Full text of "Philichthys xiphiae Stp., monographisk fremstillet .."

See other formats

Bergsøe ,id6^i
Philichtbys zlphlae

-4

'?? ^ ^■.^-'^, . ^' Jv^TT-zr/^SS^-^

^y?^//^i^ - 6 ^\c^

/ f J

PHILICHTHYS XIPHIAE

STP.

MONOGKAPHISK FREMSTILLET

V. BERGSØE

CAND. MAGISTERII

KJØBENHAVN

WILHELM PRIORS FORLIG

PHILICHTHYSXIPHIAE

s TR

MONOGRAPHISK FREMSTILLET

V. p.ERGSØE

CAND MAGISTERII

T Zn 1-^^ -

'ARY OF

i^itaj, /0.i^^(^^^

KJØBENHAVN

WlLHELIl I' Kl OK S FOKLAU
1864

WILSON
COLLECTION

COHENS BOGTRYKKERI.

Indledning.

1 September Maaued 1801 fangedes i Kattegattet, i Nærheden af
Kullen, et Exenii)lar af Xiphias gladius />., som af Bestyreren for
Universitets anatomisk-])hysiologiske Museum , nu afdøde , Etatsraad,
Professor D. Escliriclit, Ujøbtes til nævnte Samling. Ved at udpræ-
parere Hovedet af denne Fisk, fandtes under Huden et Dyr, der paa
Grund af sin skjulte Beliggenhed tik et Snit af Præparateurens Kniv,
hvorved det contraheredes staM'kt og overhovedet forsattes i en deform
Tilstand.

Dette Exemjdar, der, som en senere Undersøgelse viste, liavde
ligget i en Grube, dannet i liøire Pandel)ens Benniasse , overgaves
derpaa, opbevaret i Spiritus, til Pi'ofessor Steenstrup, der underkastede
Fisken en ny og omhyggelig Undersøgelse, hvorved han ojnlagede
endnu et Exemplar, der laa udfaldet mellem Kjødstumperne. Dette
Individ, der var mere langsti'akt, ligesom udtrukket, og, som jeg
senere vil faa Leilighed til at paavise, ligeledes afvigende fra den
normale Form, tilhørte en Grube indhulot i venstre Pandebens Knokkel-
masse. Endelig opdagedes ]iaa det venstre Forgjællelaags nederste
Del en tredie Grube, hvortil der ikke fandtes noget tilsvarende Dyr,
og hvor det saaledes staaer uafgjort, om dens Beboer er bortkommen
ved Dissectionen, eller om det har været en ældre Bolig, hvori Dyret
allerede er bortdøet.

Den 22de November 1861 fremlagde Professor Steenstrup i det
kongelige donske Videnskabernes Selskab en Beskrivelse, ledsaget af
Tegninger over dette, saavel ved sin Form, som ved sit Opholdsted,
mærkelige Snyltedyr. I Videnskabens Eie kom disse Iagttagelser dog
først i October 1862, idet de du publiceredes i „Oversigt over det
kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers
Arbeidcr i Aarel 1861. Hefte Xr. 7. Nove)nber.'' Det er derfra, at
jeg har taget de ovenstaaeude korte, historiske Notitser.

I Professor Steenstrups Afhandling opstilles denne nye Form
under Navn af P h i 1 i c h t h y s X i p h i a e. Der gives, foruden de anførte
historiske Meddelelser, tillige en Beskrivelse af de to fundne Individer,
af de tilsvarende Grubers Form og deres Beliggenhed med Hensyn
til Hovedets Ben. Der gjøres opmærksom paa, at Gruberne ligge
i de Linier, som Hovedets Slimrørsystem følger, og at denne Parasit
paa enkelte Steder, og rimeligvis ogsaa paa bestemte Steder, ud-
vider dettes rørformede Gange til store Senge for sig. Endvidere
har Forfatteren undersøgt tre Sværdfiskekranier, og hos de to fundet
lignende Gruber i Slimrørsystemets Linier og antager, støttet herved,
at denne Parasit sjelden mangler hos Xiphias gladius. Endelig
søger Forfatteren at anvise dette forunderlige Snyltedyr sin til-
svarende Plads i Systemet. Dette Spørgsmaal finder dog ikke sin
endelige Løsning, idet Forfatteren vel ubetinget antager det for et
Leddedyr, men vakler mellem at henstille det enten til Annelidernes
eller Krebsdyrenes Klasser, dog med en vis Tilbøielighed til den først-
nævnte. Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa dette, dengang
vistnok vanskelige Spørgsmaal, da jeg i Slutningen af denne Monographi
vil faa Leilighed til at drøfte det uøiere og føre det til en mere
definitiv Afgjørelse.

Dette er i Korthed Alt, hvad man i October Maaned 1862 vidste
om det af Professor Steenstrnp opstillede Snyltedyr, Philichthys Xiphiae.
Netop paa denne Tid stod jeg i Begreb med at tiltræde en Reise
til Italien , der , skjøndt oprindelig foranlediget ved Sygdom , dog

aabnede en, dengang rigtignok svag. Udsigt til at studero den ita-
lienske Dyreverden. Det kan derfor ikke forundre, at Professor
Steenstrups interessante Meddelelse i liøi Grad lagde Beslag paa min
Opmærksomhed, ligesom det Dunkle og Uvisse, hvori dette Dyrs hele
Naturhistorie var hyllet, i hoi Grad maatte anspore mig til Studium
og Iagttagelse. I Decembermaaned ankom jeg til min Vinterstation,
Rom, og skjondt jeg i Norditalien paa Ny farligt blev angreben af
den Øiensygdom, som jeg i et mildere Klima havde haabet at kunne
undgaa, havde jeg dog det Held at kunne anvende Tiden fra Februar
til April paa vidtstrakte Excursioner og Iagttagelser i Campagna
di Romas saa interessante og saa lidet undersøgte Sletteegne. For-
aarsmaauederne tilhørte efter hele min Plan de romerske Subappeniner.
hvor navnlig Sabbinerbjergene, med Gennazzano som Udgangspunkt, dan-
nede Hovedfeltet for mine Indsamlinger og Iagttagelser. Da flere af
disse, navnlig vedrørende de italienske Termiters Naturhistorie og Bidrag
til Eleutheraternes Metamorphose, ikke kunde bringes til Afslutning
før i Juni Maaued , og da overhovedet Forsommeren maatte anses
for det mest lønnende Tidspunkt til at gjøre Indsamlinger til Hjemmet, ' )
naaede jeg først den 20de Juni Neapel, hvor jeg imidlertid ved en
yderst velvillig Imødekommen fra det neapolitanske Universitets'^)
Side saa mig i Stand til allerede den 24de at begynde paa et Arbeide,
der senere næsten optog hele den Tid af fem Uger, hvori jeg opholdt
mig i Neapel.

Da det Materiale , hvorpaa en naturhistorisk Undersøgelse

') Uisse, der tilsammen indeholde et ikke ubetj'deligt Antal Arter,
især Eleutherater, Araclinider, Myriapoder, Ferskvands- og Land-
isopoder ere, tilligemed Materialet til dette Arbeide og mine Ind-
samlinger af Larver, navnlig til at oplyse Eleutheraternes Metamor-
phose. skjænkede til det kongelige naturhistoriske Museum.

^) Jeg skylder her med sand Taknemlighed at nævne Paolo Panceri,
Professor i den comparative Anatomi, Elev af den berømte Cornalia
i Mailand. Ved den imødekommende Liberalitet, hvormed han
indrommede mig Plads i sit Dissectionslocale, forskaffede mig Ma-
teriale, Instrumenter, Assistance o. s. v. lettede han betydeligt et
Arbeide, der ifølge sin Natur ikkun daarligt lader sig foretage under
Reiselivets sædvanlige Forhold.

begrundes, ikke blot har en væsenlig Indflydelse paa de Resnltater.
hvortil man formaaer at komme, men ogsaa paa disses relative Yffrdi,
og paa Opfattelsens Sandhed og Bestemthed, niaa det være mig tilladt
i Korthed at fremstille Gaugen i disse Undersøgelser, der senere, navn-
lig for Udviklingshistoriens Skyld, fortsattes paa et gunstigere Sted.

Da Philichthys Xiphiae ikke, som de fleste Parasiter, tindes ud-
vendig hæftet til sin Yært, men ligger nedsænket i egue Huler, enten
i Hovedets Ben, eller i Muskel- og Bindevævsniassen, bliver det. for
at linde den. nødvendigt at underkaste de paagjældende Hoveder en
Slags Dissection. Denne foretages med det heldigste Resultat, uaar
man fra Midtpunktet af Baghovedet lægger et Længdesnit til Midt-
punktet af Sværdets Rod; thi i denne Linie forekommer Parasiten
aldrig. Naar man dernæst med megen Forsigtighed afløser Huden
paa begge Sider af Snittet ud til Orbitas Rand. vil man, ved denne
simple Præparation, meget sjelden undgaa at trælle en eller flere
Parasiter i de saaledes blottede Knokler. Sjeldnere fi'embyde de
flade Ben, der tilsammen danne Gjællelaagets Parti og Underkjæbens
Suspensorium, noget Udbytte; men at dog ogsaa disse ingenlunde
maa lades ude af Betragtning, fremgaaer deraf, at de enkelte Individer,
som der forefandtes, udmærkede sig ved en meget ringere Størrelse,
en fra de andre afvigende Stilling i Gruberne, ligesom de ogsaa i
andre Henseender frembøde xVfvigelser fra de større, i normalt ud-
viklede Beugruber liggende , Individer, ^ Paa samme Maade under-
søgtes Infraorbitalknoklerne og Underkjæbens Grene; men under Huden
paa disse Partier fandtes ingen Parasiter.

Er det saaledes ikke forbunden med nogen stor Vanskelighed
at komme til Dyrets Opholdsted, frembyder der sig en anden og
meget større, nemlig at udtage Parasiten af Gruben i hel Tilstand,
Grubens Rande ere undertiden skarpe og rage hyppigt noget frem
over Parasiten, og dennes Integumenter ere, naar den i nogen Tid
har været død . af en saa overordeulig fin og sart Beskaffenhed , at
de briste blot ^ed en ti Minutters Henliggen i Vand. Den ringeste
Berøring med et skarpt Instrument, det svageste Tr3'k af Pincetten
er derfor nok til at foraarsage en Læsion, der har Tarmindholdets

Udtræden til Følge. En saadan Læsion bevirker altid en stærk
Deformation af Dyret; saasnart det Pres, som de indre Dele udøve
mod den ydre Beklædning, ophører, trækker Exemplaret sig stærkt
sammen og bliver ubrugeligt, saavel til Undersøgelse som til Museums-
gjenstand. Den letteste og, efter min Mening, heldigste Frera-
gangsmaade, bestaaer i ved Hjælp af Vand at hæve det op over
Grubens Rande. Vil man ikke underkaste Dyret en øieblikkelig Under-
søgelse, gjør man bedst i at hensætte det i nogen Tid i stærk Spiritus;
thi herved befries det for den ikke ringe Mængde Olie og Slim, der
altid sætter sig fast mellem de talrige Appendices, de bløde Dele
hærdes ved Æggehvidens Coagulering, og Individerne blive saaledes
bedre skikkede til Undersøgelse og Behandling. —

Et lignende Hensyn, men rigtignok i en anden Henseende, raaatte
jeg skjænke en lille fintformet Kopepode , som jeg allerede opdagede
ved Aabningen af den første Grube, og som jeg senere, til min store
Overraskelse, fandt at være en næsten stadig Ledsager af Parasiten.
Dette lille Dyr unddrager sig nemlig ved sin ringe Størrelse og sin
utrolige Væverhed ofte L^gttagerens Opmærksomhed, naar man ikke
anvender den største Omhyggelighed paa Undersøgelsen af Gruberne.
I Almindelighed ligger det dødt et eller andet Sted i de grube-
formede Leier, ofte paa et eller andet Punkt, hvor man vanskeligt
opdager det, da de undertiden temmelig dybe Gruber forhindre Lyset
fra at falde klart og skarpt ind. Undertiden vil man, selv om man
ikke trætfer det i Gruben , kunne hnde det i en af de Slimkanaler,
der gjenncmbore Benmasseu og udmunde i Hulen; det er derfor
nødvendigt at opskjære og undersøge disse i Grubens nærmeste Omkreds.

Ved at anvende ovenstaaende Undersøgelsesmethode, var jeg saa
heldig i Neapel paa otte af mig undersøgte Hoveder at finde en og
tyve Parasiter, hvoraf de otte vare ledsagede af den lille særdeles
udprægede Kopepodeform. Tillige havde jeg havt rigelig Leilighed
til at studere Grubernes ydre Mærker, deres Form, Beliggenhed,
Parasitens Stilling o. s. v., men jeg indsaa tillige klart, at der, trods

dette allerede betydelige Materiale, vilde blive eu Række Spørgsmaal
tilbage, saalænge jeg ikke kmide iagttage Parasiteii under gunstigere
Forhold. De Exeniplarer af Xipbias gladius, der talb3'des i Neapel,
hidrøre næsten alle fra det betydelige Sværdfiskeri , som drives , dels
i Bugten ved Pizzo, men fren)for Alt i Strædet ved Messina, navnlig op
imod Capo di Faro. Skjøudt Fisken saa hurtig som mulig med Damp-
skib føres til Neapel, vare dog Hovederne, inden de gjennem de
forskjellige Mellemhandlere naaede til mig i Reglen tre eller iire
Dage gamle og saaledes mindre skikkede til Undersøgelse. x\lle de
Parasiter, jeg udtog i Neapel, vare derfor, paa en nær, døde, hyppigt
mere eller mindre sammenfaldne, i enkelte Tilfælde endog fortørrede
og deforme. Da Fisken tilmed ankom meget ubestemt, ofte først
efter en Uges unyttig Ventetid . og da mit Haab om tilfældig at faa
friske Exemplarer fra Sorrento eller Procida, stadigt skuffedes, be-
sluttede jeg, imod min Reises oprindelige Plan, at gaa til Messina,
for der paa friskfangede Individer at kunne fuldende den halvfærdige
Undersøgelse.

Mit Haab om paa dette Sted at finde et rigeligt og brugbart Mate-
riale skuffedes heller ikke, og da jeg ved en Landsmands velvillige
Bistand blev sat under samme gunstige Vilkaar som i Neajiel, kunde
jeg allerede den 16de Juli gjenoptage Undersøgelsen, som jeg fort-
satte til den 26de, da jeg forlod Messina.

Under dette Ophold dissekerede jeg ni Hoveder, hvoraf syv i
Hjemmet og to paa Søen, lige efter at den harpunerede Fisk var
trukken op af Vandet. Da de Hoveder, der bragtes mig i Hjemmet,
ligeledes tilhørte nyfangede Fisk, havde jeg den Fordel næsten altid
at kunne iagttage Parasiteu levende. Derved blev det mig mulig
med Bestemthed at forvisse mig om flere Forholde, der i Neapel
havde været mig dunkle, ligesom jeg fik Leilighed til, dels ved Sam-
tale med Fiskerne, dels ved en nøiagtig Iagttagelse af mere end
tredive Hoveder paa Fisketorvet, at forvisse mig om den næsten ])C-
standige Tilstedeværen af denne eiendoramelige Parasit. Derimod
blev mit Haab om at komme til klar Erkjeudelsc af Udviklingshi-
storien ikke opfyldt, og jeg maa allerede her bemærke, at jeg anser

en saadau for uiimlig, naar man ikke er i Stand til at tilbringe i
det Mindste et Aar i Messina.

Uagtet det sikkert niaa anses for et Savn, at Udviklingshi-
storien ikke kan ledsage dette Arbeide, ti'oer jeg dog at kunne
give nogle Antyduniger til Gangen i denne, der skjøndt hypothetiske,
ikke synes mig ganske ugrundede. Til at bestemme Dyrets syste-
matiske Plads, er Metamorphosen ikke nødvendig; dets Stilling kan
med Sikkerhed angives efter det indvundne Materiale. Til Slutning
skal jeg endnu anføre, at dette i Messina forøgedes med otte og tyve
Exemplarer af Parhsiten i forskjellige Alderstrin, og af disse vare
tretten ledsagede af et tilsvarende Antal af den lille Kopepodeform.
Foreliggende Arbeide er altsaa begrundet paa en sammenlignende
Analyse af ni og lyrgetyve Parasiter og en og tyve Exemplarer af
disses smaa Ledsagere, eller i Alt halvfjerdsindstyve Individer. Naar
derfor min Fremstilling, saavel i Text som i Figurer, i flere, og til-
dels væseidige Punkter afviger fra Professor Steenstrups, da skyldes
dette dels det sparsomme Materiale, hvorover Professor Steenstrup
kunde raade , dels dettes mindre heldige Conservationstilstand, der
efter mit Skjøn staaer under den, der blev mig til Del i Neapel. —

Med disse faa Bemærkninger havde jeg troet at kunne afslutte
den indledende Del af dette Arbeide. Ved Professor Steenstrups
Godhed modtog jeg imidlertid allerede ^den 19de November 1863
et særskilt Aftryk af ^Orersigl over det kongelujc danske liden-
skabernes Selskabs Forhandlinfjer og dets Medlemmers Arbeider ," et
Siertryk, der hørte til Decemberheftet 1862 ») af bemeldte Over-
sigter. Det indeholdt et nyt Bidrag til denne mærkelige Snylteform,
betitlet „Nye Oplysninger om Philichthys Xiphiae Sip."
Da jeg i min senere Fremstilling ogsaa vil komme til at berøre dette
Arbeide, niaa det være mig tilladt allerede her at give et kort Referat
af de nye Oplysninger, som det indeholder.

Dftiv lleftL' [\\' Oversigterne udkom i December 18G3,

Efter en kort Rekapittilation af Hovedpunkterne i det tidligere
Arbeide, meddeler Prof. Stcenstrnp, at der den 6te September 1861 *)
blev tilbudt Universitetets zoologiske Museum et ikke udvoxet,
omtrent 4 Alen langt Exemplar af Xipbias gladius L., som var
fanget i Drogden. Da Forfatteren paa denne Tid befandt sig i
Udlandet, kjøbtes og aabnedes Fisken af Dr. Llitken, Museets
Assistent. Ved at undersøge Hovedet, fandtes over det liøire Øie i
Pandebenet en lille Aabning, der førte ind til et af de allerede
tidligere bekjendte Leier. I denne Grube laa et Exemplar
af en Philichthys, Hmm langt, der i det Væsenligc stemmede
meget vel overens med de alt forhen iagttagne to Individer og kun
ved en noget skarpere Indsuøring af Leddene adskilte sig fra de
tidligere Exemplarer. Da det tillige i Størrelse stod tilbage for de
tidligere Individer-), antager Forfatteren det for et yngre, om end
allerede forplantningsd\gtigt Exemplar. Om dets Stilling i Gruben
meddeler Forfatteren Intet, da denne rimeligvis er bleven upaa-
agtet ved Dyrets Udtagelse af Gruben , derimod anføres enkelte
mindre Afvigelser fra de andre to Exemplarer, Afvigelser der dog ere
af den Natur, at de ikke forandre Noget i det tidligere Fremstillede.
Ogsaa dette Individ var ikke ganske frit for Deformitet, idet Ved-
hængene paa den ene Side havde lidt en Del, tilsyneladende af
Sygelighed. Foruden dette Exemplar af Philichthyen fandtes i den
Slim, der omhyllede det, en anden Beboer af Gruben, meget ulig
den første. Det var et lille, kun 4'""' langt Dyr, tydeligt leddelt,
med el Par børsteformede og cl Par krogbesatte Antenner, med
el Par Mundfødder og to Par tvegrenede Lemmer. Dets ydre Form
og Udseende er i de grovere Træk angivet ved de to Træsnit, der
ledsage Professor Steenstrups Arbeide, og hvoraf det ene fremstiller
dette lille Leddedyr set fra Ryggen, det andet fra Bugen. For-

') Vistnok en Trykfeil for „1862.^'

■■') Disse maale efter Tegningerne respective 17 og lOmm; men man
maa erindre, at Exemplaret paa lOmm ved en Læsion i Bryst-
pnrtiets Bagrand havde kontraheret sig stærkt og oprindeligt altsaa
havde været længere.

latteren anser det utvivlsomt for et virkeligt Krebsd}!', et Ento-
raostracon eller vel nærmest en Kopepode , og antager at det, trods
den betydelige Ulighed, dog frembyder saa mange Tilnærmelser til
hans Pliilichthys. at det har Sammenhæng med, eller staaer i Slægt-
skabsforhold til denne. Hvori disse Tilnærmelser bestaa, og paa
hvilken Maade det staaer i Sammenhæng med eller Slægtskabsforhold
til Grubens større Beboer, angives ikke med Bestemthed. Der op-
stilles fire Muligheder, og af disse hælder Forfatteren hen til at be-
tragte det som den mandlige Form til Parasiten, der under denne
Forudsætning maatte forhidc den tiltænkte Plads mellem Aniieliderne
for at indlemmes iblandt Krustaceerne. Spørgsmaalet herom stilles
altsaa aabent, indtil man hai- erhvervet den nødvendige Kundskab til
den lille Forms tinere Bygning og Forhold til Parasiten. Hvorvidt
denne P'orandring maa foretages, skal jeg senere faa Ledighed til
at berøre. Her maa det være tilstrækkeligt at bemærke, at denne
lille Kopepode for mig var en gammel Bekjendt, der i Professor
Steenstrups Afbildning vel ikke fremtraadte i alle sine karakteristiske
Eiendommeligheder, men dog saaledes, at jeg efter den skizzerede
Afbildning maatte antage den for identisk med den kopeirødeligneiide
Form, som jeg i Neapel og Messina saa hyppigt havde fundet led-
sagende Parasiten.

Det vil af den nølere Analyse med tilstraMikelig Klarhed frem-
gaa, at det virkelig er en mandlig P'orni og af hele dens Forhold
til Philichthyen, at det er dennes Han. Under denne Betegnelse vil
den altsaa fremtræde i den efterfølgende Beskrivelse.

Philichthys Xiphiae Stp.

Hunnem Form er i sin Helhed langstrakt . jævnt afsmalnet txigtil.
Forresi udsondrer der sig el smallere, fortil afrundet Parti, som bagtil
er skarpt afsat mod en meget lircdere og noget hoiere Del , der atter ved
en let Indbugtning gaaer over i et længere, bagtil jævnt afsmal net, Imle-
iignende Parti. Hele Legemet er ved en Hække af Indsnøringer delt i
Afsnit, der ere mere eller mindre skarpt afsatte mod hveravdre, og som
tilsammen bære eet uparret og femlen parrede Vedhæng af høisl forskjellig
Form ug Størrelse, hvorved Dyret faaer et ganske cieudommcligt Udseend'.
Hudskeleltet er blødt, gjennemsigtigt og hadagtigt , kun pua Forkroppens
Overside ses en meget svag, oval Ohitinisering. Farven^) er paa friske
Kxemplarer smuk mælkehvid, med en purimrfarvet Pigmenlplcl lidt bagved
Forkroppens første Vedhæng. Længden paa de af mig undersøgte Exem-
plarer iiarierede fra 6 — 36'"""-

Forkroppen er aflang oval, fnrlil Ind afrundet med parallele Sider.
Den danner det forreste, smallere, slumpt-kegledanncde Parti og er i hele
sin Bredde fæslet til Dagkroppen. Den er i udstrakt Tilstand omtrent J
længere end bred, og deles ved to kjendelige Indsnoringer i tre ulige store
Partier.

'} Den hvide Farce hokhr sig n-n paa de Jieste ,^piiitusextniplunr. .•'an-
længe de ikke udsættes for Luftens directe Paavirkning, der da girer dem
en guUg Tone, Paa enkelte meget fede Exemplarer. antoge. de talrige,
under Huden liggende Fedtbælge et rødligt Anstrøg. Individer, nedlagte i
iUycerin, faldt helt sammen og fik et olieagtigt Udseende, der dog atter
forsvandt, da de nedlagdes i stærk Alkohol.

Del første nf disse er særdeles lille, omtrent \ af Forkroppens Længde.
Det danner den forreste afrundede Del, og bærer paa sin underste Flade,
to, korte, lykke, ægfonnig-opsmdmede Vedhæng. —

Del andet, mellemste, Parti er omtrent { af Forkroppens Længde;
det er convext og bærer paa sin øverste, hyppigt noget nedtrykte Flade en
midtstillet, oval Chilinring, der er noget fordybet ind imod .Vidten. Fra
denne Chitinrings øverste Del udgaaer underliden opefter en svag Længde-
fure, der forneden begrændses af en Midt fure, hvorved Oversiden ligesom
deles i tre Felter. Forneden hegrændser del den tverliggendo Mundaabnings
bageste Del og danner ved sin opsvulmede Hånd en Slags Underlæbe. —

Del tredie, bageste, Parti er det største, idet det indtager omtrent §
af Forkroppens samlede Længde. Det bærer oventil to krydsformig stillede,
aflang-ovale Vedhæng og danner bagtil en Slags Hals, der i hele sin Bredde
er temmelig skarpt afsat mod Dagkroppen. Paa Underfladens Midte viser
del en svag Tvcrfure, der dog ganske forsvinder hos de Exemplnrer, som
bære Forkroppen stærkt udstrakt ' ). —

Bagkroppen sondrer sig i to Dele: En forreste, skive formig-op-
svidmel og udvidet Del ( „Ilryslparlicl" Stp.J og el bageste, mere indknebet
og i Flugt med Halen gaaende Parti. Set ovenfra tætler den første
fem, det andet fire Afsnit, der dog neppe ulle tor regnes for Seg-
menter. —

Den forreste Del er ondrenl tre Gange saa bred som Forkroppen,
og dens enkelte Dele ligge i ulige Høide, idel Afsnittene indtage den høiere
og midterste Del, der atter omgives af en lavere, noget opsvidmel Haml. —

Sete ovenfra vise Afsnittene følgende Forhold:

Del første Afsnit har en halvmaancdannet Form, hvis convcxe
Hånd vender fortil. Del er dels temmelig lille, dels synes del paa mange

'j Med Hensyn til de forskjellige Indsnøringer Itos Hunnen hersker der nogen
Uoverensstemmelse, beroende dels paa Alder, dels paa den forskjellige Grad
af Contraction, hvori Individerne red Dåden ere komne. Til efterfølgende
Beskrivelse har jeg valgt et af de mest normale og mindst sammentrukne
Individer (det samme, som er tegnet Fig. 1 til 3). Under Beskrivelsen
har Jeg tillige Fnnkt for Funkl sammenlignet alle de øvrige Exemplarer
med dette og angivet de væsenligste Afvigelser,

Exemplarer at mangle, idel det dækkes af de krydsformede Vedhæng og af
Forkroppens bageste Rand. naar denne er trukket tilbage. Paa ældre
Exemplarer forsvinder det helt.

