HARVARD UNNERSIEY.
LIBRARY
OF THE
MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY.
15230
RE:
ov 904 - Qekebor Ib, 19,05
Å
AARSBERETNING
VEDKOMMENDE
NORGES FISKEREN
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
Å
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKER!I
1905
TL
IA
ITIL.
TNYG
1
2.
Udvalgsformand Richard Hansen:
Fiskeriinspektør Buvig:
Ile
2
ae
Henr
Norges fiskeristyrelse:
1/4 1903—31/3 1904.
Fiskeriselskaber og fiskeriforeninger: Beretninger om
regnskaber for terminen 1903—1904.
|Indhold.
Beretninger:
Beretning om Lofotfisket 1904.
Beretning om styrelsens virksomhed i budgetterminen
deres virksomhed og
Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1903—1904.
Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsilde-
fisket og vaarsildefisket) vinteren 1903—1904.
Vaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne.
Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende.
Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme.
Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1904.
Do.
Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1904.
Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1904,
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
Do.
om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens
opsynsdistrikt i opsynstiden 1904.
om skreifisket i
om
om
om
om
om
skreifisket 1
nordre Trondhjems amt 1904.
søndre Trondhjems amt 1904,
skreifisket i Nordmøre 1904.
skreifisket i
skreifisket i
makrelfisket
Romsdals fogderi 1904,
Søndmøre 1904.
1904.
Væsentlig efter
lensmændenes
opgaver ved
fiskeristyrelsen.
FAG ED
4: 1
PTE
di AG E FEE bark 06 ads ret Å
dl) Ke tt eg
Vår eanet - da eta MN |
så HD JG OE
vi TT N > ES ba i <.å Jå Pre: å
å å sr HE Se OG [å op ør 1558
p på
bd å v G - p
Vit ee TRETT STR > HE Aeg ør
pe Vig kr å AE
Ve ert å 20, or tk
ar do vet AT AE
LON På 4 Er £ SPØK Å i hå
RLS SETE PPiksuk på «ØM EN dl ; sell
"Lå
3 D
NE Gre Sings) ushh, 6 dG
Gr
HAN VE FT SE RET å NESEN am
He El At era i NR RA AD
He ue dn (Fa SO)
Me TET KE EE
BA da SIMA hr 9 rane, Ak
4! er: Ad Jo
——o-eå po —hr——Am-62= 1
ta)
5,06 0
AARSBERETNING
VEDKOMMENDE
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
ISTE HEFTE | 1904
I. Beretning
afgiven af Norges Fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i
budgetterminen '/4 1903—3/3 1904.
Å. Styrelsens praktiske afdeling.
1. Afdelingens beretning.
2. Fiskeriinspektør Wallems beretning.
d. == Johnsens beretning.
4. Fiskeriagent Johnsens beretning om sildefisket ved Shetland i 1908.
B. = Dundas” beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1908.
B. Styrelsens videnskabelige afdeling.
I. Aarsberetninger
- fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1903—1904.
8
fo: pr 58 , U BERGEN
es 28 JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
JUL 18 1904
A ARSBERETNING
VEDKOMMENDE
NORGES FISKEREN
FOR
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
[STE HEFTE 1904
Beretning
aføiven af Norges Fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed i
budgetterminen '/4 1903—71/3 1904.
Å. Styrelsens praktiske afdeling.
Afdelingens beretning.
|—
2. Fiskeriinspektør Wallems beretning.
3. = Johnsens beretning.
4. Fiskeriagent Johnsens beretning om sildefisket ved Shetland i 1903.
B. == Dundas” beretning ow Tysklands sild- og fiskehandel i 1908.
B. Styrelsens videnskabelige afdeling.
Aarsberetninger
fra fiskeriselskaber og fiskeriforeninger for terminen 1903—1904.
Å ne
Å
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
I. Beretning
afgiven af
Norges fiskeristyrelse angaaende styrelsens virksomhed
i budgetterminen Iste april til 3ite mars 1904.
A. Styrelsens praktiske afdeling.
1. Afdelingens beretning.
Fiskeriselskaber og foreninger.
For budgetterminen 1903—1904 bevilgedes som statsbidrag til
fiskeriselskaber og fiskeriforeninger kr. 37070.00, hvoraf kr. 10800.00
uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 26270.00 paa betingelse af et
distriktsbidrag svarende til '/, af statsbidraget; der bevilgedes saaledes
noget mindre end af styrelsen foreslaaet. Styrelsen foreslog nemlig ialt
kr. 42 844.00, hvoraf kr. 12 100.00 uden betingelse om distriktsbidrag og
kr. 30 744.00 paa betingelse af sedvanligt distriktsbidrag.
For terminen 1904—05 foreslog styrelsen, efterat sagen havde været
behandlet i fiskeriraadet, en bevilgning af kr. 39 040.00, hvoraf kr. 8600.00
uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 30440.00 paa betingelse af
sedvanligt distriktsbidrag. Ialt bevilgedes af stortinget kr. 33 060.00,
hvoraf kr. 7600.00 uden betingelse om distriktsbidrag og kr. 25 460.00
paa betingelse af saadant.
Stipendier til fiskerifunktionærer.
Hertil havde styrelsen i sit budgetforslag for terminen 1903—1904
opført det samme beløb som for foregaaende termin bevilget kr. 3 000.00,
til hvilket forslag departementet fandt at kunne slutte sig. Vedkommende
stortingskomite fandt imidlertid af budgetmæssige hensyn ikke at kunne
anbefale noget bevilget hertil, og overensstemmende med komiteindstillingen
blev der da heller ikke bevilget noget til denne post.
Stipendier for fiskere m. v.
For budgetterminen 1903—1904 var der til dette øiemed bevilget
kr. 5 000.00.
je Suuyaa[n) 50 SUrust OJR] 18 40J JOPULIISOA
'JONYSYNULBY 50 -SUIBSALIP 9.19PN)S JBI0J Ppunseppy
'9oySya[pR I PUI SIS 01XS JUIOJ
'90YSYOP[ISØLSPION I A9BN[Ap J810A | 00'091 2USØQ "**** *UD]Ø)G uesueH [MUM "ZF
"Snaqoysy [1 9S[Ppu9AUB SUQIOY Å
-ow 50 aUap[OY.ojrINYsy AINPN)S JBIOF JØMPUØS [1 ASTAY | 00'0ET øssolyg * 45nqø[n UASIO pueaqpny "17
"t99YNPpOTddysy
[1 osrey | 00'09T ØP Å Ger nese SNee TT SUO (OZ
"BBSJSIT | 00'0ET udølssouurg |'''' owsny uesqoyer SIN '61
[19 Osrey | 00'08I SQUIPUOTJ, rrtt* uasøroqao], 10p09y[, ST
"TOJBADYSY JV SUUSør OJOPpn]S JEIOJ PUBJSUH [1 OSEY | 00'0G9G UIH10G rer 4 ee te møsuedeR SN ST
00008 UuE[ut
'JOYSYARH I 258JPP 1810] purjsun [1 OSINY -19989A I SOUpRN '"*"*"* osnT uasIQO ueyor '91
"veSOSrT | 00'008 punso[py å er 0 mosen ZIMNGAP ET
9oSYARY I OSBJ[PP J810J pue[[OH [1 ASTEY | 00006 Ud5:10G ee "OSE SJGPIAEGT FL
"Surya ogær 9810] JOpue[pn [19 ASTEY | 00'008 punseøneg 120 mesO MT 190 FI
'0ysHJOUDSOd dæ JUIOJ IFLIDAG 50 aS10UpÉQ [1 ASPY | 00'003 put[p109 "0 øg uassvuoy[, WIEOP GI
yaemurg [1 9SrY 00' 396 øIn'J ** PUBAYUAIQ UeS19591%) 'OQ "TI
'BVSOSrT] | 00'007 'og "4 *4*=* spjoagpeg Tung 'OI
"BeS0SI] 00'008 'og ene te ie øk OG
"BBSQSIT | 00'008 S19q.19AJ rttt gpguptON U9SIO J*IO '8
"19.40J0W 9.19Pn9S J8IOJ YIBWUR [1 ASPY | 00'008 ØPARA 0 ES STOA ae)
'vesodr] | 00'008 od Se See matet
"BVSOSTT | 00'007 'og st å EN OS OA
"BBSJSIT | 00'007 SBBASSUIUUOH |''''"'"**" uasueH PuALUSIG '+
*VUSGSIT | 00'0ET Uue[g199S0A I Øg |" 'FLBAIGVYG 'P WNBOP 'E
"BBSASrT | 00'0GT 510.194 **topegupaon UASIQ suynf 'g
4oysyARY I 98BJ[PP 1810] punse[ev [1] ASPA | 00'0E1 TAG, "tt ASU UOSJ[IN SJEPUV "IT
KST
asjapuaaur SJorpuadg paysurlg UAUBN
Æ =
Omstaaende tabel (pag. 4) viser beløbets anvendelse. Der blev ud-
dell ialt 22 stipendier med et samlet beløb af kr. 4900.00, hvoraf 10 til
reiser i Norge og 129 til reiser i forskjelligt øiemed i udlandet.
Fra de fleste af stipendiaterne har styrelsen modtaget indberet-
ninger, hvoraf fremgaar, at stipendiaterne med stor interesse og som det
synes med godt udbytte har studeret de forskjellige grene af fiskeri-
næringen, til hvis studium stipendierne var givne.
Fiskeriraadet.
Møde af fiskeriraadet afholdtes paa styrelsens kontor i tiden 3die
—8de juli 1903. Herunder behandledes det af styrelsen fremlagte budget-
forslag for terminen 1904—1905.
Til raadets møde i 1903 blev i henhold til departementets og stor-
tingets forudsætning indkaldt de for aarene 1901 og 1902 valgte med-
lemmer. For aarene 1904 og 1905 skal imidlertid nyt valg foretages.
Ved valget er det bestemt, at den ved forrige valg benyttede valgordning
skal benyttes ogsaa nu.
Valg er allerede foregaaet for en flerhed af distrikter.
Fiskeriraadets møde i 1904 er berammet til sammentræde paa sty-
relsens kontor fredag den lste juli d. a.
Vragervæsenet.
Ved lov af 29de november 1902 blev der som bekjendt aabnet ad-
gang til under visse betingelser at benytte de ældre sildetønder lige til ud-
gangen af aaret 1904; da lagrene af ældre tønder den lste januar 1903
var temmelig stort ca. 900000 stykker, hvoraf ca. 200 000 isaltet, maatte
dette selvfølgelig føre til, at vragning af sild — der kun kan foregaa
med sild i den nye lovs tønder — maatte blive sterkt begrænset. Inde-
haverne af de ældre tønder realiserer naturligvis først sin beholdning af
disse; i løbet af 1903 gik der ogsaa en betragtelig mængde gamle tønder
ud af landet og resten vil antagelig med nogenlunde lethed gaa med i
løbet af 1904; først naar saa er skeet, vil vor sildeeksport høste frugten
af den nye tøndelov.
Man tør imidlertid udtale, at den nye tøndelov allerede nu har be-
gyndt at virke godt, og der er enstemmighed om, at tønderne er fuldt
ud tilfredsstillende, ja selv tidligere modstandere af loven indrømmer nu
lovens berettigelse.
Imidlertid har det vist sig, at bestemmelsen om, at tønderne først
ved eksporten skulde fuldbaandes i underenden var mindre hensigtsmæssig,
EE
idet denne fuldbaanding under eksporten foraarsagede betydelig mere
baade bryderi og omkostninger, end om fuldbaanding var foretaget allerede
af bødkeren under tøndens forarbeidelse.
Trondhjems handelsforening indsendte til styrelsen forslag om at
faa loven forandret i dette punkt saaledes, at det bestemtes, at tønderne
skulde fuldbaandes i underenden med en gang ved fabrikationen.
Forslaget blev af styrelsen omsendt til udtalelse af børskomiteer,
handels- og bødkerforeninger i de interesserede distrikter, der samtlige
anbefalede forandringen.
Under 5te mars d. a. indsendte styrelsen et med de indkomne ud-
talelser overensstemmende forslag om, at alle sildetønder, hele og halve,
skal være fuldbaandet for underenden. Departementet fandt imidlertid paa
grund af den langt fremskredne tid ikke at kunne fremsætte kgl. proposi-
tion i sagen for det da forsamlede storting.
I kalenderaaret 1903 er følgende sildepartier vraget og stemplet:
Fedsild.
Tromsø distrikt 830 tdr. 100 kg. pakn. 211 tdr. 105 kg. pakn,
Harstad 49900 OG ME
Sannessjøen — od Va? LA
Bergen — 15831, — ==
Haugesund — Lo —==
4472 tdr. 100 kg. pakn. 211 tdr. 105 kg. pakn.
Slosild.
Aalesunds distrikt .... 67 tdr. 100 kg. pakning.
Bergens -— Er LOU ==
167 tdr. 100 kg. pakning.
Fiskepakket sild.
Pedsildsa 403 tdr.
Sløsld AEE ET 1054
1 457 tdr.
Det samlede parti vraget sild er saaledes ikke meget stort, men
vragerinstitutionen har dog havt sin betydning ogsaa derved, at flere
eksportører, der ikke kunde faa sin sild offentlig vraget og stemplet, fordi
de ældre tønder benyttedes, har sorteret, pakket og merket sin sild efter
vragerinstruksens regler.
Vragerne har været eksportørerne behjælpelig med at gjennemføre -
disse nye regler, idet de har været tilstede og paaseet arbeidets udførelse
og ved privat attest bevidnet sortement og pakning.
EE
Vrageren i Kristiania oplyser, at han privat har besigtiget
420 tdr. islandssild.
Vrageren i Stavanger oplyser følgende:
Han har ledet behandlingen af.......-.es. 537 , skotsk vaarsild
Frekøbesruget 2.15. seee en Jrnene 562 , vaarsild
===200 gd LEDE NL TO ED 1834 , islandssild
Medeibehandlingen af... ..:+2.000.osas eve. SELGE —
Vrageren i Haugesund oplyser:
MEebehandlingen af r.202J.0. bassen 8200 .,.,. vaarsild
ss ge De te 4355 , islandssild
me ND 2465 , fedsild
Vrageren i Bergen oplyser:
(Gjennemgaaet fiskepakket ........»-..sers 360 Ftedsild
<a EA Or 1690 , islandssild
Å HE Ted ER 480 , mnordsjøsild
es MG te 08 600 ,, vaarsild.
37 500 tønder.
Flere vragere oplyser, at de ikke har noteret, hvad de saadan har
besigtiget etc., men de fleste har i aarets løb ofte været tilkaldt for at
veilede ved sortering, pakning etc.
Den nye tøndelov har ogsaa skaffet vragerne ikke saa ganske ube-
tydeligt arbeide. De har stadig med passende mellemrum kontrolleret
tøndefabrikationen paa verkstederne, og paa enkelte steder maatte sty-
relsen give vragerne ordre til at reise rundt 1 distriktet for at veilede
bødkerne, disse reiser har gjort sin store nytte.
Ved modtagelsen af kjøbte partier nye tønder har det været meget
almindeligt, at kjøberne har tilkaldt vragerne for at de skulde paase, at
tønderne var forarbeidet overensstemmende med loven, og vrage, hvad
der var mangelfuldt; særlig i begyndelsen var det flere gange, at tøn-
derne maatte tages tilbage og feilene rettes. Denne del af vragernes
arbeide har havt sin store betydning, idet tønderne, der nu leveres, kan
siges gjennemgaaende at være helt overensstemmende med loven og be-
vidstheden om, at vragerne kontrollerer hvad der arbeides, har sin gavnlige
indflydelse.
Med hensyn til selve vragningen og bedømmelse af vragerinstitu-
tionens betydning og virkning i sin helhed, da er det altfor tidligt allerede
nu at opgjøre sig nogen mening herom.
Taar vil de nye tønder blive mere benyttet, og efter hvad det ser
ud til, vil ogsaa vragningen blive mere almindelig; begyndelsen med vaar-
silden lover ialfald godt.
ME 700 20
Fiskeriinspektørerne.
I budgetforslaget for terminen 1904—1905 optog styrelsen til
behandling spørgsmaalet om en omorganisation af fiskeriinspektørinstitu-
tionen; ved behandling af bevilgningen for terminen 1903—1904 blev
der nemlig 1 stortinget henstillet til administrationen at tage under over-
veielse spørsmaalet om inspektørstillingernes nedlæggelse; i henhold til
denne henstillen optog styrelsen sagen til behandling.
Da styrelsens enkelte medlemmer havde en noget forskjellig stilling
til denne sag, blev der af styrelsens enkelte medlemmer afgivet særskilt
forslag i sagen. Fiskeriraadet fandt at kunne slutte sig til det af dr.
Hjort fremsatte forslag, der i det væsentlige gik ud paa at henlægge
til inspektørerne alene det administrative arbeide vedkommende fiskerierne,
havfiskefondslaan, opsyn m. v. Departementet fandt for sit vedkommende
nærmest at kunne tiltræde det sidste forslag, idet der dog gjordes et
forbehold med hensyn til overtagelse af opsynsvirksomheden ved Lofot-
og Finmarkstisket.
Næringskomiteen fandt ikke at kunne give dette forslag sin tilslut-
ning, men henstillede til departementet at have sin opmerksomhed hen-
vendt paa spørsmaalet om ikke samtlige inspektørstillinger burde sløifes.
Imidlertid blev der for terminen 1904—1905 ikke besluttet nogen
forandring, idet der bevilgedes til 3 fiskeriinspektører; den 4de inspektør-
stilling, stillingen i Finmarken, stod siden fiskeriinspektør Sørensens fra-
trædelse ved udgangen af mai maaned 1903 ubesat; gagen for denne
post blev besluttet inddraget.
I den væsentligste tid af budgetterminen 1903—1904 har der saa-
ledes kun været 3 fiskeriinspektører i virksomhed.
Indberetning fra fiskeriinspektør Wallem og inspektør Johnsen om
deres virksomhed findes indtaget længere ude i nærværende hefte af
aarsberetningen.
Fra fiskeriinspektør Buvig har man imidlertid heller ikke iaar mod-
taget nogen særlig beretning om hans virksomhed som inspektør udenom
de i andre hefter af aarsberetningen trykte specielle beretninger om storsild-
fisket Østlandsfisket m. v.
Fiskeriagenterne.
I terminen 1903—1904 har der ingen forandring foregaaet med
disse stillinger.
Paa fiskeriraadets møde i 1903 blev imidlertid igjen vakt motion
om en mulig sløfning af en eller flere af disse poster, idet en flerhed af
raadets medlemmer udtalte som sin opfatning, at der ikke længer var
behov for agentstillingerne i Hull og Hamburg.
ee
Vedkommende stortingskomite bemerkede i den anledning, at den
antog, at agentstillingen i Hull med mindst skade kunde undværes, hvor-
for komiteen henstillede til departementet at tage under overveielse spørs-
maalet om denne stillings ophævelse fra udgangen af kommende budget-
termin.
Efter departementets anmodning har derefter styrelsen optaget dette
spørsmaal til behandling. Resultatet af denne behandling vil blive frem-
lagt i budgetforslaget for 1905—1906 og behandlet paa fiskeriraadets
møde iaar.
Fiskeriagenten i Rusland, der hidtil har boet i Riga, vil fra juni
maaned 1904 efter derom truffen bestemmelse flytte til St. Petersburg.
De større beretninger fra fiskeriagenterne indtages i aarsberetning
vedkommende Norges fiskerier efterhvert som de indkommer; i nærvæ-
rende hefte vil findes to beretninger fra fiskeriagenterne Johnsen og
Dundas. Markedsberetninger forøvrigt tilstilles aviserne direkte.
Godsrute paa England og ferskfiskrute Senjen—Trondhjem.
Denne sag blev som i forrige aarsberetning nævnt forelagt fiskeri-
raadet ifjor.
Fiskeriraadet vedtog først følgende beslutning angaaende eksport-
forholdene i sin almindelighed: ,I tilslutning til fiskeristyrelsens betænk-
ning udtaler fiskeriraadet, at en forbedring af de nuværende eksport-
forholde med hensyn til ferskfiskforsendelse til England er paatrængende
nødvendig, og at bidrag fra statens side til dette øiemeds opnaaelse er
paakrævet.*
Dernæst vedtog raadet følgende mere specielle forslag: 1) Der
ydes en bevilgning af indtil kr. 70000.00 for en ugentlig rute med 2
baade paa ca. 400 tons i tiden lste juli—3!te januar — i mindst 2
aar — paa strækningen Trondhjem—Grimsby med anløb af Kristians-
sund, Aalesund, Modøen og Florø og med afgang fra Aalesund lørdag
aften. 2) Der oprettes en statsunderstøttet ferskfiskrute Senjen—Vester-
aalen— Lofoten — Trondhjem underholdt af en mindre fiskekarrier i maane-
derne mai—oktober.
Den videre forberedende behandling af disse ruter har været fortsat,
og vil man formentlig om ikke lang tid kunne indsende sagen til departe-
mentet i fuldt udredet stand.
Indsamling af oplysninger om Norges forskjellige fiskerier med
beskrivelse af fiskevær m. v.
For terminen 1903—1904 var hertil bevilget kr. 1 200.00.
Fra fiskeriinspektør Wallem, der har befatningen med dette arbeide
har styrelsen modtaget følgende indberetning:
or
» Herved har jeg den ære at indberette om de foreløbige forsøg med
indsamling af materiale til statistik vedkommende forskjellige grene af
fiskeribedriften, hvorover hidtil ingen statistik har været -optaget; derhos
tillader jeg mig, 1 henhold til udfaldet af disse forsøg, at komme med
forslag om bevilgning til at igangsætte indsamling af materiale til en
vis del af statistiske opgaver for det hele land.
De specielle grene af fiskeristatistik, som har været gjenstand for
nævnte forsøg, er det saakaldte daglige fiskeri (fangstudbyttet saavelsom
fangstredskaberne) fiskeridistrikternes eget fiskeforbrug og videreforsendelse
af fersk og tilvirket vare, fisketilførselen og fiskeforbruget i byerne, —
for alle emners vedkommende for enkelte lokaliteter alene. Blandt op-
gaver over statistik over fiskeforsendelser er der nogle særskilte ved-
kommende forsendelsen pr. rutegaaende dampskibes førsel af det daglige
fiskeris udbytte fra forskjellige distrikter paa kyststrækningen mellem
Stat og den russiske grænse, til Trondhjem, samt videreforsendelsen paa
jernbane fra Trondhjem til visse dele af indlandet, Sverige og Danmark
og langs enkelte jernbanelinjer. En anden række opgaver har omfattet
oplysninger angaaende antal og værdi af de under vinterfisket benyttede
aabne og dækkede farkoster (deriblandt ogsaa dampbaade og motorbaade)
inden Romsdals og Trøndelagens amter, samt dele af Nordlands og Fin-
markens amter (forsøget i Tromsø amt maatte desværre opgives af
mangel paa medhjælp).
Det foreløbige udfald af forsøgene med nævnte indsamlingsarbeide,
hvorved er fremskaffet en samling materiale, som dels allerede er ind-
kommet og stykkevis er bearbeidet, dels venter at ville indkomme inden
føie tid, kan betegnes at have ført til følgende resultat:
l. Opgaver over det daglige fiskeris fangstkvanta og fangst-
værdier for hele kystens vedkommende, vil kunne indsamles efter det
benyttede system uden synderlig større ændring, 0: efter den repræsen-
tative undersøgelsesmetode, saafremt man dertil kan faa et tilstækkeligt
antal intelligente fiskere eller lignende personer, som staar bedriften
ganske nær.
2. Opgaver over fisketilførselen til byernes torv og ud-
salgssteder vil være forholdsvis lettere at indsamle i de større byer end
i de mindre og mindste, hvor et faatal fiskere eller opkjøbere behersker
markedet, holder de traditionelle høie priser, og nødig vil indlade sig
paa at give offentligheden de fornødne oplysninger om forholdene.
3. OQpgaver over fiskeforbruget i bygderne vil kunne faaes
lettere end i byerne, idet skik og brug er mere gjennemsigtige og ens-
artede end blandt bybefolkningen i almindelighed. Men her som der
maa der ydes ,indsamlerne* eller ,tællerne* fra første begyndelse en
nøilagtig veiledning til arbeidets paalidelige udførelse, ligesom resultaterne
EV el
maa kontrolleres allerede medens arbeidet foregaar, saa at misforstaaelser
ikke kan medføre nogen større, uafvendelig ulempe. Det vil ogsaa være
nødvendigt fleresteds at der overfor publikum gjøres personlig mundtlig
rede for sagens øiemed, da der navnlig inden enkelte samfundsklasser
er kommet tilsyne en vis uvillie mod at skulle give nærmere besked om
vedkommende ,huslige anliggender*, eller fiskeriindkjøbenes hyppighed,
størrelse og kostende pr. familie eller pr. person. Andensteds har der
været lutter velvillie og interesse for sagen.
4. Opgaver over fiskeførselen paa jernbanerne og med
dampskibene vil nærmest være gjenstand for et ugentligt eller maaned-
ligt kontorarbeide, som bliver at honorere i henhold til aftale med kon-
torcheferne, (dersom det ikke faaes gratis udført).
5. Opgaver angaaende farkosternes antal, værdi m. v.
maa indsamles af sagkyndige folk, hvortil ikke kan henføres enhver op-
synsbetjent (eller lensmand), hvad jeg før troede; selv i udprægede
fiskeribygder kan ikke paaregnes fornøden sagkyndighed hos enhver
af dem.
6. Opgaver vedkommende de øvrige dele af fiskeribe-
driften har kun i ganske liden udstrækning været indsamlet. Af under-
søgelser desangaaende kan dog allerede nu sluttes, at hvad angaar op-
lysninger om de ældre og nyere fiskevær og fangstpladse, om den hele
fiskeri-industri og de forskjellige slags anlæg, indretninger, bygninger
m. V., saa maa disse indsamles paa en noget anden maade. Indsamlingen
af materialet maa dels ske ved aastedsbefaring, dels ved personlig konfe-
rence med eier eller bruger. Paa en lignende maade bør man tilveie-
bringe opgaver med nærmere beskrivelse over de forhold, som er knyttet
nær til selve fiskeriet som f. eks. fiskehavets beskaffenhed, farvandet og
dets seillede og landmed, fyre og seilmerker, havne, ankerpladse, tildels
ledsaget af fotografier; om flere af disse emner foreligger allerede, i
andet øiemed, værdifulde oplysninger.
7. Opgaver vedkommende fiskerne og fiskerbefolkningen
samt andre til bedriften knyttede samfundsklasser eller næringsdrivende
har ligget ganske udenfor de hidtil gjorte forsøg med indsamlingsarbeidet,
ligesom opgaver angaaende de forskjellige sociale og økonomiske forhold,
som kommer ind under fiskeribedriftens forskjellige grene.
Hvad angaar det materiale, som er blevet indsamlet, og som dels
er under bearbeidelse, dels først senere skal kompletteres for derefter
at kunne bearbeides, saa viser det sig, at man ved saadant materiale vil
kunne konstatere, hvilken betydelig rolle i det økonomiske velvære hos
Ke øre
befolkningen det daglige fiskeri spiller, og at betydningen kan være høist
forskjellig i de forskjellige distrikter, ligesom udnyttelsen af fangsten for
større kyststrækningers vedkommende i saa høi grad beror paa, hvor-
ledes de enkelte lokaliteter kan komme i let og hurtig forbindelse med
de rutegaaende dampskibe, særlig hurtigrutens skibe, som gaar til de
større forbrugsmarkeder og eksportbyer for ferskfisken. En bearbeidelse
af dette materiale maa ogsaa kunne tjene til veiledning for eventuel
etablering af nye ruter saavelsom ændringer i de bestaaende for paa den
maade at kunne bringe de fiskende kyststrøg i desto bedre forbindelse
med forbrugsmarkederne.
Efter de foreløbige resultater at dømme er ,det daglige fiske" for
enkelte kyststrøg af ligesaa stor, maaske af større betydning end ,de
store fiskerier”, medens det for andre, mere isolerede øgrupper ude ved
havkysten er af ringe betydning for øieblikket, men maa kunne ud-
vikles betydeligt, saasnart dels passende redskaber bliver mere anvendte,
dels bekvemme forbindelser med dampskibsruter kan opnaaes.
Naar bearbeidet materiale foreligger ogsaa for de større dele af
den øvrige kyst, vil der vistnok kunne skaffes oplysning om sammen-
hængen med den ikke ringe feil i vor nuværende statistik, at f. eks.
eksporten af klipfisk, tørfisk og saltfisk tilsammenlagte repræsenterer
15—20 millioner stykker flere fiske, end det opfiskede (for eksport
bestemte) samlede kvantum udgjør ifølge statistiken. Et noget nær lig-
gende forhold er tilstede, hvad angaar sildefiskets afkastning og silde-
eksporten af tilvirket vare, ligesaa angaaende tran og rogn. Denne man-
gel ved vor officielle statistik gjælder ikke enkelte aar; mangelen er fun-
det ved at sammenholde opgaverne for tidsrum paa 10—20 aar, og den
kan ikke forklares paa anden maade, end ved: dels for smaa opgaver
for flere distrikter, dels forbigaaelse af ,det daglige fiske*s afkastning
for mange andre distrikter. Fiskeriernes aarlige afkastning for befolk-
ningen og deres økonomiske betydning for landet er ganske bestemt be-
tydeligt større end de 25—30 millioner kroner som nu ansees for sta-
tistisk konstateret.
Imidlertid vil dog opgaver over befolkningens aarlige fiskeforbrug
bedre end noget andet vise, hvilke betydelige kvanta fisk, som enten
ligger ganske udenfor statistikens nuværende ramme, eller som kun for
en ringe brøkdel indkommer i tabellerne. Her gjælder det ikke feil og
unøiagtigheder, men hele upaaagtede dele af fiskeribedriften. Og dette
kan være end mere at beklage. Hvormeget fisk der aarlig spises af
landets befolkning kan for nærværende ikke paavises; men at forbruget
er ganske betydeligt er hævet over tvil; ligesaa er det sikkert, at medens
en stor del af befolkningen daglig spiser fisk, helst fersk fisk, ved 1 eller
2 maaltider, og finder sin vigtigtigste føde i fisk (og melvaremad) maa
IN
en maaske ligesaa stor eller større del af landets befolkning nøie sig
med et eller to fiskemaaltider pr. uge og betale disse noksaa høit; i
større dele af indlandet er fisk en sjelden ret paa det daglige bord;
og blandt de store, brede lag i Østlandets lavlandsbygder saavelsom i
nogle større byer (deriblandt Kristiania) hører almindelig fersk fisk til
luksusretterne, som kun nydes ved festlige anledninger.
Vi er her inde paa ernæringsforhold af stor betydning i flere hen-
seender: fra et fiskeristandpunkt betragtet maa dette forhold vække den
største opmerksomhed, idet man deraf vil kunne erfare, i hvilken stor
udstrækning det hele lands befolkning kan siges at lide under den nu-
værende tingenes tilstand: langs store dele af kysten en overflod af dag-
lig fisk, som ikke kan bringes op i nogen større værdi; inde i landet
og 1 ikke faa byer en saa stor mangel paa ferskfisk og fiskespiser, at
disse betragtes som festlige retter og betales langt høiere end fineste
kjød og vildt. Samtidig som vi eksporterer fiskeriprodukter til et aarligt
beløb af 45—50 millioner kroner, er samfærdselsmidlerne ordnet saaledes,
at vi kan ,fiskeføde* en stor del af befolkningen for en bagatel, medens
en andel del — store distrikter -— neppe faar en mundfuld saltvandsfisk
pro persona oftere end et par gange aarlig, og da som en kostbar herre-
ret ved et festmaaltid!
Beregningerne over fiskeforbruget er en vidtløftig sag, og det fore-
liggende materiale kan kun kaste streiflys over enkelte sider af sagen.
For dog at kunne belyse forholdet saapas, at man kan faa nogenlunde
veiledende data at holde sig til og omtrentlige aarlige summer at regne
med skal her anføres nogle ,resultater*, som er fremkomne paa grundlag af
før anstillede undersøgelser, men som for en ikke ringe del er skjøn og
skjønsmæssige overslag.
I landets 3 nordligste amter skulde mere end den halve befolkning
antages at spise fisk 1 å 2 maaltider daglig, gjennemsnitlig hele aaret,
det skulde blive ialt ca. 100 å 120 mili. kg. som efter en middelstor
handelsværdi af bare 3—5 øre pr. kg. vilde blive mellem 4 og 5 millio-
ner kroner. I amterne søndenfor til-og med de bergenhusiske skulde
kvantum og værdi tilsammen være 92 millioner kg. værd ca. 6 millioner
kr., kystamterne søndenfor Sletten og østenfor Lindesnæs kan neppe,
efter beregningerne, antages at forbruge mere end 14 mill. kg. og 2
mill. kr.
Hvormeget den øvrige befolkning, navnlig i indlandsbygderne aarlig
forbruger, kan man neppe have nogensomhelst begrundet formodning om,
uagtet der ogsaa derom findes opstillet skjønsmæssige tal for nogle lo-
kaliteter. Endel saltvandsfisk forbruges dog noget nær i alle distrikter,
om end kun i form af spegesild og hermetiske varer, samt saltet og tør-
ret fisk mere leilighedsvis. De foran nævnte tal skulde som resultat give
ET nn
en samlet sum af ca. 220 millioner kilogram, som maaske kan forøges
til 225. Værdien, som varierer sterkt efter bygdernes samfærdselsmaader,
er for nævnte opgaver beregnet til 12 å 13 millioner kroner og kunde
skjønsmæssig forhøies til 14 å 15 mill. kr.
Her er nærmest tænkt paa landsbefolkningen i det hele taget.
Hvad bybefolkningen angaar, saa haves nogle faa mere statistisk optagne
opgaver; men heller ikke disse er saaledes tilveiebragte, at de kan be-
tegnes som tilforladelige. Ti dels haves alene fiskeforbrugets salgsværdi
for de vigtigste fiskesorter, dels haves bare den samlede vægt. Alene
for nogle ganske faa byer, hvis fiskeforsøg har været gjenstand for de
her omhandlede forsøgsundersøgelser, haves opgaver baade over kvanta
og værdier. Nedenfor skal jeg sammenstille en tabel over nogle af dem,
mere for at vise hvorledes de tager sig ud, end for at levere nogen paa-
lidelig opgave:
Kristianias fiskeforbrug anslaaes til ca. .. 2800000 kr.
Bergens == — => øde $a O2510000E
Trondhjems == == 915 pe 300 00006
For fire andre byer, som er statistisk undersøgt, og hvoraf 2 er
middelstore og 2 mindre byer haves følgende opgaver:
Kvantum. Salgsværdi.
Krisvansunde +0-t ca. 382 400 kg. 53 000 kr.
Fredrikshald..... 370008; 70:900004
Hana JH: 66000, 72400 ,
Levanger..... Je ab 10:360 få
En sammenligning mellem de ligestore byer Kristiansund og Fre-
drikshald giver det ligesaa mærkelige som instruktive resultat, at man i
Kristiansund for 53000 kr. faar over 2%/ gange mere fisk for pengene
end man i Fredrikshald faar for ca. 71000 kr., eller: gjennemsnitlig
koster 1 kg. fiskemad i Kristiansund ca. 14 øre, men i Fredrikshald ca.
52 øre; dog maa her straks tilføies, at 1 Kristiansund forbruges meget
af billig fisk (sei, smaasild, saltfisk) medens fiskehandlerne i Fredriks-
hald ikke ,fører* disse varer i synderlig grad. OQgsaa paa Hamar be-
tales fisken — omtrent bare ferskfisk — noksaa høit. Sammenlignet
med Fredrikshald viser det sig, at den 6000 indbygger store Hamar
forbruger mere fisk end den dobbelt saa store Fredrikshald med ea.
12000 indbyggere; Hamars bekvemme anledning til at faa daglige for-
sendelser af fisk fra Trondhjem saavelsom fra Kristiania er visselig en
af aarsagerne til byens gode forsyning med fisk, navnlig god ferskfisk.
amt nn.
Sammenlignes Levanger og Kristiansund, byer som har jevn fiskefor-
syning fra sine egne og omegnens fiskere, saa sees, at fiskeforbruget pr.
individ er nogenlunde ligestort, 33—36 kg. for enhver af disse byer pr.
individ pr. aar.
Det for Hamars vedkommende meget oplysende materiale er for
enkelte dele bearbeidet, og deraf fremgaar resultater som ganske godt
beviser, at den for øiemedet benyttede ,repræsentative undersøgelses-
metode* passer bedre end maaske nogen anden. Som eksempler paa,
hvad der ved et forholdsvis lidet apparat af tællere og kontrollører kan
tilveiebringes af oplysninger, kan anføres som resultater følgende tabel
over fiskeforbruget i henhold til nøiagtige opgaver inden befolkningens
forskjellige klasser:
Fiskeforbruget gjennemsnitlig:
Antal familier Ant. pers. Pr. uge pr. familje pr. person
13 kjøbmandsfamiljer .. 99 kr.: 24.00 kr. 1.84 24.2 øre
47 haandverkerfamiljer 254 PST SEE 200
6 embedsmandsfam. .. 59 ee70 2:95 SO
17 jernbanefolksfam.. .. 98 de ERE SOE) Jr
27 forskjellige klasser . 146 » 40.95 STE 280
21 arbeiders 8 om pod dike pi 0:92 DA ea
st 747 pers. kr. 173.13
Naar bortsees fra jernbanefolk som betaler liden fragt for sin fisk,
bliver forbruget pr. person noksaa jevnt; at nogle faa embedsfamiljer
forbruger mest, har sin lokale forklaring.*
Vandrelærer i baadbyggeri.
For terminen 1903—1904 var hertil bevilget kr. 3 000.00 og som
-vandrelærer fungerer fremdeles baadbygger Johannes Selsvik.
Kurset i Hemmes, der var begyndt llte februar 1903, fortsattes
i følgende budgettermin og afsluttedes den 22de mai. Der var 2 elever,
der begge var øvede baadbyggere af klinkbyggede baade, og som under-
-visningsgjenstand byggedes en kravelbygget havfiskebaad af anerkjendt
type, bygget for senere anbringelse af motor som hjælpemaskine. Baaden
var 22 ton br., 449 fod lang, 15 fod bred, 6". fod dybtgaaende i
ballast, to master.
I Strandebarm begyndte et nyt kursus paa gaarden Røirvik 6te
juli som afsluttedes 12te oktober. Her undervistes 7 elever under byg-
ning af en spidsstavnet, kravelbygget dæksbaaa, drægtig 21 tons brutto
med en længde af 44 og bredde af 14. fod. Baaden var samtlige
elevers eiendom og bygget til havfiskebaad.
reg
I Bindalen begyndtes næste kursus 29de oktober, efter at læreren
i nogle dage havde hjulpet til at udtage de fornødne materialier, og
afsluttedes 25de februar 1904. Der byggedes en kravelbygget dæksbaad,
15 tons dr., 40 fod lang, 13 fod bred, 6". fods dybgaaende i ballast
og rigget som de foregaaende med 2? master. Eleverne var ogsaa her
selveiere af baaden og materialerne anskaffet for deres regning ved et
af kommunen garanteret banklaan. Elevernes antal var 6. Ordføreren
udtaler 1 en senere skrivelse til fiskeristyrelsen: =, Det tidligere afholdte
kursus her har givet et opmuntrende resultat og det skulde være at
ønske at her kunde opnaaes et til, — —:*
Fra Bindalen drog vandrelæreren til Saltdalen, hvor man for at
imødekomme ønsket derom fik istand kurser paa flere steder, hvor der
dannedes egne byggelag, der modtog tilsyn og teoretisk undervisning
hver for sig, saaledes at læreren reiste mellem byggestederne. Kurset
begyndte 9de mars med 8 elever.
Om kursets videre gang vil senere komme beretning, da største-
delen falder i indeværende budgettermin.
Da den for et kursus oprindelig bestemte tid af 3 maaneder har
vist sig altfor knap, har man erholdt departementets samtykke til at
udstrække kurserne til 4 maaneder medregnet den for reiserne mellem
distrikterne fornødne tid. I denne termin er kun for høstmaanederne
bestemt et kursus i Jondal, Hardanger, medens ledningen af sommer-
kurset efter at læreren er færdig i Saltdalen, endnu ikke er bragt i
orden. Der er forespørsler fra tre steder om dette kursus.
Havfiskefondenes forvaltning i tiden fra Iste april til 31te mars 1904.
a) Det ældre havfiskefonds
midler er — ligesom tidligere — ogsaa i sidste termin i stor ud-
strækning apvendt til mindre dæksbaadlaan i Nordlauds og Tromsø
amter, omend disse amters part af laanemidlerne ikke har været saa
dominerende som før.
Til Finmarken er der bevilget 4 laan paa tilsammen kr. 7 700.00.
I de sydligere amter er laan væsentlig ydet til noget større fartøier
—- tildels med hjælpemaskine.
Af de motorfartøier, som er opførte paa listene nedenfor, er enkelte
meget smaa. Disse mindre dæksbaade med en liden motor betegner en
nyhed inden den norske fiskerflaade, og tør have betingelser for at blive
lønsomme farkoster.
Der har ikke været bevilget laan til dampskibe eller fabrikanlæg.
Behovet for laan af dette fond har stadig været større end de
7 3
disponible midler. Ved budgetterminens udløb var 24 laaneandragender
hvilende paa styrelsens kontor til et samlet beløb af over kr. 60 000.00.
Disse ekspederedes i indeværende budgettermin, da der ig) en blev midler
disponible ved de indkomne afdrag.
Den gjensidige assuranceforening for fiskefartøier ,Samhold* i
Tromsø har havt saa store tab ved havarier, at den i 1904 har seet
sig nødsaget til at indstille sin tegning af ny risiko. Derved er der i
de nordlige landsdele opstaaet assurancenød. Fiskeristyrelsen har under
udarbeidelse en forestilling om statsunderstøttet og statskontrolleret for-
sikring af fiskefartøier.
Ved tvangsauktion over et til fondet pantsat motorfartøi blev
kr. 1 783.89 af fondets tilgodehavende udækket. Ellers er intet tab lidt.
Nærmere om udlaan vil sees af nedenstaaende tabeller.
Fortegnelse
over anviste laan i terminen 1903-—1904.
— —F— 202000
Den stillede
4 Deal sikkerhed
3 | , Are Me Et å E Laanesummenes
Amt = | E = ENE EE ERE samlede beløb
EP EEE EEE:
ENN
| S e) IM D kr.
= i <2 =
Finmarken :+:..-+0- 1 Ll|—+|—[—| 1L|— 1 600.00
Bromsø*..v..v.lt: 11 8 2 1 2 9|— 28 800.00
Krdande. 02. |-100010-0ø= == 9 1 16 600.00
N. Trondhjem..... EEE EE EE ER 2 000.00
Romsdal. 12.5. 3 |— p 1 3 | —|— 11 000.00
N. Bergenhus..... 1 | — 1 | — 1 | — | — 3 500.00
Så Bergenhus .:..... | = 2|—| 2|— | — 9 000.00
Stavanger... 005: 2|—| 2|— 2|—|— 16 000.00
Lister og Mandal..| 2 | — | — | 2 2|—|— 9 700.00
Smaalenene ...... 1|— |— | I 1 | —|— 8 000.00
Piee2od glisdus 20 7 106 200.00
2
LE VNR
Den 31lte mars 1904 var følgende laan bevilgede, men endnu ikke
anviste :
Den stillede
a Deraf sikkerhed
å MU: Ea pl = De tilsagte laans
Amt = E | 2 3 de Le EE samlede beløb
SUE 18 ERE NE 24 |97:2
A SG Sr | ko [9] - | = E 4 =
Here ee
=o | må | = | Å | 3 kr.
FinmarkendP 08 3 2|— 1 1 2 | — 6 100.00
Nromsøn rer 12 ge il EE == 30 300.00
Nordlandt | JE SAS | POE GSE 14 700.00
|
S. Trondhjem..... 5 EL LEN 6 090.00
Romsdal Fa 4 1 | — 3 bu Å 14 000.00
N. Bergenhus .--6- EE > TG 3 000.00
S. Bergenhus ..... ml sig 1 | — | — 5 000.00
| | |
Bergensiby ++: +04 TEN == 4 500.00
Tan BsHoL FA Nes 83 600.00
For en del fartøier er der foruden den 1 listene opførte pante-
sikkerhed 1 fartøiet ogsaa ved siden heraf stillet selvskyldnerkaution eller
pant 1 fast eiendom.
b. Det nye havfiskefond
har ikke været saa søgt som tidligere vel nærmest som følge af de par
sidste aars flaue fiskerier, under hvilke temmelig mange af de nye fisker-
dampbaade har givet et daarligt udbytte. Af de i terminen anviste 11
laan var de 9 bevilgede aaret forud eller tidligere. Den 31te mars 1904
var der bevilget men ikke anvist 2 laan til Romsdals amt og et til Smaa-
lenene til et samlet beløb af kr. 65 000.00. Samme dato havde fondet
en kontantbeholdning paa ca. kr. 70 000.00 udover de givne laanetilsagn.
