtbare og betydningsfulde.
Det cr to Skotters, Sir William Thomsons og James Clerk
Maxwells, Fortjeneste at have set, hvilken Betydning Faradays
theoretiske Undersøgelser have; ved at give de af ham op-
stillede Love for Kræfternes Udbredelse en mathematisk Form,
have de skabt et nyt Grundlag for den theoretiske Behandling
af Elektricitetslæren; Resultaterne heraf har Maxwell givet i
Phil. Tr. 1865 og senere udførlig i Værket «Treatise on Elec-
tricity and Magnetism», 1873.
Maxwells Udvikling, for saa vidt den har Hensyn til Sam-
menhængen mellem Electriciteten og Lyset, kan i Korthed an-
gives saaledes. Virker en elektromotorisk Kraft P paa et
Legeme, vil den dels frembringe en Strøm, hvis Styrke kan
betegnes med p, dels vil den frembringe en Polarisation, hvis
Styrke kaldes f, og man kan sætte
pE CE
z KK;
FA 53: må
C er Stoffets Ledningsevne og K en Konstant, der ofte kaldes
Dielektricitetskonstanten. Den hele Strøm u bestaar nu dels
af p, dels af den Forøgelse, som Polarisationen modtager i
Tidsenheden, hvilken Størrelse kan udtrykkes ved <A Man har
altsaa Systemet
KdP
We div
RE REE DO
K åR
An dt”
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889. 13
w— CR +
186 C. Christiansen.
naar u, v og w betragtes som Strømkomposanterne, P, Q og
R som Komposanterne af den elektromotoriske Kraft. I slette
Ledere haves C = 0. i
Den elektromotoriske Kraft frembringes ved Induktion og
afhænger altsaa af Variationerne i Strømstyrken. Ifølge Faraday
kan den inducerede elektromotoriske Kraft bestemmes paa føl-
gende Maade. Lad s være en sluttet Leder, for hvilken den
inducerede elektromotoriske Kraft Æ skal findes; lægges gennem
s en vilkaarlig Flade $, for hvilken s er Randkurve, og er
4, PB, 1 den magnetiske Krafts Komposanter i et vilkaarligt
Punkt af S, samt /, m, n cos. til de Vinkler, som Normalen
til Fladeelementet d S danner med Axerne, og dannes Integralet
pE Mal + Øm + 7n)dS,
vil man have (fy REE SAR
I Faradays Udtryksmaade vil det sige, at den Strøm, der indu-
ceres i en Leder, er proportional med den Forandring, der
sker med Antallet af Kraftlinier, som Lederen omslutter.
Lad nu Fladen S$ være Fladeelementet dydz, man faar da at
da
E == — 7 wd;
men Summen af de elektromotoriske Kræfter langs ad Rand-.
kurven for det samme Element er
(
EB (R+ 97 dy)de — (0+ G2 ds) dy — Råz + Qdy;
man faar altsaa
… dg ar EAR "
dt de dæ
dy vi dOP
dit dæ dy i
Komposanterne for den magnetiske Kraft za, 2 og 7 ere
imidlertid bestemte ved de elektriske Strømme. Anvendes den
Den elektromagnetiske Lystheori. (87
elektromagnetiske Definition af Strømstyrken, vil Strømstyrken 7
være lig Momentet af den magnetiske Lamel, der hår samme
Virkning paa en Magnetpol som Strømmen selv, naar man ved
Momentet forstaar Produktet af Lamellens Tykkelse og Magne-
tismen paa Fladeenheden. Det Arbejde, som Strømmen udfører
paa en Magnetpol med Enhed af Magnetisme, der gåar rundt
omkring Strømlederen, er då år. Anvendes dette paa det
uendelig lille Rektangel dydz, faas at
4xudydz — (7 -- dr dy)d- — (2 — dd dz) dy — ydz + Ødy.
dy dz
Man finder saaledes at
l> 7
Me Ed Ares de
dy dz
sale TE LASER USFYE FUE SÅ ER I
2 dæ
re OR Nee
AT === dæ ETT dy .
Disse tre Systemer af Ligninger I, I og Il ere nu til-
strækkelige til at bestemme de Kræfter og Strømme, som kunne
opstaa ved Induktionen. Naar man blot tager Hensyn til de
slette Ledere, haves ifølge I og TIT at
HEE JE HE Na selen SLISKE IV
dR dg da
Af II og IV følger at
jedi, d (€ dRky d LOL
dt? dz Udz Tall mer dy
dER AM AR EO TER i
ller '" K—— == —
Stå dt” ER Fm i dy Én Fl kh ki. M
og de analoge. Da disse Ligninger føre til at
dP AOR 0
da dy OR RE
13"
188 C. Christiansen.
kommer man herved til de almindelige Lysligninger:
EN Ager att ugugsg | ER
roer rider odder or ae RENEE
1
naar UV
VA
er Lysets Forplåntningshastighed.
Man kommer altsaa ad denne Vej til en Theori for de
elektriske Svingninger, hvoraf man ser, at den i det væsent-
lige stemmer med Theorien for Lyssvingningerne; man faar den
samme Værdi for Forplantningshastigheden af begge Arter af
Svingninger, i hvert Fald for det tomme Rums Vedkommende,
og denne Theori for Lyset staar i ingen Henseende tilbage for
den sædvanlige Bølgetheori;-i flere Henseender har den be-
tydelige Fortrin for den, idet den tildels kan give en Forklaring
af den Vexelvirkning, man har paavist imellem Lyset og Elek-
triciteten; det maa dog ikke glemmes at der er flere Omraader,
hvor heller ikke den elektriske Bølgetheori slaar til, navnlig
med Hensyn til Farveadspredelsen og Metalreflexionen.
Medens den nye Theori saaledes i sin Almindelighed maa
betragtes som mere overensstemmende med Erfaringen end den
ældre, hår der dog hidtil manglet en egenlig Paavisning af at
der foregaa elektriske Svingninger i Lysstraalerne; denne Mangel
er ganske vist ikke hævet endnu, men der er dog fremkommet
Undersøgelser, der pege i denne Retning. Professor H, Hertz
i Carlsruhe hår nemlig undersøgt de elektriske Svingninger,
som ledsage Udladningen af en Ruhmkorffs Induktionsmaskine,
og vist, at de have en meget ringe Svingningstid; den er vel
endnu meget stor i Forhold til Lysets Svingningstid, men
nærmer sig alligevel saameget dertil, at der kan være Tale om
en Sammenligning mellem de to Slags Svingninger. Han finder
da at saadanne elektriske Svingninger have de vigtigste Egen-.
skaber fælles med Lyset; de forplante sig med samme Hastig-
hed som dette, de kastes tilbage og brydes efter de samme
Love som Lyset. Deri er vel ikke andet end hvad Theorien
Den elektromagnetiske Lystheori. 189
umiddelbart giver, men det har dog den største Betydning at
denne Overensstemmelse direkte kan paavises, og der er vist
ingen Tvivl om, åt den elektromagnetiske Lystheori har Frem-
tiden for sig.. Der er såa meget mere Anledning til at antage
dette, -som.allerede i Forvejen vistnok de fleste Fysikere gave
den Fortrinet for de ældre Theorier.
Paa Grund af den Vigtighed, den elektriske Lystheori alle-
rede har faaet, er der al Grund til at fremdrage, at den samme
Opfattelse her i Landet har været hævdet af to saa fremragende
Forskere som H.C. Ørsted og L. Lorenz.
Allerede i sine «Ansichten der chemischen Naturgesetze»,
som udgaves i Berlin 1812, siger Ørsted: «Die Fortpflanzung
des Lichtes geschieht nach dem was wir soeben gesehen
durch dynamische Undulationen; so nennen wir die ununter-
brochene Abwechselung der entgegengesetzten Kråfte. Diese
Ansicht steht ungefåhr auf dieselbe Weise zwischen der Vibra-
tionstheorie, welche Huyghens und Euler lehrten, und der
Emanationstheorie der Newtonischen Schule, wie die dynamische
Wårmetheorie zwischen der mechanischen und chemischen.
Die Måglichkeit einer solchen Ansicht hat schon Schelling in
seiner Weltseele anerkannt» (S. 122—123).
Ørsted har ved andre Lejligheder udtalt sig udførligere om
sine Anskuelser om Lysets Natur, navnlig i Oversigterne for
1815—16 S. 12—15. Det hedder der:
«Professor og Ridder Ørsted forelagde Selskabet sin
Theorie over Lyset. Som bekjendt er der over Lysets Natur
ikkun bleven fremsat tvende Theorier, der have erholdt noget
betydeligt Bifald. Den ene af disse, der bærer Newtons Navn,
antager, at Lyset bestaaer i en fiin Materie, som med en over-
ordentlig Hastighed udstrømmer fra det lysende Legeme i alle
Retninger; den anden, der med såa megen Kunst udarbeidedes
af Euler, antager at Lyset er en Bevægelse i en overalt ud-
bredt Æther. Endskjøndt Physikerne nu ere temmelig enige om
at foretrække den Newtonske Theorie, saa tilstaae de dog gjerne,
190 C. Christiansen.
at denne saavel som den Eulerske, trykkes af betydelige Van-
skeligheder. Nærværende Forfatter har derfor prøvet en ny
Vei. Den Theorie, han antager, har han vel allerede, i Hoved-
sagen, udviklet i tidligere Skrivter, men han har nu søgt videre
at uddanne den. I Følge de Opdagelser, hvormed de sidste tyve
Aars Bestræbelser have beriget Videnskaben, vil man ikke mere
nægte, at de Kræfter, der vise sig i de electriske Virkninger,
ere almindelige Naturkræfter, og ikke forskjællige fra de chemiske
Kræfter. Forfatteren antager nu med Winterl, at begge disse
Kræfters Forening give saavel Varme som Lys; men Winterl
havde indskrænket sig til at anføre Beviser for Rigtigheden af
sin Paastand, uden at angive Betingelserne, hvorunder For-
eningen af de to modsatte Kræfter give Lys, og uden at gjøre
Anvendelse af Grundsætningen til Phænomenernes Forklaring.»
«Forfatteren finder nu, at de to modsatte Kræfters Forening
ikke frembringe Lys, uden at den skeer med en betydelig Mod-
stand. Forenes de to electriske Kræfter under en meget ringe
Modstand, såa bemærker man ingen anden Forandring end at
begge Kræfterne ophæve hinanden. Ved en mærkelig Modstand
derimod opvarmes Legemet, hvori Foreningen skeer, og naar
Modstanden stiger til en meget stor Høide vorder Legemet
glødende, sees altsaa ved sit eget Lys. Modstandens Virkning
er desto større, jo mindre Electricitetens Styrke, maalt ved de
electriske Frastødninger, befindes. Modstanden voxer ogsåa
med Mængden af de Kræfter, som hvert Øieblik virker påa
Lederen, medens den ved Electrometeret maalte Styrke bliver
uforandret. Derfor frembringer ogsaa, under lige Omstændig-
heder, det galvaniske Apparat, især med store Plader, langt
mere Varme og Lys end Electrisermaskinen og det ved samme
ladede Batterie. 1 alle brændbare Legemer indeholdes den
samme Kraft, som i den positive Electricitet; i alle ildnærende
Stoffer den samme Kraft som i den negative, men begge saa-
ledes bundne, at de aldeles ikke kunne vise nogen Frastødning.
Formedelst frivillig Tiltrækning og Frastødning kunne de derfor
Den elektromagnetiske Lystheori. 191
aldeles ikke ledes; men derimod viser Erfaring, at den ene ved
sin Tiltrækning kan sætte den anden i Bevægelse, især naar
Ledningen er meget fuldkommen. Det Lys, der viser sig ved
den sædvanlige Forbrænding, frembringes da ved Foreningen
mellem den positive Kraft, der har Overvægt i ethvert brænd-
bart Legeme, og den negative Kraft, der er overvejende i
Luftens ildnærende Bestanddeel. Ved Foreningen af en Syre og
et Æsk (Alkali) er Virkningen sjeldent stærk nok for at frem-
bringe mere end Varme.»
; «Kræfternes Virkemaade i Lyset sammenligner Forfatteren
med den, som finder Sted i den electriske Gnist. Til Frem-
bringelsen af denne hører, at hver af de modsatte Kræfter an-
samles i sin Deel af Rummet, den ene nær den anden; at de
gjennembryde det mellemliggende Rum og forene sig. For-
eningsøieblikket giver Lyset. Alle disse Omstændigheder finde
ogsaa Sted under enhver vanskeliggjort Ledning. Den Elec-
tricitet, som skal ledes, begynder nemlig altid med at fremdrage
den modsatte, og frastøde den ligeartede Electricitet, der findes
i Lederen. Tænker man sig nu en aldeles fuldkommen, fra al
Modstand befriet Ledning, saa vil den Tiltrækning, det electriske
Legeme udøver paa Lederens modsatte Electricitet, og den Fra-
stødning, den udøver paa den ligeartede, tilveiebringe en For-
styrring og Gjenoprettelse af Ligevægten, der uden Afbrydning
gjennemløber hele Legemet. I samme Maal derimod som der
gives en Modstand, vil saavel' den tiltrukne som frastødte
Electricitet inden faa Øieblikke opsamles hver paa sit Sted,
dog i hinanden meget nærliggende Punkter. Naar Ånsamlingen
har naaet en vis Styrke, ville de modsatte Kræfter forene sig
ved et Overslag, som Gnisten. Tænker man sig nu, at denne
Virkning giennemløber hele Lederen og at Modsætningspunk-
ternes Afstand er overordentlig ringe, såa har man Forestillingen
om Lysets Frembringelse og Udbredelse. Den største Hurtig-
hed i de modsatte Kræfters Forening giver de usynlige Straaler,
der i det prismatiske Farvebillede vise sig ved Siden af det
192 ' C. Christiansen.
violette Lys. Næst efter disse Straaler have de violette den
største Foreningshurtighed; og saaledes videre, efter Farvernes
Orden, indtil de røde, der have den mindste Hurtighed. En
endnu ringere Foreningshastighed giver Varmestraaler. Varmens
og Lysets giensidige Overgang i hinanden, tillige med alle deres
ledsagende Omstændigheder, erholde efter denne Forestillings-
maade en let Forklaring.»
«Efter den her fremsatte Theorie kan man nogenlunde
betragte en Lysstraale som en Række af umaaleligt smaa elec-
triske Gnister, som man kunde kalde Lysets Grunddele. Linien
mellem de to meest modsatte Punkter i en saadan Grunddeel
kunde kaldes dens Axel. Beliggenheden af denne mod en til-
bagekastende eller brydende Flade vil naturligviis have Ind-
flydelse påa Lysstraalens videre Gang. Denne Theorie synes
da bedre end nogen anden at passe til den Polaritet i Lys-
straalerne, man i vore Tider har opdaget. Mangfoldigheden af
de Gienstande, hvorpåa en Theorie over Lyset maa anvendes,
er for stor til at vi her kunne giennemgaa dem alle. Vi maa
da indskrænke os til at bemærke, at Forfatteren har forsøgt
af sin Theorie at give en Forklaring over de Lysudviklinger,
der ikke ere ledsågede med nogen mærkelig Varme, over
Luens Farver, over de forskiællige Lysstraalers chemiske Virk-
ning 0. s.v. Forfatteren troer, at det især taler for hans Theorie,
at den ikke forudsætter nogen Kraft eller Materie, hvis Til-
værelse ikke ved Forsøg er beviist at den forfølger Lysets
Frembringelse af Mørket giennem alle Tilfælde, hvori den
finder Sted, og med Lethed giør Rede derfor; at den uden
at komme i Modsigelse med det, vi kiende af Naturen, frem-
stiller Forholdene mellem Varme og Lys, og at den endeligen
sætter Lysudviklingen i den inderligste Forbindelse med den
chemiske Virksomhed. »
Paa den Tid, da Ørsted skrev dette, var Emissionstheorien,
som han selv siger, den almindelig antagne; dette Forhold for-
andredes imidlertid snart, idet Fresnels Arbejder viste, hvor
Den elektromagnetiske Lystheori 193
store Fortrin Bølgetheorien i Virkeligheden havde fremfor New-
tons Lystheori. Det kån vel forstaas, at Ørsted derved kom til
at tvivle om Rigtigheden af den af ham selv fremsatte Lys-
theori, især da det ikke havde været ham muligt at udvikle den,
videre; at han dog ikke fuldstændig havde tabt Tilliden til den
ser man af følgende Udtalelse, der findes i Slutningen af en
Meddelelse til Videnskabernes Selskab i Vinteren 1829—30.
(hen y: Endeligen viste han, at man, dersom man nødtes
til at antage Lys og Varme som Svingninger i Ætheren, ikke
kunde undgaae ogsaa at betragte Electriciteten og Magnetismen
som Svingninger; men at Forskjellen mellem de electriske Sving-
ninger og de magnetiske ikke kunde ligge i Svingningshastig-
hederne alene, men at en væsentlig Forskjel maatte ligge i
Svingningsmaaden. Paa Nødvendigheden af at antage indvortes
Bevægelser som ledsagende de chemiske Virkninger, har han
allerede før gjort opmærksom. Iøvrigt vilde han ikke have det
anseet som aldeles afgjort, at Lyset bestaaer i Ætherens Sving-
ninger; men vilde her kun under Forudsætning af denne Mening,
der i de nyere Tider har vundet såa meget i Sandsynlighed, vise
at den indbyrdes Sammenhæng mellem Electricitet, Galvanismus
og Magnetismus maa forestilles lige saa uafbrudt, som i den
Theorie, der gik ud fra de electriske Kræfter, en Sandhed,
hvorpaa han, under en anden Form, allerede håvde gjort op-
mærksom i sine Ansichten der chemischen Naturgesetze, 1812.»
Langt bestemtere og mere indgaaende fremtræder den
samme Betragtning af Lyset i den bekendte Afhandling af
L. Lorenz: Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske
Strømme, som findes i Oversigterne for 1867. Det vises heri,
at Grundligningerne for Lyset og for de elektriske Strømme
ere de samme, eller i hvert Fald kun adskille sig ved Stør-
relser, der ere saa smaa, at de aldrig kunne maales. L. Lorenz
gør ogsaa opmærksom paa forskellige fysiske Forhold, hvorved
denne Identitet viser sig, og han udtaler til Slutning følgende:
«Det er muligt, at den her fremsatte Hypothese om Lysets
194 C Christiansen.
og de elektriske Strømmes Natur, efterhaanden som Viden-
skaben skrider frem, kan antage en anden Skikkelse, men Re-
sultatet af nærværende Undersøgelse, som er, at Lysets Sving-
ninger ere elektriske Strømme, hviler ikke paa .og er
derfor heller ikke afhængig af nogensomhelst fysisk Hypothese. »
L. Lorenz og Cl. Maxwell have udarbejdet deres Lystheorier,
der i det væsentlige falde sammen, ganske uafhængig af hin-
anden, og de udkom næsten samtidig. I Electricity and Mag-
netism Il, S.398 har Maxwell en Note, hvori det hedder:
«ll en Afhandling, som findes i Poggendorffs Annalen, Juni
1867, har Hr. Lorenz af Kirchhoffs Ligninger udledet nye Lig-
ninger, som vise, at Kraftfordelingen i det elektromagnetiske
Felt kan opfattes som hidrørende fra Paavirkning af Nabo-
elementer påa hinanden, og at Bølger, som bestaa af elektriske
Strømme, der gaa påa tværs af Straaleretningen, kunne forplante
sig fremad i ikke ledende Medier med en Hastighed, der kan
sammenlignes med Lysets Hastighed. + Han betragter derfor de
Bevægelser, der danne Lyset, som identiske med disse elek-
triske Strømme og han viser, at ledende Medier maa være
uigennemsigtige for saadanne Straaler.»
Det hår sin Interesse at sammenligne de tre Lystheorier
med hinanden. Emissionstheorien er den simpleste og anskue-
ligste af dem; den gaar ud fra, at der existerer Lyspartikler,
overordentlig smaa Legemer, der ved at ramme Øjets Nethinde
frembringe Lysindtryk. De antages at bevæge sig med Lysets
Hastighed, samt at tiltrækkes og frastødes af Legemerne, hvor-
ved Brydning og Tilbagekastning fremkomme. Den mathe-
matiske Behandling af deres Bevægelse ligner meget den, hvor-
ved en Planets Bevægelse bestemmes, og denne Analogi har i
sin Tid bidraget meget til at udbrede Theorien. Bølgetheorien
støtter sig derimod til Analogien mellem Lysets Egenskaber og
de almindelige Bølgebevægelser i Legemerne. Vel lykkedes det
ikke at gennemføre den paa alle Omraader, men man antog
da, at det bevægede Medium, Ætheren, havde særegne Egen-
Den elektromagnetiske Lystheori. 195
skaber, hvortil intet tilsvårende fandtes hos de sædvanlige Le-
gemer. Begge Theorier måa nærmere betegnes som mekaniske,
og de styrkede derfor den almindelig udbredte Anskuelse, at
alle Virkninger i Naturen maatte forklares ved Bevægelser, saa-
ledes at Naturlæren i sin Fuldendelse maatte blive en Bevæ-
gelseslære. Man kan ikke nægte, at den elektriske Lystheori
maa siges at pege i en ganske anden Retning. Idet efter
denne Lyset er et elektrisk Fænomen, ere dermed de mekaniske
Analogier trængte aldeles i Baggrunden; thi der er paa Fy-
sikens nuværende Standpunkt intet, der tyder paa, at det vil
være muligt at give en mekanisk Forklaring af de elektriske
Fænomener.
Men nødes man saaledes til, i hvert Fald foreløbig, at
betragte Lyset som et elektrisk Fænomen, har dette aabenbart
videre gaaende Følger. Ogsaa Varmen bliver da i Hovedsagen
at forklare paa samme Maade. For Straalevarmens Vedkom-
mende er dette en Selvfølge: for den almindelige, statiske
Varme, der sædvanlig har sin Oprindelse fra Straalevarme, men
jo ogsaa kan hidrøre fra kemiske eller mekaniske Virksom-
heder, kommer man" da væsentlig til det samme Resultat, om
det end ikke kan nægtes, at Varmen kan i forskellige Legemer
være af forskellig Natur, men derfor vel sanses påa samme
Maade. Efter Ampére er ogsaa Magnetismen at opfatte som
en Ytringsmaade af Elektriciteten, ligesom der bestaar en meget
nøje Sammenhæng mellem denne og de kemiske Kræfter, saa-
ledes at de vigtigste Naturkræfter kunne føres tilbage til Elek-
tricitet.
Hele Naturlæren synes derfor at skulle blive til Elektrici-
tetslære og man naar derved en Enhed i Naturbetragtningen,
som rigtignok er af en ganske uventet Art; dog maa det fra
Videnskabens Side indrømmes, at der herved er gjort et Frem-
skridt, der aabner Blikket for Muligheder, som ingen anden
Naturanskuelse kunde tænkes at give. Medens man tidligere
snarest har tænkt paa en Konstruktion af Legemerne, deres
196 C. Christiansen.
Egenskaber og Vexelvirkninger paa Grundlag af Læren om
Atomer; der vare i Bevægelse og samtidig virkede som Kraft-
centre, bliver Opgaven nu at deducere dem af Elektricitetens, i
Hovedsagen bekendte Egenskaber. Derved er paa Forhaand
Enheden af alle -Naturkræfterne given; Spørgsmaalet er blot,
hvorvidt alle Fænomener og Kraftformer kunne udledes. At
dette skulde fuldt ud lade sig gøre paa Videnskabens nu-
værede Standpunkt, er ganske vist ikke sandsynligt, men påa
den anden Side mangler der ogsaa meget i, at Legemernes
Forhold til Elektriciteten er fuldt bekendt.
Det vilde dog være en stor Misforstaaelse at tro, at den
mekaniske Naturbetragtning skulde have mistet sin Betydning.
Derom kan der i Virkeligheden ikke være Tale. Atomtheorien
spiller endnu en overordentlig stor Rolle; de Betragtninger,
der ledede Dalton til at anvende den til Forklaringen af de
kemiske Forbindelsers Forhold, ere ikke blot gyldige den Dag
i Dag, men mange senere Opdagelser i Kemien have givet
denne Theori forøget Betydning. Ogsaa de Konsekvenser, man
i Fysiken har draget af den, have i det væsentlige vist sig
rigtige. Foruden at den, anvendt paa Luftarterne, forklarer
deres Forhold til Tryk- og Temperaturforandringer har den
ovennævnte Clerk Maxwell draget flere vigtige Konsekvenser af
den med Hensyn til deres Gnidning, Vaåarmeledningsevne og
flere andre Egenskaber. Han gik kun ud fra, at Atomerne vare
i en hurtig Bevægelse og at de virkede frastødende paa hin-
anden. Hvåd han derved fandt, var saa ejendommeligt, at man
påa Forhaand vilde have afvist Theorien for de tilsyneladende
umulige Konsekvensers Skyld, hvortil den førte; men Forsøget
har alligevel paa alle vigtige Punkter stadfæstet den.
Man vil, i Overensstemmelse med hvad her er udviklet,
maaske kunne sige, at Forholdet. stiller sig paa følgende Maade.
Det kan antages, at Materien ikke udfylder Rummet kontinuer-
ligt, men at den er samlet i Atomer, Legemer af yderst ringe
Udstrækning; deres Tværmaal er sandsynligvis under en Millionte-
Den elektromagnetiske Lystheori. 197
del af en Millimeter. Disse Atomer ere dog ingenlunde egen-
skabsløse; de besidde sandsynligvis en stor Del af de Egen-
skaber, vi finde hos Legemerne i Almindelighed. Forsaavidt
Atomerne indvirke paa hinanden, kan dette tænkes at ske ad
mekanisk Vej; men det er mere sandsynligt, at det er elektriske
Kræfter, der her ere i Virksomhed. Ogsaa i Atomernes Indre
kunne Forandringer finde Sted, blandt andet kan der findes
elektriske Strømme med den deraf følgende Polarisation. Alt
dette tyder paa, at Atomernes Bygning maa være meget sam-
mensaåat, men derom er det dog vanskeligt at vide noget for
Øjeblikket, om der end ikke synes at være noget til Hinder for
at man ogsaa i Fremtiden kan naåaa videre i denne Henseende.
198
Et lille Bidrag til Belysning af Middelalderens
Kendskab til Græsk.
Af
J. L. Heiberg.
(Meddelt i Mødet den 13de December 1889.)
Sam bekendt blev Irland i Middelalderens første Aarhundreder
et Tilflugtssted for Resterne af den romerske Kultur og Dan-
nelse, som paa Fastlandet laa under for Barbarernes Indfald ").
Et Led i denne Kultur var ogsaa Kendskabet til Græsk, som
ligeledes blev plejet paa Irland, muligvis under Støtte af direkte
Paavirkning fra Byzans og Orienten”). Da Kilderne til Kund-
skab om Omfanget af denne i Middelalderens Begyndelse tem-
melig enestaaende Viden ikke flyde synderlig rigeligt, har jeg
ment, at det kunde have sin Interesse at fremdrage den neden-
for meddelte Skrivelse, der giver et lille Bidrag i den Retning.
Jeg er stødt paa den i Sommer i Bamberg, og da jeg ikke
har fundet den omtalt paa de Steder, hvor man maatte vente
det, antager jeg den for uudgivet.
1) En samlet Fremstilling af «de irske Munkes Betydning for Videnska-
bernes Bevarelse og Forplantelse i Middelalderen» har for nylig W.
Schultze givet i Centralblatt fur Bibliothekswesen VI (1889), S.185—
198, 233—241, 281—298.
?) Se Schultze a. St. S. 196 få
Til Belysning af Middelalderens Kendskab til Græsk. 199
oc Fa | Hec est inscriptio, quam dubtåach mm, & I l
arce mermin britannorum regis de-
| misit
HRBED | ad probandos scottorum sapientes, B Il 2
| se ipsum excellentissimum omnium
scottorum brittonumque
HEE. | opinans, scilicet putans nullum scot- F Ill 3
tigenarum quanto magis brittonum |
" doctorum in presen- |
INFASa tia mermin regis istam seripturam | A IIll [
| perlegere atque intelligere potuisse. |
"sed nos cauncho-
NELS | brach, fergus et dominnach et suad- E V 3)
| bar opitulante deo illa scriptura non
låtuit, per annaålem
VISSE "| grecorum libellum atque alphabeti | GAV 6
eandem inscriptionem inuestigantes.
MIR ææe BEBO + tg€Kæ 2 FA THE € VII TI
tHaoraK(QELB. istius scripture
VIN Hh | talis est sensus. Mermin rex con- | H VIII 8
"chen salutem.
VIII & i | Si ergo uolueris istam scripturam 9 VIIII 9
dinoscere, perspicaci mente prescrip-
' tam grecorum annalis
Xi. k compoti seriem latinasque sequentes 4 X 10
| literas post ipsa greca elementa or-
| dinatas animad-
XT ta I |mertito, atque cognoscito, latinas K XX it
literas subsequentes grecis elementis |
predicentibus con-
Lin. 7 kan i det første Ord af den hemmelige Skrift % ogsaa være €, men
efter Opløsningen skal det være ig (i).
200 J. L. Heiberg.
12 XII (B m uenire, sicut in prescriptis lineis | A XXX
designauimus. cum ergo (B grecas |
uidelicet literas in
13 XII Æ n | prefata dubthachi scriptura aspiciendo | M XL
uideris, respice grecarum literarum
seriem ante
14 XIVtA 0 | scriptam, atque in illa serie (B greca/N L
uidelicet elementåa tuum uirum non
late- |
lå. XV tE p bunt; et quia Allmum eedem litere & LX
optinent locum, necesse est, ut|
XAllmum latini alphabe- |
Ko XVI TT tum literam designent. item quia € O LXX
in ipsa greci calculi serie quintum |
' possidet locum, recte,
b=
MEE N VI TET quintam latini alphabeti e literam om LXXX
"esse designatam. satque ita per
cetera decurrens totum
18. XAVIIL CH f£ | sensum ipsius uel similis descrip- G XC
' tionis intelliges. |
19 XVIII «6 t notum autem sit tue prudentie, op- PC
time colgu nosterque doctissime ma- |
gister, quod non qua-
BOSE Ku si tibi ignoranti istam expositiun- | C CC
culam transmittimus; sed suppliciter
' poscimus, ut istam
BISEEKSE KR explanationem ignorantibus et sim-| T CCC
" plicioribus nostris scottigenis fra=|
tribus trans britanni-
Lin. 14 er der efter uirum en Rasur paa 8—10 Bogstaver.
Lin. 15 maa der læses: XIlmam latini alphabeti.
Lin. 16. recte] Hds. har Recte eller Rate; Meningen kræver en Imperativ,
der kan styre den følgende accus. cum inf.; der skal vistnok staa
scito, som er palæografisk meget nærliggende efter Skriftens Art.
Til Belysning af Middelalderens Kendskab til Græsk. 9201
XXII KB y | cum måre naåuigare uolentibus per | YCGCO
' tuam beniuolam caritatem insinues, |
ne forte in presentia
XXII KF z | mermin gloriosi britonum regis illam | & D
scriptionem non intelligentes eru- |
bescant. nos aåutem coram
XXIV KA deo testamur, quod nec causa ela- | X DC
tionis aut: tumide quod inflationis |
absit istam uobis trans-
XXV KE mittimus expositionem; sed istam | W DCC
latebram uestram sanctitatem latere
fraterno amore non pas-
NXVIS KE si sumus. omnes in XPO fratres | W DCCC
gaudete valete.
ULHK&ZABaE + (HERE H&O. Hic! A DCCCC
| erras dubthache in tuis notu- |
XXVIIL KH | lis scribens H pro & uel pro E uel
| pro aspirationis nota, que nec se- |
XXVII K
cundum britannicam
XX VIII KO | linguam in ipso termino bene sonat. |
XXX A
XXXI Aa |
I Originalen fylder den til hvert Sæt Taltegn svårende
Text kun 1 Linie; de af mig i Marginen tilføjede moderne Tal
angive saaledes Originalens Linier. Interpunktionen er ikke
Haandskriftets, men for øvrigt er dets Orthografi beholdt. De
græske Bogstavers Form er den, som Gardthausen Griech.
Palaeographie S.165 betegner som «aåabendlåndische Unciale»,
Lin. 24. deo| skrevet då som i Lin. 5. tumide (oa: tumidae) quod inflationis
absit er meningsløst; der skal vistnok læses: tumidae inflationis, quod
absit («hvad der være langt fra os»).
Lin. 26. XPO] 5: Christo.
Overs. over d. K., D. Vidensk. Selsk. Forh. 1889, E
ms
d9
(9)
26
wo
—
202 J.L. Heiberg.
d. v. s. græsk Uncialskrift skrevet i Occidenten i den tidlige
Middelalder af Ikke-Grækere og derfor nærmet til den samtidige
latinske Skrift (især e og a). A er den i denne Skriftart sæd-
vanlige Form for 2.
Dette Brev findes fol. 106” i cod. Bamberg. H J IV, 11
saec. AX, som indtil fol. 106" indeholder Boetius' Arithmetik,
fol. 107 et Stykke af Hieronymus” Breve. Den Haand, der har
skrevet vort Brev, er i hvert Fald samtidig med det øvrige
Haandskrift, maaske endog den samme. Under Brevet staar
KoFAHacCOKtH tHacaKa BLALA AF OrlBlA FLAT
(HAN EOLELHELEAO FH a:B 16010 HiBE:00- Fa B
Constat disiunctum quicquid stat lege solutum
I denne Subskription hår Afskriveren efter det af ham
kopierede Brevs Anvisning meddelt os sit Navn i det hemme-
lige Alfabet. Efter den givne Nøgle maa dette nemlig opløses:
Nandharius saåagax bono animo con-
scripserat istam arithmeticam.
Hvad vi have for os, er altsaa en af Suadbar affattet —
den hemmelige Skrift i Lin. 27 maa nemlig læses: Suadbar
scripsit — Skrivelse fra de irske Munke Caunchobrach, Fergus,
Dominnach og Suadbar, som for Tiden befinde sig hos Kong
Mermin i England (vistnok i Wales), til deres Lærer Colgu i
Irland. At det er irske Munke, fremgaar ikke blot af Beteg-
nelsen Scotti Lin. 2, fratres Scottigenåe Lin. 21 og Angivelsen
trans Britannicum mare nauigare uolentibus Lin. 21—22, men
ogsaa af Navnenes Form, som er afgjort keltisk; saaledes findes
Navnet Dubthach i cod. Leid. af Priscian (såec. IX), som har
irske Randbemærkninger («Dubthach hos versus transscripsit
tempore parvo», s. Pott Intelligenzblatt zur Allgem. Literaturztg.
Halle 1846, nr. 4, Sp. 25 ff.; Zeuss Grammatica CelticaZ S. 70);
Fergus forekommer som Navn paa en afdød Munk i cod. San-
gall. af Priscian (nr. 904, s. VIII), skrevet i. Irland: (s. Zeuss
a. St. S. 854). Og «magister doctissimus» Colgu kan med
Til Belysning af Middelalderens Kendskab til Græsk. 9203
Sandsynlighed identificeres med den irske Lærde «Colchus ou
Coelchu le Sage» «le supréme modérateur d'une des grandes
écoles d'Irlande», som omtales af Hauréau Singularités histo-
riques et littéraires S. 18, hvor han formodningsvis henføres
til 8. Aarhundrede. Hvis dette er rigtigt, hår vi her en til-
nærmet Tidsbestemmelse for vort Brev.. I hvert Fald er det
klart, ogsaa af Opbevaringens Art, at det kun er en senere
Afskrift, vi have, og det kan derfor ikke undre os at finde Fejl
deri, saaledes som ovenfor paavist. Ogsaa i den hemmelige
Skrift Lin.7 er der en lille Fejl, hvis min Afskrift er rigtig;
der staar nemlig Mermin . rex conchn (istedetfor conchen)
salutem. Lin. 27—29 kan heller ikke have hørt til det op-
rindelige Brev, som er endt med «Suadbar scripsit» Lin. 27;
de ere, som de nu staa, ganske uforstaaelige, da det ikke ses,
hvad det er for en Forvexling Dubthach skal have begaaet (til
Fejlen i Lin. 7 kan de i hvert Fald næppe refereres).
Kongens Navn Mermin er, efter velvillig Meddelelse af
Prof. Vilh. Thomsen, sandsynligvis kun en ældre Form for Mervin ;
en Kong Mervin «den fregnede» i Wales døde 844 (Brut y Tywy-
sogion, The Chronicle of the Princes, ed. Williams ab Ithel.
kondon 1860; S. 13; "smlgn: ibid. 5. 19 "«a: 901 "the son. of
Mervyn was killed by the Pagans»), hvilket passer nogenlunde
med Colgus formodede Levetid.
Åt et saadant irsk Aktstykke kunde havne i Bamberg, hvis
Bibliothek er sammensat for en stor Del af sækulariserede
bayerske Klosterbibliotheker (Leitschuh Fihrer durch d. kgl.
Bibliothek zu Bamberg > S. 3 ff), er let at. forstaa, naar man
erindrer, hvorledes de irske Munke massevis spredte sig over
Fastlandet (Schultze a. St. S. 233 ff.). Ogsaa i Bayern kan vi
følge deres Spor; i 8. Aarh. blev Irlænderen Virgilius Biskop
i Salzburg og hans Ledsager Dobdan i Chiemsee' (Hauréau a. St.
S. 16 ff.); i Minchen findes ikke faa Hds. af irsk Oprindelse,
især stammende fra Klostrene Freising og St. Emmeran (Schultze
a. St. S. 290); endelig findes i Bamberg selv Haandskrifter, der
204 J. L. Heiberg. Til Belysn. af Middelald. Kendskab til Græsk.
stamme fra St. Gallen, Stablo, Jumiéges og Reichenau (Leitschuh
a. St. S-40—41), lutter Klostre, der ere paavirkede af Irerne
(Schultze a. St: S. 234).
Hvad endelig selve Systemet for den hemmelige Skrift
angaar, saa var den deri forudsatte Kundskab om de græske
Taltegn, som Forfatterne af vort Brev efter Udtrykkene i Lin. 5
og 9 synes at have hentet fra en eller anden græsk Krønikes
Aarstalsbetegnelse, af Vigtighed for Middelalderens Gejstlighed
af Hensyn til de saaskaldte litterae formatae, som skal være
anordnede af Koncilet i Nicæa som Legitimationsskrivelser for
Gejstlige paa Rejser. Henvisninger angaaende disse Breve giver
Gardthausen Griech. Palaeogr. S. 240. En Anvisning til deres
Affattelse giver Biskop Salomo fra Konstanz (Dummler Formel-
buch des Bischofs Salomo III S. 26); den begynder saaledes:
qualiter debeat epistola formata fieri exemplar. Greca elementa
litterarum numeros etiam exprimere nullus, qui vel tenuiter
greci sermonis noticiam habet, ignorat. At benytte Tal som
Bogstaver er et udbredt kryptografisk Princip (Gardthausen
S. 234 ff.); ejendommelig er Kombinationen af græske Taltegn
og latinske Bogstaver.
du
Bulletin de YAcadémie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour Vannée 1889.
Er GE, La
79 VØN
SME Sa: 5 SAA SSGE Mette stel ae" Sr ØE AT me
HED ERA ES Ms ant ones
rr NÅ i. i. i — big:
| Ø
j N'; (ledes: |
," åd
i
É
É SEN SARA SE ROER SE NESSRER DEN FEE > SKE DRE
A PETER ENE EST ORE OSV TRES FITTE DDR] STEDE DE
Å
x, s/
! SENSE His tattér Klorue ln der ser 7”prn Vin aRE
"HØ uheld ene,
Hol rss SENE Nye "To gin irer
NET MNEDS NMN st ge u (veri GOULISKTE Kv kals HUER -
Taltakin HUE j artntere BE NUNOGE ra bor Uren Å
z våk? HS ne AR SOREN ALLT IIA Treason beo
Krall tee ens BEN dar her rr MAGDA ht DEA
11.49 4 FO TERE VENTET SA NE UT SEERE DT RS sl" UI NIRSTE JNØN da
sled Koneiterg y KØ pkt; kanigt i
8 54 ANE NAS IRA ly 5; He så i
| É SÅR
w FATTE IU ES MENER 3. "i | nm U ne JA
i .
or RE REE ror Em Kabe ra Fer Arn (Eng
Esk BRAK HE irer hl Saa. 4 lø |RE SYRER YES TR VE
Ø if < f
…, nalk (NAR RIR For re Mare anna FRR
ii Æren an ord OFTIRK 7 TY NIDEIN find pe Qani
mg re syede halichur fit NEJ
KE | selonsd olsyod, okmebeo SÅT ak Å
— 125 SKnRREDESSA "eetddødtiesb Wo esgoige, K:
é
ET DE ER PIERRE 4
É 0881, sånga 140.
Questions mises au goneours pour l'année 1889.
(lasse des Lettres.
Question d”Histoire.
(Prix: la Médaille d'or de V'Académie.)
Bierne intérieure du Danemark au quinziéme siécle a été
relativement peu étudiée, et il n'existe surtout aucun ouvrage
qui fasse bien connaitre I'administration et les fonctionnaires
du pays, ses moyens de défense et ses fiefs, 1'administration
des villes et la politique commerciale du gouvernement, l'as-
siette des impåts et, en général, le systéme financier de TEtat.
Il »'y a point de doute que la législation de cette époque,
conjointement avec le grand nombre d'autres documents publics
et privés qui ont été conservés, ne puisse, par une eétude
approfondie, fournir sur tous ces points des renseignements
bien complets, surtout si on les compare avec Vétat de choses
correspondant dans les temps antérieurs et postérieurs, et
avec T'administration des royaumes voisins et d'autres pays.
L'Académie propose en conséquence sa meédaille d'or pour
un mémoire qui donnera tous les éclaircissements néces-
saires sur [administration du pays et ses fonctionnaires,
sur ses moyens de défense et ses fiefs, sur lå nature et
la répartition des impåts et le systéme financier de T'Etat,
au quinziéme siécle, surtout cependant dans la période
comprise entre la mort de la reine Marguerite et F'avene-
ment au trone du roi Hans.
IV Questions mises au concours pour Tannée 1889.
(lasse des Sciences.
Question de Chimie.
(Prix: la Médaille d'or de TAcadémie.,)
Dans la série des nombreuses combinaisons de raådicaux
alcooliques avec des métaux, qui, d'une part, ont joué un
role important dans la chimie théorique et, de Vautre, sont
dans la pratique des moyens précieux pour effectuer diverses
synthéses, il en manque quelques-unes dont il serait trés inté-
ressant de connaitre le mode de formation et les propriétes. Nous
ne connaissons pas, par exemple, de combinaisons de radicaux
alcooliques avec le cuivre, VPargent ou Vor, tandis que les
métaux coordonnés du systéme périodique de M. Mendeleieff:
zinc, arsenic, sélénium — cadmium, étain, antimoine, tellure
— mercure, thallium, plomb, bismuth — sont de ceux dont
on connait le mieux les combinaisons avec des radicaux alcoo-
liques. Des combinaisons analogues avec les 3 premiers métaux
ci-dessus mentionnés auraient une trés grande importance
pour la chimie théorique. Nous pouvons encore rappeler que
les combinaisons des radicaux alcooliques polyvalents avec les
métaux sont entiérement inconnues, et cependant elles ne
manqueraient pas certainement, si elles existaient, de trouver
un large emploi pour d'importantes synthéses.
L'Académie propose en conséquence sa médaille d'or pour
un travail. qui contribuera d'une maniére notable å étendre nos
connaissances dans les directions ci-dessus indiquées.
Question d”Astronomie.
(Prix: la Médaille d'or de 'Académie.)
Parmi les difficultés que présente le probléme des trois
corps dans I'astronomie physique, on peut mentionner peut-
étre celle-ci, que les mouvements de corps célestes que Von
connait par observation ne correspondent pas å des cas bien
caractérisés de ce probléme, ou tels que les conditions en
puissent étre presque exactement remplies, sans étre troublées
par des circonstances accessoires. On est ainsi privé de Vaide
Questions mises åu concours pour Vannée 1889, V
qwune série d'observations aurait pu donner, et il y a lieu de
chercher å y remédier en calculant quelques-unes des formes
de mouvement que le probléme comporte. Afin de provoquer
un calcul de ce genre, Académie propose såa médaille d'or
pour une solution du cas suivant.
Dans une étoile double formée de deux points Å et
B aåyant des masses égales, les orbites décrites sont cir-
culaires. Un troisiéme point C, dont la masse est infini-
ment petite, se meut dans le plan des orbites de A et
de BD, de maniére quwå Vorigine il se trouve sur le pro-
longement de AB, å une distance de A égale å la moitié
de celle qui sépare Å de B, et qu'en quittant cette posi-
tion, il décrirait une orbite circulaire autour de ÅA, si DB
n'existait pas. Å Vorigine, tous les mouvements se font
dans le méme sens.
Le calcul doit étre poussé assez loin pour que C ait
fait au moins une révolution autour de B, comme aussi B
une autour de Å. Les résultats seront présentés en
partie sous forme d'une table avec une exactitude de 5
chiffres environ, et pour les moments correspondant au
commencement et å lå fin, on donnera des orbites inter-
médiaires avec des" contacts du troisiéeme ordre ou d'un
ordre plus élevé.
Prix Classen.
(Jusqu'å 600 Couronnes.)
Les nombreuses recherches analytiques qui ont été entre-
prises dans les derniéres années, dans le but de discerner avec
certitude le beurre pur d'avec le beurre artificiel, ont suffi-
samment montré que nos connaissances relativement å la com-
position du beurre sont incomplétes, et que tout travail scienti-
fique peut, sous ce rapport, avoir une grande importance.
C'est pourquoi 1'Académie propose un prix pouvant s'élever
jusqu'å 600 couronnes, pour une recherche chimique des
acides gras qui se trouvent dans la substance grasse du beurre,
et qui devront chacun étre isolés et déterminés d'une maniére
VI Questions mises au concours pour T'année 1889.
satisfaisante. Comme il est å supposer que cette recherche
fournira.aussi des éclaircissements sur les proportions relatives
de ces acides gras, on donnera, s'il y a lieu, un exposé des
observations faites å ce sujet, et on s'attachera principalement
å indiquer le rapport existant entre les proportions de Vacide
oléique, d'une part, et celles de Pacide palmitique et de ses
homologues supérieurs, de Vautre.
IE.
(Jusqu'a 600 Couronnes.)
M. Frank a, en 1885, désigné sous le nom de Mycorhizes
quelques formations radicales particuliéres qui se trouvent
fréquemment chez différents arbres, notamment les Cupuliféres,
les Coniféres et les Eriacées. Il a considéré ces Mycorhizes
comme des produits de certaåaines hyphes de champignons,
croissant sur les racines, et il a supposé V'existence d'une sym-
biose entre Varbre et le champignon. Cependant la présence
de pareilles hyphes sur des racines avait déjå été constatée,
par exemple, par M.P.E. Miller, dans. «Studier over Skovjord»,
1878, sur les råcines du hétre, par M. Boudier et, plus tard,
par M. Max Rees sur les raåcines du pin, ou le mycelium a'
été reconnu comme appartenant å I Ælaphomyces. Les opinions
étant trés partagées, tant sur la relation systématique des ces
myceliums que sur lå nature physiologique des Mycorhizes,
Académie demande une étude approfondie de la formation
dont il s'agit chez le hétre, et en particulier une réponse aux
question suivantes:
a) Y a-t-il une différence sensible dans VPapparition de ces
Mycorhizes dans les diverses espéces de terreau (en danois
«Muld» et «Mor»).
b) Y a-t-il quelque différence morphologique entre le myce-
lium du hétre et les Mycorhizes d'autres Amentacées, et
entre ces Mycorhizes et ceux du pin?
c) La structure du mycelium dans les Mycorhizes des Amen-
tacées fournit-elle quelque indice pour la détermination
du groupe principal, ou de la famille ou du genre de
champignons auquel ce mycelium doit étre rapporté ?
Questions mises au concours pour I'année 1889. VII
d) Y a-t-il lieu de supposer que les Mycorhizes du hétre
jouent le råle que M. Kamienski, déjå en 1881, a constaté
chez les Mycorhizes du Monotropa, ou se produit en effet
une symbiose mutuelle, le champignon servant de moyen
pour absorber les humates assimilables et les apporter å
la plante dont il est le parasite?
— Le prix proposé pour une réponse satisfaisante å une ou
å plusieurs de ces questions pourra s'élever jusqu'å 600 cou-
ronnes.
Les mémoires devront étre remis avant la fin du mois
d'octobre 1891.
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en
danois, en suédois, en anglais, en allemand, en francais ou en
latin. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur,
mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté por-
tant la méme devise, et renfermant le nom, lå profession et
Padresse de Vauteur.. Les membres danois de Académie ne
peuvent concourir pour aucun .des prix proposés. Le prix
accordé pour une réponse satisfaisante å Tune des questions
proposées, lorsqwaucun autre n'est indiqué, est la meédaille
d'or de 'Académie, d'une valeur de 320 couronnes.
A T'exception des réponses å la seconde question du prix
Classen, pour laquelle le délai accordé expire le 31 octobre
1891, les mémoires devront étre adressés, avant le 31 octobre
1890, au secrétaire de "Académie, M. le Dr. H. G. Zeuthen,
professeur å Vuniversité de Copenhague. Les prix seront
publiés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs
pourront retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de YAcad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1389.)
VIN
Mendés et Thmouis dans lå Basse-Egypte.
Par
M. J. L. Ussing.
(Voir p. 1—24 et Pl. I—II.)
Menaes et Thmouis, deux villes voisines, étaient, au temps
d'Hérodote, chacune la capitale de son district ou nome; plus
tard il n'y eut qwun nome, appelé mendésien, et la capitale
en était Thmouis. Mendés était tombée en décadence et
Thmouis avait gagné en importance; elle est mentionnée sous
empire romain comme une grande ville.
Il ne saurait y avoir de doute sur la situation de ces deux
villes, car les noms en ont été conservés jusqu'å nos jours.
La carte de Texpédition francaise en indique exactement la
place, et le texte montre comment la localité actuelle de Tmai
correspond å Vancienne Thmouis, d'aprés les indications des
itinéraires et de Ptolémée. Mais VFhypothése émise par les
géographes francais, que Mendés, qui a donné son nom å la
branche mendésienne du Nil, pourrait étre Achmoun, d'aprés
lequel le fleuve, actuellement, est appelé le canal d'Achmoun, est
dénuée de fondement; Mendés est en effet située å 7 kilométres
plus å 'Ouest, lå on la carte place d'anciennes ruines qwelle
appelle Debeleh. Ces ruines se nomment en réalité Tell-el-Mint,
et ont ainsi conservé 'ancien nom de Mendés. Elles se trouvent
åd 3 ou 4 kilométres du village de Mit-Roum "), qui est situé
sur le canal d'Achmoun, vis-å-vis de la ville de Dekernes, et
le paåys environnant est si bas et si marécageux qu'il est assez
7) Mit-Roum, C'est-å-dire la ville des Grecs, est sur la carte francaise
appelée Mit-Kouneh, sans doute par suite d'une lecture inexacte du
maånuscrit.
F.L. Ussing. Mendés et Thmouis dans la Basse-Egypte. IX
vraisemblable que le fleuve, qui coule aujourd'hui å deux ou
trois kilométres plus au Nord, passait dans Vantiquité dans
leur voisinage immédiat. On ne voit plus maintenant, sur les
lieux mémes, que quelques blocs de granit rongés par le
temps; il doit y en avoir quelques autres dans des maisons
de Mit-Roum et de Dekernes, et il se pourrait bien que des
fouilles systématiques fissent faire des découvertes; mais jus-
qwici nous ne savons de Mendés guére autre chose que ce
qu' Hérodote en raconte. Il nous apprend que, dans cette ville,
on adorait Pan, un des huit dieux les plus anciens, que les
Egyptiens, de méme que les Hellénes, représentaient avec un
visage et des jambes de bouc, et qu'on y honorait un bouc
sacré. Ces renseignements sont confirmés pår les monnaies
bien postérieures du nome mendésien, ou Von voit un dieu
avec un bouc å la main, et avec une téte barbue couronnée
de F'ornement cornu appelé atef (p. 12), composition étrange
que les Grecs pouvaient bien prendre pour une téte de Pan.
Le Pan égyptien, qui était aussi adoré å Chemmis ou Pano-
polis, dans la Haute-Egypte, est sans doute identique avec
Min ou Chem, comme M. Maspéro Vindique dans son Guide
du visiteur au musée de Boulaq (1884) n? 1728—29.
Å environ 15 kilométres au Sud, prés du village de Tmai-
el-Amdid, est située Tell-el-Tmai, ou P'ancienne Thmouis. Ce
lieu a été visité par” les fréres Brugsch, qui y ont trouvé,
entre autres, Vintéressante inscription hiéroglyphique qwon cite
ordinairement comme étant la stéle de Mendés. On y voit
Ptolémée Philadelphe et Arsinoé offrant un sacrifice å. la divi-
nité. du lieu, Chnoum å la téte de bélier, et au bélier såcré
quon y entretenait. Il s'y trouvait également un grand nombre
de sarcophages en granit, ou les béliers sacrés avaient leur
sépulture. Un de ces sarcophages, avec une inscription sur le
couvercle, figure au musée de Boulaq sous le n? 5574, plusieurs
sont reproduits dans les Monuments divers de Mariette, Pl. 42,
et il en reste encore en place quelques-uns, qui sont repré-
sentés ici p. 21 et 22. On y trouve en outre une grande
niche, haute de prés de 7 métres et faite d'un seul bloc de
granit. Cette chapelle monolithe, qui était disposée de maniére
å pouvoir étre fermée par une porte ou un écran, doit avoir
contenu la statue du dieu Chnoum. Sur la partie supérieure,
qui est isolée par une tablette, il y avait peut-étre une image
X J. L. Ussing. Mendés et Thmouis dans la Basse-Egypte.
du bélier sacré. Le monolithe est représenté sur lå planche
ci-jointe,
Les faits que nous venons d'exposer ont été dénaturés
dans ces derniers temps. On a attribué å Thmouis le nom
de Mendés et å Mendés celui de Thmouis. Ainsi Mendés se
trouve placée å 18 kilométres du bras du Nil auquel elle donne
son nom, et Thmouis n'est plus située sur la route entre Tanis
et Isidis oppidum, comme VFindiquent les itinéraires. Les mo-
numents trouvés å Thmouis sont donnés comme appartenant
a Mendés, et Von båtit lå dessus de nouvelles conclusions.
Le Pan mendésien devient le dieu Chnoum et recoit une téte
de bélier åu lieu d'une téte de bouc, malgré la distinction tres
nette qu' Hérodote fait entre ces deux animaux. Le bouc sacré
de Mendés est transformé en un bélier sacré, et le roman
d'Uarda, de M. Ebers, Va fait connaitre sous ce nom dans
PEurope entiére. D'on vient donc toute cette confusion? Elle
provient d'une interprétation problématique des hiéroglyphes
qui expriment le nom du dieu å téte-de bélier, Binebtat. On
identifie ce nom avec le nom grec de Mendés. Je doute que
les permutåtions de lettres quon a supposées puissent se
défendre, mais je n»'aåai aucun doute que, si cette interprétation
a nécessairement pour réæsultat de renverser tous les faits, elle
ne"doive étre imexacte:"”Ce"qui'est certain "c'est eque leder
Chnoum å téte de bélier appartient å Thmouis et non å
Mendes. La question que les égyptologues devraient avant
tout s'attacher å résoudre, c'est de trouver ce qu'en Teéalité
signifie I'objet énigmatique appelé tat, que nous rencontrons
si souvent, et dans les inscriptions hiéroglyphiques et dans les
petites imitations de nos collections. L'interprétation récente
de M. Brugsch, que ce devrait étre Pépine dorsale d”Osiris, ne
saurait guére étre regardée comme le dernier mot. Si nous
savions ce qu'était le tat, peut-étre serions-nous å méme d'ex-
pliquer le nom de Binebtat, de maniére å pouvoir en tirer de
nouvelles conclusions, ce qui, åutant que j'en puis juger, est
impossible pour le moment.
(Rés. du Bull. de ”Acad Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1889.)
XI
Apercu des travaux de I'Académie pendant VPannée 1889.
Å la fin de Tannée 1888, V'Académie comptait 52 membres
danois et 76 étrangers. Dans le courant de Vannée, elle a
perdu'2 membres "danois, M. le Dr. theol. C.TJEngelstoft;
évéque de Fionie, élu le 3 décembre 1847 dans la classe des
Eettres; et M: le professeur, Dr. med. &>phil: "C. T. Barfoed,
qui était en méme temps præsident de la direction du fonds
de Carlsberg; il avait été membre de lå classe des Sciences
depuis le 22 décembre 1865. L'Académie a en outre perdu
7 membres étrangers, dont 5 dans lå classe des Sciences, å
savoir: M. le professeur norvégien Dr. O. J. Broch, directeur
du Bureau international des Poids et.Mesures, élu le 11 janvier
1867, M. F.C.Donders, professeur å Utrecht, élu le £ avril
1879," M. M.E.Chevreul, de VInstitut de France, å/ Paris,
le membre le plus ancien de V'Académie, élu le 10 mai 1833,
M. le' Dr. G. H. Halphen, de VInstitut de France, a Versailles,
élu récemment (le 5 avril), et enfin M. le physicien anglais Dr. J.
P.Joule, élu le 14 avril 1873, et 2 dans la classe des Lettres,
M. le professeur et sénateur M. Amari, å Florence, et M. C.
G. Cobet, professeur en philologie å Leyde, tous deux élus
le 22 avril 1870.
Dans la séance du 5 avril, ont été élus 4 membres étran-
gers dans lå classe des Lettres, å savoir: M. le professeur
Dr. Chr. Cavallin, å Lund, M..le professeur et conseiller
imtime Dr. R. v. Jhering, å Goåttingen, M. le professeur Dr.
W. Wundt, å Leipzig, et M. le professeur et conseiller intime
Dr. E. Zeller, å Berlin, et 14 dans la classe des Sciences, å
savoir: M. le professeur Dr. A.Fr. Holmgren, å Upsal, M. le
» professeur Dr. G. Mittag-Leffler, å Stockholm, M. le pro-
fesseur norvégien Dr. S.Lie, å Leipzig, M. le professeur emer.
XII Apercu des travaux de 'Académie pendant Tannée 1889.
Dr. ViLilljeborg år Upsal,s=MItle professeur DEERE:
Nathorst, å Stockholm, M. LF. Nilson," professeurta
Académie d'agriculture, å Stockholm, M. le Dr. Fr. C.Schi-
beler, professeur en botanique, å Christiania, M. le professeur
E. D. Cope, å Philadelphie, M. le professeur O. Ch. Marsh,
åa New-Haven, M. le professeur Dr. C.Gegenbaur, å Heidel-
berg, M. le professeur Dr. R. Leuckart, å Leipzig AM Mle
professeur D. Mendeleeff, å St Pétersbourg, M. le professeur
G. Dårboux, de VInstitut de France, å Paris, et M. le Dr.
G. H. Halphen, de PFInstitut de France, chef d'escadron, å
Versailles. A la fin de Tannée, ' Académie comptait 50 membres
Ganois et 87 étrangers, dont 26 danois et 30 étrangers dans
la classe des Lettres, et 24 danois et 57 étrangers dans lå
classe des Sciences.
Daåns la séance du 28 avril ont été réélus: M. le profes-
seur Dr. H. G.Zeuthen, secrétaire et archiviste de TAcadémie
pour cinq ans, M. le professeur Dr. Vilh. Thomsen, rédac-
teur de T'Académie pour la méme période, et M. le Dr. H.
Topsøe, reviseur pour trois ans.
Dans la commission de la caisse, M. le professeur F.
Johnstrup, dont le temps d'exercice était expiré, åa été réélu
pour quatre ans. Il a également été réélu præsident de cette
commission.
La commission du dictionnaire n'åa pas préæsenté de rap-
port.
La commission des Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ
a publié la 6% et derniére livraison du 1% volume de lå 28
série, et préparé la publication du second et dernier volume,
qui contiendra les Regesta pour la période de 1536—1660.
L'Académie a, dans le courant de P'année, tenu 14 séances
ordinaires et une extraordinaire. Il y a été fåit 19 communi-
cations scientifiques, å savoir 7 par des membres de la classe
des Lettres, dont une pår un membre étranger, et 12 par des
membres de lå classe des Sciences, dont une aussi par un
membre étranger; un discours prononcé par M. le professeur
emer. Jap.Steenstrup a pris deux séances. De ces communi-
cations, deux ont été publiées dans les Mémoires de I'Académie,
tandis qwil y en a douze, dont plusicurs rédigées en Francais,
qui ont paru ou paåraitront dans le Bulletin. Des membres de
"Académie, il a en outre été publié dans les Mémoires une
Apercu des travaux de 'Acadéæmie pendant VFannée 1889. XIII
communication faite 'année derniére par M. le professeur Dr.
"C.F.Litken, de méme que deux autres de MM. les professeurs
Dr.Thiele et Chr.Bohr, également de V'année derniére, ont
påru en Francais dans le Bulletin.
Daus le courant de Vannée ont paru dans les Mémoires
de Académie, classe des Lettres, le n?4 (J. L. Ussing, In-
scription phratrique de Déceélie), le n? 5 (C.N.Starcke, Base
ihéoriquerde TEthique) et le n%6 (Alfr: Lehmann, Loi"du
discernement) du Ile volume, 6? série, et le n21 (H. Høffding,
Kecherches psychologiques) du HM volume, méme série, et,
dans la classe des Sciences, le n?8 et dernier (E. Warming,
Podostémacées Il) du IV? volume, 6 série, le n? 1 (C. F.Lutken,
Sur les baleines des genres Steno, Delphinus et Prodelphinus)
et le n?2 (H.Valentiner, Théorie des groupes finis de trans-
formaåtions) du Ve volume, méme série.
La médaille d'or de 'Académie a été décernée å M. le
Dr. Alfr. Lehmann pour sa réponse å la question de philo-
sophie, proposée en 1887: «La nature, la manifestation et
la classification des sentiments», et le prix Thott de 600 cou-
ronnes proposé pour lå question: «Les argiles mésozoiques
de Bornholm», å M. K. Rørdam.
A "la plåce de feu M. le professeur C. T. Barfoed, dont
le temps d'exercice comme membre de la direction du fonds
de Carlsberg nm'aurait expiré que le 25 septembre 1896,
"Académie a élu M. le professeur Dr. E. Warming pour le
reste de cette période. La direction a envoyé son rapport
annuel p. (14)—(24). Relativement å la sanction que S. M. le
Koi a donnée, le 3 janvier 1889, au troisigme supplément des
statnts du fonds de Carlsberg, voir le Bulletin pour Vannée
1888, p. (62). ø
(Rés. du Bull. de 'Acad. Roy. Dan. des Scienc, et des Lettr. p. 1389.)
HE kandigt FED ANT FAE NSØES Be
HEE en ns TEA] KO FUND BaNKe 2 + REDER
"SMD ORE si MÅ anne VREDE, sod kd Phu rille
SEN ANER GE TERE ET sa er Are DL
sen KEE — Porr Øe
" '
SAD BAT FÆND HER Fan for Muse ar srt SE REE
bre ner ARON SEAN Åen ate rt EDT DEER ev
er Kante ør Urne elske: used Blend
ASERNE ANE vad dab: ENT BYTTE” STYGGE
ebbe ben DE ofre øret de aen i oe
TASTE PE ARSEN ri Ser dre ns or
BRS, HO SGE REALE ASB ENTER ATT KÅR TS SEEST ACE STN NS al ERE
KAR, derinde ALLE HE Set KE uk: mag sokedlie gede
Vaurhialis 6 Nr al nl dktob; LER fi! BR BEN DOT SED sank al
NEN RAE BETTE Snesere DETTE KA Hi
ARE ERR sd NERE LN DR ARE RE" ry
j EST KS MER TT TE GERE TUD "Es UN TEY PEN MY UEED TE. ry Mg ER LT
RE ET SEER HERE HEER ETT id VÆJ ins føl
SEES TRÆET STE TET ESSEN TE ute i
EAEGD FARE HAT RESTER SAS EN ER bend d kl
vi vintialscdlekt rer BET TE PA Ireland [oa EY
ETTER TET EU DDI ARS EDEL MEN REDG SE KHAN
Sion ds der athenerne di etsn] HATE
BAREN hr (ADD SE MODE one tere HA | Arr
Hund ter oT adt- RU Hg detdberstj (kst ro
Benno uses idea ing ni vr ORG |
AOR JER: soda BY SE ET ED SNUDE BTK TTT T i Ur
TE ERSTAT ae SALT ARK RUTE KK TT ETT NS TERE SER I/ ERE?
SSDHEDSAE Del BST TREE en sed au SRGNDSEER
FSR RENT EST RES yards ala JP
ETRN | frenakgan kote aA narre SE ARE
EN
ne AAL KSLIGTA Ni ALS LYRE 73 BRET SYNET OR sa
es i i, LØ BM AJA i y FUR MT bål IT VER Te (8
LL ST NS RR HE & RANE Er Eg" CARS br NEN BE.
sen tår sø AT bo H rage Én > PAR: sir
ERR LÆØNSER AE UBMOGREE HEST ER on here skr
i LEV TNT AN PBE,
ANG an Hæ: hi FT ve M ! my 4) Ned Y gi
erset R serv AA Le + Ar BADET i BUE då v g NØ
UR TEA FUN 18 ber FØLE RU irYe GAS Av BON ask nad, Bb: nm
KE, STE SEN FYRES er DE NH SN AFARESK ir SÅ |
Up: hedt Mol omdr bb and Dr
Tillæg
til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
ESS
IT.
II.
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1889 fremlagte Skrifter.
Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1889
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Hen-
visning til foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
le
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
indsendte og i dets Møder i Aaret 1889 fremlagte Skrifter.
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
1. Maanedsoversigt. Novbr. 1888. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
+92. Aarsberetning. 1887. Bergen 1888.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
3. Bihang till Handlingar. Bd. XII Afd. 1—4. Stockholm 1888.
L/ Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
+4.. Mémoires. T. XXXVI. No. 6—11. St.-Pétersbourg 1888. Ato.
75. A. Auwers. Neue Reduction der Bradley'schen Beobachtungen 1750—
1762. Bd. III. St. Petersburz 1888. 4to!
IT” Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg.
6. 0. Struve. Observations de Poulkova. Vol. XIV. avec Suppl. I. St.-Péters-
bourg 1888. Ato.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscow.
7. Bulletin. Année 1888. 2e Série. T. Il. Nr. 3. Moscou 1888.
8. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2e Série. T. IE
1888. iste Hålfte. Moskau 1888. Tyerfolio.
Das Tifliser Plysikalische Observatorium, Tiflis.
9. J. Mielberg. Magnetische Beobachtungen. 1886—87. Tiflis 1888.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors.
10. Acta. Vol. MI—IV,. Helsingforsiæ 1886—88.
11. Meddelanden. Håfte XIV. Helsingfors 1888.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Challenger
Office, 52 Queens-Street, Edinburgh).
12. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXVIII. London 1888. 4to.
Tle British Association for the Advancement of Science, London.
153. Report of the 57th meeting, held at Manchester. 1887. London 1888.
is
” Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 14—36.
The Royal Society of London, W. (Burlington House.)
14. Proceedings. Vol. XLIV. No. 272. London 1888.
The Royal Astronomical Society, London.
15. Monthly Notices." Vol. XLIX. No.1. London 1888.
The Geological Society of London, W. (Burlington House.)
16. Quarterly Journal. Vol. XLIV. P. 4. No. 176. London 1888.
17. List of the members. 1. November 1888.
The Linnean Society, London.
18. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. III. PP. 5—6. London
1887—88. 4to.
19. Transactions. Second. Series. " Botany. "Vol. IL. P. 15. "Volk eleee
London 1887—88. 4to.
20. Journal. Zoology. Vol. XX. No. 118. — Vol. XXI. No. 130—131. —
Vol. XXII. No. 136—139. London 1887—88.
21. Journal. Botany. Vol. XXIII. No. 152—55. — Vol. XXIV. No. 159—62.
London 1887—88.
22. List of the Linnean Society. 1887—88. London 1887.
The Royal Microscopical Society, London.
23. Journal. 1888. P. 6. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
24. Iron. Vol. XXXII. Nos.8$31—33. London 1888. Fol.
The Cambridge Plilosopliical Society, Cambridge.
25. Proceedings. Vol. VI. Part 4. Cambridge 1888.
Tle Radcliffe Trustees, Oxford.
26. Radcliffe Observations 1884. Vol. XLII. Oxford 1887.
The Royal Irish Academy, Dublin.
27. Transactions. Science. Vol. XXIX. Part 3—4. Dublin 1888. 4to:
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam.
28. Programme 1888.
I/ Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles.
29. Bulletin. 4€ série. T. I. No. 10. Bruxelles 1888.
L'Observatoire Royal de Bruæelles.
30. Annuaire 1885—1888. Bruxelles 1884—87.
1. Annales. 2€ Série. Annales météorologiques. T. Il. Bruxelles 1885. 4to.
2. Annales. Nouvelle Série. Annales astronomiques. T. V. Fasc. 3. —
T. VI. Bruxelles 1885—87. 4to.
33. Bibliographie générale de I'Astronomie. T. I. 18 Partie. Bruxelles 1887.
Sehleswig-Holsteinisches Museum vaterlåndischer Alterthiimer zu Kiel.
34, H. Handelmann u. W. Splieth. Neue Mittheilungen von den Runensteinen
bei Schleswig. Kiel 1889.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
35. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1888. I—II. Leipzig 1888.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
36. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1888. Bd. IL Heft. 2.
Minchen 1888.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 37—58. g 5
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
37. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXVI. — Math.-Naturwissensch.
Classe. Bd. LIN. Wien 1887—88. Å4to.
38. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXIV, H. 2... Bd. CXV.
Wien 1887—88.
39. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. XCV. 'H.
1—5. XGVI. H. 1—5. Zweite Abth...Bd.XGV.. H.3—5. XCVI. H. 1—5.
Dritte Abth. Bd. XCV. H.1—5. XCVI. H. 1—5. Wien 1887—88.
10. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd. LXXI, 1—2, LXXII, 1. Wien 1887—88.
41. Almanach. 1887. Wien 1887.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
42. Mittheilungen. Bd. XVIIL Heft, 4, Wien 1888, 4to.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
43. Annalen. Bd. III. Nr. 3—4. Wien 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele dit Roma.
44. Bollettino. Vol. II. No. 4. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
45. Bollettino. 1888. Num.71—72. Firenze 1888.
La Societ& Entomologica Italiana, Firenze.
%6. Atti. Anno 13886 & 1887. É
47. Bullettino. Anno XX. Trim. I--IV. — Indice delle Materie nel Vol. XVIII
& XIX. Firenze 1888.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
48. Annals. Vol. XVIII.- No. 6. (Cambridge 1888.) 4to.
Tle Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
49. Bulletin. Vol. XVI. No. 2. Gambridge 1888.
50. Title & Contents to Vol. XIII. Gambridge 1886—88.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
=51. Monthly Weather Review. Sept. 1888. Washington 1888. Å4to.
The Surgeon-General's Office, U.S. Army, Washington.
"52. Index-Catalogue of the librarv. Vol. IX. Washington 1888.
The Geological Survey of India, Calcutta.
53. Memoirs. Palæontologia Indica. Series -X. Vol. IV. P.3. Series XIII.
Volk TSP? fu Galcuttayis87:0.…R ol:
54. Memoirs. Vol. XXIV. Part 1. Calcutta 1887.
55. A Manual of the Geology of India. P. IV. F. R. Mallet.. Mineralogy.
Calcutta 1887.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
56. Transactions and Proceedings. Vol. XXIIE Melbourne 1887.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney.
57. "Proceedings. Vol. X, Pi 1—4' Second Series. Vol. I. "P. 1—4. "Vol. II.
P51—4.…. Vol: IN PSIFSidneys 188588.
58. List of contributors to the first series, Vols. I—X. Sydney 1887.
6 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 59—76.
M. Léon Lallemand, Paris.
59. L. Lallemand. De Vassistance des classes rurales au XIXEe siécle.
Paris 1889.
Hr. Docent, Dr. phil. O. G. Petersen, København.
=60. 0. G. Petersen. Musaceae. — Zingiberaceae. — Cannaceae. — Maran-
taceae. (Særtryk af Engler u. Prantl. Die naturl.
Pflanzenfam. 21. Hft.).
DL, — Ueber Quernetze in Gefåssen. (Særtryk af Bot. Centralbl.
1888. : Nr. 27.)
062 == Stængelbygn. hos Eggersia buxifolia Hook. — Momenter
til Garyophyllaceernes Anatomi. (Særtryk af Bot.
Tidskr,. 16. Bd. 4.H.. 1887.)
Bergens Museum, Bergen.
63. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 12. Aarg. No.12. Bergen 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
64. Ofversigt. 1888. Årg..45. No. 9. Stockholm 1888.
The Royal Geographical Society, London.
65. Proceedings. Vol. XI. No. 1. London 1889.
The Meteorological Office, London.
" 66. ;Hourly Readings. 1885. P. IV. London 1888. 4to.
"67. Meteorological Observations at stations of the second order. 1884.
London 1888. 4to.
68. Gontributions to our knowledge of the Meteorology of the arctic regions.
P. V. London 1888. Åto.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
69. Iron. Vol. XXXIIL No. 834—35. London 1889. Fol.
Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage.
(Ved det Holl. General-Consulat i København.)
+70. Flora Batava. Afl. 283—84. Leiden. Å4to.
Kønigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin, W.
"71. Instruktion f. die Beobachter a. d. meteor. Stationen II., HEL u. IV, Ord-
nung. Berlin 1888. Å4to.
Die køn. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
72. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XIV. No. X—XIII. Leipzig 1888.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
73. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIN. Heft 3. Leipzig 1888.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
74. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XVIIL Abth: 2. — Math.-phys. Cl. Bd.
XVI. Abth. 3. Munchen 1888. 4to.
75. E. Lommel. J. v. Fraunhofer's gesammelte Schriften. Minchen 1888. 4to.
Der Nassawische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
76… Jahrbucher. Jahrg. 41. Wiesbaden 1888.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 77—98. PR
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische (resellschaft in Wien.
77. Verhandlungen. 1888. Bd. XXXVIII. Qu. 3—4. Wien 1888.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
78. American Journal of Mathematics. Vol. XI. No. 2. Baltimore 1889. 4to.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass.
79. Memoirs. Vol. XI. P.V. No.6. P.VI. No. 7. Cambridge 1887—88. 4to.
80. Proceedings. New Series. Vol. XV. P. 1. Boston 1888.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
S1. 43. Annual Report of the Director. Cambridge, Mass. 1888.
782. A. Searle. Atmospheric economy of solar radiation. (Extr. of Proc. of
the Amer. Acad.)
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
83. Annual Report. 1887—88. (Cambridge 1888.
Professor James D. and Edvard S. Dana, New Haven, Conn.
84. The American .Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Serie .
Vol. XXXVI. Nos. 213—15. New Haven 1888.
New Orleans Academy of Sciences, New Orleans.
85. Papers. 1887—88. Vol. I. No.2. New Orleans 1888.
The New York Academy of Sciences, New York.
86. Annals. Vol. IV. No. 5—8. New York 1888.
87. Transactions. Vol. VII. Nos. 3—8. New York 1887—88.
The American Geographical Society, New York.
S8r Bulletin. 1888. Vol. XX. No. 4. New York.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
89. Transactions. New Series. Vol. XVI. Part II. Philadelphia 1888. 4to.
The (Second) Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907,
Walnut Street).
790. Annual Report. 1886, i 4 parts. P. IV. with an Atlas. Harrisburg 1887.
791. Northern Anthracite Field. Atlas. P. Il. AA.
The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn.
92. Biennial Report. Session of 1889. St. Paul, Minn. 1889.
The Essex Institute, Salem, Mass.
93. Bulletin. Vol. XIX. Nos. 1—12. Salem 1887.
94. Visitors Guide to Satem. Salem 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
795. International Meteorological observations. Octbr. 1887. Washington
1888. 4to.
"96. Monthly Weather Review. Octbr. 1888. Washington 1888. 4to.
The U. 5. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D.C.
797. Monographs. Vol. XII. With an Atlas. Washington 1886. 4to.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
98. Miscellaneous Collections. Vol. XXXII—XXXIM. Washington 1888.
8 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 99—117.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
799. Annaes. T. Ill. (Obs. da passagem de Venus em 1882). Rio de Janeiro
1887. 4to.
100. Revista. Anno III. No. 11. Rio de Janeiro 1888.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokya.
101. The Calendar for the year 1888—89. Tokyo 1888.
102. Journal of the College of Science. Vol. II. P. 4. Tokyo 1888. Ååto.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
103. Transactions. Vol. I. Part 1. Melbourne 1888. 4to.
M. Adolphe Frentz, directeur, 6. Rue Gaucheret, Bruæelles- Nord.
+104. La Gazette du Brasseur. Ile Année. No. 44—46, 48—51. Bruxelles
1888.
Herr Geheimemedicinalrath, Professor, Dr. med. Franz von Leydig,
Wiirzburg, Selskabets udenl. Medlem.
105. Fr.v. Leydig. Pigmente der Hautdecke und der Iris. — Triton Helveticus
und ana agilis. (2 Separat-Abdr.) Wirzburg 1888.
Hr. Dr. pll. C. G. Joh. Petersen, København.
106. G. G. Joh. Petersen. Det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden «Hauchs»
Togter i de danske Have indenfor Skagen 1883—86. 1. Text og Atlas.
Kjøbenhavn 1889. Å4åto og Fol. i
Hr. Professor, Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl., København.
=107. Vilh. Thomsen. Rasm. Chr. Rask (1787—1887). Uebers. v. G. Appel.
(Særtryk af Beitr. z. Kunde d. indog. Spr. XIV. 1888.)
Universitets-Kvæsturen i København.
=108. Regnskabsberetninger. 1887—88. Kjøbenhavn 1888. 4åto.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
109. Maanedsoversigt. Decbr. 1888. Fol.
110. Bulletin météorologique du Nord. Décembre 1888.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
"111. Meteor. Beobachtungen. 1888. Sig. 16—17. (Dorpat 1888.) 4to.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
112. Proceedings. Vol. XLV. No. 273. London 1888.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
113. Iron. Vol. XXXIII. Nos. 836—37. London 1889. Fol.
The Royal Irish Academy, Dublin.
114. Proceedings. Ser. III. Vol. I. No. 1. Dublin 1888.
L'École Polytechmique de Delft.
115. Annales. T.IV. 1888. Livr. 3. Leide 1888. 4to.
IL; Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
116. Bulletin. 4€ série. T. Il. No. 11. Bruxelles 1888.
Der Verein fiir Natwrwissenschaft zu Braunschweig.
117. 3. Jahresbericht. 1881—32. 1882—83. Braunschweig 1883.
Tillæg I. Bogliste 1889, Nr. 118— 138. 9
Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt,
Frankfurt a. O.
118. Dr. E. Huth. Monatliche Mittheilungen. 4. Jahrg. Nr. 1—3. Frankfurt
a. Oder 1886.
Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen.
119. Sitzungsberichte. T. I. 1886. H. 1—3. Munchen 1886—87.
I Académie Royale de Serbie, Belgrade.
120. Glas. H. 1—9.. Belgrad 1887—88.
121. Godisnjak. I. 1887. Belgrad 1888.
122. Spomen. Belgråd 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
123. Bollettino. Vol. II. No. 5. Roma 1888.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
124. Bollettino. Serie IN. Vol. I. Fase. 12. Roma 1888.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
125. Bollettino. 1888. No. 9—10. Roma 1888.
La R. Accademia delle Scienze dell” Istituto di Bologna.
126. Memorie. Serie IV. T. VII Bologna 1887. Ååto.
127. Note sur VUnification du Calendrier. Bologne 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
128. Bollettino. 1889. Num. 73. Firenze 1889.
129. Indici del Bollettino. 1888. Sig. A.
130. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol.I. Fasc.8 Roma 1888.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. '
131. Mittheilungen. Bd. VIII. Heft. 3—4. Berlin 1888.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
IPS AHS Vol XXIV. Disp: 1. …(Forimo 1888-89)
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
+ 133. Anales. Seccion 22. Observaciones meteorolågicas. Anfio 1887, San
Fernando 1888. 4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
134. Bulletin. Vol. XVI. No. 3. Cambridge 1888.
The Scientific Laboratories of Denison University, Gramnville, Ohio.
135. Bulletin. Vol. I, II, p. 1—-2. IM. Granville, Ohio, 1885—88.
The American Plilosophical Society, Philadelphia.
136. Suppl. Report of the Committee app. to consider an international
language. (Dec. 1888.)
The Lick Observatory, University of California, Mt. Hamilton near San
Jose, Cal.
137. Publications, Vol. I. 1887. Sacramento 1887. 4to.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
+ 138. International Meteorological observations. Novbr. 1887. Washington
1889. 4to.
10 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 139—155.
The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.
"139. The medical and surgical history of the war of the Rebellion. Part IL.
Vol. I Washington 1888. Å4to.
Observatorio Meteorolégico-Magnético Central de México.
140. Boletin mensual. (Seccion astronomica). T. I, No. 8—10.. México
1888. 4to.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
141. Memorias.. Tomo I. Cuaderno num. 1—5, 10, 12. T. I. Cuaderno
num. 1—4. México 1887—88.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
142, Revista. Anno II No. 12. Rio de Janeiro. 1888.
Der Deutsche wissenschaftliche Verein zu Santiago de Chile.
143. Verhandlungen. Heft 2—3,5—6. Valparaiso 1886. Valdivia 1887.
Bernburg 1888.
L'Éditeur Gérant M. F. Bouriand, Paris (17, rue de Loos).
"144. La Tribune des peuples. Numéro-spécimen & No. 7. 1886. Paris (1886).
W. 4. Conklin, Ph. D. and R. S. Huidekoper, M. D., Pliladelphia (1217,
Filbert Street).
145. The Journal of comparative medicine and surgery. Vol. IX. Nr. 1.
(Philadelphia 1888.)
Hr. 4. M. F. van Mehren, Dr. plal., Prof. i sem.-orient. Filologi ved
Univ., Selsk. Medlem, København. ;
"146. A.F. Mehren. EÉtudes sur la philosophie d'Averrhoés. (Særtryk, 1889.)
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15. Piccadilly, London, W.
147. Choice portions from various old libraries. No. 94. London 1889.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania.
"148. Landkarter. Generalkart over det sydl. Norge, Bl. IX, — Topogr. Kart
over Norge,+B1:215.D;419D,220 B, 43)B; +42 A;. 48B,423 AH 15 1007854
54 D. — Kart over Kristiania Omegn, Bl. VI. i
"149, Kystkarter. Fiskekart, Varangerfjord, Bl. I—II—III.
"150. Geologiske Karter. Bl. 15 AÅ og 26C.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. '
151. Ofversigt. 1888. Årg. 45. No. 10. Stockholm 1888.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Chal-
lenger Office, 32 Queens Street, Edinburgh).
152. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology." Vol. XXIX, Texte 1—2. Plates. London 1888. A4to.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
153. Proceedings. Vol. XLV. No. 274. London 1888,
The Royal Geographical Society, London.
154. Proceedings. Vol. XI. No. 2. London 1889
The Meteorological Office, London.
155. Report to the Royal Society. 1887—88. London 1888.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 156—174., II
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
156. Iron. Vol. XXXIIL Nos.838—39. London 1889. Fol.
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh.
157. Transactions. Vol. V. P. 4. Edinburgh 1888.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
158. Verhandlungen. 1888. No.15—18. — 1889. No.1. Wien 1888—89.
åto.
Hrvatsko Arkeologiæko Druétvo, Zagreb (Agram).
159: Viestnik. Godina XI. Br. 1. UZagrebu 1889.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
160. Atti.…. Anno GGLXXXV. Serie 42. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 2.
Fasc. 6—9. Roma 1888. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
161. Bollettino. 1889. Num. 74. Firenze 1889.
162. Indici del Bollettino. 1888. Sig. B—C.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
163. Atti. Vol. XXIV. Disp.2. (Torino 1888—89.)
The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York.
KGS Tournal Vol VV. No.1. "New York. 1889.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
165. Annual Report. 1887. IV. P. 2. Washington 1887.
=166. Monthly Weather Review. Novbr. 1888. Washington 1889. Åto.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
167. Memorias. T. Il. Cuaderno num. 5. México 1888.
Bibliotheca Nacional, Rio de Janeiro.
168. J. de Saldanha da Gama. Catalogo da exposicao permanente. Rio de
Janeiro 1885.
169. Guia da exposicao permånente. Rio de Janeiro 1885.
El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof., Dr. G. Burmeister, Dir.).
170. Anales. Entrega XV. Buenos Aires 1888. 4to.
The Government Observatory, Madras.
171. N. R. Pogson. Observations of the fixed stars måde 1865—67. Madras
1888. 4to. (Fol.)
S. A. Mgr. le Prince Albert de Monaco, secrétariat du Prince, 16 rue
St.-Gwillaume, Paris.
"172. GCampagnes scientifiques du Yacht Monégasque THirondelle; 9 extraits
des Comptes rendus, 1885—1888, 4to.
Miss Marie A. Brown, 144 Monroe St., Cliicago.
173. Leif Erikson. The official organ of the Norse Discovery Cause. Vol. I.
No. 1. Chicago 1889. Fol. i
M. W. Dållen (L'observatoire Central Nicolas), St.-Pétersbourg.
174. W. Dållen. Stern-Ephemeriden auf das Jahr 1889. St.-Petersburg 1888.
19 Tillæg 1. Bogliste 1889. Nr. 175—196.
Hr. Professor, Dr. jur. Joh. C. H. R. Steenstrup, Selsk. Medl., København.
+175. Joh. Steenstrup. Historieskrivningen i Danmark i det 19de Aarh. —
Festskrift udg. af den danske hist. Forening i Anl. af dens halv-
hundredaarige Bestaaen. Kjøbenhavn 1889.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
176. Maanedsoversigt. Jan. 1889. Fol.
177. Bulletin météorologique du Nord. Janv. 1889. Med Titelblad.
Bergens Museum, Bergen.
178., Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No. 1. Bergen 1889.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem.
+179. Skrifter. 1886—87. Throndhjem 1888.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
180. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No.1. Stockholm 1889.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
181. Proceedings. Vol. XLV. No.275. London 1889.
The Royal Astronomical Society, London.
182. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 3. London 1889.
The Meteorological Office, London.
183. Hourly Readings. 1886. P. 1. London 1889. åto.
7 184. Weekly Weather Report. Vol. V. Nos: 39—52. App. 5—24.. Title &
Register to V. London 1888. 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
185. Journal. 1388. .P. 6a.. —.1889.. P. 1... London. 1888—89.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
186. Iron. Vol. XXXIII. Nos.840—841. London 1889. Eol.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds.
187. Proceedings. New Series. Vol. Xl. Part 1. Pag. 1—138. Halifax 1889.
The Royal Irish Academy, Dublin.
188. Transactions. Science. Vol. XXIX. Part 5. Dublin 1889. 4to.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
189. Vierteljahrsschrift. Jabrg. XXIIL Heft. 4. Leipzig 1888.
Das Directorium des Germamischen Nationalmuseums in Niirnberg.
190. Anzeiger. Jahrg. 1888. Bd. II. H. 2. Nurnberg 1888.
191. Mitteilungen. Jahrg. 1888. Bd. Il. H. 2. Nurnberg 1888.
192. Katalog der deutschen Kupferstiche des XV. Jahrh. Nurnberg 1888.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
193. Bollettino. Serie I. Vol. IL Fase. 1. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
194. Bollettino. 1889. Num. 75. Firenze 1889.
195. Indici del Bollettino. 1888. Sig. D—E.
I Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
196. Rendiconto. Serie 22. Vol. II. Fasc. 1—12. Napoli 1888. A4to.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 197—212. 13
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
197. Atti. Vol. XXIV. Disp. 3. (Torino 1888—89.) (Titolo di Vol. XXIV &
Elenco. Torino 1889.)
Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona.
198. L. Clariana y Ricart. Memoria inaugural. Barcelona 1889.
The American Geographical Society, New York.
199. Bulletin. 1888. Vol. XX. Suppl. New York.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
200. Bulletin. No. 5—8. "(Washington 1888.) Åto.
Real Colegio de Belen, Habana.
"201. Observaciones magnéticas y meteoroldgicas. 1886. 4. Trimestre.
Habana 1888. Folio.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"202. Registers of original observations. Jan.—July 1888. Folio.
Herr (rehermemedicinalrath, Professor, Dr. med. Franz von Leydig,
Wiirzburg, Selskabets udenl. Medlem.
"203. Fr. v. Leydig. Ueber Argulus foliaceus.… Neue Mittheilung. — Das
Parietalorgan der Reptilien und Amphibien kein Sinneswerkzeug.
(2 Separat-Abdr.)
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
204. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 12.2. Stockholm 1889. 4to.
M. Félix Plateau, professeur & Vumniversité de Gand.
1205. F. Plateau. Recherches expérimentales sur la vision chez les arthropodes.
i—5. partie. Bruxelles 1888.
M. Alfr. Preudhomme de Borre, Conservateur au Musée r. Vhist. nat. de
Belgique, Bruæelles.
206. Preudhomme de Borre. Répertoire alphabétique des noms spéc. dans
la sous-fam. des Libellulines. Bruxelles 1889.
Hr. Dr. Fr. Tesar, Prag.
207. Fr. Tesar. Analysis gravitatis terrestris. V Praze 1888. 4to.” (5 Expl.)
Generalstabens topografiske Afdeling, København.
208. Atlasbladene: Bælum, Testrup, Møborg, Torsminde i 1.40,000, i Sort.
1889.
Det Danske Meteorologiske Institut, Røbenhavn.
209. Aarbog for 1885, IL. 1886, I & HE. 1887, I & II Kjøbenhavn 1886—88.
Fol.
Bergens Museum, Bergen.
210. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No.2. Bergen 1889.
The Royal Geographical Society, London.
211. Proceedings. .V01..XI., No. 3. London. 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E.C
212. Iron. Vol: XXXIII. Nos: 842—43. London 1889. -Fol.
14 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 213—232.
Die Naturforschende Gesellschaft im Ziirich.
213. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXIII. Heft 2. Zurich 1888.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen
in Greifswald.
214. Mittheilungen. Jahrg. XX. Berlin 1889.
Die Kaiserl. Leopoldimisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S.
215. Leopoldina. Heft XXIV. Jahrg. 1888. Halle 1888. 4tøo.
216. Nova Acta. Vol. LIL. Halle 1888. 4to.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
217. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXIII. H. 1. Jena 1888.
=
Die k. k. (Geologische Reichsanstalt, Wien.
218. Verhandlungen. 1889. No.2. Wien 1889. A4to.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
219. Atti. Anno CCLXXXV. Serie 423, Rendiconti. Vol. IV. Semestre 2.
Fasc. 10. Roma 1888. Å4to.
IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
220. Bollettino. 1888. No. 11—12. Roma 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
221. Bollettino. 1889. Num. 76. Firenze 1889.
222. Indici del Bollettino. 1888. Sig. F.
La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa.
223. Atti. Processi verbali. Vol. VI. P. 141—188.
La Reale Accademia delle Scienze di Torimo.
224. Atti. Vol. XXIV. Disp. 4—5. (Torino 188$8— 89.)
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
225. Atti. Serie VI. T. V: Disp. 10: — TEVI 'Disp:1—9: Venezial886—88:
La Sociedad gg Geogr. y Estadistica de la Republica Mexicana, México.
226. Bolétin. IV época. T. I. Nos. 3—4. México 1888.
Het Bataviaasch Genootschap van SNE en Wetenschappen, Batavia.
2927. Notulen. Deel XXVI. 1888. Afl. 2. Batavia 1888.
228. Tijdschrift voor Indische Taal-, een en Volkenkunde. Deel XXXII.
Afl. 4. Batavia 1888.
229. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel V. Batavia en
"sHage 1888.
The Geological Survey of India, Calcutta.
230. Records. Vol. XXI. P. 4. Calcutta 1888.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
231. Registers of original observations. Aug.— Sept. "1888. Folio.
S. A. le Prince Roland Bonaparte, Cours la Reine 22, Paris.
232. R. Bonaparte. Note on the Lapps of Finmark. Paris 1886. — La
Nouvelle-Guinée, Ille Notice, Le fleuve Augusta. Paris 1887. — La
Nouvelle-Guinée, IVe Notice, Le golfe Huon. Paris 1888. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 233—2350. 15
J. A. Steins Buch- und Kunsthandlung, Th. Scliiener, Karlstrasse,
Niirnberg.
233. L. Einstein. Weltsprachliche Zeit- und Streitfragen. I. Volapuk u,
Lingvo internacia. Nurnberg 1889,
Herr Dr. G. Krause in Cøthen.
234. Chemiker-Zeitung. Jahrg. XII. No. 18. CGoåthen 1889. 4to.
Hr. Professor Dr. T. N. Thiele, Selsk. Medlem, København.
"235. T.N. Thiele. Forelæsninger over Almindelig Iagttagelseslære. Kjøben-
havn 1889. Å4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, KRøbenhavn.
236. Bulletin météorologique du Nord. Février 1889.
I'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
237. Annalen. 1887. Theil II. St. Petersburg 1888. 4to.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
238. Proceedings. Vol. XLV. No. 276. London 1889.
Tle Royal Astronomical Society, London.
239. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 4. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
240. Iron. Vol. XXXIII. Nos.844—45. London 1889. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
241. Transactions.. Vol. XIV. Part 3. Gambridge 1889. 4to.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen
ten Utrecht.
242. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1888. Utrecht
1888.
243. Åanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1888.
Utreeht s. a.
La Société Botanique de France, Paris.
244. Bulletin. T. XXXV. Gomptes rendus des Séances, 5. Paris 1889.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel.
245: Schriften Bd. VIL. H..2… Kiel 1889.
Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
246. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XV. Nr.I—II. Leipzig 1889.
247. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1888. III—IV. — Math.-Phys. Classe.
1888. I—II. -Leipzig 1889.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
2485. Annalen. Bd.IV. Nr. 1. Wien 1889.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
249. Listy Chemické. Rocnik XIII. Cislo 1—5. V.-Praze 1888—89.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
2500 Bolletfino: Vol: ITS No: 6. Vol. EFV Nos 1. Roma 1888—89.
16 Tillæg I. Bogliste-1889. Nr. 2531—270.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
251. Bollettino. Serie IL. Vol. IL Fasc. 2. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
252. Bollettino. 1889. -Num. 77. Firenze 1889.
253. Indici del Bollettino. 1888. Sig. G.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
254. Atti. Adunanza pubblica del 2. di Dicembre 1888. Firenze 1889.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
255. Circulars. Vol. VII. No. 66—67. — VIII. No. 68. 1888. 4to.
256. American Journal of Mathematics. Vol. X. No. 4. Vol. XI. No. 1.
Baltimore 1888. 4to.
do
57. American Chemical Journal. Vol. X. No. 4—6. Baltimore 1888.
258. American Journal of Philology. Vol. IX. No. 2—3. Baltimore 1888.
259. Studies in Hist. and Polit. Science. VII. Series. TIT. Baltimore 1889.
260. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 4. Johns Hopkins
Univ. 1888.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
261. The American Journal of Science (Establ. bv B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVI. No. 216. — XXXVIII. Nos. 217—18. New Haven 1888—89.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
262. Proceedings. Vol. XXV. No. 128. Philadelphia 1888.
7263. Suppl. Report of the Committee app. to cons. an international language.
(Dec. 1888). — Rules and regulations of the Magellanic Premium, —
Rules and regulations of the Henry M. Phillips" Prize Essay Fund. (1888.)
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907 Walnut
Street).
"264. Eastern Middle Anthracite Field. Atlas. P. Il AA.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
” 265. Monthly Weather Review. Decbr. 1888. Washington 1889. 4to.
The Smithsonian Institution, Washington.
1266. Report upon International Exchanges. 1887—88. Washington 1889.
Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia.
"267. Observations. Vol. VIN & X. Batavia 1888. A4to.
"268. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. IX. 1887. Batavia
1888.
M. le Marquis Hiie de Caligny, correspondant de VInstitut de France,
18. rue de VOrangerie, Versailles.
269. J.-A Hue de Caligny. Mémoires inédits sur la milice des: Romains et
celle des Francais. Turin 1868.
M. Léon Lallemand, Paris. É
270. L. Lallemand. De V'Organisation du travail dans les prisons cellulaires
Belges. Paris 1889. (3 Expl.)
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 271—289. 7
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
271. Maanedsoversigt. Febr. 1889. Fol.
Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn-
land, København.
272. Meddelelser om Grønland. Hefte 9 og 10 (Text og Tavler). Kjøben-
havn 1888—89.
Bergens Museum, Bergen.
273. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No.3. Bergen 1889.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
274. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No. 2. Stockholm 1889.
La Commission Impériale Archéologique a St.-Pétersbowrg.
275. Matériaux pour servir å I'archéologie de la Russie. No. 3. Antiquités
Sibériennes. T. I. Livr. 1. St.-Pétersbourg 1888. 4to.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
276. Proceedings. Vol. XLV. No.277. London 1889.
The Royal Astronomical Society, London.
277. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 5. London 1889.
The Royal Geographical Society, London.
278. Proceedings. Vol. XI. No. 4. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London, E. C.
279. Vol. XXXIII. Nos. 846—48. London 1889. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
280. Proceedings. Vol. VI. Part 5. Gambridge 1889.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh.
281. Journal. Third Series. No. V Edinburgh 1888.
I" Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
282. Bulletin. 48 série. T. Ill. No. 1—-2. Bruxelles 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
283. Societas entomologica. Organ fir den Verein. IV. Jahrg. No. 1.
1. April 1889.
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
284. Sitzungsberichte. 1888. XXXVIII—LII. M. Titel u. Reg. Berlin 1888.
Das køn. Christianewum, Altona.
285. Ubersicht iber die Geschichte des Christianeums. Festschrift zur Feier
des 150jåhrigen Bestehens der Anstalt. Altona 1888. 4to.
Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen.
=286. Nachrichten. 1888. Goåttingen 1888.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
287. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LXI. H.1—4. Halle a. S. 1888.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften.
288. Sitzungsberichte. = Philos.-philol.-hist. Cl. 1888. Bd. II. Heft 3. —
Math.-phys. Cl. 1888. Heft 3. Munchen 1889.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
289. Verhandlungen. 1889. No. 3. Wien 1889.' 4to.
18 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 290—310
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
290. Atti: Anno CCLXXXV. Serie 42. Rendiconti. Vol. IV. Semestre 2
Fasc. 11—12. Roma 1888. Åto.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
291. Bollettino. Serie III Vol. M. Fasc. 3. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
292. Bollettino. 1889. Num.78. Firenze 1889.
293. Indici del Bollettino. 1888. Sig. H.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
294. Atti. Vol. XXIV. Disp. 6—7. (Torino 1888—89.)
The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio
295. Bulletin. Vol. IV p. 1—2. Granville, Ohio, 1888.
The American Geographical Society, New York.
296. Bulletin: 1889: Vol. XXL NO0: 1. New York:
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
297. Proceedings. 1888. Part III. Philadelphia 1888.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
298. Bulletin. No. 8, Second Edition. (Washington 1888.) Aåto.
The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D. C.
299. Mineral Resources of the U. S. 1887. Washington 1888.
300. Bulletin. No. 40—47. Washington 1887—88.
La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.
301. Memorias. T. Il. Guaderno num. 6. México 1888.
The Geological Survey of India, Calcutta.
302. Records. Vol. XXII. P. 1. Calcutta 1889.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
"303. Registers of original observations. Octbr.—Dcbr. 1888. Folio.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
304. New Tables in Trigonometry. åto. (6 Expl.)
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
305. Maanedsoversigt. Marts 1889. Fol.
306. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1889.
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund.
> 307.….Acta Universitatis Lundensis. T. XXIV. (I—II. Afd.) 1887 — 88.
Lund 1887—88. ÅAto.
" 308. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goåteborg.
Accessions-Katalog 3. 1888. Stockholm 1889.
Societas pro Fauna et Flora Fenmnica, Helsingfors.
309. Acta. Vol. V. P. 1. Helsingforsiæ 1888.
310. Hj. Hjelt. Notæ conspectus floræ fennicæ. Helsingforsiæ 1888.
Tillæg I. Bogliste 1889 Nr. 311—331. 19
The Royal Microscopical Society, London.
311. Journal. 1889. P. 2. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
312. Iron. Vol. XXXIII. Nos. 849—50. London 1889. Fol.
The Royal College of Physicians, Edinburgh.
313. Reports from the Laboratory. Vol. I. Edinburgh and London 1889.
Het Plwysiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht.
314. Onderzoekingen. Derde Reeks. Vol. XI. Utrecht 1889.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
315. Bulletin. 4e série. T. IIEL No. 3. Bruxelles 1889.
Die Gesellschaft fitr Sehlesw.-Holst.-Lawuenb. Geschichte, Kiel.
7316. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. II. Lief. 6... Hamburg
und Leipzig 1888. 4to.
317. Zeitschrift. Bd. XVII. H. 1—2. Kiel 1888.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
318. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd XV. Nr. III—IV. Leipzig
1889.
Die Åstronomische (Gesellschaft in Leipzig.
319. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIV. Heft. 1. Leipzig 1889.
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste.
320. Bollettino. Vol. XI. Trieste 1889.
Hrvatsko Arkeologiæko Druzætvo, Zagreb (Agram).
321." Viestnik. Godina XI. Br. 2. U Zagrebu 1889.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
322. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 423. Rendiconti. Vol. V. Semestre 1
Fasc. 1—3. Roma 1889. Å4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
323. Bollettino. Serie III. Vol. IM. Fasc. 4. Roma 1889.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
324. Bollettino. 1889. No. 1—2. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
325. Bollettino. 1889. Num. 79—80. Firenze 1889.
326. Indici del Bollettino. 1888. Sig. I—J.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze.
327. Archivio. Vol. XVIII. Fasc. 3... Firenze 1888.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
$28S 0 Atti.… Serie; VI. T. VI. Dis. 10. T. VIL Disp. 1—?2.. Venezia 1887—89.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
329. Third Annual Report of the photogr. study of stellar spectra. Cambridge
1889. Å4to.
330. Annals. Vol. XVIIL No. 7. (Cambridge 1888.) Å4to.
The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York.
Jat eJournal” Vol:.V.-N0..2.. New York.4889:
DYN Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 332—351.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
332. Monthly Weather Review. Jan. 1889. Washington 1889. 4to.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
333. Revista. Anno IV. No. 1—3. Rio de Janeiro 1889.
Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn-
land, København.
334. Meddelelser om Grønland. Hefte 3. Forts. II og H. 8. Kjøbenhavn
1888—89.
Bergens Museum, Bergen.
335. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No. 4. Bergen 1889.
> 336. A. L. Lorange. Den yngre Jernalders Sværd. Udg. ved Ch. Delgobe.
Bergen 1889. Å4to.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
337. Månadsblad. Årg. XVI. 1887. Stockholm 1889. i
I/ Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"338. Mémoires. T. XXXVI. No. 12—-13. St.-Pétersbourg 1888—89. 4to.
+ 339. Bulletin. T. XXXIII. Nouv. Série I. No. 1. St.-Pétersbourg 1889.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
+ 340. Meteor. Beobachtungen. 1888. Sig. 189—19. (Dorpat 1888.) 4to.
"341. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regen-
stationen. 1887. Dorpat 1889. 4to.
La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors.
"342. Journal. V—VI. Helsingisså 1889.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
343. Quarterly Journal. Vol. XLII P..2. No0.170. London 18387:
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
344. Iron. Vol. XXXIIL Nos.851—52. London 1889. Fol.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
345. Archives Néerlandaises. T. XXIII. Livr. 2. Harlem 1889.
Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen.
346. XXVlIer Bericht. Giessen 1889.
Das kon. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart.
347. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. XI. Heft. 1—4. Stuttgart
1888—89.
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
348. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LIV. Wien 1888. Ååto.
349. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. GCXVI. — Math.-Naturwiss.
Classe. Erste Abth. Bd. XGVII. H. 1—5. Zweite Abth. a—b. Bd.
XCVII. H. 1—7. Dritte Abth. Bd. XCVIL H. 1—6. Wien 1888.
350. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd. LXXII, 2. LXXIII, 1—2. Wien 1888.
351. Almanach. 1888. Wien 1888.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 352—370. 91
Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien.
352. Jahrbuch. 1888. Bd. XXXVIII. Heft. 4. Wien 1889. 4to.
353. Verhandlungen. 1889. No. 4—6. Wien 1889. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
354. Bollettino. Vol. IV. No. 2. Roma 1889. — Titolo di Vol. I. 1888.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
"355. Indici del Bollettino. 1888. Tavola sinottica e Titolo.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
356." Atti. Vol. XXIV. Disp. 8—10. "(Torino 1888—89:)
L'Øsservatorio della regia Umiversita di Torino.
357. Bollettino. Parte meteorologica. Anno XXII. 1887. Torino 1889.
Tverfol.
La Real Academia de Ciencias, Madrid.
358. Anuario 1889. Madrid 1889.
Tle Boston Society of Natural History, Boston.
359. Proceedings. Vol. XXIII. P. 3—4. Boston 1888. åto
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
360. Annals: - Vol. XVIIL.. No: 8. 4tol
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
361. The American Journal of Science (Etabl. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVII. Nos. 219—20. New Haven 1889.
The Academy of Science of St. Lowis, Mo.
362. Transactions. Vol. V. No. 1—2. St. Louis 1888.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C.
7363. Monthly Weather Review. Febr. 1889. Washington 1889. 4to.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
364. Notulen. Deel XXVI. 1888. Afl. 3. Batavia 1888.
5. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXI.
Afl. 5. Batavia 1889.
366. Algemeen Reglement. Batavia 1889.
S. A. Msgr. le Prince Albert de Monaco, secrétariat du Prince, 16 Rue
St. Guillaume, Paris.
367. S. A. le Prince Albert. Le dynamométre å ressorts emboités (Extrait,
1889). — Poissons Lune. (Extrait, 1889). Paris 1889.
M. le Professeur et Sénateur Michel Amari, Florence, Selsk. udenl. Medl.
368. M. Amari. Biblioteca Arabo-Sicula. Appendice Torino 1889.
Senor Ad. Ernst, catedratico de historia natwral en la Universidad de
Caråcas. '
369. A. Ernst. On the etymology of the word Tobacco. (Extr. 1889.)
M. le Professeur Émile Sclwwoerer, Colmar (Alsace).
370. E. Schwoerer. Le milieu interstellaire et la physique moderne. Paris
1889. (Extrait.)
DI Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 371—391.
Færd
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
371. Maanedsoversigt. April, Maj 1889. Fol.
372. Bulletin météorologique du Nord. Avril, Mai 1889.
Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København.
373. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1888. (1889, 2 Expl.)
Det kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania.
374. C.Fearnley u. H. Geelmuyden. Zonenbeobachtungen der Sterne zwischen
64950 und 70910 nørdl. Dekl. Christiania 1888. Å4to.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania.
7375. Jahrbuch. 1887. Christiania 1889. 4to.
Bergens Museum, Bergen.
376. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No.5. Bergen 1889.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
377. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No 3—4.. Stockholm 1889.
Universitetets Observatorium i Upsala.
=378. Bulletin mensuel. Vol. XX. Année 1888. Upsal 1888—89. 4to.
I Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"379. Mémoires. T. XXXVI. No. 14—16. St.-Pétersbourg 1889. 4to.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
380. Bulletin. Année 1888. 2e Série, T. Il. Nr. 4, Moscou 1889.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Chal-
lenger Office, 32 Queens Street, Edinburgh).
381. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXX, Texte & Plates, XXXI. London 1889.
åto.
Tle Royal Society of London, W. (Burlington House).
382. Proceedings. Vol. XLV. No. 278—79. London 1889.
The Royal Astronomical Society, London.
383. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 6—7. London 1889.
The Royal Geographical Society, London.
384. Proceedings. Vol. XI. No. 5—6. London 1889.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
385. Quarterly Journal. Vol. XLV. P. 1. No.177. London 1889.
The Meteorological Office, London.
"386. Hourly Readings. 1886. P. II—IIL London 1889. 4to.
387. Quarterly Weather Report. New Series. 1879. Part IV. London 1889.
åto.
"388. Weekly Weather, Report. Vol. VI. Nos. 1—18. — Summary... 1889.
Jan. — Appendix. p. 1—2. London 1889. 4to.
The Royal Microscopical Society, London.
389. Journal. 1889. Part 3. London 1889.
The Zoological Society of London.
390 Transactions. Vol. XII. Part 8. London 1889. 4to.
391. Proceedings. 1888. P. IV. London 1889.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 392—411. 9:
NSA
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
392. Iron. Vol. XXXIII. Nos.853—59. London 1889. Fol.
The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester.
393. Memoirs and Proceedings. Fourth Series, Vol. I. Manchester 1888,
L'Éecole Polytechmique de Delft.
394. Annales. T. IV. 1888. Livr. 4. Leide 1888. 4to.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
395. Bulletin. 4€ série. T. II. No 4—5. Bruxelles 1889.
Der internationale Entomologenverein, Zitrich-Hottingen.
396. Societas entomologica. Organ fir den Verein. IV. Jahrg. No. 2—7.
1889.
Die kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
397. Sitzungsberichte. 1889. I—XXI. Berlin 1889.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen.
398. Abhandlungen. Bd. X. H.3. Bremen 1889.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.
399. Schriften. Neue Folge. Bd. VII. Heft 2, Danzig 1889.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
400. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LXI. H., 5—6. Halle a.S. 1888.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
401. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XXIII. H. 2—3. Jena 1889.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
402. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XV. No. V—-VI. Leipzig 1889.
403. Berichte. Math.-phys. Classe. 1889. I. Leipzig 1889.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
404. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIV. Heft 2. Leipzig 1889.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
405. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1889. Heft 1. — Math.-
phys. Cl. 1889. Heft 1. Minchen 1889,
æ=.
Die Gesellschaft fir Morphologie und Physiologie in Miinchen.
406. Sitzungsberichte. T. I, NI & IV. Minchen 1885—89.
S
Anthropologische Gesellschaft in Wien.
407. Mittheilungen. Bd. XIX. Heft. 1—2. Wien 1889. 4to.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
408. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 1.
Fasc. 4—5. Roma 1889. Åto.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
409. Bollettino. Serie III. Vol. IE Fasc.5. Roma 1889.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
410. Bollettino. 1889. No. 3—4. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
411. Bollettino. 1889, Num. 81—84. Firenze 1889.
24: Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 412—432.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.
412. Mittheilungen. Bd. IX. Heft. 1. Berlin 1889.
La Societa Toscana di Scienze natural, Pisa.
113. Atti. Processi verbali. Vol. VI. P. 189—210.
414. Alla Memoria del prof. G. Meneghini. Pisa 1889.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
415. Atti. Vol. XXIV. Disp. 11—12. (Torino 1888—-89.)
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
116. Bulletin. Vol. XVI. No. 4. — Vol. XVII, No. 3. Cambridge 1889.
The National Academy of Sciences, Washington.
117. Memoirs. Vol. IV. P. 1. Washington 1888. Å4to.
The Smithsomian Institution, Washington, D. C.
118. Report of S. P. Langley, Secretary. 1887—88. Washington 1888.
The Canadian Institute, Toronto.
419. Annual Report. Session 1887—88. Toronto 1889.
420. Proceedings. Series III. Vol. VI. Fasc. 2. Toronto 1889.
Observatorio Meteorolégico-Magnético Central de México.
421. Boletin -mensual. (Seccion astronomica.): T. I. No. 11—12.&- Supl.
México 1888. 4to.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
422. Memorias. T. Il. Cuaderno num. 7. México 1889.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala.
123. Informe. 1888. Guatemala (1889.)
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
124. Revista. Anno IV. No. 4. Rio de Janeiro 1889.
Tle Geological Survey of India, Calcutta.
425. Records. Vol. XXII. P, 2. Calcutta 1889.
The Meteorological Report to the Government of India, Calcutta.
+426. Report. 1887. Calcutta 1889. 4to.
"427. Meteorolog. Observations recorded at seven stations in India in 1888,
Calcutta 1889. (Titel og Indledn. til «Registers».)
"428. Indian Meteorological Memoirs. Vol. III, P. 3—4. — Vol. IV. P, 5—6.
Calcutta 1888—89. 4to.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
429. Journal of the College of Science. Vol. II. P. 5. Tåkyd 1889. 4to.
S. A. Msgr. le Prince Albert de Monaco; secrétariat du Prince, 16 Rue
St. Guillaume, Paris.
"430. S. A. le Prince Albert. Sur les courants superficiels de 1'Atlantique
Nord. (Extrait, 1889.) 4to.
Mr. Lawrence Sluter Benson, New York (25. Bond Street).
"431. L. Sl. Benson. Experimentum crucis. 4to. (6 Expl.)
M. Lic. Eustaquio Buelna, magistrado de la suprema corte, miembro de
la Soc. Mex. de Geogr. y Estad., México.
432. E. Buelna. Constitucion de la atmåsfera. México 1889.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 433—449.
vw
Gr
Hr. Professor Dr. Kr. Erslev, Selsk. Medlem, København.
+ 433. Kr. Erslev. Unionsbrevet fra Kalmarmødet 1397. Kjøbenhavn 1889.
(Særtryk.)
M. Adolphe Frentz, Directeur, 6. rue Gaucheret, Bruxelles- Nord.
434. La Gazette du Brasseur. 2e Année. No. 47. Septbr. 1888. 4to.
M. Gauthier - Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands-
— Augustins 55).
435. Bulletin des publications nouvelles. Année 1888. 3—4. Trimestre.
Paris 1889.
Hr. Cand. mag. Eilert Løseth (kgl. Universitets-Bibliothek), Kristiania.
>436. E.Løseth. Tristranromanens gammelfranske prosahaandskrifter i Pariser-
nationalbibliotheket. Kristiania 1888.
Herr Dr. Julius Naue i Miinchen.
437. Pråhistorische Blåtter. 1889. Nr. 1. Munchen 1889.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
438. Choice portions from libraries of eminent naturalists. No. 97. London
1889.
Herr Professor, Dr. Joh. Schmidt, Selsk. udenl. Medl., Berlin.
439. J. Schmidt. Die Pluralbildungen der Indogermanischen Neutra. Weimar
1889.
M. Carlo Arrigo Ulrichs & Aquila degli Abruzzi.
440. Alaudaåe. Journal latin internationale périodique. 1889. 1—2. Aquila
1889.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
441. Maanedsoversigt. Juni 1889. Fol.
442. Bulletin météorologique du Nord. Juin, Juillet 1889.
443. Observations internationales polaires. 1882— 83. — Expédition Danoise.
Observations faites å Godthaab sous la direction de A. Paulsen. T. Il.
Livr. 1—2. Copenhague 1886—89. Å4to.
Bergens Museum, Bergen.
444. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No. 6—8. Bergen 1889.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
445. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No. 5. Stockholm 1889.
La Direction du jardin Impérial de Botanique åa St.-Pétersbourg.
446. Acta. T. %X. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1889.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
447. Bulletin. Année 1889. 2€ Série. T. II. Nr. 1. Moscou 1889.
448. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2e Série. T. Il.
1888. 2te Hålfte. Moskau 1889. Tverfolio. :
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
449. Proceedings. Vol. XLVI. No. 280—81. London 1889.
96 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 450—570
The Royal Astronomical Society, London
450. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 8. London 1889.
The Royal Geographical Society, London.
451. Proceedings. Vol. XI. No. 7—8. London 1889.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
452. Quarterly Journal. Vol. XLV. P. 2. No. 178. London 1889.
The Zoological Society of London.
453. Proceedings. 1889. P. I. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
454. Iron. Vol. XXXIV. No. 860—67. London 1889. Fol.
The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
455. Journal. New Ser. No. 1. London 1889.
The Royal Plwysical Society, Edinburgh.
456. Proceedings. Session 1887—88. Vol. IX. P. 3. Edinburgh 1888.
The Royal Irish Academy, Dublin.
457. Transactions. Vol. XXIX. Part 6—11. Dublin 1889. 4to.
we Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
458. Archives Néerlandaises. T. XXIII. Livr. 3—4. Harlem 1889.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
459. Archives du Musée Teyler. Sér. IN. Vol. III. Partie 3. Haarlem 1889.
åto.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituwut te Utrecht.
460. Jaarboek. 1879. Deel ll. 1888. Deel I. Utrecht 1889. Fol. obl.
I Académie "Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de
Belgique, Bruwelles.
'
461. Mémoires couronnés. T. XLIX." Bruxelles 1888. 4to.
462. Mémoires. T. XLVII. Bruxelles 1889. å4to.
463. Mémoires couronnés. Coll. in 8”. T. XL—XLIL. Bruxelles 1887—89.
464. Bulletins. 3 Série. T. XIIIM— XVI. Bruxelles 1887—8S8.
465. AÅAnnuaire. 1888—1889. Bruxelles 1888—89.
466. Biographie nationale." T: IX. Faåsc. 3. OT. X."”Fasc. 1—277 Bruxelles
1886—89.
467. Collection de Documents inédits. Relations politiques des Pays-Bas
et de V'Angleterre. T. VI—VII. — Cartulaire des comtes de Hainaut.
T. IV. — Correspondance du Cardinal de Granvelle. T, VI. — Histoire
des Troubles des Pays-Bas. T. II. — Table chron. des Chartes et
Diplåmes imprimés. T. VIL Introduction. Bruxelles 1887—89. Å4to.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
468. Bulletin. 4€ Série. -T. I. No. 6. Bruxelles 1889.
I'Observatoire de Montsouris (Gauthier-Villars, Quai des Grands-
Augustins 55), Paris.
469. Annuaire (Méætéorologie pp.) 1889. Paris.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
470. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIV. No. 99. Lausanne 1889.
Tillæg ]. Bogliste 1889. Nr. 471—490. PAT I
Die Naturforschende (Gesellschaft in LZiirich.
471. Vierteljahrschrift. Jabrg XXXI Heft 3—4. Zurich 1888.
Der internationale Entomologenverein, Zitrich-Hottingen.
472. Societas entomologica. Organ får den Verein. IV. Jahrg. No. $S—10
1889,
Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W.
= 473. Meteorologische Beobachtungen. 1887. Berlin 1889. 4tø.
Die Physikalische (Gesellschaft zu Berlin.
474. Verhandlungen. 1888. VII. Jahrg. Berlin 1889.
Die historische Gesellschaft des KCiinstlervereins, Bremen.
475. W. v. Bippen. Seeversicherung und Seeraub eines hansischen Kauf-
manns. Bremen 1889, 4to.
Die Physikalisch-medicinische Societåt zu Erlangen.
476. Sitzungsberichte. 1888. Munchen 1889.
Der Naturwissenschaftliche Verein fivr Sachsen u. Thiiringen in Halle a'S.
477. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXII. H. 1. Halle a.S. 1889.
Sehleswig-Holsteimisches Museum vaterlåndischer Alterthiimer zu Kiel.
478. H. Handelmann. Der Krinkberg bei Schenefeld und die holsteinischen
Silberfunde. Kiel 1890.
Die køn. Séåichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
479. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1889. I. Leipzig 1889.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
480. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIV. Heft 3. Leipzig 1889.
Die Fiirstlich Jablonowskw'sche (tesellschaft, Leipzig.
481. Jahresbericht. Leipzig 1889.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
482. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1889. H. 2. Munchen
1889.
Die Gesellschaft fiiér Morphologie und Physiologie in Miinchen.
483. Sitzungsberichte. T. V. H. 1. Munchen 1889.
Die Plwsikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
484. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXI. Worzburg 1889.
485. Sitzungsberichte. 1888. Wurzburg 1888.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
486. Verhandlungen. 1889. No. 7—9. Wien 1889. 4to.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
487. Verhandlungen. 1889. Bd. XXXIX. Qu. 1—2. Wien 1889.
Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
488. Abhandlungen. 7te Folge. Philos.-hist.-philol. Cl. Bd. 1—II. — Math.-
naturw. Cl. Bd. I—II. Prag 1886—88. 4to.
489. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Cl. 1885—88. — Math.-naturw
Cl. 1885—88. Prag 1886—89.
"490. Jahresbericht. 1885—88. Prag 1886—89.
28 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 491—508.
Jubilejni fond pro vædeckou literaturu éeskou, Praha (Prag).
491. Fr. Vejdovsky. Zråni, oplozeni a ryhovåni vajiæka (Æggets Modning,
Befrugtning og Deling; Skrifter belønnede med det kgl. bøhmiske
Videnskabernes Selskabs Jubilæumspris Nr. 1. Cechisk.) V Praze 1888.
Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram).
492. Viestnik. Godina XI. Br. 3. U Zagrebu 1889.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
493. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 1.
Fasc. 6—9. Roma 1889. 4to.
494. Atti.. Anno-CGLXXXIII—CCLXXXIV. Memorie della classe di Scienze
fisiche, matematiche e naturali. Serie IV. Vol. IN—IV. Roma 1886—87.
ito.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
195. Bollettino. Serie III. Vol. IL Fasc. 6—7. Roma 1889.
Tl R. Comitato Geologico d'Italia, Roma (Via S. Susanna, 1).
196. Memorie per servire alla descrizione della carta geologica d'Italia.
Vol. III. P. 2. Firenze 1888. 4to.
197. Bollettino. 1889. No. 5—6. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
498. Bollettino. 1889. Num. 8$5—87. Firenze 1889.
Tl Reale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze.
199… Pubblicazioni. Sezione di Filosofia e Filologia. G. Rondoni. Frammenti
del costituto fiorentino. — Alb. del Vecchio. Le seconde nozze. Firenze
1882—85.
500. Pubblicazioni. Sezione di Medicina e Chirurgia. G. Pellizzari. Archivio
della scuola d'anatomia patologica. Vol. I. — A. Filippi. Sul me-
thodus testificandi. Firenze 1883.
501. Pubblicazioni. Sezione di Scienze fisiche e naturali. AÅ. Roiti. .Osserv.
della elettricitå atmosferica. — L. Luciani. Linee gen. della fisiologia
del cervelletto. Firenze 1884.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp... Firenze.
502. Archivio. Vol. XIX. Fasc. 1. Firenze 1889.
La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa.
503. Atti. Processi verbali. Vol. VI. P. 211—254.
L' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
504. Glas. H. 13 & 15. Belgrad 1889.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
505. Circulars. Vol. VIII. No. 74. 1889. 4to.
The Peabody Institute of the City of Baltimore.
506. XXIL annual report. June 1889. Baltimore 1889.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
507. Annals. Vol. XVIII No. 9. Ååto.
=508. Edw. C. Pickering. A large photographic telescope. — The Bruce
photographic telescope. (Særtryk 1888—89.) åto.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 509—532, 29
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
509. Memoirs. Vol. XIV. No. 1. P. 1—2. Cambridge 1889. Åto.
510… Bulletin. Vol. XVI. No. 5. "Cambridge 1889.
The Trustees of the Newberry Library, Chicago.
511. Proceedings for the year ending Jan.5, 1889. Chicago 1889.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis.
=512. Annual Report. XVI. St. Paul 1888.
The Observatory of Yale University, New Haven.
513. Report. 1888—89. (New Haven 1889.)
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
514. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVII. No. 221—22.. New Haven 1889.
The New York Academy of Sciences, New York.
515: Annals. Vol. IV. No. 10—11. New York-1889.
516. Transactions. Vol. VIII. Nos. 1—4. New York 1888— 89.
The American Geographical Society, New York.
517. Bulletin. 1889. Vol. XXI. No. 2. "New York.
The New York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
SISSE Journal. Vols V>N0.'3: "New York. 1889.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
519, Annual Report of the Trustees. 1888—89. New York 1889.
520. . Bulletin. Vol. Il. No. 2. New York 1889.
The American Philosophical Society, Philadelphia.
521. Proceedings. Vol. XXVI. No. 129. Philadelphia 1889.
522, Report of the Committee appointed to assist the commission on amended
orthography. /'Philadelphia 1889).
523. List of deficiencies in the library. P 1. (Philadelphia 1889).
524. Subject Register of papers publ. in the Transactions and Proceedings,
with a Suppl. Philadelphia 1889.
The Academy of Natural Sciences of Pliladelphia, Penn.
525. Proceedings. 1889. Part I. Philadelphia 1889.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
526. Annual Report. 1888. Washington 1889.
=527. Monthly Weather Review. April, May 1889. Washington 1889. Å4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
528. Bulletin. No. 9. (Washington 1889.) 4to.
The National Academy of Sciences, Washington.
7529. Memoirs. Vol. IV. P. 1. Washington 1888. Åto.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
530. Annual Report of the Board of Regents. 1886. P. 1. Washington 1889.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», Méæico.
531. Memorias. T. Il. Cuaderno num.9—10. México 1889.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
532. Revista. Anno IV. No. 5—7. Rio de Janeiro 1889.
30 Tillæg I]. Bogliste 1889. Nr. 533—549.
De Kon. Natwurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia
533. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLVIN. Batavia 1889.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia
4. Notulen. Deel XXVI. 1888. Afl. 4. Batavia 1889.
5. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXII.
Afl. 6. Batavia 1889. i
536. J.A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1659. Batavia 1889.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tåkya.
537. Mitteilungen aus der medicinischen Fakultåt. Bd. I, Nr. 3. Tokio
1889. 4to.
The New Zealand Institute, Wellington.
538. Transactions and Proceedings. Vol. XXI. Wellington 1889.
S. A. Msgr. le Prince Albert de Monaco, secrétariat du Prince, 16. Rue
St. Guillaume, Paris.
7539. S. A. le Prince Albert. Sur un appareil nouveau pour la recherche
des organismes pélagiques. (Extrait 1889).
Mr. L. Sluter Benson, New York (25. Bond Street).
7540. L. Sl. Benson. Desideratum. åto. (6 Expl.)
M. Antonio Favaro, professeur & Vuniversité de Padowue.
"541. A. Favaro. Di alcuni nuovi materiali per lo studio del carteggio di
Ticone Brahe. — T. Brahe e la corte di Toscana. — Suppl. al carteggio
di T. Brahe con G. A. Magini. Firenze 1889. (3 estratti.) .
Herr Geheimemedicinalrath, Professor, Dr. med. Franz von Leydig,
Wiirzburg, Selskabets udenl. Medlem.
"542. Fr. v. Leydig. Bemerkungen zum Bau der Nervenfaser. — Einiges
uber unsere braune Fråsche. (2 Separat-Abdr. 1889.)
Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. phil., Professor i østerl. Sprog ved Univer-
sitetet, Selsk. Medlem, København.
543. A. F, Mehren. Traités mystiques d'Avicenne. Fasc. 1. Leyde 1889. 4to.
M. É. Pergens, Bruxelles.
=544. É. Pergens. Deux nouveaux types de Bryozoaires cténostomes. Bruxelles
1889. (Extrait des Mém. de la Soc. R. Malacolog. de Belgique T, XXII.)
Hr. Akademisekretær Ph. Weilbach, København.
"545. Ph. Weilbach. Wie sah Goethe aus. Ein Versuch. (Særtryk af Ztschr.
f. bild. Kunst. 1889.)
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
546. Maanedsoversigt. Juli, August 1889. .Fol.
547. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1889.
Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København.
548. Ph. Weilbach. Fortegnelse over det kgl. Kunstakademis Bibliothek.
København 1889.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania.
549. Forhandlinger 1888. (1—13 og Overs. m. Titelblad.) Christiania 1889.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 550—572. Bil
Bergens Museum, Bergen.
550. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13: Aarg. No.9. Bergen 1889.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
551. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No. 6. Stockholm 1889.
Le Comité Géologique (å VImnstitut des Mines), St.-Pétershourg.
552. Mémoires. Vol. II. No. 4. St.-Pétersbourg 1889. Åto.
Les Musées Public et Roumiantzow a& Moscou.
553. Compte-Rendu. 1886—88. Moscou 1889.
554. Description systématique des collections du Musée Ethnographique
Daschkow. Livr. 2. Moscou 1887.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
7555. Acta. T. XVI. Helsingforsiæ 1888. Å4to.
=556. Ofversigt. T. XXX. 1887—88. Helsingfors 1888.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
557. Philosophical Transactions. Vol. 179. Part A—B. London 1889. 4to.
558. Proceedings. Vol. XLVI. No. 282. London 1889.
559. List of fellows. 30. November 1888. Åto.
560. R. v. Lendenfeld. A monograph of the horny sponges. London
1889. 4to.
The Royal Geographical Society, London.
561. Proceedings. Vol. XI. No. 9—10. London 1889.
Tle Meteorological Office, London.
f562. Weekly Weather Report. Vol. VI. Nos. 19—35. — Summary. Jan.—
March 1888, Febr.— April 1889. — Appendix. p. 3—4. London
1889. Ååto.
The Zoological Society of London.
563.- Transactions. Vol. XII. Part 9. London 1889. 4to.
564. Proceedings. 1889. P. 2. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
565. Iron. Vol. XXXIV. No. 8689—73. London 1889. Fol.
Birmingham Plilosophical Society, Birmingham.
566. Proceedings. Session 1887—88. Vol. VI. P. 1. Birmingham, s. a.
Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General-Konsulat i København.)
7567. Flora Batava. Afl. 285—86. Leiden. 4to.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
568. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. XVIII. Deel. Amsterdam 1889. 4to.
569. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3 Reeks. D. V. Afd.
Natuurkunde. 3€ Reeks. D. V. Amsterdam 1888—89,
570. Jaarboek voor 1888. Amsterdam s. a.
571. Carmina in certamine Hoeufftiano probata. Amstelodami 1889.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
572. Chr. Huygens. Qeuvres complétes. T. Il. La Haye 1889. 4to. (Ved en
Fejltagelse er T.I sat under Vdsk. Akad. i Amsterdam i Boglisten for
1888 Nr. 358.)
39 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 573—594.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
573. Bulletin. 4€ série. T. IN. No. 7. Bruxelles 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
574. Societas entomologica. Organ fir den Verein. IV. Jahrg. No. 11—13.
1889. 4to.
Die kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
575. Abhandlungen. 1888. Berlin 1889. 4to.
576. Sitzungsberichte. 1889. XXII—XXXVIII. Berlin 1889.
577. Politische CGorrespondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XVII. Berlin
1889.
Kønigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin, W.
"578. Meteorologische Beobachtungen. 1889. H. 1. Berlin 1889. 4to.
Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau.
"579. LXVI. Jahresbericht. Breslau 1889.
Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
580. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXIII. H. 4. Jena 1889.
Die Universitåt zu Kiel. ;
"581. Chronik 1888—89. Kiel 1889.
"582. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1888—89.
Kiel 1888—89.
7 583. 3. Festreden. " Kiel 1889. 8? & 4to.
7 584. 89. Dissertationen. Kiel o.a. St. 1888—89. 8? & 4to.
Die køn. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
585. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XI. No. II—IV. Leipzig 1889,
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
586. Publicationen. XIX. C.V. L. Charlier. Ueber die Anwendung der
Sternphotographie. Leipzig 1889. 4to.
Das Naturhistorische Museum in Liibeck.
587. Jahresbericht 1888. Lubeck 1889.
Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden.
588. Jahrbucher. Jahrg. 42. Wiesbaden 1889.
Die Anthropologische Gesellschaft im Wien.
589. Mittheilungen. Bd. XIX. Heft. 3. Wien 1889. 4to.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
590. Jahrbuch. 1889. Bd. XXXIX. Heft. 1—2. Wien 1889. 4to.
591. Verhandlungen. 1889. No. 10—12. Wien 1889. 4to.
Die kais.-kon. Stermvarte zu Prag.
592. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1888. Jahrg. 49.
Prag (1889). 4to.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
593. Listy Chemické. Rocnik XIII. Cislo 6—10. V Praze 1889.
Der mnaturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz.
594. Mittheilungen. Jahrg. 1888. Graz 1889.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 595—614. 39
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
595. Bollettino. Vol. II Indice alfabetico. Roma 1889,
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
596. Atti.. Anno CGLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 1.
Fasc. 10—12. Roma 1889. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
597. Bollettino. Serie III. Vol. I. Fase. 8. Romå 1889.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
598. Bollettino. 1889. No. 7—8. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
599. Bollettino. 1889. Num.88 & 90. Firenze 1889.
600. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. I. | Fasc. 9—10. VII.
I codici Panciatichiani. Vol. I. Fasc., 2. Roma 1889.
Il Museo Civico di Storia Naturale di Genova.
601. Annali. Vol. XXVI. (Serie 22, VI.) Genova 1888.
La Real Academia de Ciencias, Madrid.
602. Memorias. Tomo XIII, P. 2—3. Madrid 1888—89. (3 Expl.)
603. Revista de los progresos de las ciencias exactas &c. T. 22. No. 5—6—7.
Madrid 1888—89. (3 Expl.)
Academia Real das Sciencias, Lisboa.
604. J. Ramos-Coelho. Historia do Infante D. Duarte. Tomo I. Lisboa 1889.
I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
605. Glas. H. 16. Belgrad 1889.
The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
606. Bulletin. Vol. XVII. No. 4. Cambridge 1889.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
=607. Monthly Weather Review. June 1889. Washington 1889. ÅAto.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
608. Bulletin. No. 10—12. (Washington 1889.) 4to.
Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México.
+609. Inundacion de la ciudad de Leon. — Inundacion de lå ciudad de
Lagos. — Trayectoria del Ciclon de Septiembre 1888 a traves de la
isla de Cuba. México (1889). Fol.
Real Colegio de Belen, Habana.
7610. Observaciones magnéticas v meteorolågicas. 1887. 1. Trimestre.
Habana 1889 Folio.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
611. Revista. Anno IV. No. 8. Rio de Janeiro 1889.
Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Repåblica Argentina).
612. Boletin. T. XI. Entr. 32. Buenos Aires 1888. 2 Expl.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
613. Notulen. Deel XXVII. 1889. Afl. 1. Batavia 1889.
614. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIII.
Afl. 1. Batavia 1889.
34 Tillæg I. Bogliste 1889, Nr. 615—631.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
615. Journal of the College of Science. Vol. II. P. 1—2. Tokyo 1889. 4to.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
616. Proceedings. New Series. Vol. I. Melbourne 1889. 2 Expl.
M. L. Darget, Pawilhac (Gers), France.
= 617. L. Darget. Théories directes de la somme des angles d'un triangle
(Extrait). 4to.
M. Gauthier -Villars, ITmprimeur- Libraire, Paris (Quai des Grands-
Augustins 55).
618. Bulletin des publications nouvelles. Année 1889. 1—2. Trimestre. Paris
1889.
Generalmajor, Gehejmeraad, Nikolaj v. Kokscharow, St. Pétersborg, Selsk,
udenl. Medlem.
619. Materialien zur Mineralogie Russlands. Bd. X. Sig. 7—14. St. Peters-
burg 1889.
M. Léon Lallemand, Avocat, associé de VAcadémie Royale de Belgique,
Paris (5. rue des Beaux-arts).
620. L. Lallemand. Les grands problémes sociaux å T'Académie Royale
d'Espagne. Paris 1889. 6 Expl.
Hr. Professor em. W. Lilljeborg, Upsala, Selsk. udenl. Medlem.
"621. W. Lilljeborg. Sveriges och Norges Fiskar. 1—6. Håfte. (Upsala
1881—89.)
Miss Emily Malone, Stormanstown House, Glasnevin, Co., Dublin.
622. James Henry. Aeneidea. Vol. II. Parts 1—3. Dublin 1881—89.
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
623. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 12.3-4. Stockholm 1889. 4to.
Hr. C. C. Ring, Landinspektør, Hjørring.
7624. C.C. Ring. Rationel Nationaløkonomi anvendt paa Vareomsætningen
og Møntvæsenet. Kjøbenhavn 1889. 2 Expl.
Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl.,
Reykjavik.
7625. Skyrsla um hinn lærda skola 1 Reykjavik. 1888—89. Reykjavik 1889.
626. Beyging sterkra sagnorda 1 Islensku. 2. hefti. Reykjavik 1889.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
627. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1889.
Le Comité Géologique (å VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
628. Mémoires. Vol. VIII No. 1. St.-Pétersbourg 1888. 4to.
629. Bulletin. 1888. VII. No. 6—-10. 1889. VIII. No. 1—5 & Suppl. St.-
Pétersbourg 1888—89.
The Royal Society of London, W. (Burlington House.)
630. Proceedings. Vol. XLVI. No. 283. London 1889.
The Geological Society of London W. (Burlington House.)
631. Quarterly Journal. Vol. XEV. P. 3. No.179. London 1889.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 632— 649. 35
The Meteorological Office, London.
= 632. Hourly Readings. 1886. P, IV, London 1889. Å4to.
"633. Meteorological Observations at stations of the second order. 1885.
London 1889. Åto.
The Royal Microscopical Society, London.
634. Journal. 1889, P. 4. London 1889.
The Editors of Tron, 161, Fleet Street, London E. C.
635. Iron. Vol. XXXIV. Nos.874—75. London 1889. Fol.
Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binmenlandsche Zaken, ”sGravenhage.
(Ved det Holl. General-Consulat 1 København.)
636. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tyveede Serie. D. V. 3. Stuk.
Nijmegen 1889.
L' Institut de France, Paris.
637. L. Aucoc. Lois, statuts et ræglements concernant les anciennes
Académies et IInstitut de 1635 å 1889, Paris 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
638. Societas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jahrg. No. 14.
1889. 4to.
Die kønigliche offentliche Bibliothek zu Hannover. (Ved det danske
Udenrigsministerium.)
639. Dr. E. Bodemann. Der Briefwechsel des Gottfried Wilhelm Leibniz.
Hannover 1889.
Das køn. Wiirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart.
640. Vierteljahrshefte får Landesgeschichte. Jahrg, XII. Heft 1. Stuttgart
1889.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
641. Bollettino. Vol. IV. No. 3. Roma 1889.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
642. Bollettino. Serie IM. Vol. II. Fasc. 9. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
643. Bollettino. 1889. Num. 91. Firenze 1889.
Die Zoologische Station, Director Prof.-A. Dohrn, Neapel.
644. Mittheilungen. Bd. IX. Heft.2. Berlin 1889.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
645. Memorie. Serie II. T. XXXIX, Torino 1889. å4to.
646. Atti. Vol. XXIV. Disp.13—15. (Torino 1888—89.)
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
647. Almanaque Nåutico para 1891. Madrid 1889. 4to.
The American Geographical Society, New York.
648. Bulletin. 1889. Vol. XXI. No. 3. New York.
Observatorio Meteorolégico-Magnético Central de México.
649. Boletin mensual. T.I. Resumen del afio de 1888. Med Titel og Register.
México 1888. Ato.
36 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 650 —667.
Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago de Chile.
650. Verhandlungen. Bd. II. Heft 1. Santiago 1889.
The Geological Survey of India, Calcutta.
651. Records. Vol. XXII. P. 3. Calcutta 1889.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25. Bond Street).
"652. L. Sl. Benson. To all whom it may concern. 4to. (6 Expl.)
M. L. Darget, Pawilhac (Gers) France.
7653. L. Darget. Théories directes de la somme des angles d'un triangle. —
La Division å lå nique ou la trisection de T'angle. (Extraits, Auch,
1886 & 1889.) A4to.
Professor Francis E. Nipher, Washington University St. Louis, Mo.
"654. Fr. E. Nipher. Report on Missouri rainfall 1887. — The winding of
Dynamo fields. (Bxtraits, St. Louis 1889.)
M. le professeur F. Gomes Teixeira, directeur de V Académie polytechnique
de Porto.
655. Gomes Teixeira. (Gurso de analyse infinitesimal. Calculo integral.
- 12 parte. Porto 1889.
Herr Professor, Dr. G. D. E. Weyer, Kiel.
7656. G.D.E. Weyer. Prufung der Poisson'schen Deviationstheorie. (Separat-
Abdruck, 1889.)
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm.
657. Bihang till Handlingar. Bd. XIV. Afd. 1—4. Stockholm 1889.
658. Astronomiska lakttagelser och Undersåkningar. Bd. III. Håfte 2, 4—5.
Stockholm 1888. 4to.
Kongl. Universitetet 1 Upsala.
659. Redogårelse. Låsåret 1888—89. Upsala 1889.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscow.
660. Nouveaux Mémoires. T. XV. Liyvr. 6. Moscou 1889. Å4to.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
661. Iron. Vol. XXXIV. Nos. 876—77. London 1889. Fol.
The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
662. Journal. New Ser. Vol. I. No. 2. London 1889.
The Royal Dublin Society, Dublin.
663. Scientific Transactions. Series II. Vol. IV. Part 2—5. Dublin 1889. 4to.
664. Scientific Proceedings. New Series. Vol. VI. Part 3—6. Dublin 1888—89.
LI' École Polytechnique de Delft.
665. Annales. T. V. 1889. Livr. 1—2. Leide 1889. 4to.
LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
666. Bulletin. - 4 série.- T. II. No. 8. Bruxelles 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
667. Societas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jabrg. No. 15.
1889. A4to.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 668—692. 37
Das k. k. Naturhistorisehe Hofmuseum, Wien.
668.
Annalen. Bd. IV. Nr. 2—3. Wien 1889.
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest.
669.
670.
.. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. 1X, 8$—10. X, 1—2
Almanach. 1889. Budapest 1889. (Ung.)
Rapports de la Section Philologique. T. XIV, 8$—10. Budapest 1887—
88. (Ung.)
Mémoires Philologiques. T. XXI, 1—2. Budapest 1887—88. (Ung.)
Ethnologische Mitteilungen aus Ungarn. I. Jahrg. 3. Heft. Budapest
1889. (Tysk.) 4to.
Rapports de la Section Historique. T. XIII, 9—12. XIV, 1—4. Buda-
pest 1888—89. (Ung.)
& 4. Budapest 1888—89. (Ung.)
Rapports de la Section Philosophique. T. III, 1. Budapest 1889. (Ung.)
Monumenta Comitialia Regni Transsylvaniae. Vol. XIII. Budapest 1888.
(Ung.)
Bulletin Archéologique. T. VIII, 3—5. IX, 1—2. Budapest 1888—89.
(Ung.)
Ungarische Revue. 1888, Nr. 7—10. 1889, Nr. 1—3. Budapest 1888—89.
(Tysk.)
Rapports de la Section des Sciences Naturelles. T. XVII, 6. XVIII
1—5. Budapest 1887—89. (Ung.)
Bulletins des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. VI, 2—9. VII,
1—3. Budapest 1888. (Ung.)
Mæmoires des Sciences Naturelles et Mathématiques. T. XXII 1—3.
Budapest 1888. (Ung.)
Dr. Pistéørv Mår. Progrés et tendance de 'Economie Politique pendant
les 15 derniéres années. Budapest 1888. (Ung.)
3. A. Rentmeister. Lex falcidia és quarta falcidia. Budapest 1888. (Ung.)
Dr. I. Acsådy. Les finances de la Hongrie sous Ferdinand I. Budapest
1888. (Ung.)
. Å, Beke & S. Barabås. George Råkoczy I et la S. Porte. Budapest 1888.
(Ung.)
. Dr. I. Fråhlich. Théorie générale de 'Électro-dynamométre. Budapest
1888. 4to. (Ung.)
7687. La Revue de VOrient Nr. 20 avec Suppl. Budapest 1889. Fol. (Fransk.)
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
688.
Atti. Anno CGCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 2.
Fasc. 1—3. Roma 1889. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
689.
Bollettino. 1889. Num. 92. Firenze 1889.
I/ Académie Royale de Serbie, Belgrade.
690.
Glas. H. 17. Belgrad 1889.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
691.
692.
Circulars. Vol. VII. No. 69—73. 1889. A4to.
American Journal of Mathematics. Vol. XI. No. 3—4. Baltimore
1889. Ato.
38 Tillæg 1. Bogliste 1889. Nr. 693—713.
693. American Chemical Journal. Vol. XI. No. 1—5. Baltimore 1889.
694. American Journal of Philology. Vol. IX. No. 4. X. No. 1. Baltimore
1888—89,
695. Studies in Hist. and Polit. Science. VIL Series. Suppl. to II & IV— IX.
Baltimore 1889.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
696. Bulletin. Vol. XVIIL (Cambridge 1889.
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa.
697. Proceedings. Vol. V. P. 1.. Davenport, Iowa 1889.
Professors James D. and Edvard S. Dana, New Haven, Conn.
698. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVIII. Nos. 223—25. New Haven 1889.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelplia (907 Walnut
Street). .
7699. Catalogue of the geological Museum. P. III. Harrisburg 1889.
7700. Northern Anthracite Field. Atlas. Part II—IV. AA. (Harrisburg 1889.)
701. Atlas to Reports HH and HHH. (Harrisburg 1889.)
The Portland Society of Natural History, Portland, Maine.
=702. Proceedings. Session 1880—81. 9—14 & 16 Meeting. 1881—82. 1, 3,
8, 10—11 Meeting. 1888—89. 9 Meeting.
703. 5—12 Report of the commissioner of fisheries. 1871—78, Report 1879
& 1881. Augusta 1872—82.
704. N. G. Brown. AÅA catalogue of the birds of Portland. Portland, Me.
1882.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
705. Proceedings. XXXVIII. Meeting, held at Cleveland. Salem 1889.
The California Academy of Sciences, San Francisco.
706. Memoirs. Vol IL. No. 2. San Francisco 1888. 4to.
7707. Proceedings. Second series. Vol.I. P. 1—2. San Francisco 1888—89.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
708. La Naturaleza. Segunda serie. T. I. Cuaderno no. 5. México 1889. 4to.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
709. Memorias. T. Il. Cuaderno num. 11. México 1889.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro.
710. Revista. Anno IV. No. 9. Rio de Janeiro 1889.
M. le docteur A. de Castro Lopez, Rio de Janeiro.
711. Dr. Castro Lopez. «L'identité des cométes périodiques est une illusion
des astronomes». Mémoire dédié å MM. Faye et Schiaparelli. Rio de
Janeiro 1889. &
Herr Professor, Dr. Friedrich Goppelsroeder, Miilhausen i. EH.
712. Dr. F. Goppelsroeder. Uber "Capillar-Analyse. Wien s. a. Beilagen.
Mulhausen i. E. 1889.
713: — Farbelectrochemische Mittheilungen. Milhausen
i E. 1889:
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 714—732. 39
Herr Dr. Robert Schram, prov. Leiter des k. k. Gradmessungs-Bureau,
Wien.
714. R. Schram. Zur Frage der Eisenbahnzeit. Wien 1888. (Separatabdruck.)
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
715. Bulletin météorologique du Nord. Octobre 1889.
Bergens Museum, Bergen.
716. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No. 10. Bergen 1889.
Tromsø Museum.
717. Aarshefter. XII. Tromsø 1889.
718. Aarsberetning for 1888. Tromsø 1889,
L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
MIG REMEm or es. XXXVI NO TT. STN KKKVIE NO VL,” "SE.=Petersbourg
1889. A4to.
Geologiska Kommissionen, Helsingfors.
=720. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladen No. 12, 13, 14—-15.
Folio. — Beskrifning till samme. Helsingfors 1888.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Chal-
lenger Office, 32. Queen's Street, Edinburgh).
721. Report on the scientific results of the voyage of H. M.S. Challenger
1873—76. Zoology. Vol. XXXII. London 1889. 4to.
The Royal Astronomical Society, London.
722. Monthly Notices. Vol. XLIX. No. 9. Suppl. Number. London 1889.
The Royal Geographical Society, London.
723. Proceedings. Vol. XI. No. 11. London 1889.
The Linnean Society of London.
724. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. II. P. 18. Vol. IV. P. 3.
Vol. V. P. 1—3. "London 1888-—89. 4to.
725. Transactions. Second Series. Botany. Vol. II. P. 16. London 1888. 4to.
726; "Journal. Zoology… Vol... XX.,, N0.x119—21.; —. Vol, XXI. No. 132. —
Vol. XXII. No. 140. ;London, 1888—89.
727. Journal. Botany. Vol. XXIII. No. 156-—57.. — Vol. XXIV. No. 163—64.
Vol. XXV. No. 165—70. Vol. XXVI. No. 173. London 1888, — General-
Index to the first 20 vols. London 1888.
728. List of the Linnean Society. 1888—89. London 1888.
The Royal. Microscopical Society, London.
729. Journal. 1889. P. 5. London 1889.
The Zoological Society of London.
730. Proceedings. 1889. P. 3. London 1889.
The Editors of Tron, 161, Fleet Street, London E. C.
731. Iron. Vol. XXXIV. Nos. 878—79. London 1889. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
732. Proceedings. Vol. VI. "Part 6. (Gambridge 1889.
40 Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 733—752.
The Manchester Literary and Plilosophical Society, Manchester.
733. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. Il. Manchester 1889,
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh.
734. Journal. Third Series. No. VI. Edinburgh 1889.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
735. Archives Néerlandaises. T. XXIIL Livr. 5. Harlem 1889.
Die Plwysikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kånigsberg.
736. Schriften. Jabrg. XXIX. Kånigsberg 1889. 4to.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
737. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XVIIL Abth. 3. — Philos.-philol. Cl.
Bd. XVIII. Abth. 2. Munchen 1889. 4to.
738. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1889. Heft 3. — Math.-
phys. Classe. 1889. Heft 2. Minchen 1889.
739. 4 Fest- und Gedåchtniss-Reden. Munchen 1888—89. 4to.
Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
740. Sitzungsberichte. Math.-naturw. Cl. 1889. I. Prag 1889.
Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften (Jubilejni fond pro
vædeckou literaturu éeskou), Praha (Prag).
741. No. 2. Ed. Weyr. O theorii forem bilinearnych. V Praze 1889.
La Reale Accademia der Lincet, Roma.
742. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol..V. Semestre 2.
Fasc. 4. Roma 1889. Å4to. N
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
743. Bollettino. 1889. Num. 93. Firenze 1889.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
744. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VI. Fasc. 3. Firenze 1889. 4to.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia,comp., Firenze.
745: Archivio. Vol. XIX.' Fasc. 2. : Firenze. 1889.
I” Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
746. Atti. Serie seconda. Vol. II. Napoli 1889. Ato.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington.
=747. Monthly Weather Review. August 1889. Washington 1889, 4to.
Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
=748. Contributions to Canadian Palæontology. Vol. I. P. 2. Montreal 1889.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
"749. Boletin mensual. T. Ill. No. 1. México 1889. 4to.
750. A, de la Rosa. Estudio de la Filosofia y Riqueza de la Lengua Mexi-
cana. Guadalajara 1889.
The Seismological Society of Japan, Tokyo.
751. Transactions. Vol. XII P. 1. Yokohama 1889.
Umiversitets-Kvæsturen + København.
"752. Regnskabsberetninger. 1888—89. Kjøbenhavn 1889. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1889. Nr. 753—767.
ms
—
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
753. Aarbog for 1886, II. 1887, II. 1888, I XIII. Kjøbenhavn 1887 —89. Fol.
754. Maanedsoversigt. Oktober 1889. Fol.
Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København.
755. Aarsberetning 1888—89. København 1889.
Bergens Museum, Bergen.
756. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No. 11. Bergen 1889.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
757. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No. 7—8. Stockholm 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
758. Iron. Vol. XXXIV. Nos. 880—81. London 1889. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
759. Transactions. Vol. XIV. Part 4. Cambridge 1889. Å4to.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
760. Bulletin. 4€ série. T. II. No. 9. Bruxelles 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziwrich-Hottingen.
761. Societas entomologica. Organ fur den Verein. 1V.Jahrg. No. 17. 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
762. Bollettino. 1889. Num. 94. Firenze 1889.
Academia Romåna, Bucuresci.
763. Prof. I. Bianu. Psaltirea Scheiana. Tomul I. Textul in facsimile si
transcriere. Bucuresci 1889.
764. Elena Sevastos. Nunta la Romåni. Studi ist.-etnogr. comparativu.
Bucuresci 1889.
The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York.
165; Journal. Vol. V. No: 4: - New York. 1889.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
766. Anales del Ministerio de Fomento. Tomo VIII. México 1887.
Sig. Paolo Molteni (Sesto S. Giovanni), Milano.
767. Le opere di Dante Allighieri come le vede P. Molteni. Libro 1—2
Milano 1889.
49 Tillæg II. Register til Bogliste 1889.
IT:
Oversigt
over
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K. D.-Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1889 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til
foranstaaende Boglistes Numre.
(De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-
Bibliotheket.)
Danmark.
Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 108, 752.
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, København. Nr. 272, 334.
Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 548, 755.
Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 208.
Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr. 1, 109—110, 176—177,
209, 236, 271, 305—306, 371—372, 441—443, 546—547, 627, 715,
7153—754.
Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 373.
Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. —
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. —
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. —
Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr..374.
Tillæg II. Register til Bogliste 1889. 43
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. —
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania, Nr, —
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. ——
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 148—150.
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 549.
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 375.
Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. —
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. —
Bergens Museum. Nr. 2, 63, 178, 210, 273, 335—336, 376, 444, 550, 716,
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem Nr. 179.
Tromsø Museum. Nr. 717—-718.
4!
Or
(sr
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr 3, 64, 151, 180, 274,
377, 445; 551, 657—658, 757.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 337.
Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. —
Kongl. Carolinska Universitet i Lund. Nr. 307— 308.
Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 659.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 378.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. —
Rusland og Finland.
L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 4—5, 338—339,
or 419:
L'Observatoire Physique Central de Russie å, St.- Pétersbourg. Nr. 237.
L'ØObservatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. 6, 174.