Det andet Afsnit er derimod langt tydeligere og altid constant
tilstede. Del er ligeledes halomaanedannel , men dobbelt saa bredt som
fore^aaende. Dels Sider ere afrundede og rage noget frem foran det fore-
gaaende og efterfølgende Led.

Del tre die Afsnit er igjen inindre, men i Begelen temmelig lydeligt
og skarpt sondret : det eiser en forreste convex og en bageste noget iid-
bøiet Band.

Det fjerde Afsnit er det største.^ navnlig det bredeste af alle og
det i Form mest i Øine faldende. Det viser paa, vel udviklede., navnlig
yngre Individer en forreste indbugtet Rand, afrundede Forhjørner., skraat
nedskydende, noget irutbuglede Sider og en bredt indskaaren, temmelig
concav Bagrand. Paa del midterste Parti uf Skiven findes undertiden en
Tverrynke, der dog aldrig, selv ikke hos stærkt contraherede Individer, er
saa dyb, at den kunde betragtes som en Jndsnøring.

Det femte Afsnit er betydeligt smallere, af samme Bredde som
første og tredie, dets forreste og bageste Band ere begge convexe og løbe
sammen paa Siderne, saa at de næsten dunne en spids Vinkel.

Den lavere liggende, noget opsvulmede Del, der tjener til Basis for
disse fem Afsnit, sænker sig dybest ved Afsnittenes Sider, for derpaa atter
at høine sig med en afrundet, mere eller mindre opsvulmet, ligesom om-
bøiet eller omslaael Band. Den bærer paa Undersiden to Par Vedhæng,
der vel nærmest maa antages at udgaa fra 2det og 4de Afsnit. Ved tal-
rige Indsnøringer deles den i en Række mindre Parlier, der dog, paa (irund
af hdegumenlels Blodhed og de næsten umærkelige Overgange, næppe lade
sig beskrive som sondrede Parlier, ligesom de heller ikke ere constante
hos de enkelte Exemplarer. Dog skjælner man paa de gunstigste Individer
endnu paa hver Side en lille, næslen trekantet, forreste OpsviUuung , der
tigger ved Roden af første Afsnits Sider , to kraftigt opsmdmede, lemmelig
stærkt adskilte Sidedele mellevi de to Par Vedhæng og endelig tre svagere
ved Skivens bageste afrundede Band.

Set nedenfra viser den forreste opsvulmede Del af Bagkroppen el langt

10
o

simplere Forhold, idet Sammensmeltningen mellem de enkelte Dele her er
rykket saa vidt frem . at alle Spor af den oprindelige Leddeling ere for-
svundne. Paa Partiels Underside kan man kun skjælne mellem en midterste,
mere eller mindre stærk fordybet xdeddet Indsænkning., der hos yngre In-
divider forneden viser en hudagtig, afrundet Opsvidming. Paa Siderne
hegrændscs den af lo, stærkere eller svagere opsvulmede og derved frem-
springende Partier, der bære Bagkroppens to Par Ihtgvedltæng. 1 Indsænk-
ningens Midtlinie findes paa yngre Individer en Hudsøm , der i Midten
omskriver et mørkere Felt. fig. 3.

Den bageste Del af Bagkroppen er temmelig stærkt afsat mod den
forreste, og betydelig smallere , idel den kun noget overgaaer Forkroppen
i Bredde. Den bestaaer af fire Led, af hvilke de tre første ere skarpt og
tydeligt afsatte mod hverandre, saa at Begrændsningsrandene kunne for-
følges saavel paa Byg- som paa Bugsiden , Jtvorimod det sidste fjerde Led
kun er tyddigl paa Bugsiden, medens del foroven er mere eller mindre
udvidsket lige til Forsvinden.

De tre første Led gjenlage hverandres Foiin, idel For- og Dagrandene
ere næslen rette, Siderne afrundede og Bredden omtrent tre Gange saa
stor som Længden.

Det fjerde Led ses paa de yngste Individer foroven kun som en
dybere liggende, svag sondret Hånd. Forneden er det bredere, og Begrænds-
ningsrandene kunne tydeligt forfølges, indtil ogsaa disse tabe sig paa meget
gaude Individer, saa at hele Leddel absorberes af det følgende, som er
Genitalringen, Halens første Led. .if de fire Led bærer det første et
enkelt , det andet el dobbelt Par Vedhæng, der ndgaa fra den øverste Del
af Leddenes Sideflader.

Halen beslaaer af otte Led , som aftage Jævnt i Bredde henimod
Spidsen. Alle Leddene ere skarpt afsatte au)d hverandre og kunne tydeligt
fjvfølges saavel paa Byg- som jiua Hugsiden. .^f disse otte Segmenter
bærer det første, tredie, femte, syvende og ottende Vedhæng, de andre der-
imod ikke. —

Halens første Led , G eni tal r i ngen, afviger ikke meget i
Størrelse og slet ikke i Form fra de øvrige vedhængbærende .-ifsnit. Den
er omtrent lo Gange saa bred som lang: For- og Bagranden ret. Paa

Bugfladcns midterste Parti findes paa flere Exemplarer en let Tvcrfvre
Fra dens øverste Sideflader udgaa et Par Vedhæng , der i Form constanl
sondre sig fra de ovrige SidevedJæng. Ved Boden af disses indvendige
Flade ligge de to Genitalspalter. —

Det andel Led er lidt bredere, men betydelig kortere end Geni-
talringcn. For- og Bagranden er re/, Siderne noget fremragende, bul af-
rundede.

Del f redte Led ligner i Form og Størrelse Genitalringen, dog er
del noget smallere. Det bærer som denne et Par øverste Sidevedhmig, men
i kort Afstand fra disse udgaa et Par Bugvedhæng, der ved deres Basis
sidde forenede paa en, rigtignok meget kort Boddel.

Det fjerde Led ligner andel, kun er det smallere, og dets bageste
Band hyppig mere afrundet.

Det femte Led svarer i Form til tredie, kun ere dets Sidevedhæng
rykkede mere opad og Bygpladen bliver, som en Følge deraf, smallere.
Paa Bugfladen findes el Par Vedhæng som paa tredie Led.

Det sjette Led er betydelig smallere, ligesom det ligger dybere
nedsænket mellem Naboleddene. Paa flere Exemplarer mangler del tilsyne-
ladende, idet det dækkes af den forreste Rand af del uparrede Vedhæng
paa del efterfolgende Led.

Det syvende Led hærer oventil et enkelt, uparrel Vedhæng; for-
neden xidgaaer et parret Bugvedhæng uf samme Form, som paa tredie og
femte Led. Da disse Vedhængs Boddele oplage stor Plads, ere kun Segmen-
tets Sideflader og et lille Stykke af Bu g fladen synlige.

Det ottende Led er foroven meget smalt og næsten skjult af
syvende Leds uparrede Vedhæng. Paa Bugsiden danner del derimod en
bredere, trekantet Plade, fra hvis Sider de Ireftigede Kndevedhæng udgaa.
Del bærer i sin bageste Spids Gatboret.

Vedhængene , der saa meget bidrage til at give Dyret dets eien-
dommelige Form, variere hos de enkelte Individer navnlig i Størrelse og
Udvikling, meget lulet derimod i Form, aldrig i deres Udspringssteder.
De enkelte Exemplarer afvige derfor i Beaiiteten kun meget lidet fra hver-
andre. De enkelte Vedhæng,' der hidtil ere holdte udenfor Betragtningen,
vise følgende Forhold.

For kroppen. s forreste Ve d h æ n g flj^ J udgaa fra Undersiden af
Forkroppens første Afsnit. De ere temmelig smaa, omtrent en Trediedel
af Forkroppens lietr. Lrngde , og saaledes de mindste af alle de Vedhæng,
der vdgaa fra Legemet. De ere ægformede , but afrundede i Spidsen ; i
Live holdes de strakte fremad og noget nedad.

Forkroppens kryds fo rmcde Vedhæng (3) udgaa fra det hageslp
Afsnits øverste Del og ligne de foregaaende i Fortn. Kun ere de altid
længere, ofte noget .miækkrere, navnlig de forreste. De ere af idige Længde,
idet de bageste altid ere noget længere og i det Hele kraftigere. De for-
reste ere retlede noget fremad, de bageste noget bagud, hvorved den kryds-
formede Slilling fremkommer. Deres Insertionspunkler stode ikke sammen,
men efterlade el større eller mindre, temmelig fladt Felt ovenpaa For-
kroppen.

Bagkroppens første Dugv cdhæng (o) udgaa fra det op-
opsvulmede Bagkropparties underste og forreste Flade med en tyk kølleformig
opsvulmet Grunddel, der strækker sig opad og noget fremefter og fortil
ender med en lille opsvulmet Kmide. Fra denne strækker sig en enkelt
fingerformig Forlængelse udad og bagtil.

B agkroppens andet Bug vedhæng (7) sondres fra det første
ved el mellemliggende, trekantet , opsvulmet Parti, der i Midten bærer en
temmelig dyb Fure. Fra en tyk og kort Boddel ttdgaa tre fingerformede
Forlængelser, hvoraf den midterste er tregrenet.

Den inderste er altid den korteste og tykkeste; undertiden er den
endog rechieerel til en vorteformet Fremragning. Den vender skraat bagtil
og noget indad.

Den mellemste brstaaer af en kortere eller længere, temmelig tyk
Grunddel, der atter spalter siy i to Grene, hvoraf den indre er kortere
og vender skraat bagtil og indad, medens den ydre, der altid er længere,
vender bagtil og udad. Saavet Basaldelens, som de to Grenes relative For-
hold er meget forskjelligt, idet Grenene snart ere lange og imækkrere, sn((rt
korte og temmelig plumpe, hvilket Alt afhænger af, hvor høit de ere
spaltede op. Dog er den ydre Gren altid den længste.

'J Tallene angive Legemels Afsnit, ligegi/ldig om disse ere Segmenter eller
ikke.

Den yderste Forlængelse er enkelt og %t grenet, temmelig plvmp. Den
er vreden noget ud til Siden og vender opad og noget fremefter.

Bagkroppens første Sidevedhæng (9) dannes af en temmelig
kort, lige udlobende, kegleformet Tap. Kun hos ældre Individer giver en
svag Runding nedefter den mere Lighed med de øvrige SidevMliæng. Paa
enkelte, navnlig yngre Individer er den særdeles kort, undertiden fremtræder
den blot som en vorleformig Fremragning.

Bagkroppens andet Sidevedhæng (11) er gaffeldell eller
rettere dobbelt, idet det bestaaer af en øverste og underste Gren, som ligger
i samme Linie den ene over den anden.

De 71 øverste Gren er altid kortere end den underste, lemmelig lige
fremstrakt og ligner i Form og Stilling det forcgaaende Vedhæng. Den
u 71 der s le Gren er derimod lamgere, krummet udad og nedad og hyppigt
lidt opsvidmet noget fra Boden. Disse to Grene ere paa alle mine Exem-
plarer tydeligt so7idrede Uge til Bode7i.

Halens første Sidevedhæiig eller Ge7iitalri7igens Ved-
hæ7ig (13) har en fra alle de a7ulre Appendices forskjellig og 7neget
conslanl Fonn, idet den ligesom sondrer sig ud i fire, dog ikke skarpt
afsatte Partier. Det første, der er noget i7idk7iebet ved Boden og dei'paa
7wget opsndmet he7iimod sin ydre Del, vc7uler lige udad lit Siden, bøier
derpaa hiæformigl nedad og ender med en tyndere, biigudrellel og stærkt ind-
adknnmnel Del, som ove7ilil bærer en lille knudefurmct Hæl, der ligesom
antyder en begyndende Spaltni7ig. Detle Vedhæng, der er saa kjendcligt
ved sin Form, er tillige det længste af alle.

Halc7is andet og trcdie Sidevedtiæng (15 og 17) sle^mne
saa 7neget overens i Form, at de kunne beskrives under El. De ere trinde,
noget S7nallere red Boden, sndme derpaa jævnt op og aflaye lige saa jævnt
udad 7nod deres afrundede Spidser. De ere begge svagt buede ovenfra
og nedad, og deres Spidser ere rettede indad og bagtil. Del Iredie er
noget kortere end andet og rykket mere op paa Segmentets Rygside

Halens fjerde Vcdhæ7ig er uparret oy rykkel helt op paa Byg-
siden af Hale7is 7de Segment. Til delte er det befæstet ved en sæi'deles
kort, 7nen 7negel bred G7\mddel, der bagtil gaaer ud i en kortere eller
læi\gere griffelformig Forlængelse , hvis Spids iwl i Begelen er afnnidet.

men dog ofle viser Spor LU en bec/i/ndcnde Klovning , der paa el enkelt,
ellers ikke monslrosl Individ, endog naaer helt op Hl den gri/felforniiye For-
længelses Rod. Den øversle, bredere Del af Vedhænget viser ofte lo, fra
den noget indbiiglede Forrands Midipunkl til den gri/felformede Forlæn-
gelses Sider nedlobende svage Furer, hvorved Vedhængels Sidepariier træde
svagt buleformede frem. løvrigl er delte Vedhæng temmelig constant i
Fori)) , og viser kun ringere Afvigelser, begrundede paa en større eller
mindre Ilredde af dets forreste Parti, af en mere eller mindre indlniglet
Forrand ug en kortere eller længere griffelformig Forlænyelse. Denne sidste
hæres i f'eglen lige udstrakt, dog er den underliden bøicl næsten lodret
ned, saa at den skjuler del øverste Parti af Galboret. —

Halens Dug vedhænij (15, 17, 19), der udgaa fra Undersiden af
Halens 3die, 5te og 7de Led, ere meget overensstemmende i Form og StiUing.
De heslaa af to, ved liodoi viere eller ')nindre (paa ældre Individer end-
ogsaa kugle forviigt ) opsvuhnede, og derfra henimod Spidsen jævnt aftagende
trinde (Irene, der, vdgaarnde fra Bugens Midtlinie, boie jævnt udad, frem-
efter og noget opad, saa at de mødes og krgdses med di' ovenfra udgaaede
Sidevedhæng. Det første Biigvedhængs Boddele ere altid forenede med
hverandre i Midtlinien , hvorimod del andet er adskilt ved et smallere,
det Iredie ved et noget bredere MfUe)iii'U)n. Dog har jeg pu'i et enkelt
Fxemplar tru/fet ogsaa andet og tredie \'edhængs lioddele forenede. Længden
af Dugvedhængene aftager jævnt bagtil saaledes, at det tredie er det korteste.

Til Bugvedhængenc kunde man maaske ogsaa regne de sidste, ved et
meget bredt Mellemrum adskilte Vedhæng. Imidlertid iroer jeg dog. at de
maa belragles som fhndannelser. der svare til Hannens Halevedhæng piui
sidste Led (Claus's furea), og jeg fo)'el rækker derfor al belegne dem
som Halens Endevedhæng. (20)

Disse ere tre/ligede og bestaa paa hver Side af en særdeles kort
firunddel, som udsender to korte, brede og afrundede Flige eller Lapper,
der udgaa omtrent over hverandre som Fællesdele af en kløvet Gren.
Den øverste bøier sig fra Midtlinien noget udad og tilbage, og ha)- saaledes
væsenlig samme Retning som Rugvedhængene. Den. underste stiger skraat
ud til Sielen og bærer ved Boden en længere, tyndere, lige bagudrettet^
griffelformig Forlængelse. Tænker man sig disse to Fndevedhæng fmenede

efter Midtlinien, og ligeledes de lo øverste, kløvede Lapper sammens) nettede,
da faaer man nøiaglig et Vedhæng iid, der i Form svarer til Halens
uparrede Vedhæng; en Belragtningsniaaile , som Jeg imidlertid, ingenlunde
vil hævde som den ene rigtige, men blot antyder, fordi der i den grijfel-
formige Forlængelses begyndende eller delvise Kløvning ligesovi ligger en
Antydning til en, ikke ganske fuldendt Sammensmeltning efter Midtlinien.
Som inan af de vedføiede Tal for de enkelte Afsnit allerede vil
have bernærlcel, udgaa Vedhængene regelmæssig veaiende saaledes, at de med
idige Tal betegnede Afsnit ere de vedhængbærende. Denne fiegehnæssighed
brydes to Steder, men pnu det første Sled" kun tilsyneladende ; thi foran
Genitalringen findes virkelig el Led uden Vedhæng, der navnlig let lader
sig paavise hos yngre Exemplarer.

Af tydelige Aabninger viser Hunnen fire, nemlig Munden, Gatborel
og de to Genitedspatter.

Munden ligger paa l'ndersidi'n af Hovedets andet Afsnit, rykket lige
hen til dettes forreste Hånd. Dens Forand stader næsten lige op til In-
sertionspunklerne for Hovedets forreste Vedhæng ; dens Bagrand begrændses
af en opsvulmet Kant, der omgiver den bagtil som en Slags Underlæbe.
Mundaahningen dannes af en Tverspulte, og fandtes paa flere Exemplarer
vidt aaben, saa at man ktinde se ned i Svælget. Den er fiddstændig
blottet fur Munddele, og ved den mikroskopiske Analyse af delte l'arti har
Jeg ikke kunnet finde Spor til fastere Chiliniseringer, der kumte tydes .tom
de sidste svage Tegii paa tidligere Bide- eller Sugeredskaber.

Gatborel ligger lige i Spidseii af Halens sidste, ottende Segment.
Det dannes af en midlstillel Længdespalle, der paa Siderne er begrændset
af en smal, opsvulmet Band, Iworved det faaer et vidvalignendc Udseende.
Paa enkelte Exemplarer er del svagt tapformet fremskudt. Den underste
Del af Gatboret ses tydeligt fra Bugsiden mellem de tre fligede Endevedh<vngs
bageste Bodparti, derpaa boier det oni, og dets øverste Del skjides aj det
uparrede Bygvedhængs griffel for mede Fort. sæl telse. ^ )

'j Paa Profe.^sor Sleenslrapx Figur er Gathoret aj'hihlet som blot si/nligt fra

Ge ni l als pal I erne ere paa Grund af deres rlnye Størrelse og
skjulte Beligfjenhed meget vanskelige al opdage. De ere sidestillede og
ligge paa den indveiuiige Side af Genitalringens Vedhæng lige ved disses
Rod. De dannes af en noget skraatiiggende, svagt buet Spalte, hvis evn-
en ve Hånd veinler opad mod Vedhængets Rod. De ere ikke orngirne af
nogen fast Chilinindfatning, men frendræde som en simpel Autjning i Huden.

Æ ggesæhke ne, der udgaa fra og dække GeniUdspallerne, ere tve-
grcnede og klovede lige til deres Hud, Iwor en svag hulsnoring angiver
det fælles Udgangspunkt. Ved Roden ere de omtrent 1""" lirede, afsnndne
derpaa jævnt tul imod Endepunkterne, hvor Breddeii kun er ^""". Af
Grenene, der ere omtrent lige lange, stiger den forreste et lille Stgkke
lige frenuni og boier sig derpaa i en stærkere eller svagere Krølle ind
under Bagkroppens bageste Parti. Den anden Gren yaaer derimod i en
jævn Runding bagtil, hvor den ender ved det uparrede Halevedhæng.

Æggesækkene hæres ikke frilhængende , som hos Størstedelen af de
parasitiske Kopepoder ; thi med Ind lagelse uf Bagkroppens første led-
hæng og den yderste Flig af andet, deltage alle de aiulre i at fastholde
og støtte Æggesækkene, og danne saaledes tilsammen et Apparat, der
staaer i Kjønslivets Tjeneste. Disse Vedhæng, der (dtsaa nærmest maa
betragtes som. Æggeholdere , omgive Æggesækkene paa følgende Maade.

Den krøllefonuede Gren af Æggesækken støtter sin forreste buede
Rand ind imod Bugenden af Bagkroppens opsvulmede Parti. Den trykkes
ind imod Bugen af det første Par Buggrene og af de tre inderste Flige
af Bagkroppens andet Bugvedhæng, hvor navnlig den inderste Flig yder
et kraftigt Støttepunkt. Fra Rygsiden fastholdes den af Sidevedhængene
fra femte og syvende Bagkropsring, navnlig af den underste og længste
Gren fra Bagkroppens fende Led. Den opfylder saaledes næsten ganske
den Indhuiing, som ved Dyrets noget krummede Stilling opstaaer mellem
Bagkroppens opsvuhnede forreste Parti og Roden af de første Brtgvedhæng.

Den bageste Gren fastholdes foroven ved Hjælp af Halens andet og

Rygsiden, naar den griffelformiyt Forlængelse løftes i Veiret. Rimeliycis
er Analspalten paa Bng.tiden bleven udvidsket ved Exemplarernes ntdide
Behandling; cf.Orers. u. Vidsh. Selsk. Fork. i Auret ISOl Nr.
7 p. 3 04 og PI. 11 Flg. A vg L' +*

tredie Sidevedhæng ^ forneden ved andet og I redte Bugvedhæng, medens
dens afrundede Spids foroven stoller sig til den underste Flade af Halens
uparrede Bugvedhæng., forneden til det tregrenede Endevedhængs opadvendte
Flig. Genitalringens Vedhæng omslutter Æggesækken lige i Forgrenings-
punktet, saaledes, al den lille, knudeformede Hæl ko))imer til al ligge i
Fordybningen og støtter sig fast til denne, medens Vedhængets tyndere
Endedel rager ind imod Bugen.

De enkelte Æg ere kuglerunde, bleggraa, men antage ved Henliggen
i Spiritus en smuk lyscrodgul eller ehumois Farve. De ere meget smaa,
omtrent i,""" (nøiagtigt 0,14""") i Gjennemsnit. De ligge ikke i Stabler,
men kornformigt leirede. I Brudfladen ved Boden af den ene Æggesæks-
gren tiar jeg talt 40 — 50 Æg. Et Brudstykke af 1""" i Gjennemsnit
og Iji""" Længde gav 312 Æg. Efter et Skjøn anslaaer jeg Æggene i
hver Æggesæk til 3 — 4000, et Antai , der dog noget varierer efter
Dyrets Størrelse.

Philichthys Xiphiae $■

(Fig. 1.3— 2:i).

Hannens Furni er langstrakt, bredere fortil ug derpaa jævnt afsnialnende
gjennem en Bække af Led. Disse ere skarpt og bestemt afsatte imod hver-
andre og bære S Par , forskjelligt (ormede Lemmer og Vedhæng. Hud-
skeletlel er langt stærkere udviklet end hos Hannen, gjennemsigtigt , men
dog fast og seigt. Farven er smuk gvlighvid med en lillr purpurfarvet
Pigmentplet n\ellem de forreste Følere. Længde 4"""-

Forkroppen er afstumpel-kegledannet, omtrent saa tang som de tre
efterfølgende Led og kun lidet, i, længere end Basis Bredde. Forranden
niellem de forreste Følere rd. Siderne fortil jævnt tilrundede, derpaa let
indbugtede foran Ijaghjornerne; disse svagt vinkelformigt frenitrukne,
stwnpt afrundede. Bagranden i hele sin Bredde svagt indbuet.

Forkroppens Overside viser ikke Spor til nogen Leddeling, men
danner et ensartet, eonvext , skjoldformet Sti/kke . talen nogen Skulptur.

Fra dens forreste Hånd, Pandernndcn, iidgaa de furres/e Antenner, og
imellem linden af disse ser man paa friske Exemplarer den purpur-
farvede Pigmentplet skinne igjennem. Over denne, men rykket lidt bagtil^
ligger en meget scag og utgdelig, rund, lidt ophøiel Plet.

Forkroppens Underside eiser derimod en mere sainmensat Bygning., Fig.i2
idet den er delt i tre, eet sondrede Partier.

Det første af disse begrændses fortil af Fanderanden, bagtitr af en
noget ophøiel Fverliste, der paa Siden fortsætter sig opad og saaledes bi-
drager til al danne en Slags Anlennereitnme. der navnlig støtter de bageste
Antenner, medens de forreste vdgaa fra dens Skjæringspunkl med Pande-
randen. Hummel mellem denne Hamme er bredt og dybt indladet.

Det andet, meget større Forti, stiger jævnt skraat opad, indtil det
naaer sin største Iloide ved Krogføddernes Basis , hvorpaa del atter
skraaner ned bagved denne. Del er i sin bageste Midtlinie mellem Krog-
fødderne atter noget foril//bet og l)egræ'ndses paa Siderne af Forkroppens
Siderande, der skyde sig /ladt skualformigt fi'em.

Det Iredie, bageste Parti er meget smalt og noget fordybet. Det
adskilles fortil ved en lydelig Chitinsøm, der udgaaer fra Indbvgtningen
foran Baghjørnerne og derpaa forløber tæt bagom Krogføddernes Basis
tversover Fnrkroppens bageste Del. Paa delte langt svagere og mindre
chitinholdige Parti er el Par meget smaa Børstefødder anbragt.

Bagkroppen heslaaer af lo, skarpt sondrede Led, rier hver bærer et
Par Bvrstefødder.

Første Led har samme Bredde som Forkroppens Basis, men kim
s af dens Længde. Dens Forrand er let indtmgtet , Siderne afrundede
over Forhjørnerne, svagl buede, Bagranden næsten ret.