Der er bevilget et laan til et større seilfartøi med damphjælpe-
maskine efter hollandsk model for større drivgarnsfartøier i Nordsjøen.
Fondet har 1 terminen ikke lidt noget tab paa sine pantelaan.
De i budgetterminen anviste laan er følgende:
Vardøsere LA Fordel: Fm Talaap ser (17000:00
Nordland 4.4 sad ass Jose * 63 000.00
Aalesund Fr 95; td 21 ug, å 34 000.00
Nordre Bergenhus amt ...... 1 9» N 25 000.00
BEEN. SY au asld as Eg E 38 000.00
Stavaneer:kuislutisg»- prest, å 20 000.00
Ialt 11 laan kr. 197 000.00
Tabeller over havfiskefondenes status er indtaget pag. 93 og 94.
Underretningsvæsenet vedkommende fiskerierne.
I budgetterminen er efter underhandlinger med telegrafstyrelsen ind-
ført en ny ordning med hensyn til cirkulærtelegrammernes ekspedition,
der skaffer en betydelig tidsbesparelse og saaledes muliggjør den fornødne
udvidelse, uden at den tidligere paaklagede overfyldning af linjerne finder
sted i samme grad som før. Cirkulærtelegrammerne om fiskerierne har
nu hver erholdt sit no. og abonnementet paa dem, der før gjaldt for hele
samlingen, er nu forandret til at kunne tegnes for de ,,opslags no.*, man
ønsker. Nærmere om denne ordning findes i telegrafstyrelsens cirkulære
no» ll 1903.
Cirkulærtelegrammerne vedkommende fiskerierne, deres opslags no,,
afsender, indhold m. v. er nu:
Fra fiskeristyrelsen.
Opslag 1. Saltsildmarkedet, gjennem fiskeriagenterne. Naar anledning.
E 2. Fersksildmarkedet, gjennem do. Naar do.
X 3. Ferskfiskmarkedet, gjennem do. Naar do.
å 4, Udenlandske sildefiskerier, gjennem do. m. fl. I regelen en
gang ugentlig 1 fisketiden.
* Klipfiskmarkedet, gjennem konsulen i Bilbao. En gang ugentlig.
å 6. Amerikas og Irlands makrelfangst, gjennem konsulen i Boston
og fiskeriagenten i Hull. En gang ugentlig i den bedste
fisketid.
å 7. Dorgemakrel fra Nordsjøen. En eller to gange ugentlig i
fisketiden.
2 8. Skreifisket, landskvantum. En gang ugentlig i fisketiden, i
regelen søndag eller mandag.
o 9, Fedsildfisket, nordsjøsild, smaasild, landskvantum. En gang
ugentlig 1 fisketiden, i regelen søndag eller mandag.
Storsild og vaarsild.
å 15. Storsildfisket, hovedtelegram, kvantumsopgave, fra chefen for
Underretningsvæsenet for fisket. I fisketiden flere gange
ugentlig.
Opslag 16.
GE
18.
19.
on
Storsildfisket, kort oversigtstelegram fra chefen for under-
retningsvæsenet for fisket. I fisketiden en å to gange ugentlig.
Storsildfisket, østlandsfisket, fra do. En eller flere gange
ugentlig 1 fisketiden.
Storsildfisket i søndre Trondhjems amt, fra stiftamtmanden,
Trondhjem. Til ubestemt tid, naar fisket foregaar.
Vaarsildfisket, hovedtelegram, kvantumsopgave fra opsyns-
chefen. Flere gange ugentlig eller dagligt 1 fisketiden.
Aftentelegram.
Vaarsildfisket, kort oversigtstelegram, fra opsynschefen. En
å to gange ugentlig i fisketiden.
Vaarsildfisket, foreløbige dagsmeldinger, fra assistenten i
søndre distrikt. I regelen hver formiddag 1 fisketiden.
Vaarsildfisket, foreløbige dagsmeldinger, fra assistenten i
nordre distrikt. I regelen hver formiddag i fisketiden. |
Skreifiskerierne.
Skreifisket, Søndmør, fra byfogden, Aalesund. I regelen
hver lørdag, naar fisket er kommen i gang.
Skreifisket, Romsdals fogderi, fra byfogden, Molde. Do.
Skreifisket, Nordmøre, fra byfogden, Kristiansund. Do.
Skreifisket, søndre Trondhjems amt, fra stiftamtmanden,
Trondhjem. Do.
Skreifisket, (Vikten) nordre Trondhjems amt, fra opsynsbetj,
i Vikten. Do.
Skreifisket, Nordlands amt udenom Lofotens opsynsdistrikt,
fra amtmanden, Bodø. Do.
Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, fra udvalgsformanden ved
lofotfisket. Hver onsdag og lørdag.
Skreifisket, Tromsø amt, kvantumsopgave m. v., fra stiftamt-
manden, Tromsø. Hver lørdag, naar fisket er kommen i
gang.
Skreifisket, Finmarkens vintertfiske, fra amtmanden, Vadsø.
Helst en gang ugentlig.
Loddefisket, Finmarkens vaartorskefiske, fra amtmanden,
Vadsø. En eller flere gange ugentlig.
Skreifisket, Tromsø amt, fisket i enkelte vær, fra stiftamt-
manden, Tromsø. En gang ugentlig, helst torsdag, naar fisket
er 1 gang.
Loddefisket, Finmarkens vaartorskefiske, daglige telegrammer
om fisket i de forskjellige vær, fra amtmanden, Vadsø.
Opslag 36.
Å 40.
k 41.
å 492.
å 43.
a 44.
då 45.
så 46.
5 Ar
å 48.
å 49.
på 50.
Man
38.
EE na
Skreifisket, lokaltelegram, yttersiden, Røst og Værø, fra op-
synsbetjentene i Dverberg, Øksnæs, Bø, Gimsø, Borge, Værø
og Røst. En gang ugentlig, naar fisket er 1 gang.
Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, daglige meldinger om
fisket i de enkelte vær, fra opsynsbetjentene i Lofoten.
Skreifisket, Lofotens opsynsdistrikt, kvantumsopgave til Lofot-
værene, fra udvalgsformanden. Hver lørdag.
Fedsildfisket m. v.
Fedsildfisket, Stavanger amt, ved amtmanden Stavanger.
Leilighedsvis, naar fisket slaar godt til.
Fedsildfisket, Søndre Bergenhus amt, ved amtmanden, Ber-
gen. Do.
Fedsildfisket, Nordre Bergenhus amt, ved amtmanden, Leik-
anger. Do.
Fedsildfisket, Romsdals amt, ved amtmanden, Molde. Hver
lørdag 1 fisketiden.
Fedsildfisket, Søndre Trondhjems amt, ved stiftamtmanden,
Trondhjem. Do.
Fedsildfisket. Stør og Værdalens fogderi, fra fogden, Lev-
anger. Do.
Fedsildfisket. Inderøens fogderi, fra fogden, Stenkjær. Do.
Fedsildfisket. Namdalens fogderi, fra fogden, Namsos. Do.
Fedsildfisket. Nordlands amt, fra amtmanden, Bodø. Do.
Fedsildfisket. Tromsø amt, fra stiftamtmanden, Tromsø. Do.
Fedsildfisket. Finmarkens amt, fra amtmanden, Vadsø. Do.
har ogsaa i denne budgettermin udsendt ugentlige opgave-
tabeller over skreifiskets udbytte for de enkelte distrikter og 1 sin
helhed sammenlignet med nærmestliggende tidligere aars.
Lignende tabeller for fedsildfisket, som var paatænkt, har man
ikke kunnet udsende, da de modtagne telegrammer om dette fiske endnu
delvis var mindre brugbare til at lave en tilfredsstillende opgavetabel af.
Fiskeristatistiken.
I terminen er udkommet heftet for 1902 indeholdende samme slags
opgaver og tabeller som nærmest foregaaende aar. Desuden er indtaget
en ny tabel 2 g: Opgave over fangstens anvendelse, vedkommende
skreifiskerierne.
GE
De af fiskeristyrelsen udgivne publikationer vedkommende Norges
fiskerier.
I budgetterminen er udkommet af , Aarsberetning vedkommende
Norges fiskerier* følgende hefter:
5te hefte 1902 indeholdende beretninger fra fiskeriinspektørerne om deres
virksomhed i aaret 1902 og fiskeriagent Dundas beretning om Tysk-
lands silde- og fiskehandel i 1902.
6te hefte 1902: Beretninger om samtlige skreifiskerier udenfor Lofotens
samt fiskeridirektør Westergaards oversigt over handelen med fiske-
produkter i 1902 og fiskeriagent Hans Johnsens beretning om Norges
fiske- og sildehandel med Storbrittanien i 1902 m. v.
lste hefte 1903: Beretning fra fiskeristyrelsen for budgetterminen lste
april 1902—31te mars 1903 og fiskeriselskabernes og -foreningernes
aarsberetninger m. v. for samme termin.
2det hefte 1903: Wollebæk om ræker og rækefiske, Knut Dahl: to be-
retninger om fiskeforsøg i Finmarken og undersøgelser af skrei-
banker med d/s ,Fri* og beretning fra bestyrer Henrik Bull om
forsøgsstationens virksomhed 1 1902.
3die hefte 1903: Beretning om storsildefisket og østlandsfisket høsten
1902 og vaarsildefiske m. v. 1903 ved fiskeriinspektør Buvig samt
om Norges sildehandel med England 1902—1903 af fiskeriagent
Johnsen.
4de hefte 1903: Lofotfiskeriet 1903 ved udvalgsformand Rich. Hansen.
Af fiskeriagenternes, Knut Dahls og Wollebæks m. fl. beretninger
er der uddelt særaftryk.
Røvær —Titranfondet.
(Den del, der forvaltes af fiskeristyrelsen.)
Som 1 forrige aarsberetning meddelt indestod den lste januar 1903
i Bergens puvatbank. SS kr. 60080.11
og 1' Bergens kreditbank NST Se Å 47 902.90
Tilsammen kr. 107 983.01
Indtægt i aaret 1903:
Renter i Bergens privatbank .........os kr. 25925:86
Renter i Bergens kreditbank .<......... 5, 4 201387
. så 4 539.73
Status den Iste januar 1904 kr. 11259292.74
hvoraf indestaaende 1 Bergens privatbank kr. 62 605.97
og 1 Bergens kredtihank ANN » 4991677 pr. 1125929.74
Fra
fiskeriinspektøren for Romsdals og Trøndelagens amter.
Beretning
om hans virksomhed i aaret 1903.
Fyrbelysningen og fiskerierne.
Efterat der i de sidste aar er blevet opført adskillige fyrlygter og
større fyre 1 fiskeridistrikterne, skulde man have ventet, at kravene paa
at faa flere vilde aftaget. Inden mit distrikt er dette slet ikke tilfældet.
I aarets løb og navnlig paa mine reiser ude 1 skjærgaarden er der sta-
digen bleven rettet forespørgsler til mig om at faa høre min mening dels
om ændringer ved de ældre fyre, dels om anbringelse af nye hist og
her i seilløbene. Mere end nogensinde tidligere har jeg i 1903 været
optaget af saavel korrespondence og fiskerimøder som af reiser og seilads
for udredning af spørgsmaal vedkommende fyrbelysning for fiskerierne.
De mange nye krav om fyre er en noget nær nødvendig følge af
den udvikling, som vore fiskerier har faaet i de sidste 4 å 5 aar, i alle
fald inden mit distrikt. Og jeg tager neppe feil, naa jeg mener, at for-
holdene arter sig paa samme maade paa en større del af den øvrige
kyst, om end ikke i saa udpræget grad som her.
Det forekommer mig, at forholdene i de fleste mere fremskredne
fiskeridistrikter i denne henseende maa føre til, at spørgsmaalet om for-
slag og bevilgning til opførelse af fyrlamper og fyre væsentlig for fiske-
riernes skyld bør ordnes noget anderledes end hidtil. Der kan vistnok
uden synderlig ulempe eller ekstraarbeide fra noget administrationskontor
bringes større planmæssighed og ligeligere fordeling i anbringelsen af
nye fyrlygter. Saavidt jeg kan forstaa er tilfældige omstændigheder ofte
en bestemmende grund til at der fremkommer forslag og opnaaes bevilg-
ning. Fra en eller anden driftig og tænksom fisker kommer et forslag,
og idet han henviser til hvor langt andre kyststrøg er naaet frem i bedre
en 5v
fyrbelysning, er det let for ham at vinde kommunestyrelsens støtte, eller
faa samlet nogle snese af underskrifter paa sit forslag, eller opnaa et
fiskermødes eller fiskerforenings enstemmige tilslutning og varmeste anbe-
faling. Og inden kort tid foreligger da et krav om en bedre fyrbelysning
for en enkelt lokalitet; i pressen fremholdes kravets retmæssighed og
anbefales forslaget til snarligste imødekommenhed. Naar det saa — ad
en eller anden officiel vei — er fremkommet til behandling og indstilling
fra fyrvæsenets kontor, kan det befindes at mangle al fornøden udredning
af sagen, eller bare have en høist begrænset nyttevirkning; det har og-
saa hændt, at forslaget som beroende paa en helt feilagtig opfatning af,
hvorledes fyrbelysningen maa være ordnet, har vist sig umuligt at gjennem-
føre, eller i virkeligheden vilde medføre en stor fare for seilere, og slet
ikke gavne nogen anden end godt-lokalkjendte baadfolk.
Sagens forberedelse kan ofte ikke blive andet end tilfældig og
overfladisk, idet de personer, som i bedste mening og med største energi
arbeider for sagen, kan mangle fornødent skjøn paa dets praktiske sider,
eller endog mangler indsigt i at kunne benytte eller bedømme brugen af
et fyr. Det hænder ogsaa, at der under sagens forberedende gang
kommer forskjellige, indbyrdes afvigende eller endog modstridende inter-
esser til at gjøre sig gjældende, saa det endelige forslag i grunden ikke
kommer til at gjælde fiskeriernes interesser, men f. eks. den lokale
dampskibsfart, eller ikke vil kunne gavne seilende farkoster, men alene
roendes, aabne baade i magsveir — kort sagt: det hænder, at forslaget
tilslut viser sig ubrugeligt for ethvert øiemed af betydning, og at lange
tiders arbeide og diskussion i møder, med tilhørende korrespondencer og
undersøgelsesreiser har været spildt møie og bortkastet tid og udgift.
Og at denne vigtige opdagelse gjøres først af fyrvæsenet, naar dets
funktionærer skal gjennemgaa sagens dokumenter eller endog først naar
undersøgelsen af farvandet findes paakrævet og en mere eller mindre
kostbar aastedsbefaring har fundet sted — er vistnok oftere indtruffet.
Som forslag og bevilgninger hidtil har været ekspederet og endeligen
vedtaget, har dog den mulighed været udelukket, at der kunde blive
bevilget anlæg til fyrbelysning i skarp strid med det praktiske sjømand-
skjøn og almindelig fyrteknik. Derimod kan neppe den paastand helt
ud afvises, at hidtil har enkelte kyststrøg opnaaet en forholdsvis meget
god fyrbelysning, mens andre kyststrøg, med lignende gunstige betingelser
for fiskeriernes opkomst, er kommet til at staa langt tilbage.
I henhold til disse betragtninger mener jeg, at spørgsmaal angaaende
fyrbelysning, væsentlig i fiskeribedriftens interesse, allerede fra sin første
begyndelse skulde komme ind under en sagkyndig forberedelse, saa et
eventuelt forslag kunde foreligge nogenlunde fuldt udredet, inden det
oversendtes fyrvæsenet til endelig behandling tor at skaffes plads paa
budgettet som en sag vedkommende fiskeribedriftens tarv. Den
nævnte sagkyndige forberedelse maatte, efter mit skjøn, foranlediges
gjennem fiskeristyrelsen, til hvem alle, fyrbelysningen 1 fiskeridistrikterne
vedrørende sager burde indsendes til udtalelse. Derved vilde vistnok
opnaaes, at der blev taget et nogenlunde ligeligt hensyn til krav fra alle
fiskeridistrikter, hvorimod tilfældige forslag fik mindre raaderum, og
ubrugelige forslag blev lagt tilside itide. Det lokale imitiativ og de
enkelte kyststrøgs krav vilde ligesaa godt som hidtil komme til sin ret.
Naar jeg tror at burde henstille til overveielse en saadan sagernes
ordning, saa er det hovedsagelig fordi udviklingen i fiskeribedriften gaar
for tiden i den retning, at der maaske snart vilde komme mange krav,
og fra flere kyststrøg end før, om fyrbelysningens udvidelse i stor maale-
stok. Og disse eventuelle krav burde ikke imødekommes efterhvert som
tilfældet eller isolerede lokalhensyn kunde bringe dem frem i forgrunden,
men først naar de var veiede og vurderte 1 sammenligning med alle
øvrige.
Jeg skal i korthed paapege, hvorledes fiskeriernes nuværende ud-
vikling maa medføre, at der vil komme flere og flere krav om baade
fiskefyre og mindre fyre, saavel anduvingsfyre som indseilings-. og seil-
ledsfyre, mangensteds.
I første række maa nævnes den overalt paa kysten fremtrædende
tendens til at anskaffe havgaaende farkoster istedetfor aabne baade til
fiskeri, saa fangstarbeidet langt tilhavs vil blive udstrakt til mange døgn
ad gangen og til den del af høsten, da man tidligere maatte slutte al
færdsel tilhavs paa grund af de mørke nætter. Banktfisket, særlig om
høsten efter kveite, har i de sidste aar vist sig meget lønnende, men
kan nu ikke fortsættes, uden altfor stor risiko, paa de kyststrøg, hvor
fyrbelysningen er utilstrækkelig for dette behov.
Dernæst maa nævnes storsildfisket, som paa grund af manglende
fyrbelysning, hidtil ikke har kunnet udvides til kyststrækningen nordenfor
Romsdals amt. Denne fiskeribedrift har enkelte aar været meget løn-
nende og bringer stadig flere og flere tilreisende fiskere til at deltage.
Og da fiskeriet hovedsagelig foregaar om natten, vil der blive krævet en
saa udvidet og velordnet fyrbelysning, at de fremmede deltagere fra
andre landsdele kan faa al fornøden veiledning ved denne. De tidligere
opførte, saakaldte ,fiskefyre*, var egentlig bestemt bare for vinterskrei-
fisket i et par maaneder af aaret, og hovedsagelig for de aabne baade,
som enten var tidlig paa færde om morgenen før dagslyset kom, eller
som heftedes saa længe ude paa fiskefeltet, at mørket overraskede dem
før eller paa hjemturen. Under storsildfisket foregaar selve fangsten i
mørke nætter; tildels sker endel af udseilingen og af hjemreisen i den
spe ea
mørke del af vinterdøgnene. Derfor vil her kræves mange flere fyr-
lamper.
Endvidere vil den omstændighed, at f. eks. nordlændinger og tromsø-
væringer i voksende antal deltager i saa, for dem, fjerntliggende fiskerier
som storsildfisket paa Romsdalskysten, vaarsildfisket paa Stavangerkysten
og bankfisket udenfor Trøndelagens kyst, vække krav om en forflering
af seilledsfyrene udi skjærgaarden, ligesom søndmøringernes og romsdø-
lingernes deltagelse i bankfisket paa Trøndelagens og Lofotens havbanker
udover høsten vil reise noget lignende krav dersteds.
Dersom nu disse krav fremkom, i form af forslag, fra denne klasse
fiskere, fra disse langveisfarende fartøisfolk med sjømandsmæssig uddan-
nelse, øvede i at seile efter kompas og draft i fremmede farvande, øvede
i at benytte fyrbelysningen saavel til at finde ind til havn som til at
holde det krydsende i uveir udenfor en farlig ,fakgar*, — dersom
denne klasse fiskere kom med forslag, vilde sagen paa forhaand ofte
være praktisk undersøgt af kompetente folk. Men som oftest er ikke
dette tilfældet. Meget hyppigt kommer forslagene — som naturligt kan
være — fra ,hjemmefolket*; dei vedkommende skjærgaardsstykke boende
baadfolk, som selvfølgelig tænker nærmest paa de lokale fiskeres tarv.
Disse baadfolk, med en udmerket stedsans og med et ypperligt lokal-
kjendskab til alle render og rifter mellem skjær og baaer rundtomkring
deres lille fiskehav og nærmeste farvand, benytter til dagligdags hverken
kompas eller draft, har maaske slet ikke plads til disse sager ombord i
sin aabne baad, ja de færdes som regel neppe ude paa det aabne hav
under det slags veir og vind, at de vilde faa brug for anduvingsfyre
eller andre fyre med større lysvidde, og knapt nok for mere end et
eneste fyr ad gangen, nemlig det som er eller kunde komme til at staa
ved indseilingen (eller rettere sagt — indroningen) til det sund eller løb,
som deres smaabaade maa smutte igjennem for at naa indenfor skjær-
gaarden. Naar disse fiskere og baadfolk fremkommer med krav paa
at faa en fyrlygte, foreslaar de som oftest at der sættes en paa et sted,
hvor det kan gjøre tjeneste som ,et lysende landméd*, 1 lighed med de
almindelige og talrige landméd, som de har taget til paa mangfoldige
steder bare ved en haug stener eller en paale i en stenrøis — udmerket
praktiske og meget billige. Men disse méd, ligesaalidt som ,lysende
landméd* kan benyttes af andre end lokalkjendte folk, for disse er der-
imod de desto bedre end et fyr med farvede sektorer og skjærminger
vekslende med blankt og klippende lys i diverse nøiagtigt angivne kom-
passtreger — en indviklet opgave for dem.
En ligefrem følge af disse forhold er dette, som næsten klinger
som en paradoks: De mest erfarne og bedst lokalkjendte fiskere blandt
baadfolk kommer oftest med de sletteste eller helt ubrugelige forslag
rudog*e.
angaaende fyre og fyrlygter. Og dernæst: De bedste og sindrigst ind-
rettede fyrlys vil denne klasse fiskere og baadfolk finde ubrugelige
for sig.
Ved disse bemerkninger tror jeg at have tilstrækkelig antydet aar-
sagen til, at der dels fremkommer fyr-forslag, som er ubrugelige eller
endog farlige, og som derfor ikke kan ventes anbefalede af fyrvæsenet;
og at der, paa den anden side, dels kan blive opført fyre eller fyrlamper
i fiskeridistrikterne, som befolkningen dersteds har fundet ubrugelige
eller endog farlige. Jeg behøver ikke at nævne eksempler her.
Overfor disse forhold er det, at jeg finder det at være min pligt
at henlede statsmyndighedernes opmerksomhed paa det ønskelige 1, at
saavel forslag som planlæggelse af anlæg vedkommende fyrbelysningen 1
fiskeridistrikterne, blev gjenstand for saavel en sagkyndig udredning som
for en offentlig diskussion paa større fiskerimøder — førend de over-
sendtes til fyrvæsenets behandling og indstilling. Det gode, som jeg
mente derved skulde kunne opnaaes var for det første dette, at slige
forslag og planer kunde blive bedre forberedte og gjennemtænkte og af-
streifede mange snevre lokalinteresser; og for det andet dette, at de
offentlige myndigheder saavelsom fyrvæsenet undgik at blive belemret
med uigjennemførlige forslag eller blev nødsaget til at imødekomme krav,
som i og for sig kunde være rimelige, men som forøvrigt blev til for-
trængsel for andre langt mere berettigede, eller endog forskjertset en
planmæssig fyrbelysning for en større kyststrækning.
Dersom disse mine betragtninger skulde finde støtte hos vedkom-
mende myndigheder, turde det næste spørgsmaal blive dette, om der ikke
burde udarbeides en plan for anlæg af den fyrbelysning, som for tiden
tiltrænges langs kysten i de egentlige fiskeridistrikter, væsentlig for
fiskeriernes skyld. Hidtil har det i de sidste 10—12 aar været mere
eller mindre en tilfældighed, om et fiskeridistrikt fik istand en anmod-
ning om at faa en forønsket bedre fyrbelysning, medens andre distrikter
kunde opnaa at se sin kyst blive godt udstyret med fyre uden at have
fremsendt en vel motiveret anmodning derom.
Inden mit distrikt er forholdene tildels noksaa grelle i denne hen-
seende. I løbet af den tid jeg har fungeret som fiskeriinspektør, er mit
distrikts kyst og farvande blevet fornyet med henved 90 større og mindre
fyre og fyrlamper, deri medregnet de, som er bevilget, men endnu ikke
opførte. Der er bare 67, som er ældre end min ansættelse. Der har
saaledes før mig været god anledning til at følge udviklingen af fyrbe-
lysning. Et temmelig stort antal af disse 90 nye fyre ligger ude i skjær-
gaarden, eller langs den store alfarvei for seilskibe og rutegaaende damp-
baade. De fleste egentlige fiskerfyrlamper findes i Romsdals- og Sønd-
møres fogderier; langt færre eller forholdsvis faa findes anbragt i Nord-
== 200 2
møre, Fosen og Namdalens skjærgaard. Det kan dernæst bemerkes, at
endel af de allervigtigste fiskerfyres anlæg, plads og skjærming har
paa forhaand været drøftet paa store almene fiskerimøder, og derefter
været gjenstand for yderligere konferencer med fyrvæsenet eller andre
myndigheder. Men paa den anden side er der fra enkelte lokaliteters
fiskere fremkommet andragender og forslag, som har manglet fornøden
oplysning om hvad der tilsigtedes, eller været ubrugelige.
I hvilken udstrækning en godt udstyret og hensigtsmæssig placeret
fyrbelysning har kunnet fremme havfiskeriernes udvikling, er vanskeligt
at paapege i enkelthederne; ligesom det er vanskeligt at paastaa, at det
er hovedsagelig havfiskeriernes vekst og trivsel som har reist kravene
om at faa bedre fyrbelysning. Her er vistnok en inderlig gjensidighed
tilstede; en indbyrdes vekselvirkning har utvilsomt gjort sig gjældende
til stadighed.
Det fortjener dog at bemerkes, at fra de kyststrøg, hvor fyrene
staar tættest inden mit distrikt, der er havfiskerierne længst fremme i
enhver henseende. Og der hvor havfiskerierne omfattes med ringe inter-
esse og drives af faa, er der en sparsom fyrbelysning.
I foranstaaende bemerkninger har jeg betegnet den synsvinkel,
hvorunder jeg ser de offentlige foranstaltninger til fremme af fyrbelys-
ningen i vore fiskeridistrikter for selve fiskeriernes skyld.
I det følgende skal jeg redegjøre for min befatning i 1903 med
fyrbelysningsspørgsmåal inden mit distrikt og for mine reiser i den sags
anledning.
Saavel gjennem henvendelser fra de offentlige autoriteter som gjen-
nem anmodninger fra fiskere og , Fiskeriselskabet i Namdalen* samt flere
direkte interesserede i spørgsmaalet har jeg været afkrævet udtalelser om,
hvorledes fyrbelysningen paa ytresiden og nordsiden af Vigten burde
ordnes. Ligesaa har der foreligget andragende om at faa en fyrlampe
anbragt ved Nordøerne for indseiling til fiskeværet klods opunder det
store kystfyr ,Nordøernes fyr*, og derhos en fyrlampe paa Sklinden.
Fiskefyret ved Nordøerne, som nu er opført, skulde være til nytte under
vinterfisket, men oprindelig foreslaaet paa en vis, som maatte siges at
være blottet for almindeligt sjømandsskjøn paa fyrbelysningens benyttelse;
planen er blevet ændret meget og vil forhaabentlig nu tjene øiemedet.
Fyrlampen paa Sklinden blev oprindelig foreslaaet til nytte for bankfisket
og muligens ogsaa for et drivgarnsfiske; lampen skulde være uden ,,fast
betjening* paa den ensomme, ubeboede øgruppe. Qgsaa planen i dette
forslag er forandret, da et fyrlys devude, nogle mile tilhavs fra nærmeste
beboede plads, ikke kunde røgtes. Baade lampehuset og fyrvogterens
KE GOE
bolig blev bevilget af forrige storting og var netop under opførelse, da
jeg isommer besøgte øgruppen. For de nævnte fiskerier vil fyret fore-
løbig blive af mindre betydning; derimod vil det vistnok vise sig nyttigt
for kommende vinterfiskeri-fangstforsøg, efter at der, næsten tilfældig-
vis, gjordes et pent fiske af nogle faa folk ved slutningen af vinterfisket
i 1903. Da der er bygslet plads paa en af de større holmer for at for-
søge ogsaa bankfiskeri udover høsten, kan det hænde, at Sklinden inden
føle tid vil vokse op til et lidet fiskevær. Indtil iaar har det i en men-
neskealder ligget øde og ubeboet. I den tro, at det nu paany kan blive
et søgt fiskevær, har jeg, som bekjendt bragt i forslag endel foranstalt-
ninger med hensyn til fortøiningsgreier og seilmerker i havnen. Under
mit ophold her isommer fik jeg istand en oplodning til nærmere forklaring
af mit forslag.
Befaringen af farvandene til undersøgelse af nævnte fyrbelysning, i
forbindelse med endel andre fiskerianliggender, medtog ialt en uges tid;
jeg havde erfarent mandskab fra en redningsskøite; nogen virkelig lokal-
kjendt lods var derimod ikke at opdrive. Vanskelighederne ved befarin-
gen under seil blev forøget derved, at farvandet heller ikke er kartlagt.
Vi kunde faa paalidelige oplysninger om enkelte dele af baadenes sæd-
vanlige seilled, men ikke om havet udenom og indenfor denne. Vor sei-
lads blev forsaavidt tildels en opdagelsesreise; men da det var magsveir,
sommer og brugbar vind, var risikoen ikke af betydning.
Om de i forslag bragte steder for anbringelse af fyre og fyrlamper,
til veiledning for indseiling til Frelsø, Bremø og seilleden ind forbi Maasø,
er korteligen at bemerke, at stederne maa siges at være utjenlige for
øiemedet. Forslaget er ogsaa her fremkommet uden at være begrundet
af sjømandsmæssigt skjøn paa at bruge et fyrlys. Andre steder maa
blive at vælge. Som et af slige steder fandt vi Maaholmen blandt de
tjenligste; dette sted var forresten ogsaa bragt i forslag i et andragende
fra Vigtenfolket. Til veiledning videre frem langs nordsiden af Vigten
vilde der vistnok kunne benyttes overetlygter indover i Maaholmsraasa,
som er for trang og vanskelig for anden fyrbelysning. Men om at fyr-
belyse hele baadenes seilled paa vestsiden og sydsiden af Løvø, gjennem
Skvalpsundet, kunde der, efter vor befaring, ikke blive tale om, alene
af den grund, at sundet ikke er farendes under fjære sjø for alminde-
lige dæksbaade eller skøiter — noget som neppe er kommet i fornøden
betragtning af forslagsstillerne, eller de fiskere, som har andraget om
dette sunds fyrbelysning; de har vel nærmest tænkt paa aabne baade og
godt lokalkjendte baadfolk. Den seilled, som bør fyrbelyses til brug for
tilreisende fartøisfolk og lidt større fisker-farkoster, maatte være den,
som gaar vestenom Gjerdingen.
Angaaende andre forslag om nye fyre paa Namdalskysten og ind-
over i «Namsen, har jeg intet særligt at bemerke. Det faste fyr, som
skal opføres paa Grinna, flytningen af Præstøfyret til Nærøsund (vestre
side) og opsætningen af nogle fyrlamper inde i Namsen, — er foran-
staltninger, som hovedsagelig, for ikke at sige udelukkende, sker i skibs-
fartens interesse og for de rutegaaende dampskibe.
Søndenfor Folla var derimod spørgsmaal om et par fyre. Der var
nu isommer under opførelse en fyrlampe ude i skjærgaarden, paa Vedø,
ved indseilingen til fiskeværet Almenningen i Bjørnør, for vinterfiskets
skyld. Under anstundende skreifiske, i 1904, vil den blive tændt. Op-
rindelig var foreslaaet en fyrlampe eller et fast fyr inde i seilleden, nem-
lig paa Kaura; forslaget kom fra endel fartøisskippere, formentlig Lofots-
skippere, og gik ud paa at fyrbelyse Kauraleden saavel for skibsfartens
som for fiskeriernes skyld. Paa foranledning udtalte jeg mig for et fisker-
fyr paa Vedø (der hvor det nu staar), men kunde ikke anbefale fyrlampe
paa Kaura, af flere grunde; for fiskerierne vilde en lampe her være af
underordnet betydning og dertil meget usikker, da den under noget lang-
varigt uveir neppe vilde kunne røgtes. Et fast fyr vilde blive forholds-
vis noget kostbart som følge af holmens beskaffenhed og beliggenhed.
Sagen er, foreløbig, ordnet som af mig anbefalet.
Undersøgelse af et andet fiskehav, ogsaa 1 Fosen, iværksatte jeg i
begyndelsen af denne vinter paa foranlednning af fiskere i Mausund, som
havde bragt 1 forslag at faa opført en fyrlampe, som skulde fyrbelyse
indseilingen fra fiskehavet gjennem Vingleden til Mausund. Med to lokal-
kjendte fiskere og besætning fra redningsskøiten beseilte jeg farvandet
stiv kuling, saa vi fik se størstedelen af derværende fluer og fall at
sgaa" eller brække i brændinger. Det var for at kunne seile klar af
disse farlige fall, at man ønskede fyrlampe sat paa østre Flesa (som lig-
ger i Mausundsfyrets mørke vinkel straks østenom Perarentstaren). Saa-
vidt jeg kunde se var seilleden bred nok til krydsning mellem fluerne;
men af mangel paa draft (stykket er endnu ikke kartlagt) kan man ikke
faa rede paa farvandet forøvrigt; i nordlig kuling og ligesaa 1 landvind-
storm maa farvandet være noget slemt, og den foreslaaede fyrbelysning
maaske tjenlig for øiemedet. Men inden hydrograferingen udenfor leden
er færdig, kan yderligere undersøgelser ikke anstilles; vi maatte paa
grund af indtrædende mørke søge tilbage til vor havn, og blev de næste
to døgn liggende veirfaste (6te og 7de november). En anmodning om
at befare seilleden vesterover til Sulen og derefter give en udtalelse an-
gaaende en ændring af Kalholmslampen og om den nys opførte lampe
paa Maltsækken, kunde jeg ikke imødekomme; thi dertil savnede jeg tid
denne gang og turde heller ikke stole paa mit lokalkjendskab til far-
vandet efter bare to ganges tidligere beseiling i lignende øiemed (i 1909).
En vanskelighed stikker ogsaa deri, at der endnu ikke findes draft over
vedkommende farvand; herpaa var fiskerne vistnok ikke opmerksomme.
Det vigtigste fyrbelysnings-spørgsmaal, som forelaa til behandling i
1903, gjaldt Smølens vestside, hvorom jeg, tilfølge fiskeristyrelsens skri-
velse af 16de mai, skulde indhente erklæringer fra den ikke loka linter-
esserede befolkning samt afgive min udtalelse i sagens anledning, Efter
bekjendtgjørelse og speciel budsendelse til forskjellige dele af Smølen og
de tilgrænsende kyststrøg, holdtes fiskerimøde 1 Kristiansund søndagen
Iste november. Inden mødet blev holdt, havde jeg beseilet Vestsmølen
og specielt undersøgt de seilled, som fiskerne fornemmelig ønskede fyr-
belyst; jeg havde kjendtmand og erfarent mandskab fra redningsskøiten
med mig, og disse havde allerede tidligere — 1 oktober — beseilet
samme farvand i samme øiemed. Om resultatet af forhandlingerne og af
forskjellige deputeredes erklæringer paa mødet har jeg 1 sin tid afgivet
rapport; den gik i korthed ud paa, at valget af plads for fyrlamper og
af de seilløb, som burde fyrbelyses, ikke kom til at stemme overens med
de oprindelige forslagsstilleres og det indsendte andragende, hvorimod
man, i uvished om hvad der specielt burde anbefales som det hensigts-
mæssigste valg, anbefalede at overlade den endelige bestemmelse i fyr-
direktørens hænder. Dette var ogsaa efter min mening den nemmeste
udvei eller letteste løsning af tvisten. OQgsaa her viste det sig, hvor
vanskeligt de bedst lokalkjendte baadfolk har for at mdrømme berett;-
gelsen af de krav, som sjømandskyndige, tilreisende fartøisfolk stiller med
hensyn til fyrbelysning i fremmede farvande. At nogle af de indseilings-
løb, som var fereslaaet fyrbelyst, dels var for smale og vanskelige at be-
seile, dels endog brød sammen 1 svært hav — altsaa førte til undergang
for skude og folk — var ikke for alle baadfolkene nogen afgjørende
hindring mod at lede indseilingsbelysningen den vei; thi der indvendtes,
at naar havet var saa voldsomt, var der ingen baade paa sjøen. Man
glemte de fremmede, større farkoster, som skulde hjælpes ind til havn
ved fyrbelysningen. Det er ikke formeget sagt om vanskelighederne ved
de i forslag bragte fyrbelysninger af nogle seilløb, at alle fartøisfolk
med nogen erfaring, og specielt mandskaberne fra de to redningsskøiter,
som har siu tjeneste 1 tilstødende farvand, var enige om, at disse for-
slag var utilraadelige, fordi seiladsen efter dem vilde blive altfor resika-
bel, eller føre til den visse undergang, selv om veiret ikke var saa slemt.
For min del personlig er jeg overbevist om, at dette resonnement er det
eneste forsvarlige; thi den seilled som gjennem fyrbelysning anvises til be-
følgelse, maa være farendes ogsaa under uveir og svær sjø, det vil sige,
under de omstændigheder, hvori man har særlig brug for at finde en
farbar vei ind til en havn.
Som ganske karakteristisk for, hvorledes de mere sagkyndige af-
EE
veiede sine udtalelser med omhu og forsigtighed, bør fremholdes, at
uagtet mødet gjaldt indseilingsfyre til Vestsmølen, var der sørste sam-
stemmighed om særlig at anbefale indseilingsfyre saavel til en havn i
Sørsmølen som til en havn i Nordsmølen, men dog saa nær som
muligt de løb som ligger i Vestsmølen — foranstaltninger som laa
udenfor programmet. Formodentlig fandt de kyndigste blandt fiskerne,
som ofte ellers, at det først og fremst gjaldt at finde ind til tryg havn,
uanseet at de lokalinteresserede aubefalede andre løb.
Udenfor programmet drøftedes desuden spørgsmaalet om ændring
af fyrlygten ved Veiholmen (Nordsmølen) og forsterkning af fyret ved
Kvitnes. Og desuden optoges spørgsmaalene om faste fyre paa Skalmen,
Valøodden og Haugjegla, dels for at faa en sikrere veiledniug til at klare
Griptarrene, dels for at finde nordover og kunne bære af til Ramsøfjor-
den i svært vestenveir.
Resultatet blev, at med hensyn til hovedspørgsmaalet — fyrbelys-
ning ind løbene paa Vestsmølen og opsætning af de 17 fyrlamper som
ialt vilde udkræves hertil — anbefalede man at overlade den endelige
bestemmelse til fyrdirektøren. Det var hans betænkeligheder og tvil
angaaende et saadant arrangement, som man derved bestyrkede, og som
var den væsentlige foranledning til mødets afholdelse. Forsaavidt blev
øiemedet for mødet opnaaet. Det oprindelige, fra fiskere paa Vestsmølen
fremsatte og med energi forfægtede forslag, blev derimod, efter at saa
mange kyndige sjømænd havde udtalt sig derimod, ikke anbefalet, eller
grundig fraraadet som mere eller mindre farligt. Det blev saaledes et
baade vigtigt og nyttigt fiskerimøde.
Paa samme reise (november maaned) benyttede jeg anledningen til
at faa greie paa den nys opførte fyrlampe ved Sveggesundet. Saavidt
erindres fremkom forslaget herom fra vedkommende dampskibsfører for
at faa et indseilingsfyr paa tur fra Kristiansund til Romsdalsfjorden i
den mørkeste aarstid. Efter forslaget skulde fyrlampen opføres et godt
stykke inde i selve Sveggesundet. Paa foranledning udtalte fiskerne sig
imod denne plads. Senere blev af fyrvæsenet antydet at den rette plads
maaske vilde være paa Gamlesveggen. Efter konference med fiskerifore-
ningen paa stedet, og i henhold til udtalelser afgiven efter at jeg sammen
med fiskere havde beseilet farvandet, anbefaledes at fyrlampen skulde
opføres paa odden af øen Engelen. Fyrdirektøren tiltraadte dette for-
slag, og nu var fyrlampen netop blevet opført der og tændt. Man er
enig om at denne forandring er den hensigtsmæssigste.
Paa samme kyststrøg var en lignende fyrlampe, til indseiling fra
Hustadviken, foreslaaet opført ved Buesundet. Forslaget kom, saavidt
vides, paa foranledning af en dampbaadsfører. Efter foreløbig under-
søgelse fandt fyrvæsenet, at det neppe var forsvarligt at sætte nogen
ee
fyrlampe der. Og da fiskerne senere ogsaa forandrede sin mening og
androg om at faa en fyrlampe for Reksundet, istedetfor ved Buesundet,
blev dette anbefalet. Reksundlampen er opført og tændt iaar.
Til undersøgelse af nogle andre fyrbelysnings-spørgsmaal, som ud-
over høsten og tildels tidligere var sendt mig til udredning, blev der
ikke tid før efter nytaar; etpar gjælder forandring af allerede opførte
fyrlamper (deriblandt Kvaløklubben ved Harøen), tre andre angaar op-
førelse af nye, en i Nordmøre, en i Romsdal og en i Søndmøre.
Et par uger før jul blev mig forelagt til udtalelse et andragende
fra ,Herø fiskeriforening* om at faa tilladelse til for egen regning at
holde tændt en rød lanterne til veiledning for indseiling til Fosnavaag
paa Søndre Søndmøre. I tilslutning til de tvil, som fyrvæsenet havde,
var andragendet fraraadet tilladelse af ,Aalesunds fiskerforening*, som
var blevet forelagt sagen. Paa fornyet henvendelse fra ,Herø fiskeri-
forening* kom sagen til mig. Som vel bekjendt med de vanskeligheder,
som den omhandlede lanterne skulde hjælpe til at fjerne, og i erkjendelse
af at de tvil, som fyrvæsenet og ,Aalesunds fiskerforening* havde reist
mod andragendet, var berettigede, — fandt jeg at sagen burde ordnes
til alles bifald. Tvilene og indvendingerne gik ialt ud paa, at den fore-
slaaede lampe lettelig kunde forveksles med fyrlampen paa Vaagsholmen,
som ogsaa viser rødt lys, og at den saa nær seilleden kunde blænde.
Et forslag fra mig om, at indseilingslanternen skulde gjøres letkjendelig
ved et helt ualmindeligt lys, og at ,Herø fiskeriforening* skulde forpligte
sig til at nedtage det hele og paa korteste varsel, saafremt belysningen
voldte ulempe, vandt tilslutning fra alle; og tilladelse blev givet saa tid-
ligt at alt var iorden før nytaar. Der blev opført en 7 fod høi stang
med en rød lanterne paa toppen og en grøn 3 fod nedenfor paa samme
stang. Lanternerne skulde holdes tændte mdtil 25de mars.
Endnu en fyrsag og det en overmaade vigtig skal her nævnes. Det.
er spørgsmaalet om et fast fyr paa Svinøen til veiledning for den store
drivgarnsflaade, som 1 storsildsæsonen færdes ude paa Svinøhavet og til-
stødende farvande, og tillige for kystfarten forbi Stadt. Et fyr paa Svin-
øen som der nu er bevilget til af stortinget, og som vendtes tændt i
løbet af 1905, kom pludselig frem i forreste række under det store fyr-
belysningsmøde, som holdtes (Ste februar o. fl. d. 1899) i Aalesund.
Paa mødet oplæste jeg, som dirigent, den del af en korrespondance som.
fyrdirektøren og Jeg havde ført om forskjellige fyre, og som nævnte op-
førelse af et fyr paa Svinøen som et fremtidens spørgsmaal. Dette
sattes i nøleste forbindelse med en forandring af Rundø fyr, som i sin
nuværende stand ikke kan skjærme over de udenfor liggende baaer og
fall, og saaledes heller ikke kunde markere Valleboerne, øst og vest, i
lighed med hvad Græsøernes fyr gjør i retningen NW og SO. Det frem-
3
tidsforslag, som fyrdirektøren i sin skrivelse antydede, og som samtidig
baade skulde gjøre Rundø fyr helt sikkert for nævnte øiemed og tillige
skaffe et saa udmerket fyrlys som et Svinøfyr, blev paa mødet øieblikkelig
og med sjelden samstemmighed fremholdt som et overordentlig stort
fiskerianliggende lige betydningsfuldt for Søndmøre som for alle andre
distrikter, som deltog i drivgarnsfisket. Man udtrykte sin store tak-
nemmelighed for fyrdirektørens velvillige udtalelser i denne sag. Senere
har opførelsen af Svinø-fyr jevnlig været fremme i andragender og fore-
stillinger fra fiskere og fiskeriforeninger i Søndre Søndmøre. Men jeg
har ikke gjort nogen speciel sag ud heraf. Thi om fyrets overmaade
store nytte var der enstemmighed fra alle hold. Det gjaldt udelukkende
at finde plads paa budgettet for bevilgningen. Dette er nu ogsaa skeet,
og ,fremtids"-forslaget er blevet til den reelle virkelighed, saaat sige, 1
al stilhed og enighed og under en inderlig taknemmelighedsfølelse hos
hele fiskerbefolkningen overfor fyrdirektøren og den bevilgende myndighed.