La Commission Imp. Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. 275.
La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 446.
Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 552, 628—629.
La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. —
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 7—8, 380, 44T— 448,
660.
La Société Imp. des Amis dHistoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno-
graphie å Moscou. Nr. —
Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 553 — 554.
Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 111, 340—341.
Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univ. Dorpat. År. —
L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. —
VÆ/ Tillæg IL Register til Bogliste 1889.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 9.
Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 720.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 555—556.
L' Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. —
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 10—11, 309—310.
La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 342
Storbritanien og Irland.
The Royal Government of Great Britain. Nr. 12, 152, 381, 721.
The Under Secretary of State of India, London. Nr. —
The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 13.
The Royal Society of London. Nr. 14, 112, 153, 181, 238, 276, 382, 449,
557—560, 630.
The Royal Astronomical Society, London. Nr. 15,182, 239, 277, 383, 450, 722.
The Royal Geographical Society, London. Nr. 65, 154, 211, 278,. 384, 451,
561,723:;
The Geological Society of London. Nr. 16—17, 343, 385, 452, 631.
The Linnean Society, London. Nr. 18—22, 724—728.
The Meteorological Office, London. Nr. 66—68, 155, 183—184, 386—388,
562, 632-—633.
The Royal Microscopical Society, London. Nr. 23, 185, 311, 389, 634, 729.
The Physical Society of London. Nr. —
The Zoological Society of London. Nr. 390—391, 453, 563—564, 730.
The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. —
The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 24, 69, 113, 156, 186,
212,240, 27977312; 344, 392,+454,565,763577661, 731758;
The Birmingham Philosophical Society. Nr. 566.
The Cambridge Philosophical Society. Nr. 25, 241, 280, 732, 759.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. Nr. 187.
The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. —
The Litterary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. —
The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. 393, 733.
The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 26.
The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 455, 662.
The Royal Society of Edinburgh. Nr. — |
The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. 157.
The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 456.
The Royal College of Physicians, Edinburgh. Nr. 313.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 281, 734
Tillæg I. Register til. Bogliste 1889.
ix
Gt
The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. —
The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. —
The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 27, 114, 188, 457.
The Royal Dublin Society. Nr. 663— 664.
The Roval Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. —
The Armagh Observatory, Ireland. Nr. —
Nederlandene:
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. Nr. 70,
567, 636.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 568—571.
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
Nes
L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 115, 394, 665.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 345, 458,
211135.
Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 459.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. —
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 28.
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr.314.
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 460.
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. , Nr. 242—243.
Belgien.
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles. Nr. 461—467.
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. —
L'Académie Royale de Mædecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 29, 116, 282,
315, 395, 468, 573, 666, 760.
L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 30—33.
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. —
La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. —
Frankrig.
Le Ministére de V'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. —
Le Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris. Nr. —
Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. —
Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. —
Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. —
46 Tillæg II. Register til Bogliste 1889.
L' Institut de France, Paris. Nr. 637.
L Académie des Sciences de V'Institut de France, Paris. Nr. —
L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris.
Nr. —
L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris.
Nr. —
L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 469.
Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.
Nr: —
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 244.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. —
La Société Zoologique de France, Paris. Nr. —
L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. —
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. —
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. —
La Sociæté Linnéenne de Bordeaux. Nr. —
L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. —
La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. —
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. —
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. —
La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. —
La Société Linnéenne de Lyon. Nr. —
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. — ,
La Société des Sciences de Nancy. Nr. —
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. —
La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. —
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve, Nr. —
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 470.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zarich. Nr. 213, 471.
Der internationale Entomologenverein, Zirich-Hottingen. Nr. 283, 396, 472,
574638, 667,76£.
Tyskland.
Die Kånigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 284,
3907-37
Das kønigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 71, 473, 578.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr, 474.
Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig, Altenburg. Nr. 117.
—
—]
Tillæg II. Register til Bogliste 1889.
Das kånigl. Christianeum, Altona. Nr. 285.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 398
Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 475.
Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 579.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 399,
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 476.
Der naturwissensch. Verein des Regierungsbezirks Frankfurt, Frankfurt a. 0.
Nr 118:
Die Oberhessische Gesellschaft fur Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr, 346.
Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Nr. 286.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rigen, Greifs-
wald. Nr. 214.
Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S. Nr. 215—216.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a'S. Nr. —
Die Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thåringen in Halle a/S.
Nr. 287, 400, 477.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. —
Der Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. —
Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. 639,
Die Medicinisch - Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 217,.401,
580.
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 581—584.
Die kånigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. —
Der Naturwissenschaftliche Verein fur Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 245.
Die Gesellschaft får Schleswig - Holstein - Lauenhburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 316—317.
Schleswig - Holsteinisches Museum fur vaterlåndischer Alterthumer, Kiel.
Nr:.34, 478.
Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 736.
Die kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 35, 72,
246—247, 318, 402—403, 479, 585.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 73, 189, 319, 404, 480, 586.
Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 481
Der Verein fur Erdkunde im Leipzig. Nr. —
Der Verein fur Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau.
Nr. —
Das Naturhistorische Museum in Lubeck. Nr. 587.
Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr 36,
74—75, 288, 405, 482, 737—739.
Die kønigl. Sternwarte bei Månchen. Nr. —
ÆS Tillæg I. Register til Bogliste 1889.
Die Gesellschaft fur Morphologie und Physiologie, Munchen. Nr. 119, 406,
483.
Das Direktorium des Germanischen National - Museums in Nurnberg. Nr.
190—192.
Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach. Nr. —
Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. —
Der
Der
Das køn. Wurttembergische Statistisch -topographische Bureau, Stuttgart.
Nr. 347, 640.
Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 76, 588.
-
-
Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 484—485.
Østerrig og Ungarn.
Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 37—41, 348—351.
. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 42, 407, 589.
Die kais.-kon, Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. —
Die kais.-konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 158, 218, 289,
352—353, 486, 590—591.
Die kais.-kén. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in
Wien. Nr. —
Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 77, 487.
Das kais.-kén. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 43, 248, 668.
Die køn. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 488—490,
740, Jubilejni fond, 491, 7/44.
Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 592.
Spolek Chemiku Geskych, Prag. Nr. 249, 593.
Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. 594,
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 320.
Il Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. —
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 669—687.
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 159, 321, 492.
La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å
Zagreb (Agram). Nr. —
Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. —
Italien.
Il Ministero di pubblica istruzione, Roma. Nr. —
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 44, 123, 250,
354, 595, 641.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 160, 219, 290, 322, 408, 493—494,
596, 688,. 742.
Tillæg II. Register til Bogliste 1889. 19
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. —
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 124, 193, 251, 291, 323, 409,
495, 597, 642.
II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 125, 220, 324, 410,496—497,
598.
L'Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna. Nr. 126—127.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 45, 128—130, 161—162, 194—
195, 221—222, 232—253, 292—-293, 325—326, 355, 411, 498, 599—600,
643, 689, 743, 762.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 254, 744.
II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. 499—501.
La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 46—47.
La Søocietå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
NE327, 5027745;
IL Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. 601.
II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. —
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. —
L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 196, 746.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn', zu Neapel. Nr. 131, 412,
644.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. —
La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 223, 413—414, 503.
L'ØOsservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. 357.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 132, 163, 197, 224, 294,
356, 415, 645 —646.
ll Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 225, 328.
Spanien.
La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 358, 602—603.
La Real Academia de Ciencias nat. v Artes de Barcelona. Nr. 198.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 133, 647.
Portugal.
Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. 604.
La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. —
Rumænien.
Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 763—764.
50 Tillæg II. Register til Bogliste 1889
Grækenland.
H ”EJvexo) BeBhtodnxzn Tijs 'EAXados, év ”Adnvars. Nr. —
Serbien.
L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 120—122, 504, 605, 690.
Amerika.
The Commissioners of -the New York State Survey, Albany, New York.
Nr. —
Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 78, 2535—260, 505,
691—695.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 506.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 79—80.
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 359.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. —
The Astron. Observatery of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 48,81—82,
329—330, 360, 507—508.
The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, Mass.
Nr. 49—50, 83, 134, 416, 509—310, 606, 696.
The Trustees of the Newberry Library, Chicago. Nr. 511.
Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa, Nr. 697.
The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. Nr. 135,
295.
Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. —
The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. —
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. —
The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. —
The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 512,
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. —
The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 513.
Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 84, 261, 361, 514,
698.
New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. 85.
The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 86—87, 515—516.
The American Geographical Society, New York. Nr. 88, 199, 296, 517, 648.
” The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 519—520.
The New York Microscopical Society, New York. Nr. 164, 331, 518, 765.
The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. —
Tillæg II. Register til Bogliste 1888. 51
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 89, 136, 262—263,
521—524.
The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. —
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 90—91, 264,
699—701.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 297, 525.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. —
The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. 702—704.
The Academy of Science of St. Louis. Nr. 362.
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr, 92.
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 705.
The Essex Institute, Salem. Nr. 93—94.
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. —
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 706—707.
The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San Jose, Cal. Nr. 137.
The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. —…
The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. —
The Chief Signal Officer of the U.S. army, Washington. Nr. 51, 95—96, 138,
165—166; 265, 332, 363, 526—527, 607, 747.
The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 200, 298, 528, 608.
The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 97, 299—300.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. —
The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. —
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 417, 529.
The Philosophical Society of Washington. Nr. —
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 98, 266, 418, 530.
The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 52, 139.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 419—420.
Geol. and Natural historv Survey of Canada, Ottawa. Nr. 748.
Observatorio -Meteoroldgico-Magnético Central de México. Nr. 140, 421, 609,
649, 749—750,. 766.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 708.
La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana, México.
NEF226.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 141, 167, 301, 422,
5315309.
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 201, 610.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 423.
Museo Nacional, Republica de Costa Rica, San José. Nr. —
El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. —
52 Tillæg IL. Register til Bogliste 1889.
Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. 143, 650.
Imperial Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 99—100, 142, 333, 424, 532,
611, 710.
Biblioteca nacional do Rio de Janeiro. Nr. 168—169,
Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. —
El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 170.
La Academia Nacional de Ciéncias de lå Republica Argentina, Gordoba.
Nr. 612.
Åsien.
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 533.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 227—229, 364 —366, 534—536, 613—614.
Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 267—268.
The Government of Bengal, Calcutta. Nr. —
The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 53—55, 230, 302, 425, 651.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 202,
231, 303, 426—428.
The Government Observatory, Madras. Nr. 171.
The Imperial University of Toky6, Japan. Nr. 101—102, 429, 537, 615.
The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyb. Nr. 751.
The Hongkong Observatory. Nr. —
Afrika.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire, Nr. —
Australien.
The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. —
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 56, 103, 616.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 57-—58.
The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 538,
Personer.
Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 172, 367, 430, 539.
Amari, M., Prof: et Sénateur, Florens, Selsk. udenl. Medl. Ne=368:
Benson, LL. 'SSENeEw York NS 304 43154065 2.
Bonaparte, Roland, Prince, Paris. Nr. 232.
Bouriand, F., Éditeur gérant, Paris. Nr. 144.
Tillæg II. Register til Bogliste 1889. 53
Brown, M. A., Miss, Chicago. Nr. 173.
Buelna, E., Lic., México. Nr. 432.
Caligny, Hue de, Marquis, Versailles. Nr. 269.
Conklin, W. A., Ph. D., Philadelphia. Nr. 145.
Darget, L., Pauilhac (Gers), France. Nr. 617, 653:
Dållen, W., St. Petersborg. Nr. 174.
Einstein, L., se Steins Buchhdl.
ETnst;”A,, Prof? Dr., Caråcas:." Nr. 369.
Erslev, K., Prof. Dr., Selsk. Medl, København. Nr. 433.
Favaro, A., Professeur, Padoue. Nr. 541.
Frentz, A., Direktør, Bryssel. Nr. 104, 434.
Gauthier-Villars, imprimeur-libraire, Paris. Nr. 435, 618.
Goppelsroeder, F., Prof. Dr., Mulhausen i. E. Nr. 712—713.
Henry, James, se Miss Malone. ;
Hue de Caligny, Marquis, Versailles. Nr. 269.
Huidekoper, R. S., M.D., Philadelphia. Nr. 145.
Kokscharow, N.v., Generalmaj., St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 619.
Krause, G., Dr., Cothen. Nr. 234.
Lallemand, L., Påris. Nr. 59, 270, 620.
Leffler, G. Mittag-, Prof. Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 204, 623.
Leydig, Fr. v., Geheimeraad, Prof. Dr. med., Wurzburg, Selsk. udenl. Medl.
Nr. 105, 203, 542.
Liljeborg, W., Prof. em., Upsala, Selsk. udenl. Medl. Nr. 621.
Lopez, A. de Castro, Rio de Janeiro. Nr. 711.
Løseth, E., Cand. mag, Kristiania. Nr. 436.
Malone, Emily, Miss, Dublin. Nr. 622.
Mehren, A. M. F. van, Prof. Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 146, 543.
Molteni, P.,, Milano. Nr. 767.
Naneek Dr: Munchen: .Nr..437.
Nipher, F. E., Professor, St. Louis. Nr. 654.
Pergens, E., Bryssel. Nr. 544.
Petersen, 0. G., Doc. Dr., København. Nr. 60—62.
Petersen, C. G. Joh., Dr. phil., København. Nr. 106.
Plateau, F., Professeur de I'Univ. de Gand. Nr. 205.
Preudhomme de Borre, A., Conservateur au Musée, Bruxelles. Nr. 206.
Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 147, 438.
Ring, C. C., Landinspektør, Hjørring. Nr. 624.
Schmidt, J., Prof. Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 439.
sebram;R:, Dr; "Wien: "Nr. 714:
54 Tillæg II. Register til Bogliste 1889.
Schwoerer, E., Professeur, Colmar. Nr. 370.
Stein, A,, Buchhandlung, Nurnberg. Nr. 233.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medlem, København. Nr. 175.
Teixeira, F. G., Professeur, directeur de 1I'Acad. polyt. de Porto. Nr. 655.
Tesars Pr Prac: Nr:520 72
Thiele, T. N., Prof. Dr., Selsk. Medlem, København. Nr. 235.
Thomsen, Vilh., Prof. Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 107.
Thorkelsson, Jøén, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 625—626.
Ulrichbs;C.,.A;, Aquila degli Abruzzi. Nr. 440.
Weilbach, Ph., Akademisekretær, København. Nr. 545.
Weyer, G. D. E., Professor, Dr., Kiel. Nr. 656.
Tillæg II Sag- og Navnefortegnelse. 55
KAB
Sag- og Navnefortegnelse.
Academia Romåna i Bukarest faar et Expl. af Regesta Dipl., S. (55).
Académie Royale de Serbie, Belgrad, træder i Bytteforb. med Selsk., S. (25).
Aktstykker og Oplysninger osv. i Kristian IV's Tid, udg. af Selsk. for Udg.
af Kilder til Dansk Historie, S. (13) og (42).
Alkaloider og deres Ækvivalenttal, Bestemmelser heraf, Afhdl. af Assistent
A. Christensen indsendes i Ferien, Betænkn. herover, S. (54)—(55),
opt. i Overs. S. 105—138.
Alkoholradikalers Forb. m. Metaller, kemisk Prisopgave, S. (27)—(28).
Amari, Michele, Prof., Senator, Florens, Selsk. udenl. Medl., død, S. (51), (64).
Amplitude diurne de Vaigwille aimantée &c., Medd. af Bestyrer af Meteor.
Inst. 4. Paulsen, S. (63), opt. i Overs. S. 179—182.
Anatomie des fourmilions, Medd. af Museumsinsp. Dr. F. Meinert, S. (33),
opt. i Overs. S. 43—66.
Anonymus Ravennas, Afhdl. herom og om Navnet Normanner, af Geh.
EF. Kunik i St. Petersborg, S. (26).
Apergu des travaux de T'Académie, p. XI—XIII.
Aurore boréale, Medd. af Bestyrer af Meteor. Inst., A. Paulsen, S. (32), opt.
i Overs. S. 67—95.
Baltzer, L., Atlas over Båhus Låns Hållristningar, CE for Foredrag
af Prof. em. Jap. Steenstrup, S. (57), fortsat S. (57).
Barfoed, C. T., Prof., Dr. med. & phil., Selsk. Medlem, død, S. (47), (64).
Belgrad, YAcadémie R. de Serbie, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Bladhwepseslægterne Lophyrus, Lyda og Nematus, Prisopg. f. det Clas-
senske Legat, Besvar. indkommer, S. (56).
Bolw, Chr., Lektor, Dr., Undersøgelser over Oxyhæmoglobinkrystallernes løst
bundne Ilt, S. (47), Sur la respiration pulmonaire, Afhdl., opt. i
Overs., S. 139—178.
Bondestandens Stilling i Danmark i det 17de Aarh., Medd. af Dr. J. 4.
Fridericia, S. (47).
Broch, O. vi Professor, Dr. phil., Kristiania, Selsk. uden Medlem, død,
S. (25), (64).
Budget for 1890 fremlægges, S. (58), trykt, S.(59)—(62).
355
56 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse.
Båhus Låns Hållristningar, Atlas af L. Baltzer, Genstand for Foredrag
af Prof. em. Dr. Jap. Steenstrup, S. (57), fortsat, S. (57).
California, Lick Observatory der træder i Bytteforbindelse m. Selsk., S. (25)-
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Aarsberetning, S. (14)—(24),
Rettelse til S. (23), se S. (4), Stadfæstelse af 3dje Tillæg til Statuter,
S. (24), (66), Valg af Bestyrelsesmedlem, S. (49), (66).
Cavallin, Chr., Prof., Dr. phil., Lund, opt. til udenl. Medlem, S. (43), (64),
takker for Opt., S. (46).
Chevreul, N. E., Prof., Medl. af det franske Inst., Paris, Selsk. udenl. Medl.,
død, S. (45), (64).
Cloroformprocessen, Afhdl. af Cand. mag. E. Koefoed, fremlægges, S. (51).
Christensen, A., Assistent ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, ind-
sender en Afhdl. Bestemmelse af frie Alkaloider og deres Ækvi-
valenttal osv., Betænkn. herover, S. (54)—(55), opt. i Overs. S.
105—138.
Christiansen, C., Prof., meddeler Nyere Iagttagelser over elektriske Bølger,
S. (42), opt. i Overs. S. 183—197, Medl. af Udv. ang. Dr. A. Leh-
manns Afhdl. «Skelneloven», S. (46).
Classenske Legat, Prisopgaver udsættes, S.(29)—(30), Besvarelse indkommer,
S. (56). 7 i ;
Cobet, C. G., Professor i Leiden, Selsk. udenl. Medl., død, S. (56), (64).
Congrés de la Soc. géologique de France, afholdes i Paris, S. (44).
Congrés international de Zoologie, afholdes i Paris, S. (44).
Congrés de la Société Botanique de France, afholdes i Paris, S. (46).
Cope, E. D., Professor, Philadelphia, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (44), (65),
takker for Optag., S. (55).
Crone, C., Dr. phil., indsender Afhdl. om Flod og Ebbe ved København,
S. (58).
Danmarks Administration i det 15de Aarh., hist. Prisopgave, S. (26)—(27).
Darboux, G., Professor, Medl. af det franske Inst., Paris, opt. til Selsk.
udenl. Medl., S. (44), (65), takker for Optag., S. (50).
Deklinationsnaalens daglige Amplituder, Modsætningsforh. i Variationerne,
Medd. af Bestyrer A. Paulsen, S. (63), opt. i Overs. paa Fransk,
S. 179—182.
Denison University i Granville, the scient. Laboratory, træder i Bytteforb.
med Selsk., S. (25).
Dictyozamites Oldham, Afhdl. herom af Prof. Dr. 4. G. Nathorst i Stock-
holm, fremlægges, S. (51), opt. i Overs. paa fransk S.96—104.
Donders, F. C., Professor, Dr., Utrecht, Selsk. udenl. Medl., død, S. (43), (64).
Edinburgh, Research Laboratory of the R. Coll. of Physicians, træder i
Bytteforb. med Selsk., S. (47).
Elektriske Bølger, nye Iagtt. herover, af Prof. C. Christiansen, S. (42), opt.
i Overs. under Titel: Den elektromagnetiske Lystheori, S.183—197.
Engelstoft, C. T., Dr. theol., Biskop over Fyns Stift, Selsk. Medlem, død,
S. (25), (64).
Finsen, V., fhv. Højesteretsassessor, Dr. jur., Medl. af Udv. ang. den Mad-
vigske Æresmedaille, S. (31)—(32).
Tillæg HE —'Sag- og Navnefortegnelse. 57
Fladers Sammenhæng, Medd. af Prof. Dr. Jul. Petersen, S. (14).
Flod og Ebbe ved København, Afhdl. af Dr. C. Crone, indsendes, S. (58).
Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aortas Væg, særl. hos Siluroiderne,
Afhdl. af Dr. W. Sørensen, indsendes, S. (43), Betænkning, S.
(52)—(53).
Forelæsninger over almind. Iagttagelseslære, af Prof. Dr. T. N. Tlaele,
freml. i Selsk.,. S. (37).
Fremlagte Skrifter, S. (13), (25), (32), (36), (37), (42), (44), (46), (49), (50),
(55), (56), (57), (63).
Fridericia, J. A., Dr. phil., Medd. om Bondestandens Stilling i Danmark i
det 17de Aarh., S. (47).
Følelsernes Systematik, filos. Prisopg., Besvarelse af Dr. Alfr. Lehmann,
bedømt og belønnet, S. (33)—(34).
Galilei, Udg. af hans Skrifter, Anmodn. om Skrivelser til eller fra denne,
SB)
Gegenbaur, C., Professor, Dr. phil., Heidelberg, opt. til Selsk. udenl. Medl.,
S. (44), (65), takker for Optag., S. (55).
Gesellschaft f. Morphologie und Plysiologie, Munchen, træder i Bytteforb.
med Selsk., S. (25).
Granville, Ohio, Denison University, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Griffenfelds Domfældelse, Opfattelsen heraf, Medd. af Rigsarkivar A. D.
Jørgensen, S. (56).
Græsk, Middelalderens Studium af gr. Math., Medd. af Dr. J. L. Heiberg,
S. (45), Middelald. Kendskab til Gr., Medd. af samme, S. (63), opt:
i Overs. S. 198—204. ;
Guldmedaille, Selsk., tilkendes Dr. Alfr. Lehmann for Besvar. af en filvs.
Prisopg., S. (34), (66). ;
Halphen, G. H., chef d'escadron, Medl. af det franske Inst., Versailles, opt.
til udenl. Medl., S. (44), (65), takker f. Opt., S. (46), død, S. (49), (64).
Heiberg, J. L., Dr., Skolebestyrer, Medd. om Middelalderens Studium af
græsk Mathematik, 5. (45),, medd. Bidrag til Belysning af Middel-
alderens Kendskab til Græsk, S. (63), opt. i Overs. S. 198—204.
Helleristningers Tydning og Betydning for Forhistorien, Prof. em. Dr. Jap.
Steenstrups Opfattelse heraf, Foredrag, S. (57), fortsat, S. (57).
Historisk-filosofisk Klasse fremlægger Bedømmelse af en Besvarelse af den
filos. Prisopgave, S. (33)—(34), Formand genvælges, S. (45).
Holm, E., Prof. Dr., Medl. af Udv. ang. Regler for den Madvigske Æres-
medaille, S. (31)-(32).
Holmgren, A. F., Prof. Dr. phil., Upsala, opt. til udenl. Medl., S. (44), (65),
takker for Optag., S. (46).
Høffding, H., Prof. Dr., fremlægger en Afhdl. Psykologiske Undersøgelser,
S. (43), opt. i Skr., S. (55), (66), Medl. af Udv. ang. Dr. A. Leh-
manns Afhdl. «Skelneloven» o.s.v., S. (46).
Iagttagelser, nyere, over elektriske Bølger, Medd. af Prof. C. Christiansen,
S. (42), opt. i Overs. under Titel: Den elektromagnetiske Lvystheori,
S. 183—197.
58 Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse.
Iagttagelseslære, alm., Forelæsninger herover af Prof. Dr. T. N. Thiele,
fremlagte i Selsk., S. (37).
Jhering, R.v., Prof., Dr. juris, Gehejmeraad, Gåttingen, opt. til udenl. Medl.,
S. (48), (64), takker for Opt., S. (46).
Jolmstrup, Fr., Professor, genvælges til Medl. af Kassekommissionen, S. (45),
(65), genvælges til dens Formand, S. (50), (65), fremlægger et Arb.
af et udenl. Medl. (4. G. Nathorst), S. (51).
Joule, J. P., Dr., Fysiker, Manchester, Selsk. udenl. Medl., død, S. (51), (64).
Jørgensen, A. D., Rigsarkivar, Medd. om Opfattelsen af Griffenfelds Dom-
fældelse, S. (56).
Jørgensen, S. M., Prof. Dr., fremlægger en Afhdl. af Cand. mag. E. Koe-
foed, Om Chloroformprocessen, S. (51), Medl. af Udvalget ang.
A. Christensens Afhdl. Bestemmelse af frie Alkoloider og deres
Ækvivalenttal osv., S. (54). ;
Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt f. 1888, S. (37), trykt,
S. (38)—(41). Fratrædende Medlem genvælges, S. (45), (65). Dens
Formand genvælges, S. (50), (65), fremlægger Budget for 1890,
S. (58)—(62).
Koefoed, E., Cand. mag., Afhdl. om Chloroformprocessen, fremlagt af Prof.
Dr. S. M. Jørgensen, S. (51).
Krabbe, H., Dr. med., Medl. af Udv. ang. Dr. W. Sørensens Afhdl. om For-
beninger i Svømmeblæren osv., S. (43).
Kroman, K., Professor, Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. A. Lehmanns Afhdl.
«Skelneloven» osv., S. (46).
Kumik, E., Gehejmeraad, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl., sender en Afhdl.
om Normanner og Ånonymus Ravennas, fremlægges af Prof. Dr-
Joh. Steenstrup, S. (26).
Leffler, G. Mittag, Professor, Dr. phil., Stockholm, opt. til udenl. Medl.,
S. (44), (65), takker f. Optag., S. (46).
Lehmann, Alfr., faar Selsk. Guldmedaille for Besvar. af en filos. Prisopg.
om Følelsernes Systematik, S. (33)—(34), (66), indsender en Afhdl.
om «Skelneloven», S. (46), Betænkn. afg., S (47)—(49), opt. i Skr.,
S. (55), (66).
Leuckart, R., Professor, Dr., Leipzig, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (44),
(65), takker for Optag., S. (47).
Lick Observatory, Californien, træder i Bytteforb. m. Selsk... S. (25).
Lie, S., Professor, Dr. phil., Leipzig, opt. til udenl. Medl., S. (44), (65), takker
for Opt., S. (46).
Liljeborg, Prof. em., Dr. med., Upsala, opt. til udenl. Medl., S. (44), (65),
takker for Opt., S. (46).
Lorenz, L., Etatsraad, Dr., Foredr. over Lysbevægelsen i og udenfor en af
plane Lysbølger belyst Kugle, S. (51).
Liitken, C. F., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. W. Sørensens Afhdl. om
Forbeninger i Svømmeblæren osv., S. (43), valgt til Formand for
den naturvid.-math. Klasse, S. (45), Afhdl. om «Tandhvaler», opt. i
Selsk. Skr. S. (46), (66).
Tillæg HE Sag- og Navnefortegnelse. 59
Lysbevægelsen i og udenfor en af plane Lysbølger belyst Kugle, Foredr. af
Etatsraad, Dr. L. Lorenz, S. (51).
Lystheori, den elektromagnetiske, Medd. af Prof. C. Christiansen, S. (42),
opt. i Overs. S. 183—197.
Madvigske Æresmedaille, Regler for dens Bortgivelse, S.(31)—(32).
Marsh, O. C., Prof., New Haven, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (44), (65).
Meinert, F., Dr., Museumsinspektor, medd. Bidrag til Myreløvernes Anatomi,
S. (33), opt. i Overs. paa Fransk, S. 43—66, Medd. om Snyltefluer
hos Hvirveldyr, S. (63).
Mendeleeff, D., Professor, St. Petersborg, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (44),
(65), takker for Opt., S. (46).
Mendes og Thmuis i Nedreægypten, Medd. herom af Prof. Dr. J. L. Ussing,
S. (13), opt. i Overs. S. 1—24, rés. francais, p. VIII—X.
Mesozoiske Lerarter paa Bornholm, Prisopg. f. det Thottske Legat, Besv. af
Cand. mag. K. Rørdam, bedømt og belønnet, S. (34)—(36).
Middelalderens, Studium af græsk Math., Medd. af Dr. di L. Heiberg, S. (45),
dens Kendskab til Græsk, Medd. af samme, S. (63), opt. i Overs.
S. 198—204.
Miinchen, Gesellsch. f. Morph. u. Physiologie, træder i Bytteforb. m. Selsk.,
SE(25):
Mycorlaza hos Bøgen, Prisopgave for det Classenske Legat, S.(29)—(30).
Myreløvernes Anatomi, Bidrag hertil meddeles af Museumsinsp. Dr. F.
Meinert, S. (33), opt. i Overs. paa Fransk, S.43—66.
Nathorst, A..G., Prof., Dr. phil., Intendant ved Riksmuseet, Stockholm, opt.
til Selsk udenl. Medl., S. (44), (65), takker for Opt., S. (46), Afhdl.
om Dictyozamites Oldham fremlægges af Prof. Jolnmstrup, S. (51),
opt. i Overs. paa fransk, S.96—104.
Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse fremlægger Bedømmelse af en Be-
svarelse af en Opg. for det Thottske Legat, S. (34)—(36), vælger
Formånd, S. (45).
Nilson, L. F., Prof. ved Landtbruksakad., Stockholm, opt. til Selsk. udenl.
Medl., S. (44), (65), takker for Opt., S. (46).
Nordlyset, Bidrag til vort Kendskab dertil, Meddelelse af Bestyrer af Meteor.
Inst. 4. Paulsen, S. (92), opt. i Overs. paa Fransk, S.67—95.
Normamnmer, Afhdl. herom og om Anonymus Ravennas af Geh. E. Kumik i
St. Petersborg, S. (26).
Ottars Beretning om Hvalros- og Hvalfangst, et Skrift af Prof. em. Jap.
Steenstrup, fremlagt i Selsk., S. (63).
Oxzyhæmoglobinkrystallernes løst bundne Ilt, Undersøgelser af Lektor, Dr.
Chr. Bolwr og Dr. med. S. Torup, S. (47).
Paulsen, Å., Bestyrer af Meteor. Inst., meddeler Bidrag til vort Kendskab
til Nordlyset, S. (32), opt. i Overs. paa Fransk, S.67—95, Medl. af
Udv. ang. Dr. C. Crones Afhdl. om Flod og Ebbe ved København,
S. (58), Medd. vedrørende Deklinationsnaalens dagl. Amplituder i
de arktiske og i de temp. Egne, S. (63), opt. i Overs. paa Fransk,
S. 179—182.
Petersen, Jul., Prof., Dr., Medd. om Fladers Sammenhæng, S. (14).
60 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse.
Plwratri-Beslutninger fra Dekeleia, Afhdl. .af Prof. Dr. J. L. Ussing, opt. i
Skr, 1S3(32) (66):
Podostemaceae, III, Afhdl. af Prof. Dr. E. Warming, opt. i Skr. S. (25), (66).
Prisopgaver udsættes, S. (26)—(31), Résumé heraf, p. III—VII, Besvarelser
bedømmes, S. (33)—(36), Besvarelser indkomme, S. (56).
Præsidenten, Selsk., tager i Ferien Bestemmelse om et Udvalgs Nedsættelse,
S:+(54): :
Psykologiske Undersøgelser, Afhdl. af Prof. Dr. H. Høffding, opt.'i Skr.,
S. (55), (66).
Questions mises au concours, p. II—VII.
Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (25), (5 i (56), ved Sekretæren, S. (32),
(42), (46), fremlægger herrer S. (36), 155), ved Sekr:, 'S. (42),
genvælges, S. (45), (65).
Regestakommissionen, Forslag Feltag et S. (13) (jfr. Overs. 1888, S. (74)—(75)),
fremlægger 2. R., I. Bd.s 6 6 Hefte; S. (37), Forslag om Udgiv. af
2. Rækkes II. Bd., S. (58).
Regnskabs-Oversigt for 1888, fremlægges, S. (37), trykt, S. (38)— (41).
Respiration pulmonaire, sur la, Afhdl. af Lektor, Dr. Chr. Bolr, opt. i
Overs. S.139—178.
Revisor genvælges, S. (45), (65).
Royal College of Plwysicians i URE dets Research laboratory træder
i Bytteforb. med Selsk., S. (47).
Rørdam, K., Cand. mag., faar en Præmie paa 600 Kr. af det Thottske
Legat for Besv. af Prisopg. om Mesozoiske Lerarter, S. (36), (66).
Sammenhæng, Fladers, Medd. herom af Prof. Dr. J. Petersen, S. (14).
Sanskrit som levende Sprog, filolog. Prisopg., Besvarelse indkommer, S. (56).
Schiibeler. F. C., Prof., Dr. phil., Kristiania, opt. til Selsk. udenl. Medl.,
S. (44), (65), takker for Optag., S. (47).
Scientific Laboratory of Denison Univ., Granville, træder i, Bytteforb. med
Selsk., S. (25)
Sekretæren henleder Opmærksomheden paa fremlagte Skrifter, S. (13), (25),
(32), (36), (37), (42), (44), (46), (50), (55), (56), (63), fremlægger Selsk.
Skrifter og Overs. for Redaktøren, S. (32), (42), (46), genvælges,
S. (45), (65).
Selskabet for Udgiv. af Kilder til dansk Historie sender sit Skrift, Akt-
stykker osv. III, 1. Hefte, S. (13), faar en Understøttelse bevilget,
Sn(42).
Siluroiderne, Forbeninger i Svømmeblæren m.m. særl. hos disse, Afhdl. af
Dr. W. Sørensen, S. (43), Betænkn., S. (52)—(53).
Skelneloven osv., Afhdl. af Dr. phil. Alfr. Lelvmamn, indsendes til Selsk.,
S. (46), Betænkn. afg., S. (47)—(49), opt. i Skr., S. (55), (66).
Skæringspunkter, de 8, mellem 3 Flader af anden Orden, Medd. af Prof.
Dr. H. G. Zeuthen, S. (26).
Smørrets Fedtsyrer, Prisopg. for det Classenske Legat, S. (29).
Snyltefluer hos Hvirveldyr, Medd. af Museumsinspektor Dr. F". Meinert, S. (63).
Spencer, Herbert, engelsk Filosof, London, opt. til udenl. Medl., S. (43),
modtager ikke Valget, S. (46).
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 61
Spolia Atlantica, Afhdl. om Tandhvaler af Prof. Dr. C. F. Liitken i Skr.
hører dertil, S. (46), (66).
Starcke, C. N., Afhdl. om «Etikens teoretiske Grundlag», opt. i Selsk, Skr.,
S. (42), (66).
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. med. & phil., Medl. af Udvalget ang. Dr.
W. Sørensens Afhdl. om Forbeninger i Svømmeblæren osv., $. (43),
Opfattelse af Helleristningers Betydning, Foredrag, S. (57), fortsat,
S. (57), indsender et Særtryk, S. (63).
Steenstrup, Joh. C. H. R., Professor, Dr. juris, meddeler Indholdet af en af
Selsk. udenl. Medl. E. Kunik, St. Petersborg, indsendt Afhdl.,
S. (26).
Sørensen, W., Dr. phil., indsender en Afhdl. om Forbeninger i Svømme-
blæren, Pleura og Aortas Væg, særlig hos Siluroiderne, S. (43),
Betænkning, S. (52)—(53).
Talsystemets fordelagtigste Grundtal, Afhdl. af Prof. Dr. 7. N. Thiele, opt.
i Overs. paa Fransk S.25—42.
Tandhvaler, af Slægterne Steno, Delphinus og Prodelphinus, Afhdl. af Prof.
Dr. C. F. Liitken, hørende til Spolia Atlantica, opt. i Skrifterne,
S. (46), (66).
Tlaele, T. N., Prof., Dr., Quel nombre serait å préférer comme base de
notre systéeme de numération, Afhdl. opt. i Overs. S. 25—42, frem-
lægger «Forelæsn. over alm. Iagttagelseslære», S. (37), Medl. af
Udv. ang. Dr. C. Crones Afhdl. om Flod og Ebbe ved København,
(58):
Thmuis og Mendes, i Nedreægypten, Medd. herom af. Prof. Dr. J. L. Ussing,
(S. (13), opt. i Overs. S. 1—24, ræs. francais, p. VIN—X.
Thomsen, Jul., Prof., Dr. med. & phil., Medl. af Udv. ang. Assist. A. Chri-
stensens Afhdl. Bestemmelse om Alkaloider og deres Ækvivalenttal,
S. (54).
Thomsen, Vilh., Prof., Dr. phil., genvælges til Redaktør, S. (45), (65).
Thottske Legat, ingen Prisopg. udsættes, S. (26), Besvarelse belønnes med
Præmien, S. (34)—(36), (66).
Topsøe, H.,. Dr. phil., genvælges til Revisor, S. (45), (65).
Torup, S., Dr. med., udfører Undersøgelser i Forening med Lektor, Dr.
Chr. Bolw, se denne, S. (47).
Transformationsgrupper, de endeliges, Theori, Afhdl. af Dr. Valentiner,
opt. i Skr., S. (56), (66).
Tre-Legemers-Problemet, Behandling af et givet Tilfælde, astron. Prisopz.,
S. (28).
Ussing, J. L., Prof., Dr., Medd. om de gamle Stæder Mendes og Thmuis i
Nedreægypten, S. (13), opt. i Overs. S. 1—24, Résumé, p. VIII—X,
Medl. af Udv. ang. Regler for den Madvigske Æresmedaille, S.
(31)—(32), Phratri-Beslutn. i Dekeleia, Afhdl. opt. i Skr., S. (32),
(66), senvalgt til Formand for den hist.-filos. Klasse, og fung.
Vicepræs., S. (45).
Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officersskolen, Afhdl. De endelige Trans-
formationsgruppers Theori, opt. i Skr. S. (56), (66).
62 Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse.
Warming, E., Prof, Dr., Afhdl. om Familien Podostemaceae III, opt. i Skr.,
S. (25), vælges til Medl. af Carlsbergfondets Bestyrelse, S. (49), (66).
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1889, S.(5)—(12), dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (8), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (10), dets
Ordbogskommission, S. (12), (65), dets Embedsmænd i Beg. af
1889, S. (5), se Sekretær, Redaktør 0. fl., Genvalg foretages, S. (45),
dets Kassekommission, S. (12), se Kassekommissionen, Genvalg,
S. (45), Formand, S. (50), dets Revisor, S. (12), Genvalg, 'S. (45),
dets Oversigt, S. (36), (42), (55), dets Skrifter, S. (25), (32), (42),
(46), (55), (56), (66), det udsætter Prisopgaver, S. (26)— (31), Résumé
heraf, p. III —VII, dets Bedømmelse af Prisopg., S. (33)—(36), op-
tager nye Medl., S. (43)--—(44), (64)—(65), mister Medl., S. (25), (43),
(45), (47), (49), (51), (56), (64), træder i nye Bytteforbindelser, S.
(25), (47), Udvalgsbetænkninger, S. (31)—(32), (47)—(49), (52)—(53),
(54)—(55), Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (64)—(66), Apercu
de ses travaux, p. XI—XIII.
Wundt, W., Professor, Dr. phil., Leipzig, opt. til udenl. Medl., S. (43), (64),
takker for Opt., S. (46).
Zeller, E., Professor, Dr. phil., Gehejmeraad, Berlin, opt. til udenl. Medl.,
S. (44), (64), takker for Opt., S. (46).
Zeuthen, H. G., Professor, Dr., Medd. om de 8 Skæringspunkter mellem
3 Flader af anden Orden, S. (26), genv. til Sekretær, S. (45), (65).
Æresmedaille, Madvigske, Regler for Bortgivelsen, S. (31)—(32).
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
(<=)
(S1=
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1890. p
Med 4 Tavler og Tillæg samt med en
Résumé du Bulletin de I Académie Royale Danoise des Sciences et
des Lettres pour Vannée 1890.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer).
1890—1891.
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet
et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder + 3 3.
Aargangens enkelte Numere udkom:
Nr. 1: den 31te Marts 1890.
Nr. 2: den 30te August 1890.
Nr. 3: den 28de Februar 1891.
Å
Ca
Sy
Indholdsfortegnelse
tl Aargangen 1890.
Side
Inehald sorte snels eN NERE NNE RE ON HEER ER SEE PEDER (3)-(4).
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste
BEES AES STOLER ENN ME STENE ERE BRS EST ES ØSTERS de (5)-(13).
ike Moderne Ode" Jama "0 ver sieE EEEEHEESNSSEESR (15)-(18).
OLE Tanuar Over SIE ES ENN ESS (19).
HJE RED TUT OVERSE SM MER SEE ENES (19)-(25).
— — — Prisopsåver forts 0 ENES (20)-(24).
SEE Eru ar OVERSES ESTATE SANSER Rae (26)-(30).
Ree de Marts: FO versie S Rb H DERSNE SEER TESS ET SD (31)-(49).
Er — Beretning for 1888—89 afgiven af Di-
rektionen for Carlsbergfondet . ... (31)-(45).
NES = Regnskabsoversigt for 1889 ......- (46)-(49).
BEER? de Marts: Oversigt JESSE BIS ERIE ES (49).
BR lt eSA PN VOVersie RE SUT SER SES ER SS SEER (50)-(51).
SE 82 de April Oversigt st SA SURE SOREN RENSE SAR ERE (51)-(53).
Dee 40 de Maj" "Oversigter tr Fa REDER EDR ERE (53)-(56).
Kes —1 de Oktober. +Oversigtis I 8 Erna al Sae re eee (57)-(59).
Uke 3] te Oktober Oversigt SKS ESKE ES ESS ; (59).
jers 14 de, Novembersk Oversigt 46: rense de antik: (60)-(61).
ho — 498 der Nayember: Oversigt aser Shaker ere bg (62).
pe 5 Pte December Oversigt RARE DER NONE NER (62)-(66).
==, — — Budget for ISK SERIER (63)-(66).
knibe hlk paa" Aaretyt890)% gores HEE Bk oser (67)-(69).
Betænkninger afgivne til Selskabet:
Betænkning (Joh. Lange, Warming) over Dr. phil. V. A. Poulsens
BA ES EES GTO VE ER ER ERE SE SED SER REN ERE (24)-(25).
Betænkning over Besvarelser af Prisopgaver...-.-2--2242+- (26)-(30).
Betænkning (Thiele, Paulsen) over Dr. phil. C. Crones Afhdl. Om
BlodkossEbbesved København KERES Sae SE en BENS ere (52)-(53).
Betænkning (Lorenz, Christiansen, Thiele) over Docent Prytz's
Afhdl. Methoder til korte Tiders Udmaaling ..-.....-..….- (54)-(55).
Betænkning (Ussing, Vilh. Thomsen, Gertz) over Cand. mag.
Blinkenbergs Afhdl. Eretriske Gravskrifter..........….- (60).
Betænkning (S. M. Jørgensen, O. T. Christensen) over Assistent
H. Schjernings Afhdl. Bidrag til Manganets Kemi.......- (61).
win
Meddelelser.
E. Rostrup. Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo.
Hertil Pale Er FRE LE SAR RE ED BE En TE EET 17:
V. A. Poulsen. Thismia Glaziovii nov. sp. Bidrag til de brasi-
lianske Saprofyters Naturhistorie. Hertil Tavle I—IV . ... 18— 38.
Side
C. Crone. Om Flod og Ebbe ved København. :........….- 39—113.
TELE SUSSNG: Ly diske GT ane FS SR ERE AE REG NDA TES LES RRSR 114—128.
C. Christiansen. Undersøgelser over Atmolysen .........- 129—170.
Chr. Bolw. Etudes sur les combinaisons du sang avec T'acide
Carbonite SE SEER ERNE EF EEN 515 ol SERENE KÆ199
Chr. Bolwr et S. Torup. Sur la teneur en oxygéne des cristaux
dioxyhemorlobine se EEK HEER SEES SE 37 RE Mel KERES 200—207.
Chr. Bohr. Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec I'oxygéne 208—240.
Chr. Bohr. Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne .... 241—294.
C. Kroman. Sur le systéme de nos sensations des couleurs . . 295—310.
H::Schjerning. Bidrag til. Manganets Kemi..........……… 311—329.
Fr. Meinert. Kort Oversigt over de i de senere Aar foretagne
zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande, særligt med
Hensymstily Kreds dyre ne seen oe SVERRE TE el eee ERE 330—339.
T. N. Thiele. Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni .. 340—356.
Résumé
du Bulletin de 'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Page
Questions mises au concours pour V'année 1890..........- II — VIL.
Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des questions
misestautconcours pour Kann ss EET SEES SHARE VIII— XII.
Sur/les tombeaur" lydens par ME JN NOS SNG ER ERE XIII—XIV.
Apercu des travaux de I'Académie pendant Vannée 1890...... XV—XVII.
Tillæg. Al
Et Listfe over, de- id s90 nr dkomnenskelkter es SS Er ERR 1—47.
II. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter
rer MO ALIS DE rl sener SENERE SER GERNE ES Se REESE 48—60.
II Sag=04N aynefontegnels eee KERES KEE SED SE FS SMS KERES 61-67;
SE "Ol ae
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer
ved Begyndelsen af Aaret 1890.
Præsident: Jul. Thomsen.
Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing.
Formand for den naturv.-math. Kl.: C.F. Liitken.
Sekretær: H.G. Zeuthen.
Redaktør: Vz/h. Thomsen.
Kasserer: F.V. A. Meinert.
A. Indenlandske Medlemmer.
En ES os KOS ore
Y
Wegener, C.F., Dr. phil., Gehejme-Konferensråad, fh. Gehejme-
arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af
Dbg., Dbmd. (15/12 43.)
Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., Professor i klassisk Filologi ved
Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — For-
mand for den hist.-filos. Klasse. (/12 51.)
Gislason, K., Dr. phil., fh. Professor i de nordiske Sprog ved
Københavns Universitet; R. af'Dbg., Dbmd. (?/42 53.)
Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for den
Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og Inspektør ved
Thorvaldsens -Museum; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (?/12 56.)
Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk
Filologi ved Københavns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd.
(5/4 67.)
Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/4 67.)
Bund Gs Fr: Vs Dr. phil. ;…Professor:; fh: Rektor. vedAarhus
Kathedralskole; R. af Dbg. (17/4 68.)
Medlemmer. << 6 3 Hist.-fil. Kl.
Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg.
(8/12 71.) .
Fausbøll, M. V., Dr.'phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi
ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (7/4 76.)
Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole;
RafsDbE (476) i
Thomsen, Vilh. L. P,, Dr. phil., Professor i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; RK. af Dbg.
— Selskabets Redaktør. (8/12 76.)
Wimmer, L.F. Å., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Københavns Universitet; R. af Dbg. (S/12 76.)
Lange, Jul. H., Dr. phil., Professor i Kunsthistorie ved Køben"
havns Universitet og Docent ved det Kgl. Kunstakademi ;
BEDE SST
Goos, A. H. F.C., Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved. Kø-
benhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højeste-
ret; Overinspektør ved Fængselsvæsenet; Kmd. af Dbg.?,
Dom 257282)
Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus
i Historie ved Københavns Universitet. ($/12 82.)
Gertz, M. Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø-
benhavns Universitet; R. af Dbg. (5/4 83.)
Nellemann, J. M.V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is-
land, extraord. Assessor i Højesteret; Stk. af Dbg., Dbmd.
(7/12 83.)
Jørgensen, ÅA.D., Rigsarkivar; KR. af Dbg. (7/12 83.)
Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Køben-
havn. " (7/12 83.)
Finsen, V. L., Dr. jur., fh. Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.”,
Dbmd. ("8/4 84.)
Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns
Universitet. (!?/42 84.)
Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben-
havns Universitet. (7?”/12 84.)
Erslev, Kr. S. Å., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet. (78/5 88.)
Fridericia, J. A., Dr. phil., Assistent ved Universitetsbibliotheket
i København. ("8/5 88.)
åd 7 Der Få 2
Naturv.-math. Kl. ES TIN SE Medlemmer.
Sundby, Th., Dr. phil., Professor i de romanske Sprog ved
Københavns Universitet. (17%/5 88.)
Verner, K. A., Dr. phil., Professor i de slaviske Sprog ved Kø-
benhavns Universitet. (75/5 88.)
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. med. & phil., Etatsraad, fh. Professor
i Zoologi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg.,
Dbmd. (%11 42.)
Hannover, Å., Dr. med., Professor, fh. Læge i København;
R-af-Dbg., Dbmd:”"(/453))
Andræ, C.C. G., Dr. phil. Gehejme-Konferensraad, fh. Direktør
for Gradmaalingen; Stk. af Dbg., Dbmd. (7%/4 53.)
Thomsen, H.P. J. Jul., Pr. med. & phil., Direktør for den poly-
tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Selskabets Præsi-
dent. (7/12 60.)
Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn-
landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. ("%/12 64.)
Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Køben-
havns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. ('%/42 64.)
Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved
den Kgl. -Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg.,
Dbmd. (?”/12 65.)
Lorenz, L., Dr. phil., Etatsraad, fh. Lærer ved Officerskolen ;
R. af Dbg., Dbmd. (!/12 66.)
Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg. — Formand for den
naturv.-math. Klasse. (?”/4 70.)
Leuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Sekretær.
(&/12 r22)
Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; R. af Dbg. ("8/12 74.)
Christiansen, C., Professor i Fysik ved Københavns Univer-
set Rag DES 75)
Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (7/4 76.)
Medlemmer. & 8 3 Naturv.-math. Kl.
Topsøe, Haldor, F. Å., Dr. phil.,. Fabriksinspektør, Lærer ved
Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 77.)
Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg.… (77/12 77.)
Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Københavns Universitet. (”/4 79.)
Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns
Universitet. - (74 79.)
Meinert, Fr.V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets
zoologiske Museum. — Selskabets Kasserer. (16/12 81.)
Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (?8/4 82.)
Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over-
førster;. KR. af Dbg., Dbmd. (17/12 34.)
Bohr, Chr. H. L. P. E., Dr. med., Lektor i Fysiologi ved Køben-
havns Universitet. ("8/5 88.)
Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold»
i København. ("8/5 88.)
Paulsen, Adam F.W., Bestyrer af det danske meteorologiske
Institut i København; R. af Dbg. (78/5 88.)
Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. (78/5 88.)
B. Udenlandske Medlemmer!).
DETS Foro ETS Re RA Se
Styffe, C. G., Dr. phil, fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
i Upsala. (”/1 67.)
Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. ("2/12 67.)
Rawlinson, Sir Henry C., D.C. L., LL. D., Generalmajor, London.
(17/4 68.)
Båhtlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters-
borg, i Leipzig. (!”/4 68.)
Bugge, Sophus, Dr. phil, Professor i sammenlign. Sprogforskning
ved Universitetet i. Kristiania. "(22/4 70.)
Lubbock, Siv John, Baronet, D.C. L., LL. D., Vice-Kansler for
Universitetet i London. (72/4 72.)
1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem.
Hist.-fil.. Kl. Se 9) Udenl. Medl.
Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer-
sitetet i Kristiania. (!7/12 75.)
Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.” (7/4 76.)
Miklosich, Franz X., Ridder af, Dr. phil., Hofraad, fh. Professor
i slavisk Filologi ved Universitetet i Wien. (£/12 76.)
Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar,
Stokholm. (?/42 78.)
Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved CGollége de France i Paris. (?”/12 82.)
Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France i Paris. (?”/42 82.)
Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Berlin. (77/42 84.)
Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl.
Museum i Berlin. (77/42 84.)
Stubbs, William, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester.
FRaSBe)
Freeman, Edw. Å., D. C: L., LL. D., Regius Professor i nyere
Historie ved Universitetet i Oxford. (1/4 85.)
Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved
Universitetet i Minchen. ("9/4 85.)
Måbius, Theodor, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Universitetet i Kiel. (79/4 85.)
Fritener, Joh., Dr. phil., fh. Provst, Kristiania. (1/6 88.)
Odhner, Cl. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stokholm. (!/6 88.)
Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet
i Kristiania. (6 88.)
Heinzel, B., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni-
versitetet i Wien. (!/6 88.)
Kunik, E., Gehejmeraad, Præsident for det kejs. Videnskabernes
Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.)
Meyer, M. Paul H., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Ecole des Chartes, Paris. 1/6 88.)
Sehmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.)
Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer-
sitetet i Halle. (7/6 88).
Udenl. Medl. + 10 == Naturv.-math. Kl.
Cavallin, Chr., Dr. phil., Professor i græsk Sprog og Litteratur
ved Universitetet i Lund. (?/4 89.)
Jhering, Rud. v., Dr. jur., Gehejmeraad, Professor i Romerret
ved Universitetet i Gottingen. (?/4 89.)
Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i
Leipzig. (?/4 89.)
Zeller, Eduard, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved
Universitetet i Berlin. (5/4 89.)
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Weber, Wr., Dr. phil., Professor i Fysik i Gottingen. (7?/12 39.)
Ariry, Sir George B., LL.D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Obser-
vatoriet i Greenwich, fh. Præsident for Royal Society i
Bondone Fr O)
[Gottsche, C. M., Dr: med..& phil., Læge i Altona. - (?/12 45:)]
Bunsen, R.W'., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (75/4 59.)
Owen, R. D., M.D., D. C.L., LL. D., Superintendent of British
Museum, Medlem af Royal Society, London. (757, 59.)
Gr
Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo-
logi ved Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. (?2/12 63.)
Hooker, Sir Joseph D., M.D., D.C. L., LL.D:, fh. Præs: for
Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (??/4 70.)
Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. af
DIE EO)
De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve.
(2274 70.)
Agardh;uJ3G.,,; Dr.med. & phil; fh: Professor, iv Botanikved
Lunds Universitet. (!É/4 73.)
Huggins, William, D.C. L., LL. D., Fysisk Astronom i London.
FÆTSI
Cayley, Arthur, D. C. L., LL. D., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Cambridge. (?/12 73.)
Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Universitetet i Leiden. (?/12 73.)
Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7% 76.)
Salmon; Rev George, D:D., D.CALY LEDs RegiuskPro=
fessor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (7 76.)
Naturv.-math. Kl «<= Il 3 Udenl. Medl.
Cremona, Luigi, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniør-
skolen i Rom. ("1 76.)
Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi-
tetet i Berlin. (1/4 76.)
Huxley, Thomas H., D.C.L., LL.D., Professor ved den Kgl. Bjerg-
værksskole, fh. Præs. for Royal Society, i London. (!/4 76.)
Ludwig, Carl Fr.W., Dr. med., .Geh.-Hofraad, Professor i Fy-
siologi ved Universitetet i Leipzig. (1/4 76.)
Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i
Pulkova. (!7/4 76.)
Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur-
historie ved Universitetet i Edinburgh. (??/42 76.)
Thomson, Sir Willzam, LL. D., Professor i Fysik ved Universi-
tetet i Glasgow. (?”/12 76.)
Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
bure he eo 6)
Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences, Paris; Stk. af Dbg.
(4.79)
Des Cloizeaux, Å.-L.-O.-L:, Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire Naturelle
i Paris. (/479.)
Kokscharow, Nicolat v., Gehejmeraad, Generalmajor, Direktør
for det kejserlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg.
PETO)
Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved
Universitetet i Lund;.RK. af Dbg. (18/4 80.)
Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i
Upsala; R. af Dbg. ("/4 80.)
Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (77/42 80.)
Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro-
fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (2/4 81.)
Niæigeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Munchen. ("%/12 81.)
Gyldén, J. A. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. (7/42 81.)
Møller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og
Direktør for Observatoriet i Lund. (78/42 81.)
Udenl. Medl. 2 12 > Naturv.-math. Kl.
Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti-
tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for
den zoologiske Station i Roscoff. (8/4 82,)
Retewus, M. Gustav, Dr. med., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82,)
Åreschoug, Fred.Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi-
tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (?"/4 86.)
Nordenskiåld, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved
Riksmuseet i Stockholm. (9/4 86.)
Torell, O. M., Professor, Chef for Sveriges geologiska Under-
sokning, Stockholm. (74 86.)
Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (79/4 86.)
Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (?9/4 86.)
Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of
Natural Sciences i Philadelphia. (?"/4 86.)
Kålliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni-
versitetet i Wirzburg. (9/4 86.)
Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro-
fessor i Anatomi i- Wirzburg. (29/4 86.)
Holmgren, Alarik Frithjof, Dr. med., Professor i Fysiologi ved
Universitetet i Upsala; Kmd. af Dbg.?” (?/4 89.)
Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen
i Stockholm. (%/4 89.)
Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i
Leipzig. (/4 89.)
Lilljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer-
sitetet i Upsala. (5/4 89.)
Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks-
museets hbotanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm.
(2/4 89.)
Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbrucksakademien i
Stockholm. (/4 89.)
Sechiibeler, F. C., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet
i Kristiania. (5/4 89.)
Cope, Edw. D., Professor. Philadelphia. (%/4 89.)
Marsh, Othniel Ch., Professor. New Haven. (%/4 89.)
Naturv.-math. Al. <E 13 35 Udenl. Medl.
Gegenbaur, Carl, Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet
i Heidelberg. (?/4 89.) &
Leuckart, Rud., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet
i Leipzig. (?/4 89.)
Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St.
Petersborg. (?/4 89.)
Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (?/4 89.)
Kassekommissionen:
J. L. Ussing. F. Jolmstrup. 5. Holm. KÆNETktele:
Kevisorer:
H. F. 4. Topsøe. Jul. Petersen.
Ordbogskommissionen:
V. Thomsen. L. Wimmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:
E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup.
ETT AT TYPEN SED
Jf AN j gu 7
eee GER ODIN Netn Oken: We SYRE NE. m
TT i vi
br AN y ENKER RER) BR
sg
LAND 5 ag EN? Sy É
ersten or rigeleodunrrnde FEE HAAS VE
EU NNRERD TATE PYT SEE SEES RL fS ATLET inginedt ig i
der bosteder Khans it; aner otte . oe SOL See abe
SDN HÆNG W UDE ; LØ ET SEMA ER sorten stød ISK
Serre: Atelitargl bager Jobst (SLET LED AM aodun hee dg
| (AG: k" singel i En ivni ne sal IN UNOVEN Hav mn mg BEDT
bara æn rer VRE M
se Elen My rå ENESTE
KA sod i NAR] p Au i mr SNG CRERSIVO ÅG VS) k
KE:
fart É. bi n i
HENDES EUT ERR INR
i
% ment Å Ka rant
É rå i —FRi i;
iso. Le FO METER 13 TS isat Ta IO mob
BE EAR ENT ALS NET
sÅg3 ovn Vel ÅeÅL 8! NARRE mv AV Gas ve
Kå ARS TIV KRRER PT TET AUT RERRESSER SDT EDE
i s K ' "Sy
Fh HE" STA É fle SM AG
1. Møde. << lå 10. Jan.
1890.
1. Modet den 10% Januar.
(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing,
Holm, Lutken, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Goos, Joh. Steen-
strup, A. D. Jørgensen, Finsen, Høffding, Erslev, Fridericia,
Sekretæren, P. E. Muller, Paulsen.)
Professor, Dr. E. Holm gav en Meddelelse om Kampen
om Slesvig i Frederik IV's ti sidste, Regeringsaar, hvoraf et
Uddrag vil blive optaget i Selskabets Oversigt.
Fra Regestakommissionen var under 14. Decbr. f. A.
indkommet nedenstaaende (jfr. Mødet "7,2 89, Overs. 1889. S.(58))
Forslag:
Som det vil være bekendt, forelagde Regestakommissionen
i Mødet den 21. December 1888 det kgl. danske Videnskabernes
Selskab en Meddelelse om, at iste Bind af Zden Række af
Regesta diplomatica hustoriæ Danicæ var færdig trykket, og den
foreslog tillige Værkets Fortsættelse og Afslutning ved Udgivelse
af et nyt og sidste Bind af Zden Række. Som Støtte for dette
Forslag fremhævede den særlig, at Stoffet til et saadant nyt
Bind, uden hvilket Værket kun vilde være et utilfredsstillende
Fragment, allerede næsten fuldstændig var samlet; men den
gjorde ogsaa opmærksom paa, at en Revision og en Supplering
af det opsamlede Materiale var nødvendig. Det vilde blandt
andet være i høj Grad ønskeligt, da dette Materiale kun om-
10. Jan. <: 16 55 1. Møde.
fatter Skrifter, som ere udkomne indtil 1884, saa dertil at føje
Aktstykker, uddragne af Værker, hvis Udgivelsesaar naa ned lige
til 1888... Kommissionen mente, saåavidt den dengang kunde
overskue Sagen, åt der var Grund til at haabe, at Udgifterne
til dette paatænkte andet Bind ikke vilde overstige 16000 Kroner;
men for at gaa saa forsigtig til Værks som muligt blev den
staaende ved at foreslaa Selskabet at bevilge 1000 Kroner for
Aaret 1889, for at der kunde finde Revision og Redaktion Sted
af det opsamlede Materiale, og for at man, saa godt det lod sig
gøre, kunde komme til et nøjagtigt Overslag over de Udgifter,
som et nyt Bind, udarbejdet efter Kommissionens Plan, vilde
koste.
Denne Sum blev ogsaa bevilget, og i Aarets Løb er da af
Dr. phil. Mollerup i Følge en i Forening med Kommissionen
lagt Plan det Arbejde blevet foretaget, som man ifjor holdt det
for nødvendigt først at lade ske. Samtlige de tidligere excer-
perede Værker ere blevne gennemgaaede og. en Fortegnelse
gjort over alle de i dem aftrykte Aktstykker, som af en eller
anden Grund tidligere vare blevne forbigaaede, alle Doubletter
af Regester, det vil sige overflødige Excerpter af saadanne Akt-
stykker, der findes aftrykte i flere Værker, og hvoraf der altsåa
forelaa mere end eet Uddrag, ere blevne udskudte; ligeledes ere,
i Henhold til, hvad der ifjor blev anbefalet af Kommissionen,
alle saadanne Regester fjærnede, der findes i kronologisk ord-
nede og let tilgængelige Aktstykkesamlinger, og der er foretaget
en Optælling og Beregning over det Regestastof, der foruden
de tidligere nævnte forbigaaede Uddrag af Aktstykker endnu vil
blive at tilføje. Paa den ene Side ere ældre Skrifter, som vare
blevne glemte, nu tagne med i Beregningen; påa den anden
Side ere Værker fra de seneste Aar lige ned til 1888 blevne
gennemsete. Resultatet har da været, at der er al Grund til
at antage, at det foreløbige Overslag, som Kommissionen næv-
nede i sin Indberetning ifjor, og hvorefter den samlede Udgift
vilde blive 16000 Kroner, holder Stik.
1. Møde. << 17 % 10. Jan.
Forhaabentlig vil denne Udgift kunne bringes noget ned
ved en Del Forkortelser i Redaktionen, saaledes at Trykningen
kan ske billigere end ved de tidligere Bind; men hvor meget
der herved kan vindes, er umuligt at sige, og det er sikrest i
Overslaget ikke at tage Hensyn dertil.
Saafremt Selskabet gaar ind paa Kommissionens Forslag,
at udgive et 2det Bind af Zden Række efter den her anførte
Plan, tillade vi os til Slutning at foreslaa, at der aarlig bevilges
1600 Kroner, for åt Værket, hvis Trykning kan påaabegyndes
om faa Maaneder, kan blive fuldendt i Løbet af 10 Aar.
14. December 1889.
E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup.
Dette Forslag blev sendt til Kassekommissionen, som
derefter under 21. Decbr. f. A. afgav følgende Erklæring:
Videnskabernes Selskab har ved Skrivelse af 19. Decb. d. A.
begæret Kassekommissionens Udtalelse om et af Regestakom-
missionen ved Skrivelse af 14. s. M. fremsat Forslag, hvorefter
der skulde tages Beslutning om Udgivelsen af Zdet Bind (Slut-
ningsbindet) af 2Zden "Række af Regesta diplomatica lustoriæ
Danicæ, som anslaas til at ville koste 16000 Kroner, og hvoraf
Regestakommissionen foreslaar 1600 Kr. bevilgede for Aaret 1890.
Kassekommissionen skal i den Henseende fremhæve, at da
der af de kalkulerede 16000 Kroner allerede er brugt 1000 Kroner
iaar, vil Talen blive om 15000 Kr., fordelte efter Regestakom-
missionens Plan påa 10 Aar, eller i Gennemsnit 1500 Kr. om
Aaret. Naturligvis vil der herved i adskillige Aar blive lagt
Beslag påa en forholdsvis betydelig Del af Selskabets aarlige
Indtægter; men ligesom der i en Række Aar har været Raad
til at yde aarlig 1400 Kr. for at bekoste Udgivelsen af det nu
afsluttede 1ste Bind af 2den Række af Regesta diplomatica,
saaledes vil Selskabet sikkert fremdeles kunne bære Udgiften til
Afslutningen af det her omhandlede Værk. Naar Gennemsnits-
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 2
10. Jan. << 18 1. Møde.
udgiften er sat til 1500 Kr. om Aaret, eller 100 Kr. højere, end
den haår- været i adskillige Aar, er denne Forskel næppe saa
stor, at den vækker Betænkelighed. Udgiften bør formentlig,
ligesom tidligere, udredes af det Hjelmstjerne - Rosencroneske
Bidrag.
Idet Kassekommissionen altsåa formener, åt der ikke er
finansielle Grunde til at fraraade Regestakommissionens For-
slag, foreslaar den i Henhold til det foran anførte, at der for
Aaret 13890 bevilges 1500 Kroner (istedenfor Forslagets 1600 Kr.)
af det under Budgettets Udgiftspost 3.b. kalkulerede Beløb.
23. December 1889.
FraJohwustrup: KR. Holm EJE HU Ssin ge Mhttelker
I Henhold til sidstnævnte Erklæring bevilgedes for inde-
værende Aar et Beløb af 1500 Kr. af det Hjelmstjerne - Rosen-
croneske Bidrag til Fortsættelse af Udgivelsen af Regesta diplo-
matica 2. Række.
Fra Dr. phil. V. A. Poulsen var indkommet en Afhandling:
« Thismia Glaziovii, Bidrag til de brasilianske Saprofyters Natur-
historie», som Forf. ønskede optagen i Selskabets Oversigt.
Til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg bestaaende af Pro-
fessorerne Joh. Lange og Warming.
Sekretæren meddelte, at der fra Die mathematische (7e-
sellschaft i Hamburg var sendt Selskabet en af et Festskrift led-
saget Indbydelse til dets 200 Aars Jubilæum.
63
» opførte Skrifter, hvoriblandt .private Gaver fra d'Hrr. Sluter
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1
Benson i New York, Maulde-la-Claviére i Paris, og Dr. C.G.
Joh. Petersen i København.
2,3. Møde. 19 3% 24. Jan. 7. Febr
2. Modet den 24% Januar.
(Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Lorenz, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen,
Warming, Joh. Steenstrup, Bohr, Gram, Paulsen, Sekretæren.)
Siden forrige Møde var Selskabets udenlandske Medlem,
Prof. G. A. Hirn i Colmar død den 14. Januar; han var optaget
i Selskabets naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den 4. Fe-
bruar 1887.
Bestyrer af det danske meteorologiske Institut A. Paulsen
forelagde den nylig udkomne 2. Levering af Observationerne
fra Godthaab 1882—83 og knyttede dertil nogle Bemærk-
ninger om de indvundne meteorologiske Resultater.
Sekretæren meddelte, at der fra Dre kgl. plusikalisch-
økonomische (xesellschaft i Konigsberg, hvormed Selskabet staar
i Bytteforbindelse, var sendt Indbydelse til dets Hundredaarsfest
den 22de Februar.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 64—85
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem Professor Bierens de Haan, fra Drze-
wiecki i Clermont, Professor Schwoerer i Colmar og Miss
Malone i Dublin.
od. Modet den 7%” Februar.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Joh. Lange, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll,
Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Høffding, P, E. Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sekretæren.)
Docent E. Rostrup gav Meddelelse om nogle Undersøgelser
angaaende Ustilago Carbo. Denne Meddelelse er optagen i Sel-
skabets Oversigt for indeværende Aar, S. 1—17.
Tx Febr! 20 3 3. Møde.
Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1890. 1
Henhold til disse Forslag vedtog Selskabet at stille de efter-
følgende Opgaver og for disses Besvarelser at udsætte de til-
føjede Belønninger, men i Aar ikke at stille nogen filosofisk Pris-
opgave.
Prisopgaver for 1890.
Den historisk-filosofiske Klasse.
Filologisk Prisopgave.
Tidligere udsat 1881.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Det er bekendt, at de nordiske Sprog i Løbet af Aar-
hundreder efterhaanden have modtaget en betydelig Paavirkning
fra Tysk i dets forskellige Former, dels tidligst og stærkest fra
Nedertysk, dels senere fra Højtysk. Dette Forhold har ikke
hidtil været underkastet nogen omfattende videnskabelig Under-
søgelse, og navnlig gælder dette om den ældste, stærkeste og
mærkeligste Indflydelse, den, som er udgaaet fra Nedertysk.
Efter at i de senere Aar adskillige vigtige ældre nedertyske
Kildeskrifter og Hjælpemidler til Studiet af denne Sprogform
ere blevne udgivne, turde Tiden være kommen, da en Under-
søgelse af den fra denne Side udgaaede Indflydelse kan ventes
gennemført, og i Erkendelse af den Betydning, som en saadan
vil have saavel i sproghistorisk som ogsaa i kulturhistorisk
Henseende, ønsker Selskabet
en Undersøgelse af den Indflydelse, som det nedertyske
Sprog i lexikalsk og grammatisk Henseende har haft påa
Udviklingen af de nordiske, særlig det danske Sprog.
3. Møde. + 21 3% 7. Febr.
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.
Naturhistorisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Der ønskes en Beskrivelse af Vegetationen i de danske
Tørvmoser og tørvholdige Enge med Paavisning af Forskellen
mellem Plantevæxten i Hedemoser og andre Tørvmoser, og en
Redegørelse for de fysiske, geologiske 0. a. Forhold, hvoraf
saavel Karakteren af Tørvjordens Flora overhovedet som de
indbyrdes afvigende Mosers Vegetationsforhold er afhængig.
Mathematisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)
Det er bekendt, at en plan algebraisk Kurve af n'te Orden
å å (n —1) (n — 2) lg,
i det højeste kan have ———————— Dobbeltpunkter og Spidser.
9
. a s n (n + 3
Da den almindelige Kurve af n'te Orden er bestemt ved A dug 2
Betingelser, vil der i mange Tilfælde kun kunne gives et be-
grænset Antal Dobbeltpunkter og Spidser vilkaarlige Beliggen-
heder. Imidlertid kendes såa godt som intet til, hvorledes
Dobbeltpunkternes og Spidsernes Beliggenheder afhænge af hver-
andre. Det vides ogsaa kun i specielle Tilfælde, hvorvidt der
virkelig gives usammensatte Kurver af en given Orden med et
givet Antal Dobbeltpunkter og Spidser, naar Beliggenhederne af
disse Punkter ikke ere uafhængige af hverandre.
For at fremkalde Undersøgelser i denne Retning udsætter
Selskabet sin Guldmedaille som Pris for et væsentligt Bidrag
til Besvarelsen af følgende Spørgsmaal:
Hvilke Værdier kunne Antallene af Dobbeltpunkter og
Spidser paa en usammensat Kurve af vilkaarlig høj Orden
7. Febr. Se 22 3 3, Mødé.
virkelig antage? og hvorledes -afhænge Beliggenhederne af
disse Punkter af hverandre, naar de ere tilstede i et saa
stort Antal, at de ikke alle kunne vælges vilkaarlig.
Bidraget kan bestaa i Undersøgelser af den nævnte Art for
Kurver, hvis Ordner have specielle Værdier.
For det Thottske Legat.
Tidligere udsat 1884.
(Pris: 400 Kr.)
Der ønskes en Undersøgelse af de danske Arter af Rund-
orme-Familien Anguillulinæ, som håve Betydning for vort
Landbrugs Kulturplanter (Hvede, Kløver, Roer o.s.v.).. Under-
søgelsen maa fornemmelig have deres Udviklings- og Livsforhold
for Øje og tage særligt Hensyn til Jordbundens naturlige Be-
skaffenhed og Kulturtilstand. Oplysende Præparater af de fore-
fundne Arter og af de angrebne Plantedele maa medfølge Be-
svarelsen i tilstrækkeligt Antal. Der indrømmes en Frist til
3å3lte Oktober 1892.
For det Classenske Legat.
JE
(Pris: indtil 600 Kr.)
I Udlandet har i de senere Aar Mosearealernes Benyttelse
til Kultur og Tilvirkning af Strøelse taget betydeligt Opsving,
og Interessen for at følge med paa dette Omraade har då ogsaa
påa forskellig Maade givet sig tilkende herhjemme.
Navnlig i Jylland henligger i unyttet Tilstand betydelige
Mosearealer, hvis rentable Benyttelse i ovennævnte Retninger,
efter alt hvad der foreligger, maa anses for mulig, hvis blot
Mosernes Kvalitet egner sig derfor, og det vil derfor være af
Betydning at faa denne omhyggelig undersøgt.
3. Møde. +& 23 gg 7. Febr.
For Kulturen ere forskellige fysiske og kemiske Forhold
ved Mosejorden af Vigtighed; men flere herhen hørende Under-
søgelser tage lang Tid og ere temmelig kostbare. Det vil derfor
være af praktisk Betydning, om man ved en botanisk Forunder-
søgelse kunde skaffe sig en nogenlunde paalidelig Antydning i
nævnte Retninger. For Tilvirkning af Tørvestrøelse spiller
navnlig Evnen til at opsuge Fugtighed en stor Rolle; men
denne Evne er meget forskellig efter Arten af Plantelevninger
i Mosen og er særlig knyttet til Sphagnum-Arterne.
For at skaffe Materiale til Grundlag for videre Bearbejdelse
stilles følgende Opgave:
Hvilke Plantearter have leveret de væsentligste Bidrag
til Dannelsen af vore større Mosearealer, saavel de lyng-
klædte (Hedemoser) som de græsklædte (Engmoser), og ved
hvilket omtrentlige Volumen- eller Vægtforhold ere de mest
fremtrædende Plantelevninger repræsenterede i de forskel-
lige Dybder, særlig i de øvre Lag.
Der indrømmes en Frist indtil 31te Oktober 1892.
ge
(Pris: indtil 600 Kr.)
Temperaturforholdene i de øverste Jordlag samt i den
umiddelbart ovenpaa Jorden hvilende Luft have hidtil kun været
Genstand for spredte Undersøgelser. Det er bekendt, at Jor-
dens Beskaffenhed og Fugtighedsgrad, Plantedækket, Terrainets
Form i Forbindelse med meteorologiske Forhold kunne frem-
bringe rent lokale Temperaturanomalier, såa åt nærliggende
Steder i denne Henseende kunne fremvise forholdsvis store
Forskelligheder. Et nærmere Kendskab til' disse Forhold og
til de Betingelser, under hvilke de fremkomme, vil være af Be-
tydning for Plantekulturen, ligesom det ogsaa vil have en viden-
skabelig Interesse. Selskabet udsætter derfor en Pris af indtil
600 Kr. for et paa selvstændige Undersøgelser grundet Arbejde
7. Febr. Se 24 35 3. Møde.
over Temperaturforholdene i de yderste Jordlag og i den umid-
delbart over disse hvilende Luft for passende valgte her i Landet
liggende Stationer, der maa have en saadan Beliggenhed, at
anomale Temperaturforhold gøre sig gældende.
Der indrømmes en Frist til 31te Oktober 1892,
Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det
danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog.
Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med
et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder
Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto.
Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan konkurrere til
nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldest-
gørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket
ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af
320 Kroners Værdi.
Besvarelsen af de for Selskabets Guldmedaille udsatte Op-
gaver indsendes inden 31te Oktober 1891, de øvrige Pris-
besvarelser inden 3lte Oktober 1892, til Selskabets Sekre-
tær, Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedømmelsen falder i
den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne fåa deres
Besvarelser tilbage.
Det til Bedømmelse af Dr. phil. V. A. Poulsens Afhand-
ling: 7%zsmia Glaziovii nedsatte Udvalg (Joh. Lange, War-
ming) havde indsendt følgende Betænkning:
I Henhold til det os givne Hverv tillade vi os herved at ind-
sende en Bedømmelse af den Afhandling, som Dr. V. A.Poulsen
har indsendt til Selskabet med Titel: 7%zismia Glaziovi etc. —
Der gives i den en morfologisk og anatomisk Beskrivelse af en
ny, saprofytisk Plante af Burmanniaceernes Familie, og da denne
tropiske Familie er lidet kendt, i anatomisk Henseende især,
3. Møde. N25N 7. Febr.
og da den foreliggende nye Art frembyder flere usædvanlige
Bygningsforhold, kunne vi anbefale, at Afhandlingen trykkes i
Oversigten, efter at nogle smaa deskriptive Ukorrektheder ere
fjærnede.
Den 30. Januar 1890.
Eug. Warming, Joh. Lange.
AfTatter.
I Henhold dertil vedtog Selskabet at optage den nævnte
Afhandling i Oversigten for i Aar, hvor den findes S. 18—38.
Det blev vedtaget at indtræde i Bytteforbindelse med føl-
gende Institutioner: Za Sociedad cientifica «Antonio Alzatey i
México; Videnskabernes Akademi i Krakau; Dze Mathematisehe
Gesellschaft i Hamburg; The Liverpool Biological Society i Liver-
pool; Reale Accademia der Frisiocritioæ i Siena; Verein fir
Naturwissenschaft i Braunschweig; Veren fir Naturkunde i
Cassel; Naturwissenschaftlicher Verein i Elberfeid; The Wagner
Free Institute of Science i Philadelphia; Soczeta Italtana der Mi-
croscopistu: i Acireale paa Sicilien; Observatoriet i Rio de Janeiro;
K. k. oesterreichisches (zradmessungs- Blireau i Wien; Séållskapet
for Finlands Geografi i Helsingfors.
Fra Carlsbergfondets Direktion har Selskabet modtaget
100 Expl. af 2. Hæfte af Lunds Domkapitels Gavebøger og Ne-
krologium ved C. Weeke.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 86—122
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem Prof. Kålliker i Wurzburg, fra Dr. J. Naue
i Minchen og fra Oberst V. Hoskiær, København.
21. Febr. <= 26 3 i. Møde.
4, Modet den of Februar.
(Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Ussing, Vicepræsident, Johnstrup,
S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming,
J. Petersen, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen, P. E. Muller, Bohr,
Gram, Sekretæren.)
Professor, Dr. Jul. Petersen gav en Meddelelse om Op-
løseligheden af en «Graph».
Derefter forelagde den historisk-filosofiske Klasse neden-
staaende Bedømmelse af to til Selskabet indkomne Besvarelser
af den filosofiske Prisopgave for 1888 om Sanskrit som levende
Sprog:
Til Besvarelse af den af Selskabet for 1888 udsatte Pris-
opgave i indisk Filologi, saalydende:
«Hvilken Stilling har Sanskrit indtaget i den alminde-
lige Sprogudvikling i Indien? I hvilket Omfang kan det
antages at have været et levende Sprog, og naar maa det
siges at være ophørt som saadant?»
er der indkommet 2 Afhandlinger, en påa Engelsk med Motto:.
Et quo guæque modo fiant operå sine divom, og en paa Dansk
med Motto: Ajardmaravat pråajno vidyåm arthan ca prårthayet,
grhita iva kegeshu mrtyunå dharmam åcaret.
Den engelske Afhandling giver en kortere Udsigt over
det ariske Sprogs Historie i Indien under de .4 Stadier: den
vediske Tid, den sanskritiske Tid, Påli-Pråkrit-Tiden og den
moderne Tid, og ser den hele sproglige Udvikling under Syns-
punktet af fonetisk, grammatisk og lexikalsk Forfald og til-
svarende Nydannelser. Forfatteren vil ikke indrømme, at man
er berettiget til at gøre en skarp Forskel mellem vedisk San-
skrit og klassisk Sanskrit. Vedisk S. var det levende Folke-
sprog («vernacular») mellem Hinduerne, medens de boede i Indus-
Landet; klassisk S., som voxede ud af det Trin, der repræsen-
teres ved Bråhmana'erne, maa have været det levende Folke-
å. Møde. SR 2 21. Febr.
sprog i Egnen omkring den øvre Ganges og Yamuna, i det
saakaldte Kuruxetra, Skuepladsen for den store Krig mellem
Kuruider og Panduider, og måa være talt her fra c. 600 før
Chr. indtil det ophørte henimod Acoka's Tid 250 f. Chr. Hvis
vi have nogle Levninger af klassisk S. -som et levende Sprog,
kunne de kun søges i den episke Del af Mahåbhårata; den
største Del af den klassiske Sanskrit-Literatur (der, som man
har beregnet, bestaar af c. 10,000 Enkeltværker) hidrører altsaa
fra ep Tid, da Sanskrit var et dødt Sprog, som Forfatteren
udtrykker sig: «most of the classical Sanskrit Literature was
composed when Sanskrit was not a living vernacular».
Til Trods for den sikre og grundige Lærdom, hvorom
denne Afhandling vidner, forekommer det os dog, at den
hverken indeholder tilstrækkelig nyt i Behandlingsmaaden eller
er tilstrækkelig indgaaende og afgørende i sin Bevisførelse, til
at vi kunne indstille den til at belønnes af Selskabet.
Forfatteren af den danske Afhandling giver en mere
detailleret Fremstilling af Hovedperioderne i den hinduiske
Sproghistorie. I en omstændelig Skildring af Vedasprogets Ejen-
dommeligheder hævder hån Forskellen mellem samme og det
senere klassiske Sanskrit, der tyder hen paa, at dette sidste
ikke kan være nogen umiddelbar historisk Fortsættelse af det
første. Han er i sin Udvikling af Betydningen af «Bhåshå» hos
Pånini og Patanjali, navnlig ved at eftervise Adskillelsen hos
den sidste mellem den «forkerte» og den «korrekte» Tale,
trængt ind til Kærnen i Spørgsmaalet, og har, i Kraft af sin
Udvikling af Forskellen mellem Talesprog og Skriftsprog (Rigs-
sprog) og ved Henvisning til Paralleler fra andre Sprogudvik-
linger vist, at klassisk Sanskrit som den sig af Bhåshå udvik-
lende «korrekte» Form er bleven Skriftsprog-Repræsentativ for
den dannede Tale og har gældt som saadant og været i Live
som saadant (paa en lignende Maade som f. Ex. Højtysk) til
ind i det ellevte Aarhundrede, og at det først er fra den Tid,
21. Febr. << 28 235 4. Møde.
da det synthetiske Sprogsystem overhovedet bukkede under for
den analytiske Bygning i de moderne hinduiske Sprog, at San-
skrit egentlig måa kaldes et dødt Sprog.
Den sidste Del af denne Afhandling synes noget kortfattet
i Forhold til den første, og i formel Henseende lader vistnok
Afhandlingen en Del tilbage at ønske, men Forfatterens Op-
fattelse og Udvikling maa i det hele anses for overbevisende,
ligesom han ogsaa i langt større Omfang end Forfatteren af
den engelske Afhandling gaar ind paa de Enkeltheder, der have
Betydning for Spørgsmaalets Besvarelse. I Betragtning heraf
betænke vi os ikke paa at indstille denne Afhandling til at be-
lønnes med Selskabets Medaille, idet vi tilføje det Ønske, at
Forfatteren vil underkaste den et Gennemsyn i formel Hen-
seende og give visse af de altfor kort behandlede Partier en
Udvidelse, og at Arbejdet derefter eventuelt maatte kunne op-
tages i Selskabets Skrifter.
Den 31 Januar 1890.
VæRSæS Øl Vilh. Thomsen.
Affatter.
Selskabet sluttede sig til denne af Klassen tiltraadte Ind-
stilling og besluttede i Henhold dertil at tilkende Selskabets
Guldmedaille til den danske Afhandling, hvis Forfatter viste sig
at være Dr. phil. Søren Sørensen.
Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse forelagde der-
næst følgende Bedømmelse af en indkommen Besvarelse af den
i 1888 for det Classenske Legat udsatte Prisopgave:
Som Besvarelse af den for det Classenske Legat i 1888
af det Kgl. D. Vidensk. Selskab udsatte Prisopgave: en Udsigt
over de i Danmark forekommende Arter af Slægterne Lophyrus,
Lyda og Nematus, dog saaledes at der fortrinsvis ønskes
lagt Vægt paa en fyldig Eftervisning af de skadeligste Arters
faunistiske Udbredelse og Biologi — indkom i rette Tid en
Besvarelse med Motto: Præstat distinguere quam confundere.
4. Møde. <= 29 34 21. Febr.
Undertegnede, som af den naturvidenskabelig-mathematiske
Klasse bleve udsete til at bedømme den indkomne Besvarelse,
give sig herved den Ære at udtale følgende:
Det indsendte Arbejde maa i flere Henseender betragtes
som en god og selvstændig Bearbejdelse af Emnet, som ikke
blot forøger Kendskabet til vor Fauna ved nye Findesteder for
flere af de ældre Arter og ved nogle nye Arter, men ogsaa
opstiller et Par, som det forekommer os, for Videnskaben nye,
gode Arter. Ogsaa forekommer det os, at Forfatteren med
Hensyn til Bedømmelsen og Brugen af Artskarakterer staar paa
Højde med eller snarere over de seneste bedste Forfattere i
denne Gren af Zoologien. Forfatteren har ogsaa med Hensyn
til Dyrenes Biologi ved Siden af Bekræftelsen af ældre lIagt-
tagelser givet flere egne og nye, ligesom ogsaa enkelte nye
Larveformer ere opdagede.
Men ved Siden af disse gode Egenskaber, maa det er-
kendes, at Afhandlingen langtfra gør noget færdigt, fuldstøbt
Indtryk: Em hel Del er vel gjort, men meget af hvad der
kunde ønskes eller ventes, mangler endnu at gøre — hvad
iøvrigt Forfatteren selv langt fra lægger Skjul paa. Det kan
saaledes ikke nægtes, at om end Forfatterens egne faåunistiske
Undersøgelser have taget de vigtigste Punkter her i Landet
med, staa dog store Partier endnu tilbage at undersøge, lige-
som ogsaa Kundskaben til de forskellige Larveformer lader aåad-
skilligt tilbage at ønske. Det er tydeligt, at Forfatteren har
nedlagt megen Tid og Flid i Arbejdet, baade med Hensyn til
Studiet af Samlingerne og til Dyrenes Liv i det Fri, men Ind-
samlingen af Dyrene, saavel af Imagines som af Larver, fore-
kommer os utilfredsstillende. Forfatteren synes at have manglet
det fornødne Otium, ligesom ogsaa de foregaaende Somre ikke
vare synderlig heldige for Insektsamling. Forfatterens nye Bi-
drag til Forøgelsen af vor faunistiske Kundskab ligger for en
væsentlig Del i Studier af de forhaandenværende Samlinger og
21. Febr. << 30 34 4. Møde.
ikke mindst i de Rettelser i Nomenklaturen, som han her har
set sig i Stand til at indføre.
Efter den her givne Bedømmelse tør vi da ikke foreslaa,
at Prisen tilkendes Forfatteren. Men da paa den anden Side
vor Kundskab ikke blot om Landets Fauna, men ogsaa om
Dyrenes Biologi forøges ikke saa lidet, og da den hele Be-
handlingsmaade gør et sundt, videnskabeligt Indtryk, ville vi
tillade os at foreslaa, at der ydes Forfatteren en Belønning
baade som Anerkendelse for gjort Arbejde og som Opmuntring
til at fortsætte hans Undersøgelser og Iagttagelser, og have vi
troet, at der som en saadan Belønning passende kunde ydes
ham et Beløb af 300 Kr.
Den 12 Februar 1890.
F. Meinert. PE Muller
AfTatter.
Efter Klassens Indstilling tiltraadte Selskabet ogsåa Kon-
klusionen af denne Betænkning. Forfatteren, som i den An-
ledning opfordredes til at melde sig og tillade Navnesedlens
Aabning, har vist sig at være stud. mag. Herm. Borries.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 123—152
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Professor Her -
mann Burmeister i Buenos Aires og fra Docent, Dr. O.G.
Petersen, København.
5. Møde. << 31 > 7. Marts.
5. Modet den 7%" Marts
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Ussing, Johnstrup, Mehren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe,
Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding,
Kromann, Gram, Paulsen, Valentiner, Sekretæren.)
Professor Dr. Kroman gav en Meddelelse om Vore
Farvefornemmelsers Systematik. Denne Meddelelse vil
blive optagen i Selskabets Oversigt for i Aar paa fransk.
Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deci-
derede Regnskab for 1889. En Oversigt over dette er trykt
S. (46)—(49).
Direktionen for Carlsbergfondet forelagde Selskabet den
nedenstaaende Beretning for Aaret 1888—89.
Beretning for 1888—89, afgiven af Direktionen for
Carlsbergfondet.
I Henhold til det -i Statuterne for Carisbergfondet 2 X
indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke
herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1888—89.
Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører,
skal følgende meddeles: »
1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium.
Nogle Lokaler, især i den fysiologiske Afdeling, ere i
Sommerens Løb blevne reparerede og opmalede.
Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter
7. Marts. <= 32 55 5. Møde.
og Apparater samt til andet Inventarium af forskellig Slags er
medgaaet… omtrent 1800 Kr., hvoraf til en Thermostat fra Kobr-
beck c. 430, til et Mikroskop. fra Seibertc. 430, til en Mølle
efter Maerckers System 180, til Pasteurske og andre Kultur
kolber c. 385 Kr. 0o.s. v.
Udgiften til Bøger var 181 Kr. 60 Øre. Men samtidig er
Bogsamlingen ogsaa i Aar bleven forøget ved flere Gaver.
2 Laboratoriets Personale
var ved Aarets Udgang det samme som ved forrige Regnskabs-
aars Slutning.
3. Laboratoriets Udgift
har udgjort 22184 Kr. 38 Ø., nemlig:
Lonmmg til Forstanderne: Hr. Kjeldahl efter
Statuterne 4400 Kr. 2% extraordinært Tillæg
800" Kr.; Hr.”Dr”Håansen"eter' 'Statutern'e
3800 Kr. og extraordinært Tillæg 12006 Kr. . 10200 Kr. » Ø.
Hr.Kjeldahls Huslejegodtgørelse....... 400 =E
Lønning til Assistenterne Dr. Holm, Koe-
foed, Nielsen, hver;.1200.Kr.…. Hr. Holm
hår desuden i sidste Halvaar (1. April—30.
Sept.) haft et extraordinært Tillæg af
1/2. 300 Kr. samt en Huslejegodtgørelse af
ERE HO OS KT SE FAR SED ERNST SNE ere de 3950
Konnmsstus?s karlesshvernk so skr rese 1680 -" » -
MyventaniumtortE ond eee eee seer 5054 ERROR
Keparation af Lokaler m.m. (extraord. Budget) 199 - 79 -
Hejseunderstøttelse tilt Hr Dr Hansen se 0 ON
lalt .… 22184 KrÆæssg0
Med Hensyn til Forstandernes extraordinære Lønningstillæg
henvises til forrige Aarsberetning. Angaaende Hr. Kjeldahls
Huslejegodtgørelse bemærkes, at Direktionen under 4. Marts
1888 paa Laboratoriebestyrelsens Indstilling har tilsagt ham fra
5. Møde. <E 33 54 7. Marts.
1. Okt. s. A. en Huslejegodtgørelse af 1000 Kr., svarende til
den Husleje, hvortil den af Hr. Dr. Hansen benyttede Bolig er
anslaaet, dog at Hr. Kjeldahl, saalænge han bebor den ham
overladte Bolig paa Gamle Carlsberg, der er anslaaet til 600 Kr.
i Husleje, kun nyder en Godtgørelse lig Forskellen, altsaa
400 Kr. Vedrørende Hr. Assistent Holms ovenanførte Løn-
ningstillæg og Huslejegodtgørelse ere begge Dele under 17. April
d. A. tillagte ham påa Laboratoriebestyrelsens Indstilling.
Hr. Dr. Hansens Rejseunderstøttelse bevilgedes til en
Rejse til England i Foraaret 1889, væsentlig for paa Stedet at
undersøge, om hans Gær-Rendyrkningsmethode kunde finde An-
vendelse i engelske Overgæringsbryggerier.
1. Laboratoriets Virksomhed.
Den kemiske Afdeling.
Hr. Kjeldahl hår fortsat sine Arbejder om Planteægge-
hvidestofferne med særligt Hensyn til deres Identificering gen-
nem de optiske Forhold samt påabegyndt Undersøgelser om
nogle i Planterne forekommende Forbindelser af tilsyneladende
glykoproteinagtig Natur.
Hr. Koefoed har afsluttet sine Undersøgelser om Cholin,
over hvilke der snart kan ventes en udførlig Redegørelse.
Den fysiologiske Afdeling.
Hr. Dr. Hansen har fortsat sine Undersøgelser om Gær-
cellens Pretoplasma og har dertil knyttet en Række Forsøg,
hvis Opgave var at udfinde Loven for Saccharomyceters og
andre Mikroorganismers Variationer og at fremstille nye Racer,
Varieteter og, om muligt, nye Species, Forsøg, som paa flere
Punkter have givet positive Resultater.
Hr. Holm hår fortsat sine Undersøgelser over Vandet paa
Gamle Carlsberg og fuldendt et Arbejde om Fejlgrænserne for
Kochs Rendyrkningsmethode.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1890. 3
7. Marts. 34 33 5. Møde.
Hr. Nielsen hår uddannet sig i Laboratoriets Methode og
jævnlig gaaet Hr. Dr. Hansen tilhaande.
Ogsaa i dette Aar have ikke faa Zymoteknikere og Viden
skabsmænd besøgt og studeret i Laboratoriet. Det i forrige
Aarsberetning nævnte Kursus, som Hr. Dr. Hansen havde paa-
begyndt for 6 Udlændinge, vårede indtil Oktober 1888.
LE
Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender
i Aarets Løb udbetalt 15285 Kr. 2.09., nemlig til:
1. Museumsinspektør Dr. phil. OM uller til Udgivelse af
«Ordning af Danmarks ene Stenalderen», 1596 Kr. 2 Ø.
2. Cand. med. & chirurg. Søren Hansen til Forarbejder til
en statistisk anthropologisk Undersøgelse af Legemshøjden
i Danmark, 1000 Kr.
3. Arkitekt, Professor J. B. Løffler til Afbildninger og Be-
skrivelse af danske Gravstene indtil Begyndelsen -af det
16. Aarh. 1258 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling.)
4. Dr. phil. E. Gigas til Udgivelse af Breve fra mavnkundige
Mænd i Slutningen af det 17. og Begyndelsen af det
18. Aarh., 800 Kr.
5. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie til Ud-
givelse af Libri datici Lundenses, 600 Kr. (Fortsættelse af
en tidligere Bevilling.)
6. Dr. phil. C. Crone til Undersøgelser over Flod og Ebbe ved
København, 100 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling.)
7. Arkivar C. Bricka til Udgivelse af et dansk biografisk
Lexikon, 1000 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling.)
8. Prof. theol., Dr. phil. F. Buhl til en topografisk-arkæologisk
og sprogvidenskabelig Rejse til Palæstina og nærmest til-
grænsende Lande samt eventuelt til Hauran, 2000 Kr.
5. Møde. + 35 3 7. Marts.
9. Adjunkt Dr. B. Olsen til" Rejser i Island for. at samle
Materiale til en Ordbog over det levende islandske Sprog,
500 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling.)
10. Assistent August Svedstrup til Beregningsarbejde ved
Banebestemmelse for Kometen af 1886, 800 Kr. (Fortsæt-
telse af en tidligere Bevilling.)
11. Trykning af 15. Hefte af Pastor O. Kalkars Ordbog til
det ældre danske Sprog 1300—1700, 331 Kr. (Fortsættelse
af en tidligere Bevilling.)
12. Litterat R. Mejborg til et Billedværk over dånske Køb-
stæder, 500 Kr.
13. Dr. phil. S. Sørensen til Udgivelse af et Navneregister til
Mahabharata, 800 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Be-
villing.)
14. Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz Lønning ifølge Garlsberg-
fondets Statuter 2 IX 4000 kr.
IT.
Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for
Afdelingerne A, B og C.
Indtægt.
Afdeling A (Laboratoriet).
Kassebeholdning ”/10838.......... 107 6693 Krå TØ:
Sundkenledra "/10/88-=25/8, 89: TE an RENEE TOVE ESS
onto YDE Aar 2 Sild SE ane 17500FS 7 E
13/4 970 Rente pr. "!/12 88 af -64000 Kr. i Ind-
SKVnINES EVISA. TAPRE 54
do. af 20000 Kr. i. Østifternes Kreditforenings
Eee en El rr PhD mk JO =
Boghandler Hagerup for Salget af « Meddelelser»
UA FE DDRS RE ae soda hende 598 - 13 -
T. Marts. RE 136 25
Overført . .
13/49/70 Rente pr. 1/6 89 "af 64000 Kr. i Ind-
skrivningsbevis Sr NDEE 4 159 så) KE:
do. af 26000 kr. i Østifternes Kreditforenings
ODA TAN UDE SD BRIO NSG JL READ
Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for. af-
holdte Administrationsudgifter, "/2 Part
Rentegodtgørelse pr. ""/12 89 for de under >7/9
d. Å. indkøbte 5000 Kr. i Østifternes Kredit-
førenmestobligatd IV Serie Bk HE SAGENS
Vedtaget Andel af Renteindtægten af de tre Af-
delingers Kassebeholdning. . .7...... 27
Såde aarlige Afdrag paa Laanet til Afdeling C
Udgift i 1888—89 . .
Kassebeholdning 10 89 . .
Afdeling B (Statuterne 2 IX).
Kassebeholdnmes! fps SE KRANER ASA SEERS
Berigtigelse ved en Bogregning fra Lehmann
OFF S HATE Tr AE ME ER, NE ERE ELSE DELT EEN
Selene fram o9 SD FE SN NE EET MARS
(os AE Aar SEND ENDE SA BER ÆGRE Nr
13/4 %0 Rente pr. ""/12 88 af 90000 Kr. i Ind-
Skovnikgskevis se ERE ES ERR SEERE
do. af 20000 Kr. i Østifternes. Kreditfor. Oblig.
do: af "34000 Kr do SA SER RRS
do. af 90000 Kr. i Indskrivningsbevis .....
Gyldendalske Boghandel indbetalt ifølge Op-
Soren 30 Jungs ERE ES PS MER
Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for af-
holdte Administrationsudgifter, 1/2 Part
879814505=
311 — 79 -
I KLIDTES f ÆEE
58075 Kr. 08 Ø.
38941 - 17
19733 Kr. 31 Ø.
28858 Kr. 29 Ø.
6-- 60 -
19444 - 45 -
20000 5
1575; ==
3504 ger
BY5 ==. x =
155 ron =
171 - » -
1725" Siva =
At overføre . .
74300 Kr. 34 Ø.
5. Møde. + 37 fil
Marts.
Overført . . 74300 Kr. 34 Ø
Rentegodtgørelse pr. "/12 89 for de under >"/9
d. A. indkøbte 10000 Kr. i Østifternes Kredit-
iogeninestobligat.… AV SSerie rs. 57.7 reeks ASHE Nore=
Vedtaget Andel af Renteindtægten af de tre Af-
delmsers” kassebeholdning 2... KE LAA se TDRS P/OSE
8de aarlige Afdrag paa Laanet til Afdeling C 1100 - » -
75931 Kr. 76 Ø
Udgift i Aaret 1888—89 . . 44211 - 50 -
Kassebeholdning !/10 89 . . 31720 Kr. 26 Ø
Afdeling C.
Kassebeholdning paa Gl. Carlsberg "/10 88 . . . 28476 Kr. 27 Ø
Rosen terfra 7/10/88—2573,8 9 aa ebbe ere 17013 - ,89 -
UDE SAREEN EEN Su ven AEELNG NUDE ye
Vedtaget Andel af Renteindtægten af de tre Af-
delingers Kaåssebeholdning........... SY fl KE STIG VRE
Konservator Holcks Kassebehold-
ITS FO SS "SNE BE SE ERR Kr. 15541.59
Forevisningsindtægten fra W10—
MBO Tr FI SER BRU TESKE =4181290
Div. Indtægter (Katalogsalg mn. mm 547 64
rr DUS DE
89120 Kr. 28 Ø
Udgift i Aaret 1888—89 . . 41015 - 69 -
Kassebeholdning "10 89 . .. 48104 Kr. 59 Ø.
Udgift.
Afdeling ÅA.
a. Ådministrationsudgifter, /2 Part ...... 5350 Kr. 84 Ø
b. Laboratoriets Driftsomkostninger i 1888—89:
honningen er. ker Sat Kr. 16930.00
At overføre . . Kr. 16930.00 5350 Kr.
7. Marts. << 38 3 5. Møde.
Overført . . Kr. 16930.00 5350 Kr. 84 Ø.
BELASTE) ARENSE BR" SYS Y TEST SEE NE - 2950.25
Forbrug skr eget 52104354
Hele Driftsudgiften ..... 21984 - 59 -
c. Laboratoriets Vedligeholdelse m. m. extra-
ordner Budset rr aaee gele 1995170
2T 555 Kr 22Ø
d. Indkøb af 3!/2"/o Østifternes Kreditforenings
Obligats 46000 KE) EGE TERA ENS SE 5887 - 66 -
dokdo. do NS 000 Kr] Er er su BTs RTR 4918 - 89 -
Summa Udgift . . 38341 Kr. 77 Ø
Afdeling B.
a. Ådministrationsudgifter, Y2 Part ...... 5350 Kr. 84 Ø
AU beam eer ener Ore 2 SMS HSE SE 15285 - 02: -
20635 Kr. 86 Ø
c. Indkøb af 3!/2"/0 Østifternes Kreditforenings
HAD DYSE HERR ØE BY 6] JER] KG DJ NNE Bank SS MAS aen FA DØRE ER SSG 13737 - 86 -
door (TOO OKT ES SERENE E SSR 9837 - 78 -
Summa Udgift . . 44211 Kr. 50'Ø
Afdeling C.
MAU DIIS Aon Ud SER ES gs DENNES 3892 Kr: Øs
b»Udbetalinger er kordre ASS RE Ar 22213 == R3aRE
c. 8de aarlige Afdrag til Afdelingerne A ogB 2200 -= » -
i 28355 Kr. 35 Ø
d. Konservator Holcks Udgifter i 1888—89 ,. 12660 - 34 -
Summa Udgift . . 41015 Kr. 69 Ø
be
Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem-
5. Møde. E 39 23 7. Marts.
deles medfølge den Beretning, den hår modtaget fra Bestyrelsen
for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som
er en Genpart af den Beretning, det påahviler denne Bestyrelse
aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.
Allerunderdanigst Indberetning
fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum
paa Frederiksborg Slot.
I det sidst forløbne Aar fra den 25. September 1888 til
den 25. September 1889 har Museet ved Indkøb erhvervet:
i:
(9)
ro:
11.
Ludvig Holbergs Portræt. Brystbillede. Kopi af O. Her-
mansen.
Peter Tordenskjolds Portræt. Brystbillede. Gammelt origi-
nalt Billede.
& 4. Kong Frederik den Femtes og Dronning Louises Por-
trætter. Knæstykker.
& 6. Portrætter af Prinsesserne Vilhelmine Caroline og
Louise, Kong Frederik den Femtes Døtre, gifte med Land-
greverne Vilhelm og Carl af Hessen-Kassel. Brystbilleder.
Episode af Slaget ved Fredericia den 6. Juli 1849. Malet
af N. Simonsen.
2det. Jægerkorps's Kamp ved Oversø 1848. Tegning af
N. Simonsen. :
Stormen paa Mølleskansen under Frederikstads Belejring.
Kulkarton tegnet af N. Simonsen.
Episode af Stormen paa Frederikstad den 4. Oktober 1850.
Malet af N. Simonsen.
Komponisten C. E. F. Weyses Portræt. Paåstel malet af
N. Moe.
AÅnatomen Niels Stensens (Stenos) Portræt. Brystbillede.
Kopi udført af Prof. F. Vermehren.
Portræt af Johan Ludvig Greve Reventlow til Brahetrolle-
borg. Kopi af V. Kornerup efter et Portræt af Jens Juel.
7. Marts. 40 5. Møde.
14.
1:5:
16.
17.
Portræt af Kong Christian den Femtes Livlæge, Poul Moth.
Brystbillede.
Portræt af Justitiarius i Højesteret, Christian Colbjørnsen. |
Kopi af O. Haslund efter et Portræt af Jens Juel. Bryst-
billede.
Portræt af Christian Ditlev Greve Reventlow, Statsminister.
Kopi af V. Kornerup efter et Portræt af Jens Juel. Bryst-
billede.
Portræt af Biskop Jens Iversen Lange (| 1482). Kopi af
Prof. Magnus Petersen efter et Portræt i Aarhus Domkirke.
Portræt af Kong Christian den Fjerde. Brystbillede, sign.
1620.
& 20. Portrætter af Slotspræst Nicolåi Brorson og Hustru
Barbara Agnete f. Hansen. Brystbilleder af A. Brinniche.
Portræt af Genre- og Historiemaler V. Marstrand... Bryst-
billede malet af ham selv.
& 23. Christoffer Gjøes og Hustru Birgitte Bølles Statuer.
Afstøbninger efter Epitaphiet i Gunderslev Kirke.
Buste af Politidirektør i København, C. Bræstrup. Gibs.
Modelleret af E. Bentzen.
Buste af historisk Forfatter Frederik Barfoed. Gibs. Mo-
delleret af E. Bentzen.
Buste af Filologen og Arkæologen P. O. Brøndsted. " Gibs.
Modelleret af O. Evens.
Buste af Missionæren Hans Poulsen Egede. Gibs... Mo-
delleret af Prof. Th. Stein.
Statue af Ærkebiskop Absalon. Modelleret af Prof. V. Bissen.
Model i !/4 Størrelse af Vikingeskibet i Gokstad, udført
paa Hortens Værft ved velvillig Hjælp af Hr. Kommandør,
Værftchef Otto, Kaptajn, Skibsbygnings-Inspektør Blum m. fl.
5. Møde. + 41 3> 7. Marts.
Å.
Gt
Q
13
Ved Gaver har Museet endvidere erholdt:
Portræt af Prof., Dr. med. J. C. H. Kayser. Brystbillede
malet af Constantin Hansen. Skænket af Hr. Cand. polyt.
Tømmermester Kayser.
Portræt af et musikalsk Selskab hos Baron F. C. Holsten-
Carisius. Skænket af Baron Holsten- Carisius's Bo ved
Executor i Boet Hr. Grosserer Jacob Holmblad. Tegning.
Portræt af General Frederik v. Arenstorff. Brystbillede.
Tegning. Skænket af Hr. Kammerjunker, Godsejer Aren-
storff til Dronninggaard.
Portræt af Skatmester Greve Heinrich Carl Schimmelmann.
Hel Figur, malet af P. Als. Skænket- af Hr. Lehnsgreve
C. Schimmelmann til Ahrensburg.
Portræt af dramatisk Forfatter Thomas Overskou. Hel
Figur, malet af G. Salomon. "Skænket af Frøken Overskou.
Portræt af Digteren M. Goldschmidt. Brystbillede malet. af
Fru Jerichau. Skænket af Frøken RØR. Goldschmidt.
General Krogs Portræt. Kytterbillede. i naturlig Størrelse,
malet af Prof. O. Bache. Anskaffet ved en Indsamling, for-
anstaltet af Bestyrelsen for Vaåaabenbrødrene og skænket
Museet.
Et Skab i Renaissance Stil, forfærdiget af Ibentræ. Skænket
af Hr. Etatsraad, Fabrikant Ruben og Frue.
& 10. To Armstole, forfærdigede af Træ af Orlogsskibene
«Heimdal» og «Hekla».
Et Bord, forfærdiget af Træ af Fregatten «Jylland».
En Kasse, forfærdiget af Træ af Fregatten «Niels Juel».
Heri opbevares Admiral E. Suensons Raaber, som han be-
nyttede i Slaget ved Helgoland, tillige med hans tre origi-
nale Rapporter om Slaget og et Pår Smaaskrifter om ham
af Hr. Kaptajn O. Lutken.
Nr.9 —12 ere skænkede af Hr. Kommandør Mac Dougall.
& 14. To udskaarne mindre Egetræs Kister. Skænkede af
Fru Justitsraadinde Winstrup.
7. Marts. <E 42 35 5. Møde.
Der er i Aarets Løb foretaget de nødvendige Vedlige=-
holdelsesarbejder ved Gulve og Vægge i Lokalerne, og bl. a. er
Marmorgulvet i Riddersalen underkastet en større Reparation,
ligesom Museet har erhvervet en større Samling Møbler fra
forskellige Tidsaldere.
Museet har i Aarets Løb været besøgt af c. 30000 Personer.
København, den 12. December 1889.
C.F.Herbst. F. Meldahl. E.Holm. O. Rosenørn Lehn.
Ve:
Efter at Bryggeriet Gamle Carlsberg siden 1. Oktober 1888
har været overtaget af Carlsbergfondet, skal Direktionen, for-
uden hvad den hidtil aarlig har meddelt om de tre Afdelinger
A, B og C's Virksomhed og Status, endnu give en Oversigt
over Fondets Formuesstilling, saaledes som den har udviklet
sig i det afvigte Aar fra 1. Oktober 1888 til 30. September 1889.
1:,-StatussprsL,0oktober1 888
Aktiver. Kr. 6.
1. (Bryggeriet: Gamle Garlsberg 8,40. 3 7 SEG 9
Ze BbBryeserietsdbeholdningerr. JE sod 1,069850.. »
Ssskkontant sær rkosæ sd rdr 2268357
4. Afdelingernes Formue:
FREE TED my ER FEE SEE 2 RYES FEE NREN 2 Kr. 89569.92
Obligationer sine sn ant - 194000.00
EET re REE
(se)
(9
eee
=
(ag
wo
Gr
HQ
Passiver.
3. Obligationsgæld:
1) til Landmandsbanken Pri-
Oritefslaans te bl FSKSE Kr. 2,200000.00
At overføre . . Kr. 2,200000.00
5. Møde. <E 43 3
7:
8.
JE
Overført . . kr. 2,200000.00
2) til Handelsbanken do... . -— 700000.00
3) til Kaptajn Jacobsens Bo
for Overtagelse af Behold-
hingerne . …. 1:55730007, - 1,069850.00
Gæld til Kaptajn Jacobsens Bo ifølge Testa-
mentets 2 1 og Kodicil af 23. Oktober 1883 .
Bryæseriets,Pensionskasse ; 130: 2 2 sva rese
Bryggeriets Pensionstilskudskasse.......
Audelmgernes?” Formue 2. AN BA RR: ML
Carlsbergfondet ejede, foruden hvad der er
ø OY, mm
opført som Afdelingernes særlige Formue, den
T. Marts.
3,969850.
1,150000.
94127: TÅ
54230. »
283569. 92
1,019850.
ROER ESS Sr as ss en eN DR Ren ES 3,184674. 94
8,736452. 57
2 assereenskabs forarges 9
Indtægt. Kr. ø.
Kontant Beholdning den i. Oktober 1888 220055. nl
Fneysseridriftens harme talte Er 896094. 87
BT SAL EK STE KS) ÆRE FEE SEE SEER Aek en Nes 12909705
3,177361. 63
Udgift.
Afbetalt Prioritetslaan hos Han-
ELDER re ER SEE Kr. 700000.00
Afbetalt paa Obligationen for
BEheldnmserne 7 2 - 319850.00
I alt afdraget paa Obligations-
Belle EPS AND DE
At overføre . .
1,019850.
7. Marts. SME i 5. Møde.
.
10.
GOT NDS md
8.
Overført .41019850
Afbetalt Gælden til Kaptajn Jacobsens Bo
ifølge Testamentets 2 1 og Kodicil af 23. Ok-
fobert18835 3 5 srer sura hl SE en SA Fe tne 1,150000.
Til Bryggeriets Pensionstilskudskasse .... 54230.
AMP FAN delser ER TEE AS RER bh lee ANE SR 108472. :
Indkøbt 150000 Kr. i Obligationer Kr. 150000.00
Kursdifferemce, Mæglercourtage,
”
forfaldne Renter 2" Er STEG
el ye . 06
Andre Ud sikter sa een set 115988. 76
Kassebeholdning den 30. September 1880 572066. 58
3,177361. 63
balanceespry 30 Septembers
Aktiver. Kr. Ø.
Bryggeriet» Gamles (Garlsberg. 543.0851 575 46 12467450 9%4
Bryggeriets Beholdnm ger se 1,029313. »
Brysseriets" Kassebeholdnine FLERE ES 134852. 62
Bryggeriets udestaaende Fordringer. . ...…. 437.1750
Afdelingernes Formue:
Kontante SANSER ER 59955816
RODI STOR er AE ser - 229000.00
- —— 328558. 16
Carlsbergfondets Obligationsformue...... 150000. »
Carlsbergfondets Kassebeholdning.......- 572066. 58
7,373182. 80
BaISSIVeT:
Obligationsgæld:
1) til Landmandsbanken Priori-
KEE) URE EEN ES KER SER ES DEER Kr..2,200000
SONNE
At overføre . . 2,200000.
»”
5. Møde. SE 453 Så 7. Marts.
Overført . . 2,200000.
2) til Enkefru L. Jacobsen Rest
paa Obligation for Beholdnin-
”
ERE SEE NT Er - … 750000
— - 2950000. »
Gsabryeseriels" Pensionskasse i so ER 99534. 86
10. Bryggeriets Pensionstilskudskasse ÅA ..... 62760. »
11. Bryggeriets Pensionstilskudskasse B ..... VO562 2 52
ÆRE OEnVElSESTOR AE 2 STE es atv VOSSTEE22
fSstldelingerne: ejé- solsort abe spillere 328558. 16
14. Carlsbergfondet ejer, foruden hvad der
er opført som Afdelingernes særlige Formue 3 904910. 04
737 3182. 80
I Henhold til Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet 22 6,
T og 8 er anbragt som Grundfond den 30. September 1889
739886 Kr. 67 Ø.
I Direktionen for Carlsbergfondet, Marts 1890
E. Holm. S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup.
JERÆU SSI Eug. Warming.
7. Marts. 3 & 46 == 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1889.
|
Kr. Ø. | Kr, ø
| !
Indtægt. |
||
1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- |
delse: e |
ankede Penge tsiss sd år MY IETED RES SAR 5192 | 90
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . - . | 4777 | 29
(ker re SETE Kr vr Se Er] VS Kote afte tserehe kerre > Jels FARERNE BISGES 320 ml!
LE GES EET KA BENET D HF ar ILES oe ARE RESEN Me SSR Pres E SL) Dal LER DR 25 " ||
(Foruden 6 forskjellige mindre Sølvmedailler
af Værdi 38 Kr.)
—|—— I 10315 | 19
2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli- |
gationer: |
a. Amortisable Statsobligationer (1600 Kr.) ... 64 ” ||
Husejerkreditkasse-Oblig. (123700 Kr.) . . . . | 4948 ” | |
Østifternes Kreditforenings-Oblig. (125200 Kr.) | .5008 | » | |
Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. (13400 Kr.) 536 | mr
b. Rente af Prioritets-Obligationer (35000Kr.) .… f 1400 | »
c. Udbytte af Nationalbank-Aktier (600 Kr.). . . 42 ” ||
FENGER EET NES
on odtsørelse forsk ontorveje 3% street SEE ERE DDS
4. Bidrag i Følge testamentarisk Bestem-
melse:
a. Til Præmier:
fra det Classenske Fideikommis for 1890. . 400 ”
Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100 "
b. Til videnskabelige Formaals Fremme:
fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse
FOL- ASS IS DS SE FERNDDT. SSRE NS ÆN SER SEE 1550 | 44
——— RD OSS
ssForrSals af"selskadersrsSskriften see SR |. 166! 16
6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken f....1.. 2291. 11
7. Tilfældige Indtægter:
Udtrukken Obligationer FE EEN SE SEES HED BE KLD DE air
Ons -Oblieation"s FARS Rs FS RADER ERE: SEERNES) BESES BED DE mr
Samlet indtægt . .. |....|.. 29358" 90
5. Møde. << 47 4 7. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1889.
—— me : —
Kr. Ø. Kr. Ø.
Udgift. |
|
1. Selskabets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tarratetor- Arkivet Budets 2 st SENERE 3420 | nm |
BERGE REKTOR Rare OSSE on 2OOE | EErAl
BRENT SEEREN SELEN SU DN Se ke SER AE ga 52 … ||
REESE LE SÆR Se 3 SR UD vd DERE d 42 | 90 ||
EKO nEODU ASILEer SE SENE KNN ED RER, 734 | 48
5 TPE EPE beer SSR JESSE SL ES SEERE SORRY SLAGS S 599 ;- 46 |
es Kontorleje og Brandforsikring... ikr el a ERS 220)
—|—— |! 68461 46
2. Til Selskabets Forlågsskrifter: |
!
a. Af Selskabets Midler:
É Kr. Øre
a. Trykning af Oversigterne. .... 12615571 |
Dissess dæmning ERR SKEDE 252 41 RS)
Den franske Résumé (Oversættelse |
OS LrYK LNS) MH SN ES RÅB: sm |
Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 422 10 ||
EET EEN KA 552B
ESbyknne af. Skrifterne seerne ÅSE AT |
Hissess HÆRE Er Sa Tr HIDE AD | |
Den franske Résumé (Oversættelse |
OÆTrykning]. FESAESET SSRR 180. »
Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 1081 40
Papst Skrifterne ere 304 57
FEE Er] Se DAA
7. Ordbogen. |
0. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter: |
Hisses"Kolorering er RE FR ET LÆSE, |
NissesHæltningsE SN AE 399 40
rn] rd AD 1
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske |
Bidrag:
zmiezestadiplomanedese ne RENEE erne 1095 | 81 |
2. Afbildninger til Professor Julius Langes
kunsthistoriske Studier. 8702! 87
||
| ne ne RE
Åt overføre... || 15549 1-33
I I
7. Marts. & 48 & 5. Møde.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1889.
=== = — ==
Udgift. «
Overført . 1...) 115549 83
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | |
Medlemmer: ' |
a. Af Selskabets Midler: bog
a. Til Udgivelse af Skrifter. |
Z. Til andre videnskabelige Arbejder.
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: |
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse | |
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:
aa Af Selskabets Midler:
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske:
Bidrag: |
oa. Til Udgivelse af en Katalog over den
danske Litteratur ved Justitsraad Bruun . 399 170
ff. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog.
y. Til Udgivelse af V. Holms «Supplement
til Espersens Samling af bornholmske
Ord». i
0. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til |
danskrlistorier.—e ie MØN Bl Te Rs 1000 "”
——|——] 1399 | 70
5. Pengepræmi'er og Medailler:
a. Præmie af Legaterne.
fra det Classenske Legat.
Etatsraad Schous og Hustrus Legat.
b. Af Selskabets Kasse (derunder Ren-
tenvaldet Thottske Legat 1227." SP EAR else S 920 5 57
6. Tilfældige Udgifter:
MilsBohave"ostlstandsættelser ket NS: ASE BERT. 29 | 75
T: Indkøb af Obligationer:
1000 Kr. Østift. Kreditf.-Obligationer ...... 1020 "”
2000 Kr. Uopsigelige Huseierkredit-Oblig. . . . | 2055
(29)
va
At overføre 2 12 2 2 ØD DEERE
6. Møde. << 49 4 21. Marts.
Oversigt over Regnskabet for Aaret 1889.
Udgift. |
Overført” 2 20974 "”
8. Kassebeholdning:
ankel PEDE ERE er Shrte E Bye re 4207 68
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 3832 | 22 |
BEEN Guld me dale as seek rer neg ER 2 ege 320 | ”
KERES vre daler AUS SE TES TS DANES 25 | w ||
(Foruden 6 forskjellige mindre Sølvmedailler
af Værdi 38 Kr.)
90
rt
Samlet Udgift . . . . || 29358 | 90
ll
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten Nr. 1533—188 op-
førte Skrifter.
6. Modet den 21%" Marts.
(Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident,
Johnstrup, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Warming, Meinert,
Rostrup, Finsen, Bohr, Gram, Valentiner, Sekretæren.)
Professor, Dr. S. M. Jørgensen gav en Meddelelse om
Koboltbasernes Konstitution.
Direktør, Dr. J. P. Gram forelagde et Arbejde, «Studier
over nogle numeriske Funktioner», der vil blive optaget
Selskabets Skrifter. i
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten Nr. 189—210 op-
førte Skrifter.
Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh, 1890. Å
11. April. << 50 7. Møde.
7. Modet den 11 April.
(Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Joh. Lange, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen,
Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Høffding,
P.E. Muller, Gram, Valentiner, Sekretæren.)
Professor Dr. Eug. Warming fremsatte nogle Bemærk-
ninger om Lagoa Santas Flora. Denne Afhandling vil blive
optagen i Selskabets Skrifter.
Efter de i forrige Møde indbragte Forslag fra den historisk-
filosofiske og den naturvidenskabelig-mathematiske. Klasse blev
følgende Medlemmer optagne:
a) til indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathe-
matiske Klasse:
Lærer ved den den kgl. Veterinær- og Landbo-Højskole,
Dr. phil. 0. T. Christensen, Laboratorieforstander paa Gl.
Carlsberg, Dr. phil. Emil Chr. Hansen og Laboratoriefor-
stander smsteds., Cand. polyt. Joh. Kjeldahl.
b) til udenlandske Medlemmer af den naåturvidenskabelig-mathe-
matiske Klasse:
fra Sverig og Norge: Professor Dr. phil. Gustav Lind-
strom, Intendant ved Riksmuseets palæozoologiske Afdeling i
Stockholm, og Dr. phil. Georg O. Sars, Professor i Zoologi
ved Universitetet i Kristiania ;
fra andre Lande: Professor, Dr. phil. Alexander Agassiz
Curator ved Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College,
Cambridge i Massachusets-, Dr. phil. James D. Dana, Pro-
fessor i Mineralogi og Geologi ved Yale College i New Haven,
Connecticut, Gehejmeraad, Dr. phil. H. F. M. Kopp, Professor i
Kemi ved Universitetet i Heidelberg, Baron, Dr: phil. Ferdinand
von Mueller, Government Botanist i Melbourne, Professor
8, Møde. 3 dl 25. April.
Philippe van Tieghem, Medlem af det franske Institut og
Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris;
c) til udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse :
Sprogforskeren, Graziadiolsaåaia Ascoli, Senator og Pro-
fessor ved Akademiet i Milano og Dr. phil. Franz Bicheler,
Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn.
Redaktøren fremlagde det nylig udkomne iste Hæfte af
Oversigten for i Aar og af Skrifternes naturvidenskabelig-
mathematiske Afdeling 6. Rækkes, VI. Bind, Nr. 1, indeholdende
L.Lorenz, «Lysbevægelsen i og og udenfor en af plane Lys-
bølger belyst Kugle».
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 211—266
opførte Skrifter, deriblandt et større Arbejde af Selskabets uden-
landske Medlem P., E. M. Berthelot, Collection des anciens
alchimistes grecs, Livr. 3—4, Skrifter af Selskabets udenlandske
Medlem, fh. Professor J. G. Agardh i Lund og af Prinsen
af Monaco.
8. Mødet den 25%" April.
(Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen,
Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Heiberg,
Høffding, P. E. Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Hansen,
Kjeldahl, Sekretæren, Topsøe.)
Professor Dr. J.L.Ussing gav en Meddelelse om et Par
lydiske Grave ved Sardes. Denne Meddelelse er optagen i
Selskabets Oversigt for i Aar S.114—128.
Professor Dr. Jul. Thomsen gav derpaa et Bidrag til Be-
dømmelsen af de aromatiske Forbindelsers moleku-
Æd
z:
25. April. + 532 3 8. Møde.
lære Bygning. Denne Afhandling vil ligeledes blive optagen
i Oversigten for i Aar.
Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekommis-
sionen Professor Dr. J. L. Ussing genvalgtes for de næste
fire Aar:
Fra det til Bedømmelse af Dr. phil. C. Crones Afhandling
«Om Flod og Ebbe ved København» nedsatte Udvalg (Thiele,
Paulsen) var indkommen følgende Betænkning:
I det indsendte Skrift, som Dr. Crone har villet forøge med
Tabeller over de benyttede Københavnske Vandstandsmaalinger
og over de vigtigste af ham fundne Leds numeriske Værdier,
behandles en naturlig begrænset Del af Spørgsmaalet om
Vandstandens Forandringer i vore Farvande.
Medens ved Oceanernes Kyster Maanens og Solens Tide-
vande fremherske over de øvrige Vandstanden bestemmende
Aarsager, saaledes at deres Beregning i Grunden løser hele
Spørgsmaalet, er dette for vore Havnes Vedkommende langt
mere sammensat, idet vi, skilte fra Verdenshavet ved en
dobbelt eller tredobbelt Landbarriere, nærmest maa siges at bo
ved Udløbet af en uregelmæssig, stor og langsom Flod, Øster-
søen. En fuldstændig Bestemmelse af Vandstanden er endog
for Tiden aabenbart helt umulig, og vi kunne kun billige, at
Forfatteren har begrænset sig til Sagens astronomiske Side
med Forbigaaelse af de meteorologiske og andre indvirkende
Omstændigheder, og har bestemt Solens og Maanens Indflydelser
for saa vidt de kunne findes igennem de Methoder, «den
harmoniske Analyse», som fører til Maalet, naar Talen er om
det aabne Hav.
Izennem de mærkelige Oplysninger om Springflodens For-
sinkelse, som Skriftet bringer, vil det ventelig bidrage betyde-
ligt til at vække Interessen for Vandstandsspørgsmaalets «yder-
ligere Behandling gennem lagttagelser og Beregninger.
9. Møde. ; + 53 3 9. Maj.
Vi maa derfor tilraade Selskabet at optage Dr. Crones Ar-
bejde i sine Skrifter, inklusive de senere tilføjede Tabeller.
København, d. 20de April 1890.
khreles Adam Paulsen.
Affatter. '
Selskabet besluttede at optage. den nævnte Afhandling i
Oversigten, hvor den er trykt S. 39—113.
Fra Docent K.Prytz var indkommen en Afhandling, «Me-
thoder til korte Tiders, særlig Rotationstiders Udmaaling» med
Anmodning om dens Optagelse blandt Selskabets Publikationer.
Til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg bestaaende af Etats-
raad Lorenz og Professorerne Christiansen og Thiele.
Fra udenlandsk Medlem Professor Dr. G. Lindstrom i
Stockholm var der indkommet Takskrivelse for det påa ham
faldne Valg.
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 267—320
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem, Professor Kolliker, og 3 Skrifter af Prins
Roland Bonaparte.
9, Modet den 9%” Maj.
(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Lorenz, Holm, Liutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe,
Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Finsen,
Høffding, Bohr, Valentiner, Fridericia, Christensen, Sekretæren.)
Siden Selskabets sidste Møde var der kommet Efterretning
om, at Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Kiel,
Dr. phil. Theodor Mobius den 2Z5de April var afgaaet ved
Døden. Han havde været Medlem af Selskabets historisk-filo—
sofiske Klasse siden 10de April 1885.
9. Maj. & 534 3 i 9. Møde.
Professor C. Christiansen forelagde en Afhandling
om blandede Luftarters mekaniske Adskillelse (Atmo-
lyse). Denne Afhandling vil findes optagen i Selskabets Oversigt
for i Aar, S. 129—170.
Derefter gav Professor Dr. Chr. Bohr nogle mindre Med-
delelser, 1) Bidrag til Læren om Blodets Kulsyrefor-
bindelser, 2) Om Tilstedeværelsen af forskellige Hæmo-
globin-Modifikationer i Blodet og om en herpaa be-
roende Regulation af det respiratoriske Stofskifte, 3) en i For-
ening med Hr. stud. med. Joh. Bock udført Forsøgsrække over
Luftarters Absorption i Vand. Disse Meddelelser ville
blive optagne paa Fransk i Selskabets Oversigt for i Aar.
Da Etatsraad, Prof. em. Dr. Jap. Steenstrups 10-aarige
Funktionstid som Medlem af Bestyrelsen for Carlsbergfondet
vilde udløbe førstkommende 25de September, altsaa inden -Sel-
skabets næste ordinære Møde, foretoges Valg af et Medlem
af Bestyrelsen, ved hvilket Professor Jap. Steenstrup blev
genvalgt.
Fra det til Bedømmelse af Docent Prytz's Afhandling ned-
satte Udvalg (Lorenz, Christiansen, Thiele). var … ind-
kommen følgende Betænkning:
Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over den
af Hr. Docent K. Prytz til Optagelse i Selskabets Skrifter eller
Oversigter indsendte Afhandling «Methoder til korte Tiders,
særlig Rotationstiders, Udmaaling».
Afhandlingen omfatter en større experimental Undersøgelse,
hvorved navnlig en af Forfatteren udtænkt ny Methode til Be-
stemmelse af Omløbshastigheder experimentalt er prøvet og
tillige bragt i Anvendelse til Bestemmelse af en frit svingende
Stemmegaffels Svingningstid ved forskellige Temperaturer. Ved
denne Methode benyttes en om en vertikal Axe roterende Cy-
linder, fra hvis Omkreds der i et givet Øjeblik gennem et fint
Rør udsprøjtes en farvet Vædske mod en frit faldende Cylinder,
9. Møde. XR dd 2 ' 9. Maj.
hvorefter Omløbstiden bestemmes ved Hjælp af de ved Vædsken
afsatte Mærker påa Stangen.
En anden Methode, hvorved en statisk Virkning af
Rotationen benyttes, har ikke direkte været anvendt til Be-
stemmelse af Omløbshastigheder, hvorimod den med Fordel har
været benyttet som Kontrol for, at en vis Håstighed er. op-
naaet og holder sig konstant. Endelig er ogsaa en anden
statisk Virkning af Rotationen med Held benyttet til Be-
stemmelse af en Rotations Maximalhastighed: Den absolute
Bestemmelse af Rotationstiden udkræver ved alle Methoderne
Kendskab til Faldhastigheden paa lagttagelsesstedet.
De Methoder, som overhovedet blive at benytte ved Maa-
linger af - Omløbshastigheder, kunne variere paa mangfoldige
Maader, idet selve Opgaverne, som ønskes løste, kunne være
højst forskellige, og det vil derfor altid være til Fordel for den
experimentale Videnskab, at der til de allerede kendte og
prøvede Methoder føjes nye, som særlig egne sig for enkelte
Opgaver. Det er Forfatterens Fortjeneste at have udtænkt og
experimentalt prøvet saadanne nye Methoder, for hvilke der vil
kunne blive Anvendelse, og. hvoraf navnlig den først omtalte
synes fuldtud at kunne tilfredsstille de Krav til Nøjagtighed,
som vor Tids videnskabelige Maalinger stille.
Vi kunne derfor anbefale denne Afhandling af Docent Prytz
til Optagelse i Selskabets Publikationer. Afhandlingen, som er
105 skrevne Kvartsider stor og indeholder 15 Figurer, egner
sig formentlig nærmest til Optagelse i Skrifterne.
København den 29de April .1890.
L. Lorenz, CSC trans en Thiele.
Affatter.
[ Tilslutning til denne Bedømmelse vedtog Selskabet åt
optage den nævnte Afhandling iblandt sine Skrifter.
Det besluttedes at sende Selskabets Skrifter og Regesta
diplomatica til de lærde Skolers Bibliotheker i Nykøbing påa
9. Maj. == Bl == 9. Møde.
Falster, Aalborg, Randers, Aarhus, Viborg, Horsens og Ribe,
samt Skrifterne til Kathedralskolens Bibliothek og Regesta til
Stiftsbibliotheket i Odense.
Fra Kassekommissionen.… var indløbet Meddelelse om,
at denne håvde genvalgt Professor F. Johnstrup til Formand.
Fra de udenlandske Medlemmer, Professor F. Bucheler i
Bonn og Professor Ph. van Tieghem i Paris var der ind-
kommet Takskrivelser for det paa dem faldne Valg.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 321—
355 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets
Medlemmer, Prof. em. Jap. Steenstrup, Prof. E. Warming
og Prof.Ph.van Tieghem i Paris, endvidere fra Prins Albert
af Monaco og nogle mindre Skrifter af Dr.Robert Schram
1Wien!
10. Møde. Je 57 17. Oktbr.
10. Modet den 17% Oktober.
(Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Fausbøll,
Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Høffding, Gram, Christensen, Hansen, Kjeldahl, Bohr, Sekretæren.)
Siden sidste Møde havde Selskabet mistet et udenlandsk
Medlem, nemlig Professor i græsk Sprog og Litteratur ved
Universitetet i Lund, Dr. Chr. Cavallin,, som den bte. April
1889 var optagen i Selskabets historisk - filosofiske Klasse, og
som døde den 10de Oktober 1890.
Museumsinspektor, Dr. F. Meinert gjorde en Meddelelse
om de senere Tiders zoologiske Undersøgelser af de
danske Farvande, særlig med Hensyn til Krebsdyrene.
Denne Meddelelse er optagen i Oversigten for i Aar S. 330—339.
Professor Dr. Vilh. Thomsen fremlagde først som Sel-
skabets Redaktør Selskabets i Ferien udkomne Publikationer,
nemlig andet Hæfte af Oversigten for 1890, -og de følgende
Hæfter af Skrifternes 6te Række 1) af den naturvidenskabelig-
mathematiske Afdeling 3die Hæfte af Bd. V, indeholdende H. J.
Hansen «Cirolanidæ et famikæ nonnullæ propinguæ Muser
Hauntensis» med 10 Kobbertavler og et fransk Résumé, samt
Iste og 2det Hæfte af Bd. VII, indeholdende Gram «Studier
over nogle numeriske Funktioner» og Prytz «Methoder til
korte Tiders, særlig Rotationstiders Udmaaling», og 2) af den
historisk-filosofiske Afdeling, Iste Hæfte af Bd. I, indeholdende
Vilh. Thomsen «Berøringer mellem de finske og de baltiske
(litauisk-lettiske) Sprog». Dernæst gav han som Forfatter af det
sidstnævnte Arbejde nogle dertil knyttede forklarende Meddelelser.
Med Mærket Co, H,02 var indkommen en Begæring om
Forlængelse af Fristen for Indlevering af en Besvarelse af
den i forrige Aar for det Classenske Legat udsåtte Prisopgave
17. Oktbr. & 58 10. Møde.
om Fedtsyrer i Smørret. Selskabet besluttede at tilstaa For-
længelsen, saafremt ingen Besvarelse indkom i rette Tid. I Hen-
hold hertil blev, da ingen såadan indkom inden Udgangen af
Oktober, Fristen forlænget til 15de Januar 1891, hvilket be-
kendtgjordes ved Avertissementer i Bladene.
Ingeniør Grosseteste i Mulhouse havde som Formand for
en Komité tilsendt Selskabet som Gave et Bronceaftryk af en
Medaille over Selskabets afdøde udenlandske Medlem G. A. Hirn,
tillige med et Mindeskrift over den afdøde Lærde. Medaillen og
Skriftet ere overgivne til den kongelige Mønt- og Medaillesamling.
Bibliothekar, Justitsraad Dr. Chr. Bruun havde tilsendt
Selskabet 30 Exemplarer af 7de Hæfte (Sdie Binds i1ste Hæfte)
af Bibliotheca Danica, hvilke som de tidligere Hæfter vare
uddelte til Selskabets Medlemmer.
Selskabet for Udgivelsen af Kilder til dansk
Historie havde tilsendt 25 Exemplarer af 2det Hæfte af Bd. Ill
af det af Selskabet understøttede Værk «Aktstykker til Rigs-
raadets og Stændermødernes Historie under Chr. IV.
Selskabet har i et senere Møde (14de Novbr.) taget Beslutning
om Fordelingen af de modtagne Exemplarer saf dette Værk, der
sluttes med det her omtalte Hæfte, til dets udenlandske For-
bindelser.
Der var indkommen Breve fra de i Foraaret valgte nye
udenlandske Medlemmer Ascoli, Agassiz, Kopp, Dana og
v. Mueller med Tak for Valget. Baron v. Mueller havde tillige
sendt en Række af de af ham som Government Botanist i Vic-
toria udgivne kostbare og værdifulde Skrifter.
Disse Skrifter vare fremlagte i Mødet tilligemed de øvrige
paa Boglisten under Nr. 665—764 opførte Skrifter, medens
Nr. 3536—664 i Feriens Løb vare sendte direkte til Bibliotheket.
Blandt de under disse Numre (356—764) opførte Skrifter findes
en fra Fru Hålphen i Versailles tilsendt Samling Afhandlinger
11. Møde. + 39 3 31. Oktbr.
af hendes afdøde Mand, Selskabets udenlandske Medlem Oberst-
lieutenant Halphen, samt Boggaver fra Selskabets udenlandske
Medlemmer Agardh, Berthelot, Bucheler, Darboux og
Gegenbaur.
11. Modet den 31” Oktober.
(Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Thiele, Meinert,
Joh. Steenstrup, Heiberg, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Christensen,
Sekretæren, Mehren, P.E. Muller.)
Skolebestyrer Dr. J. L. Heiberg fremlagde første Bind af
sin Udgave af Apollonios og knyttede dertil nogle Be-
mærkninger om Overleveringen af hans xwvexd.
Prof. Dr. J. L. Ussing fremlagde en Afhandling af cand.
mas kB lnkenbere:… Eretriskes Gravskrifters Da
Forf. ønskede dette Arbejde optaget i Selskabets Skrifter, over-
gaves det til et Bedømmelsésudvalg bestaaende af Professorerne
Ussins Vilh... Thomsen og. Gertz.
Fra Assistent ved Landbohøjskolens kemiske Laboratorium
H. Schjerning vår indsendt en Afhandling: «Bidrag til
Manganets Kemi» med Begæring om Optagelse i Selskabets
Oversigter eller Skrifter. Til Bedømmelse af dette Skrift ned-
sattes et Udvalg bestaaende af Professor S. M. Jørgensen og
Lærer ved Landbohøjskolen O. Christensen.
. Sekretæren meddelte, at der var indkommen en Be-
svarelse af den i 1889 udsatte astronomiske Prisopgave
med Motto af Goethe: «Seh” ich die Werke der Meister an etc.»
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 765—783
opførte Skrifter.
14. Novbr. < 60 3 12. Møde.
12. Modet den 14% November.
(Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Lorenz,
S. M. Jørgensen, Christiansen, Vilh. Thomsen, Petersen, Thiele, Joh. Steen-
strup, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Kjeldahl, Sekretæren.)
Etatsraad Dr. L. Lorenz gav en Meddelelse om Mængden
af Primtal under en given Grænse. Dette Arbejde bliver trykt
i Selskabets Skrifter.
Det Udvalg, som var nedsat til Bedømmelse af den i for-
rige Møde fremlagte Afhandling af cand. mag. Blinkenberg,
afgav følgende Betænkning:
Cand. mag. Blinkenbergs Samling af «Eretriske Grav-
skrifter» indeholder omtrent 180 Stkr., som hån, paa faa Und-
tagelser nær, selv har afskrevet under sit Ophold paa Stedet.
Næppe 50 af disse vare tidligere udgivne. Ogsaa disse har hån
dog medtaget, dels fordi den tidligere Udgivelse, med Minuskel-
skrift, syntes utilstrækkelig, dels for åt gøre Samlingen saa
fuldstændig som mulig. Indskrifterne ere gengivne med stor
Nøjagtighed, og ved enhver af dem er dens sandsynlige Alder
angivet. Da disse Gravskrifter i Regelen ikke indeholde andet
end Navnet, i det højeste med Tilføjelse af Faderens Navn
eller Fædrelandet, hvis det var en fremmed, kunne de ikke
have nogen omfattende Betydning for Oldtidsstudiet; men de
have Betydning for Onomatologien, og de Oplysninger, de give
Dialektkundskaben, hvad de vise om Eretrias Forbindelse med
andre Stater, 0.a.l., er ikke at foragte, og Forfatteren har i de
vedføjede Anmærkninger uddraget de Resultater, der for Øje-
blikket synes at kunne uddrages af disse Indskrifter. Da Af-
handlingen saaledes byder Videnskaben en Del nyt Stof, og
dette er udgivet med Nøjagtighed og bearbejdet med Dygtighed,
anbefale vi den til Optagelse i Videnskabernes Selskabs Skrifter.
Den 12. November 1890.
JL Ussing Vil DEER omsens M. Cl. Gertz.
Aflatter.
12. Møde. 61 3 14. Novbr.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage det paa-
gældende Arbejde i sine Skrifter.
Det Udvalg, som var nedsat til Bedømmelse af den til for-
rige Møde indsendte Afhandling af Assistent Schjerning, afgav
følgende Betænkning:
Selskabet har overdraget os at bedømme en Afhandling af
Hr. Assistent H. Schjerning, «Bidrag til Manganets Kemi»,
hvilken han ønsker optaget i de af Selskabet udgivne Skrifter.
Det foreliggende Arbejde måa væsentlig opfattes som et
Supplement til det Bidrag til Kundskaben om Manganets Ilter,
som en af os i sin Tid har offentliggjort i Selskabets Skrifter.
Det er lykkedes Forfatteren at angive bestemte Fremstillings-
maader for en Række Manganfosfater, der hidtil kun vare lidet
kendte eller ukendte, og at karakterisere disse Forbindelser
nærmere; han har derved leveret et yderligere Bidrag til Be-
lysning af Analogien mellem Manganid-, Ferrid- og Chromid-
forbindelserne. Tillige har han i et mindre Afsnit undersøgt
Indvirkningen af det manganoversure Kali paa Svovlalkalierne.
Da det i flere Henseender besværlige Arbejde er udført
med megen Flid og Omhu, og da det, som nævnt, supplerer et
tidligere i Selskabets Skrifter offentliggjort Arbejde, tillade vi os
at foreslaa, at Afhandlingen optages i Selskabets Oversigter.
Drn 12. November 1890.
S. M. Jørgensen. Odin T. Christensen.
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage Assistent
Schjernings Arbejde i Oversigten for i Aar, hvor det findes
S. 311—329.
Der vedtoges en Udvexling af Skrifter med Udgiveren af
følgende to indbyrdes forbundne franske Publikationer: « Bulletin
de la Société d'Etudes scientifiquesn og «Feuille des jeunes
naturalistes».
I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 784—835
opførte Skrifter.
28. Novbr. <E 62 s5 13. Møde.
13. Mødet den 28%” November.
(Tilstede vare 11 Medlemmer, nemlig Ussing, Vicepræsident, S. M.
Jørgensen, Krabbe, Topsøe, Petersen, Thiele, Joh. Steenstrup, Bohr,
Christensen, Sekretæren, Kjeldahl.)
Professor Dr. Jul. Petersen gav en Meddelelse om Op-
løseligheden af «Graph»'er af ulige Orden. Denne vil ikke
blive trykt i Selskabets Publikationer (men i Acta mathe-
matica).
Lærer ved Landbohøjskolen Dr. O.T. Christensen gåv en
Meddelelse om nogle Rhodanchromammoniakforbindelser
og deres Forhold overfor kvælstofholdige organiske Baser. Denne
Meddelelse vil blive trykt i Selskabets Skrifter.
Selskabet besluttede med Tak at modtage et Tilbud om et
Exemplar af den berømte engelske Fysiker Clerk Maxwell's
samlede videnskabelige Arbejder, hvilke udgives af en dertil
dannet Komité.
I Mødet vare fremlågte de påa Boglisten under Nr. 836—867
opførte Skrifter.
14. Modet den 12" December,
(Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing,
Johnstrup, Holm, Lutken, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming,
Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Gertz, Finsen, Høffding, P. E. Muller,
Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Sundby, Christensen, Sekretæren.)
Kassekommissionen fremlagde det hosstaaende Forslag
tl Budget for 1891, hvilket derefter vedtoges.
Professor Dr. T. N. Thiele meddelte nogle Bemærkninger
om Laplaces Kosmogoni. Disse findes trykte i Selskabets
Oversigt for i Aar S. 340—336.
14. Møde. 63 35 12. Decbr.
Budget for 1891.
.€ BØe IR SE) KER (52 Ø.
Indtægt. |
1. Kassebeholdning: |
BERREd ER PEN TE. ss ET ass sele MD NER 2526 73 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 3305 | 21 |
GERI Guld medie RS See ae eee fer eN EEN] 320 "
ER Salvmedarller 2 23 lee ele Je NEDEN a 25 I
i 55161761]. 9%
2. Renter og Udbytte: |
a.. 1600Kr.amortisableStatsobligationer, Rente 64 " |
125700 - Husejer Kreditkasse Oblig.. .... SOREN Ear]
86200 - Østifternes Kreditforenings Oblig. | 3448 || »
13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. . 536 | mr |
b. Rente af Prioritets Obligationer (72000 Kr.) | 2880 | » |
|
c. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte . ... 42 | un ||
(—|11998| »…
sætGodtsørelse for-Kontorleje.….. 72 SURE ae terts F OY NNE MESS
Æt bidras.i" Følge! testamentarisk Be- | | |
stemmelse: | | |
a. Til Præmier: |
fra det Classenske Fideikommis ...... kO0E REE |
Etatsraad. Schous og Hustrus Legat... . 100. | mm |
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: |
det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | ||
BOSE BE: REN SALEN HEREN NSA MOOS REE |
== MID 0
5. For Salg af Selskabets Skrifter... .. SEER LES EET Es
||
6. Rente af Indlaan i Landmandsbanken f....|.. 200 "
Kredsen dte rer se Auer rune SEE BESES | LA "
Samlet Indtægt ... |... .|.. |22544| 94
|
Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke
maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore-
tagender (Beslutning af 24. April 1874).
12. Decbr. Es 14. Møde.
Budget for 1891.
ker Ø. Kr. Ø.
Udgift.
1. Selskabets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tariatet og Arkivet, samt Budet....... 3420 "
BE Grab kationer vs SAKSE ETEREEE ss 100 "
(Eee) Dres Here KYS BYER. FN SSF SES SEER ESSEN JES SEES 45 "
(EB Ey SDN ES Re De NE Er OD Eee
e"Kontorudgitter AL USE SES DE gr see 750 | nm
BP OEO S ESE AEEGS ae køs EO TSN Ser gå 550 "”
g. Kontorleje: og Brandforsikring ........ 1780 | 75
6695 | 75
2. Til Selskabets Forlagsskrifter:
a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø.
a. Trykning af Oversigterne .... 1100 »
disses Hænning terts ere Tee 240 »
den franske Résumé (Oversættelse
ORE KDN) FE S ER SE SES 300 »
Kobberstik, Lithografi, Træsnit 350 »
Er 200
B Trykuing af "Skrifterne 5 44: 1850. »
disses Hænning st ER FE RLERE 500 nr
den franske Résumé (Oversættelse
og Trykning) EN SEERE 270 un
Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1440 »
Papir tilskuerne ss TER 858 mm
mm 4918 "
YO AD Og Ed ARNE tra AR EN ar S er 500 ”
" d. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . .. 3007 75%
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag:
OD
a. Regesta diplomatica ....... 1500. rn
fB. Afbildninger til Professor Julius
Langes kunsthistoriske Studier.
Af de dertil bevilgede 1200 Kr.
er den Res re SR DERE 432 24
DE OS DA
fit ZEN FO GAD ERA
Overføres . .. 16335 | 99
14. Møde. + 65 3 12. Decbr.
Budget for 1891.
Kr Ø. Kr (2)
Udgift.
Overført 2.2 2] 1633599
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler: Kr. 0.
a. Til Udgivelse af Skrifter. .... 200 »
fø. Til andre videnskabelige Arbejder 200 vv
————— I 400 n ||
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag:
TER TREE ESSEN SES SISSE FREDE SEE 800 | » | |
Ea UD En
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler:
TEST HØEG ri BE 2 SEERNES SEERE SEERE DERES 600 , ||
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: 2 |
Kr. Ø. |
a. Til Udgivelse af en Katalog over CBA ||
den danske Literatur ved Justits- | |
raad Bruun. Bevilget d. 17de
Novbr. 1865 Subskription paa
50 Expl. med indtil 4000 Kr. |
Af Resten 1067 Kr. 22 Øre ventes
ILTES es eee SEERE GA Året keel 300
Ø. Til Udgivelse af J. C. Espersens
Ordbog bevilget d. 17de Decbr.
1875 2400 Kr. Til Rest .... 250 50
y. Til Udgivelse af V. Holms «Sup-
plement til Espersens Samling
af bornholmske Ord» bevilget
d. 27. Febr. 1880 500 Kr. Til
Best E SES EAEE SEE SER TS ENG 280 1
Olle aadiehed SEER SEE SEE 400 nm
5123050
Fag 1830 | 50
Overføres Ai ere eEE9B 669
Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 5
12. Decbr. <= 66 3% " 14. Møde.
Budget for 1891.
Udgift.
Overført Sar [RRS 19366 | 49
5. Pengepræmier og Medailler:
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis......- 600 A
Etatsraad 'Schoustog- Hustrus. "NS SES EEK
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af
det Thottske. Legat):
1: Guldmedaille- Ka. BREST nt KOS SDN, 320 "
— |" 920! »…
6. Tilfældige Udgifter:
TiufBohave og Istandsættels ere ke GREASE ER TOOTE
TND Da TO DAT AKT TONE SIS SEKS
8. Kassebeholdning:
an Red elPEn Se oser HEE ERE 5 ANER BANE 1120 | 98
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag .. | 1012 | 47
ENN GUD IV U aars) dt; DUN CESSØR FR TØSER SER ESSEN ANE PSRERE?
LS ølvmed ane res 2 (8 5 san) HADE SA AN ANSO AE MR KAR PÅ) "
Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi
38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte
opbevares i Kassen. re ES SENE
Samiet Udgift . .. |. ...!|.. 122544 | 94
Af disse Udgifter ere 1åa, b, g faste, 1c—f, 2, 5 og 6 kalkulatoriske,
3, 4 afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommis-
sionen Beslutning.
I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 868—899
opførte Skrifter.
Tilbageblik. 267 3% 1890.
Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1890.
Ved Slutningen af Aaret 1889 talte Selskabet 50 indenlandske
og 87 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb ingen
indenlandske Medlemmer mistet. Derimod ere tre udenlandske
Medlemmer afgaaede ved Døden, nemlig Professor G. A. Hirn
i Colmar i Elsas, optagen i Selskabets naturvidenskabelig-
mathematiske Klasse den 4. Februar 1887, Professor Dr. phil.
Theodor Måbius i Kiel, optagen i Selskabets historisk-
filosofiske Klasse den 10. April 1885, og Professor, Dr. phil.
Chr. Cavallin i Lund, Medlem af samme Klasse fra den
5. April 1889.
I sit Møde den 11. April optog Selskabet til indenlandske
Medlemmer af den naåturvidenskabelig - mathematiske Klasse,
Lærer ved den kgl. Veterinær- og Landbo- Højskole, Dr. phil.
0. T. Christensen, Laboratorieforstander, Dr. phil. Emil
Chr. Hansen og Laboratorieforstander, Cand. polyt. Joh.
Kjeldahl. Til udenlandske Medlemmer blev i samme Møde
optagne i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse Professor,
Dr. phil. Intendant ved Riksmuseet Gustav Lindstråm i
Stockholm, Professor, Dr. phil. Georg O. Sars i Kristiania,
Professor, Dr. phil. Alex. Agassiz i Cambridge i Massachusets,
Professor, Dr. phil. James D. Dana i New Haven i Connecticut,
Gehejmeraad, Professor, Dr. phil. H. F. M. Kopp i Heidelberg,
Baron, Dr. phil. Ferd. v. Mueller i Melbourne og Professor
1890. & 68 3 Tilbageblik.
Ph. van Tieghem, Medlem af det franske Institut i Paris,
samt til Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse, Senator
og Professor Graziadio I. Ascoli i Milano og Professor,
: Dr. phil. Fr. Bucheler i Bonn. Ved Aarets Slutning "talte
Selskabet saaledes 53 indenlandske Medlemmer og 93 uden-
landske Medlemmer, af hvilke 26 indenlandske og 30 uden-
landske høre til den historisk- filosofiske Klasse, medens 27
indenlandske og 63 udenlandske ere af den naturvidenskabelig-
mathematiske Klasse.
I 'Kassekommissionen, hvor Professor; DrÆJ
Ussing fratraadte efter Tur, genvalgtes denne for de næste
fire Aar. Professor Johnstrup genvalgtes til Kommissionens
Formand.
Ordbogskommissionen har ingen Beretning afgivet.
Regestakommissionen har søgt og faaet Bevilling
til, ved Hjælp af aarlige Tilskud, at udgive anden Rækkes
andet Bind af Regesta diplomatica, hvormed dette Værk tænkes
afsluttet.
Selskabet har i Aarets Løb holdt 14 ordinære Møder.
Heri blev der givet 22 videnskabelige Meddelelser, 6 af Med-
lemmer af den historisk-filosofiske Klasse og 16 af Medlemmer
af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Af disse Med-
delelser er en Afhandling af Direktør, Dr. J. P. Gram tilligemed
et Foredrag af Etatsraad Dr. Lorenz fra ifjor bleven optaget
i Selskabets Skrifter, medens 9 af de i Aar givne Meddelelser
samt en fra ifjor have fundet Plads i Oversigten.
Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet den natur-
videnskabelig - mathematiske Afdelings 6. Rækkes V. Bind Nr. 3
(H. J. Hansen, C%rolanidæ), VI. Bind Nr.1 (L. Lorenz, Lys-
bevægelsen i og udenfor en af plane Lysbølger belyst Kugle),
VIL Bind Nr. 1 (J. P, Gram, Studier over nogle numeriske
Tilbageblik. SE 69 35 1890.
Eunktioner) og Nr.2 (K. Prytz,- Methoder til korte Tiders,
særlig Rotationstiders Udmaaling), og den historisk - filosofiske
Afdelings 6. Rækkes I. Bind Nr. 1 (Vilh. Thomsen, Berøringer
mellem de finske og de baltiske Sprog).
Selskabets Guldmedaille er tilkendt Dr. phil. Søren Sø-
rensen for hans Besvarelse af den i 1888 udsatte Prisopgave
i indisk Filologi, om Sanskrits Stilling i den indiske Sprog-
udvikling, og en Belønning af 300 Kr. blev tilstaaet stud. mag.
' Herm. Borries for en som Besvarelse af Prisopgaven for
det Classenske Legat i 1888 indsendt Afhandling om Årter af
Bladhvepseslægterne Lophyrus, Lyda og Nematus.
Carlsbergfondets Direktion har indsendt sin sædvan-
lige Beretning (S. (31)—(45)), og da Funktionstiden for natur-
kyndigt Medlem af Bestyrelsen, Etatsraad, Professor em., Dr.
Jap. Steenstrup i Aar udløb, genvalgtes denne for de
følgende ti Aar fra 25. September d. A. at regne.
NDR SSRPNN oftod ii AAN REE "YS åg POLO ER mug
BÆ, irdallonatls Hejrotatd ar sk0r, FEE annual hen
( SLA RS, ba sr ir HUDEN LS STER ne:
rar Ea TAN DE Ha Kr FYRES ETERN FNS
” . bl Lg sl
Sal we "dn Er Sire et nad Hø ollinb 'yr nblud) dd hy
Bigadosnn LET Bb Er ' 15D) le orlopyedil Cu xl
: mange daslhal ab ke: alle 4 silfauper fro ;Laul ode are"
KE ADH hdagtelir YMCA R åg EDFAD SA ves tk PÅ å
KE LAVES Kone 1 in skarn sa 460 40 014 tøj
40 slags haha. honor. BAN 1uggnibsod ere
lav ”n | DM HE SSON Asian Kl MU TTRRN synge sty
gay nyd has ven mere el oa so bon Er ad
y Shy tøle SNEEN TERTINTEE STEG BSA TRE TTRRE rd HEST 8 STEN FR
UI HASTE RETTE DE INTET TEK I RICO IDRE DIN il FSH
3 SY NON Los: nale nn Herklyrs TT San! i TER ing ie
AN Å RUSSERNE AE UDE: Hen Sk HA
På MSN ET SE SAP SR 9 Å 1% gg
Er, i me Ål |
i » É & å a vw
my k , ' igen i fa AN LI
| å 2 HV HOR
AN STEELE 2 Kal
Øg SØGE RTR HEV 20 MEE RES PAS TA
£ rive å 1 EN SER 159
Er SR enn LAT 4] dr PE
ko 1 ERROR MAG É led (VSSE FEAND ABT HE RA HERR 0
ve Alrø mf BEES i KEN, i i NØ
N/ BR Ao mel keo ho EER Ma PTA RS ikek KS
n ey i , rides rr harsk NA U SaR "SAGE! KS HVA å
LAB FRENTE SN AE TNTER ET 5 1 MATS, i Uge
FS: i: KASERNE ER W SNUDEN SAN VE ikruhent.
AE RRRNSEEIR SES ” ali U AASE NM fuunlien
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo.
Af
E. Rostrup.
Hermed Tavle I.
(Meddelt i Mødet den 7. Februar 1890.)
deg skal begynde med, af den ældre Literatur at fremdrage
forskellige Angivelser, som have Betydning for de Undersøgelser,
jeg senere kommer til, angaaende den Svamp, som i nyere Tid
er bedst kendt under Navnet Ustilago Carbo.
Navnet « Ustilago» har oprindelig været anvendt som Be-
tegnelse for en Sygdom hos Kornsorterne. I Middelalderens
Urtebøger anvendes Navnet saaledes 1552 af Tragus (De stir-
pium måxime earum quåe in Germania nascuntur etc.), der har
en Artikel påa to Sider (pag. 665—666) «De Ustilagine», med en
Afbildning af en brandig Havreplante; han hår aåabenbart havt
Ustilago Carbo for Øje. I 1581 har Lobelius (Plantarum sev
stirpium icones I) to Afbildninger af syge Bygplanter, som han
kalder « Ustilago Horder distichi» (pag. 29) og « Ustilago poly-
stichin (pag. 36), samt en Afbildning af en brandig Havretop,
som han kalder « Ustilago Avenæ» (pag. 36). I 1596 har Caspar
Baåauhin (Phytopinax Lib. I, sect. IV, pag. 51) en Artikel om
Ustilago «frugum morbus est maxime Avenæ & Secalis», hvor
han opstiller tre saadanne Sygdomme: I Ustilago secalena, UI Ust.
hordeacea, III Ust. auenaria, hvilke senere i samme Forfatters
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 41890. 1
9) E. Rostrup.
Pinax theatri botanici, 1623, p. 24 kaldes Ust. secalis, Ust. hordei
og Ust. ÅAvenæ.
Paa samme Maade opfattes Ustilago i hele det 17de og til
henimod Slutningen af det 18de Aarh., nemlig som en Syg-
dom, der tilskrives de mest forskellige Aarsager. Saaledes siger
Joh. Bauhin i et mange Aar efter, hans Død udgivet Værk
(Hist. plantarum, 1650), at Ustilago er en Sygdom hos Kornet,
der hidrører fra at de brændende Solstraaler falder paa Axet,
som er gennemvædet af Regn, og forvandler derved Kornet til
sort Støv, hvad der iøvrigt kun er en Gengivelse af Theophrast,
der endvidere meddeler, at ogsaa Fuldmaanen kan bevirke det
samme.
Tillet, som i 1755 publicerede et dygtigt Arbejde om
Brand i Sæden (Dissert. sur lå cause qui corrompt et noircit
les graåins de bled dans les épis), er af den Mening, at Brand
hidrører fra Stik af nogle smaa sorte Insekter. Han anfører
endvidere en interessant lagttagelse, som jeg senere kommer
tilbage til, at Brandkornene hos Hordeum distichum se ud som
sammenvoxede af tre Korn, som et Korn med tre Spidser, af
hvilke den midterste er størst.
Tessier har i 1783 skrevet et større Værk: «Traité des
maladies des grains», hvori der beskrives og meddeles Resul-
tater af en stor Mængde Forsøg vedkommende Brand hos Korn-
sorterne. Men heller ikke han hår nogen anden Forklaring af
Aarsagen til Støvbrand «Charbon» end de sædvanlig angivne:
Gødningen, Taage, Jordbunden, Fugtighed, Insekter eller Mangel
påa Bestøvning. Derimod gjorde han nogle Iagttagelser ved-
kommende Brand hos Byg, som senere synes at have været
oversete, og som jeg i det følgende kommer tilbage til.
Linné var endnu ikke naaet til den rette Erkendelse af
Brandens Natur; i hans Systema naturæ, 12te Udg., I, pag.
1326 (1767) opføres den under Vermes som « Chaos Ustilago»,
der findes i de ødelagte Korn af Byg, Hvede og andre Græsser,
i Blomsten af 7ragopogon og Scorzonera, og danner et sort
(JL
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo.
Pulver, som ved i nogle Dage at ligge i Vand forvandles til
smaa, aflange, vandklare Dyr, der ligne Fisk og som kun ses
med væbnet Øje. Først i den af Gmelin besørgede Udgave
(II, pag. 1472) bliver den stillet blandt Svampene og kaldt Reti-
cularia Ustilago; men det var efter at Bulliard havde anvist den
denne Plads.
I Kgl. Vet. Akad. Handl. for Aar 1775 har Clas Bjerk-
ander meddelt en Artikel om «Kol- eller Sot-ax» i Hveden.
Foruden de sædvanlige Meninger om Åarsagen til denne Syg-
dom fremsættes ogsaa som en Gisning, om denne Misvæxt
ikke skulde være af svampagtig Natur. Noget taler for og
andet imod, siger han, og i Forbigaaende foreslaar han i be- -
kræftende Fald Navnet Lycoperdon Tritici. Dette Navn er af
Persoon, Tulasne 0. fl. med Urette henført til Ustlago; af
Bjerkanders Beskrivelse, bl. a. at den lugter som Chenopodtum
Vulvaria, ses tydelig nok, at han har havt 7%/letia Caries for
Øje, hvilken allerede Bern. de Jussieu sammenligner med en
Lycoperdon. I samme Afhandling beskriver han imidlertid og-
saa Former af Brand, der høre til Ustz/lago Carbo, og han med-
deler her flere interessante Iagttagelser, som havé Betydning
for det specielle Æmne, som her skal behandles, særlig føl-
gende Bemærkning: «Med Hordeum vulgare og Avena sativa
gjordes i Vaaren 1775 Forsøg; de vaade Korn befængtes med
Sot af Korn og Havre, samlet Høsten forud; man mærkede
ingen Følger heraf for Bygget, medens Halvdelen af Havren
blev brandig».
Den første Gang at Ustilago Carbo blev indordnet i Sy-
stemet som en virkelig Svamp med Diagnose, var 1791 i Bul-
liards Hist. d. champign. de la France (I, 90), under Navn af
Reticularia segetum, ledsaget af Figurer af et Bygax og
en Havretop, angrebne af Wstilago. Aaret i Forvejen håvde
den danske Agronom F.W. Troyel i Naturhistorie-Selsk. Skr.
I, 44. sammenlignet Ustilago hos Sæden med Lycoperdon
Bovista; men denne Betragtning af Brandkornene som Svampe
re
4 E. Rostrup.
afvises af P. C. Abildgaard i de Anmærkninger, som ledsage
Troyels Artikel, idet Brand ret og slet erklæres for «en Fejl
hos Kornet».
I Persoon's Tentamen disposition. meth. Fungorum, 1797,
opstilles Støvbrand i Sæden i Svampesystemet under Uredo
(Gruppe Ustilaginer), og den her omhandlede Art kaldes Uredo
segetum, med tre Underarter (hvilke præciseres endnu skarpere
i samme Forfatters Synopsis, 1801), som kaldes a Hordei,
ØB Tritci og y Åvenæ. Schumacher (Enumer. plant. … IL
p. 2354) følger Persoon, men har kun de to Underarter: a Avenae
«pulvere purpurascente atro»”, og 2 Hordei «pulvere atro», hvor-
ved han altsaa antyder en Forskel foruden den biologiske.
De fleste Mykologer i indeværende Aarhundrede have i det
væsentlige holdt sig til Persoons Opfattelse af Støvbrand, kun
med de Ændringer i Navnet, som man har anset fornøden ved
Omflytning i Systemet eller af andre Grunde. De Candolle
(Fl. franc. 1815, VI, p. 76) forkaster saaledes Navnet Uredo
segetum, fordi man hidtil under dette Navn hår sammenblandet
to forskellige Parasiter «le charbon et lå carie», som derfor nu
benævnes Uredo carbo og Uredo caries. Det skal dog be-
mærkes, at Persoon slet ikke synes at kende den sidstnævnte,
idet hans Diagnose af Uredo Tritier lyder «subeffusa». — I den
af Willdenow besørgede Udgave af Linnés Species plantarum
beskriver Link (Tom. VI, pars Il, pag. 1) i 1825 den om-
handlede Brandsvamp under Navn af Caeoma segetum. I 1833
kalder Wallroth (Fl. crypt. Germ. II, p. 217) den Erysibe vera,
hvorunder han foruden de tre allerede af Persoon opførte Un-
derarter hår en fjerde, nemlig & Holex avenace. sDitmar
(Sturm, Deutschl. Fl., III Abth., S. 67, Tab. 33) henfører den
i 1817 til den Slægt, hvor den senere hår hævdet sin Plads,
og kalder den Ustilago segetum.
I Tulasne's for Ustilagineernes Systematik særdeles vig-
tige Afhandling fra 1847 (Ann. d. sc. nat., 3. série, 7 tome,
pag. 78) kaldes den Usttlago Carbo, et Navn som senere hyp-
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. ;
5 3 5 3 >)
pigst er benyttet, skønt nogle Forfattere af Prioritetshensyn
have fundet det rettest at kalde den Ust. segetum. Da den,
som formentlig vil fremgaa af det følgende, maa deles i flere
Arter, for hvilke intet af de anførte kollektive Navne kan be-
nyttes, bliver det ligegyldigt at undersøge, hvilket af dem der
fortjener Fortrinet. I det nævnte Arbejde af Tulasne opstilledes
foruden Varieteterne: iriticea, avenacea og hordeacea, der svare
til de Persoonske Underarter, endvidere en fjerde: bromivora.
Denne er senere af Fischer de Waldheim (Sur lå structure des
Ustilaginées, 1867) opstillet" som en egen Art: Ustilago bromi-
vora, der nu almindelig og med rette anses for en god Art,
som derfor her kan lades ude af Betragtning. Derimod ere de
påa Byg, Hvede, Havre og Draphavre optrædende Former af
Ustilago indtil den nyeste Tid betragtede som hørende til
samme Art: Ustilago Carbo eller Ust. segetum. 1 de nyeste
systematiske Skrifter af Winter (Deutschl. Pilze, 1884),
Schroeter (Kryptog. Flora v. Schlesien, 1887) og Plowright
(British Uredineae and Ustilagineae, 1889) anføres ikke en Gang
længer de hos de ældre Forfattere sædvanlig opstillede Varie-
teter.
Jeg skal imidlertid her søge at godtgøre, at Ustilago Carbo,
saaledes som den i en Række Aar hår været begrænset, inde-
slutter fem Arter, i Følge en Række Iagttagelser, Forsøg og
Undersøgelser, anstillede i det sidste Par Aar. Kun hos den
ene af disse Arter findes saa store morfologiske Forskelligheder
fra de andre, at man maa undre sig over at den ikke tidligere
er bleven adskilt fra disse, som indbyrdes kun frembyde ube-
tydelige Afvigelser i morfologisk Henseende. De vigtigste Ka-
rakterer bero paa biologiske Ejendommeligheder — især naar
man hertil vil henføre ikke alene deres Afpasning til visse
Værtplanter, men ogsaa den Maade, paa hvilken Sporerne spire
— og saadanne have jo netop vist sig at have den største Be-
tydning for Ustilagineernes Systematik i det hele.
Jeg har allerede i en Række Aar havt Formodning om, at
6 E. Rostrup.
der skjulte sig flere af hinanden uafhængige Arter under Navnet
Ustilago Carbo, og navnlig havde jeg lagt Mærke til to ogsaa
habituelt forskellige Former, under hvilke Støvbrand optraadte
hos Byg. Men hvad der særlig har henledet min Opmærksom-
hed paåa denne Sag og efterhaanden ført mig til den nævnte
Opfattelse af Ustilago Carbo som en kollektiv Art, er de om-
fattende Forsøg, som især i de tre sidste Åar ere anstillede her
hjemme af den bekendte agronomiske Forfatter J. L. Jensen.
Disse Forsøg have. været anstillede efter en bestemt Plan, dels
i mindre Bede med en lang Række af varierende Parallelforsøg,
dels i større Maalestok påa forskellige Steder her i Landet;
skønt de have været særlig rettede paa det praktiske Formaal,
at udfinde de sikreste Midler til at befri Sæden fra Brand —
hvad jeg her ganske skal lade ligge — saa have de tillige givet
vigtige Bidrag til Løsningen af de Spørgsmaal, som jeg her
skulde behandle. Jeg har derfor ogsaa benyttet den Lejlighed
der bødes mig til at forfølge disse Forsøg, hvis praktiske Re-
sultater ere meddelte i Landbrugspressen af J. L. Jensen.
Jeg skal af disse talrige Forsøg alene holde mig til saa-
danne, som staa i direkte Forbindelse med Spørgsmaalet om
Nødvendigheden af at skelne mellem flere Arter indenfor Ram-
men af Ustilago Carbo. Der viser sig for det første en For-
skel i den Maade, paa hvilken Hvede smittes af Støvbrand i
Sammenligning med den Maade, paa hvilken Havre og Byg
smittes, idet førstnævnte Kornsort bliver brandig ved Hjælp af
de udenpaa Kornet saaede Sporer, de to sidstnævnte ikke; men
dette hidrører kun fra, at disse ere beklædte med Avner, der
hindre Sporerne i at sende deres Spiretraade gennem sig, thi
Forsøgene have vist, at naar disse Korn afskalles og besaas
med Brandsporer, blive de fremkomne Planter brandige. Disse
Forhold kunne dog ikke afgive Bevis for, at de paa nævnte
Planter optrædende Brandsvampe ere artsforskellige, thi de hid-
røre kun fra den forskellige Bygning af Værtplanternes Frugter.
Det har endvidere vist sig ved de af Jensen i stort Omfang
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 1
E
anstillede Afsvampningsforsøg ved Neddypning af Sædekornet i
5 Minutter i Vand af 52—55P C., at der findes en mærkelig
Forskel hos Havre og Byg i deres Forhold hertil; medens den
første fuldstændig afsvampes herved, sker det derimod kun ved
den sidste, hvis Sædekornet i Forvejen har været udsat for en
Udblødning i omtrent !/4 Døgn. Disse og flere andre Erfaringer
lede til den Antagelse, at «Flyvebrand» hos Havre og Byg for-
merer sig ved at Brandsporerne i Blomstringstiden udsaas paa
Frugtknuden førend denne dækkes af Avnerne, under hvilke de
ogsaa ofte kunne findes, og at de forblive her til Spiringstiden
om Foraaret. Tillige forstaas herved, at Brandsporer hos Havre
dræbes af det varme Vand, da dette let kan trænge indenfor
de løst siddende Avner, hvilket ikke er Tilfældet hos Byg; hos
denne maa Varmen forplante sig gennem de fastsluttende
Avner, hvad der i de fem Minutter kun kan naas, naar Avnerne
i Forvejen ere fuldstændig gennemblødte. Denne Forskel mel-
lem Brand hos Havre og Byg antyder dog heller ingen bio-
logisk Forskel hos selve de påagældende Svampe, men er kun
afhængig af Værtplanternes Bygning.
Hvad der derimod taler meget stærkt for en Artsforskel
imellem de hos Hvede, Havre og Byg optrædende Former af
Flyvebrand, er Resultaterne af Udsædsforsøg med Brandsporer,
tagne af de tre Værtplanter. Medens afskallede Havrekorn, be-
saaede med Brandsporer tagne af Havretoppe, frembragte en
Mængde brandige Havreplanter, havde disse Brandsporer slet
ingen Indvirkning, nåar de saaedes paa afskallede Bygkorn eller
paa Hvede. Naar endvidere afskallede Bygkorn befængtes med
Brandsporer af Bygax, fremkaldtes talrige Brandax hos de frem-
komne Planter, medens de hermed besaaede Havre- og Hvede-
korn kun frembragte sunde Planter. Hvedekorn endelig, som
bleve befængte med Ustilago-Sporer af Hvedeax, fremkaldte, om
end i ringe Mængde, brandige Hvedeax, men de samme Sporer
havde ingen Indvirkning paa Havre eller Byg.
» Jeg har tidligere omtalt, at der hos Byg optræder to alle-
8 E. Rostrup.
rede i det Ydre let kendelige Former af Brand, der ogsaa ved
Jensens Udsædsforsøg viste sig at forholde sig forskelligt i
biologisk Henseende, nemlig den nøgne og den dækkede Brand,
der i Jensens offentliggjorte Artikler, efter Konference des-
angaaende med mig, foreløbig bleve benævnte som var. nuda
og var. tecta; de forekomme begge almindelig udbredte her i
Landet, den første dog i størst Mængde. Foruden mange andre
Forskelligheder, som jeg senere kommer tilbage til, skal her
bemærkes, at de af den første Form angrebne Bygax strax
ved Skridningen danne en løs, sort Støvmasse, idet Avner og
Frøgemmer allerede ere fortærede af Svampen, hvis Sporer
derfor snart bortvejres, saa at kun den nøgne Axedel staar til-
bage, medens de af den anden Form angrebne Bygax bevare
Avner og Frøgemmer, der vedblivende omgive den sorte Spore-
masse, såa at Axet beholder sin Form, men kun indeholder
sorte Brandkorn, i Stedet for sunde Bygkorn.
At disse to Former af Bygbrand længe have været kendte,
men ikke adskilte, fremgaar tydelig nok af Literaturen, idet
Forfatterne ved Beskrivelser og Afbildninger snårt have haft den
ene, snårt den anden Form for Øje. Persoons Diagnose af
Uredo segetum a Hordei «pulvere sublatitante» tyder paa, at han
har kendt var. tecta, og det samme fremgaar endnu tydeligere
at have været Tilfældet med den Bygbrand, der beskrives af
Tillet og især af Tessier, ligesom ogsaa af den Form af Usti-
lago segetum, som Ditmar beskriver i Sturms Deutschl. Flora,
idet han siger, at hos Byg beholder den sit Hylster, der tid-
ligere hår været anset for et Peridie. At dømme efter de Af-
bildninger, som findes hos Lobelius og Bulliard, have disse
ligeledes haft var. tecta for sig. I Schumachers Herbar., som
opbevares i Bot. Haves Bibliothek, findes ogsaa var. tecta under
Navn af Uredo Hordei, og det samme synes at være Tilfældet
i de fleste Exsiccatsamlinger. At denne Form, skønt den
sjældnere, såa hyppig er anvendt til Beskrivelser, Afbildninger
og Herhbarier, er let forklarlig netop ved at disse Brandax
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 9
holde sig såa længe uforandrede, medens var. nuda er saa
højst forgængelig.
Avena elatior er i Almindelighed slet og ret opført som en
af Værtplanterne for Ustilago Carbo; dog findes dens Brand, som
ovenfor nævnt, af Wallroth anført som en Varietet. At den i
Miodsætning til de paa Kornsorterne optrædende Former viser sig
som fleraarig — den er her i Landet iagttaget fem Aar i Træk
påa samme Individ af Draphavre — er jo ganske vist afhængigt
af Værtplantens Natur, og kan ikke uden videre afgøre dens
Artsberettigelse, men forskellige Omstændigheder tyde dog paa
en saadan.
Jeg skal gaa over til at paavise, at der foruden disse bio-
logiske Forskelligheder ogsaa findes andre imellem de omtalte
fem Former af Usti/ago Carbo, såa at de med rette maa anses
for gode Arter. Medens jeg var i Færd med at undersøge
Sporernes Form, Størrelse og Farve, samt den Maade, paa
hvilken de spirede, for herved at opsøge de Forskelligheder,
man maatte vente at finde i morfologisk Henseende, publicerede
Brefeld en Artikel i «Nachrichten aus dem Klub der Landwirthe
zu Berlin» Nr. 220—222 (Juni— Juli 1888), hvori meddeltes en
Række Forsøg med Infektion af spirede Havre- og Bygkorn
med Ustilago Carbo, som stådig gav det Resultat, at Havre-
planterne bleve brandige, Bygplanterne derimod aldrig. Dette
gav Anledning til nøjere at undersøge Spiringen af Bygbrandens
Sporer, og det viste sig da, at disse spirede påa en ganske
anden Maade end Brandsporer tagne af Havren, idet de ud-
sendte stærkt forgrenede Spiretraade, uden at frembringe Spo-
ridier, saaledes som Havrens og overhovedet de fleste Ustila-
gineer, hvilke Resultater ganske stemme med mine Forsøg.
Han udskilte derfor fra Vstlago Carbo en ny Art, som han
kaldte Ustilago Hordei. Men Brefeld vidste endnu ikke den
Gang, at der hos Byg optræder to forskellige Arter af Ustilago,
og en Del af de Uoverensstemmelser, der findes baade hos
hans og andres Forsøg med Bygbrand, hidrøre efter al Rime-
10 E. Rostrup.
lighed fra, at der ubevidst snart er opereret med den ene og
snart med-den anden Art. Naar det bl. a. af Brefeld angives,
at Bygbrandsporer ikke ville spire efter et Aars Forløb, medens
Havrebrandsporer spire endnu efter mere end 6 Aars Forløb,
hidrører denne Angivelse vistnok fra, at Undersøgelserne alene
ere anstillede med den nøgne Form af Bygbrand.
Jeg fortsatte derefter Undersøgelserne af Hvilesporernes
Beskaffenhed og særlig af deres Spiringsfænomener, angaaende
hvilke jeg i de to sidste Aar har anstillet en Række Forsøg
med Dyrkning i Næringsvædsker, hvortil jeg ved alle de sam-
menlignende Forsøg har anvendt udkogt Frugtsaft, især Drue-
saft. Jeg fandt ved disse Undersøgelser saadanne Forskellig-
heder, at jeg i Forbindelse med de tidligere omtalte Dyrknings-
forsøg i Marken finder det rettest at opstille følgende fem Arter
påa Grundlag af den kollektive Ustilago Carbo, et Navn, der
fremdeles vil kunne bruges som Fællesnavn for hele Gruppen
eller af hvem der ikke anser disse Arter for endnu at være
tilstrækkelig fixerede.
l. Ustilago Hordei Bref.
Skønt Artsnavnet « Hordew» ofte tidligere har” været an-
vendt for en paa Byg forekommende Ustilago, snart som Under-
art, snart som Betegnelse for en Form, bør dog Brefeld anføres
som ÅAÅutor. Det kan jo nemlig ikke tages i Betragtning, at de
antelinneanske Forfattere, saasom Lobelius og Bauhin, have an-
vendt Betegnelsen Ustilago Hordei; thi dels var det kun en
Sygdom hos Byg, de betegnede saaledes, dels var Ordet Horder
kun en Diagnose og ikke et Artsnavn i linnéisk Betydning.
Persoon har ganske vist en Uredo Hordet, men han synes
nærmest at have haft den følgende Art for Øje, og ingen af
de mange Forfattere, der senere have dette Artsnavn som Be-
tegnelse for en Bygbrand, har en saadan Beskrivelse af samme,
at man sikkert kan se, hvilken Art der menes. Da Brefeld i
1888 opstillede den nævnte Art, troede han ganske vist, at al
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 11
Bygbrand hørte hertil; men hans Beskrivelse af Sporernes Spi-
ring viser tydelig nok, hvilken Art han opererede med.
Denne hos vore dyrkede Bygsorter (Hordeum distichon og
vulgare) almindelig forekommende Brand er ved mange Kende-
tegn skarpt adskilt fra den følgende paa Byg optrædende Årt.
De brandige Ax skride før de sunde, og de ere allerede ved
Skridningen forvandlede til en sort, med olivenbrunt Skær for-
synet, løs Sporemasse, idet Avner og Frøgemmer hurtig for-
tæres af Svampen. Sporerne bortvejre i fåa Dage, og derefter
rager den lette, næsten nøgne Axe rankt til Vejrs, op over de
sunde, noget nikkende Ax. Hvilesporerne ere fint ruprikkede,
kort ellipsoide eller kugleformede, 5,5—6,5 u tykke: Ved Spi-
ringen (se Fig. 1) udsendes en lang, lidet leddet Hyfe, som ikke
frembringer Sporidier; undertiden udsendes to Hyfer fra samme
Spore. I Løbet af nogle faa Dage blive disse Hyfer meget
stærkt forgrenede. Ved denne Spiremaade afviger den fra alle
de andre påa Kornsorter voxende Ustilagineer, undtagen Ust.
Tritict. Hvilesporerne miste deres Spireevne hurtigere end hos
følgende Art. Deres Modning og Spredning falder sammen
med Byggets Blomstring, og der er i Følge de anstillede For-
søg god Grund til at antage, at de Sporer, der falde ned i
Bygblomsten, blive indesluttede her mellem Frugtknude og
Avner, forblive her efter Sammenvoxningen og at de herfra
sende en Spirehyfe ind i Kimen ved dennes Spiring om For-
aaret. Manglen af Sporidier staar ogsaa i god Harmoni her-
med, då de ikke vilde være til nogen Nytte. Ved en Række
Forsøg med afskallede Bygkorn, paa hvilke der overførtes Hvile-
sporer af den her omhandlede Art, dels påa Ryg- dels paa
Bugsiden, viste det sig, at kun de af først nævnte Korn frem-
bragte Planter bleve brandige; men Kimen ligger' ogsaa nær-
mest Rygsiden. Det viste sig endvidere, at Bygkorn, som paa
denne Maade bleve inficerede med Ustw/lago Hordei, stedse frem-
bragte Bygplanter angrebne af samme Form af Bygbrand. Bleve
Sporerne -udsaaede paa de uafskallede Bygkorn, fremkom ingen
y
12 i 2 E. Rostrup.
Brandax; herved forstaas, åt den sædvanlige ÅAfsvampnings-
methode med Blaastensopløsning ikke har den mindste Ind-
flydelse med Hensyn til at formindske Antallet af Brandax hid-
rørende fra Ustilago Hordei.
2. Ustilago Jensenii n. sp.
Denne Årt har hidtil ikke været udskilt fra den foregaaende
i noget systematisk Skrift, og»kun omtalt i danske Landbrugs-
Tidender i det sidste Par Aar, hvor den af Jensen og mig er
givet den aldeles foreløbige Betegnelse: Wstzlago segetum var.
tecta, ligesom den foregaaende blev kaldt Usz. seg. var. nuda.
Disse Varietetsnavne kunde man have ophøjet til Artsnavne,
men for foregaaende Art kom Prioritetshensynet i Vejen, og for
den her omhandlede Art vilde Navnet «tecta» vel være beteg-
nende som Modsætning til den anden påa Byg optrædende Art,
men ingenlunde i Modsætning til mange andre Arter af Ustilago.
Jeg har derfor tilladt mig at benævne den efter den Mand, som
ved sine omfattende, utrættelige og omsigtsfulde Forsøg ved-
kommende Kornsorternes Brand har skaffet Klarhed til Veje
påa mange Punkter, ikke alene ved at tilvejebringe hensigts-
mæssige praktiske Hjælpemidler til at undgaa Brand i Sæden,
men ogsaa ved at faa Rede paa de forskellige Arters Ejendom-
meligheder i biologisk Henseende.
Denne Årt er almindelig udbredt overalt i Danmark påa
Hordeum distichon, om end sædvanlig i ringere Mængde end
Ustilago Horder. De brandige Ax skride senere end de sunde
og have et ganske andet Udseende end de som ere angrebne
af den forrige Art, idet Avner og Frøgemmer ikke fortæres af
Svampen, såa at Axene ere hele og den sortebrune Sporemasse
indesluttet paa lignende Maade som hos 7rælletia Cartes. Brand-
axene blive flade og brede, hidrørende fra at ikke alene Midt-
blomsten, men ogsaa de to golde Sideblomster udvikle Brand-
korn, der voxe sammen med den midterste, et Forhold, der
allerede nøje beskrives af Tillet i hans før nævnte Skrift. Disse
s
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 13
brede Ax have Vanskelighed ved at bryde gennem Skeden, og
i Regelen komme de derfor ikke helt frem, saaledes som hos
foregaaende Art, men. blive fastholdte af Skeden baade forneden
og foroven, idet Stakkene halvvejs forblive indesluttede i Skeden,
hvorved Brandaxet sædvanlig krummer sig noget. De af denne
Brand angrebne Planter holde sig derfor ogsaa lavere end de
sunde Planter. Da Sporerne ikke spredes, blive disse Brandax
staaende uforandrede påa Marken til Indhøstningen.
Hvilesporerne ere glatte, runde eller butkantet-polyedriske,
mørkebrune, lidt klæbrig sammenhængende; de ere gennem-
snitsvis ubetydelig større end hos foregaaende Art, 6,5—7,5 mv
tykke. Ved Spiringen frembringes en Basidie (se Fig. 2, a), der
bliver 22—32 u lang og 4 mu tyk; den deler sig i 3—4 Led-
stykker og bærer ved Leddene og i Spidsen de aflange, 8 cv
lange og 2,5—3 mu tykke Sporidier (Basidiesporer). Undertiden
løsrives de enkelte Led af Basidien, før de udvikle Sporidier
(se Fig. 2, b). Udviklingen er altsaa i denne Henseende væsent-
lig i Overensstemmelse med de fleste Arter af Ustilago, i Mod-
rætning til Ustilago Horde. Ved at overføre Sporer af Ustilago
Jensenn paa Bygkorn har det vist sig, at der fremkommer
Planter, der ere angrebne af den samme Form af Ustilago,
hvad der yderligere bekræfter dens Artsberettigelse. I Mod-
sætning til hvad der finder Sted hos Vstilago Hordet, er det for
den omhandlede Arts Vedkommende tilstrækkeligt at overføre
Brandsporerne påå de uafskallede Bygkorn, for at fremkalde
Brand i Bygplanterne. I Overensstemmelse hermed har det
vist sig, at Behandlingen åf Sædekornet med Blaastensopløs-
ning er ligesaa virksomt mod denne Form af Brand, som den
er mod de Brandsvampe, der angribe Hvede og Rug.
3. Ustilago Avenae (Pers.).
Uredo Avenae Pers. (Synops. p. 224). Uredo Carbo y Avenae
DC. (FL. fr. VI, 76). Ustilago segetum pr. p. Ditm. (Sturms
Deutschl. Fl. II Abth. S. 67, Tab. 33). Ustilago Carbo avenacea
14 E. Rostrup.
Tul. (Ann. sc. nat. 1847, p. 80). Ustilago Avenae Jensen (Le
charbon des céréales 1889, pag. 4).
Denne påa vore dyrkede Havremarker (Avena satwva og
A. orientalis) særdeles hyppige Brandsvamp er hidtil overalt i
den systematiske Mykologi betragtet som en simpel Form eller
højst en Varietet af Ustwlago Carbo. I Regelen ligner den
habituelt nærmest //st. Horder, idet Havretoppen som oftest
strax efter Skridningen er forvandlet til en sort Støvmasse, med
olivenbrunt Skjær, idet Frøgemmet og en Del af Avnerne for-
tæres af Svampen, saa at Sporerne hurtig slippe fri og bort-
vejres; men den er blandt andet ved Sporernes Spiring skarpt
adskilt fra denne. I øvrigt er det ikke sjældent, at den nedre
Del af Avnerne i længere Tid vedblivende omslutte Brand-
kornene; men der hår dog ikke kunnet paavises nogen bestemt
morfologisk eller biologisk Forskel mellem disse Former af den
foreliggende Årt, saa at alle de hos de nævnte Havresorter op-
trædende Former af Ustilago maa anses for at høre til samme
Årt. Den væsentligste Grund til, at den maa holdes adskilt frå
de hos Byg og Hvede optrædende Arter, er den tidligere om-
talte ved Forsøg godtgjorte Egenskab, åt den ikke kan over-
føres påa disse Kornsorter.
Hvilesporerne ere fint ruprikkede, kugleformede eller kort
ægformede, 5,5 —7,5 u tykke; hos Former med fastere, varigere
Brandkorn ere Sporerne oftest mere uregelmæssige og but-
kantede. De frembringe ved Spiringen en leddet Basidie, der
bærer Sporidier ved Leddene (se Fig. 3, a); meget hyppig findes
paa Basidierne en ejendommelig knæformig Krumning, der
minder om de hos Hymenomyceternes Hyfer ofte optrædende
Øskenceller. Ved rigeligere Ernæring udvikles en tyndere,
kortere eller længere Basidie, der bærer en eller flere rækkevis
stillede «Gemmer», som Brefeld har benævnt dem, der kunne
blive indtil 20 4 lange og 3 u tykke, og som indeholde en
Række klare med blaalig Glans forsynede Fedtdraaber (se
Fign3;4Db):
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 15
4. Ustilago perennans n. sp.
Erysibe vera & Holct avenacet Wallr. (Fl. crypt. Germ. Il,
2):
Den optræder hist og her, undertiden i Mængde, i Toppen
af den som Fodergræs dyrkede Draphavre, Avena elatior. Den
udmærker sig særlig ved sit i Værtplantens Rodstok perenne-
rende Mycelium, hvorfra der hvert Aar sendes Hyfer ind i de
nye Skud, saa at i Reglen alle Blomsterstande blive angrebne
Aar efter Aar paa samme Værtplante.
Sporemassen er sort, mindre flygtig end sædvanlig er Til-
fældet hos Ust. ÅAvenae, som den nærmest ligner. Hvilesporerne
ere kugleformede, 6—7 um tykke, glatte eller meget svagt ru-
prikkede. Basidierne have stærk Indsnøring ved Leddene, hvor
Sporidierne udvikles (se Fig. 4, a); sædvanlig findes kun fire
Led, men ved rigelig Næring blive Basidierne mangeleddede og
grenede, og de bære da kun Sporidier i Enden af Grenene (se
Fig. 4, d). Ligesom hos Ust. Avenae udvikle Hvilesporerne
under visse Forhold «Gemmer» (se Fig. 4, c). Særlig karakte-
ristisk er Sporidiernes Forhold; de ere i Begyndelsen 6—7 v
lange og 2—3 uw tykke; men efter at være løsrevne tiltage de
i Næringsvædske betydelig i Størrelse; de blive dobbelt saa
lange og tykke, hvorefter der opstaar to store Saftrum i hver,
og de frembringe 1—2 Conidier i hver Ende ved gæragtig
Spiring (Fig. 4, b).
5. Ustilago Tritici (Pers.).
Uredo Tritici Pers. (Synops. p. 224). Uredo Carbo Ø Tritici
D.C. (FL. fr. VI, 76). Usttlago Carbo triticea Tul. (Ann. sc. nat.
1847, p. 80).
Den optræder af og til, men i Regelen i ringe Mængde,
påa Hvede, baade Vinter- og Vaar-Hvede. Den ligner habituelt
nærmest Ust. Horder, idet Axene allerede før eller under Skrid-
ningen ere forvandlede til en løs, sort Sporemasse, da Frø-
16 E. Rostrup.
gémmer og ÅAvner for største Delen ere fortærede; Sporemassen
har dog et lysere gulgrønt Skær end nogen af de andre paa
Kornsorter optrædende Arter.
Hvilesporerne ere kugleformede, hyppigst 6 m tykke, men
varierende fra 5 til 8 um tykke; de ere lysere end hos de nær-
mest beslægtede Arter, med mere gulagtig Tone og mere ru
Overflade. I Vand spire de meget uvillig og sparsomt; der-
imod har jeg i Frugtsaft faaet Hvilesporer af Vaarhvede til at
spire meget rigelig. Spiringen forholder sig som hos Usttlago
Hordei. Da Hvilesporer tagne af Havrens og Byggets Brand
og udsaaede paa Hvedekorn ikke fremkalde Brand hos de af
samme fremkomne Planter og vice versa heller ikke Hvedens
Brandsporer formaa at smitte Byg og Havre, maa Ustilago
Tritict i alt Fald indtil videre anses for en egen Art.
Forklaring til Figurerne.
(Alle Figurerne i 500 Ganges Forstørrelse).
Fig. 1. Ustilago Hordei. Spirende Hvilesporer i forskellige Udviklingstrin,
med 1—2 ugrenede eller grenede Hyfer. Sporerne udsaaede dels i
Vand dels i Frugtsaft den 27. Juni, tegnede efter 1 å 2 Dages Forløb.
Fig.2. Ustilago Jensenii. a. Spirende Hvilesporer med Basidier og Spo-
ridier; Sporerne udsaaede i Frugtsaft den 7. Juli og tegnede efter et
Døgns Forløb. — b. En Del Hvilesporer, som spitede senere, frem-
bragte Basidier, hvis Ledstykker indbyrdes løsreves og som hvert især
i Regelen var forsynet med to klare Draaber. Sporerne vare udsaaede
i Frugtsaft den 7. Juli, tegnede den 14. Juli. — c. Sporidier i gæragtig
Spiring.
Fig. 3. Ustilago Avenae. aa. Spirende Hvilesporer, som have udviklet Ba-
sidier, der som oftest have ejendommelige knæformede Krumninger og
som bære Sporidier ved Leddene. Sporerne vare udsaaede i Vand den
19. Oktober og tegnede efter 1 å 3 Dages Forløb. — b. Spirende Hvile-
sporer som have Hyfer, der svulme op til «Gemmer» og indeholde tal-
rige blaalig glinsende Fedtdraaber. Sporerne bleve udsaaede i Frugtsaft
den 27. Juni og tegnede efter 1 og 2 Døgns Forløb.
Tab].
do Wet Bel 2
== BET
& Kittendorff
VOR I
Vidensk. Selsk. Oversigt 1890. reen UESERENN
(pe:
BB
i
Lg LÅ
NG
Fu
on ni
MU
Mi
|
Ud
N
I
N
Å
i
i "i
REN;
Y. ANY
y rå
| NER
"|
i
i
NEN
KV SORRE SEES AN
RR
el
I
ON
LÅ MED
GAUN L
LY BR 4
MENE DU EET 0
… AUNKE
Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago Carbo. 17
Fig. 4. Ustilago perennans. <a. Spirende Hvilesporer med Basidier og
Fig.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890.
Sporidier. Sporerne udsaaedes i Frugtsaft den 3. Oktober og bleve tegnede
den 5. Oktober. — 6. Sporidier, som voxede, efter at være løsrevne fra
Basidierne, fra 7 z til 14 x's Længde og derefter i beggg Ender ud-
viklede Conidier. — c. Hvilesporer med «Gemmer», udsaaede den
12. Oktober, tegnede den 17. Oktober. — d. Ved rigelig Ernæring ud-
viklede, leddede og grenede Basidier, som i Spidsen af Grenene bære
Sporidier. Sporerne udsaaede den 3. Oktober, tegnede den 11. Oktober.
5. Ustilago Tritici. Spirende Hvilesporer, dyrkede i Frugtsaft, ud-
saaede den 10. Juli, tegnede efter et Døgns Forløb, da de havde udviklet
Hyfer af indtil 50 2's Længde.
(0)
Thismia Glaziovii nov. sp.
Bidrag til de brasilianske Saprofyters Naturhistorie.
Af
V. A. Poulsen.
Hertil Tavle II—IV.
Iblandt de Planter, som Troperne frembringe, have de sapro-
fytiske i den senere Tid været Genstand for særlig Opmærksomhed,
da heldige Fund saavel i Indiens som Brasiliens og Vestindiens
Skove have tilvejebragt Materiale, der egnede sig til detailleret
anatomisk Undersøgelse. Vel have mange af disse Væxter
allerede været kendte længe, ja foreligge endog, hvad den
deskriptive Bearbejdelse angaar, i tildels ypperlige Beskrivelser
og gode Afbildninger; de seneste Forskninger have ikke engang
lært os nye Familier at kende, men vel Slægter, om end nogle
af disse maaske næppe turde være særdeles vel begrundede ;
men af nye og vel adskilte Arter er der derimod fundet ikke
saa faa. Den, der har fulgt med den moderne Forskning paa
dette Omraade, som jo særlig i biologisk Henseende maa vække
Interesse, vil vide, at jeg her særlig tænker paa Triuridaceernes
og Burmanniaceernes mærkværdige Familier, som i vore
Dage ere blevne saa indgaaende studerede af Johow!) og
Beanie):
" 1) Cfr. Pringsheims Jahrbucher, vol. XVI, pag. 445. Ibid., vol. XX, 1889,
pag. 475.
?) Malesia; vol. I, 1877, pag. 240.
Thismia Glaziovii. 19
Da jeg er kommen i det heldige Tilfælde atter at kunne
meddele et lille Bidrag til disse Saprofyters Naturhistorie,
denne Gang til Burmanniaceernes, skal jeg i efterfølgende Linier
forsøge derpaa ved at beskrive en efter min Formening ny Årt
fra Brasiliens, som det synes, uudtømmelige Skove. En kort,
foreløbig Meddelelse fra min Haand om dens diagnostiske For-
hold er for nylig offenliggjort andensteds !).
Den omtalte Plante (II, 11, hvis hele Højde at dømme efter
det eneste, hidtil fundne Exemplar synes at være fem å sex
Ceptimetre, er opdaget i den humusrige, fugtige Skovbund ved
Alto Macahé i Provinsen Rio Janeiro af Dr. G/aztou, hvem
Botanikerne i Europa skylde såa særdeles meget. Hele Planten
samt en enkelt Blomst af et andet Individ var opbevaret i Spi-
ritus og er af Prof. Warming velvilligst bleven mig overladt
til Studium. Af mundtlig Meddelelse af Dr. Glaziou ved jeg,
at Planten i levende Tilstand er vinrød eller «rouge-violåtre» ;
som den forelaa mig, var den selvfølgelig aldeles afbleget, hvid
og gennemskinnelig, særlig Blomsten.
Fra en aflang, underjordisk, centimeterlang Knold uden
tydelige Spor af Blade udgaa talrige, særdeles tynde Rødder
uden Rodhaar; nogle af disse Rødder havde boret sig igennem
halvt formuldnede Barkstumper, der endnu hængte ved.
Fra IKnoldens ene Ende hæver der sig et c. fem Ctm. højt,
halvt gennemsigtigt, lige Skaft i Vejret; det er i største Delen
af sin Længde aldeles bladløst og har to, hinanden diametralt
modsatte, temmelig dybe Furer, hvorfor dets Tværsnit faar en
ejendommelig Form. Foroven ender dette Stængelstykke i tre
eller fire småa, skælformede Blade, der sidde som et Slags
Svøb underneden den forholdsvis store, centimeterlange, bredt
klokkeformede Blomst, den eneste, som Planten har.
Var den vegetative Del af Planten næsten saa simpel som
vel muligt, er Blomsten såa meget desto forunderligere [Il, 2 og 31.
])) Revue générale de Botanique, vol. I, 1889, pag. 549.
20) V. A. Poulsen.
Den var påa mit Exemplar vandret.
Perigonet er sambladet, sexlappet og oversædigt; de tre af
Afsnittene ere skarpt tilbageslaåaede og noget mindre end de
tre andre, hvis Rand netop er indbøjet med Undtagelse af
Midtpartiets, som løber ud i en lang, tynd, trind, ikke hul
Pisk eller Hale, næsten ligesom den hos Sezaphila caudata!).
Fra Indersiden af Perigonet, lidt nedenfor Afsnittenes Sam-
menvoxningshøjde, udgaar der en vandret, bred Ring,
som næsten tillukker hele Blomstens Svælg; dens centrale,
temmelig smalle Aabning er højnet over Ringens Niveau, 02
ovenfor denne ejendommelige Dannelse udgaar der yderligere
nogle (fire å sex) i en enkelt Kreds stillede, lave, fremsprin-
gende, skraat indadrettede Kamme, hvis Stilling ikke synes
mig at staa i noget Forhold til Perigonbladenes.
Hvad der bidrager meget til Blomstens ejendommelige Ud-
seende under Loupe, er sex V-formede, kantstillede Udvæxter,
som findes ovenpaa Ringen; de ere regelmæssig ordnede om
Centralaabningen og vende den skarpe Kant ind imod denne.
Fra Undersiden af den horizontale Ring udgaar der sex
Støvdragere [II, 31, som pege nedad (el. indad) imod Blomstens
Bund; Støvtraadene ere brede og paa Siderne forsynede med
traadformede Vedhæng; bag Støvknappen ender Traaden med to
korte, flade, nedadrettede, hornformede Spidser. Knapperne
springe frem påa Støvdragernes Yderside, og Rummene flyde
sammen i Spidsen, såa at den modne Støvknap er nyreformet.
Ser man fra oven ned igennem Ringens Aabning, ses de tolv
hornformede Dorsalforlængelser at konvergere; Støvdragerne
danne saaledes ligesom en Slags Ruse.
Fra den undersædige, enrummede Frugtknude hæver der
sig en kort Griffel, som ender i et meget stort, skaalformet,
trelappet Hoved, der befinder sig omtrent halvvejs mellem
1) Cfr. V. A. Poulsen: Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie [Nat. Foren.s
vidensk. Meddelelser; 1884—86, p. 161).
Thismia Glaziovii. PA
Frugtknuden og Støvknapperne og ovenpaa bærer Arpapillerne.
De tre vægstillede Ægstole ere besatte med talrige, meget
smaa, ovale Æg, der have lange Ægstrænge.
Det vil af ovenstaaende Beskrivelse sammenholdt med Fi-
gurerne forhaabenlig ikke være uklart, i hvilken Slægtskabs-
kreds vi skulle søge den omtalte Plantes Plads i Systemet; det
er ikke unyttigt her at henpege paa, hvad man allerede af
Mangelen paa Blade, af dens Voxested og af de meget smaa,
men talrige Æg kan ane, at Planten er en klorofylfri Sa-
profyt.
Den kan efter de foreliggende Fakta kun henføres til Bur-
manniaceernes Familie og indenfor denne til Slægten
Tlismia, der repræsenterer en egen Gruppe (som endog af
Miquel!) er gjort til en selvstændig Familie); det store Griffel-
hoved, Perigonets Form, de cåudate Perigonlapper, den vand-
rette Ringdannelse, Vedhængene paa Støvdragerne, disses mærke-
lige Stilling og endelig hele Plantens Udseende”) tyder sikkert
i denne Retning.
Efter at Slægten 7/xsmia i 1844 var opstillet af Griffith?)
påa saprofytiske, blege Urter fra Indiens humusrige Bambus-
krat, blev, efter at Brasiliens Burmanniaceer i 1847 vare blevne
monografisk behandlede af Seubert”), en herhen hørende
interessant Form under Navn af Op/lzomeris opstillet i 1861 af
]) I «Flora Indiae Batavae»; Slægten udgør her en egen Familietype,
Thismiaceae, der staar som Mellemled mellem Taccaceae og Burman-
niaceae.
2?) Cfr. Afbildningerne af andre Arter og Slægter hos Miers: Transact. of
the Linn. Soc., vol. XX og XXV; Beccari: Malesia, vol. I, tab. 9—14;
Engler og Prantl: Naturl. Pflanzenfam., vol. II, Abth. 6; pag. 47, fig.
sled ye) DE
3) On root-parasites and various plants related to them; i Transact. of
the Linn. Soc., vol. XIX, pag. 341. Jeg har haft nogen Ulejlighed med
at udrede Navnets Etymologi; jeg tror nu sikkert, at det er dannet ved
Anagram af «Smithia», («I would wish to commemorate the late Mr.
Thomas Smith — — —», skriver Griffith pag. 343 i sin citerede Af-
handling].
7) Martius's Flora Bras., vol. III,
V. A. Poulsen.
(80)
(9)
Miers!) paa brasiliansk Materiale; dens gamofylle Perigon,
hvoraf de tre Flige løbe ud i traadformede Vedhæng, er særlig
ejendommeligt ved sin skævt-oppustede Form, og Støvdragerne
ere ligesom påa den ovenfor omhandlede Plante forsynede
baade med Dorsalforlængelser og lateråle Vedhæng, og de
hænge ligesom hos vor Plante ned, dog ikke fra den Perigonets
Munding lukkende Ring, men fra Sammenvoxningsstedet mellem
Ringen og Perigonet. Ringens Overflade er ogsaa uden For-
siringer ?).
Il 1866 opstilledes der atter af Miers en ny Slægt af de
brasilianske Thismieers Gruppe”), nemlig Myostoma, udmærket
ved sit regulære Perigon (med «Haler» paa de tre af Fligene),
der dog ingen Ringdannelse har at fremvise, men kun en sam-
mentrukken Perigonmunding; alligevel hår den nedadvendte
Støvdragere; ogsaa heraf er kun kendt én Art, M. lwyaltnum
Miers.
Efter 1866 er der næppe fundet flere brasilianske This-
mieer. Desto interessantere vare de Former, som Beccarid)
offenliggjorte fra Ny Guinea, Borneo og Singapore, og som
han har afbildet med saa stor en Kunst. Det er dels 7%zsmæa-
Arter, dels Repræsentanter for to nye Slægter: Bagnisia og
Geomitra. Med Hensyn til Perigonets Hovedform, Støvdragernes
Stilling, Antallet af Blosterblade og Rum i Frugtknuden stemme
disse mærkværdige Væxter indbyrdes overens, og de ligne og-
saa de Miers- og Griffith'ske heri; Afvigelserne gælde kun for
Perigonvedhængenes og Støvdragerudvæxternes Vedkommende
samt den mere eller mindre udviklede Ring; de kunne lettelig
ordnes i en Række efter den gradvise Udvikling af disse mere
1) Transact. Linn. Soc., vol; XX.
?) I Englers & Prantls ovenfor citerede Haandbog kaldes Planten
Ophiomeria; dette er urigtigt, ligesom Artsantallet, der angives at være
syv; jeg tror, at der kun kendes én, nemlig O. macahéensis Miers.
3) Transactions of the Linn. Soc., vol. XXV.
4) Malesia,volMe 1877.
Thismia Glaziovii. 93
appendikulære Dannelser, der ikke forekomme mig at afgive
tilstrækkelig vægtfyldige Karakterer til derpaa at opstille Slægter.
I 1883 have ogsaa Bentham og Hooker!) samlet Myostoma
og Ophiomeris i samme Slægt som Thismia, hvilket forekommer
mig korrekt; ligesaa lade Engler og Prantl [loc. cit.] Bec-
caris Slægt (7eomitra gaa ind under Bagnisia, hvilket jeg ogsaa
kan billige; men det forekommer mig rigtigst ogsaa at lade
denne Slægt falde, da den dog væsenligst hviler påa den Ejen-
dommelighed, at de tre Blosterblade støde sammen foroven ;
det vilde utvivlsomt være rigtigst at forene denne Slægt med
Thismia, ti at det anførte Kendetegn skulde være mere værdi-
fuldt end f. Ex. Ophiomeris's Perigonskævhed, kan jeg ikke indse.
Jeg ser i den til saprofytisk Levevis tilpassede Slægt Thrsmra,
hvoraf vi vistnok endnu i de tropiske Urskove ville finde ad-
skillige højst interessante Arter, en meget formrig Slægt, hvis
Arter væsenligst ere forskellige i de i saa rigelig Mængde til-
stedeværende, appendikulære Blomsterdeles Udformning.
Den af mig ovenfor beskrevne Plante fra Alto Macahé
ligner saaledes i alle vigtige Forhold en 7/zsmza; lade vi Bec-
caris Slægter gælde som saadanne, kan jeg ikke se, hvorfor
Miers's ikke ogsaa skulde opretholdes, men da bliver vor
Plante ikke let at bestemme til Slægt; ti ganske bortset fra de
ovenfor Perigonringen indspringende kamme og de fra sammes
Overside fremstaaende, vinkelbøjede Emergenser, til hvilke to
Dannelser der endnu ikke er set noget tilsvarende hos nogen
anden Thismié, ere Blomsterne hos vor Plante forskellige båade
fra Thismia, Myostoma og Ophiomeris (i oprindelig Begræns-
ning). Vor nye Art viser netop tydelig, at disse maa forenes,
— men såa er min Konklusion yderligere, åt ogsaa Beccaris
Slægter måa gaa samme Vej, nemlig op i 7T/zsmia Griff.
Diagnosen paa den nye brasilianske Art bliver da:
1) Genera plantarum, vol. III, pag. 459.
94 V. A. Poulsen.
Thismia Glaziovirt mihi.
Planta pusilla, delieatula, tuberosa, radicibus [o: fibris cau-
lomaticis, pseudorrhizoideis] filiformibus glabris, uniflora, caule
aphyllo erecto simplici scapiformi bisulcato. Flos terminalis, hori-
zontalis, late campanulatus, basi tribus vel guattuor bracteolis
squamiformibus circumdatus; perigonium intus annulo horizontalt
supra ornamentis sex regulariter disposttis instructo semielausum,
lobis tribus longe caudatis, tribus arcte recurvatis; supra annulum
faucis crista hyalina, membranacea.
Stamina sex libera filamentis apice bicuspidatis, laterale ap-
pendiculatis ab annulo perigonii pendentia antheris demum reni-
formibus, granulis pollinis sfaericis glabris.
Stylus brevis ; stigma, magnum tripartitum; ovula numerosa,
perparva, funiculis longis.
” Fructum non vidi.
Herba colore vinoso saprophytica, humicola, sylvarum Bra-
siltae centralis incola inconspicua.
Specimen unicum hucusque cognitum cl, Dr. Glaziou legit
ad Alto Macahé (Novo Friburgo) 1889.
Det følger af sig selv, at Studiet af Spiritusmateriale uden
Lejlighed til Undersøgelse af den levende Plante medfører ube-
hagelige Huller i den Viden, man kan erhverve sig. Der er
mig saaledes intet bekendt om den nys beskrevne 7'%zsmzas
Bestøvningsforhold; dog tror jeg at kunne paastaåa, at Selv-
bestøvning maa tænkes udelukket, og at Bestøvningen maa ud-
føres af Dyr (Insekter), hvilket ogsaa turde være Regel for de
andre Thismieer og vel i det hele for Burmanniaceerne. De
ejendommelige Vedhæng, især Apicalforlængelserne paa Støv-
Jragerne og den herved frembragte, gitterlignende Tragt, som
befinder sig under Perigonringens Aabning og leder direkte
ned påa det ualmindelig store Ar, maa være en Indretning, der
staar i Forbindelse med Entomofili, og fremfor alt vil Støv-
dragernes godt gemte Position ikke være heldig for Vind-
Thismia Glaziovii.
(89)
(ud a ;
bestøvning. . Hvortil de mange Udvæxter ovenpaåaa Kingen skulle
tjene, lader sig vanskelig tænke. Jeg har bemærket, at Støv-
knapperne, som ere stærkt fremspringende, og hvis to Rum
ved Modenheden flyde sammen til ét nyreformet, rage saa langt
ud over Arret, at Støvet ikke let af sig selv vil kunne falde
ned derpaa; navnlig vil dette ogsaa af andre Grunde blive
umuligt, dersom alle Individers Blomster, saaledes som påa
mit, ere vandrette eller maaske endog nedad bøjede.
Hvad de anatomiske Forhold angaar, kan det for det
første i al Almindelighed bemærkes, at det parenkymatiske Væv
i Planten overalt er sammensat af meget store, tyndvæggede
Celler med særdeles store Cellekærner. Mekanisk Væv, Spalte-
aabninger og Klorofyl findes ikke; Plantens Saftspænding og
den Afstivning, som den kan faa af de ikke talrige Kar, er alt,
hvad den raader over i den Henseende; hos adskillige andre
Planter med svagt udviklet mekanisk Væv ser man ofte, at der
søges en Modvægt herfor ved en udad mod Stængelens Om-
kreds tiltagende Forringelse i (Bark-) Parenkymcellernes Dia-
meter, eller ved en Sklerose af Endodermcellernes Vægge, hvis
der forekommer en Skededannelse: hos vor Plante findes intet
af alt dette. Den gør Indtryk af at være særdeles svag og
voxer aabenbart i ganske rolig Luft; de to Furer, der gaa
nedad det lange Skaft, give det imidlertid en Tværsnitsfigur,
som muligvis har nogen Betydning i mekanisk Henseende.
Stængelen bestaar af to væsenlig forskellige Dele: en
vandret liggende, knoldformet, underjordisk Del, fra hvilken
«Rødderne» udgaa, og den nys omtalte, overjordiske, oprette
Del, som kun udgøres af ét Internodium og er en Fortsættelse
af Knolden.
Paa et Tværsnit af det blomsterbærende, tvefurede Led
UI, 77] se vi yderst en kutikulariseret og tyndvægget Epidermis;
der findes heri ingen Spalteaabninger, og den bedækker en Bark
af store, tyndvæggede, poreløse, meget lange Celler, mellem
926 V. A. Poulsen.
hvilke der findes (paa Tværsnit) trekantede Cellemellemrum
[II 77; ig. 1 dette Væv findes ikke Klorofyl, lige saa lidt som
jeg Lar kunnet opdage Kalkoxalatkrystaller eller i det hele taget
nogen som helst særlige Indholdsstoffer. Ind imod Stængelens
Axe tage Barkcellerne lidt af i Tværmaal og afgrænses ind imod
Centralcylinderen [III 171, som ved sine meget mindre Celler
træder temmelig tydelig frem, men ikke har synderlig stor
Diameter, ved en Endoderm [lll, 11; ed), hvis tyndvæggede
Celler ere af saare ulige Størrelse, men paa Radialvæggene for-
synede med en meget tydelig, skarpt begrænset Caspary'sk Plet.
Indenfor denne Skede findes en af et enkelt Cellelag
dannet Pericyclus [II, 17; p]. 1 det af denne omsluttede Paren-
kym ligge fire meget tarvelig udviklede Karstrænge; hver af
dem bestaar af faa Ring- og Skruekar samt faa Leptom-
elementer. De inderste Kar destrueres delvis, og i den i
Stængelens Midte forekommende Lakune (utvivlsomt en Sam-
mensmæltning af fire, hørende hver til sin Karstræng) findes
derfor Brudstykker af løsrevne Skruebaand fra de inderste Kar.
En Marv existerer saaledes ikke. Den omtalte Lakune, som er
traadt i Stedet for Marven, omgives af højst en halv Snes Kar;
Bindevævet mellem de svage Karstrænge er saare svagt ud-
viklet, ofte berøre Hadrompartierne hinanden direkte.
Det kan endnu omtales, at Centralcylinderens fire Strænge
påa Tværsnittet danne en afrundet rektangulær Figur, der viser
bestemt Orientering i Forhold til Stængelens Furer, idet nemlig
disse ligge ud for Rektanglets brede Sider.
I den aflange Knold kan der skelnes mellem en temmelig
sammentrykt Overhud [IY, 16; e&], en meget storcellet Bark [ec, ic]
og en [paa Tværsnit|] smaacellet Centralcylinder.
Til Forskel fra den overjordiske Stængels er denne sidste
her i Knolden [III, 5] ikke forsynet med Lakune og har et påa
Tværsnit trekantet eller kredsformet Omrids. Dens axile Væv
bestaar af temmelig vide Skruekar, hist og her med Tendens
til Nætkardannelse; hérudenom findes et smaamasket Leptom,
(59)
-]
Thismia Glaziovii.
der ikke "synes sondret i Grupper eller Strænge, og yderst
findes endelig en ikke særdeles tydelig Pericyklus [III 5; p1.
Denne støder umiddelbart op til Barkens inderste Lag, hvis
Celler ligge nogenlunde kontinuerlig i en Kreds, men i øvrigt
ikke fremtræde som Endoderm ved særlige Fortykkelser, kun
ved smaa Caspary'ske Pletter [IIl, 5; ed].
Saa vel Inder- som Yderbarken, men dog i Særdeleshed
tre Cellelag paa Grænsen mellem begge, ere fyldte med
Svampemycelium [IV, 161, der synes at være ganske af
samme Årt som det, jeg tidligere har paavist i Rødderne af
Seraphila caudata.. Hyferne ere særdeles tynde og meget tæt
sammenfiltrede i store Klumper, en i hver eneste af Barkens
Celler. Gennem Cellevæggene, der ikke ere udstyrede med
Porer, bore Hyferne sig fra Celle til Celle, ofte mere end en
gennem hver Væg [IV, 141, og i mange af Cellerne ser man
ved Siden af Resten af Cellekærnen lignende større, hule
Blærer eller Kugler, som ogsaa fandtes hos Sezaphila og for-
modentlig ere en Art Formeringsorganer.
Mycelier indvendig i levende Planteceller ere, bortset fra
saadanne, som skyldes rene Parasiter, en Ejendommelighed, der
som bekendt karakteriserer visse bestemte Planter. For ikke
at tale om Leguminosernes mærkelige «Rodknolde», som i den
sidste Tid have sat Botanikernes Penne i saa livlig Bevægelse,
skal jeg blot minde om, at siden Schleiden!) opdagede
Fænomenet hos Neøottia nidus avis,” have Undersøgelser af
Weiisisiek;2Schacht?); Prillieux?)NW abhrlich?) og-Johow
0. a. dels godtgjort, at vi virkelig have med Svampevegetation
at gøre, dels lært os, at denne under visse Forhold kan bringes
til Fruktifikation, og at disse «Rodsvampe» særlig findes hos
Saprofyter; de endotrofe Mycelier, der synes at indgaa en Art
") Grundzuge d. wiss. Botanik; Bd. 1.
?) Monatsber. d. Berliner Akad. d. Wiss., 1854.
3) Ann. des sc. nat. 1856.
1) Bot. Ztg., 1886. pag. 481.
928 V. A. Poulsen.
Symbiose med Rødderne eller de underjordiske Organer, hvori
de voxe, ere fundne hos Weottia, Coralliorrhiza, Epipogum, Li-
modorum, Pogoniopsis og en Mængde andre Orchideer, baade
Jordvæxter og Epifyter, desuden hos Sezaphila"), Voyria, Bur-
mannia, (zymnosiphon, Apteria 0. fl., samt i Prothallierne af
Lycopodtumformer”) og Øhizomerne af Psilotum%). Den ældre
Anskuelse, at disse tætte, optisk oftest uopløselige Mycelie-
nøgler vare Slim- (Arabin-)Klumper"), er grundig bleven til-
bagevist.
Af denne samme Slags ere aabenbart de Mycelier, som jeg
nu her har paavist hos 7%zsmia; hvor vidt disse og lignende
Dannelser have noget åt gøre med de egentlige «Mykorrhizer»,
bliver et andet Spørgsmaal. Man maa her huske, at Knolden
er en Stængeldannelse, hvilket dog i biologisk Henseende er
mindre væsenligt, hvad Forholdet hos vor egen Coralliorrhiza
bedst kan vise. Jeg har ganske vist altid fundet Svampehyfer
udenpaa 7T/zsmias rodlignende Trevler, i Regelen endda ret
rigelig; men jeg har ikke kunnet paåavise nogen direkte For-
bindelse mellem dem og hine intracellulære Masser.
Fra Knolden udgaa adskillige rodlignende, haarfine,
påa mit Materiale ugrenede Trævler, der uden nærmere Un-
dersøgelse maa antages for Rødder, som hvilke de ogsaa oven-
for ere betegnede. De have intet bestemt Stillingsforhold, ere
kredsrunde i Tværsnit og mangle Rodhaar.
Et Tværsnit af en såadan Trævl [IIl, 3 og £] viser os en
yderst simpel Bygning, idet vi indenfor en storcellet, kutiku-
lariseret Overhud [IV, 17; e] med stærkt udadhvælvede Ydervægge
finde en Bark [IV, 17; c. Ill, 10; ec, ic) paa to å tre Lag tynd-
1) Ogsaa i min Sciaph. caudata [cfr. Vid. Medd. fra nat. Foren., 1884—86,
pag. 172].
) Treub: Ann. du jard. de Buitenzorg [vol. V, 1886; pag. 110]. Goebel:
Bot. Ztg:1887,-pa21165:
3) Solms-Laubach: Bot. Ztg., 1886, pag. 320 (i en Anmeldelse).
Drude og Reinke have ment dette: cfr. Mollberg: Jenaische Zeit-
sehr. Ba%17,71884
Thismia Glaziovii. 99
væggede, | polygonale Celler. I Organets Axe findes nogle faa,
meget snævre Celler samt to eller tre snævre Skruekar [IV, 17; 1.
lil, 10)... En Endoderm er aldeles ikke udviklet, en radiær Ord-
ning af Barkvævet, som er saa fremtrædende 'i Rødder, selv i
temmelig reducerede, lader sig ikke paavise, og et Cellelag,
der skulde kunne tydes som Perikambium, er endnu mindre at
opdage. Selv om man nu end vilde antage, at vi her havde
med en meget vidt dreven Reduktion af den sædvanlige Rod-
type at gøre, vil en Undersøgelse af disse Organers Væxt-
spidser [ti de have ligesom Stængel og Rod apikalt Væxtpunkt|
bringe os påa andre Tanker. Et Længdesnit af Spidsen viser
os nemlig ingenlunde den fra en Rod bekendte Vævordning ;
indenfor en Overhud, som jævnt fortsætter sig henad det rod-
lignende Organs Sider [III, 1; &], findes et Periblemlag (II, 1; pb",
der hist og her kan være tangentialdelt, og inderst to eller tre
(længere borte fra Spidsen flere) Pleromrækker [III, 17; pl], som
paa de faa Væxtspidser, jeg har kunnet undersøge, have haft
fælles Initial [II, 7; og. I denne Bygning er der intet Spor til
Rodhætte; vi have efter denne Struktur at dømme snarest
en bladløs Stængelspids for os. Hvad der yderligere bestyrker
os heri, skønt det ganske vist ikke er noget absolut Kriterium,
er den Omstændighed, der navnlig maa ses sammen med de
andre, nys fremhævede Ejendommeligheder, at hele Organet
anlægges exogent. Dets Overhud gaar ganske jævnt over i
Knoldens [III, 2, e&j, og et Snit gennem et ganske ungt Anlæg
viser os, at det er Delinger i Knoldens subepidermale Cellelag
Mil, 2; pl og pb], der indlede Dannelsen.
Jeg mener af alt dette at turde slutte, at disse rodlignende
Trævler ere bladløse Kaulomer. Om de spille Rødders Rolle i
fysiologisk Henseende, kan man foreløbig naturligvis ikke vide,
men der er næppe Aarsag til at betvivle det. Efter denne Be-
tragtning bliver 7/xsmia Glaziovii at anse for rodløs.
De rodlignende Organer kunne danne nye Knolde. Jeg
har iagttaget dette en Gang, idet der paa en af Trævlerne sad
30 V. A, Poulsen.
en lille rundagtig Knold af c. 2 Mm.s Diameter, fra hvilken
der atter udgik rodlignende Trævler af forskellig Alder og
Længde [II, 17. Denne meget lille Knold er dannet ved en
ganske simpel Opsvulmning af «Trævlen», som bærer den, og
dette skyldes atter en Formering af Barkens og Centralcylin-
derens Elementer. Medens der i de traadformede Partiers
Barkceller kun findes smaa og forholdsvis klare Mycelienøgler,
ere disse i Knoldens tilsvarende Væv udviklede ganske som i
den store, ovenfor beskrevne Stængelknold, af hvilken den
syntes at være en mindre Udgave.
Det ligger nær åt antage, at de paa de rodlignende Trævler
dannede Knolde paa en eller anden Maade tjene til Plantens
vegetative Formering. Om dette og adskillige andre Punkter,
til hvis Besvarelse et saa ringe Materiale selvfølgelig ikke har
været tilstrækkeligt, maa jeg imidlertid her afholde mig fra
at tale.
Hvad Blomstens anatomiske Forhold angaar, skal jeg
først omtale Perigonet.
Det viser sig allerede ved svag Loupeforstårrelse, at dettes
Substans, skønt sammensat af store Celler [overalt med meget
tydelige Kærner], er langt massivere, end man efter Betragtning
med ubevæbnet Øje skulde antage. Dette er søgt gengivet i
Figurerne, og man faar for andre Thismiers Vedkommende
samme Indtryk af de fortrinlig tegnede Billeder hos Beeccari.
Gennem Perigonrørets Væg løbe sex meget tynde, ugrenede
Karstrænge, hvis mest iøjnefaldende Elementer ere snævre
Skruekar, hvoraf nogle have dobbelt Skruetraad; de tre af dem
forlænge sig ind i Blosterets piskeformede Vedhæng. Uden paa
Perigonet er der en snæver, men tydelig Fure lige ud for hver
Karstræng ; indvendig er Væggen paa det tilsvarende Sted stærkt
fremspringende som en afrundet Længdevalk. Epidermis uden-
paa Perigonet har bølgede Vægge, hvorimod iIndersidens er
sammensat af korte, fire- eller sexsidede Celler med lige Vægge;
paa de omtalte, langs Karstrængene forløbende Fremspring pose
Thismia Glaziovii. 31
mange af Overhudcellernes .Ydervægge sig ud til lange, butte,
i Spidsen ofte skarpt ombøjede Haar, der altsaa ere encellede.
Midtvejs imellem disse stærkere Ribber findes svagere, ligeledes
ugrenede; de synes kun at bestaa af Leptomelementer og ere
lige som hine anbragte ud for fremspringende, behaarede Lister
paa Blosterets Inderside. Rummet mellem Længdevalkene er
glat; følger man det ovenfra nedad, støder man forneden, umid-
delbart ovenover Frugtknudens Loft (el. Perigonets Bund) paa
en ejendommelig Grube eller halvkugleformet Fordybning ind i
Perigonvæggen [Il, 31; af saadanne Gruber findes altsaa tolv i
en Kreds nederst i Blomsten. De have en ganske ejendommelig
Bygning [III, 9; allerede paa Randen af Gruben blive Overhud-
cellerne mere langstrakte; flere af de herfra udgaaende, lang-
strakt-kegleformede Haar pege ind over Grubemundingen. Et
Stykke indenfor Randen optræder der smaa Cellemellemrum
imellem Overhudscellerne, og i Bunden af Gruben ere Aabning-
erne blevne såa store og talrige, at Overhudscellerne her
næsten indtage det mindste Areal [IV, 131; her er Epidermis
altsaa omdannet til et formeligt Næt, og paa samme Maade er
det gaaet med Vævet underneden: det er blevet ganske svampet.
Kun Perigonydersidens Overhud er ikke saaledes gennembrudt.
Det er åd rent anatomisk Vej ikke let at afgøre, hvortil
disse Gruber tjene. Det vilde ligge nær at anse dem for
Nektarier, men det forekommer mig dog, at ikke alt taler
for en saadan Antagelse. Om man end maa indrømme, at
Forekomsten af disse Gruber indvendig i Blomsten, deres
Anbringelse imellem ophøjede og haarede Lister for Enden af
en Hulvej, der ligesom leder ned til dem, den efter al Sand-
synlighed udelukkede Mulighed for Selvbestøvning, og endelig
Mangelen af andre Organer i Blomsten, som kunne tydes som
Nektarier, — at alt dette peger hen i den angivne Retning, er
der dog imellem disse og utvivlsomme Nektarier, saaledes som
vi kende dem fra saa utallig mange andre Blomster, en be-
tydelig Forskel i anatomisk og histologisk Henseende. Vel
39 V. A. Poulsen.
fremhæver Bonnier"), at man ikke ad histologisk Vej kan
opstille absolute Kendemærker paa Nectarialvæv; men dels
fremgaar det af hans egne, smukke Studier, dels vide vi det
fra Behrens's?) omhyggelige Iagttagelser, og endelig kender
jeg det fra egne Undersøgelser, at man dog som Regel kan
sige, at nektarudskillende Væv, for saa vidt det ikke er ægte
Haar, bestaar af Celler, som ere mindre end det omgivende
Vævs, som have et ejendommeligt Indhold, som have meget
smaa eller (hyppigst) ingen Cellemellemrum (med Undtagelse af
selve «Saftventilerne», hvor saadanne ere tilstede), og som
meget ofte modtage Stoftilførsel fra særegne, tynde Karstræng-
grene. I det Væv, om hvilket vi tale her hos 7/xzsmia, er der
intet af alt dette; er det et Nektarium, afviger det altsaa i sin
Bygning betydelig fra alle hidtil kendte. Det kan tilføjes, at
der ikke kendes slige Gruber hos andre Thismieer; men dette
kan muligvis tilskrives en mangelfuld Undersøgelse.
Medens Cellerne imellem de to Siders Overhud i den Del
af Blosteret, som befinder sig under Ringen, ikke frembyde
noget fra almindelige, isodiametriske Parenkymceller afvigende,
ere de i Perigonkraven, altsaa ovenfor Ringen, udstyrede med
korte Arme, der støde op til hinanden, og danne saaledes her
et svampet Mesofyl.
De lange, piskeformede Vedhæng, hvormed de tre af Blo-
sterlapperne ende, ere beklædte med en tyndvægget, af langstrakt-
rektangulære Celler sammensat Overhud, under hvilken der
findes et af kortere og lidt større Celler dannet Parenkym, i
hvis Midte en tynd Karstræng forekommer. 'Saadanne traad-
formede Vedhæng ved Perigonet ere ret ejendommelige og
synes kun at forekomme hos faa Planter, mærkelig nok alle
Saprofyter, saaledes hos Truris hyalina, Seraphila (baade min
1) Cfr. G. Bonnier: Les Nectaires; [Ann. des sc. nat ; VI sér., tome VIII,
18791. f
2?) Cfr. Behrens: Die Nectarien der Bluthen; (Flora 18791.
Thismia Glaziovii. BF,
brasilianske Art caudata og visse bagindiske [ifølge Beccari|!")
og Thismia (9: saa vel af Afdelingerne Ophiomeris og Geomitra
som af Hovedgruppen). Alle de Arter, som have saadanne
«caudate» Blomster, leve under ganske eller temmelig ens-
artede Livsvilkaar, nemlig i Urskove eller fugtige, mørke Krat;
muligvis staar dette Udstyr i Forbindelse med en Tilpasning til
en eller anden, i visse Henseender maaske ensartet Bestøv-
ningsmaade.
Den ofte omtalte Ring bestaar af Parenkym uden andre
Kaårstrænge end dem, der gåa.ud i Støvtraadene. Oversidens
'Epidermis er af forskellig Beskaffenhed, eftersom vi befinde os
indénfor de sex vinkelbøjede Emergenser eller udenfor
samme. Paa hint centrale Parti løber hver Celle ud i en haar-
formet Udposning, som er kort og kegleformet for de Cellers
Vedkommende, der beklæde den Ringens Aabning omgivende,
korte, opstaaende Tud, medens de andres er længere og
handskefingerformet. Selve de vinkelbøjede Emergenser ere
glatte. Paa det periferiske Parti af Ringen findes ingen såa-
danne Haardannelser, og Overhudscellerne ere her større og
bugtetvæggede; - denne Del af Ringen har i det hele taget
samme Beskaffenhed som Perigonkraven. Paa Ringens Under-
side findes ingen Haardannelser, og Overhudscellerne, der her
ere noget større, have svagt bugtede Vægge. De ovenfor
nævnte, hyaline Kamme, der udspringe fra Indersiden af Peri-
gonet lige ovenfor Ringens Insertion, frembyde intet særligt ;
det er mangecellede Emergenser, hvis Rand ikke altid er saa
lige, som paå Figurerne, men ofte gnavet og ujævn”). |
Støvdragernes Anatomi frembyder intet særlig interessant;
1) Malesia, vol. II, 1889; tab. XLI, XLII; Texten er endnu (oa: November
1889) ikke udkommen.
?) Jeg kan endnu angaaende Perigonet anføre, at jeg to Gange har truffet
Anguilluler indborede i det bløde Parenkym, hvori de rimeligvis vare
slupne ind gennem det aabne Cellevæv i Gruberne.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 3
V. A, Poulsen.
NA
>
et Længdesnit af et af laterale Vedhængs Spids er afbildet
Tavle IM, Fig. 6. —
Æggene [IIl, 7] ere som hos Saprofyterne i Almindelighed
særdeles smaa; ligesom alle andre Organer hos denne Plante
ere de sammensatte af meget store, tyndvæggede Celler med
store, kugleformede Kærner. De Celler, som danne Overhuden
påa Siderne af Ægget, ere lange og smalle, ofte skrueformet
forløbende; i Kalazaenden ere Cellerne mere kubiske og ud-
hvælvede. Den lange, tynde, klare Ægstræng bestaar af fire
eller fem Rækker langstrakte Celler; Ægget er ovalt og ana-
tropt; dets temmelig lille Nucellus er omgiven af to Hinder,
Mikropylens Exostom er vid, Endostomen derimod aldeles lukket.
Kimsækken, hvis Bygning jeg finder næsten ganske som hos
Apteria"), er kun omgivet af et Lag Nucellarceller, og idet
Ægget strax efter Befrugtningen hurtig voxer til og bliver
langstrakt, danner der sig ligesom hos andre Burmanniaceer
en faa=, men storcellet Endosperm [ll 8. Den i dennes
Basis hos Gymnoswiphon af Johow opdagede, karakteristisk for-
tykkede Celle har paa mit Materiale, der ganske vist heller ikke
har haft synderlig gamle Æg, ikke været til at iagttage. Den
mest udviklede Kim, jeg har kunnet undersøge, bestod kun af
fire Celler [II 8], hvoraf de to udgjorde et noget snævrere
Parti, muligvis Kimtraaden. Mine" Iagttagelser over denne
1) 1 Thismia-Æggets klare Geller findes der ingen Stivelse, men et tilsyne-
ladende olieagtigt, draabeformet Stof. Behandles Æggene efter Hansteins
Methode, blive de uklare; Nolls Vævklaringsmaade har vist sig bedre,
men en Blanding af Labarraques Vædske og Russows Kali-Alkohol
har ydet mig den bedste Tjeneste. Heri blive Cellerne først ganske
srumsede, og Præparatet synes aldeles ødelagt, men efter et Kvarters
Tids Forløb klares Vævet fuldstændig op, og tilsættes nu Vand (med
Filtrerpapir under Dækglasset), faar man let gode Billeder.
Det omtalte, olieagtige Stof antager med Jod-Jodkalium en mørke-.
brun Farve, der ikke forsvinder ved Ophedning, men bliver violet:
Osmiumsyre frembringer ingen Forandring derved, og Garvesyrereagens-
erne ikke heller, hvorimod Kali opløser det. Mulig er det Amylo-
dextrin.
Thismia Glaziovii. 35
Plante stemme, hvad disse Forhold angaar, meget godt med
Johows!) over andre Burmanniaceer anstillede. 'Smaa Æg,
stor-, men fåacellet Frøhvide og meget lille Kim ere de Sapro-
fytejendommeligheder, som vi atter her genfinde. Da videre
udviklede Frø ikke have staaet til min Raadighed, maa jeg
forbigaa Frøskallens og den færdige Endosperms Bygning.
Arret er som hos alle Burmanniaceer, i Særdeleshed This-
mieer, meget stort og bæres af et tykt Griffelhoved. Dettes
nedadvendte Side er halvkugleformet; den opadvendende danner
en lav, trelappet Skåal, der begrænses af tre hældende, plane,
ganske glatte Sider. I Bunden af Skaalen støde de ikke sam-
men; der dannes derved her en Aabning af Form som en tre-
straalet Stjærne, og dette er Mundingen af Griffelkanalen, som
i levende Tilstand synes at være fyldt med en Slim; i denne
Kanal hår jeg fundet mange Støvkorn. Paa Griffelhovedets
Rand findes korte, håarformede, to- å trecellede Udvæster af
Overhudscellerne [IV, 12], som sikkerlig tjene til åt fastholde
Støvet; i alt Fald har jeg fundet mange Støvkorn hængende i
dem. Paa Hovedets Underside har næsten hver eneste Epider-
miscelle dannet et kort, afrundet-kegleformet Haar.
Med ovenstaaende Beskrivelse, som forhaabenlig maa blive
kompletteret ved fremtidige Indsamlinger af nyt Materiale, fore-
lægges der en i flere Henseender interessant Plante. Den er
ny for Videnskaben og føjer et Led til Brasiliens Flora, og det
er første Gang, at en Repræsentant af den Gruppe indenfor
Burmanniaceerne, hvortil den hører, er Genstand for en ana-
tomisk Behandling. Det er bekendt fra tidligere Forfatteres
Arbejder, at Thismieerne i det Ydre afvige fra deres Slægtninge,
og man vil af disse Studier, til Trods for deres Ufuldstændig-
hed, se, at der ogsaa i den indre Bygning findes flere Uover-
1) Pringsh, Jahrb., XX, 1889; [pag. 513 f.; tab. 22, Figg. 18, 20, 211.
ax
”
36 V. A. Poulsen.
ensstemmelser. Dersom denne Afhandling maatte blive be-
tragtet som et nyt Led, der føjes til Kundskaben om Sapro-
fyterne, vil Hensigten med dette lille Bidrag til disses Natur-
historie være opnaaet.
Universitetets planteanatomiske Laboratorium, November 1889.
Fig.
10.
1:
wo
mL
Thismia Glaziovii.
Explicatio figurarum.
Tab. II.
Planta tota. Magn. naturalis.
3,5
Flos. TES
Idem. Sectio longitudinalis.
Tab. III,
Sectio longit. axialis puncti vegetationis fibrae pseudorrhizoideae.
(Zeiss Oc. 1, Imm. 2).
Fibrae pseudorrhizoideae juvenilis sectio longitudinalis. (Oc. 1,
Obj. D).
Sectio fibrae adultae transversalis. (Oc.1, Ob. D).
Idem.
Tuberis hypogaei cylindri centralis sect. transvers. (Oc. 1, Ob. D).
Appendicis staminis lateralis sect. longit. (Oc.1, Ob. D).
Ovulum. Sect. optica longit.; ze = integumentum exterius; %&% —
integumentum interius; ”»4 = nucellus; k = såcculus embryo-
nalis. (Oc. 1. Ob. D).
Sacculus embr. post fecundationem. Cellulae endospermii magnae,
embryon perparvum; n%4 = cellulae nucelli. (Ob. 1, Imm. 2).
Fovea interna perigonii fortasse nectarifera; €e = epidermis interna
perigonii; s = perforatio vel spatium intercellulare epidermidis,
(OF FOD SB EG SES taDS RV:
Pars centralis sectionis transversalis fibrae adultae pseudorrhizoideae.
Trachea una cum cellulis perparvis fortasse leptomaticis totum
cylindrum centralem exhibet. (Oc. 1, Imm. 2).
Sectio transversalis scapi epigaei floriferi. (Oc.1, Obj. D).
Tab. IV.
Marginis stigmatis sect. horizontalis. (Ob. 1, Obj. D).
Epidermis fundum foveae perigonialis tegens superne visa; cfr.
ho IDE IEEE (OT ODS)
38 V. A. Poulsen. Thismia Glaziovii.
Fig. 14. Cellulae parenchymatis corticis myceliiferae tuberis hypogaei hyphas
parietes penetrantes exhibentes. (Oc. 1, Imm. 2).
— 15. Pars sectionis transversalis scapi floriferi; cfr. fig. 11, tab. II;
(Oc. 1, Obj. Imm. 2).
— 16. Sect. transvers. corticis tuberis cellulas multas myceliiferas exhibens ;
ec = cortex exterior; ie — cort. interior. (Oc. 1, Obj.B).
— 17. Sect. transvers. fibrae pseudorrhizoideae. Cfr fig. 10, tab. Il.
(OL Im 2)
Figurae omnes ad nat. delineatae sunt ope camerae clarae Abbe. Sig-
naturae ita explicandae: €: epidermis; c: cortex; h: hadroma; ll: leptoma;
p: pericyclus; ed: endodermis; ic: cortex interior; pb: periblema; pl: ple=
roma.
KD. Videnskab. Selsk. Oversigt 1890. Tab MT
FAP og Axel Hou ad. naL.del Ir3
K.D.Vidensk.Selsk.Ov
VAP ad nat. del.
KD.Vidensk.Selsk.Oversigt 1890.
SEES
AD GA nat dl! TiBerg he UEknst
Tablv.
Th. Bergrs kth. Inst
Al
(
— K.D.Vidensk.Selsk.Oversigt 1890.
" VAR adnat del
39
Om Flod og Ebbe ved København.
Af
C. Crone,
Dr. phil.
Denne Undersøgelse er oprindelig fremkaldt ved en Opfordring
af den forrige Bestyrer af Meteorologisk Institut, Kapt. Hoff-
meyer, der havde samlet nogle Rækker Vandstandsmaalinger
ved Hjælp af en ved Langelinie opstillet selvregistrerende Vand-
standsmaaler. Jeg havde allerede paabegyndt Bearbejdelsen af
Maalingerne, da nogle Undersøgelser af Vandstandsmaaleren
viste, at den ikke var fuldt paalidelig. For ikke at opgive en
Undersøgelse, der allerede havde begyndt at interessere mig
meget, søgte jeg at skaffe mig et andet Materiale, hvilket ogsaa
lykkedes mig, idet Københavns Havnevæsen tillod mig at tage
de nødvendige Maalinger fra dets Journaler. Som nedenfor vil
blive omtalt, er der ogsaa fra andre Sider blevet stillet Materiale
til min Disposition, da visse Særegenheder ved Tidevandene
her ved København gjorde det ønskeligt at inddrage andre
Stationer i Undersøgelsen. De til Udførelsen af det vidtløftige
Beregningsarbejde nødvendige Pengemidler har jeg faaet ved
gentagne Understøttelser af Carlsbergfondet.
Da den ved Undersøgelsen anvendte Methode, den hårmo-
. niske Analyse, ikke, saavidt mig bekendt, tidligere hår været
anvendt ved nogen dansk Bearbejdelse af Vandstandsmaalinger,
IA
Overs. over d. K. D. V. Selsk. Forh. 1890, 4
40 C. Crone.
har jeg givet en Udvikling af den i dens Hovedtræk. Desuden
har jeg forud for Meddelelsen af Undersøgelsens Resultater
søgt at gøre Rede for, hvad man efter tidligere Bestemmelser
af Flod og Ebbe, særlig i danske Farvande, maatte vente at
finde ved København.
Den harmoniske Analyse.
Ved alle Undersøgelser af Flod og Ebbe har man naturligt
søgt at fremstille Vandstanden ved en Middelvandstand + et
Antal Led af Formen:
R . cos (it —C),
hvor æt er Tiden, z en Konstant, der er bestemt ved theoretiske
Betragtninger, medens R og É ere Lokalkonstanter, der maa
findes særligt for hvert Sted ved Bearbejdelse af Vandstands-
maalinger. Laplace!) har saaledes udviklet Solens og Maa-
nens flodfrembringende Kræfter i Rækker, hvis Led have Formen:
En Konstant multipliceret med cos af en Vinkel, der voxer
proportionalt med Tiden. Fra dette Udtryk for Kraften gaar
han over til Udtrykket for Vandstanden ved følgende af ham
selv opstillede Princip: «L”état dun systéme de corps dans
lequel les conditions primitives du mouvement ont dispåru par
les résistances que ce mouvement éprouve, est périodique
comme les forces qui Vaniment». Til hver af de «Partial-
kræfter», der fremstilles ved Leddene i de flodfrembringende
Kræfters Rækkeudvikling, svarer saa en «Partialbølge», d.v.s.
et Led i Udtrykket for Vandstanden af samme Form som
Partialkraftens, kun at Amplituden er multipliceret med en
Konstant, og der fra Argumentet er trukket en Konstant. Disse
Konstanter bestemte han såa ved Bearbejdelse af lagttagelser
af Tiden og Vandstanden ved Høj- og Lavvande.
1) Mécanique Géleste Livre I, IV og XIII 1 Livre XIII giver han tillige
en kort Udsigt over tidligere Arbejder om Flod og Ebbe.
Om Flod og Ebbe ved København. Al
Men efterhaanden som der — navnlig ved de selv-
registrerende Apparater — samledes et stort Materiale af kon-
tinuerte Rækker af Maalinger, blev der Trang til en rationel
Methode til Udnyttelsen af disse. Derved lededes Sir W.Thom-
son i Glasgow til Indførelsen af den harmoniske Analyse.
Han udvikler de flodfrembringende Kræfter i Række og gaar
derfra over til Udtrykket for Vandstanden ved det ovenfor
citerede, af Laplace opstillede Princip. Rækken konvergerer
saa stærkt, at det kun er nødvendigt at medtage de første Led.
Hvert Led i Udtrykket for Vandstanden faar Formen:
fHcos(V+ u—x),
hvor Bogstaverne have følgende Betydninger:
H og x ere Lokalkonstanter.
f er ved Solleddene. (d. v. s. de Led, der skyldes Solens
Tiltrækning) — 1, men afhænger ved Maaneleddene af Maane-
banens Heldning.
u er ved Solleddene enten 0 eller afhængig af Solperigæets
Længde; ved Maaneleddene afhænger w af Maanebanens Knudes
Længde.
V er en lineær Funktion af Stedets Middelklokkeslæt (om-
sat til Vinkel) samt af Middellængderne for Solen, Maanen og
Maanebanens Perigæum. V varierer altsaa proportionalt med
Tiden. V— u er Partialkraftens Argument.
Til Bestemmelse af Lokalkonstanterne anvender Sir W.
Thomson almindeligt en Række timevise Vandstandsmaalinger
strækkende sig over omtrent et Aar. Indenfor et saadant Tids-
rum betragtes de langsomt varierende Størrelser f og u som
konstante, idet man tillægger dem de Værdier, de have ved
lagttagelsesrækkens Midtpunkt. Skrives det almindelige Led i
Udtrykket for Vandstanden saaledes:
fHcos(it+V, + u — x),
hvor æt er Tiden i Timer, regnet fra lagttagelsesrækkens Be-
gyndelsespunkt, medens V, er Værdien for V ved dette Punkt,
VÆ
4
492 G. Crone.
Ea
og har man ved Fremgangsmaader, som ville blive omtalte
nedenfor, bestemt ÆR og É i samme Led skrevet paa Formen:
R cos (it — d),
findes H og x af Ligningerne:
R = fH og —6 =V, +u—x.
Vil man anvende Udtrykket for Vandstanden paa et andet Aar
end det, for hvilket det er beregnet, maa Værdierne for f, u
og V, ombyttes med de til dette andet Aar svarende.
f svinger paa begge Sider af 1, saa at H er Middelværdien
for Leddets Amplitude. Da Partialkraftens Maximum bestemmes
af V+u = 0, Partialbølgens af Vu — x, er = Timer den
Tid, der hengaar fra det første Maximum til det andet.
Ligesom Methoden først er bragt i Anvendelse i England,
har den ogsaa faaet sin største Udvikling i dette Land, der i
sine egne og de indiske Havne hår et saa rigt Materiale for
Tidevandsundersøgelser. Der er af British Association for the
Advancement of Science nedsat en: Kommission bestaaende af
Professorerne G. H. Darwin (i Cambridge) og I. C. Adams
med det Formaal at bearbejde Vandstandsmaalinger ved den
harmoniske Analyse, og fra denne Kommission foreligger der
en Række Rapporter, redigeret af Darwin, med Titelen:
«Report of a Committee for the Harmonic Analysis of Tidal
Observations».
Rapporten for 1883 indeholder en fuldstændig Udvikling af
den harmoniske Analyses Theori og praktiske Anvendelse. Den
samme Udvikling findes i en sammentrængt Form i en Af-
handling «Tides» af G. H. Dårwin i «Encyclopædia Britannica»,
der tillige giver en Fremstilling af nogle af Theorierne for Flod
og Ebbe.
En anden Fremstilling af den harmoniske Analyse er givet
af Prof. Dr. Borgen i Wilhelmshaven i en Afhandling med
Titelen: «Die harmonische Analyse der Gezeitenbeobachtungen»,
der findes i Annalen der Hydrographie 1884.
"SFS ER
Om Flod og Ebbe ved København. 43
Disse to Fremstillinger, der stemme fuldstændig overens i
Beskrivelsen af selve Methoden, afvige fra hinanden i den theo-
retiske Betragtning, der leder til Udtrykket for Vandstanden.
Darwin gaar samme Vej som Thomson, idet han ud-
vikler de flodfrembringende Kræfters Potential i Række og
bruger det af Laplace opstillede Princip. Han danner des-
uden Udtrykket for Vandstanden, saaledes som det vilde være
efter den af Newton og Bernoulli opstillede Ligevægts-
theori, i hvilken det forudsættes, at Jorden er helt over be-
dækket med et Lag af Vand, der i ethvert Øjeblik er i Lige-
vægt under Paavirkning af Tyngden og de flodfrembringende
Kræfter, og beregner saa til Sammenligning med Undersøgelses-
resultater Forholdene mellem Amplitudernes Gennemsnitsværdier
iydette Udtryk").
Borgen benytter den Udvikling, Airy i «Tides and Wawes»
har givet af Vandets Bevægelse i en Kanal under Paavirkning
af Solens og Maanens flodfrembringende Kræfter. Idet han
tænker sig Kanalen følgende en Storcirkel og Jordens Have
sammensatte af Stykker af saadanne Kanaler, kommer han til
et Udtryk for Vandstanden af samme Form som Darwins.
Baade Darwin og Borgen give de nødvendige Tabeller
til Beregning af Værdierne for f og V, + u.
Leddene i Udtrykket for Vandstanden kunne deles i følgende
3 Klasser:
I. Halvdøgnsleddene, hvori 2 er nær ved 30?, og hvis
Periode er omtrent 12 Timer.
1) Sir W. Thomson har gjort opmærksom paa, at da en Del af Jordens
Overflade er Land, maa Ligevægtstheoriens Udtryk for Vandstanden
"korrigeres ved Tilføjelsen af en Addend, der er den samme for alle
Punkter af Havets Overflade, men afhænger af Solens og Maanens Stil-
linger. I en Afhandling af Darwin og Turner i «Proceedings of the
Royal Society» Nr. 244, 1886 er denne Korrektion imidlertid ved Be-
regninger vist at være saa lille, at den kan lades ude af Betragtning.
44 C. Crone.
IL Heldøgnsleddene, hvori z er nær ved 15?, og hvis
Periode er omtrent 24 Timer.
IN. Leddene med længere Perioder (den korteste
over 9 Døgn).
Da ved København de af meteorologiske Aarsager frem-
kaldte Høj- og Lavvande ere betydelige i Sammenligning med
Flod og Ebbe, har jeg i nedenstaaende Skema Å ind-
skrænket mig til at medtage de 8 Led, der efter Theorien og
Erfaringen ere de vigtigste. I Skemaets første Søjle anføres
de Betegnelser, man i de indiske Undersøgelser har givet Led-
dene. Den anden Søjle giver de Koefficienter, som Leddene
have i Ligevægtstheoriens Udtryk for Vandstanden, idet der dog
3 MEE ÆNS
er udeladt følgende Faktorer: ved Maaneleddene BE FEE — da,
hvor M og ce ere Maanens Masse og Middelafstand, Æ og a
Jordens Masse og Radius; ved Solleddene en analog Faktor,
samt desuden ved Halvdøgnsleddene cos?4 og ved Heldøgns-
leddene sin22, hvor 4 er Stedets Bredde. I disse Koefficienter
er der ved Maaneleddene en variabel Faktor, der afhænger af
Maanebanens Hældning (7) mod - Æqvator og derigennem af
i z lader : ;
Maanebanens Knudes Længde; Faktorerne — i tredie Søjle ere
dannede ved at dividere disse variable Faktorer ind i deres
Middelværdier. Bogstaverne i Skemaet have følgende Be-
tydninger :
I og w ere Maane- og Jordbanens Hældninger mod Ægqyvator,
e og €, deres Excentriciteter,
p Maaneperigæets Middellængde,
v og & Rektascensionen og Længden i Maanebanen af Maane-
banens Skæring med Æqyvator,
s og h Maanens og Solens Middellængder,
6, p og & Tilvæxterne pr. Time til s, å og p,
t Middelklokkeslættet udtrykt i Vinkel (1 Time — 159),
ry Jordens Drejning om sin Axe i 1 Time,
t (i tredje Søjle) Maanebanens Hældning mod Ecliptica.
45
Om Flod og Ebbe ved København.
(OR
; (9—d)2s09 —,81231 — I
[[(;—d)2 so9 EDEL GL em mm I (ER SET UDE 131 —1 /
i =2 Er re URE he Re Er ml ——
"88LVBRG O6Z (2—d)3 us 9 rer z Er
= ma —0— 42 | — d—8 + (3—3)2— (1 —Y)2 + 22 oser TERESE STIGE GE] z
SE So0r <= 509
(4 (0
"9682687 "(32 | J me ng É z i é KJOLE
as de FLE (d — s) — (3—5S) 2 — ((— 4) 2 + 122 "W pA os Pe FRE NA
BLETeBOL SOS 2 (1-4) + 72 | BES an i E a in 1) a "AM
| G $509 E vr z
BN0N8E 987 = (9—4) 2 ERE mr SEES ES HE,
7 4800" 4800 I gg
palouttN
"paJsuFopATeH
ER er Mere er SD GG SS SS DERS SR SDS SL SS SER SES
i "asTou
J -59)9g]
"1U019YJ90Y
"7186806" 4] == 42 —4 irer; I £ ,soommst (10 £ — 1) er
5 mM I G
'PaTTos
UDE er i (SE M)EER LE 900 ms £ (9 É al 1) "T
; = RR ,S09 7 UIS ke: Øl =
"c B.T == Syg Sek Cc ae [ rå NG æ
YGE0ET6 GE] = 22 CR j + (S—Ss) 2 — ((—Y) +27 = = £ 50097 us f (127 — 1) 9)
g | n 7509 — 2509 m UTS
o
== — —= ——————————————— —= =——=—— =—=—= — ——— —- —— ———===-— — =: ————
53
: "poTouetn
Ø
"parsusopTor
| > dÅ
3481880" 008 = 42 y3 +22 | mms 7 (70 € + 1) "M
| j
"0000000',0g = (4—4) 2 22 I | æ ,509 & («to Gr 1) ig
o Se G G | mm I , G K
"ParTeos
I | "asToUu
2 + A T JuoTonJooy -Soyog
Om Flod og Ebbe ved København.
—]
NS9
Leddet L er opstaaaet ved Sammendragning af 2 Led, for
hvilke : = 27,—0— 0 og = 27 — 0 + w, som altsaa have
meget nær samme z. Man er derved bleven nødt til und-
tagelsesvis at lade f og u indeholde p, der varierer hurtigere
end Maanebanens Knudes Længde. De 2 Led K,, der have
samme 7, trækkes naturligvis. sammen til et, i hvilket V”+ 4 —=
sin2) sin? w (1— 2 sin?)
Ut + 2h—2v” | tg 2,” — i Øg , k= DEA so,
| S cos 2v + 0.464 £ sin? /
; Å rer: 1
i =— Maanebanens Hældning mod Eeliptica), medens Fa =
1.46407 £ 3
- . Paa lignende Maade trækkes
Vi + (0.464 k)? + 0.928k cos 2.
de to Led K, sammen til et, hvori V+ u = t + h — v"— >
Å sin v sin 2% (1 —2 sin? 7)) i
ig — zonge tan ER Be bd mask "Hest vare sre
cosv + 0.464£” sin 27 Di
1.46407k
V1— (0.464x)? +- 0.928k cos v
De vigtigste Led ere for Maanens Vedkommende M,, for
Solens S,, og de vilde være de "eneste, hvis Sol og Maane
bevægede sig i Cirkler i Æqvators Plan (1=0, v=0, e=0,
e, = 0). De øvrige Led give de væsentligste Korrektioner for
Deklination (X,, K,, O og P) og Parallaxe (N og L).
Skemaet medtager intet af Leddene med længere Perioder,
og de ville heller ikke findes omtalte mellem Resultaterne for
København. Efter at de nemlig vare beregnede for 2 forskel-
lige Aargange, var der saa ringe Overensstemmelse, at de fundne
Værdier maa antages overvejende at være bestemte ved meteoro-
logiske Aarsager.
Naar en Flodbølge, der jo efter det foregaaende betragtes
som sammensat af Partialbølger, gaar fra dybere Vand over i
lavt Vand, og der forplanter sig som en fri Bølge, vil dens Form
forandres, og man maa i det mathematiske Udtryk for den med-
tage Led, hvis Argumenter ere enten Multipla (Darwin kalder
disse Led over-tides) eller Summer eller Differentser (compound-
48 C. Crone.
tides) af de andre Partialbølgers Argumenter"). Da imidlertid
Beregningen for København af de til M, og S, svarende over-
tides, samt af den compound-tide, der efter Theorien skulde
være den største, have vist begge Slags Led som meget smaa
i Sammenligning med de i Skema ÅA nævnte, vil jeg lade dem
ude af Betragtning. [ |
Af de meteorologiske Aarsager, der paavirke Vandstanden,
ville nogle, saasom Morgen- og Aftenbriser, Nedbør, Fordamp-
ning, fremherskende Vinde, kunne vise en vis Periodicitet. Da
Perioden i såa Fald maa være et helt eller halvt Døgn, et helt
eller halvt Aar, vil det væsentlig være Solled med disse Perioder,
hvis Værdier derved kunne blive beheftede med Fejl. Leddet
S, med en Periode = 1 Døgn, der efter Theorien skulde være
umærkeligt som fremkaldt af astronomiske Aarsager, findes
saaledes undertiden med en ikke ringe Amplitude.
Den harmoniske Analyses Fremgangsmaade til at udtrykke
Vandstanden ved en Række Led af Formen:
R cos (it — £) = Acoszt + B sin it
er følgende. Som Materiale anvendes almindelig en Kække
timevise Maalinger, og man søger at bestemme Konstanterne
Ås Åjx PB, Ås, .B2.... ved de mindste Kvadraters Methode;
saaledes altsaa at:
n . . . . ” ”.
N [4,4 4;Cosi,t— DB, sinz,t+A, cos7,t+B, sintet .…. — 01]?
(|
— Min., hvor 0 er den Maaling, der er tåget : Timer efter
Iagttagelsesrækkens Begyndelse, medens » + 1 er Maalingernes
Antal. Som Værdi for f. Ex. Å, vil man kunne bruge:
n d ——) 72 "
S 0, COS 2, f COS 2; ft
—O ———, hvis man tør sætte: ——————.— ()
n + 1 j n+1
—— 37
7) Tides p. 362.
Om Flod og Ebbe ved København. 49
n g n i n M
S cos? 7,1 DÅ (1 + cos 27,1) rs cos 27,1
o re rr jf 5 28s0 se
z me >. 0
n—1 n + 1 n—I1
2
57? - . UG . É n 2 .
COSZ,Æ COS 2,2 COS (2 2o) COS (2, — 29) E
IX; i r Msp lg fapde) AP i 2) ||
n — 1 n—+ 1 i n—+ 1
2
Ea sr te Foeg TOESSERE Tre . "a KR DN RG
Å: sin 2, COoS 2; t lå Z sin (2, + 29)? JS sin (26 sl Bibl
n + 1 n —+ 1 n— 1 É
2
OF SEVE
Har Vinklen under Summationstegnet Formen 27, eller
((, + 2.,)t, er den trigonometriske Funktions Periode omtrent
2
n—1
ved kortere Ilagttagelsesrækker (som 14 Dage eller 1 Maaned).
et halvt eller helt Døgn, og bortkastes uden videre selv
Men ved cos (,—7,)t og sin(7; —2,)t kan Perioden være
meget længere; naar æ, og 2, svare til S, og K,, eller til
K, og P, er den saaledes et halvt Aar. "For at reducere disse
Fejl, som Leddene indføre i hinandens Bestemmelse, til det
mindst mulige, sættes lagttagelsesrækkens Længde helst til
3699 3": dette Tidsrum er nemlig — 25 halve Lunationer, saa
den gensidige Indvirkning af de 2 største Led er ophævet, og
da det tillige er nær ved to halve Aar, tør man anse den
gensidige Indvirkning af $, og K, eller af K, og P for be-
tydningsløs. Ved dette Valg af lagttagelsesrækkens Længde
bliver den indbyrdes Indvirkning af de andre Led vel ikke op-
hævet, men Perioderne for de trigonometriske Funktioner af
(, —26)t ville dog være indeholdte såa mange Gange i det
valgte Tidsrum (for de i Å nævnte Led mindst 13 Gange), at
denne Indvirkning ikke hår meget at sige.
Er den Række timevise Maalinger, der skal bearbejdes,
væsentlig kortere end et Aar, kan man ikke se bort fra Led-
denes gensidige Indvirkning, men denne kan hæves ved ÅAn-
50 C. Crone.
vendelse af nogle af Prof. Borgen og mig angivne Korrektions-
formler, der findes i Slutningen af Borgens ovenfor citerede
Afhandling i Annalen der Hydrographie. Rækken kan være saa
kort, at Korrektionsformlerne blive uanvendelige ved K, og S,
samt ved K, og P. Man finder da, naar man bestemmer f. Ex.
S, og K,, omtrent et og samme Led, opstaaet ved Sammen-
dragning af de to, man søger. Baade Darwin og Borgen
give Methoder til at opløse dette ene Led i de to, der sammen-
sætte det"), idet de gaa ud fra nogle simple Relationer mellem
de to Leds H'er og x'er, som baade kunne udledes af Lige-
vægtstheorien og bekræftes af talrige Erfaringer (se nedenfor
p. 53).
Hvad angaar Summerne No coszt og DA singt, vil
it ved S$, kun antage Værdierne 09, SOK 60578 så saa at Maa-
lingerne kunne grupperes og adderes og subtraheres inden
Multiplikationen med de trigonometriske Funktioner. Ved de
andre Led sættes altid i Stedet for zt det nærmeste Multiplum
af 30? (ved Halvdøgnsleddene) eller af 15? (ved Heldøgns-
leddene), hvorved opnaas den samme Gruppering af Maalingerne.
I Stedet for det virkelige Tidspunkt for en Maaling sættes altsaa
et, der afviger indtil c. /> Time derfra, men paa den derved
indførte Unøjagtighed bødes ved Multiplikation af Æ med en
Faktor.
Darwin har i Report 1886 vist, hvorledes man fra den
harmoniske Analyses Konstanter kan gaa over til de Størrelser,
der i tidligere Undersøgelsesmethoder søgtes bestemte som
særligt karakteriserende et Steds Flod og Ebbe. Han samler
Leddene M, og S, for det Øjeblik, hvor deres Sum er Maxi-
mum, til et Led:
Hcos (T — 2),
]) Darwin i Report 1886 og Borgen i «Gezeitenbeobachtungen auf Sud-
Georgien und in Kinguafjord» (Sep. Abdruck aus dem Deutschen Polar-
werke).
-
Om Flod og Ebbe ved København. BI
hvor 7' er Argumentet i den til M, svarende Partialkraft. Da
her kun spørges om Middelværdier, bortkastes Korrektionerne
for Deklination og Parallaxe. Man faar til Bestemmelse af
H og v:
ag S sin MER
M+Scos az”
H? =— M?+ S +2MScosz,
tg be op) ya
wæ — Hadet yin g hal Xm +
rr
Her betegner MM og xm Konstanterne H/ og x for Leddet M,,
medens $ og xs have samme Betydning for $,. A er Klokke-
slettet for den nærmest foregaåaaende Maanekulmination, eller
rettere for Maximum af den til Leddet M, svarende Partial-
kraft, omsat til Vinkel efter Forholdet 1 Time — 30%. AÅ er
saaledes Forskjellen mellem Værdierne af V+— u for M, og S9
ved Maanekulminationen; fra dette Øjeblik til Maximumsøje-
blikket for MM, (Maanefloden) hengaar —7”
2 (r—
flodsintervallet) og i hver Time forøges Forskellen mellem $,'s
> Timer (Maane-
og M,'s Argumenter med 2(7—7). x er følgelig Forskellen
mellem disse Argumenter ved Maanefloden, altsaa meget nær
ogsaa ved den virkelige Flod, hvis Indtrædelsestid højst ligger
1/2 Time fra Maaneflodens. Ved den virkelige Flod haves
altsaa:
M, + S, = M cos (T'— xa) 4 Scos (7 ax — %xn),
hvoraf de ovennævnte Værdier for H og øv let udledes.
Man kan nu bestemme nedenstaaende for et Steds Tide-
vande karakteristiske Størrelser:
Den sædvanlige Havnetid eller Klokkeslettet for Høj-
vande paa de Dage, hvor der indtræder Ny- eller Fuldmaane,
je aL PD in AR ; TE Os NE inge HNTGAR
er— HE—0) Timer eller omtrent 99 Timer, idet p — 2, for
AE HQ)
Middelhavnetiden eller det gennemsnitlige Tidsinterval
mellem Maanekulmination og det nærmest paafølgende Højvande
52 i C. Crone.
er — Maaneflodsintervallet —
5 Timer. Tidsintervallet
NES Øl
mellem Maanefloden og den virkelige Flod eller den halv-
É nd: Sy FR Xm —
maanedlige Afvigelse i Tid er = 27—P. Timer.
Den ”største halymaanedlige vAfvicelsetmkRrdeker
st 0 ea E— Timer, idet sin (2,—90,) — se
2 (7 —
Naar der ved Flodhøjden forstaas Forskellen mellem Høj-
g Lavvande, er:
Middelflodhøjden =— 2 M,
Middelspringflodhøjden = 2(M + S),
Middelnipflodhøjden = 2(M — S).
Springfloden indtræder, naar Leddene M, og S$, samtidigt
oa
Q
have deres største Værdi. Da Forskellen mellem de to Leds
Argumenter ved Ny- eller Fuldmaane er — xs — xm, og denne
Forskel i hver Time formindskes med 2(o—7%), vil Tiden fra
Ny- eller Fuldmaane til Springflod, der kaldes Springflodens
? i SEER red mm:
Forsinkelse, være = ——— TT —= rn
i1mer.
al REEE ig 0159
Om tidligere Tidevandsundersøgelser, særligt i de danske
Fårvande.
Skøndt de Forudsætninger med Hensyn til Vandets For-
deling paa Jordens Overflade, hvorunder Theorierne for Flod og
Ebbe ere opstillede, afvige meget fra de virkelige Forhold, vise
de talrige Undersøgelser ved den harmoniske Analyse !), der ere
foretagne, navnlig ved engelsk Foranstaltning, dog i visse Hen-
seender en Ensartethed, der stemmer med, hvad man kunde
udlede af Theorien.
1) Results of the Harmonic Analysis of Tidal Observations, by A.W. Baird
and G. H. Darwin, og: Second Series of Results of the Harmonic
Analysis of Tidal Observations, collected by G.H.Darwin, i Proceedings
of the Royal Society hénholdsvis 1885 og 1889.
Om Flod og Ebbe ved København. 53
Hvis Ligevægtstheorien gjaldt tilnærmelsesvis i de store
Have, skulde altsaa der alle Leddenes x'er være omtrent 0, og
deres Amplituder omtrent have de i Skema Å angivne Værdier.
Paa Vejen ind til de forskellige lagttagelsessteder, vilde Led,
hvis 7'er ligge nær ved hinanden, sandsynligvis modificeres paa
omtrent samme Maade. I saadanne Led maatte xz'erne altsaa
kun afvige lidt fra hinanden, og Amplituderne maatte være om-
trent proportionale med de i Skema A opførte Koefficienter.
Det viser sig nu ogsaa, at x'erne for Halvdøgnsleddene
indbyrdes og ligesaa for Heldøgnsleddene indbyrdes i Regelen
falde i Nærheden af hverandre. Dette gælder naturligvis mest
for Halvdøgnsleddene S, og K, og for Heldøgnsleddene K, og
P. Borgen har ved Benyttelse af c. 40 Resultater fra for-
skellige Steder paa Jordens Overflade fundet x'ernes Differenser
ved disse Led at være meget småa og i Gennemsnit henholds-
visu—1298 (K5.—S,) 0g:—18 (P— K,)").
Forholdene mellem Amplituderne have almindelig meget
forskellige Værdier paa de forskellige Steder; kun for de nylig
nævnte Led ere Amplitudernes Forhold omtrent, hvad de skulde
være efter Ligevægtstheorien. Borgen har!) ved Benyttelse af
det ovenfor nævnte Materiale fundet Forholdene 0.286 (K,:S,)
og 0.312(P: K,), medens Theorien giver 0.272 og 0.333.
Ved en Del engelske Havne er den halvmaanedlige Afvigelse
i Tid funden i Gennemsnit — 427 ”), altsaa — 0.35, medens
Theorien giver GERE 0.47; ved Amerikas Atlanterhavskyst har
den kun den halve Værdi.
Hvad angaar Flod og Ebbe ved København, kommer den
næsten udelukkende fra de store Have gennem Kattegat og
Nordsøen. Hagen har i «Uber Fluth und Ebbe in der Ostsee»
(Aus den Abhandlungen der Kånigl. Akademi der Wissenschaften
1) Den ovenfor citerede Afhandling: Gezeitenbeobachtungen auf Sid-
Georgien und im Kinguafjord.
?) Borgen: Die Gezeiten im Nørdlichen Atlantischen Ocean. Separat-
abdruck aus dem Segelhandbuch fir den Atlantischen Ocean.
C. Crone.
Or
re
zu Berlin 1857 og 1859) vist, at Østersøens Tidevande ere
meget smaa i Sammenligning med Kattegattets, samt at Flod-
højden aftager og Havnetiden voxer, naar man bevæger sig
mod Øst. Man tør deraf slutte, at den Flod, der frembringes
i Østersøen, fuldstændig dækkes af den, der kommer gennem
Nordsøen og Kattegat. Tillige vise Havnetiderne i Skagerak og
Kattegat (se nedenstaaende Tabel B) tydeligt Bevægelsen af en
Flodbølge fra Nordsøen ind gennem disse Farvande.
I Nordsøen trænger Flodbølgen ind fra Atlanterhavet baade
gennem Kanalen og Nord om Storbritannien. Om Interferensen
mellem disse 2 Bølger vides meget lidt. Airy gør i «Tides
and Wawes» forskellige interessante Bemærkninger om Nord-
søens Tidevande ledsagede af et Kort over dens «cotidal-
lines» "), men dette hviler væsentligt paa Formodninger, da der
med en enkelt Undtagelse kun er gjort Iagttagelser langs
Kysterne. Det er ogsaa vanskeligt at forlige dette Kort med
den Kendsgerning, at Flodbølgen langs Jyllands Vestkyst be-
væger sig mod Nord, medens Flodhøjden aftager.
Middelflodhøjden er ved Dover 4.57 Meter, ved Ostende
3.66 Meter, ved Helgoland 1.83 Meter; ved Blaavandshuk er
Middelspringflodhåjden 1,88 Meter. Springflodens Forsinkelse
er ved Dover og Ostende c. 293", ved Helgoland c. 2919”,
Hvad angaar den norske Kyst, er Flod og Ebbe fra Lindesnæs
vestover til Jedderen næsten umærkelig, medens Flodhøjden ved
Stavanger er 1 Meter og voxer derfra mod Nord (ved Munk-
holm er den f. Ex. 2.5 å 3 Meter). Springflodens Forsinkelse
er i Stavanger, Bergen og Trondhjem 1 å 1Y2 Dag.
Til Belysning af Flodbølgens Vej gennem Skagerak og
Kattegat tjene Tallene i nedenstaaende Tabel >).
1) Gengivet i Tides p. 373.
2) De i det foregaaende og i Tabellen nævnte Tal ere tagne: for Dover,
Ostende og Helgoland fra «Second Series of Results of the Harmonic
Analysis of Tidal Observations» (Konstanterne for Helgoland ere beregnede
af Borgen), for de danske Stationer i Nordsøen og Skagerak fra den
Om Flod og Ebbe ved København.
Gr
Or
Bi
| Middel- | Middelspring-
Stationer. Havnetid. | flodhøjde | flodhøjde
i Centim. | i Centim.
mrs en eeteelego ene en 53808 Sta blend bø:
HEISE S ER EBA ENDE LARGE LÅR All åse da søs | 31
SELEN ER sn gere ets Hs SLS] an oe | 31
Bas denksbak en pE Ha sm DES FED SR 5 ale sed | 31
Bundesen rederier 2h 36m |
KhrislFanssand 2 mus eu eee : allin [FRE
konsol ASSER 41 78m |
Br derikss hade 350 sveder 4h47m |
SED BES BLANT: rs ss lee RV s 5h 34m
||
IEEE mn 57 ERR sleek &8h 20m 30 |
FEE ES NE TE BR eee 10h 4Qm | 40
Bera EEN Javier 12h—19h ]5m | 34
Odense Fjord (Indgangen) .... 12h 50
Bonds SALA . sueyst. sf sas llh 32m | "
BE rese HENDE SERENE FEEL, FORET RE 6
Hansen dsbelfet NS Mani ae rs egt | 60
Nykøbing: Fl... 34 BOR SENE SØN ROS ES se ls ERE TE TER 62
Wismar ert] snsks bho virus Bh 33m 9 |
Ban bores sær mr ss nt as Kr Th 27m 4
Der er ikke i Tabellen sondret mellem «Sædvanlig Havne-
tid» og «Middelhavnetid», da disse Størrelser kun afvige lidt
fra hinanden, og det ikke altid af Kilderne kan ses, hvilken
Havnetid der menes.
Havnetiderne vise tydeligt Flodbølgens Fremskriden gennem
Skagerak og Kattegat. De store Flodhøjder ved Odense Fjord,
ved Nykøbing F. og i Langelandsbeltet maa vel mest tilskrives
en Sammenpresning af Vandet i snævre Farvande, men tyde
dog i Forbindelse med den Omstændighed, at Flodhøjden er
danske Almanak, for de øvrige danske Stationer fra Ackermann:
«Beitråge zur physischen Geographie der Ostsee», Hamburg 1883, for
de tyske Østersøstationer fra Hagens ovenfor citerede Afhandlinger.
Tallene for de norske Stationer har Prof. Fearnley i Christiania dels
offentliggjort i Søkalenderen for 1864, dels meddelt mig i et Brev.
Overs. over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 5
36 C. Crone.
større ved Wismar end ved Rigen, paa, at Flodbølgens Vej fra
Kattegat til Østersøen væsentligst gaar gennem Store Belt.
De eneste Steder indenfor Skagerak, for hvilke Spring-
flodens Forsinkelse hidtil har været kendt, ere Christiania,
hvor Prof. Fearnley har fundet den paafaldende store Værdi
c.10% og Traveminde, hvor den efter Hagens Undersøgelser
er. 10. På,
Den halvmaanedlige Afvigelse er af Hagen beregnet for
flere Stationer i Østersøen. Den er for dem alle større end
50" og tiltager stærkt mod Øst.
Flod og Ebbe ved København.
Til Bestemmelse af Flod og Ebbe ved København har jeg
benyttet 2 Rækker af Maalinger, der angive Vandstanden ved
Københavns Toldbodbom i hele Tommer for hvert fulde Klokke-
slæt Døgnet rundt.
l1ste Række (I) gaar fra 1883 21. Juli Kl. 1 Em. til 1884
24" Juli KI 3 Ems (369%22);
2den Række (II) gaar fra 1884 24. Juli Kl. 4 Em. til 1885
8 Juli KL T-Em (369% 37)
Hver Række er bleven bearbejdet for sig,ved den har-
moniske Analyse, saaledes at Konstanterne i de i Skema Å op-
førte Led ere bestemte. Jeg fandt følgende Resultater:
C.
H i Centim. | så
Led. æg
LØ II. r: | II.
M, 6.3 SIGES AS EDT 6S
Så 2.9 2.5 | 2509 248?
N læs 1.6 | 2439 | 2BAS
16 0.4 OG EPÆTSS ED SS
Lioatdo Ar. betro ho 4686 ts 222
Kointe0.3 n|20.& 180250 00152
O Sid ro HARE | sak0e
Te 0.1 0.5 | 1849 | 3549
I
Om Flod og Ebbe ved København. 57
Som man ser, stemme de 2 Rækkers Værdier for x ret
godt undtagen for Leddet P. Det samme gælder om H'erne
ved de større Led: M,, N, S$, og O samt ved L, medens de
afvige betydeligt fra hinanden ved de andre Led.
I Overensstemmelse med, hvad der som ovenfor (p. 53)
bemærket almindeligt er Tilfældet, falde x'erne for Halvdøgns-
leddene og ligesaa for Heldøgnsleddene nær ved hinanden; kun
afvige begge Værdier for Z's x og den af Rækken I fundne
Værdi for P's x omtrent 180” fra, hvad man 'skulde vente.
x erne for K, og S$, ligge meget nær ved hinanden, medens
den af Il fundne Værdi for P's x afviger 18? fra K's. Efter
Relationerne mellem Leddene S$, og K, skulde man for K,
havefundets NÆ 08 sogn El —2 0% 4 Stedets fornl == el
og, H.—,0".6. Værdierne''for! Hi ved K, og. P ere altfor
usikre, til at man kan udlede noget Resultat af en Sammen-
ligning af deres Forhold med Theoriens Værdi.
Af Tabel C's Værdier er igjen udledet følgende Størrelser:
Ik IL
Denksædvanlize. Haynetid 2. 0 1 EN D. SE I RE SE (3
Mirren ed em mr SE ne ERR en SS ID
Største halvmaanedlige Afvigelse i Tid... 07517 Q? 50
SEE Et SE 120m 6 170m 2
NMiddelsprnsflodhøjden 6 æ= SA AVE 18 41672
Middelnipflodkøjdens ……. 3." Mc 4, 510 berg. 7 62
Sprmeflodens, Forsinkelse. 6 sets mme — 26! —28"
Hvad der strax falder i Øjnene, er den abnorme Værdi for
Springflodens Forsinkelse, nemlig — 26" å — 28" eller,
om man vil, 13% 16"? å 13? 14", Forsinkelsen i Nordsøen var
1/72 å 21/2 Døgn, og selv om Gennemsnitsdybden sættes til
kun 40 Meter, vilde de 500 Kilometer fra Skageraks Indgang
til København efter Bølgetheorien kunne gennemløbes af Flod-
bølgen i c. 7?. Ganske vist er Forsinkelsen ved Christiania
c. 10?, men ved Traveminde er den 22, og der er derfor Grund
r=
2)
58 C. Crone.
til at undersøge, om ikke de abnorme Forsinkelser ved Køben-
havn og Christiania skyldes rent lokale Omstændigheder. Det
er lykkedes mig at komme i Besiddelse af nogle Iagttagelses-
rækker fra følgende Steder: Fortet Prøvesten ved København,
Helsingør, Frederikshavn og Aarhus, og jeg har benyttet dem
til Bestemmelse af Leddene M, og S$, og derigennem af Spring-
flodens Forsinkelse for disse Stationer.
Paa Prøvesten er i en Aarrække Vandstanden bleven
aflæst i hele Tommer paa et Maalebrædt hveranden Time Døgnet
rundt. Til Bestemmelsen af /M,'s Konstanter har jeg benyttet
3 Aargange, i hvilke der ingen Afbrydelser var, nemlig 1879,
1880 og 1881. Konstanterne ere fundne for hver Aargang for
sig ved den sædvanlige Fremgangsmaade med de Modifikationer,
som fulgte af, at der kun havdes Maalinger for hveranden Time.
Resultatet blev:
1879277 Ho=01el7 pony bt 977%
1880: slAll= uns 1674 4 9790,
1881: ==] 5 "== 990?
Til Beregning af $,'s Konstanter har jeg benyttet 2 Iagt-
7; den
tagelsesrækker, den ene dannet af de 3 Aar 1875—7
anden af de 3 Aar 1879—81. De fundne Værdier ere:
ENDS 7 ETS et gs x = 250?.
ITU 3 FÆRRE ERE x =— 256.
Som man ser afvige Værdierne for z'erne ikke synderligt
fra de for Toldbodens Maalebrædt fundne, hvorimod Z/”erne
ere væsentligt mindre end ved Toldboden, hvad naturligt følger
af, at Flodbølgen påa sin Vej ind i Havnen presses sammen i
et stadigt snævrere Løb. Springflodens Forsinkelse er
ved Prøvesten (naar x'ernes Middelværdier benyttes) — 29”,
lagttagelserne fra Helsingør bestaa af: 1) 2 Rækker
Maalinger af Vandstanden Kl. 12 Middag, den ene strækkende
sig fra 1882 4. Jan. til 1884 8. Marts, den anden fra 1886 14.
Aug. til 1888 8. Dec., 2) 2 Rækker Maalinger af Vandstanden
Om Flod og Ebbe ved København. 59
hver halve Time fra Kl. 6 Morgen til Kl. 5.30 Em., den ene
strækkende sig fra 28. Juli til 10. Aug. 1886, den anden fra 4. til
18. Juni 1887, 3) 1 Række Maalinger af Vandstanden hver halve
Time Døgnet rundt, strækkende sig fra 6. til 16. Septbr. 1889.
De 2 første Rækker Maalinger ere mig overladte af Helsingørs
Havnevæsen , de andre skylder jeg Ing. Poulsen ved Vand-
bygningsvæsenet, ved hvis Foranstaltning de ere foretagne. Alle
Maalingerne ere foretagne ved Aflæsning paa et Maalebrædt og
angive Vandstanden i halve Tommer.
De 2 første Rækker ere blevne benyttede til Bestemmelse
af Leddet M, ved en Fremgangsmaade, der er angivet af
Hågen i «Fluth und Ebbe in. der Ostsee», Berlin 1857.
Maalingerne inddeles paa følgende Maade i 14 Grupper. Iste
Gruppe indeholder alle Maalinger paa Dage, hvor der indtræder
Ny- eller Fuldmaane, medens 8$de Gruppe bestaar af Maalingerne
påa de Dage, hvor der indtræder Kvarterskifter. Man sørger
dernæst for, at der altid mellem 2 paa hinanden følgende Faser
findes 6 Maalinger, ved enten at gentage en af de midterste
Maalinger eller trække to af de midterste Maalinger sammen
til en. Zden Gruppe bestaar saa af alle Maalinger, der følge
umiddelbart efter Ny- eller Fuldmaane, 3die Gruppe af
Maalingerne Nr. 2 efter Ny- eller Fuldmaane o.s.v. Derpaa
beregnes Middeltallet af hver Gruppe, og mån bestemmer
"ved de mindste Kvadraters Methode et Udtryk af Formen
AA, + R cos (x Fu), hviss værdier stor EOS FERRELS
de 14 Middeltal ere.
I Report 1885 har Darwin givet følgende Udtryk for
Vandstanden:
FM cos (20— xm) + S cos (20, — xs) + Korrektionsled for
Deklination og Parallaxe, hvor ø og b, ere Maanens og Solens
Timevinkler, medens de andre Bogstaver have de p: 51 angivne
Betydninger. I de omtalte 14 Middeltal antages Korrektions-
leddene at hæve hverandre, medens Scos(26;—%xs) i alle
60 G. Crone.
Maalingerne har omtrent samme Værdi, nemlig den, der svarer
til Ø, = 0. I første Led kan man i Stedet for ø sætte For-
skellen å& mellem Solens og Maanens Timevinkler. Det ses,
at den gennemsnitlige Værdi for åd er i I1ste Gruppes Maalinger
0, i Zden Gruppe 2 x d's Middeltilvæxt i 24 Timer, i 7de Gruppe
180" — 2 x d&'s Middeltilvæxt o. s.v. Man kan altsaa sætte
TEE ol Se EEK mee 0 $AN MÅ stadigt voxer, medens
I
20 — xm aftager, saa de 2 Argumenter maa. være lige store
med modsat Tegn. Af de af de to Rækker fundne Værdier for
R og u faas:
bg Ah 0, x
IE == r9r x —
|
do d9
es
Af de under 2) nævnte Rækker har jeg dannet 12 Middel-
tal svarende, til: Klokkeslættene;,6, Fm, 6:30, 7 SOE
I disse Middeltal antages Værdierne for M, at hæve hverandre,
da hver Række strækker sig over omtrent en halv Lunation.
Derimod ville Heldøgnsleddene K,, P, og S,, i hvilke % er
omtrent 15”, ikke gaa bort, da Maalingerne kun strække sig
over det halve Døgn. Jeg har derfor søgt ved de 12 Middeltal
at bestemme et Udtryk af Formen:
-
155 1:58 26 E É:
AA, —+ 4, Cos L-5 B; sih 0 +'Å, cost15” + B, sint 15%,
hvor t er Klokkeslættet udtrykt i halve Timer regnet fra Kl. 6 Fm.,
men det viste sig, at Nævneren i Udtrykkene for Konstanterne
blev saa lille, at der ikke kunde naas nogen tilfredsstillende
Nøjagtighed. Det var derfor nødvendigt at se bort fra Heldøgns-
leddene, og jeg fandt saa følgende Værdier for $,'s Konstanter
efter at have korrigeret dem for Indvirkningen af K, ved den
p. 50 omtalte Methode:
ly sl =— 4-6, say 246?.
lol Eg 6 an bn=—h 24 HSt
x' erne stemme bedre, end man skulde vente ved Resul-
taterne fra saa korte og ufuldstændige lagttagelsesrækker fra et
Om Flod og Ebbe ved København. 61
Sted med kun ringe Flod og Ebbe, hvorimod Værdierne for H
ere abnormt høje i Sammenligning med M,'s.
Ved Hjælp af de Ligninger, der skulde tjene til Bestem-
melse' af 4,, 4,4, B1, A,, B,, kan mån danne sig et Skøn
om, hvilke Fejl Udelukkelsen af Heldøgnsleddene indfører i
S,'s Konstanter. Den største Fejl f i 8,'s x vil bestemmes
aL es," -= 0.84 21, hvor Her "den her for "S;'s. Amplitude
fundne Værdi, medens Æ, er Amplituden for det Led, der op-
staar :ved Sammendragning af de 3 Led S,, K, og P til et,
hvis & er — 15%. . Om Værdien af S,, der. væsentlig "skylder
meteorologiske Aarsager sin Oprindelse, er det vanskeligt at
have noget bestemt Skøn; dog findes S, i Almindelighed med
en i Sammenligning med $,'s temmelig lille Amplitude. Ampli-
tuderne i Leddene K, og P udgjøre tilsammen ved København
c.//4, ved Helgoland c.%/s, ved Dover c. 10, ved Ostende. c. "/6
af $,'s Amplitude.
Benyttes Middelværdierne for x'erne ved M, og S$,, faas
for Springflodens Forsinkelse ved Helsingør me
= —17, Timer.
Af den sidste lagttagelsesrække, der giver Vandstanden
hver halve Time Døgnet rundt i 10 Døgn, har jeg fundet S,'s
Konstanter. Resultatet blev, efter at der var korrigeret for Ind-
virkningen af M, og K,:
VISER ON EEE GERD SÅS
"Her have Heldøgnsleddene ingen Indflydelse, medens Led-
det L kan have indført en ikke ganske ringe Fejl. De af
meteorologiske Aarsager fremkaldte Forandringer i Vandstanden
have naturligvis megen Betydning ved en saa kort lagttagelses-
række.
Værdien for Æ er sandsynligere end de ovenfor fundne.
Værdien for x vil taget sammen med Værdien for /M,'s x give
Springflodens Forsinkelse = 18 Timer.
62 C. Crone.
For Frederikshavn har jeg fra Ing. Poulsen faaet
følgende Materiale: 1) 2 Rækker Maalinger af Vandstanden i
halve Tommer hver halve Time fra Kl. 6 Fm. til 5.30 Em., den
ene strækkende sig fra 27. Juli til 10. Aug. 1886, den anden fra
4. til 17. Juni 1887, 2) en Række Maalinger af Vandstanden i
halve Tommer, hver halve Time Døgnet rundt, strækkende sig
fra 7.—16. Sept. 1889. Maalingerne ere tagne ved direkte Af-
læsning. Rækkerne ere omtrent samtidige med de under 2) og
3) ved Helsingør nævnte og ere blevne benyttede paa samme
Maade til Bestemmelse af $,. Ved Korrektionen for M, er
brugt de nedenfor angivne Værdier for /M,'s Konstanter. Jeg
har fundet:
rr JET ser ap BES 19885
UL UT EE S R FOGDEES feR
2) == r5erims x — 1089.
M, er bleven bestemt af, Rækkerne 1) påa sædvanlig Maade
med de Modifikationer, som følge af, at Maalingerne ere fore-
tagne hver halve Time det halve Døgn igennem. Hver Række
; ! 360270;
er delt ind i Maanedøgn — SELE) Timer, det første be-
5 i FEET
gyndende ved Rækkens Begyndelsespunkt, og hver Maaling er
henført til det fulde eller halve Maaneklokkeslæt, den ligger
nærmest ved. Paa den Maade er der dannet 24 Middeltal,
svarende til de 24 Maaneklokkeslæt, og ved Hjælp af dem er
fundet for /M,'s Konstanter:
1. EPE Mig dem 6 VO. == No:
HabÆbe menig pb 0 == 6929)
Ved Benyttelse af x'ernes Middelværdier (ved S, falde de
2 første Værdiers Middeltal sammen med den tredie Værdi) faas
499
: ; 43 k
Springflodens Forsinkelse = BED el — 42 Timer.
Maalingerne fra Aarhus ere stillede til min Disposition
af Bestyreren af Meteorologisk Institut. De ere tagne fra en
selvregistrerende pneumatisk Vandstandsmaaler og angive Vand-
Om Flod og Ebbe ved København. 63
standen i hele Centimeter for hver fulde Time i Tidsrummet
fra 1. Sept. Kl. 1 Fm. til 28. Nov. Kl. 2 Em. 1888. Da dette
Tidsrum paa det nærmeste omfatter 3 Lunationer, har jeg ikke
indført gensidige Korrektioner for S$, og M,; derimod er S,
bleven korrigeret for Indvirkningen af K, ved den p. 50 om-
talte Methode. De fundne Værdier for Konstanterne ere:
For Rae 4 509
Forrsgr MED Ered BENE 0-2 TS
==
Springflodens Forsinkelse…er ey
Timer.
I nedenstaaende Tabel D ere Middelhavnetiderne, Middel-
flodhøjderne samt Værdierne af Springflodens Forsinkelse for
de her undersøgte Stationer samlede.
D:
Station Havne Springflodens | Middelflod-
"| Forsinkelse. | højde.
Bredenks havd 2 eter 5h 12m — 49h 292cm,9
KNEE D US eds LÆ LHE KL SALE FA SSL HO RRRSS SRE ae | 24cm,g
Helses 2" br eh mi. ve SNE LA TY GEN KE 120m >
HESSEN TS. '" i ket Re): "
BEES se se are eee gh 44m —B9R" | 3cm,3
semeldbodbommen 727059, 407,5; gh 32m | — 271 11cm,g9
Til Trods for den Usikkerhed, der hæfter ved flere af de
fundne Tal, maa denne Tabel vel siges at godtgøre, at
Springfloden i Kattegat indtræffer 1 å 2 Døgn før
Syzygierne!"). Den positive Værdi, som er funden ved den
ene Bestemmelse af Forsinkelsen ved Helsingør, maa være be-
hæftet med en betydelig Fejl, der skyldes den alt for korte
lagttagelsesrække. Da begge Flodbølgerne i Nordsøen ere
normalt forsinkede, maa de særegne Forhold i Kattegat rimelig-
I) Noget lignende er Tilfældet i Middelhavet.
64 G. Crone.
vis hidrøre fra deres Interferens, hvorimod der foreløbig savnes
al Forklaring paa, at Forsinkelsen ved Travemiinde er omtrent
som i Nordsøen.
Sammenlignes Tabellerne B og D, for såa vidt angaar
Stationerne Frederikshavn, Aarhus og Helsingør, findes begge
Steder omtrent samme Værdier for de 2 første Stationers Havne-
tider; derimod er Middelflodhøjden ved Helsingør dobbelt saa
stor i D som i B, og Middelflodhøjden ved Aarhus i D kun
lidt mere end halv saa stor som i B. Den Værdi for Middel-
springflodhøjden ved Frederikshavn, som den her foretagne
Undersøgelse vilde give, nemlig 33%,2, er omtrent den samme
som den i B angivne.
Middelspringflodhøjden ved Prøvesten er i Følge D
3 3, Da den nede ved Rigen' er 3 å 4 og ved det nærmere
liggende Helsingør 12%, kan det ikke betvivles, at den ved
København optrædende Flod og Ebbe væsentlig kommer Nord
fra. Betragtes Middelhavnetiderne for København (Prøve-
sten) og Helsingør, ses det, at Flodbølgen skulde bruge 40r til
at tilbagelægge den 40 Kilometer lange Vej mellem de to Sta-
tioner. Til denne Hastighed svarer i Følge Airy's Formel
en Dybde af c. 30 Metre. Nu strækker der sig fra Kattegat en
Rende, hvis Dybde er 20—30 Metre og derover ned gennem
Sundets østlige Del, omtrent til Københavns Bredde, medens
den vestlige Dels Dybde er under 20 Metre. Hastigheden er
saaledes funden større, end den efter Dybden skulde være,
men det maa bemærkes, at Flodbølgen med en gennemgaaende
Dybde af 20 Meter kun vilde bruge 8" mere end her: beregnet,
og at en Fejl af 1? i xm giver en Fejl af c. 2" i Middelhavnetiden.
At Middelhavnetiden for København ligger midt imellem
Middelhavnetiderne for Hals og Aarhus, viser, at Flodbølgen for-
planter sig hurtigere i den østlige Del af Kattegat end i den
vestlige, hvad jo stemmer med, at den først nævnte Del er
væsentlig dybere den anden.
Om Flod og Ebbe ved København. 65
Den halvmaanedlige Afvigelse i Tid er ved Køben-
havn 50", altsaa større end ved de engelske Kyster (42) og
mindre end i Østersøen.
Beregningerne vise altsaa, at der ved København er en
tydelig Flod og Ebbe, selv om den er for ringe til åt gøre sig
bemærket i det daglige Liv. Rent uden praktisk Betydning er
den ikke, idet Lodserne, naar de skulle føre et dybtgaaende
Skib ind i Havnen, søge Oplysning i Havnevæsenets Journaler
om, naar der kan ventes højest Vande, d. v. s. gaa 12 Timer
frem i Tiden fra det sidste Højvande. Det synes imidlertid, at
Tidevandene ved København ere omtrent de mindste i de
danske Farvande, og en Undersøgelse ved andre danske Sta-
tioner kan altsaa ventes at ville give rigere Resultater. Der er
grundet Haab om, at en saadan Undersøgelse vil blive foretaget
i en nær Fremtid ved Meteorologisk Instituts Foranstaltning.
Det dertil nødvendige laågttagelsesmateriale kan tages fra et
Antal selvregistrerende Vandstandsmaalere, der i Anledning af
en paatænkt Niveauundersøgelse af Østersøen ere opstillede
eller ville blive opstillede ved følgende Stationer: Esbjerg,
Hirtshals, Frederikshavn, Aarhus, Fredericia, Nyborg, Korsør,
Gedser, Hornbæk, København. Denne Undersøgelse vil kunne
støtte sig til lignende fra svensk og tysk Side. Efter hvad
jeg har kunnet bringe i Erfaring, vil der i Sverrig blive be-
arbejdet en Række Vandstandsmaalinger fra Varberg, og i
Tyskland Maalinger fra Kiel, Marienleuchte (Femern), Arcona,
Swinemiinde, Hela og nogle Nordsøstationer. =— Paalidelige
Undersøgelser af Tidevandene ved alle disse Stationer ville for-
" uden at bidrage til den harmoniske Analyses Udvikling ved en
Forøgelse af det Materiale, hvorpaa den er anvendt, give Op-
lysning om Flodbølgens Bevægelse gennem vore Farvande og
derved skaffe Stof til interessante Sammenligninger med Bølge-
theorien. Der tør vel ogsaa ventes kastet et Lys over de
mærkelige Forandringer i Springflodens Forsinkelse.
66 C. Crone.
En med denne Undersøgelse nær beslægtet, nemlig af de
ved Tidevandene foraarsagede Strømninger i vore Sunde og
Belter, vilde rimeligvis kunne have praktisk Betydning, men
det Materiale, hvorpaa den skulde bygges, nemlig kontinuerlige
Rækker af Maalinger af Strømmens Retning og Styrke (udtrykte
ved Tal) mangler endnu ganske.
Tabeller over Maalingerne og de beregnede Led.
Nedenstaaende Tab. III giver de Rækker af Havnevæsenets
Maalinger, som ere benyttede til Bestemmelsen af Konstanterne
i C. Tabellerne I—II skulle tjene til Beregning af Værdierne
for de fire største Led: S,, M,, N og O for et -vilkaarligt
helt Klokkeslæt indenfor det Tidsrum, de benyttede Maalinger
omfatte. I Tab. I findes Værdierne for $, i Tommer svarende
til alle hele Klokkeslæt, medens Tab. Il tjener til Beregning af
Årgumenterne for de tre andre Led. Tab. Il giver tillige
Amplituderne for disse 3 Led udtrykte i Tommer; de ved hvert
Led anførte 2 Værdier, svare til de 2 lagttagelsesrækker.
Fad
5
KL i Tommer.
1. Række. | 2. Række.
1 — 0.8 — 0.8
2 — 1.1 — 1.0
3 27 1.0 — 0.9
4 — 0,7 — 0.6
3) — 0.2 — 0.1
6 0.4 0.4
gi 0.8 0.8
8 Hg] 1:64
g 1.0 0.9
10 0.7 0.6
åj 0.2 0.1
12 — 0.4 — 0.4
Om Flod og. Ebbe ved København. ar EN
Tab. II.
Leddenes Værdier for Argumentet 0?:
For M,: 2.5 Tom. og 2.2 Tom. For N: 0.7 Tom. og 0.6 Tom.
For O: 0.7 og 0.6 Tom.
Argumenterne for M,, N og O Kl.1 Fm. den Iiste i hver Maaned.
Efter 1ste Rækkes Konstanter.
M, N O
oOo oOo o
ESSEN rs fS RR 1 2 ZA! 219 270
TENDERER ER 4 ERE ERR 176 138 204
HE Sene ber 30. rn Es 140 57 137
TE anne RSS RENEE, SES 129 14 96
HEE DE ST SO ED oa 293 30
KÆDE Cem bens ros SST MA EN 81 | 249 349
LIG DELS 7 RS T ØALDE ra Mee, "SAREEN SSR GER AG" 469 282
annen Sene kteb" ” Flens] FSSRER 10 88 216
Mars: Så Søe ss kl Sr: PEER) oe 5200
Fl JADE SSR 1 ERR ASSER HEESER: 347 I js FIE
TI, Nee RES ore Er a Sr 336 DLT 93
DL. ERDIDUD Dress BORES ved rSSE SEGSEEE 300 236 26
TLS tr rr! Slagene ge HERRE 5 CT oSetlete RSS 289 NOS ETAS
Efter 2den Rækkes Konstanter.
MM, N | O
o o o
SSR TD ere 2 05. DARREN kr 03 288 2025 1 7349
HEAT SUSER FED DS es TEE es 252 al | 283
SDI NE rene sene JERES 216 AOR ESS DIG
i Or nor NER ses ÅER SARESE DOSER ES 5T 175
IESN over 12 AR SAN 169 276 109
le Fer Nr ERR ÆSRESE 9,3 SR SNERRE" ing st 252 68
LISLSEE 7 TESTE NITTER Senere HAR KREIS FRR ED 122 152 ab
11 IDET EDEN es, JOG SUSE ERE JE SREKER 86 (øl 295
TU JU rate en, HE. Sa SoE BARS FÆLDER 123 102 304
TU LYNN hogne SERRES Pt BEL je SI SRANES SMS tte, 87 21 238
EMEA SENAT TOD FNS SSR RR rl
Int HAR TAS SS NER TA 40 BD ls
LS AUKEN ES SE SA BORER ST NE HERE 29 213 90
C. Crone.
Tilvæxter i Argumenterne.
Fra den iste i en Maaned Kl. 1 Fm. til samme Klokke-
slæt paa en vilkaarlig Dato.
Dato. MESSER) N (9,
o (e] o
2 336 323 335
3 311 285 309
4 287 248 284
5 262 210 259
6 238 173 233
7 914 135 208
8 189 98 182
9 165 60 157
10 141 Sr BD
11 116 3461. hje on 06
12 92 308 = | 81
13 67 271 56
14 43 233 30
15 19 se belen 5
16 354 158 339
17 330 12 1904 314
18 306——| 83 289
19 9281 46 263
20 257 | tyr 1 ROBR
21 232 331 213
29 208 94." 1|' "48
23 184 ME
24 159 219 136
25 135 la ER HERE NE
26 110 1442 1! 86
27 86 10R 60
28 62 69 35
29 B7 31 10
30 13 ER Her
31 349 RES
Om Ebbe og Flod ved København.
Tilvæxter i Årgumenterne.
Fra Kl. 1 Fm. til et vilkaarligt Klokkeslæt
påa samme Dag.
Klokkeslæt.
Fm.
[9]
co 0 el 3-1 4A 00
124
152
180
209
237
266
294
70
125
139
153
167
181
195
209
223
237
251
265
279
293
307
321
69
i:
7
H
|
'
T
(>
(Maalingerne
Havnevæsen
C. Crone.
70
I
TF ANER ANE AIDT AIRED FE O ri > TT — nt 00 nl
O R T (<=) '? RH mm QW Sj EET SE Een Mr) S LL ÆLaAUE + ca nm (ar) 7
En i
HG mr MD HH RD RHO RD RÅ RD OD OG CO MDD RR RSD AT TONER
= Kb ESPE | | SE] basal!
HO HQ OM HK RO HINA SMOO HTH OME AO Pr ri rd rd
> FS ar sr FF BE FS!
(39 3
eg Or OG ORG ROM MORNNNEET MER MH OMONO ET WA md rd
SR VS FERSKE | | | Ey Fad
> i
s O De RÅ OD 0 OG DONG OD DERE ROS RER OD EO OR SND
SHS Fe] ae 0) | | | | i
Kl
= sr eesRe Eg DJS ER ele] SE 2 BE er ER VARER RER. BR RR RER RR BE: RE
OD "OLA DO IGOR DSO HLN ER RO SM ENEN LON SS DDD IE VD
10 me = ri re
BRASS REN | Re] | | |
HO HO MONO OA NORRA TNO EEK ATURED
SA — — ra
ele] | æg) BER | | |re| |
10; Fe Fen br eN eo Ses AN KEE DLL GO FOTO FANEN ESD FAI TAN SHE KODER
& Lar | [S|S] ÆRE | e= (me |
EH ES EET SEE ES SE ES eN ES Een HE mp)
Sy red] | bær FE] = FEER
i |
OIO rdr O MIO MG GUY GY rd rd GO ed NT GO rd MÅ AN FO rd WN MM
G el | || sal sgl så] Se hæle
|
NME HO OR HOOD ANS HO ORFODOSRO TA MH aa ør >
NH Hd MA NM AQ NG NA ØS MM ved red red ed rd ri rd rd rr
g = ?
eo 5 <
12
1890.
Om Flod og Ebbe ved København.
Eftermiddag.
6
4
ll
|
5
—9 | —7
Ea
2
—11
i
10
ndstandsmaalinger.
ivne i Tommer.)
3|— 2|— 2| — 2
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh.
2
0
2
Fre GNU ER re NED GM HED IGN KØD
babes rr]
KUE TA OOA SD SED IO SK
Vebel sal ea
HIH N N HH mr CO mi Må
en rs ar |
OG ri QW ri CO GA 7 CO Hi MM
(0 —11| —11
2!/—1
2
kam]
EN sl ede 0 OF] AU Hg ME IGLO Ala AU Ods mk SÅ Ab SDR gs OD ETON GMA SMAL SEDS AK KOEN] BESS ÅG SED GE KEE EDAT ASESS
= | CR] | | FEE ET ERE el]
O oa rl OS UFO CYNOL mk Fk ii, 00 "AT Ås COL" SOR NI 007 165 FØR mrk GR mA CD SKETE SÅ Ole SO rr CD Cate red 00
3 | | ære am | I Beer) ell er Ål
GO rl rd QUO HE ra] DKK ORDO OA THR SOK ODER ON RE HESS ON SE HE THE OD ALESSI REEDRETHEK ØR
> SEE I Kh he "i | | NE TR]
co FLUTE] bs hug læg be
er ——= =>
ER CO Ok 0 Hr MOROSHLONON KO KR HENDE TT GE EA, SER jer OR ST UA HEE DE OD SNE BE GE KED SED,
de re Aa hr tra Le Frau AR
= NÆREDE BIER
E OH OR RT BO NETTO RODE DIE Or ng arr EO OD TORDEN GOL DN GDS UESHEE SDR NNE KORT KCO KER SEE SGD HEGTELES
BR D Ek |" " but brat here bed ER må Farel ale
[em eet = er £ SED
fø HO IO ORD ROS SHEEN EEK ORDE RIE OR AES SHE SKRED STOD KODER DERSKER GO SE SHE RSD RADER
dg 0 Marea ak) "i hej (| FRE TE TEE Tr]
[== la E- Eg er ad se: Sr rn = se Ens == at
g SEE SES SSR SENERE ESKE SE SKO RER DS AHR -HÆN
S z ' ERE. 8 El See Ek | BREDE SE ØRE er ne]
SEEREN RO SES FS ER HR DEO THESE DIE KEDE mes DE Go SD Cs 00 SCO SHEEN
p FIL STE] arr re te lets le BR
rr) QW Fre bo al rs WN Le OGS LG) 72. 0N pen CNN 109 N QW Dr 55 Se (om) ER
og FN SIR seed | BÆK BAN] HER AE ET SS ES LÆR Må Fe 820]
TREE ES SE SSR DUE ES HR SEG ES EG BE TS Be SOME ODER Es
i r— væ
HH. Kb la (se = BYER ASB
oa) N DK e Es oE mr eler ag AE dy NH 20 Ko se ke -560.— 0v us TE ASE HEN Ge BESES Pass ERE]
nn ra da uw
Om Flod og Ebbe ved København.
Eftermiddag.