Andel Led er lidt smalte re, men omtrent en Trediedel længere end
første. For- og Bagranden rette; Siderne svagt tilrundede, lidt diver-
gerende bagtil, hvor de ende i en spids, tilleddel Torn.

Halen bestaaer af otte. skarpt sondrede og i Bredde jævnl aftagende
Led. Ih'n bærer ingen Lemmer. Sidste Led, der er det længste., fører et
Par lilleddede Vedhæng; fjerde, som det synes, altid et Par Sandsebørsler.
Leddene ere fuldkommen frie og bevægelige. Til en vis Grad kunne de
endog skydes ind i hverandre, hvorved Dyret antager en forkortet Form.

Den største BevægeUglicd lindes mellem Genitalringen og andet Bag-
kropsled.

Første Led, Genilalring en^ er omtrent en Femtedel smallere
end anden Baghropsrlng og kun en Trediedel af dennes Længde. Den
forreste Rand er ret, den bageste jævnt afrundet, Siderne rette, svagt di-
Fig. 23 c vergerende udadtil. Paa dens underste Flade fremtræder et bredt, blød-
hudet Felt, omskrevet af Segmentets fastere Sidedele. Paa dette aabne
Genitalspalternc sig.

Andet Haleled er omtrent af samme Bredde som Genitalringen,
men fire Gange saa langt. Dels forreste og bageste Rand er ret, men
Forranden faaer Udseende af at være jævnt indbuet, fordi Genitalringens
bageste Rand skyder sig hen over den. Siderne ere temmelig stærkt di-
vergerende i deres forreste to Trediedele, derpaa lige saa stærkt conver-
gerende i deres nederste Trediedel. Da Segmentels største Høide netop
falder i en Linie, trukken mellem de to Vinkler, der fremkomme ved de
di- og convergerende Segmentrande, faaer delle Led, ligesom alle de paa-
følgende, med Undtagelse af del sidste. Udseende af at være sammensat
af lo afstumpede Kegler, der med deres bredere Basis ere salte mod hverandre.

Tredie, fjerde og femte Haleled have væsenlig samme Form
som andet.

Sjette og syvende have mere afrundede Sider; syvende er en
Del smallere end sjette og næsten kvadratisk.

Oliende Led, er meget snmllere, men dobbelt saa langt som fore-
gaacndc. Siderne ere svagt rundede, næsten rette. Dets bageste Hjørner
ere indbuglede og bære de to tilleddede Endevedhæng; Ragranden er tem-
melig 'skarpt indskaaren, og i dens Midtlinie aabner Galboret sig.

De Tilhceng, hvormed Legemet er forsynet, ere alle parrede og vise
hos alle Exemplarer en stor Overensstemmelse i Slilling og Form. De
udgaa fra alle tre Hovedafsnit af Legemet og ere ikke sont, hus Hunnen
uleddede Organer, men have beholdt ikke alene en tgdelig Leddeling, men
vise endogsaa en saa sammensat Rygning , at nuin fuldkommen vel kan
skjelne mellem de enkelte Tilhængs Brug og Betydning.

Forkroppen bærer fire Par, nemlig de forreste og bageste Anlenncr
og to Par Mundfødder.

[)c, forreste Anlenncr uthj/ni innl el femnieligl hrrdi MeUemnnnFig 32 a.
frit Panderanden og niaale omirent Halvdelen af Forkroppens Længde.
De ere lemmelUjl iitydeligl leddede, dog I roer Jeg, efler al have sammen-
lignet en hække af Exemplaror, at kunne angive Leddenes Antal til sex.
Det forslå Led er lidt længere end 'de andre, og noget bredere ved Itoden;
de øvrige fem omtrent af lige Længde og Uredde. med Undtagelse af del
sidsle, der alter er noget kortere. De ere paa deres freniadvendte Side
besatte med faa (H — 12) inen kraftige og temmelig korte Børsler., der
tillage., saavel i Antal som i Udvikling, henimod Endeleddel, hvis Spids
ligesom er oplost i Ire eller fire saadanne.

De bageste Antenner ere Klamreorganer. De ere kraftige, lo- F'9- '^^ '>■
leddede og med udslaacde Kløe)- noget længere end de forreste. Første
Led er en Femtedel kortere end andel, noget indknebet ved Uoden og der-
jiaa atter udbuglel. Andel Led er længere, men af samme Uredde, og
bærer i sin yderste, svagt indskaarne og noget indsnørede Ende lo, tem-
melig lange, smækkre, og svagt buede Kloer. Disse ere næslen af samme
Længde som andel Led og findes liyppigl indboiede imod delle.

Del for s te Par Mund fødder ere udviklede til el Par meget /■''!/■ '-i'-i c.
svære Krogben , der indtage Midtparfiets bageste Del. De ere befæstede
ud imod Siderne af Forkroppen paa el hulbost Parti, der indeslutter de
mægtige Bøiemuskler. De beslaa af en enkelt, svagt buet, spids og meget
kraftig Ohitinkrog , der, naar den er indslaael , overrager den fra den
•modsvarende Side med en Trediedel.

Del andel Par Mund fødder dannes af el Par snma, palpe- '■''fl'-i'i d.
lignende Organer, der ere anbragti' tæt bagved Krogfoddernes Hasis. De
beslaa af el større, noget opsvulmet, næsten ægformet Grundled; delle Pi9- la
efterfølges atler (tf el meget kortere og svagere Led, der bærer lo kraftige
og temmelig lange Ikmsler, hvoraf dm inderste er en halv Gang længere
end den yderste. De indetlulle imellem sig et klart, lyndhiulet Parti,
})Vorp(ui der ikke opdages Spor af Mund eller ehilinholdige Dele^J.

Bagkroppens lo Led bære hver el Par Ivegrenede Lemmer, der

') Dette Fodpar. ejter inin Opfattelse Maxlllar/øddcmc. jindes ikke oiufalt
hos del af Prof. Sft'Pii.s/riij) undersøgte Individ . Jeg har imidlertid over-
tydet mig om, at del hus alle mine Kxeinplarer er eonstunt tilstede

24 ,

haude benyttes til Fnstklamrlny og til Svoiiming. Sidste Led er desuden
oventil forsynet med endnu et Titliagnviysoryun i l-'urtn uf et Pur t il-
te d de de og bevæg el ig c Torne.

Fig. 11 h. y. i. Forstc P cir B agkr opstemmer udgaa paa Itvcr Side fra en cnliell

uleddet, lyktiere Grunddel, der i Midten er ndskilt fra den mudsvarende
ved et nedtrykt, ligesom st&rnumsagtigt Parti. Fra denne udgaucr utier lo
aarebladsformedc Grene, af hvilke den endeslillede, slorre ug stærkere Gren
nuia betegnes som ydre; den anden, svagere, lidt hoiere oppe paa Grund-
delen insercrede Gren som indre Aare.

Fig. 17//. Ifen ydre Aare bestaaer uf lo Led. Det forsle af disse er tem-

inelig kort og tjærer i sit nederste , luladvendte Hjørne en kraftig Torn.

Del andel Led er længere, og bærer tre kr^i flige Torne, hvoraf de lu overste

sidde paa den udvendige Ruud, den sidste derimod pan Enderunden. Fra

den indre Hånd udgaa fire temiiidig lange Svounneborster , som aftage i

Længde fra oven og nedefter.

Fiq. \'i >. Den indre Aare er uleddet, af samme Længde som den ydre, men

betydelig smallere. Den er i hele sin Consislens hudagtig, og Tornene ere

svagere og spinklere Dens udadvendte Iland er ubevæbnet, hvorimod der

■■ udgaa fem Svommeborster fra den indadvendte, medens Enderanden bærer

to borsteligncnde Torne.

Fig. IS h. ti' Andel Par Bagkropslemmer ligner saamegel det første, at del

vil være tilstrækkeligt at freudiæve Forskjel lighederne, som navnlig vise sig i

t
Bevæbningen. Begge Aarer ere forholdsvis kortere , men noget bredere end

de tilsvarende paa første Pur.

Fig. i» y. Den ydre Aares udadvendte Hånd bærer kun tre Torne, hvoraf den

sidste er temmelig lang ug noget buet. Af Borster findes fire, hvoraf to ere

endestillede, to fæstede paa den indre Rand. De ere slankere og noget

længere end paa forsle Pars yderste Aare.

Fig. 18 I Den indre Aare bærer paa sin udadvendte Hund en smækker, glat

Torn ; i Enden to borstcfurmcdc Turne ug paa sin indadvendte Haml to

Børster, der ere noget kortere end de to tilsvarende paa den ydre Aare.

Forholdet i Bagkropslemmernes Bevælming lader sig altsaa udtrykke saa-

ledes :

Isle Par 2det Par

\ 4 stærki' Torne f 3 stærke Torne , ^

Ydre. Aare { } 8 } 7

4 Svoinmeboraler \ 4 Svomnieborsler

S 2 SDuqerc Torne I 3 svanere Torne . ^

Indre Aare I "^ > 7 ) 5

i 5 Svonunebors/cr \ 2 Svonnnebors/er

Som man allerede heraf eil se, ere Bagkropsleninierne byggede mere
(il Faslktamring end lil Svomnhig, og delle fremgaaer e)id yderligere, naar
ncan belragler Tornenes Funn og Barslernes Ciliering. Tornene pau de
ydre Aarer ere nendig dotkforinede, Ivcæggcde og i Kan/en forsynede med fig. 19.
lælslillede afrundede Saiiakkrr. hcuriuiod de svagere Turne paa Jndre-
aaren enten slel ikke eller kun i ringe l'iri.ul vise delte Forhold. Borsierne
ere vel besatte med Cilier; men disse slaa teaunelig langt fra hverandre Ftg ai.
og ere sau sniaa., at num forst ret erkjender dem ved en. Forstørrelse af
omtrent 30 fJ Gange.

Tornen paa andel Bagkropsled er stærk og kraftig, lemmet ig tang, hg. le, f
idel den lilbageslaael naaer til lidt over Midten af andet llateled. Den er
tydelig lilleddel og bevægelig, temmelig bred ved Basis og derfra udlniglet
henimod Spidsen, der er skarp og svagt kruinrnet opad.

Ulden bærer ingen Lemmer: derimod findes paa fjerde Led lo eien-
dommelige S((ndseburster, og ottende Led ender med to uleddede Ende-
vedhæng.

Sandsehorslerne udgaa fra fjerde Leds nederste lljorner, menereFig-i\
vanskelige at iagttage, da de let unddrage sig Opaiæi-ksondæden, dels
ved deres vandklare Consistens, der lillculer idle Lgsslraalerne al geui igjenneo),
dets derved, al de hyppigt ere slaaede ind imod det næslc Segments Ilande.
Delle i, Forbindelse med deres overordentlige Skrotielighed og ringe Størrelse,
er maaske Grunden lil , al jeg med fuldkommen Sikkerhed kun kan se
dem paa, noget over Halvdelen af mine Fxemplarer; paa de andre Indi-
vider ere de vistnok afrevne. Disse to Borster udgaa en fra hver Side af
Leddels nederste Hjorner. I>e mangle en lydelig borstegrube ny udspringe
fra en niere tyndhudet, grauulos og let opsvulmet Grunddel, der navulig
ved Presning træder svagl frem. Børslens nederste Hcdvdel er bredere,
men derpua snævres elen temmelig pludseligt ind, og ender i en haarfin

svøbeforniig Forlængelse^ der imicUerlid ofte er afreven ' ). Halms Ende-
vedhæng bestaa paa hver Side af et enlielt small vieddet Griindslykkc, der
er omtrent | af ottende Leds Længde. Det er lydelig tilleddel og hærer
i Enden lo lange, finl tilspidsede Borster^ hvoraf den ydre er noget længere
end den indre. Ved Boden af disse er atter indplantet en meget lille og
fln Børste.

Af lydelige Aahninger har Jeg hin iagttaget tre. nemlig (ialborel og
de to Genilalspalter.

Gathorel ligger som en svag Længdespalte i Midliinien af sidste Ilaleled
og aabner sig mellem, Endevedhængenes Rod. Paa et enkelt Excmplar var
det lapformigl fremskudt. Del er ikke omgivet af nogen opkastet liand.

G en i tal spat ler n e cre lemmrlig store ug ligge paa Undersiden af
Genitalringens blødhvdede Felt, noget fjernel fra Midliinien. Deres Aab-
ning er afl,ang-oval, noget skraalslillet, og omgivet af en lysere eller mør-
kere Chilinring, der ved sin Farve gjor dem meget kjendelige paa det lysere Felt.

Sp erm a tophor er har Jeg ikke iagttaget med Sikkerhed. Vel har
Jeg af og Uf navnlig mellem Børste føddernes Grene, fundet nogle smaa,
ovale, brungule Sække, der ved en kort Stilk vare tilhæftede til Fodderne.
Men deres kornede Indhold var ikke af den Beskaffenhed, at Jeg med
Sikkerhed turde anse det for Sædfim.

Mund a åbning har Jeg, lit Trods for den ondiyggeligsle og nøiag-
liyste Undersogelse af alle Excmplarerne, ikke været istand lit at paavi.se.
Derimod er jeg tilboielig til al antage, at Spor tit en saadan, rimeligvis

') Paa enkelte Exemplarer har jeg troet at kiinne se Levninger af el lignende
Børstepar paa det tilsvarende Sted af femte Led; men nogen Vished har
jeg ikke kunnet forskaffe mig. Disse børstehærende Punkter falde imid-
lertid ikke sammen med de blødhudede Pletter, som Prof. Stecnstrup be-
skriver paa Undersiden af de s)/v første Huleled henimod Bagranden, og
som, efter Forfatterens' Formening, maaske ere Mærker af smaa, forsvundne
Lemmer. Ved stærk Forstørrelse ined gj ennemf uldende Lys, har jeg,
rigtignok kun paa de 6 Led, thi Genitalringen og sidste Led mangle dem,
iagttaget lignende, mere gjennemsigtige Pletter, der meget ligne et noget ind-
sænhet Parti. Ved paafaldende Lys viser imidlertid Haleleddenes Under-
side sig fuldkommen homogen , og jeg kan derfor kun antage hine lysere
Pletter for Refractionspunkttr , Jremkomne red Spedsfraalernes Brydning
(jg'ennem Halens dobbeltkoniske Segmenter.

/,»/» (■ Larveperiorlen existerrndc Mnncliinbning. findes i. den hvide ^ hlod-
kud ede Plet, der ligyer midi uiielle)ii Maxillar fødderne. Foran eller iiuetleni
Krogfødderne ligger den sikkert ikke.

Notitser til indre Bygning.

Efterat jeg i Messiim havde indsamlet et saa betydeligt Antal
friske Exemplarer, aabnede jeg et Par for at gjøre mig bekjendt med
den indre Bygning. Da jeg imidlertid manglede Mikroskopets Hjælp,
og Exemplarerne senere, paa Grund af Spiritussens Indvirkning, viste
sig uskikkede til anatomisk Behandling, er det kun spredte Notitser,
som jeg her Ibrmaaer at give , kun de grovere Træk af enkelte
Organers Bjgning.

Hunnens Hudskelet er meget svagt chitiniseret, halv gjennem-
sigtigt og frembyder en Consistens, der omtrent svarer til de ved-
borende Insektlarvers. Under Huden saaes, navnlig paa Bagkroi)pens
Over- og Underside, et stærkt forgrenet kjertelagtigt Legeme, der
endogsaa strakte sig ud i enkelte af Vedhængene. Først ved at
afløse Huden, viste det sig at være talrige Ansamlinger af pæreformede
Fedtbælge, der med deres Spidser anastomoserede indbyrdes og saa-
ledes dannede netformede Forgreninger af en gulighvid Farve. Ved
Henliggen i Spiritus bleve disse, navnlig paa ældre Exemplarer, hvor
de fandtes stærkest og talrigst udviklede, rødlige. Foruden disse
fastere Fedtlegemer, var Kroppen opfyldt af en kornet, puli)elignende
Masse, gjennemskaaret af enkelte Muskelbundter. Disse fandtes
navnlig tæt under Hudskelettet, hvor de forbandt de enkelte Led;
især vare Forkroppens tilbagetrækkende Muskler og enkelte paa
Halepartiet meget stærkt udviklede, af en gulig Farve og stærk
tverstribet Struktur. De enkelte Sidevedhæng viste derimod intut
Tegn til Muskulatur, og kun nogle eidielte, meget svage og Hade
Skraamuskler hæftede sig til deres Rod. Vedhængenes Bevægelser paa

de levende Dyr vare ogsaa meget svage og usikkre og bestode navnlig
i, at de af og til førtes nærmere til Kroppen.

Gjenncm Dyrets hele Længde fra Munden til Gatboret strækker
sig en ligeløbeude, temmelig bred. ugrenet Ta rmka na 1, der paa Grund
af sit mørktfarvede Indhold skinner igjennem , navnlig paa Under-
siden af det udvidede Bagkropsparti, hvorpaa den i Resten af sit
Forløb mere nærmer sig Rygsiden. Den begynder med et meget
smalt, hiudeagtigt og ufarvet Spiserør, der gaaer fra Mundaabniugen
til omtrent paa Midten af Forkroppens tredie Afsnit. Her udvider
det sig til et temmelig bredt, na^sten kvadratisk, svagt gulfarvet
Afsnit , der viste tydelige . men langsomme og ligesom pumpende
Sammentrækninger, som forplantede sig over hele Resten af Tarm-
kanalen. Disse Sammentrækninger hørte altid o[) ved Spiserørets
bageste Ende. Dette Afsnit var 1 i™"^ langt og I'""" bredt. Derpaa
følger den egenlige Tarm, som begynder ved Bagkroppens forreste Parti
og fortsæ^tter sig lige til Gatboret. Det er en temmelig tyk, ligeløbeude
Kanal, tæt besat med en Mængde gulighvjde Kjertelbælge, der dog
aftage stærkt ned imod Enden og ganske forsvinde paa det nederste,
noget smallere, muskuløse Parti, hvorved der dannes et Slags Reetum,
som aabner sig i Gatboret. Tarmen paa de af mig undersøgte
Individer havde en Længde af 10"^™ og en Bredde af 2™".

Tarmiu dholdet er en tykHydende, sortebrun Vædske af olie-
agtig Consistens. Naar Dyret kegges i Vand. optager det hurtigt
Vandet i sig og bliver derved fyldigere, Ntivere og mere udstrakt.
Selv paa ganske friske Fxemplarer brast Tarndianalen hyppigt efter
en ti Minutters Heuliggen i Vand,') og Tarmindholdet trjiadte, rime-
ligvis gjeiniem Genitalspalterne, ud i Vandet, hvor det sank tilbunds
som sortebrune Pletter, der vel vare noget lysere i Randen, men
ikke blandede sig med Vædsken, selv ikke ved Bevægelse. Under

') Hunnerne døde temmelig hurtigt, naar de lagdes i fersk Vand;
øieblikkeligf og under convulsiviske Sammenti-ekninger i Havvand.
Derimod levede de i længere Tid i Vaiidvædsken. som jeg ud-
tømte af Fiskens Øie.

Mikroskopet viste Tarmindholdet en Mængde Fedtceller og en Del
kantede Sraaalegemer, der \are i en livlig Molckularbevægelse.

Exk re men terne ere sorte og udstødes i Form af lange
Strænge gjenneni Gatboret. De findes af og til i Gruberne eller
paa Vandring ud igjennem Slimkanalerne. —

Næringen bestaaer af den i Gruberne indeholdte Slim. Paa
et Par enkelte Individer iagttog jeg, at den opsvulmede Underlæbe, der
begrændser den brede Mundaabning, \ar i en afvexlende frem og tilbage-
skydende, ligesom smadskende Bevægelse. Understøttet af Tarm-
bevægelsen pumpes herved Slimen ind , men dette skeer ganske me-
kanisk-, thi af de opløste og i Gruben adspredte Æggemasser, har jeg
fundet enkelte Æg dybt inde i Hunnens Mund.

Af Sa n d seorgan er liar jeg hos Hunnen kun truffet et, der paa
Grund af dets Stilling og den det ledsagende Pigmentplet maaske
kan tydes som Synsorgan, skjøndt et saadant ikke meget harmonerer
med Dyrets indelukkede Liv i et næsten fuldstændigt Mørke.

Denne Øieplet ligger i Centrum af Forkroppens midterste Fig. u.
Parti, og har et mere eller mindre ægformigt, undertiden hjerte-
formet Omrids. Den bestaaer af en gulig, meget svag chitiniseret
Ramme eller Indfatning, der fortil er noget bredere og svagt indbugtet. '""'=1' ''■
Den indeslutter et ovalt Rum, som sænker sig let nedad i Hovedets
Masse og saaledes danner en tydelig Fordybning eller Indsænkning.
Det er aldrig lykkedes mig at tinde Undser i dette Rum; vel har
jeg af og til ved den blotte Betragtning med en stærk Loupe truet
at kunne se enkelte smaa, lysbrydende Legemei' paa Sænkningens
Bund. men disse ere bestandig forsvundne, naar jeg har bragt den
ndpræparerede Øieplet under Mikroskopet og anvendt Presning. P^t
Par Gange har jeg derved overtydet mig om, at de kugleformede
lysbrydende Legemer, som jeg kunde se med Loupen. vare meget
tine Olieperler, der. hidiorcnde fra Fiskens olieagtige Fedt, havde
samlet sig i Fordybningen, hvor de endnu ikke vare fuldstændig op-
løste af Spiritussen. A'ed Presning traadte de ud paa Feltet og viste
da tydeligt deres sande Natur. Derimod fremtræder allerede ved
et svagt Tryk meget tydelig to klare Partier i Huden, hver bestaa-

ende af en enkelt, ugrenet, i Spidsen noget tykkere og blindt endende
Fig. 11 a. Kanal. Disse Kanaler ligge tæt under Huden og have en langt stærkere
Lysbrydning end den indfattede Plet ; de udgaa fra Øieplettens forreste
Sidedel og strække sig svagt buede, og under en jævn Tiltagen i
Tykkelse heniniod Roden af Forkroppens foiTeste Vedhæng, men ende
blindt et Stykke foran disse, uden at hæfte sig til eller staa i For-
bindelse med noget andet Organ. De vedblive at være tydelige
hvor stærkt et Pres man ogsaa anvender, hvorimod Chitinind-
fatningen ved denne Fremgangsmaade bliver svagere, og man seer
da, at Kanalernes nederste, tyndere I^nde løber ind under Chitin-
rammen og, saavidt jeg kan skjønne, aabner sig i Øieplettens fordybede
Parti. Kanalerne synes at indeholde et klarere Stof, der ved
Trykket deler sig paa tvers, og derved frembyder en svag og uregel-
Fig 12. niæssig Tverrjnkning.

Den purpurfarvede Pigmentplet ligger skraat i For-
kroppens Masse , saaledes at den foroven sees i Centrum af denne
under Chitinrammen, forneden derimod mellem de forreste Vedhængs
Rod tæt foran Mundaabningen.

Paa enkelte smaa, og derfor mere gjennemsigtige Exemplarer,
saaes den som en Ring med et noget lysere Felt i Midten. Ved
Udtagelsen af Hovedet viste den sig som en granuløs Masse af en
intensiv Purpurfarve, da dens Farvestyrke noget dæmpes ved at
skinne igjennera Hudbedækningen.

Om man nu i det beskrevne Organ skal se et virkeligt Øie,
eller rettere et for Lysindtryk modtageligt Sandseorgan, hvorfor baade
dets centrale Stilling og Pigraentpletteu synes at tale, eller om man. af
Hensyn til Dyrets Liv i næsten fuldstændig Mørke og paa Grund af de af-
vigende Bygniugsforhold, skal tyde det som en persisterende Levning
fra Larvelivet, vover jeg ikke at afgjøre efter det Materiale, jeg har
havt til Undersøgelsen. Alle de finere Forhold ere blevne stærkt
forstyrrede ved Spiritussens Indvirkning, og navnlig er Pigmentpletten,
hvis nærmere Forhold til Øiepletten først maatte komme i Betragtning,
aldeles forsvunden. Der er kun bleven tilbage, hvad der ikke kunde

ødelægges, Chitinindfatningen og de eieudoramelige Kanaler i Over-
huden. ^)

Hannens Hudskelet er næsten gjeunemsigtigt , men viser en
langt fastere og seigere Struktur end Hunnens, idet det indeholder
langt mere Chitin. Paa enkelte Punkter. Krogbenene og Bagkroppens
to Torne, uaaer denne Chitinudvikliug eu saadan Styrke, at de nævnte
Dele springe som Glas, selv ved et ubetydeligt Tryk f. Ex. af et
Dækglas. Hunnens eiendomraelige forgrenede Fedtlegeme tindes
ikke hos Hannen ; derimod ere Musklerne stærkere udviklede og skiune
tydeligt gjennem Hudskelettet. De have en gulig Farve og vise en
særdeles tydelig Tverstribnins. Af de mest i Oiue faldende Muskel-
partier, skal jeg navnlig fremhæve Krogbenenes, der forneden hæfte
sig til Krogens øverste, stærkt udvidede Rand. og ved deres Masse
give Forkroppens midterste Parti dens betydelige Hoide fremfor de
tilgrændseude Dele. Foroven fæste de sig til Forkroppens overste
centrale Del. saaledes at de stærkere Slutterauskler ligge hver paa
sin Side af Forkroppens Midtlinie, rykkede tættere sammen og kun
adskilte af en seneagtig Længdeliste, hvorimod de svage Aabnemuskler
ere stillede i en Halvbue noget Ijernede fra hiue. Paa Halen tindes for
hvert Segment to Par smalle baandformede Muskler, der ligge utl imod
Segmenternes Ydersider 02 liave deres Befæstniugspunkter paa Seg-

I sine „Bemerknngen iiber die Phy 1 lopod en*' bar Grubebe-
skrevet og afbildet ei Organ paa Hovedet af Limnetis brachyu-
rus. der. navnlig saaledes som det tindes i foi-ste Larvestadiuiu,
særdeles meget ligner Oiepletten hos Philichihys. Han betragter
det som „enkelt Oie-. men heller ikke Ibr ham er det lykkedes at
uilpræparere virkelige Lindser. Oiet bestaaer her at" et fastere.
Ivsbrydende Legeme, der er indfattet i en Ramme af si)rt Pigment
00 rager lidt frem over denne. Paa mine Exemi)larer er den
ilasse, der rimeligvis oprindelig udfylder Rummet mellem den
svage Chitiniudfatning. forsvunden; men ogsaa paa udviklede Ex-
emplarer af Limnetis og Apus taber dette Larveoie sin Betyd-
nmo- som Synsorgan, og paa de ældste Exemplarer af Philiclithyen
saaes ogsaa den purpurfarvede Pigmentplet langt utydeligere end
paa de yngre Individer. Schoedler har tydet et lignende Organ
hos Acanthocercus og Cladocererne som Horeorgan. Se
Wiegmanns Archiv f Nat arg. 1853 p. 85-86 og Tab. V

menternes For- og Bagrande; sidste Segment mangler naturligvis
disse Muskelpartier. ,

Tarmen iagttoges paa de friske Individer som en meget
tynd, ligeløbende og klar Streng, der begyndte paa den bageste
Del af Forkroppens Underside og uden at frembyde hogensom-
helst Indsnøring, fortsatte sig lige til Spidsen af sidste Segment,
hvor den aabner sig mellem Halens Endevedhæng. Den viste meget
svage Sammentrækninger, der dog ikke vare saa regelmæssige som hos
Hunnen, men af og til stoppede, hvorved der da dannedes større
Rum, som ofte frembød en skuffende Lighed med naturlige Ind-
snøringer og Udvidninger. Dens Farve var altid fuldkommen lys og
klar, og jeg har aldrig seet noget Indhold i den.