Paa nævnte store fyrmøde!) blev forøvrigt en række spørgsmaal
behandlet i forbindelse med diskussion af et stort antal forslag om gamle
fyres forandring og nye fyres opførelse. Det blev et meget betydnings-
fuldt møde, som paa en vis maade tilsigtede at faa gjennemført en plan-
mæssig ordnet fyrbelysning i de søndmørske og romsdalske fiskeriers
tjeneste, og som tillige kan siges at have dannet indledningen til en
mere sagkyndig, almengyldig og autoritativ offentlig drøftelse af fyrbelys-
nings-spørgsmaal. Mødets beslutninger blev i flere henseender til væsent-
lig veiledning ved den endelige afgjørelse af vedkommende sager og i
bedste overensstemmelse med de øvrige udtalelser som fremkom fra de
sjømandskyndige fiskere og fartøisfolk.
Af foranstaaende fremstilling af, hvorledes behandlingen af de en-
kelte blandt alle disse forslag har artet sig, og hvorledes deres endelige
skjæbne er blevet, vil sees, at baade forhandlingernes gang og deres re-
sultater har været meget forskjellig og blevet underkastet mange til-
fældige omstændigheders indflydelse. Og jeg antager, at man vil-
lig indrømmer, at en saadan ordning ikke kan siges at være den mest
hensigtsmæssige. Fn mere naturlig ordning vilde det her været, om
fiskeriinteressernes indflydelse paa sagernes gang og paa den endelige
afgjørelse havde været en regel, om ikke uden nogen undtagelse, saa dog
til stadighed, og paa ethvert af sagens trin under dens forberedelse og
udredning. Den gamle tingenes tilstand, at initiativet til opsætning af
fyre og fyrlamper (som hovedsagelig bliver krævet for fiskeriernes skyld)
1) Det dannet afslutningen paa en række, som jeg havde holdt i november og
december 1898.
ÆR
enten tages af selve fyrvæsenet eller fremkommer i andragender fra mere
eller mindre lokalinteresserede privatmænd, har hidtil, mig bekjendt, ikke
medført nogen større ulempe for nogen større fiskeribedrift. Fiskeriernes
tarv har under fyrvæsenets ivaretagelse visselig været i gode hænder.
Men det forekommer mig, at tiden nu maatte være inde for en omlægning
af de veie, hvorpaa disse sager føres frem. Initiativet til arbeider for
fiskeriernes fremme bør, ogsaa naar det angaar fyrbelysningen, regel-
mæssig først passere distriktets eller landets fiskeri-autoriteter og fiskeri-
styrelsen, tilligemed de foreløbige undersøgelser og sagens udredning;
medens alt hvad der beror paa fagkyndighed 1 ordning af fyrbelysningen
og alt fyrteknik vedkommende, selvfølgeligen, ligesom den endelige ekspe-
dition af sagen og arbeidets udførelse maa forblive som hidtil.
Den nærmere fremstilling af, hvorledes en saadan ny ordning skulde
være og burde gjennemføres, finder jeg mig ikke, paa sagens nuværende
stadium, kaldet til at udtale mig om her.
Havneanlæggene og fiskerierne.
Det ligger nær, i denne forbindelse, at redegjøre for min befatning
1903 med spørgsmaal vedkommende nye havne og udbedringen af de
gamle. Min virksomhed i denne branche har ikke været saa omfattende
som i fyrbelysningens. Paa foranledning har jeg udtalt mig om havne-
projekter vedkommende Kya, Halten og Uthaug, hovedsagelig med hen-
syn til, i hvilken udstrækning fiskeri-interesser vilde kunne fremmes der-
ved. For spørgsmaalet, vedkommende anlæg af en havn ved Uthaug
paa Ørlandet gjaldt det baade saltvandsfiskeriernes og særlig silde-
fiskeriernes tarv og tillige visse hensyn til laksefiskeriet med kilenøter,
forsaavidt det kunde skades. Herom har jeg 1 sin tid indgivet min be-
retning saavel om etpar i den anledning holdte møder paa Ørlandet som
angaaende den befrygtede ulempeserstatnings stilling. Forøvrigt er selve
havnespørgsmaalet 7 å 8 aar gammelt og staar i forbindelse med krav
paa bedre fortøiningsgreier ved Uthaugs vanskelige strand, og langs den
ydre, sydlige fjordstrækning: Bjugnfjorden.
Naar det er gaat saa langsomt med dette projekts fremme, saa er,
saavidt jeg forstaar, aarsagen en dobbelt. Først er det budgethensyn.
Dernæst og maaske vigtigst hensynet til de forandrede krav, som i vor
tid maa stilles til en ny havn. Tidligere krævedes havneanlæg mest i
form af moloer til beskyttelse af en ankerplads for fiskerbaade, som
skulde drive vinterfisket, tildels ogsaa for de kjøbefartøier, som pleier
søge did, hvor ikke al tilvirkningstrafik er knyttet til faste eiendomme
paa land. Efter at bankfiskerierne har taget et opsving, og særlig efter
at storsildfisket er begyndt at samle en stor fiskerflaade af dækkede far-
koster og dampskibe samt talrige kjøbere, maa en moderne havn for
fiskeriernes skyld baade være langt rummeligere end de tidligere og
desuden kunne modtage mere dybtstikkende skuder. Det gjælder ikke
alene storsildfiskets men ogsaa og endog 1 fortrinlig grad tillige fedsild-
fiskets og tildels om end i ringere grad vaarsildfiskets trafik med dens
talrige dampskibe og større farkoster.
I samme grad som kravene til havnens rummelighed og havdybde
er steget, er ogsaa vanskelighederne ved valg af hensigtsmæssigste plads
og en passende begrænsning af omkostningerne blevne flere og mere
sanimenfiltrede end før. Som et interessant eksempel paa, hvorledes
flere store interesser kan kollidere med hverandre og forsinke spørgs-
maalets udredning og arbeidets udførelse, vil jeg blot nævne projektet
om en udbedring og forøgelse af havneplads og ankerplads ved Aalesund.
Et andet arbeide, som viser hvorledes benyttelsen af de smaa lokale
havne er blevet drevet med altfor lidet hensyn til fremtiden og til en
eventuel fiskerflaade af større farkoster, er oprensningen af Fjørtofts lille
havn, som er blevet opgrundet ved stendynger, bestaaende af udkastet
ballast og garnstene. Fiskets udvikling har medført, at folkene har an-
skaffet sig baade større og mere dybtstikkende farkoster og tillige langt
flere end før. I den gode lille havn var før plads til alle baadene, og
om det behøvedes kunde man tage dem op paa land; mangel paa anker-
plads var der ligesaalidt tale om som mangel paa landsætningsplads i
en overskuelig fremtid. Nu er havnen for liden, risikoen for de skuder,
som forankres der, kan være slem nok i storbaaret veir, og om at trække
farkosterne paa land en uveirsdag, for at bjerge dem paa den vis, derom
kan der fornuftigvis ikke blive tale saaledes som forholdene er nu. Noget
lignende kan siges om flere af de ældre, naturlige havnepladse, og tillige,
desværre, om enkelte nyere anlæg, hvor forudsætningen for valg af be-
liggenhed og havdybde var den, at der skulde skaffes plads til — aabne
smaabaade.
Forholdet mellem havnevæsenet (statens arbeider) og fiskerierne er
saaledes i medfør af fiskeriernes udvikling blevet meget ligt det før frem-
stillede vedkommende fyrbelysningen.
Qgsaa her kunde reises spørgsmaal om, hvorvidt det ikke skulde
være hensigtsmæssigt at omlægge den kontorvei, hvorpaa projekter ved-
kommende havne for fiskeribedriftens skyld føres frem gjennem foreløbige
undersøgelser og udredninger. Vistnok har der i sin tid været en stor
havnekommission, som undersøgte og udredede alle spørgsmaal, som fore-
laa og i den eller de følgende menneskealdre vilde foreligge angaaende
EL Sm
anlæg af fiskerihavne, moloer osv. Men tiden og udviklingen er vokset
forbi baade forudsætningerne og synsmaaderne, hvorefter kommissionens
omhyggelig udarbeidede indstilling om havne overalt langs hele Norges
kyst 1 sin tid blev affattet. Arbeidet er i ikke uvæsentlige punkter
forældet.
Det burde derfor, efter min opfatning af sagernes stilling, komme
under overveielse, om ikke initiativet og de foreløbige undersøgelser af
'forholdene vedkommende havneanlæg, som udelukkende eller hovedsagelig
skulde udføres for fiskeribedriftens skyld, burde henlægges under Norges
fiskeristyrelse i en eller anden lignende form, som antydet tidligere for
fyrbelysningens vedkommende.
Fiskernes farkoster.
Under min virksomhed i 1903 for at inspicere de farkoster, hvortil
er faaet laanebidrag hos havfiskerifondene, har jeg haft anledning til og-
saa at se stellet ombord i andre fiskerfartøier, og til at sammenligne
dem indbyrdes. Herom tror jeg at burde melde nogle ord.
I det hele taget har jeg gjort den erfaring, at udrustningen og
vedligeholdelsen af skrog, rig og seil kunde været bedre og mere over-
ensstemmende med, hvad sjømænd kalder skipskape stel. I sammen-
ligning med hvad jeg har seet ombord i engelske, amerikanske, hollandske
og danske fiskerfartøier, er der adskilligt som vore fartøisførere kunde
indføre af godt og hensigtsmæssigt ombord hos sig. Det var øiensynligt
at faa af vore skippere havde staaet ombord i andre skuder end norske
fiskerfartøier, hvilket jo er noksaa naturligt. OQg den maade, hvorpaa
man som oftest fandt f. eks. drafterne opbevaret, kompasset indsat og
lanternerne placeret, viste, at paa disse ting blandt inventariet anvendtes
ingen særlig omhu, og disse steltes ikke af øvede hænder. Naturligvis
var der mange udmerkede undtagelser, og især var det noget nær upaa-
klageligt ombord i de fleste farkoster blandt dem jeg skulde inspicere.
Men det forekom mig, at her i dette stykke burde søges vakt en større
sans for det meget nyttige og meget økonomisk besparende 1 at have
alt i bedre orden. Jeg tænker her slet ikke paa lov og reglement, men
udelukkende paa vink og raad gjennem leilighedsvise besøg ombord og
nogle foredrag iland, nu og da; ved baadstevner og opvisninger og kap-
seilads med præmier burde denne sag særlig komme paa tale, og dens
betydning fremholdes.
I tidligere aarsberetninger og andre rapporter har jeg været inde
paa lignende betragtninger, ligesom jeg enkelte gange som offentlig pris-
dommer ved kapseilads med opvisning har gjort min mening herom
gjældende og vundet almindelig tilslutning. Imidlertid har det endnu
SSE
ikke lykkedes at faa f. eks. sjøassuranceforeningerne til at stille krav i
denne retning, eller at faa andre vedkommende autoriteter til at ofre
sagen nogen større opmerksomhed. Naar jeg nu tror paany at burde
bringe spørgsmaalet i erindring, sker det i forhaabning om at sagen er
blevet lettere at faa ordne end tidligere. Ffterat der er aabnet naviga-
tionskurser specielt for fiskere og for det offentliges regning, er derved
etableret en institution, som vilde have baade pligt og ret til at øve en
myndig indflydelse. Vistnok har navigationsundervisningen hidtil været
drevet som almindelig skoleundervisning, paa land, inden fire vægge.
Men jeg kan ikke tro andet end at erfaringen snart vil lære, at under-
visningen maa ske ombord i seilende skoleskib, paa en eller anden maade
i lighed med hvad jeg har foreslaaet og fremholdt i min reiseberetning
fra 1900 angaaende undervisningen og skolerne hos andre fiskeridrivende
nationer.
Naar navigationskurser for fiskere overføres til seilende skoleskib
— et dertil indrettet fiskerfartøi — vil det hos os som f. eks. ved
den europæisk bekjendte skole i Ostende, være en selvfølgelig ting, at
eleverne ogsaa faar undervisning i almindeligt sjømandskab, og der igjen-
nem al fornøden veiledning om, hvorledes alt ombord i en fiskers farkost
bør være. For mig personlig staar denne sag ganske klar, og jeg paa-
beraaber mig baade min erfaring som lærer paa land og som lærer paa
seilende skoleskib og inspicerende funktionær ombord i vore fiskefartøier.
Faar vore unge fiskere — og gjerne de ældre ogsaa — først et praktisk
greb paa, hvorledes deres farkost skal stelles, f. eks. baade hvad skrog,
rig og seil angaar, og tillige hvorledes de bør kontrollere sine kompasser
og lanterner, holde orden paa sine drafter og journaler og øvrige haand-
bøger m. v. ombord, — saa er jeg overbevist om, at de vil lære en god
økonomi, lære at forstaa hvilken stor økonomisk vinding de vil have af
at holde alt i god orden, indrette alt hensigtsmæssigt, føre omhyggeligt
regnskab i sin bedrift, og lære at gjøre en lønnende forretning ud af sit
slidsomme arbeide.
Det har vakt min opmerksomhed, at blandt de fartøisførere, som
kommer sig bedst frem, har de fleste udmerket sig ved streng paapasse-
lighed med hensyn til alt ombord, tildels har de ogsaa ført et omhygge-
ligt regnskab og forstaaet sin sjømandsgjerning fortræffeligt. Andre, som
har været ligesaa dygtige, eller endog dygtigere fiskere, men stelt
mindre godt med sin farkost og haft mindre ordenssans hvad regnskab
og sjømandskab angaar, har ikke kunnet greie for sig.
Ogsaa i farkosternes udstyr og indredning for selve fiskeriet er
der god plads for endel forbedringer. I de aabne baade har aarhund-
reders erfaring lært, hvorledes alle vigtige dele af irdredningen skal
være, hvorledes hver del af baadens rum skal udnyttes. Men de større
EN OE
dækkede farkoster er hos os endnu nye som fangstfartøi; om disses
hensigtsmæssige udstyr og indredning har ikke dannet sig nogen almen
tradition i henhold til lange tiders erfaring. Fiskere, som har staaet
ombord i fremmede nationers fiskerfartøier, eller som under besøg eller
stipendiereiser i udlandet har seet stellet ombord derude, indrømmer
villig, at der er adskilligt at lære endnu. Menisin store almindelighed
er forholdet dette, at saaledes som de fleste af vore farkoster er ind-
redet og stelt, saaledes, mener fiskerne ,er det bedst* eller ,saaledes
skal det være". Der er dog fleresteds aaben sans og beredvillig inter-
esse for at lære noget bedre, navnlig blandt eiere af de større dæks-
baade, dampbaade og motorbaade, hvor det gjælder at udnytte skibs-
rummet bedst muligt og faa hensigtsmæssig indredning baade for red-
skabsrum og fiskerum. Hvad der som oftest volder endel ulempe og
hindrer en mere praktisk udnyttelse af skibsrummet i forhold til skrogets
størrelse, er valg af materiale til ballast og dennes afstuving og platting.
Som oftest er det lettest at bruge stenballast af alslags store og mindre
stene; men dette materiale stjæler bort en kostbar del af rummet, naar
skuden skal være ordentlig sjødygtig og ligge godt paa last under driving
efter storsild i vintertiden, paa længere ture under bankfisket og endog
under det almindelige vinterfiske. Jernballast har fiskerne ikke gjerne
villet prøve; mange har prøvet gammelt jern og almindelig jernaffald.
Men naar dette materiale ikke kultjæres eller males — hvilket jo koster
lidt — saa afsætter det saa sterkt rustvand (som pumpevand og slag-
vand) at det kan ødelægge meget af bolter og beslag, som ikke er gal-
vaniseret, ja ofte ogsaa dette. Og af denne grund har flere, som er
begyndt med jernballast (utjæret og umalet) snarest mulig faat sten
istedetfor og derved tabt skibsrumplads. Kun enkelte har prøvet jern-
kjøl, maaske ogsaa blykjøl; men om brugen af ballastblokke, støbte af
kisgrus eller knust erts i cement, synes ganske faa at have hørt synder-
ligt. Ballastspørgsmaalet er af ikke ringe betydning for de farkoster
som er i mindste laget til at benyttes til drivgarnsbrug i Nordsjøen og
under Skotland og Island.
Indredningen med skot og hylder for opbevaring og ising af fersk-
fisk fra bankfisket, og ligesaa langskot for længere transport af storsild
til salteplads eller anden losseplads, begynder at vinde indgang. Om-
bord i farkoster, navnlig dampbaade, som er anskaffede for havfiskefonds-
laan, finder jeg denne slags indredning er kommet i god gjænge. I for-
bindelse hermed kan nærvnes benyttelse af vandballast, anbringelse af
samlekasser for affald og urenlighed i pumpevandet og skyllevand fra
rummets spuling — ting, hvorpaa ikke saa faa omsorgsfulde skippere og
redere har rettet sin opmerksomhed og derefter prøvet forskjellige arrange-
ments, med held.
24
Der er al grund til at nære haab om, at der i ovennævnte for-
bedringer og i en hensigtsmæssig udnyttelse af de dækkede farkoster
som ,redskab* under fiskerbruget vil kunne gjøres meget af betydning
for fiskerflaadens værd og økonomiske nyttevirkning. Og jeg tviler ikke
paa, at stipendiater blandt flinke fiskere her har et taknemmeligt arbeids-
felt for sig og sin bygd.
Hvad angaar selve farkosternes typer, saa synes deri løbet af 1903
inden mit distrikt at have udviklet sig en stærk tro paa de saakaldte
pmotorbaades* hensigtsmæssighed for vinterfisket og drivgarnsfisket. De
med petroleumsmotorer udstyrede farkoster har meget tidligt været prøvet
i mit distrikt, men efter kort tids forløb ganske forkastet, i aaret 1892
—1893. Ansøgninger om laan til anskaffelse af den slags motorbaade,
som da var de eneste almindelige kjendte, blev jeg nødt at fraraade,
da de var altfor resikable i utrygt veir i vor skjærgaard. Omtrent ti
aar senere var en ny type af maskiner blevet prøvet; disses fortrin var
væsentlig den, at de kunde baade ,bakke" og dirigeres fra selve styre-
huset, ovendæks. Det første laan af havfiskerifondet til anskaffelse af
en saadan maskine (i lighed med den til ,Gjøa* anskaffede), anbefalede
jeg paa det indstændigste til indvilgelse senhøstes i 1902. Laanet blev
tilstaaet. skuden viste sig at være meget fordelagtig, og i løbet af 1903
vides omtrent 70 nye motorbaade at være kommet i brug inden mit
distrikt, de fleste med fuld rig, og maskinen som hjælpe-drivkraft. I
henhold til den erfaring jeg har faat under længere prøveture med motor-
baade har jeg, paa given foranledning, anbefalet mange fiskere at anskaffe
sig dette slags farkoster, som i flere henseender synes mig at passe
bedre til vore fiskeriforhold end de af de jydske fiskere mest anvendte.
Om hvilken type som skulde være mest at anbefale, skal jeg ikke udtale
mig her, fordi der efterhaanden gjøres forbedringer ved flere af de hid-
til kjendte, samtidig som der kommer nye typer i markedet, ogsaa fra
norske verksteder.
I anskaffelse af dampbaade til fiskeribrug var der i mit distrikt i
1903 mindre fart end straks før. Det viser sig nemlig, at til benyttelse
paa længere fisketure, under Shetland, Island og i Nordsjøen efter sild
og torsk, kræves noget større skuder end det slags, som passer bedst
for vort vinterfiske og storsildfiske; og man har haft betænkeligheder
ved at anskaffe sig saadanne større og kostbarere, som desuden passer
mindre for vinterfisket og andet kystfiskeri hos os. Unægtelig er sagen
den, at man finder, at det neppe lader sig saa let gjøre, at finde en
type og størrelse som kan bruges lige godt og være lige hensigtsmæssig
til — alle de nævnte fiskerier. Det er formentlig under afventning af
at der skal høstes bedre erfaring om de større dampbaade for Nordsjø-
bruget, at der i 1903 anskaffedes bare 7 å 8 nye dampbaade i mit
fa Met
distrikt, de allerfleste mindre end de i 1902 tilkomne ca. 20 dampbaade.
De nye, anskaffede i 1903 var altsaa baade færre og mindre end de
aaret før tilkomne, de skal ogsaa have været billigere fra verkstedet.
Medens de fleste fiskerdampbaade hører hjemme i Aalesund og
Søndmøre, er det i Romsdals fogderi, at de allerfleste motorbaade er
anskaffede, ca. 40 af de ca. 70 som hører hjemme i hele amtet; i nævnte
fogderi synes der at være en voksende tro paa disse farkosters større
brugsnytte. Efter de oplysninger, som jeg efterhaanden har samlet om
motorbaadenes brug, finder jeg her at burde tilføie, at det vistnok viser
sig at være let at passe disse petroleumsmotorer, men at det viser end
tydeligere, at passingen maa være omhyggelig i alle dele, og at skjødes-
løshed og mindre renligt stel med maskinen vil have slemmere følger
end lignende synder mod andre maskiner. Og de slemme følger vil ikke
alene ramme maskinens brugsnytte, men ogsaa dens brugsvarighed. Der-
til kommer, at f. eks. søleri med petroleum og ntæthed af beholderne
kan gjøre maskinrummet og de andre udsølede steder til meget ilds-
farlige rum. Man har spurgt mig, om ikke fangsten ombord i motor-
baade tager etslags usmag til sig som følge af petroleumsbrugen. Jeg
har søgt at faa al underretning, som var tilgjængelig; men hverken hos
redere, fiskere eller kjøbere, som skulde have erfaring i sagen, har jeg
faaet anden besked end et bestemt nei; i nævnte henseende har ingen
hidtil merket nogen ulempe, og ingen har troet, at man resikerte noget sligt.
Om brugen af motorbaade 1 almindelighed er at fremhæve, at den
væsentligste fordel, som fiskerne hidtil har fundet, at motorbaade har
fremfor dampbaade er denne, at naar motorbaaden er fuldrigget som
skøite eller seilende farkost vil dens brug, under almindelige forhold
vinter og høst, blive billigere, fordi seil kan bruges saa stadigt. Med
en anden ligesaa stor, undertiden end større fordel er denne, at medens
det tager 2, 3 eller flere timer at faa en ,slukket* dampbaad ud paa
sjøen, vil en motorbaad kunne være i fart 1 løbet af et kvarter, kunne
være fremme til sine redskaber og bjerge sin vinterfangst tillands end
og før en dampbaad har faat dampen skikkelig op. Paa denne maade
kan en motorbaad kunne faa flere sjøreisdage end nogen anden slags
farkost under vinterfisket; noget lignende, om end ikke saa store fortrin
kan motorbaaden ogsaa have under storsildfisket i utrygt veir. Og disse
fordele i forbindelse med det ringere udlæg ved anskaffelsen af en motor-
baad i sammenligning med en dampbaad er jo meget betydelige; dertil
kommer den billige betjening af motormaskiner.
2
Veirvarsler og redningsskøiter.
Umiddelbart efter Titranulykken (13de oktober 1899) gjorde den
mening sig gjældende, at en slig ulykke vilde kunne været forebygget,
eller ganske sikkert blevet langt mindre, om stormvarsel var blevet ud-
sendt til, og etpar redningsskøiter havde været stationeret ved Titran.
Jeg har forlængst søgt at paavise, at nævnte mening beroede paa mis-
forstaaelse eller end og uforstand. Det stormvarsel, som udgik fra
Kristiania i middagstiden, kunde man, af mangel paa telegraf til
Titran, ikke sendt did, og fiskerne havde jo forladt havnen længe før.
Og om redningsskøiterne er at bemerke, at ulykken indtraf ude paa
havet, i en saa bælmørk, regntyk orkannat, at ingen kunde se nogen-
ting, selv ikke nærmeste skude, da lanternerne blæste ud. I bælgmørke,
i overhændigt veir og oprørt hav kunde intet være udrettet, selv om alle
vore redningsskøiter havde værst tilstede ude paa havet, midt 1 fisker-
flaaden.
Imidlertid, sagen vakte opsigt, og jeg har ladet det være mig
magtpaaliggende at faa udrette, hvad der kunde udrettes for at være
bedre istand til at kunne yde nogen, noksaa liden hjælp, saafremt det vilde
være muligt at hjælpe. Efterhaanden er, ved manges velvillige sam-
arbeide, udrettet ikke saa lidet.
Paa speciel anmodning derom fra Trondhjem sendte redningssel-
skabets forretningsudvalg i Kristiania en redningsskøite til Titran nogen
tid efter ulykken; skøiten blev der indtil hele fiskerflaaden havde forladt
titransfisket. I den næste termin var en anden skøite tilstede derude
en kort tid ved slutningen af vinterfisket. Men først paa det aarlige
generalmøde i september 1900, (hvor jeg mødte som nys valgt distrikts-
formand for Trøndelagens distrikt) blev det besluttet at stationere en
redningsskøite 1 Titran fra begyndelsen af fisket, senere i Halten, og ved
vinterfiskets slutning ved Vigten. Næste aar opnaaede vi generalmødets
beslutning for at faa to redningsskøiter, som fik stationer i Titran og i
Halten, senere i sæson ved Vigten. Og paa generalmødet nu i september
1903 lykkedes det at faa 4 redningsskøiter stationeret i Trøndelagen,
nemlig foruden de to tidligere (i Titran, Halten og Vigten), en tredie i
Bjørnørs fiskevær i januar og februar, og en fjerde skøite ved Sklinaa
og Leka i slutningen af vinterfisket. Fndvidere er en af de faste skøiter
stationeret i Halten under bankfisket i april til midt i juni, og en anden
i Sklinna, eller Løvøvaagen, under bankfisket udenfor Namdalen i samme
tid. Paa grund af distriktets farlige skjærgaard vil der blive søgt op-
naaet, at alle 4 (eller flere, skøiter kan blive stationeret i distriktet for
det hele vinterfiske; thi det trænges vel.
ME Øre
Fiskerbefolkningen er meget taknemmelig for denne redningshjælp,
og har ved flere anledninger lagt sin taknemmelighed for dagen. Der
ydes, efter evne og leilighed, et ikke saa lidet bidrag til redningssagen
fra Trøndelagens og Romsdals amter, (her er der nu blevet stationeret
ialt 3 skøiter, skiftevis, under vinterfisket og storsildfisket). Ialt fra 1899
til 1902 inkl. kr. 21 662.07, hvoraf de to tredieparter er indkommet fra de
2 trønderske amter, og den tredie fra Romsdals amt. Under vinterfisket
og straks efter yder fiskerne sine betydeligste bidrag dels gjennem direkte
indsamlinger, dels ved tilstelninger og festlige sammenkomster for red-
ningssagens fremme; dette sker nu hvert aar.
For selve fiskeribedriften er denne virksomhed fra redningsselskabets
side af ikke ringe betydning, især for fiskeriet i de distrikter, hvor ikke
alene aabne baade endnu er mest almindelige, men hvor ogsaa det
gammeldagse raaseil bruges af de allerfleste og er — en regel med faa
undtagelser. Af langt ringere og forholdsvis liden betydning er rednings-
skøiternes stationering i de distrikter, hvor dampbaade og de vel ud-
rustede skøiter udgjør fiskerflaaden. Men ogsaa her kan vore udmerkede
redningsskøiter yde en uvurderlig hjælp i rigtig kritiske omstændigheder
tilhavs. |
Trods denne gode nytte redningsskøiterne yder fiskerne, bør man
være opmerksom paa, at det ,kan blive for meget af det gode;* fiskerne
kan blive saa vante til at have redningsskøiterne til sin tjeneste, at de
vil komme til at iagttage mindre forsigtighed end ellers, idet de vil stole
saa sikkert paa, at naar det kniber for dem i uveir og landvindskuling
at naa land, vil der komme al fornøden hjælp fra redningsskøiten. Der
er vistnok inden mit distrikt endnu ikke nogen fare for at fiskerne skal
blive for uvorne og letsindige 1 at stole paa denne hjelp; men at være
opmerksom paa at brugen af redningsskøiterne kunde udarte til misbrug
af dem, er ikke ganske og aldeles overflødigt. Saa meget mer bør man
være opmerksom herpaa som det kan hænde, at fiskerne 1 altfor stor
tillid til redningsskøiternes stadige og visse hjælp vil finde mindre inter-
esser 1 at forbedre sine egne baades sjødygtighed og livsikkerhed.
Hvilken betydelig tjenstlig hjælp redningsskøiterne har ydet Trønde-
lagens fiskere i de faa aar, de to skøiterne har været stationeret der,
vil man let forstaa, naar det oplyses, at under vinterfisket (og leiligheds-
vis ellers) har skøiterne fra oktober 1901 til juni 1903 indslæbt og
hjulpet 245 baade og to skibe, samt reddet fra havsnød 3 baade og et
skib med tilsammen 18 mand. I Romsdals amt har redningsskøiterne
indslæbt og hjulpet over 200 baade og reddet 120 mand fra skibbrud.
Hvormange gange fiskerne paa anden maade veiledes 1 at finde havn,
har skøiterne ikke tal paa.
Med hensyn til stormvarslers afsendelse til fiskeværene er der al
Gr ==
grund til at beklage, at den sags ordning endnu lader meget tilbage at
ønske. I flere aar har jeg ved given anledning søgt at faa vedkommende
autoriteters opmerksomhed henvendt paa forholde; og der er saavel fra
de lokale fiskeriselskaber som fra redningsselskabets kredse inden mit
distrikt skeet henvendelser til det offentlige herom. Desværre udkræves
en hel del flere telegraf- og telefon-linjer udlagte, inden noget nævne-
værdigt kan opnaaes. Til alle vigtige fiskevær i Søndmøres og Roms-
dals fogderier kan nu sendes stormvarsler, men flere uf fiskeværene 1
Nordmøre og alle fiskevær 1 begge Trøndelagens amter (paa I — Titran
— nær) har endnu ingen telefonforbindelse, saa stormvarsel ikke kan
komme frem til dem itide. Da der aarlig vil blive lagt endel nye traade,
er der jo udsigt til at forholdene efterhaanden vil forbedres. Men det
er jo ikke sikkert, at de fornødne traade vil være i orden, førend næste
ulykke, som Titransulykken, staar for døren; og kunde man saa heller
ikke da sende stormvarsel, fordi der manglede telefon- og telegraffor-
bindelse til vedkommende kyststrøgs fiskevær, vilde savnet sikkerlig føles
end smerteligere end i oktober 1899.
Angaaende selve kundgjørelsen af stormvarslerne i de fiskevær, som
nu faar dem, skal jeg bemerke, at den er mindre tilfredsstillende, og
at jeg derfor ved given anledning søger at faa den bedre ordnet. Nu
bliver nemlig ,stormvarslett — en trykt seddel — bare udlagt eller
ophængt paa den almindelige tavle som andre officielle kundgjørelser.
Dette faar dog ingen anden vide end de, som kommer did og bliver op-
merksom paa opslaget. Den ordning, som jeg har anbefalet, og som
under anstundende fiskeri i 1904 vil blive forsøgt i enkelte fiskevær og
byer (forsaavidt det ikke allerede er skik der) bestaar i, at der paa en
flagstang heises en stormvarsels-ballon om dagen og en bestemt slags
varsels-lanterne, efter at mørket er indtraadt. Det er min tro, at dette
eksempel vil blive fulgt efterhaanden i flere fiskevær og ved fiskernes
egen foranstaltning, naar skikken bliver bekjendt nok.
Stormvarsler er imidlertid, eller skulde bare være det sidste
varsko før det syntes sikkert, at et svært uveir vilde bryde løs udover
en betydelig del af kysten. Herom er at bemerke, at et sligt varsko
saa ofte kan komme for sent, og at det i alle fald ikke er saa let en
sag at give. Forskjellige lokale veirforhold kan dels afstedkomme storm-
bolker, uden at varsko derom kan sendes fra det fjerntliggende meteoro-
logiske institut, og dels kan lokale veirforhold afværge, eller i høi grad
forringe uveirets voldsomhed i den storm, som der varsles om. Med
andre ord: Det vilde være en god ting, om man foruden ,stormvarsler*
for en større del af kysten, kunde faa istand ,veirvarsler* for de lokale
farvande, for de større fiskeværs fiskehav, nemlig paa den maade som
professor H. Mohn antyder, naar han om ,stormvarslers* benyttelse
EN 7 eR
bemerker, at man bør tage sin egen erfaring om stedets veir og kjendte
gode veirmerker paa raad, samtidig som man observerer de meteorologi-
ske instrumenter og søger veiledning i kjendskab til, hvad meteorologien
lærer om veiret. Det vilde være af saa meget større nytte for fiskerne
med de aabne smaa baade, som det i regelen ikke er storme eller ,,stor-
veir* som er det farligste veir — det melder sig selv oftere tydeligt og
tidligt nok — men derimod ,utrygt* og meget uroligt eller ,,ustadigt*
veir, hvori kuling kan veksle med stille, og pludselige overgange og om-
slag i veiret kommer overrumplende og voldsomme i sine ødelæggende
byger over det lokale fiskehav.
Efter at der 1 flere af vore større byer er bleven anskaffet baro-
grafer, hvis tabeller udstilles daglig, og hvis automatiske ,tegninger* kan
følges fra time til time, døgn efter døgn, den hele uge igjennem, synes
der at være kommet bedre forstaaelse af barometrets brug inden fisker-
nes saavelsom inden andre samfundsklasser. Denne grafiske fremstilling
af det stadige eller ustadige lufttryks langsomme eller hurtige vekslinger,
af ,barometrets gang* er for de fleste tilskuere saa interessant og be-
lærende, at de nødig undlader at kige lidt paa tabellen, hver gang de
passerer stedet for paa den maade at faa et slags skjøn paa, hvad slags
veir der haves ivente. Alle synes at kunne forstaa dette langt lettere
og greiere end ved blot at merke sig barometrets viser i øieblikket og
læse de gamle ,paaskrifter* dertil.
At fiskerne overalt paa kysten, især under vinterfisket, vilde kunne
have nytte af at se barometrets udvisende og følge dets vekslende ,,stand*,
er man forlængst blevet opmerksom paa. Det var i erkjendelsen heraf
at ,Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme* for ca. 20 aar siden
foranledigede opsat en hel del saakaldte ,fiskerbarometre* -— barometre
til fiskernes brug — i fiskeværene paa en stor kyststrækning, baade nord
og syd. Disse barometre har fiskerne studeret nøle, og følt sig ofte —
meget skuffede over resultatet. Ti paa barometrets kolossale skive stod
de traditionelle og ofte vildledende ,spaadomme* om veirets beskaffenhed
svarende til en bestemt barometerhøide. Det kunde jo ikke vare saa
mange uger inden ,spaadommene* befandtes at være aldeles misvisende.
Et barometer, som gang efter gang med sin store viser markerede ,, Tørt
veir*, mens regn pøséde ned eller snekaven var som tættest, eller mar-
kerede ,Regn* eller Sterk vind* den ene gang efter den anden, mens
det stadigt kunde være solblankt stille, — et sligt barometer kunde jo
ikke blive betragtet som noget ,paalideligt instrument". Vistnok blev det
snart almindeligt bekjendt blandt fiskerne, at disse store ,,fiskebarometre*
ofte var noget ,træge* af sig, og at de vilde vise den rette barometer-
høide, naar der blev banket lidt paa kassen, saa kviksølvsøilen overvandt
trægheden. Fiskerne var dog ofte altfor ivrige og utaalmodige efter at
SÅ Ge
faa vide den rette høide, derfor kom de til at banke barometerkasserne
saa ofte og saa sterkt, at flere blev ødelagte uden et øieblik at have
forbedret sig. Tildels var barometrene saa udsatte for veir og væde,
at metalværket blev udskjæmt og instrumentet omtrent ødelagt. Dei de
to sidste aar af samme selskab anskaffede aneroidbarometre uden ,,spaa-
domsindskrifter*, er ulige mere hensigtsmæssige, men dog, efter min
mening, ikke tilstrækkelige for øiemedet. Der maa kunne udrettes noget
mere til veiledning for fiskerne i deres daglige bedømmelse af veirudsig-
terne. Og jeg er foreløbig kommet ind paa følgende tankegang, som jeg,
med fiskeristyrelsens billigelse skal søge at realisere, efterhaanden, lei-
lighedsvis og forsøgsvis; et godt resultat afhænger af flere faktorer.
Det bedste vilde jo være, at der blev opstillet en barograf i et-
hvert større fiskevær, og at fiskerne blev bibragt saapas kjendskab til
meteorologi, og havde saa jevnlig adgang saavel til de daglige meteoro-
logiske iagttagelsers opslagstabeller som til lokale veirobservationer og
almindelige instrumenter for saadanne, at enhver fisker kunde ,,studere*
veiret paa egen haand og tage sin egen erfaring og de gamle anerkjendte
veirmerker med paa raad til bedømmelse af — udsigterne for det lokale
veirforhold for dagen. Fiskernes skjøn paa ,veirudsigterne* kan ofte
være forbausende sikkert og paalideligt, men ogsaa, og ikke saa ganske
sjeldent, være hildet i de gamle ,tegn og merker* som ingensteds hører
hjemme. Det er min sikre tro, at ved lidt kundskab i meteorologi —
meddelt gjennem foredrag i fiskerimøder eller af navigationslæreren —
vilde fiskerne kunne udvikle sin medfødte eller tillærte evne som veir-
skjønner i betragtelig grad. Og jeg har tænkt mig, at indtil man kunde
faa anskaffet barografer under kyndige mænds varetægt 1 fiskeværene,
kunde man forsøge at lade affatte barograftabeller paa den maade, at
opsynsbetjenten eller en anden paalidelig person i fiskeværet tegnede op
den daglige kurve 1 et dertil indrettet skema, hver dag, lod tabellen
hænge udstillet paa et for fiskerne let tilgjængeligt sted, saaledes at der
altid var udhængt den hele foregaaende uges kurve og tillige den inde-
værendes. Samtidig paaførtes dagens vind og veir for hvert døgn. For
at kunde melde forandringerne i barometerhøiden, eller markere stadig-
heden eller ustadigheden 1 lufttrykket i løbet af to eller flere døgn i rad,
kunne tillige benyttes sorte tavler eller skiver paå en hvid, inddelt hus-
væg, som kunde sees fra fiskernes rorboder, baade eller husrum. Det
forekommer mig, at man paa den maade vilde bibringe fiskerne en for
dem meget nyttig kundskab, og tillige gjøre dem bedre istand til at be-
nytte de almindeligste meteorologiske instrumenter, hvoraf de nu har saa
lidet gavn, eller af hvis udvisende de skafter sig saa mange skuffelser,
til ikke ringe nedsættelse i deres agtelse af ,videnskaben* og dens re-
sultater.
i ØRE
Det skal gjerne indrømmes, at min tro paa denne undervisnings-
metode i praktisk meteorologi kan være noget sangvinsk eller mindre
godt begrundet. Forsøg i denne metodes gjennemførelse tror jeg dog
ikke vilde være ganske uden værd. Jeg har i alle fald gjort skridt til
at sætte forsøg igang paa nogle af fiskeværene inden mit distrikt, og
haaber at kunne give udførlig besked om resultatet i sin tid. Da vil
jeg have høstet nogen større erfaring med hensyn til sagens gjennem-
førelse og nytteværdi for fiskerne selv; og derefter faar sagens nytte
vurderes.
Sildens tilvirkning.
Som en fortsættelse af min virksomhed med hensyn til forbedring
af fiskeriprodukterne har jeg ladet offentliggjøre følgende:
I alle sildefiskende lande bliver en større eller mindre del af fang-
sten virket til en eller anden vare, idet den raa sild paa en eller anden
maade saltes eller røges eller krydres, marineres o. s. v. En langt min-
dre del forbruges fersk.
Af den i Europas farvande opfiskede sild virkes størsteparten til
spegesild ved saltning. Dette sker fornemmelig i Norge, Skotland og
Holland. I ethvert af disse lande benyttes en egen tilvirkningsmaade,
og de har hver for sig, efterhaanden, faaet sine egne kunder og forbrugs-
markeder.
Der findes ingen slags spegesild, som overalt, eller af alle og en-
hver 1 hvilketsomhelst land, vilde findes at være den eneste allerbedste.
En eller anden særegen smag, form, størrelse eller modenhed hos silden
bliver dels i visse lande, dels bare i visse landsdele eller bygder, dels
alene hos nogle samfundsklasser foretrukket fremfor nogen anden slags
sild. Det gjælder derfor at træfte den rette tilvirkningsmaade, som hver
især af de mange forskjellige kundekredse rundt omkring i verden fore-
trækker.
Tilvirkningen af den mest almindelige vare — spegesild — skal
her kortelig forklares i henhold til den erfaring, som man i den prakti-
ske bedrift har vundet i aarenes løb. Forklaringen kunde ogsaa være
af interesse for de husholdninger, som vil have sig en vare af egen til-
virkning.
Raaproduktet.
Det bedste raaprodukt til norsk spegesild er vor isterfyldte som-
mersild, fedsilden. Den kan til husholdningsvare bruges i alle størrelser,
JPP
naar den bare er fed og fyldig nok. Men til handelsvare kan kun bru-
ges sild i de størrelser, hvoraf der tilvirkes visse varesorter for omsæt-
ning paa vore egne forbrugsmarkeder i de forskjellige lande. De mind-
ste slags sild kaldes enten husholdningssild, smaasild eller ,udskot*, og
benyttes tildels til agn, kreaturfoder, gjødning o. s. V.
Det vigtigste, som er at lagttage ved udvalg af raasild, som skal
virkes til spegesild, er følgende:
Silden skal være hel, frisk og nyfanget. Havsild pleier være bedst.
Sild, som tages langt inde i fjordene, er ofte mindre isterfed og faar
undertiden ,grundsmag* af sjøbunden.
Silden skal føres i rene baade eller farkoster, som maa være fri
for pumpevand eller sølevand; den kan faa usmag af at ligge paa ny-
tjærede fjøler eller i nymalede baade; og den kan skades ved sterkt pres
og tryk, naar den føres løs i store ladninger.
Silden skal holdes tildækket for solskin og beskyttes mod regn og
vindtørke; bare i rene, velskyllede kurve og kopper, trug og tønder maa
silden komme.
Notfanget sild er som oftest at foretrække for garnfanget; ikke
fordi den i sig selv er bedre, men fordi den pleier komme friskere og
aatfri til saltning. Kommer garnsild ligesaa frisk og ren 1 salt, vil den
blive en ligesaa fin og velsmagende spegesild. Fanges silden i not og
har skadeligt aate i sig, maa den holdes stængt i noten etpar døgn,
eller indtil den har skilt sig med aatet. Garnsild kan først under til-
virkningen renskes for aate.
Raasildens behandling.
Straks silden er taget op af sjøen skal behandlingen begynde; jo
før jo heller. Først og fremst skal den røres godt i salt, helst finkornet
salt, saa silden faar lidt paa sig overalt. Derved forebygges, at sildene
klæber sig sammen efter nedlægningen, eller at rispet sætter sig ganske
fast og danner en blank skorpe paa silden, om den bliver liggende tør
i nogen tid. Garnsild er især udsat for at blive ,blank* og en ringere
vare, naar den faaes død paa garnet, eller ,soltørkes*, eller ikke tidsnok
bliver rørt i salt; slig blank raasild skal røres rigtig godt 1 salt eller i
en tønde med sjø og salt 0: rubbes for risp.
Derefter skal silden snarest mulig befries for blod ved at kverkes
eller ganes. At ,kverke* silden er egentlig bare at udrive ,kverken*
(struben) og hjertet; at ,gane* den er derimod tillige at udtage gjællerne
og indvoldene. At ,gane* bruges ofte iflæng om begge maader, hvori-
mod ,fuldstændig ganing* betyder at alle de nævnte dele og indvolde
udtages af silden.
Skal raasilden virkes til ,ægte norsk istersild*, (en vare som har
oe
sine egne forbrugsmarkeder og der foretrækkes for al anden spegesild),
san maa den være aatfri og bare kverkes, ikke ganes fuldstændig. Og
den maa selvfølgelig indeholde ister og ikke have ,indmad* eller endel
udviklet rogn eller melke.
Er der skadeligt aate i silden, maa den ganes fuldstændig, thi
ellers vil aatet 1 sildens mavesæk gjære og raadne og tilslut bedærve
silden. Den fuldstændige ganing bruges ogsaa ellers, dels fordi silden
skal tilvirkes saaledes for visse kundekredse, som kræver det, dels skal
behandles efter den hollandske cg skotske tilvirkningsmaade. Men sil-
dens udseende bliver da som færdig vare noget forskjelligt fra ,ægte
norsk istersild*.