—11
9
Gå &n ds
0 5 D
D 4 nm
TER SRI GER SEE rl MI co ST ET RODES HOS dHIIORSIOGSOSeES ed
ON GR RR GRIN NM Q Q NS CH Ma vr vd red red rd rd rd rd rd rr CNN GV
kør se ER DEER Faren SS AE TERE
h mm)
HE SUSE SR ar ae NR RSD ID SER
= j
ESS UD MINE SE aa SR SO TE ED RD RE
rr La
ed AR Reg Br ED ES, Tr SNE BESS SENSE
SD AMEN Ear UR SR SAREEN RE
|
OHIO NTTNANDIDNNION NS MM MM Fm NA MM O O O NS TA SHE ORM
SE | dl Ea PNR] Æ rr: 555 er) | | is RL TER
å W xD MM DP rd rd MÅ rd RÅ RR GO rd MM NA 7 CO FO 10 0 CP Hd AA mm IO IQ CO MM MM HH CO GM
BES ERR | Pl væ EGER | | MEE ERE SEER]
SDS IRA MRNA lO I rd MO SÅ SKO YU DODO mM oe OK GO HO ON
= k-alrel 57 = ek] | i kul BK ab dede al
Es GM HO IQ 10 0 DO rd CO FO RH RH GV
bal vel mm re pæl
Hak ra] be SA) | ESS Sae Es. dl ar
SEER AK SNS SANS ET ENERER ENS ESTERE SER NHdMOVWDSTEOHAM AN
On
lle REN HE" ager Fa) | batte af al ele als 2 5 alt al
QeEeErSd MAIN O md OM Ad O MQ rd ET 3 «0 GQ ri Qi lo 0 0 oner ae
(ex
lak al | | | | Buell adlet al sal kal elel
0
2 Ob == 5 RR
2.31 3
5]
3
8 |
8
2
2
= 6
6 |
—11|!—
=151 4
== HVER
= 46/0
0
— I
— 2
— I
2
3
(al
7
1
2
26
FR
UL
0
egl
s 4
22
|
En
|
AW
|
= gl. 9 FÆR
2578 | sr IE
+33
24
ES:
mdk
—5
=
pug
z—2
2
3
cB
5
2
4
=
0
—3
==
—3
læg
==
=
Ål
1
—3
=1
—
1 |
æø
TE
jf ||
—6
4
10
ØM
=-5 LÆ EER hg
—8
=f
—3å3
2
—6
3
2
i
3
— 2/— 2
6
Formiddag.
3)
3
13
10
0
0
Ha ES >
16
C. Crone.
1|— 1|— 2!—.2/— 21— 1|— 1
3
1!
|
SOE SA ba | ze Pat
20
Lage 68 ce FN eng | SR
—12|—11!— 9!— 8|— 7
(|
|
— 2|— 3|— 4|— 2
23
hærs "Og oa) ts AU E ÆEN as8 | 8 KEE TØ
ar Me Albo BY Sri k-=48 ||. ufo korgg
ANE BIER
|— 31— 4|— 4/— 4|/— 3|— 2|— 2
BEES ES ES ES I ESKE EROS ER >
KE,
10
es
10 1-0] 228 | 7 1-28
LÆS zerg eg
ESS 4 KER EO KR
[æg g
IE 4 aA mg
UR EST ØSET SN SGT BESES Så TSK]
RES EDT REE STA BREE 6 å KESR Å SFSR
KEE REDE EET ES SHE ETS 9 SE:
FEDE,
TR RRS ET RS SAN
24
| 25
%
2
3
14
| 15
24
2%
26
| 16
||
|
|
| 23
|
|
||
|
|
!!
1883. |
Sept.
T4
ad
r—
Om Flod og Ebbe ved København.
Ø == -
8
UR HIS GO RR ORD FM RUSS et DT CO ES OD DD RR OD RR RDS ODDE RON GG SGD
9 NM MM NM NM NM M re re Re RR RR RR NON ON N W QN
FN Sne RD Nee RANE RE SE REE NR 0 GEERT
[eN] rr ra ri or [am] rl Me rS4
ig | KERES JS altre Elbe] | ts) kiss" dk als] Wu al
ROGER DR HJ HSlØÅTMT HJ M OD MM VE AW Te ko Fm cc GO Hd OD OD OD FF VID af
= É | | ra j Lam! GYS ved vel TT
| HEN FT 0 05 Fe re | | Je He ed 0 ns] |
KM) 3 Ce 100) CH MS FH Hi rd HNMS PPR RD ODINS ØORFRSNHNDSDSIHOMOENSVMS GO OD ed
SS — CH rd ra ra
Va | bel al al | | gl | re al es] Hee)
PB HUR ÆVOddHTHEAURNEAN MSN HERR HÆRS RITRNOD GRO HERR TES ON | OC
(or == vr CO ri ra
| rage Psan Se | i dl | | belt al æ)
FEJdMODOIHISDANDHIITATUNMTSD TT ORIG RFPFRNIHIRIHIENF ODO Or HH N 0 IQ NS IQ CO 00
[& &) iz: v= ri QW rr
, | ES EA [.] el | | le sgl) mæ] fra
&n —— —————— ——— — —— — — — -— — — - —
= 1G SE) O ODO rRIdIlERDlCRNGCRHDHEEINRNRNAMSMI NM AN IO CP ri MM ODO MM co = (a) ri OQ S GB OH Hi dd GÅ OG
(Sud
= | ege fr re del æl
SX eo
E Hekr Au el rede. ol eærdr då FREE |
Tan)
| bal FEE el Tal Kleve] fe) | kalv Eleg |
| 1%] RE Ser 0 rn er, | fa al stil | |
re cd 0 QW (d Dr re GU CO AG HG GO AD ED re GØ Sa GENEØ FENERD ES LD ke c- Gag 2) GG) &' ØN iG rr KO I
| bød RE DN FR 9 ER ae ae) | | SSR] | |
wd VU rl QW HG RÅ AT AR DS GT RT RD HR OGS OD OG OS Sl 0 RR
QW ved vd rr) N vej vd
! EEN ES ER ES ba, i | Bee er | |
== I ' avner ad ra ri Q1 wd el 00000 ed
SE KR i ——-—Æ Fe —
| ju) en | jage) | las= | |
Te CO cm GQ ad Hr nl re RG OD OD AN KO RY TER KO MOT ED OD MM RO TO AN
kam ra rr rd re
| al FE bal HER | | bek we ==]
10 røn re "MOD IANNANMSO MH HOMANN IO mM Orm 0 mM
| HR) 14 | | i al 5- dl bod el ub mål
RSS SGT OP AS rs TE IS GE SS (CO KR ONE LENS KE ES EN KODES SD KE EGO GPa VID HOV KS ÅRS KER
| PA ESK 2 | | | mE= jø (|
HOI OM OT MM ro OH ODO OR HO RO Re RÅ RA RODO JOKE RTE EO
(eN | rd re — —
| VER Aa | bak Sk al | | |
ED Le OR RR NO NO OR REE ON AO NO ORE NR ORANGE
nel N rd ra rr jæ
L=j
i 15 Hal VANN dre d RE AE dk I mæ
(= HO LOSE OF NI RO RT GR KO LGD SO KOOKS HKG RR MO RODEN KO MMS KS KAT NS RE
: (eN vd rr — —
= KS Et mel el pb "ele 7] ll
Fa
OR Sl OR REN RR EA SODE AES AO HR KE ae TAO KO EEG
km/l Lom kan — cm
å FREE br ab 4 hd
E PETE KIG KONEHENKN KS KO KE] HOME KOKS HOVED KS> KAUKANIREE HES H00 KO MO-FACOBEIS AICO FRED Mrs SES ERGO
E pre aab ve 8s al FE HER hd
Odd mmOrRØOMØNGO Hr MM OD rd rd ROR MM DT GOD TO ET RA IQ OD rd ra
"mal zj vd rl
EO le FE ÆRESI | | | ka el” alf al el
SENER FAE BOR AURA AES EH EN KOKS Er RER KO KEEGAN KO RER COROT ROED RIDSET HOS KS RED
SE ea et re er] | hr dl BE dl le 4 ob Bl 2] ER]
om AÅANASTIAMNODSNATOVOVSMTHOSDSAOT HO dd OD rd mr
FEE ÆT ERE i als 25 al | Fa NEr MER:
COME OOS SD EET ED SE ORD TOO OG re ON LOD SÅ NO EEO AE VO KOS KODE LER SKE MG MCO] VIS 009
QN GUMMI GH rd rn rl red rd rr Rd RH RS ROMY RN NY HQ QW
& 2 z
T—
um
Om Flod og Ebbe ved København.
ØB 3 E
=> ma
co SP OG O md rd W MM IGN CON FOO SIR SKE NRA HR IGN ROR re ON OR ORE ENE GO OR COSTS 00
QÆF dE NEO TR RENSE SUSE HERO NOR OR OOA ARON
EEN EET SE
Q (am! — we
æ: josllere rr ER ls Jæzbe ] ll | les hal |
FEE SONS HEER OFRENE MO AO STS MO
Lan rr —= — ==)
Så | lo. | | ls JEG || | les il |
æ BR NE rdl rd MEE DENNE SONGS HOS BK SR ET RGS) MILDE STRID So ENSRETTET GS RO OD ES OT SEE SES
2 | le | Ab lie ba | lg |
SERRA GORA SE EON GE EOF ES ER ORE HESSEN OAO ESKESEN BORE]
(er) == QU rr —
| Il | (Æ3 | ="E| hø |
CO rd CH MM HH orm AW HH ri LSE SET SEN NR EN EEN EEK SEER STEENSEN SEE SEES ES EN SE SEEST
| o ra GQ rl ra
ag ælde ET] IE al FE | sær |
S OA MA IO Fr OR GS IORDEN RRHEKRNGESDEOFAE THRONE S ESS ANS
> c= Sr, i (eN rr
j= | 5 | || Be Se lut | | |
== RER Sne mmm
a SFO OST FERM I) CHF STN DE FOR SHE SHILGON FSF SHE OT DE AE HE STOR SHE GO KON ASO
en co (SV ra Fr NM rr
2 | Fa TR SEN smid | |
m SEERE SEE ANSMANN FOREST EET ENGE ONE EO SK SE RE SS ORSON GO STAN
Te rr Faa" rr rr" GMT orm
| Er re bø pe "fx +] == df |
OR RUS EEK N SORA AE REESE DS ROR SHS SKOENE GERE EET STAN
rr rl rr ra vær ved vel rr ra
| ef læ RER SE jæ 3 |
HOF AFSTE FS IGEA GONG NAR EAST rs OT RON ON BOR RO NOD AN
cm bom! vt — vd rd. vr Kan! —
| ber] LÆ fe le ile spe] ks Jo]
HEGER FS OR FO GE RH CORR ARS KREA RESISTENS DER OOS ON
ren] — (ml rr rr rå rr rd rr
| ul pulls i=s| bosulzealitæl bes ælelEs]
Dk Dk ORDRE AROMA SRSDREG FH rl rt OU I AR RÅ OD RI VODNNO MO WM OD mi
b= vd Å emnd kom! — RE HEE gid
C. Crone.
78
— 3
QqQ QW jeg s Os le => (> DE deler AA ST 0) Sy = ca se SÅ ER (sm ke | W FO TEN TED YES SK FEMALE SAS MED ge
| BR Er" gl fæ FRE]
ri HG ri CO MM AN Hd AA 0 GM mm + O == br SM Sø Se & få Se cA QW HH ae) GO 1d QW ri Cd PD QW
| B ARN RE) jen | SS]
SEE EA OSS FE NES TOERE AERO SNEG FR Mr ENE EESR EES MaSN
EN ra co > (em) o ri DC oOo GOSS IRS LONG KONER RO MOSES KO RR rr É RULES OD re sr ORK RD St rs i
== —0 WM rd re rr rl (eN
= | LL aal | | | "role
=| EET
FE (eN | rd rd Kom! ra (ea ' gen
(ml
2 lets al i ES [ioTret sål al sl al
No KEE LE CONAN MO MONE rr DS OD MO EO KANTER ANDS MR ED UI SAD DEEN ES MED ED
(ae) — — ra ra NMN ra
| | | rr) | | | el hel
Hen IO MO GOL KO SRHLE GO FRO LEO ERE ØR SO RO ID FÆMRO FEORAUESIG KÆMGU AD EO HAS ERR RE SR COSEESR
(am) — ra ra (ex
| | | RR Veskl | | bre
I RU SIO HO MO SN KHR HOLLAND EDGE KK An RO SOE DIG: RU ODO KO KE KEO IGN ED VAD EO FED st
(an) ri rd rr (eX|
| | | el telte] | | bl ll
COFARNKIO MO MIO KO EN ER SCO AT ESKE HAL KOMA] EO yt ROOS ERSTAT ER TAO RO KO ROERE RIO ERR
(an) rd rå rd r— rd
| | | "allel | | | Flere
CORGO RES HORI FE EDI KOK ONDTRSO HR MRO FO MOOR TE ROD KRO KØD ES EG ESKE DU CD BAHN EN ER
(ag) rr ra Lam! mm!
| | | bæltet sl | | | Fk
DD LOD Urd UN SGD ORK GQ CO DP RO SD ODO md I MM Ka MO 100 HP" +00 700 NOD hr VV TOD KR IO DEO Se 100 ED OD rd
nu me rd em rd RS RI RI RNA N NE MAN GMO ON MM MW
RENE ;
AEPS
== [am
Dec.
Om Flod og Ebbe ved København.
Eftermiddag.
CS RIG NED HD FCO DESI KO ERR KALDES FESD ESS KEE BRNO ES SLO MR HE RO æ)
rl re en re NR KR ES SENE RDNS NORRA N ON SN ON dd
(er ze N c- EN (el ii | SN EF ål 2 > (er) S ik 53 T == MM Se OD CO rd ri åt å| i
(0 OS STR ole oYETe ora] ms ES tors nu ET EK ONE TVER ESS ESSENS SE NE EN er] ten]
SNØRE | re rad SER ST FE SE FJER)
HQ 0 WM N FO rr GQ ri CH CO Hm E= OASE DER e ekko pE — RER) MERE 5 EET of. TRE SEE VEN Rot oae oa)
= SR hol oe" re = FAI
it E cH 1G cm od cÅ SINEGUREGD = NERO KN EO KODES ESTADIO RE ENES ESTERE
rr rd rr rd vred mm] (usa! an
| | | | EH ER)
SER KDO KODHERNSANEERS HK or 00 rr KEN ge RED KEGSNEA EEG OD RD RH GE re ANNO ED By
— rd ra bem] ra ra rd re
| bål | fæle]
bela sp EK fee oo Enron JE KER os TEEN Te EFt0 SEE SEE BE FE] 2 RR] ERFURT RER SEE an RE SER RET BET 0 ere FED cm]
rr rd rr I mra/ rr rr
| I] | | BES ES E]
SNERRE SUE KO SD EET SGD KS FENRIS SE DONE ESS FESD re] re KER DRESS RH KROG EDI ER FD IGO ED
ra — va ra vd or Lam)
| FER| | | p el EAN 5]
ON IMO MA DR NO LG PSR MORD NS RK rd RR RO IR RR NV NO P OG
rf vrd v%1 1) rv sm ry
| kæle] . | | ge bd ra | S3 | g]
ne er re == g —
IKA RES RO HESS RONING OD OD HD LO OD PMR AP SD ELG ROGER
wii pi i om] QW km! km I
— (JE — Se o BER r FEE » SER 155 BEES ÆRE 7; (oa 3 SEER DEER TEE TEST SEERE S re
rr rl . — —
eat bg IN la 27
Nr KONGE GS GOL CD OD OMME HENDE RDS AIDS GM ONE CDR KOG
re rå]. ve væl
Være bd | i BR Dej
HL GI. CD. 00. rt OD RÅ RO ON CO 00, HH] HD ODD OD] OD HL rd CO
nn ri ra ra
lle id | BE
CO GORI SS FE rl NE SKA SEE ON OF SHEEN EDER SIE OD ODER HEE OD
(eN rd rr cm
ER SE [| | PSR SE
SHE HAN SO AO OG TES FRE NE ONE AU HHNE AUE0O
(] rd) —
. lg 4] SE) | bred
=R HR GPS SDS MOT SE SD NR GONE ON SEERE CO MEE SKEER DEGN
— GM vd vv (eN
== FR ER] I=—T | | ræs lll
= LO HA MO Om OM dd RO TTT MM Ar 0 rr on oe
- kam] rr Y y] [ey] vd ved
'S sr Jer] | | (SAR SR) | | |
s= iz Er BÆL
ION RECON ONE SHS SDN SSR AERO NE ORDER NEROS SEERE DEDE GARE OHM ODENSE ES
B rr kmn! rd re kam! nn! (e ] kan!
$ Se Je Esk] | BI fr fm] |
z FONG TE MINOR SOON GO OOS EMO REESE CONAN ORDER CORR EDR ORE SS DER SOE GORE CORR
(æ] vej put — — — rd. NV rr rl æg
2: me | Kl | fæd] | | |
Øg
OMI EAN GE HUD KDE HAR CO HE HOOK HE DE HE HNG GO ORE OF OEM OS GO DEN
— vr rr ra — rr rr 0 — —
He he SR | 15] | Fiji | | |
EzSSz&z&zGSozwz&GSzz&C€éÉéCvmræe EEN ErtE
— Hori — val r — ri Mn ra rd
|æe ] | | 9 | klær | | |
EEN tee ERE NE den TE ADR RS RAS Har] He EN er ae en ae ENDE FF Ten RS RES ER Ho as] one Kær KS] ae Kom
ED rr rd re — — —— ri re (eN væl
5] | sæl | eget me ae | | |
HESS HOL ROME OL OR OSTE AK COHR OR SSR OR OR ODDE RR NE ODER RIGE RO SR COME OS SD RE NERO
ved red red rd rd rd rd I RI INN NI I GQ GA GI CSI QA d
SEE RE
==
æ Se ES (<a
(se)
81
Om Flod og Ebbe ved København.
1884.
Jan.
ll
Febr.
3
18
95
99 |
Eftermiddag.
12
Br. HE]
0!
—10|
3) 31 |
(5 Ve
9
0
0
10
kø | SE
—13|—141—15|—15]
— 6|— 4|— 2
— 2|— 4|— 3, — 2
TU URE ap US ER —10|
LAG RT RO IB Erg]
al
Ao LÆ Sy 86) ør 0 ET BI GE
4
3 — 3|— 6 — 8|— 9) —11
2
0
01—-1
4
3
brå beste 3 lære
3
mm Nm mA: ga 8] mg
14
50 210 |7 70] 219 als ælg AdBlelsle te
— d|— 7
14
9
— 3| — 4|— 4|— 5!— 6| — 6, — 5|— 4|— 3|— 2|— 1
—-1|—2!|— 3
11
eee 0 74 72101211
HE Re FE ge 7 7] 2.
=12!—12|—11! —10| — 7|— 5) — 3|— 2| — 1
1
-— 2|— 3|— 3|— 3| — 3
11
9
3
1
il
— 1
=1
0
RS 53 9
2!— 8|— 6!— 5|— 4/— 41— 3|— 1|— 1
9
- 3|—1
14
3
13
10
11
12
C. Crone.
== JES == ey DS 75 røre RE: - > oem RR om ; ===
|jilbes es (se tea [der] hage] base fuge] assl! joe] lgget ge hand] | Kås base) red er su sag bes sa
XX CO UGE AI CON GO SKÆG ret SHU LEDE MEN FRØ DE ASS rn 1 rn 1 ed MED EDER DORF SHE OD ES ENE
rd rr ove rr rå WM mc rd
| | anet faa” Fart fee 180) has SE SS] ! sed lebe see]
GOL CD ED GUY SK re RÅ. RE ED OD IR ODS FORA AV Fe er AN ON FESD PO DE EST TESS OFTES
kam! rr red ra ved rv GW rel ved
| | tree EET SAD) 50 REN Mae) ET Her DR Be RE REE
GDS ed GO RER RD GI HESS SD AN NOT HD MD COD TED HE GM Fr SE FORD ENN ED
rd væl orm Få rel rd W rl —
| | FORE el sl" skal el | ba dd ne] sal
co RTE En ER HR SSR se RE. = [BERT SÆRT => RK To RR 0" ORE S RE os TS ERE TS mye es ERR Ya SY co rs] OS ERR TO JR > VR 5), ERR T S TRT 0 ao YES > EET Soy] 0
— rr Fr rd rd rd rd ra rd
; | | SE Jr se ER | 1 at rd (as | SE] Sa SE Sar he)
ER (od SO RO RI SKE DTS SHE SDK DT GONG re ERE ed ON OD FO SENE SE "CDE SÅREDE OD OD FUGE SONNE
> ca im! É rr" ved ved ret ved rd vr
= | ll hr ED se SS el ANA drak et me]
s (Ta) SMD SS SHEA RENE MOL SEG TH COD SL DE SDN KAROL HD DGU FODRES FIG SK EDR OD
æ ra rd ra SEM REN KEE] FI
£ | vd re Ed | lak db did skak are anal
[Tan] Ses FS SS SS SEE SEA
Fr vel rd rn rd rd rr ra
| LÆ HR ISAF 5) SES SER SE | Hs ars an se) HEY fee SEN RES TREE
o HS Se RE SS SS SES SFS ESS
— ved ved rd rd vd rd re
| | rel bå Sk ale el mel en fol sk Se Aab ral SN Sa]
co (al Ord OVID NNET MM OM ONNHONIOON Hd AA OG 0 AA HE 0 ØM CO
| Ib =dl LE | KYS one 3 ole 4, ul af de al Ale Shoe al, sl rdh al d
[9 e) SE RS SS SS SES SEES
É — pe rd vd rd QL rd
| ba en ae brak Slade] le al. al bek syre sfrab-S-d sal
(sp) EEN zz&C«—ÆE ERE SDS OW CO ed 93
: — rd rr NG rt
| le, AKEL al Boat SES le] FF sl slet SK SE SE el
bra SYRER] KO o)R er RE EN] RS ; ÆKe 0) — ca + (Jo El 5 (Sr Bos Erna JE ER Ye JR Toy 0 RER 5)
vd rd ra vd rd ra re QW CM ON (SEN QW
| 14
|. 9
' 20
1822
| 95
| og
1884.
Febr.
Marts.
83
Om Flod og Ebbe ved København.
Es z
mr mr es
Sl 10 FA COLTS GG: ri" NV Gl FN DS DO GOD et GV OD SÅ mr Ø 0 ri QU Cd di O (se)
vet eds es ve et re ae RR RÅ RR RÅ GUN ON N HQ MM QW
E= AT mod den INT NORSIS NS
— pålkr vd rd GI GI rr —
de lerede Ale ab al al al al] arte BEDE Are
(aV| 10 Li MERT0 SEN Es ETS Sr > BERte SER rr RS Eee Ene es] WM rd FO OA NOS QO DB Q 8 00
— vrd re rl vrd NON vd
Se al alder” al al ele lee al er SES NER
QW co dd Hd OD MH VD Or rer MDA Cc MA MM MM QW rl GO SEERE FERSKE HKD FE SD EKS
pub —1 0 rd rd GQ GQ GQ re
dalede ab ale del al | Fee br Re gr 88 [er SE ha]
(R GE SES RES EN om (se) = ER QO ri Gd Hi ri Å (sm) oe co co (etern ES JERSIE ES)
ra — rd) or ra rr QW QW QW ye
FR Se SER SS ER | Fe | Hr He 88 || | Se RE]
ra GE bo Er ER En 9] Es 0 O-O Pe rd rd re am oa Fi OD (e eje Ole SYN [ER > SR RS one) ES
rr rr r— puf — AN 0 QW
æ= MESSE DE | 3 leddet ate Sele ek al
== (el OS EN] SHOT OD 00 MEG GO HO GT SÅ TT DKR GQ mm OG 0 0 ri CO OG CC Cd 00
== ra r= — 2 rr =——QI rt ra
E= | talere mal ele <a] kd dt ar Ikk sl tea]
= =H Ø åd Må 0 == Em (se) z (0 Os (YE 50 Hp Gd O mM bra mm SV REESE FODE NO ER MED MO ESHETED
o rr — rd vd mt vd rd rd rr rr
E DER es Sae 0 URE RE | | fS er sk SE sk Nr
m =H Q Ø CW Pe vr mt ne (e ø) = HR OWN N oOo O co FN am åd O GS MOE ERROR OVESSDEE EM
ge BR NDLEl zl ls, Sl Fl | Foss al ovre dl
10) FOO MN ORFF STNANN ON mm Bee Re REN
[am] — Fr= ord rd rd rd GM ra
mål] Elo she 3 "le sleve oa] helet desi dl db.—l dl al
Ar] HERR TON ER ER OD Må DT FG ET BUD DN ORNE ES i GG OS ES CIS) SN GOSH
væ — — — É «== Fw WN mal
le do] AR Al Se dl el al FE SE) eee NER
rl = - — rd rå GM re mr rd
Edb DIK ler Belek laa let ale bre nale ele] al Shoe Heer abe
(=) Sl GS GT 10 GORI 0 RODO 10 GOSS SHA GNU CO CH HO NM IØ OS 1 GG: + CR OD
> formue mapsrre gerne | hører meen fas sg > Frb ens to Rss orne ar. Tyk FL SI Ta ER sgj
C. Crone.
ra ig Ford $ rd ls EEG
| ESSEN REE REESE SEE SE SEE AES AN el
HH RON RO DDD RUDE ONE KON KOR FSF DE SHE RK SEN GO OD DES ODDE KO SE GNEKED
lam! nn ved ved R rr — EN rv rd rd rd rd rd GT rr rd rd or
| HERE SETE ET HEE 3 BST GE US Jes Fa Se SF ET EET) SER SR Fa Per Te DRE Tater FREE He "Ser. MRS se SA)
[eN] SONG ONS HO de PH OVRE DD 0 GE Arr On
— rom ork ca) — — 0 rd rd rd rd rd rd rd rd —
| jral hk st ST ale] ale] Skar al ak Ske ek. are al Ske sk EN ele Bh al ap el
(er) GO HØNG Tr I OT EH NG GT CH RD CO OU DO DE Oy OG CD IQ OD Sy CS di
(Xl rd rd mr rd rd rr ER or ER mn RG 2 ØR ron la ra
| bb al af ARD aa ele] bar kd SAR Se BEER SE RA SE AT Al DS
c= HOONWNVNWNHMEM HI NAN OD OA SD AM OO OD) Cy FH OG I 0 AI 03) rd! Så, 00 sk Ad 93
QW rt rd md rd ri ra ve rd vd rd rd sm! rl
2 | Br SA SS Sa] 20 | falk aar sd Ak SR AES SN al al
=t == ES SE RES SE ET SS SES
=> c (eX HER sm] rd rd rd ra re rv rd NM vd vd rr ve. ved rd
(i
= al ra el Al aka] el 40 ak Sa re HE est ASE ad el kr de AE. Sl sd AR SR AE alene
= EET ES
== o GG et ed Fr rd SE SAN rd rd ved rd NT rd rr ra vrd vd re
E ab sale del: 4] al | | ak He ae al dvale AE ale ale at Sek al 20 ASA
SED Te RT RE RE RR SES SKS STSEN
en ed QW FANS NS SALAT vr ro rd rd rd rr rr rd rd rr ma rd ra
al al ES SE salra>el | busk 2 sk dk kalve aa HG al al SEE ER
HR ROD RR GS OD OD AS GO ER GR SDR HAN SIE DEERE GQU 9
+ vd red CO QN rd rd ye ma me met ged red re es re red rt rt rd red rr rd re
Va all EL anelse Ala: 2] | Fa skel ak sl ab el JERN alk 4) dk al SN ESKE
HCA HUND OD == Er ENN "ea (er) ER Æ co 10 + FF FU SE DENE GÅ Qi An ri GI CD VED "Cr mk DL GØ
co veg) KGS GS ved red vd rd vr mn re re re NR re re re re re re re re
Ma allel al sl al Sal | HE let Ea sa ES SE DRE SERIER
EET «Q$C&Cc«SCcCQm—(e VS Eee
N wed NI N ved vd mr rd kam! rl ved ved ved ved oem red red rt em ret rd rd rd
al Reed et el al kl slel | ES TE TE AE DE]
HON SØS æde 9 oD c (al ES 0 Om == w co o (se) Fr i OG GG rl ml et CO SE DR GR CO OR
kr vr rd CM ra rd rd re ra vd od rd rd ed ed rd rd rd rd rd rd rd ra
ble el lodder al ale ser al Bak eh AD dl. MD dale de Aa sd AT SR Sd
Soeg ne HO FH ODO TH MG CDER NO GD H E OU SIGs OLNISE OOS ON DT ra
1 rd rd rd rd RI RI RI NNNNMSNINRNNN DN N WA MA MM SM "mo ERE
=lkz =
0 == zNy
2 4
Om Flod og Ebbe ved Købenbavn. 85
Eftermiddag.
I | 1884.
0 8 517 1479 gs 72 gas larger] sø | marts.
mir 16518578 16574] —78] 4:79] 79 z14 æg] =09] 19 |
525 —26|—27/—96|—24| —21 —17 | —141—111—111—111—14] 11 |
1 512 | 14 15 —13'—19' —.9|— 7|— 5 3|— 8] 4) 12 |
[6 —91—12/ —13|—15| —14| —11|— 8!— 61—6|—6|—8| 13
HG 517 18 418] +16 218819 30 oe 1 sole go '848 | 74
2 —12—13/ —13'—15'—17| —16] —15|—13|—12|—11|—11| 15
012 572 22191837 —179/ 71/11 |+10|—10| 11) 16 |
58|—91—10'—11/—10/—10'— 81—11|—10'— 9|— 9! 8) 17 |
0 08 95 9]5 9) 79211219 271 11482101 18
0 00040 0.:3 0 3/0 2] 0112 1/=.9]01:0] 79
HH 00 0 15 3] 412546] 6] 5] 6] 6] 20 |
0 07 5] 4], 37 4] ler 4 — 3|— 2) 21 |
0 00 0 04 1 343] 80 3 4 25] 5] 92 |
9008 766 6 og ge gl 7] sg] øg |
00500352] 027] 9] 8100 415 4] 4182-51 94 |
F12 12 —101—91— 8'— 71— 6|— 61— 61 5]— 51— 6) 25 |
HE 07 7 77] 7] 6] 6] 5|=.4|— 6] 26 |
00572119 411 71 øl 4 ls gl gl ale g] or |
419 74] 1575 —13|—12|—10|— 8|-— 71 7|— 9] 9] og |
p 0 12 513 1318 |—12 —10'—.9'— 81 7|—.8]—. 9] 99 |
001 121912] 1912/1110 |— 9] 8] 9] 30 |
0 071112 1151515 17 17 17/76 (14 +73] 31 |
00 12 515 46517517 217 517816 |—75] 21 | April.
£101—8!— 71— 7|— 9|—10 —12/—13'—141—15 25365 EB 49]
000 012 11 01011 13 014 [116 16 77 |—17] 73
516 1—151—12/—10|— 7|— 71— 8|—101—13| —16 —17|—15) 4
Bee 5 1715 EK 11 8 ege 71 gr 7] ror] an ]
599 422 21 (—27 418 —15 |—14 | —12 |—121—13| —14|—16] 6 |
715 (—151—15|—14|—11|—101—10|— 91— 9— 9—11|—12] 7
515815 |€13|—192—101—10—101— 9 9|—10 11] —12] "g
10 10 12 79119 57979 77 70 119 | 74 35] sg
1 12 14 118 me ge gh ge 9] 40711 19] 10
112 |—121—18 (—18 |—14—13—18 —12 |—10—101—10|—11] 11 |
G. Crone.
(
— — my vd rd md rd rd SIDTER FF 77 æren —— —
abe 05 > 364138 4 se Sa len Es fee ss] 200] seed) bas] se (ore age gel øer | gsee| hee ligges gas lige] FS]
HQ OD GS. OD 10 10 "03 Ve OD SIOE OG 0 OD DE SUD OG OMA ENE ØS En HH. GO ODD rd
ra kem! i vd vrd ra re ra ed. vr FR ved va
bp Sl Ht HER Foo = at SR SEERE nel SEE El ås gh AF eler de N alone pb AMS al Fk
OD 0 Or HH De HAr DD Bo ca eo GO GOed Q 1GH MM ON AA Ø MA (sr = o MH
(mn ] ra vel md rd ra vej vd vd rl ra ra
eN Ale at Er He Se tr al ss SE eler Sl SE al SE SR gl RE PEN BEES ED STA]
SD CO O OT H.G DODGE DI Ex Ta OM Os FE DA AU Gr Ce RT OSS rd gl Q QW tO ri 0 Cr MS
va ra vd ved rel rl ved ved or rr åg! Lam
ar ae SE SE ESS 2 AR SEER ANES SN SEE Re SN Feed
TO SO O OR GE GDI "CO ION CO "Så "09 ODO HAN SS ERNE DD MEDER 7 OO Q mm pE &Oo
rd vr rr rd rr rd 7 rd rd rd rdl ra va 0 vd
; tr SE SE TE NR ne SAD FEE SES SE RE bark r SRR
=R Ho Smag Fr OD NIC) FG) IO) RT SO 7 CO OD mi SS HI OD mi MP Hi di (VE > MEE — JERRY JER SSO eo JR TRO SR
= ra SE Se SE SEE SU al ak SE aD Ta ale ea SE Re el EN Sa se AI F-E d
= AO SE RO OL OMG OMG Fe TÅ Frat wo Hd HUR RI I IMOD ODO OD GO r GO mm QW WNW
mm rd rd rd rd we vd rd rd rd rr rt —= rl re i
E ae BE SEE 0 AN ae Se ARDEN FEE SEE
ad FO OLE CO: DD FO 0 00: OD DD ODO DO HINA Or MM HI N dd OR 00) CO GD: Go SÅ
Art Fr ra vel) rel | me sen rr rd or
FRE SEN nel NSSS aA 2 serne ar Ea ES | SEE]
HOS ODO Ee NA mr 0 ØD DN CO ri Dre OD DØ O MM IQ Q Hd NA I MO ON OD BD å
rr rr | rr ved ved vrd 1 red rd re rr rl rr rd rr
bal SV Ao SAREEN al Sl ARE SP ale SÅE ale Aal øer BÆR SE SEE ak Sl Elkre
== Dr) CO GT GI SO OMG rel O… QQ O HD rd 3 i CR AU OG GG ed For ENE OG
rd vr rr vel md ri re red rd rd rd rdl rd rd vr re
18857158 Et Se 87 3551] 5 re fee] SEE tet at BR Ge] er ES ør] har ØRE ER MD ER ES
HIRO CY GONNA HESS KODODGN Fre re EQ COM. CO ÅD GO RH SÅ FRH COME ER Or DP, DP.OQ ri OD MM
rd rd EEN EET EN re re re re Ye rd rr ri rr
rt See AE ES SEER AE ESS selers] BE eee SOS NE ESS REE]
we OD ODO O RO TA GDEGD rd DO OD QUA Se DK OND CO er (ork — 1) 2 SEK) i + 0&d 0 == j
vej vel RE re re re re re re rr rr Or ra rr rd rd rd re
ESS; Bb er Un Ekr ele al eh al ak SRP alor al KRAN SIR Sl SS RER Fan
HO TH OR RGS OD rd AN Q HQ CO DP CO CO OG ri WH Cå Hi eo ODO OD DD rt AUG 3
ri ved en rd rd ed RS RT ON ON NH WM QQ Q GM NV Ga ved ved rd rd rr rr
ORE= z
bassen JES no RÅ
87
Om Flod og Ebbe ved København.
== mm KE
Gan =
(& SEE.
rå sø 2
TER reen sr BE == OUR SÅ MD. KO FS OD OLD ra MH mm HH 0
SES SPEED SE SKE NERE DE GE SR KREDSE Er SR
rd red RH RR ÅNNNEN EN re SEA: mar
Fk Er NES Ono 0 c x SELE El LE SEERE EDER HG mr
Flg SUSER Bj SK ORESTES TOR ESS SAI SK OSSE SIE ANS SD SS ræs)
så HD ERE Sar SR en el RT eE REDE aan Ek ea ea
fg FN] gs ES > HR et SETS RR DRE |
SE SHE SES RE SOEe OGNE GE SR OOSSEG HESS SE 00 ESS SR CORT DENS SE SE SEE S)SERR SS SES == ass ej
ED 54 pt Jeslk bp ae FR BES lse FE sl) leg de) Alster al brag gear de, dr abe Je adr, she: |
— "OF FSSVNNSYIOER FRIJS RSIr oOo
eg ED NER er Rae ren
ae ERR Eee MEE RENEE Bra SL
(er! ” =>
ER dr del JR al ske HB ds sale ads de sehg 38 aen atol del als 4, ale he ler 4. als sdd ele ae db 4
BR N Re RE) "ON GIRL COLD ed ORD SD pe
SRYEGSRE OSS) "SKS GNAGS GIR ke UPS ONE E50 SOE CO FIS RE ede rdr GO SL GE SÅ mare ne tere]
LE AR ds de ale ebele dej dl Åb ale val SES eller ale abe ll AstrSlee TE lor Aleg. dl eldre abb rad
; Q : Cr JER TE ERE DE — RETo o JES TH rt FAR BT
RE ED ore SALE REE FE STREG) SÅ Ea Sr AR AE SS BR SØNRE ag
z BET we == ze Tr ER] ØR pr 3] 2 RR mn NR] oS TREK oe]
= SKEDE SIRE GE SS KE EKS N EO KE S ESS SE SEERE SES EEES cm mede SS
BE re TE NE ER
== É 1aQ co mM (er STE TET Sne ef er Se nr)
NE Eee ere NE Sne £ sa
Er É DS 0 md 0 0
gg rr — —
RE ES SE ER ER
Je å Q br Or &O GO OG CO rd
eee sn n re DERE SEE SE rene SE re
SE SE Te ra ERE ene SER] dl] lor ad] dt db
EEK == FØR sm SR SS BET TER > 7 0 SER
REE ERE ERE Re
SR HS ell al blad He ole sladrede To. 38 Ses ler Fee Joost Se kalv af ;
QW
Se ES Es OD GO ED. SES FN EN RØD. RD CR Fa pel ES AED NS
anses eee EEN ROR RE SD ST SR er Sue
km! REE Er EET EN ere ER RD RE NE or re lire Sker
1890.
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh.
C. Crone.
88
5 SEEST EEG ES TEE EET ST TT
EEN RR EDR ea ST SE SE SE AT ra el rele Hr SE NA TÅRN Så na
Fesseesremaasvensvde ETT YNNNTES ED
RE EN NE ENGE ARE] 4
ses TI NT NSSS SATTE TON TOT AST
fo ad. DA SNE ak oe SE RRS RS RR AN te ED Re dre oe el al
SHARE O' KO KOEN HESS IS AGE Arr IEEE KODE fS ret PEN SIGN So Fr Et ES vs NZD FRED RES ROD SEGA or G DE FODE SD
SETE TRES "HET oser er (5 (RRS SE. ASER SEE ÅER RE RENSES HEUER se SE (ok (SD SE fS or SE Nr ED
Car TET TD NRA TTROT ENTEN DOSN TE
| ala al ad SR] Se SR al SR SA SK aF-dl FA Se al dd al
= ære ala BR ERR Så 5 NE SR Ba ØD Fare TRE] BE NE he
SE KNDNANASODSNAVSDSSKKMN TORS TONS VOSOMT MON
E væ dd dl EEN RER ERE PER
SH cD! SÅ LET KONES ESE EKKO SETE ST 09) Fe 400 BED SK HEDE Tral] SSEOT Fred] BONED HO GDE SEE SS RENSE ESSENS ÆG
est le da Her nr SE ae ere SEE al SE SSR RES
RD TENSO SEKS REID FIG HANE GO TE SEK SO SFON SB AGD SE SO GAGS EP SIE KE SD) SCO SL SEJR GD | SSD TES RE SLEAE GERE
| SE aa de der RET RS eN
EEK EESDESEE
bare Ar ST ace dl vre ed el ar eka SNE Mees SEND |
IDAS NASVESOEFVRTIOFSIOVNADEMSOHINDSN SNS
Cr st SDN ae el arte aa ate Saa RE SR] |
Ta NS dd ERE YIELD TVNTDTROVVDTNT
at are SES SE DS SL SR SED DE ORE] |
SES SRKÆMRKEESERDERBESSESJSESSEOSSESNSERSTR
É 2 ig
C= E
Be Rake ng
89
Om Flod og Ebbe ved Købenbavn.
SO HE FOOKESV TED Fe HENT HER! Fe MR MED FE ES KOO) BD KEE FEET GÅ Ce BO ED ERE ORD I ANN Fa TER MR ROTE TO
FESTERNE RENE RUSEN HANE TRA RNA OG re el ve rr RR RR
RE mm om mo == adm oe oe SS ERE NS
Es BEER EET ERE ES EH ENEDES | || <a] | J | | |
== CW fO MM Oc 4-0 SEES HED EKO ES SO RS OD ESSENSEN LO HO AW GQ ax 10
ae REE en RE al ae Be RE ele te ne En EN le Se (ed la Bane] le] | | kød
= FS KO DSO SED ÅG FSK SODE OD CO SØN SES SS ES RS ER DRE RR] GO Hd AQ HH IO 10 0 MM WA MM mp
== EET ERE Ha Br as Be He er SE ne Kan] (| | | ||
STORE RTE ET ENENIES KESEEESESSENENEEEE SEEK SENER Nm mM
(er
FAUST] | Be Se ae ES ES ERE len) | | re]
1 0 MM 10 HK 00 TO MW EF CO FOER TR RANE SEER Æ dd O MM MFM QW mm
co
rs BR SEES PRÆG æ| [5] | | Kræ
= | ES EEDMIG BIG HOS KIOSK TE ROER REE REE PERM SFATRGEESEES
=— FE 2 - 1
= MESSE ne DE | (81 88] GET ar NH ET Ge BET RE ERE SEN ge ap Sal] | |
= ROH IO On ore Om mM 10 SE ns Es RR ER ER ES ES EEN SE eee SEES
Sar SS kf
Se Es] BE Re ES ÆR] eee er SE he ENE DE REN rt, |
»l =— = —
Gm DIS HGYSSH MO KRO FE KOTE TE EN DONE FR SARTRE KG AN GO TEN I MESTER OS ES ORE
10 Km
| 1184] 55 SØ] 54] ad 034 Se] sn OS] 2 sl el fre] Eat] Bf hr] nal] |
SE RIGE VTS SS DD FS rd RD OD OD DO EON KN OD ASER SKINS RRS MANGO SHE ON
bal rn: i
BEES ERE ESS ES ES RENTEN SE SES RE SE PP bear Be EA rt] sag] |
FUE AR SAD ESKEIKE BOSS BEES HEN RR ER ØD RR RE NU ESKE GO FE ED FCO SHEESKL GO MO OD SK ed MO
ca Te I STN i |
BEER HEE NE KEE ete ERE ES SA EN ea en Mn Ms RR I ERE SEE |
; PD AGT 10) BONE ye 00 OS KO BDR DRE DS OD Hd MM CO MM MH wa MM HON IQ ODO
(ex il æn
BE Er SE DE er S ESRt per RE SES ES er ER REY SED NESS) |
D 1Q 0 Ø pr 0 MEG LASAT fe be DD 0 OG SE 00 SO Aso sd do HQ MM MM HH HH MON HO re
— rn rl ll =
É een (| | I | [GE Er ' ' ' 1 '
res
Crone.
C.
90
ES] Sag ti0t 0 tt Finl SN' fle Ka Et gs uge ogs) sas i hr (GS LER lø sn
EET ER SEE ONE ES RES KS ØGE RA SURE SE sr ser
bule BE SE SA SE Prag 5 "LESS BAL EET BE Se SR SE SR SE GER
FASTSATTE TONERNES GETENSN DDO
|] SE ORSON | ale de Fo fr SE Eg]
ERE RE REE SEKS KS KOEN ES KR SCO RO KS SEE SS SS EDER SA DRESS
4 FEE | fe je Je Je Se oe Se TNS 4]
EEC BE EGE EO EGE
i | fj the 1549 (oe FæE fe Dr Jr RR
> OD ORE RR ET NS HS REE KO VO] 1 SO AG) 00 Ar SKE OR SEGS GOD SD SN
zl 1 RE] orme tede JE JR JE ts SE
= ERE ERE RE EN RR
he |) Jeve As Je RE sr Re SE at |
OT roer Or Se SE HVOR RENDE ONS KO ES CO HON FO ASE IO SKØN DUER
SR ESSEN OS OR ER AR SE SE de AE SEER så MEK HEE RER | |
EET EEEESTE E EE EEE EESEEESRERSEES KSKS KN SS KHARSIECS
sst | BESES SE SE SE SR SR SES GR GR SR ER SA RE DER ST el Je GR hel Fr | |
Ea so er SE Te fe 38 48 eg 4 je SAD SES SARA
Fade SEE SEN SEINEN ES PEER
Sr joe ert 2 Bee re SUS PS SS FE ISEN (rer de Sk]
Som] øl opal et sta al æret SA LS SALA SO EGE 0 brat KESS0 SES
VEL eje Jen) En AE SE EEN RR RR ET EN ØE HR ØS fr Sotealeseteel
FSR det elegier AE Ske 501 055 90) 18) 20 FE SS) 1 SR SELEN SVENS NREN
Es fe;
SER z
91
Om Flod og Ebbe ved København.
Eftermiddag.
sæ =
po == =
oe= ==
Å am
SS mA TÅ FO OD OD RR OR MD SND DE ODD rt OND SSD KO RE KO IDG Ar MAN
ON NM NWN NWNOW I OMWN WM ON QW i rel red red rn red rd rs rr 1 ON ON GA
ra ASS ANDNKORYVVDSNANASTANS Em mr ERNE
rese ale (Es Sa VE ed STS] ECR ROR REE SE BSA DE lens] le se EO sr 2] ESPERSEN 8 abe SE]
hørg ES ES NNE SS
rd +
sk | BESMA] AN) KE Se SE ER SE ESS EN ERP ES DSR] DER] HE Era sa sik] Fed Fr Ra Ro] 16280] GORE Ft Sa] his]
E ERE ER re
pæl
SA SSI 7] BE TEE SE SSR ISEN de] FRE JS SEE een D] SEERE |essæl
SS RER ES
(er) —
| VE ER SE) een ital Ea i SES] Ra] EA] SES NE SEE AR] |
SES &GS&SS ES
eo)
ÆS| FEEDS ra re] [| FE SEER]
| SEES SEE SE SEN
| ce
| LÆSES SEER FS leed) SEES Bat ae KEE
TONEN NREN RS OR RR DRONER HEM
co
É | | RES FR SE ae
ER, ESSENS ESSENS zÉCmm——mmmEEESEEEE
| og] BE Nr RSS PS EEK ES] 530 ES IØ) 5) let] |
ESSENS REESE EEN RE
=+H å å
te RE | | ES EN ben] rae2 2 BØRS NEØN HESS SA fyr år | FR Se] FERN AE SPS] | Fell |
HIINMODONO HH HIGER ON RYINANME MIO M AND ORTRINN OM N O mM
(am) : É
RE St SØN eN SEES ENE ET RE RR eN faget ES ES ae, Se Ta het ae (GT (SÆT EGRET
SMID NANAOTTHNDLORFODLRREE MT RAT Hd MORTON NE 0
(eN :
het] an | so SAN (RR LA] SS BT Gå ERE Ad ESER TS Ba ta er FE es IE HAR eu laste SER Tel]
BØN RMS NE AE REE BEER ER RAGE NR NR REN
Kom
auigehusslussbeslnselseiisnmnenne Er eree
C. Crone.
Formiddag.
g
€
> ” Bad SA gaa ]
25) keel ange vage Vast] BTS ret" |sr8l Le LADET EAR kaEer |ggeT fol AL age | osar Dæge| bagpel
FORØUNEReE O g a Mm SR DAN SAN SR Ro RO Ord rd GR GR GR 20 10
ligt] | JER] lærglkt al EJES EEN IE Jar] EET Er ME]
EET SEE SE KEE ES SER SEN RS RR RR DS
[gr] IA Fl Har te te var hl | re VE
EEN EEN SEN RE
kl LER] BESES SEE RR] | esgk gt)
ERE ERE ED ES SR SEES
FE) se) | REE SE Ra] | RYE
GO CO HG CON ENN CD DIGI syd er ET SE or EEN SEE ae RT SENDE, — RE > Eero ER RK RER — URT ros fRNgraE
(Sud i
kal AR 52] | BD SR Sat SN FSK ss] 0] an] | SEN
FITS Se ER Nee REE ERE EEG
(de)
FR See] | BLEER RE SEE] | re ENES]
FREE ESESESIGSEE ES SEE ET ENN] SNE
1Q
BASS By ad] | RENS EYES ENE er ad] Rd] | rs en se Fe
S 58 003. CD y OOS SEGS rå SENGEN SS, RER EEN RK SER
ba!
FL NE ENE | HS FR NE Far SER FED NSE DE RE EENESEASE SN
BDR REE REDEN AG ORLOV RR AN OT DT HT DT AD ED DD
cc (umaJ
150 SE ER | EU NES HEE EA ES ER RR ER HE] RE]
FO ert I DO NSG N EEK EES
(en | —
læder] | | Me BD el ter) Ea me PR EN ES eg ra AN
SE OR OOS OD HAUT ANG HM OOS dd RD OT MM 0 0 Ok Si
pm
4] | | IEEE] ERE ES Aa] 5]
de SE SKER AE SE SE SER Ry HE GF EO ts KOKS OMK OD SENSE SCALE 008" RR SA Slet MAGNE SEE
—= i
== <
93
Om Flod og Ebbe ved København.
2 = ap
SEE -
æn
AVDBERRASE ere SEES Ib ELDER
Fre FRE ERE KE KE SEERE RT SES IEEE
LE Feel FEKS | FE de KAL AR ISIN DERE SEE ASE
ET BEN REE VOISMSODOQIIRHSHOIJDMSHIMNAMSD OM co
re
= val i ed] | | | REE Se ETS JES] æg
z TESS ES EEG RSS RESET SETS ES ME BESES EEG SE ES TO ANER NR
= 15) SE (RR EST E SK BES] Læj 19
c" dd WM rå mm 7 MÅ ON MM Hm MM 0 RE SES TRONE SENSE ES SEES ES ERE
(er '
1 1 IR FRE] | ESS] [| ær)
OM FDA RR NR Hap KOK rd) rs EO NG Tr IRERD SO OR ES EN ERNE
[eo] Å
M ig Herre | ESS Sl Hee Åsa Bel]
& STA SDS DS OVE SD NO 0.0 HUD OG TR HUN HOSNI RTE MAN WØ
g c i
= br Es] BEES ae JES SA 5 SAR IDE | ESS EJ E
= DN LHTOD CO] OF QUO HO N WHO Hd OD Hm Mm HH NEIHMOO Mr ØM IQ 0 0
w [Io]
2 rs] læ BESET SEE [OSSE SÆR ere oe
E SENERE SENSAES FS TE TE 4 SR EEN
10 rele” EK
BEA RR) | HE en HR re rr] alba La] ll ale al
SAMI ANMOrNm med SEES SEES ERE EE
SE z
[æSbæj Fr | | ae Sr ES] ØR SR RER SEE fe oa se es see]
SENSE KUN S EEK SEK PER RH ARE ed AS ved GR RD BH NE
co
ea LE | | REE] Er ØR AE ar 50 Sr (0) ER EN
3 MM PH M.GQNA Nr MO OD må FEED NG STEGET ED ED SE GT SK OD OD ER OD MOL SOTTES
(ev ]
Dal lee al; SE ER FT 55] | lle sal REE ES SS ERE as NØ ES DAN]
RD OG RR MG ME SX. GIS ALGER SSD 50 1) UD OD EDE Sy GO Sl SHS MG SHE AG). 29
fejet Ve eee CE gan | (| høg ES al |! Eee Iman TI SR RÅ enes AE (RT MEET TERRE FEET REN SE ORD
Fæsl sa > dies sie oe ek lle Æ udisnen sheet ER … kl en ;; ER — — mil PK. + Yi Er er
ES Sa broget hane Har ao fo [ae basen lede at ed lb] eden; has jen Jule. |Ioersel lsme [lan 1! ge" | ; steg
FEE Eee le REE ESS ES MEN SE SOE IE SOE SUE SKRES
rr rl wel ved ed rr
HEE FE ES) fee le er Å | BE EEN ESTERE ES RES SRP SS] | fR]
TEE LE ORE EN SS TEDE SED OGESYSE ØKO SKE AEG FSK
km 0 md re
FÆSTE SES] 3] FEE ADSENSE reel | Sl
EET RE NE REE RE DUO ONS STORA ASER
rr rd rd ra
Fa e E E er | | OA fe ea fer 1) Fr | FA
ER 0 NS TS SNOR SNS FE SEK ROKADE
Å ES ES | | | N Esben 2] EEN rd] | ra
Æ ES SEGS ER SE AKSE ORE Si
[==] ri ra
= SKE | ke) | HER KEE æN ra TERE ER | ert
E Eee Te re RG RE re ODO ENES ED KS DSE
= es") gt | FE MØN EN FED oa trale DA Sal |
SEE ESS ERE SEN RESEN ESS LOSS HER LOKES SD RER
a i mm kam rv rr
g | Fall | IS | ENE ESS faa] LES KER] 5 SN SN SE Tel ER ae Sa] |
S Se ES SS RE NE NES NAK SMHI IO NA HIOS SKS ONS EOS BROREGT
== ra ra Lam — —
cz | SALSA | ERE SE RER ES ES] REE KN EN EN RR Ege] | |
ESSEN SES SEGS ES
v— rr rl or rr" É cm
| ae ge) Nee SEE ENERET REE TE] | |
SEE RER ENES DESSERT SKS ONS ENERTERSKODRGR
rr -— væl mm rr
| Hr FESTER] REESE ra ESPE Ira] ER] | |
ERE SENESTE RS ERE SNO DODO AKSER
væ — rd rd rd re
| ERE LE] KANE] | REE ES REE | |
SHRRSETSE VED DAS TAREESSLARSARARSEKER
Si sp -
æ 2 &'
== rr xx [73]
52 dx E
wd ax 5
SE ES SEES ES SEE Eee
NA NM NØ Mm EVE pr HR EEG ge be RET JESS ERE BST ÅRS RE ER Er HEN
Se En SEE SE SE SES
(ex | rr rr karm) rel ved ed red rr rr
— | ||
Bets VORES REN ESS] | VE RRS IR ES ha] SS PD rr] | JA)
= SE SES SEE SEE
= ED -— == gm am HER are ER sm ER rn HERR con]
= HE ALEN 56] | SNS SE Se] BEER ES EA SER] [|
3 SEER ERE
a D — — rdl RENE UKE AS ART
ma re 14 | Pro ER) byge) FørteSk= kg] ære)
o SS SES SEN RE REE SS RE RR 8
” er — — ved rd rd or
2 heel Ed | FR EA FERSK BARS
= ODO NNOMSSHIRERROOHOTOVODORTFIMTHTOONMEET OG ed
Z oc — SB rl vi ved rd rr
ap ed Exo] ig Å) le VK ET | NE3 1 ES EA Æ ] |
= = OmMmHAOOSIIAMNTDAMMSOSSDSS DORTE Ndr OM mM wo md ad Hd
mm — (Sl
= = en ea) | Farra) BEES JERN DASE JE] LÆ 8] |
& > Re eN RE NES TE RE RR SEE TE RER ERE
w | co kmnl rr É omme | rr w—
5 LSE] | | | BESES SEE ER SISSE SE] BRS |
= SEE ES EEN RESET NEN
in åsml == imam! i Fæd ånl
Pr Se | | | BEEN SEES EEN ES Ds SER] FEERS-—DI al |
BESES HO SS ETAS NST STATE STS REN N
-H kam! re vd vi —
LEES] RE SS TR La SE] Be De 55 BESKED SES ERE MENE STE ER Alrø al] |
O ri MM Æ O Mm 00 4 Hi MM CO re DE ESS EET SLS NRSNE NE
co — == ye vol " ged
Kal fe KE HSA] BER ESS ERR EET TREE re ER ea ut |
CO: ra 0. 00 rr MM 1Q M O SEE ES SEE REE RR RR NNE
[en] vel mej væld ve
KÆDES ER PS FSR) EN 1555 PRS) EA SEE FESD 20 ER Er Ta rss ener vr] PE TR] FØDE |” als JE]
Er ESE co mM HH 10 co Be SO SE RR RER ON
jungen) hives emAl resp] (um ENE EEN | "
C. Crone.
96
i
i
J
(i
See FE er
i ksakger ES RREEEE Eee me '
| | igen ket-d far gl |gert] hr tæret VA Fess Ses)
BH OD UNRERNIVØOD LENK ege 1 OD MES OD SR RU NOD ES SIRK LEO VRED ER VENT NOD SSR SS MED MED RIS BAD MIKS
— — NM rr QN
| | | hg] Fæjsal end : gl . 5
FO be OD SET FE SONG re ONS SENDE ON DER ON TD TD FE VED BD VED RE FOD TE KDK MES MED NG EK
CM ra rd NMN rr QN
| | Flg) FEJES | er el
IO RÅ RO CO sr RO RR OD re KR AN RE SKS GR IS TER TES RD RES FOTO TER TED NED OD FENUSTEN FIG FED HED GS ER
k Å M rd NI == NM W
| | lg FS | rel |
COLD FO ED RO SR GAD ON KOLKEO OD TED RÅ KAU ØS SS E Sr KOOKS FRU KN TØRT KG Kr FIG MIG PD FOD FRR
ra MM G — ra WM ra
| | 1 oe > | | IE |
en CO 0 IQ rd rd RH SD OH I DR IM mm ANE MID Fr DD ON HAN DD I RE ON RR
gg rr (ex HEN | am) 4 0 vr
= | | PPR | Fa] |
[æl SENSE SES ENE SE EET ae tr re herre Ph le of SR ESTER RSS AN KR SNE torv efte ofell
= rr ri re — -=—WN
[ozal
os | | æal Faldt Sea | me) |
"y GOD KO SK KORET LDR ENES EEN RS KODE RO KEH ENRON EN ERR Fr EGNER TEGNERE HER GOFAGS
É — rr rr — Å SE)
k-l | SEE SE ES BER) Bo BE | | el |
ORDO ES KR IR RULES LGD me KEDELIG KØD KON RK HEN MEGO DEG Kr KEN SHURE RED ARN RD Kr RED
rr" ga ved rr ra CO
== | I egl æ8lzal | | | | | |
DO AU KLON FOO SK RHO OD ME NAT ISG FAN Kr KS KAUNGOT RES HED FR KAD FEED ER RO PKED IGN BED ERGO
== rt — ri) Mm
æg) | tære [fa sal | Hr | |
ES SEERE SEES ENE ES EN ESS ESS ES EET SEEK SUE ED ES SEE END] 5
É om NE cm) — r1
Here re ig] | Fase! 15" 10 (8) ==) IL] | |
NI re 0 eN AU EI SRGD srr R TGO SN SHRROD MAE TOD Kr ED Fr HG FR ERR BRS RED ED I OO
i rd — ri cd
FEER RARE BE Fl al ele
DDR KON KORK HOL RO ESS RD rel KA CO KS RES ER 100) KØD LED re KRUS SK ID KRO ME. SODE RED SER
GQ rd rd RS RH RI RI RR NEN RR NM MM NM OM WM OM ØM 9
HV ag 3
nl 9
Tb
Om Flod og Ebbe ved København.
SR ud
gå 5
DIED Fr TAN GOES MIG RD TE LO SIDE AU TOO SÅ MO EO HE FO KDN hr AN ED SKG FOR SO OG en
RILLE FRE SENE Br rr Br ve re REN EGN DON AG FAT TANEEN REEDUS ROS ER
EET RE SE TE ER RET
NI == NMN — rr Mm
æ |[.x3] Sa] | KEE] I g | l—H] | | jo
H Eee SE EN ER SR SE SENE ESSEN SS ES SEERE Es
— vr CON (onen! 1) Ø
= |] =] | | | | fæ) | | bel
| FORREST ME TAS eN EGN MED FOD Fr HED RO RO FOSRON BO RS KORS EKO RO re MO ER RR OD OS
(=>) — rd CM0 rd rd re co rd
ved
bælte) | | Kræ) | |) Fæ] | FH)
REE RE ET
æ i — rr CO. rr rr (an) ==
| | | ks 35] | | | er JE] | tæl
KOS RES ES AS HS Kr KING RK GR FERIEN DOT HEN RODNET EN TO SEER NREN OR IGOR OD SK GO ED EN
w ME = — GG rr — (An! (eN |
i | | | KE SER er | sal | | SER] | |
== SHENR KRO KO KAD O re] KED NED FED RAT OOS MED rs FSR ED ERR REE RE ER
— æ kam! ri GQ or — = QN
= | | | FE EN KERES EN | | læ | |
= OOS SENDTE ER STS TS ES SS RS RER SNE
= = — ri CM ra — hval (ar)
2 | | | een SOE Sa] | [I] ||
[£a SST SS RS ES SS SR SR
oOo rr — — rr QW rr bar al [Ar]
| | | BE ØS SEE] (—] Sal
an ES ES ES EET TEE RA ER] SEE ES SNE FN ET SE SNEG SES ERE SEE EET SEE re ESSENSEN SES
=i va — — (am) ca
| | | EN ERE ER et ME Er] | 9% fæ
FA GDS GM Fre HR UD EF ED ENE E SD EEN GOT FOD TESS MAN FES MMS FAT SEES ORE SR KOEN ANNO TES EEN ME TD ROD
Ar ES En r= (ag) (ag)
| fe] er RE Er SEE) (85 ØR | væl [5]
rå FRE eN HEres FCK e 9 er BERT fo 2 SET STREET SYRE SSR IE YE ES SEE SEES ES ESSENSEN ESS SEER SEE 9
N. rd nl (am) (ar)
| | SEE ES SR an kr HR | za IE
H0NNNANDORNM OMNIA RMNANANANRT MO MP dd OD rd rd rd i rd rd DT DC OG IQ OG
ØR in EET IST SIE EN == É figurere tå N see FR
C. Crone.
98
fn
1 90
| 91
| 23
fem | 15] bra tease isakgl É
co QW 0 SE ES RR RS ore
rr — rr ” É —
æt d | sl LET | | ler re ds SR RE RTE]
HH OQ 0 SOHHANAMAHUIVOANNOMINDOM ONE SHIMANO NM OD
kom
æn | | een se Sa | BA ØRN sg] ore ESS] IS FREE 4] |
QW. 0 0 > Odd MM METTE AO ANMOD ODIMMAM MON MO mr
[EM |ER | | ESS | FRE ESTERE | |
STONE oOo WANWTHIHHATTOMOOSOmMI= TINO ANAMONTAMM MAN
HE 0] FESRE E | SE IS ga ie SU
HD FH 0003 ER] ORE SSR HER AE AERO NONE
z hørg | | | BER E —] Fe SE"
= SHoe= DETS TFSKIGNOR ESS ONS KAUEANSOK EGE SIRK ESS TCO Er | SKE SOE HEE Pr SSO ESKE
xx —
= ER | | | FA] SEN] | fordel Ve SE
Nil mc RR ER EN OSAMA TOT AFERN
om ER am] smal — +
Ehe] [I | BEES Se] ER Il | fas te Sl]
cd mM co 0 HH IO OQ rr CO CO HO MM IQ GO HA IQ 1Q CO 70 AM MM ri HH EO RH OD HH RO RO
rd ra Lam! km!
Je EET agt | FRISERE Es BE ISS AE | 155) FE PA
cd mM 10 ODO OM QO OW QO æ (O re HO HQ MO AQ De OR RO DT MI RH rd MO rd 00 0 SK ed er 0
rd vr kam! am!
EEN [I | SEERE PSR TR Ds ed] FJER | HS re 8]
IO rr mø REE ESS SENSE SEES SE SE EO Sd]
rd rr ål i am] Se
IS] FE) | Fe for Se js be) ke] | | Fe Re re] Fag,
SES N MQ MOM æ O IQ 00 er MQ AH RH RR rd OD AN CO MÅ aA CO rd MM CO ri MM OD HA D 0
ved ve Kam! i gm F
oe HB) ka" | BELEK ESS] fee FS fa] bled] Erkrtsuet
rr QW mM Ok SKS cd == co wo. 0 NI =H IQ CO ODO md WA Mm mm
rr ri or rr re (eX | (ex HEN HEN | QW QW
Nov.
(I
Dec.
99
Om Flod og Ebbe ved København.
=H rv =
(se ae) oOo (b]
SSR A
Gu GR ÅH AF EO OS OD rr AUG SIG SOE DS Dred N He la 0 er | mo rd I GM di
Fr rd rd rd rd rd rt rd RH RINA NA NM MM QAQ NM QW
ER en eN ER 0 RR SE SE DE RS ES ENE
(eV | ra — ra
d kd | | dsb —a] | | | RE ler 4 FR VR
E co = == rv 7 03 03 Ce T Ø 12) CO mm MD GO 00 GUT RR RD OR RD ES SEN RS N LER (oe 23)
rr
S FE) | Fee EPE | | ERIE. al ele] el
3 o SSI AU NEO NOD io == (Io) om GW mm N SEE (ore OT SJ KO ORE 5 RER 2 Rn) mn rd ri CO QW E Teker)
(cm) ra væ vr
S 4 | el el | | | Eels Al HELET al ER)
are sk Ye eN [rr To) "I mM ra De co FE UMM NW OG o H o SO ROTE ROD DD I NE ED
(er) Mr —
bg) | | (3-4 | | | | | i | hen
OOS HRG HO SEN NV RIO HDD HE MIG TEA VD TODT KDE MO
É i Fo dl Here Ser | i)
& BE ENES RD |
in VJ. O9DreI ed Rd QW S FRE SS SAS DNA ROFI ERE CORT EON ESKESEN EGN ERIE Se ag) Fm
- væ ve Ø
= jep al. ze 4 rede SNE Her 4 al HERR her d
HS Eee SS ER SET US SEE ERE SEEO DER SKS RR mn] oOo EET SD RG HIS FUN TENNA
w co vw p re i gm! i QN
3 4 ad] Æg) mæ | | | | KE VE
EF E= så oo mi ken rd 0 rå "mM == an i ere ER KE) Se SS ET EY oe HRK JR Te RR Yo Rs ner EN BK RER SE QW
1Q (ø)
BE AD Fa aan Fod | | | rap dr 3]
Cs O OD SE rd RO es RR RD ODD NORDNORGE TOON OD OU OD SÅ RR MOD
+ vd rd ra rl ham! væ ed
ae SR DE ST ES ARS lm aAl Far) kd | | Abe dk dk afs Al
> O MM 109 Rd mm dd Mm HR OG VOR HON SR ON DI VE GÅ RD RH RD NR DD ØD
co i rd rd ra SEE rr E: od
eee SR (2 SB JK] [ER] ku] | | EB Hede seler, bd]
Or HR red RD ON COLD 1 0 KE DN DD EN RR RD DT RO RS GM ES GDI T SR DED: "GO GNU SO STENO
FRI vd re ra — — NI
Far bar SR | La er se Se HR] heel | | 1 TH RR ert FØRE]
Pe FO RT AL SD er MENE VR NO SN ODS RS DD 1 DEDE: SO SMID LED TED
la FR = n bred ao ov) ' n za I n i ' n ge: pers I Øg [| I Fr I | I SM I
il
Crone.
C.
100
—li
12
0!— 2) —
Formiddag.
0
mg | 2:g] = .g'].2. gr ARE ERE REN]
9
0
2
|
ad ad då
|
vi 0 QW
|
HF 0 W
|
ISENS
|
cd rer
| |
GS ae
| |
i HO 10
| |
i ca om Hi
| |
vm oH ae
| |
na 0
|
Hm 10
|
(al
10 |
HB
14 |
19
ES re Æ—= pr UR
væl Sj Hee (sk Ser ls bs]
GÅ rr od ODO re NED
me) —
fRR= | Labs ss]
(» ner) oo za DD 4 mm am ø
sære —
Fee] LAS ae] al
od o [<=] (or ER »… JR! JES - JL — RCT 0]
Cum
rel LA ES S/E]
w CO rr dd dDdD ØD GG O 0
Fr —
æg ob sf 2]
ri (<=) HENTE OY To) SOE)
vel CN
2] ES ER]
ad dD &Oo N GQOIQ HQ QW Pr O 9
pd v-= —
| | | | REE |]
CO mm mt (no kem 5 RE > JERN nye oo TERRE aj
TrduSr= Lam!
| | | i bortset
On (0 oa eller EY EN SRES RTe SETS S]
rr rr
| | RE URE ARS]
væ pm ri vr —
al Al RE SE KESSLER
CO mm (np REE of; Re ren RE as Ran
[om] ri mr —
betal Læs SEER | SER]
GW ve ved SHE ERIE OOS ES EON TEENS
— —
Læse] Ser SEE eter 0 2]
SRRRERKGRERSSES'RSS 5
1884. |
|
||
Jan.
101
Om Flod og Ebbe ved København.
<= fø =
I) ED SES 00 765 KS KE KAN KO FR Mie Eee ES BO HESS ES RR O ER RRE EES E RE EE SEE SR
FAR ER RER FRE er REE EEN ENERET BATES EN «DO
Fe Te TE 0 RR TD ED TEE OD ERE Re RR om Nod ED
QN — —= rl rr
SS Å
| | Sel Sl else al le SENE]
& EGE SHE EO rs RO MOE SES Ko BER Ko eo ES SE SE SE
SNG i FRE RE Er ae) re Spa]
| he: ! I | ANE]
al FEDE SER SE KE SMS SR ORE ES HS RS REE ES
SE | ESP Sl ses] SE] Sane ke aA
REE ENS Mm 1 OG IO HH GS mM
(er) rå GM vr —
| ENS al SP el bla el PS
| SES SS ES ccccCCcCc&…s … c——————sF— rss
| oo — — GM ra | rr Lam!
al leg : ; sd Ble RER el Aj i res | dl bek lår al
= SEG OG SEN SAL ESS ELSE ET SES SEE SEERE ER SEERE SS RR
— — Ål! GQ rr SS Å rd orm rl ml
z | | Fa TE ge] bl Sha) abe]
S= NE RS RER SERENE ES
or TIRS — nm mm ri ri ra —
s | ED | | Ed | hl sk) al Salsa oe]
> — - rs =— =— =
R BRET OEAAK FO: He ke Fo Tre he Har rs oo RA ER See RES
0 — Enml — — == pan == ==
| mr | | KL] | bs] SEE En]
TR KE OAKS SKEE DETTE GOES ES St BONES ES ARE REE RR RER
—H Åsen] — — rr — — — |
| | læ | | | | BLE al æra set se
OD SE EGON Fe SÅ MS KOS EA GES SEND SE DONOR TS AES SE ES RER
om vr -= ra — — rd ra ra
| | | | | | bær sb—3lk ale sp dal ls 2K ER
NESDSSÆEG SODE MO FO) AU KONE SSHIG MO FSR Te SAREEN ERES RENE NS DOES
(en | rr Å am — Komi Ånd Ås ml inl Fr
| | | | | | IEA 2 le le fer AE GETS SPRE VE
GQ OWN CO HA DD OG ce RÅ DS rd CO RH CO CY 10 WM CO GQ rr Pe P= CO DT rå GOD SO CM + OD Hi ad CO
Ågsa! ; Valen rr or ed kom) md =y
Crone.
C.
102
rr > dase rer HERE AEL ore hr on athensk arne ar udk r
EET EET em
O mi 10 Må ORDO Nr Or OD TD 009 1 FOD VR ell ODF 4GN) VSO KS" ODS CD TS GD
ri rd ra rr vd vr ved ved ed rr rr rr rr == rr) CW
hk lbk dl Free rese HERE dt HEST sr" Fer ed SØREME Ser] Fans" 257 MES RR) Mee Ha hale eder) SEE SE SPS] See]
area red HO SR BR RO OD RE ED 100 DD "GROR HED Ve RD SED ERE ER
ri re ra vd re rd rd rd rd rd re É ra 0
leraly Hk. al kel een ere st ser Sk SN at elv al kæk AE Al sa] SE 3]
Oc mr Må ESSENS us sa 0 Sas ME] aas RD) SKS RRS TÅES —g DEd
rd — rd rd rr rd rd rd rr i FL. GI
Kode; 3) Del AE RE sk er re ale as Ng al borer S ER ok al al al
HT 10 ES RS es OKSE ME > EC ARS > SR) oe,
he ar | kal de AR dl Ea ASK Fa 0 brak sl | bla Kal SE al
en EEN RSS SEE EJE OBE LS RELS SKE US RE] SA ben else
=g = — ged vrd vrd rd rd rd) vrd rd rr . km!
= ke desk ad SE ele Hr el AE er Sera OA] | ba ak ep dk skr sk er Rf
ad | EESTI FE ES EQ AU L-HE MSF O SE HE KO MS EGEDE
Ske Ree vælter Ab vt VA vd vd rd rd ra ri
Z bal cder pk feje me ale» SE Ene ale sk 46. ab <a sek sele alper lede rdl -al ek AN alka rel sea
KE — HERE FEST
EEN E OG SISSE SES SES ESS SMEG ORE NRES
0 væld rd 0 rr rr ved md rn rd rr É rr RE TA
RE eee as eh Byer ok AR ÅR dere de SEE ds ale ele eh es sk sleek ds salsa HP Bee Er rel]
ES ESS SS DE
=H Å mm rd vd md rd rr ged ved vet vd vrd rr icmd ra han
ae she reb sk Ar ab te re BR ds ur > drag se elser od al ae dg ale ele SDR Sel RRRRER
EN ER Re RT DE DSFS AKSER HONS KOM OMG HESS LOS. AGP GO AR CD
cc ågmn! gæl fed vet ke ve FÅ AU AL SAS SAV Ey EEN == rd ra rr ma
PN STARR ER Ur 105 Rs FRE JT SNS PESH EST SEKS SE PEER ES RT RE SE SE ENE]
Re SE SEES ENES SKA SR SDS UR GO RES SSR SA re RE SO BESS
ren | nnd —ARg TEN SEM SPS EYE vel ml rel) re fe ye rr eN rr rd. vel — (eN |
Hat FS NEN ES EN ESPE SSR FEDE SR RSS PSR PET se FR EN SE TER SE SAA]
ESS Se ONS ONEE HON ON SES REESE LON OGRE KKR IC GRASS
kode sl rl sn dødede Ze ÅR JE de deb le der de seje lse ale SEE ses Miele sete ED ele
RSS TKT NSARARAERESS TERE SSR
id : ID
9 = RD.
SS 2
103
Om Flod og Ebbe ved København.
Vem på
Øs cs
vr ==
0 SS DI rl QU CC dl 1: CO: DS! 00 GX DI rl U CM HI ORDO ROR O rr ÅH HI GÅ DE CO ØS
vælg væl 0 vp re re re re re et DGU GUY AE AN GU Gl AE GUY GO om ra
FREI SS Nee De Nee SENE RE NS NE
in — ved em rd rd rd rd rd rd rd red ra [eN]
Få - FE b bs de dd 48 dal Br le ab 8 xU gl 5 se 3 DF]
ere SE ORE SS SE RR SSR RE
— -— vd rd or ved ved rd rl rdl — Qi
in oh) kr al i dok" ders 2 KE dl rr BE db ab dl | Ka 8.4 dl al el
E o DD OQ E= in rd ri Gd 00 = (ede) == Sy 7 RH 1Q CS SÅ DS Q + =i [eN] En == Lam) 10 CO QO Cd & cd Hm
z: hk d bd bab ds dk GE Gb åd bd ds SKE bd reb ek ds ere el al
R z == c= æ rl re rr NU SI SE OR OT DOT SÅ 0 10 O 0 (cm) cm (Ar) EN oo GDIEGØ ao om Ee mm DD WM GW
Fr rd re rd) rd mr vd rr — NI
RE sat) KA bek ds ale dr BE sl Er al bd | al Ferber eee 8
DD RA IND DO DRESS HR NOD GO md OD ware Sr dåd 'GD 0 dd OG SOS
w de Er (| rd rd r= re rd rd rr era NMN
db do bol Hd fol de db make pr als als ale REE fl: GE SE 3 laengere) ak)
ig KS SE HS RER RS
BDzs == i re rd CM rd rr rr IEEE UKE | É rr (eN |
= BME Horde de Ms BAS Mn Ro ISS ale da 28 Sel Hee sr ae DP Ha SR la Faa] Fat]
= T HQ DF OH ID TU IR RH ODO QW II O rd Øm HD DD 0 DD CH SK IO SÅ 00 re er ans Rs Re BERT 5, SET or; JR Ys>] FH
- = == rd rd STÅ red rd rd rr rr — st im DE (em |
z NE HE RE SE NSG SEERE dr Ed alle Sdr dar Eg al dk de As ed Al
F g HJ me CH + nn SAMS ES GW FS = O 10 & QW en oOo om Er cd IS, SØ == OD re w 10 Es ERIE] er]
10 rd et vd ON nt rem må ra — ve rd rd ra (en |
118 BES So He VA ER ER sl ale SE ale dr der ås SE de Baby eh eb al ek ab rl
É HH or co Hm 00 o CO mi (0 pr 0 ae SS SS 0 re] sr UGES ON SFS SÅ RÅ EG ER IRS DESK
ls sir JE Alb Ale ala RD de Aloe 48 TE ls. done ER ERE AE ds ale Bx de aka db ea ek. dl
Mer OVDODJIODODOSDSORR HS SHIINTR OST NE RY 0 ES AG 10 Fr IQ CO 0 0
le 14 HD db dele de Ab SE db AB ale 33. de JE ele URE GE las re el Brake 38 Se ds sn dl
CO 00 Dr OG O O OG SB RH OH id rr 0 OD .03 rf Hi CO d H IN Hi De GQ HH CH al De CO OD =
N: ve ved vd rd rd vel ved red rt red red rd rr ve N
AB de le rd abe Aal ÅR: SS RE als as hb dl SR al RE KE ahorn]
GY CO CO AF KR ES ROLE OD AGE CO QLS OH I OG Se pl Vred EN GES SØ 0 RR ØD
Åsa! Alu dn (i Mer 1 1 Håret mill 1 en rd ad SÅ 1 == 1 ra Fi mi vel bend vd ER re " ri — Fi " ri Fi Fi QN ar.
S
1890.
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh.
Formiddag.
C.-Crone.
bi le GAGE casa llenk se kål Ba abe un. Søtilbedthen væ
REESE KR kr | | br HR ba] "alrel ko) | fi lagre un
WH OD FR æn Es BD QW mm då æ GG) mr ad (em (Et "DER - (TER v SJ To] Fr SOS "AN Hr. GV ODD
re rr N i (JE ER el] un ; É rl rr — —
allel ole gæl (lle al el id al ie | oa akedkel—a et Sr gd
FF dd Sd HI DO tt Q GQ om ai ga Cd 7 Hr IRS rd Or GT OR rd RO DT sl
oe RE mm han rd Å sm) — — == É
| el | Fever dl Stel -el sne SE RS re KR AR SR
KRO JESSE SNS STEN DR HD, d) I 9 BESET SE SES SE rele eN ER sr Kas SGALT RD rl
er rr) 0N ra må barm! — øn
lid ed al | Far d aelret Sl bære bæk Ska el re nl el SN al
O Q MQ AQ mm c Må (or SK RE — Rn pE TE DE LO DLR CR OT sy RDS DT GO NED DD
0 -= 0N må Lara) ra —
læ el | bær | alf al bek let Sl Fad br ell" ER al
oOo id AU GV GDS FN aa oe GQ mi MM Q DD rd SO CON SD AU OT OR SHE rd FE me term Re
æ -—=— QW ra må rr ve red i —
ea el el | RFS ad | ENE el de less blee ab RD al]
GO OD åd Hd Id QO & RE RS 0 GV Fe SÅ ERE SEERNE QW mm cm Eee SESER
ri) QW É —— må køre) rd re
el sl ale] (ære Sl | KS SN egt skal ele ala lb al dt Sed
Er HR Ol 0 en 0) 40 ERE eee RS ERR En
(ev HEN | hval — rd re rr
(vælte: ed ell el vs ele | RK SK SR SES] SØ Se Eee) Me as se er)
Cc Qi WN Pc F 0 QW RR NO ERR DS Sr HEKS ANAND EDER
QN QW bal rd re — fam! rd re
Føler albelbel balel Flake bare Ree ea et ae] FRR oERE 2]
SAGS FO DEGAS DE Re EH 0 OG ON GE NOE ODER DSN 00 MARR CGDRER
NQ NM bssal rd ra — — vd ra re
ed et se el lee SHE SES raD RE 5 ENES HERR RR 0 SN RR TS en ar Sk al
mp ri CO Hd De ON cd mp GQ == bal e= å (Te) BE SE er= co (er) 10 10 Es CO ISK ORDE == == QW
QW re bara rr vd ra vr —- vd rd rl
fælt ske eleles] ER USE REE re ae eee rr HR Er Kr]
[ros RR ca — rd rd rr vr rd rd ma
JS dte ere el SSR ER Sale ol eler ale al Eee VON
- QW OM HH IO 0 Dr (==) QW 9 så 1 Os 4 0 OS Ok rl GQ CD RER
vel ri rd rd rd rd ra QW NQ QW GM (even vd vel rd rt rd rr ra
|
|
|
||
|
|
1885.
Febr.
104
||
9
al
| 25
| 28
|
Il
|
|
|
|
||
||
Marts.
105
e ved København.
br]
Om Flod og Ebb
FE v
æ å E=
ETS =
rl GW "RG FO Fa Ø GE rr (en FR YE Se SER NE ES TE SSEETe ORE æn] (ae REE - REYES e)
ENE EN ENES FR NR REN KNN NT ANER ON ON vd rd rd rd rd rd rr
FSR SS SETE TEE ER TE SEE RR BOEDE RE
|iQWw — re ca mm! oo x sema lo re på
wa BER RR nd RAE HE aa ak RH 0 RSS HS ESS de or sd af Te > TR 4
j FS Hd mr (ne) oOo FN GNE ADT NT SOTTADT FED GET 00ON TOD HQ == Q rd D- re KNESSET COME SHE ES RES ES AE ES EET el
— ir HØ -—. (me) rr rr rl rd ra
gt Forks sl ao] He re frak sk dede AE sen Benene] de ale 3 0 Je NE TÅ 7]
FEE ENE RE RE REE
(<=) rd rr (eN — rr — i — — -—
= Feet ele] Hf ab Sest 467 SE AE eje T ala ed] BAR USE SJ SE DØR RET ER SØ DÅ RR
i: 0 En wo 0 SDS FEM TT re NON TOT CORR wo mM FG 130 NAT AT STAT GS OR
> r— rr N rr rr i rd ra —
F alfa Hk al EK AE aha rl aa] 42 03] oe lse 0 ER EB ERE]
BE SEE RIR ATE SEES SNS OT GE
0 — (eN | ra — -— ri
gå Ea nj 4 ele kroer me ler al SE hl. ek 3] LEE SE 533 SE Sr SER SAR Se] eV ts 00 Se
re oOo Nm qi ASER SES AK SAGE SAS STE REESE
== nes rd vd År rr [ oml rr — ra rl
E le sf ket 4 sk la Ale ell ag also dl 14548 48 BE] 15 45 lærd 8 8-4
= FESTE FERSK TR SER RE SE NR RR TE RE RR
ao | rd rd ri rr — — rl ra rd ri ra
É heej 2) sl als] rd n lå sals: "ele SIE ell) la] 12 41835] | 15 sler 318487 fø 3]
mm FOND EON EO SS ea ON SSO RR OD ØS 00 rar co 4 om 10 EDT EOS GIN ORE ra 09
10 rl rd rd rr yen ra (mme! Åama! ved ved on KREDS
Ek Sk aldlk abo Me Se De FN SE TD Sa SR ae Sa Faa Beda 33. 33]
De +7-rm qi CO 00 rr == Ka SNS TD: KEDE VED FRE ANETTE ENN Em oo 1Q el O mm OSKLOT SHE HETATEGIR ES
— rd rd QW ri —- GQ rd re G ORE nl rl ved vr
halse de lie Bh dl el ak sk allese vols ale SS RE Jels df J als sl HE 0 4 4
Be NO SK AGES HG SENE SE EN DT ea ØD FS 1 en SDU SHEET GREN 0 DGA EH OT ERE
cc damn RK —— JERR cu RR | FR Q mm ra ri mr ved red rd rd
Esbo al db elastik ele Al AE als so TE SE: 8 rad | 15 48 ds- ds: 4ø- JE 4
SO Be re GM SÅ GO re NODE Ht (ANSGAR ED GE OD 1 ed] nd SER Rs SEE Ear ES En rs ter Een her]
QW rv rd AM ra (avl QI rd ra ra orm rd rd ri mi
NS SFS RS SE EN er øges 7 ER 0 1 RD Fa SR URETS SSR SEET ÆT ES RG ls da ds ds 3
KOR re re GÅ ES DDD GO BR BRUHN Oy QL O FPH9IdSd re md dd GOMIS lO AN (er
=> jer sker aA Flssæge stene Ar ren fr ordenerne rd år ve == —- rl rd ve
C. Crone.
106
er HE ER < +R RES ENE GARE: 2 ss GR
(| rd rd ra een 1 RER RD - - ”
Fa be ar ea cl rl ER øer form! sr PS] ae hø at" Hør set gren per | |
OdINOT TT ØONHOODODTSOJJT IHT HSDSNHOODOTNUIODOSSIEHSOES EO
(ex | ved ri rdl | — rd mr ri rd — —
| Fod skole dk nl ak ol re bel sl stedord udset del ed eos
RR RD REDSTED TESS SENSE SNSOND DRE
[am Fr vd re rr Én wd rl
| bod sb sk me rd eh ok ek nl bd kar Hel ed Ål
EEN ES RESET SE SRSESNS
rr Lam! få om EEK on ER cm] … Konen]
| ll skt ak ak AN el ked er Sel el se en al el dead dd dd ds
SE RE REE NR RR DO RR RR REN RR RD SR REN
— wd rd rd mm rd
i | ba ale F sah. za hersker ed als sp] al ad re bd ded dd dd så
ar TE RE RT RR RR RR RD RE NR RR REESE HEE
> komi v— — — ved rd rd rr
= bud kolera Sel. af bær Skat ef ekek a a e rd] be ol ea Hd
= Ea ar Re RO RR RR ER RONNIE
— | mol rr hær kam! ged vd vr. val
2 se | d å ks | db. bal 14 kl ayek dj kd | ed æl | å i id la tr" i:
== O HO Ø QW ri I CO CO CO rå RH RG TH Ord OD rd I DO MO rd rd rd DS DD QO di mt co
rr Ål r— — É om wed red rd rr
ie sep dl blir He ek ek Skast ol ml ÅR eet ele se ed el me] ere STN ad] RR]
FS EEN ES ES SE SES
vd ved — — kam] — i med rd
babe al gps sag) SENT See ØR SS See!) SR 8] Se] BEST SO Se JESS SES let RRRTS fr, BR) SET SET RR Rs RE REE
Se eee SE RE ER SEE
knd red ved vel -x ra -— — rd rd rd ra
Bk ms al bore ar ab 8 ak Sek ek ek ar el ed ed eo SA]
SEE ER ONE ERE ERE SS RS RE REE
— — vd vd rd ra — rl fine" væ vd ved
ib al <a kolera ah ASK et SJ akok Ask al fe re el ae ed] ESS]
BE REE SR REE SR RE EN RR ERE
(mm) rr" vd pl pr rr rl Komi rr mn red rr
VÆR d FE SE REEKER LER ERE ESKE
FØR YdTIODOHHDSS SSR I GISRTSØO SO dm 4 må > BD > FE >
Hor rr GR RR Q QW IT WM GQ åd cc red red em rd rd rd rd rd rr
am BH =
= =3
RE z
107
Om Flod og Ebbe ved København.
Eftermiddag.
g 5 z,
sæ a
SSADANTENSTRSSDSDYRIDDRSAS DRS SD HEE Se
ke Re ke RR RRS RR RR REE REE BIS RB Re RER
== 1 orm rd re — rd rr — REE |
| de ale ler db el RD al Re te Sal sehr de ae TS AL AE TT Ar Å
SEE SE ER RR
rd rd or rd rel — Å ra rl yæd ved ved ved vd
| bl sale le UDE ls 2 40-åR 1alsr db el lor Ad rd DS AD ET AD såe
bra mr == Hori ri = De QW mM 0 am > ad OG co co oo & co sø ma mM ra = QW CO ra W mm ra s
ved ved va vd ved e — im ed vd ved vd
| Elk ab res es fl ls Ds El AS RS SS MS re Te ESTER
<o [ax Ro oOo rn: | Em ce då rn rr cm rd OR) CU UNEIGS FODS 'G) 0 1 SKR m ra to En OG 4 QQ N QW
ra kam rr" væ vr rr —
| br 5 lse ab rel fr re org HE AES ra] LN BLEE ESTERE Sø
co To FN o AW mo 0 HH re (ag) => H.G rd RO ET 03 RO Sy o Nm = co EN Es (eX] EN <n ENN 3
— — — rd ri vrd ra
| | ab reb ab vel RR EL ) as rn rs an ra ae | SR ER DE SEE SES RE RET
SE EN NR
rl — == rd or rd rd ri ri
ka | sb Ad sb sel TREE re | ES ENE Er SE HR ES EET] EN
BE SN Te SE RTR RER ER ES
2 — rr rr — rd rd rd rr rd re
BE nl er AR AE JAR) BER FN] sals dls led eu re EGE Sa SET
ro [se] == 10 ca Cc ra = rl (er) ERE Er wd 0 ER SDU FONT NEIG ES en Ee= == O 0 ÅH id 10 N
—= r= - km] — rd rd rd rd mr
BAR BE al ak el bereg al als YES als SR SA sa LEE ls Se Ed ET
ri Gå Fr CON GR ED Og O HH Hr 0 cm a pE == OVE MT FINTE OD MOES N o co CGN HØ oo
isme! & rl - vd rd rd mm rd rd ra rr" ved ved red of vd
lå 23 NG nel | Bell SNEEN en al ln Ree Elk aen Ene STE SR Bee TT
BO RR HNUD FRH NOGET OG OD 0 TR RO ES ØM HDR RD RR SDS RO RH 0 0 oa
i. ro ved rd rd rr ved ved ed rr rr [am HER are] rd rn rd rd rr
BÆR kd | ERE RER as as hst RE ER) BE SES SEE ahorn] ao tele]
GOES re SK er DT RON DMR RV OD NG ODO RR RR OB dd N de OG. di kw IQ 0
ri QW rd rd ra ra rd rd ra rd rd rd or ra vd rd rem
Bret dt | ESS Sr als ma] RE re eee ge PR et EET ET DSE LEAN ERE SSR AES
SR GO) GT Hu HR NE GS DE RIE ON Le RR ma fe Kr Ye one ME or Be ms RS 1
væ == WN rd vrd vr rd ve vd ve 7. i mm vd ved ri ri
øl EN FESTER SENT ENNEREE ERE: TE nl aa ENE LNS, JARRETT ØRE << NEREST GE SME AARET USSSRE JER ER SEER 2 RR gm SEER > BERT
bille i eee eee le sne Gene fn ne lee aen elen ln
SE ST re] aa NE er ra ea rele TR
rr OD sr MD GVU SGD HD GDI KO OD RS SS ED SKEL REED FUGE MO LATIN He] FCO hoved rr KR ERD HOO MAG ON eet
r— vd rd red rd rd rd ved ved rn rdl rd rå re
as St Ehe Ea] Se] MUDDER ae] sa] ler] ha ralral åre]
ra rd Qd ri CM ri D- ROD SE I KOLD JO OR GQ 10 ao 10 ør O 0 mi DD QW 0 mm
rd vd rd rd rd re rd ra rd rd rd re vd rd
AS gl zl et ælvese le] el sæt se Sa] Tse] SK] Ve sål fe] Se ag] Hen 18>= (RSr ARers 3-3)
QL 01 Kr SØ) LGD RO AG red or se AG SED CO LED KO DD 40 LOD LEO: JER OD SGD SS FR SONG re KRO AG FOD IGN et 25
i rd or rr Fæd ml iæf ved ved ved
ESS SS SS SEES BES val Så SEERE] ES]
| CO RØ sre dkr RO SE RO JO RD KDE KT VO IED KS hr (DLO MOD LED GO OIO KO SÅ TE MD KRO RED ES Eg RES
vr rd ra vi rel — Fed sol me
re SES EA ale FRK NT al Sl SAP ESS] AN SES IEEE ER Se Sal
SR | =H CO red JO VO NE MIO SK LN LED" 200 10 KO + SYG fre tr mø ca > bru O 0 1 co er OD MED FED HED MKTSRED
fat — — Å — nen HERE
= fi SET soen fa ES SE ERE SE ERE USD EETER]
=| NERE SENSE SER EY ET EK De PR RE ES ER ma te Gl CO 00 CO O SS Es <o 0 0 "el 0 nn = co =
— | sø — — rr kom! -— i
E al: Farbe ala SA lse re Sas el NS REE NES IEEE,
QW SORG ÅH mø =æH 00 HH rn 10 o o GG) =kg SR SENE SEE SNS ER SE OKSE LE RTE re 9) w XD nn &Øo o
K 10 vi Fra re — —= —
g BENE EEN ES] ERE HEE EEN EEN EET Er] ner] tell
s ES ES SEE SEE EN REE RES ESKE OD > OG Er 0 KO 00 si 00
Øg — rel -— — — Fr rr NSA
bå | REESE ES SENE Ear ENE er EN SEA ENES ES 5 Eee ae 1] |
re rd CO HH 0 10 e= mere Fr i co ra E æ= - / = OD ODO JO Mr RO I DD LD GI 0 0 ØD i De 5300
cc — re Fy ven mn RR rund i
ae JER aa] ERE RV USR] Fa FASE SEERNES] ES En
(er) SEE s: co ri DC D- =H rer Omme LOE ORDE O mm > a 4 DD dd O&
N rd ; — rr rd — —
ale ar STE AE tet al al Ta ala el] see saa Mo Ze] Un jer de 3)
o QW 0 w b=….C0: HQ DE De SÅ 1807 "SD 00 ED FG » Co RR JR To) co =T GO SLED OD EGD oOo co E CO ca QW N EN
—- pæl LEE bom ER am) É mm) rd re
1 dda dda dda ed ad RE HR ES REDER
DD rd A CO HK 10 FO kr 00 (DD va (OW CO HO EO IE LO SI OD rt UV RD RR 0 LO kr 00 .GD CD ret LV MD
N QQR NM NM Ad NA NAM QW ra re rd red rd rd rd rd rd 4 SM NM NON
g E 5
n = gø
z SE: å
—
109
Om Flod og Ebbe ved København.
seE= ==
ben
SEE 7
San RE SISU SUSER HANER SPRE =>) RODER RE SR SR > Or EK rn Rn
Fe EEN RD TE ET See RENE SE RR REE
N — — MED MED er I fund ri rr
E: tal abe ae ad EN AE TEST ca] SEAN SN RE NE ft sat
FEE RE SS RE ES SEES
Fe SUSER ra == rd mr Fl vre re - — km"
er DR SE SEE SS DET FS es re he her EH SR ISSN] heat (ae) Feltet she
SEES EEN ler de 10 Re eN ERE
(| — Cam! vd re ra rd rd rr — = Km
5 be ae el Aa eh ek ere SEE ra boerteent ala ekre a SERSÅ rel
SEES SS RE SS SE SA IE eN REN REE
er mm) wed ved rr ban EK an RK am] Kam
abe SU And SED FØR TE SJ KNESSET hr Et ble lle
ES SS RR TS Heroes eee 8 Re
"eo Fl wd vr vd vr rl ra
rå Ba AAR ne ler ERE Sl est Ee BESES] IE bh ske dl le gl SE el kv al
= SÅS CO Ft HNG (OSS SÅ EK ET STONE eN ST ae REE ES en
= skeer Sal el alsk el eE JES a alel AEal kr als delse] Fa are
a z$ Ø dl MR: En rss NER Fe ER FR be SEES E FRE ner Et an: her Fk å
= FÅ IR GULGD es OD: SO MÅ! KA" SÅ EDT NØD P RE ES TE OD TES NR SOON ES TO RR KONE REE SEE
vo co kam — — —
2 RET Er 3- GN EGEY Se SET RSF EN Fer ESS jgER ter horer kel" ale el bal sb ad BE dr SES
sa ES ES ——E BR RE DE Nee
10 — rr — — rr"
RE ET TEN se SS AES SA Ta SES SER FARS RER USE ERE sy eN EN HS SNE DE 281 SS SEA SED abe RT hel
SSR FED SDS SES KGS UGES EO) ODO ID DD RON ES SES SETS NE ENE FOER REE 0
mm z Fr. - rd rr — rd
raa RE SS Mee el sr sad KERES sal] are le ae ak al
PT PER SP ES SES OK TEE SON GO' SN AE SHS ED Mr ER AS NEON NEN HALO ke eN RS DD
ME er ER HR DA SN FAR fr Far sorson ss nedre RS NS RENE FR Far RR!
SEES ØST GOA GR ESS FBI SS) "OD LDL ES ODER ER RS BUR TEE RE REDE
N vr rd ra — mu mm re rr re rel red
i krdkseli al ds ab lebe male ER aa] RE SETS RE AGE fuge be BEN "se SE att ra] (Ale FS Fase]
te st te GE SD OD rs rl 0 So RESEN NØ RR RD DRE HID DØOONDO&oN NS VW
Så RE FEE Rn rn FRE DNB ERE ØDE FR Fate) DEERE FREE, SEP SEE == NE HE R= besat Aber REE ed ved ve
Crone.
C.
110
(Xl ==" rule ; i " lig ik
SE PRES bab ra al Br er ad hst ER) PE el | SE byge: ge |
æg bek rf ak ob 3 | bod de syd ob al i åd | lb dd bl 4
eg SEG Sas ER SL Sas Ar NE TO JJØE 5 JØRDS DeRRs 7 SER aL ZÆRS URE VEG DØD | SKEDE SALGS TIRE Sis” LS SB sl) JØDE JØDE (SED er
ig; bå dag | bob de dd F 4 sd Fk sk bd bab dl
REDDES GR GR VD SD NOR DR SGD OR RER OD SÅ NA CO ODA GT "GÅ
[er] ved —
ke eb sb <td | bi d sb ls då | | bs db ud EF sl
[oe]
FR eh ole Re AR Ad | | KF] db de |
ep HERE SNE IR ØE EDE eN FAD SM AUS KODE GB UD EIGA KØDEKOR KV ASS SØMKGA IGN SEES ECR SES
==" ud ZA
= Ib SE leo Rak Hol dt | | | kel bob ab al | I
'= SERIENS so OM oOo ed RDORSOOMOTRTTHJIORKTETEA OD og
- [do]
É= stak. all al Sat ali sokkel ab øls val | | | vt: i ale b dl
SE IS RR RR RR ERR RES RG NAR SR
10 len —
oak rt all al ale rl Ea ek el al | | FS BD 4 kol. ml Frb al
DE ES OR SE SE RR RR RE RE RES SEE SES
| sp TA vr ra
bab val ll el ale el ze rt el | rel Ha ae HR) hk. al kb al
OOS lS TØ JORNS SR RG Er 0 GR GG ST DRED DD DD
(ar Sel ra —
Krea er 4 ol abe ek ulk de el | [ ad Ek 5-3 al bh el I ax d
| SY eee 0 SE GITTE ES SAI EST GK KO) IAK EGN SRY SENEST ASE ISG SER "GUDER "GÅ FORET OBE TEDE SPEER SKG
(ex |
Kb FRE AE ERE Skr ale ob =k ad] | 3 i SF ad b-dk oa Web 4
ESS ESS KOR ASS
vel væ rr
FERDERREEESEELERRER bad id kb -el ER
Hole Omme ROER DDS ODS ANG FE 0. dB" rr QI 48. SL 3 SO
N Q QW WA MA GQ co men md rd rd RH RH RIR RN NNA NI N
SE 'E=
111
Om Flod og Ebbe ved København.
"ol ==
rr c]
Std ØS CO GV ri rd W RH HG FF OH Sd & + HBH NØ RS DRS OD eh GR Fl Kc) eo
NH QQ Q GQ GQ GQ CO mM i RR HR ER ret ed rf RR RÅ NS GI RY Ol NM GQ
SE + om om mm EM ERE FRYSE me
DR: HESS SER] ES ER 8 Ret SEN ARS EST SR TES lle =al sale ale sal ks br Hr ae en (øse
ER av) HH 0 DS CO CO GUY rr ra ON CQ Q Pr > HO DD 0 rl mæ QUO PS CJ HD SD GS SS rd SÅ ca &
ED Sr | 220 Pe AT eN Sha DAN er Heal Er Sol als al ert Uge Fa ls el" als al hb 'ds I
rd CO Hd ce få CO rd ml GR RD PS DON LE ED (== | oa rr 3 0 0 cm FE SHEIK EDER et NUET
S i: i rd —
SES stk] les ER | | 1 øer sad] Ven
Rd GQ CH + æ RQ en mo WN NI BLE br O GO afg CO rr Fr ere G Hd QW CH OG CD 9 HO ri Q
(erm] 4 == ve
br de dd SEERE REE | | be rnlk= let al ll als]
RE er > ER] Te EJE RED ES] OS ROED Fr OD OG QW Br; eee (cz) OG OW ter [eg JBL > fa — (EK — "RE Te RØR N FR)
[se]
ø karl se ERR BASE JE GREBS | | me rer BER
= 103 rd HH at 0 De så 1Q QN rss DOLE HQ HH NA GG Hr rd CO rr => rd 0 OG 0 + OD
— (Sl
= EEK SEE ea VESTER keel | Feer Ten BE]
= | (To kr, | HE 1c> RT TRE se Re OMEN Y > G GG cm 10 om E= [Yqn] = (=> WREer" |] NM mM (an) værn GG DEN OR RON GR OLD KØ
[(<b] | fg
s eds Dk ls Se AE la] gær | | b el he —elk' "el KEB |
Gå SS RØST GS OD FH RON HD DR RH HOHE CH ri QJÅ QW CO GUD SE DASE ØE ED OT eo VEN
10
SE SR HER 9 ST BES Rs ES EGER FRE SA NEESE | mt pe east] br rel le SE
SSD OD SOE ØD sy CO VENN I O Sl SNERRE RS GNU Se OD GOG ice "OD: <a
et SE SE SE RS SE SDI REE SELER 575 ESSEN Se BE SARA Se berg ea
| | |
(ellers Bor ere SER. HD CO HO CD SK OD vr zD SDN OD SGU CT rd 00 ER er — Hey Te SVOR TR" a]
[an]
SE ser Sr SE al bre el. - dl heale dl NE org] Fa BE nl]
' Er ra FR FASE se) 200] raset" ET fe FR] RE SEN RE SENER SES] FSAS a) kv bd res als] 4]
FÅ 1 1 1 (I 1 1 i das | ' ' ' ' ' z in Fi F;
G. Crone.
112
N ban adillilkee un silende den lee se dne odde "hin sml mn vig
a | SR RADER NEN rel Kør køre” sst = gr høg aa lag]
VEN D.S re Jr GB sti OU GIS SHARE SR SK GO AA GUY ritus IGN LGHE CDG st GA" GØNGE SP] GG AGRE KE)” AS
"i | REN ER SE SE 2 Ea ege SN SN ae TS eN se Mae
= Dei HDR TS DM NERO GDS MM lSlMTSDlRDNlGODERND ØD
ad bra KN ab ell Ab Al faa] Vat. Aa
EEN SEERE
ØS RE al ad AUDN SeDT a] | EA BES aA al FR
OHQPIDONRNNORGROIMNNAOrT mM RIMMER ODD EO COD dd AA MFM ri ri Ø Orm
udd FN al rand al eN elprek ala 2] FRE SEES Rss
ER HHOONGOG TT OHIM lORT RTR RNA ANE 0 PM OA GDS dd MH Q mm MM dd oo
E krak kl es BD nel ele dl KM Meal Sek el TR REE UP salte 5]
E 8 da SORG MM GOG SR AN RR SO SHU OESTROGEN ANE OD KH MOR
5 fa re øl el el lede al bekel de He Je Se SAS ap
R OD IO OIO HR OD DR DR DO HR OD AU DD GR RSS AD re GOD SUD
w ber al gg BE al Blog RON eu ER ENN En at SE see Al
FSA SSRASANAOS OST ONSODOMT AO UNO O TE o 9
aj sl lene ala SEE NET ar Eg egn br eee i
RE ØE ER SDK] Feb Fl ebmel eb ele ERS neE SD e
MG GD HH or ODO RI re em RIR ON RD DM ORM FFD OD IM. CO) OD ROD DD 00
BE se dere BE EEN HE Rn FE) oa] SET ESS REES] aft er) bet ae fer
VH HOSRHNHANN Gr OD JO OD GO CE CO HD rd 1 GO CO ÅH FE O Hm re rs
md 1 ass: BSA SEER REE al Isles] 5
- br 0 Ed DN Ea AN FO SD r set Ds oo DT rd el 09 sl AE 0 55)" $0 HØR! SS Ed Ten) FRR ERE LIR SO RER
tes .
SSR= =
or UR; -—
113
Om Flod og Ebbe ved København.
|».
Eftermiddag.
1885.
og |
1
0
ER LEES] EST ENE SR ØE
2
2
HEL) LES EJES
Sp. SÅ ven
mm cm mø TELTE
hs IGEN SR |
OHIO N ME Made
rr" | AV |] |
Hø 10 AW 0 7 mm ei
| 7] ÆT |
E- (USR. 2] "ERE (ex HET en]
OR Re | YE] |
WH om ES ERE
RAF | |]
SEE ODO NO wo
bre] |
SEE oOo dHLOG IO
HR SR | |
Ore om ren Eee
hel | |
"NOON OD
ae) ER kal
Ad ODO RIG
had ka | Bl rl
Nlarsre AR RA SESE
4 BE el
I ES ERE
REE! ' i [ mn '
12
HEN
364— 7
I
|
18 |
oe ÅSE DS RAN N AN Å
SEERE SEE RE SKS
| | Fælled JES
W HEER SET DONE ==
BRS SS]
cm FEER se AKT sa
SSL SE TE]
cd ANA ODOMON md re
FS Sa g| |
mm BINDER Ko Fe GO N SESE
| FFs] SS] kraj |
WA QW m ØM OW MM mM mM m SEE
| 1] BES | |
SETE RTR NEDE SE
lee SV SA lgd fæl [5]
AM MH Omme O Mm &o 10 QW mM
ESTER] | kj BRS
Alm SIKSES SDR me SIE
EA | baÆl |
ERE om mo øm mm SES
ud j Fr] OBE | [sj
FEE cm mo 0 må SEERE SEE.
NRN) | RF PEER het
N O KERES ESESEIDE H mm
: i
Lydiske Grave.
Af
J. L. Ussing.
Meddelt i Mødet den 25. April 1890).
br store archæologiske Opdagelser, der ere gjorte i det
sidste halve Hundredaar, have paa mange Maader kastet Lys
over Grækenlands ældste Forbindelse med Orienten og Folke-
forholdene i Middelhavslandene i Historiens Barndom. Vi se:
ikke blot Fønikerne som driftige Mellemmænd sprede Kulturens
Frugter fra Ægypten og Mesopotamien over Middelhavets Kyster
og Grækerne og Italienerne tilegne sig dem; men vi have ogsaa
gjort nærmere Bekendtskab med de fra Jødernes og fra Ægyptens
Historie kendte Hittiter, hvis Monumenter vi kunne forfølge fra
det nordlige Syrien gennem Kappadokien og langt frem i For-
asien. Vi kende dem paa den ejendommelige Hieroglyfskrift,
som vel sagtens har havt sin Indflydelse paa de fra det. fønikisk-
græske forskellige Alfabeter, vi finde i Lykien og påa Kypros.
I Phrygerne finde vi en thrakisk Stamme, som efter Troias
Undergang gaar over Strædet og bosætter sig i Asien. Saaledes
var det, Gallerne gjorde over et halvt Aartusinde senere, og
andre havde sikkert gjort ligesaa før dem. De Lemniske Ind-
skrifter synes at vise Slægtskab imellem de paa Lemnos boende
Tyrrheniske Pelasger og Etruskerne i Italien!), og det er vel
7) S. Bugge, Der Ursprung der Etrusker durch zwei lemnische Inschriften
erlåutert; i Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886.
Lydiske Grave. 115
nok såa sandsynligt, at Lemnierne ere indvandrede fra Nord af,
som at de skulde være en etruskisk Koloni fra Italien; i dette
Tilfælde vilde - Overensstemmelsen med det etruriske Sprog
sikkert være langt større end den er. Vi tør antage, at slige
Nord fra kommende Folk have opfyldt hele Grækenland og en
Tid været herskende i Foråsien, indtil de delvis fortrængtes af
Øst fra kommende Folkestrømme. Den mærkværdig isolerede
Stilling, som Lykierne indtage, synes bedst at kunne forklares
påa denne Maade. Der er ingen Tvivl om at disse gamle Be-
boere af Middelhavets nordlige Kyster allerede før Fønikernes
Besøg vare i Besiddelse af en ret anstændig Kultur. Denne
træder os i Møde i de trojanske Fund ligesom i ældgamle Ler-
kar og skaarne Stene fra de græske Øer. g, om end det rige
Mykenæ og det Minyeiske Orchomenos tydelig nok have staaet
i Forbindelse med Fønikerne og derigennem med Ægypten, er
det ligesaa klart, at dette ikke er deres Kulturs eneste Kilde;
vi maa tænke os en endnu ældre Forbindelse med beslægtede
Stammer i Forasien.
Men hvor meget end de nyeste archæologiske Opdagelser
have bragt for Dagen, der mangler dog endnu ikke lidet. Særlig
beklage vi, at vi vide såa liden Besked med et Folk, som netop
her turde have særlig Vigtighed, Lyderne. Herodot begynder
sin Historie med de Lydiske Konger; men der er Sagn, som
vise endnu langt længere tilbage i Tiden. Fra Lydien kom
Pelops, Agamemmons Bedstefader eller Oldefader, til Græken-
land; i Lydien havde hans Fader Tantalos hersket, og de senere
Slægter viste Stederne paa Bjerget Sipylos, hvor han skulde
have boet og være begravet. Endnu i vore Dage finder man
der Rester af ældgamle Fæstninger og Grave. I en vild Bjerg-
egn et Pår Mil Øst for Magnesia findes paa den vanskelig til-
gængelige Jaryk Kaia,; d. e. den vredne Klippe, Resten. af en
saadan gammel Fæstning"). Paa Sipylosbjergets sydvestlige Skraa-
") Perrot et Chipiez, Histoire de Fart dans VFantiquité, vol. V p. 59 ff.
116 J. L. Ussing.
ning tæt ovenover Bugten ved Smyrna ligger en anden lille
interessant gammel Borg!), og nedenfor denne, ved Foden af
Bjerget, ligge ældgamle Grave. En af disse fremtræder især
som et stort og betydeligt Monument; det er uden Tvivl den,
Pausanias betegner som Tantalos's Grav”). Det er ikke en
Gravhøj af Jord, som de, vi nedenfor skulle omtale, men en
Stenhøj. Den bestaar helt igennem af vel sammenpassede store
Stene. Over en Cylinder af 100 Fods Gennemsnit og 25 Fods
Højde har der hævet sig en Kegle af 50 Fods Højde, og midt
i denne umaadelige Stenmasse ligger Gravkammeret, hvis spids-
buede Tøndehvælving, ligesom i Kuppelgravene ved Mykenæ,
dannes ved at det højere liggende Stenlag altid skyder sig lidt
frem over det lavere. Det er vel ogsaa til det Folk, der har
opført disse Borge og Grave, at vi maa henføre det kolossale
Billede af en siddende Gudinde, som er udhugget i Klippen
ovenover Magnesia, og hvori allerede Homer såa Niobe, der er
bleven til Sten og stadig græder over Tabet af sine Børn?).
Men hvad var dette for et Folk? Tantalos” Folk, for at benytte
Sagnets Benævnelse? Tør vi antage, at det er det samme som
den historiske Tids Lyder? Det vilde være for dristigt at paa-
staa noget i denne Henseende. Homer kender ej engang Navnet
Lyder; Mæoner hedde Beboerne af disse Lande hos ham, og
om disse to Navne betegne det samme Folk, eller om Mæonerne
ere Tantalidernes Efterkommere, kan ingen vide; de tre Led
hænge ikke sammen.
Lydiens Historie i dette Ords egentlige Betydning begynder
i Slutningen af det 8de Aarhundrede før Chr. med Gyges, og
7) Perrot anf. St p. 45 ff. Weber, Le mont Sipylos et ses monuments
(1880) pt..1. Den er ogsaa beskrevet af min Søn, som besøgte den i
Selskab med mig, i Tidskriftet «Fra alle Lande» 1883 S. 246.
2) Pausanias V, 13, 7. Texier, Description de I'Asie Mineure pl. CXXX.
Perrot & Chipiez V. p. 48 f.
3) Homer [liad. 24, 615 ff. Pausan I, 21, 3. Afbildet Stewart, Ancient
monuments of Lydia and Phrygia pl. I, og paalideligere Perrot et
Chipiez IV p. 754.
Lydiske Grave. 117
efter 200 Aars Forløb er Lydiens Selvstændighed forbi; det
gaar op i Persien og siden i Grækenland. Men i disse 200
Aar spiller Lydien en anselig Rolle, og voxer næsten Aar for
Aar. De blomstrende ioniske Stæder paa kysten lokkede de
erobrelystne' Konger, der ikke lode dem i Fred, før de havde
bøjet sig under Aaget. En Standsning indtraadte ved Kimmeri-
ernes Indfald, og i omtrent 30 Aar var det disse nordiske
Barbarer, der spillede Herre i Lilleasien; men da det var lykkets
Alyattes at fordrive de sidste Rester af dem, gik det frem fra
Sejr til Sejr. Faderens Værk fortsattes af Sønnen Krøsos, og
under ham omfattede Lydien hele Forasien Vest for Halys.
Det var et rigt Land. Allerede Gyges' Rigdomme berømmedes
af Archilochos og beundredes i Delphi, men endnu mere lov-
priste man Alyattes' og navnlig Krøsos' store Gaver til Oraklet;
sligt havde man endnu aldrig set i Hellas. Lydierne vare et
kultiveret Folk, der ikke blot laante fra de græske Kolonier
påa Kysten, men ogsaa gav dem Gengæld, og hvem den helle-
niske Dannelse siges at skylde stærke Impulser. Det var driftige
Handelsmænd. Herodot!) mener, at de vare de første, der
slog Guld- og Sølvmønt, og vi ere endnu i Besiddelse af ad-
skillige primitive Metalklumper med Lydisk Stempel; de fleste
ere af Elektron, d. e. en Blanding af Guld og Sølv. Musiken har
været meget yndet hos Lydierne, navnlig Fløjtespillet. Fløjten
er en gammel asiatisk Opfindelse. Silenen Marsyas skulde have
opfundet den, og Phrygeren Olympos var dens første Mester.
Det var til Fløjtens Akkompagnement, at Grækerne, der fra
først af "ikke havde kendt anden Verseform end Hexametret,
opfandt en ny, idet Pentametret skiftede med Hexametret, og
Pauserne udfyldtes af Fløjtespillet. De kaldte denne Verseform
Elegi. Navnet er fremmed, og betyder vel Fløjtespil; påa År-
menisk hedder Fløjten endnu elegu. Hellenerne tale stadig om
den Lydiske Harmoni eller Toneart ved Siden af den doriske
1) Herodot I, 94.
118 J.L. Ussing.
og æoliske, og en af Grækenlands ældste lyriske Digtere, den
kælne Alkman, siger om sig selv, at han ikke er en raa Bonde,
men født i det høje Sardes"). Om Krøsos berettes det, at en
stor Del af Søjlerne si det pragtfulde Artemistempel i Ephesos
vare en Gave fra ham. De våre sandsynligvis udførte af græske
Kunstnere, ligesom det var en Græker, Glaukos fra Chios, der
udførte den Sølvskaal påa et Jernfodstykke, som Alyvattes sendte
til Delphi; men omvendt erfare vi, at den Bathykles, som rejste
den billedrige Thronstol omkring den Amyklæiske Apollos: søjle-
formige Kkolos, var fra Magnesia.
Det var, som sagt, først med Gyges” Dynasti, Mermnaderne,
at Lyderne indtraadte i den virkelige Historie; de tidligere
Dynastier, Atyaderne og Herakliderne, tilhøre Fablernes Verden.
Herhen regne vi ogsaa Sagnet om Hungersnøden under Kong
Lydus, der nødte Halvdelen af Folket til at vandre ud”). Under
Anførsel af Kongens Søn Tyrsenos, hedder det, droge de ud
paa Skibe og kom til Italien, hvor de nedsatte sig som Tyr=
rhener eller Etrusker. At et helt Folk skulde foretage en saadan
Rejse til Søs, og det et Folk, saa stort, at det kunde opfylde
det halve Italien, vil vel ingen anse for muligt; men vel kan
det tænkes, at en Folkestamme fra nordligere Egne i tvende
Afdelinger har overskredet Alperne og Bosporos, og at den ene
har nedsat sig i Italien, den anden i Asien. De Gamle maa
have fundet en paafaldende Lighed imellem Lyderne og Etru-
skerne, siden de kunde lave denne Historie; det er vor Sag at
se, om vi kunne finde nogen saadan Lighed. Herodot kendte
ikke selv noget til Etruskerne; men han kendte Lyderne, og
hvad han fortæller om deres Kultur og Sæder, frembyder ikke
faa Lighedspunkter med Etrurien, saaledes som dette nu viser
sig for os i sine Monumenter. Deres Sæder, siger Herodot,
ligne i det hele Grækernes; men han gør een Undtagelse: den
1) Bergk., Poetæ Lyrici, fr. 20.
?) Herodot I, 94 'og 7.
Lydiske Grave. 119
kvindelige Ungdom levede et højst letfærdigt Liv"). Dette stemmer
godt med Vægmalerierne i de etruskiske Grave, hvor vi se
Kvinder danse Cancan. Det lydiske Fløjtespil er ogsaa i Etru-
rien det stadige Akkompagnement for Dans og Gæstebud. Og
vare Lyderne driftige Handelsmænd, vare Etruskerne det ikke
mindre. " Men hermed have vi udtømt, hvad den gamle Litteratur
kan lære os. Og hvad Monumenter angaar, er Lydien lige saa
fattig som Etrurien er rig. Haåardt maa vi beklage, at vi ikke
have et eneste Monument tilbage, der kan vise os Lydernes
Sprog og lede os til at finde det ethnologiske Slægtskab”). Heller
ikke af Krøsos' Kongeborg eller af nogen anden gammel lydisk
Bygning have vi noget som helst tilbage. Det er muligt, men
ingenlunde. sikkert, at en systematisk Udgravning af Sardes
kunde bringe noget for Dagen, og med Glæde vilde vi modtage
ethvert Bidrag, der kunde vise os, i hvilket Forhold Lyderne
stode paa den ene Side til Grækerne, påa den anden til Per-
serne. Grækerne vare dem» vistnok overlegne i Dannelse, i
Kunst og Industri; med Perserne vår det omvendt. De smyk-
kede sig, efter have styrtet det lydiske Rige, med Lydiens Rig-
dom og Kultur. De stolte Ruiner af Persernes Kongeslotte vise
ikke en simpel Fortsættelse af den Kunst, der blomstrede i
i Assyrien og Babylonien; Perserne have ogsaa modtaget blivende
Indtryk fra Ægypten, og de have lært af Grækerne. Her kunne
Lyderne have dannet et Mellemled, og en saadan Antagelse
kunde finde en Slags Berettigelse i de to Basrelieffer fra en
lydisk Grav, som Dennis har sendt til London og Perrot har
afbildet i Tillæggene til Ste Bind S. 903 f. De høre til en lille
Frise, der ikke er 0,12 Metr. høj. Det ene viser tre med Spyd
væbnede Ryttere, der ride frem den ene efter den anden; det
andet tre græssende Hinde ligeledes paa Rad. Trods Ensformig-
1) Herod, I, 94: tå ImÅsa Téxva xataxopvevovrtat.
2?) I Tillæggene til Perrots Ste Bind, p. 902 berettes, at Prof. Sayce mener
at have fundet en lydisk Indskrift paa 3 Linier i Oxford; men den er
endnu ikke udgivet.
Overs. over d. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 9
120 J. L. Ussing.
heden i Kompositionen og andre gammeldags Træk, saa som
Dyrenes store, en face tegnede Øjne, er der, navnlig i Hin-
dene en Følelse for Naturens Liv, som Persernes pralende Hof-
kunst aldrig naaede. Mén disse Relieffer kunne, som en Sam-
menligning med den græske Kunst viser, ikke være ældre end
det 6te Aarh. f. Chr., og ere altsaa uden al Betydning med
Hensyn til Spørgsmaalet om Lydiens Slægtskab med Etrurien.
De eneste Monumenter, som i den Henseende kunne yde
os nogen Haandsrækning, ere Gravene, og som vi nedenfor
skulle se, finde vi her, trods den umiskendelige Forskel, dog
flere fælles Træk, der kunne være bevarede fra den Tid, da. disse
to Folk udgjorde eet, eller i alt Fald vare Naboer og Brødrefolk.
G. Perrot hår i det nylig sluttede Ste Bind af hans Histoire
de Vart dans Vantiquité med sin sædvanlige Grundighed og
Omhyggelighed givet en Skildring af Lydiens Kultur og Monu-
menter, for saa vidt som de hidtil ere bekendte. Stoffet er
langt mindre end man kunde ønske. Jeg har derfor ikke villet
tilbageholde det lille Bidrag, jeg var i Stand til at give, skønt
det ikke bringer noget væsentligt nyt. Det var i Foraaret 1882,
at jeg besøgte Sardes i Selskab med den bekendte Historie-
skriver F. Gregorovius. Denne har i sine «Kleine Schriften
zur Geschichte und Cultur», Iste Bind (1887) leveret en fortræffe-
lig Skidse af Stadens Historie og hans Besøg der, og denne
Skidse er oversat paa Dansk i Granzow og Thriges Historisk
Archiv 1888.
Mange af mine Landsmænd have sikkert et levende Billede
af Sardes fra Harald Jerichaus store Maleri i det Kongelige
Billedgalleri. Men man maa ikke tro, at de to kolossale Søjler,
man ser der, tilhøre Lydiens Uafhængighedsperiode. Baade
denne Tempelrest og de Levninger åf Theatre, Stadier, Thermer,
0.S. V., der findes paa den modsatte, nordøstlige Side af Borgen,
maa henføres til det 2. Aarh. eft. Chr. eller saa omtrent. Den
Højde, der i Maleriet hæver sig bag ved Søjlerne, er det gamle
Sardes” uindtagelige Borg, et 900 Fod højt Forbjerg, som fra
Lydiske Grave. 1921
Tmolosbjergets mægtige Kæde skyder sig frem imod N. V.
imellem to smaa Floder, der stræbe ned imod den mægtige
… Hermos, som flyder en halv Mil nordligere. Den vestligste af
disse er den berømte Paktolos, der i sin Tid skal have ført
Guld med sig. En stor Indsænkning skiller Borgklippen fra
'Tmolos.: Her findes den eneste Opgang til Borgen; ellers er
den allevegne omgivet af saa bratte Skrænter, at man vanskelig
finder et Sted, hvor man kan krybe op ved Hjælp af de Buske
af forskellig Art, der dække Bjergsiderne. - Borgmurene ere
forsvundne paa nogle fåa Kester nær; for det meste ser man
kun den nøgne Bakkekam, underlig sønderrevet dels ved Jord-
skælv, dels ved Regnens stadige Indvirkning; thi det er ingen
haard Stenmasse, hvoraf Bjerget bestaar, men et blødt Konglo-
merat, der let smuldrer. Fra Toppen har man en henrivende
Udsigt, navnlig imod N. og N.V. over -det frugtbare Land, der
gennemstrømmes af Hermos. I en Afstand af omtrent to Mil
ser man den store Sø, som de Gamle kaldte den Gygeiske eller
Koloe, Tyrkerne .kalde den Mermere gål; og ved Siden af den,
til venstre, en stor Mængde smaa Toppe; det er Bin tepé, de
tusinde Høje, eller for at tale tydeligere, de gamle Gravhøje,
hvor Lydiens Konger og Rigmænd fandt deres sidste Hvilested.
Det er Gravhøje, som vi kende dem fra vort eget Land, som
de findes over hele Europa, og som de tvende, der staa paa
den troiske Slette ved Hellespontens Bred, og som have faaet
Navn efter Achilles og Ajas; men intet Sted ser man dem
samlede i saa stort et Antal som her. Det er jo heller ikke
Vikingegrave opkastede over Krigere, der ere faldne maaske
langt fra deres. Hjem; men en i Aarhundreder benyttet Begra-
velsesplads for en rig Hovedstad. Hvor langt de gaa tilbage i
Tiden, og hvor længe man er bleven ved at begrave i saadanne
Høje, kunne vi ikke afgjøre; kun en eneste, den største af dem
alle, kunne vi henføre til en bestemt Tid; det er Kong Alyattes”
Grav, som døde 560 f. Chr.
Ålyattes” Grav er beskrevet af Herodot (I, 93) og af Strabo
9
1929 J. L. Ussing.
(XIII, 4, 7) saaledes, at man ikke kunde tage fejl af den. Den
er i den nyere Tid undersøgt af den preussiske Generalkonsul
Spiegelthal i Smyrna, og Resultaterne af Undersøgelsen ere be=
kendtgjorte af v. Olfers i Abhandlungen der Kgl. preussischen
Akademie der Wissenschaften 1858 S. 5339—56 med 5 Tavler,
og derefter af Perrot i dte Bind af hans Histoire de V'art dans
Pantiquité S. 269 ff. Herodot kalder den det største af alle
Menneskeværker med Undtagelse af Ægypternes og Babyloniernes.
Han angiver Gravens Omkreds til 3800 Fod, d. e. 1172 Metres
efter Perrots Beregning; nu er Omkredsen større, idet Jorden
er gleden ned rundt omkring, og det oprindelige Stenfundament
ikke mere er synligt; dette maa efter Spiegelthals Maal have
havt en Omkreds af 1115 M., såa Herodots Beregning er lidt
for rigelig. Men alligevel er Størrelsen overordentlig. Cheops”
Pyramide har kun 936 M. i Omkreds; men til Gengæld har
den en Højde af 138 M., medens Alyattes' Grav kun er 70 M.
høj"). Gravhøjen bestod af et Stenfundament (xop7!s Mdr
perdkæwv), siger Herodot, men det Øvrige er en Jordhøj (76ua
ri). Den nederste, af store Sten opmurede, Cylinder er efter
Spiegelthals Maal 18,46 M. høj. Ogsaa den derover liggende
Jordhøj er åpført med stor: Omhu, og paa Toppen fandtes et af
Teglsten opmuret solid: Plateau... Her stod efter Herodot fem
Mærkestene (00500) med Indskrifter, der angave, hvor meget
hver enkelt Klasse af Folket havde bidraget til Monumentet.
Dette sidste har Herodot åabenbart ladet sig fortælle af andre;
thi de forefundne Stene vise intet Spor af Indskrift. De vare opstil-
lede saaledes, at der var en større i Midten, og de 4 mindre paa det
omgivende Kvadrats Hjørner. De have alle samme Form, et kugle-
formigt Hoved paa en lav, kegleformig Basis. Den største af dem
7) Ville vi til Sammenligning anføre Maalene påa de største Gravhøje her
i Norden, da har Gorm den Gamles Høj ved Jellinge en Omkreds af 351
Alen, 9: 221 M., og den er kun 20 Al. eller 12,8 M. høj i sin nuværende
Tilstand. Upsala-Højene have omtrent samme Størrelse. Raknehøjen i
Norge synes lidt større. Se Worsaae, Kongehøjene i Jellinge, S. 3.
Lydiske Grave. 12:
NÅS
fandt Spiegelthal endnu liggende væltet paa sin Plads; den havde
ved sin Basis 2,85 M. i Gennemsnit; Kuglens Gennemsnit er ikke
synderlig mindre. Af de mindre blev een fundet nær ved Højens
Fod; den havde kun en Fjerdedel af den angivne Størrelse.
Disse Gravstene ligne i høj Grad dem, der ere fundne ved de
ovf. S. 3 omtalte Grave ved Foden af Sipylos' N. for Smyrna.
Flere Forfattere, deriblandt selv Perrot"), kalde dem Phalli; men
v. Olfers har Ret i at Formen ikke paa nogen Maade retfærdig-
gør denne Benævnelse. Hvad enten de have Kugle- eller Kegle-
form, er der ingen Grund til at fantasere en saadan symbolsk,
Betydning ind i dem. Derimod maa vi særlig lægge Mærke til
Femtallet og Opstillingen; thi dette er et Træk, som vi genfinde
i Etrurien. Vi finde det i den Skildring af Porsenas Grav, som
Plinius (Hist. nat. XXXVI, 91 ff.) meddeler efter Vaåarro; thi om
vi end slaa en Streg over den fantastiske Udmaling af Monu-
mentet, tør vi dog ikke tvivle paa at der har været noget, hvor-
"fra man er gaaet ud, og dette noget finde vi i disse Ord: «Se-
pultus sub urbe. Clusio, in quo loeo monumentum reliquit lapide
quadrato quadratum ... Supra id quadratum pyramides stant
quinque, quattuor in angulis et in medio una.» Det er den
samme Form, som man endnu tydelig ser i det bekendte Grav-
monument udenfor Albano, som Menigmand kalder Horatiernes
Grav. Ogsaa Gravhøjen la Cucumella ved Vulci, hvor man endnu
ser Rester af tre Taarne, har vel oprindelig havt fem.
Under Udgravningen traf Spiegelthal paa gamle Minegange,
som viste, at Højen havde været undersøgt før. Disse fandtes
i stort Antal og krydsede hinanden i forskellige Retninger ;
men igennem dette vildsomme Net af Gange lededes han dog
tilsidst hen til Gravkammeret. Folk i Egnen fortalte om en
Hund, som havde forfulgt en Ræv igennem disse Gange og
først efter 7 Dages Forløb- var kommet tilbage saa udmattet af
Sult, at den døde kort efter. Ved at høre dette kan man ikke
Vetist.. der lart: Vops 2780251:
124 J. L. Ussing.
andet end tænke. påa hvad Varro fortalte om Porsenas Grav,
at der i den fandtes en Labyrinth, som ingen kunde finde ud
af"). Men hvad der end maatte ligge til Grund for denne For-
tælling, i Alyattes” Grav er der ingen Tvivl om at Minegangene
hidrøre frå mange forskellige Forsøg, som i Tidernes Løb ere
gjorte paa at finde den rige Konges Grav, hvor man antog at
store Skatte maatte være gemte.
Graykammeret ligger ikke i Højens Centrum, men omtrent
50 M. S.V. for dette.. Det har havt sin Indgang fra Syd, den
Side, der vendte mod Sardes, men Korridoren, der dannede
den virkelige Indgang dertil, er ikke udgravet; det er fra den
modsatte Side, at man ved Udgravningen er trængt ind i Grav-
kammeret. Det er ikke stort; Længden er 3,34 M., Bredden
2,37, Højden 2,08. Det er opført af store, regelmæssig tilhugne
Blokke af en graalig, storkornet Marmorart, sammenholdte med
store Svalehaler af Bly. Væggene ere fuldstændig glatte, kun
at der foroven, tæt under det flade Loft findes en ru Stribe
ligesom en Frise. Denne har aabenbart været beklædt med Stuk,
og man har tænkt sig, at der derpaa har været anbragt en Frise
af Guldblik, hvilket naturligvis maatte være det første, Gravrøverne
bemægtigede sig. Vi have ovfr. S. 119 omtalt, hvorledes Dennis
i en anden Grav har fundet en saadan Frise af Marmor. Grav-
kammeret fandt Spiegelthal tomt. Olfers' mener, at Kongen var
begravet i en forgyldt Træsarkofag, som man ser det i Gravene
paa Krim. I Analogi med hvad de andre lydiske Grave vise os,
vilde jeg hellere sige, at hans Lig har ligget paa en pragtfuld
Løjbænk; man kan jo tænke sig den af Cedertræ eller Ibenholt,
indlagt med Elfenben og Guld. Alt hvad Graven hår gemt af
Guld og Sølv, ja selv af Bronce, var selvfølgelig forsvundet ;
men der fandtes en stor Mængde Skaar af Lerkar, af mørkfarvede
Glasflasker, og især af de bekendte Parfumeflasker af orientalsk
1) Plin. Hist. nat. XXXVI, 91: in basi quadrata intus labyrinthum inextri-
cabile, quo si quis introierit sine glomere lini, exitum invenire nequeat.
Lydiske Grave. 12
gt
Alabast. Lerkarrene, hvis Dekoration, hvor den findes, ind-
skrænker sig.til koncentriske Striber, enten brune paa lysegul
Grund eller rødlige og hvide påa sortbrun Grund, vidne alle
om en fortrinlig Technik, og staa ikke tilbage for lignende fra
Grækenland ; men det er kun ubetydelige Brudstykker, Olfers
har kunnet afbilde. At Lyderne kunde drive det vidt i denne
Fabrikation, derom vidner den ejendommelige, af Dennis fundne
VaserEsomsPerrot-hart udgivet inte Bind, "S74905. Paa den
lysegule Grund er der trukket sorte og brune Linier, for det
meste i Bølgeform, aåaabenbart for at efterligne de flammede
Glasvarer, som man forfærdigede i Ægypten og Fønikien.
I Sammenligning med Alyåttes' Grav ere de andre «1000
Høje» kun småa; de kunne kun stilles ved Siden af Jellinge-
højene; men de ere indrettede ganske paa samme Maade. Man
kender dem fra en lille Afhandling af A. Choisy, Note sur
les tombeaux lydiens de Sårdes, i Revue archéologique 1876 p.
73—81, og derefter Perrot i dte Bind S. 275 ff. Højen er altid
bygget over en oprindelig cirkelrund Kerne, og Gravkammeret
ligger ikke i Midten af Højen, men i Periferien af den omtalte
Kerne. Det hår i Almindelighed lignende Størrelse og Forhold
som AÅAlyattes'; men Materialet, hvoraf det er opført, er ikke
Marmor; det er den fine, graagule Kalksten, som man kunde
bryde paa Stedet selv, naar man blot gik et Par Spadestik ned
iJorden; Ujevnhederne i Overfladen af den lave Bakkeryg, hvor-
påa Højene ligge, hidrøre fra de gamle Stenbrud. Kammeret
hår sin Indgang fra Syd, og det lukkes med en eneste stor
Sten, der med en Fals gaar ind i Døraabningen. Foran denne
har man den lange Indgangskorridor, der, naar Graven var bleven
lukket, blev opfyldt med store Stene og Jord.
Da jeg i 1882 besøgte Sardes, var Dennis engelsk Konsul
i Smyrna. Denne Mand, der tidligere havde vist Videnskaben
saa store Tjenester ved sine Undersøgelser i Etrurien og det
derover udgivne Værk, havde nu ogsaa taget fat paa Højene ved
Sardes, og var i Færd med at foretage Udgravninger der. Vi
14 RER J. L. Ussing.
vare ikke saa heldige at træffe ham. "Han var netop taget. til.
Smyrna i Forretninger, og da vi kom tilbage til denne By, havde
han atter forladt den. Vi maatte nøjes med at se to af de Grave,
han havde aabnet, og høre, hvad de tilstedeværende Arbejdere
kunde fortælle.
JUMIMMLIUIMM/IIMUMIMMULIIIHIMIISDIMM MAA;
7 Fun I tu TYR TUT
& aj mm Eg b; | Å I )
| je Ki Eng AD i!
Bel 5,
OD ed) 7%
), yg
i, 7
GKGGASKELÅO VVM bygg UMM?
D
9%
kaneitnterer
%,
| 9,
, 9,
É 2
ESS ore re ER
Era j
ul:
ALIN LRi Frey i:
By 1 TT,
Mr nal AE ad DH]
jane I:
== z ' lit is MHT
i É + All Hs al "I |
lemnmi
| TR ll,
VAR
HQ
Lydiske Grave. 12
Den ene af disse Grave er i hosstaaende Fig. 1 og 2 gjen-
givet i Plantegning og Gennemsnit. I Planen (Fig. 1) ses a. Ind-
gangskorridoren, 6. den store Sten, der lukkede for Indgangen, c.
Gravkammeret, ved hvis Bagvæg Ligsengen d:; ses ovenfra, medens
den i Gjennemsnitstegningen (Fig. 2) ses fra Siden. Som man
ser, er den ganske simpel. Den hviler paa to Ben, og er for
begge Ender afrundet og forsynet med en ophøjet Rand. Lig-
nende Ligsenge ere fundne i andre Grave, og de to, der ere
meddelte af Choisy p. 79 og pl. XIII, og derefter af Perrot p.
278 f., ere ulige elegantere end den her afbildede; de ere for-
synede med udskaaren og malet Dekoration, Rosetter, Palmetter
og Mæanderslyngninger. Disse Ligsenge, hvor Liget ligger frit
ovenpaa, ere et fra Etrurien velbekendt Træk. I Gravene fra
Etruriens Velmagtsdage har Liget næsten altid ligget ovenpaa et
Stenleje, der med større eller mindre Nøjagtighed gengiver en
Løjbænk eller en Seng.
VZSAMUMIMSISIIGIIISIGIESGESUZLIGLEL
XV
% UNu im æt if |
Å: å | ml ten ill |
ER: 3 ÆT IA "HP |
9 Op - — i | NV HG TD
7 Q i ll 2
9 5% SD LD 22 DP
PG Vjg VY 2
DP ll, ] ØZØL 7, EET 12
Fig. 3.
/
Den anden Grav, hvis Plan ses Fig. 3, medens Fig. 4
viser Gravens Gennemsnit set udad imod Døren, har det ejen-
128 J. L. Ussing: Lydiske Grave.
dommelige, åt Væggene ikke ere lodrette længere end til den
halve Højde fra Gulvet; ovenfor dette Punkt skraane de indad.
Liget hår her ikke, som i den anden Grav, ligget paa en Bænk
med Ben, men paa: en massiv Stenblok(d))),. som indtager såa
stor en Del af det lille Gravkammer, at der kun er en Gang af
omtrent en Ålens Bredde tilovers langs med de to Sider af den.
Lejet er såa bredt, at det synes at have været bestemt til to Lig.
Graven havde været aabnet tidligere, og man fandt slet intet
i den. I den anden Grav havde man efter Folkenes Sigende
fundet nogle fåa Lerkar, og vi saa endnu Knogler liggende påa
Stenbænken. i
Det er ikke meget, "hvori disse Lydiske Grave ligne Etrus-
kernes, men dog have de såadanne Hovedtræk tilfælles, som
nødvendig falde i Øjnene. Den store Høj. som hæver sig over
et cylinderformigt Stenfundament, de 5 Stene paa Højens Top,
samt Gravkamrene med Stenbænkene, hvorpaa Ligene ligge om-
givne af Lerkar, og andet lignende, alt dette kan være æld-
gamle Skikke, som begge Folk have nedarvet fra fælles Forfædre.
1) Gregorovius maa huske fejl, naar han omtaler denne som en Sarkofag
med Laag paa.
129
Undersøgelser over Atmolysen.
Af
C. Christiansen.
(Meddelt i Mødet den 9. Maj 1890.)
Sindet af Luftarternes fysiske Egenskaber har i mange Ret-
. ninger været af overordentlig stor Betydning ; meget er i denne
Retning allerede blevet opklaret, men der er endnu sikkert
meget mere tilbage, idet en udtømmende Undersøgelse endnu
paa intet Punkt kan siges at være gennemført. Det Forhold,
til hvis videre Undersøgelse nærværende Afhandling skulde
give et Bidrag, angaar vel nærmest Luftblandingers Forhold,
navnlig Spørgsmaalet om, hvorvidt de ad ren mekanisk Vej
kunne adskilles i deres Bestanddele; det er dog mere som en
karakteristisk Egenskab ved den Bevægelsesmaade, som her
undersøges, end som den egentlige Hovedsag. Nærmere kunde
Opgaven bestemmes som en Undersøgelse af de Strømnings-
forhold, der ere ledsagede af en saadan Adskillelse, og den
drejer sig altsaa egentlig om at finde Betingelserne for, at en
Luftstrømning kan ledsages af en Adskillelse af de strømmende
blandede Luftarter, hvilken Adskillelse jeg efter Graham kalder
Atmolyse. i
Jeg har anset. det for hensigtsmæssigt at dele Afhandlingen
i fire Afsnit. I det første af dem vil jeg give en kort Rede-
130 C. Christiansen.
gørelse for de ældre experimentale og theoretiske Undersøgelser,
der staa i Forbindelse med den foreliggende Opgave. Andet
Afsnit omhandler de Forsøg, ved hvilke jeg først har paavist en
ren mekanisk Atmolyse. I tredie Afsnit behandles optiske Me-
thoder til Maaling af tynde Lufthinders Tykkelse, hvilke Me-
thoder finde Anvendelse i.det fjerde Afsnit, hvor Betingelserne
for Atmolysens Indtræden nærmere undersøges.
Undersøgelser over Atmolysen. it Hø
I.
For at anskueliggøre Luftblandingers Forhold antog Dalton,
at to Luftarter, der befandt sig i samme lukkede Rum, vare at
betragte som fuldstændigt uafhængige af hinanden, navnlig saa-
ledes, at den ene Luftarts Atomer virkede paa hverandre ind-
byrdes, men ikke påa den andens Atomer. Derved forklares,
at deres samlede Tryk er lig Summen af begge Luftarters Tryk,
og derved forklares tillige Dampenes tilsvarende Forhold, naar
de blandes med Luftartéer. Ganske vist var der efter denne
Theori Vanskeligheder ved at forstaa, hvorfor to Luftarter be-
høvede en temmelig lang Tid til at blandes; men dette kom
han dog over ved at antage en Gnidning, der modsatte sig
Bevægelsen, men som hørte op med denne. Daltons Hypo-
these fandt snart almindelig Indgang, og den hår givet Anled-
ning til mangé andre Undersøgelser, især af Berthollet og
Graham. Den sidstnævnte undersøgte navnlig Luftarternes
Udstrømning gennem et Hul!), gennem et langt Rør”) og
gennem et porøst Legeme”); disse tre Udstrømninger kaldte
han henholdsvis Effusion, Transspiration og Diffusion, og jeg
skal i det følgende angive de Resultater, han derved kom til.
Effusion.
I en tynd Metalplade boredes et Hul; ved derefter at hamre
Pladen ud, kunde Hullets Diameter gøres meget lille. Denne
Plåde anbragtes inden i et Rør, hvis ene Ende stod i Forbin-
delse med en forneden aaben Luftbeholder, medens den anden
”WPhil: Tr. 1846. SEP DTP: RIS 49 SPILLERES 863:
(32 C. Christiansen.
Ende af Røret førte til en Luftpumpes Klokke. I Klokken
holdtes ved stadig Pumpning et meget lavt Lufttryk, samtidig
sænkedes Luftbeholderen stådig ned i Vand, saaledes at Trykket
i den hele Tiden var lig den ydre Lufts Tryk. Den Tid, lige
store Rumfang Luft brugte til at strømme. gennem Hullet,
fandtes da paa det nærmeste at forholde sig omvendt som
Kvadratroden af Vægtfylden. Saaledes fandt han
Ilt. Brint. Kulsyre.”
Filfusronstid teter 15 ore 1,050 0,276 1,197
Kvadratrod af Vægtfylde . . 1,030 0,263 1,233.
Graham viste endvidere, at dette Forhold blev ved at be-
staa, naar Luftarterne strømmede ind i et Rum, der indeholdt
Luft iforvejen. Men et andet og meget mærkeligt Forhold traadte
ogsaa frem ved disse Forsøg. Strømmede Luften nemlig ind i
den oprindelig tomme Klokke, og lod man saa Trykket stige
derinde, steg det i Førstningen med næsten jævn Hurtighed;
det steg saaledes i et Forsøg til 8 Tommer i 120 Sekunder,
derefter fra 8 til 16 Tommer i 122; i samme Tid var der altsaa
strømmet omtrent lige megen Luft ind, skøndt Trykdifferenserne
vare stærkt aftagende. Derimod tog det 132 Sekunder at bringe
Trykket fra 16 til 24 Tommer. Denne mærkelige Egenskab ved
Effusion, at den udstrømmende Luftmængde indenfor - visse
Grænser er uafhængig af Trykdifferensen, hår senere fundet
Bekræftelse ved mange Undersøgelser.
Transspiration
kalder Graham Luftarternes Udstrømning gennem lange og
snevre Rør, hvis Diameter er mindst 4000. Gange større end
deres Længde. Under disse Forhold foregaar Bevægelsen efter
ganske andre Love end i de tidligere nævnte Tilfælde. Til
denne Undersøgelse benyttede Graham det samme Apparat
som ovenfor, kun erstattedes den gennemhullede Plade af det
Haarrør, hvorigennem Transspirationen fandt Sted. Sammen-
Undersøgelser over Atmolysen. 133
lignes de Tider, i hvilke lige Rumfang af forskellige Luftarter
udstrømme til et tomt Rum, fandt Graham, at Iltens Hastighed
var den mindste, Brintens den største. Nogle af hans Resul-
tater ere angivne i følgende Tabel over Transspirationskoeffi-
cienterne, der ere proportionale med Udstrømningstiderne og
altsaa forholde sig omvendt som Hastighederne.
I URL EESNEEES ror NT
Bute 43S
Kul Sy eee NR 0 024
Kvælstof og Kulilte . . 0,875.
Her er ikke nogen simpel Afhængighed af Vægtfylden
kendelig. Transspirationskoefficienterne for Ilt og IKvælstof for-
holde sig ligefrem som Vægtfylderne; i Overensstemmelse dermed
ere Koefficienterne ligestore for Kvælstof og Kulilte, som have
samme Vægtfylde. Derimod staa Koefficienterne for Kulsyre og
Ilt i omvendt Forhold til Vægtfylderne, medens der slet ingen
Sammenhæng kan paavises for Brintens Vedkommende.
Vi have altsaa her to forskellige Bevægelsesmaader for
Luftarterne, nemlig Effusion og Traunsspiration. Disse svare til
bestemte ydre Betingelser, som nøje kunne defineres. Ander-
iedes forholder det sig med den Bevægelsesmaade for Luft-
arterne, som vi nu skulle betragte.
Diffusion.
1823 offentliggjorde Dåbereiner en kørt Beretning om en
mærkelig lagttagelse, som han tilfældig havde gjort. Han havde
opsamlet Brint i en Flaske over Vand; Flasken havde en Revne,
og ved længere Henstand viste det sig da, at Vandet steg flere
Tommer i Flasken. Dåbereiner antog, at Brintens Atomer
vare såa smaa, at de netop kunde gåa igennem Revnen, som
derimod ikke tillod den atmosfæriske Luft at gaa igennem.
Dette Fænomen gjorde Graham til Genstand for en omhyggelig
Undersøgelse. Ved at gentage Dåbereiners Forsøg, bemær-
134 C. Christiansen.
kede han, at der ikke alene gik Brint ud gennem Revnen, men
at der samtidig gennem denne trængte Luft ind i Flasken ;
Vædskens Stigning indvendig fremkom ved, at det Rumfang
Brint, som gik ud, var større end det Rumfang Luft, som i
samme Tid trængte ind. Da Resultaterne imidlertid vare meget
variable, naar han experimenterede saaledes, forsøgte han andre
Methoder, og det viste sig da, at han erholdt konstante Resul-
tater ved at benytte en Prop af brændt Ler eller Gips.
Af sine Forsøg uddrog Graham den Lov, at Diffusionen
finder Sted derved, at overordentlig smaa Rumfang af de diffun-
derende Luftarter bytte Plads. Men disse Rumfang ere ikke
ligestore, de staa derimod i omvendt Forhold til Kvadratrød-
derne af Luftarternes Vægtfylde. Om Aarsagen til dette Fænomen
udtaler Graham ikke nogen Formodning; han fremhæver blot
Nødvendigheden af at studere Luftarternes Bevægelseslove under
nøje definerede Forhold. Efter at han derefter i de. foran
nævnte Afhandlinger har fundet Lovene for Effusion og Diffusion,"
tog han paa ny fat paa Sagen og meddelte i 1863 Resultaterne,
som han derved kom til. Som porøs Skillevæg anvendte han
da især Plader af præpareret Grafit, som med Hensyn til Aab-
ningernes Lidenhed syntes at overgaa alle andre undersøgte
Legemer. Han fandt herved, at den ovenfor fremsatte Lov ikke
alene var gyldig, nåar Luftarterne diffunderede gennem Pladen,
men at den ogsaa gjaldt for Strømninger, der fremkom, naar
der påa begge Sider af Grafitpladen var samme Luftart under
forskellig Tryk. Forholdet imellem Tiderne, i hvilke lige Rum-
fang af nedenstaaende Luftarter strømmede gennem en Grafit-
plade, fandtes at være: oe
Ve
I I eee DE 1,0000 1,000
Bruns 57002505 0,250
Kulsyre . . 1,1860 1,176.
Til Sammenligning er under Ve anført Kvadratrødderne af
Luftarternes Vægtfylde, naar den for Ilten sættes lig Enheden.
så
Undersøgelser over Atmolysen. 135
Den Bevægelse, vi her have for os, er hverken at opfatte
som en.Effusion eller som en Transspiration. Det kan ikke
være nogen Effusion, thi vel er Afhængigheden af Vægtfylden
den samme, som ved Luftarternes Udstrømning gennem en lille
Aabning i en tynd Væg; men ved denne Bevægelse anvendes
Trykket .til at meddele Luftdelene levende Kraft, og deraf kan
i Virkeligheden Loven for Udstrømningen beregnes, men ved
" Diffusionen gennem en Grafitplade foregaar der ingen Forandring
i den levende Kraft. Snarere kunde man antage, at en Grafit-
plade kunde betragtés som indeholdende et overmaade stort
Antal snevre Rør; men derimod strider Loven for Afhængig-
heden af Vægtfylden; i de snevre Rør er Hastigheden for Ilt
f. Ex. 0,44 af Hastigheden for Brint, medens denne Størrelse
ved Diffusion gennem Grafitpladen er 0,25.
Graham mener derfor, at Fænomenet hidrører fra Mole-
kulernes Bevægelighed, hvilket han ogsaa har udtrykt ved at
give Afhandlingen Titlen: «Om Luftarternes molekulære Bevæge-
lighed». Han udtrykker sig herom paa følgende Maade:
«Porerne i den kunstige Grafit synes i Virkeligheden. at
være "saa smaa, at en Luftart overhovedet ikke kan trænge
igennem den massevis. Det synes, at Molekuler alene kunne
trænge igennem, og de maa antages at bevæge sig uden at
hindres af Gnidning, thi de mindste Porer, man kan tænke sig
i' Grafitten, maa være Tunneller i Sammenligning med Luft-
arternes Molekuler. Den eneste "bevægende Aarsag, som her
kan være tilstede, maa være den indre Bevægelse af Molekulerne,
der nu almindelig betragtes som en væsentlig Egenskab ved
den luftformige Tilstandsform. »
«Ifølge den fysiske Hypothese, som nu antages almindelig,
kan man forestille sig, at en Luftart bestaar af faste, fuld-
kommen elastiske kugleformige Partikler eller Atomer, som
bevæge sig i alle Retninger og” have forskellige Hastigheder
hos forskellige Luftarter. Befinder Luftarten sig i et Kar,
støde Delene idelig imod Karrets Vægge og undertiden imod
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 10
136 G. Christiansen.
hverandre, uden at der dog derved tabes Bevægelse, eftersom
Partiklerne ere fuldkommen elastiske. Er Karret porøst, ville
Luftdelene fare ud gennem de aabne Kanaler paa Grund af den
omtalte Bevægelighed. Paa samme Tid trænger den ydre Luft
ind paa samme Maade og udfylder Pladsen. Denne Atom- eller
Molekulbevægelse er Aarsag til den elastiske Kraft og Evne til
at gøre Modstand imod Sammentrykning som Luftarterne be-
sidde. Selv naar samme Luftart findes paa begge Sider af en
porøs Skillevæg, fortsættes Bevægelsen uden Svækkelse — Mole-
kuler blive ved med at gaa ud af Karret og ind i det i lige
Antal, skøndt man intet mærker til Rumfangsforandringer eller
lignende. Hvis der er to Luftarter med samme Vægtfylde og
altsaa samme molekulære Hastighed, som Kvælstof og Kulilte,
ville en Del Molekuler bytte Plads uden Rumfangsforandring.
Ere de modsatte Luftarter af ulige Tæthed altsaa med for-
skellig Bevægelighed, hører Bevægelsen naturligvis op med at
være ligestor i begge Retninger. »
Åt det er berettiget at betragte Sagen paa denne Maade,
synes endnu mere sikkert ved åt tage Hensyn til et mærkeligt
Forhold, som Graham fandt under det Arbejde, hvorom her
er Tale. Naar han lod en Luftblanding diffundere gennem en
porøs Plade, viste det sig, at den Luftmasse, som er diffunderet
igennem den, havde en anden Sammensætning end den oprin-
delige "Blanding. Graham anvendte hertil et Apparat, som
bestod af et Rør, hvis nederste Del gik ned i en dyb Kvæg-
sølvbeholder og som foroven var lukket med en tynd Plade af
kunstig Grafit. Ved Hjælp af et videre Glasrør var der til-
vejebragt et lille Kammer over Grafitpladen. Dette Kammer
var foroven lukket med en Prop, hvorigennem der gik to Rør;
gennem det ene lededes Luftblandingen ind, gennem det andet
lededes den ud igen. Efter som Luften strømmede ind, løftedes
Apparatet op af Kvægsølvet, saaledes at Trykket kunde holdes
konstant. Af de Forsøg, Graham anstillede med dette Apparat,
har især følgende stor Interesse. Over Grafitpladen strømmede
Undersøgelser over Atmolysen. 137
en Blanding af omtrent lige Rumfang Ilt og Brint, Røret B
hævedes saa meget, at Trykdifferensen over og under Grafit-
pladen var 100 Millimeter; ved at hæve Røret langsomt, kunde
Trykket holdes ligestort. Den diffunderede Luft blev derpaa
analyseret, og Forsøget fortsattes med andre Trykdifferenser.
Resultaterne var følgende:
Ilt. Brint.