Øie pi etten hos Hannen er ikke fremtrædende ved nogen sær-
egen Chitinisering i Hudskelettet, saaledes som hos Hunnen , og den
er paa Grund af Individernes riiige Størrelse meget vanskelig at oj)
fatte med den ønskelige Bestemthed.

Fuldkommen tydelig fremtraadte hos alle Individer den røde
Pigmentplet, der her havde en meget ringere Størrelse, og saavel
fra oven som fra neden saaes mellem de forreste Antenners Rod.
Paa Oversiden af Forkropi)en. noget bagved Pigmentpletten og lige
foran Krogbensmusklernes inderste og forreste Parti, forekom der mig
paa de to levende Individer at være et svagt ophøiet Punkt , hvor
jeg med Coddingtonlindseu mente at kunne se to smaa kugleformede
Lindser. Ved senere mikroskopisii at undersøge dette Parti paa
Spiritusexem])larer. har jeg næsten bestandig seet de to samme kugle-
formede og lysbrydende Legemer; men jeg tør ikke bestemt udgive
dem for Øine, da et Par strengformede Muskler fra de forreste An-
tenner netop fæste sig paa samme Sted og det kunde være muligt,
at det var disses Seneender, der gave den sta'rkere Lysbrydning, ligesom
det svagt ophøiede Parti kunde tydes som deres InsertionsjMuikt. Den
røde Pigmentplet, der atter her maatte give den ledende Traad, er
fuldstændig absorberet af Opbevavingsvædsken ligesom hos Hunnerne.

Saminenlignende Betragtninger over Hunnen og Hannen.

Som man af den fovudgaaende Beskrivelse og af Figurerne vil
se . hersker der mellem de to Kjøn en saa stor Forskjellighed i
Form og i de enkelte Organers Bygning, at man neppe vilde falde
paa at henføre den lille, lethevægelige, med Svømmehale, Klamre-
fodder og Svømmeben udrustede Han til den kolossale, alle disse Organer
manglende Hun, hvis man ikke, foruden altid at have fundet dem sammen
i Gruberne, flere Gange endogsaa havde trutfet den fæstet til Hunnens
Kjønsaabninger, og hvis ikke talrige Analogier', hentede fra de snyltende
Kopepoders lavere Afdelinger, fuldstændig talte derfor. Sammenligner
man imidlertid Kjønnene af Philichthys Xiphiae med de Former af
snyltende Kopepoder, hvor der tinder en lignende Disharmoni Sted,
da vil man snart se, at der for Philichthyens Vedkommende findes
to mærkelige Afvigelser fra hine, bestaaende deri. at Hunnen, trods
sin Omdannelse og trods sin Ubevægelighed , hav beholdt en meget
fuldstændig Sondring af Segmenterne, og at Hannen, i Forbindelse
med en endnu stærkere udtalt Segmentdannelse , er i Besiddelse af
en Bevægelighed og Svømmeevne, der kun tilsteder den en løs Til-
klamring til Hunnen og giver den langt mere Lighed med en tVit-
svømmende, oceanisk Kopepode. end med don mandlige Form til en
i snævre Huler indelukket Parasit.

Denne Deling i Segmenter opfordrer imidlertid til at underkaste
begge Kjønnene en gjennemgaaende Sammenligning, for, navnlig ved
Hjælp af de yngste Hunner, at se, om det er muligt at reducere
Hunnens enkelte, omdannede Afsnit til de tilsvarende Segmenter hos
Hannen, der her, som overalt hos de snyltende Kopepoder, maa an-
tages at have lidt mindre ved den saakaldte tilbageskridende Meta-
morphose og at staa nærmere ved den typiske Kopepodeform.

Til denne Sammenligning, der maaske ogsaa knnde bidrage til
en sikkrere Opfattelse af de virkelige Segmenter hos Hunnen , som
især paa Bagkroppens forreste Parti ere meget udvidskede, har

jeg navnlig benyttet de alleryngste Individer; men jeg niaa alle-
rede her bemærke, at disse alle vare i Besiddelse af deres omdannede
Form, saa at de kun ved deres noget skari^ere Indsnøringer og ringere
Størrelse lettede Oversigten. Da jeg ikke har havt nogen Overgangs-
form til min Disposition , bliver naturligvis den følgende Tydning
kun at betragte som en provisorisk, der maa afvente sin Forkastelse
eller Bekræftelse af Udviklingshistorien , naar denne engang bliver
bekjendt.

Forkroppen bestaaer hos Hunnen af tre Afsnit, der ere be-
vægelige mod hverandre, og hvis enkelte Begrændsningslinier kunne
forfølges saavel paa Ryg- som paa Bugsiden ; de maa altsaa regnes
for tre virkelige Segmenter. Forkroppen hos Hannen er derimod
oventil aldeles sammensmeltet til et skjoldformet Cephalothorax, hvor
man paa Undersiden vel træffer en Sondring i tre Partier, af hvilke
imidlertid kun det bageste viser Spor af en med Mellempartiet sammen-
voxen Segmentrand og bærer et Par smaa, meget rudimentære, men
selvstændige Lemmer. Saavel disse, som Krogfødderne og Antennerne
ere forsvundne hos Hunnen, og kun i første Segments smaa, blære-
formig-opsvulmede Vedhæng kunde man maaske se Spor af Hannens
forreste Antenner, da de have samme Stilling og Udgangspunkt
som disse.

Ved Betragtningen af Bagkroppen er det navnlig dennes
forreste Del, der lægger Vanskeligheder i Veien, naar man forsøger
at tyde de Segmenter, hvoraf den er sammensat; thi Indsnoringerne
fortsætte sig ikke her paa Bugsiden, de ere tillige ulige dybe og variere
noget hos de forskjellige Individer. De enkelte Afsnit (hos de mest
udprægede Individer tindes 5) tør jeg ikke alle tillægge Værdi som
Segmenter ; saavidt jeg har opfattet Forholdet, tilkonniier denne Be-
nævnelse kun det andet og det tjerde. De smaa mellemliggende
Opsvulmningei', som i enkelte Tilfælde mangle, navnlig det første,
maa rimeligvis tydes som de opsvulmede og omdannede Bindehude
mellem de to oprindelige og større Segmenter , ' der da ville komme
til at svare til Hannens to fodbærende Bagkropssegmenter. Jeg troer
saameget mere, at denne Betragtuingsmaade, hvortil Prof. Steenstrnp

ogsaa or kommen, liolder Stik, som jeg paa det mindste, G"'"' lange
Individ, finder, at hele dette Parti kun bestaaer af et eneste, næsten
cirkelrundt Felt, der i Midten bærer en temmelig dyb Fure, som
deler det i to, omtrent lige store Partier.

Hos Hannen følger Genitalringen iimiddelbart efter de to fod-
bærende Bagkropsled. Hos Hunnen ligger derimod imellem det bredere
Parti og Genitalringen, der angiver Halens Begyndelse, endnu fire
skarpt sondrede Segmenter, hvoraf dog det sidste med Alderen op-
tages i Genitalringen; hos de yngre Exemplarer sees det dog endnu
tydeligt, navnlig fra Bugsiden. Til disse fire Segmenter viser Hannen
intet Spor, og der bliver derved en betydelig Differens i det sandede
Antal af Hunnens og Hannens Segmenter. Maaske kan dette Mis-
forhold forklares saaledes, at Hannen i Larvelivet besidder disse
Segmenter, om end maaske i rudimentær Tilstand, og at de da ved
den senere Udvikling falde bort hos Hannen, hvorimod de hos Hunnen
naa en høi Grad af Udvikling og blivende Betydning.

Halen viser hos begge Kjøn en skarp Sondring imellem Seg-
menterne; Antallet af disse er tillige ens, nemlig otte. Da de ere
meget constante i deres Afsætningslinier , selv hos Hunnen, og da
de stemme i Antal, kan jeg ikke gaa ind paa den Dichotomi af
Leddene, som Prof. Steenstrup antyder i sit forste Arbeide. hvorefter
ethvert Segment skulde bestaa af et vedhængsløst og et vedhæng-
bærende Afsnit. Jeg troer at man, gaaende ud fra Hannen, maa
betragte de enkelte Afsnit i Hunnens Hale, som virkelige og selv-
stændige Segmenter.

Som Resultat af denne Betragtningsmaade faaes altsaa følgende
Oversigtsformet over Leddelingen hos de to Kjøn.

Hun. Han.

Segmenterne sammensmeltede ;
Forkrop. { Segmenterne .5, adskille. { sidste Segments Forrand tijde-

lig paa rndcrsiden.

Hun. Han.

Segmenterne 6, de to første i

\ Segmenterne 2, adskilte; de

Bagk rop. { sammenvoxede med opsvulmede
Bindehude ; de 4 sidste adskilte

j fire sidste mangle.

Hale. } Segmenterne S-, adskilte. I Segmenterne 8, adskilte.

Viser der sig saaledes allerede en Anomali, naar man betragter
Leddelingen hos Kjønnene, saa stiger denne endnu høiere, naar man
gaaer over til at underkaste de forskjelligartede Vedhæng en sammen-
lignende Prøvelse. Ved et flygtig Blik paa Hunnen overbeviser man
sig snart om, at en Del af de talrige Vedhæng ingenlunde lade sig
føre tilbage til Hannens, som blotte Omdannelser, ja at de ikke engang
kunne reduceres til de hos den typiske Kopepodeform forekommende
Vedhæng, men niaa betragtes som særegne, i Kjønslivets Tjeneste
staaende, Hududviklinger, analoge de Hududkrængninger, som man
træffer hos mange lavere, snyltende Krustaceer, navnlig af Chondracanthi-
nernes Afdeling, og som bidrage saa meget til at give disse Krebsdyr
deres forunderlige Udseende. Imidlertid troer jeg dog, at man uden at
støde altformeget an mod de naturlige Forhold, kan føre enkelte af
Hunnens Vedhæng tilbage til Hannens, men jeg maa tilstaa, at jeg
herved alene har ladet mig lede af et vist Skjøn, og at ogsaa her
Udviklingshistorien alene vil kunne afgive det tilforladelige Holde-
punkt.

Jeg har allerede gjort opmærksom paa, at man efter Stillingen
og Insertionen maaske turde betragte Hunnens forreste Vedhæng
som svarende til Hannens forreste Antenner, og et lignende Forhold
troer jeg, at man tør gjøre gjældende med Hensyn til de to første
Par Bugvedhæng, der, trods deres btærke Omdannelse, maaske dog
svare til de to Par Børstefødder paa Hannens to Bagkropsled. I
dette Tilfælde vilde det lavere liggende Parti af Bagkroppens ud-
videde Del være udviklet af Børsteføddernes Basaldele. Hvad der-
imod de tre følgende Par Bugvedhæng angaa, kan Tvivlen være
større; thi der findes ingen tilsvarende, selv ikke nok saa rudimentære
Elementer hos Hannen, og dog synes de paa Grund af deres Udgangs-

punkter og parvise Stilling meget vel at kunne tydes som omdannede
Halelemmer, hvis Forekomst i Larveperioden i det Mindste ikke
hører til Umulighederne. Med Hensyn til Hunnens tretligede Ende-
vedhæng paa Halens sidste Led, da troor jeg ogsaa, at det
niaaske turde betragtes som analogt med Hannens appendices caudales.
Alle de øvrige Sidevedhæng, saavel de parrede som det uparrede,
maa utvivlsomt betragtes som rene Hududviklinger, der ikke have
Noget med Lemmer at gjøi-e. og hvis Betydning, med Uudtagelse af
Hovedets krydsformige Vedhæng, er i Forening med Bugvedhæugeue
at danne det Gitterværk eller Stænge, hvori Æggesækkene under
Forplantningstiden optages.

Gruberne og: Parasitens StilUng^ i disse.

Som jeg alt har omtalt, vare i det tørste Tilfælde, hvor Prof.
Steenstrup blev gjort opmærksom paa denne Snylters Forekomst,
Individerne udtagne eller udfaldne af Gruberne. Om den i Drogden
fangne Sværdfisk gives den Oplysning, at der over det høire Øie i
Pandebeuet fandtes en lille Aabning, der førte ind til et af de nu
vel bekjendte Leier, hvori der fandtes en Philichthys. Maa det saa-
ledes end antages bekjendt. at disse Gruber i Knoklerne ere Gjemme-
steder eller Boliger for et Snyltedyr, saa staaer der dog meget til-
bage at oplyse om deres Beliggenhed, Form, Størrelse og Relation
til Hovedets forskjellige Ben; om Dyrenes Stilling i Hulerne. Han-
nernes Forhold til Hunnerne, kort en Mængde mere eller mindre
vigtige Spørgsmaal, der naturlig hidtil ikke have fundet deres Be-
svarelse paa Grund af Sværdtiskens sjeldne Forekomst i vore Far-
vande.

Inden jeg gaaer over til alle disse Detailler, hvorpaa jeg
under hele Undersøgelsen havde min Opmærksomhed rettet, og
som jeg allerede ved selve Dissectionen optegnede, maa det alle-
rede her være mig tilladt at gjøre opmærksom paa et Forhold,
som jeg først opdagede i Neapel, men senere flere Gange iagttog i
Messina. Det er nemlig det, at denne Parasit ingenlunde udelukkende
er bunden til Knoklerne i Hovedet, uagtet den ganske vist hyppigst
forekommer i disse ; men at den ogsaa danner sine Leier i Muskel-
massen og det subcutane Bindevæv paa Hovedet, dog kun paa saa-
dannc Partier, der gjennembores af Hovedets Slimkanalssystem.
Gruberne have altid deres første Oprindelse fra et eller andet Punkt
i Slimkanalssystemet, men det afhænger af vedkommende Kanals Be-
liggenhed, om der skal dannes en Bengrube, eller en blot og bar
grubeformig Udvidelse af Slimrøret. Løber nemlig dette umiddelbart
paa Knoklens Overflade, eller gjennemborer det endog Benets Masse
i dettes øverste Lag, som f. Ex. paa Os frontale, da dannes Gruben
i den paa dette Parti stærkt svampede Benmasse, og den bliver en
Bengrube, idet det subcutane Bindevæv, der paa Os frontale er saa
stærkt tilbagetrængt, at Huden næsten er udspændt paa selve Ben-
massen , da kun tager meget ringe Del i Hulens Dannelse. Hviler
derimod den Slimkanal, som Parasiten har valgt til sit Opholdsted,
paa en underliggende Muskel- eller Bindevævsmasse , da vil det
bero paa hele denne Masses Tykkelse, om den kommer til at efter-
lade en Grube i Knoklerne eller ikke. Elr den underliggende Masse
kun en 5 — 6™™ tyk, da vil Gruben væsenlig dannes af denne, og
dens Beboer vil kun efterlade et let, fladt Indtryk i Benet; er den
derimod tykkere, da dannes hele Gruben alene i Muskel- eller
Bindevævsmassen ved en grubeformet, men uregelmæssig Udvidelse
at Slimkanalen, og man kan saaledes godt tænke sig Kranier, der
for Undersøgeren ikke frembyde Spor af Bengruber, og som dog
have huset Parasiten.

Væsenlig seet er der saaledes ikke stor Forsl^jel mellem Ben-
gruberne og de grubeformige Udvidninger af Slimrørskanalerne i
Bindevævsmassen, ligesom de ere forbundne ved umærkelige Over-

gauge. Naar jeg derfor i den følgende Beskrivelse sondrer disse fra
hverandre, da skeer dette ikke, fordi jeg derved vil antyde en for-
skjellig Oprindelse eller Dannelsesniaade, men alene fordi de i disse
to Slags Gruber indeholdte Dyr afvige fra hverandre i Stilling og
Udvikling.

1. Leier, som have efterladt et blivende Indtryk
i B e n m a s s e n (B e n g r u b e r).

Allerede ved Fiskens Opiialing af Vandet erkjeuder man let,
om den er behæftet med Parasiten eller ikke, idet Gruberne allerede
give sig tilkjende udvendig paa Hovedet derved, at Huden er blaalig
anløben og danner en mere eller mindre skarp begrændset, oval eller
aflang Plet, hvis blaalige Tone skarpt contrasterer med den normale Huds
sortegraa Farve. Trykker man paa disse svgeligt misdannede Partier
af Huden, udtræder en vandklar Slim i rigelig Mængde af eien-
dommelige, sygeligt forstørrede Udføringsporer for Slimkanalerne. Jo
længere Fisken har ligget paa Tand, desto stærkere fremtræde disse
Abnormiteter i Huden. Den blaalige Farve gaaer lidt efter lidt over
til Graat, og der udtræder ved Tryk ingen Slim, men den over
Gruberne udspæ^ndte Hud sænker sig betydeligt ved Indtøriingen,
undertiden saa stærkt, at den beskadiger det underliggende Individ,
og samtidig dermed vise de eiendommeligt forstørrede Slimrørsporer
sig særdeles tydelige. Naar man først engang har taget Kjending
paa disse Sænkninger i Huden, vil man paa Fisketorvet selv ved en
løselig Betragtning kunne se , hvormange Parasiter Fisken huser i
Hovedets Ben.

Bengruberne, hvis Længdeaxe altid er parallel med, eller kun
lidet af\ igende fra Hovedets, dannes af Knoklens Masse, af et tyndere
Lag subeutant Bindevæv og af Huden, der med sit øverste P^pider-
mislag lukker Gruben og saaledes udgjør dens Loft. Hulens (iulv
dannes af Benmasse, Væggene fortrinsvis af Benmasse (navnlig paa
Os frontale) og et tyndere eller tykkere Lag af Bindcvu'v. Dette
sidste kan ])aa visse Partier, navnlig paa det bageste Pandeben, paa

Mastoideum, paa Præoperculum , og Underkjæbens Suspensorium til-
tage saa meget i Tykkelse, at Gruben eller Leiet maa siges at være
saa væsenlig udhulet deri, at Knokkelmassen, der endnu vedbliver at
danne Gulvet, kun har modtaget et let, næsten forsvindende Indtryk.
Disse sidste Gruber vise saaledes en naturlig Overgang til de Leier,
der alene begræudses af Bindevæv, Fedt eller Muskelmasse.

Gruberne ere imidlertid ingenlunde aldeles afspærrede fra Yder-
verdenen; de staa i Samkvem med denne paa to Maader, dels
ved Porer i Hulens Loft, dels ved Slimrørskanaler, der gjennembore
Benmassens Overflade og munde ud i den øverste Del af Grubernes
Benvægge. Ved de første sættes altsaa Hulerne i umiddelbar For-
bindelse med det Medium, hvori Fisken lever, ved de andre dannes
der Forbindelsesgange mellem de enkelte' Gruber , Forhold , der
ikke ere uden Betydning for Æggenes Udtræden og Hannernes Van-
dringer.

Det Hudlag, der danner Grubens Loft, bestaaer alene af
Epidermis, og de under Overhuden indleirede Bindevævstraade ere
paa dette Sted, hvor Parasitens Ryg umiddelbart berører dem, foi'-
s vundne. Loftet er derfor papirtyndt, halv gjennernsigtigt, og naar
det holdes op imod Lyset, viser det sig paa forskjellig Maade gjen-
nemboret af en Mængde mere eller mindre sygeligt udviklede Slim-
kanalsporer, der, naar de ere tilstede i Mængde, give det et chagrin-
agtigt Udseende paa Yderfladen.

Disse Porer frembyde betydelig Forskjel i Antal, Størrelse
og Stilling. Snart er der mange, 40 — 50, navnlig ved de store Gruber,
og de ere da spredte over hele Hudens Overflade; snart er Antallet
ringere, 8 — 9, og de ere da hyppigt stillede i en mere eller mindre
regelmæssig Roset, saaledes at en større danner et Centrum, som de
andre omgive. Det hyppigst forekommende Forhold er imidlertid,
at der ved et af Loftets Endepunkter, navnlig det nederste, viser sig
en mere regelmæssig, større Aabning, med et Par mindre uregel-
mæ.ssigt stillede ved Siden. Disse Porers Lysvidde varierer fra \""^
— i"™. I et enkelt Tilfælde dannede den nedre Pore en ganske

betydelig, skraat-tveiiiggende , aflang-oval Aabning af 4™'" Længde
og 2^^ Bredde.

De Porer, der findes i Grubernes Benvægge, ere omtrent 1^"'"
i Gjennemsnit. De angive den naturlige Vidde af Benniassens Slim-
kanaler, inden disse paa enkelte Steder ere blevne unaturligt udvidede
ved Trykket af den indleirede Parasit. Man finder derfor altid to
saadanne Porer beliggende liver i sin Ende af Gruben; undertiden
forekommer en tredie mindre paa en af Siderne, hyppigst henimod
en af Grubens Poler. Hulen har da dannet sig paa et Sted, hvor
en Bikanal anastomoserede med Hovedkanalen.

Grubernes Form er i Reglen atlang-oval, saaledes at Længden
forholder sig til Bredden som 2 til 1. Endepolerne ere bredt af-
rundede, sjeldnere spidst udløbende ; kun i et enkelt Tilfælde fandt
jeg en Grube af en udpræget Nyre- eller Bønneform. Grubernes
Rande skjøde sig i mange Tilfælde skarpt fliseformigt frem, saaledes
som man saa hyppigt ser paa Fiskeknokler, og Huden var da saa inderlig
tilvoxen til Grubernes fremskydende Rand. at den neppe lod sig løsne.
Forsøgte man at fiaa den af. blev Huddækket over Gruberne sid-
dende urørt. I et enkelt Tilfælde skjød Benmassen midtveis sig
som en smal Bro tvers hen over Gruben ' ) ; men i de Heste vare
Grubernes Rande \e\ skarpe, men ikke fremragende.

De enkelte Grubers relative Størrelse og Dybde vexler overordenlig
meget, idet den største, som jeg har maalt, viste en Længde af 30 """
med en Dybde i Benmassen af G™™; den mindste derimod en Længde
af e"""" med kun 1™"" Dybde. Medens det angivne Forhold mellem
Længde og Bredde holder sig temmelig constant, gjælder dette ikke
om Dybden af det Indtryk, som Dyret etterlader i Benmassen; thi
Indtrykket i Benet er ikke noget ubetinget Maal for Hulens Høide,
da denne i mange Tilfælde suppleres af det under Huden liggende

') Ntiar Pi'of. .Steenstriip i sil sidste Arbeide beiiuerlier, „al dei' ovn-
det hoire Oie i Pandebenet fandtes en lille Aabning. so ni
førte ind t i 1 et Leie", da maa delte være et usæil vanligt Furliold.
Alle de af mig undersugte Gruber laa blottede i <leres hele Ud-
strækning, saasnart Huden var borttagen. Se Overdyt over det. kyl.
danske Vidsk. Selsk. Forhandlinger for 1862 p. 22&.

Bindevæv. Med Hensyu til disse mindre Detailler, maa jeg henvise
til de medfølgende Tabeller, hvor saavel Hovedernes, som Grubernes
Forholdsmaal og Stilling findes angivne.

At denne eiendommelige Parasit ved sin fremadskridende Væxt
og det deraf følgende større Tryk. som den udøver paa Slimkana-
lernes Vægge, lidt efter lidt udvider disse til de ovenfor beskrevne
Gruber eller Leier, kan der ikke være nogen Tvivl om. Dels nemlig
ligge Gruberne nøiagtig i det Strøg, som Snpraorbitallinien af Hove-
dets Slimkanalssystem følger, dels erkjender man endnu ved Gru-
bernes Poler de normale Aabninger til den naturlige Slimkanal, og
endelig ere Grubernes Vægge beklædte med en, vel meget tynd, men
dog tydelig Slimhinde, der hist og her ])letvis er farvet af graasorte,
i Slimhinden indleirede Pigmentkorn. I frisk Tilstand indeholde der-
for Gruberne en rigelig Mængde Slim, der paa alle Sider omgiver
Dyret, og ved det ringeste Tryk træder ud af Porerne i Loftet. Paa
mindre friske Hoveder mangler Slimen næsten ganske eller findes
blandet med det af Capillarkarrene udtraadte Blod,- Parasiten er da
mere eller nnndre sammenfalden og ofte udtørret, navnlig paa de
øverste Vedhæng.