Til kverking bruger man bare de to fingre eller ogsaa en egen
saks, hvormed kverken og hjertet udrives med et nap. Ganing — en
»fuldstændig ganing* — sker derimod med et eget slags ganekniv, hvor-
ved man først løser gjællerne og overvrider kverken (struben) og derpaa
udtager indvoldene saaledes, at isteren eller rogn og melke bliver siddende
igjen i bughulen. Ved øvelse gjøres dette i to raske tempo.
Samtidig med at silden ganes eller kverkes bør den ogsaa sorteres,
saafremt det da lader sig gjøre; men under enhver omstændighed skal
silden sorteres omhyggeligt, førend den rnedlægges og pakkes i tønden
tilsalgs under et bestemt sortementsmerke.
Saltning og nedlægning.
I umiddelbar forbindelse med ganingen sker saltningen og nedlæg-
ningen, uden afbrydelse. Det kar eller den kop — tønde, dunk, krukke
0. S. v. — hvori silden skal lægges og modnes lil spegesild, maa være
ren, tæt og kunne tillukkes saaledes, at hverken luft eller dagslyset faar
fri adgang til silden.
Efter at karrets eller tøndens indside er skyllet med saltlage, strøes
bunden med et tyndt lag salt; derpaa flolægges silden saaledes, at den
kommer til at ligge paa den bredeste del af siden, paa skraa, med bugens
anden side fri. Der lægges sild ved sild, med bugen halvt-om-halvt over
den anden, san den hele flo bliver et tæt, helt lag, som fylder tøndens
hele vidde. Mellem hver sild maa der være lidt salt. Og mellem hver
flo strøes et tyndt lag salt. Paa denne maade saltstrøes og nedlægges
sild til tønden eller karret er fyldt; saa lægges derpaa endnu et par lag
og saltstrøes, før bunden eller laaget tilslut lægges ovenpaa og tildækker
det hele. Før brugtes mest St. Ybes salt, nu helst finkornet Trapani-
salt eller et andet smaakornet salt; grovkornet salt er derimod mindre
hensigtsmæssigt, fordi det smelter for langsomt eller sætter lage noget
sent. Der bør medgaa omtrent 25 liter salt til I tønde sild. Lidt mere
+
"qs
salt skal medgaa, naar silden er meget fed eller veiret varmt; men lidt
mindre, naar silden er smaafaldende eller mindre fed.
Skal silden tilvirkes paa skotsk eller hollandsk vis, lægges silden
(fuldt ganet) 1 flo med ryggen ret ned. Det gjøres for at holde bughulen
mere aaben og trykke kjødet langs rygbenet lidt løs, saa lagen desto
lettere kan sive ind. Vore isterfyldte fedsild taaler ikke godt dette, ei
heller det pres, hvormed tønden strampakkes. Skotterne og hollænderne
salter sin tidligst fangede, fedeste sild lindere og pakker den lettere.
Den fyldte tønde eller kop bør staa et døgn eller to (saa silden
kan synke sammen efterhaanden som lagen dannes) før den tilslaaes.
Ofte er man dog af mangel paa tid og plads nødt til at tilslaa tønden
straks. I ethvert tilfælde skal sørges for, at der bliver rigeligt med lage
over silden; der maa bare paafyldes nylavet lage eller frisk, ren blodlage.
Spegningen.
Inden kort tid efter nedlægningen begynder spegningen. Den ,,mod-
nes* hurtigere 1 varmt veir end i kulde, langsommere i sterk lage end i
lind. Er der brugt et overmaal af salt, faar silden et bitter saltsmag;
er der brugt for lidet salt, bliver den syrlig af smag og rødlig ved be-
net. Mest velsmagende blir den passende-saltede sild, som er ,,modnet*
i sin egen lage. Godt behandlet, fin, isterfyldt spegesild udmerker sig
ved sin salt-friske, rene, fyldige velsmag. Den skotske og hollandske
spegesild smager mindre saltfrisk, men mere af ,fyldig* fedme, om den
end af naturen ikke har været federe.
Silden er ikke godt i spege før den ,slipper* benet, har tabt al
raasmag og faaet løst skind. Om sommeren er fedsilden i spege efter
en uge eller to; 1 kjøligt veir tager det en maaned eller mere. Med
magrere sild tager det længere tid. Modningen kan forsinkes i maaneds-
vis ved at silden holdes 1 iskjælder eller frysebod, men paaskyndes ved
at den udsættes for moderat jevn varme, f. eks. 1 et kjøkken. Silden
maa stadig staa i lage eller jevnlig faa lage over sig, f. eks. ved at tøn-
den rulles om, eller det tillukkede kar endevendes. Mangler der lage,
maa ny fyldes paa; velbehandlet spegesild holder sig 1 å 2 aar; senere
faar den en intens salt smag som hollandsk ansjos.
De større sorter sild — storsild og vaarsild — virkes til handels-
vare dels som ovenfor anført om sommersilden, dels lidt anderledes. Da
de ikke indeholder skadeligt aate, behøver man ikke at gane dem fuld-
stændig; men for enkelte forbrugsmarkeder bliver de skotsk-behandlet,
re
medens man for andre markeder og til røgeribrug hverken kverker eller
ganer dem, men salter dem hel, de rundsaltes.
De mindre sorter sild bliver dels rundsaltet til husbrug, dels virket
til ,skjæresild* for udenlandske markeder. Skjæresild virkes af smaasild,
som er kommet godt ispege, saaledes: Hodet afkappes, en del af bugen
bortskjæres ved et rent snit, indmaden udtages, hvorefter silden ned-
lægges (med ubetydeligt salt) i pent formede flør i tønden og paafyldes
med frisk blodlage; 125 kv. netto i en tønde. Denne vare, som gaar
under navn af ,skjæresild*, ,skaaret sild*, ,kapsild* o. s. v. bliver i ud-
landet dels marineret, dels krydderbehandlet til ,russiske sardiner*, eller
nedlægges i forskjellige slags saucer 0. 8. V.
Brisling (skarpsild) virkes til handelsvare dels ved bare at rund-
saltes efter at have været røret i salt eller i sterk lage, dels ved at be-
hehandles med en egen blanding af krydder, sukker og salt til ansjos.
Denne vare nedlægges i dunker eller ogsaa i blikdaaser; den fineste til-
sættes undertiden med olivenolie. p
Til nogen omtale af røgning, marinering, syltning og anden behand-
ling af sild og smaafisk savnes denne gang plads; først ved en senere
anledning vil disse tilvirkningsmaader kunne blive nærmere omtalte.
Trondhjem site december 1903
1) ? 20de februar 1904.
Fredrik M. Wallem.
(Et afsnit om russekobben og vinterfisket 1903 er udtaget for at
sammenarbeides med beretningerne fra Nordland og Finmarken 1 et andet
hefte af aarsberetningen).
Fra
fiskeriinspektøren i nordre distrikt.
Beretning
om hans virksomhed i aaret 1903.
e
Om min virksomhed 1 1903 som fiskeriinspektør i nordre distrikt
har jeg herved den ære at afgive følgende beretning:
Som vanligt var det ved aarsskiftet adskilligt kontorarbeide, som
lagde beslag paa mig og i længere tid holdt mig bunden til hjemmet.
Naar undtages en tur til Svolvær ianledning af et større fiskerimøde,
som afholdtes der den lste februar, samt en tur til Bergen, hvor jeg
den 17de februar havde en konference med fiskeristyrelsen, var jeg helt
optaget med kontorarbeide, saa den af mig foreslaaede og af fiskeri-
styrelsen approberede rundreise til fiskeridistrikterne ikke kunde paabe-
gyndes før 6te mars.
Indtil 20de april havde jeg paa forskjellige steder i Lofoten afholdt
ialt 10 fiskerimøder samt I møde i Røst. Om disse møder i det hele
og store taget er tidligere afgivet beretning til styrelsen.
Til behandling forelaa foruden de almindelige ordinære sager og-
saa spørgsmaalet om indskrænkning 1 tiden for brugen af garn under
lofotfisket, hvilket spørgsmaal var mig oversendt af herr amtmanden i
Nordlands amt, og til hvem jeg har sendt beretning om udfaldet.
Videre behandledes ogsaa tilvirkningsspørgsmaalet, naar dertil gaves
anledning, ligesom der ogsaa ifølge direkte anmodning fra interesserede
behandledes hvalsagen.
Under mødet i Henningsvær blev der vedtaget en resolution med
henstillen til styrelsen at virke for territorialgrænsens udvidelse fra */4 til
24/4 mil. Beslutningen, der blev enstemmig vedtaget, er forlængst ind-
sendt til styrelsen.
Paa Røst afholdtes ogsaa et møde, hvor følgende resolution ved-
toges:
DN
,Horsamlingen henstiller til fiskeriinspektøren at indgaa til
myndighederne med det af ham fremsatte forslag om bedre kom-
munikationer for Røst, nemlig 2 — to — gange ugentlig post-,
passager- og ferskfiskrute Værø—Røst i forbindelse med hurtig-
ruterne over Bodø, i et tidsrum af 6 — seks — maaneder om
aaret, nemlig fra medio april til medio oktober. Endvidere at gods-
ruten der nu trafikerer stedet kun '/» aar, fra medio december til
medio juni, maa anløbe Røst det hele aar.*
Denne resolution er i sin tid indsendt til fiskeristyrelsen gjennem
amtmanden i Nordlands amt.
Efter tidligere mundtlig konference med fiskeristyrelsen afholdt
jeg efter min hjemkomst fra Lofoten 2 møder i Saltdalen i anledning
af fremkomne udtalelser vedkommende undervisning om lære i baadbyg-
ning. Herom er ogsaa særskildt beretning sendt styrelsen.
I mai og juni besøgte jeg flere tørrepladse for klipfisk, hvorhos jeg
i aviserne stillede indtrængende opfordring til vedkommende tørrere om
at være forsigtige med tørringen paa grund af fiskens magerhed.
Til Narvik og Tromsø foretog jeg ogsaa reise for at være til-
stede under amtstingenes afholdelse.
Ultimo mai reiste jeg ifølge fiskeristyrelsens ordre til Hemmertent
for at overtage fiskeriinspektør Sørensens arkiv.
Ved St. Hans tider besøgte jeg Andenæs i Vesteraalen, hvor et
større møde med diskusion afholdtes. Spørgsmaalet: ,Hvilken er den
tjenligste fiskebaad at anvende til vor fiskeribedrift*, behandledes. Mødet
var meget godt besøgt af interesserede fiskere, og kom forsamlingen
efter en indgaaende diskusion enstemmig til det resultat, at den saa-
kaldte smaapinner, d. v. s. den mindre dæksbaad vilde være den
heldigste og mest tjenlige at anvende til fiske paa ydre side af Vester-
aalen og Senjen, samt ogsaa til fiske i Finmarken, foruden at den vil
egne sig særlig som drivgarnsbaad til sildefiske paa vore fjorde, sam-
tidig som den foruden at være hensigtsmæssig ogsaa vil være den mest
økonomiske fiskebaad, saavel hvad anskaffelse som udrustning angaar.
Under opholdet paa Andenæs foretog jeg en tur til Bleik, hvor
et møde afholdtes af interesserede angaaende forbedring af havnefor-
holdene ved dette vigtige fiskested. Herom er ogsaa indsendt særskilt
beretning til styrelsen.
Den 26de juli afholdtes et møde i Mosjøen, hvor spørgsmaalet
om vandrelærer i baadbygning var oppe til behandling, ligesom jeg og-
saa i samme anledning besøgte Hemnesbjerget.
I september og oktober foretog jeg en reise til sildedistrikterne i
Brønnø, Sømnes, Vik, Sortland, Tromsø og Skjærvø. Herom mere i det
efterfølgende.
EEE
Den 10de november afreiste jeg med fiskeristyrelsens tilladelse over
Trondhjem, Kristiansund, Aalesund, Bergen og Kristiansand
til Fredrikshavn. Tilbage tog jeg veien over Gøteborg, Kristiania,
Larvig og Bergen. Hensigten med denne reise var specielt at studere
brugen af petroleummotoren i vore fiskebaade. Resultatet af denne reise
vil nedenfor blive fremstillet i et særskilt afsnit, betitlet ,,Petroleums-
motoren 1 vore fiskebaade.*
I tiden mellem reiserne var jeg fuldt optaget med kontorarbeide,
hvortil jeg endog maatte antage leiet hjelp; thi næsten daglig indløber
forespørgsler vedrørende fiskerinæringen, særlig om laan af havfiskefondet
samt om tilvirkning og forsendelse af fisken m. v. Disse ekspeditioner
kræver selvfølgelig baade hurtig og nøiagtig besvarelse. Hertil kommer
endvidere det arbeide jeg har haft med at indsamle oplysninger og ud-
talelser om kobbeplagen 1992/03, hvoraf resultatet meddeles nedenfor i
et særskilt afsnit. Endvidere maatte jeg i august og september efter
opfordring af herr amtmanden i Tromsø amt paa foranledning af ved-
kommende departement indsamle materiale til udtalelse angaaende hval-
sagen, hvorhos jeg ogsaa havde flere andre offentlige sager til udtalelse.
Herom er styrelsen tidligere underrettet.
Desuden har jeg i 1903 udarbeidet en brochure om behandling og
tilberedning af vore forskjellige fiskesorter. Den er trykt paa offentlig
bekostning i et antal af 2000 eksemplarer og uddeles gratis til interes-
serede.
Min journal udviser i aarets løb 1104 indgaaende nummere og min
kopibog 1029 udgaaende breve, besvarelser og cirkulærer, hvortil kommer
en hel del ekspeditioner af mindre vigtig betydning, hvis indhold jeg har
fundet upaakrævet at kopiere.
Angaaende min befatning med havfiskefondet henviser jeg til et
særskilt afsnit nedenfor.
Aaret 1903 har været særdeles rigt paa arbeide og lagt fuldt be-
slag paa min tid og arbeidsstyrke, ja endog, som ovenfor berørt, tvunget
mig til at leie kontorhjelp. Her er mange opgaver at løse, mange inter--
esser at varetage og mange muligheder at udnytte. Selv om man ved
ihærdigt arbeide kan forenkle de nu foreliggende, vil der stedse opstaa
og fremkomme nye opgaver og muligheder, hvis løsninger og besvarelser
kræver sin mand.
Lofotfisket i 1903 giver ikke anledning til videre bemerkninger
udover, hvad der forefindes i beretningen fra udvalgsformanden. Det
vilde dog være at anbefale, om dennes beretninger kunde indeholde noget
mere omfattende meddelelser. Specielt vilde dette være ønskeligt af hen-
syn til oversigten af svingningerne i brugen af redskaber, ligesom der
ogsaa burde indtages opgave over de benyttede baadtyper samt antallet
EE
af dækkede baade, klassificerede efter deres størrelse. Ligeledes maa
det ansees at være af vigtighed, at beretningen indeholdt oplysninger om
udbyttet af de forskjellige tilvirkningsmetoder, da det vil have sin store
interesse at kjende de kvanta, der nyder finere behandling, samtidig som
opgave over mængden af den fisk, der i fersk tilstand udskibes til syd-
byerne og Sverige, vilde have saavel statistisk som orienterende be-
tydning.
Med hensyn til forandring i lofotlovens $ 22 er striden endnu uaf-
gjort. Fra Vestlofoten stilles bestemt forandringskrav, medens forholdet
er ganske det modsatte for Østlofotens vedkommende. Den ifjor (1902)
foretagne afstemning giver et tydeligt indtryk af de forskjellige meninger.
Som min personlige mening tør jeg maaske udtale, at delvis imødekom-
melse af kravet vil være anbefalelsesværdigt, og tillader jeg mig i den
anledning at henstille foreslaaet en tillægsbestemmelse om vedtægt for
hvert fiskevær, hvorved fiskerne gjennem sine høvedsmænd tillades ved
afstemning med simpelt flertal at afgjøre, hvorvidt sætning af redskaber
kan ske lørdag kveld. Derimod synes det at herske større enstemmig-
hed for, at trækning om søn- og helligdage bør være forbudt.
Spørgsmaalet om indskrænkning i tiden for brugen af garn under
lofotfisket blev som foran nævnt behandlet paa fiskerimøderne. Forslaget
vandt ingen tilslutning. Resultatet af sagens behandling er indsendt til
herr amtmanden i Nordlands amt.
Om sildefisket. Sildefisket antager som vanligt en høist for-
skjellig karakter fra aar til andet. Det er variabelt saavel hvad tid
som fangst angaar og synes at trodse alle mulige hypotheser og bereg-
ninger. Det ene aars præg udviskes af det andet uden at nogen konti-
nuerlig følge tilsyneladende har fundet sted.
Ogsaa iaar tog det sin begyndelse noget afvigende. I de 38 aar
jeg har fulgt med i denne bedrift, har jeg fra aar til aar stadig iagt-
taget variationer saavel med hensyn til den tid fisket indtræffer som det
sted, hvor silden optræder. Endvidere forekommer der altid merkbare
fremtoninger i sildens størrelse. Den varierer fra stor til liden, uden at
nogen egentlig aarsag hertil synes at være tilstede. Jo længere man
iagttager disse stadige variationer, jo mere merkelige vil man finde dem.
I 1903 tog fisket sin begyndelse temmelig tidlig. Allerede ved
St. Hans fangedes der i Trondenes adskillig sild. Den var imidlertid
smaafaldende og benyttedes derfor mest til den saakaldte skjæresild samt
til agn.
Fisket fortsattes udover sommeren paa andre steder i Tromsø amt,
desuden ogsaa i Nordlands amt.
Silden var fra fiskets begyndelse i forhold til aarstiden noksaa fed.
BG
Og fedmen øgedes hurtigt udover sommeren, hvilket synes at tyde paa,
at der var rigelig næring 1 havet.
Medio august viste en ublandet stor sildesort sig pludselig første
gang ved Bodø, hvor der fiskedes temmelig godt paa garn, ligesom der
ogsaa gjordes adskillige notstæng. Denne sild var vidt forskjellig fra
den tidligere fangede saavel i størrelse som i kvalitet. Den bestod hoved-
sagelig af de 3 største merker, men havde. ikke den fedtgehalt som den
før opfiskede. Forskjellen bestod i, at den første var veritabel fedsild,
medens den anden var mest indmadsild. I ethvert fald var istermængden
i den sidste høist ubetydelig 1 forhold til de fordringer der 1 saa hen-
seende stilles til god istersild.
Udpaa høsten begyndte denne sild at søge ind i fjordene, hvor den
blandedes med den forhen indsegne mindre sild. Dette viste sig tydeligt
ved de notstæng, der gjordes. Derimod bestod den paa garn fangede
sild fremdeles af de større merker.
Sild forekom udover sommeren og høsten paa hele strækningen
langs Nordlands og Tromsø amters kyster. Der fandtes neppe nogen
fjord hvori der ikke fiskedes sild med mere eller mindre held, hvilket
rar til uvurderligt gavn for befolkningen. Fangsten udnyttedes dels til
hjemmebrug og dels til salg.
Foruden at silden, som nævnt, optraadte inde 1 fjordene, var der
ogsaa enkelte steder ude ved kysten, hvor den især viste sig 1 større
mængder, saaledes for Nordlands amt for Bindalen, Brønnø, Nordre
Helgoland omkring Bolgen og Støt samt i Gavlfjorden i Vesteraalen —
og for Tromsø amts vedkommende 1 Kvalsund og Langsund samt ved
Skjærvø og deromkring.
Sildefisket i 1903 har paany optaget kravet om et mere effektivt
underretningsvæsen. Saavel i pressen som mand og mand imellem
raader der enstemmighed om vort nuværende underretningsvæsens mangel-
fuldhed, og det tør trygt udtales, at store værdier er gaaet tabt ved
sendrægtig og tildels mindre nøiagtige underretninger. Jeg har i mine
aarsberetninger 1900 og 1902 udtalt mig om denne sag, og jeg vil heller
ikke her undlade at berøre den. Jeg er fuldstændig overbevist om det
nuværende systems mindre tilfredsstillende virkemaade. Thi det er ind-
lysende, at en ulønnet mand i de fleste tilfælder ikke lægger den for-
ønskede energi og interesse i sit arbeide. Her kan saaledes anføres et
illustrerende eksempel: Den 30te september og Iste oktober var stengning
allerede begyndt i Gavlfjorden og ved Skjoldehavn. Den 7de oktober
modtog jeg underretning fra handelsmænd i Skjoldehavn og Risøhavn
om stæng af 8000 å 10000 tønder sild, hvilket jeg uopholdelig med-
delte amtmanden, der endnu ikke havde modtaget officiel underretning.
Ogsaa for Skjærvø's vedkommende kan det meddeles, at mangelfuld
efterretning om fisket har afstedkommet store tab. Selvfølgelig volder
dette forhold misfornøielse blandt fiskerne. I samme forbindelse finder
jeg ogsaa at burde nævne endnu et eksempel: Den 19te oktober opholdt
jeg mig paa Skjærvø, og til den tid var der kun indløbet 1 — en —
officiel meddelelse om fisket dér, uagtet det allerede havde varet flere
uger. Hvad tab dette har foraarsaget, er umuligt at danne sig nogen
mening om, men det maa antages ikke at være saa ganske lidet.
En ting til ved dette fiske er at bemerke, nemlig den eiendomme-
lige karakter det i de senere aar har taget. Det viser sig nemlig, at
silden optræder pludselig og ofte forsvinder efter kun et kort ophold..
Under disse forhold maa det saameget mere ansees paakrævet at have
et hurtigt virkende underretningsvæsen, saa de interesserede stadigt kan
holdes å jour med sildens forekomster. Det nuværende system lader
imidlertid i saa henseende meget tilbage at ønske, og en forandring
synes her sterkt paakrævet. Man kan jævnlig høre fiskerne udtale mis-
nøie mod det nuværende underretningsvæsen, og, saavidt jeg har kunnet
bringe i erfaring, er denne misnøile vel begrundet.
Ferkfisk-Eksporten. Det er kveitefisket, som fra først af har
givet stødet til eksport af fersk fisk paa Nordlands og Tromsø amter.
De tildels høie priser, der har været betalt for denne fiskesort, har
virket lokkende saavel for fiskere som for opkjøbere. Fangstudbyttet
har dog været meget varierende. Der mangler imidlertid en udfyldende
statistik for dette fiskes vedkommende. Det har dog lykkedes mig gjennem
indhentede oplysninger at samle opgaver for aarene 1896, 1897 og 1898.
Disse opgaver findes indtaget i Norsk Fiskeritidende for 1899, vag. 395
o. fl. Af samme hidsættes:
de SS 808
Eksporteret i is til syd- | | : |
byerne og udlandet ... | 180.969 kg. | 444.799 kg. | 746.235 kg.
Solgt til russerne....... | 399.000 , | 583.880 , | 655.600 ,
| 579.969 kg. 1028.679 kg. (1401.835 kg.
For de senere aar mangler desværre fyldestgjørende opgaver. Jeg
tror dog at kunne sige, at kvantumet er øget endel, om end ikke 1 saa
betragtelig grad som ovenfor fremstillet for aarene 1896, 1897, 1898.
Men alligevel repræsenterer dette fiske betydelige værdier, specielt paa
grund af de forholdsvis gode priser, der betales for denne fiskesort.
Forøvrigt er ved dette fiske bemerkelsesværdigt, at det ved Sønd-
møre drives udelukkende som havfiske, medens det i Nordland hidtil har
gne
været drevet hovedsagelig som hjemmefiske og for det meste paa aabne
baade.
Noget rationelt havfiske har nemlig endnu ikke vundet frem til
almindelig anerkjendelse. Saaledes var det 1 1903 kun 4 fiskedamp-
skibe fra Nordland, der drev havfiske i nogen nævneværdig tid, deraf ét
med station i Bodø og de 3 øvrige i Vesteraalen. Det i Bodø statio-
nerede skib ekspederede al sin kveite i is til sydbyerne og England,
hvorimod vesteraalsbaadene hovedsagelig solgte sin fisk til russiske
opkjøbere.
For Andenes — det sted som hidtil har været vort bedste kveite-
sted i Nordland, fiskedes alene i 1898 ca. 350000 kg., hvoraf kun ca.
20000 kg. ekspederedes i is. Resten solgtes til russerne. Til dette
fiske benyttedes næsten udelukkende ottringer og smaa dæksbaade. For
Røst derimod foregaar dette fiske hovedsagelig med store dæksbaade og
tildels med dampskibe. Men for den øvrige del af Nordlands og Tromsø
amter drives fisket med mindre aabne baade.
Som en eiendommelighed ved kveiten kan fremhæves dens tildels
hyppige skiften af opholdssteder. Sandsynligvis er det føden, som er
aarsag i dens vandringer. I 1903 forekom der saaledes adskillig med
sild i Nordranen, og den paafølgende høst fiskedes dér en masse kveite,
noget, som ikke har hændt dersteds i mands minde.
Det er jo forøvrigt en overordentlig stor fordel for vor kystbefolk-
ning, at kveiten kommer saa nær land, at man kan fange den med ringe
omkostninger. Det bevirker, at ogsaa den mindre bemidlede med sine
smaa farkoster kan være med at fange en fiskesort, som andre steder
maa fiskes ved benyttelse af kostbare dampskibe.
Foruden eksport af denne vare er der ved den nye baneforbindelse
over Narvik aabnet os større muligheder for eksport af en billigere fiske-
sort, som kan forsendes i ganske andre kvanta end kveiten. Det er
skreien.
Denne fiskesort vil antagelig kunne eksporteres i store mængder,
hvis man vil nyttiggjøre sig den i østersølandene herskende almindelig
barske vinter ved at sende fisken did i frossen tilstand.
I min brochure om behandling af fiskevarer har jeg ogsaa omtalt
spørgsmaalet om frysning af skrei. Forøvrigt vil jeg desangaaende hen-
vise til Kampens mek. verksted i Kristiania, hvor man ved bestyreren
kan erholde veiledning i behandlingen af frossen fisk efté& amerikansk
metode, og hvilket verksted leverer alle til et fryseri henhørende maskiner
med behørig brugsanvisning.
Det er selvsagt at foruden kveite og torsk kan ogsaa andre fiske-
sorter forsendes i iset stand. Specielt kan mnævnes selen, hysen og
ap
flyndren, især til Hamburg, samt ueren til indlandet, for tiden nærmest
til Bergen.
Spørgsmaalet om isning af fisk er udtømmende behandlet i foran-
nævnte brochure, saa nogen nærmere omtale af disse ting her findes
overflødig.
Havfisket, vore fiskebanker m. v. Allerede i min aarsbe-
retning for 1899 har jeg omtalt fiskebankerne udenfor Nordland og
Tromsø amts kyster, derunder indbefattet de nu saa nævneværdige fiske-
pladse Svensgrunden og Malangsgrunden.
Af anførte beretning fremgik det, at fiskebankerne udenfor Nord-
lands kyst ligger denne noksaa nær, naar undtages Helgeland, hvor af-
standen til den saakaldte Storeg kan være optil ca. 40 mil.
Denne eg fortsætter langs landet nordover saaledes, at den ret i
vest af Røst ikke er mere end 15 å 16 mil fra land. Længere nord
bliver afstanden stadig mindre og mindre, saa den paa strækningen fra
Røst til nordligste ende af Malangsgrunden kan variere i en afstand fra
8 til 1 mil.
Det var altsaa paa denne eg at det saakaldte havfiske skal drives
for Nordland og Tromsø amts vedkommende.
Men saa har man for Helgeland og Saltens fogderiers vedkommende
en ,mindre eg* eller sandbakke helt ind til Vestfjordbunden. Denne eg
følger kysten i en afstand af ca. 1 å 2 mil, og her kan drives fiskeri
omtrent det hele aar.
Det ser saaledes ud til, at naturforholdene selv bestemmer grænsen
for, hvor langt man her kan komme tilhavs med fiskeriet; thi udenfor
Storeggen har man Braadybet, hvor intet fiskeri kan drives. Forholdene
her stiller sig altsaa ikke saaledes som ved Søndmøre eller ved de
engelske og skotske kyster, hvor man næsten uafbrudt kan følge fiske-
bund paa milevis ret ud fra land, medens vort nordlige havfiske er hen-
vist til Storeggen, langs denne som yderste grænse. Det bør dog be-
merkes, at der foregaar ikke wubetydeligt kystfiske paa grundfladerue
saavel mellem Storeggen og Indreeggen som indenfor denne.
Om vinteren kan imidlertid intet rationelt havfiske drives her nord
paa grund af det haarde veirligt. Men saa har vi til gjengjeld i denne
tid det periodiske skreifiske, der foregaar i maanederne januar—april og
ofte derudover med aabne baade og forholdsvis mindre kostbare red-
skaber. I den senere tid har man jo ogsaa til dette fiske begyndt at
anvende dæksbaade og dampskibe.
Det er altsaa efter at skreifisket er saa at sige tilendebragt, at
det egentlige havfiske skal tage sin begyndelse. Først da tillader aars-
tiden dette. Men tiltrods for, at denne nordlige landsdel allerede har
en liden flaade af fiskedampskibe, er endnu ingen rationel drift paa
Et Gnr
aarets bedste tid kommet istand. Havfisket her kan hidtil nærmest be-
tegnes som stødvise, korte forsøg.
Hvad der først og fremst maa til, for at et saadant fiske med disse
kostbare farkoster her kan faa nogen reel betydning og blive lønnende,
er for det første en sammenslutning med fælles station eller samlings-
plads. Specielt gjælder det at blive enig om et samlingssted, der ikke
alene danner en god havn og ligger saa nær de større fiskepladse som
muligt, men ogsaa, at de ligger bekvemt til for ferskfiskeksporten. Dette
sidste forekommer mig at være det væsentligste, thi det nytter lidet at
opfiske store kvanta fisk, hvis man ikke samtidig kan have anledning
til en fordelagtig afsætning af samme. Først naar dette er bragt i orden,
vil havfisket med dampskibe kunne drives rationelt og faa sin fulde
praktiske betydning. Stedet maa derhos forudsættes at kunne levere
tilstrækkelig og billig forsyning af is, ligge centralt for tilførsel af agn
og forøvrigt være 1 stand til at levere i tilstrækkelig grad kul og ellers
de skibsfornødenheder, som en flaade af fiskedampskibe vil tiltrænge.
Nogle faa miles længere udseiling til fiskepladsene antages at have
lidet at sige ligeoverfor vore fiskedampskibe, naar kun stationen eller
udgangspunktet ligger bekvemt for eksport. Og jeg er af den formening,
at en saadan fælles station vil være heldigere end om hver især skulde
benytte sit hjemsted, isærdeleshed hvis dette ligger udenfor den alminde-
lige, store færdselsled.
I en avisartikkel har jeg tidligere paapeget, hvilke steder i Nord-
land og Tromsø amter jeg anser for at være heldige som station for
fiskedampskiber og nævner som først i rækken Tromsø, dernæst Har-
stad, saa Svolvær og endelig Bodø. Fra samtlige disse steder varierer
afstanden til de større fiskepladse fra 10 til 18 mil, dog fra Bodø noget
længere. Alle disse steder maa imidlertid siges at ligge bekvemt til for
eksporten ikke alene med hurtigruterne sydover, men ogsaa for eksport
til Sverige med jernbanen fra Narvik.
Jeg har foran nævnt, at det gjælder at have biliig og tilstrækkelig
isforsyning. For at opnaa dette vil ogsaa en sammenslutning af fiske-
dampskibene have sin betydning, og jeg tror, at man netop paa den
maade vil kunne skaffe sig billigere is, end naar hver enkelt skal holde
lager til sit behov. Og netop fordi at is er en saa høist nødvendig
artikel og maa anvendes i tilstrækkelig mængde, hvis dens brug skal
svare til hensigten, bør den være saa billig som muligt. Og det ansees
paakrævet, at man for at kunne præstere prima vare maa ved fiskens
afkjøling ombord bruge omtrent dens egen vegti knust is. Heri er ikke
medregnet den is, der medgaar til eksporten.
Tilstrækkelig isforsyning ombord under fisket er saaledes en af de
mere vigtige betingelser for et havfiskes lønsomhed, men som ofte i mere
EN ee
eller mindre grad bliver tilsidesat. Hverken direkte eksportrute eller
andre foranstaltninger er til nogen nytte, naar man undlader det første
og vigtigste, og dette er en tilstrækkelig afkjøling af fisken ombord,
efterhvert som den fiskes.
Naar her tales om havfiske, er den almindelige forudsætning, at
man til dette fiske benytter større farkoster saasom dampskibe og større
seilkuttere, thi et egentlig havfiske bliver det kun, naar opholdet paa
havet varer flere dage ad gangen, og naar konservering af fisken maa
foregaa ombord.
Men de sidste tiders foreteelser tyder kun paa, at det saakaldte
havfiske for den største del af Nordland og Tromsø amter ogsaa kan
drives som et kystfiske, ja endog som et hjemmetiske.
Langs vor kyst, lige ud ved havet, bor der en talrig fiskerbefolkning.
Denne deltager foruden i de almindelige skreifiskerier ogsaa til stadighed
i havfisket. Saaledes søger fiskerne med sine smaa og som oftest aabne
baade lige ud for sit hjem til de steder, hvor det saakaldte havfiske
foregaar. Paa denne maade bliver dette eggefiske ogsaa et hjemmefiske
i ordets bogstavelige betydning.
I den senere tid har derfor det spørgsmaal ofte gjort sig gjeldende,
om det maal, man for disse distrikters vedkommende har arbeidet for
ved anskaffelse af dampskibe og større seilkuttere, virkelig har vokset
hensigtssvarende og økonomiske.
Spørgsmaalet forekommer mig at være af noksaa indgribende be-
tydning. For mig stiller sagen sig saaledes, at her gjælder det ikke
netop at efterfølge den fiskemaade, som andre nationer praktiserer, men
mere derimod paa det grundigste at undersøge, hvilken driftsmaade vil
være den heldigste hos os, naar hensyn tages til vort lands naturlige
beliggenhed og vort veirligt.
Til spørgsmaalet har jeg kun det svar, at naturforholdene her maa
ansees som blivende bestemmende. Jeg er derfor tilbøielig til at slutte
mig til den opfatning, der nu mere og mere lader til at gjøre sig gjæl-
dende blandt fiskerbefolkningen, og det er, at man for Nordland og
Tromsø amters vedkommende ikke netop behøver saa kostbare foran-
staltninger som anskaffelsen af dampskibe eller større seilfartøier, men
at mindre, dækkede baade i de fleste tilfælder vil være fuldt tjenlige til
en bedrift, der paa mange steder foregaar i kort afstand fra hjemmet,
og hvis anskaffelser og udrustning kun udgjør en brøkdel af hvad de
større farkoster andrager til. Hermed maa det dog ikke forstaaes saa,
at jeg stiller mig opponerende ligeoverfor den udvikling havfisket har
undergaaet i de senere aar saavel med damp- som med seilskibe. Men
det er denne mindre baad, med eller uden mekanisk drivkraft i form af
petroleumsmotor, som jeg mener lettest kunne gjøre enhver fisker her-
EGNE
oppe til selvhjulpen mand, og hvormed ogsaa den mindre bemidlede fisker
paa billigste maade vil komme til selvstændig bedrift. Dette tror jeg vil
blive til langt større gavn, ikke alene for distrikterne, men ogsaa for
det hele land. Thi for os 1 disse nordlige og umilde landsdele gjælder
det mere end for noget andet sted, at fiskeribedriften i enhver henseende
ledes ind i det mest muligt økonomiske spor.
Forresten har man ikke heroppe saa let for at slutte sig sammen
om store aktieforetagender paa fiskeribedriftens omraade. Her er nemlig
hver mand fisker fra barnsben af, og her er hver nogenlunde selvstændig
mands opgave at skaffe sig sin egen fiskebaad. Men dette maal kan
neppe naaes ved at blive aktionær i et eller andet dampskibsfirma.
Den hjelp, der her er specielt paakrævet under denne stadige om-
bytten af farkoster — fra de aabne nordlandsbaade til de mere livssikre
dækshaade — er let tilgjængelige laan. Og her er det at det offentlige
anbefales at træde støttende til.
Havfiskefondet. Forespørgsler om laan af havfiskefondet har i
aaret 1903 været særdeles livlig og har andragenderne steget til sin hid-
tilværende største høide, nemlig 41. Af disse gjaldt I andragende an-
skaffelse af dampskib, 6 anskaffelse af motorkuttere, hvoraf til 3 saakaldte
smaakuttere, samt 34 til anskaffelse af dæksbaade. hvoraf nogle af den
mindre type.
I aarets løb er bevilget ialt 25 laan for Tromsø stift, deraf 4 til
dampskibe, 2 til motorkuttere og 19 til dæksbaade. Af ovennævnte 4
bevilgninger til dampskib og 2 til motorkuttere vedkom kun den ene
bevilgning til dampskib et andragende fra 1903.
Spørgsmaal om yderligere laan til anskaffelse af dampskibe er ikke
fremkommet 1 aarets løb.
Stemningen for den slags farkoster til anvendelse 1 fiskeribedriften
heroppe er betydelig dalet, især efter det grundigt mislykkede skreifiske
den sidste vinter, thi her blev resultatet for de fleste dampskibe tab-
bringende, og det var endog de skibe, som kun gav sine fiskere en lot
for hele sæsonen af ca. 50 kroner pr. mand, trods at disse skibe havd
en fiskemængde af 40 til 50000 stk. torsk.
At dampskibsfiskeriet heroppe ogsaa forøvrigt har haft vanskelig-
heder at kjæmpe med synes at fremgaa af, at der fra flere rederier
merkes tilbøielighed til at engagere dampskibene i anden bedrift, f. eks.
slæbning af notbrug og fragtfart samt til agnsildfart.
Selvfølgelig har dette ligeoverfor fiskedampskib, som har støtte ved
hjælp af billige laan af havfiskefondet, vakt adskillig misnøie hos selskaber
og forretningsmænd, der særlig har arrangeret sig for denne bedrift, men
som arbeider med kostbarere kapital end de billige laan af havfiske-
fondet.
PG El
Denne sag har jeg ogsaa tidligere omtalt, men maa atter gjentage
min besværing; thi ogsaa i 1903 har flere til fiske anskaffede dampskibe
i mere eller mindre grad været engageret til langt andet brug end til
fiske. Jeg tillader mig i saa henseende at henvise til de indkomne be-
vidnelser.
I forbindelse med foranstaaende fremsættes her opgave over antallet
af fiskedampskibe og dæksbaade i Tromsø stift den 31te december 1903.
Anskaffede | Beløb for de ved
Anskaffede | ved laan af
efter 1891 | havfiske-
laan af havfiskef.
anskaffede farkoster
Ialt til dato
Herredets navne fondet
Damp-| Dæks-|Damp-| Dæks-|Damp-| Dæks- :
ER | baade Are baade SG ek DR | AL
Kr. Ko
A. Nordlands amt: |
Emdalen.+ 422. t/u... —|—-[|—|—|— | — — | —
Vlie av See ee FA —|=|—|—|—|— — —
Dres ge SR — | 4| — 4| — | — — | —
Melfjørden ..4:..u os — | —|— 145 ==
Vere —= === "(== — —
Ts EE Sr frr er aldere — —
Alstadbous...:...:. 3 == 2 | = 2 —"| 2 — 3 900
SENRSSTEL ASLE EE —|—-|—=|—[|— | — — —
VEME —|—-[|—!—|— | — — —
Hatfeldalen .>.-i. vu sv. == EA EN == == =
Hemnes 1: .t keel: — 7 | — 7|— | -— — ——
5 Nr ENG er ra = pr
Vere LE — 5 | — 5|— — -- —
Je geøsøeeee dd —|—f—=|-—-|-- | — — ——
Lurø og Trænen...... —l=|=|1= |=| = == ==
ee are Sø 4 4 — — —
De EE ET 1 5 l 5 Å I | 20 000 1 000
rideskaal ... tl ..s. — 4 4 | — 1 —— 3 000
hele ne —|—-[f—|—|— | — —=" | ==
Salkdalent 411.000, — 3 | — 3 | — 3 — 5 700
Seeds vald dela —|=|—=|=|—|= ar
Emaus ak ål ES | — == 3 SAN ELG
bodørker 2. duger. Il | — I|—[|— | — — —=
Nordfold—sSørfolden ... | — 1 | — 1| — | — — =
DEE Ne eve dd --- 3 | — 3 | — 3 — 3 900
kepmterø. G48L SA. —— S | — 5 | — 2 —- 3 500
rsnordu sukat :ti: — | =f—=|= | ='|= == ==
Ko dmøensun dead vistes — | 10 | — | 10 | — 3 — 5 000
Bvenes HGSM 1 SL. — 2 | — 2 | — 2 —— 2000
ATKeNeS. evt ås ges des — 2|— 2 |— 2 — 1 600
Overført 263 DIEGO 14220020 000033 000
deg 2
Anskaffede
Anskaffede | ved laan af
Ialt til dato
Herredets navne
efter 1891
havfiske-
Beløb for de ved
laan af
havfiskef.
fondet anskaffede farkoster
skibe | baade | skibe | bande | skibe | bande | Prmpskibe | Dæksbande
| Kr. Kr.
Overført | 2 | 63 2160 1 | 22 | 20000 33 000
Værse—bhot EEE ENE = 6 200
PMakstadi Per —| 4|l— | 4|—| 2 -— 4 750
Buksnæs JE —|18|— | 18 | — | 7 — 12 600
Bore sr =P 7|— 3 — 4700
Gimsør rs, md EN = Sr
Vågan kor ete —| 4| — 2 |— 1 — | 1000
Hadsel 5135 | 51|30| 5 12 | 90000 | 18010
Sortland: Jo 3 | 20 3 | 20 1| 920000 | 17100
Børs JeegeN 28152 2 | 52 2-1 17 | 22000 27 000
Øksnesiiørn — | 15 | — 14] — | 4 -- 5 700
Pverbers St — 139 | — | 39 | — | 10 — | 13650
Talt | 12 1269 | 12 1258 9 | 90 1152 000 1143 710
B. Tromsø amt:
Trondenæs og Harstad. | 6 33 6 | 33 I | 10 | 12500 | 11300
| Motor
Ibbesad Se 3 | 74 Se 41 | 20000 | 50 400
Salamsen.s:seteker een — 6 | — 6|— | 6 — 8 400
Dy ieker ee e =P EG — 13 900
Søkreisen LLr RANK Å — | 16 | — | 16] — | 16 — 12 650
Tranøy Mt-kck —1 8I—1 8S|— | 3 =D
Kvædfjord 25. 010 AO 1 | 10120000 BEN
Parks st —|12|— |12|—| 2 — | 2600
Peres ENE ETT
Eenvikensssven. ku =P ss ba ==|0 — 8 500
Ealkesørt 2 je Å 1 4 1 | 413000 8 800
Malangenes stuss 2|—| 2|—1| 2 — 2 400
Balsfjordens.u mek sed — | 21. | — | 21 | — 1 — 600
Tromsøsundet ........ — 20 | — | 20 | — 6 — | 7560
Promsø Ke ser kuta 1 | — 1 | — | — | — | 25 000 —
Karlso SE SLETSET NE 10 | — | 10 | — | 6 — 11550
Felg SEE TNNR — 1 | — 1|— | 1 — 800
Sløervøki tet ME 21:28 12 gs EEE
byneen å u2etekae dt. 4 180 9.1820 -— 9 900
Kvænangen ......vevs —| 2|—| 2|—| 2 — 1 800
Nordreisen Jar —|—-[|=|—|—|— — ==
Taltj-1201352 12 9347 5 1145 | 90500 |184 260
Bg
Anskaffede | Beløb for de ved
Anskaffede | ved laan af
Talt til dato ee havfiske
laan af havfiskef.
Herredets navne fondet” anskaffede farkoster
Damp-| Dæks- Damp Dæks-[Damp- Dæks- , Mide el
skibe | baade | skibe | baade | skibe pa Dampskibe | Dæksbaade
ET Fe Mar)
C. Finmarkens amt: |
Øksfjord og Loppen...| — | 3 |— | 3 |— | 2 — 3 600
end bee see åa — | 21 — 2|—|— — —-
ale Ge DENG == 1 = Il å N= 2 ses
Fralsund 25.sistemsas — 2I1—| 2|— | -— ae —
Hammerfest by. ....:.. -— 1 | — 1 | — 1 — 1 500
Drem — 5 | — 5 | — 1 — 1 400
EE ro —: H || == 5|— | — === Mr.
TJ EEE EE PE 3 000
Husband 295. TPssat == NE NNENNENNR he ME
Lebesby og Kjøllefjord.| —|—|— | — [| — | — == o
HETE. eve — | 15 | — | 15 | — 1 -— 2000
Eomaeak. -.. eu. eovsde === == ==
NEDE TE == |=| | |= — 2
Telen OE eder Kate tu Ne 00000 9600
Vardømherredas.35: 05: — 7 Ta == Mat E — 1 200
VEG JE EE — 9 omr ee EE
Nordyaranger.....s.s: — 3 Å Mod fl rem —— —
Sydvaranger. .....c. i. Mere 2 = ME LE AE
Ialt 1 86 1 | 65 1 91 17000 | 15 300
Rekapitulation:
A. Nordlands amt..... 19 1259 | 12 1258 9 1940 1152 000 143 710
Erkrømsø amt... ++ NE BH2 NE BE 5 1145 | 90500 |184 260
C. Finmarkens amt.... 1 | 86 Å 65 I 9 | 17000 | 15300
Ialt | 95 1707 | 25 1670 | 15 244 1259 500 1343 270
Med henblik paa den ikke ubetydelige korrespondence der som regel
gaar foran ethvert laaneandragende, er det al sandsynlighed for, at 1904
vil opvise et ganske andet resultat med hensyn til sammes antal og
karakter.