Blandingernes oprindelige Sammensætn. 49,3 30
diffunderet under et Tryk af 100mm |, 47,0 33,0
— — — - 4QQmm 3715 62,5
== — ARE ET 105 en 26,4 1376
== — NS SON PÆ TTT VÆ: 12
Barometerstanden var 759", Temperaturen 187,3 C.. Man
ser, at Blandingens Sammensætning forandres desto mere, jo
større Trykforskellen bliver, og det er sandsynligt, at Forholdet
mellem [lt og Brintmængden vil nærme sig til 19,6:80,4, som
det maatte være, hvis Ilten og Brinten strømmede gennem Pladen
uden at indvirke paa hinanden: Lignende Forsøg, med atmo-
sfærisk Luft, førte til, at den Luftblanding, som gik gennem en
porøs Plade, indeholdt 19,77 pCt. Ilt, istedetfor 21 pCt.
Graham anstillede ogsaa Forsøg over Atmolysen paa en
anden Maade. Et videre Glasrør lukkedes i begge Ender med
Propper. Gennem dem gik der et porøst Rør, f.Ex. Stilken af en
hollandsk Kridtpibe. Gennem dette Rør lededes en Luftblanding,
medens Glasrøret selv holdtes lufttomt ved stadig Pumpning.
Ledes nu en Blanding af lige Rumfang Ilt og Brint langsomt
gennem det porøse Rør, vil Brinten fortrinsvis trænge -ind i
det tomme Rum; opsamler man derimod den Del af Luften
som træder ud af den anden Ende af Røret, vil der kun være
en lille Rest Brint deri. I et Forsøg lededes saaledes ialt 14
Liter af den nævnte Blanding ind i Apparatet, medens kun
0,45 Liter deraf opsamledes. Analysen viste, at den indeholdt
95 pCt. IIt og altsaa 5 pCt. Brint.
10"
"38 C. Christiansen.
Den her beskrevne Fremgangsmaade til partiel Adskillelse
af Bestanddelene af en Luftblanding kalder Graham Atmolyse.
At dette låder sig udføre, tilmed ved Hjælp af saa simple
Midler, maa sikkert synes forbavsende, og der er såa meget
mere Grund til at betragte dette Forhold nøjere, som det synes
vanskeligt at forstaa det paa anden Maade end som en Følge
af, at Luftarterne beståa af adskilte Dele, Atomer eller Molekuler,
der have forskellig Bevægelse og derved kunne skilles fra hin-
anden, hvilket, som vi have set, .ogsaåaa var Grahams Opfattelse
af Sagen. Efter Graham have kun fåa Forskere gjort Diffu-
sionen gennem porøse Legemer til Genstand for fornyet Under-
søgelse. Bunsen har i «Gaåasometrische Methoden» undersøgt
Diffusionen gennem Gips. Han viser deri, at Gipsens Virkning
ikke beror pååa nogen direkte Indvirkning af Gipsen selv påa
Luftarterne, at den Luftmængde som diffunderer gennem Gips
forholder sig ligefrem som Trykdifferensen påa de modsatte
Sider af Gipsproppen, samt at der, naar to Luftarter diffundere
i modsat Ketning, er et af Trykket uafhængigt, altsaa konstant
Forhold mellem de til samme Tryk reducerede Luftmængder,
som gåa igennem Proppen.
I et.Hovedpunkt er Bunsen dog kommet til et andet
Resultat end Graham. Medens efter Graham Brinten gaar
fire Gange saa hurtigt gennem et porøst Legeme som Ilten,
finder Bunsen dette Forhold forskelligt for. forskellige porøse
Legemer, varierende frå 2,783 til 3,35.. Der er dog ingen Tvivl
om, at dette væsentlig ligger i, at Bunsen lod Proppen danne
sig i et Glasrør, i hvilket Tilfælde den, som Graham har be-
mærket, let vil skille sig fra Glasset, hvoryed der kan finde
Transspiration Sted af Luften. Endvidere maa man erindre, at
Graham aldrig har paastaaet, at Virkningen var den samme i
ethvert porøst Legeme; den fuldstændige Virkning indtræder
kun ved Legemer med yderst fine Porer. For disse har
Graham endogsaa ofte fundet Forholdet mellem de diffunderede
Mængder af Brint og Ilt lidt større end 4.
Undersøgelser over Atmolysen. 139
Som man let kan forstaa, har Bunsens Forsøg dog haft
den Virkning, at mange have draget de af Graham opstillede
Loves Rigtighed i Tvivl, og navnlig har man ment, at Absorp-
tionsvirkninger skulle spille en Rolle her, ligesom ved Luft-
arternes Gennemgang gennem Kautschukhinder og andre kolloide
Hinder. Denne Opfattelse er saaledes gjort gældende af Hifner!)
i en Undersøgelse over Diffusion gennem Hydrofanplader.
Reusch havde antaget, at Hydrofan, som bliver gennem-
sigtig ved at komme i Vand, maatte opfattes som et Legeme
med yderst fine Porer eller Spalter, og han antog derfor, at
dette Stof maatte egne sig særdeles godt til Forsøg over Diffu-
sionen. Han sendte derfor nogle Stykker Hydrofan til Gra-
ham, som dog ikke vides at have gjort Brug af dem. Hifner
optog derfor Sagen paany, og ved at benytte de af Graham
og Bunsen anvendte Methoder, fandt han Resultater, der
stemme godt med Grahams Lov. Sættes Diffusionshastigheden
for Ilt lig 1, kunne hans Resultater sammenfattes i følgende
Tabel, hvor p er Vægtfylden i Forhold til Ilt.
væ
1
LES FeE000 1,000
Brints 050 3,995
Kvælstof.… . 1,090 1,067
Kulsyre 40 /929 0,853.
Disse Maalinger synes altsaa nærmest at bekræfte Gra-
hams Lov. Hifner betragter dog ikke Sagen påa denne
Maade. Hans Anskuelse er, at Fænomenet maa forklåres som
en Følge af Hydrofanens ulige store Absorptionsevne for de
forskellige Luftarter, og han viser ved Forsøg, at Hydrofan
virkelig absorberer Luftarterne i meget forskellig Grad; da han
imidlertid ikke finder nogen Sammenhæng mellem Diffusions-
hastigheden og Absorptionen, kan heraf dog ikke udledes noget
Årgument imod Grahams Opfattelse.
1) Wied. Ann. Bd. 16, 1882.
140 C. Christiansen.
FT.
Under et Arbejde om Luftarternes fysiske Konstanter, som
jeg har påabegyndt i Forening med Hr. Cand. mag. Koefoed,
fik jeg Anledning til at anstille Forsøg over Luftarternes Trans-
spiration gennem snevre Rør. Denne Bevægelsesmaade frem-
byder, som Graham har vist, mange ejendommelige Forhold,
og jeg søgte ad forskellige Veje at komme til Klarhed over
Sammenhængen dermed. Navnlig forekom det mig, at det vilde
have stor Interesse at faa at vide, hvorledes Bevægelsen i saa-
danne Rør vilde blive, naar Rørets Diameter bliver meget lille.
De almindelige Love for Transspirationen har O.E. Meyer!)
udviklet. Ifølge Poiseuille er det. Rumfang Vædske V, som i
et Sekund strømmer gennem et Haarrør, bestemt ved
Wear Po PER på,
3yl
"Her er py og p; Trykket ved Rørets Ender, R Rørets Radius;
I dets Længde og 7 en Konstant, hvis Størrelse retter sig efter
Vædskens Beskaffenhed. Den samme Formel kan, som O. E.
Meyer har vist, anvendes paa Luftarternes Strømning, naar
man maaler Rumfanget ved Trykket $(p, —p;). Kaldes Rum-
fanget, maalt ved et andet Tryk p, v, haves
pr PS PÅ),
og altsaa
Pr TADRE pr
167(p
Da Kumfanget, der strømmer gennem Røret i et Sekund,
forholder sig som fjerde Potens af Rørets Diameter, vil dette
Rumfang aftage meget hurtigt med R, saaledes at Røret, hvis
denne Formel virkelig fremstiller Loven for yderst snevre Rør,
snart maa blive praktisk lufttæt. Men der er i Virkeligheden
Grund til at tvivle om, at Formlen lader sig anvende i disse
Tilfælde. Man kan ikke godt lade være at sammenligne Diffu-
1) Pogg. Ann. Bd. 127, 1866.
==
Undersøgelser over Atmolysen. 141
sionen af Luft gennem porøse Legemer med Transspirationen
.gennem snevre Rør, men imod en saadan Sammenligning taler
den Omstændighed, at Lovene for Diffusionens og for Trans-
spirationens Afhængighed af Luftartens Natur ere ganske for-
skellige. Man bestyrkes altsaa herved i den Mening, at Poi-
" seuille-Meyers Lov kun gælder for Rør, hvis Diameter er
større end en vis, meget lille Størrelse.
Det samme Resultat kommer man dog ogsaa til ad en
ganske anden Vej. Antages, at Luftarterne bestaa af Molekuler,
der ere adskilte ved Afstande, som ere mange Gange større end
deres Tvermaal, vil man kunne tænke sig et Rør, hvis Diameter
havde en lignende Størrelse, som Atomernes Middelafstand ;
men under saadanne Forhold maatte, som jo ogsaa Graham
har ment, Bevægelsen blive en ganske anden end i videre Rør.
Den kinetiske Lufttheori frembyder i Virkeligheden andre
Exempler påa saadanne "Anomalier. Maxwell har af denne
Theori draget den Slutning, at Luftarternes indre Gnidning og
Varmeledning måa være uafhængig af Trykket, og dette har
O.E. Meyer og Stefan fundet i Overensstemmelse med Erfa-
ringen. Det er dog en Selvfølgé, at dette Resultat kun kan
være gyldigt indenfor visse Grænser; nærmer Luftens Tæthed
sig til Nul, maa Gnidning og Varmeledning høre op. Dermed
er heller ikke Maxwells Udvikling i Strid; Maxwell antager
nemlig, at ethvert Molekul i Tidsenheden støder mangfoldige
Gange sammen med andre Molekuler, eller at den Vej, det
tilbagelægger imellem to paa hinanden følgende Sammenstød,
er en meget lille Størrelse. Maxwells Theori forudsætter
altsaa, at Middelvejlængden er meget lille i Forhold til Dimen-
sionen af de Legemer, hvormed Luften er i Berøring. Nu
have i Virkeligheden ogsaa Kundt og Warburg!) i et betyd-
ningsfuldt Arbejde vist, at Gnidningen og Varmeledningen ere
uafhængige af Tætheden, saalænge Trykket er saa stort, at det
1) Pogg. Ann. Bd. 155 og 156. 1875.
142 C. Christiansen.
lader sig maale ved Barometret; kommer Trykket ned under
denne Grænse, forholder Sagen sig anderledes, og der aftager,
som man maatte vente, baade Gnidningen og Varmeledningen
meget stærkt med Trykket.
Hvad det her gælder om, er nu noget lignende, nemlig at
vise, at Loven for Transspirationen hører op med at gælde,
naar Rørets Radius bliver tilstrækkelig lille, og navnlig maa
dertil fordres, at den bliver mindre end, eller i hvert Fald nærmer
sig til Molekulernes Middelvejlængde. Nu kan man, ifølge den
kinetiske Lufttheori, af Koefficienten for den indre Gnidning
danne sig en Forestilling om Middelvejlængdens Størrelse. Den
er ved almindeligt Tryk og Temperatur nogle Gange mindre
end Lysets Bølgebredde; man antager, at den er for
ME ES 0100010 ME
Brint . . .. 0,00018 — 2
Kulsyre . . . 0,00006. -—
Men Rør af en saa ringe Diameter ville ikke .lade nogen
kendelig Luftmængde strømme igennem, saaledes at denne
Methode ikke kunde antages at ville føre til noget.
Derimod forekom det mig, at der var mere Udsigt til at
naåaa et heldigt Resultat ved at lade Luften strømme mellem
planslebne Glasplader, der trykkedes imod hinanden. Imellem
saadanne Plader maa Forholdet mellem Hastighederne for for-
skellige Luftarter være det samme som for snævre Rør; men
Spørgsmaalet bliver nu, hvor stor maa Vejlængden være i
Forhold til Pladernes Afstand, for at Bevægelsen her kan sam-
menlignes med Transspirationen. Dette lader sig neppe angive,
og denne Prøve kan derfor ikke anses for afgørende.
Men der er heldigvis et andet Forhold, som her kan be-
nyttes. Porøse Legemer frembringe, som vi have set, en Åt-
molyse, det vil sige, at der indtræder en delvis Adskillelse af
en Luftblandings Bestanddele, og det samme maa sandsynligvis
finde Sted mellem to Plader, naar deres Afstand bliver til=
(9)
Undersøgelser over Atmolysen. 14
strækkelig lille. For at faa Klarhed herom lod jeg det i Fig. 1
viste Apparat udføre.
Det bestaar af to ottekantede planparallele Glasplader A og 2,
som tilvejebragtes ved at bortslibe Hjørnerne af to Plader, som
vare hver 4 Centimetre i Kvadrat og 1,5 Centimetre tykke.
A er gjennemboret, og der er i Hullet anbragt et tilslebet Glas-
rør 1. Pladerne anbragtes i et Messingkar CC, der er aabent
foroven; i Bunden af Karret er der lagt nogle Læderskiver.
Ovenpaa ÅA og rågende ud
over Randen af Karret CC,
er der lagt en tyk Kautschuk-
plade Æ med et Hul i Midten,
hvorigennem Røret Å træder
ud. For at kunne trykke Pla-
derne mod hinanden, an-
bragtes det hele mellem to
Jernplader F og G, som
kunde presses sammen ved
Hjælp af Skruerne ÆH og Møtrikerne MM. For at gøre Appa-
ratet tæt, hældtes Kvægsølv omkring L. I Karvæggen CC vare
to Rør I og K anbragte, som tjente til at lede en Luftstrøm
gennem Karret. Røret L stod i Forbindelse med en Sprengels
Luftpumpe i en af Hr. Docent K. Prytz angivet forbedret Kon-
struktion.
Nu lededes tør atmosfærisk Luft ind i Rummet, der om-
giver Pladerne; Pumpen sattes i Gang og da Lufttrykket i
Pumpen var blevet 33,4 Mm., medens Trykket udenfor var
748,4 Mm. ved en Temperatur af 167,4, begyndtes Opsamlingen
af Luften. I 1020 Sekunder opsamledes da 3,64 Kubikcentimetre
ved Atmosfærens Tryk. Ved at gentage Forsøget fandt jeg, at
den samme Luftmængde strømmede igennem i 1017 Sekunder.
AÅntages nu, åt den opsamlede Luftmængde forholder sig ligefrem
som Trykdifferensen, faas heraf, at der, hvis der intet Tryk havde
været i Pumpen, i en Time vilde være opsamlet et Volumen Luft lig
144 C. Christiansen.
3600 — 748,4 NL rA
Fi 504 K-=RNaso Ka DIK
se ==
1018,5 5,0
Lignende Forsøg anstilledes med Brint og Kulsyre ved samme
Afstand mellem Pladerne. Resultaterne vare:
Kc. i Timen. Forholdstal.
Atms Luft: 1355, 1,00
Brints SES 53820 2,89
Kulsyre 0 1,04.
Derpaåa pressedes Pladerne stærkere sammen, hvorefter der
ogsaa gik mindre Luft igennem i samme Tid.
Kc. i Timen. Forholdstal.
Am buftc 754.80 1,00
Brints: 4 90 3,24
Iulsyre eros 0,83.
Sammenlignes Brintmængden, der gaar igennem, med Ilt-
mængden, ses heraf, at den første voxer i Sammenligning med
den sidste, naar Pladernes Afstand formindskes. Derimod aftager"
Kulsyremængden i Forhold til Iltmængden. Dette forklares
imidlertid let, naar man antager, at Strømningen i det første
Forsøg nærmest maa betragtes som en Transspiration , men
derimod i det sidste som Diffusion. Dette ses tydeligt af føl-
gende Tabel, som er udledet af Grahams Forsøg.
Transspiration. Diffusion.
Am Lutter 00 1,00
Brunt SA: 352406 3,80
Kulsyre seet 0,81.
Heraf ér man berettiget til at slutte, at der kan paavises
en jævn Overgang fra Transspirationen til Diffusionen. Medens
Luftstrømningen gennem et almindeligt Haarrør følger. de for
Transspirationen givne Love, ville disse Love altsaa høre op
med at gælde, naar Rørets Diameter formindskes tilstrækkeligt;
i såa Fald ville Lovene for Diffusionen finde Anvendelse.
Da disse Resultater gjorde det sandsynligt, at der maa
finde Atmolyse Sted," naar Luftblandinger strømme gennem
Undersøgelser over Atmolysen. 145
Apparatet, gik jeg derefter over til at lede Blandinger af Ilt og
Brint gennem det. Disse Blandinger analyseredes i Eudiometret,
inden de lededes ind i Apparatet, og den ved Hjælp af Spren-
gels Pumpe opsamlede Luft analyseredes påa samme Maade.
Disse Forsøg toge lang Tid, flere Timer for hver Blanding, og
Pladernes Afstand syntes undertiden at forandre sig imens.
Forsøgene kunne derfor ikke sammenlignes med hinanden; de
have kun den Betydning, at de tydelig vise, at der finder Atmo-
lyse Sted.
Før Atmolysen | Efter Atmolysen | Ke. i
Fa "FEE SETE STE y K ly FIT ai ”+
pCt. Ilt. | pCt. Brint. | pCt. Ilt. | pCt. Brint. Timen.
PRES LE TE 13 87 (eee E8g
BR EBBE 1.9 TØS 75 0,75 .
40 60 EB | 69 Eg
TREN RT. ME RES 5 EGER hs ERR KE
SURE RG 74 SEE 00
Trykkedes Pladerne endnu stærkere sammen, end det var
Tilfældet i de sidste Forsøg, bliver Luftstrømmen overordentlig
ringe ; -det tager da let flere Dage, inden: der kan opsamles saa
megen Luft, at den kan analyseres. Jeg forsøgte derfor at gaa
frem paa en andén Maade. Af et tykt Staniolblad udskares
tolv Plader, hver med et Hul i Midten. De lagdes mellem
Glaspladerne A og Di Apparatet, Fig. 1, og Forsøget udførtes
derefter ganske påa samme Maade som tidligere. Ogsaa her
viste det sig, at, naar Knaldluft, der var udviklet ved Elektrolyse,
lededes ind i Apparatet, blev den gennemstrømmede Luftblanding
rigere paa Brint. I et Forsøg bestod den opsamlede Luftmasse af
Kc. pCt.
IE 5549 30
Brint... 3546 70
050 1100
146 C. Christiansen.
I et andet Forsøg lagdes 100. meget tynde Staniolplader
mellem Glaåspladerne; de vare gennemhullede ligesom i det sidst
omtalte Forsøg. Først gjordes Forsøg med ilt og Brint hvert
for sig; der opsamledes da i en Time
Kc. Forhold.
Ht 555 lir 253400
Brint . . . 4,10 3173:
Lededes Knaldluft til, opsamledes i en Time en Blanding,
der bestod af
Kc. pCt.
el Uh KENT rE SE 8 0,56 21,4
Brints? 105 78,6
2,61 100,0.
Ved en Gentagelse af dette. Forsøg samme Dag opsamledes
i 79 Minutter 2,95 Kc., som ved Analysen fandtes at indeholde
Kc. pCt.
MEE EN066 ADTA
Brint 2:99 Tee
2,95 100,0.
Fire og tyve Timer efter gentoges Forsøgene. Toges Luft-
arterne hver for sig, fandtes den i en Time gennemstrømmende
Mængde at være
Kc. Forhold.
Ul anarR. 0,43 1,00
Brint 66 3,86.
Der opsamledes mindre i samme Tid end Dagen forud,
samtidig nærmer Forholdet sig mere til 4. Det er, hvad man
maa vente vil indtræde, naar Afstanden mellem Pladerne aftager.
Ved Forsøg med Knaldluft opsamledes i 2 Timer
Kc. pCt.
NREN fy 0,447 20,7
Brint 70 79,3
(01571 1000)
Undersøgelser over Atmolysen. 147
(4
Ved Gentagelse af Forsøget erholdtes i 3 Timer
Kc. pCt.
I ro 310:596 18,9
Brint 28555 Siel
3,151 100,0.
Af alle disse Forsøg fremgaar det tydeligt, at der finder
Atmolyse Sted under de her beskrevne Forhold, og at den er
desto stærkere, jo mere Forholdet mellem de enkelte Luftarters
Udstrømningstid nærmer sig til at staa i omvendt Forhold til
Kvadratroden af Vægtfylden. Mere bestemte Resultater kunne
imidlertid ikke udledes heraf, da det ikke er muligt med det
her beskrevne Apparat at maale Luftlagets Tykkelse.
ek |
Det ligger nær at bestemme Afstanden mellem to plane
Overflader ved Hjælp af det Interferensfænomen, som fremkommer
i dette "Tilfælde; det er ogsåa det, jeg har benyttet mig af i
denne Undersøgelse. Har man en gennemsigtig og planparallel
Plade med Tykkelsen a og Brydningsforholdet A&Y, har man
oOo
Intensiteten A” af det tilbagekastede Lys bestemt ved
Mis in re TE 4800) ARSEN SN (1)
hvor a er Indfalds-, 2 Brydningsvinklen og 4 Bølgebreden i det
omgivende Rum!). Værdien af « er afhængig af Svingnings-
retningen for det indfaldende Lys. Er Svingningsretningen
efter Fresnels Theori lodret påa Indfaldsplanet, haves £ lig
sg == P).
== == ge (2)
sin (a + 2)
er den derimod parallel med Indfaldsplanet haves & lig
tg (a — 2)
RR key, (3)
AE TOG EE DB)
1) Christiansen: Math. Fysik, Bind II 2 83.
. Christiansen.
148 Cc
Vi skulle nu anvende disse
Formler påa det Tilfælde, i
hvilket to retvinklede Glaspris-
mer ere lagte sammen med
Hypotenusefladerne mod hin-
anden, kun adskilte ved et meget
tyndt Luftlag (Fig. 2). Det vil
da være rigtigt at give (1) en
simplere Form; dette opnaas
ved at sætte den under Formen
1
ERA eee fe
[== Å
2xNacos/
2csin 7
eller
1—86, 4 Ncosacos 2
Sl FN HANE LEN 92
ogs
; 1—6 4 Ncosacos 2
grl N? cos?a —cos? 2
Sættes Intensiteten lig C?, naar Svingningerne ere lodrette
paa Indfaldsplanet, og lig D?, naar de ere parallele med dette,
)
haves
N? — 1 27 Nacos 2
C? = sin? arc tg ( ————— sin ———————— (4)
2 12Ncosacos 2 il i
N? cos? a — cos? 2mx Nacos 2)
L ' - D + 4 Ek => =
IO ELSE pig ( - É SU rs rs) 23 (OD)
2Ncosacos 2 å
Betingelsen for, at der skal fremkomme en mørk Interferens-
stribe, er altsaa, at
2x Nacos
sin
Undersøgelser over Atmolysen. 149
Sættes Glasprismernes Brydningsforhold lig »n og Bølge-
bredden": Luften lig 2 altsaa Nan —'1 og 12 = LL, kan man
skrive ovenstaaende Betingelse saaledes:
2xa cos 5
sin
L 2
re RS (6)
| cos 2
Gaar man ud fra Grænsen for den fuldstændige Tilbage-
kastning, ved hvilken 2 — —, ser man, at der ikke fremkommer
nogen mørk Stribe der; derimod vil der være Mørke hver Gang
man har :
GE RTE NS (7
TØNDER 7)
Tænkes 2 at variere fra > til 0, bliver' Antallet af Interferens-
2 2a å
striber altsaa T-
Kaldes Vinklen, som den tilbagekastede Straale danner med
Indfaldsloddet til AC, 6,.og Vinklen som den brudte Straale
EF danner med samme, 7, haves, idet / BAC = p, at
"
SPS mn sing AS ID msi ORE 0 NOK
r g . . 7 7
Kaldes de Værdier -af «, & og 7, som svare til 2 = =,
henholdsvis z,, 6, Og 2,, Og sættes a = dg FH Oag, b= 6, + db,
og 2 — 7, + 67,, kan man, naar 2 kun er lidt forskellig frå
T sætt
Æe sætte
sin 2 = I —+ nm cos a904,,
GOSMER -=ENIC OS DNOGE
Under samme Forudsætning er
rele) cos? 2
1 sm ET Øs?
… 1+sinZ i
Da da, + 26, =— 0, faas endelig
cos 2 == KYdi,,
idet NR En Er
2 Cc0os7, Cosa
K Sr x VØ () (g y
cos bo
Da altsaa
150 C. Christiansen.
faas af (7), at Beliggenheden af de mørke Striber er bestemt ved
; L?
Poker
ig 4 L?
or OSSE: (8)
5
OU T-- -——
(ark?
Stribernes Bredde forholder sig følgelig som Rækken af
de ulige Tal 3, 5,.A2.…. Disse Striber ere" først ”beskrevnetak
Herschel!), senere hår Talbot”), Mascart?) og Lord Ray-
leigh?”) behandlet dem.
De to Prismer, som jeg benyttede ved de følgende Forsøg, vare
slebne af samme Stykke Glas og var en Gave fra Hr. Joh. Thiele,
som selv havde slebet dem og i det hele paa flere Maader har
været mig behjælpelig ved dette Arbejde, hvorfor jeg er ham
meget taknemmelig.” Trykkedes Hypøtenusefladerne mod hin-
anden, indtraadte der såa inderlig Berøring, at det ikke var
muligt at skille dem ad paa sædvanlig Maade; kun naar de
lagdes i koldt Vand, skilte de sig ganske langsomt fra hinanden
fra Randen af. Deres Vinkler havde følgende Størrelser:
ANE AD BE USB == ASO TE ØE SGEBE
Aids Sd Kr BR ASO ENE BØGER
For at finde Brydningsforholdet maaltes < ÅA —= p, tillige-
med Minimumsafvigelserne for de Frauenhoferske Linier
C, Dog F.. Resultaterne ere anførte i efterfølgende Tabel:
tilligemed. Værdierne af Størrelserne z,, 69, 7, og K.
2
Phi Tr 4809
) Phil. Mag. (3) Bd. 9. 1836.
”VOSR BUE 108 SS 759E
1). Phil. Mag. (5) Bd. 28.
Undersøgelser over Atmolysen. 151
BE 45 SOLOS
G TO) F
n 1,57434 | 1,57810 1,58812
æ 39926'2" |39919718” 392135
bb, 691078” 6816525 6934/35”
OY 9944'25” 9956/32” -| 10928746"
K 1,2374 1,2382 1,2401
log K 0,09252 . 0,09278 0.09346
Lader man Natriumlys falde ind gennem CB og betragter
det tilbagekastede Lys gennem AC, enten med det blotte Øje
eller ved Hjælp af en Kikkert, faar man et Interferensbillede at
se. For at det skal være skarpt begrænset, maa Fladerne AB
og A'B' være nøjagtig parallele. Dette opnaas bedst ved at
lægge en Staniolplade med et rundt Hul i Midten imellem Hypo-
tenusefladerne. Det Interferensbillede, som da viser sig, har
det Fig. 3 antydede Udseende.
I Billedplanet i den astro-
nomiske Kikkert, somjeg anvendte,
var anbragt en Glasmaalestok, påa
hvilken en Centimeter var delt i
100:-Dele…. 19 svarede .til..4,2541
Millimeter paa Maalestokken, og
1 Mm. svarede til en Vinkel, hvis
Sinus var 0,004103. Som Exempel
påa Bestemmelsen af Pladernes
Fig.s 3:
Afstand ved Hjælp af Interferens-
striber anføres følgende. Ved et Forsøg, hvor, som ovenfor
omtalt, en Staniolplade var anbragt imellem Hypotenusefladerne,
maaltes de mørke Stribers Beliggenhed ved Hjælp af Okularmi-
krometret, hvilket gav nedenstaaende Resultater:
1 Stribe 2,46 Mm.
2 — 2,69 —
3 — 3,08 —
& — 3,63 —
d5& — 4,32 —
6 — 5,18 —
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh, 1890. 11
152 C. Christiansen.
Deres indbyrdes Afstande ere altsaa
kg V235 0539055 05069 086 SM
Divideres disse.med…3,.5,.7,.9,. 11 erholdes
OG OOS 0 OD EROS O TE 007 SE Mern
hvilke Koefficienter virkelig ogsaa kunne betragtes som ligestore.
Ved at benytte (8) faas nu, at
TERN SETS SOM6
ak 6? — I
altsaa er
. 0,004103 = 0,0777 . 0,004103 ,
Ilz
Farke — 00003188.
Da L for Natriumslys er 0,000589 Mm., faas heraf at
a7=510)0133Mm:
Naar man formindsker Luftlagets Tykkelse, fjerne Striberne
sig fra hinanden, samtidig med at de fjerne sig fra Grænsen
for den fuldstændige Tilbagekastning. Af ovenstaaende Udtryk
(8) for Stribernes Afstand fra Grænsen ses jo nemlig, åt den
forholder sig omvendt som Kvadratet af Luftlagets Tykkelse.
Ser man saaledes gennem Kathetefladen AC (Fig. 2) paa Stri-
berne, vil man, nåar Prismerne trykkes sammen, se Striberne
blive bredere og samtidig' vandre hen til Kanten A, hvor de
tilsidst forsvinde. For at faa en Oversigt over, hvorledes Inter-
ferensfænomenet flyttes og forandres, har jeg beregnet Vinkelen
1—1, for de to første mørke Striber for forskellige Værdier af
a i Bølgebredder, naar man belyser Prismerne med Natriumlys.
Luftlagets Tykkelse Første mørke Stribe Anden mørke Stribe
i Bølgebreder 1—1, i—19
O. 2 ”r o PRIDE
0 OF050 000
20 OK 0825836
15 0152729 0 957
10 0 536 02225
5 OPP 150885
4 035 4 ALEN G
3 182294 4 12 57
2 BEDT 944 4
1 944 4
Undersøgelser over Atmolysen. 153
Som foran bemærket have Mascart og Lord Rayleigh
angivet de almindelige Formler for disse Striber; de synes dog
ikke at have underkastet dem nogen indgaaende Betragtning ;
i det mindste have de ikke bemærket, åt den Stribe, som skulde
betegne Grænsen for den fuldstændige Tilbagekastning, ikke
kommer 'frem.
Naar &a bliver saa stor, at » sin a > 1, indtræder den saåa-
kaldte fuldstændige Tilbagekastning. I det Tilfælde, det her
drejer sig om, er denne Betegnelse dog ikke rigtig, da der,
naar Luftlaget bliver tilstrækkelig tyndt, kan gaa en betydelig
Mængde Lys igennem. Intensiteten A” for det tilbagekastede
Lys er i dette Tilfælde
m em
A? — sin? åre tg ————,
; 2sinyr
hvor (9)
24 /Å - > T i -A0
REE Vsin?a —WN?,
og 7 har forskellige Værdier efter Svingningsretningen. Er den
lodret paa Indfaldsplanet, haves 7 = 7,, og
Vs == N? ;
FA Go eeee bre es SÅ (10)
Er Svingningsretningen parallel med Indfaldsplanet, haves der-
imod 7 — 72, idet
ARR RSNISEE z- SSDRES, (11)
Se N? cos a
Da g 2 te a
sim r—= sål
i gr
be DÅ
faåas heraf, at SA: 2 cos af sin? a — N?
siny,; — FN ,
08 å 2N? cosaV sin? ag — N?
sin?g + N? cos?g — N?"
Sættes nu ligesom ovenfor Nan = 1 og nå =— L, faas, at Inten-
siteten af det tilbagekastede Lys er, naar Svingningsretningen
er lodret paa Indfaldsplanet, bestemt ved
Lir
154 C. Christiansen.
væ m pncom
C? — sin? arc tg le ne lene
(12)
åncos aynr? sin?a —1
Er Svingningsretningen parallel med Indfaldsplanet, faåas derimod
(n?—1)(n?”sin”a-—cos?a)(em — em)
D? — siv? arc tg REE (13)
RR SETE)
ån cos ayn? sin? 4 — 1
(SAFE KEN
Tillige er TA ron ;
; re SINE DE
L
Ved Grænsen, hvor nsing — 1, og altsaa mcosa = VYn?—1,
faas
z i zaVn?—1 |.
C? — sin? arc tg ie 5 ==, (14)
og £ +R za Vn?—1 .
DD == sin? arc tg : SEER S i (WES)
Søger man for dette Tilfælde Forholdet mellem det tilbage-
kastede og det gennemgaaende Lys, faar man
C? |
æn RON FOER >
ro L
"xD s za Vn?— 1) 2
on Ln? ):
Ved Hjælp af disse mærkværdig simple Udtryk kan nu
Luftlagets Tykkelse a findes, naar Forholdet mellem Intensite-
terne af det tilbagekastede og det gennemgaaende Lys kan
maales. '
Jeg benyttede hertil følgende Fremgangsmaade. En Lys-
kilde E (Fig. 4) belyser to ligestore hvide Papirflader F og G.
Lyset, der udgaar fra G, falder paa Hypotenusefladen AB af
Prismet ABC og kastes tilbage derfra; Lyset, der udgaar fra F,
trænger gennem Luftlaget A'B"' BA, og bliver” derefter, naar
F og G ere stillede symmetrisk til Mellemlaget, parallel med
den tilbagekastede Straale. Sættes FE = l,, EG —= I, og
Lysstyrken af Lysgiveren Z lig Q, vil Belysningen af G være
proportional med ER Den Lysmængde, som falder påa AC, kan
1
Undersøgelser over Atmølysen.
da anses som bestaaende af to Dele, den ene med Svingninger
lodrette paa Indfaldsplanet, den anden med Svingninger i Ind-
faldsplanet, hver af dem kan sættes lig
IQ
Sj Ed
"Intensiteten af Lyset, hvis Svingninger ere lodrette paa Ind-
faldsplanet, kan efter Gennemgangen gennem BC udtrykkes ved
rPerk
0
pe
9 )
Ll;
DR
efter Tilbagekastningen fra AB er Intensiteten
79 19 Q
Med lignende Betegnelser faas for det Lys, hvis Svingninger
ligge i Indfaldsplanet, Intensiteten efter Udtrædelsen af BC lig
Q
5
BER 5
156 C. Christiansen.
saaledes at den samlede Intensitet bliver
IQ
[z
Paa samme Maade findes Intensiteten af det Lys, som fra F
(ct C? + d4 D?).
falder igennem Mellemlaget og træder ud gennem BC, at være
SL (c(1 — C?) + d(1 — D?)).
Ses nu begge Flader F og G lige lyse, haves
li bror ass rd
; lz" eT=O FI D)
l
eller, idet > — f, haves
2
i 20? + q4D?
5 EFP PB)
Ved at anvende Fresnels Formler ses let, åt mån, naar
Straalerne ramme Luftlaget saaledes, at der netop kan finde
fuldstændig Tilbagekastning Sted, har
i fæ 4 å
TD) = 1.008.
Cc
Ved Anvendelse af Formlerne (14), (15) og (16) ere de i
nedenstaaende Tabel angivne Værdier af C?, D? og f beregnede
for Natriumslys.
i | Gå <en De ':
FIE, 0,128 | 0,023 | 0,286
Lo Ll 0,370 | 0,087 | 0,543
Eg 0570 | HD re 07720
FT 0,702 027550 5807976
5 L | 0,786 0,372 1,171
70 L O;satyr tk "0;461] -1 117863
7 L 0,878 | 0,537 1,554
— L D/9045 0603 1,745
0928 0] 5076583 el 1940
10 4 0,936 005550 85 2152
Undersøgelser over Atmolysen. |
Gt
FeV;
Jeg skal nu beskrive det Apparat som anvendtes til de
endelige Forsøg. Den vigtigste Del af det var de to allerede
nævnte retvinklede Glasprismer. Det ene af dem, som i Fig. 2
er betegnet med ABC, blev der ingen Forandring gjort ved,
det andet derimod blev tildannet paa følgende Maade. I Hypo-
tenusefladen, A"B'A”B” (Fig. 5a), som var 5 Centimeter lang
og 4 Centimeter bred, drejedes en ringformig Fordybning, dens
indre Diameter var 2,9, dens ydre 3,15 Centimeter, Dybden
Fig. 5.
var 0,15 Centimeter. - Den retvinklede Kant blev sleben bort,
som vist i Fig. 5 b, og der boredes derefter lodret paa Hypo-
tenusefladen tre Huller, XX, O, P.. Hullerne N og P stode i
Forbindelse med Ringen. Afstanden fra den ydre Rand af O
til den indre Rand af Ringen var 0,96 Centimeter. Til alle tre
Huller hørte nøjagtig slebne Glasrør. Lagdes Prismerne nu
sammen med Hypothenusefladerne vendt mod hinanden, og
lededes en Luftart ind gennem AN, ud gennem P, medens O
stod i Forbindelse med et lufttomt Rum. strømmede Luften i
den ved Pilene angivne Retning. Samtidig kunde man paa den
i forrige Stykke angivne Maade bestemme Luftlågets Tykkelse.
158 C. Christiansen.
E |
"UN ESSEES==
AN AE
en DKK»
Undersøgelser over Atmolysen. 159
Den hele Opstilling er vist i Fig. 6. Glasprismerne I og Il
ere ved et Træstativ A med Skruer og Møtriker fastklemte imod
hinanden. Glasrørene n og p, som passe til Hullerne Y og P
(Fig. 5), tjene til at lede Luft til og fra Apparatet. Røret o som
passer i Hullet O er ved Hjælp af en Kautschukforbindelse, der
er omgivet med et videre, med Glycerin fyldt Glasrør, i For-
bindelse med Trykmaaleren B og Pumpen C, som er den i
andet Afsnit omtalte af Hr. Docent Prytz modificerede Spren-
gelske Pumpe. Imellem B og C er ved g en lignende For-
bindelse som mellem ÅA og B. D er et almindeligt Eudiometer-
rør til Opsamling af den udpumpede Luft. Forsøgene foretoges
i Almindelighed saaledes, at Hypotenusefladerne først bragtes
i den Afstand, der ønskedes; derefter sattes Pumpen i Virk-
somhed, Trykket maaltes paa Trykmaaleren B, og det iagttoges,
hvor stort et Rumfang Luft der opsamledes i en given Tid.
Hvor det, som det væsentlig er Tilfældet i de Forsøg, der her
skulle omtales, kun gjaldt om åt sammenligne Strømnings-
hastighederne, opsamledes Luftarterne ikke, men man nøjedes
med at iagttage Trykforøgelsen paa Trykmaaleren B.
Skøndt Opgaven egentlig gik ud paa at undersøge Strøm-
ningen gennem meget snevre Mellemrum, har jeg dog anset det
for oplysende ogsaa at gøre Forsøg med Strømninger, ved hvilke
Mellemrummet var .flere Bølgebredder; i saa Fald vil den gen-
nemstrømmende Luftmængde, naar Trykdifferenserne nærme sig
til at være lig Lufttrykket, blive saa stor, at det er nødvendigt
at bruge en hurtigt virkende Pumpe: Jeg satte da B i For-
bindelse saavel med en Geisslers Pumpe som med en større
Luftbeholder. Ved Hjælp af Pumpen bragtes der da et næsten
lufttomt Rum tilveje i Beholderen; derefter afbrødes Forbindelsen
med Pumpen, og det iagttoges nu, hvor hurtigt Kvægsølvet sank
i Trykmaaleren B. Jeg har anstillet Forsøg paa den Maade
med tre forskellige Afstande mellem Prismefladerne.
Først adskiltes Prismerne ved to Stanniolstrimler, der lagdes
langs med A'B' og A”B” (Fig.5a). Ved Hjælp af (8) bereg-
160 C. Christiansen.
nedes Luftlagets Tykkelse af Stribebredden; den fandtes at være
15,9 Bølgebredder for Natriumslys. Beholderen med Rørled-
ningerne havde et Rumfang af 1900 Kc. Barometerstanden var
751,9 ved 21,7? C. Man aflæste Trykforskellen imellem den
ydre Luft og Luften i Beholderen paa Trykmaaleren B; denne
Forskel kaldes %. Tillige maaltes det Antal Sekunder, der hengik
mellem to påa hinanden følgende Aflæsninger, denne Tid be-
tegnes med At. Luftens Temperatur var omtrent 22? C., Be-
holderens 17? C. De Luftarter, der undersøgtes, vare Ilt, Brint
og Kulsyre. Ilten var fremstillet paa sædvanlig Maade af klor-
surt Kali, Brinten af ren Zink og Svovlsyre; de tørredes med
Klorkalcium og Svovlsyre. Kulsyren toges fra en Beholder med
flydende Kulsyre. Forsøgene gentoges for hver Luftart tre eller
fire Gange. Resultaterne eye angivne i efterfølgende Tabel:
å : st ban Sl for | 0 | KØ:
GERT Ha REG ISLE ÅER
TO070r) fe 79? VETTS | AL]572736 1,32
609,0 | 298 | 124 | 226 | 2,40 | 1,32
517,5 | 329 139. |.248,5 | 237 | 1,32
HOS TEE 380, I 158 RE 286 240 | 1;833
3830) 464 | 19874 0-351,5— 152,30 mer 1 EB
241,9 | 641 | 269 | 487 | 2,38 | 1,82
15151 |
I de to sidste Rubrikker er angivet Forholdet mellem de i
samme Tid strømmende Rumfang af Brint og Kulsyre i Forhold
til Ilt. Man ser, at dette Forhold er uafhængigt af Trykdifferensen.
Middelværdien af Forholdene er for Brint og Ilt 2,38, men. for
Kulsyre og Ilt 1,32. Til Sammenligning hermed kan anføres, at
Graham finder dette Forhold for Haarrør at være for Brint
og Ilt 2,28 og for Kulsyre og Ilt 1,38.
I den næste Række Forsøg anbragtes nogle Stykker" Blad-
guld mellem Prismernes Hypotenuseflader. Ved Maaling af
Undersøgelser over Atmolysen. 161
Stribebredden fandtes Luftlagets Tykkelse lig 8,3 Bølgebredder.
Barometerstanden var 754,1 Mm. ved 20,1? C. Beholderens og
Ledningernes Rumfang var 386 Kc., Beholderens Temperatur
19,27, Trykmaalerens 21? C. Resultaterne findes i følgende
Tabel:
Strømningstid dt for
'M rdr ERE SED TE 1 o NDA
Eg ge 00 H CO,
|
700,0 | 266,5 | 112 205,5 | 2,38 1,30
blad PRBLE: Fl 22 | 22105) 11236" 47580
517,5 |.3265. | 138,51. 252,5.| 2,36. |..11;29
425,1 380 162 291,5 2,34 1,30
333,0 | 474,5 | 202,5 | 366,5 | 2,34. | 1,29
241,9 | 661 283 "I 520 ER NES
151,1 kd |
Som man ser, er ogsaa her Forholdet mellem Udstrøm-
ningshastighederne tilnærmelsesvis konstant. .Middelværdierne
ere for Brint og Ilt 2,35 og for Kulsyre og Ilt 1,29.
Ved det tredje "Forsøg var der lidt Støv mellem Hypote-
nusefladerne. Kun de to første mørke Striber. kunde ses; de
vare endda meget utydelige og Bestemmelsen af Lagets Tykkelse
derfor ogsaa meget usikker. Jeg antager, at den var omtrent
4,3 Bølgebredder. Kun den Tid maaltes, i hvilken Trykforskellen
formindskedes fra 700 til 609 Mm.; den var for Ilt 314, for
Brint 124 og for Kulsyre 260 Sekunder. Rumfanget var 80 Kc.,
[+
8 Mm., maalt
-
7
Temperaturen 20 C., Barometerstanden var 755
ved 17,0. C. Heraf følger, åt Brint strømmer 2,53 Gange saa
hurtigt igennem som Ilt og Kulsyre, 1,21 Gange såa hurtigt
som Ilt.
Resultatet af disse Forsøg er, naar Hastigheden for Ilt
sættes lig 1, altsaa følgende:
162 C. Christiansen.
a Brint Kulsyre | V
ce L 212 Forren IEGTS |
|
15:59. TS] 0288 | 15825387] 1,000
873 ER 2-55e | ERE 720 SAR SEN ONoaE
TY ER MEG ÆTS 1;21 | 0,040
Under w LL er her Hastigheden anført efter Graham,
idet ved hans Forsøg Rørvidden var et meget stort Antal
Bølgebredder. Efter som Lagets Tykkelse aftager, voxer den
relative Hastighed i det hele for Brint, medens den aftager for
Kulsyre. At der er en Afvigelse ved 8,3 Bølgebredders Tykkelse,
er meget paafaldende; jeg kan ikke ret tro, at det hidrører
fra Iagttagelsesfejl. I ovenstaaende Tabel er tillige under V
angivet Størrelsen af det Rumfang Luft, som i lige Tid strømmer
igennem, naar Rumfanget ved 15,9 Bølgebredders Tykkelse sættes
lig 1. Det kan vises, at den Luftmængde som strømmer igennem
under de Forhold, som her ere tilstede, maa forholde sig lige
frem som tredie Potens af Tykkelsen, nåar man gaar ud fra
den sædvanlige Theori for den indre Gnidning; denne Lov
holder imidlertid ikke Stik ved disse Forsøg.
Det er forbunden med temmelig store Vanskeligheder at
undersøge Strømningen mellem Pladerne, naar Afstanden imellem
dem bliver lig eller mindre end en Bølgebredde. Dette ligger
i at Strømningen i saa Fald foregaar meget langsomt, det varer
ofte Timer, inden der er opsamlet en maalelig Luftmængde,
og i denne Tid kan let Afstanden mellem Pladerne undergaåaa
Forandringer. For at Forsøgene skulle kunne give konstante
Resultater, maa endvidere Prismernes Afstand være konstant,
det vil sige, at Hypotenusefladerne maa være parallele, men
dette er det meget vanskeligt at opnaa. Det vil maaske lykkes
at overvinde denne Vanskelighed, men indtil dette sker, maa
der ikke stilles store Fordringer til Maalingerne.
Først vil jeg omtale de Forsøg, der havde til Hensigt at
sammenligne Strømningshastighederne for Ilt, Brint og Kulsyre
Undersøgelser over Atmolysen. 163
ved forskellige Tykkelser af Luftlaget. Fremgangsmaåaden var
da følgende. Efter at Luften i Apparatet var fortyndet saa vidt,
at Trykmaaleren f. Ex. viste paa 720 Mm., standsedes Pump-
ningen, hvorefter Trykket i Apparatet stadig sank. Nu noteredes
den Tid, der hengik, inden Trykmaaleren var sunket til 710,
700 ..…. Paa denne Maade gentoges Forsøget dernæst med
de andre Luftarter. De Tider, der medgaa til samme Fald i
Tryk for forskellige Luftarter, ere nu ogsaa de Tider, i hvilke
ligestore Luftmængder strømme ind, og disse Tider staa i om-
vendt Forhold til Strømningshastigheden. I andre Tilfælde an-
bragtes forneden paa Pumpens Faldrør en Hane; efter åt Appa-
ratet omtrent var gjort lufttomt, lukkedes Hanen; ved at hælde
mere Kvægsølv i bragtes Kvægsølvet til at stige i Faldrøret til g,
hvorefter lagttagelserne udførtes paa samme Maade som ovenfor.
Denne Fremgangsmaade benyttedes, naar Pladernes Afstand var
yderst lille; Forsøgene toge da ikke såa lang Tid som ved den
første Methode.
Jeg vil begynde med en Forsøgsrække, ved hvilken Lyset Æ
(Fig. 4) var stillet midt imellem de to Skærme F og G. Ved
at indstille paa Prismerne bringes Skærmene til at. ses lige lyse.
Her er dog at mærke, at det gennemgaående Lys, som er ud-
gaaet fra F, vil have en rødlig, det tilbagekastede Lys, som er
udgaaet fra G, en blaalig Farve. Derfor observeredes gennem
et gult Glas, hvorved Forskellen ophævedes. I nærværende
Tilfælde er f= 1, og man faar da af Tabellen S. 156, åt a eller
Luftlagets Tykkelse har været 0,42 Bølgebredder for Natriumlys.
Efterfølgende to Tabeller indeholde Resultatet af Forsøgene.
== OMPEL SS KBar: 1582" herm718:05€.:
:
Tryk- Brint | Ilt | Brint
Br ad FRE 2 3 | Be EEG AG URE IE
| m STORES: m SS SS "MM: ;S BD; Sj mm SS INDE NS
FS 0 ET EN EJERS TMS HESS SÅ FSA SSG SEERE be
DSA ISTEDET EROS SI ESTEEEEN HESTENE RES ES HENISTE STE E
720 |117|1151113) 4 28) 4 26| 4 36/1 14) 1 13
TUSE ERE NAP AS FA TSE AAB 5" ZU 1 2Æ VER 20
SE | | |
710 | 4 52 | 4 44 140 (17 7|17 TIT 27 | 457 4 41
164 ; C. Christiansen.
NEN (OM: DAT ØR
Tryk- + | Kulsyre Brint
ANER AGETE FAUST SSR Ha MEE SEE AD SSR
HERE | Er BE (DD DEERE ERIE SEE:
m s m Ss | m Ss || m s m Ss m s 111 BAR.
TD ADS TO EDEN SO ES YDES HE ED ETS]
7250. 11482910 sulte Ho oB bg Saks ph His
TØ al 154 koble] 5452 ale 8 ON TER
715. 1,5 45) 5 27| 5 30 UT UDTR STE fo GØRER
710 119 30119710/19 15) 4 24 | 4927 | 4 34 | 4 32
! I |
Forsøgene ere her anførte i den Orden, i hvilken de fore-
toges. Man iagttager enkelte paafaldende Uregelmæssigheder
tildels vel hidrørende fra Kvægsølvets ujævne Synken i Tryk-
maaleren. Tåges Middeltallene af de enkelte Forsøgsrækker, faas:
Brint 4745, Ilt 17714, Brint 47495, Kulsyre 197185, Brint 47298;
Af de tre første Middeltal ses, at Brintens Hastighed er
3,60 Gange større end Iltens; af de tre sidste ses, at Brintens
Hastighed er 4,15 større end Kulsyrens. Hastighederne blive
altsaa
a— 0,42 Pr
I UNR PEPE 1,00
Bun ts te 53 60
Kulsyre 50:87;
Ved en Forsøgsrække, véd hvilken f = $, hvoraf faas
a— 0,25 Bølgebreder, fandtes den Tid, i hvilken Trykmaaleren
sank fra 740 Mm. til 720 Mm., at være for Brint
150% SEER (ol HELE (Ur 8954 SLS Sl DE
hvoraf Middeltallet er 8785, Afvexlende med disse maaltes Tiden
for Ilt, som var
327 BAT DSE SSD Å SS
hvoraf Middeltallet er 32905, Heraf faas, at Brintens Hastighed
er 3,97 Gange større end Iltens. Barometerstander var 760,4,
Temperaturen 18,9”.
Undersøgelser over Atmolysen. 2 165
Sammenligningen mellem Brint og Kulsyre gav for samme
Afstand mellem Pladerne, som imidlertid havde været adskilte
og rensede, for den Tid, der medgik, fra Trykmaaleren viste 740),
til den var sunken til 720, for Brint
gm 95% gmgg, gm g7, 9m 79,
Middeltallet er 97 90. Afvexlende med disse maaltes Tiden for
Kulsyre, som gav
46r 79, 467,83.
Middeltallet er 46781. Man ser heraf, at Brinten strømmer
4,73 Gange saa hurtigt som Kulsyre. Sættes Iltens Hastighed
lig 1,00, faas altsaa
a— 0,25 L.
I SR 1,00
Bruni sete Soy
Kulsyre
Man ser heraf, at Forholdet mellem Hastighederne for
Brint og Ilt, allerede naar Tykkelsen er en Fjerdedel Bølge-
længde, kan siges, at have naaet den theoretiske Værdi nemlig 4.
Det viser sig virkelig ogsaa, at Brintens Hastighed i For-
hold til Ilten holder sig konstant, naar Tykkelsen af Laget
formindskes yderligere. Var saaledes f = 1, altsaa a —= 0,18
Bølgebredder, saa var den Tid, i hvilken Trykket sank fra 740
til 725 Mm., for Brint
RATE. ETT. 36 sa b ne
SÆR 5773
Middeltallet er 77,47. For Ilt derimod fandtes
260 287588:
Middeltallet -er 297 24. Altsaa haves
== UESJDE
EAN - op 1,00
Banes 1418-3491:
Barometerstanden var 763,2 ved 19,4? C.
Endelig anstilledes Forsøg, ved hvilke f var 4, og altsaa
166 ; C. Christiansen.
a— 0,12 L. Den Tid, i hvilken Trykket sank fra 750 til 740 Mm.,
fandtes at være for Brint
SDR Mi kst SA E KS SE SER
Middel 177,0. For Ilt fandtes
DENDE
Q
=
ES;
Altsaa er
0—072L.
[Re SE øde: 1,00
Brint este:
Barometerstanden 764,0 ved 19,0? C. De enkelte Forsøg stemme
ganske vist ikke godt overens; naar jeg alligevel tillægger dem
nogen Værdi, er det, fordi de ere anstillede under særdeles
vanskelige Forhold.
Jeg mener herved at have godtgjort, at Forholdet mellem
Brintens og Iltens Hastighed, naar Lagets Grænse nærmer sig
til 0, bliver lig 4; at denne Værdi ikke naas fuldstændig, ligger
sikkert i, at Brinten ikke var fuldkommen ren. 3
For Kulsyrens Vedkommende gælder vistnok det samme.
Kulsyrens Vægtfylde er 1,375 Gange større end Iltens; staa nu
Udstrømningshastighederne i omvendt Forhold til Vægtfylden,
maa Kulsyre strømme med Hastigheden 0,853, naar Iltens
Hastighed vælges som Enhed. Naar Lagets Tykkelse er 0,25
Bølgebredder, saa vi ovenfor, at Kulsyrens Hastighed er 0,84.
Jeg hår anstillet Forsøg over Kulsyrens Hastighed ved
Tykkelsen a — 0,18 Bølgebredder, dels i Forhold til Ilt, dels i
Forhold til Brint.
Trykket sank fra 745 til 730 Mm. med Ilt i 57,3 Minutter,
==
med Kulsyre i 74,6 og atter med Ilt i 60,8 Minutter. Heraf fåas
BEES:
UNS SA fører 1,00
Kulsyre . . . 0,79.
Barometerstanden var 759,7 Mm., Temperaturen 20,9”.
Forsøgene med Ilt og Kulsyre vare meget længe, og dette
kan let gøre Resultatet usikkert; derfor foretoges en Sammen-
Undersøgelser over Atmolysen. 167
ligning mellem Brintens og Kulsyrens Hastigheder. Ogsaa her
maaltes den Tid, i hvilken Trykket sank fra 745 til 730 Mm.
Kor bryn fandtes mene ser ITT 7 702503
Middelværdien er 117,27.
For Kulsyre fandtes . . 537 29, 50768,
Middelværdien er 51", 98.
Brinten strømmer allsaa 4,612 Gange saa hurtigt som Kul-
syre. Antages nu, som det fandtes ovenfor for samme Tykkelse,
at Brint strømmer 3,92 Gange saa hurtigt som Ilt, faas
GRISE
LE SEER prdr00
kulsyre 0/85:
Trods den betydelige Forskel imellem de fundne Hastig-
heder er jeg tilbøjelig til at antage, at ogsaa Kulsyrens Hastighed
ved saa ringe Tykkelser i Virkeligheden har den Værdi, som
Theorien fordrer. At det samme gælder for andre Luftarter,
måa anses for højst sandsynligt.
Jeg har udført en Del Forsøg ved større Tykkelser; af disse
skal her et enkelt anføres. Jeg iagttog den Tid, Trykmaaleren
brugte” til at synke fra 725 til 705 Mm. Den var for de tre
undersøgte Luftarter:
LES LE sr SE sr 435 Middel or 45:
Brink 5 PÆL STD ÆSE i 2455;
Kulsyne om 42 840" S1458 5;
f var her lig 2, hvoraf Tykkelsen a findes at være lig 0,93
Bølgebredder. Resultaterne blive altsaa ,
Hase. 4 1;00
Brint 46831945 ;16
Kulsyret£ 5500!
Barometerstanden var 752,2 Mm., Temperaturen 20,0? C.
Alle de Resultater, der ere fundne for Forholdet mellem
Udstrømningshastighederne, ere samlede i følgende Tabel:
168 C. Christiansen.
UDr==1200:
——
a | Brint Kulsyre
Fe 2,28 1,38
15,9 2,38 1,32
8,3 Eee ed
4,3 2,53 1,21
0,93 3,16 1,00
0,42 SEG ODER EROS
0,25. | 3,97 0,84
0,18 ye RE 0,82
0;12591 3,92
]
Det ligger i Sagens Natur, at der maa strømme mindre Luft
igennem, naar Pladerne nærme sig til hinanden, og det forekom
mig sandsynligt, at Mængden tilnærmelsesvis maa forholde sig
ligefrem som Pladernes Afstand. Det synes virkelig, at denne
Lov ikke er særdeles langt fra at gælde ved meget ringe Tykkelser,
hvilket fremgaar af følgende Forsøg over Brintens Strømning.
Først bragtes Prismerne i en saadan Afstand fra hinanden,
at f =— 1, a altsaa lig 0,132 L. Ved 3 Forsøg fandtes den Tid,
i hvilken Trykket sank fra 730 til 710 Mm., at være 37315,
3,31: og 3736"; Middel 3,335. Derefter trykkedes de stærkere
sammen, til man fik f = 4, hvortil svarer a = 0,18 L. For-
søgene med Brint gentoges nu og gav i to Forsøg 127115
og 12m55; Middel 12m8s5, Dernæst skiltes de saameget ad,
at figen blev lig 1; Tiden fandtes då i 3 Forsøg lig 37575,
im 65, og 3,575; Middel 4705, Da Afstanden igen blev gjort
lig 0118, fandtes” Tidentyr 10 ForsøsR lie "127 88 0 MDD
Middel 12710". Endelig fjernedes de igen til den oprindelige
Afstand, hvilket gav 3751: og 37465; Middel 3748,55. Resul-
taterne ere altsaa for a = 0,42:
Sr So ÆDE SÆBE SE Middel arge
Åt de enkelte Værdier ligge temmeligt langt fra hinanden, kan
Undersøgelser over Atmolysen. 169
næppe forundre, nåar man betænker Vanskeligheden ved hver-
gang at bringe Prismerne nøjagtig i samme Stilling til hinanden.
For a —= 0,18 L fandtes:
ler sorger Middel der gs,
De stemme mærkelig godt overens. Medens altsaa Tykkelsen
voxer fra 0,18L til 0,42 L, voxer Luftmængden fra 1 til 3.2,
svarende til en Forøgelse i Lagets Tykkelse fra 1 til 2,3.
I en anden Række Forsøg sammenlignedes de Brintmængder,
der strømmede igennem, naar Lagets Tykkelse enten var 0,93
eller 0,42 Bølgebredde. Ved tre Forsøg, ved hvilke a —= 0,93 L,
fandtes den Tid, i hviken Trykket sank fra 730 til 710 Mm., lig
(=]
2m 528 27548 og 27545: Middelværdien. altsaa lig 27535. Der-
næst fandtes for Tykkelsen a — 0,42 L. Tiden lig 87575, 8345
og 8741 Middel 87445. Atter fandtes for a. = 0,93 L. Tiden
lig 3mr2s, 3m2s 3m4s- Middel 373sS. Endelig gentoges Forsøget
medie 0/42 L, som, gav 82356% 0g 91”; "Middel 8258, 52.
Resultatet er altsaa, at der, naar Tykkelsen er 0,42 L, strømmer
samme Rumfang igennem i 87515, som der strømmer igennem
i 27585, naar Tykkelsen er 0,93L. Her er Tykkelsen bleven
2,2 Gange større, medens det Rumfang, der strømmer igennem
i samme Tid er bleven 3 Gange større.
To Gange maaltes det Rumfang Brint, som i en given Tid
strømmer imellem Plåderne, naar deres Afstand er 0,42 Bølge-
"bredder. I det første Forsøg opsamledes i en Time 1,05 Kubik-
centimeter Brint, Trykdifferensen var 759,7Mm., maalt ved
21,9” C., Barometerstanden var 764,8, maalt ved samme Tempe-
ratur. Det kan altsaa antages, at der vilde være strømmet 1,06
Kubikcentimetre igennem, hvis Trykdifferensen havde været
760 Mm. og den opsamlede Luft ogsåa var maalt ved dette
Tryk. Forsøget gentoges en Maanedstid efter, og der gik da
i en Time 1,03 Kubikcentimeter Brint igennem; Trykdifferensen
var 755,1 Mm. ved 21,67 C. og Barometerstanden 762,4 Mm.
Dette giver i en Time 1,04 Kubikcentimeter ved en Trykdiffe-
rense af 760 Mm. Begge lagttagelser stemme godt overens.
170 C. Christiansen. Undersøgelser over Atmolysen.
Luftblandingers Forhold vil blive behandlet i en senere
Meddelelse. Her skal kun bemærkes, at Blandingens Hastighed
i Almindelighed er betydelig mindre, end den vilde have været,
hvis Bestanddelene strømmede igennem uden at paavirke hin-
anden; at der finder Atmolyse Sted er allerede paavist i andet
Afsnit; jeg vil her indskrænke mig til-at anføre Resultatet af
et enkelt Forsøg derover. Den oprindelige Blanding bestod af
50,8 pCt. Brint og 49,2 pCt. Ilt. Laåagets Tykkelse var 0,42
Bølgebredder. Den gennemstrømmede Luftblanding fandtes at
bestaa af 67 pCt. Brint og 33 pCt. Ilt.
Til Slutning skal jeg anføre, at en stor Del, vel om-
trent Halvdelen, af Forsøgene er udført af Hr. stud. mag.
NER TROS Son
171
Etudes sur les combinaisons du sång avec Vacide
carbonique.
Par
Christian Bohr.
(Communiqué dans la séance du 9 mai 1890.)
In contenu du présent mémoire se rattache étroitement par
plusieurs points aux communications qui paraitront immédiate-
ment aprés celle-ci sous les titres suivants: «Sur lå teneur en
oxygene des cristaux d'oxyhémoglobine» (en collaboration avec
M. Torup); «Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec I'oxy-
gene» et «Sur lå teneur spécifique du sang en oxygéne», et les
remarques préliminaires qui suivent s'appliquent å toute la série
(eFcessrecherches.
Tandis que notre connaissance de ceux des éléments du
sang qui peuvent se combiner avec l'oxygéne et Facide carbo-
nique, gråce aux nombreux travaux de différents auteurs, semble
étre devenue assez compléte, on n'en saurait dire tout autant
de la måniére dont ces gaz se combinent avec les dits éléments,
méme si ces derniers sont isolés et å-T'état de pureté. Dans
les recherches dont il s'agit ici, je me suis efforcé d'obtenir sur
ce point quelques renseignements, notamment en ce qui con-
cerne la dissociation de ces combinaisons, ou le rapport entre
la pression des gaz et la quantité d'air fixée å differentes
températures. De telles déterminations conservent toute leur
utilité, méme si aprés des recherches ultérieures sur la fonc-
tion des poumons, on ne peut plus, dans Vabsorption et le
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 2
"Al Christian Bohr.
dégagement des gaz par organisme, attribuer aux tensions de
dissociation le role régulateur indépendant que, de temps å
autre, on a auparavant essayeé de leur préter. Les détermina-
tions des constantes de dissociation nous font d'abord connaitre
une partie importante des conditions extérieures qui président
au travail des cellules des tissus dans V'échange gåzeux respi-
ratoire, et nous indiquent pår conséquent la voie qwil faut
suivre pour bien comprendre I'étendue et la grandeur de ce
travail. Mais ensuite les renseignements ainsi obtenus condui-
ront å ce résultat, que les tissus de organisme, pendant la
respiration, ne restent pas passifs vis-å-vis des substances dont
les tensions de dissociation sont une de leurs conditions vitales,
mais réagissent sur elles et les transforment suivant leurs
besoins, de sorte que la circonstance que le sang artériel qui
afflue vers tous les organes du corps est de la méme nature,
ne signifie nullement que V'échange gazeux des différents organes
se fasse partout dans les méæmes conditions extérieures. Les
tissus eux-mémes peuvent donner å une certaine quantité
d'air dissociable une valeur différente, en en faisant varier
la tension par une modification des propriétés chimiques des
substances qui le fixent; il n'est possible de reconnaitre le
caractére différent qui est ainsi imprimé å ces substances que
par une étude de leur dissociation en dehors de organisme.
C'est suivant cet ordre d'idées que, dans ce mémoire et les
suivants, jjai particuliérement porté mon attention sur quelques
modifications de I'hémoglobine qui jusqwici ont passé
inapercues, et qui se distinguent en ceci qu'elles donnent
chacune å la méme quantité d'air en combinaison låche une
tension différente; malgré les nombreuses lacunes, faciles å
constater, que j'ai då laisser dans V'étude de ces modifications,
et surtout dans la recherche de leur existence et de leur action
dans V'organisme (questions qui sont traitées dans le mémoire
sur la teneur spécifique du sang en oxygéne), je crois cepen-
dant avoir réussi å démontrer, dans ses points principaux,
Etudes sur les combinaisons du sang avec lI'acide carbonique. 173
Pexactitude de må maniére de voir. Dans ce cas, il en résul-
terait une nouvelle forme de régularisation de Véchange gazeux
respiratoire, et, ce qui n'est pas moins important, nous appren-
drions, bien que seulement en un petit point isolé, å connailtre
un peu mieux le mode de travail des tissus et la dépendance
mutuelle des différents organes ; car les modifications apportées
dans le sang par un organe doivent naturellement avoir une
influence sur les organes que le sang vient ensuite å traverser.
Quelques observations qui seront exposées plus loin, montrent
en méme temps que VFétat pathologique influe sur les change-
ments dont il est question ici dans le sang.
I”acide carbonique dissøciable du sang se combine avec plu-
sieurs substances, parmi lesquelles, outre les globulines,
Vhémoglobine et les carbonates alcalins sont les plus
importants. Ces deux derniéres combinaisons de Vacide carbo-
nique sont celles que nous étudierons dans ce mémoire. Le
chapitre 1% renferme mes expériences sur les combinaisons
de I'hémoglobine avec Vacide carbonique pur; parmi celles-ci,
jen indique plusieurs modifications qui, dans les mémes con-
ditions extérieures, absorbent des quantités d'acide carbonique
différentes, mais qui sont dans des rapports simples (comme
1:2:4). Pour plus de simplicité, nous désignerons ces modi-
fications sous les noms de carbo-hémoglobines /, 7 et åd, sui-
vant la quantité d'acide carbonique combinée.
Dans le chapitre 2, nous examinerons comment Vhé-
moglobine se comporte vis-å-vis de Vacide carbonique en pré-
sence de I'oxygéne, question qui présente un intérét particulier
relativement å la fixation de Vacide carbonique dans le sang
artériel, dont 'hémoglobine est d'ordinaire saturée d'oxygéne.
Enfin dans le chapitre 3%, nous étudierons la dissocia-
tion du bicarbonate de soude å 18? et å 38?.
174 Christian Bohr.
Chapitresren
Combinaisons de !hémoglobine avec Vacide carbonique pur.
Les expériences sur les combinaisons de I'hémoglobine
avec Vacide carbonique ont été faites par la méthode absorp-
tiométrique, en secouant des solutions d'hémoglobine compléte-
ment privées d'air avec de Vacide carbonique qu'on mesurait
avant et aprés Vopération. Cette méthode, telle que je Vai
employée, permet d'exécuter une série d'expériences d”absorp-
tion å différentes pressions, méme trés basses, en maintenant
la température constante. L”appareil employé et les détails de
la méthode aåyant été décrits ailleurs "), je puis me dispenser
d'y revenir. Je mentionnerai seulement en peu de mots une
disposition, jusqwici non décrite, de 1'expérience.
Dans les 'expériences faites å lav températuretidu
corps, jai maintenu longtemps la température constante en
entourant le réservoir d'eau cylindrique om plonge V'absorptio-
métre dun manchon en ferblanc å une distance de 5 cm.
L'intervalle entre ce dernier et le réservoir est fermé en haut,
et forme un manteau d'air qui est chauffé par une rangée de
petits becs de gaz disposés å V'extrémité inférieure ouverte, et
commandés par un régulateur å éther dont le réservoir est
placé dans le manteau d'air. On remplit d'eau å 38? environ
le réservoir, ou un agitateur est constamment en mouvement.
Vu son grand volume (il renferme 70 litres environ), les dis-
positions prises pour régler la température sont suffisantes pour
qu'elle se maintienne bientåt constante å 09,1 préæs. Durant
V'expérience, 'absorptiométre reste sans interruption plongé dans
eau afin qwon soit bien sår de sa température. Pour pouvoir
opérer les évacuations nécessaires, la pompe å mercure est
disposée de maniére que sa communication avec 1'absorptiométre
1) Bohr, Experiment. Untersuch. uber die Sauerstoffaufnahme des Blut-
farbstoffes.. Kopenh. 1885, p. 8. — Jolin, Archiv fur Anat. und Phy-
siologie. Physiol. Abth. 1889, p. 267.
Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 175
puisse facilement étre établie et supprimée. L'acide carbo-
nique est dégagé du marbre et purifié avec soin. L'hémo-
globine, lorsqwune autre source w'est pas indiquée, est pré-
parée avec du sang de chien défibriné dont les globules sont,
a plusieurs reprises, lavés dans Vappareil centrifuge avec une
solution de chlorure de sodium å 0,7 "/o et refroidis jusqwå 09;
on ajoute alors å la masse trés concentrée des globules du
sang de Véther å 0?, jusqwå ce que la cristallisation commence
— il suffit pour cela d'une petite quantité d'éther — et aprés
un séjour de quelques heures dans ,un mélange réfrigérant, les
cristaux sont séparés å Vaide de Vappareil centrifuge, puis dis-
sous dans de V'eau å 38? et filtrés; enfin, par le refroidissement
de la solution concentrée dans un faible mélange réfrigérant,
les cristaux se séparent de nouveau, aprés quoi ils sont redis-
sous et préts å servir. Dans ce procédé, Véther est le seul
réactif employé, et on en chasse facilement les derniéres traces
en chauffant légérement la solution et en y faisant passer un
courant d'air. La 2£ cristallisation a, dans quelques cas, été
produite par une addition d'alcool, d'aprés la méthode de M.
Hoppe-Seyler.
Les solutions ainsi obtenues étaient complétement exemptes
dalcali; elles ont été employées dans les expériences en partie
a Vétat frais, mais elles étaient aussi en partie conservées dans
des ballons fermés å la lampe, sans ou aprés réduction préa-
lable par 'hydrogéne, pour servir plus ou moins longtemps
aprés. Ce mode de conservation dans des ballons fermés å la
lampe åa été indiqué par M. Hoppe-Seyler; !'hémoglobine
s'y conserve trés longtemps sans se décomposer; c'est ainsi
que, récemment, j'ai encore pu employer une hémoglobine que
Javais préparée, il y a 6 ans, pour des expériences de dissocia-
tion. Nous aurons, dans ce qui suit, å nous occuper de diffé-
rentes espéces d'hémoglobine, et c'est pourquoi nous donnons
ci-aprés la liste de celles dont on s'est servi dans les expé-
riences.
176 Christian Bohr.
Désignation des différentes
Benene Mode de préparation.
5 |
B 2 cristallisation, par le refroidisse-
C ment seul.
D,|
ID3; 22 cristallisation, par V'alcool.
Parmi les expériences qui suivent, les quatre premiéres
ont .déjå été publiées, les deux premiéres par moi dans un
mémoire antérieur, et les deux suivantes dans un mémoire de
M. Jolin, auquel je les ai empruntées; elles sont citées ici,
parce que nous aurons plus loin å nous servir de leurs résul-
tats. Les gaz sont partout mesurés å la température de 0 et
a la pression de 760 mm. i
I. Expériences sur la dissociation de la carbo-hémoglobine å 18.
Expérience: 1.7”)
Employé 37,806 gr. d'une solution d'hémoglobine BP å Vétat
frais, å 3,801 %0; température — 18,4.
| EEN CE 5
Pression CO, absorbé par | Pressiou CO, absorbé par
de CO. | 1 gr. Hgb. ledes COZ2,| 1 gr. Hgb.
|
6,0 1,27 32,0 | 2,37
is 1,64 RET] 2,61
14,6 1,78 lege SEodEn 2,84
18,5 1,96 85,4 3,10
94,1 216 125,0 3,36
188,7 | 3,65
Ex periender2P) i
Employé 40,771 gr. d'une solution d'hémoglobine ÅA, å
1,762 0, conservée depuis 2 ans dans un ballon fermé å la
lampe. Température — 182,5.
1) Beitråge zur Physiologie. Ludwig gewidmet 1887. Bohr p. 164.
?) Comme T'expérience 1.
Etudes sur les combinaisons du sang avec Tacide carbonique.
Pression | CO? absorbé par | Pression | CO? absorbé par
de CO?. fer HeDb' de CO?. 1 gr. Hgb.
1,8 1,33 39,9 2,82
15,2 2 27 57,0 3,01
20,6 2,44 82,3 3,29
28,4 2,63 121,9 3,51
Bente Gens)
Employé 36,28 gr. d'une solution d'hémoglobine de cobaye,
å 2,920 9/0. Température — 18”.
Pression | CO? absorbé par | Pression | CO? absorbé par
de CO?, 1 gr. Hgb. de CO?. 1 gr. Hgb.
7,6 1,30 16,8 2,12
94 | 1,45 21,6 2,33
Lar 1,65 28,6 2,57
Ile SÅ 1,88. 38,9 2,81
ie 1,92 53,3 3,12
| 76,2 3,34
Bæplenkende
4.2)
167
Employé 37,95 gr. d'une solution d'hémoglobine de cobaye,
å 0,65 9/9,
Température = 177,7.
Pression | CO, absorbé par | Pression | CO? absorbé par
de CO?. 1 gr. Hgb. der COX 1 gr. Hgb.
6,3 1,21 22,2 al
8,4 1,46 31,0 2,65
11,3 ar 44,2 3,00
15,7 2,02 64,1 3,25
Expérience 5.
Employé 29,489 gr. d'une solution d'hémoglobine B, å
1,858 %/0, conservée depuis 6 mois dans une ballon fermé å la
7) Archiv fur Anatomie und Physiologie. Physiol. Abth. 1889. Jolin p. 280.
?) Comme I'expérience 3.
178 Christian Bohr.
lampe. Température =— 19”. Nous donnons comme exemple
le calcul- complet de cette expérience.
| | CO? ais- | .
Pression! CO? | ig COQ? ais-| CO? par | Tempé-
| sous dans £ BØHERE
de CO?.| absorbé. ver sociable. | I gr.Hgb. | rature.
c - |
lerdétermination "| 11,39 | 2,644 0,404 | 2,240 4,073 18,98
2e détermination | 61,05 5,413 | .2,163 3,250 "| "5,910 18,98
Experrenee 16:
Employé 37,228 gr. d'une solution d'hémoglobine ÅA, å
1,54 %0, conservée depuis 4 ans dans un ballon fermé å la
lampe AH emperature SS
Pression | CO? absorbé par
de CORS" 1 gr. Hgb.
78,8 3,31
46,3 5,48
BrertemeeRe
Employé 35,143 gr. d'une solution d'hémoglobine C, å
1,923 %/0, conservée depuis 3 mois dans un ballon fermé å la
lampe. Température — 189,5.
Pression | CO? absorbé par
den Øs 1 gr. Hgb.
7 | 5,98
BEL] 4,82
Experience rs. ;
Employé 30,409 gr. d'une solution d”hémoglobine C, å
1,85 0, conservée depuis 3 mois dans un ballon fermé å la
lampe. Température — 18?,3.
Pression | CO? absorbé par
de CO?. 1 gr. Hgb.
103,6 | 6,74
69,4 6,22
Etudes sur les combinaisons du sang avec l'acide carbonique. Te
t=]
Expérience: 9.7)
Employé 42,766 gr. d'une solution d'hémoglobine de co-
baye, å 1,448 0. Température — 172,1.
Pression | CO? absorbé par
de CO?. Der - Hg.
31,68 1,32
9306 | 1,09
Expérience 10.
Employé 35,05 gr. d'une solution d'hémoglobine ÅA, å
2,841 60, conservée depuis 2 ans ”/2 dans un ballon fermé å la
lampe. Avant Vexpérience, saturation avec CO? et ensuite
évacuation. Température — 187,6.
Tr | | 00? Feer par
de CO?. 1 gr. Hgb.
1292 | 1,120
II. Expériences sur la dissociation de la carbo-hémoglobine
27988:
Experience
Employé 38,82 gr. d'une solution d'hémoglobine D, å
iela frais;3å: 2 329:9/0: = Température-—737158:
Pression | CO? absorbé par
de CO? CAD An: gr. Hgb.
12,8 0,81
17,6 | 1,02
BLK) 1,94
on a déterminé en méme temps Vabsorption de CO? å 189,1
48,5 | 2,30
IvJolin 1. c:
180 Christian Bohr.
Expérience 12.
Employé 24,96 gr. d'une solution d'hémoglobine D,, å
2,393 %/0, conservée depuis 3 semaines dans un ballon fermé å
la lampe aprés réduction par I'hydrogéne. Température — 38”.
Pression | CO? absorbé par
de CO?. 1 gr. Hgb.
6,0 0,71
20,1 1,70
29,3 1,93
43,6 2,17
66,7 2,35
on a déterminé en méme temps Vabsorption de CO? å 189,4
43,1 2,59
Si Ton veut embrasser d'un coup d'æil T'ensemble des
expériences exécutées å 18%, par exemple å Vaide d'une
représentation graphique, on trouvera qu'elles constituent 3
eroupes qui se distinguent les uns des autres par la quantité
d'acide carbonique fixée. C'est ainsi que, sous une pression
d'acide carbonique de 30 mm., le premier groupe (exp. 1,2, 3,4)
a absorbé 2,6, le deuxiéme (exp. 5,6,7,8), 5,2 et le troisiéme
(exp. 9), 1,25 cent. cub. CO?, nombres qui, å trés peu de chose
prés, sont entre eux comme 2:4:1; comme il a été dit plus haut,
nous désignerons ces différentes carbo-hémoglobines respective-
ment sous les noms de carbo-hémoglobines å,7,2. Dans
le tableau ci-aprés, on a établi une comparaison entre les rap-
ports de dissociation de ces trois espéces. Comme le degré
de concentration de la solution a une certaine influence, d'ail-
leurs faible, sur la quantité d'acide carbonique absorbée par
gramme, on a employé pour le tableau les expériences faites
avec une solution å 27/0 environ. Les quantités d'acide car-
bonique en combinaison låche correspondant å 5, 10, 20, etc.
millim. de pression de CO?, ont été trouvées par une inter-
polation graphique des courbes trés réguliéres qw'on obtient,
Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 181
pour les différentes expériences, en prenant pour aåabscisses
les pressions et pour ordonnées les quantités de CO?, Dans
ce but, on s'est servi de la 2 expérience (environ 1,8 %/0)
pour lå carbo-hémoglobine y du sang de chien, des moyennes
des"expériences 3 et 4 de M. Jolin (environ 1,8, %0) pour
la carbo-hémoglobine 7 du sång de cobaye, des expériences
5, 6, 7 et 8 (environ 1,7 0) pour la carbo-hémoglobine åd
et de l'expérience 9 pour la carbo-hémoglobine 2. A la
tempéråture du corps, on a employé pour la construc-
tion du tableau l'expérience 12, celte expérience ayant donné
a 18” et å la pression de 43 mm. une absorption d'acide
carbonique de 2,6 cent. cub., valeur qui s'accorde trés bien
avec ce que les autres expériences, dans les mémes conditions
de température et de pression, ont donné pour la carbo-
hémoglobine 7. L'expérience 11 donne å 38”? une courbe tout
a fait de la méme forme que celle de T'expérience 12, mais les
valeurs des ordonnées sont partout plus faibles, ce qui s'accorde
avec lå valeur plus faible de Vabsorption trouvée å 18”? (2,3
cent. cub. au lieu de 2,8).
La premiére colonne du tableau indique les pressions de
CO? et les autres colonnes, les quantités de CO? qui, å ces
pressions, ont été absorbées par 1 gramme des différentes
carbo-hémoglobines.
Pression | Chien. | Chien. | Chien. Cobaye. | Cobaye.
de CO? be carbo-Hgb. 7 | carbo-Hgb. y | carbo-Hgb. & | carbo-Hgb. 7) 0 carbo-Hgb. /
en Mm. SM 380 | 189 189 | 189 ol ge
REE EH NER Eg gavne et fg ne LARA RE
MORE 101,3 NÆ 9.0 ke 4 0 1,6 | ”
ODER ES ET (855% hg, 2,25 | 1,0
30 ike sørsdk DE 5,2 2,6 1,25
40 DE | 2,8 | 5,5 2,9 ”
50 2,25 ! 2,95 | BOSE 3,1 ”
GO 558913 3,1 SE SE0 SER FEES DE É”
0 Oaldel RE 1655538, heterE (Æ HØN5 kal)
182 Christian Bohr.
Les résultats du tableau sont, pour V'espéce >, å 18 et
a 387, et pour Vespéce åd, å 182, reproduits dans les courbes
ci-dessous, qui ont pour abscisses les pressions de CO?,
Cbe.
sÉde. dre"
5
4
3 718"
J93E
2
Z:
OTP ro 20 30 40 50 60Hm.
C'est seulement dans 2 de mes expériences que les valeurs observées
pour V'absorption de Vacide carbonique ne correspondent pas aux trois espéces
f, 7,6 de carbo-hémoglobines dont il est question ici, å savoir l'expérience
10, o& la quantité d'acide carbonique absorbée est encore plus faible que
celle de la carbo-hémoglobine Z, et T'expérience 18 (Chapitre II), ou cette
quantité est intermédiaire entre celles qui ont été trouvées pour les carbo-
hémoglobines y et d. Dans ces 2 expériences, auxquelles nous reviendrons
plus loin, la proportion d'acide carbonique absorbée est respectivement le
1/3 et les ?/2 de celle qui, dans les mémes conditions, est absorbée par la
carbo-hémoglobine y; si, malgré le petit nombre des observations, on vou-
lait accepter ces résultats, le nombre des carbo-hémoglobines s'éléverait å
5, et les quantités d'acide carbonique absorbées seraient entre elles comme
2:3:6:9:12. Mais cette question ne pourra étre résolue que par de nou-
velles expériences.
Les différentes espéces de carbo-hémoglobine se sont
produites accidentellement, et je n'åai pås encore essayé de les
préparer å volonté; mais cela ne sera sans doute pas difficile
si 'on considére, d'une part, ce que renferment les mémoires
suivants sur la préparation des différentes espéces d”oxyhémo-
Etudes sur les combinaisons du sang avec T'acide carbonique. 183
globine et, de Vautre, les renseignements qui peuvent se dé-
duire des matériaux contenus dans le présent mémoire, et
d'aprés lesquels deux circonstances semblent jouer un råle dans
leschangements que subissent les différentes espéces de carbo-
hémoglobine en dehors de V'organisme, å savoir une conser-
vation de longue durée de I hémoglobine réduit (dans
des ballons fermés å la lampe) et une action prolongée
de I'acide carbonique. Dans les expériences de M. Jolin!")
sur 'hémoglobine du cobaye, cette derniére action åa toujours
diminué Vaptitude de I'hémoglobine å fixer de'Vacide carbonique.
L'expérience 10 donne un résultat analogue pour V'hémoglobine
du chien; aprés que la solution d'hémoglobine a été saturée de
CO? et de nouveau évacuée, Vabsorption de V'acide carbonique
n'est que le "/3 de celle de la carbo-hémoglobine 7 (1,12 cent. cub.
par gr. de Hgb. au lieu de 3,45); comme nous le montrerons plus
loin pour une des combinaisons de I'oxygéne avec "'hémoglobine
(oxyhémogiobine 2), il est possible que I'évacuation répétée
joue également ici un råle, car il est d'ailleurs de régle, pour
”hémoglobine du chien, que, aprés avoir été seulement secouée
avec de Paåcide carbonique, elle reste telle qw'elle était au com-
mencement de l'expérience.
La conservation de I'hémoglobine dans des bal-
lons fermés å la lampe a, dans quelques cas, eu pour effet la
production de Vespéce d, par conséquent une fixation plus
grande d'acide carbonique. L'expérience I, faite avec de T'hé-
moglobine B å V'état frais, a ainsi donné la carbo-hémoglobine
yY, tandis que 1'expérience 5, pour laquelle on a employé la
méme hémoglobine, mais conservée pendant f mois dans un
ballon fermé å lå lampe, a donné la carbo-hémoglobine åd. La
durée que doit avoir cette conservation pour qwil se produise
une autre espéce de carbo-hémøoglobine est trés variable. Dans
Pexpérience 2, on s'est servi d'une hémoglobine réduite con-
sole re Beg APS
184 Christian Bohr.
DN
servée pendant 2 ans sans que la variété 2 se soit produite,
tandis que V'expérience 6, dans laquelle on a employé la méme
hémoglobine ÅA, conservée pendant 4 ans, a préæsenté ce cas
intéressant que [hémoglobine s'est tout å coup transformée
dans Vintervalle de deux déterminations. En effet la premiére
a donné, å la pression de 78,8 mm., une absorption de 3,81
cent. cub. de CO? par gramme, ce qui correspond entiérement
å la carbo-hémoglobiné y%, laquelle, d'aprés les autres expérien-
ces, en aurait, sous la méme pression, absorbé 3,25 cent. cub.,
"et dans la seconde, qui a eu lieu un quart d'heure aprés, on
a constaté la formation de la carbo-hémoglobine då, car il a
alors été absorbé 5,43 cent. cub. de CO?” par gr. å la pression
de 46,3 mm., pression sous laquelle cette carbo-hémoglobine
en absorbe 5,65 cent. cub. d'aprés les autres expériences. La
transformation dont il s'agit peut étre due å un secouement
énergique ou å Vaction de Facide carbonique; maåais comme ce
gaz n'a été que pendant peu de temps en contact avec la so-
lution d'hémoglobine et que, dans les autres expériences, il a
plutot exercé une action inverse de celle qui devrait lui étre
attribuée ici, il y a tout lieu de croire que s'est le secouement
qui a été Tagent de cette transformation dans une solution
d'hémoglobine qu'une longue conservation avait déjå rendue plus
apte å s'y préter. En tout cas, cette expérience nous fournit
ce renseignement important, que la transformation d'une
carbo-hémoglobine qui s'y préæéte peut se fåire sous
influence de changements insignifiants dans: les
conditions extérieures.
Courbes de dissociation des carbo - hémoglobines. — Celles
qui sont déterminées ont des formes analogues (voir la figure
précédente); ce sont des courbes réguliéres qui tournent leur
concavité vers I'axe des abscisses. Il faut se rappeler ici que
les gaz absorbés par Yhémoglobine ne peuvent pas étre déter-
minés directement; ce que donnent les expériences est la somme
des gaz en combinaison låche avec l'hémoglobine et de ceux
Etudes sur les combinaisons du sang avec l'acide carbonique. 185
qui sont dissous dans la liquide proportionnellement å lå pres-
sion. Ces derniers ne peuvent pas étre doøsés expérimentale-
ment dans des liquides renfermant des substances dissociables ;
mais la quantité en est connue approximativement, car par
analogie avec des solutions qui ne renferment pas de ces sub-
stances,. elle doit étre un peu plus faible que dans V'eau å
température égale. Dans mes expériences sur la carbo-hémo-
globine, j'ai partout fait entrer dans le calcul le coefficient
dabsorption de Veau. Toutes les valeurs trouvées pour V'ab-
sorption de Vacide carbonique par 'hémoglobine sont par suite
un peu trop faibles, sans pourtant qu'elles en soient affectées
d'une maniére sensible pour la recherche qui nous occupe.
Comme Verreur due å V'emploi d'un coefficient d”absorption non
complétement exact croit proportionnellement å la pression, il
en résulte une légére altération dans la forme des courbes, car
elles sont un peu trop aplaties dans les parties correspondant
aux pressions élevées. Voila pourquoi je n»'ai pås déterminé
par le calcul la forme de ces courbes, bien que leur grande
régularite invitåt d'ailleurs å le faire.
Malgré Vincertitude de la valeur du coefficient d'absorption,
on peut cependant pronver que l'absorption maximum
de l'acide carbonique par I'hémoglobine n'est pas
atteinte, méme å la pression la plus forter
quelle nous avons pris l'acide carbonique. En effet
si Yhémoglobine, å une certaine pression, était saturée d'acide
carbonique, Vabsorption totale dans la solution devrait, å partir
de cette pression, continuer å croitre proportionnellement å lå
pression, c'est-å-dire étre représentée graphiquement par une
ligne droite, et connaissant Vangle de cette droite avec l'axe
des abscisses, on en déduirait le coefficient d'absorption. Mais
Pabsorption totale ne suit pas cette marche en ligne droite,
méme sous la pression la plus forte; toutefois, comme elle s'en
approche évidemment de plus en plus å mesure que lå pres-
sion croit, nous devons admettre que le volume d'acide carbo-
186 Christian Bohr.
nique absorbé par VYhémoglobine s'approche peu å peu d'une
limite comme d'une aåasymptote, tel que c'est le cas dans
P”absorption de V'oxygéne par 'oxyhémoglobine.”) Nous appel-
lerons cette limite lå limite de saturation; å défaut d'un
calcul exact de la courbe, nous prendrons, pour exprimer lå
limite de saturation, les valeurs des ordonnées correspondant
aux plus hautes pressions employées, lå ou la courbe ne monte
que træs peu.
Comme le montre la figure précédente, il n'y a pås pour
la carbo-hémoglobine, tout åussi peu que pour I'oxyhémoglo-
bine, de limite de dissociation å une température donnée,
cC'est-å-dire une pression sous laquelle, å cette température, la
substance dissociable laisse dégager tout son gaz. En ce qui
concerne I'oxyhémoglobine, plusieurs auteurs ont adopté une
limite de dissociation, par analogie avec les conditions de dis-
sociation pour le carbonate de chaux sec et des substances
analogues, et s'il en existe réellement une, ce serait une con-
stante d'une trés grande -importance pour la physiologie; mais
dans Vétat actuel de la question, Vintérét physiologique réside
dans toute la partie de la courbe qui correspond aux pressions
de Voxygéne et de Vacide carbonique dans V'organisme, et non
dans la valeur d'une ordonnée isolée de la courbe.
En comparant les courbes de dissociation de la carbo-
hémoglobine 7 å 18”? et % 389%, on trouve (voir le tableau)
que, pour toutes les pressions examinées (5—60 mm.), lå
différence entre les ordonnées des pressions corres-
pondantes est une quantité constante, environ 0,7
cent. cub. Tel est aussi le résultat qu'a donné Vexpérience
11, qui ne figure pas dans le tableau, parce que V'absorption
de CO”, å la température du laboratoire, était dans cette expé-
rience de 0,5 cent. cub. au-dessous de la valeur ordinaire. La
limite de saturation s'est donc abaissée par Vélévation de la
1) Bohr, Exper. Unters. 0.s.v. p. 43.
Etudes sur les combinaisons du sang avec Tacide carbonique. 187
température de 18? å 382, mais la courbe est d'ailleurs restée
telle qu'elle était. On peut, de la courbe å 18?, passer å celle
qui correspond å 38% en relevant de 0,7 cent. cub. Påxe des
abscisses.
Le role de la carbo-hémoglobine dans VForganisme, abs-
fraction 'faite d'une transformation possible de ses différentes
modifications les unes dans les autres, dépendra principalement
de lå quantité d'acide carbonique qu'elle dégage ou absorbe,
dans les limites extrémes des oscillations de la pression d'acide
carbonique auxquelles elle est soumise pendant sa circulation
dans V'organisme. Les observations qui viennent d'étre décrites
nous aåapprennent que, si la pression minimum dont il s'agit
n'est pas trés voisine de zéro, les quantités d”acide car-
bonique absorbées ou dégagées par la carbo-hémo-
globine sont indépendantes de la température. Une
variation de 5 å 60 mm. dåns la pression, å la température de
18%, fera ainsi augmenter ou diminuer de 1,1 cent. cub. par
gramme d'hémoglobine lå quantité d'acide carbonique fixée, et
a 389%, avec la méme variation dans la pression, la méme pro-
portion d'åcide carbonique par gramme (1,2 cent. cub.) serå
absorbée ou mise en liberté. Dans Vidée que cette facon d'en-
visager Finfluence de lå température sur la dissociation, pourra
peut-étre paraitre inaccoutumée au lecteur familiarisé avec les
travaux antérieurs sur la dissociation des substances dont il
s'agit ici, j'ajouterai, pour plus ample informé, qu'iil faut en
chercher VFexplication dans Vintervention d'un nouveau fait établi
par mes expériences, å savoir V'existence, å différentes tempé-
ratures, de différentes limites de dissociation pour la méme subs-
tance. Sans ce renseignement, que seule donne la détermina-
tion de la courbe de dissociation tout entiére, des expériences
sur la dissociation de Phémoglobine faites sous la méme pres-
sion et å différentes températures seront facilement mal inter-
. prétées. En voyant que, sous Vaction de la chaleur, il se dé-
gage des gaz de Vhémoglobine, on a attribué ce fait å un chan-
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 13
[88 Christian Bohr.
gement dans la forme de la courbe då å Félévation de lå tem-
pérature, tandis quw'en réalité c'est un déplacement de Vaxe
des abscisses sans que la forme soit modifiée, ce qui, nous
Vavons vu, a une tout autre signification physiologique.
Si Ton compare dans leur dissociation les différentes espé-
ces de carbo-hémoglobine, on voit que les changements dans
les courbes de dissociation sont d'une tout autre nature que
ceux qui sont produits par les variations de température. Dans
le dernier cas, la différence entre les ordonnées correspon-
dant aux mémes pressions, comme nous Vavons vu, était con-
stante; dans les courbes de dissociation des deux espéces dont
nous avons complété F'étude, ces mémes ordonnéæées sont au
contraire dans un rapport constant. C'est ainsi que les or-
données de lå carbo-hémoglobine 4 sont partout, å trés peu
pres, deux føis plus grandes que celles de la carbo-hémoglobine 7
(voir le tableau et la figure). Il s'ensuit que les quantités d'acide
carbonique absorbées ou dégagées par ces deux espéces seront
tres différentes pour lesumémessvariatronstddmis
la pression. Une augmentation de pression de 5 å 100 mm.
produira une absorption de 1,4 cent. cub. d'acide carbonique
dans la carbo-hémoglobine 7, mais la variété 2 en absorbera
environ le double, soit 2,6 cent. cub. Les deux espéces joue-
ront donc un råle différent dans VForganisme, et c'est sur quoi
il faut porter son attention en étudiant les combinaisons du
sang avec Vacide carbonique.
Ehemoslbobine duteobhaye etscellerdusennensmken
ce qui concerne les conditions de dissociation, se comportent
de la méme maniére entre 30 et 100 mm. de pression, comme
M. Jolin V'a montré; å des pressions trés basses (5 mm.), on
observe quelque différence, VFabsorption de Vacide carbonique
croissant plus fortement avec la pression dans I'hémoglobine
du chien que dans celle du cobaye.
Dans un travail exécuté au laboratoire de physiologie de
Puniversité de Copenhague, et publié il y a quelques années,
Etudes sur les combinaisons du sang avec VFacide carbonique. 189
M. Torup!) a donné une description exacte du spectre de la
carbo-héemoglobine. Il s'est servi du spectrophotométre de
Glan et a trouvé que ce spectre ressemble beaucoup å celui
de 'hémoglobine réduite par évacuation, lequel est lui-méme
identique au spectre de 'hémoglobine réduite par F'hydrogéne.
Cependant il a constaté quelques différences, tant dans la situa-
tion des bandes d'absorption que dans le coefficient d'extinction.
La carbo-hémoglobine absorbait dans le vert plus de lumiére
que Phémoglobine réduite, et sa bande d'absorption s'était un
peu déplacée vers V'extrémité violette du spectre; dans les åutres
parties du spectre, Vabsorption était la méme pour la carbo-
hémoglobine et 'hémoglobine réduite (1. c. p. 50; dans la Pl. Il
de M. Torup, 5a est la repræsentation gråaphique de l'åbsorp-
tion de la lumiére dans:-le spectre par 'hémoglobine réduite,
et 56, de Pabsorption par la carbo-hémoglobine). A cause du
changement, petit il est vrai, mais cependant distinct, qui est
produit dans le spectre par Fabsorption de Vacide carbonique,
Pauteur est porté å croire que F'acide carbonique, dans la carbo-
hémoglobine, est combiné avec le noyaåau coloré de I'hémoglo-
bine. Nous y reviendrons en quelques mots au Chapitre Il.
Chaprsren er
Sur les combinaisons de 1'hémoglobine simultanément avec
Voxygéne et Vacide carbonique.
" Pour comprendre quelle importance on peut attribuer aux
combinaisons de la carho-hémoglobine dans VForganisme, il est
essentiel de savoir comment Vacide carbonique se comporte
vis-å-vis de 'hémoglobine en présence de Voxygéne. La mé-
thode que j'ai employée pour Vétude de cette question con-
1) Om Blodets Kulsyrebinding. Kjøbenhavn 1887.
190 Christian Bohr.
siste å secouer une solution d'hémoglobine d'une force connue
avec un mélange d'acide carbonique et d'oxygéene, dans Pabsorp-
timétre mentionné au commencement du chapitre précédent:
outre la mesure du volume de gaz absorbé pendant cette opeé-
ration, il faut naturellement aussi connaitre la composition du
mélange gazeux avant et aprés l'expérience. Cette composition
s'øobtient, avant l'expérience, en introduisant successivement les
deux gaz å Vétat de pureté dans le tube mesureur de VFappareil
et, aprés l'expérience, en analysant une partie du mélange gazeux
quwon peut, aprés chaque expérience, extraire du tube mesureur
avec la pompe å mercure. Dans quelques cas, on a d'abord
fait une expérience avec un seul des deux gaz et puis, apres
avoir introduit le second, on a opéré sur le mélange. Le seul
détail technique qui mérite d'étre mentionné est la production
dun mélange partout uniforme des deux gaz employés. Il faut
néæcessairement, de temps å autre, interrompre le secouement
et faire osciller longitudinalement la colonne de mercure du
tube mesureur, pour mélanger les gaz contenus dans la partie
verticale de I'appareil avec ceux que renferment les boules d'ab-
sorption, car autrement le mélange, malgré lå construction peu
compliquée de Vappareil, ne serait pas homogéne et I'expé-
rience, par suite, pas exacte.
L'oxygene employé dans les expériences a éæté extrait du
bioxyde de mercure pur. Quant å I'hémoglobine, elle åa éteé
préparée par le procédeé décrit dans le chapitre précédent,
et les différentes héraoglobines sont désignées de la méme
maniére. Ainsi la 2€ cristallisation des hémoglobines C et D,
s'est faite sans alcool et celle de Yhémoglobine 2, avec de
Palcool.
Expérience14.
Employé 38,67 gr. d'une solution d'hémoglobine D, å
'état frais, å 2,329 9/0.
Fait d'abord,. avec CO? seul, une détermination qui åa
bj bj
Etudes sur les combinaisons du sang avec l'acide carbonique. c
>»
donné: pression de COY—48,5-mm.; CO? absorbé par 1 gr.
FHsbs 230. cent: cub.;; température = 189,1.
Fait ensuite, avec un mélange de CO? et de O, une dé-
termination qui a donné:
Pression partielle de
CO? —= 45,6 mm.; CO? absorbé par. 1 gr. Hgb. -= 2,63.cent. cub.| Tp.=
| Gro Rag hets de | 189,0.
="35,5 mm.;. O' absorbé par 1 gr. Hgb. = 0,81'cent. cub:
Au chapitre præcédent, dans des expériences avec l'acide
carbonique seul, on å trouvé que la carbo-hémoglobine y% å
2,5 %/0, a absorbé 2,75 cent. cub. CO” å la pression de 45,6 mm.,
tanllis quici, dans un mélange de CO?” et de O, elle en a, å
la méme pression, absorbé 2,63 cent. cub.
Expérience 15.
Employé 29,303 gr. d'une solution d'hémoglobine D, å
2,408 %0, conservée pendant 2 semaines aprés avoir, å Fétat
frais, éte reduite par P'hydrogéne.
Fait d'abord, avec F'oxygene seul, une détermination qui a
donné: pression de O — 20,6 mm.; O absorbé par 1 gr. Hgb.
FT cent. cub.; temperature —= 188 4.
Fait ensuite, avec un mélange d'aåcide carbonique et d'oxy-
gene, une détermination qui a donné:
| Pression partielle de |
ERE 20) mm HR OS absorbe parters hobe == 0 Gene uds ps
| Pression partielle de 82:
CO? — 43,1 mm ; CO”'absorbeé par 1 gr. Hgb. < 2,59 cent. cub.
L'absorption de VPoxygene s'est maintenue ici pour ainsi
dire sans changement aprés le mélange avec CO>,
D'aprés les expériences du chapitre précédent avec Pacide
carbonique seul, la carbo-hémoglobine 7, å la pression de
43,1 mm., a absorbé 2,70 cent. cub. CO?; dans le mélange de
CO?” et de O, å la méme pression de CO?, Thémoglobine en
a absorbé ici å peu prés la méme quantité (2,59 cent. cub.).
192 Christian Bohr.
Ex plenenneert6:
Employé 35,143 gr. d'une solution d'hémoglobine C, å
1,923 %0, conservée pendant 3 mois dans un ballon fermé å
la lampe.
Fait, avec un mélange de CO? et de O, deux détermina-
tions successives qui ont donné:
id; oo partielle de
CO? =£ 27,7 mm.; "CO? absorbé par 1'gr. Hgb. <<'5,28'cent,"cubUIpI=
ik KKR partielle de 15876:
= 81,9mm.; O absorbé par 1 gr. Hgb. = 0,8 cent. cub.
Pression partielle de |
5 CO? = 20,6 mm.; CO? absorbé par 1 gr. Hgb. = 4,82 cent. cub.| Tp. =
Pression partielle de | 189,4.
O = 44,5 mm.; O absorbé par 1 gr. Hgb. = 0,9 cent. cub.
D'aprés les expériences du chapitre précédent avec Vacide
carbonique seul, la carbo-hémoglobine 2, å la pression de
27,71 mm., åa absorbé 5,10, et å la pression de 20,6 mm., 475
cent. cub. de CO?.
ErverreneetEe
Employé 30,409 gr. d'une solution de la méme hémoglo-
bunder 85170"
Fait, avec un mélange de CO? et de O, deux détermina-
tions successives qui ont donné:
Pression partielle de
| | CO? = 103,6 mm.; CO? absorbé par 1 gr. Hgb. = 6,74 cent. cub. | p=
Pression partielle de fat 182;3:
O = 62,4£mm.; .0. absorbé par 1 gr. Hgb. = 0,7 .cent. cub:
Pression partielle de
2 | CO? — 69,4 mm.; CO? absorbé par 1 gr. Hgb. = 6,22 cent. cub. | Tips==
Pression partielle dk: 182,3
O = 34,1 mm.; O absorbé par I gr. Hgb. = 0,7 cent. bene.
Les quantités d'acide carbonique aåbsorbées sont juste le
double de celles que la carbo-hémoglobine 7, dans les expé-
riences du chapitre précédent, a absorbées å des pressions
correspondantes. Il s'est donc formé de la carbo-hémoglo-
bine 4.
Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 193
Experiences:
Employé 30,956 gr. d'une solution d'hémoglobine Ø,, å
2,293 9/6, conservée pendant 3 mois dans un ballon fermé å lå
lampe. aprés réduction par Thydrogéne.
Fait, avec un mélange d'acide carbonique et d'oxygeéne,
une détermination qui a donné:
| Pression partielle de
| CO 23 5 ms; CO ?Fabsorbe spår ter. Hebr ==23/43 centcubb 1 p5—
| Pression partielle de | 1883
URE==580'3 mm FO absorbe par 1 gr Hebr =10/9 cent: cub:
La quantité d'acide carbonique absorbée est ici intermediaire
entre celles qui ont été trouvées dans Vacide carbonique seul
pour les carbo-hémoglobines y et åd. C'est cette expérience
qui est visée au chapitre précédent, p. 182. Les %”3 de Vacide
carbonique absorbé, 2,29 cent. cub., correspondent, å peu de
chose prés, å Fabsorption de 2,35 cent. cub. par gramme qui.
åd la méme pression et avec la méme concentration, aåa été
trouvée pour la carbo-hémoglobine 7.
[| resulte des expériences qui précédent que lå quantite
ae dere ar bon kgn ep ar hem oe ob men elsÅ
besked par Laupresiencenderlkoxny genert car
elle a partout été la méme que dåns Vacide carbonique pur,
å la pression et å la température correspondante.
En ce qui concerne loxygene, lå question n'est pas aussi
simple. Dans un mélange d'acide carbonique et d'oxygene, il
peut de ce dernier gaz étre absorbé une quantité égale å celle
qui, dans les mémes conditions extérieures, est fixée pår l'oxy-
hémoglobine ordinaire; tel est le cas dans Vexpérience 15 om,
å la pression de 21 mm., la quantité d'oxygéne absorbée est de
1,1 cent. cub. par gramme avant le mélange avec V'acide car-
bonique et de 1,0 cent. cub. aprés. Mais dans une autre expé-
rience (17), il ma été absorbé que 0,7 cent. cub. d'oxygéne sous
une pression de 50 mm., å laquelle I'heémoglobine en absorbe
ordinairement le double, soit 1,4 cent. cub. Il s'est donc formé
194 Christian Bohr.
ici une autre espéce d'oxyhémoglobine qui, comme nous le
verrons dans un mémoire ultérieur, peut aussi prendre nais-
sance d'une autre maniére. Quant å la transformation de Vhé-
moglobine en methémoglobine, elle ne s'est pas plus produite
daus cette expérience que dans toutes les autres, car les spec-
tres des solutions ont, aprés les expériences, été examinés
avec soin sous ce rapport, et ont donné un résultat négatif.
Les quantités d'oxygéene absorbées dans les autres expériences
sont comprises entre celles qui ont été trouvées dans les expé-
riences" 15'et717;"elles se sont élevées dans les "experiences
låst 6ireti ts respectivements ås 0/83 0; 8tet 0/9 toen hende
gramme d'hémoglobine, sous des pressions auxquelles '"'hémo-
globine ordinaire en absorberait 1,4 cent. cub. Mais il faut
remarquer que des erreurs de quelques dixiémes de cent. cub.
dans Vabsorption de Voxygéene, peuvent se produire plus fåcile-
ment dans ces expériences que dans celles qui sont faites sur
des gaz isolés, puisque les erreurs provenant de V'analyse du
mélange gazeux viennent s'v ajouter. Il men est pas moins
certain que I'oxygéne est absorbé par |'hémoglobine
en méme temps que l'aåacide carbonique, que, dans
Gertaines ;conditioms,uils peut' l'étre dans: /la pro plore
tion ordinaire, mais que son absorption est cepen-
dant en général; moindre qu'en opérantedanssl;oxy-
emner pr
Comme VFabsorption de Vacide carbonique pår I'hémoglo-
bine nest nullement influencée par la présence de lIoxygene,
il est, ce me semble, å supposer quil se combine avec une
partie de la molécule de TF'hémoglobine autre que le noyau
coloré qui fixe 'oxygéene. Mais, d'un autre coté, comme l'oxy-
gene mélangé avec Vacide carbonique est souvent absorbe
dans une plus faible proportion que lorsquil est seul, on doit
admettre que la combinaison de Vacide carbonique avec la partie
non colorée de la molécule de Phémoglobine peut, dans cer-
taines circonstances, produire un changement dans la pårtie
Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 195
colorée et diminuer par lå V'absorption de Voxygéne. Dans ce
cas, Vacide carbonique aurait la méme action que nous verrons
se produire par le séchage et la redissolution des cristaux
d'hémoglobine. il est peut-étre bon de rappeler ici que Vhé-
moglobine séchée, et celle (d'aprés M. Torup) qui est saturée
d”acide . carbonique présentent aussi cette autre ressemblance,
qwelles subissent un changement analogue dans des solutions
trés étendues, car il se dépose un précipité rougeåtre qui donne
la spectre de VFoxyhémoglobine. Dans les solutions plus con-
centrées, ce précipilé ne se produit pås ou on n'en observe
que des traces. On voit que les observations de M. Torup
sur le spectre de la carbo-hémoglobine, qui sont décrites å la
fin du chapitre précédent, ne sont pas contraires å cette inter-
prétation du mode de combinaison de VFacide carbonique avec
Phémogløbine, laquelle me pårait étre celle qui s'accorde le
plus natureliement avec les expériences ici décrites.
Nous pouvons donc conclure des expériences décrites dans
ce chapitre que la carbo-hémoglobine peut. se trouver
aus smeden dans le sang arterielpresquersature
dFoxryrene que dans le sang vene ux-
En terminant ce chapitre, je ferai encore observer que les
faits constatés ici ne sont, en quoi que ce soit, en opposition
avec les recherches antérieures de M. Holmgren!) sur I'ex-
pulsion partielle de V'acide carbonique du sang par så satura-
tion avec l'oxygéene; car le sang, comme on sait, renferme
des substances autres que Vhémoglobine qui peuvent fixer
Pacide carbonique.
1) Holmgren, Sitz. der Wiener Acad. XLVIM, p. 546.
196 Christian Bohr.
Chapitre "DIT
Sur la dissociation du bicarbonate de soude.
Relativement å l'étendue dans laquelle les alcalis du sang
se combinent avec VFacide carbonique pour former des bicar-
bonates, et au råle que ces derniers jouent dans Vaåbsorption
des gaz par le sang, les différents aåauteurs qui se sont occupés
de ces questions ont émis des opinions divergentes. Cepen-
dant, on est d'åccord pour reconnaitre que le sang renferme
toujours des alcalis sous forme de bicarbonaåates, en quantité
plus ou moins grande. VL'étude de la dissociation de ces
sels a donc de TFimportance pour lå physiologie du sang, et
aussi a-t-elle déjå été entreprise par M. Gaule.?”) En fait
de recherches nouvelles, je donnerai dans ce chapitre des
déterminaåations de lå courbe de dissociation du bicårbonate
de soude, faites å 20 et å 37”, et sous des pressions d'acide
carbonique dont quelques-unes træs basses, jusquw'å quelques
dixiemes de millimétre. On verra que lå forme de lå courbe de
dissociation nous permet d'en tirer quelques conclusions qui
ne sont pas sans intérét pour lå théorie des combinaisons de
Vaåcide carbonique dans le sang.
Jai employé la méme méthode absorptiométrique qui est
décrite dans les chapitres précédents. Une certaine quantité
d'une solution bouillie de carbonate de soude pur a été versée
dans Vabsorptiométre, et, aprés avoir fait le vide dans F'appareil,
on Va secouée avec de Iacide carbonique pur sous différentes
pressions. Je me suis servi d'une solution trés étendue (å 0,1
—0,2 %0), ce qui permet, sans erreur sensible, d'employer le
coefficient d'absorption de Pewau pure dans le calcul des expé-
riences.
Il résulte d'une expérience faite å 20” que la quantité d'acide
carbonique qui, aprés défalcation de celui que Veau avait dis-
?) Arch. fur Anat. und Physiologie. 1878, p. 469.
-
Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 197
sous, se combine avec le carbonate de soude, est la méme
pour les pressions comprises entre 46 et 289 mm. (elle a éteé
déterminée aux pressions de 289, 181, 118, 79, 54 et 37 mm.);
å la pression de 0,6 mm., le carbonate de soude absorbe les
sis. de la quantité qwil fixe aux pressions plus élevées: Le
bicarbonate de soude, å 207, ne dégage donc une proportion
sensible d'acide carbonique que sous une pression qui, au plus,
ne dépasse pas quelques millimétres.
Cette expérience est complétée par une autre antérieure
que M. Ditmar") a faite å la méme température, et que je
rapporterai ici en détail. 50 cent. cub. d'une solution de 5,3 gr.
de carbonate de soude pur dans un litre d'eau sont dilués
jusqu'å 100 cent. cub., puis saturés d'acide carbonique et di-
lués encore jusqu'å 2000 cent. cub., aprés quoi on mesure de
cette solution plusieurs portions, chacune de 250 cent. cub.,
qui sont secouées un certain nombre de fois (n) avec un volume
égal dair atmosphérique renouvelé å chaque secouement. Il
y a dans chaque portion une quantité dalcali qui, å Pétat de
bicarbonate, peut renfermer 109,7 milligr. d'acide carbonique,
et, Vopération terminée, M. Ditmar a trouvé dans les diffé-
rentes portions les quantités d'acide carbonique qui suivent
FR DE IND So re eRRN ERE SBS BESES SEN SENEER 1 2 3 å
Nombre des secouements n =— 2 4 6 8
Ouanfites de CO Ten milligr/ — 10761078 11085810775
Le bicarbonate de soude n'a évidemment pas dégagé de VFacide
carbonique pendant qwon le secouait avec de Vair atmosphé-
rique. "En supposant, faute d'aucun renseignement sur ce point,
que Vair atmosphérique a été pris dans une chambre, il a bien
renfermé 1 "700 d”acide carbonique', dont la pression était par
conséquent de 0,8 mm. environ. Cette expérience concorde
ainsi avec notre expérience de dissociation, ou une pression
1) The Voyage of H.M. S. Challenger. Physic and Chemistry. Vol. 1, p.108.
198 Christian Bohr.
de 0,6 mm. a suffi pour fixer les %/5 de tout Vacide carbonique
dissociable.
Åprés avoir secoué 2 fois avec Pair atmosphérique, M. Ditmar
a trouvé pour Vacide carbonique de la solution une valeur un
peu plus faible (107,8 environ) que celle qui peut se déduire
de F'équivalent d'aprés la détermination de Falcali dans les por-
tions avant [expérience (109,7 milligr.). Cette différence de
0,2 pour 10 parties d'acide carbonique se trouve également
dans T'expérience suivante, qui a été faite avec une grande
exactitude, sur la dissociation du bicarbonate de sonde å la
température du corps (377).
Employé 33,992 gr. d'une solution å 0,1552 %/0; la quantité
de carbonate de soude employée fixerait, å 0? et å la pression
de 760 mm., 11,14 cent. cub. de CO? pour se transformer en
bicarbonate.
Pression | CO? dissous | CO? fixé par |
de CO? CO: absorbé dans T'eau, | Na?COZ, en| Température.
en millim. | en cent. cub. | en cent. cub. cent. cub.
Ore sk jeans 72) |sang på UNE 0 origine
12353512) (fir 070 0,321 | 1183110,749- FEDE,
18,74 frogs R0 480 10,803. one
DENE DEGEN OAO NE HO: 822 RER 37,1
45,08 11,985 "kh 7,155, "Huotigggsge= AOb ange
GAE84 BØN) PoT9IGE5 H.V 1,840 10,784 37,0
L'expérience montre que lå dissociation du bicarbonate de
soude se fait å peu prés de la méme maniére å 20 et å 372.
Å cette derniére température, il n'a dégagé aåaucune quantité
appréciable d'acide carbonique sous une diminution de pression
de 72 å 12 mm., et å la pression de 0,5 mm., il fixe environ
les %/5 de tout V'acide carbonique dissociable. Nous pouvons
donc établir les deux régles suivantes.
En tant-que" la tension'de Facidercarbomkake
dans le sang ne tombe pas au-dessous de quelques
Etudes. sur les combinaisons du sang avec Vacide carbonique. 199
millimétres, lå simple dissociattion du bicarbo-
nate de soude ne joue aucun råle dans les varia-
tions de. la quantité d”acide carbonique contenue
dans le sang.
La bicarbonaæte de soude contenu dans le sang
lrikpermet detrenfermer des quantites comnsidérables
d'acide carbonique dissociable, méme si la tension
de ce gaz ne dépasse pas '/s de millimétre.
Cette derniére régle nous fait-mieux comprendre les expé-
riences") dans lesquelles j'ai trouvé que la tension de Vacide
carbonique dans le sang artériel était quelquefois trés voisine
de zéro.
1) Bohr, Comptes Rendus, Voi. CX, p. 198.
200
Sur lå teneur en oxygéne des cristaux
doxyhémoglobine.
Be
Chr. Bohr et Soph. Torup.
(Gommuniqué dans lå séance du 10 mai 1889.)
DE recherches antérieures") ont établi que lå quantité d'oxy-
gene qwune solution d'hémoglobine åbsorbe pår gramme de
cette substance varie avec le degré de concentration de la
solution, méme si les pressions auxquelles on soumet ['oxygeéne
sont élevées. Il en résulte que V'opinion généraålement ådmise,
dapres låquelle Phémoglobine absorbe pår gramme 1,5—1,6
cent. cub. d'oxygéne, perd, sous certaåains rapports, beaucoup
de så valeur, car cette absorption ne s'est produite que dans
des limites trés étroites, lorsque lå solution employée avait
une concentration de 2"/0 environ. On ne saurait done guére
admettre le chiffre ci-dessus dans des conclusions concernant
Ihémoglobine en généraåal, par exemple dans le calcul de son
poids moléculaire, et il était également évident que, pour en
bien comprendre lå dissociation, il fallait étudier Vabsorption
de Voxygéne par cette substance dans des conditions plus
variées qwil w'avait été jugé nécessaire jusqu'ici; aussi avons-
nous pensé qwil importait d'abord de déterminer la quantité
d'oxygéne que renferment les cristaux séchés d'oxyhémo-
')) Bohr, Exper. Untersuch. åber Sauerstoffaufnahme des Blutfarbstoffes.
Copenhague 1885, p. 43.
Sur lå teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhæmøoglobine. 201
globine. Å ces raisons venait s'ajouter la circonstance que,
dans des expériences exécutées aupåravant dans le laboratoire
de physiologie, Vhémoglobine avait quelquefois absorbé des
quantités træs variables d'oxygéne, méme dans des solutions
avant la méme concentration, ce qui devait faire croire quiil
existait plusieurs espéces d'hémoglobine, et cette question
pouvait peut-étre aussi étre en partie éclaircie par la recherche
de la quantité d'oxygéene contenue dans les cristaux séchés
d'oxyhémoglobine.
La question de lå teneur en oxygéne des cristaux
doxyhémoglobine a été traitée auparavant par M. Hoppe-
Seyler!), mais les recherches de cet auteur m'ont abouti å
aucun résultat certain. Il avait mis les cristaux séchés dans
un récipient avec de air atmosphérique,; dont la quantité
était déterminée plus tard par la teneur en azote de Fair
évacué, et avait alors constaté que, pendant VFévacuation et le
chauffage simultané des cristaux, 'oxygene mis en liberté était
en tel excés sur celui de Pair du récipient, que chaque gramme
d'hémoglobine dégageait environ 0,5 cent. cub. d'oxygeéne.
M. Hoppe-Seyler croit cependant que VPheémoglobine ren-
fermait une plus grande quantité d'oxygéne, mais que, å Fétat
sec, elle lé laissait difficilement dégager, et que Voxygene
avait pour elle une telle affinité qwil w'en avait trouvé qu'une
fraction dans Vair évacué. Dans les conditions ou il a fait
son expérience, c'était certainement possible; pour obtenir des
résultats exacts, il faut modifier le procédé, comme nous allons
Pindiquer, et on trouve alors que la quantité d'oxygene absorbée
par gramme d'hémoglobine v'est en réalite que le quart environ
de celle qui est fixée par une solution d'hémoglobine å 2 ?/0.
Préparation des cristaux d'hémoglobine. Ces
cristaux sont préparés avec du sang de chien, défibriné par
des lavages répétés des giobules sanguins, dans Tappareil
7) Hoppe-Seyler, Medicinisch-Chemische Untersuch. Berlin 1866, p. 191.
202 Chr. Bohr et Soph. Torup.
centrifuge, avec une solution de chlorure de sodium å 0,70 9%.
Le magma trés concentré ainsi obtenu est additionné d'un
peu d'éther, puis refroidi dans un mélange réfrigérant, et
on lave les cristaux cproduits dans une grande quantité
d'eau distillée å zéro. Les cristaux, lavés et passés dans
Vappareil centrifuge, sont ensuite étendus en couche trés
mince sur des plaques de verre ou Von fait passer sans
interruption un fort courant d'air, qui les séche au bout de
quelques heures, et ils forment alors une crotte mince et
friable qu'on détache et pulvérise. La poudre rouge ainsi
préparée renferme 15 %/o d'eau environ; elle est soluble dans
Peau et la solution, en ce qui concerne la situation des bandes
dabsorption, donne le spectre ordinaire de l'oxyhémoglobine.
Lorsque le séchage ci-dessus décrit est mené rapidement, le
spectre de la solution ne présente aucune bande de methémo-
globine.
Détermination de Toxygeéne: + Pour déterminér la
quantité d'oxygéne que renferme la poudre cristalline séchée,
on en introduit une pårtie dans le récipient f (voir la figure),
qui est muni å ses deux extrémités d'un robinet hermétique
et, aprés y avoir, pendant quelque temps, fait passer par
aspiration de Fair atmosphérique pur, on ferme les robinets.
On détermine ensuite, d'une part, par un pesage, le poids de
la poudre du récipient et, de VFautre, la quantité d'eau dans
un échantillon de la poudre. Le récipient, comme le montre
la figure, est ålors réuni hermétiquement å la pompe å mer-
cure par les bouts rodés de leurs tubes, et on fait compléte-
ment le vide dans celle-ci, en méme temps que dans le
réservoir (e&), qui contient une assez grande quantité d'eau
distillée. Cela fait, on ouvre le robinet inférieur du récipient
et la fine poudre cristalline tombe par parcelles dans Veau du
réservoir (eé), ou elle se dissout; il faut seulement avoir soin
que cette poudre ne soit pas humide pendant qu'elle est
encore dans le récipient, car elle forme alors une masse
Sur la teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhæémoglobine. 203
visqueuse qui ne peut pas passer par VFouverture du robinet.
La poudre une fois dissoute, on évacue complétement lå solu-
tion; les gaz se rassemblent dans Veudiométre (£) et sont
analysés par la méæthode de Bunsen, avec les modifications qui
sont mentionnées dans des travaux antérieurs du laboratoire.
De la quantité d'azote trouvée, on déduit la quantité d'air
atmosphérique qui se trouvait avec lå poudre dans le récipient
(FJ), et de la quantité totale d'oxygéne obtenue on retranche
celle qui correspond å Vair atmosphérique du récipient; le
reste provient de I'hémoglobine. Ce résultat serait fautif si
'hémoglobine renfermait de Vaåzote en combinaison låche, mais
lå quantité maximum d'azote pår gramme absorbée par I'hémo-
globine est si petite qwon peut la considérer comme négli-
geable.
La pompe dont on s'est servi dans ces expériences et
qui, depuis longtemps, est en usage au laboratoire ”), on on
”emploie pour toutes les évaåcuations, est représentée dans lå
figure "ci-jointe. C'est la pompe å mercure de Hagen”),
disposée de maniére å pouvoir rassembler dans Veudiométre
tous les gaz évacués, et munie de plusieurs récipients pour
Pevacuation des liquides. Il suffira ici de décrire ces derniers.
Dans le tube rodé du réservoir å acide sulfurique (s) est engage
un tube mince (a) recourbé, å bout également rodé, qui tra-
verse le fond du réservoir å mercure (6) et monte jusqu'å 800
millim. au-dessus de la surface du mercure dans ce dernier.
Ce tube (a) est enfermé dans un tube plus large e dont
Pextrémité inférieure plonge dans le mercure, tandis que, dans
sa partie supérieure, aprés s'étre recourbé, il se termine en
un bout rodé ou est engagé le récipient pour les liquides
a évacuer. Le tube e est fixé dans une douille métallique qui
peut tourner dans un anneau fixe (2); gråce å cette disposition,
1) Bohr, l..c. p.12 et suivantes.
”) Bessel-Hagen, Wiedemanns Ann. 12, p. 425, 1881.
Næs
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 1
204 Chr. Bohr et Soph. Torup.
on peut, sans qwil pénétre de Pair dans lå pompe, faire tourner
le tube e& autour de a et secouer ainsi fortement et sans inter-
ruption le liquide contenu dans é, méme lorsque Vair est trés
raréfié et que le mercure est monté dans Vintervalle entre les
dull |
EU) TASSY//Ih
tubes a et e jusquwå la hauteur du barométre environ. Dans
la figure, d est un réfrigérateur, g un réservoir vide d'air
réuni å la pompe par un tube rodé et contenant de Vacide
oxalique, dont on peut avoir å se servir dans certaines expé-
riences, et f le récipient mentionné plus haut, qui, dans
Sur la teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhémoglobine. 205
Pexpérience dont il s'agit, renfermait 'hémoglobine sous forme
de poudre séche; dans la détermination des gaz du sang ou
dun autre liquide, on le remplit de ce dernier. La méthode
dévacuation ici décrite présente cet avantage, qwil est possible
de secouer et de chauffer en méme temps les solutions qu'on
évacue, sans que la compléte herméticité que produit lå pompe
de Hagen en soit compromise. sToutes les piéces de cette
pompe sont soudées entre elles ou réunies par des tubes rodés ;
ces derniers, que fournit M. Miller, å Bonn, sont faits avec
une telle perfection, que cette pompe peut tenir le vide pendant
des semaines, sans qwil y pénétre de Vair en quantité sensible.
Ce qui a été obtenu par la méthode que nous avons
employée pour sécher les cristaux et en. extraire leurs gaz,
c'est dabord que les. cristaux d'hémoglobine wont
basketerpartiellem entitransf orme sen met heno0=
sloubinetet ensuitesque Tevacnation rette. complete:
pumsagudellera eter fkalte apr es que Les ert kauk
d'hemoglobine étaient dissous dans leau.
Nous décrirons maintenant nos différentes expériences.
liesfeåz .ont. été mesurés, 40? et år 76027;
Fr rs ka us nd oxy kemo evo birkes estere n=
fermant 13,57 %o d'eau, préparés par la méthode précédente.
1. De 4,72 gr. de ces cristaux (pesés complétement secs),
on a extrait par évacuation du récipient qui les renfermait,
0,239 cent. cub. d'acide carbonique, 23,598 cent. cub. d'azote
ef 7195Skcent. <cubsxdoxygene:n LÅ 2355984 cent-cubds-dazote
correspondent dans Vair se 6,254 cent. cub. d'oxy-
gene. Pår conséquent, les cristaux ont dégagé 7,958 — 6,254
— 1,704 cent. cub. d'oxygéne, soit par gramme d'hémo-
Slobiness 0 AO Rant enbuydonygene set0r056 seernt:
cub. dåcide carbonique.
2. De 4,632 gr.. de cristaux on a extrait de la meéme
mauiere 0,236 cent. cub. d'acide carbonique, 25,453 cent. cub.
14"
9206 Chr. Bohr et Soph. Torup.
d'azoter1ett 5;071V cent: cubskd'oxygenest 472545 3 CenReEnd
d'azote correspondent dans Vair atmosphérique 6,746 cent. cub.
d'oxygéene; les cristaux ont done dégagé 8,071 — 6,746 — 1,325
cent. cub. d'oxygéne, soit par gramme d'hémoglobine
0,331 cent. cub. doxygéne et 0,056 cent. cub. dacide
carbonique.
Avec les cristaux pulvérisés d'hémoglobine qui ont servi
pour ces déterminations, on a en outre fait deux solutions
qui ont été secouées avec de Vair atmosphérique et puis éva-
cuées.
1. Une solution d'hémoglobine å 2,91 %%o a, pår gramme
dhemorlobime der ager) cent eu do ye mer
2. Une solution d'hémoglobine å 3,39 %”o a, par gramme
d'hémoglobine, dégagé 0,75 cent. cub. d'oxygéne. L'oxygene
dissous dans Veau a été déduit dans ces calculs comme dans
les suivants.
I Cristauxpulvérrseéss id he mos lo mer mener
mant 15,75 %0 d'eau.
On a opéré sur 3,574 gr. "de "ces "eristaux ; puisklapres
avoir évacué le récipient et fait les corrections relatives å Vair
atmosphérique, on a trouvé qu'ils avaient dégagé 1,398 cent.
cub. d'oxygéene et 0,07 cent. cub. d'acide caårbonique, soit par
o
ramme d'hémoglobine, 0,39 cent. cub. doxygzeéne
etlONOPFEen tomhed taendedre anbonigke
On a ensuite avec ces cristaux fait deux solutions, dont
Pune concentrée et Vautre diluée, qui ont été secouées avec
de Fair atmosphérique et puis évacuées.
1. Une solution d'hémoglobine å 2,990 a, par gramme
dhemorslobinetdéesa2r6v0,49cent icubs doxryeene!
2. Unesolution d'hémoglobine å 0,598”/0 a, par gramme
dhémoglobine, dégageé 1,19 cent. cub. doxygene:
Il résulte de ces expériences que les cristaux d'oxy-
hémoglobine séchés å Fair renferment en moyenne par
Sur la teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhémoglobine. 207
sramme 0,37 cent. cub. d'oxygéne. (0,40, 0,33, 0,39), ou, å trés
peu prés, le "/4 de la quantité d'oxygéene qw'on trouve d'ordi-
naire dans les solutions d'hémoglobine faites avec des cristaux
humides d'oxyhémoglobine.
HEsssolutions prepareestaveddes cristantse es
renferment pår gramme d'hémoglobine bien plus doxygéne
que les cristaux eux-mémes, mais les valeurs observées sont
ielknluskkvariables” de70;75" å 1,19 ”cent."cub. doxygene "par
sramme. En somme, ces valeurs sont plus faibles que celles
qwon obtient dans des solutions de cristaux humides et ayant
la méme concentration.
Les cristaux d'oxyhémoglobine séæchés å Fair renferment
donc une quantité d'oxygene constante et trés petite, plus
petite. que celle que ces mémes cristaux absorbent dans une
solution. Maintenant se pose lå question de savoir si 'hémo-
globine n'est pås modifiée par le séchage, et si la petite quan-
tité d'oxygéene absorbée est due å sa faible teneur en eau —
elle n'en renfermait en effet que 15/0 — ou si I'hémoglobine
s'est par le séchage transformée en une nouvelle modification
moins avide d'oxygene. II nest guére possible de résoudre
ceite question seulement par une analyse des cristaux séchés
å Vair. Pour y répondre, il faudra examiner si leur solution
comparée avec une solution de cristaux humides a subi des
changements dans quelques points importants. Les recherches
que nous venons d'expøser sur des solutions d'hémoglobine
séchée å Pair ne suffisent pas pour cette détermination ; d'autres
recherches plus étendues sur ce point, qui seront publiées
dans un prochain mémoire, ont prouvé, croyons-nous, que c'est
la ”derniére alternative qui se réalise, å savoir que Thémo-
globine, pår le séchage, se transforme en une nouvelle modi-
fication qui différe de celles que F'on connait jusqu'å présent.
Laboratoire de physiologie de 'Université de Copenhague.
208
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec Poxygéne.
Par
Christian Bohr.
(Communiqué dans la séance du 9 mai 1890.)
ES considérations qui m'ont guidé dans le choix et l'étendue
provisoire des recherches que je publie ici sont exposées dans
un mémoire précédent: Etudes sur les combinaisons du sang.
avec Vacide carbonique.
C'est en particulier sur V'existence de différentes modifi-
cations de loxyhémoglobine que j'ai appelé Vattention. Ces
modifications, qui se distinguent en ceci, que lå quantité d'oxy-
gene quelles fixent est différente pour chacune d'elles, sont
deéerites "dans le chapitre eter monter ensunteRkdansele
chapitre It que V'hémoglobine cristalline retirée du sang
par le procédé habituel est un mélange de différentes sub-
stances voisines les unes des autres, et que la quantité d'oxy-
gene quw'elle fixe n'est pas constante.
En ce qui concerne les meéthodes suivies dans ces re-
cherchess Tab sorptiometrie”) et ap re par atnomele
'hémoglobine?”) sont décrites dans les mémoires précédents ;
il en est de méme de Pévacuation?) des solutions d'hémo-
1) Etudes sur les combinaisons du sang avec Tacide carbonique, p. 174.
VA EEN Ds
3) Sur la teneur en oxygæne des cristaux d'hæémoglobine, p. 203.
Sur les combinaisons de 'hæmoglobine avec Voxygéne. 9209
globine. Les analyses de V'air ont été faites en partie
par la méthode de Bunsen (absorption de CO? par la potasse,
détermination de V'oxvgéne en le faåisant détoner avec Vhydro-
géne) dans l'eudiométre, en partie par celle de Petterson”),
ou Vacide carbonique est absorbé par lå potasse et lV'oxygéne
pår "hyposulfite de soude. J'ai modifié légérement Vappareil de
Petterson, pour qwune plus petite quantité d'aåir provenant
de Févacuation put facilement passer de F'eudiométre dans le
tube gradué et étre analysé. Les deux méthodes ont donné
des réæsultaåats également exacts.
Les "analyses speetrales oquantitåtives ont en
partie été faites å Vaåide de Pappåreil de Glan, om, comme on
sait, Vintensité de lå lumiére se mesure en tournant un prisme
de Nicol; dans ces déterminations, j'ai observé toutes les pré-
cautions indiquées par M. Torup”), au mémoire duquel je
me référe. Cet appareil døonne des déterminations trés exactes,
mais il est dun emploi un peu difficile. C'est pourquoi je
me suis servi pour une partie des déterminations de VFappareil
de MM. Vierordt-Kruiss, ou Ton mesure Vintensité de la
lumiére pår un rétrécissement symétrique de lå moitié de la
fente. L'instrument est d'un maniement facile et donne de
bons résultats lorsque, par une dilution convenable des solu-
tions examinées, on å soin de ne pas employer un rétrécisse-
ment. trop fort de la fente. Comme les déterminations données
par ces deux appareils ne sonl pås directement comparables
entre elles, on a, dans ce qui suit, désigné les déterminations
pår Sp. Gl. ou Sp. V—K., suivant qu'elles ont été faites avec
Pappareil de Glaåan ou celui de Vierordt-Kruss.
Le fer a, comme å Vordinaire, été déterminé par cinéfac-
tion, réduction avec le zinc et titrage avec 1I'hypermanganate
7) Ber. d. deutschen chemischen Ges. 1889, p. 3324.
?) Blodets Kulsyrebinding, p. 70.
210 Christian Bohr.
de potasse. En fait de détails techniques, nous rappellerons
seulement que le zinc pur du commerce n'est pas compléte-
ment exempt de fer. C'est pourjuoi on a déterminé lå teneur
en fer du zinc servant å la réduction, de méme que le zinc
employé pour chaque réduction a toujours été pesé.
Les poids moléculaires ont ét&é déterminés' par "lå
depression du point de congélation des solutions employées,
dapres la méthode de M. Raoult. Comme la constante qui
entre dans le calcul des poids moléculaires et qui peut varier
pour les différents groupes chimiques, n'est pas connue pour
Phémoglobine, le nombre donné dans ce qui suit pour le poids
moléculaire (il est désigné par M) est seulement relatif; il a
été obtenu en prenant arbitrairement la constante 100.
Chapitre I.
L'hemoglobine retirée du sang par la méthode ordinaire
absorbe, å la pression de P'oxygéne dans Vatmosphére (præs de
150 mm.) environ 1,5 cent. cub. d'oxygéne par gramme. Mais
on rencontre quelquefois des oxyhémoglobines qui, sans qu'elies
paraissent différer d'une maniére évidente de V'hémoglobine
ordinaire lorsqwon les traite par les méthodes générales d'ana-
lyse (analyse spectrale), renferment cependant une quantité
doxygene dissociable autre que la précédente. On trouve
ainsi que les quantités doxygene en combinaison låche peuvent,
a la pression ci-dessus, étre d'environ 3, 0,75 ou 0,£ cent.
cub. par gramme. Nous désignons ces différentes oxyhémo-
globines par des lettres grecques, en appelant celle qui ne
contient que 0,4 cent. cub. d'oxygéene par gramme oxyhémo-
globine &a, et les autres oxyhémoglobines 2, 7, åd, suivant leur
teneur croissante en oxygene.
Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec l'oxygéne. 217
Comme toutes ces oxyhémogiobines ont beaucoup de
caractéres communs, il n'est pas impossible que les oxyhémo-
globines 2 et 7 (Vespéce ordinaire), qui relativement aux
quantités d'oxygéne absorbées, sont intermédiaires entre les
oxyhémoglobines a et åd, soient des mélanges de ces deux
derniéres. Toutefois, mes recherches ne sont pas assez éten-
dues pour éclaircir cette question; il me reste notamment
encore å faire analyse spectrale quantitative des hémoglobines
d et a. Nous regarderons donc les oxyhémoglobines ci-dessus
mentionnées comme quatre modifications différentes, et com-
mencerons par décrire la combinaison 7 comme étant celle sur
laquelle on posséde le plus grand nombre d'observations.
Oxyhémoglobine 7. On lå retire du sang par le procédé
décrit en detail dans un mémoire précédent, et qui, dåns ses
traits principaux, consiste en un lavage des globules du sang
dans Vappareil centrifuge, suivi d'une addition d'éther. La
seconde cristallisation est produite par le refroidissement de la
solution concentrée avec ou sans addition d'alcool. La quantité
doxygéene qu'elle peut absorber par gramme å lå pression de
Toxygéene de Vatmosphére et å la température du laåboratoire,
a fait Tobjet de plusieurs recherches, dont les plus nombreuses
sont celles de M. Hufner!), qui trouve pour cette absorp-
tion environ 1,5 cent. cub. par gråamme. åÅu reste, les diffé-
rents auteurs qui se sont occupés de cette question sont
arrivés å des résultats en général peu concordants. Les
causes de ce désaccord, comme des indications tout aussi peu
concordantes qu'on trouve dans la littérature sur la teneur en
fer de ''hémoglobine, sont exposées dans le chapitre I, ou
je décrirai également les expériences sur VPaåbsorption spectrale
et le poids moléculaire de 'hémoglobine 7 qui ne m'ont pås
donné des nombres constants.
1) Ztsch: f. physiol. Chemie, I, 1878.
219 Christian Bohr.
En revanche, il régne une accord complet entre les diffé-
rents auteurs en ce qui concerne la situation des bandes
d'absorption trés marquées entre // et EF. Le milieu de la
1"? bande est situé dans la région du spectre ou la longueur
d'onde 4 — 5575, etrle milieu de la 28 dans celle ton
BINDE
C'est donc sur ce spectre d'absorption et sur la fixation
d'environ 1,5 cent. cub. d'oxygéne pår gramme, que nous
devons provisoirement baser notre définition de l'oxsyhémo-
globine r.
La dissociation de cette oxyhémoglobine å lå température
ordinaire a été étudiée avec beaucoup de soin. MM. Holm-
oren!) et Worm Muller): enoperant le premier tesneele
sang, et le second, en outre, sur des solutions d'hémoglobine,
ont fourni des renseignements importants sur le rapport entre lå
pression de V'oxygéne et lå quantité de ce gåz fixée en combi-
naison låche. La courbe de dissociation, c'est-å-dire celle qui
a pour abscisses les pressions de T'oxygene et pour ordonnées
les quantités d'oxygene absorbées, åa été déterminée en entier
par P. Bert?), pour ce qui regarde le sang. En ce qui con-
cerne T'oxyhémoglobine, j'ai, dans une série de recherches"),
examiné en détail les questions qui s'y rattachent. Ces re-
cherches ayant été publiées dans un ouvråge peu répandu, je
citerai ici mes expériences. Les réæsultats sont obtenus par
la méthode absorptiométrique. Les volumes gazeux ont ici,
comme partout dans le mémoire, été mesurés å 0”? et 760 mm.
Les expériences sont marquées de chiffres romains; p désigne
la pression de V'oxygéne en millimétres, v le volume en centi-
métres cubes de ”oxygéene absorbé pår gramme d'hémoglobine
å la pression correspondante, t lå température.
1) Sitzgsber. d. Wiener Acad. 1863.
?”) Ber. d. såchs. Ges. d. Wiss. 1870.
3) Pression barométrique. Paris 1878.
7) Exp. Untersuch. uber Blutfarbestoff. Copenhagen 1885.
Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec I'oxygeéne.
FÆSilnton 318800
p — 185,9
NEESolntion 373.74 So.
p — 204,4
p == 111,4
p HDD)
p— 36,5
I. Solution å 3,59 %/0.
p — -35,9
på 21,9
pr 134
Pz= 93
PRES 1675
IV. Solution å 1,75 %0.
p — 319,8
pr 388,4
NERE Solution” 196 70:
p — 461,7
VISE Solution 31,94 6.
pi==35359.0
VII. Solution å 1,88 %0.
p — 308,2
BR HIGTES
Pr=—R122
PEN 56
P=41520
MII Solution 3 1780/06.
p— 138,5
p— 23,1
PEER DAS
pr 002
v
v
vw
v
PR CR OL OR
ER SETE OR) RER
I
|
|
214 Christian Bohr.
FSolnthondås0s7 ge
p =— 210,5 == 09 REESE
p — 133,4 Ok-=R1555 MI DSAL
X "Solutions "0589910:
p= 2,6 v = 0,73 i= 1426
p= 20 BRUS (== RIGER0
XI. "Solution "30/90:
p — 298,8 BEN == lo eet
BRL ALM Bk SLOT tz= AOR
P.E - 249, br 11402 ii TASAR
DJS. 2 BERG SE
Les quantités d'oxygene qui, dans ces expériences, sont
indiquées comme åyant été absorbées par Fhémoglobine, ont
été obtenues en soustrayant de Vabsorption totale, réellement
observée dans les solutions d'hémoglobine, la quantite d'oxygene
dissoute dans IV'eau proportionnellement å la pression. Le
coefficient d'absorption est plus faible pour les solutions d'hé-
moglobine que pour V'eau (Exp. Untersuch. p. 37); il varie pour
les solutions d'hémoglobine avec le degré de concentration de
la solution, et il faudrait par conséquent, dans le calcul des
expériences, retrancher une quantité moindre d'oxygene dissous
lorsque la concentration a été plus forte. Mais faute de ren-
seignements suffisants sur cette question, j'ai employé partout
le méme coefficient d'absorption. Cela n'a aucune importance
pour les fåibles pressions, vu la petitesse de la valeur absolue
du coefficient d'absorption de V'oxygéne, et, par la méme raison,
on peut regarder comme presque négligeable Verreur qui
résulte, dans lå forme de la courbe, de ”emploi d'un coefficient
d'absorption non complétement exact (voir les Etudes sur les
combinaisons du sang avec Vacide carbonique, p. 185).
Les résultats qui découlent des expériences ci-dessus
mentionnées sur la dissociation de T'hémoglobine å
[ 5”, peuvent se résumer dans les trois propositions suivantes:
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec T'oxygéne. 21
153]
I. La courbe qui exprime lå relation entre les pressions
de TFoxygéne et les quantités d'oxygéene absorbées, est une
courbe réguliére, de la forme représentée dans la courbe
marquée 7 (voir la figure), et dont la plus forte courbure
correspond å une pression voisine de 10 mm.; conformément
å cette » derniére indication, MM. Holmgren et Worm-
Miller ont trouvé, respectivement pour le sang et I'oxyhémo-
globine, que Vhémoglobine ne dégageait beaucoup d'oxygéne
que lorsque lå pression tomhbait au-dessous de 20 mm. Mais,
comme: Ta montré P. Bert!) dans ses expériences sur V'ab-
sorption.de lVoxygeéne par le sang en dehors de V'organisme,
celå ne signifie nullement qu'il se produise ici dans la courbe
un brusque abaissement qui puisse étre, interprété comme le
lieu d'une limite de lå dissociation. Il n'était en effet pas
douteux, d'aprés les recherches de cet auteur, que la courbe de
dissociation de Toxyhémoglobine ne fit aussi une courbe
MeD 687:
216 Christian Bohr.
réguliére qui tourne sa concavité vers T'axe des abscisses. La
preuve formelle en est fournie par les expériences décrites
plus haut, ou le contour de la courbe est fixé avee une pré-
cision plus grande que ne le permettait la méthode employée
pår P. Bert.
2. Mes expériences montrent que Voxyhémoglobine v'est
pas saturée d'oxygéne méme sous les pressions les plus fortes
auxquelles on a opéré. La courbe de dissociation va toujours
en montant åvec des pressions croissantes, quoique trés lente-
ment en dernier lieu, et semble se rapprocher d'une limite de
saturation comme d'une aåasymptote. C'est aussi ce que nous
avons, dans sun mémoire précédent, constaté pour lå carbo-
hémoglobine. Ce résultat, tant en ce qui concerne Voxyhémo-
giobine que la carbo-hémoglobine, est rendu évident par la
circonstance que la totalité des gaz absorbés dans une solution
d'hémoglobine ne suit pas la lo; de Henry, méme aux pressions
les plus fortes (voir pour plus de détails mes Etudes sur les
combinaisons du sang avec Vacide carbonique, p. 185).
D'aprés P. Bert"), le sang, å la pression d'une atmosphére, est sature
doxygéne dissociable, et son absorption d'oxygéne au delå de cette pression
est une fonction linéaire de la pression. Ce réæsultat doit étre considéré
comme un å peu præés, car les expériences dans lesquelies la pression a
été poussæe jusqu'å 18 atmosphéres, ne peuvent étre tout å fait exactes, la
loi de Mariotte n'étant plus exacte å des pressions si élevées, ce qui influe
sur le caleul du gaz absorbé. En comparant les différentes expériences
mentionnæes pår P. Bert dans VFouvrage cité, on trouve aussi que les
([uantités d'oxygéne qui, d'aprés la loi de Henry, devraient étre absorbées
par 100 cent. cub. de sang å la pression de 1 atmosphére, varient de 0,3 å
1,12 Cent: cub:
3. La concentration exerce une influence sur la courbe
de dissociation, en ce sens que, pour la méme pression, V'ab-
sorption de Foxygéne est d'autant plus petite qu'elle est elle-
méme plus grande. La limite de saturation est donc plus
basse pour une plus forte que pour une moins forte concen-
DUGE DIGTE
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec I'oxygéne. 917
tration, comme le fait voir une comparaison entre les expé-
riences faites avec des solutions å 4, 2 et 1/0. Les courbes
de dissociation des solutions å 1/0, å cause de la petite
quantité d'hémoglobine que ces derniéres contiennent, ne sont
pas aussi réguliéres que celles des solutions plus concentrées,
dont les résultats, obtenus par une interpolation graphique de
W
toutes les expériences faites avec des solutions å 4 et å 2 9/0,
sont consignés dans le tableau suivant
nog
N , | n ,
i Oxygéne absorbé | Oxygéne absorbe
Pression de É .
É i par gr. de Hgb dans | par gr. de Hgb dans
oxygéne en ; 3 7 å ;
YS ; des solutions å 4 ”/0 | des solutions å 2 9/9
millim.
en cent. cub. | en" cent. cub.
|
5 | 0,98 | 1,14
|
10 | 1112 1623
20 | 1,24 | 1,32
10 1537 | 1,44
60 1,42 | 1,48
150 | 1,44 1858
Les expériences mentionnées jusqwici ont été exécutées
å la température de 15” environ. (Comme le montreront les
remarques suivantes, la dissociation de !V'oxyhémoglobine vm'a
été que peu étudiée å la température du corps. Nous
ne pouvons surtout dire avec certitude Bi åd des pressions
élevées de V'oxygéne, 'hémoglobine absorbe moins de ce gaz
a la température du corps qwå 157, ni, par conséquent, si,
comme. c'est le cas avec la carbo-hémoglobine, la limite de
saturation s'abaisse quand la température croit. Les expé-
riences qui suivent semblent parler en faveur de cette derniére
hypothese, mais elles n'ont pas été faites å des pressions
assez élevées.
Une solution d'hémoglobine å 4,19 "/o a absorbé par gramme
de Hgb (défalcation faite de Pair dissous dans V'eau)
218 Christian Bohr.
AANG Rare Ent ub loryeene
E: DES DSE BJERRE ARE 1 SEKSRERT LAT DYSTE NS id. id.
respectivement sous une pression d'oxygéene de 51,4 et de
56,8 mm.
Je mai fait aucune expérience sur la marche de la courbe
de dissociation de I'oxyhémoglobine å la température du corps.
Pour ce qui regarde le sang, on en trouve chez P. Bert”)
plusieurs don il résulte avec évidence que cette courbe
de dissociation est réguliére comme les aåutres courbes de
dissociation de P'hémoglobine, et tourne så concavité vers l1'åxe
des aåabscisses. Par contre, les expériences de P.Bert ne font
pås connaitre lå forme exacte dé la courbe et, notamment, ne
permettent pas de déterminer si le lieu de la plus forte cour-
bure dans les courbes obtenues å la température du corps et
a 157, correspond å une pression différente de V'oxygéne, ou
si les deux courbes se comportent de la méme maniére å cet
égard, et ne différent que par la situation de la limite de
saturation, comme c'est le cas pour la carbo-hémoglobine
(voir Bohr: Etudes sur les combinaisons du sang avec Vacide
carbonique, p. 186).
P. Bert a certainement pensé que ses expériences lui
permettråient de résoudre lå question dont il s'agit. Mais il
se trouve que Fun des points qui influent le plus sur la forme
de la courbe correspondant å la température du corps (voir
P. Bert, I. c. p. 691), å savoir celui qui correspond å une pres-
sion d'oxygene de 38 mm. (190 mm. de pression atmosphérique)
est une moyenne de deux valeurs qui sont si distantes V'une
de VFautre que la situation du point en devient tout å fait
incertaine. Ces deux valeurs se trouvent dans les expériences
CCVII et CCIX, p. 695, et sont respectivement 16,5 et 11,6
cent. cub., Toxygene contenu dans 100 cent. cub. de sang å lå
pression atmosphérique mesurant 20 cent. cub.
1) P, Bert, La pression barométrique. Paris 1878, p. 687 et suivantes.
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec Foxygene. 219
Qxyhéemoglobine 2. On rencontre quelquefois une solution
d'hémoglobine qui, pår gramme de cette substance, åabsorbe
environ deux fois plus d'oxygene que Poxyhémoglobine 7. Je
wai jusqwici pås réussi å produire å volonté cette oxyhémo-
ewlobine d; on lå trouve parfois dans des solutions å 17/0 con-
servées pendant quelque temps dans des ballons fermés å lå
lampe; des solutions plus concentrées de la méme hémoglobine
conservées dans les mémes conditions ne présentent pas cette
particularité. [l semble que, dans les expériences de M. JolinY
sur Phémoglobine du cobaye, il s'est produit une combinaison
analogue aprés une action prolongée de lToxygéne sur une
solution å 1/0; dans ce cas, V'oxyhémoglobine et la carbo-
hémoglobine du cohbavye se préteraient plus facilement que
celles du chien å diverses modifications. Les bandes de son
spectre ont exactement lå méme situation que celles de V'oxy-
hémoglobine 7. L'absorption de lå lumiére wa pas été déter-
minée quantitativement.
La courbe de dissociation a été déterminée par les
2 expériences qui suivent. Les lettres ont la méme significa-
tion que dans les expériences décrites plus haut.
Expérience I. Solution å 0,892 9/9.
js == 15 VENS == 114518
=== 71,6 DERE =D
pE=59 vue 2302 =D
pr — 3,0 v — 2,48 BTS 9
Expérience I. Solution å 0,921 %/0.
PRÆÆIDS IA bær si, ir 19
BA =——302K; GN-=AP NI sæ EVE
Pi=- 224556 URAN =D
PREB12516 U=—— NOD =D ESS
IDE MET 0-40 (EÆALDE5
')) Jolin, Archiv f. Anat. et Physiologie, 1889, p. 284.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh,. 1890. 15
290 Christian Bohr.
pi ==5483754 v — 2,47 Bl LE 5
ESS LEA DE-RRNDN rr ESS
pr= 592 DR=-RRSI2 ur ET)
p== ÆT S==282 9 RENS
Avec ces valeurs on obtient, par un interpolation graphique,
une courbe de dissociation, marquée då, de lå forme repræsentée
dans la figure p. 215. Par suite de la faible concentration des
solutions, Taåccord entre les différentes déterminations n'est
pås aussi grand que pour loxyhémoglobine 7, mais il est
cependant suffisant pour assurer la situation å peu prés exacte
de la courbe. Le tableau suivant donne les quantités d'oxygéne
absorbées par V'oxyhémoglobine åd aux différentes pressions de
ce gaz.
Pression Oxygéne absorbé
de 1'oxygæne | par gramme de Hgb
en millim. en cent. cub.
5 2,45
10 2,60
20 2,68
10 2 69
60 2,70
150 | 2,80
Oxyhemoglobine 2. Si Ton séche les cristaux " d'oxyhémo-
globine suivant la méthode indiquée dans le mémoire précé-
dent, et quw'on fåsse dissoudre dans Veau la poudre séche, lå
solution (oxyhémoglobine /), qui dailleurs åa le méme spectre
d”absorption que l'oxyhémoglobine. ordinaire, abserbe dans les
mémes conditions moins d'oxygéne que cette derniére.