Ligesom det er udenfor al Tvivl, at Parasiten navnlig vælger
Hovedets øverste Slimrørslinie til sit Yndlingsopholdsted, saaledes
fremgaaer det af de Hoveder, som jeg har havt Ledighed til at under-
søge, at der er enlcelte Steder, hvor den baade forekonmier
i størst Mængde og med de fyldigst udviklede Individer. Tænker
man sig Hovedets Midtlinie under en ret Vinkel skaaren af en Tver-
linic, der udgaaer ft-a Midtpunktet af Orbitas øverste Rand og fort-
sætter sig til det modstaaende, da vil der frendvoinme fire Felter, og
i de to øverste af disse vil Parasiten navnlig være at søge. Sjeldent
eller aldrig mangler der en Grube omtrent ud for Midtpunktet af
Orbitas øverste Rand, i Reglen en 12—20'"'" fjernet fra denne.
Vælger man sit Udgangspunkt fra denne, næsten aldrig mang-
lende Grube, P a n d eg v u b e n , ligge Leierne paa de to øverste Felter
i en bred Bue, der strækker sig opefter og bag ved Orbitas
bageste Rand. Men jo længere man fjerner sig fra Pandegruben,

desto mindre blive Gruberne, indtil de endelig paa Ba^diovedets
øverste Parti og paa I'orgjællelaagets nedadgaaende Slinirørslinie
intet Aftryk efterlade i Hovedets Knolder, men gaa over til at blive
simple Udvidninger af Slimkanalerne. Paa de to nederste Felter, fra
Pandegruben til Roden af Rostrum, forekommer Parasiten derimod
meget sparsomt. Af de otte Hoveder, som jeg undersøgte i Neapel,
havde de syv Gruberne stillede udfor Midtpunktet af Orbitas øvre
Rand eller noget længere tilbage ; kun eet viste et Leie foran Pande-
gruben , men dette var rykket saa tæt ind paa hin , at de saa at
sige fløde i Et. Der \ar ingen Endeskillevæg imellem dem , men
Hunnen i den nederste Grube laa med Hovedet ind under la^ig-
kroppen paa Hunnen i Pandegruben. De paa Fisketorvet iagttagne
Hoveder viste det samme Forhold, navnlig fremtraadte Gruberne i
Pandebenet over Øienhulens Rand altid med stor Tjdeliglied og Be-
stemthed.

Den sannne Leiriugsmaade viste sig i Messina saa constaut, at
jeg næsten tvivlede om at tinde Parasiten paa Hovedets forreste
Parti. Et enkelt Hoved (Nr. 7), der i flere andre Henseender var
meget instructivt, gav dog ogsaa Oplysninger med Hensyn til denne
Tvivl. Her fandtes nemlig over den bageste Næseaabning, kun 8 "^"^
ijernet fia denne, en dyb, bonneformig Grube (Længde 11, Bredde 5,
Dybde 3"°^), hvis Indhold og Loft var beskadiget af det Reb, som
Fiskerne slaa om Hovedet, naar de hale Fisken om1)Ord. 1 en Af-
stand af S'"™ fra denne fandtes opad, mod Orbita, en lidt mindre,
men meget fladere Grube (L. 10, B. 3, D. 1"^""). Denne fulgtes
atter med 16'"" Afstand af en særdeles lille Grube (L. 6, B. 2,
D. I""""), og endelig forekom der ud for Midtpunktet af Orbitas øvre
Rand den sæd\anlige Pandegrube, der ogsaa her viste sig at være
den største og bedst udviklede, idet den maalte L. 19, B. 7 og
D. 3'"°'; den laa 11™'" fjernet fra den foregaacnde. Hermed horte
Gruberækken paa hoire Side ') af Hovedet op, men paa den venstre

') Ved Betegnelsen liuire og venstre Hide er Hovedet, saa vel her som
overalt i det Folgende og i Tabellerne, seet forfra med Sværdet
imod Beskueren.

fandtes, foruden den sædvanlige Pandegrube, endnu en anden, H™™
bagved denne. Dette Hoved afgav saaledes i Forbindelse med de
øvrige Beviset for, at Parasi ten danner sig Leier i hele den
Længde, hvori Hovedets øverste SI i in kanal linie for-
løber, og at disse Leier naa deres største og kraftigste
Udvikling paa Pandebenet ovenover Øiet, et Punkt, der
fortrinsvis udvælges af Parasi ten, naar den er kom-
men ind i S 1 i m k a n a 1 s s y s t e m e t.

Naar der paa Hovedets Overflade findes tiere Bengruber, ligge
disse i en enkelt Linie, der tager sin Begyndelse ved Roden af
Sværdet og forløber saa langt bagtil, som Hovedets øverste Slim-
kanallinie naaer. Dette er det normale Forhold; men undtagelsesvis
kan der forekomme Spor til en Dobbeltrække. Paa tre Hoveder
fandtes nemlig indenfor den normale Grube over Øiet endnu en
anden, der laa parallel med den første. Disse Gruber vare adskilte
fra hinanden ved en tydelig Benvæg, der dog i det ene Tilfælde kun
var 2™"" tyk, saa at det udvendig fra saa ud, som om der kun
var een, men uformelig bred Grube tilstede. Paa de øvrige Partier
af Hovedet liar jeg ikke truttet paa disse Dobbeltgruber.

Med Hensyn til Antallet af Gruberne i Hovedets Ben, da har
jeg kun truttet et eneste Individ af Sværdfisken, som slet ingen
frembød. Det var et Exemplar , som jeg havde Leilighed til at
undersøge ligesom det var trukket op af Vandet, og som ogsaa i en
anden Henseende viste en nuvrkelig Mangel paa Parasiter*). Det
laveste Antal jeg dernæst har truttet er 1, det høieste 7; som Mid-
delantal turde man vel antage 3 — 4 for det normale. Med Hensyn
til de enkelte Grubers Antal og Fordeling paa Hovedet, maa jeg

') Paa Gjællerne forekom saaledes ikke et eneste Exeiui)lai- af den
ellers paa Sværdfisken saa almindelige Tristom a coccine um.
Jeg skal ved denne Leilighed gjøre opmærksom paa et Forhold,
der stadigt gjentog sig paa de af mig undersøgte Fisk. Jo tættere
Gjællerne vare besatte afTristomer, desto vimsere kunde man være
paa, at Hovedet udvendig frembød de karakteristiske Mærker paa
Gruber af Philichthys. Dette bekræfter den forresten anerkjendte
Sætning, at Dyr, der alt ere angrebne af een Parasit, derved komme
i en S3'gelig Disposition, der gjøre dem modtageligere for andre.

atter, for at undgaa trættende Detailler, henvise til de orienterende
Oversigtstabeller.

Ligesom Gruberne paa Hovedet ere stillede efter en vis Norm,
der i de store Træk frembyde en bøi Grad af Regelmæssighed, saa-
ledes er ogsaa Parasitens Stilling i Gruben mere lovbunden, end
man var berettiget til at vente. Hunnen udfylder næsten altid
Gruben ganske, saaledes at Grubernes Maal nøiagtigt eller kun med
et Par Millemetres Forskjel svare til de iboende Dyrs. I tiere Til-
fælde laa Hunnerne saa støt i Gruben, at Huddækket, der danner
dens Loft, paa den invendige Side bar et fuldkomment Aftryk af
Segmenterne paa Dyrets Ryg og af de fra disse udgaaende Vedhæng.
Paa ganske friske Hoveder er Stillingen følgende: Hunnen hviler
med Bugen paa Grubens Bund i en noget krummet Stilling, saa-
ledes at de midterste Rygsegmenter ere de høieste. Af Vedhængene
støtte Brystparticts forreste Arme og Yderfligene af de bageste sig
imod Grubens Vægge og holde Dyret i dets Leie; alle de øvrige
Vedhæng tjene derimod blot som Æggeholdere til at samle og fast-
holde de lange Æggesække imod Dyrets Bug og Sider. Parasiten
ligger i denne sin normale Stilling med Hovedet opad og Bagkroppen
nedad, eller for bedre at tydeligujøre Stillingen, den vilde, naar den
rykkede frem, vandre fra Svan'det op imod Fiskens Baghoved.
Modsat denne Stilling, som jeg vil betegne som „ret", staaer den
,,omvendte", hvor Dyret ligger med Hovedet ned imod Sværdet
og med Bagkroppen op imod Baghovedets Rand. Den rette Stilling
er den normale, og kun undtagelsesvis forekomme Hunnerne i
Bengruberne i omvendt Stilling. I Neapel tandtes af 20 Hunner kun
3 leirede omvendt, og i Messina var Forholdet omtrent det samme,
idet 20 Hunner vare leirede i ret. 4 derimod i omvendt Stilling.

Det er dog kun pna ganske friske Hoveder, at man me<l Sik-
kerhed kan udfinde Dyrets virkelige Stilling. Saasnart Parasiten
mærker, at dens Vært er bleven Fange, gjør den meget heftige og
livlige Bevægelser for at forlade sit snævre Fængsel. Under disse
dreier den sig om sin Længdeaxe . og det med en saadan Vold-
somhed, at den sønderriver Æggesækkcne, hvis Indhold man derfor

tidt. finder ligesom klistret rundt paa Grubens Vægge, Gulv og Loft,
Paa Hoveder, der i længere Tid have ligget paa Land, finder man
derfor Hunnerne næsten i alle Stillinger af Omdreining om Længde-
axen , undertiden med Sidevedhængene eller Bugfladen støttet imod
Grubens Loft. Medens den store, ubehjælpelige Hun, indesluttet i
sit snævre Gjemme, som Kjernen i en Nød, kun ved en omdreieude
Bevægelse kan antyde sin Ulyst til at dele sin Værts Skjæbne, foi'-
holder det sig omvendt med den lille, lynsnare Han, der i Grubens
Slim har en vid Mark for sine Bevægelser. Dens Stilling er langt
mere usikker og vexlende , og man maa anvende den største Om-
hyggelighed ved Undersøgelsen af Gruben for ikke at overse den i de
Skjulesteder, hvorhen den i de sidste Øieblikke har søgt Tilflugt.
Dens Evne til at modstaa Indvirkninger fra Yderverdenen er langt
svagere end Hunnens, og medens jeg i Messina var saa heldig næsten
stadig at kunne undersøge levende Hunner, lykkedes det mig kun
to Gange at træffe Hannen i Live. I begge disse Tilfælde sad
Hannen med Foikroppen og Bagkropssegmenterne skjulfig under
Hunnens ene Æggesæk paa det Punkt, hvor dens tvedelte Grene
rage frem af Genitalspalten. Udvendig fra saa man derfor kun
Hannens Haleled , medens den med sin forreste Del , navnlig ved
Hjælp af Klamrekrogenes og Bagkroi)sbenenes Savtorne samt de stærke
Torne paa anden Bagkropsring, fastklamrede sig til Hunnen. En
let Berøring var imidlertid tilstrækkelig til at bringe den til at for-
andre sin Plads. Den forlod pludselig den angivne Stilling og foer
med saa lynsnare Bevægelser, at Øiet næppe kunde følge den, om
mellem Hunnens talrige Appendices. Derpaa satte den sig atter fast
under den ene Æggesæk længere bagtil, men saasnart den blev for-
styrret, svømmede den paa Ny omkring med de samme rapide Be-
vægelser. Denne Hurtighed, i Forbindelse med Hannens ringe Stør-
relse, bevirker, dels at man finder den paa de mest forskjellige
Steder i Gruben, dels at endel Individer sætte sig i Frihed, inden
man faacr Fisken til Undersøgelse, og man vil derfor altid træfle et
ringere Antal Hanner end Hunner. Flere Gange lykkedes det mig
at træffe Hanner, der, skjøndt døde, endnu sadde i Nærheden af

Hunnens Genitalio . men i de fleste Tilfælde laa de paa forskjellige
Maader spredte et eller andet Sted i Gniben, eller skjulte mellem
Hunnens Vedhæng og Æggesække. Hyppigst fandtes de liggende
døde paa Grubens Bund, indhyllede i Olie og Slim, eller fastklistrede
til Grubens Loft mellem Resterne af de søndergnedne Æggesække,
eller skjulte under Grubens fremspringende Rande.

Den Omstændighed, at de tidt fandtes døde i eller ved Mun-
dingen af en Slimkanal, samt Misforholdet mellem Hannerne og
Hunnerne (i Neapel 8$ mod 21 $, og i Messina 15$ mod 28$)
gav mig grundet Anledning til at tro, at Hannerne frivillig forlade
Gruberne, naar de mærke, at Fisken er fanget. 'j Hvis dette var
Tilfældet, havde de kun to Veie at gaa, enten gjennem de forstørrede
Slimkanalsporer i Grubens Loft, eller gjennem de Hovedveie af Slim-
kanalssystemet, hvorved Gruberne staa i Forbindelse med hverandre.
Ved at henvende min Opmærksomhed paa dette Forhold, lykkedes
det mig virkelig i tre Tilfælde at kunne paavise disse Udvandringer
af Hannerne.

I det første fandtes Hannen liggende død indeni en Slimsrørs-
kanal, der gjeunemborede selve Benniassen paa Os frontale, og som
forbandt tvende Gruber med hverandre. I Messina fandtes en
anden Han, der med det Meste af Forkroppen sad fastklemt i
en af Hudens Slimkanaler, saaledes at kun noget af Halen var syn-
lig, og endelig fandt jeg til Slutning en Han under saa eiendonime-
lige Forhold, at det deraf end mere blev klart, at Hannerne virkelig
benytte de større Slimrørskanaler som Komniunikationsveie. Paa det
allerede omtalte, særdeles instructive Hoved (Nr. 7) i Messina fandtes
nemlig lige ved Roden af Rostrum en Grube, hvis Hun var bleven
knust af det over Gruben anbiagte Reb, men hvis Han, skjøndt død,
fandtes i Bagenden af Hulen. Denne Grube efterfulgtes lidt høiere
oppe af et nyt, men mindre Leie, og i dette ftmdtes en meget

') De have dertil baade god Tid og Lcilighed, da Fisken, naar den
er harpuneret og dræbt, fortøies bagved Hovedpraramen, indtil
Rensningen foretages. Navnlig sker dette altid, Tiaar Fangsten er
riffeliff.

vel udviklet Han, der laa død i Grubens nederste Ende; mærke-
ligt nok fandtes her ingen Hnn , men kun et uformeligt , sammen-
skrumpet , brunligt Legeme. Derpaa fulgte , endnu høiere op imod
Orbita en tredie Grube, der alene beboedes af eii Hun, uden at
Hannen var til at opdage, og endelig laa midt ud for Orbitas øvre
Rand den sædvanlige Pandegrube indeholdende en vel udviklet Hun
med dens tilsvarende Han, der her endnu sad fastklamret til Hunnens
ene Kjønsaabning. Man seer altsaa her, at den første og sidste
Grube indeholdt begge Kjøn, hvorimod der i den anden Grube fandtes
en Han uden Hun og i den tredie en Hun uden Han. Det bliver
her rimeligst at antage, navnlig uaar man seer hen til de to forrige
Exempler, at Gruben Nr. 2, medens Fisken levede, har været uden
levende Beboere , og at Hannen i Gruben Nr. 3 , foruroliget ved
Værtens Død, har forsøgt at undvige gjcnnem den store Slimkanal,
hvorved alle disse fire Gruber stode i Samkvem med hverandre. Under
dette sit Forsøg har den imidlertid ikke naaet længere end til den ube-
boede Grube Nr. 2, der laa IS™"" fjernet fra dens egentlige Hjem ; alle-
rede her har Døden overrasket den og saaledes gjort en videre Frem-
trængen umulig. Af det her Anførte vil man overbevise sig om,
hvor let Hannerne kunne undgaa selv den mest samvittighedsfulde
Eftersøgen, og man faaer tillige et Indtryk af, at Hannerne, saa let og
^ævert, som de fare om i de slimopfyldte Gruber, saa vanskelig og
besvan-lig er for dem Udvandringen gjenncm de trange Slimkanaler i
Benets Masse, og at de rimeligvis kun formaa at vandre igjeunem
dem ved Hjælp af fremskuppende Bevægelser og ved en kraftig An-
vendelse af de stærke Torne, hvormed andet Bagkropsled er
forsynet.

De fleste Hanner forlade derfor vistnok Gruberne igjeunem Po-
rerne i Loftet, forsaavidt disse, hvad der rigtignok hyppigst er 'i'il-
fældet, ere vide nok til at de kunne slippe igjennem.

Jeg har i det Foregaaende kun omtalt Gruberne som beboede
af Parasiten: men vcmI en gjemicmgaaonde Under>ogelso maatte snart

det Spørgsniaal stille sig for Iagttageren : Lever da denne Parasit
lige saa længe som dens Yært , døer den ikke af og til ud for at
overlade sine Boliger til nye og yngre Individer? Jeg skal nu med-
dele de derom vundne Erfaringer.

Allerede i Neapel blev jeg overrasket ved paa høire Side af
et Hoved (Nr. 3) at træffe en Grube, tilsyneladende dannet som de
andre, men uden Spor til nogen Beboer. Dette Leie var vel lille,
men det havde den samme uflang-ovale Form, som de andre, og
dets to Poler gjennemboredes af den normale Slimkaual. Det laa
paa det hyppigst grubebærende Sted , nemlig over Øiet, og paa det
tilsvarende Sted paa venstre Side af Hovedet fandtes en st(trre og
beboet Grube, der indeholdt begge Kjøn. Imidlertid troer jeg dog
ikke , at denne Grube nogensinde har været beboet. Den havde
langt mere Karakteren af en normal Udvidning af Slimkanalen, og
da jeg ogsaa paa andre Hoveder har fundet Slimkanalen i Ben-
massen noget (skjøndt aldrig saa stierkt) udvidet paa dette Sted, tør
man maaske antage, at Parasiten netop derfor vælger dette Punkt
til det mest stadige Anlæg af sine IjC'iqv. Det første Hoved, som
jeg aabnede i Messina , viste derimod et langt tydeligere Foihold.
Det indeholdt ikke mindre end syv Gruber, der alle vare synlige ud-
vendig fra, og af disse var en uden Beboer. Denne Grube laa i)aa
høire Side af Hovedet, noget foran Midtpunktet af Orbitas øvre
Rand. Den havde en fuldtudviklet Grubes hele Normalstørrelse,
nemlig L. 17, B. 5, D. 5h^"^ ■, men desuagtet manglede den en
Beboer. Paa Bunden laa et formløst, halvgjennemsigtigt, ravgult
Legeme, omspundet af nogle graalige Traade, der paa enkelte Par-
tier dannede et helt Overtræk. Ved forsigtigt at opløse denne Masse
i varmt Vand og dernæst underkaste Indholdet en nøiagtig Under-
søgelse, var jeg saa heldig deri at tinde et Par Krogfodder og to
Segmenter af Form, Structur og Fasthed som Hannens. Der var
altsaa her ingen Tvivl om, at denne Grube virkelig havde været be-
boet, men at dens Besidder ved tilfældige Aarsager var bortdøet, og
at Hannen i dette Tilfælde havde delt Hunnens Skjæbue. Af den

sidste var der, paa Grund af dens bløde Textur og dens fuldkomne
Mangel paa faste Chiiindele, intet Spor at opdage.

De fem næste Hoveder, som jeg sammesteds undersøgte, viste ikke
dette Forhold, og først ]iaa det sidste traadte dot atter frem , men
ikke saa tydeligt, som paa det første. Her fandtes en lille Grube
(L. 10, B. 3, D. 1), som indeholdt et uformeligt, sammenskrumpet,
brunligt Legeme, der var ledsaget af en Han, om hvilken jeg antog,
at den efter Fiskens Død var indvandret fra en Nabogrube. Dette
brunlige Legeme svai'ede i alle væsenlige Forhold saa meget til det
tidligei'e omtalte Indhold i den forrige uddøde Grube, at jeg ikke
tager i Betænkning ligeledes at betragte det som Resterne af en bort-
døet Hun, uagtet jeg ved den ovenomtalte Behandling ikke var saa
heldig her at træife saadanne organisk formede Bestandele, at jeg
kunde henføre disse til Hannen. Denne har da ved Hunnens Død
rimeligvis opsøgt sig en anden Plads.

p]ndelig maa jeg endnu omtale en tredie, ligeledes tom Grube,
der i saa mange Henseender frenibod anomale Forhold, at jeg er
uenig med mig selv, om det er en Grube, der virkelig er dannet af
Parasiten og altsaa har været beboet, eller om det er en, der er op-
staaet blot ved Sygelighed i Knoklerne.

Udvendig set, frembød dette Leie alle Karakterer jiaa en nor-
mal underliggende Grube. Det laa paa venstre Side af Hovedet,
over Øiet, J2™"' fiernet fra Midtpunktet af Urbitas øverste Rand,
og svarede i Form og Beliggenhed aldeles til en anden beboet
Grube jiaa høire Side af det samme Hoved. Huddækket over Gruben
var noget indsunket, og fandtes ved Aftagelsen meget st;erkt tilvoxet
til Grubens Rande; det havde to betydeligt udviklede Slimkanalsporer
i sin øvre Del, resi)ektive af 1 og i™"^ i Diameter; de laa tæt
sammen, kun adskilte ved en smal Hudbro. Uagtet disse ydre,
gunstige Kriterier, var Gruben fuldkommen tom. Den maalte noget
under Middelstørrelse (L. 9, B. 2.\, D. 1,]"""), og hele dens Benmasse
var sort anløben og manglede Slimhinde; ogsaa Bunden viste et ano-
malt Forhold, idet den istedetfor at være jævn og glat, var forsynet
med regelnuessige , bølgeformede, tverløbcnde Furer. Om denne

Grube nogensinde har været beboet, hvorpaa de forstørrede Slini-
kanalsporer niaaske kunde tyde, eller om det Hele niaa tilskrives en
sygelig Udvikling i Benmassen , hvorfor den sorte Farve og den
eiendonimelige Struktur synes at tale, vover jeg ikke at afgjøre.

Sammenholder man de ovenfor skildrede Fakta , ville Resul-
taterne ikke være vanskelige at drage. Af 45 Bengruber, som i
Alt fandtes paa 1 5 Hoveder af temmelig gamle, vistnok alle udvoxne
Sværdfisk, vare samtlige Leier, paa fire nær, forsynede med Beboere
af omtrentlig ensartet Størrelse. Alle disse Individer havde op-
naaet deres omdannede Form, og alle vare eller havde været for-
synede med Æg. Af de fire ubeboede Leier, syntes et at være en
naturlig Iidvidning af Slimkanalen, et andet at hidrøre fra en sygelig
Misdannelse ; kun i to fandtes saadaune Rester, at man med Vished
maa antage, at de tidligere have va:^ret beboede. Det synes derfor
rimeligt, at Parasiten har en lang Livsperiode, der maaske falder
sammen med Fiskens, og da alle Parasiterne, paa en enkelt nær, op-
fyldte dei'es Leier, som Kjernen en Nød, er der ikke stor Rime-
lighed for at antage, at Beboerne efterhaanden dø bort for at give
Plads for nye, udvendig fra indtrængende Gja'ster. Naar endelig
en af Parasiterne dø, føres vel ved den fremskridende Opløsning den
største Del af Legemet ud af Gruben gjennem Slimkanalerne . saa-
ledes som det f. Ex. stadig skeer med Exkrementerne ; men der vil i
Regelen altid blive et fast Residuum tilbage , som vil leirc sig paa
Hulens Bund, og saaledes være til væsenlig Hinder for de muligt ind-
traMigende nye Parasiters normale Udvikling.

Hidtil har jeg kun omtalt Gruberne som beboede af et enkelt
Par, og man kunde deraf fristes til at opstille det som Regel, at
Gruberne altid ere eller have været beboede af kun een Hun med
sin tilsvarende Han; men, skjøndt Regel, er dette dog ikke uden
Undtagelse, og i Messina var jeg saa heldig paa det sidste Hoved,
som jeg undersøgte, at træffe et derfra afvigende Forhold.

Her fandtes nemlig til Venstre, n™™ bagved Pandegruben, endnu
en anden, der udvendig seet ikke frembød noget anomalt Forhold.
Da jeg aftog Huddækket, blev jeg strax overrasket ved at tra-ffo et

saa talrigt Complex af Appendices, at jeg i Begyndelsen troede at
have fundet et aldeles misdannet og monstrøst Individ. Der viste
sig imidlertid ved Udtagelsen af Gruben to fuldkommen udvoxne, æg-
bærende Hunner, som ikke pna noget Punkt vare tilvoxne til hver-
andre. De laa i Gruben Bug imod Btig, omfavnende hverandres Le-
geme og Æggesække med Vedhængene og leirede saaledes, at den
ene havde Ryggen vendt imod Grubens Bund, den anden imod Loftet,
dog begge i en, lidt efter Længdeaxen, dreiet Stilling. Ved Udtagelsen
fandtes det underste Lidivid levende og ledsaget af en, ligeledes
levende, Han, hvorimod det øverste var dødt og manglede Hannen.

Da man, som jeg alt har omtalt, undertiden finder Gruber,
der forløbe parallele, og kun ved en meget tynd Benvæg
ere adskilte fra hverandre, ligger den Anskuelse nær, at betragte
denne Grube som oprindeligt opstaaet af to saadanne Leier, der
senere ere smeltede sammen. Denne Betragtning, der udjævner det
tilsyneladende Uregelmæssige i Forholdet, synes ogsaa at have en
Del for sig, og jeg skal imod den kun anføre, at denne Tvillinggrube
ikke viste Tegn til nogen tidligere Sammensmæltning. Dens Bund
var sta^rkt concav og uden Spor af nogen tidligere Mellem væg, og
Gruben afveg fra de andre Leier kun ved en meget betydelig Dybde
nemlig 7™"!^ medens Længden IS'"™, og Bredden 6™'° ikke
oversteg mange af de Gruber, hvori der kun forefandtes enkelte In-
divider. At man overhovedet maa betragte en saadan Forekommen
af Tvillinger i en enkelt Grube som en tilfældig Anomali, fremgik ved
en nølere Mønstring af de to forefundne Hunner; thi disse viste
begge stærke Spor af Misdannelse, der dels bestod i Mangel paa
Symmetri, dels i en abnorm Udvikling eller Forsvinden af enkelte
af Vedhængene.