Det lader nemlig til, at der er betydelig laanetrang blandt fiskerne,
og der er mange som ønsker at skaffe sig hjælp ved laan af havfiske-
fondet til anskaffelse af tidsmæssige farkoster; men vil der med hensyn
til nyanskaffelser i mange tilfælder komme en helt anden vending, hvad
angaar de forskjellige baades beskaffenhed.
Det synes, som om de forøgede omkostninger ved anskaffelse og
drift af fiskedampskibe og store dæksbaade ikke altid har svaret til ind-
5)
ØP 2
tægterne, og dette har givet opinionen en retning, der kræver løsning
paa følgende spørgsmaal: Hvorledes kan man paa billigste maade
arrangere sig 1 vor fiskeribedrift, men dog saaledes, at man til enhver
tid kan være med?*
Uvilkaarlig har man fæstet sig ved den mindre dæksbaad, som en
fiskebaad der paa den mest økonomiske maade kan være med 1 fiskeri-
bedriften heroppe, og som mange har lettere for at anskaffe sig paa grund
af dens billigere kostende.
Med disse baade kan man nemlig deltage i de forskjellige skrei-
fiskerier, og man kan for mange steders vedkommende med den samme
baad paa en letvintere maade end med de store dæksbaade deltage i
vaar- og sommerfisket ude paa Storeggen, ikke alene derved at man
slipper at bruge fangstbaade, thi man sætter og trækker redskaberne fra
selve baaden, — men ogsaa paa grund af de haarde strømforholde uden-
for kysten. Disse baade er nemlig lettere at manøvrere, saa at man i
stille veir ikke er saa udsat for at drive af fra fiskepladsen. En saadan
baad kan en fisker i mange tilfælder anskaffe sig for ca. 1000 kroner,
ja endog under den pris, og den vil give sin eier anledning til paa
bedste maade at deltage snart sagt 1 ethvert slags fiske.
Dette er hensyn af saa overveiende betydning, at de er al opmerk-
somhed værd. Og jeg finder derfor, at forøgelse af det ældre havfiske-
fonds laanemidler er en nødvendighed.
Om petroleumsmotoren i fiskebaade. For nærmere at stu-
dere dette spørgsmaal foretog jeg, som foran nævnt, efter indhentet til-
ladelse, en reise til Fredrikshavn, hvor et større antal af disse maskiner
er 1 brug, og hvor der er et større mekanisk verksted, der fabrikerer
den anerkjendte petroleumsmotor ,Alpha*.
Reisen tog sin begyndelse den 10de november 1903 og lagdes om
Trondbjem, hvor jeg opholdt mig 1 dag. Der besøgte Jeg repræsentanten
for motoren ,Dan*, herr ingeniør Isidor Nielsen, der med stor forekom-
menhed viste mig om paa sit reparationsverksted, hvor ogsaa hele dele
af maskinen fabrikeres. Især fik jeg anledning til nøiagtig at gjøre mig
bekjendt med mekanismen for propellen med omstyrbare vinger. Det
hele gav indtrykket af at være baade solid og enkelt.
Derefter reiste jeg til Kristiansund, hvor jeg ogsaa opholdt mig 1
dag. Her konfererede jeg med herr skibsbygmester Børve, der meget
beredvillig vist mig om paa sit værft, ligesom jeg fik anledning til at
bese en af ham netop færdigbygget større dæksbaad, hvori der var ind-
sat en 16 h. k. alphamotor, hvis montering fremdeles paagik. Her fik
Jeg ogsaa indtrykket af solid og pent arbeide. Specielt tiltalte pumpe-
arrangementet mig i høi grad, idet pumpevandet lededes ud gjennem et
2 toms galvaniseret jernrør, der laa under dæk. Pumpens aabning paa
LEVE
dækket var derfor igjenlukket, kun saavidt stort hul, passende for pumpe-
stangen.
I de fleste tilfælder er det vel vanskeligt for baade med petroleums-
motor at undgaa oliespild i pumpevandet, og det har derfor sin store
betydning, at man undgaar det paa dækket, da det der kunde virke
skadeligt paa den ferske fisk, hvis dæksplankerne blev gjennemtrukket
af petroleum.
Der er allerede anskaffet nogle motorkuttere til Kristiansund og
jeg fik indtrykket af at der snart vil komme flere, specielt af de større
dæksbaade.
Derefter opholdt jeg mig nogle dage i Aalesund, hvor jeg ikke
alene søgte at gjøre mig bekjendt med de fiskebaade, hvori petroleums-
motor var anbragt, men jeg besøgte ogsaa Aalesunds mekaniske verksted,
hvor der nu fabrikeres motorer i ikke saa liden udstrækning.
Bestyreren viste mig om paa verkstedet, hvor fabrikationen foregik,
ligesom jeg ogsaa var ombord i en ældre baad af ca. 36 fods længde,
hvor der netop var indsat en 6 hk.s motor af Aalesunds fabrik. Med
denne maskine gjorde baaden ca. 5 miles fart. Jeg talte med mand-
skabet ombord, og de erklærede sig fornøiet baade med maskinen og
arrangementet i det hele taget.
Bestyreren meddelte mig, at en saadan maskine kunde leveres for
ca. 1600 kroner.
Jeg besøgte ogsaa Ljaaens baad- og skibsbyggeri, hvor jeg besaa
en under bygning staaende, ca. 15 tons dæksbaad, hvori en alphamotor
skulde anbringes. Ligesom jeg ogsaa sammen med herr skibsbygmester
Ljaaen besaa monteringen af en lignende motor anbragt ombord i en
ældre skøite, der henlaa paa havnen.
Ikke saa meget i selve Aalesund som i de udenfor byen liggende
distrikter er petroleumsmotoren kommet i brug. Den installeres nu ikke
alene i nye baade, men ogsaa i ældre og brugte baade, saavel større
som mindre.
Man opgav mig, at antallet af baade med motor i udgjør 60—70
for hele Søndmøre. Maaske kan det dog være noget overdrevent, men
det er dog noksaa mange, der nu benytter sig af denne mekaniske driv-
kraft som hjælpemaskine ombord 1 sine fiskebaade.
Man anskaffer sig her maskiner af høist forskjellig fabrikata. Men
de fleste var nok af dansk fabrik og af disse havde især ,Alpha* og
pPDan* et godt ord. Af Aalesunds maskiner var ogsaa flere i brug, og
det er ikke usandsynligt, at disse maskiner tilsidst vil faa overtaget,
ialfald for Søndmøres vedkommende.
I Bergen, hvor jeg opholdt mig en dag, talte jeg med repræsen-
tanten for den amerikanske petroleumsmotor ,International*.
Nogen maskine fik jeg dog ikke her anledning til at se, men jeg
har seet maskinen før.
Denne maskine har allerede faaet lov for, at den er af fortrinlig
beskaffenhed, specielt paa grund af dens enkle konstruktion.
Uden nærmere at indlade mig paa dette spørgsmaal vil jeg dog
ikke undlade at fremholde, at jeg neppe tror, at den passer for vore
tunge fiskebaade, men derimod mere for de lettere skyds- og lystbaade.
For det første er det en totakts maskine og har saaledes en meget
stor omdreiningshastighed af propellen — ca. 600 gange for 4 hk.s
maskine.
Dernæst er den langt svagere bygget end de danske af samme
størrelse eller hk. Der er mig saaledes meddelt, at akselledningen paa
en 4 hk.s ,International* kun er af ”/s tommers diameter, hvorimod en
sAlfamotor* af samme størrelse har en akselledning af 17/s tommes
diameter.
Det fremholdes som en stor fordel, at maskinen tager liden plads.
Dette er vistnok en ubestridelig kjendsgjerning, at saa er tilfældet, men
det er at frygte for, at dette vil ske paa bekostning af noget meget
vigtigt, nemlig paa maskinens soliditet. Jeg for mit vedkommende er
imidlertid af den formening, at saa er tilfældet.
Man behøver kun at sammenligne maskinernes vegt, og der vil
fremkomme en iøinefaldende forskjel, som absolut ikke kan tale til de
letteres fordel, undtagen forsaavidt, at de indtager en mindre plads.
I Kristianssand opholdt jeg mig én dag. Der fik jeg anledning
til at gjøre en prøvetur med en lystbaad, hvori var installeret en saa-
kaldt ,.gasolinmotor* af 8 hk. styrke.
Baaden gjorde god fart — ca. 7 mil —, men der bør jo tages
hensyn til, at baadens længde neppe var over 25 å 30 fod, og at den
var specielt bygget som lystbaad, samt at motoren var 8 hk.
Denne maskine, ,Smalley* er dens navn, er af amerikansk fabrika-
tion og indtager ligesom den amerikanske petroleumsmotor ,,International*
en meget liden plads i baaden. I saa henseende er jo disse maskiner
fortrinlige; thi ombord i fiskebaaden har man som oftest ikke stor plads
at raade over.
Men den mangel, som efter min formening er tilstede ved , Inter-
national* er i ikke mindre grad tilstede ved gasolinmotoren.
Den er enkel og grei i sin konstruktion, men den er ogsaa for let
bygget til anvendelse 1 vore fiskebaade. Og der er udtalt af fagmænd
paa dette omraade, som ogsaa er repræsentanter for salg af gasolin-
motorer, at ihvorvel en totakts maskine passer for lystbaade, tror de at
burde tilraade firetakts motorer til de tunge fiskebaade.
En væsentlig forskjel mellem en gasolinmotor og en petroleums-
EGON
motor er, at gasudviklingen ved den førstnævnte foregaar ved antænding
af elektricitet, hvorimod gasudviklingen ved den anden motor foregaar
ved hjælp af en selvvarmende forgasser, der fra først af er opvarmet
med en primuslampe 1 '/4 time.
Gasolinmotoren igangsættes ved, at svinghjulat gaves en omdreining;
derved udvikles der af et batteri eller saakaldt tørt element den elek-
triske gnist, der antænder. Naar fuld hastighed er opnaaet, dreies
bryderen rundt, hvorved batteriet sættes ud af funktion, og en saakaldt
magnet dynamo indkuples. Igangsætningen af disse maskiner er altsaa
et øilebliks sag.
Med hensyn til olieforbruget kan dette variere fra "'/» til I liter
pr. time pr. hk. efter oliens kvalitet.
De 4 takt gasolinmotorer arbeider paa følgende maade. Ved
stemplets nedgang indsuges i cylinderen en blanding af gas og luft.
Ved stemplets opgang komprimeres denne blanding, og naar stemplet er
i høieste stilling, frembringes ved hjælp af tændapparatet den elektriske
gnist, hvorved blandingen antændes, eksploderer og driver stemplet ned.
Ved stemplets opgang trykkes den forbrugte gas ud gjennem ekshoust-
røret, hvorefter processen gjentages paany.
En 4 takts motor faar altsaa en eksplosion for hver anden om-
dreining af krumtappen, medens en totakt motor faar en eksplosion ved
hver omdreining af bemeldte tap.
Uagtet de fordele der synes at være tilstede ved gasolinmotorer,
tør jeg dog ikke anbefale den til brug i vore fiskebaade. Jeg tror nemlig,
at petroleumsmotoren i dette tilfælde ialfald for tiden bærer prisen,
specielt de firetakts.
I Fredrikshavn opholdt jeg mig i 4 dage. Dette sted — Danmarks
største og vigtigste fiskehavn — har en motorfabrik, hvor petroleums-
motoren ,Alpha* fabrikeres. Der findes flere baadbyggerier og har
stedet en god og rummelig havn.
Af fiskefartøier fra 20 til 45 tons brutto drægtighed, og som alle
har motorer, findes der ca. 130. Motorernes størrelse varierer fra 4 til
16 hk. Oprindelig havde alle fartøier 4 hestes motorer, men de nybyg-
gede faar nu 10—12 og 15 hk., og mange af de ældre fartøier har om-
byttet de 4 hestes motorer med større.
Denne ombytning begyndte dog først i 1903. Den største mængde
af de 130 kuttere er paa 38 å 40 tons brutto drægtighed. Der findes
forresten ingen fiskekutter, som ikke er forsynet med petroleumsmotor.
Alle fiskekuttere har motorjoller, som benyttes for at sætte vadet.
Jollerne er 19 fod lange og 6 fod brede og er forsynede med 2 hestes
motorer.
Foruden ovennævnte 130 kuttere er der i det sidste halve aar for
Ea GE
Fredrikshavn bygget 6 stk. mindre dæksbaade fra 8 til 10 tons brutto
drægtighed, som har fra 6 til 10 hestes motorer, (de fleste 10) og gjøre
fra 6 til 7 knobs fart.
Disse baade benytter ikke motoijoller, men seiler ud vadet, og naar
dette er sat, seiler de tilbage til udgangspunktet, som er merket med en
høire, for da at hive vadet ind. Under vadhivningen benyttes kun den
ene cylinder.
Man tror dernede, at denne baadtype herefter vil blive den fordel-
agtigste, og de, som til dato har anskaffet sig saadanne, er vel tilfreds
med det resultat, der er opnaaet. Disse baade betjenes af 4 mand.
Fartøiet med motor og redskaber koster ca. 8000 kroner.
De større kuttere paa ca. 40 tons koster ca. 15 å 16000 kroner
og betjenes af 6 mand.- Er det driftige fiskere, som betjener den nye,
mindre type, vil der kunne fiskes omtrent lige saa meget med denne,
som med de store fartøier, til enkelte tider endog mere, da den nye
type ikke er saa afhængig af veiret. De store baade kan kun fiske,
naar veiret er nogenlunde godt, saa de med fiskeredskaber tungt lastede
joller kan være paa sjøen. De lastes ofte saa meget, at der kun er faa
tommer over vandet.
Af aabne fiskebaade findes ingen 1 Fredrikshavn. Derimod har
fiskeleiet Strandby, som ligger i nærheden, 6 aabne fiskebaade, ca. 24
fod lange, 8 fod brede, alle forsynede med 3 hestes motorer og gjørende
ca. 6 knobs fart. Disse baade fisker dels med garn, dels med snurre-
vad efter rødspette (flyndre), og gaar ofte 5 å 6 mil tilsjøs.
Paa Skagen er der ca. 100 aabne fiskebaade, hvoraf 60 å 70 er
forsynede med motorer. De fleste af disse baade er 221. fod lange,
7/» fod brede og forsynede med 3 hestes motorer, hvormed opnaaes 6
å 612 knobs fart. Det sidste halve aar er der nogle, som har bygget
nye baade, ubetydeligt større end de førnævnte og forsynede med 4 hestes
motorer, hvorved opnaaes ca. 7 knobs fart.
Fiskeriet, som drives der, er hovedsagelig med snurrevad, tildels
ogsaa med liner (bakke) efter flyndre, torsk og hyse.
Paa Nordjyllands vestkyst benyttes ligeledes mange motorbaade
af 22 fods længde og 7 fods bredde med 3 hestes motorer; enkelte
mindre baade har dog kun 2 hestes motorer. Fisket nedad vestkysten
er hovedsagelig linefiske (bakkefiske).
Den almindelige opfatning i Fredrikshavn var, at motor til frem-
drift af alle fiskebaade uden undtagelse er absolut lønnende. Ingen, som
har anskaffet motor, gaar tilbage til de gamle forhold. Udviklingen gaar
tvertimod i modsat retning, nemlig anskaffelse af kraftigere motorer.
Fiskerne ere ikke som i begyndelsen tilfredse med en fart af kun 3å 4
knob; nei, de vil have optil 57/,, 6 å 7 knob. Og denne fordring om
ge
forøgelse af farten indtil omtrent det dobbelte kommer af, at driften
lønner sig bedst for dem, som kan komme hurtigt frem.
Under opholdet i Fredrikshavn var direktøren for motorfabriken
forekommenheden selv. Han var endog saa venlig at stille til min
disposition verksmesteren, og denne var meget beredvillig. Han viste
mig ombord i de baade, hvori antoges, at der var noget at se og lære,
og meddelte mig praktiske forklaringer, saa jeg har disse herrer at takke
for, at jeg fik et saapas fyldigt overblik over det, som min reise gjaldt.
Endvidere var jeg jevnlig inde paa verkstedet, hvor jeg fik anled-
ning til at overvære saavel fabrikationen af maskinernes enkelte dele
som disses sammensætning og maskinernes prøvedrift.
Som det af foranstaaende vil fremgaa, har petroleumsmotoren i vort
naboland Danmark fundet en udbredt anvendelse i saavel større som
undre fiskebaade med dæk, samt ogsaa i aabne fiskebaade. Og efter
dette at dømme, maa altsaa petroleumsmotorens anvendelse som drivkraft
i vore fiskebaade ogsaa kunne ansees som en givet ting, idet ikke alene
de fordomme, som hidtil fra mange hold har været næret mod dem, nu
maa ansees overvundne, ligesom de vanskeligheder, den har havt at
kjæmpe med, ogsaa maa antages for størstedelen løste.
Vistnok kan en saadan maskine i lighed med alle andre maskiner
fremdeles undergaa forandringer, der maaske vil gjøre den endmere be-
kvem og praktisk; men dette hører fremtiden til. Imidlertid er den i
sin nuværende skikkelse allerede naaet saa langt, at jeg ikke finder andet
end at maatte anbefale den som praktisk og billig drivkraft.
Selv heroppe, hvor man specielt i den senere tid har fæstet sig ved
- den saakaldte ,Smaapinning* som en særdeles letvindt baad ved fiskeri-
erne i Tromsø stift, har man ikke opgivet tanken paa mekanisk drivkraft
tiltrods for, at man finder den at falde kostbar. Det er især efter at
man har faaet underretning om den store anvendelse petroleumsmotoren
har fundet i Danmark, i Sverige og nu endelig ved Søndmøre som driv-
kraft af fiskebaade, at opfatningen af maskinen har taget et opsving i
retning af dens praktiske brugbarhed.
Særlig synes nordlandsfiskerne i den senere tid at have sin opmerk-
somhed henvendt paa de mindre dækskuttere og anbringelse i disse af
mekanisk drivkraft. Et saadant arrangement vil alt efter baadens stør-
relse og motorens styrke antagelig andrage fra 2000 til 4000 kroner.
I de mindre baade vil en motor paa 3 å 4 hestekræfter bringe en fart
paa 5 å 6 mil med et olieforbrug af ikke over 11/, å 2 liter pr. time.
Hvad brugen eller pasningen af en petroleumsmotor betræffer, skal
jeg tillade mig at anføre følgende:
Ihvorvel maskinerne nu fortiden ere meget forenklede og saaledes
lettere at passe, og hvortil der forøvrigt ingen speciel teknisk kyndighed
EG ØR 2
behøves, vil det dog være at anbefale, at vedkommende eier selv passer
og forestaar brugen af motoren. Denne vil ellers ofte være udsat for
uvorren behandling, og saadan taaler ikke maskinen, ialfald ikke i læn-
gere tid.
Naar der klages over, at motoren oser, ryger eller medfører ond
lugt, kommer dette som oftest af, at den enten er overlastet. er uren
eller er for kold, og disse mangler har brugeren at paase rettede eller
forebyggede. Hvis der alligevel skulde forekomme noget som fornævnt,
behøver man blot at stanse motoren en kort stund og ved behørigt efter-
syn og pudsning at faa den bragt i orden, hvorefter den vil virke paa
tilfredsstillende maade.
Hovedsagen ved maskinens behandling er altsaa at holde den ren,
godt smørret og ikke overlastet samt passende varm.
Før motoren sættes igang, bør man undersøge, om pumpen er iorden,
om der er tilstrækkelig olie paa tanken, samt at smørekoppe, smørevæger
og regulator ligeledes er i orden. Desuden bør iagttages, at vandtilførselen
er passende. Motoren gaar bedst naar den er ,melkely*, og den for-
øvrigt er i fuld orden.
Motorens smørning kan fuldt betryggende foretages, medens den er
i gang.
Paa dækket kan foregaa al regulering af motoren. Den indtager
selv sin olie paa tanken, og kan tilgangen af denne passes fra dækket.
Ligeledes vil manøvrering ,for- og agterover* ogsaa kunne foregaa
fra dækket og udføres af den mand, der samtidig styrer baaden.
Ved indhivning af fortøminger og redskaber kan spillet sættes i
forbindelse med maskinen.
Ved tocylindrede kan maskinen indrettes saaledes, at den ene
cylinder udløses, saa kun en arbeider. Dette vil især have sin betyd-
ning under redskabers indhivning i stille godt veir, naar motorens hele
kraft ikke er nødvendig. Derved spares olie.
Det tilraades, at enhver bestiller af tocylindrede petroleumsmotorer
betinger sig, at maskinen bliver indrettet, saa den kan benyttes paa for-
beskrevne maade.
Omstaaende tabel vil vise den omtrentlig opnaaede fart ved hjælp
af motor, sammenholdt med baadens drægtighed, og tør paaregne op-
merksomhed.
Fartøiets størrelse 1 fod | Motorens effektive ve
Længde | Bredde |Dybgaaende| 2 | 4 fre kavd >
eg kald else | å |
27—30 AE E pre
EG 1 Seg NE gape 7
38—40 Boe E pA
se Sed | er
48—50-| 15 | FÅ pen ET
Olieforbruget for disse petroleumsmotorer vil blive ca. 0.4—0.5 kg.
pr. time pr. hk.
Fuldstændig isolering af motoren fra fiskerummet er en absolut
fornødenhed. I mange tilfælder undlader man at være opmerksom paa,
at al spildolie gaar ned i kjølen og blander sig med kjølvandet. Dette
er noget som paa det indstændigste maa henstilles at søge undgaaet af
enhver, der anbringer petroleumsmotor i sin fiskebaad.
Det kan vistnok indvendes, at fisken er anbragt saa høit i baaden,
at kjølvandet ikke naar den, men der kan dog indtræffe tilfælde, hvor
dette alligevel sker, og under et saadant tilfælde bliver fangsten selv-
følgelig ødelagt.
Under henvisning til hvad jeg foran har anført om mit besøg i
Kristiansund og den der mig foreviste nybyggede dæksbaad, finder jeg
at burde anbefale det dersteds anvendte pumpearrangement samt at
burde nævne, at der ogsaa i nævnte baad forud var anbragt et hul,
hvorigjennem man kunde indslippe frisk sjø, saaledes at fartøiet til en-
hver tid holdtes ren i bunden.
Petroleumsmotoren maa derhos i en nær fremtid antages af faa an-
vendelse ved vore sildefiskerier. Thi ligesaavel som disse maskiner kan
anvendes i baade under snørpenotfisket paa Østlandet og den svenske
kyst, maa de ogsaa kunne anvendes i baade der bruges til kastenot.
Jeg vil i denne anledning paapege, at man foruden at være mere letbe-
vægelig paa selve fiskepladsen og kan farte omkring efter som omstændig-
hederne kræver det, ogsaa kan benytte maskinen som drivkraft saavel
ved udkastning og indhivning som ved optagning af noten. Dertil kom-
mer, at man ved anvendelse af saadan maskine i vore større notbaade
antagelig vil kunne spare betydeligt paa antal af mandskaber, og det
har jo ikke saa lidet at sige i vor tid.
Det synes at være selvsagt, at motor i notbaad maa anbringes i
==
agterkant af masten, hvor ogsaa styreapparatet bør være, saa der kun
behøves en mand til styring af baad og maskine.
Derfra vil man ved forbindelse med kjæde kunne overføre kraft fra
maskinen til en i baadens agterende anbragt patentrul til optagning af
noten. Dette arrangement er imidlertid et teknisk spørgsmaal og maa
kunne ordnes omtrent paa samme maade, som naar maskinens kraft
bliver udnyttet til indhivning af amdre fiskeredskaber.
Det formenes, at man ved et saadant arrangement vil komme til
at arbeide paa baade en lettere og hurtigere maade ved notens udkast-
ning og indhivning end som nu paagaar.
Sagen er vistnok i det væsentlige endnu uprøvet hos os, men jeg
har dog ikke villet undlade at henlede opmerksomheden paa den.
Motorer, der er anbragte i aabne baade, er i almindelighed dækket
af en af galvaniseret jernblik forarbeidet kapsel, der er saaledes ind-
rettet, at man letvindt kan komme til maskinen og lede den.
Bodø den ?Ide mars 1904.
Ærbødigst
J. Å. Johnsen.
Et afsnit ,om kobbeplagen* er udtaget for i forening med beret-
ninger om Å. s. fra insp. Wallem og fra amtmanden i Finmarken m. fl.
senere at gjengives 1 , Aarsberetning for Norges fiskerier* i sammendrag.
Red. anm.
Indberetning
om sildefisket ved Shetland i 1903
fra Norges fiskeriagent i Storbritanien og Irland Hans Johnsen.
(Afgivet til Norges fiskeristyrelse i december 1903).
»
Sildefisket ved Shetland var iaar meget varierende; saavel total-
fangsten som værdien er saa at sige den samme som ifjor, men for de
lokale baade blev sæsonen ikke den samme heldige som i tidligere aar.
Derimod siges dampdrivgarnsbaadene og seilbaadene sydfra at have gjort
det en god del bedre med hensyn til fangst og fortjeneste.
Forberedelserne til det tidlige fiske var iaar større end nogensinde
før. Det gode resultat af fisket ved Nordøerne i 1902 havde bragt en
masse nye saltere til at blive nærværende. 7 nye saltepladse var oprettede
i Baltasound og 3 i Uyasound. Salternes antal var ialt 148, en for-
øgelse af 4 fra forrige aar. Der flokked baade sammen fra alle steder
paa østkysten, og det største antal beskjæftigede i en uge udgjorde 1 627,
imod 1544 ifjor. I begyndelsen af fisket var baadenes antal ved de
forskjellige stationer følgende: — Baltasound 733; Uyasound 81; Cullivoe
124; Westsandwick 26; North Roe 41; Ronasvoe 115; Hillswick og
Hammar 129; Mangister 25; West Burrafirth 9; Snarraness 10; Walls
75; Burra & Burwick 16; Scalloway 110; Lerwick 50; desuden drev
endel baade fisket ved de mindre stationer.
Fisket startedes med gode udsigter.
Fisket paa vestkysten af Skotland var ubetydeligt, og da de uden-
landske markeder var ryddede, blev de første landninger shetlandsild
betalt med høie priser.
Betingelserne for de fast engagerede baade var følgende: — 15
sh. å 16 sh. pr. cran for de fire første uger, regnet fra 15de juni, for
et ugentlig kvantum af 70 cran pr. baad og 10 sh. pr. cran for det over-
Sop
skridende kvantum efter salternes valg. Hvervepenge £ 5 å £ 6 pr. baad.
Betingelserne var saaledes noget høiere iaar end ifjor og siges for sal-
ternes vedkommende at have repræsenteret en forøget udgift af ca. £ 20
pr. baad.
Ved Baltasound begyndte fisket daarligt, og dette havde sin væsent-
ligste grund 1, at silden ikke indfandt sig 1 rette tid. Der fiskedes
ubetydeligt, medens hele flaaden var i virksomhed; først efter at flere
baade havde forladt stedet, tog fisket en anden vending, og der landedes
da overordentlig store kvanta.
Den første ugefangst, i ugen, som afsluttedes 21de juni, udgjorde
5700 ceran, imod 17006 ifjor. Totalfangsten for den anden uge beløb
sig til 20500 cran imod 33 150 cran i 1902. I den 3die uge landedes
der 28000 cran imod 43 940 eran ifjor. Indtil den 4de juli blev der ialt
landet 54200 cran af 733 baade, imod 94000 cran af 656 baade i
forrige aar til samme dato.
Der var forskjellige grunde for det mindre heldige resultat i be-
gyndelsen af fisket ved Baltasound. En masse hval fulgte sildestimerne,
ligesom der stod tykt med hval i farvandet mellem sildestimerne paa de
fjerntliggende fiskegrunde og fastlandet, og saaledes hindrede silden fra at
søge under land. Silden var meget flygtig i sine bevægelser og kunde
aldrig fanges paa samme sted i to fortløbende nætter. Det bedste natte-
fiske fandt sted ca. 6 å 8 engelske mil NO af Baltasound; natten efter-
paa forsøgte baadene at drive paa det samme felt, men trak da sine
garn fuldstændig sorte for sild.
I de to første uger af juli saa det ud, som fisket vilde falde sammen,
hvorfor flere baade forlod Baltasound. Dette mente imdlertid et betydeligt
tab for salterne, da omkostningerne ved transport af folk og redskaber
er meget store, foruden ugentlige arbeidspenge for arbeidsfolkene. I flere
tilfælde sendte salterne endel af sit mandskab til andre stationer, og
naar tilførslerne i Baltasound tiltog, faldt det disse saltere vanskeligt at
faa fisken tilvirket, efterhvert som den kom ind, paa grund af det faa-
tallige mandskab.
Fisket ved Baltasound vilde sikkert have blevet et rekordaar, hvis
alle baade havde stanset til fiskets slut. Det pludselige omslag af fisket
skyldtes hovedsagelig dampdrivgarnsbaadene, som kom nord og opdagede
store sildestimer ca. 45 engelske mil fra land. De seilbaade, som ikke
var afreist, søgte da ud paa den samme banke og var ikke mindre hel-
dige end dampdrivgarnsbaadene, begge dele kom ind fuldlastede. Total-
fangsten indtil den 25de juli udgjorde 111 084 eran, imod 111862 eran
ifjor til samme dato.
For de saltere, hvis baade brød op, før fisket var over, siges sæ-
sonen at have været tabbringende, hvorimod et mere regningssvarende
el
reslultat opnaaedes af de saltere, der havde sine baade gaaende til
fiskets slut. En større del af det saltede kvantum i Baltasound laa usolgt,
straks efter at fisket afsluttedes. Den første del af fangsten fandt livlig
afsætning paa de kontinentale markeder, særlig paa grund af at de jø-
diske kjøbere gjorde større indkjøb for de russiske markeder. Senere,
eftersom de tyske markeder ryddedes for fjordsild, blev der konsigneret
større partier til disse steder.
Kvaliteten var helt igjennem ikke tilfredsstillende. Den senest fan-
gede sild bestod for det meste af stor tomsild, som var god nok, naar
den blev leveret tidlig paa dagen, men kunde ikke taale at russaltes.
Der har været paa tale at indføre auktionssalg i Baltasound. An-
tallet af dampdrivgarnsbaade tiltager for hvert aar og disse baade ford-
rer en fastsat pris pr. cran for en ugentlig fangst af 140 cran istedet-
for 70 cran, som er grænsen for seilbaadene. Den store udstrækning af
havnen, det store antal baade og saltere beskjæftigede i bedriften, van-
skeliggjør imidlertid, at silden kan sælges ved auktion. Den eneste
tænkelige maade, hvorved auktionssalg kunde foregaa, er ved hjælp af
et stort skrog, som forankres i havnen og hvorpaa salget fandt sted.
Men der er forskjellige meninger om dette system vilde blive fordelagtig,
og er der grund til at tro, at den gamle salgsmetode vil blive bibeholdt
endnu en tid.
Medens fisket ved nordstationerne var ubetydeligt, fiskedes der godt
paa flere steder paa vestsiden. Ved Scalloway dreves fisket med held
den første del af sæsonen, men tog af senere. Ved Walls var fisket be-
tydeligt bedre iaar end ifjor, hvorimod Hillswick & Hammar stod ad-
skillig tilbage for forrige aar og ved North Roe var fisket rent elendigt.
Ved Lerwick gjorde baadene det bra 1 det tidlige fiske. Baade Uya-
sound og Cullivoe staar ogsaa endel tilbage for forrige aar.
Følgende opgave over totalfangsten for de vigtigste stationer, sam-
menlignet med 1902.
*
1903 1902
eran cran
EON Lu TE TR 116 394 114506
I VEG OE EE 6 000 6 446
Srllmoen JJK TELL TS Sa SDS IS SLPEK DNS SE 7000 13 000
Hedgsvoere Se SDI SANN IGG 11 000 11 500
Følsviek kiHanmarsu0s ST Jed Vs0 dTJisE 8 000 15 000
HENNE MO He Sr TE SN JESS å 7 800 5 800
Fe loNaN SSE sa GE ke dede å Hd 11 500 12 000
Hoswick, Levenwick & Sandsair «..-.»ovvravetes 10 000 7 500
me G
"Totalfangsten for det tidlige fiske iaar er saaledes betydelig mindre
end foregaaende aar; indtil den llte juli udgjorde totalfangsten 143 376
cran imod 195 292 cran i 1902; 277 111 ceran i 1901; 160000 cran i
1900; 123 884 cran i 1899; 131 111 cran i 1898; 160642 cran i 1897
og 88647 cran i 1896.
Det sene fiske i Shetland har nu i de sidste to aar paafulgt det
tidlige fiske uden noget afbræk, og som følge deraf blev det ligesom ifjor
afsluttet tidligere end tilfældet har været før om aarene. Kun et for-
holdsvis lidet kvantum sild er bleven landet i september de to sidste
sæsoner, mod før om aarene pleiet man at finde stor, pen sild i overflod
langs kysten paa samme tid af aaret.
Ved Lerwick var fisket i fuld sving i slutten af juni, og ca. 50
baade var da stationeret der. Flaaden forøgedes lidt om lidt indtil den
Iste august, da 305 baade indkom med fangst, det største antal for
denne sæson.
Størsteparten af baadene, som besøgte Lerwick iaar, var fremmede.
De lokale shetlandsbaade drev for det meste udenfor sine hjemstationer,
kun et faatal deltog 1 fisket ved Lerwick. Der var omkring 40 å 50
manske og irske baade og over 100 dampdrivgarnsbaade. De sidstnævnte
hørte hovedsagelig hjemme i Yarmouth og Lowestoft og endel i Skotland.
Følgende tabel viser totalfangsten for hver uge:
Cran
I ugen, som endte! v6te guns JAR 620
Bader NN: 244
20de NE PAN, 433
0 2537
de FAP AKSE JEG 4 804
Me SE ER 8 279
18d0 ELSE 7 867
Ddde «== JG 11635
1ste aususta HANG 22 284
Bd ==, SE 21 031
15de re EN 46 1 AG Okt 20 380
29de 1 PRS 10 0921
29der DIETT 1802
bte september...... 388
Totalfangsten for Lerwick var 112325 crans indtil 5te september,
imod 99102 cran for hele sæsonen ifjor, de sidstnævnte tal indbefatter
4000 cran septembersild.
Priserne holdt sig gjennemgaaende faste hele sæsonen. Den laveste
pris, som betaltes var 3 sh. pr. cran, men denne pris gjaldt kun et ubetyde-
ligt kvantum spents af daarlig kvalitet. Den høieste pris var 31 sh. 9d.
Følgende tabel viser totalfangsten og værdien for Lerwicks ved-
kommende i de fem sidste aar:
Aar Cran Værdi
Å 94 251 £ 1921 442
P900 åkrer 208) rn d3767 4
eo 134 170 . 82567
oe een 99102 , 103 428
PI0Sa ee 18:2:325 108935
Med hensyn til totalfangst staar Lerwick iaar som nummer fire 1
rækken. Først kommer Fraserburgh med 188000 cran; dernæst Peter-
head med 127629 cran; Baltasound med 116394 og Lerwick med
112 325 cran.
De betalte priser under det tidlige fiske var iaar 2 å 3 sh. høiere
pr. cran end ifjor. Gjennemsnitsprisen pr. maaned, sammenlignet med
de tre sidste aars, viser følgende tal:
1900 1901 1902 1903
Me 5 Vish2d: GQisha 2id. esha gd: 9 sh.0d.
Tror V6. 8. roe Me Veg
TRE fe. 08. ES TG Du
Pusostd FOI ,, 11, De Odne ge DD.
September. 21, 7, Ha at 20 6. 5800
Gjennemsnitsprisen for hele sæsonen udgjør 18 sh. 3 d pr. cran
models sh. 4 d ifjor; 13 sh.138 di 1901; 19 sb. i 1900; 19 sh. 2 d
i 1899.
Gjennemsnitsprisen for Fraserburgh er 20 sh. 6 d pr. cran; for
Peterhead 20 sh. pr. cran og for Wicks vedkommende 21 sh. 6 d pr. cran.
Naar hensyn tages til saltsildmarkedets stilling, har der gjennem-
gaaende blevet betalt godt for den ferske sild. Priserne paa kontinentet
holdt sig nede under hele fisket, hvilket havde sin væsentligste grund i,
at der stadig offereredes større kvanta hollandsk sild til lave priser.
Den bedste nattefangst for hele sæsonen blev landet den 24de juli
af en dampdrivgarnsbaad, idet den havde hele 202 cran inde, som solgtes
til 27 sh. 9 Å pr. cran, og hele fangsten realiserede £ 280 5 sh. 6 d.
Samme dag landede to andre dampdrivgarnsbaade 197 cran hver og flere
havde fra 150 til 180 ceran. Den 9?1de juli havde 27 dampdrivgarns-
baade en gjennemsnitsfangst af 104 cran.
EG +=
Fortjenesten for seilbaadene blev iaar yderst slet. Som et eksempel
kan angives, at for 28 baade, som en salgsmand i Lerwick solgte for,
blev gjennemsnitsfortjenesten kun £ 170 pr. baad for hele sæsonen. En
dampdrivgarnsbaad havde en totalfortjeneste af £ 1032 for ni ugers fiske,
og flere havde en gjennemsnitsfortjeneste af £ 600 å £ 850.
Følgende opgave viser det landede kvantum og den anslaaede værdi
for de forskjellige maaneder, indtil 5te september, sammenlignet med 1902:
1902 1903
cran værdi eran værdi
Mare. DALER 762 15 448 2729 £ VIST
Jamies or 98 487 » 70349 86 396 » 10349
Ju SER 147 269 » 138053 146 169 , bb
Auousk, 00 GE bb 521 6720 69 406 5 PoS 10P
September....... 5 275 520 625 o 471
307 314 SRO 305 325 £ 27 2lr7
Totalværdien var i 1901 £ 281 025, i 1900 £ 305 238 og 1 1899
£ 225 268.
Følgende opgave viser totalfangst, baadantal og gjennemsnitsfangst
pr. baad siden 1894:
Aar Baadantal Gjennemsnitsfangst Totalfangst
eran eran
1894 EN 330 503 166 224
MED JE. Linge 360 554 128 490
USG SANE 421 253 106 663
189% LA 490 279 137 145
1898 Sr: 590 309 182 139
BI HELL 727 323 241 914
GK S17 390 320 000
T90L 907 465 422 571
19024 X 0 946 324 306 551
IO IS ME 1032 293 302 322
Kvaliteten stod langt tilbage for forrige aars. Endel af den fiskede
sild ved Lerwick 1 juli var af bra kvalitet, men senere bestod en større
del af spents til sine tider af yderst slet kvalitet.
Skibningerne af saltet sild foregik iaar ikke med den samme livlig-
hed som ifjor og sammenlignet viser følgende tal:
1902 1903
Direkte til udlandet ke 326 873 tønder 294193 tønder
TilakStorbritannienad ad Fn 28 324.0—= 31324 —
365 267 tønder 325 518 ,tønder
ae SEE
Der var ogsaa iaar endel norske dampere saavel i Lerwick, Scallo-
way som Baltasound, der drev saltning ombord. De førte alle med sig
tønder, salt og virkefolk, og næsten alle afgik med fuld last. Der var
jalt 28 salterier i Lerwick; desuden et halvt dusin norske steamere, som
kjøbte sild.
Veiret var under hele sæsonen gjennemgaaende godt. I flere uger,
medens man havde det bedste fiske, holdt veiret sig ganske stille, og
dette var til stor skade for seilbaadenes operationer.
Der fandt flere ulykker sted under fisket; 3 baade forliste samt
utalige kollisioner og mindre ulykker; 5 fiskere druknede.
Indtil midten af september var der ialt skibet 131 ladninger sild
direkte til de kontinentale markeder. Følgende antal baade var beskjæft-
tiget 1 fragttraden: 12 engelske, 3 danske, 39 norske, 54 svenske, 7 hol-
landske, 6 tyske.
Hull i decbr. 1903.
Ærbødigst
Hans Johnsen.
Indberetning
fra Norges fiskeriagent i Tyskland B. Dundas til Norges fiskeristyrelse,
dateret 7de februar 1904, indeholdende aarsberetning om
Tysklands sild- og fiskehandel i 1903.
Sildehandelen 1903.
Tysklands import af saltet sild til hovedmarkederne i Memel, Kønigs-
berg, Danzig, Stettin, Rostock og Hamburg var i 1903 sammenlignet med
1902 og 1901.
Memel.
Indførsel 1903 1902 1901
Norsk fedsild og vaarsild .. 10114 tdr. 7 940 tdr. 15 487 tdr.
Skotsk og engelsk sild..... os 29653105 03280
23 690 tdr. 29593 tdr. 26 815 tdr.
Lagerne lste januar 1904 1903 1902
Norsk fedsild og vaarsild .. 2236 tår. 463 tdr. 5 154 tdr.
Skotsk og engelsk sild..... TO 8662 , 3 9630
6353 dr. 9095 tdr. 9117 de
Kønigsberg.
Indførsel 1903 1902 1901
Norsk og svensk sild ..... 33 984 tdr. 44 998 tdr. 28 456 tdr.
Skotsk, engelsk og hollandsk
lan ST 386733 , (429280 . 245
420717 tår. 474978 tdr. 373619 tdr.
AT AE
Lagerne lste januar 1904 1903 1902
Norsk fedsild, ny væa. ove. 12 930 tdr. 6779 tdr. 3145 tdr.
å — , gammel..... Soo — RSl3N
Eollandsk sild+..sussioe. PD 98301 Gå
Skotsk og engelsk sild..... 118806 , 176424 104943 ,
133663 tdr. 184186 tdr. 109692 tdr.
Markedsnoteringer lste Januar 1904.
Importen af norsk fedsild til Kønigsberg har i løbet af forrige aar
været større end 1 de tre foregaaende aar, og da kvaliteten gjennemgaaende
var bedre, udviklede der sig i oktober og november en ganske livlig handel,
man da priserne holdtes stive og andre gode sildesorter tildels har for-
trængt fedsilden, saa der er endnu meget terræn, som lidt efter hvert
maa gjenerobres, og det vil kun ske paa bekostning af priserne samtidig
med en pen behandling af varen, saa blev der en stilstands udover de-
cember maaned, saa lageret ved aarets slutning dog udgjorde 12 930 tdr.
Priserne noteredes ved nytaar for KKKK og KKK m. 22/25, KK m. 22/23,
K m. 18/19, MK m. 13/14 og M m. 9/10.
I skotsk sild har afsætningen været jevn god, dog noget mindre
efter yarmouthsildens ankomst. Crownlargefull m. 33/34, crownfull m.
281!/3/291/2, crownmattfull m. 28/29, crownmatties m. 22/23, crownspents
m. 181/2/19%/3, yarmouthfull m. 25/27, mattfulls m. 23/25, matties m. 21/23.
Priserne for hollandsk sild har holdt sig nogenlunde uforandret.
Prima voll m. 21/22, kleine voll 20/21 og matjes m. 18/19.
Danzig.
Indførsel 1903 1902 1901
Mørskosld 20 ALVSANN — 1200 tdr. 160 tdr.
Skotsk, engelsk og hollandsk
de RR 8 EE 198 020 tdr. K94:59MG 1928:220442
198020 tdr. 195797 tår. 128 380 tdr.
Lagerne Iste januar 1904 1903 1902
Skotsk og engelsk sild..... 69 842 tdr. 83 649 tdr. 35 146 tdr.
Kollandsk sild. .sv.ssvse: 3396, 15955: 101644.
739238 tdr. 859244 tdr. 36162 tdr.
Grundet de høie priser paa norsk fedsild har den endnu ikke igjen
fundet nogen indpas i Danzig, især da man de sidste aar er bleven vant
til at spise de andre sildesorter, savnes den ikke saa meget mere. Kun
ved rimelige priser og fin kvalitet vil fedsilden igjen kunne bringes ind.
Der noteres for crownfull m. 29/291/,, crownmattfull m. 281/., crown-
matties m. 21/22, crownspents m. 19, yarmouthfull m. 24125, mattfull
v
m. 23 og matties m. 21.
Stettin.
Indførsel 1903 1902 1901
Fedsild, samme 2790 tdr. 4159 tdr. 13 109Gdr
ET nr GL SALE 63822 34544 ,
Skaaren sild AJETN 4 24.630 1 16 3030 15 438. ,
Slo og vaarsld 2220-22 81601000 34588 , 278920
Norsk sild 11392192 tdr.- 118872 tdr. 90977 tdr.
Skotsk og engelsk sild..... 2Hgdo0E 467 544, AST
Hollandskysild: SG 52000 FO7 684 >. 48856005
Treider. 408 8053 , 300
Svensk sild JER SEE 6030 13550 S06 05.