Pour étudier de plus prés cette réaction, j'ai, tant dans
une solution d'oxyhémoglobine ordinaire (7) que dans celle de
la modification 2, provenant des mémes cristaux séchés et
Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec I'dxygeéne. På
(5
ma
redissous, déterminé le résidu, lateneur en fer, le poids
moléculaire relatif, Tabsorption de Føxygeéne, et
entrepris la mesure de la situation des bandes d'ab-
sorption de méme que la détermination du «wråpport
dabsorption» de la lumiére. Dans ces expériences, qui
sont exposées ci-aprés, on å procédé comme il suit; quand le
moment était venu de déterminer lå quantité d'oxygéne absorbée
par les solutions d'hémoglobine, on les secouait d'abord avec de
Pair atmosphérique å l'état de pureté, aprés quoi on les évacuait
et retranchait du volume des gaz obtenus lå partie qui pouvait
avoir été dissoute dans l'eau, correction qui du reste ne joue
ici qwun faible råle. Quant å la détermination de Pabsorption
spectrale (ax), en désignant par <= le coefficient d'extinction
mesuré avec le spectro-photométre, et par c la concentration
de lå solution d'hémoglobine (le poids de cette derniére dans
100 cent. cub. de liquide), on å, comme on sait:
—— Ar &E.
c £ . i
dx == — åa une valeur constante dans V'hypothese que Fabsorp-
&
tion de lumiére produite par divers échantillons d'hémoglobine
dans une région déterminée du spectre est identique. Cette
hypothése ne s'étant pas réalisée, je me suis servi des variations
de ar comme mesure des différences dans Faåbsorption spectrale
des différentes espéces d'hémoglobine : ar» est alors proportionnel
a la quantite d'hémoglobine (résidu de lå solution d'hémo-
globine) correspondant å une unité d'åbsorption de lumiére.
On peut maintenant, d'une maniére analogue, calculer les
quantités d'oxygéne et de fer correspondant å une unité d'ab-
sorption de lumiére, car en désignant respectivement par O
et Fe les quantités de ces deux corps contenues dans 100
cent. cub. de liquide, on a:
OF Ree ER 0 are
e ss
door == — €t dre = , cConjointement avec az, nous donnent
mm
- x
15
999 Christian Bohr.
un apercu des råapports entre V'aåbsorption de lå lumiére et les
quantités -d'oxygéne, de fer et de résidu dans les solutions des
différentes espéces d'hémoglobine. Les points du spectre ou
Vabsorption a été mesurée sont désignés dans le tableau ci-
dessous par leur longueur d'onde (2), et par Vol. %o, il faut
comprendre le nombre de grammes de substance contenus dans
100 cent. cub. de la solution. Les gaz sont mesurés å 0'
et %& 760 mm.
Expérience I.
Avec les cristaux humides et secs on a fait des solutions
dont Vanalyse a donné les résultats consignés dans le tableau
ci-dessous. La poudre séche, avant d'étre dissoute, renfermait
15:%0…d'eau. et0,359 9/0, de. fer.
Solution | Solution
de cristaux humides.
Oxyhémoglobine 7.
de cristaux secs.
Oxyhémoglobine 7.
|
|
|
Vor de residu SME SEES 14,47 7,30
Oxygéne pår 100 gr. de résidu . 130;2 545
Vols fe derfra tremmer adr ps TE 0,06674 0,03329
0%. de fer dans le résidu …..… 0,461 | 0,456
Oxygene par ere fer se 282,3 | 119,6
Poids” moleculdine 0) RUS DEER 15220 14600
Milieu de la 1re bande d'åbsorp- |
phe) ØB NS KEE AR SENE FAT LE TREK EDER FOG ÅAR==5
Milieu de la 2€ bande d'absorp- |
LON RRS: er RT Br ae es ØSÅ ki == 540 | i BMM
ARNE SES YE RR TE REE 0,1017 | 0,2019
PN K=I5ES) US RS AE LSE 0,1316 | 0,1867
BE ESS EVIG ASER ASER Fo 0,1325 | 0,1101
DE ESS SUS) GE IRENE 0,000469 | 0,000921
Hæpervence RE
0/
La poudre séche renfermait 15,80 d'eau et 0,376 Yo de
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec Foxygeéne. DDK
fer. Les déterminations faites respectivement dåns une solu-
tion de cristaux secs et humides ont donné:
Solution Solution
de cristaux humides.. de cristaux secs.
Oxyhémoglobine 7. Oxyhæmoglobine 7.
Mol tARle FrEsi ds as sY TS SE. 215 13,22 5,56
Oxygéne par 100 gr. de résidu . 131,2 78,25
Mae fer te st. le Te lp 0,05321 0,02659
% de fer dans le résidu sec . . 0,403 0,480
Oxygeéne par gr. de fer .. :.: 325,9 163,7
Poids moléculaire relatif. .... 5740 7120
BESS NES SETE SKILT 0,2159 0,1885
sr VIE ERR Sar 5] 0,08395 0,09774
RE SADUS NEUEN ar see ya 0,09025 0,09667
GENE SENERE PERLE AR REDE 0,09403 0,1004
SERENE EN NE KT or es 0,1184 0,0756
ro SE EPE) ERE RER SEER 0,003632 0,004622
I'analyse spectrale, dans les expériences qui précédent,
a été effectuée avec V'appareil de Vierordt-Kriiss. Je donnerai
encore les résultats de deux expériences faites avec le spectro-
photométre de Glan, et qui ne portent que sur Vabsorption
spectrale de deux solutions d' oxyhémoglobine 2. Les valeurs
données pour Fabsorption spectrale de 'oxyhémoglobine 7 sont
empruntées aux recherches que M. Torup!) a faites avec
Vappareil de Glan.
Expérience [IE
Oxyhémoglobine 7. Oxyhémoglobine Z.
bg NE ESTER YE EERSESE SE ASA ses fdd 0,202? 0,3744
Be RES PA EN DINE 01275 | 0,3162
]) Torup, Blodets Kulsyrebinding. Kjøbenhavn 1887, p.98
(0)
wS
SS
.
Christian Bohr.
Experience eN
Oxyhémoglobine y. | Oxyhémoglobine 7/.
dr (MS SØN ERE BB SENE 2 0,1275 | 0,2554
Daåns"les”experiences" Tet IE Poxy hemo sobre
absorbé en moyenne 0,7 cent. cub. d'oxygéne, tandis que
'oxyhémoglobine y en a fixé 1,3 cent. cub.
Gette' derniére å åussi, par gramme de” fer” "absorbe
environ deux fois plus d'oxygéne que 'oxyhémoglobine 2 (dans
Vexpérience I, les quantités d'oxvgéne absorbées par gramme
de fer sont entre elles comme 2,4:1, et, dans V'expérience Il,
Comme):
La teneur en fer de l'oxyhémoglobine 2 est éleveée,
méme si elle ne Test pas dans TF'oxyhémoglobine 7 correspon-
dante (expérience Il; pour les variations de lå teneur en fer
de I'oxyhémoglobine 7, voir le chapitre suivant).
Le poids moléculaire, dans l'expérience I, s'est main-
tenu constant en passant de l'oxyhémoglobine 7 å la modifi-
cation 2; dans Vexpérience Il, on trouve pour cette derniére
un poids moléculaire un peu plus élevé, mais étant donné les
solutions relativement faibles qu'on åa da employer, cette diffé-
rence n'est pas assez grande pour qwon puisse v attacher
quelque importance.
L'analyse spectrale montre que la différence dans
Påbsorption de lumiére qwon constate dans les différentes
régions du spectre est relativement moindre pour Voxyhémo-
globine 2 que pour la modification 7; on voit de plus que 2,
est toujours plus grand pour lå premiére que pour lå seconde,
ce qui revient å dire que I'oxyhémoglobine 2, å conditions
ægales, absorbe moins de lumiére que lMoxyhémoglobine 7.
Dans plusieurs cas, gr åa augmenté en raison inverse de Vab-
sorption d'oxygéne (environ comme 1:22); une détermination
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec V'oxygene. 995
de la lumiére absorbée et de la quantité d'oxygéene ne nous
révelerait pas ici le grand changement que 'hémoglobine subit
cependant en réalité. Dans V'expérience II, g,, bien que plus
grand pour V'oxyhémoglobine 2 que pour la modification 7, ne
Pest pas au méme degré que le volume d'oxygéne absorbé est
plus faible; cette expérience nous oblige donc å abandonner
Pidée que les autres expériences semblent suggérer, å savoir
qwil existe une relation bien déterminée entre Voxygéne fixé
et la lumiére absorbée.
Je rappellerai enfin que, dans un mémoire précédent (Sur
les combinaisons du sang avec Vacide carbonique, p. 193), j'ai
montré que, sous VPaction simultanée de 'oxygéne et de Vacide
carbonique sur V'hémoglobine, il se forme souvent de V'oxy-
hémoglobine 2; conformément å ce résultat, MM. Brouardel
et Loye (Compt. rend. d. I. Soc. biologique, 1885) ont trouvé
que la capacité respiratoire du sang peut étre réduite de
moitié, lorsqu'on le soumet pendant plusieurs heures å V'action
de Fåcide carboniaue.
Oxyhémoglobine 2. Dåns un mémoire précédent!), nous
avons montré que les cristaux d'hémoglobine séchés absorbent
par gramme 0,36 cent. cub. d'oxygene. Nous avons en méme
temps fait observer qwil en résultait une possibilité en faveur
de Vexistence d'une espéce particuliére d'oxyhémoglobine avec
cette faible teneur en oxygéne. Or, .cette modification (oxy-
hémoglobine cz) existe bien réellement, car en procédant comme
il suit, on peut préparer une hémoglobine qui, dissoute dans
Peau, »'absorbe environ que 0,4 cent. cub. d'oxygéne par
sråmme.
On obtient en effet cette modification en secouant avec
de Vair ,atmosphérique, aprés Vavoir évacuée, une solution
doxyhémoglobine 2. Le spectre, en ce qui concerne la situa-
tion des bandes d'absorption, est le méme que ceux des oxy-
1) Bohr et Torup, Sur lå teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhémoglobine.
296 Christian Bohr.
heémoglobines 7 et 2. La quantité de lumiére aåabsorbée m'a
pas encore été déterminée.
Avant d'examiner les expériences qui ont été faites avec
Voxyhémoglobine g, nous chercherons comment se comporte
une solution de l'espéce ordinaire 7 lorsqu'elle est évacuée.
Elle ne subit alors aucun changement et, aprés Févacuation,
absorbe å trés peu prés la méme quantité de gar qwWauparavant
(peut-étre un peu plus). C'est ce que montrent les exemples
suivants.
Exemple 1. Une solution d'oxyhémoglobine 7 å 13,52 9/0.
seconée avec de V'air atmosphérique, aåa donné aprés évacuation
126 cent. cub. d'oxygene par 100 gr. de Hgb; on Va ensuite
étendue d'eau jusqwå ce qu'elle fat au titre de 9,14 %%0, et
secouée de nouveau avec de Vair atmosphérique, aprés quoi
elle a dégagé 127 cent. cub. d'oxygéne par 100 gr. de Hgb.
Exemple 2. Une solution d'oxyhémoglobine 7 å 8,63 6,
secouée avec de Vair atmosphérique, a donné aprés évacuation
118 cent. cub. d”oxygéene pår 100 gr. de Hgb; la solution
évacuée a ensuite été étendue d'eau jusqwå ce que son titre fut
abaissé å 8.47 /0 et, aprés avoir de nouveau été secouée avec
de Pair atmosphérique et puis évacuée, elle a,dégagé 119
cent. cub. d'oxygéne par 100 gr. de Ægb.
Les solutions d'oxyhémoglobine 2 se comportent d'une
maniére toute différente; comme le montrent les expériences
suivantes, elles sont modifiées par V'évacuation.
Expérience 1. Une solution d'oxyhémoglobine 2 å
10,2 %0, secouée avec de Vair atmosphérique, aåa donné aprés
évacuation 78 cent. cub. d'oxygéne par 100 gr. de Hgbytlå
solution évacuée a de nouveau été secouée avec de Fair atmo-
sphérique et, aåaprés une nouvelle évacuation, elle n'a donné
que 42,8 cent. cub. d'oxygéne par 100 gr. de Hgb.
Expérience 2. Une solution å 6,4"/0 de la meme oxy-
hémoglobine 2 que la précédente åa été évacuée dans Vab-
sorptiométre; aåaprés y avoir fåit complétement le vide, on å
Sur les combinaisons de T'hémoglobine avec I'oxygéne.
(53
(A52)
—
déterminé la quantité d'oxygéene pur qu'elle pouvait absorber
et trouvé 42 cent. cub. pår 100 gr. de Hgb, soit å peu prés
le méme résultat qui a été obtenu par une autre voie dans
'expérience 1. Les déterminations absorptiométriques ont été
réunies dans le tableau suivant.
Pression Oxygéne absorbé
de Foxygéne | par 100 gr. de Hgb, Température.
en millim. en cent. cub.
0 0
11,6 0,363 17,4
192 0,405 | 16,9
34,9 0,421 ERE tro
65,5 0,421 171
La courbe de dissociation construite å V'aide de ces valeurs
est représentée dans la figure, p. 215, sous lå marque zg.
On trouve par une. interpolation gråphique les valeurs
suivantes pour la dissociation de 'oxyhémoglobine z.
Pression | Oxygéne absorbeé
de Voxygéne | pår 100 gr. de Hgb,
en millim. | en cent. cub.
5 0;25
10 | 0,35
20 | 0,40
60 | 0,42
Dans les courbes repréæsentées, p. 215, on a pris pour
abscisses les pressions de Voxygéene en millimétres et pour
ordonnées les quantités d' oxygéne correspondantes en cent. cub.
absorbées par 1 gr. de Hgb (å 0? et 760 mm). Les lettres 2,
7 et a indiquent que les courbes de dissociation sont celles
des oxvhémoglobines correspondantes.
9228 Christian Bohr.
Chapitre II.
Nous avons vu qwil y å plusieurs espéces d'hémoglobine,
lesquelles, pår des traitements chimiques qui d'ailleurs sont
tenus pour trés peu efficaces, peuvent se transformer les unes
dans les autres.
Maintenant se pose pour nous lå question de savoir si
Uhémoglobine que nous retirons du sang å Vétat de cristaux,
et qui, apres une seconde cristallisation, a été appelée oxy-
hémoglobine 7, est un composé homogéne ou un mélange de
différentes hémoglobines. Pour éclaircir cette question, nous
examinerons 1) si Thémoglobine provenant de divers
échantillons du sang de la méme espéce d'animal
estidentique, set 12) -sil'est .possiblede constarern
dans 'hémoglobine ordinaire la présence d'hémo-
globines renfermant une proportion différente
dJoxygéne en combinaison låche.
1.
Si Von désire, autant que possible, retirer du sang, å Vétat
de cristaux, toute ”hémoglobine qw'il renferme, et qwon veuille
éviter une seconde cristallisation tout en obtenant un produit
pur, je proposerai le procédé suivant comme satisfaisant å ces
conditions. Aux globules sanguins bien lavés dans Vappareil
centrifuge et refroidis å zéro on ajoute de V'éther également
åa zéro et, aprés un repos de 12 heures dans un faible mélange
réfrigérant, environ toute 'hémoglobine est séparée sous forme
cristalline. Sous Vaction de la force centrifuge, le contenu du
verre dont on s'est servi se sépare en 4 parties bien tranchées:
une couche supérieure d'éther; au-dessous, une couche gélati-
neuse qui ferme le verre comme un bouchon et se laisse
enlever tout d'une piéce; puis viennent une couche d'une
solution aqueuse d'hémoglobine peu concentrée et renfermant
de Péther, et enfin, au fond du verre, une couche de cristaux.
Sur les combinaisons de Yhémoglobine avec 'oxygéne. 92929
Ceux-ci examinés au microscope se montrent exempts de toul
mélange étranger; on les lave dans de Veau å zéro et les passe
ensuite dans Vappareil centrifuge, aprés quoi ils sont préts
å étre employés. Le stroma des globules sanguins se trouve
dans la couche gélatineuse qui, sous le microscope, se montre
composée d'une masse de détritus mélangés de cristaux.
Dans une série d'hémoglobines ainsi préparées et prove-
nant d'échantillons de sang de chien pris au hasard, j'ai dans
les solutions déterminé le résidu, la teneur en fer, lå quantiteé
d'oxygéne absorbée par 1 gr. d'hémoglobiné, å la pression
atmosphérique, et le rapport d'absorption de lå lumiére (2r, 20,
oz, Noir le chapitre précédent). Les résultats, qui sont con-
signés dans le tableau suivant, montrent que les rapports entre
Voxygéne absorbé, d'une part, et le résidu, le fer et 'absorp-
tion de la lumiére, de Vautre, sont trés variables, et il en est
de méme du poids moléculaire de "hémoglobine.
I. IL I. LV: Y. VI VIL VIL.
| Bsldn 17/0 de fer | Oxygéne | Oxygéne | Ar==1540: |Poids mo-
NE Kl Vol. %, dans le (par 100gr.| par gr. | oo Elle
| ed résidu. |derésidu.| de fer. | ar | 103 are | Got relatif.
i | i |
| | |
TE org OBS UHRE 85 ID og SEG AS DE 018608]
II 6,3 1868 Fe IST REINER UEE SENE AES
im. | 45,8 | 0,351 | 129 | 366 |0,1199/0,4207|0,1540 |
Ihre ME 0,359 129 | 360 10,1399|0,5023|0,1810
vad noe 0,367 129 352. |0,1073!0,3938|0,1387 |
VIGE ES 0362 4927 0350 01155 40418 4041463
VIL. 13,5 0,364 126 348 |0,1100 |0,3978/0,1386 | 8000
VIEDE "0380 1307" 343 ""1'0/1316770,4999 | 0717137"
LMR 3 | 0;364 12444. 1333 40,129 110;4704 10,156 74]
SSR S 50377 |. 1925= | 332 ” , :
VIE Fo KE 07403 131 |] 7398 "100902 | 0.363210178475 700
SINE 59 V 10,396 fond hl spor, ; ren
SUE 5 0 AR 7130, | 1,282 151 0;4017:1;0;4692.| 0;1325; 115200
XIV. 5,0 i KE BERG (0 41057 SEER 012508 3800
NVE AGDER ” 107" , » SEE fur sarte tdl
XVI: ” 0,316 | É É ga: å ver
Poids moléculaire dans une solution aqueuse . ... | 3000
id. id. solution alcaline . .../ — 3500
230 Christian Bohr.
Il résulte de ce tableau que la teneur en fer varie entre
0,32 et 0,46 ””%, et le poids moléculaire relatif entre 3000 et
15000 environ. Le poids moléculaire et la teneur en fer les
plus faibles correspondent aux n% XIV et XVI, qui ont cela
de commun, que Vhémoglobine employée provient d'un sang
qui avait séjourné pendant deux jours dans de la glace, tandis
que les autres échantillons d'hémoglobine ont toujours été
retirés dun sang qui venait d'étre extrait. Le sang conserveé
dans lå glace ne préæsentait pås le moindre signe de décom-
position. Le n? XVI montre que le poids moléculaire de Vhé-
moglobine ne différe guére, que le dissolvant soit une solution
dun carbonate alcalin ou de V'eau. Les fortes variations dans
la teneur en fer et le poids moléculaire m'ont pas besoin
détre attribuées au noyau coloré de la molécule d'hémoglobine
qui fixe Toxygéne et renferme du fer; elles peuvent tout aussi
bien provenir des variations de la partie non colorée, qui,
avec la précédente, constitue les deux parties dont nous
crovons que la molécule d'hémoglobine se compose. La partie
non colorée, comme nous [avons montré dans un mémoire
précédent, étant celle qwon doit regarder comme fixant V'acide
carbonique, qui est absorbé en quantité variable par I'hémo-
globine, il n»'aurait pas été sans intérét de déterminer, en
méme temps que le poids moléculaire, Våbsorption de ce 2az:;
mais je m'ai pas eu Voccasion de le faire.
D'on que proviennent les variations dans lå teneur en fer
et le poids moléculaire, il résulte en outre avec certitude du
tableau que la composition du noyau coloré de la molécule
d'hémoglobine v'est pas non plus constante. Car ni la quantité
d'oxygéne absorbée par gramme de fer (colonne IV), ni celle
qui Test par unité de lumiére absorbée (colonne VIN) ne sont
constantes, tout aussi peu du reste que les nombres' des colonnes
V, VI et III. Si, dans les diverses colonnes, nous considérons
la différence entre le nombre le plus fort et le plus faible
exprimée en pour-cent du nombre le plus fort, nous trouvons
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec V'oxygéne. 927
dans IV (oxygéne par gr. de fer) environ 27 %o; dans VIL (26%)
environ 36/0; dans V (g) environ 36 ”/o; dans VI (4) environ
98 %/0 et dans Ill (oxygéne par 100 gr. de résidu) environ 27 %/9.
Nous avons vu dans le chapitre précédent que Verreur prove-
nant d'une double détermination du rapport entre I'oxygéne et le
résidu wWatteint pas 1 "/o de la valeur, méme si ces détermina-
tions sont faites dans les conditions les plus difficiles (voir ce
mémoire, p. 226). Le tableau nous apprend donc que Vh ém o-
Sllobine provenant de différents échantillons de
some ste mn pr oduit gu, abstractrom faåaite de la
situation des bandes d'absorption, n'est constant
dansfåmcun dejses.caracteres essentiels.
Comme le montre un coup d'æil jeté sur les différentes
colonnes du tableau, il n'y å entre les variations de V'absorp-
tion de la lumiére, de celle de Toxygéne et de la teneur en fer
aucune liaison bien apparente; cela est peut-étre du å la cir-
constance, que la substance don! nous nous occupons est un
mélange de différentes hémoglobines, dans lesquelles ces 3
grandeurs sont différentes mais non proportionnelles.
En examinant de plus prés les travaux des auteurs anté-
rieurs, on reconnait que la variabilité qui distingue Thémo-
globine n'est nullement inconciliable avec les résultats quiils
contiennent. Les grandes différences que présentent leurs
indications s'expliquent bien mieux, semble-t-il, par le fait que
Fhémoglobine »n'est pås un corps constant qu'en supposant,
comme c'est en général le cas, qw'il s'est glissé dans les
déterminations des erreurs notables, supposition å laquelle
'on ferait mieux, je crois, de ne recourir qu'avec prudence,
surtout en matiére de recherches biologiques, å moins cepen-
dant qu'on ne puisse constater des erreurs certaines dans la
méthode employée.
En fait de recherches antérieures, on dispose en particulier
dabondants matériaux relativement å la détermination de la
teneur en fer de 'hémoglobine et de son absorption d'oxvgéne
939 -… Christian Bohr.
a la pression atmosphérique. Sans avoir la prétention d'étre
complet, j'en ferai ci-aprés une comparaison; mais pour rendre
ces résultats comparables avec les miens, je m'en tiendrai aux
recherches sur I'hémoglobine extraite du sang de chien et de
cheval; je prends ces derniéres parce que je décrirai plus loin
quelques expériences faites avec du sang de cheval.
On trouvera dans le tableau suivant les indications rela-
tives å lå teneur en fer de 'hémoglobine.
Teneur en fer
Auteurs. | de
Thémoglobine.
|
C. Schmidt. Citation d'aprés Hoppe-Seyler dans |
Medicin-chem. Untersuch., p.119....... 0,43 Chien.
Hoppe-Seyler. Medicin-chem. Untersuch., p. |
DSE SEE SEE NE ENE ET ENES SEES TER SØDE 0,42—0,45 Chien.
Jaquet. Zeitschrift f. physiol. Chemie; XII, |
VSSE ER SE DEER TE MERE KOGER NS NE IRS 0533 ' Chien.
Kossel. Hoppe-Seyler. Z. f. physiol. Chemie,
IL SSO ERE ER VER SE SA EEN TREE 0,47 Cheval.
Otto: Pflugers Ar eh iv XXXI: pRÆO: soens be rets 0,45 Cheval.
Bucheler. Citation d'aprés Hufner Z. f. physiol.
(Brain STE ER se ERE SE SKE ERE 0,47 | Cheval.
Hufner. Z. f. physiol. Chemie, VIII, p.362. . . || 0,46—0,47 Cheval.
Linoifsky "ANIS physiol "Chemie XY pl 0,33 Cheval.
La variation dans la teneur en fer, chez les différents
auteurs, est grande; les valeurs oscillent entre 0,33 et 0,45 "/0,
å peu préæs dans les mémes limites que j'ai trouvées dans les
expériences décrites plus haut (0,32—0,46 %o).. Pour ce qui
concerne Vhémoglobine extraite du sang.de cheval, la teneur
en fer indiquée par les différents auteurs varie entre 0,535 et
0,47 "/0; les expériences décrites plus loin que j'ai faites avec
cette hémoglobine m'ont également donné de grandes différences
pour la teneur en fer.
Sur les combinaisons de "'hémoglobine avec T'oxygéne.
(97
(5
Sø
[| importe en outre de remarquer que toute impureteé des
cristaux d'hémoglobine doit abaisser le chiffre de la teneur
en fer; or il se trouve que ce sont précisément les expériences
les plus récentes, celles dans lesquelles MM. Zinoffsky et
Jaquet se sont efforcés, pår des cristallisations répétées, de
rendre les cristaux aussi purs que possible, qui ont donné les
chiffres les plus bas. Il est donc d'aåautant plus vraisemblable
que les différences qu'on constate chez les divers auteurs ne
proviennent pas de la circonstance que certains d'entre eux
ont opéré sur des substances impures, måis sont dues å ce
que Phémoglobine w'est pås un produit constant.
Relativement å lå quantité doxygéne absorbée par
Uheémoglobine å la pression atmosphérique, on trouve dans la
littérature les indications. suivantes. Les nombres cités donnent
en centimétres cubes, å 0?” et 760 mm., TFabsorption pår 100
grammes d'hémoglobine.
Hémoglobine extraite du sang de chien.
M. Hoppe-Seyler (Med. chem. Untersuch., p. 19) trouve
dans une solution concentrée 168 cent. cub.
M. Dybkowski (Med. chem.-Untersuch., p. 117) trouve
dans une expérience 155 cent. cub. Deux autres expériences
lui ont donné des chiffres beaucoup plus faibles, mais il ajoute
que, par suite de circonstances particuliéres (dégagement de
CO), ces expériences ne peuvent servir å déterminer la teneur
en oxygéne de 1'hémoglobine.
M. Preyer (De Hæmogl. observ. et exper. Bonnæ 1866)
trouve par des déterminations absorptiométriques 180, 172 et
162 cent. cub.; il ajoute qu'un grand nombre de ses expériences
wont pas réussi.
M. Worm-Miller (Ber. d. Såchs. Gesellsch. d. Wissen-
schaften, 1870, p. 351) trouve 168 et 159 cent. cub.
M. Hifner (Zeitschrift f. physiol. Chemie, I, p. 329) trouve
comme moyenne de 10 expériences 145 cent. cub. Les diffé-
rentes déterminations varient entre 157 cent. cub. (dans une
Christian Bohr.
X9
(JE
reg
solution; å 5 Yo) et 131 cent. cub. (dans une solution å 2 9/0);
la différence entre les valeurs maximum et minimum exprimée
en pour-cent. estudonc.de”16970.7, Suivantiluc. op. 3895 aut
faire des corrections qui portent la moyenne å 159 cent. cub.:
ces corrections sont sans influence sur Iécart entre les diffé-
rentes déterminations.
Hémoglobine extraite du sang de cheval.
M. Strassburg (Pflugers Arch. Bd. IV, p. 454) trouve par
évacuation 116, 79 et 59 cent. cub.; de nombreuses expériences
(l. c. p. 460) lui donnent des valeurs qui oscillent entre les
préæcédentes.
M.Setschenow (Pfluigers Archy Bd. XXIL p:-252)/trouve;
comme M. Strassburg, une absorption d'oxygéne bien plus faible
pour Phémoglobine du cheval que pour celle du chien.
M. Hufner (Zeitschrift f. physiol. Chemie, VIII, p. 359)
trouve (méthode du remplacement pår CO) une moyenne de
172 cent. cub.; la valeur maximum — 2921 et lå valeur' mini-
mum — 145, ce qui donne une différence de 34 0 environ.
Il trouve ensuite (méthode du remplacement par MO) pour lå
moyenne de 14 expériences 183 cent. cub.; la våleur maxi-
mum — 237 et la valeur minimum — 167, d'ow un 'écart de
30 "/o environ.
Les indications que fournit la littérature sur VPabsorption
de Toxygéne par I'hémoglobine différent donc å un haut degré.
C'est surtout dans les recherches sur ''hémoglobine du cheval
et, en particulier, dans les expériences ci-dessus mentionnées
de M. Hifner que nous trouvons une confirmation de nos
résultats, car lorsque, en procédant par des méthodes såres et
précises, on trouve dans les différentes déterminations des
écarts qui s'élévent jusqwau tiers environ de la valeur totale,
il va de søoi, pour ainsi dire, que la substance sur laquelle on å
opéré n'a pås une composition constante. Les déterminations
de M.Hiiffner avant été faites avec le spectro-photométre, ses
expériences doivent étre comparées avec les résultats indiqués
Sur les combinaisons de 'hémoglobine avec I'oxygéne. 235
sous la rubrique gx dans le tableau qui précéde; Vécart entre
les différentes expériences est également ici d'un tiers de lå
valeur totale (36 9/0).
Plusieurs auteurs rapportent qwun grand nombre de leurs
expériences n'ont pas réussi. En ne mentionnant pås ces
expériences, on fait en partie abstraction des valeurs qui s'écar-
tent le plus des valeurs moyennes; il peut étre juste de pro-
céder ainsi lorsqu'on considére I'hémoglobine comme un corps
de composition constante et facilement décomposable. En
réalité c'est tout le contraire. L”hémoglobine ne se décompose
pas facilement lorsqu'on ne la soumet pas å un chauffage pro-
longé ou å laction d'acides ou de vapeurs acides; par contre,
comme le montrent mes expériences, ce n'est pas un corps
de composition constante.
2:
Pour reconnaitre si 'hémoglobine extraite du sang å l'état
cristallin est un mélange de plusieurs hémoglobines absorbant
inégalement I'oxygéne, j'ai analysé quelques préparations obte-
nues å Vaide de cristallisations répétées, et en traitant å plu-
sieurs reprises une grande quantité de cristaux par de petites
portions d'eau, dans l'idée que des hémoglobines différant par
leur teneur en oxygéne préæsenteraient peut-étre aussi des diffe-
rences dans leur solubilité.
— I était å prévoir quwon ne pourrait pas pår ce procédé
séparer complétement VFune de VFautre les différentes hémoglo-
bines. Tout ce qw'on pouvait attendre, c'était de trouver, dans
les diverses préparations ci-dessus mentionnées, telle ou telle
modification d'hémoglobine en quantité un peu différente. C'est
pourquoi, aprés avoir constaté dans plusieurs d'entre elles que
la quantité d'oxygéene absorbée, tant par rapport au résidu quå
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 16
9236 Christian Bohr.
la teneur en fer, variait dans des préparations de solubilité
différente , j'ai interrompu ces expériences. Celles-ci montrent
certainement, je crois, que I'hémoglobine est un produit mé-
langé; quant å dire si elle se compose des hémoglobines
décrites dans le chapitre I" ou d”autres modifications analogues,
c'est une question qui, pour le moment, doit rester indécise.
Les expériences suivantes ont été faites avec de 'hémo-
globine de chien.
pennen ere
L”analyse d'une solution de cristaux d'hémoglobine å 13,2 ?/0,
a donné 131,2 cent. cub. d'oxygene par 100 gr. de résidu (que
nous désignerons par ÅR) et 325,9 cent. cub. du méme gaz par
gramme de fer; la teneur en fer était de 0,403 0.
Aprés un lavage des cristaux avec de l'eau å zéro, Tana-
lyse des cristaux restants, dans une solution également å
132" donne pår 100"er de "RTL 2 Tet parkerederen
314,5 cent. cub. d'oxygéne; la teneur en fer = 0,433 9/0.
Ekperreneer?:
Aprés une analyse de V'eau-mére (I) provenant de lå pre-
miére précipitation des cristaux d'hémoglobine, les cristaux ont
été dissous et on les a fait cristalliser de nouveau dans un
mélange réfrigérant, ce qui a donné V'eau-mére (II) et des cri-
staux qui ont été dissous.
On a trouvé par 100 gr. de Æ dans Veau-mére I (å 2,45 9709)
100,3, dans 'eau-mére Il (å 8,63 %/0) 118,1 et dans la solution
des cristaux (å 2,05 ?/0) 110,3 cent. cub. d'oxygéne.
Expérience;3.
Aprés une analyse de I'eau-mére provenant de lå premiére
précipitation des cristaux d'hémoglobine, les cristaux ont å
plusieurs reprises été traités par de petites portions d'une
solution de carbonate de soude å Y2o %/0, ce qui a donné les
solutions I, Il, Il, dont la premiére et la derniére devaient
renfermer respectivement un excés des cristaux les plus facile-
Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec T'oxygéne. VIN)
ment et les møoins facilement solubles; enfin on a analysé un
mélange des 3 solutions (solution IV) et trouvé
O absorbé par O absorbé par Teneur
100 gr. de R. i' or! Fe! en Fe.
Eau=-nrere"(8,37910) . 1%. 122 D740 07577
Solon T (1273 9gy 197373 347 0,378
SOON (TOO YET TEST 537 0,397
Solution II (6,56%).... 144,1
SU tor At Kr ES PA) hø SER een BYTE
Å.
Expérience
Aprés avoir dissous les cristaux d'hémoglobine et les åvoir
fait de nouveau cristalliser dans un mélange réfrigérant, on å
analysé Veau-mére ainsi qwune solution des cristaux et trouvé :
Eau-mére (8,44 %0) 134,4 cent. cub. d'oxygéne par 100 gr. de R
Solution (8,639/0) 132,1
D'aprés les expériences qui précédent, "hémøglobine, dans
”eau-mére provenant de la premiére précipitation des cristaux,
absorbe moins d'oxygéene par gramme. Par contre, aprés
une nouvelle cristallisation, les cristaux précipités en absorbent
moins que 'eau-mére. Cela résulte de T'expérience 2 et l'expé-
rience 4 le fait entrevoir; si la différence provenait de ce
que les cristaux sont plus purs que V'eau-mére, ceux-ci, å
Pinverse de ce qui a lieu, devraient pår rapport åu résidu ab-
sorber plus d'oxygéene que V'eau-mére. On aurait sans doute
obtenu une séparation plus compléte avec une plus longue
série de cristallisations; mais alors, au lieu d'employer simple-
ment un mélange réfrigérant, on devrait recourir å une addi-
tion d'alcool, ce que je désirais éviter.
En raison de såa grande variabiliteé, Yhémoglobine de
cheval (voir les expériences citées plus haut de MM. Strass-
burg, Setschenow et Hufner) semble devoir se préter tout parti-
culiérement aux expériences dont il s'agit ici, d'autant plus
leg
238 Christian Bohr.
que M. Hoppe-Seyler!) a fait voir qwon obtient en lå pré-
parant 2 espéces de cristaux de grosseur différente mélangés
ensemble. J'ai donc fait avec cette hémoglobine quelques expé-
riences, et ai pu constater l'existence des deux espéces de
cristaux, mais il m'a été impossible de les séparer; aussi ai-
je du me borner å comparer V'eau-mére avec les cristaux et
avec les préparations obtenues en traitant å plusieurs reprises
ces derniers par de petites portions d'eau. Comme I'eau-mére,
dans ce genre d'expériences, ne doit pas renfermer de Valcool,
dont on ne peut ensuite plus lå débarrasser, j'ai d'abord,
suivant må méthode ordinaire, précipité les cristaux avec
Péther et analysé ensuite l'eau-mére. Mais å cause de la
grande facilité avec laquelle se dissout 'hémoglobine du cheval,
je n'ai pas obtenu assez de cristaux pour les expériences de
solubilité; j'ai donc, dans une autre portion de la méme hémo-
globine, précipité les cristaux par Valcool, et traité å deux
reprises une grande quantité de ces derniers pår de petites
portions d'une solution de carbonate de soude å 1/20 70, ce
qui m'a donné les solutions I et Il.
Dans le tableau ci-dessous, les notåtions ar, dre et dox Ont
la méme signification que dans le tableau p.
Expérien,ce 5. Hémoglobine du cheval.
| %, de Fe| O dans | O dans A==40 5
Vol. % |
i iii dans ti 0ersde| ler
du résidu. AT He KH
|le résidu. | résidu. de Fe. Ar 10? ære oz
| | ' f
Baumer AU les 262 0,359 123.8 336 0,1369 | 0,5047 | 0,1694
Solution de cristaux I | 167570 1805369 108,4 302 0,1389 | 0,4977 | 0,1505
Solution de cristaux II 10,9 De (95 909 0,1596 | 0,6693 | 0,2002
1) Zeitschr. f. physiol. Chemie, II, p. 149.
Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec V'oxygéne. 239
En examinant de plus prés cette expérience, on verra
facilement que la différence entre les différentes préparations
ne se laisse pas expliquer par la supposition, que d'ailleurs
rien ne justifie, que Vune d'elles est plus pure que les autres,
mais que nécessairement on a eu affaire å des substances de
composition chimique différente,
Si Ton considére, d'une part, qu'un traitement aussi peu
énergique que celui qui consiste å dissoudre å plusieurs
reprises des cristaux d'hémoglobine dans de petites portions
d'eau donne cependant des préparations différentes, et, de
Pautre, la grande variabilité constatée au chapitre précédent
dans Yhémoglobine extraite pår un procédé identique de diffé-
rents échantillons de sang du méme animal, il me semble bien
prouve que Fhémoglobine ordinaire est un mélange
desplusreurshémoglobines de naturerdrfferente.
II me reste.å rappeler que M. Kriger!) a fait voir que
les cristallisations répétées exercent une influence sur les rap-
ports d'absorption déterminés par le photométre. Il admet
que ce changement est då å une transformation de "'hémo-
globine produite par la cristallisation; c'est possible, mais par
ce procédé il se sépare peut-étre aussi des hémoglobines
préformées: de nature différente. En voyant les différences
notables que M. Kriger a constatées pour les rapports d'ab-
sorption des divers produits de la cristallisation, on trouvera
que, relativement aux expériences décrites dans ce chapitre, je
ne suis paås non plus en désaccord avec les faits qui ont été
décrits par d'autres auteurs.
En réæsumé:
HEONSpeutipreparer plusieurse's pre 'cle's "dd "hremo=
globine qui, dans les mémes conditions exté-
rieures, aåabsorbent une quantité d'oxygéne
7) Zeitschr. f. Biologie, XXIV, p. 47.
240
3)
Chr. Bohr, Sur les combinat. de 'hémoglob. avec I'oxyg.
différente, smag uinsson ts dailkenrss mio Jennles
les unesudestautrestparkeursbcaracgeneskehne
miques (Chap. I).
Les cristaux d'hémoglobine extraits du sang
par la méthode ordinaire ont une composition
variable, méme chez des animaux de la méme
es'p:éc'eu(Ghap: 15 1):
On peutconstater que 'hémoglobine ordinaire
est un mélange de plusieurs hémoglobines
qui absorbent une quantité d'oxygeéne diffé-
rente (Chap. II, 2).
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne.
Par
Christian Bohr.
(Communiqué dans la séance du 9 mai 1890.)
DS les mémøoires préæcédents sur I'hémoglobine cristallisée,
nous avons vu que, les conditions extérieures restant les
mémes, elle n'absorbe pas toujours pår gramme la méme
quantité d'oxygéne. Nous montrerons dans ce mémoire que
la substance colorante encore contenue dans les globules du
sang se comporte d'une maniére analogue.
Si, aprés avoir secoué le sang avec de Fair atmosphérique,
nous mesurons la quantité d'oxygéne quwil a absorbée, ou,
comme on Vappelle souvent, sa capacité respiratoire, et déter-
minons en méme temps la quantité de matiére colorante, nous
trouvons que le rapport entre ces deux grandeurs nm'est pas
constant comme on V'admet généralement. On constate au con-
traire que ce rapport, que nous appellerons la teneur spéci-
fique du sang en oxygéne, est trés variable chez les individus
de méme espéce qu'on a V'occasion d'examiner. On voit en
outre que cette teneur spécifique en oxygéne, chez un individu
donné, se laisse modifier par des influences de diverse nature,
et enfin le sang extrait en méme temps, chez le méme animal,
de différents systémes de vaisseaux, n'est pas non plus iden-
tique sous ce rapport. Les changements, jusqu'ici non observés,
wo
w
Christian Bohr.
que subit lå matiére colorante constituent un cåté essentiel
de la respiration, car, comme nous le montrerons plus en
détail au chapitre Il, la tension des gaz, du sang dépend
aussi bien de Vétat momentané de lå matiére colorante que
de la quantité des gaz. Mais avant d'examiner de plus prés
cette question, nous décrirons dans le chapitre I" les expé-
riences sur lesquelles est basée V'opinion que je viens d'émettre.
Chapitre I.
Méthodes. Pour déterminer dans le sang le rapport entre
Poxygene absorbé å la pression atmosphérique et lå quantité
de matiére colorante, j'ai procédé comme il suit.
De VPanimal soumis å V'expérience on extrait 100 cent. cub.
de sang, qwon filtre aprés les avoir secoués pour les défibriner.
Le sang filtré est ensuite, pendant 20 minutes, secoué sans
interruption dans un ballon å travers lequel est aspiré un fort
courant d”air atmosphérique, å la température de 15”, qui sature
le sang d'oxygéne sous une pression partielle de 150 mm.
environ. Cela fait, on évacue un échantillon de sang et
analyse Vair obtenu. Dans les expériences décrites plus loin
sur analyse des gaz on a, dans lå moitié des caås environ,
employé une modification de la méthode de Bunsen, et, dans
les autres, la méthode de Petterson. Dans le reste du sang,
on a ensuite déterminé la teneur en fer, absorption de lå
lumiére et le résidu, et, pour rendre possibles les transforma-
tions de poids en volumes nécessitées par les analyses, on a
en méme temps pris la densité du sang; quant aux méthodes
employées, je me référe au mémoire sur les combinaisons de
"hémoglobine avec V'oxygéne. L'analyse spectrale quantitative a
aussi été exécutée ici en partie avec Vappareil de Glan, en partie
avec celui de M. Vierordt-Kruss; le hasard ayant fait qu'on
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 2
==
……
n'a pas, avec les deux appareils, opéré tout å fait dans la
méme région du spectre, les résultats ont d'autant plus besoin
dune correction pour étre comparables.
Le fer n'a été dosé deux fois dans le méme échantillon
de sang que dans certains cas om les résultats paraissaient
singuliers; en revanche, on aåa en général procédé å une série
d'expériences analogues sur divers individus de la méme espéce.
Pour déduire de ces déterminations la quantité de matiére
colorante, on a åuparavant pris pour base en partie la teneur
du sang en fer, en partie son absorption de lå lumiére, dans
Vidée que ces deux espéces de déterminations, exactement
faites, devaient donner des valeurs concordantes.
Mais, par nos recherches sur "hémoglobine dans les mé-
moires précédents, nous avons d'abord appris que lå teneur
en fer et le rapport d'absorption spectrale ne sont pås con-
stants dans V"hémoglobine; par suite, le calcul de la quantité
absolue d'hémoglobine effectué å Vaåide de ces deux grandeurs
manque de certitude; mais, et c'est encore plus important,
nous pouvons tout aussi peu employer la détermination du fer
et de I'absorption spectrale comme méthodes équivalentes dans
nos recherches sur la matiére colorante des globules du sang
que dans celles qui concernent les différentes espéces d'hémo-
globine; ici comme lå, les deux méthodes peuvent tout au
plus étre employées comme se suppléant mutuellement. Le
napportygentre lanteneunen ter du samestetesont ab-
sonptronide labhumierernestrenverfetpas constant:
Ce rapport est représenté par ge dans V'équation Fe = øre,
ou £ désigne le coefficient d'extinction et Fe, le fer contenu
dans 100 cent. cub. de sang"). Par conséquent, il n'y a pas
non plus de rapport simple entre les quantités d'oxygéne qui
correspondent respectivement dans le sang å i gr. de fer et
a une unité de la lumiére absorbée, cette derniére grandeur
7) Voir: Sur les combinaisons de 1'hémoglobine avec I'oxygéne p. 221.
Christian Bohr.
(852)
we
==
avant pour expression oz, qui se déduit de Véquation O —
dozEy OU & est le coefficient d'extinction et O la quantité d”oxy-
gene absorbée par 100 cent. cub. de sang.
Puisque donc les rapports entre le fer et Voxygéne, de
méme qwentre T'oxygéne et la lumiére absorbée, sont Fun et
Pautre variables dans le sang, et qu'en outre, comme nous
Vavons vu dans un mémoire précédent et le verrons encore
plus loin, Phémoglobine retirée de différents échantillons de
sang n'est pas non plus constante sous ces rapports, il faut
renoncer å Fidée que la matiére colorante du sang
est constante quant å la quantité d'oxygéne ab-
sorbée, comme étant en opposition avec les résultats de
toutes les expériences. Autant que je sache, il n'existe dans
lå littérature aucune série d'expériences ayant pour but d'éclaircir
la question dont il s'agit; aussi ne peut-il y avoir d'oppositiou
entre les résultats auxquels je suis arrivé et les travaux qui
ont été publiés par d'autres auteurs sur !'hémoglobine.
Pour savoir maintenant ce que nous devons prendre pour
mesure de lå teneur spécifique du sang en oxygéne, ou de la
quantité d'oxygéne qui, å la pression atmosphérique, est ab-
sorbée par 1 gr. de matiére colorante, il devient nécessaire
d'examiner å part chacune des deux méthodes (détermination
du fer et analyse spectrale).
Determination du fer. Nous trouvons que le rapport entre
la quantité d'oxygéne absorbée par le sang, å la pression
atmosphérique et å 15”, et la quantité de fer qwil renferme
en méme temps, est trés variable chez des individus différents,
et aussi chez le méme individu quand les circonstances exté-
rieures viennent å varier. Chacun peut facilement se con-
vaincre que le dosage du fer et de Poxygéne dans le sang,
moyennant quelque exercice, se fait avec une grande exactitude ;
les grandes variations que présente le rapport entre 'oxygéne
et le fer (oxygéne par gr. de fer) ne peuvent donc étre attri-
(49)
-
Gt
Sur lå teneur spécifique du sang en oxygeæne.
buées å des erreurs d'analyse. Si nous voulons maintenant en
chercher T'explication, nous avons tout d'abord å nous demander
si tout le fer qui se trouve dans le sang est renfermé dans
la matiére colorante; au cas qwil en soit autrement et qu'il y
ait, ailleurs dans le sang, du fer en quantité suffisante pour
exercer une influence sur lå valeur du rapport entre I'oxygéne
et le fer, le calcul de ce rapport m'a plus la moindre impor-
tance, puisqu'il n'existera peut-étre aucune espéce de relation
entre une partie du fer et l'oxygéne entré en combinaison
låche avec le sang.
Mais les auteurs antérieurs n'ont trouvé dans le plasma!)
du sang que des quantités de fer si petites, qu'elles ne pour-
ront aåavoir aucune influence sur nos recherches; ce nest
toutefois pas une raison pour regarder comme impossible que
le plasma puisse une seule fois renfermer des combinaisons
de fer en plus forte proportion, bien qwon ne VFait jamais con-
staté jusqu'ici. Or, comme nos recherches, pour lå plupart,
ne sont pas des exemples isolés, mais constituent de grandes
séries qui se suivent avec la plus grande régularité, cela doit,
semble-t-il, déjå suffire pour exclure lidée que nos résultats
pourraient étre dus å la présence accidentelle, dans le plasma,
de combinaisons de fer inconnues jusqu'å présent. Mais ce
qui tranche la question, c'est qu'il résulte des expériences
expostes plus Jon querntes dre renees reonstatees,
pour divers échantillons de sang, dans le rapport
de loxygéne aufer, se retrouvent dans V'hémoglo-
bunetenteristaukretireendereesteehantilvoTs.
En raison de ce résultat, nous devons, ce qui aussi de
prime aåabord paraitra juste, attribuer å un changement dans le
rapport entre I'oxygéne et le fer la méme signification pour le
1) On n»'a pas constaté la préæsence du fer dans le stroma des globules
du sang; renfermåt-il d'ailleurs une trace de fer, cela serait sans
influence sur nos recherches, å cause de la faible quantité de stroma
que le sang contient.
Christian Bohr.
vo
Kr ned
(or:
sang que nous avons déjå attribuée å un changement analogue
dans Phémoglobine en cristaux extraite du sang. Mais rela-
tivement å cette derniére substance, nous avons trouvé!) qu'elle
est un mélange de plusieurs hémoglobines — les hémoglobines
4, Ø,7 et & ou d'autres espéces analogues — qui, å une
pression donnée, absorbent des quantités différentes d'oxygeéne
en proportion de leur teneur en fer. Une augmentation ou
une diminution de la quantité d'oxygéne par gramme de fer
devra par suite étre regardée, tant dans le sang que dans le
mélange d'hémoglobines, comme le signe d'un mélange plus
abondant d'hémoglobines absorbant respectivement plus ou
moins d'oxygene. L'importance que nos recherches acquiérent
par lå pour la théorie de la respiration sera exposée dans le
28 chapitre de ce mémoire.
C'est ici le lieu de mentionner une lacune dans mes recherches sur
les différentes hémoglobines. Leur teneur en fer pouvant étre différente, il
pourra se présenter ce cas, que deux mélanges différents d'hémoglobines
absorbent la méme quantité d'oxygéne par gramme du résidu, mais une
quantité différente par gramme de fer. On peut ici étre en doute sur lå
question de savoir si deux pareilles hémoglobines, par rapport å la tension
qu'elles donnent å une certaine quantité d'oxygéne absorbée, sont identiques
(daprés la détermination du résidu) ou différentes (d'aprés la détermination
du fer). Que cette derniére alternative soit la vraie, cela me semble vrai-
semblable, puisque le noyau coloré qui fixe V'oxygéne. renferme en méme
temps le fer, et que la quantité du résidu dépend en partie de la portion
non colorée de Thémoglobine, qui ne prend aucune part å la fixation de
Voxygéne. Je n'ai pas encore étudié expérimentalement cette question. On
pourrait peut-étre procéder å cette étude en déterminant le rapport entre
Voxygeéne fixé et Ie fer avant et aprés la préæcipitation partielle de lå portion
non colorée de la molécule de 'hémoglobine; mais il reste å savoir si, par
suite des changements qui pourraieut se produire en méme temps dans lå
portion colorée, on arriverait par cette voie å un résultat certain.
Pour les recherches dont nous nous occupons dans ce mémoire, cette
question a un moindre intérét pratique, en tant que Toxygéne fixé par
gramme du résidu et par gramme de fer dans les hémoglobines que nous
aurons å comparer varie dans le méme sens, bien que, dans un seul cas,
cette variation soit d'une grandeur træs différente.
7) Voir Bohr, Sur les combinaisons de ''hémoglobine avec I'oxygéne.
Sur lå teneur spécifique du sang en oxygeéne.
(89)
SS
—]
Ånalyse spectrale. La quantité d'oxygene qui, dans le sang,
correspond å une unité de la lumiére absorbée, et qui se
mesure pår doz (Voir plus haut), est tout aussi variable que
celle qui est fixée par gramme de fer. Mais les changements
dans ces deux grandeurs ne suivent pås la méme loi. Cela
concorde avec nos recherches sur les différentes hémoglobines
cristallisées; car lorsque, comme en ce qui concerne les hémo-
globines 7 et 2, nous avons pu établir entre elles une com-
paraison exacte, nous avons vu que I'oxygéne par unité de
lumiére absorbée (goz) n'est, dans les différentes hémoglobines,
nullement proportionnel å Voxygéne fixé par gramme de fer
(voir: Sur les combinaisons de V'hémoglobine avec l'oxygene
p. 222 et suiv.). Or, comme une quantité différente d'oxygene
par gramme de fer dans le sang, ainsi que nous I'avons vu,
provient de Ja quantité variable des différentes hémoglobines
qwil- contient, il est tout å fait conforme å nos expériences
que «or et l'oxygéne par gramme de fer ne soient pas non
plus proportionnels dans le sang. Par contre, il y a lieu de
s'attendre que, dans différents échantillons de sang, on trouve,
entre le fer et 1'absorption de la lumiére, la méme relation
que nous avons constatée dans les hémoglobines qui fixent des
quantités différentes d'oxygéne (are croit lorsque l'oxygeéne par
gramme de fer diminue; voir: Sur les combinaisons de 'hémo-
globine avec Poxygéne, p. 222). Cela résulte aussi, quant aux
traits principaux, des parties de nos recherches qui compren-
nent des expériences nombreuses. Mais le précieux supplément
que cette relation nous fournit pour nos déterminations du fer
préæsente cette grande lacune, que la régularité qui distingue
ces derniéres fait défaut dans les recherches spectrales; on
constate en effet ici beaucoup d'écarts notables des régles
générales que nous sommes en état d'établir, ce qui sans
doute est en étroite connexion avec les irrégularités dans
absorption de la lumiére que nous rencontrons aussi de temps
a autre dans les expériences sur Vhémoglobine (voir 1'hémo-
Christian Bohr.
RG
rn
2
globine 2, Il. c. p. 225). La recherche des causes de ces: écarts
est d'autant plus difficile que, en opposition å ce que nous
avons vu pour Foxygéne absorbé par gramme de fer, nous
ne retrouvons pas dans V'aåbsorption de la lumiére
les différences'quwe les'divers échantillons de sang
préæésentent dans 'hémoglobine qui enestexrxtraite;
des échantillons de sang qui, par rapport å VFoxygéne et au
fer, ont produit la méme absorption de lumiére, peuvent donner
des hémoglobines qui, sous ce rapport, présentent de trés
grandes différences, et réciproquement.
Peut-étre que quelques-unes des irrégularités dans VFab-
sorption de lå lumiére sont dues å des difficultés techniques
dans les expériences; nous y reviendrons tout å 'heure. Mais
une pareille explication n'est souvent pas admissible, par exem-
ple dans le cas singulier trés exactement étudié ou le sang
artériel, et celui-lå seulement, pår un empoisonnement par la
cocaine, est modifié dans son absorption de lå lumiére d'une
maniére que je n'ai pas observée dans mes recherches sur
”hémoglobine. Des fåits de ce genre nous rappelleront au
besoin que les recherches que nous publions ici dans une
série de mémoires sur les propriétés des différentes espéces
d'hémoglobines, sont trés incompleétes, et que plus dun facteur
important a sans doute échappé å notre attention.
Quant aux difficultés techniques ci-dessus mentionnées, j'ai
moins en vue lå détermination méme de [absorption de lå lumiére,
qui pourra toujours étre faite assez exactement, que P'observa-
tion faite par M. Torup"), que Vaddition d'un peu de carbo-
nate de soude dans une solution aqueuse d'hémoglobine en
modifie le spectre, en ce sens que le lieu de la plus forte
absorption v est un peu déplacé. Ce fait, que M. Torup åa
verifié par une série de mesures exactes prises avec le photo-
meétre de Glan, est d'une importance fondamentale pour !'emploi
1) Blodets Kulsyrebinding. Kbhvn. 1886.
Sur lå teneur spécifique du sang en oxygéne. 249
pratique de Vanalyse spectrale dans les recherches sur le sang.
II en réæsulte en effet qw'un changement insignifiant dans Vhé-
moglobine, qui wa aucune influence sur le poids moléculaire
(voir: Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec I'oxygéne,
chapitre II, tableau p. 229, en bas) ni sur la quantité d'oxygéne
absorbée, peut nous donner une valeur tout autre pour I'absorp-
tion de la lumiére, et cela non parce que celle-ci a été modifiée
dåns son caractére principal. mais parce que le spectre d'absorp-
tion a été un peu déplacé. J'ai cherché å obvier å cet incon-
venient en opérant toujours sur une solution qui renfermait
"/20 "0 de carbonate de soude. Mais il va de soi que je mai
pu, pår ce moyen, remédier å Vinfluence que peuvent avoir
sur le spectre d'absorption lå quantité et la nature, peut-étre
tres variables, des sels ålcalins contenus dans les divers échan-
tillons de sang; il s'ouvre par lå, semble-t-il, un vaste champ
å des écarts dans Vabsorption de la lumiére qui ont Vair d'étre
dus å des changements notables dans Vhémoglobine, tandis
qu'en réalité ils proviennent de changements insignifiants et
sans influence sur lå teneur spécifique du sang en oxygéne. Il
fault toujours se préoccuper de l'éventualité de pareils écarts
lorsqwon opére avec Vappareil spectral; M. Torup (l. c. p. 48)
fait ainsi observer, par exemple, qu'il ne convient pas, dans
des expériences sur le sang dilué avec Na? CO, de se servir
de constantes obtenues å Vaide de solutions aqueuses d'hémo-
globine, comme on le fait ordinairement.
Une observation que nous avons faite dans le cours de
ces recherches semble indiquer que le temps qui s'écoule
entre la forte dilution du sang, en vue de analyse spectrale,
et cette analyse elle-méme, n'est pas non plus sans influence
sur le spectre de V'absorption; mais je ne saurais rien dire de
certain sur ce point, n'ayant pas encore eu l'occasion d'entre-
prendre lå-dessus aucune recherche systématique.
250 Christian Bohr.
Il résulte de ce que nous avons dit plus haut de la déter-
mination du fer et de Vanalyse spectrale, que nous devons
prendre pour mesure de la teneur spécifique du sang en oxy-
gene le rapport entre I'oxygéne et le fer, tandis que V'analyse
spectrale ne pourra provisoirement étre employée que comme
une méthode qui supplée la détermination de fer. C'est
pourquoi quand, dans ce qui suit, il sera question
deulanteneurrspecifiguenens oxygen mede
entendre) par slå-tanrquantitédoxrygenesabslornbiele
par gramme de fer å 15? et å une pression id'oxy=
generder150-mm:
Nous avons réuni dans le tableau général qu'on trouvera
ci-aprés toutes les expériences qui ont été faites pour éclaircir
les questions dont il s'agit ici. Ce tableau comprend 2 divi-
sions ÅA et B; AÅA renferme les expériences sur Vorganisme
vivant, et B les expériences in vitro. Dans la division Anton:
trouve pour chaque échantillon de sang les rubriques suivantes:
poids de T'aånimal, poids ”o du résidu, grammes de fer par
1000 cent. cub. de sang, volumes %”o d'oxygéne et d'acide
carbonique å 0” et 760 mm., centimétres cubes d'oxygéne par
gramme de fer (teneur spécifique en oxygéne) et, en ce qui
concerne I'analyse spectrale, les valeurs de ax et de gr tirées
des équations O — ære et Fe — are, ou &£ est le coeffi-
cient d'extinction, et O et Fe désignent respectivement le
nombre de cent. cub. d'oxygéene et de grammes de fer contenus
dans 100 cent. cub. de sang. (Comme quelques-unes des
analyses spectrales ont été faites avec lI'appareil de Glan dans
la région du spectre 4 — 544, et les autres avec celui"de
Vierordt-Kriss dans la région 4 =— 545, et que les expé-
riences appartenant å chacun de ces groupes ne sont .compa-
rables quw'entre elles, les valeurs trouvées avec I'appareil de
Glan sont imprimées en italique et les åutres en types ordinaires.
Pour chaque échantillon de sang se trouve indiqué com-
ment il a été obtenu; les échantillons qui appartiennent å lå
gt
-
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 2
méme expérience forment un groupe å part séparé des autres
par un intervalle. Les animaux dont on s'est servi et qui sont
tous des chiens, sont désignés par des chiffres romains.
Lorsque, sans autre indication, il est fait mention dans le
tableau de sang artériel ou veineux, c'est du sang provenant
d'individus normaux; les échantillons de sang artériel et de
sang veineux qui se suivent immédiatement dans le méme
groupe ont, aåautant que possible, été tirés en méme temps.
Le sang de la veine cave, en V'absence d'autre indication, est
tiré å la partie inférieure de cette veine å Vaide d'un cathéter
élastique ordinaire introduit par la veine fémorale, sans que
la circulation dans la veine cave soit troublée. L”obturation
de la veine cave ou de Vaorte thoracique a été pratiquée å
Paåide d'un ballon en caoutchouc fixé å V'extrémité d'un mince
cathéter métallique, qu'on a introduit dans ces vaisseaux
respectivement par la veine et VPFartére fémorale; le ballon a
ensuite été rempli d'eau injectée avec une seringue dans le
cathéter jusqu'å ce que les vaissaux fussent obturés.
Lå ou il est dit quwu'on a pratiqué une saignée suivie d'une
injection de chlorure de sodium å 0,7 %o, cela signifie quw'on
a injecté dans une veine un volume de ce liquide correspon-
dant å la quantité de sang tirée, et chauffée å la température
du corps.
Le tableau général est disposé comme nous venons de
Tindiquer pour que le lecteur puisse embrasser aussi com-
plétement que possible les détails des expériences; mais il
n'en donne pås un bon apercu, les expériences étant groupées
dans Vordre ou elles ont été faites, et non d'aprés leur nature.
C'est pourquoi, ce tableåu sera suivi d'une série d'autres ta-
bleaux dans chacun desquels sont réunies les expériences de
méme nature, et qui sont accompagnés des remarques aux-
quelles ils peuvent donner lieu.
La division BD du tableau comprend les expériences faites
sur du sang dilué ou additionné de substances toxiques, le
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 17
252 Christian Bohr.
tout en -dehors de Forganisme; on y trouvera en outre des
recherches sur des échantillons d'hémoglobine extraits de cer-
tains échantillons de sang de la division Å du tableau. Le
mode de préparation de V'hémoglobine a été décrit dans un
mémoire précédent (Combinaisons de V'hémoglobine avec V'oxy-
gene, Chap. 2). Dans plusieurs endroits de la division DB, on
Tableau A. Expériences
I. II. II. IV. V. VI. VIL VII. IX. X.
EEN, ——— — —————
Solus] es ES Bare:
ER AMS DR SAN SAR SNS E SEN Eg SEJE;
y = = SS SOREN SES gs gg ===
No = z = SS ONES SS S ES RR
| > K RENNER m S S DE 4
| |
1415207. 11:058-140;/66745 | ;21;91 1 16,20 -328,3,-140.25974 FO 2 OP NET VE SEER
| å 5
2 | 18,9 | 1,052 | 0,5911 | 20,49 | 18,56 | 346,7 | 0,2665 | 0,7689 ;
3 21,1 | 1,058 | 0,611? | 22,82 | 17,664—373,3 | 0,2939 | 0,7871 ØD
£ | 16,1 | 1,043.) 0,4443. | 14,03) | 23,57) 315,7 |.0,2702. |..0,8562 ”
5 | 16,9 | 1,045 | 0,4336 | 14,63 | 25,04 | 337,4 | 0,2620 | 0,7764 | ”
6 | 13,3 | 1,037 |.0,3349 | 9,95 | 20,61 | 303,8 | 0,2743 | 0,9237 ”
T | 13,2" | 1,036 | 0,2994. | "9,78.| 21,62 | 326,4" 0,2663 |OJSTSÆR ”
Sal 909 1,057 | 0;65207 | 22,311 474530| "342 DN TO PROG OMØ GREENS 0
9 | 20,4 | 1,056 | 0,6144 | 20,59! 16,22 | 335,0 | 0,2539 | 0,7576 |
(|
10 | 16,1 | 1,045 | 0,4274 | 14,65 | 24,61 | 342,6 | 0,3062 |. 0,8934 ”
11 | 16,4 | 1,046 | 0,4498 | 15,66 | 22,50 | 348,3 | 0,2634 | 0,7564 ”
121459 14044 | "04186 |" 83" 19908 | 35473 | 0.27 67 I KOSTE ”» |
BREVE BEVER KOS GR RE ”» » ” 1,0710 | N
14 17,1 | 1,047 | 0,4796 | 16,62 | 17,01 | 346,4 | 0,2796 | 0,8070 ”
15 TA 09 OSTE] BROR E2 003 35330 MOPS ODO EOS DLDEN ”
16 23,2. | 1,065 ”» 28,22.| 18,07 »… | 0,2882 ”» Fe 4,7
17 18,95 | 1,052 | 0,5790 | 18,32 | 24,56 | 316,4 | 0,2497"! 0,;78740 ”
18 16,0 1113044 104384 113,92" | "214 317,5 02577 HO 8115 ”
Sur la teneur spécifique du sang en oxygeéne. 253
&
s'est servi de la quantité de fer contenue dans les différents
liquides pour en déduire la quantité d'hémoglobine qwils ren-
ferment, lå teneur en fer de Vhémoglobine étant supposée
égale å 0,370; cette déduction, dans les expériences dont il
s'agit, ne peut donner lieu å aucun malentendu, et c'est une
maniére'de faåire plus usitée.
sur les animaux.
Sang art.
Méme sang, mélangé avec une infusion de sangsues.
Sang de 1'extrém. périph. de la veine fémorale coupée.
Sang art., tiré 4 jours aprés le sang 1.
Sang de I'extrém. périph. de la veine fémorale coupée.
Sang art., tiré 4 jours aprés le sang 4.
Sang de T'extrém. périph. d'une veine cervicale coupée.
Sang art.
jf flg s i ! puis une saignée.
Sang tiré en méme temps de la veine cave f
Sang art., tiré 6 jours aprés le sang 9.
Sang tiré en méme temps de la veine cave.
Sang art., tiré 6 jours aprés le sang 10.
Sang de l'extrém. périph. d'une veine cervicale coupée.
Sang art.; puis un saignée suivie d'une injection de C1Na å 0,7 ?/0.
Sang art., tiré 3/4 d'heure aprés linj.
Sang art.; puis une saignée.
Sang art., tiré 4 jours aprés le sang 16.
Sang art., tiré 2 jours aprés le sang 17.
Christian Bohr.
I. IT. LL IV. Y. VI VIL VII. IX. X.
i SE > ALE ge
T == Hr SN SOS = S åg ks '
No 2 8 = D (Sa) Øe 9 SKS S & == s gå
= SMÅ ES = æn Es:
|
19 LP EOS IT MOES 60 RE TO NES DIT ETON O PEST EØS TOD TIT:. 4,7
|
20 USR EOS TE TOGTET OS OOS ERR 5] OPSTOD OD »
21 20,3 OSTE KOGROT I E2 IE 2O ” 336,7 | 0,2739 | 0,8134 IV:376
SEE ,043 | 0,5486 | 13,36 | 17,19 | 243,6 | 0,2360 | 0,9692 »
23 5 | 1,059 | 0,5981 | 23,32 | 16,41 | 389,8 | 0,2594 | 0,6654 | V. 31
24 43 | 1,039 | 0,4074 | 11,99 | 14,50 | 294,3 | 0,2352' | 0,7991 »
25 19,5 | 1,053 | 0,5097 | 20,43 | 20,70 | 400,9 | 0,269£ 1076722 VIS 3,2
26 12,2 | 1,034 | 0,3816 | 11,50 | 11,59 | 301,4 | 0,2606 |" 0,8648 »
AT 20,171 9,055: | 0,5900| 20,81 | 20,41 135279] 02790 FO GODE RAIN
28 12,9 | 1,036 | 0,3886 | 12,20 | 15,80-1—314,0 | 0,2779 | 0,8851 »
PAS) 25,4 1.1,071 1.0,7444£ | 28,71 1.11,01 1.-385,7,1 0154770 4010 VII. 54
30 25;4- |.1,070' | 0,7361 |" 28,66 412361:)5389;3,) 0/1479 77073798 »
31 20,9 | 1,058 | 0,6285 | 22,68 | 13,76 | 360,8 | 0,1378 | 0,3820 »
32 21,0 | 1,058 ”» 22 SN 2 RO ”» 0,1536 ” ”
33 22,6 | 1,062 | 0,5564 | 24,30 | 17,18 | 436,81 0,14147170;3238 TX 152
34 23,8 | 1,068 | 0,6993 | 24,04 | 21,62 | 343,8 | 0,1464 | 0,4078 ”»
35 17,3 | 1,048 | 0,5462 | 17,85 | 18,09 | 326,8 | 0,1464 | 0,4478 »
36 22,18 | 1,066 | 0,6852 | 26,25 | 20,58 | 383,0 | 0,1538 | 0,4015 X. 30,7
37 23,60 | 1,064 | 0,6810 | 21,81 | 19,81 | 320,6 | 0,1305 | 0,4074 ”»
38 23,1 | 1,066 | 0,7110 | 25,44 | 23,50 | 357,8 | 0,1668 | 0,4663 XI. 30
39 22; 1,064 | 0,6972 | 23,05 | 24,70 | 330,6 | 0,1668 | 0,5046 »
40 22,0 11,061 10,5803 | 237541 14.375 |" 405,7 H0,1519 7 03 75 SRKEEE SES
41 21,5 | 1,061 | 0,5982 | 23,09 | 17,33 | 386,0 | 0,1473 | 0,3816 » |
42 21,9 | 1,061 | 0,5888 |.22,86 | 15,17 | 388,2 | 0,;1439. | 073706 ”» |
43 21,2 | 1,059 | 0,6016 | 23,43 | 19,22 | 389,4 | 0,1601 | 0,4112 ” |
|
44 23,8 | 1,067 | 0,7404 | 27,60 8,00 | 372,8 | 0,1786 | 0,4791 | XIII. 29,69
45 24,6 | 14067 | 0,8004 | 27,33 7,14 | 341,5 | 0,1576 ,)-0;4614 ” |
Sur la teneur specifique du sang en oxygéne. 9255
Le
Sang art., 29 jours aprés le sang 18; puis une saignée suivie d'une inj. de C/ Na å 0,7 7/0.
Sang art., tiré '/2 heure aprés Tinj.
Sang art.; puis une saignée suivie d'une inj. de CI Na å 0,7 "Io.
Sang art., tiré !/» heure environ aprés Vinj.
Sang art.; puis saignée avec inj. de CI Na å 0,7 "fo.
Sang art., tiré 7/2 h. aprés.
Sang art.; puis saignée avec inj. de O1Na å 0,7 91.
Sang art., tiré 3/4 h. aprés. >
Sang art.; puis saignée avec inj. de CI Na å 0,7 910.
Sang art., tiré %/4 d'h. aprés.
Sang art. V puis saignée avec inj.
Sang de T'extrém. périph. d'une veine cervicale coupée fS de CINa å 0,7 %0.
Sang art. Y tiré environ 1 h. aprés
Sang de T'extrém. périph. d'une veine cervicale coupée J 29—30.
Sang art.; puis obturation de la veine cave entre les veines iliaque et rénale.
Sang de la partie obturée de la veine cave, tiré 4" aprés Fobturation.
A la fin de Vobturation, saignée avec inj. de C1Na å 0,7/0: sang art., tiré 20' aprés.
Sang art.
Sang art., 15" aprés inhalation d'un air renfermant O = 8,670, CO?= 0,79%0, A2==90,7 910.
Sang art.
Sang art., 12' aprés inhalation d'un air contenant O—=8,99/0, CO? = 0,310, Az = 90,8 9/0.
Sang art.
Sang vein., tiré en méme temps de la veine cave.
Sang art. Y aprés inhal. d'en air contenant O =
Sang vein., tiré en méme temps de la veine cavef 8,39%0, CO? = 0,470, Az = 91,3 Y0.
Sang art., tiré pendant une crampe résultant d'une suffocation.
Sang art., 5' aprés la cessation de la suffocation.
256 Christian Bohr.
i ll ILL, IV. Ve VI, VIL VIII. IX. X.
"55 RIG EDEN KEE.
= | — æ vo & &w | le
S (> = == SSR SS | E E
MAD BE > al RE ET SRSESE | BER
h S 2 EA O == mm 7 rå
É> = HS | gt: SESEN ED S S SGEr
>= = = = Eæ øg — & w 9
= > Fr Kg are AG=
EET SS
| | |
46 | 24,6 | 1,071 | 0,7431 | 28,532 | 23,38 | 383,8 | 0,1645 | 0,4287 XIV. 37
; |
4T | 25,1 | 1,071 | 0,7539 | 29,42 | 20,39 | 395,9 | 0,1688 | 0,4264 ”
48 | 18,9 | 1,053 | 0,5582 | 19,07 | 26,99 | 341,7 | 0,3152 | 0,9225.|.… XV. 26
49 1094 517-069 1064771. 28;14|76,68 | 484,6) 0,1382% (KOST SOM EKVISER2NED
50 | 24,5 | 1,066 | 0,6930 | 28,16 | 10,23 | 406,4 | 0,1491. | 0,3668 | ”»
|
51. | 24,61. 1,070 |40,7808-|27.9119,20 357,5 10,4350 7 0 ST GE RR VERRRG 2
522461 1,0697 50 7748] 27.751 1400E 358,1 0 13330 0 BEES ”
8,711%461;70, 19377 0495 SVIE
36715067 |0;5773
130)
(er)
[er]
(Sa
SN ESS ESS ENS Sr EO AE TE EET ERNST Sas ”
55 21567 1115069 | 0,7024 | 24,01 | 26,79 1—341,9 | 0,1%91 | 074360 XI 2955
56 | 21,6 | 1,060 | 0,6881 | 23,60 | 19,07 | 343,1 | 0.1670. | 0,4870 i
DEN PISSE KOS ON HOT ODT 233637] 2 OAO SSÆTE SE NOS 96 | 0,4594 »
58 | 22,9 | 1,061 | 0,6696 | 24,53 | 17,78 | 366,4 | 0,1726 | 0,4709 i
59| 222 | 1,063 | 0,6991 | 24 65 8,81 | 352,6 | 0,1679 0,4761 »
| | | |
60 | 21,3 | 1,060. | 0,6466 | 24,13 | 14,44 | 373,1 | 0,1796 | 0,4812 | XX. 45,5
61200587 06356 PLET 6,50 | 348,7 | 0,1781 0,5106 ”
62 | 19,9 | 1,055 | 0,6308 | 20,68 | 22,68
63 | 19,7 | 1,055 | 0,7343 | 20,14 | 14,67
327,8 |..0,2730) HOS P7RAE KRISS 8
274,3 | 0,2826 | 1,030 ”
64 | 23,0 | 1,064 | 0,8161 | 26,8 11,52 | 328,6 | 0,2713 | 0,8259 XXIL 6
24,5 | 1,068 | 0,6994 | 28,13 5,34 | 402,2 | 0,2734 | 0,6797 ”
1,066
0,7271 | 27,22 | 14,32 | 374,3 | 0,1870 | 0,4996 | XXIII. 17,5 |
787 | 1062 KOG BOS TER BIOTE ERIE PDS TOON KOST 2 65 0 BED XXIV. 26
67 R21
68 | 22,1 | 1,063 | 0,5994 | 24,39 | 25,30 |-407,0 | 0,1379 | 0,3389 ”»
69 | 22,0 |.1,063 | 0,6113 | 24,35 ” 398,4 | 0,1366 | 0,3430 ”»
70 247 1 -1,068 |-0,7528;" 28,081 13,82: "373,0 | 0;137471 50736883 XXV. 20
71 | 24,1 | 1,068 | 0,7124 | 27,30 | 17,14 | 383,2 | 0,1365 | 0,3561 ”
72 | 24,6 | 1,069 | 0,7783 | 28,12 | 11,54 | 361,3 | 0,1339 | 0,3706 »
LE RESEN VR HERE SER BESES Tse RER EET, ” ,
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 957
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
Sang
art.
art., tiré dans la derniére phase de la suffocation. L'animal est mort pendant V'opérat.
art.
art.
tiré en méme temps de lå veine cave.
art. (Fre
Br É , Curare.
tiré en méme temps de la veine cavel
art.; puis obturation d'abord de Vaorte et ensuite de la veine cave.
de la veine cave obturée, 4" åprés V'obturation.
at.
tiré en méme temps de la veine cave; puis obturation de Taorte.
de la veine cave, 3' aprés Fobturation de Vaorte
de la veine cave, 30' aprés Tobturation de Vaorte.
art., 2” aprés la fin de Fobturation.
art.; puis obturation de Taorte.
art. pendant V'obturation, 1 h. aprés 60.
art.; puis obturation de Vaorte.
art. pendant VFobturation, 1 h. aprés 62.
art.
de lå veine porte aprés qu'elle avait été liée pendant peu de temps
art. Empoisonnement par le curare.
art.; puis inj. successive de 40 centig. morphine.
art., tiré pendant la narcose morphinique 3 h. aprés 67.
de la veine cave, tiré en méme temps que 63.
art.
tiré en méme temps de I'extrém. périph. d'une veine cervicale coupée.
Puis inj. intravein. d'une culture pyocyan. stéril. Coma, aucune élévat. de tempér. Sang art.
Sang
tiré en méme temps que 72 de Textrém. périph. d'une veine cervicale coupée.
9258 Christian Bohr.
I. II. Ill IV. Ve YI. VIL. VIL IX. X:
s - s s Es Er ag
AEG MERE AR SER
N | == a OS KEDE FSR SES S S Sus
ULDEN Eels tele RR
5 SM bie Eg SE SSR
| | | | |
74 | 22,1 | 1,062 | 0,6226 | 23,59 | 24,42 | 379,0 | 0,1566 | 0,4116 | XXVI. 41,5
75 | 21,7 | 1,062 | 0,6404 | 23,43 | 23,84 | 365,9 | 0,1650 | 0.4510 ”
76 | 21,5 | 1,061 | 0,6041 | 23,15 | 21,73 | 383,3 | 0,1282 | 0,3346 ,
71 | 21,8 | 1,063 | 0,6492 | 23,53 | 16,83 | 362,4 | 0,1560 | 0,4305 ;
17801020,3 11,058" LOS POSEN STESO 3712550, 1252 03 3RER ,
|
79 | 21,9 | 1,060 | 0,4866 | 22,75 | 19,03 | 467,5 SEERE Sam log
80: | 21,6 | 1,059! 0,5414 |. 22,71 | 12,86 14196| >» | ”
81121767) 17060" | 0,4200) | 237070 149,81 1 SAGA ne RES ”
82 | 21,3 | 1;060 | 0,5427'| 23,16-| 14,29" | 426.8 ” ; ,
Tableau B. Expé
Dilu
I. Il. II. IV. Y. YI. VIL.
; = = s
>= z z SE 2å FSR
EGE => ES US Syre hen 5 F n
|| |
83 14,1 9,17 10,69 0,20 10,49 114
S4 2,47 1,246 1,974 0,50 | 1,474 118
85 1%5 12172 2,061 0,50 1,561 133
86 19,45 15,81 20,58 0,20 20,38 129
87 HaB8 | 1,714 2,620 0,50 2120 124
88 24,61 17,38 26,10 0,20 25,90 | 149
89 8,09 | 5,417 8,375 0,40 7,975 147
90 7,35 5,191 8,265 0,40 8650 152
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 9259
———
Sang art. Tempér. de V'animal, 39? V puis inj. de 16 centig. cocaine.
Sang tiré en méme temps de lå veine cave S Grampes.
Sang art. pendant 'empoisonnement par la cocaine, ?/4 d'h. aprés 74 —75.
Sang tiré en méme temps de la veine cave. Tempér. de Tanimal, 399,9.
Sang art. tiré comme derniére portion d'une hémorrhagie mortelle survenue aussitot
aprés 76—771.
Sang art. Tempér. 399,6 L puis inj. successive de 10 cc. d'une
Sang tiré en méme temps de lå veine cave SJ culture pyocyanique stérilisée.
Sang art. tiré pendant I'empoisonnement pyocyanique, 2 h. %4 aprés 79.
Sang tiré en méme temps de la veine cave. Tempér. 409,6.
riences in vitro.
tions.
Sang d'un chien anémique.
Méme sang, dilué environ 8 fois avec une solution de C1Na å 0,7 "fo.
-Méme sang, dilué environ 8 fois avec une solution de Na? CO? å 0,05 ”/0.
Sang d'un chien.
Méme sang, dilué 10 fois avec une solution de C1Na å 0,7 7/0.
Sang art.
Méæme sang, dilué environ 3 fois avec une solution de CI Na å 0,7 9/0.
Méme sang, dilué environ 3 fois avec de T'eau.
Christian Bohr.
o=d
. c 2 zl
=< ss E WH
kg (=] w oOo W
No ES EBERT So DES
i | —— > FM år
Kære gS an
(am De LS ==
| S
|
| 22,0: | 30 cent. cub. sang art. + 1 cc. CI Na
| | g 3
92 16,0 | 22,01 138 | 30 cc. méme sang -— 1 cc. cocaine
| | 2 S i
93 | 16,0 | 22,03 138 | 30 cc. méme sang + 1 cc. morphine
| | | |
Sd TES DE GE | Sang art.
95 | 11,16 | 21528 | 190,2 | 40 cc. mæme sang =- 5 cc. d'une culture å
! i
Hémoglo.
I. Il. ILL. IV. Wi YI. VIL VIIL IX. xe
S SU RE ESS Ed orn eo = | . '
| sg | 2] æ (sa = SS =| = = & |
TE Er] NE ST] EBES re een ES ERE JES : :
No | == z FR 530 > = | > CE BEDE SE Ss S S
US Sør] one SS MIKE EEN REE
| Se | |
| |
96 | 13,54 | 1,034 | 0,359 SR 131,6 366,5 0,1841 | 0,5023…| 0,1399
SYD ÆT TE EKO ROS ÆT SÆL 123,4 339,0 0,1594 |.0,4704 | 0,1293
!
98096945 993 93675] FONG | 131767 358 7 KOS HOR 9BE
900 HE9588 ET 0230 KRO SETE ETS OR EL 0 NT 3925 | 0,1899 | 0,4826 | 0,1352
170397 507351" | PO SÆT S0 74 371,6 0,1563 | 0,4207 | 0,1199
100 | 15,75
103 | 15,327 1.038 10,362 | HT oreo og SEE 60180 HORSE KONE Es
102) 16,22 | 1,040 | 0,380. | DAT 13270, "377 5 0, ITSA K0490 OR RONS AG
1037 523;52 | 1,034 . 0,364 17,34 128,2 ! 354,6 0,1394 | 0,3978 |! 0,1100
EEG NE
Pour examiner d'une maniére plus méthodique les expé-
riences sur la teneur spécifique du sang en oxygéne men-
tionnées dans le tableau qui précéde, nous les diviserons dans
les groupes suivants:
Sur la teneur spécifique du sang en oxygeéne. 7)
Sons.
SEE
USS ES 55%
å 0,7 0/4
KE séjour de 1 h, dans un thermostat å 389.
- U
SEDE0 1,
!
j séjour de 1 h. dans un thermostat å 389.
pyocyanique j
bines.
Hémoglobine extraite du sang 38.
== — == 39.
Hémoglobine extraite du sang 67.
— — == 68.
émoglobine extraite du sang 29.
== re == 2
Hémoglobine extraite du sang 53
tej =
I. Expériences sur le sang artériel normal de différents
individus.
Il. Comparaison entre le sang artériel normal et le sang
veineux normal tirés simultanément chez le méme individu,
262 Christian Bohr.
sans que lå circulation du sang dans les vaisseaux en soit
troublée.
[I. Expériences sur la teneur spécifique du sang en
oxygene avant et aprés une saignée.
IV. Expériences sur le changement apporté dans cette
teneur spécifique par T'inhalation d'un air pauvre en oxygeéne
et par la suffocation.
V... Expériences sur Tinfluence de diverses substances
toxiques (curare, morphine, cocaine, culture pyocyanique) sur
la teneur spécifique du sang en oxygeéne.
VI. Ce groupe comprend un mélange d'expériences de
diverse nature qu'on aåa surtout entreprises pour s'orienter dans
des recherches subséquentes. Telles sont les expériences faites
sur du sang tiré en partie d'une grosse veine obturée, en
partie de Vextrémité périphérique d'une plus petite veiue
coupée. On trouve en outre dans ce groupe des expériences
sur les changements apportés dans le sang artériel par Vob-
turation de Vaorte, et une autre sur le sang de la veine porte.
VII. On a, dans ce groupe, établi une comparaison entre
divers échantillons de sang et les hémoglobines qui en ont été
extraites.
Dans Vexpérience XIX, le sang des nes 57, 58 et 59 a été tiré dans
des conditions træs incertaines. Celui des nes 57 et 58 a été tiré å Taide
dun cathéter introduit par lå veine fémorale dans le haut de la veine cave;
Vaorte était obturée, et on voulait en méme temps obturer la veine cave
au-dessus du point d'ou le sang était tiré, mais cela n'a pas réussi. Le
sang veineux n'est donc pas celui d'une veine obturée, mais provient surtout
de la partie antérieure du corps, dont le systéme artériel n'était pas obturé.
Le sang du ne? 59 devait étre du sang artériel tiré pendant une obturation
de F'aorte, mais Vobturation a fait défaut quelques minutes avant la prise
de sang.
Dans les tableaux spéciaux qui suivent, les expériences
portent des numéros correspondant å ceux du tableau général,
et les rubriques y sont aussi les mémes; on a seulement, pour
éviter les fractions, multiplié par 1000 les nombres des ru-
briques «dox et ae. En outre, de méme que dans le tableau
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 263
général, les résultats obtenus avec Vappareil de Glan sont
imprimés en italique. Dans les tableaux, A signifie sang arté-
riel et V sang veineux.
I. Sang artériel normal.
Le tableau suivant renferme toutes les expériences faites
sur le sang artériel normal de différents individus.
aber uk
= 5 v | im 35/1 9 £
EUD Ha HS Ste SNE DE Nee sene
5 re | sg == | ze E Sj &
FRED SKE See =
i 79 468 ” , 49 27
2 33 437 141 SME RS 7
3 49 4354 1138 318 65 27
NER Er 0 406 152 375 58 18
SU beo 5 TEN HEL OR BEDE OR 672 51 3
Gel 10250 390 8259 665 60 31
7 ENE VERSET TE UNENESS 401 TA 54
8 46 384 165 | 429 TÅ 37
9 36 383 154 Ko ER Eg 31
om 67 380 rl REB SER EEE 26
fe 379 1156 S/E FREE? 42
far 60 373 ft ES LE 16
RE EN REESE BEER ERE SER NE 20
14 | 38 358 167 466 71 30
15 DI 353. | 279 791 59 11
HE 342 FEM 792 (USL ES HET:
17 48 342 315 | 923 56 26
18 DÅ Fag ORE HES73 63 4
or HEE ror BRS STE Eos 877 69 5
20 | 64 329 SR] 826 82 6
21 | 1 SOSRE |H5250 RR 780 67 15
SEE 69 3928" | 973 | 833 63 35
I
264 Christian Bohr.
La teneur spécifique en oxygéne préæsente des différences
allant de 328 å 468; le plus grand écart est donc de 140, soit
de 30 %o environ. L'écart le plus grand pour gor (lå quantité
doxygene par unité de lumiére absorbée) est donné par les
expériences fåites avec V'appareil de Vierordt-Kriss, ou le
maximum est de 180 et le minimum de 127; il est done de
53, soit 30/0 environ.
Le rapport entre la teneur spécifique du sang en oxygéne
et son absorption de la lumiére se concoit le mieux å Vaide
dune repræsentation graphique comme celle de la Fig.1, ou
Von åa pris pour abscisses les numéros d'ordre des 22 expé-
riences du tableau et pour ordonnées, en partie lå teneur
spécifique en oxygéne (O par gramme de Fe), ce qui donne
la courbe tracée avec un trait plein, en partie les valeurs
de re; on obtient pour ae deux courbes dont VFune, pointillée,
représente les expériences faites avec lappareil de Glan, et
Pautre, formée de traits et de points, celles faites avec 1'ap-
pareil de Vierordt-Kruss. Les nombres inscrits le long de l'axe
des ordonnées indiquent respectivement les quantités d'oxygeéne
pår gramme de fer et les valeurs. de gr d'aprés le tableau;
toutefois celles de ces derniéres valeurs qui se rapportent å
Pappareil de Glan sont divisées par 2 pour rendre lå représen-
tation graphique plus claire. La courbe de la teneur
specifiqueenoxygenernestrbient regulere tdepwisæson
maximum jusquwå son minimum, ce qui prouve que les grandes
variations de ce facteur ne sont pas dues å quelques déter-
minations anormales. Les courbes de ar præsentent de grandes
irrégularités; cependant il semble certainement résulter de ces
deux courbes cette régle générale, que are et, par conséquent
la quantité de fer par unité de lumiére absorbée, sont d'autant
plus grands que la teneur spécifique en oxygéne est plus faible.
En d'autres termes, moins il ya doxygéne par gramme
de ferm oimnsest srandetabsorpt onkler tamme
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 265
par gramme de fer. Nous savons par un mémoire précé-
dent”) que précisément la méme réægle est applicable å
d'e's"hémoglobines dont la feneur énnoxygéne est
différente. L'opinion å laquelle nous avons été conduit
ZZ
G70
450
440
(4
330
370
SD Fr NDS GT ØE DS TØ GTT FA GEL GT ET ORG TT II TO IL BE
Fig. 1.
dans Vintroduction de ce mémoire, å savoir que la différence
de lå teneur spécifique en oxygéne était due å la présence
dans le sang d'hémoglobines plus ou moins riches en oxygéne,
trouve ainsi sa confirmation dans nos recherches sur I'absorp-
tion de la lumiére par le sang. Lorsque, dans ce qui suit,
1) Sur les combinaisons de I'hémoglobine avec Voxygéne.
266 Christian Bohr.
nous disposerons d'un nombre suffisant d'expériences, nous
retrouverons le méme rapport entre Voxygéne, le fer du sang
et son absorption de la lumiére; mais si les expériences sont
en petit nombre, nous ne pourrons donner aåucun éclaircisse-
ment sur cette question å cause des nombreux écarts de la
régle que nous rencontrons partout. Les causes possibles de
ces écarts ont été suffisamment exposées dans Vintroduction
de ce mémoire (p. 248).
En résumé, lå teneur spécifique du sang en oxy-
géne dans le sang artériel mormalde differemts
individusestetrestvarta ble:
II. Sang artériel et sang veineux å 1'état normal.
Le tableau ci-contre comprend 10 expériences faites sur
5 individus différents. Le sang artériel a été tiré d'une caro-
tide ou d'une artére fémorale, en méme temps que le sang
" veineux I'a été, comme il suit, de la partie inférieure de la
veine cave, å sa bifurcation dans la veine iliaque: un ca-
théter élastique ordinaire a été introduit par une des veines
fémoråles dans lå veine cave, un peu au-dessus de la bifurca-
tion; puis, å travers le cathéter, on a, å V'aide d'une seringue,
tiré lentement un échantillon de sang. On a ainsi, dans ces
expériences, comparé le sang artériel avec du sang veineux
coulant librement et provenant en majeure partie des veines
musculaires.
La teneur spécifique en oxygéne est partout plus faible
dans le sang veineux que dans le sang artériel correspondant;
les différences sont respectivement de 48, 28, 20, 13 et 7 et
(voir le tableau) d'autant plus grandes que la valeur absolue de
la teneur spécifique en oxygéne est elle-méme plus grande.
En outre on remarquera que, dans aucune des expériences, la
proportion pour cent du fer n'est la méme dans le sang
9
RR
AQ
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne
Tableau Il.
= — ep En
= g lor =
ERR ae hyrde Enns 2
RES en 8 SSR Bra RE a beeRE SOE
35 BO s SMST CHR kt;
ie an & en (Så = SE Ac = z
BE FE GET oe I EG fn AD OAO SOK
(9: 1.468 , , , | , K
SON 1.420 | | V
49 435 138 318 Gol 15028. 1 A
50 | 406 149 367 69.13.9289 V
| |
| | |
AVE ELEV SEE RED | 375754 |. -35817 BØ AFD3E5 A.
4 LH 544386 ir 53 82 60/9 517254 V
74 | 379 SUGAR i 9) GS ALB NESS FE SENE
75.1 | 366 5 DS IEL SNET RELSE BEN HE SVG S/E SA USG tr
Sar 07349 BLE NØD. KGSES V/S VESE
9 335 DERE GS RRS (OF LEDIGE (upsvE
l (| |
artériel et le sang veineux, et quil n'y a pås de rapport
simple entre le fer et le résidu, circonstance que nous con-
staterons encore å un plus haut degré dans les expériences
sur les effets de la saignée. Par contre, la capacité respi-
ratoire du sang (vol. ”/o d'oxygéne) présente dans presque
tous les cas une trés grande conformité dans le sang artériel
et le sang veineux.
Labsorption de la lumiére (voir 4% et dfe) m'est pas
la méme dans les deux espéces de sang; de est, en général,
maximum dans le sang Veineux, ou la quantité d'oxygéne par
gramme de fer est moindre; nous en avons donné I'explication
dans le groupe l.
En résumé, la teneur spécifique en oxygenenest
plus faible dans le sang veineux de la partie infé-
rieure de la veine cave que dans le sang artériel
tiré simultanément éhez le méme individu.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 18
268 Christian Bohr.
III Effet de la saignée.
Aprés avoir constaté dans ce qui précéde que lå teneur
spécifique en oxygéne du sang chez différents individus wa
pås besoin d'avoir la méme valeur, nous allons considérer ici
des expériences qui tendent å produire un changement dans
cettergrandeurte here me mende rd
Les saignées fournissent un bon moyen pour provoquer
de pareils changements. V'effet en a été étudié sur 9 individus;
chez 8 d'entre eux, dont quelques-uns ont été, å plusieurs
reprises, V'objet de cette étude, elles ont constamment produit
un effet de méme nature. Le neuviéme seul. ne s'est pas
laissé influencer par des såignées; on a fait en tout 8 déter-
minations sur des échantillons de sang tirés chez cet individu
et, dans tous, 'hémoglobine n'a pour ainsi dire éprouvé aucun
changement.
Ces expériences n'ont guére été faites que sur du sang
artériel; suivant la maniére dont on a procédé, elles se divisent
en 2 groupes. Dans le premier, aprés avoir tiré un échan-
tillon de sang pour en déterminer la teneur en oxygeéne et, au
besoin (chez de grands aånimaux), pratiqué une saåaignée, on åa
abandonné Vanimal å lui-méme pendant quelques jours, et fait
ensuite une nouvelle détermination; dans un cas, on a laissé
les éléments du sang se régénérer pendant 1 mois, et puis
procédé å un nouvel examen du sang. Les expériences de ce
groupe sont réunies dans le tableau Ila. Dans celles du
second groupe, que comprend le tableau IM b, aåprés avoir tiré
un échantillon de sang et en outre pratiqué une saignée, on a,
d'une solution de chlorure de sodium å 0,7 %o et chauffée å
38, injecté une quantité correspondant au sang perdu par
Panimal, et, au bout d'une demi-heure ou d'une heure, tiré de
nouveau un échantillon de sang.
A Vexception des expériences n? 8—15 faites sur le chien
il, om la teneur spécifique en oxygéne du sang artériel s'est
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 269
Tableanila.
|
. |
= | Sp — | | |
|| el pm
— — - et | æ |
. BE OR BED be re | | Sul
E I USER ET ERERS | | ER
- SER VSSE ONES SE Nes SN
hi: 3] ret > BÆ= = | == K 5 RE: |
fæ) så HØRES SES ØD ram] (Sj | (Sj He
9 Nes, rr 3] | Ep ry | PEN |
en == => PBE |
IZ 'æl Sr KKD al | & |
mar =- == =
(al — dl
Ne du tableau
16 23,2 ”» IDRE EZSES: , JIN. | A. Normal.
FERM ONE 58 BUG IR ÆG EØS ÆREN A. 4 jours aprés 16.
IS 16,0 44 318 258 | 812 | mn | Å. 6 — — —
19 BESES HEE YES REFERER OS SSR ” A. 29 — ener
| Å. Normal.
É - (|
i 16,1 NE ESTER ES FOS ES 6: »— | A. 4 jours aprés 1.
600 13,3 SB GG ye (82 ØER 206 sele Pen Er RES SE SENDE
8 20,9 65 SALE DTG 2099 IT. 08 re
i z EGEN, HH | Normal.
9 20,4 GE 3335 25 75 SEE vw)
10 16,1 18 343 ke OG SØDE NE BES SFÆGS
= É i 2 BERN 6 jours aprés $S.
116% 15 348 RGS ER 1075 GARN FORD RE VEJ)
12 15,9 42 3540 ESS EMNET S TE RER A. 12 jours aprés 8.
14 171 18 ÆG BOS OM ESOR ER AS REREE — -
7 | | |
rn et => - | ; |
EL ON SDR BER SEE SER |k "Fe
es HD Vara eee Se ] ØE
BUS NM NYNERETE HESSEN Hera SR es re es
- 2 = | SKER Ka NS | 3 SR
ERE EST RAS SSR 80] RU
RE ET] | |
az SBS SÅ | |
|| | | |
2 519,5 51 401 | 269 672 EVEN PAS ormal
| |
26 SØN NE 38 301 261 LS 6SN NER | Å. anémique.
23 2185 GORE HE3 90 259 0 EG CS RVR PASS orme
! = - || , .
24 ES EET SE 29 250 ID > Å. anémique.
LOGE RDS) TÆ (53867 5 1 155 1404] VU VA -riormal
i 20,9 63 361 KS HESS ERE Å. anémique.
I | ||
||
i 20 50 353 279 179 TE AVUTTSE BASEN oral
28 12,9 39 SLEEP TS 885 ” Å. anémique.
| É; 2 5
21 | 203 63 EET 813 IV Å. normal.
ZR 4 15,4 35 244 | 2 . anémique.
Æ sy
eS
>=
sy Sy i
G fø
pr. hy
19 2152 69 331 | 288 (rer IR ID . normal.
20 13,2 AT 225 | 245 | 1092 ” Å. anémique.
. normal.
. anémique.
vs
mare
=J
—
PRS
(ø e]
Go
Gt
OD
w w
Co Co
SES
Ny 00
SOEES
www JN
—=
z mej
Fr Fr
270 Christian Bohr.
maintenue å peu prés constante ou a augmenté un peu, lå
saignée, dans toutes les autres, a déterminé une décroissance
quelquefois trés considérable de cette grandeur.
En méæme temps (excepté dans 29—30), la valeur de gr aåa
augmenté, parfois méme tellement que gx n'å pås varié, comme
cela arrive aussi en certains caåas,…dans le passage "d'une
solution d'hémoglobine de lå modificåtion 7 å la modification 2).
En géænéral, cependant, aox (0xygéne par unité de lumiére ab-
sorbée) décroit par Veffet de la saignée, entre aåautres, par
exemple, dans les expériences 16—19, ou Von voit en outre
que les changements dus å la régénération du sang agissent
en sens contraire de ceux qui sont produits par lå saignée.
Les différences qui ont été observées dans lå teneur
spécifique en oxygéne entre les échantillons de sang 29—31,
se sont å peu prés reproduites dans les hémoglobines qui
en proviennent (voir le groupe VII).
Comme nous Favons mentionné dans le groupe précédent,
la quantité de fer contenue, dans le sang avant et aprés lå
saignée n'est pas toujours proportionnelle au poids du résidu
(voir; par exemple;=n?1 et 6):
La perte de sang qui est nécessaire pour produire dans
le sang les changements mentionnés plus håut n'est pas con-
sidérable. Dans aåucun cas elle n'a dépasseé la moitié de lå
quantité totale de sang; une perte de "5, dans 21—22, a pro-
duit un effet trés marqué, et, dans une autre expérience, cet
effet était encore sensible aprés une perte de "7 (voir 29—31).
Mais il faut ici s'attendre å rencontrer de grandes différences
individuelles, comme le montrent les expériences faites sur le
chien II. Ces expériences présentent bien une grande régula-
rité, mais le résultat comparé avec celui qu'ont donné les
autres individus est tout différent; d'un åutre cåté, un pareil
1) Sur les combinaisons de Thémoglobine avec V'oxygéne, p. 222, Exp. I.
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 2
Ol
écart constant chez un individu déterminé tend å confirmer
Pexactitude de notre méthode.
Les expériences 9—11 sont les seules om, en méme temps
que le sang artériel, on ait examiné le sang veineux en circu-
låtion;”mais elles' ont été" faites sur' le chien IT, "qui ”etait
insensible å Vaction de la saignée.
Les changements apportés par une saignée dans la matiére
colorante du sang ne sont pas dus å la simple dilution
du sang, mais doivent étre attribués å des réactions qui
s'opérent dans Vorganisme, car on ne peut les produire
Nurmdesdrbutronskgorrespondan este sinvn noe
Les expériences relatives å cette question portent dans le tableau
genéral les n% 83—90. Les dilutions doivent naturellement
étre telles que les globules du sang ne soient pas altérés,
puisque autrement la .concentration de Vhémoglobine serait
modifiée "). En diluant 1 volume de sang avec 2 volumes de
ClNa å 0,7 %o, on a trouvé dans un cas (n? 88—-89) que la
quantité d'oxygene par 100 gr. d'hémoglobine est seulement
tombée de 149 å 147 cent. cub.; dans les n% 83—85, la dilu-
tion avec 7 volumes de C/Wa Va fait croitre de 114 å 118
cent. cub.; mais si Von dilue le méme sang avec une solution
de Na? CO2 & 1/20 %0, qui dissout Vhémoglobine, la quantité
d'oxygene absorbée est bien plus grande, sans doute parce
que la concentration de 'hémoglobine était alors beaucoup plus
faible que lorsqu'elle etait renfermée dans le stroma des globules
du sang.
En résumé;slavsalgnée diminues la,teneur speci
mgquenen oxygenesdusangsarteriel
7) Relativement å Tinfluence d'un changement de concentration sur T'ab-
sorption de Toxygéne, voir: Sur les combinaisons de V'hémoglobine
avec I'oxygéue p. 216.
PAT ( Christian Bohr.
IV. Effet de Vinhalation d'un air pauvre en oxygeéne
et de lå suffocation. -
Dans les expériences du tableau IV a on åa d'abord tiré un
échantillon de sang de Vanimal, puis, pendant !/4 d'heure ou
1/2 heure, on lui a fait, par une soupape, respirer un air å
9 9/0 environ d'oxygéne venant d'un grand spirométre; enfin,
pendant Vinhalation de cet air pauvre en oxygéne, on lui a
tiré un nouvel échantillon de sang.
Tableau IV a.
z SEN EDTEN |
EH 3 SENE | = ej) |
FS tr ln TR 91 Ul |
ERE bøder STE har dre furer sea bet BE
ME SO SEN UKÆNESN NS S
SÅRE SBS ED 5
Er KOS SES SN]
S = | z | |
36 69 383 15402 Å. normal.
37 68 SAND Ser 407 Å. inhalation de 8,6 %% O.
38 71 VERS S SO NESS TE ERÆRE Å. normal.
39 | 70 (533130 4671505 DAS an halation "ders OD Io D.
| | |
y | re | » ro BE
40 | 58 | 406 152 dld mn, HOLM AL
41 60 lvRS86 147 REE] f
42 | Bi | 388 | 44 | BT å : É;
ra DE 388 144 dd > U inhalation de 8,3 %. O.
43 60 ENE FEE ED,
La teneur spécifique en oxygéne dans le sang arté-
riel est diminuée par Vinhalation d'un air paåauvre en oxygeéne.
La quantité de fer se maintient pour ainsi dire constante;
la capacité respiratoire est donc modifiée.
Dans les expériences 40—43, le sang artériel et le sang
veineux de lå veine cave ont été examinés en méme temps
(comme dans le groupe Il, p. 266). Tandis que lå teneur spé-
cifique en oxygéne, dans le sang artériel, est descendue de 406
a 388, elle s'est, pour ainsi dire, maintenue constante dans le
sang veineux (386—389).
Sur la teneur spéæécifique du sang en oxyvgéne. 273
Relativement å 'absorption de la lumiére, qui, pas
plus que dans les autres expériences m'a été constante ici,
nous nm'avons pu déduire aucune régle spéciale de nos déter-
minations.
Des échantillons de sang 38—39 on åa extrait des hémo-
globines qui, relativement å leur teneur spécifique en oxygéne,
présentent la méme différence (voir groupe VIN) que le sang
des numéros correspondants (28 d'une part et 27 de Vautre).
Le tableau IV b comprend 2 expériences relatives å Vin-
fluence de la suffocation sur les changements dont il s'agit
ici dans le sang. Dans le premier cas, on a d'abord tiré un
échantillon de sang pendant les crampes résultant de la suffo-
cation, et un autre 5 minutes aprés que Vanimal respirait de
nouveau librement et tranquillement. Dans le dernier, aåaprés
avoir tiré un échantillon de sang artériel et obturé ensuite lå
trachée de Vanimal, on en aåa tiré un second un moment avant
que la mort survint.
læbe aus VEb:
5 er | mm
= Aeon UL
ENE
=z øSE= SAS S S
BEES EVE: S 3
z æ EO. en Eg:
RER ESS VE ERIE T IN) |
” = | = | |
| |
14 TÅ SEG 179 479 AÅ. suffocation.
45 80 342 158 461 Å. normal.
JN SENSE T4 sag S4 | 165 429 Å. normal.
re ERR 396 169 426 | A. suffocation.
En ræésumé:
ly Dans Finhalation dun airpåauvre en oxygene,
lålteneur»spécifique en oxygenerdrminue dlansule
(453)
—]
Se
Christian Bohr.
sang artériel, tandis qu'elle se maintient constante
dans le sang veineux.
2 Pendant lå'suffocation, la teneur specifilgne
du sang en oxygene estaugmentee.
V. Empoisonnements.
Relativement aux expériences que contient le tableau V,
nous ferons les remårques suivantes. Dans VFexpérience
avec le curare, n? 53, la respiration artificielle était trés
incompléte å cause d'une fuite survenue dans une des sou-
papes. Dans Texpérience avec la morphine, Vanimal,
qui pesait 21 kilog., a recu en tout, dans V'espace de 3 heures,
une injection sous-cutanée de 40 centig. de morphine. L'animal
employé dans Vexpérience avec lå cocaine pesait 42
kilog. et on lui a injecté sous la peau 16 centig. de ce poison;
il s'est produit de fortes crampes et la température s'est élevée
de 392,6 å 399,9. Aprés la cessation des crampes, on a tiré
simultanément un échantillon de sang artériel (76) et de sang
veineux de la veine cave (77); puis on a fait périr VP'animal
par hémorrhagie, et recueilli la derniére partie du sang (78)
pour Vanalyser; il ne renfermait que 56 de fer, tandis que le
sang tiré d'abord en contenait 60, et lå teneur spécifique en
oxygene du dernier échantillon (78) présentait le changement
que produit 'anémie (voir groupe II). L'empoisonnement méme
n'a, pour ainsi dire, apporté aucun changement dans lå teneur
spécifique en oxygéne du sang veineux et du sang artériel;
mais, dans ce dernier, å Vinverse du sang veineux circulant en
méme temps dans lå veine cave, V'absorption de lå lumiére a
subi un grand changement, car la valeur de gx est tombée de
156 å 128; VPexactitude de ce singulier résultat, qui provisoire-
ment doit rester sans explication, a été confirmée par le fait
qwil s'est reproduit dans 78, bien que les deux échantillons
aient été analysés indépendamment Tun de VPautre. Quant å
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 9275
”empoisonnement par une culture pyocyanique stérilisée, il en
a d'abord été injecté dans une veine une assez forte dose dans
70—72, et il en est résulté un état comateux, mais sans éléva-
tion de température. Dans les expériences 79-—82, on a, dans un
autre animal, injecté successivement sous lå peau 10 cent. cub.
d'une nouvelle culture stérilisée, et la température s'est élevée- de
399,6 å 409,6. L'animal n'était pas lié, mais est resté librement
debout, de sorte que les échantillons de sang artériel et de sang
veineux ont été tirés dans des conditions aussi normales que
possible. J'ai constaté apres ['empoisonnement une forte dimi-
nution de lå teneur en fer du sang artériel, tandis que le résidu
n'a pas varié. La proportion du fer dans le sang veineux circu-
lant en méme temps dans lå veine cave s'est maintenue con-
stante. Pour plus de certitude, on a alors repris la détermina-
tion du fer dans 81—82, mais est arrivé au méme résultat.
TVableaun VV:
= = 30]
ES RARE SER BEER SEER
Re FE 53 UNR ANE
SEN ES | ER ener S y
SK En E R s z| > En
> SE = S |
| | | | |
OSRN 23 0 95800) 462 "194 420 | A. Curare
| |
BE TB BTN 187. 17500) ASyGurare,
| || | |
BUT TR 6 10:78 358 5 ME ASE tr
3 | nv Ap tragt zurare.
59 94 6 lg 358 133 SA] VED
|
SB 216 "I 40 dy 1491414; 486 År dere ne
BEEN HELTE 6 169 i 167 48 RE HV ;
| |
BÆRES | "6304 7380) 4127 | 3881, VAoormal.
BSER 522 fe 60 407 138 339 MAN ne nhije
CY H22: 0 67 398 BT ERE UNE U GR .
| | |
(29: 62 379 | 156 112 CAN rabi
EELA | R -$2 i KER = mal.
(Oz PÅ VS PSR EN Sy 36671 165: | 451 v.å
LONE HED TNS ER REG ORE REESE SEE NEEJ SEN HS SEER SAN re,
Ti 6218 6550 362 156 i31d VO ten
s | fedte S =
78 20,3 56 371 FRSE ES 3.3M Å. anémique. Cocaine
276 Christian Bohr.
== = en 3, |
FIE 2 SEES SÅ |
NE] == eg (spm) Wi 2 is |
HE — 7 Zozo (mm | 2 |
BRS LSE ØD ESSENS STURTES SU
= 3 = VV gg | én En - ==
"an == == — &
s FAG Y DELS SER pe"
e > HERRER |
I
MOPMIFRISBEN 545 ble IST 368 | AÅ. normal.
12 24,6 71 361 SE 356 A. Pyocyan. intra-veineux.
79 2 29 19 468 Å.V 1
Eg | ” £ mormal.
80 21,6 54 ASO TR cu ER]
81 21,6 12 549 | ”» ” A.W Pvocyan. inj. sous-
SDR ESS SNE RED DE NE DE UREN SEN Eder
Les changements apportés dans le sang pår la morphine
se retrouvent dans les hémoglobines extraites de 67 et
68 (voir groupe VII). Tandis que la différence dans la teneur
spécifique en oxygene était de 27 pour les échantillons de
sang, elle est de 34 pour les hémoglobines.
Jai fait quelques expériences in vitro (voir le tableau
genéral n? 91—95) pour déterminer Vaction de la morphine, de
la cocaine et d'une culture pyocyanique stérilisée sur le sang.
Les deux premiers poisons n'ont exercé aucune influence sur
absorption de I'oxygéne par le sang; le changement constaté
plus haut dans lå teneur spéæcifique en oxygéne n'est donc pas
du åune action diredtersureler sang: Par sconmersals
culture pyocyanique a donné au sang une teneur spécifique
plus grande en oxygene. Mais ce résultat a besoin d'étre con-
trolé par une nouvelle recherche, non pås tant parce quil
est då å une expérience isolée, que parce que j'ai négligé
d'examiner si la culture pyocyanique ne fixait pås elle-méme
de Voxygéne dissociable. J'aurai donc, dans un prochain
travail, å revenir sur cette question.
En résumé:
1) Dans Vempoisonnement par le curåre, lå différence
normale dans la tenenurrspecifiquesensoxnyeemes
Sur lå teneur spéæécifique du sang en oxygéne. DÅr Én!
entre le sang arterielenlessang velineuxr cCirculant
enmemetemps dans basveinecaverndisparait mile
sans artérieletlesang veineux sont'isous ce —Tap-
port identiques.
2) Dans Vempoisonnement par la morphine, lå teneur
seerne enfoxygermerdu'sang arterien augmentes
lefsanesartérieletlesang veineux præésentent'sous
cerapport des différences du méme genre que dans
Vétat normal.
3) Dans V'empoisonnement par la cocaine, lå teneur spé-
Grane ren oxvgene mestrer ere ment modne
mass rommertelre anugmente un peurdans” rer sane
anmkerrelfet diminuesun penuudansslersansg vennen,
bandikferemrce aa cetserardentretle sangsarterrel set
lesson vene est pluse rande ta pres em po
sommeren] ga vante (5) abs orptionkd ea
lumiére estmodifiée essentiellement dans le sang
anterrelet est seulement dans elise i
4) Dans Vempoisonnement par une culture pyocyanique, le
same vemeux nestoque legerement mod e par
comtre Fa teneursspécibiquerentoxyg ene ausmente
besucoup"dans le sang-arteriel lo msuitgque la
unkkereneersonscerapport;rentrelersanetarterrel
eulesane velineux est bien plus'srandeapresilem-
poisonnement qwavant.
VI. Expériences diverses.
Le tableau VI a contient 2 expériences sur les change-
ments produits dans le sang par Vobturation d'une grosse
veine. Dans les deux cas, lå teneur spécifique en oxygéne du
sang veineux de la partie obturée subit une forte diminution,
Gox augmente un peu ou ne varie pas. Dans Vexpérience 34,
aprés avoir mis fin å Vobturation, on å pratiqué une saignée
278 Christian Bohr.
et tiré ensuite un échantillon de sang artériel.. Comme dans
tous les cas accompagnés d'hémorrhagie, lå teneur spécifique
en oxygene diminue tandis que are augmente. Le rapport entre
la teneur du sang en fer et le poids du résidu est surtout å
remarquer dans ces expériences ; aprés Vobturation de la veine
cave, la proportion ”o du résidu dans le sang de la partie
obturée reste å peu prés la méme, tandis que sa teneur en
fer croit fortement. Dans lIexpérience 35, le poids du résidu
a diminué å la suite d'une saignée, mais la teneur en fer du
sang artériel a conservé la valeur qw'elle avait au commence-
ment de lI'expérience. les déterminations du fer ont été faites
deux fois dans les n% 33 et 35, et elles ont donné des résul-
tats concordants.
Ta biketarmev ta
= = | (Te) de
BUE USR | Eros
ER 2 Ree KRONES 8s >
FR CA Sis ke S S
BP LR=| - 9 SS fk z 3 Z
— OD mø OSS] En —
go hØø= ej nn = > aL
ED EDER ØR
S S z oO
ø == =-
I
||
53 23,6 58 162 194 420 | A. Gurare
ed 10 | c = c re | . EG
54 QED MEE 376 213 565 V. Obturation de lå veine cave.
33 22,6 56 137 141 | 324 | A. normal.
34 23,8 70 344 146 408 | V. Obturation de la veine cave.
35 1783 55 327 146 448 | A. anémique.
Dans le tableau VI b sont réunies les expériences qui per-
mettent d'établir une comparaison entre le sang artériel et le
sang tiré de i'extrémité périphérique d'une petite veine. La
teneur spécifique en oxygéne est ici partout plus grande dans
le sang veineux que dans le sang artériel; mais, conformément
aux expériences sur 'hémoglobine (voir le groupe I), oe (fer
par unité de lumiére absorbée) est plus petit dans le sang
veineux.
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 210
MalbreamtAVDE
-= 5 =< (|
= = En z
SAN rz BE SEESA GS
salen 54 == |
S'S mn == rr”
(=j F= åg os | eN & .
$5 EN LE SE=R => >
= Fee ER S 3
> 7 = » SQ SE an = S
SER PÆREN Ses S | |
g 5 = (Sta
ø y — =
|
BOREDE SA TÅ 380 EL 5: 401 | A. normal.
30 | 25,4 TÅ 389 | 148 | 380 | V. Extrm. périph. d'une v. cervicale.
3 | 137. | 368 | A. normal.
Th EN 675 7a | Ta 38311371 356 V Extrm periph. dune v.'cervicale.
21789 -Årmnormal:
og 2 61 373 | 294 | 787 | V. Extrm. périph. d'une v. fémorale.
ER GS AA 316 | 270 | 856 | A. anémique.
7
SR 1639 43.1. 337 1262 1776 | V. Extrm. périph: dune v. jugulaixe.
GÆS 33 304 |.274 | 924 | A. anémique.
18 91352 30 326 | 266 | 815 " V. Extrm. périph. d'une v. jugulaire.
En réæsumant tous les résultats de la comparaison entre
le sang artériel et le sang veineux, nous avons trouvé: 1) que,
dans le sang artériel normal, la teneur spécifique en oxygene
est plus grande que dans le sang veineux circulant en méme
temps dans la partie inférieure de la veine cave (voir groupe I);
2) que le sang d'une grosse veine obturée comparé avec le
sang artériel présente la méme différence que le sang veineux
normal, mais å un bien plus haut degré, et 3) que le sang
de l'extrémité périphérique d'une petite veine coupée a toujours
une teneur spécifique en oxygéne plus grande que le sang
artériel correspondant.
A Voccasion de ces deux derniers résultats, nous rappelle-
rons que les circonstances qui accompagnent Vobturation d'une
grosse veine et lå ligature d'une petite veine sont en réalité
bien différentes. Les 100 cent. cub. de sang que nous em-
ployons pour nos recherches, lorsqu'on les tire de V'extrémité
périphérique d'une petite veine (la jugulaire externe, par
280 Christian Bohr.
exemple), viennent d'une région on le sang, å cause des nom-
breux vaisseaux collatéraux, circule toujours, quoique non nor-
målement; si, au contraire, on les tire, par exemple, ide lå veine
fémorale aprés obturation de la veine cave, le sang ainsi obtenu
a en réalité séjourné assez longtemps dans les vaisseaux.
Si Ton obture VFaorte thoracique å Vaide d'un ballon en
caoutchouc, comme il a été indiqué plus haut, le sang artériel
subit un changement par suite duquel (entre autres) så teneur
spécifique en oxygéne diminue; aoz reste å peu prés le méme.
Bad team Ve
KAM VE rl
SES GR SAREEN EINES EN) |
ER == E= OR. | & Eg
ER BET ANS HE OM ESES S S
= 5 ED SS HEE E
TJ en p== (S= Sal = ver || » En ||
o oo =— 2 | z
mø SE — |
650 573 6501578 180 481 | A. normal.
oe re Er 349 178 | 511 | A. Obturation de Vaorte.
| |
| På FAD
625 TYGE 168 329 PD 833 | A. normal.
63 ES REST 274 283 1030 | A. Obturation de Vaorte.
| |
Une expérience a été faite avec du sang de lå veine porte ;
avait été obturée, ce
sur La
plus grande dans lå
été tiré quelque temps aprés qu'elle
Pinfluence
ile
le resultat.
qui peut bien aåvoir eu de
teneur spécifique en oxygéne est bien
veine porte que dans le sang artériel tiré en méme temps.
Tablean Vid:
SAMIR Hle= æp z
DE J= n & En lg
rr: n SENE »
SSRES = SE Als; = ES
ES z SAGENS BE S Sy
3 = FRYSER ES |
SEER => oo 5 EAR |
5 <=> En oO |
2: => — |
| |
64 20 82 320: 271... 826. JA mormal
65 24,5 70 402 573 680 V. veine porte.
I
Sur Ja teneur spécifique du sang en oxygeéne. PÅ
VII. Comparaison entre les hémoglobines et les échantillons
de sang correspondants.
Comme nous [avons exposé dans Vintroduction de ce
meémoire, les différences dans lå teneur spécifique en oxygene
qui ont été constatées dans les échantillons de sang, se re-
trouvent dans les hémoglobines qui en sont extraites. Par
contre, tel n'est pas le cas des différences dans le rapport entre
absorption de la lumiére, V'oxygéne et le fer; les causes pos-
sibles de ce désaccord sont mentionnées dans Vintroduction.
Le tableau VIL comprend les expériences auxquelles la
comparaison dont il s'agit a donné lieu. On y trouve claire-
ment constaté, pour les échantillons de sang du méme indi-
vidu, le parallélisme ci-dessus mentionné entre le sang et
V'hémoglobine; mais on voit en méme temps que la valeur
absolue de la teneur spécifique en oxygene peut varier dans
P”hémoglobine. C'est ainsi que, dans les échantillons 96—97,
elle a une teneur spécifique en oxygéne un peu plus grande
que dans le sang correspondant, et il en est de méme dans
103; dans d'autres cas, au contraire, c'est Vinverse. Ces diffé-
rences sont encore inexpliquées.
anet EVER
rs SY) & 'S <£ 2”S
DAS ES hÆJS S Sel HEE
Sa SE en |VESDEER
3 = ø | Er
NS | SES
Hd | |
38 19,2 358 167 | 466 | » ” A. normal.
96 13.5 367 SA 15024 1140 |. 327 Hemosl.de38
39 18,8 SB RE) HR Her SGT GSKT NERE Å. air pauvre en oxygéne.
| |
970 14,1 | 339 15971470 | 129 | 123. |"Hémogib. de "39.
| | | |
| | |
BENET 1.380 | 27388 DS] 72 0 AE normal
98 | 9,6 | 359 | 141 | 394 | 107 | 132 | Hémogib. de 67.
68 | 16,2:| 407 | 138 |339| » | »… | A. Morphine.
99 | 9,6 | 393 | 190 | 483 | 135 | 140 | Hémoglb. de 68.
282 i Christian Bohr.
E å F= fæ! | | ==
RER HEN Ha re 5
FR == ER HS sg
SU DA BIERS KOEN UCR SEE REE
== ØE &n mm &n &n
ZF e8n = = S2 EN | | en o
a SKER S=
2 == |O9 | | SEE
| 1 |
SOME DONE HEE TES Bag » | A. normal.
100 15,8 3721156 | 421! 120' | 130, Hémoglb. de 29.
3 170 | 361 | 138 | 382 » ”» A. anémique.
; KO ha ol LYSTE BEER SEE REESE oa EKS ES PÆRE Bono
32 1220, se 5 Ur ” V. anémique.
1025516; 2 348. | 174. 1./500.,|132 | 132. Hémoglb..de 32.
55 HOR SES EO ES 6 5 ”» A. CGurare.
103 | 13/5 1 355: | 139) 398 ').110-| 128 | Hémoglb. de'55.
| |
Nous avons montré dans un mémoire précédent que V'acide
carbonique, tout aussi bien que T'oxygéne, peut former avec.
Phémoglobine des combinaisons d' ordre différent. On est donc
naturellement conduit å penser que les combinaisons de Vacide
carbonique avec 1I'hémoglobine dans le sang en circulation
varient aåaussi bien que les oxyhémoglobines. Mais on ne
saurait tirer, sous ce rapport, des conclusions certaines des
indications que fournit le tableau général sur la quantité d'acide
carbonique contenue dans le sang, parce que ce gaz, å Vinverse
de Poxygéne, se combine avec plusieurs des principes du sang.
Toutefois il sera peut-étre possible de vérifier par une åutre
voie 1'existence des différentes carbo-hémoglobines, et j'espére
pouvoir plus tard publier des recherches sur cette question,
en méme temps quune étude plus détaillée sur le rapport
entre la teneur spécifique em oxygéne du sang artériel et du
sang veineux.
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. ; 283
Chapitre II.
I. Sur Vinfluence de la teneur spécifique en oxygéne sur les tensions
de V'oxygéne dans le sang.
Nous avons vu dans le chapitre précédent, par un, grand
nombreé d'exemples, que lå teneur spécifique du sang en oxy-
géæne n'est pas constante. Pour comprendre quelle influence
cette circonstance exerce sur les tensions de l'oxygéne dans
le sang, concevons deux échantillons de sang A et B ayant
la méme température, qui renferment tous deux la méme
quantité d'hémoglobine et ont absorbé chacun la méme quan-
tité d'oxygene, mais dont lå teneur spécifique en oxygéne est
différente.. Supposons que ce dernier facteur soit moindre
"dans B, ou, en d&autres termes, que B, å une pression donnée
d'oxygéne,-absorbe moins de ce gaz que A; il est alors évi-
dent que les tensions de 1'oxygéne dans nos deux échantillons
doivent étre différentes, bien qwils contiennent tous deux la
méme quantité d'oxygene pår gramme d'hémoglobine, et que
la tension doit étre plus grande dans BD, dont lå teneur spéci-
fique en oxygéne est la plus faible. Toutes choses égales
dailleurs,y lå tension dans un échantillon de sang
croitra donc lorsque sa teneur spécifique en oxy-
gene diminue.
En outre, nous avons vu dans le chapitre précédent que
la teneur spécifique en oxygéne peut étre, et est trés souvent
différente dans les divers systémes de vaisseaux chez le méme
animal, et qu'elle se laisse modifier par des interventions
(saignée, poisons) qui, in vitro, n'exercent, sous ce rapport,
aucune action sur le sang. Nous devons donc considérer les
changements dans lå teneur spécifique en oxygéne comme le
résultat de processus particuliers dans les tissus de l'organisme.
De ce qui précéde se déduit la proposition suivante, qui
n'est pas sans importance pour la théorie de la tension des
gaz dans le sang.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 19
284 Christian Bohr.
Les tensions de T'oxygene dans le sans ya
temperature donnmee, ne dependenttpas "se uten
de la quantité doxygéne fixée par gramme d'hémo-
slobine dans" ersangs tests sms'e Fo reamitsre
peuvent en effet; par umchangement apporterdan's
Vvaltenenrs specifique en oxygeme tdonn en akknme
certaine quantité de gaåz absorbée par le sang une
temsiomydifferentertet unestenstonkd utan
orandetque lasteneurfspeeifuque remove enes
plus faible.
Il y a lieu de croire que ces variations dans la tension
jouent un råle dans lå régulation de V'échange respiratoire, et
nous trouverons cette supposition confirmée dans ce qui suit.
II. Sur la relation entre les tensions de 1'oxygéne dans le sang et
la quantité d'oxygéne qui, dissoute dans le plasma, est, å chaque
instant, å la disposition des cellules des tissus.
D'aprés ce que nous avons vu dans le chapitre précédent,
les variations dans la teneur spécifique en oxygéne servent å
régulariser les tensions de V'oxygéne dans le sang. Avant de
mieux spécifier, dans ce qui suit, la nature de cette régulation
åa VTaide d'exemples tirés de nos expériences, nous chercherons
å déterminer, aussi briévement que possible, le role des ten-
sions de 'oxygéne du sang dans T'échange respira-
toire. D'abord il est possible que ces tensions exercent une
action sur la marche de Voxygéne entre les tissus et le sang;
ce n'est pas qu'elles déterminent cette marche ni méme seule-
ment sa direction!), mais on peut bien admettre qu'elles
Paccélérent ou lå retardent suivant les circonstances. Ensuite
il est vraisemblable que la grandeur de ces tensions a une
influence sur les réactions chimiques qui ont lieu dans le sang
méme; mais nous ne savons rien de positif å cet égard, pas
1) Bohr, Compt. rend. CX, p. 198.
Sur la teneur spécifique du sang en oxygeæne. IR
Qt
plus que nous ne connaissons avec quelque certitude quelle
est la portion grande ou petite de 1'échange respiratoire qui
est due å ces réactions. Notre connaissance du role des ten-
sions, sous ces deux rapports, se réduit donc å peu de chose.
Par contre, nous sommes å méme de connaitre plus exac-
tement ce råle en ce qui concerne un autre point trés
essentiel pour 1'échange respiratoire. On peut en effet con-
stater quwil a une importance décisive pour la proportion ”/o
d'oxygéne contenue dans le plasma, qui est la source directe
de ce gaz pour les cellules des tissus. Cette relation, qui
jusqwici, que je sache, n'a pas suffisamment attiré Vattention,
mérite d'étre examinée de plus prés. Le.plasma, qui entoure
les globules du sang et constitue un intermédiaire indispen-
sable entre eux et les cellules des vaisseaux, ne renferme lui-
méme aucune substance dissociable fixant de Poxygéne; aussi
absorbe-t-il ce gaz de la méme maniére que V'eau, c'est-å-dire
proportionnellement å lå tension et en petite quantité. Par suite
de cette derniére circonstance, la plasma ne contient aucune
provision d'oxygéne de quelque importance; å mesure que les
cellules des vaisseaux lui prennent son oxygéne, ce dernier
doit étre remplacé par celui de 'oxyhémoglobine contenu dans
les globules du sang, et ce remplacement est pour ainsi dire
instantané å cause des conditions favorables de diffusion entre le
plasma et les globules sanguins, ceux-ci présentant une grande
surface. La tension de V'oxygéne dans le plasma dépend donc,
a chaque instant, de cette méme tension dans les globules du
sang; or, le plasma, comme nous Vavons vu, ne renfermant
pas de substances qui fixent de 'oxygéne, il en résulte que la
(pnantute nt deksersarkeontenruekdansklesplåsmalkest
directement proportionnelleålatension que Toxy-
géne aen tout temps dans le sang. La quantité d'oxy-
gene qui est mise, å chaque instant, å la disposition des cel-
lules, dépend ainsi directement et dans un rapport simple de
lå tension de ce gaz dans le sang, mais, et il importe de le
195
286 Christian Bohr.
remarquer, seulement de la quantité totale d'oxygéne contenue
dans”le'sang men tantique celle='e1 influensurktakkens
sion; comment et dans quelle étendue s'exerce cette influence,
c'est ce que nous examinerons dans le paragraphe suivant.
Le role important que les tensions jouent ainsi dans Tapport de 1'oxy-
géæne aux cellules est, comme on voit, basé sur lå circonstance que la sub-
stance qui, dans le sang, fixe T'oxygéne, est renfermée dans des réservoirs
spéciaux, les globules du sang; les choses se passeraient tout autrement
dans une solution d'hémoglobine. Les considérations qui précédent ne
s'appliquent donc pas non plus å Tacide carbonique du sang, puisque et
le plasma et les globules du sang renferment des substances qui fixent ce
dernier gaz.
III. Sur le rapport entre la quantité totale d'oxygéne contenue
dans le sang et så tension en oxygéne.
Tant que VYhémoglobine ne subit aucune nouvelle modifi-
cation, il y a toujours un rapport déterminé entre la tension
de 'oxygéne dans le sang et la quantité totale d'oxygéne qw'il.
renferme. La nature de ce rapport nous est donnée par la
courbe de dissociation de V”hémoglobine!), car l'oxygéne con-
tenu dans le sang provient en majeure partie de celui qui,
dans les globules sanguins, est fixé par l'hémoglobine, le
plasma n'en renfermant en comparaison qwune quantité insi-
gnifiante. Mais lorsque V'hémoglobine passe d'une modification
å une autre, .ce rapport fixe entre la quantité d'oxygéne et sa
tension cesse d'exister, comme on I'a vu.dans le paragraphe I
de ce chapitre.
Å quel degré et de quelle maniére la tension de l'oxygéne
dépend-elle de sa quantité, c'est lå une question de grande
importance pour la théorie de lå respiration; car les tensions,
qui sont proportionnelles en tout temps å la quantité d'oxy-
gene contenue dans le plasma qui entoure immédiatement les
cellules, sont par lå une mesure de Voxygéne offert aux cel-
1) La courbe qui a pour abscisses les tensions de 1l'oxygéne et pour
ordonnées les quantités d'oxygéne fixées par 1 gr. d'hémoglobine.
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 987
lules. Par contre, la quantité totale d'oxygéne contenue dans
le sang å chaque instant de son passage dans les capillaires, est.
toutes choses égales dailleurs, une fonction de V'oxygéne déjå
consommé. Lå question du rapport entre la tension et lå
quantité de 'oxygéne revient donc å celle de savoir comment
Voxygéne offert dépend de la consommation qui a été faite de
EG VÆ
Considérons d'abord le cas om Vhémoglobine, dans lå
circulation, ne passe pas d'une modification å une autre. Pen-
dant que le sang absorbe et perd constamment de lIoxygeéne,
ce qui est une de ses principales fonctions, 'oxygene contenu
dans Vhémoglobine varie sans cesse en oscillant entre un
maximum (dans le sang artériel) et un minimum (dans le sang
veineux), et par suite les tensions croissent et décroissent
comme nous allons le voir. Construisons (Fig. 2) la courbe de
dissociation de 'hémoglobine; peu importe ici la forme exacte
de cette courbe; ce qui nous intéresse, ce sont les traits
qwelle a de commun pour les différentes hémoglobines å
diverses températures, å savoir que la courbe s'éléve d'abord
rapidement avec une tension croissante, et qu'ensuite, å partir
dune certaine pression peu élevée, elle croit lentement et
d'une maniére uniforme. Pendant le passage å travers le
systeme capillaire, 'hémoglobine perd de Voxygéne; représen-
tons par la ligne a (Fig. 2) la grandeur de cette perte, la ten-
288 Christian Bohr.
sion de I'oxygéne décroitra alors de OP å Op; dans le poumon,
une absorption correspondante d'oxygéne fera croitre la tension.
Par suite de la faible montée de lå courbe å des pressions
plus élevées, la diminution de la tension est grande par rap-
port å la perte d'oxygéne; dans des conditions normales, le
sang veineux renfermera encore les ”/3 environ de 1'oxygéne
du sang artériel, et la perte d”oxygéne sera le !/3 de la quan-
tité totale; mais la tension dans les artéres sera de 100 mm.
environ et dans les veines de 10 å 20 mm., ce qui constitue
un abaissement des %”10 ou des %/5 de la tension primitive.
Dans le passage å travers le systéme capillaire, la quantité
d'oxygéne contenue dans le plasma, qui est proportionnelle
å la tension de ce gaz, diminuera donc jusqwå ce qu'elle se
réduise å !/10 ou å "5 de sa valeur primitive, de sorte que lå
densité de 'oxygéne autour des cellules, pendant ce passage,
décroitra peu å peu dans une forte proportion.
Quand la tension dans le sang artériel est beaucoup plus
faible que la normale, on en vient å employer une paårtie de
la courbe de dissociation autre que celle dont nous avons fait
usage dans la Fig.2; mais comme nous m'avons en vue ici
que la question principale, nous n'examinerons pås ce cas de
plus prés.
Dans cet exposé des variations de l'oxygéne pendant le
passage du sang dans les capillaires, nous avons supposé que
sa tension dépend exclusivement de la quantité totale, ct celle-ci
exclusivement de la consommation de V'oxygéne par les cellules.
Ces suppositions sont exactes tant que I'hémoglobine ne change
pas de modification, et tant qu'il passe toujours dans les capil-
laires la méme quantité de sang dans Vunité de temps. Mais
si Yhémoglobine passe d'une modification å une autre, il n'y
a plus de rapport déterminé entre lå tension et la quantité de
P”oxygéene, comme nous Vavons vu au paragraphe I; et si lå
quantité de sang qui traverse les vaisseaux dans Vunité de
temps vient å varier, la quantité d'oxygéne, comme nous le
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 2399
verrons tout å V'heure, ne dæépend plus exclusivement de sa
consommation par les cellules. bL'organisme dispose donc des
moyens nécessaires pour rendre, dans certaines limites, les
tensions de 'oxygéne dans les capillaires indépendantes de la
quantité de ce gaz qui v est consommée, et ces moyens sont
entre autres: 1) un changement dans la quantité d'hé-
moglobine qui,udans Vunité de temps, traverse les
Capilkarres, se 2) unsehrangement survenant: p/en=
anker en tatronmdanseltteneursspecrfiguerdu
sang en oxygene.
Relativement au premier moyen de régulation, il est
évident que plus est grande la quantité d'hémoglobine qui, dans
Punité de temps, traverse les capillaires, plus est petite — la
consommation d'oxygéne étant supposée constante — la frac-
tion de la perte totale d'oxygéne qui tombe sur chaque gramme
d'hémoglobine, et plus faible est donc aussi la diminution de
la tension. Une augmentation de la quantité d'hémoglobine
qui, dans Vunité de temps, passe dans un organe peut étre
due, partie å une richesse plus grande du sang en hémoglobine,
partie å la circulation d'un volume de sang plus considérable.
Une augmentation de la quantité absolue d'hémoglobine ne
saurait se faire soudainement; elle pourra par contre agir
comme une espéce de régulateur lent, si PTorganisme est amené
peu å peu dans des conditions nouvelles, comme, par exemple,
par le séjour dans des régions montagneuses"). Mais la quantité
de sang qui, dans Vunité de temps, traverse les capillaires peut
momentanément augmenter, soit dans un organe isolé par suite
de lå dilatation de ses vaisseaux. soit dans ensemble de lå cir-
culation par un aåaccroissement de Vactivité du cæur; dans tous
les cas, une augmentation de la quantité de sang en circula-
tion aåa pour résultat que les cellules, toutes choses égales
dailleurs, et la nature du sang artériel restant par conséquent
1) Viault, Compt. rend. CXI, pag. 917.
290 | Christian Bohr.
aussi la méme, se trouvent placées dans des conditions plus
favorables pour VFaåbsorption de lVoxygéne, car le plasma perd
alors moins de så teneur en oxygéne qw'il w'en aurait perdu
autrement pour la méme consommation de ce gaz par les tissus.
II faut cependant observer que lorsque Vactivité du cæur aug-
mente, lå circulation devient aussi plus råpide dans les poumons;
il est donc bien possible que V'aåaccroissement de la vitesse ait
pour. résultat une såturation moins compléte du sang par
Poxygéne et, par suite, une diminution de la tension de ce gaz
dans les artéres; mais c'est seulement l'expérience qui pourra,
dans chaque cas, éclaircir cette question.
Cette régulation, å Vaide de changements dans la cir-
culation, agira rarement seule; car, comme nous VFavons vu
dans le chapitre 1%, il se produit normalement un change-
ment continuel dans la teneur spécifique en oxy-
gene, qui n'est pas la méme dans les divers systémes de
vaisseaux. Si, comme c'est souvent le cas, la teneur spé-
cifique en oxygéne est différente dans le sang artériel et le
sang veineux et, par suite, subit un changement dans le pås-
sage å travers les capillaires, par lå méme est donné un
moyen de faire varier lå tension de 'oxygéne indépendamment
de la quantité totale d'oxygéne contenue dans le sang, par
conséquent' un moyen de régulariser la quantité d'oxygene
contenue dans le plasma indépendamment de la consommation
qu'en font les cellules; en outre, puisque les variations de la
teneur spécifique en oxygéne, comme nous Vavons vu dans
le paåragraphe I de ce chapitre, proviennent d'une action des
tissus sur le sang, les cellules peuvent elles-mémes, par
ce moyen, exercer une influence régulatrice sur lå densité de
Poxygéne dans le milieu qui les entoure immédiatement. Par
suite de VF'élévation, en partie faible, de la portion de lå courbe
de dissociation qui d'ordinaire trouve un emploi dans V'orga-
nisme (voir Fig. 2), une petite diminution de la teneur spécifique
en oxygéne peut occasionner un changement notable dans la
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 991
wt
tension; si, comme dans W'exemple qui sert de base å la Fig. 2,
la teneur spécifique en oxygéne diminuait d'une valeur égale
a la ligne a, il n'y aurait aucune diminution de tension pen-
dant le passage å travers les capillaires, et le plasma conser-
verait tout le temps såa proportion ”/o d'oxygéne malgré lå
consommation qui est faite de ce gaz.
Nous ferons ici remarquer que les petites variations dans
la teneur spécifique en oxygéne que nous trouvons souvent
dans nos expériences, n'empéchent nullement que les hémo-
globines qui, par leurs transformations, produisent ces varia-
tions, ne différent beaucoup par leur faculté d'absorber V'oxy-
géne, comme c'est le cas, par exemple, des hémoglobines 7
et 2; car chaque globule sanguin offrant un champ limité aux
variations, et le nombre des globules étant trés grand, la
teneur spécifique en oxygéne peut présenter toutes les grada-
tions possibles.
En réæésumé:
L'apport de l'oxygéne aux cellules des tissus
dépend de la quantité doxygéne contenue dans le
plasma, et celle-ci de la tension de Toxygéne dans
le sang. Cette tension est, dans certaines limites,
indépendante de la quantité totale doxygéne con-
tenue dans le sang et, par suite, de la consommaå-
blonsgque les cellulestfont'detee sa7
IV. Quelques exemples de régulation å l'aide d'un changement dans
i la teneur spécifique en oxygéne.
Nos expériences ont en grande partie eu pour objet la
simple constatation des variations réguliéres de la teneur spé-
cifique en oxygéne. Aussi m'ont-elles, dans beaucoup de cas,
pas été poussées assez loin pour nous donner une idée nette
du mode de régulation, en particulier parce que le sang
artériel a seul été examiné, tandis que le rapport entire le
2092 Christian Bohr.
sang artériel et le sang veineux joue un role important dans
cette régulation. Il aurait aussi été trés désirable qu'on ett
pu, en méme temps que la teneur spécifique en oxygéne, dé-
terminer la quantité réelle d'oxygéne contenue dans le sang
artériel et le sang veineux en circulation, et la grandeur de
Péchange respiratoire; comme j'espére pouvoir bientåt combler
ces lacunes, je me bornerai ici å discuter deux séries d'ex-
périences qui, par les renseignements qwelles fournissent,
peuvent servir d'exemple pour la maniére d'appliquer les pro-
positions qui sont développées dans ce chapitre.
Sang artérieletsang veineux (voir Chap. I, groupe IN).
Pendant la circulation du sang dans les muscles des membres
postérieurs, la teneur spécifique en oxygéne décroit normale-
- ment, ce qui tend å contre-balancer, dans la tension et, par
suite, dans la quantité d'oxygéne contenue dans le plasma, la
diminution qui, nous Vavons vu, est une conséquence de lå
consommation d'oxygéene par les tissus. Supposons que les
courbes 1 og 2 (Fig. 3) représentent respectivement les courbes
URE 2
Fig. 3.
de dissociation de I'hémoglobine du sang artériel et du sang
veineux, et désignons pår pa =— PÅ la quantité d'oxygene qui
reste par gramme d'hémoglobine aprés le passage å travers
les capillaires. Cette quantité d'oxygéne exercerait une pres-
sion p si le sang artériel conservait sa teneur spécifique en
Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne. 293
oxygéene, mais par suite du changement que celle-ci subit dans
les capillaires, elle exerce une pression P, qui est bien plus
grande. Cette régulation de lå tension se produit dans de larges
limites; lå diminution de la teneur spéæécifique en oxygéne que
subit le sang artériel en devenant du sang veineux, s'éléve
normalement jusqwå "/10 de la valeur totale; mais I'empoisonne-
ment par ile curare fait disparaitre cette différence (v. p. 276),
et Tempoisonnement par une culture pyocyanique détermine une
diminution de lå teneur spécifique en oxygéne comprise entre
1/2 et Y5 de la valeur totale (v. p. 277).
Expériences avec inhalation dun air pauvre en
oxygene (n? 40—43). La teneur spécifique en oxygéne, qui,
avant l'expérience, était de 406 dans le sang artériel et de 386
dans le sang veineux, aprés Vinhalation d'un air ne renfermant
que 8 ”/o d'oxygeéne, avait les valeurs suivantes: 388 dans le sang
artériel et 389 dans le sang veineux; elle a donc subi une
diminution dans le sang artériel et est devenue la méme que
celle du sang veineux. Pour comprendre la signification de
ces changements, nous devons rappeler que, d'aprés les expé-
riences de Paul Bert et d'autres savants, Vactivilé du cæur
augmente pendant Vinhalation d'un air pauvre en oxygéne,
tandis que la quantité d'oxygéne absorbée par les poumons
dans Vunité de temps diminue. Si nous pouvons appliquer
ces résultats å T'animal sur lequel nous avons opéré"), il a
påssé dans les poumons, pendant V'inhalation dont il s'agit, un
plus grand volume de sang, en méme temps quw'ils ont absorbé
moins d'oxygéne, ce qui a eu pour conséquence que chaque
gramme d'hémoglobine a fixé une plus petite quantité d'oxv-
gene, et il en est résulté, toutes choses égales d'ailleurs, une
tension plus faible dans le sang artériel avec ce qui s'ensuit
pour le plasma; mais cet abaissement de la tension a été en
7) II n'est guére douteux que cette application ne soit bien fondée; mais
je crois cependant devoir ajouter que mes recherches n'ont pas porté
sur Tactivité du cæur, ni sur la grandeur de T'échange respiratoire.
294 Chr. Bohr. Sur la teneur spécifique du sang en oxygéne.
réalité plus ou moins contre-balancé par une diminution de la
teneur spécique en oxygéne dans le sang artériel. En méme
temps a disparu la différence, mentionnée plus haut, qui exi-
stait entre le sang artériel et le sang veineux avant Vinhalation
dun air pauvre en oxygéne; cela constitue aussi une régula-
tion, car la circulation, en devenant plus active, doit toujours
augmenter la quantité d'oxygéne contenue dans le plasma (v. p.
289), et par lå favoriser 'apport de ce gaz aux cellules, alors
que n'existe plus la différence ci-dessus entre le sang artériel
et le sang veineux, laquelle favorisait également cet apport.
Les variations que nous avons constatées dans le sang et
dans la circulation, font donc Voffice d'une régulation qui tend
a rendre Vapport de Voxygéne aux tissus aussi indépendant
que possible des changements survenus dans la composition
de VFair inspiré.
(Xl
En terminant, j'appellerai encore Vattention sur V'étroite
liaison qui, dans la régulation ici décrite des conditions de la
respiration des tissus, se manifeste entre tous les organes du
corps. La teneur spécifique en oxygéne, que les, différents
orgånes ont fait varier dans le sang qui les traåverse, est aprés
chaque mouvement circulatoire ramenée å sa valeur primitive ;
on ne sait pas encore si ce changement s'effectue dans le sang
de lå partie supérieure de la veine cave ou dans les poumons;
en tout cas, cette régulation ne peut produire son effet que
pår un concours constant et bien combiné de tous les organes.
(9)
So
Or
Sur le systéme de nos sensations des couleurs.
Par
M. K. Kroman.
(Communiqué dans la séance du 7 mars 1890.)
Depuis que John Locke a fait lå judicieuse remarque que nos
sensations constituent Valphabet avec lequel nous formons
toutes nos conceptions, nos pensées les plus élevées comme
nos fantaisies les plus hardies, les physiologues et les psycho-
logues se sont appliqués å Venvi å ordonner et å délimiter cet
alphabet, et ce sont surtout les sensations des sens de lå vue
et de i'ouie qu'ils ont cherché å systématiser. (Cependant, on
n'y est encore complétement parvenu dans åaucun de ces do-
maines. Dans le second, on est encore en déæsaccord sur le
rapport entre les deux espéces d'unités qu'il comprend: le bruit
momentané et le son momentané, et on ne s'est guére occupé
jusqwici de systématiser les différentes espéces de bruits. Par
contre, l'expérience a relativement bien réussi en ce qui con-
cerne les sons. Ce qui, en apparence, est simple ici, c'est
le son concret momentané, qui est déterminé par son intensité,
sa hauteur et son timbre. Le timbre — ce qui distingue, par
exemple, le son de la flåte de celui du violon — est du å la
composition particuliére du son concret. Nous apprenons par
une voie indirecte qwil est composé de tons partiels, dont le
plus grave est en genéral le plus intense et celui qui déter-
296 K. Kroman.
mine la haåauteur du son, tandis que les tons supérieurs
peuvent étre plus ou moins nombreux et avoir une intensité
variable, d'ou résulte une modification dans le timbre. Le son
réellement simple est ainsi le ton momentané déterminé par
son intensité et sa hauteur, et si Yon prend ces deux éléments
respectivement pour abscisses et pour ordonnées, il sera donc,
dans ce systeme de coordonnées, indiqué par un seul point,
tandis que le son concret momentané, tel que celui du violon
. 0u de la flåte, devra V'étre par un certain systéme de points.
L'ensemble des tons sera de cette maniére représenté par une
certaine aire dont, dans un sens abstrait, il n'est pas bien
difficile de tracer lå limite.
Une des raisons pour lesquelles la systématisation a rela-
tivement bien réussi ici, est certainement la grande simplicité
du rapport entre lå cause physique, les vibrations de Vair, et
le résultat psychique, lå sensation du son, car il y a ici un
parallélisme constant entre les systémes physique et psychique. |
Å chaque élément simple dans le domaine psychique correspond
toujours aåaussi un élément simple dans le domaine physique,
et chaque résultat psychique simple ne peut étre produit que
par une cause physique déterminée. Au ton simple, déterminé
par une intensité a et une hauteur 6, correspond une vibration
élémentaire (sinueuse) de Vair, déterminée par une amplitude &
et une vitesse 2, et au son concret 7" composé des tons par-
tiels ZL, M, N, correspond la vibration de Vair æt, composée
des vibrations élémentaires /, m, n. La seule indétermination
qui mérite d'étre mentionnée, c'est que les vibrations élémen-
taires correspondant aux tons partiels peuvent présenter toute
espéce de différences de phases, sans que le résultat psychique,
le son concret, en soit modifié.
Pour ce qui regarde le sens de la vue, il n'existe pas
un pareil parallélisme entre les causes physiques et les résul-
tats psychiques, et c'est certainement une des causes pour
lesquelles on n'a pas encore réussi å donner une systématisa-
Sur le systéme de mos sensations des couleurs. 297
tion satisfaisante des éléments psychiques: nos sensations des
couleurs. Car, tout naturellement, on a d'ordinaire pris son
point de départ dans le systéme des causes physiques et, en
s'efforcant, sans y regarder d'assez prés, de transporter Pordre
de ce systeéme dans le domaine psychique, on en est venu å
le délimiter d'une maniére artificielle.
Je donnerai, dans ce qui suit, une courte critique du sys-
teme de nos sensations des couleurs qui, pour le moment,
est dominant presque partout, et exposerai ensuite les principes
dun autre systéme qui, å mes yeux, est plus naturel et plus
exact.
C'est Tensemble de nos sensations des couleurs quil
s'agit de systématiser. Et å cet ensemble, il fåut tout d'abord
rapporter non seulement le rouge, le jaune, le vert, le bleu,
avec tous les degrés intermédiaires, mais aussi le noir, le
blanc, et tous leurs degrés intermédiaires. On ne peut guére
désigner les termes seuls de lå premiére série sous le nom
de couleurs et. ceux de la seconde sous celui de degrés de
clarté, car les termes de la premiére série ont aåussi leur
clarté particuliére et il y a de plus des transitions continues
de cette série å la seconde; mais å quel degré de ces transi-
tions y aurait-il lieu de rejeter le nom de couleur pour le
remplåcer par un åutre? En outre, tous ces termes réunis
forment aussi une multiplicité si paårticuliére et si bien déli-
mitée, qu'il doit étre trés désirable de les comprendre tous sous
un nom commun. D'un autre coté, il est bien certain que les
termes rouge, jaune, vert, bleu et tous leurs degrés inter-
médiaires forment, d'une maniére ou de Vautre, une série å
part, de méme que les termes noir, blanc et tous leurs degrés
intermédiaires en forment une autre. C'est ce que nous expri-
merons de lå maniére la plus claire et lå plus rigoureuse en
choisissant pour lå premiére série le nom de couleurs de
Paårc-en-ciel ou du spectre, et pour la seconde celui de couleurs
ørises, tandis que nous emploierons pour les deux séries la
(ef
298 K. Kroman.
dénomination commune de couleurs. Telle est aussi presque
partout la conception dominante.
Par une unité dans ce domaine, nous entendrons tout
résultat dun acte sensitif immédiat et indivisible. Ce n'est
donc pas seulement un élément de rouge, de jaune, de vert,
de bleu, de blanc et de noir, chacune de ces six teintes, que
nous appellerons teintes fondamentales, étant prise dans sa
plus grande pureté, mais aussi un élément de jaune rougeåtre,
de vert grisåtre, etc. parce que ces sensations, nous les
éprouvons tout d'un coup. Nous ne percevons pas d'abord
du rouge, puis du jaune et seulement alors du jaune rougeåtre,
ou bien d'abord une petite surface rouge, puis å cåté une
petite surfåce jaune, et enfin du jaune rougeåtre; mais lå sen-
sation de cette teinte composée est un acte simple, et c'est
seulement par lå réflexion que nous découvrons que le jaune
rougeåtre nous rappelle le jaune et le rouge. C'est pourquoi
nous considérons le jaune rougeåtre comme une unité, bien
que cette teinte, en opposition aux 6 teintes fondamentales
ci-dessus mentionnées, soit une unité composée, et c'est bien
ainsi qu'on T'entend habituellement.
On classifie d'ordinaire cette multiplicité d'unités de la
maniére suivante. De méme qu'un point dans l'espace peut
æétre déterminé par trois coordonnées, un point du globe
terrestre, par exemple, par så latitude, sa longitude et så
hauteur au-dessus de la mer, de méme, dit-on, la sensation
simple d'une couleur peut aussi étre déterminée par trois
indications, puisque, comme le point dans Tespace, elle est
une fonction de trois variables indépendantes. Ces trois vari-
ables indépendantes sont la teinte, Vintensité et le degré de
saturation. Par la teinte d'une couleur, on entend la particu-
larité qui lui est propre de renfermer telle ou telle couleur
spectrale; par son intensité, la force de lT'impression qu'elle
fåit sur V'esprit (comme on le dit en général assez vaguement),
et, par son degré de saturation, la pureté avec laquelle elle
Sur le systéme de nos sensations des couleurs. 299
apparait comme couleur spectrale, sans mélange de blanc, de
gris ni de noir.
Qu'il y ait des considérations d'ordre physique qui inter-
viennent dans cette systématisation, cela résulte, entre autres,
de ce qwon ajoute trés souvent que la teinte d'une couleur
dépend de la longueur de Vondulation, son intensité de la
grandeur de son amplitude ou de lå hauteur de I'ondulation,
et son degré de saturation de la pauvreté en lumiére blanche
entremélée.
Mais on peut, sous trois rapports, faire des objections
plus ou moins fortes contre cette systématisation.
Commencons par quelques objections moins importantes
relatives aux désignations elles-mémes.
Pour plusieurs raisons, il vaudra mieux que I'expression
de teinte serve å indiquer la particularité totale de chaque
couleur, tandis que sa particularité spectrale sera désignée
dune maniére plus précise et plus claire pår le nom de teinte
spectrale. D'aprés cela, chaque fois qwune couleur se mo-
difie, elle change de teinte, et chaque fois que ses facteurs
spectraux varient, elle change de teinte spectrale. L'avantage
de ces nouvelles dénominations deviendra plus clair dans ce
qui suit.