Det ene, mindst afvigende Individ, var fuldkomment skjævt, idet
hele Halepartiet var dreiet stærkt til Venstre^) og bar normalt ud-
viklede Vedhæng, hvorimod Vedhængene paa høire Side vare kortere
og unaturligt pressede ind imod Kroppen. Paa det andet Individ

*) Exeniplarerne stillede som paa Fig. 1.

var Skjævheden ikke saa stærkt udtalt, Monstrøsiteten viste sig her
navnlig i Vedhængene. Af Forkroppens krydsformede Vedhæng
manglede saaledes den første Gren til Høire, og paa samme Side
var Bagkroppens første Par Sidevedhæng kun kommet til en meget
mangelfuld L\hikling, idet det viste sig som en opadbøiet, svag vorte-
formet Knop. De øverste Grene af Bagkroppens tvedelte Vedhæng
vare ligeledes kun svagt udviklede og indsnørede i Spidsen, ligesom
Halens femte Led var sygeligt misdannet og af uregelmæssig Form.
Endelig var Halens første Buggren til Høire stærkt indkneben noget
under Midten og ved Roden forsynet med en lille rudimentær Tap
eller Vorte. Trods disse Uregelmæssigheder, vare begge Individer
af en ret antagelig Størrelse, 11 og IS'""', og begge vare forsynede
med vel udviklede Æggesække.

Skjøudt man skulde synes, at denne Parasits bløde Hudbedæk-
ning og dens Mangel paa virkelig indleddede og chitiniserede Lemmer
maatte gjøre den let modtagelig for Misdannelser eller monstrøse
Hududviklinger, har jeg dog, uaar jeg fraregner de to ovenfor om-
talte Individer, truftet meget faa, der afvege fra den normale Form.
Et, forresten normalt Exemplar, havde det uparrede Vedhæugs grif-
felformede Forlængelse kløvet skjævt i to Grene, og paa et andet,
maaske mere sygeligt end monstrøst Individ, vare de forreste Bag-
kropsvedhæng paa Rygsiden næsten rudimentære. Dette Exemplar
fandtes tillige ligesom overspundet med et graaligt Overtræk, der
navnlig beklædte Dyrets Sidedele og Æggesækkene, hvor det end-
ogsaa var trængt ned mellem de enkelte Æg, der ligeledes havde et
sygeligt og til Udvikling uskikket Udseende. Ogsaa et andet Exem-
plar viste sig angreben af en Sygelighed, der yttrede sig derved, at
de bageste Vedhæng paa den ene Side vare berøvede deres Indhold,
og ligesom henvisnede i Spidsen. *)

') Noget lignende har Prof. Steenstrup iagttaget paa sit sidste kvinde-
lige Exemplar, Ct". Oversigt o. d. kyl. d. Vidsk. Selsk. Forh. Decemb.
1862 p. 2.30. Leilighedsvis maa det lier være mig tilladt at gjøre

2. Leier, som ikke have efterladt noget Indtryk i
B e n m a s s e n (S 1 i m k a n a 1 s g r u b e r).

I'aa de af mig undersøgte Fisk fremtraadte kun et ringe Antal
Parasiter leirede paa denne Maade, og da disse altid vare af en
meget ringe Størrelse og tillige viste en mere eller mindre fra de
andre afvigende Stilling i Gruben , troer jeg , at man maa betragte
Indleiringen i Slimkanalcrne alene som et mindre regelmæssigt For-
hold, der udøver ligesom et Tryk paa vedkommende Parasiter, saa at
man ikke tinder dem saa fyldigt og kraftigt udviklede som de i Ben-
massen iudleirede Individer.

Medens Bengruberne let erkj endes ved de ovale Sænkninger i
Huden, cre Slimkanalsgiuberne meget vanskelige at opfatte udvendig
fra, idet de vise sig som svage, noget rynkede og meget uregel-
mæssigt begrændsede Pletter i Overhuden. Loftet er ikke ind-
skrænket til det yderste Lag af Overhuden, men betydeligt tykkere,
og de sygeligt udvidede Slimkanalsporer, som altid viste sig mere
eller mindre stærkt udviklede ved Bengruberue, mangle her; Para-
siten staaer altsaa kun i Forbindelse med Yderverdenen ved de indre
Slimkanalcr. Ogsaa Lciernes Form er forskjellig. Naar Parasiten
hviler paa Benmassen og ved sit bestandige Tryk sænker sig ned i
denne, opstaaer der et ovalt Leie, svarende til Dyrets aflang-ovale
Form og af et Udseende , som meget heldigt er gjengivet paa den
Tavle, der ledsager Pi-ofessor Stenstrups første Afhandling. I Slim-
kanalsgruberne. hvor Parasiten har et blødt Underlag, absorberes
dette ikke regelmæssigt, men ti-æ'uges til Side, og Slimkanalen danner
da en Udvidelse, hvis Formonn-ids bliver forskjelligt for hver enkelt
Parasit, og som navnlig adskiller sig fra de foregaaende ved ikke at

opniærlisom [laa, at ogsaa dv\ af Professor Stfeiistriip undersøgle,
kortei-e og sammentrukne Exeniplar viser en paafaldende Mon-
strøsitet. Paa dette Exemplar har nemlig Bagkroppens andet Par
Kngvedhæng til Høire dels en noget afvigende Stilling, dels
mangler den næstyderste, tingerformede Forlængelse, og de tre til-
stedeværende ere i deres Formomrids meget afvigende fra de til-
svarende til Venstre. Cf. Oversiyt o. s. v. f. 1861. PI. 11 Fi<j, E.

have nogen bestemt Begrændsning. Rigtignok skulde man tro, at Slim-
kanalen vilde udvide sig efter sin Længdeaxe og saaledes danne et
Gjemme, der i Form vilde svare til Parasitens. Dette skeer vel og-
saa af og til ; men jeg har hyppigere truttet Slimkanalerne uregel-
mæssigt udvidede til Siderne, i et Tiltælde endogsaa ned i Dybden,
og her havde Parasiten, der stod med Hovedet nedad og Halen opad,
gjennembrudt Slimkanalens Hinder og var saaledes indviklet i de un-
derliggende Muskeltibre med Hovedet, at dette blev s-iddende i Mu-
skelmassen, trods de P'orsog, jeg gjorde for lempeligt at løse det
derfra.

Af de otte i Neapel undersøgte Hoveder, fandt jeg mellem 20
beboede Gruber, som disse Hoveder frembøde, kun een Slimkanalsgrube.
Demie var ikke synlig udvendig fra og laa høit oppe paa Bagho\edet,
paa Mastoideums øverste Rand, 20*^™ fra den sa'dvanlige Pande-
grube over Orbita; til Underlag havde den det Fedt- og Bindevævs-
lag, der her dækker de store Nakkemuskler. Gruben var stillet
paa tvers af Slimkanalens Axe og Parasiten, et meget lille Exem-
plar, var ogsaa tverstillet, saaledes, at Halen vendte ind imod Hovedets
Midtlinie, Hovedet bort fra denne.

I Messina var jeg heldigere i Valget af de undersøgte Hoveder,
idet der imellem 28 beboede Gruber fandtes sex, som vare dannede
af Slindvanalerne alene. Det første Hoved, som jeg undersøgte, viste
ikke dette anomale Forhold ; derimod fandtes paa det andet, temmelig
langt bagved Øiehuleiis bageste Rand, over Mastoideum to Slim-
kanalsgruber, der vare stillede til Høire for Hovedets Midtlinie, og
som hver indeholdt en lille 6™'" lang, og uregelmæssig leiret Hun uden
Æggesække. Disse to Grubers Beliggenhed svarede altsaa i Stilling
og Form til den ovenfor beskrevne ; men de afvege fra den derved,
at den ene var udvidet efter Slimkanalens Længdeaxe , den anden
derimod efter et Snit lodret i)aa denne, saaledes at Dyret stod paa
Hovedet, med dette indleiret mellem Muskelfibrene.

Det tredic og femte Hoveil l'renibjjd hver en Slinduuialsgrube,
men disse vare her ikke leiredo paa BaghoNedet, men derimod over
Forgjællelaagets øverste Muskler (altsaa o\er os i)etrosumj og vare

begge Udvidelser af den store nedstigende Gren af Hovedets Slimrørs-
system. Disse Gruber kunde skimtes udvendig fra som ubestemte
Nedtryk i Huden, dog uden udvidede Slimkanalsporer. De vare ud-
videde efter Længdeaxen, men tillige uregelmæssigt til Siderne, og
Hunnerne laa forskjelligt , idet den ene vendte Hovedet, den anden
Halen opad. De vare smaa, men havde dog udviklede Æggesække,
og den ene var ledsaget af en Han.

Det sjette Hoved frembød to Grul)er, dannede af udvidede Slim-
rør. Den ene af disse var leiret som de to foregaaende over de Mu-
skelbundter, der bagved Øiet fæste sig til Forgjællelaagets øverste og
bageste Spids. Den afveg fra de andre derved, at den var stillet
paa tvers af Slimkanalens Axe og indeholdt en Hun, der laa med
Hovedet vendt imod Øiets bageste Rand. Den anden Grube fandtes
længere nede paa Hovedet, lige ved Øiets nedre og bagre Rand,
1 2'"™ fjernet fra denne og lige paa Grændsen af den Fedtpude, der
paa dette Sted omgiver Øiet.

Ogsaa denne Grube kunde sees udvendig fra som en ringe Ure-
gelmæssighed i Huden , men uden forstørrede Porer. Den iboende
Hun var betydeligt større end de andre, nemlig 15™", og saaledes
det største af de Exemplarer, som jeg har truffet i Slimkanals-
gru berue.

Sammenfatter man nu alle de her meddelte Iagttagelser om
Maaden, hvorpaa Philichthys Xiphiæ optræder paa Sværdfisken, vil
man se, at den, skjøndt den kan bebo alle Hovedlinierne af Slim-
rørssystemet, dog optræder med en vis Regelmæssighed paa de for-
skjellige Partier af Hovedets Slimrør. Som en summarisk Oversigt
over det Foregaaende, kan man opstille følgende Hovedsa^Jninger :

1) PbilichlhiJS Xiphiae Slp. f en hus Sværdfisken ahnindeluj forr-
kfminiende Slimrorsparasit. Den beboer Hovedcis store Slimkanaler og ud-
vider disse til egne Leier eller Gnd)er , der trænge dybt ned i Benmassen
paa de Steder^ hvor Slimkanalerne ligge umiddelbart paa etter i denne.

2) fJovedets øverste Slimrorstinie er Parasitens at)nindetigste Op-

hohUskd. Navnlig ojælder dette om Pandebenet, hvor man tæt over
Øiet næslen altid vil Irælfe en Grube (Pamlecjruben) , der indeholder de
bedst udviklede Exemplarer.

3) Tæt bagved Pandegruben ^ som i Reglen er den slørste, træffer
man undertiden en eller flere Bengruber; disse aftage i Slorrelse, jo
mere de rykke op paa Baghovedet og efterlade lilsidst intet Indtryk i
Benmassen] Parasiten ligger da indleiret i Slimkanalen alene. Foran
Pandegruben indtil Sværdels Ftod, forekommer Parasilen sjeldnere. Gruberne
ere her allid mindre end Pandegruben og efterlade altid Indtryk i Ben-
massen.

4) Slimkanalssyslemels nedstigende Linie, der over Infraorbital-
knoklerne fortsætter sig fremad, huser ogsaa, skjondt sjeldnere, Parasilen.
Den efterlader her intet Indtryk i de underliggende /lade Knokler, og den
forekommer næppe i den Del af Slindianalssystentel, der, underslollet af
Infraorbitalknoklerne, fortsætter sig fremad.

5) Hvor Gruberne dannes iml Hjælp af den underliggende Ben-
masse, have disse en regelmæssig aflang-oval Form, hvis Længdeaxe falder
sammen med Hovedets. De ere dækkede med en tynd, af mere eller mindre ledrige
Porer gjennemlmudt Hud, og Parasiten ligger i Begelen i en bestemt Stilling.
Hvor Leierne derimod dannes af Sli)nkanalen alene, er Formen uregel-
mæssig 5 Længdeaxen falder hyppig hverken sammen med Hovedets eller
med Slimkanalcns ; den dækkende Hud er tyk og uden Porer, og de i
disse Leier indeholdte Exemplarer ere mindre og indtage ikke nogen be-
stemt Stilling.

G) Naar der paa Hovedets Overflade forekommer flere Bengruber,
ere disse i Beglen ordnede i en Linie, den ene bagved den anden med
større eller mindre Mellemrum. Sjeldnere forekomme parallele Gruber. Hvor
Grube indeholder i Begelen en Hun, der hyppigt er ledsaget af en Han.
Underliden kunne Gruberne være uhelwede, meget sjetdenl indeholde de to
Hunner.

Ulli denne Parasit alene forckoininrr i Hovedets Sliiiirørssysteni,
eller oin den ogsaa skulde bebue ^Sidelinien, navnlig dennes forreste

Dele, vover jeg ikke at afgjøre med Bestemthed; men det forekommer
mig ikke rimeligt, alene af den Grund, at Individerne paa Hovedets
bageste Del vare smaa og forkrøblede, medens de tiltoge i Størrelse,
hvor den underliggende Benmasse hjalp til at udvide deres Leier.
De paa Fisketorvene talrigt udstillede Sværdfisk frembøde langs Side-
linien ikke saadanne Uregelmæssigheder i Huden, at man kunde for-
mode derunder indleirede Parasitcr, og da hver af disse kolossale
Fiske repræsenterer en lille Kapital, var jeg nødt til at lade mig
nøie med denne rent udvendige og overfladiske T'nd'U'søgelse.

Notitser til Udviklingshistorien.

Da jeg allerede den 24de Juni fandt Hunner med fuldt udviklede
og meget store Æggesække, havde jeg grundet Haal) om ved fort-
satte Undersøgelser at kunne iagttage i det Mindste de første Stadier
af denne mærkelige Parasits Udviklingshistorie, forudsat, at Æggene,
hvad der jo ikke var umuligt, udviklede sig i selve Gruberne. Det
var navnlig denne Del af Undersøgelsen, der bevirkede, at jeg for-
lagde mit Opholdssted til Strædet ved Messina, Sværdtiskens clas-
siske Tumleplads.

Efter min Formening kan man sa^tte Mai Maaned som den,
hvori de ydre Æggesække begynde at udvikle sig hos dette Dyr ; thi
i Neapel traf jeg hos alle Hunner, paa en nær, fuldtudviklede Ægge-
sække med hele og faste Hinder. Da jeg tre Uger efter paa Ny
optog Undersøgelsen i Messina, vare Æggene skredne frem i Moden-
hed, idet mange "viste en lille mørkere Plet i Ægmassen, dog uden
Spor af videre Fosterdannelse. Æggene laa losere i deres Sække,
idet disses Hinder vare i en begyndende eller hel Opløsning, og i)aa
liere Individer vare Sad<kene tømte lige til deres øverste Spidser,

hvor der endnu kun forefandtes en lille Rest af modne Æg. Ogsaa
disse har jeg senere nøiagtigt undersøgt uden at kunne opdage Spor
til Fostre deri. Opløsningen af Æggesækkene gaaer temmelig regel-
mæssig for sig, idet do aabne dem i deres nederste Spids, saaledes,
at Æggene lidt efter lidt udtræde fra neden af. Paa tiere Exem-
plarer fastholdtes endnu, kort efter Udtrædelsen af Æggene, de tomme
Æggesækshinder ; derpaa opløstes ogsaa disse , og bleve undertiden
hængende mellem Hunnens Vedhæng som fryndsede eller trevlede
Legemer. Imod Slutningen af mit Ophold i Messina, vare Hunnernes
Æggesække stadigt opløste enten delvis eller helt, og jeg antager
derfor, at man fra Midten af August Maaned kun sjeldent vil træffe
Hunnen med Æg. ^)

Naar Æggesækshinderne briste, styrte Æggene i smaa Portioner
ud i Gruben og indhylles i den Slimmasse, der helt opfylder den
sygeligt omdannede Slirakanal. Med Slimen vandre de enten ud
gjennem Porerne i Grubens Loft eller, hvor disse ikke tindes, gjennnem
Slimrørene ud i Havet. Ved Dissectionen traf jeg flere Gange saa-
danno slimindhyllede Æg, enten enkeltvis eller i smaa Klumper, fjer-
nede fra deres oprindelige Leie. Jeg opbevarede dem omhyggeligt i
Havvand, men de viste ikke i Løbet af omtrent 14 Dage noget
Tegn til Udvikling, og ved den senere foretagne Undersøgelse heller
ikke noget Spor til Fosterdannelse.

Parasiten niaa altsaa gjennemlobe sine første Stadier i Havet,
og dens første Udviklingstrin ville derfor altid blive meget vanskelige
at iagttage. Den maa dernæst opsøge sig en Vært, for i dens Slim-
kanaler at opnaa sin modne Skikkelse, og Spørgsmaalet bliver da her,
hvorledes kommer den derind, og hvilke Fisk udvælger den, de gamle,
allerede parasitbefængte, eller de unge. Angaaende det første Spørgs-
maal, kan jeg ikke give noget Svar; rimeligt er det, at Larven
er forsynet med egne Klamreorganer og maaske Indboringsapparater,
og at den derved vil vise en fra de andre Entomostraceelarver noget
forskjellig Form.

De af Professor Slc't'nsti'n|i uiMki-sogte Iiniividcr \;irf iillc tre lan-
gede i Seiiteuilier Maiuied oq altsua uden Æggesække.

Derimod troer jeg med temmelig Bestemthed at turde forudsige,
at Larverne ikke paa Ny indbore sig i de ældre Sværdfisk, men
derimod opsøge og angribe de ganske unge, nylig af Ægget udkrøbne
Individer. Allerede deri, at Æggene føres ud af Slimkaualssystemet,
ligger et Vink om, at Larverne skulle opspore nye Værter, og at
dette ikke bliver de udvoxne, dcifor synes følgende Grunde at
tale. For det Første det ringe Antal af Parasiter (gjennemsnitlig
3), som man træffer paa de ældre Individer; en aarlig Indvandring
af nye Snyltedyr maatte absolut frembringe et langt betydeligere
Antal. For det Andet den ligeartede Størrelse , som alle mine
Exemplarer udvise, der ogsaa alle ere tagne paa Fisk af en omtrent
ligeartet Størrelse og Alder. Jeg n)aa her, for ikke at misforstaaes,
endnu en Gang gjøre opmærksom 2>'ia, at de meget smaa Exemplarer,
der tilsyneladende give en saa stærk Differens i Størrelsesrækken,
6 — 36™™, kun ere enkelte, ved et uheldigt Leie forkrøblede Individer,
der iøvrigt vare kjønsmodne , og at jeg tog de største Individer (25
— 36°"") paa de største Hoveder. Derna^st synes en saadan stadig
Tilgang af Parasiter under hele Livet , at maatte forudsætte en til-
svarende Afgang, og paa andre Fisk, der lide af snyltende Krustaceer,
træffer man ogsaa talrige Ar, der vidne om tidligere Parasiters
Virksomhed. Men hos Sværdtisken søger man forgjæves om slige
Minder; vel kan man, som jeg alt har angivet, finde Gruber, hvis
Beboere ere bortdøde ; men dels er dette et meget sjeldent Forhold,
dels ere de belemrede med et Residuum af det bortdøde Dyr, der
gjør det mere end tvivlsomt, om de senere kunne beboes af nye Ind-
vandrere. Endelig traf jeg allerede i Neapel (25 Juni) en Hun, hvis
Æg vare udvandrede , og imod Slutningen af mit Ophold i Messina
var dette næsten altid Tilfældet, men dog fonnaaede jeg ikke, trods
den omhyggeligste Undersøgelse, at trætte nogen Larve enten udenfor
Hovedet eller i Slimkanalerne.

Hvad der imidlertid gjør min Opfattelse mest sandsynlig, og
hvad der ogsaa førte mine Tanker i denne Retning, er det eiendom-
melige Forhold, at Sværdfiskens og Parasitens Æg paa samme Tid
iiaa deres Modenhed og paa samme Tid udføres i Havet. Den 20de

Juli dissecerede jeg paa Søen en. nyfanget Hun, der havde gydefærdig
Rogn, og Fiskerne meddelte mig, at det nu gik tilbage med Fiskeriet,
fordi Sværdfisken allerede var paa Vei til Calabriens Kyster for at
lege. Paa min Forespørgsel, om de kunde skaffe mig Sværdtiskeyngel
svarede de, at de ikke kjendte de ganske smaa Sværdfisk, men at
de unge Sværdfisk (Spadella) om Vinteren, navnlig i December
Maaned, gik gjennera Strædet, og at man da fangede mange. Deskulde
da, efter deres Udsagn, have en større Rygfinne, længere Underkjæbe
og Plader i Huden; Størrelsen skulde være omtrent noget over en
halv Alen. Det er paa disse , for mig dengang utilgængelige
Individer, at jeg troer, at man vil finde Parasiten i tidligere Stadier.

For imidlertid ikke at lade noget Middel uforsøgt til maaske
at komme paa Spor efter denne interessante Parasits Udviklingshistorie,
traf jeg i Messina de nødvendige Foranstaltninger for at faa en
Sending af unge Sværdfiskehoveder hertil , saasnart det var muligt.
Denne indtraf ogsaa i Slutningen af April Maaned, men indeholdt
desværre kun et saare ringe Materiale, nemlig to Hoveder. Disse
hidrøi-te begge ft-a meget unge Sværdfisk og maalte fra Roden af
Sværdet til Gjællelaagets bageste Rand respektive 12 og IS'"",
Bredden mellem (linene var 4 og 4^*^'" og Hovedernes største Høide
6 og 7*^™. De enkelte Knokler vare endnu ikke ganske ossificerede ;
Pandebenene vare det maaske fuldstæudigst , men deres indvendige
Rande vai'e endnu aldeles bruskede. Sete udvendig fra, gave disse
Hoveder ikke stort Haab om noget Udbytte, og dette bekræftedes
desværre ogsaa ved Dissectionen, idet der hverken viste sig Tegn til
nogen begyndende Grubedannelse eller Spor af nogen Parasit under
Huden. Derimod vare Gja^llerne allerede stærkt besatte med Tristoiner
afon betydelig Størrelse. Skjøndt dette Forsøg saaledes afgav et negativt
Resultat og foreløbig synes at tale imod den Anskuelse , at Philich-
thyen som Larve gaaer ind i de ganske unge Sværdfisk, troer jeg
dog ikke, at det kan betragtes som afgjørende modbevisende; men
den endelige Afgjørelse maa overlades de Naturforskere , der ere i
Stand til at følge Sværdfisken i dens forskjellige Udviklingsstadier.

Imod min Betragtningsmaade vil man maaske indvende , at

Parasiten i saa Tilfælde vilde være lige saa gammel, som dens
Vært og saaledes opnaa en meget høi Alder. At en Parasit som
denne , der er saa vel beskyttet mod ydre Indvirkninger, og hvis
Næring altid er rigelig tilstede, kan formaa at vegetere i Aarrækker,
er ikke saa usandsynligt, og vi kjende de andre beslægtede Krebsdyrs
Liv for Lidet til derfra at hente afgjørende, modsatte Beviser. Der-
imod er det sikkert, at den samme Proglottide, stadigt afstødende
sine Led, kan leve 10 — 15 Aar i Menneskets Tarmkanal. Maaske
holder Parasiten heller ikke ud med Fisken i hele dennes Levealder,
og maaske kan den høist mærkelige Omstændighed, at denne Parasit
i Aarrækker er forbleven uopdaget paa sin i Middelhavet, og fra de
ældste Tider saa vel bekjendte Vært , hidrøre derfra , at man til
Museerne har anskaffet de ældste og største Exemplarer af Svæi'd-
fisken, paa hvis Kranier kun de tomme Gruber stode tilbage som
Mærker, man ikke formaaede eller rettere maaske forsmaaede
at tyde ' ).

') Som bekj endt har Sværdiisken, navnlig i ældre Tid, været Gjcnstand
for en Række af mere eller mindre dybtgaaende anatomiske Under-
søgelser. Til. Bartholin. Hannaens, Hartmann. Schel-
hammer, Køl pin og Walbanm have leveret Arbeider herom.
Jeg har gjennemgaaet disse, fordi det næsten syntes mig umuligt,
at man ved et specielt anatomisk Arbeide kunde overse de let-
kjendelige Gruber, men kun hos Kølpin har jeg fundet et Par
Ord, der niaa henføres til dem. Han siger nemlig i sit andet
Arbeide (1771) over Sværdfisken Følgende: nForamina nariuui
hifida. Aliud foramen nasali panlo minus utrinque in vertice
supra orhitam." At han her har været paa Spor efter Pande-
gruberne, kan der næppe være Tvivl om; men da Fiskerne for-
søgte at koge Olie af det fangede Exemplar, kom han ikke til at
undersøge hvad disse „foramina" havde at betyde. I Cuvier o</
Valenciennes y,Histoire naturelle des po issons"" findes Sværd-
fiskens Kranium afbildet Tab. 231. — Figur 2 viser det fra oven, og
skjøndt det er en meget formindsket Tegning, seer man dog tydeligt,
al det afbildede Kranium har været i Besiddelse af to Pandegruber, en
paa hver Side af Hovedet, hvortil der paa høire Side slutter sig endnu
en tredie. noget bagved den første. I Texten findes de ikke omtalte.