535 940 tdr. 703491 tdr. 580472 tdr.
Lagerne lste januar 1904 1903 1902
Norskstedsldaa 2 31 342 tdr. 22944 tdr. 9.057 td:
Skagrengsild. Ker 1881: Frode 2.0000
Slo- fog fvaarsild 42 2 ee: SA UOM Eg 14694, 92340
Norsk sild 36990 tdr. 25192 tdr. 20 291 tdr.
Skotsk og engelsk sild..... STG 96953 40034 ,
Hollandsksidd EL. pa 14 754 , 150460, S3100E
MyskastdeN Ha HØNS SJ 3459 914 »
Svensk sild 140 — —
94160 tdr. 140750 tdr. 69 558 tådr.
Skjønt fedsildens kvalitet var gjennemgaaende ganske god sidste
saison, ja bedre end den har været paa flere aar, formaaede den dog
ikke endnu at hævde sin plads, hvilket beholdningen ogsaa viser. Først
var priserne for høie i forhold til de andre sildesorter, og gik derfor en
stor del af tilførselen til lager. De sidste par maaneder holdt tilførselen
sig inden beskedne grænser og priser nogenlunde i samklang med andre
sorter, men dog var det kun partier i fineste kvalitet og merkesvarende
sortering, som fandt paaagtning.
Ved aarets slutning viste der sig speciel efterspørgsel for M og MK
størrelse, hvilket ogsaa har vist sig efter nytaar. Priserne noteredes ved
aarets slutning for KKK m. 25/27, KK m. 23/25, K m. 18/22, MK m.
12/15 og M m. 9/11. Slosild i størrelsen 350 til 400 og 400 til 450
stykker pr. fastpakket tønde fandt god afsætning til m. 30/31, men var
tilførselen knap. Mindre sorter maatte sælges billigere.
EG JORN
Fangsten ved Yarmouth afsluttede med et maadeligt udbytte om-
kring 300000 tdr., hvilket befæstigede stemningen for saavel skotsk som
engelsk sild og betaltes noget høiere priser. Crownlargefulls m. 34,
crownfulls m. 271/2/28"/2, crownmattfulls m. 26/27, crownmatties m. 20/21,
erownspents m. 18, yarmouthfulls m. 23/241/», mattfulls m. 22/221/, og
matties m. 20/21.
Det hollandske fangstudbytte bliver større for hvert aar. De be-
gynder tidligere paa foraaret og holder længere paa udover høsten, for-
uden at de aar for aar anskaffer flere fartøier, saa fangstudbyttet beløb
sig sidste aar til 807 839 tdr. imod 722761 tdr. i 1902 og 519 512 tdr.
i 1901. Afsætningen var jevn og kan priserne noteres for superior m.
32, for sortierte m. 9251/2/26, prima m. 22/25 og for smaa fulls 20/20, m.
I tysk sild fandt afsætningen sted til m. 24/25 for prima og m.
22/23 for smaa fulls.
Rostock.
Indførsel 1903 1902 1901
Alleisorter sild.s.J.. dd. 24000 tdr. 27 000 tdr. 20000 tdr.
Lagerne Iste januar 1904 1903 1902
le sorter sild... sva ve. 3500 tdr. 4000 tdr. 2500 tdr.
Hambure:
Indførsel 1903 1902 1901
Morskisild, gammel :....v.. HUGS td. SON td 19993 utide.
= TETT 39539 43 864 , ero
Norsk sild*) 51302 tdr. 75 055 tdr. 41 272 tdr.
Svenskøsild 14. He DOG. p6l ee
Hollandsk sild gammel .... 6075 , 12659 ,, 1947 ,
: AE HE glL763 , 86583 , 30880 ,
1 FE I GLLG ee 511568 36878 Sor
Skotsk sild, gammel....... 596 5098 , 40 166. ,
2 FE eg ed Mag 25 MN Neste
361304 tdr. 425258 tdr. 313734 tdr.
Lagerne lste januar 1904 1903 1902
Joe 426 tdr. jooptdr. 770 tdr.
Fadil ee eee 7360 TE
karen sild . ++... Gnr smyger 705 645» SO
Kearsldøe. 4: spå daet delorg > GOE 602
te yte > fang qs: Tut DAS. NG
Norsk sild 92679 tdr. 2301 tdr. 1957 tdr.
Transport 2679 tdr. 230N tdr. PoOSvetdr.
1) Heri ogsaa indbefattet importen af skaaren sild.
GN
Transport 2679 tdr. 2301 tdr. 1 957 dr:
Skotsk og engelsk sild..... 20O120A SN 4604 ,
Hollandsk eld AT NN 19600R. 3874 , 896 ,
Fysktsld URLEN To 31068 Maeg,
9604 tdr. 12 881 tdr. 8 401 tdr.
Markedsnoteringer den Iste januar.
1904 1903 1902
Crowniulls aa ce str 29 m. 41—42 m. 36 m.
Fulls «skotske er 24—95 , — 30—32 ,
Made EE å 99—23., 22
Nearmoutkfuls SEEEE DÅ 2 30—36 ,, —
—- matnessr FA 16—18 ,, — —
Follånder fuperor SSE Sor 40—41 —
LÅ More opa REG =
— pma GR 20—21 ,, 27—30 , 28—29 ,
— smaa uullsva ner. 19—20 ,, 26—27 ,; —
-— inlen PA EE 16—20 , 27—32 ,, —-
Dysk spperor Haut NETT: 30 toldfri,, 45—46 , —
pa 0) TING REN en 24—26 ,, 33—35 , 34!/å
su ihlen vsv4 PTE EV 56 16—20 , 30—31 ,, 28 13
Norskuslosldsy FE 26—32 ,, 30—32 , 32—33 ,
GE ME 24—95 "320340 Go spp
AE 99—93 1 '9599%1.,. BE
Reed Mer EL 18—20 ,, 26—27 29—31 ,,
MK eg SE 14—15 ,,, 18—20 ,,, 18—20 ,
Skaaren sild. JE 18—23 , 20—32 ,, 16—30 ,,
Brisknese secure dekt: 8—12 12—16"". 15—20 ,,
Den samlede import.
1905 1902 1901
Memel Lese bek tae det Jen 23 690 tdr. 29593 tdr: 26 815 tår.
Kønigsbersjvva Abete 220717 474278 , 313 ONE
Danzie sved på 198020 , 195797 , 128220 ,
Skettin., ee en 635940, ++ 703491 5 VM 650
Rostock uer EE 240000 270000 3 20.000,
Fambure, 4 JJ FG, 36130000 495 257 1832
1563 671 tdr. 1855 416 tdr. 1442 860 tdr.
og
Det samlede lager den lste januar.
1904 1903 1902
1 ror ND Ge 6 353 tdr. 9125 tdr. 9117 tdr.
Meniosberg 00. Vi kikke 331063" 184187 ,, 109692
ea I NE SIGE, 78230; 85 244, UG
dd ge de ago IO 40 FO". 69558 ,
sd 31600 4000 , 2500 ,
Eenparer Jos SSSusel. 602 SSI 8346 ,
320 518 tdr. 436187 tdr. 235375 tdr.
Sildeforretningen viste sig ved aarets begyndelse slet ikke behage-
lig, man havde tildels fuldstændig overskattet konsumen, idet afsætnin-
gen og dermed priserne i det foregaaende aar med god fangst stadig
blev bedre og bedre, og derfor kjøbte de fleste handlere mere end de
havde brug for. Dertil kom ogsaa, at fangstresultatet i Skotland og især
paa den engelske kyst viste sig betydelig større, end man havde troet.
I Holland og paa de tyske fangststeder kom ogsaa de sidste fangster
først i december og begyndelsen af januar, og begyndte ogsaa først at
trykke paa markedet efterat afsætningen var aftaget for ikke at sige
pludselig ophørt, idet de store lagerbeholdninger blev bekjendt. Saa be-
gyndte Holland og derefter de tyske fiskerier at udbyde overordentlig
billig, og viste at være sælger til enhver pris, saa der opstod formelig
en panik, da alle vilde sælge uanseet store tab. Ligesaa gik det med
skotsk sild, hvoraf der viste sig store lager i indlandet. Priserne faldt
stadig saaledes for tysk sild indtil slutten af april fra 30/45 mk. til
14/20 mk., for hollandsk sild fra 28/42 mk. til 12/18 mk. og for skotsk
erownfulls fra 30/42 mk. til 16/20 mk. At ikke denne naturlige ned-
gang med priserne var nødvendig viste sig, idet skotsk matjes fra islager
og norsk slosild kunde sælges uden nævneværdig prisforskjel, og viste
det sig, at de ualmindelig store lagre rømmedes ganske hurtigt, saa de
ikke fik saa stor indflydelse paa den nye saison, som man havde frygtet.
Især var man bange, at afsætningen af ny matjes og især da de
tidligste og ringere sorter skulde lide afbræk, eller at priserne vilde blive
ualmindelig lave, men dette viste sig kun for de par første sendelser og
da simpel vare i mai maaned. Allerede i slutten af maaneden blev for
stornoway matjes 36/40 mk. og for downingbay og lock boisdale fra 60
til 80 mk. betalt.
Paa Shetland og østkysten var fangsten omtrent 90 til 100000
erans mindre end forrige aar, saa priserne holdt sig høie, for large fulls
36/37 mk. og for fulls 31/33 mk., østkyst fulls 24/27 mk. Men saa kom
hollænderne med sine 100 logger mere iaar end ifjor med god fangst,
og gjorde ikke liden indflydelse paa markedspriserne. Crownfulls be-
GE
gyndte med 30 sh. cif og crownlargefulls 37 sh. cf. Priserne gik op og
ned, efter som fangsten stillede sig, men maatte ogsaa rette sig efter de
billige hollandske priser, og blev der ogsaa taget meget hensyn til, hvad
Yarmouth og Lowestoft vilde bringe, saa naar dette fiske afsluttede med
henimod 120000 tønder mindre saltet iaar mod ifjor fastnede priserne.
Rigtignok skal lagerne i Skotland være betydelige, men da lagerne i
Tyskland er saa meget mindre iaar, vil det sandsynligvis ingen indflydelse
gjøre paa priserne.
Hollænderne fangede sidste aar meget godt dels grundet anskaffelsen
af 100 nye logger og dels grundet anskaffelse af damp- og motorbedrift,
saa udbyttet var omtrent 100000 tønder mere end foregaaende aar.
Priserne gik derfor hurtig ned, især ved tanken paa og erfaringerne fra
det sidste aar. Prima gik 1 løbet af høsten successive ned fra 25 til
15/16 mk., smaa fulls og ihlen i samme maalestok, kun superior holdt
sig uforandret mellem 28/30 mk. Lignende stiller de tyske fiskerier sig,
flaaden har faaet 14 nye loggere og I dampbaad, og er fangstresultatet
steget med ca. 17 % imod det foregaaende aar. Priserne retter sig væsent-
lig efter hollænderne.
Fedsildfisket gav det sidste aar et ret godt resultat, endskjønt ikke
som 1 1897 og tidligere gode aar. De første sendelser blev ret godt
betalt, men dog ikke som man er vant fra tidligere, og antager jeg, at af-
skiberne er bleven skuffet i sine forventninger, men sagen er den, at man
her i Tyskland ikke længere sidder og venter paa den norske fedsild, da
befolkningen grundet fedsildens udebliven har vænnet sig til tysk og hol-
landsk sild, og er disse sorter allerede faldt i pris, førend fedsilden kom-
mer, og som saa ofte sagt foretrækkes den tyske og hollandske sild
grundet reeliteten i saavel sortement som pakning, hvorpaa der desværre
endnu klages meget ligeoverfor den norske sild. Der er jo nogle firmaer,
som gjør sig flid, og som har indarbeidet sit mærke, saa de kan sælge
og opnaa de høieste markedspriser, paa samme tid som konsignations
vare maa gaa til lager. Skal ikke fedsilden fuldstændig tabe sit terrain
i Tyskland, maa man være mere agtpaagiven og behandle varen reellere
og bedre. Priserne holdes for høie fremover høsten i forhold til andre
sildesorter, saa der gjøres alt mulig for at hindre omsætningen, paa
samme tid som de andre nationers sild har fordelen. Medens hollænderen og
tyskerne næsten intet lager har, ligger vi hjemme jo med store behold-
ninger, foruden det som lagres her i Tyskland.
Som storsild til røgerierne blev først den store islandssild benyttet,
og blev meget høit betalt, men fandt røgerne, at den tabte sin fedtgehalt
i røgningen, og blev derfor kun i nødsfald benyttet, saa prisen gik ned
fra 36 til 26 mk. Slosilden faldt meget forskjellig i størrelse og kvalitet.
Den største udsorterede vare 350/400 st. i strampakket tønde fandt god
ur
afsætning til 30/33 mk., medens de mindre sorter tildels blev lidet paa-
agtet, og maatte tildels sælges meget billig, da hollandsk sild i samme
størrelse konkurrerede. Mod slutten af aaret viste markedet en nedad-
gaaende tendens.
Skaaren sild holdt sig hele aaret meget moderat, hvad priser angaar.
Konsumen har aftaget betydelig, siden importen af fersk sild har tiltaget saa
uhyre fra alle lande. Importen af fersk sild er steget med ca. 100000
kolli imod aaret før og over 200000 kolli imod 1900. Skjønt flere eks-
portører har hørt op med at skjære sild, sandsynligvis da de har arbei-
det uden at finde nogen fortjeneste, men snarere tab, saa er der dog
mange og mere end nok, som befatter sig med denne artikkel, og søger
den ene underbyde den anden.
Brisling har været rigelig tilført og priserne meget variabel. Ved
aarets slutning fra 8 til 12 mk., ligeledes ansjos, hvoraf rigeligt lager og
neppe foreløbig nogen bedring.
Tørfiskhandelen 1903.
Som paapeget i min sidste aarsberetning var beholdningerne af
1902 fisk overalt meget knappe, og resterne kunde realiseres fremover
foraaret til stigende priser. Dette i forbindelse med 1903 fiskens stør-
relse og magerhed foraarsagede, at man i Loföten anlagde overordentlig
høie priser for raaproduktet, og da saa fremover vaaren fisket 1 Senjen,
Vesteraalen og Finmarken trods alt kobbesnak slog rigelig til, hvad
stykketallet angik, saa det ud til, at producenterne skulde tabe penge,
saameget mere, som udlandet ligeoverfor de høie fordringer i begyndelsen
viste sig tilbageholdne. Da man imidlertid frempaa sommeren fik bedre
oversigt over det tørrede totalkvantum, viste det sig, at vegten grun-
det meget godt tørreveir, torskens størrelse og magerhed, var endnu
mindre end kalkuleret, og da samtidig Italien traadte mere ud af sin
reserverede holdning, saa steg priserne for prima vare fra 75 til 80 og
endelig til 85/90 mk. cf pr. 100 kgr.
Hverken i Norge eller paa importpladsene findes nævneværdige
lager, og turde disse være rømmet, før ny vare kan komme i markedet.
Jeg befrygter, at dette atter vil føre til resicante høie indkjøb af raa-
produktet. Da fisken iaar viser tegn til større fedme og falder større,
tror jeg at turde anbefale forsigtighed; thi fra alle kanter siges det, at
konsumen er saa ringe til disse priser, at der ikke skal stor kvantum-
forhøielse til, før et prisfald bliver uundgaaelig.
I Tyskland har konsumen især gaaet tilbage, og det maa forsaavidt
for produktionen betragtes som et held, at kvantumet af smaafisk (tit-
ling) var forholdsvis ringe.
Seiforretningen, der jo er noksaa ung i Hamburg, har været i sti-
gende, og man kunde paa foraaret opnaa 33/38 mk., men fremover høsten
har tilbudet været saa stort, at selv offerter til 28/29 mk. cif finder ringe
paaagtning nu. Dog maa det betragtes som et held for distrikterne nord-
paa, at saa store kvanta af denne tidligere tilsideskudte fiskesort finder ud-
videt marked.
Ferskfiskhandelen 1903.
I 1902 indførtes fra Norge fersk fisk og sild i kasser ialt 66 614
kasser til værdi mk. 1431 710. For 1903 foreligger endnu ikke nogen
statistisk opgave. Desværre er det heller ikke senere muligt at faa en
nølagtigere statistik end ifjor, da skibspapirerne kun angiver saa og saa
mange kasser fisk og saa og saa mange kasser fersk sild uden angivende stør-
relse, hvilke sorter fisk eller noget til nærmere oplysning, og kasserne er især
hvad fisk angaar, meget forskjellig i størrelse. Imidlertid kan man se, at
eksporten fra Norge i fersk sild og fisk tiltager aar for aar, og skjønt endnu
meget at udsætte paa varens behandling og sortering maa jeg dog medgive,
at der viser sig bedring, og haaber at det fremdeles maa gaa fremad. Det
viste sig i sommer, at det ikke lønner sig at sende de simplere fiskesorter
som hyse og sei 1 den varmere aarstid, der gjordes enkelte forsøg, men
resulterede kun til tab. Dampskibstorbindelsen er heller ikke hurtig nok
til denne forretning, disse fiskesorter taaler ikke den lange transport om
sommeren, det er ofte beklageligt nok at maatte sei hvilken tilstand den
deilige laks og ørret og kveite ofte fremkommer. Naar jeg taler om laks,
saa ankom her ved juletider en hel dampskibsladning frossen laks fra
Sibirien, som fremkom i meget god tilstand, og blev solgt for største delen
her til 55/60 optil 70/80 pf. pr. '/+ kilo. Dampskibet gaar over med
stykgods, og er indrettet med frysemaskiner for fisketransporten tilbage.
For sendelser fra Norge behøver jo ikke fisken at fryse, men kunde der
fra dampskibenes side vistnok gjøres mere, end der nu bliver gjort.
Kunde der ikke paa rutebaadene f. eks. indrettes et tæt rum, som ude-
lukkende benyttedes til fiskekasser, medens eksporten paastaar. Rummet
maatte oventil kunne tildækkes, saa vil kulden af fiskekasserne selv ud-
vikle et kjølerum. Saalænge kasserne slænges paa dæk eller mellem al
anden vare i rummet kan ikke isen holde sig. Naar saa kunde ske, og
afladerne vilde paase, at kun fersk vare godt iset bliver afsendt, vilde
denne trafik tage sig nok mere op og ikke saa mange tab og skuffelser
opstaa.
0 ==
Fremover høsten kom regelmæssig engelske trawlere med sin fangst
til markedet her, saa tilførselen var undertiden noksaa voldsom, og maatte
naturligvis priserne lide derunder, men afsætningen er regelmæssig god.
Tranhandelen 1903.
Hamburgs tranimport 1903:
ET OE 11 766 fade
ME Sorbritanmen VL Aus. SOS SEL: 5855 ,
LG le
Mr Spanien og Portugal.....s..s.as hulsor.
Jade p320-
PP 1990 5;
Mediverser lande L....sviivisastes 0
33 783 fade ==" 50674 tdr.
Noe er
JP ET 105039rkasser == 35018 0
88 861 tår.
imod 121412 tdr. i 1902 og 120421 tdr. i 1901.
Heraf var:
TI EEE 3950 tdr. imod 4000 tdr.
SETE Ge oe EEE 82861. , — 109912
22 HO 1200, += 3.000
sr 850 , — 4500 ,
88 861 tdr. imod 121412 tdr.
Lagerne Iste januar:
1904 1903
I Tren GSE EE GE 1 800 tdr. 21200 tdr.
an Go) 103000, 11295
255 TEGE 28000 J0n:
Era GA Se eanet SD 5 40 ,
12 415 tdr. 13 900 tdr.
Fiskekvantumet for Norge for 1903 stod, hvad stykketal angaar,
ikke meget tilbage for aaret før, men var fisken mager og lidet lever-
holdig, dertil ogsaa leveren saa mager, at trankvantumet stod meget til-
bage. Dette havde især stor indflydelse paa de medicinale sorter, som
ogsaa steg til en tidligere ukjendt høide, damptran lige til 500 mk. og raa
medicin til 200 mk. Priserne holdt sig hele aaret meget høie, men blev
==K09 —
konsumen af den grund meget indskrænket. De tekniske sorter holdt sig
ogsaa 1 første halvaar meget høie i pris, men maatte vige meget 1 andet
halvaar, da andre landes transorter var betydelig billigere, og især da
prisen for linolie gik saa betydelig ned, og blev der samtidig fabrikeret
ikke saa lidet tran af alle andre fiskesorter. Her i Tyskland og Holland
er man ogsaa kommet efter at benytte leveren og indmaden til tran-
kogning og fabrikerer ikke saa lidet. Selvfølgelig bliver ikke kvaliteten
den bedste, da raaproduktet bliver for gammelt, men det konkurrerer dog,
idet det hjælper til at regulere priserne. Man er meget spændt paa,
hvordan fangsten, men især leveren vil blive i den nye saison.
Lo ie
Opgave
fra finantsdepartementets aktivkontor over den pr. dlte mars 1904
udestaaende, ikke forfaldne, kapital af det nye havfiskefonds midler.
mensa kr. 20000.00
AEE TE TR 2000: 00 Eon
Dole Berstad E 18 000.00
ETE GE NE da 73 750.00
ferekbersenhus amt LIN Ta Nurse kee senere ae 2 161000:00
TG emee er kr. —38000.00
ATT Hae PØ % 164 000.00 , 209 000.00
Perdrepbrondhjemsvanmt sa. aar lovstastk vage suste eee - 18 000.00
enes am el ee age Ails baksete Seat - 70 000.00
er SET kr. 33 000.00
TS EE ee ea ++ 22500.00 å 55 500.00
Parkens Aut. mid des Se sake ste å ag 17 000.00
kr. 667 250.00
9 >
Opgave
fra finantsdepartementets aktivkontor over den pr. Slte mars 1904
udestaaende, ikke forfaldne, kapital af det ældre havfiskefonds midler.
Kristina. ”4IJe NS JR SØ SE FRE kr. 1 500.00
Småalenenesamhe NENNE NE be 8 000.00
Jarlsberg 04 (barviksjante. JA FELE SEERE på 2 100.00
Bråtsberesamte SANE - 2 000.00
ListeroMandasen EN EE E 16 450.00
Staranger ant EEE kr. 20600.00
Hansesund elste ee » 83 200.00 B 23 800.00
Søndre, Bergenhus ant pe 23 643.77
Berre ee en ee ef eee 8 000.00
Nordre Bergenhus amt SJ REE å 36 799.98
Romsdalsamt. kr. 43 838.34
Aalesummar ke Me nå 92 50399
Kristansundut.saoersetuee due » (28/000:01 E 94 341.64
Søndre Tronudhjemsjamt. 22-00 kr. 686.65
Brondkems Messer å 2 866.66 å 3 553,31
Nørdre Jrondbjems amt La. 20 Frere å 12 823.32
Nordlands amt....... pod kr. 194 993.40
Bodømserretisof ae Aa AN oG E 4 000.00 . 198 993.40
Tromsø amts EEE » 12734792
Pinmarkens Ambuudrd eee kr 9500.00
Fammeresv. ses å 714.28
VardøsLuad sus Ger re K 150.00 å 10 364.28
kr. 569717.62
B. Styrelsens videnskabelige afdeling.
I. Almindelig havforskning.
A. De hydrografiske undersøgelser
har ogsaa i budgetaaret 1903—04 været særdeles omfattende. Foruden
et stort antal observationer, der velvilligst har været samlet af endel
kapteiner paa ishavsfart, er der samlet et særdeles stort hydrografisk
materiale under terminfarterne i mai—juni, august og november. I mai
—juni overtog ,Michael Sars* istedenfor den tidligere benyttede ,.Heim-
dal* at bringe post og lægehjælp til bottlenosefelterne, og herunder blev
der anstillet flere observationer i den sydlige og centrale del af Nord-
havet end paa noget tidligere togt. I august undersøgtes særlig den
sydlige del af Nordhavet og farvandene rundt Island. Novembertogtet
blev udført af fiskedamperen ,Ask*; tiltrods for særdeles stormfuldt veir
blev der taget en række fuldstændige hydrografiske observationer for
første gang senhøstes. Aarets undersøgelser har bekræftet vore tidligere
antagelser om strømforholdene; saaledes har ogsaa i det forløbne aar
,Golfstrømmen* gaaet uafbrudt nordover langs Norges kyst. Om høsten
kom der særlig meget atlauterhavsvand ind i Nordhavet; temperaturer
og saltgehalter var i november — som et tegn paa sterk sydlig oprin-
delse — særdeles høie, hviket staar i nøie overensstemmelse med den
ualmindelige rigdom paa sjeldne sydlige planktonorganismer. — De
mange observationer over temperatur- og saltgehaltsfordelingen har givet
nye og værdifulde oplysninger om havstrømmenes almindelige karakter,
ligesom de giver et væsentligt bidrag til forstaaelsen af strømningernes
forandringer i Nordhavet. Hele det materiale, som er samlet siden 1900,
er nu under bearbeidelse af prof. Nansen og Helland-Hansen, som sand-
synligvis i løbet af indeværende aar vil publicere et større arbeide, der
vil omfatte en udførlig beskrivelse af alle undersøgelser, siden ,,Michael
Sars* blev bygget.
Ved siden af Nordhavsundersøgelserne har der været gjort endel
specielle fjordundersøgelser. Sammen med den russiske kemiker dr. A.
A. Lebedinzeff har Helland-Hansen studeret gasforholdene i saadanne
—= GÅ —
norske fjorde, hvis dybere parti ved en terskel er fuldstændig adskilt fra
vandet udenfor fjorden. Man har tidligere fra dr. Hjorts undersøgelser
i Frierfjorden og Drammensfjorden vidst, at bundvandet i saadanne
terskelfjorde er blit ,raaddent* paa grund af svovlvandstofudvikling. De
kemiske processer som da finder sted er nu blevet nærmere studeret af
Helland-Hansen og Lebedinzeff, som 1 disse dage offentliggjør et arbeide
derom (no. 5 i Report on Norwegian Fishery- and Marine Investiga-
tions). Af de døde organiske rester, som findes i bundmudderet, udvikles
der ved bakteriers virksomhed forskjellige mængder af den giftige
svovlvandstofgas. Denne udbreder sig efterhaanden i vandet og berøver
dette dets surstof, idet de to gasarter forbinder sig med hinanden; følgen
er, at dyrene ikke faar tilstrækkelig luft til at underholde aandedrættet,
og de dør ud paa grund af kvælning eller — hvis svovlvandstoffet findes
frit — paa grund af forgiftnng. Gjennem en række undersøgelser,
som Helland-Hansen har udført for ,Selskabet for de norske fiskeriers
fremme* har det vist sig, at der er lignende forhold i de fleste inde-
lukkede, faa meter dybe østersbasiner. Svovlvandstof udvikler sig fra
bunden og kan derfra brede sig saa høit op i vandet, at østerserne blir
udsat for dets skadelige virkninger; dette er i de fleste tilfælde for-
klaringen paa den bekjendte massedødelighed, som undertiden kan ind-
træffe blandt polle-østerserne.
B. Planktonundersøgelser.
Ligesom i forrige budgettermin er der indsamlet et stort antal af
planktonprøver paa de efter international overenskomst udførte kvartals-
farter i Nordhavet, nemlig i mai, august og november 1903. Resultaterne
af den foreløbige bearbeidelse er indsendt til det internationale central-
bureau 1 Kjøbenhavn og trykt 1 dettes fjerdingaarlige bulletiner.
Planktonets udbredelse i 1903 stemmer i de store hovedtræk med,
hvad vi har iagttaget og beskrevet fra de tidligere aar, og de slutninger,
som vi tidligere har draget om sammenhængen mellem havstrømmene
og planktonorganismernes forekomst, har 1 et og. alt bekræftet sig. Af
nye resultater skal særskilt fremhæves, at vi iaar for første gang har
faaet planmæssige indsamlinger fra høsten (november); derved har det
lykkedes at konstatere for hele Nordhavet, hvad vi tidligere kun havde
kunnet paavise i vore nærmeste kystfarvand, at der om høsten findes den
allerstørste rigdom paa sjeldne sydlige former, der kun som gjester drives
nordover af havstrømmene. Som eksempler kan nævnes Arachnactis
albida, Anomalocera Patersomi, Labidocera Wollastomi, Scoleeithrix securi-
frons, Eucalamus crassus; de to sidste har aldrig tidligere været fundet
paa vore breddegrader.
Paa togtet i mai blev samlet et enestaaende rigt materiale, som
navnlig er af betydning for at kunne forstaa de større planktondyrs hele
livshistorie. Hidtil har man for det meste kun kjendt dem som voksne
eller halvvoksne individer, men ungerne har man ikke kunnet bestemme
nøiagtig, og derved har det været umuligt at faa fuld klarhed over disse
dyrs forekomst og liv. Det indsamlede materiale vil kunne give anled-
ning til at lære ogsaa de yngste udviklingsstadier at kjende, ialfald for
nogle vigtigere arter, saa at man kan forfølge dyrets udvikling fra egget
til det voksne individ. Det vil forhaabentlig være muligt at bestemme
naar og hvor gydningen foregaar, hvor lang tid dyret behøver til sin
udvikling, og hvor længe hvert individ i almindelighed lever. Dr. Damas
fra Liege er for øieblikket beskjæftiget med disse spørgsmaal paa af-
delingens laboratorium.
En afdeling om Nordishavets planktondiatomeer af dr. H. H. Gran
udkommer i den nærmeste fremtid i ,Fauna arctica", bd. III, udgivet
af dr. Römer og dr. Schaudinn.
C. Bundfaunaen
har ikke i 1903 været gjenstand for særlige undersøgelser, da hoved-
vegten har været lagt paa de madnyttige fiskes forekomst og biologi.
Det tidligere samlede, særdeles fyldige materiale vil foreligge bearbeidet
i løbet af indeværende aar.
IL. Almindelige studier over fiskenes liv og vandringer.
I april—juli 1903 og februar—april 1904 har ,Michael Sars* ved
en række lineforsøg, hovtræk og trawlinger studeret forekomsten af torske-
arterne af forskjellige aarsklasser og deres eg i Skagerak og Nordsøen;
i august—september ifjor undersøgtes farvandene omkring Island. En
masse statistik til belysning af fiskeforekomster paa vore kystbanker er
ved velvillig imødekommenhed oversendt fra Aalesunds handelsforening.
Endvidere er der indsendt meget statistik fra Danmark, Tyskland, Hol-
land, England og Skotland til bearbeidelse af dr. Hjort som forretnings-
fører for den internationale kommission for studium af vandrefiskene.
Torsken. Som resultater af de hidtil gjorte undersøgelser i Nord-
sjøen kan nævnes: torsken samles i den almindelige gydetid i februar—
mars paa bestemte begrænsede lokaliteter paa Nordsøens kystbanker i
en dybde af 15—20 favne. Den gydende torsk har samme størrelse som
skreien paa de norske kystbanker, nemlig 65—100 cm. Foruden denne
gydning i aarets første maaneder foregaar der i den nordlige del af
Nordsøen ogsaa gydning om høsten (i august—september). Torske-
ZPge
yngelen, der tidligere er fundet i mængder i de øverste vandlag i Nord-
havet, er nu studeret i Nordsøen; en mængde hovtræk 1 overfladen og i
midlere vandlag har givet yngel af forskjellige torskearter. Aarsagerne
til de forskjellige arters eiendommelige forhold er ikke kjendt, men vil
være gjenstand for fortsatte undersøgelser laar. Flere arter forekommer
i stor mængde 1 det øverste vandlag omtrent hele Nordsøen over. I
indeværende aar har , Michael Sars* paabegyndt en grundig undersøgelse
af den nordlige og centrale del af Nordsøen, hvorunder den studerer
udbredelsen af de forskjellige stadier af torskearterne, baade de ældre
og de yngste stadier (eg, larver og yngel. — Paa Island fik man ifjor
vigtige oplysninger om torskens livsforhold, hvorom der ogsaa kan ventes
yderst interessante meddelelser fra den danske fiskeriundersøgelsesdamper
sThor*, som ifjor og iaar har arbeidet paa Island. Skreien gyder der kun
langs syd- og vestkysten fra Ingolphøfde i øst til Isafjord i nordvest, derimod
ikke langs nord- og østkysten. Gydingen foregåar for det meste i mars
maaned paa 30—40 favne langs sydkysten, paa vestkysten først i mai. I
aarets første halvdel indtil juli fandtes der ikke yngel af torsk ved Is-
lands østkyst. Udover høsten blir der derimod en tilstrømning af tor-
skeyngel langs nordkysten rundt Kap Langanæs og langs østkysten.
Saaledes fandt ,Michael Sars* 1 Seydisfjord, midt paa østkysten, hvor
der aldrig har været seet en gydende torsk, i de sidste dage af august
i nogle faa træk med finmasket vad henimod 2000 torskeyngel af 10—
20 centimeters størrelse. — De ovenfor nævnte fangstopgaver fra Aale-
sund viser, at hovedmassen af skrei om sommeren ikke findes ude paa
de norske kystbanker. Der er gjennemsnitlig i sommer- og høst-
maanederne kun fanget 1 torsk paa hver 700 krog! — Paa Færø-
bankerne forekommer der ogsaa kun meget sparsomt med stor torsk
om sommeren. Torsken maa da ha søgt andetstedshen, for en stor
del ud paa det aabne hav, hvor den nu paa mange steder er fundet i
de øvre vandlag. Rundt Island foregaar der dog et jevnt torskefiske
hele aaret igjennem. — Undersøgelse af norske fjorde blev paabegyndt
ifjor høst for at skaffe yderligere materiale over spørgsmaalet om yngel-
forekomsten og dennes afhængighed af strømmene etc. I Søndeledfjorden
er der nu udsat torskeyngel fra Flødevigen, og fjorden bliv iaar under-
søgt af hr. Dannevig sammen med kand. K. Dahl for at bringe spørgs-
maalet om udklækningens nytte paa det rene.
Silden. Man har erholdt værdifulde oplysninger fra hollandske
fiskere om stederne for deres fangster til forskjellige maaneder af aaret.
Disse vil blive offentliggjorte og er tildels meddelt norske fiskere. — I
Danmarkstrædet mellem Island og Grønland fandt , Michael Sars* i august
masser af sild. Fra bottlenosefangere er der kommet endel nye oplys-
ninger om sildeforekomst i Nordhavet.
ge
III. Fiskeforsøg og studier af fiskerierne.
A. y»Michael Sars*s togter.
Som nærvnt i forrige afsnit har ,Michael Sars" i 1903 væsentlig
undersøgt Nordsøen og farvandene omkring Island. Nordsøundersøgel-
serne fortsættes laar; ved disse 2 aars togter vil der formentlig kunne
skaffes en god oversigt over Nordsøens fiskeforekomster. Der er hidtil
gjort talrige lineforsøg i den nordlige og østlige del, indtil 2* østlig
længde og 57" nordlig bredde, hvorved et godt materiale er samlet til
belysning af de fangster, som kan gjøres i Nordsøen. Dertil kommer
de mange nævnte oplysninger fra andre landes fiskere. Der synes ikke
noget steds i Nordsøen at være saa store forekomster af torsk, at der
derved kan opstaa et lønnende fiske efter torsk alene. Man tror derimod
at kunne udtale, at de udførte undersøgelser vil kaste adskilligt lys over
spørgsmaalene om linefiske for Norge i Nordsøen. Paa Islandstogtet
blev der samlet mange oplysninger om de forskjellige nationers fiskerier
der (islændinger, nordmænd, færinger, engelskmænd, franskmænd, hollæn-
dere og amerikanere). Foruden de ovenfor omtalte drivgarnsforsøg efter
sild i Danmarkstrædet, gjorde ,Michael Sars* i august endel lineforsøg
paa banken vest for Isafjord paa de af amerikanerne tidligere drevne
kveitefelter. Forøvrigt har man, som det vil fremgaa af det foregaaende,
ved undersøgelserne ifjor lagt stor vegt paa det almindelige studium
af Nordsøen.
B. Undersøgelser over skreibanker fra Trænen til Kristianssund.
Skjønt opført paa her omhandlede budget blev disse forsøg paa-
begyndt i terminen tidligere, og foreløbige meddelelser findes allerede i
vor beretning for 1902—03. Senere har hr. Knut Dahl givet en udfør-
ligere beskrivelse af dette togt. Se aarsberetning vedkommende Norges
fiskerier for 1903, 2det hefte side 270.
C. Fiskeforsøg i eggene fra Stavnæsset i Nyeggen og nordover.
Dampskib ,Skjold* af Aalesund, ført af hr. Gamlem, udførte
disse forsøg fra Iste juli til 15de september. Som fiskeristyrelsens obser-
vatør medfulgte hr. Garshol. Halten-, Sklinna- og Trænabankene blev
først drevet. Senere forsøgte man de udenfor liggende egger og rygger.
Der fandtes under forsøgene mange gode fiskepladser, saavel paa Træna-
banken som langs egkanten mod Nordhavsdybet, og de interesserede
gaves underretning om fangstene, saa at der allerede ifjor blev fisket for
betragtelige beløb paa de nye af ,Skjold* anviste felter. Strømforholdene
var for det meste gunstige; bare paa eggen udfor Halten var strømmen
TE
noget til hinder for driften. Veiret var ogsaa heldigt. Efter de 3"/
maaneders forsøg udgjorde mandslotten lidt over kr. 600.00 netto foruden
statsbidraget. Den hele fangst udgjorde ca. kr. 1 600.00.
D. Fiskeforsøg i eggen langs Vestfinmarken og bankene fra Sørøen og nordover.
Efter anbud blev det overdraget dampskibet ,Teisten* tilhørende
br. Chr. Fredriksen, Melbo, at udføre disse forsøg fra Iste juni til Iste
september. Som fiskeristyrelsens observatør medfulgte hr. Britanus
Berntsen fra Aalesund. Skibet førtes af hr. Ingvard M. Utbjørg.
De første dage af juni udførtes enkelte forsøg paa Nørøbanken
som blev meget hindrede af storm. Fangsten var ringe, væsentlig brosmer.
Forsøgene paa Tromsøflaket var forholdsvis faa og smaa og bør fort-
ættes saasnart som muligt — forhaabentlig i sammenhæng med en fersk-
fiskrute. (Styrelsen foreslaar ogsaa udstrakt forsøgsvirksomhed over disse
felter for terminen 1905—1906).
Paa Gjæsbaaerne, Fugløbanken og Malangsgrunden fiskedes godt
— Iligesaa paa eggene udenfor. De i bedriften interesserede er bleven
underrettet om resultaterne. Et togt til Bjørnøen blev uden resultat
paa grund af storm. Fartøiets bruttoindtægt under forsøgsfisket var
kr. 4579.00; mandslotten var 152 kroner. Begge disse beløb er beregnet
udenom statsbidraget. At udbyttet ikke blev større maa meget tilskrives
de slette afsætningsforhold for ferskfisk om sommeren paa disse kanter.
E. Forskjellige fiskeforsøg dels med drivgarn udenfor Finmarken og den fosenske kyst,
dels til revfiske paa sydkysten.
Forudsætningen for disse forsøg var, at de skulde udføres under
ledelse af de lokale fiskeriselskaber, fra hvilke forslagene om saadan for-
søgsdrift var fremkomne.
a. Drivgarnsforsøg efter sild udenfor Finmarken.
Hammerfest og omegns fiskeriforenings plan gik ud paa at man i
august og september skulde forsøge med drivgarn paa strækningen Fruøen,
Bjørnøen og derfra i retning mod Vardø. Paa grund af stormfuldt veir
blev den optrukne rute ikke befulgt. Den længste afstand fra kysten,
hvor forsøg gjordes, var ca. 21 mil af land. Imidlertid fik man ingen
sild i nogen længere afstand fra land, ligesaalidt som der saaes noget
brug, der kunde tyde paa nogen nærværelse af sild. Først da man kom
under kysten fik man lidt sild, og det var fiskernes tro, at silden dette
aar havde søgt under kysten allererede 1 juli.
— HI
Forsøget udførtes med en slup tilhørende Å. Monsaas, Finnæs, for
kr. 1 200.00, hvoraf foreningen betalte halvparten.
b. Drivgarnsforsøg udenfor Fosen.
Efter forslag fra Fosens fiskeriselskab havde fiskeristyrelsen søgt
bevilget kr. 500.00 til drivgarnsforsøg udenfor den fosenske kyst i stor-
sildtiden. Selskabet ledede forsøgene, som blev overdraget til skøiten
pZaritza*. Denne blev imidlertid under forsøgstiden hjemsøgt af det
mest stormfulde veir, og det var ikke mange gange den overhovedet fik
brug i sjøen, og fangsten var ubetydelig. Det var udfor Halten, der blev
forsøgt, og efter føreren, hr. Melumsvigs opfatning, var der ingen stimer
af storsild ind under Haltenbanken, men derimod større stimer af blan-
dingssild. Vindforholdene synes ogsaa at lægge store hindringer iveien
for drift over disse strøg paa forvinteren.
ce. Revfiske paa sydkysten.
Dette forsøg er foreslaaet af Kristianssands fiskeriselskab og vil
efter departementets bemyndigelse først komme til udførelse sommeren
1904, da bevilgningen forrige aar kom saa sent, at tiden ikke rak til
for forberedelserne.
F. Skreiforsøg mellem Kristianssund og Trænen
er udført i skreitiden 1904. Bevilgning til disse forsøg blev givet for
budgetterminen 1904—1905. Da -forsøgene imidlertid ved denne beret-
nings affattelse er fuldførte, skal her meddeles en foreløbig oversigt over
resultaterne. Udførligere beretning vil foreligge inden kommende skrei-
sæson. Den nærvnte strækning blev delt mellem to dampere, hvoraf den
ene drev syd, den anden nord for Vikten.
Paa grund af Aalesunds brand blev forsøgene paabegyndt 14 dage
senere end paaregnet, nemlig 1 midten af februar.
a. Kristianssund—Vikten.
Denne strækning blev overtaget af aalesundsdamperen ,Koral*,
fører hr. Solbjørg, observatør hr. Jangaard.
Først forsøgtes om Griptarene. Den bedste trækning her gav 868
skrei, 600 brosmer og 30 langer.
Derefter undersøgtes rundt Froøen. Vest for Halten gjordes mange
sætninger tildels med ganske godt resultat. Nord af Halten gjordes ikke
saa gode fangster, medens man paa det indre Frohav ikke fik saa lidet
— UA
skrei. Mellem et og to tusen skrei paa 8—10000 angler var en stadig
fangst paa de her nævnte steder.
I den sidste halvpart af april undersøgtes de forskjellige dele af
Haltenbanken, og det kan vist nu fastslaaes, at denne banke ikke er
nogen skreigrund. Hverken i 1903 eller i 1904 har man kunnet fiske
nævneværdig med skrei der. aar fik heller ikke forsøgsdamperen saa
meget lange paa Haltenbanken som ifjor. Observatøren udtaler i sin
beretning, at den af ,Koral* undersøgte del af det ydre Frohav (vest
for Halten og sydover) ,er et almindeligt godt linehav, men der maa
godt oploddes og kartlægges, thi der er noksaa ujevn bund, saa man
maa være noget lokalkjendt paa de forskjellige egger, som fisken holder
sig paa, hvis man vil gjøre nogen særlig fangst. Der er noksaa stor
strækning med passende dybde for torskeline, saa der er plads for en
masse fartøier. Men med de hjælpemidler, som staar til raadighed over
dette strøg til dato, hvad karter og fyrbelysning angaar, saa tror jeg
neppe, der kan drives noget rationelt torskefiske hverken med dampskib
eller seilfartøi, thi man kan hverken komme ud eller ind, naar det
bliver mørkt*.
Observatøren giver antydelsesvis forslag om, hvad der bør gjøres
til forbedring af forholdene, ligesom han giver meddelelse om havne- og
kommunikationsforholdene.
b. Strækningen fra Vikten og nordover, indbefattet Sklinnabanken,
undersøgtes af aalesundsdamperen ,Fri*, fører hr. Berntsen, observatør
hr. Garshol. — Først forsøgte man bakken mellem Sklinna og Høibraken
med daarligt resultat, haaen hindrede svært.
Paa Sklinnabanken gjød storsild i slutten af februar og begyndel-
sen af mars.
En del stamper gydefærdig stor sild fiskedes 23de februar paa
nogle faa udsatte garn, og 3die mars fik man sei paa juks med maven
fuld af storsild og gydestof af silden.
Mellem Sklinna og Vikten stod der meget skrei i slutten af mars
ofte med sild i mavesækken. Her fiskedes godt paa juks og line. OQg-
saa 1 begyndelsen af april var her godt skreifiske.
Paa Sklinnabanken blev man i april meget hindret af haa; men der
var ikke lidet skrei. Det er vanskeligt at drive fiske paa Sklinnabanken
da man derfra ikke kan faa noget sikkert med og derfor maa blive ved
bøien om natten. Strømmen er ogsaa meget strid.
I april fik man stadig godt med skrei SV for Haibraken, hvor der
blev drevet ganske meget med god fangst. Her tror man, at der er et
drivværdigt, ikke ubetydeligt linehav.