L'expression vintensité d'une couleur» est extrémement
vague, car lorsqwil s'agit de teintes composées, on est facile-
ment conduit å distinguer plusieurs intensités.” On pourrait ainsi
bien dire que le gris foncé est d'un noir plus intense que le
gris clair, et le gris clair d'un blanc plus intense que le gris
foncé. De méme, pour un jaune rougeåtre mélangé de gris,
il pourrait égålement étre question de 4 intensités correspon-
dant au rouge, au jaune, au blanc et au noir. En réalité, par
Pintensité d'une couleur, on entend toujours maintenant sa plus
ou moins grånde parenté subjective avec le blanc, et c'est
pourquoi beaucoup d'auteurs ont remplacé le mot intensité par
celui de clarté, terme que nous adopterons aussi.
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 20
300 K. Kroman.
Enfin 1'expression «saturation d'une couleur» est égaåalement
vague, car une couleur peut étre appelée saturée au point de
vue de la teinte spectrale et de la steinte grise qw'elle peut
renfermer. Dans le fait, on entend toujours maintenant par
saturation d'une couleur såa saturation spectrale. Mais pour
éviter tout malentendu, åu lieu de cette expression nous choi-
sirons celle d'intensité spectrale.
Suivant la théorie généralement adoptée, nous dirons dønc:
chaque couleur est déterminée par så teinte spectrale, sa clarté
et son intensité spectrale. (Ces propriétés sont elles - mémes
déterminées par lå longueur et l'amplitude de Ponde et par les
mouvements ondulatoires de toute sorte qui les accompagnent,
et ce sont des propriétés dont chacune peut varier indépen-
damment des deux autres, de méme qu'une des coordonnées
dun point dans V'espace peut varier sans que les deux autres
changent de valeur.
Mon autre objection, c'est quwil n'existe pas, å proprement
parler, de parallélisme marqué entre les fåcteurs physiques et
psychiques ci-dessus mentionnés. Car, en premier lieu, il v'est
pas du tout dit que la teinte spectrale d'une couleur soit due
å une seule espéce d'ondulation de V'éther, cette/teinte spec-
trale pouvant au contraire étre produite pår un grand nombre
de combinaisons d'ondulations. En second lieu, il est facile
de montrer qwil n'y a pas de proportionnalité simple ou géné-
rale entre amplitude des ondulations, ou leur intensité physique,
et Pintensité ou la clarté de la sensation de la couleur corres-
pondante, chose qui résulte déjå de la circonstance que
les ondulations méme les plus fortes de lT'éther, celles dont lå
Fi de mm., ne donnent åucune
sensation visuelle. Tout le monde regarde le jaune comme lå
longueur est au-dessus de
couleur la plus claire du spectre; maåis lå physique nous ap-
prend que les ondulations qui correspondent au rouge ont en
général une intensité plus grande. En outre, il faut se rappeler
que la clarté d'une couleur donnée doit varier non seulement
Sur le systéme de nos sensations des couleurs. 301
i]
avec le nombre et Vintensité des ondulations correspondant å
cette couleur, mais aussi avec le nombre et Vintensité de toutes
les ondulations de longueurs différentes qui accompagnent les
préæcédentes. Enfin, vient la circonstance qwune ondulation d'une
longueur déterminée et d'une amplitude croissante ne produit
pas la sensation d'une teinte spectrale déterminée dont la clarté
est croissante, mais en général nous donne successivement lå
sensation de différentes teintes spectrales voisines. C'est ainsi,
suivant M. Helmholtz, que, dans ces conditions, le violet
rougeåtre passe peu å peu au violet bleuåtre et cette derniére
teinte au bleu pur. Le parallélisme dont il s'ågit est donc si
faible qwil vaut mieux V'abandonner, et il en résulte que la
systématisation choisie ne peut en tout cas trouver d'appui
dans des considérations d'ordre physique. Pour étre conservée,
il faudrait qw'elle ett une valeur propre.
Mais c'est ce quw'on ne saurait non plus prétendre. On
s'est au contraire laissé aller, peut-étre surtout pour maintenir
cette appårence de parallélisme, å considérer trois variables
indépendantes qui, en réalité, ne sont pas du tout indépendantes
les unes des aåutres, et qui, au point de vue psychologique, ne
sont pas non plus des variables naturelles. Si je prends un
æélément d'une certaine teinte spectrale, VPindigo par exemple,
je puis bien me figurer que la sensation qu'elle me donne a
une clarté quelconque jusqwå ce que, arrivé aux limites, je
passe du bleu foncé au noir pur et du bleu clair au blanc
pur. Mais si je suis arrété par un bleu clair d'une clarté deé-
terminée, et que j'essaie de le faire passer par tous les degrés
de saturation ou d'intensité spectrale, je découvre aussitåt que
c'est impossible, car cette teinte, en vertu de sa clarté, a deéjå
un certain månque de saturation qui ne peut disparattre si cette
clarté persiste, et nous apprenons par lå que la clarté et Vin-
…tensité spectrale ne peuvent étre des variables indépendantes
Tune de Tautre, puisque chacun de ces facteurs détermine
Påutre plus ou moins. J'indiquerai exactement, dans ce qui
20%
302 K. Kroman.
suit, les rapports qu'ont entre elles les variables dont il s'agit,
et clos ici ma critique du systéme en usage en posant la
question suivante: nm'est-il donc pas possible de trouver un
ordre plus exact, basé sur la nature méme de la question et,
avant tout, tel que les variables indépendantes ou tous les fac-
teurs déterminants soient en réalité indépendants les uns des
autres ?
Qui, c'est possible. Et cela de la maniére la plus simple,
en procédant seulement par induction et en s'en tenant exclu-
sivement aux éléments psychiques.
Figurons-nous, dans le champ de la vision, un élément
d'une couleur quelconque, un rouge jaunåtre saturé, par exemple,
et demandons-nous comment cette teinte peut varier. L'expé-
rience m'apprend que je puis d'abord la rendre de plus en pius
jaune, que, du jaune pur, en passant par des teintes de plus
en plus jaune verdåtre, j'arrive au vert pur, et que de lå, en
passant successivement par le vert bleuåtre, le bleu, le bleu
rougeåtre et le rouge pur, je reviens, sans faire aucun saut,
a mon point de départ, le rouge jaunåtre. Je vois par lå que
cette variation constitue un cycle, puisqu'elle comprend seule-
ment les 4 teintes fondamentales du spectre avec/ toutes leurs
teintes intermédiaires, et les teintes pourpres qui manquent
dans le spectre. Ces teintes revenant toujours dans le méme
ordre, nous les supposerons disposées sur un cercle ou sur
un anneau, et les appellerons les couleurs annulaires.
Mais je puis en outre rendre I'élément rouge jaunåtre de
plus en plus claåir jusqwå ce que j'arrive au blanc pur, et in-
versement de plus en plus sombre jusqu'å ce que j'atteigne le
noir pur, et il est évident que toutes les autres couleurs annu-
låires pourront varier de la méme maniére. Il faudra donc
élargir Panneau tant vers le haut que vers le bas, de sorte que
nous aurons un cylindre dont la moitié supérieure renfermera
les teintes intermédiaires entre toutes les couleurs annulaires
Sur le systéme de nos sensations des couleurs, 303
et le blanc pur, et la moitié inférieure, les teintes intermédiaires
entre ces mémes couleurs et le noir pur.
Mais ici se présente un inconvénient. Toute la série
supérieure des éléments superficiels (supposés infiniment petits)
représente maintenant du blanc, et toute la série inférieure,
du noir. Or, cela n'est pas systématique. De plus il est clair
que toutes les teintes demi-blanches situées å mi-distance entre
les couleurs annulaires et le bord supérieur du cylindre peuvent
seulement différer les unes des autres deux fois moins que les
couleurs annulaires, et il en est de méme de toutes les teintes
demi-noires situées entre les couleurs annulaires et le bord
inférieur du cylindre. En égard å ces. circonstances, nous
transformerons tous les rectangles infiniment petits que nous
avons formés au-dessus et au-dessous des couleurs annulaires
en triangles å sommets blancs et noirs, et nous réunirons en-
semble ces triangles de maniére å former un double céne ou
les couleurs annulaires sont disposées le long de Téquateur,
et dont le sommet supérieur est blanc et Vinférieur noir.
Le monde des couleurs est-il maintenant épuisé? Evidem-
ment non! Car de méme que chaque couleur annulaire ou de
Péquateur peut graduellement devenir noire ou blanche, de
méme il y å aussi une transition directe de Tune å Vautre de
ces deux derniéres couleurs. La surface extérieure du double
cone ne nous suffit donc pas; nous devons aussi nous servir
de son intérieur, et tout d'abord nous figurer que Vaxe du
cone est formé de teintes grises de plus en plus claires å
mesure" qu'elles se råpprochent du sommet supérieur. Les
couleurs de V'équateur pourront aussi se transformer graduelle-
ment en chacune de ces teintes, et pour cela nous devrons
encore nous figurer VFintérieur du double cone rempli de sur-
faces coniques allant de VTéquateur å'chaque point de V'axe.
Celle de ces surfaces qui est le médiane, si tout est dispose
subjectivement d'une maniére uniforme, sera évidemment la
304 K. Kroman.
section transversale passant par le centre du double cone, et
elle renfermera les transitions de toutes les couleurs de V''équa-
teur au gris neutre ou moyen situé å mi-distance entre le noir
et le blanc.
Il est évident que nous avons maintenant épuisé toutes les
couleurs. Si nous nous figurons les 6 couleurs fondamentales
aussi intenses, aussi saturées, ou, en d'autres termes, aussi
pures que possible, toute teinte concevable sera représentée
par Tun ou Taåutre des éléments du double cone. Toute ten-
tative pour trouver une teinte autre que celles qui sont déjå
représentées serå vaine.
Mais il résulte de ce qui précéde quw'une teinte quelconque
(vue subjectivement) peut étre considérée comme composée d'une
certaine fraction de couleur spectrale de teinte déterminée et
d une certaine fraction de couleur de V'axe de teinte déterminée.
Pour arriver, dans notre systéme, å déterminer quantitativement
les couleurs, nous supposerons, par exemple, que les 4 cou-
leurs fondamentales, le rouge pur, le jaune pur, etc., ou, comme
on peut aussi les appeler, le rouge central, le jaune central, le
vert central et le bleu central, sont placés sur Véquateur å
des intervalles de 1 de circonférence, et que les teintes inter-
médiaires sont, au point de vue subjectif, réparties uniformé-
ment entre ces couleurs, en méme temps que nous désignerons
le rouge central par R,, et chacune des autres couleurs par la
méme lettre accompagnée d'un indice désignant la fraction de
circonférence (ou Parc de cercle) qui, dans la direction indiquée
(du rouge au jaune, etc.), les sépare du point de départ Æ,.
Paåssant ensuite aux teintes grises, nous les répartirons de la
méme maniére uniformément sur Vaxe, en désignant le noir
par G, et le blanc par G,, de sorte que les variations de ces
teintes seront aussi comprises entre les limites 0 et 1, et enfin
nous poserons également chaque passage de Vaxe å Véquateur
égal å 1. Une couleur quelconque F pourra alors étre déter-
minée par une équation de la forme
Sur le systéme de nos sensations des couleurs. 305
F— ark + 5 G,
ou 4 repréæsente la fraction de couleur annulaire et 6 lå fraction
de couleur de Vaxe qu'elle renferme, tandis que m désigne
Pespéce de couleur annulaire ou spectrale et n l'espéce de
couleur grise. — Si nous pratiquons une section passant par
'axe NB du double cone et le point de T'équateur qui repré-
sente la teinte spectrale R, (Fig. 1), la couleur sera représentée
nm
far klemontÆ qu paårtacer la
på | bj I ] tæj G;B
genératrice G,PRy dans le rapport
,
de 7 ou de F Reprenant les
désignations déjå employées, nous
pouvons dire que a détermine Vin-
tensité spectrale de la: couleur, 6
son intensité de gris, m så teinte
Spectrale et n sa teinte grise. Elle
est donc déterminée par la quantité et V'espéce, ou par la
quantité et la qualité des deux classes principales de couleurs:
les couleurs de Véquateur et celles de V'axe.
Parmi les 4 nombres a, 6, m et n, b est toujours déterminé
par a, car a—-b =—1. L'équation précédente peut donc s'écrire
sous la forme
F—- aR,—+ (1 —a) G,.
La couleur est alors déterminée par les trois facteurs a, m et n.
Chacune de ces quantités peut, indépendamment des deux
autres, prendre une valeur quelconque entre 0 et +1. Nous
avons ainsi trois variables réellement indépendantes: Vintensité
spectrale, la teinte spectrale et la teinte grise.
Par contre, le systéme en usage conduit logiquement non
a un double cone, mais å un cylindre. Les trois variables sont
en effet ici la teinte spectrale ou annulaire, la clarté et Vin-
tensité spectrale ou annulaire. Si par V'åxe du cylindre nous
menons un plan qui renferme la couleur F (Fig. 2), la teinte
spectrale sera donnée par le choix méme que nous avons fait
306 K. Kroman.
de cette section, T'intensité spec-
trale par la distance å V'axe, a, ou
NA, et la clarté par la hauteur AF
au dessus de la base. Le defaut
de ce systéme, c'est évidemment
que T'espace délimité par ces trois
variables embrasse bien plus que
Pensemble des couleurs qui, au
point de vue systématique , sont
comprises dans le double cone
correspondant. Plus on s'éloigne de T'axe et se rapproche de
la périphérie, plus il devient impossible de faire entrer dans le
systeme tous les degrés de clarté. En faisant varier comme
auparavant de 0 å 1 VFintensité spectrale et le degré de clarté,
nous pourrons exprimer lå relation exacte entre ces deux fac-
teurs par la loi suivante: Si Tintensité spectrale d'une teinte
— a, son degré de clarté ne peut étre au- dessous de 9% ni
au-dessus de He naDe Cela provient de ce que les parties
AC, A,C,, pår suite des limites du systéme, sont exclues de
la ligne AA, qui représente les degrés de clarté. Si le degré
de clarté était plus grand que AC,, nous serions amenés dans
Pespace vide au-dessus de C,, ou nous devrions de lå nous
avancer vers PB, mais nous diminuerions en méme temps Vin-
tensité spectrale. Les partisans du systéme usuel Vont aussi
eux-mémes critiqué å moitié sans le vouloir, car pour le
repræsenter géométriquement, ils ont pour, ainsi dire toujours
choisi le double cåne (ou la sphére qui, pour divers motifs, ne
convient pas non plus) comme symbole, sans voir clairement
que ce choix ne s'accordait pas avec leurs variables, qui exi-
geaient évidemment le cylindre.
Nous ajouterons encore quelques remarques.
On pourrait se figurer les couleurs spectrales rangées sur
F'équateur suivant différents points de vue. On pourrait, par
exemple, donner aux teintes voisines également faciles å
Sur le systéme de nos sensations des couleurs. 307
discerner des étendues égales, ce qui aurait pour conséquence
que les 4 couleurs fondamentales n'occuperaient pås chacune
précisément un quart de circonférence; mais un pareil arrange-
ment ne donnerait jamais des résultats assez marqués pour qwil
4 couleurs
y ett avantage å lVadopter, et il est essentiel que nos
fondamentales : le rouge, le jaune, le vert et le bleu purs, soient
mises en évidence par des places bien choisies, ce qu'on obtient
en les séparant par des intervalles de 90 degrés. On pour-
rait aussi disposer diamétralement en face Tun de Vautre les
deux groupes de couleurs complémentaires. Cet arrangement
est certainement å recommander dans certains cas spéciaux ;
mais, en général, il devra céder la place å celui que nous
employons, car la circonstance que nos sensations des cou-
leurs comprennent d'ordinaire des unités simples joue un råle
bien plus important que le phénoméne des couleurs complé-
mentaires.
Comme le. systéme que nous proposons ici ne se sert pas
du tout de lå notion de clarté, il wattribue non plus aucun
degré de clarté aux couleurs spectraåles. Quant å la question
de savoir si cette notion ne peut s'appliquer aux couleurs
spectrales, qui sont complétement différentes du blanc et du
noir, ou si Von doit leur donner la clarté 54 elle dépendra
avant tout de la maniére dont on définira V'expression de
clarté. Mais, quel que soit le résultat, par cela méme qu'on
a plåcé les couleurs spectrales précisément sur V'équateur, on
leur a attribué, dans la distance qui les sépare du noir et du
blanc, une égalité qu'elles ne possédent pas en réalité, car le
jaune le plus pur que nous connaissions, pår exemple, est
assurément plus voisin du blanc que du noir. Toutefois, si
nous devions construire notre systéeme exactement d'aprés ces
considérations empiriques, il aurait sans nul doute des limites
extrémement compliquées; c'est pourquoi il nous faut ici, comme
partout ailleurs dans la science, idéaliser ou simplifier, et nous
figurer une série de couleurs spectrales idéales dont nos sen-
308 K. Kroman
sations réelles des couleurs se rapprochent plus ou moins.
Quant å déterminer de combien les couleurs spectrales. réelles
sont plus ou moins voisines de cet équateur idéal, ce sera un
probléme empirique réservé å Vavenir.
Une derniére remarque. On pourrait peut-étre croire qu'il
serait encore plus simple de donner au systéme la forme de la
sphére. Si Ton place le blanc et le noir en deux points dia-
métralement opposés en répartissant uniformément entre eux
les teintes grises, et qu'on dispose comme auparavant les cou-
leurs spectrales sur ''équateur correspondant, en établissant des
gradations uniformes entre chaque point de 'équateur et chacun
des påles, et entre le gris moyen, au centre, et chacune des
couleurs réparties å la surface, la place de chaque teinte sera
ainsi déterminée, et une certaine teinte F aura pour expression
== (pr 0
r étant sa distance du centre, + d son élévation au-dessus
du plan de T'équateur, et m le méridien vers leque! elle est
dirigée.
Cette disposition nous donne aussi trois vaåriables réelle-
ment indépendantes, mais elles ne sont pås en méme temps
des variables naturelles comme dans le systéme précédent. Si,
par exemple, dans un certain cas, ræ—2, cela ne signifie pas
maintenant que la couleur dont il s'agit est å moitié saturée
ou une couleur spectrale å moitié pure; mais cela signifie seu-
lement qu'elle est située å mi-distance entre le gris moyen et
une certaine couleur de la surface, S, qui, si, par exemple,
(== se et m =i, est formée de = de"blanctetæde = d'une
3 , 2
T> Ppår conséquent de + de bleu
pur. Ces renseignements nous permettent certainement aussi
couleur spectrale de lå teinte
de construire la couleur idéalement, car elle aåa lå composition
suivante:
Sur le systéme de nos sensations des couleurs. 309
1
Ra
> 1
Gi 5
|i5 (3332 rA i: i Aelnær |
DRESS BED ENE HANS) BY FE AGON ES
hd |
1
så= 7
ki
Mais il aurait évidemment mieux valu que le rapport entre les
3 facteurs naturels: la couleur spectrale, le blanc et le noir,
nous ett été donné plus directement et que le blanc n'eut
pas été fractionné en deux parties, comme élément du gris
moyen et comme élément de lå couleur de la surface. D'aprés
le systéme décrit plus haut, la méme couleur serait déterminée
par V'équation
F= $R; + 3G:
pår laquelle on voit directement qu'elle se compose pour les
a dun gris formé de 5 parties de blanc et de 3 de noir.
On voit souvent dans la physique et la physiologie que
Pouie, en opposition å la vue, est définie comme un sens ana-
lytique. Comme nous Vavons indiqué dans ce qui précéde,
c'est en effet trés exact si tant est qu'il s'agisse seulement de
causes objectives. Mais s'il est question de analyse méme
des sensations, le sens de la vue devient aussi jusqwå un cer-
tain degré analytique. Nous appelons spontanément certaines
couleurs pures, d'autres impures, et, parmi les premiéres, nous
en trouvons qui sont tantåt claires, tantot 'foncées et tantodt
saturées, c'est-å-dire, qui n'appartiennent å aucune de ces
catégories, tandis que, parmi les couleurs saturées, nous
distinguons enfin entre les couleurs composées, comme le jaune
rougeåtre, et les couleurs simples, comme le rouge central.
Mais cela signifie que nous pouvons, avec plus ou moins
de précision, décider tout spontanément si une couleur a une
teinte spectrale simple ou composée, si elle renferme une teinte
310 K. Kroman. Sur le systéme de nos sensations des couleurs.
grise et enfin si cette teinte se présente comme du blanc ou
du noir seul, ou si elle est un mélange de blanc et de noir.
Mais le mode de détermination exposé plus håut se rattache
justement de la maniére la plus étroite å cette analyse spon-
tanée. Et c'est évidemment encore une preuve que nous avons
bien pris la voie qw'il fallait suivre, et divisé les couleurs pré-
cisément d'aprés leur aspect. — Une question toute différente,
%å savoir comment, dans la diversité ici décrite, nons pour-
rions produire une unité prise au hasard, n'a pas encore été
abordée.
Sy) I
Bidrag til Manganets Kemi.
Af.
H. Schjerning.
I en i 1877 offentliggjort Afhandling omtaler Laspeyres!)
fire fosforsure Mangansalte, der udmærke sig ved at være
meget bestandige og ved deres smukke Farver., Laspeyres
underkaster imidlertid intet af disse Salte nogen nærmere Un-
dersøgelse, men antager, at et af dem — et smukt rødt, kry-
stallinsk Salt —- er analogt med et tidligere fremstillet Manganid-
metafosfat; men han henstiller til andre at foretage de videre
Undersøgelser desangaaende.
Senere har Dr. phil. 0. T. Christensen?) fremstillet tre
Salte, der sandsynligvis ere identiske med tre af Laspeyres”
Fosfater; dog hår han kun nærmere undersøgt og bestemt
Sammensætningen for det ene af disse, nemlig det normale
Manganidorthofosfat med 2 Mol. Vand. Imidlertid bebuder
Dr. phil. Christensen”) en nærmere Undersøgelse af de to
andre Salte, og det er for at indfri dette Løfte, at hån har
anmodet mig om at fuldføre Undersøgelsen af disse. Dette
Arbejde var mig saa meget mere kærkomment, som jeg alle-
rede påa den Tid var beskæftiget med Arbejder vedrørende
Manganets Kemi, der gik ud paa at undersøge det mangan-
1) Journ. f. prakt. Chemie, Bd. 15, p. 320.
?) Vidensk. Selsk. Skr., R. 6, Bd. 2, IV, p. 18.
SEITE 720:
312 H. Schjerning.
oversure Kalis Forhold over for Natriumsulfiderne. Resulta-
terne af disse Arbejder meddeles i sidste Afsnit af nærværende
Afhandling.
dk
Manganidsalte.
Surt Manganidpyrofosfat.
Mn (ENO
I O.T. Christensens Afhandling om Manganets Ilter")
findes omtalt, at der, ved at opløse det normale Manganidortho-
fosfat i smeltet Orthofosforsyre og paafølgende Ophedning paa
Sandbad i omtrent et Døgn til 170—1809%, ofte dannes et
penséefarvet, krystallinsk Salt, der nærmest synes at svare til
Formlen Mn, H, (P, 07).
Ifølge mine Iagttagelser fremstilles dette Salt lettest og
sikrest paa følgende Maade:
Ken, krystallinsk Orthofosforsyre smeltes: og ophedes i en
Platinskaal paa Sandbad til 220—2309. Derpaa tilsættes i smaa
Portioner såa meget normalt Manganidorthofosfat, som uden
Vanskelighed kan opløses”). Naar Fosfatet ikke mere opløses
i den smeltede Fosforsyre, lader man Blandingen henstaa ved
samme Temperatur uden Omrøring (c. ”/4 Time), for at det ikke
opløste kan sætte sig. Derpåa afgydes den klåre, amethyst-
farvede Opløsning, og denne opvarmes i flere Timer (c. 6—8)
i en Platinskaal til ovennævnte Temperatur; idet man hyppigt
omrører med en Piatinspatel. Opvarmningen fortsættes såa
længe, til Massen næsten er grødagtig af udskilt Salt. Den
grødagtige, endnu varme, amethystfarvede Masse udblødes i
koldt Vand, idet man i smaa Portioner kaster den ned i Vandet.
Saltet samles paa et Filter og vaskes for Suger med koldt
1) Yidensk. Selsk. Skr., R. 6,. Bd. 2, IV, p. 20.
2) Forholdet er omtrent 1 Del Manganidfosfat og 6 Dele Fosforsyre.
(ST,
Bidrag til Manganets Kemi. 31
Vand, til Filtratet, kogt med fortyndet Saltpetersyre, ikke mere
giver Fosforsyrereaktion. Saltet tørres ved 97? i en Damptørre-
kasse. Paa denne Maade fremstillede jeg tre Portioner (I MM.
Saltet er penséefarvet, krystallinsk og klumper sig noget
sammen. Krystalformen lod sig ikke bestemme med de Midler,
der støde til min Raadighed, da Krystallerne vare meget smaa
og i høj Grad splintrede. I fugtig Tilstand holder Saltet sig
ikke, men spaltes under Dannelsen af højere Manganilter. Det
er uopløseligt i Vand. Det spaltes baade af Syrer og Baser
ved Kogning. Baserne spalte det dog allerede ved almindelig
Temperatur. Af fortyndet Saltsyre paavirkes Saltet kun lang-
somt, hvorimod det let spaltes af stærk Saltsyre under Udvik-
ling af Chlor. Ved Kogning med fortyndet Svovlsyre eller Sal-
petersyre spaltes det, idet der dannes højere Manganilter.
Opvarmet med stærk Svovlsyre fremkommer en stærk grøn,
fluorescerende Vædske, der ved Fortynding med Vand bliver
smuk rød og ved yderligere Fortynding bliver uklar af højere
Manganilter. Ved Glødning afgiver Saltet Vand og bliver til
Manganometafosfat.
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
III.
Mn (ROS):
I.
I) 0,3265 grm. Salt brugte, efter at være spaltet ved Kog-
ning med Ammoniak, afkølet, overmættet med Saltsyre og tilsat
Jodkalium, 15,7 Ccm. Y1o normal svovlundersyrligt Natron, sva-
rende til 0,011 grm. eller 3,37/o virksom Ilt.
… 2) 0,259 grm. Salt, opløst i Saltsyre, inddampet med Sal-
petersyre og behandlet efter Molybdænmethoden, gav 0,2455 grm.
Mg, P, 07, svarende til 0,157 grm. eller 60,66 %0 P,0,.
3) 0,318 grm. Salt gav, efter at være opløst i Saltsyre, ved
Fældning efter Gibbs” Methode med Korrektion efter Fresenius
0,194 grm. Mn, P,0,, svarende til 0,097 grm. eller 30,53'/0 MnO.
4) 0,7285 grm. Salt tabte ved 130? i Lufttørrekasse 0,0145 grm.
eller 2,07”/0 Fugtighed.
314 H. Schjerning.
5) 0,4055 grm. Salt tabte ved Glødning for Blæser 0,0375 grm.
eller 9,12 %0 virksom Ilt + Vand.
IL.
1) 0,2505 grm. Salt brugte, behandlet som ovenfor, 10,6 Ccm.
1/10 normal svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,00848 grm.
eller 3,39"/o virksom Ilt.
2) 0,1475 grm. Salt gav, behandlet som ovenfor, 0,139 grm.
Mg, P, 0, svarende til 0,089 grm. eller 60,310 P, 0.
3) 0,297 grm. Salt tabte ved Glødning for Blæser 0,028 grm.
eller 9,427/o virksom Ilt + Vand.
TIL.
1) 0,242 grm. Salt brugte 10,3 Ccm. ”/10 normal svovlunder-
syrligt Natron, svarende til 0,00825 grm. eller 3,490 virk-
some
2) 0,2383 grm. Salt gav 0,2285 grm. Mg, P, O;, svarende
til 0,1462 grm. eller 61,34%0 P, 0.
3) 0,347 germ. Salt tabte ved Glødning for Blæser 0,03 grm.
eller 8,93 ”/o virksom Ilt + Vand.
Fundet
Beregnet. i fugtigt Salt. beregnet paa tørt.
BE IL. TIL ØR
Mn O 30,87 30,50— — 313
virkst [lE 6348 3,37— 3,39— 3,40 3,43
PO 61,74 60,66—60,31—61,34 61,90
ED SØ rs 350 3,75) i 3,97
3 03 D,93
Fugtighed . » Me Dee i
Til det ovenomtalte sure Salt svarer:
Kaliummanganidpyrofosfat.
III.
Mn K(P, O2).
I. Orthofosforsyre smeltes og ophedes til 230? i en Pla-
tinskaal, derpaa tilsættes normalt Manganidorthofosfat paa samme
Bidrag til Manganets Kemi. 31
gr
Maade som omtalt ved Fremstillingen af det foregaaende Salt.
Den aåmethystfarvede, klare Sirup gydes i smaa Portioner og
under stadig Omrøring ud i et stort Overskud af smeltet Kali-
salpeter, der holdes smeltet i en Porcelænsdigel over en Tre-
brænder. Under livlig Udvikling af Kvælstofilter opstaar en
tyndflydende mørk, penséefarvet Masse. Efter at den sidste
Portion af den amethystfarvede Sirup er tilsat, ophedes Blan-
dingen endnu et å to Minutter. Det maa herved nøje iagttages,
at Udviklingen af lavere Kvælstofilter ikke påa noget Punkt af
Ophedningen ophører, da Saltet ellers spaltes og udskiller
højere Manganilter og et rødt Salt, der let sætter sig fast paa
Skaalens Sider. Den påa denne Maade dannede tyndflydende,
penséefarvede Masse udhældes paa en kold Metal- eller Sten-
plade og efter at være stivnet, udblødes den i koldt Vand.
Saltet, der meget let afsætter sig paa Karrets Bund som en
fast Kage, vaskes nogle Gange ved Dekantering, hvorefter det
samles paa et Filter og udvaskes for Sugeapparatet med kogende
Vand; hvorefter det tørres ved 110?.
IL En anden Portion blev fremstillet paa samme Maade,
kun at jeg benyttede et lille Overskud af Orthofosforsyre, hvor-
ved den amethystfarvede Sirup blev mere tyndflydende og altsaa
lettere at arbejde med. Dette Præparat blev tørret ved 972 i
Damptørrekasse.
Saltet er krystallinsk, uopløseligt i Vand og noget mørkere
penséefarvet end det foregaaende. Over for Syrer forholder det
sig ligesom det tilsvarende sure Salt, kun foregaar Spaltningen
noget vanskeligere. Ogsåa af organiske Syrer spaltes
Saltet, dog især af stærkt reducerende, som Oxalsyre og Myre-
syre. Baser virke ligesom ved forannævnte Salt, kun vanske-
ligere. Ved Glødning bliver Saltet først noget mørkere, der-
paa afgiver det Ilt og omdannes til et Manganosalt. Ved stærk
Afkøling antager Saltet en noget lysere. Farve.
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
TIL.
Mn K(P, 03).
Overs. over d. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1890. 2l
316 H. Schjerning.
Slaltal:
1) 0,213 grm. Salt brugte (se det foregaaende Salt) 7,7 Ccm.
1/10 normal svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,00616 grm.
eller 2,88 /o virksom Ilt.
2) 0,461 grm. Salt gav (se ovenfor), med Korrektion efter
Fresenius, 0,244 grm. Mn, P, O,, svarende til 0,122 grm. eller
26,46 ”o Mn O.
3) 0,222 grm. Salt gav (se ovenfor) 0,183 grm. Mg, P, 0%,
svarende til 0,1171 grm. eller 52,76 /0 P, 0,.
4) 0,247 grm. Salt gav, kogt med lidt Ammoniak og opløst
i Saltsyre, ved Fældning efter Gibbs” Methode med Korrektion
efter Fresenius 0,131 grm. Mn, P, O,, svarende til 0,0655 grm.
eller 26,510 MnO. I Filtratet fra Ammoniummanganofosfatet
fældes Fosforsyre med kulsurt Sølvilte og lidt salpetersurt Sølv-
ilte, og i Filtratet fra det fosforsure Sølv fældes Overskud af
Sølv med fortyndet Saltsyre. Filtratet fra Chlorsølvet inddampes
til Tørhed og glødes. Resten opløses i Vand og fældes påa
sædvanlig Maade med Brintplatinchlorid. Herved blev der dannet
0,227 germ. K, Pt Cl,, svarende til 0,0438 grm. eller 17,730 K,0.
Salt II.
1) 0,472 grm. Salt brugte 15,7 Ccm. ”/10 normal svovlunder-
syrligt Natron, svarende til 0,01256 grm. -eller 2,66 0 virk-
som Ilt.
2) 0,504 grm. Salt gav 0,262 grm. Mn, P, O;, svarende til
0,131 grm. eller 26,0 0 Mn O.
3) 0,364 grm. Salt afgav, ved 280? i tør Luftstrøm, og
Vanddampene absorberede i Svovlsyre i Winklers Apparat,
0,005 grm. eller 1,37?/0 Vand.
Beregnet Fundet.
I. 1L
ea
beregnet uden Vand.
P. ØE BR 52,96 52,76 » ”
Mn O . . . 26,48 26,46 26,00 26,35
virks ell LL s2108 2,88 2,66 2,69
KEH O SEM ES, 17578 ” »
Fugtighed » ” 1857 ”»
Bidrag til Manganets Kemi. 317
Et til det her omtalte Kaliumsalt svarende Natriumsalt er
påa den vaade Vej fremstillet af O. T, Christensen"). Dette
Salt danner et rødligt Pulver med 5 Mol. Krystalvand. Det
spaltes dog lettere af Syrer end det ovennævnte vandfrie Ka-
liumsalt. Ogsaa et vandfrit Natriumferridpyrofosfat kendes og
er undérsøgt af S. M. Jørgensen”). Dette Salt viser ligesom
det analoge Kaliummanganidsalt stor Modstandsevne over for
Syrer; dog viser sig her, som ved andre Manganidforbindelser,
Mangantveiltets Ubestandighed og ringe elektropositive Karakter.
Et Natriumchromidpyrofosfåt af tilsvarende Sammensætning og
lignende Egenskaber er tidligere fremstillet af WallrothZ).
Manganidmetafosfat.
Mn(P0,),.
Allerede Hermann") har fremstillet et Manganidmetafosfat,
der ifølge hans Undersøgelser er sammensat Mn, (PO,), +2H, 0
eller Mn(PO,),+ H,0. "Hermann angiver, at Saltet kan
smelte til en violet, glasagtig Masse. Laspeyres?) og senere
O.T.Christensen?) omtale begge et smukt rødt, krystallinsk
Salt, hvilket den første mener er identisk med Manganidmeta-
fosfat, medens Christensen kun nævner det og, som tidligere
omtalt, bebuder en nøjere Undersøgelse" deraf.
EL. Ren, krystalliseret Orthofosforsyre smeltes i en Platin-
skaal og ophedes til 230—240”. Derpaa tilsættes i smaa Por-
tioner og under stadig Omrøring saa meget normalt Manganid-
orthofosfat”), som let lader sig opløse i den smeltede Syre.
1) Vidensk. Selsk. Skr., R. 6, Bd. 2, IV, p. 22.
2) Journ. f. prakt. Chemie [2], Bd. 16, p. 342.
3) Bullet. de la société chimique (NS), Tom. 39, p. 319.
2) Annal der Physik und Chemie, Bd. 74, p. 303.
5) Journ. f. prakt. Chemie, Bd. 15, p. 320.
6) Se tidligere. !
7) 50 grm. H,PO, og 10 grm. Mn PO, + H,0 gav 11 grm. Mn (PO),
eller 65 "/0.
2
318 H. Schjerning.
Den klart afgydte, amethystfarvede Sirup ophedes under Om-
røring til c. 3507, eller til Vædsken udsender Vanddampe under
Kogning. Temperaturen holdes da uforandret, til Massen er
bleven grødagtig og kornet af udskilt Salt. Især mod Slut-
ningen måa man omrøre godt, da Saltet ellers let sætter sig
fast paa Skaalen. Den grødagtige, røde, endnu varme Masse
kastes i smaa Portioner i koldt Vand og henstilles nogle Timer
hermed. Saltet samles paa et Filter og udvaskes med kogende
Vand. Det blev tørret ved 100”.
II. Ogsaa af Manganmellemiltehydrat (fremstillet som an-
ført Side 327) hår jeg fremstillet Saltet paa samme Maade som
ovenfor anført, idet jeg benyttede 4 grm. Mn,0;+ XH, 0 og
50 germ. H, PO,. Behandlingsmaaden var i alt den samme
som ved den første Portion.
Saltet er smukt rødt, krystallinsk — Krystalformen lod sig
ikke bestemme — og uopløseligt. i Vand. Det spaltes let
af Baser i Varmen, hvorimod det er meget bestan-
digtuover forssSyrer. Ved sO0phedning se bildsyertdet
penséefarvet, ved stærk Afkøling noget lysere rødt.
III
llølge Analysen viste Saltet sig sammensat Mn(PO,)…,.
Salt I
1) 0,3085 grm. Salt brugte (se de tidligere Analyser) 10,5 Ccm.
1/10 normal svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,0084 grm.
eller 2,72 70 virksom Ilt.
2) 0,3325 grm. Salt brugte 11,3 Ccm. "/10 normal svovl-
undersyrligt Natron, svarende til 0,00904 grm. eller 2,72 ?/0
virksom Ilt.
3) 0,2205 grm. Salt blev kogt med lidt Ammoniak, opløst
i Saltsyre og afdampet med Salpetersyre. Af denne Opløsning
blev Fosforsyre fældet paa sædvanlig Maade efter Molybdæn-
methoden. Herved fremkom 0,2538 grm. Mg, P, O;, svarende
til 0,1624 grm. eller 73,65 %o P, 0,….
4) 0,399 grm. Salt blev sønderdelt ved Kogning med Am-
moniakvand og derpaa opløst i Saltsyre, hvorefter det ved
Bidrag til Manganets Kemi. 319
Fældning efter Tamms Methode og paafølgende Glødning gav
0,10725 grm. Mn,0,, svarende til 0,09975 grm. eller 25,00"/0 Mn O"
Salt [1].
1) 0,2245 grm. Salt brugte 7,6 Ccm. Y1o normal svovl-
undersyrligt Natron, svarende til 0,00608 grm. eller 2,717/0 virk-
som Ilt.
2) 0,1825 grm. Salt gav 0,207 grm. Mg, P, O,, svarende til
0,1325 grm. eller 72,6070 P, O….
3) 0,2625 grm. Salt gav efter Gibbs” Methode med Korrek-
tion efter Fresenius 0,128 grm. Mn, P, O,, svarende tii 0,064 grm.
eller 24,38%/0 Mn O.
Beregnet. Fundet.
I IL.
EO 72,94 73,65 72,60
UNO SEES: ÆBD, 25,00 24,38
VISE SES SED GATE BUG D BO
Det fremgaar altsaa heraf, at det her fremstillede Manga-
nidmetafosfat, i Modsætning til Hermanns Salt, er vandfrit.
. Ganske vist afgav mit Salt ved svag Glødning i en Lufttørre-
kasse 0,16 "/o Vand; men denne Vandmængde er dog langt fra
at svare til den af Hermann anførte (beregnet 5,79 9/0). Et til-
svarende Chromidmetafosfat er fremstillet af Maddrell!).
Surt Kaliumchromidpyrofosfat.
Cr, K, H, (P, 07).
For om muligt yderligere åt konstatere Manganidsaltenes
Analogi med de øvrige Salte af Aluminiumgruppen, forsøgte jeg
at fremstille et til Kaliummanganidpyrofosfatet svarende Chro-
midsalt. Som det vil ses af det efterfølgende, er dette vel ikke
lykkedes; men jeg antager dog, at mine Forsøg i denne Ret-
ning ikke ere aldeles uden Betydning, hvad jeg forøvrigt senere
skal tillade mig at komme tilbage til.
1Y Mem. of chem. Soc. 3.' p. 273
3920 H. Schjerning,
I. Til Fremstilling opløses 14 grm. tvechromsurt Kali i salt-
syreholdigt Vand, hvorefter der, under Opvarmning paa Vandbad,
draabevis tilsættes Vinaand, indtil al Chromsyren er reduceret
til Tveilte. Derpaa tilsættes 80 grm. krystalliseret Orthofosfor-
syre, og Saltsyren uddrives ved Opvarmning paa Vandbad. Den
herved erholdte Opløsning af Chromtveilte i Fosforsyre blandes
med omtrent sit lige Rumfang Vand, hvorefter der tilsættes
7 grm. kulsurt Kali i smaa Portioner. Blandingen opvarmes nu
i en Platinskaal til c. 200%, til Brusningen er ophørt, hvorpaa
Temperaturen bringes op til c. 230%. Ophedningen paa Sand-
bad ved denne Temperatur fortsættes, under jævnlig Omrøring,
til Saltdannelsen synes at være ophørt. Allerede efter omtrent
5 Timers Ophedning, begynder der at udskilles et grønt eller
graagrønt, krystallinsk Salt. Den smeltede Masse udhældes i
smaa Portioner i koldt Vand og udblødes. Saltet vaskes først
et Par Gange ved Dekantering, senere for Suger med kogende
Vand. Det tørres ved 130?
II. Ved et andet Forsøg blev 10 grm. Cr(0H), opløst i
65 grm. Orthofosforsyre ved 1502, tilsat 30 grm. kulsurt Kali
og ophedet til 230—260%. Det dannede krystallinske Salt blev
vasket og tørret paa samme Maade som det foregaaende.
Saltet er bleggrønt, krystallinsk, uopløseligt i Vand og meget
modstandsdygtigt mod Syrer og Baser. Stærk Svovlsyre kan
ved Kogning delvis spalte det. Ved Ophedning i et tørt Glas
antager det en meget lysere Farve, men bliver atter bleggrønt
ved Afkøling. Ved stærk Glødning afgiver det meget langsomt
Vand.
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
Cr KE (EF. OS)
I.
1) 0,367 grm. Salt smeltes med Salpeter og opløses i Vand,
der er blandet med en rigelig Mængde Svovlsyre. Opløsningen
inddampes paa Vandbad næsten til Tørhed, for åt uddrive
Kvælstofilter og Salpetersyrling, og fortyndes noget med Vand.
Bidrag til Manganets Kemi. 321
Derpåa iltes Opløsningen, under Kogning, med den netop nød-
vendige Mængde ”/10 normal manganoversurt Kali. Et Over-
skud af Permanganat vil bevirke, at der udskilles chromholdige
Manganilter. Den iltede og derpaa afkølede Opløsning filtreres,
der tilsættes Jodkalium og titreres med svovlundersyrligt Natron.
Der medgik 30,4 Ccm. "10 normal svovlundersyrligt Natron,
svarende til 0,0772 grm. eller 21,03 0 Cr,0,.
2) 0,261 grm. Salt smeltes med Salpeter og opløses i sal-
petersyreholdig Vand. I denne Opløsning fældes Fosforsyren som
sædvanlig efter Molybdænmethoden. Der blev dannet 0,25 grm.
Mg, P,0;, svarende til 0,16 grm. eller 61,3 %”o P,0;.
3) 0,426 grm. Salt tabte ved Glødning., for Blæser 0,021 grm.
eller 4,93'/o Vand.
Il.
1) 0,1425 grm. Salt brugte 11,0 Ccm. Y1o normal svovl-
undersyrligt Natron, svarende til 0,028 grm. eller 19,65 ”/o Cr, 02.
2) 0,233 grm. Salt gav 0,2145 grm. Mg, P,0,, svarende til
0,1373 grm. eller 58,92 "/0 P,0,.
3) 0,2515 grm. Salt smeltes ved meget svag Varme (paa
Asbestplade) med salpetersurt Sølvilte og udludes med Vand. I
Filtratet fældes Sølv med Svovlbrinte, og i Filtratet fra Svovl-
sølvet fældes, efter at Svovlbrinten er bortkogt, Kalium som Chlor-
platinkalium. Der fremkom herved 0,179 grm. K, Pi Cl, , sva-
rende til 0,0345 grm. eller 13,72 "/0 K,0.
4) 0,434 germ. Salt tabte ved Glødning for Blæser 0,022 grm.
eller 3,07'/0 Vand.
Beregnet Fundet
I. IL.
Cr HOS rn SOTSAS 21,03 19,65
1 OSS SN 6 0372 61,30 58,92
I ON SB 20 ” 1352
ETS OM LETS ESS 5109 4,93 5,07
Med Hensyn til Opfattelsen af dette Salt antager jeg, at
det nærmest maa betragtes som et surt Kaliumsalt af en Syre,
322 H. Schjerning.
svarende til Ferridcyanbrinten, altsaa TT. =Crs (PO) SERHERntor
4
taler blandt andet» den Vanskelighed, hvormed Saltet afgiver
Vand og desuden dets Bestandighed. Som ovenfor vist af-
giver Saltet ved Glødning for Blæser alt Vandet og bliver til
ak
en sintret, noget livligere grøn Masse; Ej Ok (F ONE
Cr (POS)):
eg ET: RG:
Da den i det nærmest foregaaende omtalte Fremstillings-
maade ikke førte til det ønskede Chromidsalt Cr K(P, 0,),
tænkte jeg mig Muligheden af at naa Maalet ved at benytte en
Fremgangsmaade analog med den, der er omtalt under Kalium-
manganidpyrofosfat. Da det imidlertid var givet, at Salpeter
ikke lod sig benytte, forsøgte jeg at anvende et Kalisalt af en
svag, ikke iltende, men flygtig Syre, «Kaliumcyanat».
kænpe
Til Forsøget opløses 10 grm. Chromtveiltehydrat i Salt-
syre og tilsættes 30 Ccm. 48/0 holdig Orthofosforsyreopløsning.
Blandingen opvarmes i en Platinskaal, til Saltsyren er bort-
dampet, og inddampes til Sirupstykkelse. Denne Masse gydes
i smaa Portioner, under stadig Omrøring, ned i et stort Over-
skud af smeltet Kaliumcyanat. Efter at alt er tilsat, og Massen
begynder at flyde rolig, tildækkes Diglen med et Laag, og der
ophedes c. "/4 Time over en almindelig 'Trebrænder. Den
næsten sorte, noget fluorescerende Masse udgydes paa en
Metalplade og udblødes efter Afkøling i koldt Vand. Det grønne
Salt vaskes ligesom det foregaaende og tørres ved 1052.
Saltet er grønt, uopløseligt i Vand, men spaltes ved Kogning
med Syre. Ved Opvarmning bliver det næsten penséefarvet,
men antager atter den grønne Farve ved Afkøling. Noget nær-
mere om dette Salt kan jeg imidlertid ikke angive, da det, ved
gentagne Forsøg, ikke lykkedes mig at faa dannet den samme
Forbindelse.
Foruden Kalium, Fosforsyre og Chromtveilte indeholder
Forbindelsen ogsaa Kvælstof.
Bidrag til Manganets Kemi.
Ge
wo
Ce
Analysen gav følgende Resultater.
1) 0,4895 grm. Salt opløses i Salpetersyre under Kogning.
I denne Opløsning fældes Fosforsyren efter Molybdænmethoden.
Der fremkom herved 0,27 grm. Mg, P, O,, svarende til 0,1728 grm.
eller 39,31 ”/o P,0,.
2)0,308 grm. Salt opløses i Svovlsyre og iltes under Kogning
med Kaliumpermanganat (se det foregaaende Salt). Denne Op-
" løsning brugte 25,4 Ccm. 10 normal svovlundersyrligt Natron,
svarende til 0,0645 grm. eller 20,94 %/0 Cr, 0.
3) 0,541 grm. Salt opløses i kogende Salpetersyre. Denne
Opløsning fældes med Ammoniak. Bundfaldet samles, udvaskes
med Vand, opløses atter i Syre og fældes paany med Ammoniak.
I Filtratet fældes Fosforsyren i neutral Vædske med kulsurt og
salpetersurt Sølvilte. I Filtratet fra det fosforsure Sølv fældes
Overskud af Sølv med Svovlbrinte. Filtratet fra Svovlsølvet ind-
dampes til Tørhed med Saltsyre, opløses i Vand og fældes med
Brintplatinchlorid. Der blev herved dannet 1,058 grm. K, PtCl,,
svarende til 0,2042 germ. eller 37,740 K, O.
i Cr Og ig TEN OVE 2
Forholdet PSO. SÅ SOR Forholdet KEØDAGE z"
At de i det foregaaende omtalte Manganidsalte baade i
Egenskaber og Fremstilling vise paafaldende Analogi med de
tilsvarende, bekendte Salte af Jern og Chrom, kan ikke be-
nægtes; hvorfor det trivalente Mangan sikkert ogsaa bør sam-
menstilles med det trivalente Jern og Chrom. Kun maa det
erindres, at trivalent Mangan optræder med svagere positiv
Karakter end de to andre Metaller, og at selve Manganet under
visse Omstændigheder har størst Tilbøjelighed til at optræde i
den tetravalente Form. Opfatter man Mangantveilte og altsaa
ogsaa Manganmellemilte ligesom Hermann!) og Rose, som
henholdsvis MnO, MnO, og 2MnO, MnO,, da maatte der
mellem Mangan og Bly kunne paavises meget væsentlige Åna-
1) Journ. f. prakt. Chemie, Bd. 43, p. 50.
324 H. Schjerning.
logier. Ganske vist viser saavel MnO, som PbO, sig som
sure Ilter, ligesom ogsaa Pb,O, og. Mn, 0, ikke alene ere
analogt sammensatte men ogsaa spaltes paa analog Maade af
visse Syrer!); men nogen Analogi i Salte eller blandede Ilter
af divalent eller tetravalent Bly med henholdsvis tetravalent eller
divalent Mangan kendes ikke?).
TI.
Mangaånosalte.
Natriummanganometafosfat.
Mn Na(P0,),
For at undersøge det normale Manganidorthofosfats Forhold
over for Fosforsalt ved høj Temperatur, forsøgte jeg at gløde
en Blanding af dette og Fosforsalt sammen med noget Ortho-
fosforsyre. En Blanding af 2 grm. Manganidorthofosfat, 3 grm.
Orthofosforsyre og 10 grm. Fosforsalt blev i smaa Portioner.
kastet ned i en svagt glødende Platindigel og glødet, til Massen
var ganske hvid. Hver lille Portion blev glødet-for sig, da
Massen skummer stærkt (af fri Ammoniak og Vand). Den
glødede Masse blev hensat med Vand, og det ikke opløste Salt
samlet paa et Filter og udvasket med kogende Vand. Saltet
blev tørret ved 100?.
Saltet er hvidt, krystallinsk, uopløseligt i Vand, men giver
farveløse Opløsninger ved Ophedning med stærk Svovlsyre eller
Fosforsyre. Derimod synes det ikke at paavirkes af fortyndede
Syrer eller Baser.
DVidensk "Selsk. Skr gR GBA SVED: 5:
2) Ifølge Gibbs og Parkmann existerer der et blandet Ilte af Bly og
Mangan, sammensat PbO,, 4MnO, (Jahresb. ub. die Fortschr. der
Chemie 1865, p. 712); men dette lader sig paa ingen Maade benytte som
Bevis paa Analogi mellem de to Metaller. Langt snarere foreligger der /
Undersøgelsesmateriale af Betydning i det i Salpetersyre opløselige Bund-
fald, som fremkommer ved at blande Kaliumpermanganat med Blynitrat
(Forchhammer, se Gmelin-Kraut Bd. 3, p. 282). Af Mangel paa Tid har
jeg maattet lade dette Materiale ligge urørt.
Bidrag til Manganets Kemi. 395
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
Mn Na(P0,),,.
1) 0,2715 grm. Salt gav, smeltet med kulsurt Natron, op-
løst i Syre og fældet efter Molybdænmethoden, 0,2805 grm.
Mg, P,, 0,, svarende til 0,1795 grm. eller 66,12 %/o P,0;.
2) 0,394 germ. Salt gav, smeltet med kulsuri Natron, opløst
i Syre og fældet efter Gibbs” Methode, med Korrektion efter
Fresenius 0,177 grm. Mn, P, O,, svarende til 0,0885 grm. eller
22,46 70 MnO.
3) 0,731 grm. Salt gav 0,164 grm. Na, SØ,, svarende til
0,072 grm. eller 9,85%0 Na,0. Natronbestemmelsen blev ud-
ført paa følgende Maade. Saltet blev opløst i en Platinskaal
i kogende, stærk Svovlsyre. Overskud af Svovlsyre blev af-
dampet og Resten opløst i Vand. Af denne Opløsning blev
Mangan fældet efter Tamms Methode. I Filtratet blev Fosfor-
syre fældet med kulsurt og salpetersurt Sølvilte i svag sal-
petersur Vædske. I Filtratet fra Fosforsyrebundfaldet blev Over-
skud af Sølv fældet med Saltsyre, og Filtratet fra Chlorsølvet
blev inddampet til Tørhed med et lille Overskud af Svovlsyre.
Resten blev ophedet forsigtig, til al den frie Svovlsyre var
bortdampet, glødet og vejet.
Beregnet Fundet
PRO AASEN GT 562 66,12
Mn OASE BA 22,46
INGSOSRESNEK ORSA 9,85
For Fuldstændigheds Skyld skal jeg henvise til, at et Man-
ganonatriumpyrofosfat") kendes, ligesom ogsaa et Mangano-
natriumorthofosfat Mn Na, P, O, ”).
1) Bullet. de la société chimique N. S. Tom. 39, p. 317.
?) Compt. rend., Bd. 106, p. 1729.
326 H. Schjerning.
NE
Kaliumpermanganats Forhold over for Sulfider af
Natrium.
Cloéz og Guignet!) omtale, at Kaliumpermanganat for-
maar fuldstændig at ilte Svovlforbindelser, ogsaa Alkalisulfider,
til svovlsure Salte. Senere bekræftes dette, for Alkalisul-
fidernes Vedkommende, af Péan de Saint-Gilles”). Der
meddeles dog ikke noget om, til hvilke Manganilter Perman-
ganatct afiltes. For Natriumsulfidernes Vedkommende skal der i
det efterfølgende vises, at Permanganat snart kan afiltes til
Mellemilte, snart til Overilte. Ja der kan endog dannes Man-
ganosulfid.
Forsøg med Natriumsulfhydrat.
Paavirkes Kaliumpermanganat, opløst eller som Krystaller,
i Kulden eller ved Opvarmning af Natriumsulfhydrat, indtræder
der en meget livlig Reaktion, hvorved der dannes rødt Mangano-
sulfid. En enkelt Gang har jeg endog faaet dannet den grønne
Form. Det samme røde Sulfid fremkommer, naar et af de i
det efterfølgende omtalte Ilter påavirkes — enten i Kulden ved
Henstand eller hurtigere ved Opvarmning — af Natriumsulf-
hydrat. Denne Omdannelse anser jeg for at være analog med
den af Sénarmont”) omtalte «Indvirkning af Alkalisulfid paa et
Manganosalt», idet Sulfhydratet, der rimeligvis virker som
Na, S+ H,S, først afilter de højere Manganilter til Forilte,
der da atter paavirkes videre af Na, S$.
Forsøg med en Blanding af Natriumsulfider og svovlundersyrligt Natron.
Denne Blanding blev fremstillet ved at koge en 30 %/0
holdig Natronlud med 32/0 Svovl, til alt Svovlet var op-
1) Compt. rend., Bd. 46, p. 1110.
2?) Annal. de Chimie et de Physique [3] Bd. 55, p. 381.
3) Annal. de Chimie et de Physique [3] Bd. 30, p. 140,
Bidrag til Manganets Kemi. 39%
løst. Efter Beregning maatte denne Opløsning indeholde Na-
triumtrisulfid og svovlundersyrligt Natron.
A. Virkninger ved højere Temperatur.
oa
Krystallinsk Kaliumpermanganat gennemfugtes med Vand,
og ovennævnte Sulfidopløsning tilsættes derpaa under stadig
Omrøring. Sulfidopløsningen måa næsten tilsættes draabevis,
da Reaktionen er meget heftig og foregaar under stærk Varme-
udvikling. Naar der er tilsat saa meget Natriumsulfid, at den
sidst tilsatte Portion ikke mere fremkalder nogen Reaktion,
tilsættes endnu rigeligt af Opløsningen, og Blandingen opvarmes
til Kogning og holdes kogende c.!/4 Time. Det først dannede
sortebrune Bundfald bliver herved kanelbrunt. Indholdet bringes
over i et Cylinderglas og vaskes nogle Gange ved Dekantering.
Derpaa samles Bundfaldet paa et Filter og vaskes med kogende
Vand, til Filtratet ikke mere giver Svovlbly ved Tilsætning af
eddikesurt Blyilte. Vaskningen foregaar bedst, idet man lader
det noget udvaskede Pulver blive næsten tørt ved 100?, derpaa
river det med Vand, koger Blandingen og atter bringer Bund-
faldet ud paa et Filter o.s.v. Den udvaskede Rest blev tørret
ved 110—120?. Paa denne Maade blev der fremstillet tre Por-
tioner.
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
Mn1;0,.
v
1) 0,6505 grm. Stof gav ved Glødning til konstant Vægt
0,6225 grm. Mn, 0,, svarende til 0,579 grm. eller 89,01 %0 MnO.
2) Vægttabet var 4,3 9/0.
3) 0,7445 grm. Stof brugte ved Titrering med "/10 normal
svovlundersyrligt Natron, efter at der var tilsat Overskud af Salt-
syre og Jodkalium, 61,8 Ccm., svarende til 0,04944 grm. eller
6,64 7/0 virksom Ilt.
IL.
1) 0,7945 grm. Stof gav ved Glødning til konstant Vægt
328 H. Schjerning.
0,7755 grm. Mn, 0,, svarende til 0,7213 grm. eller 90,79 %0 MnO.
2) Vægttabet var 2,37 9/0.
3) 0,2405 grm. Stof brugte ved Titrering 20,4 Ccm. "/10
normal svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,01632 grm. eller
6,79%/0 virksom Ilt.
IL [
1) 0,25 grm. Stof gav, opløst i Saltsyre, ved Fældning efter
Gibbs' Methode med Korrektion efter Fresenius 0,451 grm.
Mn, P,0;, svarende til 0,2255 grm. eller 90,2 ?/0 Mn O.
2) 0,34 grm. Stof tabte ved Glødning for Blæser 0,012 grm.
svarende til 3,53 9/0.
3) 0,302 grm. Stof brugte ved Titrering 25,2 Ccm. ”/10 normal
svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,02016 grm. eller 6,68 %/0
virksom Ilt.
Fundet
1 II III
Mn OASE 8901 90,79 90,20
Vinks El EESE 164 6,79 6,68
EO SEE SI SIARSO DES 3,53
Forholdet k SÅE bliver for I = 3,01, for II = 3,01, og
for III — 3,04. Alle tre Portioner ere altsaa ' sammensatte
Mn, 0, + XH, 0.
Det fremgaar altsaa heraf, at det manganoversure
Kali ved højere Temperatur reduceres af Natrium-
polysulfid og svovlundersyrligt Natron til Mangan-
mellemilte.
B: Virkningen vedlåavere Temperatur
Til en i Kulden mættet, vandig Opløsning af Kaliumper-
manganat sættes under stadig Omrøring, i smaa Portioner,
ovennævnte Sulfidopløsning. Der maa dog ikke tilsættes mere,
end at Vædsken tilsidst beholder en svag rød Farve af Perman-
ganat. Bundfaldet vaskes med koldt Vand, først nogle Gange
ved Dekantering og senere paa et Filter. Det sortebrune, ud-
Bidrag til Manganets Kemi. 329
vaskede Bundfald tørres ved 97?, udstrøget paa en Glasplade.
Det faas da som et sort, glinsende, bladet Pulver, der dog
indeholder noget Natron, hvorfor Manganbestemmelsen maatte
foretages efter Gibbs' Methode
Analysen gav følgende Resultater, svarende til Formlen
Mn 08
1) 0,288 grm. Stof gav, opløst i Saltsyre; ved Fældning
efter Gibbs' Methode med Korrektion efter Fresenius 0,336 grm.
Mn, P,.0;, svarende til 0,168 grm. eller 58,33 Yo Mn O.
2) 0,161 grm. Stof brugte ved Titrering 26,3 Ccm. !/10 nor-
mal svovlundersyrligt Natron, svarende til 0,02104 grm. eller
13,06 ”o virksom Ilt.
Mn O0: 7 0;821
virks. Ilt: 0,816?
mensat Mn0O, + XH,0.
Af dette Forsøg fremgaar, at det manganoversure
Forholdet altsaa er Forbindelsen sam-
Kali i Opløsning og Kulden reduceres til Mangan-
overilte ved Polysulfiders Indvirkning.
Undersøgelserne ere udførte i den Kgl. Veterinær og Land-
bohøjskoles kemiske Laboratorium, hvis Bestyrer Hr. Dr. phil.
O.T. Christensen jeg herved bringer min hjerteligste Tak, ikke
alene for den Interesse, han har vist dette lille Arbejde, men
ogsaa for den Redebonhed, hvormed han har stillet det for-
nødne Materiel til min Raadighed.
København d. 29. Oktober 1890.
330
Kort Oversigt over de i de senere Aar foretagne
zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande,
særligt med Hensyn til Krebsdyrene.
AF
Fr. Meinert.
(Meddelt i Mødet den 17. Oktober 1890. )
I den «Synopsis Molluscorum marinorum Daniæ. Fortegnelse
over de i de danske Have forekommende Bløddyr», som
Dr. 0. Mørch hår publiceret i Vid. Medd. f. Nat. For. 1871, har
han ogsaa givet en Udsigt over de indtil da foretagne Under-
søgelser af de danske Farvande med Skraben, det vil sige en
mere rationel Undersøgelse, Il. c. p. 168-70. Med Rette klager
Mørchover, at de danske Have endnu kun til Dels vare under-
søgte, og at det kun var enkelte Steder, f. Ex. ved Hellebæk,
der vare grundigere undersøgte.
Gaar man den givne Oversigt efter, støder man foruden
paa enkelte Samlere paa de fleste af Datidens Zoologer,
men fåa af dem havde gjort gennemgaaende Undersøgelser.
Dr. Litken"), Cand. med. Hørring og Cand. Jonas Collin ere vel
de, som indtil da flittigst og i største Udstrækning havde under-
søgt de danske Farvande.
7) Største Delen af det meget betydelige Tillæg til de da kendte danske
malakostrake Havkrebsdyr, som findes i «Foreløbig Notits om danske
Hav-Krebsdyr», Vid. Medd. Nat Foren. f. 1861 p. 274, skyldes saaledes
Dr., nuv. Prof. Z0ool. Lutken.
Zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande. 331
[I de to følgende Decennier, Halvfjerdserne og Firserne,
fortsattes disse Undersøgelser, og ved Siden af mere spredte
og kortvarigere Foretagender, saasom de af Prof. Schiødte
gjorte Skrabninger i Lillebælt, ved Frederikshavn og ved Hellebæk
og Dr. H. J. Hansens Undersøgelser ved Frederikshavn og om-
kring Eæsø, er der navnlig tre Mænd, som her måa nævnes,
nemlig Cand. mag. Jonas Collin, Cand. mag. Georg Winther
og Dr. phil., Forstander for den biologiske Station C. G. Joh.
Petersen.
Jon. Collin, som allerede af Mørch omtales som den, der
i sex Somre havde gjort betydelige Indsamlinger ved Hellebæk
og i Sept. 1870 foretaget store og rige Samlinger i hele Limfjorden,
har i de paafølgende Aar indtil de senére Tider, flittigt og
ufortrødent vedblevet hérmed, og at Udbyttet ikke har været
ringe, derom vidner ikke blot hans storslaaede, til Dels til
zoologisk Museum nu overgaaede Samlinger, og de Bidrag han
har ydet til andres faunistiske Arbejder, men ogsaa særlig hans
«Fortegnelse over Bløddyrene ved Hellebæk, Faunula mollus-
corum Hellebækiana», Nat. Tidsskr. 3. R. 12. B. p. 415-64 (1880),
og hans større Arbejde: «Om Limfjordens tidligere og nuvæ-
rende marine Fåuna», som udkom selvstændigt 1884. Dette
sidste Arbejde holder sig ogsaa væsentligt til Molluskerne, men
der gives dog tillige her Fortegnelser eller -Navnelister over de
af ham iagttagne Fiske, Annelider, Krustaceer, Pycnogonider, Echi-
nodermer, Ascidier, Bryozoer, Zoophyter og Foraminiferer. Iøvrigt
indskrænkede Collins Undersøgelser sig ikke til Hellebæk og
Limfjorden, i hvilket sidste Farvand han kraftigt understøttedes
af Apotheker Theilman-Friis i Nykøbing p. M., men ogsaa for-
skellige Punkter af Kattegat og Vesterhavet undersøgtes, og de
Former, som derved ere lagte til den danske Fauna, ere mange,
til Dels meget interessante, saaledes som blandt andet de af
mig 1877 og 80 udgivne Fortegnelser over danske Krebsdyr vise.
Georg Winther havde allerede 1867, saaledes som Mørch
oplyser, flittigt skrabet S. f. Nyborg mellem Fyen og Vresen,
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 22
332 Fr. Meinert.
men ved Aaret 1874 begyndte han en rationel, systematisk
gennemført Undersøgelse, som efter Planen skulde strække sig
over alle danske Farvande, Østersøen med Belterne og Sundet,
Kattegat, Skagerak og Vesterhavet med alle Fjorde og Vige.
Øjemedet med disse Undersøgelser var ikke rent videnskabeligt
faunistisk, men praktiske økonomiske Hensyn til Fiskerierne og
deres Fremme låa bagved. Winther var med Liv og Sjæl Sø-
mand, og i Somrene 1874 —78 færdedes han nu med sin
Sejlbaad paa Kryds og paa tværs i de undersøgte Farvande.
Af Journalerne, som han førte paa disse Togter, ses det, at
han for hver Skrabning først ved Hjælp af Pejlinger bestemte
Stationen og dernæst Vandets Dybde og Bundens Beskaffenhed ;
derefter kommer en Opregning af de forskellige Dyr, som toges
med Skraben. De fleste af de opregnede Dyr høre gennem-
gaaende til Molluskernes Klasse, men ogsaa forskellige Orme,
Krebsdyr, Pighude etc. opregnes. Dyrene betegnes ikke i
Reglen med Arts Navn, og heller ikke er Henførelsen til Slægt
altid, i alt Fald indenfor Krebsdyrene, aldeles paalidelig, men dels
vare Bestemmelserne tilstrækkelige til at karakterisere Dyrelivet
og en Hjælp til at orientere sig ved den senere kritiske Bestem-
melse af de indsamlede Dyr, dels var det heller ikke Meningen,
at der skulde kunne leveres faunistiske Udsigter ved at udskrive
Journalerne. Nej, Udbyttet af hver Skrabning holdtes afsondret
for sig, og saaledes kunde den kritiske Bestemmelse altid
foretages senere, i Land og med Hjælp af den nødvendige
Litteratur. Heller ikke Pejlingerne vare umiddelbart til at bruge
eller til at skrive ud ved Lokalbestemmelserne, men de maatte
omskrives af Winther, og Lokaliteterne nærmere betegnes ved
Angivelsen af Grundene eller påa anden lettere forstaaelig
Maade.
Winther foretog i alt 6 saadanne Togter i Aarene 1374—78,
nemlig:
1. Storebelt, 16. Juli—21. Aug. 1874. 190 Skrabninger.
2. Aarhusbugten, 26. Spt.—31. Okt. 1874. 324 Skrabninger.
Zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande. 399
3. Storebelts nordlige Ende og Samsøbelt, 1. Juli—25. Juli
1875. 96 Skrabninger.
4. Sammesteds, 12. Maj—22. Aug. 1876. 302 Skrabninger.
5. Sejrøbugten, Samsøbelt, Thunøbelt, 5. Juni—10. Aug. 1877:
435 Skrabninger.
6. Farvandet om Syd-Fyen, Langelands-Beltet, Farvandet mel-
lem Smaalandene, 12. Juni——21. Aug. 304 Skrabninger.
Som man vil se af de angivne Farvande, naaede Winther
ikke at faa alle de danske Farvande undersøgt, men en tidlig
Død bortrev ham midt i hans Forehavende, og berøvede den
danske Zoologi en af dennes ivrigste og talentfuldeste Dyrkere
og hans Venner en trofast, uegennyttig Hjælper. Men uagtet
det saaledes kun var en Del af de "danske Have, som bleve
undersøgte, og denne Del tilmed er den artsfattigste med stadig
Aftagen af Arterne .op i Østersøen, var dog det Udbytte af Dyr,
som Winther her skaffede tilveje, et meget betydeligt, og det
er kun Skade, at det hidtil langtfra er blevet udnyttet i saa
høj Grad, som det burde.
Winther selv naaede kun at bearbejde to af de mindre
Dyreafdelinger, nemlig Bryozoerne, i hans «Fortegnelse over de
i Danmark hidtil fundne Hav-Bryozoer», Nat. Tidsskr. 3. R.
11. B. p. 1—40, og de hydroide Zoophyter, i hans «Fortegnelse
over de i Danmark og dets nordlige Bilande fundne hydroide
Zoophyter», Nat. Tidsskr. 3. R. 12. B. p. 223—278. - Men og-
saa i Winthers «Prodromus ichthyologiæ Danicæ marinæ», Nat.
Tidsskr. 3. B. 12. B. p. 1—68, findes der Oplysninger hentede
fra disse; men dog er det mærkeligt at se, hvor uforholdsmæs-
sig faa disse ere, et sikkert Vidnesbyrd om, hvor lidet Under-
søgelse med Skrabe og Travl er i Stand til at konstatere ved-
kommende Farvands Fiskefauna.
Af andre Zoologer angiver Tauber Winthers Havunder-
søgelser som en af de rigeste Kilder til hans « Annulata Danica. I.
En kritisk Revision af de i Danmark fundne Annulata Chae-
DE
334 Fr. Meinert.
tognatha, Gephyrea, Balanoglossi, Discophoreæ, Oligochaeta,
Gymnocopa og Polychaeta», 1879.
Krebsdyrene faldt det i nærværende Forfatters Lod at be-
arbejde, og ved at gennemse mine «Crustacea Isopoda, Am-
phipoda et Decapoda Daniæ: Fortegnelse over Danmarks iso-
pode, amphipode og decapode Krebsdyr» , Nat. Tidsskr. 3. R.
11. B. p. 57—248 (1877), med Tillæg, Nat. Tidsskr. 3. R. 12. B.
p. 465—512 (1880), vil det let vise sig, hvilken Betydning
Winthers Indsamlinger har havt for disse Fortegnelser. Det
er ikke de nye og interessante Former, som her spille Hoved-
rollen, thi Antallet af nye Arter er ikke saa stort endda, en 12
Arter, og Collin har vistnok forøget vor Fauna med ligesaa
mange Årter og dertil med flere nye og interessante Slægter;
men det overvældende Antal af Lokaliteter for de enkelte Arter,
og de nøje Angivelser af Bund og Dybde giver Fortegnelserne
deres Præg og skaffede dem i alt Fald delvis Anerkendelse ogsaa
udenfor Landet.
Hvad der stod tilbage at gøre, var Kattegattets systematiske
Undersøgelse. Dette paatog Dr. C.G. Joh. Petersen sig, og i
Aarene 1883—86 udførtes fra Kanonbaaden Hauch i dette Far-
vand henimod en 500 Skrabninger, og over disse førtes der
Journaler i Lighed med de af Winther førte. Ved disse Un-
dersøgelser var det en mindre heldig af Forholdene paabuden
Omstændighed, at Kanonbaaden egentlig var Fiskeri inspicerende
Fartøj, og de zoologiske Undersøgelser kun en Bisag, medens
Winther var Chef ombord, om end hele Skuden kun var en
større Sejlbaad. Men paa den anden Side var Kanonbaaden et
langt større Fartøj, som dertil førte Damp, og som paa sit Dæk
muliggjorde Installeringen af et ordentligt Sigteværk til at be-
handle det af Skraben og Travlen ophentede Bundstof. Herved
blev det muligt, i højere Grad end for Winther, at tage alle
de smaa Former med, som leve i Slikken, og som saa let
kunne undgaåa Opmærksomheden; det var da ogsaa et stort og
rigt Udbytte, som påa den Maade vandtes, og mange vare de
Zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande,
ye
NÅS
er
(0)
GQ
Arter og næsten utallige de Individer, som en enkelt Skrabning
påa en heldig Lokalitet kunde bringe for Dagens Lys. En be-
tydelig Lettelse og Hjælp med Hensyn til Lokaliteternes Be-
stemmelse havde Dr. Petersen deri, at disse alle bestemtes og
afsattes paa Kort af de ombordværende Søofficerer.
En Ulykke for Winthers Togter var det, at han døde, inden
han selv havde naaet til fuldt at bearbejde dem eller sørget
for, at dette blev gjort af andre. Dr. Petersens Undersøgelser
have derimod allerede nu givet Stof til flere Publikationer, og
det er at haabe og vente, at disse ville naa at behandle det
hele indsamlede Stof. Af herhen hørende Publikationer kunne
først nævnes Dr. H. Jungersens Afhandling, «Om Bygningen og
Udviklingen af Kolonien hos Pennatula phosphorea L.,» med
1 Tavle, Vid. Medd. f. Naturh. Foren. 1888 p. 154—181; dernæst
C-G. Joh. Petersen, «Kritik af Heinckes Theorier om Silderacerne
samt Bidrag til Besvarelse af Spørgsmaalet om såadannes
Existens i de danske Have», ibid. p. 1—27 (1888); dernæst
samme Forfatter, «Om de skalbærende Molluskers Udbrednings-
forhold i de danske Have indenfor Skagen», Dissert. 1888;
dernæst have «Hauchs» Togter ogsaa leveret Bidrag til samme
Forfatters «Nye Bidrag til den danske Hav-Fiskefauna», Vid.
Medd. f. Naturh. Foren. 1884 (trykt 1886) p. 151—160.
Men foruden disse spredte Bearbejdelser har Dr. Petersen
med Undervisningsministeriets Understøttelse begyndt en Ud-
givelse dels af egne dels af andres Arbejder under den fælles
Titel, «Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden »Hauchs»
Togter i Aarene 1883—86. De alt udkomne Afhandlinger ere:
I. Oversigt over Skrabningerne. 3 Kort.
Echinodermata. 4 Kort.
I. Cleve: Pelagiske Diatomeer från Kattegat.
Petersen: Mollusca. 22 Kort.
Posselt: Cephalopoda.
Rørdam: Kemiske Undersøgelser af nogle Bundprøver fra
danske Farvande.
336 Fr. Meinert.
Hertil slutter sig nu en Afhandling af nærværende For-
fatter, «Crustacea malacostraca», som alt ligger færdig trykt og
forhaabentligt vil udkomme i Løbet af et Par Uger, ledsaget af
14 Kort og 2 kobberstukne Kvarttavler, og om denne Forteg-
nelse maa det være mig tilladt at sige nogle Ord. Først maa
da fremhæves, at medens mine gamle Fortegnelser tog alle
Danmarks malakostrake Krebsdyr med, baade de som leve påa
Land og i Vand, og af de sidste saavel Ferskvands- som Salt-
vands-Krebsdyr, saa er denne min nye Fortegnelse indskrænket
til Hav-Krebsdyrene alene, men af disse tager den da ogsaa alle
med, såa mange som i Tidernes Løb ere kendte at være tagne
i de danske Farvande. Begrebet «danske Farvande» har jeg i
denne Fortegnelse tåget i noget mere indskrænket Forstand end
i de foregaaende, idet jeg ikke har medoptaget flere Arter,
som vare tagne af «Pommerania» langt fra de danske Kyster i
Skagerak og Vesterhavet om end endnu paa dansk Søterritorium. .
Herved og ved nogle andre smaa Indskrænkninger, som den
fortsatte videnskabelige Behandling af disse Dyr have ført med
.
SI
g, er Antallet af de hidtil kendte, her medtagne, højere
Krebsdyr indskrænket fra: 226 Arter til 177, og då det hele
Antal af danske malakostrake Hav-Krebsdyr bliver 253 Arter,
er det 76 Arter, som komme til, og af disse er det kun meget
faa, som ikke skyldes «Hauchs» Togter. Af de nye Arter ere
9 nye for Videnskaben, og 3 af dem have givet Anledning til
Opstilling af nye, meget karakteristiske Slægter. De to med-
følgende Tavler give en mer eller mindre fuldstændig grafisk
Fremstilling fortrinsvis af disse nye Former. Til Slutning maa
jeg sige et Par Ord om de medfølgende 14 Kort. Disse frem-
stille Kattegat med dets Kyster og Grunde, og ved paatrykte
Farver angives Bundens forskellige Beskaffenhed: Sand, sand-
blandet Ler, Ler eller Slik. De enkelte Lokaliteter eller Sta-
tioner ere betegnede ved en Række fortløbende Numre, og idet
hver Art har sit bestemte Mærke, som sættes ved alle de Sta-
tioner, hvor Arten er taget, bliver det muligt med et Blik at
Zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande. 337
overskue vedkommende Arts Udbredelse i Kattegat, forsaavidt
den er taget af «Hauch«. Naturligvis havde det været bedre,
om alle «Hauchs» Stationer, ogsaa de udenfor Kattegat, havde
kunnet være angivne, men dette vilde jo i høj Grad have for-
dyret denne Fremstillingsmaade, hvis den i nogen Maade skulde
have bevaret sin Tydelighed; en Række nye Kort havde omtrent
været nødvendig. Heller ikke kunde der være Tale om at ind-
føre paa Kortene de af andre Zoologer opgivne Lokaliteter, da
disse jo aldrig vilde kunne bestemmes som »Hauchs», selv om
man, som med Winthers, kunde angive dem med nogenlunde
Sikkerhed.
Det- Antal Arter af Krebsdyr, som saaledes er kommet til
ved «Hauchs» Togter, er forholdsvis meget betydeligt, men
efter den Flid og Omhyggelighed, hvormed Undersøgelserne
ere gjorte, og efter det undersøgte Farvands geografiske og
bathymetriske Forhold kunde mån ogsaa gøre sig Haab derom.
De ældre svenske Undersøgelser af den svenske Skærgaard
(Lovén, Bruzelius, Lilljeborg) havde ogsaa eftervist mange inter-
essante Formers Tilstedeværelse, af hvilke dog Collins, Schiødtes
og Hansens mere spredte Skrabninger allerede før «Hauch»
havde bragt adskillige tilveje; men en grundig systematisk Un-
dersøgelse af dette Farvand var derfor saa meget vigtigere, og
som sagt Haabet om Forøgelse af vor Fauna skuffedes ikke.
«Hauchs» Undersøgelser bekræftede ogsaa Rigtigheden af Theo-
rien om Årternes Indvandring N. fra gennem Vesterhavet,
Skagerak, Kattegat og Belterne op i Sundet og Østersøen, og
saaledes som Dr. Petersen ogsaa allerede hår fremhævet det,
viste det sig, hvorledes det er de højnordiske, glaciale Former,
som søger op i vore indre Farvande langs Østsiden af Kattegat
og derfra mod V. Sønden om Anholt, medens de mere sydlige,
vesteuropæiske Former smøge rundt om Skagen op i det vest-
lige Kattegat.
Vore ydre Farvande, som Skagerak og Vesterhavet, ere
hidtil kun meget lidt undersøgte. «Hauch» har kun nogle faa
338 Fr. Meinert.
Skrabninger i en Linie ret N. paa til en Afstand af c. 16 Kvart-
mil fra Skagen, men ved et Par Skrabninger deroppe, Statio-
nerne 460 og 25, ere ogsaa et saare stort Antal Krebsdyr,
navnlig af smaa Bunddyr, fremkomne, og blandt disse to af de
nye Slægter, nemlig Eugerda og Vana. Meget ønskeligt var
det sikkert, at ogsaa Skagerak maatte blive lige saa grundigt og
systematisk undersøgt som de indre danske Farvande, men
dette er jo intet let Foretagende, og foreløbig maa vi vel nøjes
med de Oplysninger, som de indtil de nyeste Tider af de
norske Zoologer (A. Boeck og navnlig G.O. Sars) foretagne Un-
dersøgelser af de norske, tilstødende Farvande give.
Vesterhavet. er hidtil, saa at sige, slet ikke undersøgt.
Forholdene ere paa den største Del meget vanskelige, og Far-
vandet lidet tilgængeligt; kun i den sydlige Del af Kyststræk-
ningen have Collin, G. Winther og i den allernyeste Tid Cand.
Bøving-Petersen ligget og skrabet, men Udbyttet hår været
saare ringe.
I Aarene 1887 og 88 ere Undersøgelserne paa «Hauch»
fortsatte med ichthyologiske Arbejder, som navnlig have havt
Fiskenes Vandring og deres Yngels Udvikling til Gjenstand.
Det er ogsaa at haabe og vente, at «den biologiske Station»,
som er oprettet i. dette Aar; og som Dr. Petersen "er -blevet
Forstander for, ved Siden af sine mere økonomiske og pædago-
giske Formaal maa kunne tjene den danske Zoologi til god
Fremme og Støtte.
Ogsaa fremmede Zoologer have udstrakt deres Under-
søgelser til danske Farvande, og vi kunne her nævne Bergh,
«lakttagelser åfver djurlifvet i Kattegat och Skagerack, gjorda
under kanonbåten «Ingegerds» expedition sommaren 1870»,
og «Jahresbericht der Commission zur wissenschaftlichen Un-
tersuchung der deutschen Meere», deriblandt «Die Expedition
zur Untersuchung der Ostsee 1871» (1873), «Die auf der Fahrt
nach Arendal gefangenen Thiere» (1873), og «Die Expedition
Zoologiske Undersøgelser af de danske Farvande. 339
zur Untersuchung der Nordsee 1871» (1875); af disse er den
anden Afhandling den vigtigste for os.
I den foregaaende Udsigt har jeg navnlig holdt mig til de
Undersøgelser, hvis Udbytte, omend kun delvis, har leveret Stof
til literære Arbejder, men det vilde være urigtigt at slutte
denne uden tillige at fremhæve de Bestræbelser, som i de sidste
Decennier ere udfoldede for at bringe Kundskaben om vor Hav-
fauna påa det forholdsvis høje Standpunkt, som den nu ind-
tager, og navnlig at undlade med al Anerkendelse at omtale,
hvad der i denne Henseende skyldes vore Professores Zoologiæ,
som lige til den sidste Tid ihærdigt have benyttet enhver sig
tilbydende Lejlighed til at skaffe Zoologien og Zoologerne An-
vendelse i Fiskerisagens Tjeneste og derved Lejlighed til ogsaa
at indsamle faunistisk Materiale og faunistiske Data. Heller
ikke bør det glemmes med Taknemmelighed at fremhæve den
af Indenrigs- og Marineministeriet og af vedkommende Sø-
officerer i Gjerningen viste Interesse for disse Undersøgelser
og for den praktisk-videnskabelige Undersøgelse overhovedet af
vore Farvande.
340
Bemærkninger angåaende Laplaces Kosmogoni.
Af
T. N. Thiele.
(Meddelt i Mødet den 12. December 1890.)
Bikes berømte Kosmogoni, som findes fremsat i 7de Note
til hans Exposition du systéme du monde (5te Udg. 1824),
hører ikke til de Hypotheser, som hurtigt forandres eller for
lades. Laplace har kunnet tale med den højeste Grad af Kompe-
tence og har været i den Grad delagtig i hele sim Tids Arbejde,
at han ogsaa hår kunnet ane meget, som først senere er bragt
til fuld Klarhed, saaledes at han hyppigt har undgaaet at støde
an imod, hvad den nærmeste Eftertid skulde bringe. Men da
hertil hører ikke blot den sikre Udformning af Loven om
Energiens Bevarelse og de enkelte Energiformers indbyrdes
Forhold, men ogsaa næsten hele Astrofysiken, kan det ikke
undre nogen, at det Billede, som L. tegner af Verdens Ud-
vikling, nu forekommer os altfor skematisk og trænger til Ud-
fyldning og enkelte Rettelser
Enkelte alvorligere Anker kunne nemlig rejses mod L.'s
Kosmogoni: Den polemiserer saaledes lidt for meget mod
Buffon's tidligere Kosmogoni, som vil forklare Solsystemets Til-
blivelse ved et Stød af en Komet imod Solen. L. har natur-
ligvis Ret i sin Gendrivelse af denne specielle Forklaring, men
synes i Kampens Hede at have mistet Blikket for Sammenstødenes
almindelige Betydning for Verdens Udvikling, idet han kun vil
MS
—
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni. BE
> (>) tj
lade Kometerne støde saa svagt til Solen og Planeterne, at man
deraf kunde forklare de smaa Afvigelser fra Planet-Banernes
Cirkelform og i Omdrejningsaxernes Retning.
Muligvis har dog denne Ejendommelighed i Laplaces Op-
fattelse den dybere Grund, at han som alle hans Forgængere
og som hele hans Samtid med ham troede, at den virkelige
Verdensorden var det fulde og endelige Udtryk for den alt
gennemtrængende Naturvisdom; såa at Verdens nuværende Til-
stand i det væsentlige var den blivende. Det var jo Kærnen i
L.s Virksomhed at søge Bevis for Periodiciteten i de store
Himmellegemers Bevægelse og for Stabiliteten i Solsystemet, og
dermed udelukkes Sammenstød. Og denne Opfattelse fåar en
indirekte Bekræftelse derved, at L. udelukkende nævner det
som Kosmogoniens Opgave at gaa tilbage til Aarsagen for de
primitive Bevægelser, medens han slet ikke vender Tanken hen
til Fremtiden. Dette kan næppe forstaas påa anden Maade,
end at han maa have været overbevist om, at Verdens endelige
Tilstand i det væsentlige skulde være identisk med den nu-
værende.
Henimod den oprindelige Tilstand gaar L. tilbage, idet
han sætter Stjernetaagetilstanden som forudgaaende for Stjerne-
klodetilstanden, og idet han, ved at følge denne Analogi saa-
langt tilbage som muligt, kommer til en primitiv, Rummet op-
fyldende Taagemasse uden lysende Kærne og saa fint fordelt, at
man næppe vilde kunne ane dens Existens. Herved er det at
bemærke, at L. ikke havde den Grund som vi til at skælne
skarpt imellem Atmosfærer, Stjernetaager og Kometer som
væsentligt forskellige Former. Han identificerer endog saa
temmeligt Taager og Kometer med hinanden, og for os, som
have al Grund til at fastholde, at Stjernetaagerne maa befinde
sig i en meget høj Temperatur, medens Kometerne ikke, førend
de komme ind til Solen, kunne have været udsatte for synder-
lig Varmepaavirkning, er der stærk Opfordring til at spørge,
om det egentlig er Tåageformen og ikke meget snarere Komet-
342 T. N. Thiele.
formen, der bør anses som Forbillede for den oprindelige
Tilstand.
I Henhold til Loven om Energiformernes indbyrdes Forhold
maa Vi, hvor vi iagttage Varme eller Virkninger af Varme, søge
efter Aarsagen til Varmen i standsede Bevægelser, og hvor vi
iagttage Bevægelser, maa vi ligeledes søge efter deres Aarsag i
en Tilstand med Hvile og Ligevægt, hvor al Energien endnu
havde Massefordelingens Form. Derfor maa vi bestemt forkaste
den Side af Ls Kosmogoni, at han antager, at den oprinde-
lige Taagemasse har besiddet en meget høj Temperatur, som
stadig senere er aftaget. Skulle vi med Bevarelse af det cen-
trale i Ls Tanke skildre den oprindelige Tilstand, måa vi
tænke os denne saaledes, at det uendelige Rum har været besat
med omtrent ensartede og ligestore Smaalegemer i regulær
Fordeling, med tomme Mellemrum, og disse Smaalegemer maa
have været i Hvile uden Varme. Vi kunne vist uden Frygt for
Misforstaaelse kalde dem for Molekyler, Kaosmolekyler. Idet
da hvert Molekyl tiltrækkes ligeligt i alle Retninger af sine
Naboer, er hele Systemet i Ligevægt, men i en ustadig Lige-
vægt. En uendelig lille Uregelmæssighed blot i et eneste Mo-
lekyls Stilling vil gennem uendelig lang Tid have udløst alle
Molekylerne af Hvilen og have bragt en Del af Verdens Energi
over i Bevægelsens Form. Idet Molekylerne fremdeles forud-
sættes at have endelig Størrelse og Masse, maa Bevægelsen føre
til Sammenstød, hvorved atter en Del af Energien bliver til
Varme og de deraf afledede Former. Medens nu Varmen for-
deler sig, er Bevægelsen og Afstanden mellem de sammenstødte
Molekyler bleven mindre og Udsigten til nye Stød mellem dem
bliver efterhaanden større baade indenfor de ved Stødene dan-
nede Molekylgrupper og mod deres Naåboer, som de nu tiltrække
med forenede Kræfter. Saalænge Bevægelserne ere langsomme,
de stødende Masser smaa, vil Varmeudviklingen være ubetydelig
og ikke fremkalde nogen væsentlig kemisk Forandring af Mole-
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni. 343
kyler og i de saaledes dannede løst sammenhobede Molekyl-
masser, kunne vi se den typiske Kometform (uden fast Kærne.)
Efterhaanden vil der hist og her finde mere ensidig Til-
trækning, hurtigere Bevægelse og stærkere om end sjeldnere
Stød Sted, idet det ikke længer blot er mellem enkelte Mole-
kyler, men mellem Kometer, at dette foregaar. Der bliver da
Mulighed for stærke kemiske Forandringer for Glødning, Smelt-
ning og Fordampning, hvorunder Kometernes Kærner dannes
ved Sammensmeltning og hurtig paafølgende Afkøling. Hvor
saa meget betydelige kometariske Masser med mange sammen-
hobede Kærner og stor Hastighed tørne mod hinanden, bliver
Varmeudviklingen tilsidst stor nok til at kunne forvandle ogsaa
de omliggende Kometdele til Damp og varig nok til at ogsaa
de fjernere Dele af Masserne naa til Sammenstød, Gnidning og
Tryk mod hinanden, og såa har Kometen forvandlet sig til
Stjernetaage. I den typiske af de Tilstande, som betegnes med
dette Navn, maa Varmen være stor nok til at holde alle Masse-
delene fordampede, medens Trykket overalt er meget lille. En
stor Del af Energien måa endnu efter de Stød, som have dannet
og ophedet Taagemassen, være tilbage i Form af fri Bevægelse.
Om en samlet ved hine Stød bestemt Rotation af hele Taagen
kan der derfor endnu ikke være Tale, men vel om en Overvejen
af Bevægelser i en bestemt Retning; og da de i det hele ikke
sjeldne Sammenstød mellem Taagens mindre Dele i overvejende
Grad ville ramme og hæmme de Bevægelser, hvis Retninger
afvige fra den almindelige, ville Bevægelserne efterhaanden an-
tage større og større Regelmæssighed samtidig med, at de
tomme Mellemrum i Massen indskrænkes og Massedelene
komme under større Tryk.
Saaledes: nåa vi efterhaanden hen til den Tilstand, som
danner Udgangspunktet for L.'s egentlige Kosmogoni, Taage-
massen, i hvis Centrum der har dannet sig en Fortætning
med betydeligt Tryk, hvori den gensidige Tiltrækning væsentlig
bestemmer Delenes Lejring, en begyndende Klode, omgivet af
344 N. T. Thiele.
en endnu yderst spredt Atmosfære med høj Temperatur og
med nogenlunde regelmæssig Rotation. Det er dog lidet rime-
ligt, at Fortætningsprocessen ved noget Solsystem skulde for-
løbe saa regelmæssigt, at alle Taagens Dele strax slutte sig
tæt sammen til den roterende Atmosfære uden forholdsvis
tomme Mellemrum, og selv, hvor ikke store Uregelmæssigheder
føre til Dannelsen af Stjernegrupper eller egentlige sammensatte
Solsystemer, maa det ventes, at der i Udkanten af Stjernetaagen
vil have været Partier, som aldrig have mistet hele den frie
Bevægelse, og som selvstændigt trække sig sammen til Kloder,
hvis Omdrejningsbevægelser ikke ere tydelig prægede af Cen-
tralmassens Rotation. Derimod maa saadanne Ledsageres Bane-
bevægelse vise tydeligere Spor af Paavirkning af denne Rotation.
Allerede under den forudgaaende egentlige Taagetilstand, maa
Bevægelser i Retning modsat eller meget afvigende fra den
sædvanlige som sagt være blevne undertrykkede ved Sammen-
stød, og skulde Udviklingen have medført, at Hovedmassen var
omgivet af et Antal Ledsagere, af hvilke de fleste og betyde-
ligste bevægede sig omkring den i Banebevægelser, der stem-
me med Hovedmassens Rotation, medens dog andre Ledsagere
havde afvigende Bevægelser, maa det ventes, at et saadant Sy-
stem ikke vil være stabilt, men at de afvigende Legemer under
de andres perturberende Indflydelse ville undergåa såadanne
uregelmæssige Bevægelser, som tidligere eller senere maa føre
til deres Sammenstød med de øvrige Masser og navnlig med
Hovedmassen. Et stabilt System kan fremkomme ogsaa derved,
at et oprindeligt ustabilt System udrenser eller betvinger sine
genstridige Bestanddele. Det kan derefter ikke undre os, at
der i vort Solsystem iagttages en væsentlig Forskel mellem de
ydre store og de indre mindre Planeter og navnlig, at Omdrej-
ningsbevægelserne i nogle af de yderste Planetsystemer afvige
stærkt fra det normale; L.'s Theori bør af denne Grund
kun modificeres saaledes, at Neptun og Uranus, maaske ogsaa
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni. 345
Saturn og Jupiter snarere burde betragtes som Dobbeltstjerne-
ledsagere til Solen end som Planeter.
For Laplace er det Afkølingen ved Udstraaling, som bringer
Centralmassen til at trække sig sammen, hvorved Rotatations-
hastigheden voxer, Taagecentret fladtrykkes og Ringe eller Pla-
neter udstødes ved Ækvator saasnart Centrifugalkraften faar
Overvægt. For os, som iagttage Solens uhyre Varme og de
Bevægelser, som endnu vedblive at foregaa mellem Solmassens
enkelte. Dele, bliver det nødvendigt at forudsætte, at såadan
Bevægelighed blot i endnu højere Grad har været til Stede i
den fjærne Fortid, da Planeterne dannedes, og dermed maa vi
ogsaa føres til at tillægge denne Bevægelighed og delvise Fri-
hed en væsentlig Medvirkning ved Planeternes Udvikling. Og
uden. at ville nægte, at megen Varme er bortgaaet ved Udstraa-
lingen, maa vi dog snarest antage, at Centralmassens Tempe-
råtur er steget betydeligt samtidig med Sammentrækningen, idet
denne for os er Resultatet af de Stød og Gnidninger mellem
Delene, hvorved .den' indre Bevægelse er bleven hæmmet og regu-
leret medens megen Energi er gaaet over til Varmens Form.
Men afset fra Temperaturspørgsmaalet kan man endnu i
Hovedsagen fastholde L.'s Forklaring af Planeternes og Dra-
banternes Dannelse ved Klodernes Sammentrækning. Udskil-
ningen er sikkert foregaaet ved Klodens Ækvator, og kan i
enkelte Tilfælde være sket samtidig rundt om hele Ækvatoren,
altsaa i Form af en Ring; men der er Grund til at tvivle om,
hvorvidt Ringformen har været den hyppigst forekommende
Form, saaledes som L. selv antager, og som hans Epigoner
ofte endnu stærkere have fremhævet. Ikke blot de indre Be-
vægelser i Kloden, men ogsaa Ebbe- og Flodvirkninger fra de
allerede udskilte Planeter ville rimeligvis i Reglen have paa-
virket den planet- eller drabantsvangre Ækvator saa uregel-
mæssigt, at Fødselsfænomenet snarere er kommet til at ligne
en Knopskydning med umiddelbar Dannelse af Bikloden end en
middelbar Dannelse med en Ring til Mellemled.
346 TSN. Thiele:
Den store Regelmæssighed, hvormed Centrallegemets Rota-
tion afspejler sig i de indre Planeters og i Drabanternes Be-
vægelser taler snarest imod Antagelsen af den ringformige
Mellemtilstand, thi Stødfænomenerne under en Rings Sammen-
rulning maatte rimeligvis modificere den nydannede Klodes
Omdrejning i ret betydelig Grad. Og Ringhypothesen behøves
ikke som nødvendigt Middel til at forklare noget specielt Fæ-
nomen, ikke en Gang Saturnsringen. Thi om denne vide vi
nu, at den ikke er et enkelt Legeme, hverken fast eller flydende,
men en tæt Ophobning af Smaadele, rimeligvis en Slags Støvsky.
Og Dannelsen af en saadan saavelsom af Asteroideringen og
Zodiakallyset om Solen forklares maaske endog bedst ved den
Antagelse, at Centralmassens Ækvator ved indre Bevægelser
eller ydre Stød eller Tiltrækninger gennem et længere Tidsrum
har været i bølgende Uro, saa at der er sket talrige smaa Ud-
skillelser i Stedet for en enkelt stor. Saadanne udskilte Smaa-
massers Afkøling vil fremmes forholdsvis hurtigt og forvandle
dem til et Slags Kaos af større eller mindre Sten, som påa
Grund af sin ringe Udstrækning og Mægtighed og Delenes
regelmæssige parallele Bevægelser i Modsætning til det oprin-
delige Kaos, snarere vil findeles yderligere ved Gnidning, end
sammenarbejdes ved Stødenes Varmeudvikling. Lignende Ud-
skillelser af Smaalegemer maa vist ogsaa antages at have led-
saget Dannelsen af de større Planeter og Drabanter; men i
Nærheden af disse maa det antages, at Planeten dels hår op-
fanget de mindre Legemer, dels kastet dem til Siderne ved sine
Perturhationer af deres Bevægelser om Solen, såa at Rummet
netop i Nærheden af Planeternes Baner maa være blevet for-
holdsvis fattigt paa saadanne Smaalegemer.
Spørges der saa om, hvorledes vi efter vor nuværende
Kundskab maa tænke os Verdenssystemets Fremtid og Fremtids-
maal, saa kan dette sidste kun i yderste Almindelighed betegnes
som en Ligevægtstilstand, en stadig Ligevægtstilstand, hvor,
efter at det sidste tænkelige Sammenstød har fundet Sted, og
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni. 347
5 5 >4 i
idet muligvis en Del af Verdens lokale Energi er anbragt i
rent periodiske Bevægelser af det reducerede Antal af Kloder,
Varmeenergien har udjævnet sig ved Udstraaling, forsaavidt den
ikke er anbragt i andre Former, fra hvilke ingen Tilbagegang
er mulig.
Fremtidshistorien hen til dette Maal vil aabenbart fylde
en uendelig Tid, ligesom en Evighed maa være henrunden,
siden Verden kan have havt hin første ustadige Ligevægtstil-
stand. Frem og tilbage maa vi som de epokegørende Begiven-
heder tænke os Sammenstødene fra de allermindste og ubetyde-
ligste indtil saadanne, hvor Sol tørner imod Sol under Udvikling
af saadan Varme, at baade de selv og deres Omgivelser for-
vandles til glødende Taagemasser af uhyre Udstrækning.
Tiden har været for kort, Afstandene for store og vor Op-
mærksomhed fra først af for ringe, til at det kunde ventes at
være iagttaget, at Stjerner, som vare sete i Afstand fra hinanden,
havde nærmet sig og under stærk Opblussen vare blevne til en
Taage, men med alle de enkelte Dele af dette Fænomen ere vi
allerede fortrolige; vi se Stjernerne i Bevægelse mellem hinanden:
ikke sjældent blusse «nye Stjerner» op, en af de sidste Gange
var det midt i Andromedataagens tætpakkede Stjernehob. Un-
dertiden sker det med Spektralfænomener, der minde stærkt
om Stjernetaagernes; og flere Steder paa Himlen især i Orion
ses uhyre udstrakte Dele af Rummet opfyldte med glødende
Taåage, som omslutter mangfoldige Stjerner med sine tætteste
Dele og giver dem alle et ensartet fra de sædvanlige Sole for-
skelligt Spektralpræg.
Vort Solsystems Fremtidsudsigter synes at være af den
lysende Art; indenfor dens Grænser er Stabiliteten sikker nok
i alt væsentligt; og heller ikke udefra synes nogen Fare at
true os. Sammenstød med Kometer ville vistnok forestaa, og
Stjerneskudsregnene derfra kunne blive anselige, men Kometerne
ere for svage, for løst byggede, for kolde og for udstrakte til
at behøve af frygtes. Solsystemet i sin Helhed skrider frem
Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1890. 22
348 T:N.: Thieles
imellem en Mængde andre Sole og Stjernetaager, -men skønt
vi endnu ikke vide meget om, hvorhen denne Vej fører, ere
Afstandene dog saa uhyre store, at selv mange ÅAartusinder
ikke kunde medføre væsentlige Forandringer. Fører Solens
Bevægelse os engang ind i en Stjernetaage eller blot tæt forbi
en anden Sol, da vil der være Fare, men intet antyder, at sligt
forestaar, muligvis udgør Solen sammen og med andre Sole et
stabilt System, hvis Bevægelser altid føre dem frit forbi hinanden;
derom kan endnu intet vides eller skønnes.
Det er endnu en stor Betænkelighed ved L.'s Kosmogoni,
at den vel forklarer, hvorledes Kloderne have kunnet dannes
og faa deres Bevægelser, men ikke hvorledes den ene Klode,
som vi bebo og derfor kende nærmere til, har faaet Liv paa
sig. Ja tværtimod medfører denne Kosmogoni, at alt det Liv,
der muligvis oprindelig kunde have været i det Stof, hvoraf
Jorden er dannet, maa være tilintetgjort under Dannelsespro-
cessen. Jorden .maa derefter, før den blev afkølet, have været
glødende og derved steriliseret saa grundigt, at der hverken i
dens Indre, påa dens Overflade eller i dens Atmosfære har
kunnet findes noget Stof, der umiddelbart kunde tjene til Næ-
ring for Liv, end sige noget, som var levende. Den samme
Indvending synes at maatte ramme Kosmogonien i den ovenfor
skildrede modificerede Form, thi at Jordens Temperatur efter
Laplaces Kosmogoni oprindelig skulde have været højere end
Solens nuværende Temperatur, medens vi kunne standse ved
en mindre voldsom Begyndelsesvarme for Jorden, det hjæiper
ikke stort, da dog ethvert Skøn om denne Temperatur ogsaa
efter geologiske Iagttagelser maa sættes saa højt, at Livsmulig-
heden udelukkes. Thi noget af det sikreste, man kan udsige
om Liv og Livsnæring, er vel dette, at Glødhede tilintetgør
Livet og maaske ogsaa dets Betingelser.
Da der nu vitterlig findes Liv her paa Jorden, hvor det
påa et tidligere Tidspunkt efter disse Kosmogonier ikke har
kunnet bestaa, saa kan Kravet paa en Forklaring angaaende
Bemærkninger angaaende Laplaåaces Kosmogoni. 349
Livets Oprindelse paa Jorden ikke afvises fra Kosmogoniens
Side, dersom denne skal kunne kræve Tiltro.
Men under de givne Forudsætninger er der då tvunget
Valg imellem et logisk enten — eller. Enten er Jordens første
Liv opstaaet spontant af livløst sterilt Stof, eller ogsaa maa
Livet være kommet til Jorden andetsteds fra. Jeg skal her ikke
opholde mig ved det første Alternativ, ikke blot fordi dette
falder helt udenfor Astronomiens og mine Enemærker, men især
fordi denne Antagelse om Livets Opstaaen af det livløse vist
for Tiden kun hår grumme lidt Kredit, saa lidt, at hvis en
Experimentator paastod, at have set Liv opstaa i et sterilt Rum,
vilde der fra alle Sider lyde et Kor af Indvendinger, om at
enten Steriliseringen maatte have været mangelfuld, eller Rum-
mets Isolering være bleven brudt og Livet være tilført ude-
fra... Der er ingen Grund til at stille sig anderledes overfor
det Faktum, at der er Liv paa Jorden, og da i dette Tilfælde
den forudgaaende Sterilisering maa antages at have været grundig
nok, bliver der ikke andet tilbage end at spørge om, hvorledes
det kan være gaaet til, at den sterile Jords Isolering kan være
bleven brudt, og hvorfra det kan tænkes, at Liv og Livs Næring
kan være blevet tilført til Jorden.
Nu er det vitterligt, at Jorden hvert Øjeblik modtager Til-
førsel af Stof udefra igennem Stjerneskud og Meteorer. Men
Isolationen mod levende Stof synes dog foreløbig at maatte
være ret effektiv, thi Stjerneskuddenes og Meteorernes Gløden
viser, at der i Stødet mod Jorden udvikles saa høj Varme, at
den vel kan dræbe, hvad der maatte være i Live påa disse Be-
fordringsmidler. Altfor sikker er denne Slutning dog ikke; thi
vi iagttage jo netop kun disse Fænomener igennem deres
Lysen og Brand, et Stjerneskud, som ikke kom i Brand, vilde
ikke kunne iagttages, selv større Meteorstene vilde som oftest
falde ubemærkede, dersom de kunde snige sig ind, uden at
komme i Glød. Det er da ikke den umiddelbåre Erfaring, men
kun Bevægelsernes og Stødets Theori, som kan afgøre Spørgs-
235
350 T. N. Thiele.
maalet. Fra de Dele af Rummet, som i Afstand fra Solen ere
indenfor Jorden eller ikke langt udenfor, kunne nu vel Legemer,
som til Stadighed have opholdt sig der, ende med at indhente
Jorden eller indhentes af den med saa ringe Forskel i Hastig-
hed, at Faldet ikke blev væsentligt voldsommere end Fald gen-
nem Luften fra store terrestriske Højder, altsaa saaledes, at pri-
mitivt Liv vel kunde bevares under Stødet. Men saadanne Le-
gemer maatte lige saavel som Jorden og dens Naboplaneter an-
tages at være udskilte af Solen og steriliserede ved dens Varme.
Saadanne Legemer, som umiddeldart komme ind fra store Af-
stande fra Solen, måa derimod ved Faldet ind mod Solsystemet
opnaa saa betydelig Hastighed, at de, naar de træffe Jorden,
selv under de gunstigste Betingelser, maa trænge ind i At-
mosfæren med en Fart af mindst et Par Mil i Sekundet. Vi
maa gaa ud fra, at dette betyder Brand og Død, som. ved
Stjerneskuddene i Almindelighed. |
Men medens det saaledes i store Træk og som den almin-
delige Regel maa staa for os som godtgjort, at selv om hvert
Legeme, der støder mod Jorden, oprindelig har båaret Liv, maa
dette dog tilintetgøres enten før Faldet eller ved dette, saa
er der dog i det mindste tre Omveje, ad hvilke jeg kan tænke
mig, at Liv undtagelsesvis kan indsmugles til Jorden. Nemlig
1) ad de periodiske Kometers Vej, 2) i Meteorstenens Indre og
3) ved de mulige fremmede levende Væseners Lidenhed. De
to sidste Veje har Helmholtz allerede angivet, se navnlig
«Vortråge und Reden» Il pag. 91 og 347. Og foruden ham
burde endnu mange andre Nutidsforskere været nævnte her
som de rette Ophavsmænd, hvis min Hensigt ikke fremfor alt
havde været at tegne et samlet Billede af vor Tids modificerede
Kosmogoni.
De periodiske Kometer antages oprindelig ligesaa vel som
de parabolske at være komne ind til Solsystemet fra umaadelig
fjerne Dele af Rummet; men ved Solens og Planeternes kom-
binerede Tiltrækning er deres vilde Fart i det første Fald mod
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni, 351
Solen efterhaanden blevet hæmmet og efter en længere Række
Omløb om Solen bevæge de sig nu, hvor de nærme sig til den
Planet, som har medvirket væsentligst til at indfange dem, kun
lidet hastigere og i samme Retning som denne. Afbrydes
denne Proces ikke altfor tidligt, er der Mulighed for, at Faldet
kan blive blidt nok til ikke altid at virke dræbende. Den lange
Tid, i hvilken saadanne Kometer eller Kometdele maa have op-
holdt sig forholdsvis nær ved Solen, kan dog muligvis, selv
om ingen almindelig Glødning nogensinde har fundet Sted,
have virket dræbende paa alt det Liv, der kunde tænkes at
have været knyttet til saadant Stof.
Ved Nedfald af Meteorsten har man i alt Fald undertiden
bemærket, at skønt alt påa Stenens Overflade havde været i
Brand og Overfladen smeltet, var dog det Indre isnende koldt:
Faldet og Branden har altsaa ikke varet længe nok til at lade
Varmen trænge dybt ind. Selve Meteorstenens Fasthed maa
dog antages at hidrøre fra tidligere Smeltning eller voldsomme
Processer. Muligvis er saadan en Sten en sammentrykket eller
sammensmeltet Kometkærne, muligvis er den udskilt af Solen
som Biprodukt ved Jordens eller en Planets Fødsel; i begge
Tilfælde maa den ventes at have været steril. Men efter dens
Afkøling kan der, muligvis under langt gunstigere Faldbetingelser
end vi kende fra Jorden, have aflejret sig Smaapartikler, primi-
tive. Molekyler løst paa dens Overflade; derved kunde der være
Mulighed for, at den var bleven Bærer af Liv og Livs For-
mering og Bevægelse, hvorved noget levende kunde være trængt
ind i dens indre ad Revner eller Porer. Og saa vilde, selv
om en saaledes ladet Meteorsten kom i Brand ved sit Fald mod
Jorden og alt Liv dræbtes paa dens Overflade, noget Liv kunne
være bevaret i dens Indre, og selve Anslaget mod den faste
Jord behøver ikke at virke dræbende, Havet f. Ex. er jo en god
Stødpude.
At Luftens Virksomhed som Stødpude er utilstrækkelig
overfor baade større Meteorstene og mindre Stjerneskudslegemer,
T. N. Thiele.
vs
Or
v9
er sikkert nok; slige hæmmes ikke i den alleryderste Atmos-
fære, hvor Luftmolekylerne ere fåa og spredte og bevæge sig
næsten som frie Legemer; og naar hine Legemer komme ustand-
sede ind i de tættere Luftlag, brænde de op. Men tænke vi
os, at der var Liv i nogle af de oprindelige Kaosmolekyler, og
at disse enten helt frie eller løst lejrede påa en IKometdels
Overflade faldt imod Jorden selv med den fulde Komethastighed
paa 7 Mil i Sekundet, og blot i sidste Tilfælde blæstes bort
fra Stjerneskuddets skæbnesvangre Nærhed ved Stødet mod de
Livs-
molekyler kunne vi kalde disse hypothetiske levende Kaåosmole-
allerførste Luftmolekyler, såa antager jeg, at saadanne
kyler — undertiden kunde have Udsigt til at komme uskadet
ned til Jordens Overflade. Navnlig naar Stødet ramte ÅAtmos-
færen meget skraat. Naar et saadant Livsmolekyls Masse ikke
var altfor mange Gange større end de enkelte Luftmolekylers
Masse, kunde det ved heldige Stød eller Passager nær ved.
disse efterhaanden hæmmes og bøjes saaledes i sin Bevægelse,
at det efter en lang Fart i Atmosfærens alleryderste Lag først
naaede ned til de tættere Lag, efterat Hastigheden var reduceret
saa stærkt, at ogsaa de hyppigere og mere samlede Stød mod
Luften dernede kunde overstaas, indtil Livsmolékylet tilsidst
svævede langsomt ned gennem Luften til Havets eller Jordens
Overflade.
Under alle disse Muligheder vilde altsaa, dersom det an-
toges, at der var Liv i de Legemer, som falde fra Rummet
ned påa Jorden, den langt overvejende Del deraf ødelægges ved
Brand såa grundigt, at det derefter maaske, hvad jeg for
Sikkerheds Skyld vil forudsætte, ikke engang kunde tjene til
Næring for andet Liv. Ogsaa af den Del, som undgik at
komme i Brand, vilde utvivlsomt atter den største Del dræbes
i Faldet eller dog dø efter Faldet, enten som Følge af dette
eller af Mangel paa den Næring, som de nye Livsbetingelser
kræve; men denne Dels Rester vilde då ophobes, tjenlige til
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni.
Co
=
NÆ
Næring paa Jordens Overflade i Havet eller i Luften, og derved
afgive Betingelsen for fortsat Liv for deres heldigste Brødre.
Vi føres altsaa til den Slutning, at Isolationen for den op-
rindelig sterile Jordklode efter dennes Afkøling vel virker med
stor Kraft, men åt den dog ikke er absolut paalidelig, saa at
det kan tænkes, at Liv kan være tilført og bestandig tilføres
udefra. Alt, dersom der da udenfor Jorden andetsteds over-
hovedet findes Liv, hvad der er nødvendigt, hvis den Grundsæt-
ning skal fastholdes strængt, at Liv hidrører fra tidligere Liv.
Åt Stjernetaagerne og Solene, saalænge de gløde, ere blot-
tede for Liv er vel utvivlsomt, fra disse Legemer kan man ikke
tænke sig, at der kommer Liv, og selv om de efter Afkølingen
ere blevne beboede ligesom Jorden, saa holder hver større
Klode vist endnu bedre fast paa det Liv, den har faaet, end
den afværger Tilførsel af nyt Liv. Det er ikke rimeligt, at selv
de mindste levende Former skulde naa at stige saa højt op i
en Klodes Atmosfære, åt de med dennes øverste Luftmole-
kyler opnaaede - fri Bevægelse ud i Rummet over til andre
Kloder; og nåar der sker Sammenstød mellem to større Kloder,
ville Varmeudviklingerne strax blive saa voldsomme, at alt Liv
naa begge stødende Kloder trues med Tilintetgørelse, og at
Muligheden for Overførelse af Liv fra den ene til den anden
maa blive mindre end nogensinde.
Blandt de kendte Former af Himmellegemer bliver der
derefter kun Kometerne tilbage og de isolerede Kaosmolekyler,
som mulige Bærere af primitivt Liv. Og det bliver nu afgørende
baade for L./'s oprindelige Kosmogoni og vor Modifikation af
denne, om det kan antages, at disse Legemer aldrig have lidt
en saadan Ophedning eller ublid Medfart, at ogsaa. de maa
stryges af Listen over Livsmulighederne. Herom er der nu at
sige, at selve den Omstændighed, at Kometernes Baner nærme
sig til den parabolske Form, kun er et andet Udtryk for at de
umiddelbart komme fra Dele af Bummet langt borte frå Solen,
og at de der omtrent have været i Hvile indbyrdes og imod
354 T. N. Thieie.
Solen. Muligvis kunne de i en umaadelig fjern Fortid have
været i Nærheden af vor eller en anden Sol eller en Stjernetaage,
men intet tvinger os til den Antagelse, at dette altid eller blot
mere end undtagelsesvis har været Tilfældet. Det er tilladt at
antage, at de i Reglen aldrig, før vi faa dem at se i vor Nær-
hed, have været under stærk Paavirkning af Varme og Lys.
Ja der haves et direkte Bevis for denne Antagelse deri, at Ko-
meterne vise sig meget følsomme for saadan Paavirkning, idet
de allerede i mere end en Jordradies Afstand fra Solen ud-
sende eget Lys foruden det tilbagekastede Lys; at denne Selv-
lysen tillager stærkt efterhaanden, som de komme nærmere til
Solen og opvarmes af denne; samt at denne Følsomhed ved de
indfangede periodiske Kometer aftager gradvis ved de gentagne
Tilnærmelser til Solen. Bielas Komet er f. Ex. bleven helt usynlig
udenfor de Tilfælde, hvor Dele af den som Stjerneskud falde ned
paa Jorden. Det er allerede ovenfor antydet, at denne Indvirk-
ning af Solens Lys og Varme muligvis i Længden vil kunne have
dræbende Virkninger. Men selve Fænomenet synes at bevise,
at i det mindste nogle Dele af Kometernes Masser, aldrig forud
har været under intensiv Paavirkning af Varme.
Forsøger man da at tænke sig, at Kometerne og de der-
med beslægtede Kaosmolekyler skulde være Sæde for Liv,
navnlig medens de befinde sig langt ude i det mørke og kolde
Rum, saa er det klart, at Talen ikke kan være om de højere
Livsformer, vi kende her fra Jorden, de fleste maaske alle Slags
saadanne Liv, selv Æg og Sporer vilde vel dø i den Kulde,
hvorom Talen her er, og udelukket fra enhver Ernæring, saa-
ledes som Tilfældet maa være i det mindste for de helt isolerede
Kaosmolekylers Vedkommende. Men Tanken finder dog nogen
Støtte i en Kendsgerning. Spektralanalysen kan jo til en vis
Grad fortælle os, hvad Slags Stoffer Himmellegemerne bestaa
af, og medens Svarene for Solens og Stjernetaagernes Vedkom-
mende 'pege i Retning af. udskilte Grundstoffer, melde Kome-
ternes udviskede Spektrer om stærkt sammensatte Stoffer, om
(då 4
egn
Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni. 35:
Kulstoffets Ilt- eller Brintforbindelser; kun i et enkelt Tilfælde,
ved en Komet, som med Nød og næppe undgik at tørne mod
selve Solen og ophededes, saa at den lyste omkap med Solen,
har man set Grundstoffernes Spektrallinier. Ellers skal man
for at tyde Kometernes Spektrer, hente Sammenligningerne fra
de orgåniske Stoffers Lysen. Jeg behøver ikke at sige, at
det ikke hermed er bevist, at der er Liv paa Kometerne; men
indtil videre maa det vist indrømmes, at Pladsen er åabnet for
en Hypothese i denne Retning, og jeg vil nu slutte med et
Forsøg paa at give denne en bestemt Form.
| Jeg tror, at oprindelig nogle af Kaosmolekylerne, lad mig
for Simpelheds Skyld sige alle Kaosmolekylerne have besiddet
primitivt Liv.
Ved primitivt Liv forstaar jeg en Livsform, aåbstraheret fra
de laveste kendte levende Væseners Æg- og Sporeformer, i
Besiddelse af Livsmulighed, men uden nogen Livsenergi, altsaa
ogsaa uden Livsfornødenheder. Overladt til sig selv undergaar
det primitive Liv ingen Bevægelse, ingen Forandring. Men ved
Tilførsel af Energi i Form af Berøring eller især Varme, op-
træde Livsyttringer bestemte ved Paavirkningens Maade og Grad,
Lystfølelse ved svageste Paavirkninger Ulyst, Smerte, Død og
fuldstændig Destruktion ved mere og mere intensiv Indvirkning.
Primitivt Liv findes endnu uberørt påa mangfoldige frie
Kaosmolekyler og i en lidet forandret Form paa Kometerne,
særlig i deres løse og friere Bestanddele.
I de mere sammenhobede og glødende Stjernetaager er alt
Liv udslukket og kemiske Adskillelser udførte, og de deraf dan-
nede Kloder staa efter Afkøling som sterile Oplagssteder for
nyttig Energi, beredte til at modtage først Livsnæring, tilsidst
Liv ved heldige Sammenstød med Kaosmolekyler eller Komet-
dele.
I den Energimeddelelse, som det primitive Liv modtager,
ved saadant Fald, hvorved den uskadt trænger ned paa Kloden
som nyt Levested, og i den forholdsvis gunstige Temperatur og
356 ST. N. Thiele. Bemærkninger angaaende Laplaces Kosmogoni.
rigelige Næring, som den der finder, maa Kilden søges til Li-
vets Udvikling til højere Former. Ved efter Stødet at reagere
imod dødt organisk Stof, lærer det primitive Liv at tage
Næring til sig, ved at møde andet lévende primitivt Liv, lærer
det at forbinde sig dermed og voxe og formere sig.
En Udvikling begynder, som kan fortsættes, saalænge Kloden
kan byde nye Midler, indtil muligvis et vældigt Stød af Klode
mod Klode dræber alt Liv, men til Gengæld tilvejebringer ny
Varme til Fordel for Livet paa Nabokloderne eller for nyt Liv
påa den efter Sammenstødet dannede Klode.
du
Bulletin de Académie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres
pour Vannée 1890.
Fed
É
sefomed.olsv0f sims
sandjel 2b.å ears we æb::
”OGBT sad as KAM
nm
Questions mises au goncours pour Vannée 1890,
Classe des Lettres.
Question de Philologie.
Déjå proposée en 1881.
(Prix: la Médaille d'or de TAcadémie.,)
Clone on sait, 'allemand sous ses différentes formes, d'abord
et principalement le bas allemand, et plus tard le haut allemand,
a, dans le cours des siécles, exercé une influence considérable
sur les langues scandinaves. Cette influence, et notamment la
plus ancienne, lå plus forte et la plus remarquable, celle du
bas allemand, w'a jusqwå présent été V'objet d'aucune recherche
scientifique étendue. Aprés la publication qui a été faite dans
ces derniéres années d'un certain nombre de textes originaux
en bas allemåand appartenant au moyen åge, et de précieux
ouvrages lexicologiques pour servir å I'étude de cet idiome, le
moment semble devoir étre venu de soumettre å un examen
critique Vinfluence due å cette source, et, en considération de
Pimportance qu'un pareil travail aura tant pour Vhistoire des
langues que pour celle des mæurs et de la civilisation, ”Aca-
démie désire provoquer
une recherche sur VFaction que le bas allemand a exercée,
au point de vue lexicologique et grammatical, sur les langues
scandinaves et, en particulier, sur la langues danoise.
IV Question mises au concours pour I'année 1890.
(lasse des Sciences.
Question d”Histoire naturelle.
(Prix: la Médaille d'or de 'Académie.)
On demande une description de la végétation des tourbiéres
(marais ou prairies tourbeuses) du Danemark, avec Vindication
de la différence entre la flore des tourbiéres des landes et celle
des autres tourbiéres, et un exposé des conditions physiques,
géologiques, etc. dont dépend aussi bien le caractére de la
flore des terrains tourbeux en général que la végétation des
différentes espéces de tourbiéres.
Question de Mathématiques.
(Prix: la Médaille d'or de Académie.)
On sait qu'une courbe algébrique plane de Fordre n» peut
É (n — 1) (n — 2)
avoir au plus —
z: - points doubles et cuspidaux. La
n (n + 3)
Ge
conditions, on ne peut, dans beaucoup de cas, placer arbitraire-
ment dans le plan qwun nombre limité de ces points singuliers;
mais, si I'on en excepte un seul cas, la dépendance dans la-
quelle les situations des différents points doubles et cuspidaux
sont les unes des autres est inconnue. On n'a méme aucune
connaissance générale du nombre de points doubles et de points
cuspidaux qwon peut attribuer å une courbe irréductible d'un
ordre donné.
Pour provoquer des recherches dans cette direction, 'Aca-
démie propose sa médaille d'or comme prix pour une contri-
bution essentielle å la solution des questions suivantes:
Combien de points doubles et de points cuspidaux peut-on
attribuer å une courbe irréductible d'un ordre arbitrairement
donné? Et quelle dépendance y a-t-il entre les situations de
ces points, lorsque le nombre en est trop grand pour qu'on
puisse les placer arbitrairement dans le plan.
courbe générale du méme ordre étant déterminée par
Questions mises au concours pour T'année 1890. V
Ce travail peut aussi bien consister dans des recherches du
genre indiqué, se rapportant å des courbes dont les ordres ont
des vaåleurs particuliéres.
Prix Thott.
Question déjå proposée en 1884.
(400 Couronnes.)
On demande une recherche sur les espéces daånoises de
Nématoides de la famille des Anguillulines, qui ont de
importance pour nos cultures (froment, tréfles, raves, etc.).-
Cette recherche doit principalement avoir en vue les conditions
de leur développement et de leur biologie, et tenir particuliére-
ment compte de la nature du sol et de son état de culture.
Les mémoires seront accompagnés de préparations, en nombre
suffisant, des espéces trouvées et des parties attaquées des
plantes, et devront étre remis avant le 31 octobre 1892.
Prix Classen.
I.
(Jusqu'å 600 couronnes.)
V'exploitation des terrains tourbeux en vue de leur culture
et de lå fabrication de la litiére a, dans les derniéres années,
pris å Fétranger un essor considérable, et l'empressement å
suivre cet exemple s'est aussi, en Danemark, manifesté de
plusieurs maniéres.
II existe, notamment en Jutland, des terrains tourbeux
sans emploi d'une grande étendue, dont une exploitation lu-
crative dirigée vers les mémes fins doit, suivant toute proba-
bilité, étre regardée comme possible, pourvu seulement que la
qualité de ces terrains s'y préte, et il importe par conséquent
qwils soient étudiés avec soin.
En ce qui concerne la culture, le sol des tourbiéres doit
remplir différentes conditions physiques et chimiques, mais
VI Questions mises au concours pour V'année 1890.
plusieurs des recherches å faire å ce sujet prennent beaucoup
de temps et sont aåassez couteuses. Il sera donc plus pratique
d'essayer, par une recherche botanique préalable, de se pro-
curer des indications suffisamment såres sur les points dont
il s'agit. Quant å la fabrication de la litiére de tourbe, la
propriété d'absorber V'humidité joue surtout un grand role; mais
cette propriété varie beaucoup suivant les espéces végétales
dont on trouve les restes dans les tourbiéres, et elle appartient
spécialement aux espéces du genre Sphagnum.
Pour recueillir les matériaux pouvant servir de base å un
travail ultérieur, 1'Académie met au concours la question
suivante :
Quelles sont les plantes qui ont le plus puissamment con-
tribué å la formation de nos grandes tourbiéres, tant les tour-
biéres des landes que celles des prairies, et quel est approxima-
tivement le volume ou le poids par lequel sont représentées, å
différentes profondeurs et surtout dans les couches supérieures,
les plantes dont les restes sont le plus nombreux.
Le délai accordé pour la remise des mémoires expire le-
31 octobre 1892.
Il.
(Jusqu'å 600 Couronnes.)
La température des couches supérieures du terrain et des
couches d'air reposant directement sur le sol n'a jusqu'ici été
Pobjet que de recherches éparses. On sait que la nature et
le degré d'humidité du sol, la véægétation qui le couvre, la forme
du terrain, conjointement avec les conditions météorologiques,
peuvent occasionner des anomalies de température purement
locales, en sorte que des localités voisines les unes des autres
peuvent, sous ce rapport, présenter des différences relativement.
grandes. Une connaissance plus exacte de ces anomalies et
des conditions dans lesquelles elles se produisent, ne sera pas
sans importance pour Vagriculture, de méme quelle aura aussi
un intérét scientifique. L'Académie propose donc un prix
pouvant s'élever jusqu'å 600 Couronnes pour un travail, basé
sur des recherches personnelles, qui fera connaitre la tempéra-
lure des couches supérieures du terrain et des couches d'air
Questions mises au concours pour T'année 1890. VII
reposant directement sur le sol, dans des stations convenable-
ment choisies dans le påys et dans une situation telle qwil s'y
produise des températures anormales.
Le délai accordé pour la remise des mémoires expire le
31 octobre 1892.
Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin,
en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois.
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais
une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de
la méme devise, et renfermant le nom, la profession et 'adresse
de Vauteur. Les membres de VAcadémie qui demeurent en
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
pour une réponse satisfaisante å une des questions proposées,
lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de VAca-
démie, d'une valeur de 320 couronnes.
A Texception des mémoires relatifs au prix Thott et aux
deux questions du prix Classen, pour lesquels le délai fixeé,
comme il est dit. plus haut, n'expire que le 31 octobre 1892,
tous les autres devront étre adressés, avant le 31 octobre 1891,
au secrétaire de 1'Académie, M. H. 6. Zeuthen, professeur å
Puniversité de Copenhague. Les prix seront publiés en février
1892, et les auteurs pourront ensuite retirer leurs mémoires.
(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc, et des Lettr. p. 1890.)
VIII
Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å deux des
questions mises au concours pour Vånnée 1888.
KN
En réponse å lå question de philologie mise au concours
pour Vannée 1888:
«Quelle situation le Sanscrit a-t-il occupée dans le
développement geénéral des langues dans VInde? Dans
quelle étendue peut-on dire qu'il a été une langue vivante,
et quand faut-il admettre qwil a cessé de Vétre?»
il a été envoyé 2 mémoires, Fun en anglais avec la devise: Et
quo quæque modo fiant operå sine divom, et 'aåutre en danois
avec la devise: Ajaråmaravat pråjno vidyåm arthafi ca prårthayet,
erhita iva keceshu mrtyunå dhaåarmam åcaret.
Le mémoire anglåis donne un court apercu de Vhis-
toire de la langue arienne dans VInde pendant les 4 périodes
examinées par Vauteur, å savoir: l'époque védique, celles
du Sanscrit et du Påli-Pråkrit et Pépoque moderne, et en
considére tout le développement au point de vue d'une
décadence phonétique, grammaticale et lexicologique, et d'une
reconstruction correspondante au moyen de formations nou-
velles. L'auteur ne veut pas admettre qwon soit fondé å
établir une séparation rigoureuse entre le-Sanscrit védique et
le Sanscrit classique. Le Sanscrit védique était la langue
vulgaire («vernacular») des Hindous pendant qu'ils habitaient la
contrée baignée par Vlnmdus; le Sanscrit classique, qui est
sorti de la phase représentée par la langue des «Bråhmanas»,
doit avoir été la langue vulgaire dans la région autour du
cours supérieur du Gange et de la Yamounå, c'est-å-dire dans
le Kuruxetra, théåtre de. la grande guerre entre les Kuruides
et les Panduides, et doit avoir été parlé depuis 'an 600 environ
avant J. C. jusqwå sa disparition vers le temps d'Acoka, 250
Rapports sur les mémoires. IX
ans avant J. C. Si nous pøossédons quelques restes du Sanscrit
classique comme langue vivante, ils ne peuvent étre cherchés
que dans lå partie épique du Mahåbhårata; la plus grande
partie de la littérature sanscrite classique (qui, comme on Va
calculé, se compose d'environ 10000 ouvrages différents) pro-
vient pår conséquent d'une époque ou le Sanscrit était une
langue morte, comme le dit Vauteur: «most of the classical
Sanskrit Literature was composed when Sanskrit was not aå
living vernacular».
Malgre la sure et solide érudition dont témoigne ce mé-
moire, il nous semble cependant qwil ne renferme pås assez
de faits nouveaux, et que V'argumentation m'en est ni assez
détaillée ni assez concluante pour que nous puissions proposer
å PAcadémie de lui décerner le prix.
L'auteur de mémoire danois donne un exposé détaillé
des principales périodes de Vhistoire des langues hindoues.
Dans un tableau circonstancié des particularités de la langue
des Védas, il reléve la différence entre elle et la langue posté-
rieure, le Sancrit classique, et fait ainsi voir que cette der-
niére. langue ne peut étre tout simplement une continuation
historique de la premiére. Il nous semble avoir trouvé le
næud de lå question dans son développement de Vimportance
de la «Bhåshå» ou langue parlée, chez Pånini et Patanjali,
notamment en montrant lå séparation faite chez ce dernier
entre la forme incorrecte et la forme correcte de la langue
parlée, de méme que par son développement de la différence
entre cette derniére langue et la langue écrite (langue litté-
raire), et par ses indications de paralléles tirés du développe-
ment d'autres langues, il a prouvé que le Sanscrit classique,
comme repræsentant lå forme «correcte» qui s'est développée
de lå Bhåshå, est devenu la langue écrite des classes éclairées,
et a joué ce role et vécu comme tel (d'une maniére analogue
au haut allemand, par exemple) jusque dans le onziéme siécle,
et que c'est seulement å partir de cette époque, lorsque les
langues hindoues perdirent leur caractére synthétique pour
prendre une structure analytique, que le Sanscrit doit, å pro-
prement parler, étre appelé une langue morte.
La derniére partie de ce mémoire semble un peu écourtée
en proportion de la premiére, et il laisse aussi certainement
X Rapports sur les mémoires envoyæs en réponse å deux
a désirer au point de vue de la forme, mais Vinterprétation et
les développements de Vauteur doivent en somme étre regardés
comme concluants, de mæéme quil entre, å un bien plus haut
degré que VPauteur du mémoire anglais, dans les détails qui
ont de Vimportance pour lå solution de la question. C'est
pourquoi nous w'hésitons pås å proposer å lT'Académie de
décerner le prix å ce mémoire, en émettant en méme temps
le væu que Vauteur le soumette å une révision et en com-
pléte certåines parties trop briévement traitées, et que ce tra-
ail puisse ensuite éventuellement étre inséré dans les Mémoires
de Académie.
Le 31 janvier 1890.
VR Ssbøle Vilh. Thomsen.
Rapporteur.
En réponse å la question du prix Classen: «Une étude
des espéces des genres Lophyrus, Lyda et Nematus qui atta-
quent les Coniféres en Danemark, étude qui cependant devra
principalement porter sur la propagation et lå biologie des
espéces les plus nuisibles», PAcadémie a recu un mémoire
avec la devise: Præstat distinguere quam confundere.
Les soussignéæés, qui ont été désignés par la section des
Sciences pour le juger, ont P"honneur de se prononcer comme
il suit:
Le mémoire envoyé doit, sous plusieurs rapports, étre
considéré comme un travail original et bien concu, qui non
seulement augmente la connaissance de notre faune de nou-
veaux habitats pour plusieurs anciennes espéces et de quelques
espéces nouvelles, mais aussi établit deux espéces bien définies
qui nous paraissent étre nouvelles pour la science. Il nous
semble aussi que VFauteur, en ce qui concerne I'appréciation
et Temploi des caractéres spécifiques, est au niveau ou plutåt
au-dessus des meilleurs auteurs récents dans cette branche
de la zoologie. Relativement å la biologie des insectes dont
il s'agit, tout en confirmant d'anciennes observations, il en a
des questions mises au concours pour Tannée 1888. XI]
aussi donné de nouvelles qui lui sont propres, de méme quil
a découvert plusieurs formes nouvelles de larves.
Mais, å cåté de ces bonnes qualités, il faåut reconnaitre
que son mémoire est loin de låisser Vimpression d'un travail
achevé, fait dun seul jet. Il a bien été beaucoup fait, mais
beaucoup de ce qu'on pouvait espérer ou attendre reste encore
å faire, ce que dailleurs Pauteur lui-méme est le premier å
reconnaitre. On ne saurait nier, par exemple, que, quoique
ses propres recherches sur lå fåune entomologique daånoise
en comprennent les points les plus importants, il n'en reste
cependant encore de grandes parties å examiner, de méme
aussi que la connaissance de nos différentes formes de lårves
ne låisse encore assez å désirer. Il est évident que Vauteur
a consacré beaucoup de temps et de soins å Tétude des col-
lections et å celle de la vie des insectes dans la nature, mais
la recolte .quil åa faite de ces derniers, tant å Vétat parfait
qwå Tétat de larves, ne nous pårait pas satisfaisante. Il
semble ne pas avoir eu les loisirs nécessaires, de méme aussi
que les étés précédents n'ont pas été trés favorables å la
récolte des insectes. Enfin, ses nouvelles contributions å la
connaissance de notre fåune entomologique consistent en grande
partie dans ses études des collections et, non moins, dans les
rectifications qu'il a été å méme de faire dans la nomenclature.
D'aprés le jugement qui précéde, nous ne pouvons donc
proposer que le prix soit décerné å Vauteur. Mais, d'un autre
coté, comme notre connaissance de lå faune du pays et de la
biologie des insectes nuisibles ne s'est pas si peu augmentée,
et que Vauteur, par lå maniére dont il a traite son sujet,
donne Timpression d'un esprit réellement scientifique, nous
nous permettons de proposer quw'on lui décerne une récom-
pense pour reconnaitre son travail et Tencourager å poursuivre
ses recherches et ses observations, et nous avons pensé qu'on
pourrait, å ce titre, lui allouer une somme de 300 Kr.
Le 12 février 1890.
F. Meinert, PE Muller:
Rapporteur.
XII Rapports sur les mémoires.
Les conclusions des rapports sur les mémoires préæsentés
ont été approuvées par les sections respectives, et adoptées
par "Académie dans så séance du 21 février, pendant låquelle
a été ouvert le billet cacheté qui accompagnait le mémoire
couronné sur lå question de philologie. L'auteur s'est trouvé
étre M. le Dr. phil. Søren Sørensen.
Plus tard, M. Herm. Borries s'est annoncé comme étant
Vauteur du mémoire sur lå question du prix Classen, et a
autorisé Vouverture du billet qui y était joint et qui portait
son nom. Il å ensuite recu la somme qui lui avait été allouée
pour ce mémoire.
(Rés. du Bull. de 1”Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1890.)
XIII
Sur les tombeaux lydiens.
Pår sg
M. J. L. Ussing.
Un des chapitres les plus obscurs dans Vhistoire de Vart an-
tique, est celui qui traite de la Lydie. Dans son 5? volume
de Phistoire de Part dans Vantiquité, M. G. Perrot, avec son
habileté et son exactitude ordinaires, a rassemblé tout ce qu'on
connaissait jusquici de ce paåys et en a déterminé lå place
dans Thistoire.. Ses communications sont d'un haut intérét.
Dans Vappendice, p. 903 et suivantes, il nous fåit connaitre
deux reliefs et un våse en verre trouvés par M. Dennis dans
des tombeaux prés de Sardes, ouvrages qui appartiennent å
une civilisation qu'on doit mettre å coåté de celle de la Gréce
au VIS -siécle avant J. C., et qui cependant ont un certain ca-
ractére particulier. 1 n'est pas douteux que le savant auteur
n'ait raison en considérant la Lydie comme un chainon inter-
médiaire entre la Gréce et la Perse. Mais ces monuments ne
nous donnent pas le moyen de résoudre ”'énigme ethnographique
de Vorigine des Lydiens et de leur parenté possible avec les
Etrusques. Il va de soi que, si une pareille parenté a existé,
on ne saurait V'expliquer en admettant que les Etrusques auraient
émigré de la Lydie, comme Hérodote le raconte; mais les Ly-
diens et les Etrusques doivent étre deux branches de la méme
race qui, venues du Nord, ont franchi les Alpes pour se rendre,
Pune, par les Alpes Øhétiques, en Italie, et Pautre, par le Balkan
et le Bosphore, en Asie-Mineure, hypothése å laquelle les in-
scriptions récemment découvertes dans l'ile de Lemnos et qui,
sous plusieurs rapports, rappellent la langue étrusque, semblent
donner une certaine vraisemblance. Mais il s'agit d'établir cette "
parenté non seulement d'aprés les renseignsments obscurs et
XIV J. L. Ussing: Sur les. tombeaux lydiens.
peu nombreux que peut nous fournir lå littérature de Pantiquité,
mais pår les monuments existants. Å cet égard, il ne sauråit
étre question que des tombeaux; la Lydie, il est vrai, en fait
de tombeaux bien conservés et richement ornés, ne posséde
pås' un trésor aussi inépuisable que l'Etrurie, mais, dans son
«Bin tepé», prés de Sardes, elle åa un assemblage de tumuli
comme on n'en trouve guére ailleurs. Le plus grand d'entre
eux, le tombeau du roi Alyatte, qu'Hérodote et Strabon ont
décrit, a déjå, il y a plus de 30 ans, été ”exploré par Spiegel-
thal, et le résultat de ses -recherches, publié par v. Olfer's
dans «Abhandlungen der Berliner Akademie» 1858. Parmi les
aåutres, plusieurs ont été ouverts plus tard, et M. A.Choisy a
publié sur eux un intéressant. petit mémoire dans la «Revue
archéologique» 1876. Le matiére cependant est loin d'étre
aussi abondante qu'on pourrait le désirer. C'est pourquoi je
n'ai pas voulu retenir deux dessins de tombeaux lydiens que
jai eu l'occasion de prendre, lors d'une visite å Sardes, en
1882, peu de temps aprés quils avaient été ouverts par »M.
Dennis. En comparant ces dessins avec ceux de M. Choisy,
on verra que la différence n'est pås grande, mais chaque tom-
beau a cependant sa particularité. ;
Demande-t-on maintenant s'il y a quelque ressemblance
frappante entre les tombeaux de la Lydie et de TEtrurie, ou
s'ils ont quelques traits caractéristiques communs, nous répon=
drons qu'il s'en trouve tant å Vextérieur quwå Vintérieur. Nous
connaissons du tombeau d'Alyatte le grand cylindre de" pierre
qui sert de fondement å V'énorme tumulus dont le sommet est
couronné de 5 pierres monumentales, Tune plus grande au
centre et les 4 autres plus petites formant autour de celle-ci
un carré. C'est ce modéle que nous retrouvons dans le tom-
beau de Porsenna, chez Pline, dans la Cucumella, å Vulci, et
dans le tombeau en dehors d'Albano. Les chambres sépulcrales
des' Lydiens ressemblent aussi å celles des Etrusques. Nous
signalerons en particulier le lit de pierre sur lequel a reposé
le défunt, non enfermé dans un cercueil, mais couché comme
une personne vivante sur un lit de repos.
(Rés. du Bull. de 'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1890.)
XV
Apercu des travaux de Académie pendant Vannée 1890.
Å la fin de Vannée 1889, I'Académie comptait 50 membres
danois et 87 étrangers. Dans le courant de V'année, elle m'a
perdu aåaucun membre danois. Par contre, elle åa perdu trois
membres étrangers, dont un dans la clåsse des Sciences, å
savoir: M. G.A. Hirn, professeur å Colmar, en Alsace, élu le
4 février 1887, et deux dans lå classe des Lettres, å savoir:
M. le Dr. Theodor Mobius, professeur å Kiel, élu le 10
avril 1885, et M. le Dr. Chr. Cavallin, professeur å Lund,
élu le 5, avril 1889.
Dans lå séance du 11 avril, ont été élus trois membres
danois dans la classe des Sciences, å savoir: M. le Dr. O. T.
Christensen, professeur å Vécole Royale vétérinaire et
agricole, M. le Dr. Emil Chr. Hansen, chef du laboratoire
de physiologie de Carlsberg, et M. Joh. Kjeldahl, chef du
jaboratoire de chimie de Carlsberg. Dans la méme séance, ont
été élus 7 membres étrangers dans la classe des Sciences, å
savoir: M.le Dr.Gustav Lindstrom, conservateur du musée
Royal, å Stockholm, M. le Dr. Georg O. Sars, professeur å
Christiania, M. le Dr. Alex. Agassiz, professeur å Cambridge,
Massachusetts, M. le Dr. James D. Dana, professeur å New
Haven, Connecticut, M. le Dr. et conseiller intime H. F. M.
Kopp, professeur å Heidelberg, M. le baron et Dr. Ferd. V.
Mueller, å Melbourne, et M. le professeurPh.vanTieghem,
membre de Institut, å Paris, et deux dans la classe des
Lettres, å savoir: M. le sénateur Graåaziadio I. Ascoli, pro-
fesseur å Milan, et M. le Dr. Fr. Bucheler, professeur å
XVI Apercu des travaux de Académie pendant Tannée 1890.
Bonn. Å la fin de Vannée, 1' Académie comptait ainsi 53 mem-
bres danois et 93 étrangers, dont 26 danois et 30 étrangers
dans la classe des Lettres, et 27 danois et 63 étrangers dans
la classe des Sciences.
Dans la commission de la caisse, M. J. L. Ussing, dont
le temps d'exercice était expiré, a été réélu pour quatre ans.
M. F. Johnstrup a également été réélu président de la
commission.
La commission du dictionnaire n'a pas présenté de rap-
port.
La commission des Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ
a demandé et obtenu un crédit pour pouvoir, å VPaide d'une
subvention annuelle, publier le second volume de la 2 série
des Regesta Diplomatica, volume qui terminera cet ouvrage.
L'Académie a, dans le courant de V'année, tenu 14 séances
ordinaires. Il y a été fait 22 communications scientifiques,
dont 6 par des membres de la classe des Lettres et 16 par
des membres de la classe des Sciences. De ces communica-
tions, une faite 'année derniére par M. Lorenz et un mé-
moire de M. J.P. Gram ont été publiés dans les Mémoires de
PAcadémie, tandis que 10 autres, dont cinq rédigées en francais,
ont paru dans le Bulletin.
Dans le courant de T'année, ont paåru dans les Mémoires
de I' Académie, classe des Sciences, le n? 3 du Ve volume de
la 6 série (H. J. Hansen, Czrolanidæ), le n?1 du VIS volume
(L.Lorenz, Mouvement de la lumiére en dedans et en dehors
dune sphére éclairée par des ondes planes), le n? 1 (J. P'
Gram, Etude sur quelques fonctions numériques) et le n? 2
(K. Prytz, Méthodes pour la mesure de temps de courte
durée, spécialement de temps de rotation) du VII volume, et,
dans la classe des Lettres, le n? 1 du I volume de lå 6? série
(Vilh. Thomsen, Relations des langues finnoises avec les
langues baltiques).
La médaille d'or de T'Académie a été décernée å M. le
Dr. Søren Sørensen pour såa réponse å la question de
philologie proposée en 1887: Sur la place du Sanscrit dans le
développement des langues de VInde, et une récompense de
300 couronnes a été accordée å M. Herm. Borries pour un
Apercu des travaux de Académie pendant Vannée 1890. XVII
mémoire envoyé, en 1888, en réponse å la question proposée
pour le prix Classen: Sur les espéces Lophyrus, Lyda et Ne-
matus de la tribu des Tenthrédines.
La direction du fonds de Carlsberg a envoyé son rapport
annuel (p. (31 —(45)), et comme le temps dexercice de M.
Jap. Steenstrup en qualité de membre de la direction
expirait cette année, il a été réélu pour 10 ans, å partir du
25 septembre prochain.
(Rés. du Bull. de 1”Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1890.)
La FØR Be mi Pær
t.i 1 BEEN DÆYTE han
SR AES 425 i
strid EM RES: É
k rar, £ KUN KLLE: i, Sd ALE: ORE TENE
i Sæs |
g » SR rr 2 (fr
ETAS: Mag "Afeg FIOGE TSK SE "SES. I ELLE SKER SOS TUSE AS] sr
Xx E- d Å å i KNEE
ør SYN SYS IME UTAN LS 1 AN HE) roserne
; LE 1 RØDE RE GARE TERE HT
æ Nm L »
A Videre BEES RS ut) 550 ON ged
Acta SENE RE SAL t +51 hertil 4 År SANGERE
Ø FOTESU SU ; É SETT AGERE ARENSDR
v OFTE ii Fee MER: fi
tele
M $
Ele i 2 3 ” AN
'& U
"i . å 2
k Å i ;
i É ) Se A NÅ É
i & i
kR.; ø f - SYN
== i £ t
Å r3K i i Å i [
Xx + z
VA ye: ; i TE VG 3 så4
"sl , i Ud
i | . ig k iz
[| i i i
'=« se Å å 4 År AMY
K s . OLAV ns
are re å j
Å; " al i i
b .
"Våd bd "| !
4
- MRS ; ; i ni j
N b ' g : y Å ev
J Ø É de SELCASKE kr
kroE i Å SÆGAR tå SAR ,
af KE | ig TÆNKES i me mn ” gg
Be FEE NEEONET PD SEE SN REN rasen "MED ig
Ø r i "ad ' se SOS ME SEERE ” DRE Kg FOA BLS OS
AM SN ARE INETDT ORNE PN FA SEG "Va sites me
SR; Ma gl GÅ
eg Di Å i 4 En i M
. 2 na ye RR 3 ATARI HTE
HER vingen HAR MB HEN SEE SES:
Tillæg
til
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt
1890.
NE
mee
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1890 fremlagte Skrifter.
Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1890
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Hen-
visning til foranstaaende Boglistes Numere.
Sag- og Navnefortegnelse.
jE
Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
indsendte og i dets Møder i Aaret 1890 fremlagte Skrifter.
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
1. Maanedsoversigt. Sept. 1889, Fol.
2. Bulletin météorologique du Nord. Novembre 1889.
Bergens Museum, Bergen.
73. Aarsberetning. 1888. Bergen 1889.
I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"4. Bulletin. T. XXXIIL Nouv. Série I. No. 2. St.-Pétersbourg 1889.
La Société Impériale des Natwralistes de Moscou.
5, "Bulletin:. Année" 1889: .28.Série. T. III. No: 2. ”Moscou 1889.
The British Association for the Advancement of Science, London, W.
(22. Albemarle Street.)
6. Report of the 58th meeting, held at Bath. 1888. London 1889.
The Royal Astronomical Society, London.
7. Monthly Notices. Vol. L. No.1. London 1889.
The Royal. Geographical Society, London.
8. Proceedings. Vol. XI. No. 12. London 1889.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
9. Quarterly Journal. Vol. XLV. P. 4. No.180. London 1889.
10. List of the members. 1. November 1889.
The Royal Microscopical Society, London.
11. Journal. 1889. P. 6. London 1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
12. Iron. Vol. XXXIV. Nos. 882—85. London 1889. Fol.
The Birmingham Philosophical Society, Birmingham.
13. Proceedings. Session 1888—89. Vol. VI. P. 2. Birmingham, s. a.
E
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 14—34.
mæ
The Radcliffe Trustees, Oxford.
14. Radcliffe Observations 1885. Vol. XLIII. Oxford 1889.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden.
15. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tweede Serie. Deel V. 3. Stuk.
Nijmegen 1889.
I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
16. Bulletin. 4 série. T. II No. 10. Bruxelles 1889.
La Société des Sciences de Nancy.
17. Bulletin. 18 Année. 1889. No. 2—5. (3—5 i 2 Expl.)
Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.
18. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXIV. Heft 1—2. Zurich 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
19 Societas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jahrg. No.16 & 18.
1889. 4to.
Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.
20. Abhandlungen. Vol. XXXV. 1888. Gottingen 1889. 4to.
Naturhistoriches Museum in Hamburg.
21. Mitteilungen. Jaåhrg. VI. 1888. Hamburg 1889.
Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg.
22. Festschrift anlåsslich ihres 200-jåhrigen Jubelfestes 1890. I. Th. Leipzig
1890. !
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel.
235 Schriften BSV EH NIS Kiel 1 889:
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
24. Vierteljahrsschrift. Jaåhrg. XXIV. Heft. 4, Leipzig 1889.
Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
25. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1889. II. Heft. 1. Munchen
1889. :
Das kønigliche Staatsarchiv, Stuttgart.
26. Wirtembergisches Urkundenbuch. Bd. V. Stuttgart 1889. 4to.
Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.
27. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LV. Wien 1889. 4to.
28. Sitzungsberichte. Philos -Hist. Classe. Bd. CXVII—CXVIIN. Wien 1889.
29. Sitzungsberichte. Math.- Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. XCVIL H.
6—10. XCVIIIL H. 1—3. Zweite Abth. a. Bd. XCVII. H. 8—10. XCVIII.
H. 1—3. Zweite Abth. b. Bd. XCVII. H. 8—10. XCVIII. H. 1—3. "Dritte
Abth. Bd. XCVII. H, 7—10. XCVIIL H. 1—4. Register zu den Bd.
91—96. XII. Wien 1888—89.
30. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd. LXXIV, 1—2. Wien 1889.
31. Almanach. 1889. Wien 1889.
32. Mittheiluugen aus dem Vaticanischen Archive. I. Wien 1889.
33. Venetianische Depeschen vom Kaiserhofe. I. Wien 1889.
Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien.
34, Mittheilungen. 1888. Bd. XXXI. Wien 1888.
Tillæg 1. Bogliste 1890. Nr. 35—55. 5
Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
35. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Cl. 1889. I. Prag 1889.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
36. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42, 0 Rendiconti. Vol. V. Semestre 2.
Fasc. 5. Roma 1889. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
37. Bollettino. Serie III. Vol. IN. Fasc. 10—11. Roma 1889.
Il R. Comitato Geologico d'Ttalia, Roma.
38. Bollettino. 1889. No. 9—10. Roma 1889.
La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna.
39. Memorie. Serie IV, T. IX. Bologna 1888. 4to.
40. Nouveaux progréæés de lå question du calendrier universel et du méridien
universel. Rapport. Bologne 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
41. Bollettino. 1889. Num. 95. Firenze 1889.
La Societå Entomologica Italiana, Firenze.
42. Bullettino. Anno XXI. Trim. I--II. Firenze 1889.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti in Modena.
43. Memorie. Serie II. Vol. VI. In Modena 1888. 4to.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
+ 44. Anales. Seccion 22, Observaciones meteorolågicas. Anio 1888. San
Fernando 1889. 4to.
The Johns Hopkins Umiwversity, Baltimore, Maryland.
450 Girculars: Vol. TX. No. 76: 1889. . Ato-
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
46. 44. annual Report of the Director. (Gambridge, Mass. 1890.
Tl.e Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
47. Bulletin. Vol. XVII. No. 5. Gambridge 1889.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
48. Proceedings. 1889. Part II. Philadelphia 1889.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
+49. Monthly Weather Review. Sept. 1889. Washington 1889. 4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
50. Report.. 1887. P. 1—2. Washington 1889. 4to.
The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.
"51. Index-Catalogue of the library. Vol. X. Washington 1889.
Observatorio do Rio de Janeiro.
52. Revista. Anno IV. No. 10—11. Rio de Janeiro 1889.
Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia.
753. Observations. Vol. XI. Batavia 1889. 4to.
7 54. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg.X. 1888. Batavia 1889.
The Geological Survey of India, Calcutta.
55. R. D. Oldham. A Bibliography of Indian Geology. Calcutta 1888.
6 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 56—72.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney.
56. Proceedings. Second series. Vol. III. P, 2—4. Vol. IV. P. 1. Sidney
jigss=g09 i
57. Act of Incorporation, Rules &c. Sydney 1889.
Mr. -L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
58. L. Sl. Benson. Mensuration.
M. R. de Maulde-la-Claviére, Secrétaire général, Paris.
59. R. de Maulde-la-Claviére. Les origines de la révolution frangaise. Paris
1889.