63
Systematiske Bemærkninger

Inden jeg gaaer over til nøiere at tildele Philichthys Xiphiae
den Plads i Systemet, som den forekommer mig naturligt at maatte
indtage, maa det være mig tilladt at fremsætte de Anskuelser, som
derom tidligere have været gjorte gjældende i Videnskaben ; Anskuelser,
der endnu ikke ere bragte til noget afgjørende Resultat, og som
have bevirket, at denne Parasit endnu raaa siges at staa svævende
mellem Krustaceernes og Annelidernes Klasser. I sit første Arbeide ' )
udtaler Professor Steenstrup sig herom paa følgende Maade:

„Al anvise drnnc Smjller nogen sikker PUids i Syslewel, vil blive suare
vanskeligt for Oirhlikkel, uij Jeg vuia gjenlagc, som Jeg i Beggndelsi^n gi-
trede, , at dens Væsen er mig meget gaadcfiddl. Al den -er el Leddyr,
kan man ikke tvivle om; al del maaskee kunde være en af disse utallige
bizarre Former, som de lavere Krebsdgr i deres Snylteliv antage, kunde
man ved forste Oiekast formode^ men el med Sngllrlivels Krebsdgr vant
Uie vil dog inden (aa Oieblikke i den her beskrevne Philiehlhgs erkjenile
noget fra alle disse Fremmed. Den korle og niere sammentrukne Form
med sine lange ylppendiees faaer nok ligesom en flygtig Lighed med el
eijamusagligl Dyr, men en noiere llelragtning af Krop og Vedhæng viser
strax, at den ikke kan hore derhen ; ligrsaa ptrsvinder ved nærmere Ff-
tersyn al den lilsyneladmde ydre Lighed, som det mere langstrakte F.vem-
plar synes ut have med de mere regelmæssige Isopoder, og del gaaer ikke
bedre, om man sammenholder del med disses mere uregelmæssige Former, lone
eller liopy riderne ; heller ikke vil den ved nogen bestemt Karakter lade sig
knglle til Fgenogoniderne, som en lernæagtig Onulannelse af disse, sk/ond I
en saadan Opfattelse kvnde fremkaldes ved de cnkclle, i bestemt lihondie-
figur stillede Øine. Kort: Jo mere man betragter den, desto nwrc fristes
man til al holde den helt udenfor Krcbsdyrklassen; men da bliver kun
Annelideklassen lilbfige som en Klasse, der med Rimelighed kunde modiage

') Oversigt over det kgl. d. Vidsk. Selsk. Fnrh. 1861. p.
301-303. og PI. II.

vor nye Form, — og jeg lager ikke i Betænkning al fremkomme med den
Gisniiig, al Dyret kunde være en s ny II ende Annelide, omdannet paa
sin Vis efler den nye Levemaade, ligesom Lernxkrebsene efter deres, en
Gisning^ der ikke her skal gjælde for mere end den er, og som maa af-
vente sin Bekræftelse eller sin Forkastelse af Dyrets Udviklingshistorie^ naar
denne engang bliver bekjendl. Denne kunne vi imidlertid neppe vente op-
lyst af nordiske Naturforskere ; dertil forekommer Dyrets Vært, Sværdfisken,
i vore Farvande altfor tilfældig og sjelden — og selv da er del atter
kun ganske undtagelsesvis, al nogen Naturforsker vil være saa nær ved
Haanden, al han faaer Fisken i frisk Tilsiand til Undersøgelse. Af
Middelhavslandenes Naturforskere, der i disse Henseender ere langt heldigere
stillede, kimne vi derimod vente dette, og derfor har jeg ikke villet opsætte
at meddele foranstauende Beskrivelse og Fremstilling af dette besynderlige
Dyr , haabende derved al henlede disses Opmærksomlied paa det. Uagtet
Dyret i den omdannede Tilstand, hvori vore tvende Exemplarer foreligge,
paa Grund af den fuldstændige Mangel paa alle positive Kjendemærkcr,
gjør lige stærk Modstand, enten unin søger at indordne det blandt Kreb-
sene eller Ledormene . kan der dog neppe være nogen begrundet Tvivl om,
al det hore)- til en af disse to Klasser.

Ligesom del imidlertid forekommer mig, at del, som især taler imod
Philichthyens Krebsdy matur , er dens totale Mangel paa leddede Mund-
dele eller leddede Antenner og Lemmer, uagtet Kroppen helt igjennem har
beholdt saa meget tilbage af en regelmæssig Bingdeling, saaledes synes mig
paa den anden Side Vedhængenes liele Beskaffenhed stærkt al tale fo r
A n 71 c I i d e klassen, og navnlig minde deres Fremtræden paa del forreste
Pariie eller „Hovedet^' aldeles om Forholdene paa flere Anndiders lloved-
partie. At de nærmest bag Hovedel liggende Binge hos Anneliderne kunne
uddanne sig ligesom til el særegel Pariie af Kroppen for sig (et Slags
Brystparlie), er ligesaalidl uden Exempel, som det Forhold, at Bingene
paa andre Partier af Kroppen kunne ist eden for parrede Vedhæng bære
uparrede, idet enten de parrede Vedhæng ere sammensmeltede i Midt-
linien, eller en Uddannelse af anden Art der har fundet Sted; C hæl op-
ier u s og Beslægtede ville endogsaa i begge Belninger afgive lilstræ'kkeliye
Exempler. Blot foral lade enkelte af disse Forhold hos Phiiichthyen, der

vtinde om Anndulmics^ Irxdc sLrax frem for Læserens Oie, har Jeg lil
Sainmenlignimj paa Tavlens ledige Plads anbragt nogle Conlurfigurer af
Forkroppen af enkelte velbekjendle AnneUder (P hy Ho do ce og Nereis) og
ligeledes Omridsfiyiir af en hel oceanisk Annelideform (To mopier is)^ der
netop ved sine Vedhængs Mangel paa de sædvanlige Chitinhorster og øvrige
Beskaffenhed snarest synes mig al kiinne danne el brugtuirt Sammenlig-
ningsled^ hvis Philichthi/en maatle rise sig at være en Annelide. Dog vilde
det maaskee være endnu naturligere, i dette Tilfælde al gaae ud fra et
af Annelidernes tidligere l'dviklingstrin, forend Borstefødderne endnu ere
fremlraadte eller blevne fiddt uddannede, f. Ex. fra el Stadium, som den
i Midlers Archiv 1847 Tab VIII. Fig. 1 afbildede Annelide-fChæ t op -
I e r u sJ-Larve, eller vor Figur K. "

I det senere Arbeide ' ) blive Anskuelserne om Dyrets systematiske
Plads noget modificerede ved Forekomsten af den lille Medbeboer,
der fandtes i Grubens Slim. Professor Steenstrup yttrer i denne An-
ledning Følgende :

„Af det Foranstaaende fremyaaer det altsua lydeligt nok, al
den lille Gjæsl i Hulen er et vii'keligl Krebsdyr, et Fnlomostrncon
og vel nærmest en Copepod. Dernæst er det vel ogsaa umiskjendeligl, at
der gjenneoi alle dens Fligheder med den tidligere beskrevne egentlige Be-
boer af Hulen, PhUiehthyiii, dog skimles saa mange Tilnærmelser lil denne,
al del bliver vanskeligt ikke. at indronvme Rimeligheden af, at delte lille
Dyr har Samnwnliæng med Pliiliehtbye)i elle)' shuter i Slægtskabsforhold lil den.

Under denne Forudsætning kan imidlertid Forholdet eller Saniuwii-
hængen være dobbelt; enten kan. det lille Krebsdyr være el yngre Udvik-
lingstrin af den Form, Jeg iidtiyei'e hur beskrevet sont Phi Tichthys ,
eller den kan være del andet Kjon til dmnr. Dettf Sidste vilde være del
naturligste rfter Analogien, da Dyret allerede er san slori, al inan skulde
vente det langt mere otndannel til PhiliehHiyens Form, hvis det vilde

'; Oversigt o. d. kgl . d. Vidsk. Sebsk Fork. IHG'J p. 2:r2 .

antage denne, i hvilkel Tilfælde Bibelioldelsen af Krogantenner unægtelig
ogsaa vilde synes noget paafaldende ; netop Formen af disse liedskaber i
Forbindelse med den bedre vedligeholdte Leddeling vilde derimod efter ikke
faa Analogier være al vente hos det mandlige Ihjr ; de beskrevne, stærkt
omdannede Former af Phiiichthi/s vilde da blive at betragte sovi Hunner.
Under begge Forhold vil Philichthycn naturligvis blive al henregne
til Krebsdyrene. Formodningen om, at den niuligen kunde være et anne-
lidcagtigl Dyr, maa af sig selv falde bort, saasnart det mindre Dyr sættes
i Slæglskabsforbindelse med den og ikke blot bliver betragtet som en til-
fældig eller regelmæssig Snylter hos den eller Medbeboer af Hulen. "

Som man af det Ovenstaaende vil se, staaer der endnu tilbage
at bringe dette lille Krebsdyr i et klart og bestemt Forhold til
Hulens større Beboer. Dette kan ikke ske ved Fundet af eet In-
divid, navnlig da dette ikke fandtes fasthæftet til Hunnen. Skjøndt
der er Rimelighed for, at det er det mandlige Individ, afviger det
dog saa meget fra den anden , kolossale Beboer af Hulen , at man
ikke i Kraft af Formen alene tør henfpre det til samme Art. Der
staaer endnu de Muligheder aabne , som ogsaa Professor Steenstrup
antyder, at det kunde være et yngre Stadium af Philichthyen, eller
en paa dens Bekostning levende Parasit, eller en eller anden af de
utallige oceaniske Kopepodeformer, som havde forvildet sig ind i Hulen.
Betragter man imidlertid disse Muligheder lidt n()iere efter de De-
tailler, jeg alt har fremstillet, saavel med Hensyn til Dyrets Bygning,
som til dets hyppige Forekomst i Gruberne og dets Tilhæftning til
Philichthyen , da bliver det klart , at de tabe betydeligt i Værdi.
Navnlig maa jeg gjøre opmærksom paa de hidtil oversete Genital-
spalter, saavel hos Philichtliyen, som navnlig hos den lille Kopepode ; thi
ligesom disse betegne den sidstnævnte som mandligt Individ, saaledes ud-
slette de enhver Tanke om, at den skulde være et Udviklingstrin eller
Larveform. Dens regelmæssige Forekomst i Gruberne , omtrent hos
hver anden Hun, tyder ikke paa, at den skulde være en tilfældig
Medbeboer af Hulen, og dens Mangel paa Mundaabning harmonerer
ikke med, at den skulde føre et snyltende Liv paa Philichthyen og

saaledes være Parasitens Parasit. Føier man nu hertil, at den store
Beboer er i Besiddelee af to sidestillede Genitalspalter, hvoraf der
paa visse Aarstider lulgaa store , ydre Æggemasser , byggede og til-
hæftede som de hos de parasitiske Kopepoder velbekjendte Ægge-
sække, saa tager jeg ikke i Betænkning at erklære, al PhUichthys
X lp hi (IC er rn, I il cl inclclukkel Snylt eliv i Kraniets S li ni -
kanatssy strm , ci end ovnn r I iy by g gc t og der til omdanne t , pa-
rasitisk Kopepode, samt at dens lille, mindre om f o mi ede
Ledsager er dens lian.

Forsøger man nu at gaa et Skridt videre og at henføre demie
mærkelige Parasit til en af de snyltende Kopepoders engere Afde-
linger, da viser det sig snart, at den ikke uden unaturlig Tvang
lader sig indordne i nogen af de hidtil bekjendte Familier. Ikke
alene viser Hunnen, paa Grund af dens eiendommelige Opholdssted
og Liv, en stor Mangel paa positive Karakterer, navnlig paa saadanne,
der kunne hentes fra Munddelenes, Antennernes og Føddernes Bygning,
men ogsaa Hannen, der er i Besiddelse af gode og skarpe Kjende-
mærker, afviger saavel i disse, som i hele sin almindelige Form, saa
meget fra de parasitiske Kopepoders Dverghanner, at man heller
ikke, naar man gaaer ud fra denne, vil kunne anvise Philichthyen
en berettiget Plads iblandt de hidtil opstillede Familier af snyltende
Kopepoder. Hettil kommer endnu den mærkelige Omstændighed, at
Kjønnene ere saa stærkt divergerende, at man, naar man tager Hensyn
til Hunnens totale Mangel paa Munddele og leddede Lemmer, maa fristes
til, trods dens udprægede Leddeling, at sæ-tte den meget lavt mellem
de snyltende Kopepoder, medens den livlige, tintbyggede, og kun svagt
tilhæftede Han peger hen paa en, endnu enestaaende Type, der synes at
hæve sig høit over de hidtil bekjendte, lernæagtige Krustaceers Hanner.

Uagtet Hunnen til Philichthys Xiphiae frembyder flere, om end
ikke dybtgaaende, Ligheder med Chondracanthinerne. f. Ex. i Hud-
skelettets Blødhed *) og dettes Udkrængning i regelmæssigt stillede

') Jeg maa her erindre om, at ligesom de Bruskpude ■, der ere Chon-
dracanthinerne eiendommelige, ikke alfid tindes, men endog hos
flere Arter ganske kunde forsvinde, saaledes har jeg paa et Par

68 m

Siclevedbæng, samt i en stærlv Udvikling af de første Ringe bagved For-
kroijpen, og i de uformelige to Par Bugvedhæng, der cre stillede
paa Bagkroppens to første Ringe, og uagtet Chondracantlunerne frem-
byde en stor Formrigdom indenfor Slægterne, troer jeg dog ikke,
at man kan henføre Philichthyen til denne Familie , til hvilken den
iøvrigt, efter min Formening, viser den største Aftinitct. Dertil er den
mandlige Form altfor afvigende fra Chondracanthinernes Hanner,
der helt igjcnnem bevare deres eiendommclige, stereotyi)e Form, og
dertil viser ogsaa Hunnen for megen Afvigelse, navnlig i den skarpe
Leddanuelse, som end ikke forsvinder med Alderen, og i den stærkt
udviklede Haledel, der hos Chondracanthinerne forbliver rudimentær.

Men kan man saaledes ikke stille Philichthyen hen til Chon-
dracanthinernes Familie, da staacr der, efter nnt Slg'øn, kun een
Udvei aaben, ncndig at betragte denne eiendommclige Snylter som
den første Rei)ra'sentant for en egen Familie af [»arasitiske Kope-
poder, der, bestemte til at snylte i Fiskenes Slimrørssystem , ere
særligt udviklede dertil og derved omformede paa en fra de tVit-
snyltende Kopepoder afvigende Maade. Jeg troer , at man, indtil
disse Forhold ere nærmere undersøgte, gjør bedre i at betragte
Philichthyen paa denne Maade, end at ville tvinge den ind paa en
Plads, hvor den ncppe hører hjemme , og som den derfor snart maa
forlade, ligesom det forekommer mig, at Videnskabens Standpunkt
med Hensyn til de parasitiske Kopepoders Systematik, endnu er
saa meget i sin Barndom, at en saadan foreløbig Henstillen meget
vel lader sig forsvare.

At man ved nøiere at henvende Opmærksomheden paa Fiskenes
Slimrørssystem, maaske vil finde dette at være et Skjulested for langt
Here Parasiter end man aner, synes mig ikke urimeligt. Alene den
Omstændighed, at en saa stor og udvendig fra saa synlig Parasit
som Philichthyen har kunnet undgaa navnlig Middelhavslandenes
Naturforskeres Opmærksomhed, viser tilstrækkelig, hvor lidet man
har søgt i denne Retning. Men ogsaa andre Omstændigheder synes

Exemplarer triiflVt enkelte Spidser af .Sidevedhængene niorkebrnne
og fyldte med en liaard, hornligneiule Masse.

at tyde derpaa. I Neapel udpiæparerctlcs Hovedet af en nicgct stor
Ilai til det derværende Museum, og ved tilfældig at betragte de
afskaarne Muskelstumpcr, traf jeg i en af Slimkanalernc Æg af samme
Størrelse og Form som Pliilichthycns, kun vare de klart gule, medens
hine ere graalige. De laa adspredte i smaa Masser og indhyllede
i Slim, ligesom de Æg, der ere paa Vandring ud af Svaisrdtiskens
Hoved. Præparateurcu havde ikke bemærket nogen Parasit, og
desva^rre var Arbeidet skredet saa vidt frem, at jeg ikke kunde haabe
at finde Noget i Hovedet, og de overfladiske Muskler og Hudstykker
vare alt bortko stede. I Messina forsikkrede Fiskerne mig gjentagne
Gange om , at Chiniacra meditcrranea havde smaa Dyr i Hovedet
ligesom pesce spada; jeg erholdt kun et, tilmed meget lille, Hoved
til Undersøgelse, og dette viste ingen Parasiter. —

Heldigei'O vil man maaske væ^re ved Undersøgelsen af de store
Scomberoideer, og jeg beklager meget, at jeg forsømte den eneste
Leilighed, der gaves mig til at undersøge Thunfisken frisk, idet jeg
haabede senere at kunde faa et tilstrækkeligt Materiale dertil, et
Haab, der glippede ved Fiskeriets Ophør. Endnu gunstigere vil
maaske Undersøgelsen af Svan-dfiskens Nærbeslægtede vise sig, navnlig
de store Histiojjliorer og Tctrai»turus ; jeg var imidlertid ikke saa
heldig at kunne undersøge Middelhavets Tetrapturus Boloue II af in.
medens jeg var i Mcsina, skjøndt Fiskerne sagde, at den af og til
fangedes der paa samme Maade som Sværdtisken. ludtil slige
Undersøgelser ere foretagne, og jeg tvivler ikke paa, at de ville
lønne sig, troer jeg, at Philichthyen maa henstaa som en egen Type
for Slimrørsparasiter, og det vil da van-e kommende Tider forbeholdt
at stille den paa en den tilkoniuu'nde Plads. For Tiden lader den
sig ikke indordne under de hidtil opstillede Familier af parasitiske
Kopepoder. Mangelen af beslægtede Former er tillige Grunden til,
at jeg ingen Slægstkarakterer oi»stiller for Philichthys, da disse kun
vilde blive naturlige og ikke essentielle.

Til Slutning maa det va're mig tilladt at næddele et Par Ord
om Kjendskabet til denne Parasit i Middelhavslandene. Ingen al de
neapolitanske Naturforskere anede, at Sva'rdtisken husede en saa

eiendoiiimelig Gjæst; men derimod var Messinas Fiskere ingenlunde
uvidende derom. De vidste alle, at Sværdfisken havde Dyr i
Hovedet og fortalte endvidere, at disse Dyr ofte smertede den i den
Grad, at den blev vild og sprang liøit op af Vandet eller løb sig
paa Grund, et Forhold, der vel snarere maa tilskrives dens mange
øvrige Parasiter, navnlig Penellaerne og de Hærskarer af Tristomer,
hvormed Gjællerne ofte ere ligesom oversaaede. De fleste Fiskere
kaldte Philichthyen for ,,pulce" eller „pulce di pesce.", analogt vort
., Fiskelus" ; men en af de ældste Førere for en af Prammene
benævnede den „sanguinella" (sanguis?) og Tristoma coccineum, „htlice"
(latus?). Disse Specialnavne vise, at Parasiten baade er hyppig og
dem velbekjendt, og de godtgjøre atter den gamle Erfaring, at
Lægmand har et skarpt Blik for Eiendommelighederne hos de Dyr,
imellem hvilke han fra Barndonnnen er vant til at færdes, om han
end ikke forstaaer at vurdere disses Betydning saaledes, som kun Na-
turforskeren formaaer det.

Repetitio brevis.

Philichtliys Xiphiae S(p.
\ ■ ■

P^emina elongata; crassa, tuiiiida, ai)pendicibus formå magnitu- Fig. i— 5.
dineque variautibus pnudita, iiost seiisim subattenuata. Cephalo-
tliorax plane distinctus , tota latitudiiio cum abdoininc conjunctus.
Abdonieii aute in discuni inturaescens, post coartatuni, cylindricuui,
gradatim in caiulam transiens. Cauda teros, post subgracilescens,
distincte articulata. Corpus qnindecini appcndicuni paribus unaque
solitaria instructuni. Ai)pendiees onnies inartieulatæ et molles, formå
ae magnitudine varia\ habit um hujus aninialis niirabilem et a ceteris
crustaceis parasitieis diversum, efficiunt. Integumentuni nioUe, mem-
branaeeum, perspieuuni. Os et anus distincta, illud omni vestigio
instrumentorum eibariorum carens. Color præter maeulam parvam
purpurei pigmenti pone appendicem i)rimam sitam lacteus. Longitudo
variat iuter 6 et 36"'".

Ccphalothomx tertia parte longior quaui latior, oblongo-ovalis
ante obtuse-rotundatus, lateribus parallelis, duabus rugis transversali-
bus in tres partes distincte divisus; prima minima, utriniiue appeu-
dice brevi in vesicam intumescenti instructa; secunda appendicibus
carens os et maeulam oeularem ostendit; tertia duabus appendicibus
crucem etficientibus i)ra.'dita.

Åbdomen formå in duas partes divisum ; prior lata, orbicu-
lata, tumida; posterior cylindrica scnsim in caudam transiens.

P(irs prior triplo ferme ceplialotlioracc latior, sujjra rugis transver-

salibus quatiior in partes quiiique, margiiie rcficxa tamida circumdatas, di-
stincte divisa; iiifra inarticulata, lævis, medio late profundeque excavata.

Appendices venlrales prioris paris e margine priore et infcriore
abdominis exeunt. Pars interior porrecta, tnmida, obclavata, seusim
gracilesceus in tuberculum desinens, ex quo processus digitiformis
retrorsum emittitur angulum acutum cum parte interiore efficiens.

Appendices ventrales secundi paris a prioribus tuberculo tri-
angulari, leviter inflato, medio sulcato, discrepant. Pars interior per-
brevis, crassa, ramos tres digitiformes eniittens, ex quibus medius
bifurcatus. Ramus iiitimus scmper brevissimus; medii radix modo
longior modo bre\ior, rursus in duos ramos, quorum exterior interi-
ore semper longior est, tinditur; ramus extimus semper indivisus,
rudiusculus, apice subtumido.

Pars posterior abdominis cylindrica, prioris longitudinem fere
æquans, sed liac multo angustior, e quattuor constat segmentis, tri-
bus prioribus distinctis, quarto in junioribus a parto ventrali tantum
distincto, in adultis cum annulo genitali plane conflato. Segmenta
tria priora subconvexa, marginibus prioribus et posterioribus pæne
rectis, latitudine longitudinem triplo fere superante. Scgmentum pri-
mum in lateribus appendice breviori, terete, deorsum-curvata instruc-
tum; tertium duabus similibus, quarum sui)erior inferiorem longitu-
dine vix æquat, præditum; segmentum secuudum (puutumque appen-
dicibus carent.

Cauda teres ex anuulis octo, distinctissimis, subconvexis, lalitu-

dine apicem versus decresccntibus , constat. Latera annuli primi,

tertii. quinti(iue appendicem teretem, deorsum-curvatam, basi subtu-

midara, deiude apicem versus gracilesceutem, supra gerentia; pars dor-

Fi?. e, b. salis annuli septimi appendicem brevem, obcordatam, post in stylum

obtusum exientem, gerens. Partes ventrales annuli tertii, quinti, septimi

octavique singulae singulis paribus appendicum instructa. Tria paria

prima formå simillima, basi subtumida, doinde apicem versus gracile-

Fig 6. c. et scentia, extrorsum et nonnihil retrorsum curvata. Quartum in lobos

Fig 7. tres obtusos divisum, priorem extrorsum, medium sursum, posteriorem

retrorsum directum.

73 •

Annulus cjcnUalis (segineiittini iiriimim oaudae) in individiiis adultis VvA-i, 2, 4, s i
paiilo major, sed t'ornia a cætcris iiuii di versus. Appendices ejus cæteris
appondicibus lateralilnis paulo longiorcs forinaque singulari, vestigio bi- Fif- s
furcatioiiis in partc inferiorc et cxteriore ita appareutc, ut tuberculum
cfficiatur. !

Os traiisversum, 11c nidimeiitis (luidcin instrumentormn cibariorum
præditum, post margino efflata circiiiiulatum, in parte inferiorc sccundi
annuli cephalotboracis situm.

Anus rima longitudinali ai)icem annuli octavi caudæ pcrforat.
Latera ejus margino subtumida circumdata. In exemplaribus non-
nullis anus in formam coni leviter i)rotrusus.

Orificia genUalia indistincta, minima, cutem rima lineari perfo-
rantia, sutura cornea careutia, ad radicem interiorem appendicis
annuli genitalis sita.

Sacci ovigcri biramosi, medio coartati, animali paulo breviores,
inter appendices numerosas inclusi. Kamus prior ansatus, sub partern
posteriorem abdominis absconditus; posterior rectus , appendicibus
caudalibus circumdatus.

Om numerosa, pluriseriata, minutissinia (0,1 •I"'")? globosa, cane-
scentia. In singulis saccis circitcr tcrna vel (luatcrna millia eun-
tinentur.

Oculus indistinctus, tanKjuam cvanidus, in media parte aannli
secundi cephalothoracis situs. Microscopo adhibito annulus ovalis t'ig- H-
subcorneus, medio in formam infuudibuli excavatus, apparet. Spatium
infundibuliforme lenticulis carens, tubos duos, clavatos ante recipiens
Hi annulo corneo clariores, sub cutc occulti, pelluccntes, partc pri- i>''s- 12.
ore clausi, pone in spatium infundibuliforme trauseunt, Ante annu-
lum corneum macula purpurei pigmenti caput meditun versus demissa.

• 74

Philichthys Xiphiae.
(Mas)

Fig 13. ^"'--. Gracilis, elongatus, post sensini attenuatus. Corpus distinctissinic
aiinulatnm, annulis liberis, mobilibus, antcnnas pcdesque varia striic-
tura forniaque gercutibus. Cei)balothorax st'utiforniis, indivisus. Ab-
domeu biaiinulatum, aiinulo primo incrnii, seciindo post spinis duabiis
validis arniato. Caiula octo-anmilata, ai»iccm versus gracilescens: ar-
ticnlo ultimo appcndicibus caudalibus iustructo. Integuinenta iiitegu-
meutis feminæ duriora, subconiea. Os clausum. Anus distinctus.
Color, præter maculam parvam purpurei pigmcuti inter antenuas
primi paris consiticuam. albescens. Longitudo constanter 4'"".
Fig. 22. Cephalolhorax subconvexus. truncato-couicus , longitudiue tres

ferme articulos sequentes æquaus, inarginc prioie truncata, posteriore
subrecta, lateribus antc subrotuudatis, post subsiuuatis, angulis baseos
subproductis, truucatis.