Mellem Bremstenen og Skjærvær gjorde man daarlig fangst i sidste
halvpart af april.
— 11081) ==
Observatøren har givet mange værdifulde oplysninger fra de for-
skjellige vær, som ,Fri* besøgte.
Fartøiets samlede fangst var følgende:
20933 skren 1. pJRN kr e0, 132005
S2lkbrosmersnr FL Aa 0 638.407
S50rlangekkAAMER ANe sy 117500
kr. 6 640.72
"Begge de her omhandlede forsøgsdampere havde bedre skreifangst
ivinter end de dampere som drev paa Søndmøre.
IV. Arbeider og undersøgelser vedkommende fiskerilovgivningen.
Et par andragender om forbudslove mod fangst af sild til guano-
fabriker i Nordland og mod forskjellige redskaber er oversendt forskjel-
lige vedkommende til indhentelse af nærmere oplysninger og udtalelser.
Forøvrigt har der ikke foreligget saadanne spørgsmaal, der har nødven-
diggjort særskilte undersøgelser. Dog kan det nævnes, at de af de
herrer Dannevig og K. Dahl i Søndeledfjorden udførte undersøgelser vil
faa betydning for spørgsmaalet om eventuelle foranstaltninger til beskyt-
telse af fjordfisket.
V. Undersøgelser over klipfiskens mugsop.
Efter det større forsøg, hvis resultater blev meddelt i forrige aars-
beretning, har undersøgelserne været fortsat paa afdelingens laboratorium
af dr. H. H. Gran. En samlet beretning vil udkomme i indeværende
aar. Af praktiske resultater skal navnlig fremhæves en række erfarin-
ger til belysningen af betydningen af, at fisken vaskes, før den lægges i
salt, hvorved den ikke alene vinder i udseende, men ogsaa bliver mindre
modtagelig for sopsporer. |
VI. Virksomheden ved forsøgsstationen i Bergen og fiskeriskolen i
Bodø.*)
A. Bestyreren af forsøgsstationen i Bergen
har indsendt følgende korte resumé over de ved fiskeriforsøgssta-
tionen i 1903—1904 udførte arbeider.
1) De biologiske stationer er fra terminen 1903—1904 overført paa kirkedeparte-
mentets budget.
— Ii: ==
sDisse har, som planlagt, hovedsagelig gaaet ud paa at faa bragt
id i livet nogle af de ved forsøgsstationen tidligere udarbeidede metoder:
Raffinering af tran.
Hensigten var at faa oprettet et tranraffineringsanlæg heri Bergen
og har man i den anledning for en hel del herværende traneksportører
i laboratoriet raffineret et stort antal af de forskjelligste traner; de
nævnte eksportører har i sin helhed været udmærket vel fornøiet med de
raffinerede traners kvalitet, idet man selv af de mest ildelugtende og
smagende produkter med forholdsvis ringe omkostning har faaet traner
uden nogensomhelst lugt, men rigtignok uden den spettike transmag;
for det meste er der ingen smag, en del smager som fløde; disse for-
hold skulde imidlertid slet ikke være til hinder for at tranerne skulde
kunne bruges som medicintran — tvertimod, naar først publikum har
vænnet sig til at undvære den ellers ikke meget skattede transmag; vil
man partout have denne saa kan man jo opnaa denne ved at tilblande
almindelig tran. Efter dette skulde man have ventet, at det havde været
en let sag at faa dette startet. Men det er endnu ikke lykkedes. Sagen
er den, at der til et anlæg for daglig raffinering af ca. 30 tønder vil
kræves en kapital af ca. kr. 50000.00 og, saa interesserede tranekspor-
tørerne er for de nye produkter, saa er konkurrencen indbyrdes saa
stor, at de ikke er villig til at gaa sammen om et saadant anlæg, til
hvilket dog enkelte har villet gaa med med en kapital af indtil kr. 10 000.00
hver. Naar man hidtil kun er kommet til dette negative resultat, saa
skyldes det ikke mistillid til selve metoderne, men udenfor liggende for-
hold, blandt andet vel ogsaa, at man overhovedet nærer mistillid til alle
industrielle foretagender. I anledning det paatænkte anlæg, har man ved
forsøgsstationen udført nøiagtige tegninger til alle nødvendige maskiner
og apparater og indhentet anbud for samme, saa der intet vilde være
iveien for straks at skride til udførelsen.
Tørring af fisk.
Til et mindre forsøgsapparat til tørring af ca. 100 fisk efter en af
bestyreren for nogle aar siden opfundet metode har stortinget for forrige
termin bevilget kr. 2500.00. Der viste sig imidlertid vanskeligheder ved
forfærdigelsen af apparatet efter den oprindelige tegning, hvorfor man
var nødsaget at konstruere apparatet efter et helt nyt princip. Dette
foranledigede en hel del fysikaliske beregninger af vanskelig natur; den
ene plan maatte kuldkastes efter den anden, indtil man endelig blev
staaende ved en konstruktion, der ikke frembød værkstedet nogensomhelst
praktiske vanskeligheder og som med lethed vil kunne anvendes ogsaa
for store apparater. Efter denne plan er nu apparatet bygget og mon-
teret og tørringsforsøgene skal med det første sættes igang.*
== 105 ==
B. Fiskeriskolen i Bodø.
(Af bestyrerens beretning).
Skolen har holdt sine to aarlige 3-maaneders kurser. Det første
fra 15de april til 15de juli var besøgt af 6 kvindelige og 4 mandlige
elever, som alle tog eksamen med hovedkarakter ,meget godt". For-
uden disse overvar to elever kurset uden at underkaste sig eksamen.
Høstkurset fra Iste september til lste december overvares af 2
mandlige og 4 kvindelige elever, der ved eksamen alle erholdt karakteren
»meget godt*.
Hermed er ved skolen afholdt 33 kurser, og fra disse udgaaet
291 elever.
Undervisningen er foregaaet efter samme plan som tidligere og med
samme lærerpersonale.
Paa Finmarken har et par af de der bosatte handelsmænd be-
gyndt at behandle sin fisk delvis hermetisk efter de af skolen paaviste
metoder og med assistance af skolens elever. Om lignende begyndende
smaaindustri konfereres for tiden med bestyreren.
Skolen har iaar fra petersburgudstillingen modtaget diplom for
guldmedalje for der udstillede fiskeprodukter.
Prøver af skolens nedlægning er sendt til forskjellige steder.
Fra Archangel er man anmodet om en større prøveforsendelse.
Man staar i underhandling med et fransk firma om nedlægning af
torskelever.
VII. Navigationsundervisning for fiskere.
(Af navigationslærerens indberetning).
Kurser er som 1 forrige termin afholdt i Aalesund og Harstad,
paa hvilke steder skolen har erholdt frit lokale.
Til kurset i Harstad meldte sig kun 10 elever; af disse mødte kun
5 da kurset begyndte den 6te juli; de øvrige meldte, at de ikke kunde
forlade det gode sommerfiske i Finmarken. Eksamen holdtes sidst i au-
gust med det resultat, at alle elever bestod, 2 med udmerkelse.
Første kursus i Aalesund begyndte 20de september med 12 elever,
hvoraf 8 fra Finmarken, Tromsø og Nordlands amter. Eksamen holdtes
sidst i november. Alle bestod, 8 med udmerkelse.
Andet kursus i Aalesund tog sin begyndelse 30te november med
13 elever, hvoraf 9 fra Finmarken og Nordland. To elever tog eksamen
allerede 12te januar med udmerkelse. De øvrige skulde have paabegyndt
eksamen 23de januar, samme dag som Aalesund brændte. Disse erholdt
senere en skriftlig bevidnelse for at de havde gjennemgaaet et navigations-
kursus og ansaaes skikkede til at navigere fiskefartøi.
Mi O61=
Alle elever viste mønsterværdig flid og interesse, saa det var en
fornøielse for læreren at undervise dem. Ingen blev sluppet op til eksamen,
som ikke erklærede, at de følte sig sikre paa at kunne navigere et fiske-
fartøi i hvilkensomhelst afstand fra land.
Undervisningen blev drevet efter den i forrige aarsberetning udfør-
lig omhandlede plan. |
Der er indkommet andragende fra 6 kommuner om afholdelse af
kurser med tilbud om frit lokale. Til næste kursus (i Sortland) har
meldt sig 16 elever.
Efter aalesundsbranåen fratraadte læreren, hr. fhv. fiskeriinspektør
G. Sørensen. Efter afholdt konkurrence har departementet som ny lærer
ansat hr. vpl. løitnant i marinen Møinichen.
Vill. Norges deltagelse i de internationale havundersøgelser.
A. Videnskabelig afdelings deltagelse i de internationale havundersøgelser.
Som det sees af foregaaende beretning har der gjennem afdelingens
virksomhed været ydet betydelige bidrag til det internationale arbeide i
den forløbne termin, idet dette paa gunstigste maade har faldt sammen
med de opgaver, man fra først af har stillet sig for , Michael Sars'*s
arbeide, nemlig en grundig undersøgelse af Nordhavet til forskjellige
aarstider og studiet af fiskenes liv og vandringer.
Til studiet af Nordhavet er der i februar, i mai, i august og i
november udført betydelige indsamlinger af forskjelligt videnskabeligt
materiale, særligt temperaturobservationer, vandprøver og samlinger af
plankton.
Til studiet af fiskenes liv og vandringer har særlig undersøgelserne
i Nordsøen givet meget materiale gjennem fangster af fisk, indsamlinger
af eg, yngel etc. Sammen med lignende indsamlinger fra andre lande
vil der efter beslutning af ledelsen af det internationale arbeide i aaret
1905 blive udarbeidet en beretning over torskens livsforhold i Nordhavet
og i Nordsøen, og dr. Hjort har som medlem af en kommission deltaget
1 bestræbelserne for dette øiemed. Man tror at kunne udtale, at der
gjennem disse bestræbelser vil fremgaa særdeles megen ny og værdifuld
viden over de for fiskerierne saa vigtige torskearters livshistorie og det
helt fra Island og Finmarken til Nordsøen.
B. Centrallaboratoriet i Kristiania.
Fra hr. professor Nansen, der leder det i Kristiania oprettede
internationale laboratorium, har man erholdt følgende beretning:
»Centrallaboratoriet har i det sidst forløbne aar været meget
benyttet af samtlige i de internationale arbeider deltagende lande, saa-
— 107 —
velsom af andre lande, til anskaffelse af instrumenter m. m. for hav-
forskning. Størsteparten af disse apparater gjøres i Kristiania under
laboratoriets kontrol.
Laboratoriet har i overensstemmelse med sin opgave udført kontrol-
analyser, indsendt fra de deltagende stater, samt forsynet disse med
normalvand.
De i forrige beretning nævnte arbeider med nykonstruktion og
forbedring af apparater for havforskning har i dette aar været fortsat
med fremgang. De ved laboratoriet konstruerede havstrømmaalere er
allerede i brug i flere lande. Den ved laboratoriet bearbeidede metode
til bestemmelse af havvandets gasgehalt har vist sig særdeles tilfreds-
stillende, og det for dette formaal konstruerede apparat vil i den nær-
meste fremtid kunne leveres efter bestilling.
Konstruktionen af omvendningstermometre er forbedret, og en ny
vandhenter med særligt hensyn til brugen af disse er konstrueret.
Laboratoriet har faaet i særligt opdrag at undersøge kompressibili-
teten af havvand af forskjellig temperatur og saltgehalt, samt dets evne
til at opløse de i atmosfæren værende gasarter. Disse arbeider er alle-
rede paabegyndt.
Med hensyn til de ved laboratoriet ansatte funktionærer er ingen
forandring indtraadt.*
C. Kursus i havforskning.
I maanederne september—oktober 1903 afholdtes et nyt kursus i
havforskring for indenlandske og wudenlandske elever efter samme plan
som i forrige budgettermin.
Følgende elever deltog:
Student E. Benz, Tibingen.
Dr. G. Braun, Königsberg.
Student Hjalmar Broch, Kristiania.
Dr. D. Damas, Liége, Belgien.
Professor G. Gilson, Louvain, Belgien.
Student Aage Heyerdahl, Kristiania.
Dr. G. Kraskovits, Wien.
Frøken Beate Lampe, Bergen.
Dr. A. Lebedinzeff, Nikolsk, Rusland.
Dr. G. T. Moore, department of agriculture, Washington.
Konservator Johann Palibin, botanisk have, Petersburg.
Student Walther Richter, Strassburg.
Dr. Alexander Schepotieff, St. Petersburg.
Dr. Walther Stahlberg, kustos ved , Institut fir Meereskunde*, Berlin.
Student Oscar Sund, Lofoten.
Steg
Af de ovennævnte deltagere har dr. Lebedinzeff sammen med
Helland-Hansen udført et arbeide over gasanalyser i havvand, og dr.
Damas opholder sig fremdeles ved vort laboratorium som frivillig med-
arbeider.
Et nyt kursus vil blive afholdt til høsten efter samme plan som
tidligere. Endskjønt der nu — medio mai — gjenstaar to maaneder
inden anmeldelsesfristens udløb, har der allerede meldt sig 11 uden-
landske deltagere.
I. Aarsberetninger og regnskaber fra fiskeriselskaber
og fiskeriforeninger for terminen 1903—1904.
Vadsø fisker- og arbeiderforening.
Vadsø fisker- og arbeiderforening giver sig herved den ære at af-
give indberetning angaaende sin virksomhed i 1903.
I aarets løb er afholdt 14 bestyselses- og foreningsmøder.
Angaaende valget paa ny bestyrelse den 7de december 1903 er
tidligere afgivet indberetning.
Under behandling paa møderne har været: Hvalsagen, fiske med
en ny slags seinot; et nyt apparat til fangst af sei o. lign.
Derhos har foreningen vedtaget nye love, hvoraf et eksemplar
vedligger.
Som antydet i forrige indberetning var den af Isak Niska arbeidede
baad færdig vaaren 1903. Den blev benyttet paa torskefiske paa havet
ved Vardø vaaren og sommeren s. a. og efter hvad høvedsmanden med-
deler, viste den sig at være meget sjødygtig og let haandterlig. Nogen
særlig prøve paa, hvorvidt den opfylder løfterne om at være synke- og
kantrefri, er ikke anstillet, men vil saadan prøve blive anstillet til som-
meren. Bygmesteren har ogsaa lovet at ville indsende fuldstændig be-
skrivelse med rids og fotografi af baaden.
I bestyrelsesmøde den */1+ 1903 behandledes spørgsmaalet om
iværksættelse af forsøg med en af Isak Niska foreslaaet seinot. Efter
længere debat besluttede bestyrelsen enstemmig — idet den udtaler sine
tvivl om det nyttige i et saadant forsøg at anmode fiskeristyrelsen
om at maatte faa anvende de bevilgede penge kr. 250.00 i andet lig-
nende øiemed.
Bestyrelsen har anseet det som sin opgave først og fremst at ar-
beide i retning af at skaffe fiskerne gode sjødygtige baade, hvorfor den
ogsaa 1 sit budgetforslag for næste termin har opført som udgift indkjøb
— 110 —
af materialer og verktøi til bygning af baade, idet man har tænkt at
andrage om at faa en vandrelærer i baadbygning hid op.
Af statsbidraget for forrige termin har man indkjøbt materialier
for ca. 200 kr., som beror hos foreningens formand.
I bestyrelsesmøde den 17de febr. d. a. fremvistes en af fisker Karl
Hadager af Vadsø forarbeidet model til et apparat til at fæste paa
fiskerbaad til fangst af sei. Apparatet har lighed med en større hov
og tænktes fæstet til baaden foran, saaledes, at man kunde ro selen,
naar den gik stimevis, ind i baaden. Bestyrelsen fandt imidlertid appa-
ratets nytte tvivlsom og kunde ikke indstille Hadagers andragende til
foreningen om tilskud til at eksperimentere med apparatet til bifald.
Foreningen har nu 120 medlemmer, (mod 39 ved forrige indberet-
ning), og er 1 stadig vekst.
Ekstrakt af regnskabet vedlægges.
Vadsø den 5te april 1904.
Ærbødigst
Peder K. G. Pedersen, Arnet Værriø. E. 7. Pettersen
formand.
Karl Nærness. I. Nygaard. Ulrik Methi.
Ole Edv. Hansen.
Heyerdahl.
Regnskabsekstrakt "/:1 1903—71 1904.
Indtægt.
Statsbidrassts: MGS JØRUE OG, kr. 500.00
Renter JH SIAN HEDESR JET MER 3 3.41
Kormesarre JØK SLA SAA E 101.00
Bazarimdtæst.. 429010. JONI GE 6 103.80
håsamlerreee. SILENT. HJEL GE E 19.57
kr. 727.78
Udgift
Husleie, kjørsel fr. HAL TN SE TARE NR kr. 40.31
TMelegram, porto eter NR AEE p 25.41
Indsåt 1 Vadsø'Sppi 00 EE OA EK 4 203.41
Tadkjøbt materaler HA NNN HRA MAE Je sj 200.00
Transport kr. 469.13
3
Transport kr. 469.13
PapgtlNiskas baade Med rosen sg 200.00
Ene a å alle be Gå sen HEN te ug dead Ada: å 58.65
kr. 727.78
I. Vardø fiskeriforening.
Foreningen har i det nu forløbne budgetaar afholdt en general-
forsamling og 16 styremøder, samt en festlig sammenkomst i anledning
hvallovens vedtagelse og sanktion, og paa disse behandlet 42 sager.
Til styret er i aarets løb indkommen flere andragender om bidrag
til anskaffelser af forskjellige slags fiskeredskaber, saavel ogsaa om bi-
drag til reiser for at sætte sig ind i saavel rationelt fiske, som 1 be-
handling af fiskevarer; af budgetmæssige hensyn har styret ikke seet
sig istand til at yde nogen støtte, mere end til hr. Hans Lindrup, der
bevilgedes kr. 100.00 til anskaffelse af sildegarn, der agtedes benyttet til
drift efter sild. Forsøget blev gjort, men paa grund af stadigt stor-
mende veir sidste høst, ligesom der vistnok ikke fandtes sild dette aar
under Finmarkskysten, blev resultatet omtrent lig 0, men styret staar
dog fremdeles i den formening at drivgarnsfiske udover eftersommeren
og høsten, ialfald de fleste aar ogsaa i Finmarken vil være lønnende be-
drift, naar man bare kunde faa nogen til at tage rigtig fat; men nye
redskaber og nye bedrifter er altid tunge at faa indarbeidet, især nu i
saadanne rent daarlige økonomiske tider, da ingen fisker har raad til
at ofre noget til ny og tor det meste uprøvet bedrift.
For foreningens medlemmer er af hr. havnefoged Gundersen afholdt
et greit og godt foredrag om vindteori og strømlove. Styret mener at
foreningen i fremtiden saa meget som muligt maa faa afholdt foredrag
om fiskeriemner og om emner, der staar i forbindelse med fiskeribedriften,
saadanne foredrag vil have sin store betydning, der saavel vil øge inter-
essen for foreningen, som ogsaa at bibringe medlemmerne mange nyttige
vink og raad til fiskerinæringens fremme.
Som bekjendt fik Vardø fiskeriforening bevilget statsbidrag til af-
holdelse af et 3 maaneders kursus i navigation for fiskere, kurset har
været afholdt fra "91 1903—9%/, 1904 med hr. G. Gotliebsen som lærer.
Fra kursets begyndelse til dets slutning har 5 elever stadig besøgt sko-
len, der daglig havde en undervisningstid af 6 timer. Ved kursets af-
slutning blev samtlige 5 elever underkastet afgangsprøve, med havnefoged
Gundersen som eksaminator, d'hrr. Nordby og Gotliebsen som besiddere
—= ==
og fik samtlige 5 elever et meget godt eksamensbevis. At denne skole
har sin store betydning for havfiskeriets udvikling er sikkert, kun be-
klageligt at ikke flere benytter sig af den gode anledning til at faa er-
hverve sig kundskaber, især da hele skolen er gratis, og at den afholdes
i den tid af aaret da her paa stedet omtrent ingen ting er at bestille.
For det nu havte budgetaar har foreningen et statsbidrag af kr. 600.00
til bygning her paa stedet af tidsmæssige dækkede linebaade; dette be-
løb deltes af styret i 2 lige dele, og der meldte sig 7 fiskere, der ønskede
at gjøre forsøg paa at bygge baade her paa de af styret opsatte betin-
gelser, og i styremøde den "94 1903 bevilgedes fiskerne Anton Blom og
Andreas M. Nilsen hver kr. 300.00 til ovenanførte formaal. Styret har
været disse 2 behjælpelige baade med at anskaffe de nødvendige materi-
alier, som ogsaa at faa fat i dygtig baadbygger, idet man fik hr. baad-
bygger Anders Mathisen fra Ranen, der i de sidste aar har drevet baad-
bygning i Honningsvaag og flere steder.
Baadene som er klinkbyggede og nu næsten færdige gjør indtryk
af at være 2 første klasses fiskerbaade af sit slags baade hvad udseende
og soliditet angaar, og vi tror at disse 2 baade geraader baade fiskeri-
foreningen og bygmesteren til ære. Ved bygningen af disse 2 baade
føler styret sig overbevist om, at fiskeriforeningen har bevist, at det godt
lader sig gjøre at bygge tidsmæssige fiskerbaade her paa stedet, der fuldt
ud kan konkurrere med baade byggede sydpaa, baade hvad kvalitet og
pris angaar, og vi mener derfor at foreningens næste skridt til fremme
af baadbygning her, maa være at faa istand om muligt et for øiemedet
passende baadbyggeri, kun ved at et baadbyggeri med fast mester haves,
kan baadbygning faa betydning for et saa stort fiskevær som Vardø.
Til fisker Jakob Hansen har styret bevilget som arbeidspenge kr. 200 00
til bygning af en lignende baad som de 2 førstnævnte, og skal bygges
af samme baadbygger saasnart som de første er færdige.
Under 28de januar d. a. indsendte styret gjennem storthingsmand
Egede-Nissen til stortinget fornyet andragende om eget baadlaanefond
for Finmarken og enkelte -dele af Tromsø amt.
Paa henvendelse fra fiskeriselskabet i Bergen ansøgte styret gjennem
fiskeriselskabet om 2 stipendier å kr. 300.00 til fiskere for at besøge
fiskeriudstillingen i Marstrand i juli d. a., men fremgaar det af medde-
lelse til foreningen fra fiskeriselskabet af 17/;, at der ingen udsigter for-
tiden er til at bevilgende myndigheder vil tilstaa noget beløb i nævnte
øjemed.
For budgetterminen 1905—1906 har styret opgjort et budgetforslag,
der balancerer med kr. 2 205.00, deraf søgt om et statsbidrag af kr. 1 680.00.
Revideret regnskab for det forløbne aar vedlægges.
— 118 ==
Qvenstaaende aarsberetning for Vardø fiskeriforening er vedtagen
paa generalforsamling den 4de april d. a.
Vardø den 6te april 1904.
Paa Vardø fiskeriforenings vegne.
Iver Paulsen,
p. t. formand,
Uddrag af Vardø fiskeriforenings regnskab for aaret 1903—1904.
IG
fl:
ER:
IV.
V.
II.
HOL.
TV.
Indtægt.
Beholdning:
sa kardø Sparebank up 300404 kr. 380.84
> . 20 pe
b. Kassebeholdning ...... Pre ” 62.68 443.52
BSDIdRae AE NEKTA St I FOSEN 1 200.00
Distriktsbidrag:
RRAr Vardøkommuine ss aud. 00000 kr. 150.00
Ke
PU AG Vardøølsanmlhevses Gå 200.009 , 350.00
Medlemskontingent:
» ae e PES kr. 18.00
perkonpnesent for aaret. Lou slsk 3 61.00 , 79.00
Reuss ser oe EE KE E 16.41
kr. 2088.93
Udgift
Administration:
Lønninger: Sekretæren......»awver. kr. 100.00
— Kassereren........x. Ke 75.00
Kontorrekvisita ...... NE Å 9.75
Trykning og avertissementer......... N 68.30
Porto og telegrammer ........ PETE D 30.27 pr. 283.392
Forsøgsfiske med sildegarn ......s.ss AN å 100.00
Bridrast il bagdbyening SS JASEIV kr. 300.00
do. =- GK ke åå 300.00 Å 600.00
Navigationsskole for fiskere:
Prerenenseløn krave sy, KE 300.00
Bøger og karter ........ rå Evt 14.85
1 kiste til, skolens sager ...».-ivi ons å 3.90
Transport kr. 318.75 kr. 983.32
— 114 —
318.65 kr. 983.32
Transport kr.
Pedellens Jønd sr bo RER å 17.00
Husleie, lys/og/brændsel JJ se 150.00
Assurance Ah inyeniar PSN. » 2.45
Eksamination af skolens elever....... kr 34.00
; 4 k =
Vask af skolens lokaleu ar kø 1.50 , 593.70
V. Diverse smaadøter AJN AE å 11.80
VI. Beholdning:
T Vardøispaebnk NN kr. 547.25
Kassebeholdnng SJ Sr 22.86 570.11
== ===> bh)
kr. 2088.93
II. Hammerfest og omegns fiskeriforening.
Foreningen har iaar ydet kr. 400.00 til et islager i Hammerfest,
hvorfra man for den billige pris af kr. 4.00 pr. ton kunde erholde is,
til isning af agn, samt fersk fisk for eksport.
Desværre var det dog meget faa der benyttede sig af denne billige
is; desuagtet finder man dog at burde anbefale en fortsættelse af at
holde islager her, først og fremst fordi man tror, at eksport af iset fisk
ogsaa herfra har en fremtid for sig, dernæst ogsaa fordi man forat
opnaa det særdeles billige arrangement, maatte stille eieren af islageret
i udsigt, at det iallefald vilde blive for en 2 å 3 aar.
Da det i flere aar har været foreslaaet, at der burde forsøges med
drivgarn efter sild udfor Finmarkskysten i høstmaanederne fandt fiskeri-
styrelsen ivaar at kunne anbefale en plan foreslaaet af foreningen. Denne
gik ud paa, at man i august—september skulde forsøge med drivgarn
paa strækningen Fruøen, retning Bjørnøen og derfra retning mod Vardø.
Fiskeristyrelsen og foreningen blev derfor enig om at deltage med hver
sin halvpart af denne ekspeditions kostende.
Efterat man flere steder havde forhørt sig om fartøi med udrust-
ning passende for denne ekspedition, leiede man af hr. handelsmand
A. Monsaas Thunæs en ham tilhørende slup fuldt udrustet med drivgarn
og tilbehør, og ført af en vant drivgarnfisker — for en betaling af
kr. 1 200.00. Forsøget, der udførtes fra medio august til slutningen af
september, blev desværre hindret af misligt veir, saaledes at den opstukne
rute ikke ganske blev befulgt.
Den længste afstand fra kysten, hvor forsøg gjordes var ca. 91
mile fra land. Imidlertid fik man ingen sild i nogen længere afstand
fra land, ligesaalidt som der saaes noget brug, der kunde tyde paa nogen
==" JUS ==
nærværelse af sild. Først da man kom under kysten fik man lidt sild,
og det var fiskernes tro, at silden iallefald iaar havde søgt under kysten
allerede i juli maaned. Den over denne tur førte journal er indsendt til
fiskeristyrelsen.
I bestyrelsesmøde ifjor vaar besluttede man at opstille endel præmier
til de ishavsskippere, der staar i foreningen, som til høsten kunde fremlægge
den fyldigste og interessanteste beretning om forholdene paa Ishavet.
I den anledning uddelte man ifjor vaar til flere ishavsskippere
bøger til journal, samt termometere, sildhækler og schemaer over hvor-
ledes man helst ønskede undersøgelserne udført.
Man fik imidlertid kun tre indberetninger, nemlig fra skipperne
Fredrik Olsen, Jarfin Alexandersen og Olaf Alexandersen. Til bedøm-
melse af disse indberetninger opnævnte man en komite, bestaaende af I
ældre ishavsskipper og 2 sømænd. Komiteen fandt samtlige arbeider
meget paaskjønnelsesværdige, hvorfor den anbefalede at samtlige blev
præmierede, hvad ogsaa bestyrelsen bestemte sig for, saa meget mere
som komiteen havde noget vanskeligt for at afgjøre rangen mellem ind-
beretningerne. Resultatet blev dog:
No. 1. Fredrik Olsen.
p» 2. Olaf Alexandersen.
p 3. dJarfin Alexandersen.
Laanet til hr. Chr. Brockmand Hjelmnø, kr. 500.00, for oparbeidelse
af linespil, tilbagebetaltes 1 rette tid.
Foreningen tæller 64 betalende medlemmer.
Hammerfest den 12te mars 1904.
N. Lenning,
p. t. formand.
Uddrag af Hammerfest og omegns fiskeriforenings regnskab
for 1903—1904.
Indtægter:
TG GTA Ge kr 39.38
Eidrag fra Hammerfest sparebankis:. i ntunl....vsen.. se 200.00
pre ra Hammertest samlar... lus sans. s2keø.. add. er 200.00
Peada SUS ålee » 600.00
Fre Brokmann tilbagebetalt lanse udssenen. i —500.00
Fudheialt medlemskontinsgent. .T.-ka2rsvsaus.mnsevasiae JEG 64.00
Kne sparebabkens.s kam eet av San bld esel Veke p 50.02
kr. 1553.35
— lid ==
Udgifter:
Bekjendtgjørelser i anledning møder etc. ....»vovvvvvrnen ka 1.60
Uderiter med lokket PE re 2.50
Bøger 108 spapirlessp Jes Ne SE % 8.20
10 sidhækdler 4 sortere ikt rer et et 3 27.20
For fislåafgeretrp Sdadet Sa eeketel grever s 400,00
Udeitter vedidrivsarnsisket sk ger FE » 600.00
Avertissementeran en spe Je ee - 24.60
Polegramudgittere .- «eksen uruer å 22.05
J0:«Termonetres ar ak se Se 3.60
Frastyaf/sammesre NL pet o 0.77
Pramiér til 3-as5håysskippere ma ørene et P 80.32
Incasso1ogyregnskabsførselnp ok ur ee 7 19.20
Kontant 1sparehgnken JH * 50.02
Kassabéholdmnes pt sr reps grkeksdp et Here si 013.209
kr. 1553:35
1904. 1. Kassabeholdning kr. 313.29.
IV. Tromsø fiskeriforening.
Vedlagt fremsendes ærbødigst regnskab fra Tromsø fiskeriforening
for budgetterminen '/4 1903—%/; 1904. — Foreningens virksomhed har
i denne som i forrige budgettermin været indskrænket til at uddele is
til fiskere og andre personer, der har befattet sig med eksport af kveite.
Tromsø den l4de mai 1904.
Ærbødigst
Tromsø fiskeriforening.
Hans D. Hohl,
p. t. formand.
Joh. S. Lind.
— 117 —
Regnskab for Tromsø fiskeriforening for budgetaaret '/1 1903—%/; 1904.
Indtægter:
Bakoldmnorira forrige resnskab.... SNARE. kr. 277.80
EE ENE NEDE. ö 61.20
LTE Te SE 2 22.00
IGEN Greer ee ANE Or N 11.34
SD Ob eee Ne Å 60.00
LEE pøse en s 240.00
kr. 6792.34
Udgitter:
Bilsno: 1—6. Telegrammer og postporto. ..iseehesade Kra (15.45
— NG Brandkontinsent for ishusetyer denuin: la 11.14
ss 10=— 12.44 Avertissementer Jatuluvsnadestaeastøkdrer. å 43.20
— He ene Fa aaste ir Ata 514 1832.00
— øl arkavskabater 244 Jodrdgsd adv kast så 40.00
— Aber Adon for 18tå eine åa uf. b sodsus - 2.25
— 7 SE ere ute EE EE OE e 75.00
balance sbeholdnnes.au sad 0303.30
kr. 679.34
"/4 1904. Beholdning indestaaende i Tromsø privatbank kr. 353.30.
V. Nordlands fiskeriselskab.
Direktionen for Nordlands fiskeriselskab tillader sig herved at af-
lægge for generalforsamlingen beretning om sin virksomhed i tidsrummet
fra Iste april 1903 til 31te mars 1904.
Den ordinære generalforsamling afholdtes den 15de mai. Ved de
paa generalforsamlingen foretagne valg blev
Ragnar Schjølberg og
Vogt Svendsen
direktører med henholdsvis 16 og 17 stemmer og
JAC AKoech,
O. Tønsberg samt
M. Tjærandsen
suppleanter for direktionen med 15, 15 og 10 stemmer. Ordenen mellem
lste og 2den suppleant bestemtes ved lodtrækning.
I ER
Som revisorer valgtes
K. Wintervold med 13 stemmer og
E. Dyvik JA ON
og som suppleant for revisionen
H. Reitan med 17 stemmer.
I direktionsmøde den l4de juni valgtes overretssagfører Ragnar
Schjølberg som formand og som næstformand Vogt Svendsen.
Der forelaa for generalforsamlingen 2 forslag til forandring i lofot-
loven, hvoraf et fra fiskeriunspektør Johnsen saalydende:
Paa andragende fra et flertal af, i vedkommende opsyns- eller
merkedistrikt indtegnede høvedsmænd, kan udvalget med formanden som
opmand bestemme som vedtægt, at der gives fiskere i disiriktet adgang
til sætning af redskaber dagen før søn- og helligdage; men at trækning
om søndagen forbydes.*
Dette forslag vedtoges paa generalforsamlingen mod 2 stemmer.
Ligeledes vedtoges om kobbespørgsmaalet, som netop da var meget aktuelt,
saadan udtalelse:
»Generalforsamlingen anser det af stor interesse for fiskerierne,
at total hvalfredning for et tidsrum af 30 aar vedtages ved lov.*
Desuden afgaves paa generalforsamlingen udtalelse om forbedrede
kommunikationer for Røst og om en forandring i fiskeriskolens plan.
Om ruteordningen hernord og om fiskeriskolen har direktionen des-
uden ifølge opfordring af fiskeristyrelsen og fra amtmanden i Nordland
senere udtalt sig. Under 7de mars har man saaledes angaaende det
første spørgsmaal sendt amtmanden en skrivelse af saadant indhold:
, Hr. amtmanden i Nordlands amt, Bodø.
I besvarelse af hr. amtmandens skrivelse af 6te november 1903
angaaende oprettelse af en ferskfiskrute Senjen—Vesteraalen—Lofoten—
Trondhjem tillader man sig at udtale følgende:
Nærværende selskab har fremdeles den opfatning, at hurtigruter og
lokalruter i størst mulig udstrækning maa søges udnyttet til fremme af
ferskfisktransporten, samt at disse ruter i nærmeste fremtid vil tilfreds-
stille behovet for transport af ferskfisk fra Nordland til Trondhjem. Det
er da vor forudsætning, at der baade fra statsmyndighedernes og damp-
skibsselskabernes side etableres en ordning, hvorved ferskfisken uden
nævneværdigt ophold kan bringes fra fiskepladsene til markedet. Saa-
ledes som forholdene nu er paa forskjellige steder f. eks. for Vester-
aalens vedkommende og for Røst, er det jo indlysende for enhver, der
har kjendskab til forholdene, at ordningen med ruter og mangel paa
dampskibsforbindelse er rent ødelæggende for fiskeribedriften, ja i den
grad, at fisket ikke engang kan foregaa af mangel paa kommunikationer
til transport af fisken til bekvemme markeder. Lokalruten i Vesteraalen
— 119 —
er utvilsomt særdeles utilfredsstillende for ferskfiskeksporten; der bør
saaledes gjøres alt muligt for etablering af en lokalrute til for Vester-
aalen i den tid, havfisket foregaar. Ihvertfald bør en af de nuværende
lokalruter for Vesteraalen ordnes med ferskfisktransporten for øie. For
Røst's vedkommende maa etableres en ruteforbindelse mellem Røst og
Bodø, saaledes at fisken kan bringes ind til hurtigruterne. Under for-
rige aars havfiske for Røst viste det sig, at mangelen paa dampskibsfor-
bindelse bragte fiskerne tab og tvang dem til at ophøre med fisket.
Efter de erfaringer, man har om fiskeforholdene paa Røst, er det utvil-
somt, at fisket der kan foregaa med ligesaa stort udbytte som tisket paa
Søndmøre. Man antager, at der iaar og for fremtiden 1 det hele taget
vil blive en stadig tilstrømning af fiskere baade med dampskibe og dæks-
fartøier. Det maa da sørges for, at der ikke er hindringer tilstede for,
at det lønsomme fiske kan drives. En ugentlig ruteforbindelse paa Røst
og Værø foreløbig i 4 å 5 maaneder om aaret maa kunne etableres uden
særdeles stor økonomisk opofrelse fra det offentliges side.
Nærværende selskab henstiller til hr. amtmanden indtrængende at
søge denne rute etableret for kommende fiskesaison.
Man kan ikke finde, at omladning fra lokalruter til hurtigruter i
nogen nævneværdig grad kan forringe fiskens kvalitet; man forudsætter
da, at fisken fra først af paa havet er iset ordentlig, og at lakalruterne
specielt er indrettet paa, at der ikke skal være nævneværdigt ophold paa
omladningsstedet. Man kan godt indrømme, at det vilde være ønskeligt,
om der kunde ofres en egen ferskfiskrute paa det nordlandske havfiske
allerede nu; men naar man skal tage hensyn til landets økonomiske evne
og i betragtning af, at det foreslaaede arrangement fra Hindø dampskibs-
selskab hverken er helt eller halvt, kan man ikke anbefale bidrag til en
saadan ferskfiskrute. Naar det viser sig, efterat der er etableret en
rimelig ordning med lokalruterne, at hurtigruterne ikke længer kan over-
komme at transportere fisken, da er tiden inde til at søge bidrag til en
egen ferskfiskrute; men nu at etablere en rute, der foruden, at den ikke
kan tilfredsstille behovet og kravet paa en hensigtsmæssig ruteordning,
ogsaa vil komme til at konkurrere med andre kystruter, finder man ikke
at kunne anbefale. Et skib, som skal begynde lastningen i Senjen,
efterat fiskerne baade for Senjen, Vesteraalen og Lofoten er komne til-
lands med sin havfisk, og som derefter skal gaa om de forskjellige fiske-
pladse i Vesteraalen og Lofoten, vil komme saa sent til Røst, som man
anser for at have betydelig større fremtid for sig som havfiskested end noget
andet sted i Nordland, at den isede fisk da allerede vil være 2 å 3 døgn
gammel, før den kan komme ombord i et dampskibsrum; og det er ganske
utilfredsstillende. I det heletaget finder man, at den foreslaaede rute ikke
vil kunne tilfredsstille behovet og erstatte de fordele, man allerede har
UG ==
og maa søge at opnaa gjennem en heldigst mulig ordning af lokalruterne.
Skulde der ydes bidrag til den af Hindø dampskibsselskab foreslaaede
rute, er det sandsynligt, at den imødekommenhed, som man hidtil har
havt fra de private dampskibsselskabers side, og den imødekommenhed,
man 1 fremtiden kan vente hos de samme selskaber ved bistand fra
autoriteternes side, ganske vil ophøre, idet man da vil gaa ud fra, at
den paatænkte rute Senjen—Trondhjem skal kunne klare al ferskfisk-
transport paa strækningen indtil Trondhjem. Man mener derfor, at det
for tiden endog kunde virke skadeligt for en heldig lokalruteordning og
hurtigruteordning med ferskfiskeksporten for øie, om der nu gaves bidrag
til den ansøgte rute.*
og under 30te januar oversendtes fiskeristyrelsen den her gjengivne fore-
stilling i anledning af en paatænkt omordning af fiskeriskolen:
sHerr direktøren for den videnskabelige afdeling i Norges fiskeri-
styrelse.
I anledning af hr. direktørens skrivelse af 20de april 1903 tillader
man sig at udtale følgende:
Fiskeriskolen har i de aar, den har bestaaet, havt stor betydning
for distriktet. Den har bibragt en hel del unge mænd og kvinder et
fond af nyttige kundskaber, og den har i høi grad bidraget til at vække
interesse for fiskeribedriften og for spørgsmaal, som vedrører denne for
vort land saa vigtige næringsvei.
Imidlertid har skolen som bekjendt hidtil arbeidet efter en kun
midlertidig godkjendt plan, og det har været forudsætningen, at en om-
ordning af skolens arbeide skulde kunne iverksættes, naar tid og forhold
gjorde det nødvendigt. Man finder, at saa er tilfældet nu, og man an-
tager ogsaa, at tilstrækkelig erfaring nu maa være indvundet, saa man
kan opgjøre sig en berettiget mening om, i hvilken retning omordningen
bør foregaa.
Paa sidste generalforsamling i Nordlands fiskeriselskab vedtoges en
udtalelse gaaende ud paa, at skolens arbeide for eftertiden maa lægges
an noget mere praktisk. I denne udtalelse er direktionen enig. Skolen
har hidtil meddelt undervisning i en hel det teoretiske fag, som zoologi,
fysik, kemi, regning etc. Man undervurderer ikke disse fags store be-
tydning; men da der i vor tid ikke er mangel paa andre skoler, hvor
veiledning kan erholdes paa disse omraader, finder man dog, at nævnte
fag ved fiskeriskolen bør vige pladsen for andre, som staar fiskeribedriften
nærmere.
Man har tænkt sig, at skolen for eftertiden bør begrænse sit arbeide
til at omfatte kun følgende to hovedfag:
1. Praktisk veiledning i de forskjellige fiskesorters tilberedning og
2. Navigationsundervisning.
Hvad tilberedningsmaaderne angaar finder man, at hovedvægten
bør lægges paa gjennemgaaelsen af allerede kjendte og benyttede metoder.
Hovedopgaven for undervisningen maa da blive at faa bibragt eleverne
forstaaelsen af, at en nøiagtig og omhyggelig behandling af fisken fra
først til sidst er nødvendig, for at der kan skaffes en konkurrancedygtig
vare. Samtidig faar man da ogsaa anledning til at paavise, 1 hvilke
henseender der hidtil har været mangler ved behandlmgsmaaden af de
forskjellige fiskesorter.
Skal imidlertid undervisningen her kunne bringe noget positivt ud-
bytte, maa den drives paa rent praktisk maade, saa at eleverne faar
anledning ti) selv at gjennemgaa og udføre de forskjelligartede arbeider.
Dette forudsætter imidlertid, at der haves tilstrækkeligt raastof for haan-
den, og da dette til enhver tid ikke er lige let at skaffe tilveie for de
forskjellige fiskesorters vedkommende, vil det formentlig være rigtigst, at
der for hvert kursus vælges en bestemt tfiskesort, som hovedsagelig gjøres
til gjenstand for behandling. Et kursus kunde t. eks. henlægges til en
saadan tid, da der var rigelig tilgang paa sild, og hvor da dennes be-
handling — ogsaa paa skotsk og hollandsk maner — blev grundig gjen-
nemgaaet; for et andet kursus kunde man vælge en saadan tid, da det
var let at skaffe tilveie torsk, sei o. 8. V.
Undervisningen for de forskjellige kuld af elever vilde jo paa denne
maade blive noget forskjellig; men lidt efter lidt vilde alligevel skolens
arbeide i de forskjellige retninger blive kjendt, og spor af dens virksom-
hed antagelig blive merkbare.
Hovedvægten har hidtil ved skolen været lagt paa de hermetiske
arbeider, og selvfølgelig maa disse for fremtiden heller ikke forsømmes.
Imidlertid vil det dog muligens vise sig nødvendigt i nogen grad at ind-
skrænke timetallet, ifald kursernes varighed ikke skal blive for stor.
Som nyt fag ved skolen foreslaaes undervisning i navigation. Direk-
tionen er med fiskeristyrelsen enig i, at havfiskets store opsving i de
sidste aar har gjort kjendskab til navigation til en nødvendighed, og
man finder, at netop ved en fiskeriskole hører undervisning i dette fag
hjemme.
Af de hidtil ved skolen læste teoretiske fag vil man kun foreslaa
zoologi og kemi bibeholdt. Man anser det for ønskeligt, at eleverne
bliver gjort noget nærmere kjendt med de fiskesorter m. m., som hos os
og i andre lande er gjenstand for fangst, og at de vigtigste egenskaber
ved de stoffe, som har fundet anvendelse i fiskeribedriften bliver kortelig
omhandlet. Dette vil ikke lægge beslag paa mange timer, saa meget
—= | I
mere, som der ogsaa under den praktiske undervisning kan være anled-
ning til at bringe disse ting paa bane.
Man foreslaar, at der hvert aar afholdes to kurser ved skolen, et
fra 15de mars til 15de juni, specielt til behandling af fisk og til naviga-
tionsundervisning, og et kursus fra Iste august til Iste november til be-
handling af sild, og hvor ogsaa undervisning i navigation meddeles.
Direktionen antager sikkert, at de praktiske forsøg ved behandling
af fisk og sild, som ved skolen ansees nødvendig, vil kunne udføres i
Bodø og nærmeste omegn. Direktionen vil for sit vedkommende bidrage
sit til, at forsøgene kan gjennemføres, uden at fiskeriskolens budget
forhøies.*
Qgsaa om en hel del andre forskjellige spørgsmaal har direktionen
i aarets løb været afæsket udtalelse.