160. — — Un essai d'exposition internationale en 1470.
(Extrait.)
Hr. Dr. plul. C. G. Joh. Petersen, København. Å
61. C. G. Joh. Petersen. Det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden «Hauchs»
Togter i de danske Have indenfor Skagen 1883—86. II. Text og Atlas.
Kjøbenhavn 1889. 4to og Fol.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
62. Catalogue of books relating to Games and Sports. No. 100. London
1889. -
Hr. Prof. em. Dr. med. & plul. Jap. Steenstrup, Selsk. Medl., København.
"63. Nogle Bemærkninger om Ottars Beretning til Kong Alfred om Hvalros-
og Hvalfangst. Kjøbenhavn 1889. (Særtryk).
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
64. Maanedsoversigt. November 1889. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
65. J. Brunchorst. Naturen. 13. Aarg. No..12. Bergen 1889.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
66. Ofversigt. 1889. Årg. 46. No. 9. Stockholm 1889.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
67. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del. X. Håfte 5.
Stockholm 1889.
The Royal Astronomical Society, London.
68. Monthly Notices. Vol. L. No. 2. London 1889.
The Royal Geograpliecal Society, London.
69. Proceedings. Vol. XII. No. 1. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
70. Iron. Vol. XXXV. Nos. 886—87. London 1890. Fol.
The Royal Physical Society, Edinburgh.
71. Proceedings. Session 1888—89. Vol. X. P. 1. Edinburgh 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
72. Societas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jahrg. No. 19. 1890.
åto.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 73—90. gl
Die Kaiserl. Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S.
73. Nova Acta. Vol. LIII. Halle 1889. 4to
74. Katalog der Bibliothek. Lief. 2. Halle 1889.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
75. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 2.
Fasc. 6—7. Roma 1889. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
76. Bollettino. 1889. Num. 96. Firenze 1889.
L' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
77. Glas. H. 19. Belgrad 1889.
Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
+78, Contributions to the Micro-Palæontology of Canada. P.2. Montreal 1889.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
+79. Boletin mensual. T. Il. No..2. México 1889. Å4to.
Observatorio do Rio de Janeiro.
80. Revista. Anno IV. No. 12. Rio de Janeiro 1889.
M. S$. Drzewiecki, Clermont (Oise), France.
81. S. Drzewiecki. Les ciseaux considérés comme des aéroplanes animés.
.Clermont 1889. ;
Hr. Professor Dr. D. Bierens de Haan, Leiden, Selsk. udenl. Medl.
782 Festschrift herausg. v. d. Mathematischen Gesellschaft. (Sonder-Abzug.)
(B. de Haan. Materialien f. die Gesch.. d. Mitglieder.) Leipzig 1890.
783. B. de Haan. Vierde Rapport van de Huygens-Commissie. (Særtryk.)
Amsterdam 1889.
Miss Emily Malone, Stormanstown House, Glasnevin, Co., Dublin.
84. James Henry. ÅAeneidea. Vol. IV. Dublin 1889.
M. le Professeur Émile Schwoerer, Colmar (Alsace). ”
"85. É. Schwoerer. Le milieu interstellaire et les nouvelles expériences de
M. Hertz. Colmar 1890. (Extrait.)
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
86. Bulletin météorologique du Nord. Décembre 1889.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
787. Mémoires. T. XXXVII. No. 2. St.-Pétersbourg 1889. 4to.
88: Repertorium fur Meteorologie. Bd. XII. St. Petersburg 1889. 4to.
I'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
89. Annalen. 1888. Theil I. St. Petersburg 1889. 4to.
The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Chal-
lenger Office, 32 Queens Street, Edinburgh).
90. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger
1873—76. Physics and Chemistry. Vol. II. London 1889. A4to.
8 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 91—109.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
91. Proceedings. Vol. XLVI. No. 284. London 1890.
The Meteorological Office, London.
+92. Weekly Weather Report. Vol. VI... Nos. 36—52. — Summary. 1889.
May—July. — Appendix. p. 5—6. London 1889. 4to.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London, E. C.
93. Vol. XXXV. Nos. 888—89. London 1890. Fol.
Het koninkl. Nederl. Mimisterie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage.
(Ved det Holl. General-Konsulat i København.)
"94. Flora Batava. Afl. 287—88. (Tit. en Reg. van het XVIII. D.) Leiden
1889. 4to.
I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
95. Bulletin. 4e-série. T. II. No. 11. Bruxelles: 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
96. Societas entomologica. Organ fir den Verein. IV. Jahrg. No. 20.
1890. 4to.
Die Medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
97. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXIV. H. 1. Jena 1889.
Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
98. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XI. No. V. Leipzig 1889.
99. Berichte. Philol.-hist Classe. 1889. TI—IIK Leipzig 1889.
Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen.
100. Sitzungsberichte. T. V. H. 2. Minchen 1889.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
101. Mittheilungen. Bd. XIX. Heft. 4. Wien 1889. 4to.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
102. Verhandlungen. 1889. No. 13—17. Wien 1889. 4to.
Das k. k. "Naturhaistorische Hofmuseum, Wien.
103. Annalen. Bd: IV. Nr. 4. Wien 1890.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
104. Verhandlungen. 1889. Bd. XXXIX. Qu. 3—4. Wien 1889.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
105. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 2.
Fasc. 8. Roma 1889. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
106. Bollettino. Serie II. Vol. Ik. Fasc. 12. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
107. Bollettino. 1890. Num. 97. Firenze 1890.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo.
108. CGarini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia
d'Italia. P. I, Fasc. 3. . Palermo 1884.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
109. Atti. Vol. XXV. Disp. 1—2. (Torino 1889—90.)
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 110—127. 9
The Museum of Comparative Zodology, Harvard College, Cambridge, Mass.
110. Annual Report. 1888—89. Cambridge 1889.
The American Geographical Society, New York.
111. "Bulletin: 1889. Vol. XXI. No.4. New York.
The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York.
INK Tournal. "Voll VI N0: 1. New Vork=1890.
The Chief- Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
413. Monthly Weather Review. Octbr. 1889. Washington 1889. A4to.
The Canadian Institute, Toronto.
114. Proceedings. Series III. Vol. VIL Fasc. 1. Toronto 1889.
La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.
115. Memorias. T. II. Cuaderno num. 12. México 1889
The Geological Survey of India, Calcutta.
116. Records. Vol. XXII. P. 4. Calcutta 1889.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
117. Journal of the College of Science. Vol. II. P. 3. Tokyo 1889. 4to.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
£118. L. Sl. Benson. ÅA famous problem solved. 4to. (3 Expl.)
Hr. Oberst V. Hoskiær, København.
119. V. Hoskiær. A Guide for the electric testing of Telegraph cables.
3th ed. London 1889.
Herr Professor, Dr. A. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
"120. A. Kålliker, Histologische Mittheilungen. (Sepårat-Abdruck. 1889.)
Herr Dr. Julius Nawue in Miinchen.
121. Pråhistorische Blåtter. 1889. I. Jahrg. No. 2—6. (M. Tit. u. Reg.)
Minchen 1889.
Hr. Adam Paulsen, Bestyrer af det danske meteor. Institut, Selsk.
Medlem, København.
+122,. Observations internationales polaires. Expédition Danoise å Godthaab.
T. II... Livr. 1—2. Copenhague 1886—89.' 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
123. Maanedsoversigt. December 1889. Fol.
Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors.
+£124. Fennia. Bulletin. I. Helsingfors 1889.
The Royal Geographical Society, London.
125. Proceedings. Vol. XII. No. 2.. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E C.
126. Iron. Vol. XXXV. Nos. 890—91. London 1890. Fol.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
127. Societas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jahrg. No. 21. 1890.
åto.
10 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 128—147.
Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien.
128. Astronomische Arbeiten. Bd.I. Långenbestimmungen. Wien 1889. 4to.
Die kais.-kon. Stermvarte zu Prag.
129. Astronomische Beobachtungen. 1885—86—87. App. zum Jahrg. 46,
47, 48. Prag 1890. 4to.
L' Académie des Sciences de Cracovie.
130. Comptes rendus. 1889. N 1—10. (Titre & Table des matiéres.)
Cracovie 1889.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
131. Atti. Anno CGLXXXVI. Serie 42. Rendiconti. Vol. V. Semestre 2.
Fasc. 9—10. Roma 1889. Å4to.
ll R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
132. Bollettino. 1889. No. 11—12. Roma 1889.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
133. Bollettino. 1890. Num. 98. Firenze 1890.
La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena.
134. Atti. Serie IV. Vol. I. Fasc. 1—3 & 6—10 Siena 1889.
La Societåa Italiana dei Microscopisti, Acireale, Sicilia.
135. Bollettino. Vol. I. Fasc.1—2. Acireale 1889.
Academia Romåna, Bucuresci.
136. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Suppl. I.
Vol TX Fase 2. "Bucuresc] 1889 4t0:
Prof. Dr. Gustavus Himrichs, Director Iowa Weather Service, Iowa
City, Iowa.
137. Report. . 1878, p. 209—317. 1879, p. 209—258. 1880, Nr.1—4. 1882,
p. 209—252. 1883, p. 209—252. Des Moines, Iowa 1888—89. (11 Expl.)
138. do. 1884, 1885, 1887. Des Moines, Iowa 1889.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
139. The American Journal of Science (Etabl. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVIII. Nos. 226—227. New Haven 1889.
The New York Academy of Sciences, New York.
140. Transactions. Vol. VIII. Nos. 5—8. New York 1888—989.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Pliladelphia (907 Walnut
Street).
=141. Annual Report. 1887, i 4 parts. Harrisburg 1889.
»142. South Mountain Sheets. D,. 6.
"143. A Dictionary of the fossils of Pennsylvania. Vol. I. Harrisburg 1889.
The Essex Institute, Salem, Mass.
144. Bulletin. Vol XX. Nos. 1—12. Vol. XXI. Nos. 1—6. Salem 1888—89.
145. Charter and By-Laws. Salem 1889.
146. Catalogue of the Chinese Collection at the exhibition Philadelphia
1876. Shanghai 1876. 4to.
The Cliief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
=147. Monthly Weather Review. Novbr. 1889. Washington 1889. Å4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 148—167. ig
.The U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D. C.
"148. Monographs. Vol. XIII —XIV. Washington 1888. 4to. Atlas to Vol.
XI. Washington 1887. Fol.
149. Bulletin. Nos. 48—53. Washington 1888—89.
Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C.
150. Report of the Commissioner. 1887—88. Washington 1889.
Hr. Professor Dr. H. Burmeister, Direktor, Buenos Aires.
151. G. Burmeister. Los caballos fosiles de la Pampa Argentina. Suppl.
Buenos Aires 1889. Fol.
Hr. Docent Dr. phil. O. G. Petersen, København.
"152. Flora Brasiliensis. Fasc. CVII. — O. G. Petersen. Musaceae, Zingi-
beraceae, Cannaceae, Marantaceae. Lipsiæ 1890. fol.
Generalstabens topografiske Afdeling, København.
"153. Atlasbladene: Allinge (Bornholm). Skive. Skjørping. Struer, i 1.40,090,
i Sort. 1890.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
154. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1890.
Bergens Museum, Bergen.
155. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No.1. Bergen 1890.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
156. Ofversigt. Årg. 46. No.10. Årg. 47. No.1. Stockholm 1889 —90.
L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"157. Mémoires. T. XXXVII. No. 3. St.-Pétersbourg 1889. Å4to.
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors.
158. Meddelanden. Håfte XV. Helsingfors 1888—89.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
159. "Proceedings. Vol. XLVI. No. 285. Vol. XLVII No. 286. London 1890.
The Royal Astronomical Society, London.
160. Monthly Notices. Vol. L. No. 3. London 1890. -
The Royal Microscopical Society, London.
161. Journal. 1889. P. 6a. 1890. P. 1. London 1889—90
The Editors of Iron. 161, Fleet Street, London E. C.
162. Iron. Vol. XXXV. Nos. 892—93. London 1890. Fol.
The Royal College of Plysicians, Edinburgh.
163. Reports from the Laboratory. Vol. II. Edinburgh and London 1890.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
164. Archives Néerlandaises. T. XXIV. Livr. 1. Harlem 1890.
I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
LGS5sEBulletins £e serie?” "PSTV. No" 12" "Bruxelles 1890:
166. Programme des concours. Bruxelles 1890.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
167. Bulletin. 3e Série. Vol. XXV. No. 100. Lausanne 1889.
19 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 168—188.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
168. Søtietas entomologica. Organ fur den Verein. IV. Jabrg.. No. 22.
1890. 4to.
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
169. Sitzungsberichte. 1889. XXXIX—LIII. M. Titler og Register. Berlin
1889.
Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg.
170. Anzeiger. Jabrg. 1889. Bd. Il H.3. Nurnberg 1889.
171. Mitteilungen. Jahrg. 1889. Bd. ll. H. 3. Nurnberg 1889.
172. Katalog der vorhand. Bucheinbånde. Nurnberg 1889.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
173. Verhandlungen. 1889. No.18. 1890. No. 1—2. Wien 1889—90. åto.
I' Académie des Sciences de Cracovie.
174. Comptes rendus. 1890. Janvier. N. 1. Cracovie 1890.
La Reale Accademia der Lincei, Roma.
175. Atti. Anno CCLXXXVI. Serie 42, Rendiconti. VolsM. Semestre”2.
Fasc. 11—12. Roma 1889. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
176. Bollettino. 1890. Num.99. Firenze 1890.
La R. Accademia della Crusca, Firenze.
177. Atti. Adunanza publica del 22. di dicembre 1889. Firenze 1890.
I” Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli.
178. Rendiconto. Serie 22, Vol, II. Fasc. 1—12. Napoli 1889; 4to.
La Societa Toscana di Scienze natwrali, Pisa.
179. Atti. Memorie. Vol. X. Pisa, 1889,
180. Atti.” Processi verbali, . Vol. VI. P: 255-302, Vol VIL 1520:
I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
181... Glas. .H..20.… Belgrad. 1889.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
182. Circulars. Vol. ITX. No. 78. 1890. 4to.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
183. Bulletin. Vol, XVI. No. 6. Vol. XVII. No.:6. Gambridge 1889.
The Observatory of Yale Umiversity, New Haven.
184. Transactions. Vol. I. P. 2. . New Haven 1889.. 4to.,
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia.
185. Transactions. Vol. II, Philadelphia 1889.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
186. Proceedings of the U.S. National Museum. Vol. XII. Nos. 761—771.
Washington 1889,
Hr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm.
187. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 14.1. Stockholm 1890. Å4to.
Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.
188. Pråhistorische Blåtter. 1889, IL Jahrg. Nr. 1. Minchen 1890,
Tillæg I. Bogliste 1890 Nr. 189—210. DE
ce
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
189. Maanedsoversigt. Jan. 1890. Fol.
I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"190. Bulletin. T. XXXIIL Nouv. Serie I. No. 3. St,-Pétersbourg 1890.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
191. Bulletin. Année 1889. 28 Série.. T. II. "Nr. 3. Moscou 1890.
192. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2e Série. T. TE
1889. 1. Hålfte. Moskau 1889. Tverfolio.
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.
193. Meteorologische Beobachtungen. 1887—88. Tiflis 1889.
The Royal Geographical Society, London.
194. Proceedings. -Vol. XIL. No. 3. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London .E. C.
195. Iron. Vol. XXXV. Nos. 894—95. London 1890. Føl.
Koninklijk Consulaat-General der Nederlanden te. Kopenhagen.
196. Dr. J. G. Boerlage. Handleiding tot de kennis der Flora van Neder-
landsch Indié. I. Deel. iste Stuk. Leiden 1890.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
197. Vierteljahrsschrift.. Jahrg. XXV. Heft. 1. Leipzig 1890.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften.
198. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1889. Heft 3. Munchen 1890.
Die kais. køn. Geographische (zesellschaft in Wien.
199. Mittheilungen. 1889. Bd. XXXII. Wien 1889.
La Reale Accademia der Lincei, Roma.
200. Atti.. Anno CCLXXXVI. Serie 42... Rendiconti. Vol. V. Semeéstre 2.
Fase. 13. Roma 1889. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
201. Bollettino. Serie III... Vol, HE, Fasc. 1... Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
202. Bollettino. 1890. No. 100. Firenze 1890.
203. Indici-e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. II. Fasc. 1. Roma 1890.
La Societa Reale di Napoli.
204. Ænnuario. Napoli 1890.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C.
"205. Monthly Weather Review. Decbr. 1889. Washington 1889. Å4to.
Observatorio do Rio de Janeiro.
206. Revista. Anno V. No. 1. Rio de Janeiro 1890.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
207. Notulen. Deel XXVII. 1889. Afl.2—3. — Register 1879—88. Batavia 1889.
208. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIIE.
Afl. 2—4. Batavia 1889,
209. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel VI. Batavia en
"sHage 1889.
210. P. J. F. Louw. De derde Javaansche Successie-oorlog (1746 —355).
Batavia 1889.
14 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 211—231.
Det Danske Meteorologiske Imstitut, København.
211. Bulletin météorologique du Nord. Février. Med Titel for Aargangen.
1890.
Bergens Museum, Bergen.
212. J. Brunchorst. Naturen. 14, Aarg. No. 2. Bergen 1890.
I'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
213. Annalen. 1888. Theil II. St. Petersburg 1889. 4to.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
"214. Meteor. Beobachtungen. 1888—89. Sig. 20—22. (Dorpat 1889.) 4to.
The Royal Astronomical Society, London.
215. Monthly Notices. Vol. L.: No. 4.. London 1890.
The Meteorological Office, London.
216. Report to the Royal Society. 1888—89. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. &.
217. Iron. Vol. XXXV. No. 896—98. London 1890.- Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
218. Proceedings. Vol. VII. Part 1. Cambridge 1890.
The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street).
219. Transactions. Vol. XXIX. Part 12. Dublin 1889. Ååto.
220. Proceedings. Ser. ll. Vol. L No:2. Dublin 1889.
I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
221. Bulletin. 48 série. T. IV. No 2. Bruxelles 1890.
Ministére de VInstruction publique, Paris.
222. Berthelot. Collection des anciens alchimistes grecs. Livr. 3—4. Paris
1888. 4to.
Ministére de la Guerre, Paris.
223. Catalogue de la Bibliothéque. T. VI. Paris 1888.
La Société Géologique de France, Paris.
224, Bulletin. 38 Série. T. XV N0;'7—9. MPV SN NOS 4107 NESKNV
No. 1—8. Paris 1887—89.
I' École Polytechnique, Paris.
225. Journal. Cahier 58. Paris 1889. 4to.
La Société Zoologique de France, Paris (7, rue des Grands-Augustins).
226. Mémoires. 1888. Vol. I. No. 1—3. T. III 1e partie. Paris 1888—89.
227. Bulletin. T. XIII. - No. 5—10: XIV No. 1—9. ” Paris 71888—=89.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens.
228. Bulletin mensuel. T. VIII. No. 175—86. T.1X. No. 187—198. Amiens
1887—89.
La Société des Sciences Plysiques et Natwrelles de Bordeaux.
229. Mémoires. 3€ Série. T. III. Cah. 2. Bordeaux 1887.
230. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1886—87.
(App. au tome III des Mémoires.) Bordeaux 1887.
La Société Linnéenne de Bordeaux.
231. Actes. 4€ Série. T. X. 5e Série T. I. No. 1—6. Bordeaux 1886—87.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 232—252. 15
LIL Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen.
232. Mémoires. Caen 1887—88.
L' Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon.
233. Mémoires. 3e Série. T. X. Dijon 1888.
I/ Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon.
234. Meémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXIV—XXVI. Paris et Lyon 1887—89.
235. Mémoires. Cl. des Sciences. Vol. XXVIII—XXIX. Paris et Lyon 1886—88.
La Société d' Agriculture de Lyon.
236. Annales. 5e Série. T. IX—X. 6e Série. T. I. Lyon et Paris 1887—89.
La Société Linnéenne de Lyon.
237. Annales. 1885—87. T. XXXII—XXXIV. Lyon 1886—88
I" Académie des Sciences et Lettres de Montpellier.
238. Meémoires de la section des Lettres. T. VIII. Fasc. 2—3. Montpellier
1888—89. 4to.
La Société des Sciences de Nancy.
239. Bulletin. Série IL T. IX. Fasc. 21—22. Paris /1888—89.
I, Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen.
240. Précis analytique des travaux. 1886—87, 1887—88. Rouen 1888—89.
Der internationale Entomologenverein, Zitrich-Hottingen.
241. Societas entomologica. Organ får den Verein. IV. Jahrg. No. 24. (Mit
Titel.) 1890. 4to.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neuw-Vorpommern und Riigen
in Greifswald.
242. Mittheilungen. Jahrg. XXI. Berlin 1890.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
243. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1889. II. Heft 2. Munchen
1890. eg
Die kais.-køn. Geologische Rerchsanstalt, Wien.
244. Jahrbuch. 1889. Bd. XXXIX. Heft. 3—4. Wien 1889. 4to.
245. Abhandlungen. Bd. XIII H. 1. Bd. XV. H. 1. Wien 1889. 4to.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
20 EAN ndlens Bl. VESNr 1 AWien”1890:
Die køn. Bøhmische (resellschaft der Wissenschaften in Prag.
247. Jahresbericht. 1889. Prag 1890.
248. .Sitzungsberichte. Math.-naturw. Cl. 1889. II. Prag 1890.
La Reale Accademia deri Lincei, Roma.
249. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 1.
Fasc. 1—2. Roma 1890. Åto.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
250. Bollettino. Serie IIL Vol. III. Fasc. 2. Roma 1890.
Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
251. Bollettino. 1890. No. 1—2. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
252. Bollettino. 1890. Num. 101. Firenze 1890.
16 Tillæg 1... Bogliste 1890. Nr. 253—271.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
253. Atti. Vol. XXV. Disp. 3—5. Con titolo &c. del Vol. (Torino 1889—90.)
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
254. Temi di Premio 1889.
La Commission des travaux Géologiques du Portugal, 113, Rua do«Arco
a Jesus, Lisbonne.
255. Communicagées. T, Il. Fasc. 1. Lisboa 1889.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
256. Proceedings of the U.S. National Museum. Vol. XII. No. 778. samt
Særtryk af No. 774—775 og 787. Washington 1890.
Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
=257. Annual Report. 1887—88. New Series. Vol. II, 1—2 & maps.
Montreal 1889.
The Canadian Institute, Toronto.
258. Annual Report. Session 1888—89. Toronto 1889.
Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México.
"259. Boletin mensual. T. Il. No. 3—4. México 1889. Å4to.
La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republica Mexicana, México.
260. Boletin. IV. época. .T. 1:… No. 5. "México 1889.
El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof. Dr. G, Burmeister, Dir.).
261. Anales. Entrega XVI. Buenos Aires 1890. 4to.
Academia Nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
262. Boletin. T. X. Entr. 32. Buenos Aires 1889.
Hr. Professor Dr. med. & phil. J. G. Agardh, Selsk. udenl. Medl., Lund.
7263. Agardh. Species Sargassorum Australiæ. Stockholm 1889. (Særtryk
af Kgl. Sv. Vet… Ak. Hdl. XXIII, .3.).:4to.
S. A. Msgr. l& Prince Albert de Monaco; secrétariat du Prince, 25 Fau-
bourg St. Honoré, Paris.
264. S.A. le Prince Albert. 0 Recherche des animaux marins. (Extrait du
Compte-rendu du Congrés intern. de Zoologie.) Paris 1889.
M. le docteur Saint-Lager, Lyon.
265. Saint-Lager. Recherches sur les anciens herbaria. Paris 1886.
266. — Le procés de la nomenclature botanique et zoologique-
Paris 1886.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
267. Maanedsoversigt. Febr. 1890. Fol.
268. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1890,
Bergens Museum, Bergen.
269. Dr. J. Brunchorst: Naturen. 14. Aarg. No. 3. - Bergen 1890.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
270. Proceedings. Vol. XLVII. No. 287. London 1890.
The Royal Astronomical Society, London
271. Monthly Notices. Vol. L. No. 5. London 1890.
"== RØR
TillægtI: Bogliste 1890 3Nr.. 272-==292. I
Q
The Royal Geographical Society, London.
272. Proceedings. Vol. XII. No.4. London 1890.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
273. Quarterly Journal. Vol. XLVI. P. 1. No. 181. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E.C.
274. Iron. Vol. XXXV. Nos. 899—900. London 1890. Fol.
The Liverpool Biological Society, Liverpool.
+275:… Proceedings. Session 1886—87, 1887—88, 1888- -89.. "Vol. I—II
Liverpool 1887—89.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
276. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 1—2.,
1890. 4to.
Kånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W.
7277. Meteorologische Beobachtungen. 1889. H. 2. - Berlin 1890. 4to.
Die (Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen.
278. Sitzungsberichte. T. V. H. 3. Munchen 1890.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
279. Verhandlungen. 1890. No. 3—5. Wien 1890. A4to.
I, Académie des Sciences de Cracovie.
280. Bulletin. Gomptes rendus. (890. Février —Mars. N. 2—3. Gracovie 1890.
La Reale Accademia der Lincei, Roma.
281. Atti.. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 1.
Fasc. 3—4. Roma 1890. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
282. Bollettino. Serie III. Vol. II. Fasc. 3. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
233. -Bollettino. 1890. No..102—3. Firenze 1890.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp... Firenze.
284. Archivio. Vol. XIX. Fasc. 3. " Firenze 1889.
La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena.
2855. Atti.: Serie IV. Vol. I. Fasc. 4—5 & 10. Siena 1889
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
286. Atti. Vol. XXV. Disp. 6—7. (Torino 1889—-90.)
I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
287. Spomenik (Mémoires). II. Belgrade 1890. Å4to.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
280. Circulaårs: "Vol IX. N0279 1890) "to.
289.. American Journal of Mathematics. Vol. XI. No. 1—2. With Index
to vols. I—X. Baltimore 1889—90. 4to.
290. American Chemical Journal. Vol. XI. No. 6—7. Baltimore 1889.
291. American Journal of Philology. Vol. X. No. 2—3. Baltimore 1889.
292. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 5. Johns Hopkins
Univ. 1889.
18 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 293—312.
The Boston Society of Natural History, Boston.
293. Proceedings. Vol. XXIV. P, 1—2. Boston 1889.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass.
294. Proceedings. New Series. Vol. XV. P. 2. Boston 1888.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
295. Memoirs. Vol. XVII. No. 1. Cambridge 1890. 4to.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
296. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXVIII. No. 228. Vol. XXXIX. Nos. 229—30. "New Haven
1889—90.
The New York Academy of Sciences, New York.
297. Annals. Vol. IV. No. 12. New York 1889.
The New York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
298. Journal. Vol. VI. No.2. New York 1890.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
299, 1—15. Annual Report. — Annual Report of the Trustees. 1884—85,
1886—87, 1887—88. New York 1870—88.
300. Visitor's Guide. Geolog. Hall (2 Editions), Mammals, Birds. New York
1883—88.
The American Philosophical Society, Pluladelphia, Penn.
301. Proceedings. Vol. XXVI. No. 130. Philadelphia 1889.
The Academy of Natural Sciences of Pliladelphia, Penn.
302. Proceedings. 1889. Part III. Philadelphia 1890.
The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San
José, Cal.
303. The Total Eclipse of the Sun, Jan. 1. 1889. Sacramento 1889.
United States Department of Agriculture (Diwision of ornithology and
mammalogy), Washington, D. C.
304. Bulletin 1. Washington 1889. |
"305. North American Fauna. No. 1—2. Washington 1889.
The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
= 306. Monthly Weather Review. Jan. 1890. Washington 1890. A4to.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington.
307. Bulletin. No. 14—17. (Washington 1889.) 4to.
U. S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington.
308. VII. Annual Report by I. W. Powell, Director. Washington 1888.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
309. Proceedings of the U. S. National Museum. Vol. X— XI. Vol. XIL.
Nos. 773, 776—77. Washington 1888—90.
310. Bulletin of the U. S. National Museum. Nos. 33—37. Washington 1889.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, Méæxico.
311. La Naturaleza. Segunda serie. T. 1. Cuaderno no. 6. México 1889. 4to.
Observatorio do Rio de Janeiro.
312: Revista: sAnno" Vs No723. Rio"de' Janeiro"1890;
hd
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 313—334, 19
The Geological Survey of India, Calcutta.
313. Records.> Vol. XXIII. P. 1.” Calcutta 1890.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
"314. L. Sl. Benson. What is area? &c. Å4to. (3 Expl.)
S. A. le Prince Roland Bonaparte, 22 Cours la Reine, Paris.
315. R. Bonaparte. Le glacier de T'Aletsch et le lac de Mårjelen. Paris
1889. 4to.
316. se: Le premier Etablissement des Néerlandais å Maurice.
Paris 1890. 4to.
5347. — La Laponie et la Corse. (Extrait.) Genéve 1889.
Prof. Dr. Gustavus Hinrichs, Director Towa Weather Servcice, Iowa
City, Iowa.
7” 318. G. Hinrichs. The Iowa Weather Service assaulted by the lowa University
&c. (St. Louis 1890.)
Herr Professor, Dr. A. Kålliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
"319. A. Kolliker. Ueber den feineren Bau des Ruckenmarks. (Separat-
Abdruck. 1890.)
Herr Dr. Julius Naue i Miinchen.
320. Pråhistoriscne Blåtter. 1890. Il. Jahrg. Nr. 2. Minchen 1890.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
321. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 2. Stockholm 1890.
Universitetets Observatorium, Upsala.
322. C. G. Fineman. Néphoscope Marin. (Upsala 1890.)
The Royal Microscopical Society, London.
323. Journal. 1890. P. 2. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
324. Iron. Vol. XXXV. No. 901—2. London 1890. Fol.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
325. Bulletin. 4e Série. T. IV, No. 3. Bruxelles 1890.
Der Verein fiir Naturwissenschaft zu Braunschweig.
326. 4—5.Jahresbericht. 1883—84, bis 1887. (Festschrift.) Braunschweig 1887,
Der Verein fiir Naturkunde, Cassel.
327. XXVIII— XXXV. Bericht. Kassel 1881—89.
7? 328. 5. & -7—8. Jahresbericht. Cassel 1841—44. A4to.
329. "Catalog der Bibliothek. Cassel 1875.
330. Statuten des Vereins. (1884.)
331. Festschrift z. Feier seines 50jåhr. Bestehens. Cassel 1886.
332. Dr. K. Ackermann. Bibliotheca Hassiaca. Repert. d. Landeskundl. Litt.
(Abdr. v. XXXI. Bericht) mit istem und Ptem Nachtrag
(Abdr. v. Festschr. u. v. XXXIV—XXXYV. Bericht).
Kassel 1886—89.
333. = Bestimmung der erdmagnet. Inklination von Kassel
(Abdr. v. XXXI. Bericht:.
334. Dr. H. Eisenach. Uebersicht d. in d. Umgeb. v. Cassel beobacht. Pilze.
Cassel 1878.
O Ka
20 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 335 —353.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
335. Abhandlungen. Philol.-hist Classe. Bd XI. No. VI. Leipzig 1890.
336. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1889. IV. Leipzig 1890.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
337. Sitzungsberichte, Philos.-philol.-hist. Classe. 1390. Heft 1. Munchen
1890.
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste.
338. Bollettino. Vol. XII. Trieste 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
339. Bollettino. Vol. IV, No. 4. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
340. Bollettino. 1889. Num. 89. — 1890. Num. 104. Firenze 1889—90.
La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa.
341. Atti. Processi verbali. Vol. VIN. P. 21—48.
I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
342. Glas. H. 14. Belgrad 1890.
The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
343. Bulletin. Vol. XVI. No0..7. Vol. XIX. No. 1. Cambridge 1890.
The American Geographical Society, New York.
344. Bulletin. 1889. Vol. XXI. Suppl. — 1890. Vol. XXI. No.1. New York.
Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont.
"345. Annual Report. 1887. Part. K & M. (2 plans.) 1888—90.
Observatorio do Rio de Janeiro.
346. Revista. Anno V. No. 3. Rio de Janeiro. 1890.
Comisaria general de la Eæposicion nacional de 1888, Santiago de Chale.
"347. Dr. L. Darapsky. Las aguas minerales de Chile. Valparaiso 1890.
The Seismological Society of Japan, Tokyå.
348. Transactions. Vol. XIV. Yokohama s. a.
S. A. le Prince Albert I de Monaco, secrétariat du Prince, 25 Faubourg
St. Honoré, Paris.
349. Le Prince de Monaco. Résultats des Campagnes scientifiques, accom-
plies sur son Yacht. Fasc. I. Monaco 1889. Å4to.
Herr Dr. Røbert Schram, Director des k. k. oesterr. Gradmessungsburean,
Wien (VIII. Alserstrasse 25).
"350. R. Schram. Adria-Zeit. (Separat-Abdruck.) Wien 1889. (2 Expl.)
"351. — Ueber das Stundenzonen-System der amerikanischen Eisen-
bahnen. (Sep.-Abdr.) Wien 1890. (2 Expl.)
Fra0 2! — The actual State of the Standart Time Question. (Extract.)
April 1890. (2 Expl.)
Professor em. Dr. med. & phil. Jap. Steenstrup, Selsk. Medl., København.
353. Jap. Steenstrup. Die Mammuthjåger-Station bei Predmost im oesterr.
Kronland Måhren. Wien 1890. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 354—371. Aj
&
M. Pl. van Tieghem, membre de VImstitut, professewur au Muséum, Paris,
Selsk. udenl. Medl.
"354. Ph. van Tieghem et H. Douliot. Recherches comparatives sur VForigine
des membres endogéænes dans les plantes vasculaires. Paris 1889.
Hr. Professor, Dr. Eug. Warming, Selsk. Medlem, København.
355. Dr. E. Warming. Handbuch der systematischen Botanik. Deutsche
Ausgabe von Dr. E. Knoblauch. Berlin 1890.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
356. Maanedsoversigt. Marts— April 1890. Fol.
357. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1890.
Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn-
land, København.
358. Meddelelser om Grønland. 13. Hefte. Kjøbenhavn 1890.
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania.
359. Dr. F. C. Schubeler. Norges Væxtrige. III. Bd. (Univ.-Progr. 2. Sem.
1889.) Christiania 1889. A4to.
Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania.
7360. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XIX. Zoologi. D. C. Danielsen.
» ” Actinida. Christiania 1890. 4to.
Bergens Museum, Bergen.
361. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No. 4—5. Bergen 1890.
Kongl. .Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
362. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 3. Stockholm 1890.
Umiversitetets Observatorium, Upsala.
363. J. Juhlin. Sur la température nocturne de Tair å diflérentes hauteurs.
(Upsala 1889.) 4to.
I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
"364. Mémoires. T. XXXVIII. No. 4—7. St.-Pétersbourg 1889—90. 4to.
L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg.
365. 0. Struve. Observations de Poulkova. Vol. VII avec Suppl. Il St.-
Pétersbourg 1889. Åto.
366. == Tabulaåe quantitatum Besselianarum 1890—94 computatae.
Petropoli 1889.
367. == Sammlung oder Beobachtungen von Sternbedeckungen
wåhrend der totalen Mondfinsterniss 1888, Jan. 28. St.
Petersburg 1389.
368. W. Dållen. Sternephemeriden auf das Jahr 1890. St. Petersburg 1890.
La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg.
369. Acta. T. XI. Fase. 1. St.-Pétersbourg 1890.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Umiversitåt, Dorpat.
7370. Meteor. Beobachtungen. 1889. Sig. 23—26. (Dorpat 1889.) 4to.
Sållskapet før Finlands Geografi, Helsingfors.
7371. Fennia. Bulletin. II—IIEL Helsingfors 1890.
og Tillæg 1. Bogliste 1890. Nr. 372—391.
æS
La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors.
"372. Mémoires I. K. B. Wiklund. Lule-Lappisches Worterbuch. Helsing-
fors 1890.
7373. Journal. VII Helsingfors 1890.
The Royal Society of London, W. (Burlington House.)
374. Proceedings. Vol. XLVIL No.288. London 1890.
The Royal Astronomical Society, London.
375. Monthly Notices. Vol. L. No. 6. London 1890.
The Royal Geographacal Society, London.
376. Proceedings. Vol. XII. No. 5—6. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
377. Iron. Vol. XXXV. Nos. 903—8. London 1890. Fol.
The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds.
378. Proceedings. New Series. Vol. XI. Part 2. Påg.139—351. Halifa
x 1890.
The Marime Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
379. Journal. New Ser. Vol. I. No. 3. London 1890.
The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street).
380. Transactions. Vol. XXIX. Part 13. Dublin 1890. 4to.
381. Cunningham Memoirs. No. V. Dublin 1890. 4to.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
.
382. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. IM. Partie 4. Haarlem 1890.
åto.
383. C. Ekama. Catalogue de la Bibliothéque. Vol. II. Livr. 1—3.
1889. 4to.
Hariem
Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen
te Utrecht.
384. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1889. Utrecht
1889.
385. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen.
Utrecht s. a.
386. Dr. J. F. van Bemmelen. Erfelijkheid van verworven eigenscl
'sGravenhage 1890.
1889.
happen.
"387. P. M. Netscher. Laatste levensjaren der Societeit van Berbice. ”'sGraven-
hage 1888.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
388. Bulletin. 4€ série. T. IV. No. 4. Bruxelles 1890.
La Société Royale des Sciences de Liége.
389. Mémoires. 2€ Série. T. XVI. Bruxelles 1890.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zirich.
390 Vierteljahrschrift. Jahrg XXXIV. Heft 3—4. Zirich 1889.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
391. Societas entomologica. Organ fir den Verein. V. Jahrg. No. 3—5.
1890. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 392—413.
Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld.
392. Jahres-Berichte 1851. Heft 3, 1858, H. 5, 1878, H. 7, 1887.
1851—87.
Die Plysikalisch-medicinische Societåit zu Erlangen.
393. Sitzungsberichte. H. 21. Munchen 1890.
Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåottingen.
"394. Nachrichten. 1889. Gåttingen 1889.
Die kønigl. Sternwarte bei Kiel.
395. Publicationen, herausg. v. Prof. Dr. A. Krueger, Director.
23
Elberfeld
— Anhang
zu den Zonenbeobachtungen der Sterne, No. 1—2. Kiel 1890. 4to.
Die køn. Séæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
396. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XV. No. 7—9. Le
ipzig 1889.
397. Berichte. Math.-phys. Classe. 1889. II—IV. Leipzig 1890
398. Register zu den Jahrgången 1846—85. Leipzig 1889.
Die Plwysikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
399. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXII Wurzburg 1890.
400. Sitzungsberichte. 1889. Wurzburg 1889.
LI Académie des Sciences de Cracovie.
401. Bulletin. Comptes rendus. 1890. Avril. N. 4. Cracovie 1890.
La.Reale Accademia der Lincewr, Roma.
402. Atti. Anno CCLXXXVIL Serie 42, Rendiconti. Vol. VI.
Fasc. 5—7. Roma 1890. Åto.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
403. Bollettino. Serie III. Vol. ML Fasc. 4. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
404. Bollettino. 1890. No. 105—6. Firenze 1890.
La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa.
405. Atti. Processi verbali. Vol. VIL. P. 49—80.
La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena.
406. Atti. Serie IV. Vol. IM Fasc. 1—4. Siena 1890.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
407. Atti. Vol. XXV. Disp. 8—10. (Torino 1889—90.) .
Semestre 1.
408. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1888. Torino 1890.
La Societå Italiana dei Microscopisti, Acireale, Sicilia.
409. Bollettino. Vol. I. Fasc. 3. Acireale 1890.
410. A. Cantani. Acireale comme Station Climatérique et Balnéaire. Naples
1880.
I Académie Royale de Serbie, Belgrade.
411. Spomenik (Mémoires). IV. Belgrade 1890. 4to.
The Johms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
412. Circulars. Vol. IX. No. 80. Baltimore 1890. 4to.
The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.
4130Annals« Vols XVII:0N0. 10. VolsXXI,4P: 1: Vol:-XXII:
1889— 90. 4to. ,
Cambridge
94 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 414—434,
414. Edw. C. Pickering. Henry Draper Memorial. Fourth Annual Report of
the photogr. study of stellar spectra. (Gambridge
; 1890. 4to.
415. — On the Spectrum of & Ursæ Majoris. Art. VIII
(Særtryk 1890.)
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
416. Memoirs. Vol. XVI. No. 3. Cambridge 1889. 4to.
417. Bulletin. Vol. XVI. No. 8. XIX. No. 2—3. Cambridge 1890.
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison.
418. Transactions. Vol. VIE 1883—87. Madison, Wise. 1889.
The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis.
>419. 17th Annual Report. 1888. St. Paul 1889.
+ 420. Bulletin. No. 1 & 5. St. Paul 1889.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
421. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXIX: "Nos. 231—32. | New Haven. 1890.
The New York Academy of Sciences, New York.
422. <Annals. Vol. V. No... 1—3. NewYork 1889:
423. Transactions. Vol. IX. Nos. 1—2.. New York 1889—90.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
424. Bulletin. Vol. Il. No. 3—4. New York 1889—90.
The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn.
425. Transactions. New Series. Vol. XVI. Part III. Philadelphia 1890. 4to.
Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia (907, Walnut
Street).
+426. Northern Anthracite Field. Atlas. Part V. AA.
=427. Eastern Middle Anthracite Field. Atlas. Part II. AA.
> 428. Southern Anthracite Field. Atlas. Part II. AA. (Harrisburg 1889.)
The California Academy of Sciences, San Francisco.
=429, Proceedings. Second Series. Vol II. San Francisco 1890.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
=430. Monthly Weather Review. Annual Summary for 1889, Suppl. to Dec.
1889. — Febr. 1890. Washington 1890. 4to.
The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. É
431. Washington Observations. 1884. Appendix I. Washington 1889, Ååto.
The National Academy of Sciences. Washington, D. C.
+432. Memoirs. Vol. IV. P. 2. Washington 1889. 4to.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
433. Fifth & sixth Annual Report of the Bureau of Ethnology. Washington
1887—88.
434. Bureau of Ethnology: J. G. Pilling. Bibliography of the Iroquoian
languages. Bibliography of the Muskhogean languages. — W.H. Holmes.
Textile Fabrics of ancient Peru. — C. Thomas. Earthworks of Ohio.
Probleme of the Ohio mounds. Washington 1888—89.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 435—434. 95
435. Proceedings of the U. S. National Museum. Vol. XII. Nos. 779—86.
Washington 1890.
Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.
+436. Boletin mensual. T. Il. No. 5—6. México 1889. 4to. (2 Expl.)
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
4370 Memorias!; -T.:1,;N0.-6;.7; 9;:11: ;T.-1I: ;N0.,8..4T. II. Cuaderno num.
4—5—6. México 1888—90.
Observatorio do Rio de Janeiro.
438. Revista. Anno V. No. 4. Rio de Janeiro 1890.
439. Boletins mensaes. Vol. I—IIL Rio de Janeiro 1886—88.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
440. J.A. v.d.Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1661. Batavia 1889.
Herr Professor Dr. Franz Biicheler, Bonn, Selsk. udenl. Medlem.
441. F. Bucheler. Hymnus Cereris Homericus. — Senecæ epistulås aliqvot.
— ”Philologische Kritik. — ” Oskische Inschriften. — ” Oskische Funde.
— "Oskisches. — ” Coniectanea. — ”Catalepton. (Sonder- Abdrucke.)
Lipsie & Bonn 1869—89.
M. G. Darboux, Professeur, membre de VImstitut de France, Paris, Selsk.
udenl. Medl. i
442. G. Darboux. Qeuvres de. Fourier. Tome I—II. Paris 1888—90. 4to.
Madame Georges Halphen, Versailles.
=443. G. H. Halphen. Théses présentées å la faculté des Sciences de Paris.
Paris 1878. 4to.
FALL, = Mémoire sur la classification des courbes gauches
algébriques (Extrait 1882). 4to
445. = 12 Extraits des Comptes rendus. 4to.
"446. — Note sur Tinversion des intégrales elliptiques. Ex-
trait. Ååto.
"447. — Sur une série de courbes analogues aux deéveloppées.
Extrait. Ååto.
+ 448. — Recherche des points d'une courbe algébrique plane
&C.… 1—2. Extraits. 4to.
= 449. — Sur les lignes singuliéres des surfaces algébriques.
Extrait. 4to.
5450: — Sur certaines propriétés métriques relatives aux poly-
gones de Poncelet. Extrait. 4to.
1451. = Sur le mouvement d'un solide dans un liquide. Ex-
trait. 4to.
"452. == Sur un probléme concernant les équations différentielles
linéaires. Extrait (1885). 4to.
"453. = Sur les caractéristiques des systémes de coniques.
Extrait. 4to. |
” 454. — Sur la multiplication complexe dans les fonctions
elliptiques &c. Extrait (1888). 4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 455—478.
w
&
155. G. H. Halphen. Les points singuliers des courbes algébriques planes.
Extrait. Paris 1877. 4to.
"456. — La réduction des équations différentielles linéaires &c.
Extrait. Paris 1883. ÅA4to.
ÆSTe — Sur les invariants des équations différentielles linéaires
du 4€ ordre. Extrait. Stockholm 1883. 4to.
458. — Notice sur les travaux mathématiques de M. G.-H. Hal-
phen. Paris 1885. 4to.
= 459. — Sur la théorie du déplacement. Extrait.
" 460. — Sur le genre des courbes algébriques. Extrait 1875.
+ 461. — Sur les points singuliers des courbes gauches algé-
briques. Extrait (1877).
462. = Étude sur les points singuliers des courbes algébr
planes. Paris 1883.
463. — Formules d'algébre. Résolution du 3€ et du 4€ ordre.
Estrait.
7 464. — Sur la théorie des taractéristiques pour les coniques.
Extrait. i
5465: — Sur la théorie des caractéristiques pour les coniques.
Extrait. (Dbl. af foreg.;
=466. == Recherches sur les courbes planes du 3€ degré. Extrait.
+ 467. — Sur une série d'Abel. Extrait.
= 468. — Notice sur J.-C. Bouquet. Extrait. Paris 1886.
169. — Liste des travaux mathématiques 1869—83. (1883).
Herr Professor, Dr. A. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
"470. A. Kålliker. Zur feineren Anatomie des centralen Nervensystems. I.
Das Kleinhirn. Separat-Abdruck. (1890).
Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl.
471. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 14:2. Stockholm 1890. 4to.
Herr Dr. Julius Nawue in Miinchen.
4:72. Pråhistorische Blåtter. 1890. II. Jabrg. Nr. 3. Munchen 1890.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
473. Catalogue of works of Bibliography &ec. No. 104. London 1890.
Det Danske. Meteorologiske Institut, København.
i74. Maanedsoversigt. Maj 1890. Fol.
475. Bulletin météorologique du Nord. Mai—Juin 1890.
Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København.
"476. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1889. (1889, 2 Expl.)
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania.
"477. Geodåtische Arbeiten. Heft VI—VII. Christiania 1888—90. 4to
Bergens Museum, Bergen.
478. Dr. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No. 6. Bergen 1890.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 479—498.
wo
==]
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
479.
Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 4-5. Stockholm 1890.
Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm.
. Kartbladen med beskrifningar. Serie Aa Nr. 84, 100, 103—107. —
Serie Bb. Nr. 4, 4to & Nr. 6. Stockholm 1889—90.
.. Afhandlinger och uppsatser. Ser. C Nr. 93—98, 100—101, 103—111,
113—115 — samt Nr. 92, 99, 102. 4åto. Stockholm 1888—90.
Systematisk Forteckning åfver offentliggjorda arbeten 1862—90. Stock-
holm 1890.
. G. Lofstrand. Om Apatitens fårekomstsått i Norrbottens Lån. Stock-
holm 1890.
Universitetets Observatorium i Upsala.
484, Bulletin mensuel. Vol. XXI. Année 1889. Upsal' 1889—90. 4to.
Kongl. Vetenskaps-Societeten 1 Upsala.
7485. Nova Acta. Ser. Ill. Vol. XIV. Fasc. 1. Upsaliæ 1890.” 4to.
"486. AÅ. Josephson. Catalogue méthodique 1744—1889. Upsala s.a. 4to.
La Société Impériale des Natwralistes de Moscou.
ig7:
Tlie
AS8.
The
489.
Tlie
490.
The
491.
Th?
+ 492.
ag Es
Bulletin. Année 1889. 2e-Série. T.IIL Nr. 4. ” Moscou 1890.
Royal Society of London, W. (Burlington House).
Proceedings. Vol. XLVII. No. 289—91. London 1890.
Royal Astronomical Society, London.
Monthly Notices. Vol, L. No.7. London 1890.
Royal Geographical Society, London.
Proceedings. Vol. XII. No.7. London 1890.
Geological Society of London, W. (Burlington House).
Quarterly Journal. Vol. XLVI. P. 2. No.182. London 1890.
Meteorological Office, London.
Meteorological Observations at the foreign and colonial stations.
1852—86. London 1890. Å4to.
Weekly Weather Report. Vol. VI, Title. — Summary 1888, April—
Sept. — 1889, Aug.—Dcbr. — Appendix p. 7—23. — "Vol. VII.
No: 1—20. — App. p. 1—2. — Summary 1890. Jan., Febr. —
London 1889—90. Å4to.
The Royal Microscopical Society, London.
494.
The
495.
496.
The
497.
The
498.
Journal. 1890. P. 3. London 1890.
Loological Society of London.
Transactions. Vol. XII. Part 10. London 1890. 4to.
Proceedings. 1889. P. 4. 1890. P. 1. London 1890.
Editors of Iron. 161, Fleet Street, London E. C.
Iron. Vol. XXXV. Nos. 909—11. — Vol. XXXVI, 912—14. London
1890. Fol.
Leeds Philosophical and Literary Society.
The LXX. report. 1889—90. Leeds 1890.
I8 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr, 499—518.
The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street).
499. Proceedings. Ser. III. Vol. I. No. 3. Dublin 1890.
I École Polytechnique de Delft.
500. Annales. T. V. 1890. Livr. 3—4. Leide 1890. 4to.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
501. Archives Néerlandaises. T. XXIV. Livr. 2—3. Harlem 1890.
LI” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
502. Bulletin. 46 série. T. IV. No. 5—6. Bruxelles 1890.
La Société Botanique de France, Paris.
503. Bulletin. T. XXXVII, Gomptes rendus des Séances 2. Paris 1890.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
504. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V.Jahrg. No0.6—8. 1890.
Åto. k
Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
505. Sitzungsberichte. 1890. I—XIX. Berlin 1890.
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen.
506. Abhandlungen. Bd. XI. H. 1—2 (Festschrift). Bremen 1889—90.
Der Naturwissenschaftliche Verein fitr Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
507. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXIIL H. 1. Halle a. S. 1890.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. å
508. Mitteilungen. Jahrg. VII. 1889. Hamburg 1890.
Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
509. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXIV. Heft. 2—4. Jena 1890.
Die køn. Sæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
510. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd XI. No. VII. — Math.-phys.
Classe. Bd. XVI. No. I. Leipzig 1890.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
511. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXV. Heft. 2. Leipzig 1890.
Die Fiirstliche Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig.
512. Jahresbericht. Leipzig 1890.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
513. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XIX. Abth.1. — Math.-phys. Cl. Bd. XVII.
Abth. 1. Munchen 1889. 4to.
514. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1890. Heft 2. Minchen
1890.
Das køn. Wirttembergische statist.-topogr. Bureau, Stuttgart.
515. Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. XII. Heft. 2—4. Stutt-
gart 1889—90.
Die Physikalisch-Medicimische Gesellschaft zu Wiirzburg.
516. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXIV. No. 1—4. Wurzburg 1890.
517. Sitzungsberichte. 1890. No. 1—5. Wurzburg 1890.
Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
518. Mittheilungen. Bd. XX. Heft. 1—2. Wien 1890. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 519—540. 99
Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.
519. Abhandlungen. Bd. XV. H. 2. Wien 1890. 4to.
520. Verhandlungen. 1890. No. 6—9. Wien 1890. 4to.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
521. Annalen. Bd: V. Nr. 2. Wien 1890.
Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.
522. Verhandlungen. Bd. XL. 1890. Qu. 1—2. Wien 1890.
Die kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
= 523. Jahresbericht. 1889. Prag 1890.
524. Abhandlungen. 7te Folge. Philos.-hist.-philol. Cl. Bd. I. — Math.-
naturw. Cl. Bd. II. Prag 1890. Å4to.
525. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Cl. 1889, — Math.-naturw. Cl.
1889. Bd. II. Prag 1890.
I” Académie des Sciences de Cracovie.
526. Bulletin. Comptes rendus. 1890. Mai—Juin. N. 5—6. Cracovie 1890,
Hrvatsko Arkeologiæko Druétvo, Zagreb (Agram).
527. Viestnik. Godina. XII. Br. 3. . U Zagrebu 1890.
IL Mimnistero della istruzione pubblica, Roma.
528, Le opere di G. Galilei, edizione nazionale, direttore. Comm. A. Favaro.
Vol. I. Firenze 1890. 4to…
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
529. Bollettino. Vol. IV. No. 5. Roma 1890.
La Reale Accademia det Lincei, Roma.
530. Atti. Anno CCLXXXVIL Serie 42, Rendiconti. Vol. Vi. Semestre 1.
Fasc. 8—9. Roma 1890. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
531. Bollettino. Serie INN. Vol. IM Fasc. 5. Roma 1890.
JU R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
532. Bollettino. 13890. No. 3—6. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
533. Bollettino. 1890. No. 107—9. Firenze 1890.
La Societa Entomologica Italiana, Firenze.
534. Bullettino. ' Anno XXI. Trim. III—IV. Firenze 1889 (1890).
IU Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
535. Rendiconti. Serie II. Vol. XXI. Milano 1888.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
536. Atti. Vol. XXV. Disp. 11—12.. (Torino 1889—90.)
537. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1889. Torino 1890.
Academia Romana, Bucuresci.
538. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. I.
Partea 2. Bucuresci 1890. 4to.
I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.
539. Spomenik (Mémoires). II & V. Belgrade 1890. 4to.
540. Glas. H. 18. Belgrad 1890.
30 Tillæg i. Bogliste 1890. Nr. 541—561.
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.
541. Cixculars. Vol. VIII No. 75. — Vol. IX. "N0!:77, 81-—82408Baltimore
1889—90. 4to.
542. American Journal of Mathematics. Vol. XII. No. 3—4, Baltimore 1890.
åto.
543. American Chemical Journal. Vol. XI. No. 8, Vol. XIL No. 1—5. Balti-
more 1889—90.
4. — — General Index to Vol. I—X. Baltimore 1890.
>. American Journal of Philology. Vol. X. No. 4. Vol. XI. No. 1... Balti-
more 1889—90.
546. Studies in Hist. and Polit. Science. VII. Series. X—XII. VII Series.
'" I—IV. Baltimore 1889—90.
547. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No. 6. Johns Hopkins
Univ. 1890.
The Peabody Imstitute of the City of Baltimore.
548. XXIII. annual report. June 1890. Baltimore 1890.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
549. Bulletin. Vol. XIX. No. 4. Vol. XX. No. 1. Cambridge 1890.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
550. The American Journal of Science (Etabl. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XXXIX. Nos. 233—34.. New Haven 1890.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
551, Annual Report of the Trustees. 1889—90. New York 1890.
The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York.
552. Journal. Vol. VI. No. 3. . New York 1890.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
553. Proceedings. 1890. Part I. Philadelphia 1890.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
= 554. Monthly Weather Review. March, April 1890. Washington 1890. Ååto.
Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C.
555. Circulars of Information. No. 2. 1889. No. 1—2. 1890. Washington
1889—90.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
7556. Annual Report of the Board of Regents. 1886. P. 2. 1887. P. 1—2.
Washington 1889.
557. Proceedings of the U. S. National Museum. Vol. X. Nos. 787—88.
Vol. XII. Nos. 790—91, 795—97. Washington 1890.
558. Contributions to Knowledge. Vol. XXIL Washington 1890. Å4to.
The Canadian Institute, Toronto.
559. Proceedings. Series III. Vol. VII. Fasc. 2. Toronto 1890.
Observatorio Meteorolégico-Magnético Central de México.
"560. Boletin mensual. T. Il. No. 7—9. México 1889. 4to. (2 Expl.)
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México.
561. La Naturaleza. Segunda serie. T. I. Cuaderno no. 7. México 1890. 4to.
Tillæg 1. Bogliste 1890. Nr. 562—581. 31
La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.
562. Memorias. T. II. CGuaderno num. 7—8. México 1890.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala.
563. Informe. ' 1889. Guatemala (1890). 2 Expl.
Observatorio do Rio de Janeiro.
564. Annuario. 1888. 1889. 1890. Rio de Janeiro 1888—90.
565. Annaes. T. IV. 1—2. Rio de Janeiro 1889. Åto.
566. Revista. Anno V. No. 5. Rio de Janeiro 1890.
Commissdo Geographica e Geologica de Sao Paulo (Brazil).
567.” Boletin. N. 1—3. S. Paulo 1889.
The Government of Bengal (George King Esq., Superint., R. Bot. Garden),
Calcutta.
568. Annals of the Royal Botanic Garden. . Vol. II & Appendix to Vol. 1.
Calcutta 1889. 410.
Tlie Geological Survey of India, Calcutta.
569. Records. Vol. XXIII. P. 2. Galcutta 1890.
Government Central Museum, Madras.
570. E. Thurston. Catalogue of. the Batrachia, Salientia and Apoda of
Southern India. Madras 1888.
ode — Notes on the Pearl and Chank Fisheries. Madras 1890.
The Seismological Society of Japan, Tokyo.
572. Transactions. Vol. XIII. P. 2. Yokohama 1890.
S. 4. le Prince Albert I de Monaco, secrétariat du Prince, 25 Faubourg
St. Honoré, Paris.
” 573. Le Prince de Monaco. Sur lå faune de la Méditerranée. (Extrait.) 4to.
574. —= Ræsultats des Campagnes scientifiques du Yacht
1'«Hirondelle». Paris 1889.
575: — Expériences de flottage sur les courants superfi-
ciels de 'Atlantique Nord. Paris 1890.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
=576. L. Sl. Benson. What is area, &c. — Additional CGorollaries. 4to.
M. P.-E.-M. Berthelot, membre de V Institut, Professeur au collæge de
France, Paris, Selsk. udl. Medl.
577. M. Berthelot. La révolution chimique. — Lavoisier. Paris 1890.
M. Gianmi Bettini, lieutenant de cav. de Varmée Italienne, New York
(110, Fifth Avenue).
578. G. Bettini. Apergcu sur le Micro-Graphophone. New York 1890. Å4to.
2 Expl.
Herr Professor Dr. C. Gegenbaur, Heidelberg, Selsk. udenl. Medlem.
579. C. Gegenbaur. Lehrbuch der Anatomie des Menschen. Ååte verb. Aufl.
I—II. Leipzig 1890.
Madame Georges Halphen, Versailles.
7580. G.-H. Halphen. Sur les formes diftérentielles associées. (Extrait.) Å4åto.
581. E. Picard. Notice sur G.-H. Halphen. (Extrait.) Paris 1890.
Nø
>
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 582—602.
Baron Ferd. v. Mueller, Government Botanist for Victoria, Melbourne,
Selsk. udenl. Medlem.
582. F. v. Mueller. Key to the system of Victorian plants. I—IL Melbourne
1885—88.
583. — "Select Extra-tropical plants, 7'" ed. Melbourne 1888.
i: = Second systematic census of Australian plants. P, I.
Vasculares. Melbourne 1889. Tverfol.
Herr Dr. Julius Naue im Miinchen.
585. Pråhistorische Blåtter. 1890. II. Jahrg. Nr. 4. Munchen 1890.
Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Med.,
Reykjavik.
586. Beyging sterkra sagnorda i Islensku. 3. hefti. Reykjavik 1890.
M. le docteur Salvatore Vinci, Catania.
587. S. Vinci. Della natura della luce di quella dei colori. Catania 1890.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
588. Maanedsoversigt. Juni, Juli 1890. Fol.
589. Bulletin météorologique du Nord. Juillet 1890.
Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København.
590. Aarsberetning 1889—90. København 1890.
Bergens Museum, Bergen.
591. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No. 7—8. Bergen 1890.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
592. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 6. Stockholm 1890.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
593. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del. XI. Håfte 1—2.
Stockholm 1890.
594. Månadsblad. Årg. XVII. 1888. Stockholm 1888—90.
Kongl. Carolinska Universitet i Lund.
” 595. Acta Universitatis Lundensis. T. XXV. (I—IV. Afd.) 1888—89. Lund
1888—89. 4to.
596. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goteborg.
Accessions-Katalog 4. 1889. Stockholm 1890.
L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
=597. Mémoires. T. XXXVIII. No. $—10. St.-Pétersbourg 1890. 4to.
Le Comité Géologique (a VImnstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
598. Mémoires.. Vol. 1X. No.1. Vol. XL. No. 1. St.-Pétersbourg 1889. Ååto.
599. Bulletin. 1889. VIIL No. 6—8. St.-Pétersbourg 1889—90.
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
600. Bulletin. Année 1890. 2e Série. T. IV. No.1. Moscou 1890,
The Royal Society of London, W. (Burlington House.)
601. Proceedings. Vol. XLVIIL No. 292—93. London 1890.
The Royal Astronomical Society, London.
602, Monthly Notices. Vol. L. No. 8. London 1890.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 603—621. 33
The Royal Geographical Society, London.
603. Proceedings. Vol. XII. No. 8—9. London 1890.
Tie Geological Society of London, W. (Burlington House).
604. Quarterly Journal. Vol. XLVI. P. 3. No.183. London 1890.
The Royal Microscopical Society, London.
605. Journal. 1890. P. 4. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
606. Iron. Vol. XXXVI. Nos. 915—21. London 1890. Fol.
Tle Edinburgh Geological Society, Edinburgh.
607. Transactions. Vol. VI. P. 1. Edinburgh 1890.
Koninklijk Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen.
608. Dr. J. G. Boerlage. Handleiding tot de kennis der Flora van Neder-
landsch Indié. T. Deel. 2de Stuk. Leiden 1890.
Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.
609. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden Godsdienst.
Nieuwe Serie. Deel XII. Haarlem 1890.
Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht.
610. Jaarboek I. 1889. Utrecht 1890. Fol. obl.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles.
611. Bulletin. 4€ série. T. IV. No. 7—8. Bruxelles 1890.
La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles.
612, Annales. T. XXXII—XXXIII. Bruxelles 1888—89.
L' Académie des Sciences de VImstitut de France, Paris.
613. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. II. Tome VII—VIIL Paris
1889—90. 4to.
La Société Botanique de France, Paris.
614. Bulletin. T. XXXVI. Actes du congrés tenu å Paris 1889. 1re partie.
Paris 1890.
La Société des Sciences de Nancy.
615. Bulletin. 2e année. Nr.3—5. Paris 1890.
La Société de Physique et d'”Histoire naturelle de Geneve.
616. Mémoires. T. XXX. Partie 2. Genéve 1889—90. 4to.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.
617. Bulletin. 3e Série. Vol. XXV. No. 101. Lausanne 1890.
Die Naturforschende (esellschaft in Ziirich.
618. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXV. Heft 1. Zurich 1890.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
619. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No.9 & 11.
1890. 4to.
Die Plwysikalische Gesellschaft zu Berlin.
620. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1883. Jahrg. XXXIX. Abth. 1—3.
Berlin 1889—90.
621. Verhandlungen. 1889. VIII. Jahrg. Berlin 1890.
w
34 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 622—640.
Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen.
622. Bremisches Jahrbuch. Bd. XV. Bremen 1889.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.
623. H. Conwentz. Monographie der Baltischen Bernsteinbåume. Danzig
1890. 4to.
Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur und Heilkunde, Giessen.
624. XXVIler Bericht. Giessen 1890.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiwringen in Halle a/S.
625. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXI. H. 3—6. Halle a, S.
1889.
Die kønigl. Sternwarte bei Kiel.
626. Publicationen, herausg. v. Prof. Dr. A. Krueger, Director. " V.… Kiel
1890. 4to.
Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel.
"627. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. II Lief. 1—3. Hamburg
und Leipzig 1889—90. 4to.
628. Zeitschrift. Bd. XIX. Kiel 1889.
Schleswig-Holsteinisches Museum vaterlåndischer Alterthiimer zu Kiel.
629. 3Yster Bericht. Kiel 1890.
Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
630. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XVI. No.1lL Leipzig 1890.
631. Berichte. Math.-phys. Classe. 1890. I. Leipzig 1890.
Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig.
632. Preisschriften. XXVII. A. Looss. Ueber Degenerations-Erscheinungen
im Thierreich. Leipzig 1889.
Der Verein fiir Geschichte des Bodensees "&c., Lindau.
633. Schriften. Heft 17—18. Lindau 1888—89.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
634. Almanach. 1890. Minchen.
635. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XIX. Abth. 2. — Philos.-philol. Cl.
Bd. XVIII. Abth. 3. Minchen 1890.. 4to.
Die Gesellschaft fiir Morphologie und Plwysiologie in Miinchen.
636. Sitzungsberichte. T. VI. H. 1. Munchen 1890.
Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
637. Jahrbuch. 1890. Bd. XL. Heft.1—2. Wien 1890. 4to.
Die kais.-kon. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus,
Wien.
638. Jahrbucher. Jahrg. 1887. Neue Folge. Bd. XXIV. Wien 1888, 4to.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
639. Listy Chemické. Rocnik XIV. Gislo 1—5. V Praze 1889—90,
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma.
640. Bollettino. Vol. IV, No. 6. (Con titolo.) Roma 1890.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 641—660. 35
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
641. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 1.
Fasc. 10—12. Roma 1890. 4to.
La Societå Geografica Italiana, Roma.
642. Bollettino. Serie III, Vol, I. Fase. 6. Roma 1890,
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
643. Bollettino. 1890. Num.110—12. Firenze 1890.
644. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 1—2.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp... Firenze.
645: "Archivio. Vol. XX. Fasc. 1. Firenze 1890.
Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.
646. Mittheilungen. Bd. TX. Heft. 3. Berlin 1890.
La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa.
647. Atti. Processi verbali. Vol. VII. P. 81—128.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
648. (List of the) Publications. Cambridge 1890,
The American Geographical Society, New York.
649... Bulletin. 1890. Vol. XXII. No.2. New York.
The. Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D.C.
"650. Monthly Weather Review. May 1890. Washington 1890. 4to
The U. S. Naval Observatory, Washington.
"651. Report of the Superintendent for 1889. Washington 1889.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
652. Proceedings of the U. S. National Museum. Vol. XII. No. 789. Vol. XIII.
Nos. 792—93. Washington 1890.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
653. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 55—56. México 1890.
La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México.
654. Memorias. T. I. Cuaderno nåm. 9—10. México 1890.
Observatorio do Rio de Janeiro.
655. Revista. Anno V. No. 6—7. Rio de Janeiro 1890.
De Kon. Natuurkund. Vereeniging in Nederlandsch Indié, Batavia.
656. .Natuurkundig Tijdschrift. Deel XLIX. Batavia 1890.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
657. Notulen. Deel XXVII. 1889. Afl. 4. Batavia 1890.
658. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIIL.
Afl. 5—6. Batavia 1890.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
=659. Memorandum on the snowfall. Simla 1890. Fol.
The New Zealand Institute, Wellington.
660. Transactions and Proceedings. Vol. XXII. Wellington 1890
SE
”
36 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 661—679.
M. le directeuwur Dr. H. Fritsche, Wassili Østrow, Grand Prospect, maison
55, log. 11, St.-Pétersbourg.
"661. H. Fritsche. On Chronology and the construction of the calendar.
St. Petersburg 1886.
M. Félix Plateau, professeur a& Vumniversité de Gand.
"662. F. Plateau. Les myriopodes marins. Extrait. Paris (1890).
Mr. Edward Sang, 31 Mayfield Road, Edinburgh.
"663. List of trigonometrical and astronomical calculations, in maånuscript.
July 1890. Fol.
Herr Dr. Robert Schram, Director des k.k. oesterr. Gradmessungsburean,
Wien (VIL. Alserstrasse 25)
"664. R. Schram. Auslåndische Stimmen uber die Adria-Zeit. (Separat-
Abdruck.) Wien 1890. (2 Expl.)
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
665. Maanedsoversigt. Aug. 1890. Fol.
666. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1890.
Det philologisk-historiske Samfund, København.
667. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Oct. 1887— Oct. 1889. Kjøbenhavn
1890.
Bergens Museum, Bergen.
668. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No. 9. Bergen 1890.
La Société Impériale d Agriculture & Moscou.
669. P. Perepelkin. Historique de la société 1860—1889. Moscou 1890.
Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat.
670. Witterungs - Beobachtungen, nebst Tagesmitteln. 1881, 1882, 1883.
(Dorpat s. a.) Ååto. RE"
The Royal Society of London, W. (Burlington House).
671. Philosophical Transactions. Vol. 180. Part A—B. London 1890. 4to.
672. Proceedings. Vol. XLVIII. No. 294. London 1890.
673. List of fellows. 30. November 1889. 4to.
The Royal Geographical Society, London.
674. Proceedings. Vol. XII. No. 10. London 1890.
The Meteorological Office, London. i
675. Quarterly Weather Report. New Series. 1880. Part Il. London 1890. 4to.
676. Meteorological Observations made at Sanchez, St. Domingo. 1886—88.
London 1890. 4to.
The Zoological Society of London.
677. Proceedings. 1890. P. 2. London 1890.
The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S. E.
678. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1887.
with Appendix I—III. London 1889. 4to.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
679. Iron. Vol. XXXVI. Nos. 922—25. London 1890. Fol.
Tillæg I, Bogliste 1890. Nr. 680—700.
wo
Q
The Royal Society of Edinburgh.
680. Transactions. Vol. XXXIII, P, 3. XXXV, P. 1—4. For the sessions
1886—87, 1887—88, 1888—89, 1889—90. Edinburgh 1888—90. 4to.
681. Proceedings. Vol, XV—XVI. Sessions 1887—88, 1888—89, Edinburgh
1889—90.
The Royal Dublin Society, Dublin.
682. Scientific Proceedings. New Series. Vol. VI. Part 7—9. Dublin 1889—90.
Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sSGravenhage.
(Ved det Holl. General-Konsulat i København.)
"683. Flora. Batava. Afl., 289—90. Leiden. ,4to.
De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
684. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. XXVII. Deel. Amsterdam 1890. 4to.
685. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. VI. Afd.
Natuurkunde. 3 Reeks. D. VI—VII. Amsterdam 1889—90.
686. Jaarboek voor 1889. Amsterdam s. a.
687. Carmen in certamine Hoeufftiano praemio aureo ornatum. Amstelodami
1890.
La Société Botanique de France, Paris.
688. Bulletin. T. XXXVIII. Comptes rendus des Séances. 1 &3. — Kevue
Bibliographique. A & C. Paris 1890.
689. Bulletin. T. XXXVI. Actes du congrés tenu å Paris 1889, 2€e Partie.
Paris 1890.
I'Observatoire de Montsouris (Gauthier -Villars, Quai des Grands-
Augustins 55), Paris.
690. Annuaire (Météorologie pp.). 1890. Paris.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
691. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jåhrg. No. 13. 1890.
åto.
Die Kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
692. Abhandlungen. 1889. Berlin 1890. 4to.
693. Politisehe Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XVIII, 1ste Hålfte
Berlin 1890.
Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W.
"694. Meteorologische Beobachtungen. 1890. H. 1. Berlin 1890. 4to.
Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau.
7695. LXVII. Jahresbericht. Breslau 1890.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen uw. Thiiringen in Halle a/S.
696. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LXIII. H. 2—3. Halle-Saale 1890.
Die Umiversitåt zu Kiel.
"697. Chronik 1889—90. Kiel 1890. ;
” 698. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1889—90.
Kiel 1889—90.
"699. 3. Festreden. Kiel 1890. 8” & 4to.
"700. 75. Dissertationen. Kiel og a. St. 1889—90. 8? & 4to.
38 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 701—720.
Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig.
701. Catalog. Erste Abtheilung. 4tes & 14tes Stick. Leipzig 1890. 4to.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
702. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1890. Heft 1—3. Minchen 1890.
Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien.
703. Annalen. Bd. V. Nr. 3. Wien 1890.
Die kon. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
704. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Cl. 1890. Bd. I. Prag 1890.
Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag).
705. Listy Chemické. Roénik XIV. Cislo 6—10. V Praze 1890.
IL Museo civico di Storia naturale di Trieste.
706. Atti. Vol. VII Trieste 1890.
Hrvatsko Arkeologiæéko Druztvo, Zagreb (Agram).
707. Viestnik. Godina XII. Br. 1—2. U Zagrebu 1890.
708. Popis arkeol. odjela nar. zem. Muzeja—Description du dép. archéol. du
Musée national. Section I, Livr. 1. Section II, Livr. 1. — U Zagrebu
1889—90.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanwuele di Roma.
709. Bollettino. Vol. V. No. 1. Roma 1890.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
710. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI, Semestre 2.
Fasc. 1—4. Roma 1890. 4to.
711. Atti. Anno CCLXXXV. — Memorie della classe di. Scienze fisiche,
matematiche e naturali. Serie IV. Vol. V. Roma 1888. Å4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
712. Bollettino. Serie II. Vol. IL Fase. 7—8. Roma 1890.
IU R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
713. Bollettino. 1890. No. 7—8. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
714. Bollettino. 1890. Num. 113—14. Firenze 1890.
715. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 3—5.
La Societa Entomologica Italiana, Firenze.
716. Bullettino. Anno XXII. Trim.I--II. Firenze 1890.
La R. Accademia der Fisiocritici di Siena.
717. Atti»"Serie IV; Vol IL FFasel 5 =6) Siena! 1890,
La Reale .Accademia delle Scienze di Torino.
718. Atti. Vol. XXV. Disp. 13—14. (Torino 1889—90.)
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
719. Anales. Seccion 22. Observaciones meteorolågicas. Afio 1889. San
Fernando 1890. 4to.
Academia Real das Sciencias de Lisboa.
720. Memorias. Nova Serie. Cl. de sciencias moraes, politicas e bellas-
lettras. T. V, P. 2, T, VI, P. 1. — Cl. de sciencias mathematicas, phys.
e naturaes. T. VI, P. 2, Lisboa 1882—87: sÅåto.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 721—745. 39
721. Elogio historico de Sua Magestade el Rei o Senhor D. Fernando II.
Lisboa 1886. 4to.
722. Portugaliæ Monumenta Historica. Inquisitiones. Vol, I, fase. 1—2.
Olisipone 1888. Fol.
723. Documentos remettidos då India. T. I—II Lisboa 1884—85. Å4to.
724. Cartas de Affonso de Albuquerque. T. I. Lisboa 1884. 4to.
725. Jornal de sciencias mathematicas, physicas e naturaes. Num.31—32,
34—48. Segunda Série. T. I. Num. 1—4. Lisboa 1881—90.
726. Historia dos Estabelecimentos scientificos, litt. e artist. de Portugal.
T. X—XVI. Lisboa 1882—89.
727. A. X. P. Coutinho. Curso de Silvicultura. T. I—II. Lisboa 1886—87.
728. J. de Andrade Corvo. Estudos sobre as provincias ultramarinas. Vol.
I-IV. Lisboa-1883—87.
729. E. A. Motta. Lic6es de Pharmacologia e Therapeutica. Lisboa 1888.
730. V. Machado. A Electricidade, estudo. Lisboa 1887.
The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison.
731. Publications. Vol. VI, P, 1—2, Madison, Wisconsin 1890. Å4to.
Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn.
732. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. XL. No. 235—36. New Haven 1890.
Tlie- American Philosophical Society, Philadelphia, Penn.
733. Proceedings. Vol. XXVII. No. 131. Vol. XXVIIE No. 132—33. Phila-
delphia 1889—90.
Tie Wagner Free Institute of Science of Philadelphia.
734. Transactions. Vol. II. Philadelphia 1890.
The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass.
735. Proceedings. XXXVIII. Meeting, held at Toronto, Ontario. Salem 1890.
Tlie Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C.
736. Annual Report. 1889. P. 1—2. Washington 1890.
"737. Monthly Weather Review. June—July 1890. Washington 1890. 4to.
The U. S. Geographical Surveys West of the 100% Meridian, in charge
of Capt. Geo. M. Wheeler, Washington, D. C.
738. Report. Vol. I. Geographical Report. Washington 1889. Å4to.
The U.S. Geological Survey (Departm. ofthe Interior), Washington, D. C.
739. VIII Annual Report by I. W. Powell, Director, P. 1—2. Washington 1889.
740.” Monographs. Vol. XV, 1—2. Vol. XVI. Washington 1889. 4to.
741. Bulletin. No. 54—57. Washington 1889—90.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
742. Proceedings of the U. S. National Museum. Vol. XII, Title & Reg.
Vol. XIII. Nos. 794 & 799—815. Washington 1890.
743. Builetin of the U. S. National Museum. No. 38. Washington 1890.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
"744. Boletin mensual. T. Il. No. 10—11. México 1889. 4to.
745. Informes y Documentos relativos å GComercio. No. 57. México 1890.
40 Tillæg 1. Bogliste 1890. Nr. 746—763.
Observatorio do Rio de Janeiro.
746. Revista. Anno V. No. 8. Rio de Janeiro 1890.
Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago de Clhule.
747. Verhandlungen. Bd. II. Heft 2. Santiago 1890.
Academia Nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
748. Actas. T. VI, con un atlas. Buenos Aires 1889. 4to.
The Geological Survey of India, Calcutta.
749. Records. Vol. XXIII. P. 3. Calcutta 1890.
Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.
750. The Calendar for the vear 1889—90. Tokyo 1889
Hr. Professor Dr. med. & phil. J. G. Agardh, Lund, Selsk. udenl. Medl.
"751. J. G. Agardh. Til Algernes Systematik. VI. Afd. med Titel. (Særtryk af
Lunds Univ. Årsskr. T. XXVI). Lund 1890. A4to.
Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street).
"752. L. SI. Benson. Nemine contradicente. Fol. 4 Expl.
Herr Professor, Dr. A. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.
7753. A. Kålliker. Ueber die erste Entwicklung der Nervi olfactorii. (Sep.-
Abdr. 1890.)
M. Léon Lallemand, Avocat, associé de V Académie Royale de Belgique,
Paris (5. rue des Beaux-arts).
754. L. Lallemand. Loi du 24. Juillet 1889 sur la protection des enfants
maltraités ou moralement aåbandonnés. Paris 1890. 6 Expl.
Baron Ferd. v. Mueller, Government Botamnist of Victoria, Melbourne,
Selsk. udenl. Medlem.
755.- F. v. Mueller. Iconography of Australian Species of Acacia. 71—13. Decade.
Melbourne 1887—88. Å4to.
56: — Description and Illustrations of the Myoporinous Plants
of Australia. II. Lithograms. Melbourne 1886. 4to.
fore — Records of Observations on Highland-Plants from New
Guinea. (Extract, 1889.) 4to.
ig YNGSTE — Inaugural Address. (Extract, 1890.)
Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.
759. Pråhistorische Blåtter. 1890. II. Jahrg. Nr. 5. Munchen 1890.
Herr Professor Dr. Karl Penka, Wien.
=760. Das Ausland. Jaåhrg. 63. Nr. 38—39. (K. Penka, Die arische Urzeit.)
Stuttgart 1890. 4to.
M. Giovanni Platania, Acireale, Sicilia.
761. G. Platania. Stromboli e Vulcano nel Settembre del 1889. Riposto 1889.
762: — I fenomeni sottomarini durante T'eruzione di Vulcano
(Eolie) nel 1888—89. Acireale 1890.
Mr. Robert H. Scott, F. R. S. Secretary Meteorological Office, London,
S. W. (116 Victoria Street).
"763. R. H. Scott. The variability of the temperature of the British Isles,
1869—83, incl. (Extract 1890.)
Tillæg I. Bogliste 1890 Nr. 764—782. 41
Mr. Carlo Arrigo Ulrichs & Aquila degli Abruzzi.
764. Alaudae. Gerente responsabile Gaetano Tusini. 1890. 10—13. Romæ
1890.
Det Danske Meteorologiske Institut, Københarn.
765. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1890.
Bergens Musewm, Bergen.
766. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No. 10. Bergen 1890.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
767. Månadsblad. Årg. XVIII. 1889. Stockholm 1886—90.
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.
=768. Ofversigt. T. XXXI. 1888—89. Helsingfors 1889.
7769. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 48. Helsingfors
1889.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
770. Iron. Vol. XXXVI. No. 926—27. London 1890. Fol.
The Liverpool Biological Society, Liverpool.
771. Proceedings. Session 1889—90. Vol. IV. Liverpool 1890.
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
772. Societas entomologica. "Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 14.
1890. 4to.
Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
773. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Cl. 1890. Heft 3, IT. H. 1. Munchen
1890.
Die Physikalisch-Medicimische Gesellschaft zu Wiirzburg.
774. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXIV. No. 5. Wurzburg 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
775. Bøollettino. 1890. No.115. Firenze 1890.
776. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 6.
La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze.
777. Archivio. Vol. XX. Fasc. 2. Firenze 1890.
I" Académie Royale de Serbie, Belgrade.
778. Glas. H. 21—22. , Belgrad 1890.
779..L. K. Lazarevic. Han ved alt. II. Sima Matavulj. Det nye Vaaben. Til-
kendte den Marinovié'ske Prisbelønning for Aaret 1890. Belgrad 1890.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
780 Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 58—59. México 1890.
M. Felix Leconte, professeur & Gand.
"781. F. Leconte. Étude expérimentale sur un mouvement curieux des
Ovoides et des Ellipsoides. (Extrait.) Genéve 1890.
Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.
7782. A Catalogue of a few recent purchases. No. 107. London 1890.
"4
42
5
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 783—800.
Hr. Konservator W. M. Schøyen, Kristiania.
7783. W. M. Schøyven. Lepidoptera i Norges arktiske Region. — Byg-Aalen
Tylenchus hordei n. sp.). — Dipterlarver under Huden hos Mennesker.
— Hymenoptera phytofaga et aculeata. (Suppl.) — Neuroptera Plani-
pennia og Pseudo-Neuroptera. — Udviklingsstadier af Lithosia Cereola
Hb. — Bombyx Populi L. fra den arktiske Region. — Norges Hemipter-
og Orthopter-Fauna. — Diptera (Suppl.). — Menneskets vigtigste Ind-
voldsorme. — Phytofage Hymenoptera. — Hundens bændelorme. —
F: Silpha opaca Lin. paa Bygagre. — 13 Afhdl., mest Særtryk Kristiania
1880—90.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
784. Maanedsoversigt. Sept. 1890. Fol.
Kongl. Universitetet i Upsala.
785. Redogérelse. Låsåret 1889—90. Upsala 1890.
LI' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
=786. Mémoires. -T. XXXVII. No. 11—13. St.-Pétersbourg 1890. 4to.
L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg.
787. Annalen. 1889. Theil I. St. Petersburg 1890. 4to.
The Royal Astronomical Society, London
788. Memoirs. Vol. XLIX. P. 2. London 1890. åto.
The Linnean Society of London.
789. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. V. P.4. London 1890. 4to.
790. Journal. Zoology. Vol. XX. No. 122—23. Vol. XXI. No. 133—35.
Vol. XXIII. No.141—44. London 1889.
791: Journal. Botany.… Vol. XXV: ”N0:171—72 Vol. XXVE Novo
XXVII. No. 181—82. London 1889—90.
792. List of the Linnean Society. Jan. 1890. London 1890.
793. Proceedings. 1887—88. London 1890.
The Royal Microscopical Society, London.
794. Journal. 1890. P. 5. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
795. Iron. Vol. XXXVI. No. 928—29. London 1890. Fol
The Literary and Philosophical Society of Liverpool.
796. Proceedings. Vol. XLI—XLIII. 1886—87, 1887—88, 1888—89. Liver-
pool 1887—89.
L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
797. Bulletin. 4e Série. T. IV. No. 9.” Bruxelles 1890
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
798. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 15.
1890. +4to.
Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.
799. Sitzungsberichte. 1890. XX—XL. Berlin 1890.
Die kais.-kon. Stermwvarte zu Prag.
800. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1889. 50. Jahrg.
Prag 1890. 4to.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr.-801—826.
—
”
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest.
801.
802.
.. Rapports de la Section des Sciences Politiques. T. X, 3, 5—10. (Nr. 4
Almanach. 1890. Budapest 1890. (Ung.)
Rapports de la Section Philologique. T. XIV, 11—12. XV, 1—5. Buda-
pest 1889—90. (Ung.)
Mémoires Philologiques. T. XXI, 3—6. Budapest 1889—90. (Ung.)
Rapports de la Section Historique. T. XIV, 5—9. Budapest 1889—90.
(Ung.)
VA
recu 1889). Budapest 1889—90. (Ung.)
Rapports de la Section Philosophique. T. III, 2. Budapest 1889. (Ung.)
Bulletin Archéologique. T. IX, 3—5. X, 1—2. Budapest 1889—90.
(Ung.)
Ungarische Revue. 1889, 4—10. 1890, 1—4. Budapest 1889—90.
(Tysk.)
. Rapports de lå Section des Sciences naturelles. 'T. XVIII, 6—7. XIX,
1—10. Budapest 1889—90. (Ung.)
Rapports de la Section de Mathématique. T. XIV, 2—3. Budapest
1889. (Ung.)
Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques. T. VII, 4—9. VIII,
1—5. Budapest 1889—90. (Ung.)
312. Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. ST. XXIII, 4.
Budapest 1889. (Ung.)
Monumenta Hungariae Juridico-Historica. T. I. P. 1. Budapest 1890.
(Lat. & Ung.)
.. Monumenta Comitialia Regni Hungariae. T. X. Budapest 1890. (Lat.,
Tysk, Ung.)
Monumenta Comitialia Regni Transsylvaniae. T. XIV. Budapest 1889.
(Lat. & Ung.)
5... Archivum Råkoczianum. Sectio prima. T. X. (Index I—IX.) Budapest
1889. (Ung.)
S. Pompei Festi. De verborum significatu quæ supersunt &c., Ed. Aem.
Thewrewk de Ponor. P. 1. Budapestini 1889. (Lat.)
Zs. Simonyi. Les adverbes dans la langue hongroise. T. I, 2. Buda-
pest 1890. (Ung.)
. J. Kunos. Recueil de poésies populaires osmano-turques. T. Il. Buda-
pest 1889. (Tyrk. & Ung.)
A. Ballagi. Colbert. T. Il. Budapest 1887, 1890. (Ung.)
D. Csånki. Géographie historique de la Hongrie au XVme siécle. T. I.
Budapest 1890. (Ung.)
K. Demkå. La vie des villes de la Haute-Hongrie au XV—XVII siécle.
Budapest 1890. (Ung.)
Ferd Kovåcs. Index alphab. Codicis diplomatici Arpadiani continuati.
(Lat.) Budapest 1889.
L. Ovary. Copies des documents de la commission historique. Fasc. 1.
Budapest 1890. (Ung.)
Table alphab. des ouvrages publiés 1830—89. Budapest 1890. (Ung.)
Societa Geografica Italiana, Roma.
Bollettino. Serie III. Vol. IM. Fasc. 9. Roma 1890.
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 827 —846.
ms
ms
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
827. Bollettino. 1890. No. 116. Firenze 1890.
828. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 7.
The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
829. Bulletin. Vol. XX. No. 2. Cambridge 1890.
The American Geographical Society, New York.
830. Bulletin. 1890. Vol. XXIL. No. 3. New York.
The New York Microscopical Society, 12. College Place, New York.
831. Journal. Vol. VI. No.4. New York 1890.
The Smithsonian Institution, Washington, D. C.
832. Proceedings of the U.S. National Museum. Vol. XII Nos. 816—20.
Washington 1890.
The Royal Society of Victoria, Melbourne.
833. Transactions. Vol. I. Part 2. Melbourne 1889. Ååto.
Herr Anton Ganser, Graz.
834. A. Ganser. Die Wahrheit. Graz 1890.
Hr. Dr. G. Mittag-Leffler, Prof. ved Højskolen i Stockholm, Selsk. udenl.
Medlem.
835. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 13,1-2. Stockholm 1890. 4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
836. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1890.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
837. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 7. Stockholm 1890.
L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
838. Mémoires. T. XXXVIII. No.1. St.-Pétersbourg 1890. 4to.
The Royal Astronomical Society, London.
839. Monthly Notices. Vol. L. No. 9. Suppl.-Nr. & App. London 1890.
The Royal Geographical Society, London.
840. Proceedings. Vol. XII. No. 11. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London EH. C.
841. Iron. Vol. XXXVI. Nos. 930—31. London 1890. Fol.
The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
842. Proceedings. Vol. VII. Part 2, Cambridge 1890.
La Société Botanique de France, Paris.
843. Bulletin. T. XXXVIL. Gomptes rendus des Séances. 4. Paris 1890.
M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.
844. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXe année. Nr.
229—240. XXIe Année (IIle Serie). Nr. 241. Paris 1889—90.
845. Catalogue de la Bibliothéque. Fase. 7—9. (3 en 2 expl.) Paris
1889—90.
346. Bulletin de la Société d'Études scientifiques. 11 année 1888, No. 2.
12e année 13889, No.2. 13e année 1890, No.1, No. 2, 1re partie. Paris
1889—90.
K ask
RET GEN
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 847—866.
=>
gt
Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen.
847. Societas entomologica. Organ fir den Verein. V.Jahrg. No.16. 1890.
ito.
Die Plwysikalisch-medicinische Societåt in Erlangen.
848. Sitzungsberichte. H, 22. Munchen 1890.
Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S.
849. Zeitschrift får Naturwissenschaften. Bd. LXIII. H. 4—5. Halle-Saale 1890.
I, Académie des Sciences de Cracovie.
850. Bulletin. Comptes rendus. 1890. Juillet & Octobre. N.7—8. Cracovie
1890.
Hrvatsko Arkeologiæko Druétvo, Zagreb (Agram).
851. Viestnik. Godina XII. Br. 4. U Zagrebu 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanwele di Roma.
852. Bollettino. Vol V. No. 2. Roma 1890.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
853: Atti.: Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 2.
Fasc. 5. Roma 1890. 4to.
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma, S. Pietro in
Vincoli.
854. -Memorie di matematica e di fisica. Serie III. T. VII. Napoli 1890. 4to.
La Societa Geografica Italiana, Roma.
855. Bollettino. Serie IIE. Vol. ME Fase. 10. Roma 1890.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
856. Bollettino. 1890. No. 117. Firenze 1890.
857. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 8.
Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.
858. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze storiche e morali. Vol. XVII.
Fase: 2... Vol. XVIII.. Fasc. 2. Milano 1890. 4to.
859. Rendiconti. Serie II. Vol. XXII. Milano 1889.
The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C.
"860. Monthly Weather Review. Aug. 1890. Washington 1890. Å4to.
Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
7861. Boletin mensual. T. Il. No. 12. México 1889. 4to.
862. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 60. México 1890.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México.
363. Memorias. T. Ill. Cuaderno nåm. 11—12. México 1890.
Observatorio do Rio de Janeiro.
864. Revista. Anno V. No. 9. Rio de Janeiro 1890.
Teikoku Daigaku, Imperial Umiwversity of Japan, Tokyo.
865. Journal of the College of Science. Vol. II P. 4. Tokyo 1890. 4to.
Hr. Dr. pll. C. G. Joh. Petersen, København.
866. C. G. Joh. Petersen. Det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden «Håauchs»
Togter i de danske Have indenfor Skagen 1883—86. II. — Text og
Atlas. Kjøbenhavn 1890. 4to og Fol.
46 Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 867—885.
Sig. Giovanni Scardovelli, direttore - dell! Ateneo Storico Archeologico
Nazionale, Bologna (Via Farimi 31).
867. G. Scardovelli. Diana di Poitiers. Mantova 1889. — Penombre medie-
vali. Bologna 1890. — Luigi, Alfonso e Rodolfo Gonzaga, marchesi di
Castelgoffredo. Bologna 1890.
Umiversitets-Kvæsturen i København.
"868. Regnskabsberetninger. 1889—90. Kjøbenhavn 1890. Å4to.
Det Danske Meteorologiske Institut, København.
869. Maanedsoversigt. Oktbr. 1890. Fol.
Bergens Museum, Bergen.
7870. Aarsberetning. 1889. Bergen 1890.
871. J. Brunchorst. Naturen. 14. Aarg. No.11. Bergen 1890.
I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.
7872. Bulletin. T. XXXIII. Nouv. Serie I. No. 4. St.-Pétersbourg 1890.
Le Comité Géologique (a VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
873. Bulletin. 1889. VIII. No. 9—10. 1890. IX. No. 1—6 avec Suppl.
St.-Pétersbourg 1890.
The Geological Society of London, W. (Burlington House).
874. Quarterly Journal. Vol. XLVI. P. 4. No. 184. London 1890.
875. List of the society. 1. November 1890.
The Zoological Society of London.
876. Proceedings. 1890. P. 3. London 1890.
The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C.
877. Iron.: Vol. XXXVI. Nos. 932—33. London 1890. Fol.
The Birmingham Philosophical Society, Birmingham.
878. Proceedings. Session 1889—90. Vol. VIL P. 1. Birmingham, s. åa.
The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
879. Journal. New Ser. Vol. I. No. 4. London 1890.
M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.
880. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe année (Ile Serie)
No. 242. Paris 1890.
881. Bulletin de la Société d'Études scientifiques. 11 année 1888, No.1.
12e année 1889. No. 1. Paris 1888—89.
Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen.
882. J. Focke. Bremische Werkmeister aus ålterer Zeit. Bremen 1890.
Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
883. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1890. II, H. 2. Munchen
1890.
Die kønigl. Stermwarte bet Miinchen.
884. Neue Annalen. Bd.I. Minchen 1890. 4to.
Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen.
885. Sitzungsberichte. T. VI. H. 2. Munchen 1890.
==
HE. oe
Tillæg I. Bogliste 1890. Nr. 886—899.
HQ
>
Die køn. Bålvmische Gesellschaft der Wissenschaften (Jubilejni fond pro
vædeckou literaturu éeskou), Praha (Prag).
886. No. 5. V.E. Mourek. Syntaxis Gotskych Predlozek. V Praze 1890.
Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz.
887. Mittheilungen. Jahrg. 1889. Graz 1890.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.
888. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42, Rendiconti. Vol. VI. Semestre 2.
Fasc. 6. Roma 1890. 4to.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
889. Bollettino. 1890. No. 118. Firenze 1890
890. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 9.
The Jolhms Hopkins University, Baltimore, Maryland.
891. Circulars. Vol. X. No. 83. Baltimore 1890. 4to.
The Smithsonian Institution, Washington, D.C.
892. Proceedings of the U.S. National Museum. Vol. XII Nos. 822—24,
826—28. Washington 1890.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México.
893. Memorias y Revista. T. IV. Cuadernos nums.1—2. México 1890.
Real Colegio de Belen, Habana.
=894. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1888. 1. Semestre.
Habana 1890. Folio.
M. le Dr. Bartolomeo Baculo, médecin & Naples.
7895. B. Baculo. Centri termici, ricerche sperimentali. — Contributo alla
dottrina delle localizzazioni cerebrali e della epilessia Jacksoniana.
Napoli 1890. (Extraits.)
Hr. Dr. plål. Bibliotheksassistent J. A. Fridericia, Selsk. Medl., København.
896. J. A. Fridericia. Hist.-stat. Undersøgelser over Danmarks Landbofor-
hold i det 17de Aarh. Kjøbenhavn 1890. (Særtryk.)
Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.
897. Pråhistorische Blåtter. 1890. II. Jahrg. No. 6. (m. Tit. u. Reg.)
Munchen 1890.
M. le professeur Émile Schuvoerer, Ingénieur å Colmar (Alsace).
898. É. Schwoerer. Les interférences électriques et la doctrine de G.-A.
Hirn. Paris 1891. (Extrait.) i
M. Carlo Arrigo Ulrichs & Aquila degli Abruzzi.
899. Alaudae. Gerente responsabile Gaetano Tursini. 1890. 11—15. Romæ
1890.
48 Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
ER
Oversigt
over
de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1890 har modtaget Skrifter,
samt
alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Hervisning til
foranstaaende Boglistes Numre. z
(De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets -
Bibliotheket.)
Danmark.
Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 868.
Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, København. Nr. 358.
Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 590.
Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 153.
Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr. 1—2, 64, 86, 123, 154,
189, 211, 267—268, 356—357, %74—475, 588—589, 665—666, 765, 784,
836, 869.
Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 476.
Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. 667.
Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. —
Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. —
Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. —
UN
Tillæg IL Register til Bogliste 1890. 49
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 359.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 360.
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. 477.
Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. —
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. —
Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania Nr. —
Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. —
Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. —
Bergens Museum. Nr. 3, 65, 155, 212, 269, 361, 478, 591, 668, 766,
870—871.
Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. —
Tromsø Museum. Nr. —
Sve'rig.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 66, 156, 321, 362
4193 59277837:
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 67,
593—594, 767.
Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 480 —483.
Kongl. Carolinska Universitet i Lund. Nr. 595—596.
Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 785.
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 322, 363, 484.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 485—486.
Rusland og Finland.
L'Académie Impériåle des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 4, 87—88, 157
190, 364, 597, 786, 838, 872.
L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 89, 213, 787.
L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. 365—368.
7
La Commission Imp. Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. —
La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 369.
Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 598—599, 873.
La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. —
La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 5, 191—192, 487, 600,
669.
La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno-
graphie å Moscou. Nr. —
Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. —
Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 214, 370,
670.
-
50
Tillæg I. Register til Bogliste 1890.
Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univ. Dorpat. Nr. —
L'Administration des Mines du Caucase et du Transcause, Tiflis. Nr. —
Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 193.
Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. —
Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 768—769.
L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. —
Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 158.
La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 372—373.
Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. Nr. 124, 371.
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
The
Storbritanien og Irland.
Royal Government of Great Britain. Nr. 90.
Under Secretary of State of India, London. Nr. —
British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 6.
Royal Society of London. Nr. 91, 159, 270, 374, 488, 601, 671—0673.
Royal Astronomical Society, London. Nr. 7, 68, 160, 215, 271, 375, 489,
602, 788, 839.
Royal Geographical Society, London. Nr. 8, 69, 125, 194, 272, 376,
490, 603, 674, 840. |
Geological Society of London. Nr. 9—10, 273, 491, 604, 874—875.
Linnean Society, London. Nr. 789—793.
Meteorological Office, London. Nr. 92, 216, 492—493, 675—676.
Royal Microscopical Society, London. Nr. 11, 161, 323, 494, 605, 794. )
Physical Society of London. Nr. —
LZoological Society of London. Nr. 495—496, 677, 876.
Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 678.
Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 12, 70, 93, 126, 162,
LOS ET 27 324 377; AO OG TIE 1 TO 705 SATSES TEE
Birmingham Philosophical Society. Nr. 13, 878.
Cambridge Philosophical Society. Nr. 218, 842.
Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. Nr. 378.
Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 498.
Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 796.
Liverpool Biological Society, Liverpool. Nr. 275, 771.
Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. —
Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 14.
Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 379, 879.
Royal Society of Edinburgh. Nr. 680—681.
Edinburgh Geolegical Society, Edinburgh. Nr. 607.
Tillæg Ul. Register til Bogliste 1890. 51
The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 71.
The Royal College of Physicians, Edinburgh. Nr. 163.
The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. —
The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. —
The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. —
The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 219—220, 380—381, 499.
The Royal Dublin Society. Nr. 682.
The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. —
The Armagh Observatory, Ireland. Nr. —
Nederlandene.
Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 94,
683.
Koninkl. Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. Nr. 196, 608.
De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 684—687.
Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam.
NT. —
L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 500.
De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 164, 501.
Les Directeurs de la Fondation Tevler å Harlem. Nr. 382—383, 609.
De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 15.
La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. —
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. —
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 610.
Hei Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. Nr. 384—387.
Belgien.
L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles. Nr. —
Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. —
L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 16, 95, 165—166,
29188325:38855502 1611; 797
L'Observatoire Royal de Bruxelles, Nr. —
La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 612.
La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 389.
Frankrie
Le Ministére de V'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. —
Le Ministére du Commerce et de IIndustrie, Paris. Nr. —
Gt
(20)
Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. 222.
Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. —
Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. 228.
L'Institut de France, Paris. Nr. —
L'Académie des Sciences de PInstitut de France, Paris. Nr. 613.
L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris.
NE
L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris.
Nr. —
L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 690.
Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr, —
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 503, 614, 688—689, 843.
La Société Géologique de France, Paris. Nr. 224.
L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. 225.
La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 226 —227.
M. le Directeur Adr. Dollfus, Paris. Nr. 844—846, 880—881.
La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 228.
La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 229—230.
La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 231. :
L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 232.
La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. —
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 233.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 234—235.
La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. 236. "
La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 237.
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 238.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 17, 239, 615.
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 240.
La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. —
Schweiz.
La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 616.
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 167, 617.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zårich. Nr. 18, 390, 618.
Der internationale Entomologenverein, Zirich-Hottingen. Nr. 19, 72, 96, 1 PAT
OS EDT TET SOS OT GTO KOEN TERN OSSE
Tyskland.
Die Kånigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 169,
505, 692—693, 799.
Tillæg I. Register til Bogliste 1890. 53
Das konigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 277, 694.
Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 620—621.
Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. 326.
Das kånigl. Christianeum, Altona. Nr. —
Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 506.
Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 622, 882.
Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 695.
Der Verein fir Naturkunde, Cassel. Nr. 327—334.
Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 623.
Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. Nr. 392.
Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 393, 848,
Die Oberhessische Gesellschaft får Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr, 624,
Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 20, 394.
Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs-
wald. Nr. 242. |
Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S. Nr. 73—74.
Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr.:—
Die Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thuringen in Halle a/S.
NE5075E625; 696849.
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 21, 508.
Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. —
Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. Nr. 22.
Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. —
Di2 Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 97, 509.
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 697—700.
Die konigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. 395, 626.
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 23.
Die Gesellschaft fur Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 627—628.
Schleswig - Holsteinisches Museum fur vaterlåndischer Alterthumer, Kiel.
Nr. 629.
Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. —
Die kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 98—99,
335—336, 396—398, 510, 630—631.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 24, 197, 511, 701.
Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 512, 632.
Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau.
Nr. 633.
Das Naturhistorische Museum in Lubeck. Nr. —
Der
Die
Die
Die
Die
Die
Das
Die
Das
Die
Die
Die
Tillæg IL. Register til Bogliste 1890.
konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 25,
198, 243, 337, 513—514, 634—635, 702, 773, 883.
je konigl. Sternwarte bei Miånchen. Nr. 884.
Gesellschaft fur Morphologie und Physiologie, Munchen, Nr. 100, 278,
636, 885.
Direktorium des Germanischen National - Museums in Nurnberg. Nr.
170-172:
Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. —
” Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. —
s konigl. Staatsarchiv, ,Stuttgart. Nr. 26.
kon. Wurttembergische Statistisch -topographische Bureau, Stuttgart.
Nr: 515:
Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. Nr. —
Physikalisch - Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 399—400,
516—517, 774.
Østerrig og Ungarn.
kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 27—33.
Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 101, 518.
kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 34, 199.
kais.-konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 102, 173, 244—245,
279, 519—520, 637.
kais.-kon. Gradmessungs-Bureau, Wien. Nr. 128.
kais.-kén. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in
Wien. Nr. 638.
kais.-kén. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 103, 246, 521, 703.
kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 104, 522.
kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 35, 247—
248, 523—525, 704. Jubilejni fond, 886.
kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 129, 800.
ar Av
Spolek Chemiku Ceskych, Prag. Nr. 639, 705.
L'Académie des Sciences de Cracovie. Nr. 130, 174, 280, 401, 526, 850.
Der
Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. 887.
La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 338.
I Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. 706.
Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 801—825.
v LA
Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 527, 707—708, 851.
La
Der
ig
Société d'Histoire naturelle Groate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å
Zagreb (Agram). Nr. —
Verein fur Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. —
Gt
Gt
Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
ltalien.
Il Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 528.
Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 339, 529, 640,
709, 852.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 36, 75, 105, 131, 175, 200, 249,
281, 402, 530, 641, 710—711, 853, 888.
La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. 854.
La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 37, 106, 201, 250, 282, 403, 531,
6428712 '826, 855, j
II Real Comitåto Geologico d'Italia, Roma. Nr. 38, 132, 251, 532, 713.
L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. Nr. 39—40.
Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 41, 76, 107, 133, 176, 202—203,
252, 283, 340, 404, 533, 643—644. 714—715, 775—776, 827—828,
856—857, 889—-890.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 177.
IL R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. —
Lå Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 42, 534, 716.
La Societå Italiana di AÅntropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
Ne828Æ5645;77.7.
II Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. —
II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 535, 858—859.
La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 43.
La Societå Reale di Napoli. Nr. 204.
L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 178.
Die LZoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 646.
La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 179—180, 341, 405,
647.
La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. Nr. 134, 285, 406, 717.
L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. —
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 109, 253, 286, 407—408,
536—537, 718.
ll Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 254.
La Sociéta Italiana dei Microscopisti, Acireale. Nr. 135, 409—410.
La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 108.
Spanien.
«
La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. —
La Real Academia de Ciencias nat. v Artes de Barcelona. Nr. —
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 44, 719.
56 Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
Portugal.
Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. 720—730.
La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 255.
Rumænien.
Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 136, 538.
Grækenland.
”H ”E9vern) Bef2X0dgxny Tis 'E2Xddos, év Adnvarcs. Nr. —
Serbien.
L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 77, 181,;2875755420410
539—540, 778—779.
Amerika.
The Commissioners of the New York State Survey, Albany,' New York.
Nr. —
The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 45, 182, 288—292,
412, 541—547, 891.
The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 548.
The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 294.
The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 293.
The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. —
The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 46,
413—415.
The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Gambridge, Mass.
Nr. 47, 110, 183, 295, 343, 416—417, 549, 648, 829.
The Trustees of the Newberry Library, Chicago. Nr. —
The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. Nr. —
The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. Nr. —
Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. 137—138.
The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 731.
The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. Nr. 418.
The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. —
The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr.
419—420.
The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. —
The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 184.
Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Gonn. Nr. 139, 296, 421, 550, 732.
Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
OT
=l
The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. —
The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 140, 297, 422—423.
The American Geographical Society, New York. Nr. 111, 344, 649, 830.
The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 299 —300,
424, 551.
The New York Microscopical Society, New York... Nr. 112, 298, 552, 831.
The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. —
The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 301, 425, 733.
The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. —
The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 141—143,426—428.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 48, 302, 553.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. 185, 734.
The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. —
The Academy of Science of St. Louis. Nr. —
The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. —
The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 735.
The Essex Institute, Salem. Nr. 144—146.
The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. —
The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 429.
The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. Nr. 303.
The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. —-
The U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 304—305.
The Chief Signal Officer of the U. S. army, Washington. Nr. 49, 113, 147,
205, 306, 430, 554, 650, 736—737, 860.
The U.S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 50, 307. !
The U.S. Geogr. Surveys W. of the 100. Merid., Washington. Nr. 738.
The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 148—149,
308, 739—741.
The United Ståtes Naval Observatory, Washington. Nr. 431, 651.
The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 150, 555.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 432.
The Philosophical Society of Washington. Nr. —
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 186, 256, 309—310, 433—435,
556—558, 652, 742—743, 832, 892.
The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 51.
The Canadian Institute, Toronto. Nr. 114, 258, 559.
The Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 78, 257, 345.
Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de México. Nr. 79, 259, 436,
560, 653, 744—745, 780, 861—862.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 311, 561.
58 Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
La Sociedad de Geografia y Estadistica. de la Republica Mexicana, México.
Nr. 260.
La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 115, 437, 562, 654,
863, 893.
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 894.
La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 563.
Museo Nacional, Republica de Costa Rica, San José. Nr. —
El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. —
Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. 747.
Comisaria de la Exposicion, Santiago de Chile. Nr. 347.
Observatorio .do- Rio de Janeiro. . Nr. 52, 80, 206, 312, 346,. 438—439,
564—566, 655, 746, 864.
Biblioteca nacional do Rio de Janeiro. Nr. —
Museu nacional dø Rio de Janeiro. Nr. —
Commissåo Geogr. e Geol. de Såo Paulo. Nr. 567.
El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 261.
La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Gordoba.
Nr 262748:
Asien:
De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 656.
Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.
Nr. 207—210, 440, 657—658.
Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 53—54.
The Government of Bengal, Calcutta. Nr. 568.
The "Geological Survey of India, Galcutta. Nr. 55, 116, 313, 569, 749.
The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 659.
The Government Central Museum, Madras. Nr. 570—571.
The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr. 117, 750, 865.
The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. 348, 572.
The Hongkong Observatory. Nr. —
Atrnkras
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. —
Australien.
The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. —
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 833.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 56-—57.
The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 660.
Tillæg I. Register til Bogliste 1890. 59
Personer.
Ågardh, J. G., Prof. Dr. med. & phil., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 263,
Tod,
Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 264, 349, 573—575.
Baculo, B., Dr., Neapel. Nr. 895.
Benson bes, New York. Nr:/58, 118, 314576, 1752:
Berthelot, P.E. M., Prof., Medl. af det franske Inst., Paris, Selsk. udenl.
Medl. Nr. 577.
Bettini, G., Cavalleriofficer, New York. Nr. 578.
Bonaparte, Roland, Prins, Paris. Nr. 315—317.
Burmeister, H., Prof., Dr., Buenos Aires. Nr. 151.
Bucheler, Fr., Prof., Dr., Bonn, Selsk. udenl. Medl. Nr. 441.
Daårboux, G., Prof., Medl. af det franske Institut, Paris, Selsk. udenl. Medl.
Nr. 442.
Dollfus, Adr., Direktør, Paris. Nr. $844—846, 880—881.
Drzewiecki, S., Ciermont. Nr. 81.
Fridericia, J. A., Dr. phil., Selsk. Medl., København. Nr. 896.
Fritsche, H., Dr., Direktør, St. Petersborg. Nr. 661.
Gainser= AA. Graz: Nr. 834. i
Gegenbaur, C., Prof., Dr., Heidelberg, "Selsk. udenl. Medl. Nr. 579.
Haan, Bierens de, Prof., Dr., Leiden, Selsk. udenl. Medl. Nr. 82—83.
Halphen, Madame, Versailles. Nr. 443—469, 580—581.
Hiriehs"G-Dr: Iowa. - Nr: 318.
Hoskiær, V., Oberst, København. Nr. 1149.
Kålliker, A., Prof., Dr., Wirzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr: 120, 319, 470,
FEER
Lallemand, L., Paris. -Nr. 754.
Leconte, F., Professor, Gand. Nr. 781.
Leffler, G. Mittag-, Prof. Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 187, 471,
835.
Malone, Emily, Miss, Dublin. Nr. 84.
Maulde la Claviére, Generalsekretær, Paris. Nr. 59—60.
Mueller, F. v., Baron. Melbourne, Selsk. udenl. Medl. Nr. 582 — 584,
755—758.
Nam eÆætreDr” Munchen Nr 121, 188,.320;4725855759897-
Paulsen, A., Bestyrer af Meteor. Inst., Selsk. Medl., København. Nr. 122.
Penka, K., Prof., Dr., Wien. Nr. 760.
Petersen, 0. G., Doc. Dr., København. Nr: 152.
Petersen, C. G. Joh., Dr. phil., København. Nr. 61, 866.
Platania, G., Acireale. Nr. 761—762.
60 Tillæg II. Register til Bogliste 1890.
Plateau, F., Professeur de Y'Univ. de Gand. Nr. 662.
Quariteh, B., Bookseller, London. Nr. 62, 473, 782.
Saint-Lager, Dr., Lyon. Nr. 265—266.
Sang, Edw., Edinburgh. Nr. 663.
Scardovelli, G., Direktør, Bologna. Nr. 867.
Schram, R., Dr., Direktør, Wien. Nr. 350—352, 664.
Schwoerer, E., Professor, Colmar. Nr. 85, 898.
Schøyen, W. M., Konservator, Kristiania. Nr. 783.
Scott, R. H., Sekretær, London. Nr. 763.
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. med. & phil., Selsk. Medlem, København.
NE6355359:
Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 586.
Tieghem, Ph. v., Prof., Medl. af det franske Inst., Paris, Selsk. udenl.
Medl. Nr. 354.
Ulrichs, C. A., Aquila degli Abruzzi. Nr. 764, 899.
Warming, E., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 355.
Vinen Sery Gator NES 87?
Tillæg II Sag- og Navnefortegnelse. 61
III.
Sag- og Navnefortegnelse.
Aalborg, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta Dipl., S. (56).
Aarlws, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta Dipl., S. (56).
Acireale paa Sicilien, Societå Ital. dei Microscopisti træder i Bytteforb. m.
Selsk., S.-(25).
Agassiz, Alex., Professor, Dr., Curator ved Harvard Coll., Cambridge, Mass.,
optages til udenl. Medl., S. (50), (67), takker for Optag., S. (58).
Aktstykker og Oplysninger o.s.v. i Kristian IV's Tid, udg. af Selsk. for
Udgiv. af Kilder til dansk Historie, III, 2. Hæfte, sendes i 25 Expl.
til Selskabet, S. (58).
Algebraiske Kurver, Dobbeltpunkter og Spidser paa samme, math. Prisopg.,
S…(21)—(22).
Angwillulinæ, Undersøgelser herover, Prisopg. for det Thottske Legat, S. (22).
Apollonios, Udg. ved Skolebestyrer, Dr. J. L. Heiberg, Bd. I, fremlægges i
Selsk., S. (59).
Aromatiske Forbindelsers molekulære Bygning, Bidr. til Bedømm. heraf ved
Prof., Dr. Jul. Thomsen, S. (51)—(52).
Ascoli, G. I., Senator og Professor i Milano, optages til udenl. Medl., S. (51),
(68), takker for Optag., S. (58).
Astronomisk Prisopg. for 1889, Besvarelse indkommer, S. (59).
Atmolyse, bland. Luftarters mekaniske Adskillelse, Afhdl. af Prof. C. Chri-
stiansen, fremlagt, S. (54), opt. i Overs., S. 129—170.
Biblioteca Danica ved Bibliothekar Dr. Chr. Brwun, 7. Hæfte, indsendes til
Selsk. i 50 Expl., S. (58).
Bladhvepseslægterne Lophyrus, Lyda og Nematus, Prisopg. f. det Classenske
Legat, Besvar. bedømmes og belønnes delvis, S.(28)—(30), Résumé,
p. X—XII.
Blinkenberg, Cand. mag., Afhdl. om «Eretriske Gravskrifter», fremlægges af
Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (59), Udvalg nedsættes, S. (59), Betænk.,
S. (60).
Blodets Kulsyreforb. og dets Hæmoglobinmodifikationer, to Medd. af Prof.,
Dr. Chr. Bohr, S. (54), opt. i Overs. paa fransk, S. 171—199 og
208—240.
Bock, Joh., Stud. med., udfører i Foren. m. Prof., Dr. Chr. Bolw Forsøgs-
række over Luftarters Absorption i Vand, S. (54).
62 Tillæg I. Sag- og Navnefortegnelse.
Bohr, Chwr., Professor, Dr., tre Meddelelser, om Blodets Kulsyreforbindelser,
opt. i Overs. paa fransk S.171—199, om Hæmoglobin-Modifikationer,
opt. smstds. S. 208—240, og om Luftarters Absorption i Vand
(Unders. i Foren. med Stud. med. Joh. Bock), S. (54), Afhdl. i Foren.
m. S$. Torup, Sur la teneur en oxygéne des cristaux d'oxyhémo-
globine, opt. i Overs. S. 200—207, Afhdl., Sur lå teneur spécifique
du sang en oxygéæne, opt. i Overs. S. 241—294.
Borries, Herm., Stud. mag., faar delvis Belønn. for Besvar. af en Prisopg.
for det Classenske Legat, S. (30), (69).
Braunschweig, Verein fir Naturwissenschaft, træder i Bytteforb. m. Selsk.,
STR):
Bruun, Chr., Bibliothekar, Dr., sender 50 Expl. af Bibl. Danica, 7 Hæfte,
S. (58).
Budget, for 1891 fremlægges, S. (62), trykt, S. (63)—(66).
Biicheler, Franz, Professor, Dr., Bonn, optages til udenl. Medl., S. (51), (68),
takker for Opt., S. (56).
Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Aarsberetning, S. (31)—(45), (69),
sender 100 Expl. af Lunds Domkapitels Gavebøger, 2. Hæfte,
S. (25), Valg af Bestyrelsesmedlem, S. (54), (69).
Cassel, Verein fir Naturkunde, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Cavallin, Chr., Prof., Dr. phil., Lund, Selsk. udenl. Medl., død, S. (57), (67).
Christensen, O. T., Dr. phil., Lærer ved Landbohøjskolen, optages til Selsk.
Medlem, S. (50), (67), Medl. af Udv. ang. Assist. H. Schjernings
Afhdl. Bidrag til Manganets Kemi, S. (59), Medd. om Rhodanchrom-
ammoniakforbindelser, S. (62).
Christiansen, C., Professor, Medl. af Udv. ang. Docent Prytz's Afhdl. Me-
thoder til Rotationstiders Udmaaling, S. (53), fremlægger en Afhdl.
om blandede Luftarters Adskillelse (Atmolyse), S. (54), opt. i Overs.,
S. 129—170.
Cirolanidæ, Afhdl. af Dr. H. J. Hansen, opt. i Skr., S. (57), (68).
Classenske Legat, Prisopgaver udsættes, S. (22)—(24), Bedømmelse af en
Besvarelse, S. (28)—(30), Resumé, p. X—XII, Fristen for Indlev.
forlænges, S. (58).
Crone, C., Dr. phil., Betænk. over Afhdl. om Flod og Ebbe ved København,
S. (52)—(53), opt. i Overs., S. 39—113.
Dana, James D., Professor, Dr., i New Haven, optages til udenl. Medlem,
S (50), (67), takker for Optag., S. (58).
Elberfeld, Naturwiss. Verein, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Eretriske Grawskrifter, Afhdl. af Cand. mag. Blinkenberg, fremlægges af
Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (59), Udvalg nedsættes, S. (59), Betænk-
ning, S. (60).
Farvefornemmelsers Systematik, Medd. af Prof., Dr. Kroman, S. (31), opt.
i Overs. paa fransk, S. 295—310.
Flod og Ebbe ved København, Afhdl. af Dr. C. Crone, Betænkn. afgives,
S. (52)—(53), opt. i Overs., S. 39—113.
Fremlagte Skrifter, S. (18), (19), (25), (30), (49), (51), (53), (56), (58)—(59),
(61), (62), (66).
Tillæg II Sag-.og Navnefortegnelse. 63
Gertz, M. Cl., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Cand. mag. Blinkenbergs Afhdl.
«Eretriske Gravskrifter», S. (59).
Godthaab, Observationer 1882 —83, 2den Lev., fremlægges af Bestyrer
AA. Paulsen, S. (19).
Gram, J. P., Dr. phil., Direktør, fremlægger Studier over nogle numeriske
Funktioner, S. (49), opt. i Skr., S. (57), (68).
Graph, Opløselighed af en saadan, Medd. af Prof., Dr. Jul. Petersen, S. (26),
Opløseligh. af saadanne af ulige Orden, Medd. af Samme, $. (62).
Grosseteste, Ingeniør i Mulhouse, indsender Medaille og Mindeskrift over
afd. Prof. G.-4. Hirn, S. (58).
Guldmedaille, Selsk., tilkendes Dr. 5. Sørensen for Besvar. af en filol.
Prisopg., S. (28), (69), Résumé p. IX—X.
Halphen, Enke efter Selsk. udenl. Medl., indsender Afhdl. af hendes afd.
Mand, S. (58)—(59).
Hamburg, Math. Gesellschaft sender Festskrift og Indbyd. til Jubilæum,
S. (18), træder i Bytteforb. med Selsk., S. (25).
Hansen, Emil Chr., Dr. phil., Laboratorieforstander, optages til Selsk. Medl.,
S. (50), (67).
Hansen, H. J., Afhdl. om Cirolanidæ, opt. i Skrifterne, S. (57), (48).
Hedemosernes Plantevæxt, naturh. Prisopg., S. (21).
Heiberg, J. L., Dr., Skolebestyrer, fremlægger Bd.I af sin Udg. af Apollonios,
; S. (59). :
Helsingfors, Sållsk. for Finlands Geografi træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (25).
Hirn, G.-A… Professor. Golmar, Selsk. udenl. Medl., død, S. (19), (67), Me-
daille og Mindeskrift over ham indsendes, S. (58).
Historisk-filosofisk Klasse fremlægger Bedømmelse af to Besvarelser af den
filol. Prisopgave, S.(26)—(28), Résumé p. VIII—X.
Holm, E., Professor, Dr., Medd. om Kampen om Slesvig i Frederik IV's ti
sidste Regeringsaar, S. (15).
Horsens, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (56).
Hæmoglobin-Modifikationer i Blodet, Medd. af Prof., Dr. Chr. Bohr, S. (54),
opt. i Overs. paa fransk, S. 208—240.
Jolmstrup, Fr., Professor, genvælges til Formand for Kassekommissionen,
S. (56), (68).
Jubilæum, 200 Aars, afholder Math. Gesellschaft i Hamborg, S. (18), 100
Aars, afholder Phys.-&konom. Gesellschaft i Konigsberg, S. (19).
Jørgensen, S. M., Prof., Dr., giver Medd. om Koboltbasernes Konstitution,
S. (49), Medl. af Udv. ang. Ass. H. Schjernings Afhdl. Bidrag til
Manganets Kemi, S. (59).
Kampen om Slesvig i Frederik IV's Tid, Foredr. af Prof., Dr. E. Holm,
S. (15).
Kassekommissionen, S. (13j, Erklæring over Forslag fra Regestakomm.,
S. (17)—(18), fremlægger Regnskabsoversigt f. 1889, S. (31), trykt,
, S. (46)—(49. Fratrædende Medlem genvælges, S. (52). Dens
Formand genvælges, S. (56), (68), fremlægger Budget for 1891,
S. (62), trykt, S.(63)—(66).
64 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse.
Kjeldahl, Joh., Cand. polyt., Laboratorieforstander, optages til Selsk. Medl….
Sr (50), (67):
Koboltbasernes Konstitution, Medd. af Prof., Dr. $. M. Jørgensen, S. (49).
Kopp, H. F. M., Professor, Dr. i Heidelberg, optages til udenl. Medlem,
S. (50), (69), takker for Optag, S. (58).
Krakau, Videnskabernes Akademi træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Krebsdyrene i danske Farvande, zool. Unders. af Museumsinspektor Fr.
Meinert, S. (57), opt. i Overs. S. 330—339.
Kroman, K., Professor, Dr., Medd. om Vore Farvefornemmelsers Systematik,
S. (31), opt. i Overs. paa fransk, S. 295—310.
Kulsyreforbindelser, Blodets, Medd. af Prof., Dr. Chr. Bohr, S. (54), opt. i
Overs. paa fransk, S.171—199.
Kønigsberg, Phys.-okonom. Gesellschaft, sender Indbyd. til 100 Aars Jubi-
læum, S. (19).
Lagoa Santos Flora, Bemærkn. herom af Prof., Dr. E. Warming, S. (50).
Lange, Joh., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. phil. V. 4. Poulsens Afhdl.
Thismia Glazovii, S. (18).
Laplaces Kosmogoni, Bemærkn. herom meddeles af Prof., Dr. 7. N. Thiele,
S. (62), opt. i Overs. S. 340—356.
Lindstrom, Gustav, Prof., Dr., Intendant ved Riksmuseet i Stockholm, op-
tages til udenl. Medlem, S. (50), (67), takker for Opt., S. (53).
Liverpool Biological Society træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Lorenz, L., Etatsraad, Dr., Lysbevægelsen i og udenfor en af plane Lys-
bølger belyst Kugle, opt. i Selsk. Skr., S. (51), (68), Medl. af Udv.
ang. Docent Prytz's Afhdl., Methoder til Rotationstiders Udmaaling,
S. (53), giver en Medd. om Mængden af Primtal under en given
Grænse, S. (60).
Luftarters Absorption i Vand, Forsøgsrække udført af Prof., Dr. Chr. Bohr
i Foren. m. Stud. med. Joh. Bock, Medd. herom, S. (54).
Luftarters mekaniske Adskillelse (Atmolyse), Afhdl. af Prof. C. Christiansen,
fremlagt, S. (54), opt. i Overs., S. 129—170.
Lunds Domkapitels Gavebøger &c., 2. Hæfte, fremsendes til Selsk., S. (25).
Lydiske Grave ved Sardes, Medd. af Prof., Dr. J. L. Ussing, S. (51), opt. i
Overs., $. 114—128, Résumé p. XIII—XIV.
Lysbevægelsen i og udenfor en af plane Lysbølger belyst Kugler, Afhdl. af
Etatsraad, Dr. L. Lorenz, opt. i Selsk. Skr., S. (51), (68).
Manganets Kemi, Bidrag hertil, Afhdl. af Assistent H. Schjerning, indsendes
til Selskabet, S. (59), Betænkning, S. (61), opt. i Overs., S. 311—329.
Mazawell, James Clerk, berømt engelsk Fysiker, hvis Værker tilbydes Sel-
skabet, S. (62).
Meinert, Fr., Dr., Museumsinspektor, Medd. om zoolog. Unders. i de
danske Farvande, særlig med Hensyn til Krebsdyrene, S. (57), opt.
i Overs., S. 330—339.
Mewxiko, La Sociedad cient. «Antonio Alzate» træder i Bytteforb. m. Selsk.,
S. (25). ;
Mosearealers Dannelse af Plantelevninger, Prisopg. for det Classenske Legat,
S. (22)—(23).
Tillæg IIL Sag- og Navnefortegnelse. 65
Mueller, Ferd. v., Baron, Dr. phil., Melbourne, optages til udenl. Medl.,
S. (50), (67), takker for Optag., S. (58).
Møbius, Th., Prof., Dr., Kiel, Selsk. udenl. Medlem, død, S. (53), (67).
Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse fremlægger Bedømmelse af en Be-
svarelse af en Opg. for det Classenske Legat, S./(28)—(30), Résumé
p. X—XII.
Nedertysk, dets Indfl. paa nordisk, særlig dansk Sprog, filol. Prisopg., S. (20).
Numeriske- Funktioner, Studier af Dr., Direktør J. P. Gram, fremlægges,
S. (49), opt. i Skr., S. (57), (68).
Nykøbing p. F., lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl.,
S. (55)—(56).
Observationer fra Godthaab 1882—83, 2. Lev., fremlægges af Bestyrer
AA: Paulsen, S. (19).
Odense Stiftsbibliothek faar Regesta dipl., lærd Skoles Bibl. Selsk. Skrifter,
d S. (56).
Ordbogskommissionen, ingen Beretning, S. (68).
' Paulsen, Å., Bestyrer af meteor. Inst., fremlægger Observ. fra Godthaab,
1882—83, 2. Lev., S. (19).
Petersen, Jul., Prof., Dr., Medd. om Opløseligheden af en «Graph», S. (26),
Medd. om Opløseligheden af «Graph»'er af ulige Orden, S. (62).
Philadelphia, The Wagner free Institute of Science træder i Bytteforb. m.
Selsk., S. (25).
Poulsen, V. A., Dr. phil., indsender en Afhdl. Thismia Glaziovii, S. (18),
Betænkn., S.-(24)—(25), opt. i Overs., S. 18—38.
Primtal, deres Mængde under en given Grænse, Medd. af Etatsraad, Dr.
L. Lorenz, S. (60).
Prisopgaver udsættes, S. (20)—(24), fransk Résumé heraf, p. III—VIL. Be-
svarelser bedømmes, S. (26)—(30), fransk Résumé, p. VIII— XII.
Besvarelse indkommer, S. (59). Fristen for iIndlev. forlænges,
S. (58).
Prytz, K., Docent, indsender en Afhdl., Methoder til korte Tiders, særlig
Rotationstiders Udmaaling, S. (53), Betænkning, S. (54)—(55), opt. i
Skr., S. (57), (69).
Randers, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (56).
Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (51), (57), fremlægger Oversigten, S. (51), (57).
Regesta dipl. skal sendes til lærde Skolers Bibliotheker, S. (55)—(56).
Regestakommissionen, S. (13), Forslag (jfr. Overs. 1889, S. (58)), S.(15)—(17),
Kassekommissionens Erklæring, S. (17)—(18), Bevilling, S. (18), (68).
Regnskabs-Oversigt for 1889, fremlægges, S. (31), trykt, S. (46)—(49).
Revisorer, S. (13).
Rhodanchromammoniakforbindelser, Medd. herom af Dr. O. T. Cristensen,
S. (62).
Ribe, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (56).
Rio de Janeiro, Observatoriet træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Rostrup, E., Docent, Undersøg. ang. Ustilago Carbo, S. (19), opt. i Overs.,
S.1—17.
66 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse.
Rotationstiders (korte Tiders) Udmaåaling, Methoder dertil, Afhdl. af Docent
Prytz, S. (53), Betænkn., S. (54)—(55), opt. i Skr., S. (57), (69).
Sanskrit som levende Sprog, Besvarelse af filolog. Prisopg. bedømmes og
belønnes med Guldmed., S. (26)—(28), (69), Résumé p. VIII—X.
Sars, Georg, O. Prof. i Kristiania, optages til udenl. Medl., S. (50), (67).
Schjerning, H., Assistent ved Landbohøjskolen, indsender Afhdl., Bidrag til
Manganets Kemi, S. (59), Betænkn., S. (61), opt. i Overs., S. 311—329.
Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (18), (19), (25),
(30), (51), (53), (56), (58)—(59).
Selskabet for Udgiv. af Kilder til dansk Historie sender 25 Expl. af sit
Skrift, Aktstykker osv. III, 2. Hæfte, S. (58).
Siena, R. Accademia dei Fisiocritici træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Slesvig, Kampen herom i Frederik IV's Tid, Foredr. af Prof., Dr. E. Holm,
S. (15).
Société d'Études scientifiques (forenet med «Fewille des jeunes naturalistes»)
; træder i Bytteforb. med Selsk., S. (61). |
Sprog, det nedertyskes, Indflydelse paa nordisk, særlig dansk Sprog, filol.
Prisopg., S. (20).
Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. med. & phil., genvælges til Medl. af Garls-
bergfondets Bestyrelse, S. (54), (69).
Sørensen, S., Dr. phil., tilkendes Guldmedaille for Besvarelsen af en filol.
Prisopg., S.(27)—(28), Résumé p.IX—X. |
Temperaturforhold i de yderste Jordlag, Prisopg. for det Classenske Legat,
S. (23)— (24).
Thiele, T. N., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Docent Prytz's Afhdl. Methoder
til Rotationstiders Udmaaling, S. (53), medd. Bemærkn. om Laplaces
Kosmogoni, S. (62), opt. i Overs., S. 340—356.
Thismia Glaziovii, Afhdl. af Dr. V. 4. Poulsen, indsendes, S. (18), Be-
tænkn., S.(24)—(25), optagen i Overs., S. 18—38.
Thomsen, Jul., Prof., Dr. med. & phil., giver Bidr. til Bedømm. af de aro-
matiske Forbindelsers molekulære Bygning, S. (51)—(52).
Thomsen, Vilh., Prof., Dr. phil., Berøringer mellem de finske og de baltiske
Sprog, opt. i Skr., S. (57), (69), Meddelelse ved Fremlæggelsen heraf,
S. (57), Medl. af Udv. ang. Cand. mag. Blinkenbergs Afhdl., «Eretriske
Gravskrifter», S. (59).
Thottske Legat, Prisopg. Undersøgelser over Anguillulinæ, S. (22).
Tieghem, Ph. van, Prof., Medl. af det franske Institut, optages til udenl.
Medlem, S. (51), (68), takker for Optag., S. (56).
Torup, S., Afhdl. i Foren. m. Chr. Bohr, Sur la teneur en oxygéne des
cristaux d'oxyhémoglobine, opt. i Overs. S. 200—207.
Tørvemosers Vegetation, naturhist. Prisopg., S. (21).
Udmaaling af korte Tider, særlig Rotationstider, Methoder dertil, Afhdl. af
Docent K. Prytz, indsendes, S. (53), Betænkn., S. (54)—(55), opt. i
Skr., S. (57), (69).
Ussing, J. L., Prof., Dr., Medd. om Lydiske Grave ved Sardes, S. (51), opt.
i Overs., S. 114—128, Résumé p. XIII—XIV, genvalgt til Medl. af
Kassekommissionen, S. (52), (68), fremlægger Cand. mag. Blinken-
Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 67
bergs Afhdl., «Eretriske Gravskrifter» og er Medl. af Udv. desang.,
S. (59).
Ustilago Carbo, Undersøgelser herom meddeles af Docent E. Rostrup,
S. (19), opt. i Overs., S. 1—17.
Warming, E., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. Dr. phil. V. 4. Poulsens Afhdl.,
Thismia Glazovii, S.(18), fremsætter Bemærkn. om Lagoa Santos
Flora, S. (50).
Weeke, Udg. af Lunds Domkapitels Gavebøger &c., 2. H., S. (25).
Viborg, lærd Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (56).
Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1890, S.(5)—(13), dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (8), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (10), dets
Ordbogskommission, S. (13), (68), dets Embedsmænd i Beg. af
1890, S. (5), se Sekretær, Redaktør o. fl., dets Kassekommission,
S, (13), se Kassekommissionen, Genvalg, S. (52), (68), Formand,
S. (56), (68), dets Revisorer, S. (13), dets Oversigt, S. (51), (57), dets
Skrifter, S. (51), (57), (68)—(69), sendes til forsk. Bibl., S. (55)—(56),
det udsætter Prisopgaver, S. (20)— (24), Résumé heraf, p. INI—VIL,
dets Bedømmelser af Prisopg., S. (26)—(30), Résumé heraf, p.
VIII— XI, optager nye Medl., S. (50)-—(51), (67)—(68), mister Medl.,
S. (19), (53), (57), (67), træder i nye Bytteforbindelser, S. (25), (61),
Udvalgsbetænkninger, S.(24)—(25), (52)—(53), (54)—(55), (60), (61),
Tilbageblik påa dets Virksomhed, S. (67)—(69), Apercu de ses
travaux, p. XV—X VII.
Wien, k. k. oest. Gradméssungs-Bureau træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (25).
Zoologiske Undersøgelser i danske Farvande, særl. med Hensyn til Krebsdyr,
Medd. af Dr. Fr. Meinert, S. (57), opt. i Overs., S. 330—339.
Januar 20,
Februar 73.10. 17,
Marts 2. 16.
SS
over det
Ko ng elige Danske
ma
i
Forhandlinger
og
i Aaret 1888.
Med Tillæg,
samt med en
de VAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
le Bulletin . EF kenltinte: forme 3 livraisons mar An, excepté pour les an amme
GS ou il men comprend que- Ale: ; ;
y Bind, Bale å me men £ at ”vedkom me
Er)
Så afgivet, t il Universitets-Bibliotheket. Ar
>
(le
VE ig SB
— i S
RØRE RER EDER
Mødet d. 20. Januar Oversigt en Sene
Beretning for Aaret 1886—87 afgiven af Direktionen
for"Cårlsberefondet IS RER
Mødet d. 3. Februar. Oversigt .
Prisopgaver for 1888......,.
Mødet d. 10. Februar. Oversigt .
Mødet d. 17. Februar. Oversigt ..
"Mødet d. 2. Marts. Oversigt " .
Oversigt over Regnskabet for 1887
Mødet d. 16. Marts. Oversigt . .
J. L. Heiberg. Om et mathematisk Sted hos Aristoteles
Résumé du Bulletin de Académie Royale Danoise : GE
Questions mises au concours pour I'année 1888. p. IH-VISS
4152
PN
$G? Færdigt fra Trykkeriet d. 14. April 1888.
£
April 6. 20.
Maj 4. 18.
Juni 1.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
Åaret 1888.
Med Tillæg.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Syge
GE
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden for Orna-
mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder &w32
I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket ig at vedkommende |
er afgivet til Universitets-Bibliotheket.
1888. — MM, 2.
"Mødet d. 6. April. Oversigt 252 S45)-(46) 5
Mødet d. 20. April. Oversigter no SEE S. (46)-(51).
Mødet d. 4. Maj... Oversigt S. (51)-(53).
Mødet d. 18. Maj. Oversigt 2.8. (53)-(55)
11. Mødet d. 1. Juni. Oversigt REE ae
0
Å
Frlæes "Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
Vedtægter. Vedtagne den 20de April 1888 ... S.1—18.
V. Fausbøll. Nogle Bemærkninger om enkelte vanskelige
Påli-Ord i Jåtaka-Bogen .... MESS
K. Rørdam. Bidrag til Kundskaben om HESTE Alanin SE 59 - ED
"J. Sebelien. Studier over Æggehvidestoffernes analytiske
Bestemmelse med særligt Hensyn til Mælk . veg reen TR srm126. 9
H. 6. Zeuthen. Note sur V'usage des coordonnées dans
Vantiquité, et sur Tinvention de cet instrument .
Tillæg I: Bogliste
Oktober 19.
November 2. 23.
December ?. 21.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
denskabernes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1888.
Med en Tavle og Tillæg,
samt med en
1mé du Bulletin de TAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
870 le Bulletin de Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les anné
t 1878 ou il wen AE fnjnprend que 2.
RØDE RER RT Sene SR ar BES TR SK SART,
Jap. Steenstrup. Mammuthjæger-Stationen ved Piedmost S. 145—212.
1888. — MM 3.
Mødet ;d.1950Kkiobers Over siet LER ESESER
Mødet :d:2November. HOVBESIe | 0 SETE S SD, SE ERER
Mødet-d;.283.-November: =Oyversigt SSF 7 FIE sange
Mødet.d.7-Decembers—Oversigt ss SL ALTE LER
Mødet d. 21. December. Oversigt ......:...... (
Budget for AS AE SEES EDER SNE KEE S. (70
Tilbageblik paa Aaret 188835 DE ENE DER
— Ved Fremlæggelsen af Skriftet «Kjøkken- re
Møder 5. KE ARTE ERE DRE 8. 2132528,
Résumé du Bulletin de Académie Royale Danoise:
La station des chasseurs de Mammuths de Predmost Sr =>
Pir MS OS ENID ASE PS SUSER SEP: IX-XIL =>
Apercu des travaux de I'Académie pendant I'année 1888 p XIII-XV.
TR SE Boris tese TS ES ER S. 17—40.
Files HM: Oversigt Hi] samme AE ES SSD Rg ST Be: re
Tillæg MI: Sag- og Navnefortegnelse……: 2.27... 1.5 S. 53—60-
$G> Færdigt fra Trykkeriet d. 16. Februar 1889.
Januar 11. 25.
Februar 8. 22.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
denskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
"dets Medlemmere Arbejder
i Aaret 1889.
Med 2 Tavler og Tillæg,
samt med en
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer).
is 1870 le Bulletin de Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les anné
et rss ou i men comprend que 2. ERE
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken 8
ere udmærkede ved et Blad-Ornament , bruges i Steden or
mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder & 3
I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket %, at vedkommende &
er afgivet til Universitets-Bibliotheket. ESSEN
1889. — MW 1.
Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1889 . S. (5)-(12).
1. Mødet d. 11. Januar. OF STEL SE BESS ELERS Soon IE
2. Mødet d. 25. Januar. OVER Sit SEE TR er re Seere FEE S. (14)-(25).
Beretning for Aaret 1887—88 afgiven af Direktionen
for::Gårlsberston det SSR IS SES DEGEN BER S. (14)-(24).
3. Mødet d. 8. Februar. ONErsie ES SEE DSR S. (25)-(32).
Prisopgaver for ES IEEE REe REREREE S. (26)-(31).
7 Mødet d..22: Februar. Oversigt rune re RER S. (32)-(36).
J. L, Ussing. Mendes og Thmuis i Nedre-Ægypten. Hertil
Bave TRNEaR r SRR K ERR SENER S. 1—24.
T. N. Thiele. Quel nombre serait å préférer comme base
de notre -systéeme de-numération? 25. IRS ERE S. 25—42.
Résumé du Bulletin de Académie Royale Danoise:
Questions mises au concours pour Tannée 1889 . p. III VIL
Mendés et Thmouis dans la Basse-Egypte. Par
MESTE USS ENE STS re MEE SEER p. VIII —X.
Tille AB Ostia SE rr RE Re Se ES SR ED SES S, 1—8.
sf” Færdigt fra Trykkeriet d. 18. Marts 1889.
S BRED 18:
gr "OMars—Mai.)
Marts 8. 22.
April 5.26?
Maj 10. 24.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
idenskabernes Selskabs
Forhandlinger
08
"dets Medlemmers Arbejder
Aaret 1889.
"Med 3. Tavler og Tillæg.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
i
Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden
"mentet et est RAVN, at f. Ex. (3) betyder E
er fer til Universitets-Bibliotheket.
ES ERE
Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden-
skabernes Selskab i 1889:
Pris.
i Kr ØE
Ussing, J. L. Phratri-Beslutninger fra Dekeleia. Avec un
résumé en francais. (6. Række, filosofisk-historisk Af-
HERRE SE]E SE SESEEEERSE SSE STE TE SNE EGE DSE
Starcke, C.N. Etikens teoretiske Grundlag (do. do. II, 5) 2. 80.
Lehmann, Alfr. Skelneloven. En Korrektion af Webers
Lov og den Ebbinghaus'ske Kontrastlov paa Grundlag
af psykometriske Undersøgelser (do. do. II, 6)..... AS DE
Høffding, H. Psykologiske Undersøgelser (do. do. III, 1). 3. 25.
Litken, C.F. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om
de tre pelagiske Tandhval-Slægter Steno, Delphinus og
Prodelphinus. Med 1 Tavle og 1 Kort. Avec un résumé
en francais. (6. Række. naturvidensk.-mathematisk Af-
DE ER ERA BESES ER DEDE ES SA SS ed SENSE SEE De
1889. — JM 2.
Mødet. d. 8. Marts: —… Oversigt. 2.00. SKEDEN)
Regnskabsoversigt for 1888..... 23 i SENSE (38)-(41).
Mødet d. 22. Marts. Oversigt . . SEE NS: (DE SER
Mødet d. 6. April. Oversigt . . 5 Sr TERMSE (43)-(44). |
Mødet d. 26. April. Oversigt
Mødet d. 10. Maj. Oversigt.
Overord. Møde. Oversigt
Fr. Meinert. Gontribution å Tanatomie des Fourmilions
Avec les planches JUR ae rt hh rer rn ar EA SESAVER ST, Farbe TeE
Adam Paulsen. Gontribution å notre connaissance de SEER
Vaurore. boreale sr SE S-01—35e 2
Å. 6. Nathorst. Sur la præsence du genre Dictyozamites :
OLDHAM dans les couches jurassiques de- Bornholm.
Avecsla-planche VE: ESS
Tillæg I: Bogliste
Rettelse. RE:
I Oversigten for 1889 Nr.1 er S. (23) L.8 fra n. indløbet der
Fejl, at der staar: Skænket af danske Lensbesiddere, læs Skæ
af Lensbesiddere og Medlemmer af Københavns Handelsstand. —
FEKS. øllet RÅ.
sG> Færdigt fra Trykkeriet d. 26. August 1889.
Oktober 18.
November 1. 15. 29.
December 13.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
(idenskabernes Selskabs
| borbslinger
5
ER dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1889.
Med Tillæg,
samt med en
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer).
er afgivet til Universitets-Bibliotheket.
ifter udgivne af det Kgl. Danske Viden-
BR skabernes Selskab 1 1889:
2 ; Å f Pris.
ENE ss ' rt
L. Phratri-Beslutninger fra Dekeleia. Avec un
- résumé en francais. (6. Række, filosofisk-historisk Af-
EET Snede kr 20765]
arcke, C.N. Etikens teoretiske Grundlag (do. do. II, 5) 2780.
ehmann, Alfr, Skelneloven. En Korrektion af Webers
Lov og den Ebbinghaus'ske Kontrastlov paa Grundlag
GR SHE relse eee (ASS EO) SNE Sa
3. 25.
De endelige Transformations - Gruppers
Ave un résumé en francais. REE (DER SE SER gs
EF J
1889: — 6 3. |
10. Mødet d. 18. Oktober. Oversigt ...-…- SEE SE SE S. (51)-(55).
11. Mødet d.1. November: "Oversigt: "SÆR SLES ER, S. (56).
12. "Mødet d:15. Noyember— Oversigt. FE ES, S. (57).
13. "Mødet: d:29; November Oversetter S. (57)-(58).-
14. Mødet d.13December:-Oyersigt… SEE AD, S. (58)-(63).
Budget for 1890; GR 15 71 ER Se (5 0)- [698
Tilbageblik pax Aaret bas or. re S. (64)-(66).
Christensen, A. Bestemmelse af frie Alkaloider og deres +
Ækvivalenttal ved Hjælp. af den jodometriske Syre- ;
titrering Xen ER REE rr ES DSE ERE
Bohr, Chr. Sur la respiration pulmonaire ….- 2. 7 SSE189— 478
Paulsen, Adam. Sur un contraste dans la variation de
amplitude diurne de Taiguille aimantée dans les 5
zones tempérée et arctique . 22.2 lune ur 28: 179-5182;
Christiansen, €. Den 'elektromagnetiske Lystheori . : .. $. 183—197
Heiberg, J.L. Et lille Bidrag til Belysning af Middel- 3 ;
Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise:
i;
alderens Kendskab til Græsk RE ERE SD SS ES ERE Br S: 198—204
Apercu des travaux de I'Académie pendant 1'année 1889 p. XIXIH-e-
Tillæg 1: Bogliste SS see rer HEER SS SENDER S. 17—41.
Tillæg 1; Oversigt sanne re ERE er. S: 42—54.
Tillæg II: Sag- og Navnefortegnelse . FR EUR ETS S. 54—62.
5 Færdigt fra Trykkeriet d. 12. Februar 1890.
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1890. No 1.
(Janvier—Févpier.)
Januar 10. 24, (2
FED" Februar 7. 21. Sr. We. E
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger |
og
dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1890.
Med 4 Tavler og Tillæg,
samt med en
Résumé du Bulletin de YAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
- Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2.
I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket Rag vedkommende É
er afgivet til Universitets-Bibliotheket.
1890. — JW 1.
Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1890 .S
Mødet d-10-Januans Oversigt ror RE RENSE (15)-(18).
Mødet rd: 24=Tammar sover see ES FIE ERR (19) &
3. Mødet d. 7. Februar. ONES SEE RRS re see Se (19):
Prisopgaver For 1890: RE ES Be SE FS AGE SE KS
LED 4. Mødet d. 21. Februar. ” Oversigt .…… See Sne
E. Rostrup. Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago gg
Carbon Fans AE ERE RE DNSe ES.
V. A. Poulsen. Thismia Glaziovii nov. sp. Bidrag til E
de brasilianske Saprofyters Naturhistorie. — Hertil Rn,
Faye HIV 7 SES EL OS ES AE SEER SES EN SEERE
Résumé du Bulletin de P”Académie Royale Danoise: Sy
Questions mises au concours pour Tannée 1890 . p. IN — VII.
AN
Rapports sur les mémoires envoyés en réponse å-
deux des questions mises au concours pour
Vahls 1888 0 oe HE PER EES GE NER pE Se
> — Æ
Tillæg HE Borliste SELE SSR AN DRE f SEE ES Ik
y
are N
Fa
k
$G> Færdigt fra Trykkeriet d. 31. Marts 1890,
—Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de ”Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
1872 et 1878 ou il men comprend que 2.
L'Académie Royale de Copenhague.
Bulletin pour 1890. No 2,
(Mars— Mai.)
Marts 7. 21.
April 11. 25.
Maj 9.
Oversigt
over det
Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
og
dets Medlemmers Arbejder
i Aaret 1890.
Med Tillæg,
samt med en
Résumé du Bulletin de 1'Académie. Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1890. — JE 2,
: 5. Mødet d. 7. Marts. Overses RANE RE ESEER (31)-(49). &)
bx Beretning for Aaret 1888—89 afgiven af Direktionen EN
3 & fr,
for" Gaflsbergfondet 2. I ars rare NESA ERE
Regnskabsoversigt for 1889.........24002…. 8, (46)-(49).
r
|
6. Mødet d. 21. Marts. Oversigt RENEE REESE FRE TES (49). — gx: gr
7. Mødet d. 11. April. Oversigt 5 LE TT 5 SNEDE ERR
8. :Mødet d.25. April." Oversigt 2.0 ss ES SME RER
9. Mødet d. 9. Maj. Oversigt SÅS CS TSG) DRE
IE C. Crone. Om Flod og Ebbe ved København ....... -S$.39—113. BLZ fj;
ag ne" SL) Ussing Lydiske Grave SAS SR ESS EEEANE 114—198. y
Ar C. Christiansen. Undersøgelser over Atmolysen .....8. 129—170:5 A
SK Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: BR
SD KE " Sur les tombeaux lydiens. Par M. J.L. Ussing . . XII—XIV.
Sl 2
ik Filer: Bogliste SAS ASTA BERNER ES REESE EF OSSE NNEESE 9—16. NBk
/
SL = - i
Æ É R . ( Ng ed
0 i” Færdigt fra Trykkeriet d. 30. August. 1890.
|
|
|
|
E
Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de PAcademie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années
Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres, Copenhague.
Bulletin pour 1890. No 3.
(Octobre—Décembre.)
Oktober 17. 31.
November 14. 28.
December 12.
1890. —
Oversiet
mm
over det
Kongelige Danske
We. 3.
Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger
dets Medlemmers Arbejder
i Åaret 1890.
Med 4 Tavler og Tillæg,
samt med en
Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres.
København.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
||
1872 et 1878 om il m'en comprend que 2.
Ved Bolle dd til den første Afdeling, i hvilken
”
nn
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden fore
”mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (8) betyder & 3
I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket %, at vedkommende
er afgivet til EDR ere HER RA REN
Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden-
skabernes Selskab i 1890:
Pris.
16 Re 5)
Thomsen, Vilh. Berøringer mellem de finske og de baltiske
(litauisk - lettiske) Sprog. En sproghistorisk Under-
søgelse. (6. Række, filosofisk-historisk Afdeling, I, 1) 9. 65.
Hansen, H. J. Cirolanidæ et familiæ nonnullæ propinquæ
Musei Hauniensis. Et Bidrag til Kundskaben om nogle
Familier af isopode Krebsdyr. Med 10 Kobbertavler.
Åvec un résumé en francais. (6. Række, naturvidensk.-
tematiske klem EVE SS) HENT DS ES NR el 9-50
"Lorenz, L. Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lys-
bakken shelvstikugler (dos dos VE LYT TERESE ATTER
Sørensen, William. Om Forbeninger i Svømmeblæren,
Pleura og Aortas Væg og Sammensmeltningen deraf
med Hvirvelsøjlen særlig hos Siluroiderne, samt de
saakaldte Weberske , Knoglers Morfologi. Med 3 Tavler.
AÅvee un résumé en francais. (do. do. VI, 2.)..... 3:90"
Gram, J.P. Studier over nogle numeriske Funktioner.
Aveesnnsresumeé en frangais:—(do. do. VIE, 1)... 1-10
Prytz, K. Methoder til korte Tiders, særlig Rotationstiders,
Udmaaling. En experimental Undersøgelse. Med 16
rener ler ten 2 (dom d0 SVIE SR) SE ae es 1. 50.
31890750
102SMødet ”d, 17 Oktibers ss: Oversæt 5. BES ERA SEE S: (57)=(59)) - —
11: Mødetrdr31 Oktobers "Oyer sigt KE ES ASSER VS 8 3 50)N 6 i >
12... Mødet d. 14. November. Oversigt 2.1. BEES RR SE (60)-(61). :
13.” Mødet: 28. November. Oversigt. 2 SEE SV SERER S.(62)— i
4 Mødet (dL 12% December Overses TES RØRER SR, Fre ST. (62)-(661. Gave
KEE ET ol sets SN ERE RE KERES 8. (63)-(66)- —
Tilbageblik pa Aare fS 0 EEN eRNeEREe S. (67)-(69).
Christian Bohr. &ÉEtludes sur les combinaisons du sang SERGE
avec TacideCatbonigies see SR ER TABER, S. 171199. ig
.
Chr. Bohr et Soph. Torup. Sur la teneur en oxygéne
des cristaux> dos yhe mood inge 2-3 ARE DSE ERE RES,
Christian Bohr. Sur les combinaisons de 'hémoglobine Z
åvee JoXygenes ze rene SØE. net ISS 8. ORE
Christian Bohr. Sur la teneur spécifique du sang en
OLVES NE ERE ER REESE Er, RENEE ES
C. Kroman. Sur le systéme de nos sensations des couleurs >
H. Schjerning. Bidrag til Manganets Kemi Here ed LØBE
Fr. Meinert. Kort Oversigt over de i de senere Aar fore- É FEER
tagne. zoologiske Undersøgelser af de danske Far-
vande, særligt med Hensyn til Krebsdyrene ....… 5.3:
Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Dånoise: då.
Apercu des travaux de "Académie pendant I'année 1890 . .. p. XV-XVII
Tillad: Boelidter GERE ET SEEGER RENSET ES SEE
Tille: > oversigt tilssamme 0 SR SEEE Ba EL. SEA ESERER
Tillæg III: Sag- og Naåvnefortegnelse. 0. SÆT
— é
5 7 Færdigt fra Trykkeriet d. 28. Februar 1891.
KA
Un
5185 00299 8456
) Sk
ELAN re
DEER
å 333 LV
f
REN 1 REE
"raket
5 rs
AND NAT Nesa 1»
==
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11