Fig 22. a. Anicnnæ primi paris graciles, indistincte sex-articulata\ dimitliani

partern cephalotlioracis longitudine fere a-ijuantes, ad margineni fron-
talem positæ.

F"g 22 h. Antennæ secinuli puris distincte ])i-artioulata\ preusoria^, anteuiiis

primi paris vix longiores. Articiilus primus obcouicus; secuudus la-
tior et paulo longior, apice duobus ungviculis subcurvatis, gracilibus
armatus.

Fig. 22. c. Pedes primi puris magni. articulis careutes, ad latera posferiora

cephalothoracis protensi, liamuios validissimos præbentes, quibus mas
feminæ oriticio genitali affigitur.

Fig. 1."). et Pcdes secumli paris minimi, palpiformes, biartioulati. Artieu-

22 d.

lus primus secundo duplo longior, bie acuminatus, apice bisetosus;
seta interior exteriore duplo longior.

Ahdomrn biannulatum, duobus pedum natatorioruni paribus in-
struotuin. Annulus abdominalis primus basi cepbalotboracis latitu-
dine æqualis, sed triplo brevior, margine priore medio subsinuata,
postica subrecta, lateribus rotundatis. Annulus abdominalis secuudus
præcedenti paulo angustior scd tertiaparte longior, marginibus rectis,

lutcribus subrectis, poiic puulo divciKcntibus in sinuaiii validam, mo- Fi- 16. t.
bilem, apicc siirsum curvataui, desiiientibus.

Pedcs abdominalcs primi paris breves, natatorii, biremcs. Fig. f?.

Itoims exlerior biarticulatus ; articulo primo niinuto, spina brevi Fig. 17. y
valida iustructo; articulo secundo primo triplo fere longiore, spinis
tribus validis sctisquc natatoriis quatuor ai'mato,

Rcmm inlerior iiiarticulatus , exteriore gracilior, sctis qiiinqne Fig. n. i.
natatoriis, spinis duabus instructus.

Pedes abdoridnalcs secundi paris formå præcedentibus similes. Fig. is.

/te»M/5 cÆ/emr biarticulatus; articulo primo brevissimo, spina brevi Fig. 18. y.
valida armato; articulo secundo primo triplo longiore, spinis duabus
validis setisquc quatuor natatoriis prædito.

Rerims inlerior inarticulatus, exteriore gracilior, spinis tribus, Fig. is. i.
longis, gracilioribus, setis duabus natatoriis munitus.

Sj'dnæ peduai ahdnininaliuDt, iiriecipuc !)reviorcs, margine serratæ. Fig 19.
Selæ nalatoriæ cilias minutas gerentes. Fig. 20.

Cauda pedibus careiis, octo-aimulata, annulis liberis, distinc-
tissimis, apicem versus gracilescentibus. Annulus quartus ad basin
utrinque seta sensnali, octavus appeiulicilnis terniinalibus instructus.

Anmdiis gniilalis (segmentum primnm caudale) mcdiocris magni-
tudinis vel parvus, aunulo secundo abdominis quinta parte angustior
et tertia i^arte brevior; margine priore recta, posteriore subrotun-
data, lateribus rectis pone nonnihil divergentibus. Pars inferior Kig. 2.^ c.
areain ostendit mend)ranuceam , mar!.iinibus segnienti diirioribus
circumscriptam, orificia genitalia gereiitem.

Annulus secundns præcedeutem latitudinc fere æcjuans, longitu-
dine quadruplo superans, lateribus subrectis, ante divergentibus, de-
inde parte tertia postrema subito convergentibus.

Annulus krlius, quarlus, (piinlus annulo secundo formå similes. pj^ 21.
Ab angulo posterioi-e articuli (juarti oritur seta scnsualis satis longa,
infra crassior, deinde in scapum graciliorcm liyalincum transiens,
postremo in setam tenuissimam dcsinens.

Annuln scxlo ae scplimn latera subiotundata , M'ptimus scxto
paulo angustior et fere (juadratus.

7(3

Anmtlus octavits cætcvis paiilo ntignstior, scptimo duplo loiigior,
latcribus siibrotuiidatis, marginc postoriorc subincisa, angulis bascos
appemlicilms candalibus iustructis.

Appcndices caudalcs elongatæ , inarticulata^, apicc duas sctas
validiorcs, duas minimas gcrentcs.

Jhidimmlwn oris, ni fallor , in iiartc int'criore cephalotboracis
intcr pedes maxillarcs secundi i)aiis situiii.

Anns inter appendices caudales positus, apicem annuli caudalis
octavi rima longitudinali perforans.

Orificia gcnilaUa minima, sutura cornca tlava circumscvii)ta, di-
stincte in aroa albida membranacea apparcnt.

Capsulas seminales, mares brevi tempore ]iost coitum examinans,
uon invcni.

Prima duo exemi)laria liujus animalis miri, ambo feminæ saccis
ovigoris carcntes, a clarrisimo Steensti'upio dcscripto, ') in peculiares
t'oveas immersa erant in osse frontali dcxtro et sinistro Xipliiac gladii
L. mense Septembri 1861 in mari „Kattegat" prope „Kullen", lu'o-
montorium Sueciae, capti. Anno secpicnti cxemplar Xipbiae non-
dum adultuu) in freto „Øresund" ad vadum „Drogden" captum est.
In linjus (iuo(iue osse frontali dcxtro supra oculnm fovca erat femi-
nam illis prioribus juniorem et saccis ovigoris carcntem et sinuil ani-
malculnm crustaceum copepodiforme, 4™"^ longum, (piod clarissimus
Steenstrupins fortasse marem esse suspicatur, contiuens. '-)

Eodcm, quo Steenstrupins tempore prins oi)nsculnm in medium
l)rotulerat, in Italiam profccturus ego, (inum nudta adliuc ad liujus
parasiti locum systematicnm et bistoriam naturalem constituendam
dcessent, accnratiorem iudagationcm ejns milii instituendam esse duxi.
Dissectis igitur Neapoli et Mcssanae (piindecim capitibus Xii>Iiiarum
et 70 exemplaribus, 49 femineis et 21 maribus, inventis, bane suni-
mam operis mei in medium profero:

') Vide: Oversigt over det ligl. danske VidensUalienies Selskabs For-
handlinger o. s. V. for Aaiet 18G1 p. <?95-305 og Pi. II.
■') Vide: Oyersigt o. s. v. for Aaret 186^ p. 227—^33.

Pliilich/lnjs Xiphiac est auiiiial crnstaceum parasiticnni ad sec-
lioncm coi)eiJodum pertinois. Xoii nt cctera copcpotla hospiti aftixns
vivit, sed proprias dilatatioiics canaliiini miicosorum capitis liber ha-
bitat. Inde cutis ejus mollis, inde membrorum articulatorum et in-
striimcntorum cibariorum defcctus , inde oculus indistinctus. Quibus
characteribus et fornia singulari maris ab omnibus hucustpic notis
familiis copepodum parasiticorum distinctus, novam constituit fami-
liam, quæ genera similiter ad canales piscium mucosos liabitandos
facta et accommodata contiuebit.

Philichthys in Xipliia pcrvulgaris est : Triginta capitum a me
examinatorum iinum tantum illo parasito lilierum erat, neque mul-
tum a vero aberra^erim statuens, singula capita 2 — 4 exemplaria
continere. Numerus maximus parasitorum in capitibus a me exami-
natis septcm erat, minimus unus. Crescentes feminae canales muco-
sos dilatant. Qiii si ossa aut stringunt aut sumniam partern eorum
perforant (ut in osse froutali accidit) feminae in os se immergentes pro-
fundas foveas efticiunt, ut crania musoorum satis ostendunt. Si vero
canales mucosi autmusculis aut adipe sustinentur(ut in occipite et in præ-
0})erculo) irregulariter a feminisdilatanturnctpieossa fovcis impi-imuntur.

Femina a Majo usque ad Augustum o\a parit. Quæ, ut apud
cætera copepoda, saccis ovigeris inclusa, ajipendicibus corporis latera-
libus et ventralibus sufit'ulta et circumdata sunt. Ova non in foveis
excluduntur, sed per canales mucosos in niai'e extrudrmtur, ubi ex-
cludantur necesse est. Proptcrea (luod Xii)liias et parasitus ejus codcm
tempore ova pariunt, verisimilc est, larvas parasiti cutem capitis par-
Yorum Xipliiarum perforare ; sed ignoramus adhuc, quomodo larva
crescat et mutetur et quomodo vivat.

Ånimalculum copepodiforme ' ) a clarissimo Steenstrui)io desin-ip-
tum est mas Pliiliclithyis Xiphiac. Apud animalia viva rima' genital!
feminæ laxe affix^ invenitur, vulgo sub saccis ovigeris absconditus.
Tactus, femina relicta, mucum foveæ celerrime pernatat, qua agili-
tate a femina pæne immobili magnoperc discedit. Uni feminae plures
mares nunqvam afhxæ sunt ; feminæ vero niaribns carcntes sæpius
') Vide 1. c. p. 230

inveniuntur. Nam, capto pisce, mas, femina relicta, per canales mn-
cosos, quibiis foveæ inter se conjunctæ siint, effngere conatur. Sæ-
pissime mas alicubi in fovea mortims invenitiir.

Quod ad sitiim et formam fovearum attinet, hæc animadvertere
operæ pretium est. Situs fovearum nulla alia re qiiam lineis, qiias
seqimntur canales mucosi, definitur; sed summa linea illorum cana-
lium (linea snpraorbitalis) is loens est, uLi parasitus sæpissime inve-
nitur, et præcipue paulum supra orbitam in osse frontali fere sem-
per fovea est (fovea frontalis) exemplaria perfectissima continens.
Pone foveam frontalem, quæ vulgo maxima est , interdum una vel
plures foveæ ossi impressæ sunt. Quæ ({uo propius ad occiput acce-
dunt, eo niinores sunt; ultimarum in osse nullum vestigium apparet;
parasitus bie canalem mucosum solum babitat. Ante foveam fron-
talem usque ad radicem gladii animal rarins invenitur. Foveæ bie
semper frontali minores sunt et os leviore vestigio imprimunt. In linea
canalium mucosorum deseendenti, (jua' supra ossa infraorbitalia sub
oeulum progreditur, parasitus interdum, sed rarius invenitur. Ossa
plana, quæ bie infra sunt, non imprimit, et in ea parte eanalium muco-
sorum, quæ ossibus infraorbitalibus suffidta iongius proeedit, vix invenitur.

Ubi foveae in ossa infra jacentia immersa sunt, formå iis regu
laris oblongo-ovalis est. Triplo longiora quam hitiora sunt , et
axis earum longitudinalis eodem, quo axis longitudinalis capitis vergit ;
cute tenui, numerosis poris perforata teguntur. Parasitus certo modo
coUoeatus esse solet ita, nt parte dorsali tectum foveæ tangit, capite
ad occiput piscis vergente. Ubi foveæ solis canalibus mucosis for-
mantur, formå iis irregularis est; axis eOrum longitudinalis saepe ne-
que capitis neque canalis axem sequHHtur ; cutis tegens (tectum) crassa
est et poris caret. Præterea parasiti, qui bis foveis continentur,
minores neque certo modo collocati sunt.

Ubi plures foveæ in ossa immersæ sunt, una linea intervallis
modo majoribus modo minoiibus eollocatæ esse solent. Rariores
sunt foveæ parallelæ. Singulæ foveæ singulas feminas, quibus sæpe
mas additus est, continere solent. Interdum, sed rarius, fovearum ba-
bitatores emortui sunt, rarissime in eadem fovea duæ feminæ inveniniitur.

Tabellariske Oversigter

Forklaring" over Figurerne.

Maal af de i Neapel undersøgte Hoveder.

Hoved

Fra Spidsen af

Sværdet til

Gjællelaagets

bageste Rand.

Fra Roden af
Sværdet til
Gjællelaagets

l)ageste Rand.

Fra Øiets ba-
geste Rand til
Gjællelaagets.

Hovedets Bred-
de mellem Øi-
nene.

Hovedeta
største Høide.

Nr. 1

1 1 2*='"

34cm

igcm

jjcm

Igcm

Nr. 2

123

Nr. 3

103

37,5

22,5

Nr. 4

Nr. 5

25,5

Nr. 6

13,5

Nr. 7

10,5

Nr. 8

Maal af de i Messina undersøgte Hoveder.

Fra Spidsen af Fra Roden af , ^ _. , ,
^ „ , ., Fra Øiets ba

Sværdet til Sværdet til

Gjællelaagets Gjællelaagets

bageste Rand. bageste Rand

geste Rand til
Gjællelaagets.

Hovedets Bred-
de mellem Øi-
nene.

Hovedets
største Høide.

Nr. 1

112*^""

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

105

Nr. 6

103

Nr. 7

117

40cn.

36
30
31,5
34
33
37

24cm

10,5='"

10,5

20cm

fl tw>

(U c

;3 ;^

O CC

-Q

• ri

1 C ^

1 t. S
« (S

f-l

'% ^

•crj

r— 1

•s-t

■^-^ •
? 2 >

*^ tn

M S

^1^

O CC

";^

a _;

3 S

1
1

'b'b

-b

,i3

OCM-

C bu

rJ2 -^

3 r2

'-♦—

^=4— ( j>

%-. >

tt^

%-H

CI ii

O ^

£^"

s -1^

1 S

00 co"

0> CO

«d
od"

(X) --f

-" ^>

— CV|

O-

T^ — t

'— ^-

*-i

— ' >1

i-j

t-t

"S
o

O/j

<>oo

3 .^

ddd

.6
o .

0/*

^ > >'

. -o

"-^^

O W

S^^

.<5

s ~'^' •

g ■^ CO CO

'•-5

1 1

3 S

lo"

CTi

fo'

OD'^

1 1

T-l

CV)

' Ci'

1 1

•c

V-«— --^-— '

"■ .■"■"^■■^

■ ." "'

■ "^ ■ '

—

C'?

»O

QO'

•J,

!_;

i_*

t^'

;_;

•^

;2;

ih;

•^

;z;

, •* CO

C "S — ■

^ S ;2«

oj O C

S 3^ ?!

CO .5^^

cu 2 =

CO cS a>
R a-O

> -r^

cS. ^

<== ra >
<- (-<

s c m
ce oj

•.-I a> c;

S cS C

, ^ ^ K

^ ^ O)

a^ Is.

^j c ty.

<3 S O)

•MCO

C >

«-2

.^ OB

> ^

> ^ '^s

0 0

'•->

"s —

t- ^ s 0

fc- «

°-7\ i-.

c5 CC

fc.^H

,1^

^-«

] 1

1 1

3 S

1 1

■t)

00 0

• r-^

.„

° „; 8^ bi

«s,

""H

Li OJ ••—i 2^

b?2

0 ^

0" £5

.„

1 1 1

1 1 1
1 i 1

1
1
1

'r, '0

r,^

■b

''n

00000

0 0

,1;

C OJD

6% 666

•0

0 .

d od

,jj

^ .S

' \

. -0

Æ *—

=*-;«! > > >

'^ -^

%—

"^ S >

c5 ^'

S 1 /o^ -•

_^-

>■

■ , — ^

— •

s ^^_ CD lO 'O iO

--f' :>V

--f ^ r-^

X- '^

oj t^

lO o"o"co »o

0 -*

0" 1-' CO

s S

cd"

i^
0

■^ o'io'io'io'

r-"o<^

J-;'"

co~ ^ go"

■^. CO — '-' tH

T-t ^

• — ' G^l T-H

„

bJD

'■o'o

"b "b ;a 'b

-O r>

OQ^

0 oooo
-b

c SJJ

0 6

. Il

d dddd

0) c

S ~'

^ >

■— ■'

'"*" "rt

>■ s 5 s '-^

0 ^

.2-0-

é.^

^ --s-^a s

■-"-^

' 0 .>i

■^ CO

CO ---(<'

CO CO ^-i T-< CT'

-.-.

'£t

a i_^

, ^ ^ ^

S !|

>q -^-n"

t^'co"

«2 i^*"

lO in CO T-'t v^

r- ^'

r- GO

(M 10

CO ■rt 0 0 05

'^. '^

*— *

— »— «

^ '— ' '"' '"•

.— ^^"^^'■"^^»^ >-

— s^— '>->-^,— ..<

— -^

--— .-~--

>-»-^— ' v_i»-~..^"«^

-d

?/ CO

->*'

CO (-■

u ^

i_;

ij :^

?2; "f^

;z;

;«^

» ^

tlDcS

K-5

0:1

.rt

'^<i

.»-So

2 i ?

C3 r^

ij ^ 5

O) C 2

2 §

=„00.2
■TD -a --S

?5 3.2

O) <u

-o 2

Forklaring over Figurerne.

Fig.

(Fig. 1 — 12 ?)

P'ig. 1. riiilichtbys Xiphiac S/p. Ungt Individ med Æggesække, fni
oven.

Samme Individ, fra Siden.
Samme Individ, fra neden.

Et af de ældste Individer . fra oven, Æggesækkene ere
afløste.

Samme Individ, fra neden.

Halens Spidse, for tydeligere at \ise Vedhængenes Form hos
et af de yngste Individer. — a. Halens sjette Led. — b. Det
uparrede Halevedhæng paa syvende Led. — c. Halens trefligede
Endevedhæng paa det ottende Led.

Fig. 7. Samme Parti, fra neden. — Mellem de trefligede Ende-
vedhæng ligger Analspaltens underste Del.

Fig. 8. Genitalringens Vedhæng med dets lille knudeformedc Hæl.

Fig. U. Gruppe af løse Æg.

Fig. 10. Den venstre Æggesæk af et ungt Individ, afløst i sin Helhed,
a. Den forreste, krølleformede Del. — b. Tilhæftnings-
punktet. — c. Den bageste Del.

Fig. 11. Øiepletten med de to fra den under Overhuden udgaaende
Kanaler. — a. Kanalerne. — b. Den chitiniserede Ind-
fatning.

Fig. 12. En af Hudkanalerne stærkere forstørret.

(Fig. 13-23 $).

Fig. 13. Hannen, fra oven.

Fig. 14. Venstre Krogfod. — a. Chitinkrogen. — b. Bøiemusklen.
Fig. 15. Venstre Kjæbefod.

Fig. 16. Den indleddede Torn paa andet Bagkropsled. — t. Tornen. —
a. andet Bagkropsled.

Fig. 17. Første Par Børstefødder. - - b. Basaldelen. — i. iiidre, y.
ydre Aare.

Fig. 17 i. Første Par Børstefødders indre Aare.

Fig. 17 y. Første Par Børstefødders ydre Aare.

Fig. 18. Andet Par Børstefødder. — b. Basaldeleu. — i. indre, y.
ydre Aare.

Fig. 18 i. Andet Par Børstefødders indre Aare.

Fig. 18 y. Andet Par Børstefødders ydre Aare.

Fig. 19. En af de dolkformede, savtakkede Torne paa Børste-
føddernes ydre Aare, stærkt forstørret.

Fig. 20. En af Svømmebørsterne med de svagt udviklede Cilier,
stan'kt forstørret.

Fig. 21. Følebørsteu i Baghjørnet af Halens fjerde Led.

Fig. 22. Cephalotliorax fra neden. — a. De forreste Følere. —
b. Krogfølerne. — c. Krogføddenie. — d. Kjæbeføddei'ne. —
Mellem de sidste en blødliudet Plet, det formentlige Ru-
diment af Munden.

Fig. 23. En Del af andet Bagkropsled, og de to forreste Haleled,
fra neden. • — a. Det sternumlignende Parti, der ad-
skiller Børsteføddernes Basaldele. — b. Disse gjennem-
skaarne paa langs for at fjerne Børstefødderne. — c. Geni-
talringen med dens ombøiede clutiniserede Rande. —
Imellem disse det blødhudede Feltmed de to sidestillede
Genitalspalter. — d. andet Haleled.

(Brøkerne angive Forstørrelsens Grad. Bogstavet g. Ge-
nitalringen).

Explicatio figurarum.

(Fig. 1-12 ?).

Fig. 1. Philicbthys Xiphiae Slp. Aniuial juiiiore ætate cuiii saccis

ovigeris pronum.
Fig. 2. Idem obliquura.
Fig. 3. Idem supinum.

Fig. 4. Animal ætate provectiori, saccis ovigeris privatum, pronum.
Fig. 5. Idem supinum.
Fig. 6. Apex caudæ animalis junioris ætatis ad t'ormani appendicum

distinctius exhibendum. — a. Annulus sextus caudæ. —

b. Api)endix impar segmenti septimi. — c. App endix trila-

ciniata caudæ.
Fig. 7. Eadem supina. Inter ai)pendicps trilaciniatas pars inferior

rimæ analis sita.
Fig. 8. Appendix annuli genitalis.
Fig. 9. Ova.
Fig. 10. Saccus oviger sinister animalis junioris ætatis, — a. Pars

prior ansata. — b. Lociis ubi saccus adhæret. — c. Pars

posterior.
Fig. 11. Macula ocularis cum canalibus subcutaneis duobus. —

a. Canales. — b. Margo cornea.
Fig. 12. Canalis subcutaneus vakle auctas.

(Fig. 13—23 $).

Fig. 13. Mas pronus.

Fig. 14. Pes maxillaris primi paris sinister. — a. Hamulus corneus.
— b. Musculus adductor.

Fig. 15. Pes maxillaris secundi paris sinister.

Fig. 16. Aculeus annuli abdominalis secundi. — t. Aculeus. — a. An-
nulus abdominalis seciindus.

Fig. 17. Pedes natatorii primi paris. — b. Pars infcrior. — i. Re-
mus iuterior. — y. Remus exterior.

Fig. 17 i. Remus interior primi paris auctior.

Fig. 17 y. Remus exterior primi paris auctior.

Fig. 18. Pedes natatorii secundi paris. — b. Pars inferior. — i. Ro-
mus interior. — y. Remus exterior.

Fig. 18 i. Remus interior secundi paris.

Fig. 18 y. Remus exterior secundi paris.

Fig. 19. Una e spinis serratis remi exterioris valdc aucta.

Fig. 20. Una e setis natatoriis pedum natatoriorum cum ciliis nii-
nutis vakle aucta.

Fig. 21. Seta sensualis angulo posteriori segmenti quarti caudalis
affixa.

Fig. 22. Cepbalothorax supinus. — a. Antennæ primi paris. — b. An-
tennæ prensoriæ secundi paris. — Pedes maxillares primi pa-
ris. — d. Pedes maxillares secundi paris. — Inter eos ma-
cula mollis, cutacea, rudimentum, ut videtur, oris.

Fig. 23. Annuli secundi abdominalis pars cum annulo caudali primo
(genitali) atcpie secundo supina. — a. Pars sternalis , quæ
pai'tes inferiores pedum natatoriorum separat. — b. Partes
inferiores secundum longit udinem fissæ ad pedes natatorios
amovendos. — c. Annulus genitalis cum marginibus corneis
retlexis. — Inter bas area membranacea cum duobus ori-
ticiis genitalibus.
(In liguris singulis g semper annulum genitalem signilicat.)

I. Theses tagne af Afhandlingen.

1) Pliilichtliys Xiphiae Sip. er en hos Xipbias gladius L. almindelig
forekommende Parasit, der henhører til de snyltende Koi^epoders
Afdeling.

2) Den af Professor Steenstrup i „Oversigt over det kgl. danske Viden-
skabernes Selskabs P'orhandlinger 1862 p. 230" beskrevne lille
Kopepodeform er Hannen til Ph. Xiphiae.

3) Ph. Xiphiae er udelnkkende en Slimrorsparasit, og dens talrige
Anomalier finde deres naturlige Forklaring i dette hidtil enestaaende
Forhold.

4) Ph. Xiphiæ forekommer kun i Plovedets Slimkanaler, fortrinsvis i
Supraorbitallinien. Den danner ikke altid Gruber i Hovedets
Ben, men kan ogsaa forekonnne i de udvidede Slimkanaler alene.

5) De af Parasiten frembragte Æg udklækkes ikke i Gruberne, men
vandre gjenncm Slimveiene ud i Havet, hvor Udviklingen foregaaer.

G) Ph. Xiphiae lader sig ikke indordne under nogen af de hidtil hos
de snyltende Kopepoder opstillede Familier.

II. Almindelige Tlieses.

1) Respirationsorganerne kunne ikke benyttes som Fundamental-
karakterer til Adskillelse af større Afdelinger i Dyreriget.

2) I et System, der stræber efter at ordne Dyrene efter deres na-
turlige Rækkefølge, bør Arthropoderne stilles foran Molluscernc.

.3) Fiskenes Slimkanalsystem maa betragtes som et for denne Klasse
eiendommeligt Sandseorgan.

4) Deii hidtil gjældende Årtsopfattelse af Syngnathernes Afdeling in-
denfor Myriapodernes Kreds er væsenlig baseret paa Mærker, der
enten i og for sig ingen Betydning have eller vcxle efter Alder
og Kjøn. En hel ny Betrugtningsmaadc er derfor paa dette Punkt
nødvendig.

5) De fritlevende og snyltende Kopepoder ere ved jævne Overgange
forbundne med hverandre og kunne ikke sondres som uafhængige
Grupper.

6) Nautilerne bør fjernes fra Cephalopoderne og indtage en særegen
Plads af samme Værdi som hine.

X"~

Cc9

i'^^^r-i

>==«'

t.4

U-^

=^7 \
.^- ' A^^

--^.^f iS=^_-

k/:

<>&

' ^''■-

( I

"^i

^-.;--/

/7ii//r7if/iv.s .\,pAt„e Sip

fi., J 12 y f\„ 1.1-23- o J

•^^g'

^£ig^

J^ii^-

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Philichthys xiphiae Stp., monographisk fremstillet .."

See other formats