Fra institutioner i Bodø og fra enkelte herreder i amtet har fiskeri-
selskabet i den forløbne budgettermin modtaget som distriktsbidrag:
Fra Hemnes herred: LT. ar JÅ 2
oj Dverperø << an 200 Ste ER EE EE pi 10.00
» Lurø 0 ÅR Me - 10.00
Suetødingen. 0= svar eu Øre åte ot % 25.00
Su Bukstess (== ST se oe Saeed nt 2 25.00
» Hadsel EN AE TE akse JG 8 ke sp 30.00
Bindaleps SYSE MUM, Ble Menes Å nr eg 10.00
p Veg: Ede lete eter GJE te ee FN RE 15.00
Bodø sparebank LANE ge ne då 5 » 800000
se Nordlandstambu ne rot vade eee mv åa eee
MA 2010 [ja ee Sr de ar dre share penest ka jo 19000009
Tilsammen?) kr. 2150.00
Af amtets bevilgning er kr. 200.00 forudsat benyttet til musæums-
bygningen, og den samme forudsætning gjælder ogsaa for kr. 800.00 af
Bodø bys tilskud og for sparebankens bidrag.
Det for budgetterminen modtagne statsbidrag udgjorge kr. 3760.00.
Til bevilgningen er ligesom før knyttet den betingelse, at ikke mere end
kr. 1000.00 skal benyttes til musæet.
Musæumsbygningen er nu saavidt færdig, at den er taget ibrug.
Bygningens østre del er bortleiet, Iste etage til folkebibliotheket og 2den
til den tekniske aftenskole. Leien udgjør henholdsvis kr. 500.00 og
kr. 300.00. Den øvrige del af bygningen skal foreløbig benyttes til kon-
tor og til udstillingsrum, og man er her beskjæftiget med ordningen af
1) Desuden kr. 80.00 fra Vaagan herred.
samlingerne. NSaasnart dette arbeide er færdigt, og de afsluttende arbeider
paa bygningen, deriblandt ogsaa planering af tomten, er tilendebragt, vil
musæet blive aabnet for besøgende.
Som direktionen tidligere har bemerket, var det oprindelig meningen
kun foreløbig at faa bygningen under tag og saa foretage indredning af
de forskjellige rum, efterhvert som samlingernes vekst gjorde det nød-
vendigt. Imidlertid fik man saavel mur- som træarbeidet bortsat paa
saa fordelagtige vilkaar, at man fandt det rettest at tage skridtet fuldt
ud med en gang og gjør bygningen helt færdig. I fuld færdig stand vil
den komme paa noget over kr. 48 000.00.
Foruden hvad der er brugt til musæumsbygningen og til anskaffelser
for musæet er der i aarets løb udbetalt, til hr. P. Skog kr. 300.00 som
bidrag til en reise til Sverige og Engelvik i Smaalenene for at sætte sig
ind i brugen af motor i notbaade. Man antager imidlertid, at man vil
faa dette beløb refunderet af fiskeristyrelsen i budgetaaret 1904—1905.
Kr. 100.00 er bevilget til Henrik Olsen, Bodø, til indredning af en baad
med brønd for ferskfisktransport. D'herrer fiskeriinspektør Johnsen og
disponent Vogt Svendsen har paataget sig at kontrollere, at beløbet an-
vendes efter forudsætningen. (Ca. kr. 200.00 er anvendt til indkjøb for
musæets regning af kabel og not for ræketrawling. Disse redskaber er
udlaant til O. Gregersen, Olvikvand, der er gaaet igang med at anstille
forsøg 1 fjordene i Salten. Direktionen formener, at der kan blive spørgs-
maal om at anvende ræker som agn under lofottisket, og kunde de for-
søg, som nu paagaar i nogen grad tjene til at fremme denne sag, vil
efter direktionens mening de til trawlens anskaffelse anvendte kr. 200.00
være vel anvendte penge. For kr. 336.02 er anskaffet og indlagt is i
selskabets ishus i Bodø, og kr. 1446.48 er endelig besluttet anvendt til
paabegyndelse af opførelse af et større tidsmæssigt ishus paa Røst. Ved
de forsøg, som i de sidste aar er foretaget, deriblandt ogsaa af her-
værende fiskeriselskab, mener man det er bragt paa det rene, at hav-
strækningen omkring Røst vil komme til at spille en stor rolle i det
fremtidige havfiske, og man finder derfor, at man maa ofre alt hvad
man kan for at gjøre adgangen til is derude saa let som mulig. Det
ishus, som allerede findes paa Røst, vil ikke kunne tilfredsstille behovet.
For indeværende budgettermin er af statsmidler bevilget til selskabet
kr. 3760.00. For at dette beløb skal kunne erholdes, maa altsaa et
distriktsbidrag stort kr. 940.00 skaffes tilveie. Det er direktionen bekjendt,
at Bodø by allerede har bevilget kr. 200.00.
SJ
Om fiskeriskolens virksomhed skriver skolens bestyrer, hr. Fr. Backer:
Skolen har holdt sine to aarlige 3-mdrs. kursus.
Det første fra l5de april til 15de juli var besøgt af 10 elever, der
underkastede sig eksamen med følgende udfald:
Hovedkarakter:
J. Julie Tokle Indyr Gildeskaal....... kreoler sje Bee
2. Øivind Jensen Erikstad Lødingen.......+-e. ET do.
35 HannagElassen, Rørwik, Bodin EL AEE Høy do.
4. Asmund Tegnander, Lødingen......+... age ed do.
b: «Maries Olsens Bodø «ges a DØ E -Fs do.
6: Betzy, Mikalsen, Andenæs. .ummelat skjør RE do.
7: JAstrid: Pkoresen Bodin danrkr arr er do.
8. sAnders Asa, Klausuø- rør: ves PENE ENE 00 do.
9 Inga Abrahamsen, Bodøs 4-8. 27uar krage Me ke EG do.
10: Oscar) Jensen «Følstad, Vaasanm La kr ee do.
Foiuden disse overvar to elever kurset uden at underkaste sig
eksamen.
Høstkurset fra lste september til Iste december overvares af 6
elever, der underkastede sig eksamen, nemlig følgende:
Hovedkarakter:
1. Ibenhardt Kristensen, Gildeskaal....... veske 1.68 messodd
2::xHaldør' Olsensliovunden; Rødønsetda: 51 so PE do.
3 Johanna: WitzøjHenmmesyærsasds pre surt GE een do.
4. sKristmeiKorsyiks Polden 45. he Søta Jadglegg do.
5. Pauline Pettersen Valnæs, Bodin +.....+.. DR sal ED do.
6. Juliane Thorsvik, Bodø...:.... EE EE do.
Hermed er ved skolen afholdt 23 kurser, og fra disse udgaaet 221
elever.
Undervisningen har foregaaet efter samme plan som tidligere og
med samme lærerpersonale.
Det glæder mig at kunne paavise, at skolens elever har kunnet
opnaa ansættelse, hvor de kan virke i den retning, som deres uddannelse
tilsigter.
Dette har ogsaa været tilfældet med de kvindelige elever, hvoraf
flere er ansat i fiskeforretninger etablerede af nordmænd langs Ofotbanen
inde i Sverige.
Det synes at gaa mer og mer op for befolkningen, hvor nødvendig
en omhyggelig behandling af fisken er for at fremme dens salg, og at
skolens elever heri har sin del. er utvilsomt.
Paa Finmarken har et par af de der bosatte handelsmænd begyndt
at behandle sin fisk — dels hermetisk, efter de af skolen paaviste metoder
og med assistance af skolens elever. Om lignende begyndende smaaindu-
strier konfereres for tiden med bestyreren.
IEEE
Skolen har iaar fra petersburgudstillingen modtaget diplom for guld-
medalje for der udstillede fiskeprodukter.
En af skolens elever, Olaf Gregersen fra Alderen, opnaaede at faa
et stipendium for ved dettes hjælp at sætte sig ind 1 aalefisket i Dan-
mark og rækefisket sydpaa, og er vedkommende allerede ifærd med at
udnytte de indvundne erfaringer.
Prøver af skolens nedlægninger er sendt til forskjellige steder, og-
saa til Archangel, dersteds med det resultat, at man har anmodet om
en større prøveforsendelse for at komme til sikker kundskab om, hvor-
ledes import af disse produkter vil stille sig i merkantil henseende.
I sidste vinter har skolens bestyrer staaet i underhandling med et
fransk drogueriftrma om nedlægning af frisk torskelever, efter en speciel
paavist metode, 1 dertil egnet emballage og da i større skala. Disse
underhandlinger ser ud til at føre til større resultater, men er endnu
ikke afsluttede.
Med hensyn til den af stortingets næringskomite forlangte ny plan,
hvoraf skolens fortsættelse er betinget, da har bestyreren 1 vinter ud-
arbeidet forslag til en saadan, motiveret denne og oversendt den til
fiskeristyret i Bergen.
Det vilde være beklageligt og vække misnøie, om man nu berøvede
fiskerne den eneste fagskole, som denne stand har. En udtalelse i retning
af dens vedligeholdelse fra generalforsamlingen vilde derfor være ønskelig.*
For budgetterminen 1905—1906 fremlægger direktionen saadant
budgetforslag:
rss Fr kr. 2 000.00
Fe ashussoeL til 18 2. ilikessrenannsee ner erdee eee » 4000.00
eee lemsdes med formændene LL GL GG vb see den bere 90000
4. Administration:
Lake kr. 800.00
Rønninger ++. 0vitstrtssteste Skdeoratvaskoredert på STO O00
Trykning, avertissementer, porto m.m.... » 200.00
kr. 1 700.00
= eee NE ER » 200.00 1500.00
Tilsammen —kr. 8 000.00
Bodø, 31te mars 1904.
Ragnar Schjølberg. Vogt Svendsen. Oskar Thue.
A. M. Wold. Fr. Backer.
—= LG
Regnskab for Nordlands fiskeriselskab for budgetaaret 1903—1904.
q.
Indtægt.
Beholdning fra f. a.
Paa folio i Nordlands Privatbank ..... kr. 106.18
Tasta GE å 2901 lar 135.19
Statsbidrag for budgetaaret 1903—04.....uwavavvn 5:08 760.00
Distriktsbidrag:
a. fra herrederne i Nordlands amt:
Restancer fra 1902—03 kr. 90.00
for 1903—04 J.usee. gabuds00 oe
b. fra Bodø kommune og brændevins-
samlag KA oe 5 1000:00
ce fra amtskommunene HET o 500.00 . 1770.00
Amtskommunen og Bodø sparebanks bidrag til museet ,, 500.00
Andre bidrag:
Kontingent: fra foreningerne .....+se. kr. 110.00
— - medlemmer af selskabet:
a. restancer kr. 24.00
b. for 1903
QA et 63.00 87.00 pe
Diverse:
Soleil RE kr. 499.00
å SJagnsidkasser NN AG E 108.00
Indvunden husleie af museumsbygningen
alle deep 08 AS EE å 243.10
I henhold til antegnelsespost 1 til regn-
skabet 19022030 SE gå 3.03 E 853.13
Tndvundnesrenters h...sirstartrerrsenve $ 0.22
kr. 7215.54
Udgift.
Administration:
Lønninger: Sekretæren .. kr. 500.00
Kassereren... ,, 150.00
Vagtmesteren
fra lste febr.
til 3lte mars
POPE LE Å 75.00
Revisiop 1.3 på 40.00 Tar 765.00
Transport kr. 765.00
ro
Transport kr. 765.00
Lokale for selskabet og museet ....... å 466.67
Trykningsomkostninger & avertissementer ,, 135.00
Kontorrekvisita, porto & telegrammer etc. ,, 84.50
DA GM AE Er AA are 112.20 eg
2, Anskaffelse af gjenstande til museet samt bidrag til
opførelse af museumsbygning:
Amtskommunens, samlagets og Bodø sparebanks bi-
EN SE AL EEE SET kr. 1300.00
Overført til museets byggefond af stats-
bidraget for 1903—04..4..venrevsase. IKO00:00
Overført til do. indvunden husleie af
mnsenmsbyemngen vxs+sriihvesnese re å 243.10
Amskatielser & assuranee, ..2..0.4a ven a 444.35 0991087.45
3. Bidrag til opførelse af ishuse og til frembringelse
SOS AT PE RE 3 657.50
PES pendebdras el. faulusd.leulsvreseddendrk ea å 300.00
Eekredsformandsnmødese.. svnniyys +08 4 egkjd reltyne 07 maa * 261.25
Ms taneer: CDistriktsbidraeg....i.ors.vsernensesene å 90.00
To BOLOR Gen Op RE AE EE EE Sr k35597
hvorat kassabeholdnine v.....isouuisr kr. 10.90
resten forskudteret museumsbygningens
KO kne se toe ode ee $ ea 345007
der vil blive refunderet og indtaget i
regnskabet for næste budgetaar.
kr: 1 355:97
—
kr. 7 215.54
VEN amdalens fiskeriselskab.
Bestyrelsen for Namdalens fiskeriselskab tillader sig herved at
fremkomme med beretning om selskabets virksomhed i budgetterminen
lste april 1903 til 31te mars 1904.
Den aarlige generalforsamling afholdtes paa Rørvik den 24de juni
forrige aar. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer istedetfor de udtrædende,
J. Berg, Hartvik Bondø, I. Brækkan og Georg Brandtzæg. Valgte blev:
J. Berg, I. Brækkan, Hartvik Bondø, og som ny Chr. Ulsund, Rørvik,
og istedetfor atdøde Peter Røtte, Namsos valgtes lensmand S. B. Steen,
Namsos. Ekstrakt af aarsregnskabet vedlægges. Efter dette haves et
udisponeret beløb af kr. 683.053 i behold. Dette overskud skriver sig fra
br
de af Trondhjems fiskeriselskab indbetalte beløb til fællesforanstaltninger,
lvoraf selskabet kun har udbetalt kr. 600.00 til 2 islagre, som allerede
er bragt komplet, ligeledes tænkes de resterende af de tilbagebetalte be-
løb anvendt til islagre snarest mulig.
Disse islagre er anbragt centralt, og de senere opførende vil ogsaa
blive anlagt paa de steder, hvor bankfiskerne mest stationerer og leverer
sin fisk, og lagrene er saa store, at der er anledning for fiskerne at faa
sin nødvendige forsyning for en billig pris til isning af fisk som til agn.
Dette er den eneste maade selskabet har kunnet gjort for ophjelp
af bankfisket, da selskabet mangler midler til dette fiskes ophjelp paa
anden maade.
Samarbeidet med de øvrige trønderske selskaber har været fortsat
hidtil, med Trondhjems fiskeriselskab som forretningsførende, men vil nu
ialfald foreløbig blive ophævet, da man mangler midler til fortsat sam-
arbeide.
For statsbidraget samt for Fiskeritidende frembringes herved sel-
skabets tak.
Kalvereid i april 1904.
Namdalens fiskeriselskab.
I. Brækkan,
f. t. formand.
Regnskab for budgetterminen 1903—1904.
Indtægt.
1. Beholdning fra forrige aar:
a. Restancer af distriktsbidrag fra forrige regnskabsaar
kr. 45.00
b. Indskud i Bergens Kreditbank..... 5 83-23 pr. 198.23
25: Statsbidrae JANE Ja PAL ISENE e 400.00
3,-Amts16 statsbdrp NE - 200.00
457 Solgt 16ågnkassk ss 8 SANE GE på 12.00
5. Indbetalt medlemskontingent........vuvvuauen å 49.40
6. Trondhjems fiskeriselskab udbetalt tidligere indbetalt | G
bidråg: til fællesforanstaltninger vas AN KER po ES 9 ep
kr. 1949.48
= ls ==
Udgift.
1. Administration:
a. Sekretæren ved formanden ........ kr. 100.00
b. Annoncer, porto & telegrammer.... , 48.86
c. Reiseudgifter til distriktsmøde .. SG LNG, 50.00 å 198.86
2. a. Indkjøbt 16 stkr. troldgarn & 6 torskeruser..... å 372.40
p. ONE StØLEe SVA KENOL oe ge gne å 162.95
c. Fragt & efterkrav, barkning af noten........+... 5 15.45
3. J. Berg Rørvik, bidrag for anskaffelse af islager .... ,, 300.00
ot ostad Bergsnov,-do.. for dor...s.es4ndusjes Hus Ä 300.00
elmds4t 1 kalvereid: sparebank ... va sasroreesen v sten å 500.00
EG ebekoldnme m.m avanse skrev ea Lee ae He E 99.82
krangel 949.48
VII. Fosens fiskeriselskab.
Den i lovene bestemte aarlige generalforsamling afholdtes paa Ny-
gaarden i Ørlandet den 25de mai f. a.: Ved denne redegjorde forman-
den for selskabets anliggender og virksomhed senere sidste generalmøde.
Regnskab i revideret stand blev fremlagt uden at foranledige nogen be-
merkning af mødet. Valg af bestyrelsesmedlemmer istedetfor de udtræ-
dende Anders J. Ophaug og Peder Næsset jr. foretoges. Sidstnævnte
havde frabedt sig gjenvalg. Valgte blev: Herrer Anders J. Ophaug og
handelsmand 0. K. Berg, begge af Ørlandet. Som suppleanter valgtes
herrer Cato Oxvold og Johan Vig.
Til revisorer gjenvalgtes de tidligere fungerede herrer overretssag-
fører Sofus Hansen og kontorfuldmægtig Alfred Buaas.
I senere afholdt bestyrelsesmøde valgtes til formand lensmand Berg
og til viceformand handelsmand O. A. Normann.
Selskabets virksomhed har været fortsat som tidligere og hvorom
den hermedfølgende regnskabsekstrakt vil indeholde nærmere oplysning.
Det til anskaffelse af bundruser bevilgede statsbidrag kr. 200.00 vil blive
anvendt til betaling af hos Kjøbenhavns mek. not- og garnfabrik bestilte
8 stk. af nævnte fangstredskaber, hvilke daglig ventes tilsendt fra nævnte
firma, hvorefter de vil blive omdelt i distriktet.
I forskjellige fiskerianliggender har selskabet afgivet begjæret ud-
talelse, hvoraf nævnes: angaaende hvalfredning; forbedrede dampskibs-
kommunikationer inden fiskeridistriktet; betræffende det foreliggende for-
9
115 DES
slag til ny torskefiskelov for Søndmøre og eventuelt andre dele af kysten
med flere.
Efter af distriktsmødet besluttet fordeling af de til bygning af is-
huse, isoplag etc. opsparede midler, er vort selskab fra det forretnings-
førende Trondbjems selskab tilstillet som vor andel af samme kr. 1 159.85,
hvorover der i løbet af indeværende aar vil blive disponeret i angivne
øiemed. Beløbet er imidlertid indsat i sparebank.
De fosenske herredskommuner har i sidst forløbne aar ikke været
anmodet om tidligere ydet bidrag, idet amtskommunebidraget har været
tilstrækkeligt for erholdelse af det bevilgede statsbidrag.
Bestyrelsesmøde 1 forbindelse med den ordinære generalforsamling
vil blive afholdt den 26de dennes og vil der i samme blive opsat bud-
getforslag for hernæstkommende budgettermin, hvilket derefter snarest
muligt vil blive oversendt rigets fiskeristyre. Dets sildige fremkomst tør
man haabe undskyldt.
Sydkrogø den 2den mai 1904.
Ærbødigst
Fosens fiskeriselskab.
v/. Fred. Berg.
Regnskab for budgetaaret fra '/; 1903 til */; 1904.
Indtægt.
1. Beholdning fra forrige regnskab:
a. Tilgodehavende distriktsbidrag ..... kr. 265.00
b.Reståncer af kontingent +++ seg gi 118.00
c. Indestaaende i Trondbjems Privat-
bankevadt shores ik sl agg n bade
d. do. hos regnskabsføreren......+.ax - 229.81
e. hvortil de til forbedring af vandfor-
holdene i Halten efter forr. regnskab
afaatte pa an Såadye? Jotne å 100.00
f. Efter decision til antegn. til do.... , 0.00 pr. 19248.58
9 PSPatsbidrag fortnevnetenm ss FEE ks 200.00
3. Amtsbidrag - do. do REN på 150.00
4. "Kontingent af 258 vedemer SST M 129.00
b. «Renter 1 TrondhjenParlak ERE 28.04
6. Indgaaet af det til fiskernes agnforsyning under vinter-
fisket. TT 904 Fn dbeialte help HEAT å 432.48
kr. 918850
— Gol ==
Vdeitt
1. Anskaffet barometer m. v. for Haltenfiskere ........ kr. 23.40
å — Fiskerialmanakker til uddeling ......sssss på 10.95
8. Indkjøbt agnsild under vinterfisket 1904 .......uvanr ar 699.66
hvoraf er refunderet og foran tagen til indtægt kr. 432.48
medens resten kr. 267.18 vil indgaa og kommer til ind-
tægt 1 næste regnskab.
4. Løn til formanden, sekretær og kasserer .....++.xv. ” 100.00
5. Diverse udgifter:
geverissementer SALA JIS kr. 20.97
peleerraut porto LL SA GN åå 16.85
gek ontorrekastar as Se SS AR: a 8.00
d. Reiseudgifter for 1 bestyrelsesmedlem
til Halten %/; 03 og til distriktsmøde
PuPrendhjems "ha0394Lsuoddiaee: a 32.00
e. Reiseudgifter for bestyrelsesmedlem-
Mertil MØdernen rust daa menne E 31.20
f. Lokale til møder og underhold paa
disse samt delvis skydsudgifter..... E; 50.40
g. Oxvold m. fl. for tilsyn i Halten
under vinterfisket, med produkternes
keigta me EE TOG Å 20.10
hekragindlæs. 1 task nesreene aat åå 6.20
rrAndretudsiftena rss Fuge ag Å 17.60 å 203.32
Oedeaaet at kontingentrestancen 4.» -oepJsøni nån E 16.00
7. Beholdning:
a. Tilgodehavende statsbidrag........ kr. 200.00
høkestaneer af kontmgent». ..--+ % 114.50
c. Indestaaendei Trondhjems Privatbank 563.81
d. do. i Bjørnørs Sparebank . , 150.00
Ter å 106.46 1 134.77
kr. 49018800
Anm.: Af beholdningen er afsat:
a. Til eventuel forbedring af vandforholdene i Halten... kr. 100.00
ke spndkjøb:af Sybundruserv vi. Auster 204 4 ksda een å 2 260.00
c » eventuel udbetaling af vinterfiskepræmier i 1904.. ,, 400.00
4 1152
VIII. Beistadfjordens fiskeriselskab.
Paa grund af manglende midler har selskabet maattet indskænke
sig til at uddeke præmier for pen behandling af fersk og saltet fisk for-
handlet paa fiskekaien.
Der kjøbtes præmier for kr. 56.00.
For at søge efter rødnakkeaate var afsat kr. 70.00, der desværre
ikke er bleven brugt, da man manglede fangstredskab, hvad der iaar
forhaabentlig vil blive afhjulpen. Man har indhentet oplysning om finde-
steder, men saadanne mængder som ved Verdalsøren findes der neppe.
Prisen dersteds er nu skruet op til 20 kr. pr. '/1 td. — Selskabet har
indkjøbt og sendt til forskjellige steder, hvorfra forespørgsel er kommen.
Stenkjær den 16de april 1904.
Ærbødigst
A. J. Høegh,
f. t. formand.
Regnskab for Beidstadfjordens fiskeriselskab 1903—1904.
Indtægt:
1. Beholdning fra f. a.:
gu sparebanken. Fagers kr. 17.44
b) å kassabeholdning*. .- ar 0. p Tue Mer
(Statsbidrassuend ATT area Eee EE » 100:00
3. Andre bidrag:
a) kontingent af 28 medlemmer å kr. 2.00.. kr. 56.00
b) do. af 6 —- Aøkrs01:00.- 0 1600 p 69.00
drvilgehder AR EE å 25.00
dy slet rødndeaste GT EN p 10.00
4 Indyuridnerrenter å VM EN så 8.13.
5. Afsat ifølge forrige aars regnskab men ikke benyttet:
1. til undersøgelse om rødnakaate i Beistadfjorden
kr. 70.00
2 AÆilpremernesje fb » 60.00 130.00
kr. 363.72
Udgift
l. Administration:
SH økassererensdøn JKA SLN Nea k AN kr. 20.00
piporiørosteem Jaftrriuntutuversfuv.ue) s 14.30
ereisendeifter va SALS TIE JE ST ett mege tege å 15.00
erdpenre NA SSN TS See Å 2.00
eokdsodtsjørese AL NST Ge al ede am å 3.00
2. Diverse:
pandkjøbtiskesen AYN SL JANS. dedkenen ae et å 31.95
hønddelme af prammer 00. sJR NOEL e eee DA 56.00
ektilrfiskeriundersøgelser: 2 -...usvuas ess kr. 50.00
deekforisat pramerng sa SJTN SNL: » 50.00
e) til undersøgelse om rødnakaate 1 Beistad-
TONEN ar DE EU 2 70.00 =—170.00
3. Beholdningen bestaar i:
ersparebanken. .). talsisufa dagtid 4 å did. 200 kors 19.07
Piekassabeholdamng ...n--ssarr sne sere. SJ Å 12.47
2 PA OE OE EE å 39.00
krn363:72
IX. Levanger fiskeriforening.
Foreningens virksomhed har paa grund af utilstrækkelige midler
maattet indskrænkes til forsøg med agnskjældyrkning og til deltagelse i
fællesforanstaltninger til fiskeriernes fremme i forening med Trondhjems
og de øvrige trønderske fiskeriselskaber, hvorom det forretningsførende
selskab vil afgive sin specielle beretning.
Foreningens forsøg med forplantning af kamskjæl fra Toutra — i
Levangersundet — mislykkedes, idet samtlige stamskjæl, 300 stykker,
fandtes aabne og fyldte med sand og lerslam, antagelig er de ødelagte
af den i sundet i større mængde forekommende skjælhund.
Forsøgene vil blive fortsatte og stamskjællene søgt beskyttet mod
snyltegjæsters angreb.
Den i sundet forekommende bestand af blaaskjæl synes at have
holdt sig i hævd, og den giver endnu sammen med andet agn tilstræk-
keligt tilgang for stedets fiskeres behov.
Levanger, l4de april 1904.
B. Bratsberg,
f. t. formand.
—= SLÅ
Regnskab fra Levanger fiskeriforening for budgetaaret
31/43 1908 til 1/1 1904.
Indtægt:
P.- Btatsbidraget.s.ilt Labs eakd EE kr. 200.00
2. Andre bidrag:
Medlemskontingent «ske DDE kr. 25.00
Indbetalt alirestaneer AE 1 20:00
Udestaaende: restance san Luanda » 49.00 100.00
3. Foreningens andel af de trønderske fiskeriselskabers
fælles kkontaniberaddame SAR RER å 43.59
kr. 8343.59
Udertt:
1. Administation:
Avertissement og porto Lu. 0-00 ERE kr. 20.00
Reisegodtgjørelse for 3die fælles møde i
Prodhjem Løke FL ; 6.00
2. Arbeidspenge og materialier samt tilsyn med agnskjæl-
Gyrrknneg soda vsrrtete pere på 75.70
9. Betalt at gjæld påa tskeballens 50 ARE SER = 98.75
4. Beholdning:
Festancer pre or kr. 49.00
I kasse HELST I TOER HEDER BØE Å 84.14
kr. 343.59
X. De trønderske og Kristianssunds
fællesforening.
Uddrag
af forhandlingsprotokol ført ved distriktsmøderne for de samarbeidende
Trøndelagens og Kristianssunds fiskeriselskaber.
Extraordinært distriktsmøde afholdt i Trondhjem 12te oktober 1903.
Forelaa til behandling udsat sag om opførelse af ishuse.
Følgende repræsentanter afgav møde:
For Namdalens fiskeriselskab, hr. Johan Berg
» Fosens do. p Anders J. Ophaug.
» -Kristianssunds do. » Joh. Fr. Nielsen.
» Trondhjems do. » L. 0. Hegstad.
SE
For Beistadfjordens fiskeriselskab og for Levanger fiskeriforening
fremmødte ikke repræsentanter, hvilket ogsaa bekræftedes pr. telefon.
Til mødets formand valgtes: hr. L. O. Hegstad,
— viceformand: hr. Joh. Fr. Nielsen og
— sekretær: hr. L. Schmidt Nielsen.
1. Under debatten om det foreliggende program fremkom repræsentan-
terne fra Namdalen og Kristianssund med forslag om, at de opspa-
rede midler fordeles direkte til selskaberne for af disse at anvendes
til opførelse af ishuse inden de respektive selskabers virkekredse.
Forslaget vedtoges mod 1 stemme (Fosens selskabs).
2. Følgende forslag fremlagdes derefter til behandling:
a. Forslag fra Fosens selskabs repræsentant:
»De til ishuse opsparede midler pr. */2 1903 tilbagebetales
de respektive selskaber i forhold til det bidrag, som de enkelte
selskaber har indbetalt til samarbeidet under distriktsordningen.*
Votering:
Forslaget forkastedes med 3 stemmer: (Namdalens, Kristians-
sunds og Trondhjems repræsentanters).
b. Forslag fra repræsentanter for Namdalens fiskeriselskab:
sDet til opførelse af ishusene indsparede beløb ca. 4500 kr.
pr. %/2 1903 fordeles mellem Trondhjems, Fosens, Kristians-
sunds og Namdalens fiskeriselskaber med en fjerdedel paa hvert
selskab til anvendelse efter de respektive selskabers egen bestem-
melse, dog paa følgende betingelser.
1. At beløbene anvendes kun til opførelse af større ishuse og
paa de for isningssagens fremme bedst egnede steder inden
distrikterne.
2. At der paa hvert sted holdes et lager ved hver sæsons begyn-
delse af mindst 150 m.* is for hvert bevilget 500 kr. at
isens salgspris ikke overstiger I — en — øre pr. kilo, at
isen anvendes saavel til konservering af agn som af fersk fisk,
at ingen forkjøbsret erhverves til fisken, at kontrakstiden fast-
sættes til 10 aar, samt at vedligeholds- og driftsudgifter over-
tages af bidragsmodtagerne.
3. At ishusenes opførelse og drift undergives de respektive sel-
skaber, eller 1 tilfælde disses nedlæggelse, vedkommende
herredsstyres kontrol.*
c. Forslag fra repræsentanten for Kristianssunds fiskeriselskab.
, Fællesmidlerne som de samarbeidende trønderske og Kri-
stianssunds selskaber disponerer over 1 henhold til sparebankbog
med nordenfjeldske kreditbank no. 13 165 ca. 4500 kr. pr. 92
1903 fordeles ligelig mellem Namdalens, Fosens, Trondhjems og
SON —
Kristianssunds fiskeriselskaber med hver en fjerdedel. Det over-
lades nævnte foreningers bestyrelse at disponere beløbet kun til
bygning af bekvemt anlagte ishuse inden foreningens virkekreds.
Foreningerne har forpligtelse til fra de opførte ishuse at give
den fiskende almue anledning til at faa sit behov af is saavel
til konservering af agn som af fisk tilfredsstillet til en rimelig
pris. Forsaavidt noget af selskaberne indstiller sin virksomhed,
maa ishusenes drift og vedligehold søges overbragt vedkommende
herredsstyre. Ved foranstaaende fordeling bliver dog først at
fratrække et beløb stort 100 kr., som udbetales som godtgjørelse
til sekretæren.
Over de af repræsentanterne foran under b og c fremsatte
forslag foretoges alternativ votering.
Forslaget under b fra Namdalens selskabs repræsentant vedtoges
mod 1 stemme (Kristianssunds repræsentant).
Derefter forelaa til votering særskilt fremsat forslag fra repræsen-
tanten for Fosens selskab:
Ved fordeling af bidragene til selskaberne bliver dog først at
fratrække et beløb stort 100 kr., som udbetales som godtgjørelse til
sekretæren.
Forslaget vedtoges enstemmig.
Mødets forhandlinger afsluttedes dermed.
Ordinært distriktsmøde afholdt i Trondhjem *I1de mars 1904.
Fra Namdalens fiskeriselskab forelaa skrivelse om at ingen repræ-
sentant vilde møde.
Fra Fosens fiskeriselskab indløb skrivelse om, at det fandt det
ufornødent at sende repræsentant til mødet, idet man ingen midler havde
til fællesforanstaltninger.
Fra Kyistianssunds fiskeriselskab mødte: hr. Joh. Fr. Nielsen.
» -Beistadfjordens do. — » havnefoged Appelbom.
» Levananger fiskeriforening —- JP. Følling;
» Trondhjems fiskeriselskab — » L. 0. Hegstad.
Til mødets formand valgtes: hr. L. O. Hegstad.
-— viceformand ,,, » Joh. Fr. Nielsen.
-— sekretær Å » L. Schmidt Nielsen.
— 137 —
A. Distriksforanstaltninger for 1903—1904.
Det forretningsførende selskab overleverede følgende oversigt for de
udbetalte penge til opførelse af ishuse. Se herom distriktsmødets
beslutning af !*/io0 1903.
Regnskab over distriktsselskabets til ishuse opsparede midler
disponeret i henhold til beslutning i distriktsmøde 12te oktober 1903.
Indtægt:
2den januar 1904. Beholdning paa sparebinkbog 13165 i den
nordenfjeldske kreditbabk ..-...--saeeoe ens kr. 4565.06
Udgift:
Fordelt til: Namdalens fiskeriselskab .......+-+-uevrr kr. 1116.26
Fosens dogmer i 0 PE ETA ING 96
Kristanrssundst doi LJ TET HO T6:26
Trondhjems dødt KR p» 1116.26
Honorar ifølge mødets beslutning ....--«oouavananer Hi: 100:00
Ørereary hifællesudeifter 94.15 T0SJ0N. HabusAllde ad % 0.02
kr. 4565.06
Fra Namdalens fiskeriselskab refereredes skrivelser, hvorefter
dette havde fordelt bidraget til 3 islagere, G. Brandtzæg, Løvø-
vaagen, J. Berg, Rørvik og G. Rostad, Bergsnov.
Trondhjems fiskeriselskab meddelte, at det ikke har fundet
det hensigtsmæssig at søge en mulig opførelse af ishuse løst i inde-
værende vinter, og har derom fattet følgende beslutning: ,Selskabet
vil have sin særlige opmerksomhed henvendt paa opførelsen af
ishuse ved et af de ydre fiskevær i Frøien og Hitteren.*
Man var bekjendt med, at der af Fosens fiskeriselskab endnu
ikke var foretaget noget med opførelse af ishuse i distriktet.
Repræsentanten for Kristianssunds selskab oplyste, at dette
selskab heller ikke havde seet sig istand til at foretage noget med
opførelsen af ishuse i indeværende termin, da det viser sig, at de
ved distriktsmødet !*/;0 1903 opstillede betingelser vanskelig lader
sig gjennemføre.
Repræsentanten fremsatte derefter følgende forslag vedkorm-
mende midlerne til, og opførelsen af ishuse: ,Det overlades for-
eningernes bestyrelser at disponere det for ishuse bestemte beløb til
bygning af bekvemt anlagte ishuse inden foreningens distrikt. Det
skal være forpligtelse til, at der fra de opførte ishuse skal gives den
fiskende almue anledning til saavidt muligt at faa sit behov af is
OD
—= 215 ==
tilfredsstillet for en billig pris saavel til konservering af agn som af
fisk. Ishusenes drift, vedligehold samt kontrol bør søges overført
vedkommende herredsstyre. I tilfælde af at herredsstyrerne ikke
maatte ville vise interesse for at opretholde ishusene, skal selskaberne
have ret til at disponere over ishusene eller disses midler paa anden
maade, Forslaget forudsættes ikke 1 tilfælde at have tilbagevirkende
kraft for Namdalens fiskeriselskab af hensyn til de allerede af dette
trufne dispositioner.*
Forslaget vedtoges enstemmig.
Fra det forretningsførende selskab afleveredes beretning og regnskab
vedkommende terminens fællesarbeider:
Beretning:
I henhold til distriktsmødets beslutning %%; 1903 har det
forretningsførende selskab besørget fællesarbeidet gjennemført.
Bekjenådtgjørelse om bidrag er offentliggjort i aviserne samt
fordelt til selskaberne og forøvrigt i distrikterne.
De indkomne ansøgninger er behandlet og følgende ydet
bidrag:
I. Benjamin Olsen Lysø, Vikten, til en fiskerbaad efter Selsvig
Pene aar eo E kr. 200.00
2. Ove Mathisen Næsset, Ørlandet, til en fiskekutter fra
Molde ear St AA » 5009
3. Paul Pettersen Halsand, Skogn, til en fiskekiste ... 6.00
Et andragende om bidrag til ishus fandt man ikke adgang
til at imødekomme.
I henhold til distriktsmødets beslutning er Fosens selskab
udbetalt 35 kr., reisegodtgjørelse ved baadstevnet 1902.
Distriktsselskabets og baadstevnets beretninger er trykt 1
Trondhjemsselskabets beretning for 1902—1903, og fordelt paa
vanlig maade.
Regnskab for distriktsforanstaltninger i budgetterminen
1905—1904.
Indtægt:
Beholdnmesfra formsegtermn-ij uren AT kr. 1 041.83
Indtægt, som ubenyttet fra terminen 1901—1902 .... » 150.00
Overført Ara sshusbidraeene AL pr 0.02
Renter. 4198 12-A75 mun N 46.25
kr. 128800
== So
Udgift:
1. Administration, bekjendtgjørelse, porto, trykning og lønninger
ler. 01685.58
2. Fangst og redskabsgruppen: Bidrag til baade... , 350.00
3. Tilvirkningsgruppen: Bidrag til fiskekister....... Å 6.00
ID ve SEL N SJGRIG NSG DER SE OSSES DET, 53 N 35.00
Fedme PÅ SN un E 161.52
kr. 1 238.10
Mødet havde intet at bemerke til det aflagte regnskab.
De fra terminen 1902—1903 ubenyttede bidrag besluttedes inddraget:
ket Gedø aa Nera ae kar, 50.00
PetarsekulessslsvdssaN IS SE: 540 150:00
KorradeValørssqt 4 Slet » 50.00
3
kr. 250.00
Angaaende de gjenværende midler fattedes følsende beslutning:
D g) D ka)
Indtægt:
Jelaerser terminen SLlufevgpentddes +Sapisgren kult lersu 16152
lei defetrar 19025—-1903 020 See Vo ae 225000
kr. 411.52
Udgift:
Til andel i trykning af beretninger i forbindelse med
rendhjemsyselskabs-sisgadkte guvsskdsek kr. 150.00
Resten fordeles ligelig til samtlige selskaber .....+..... 26152
kr. 411.52
B. Distriktsforanstaltninger for 1904—1965.
Repræsentanten for Kristianssunds fiskeriselskab fremsatte følgende
forslag: ,Distriktsordningen med samarbeidet indstilles imdtil videre paa
grund af manglende midler, og søges optaget, naar tid og forhold maatte
indbyde dertil.*
Enstemmig vedtaget.
C. Andre forsiag vedkommende fiskeribedriften
forelaa ikke til behandling ved mødet.
D. Budgetforsiag for 1905—1906.
Besluttedes: Paa grundlag af den under B fattede beslutning ind-
sendes intet andragende om statsbidrag for kommende termin.
E. Vaig.
Besluttedes: Det ansees ufornødent at foretage valg paa forretnings-
førende selskab m. m.
—- 140 —
Man henstiller til Trondhjems fiskeriselskab, naar dette maatte finde
det ønskeligt, da at optage forhandlinger med de øvrige selskaber om
optagelse af samarbeidet.
Samtlige arkivsager vedkommende distriktsordningen overdrages
Trondhjems fiskeriselskab.
Distriktets fiskeriinspektør var ikke tilstede ved forhandlingerne.
Trondhjem den 18de april 1904.
Paa vegne af
Namdalens fiskeriselskab, Fosens fiskeriselskab, Kristianssunds fiskeriselskab,
Levanger fiskeriforening, Beistadfjordens fiskeriselskab, og paa egne som
forretningsførende Trondhjems fiskeriselskab.
L. O. Hegstad,
direktionens formand.
L. Schmidt Nielsen.
XI. Trondhjems fiskeriselskab.
Ved selskabets ordinære generalforsamling den 15de juni 1903 skulde
i henhold til lovenes $ 5 udtræde af direktionen d'herrer grosserer B.
Iversen og konsul Ingvar Klingenberg. Fra selskabets formand hr. B.
Iversen forelaa skriftlig anmodning om paa grund af sygdom at fritages
for gjenvalg. Til medlem af direktionen gjenvalgtes hr. Klingenberg og
som nyt medlem valgtes hr. kjøbmand P. 0. Jensen. Til suppleanter
valgtes hr. kjøbmand J. A. Iversen, agent P. Paulsen, kjøbmand C. Paul-
sen. Til revisor valgtes hr. agent Ludw. Wilh. Strøm. Til decisorer
opnævntes d'herrer kjøbmand Johan Helberg og ingeniør Arthur Motz-
feldt. I et senere direktionsmøde valgtes til formand hr. kjøbmand
L. 0. Hegstad og til viceformand hr. konsul Ingvar Klingenberg.
Da direktionens medlem hr. bankdirektør Magnus Halvorsen er
valgt til stortingsrepræsentant, har Ilste suppleant hr. J. Å. Iversen i
hr. Halvorsens fravær tiltraadt direktionen.
I henhold til generalforsamlingens beslutning derom, er samarbeidet
fortsat mellem Trøndelagens og Christiansunds fiskeriselskaber paa grund-
lag af den ved distriktsmødet %%/ 1903 trufne afgjørelse. Trondhjems
fiskeriselskab har været forretningsførende selskab i terminen 1903—04.
Ved beslutning 1 distriktsmøde 21de mars 1904 er distriktsordningen
— 141 —
og samarbeidet indstillet samt det indre arbeidsforhold mellem selska-
berne afviklet.
Fremdeles er der udbetalt præmier for fangst af haakjærring i
Trondhjemsfjorden, iaar for 308 stkr. Siden selskabet begyndte at præ-
miere fangsten er der anmeldt fanget 3372 stkr. haakjærring.
I forrige aarsberetning meddeltes, at statsbidraget var nedsat med
2000 kr., væsentlig paa grund af, at statsmyndighederne havde strøget
alt bidrag til selskabets navigationsundervisning for fiskere inden Trønde-
lagen. Statsbidragets størrelse har i terminen udgjort 4000 kr.
Af Trondhjems brændevinssamlag har selskabet faaet 1000 kr. til
støtte for virksomheden.
Selskabets direktion tillod sig som oplyst i forrige termin at over-
levere stortingets næringskomite I en forestilling angaaende den fore-
slaaede nedsættelse af statsbidraget, og 1 forbindelse dermed tillige en
redegjørelse for den fra selskabets side gjennemførte navigationsunder-
visning.
Direktionen har i enhver henseende fremdeles den samme opfatning
angaaende navigationsundervisningen for fiskere. I anledning af derom
fra forskjellige hold faldne udtalelser gjentager man, at bekostningen pr.
elev under hensyn taget til, hvad der bydes og opnaaes, ikke er høi,
men udgjør et betydeligt lavere beløb end hvad staten paa andre felter
yder som bidrag ved uddannelsen af yngre mennesker.
Fra 1904 vil i henhold til de derom for statsbidraget stillede vil-
kaar, selskabets navigationsundervisning indtil videre helt ud ophøre.
Man kan for tiden ikke faa tilstrækkelig private midler til dermed i sin
helhed at underholde virksomheden. Paa grund af almindelig kontinuitet
i virksomheden var der forberedt optagelse til kurset for 1903, og man
fandt ikke saadan uden videre at kunne afbryde navigationsundervisnin-
gen, navnlig da skoleskibet ved særlig velvilje sattes istand til for an-
ledningen at kunne modtage fiskereleverne for halv betaling, 150 kr. pr.
elev. Der optoges blot 2 elever, medens de øvrige tilbagevistes. Elev-
erne optoges ved skoleskibet ,,"Tordenskjold* den lste mai og demitteredes
den 31te august. Foruden at have deltaget i skoleskibets almindelige
tjeneste, har fiskereleverne særskilt været undervist i de fag, som hen-
hører til den terristriske navigation for at kunne navigere ombord i et
fiskerfartøi — i fartøi langs kysten, samt hvad der fordres af navigation
for at blive lods. Undervisningsfagene og planen har været den samme
som 1 forrige beretning anført.
Eleverne er tildelt følgende vidnesbyrd:
1. Paul Johansen af Frøien, født 30te novbr. 1882.
Fra skoleskibet ,Tordenskjold* for:
Paehphedanas LNM meget god.
I MEG Tr ET en ER meget god.
Ordensuvar-drødsuuuet meget god.
Qpførsels. uradel: god.
Afgangseksamen i navigation:
For kundskab om og brug af kompasset ... 1.3
Å — EE ge ka 18
å — EEE GE 2.5
» bestikregning og journalhold .......+.. de
srubesreb om «strømmen: skoen Da
5 Mstyringsreslerne vwuytrmesse-er et 2.5
» Signalisering og telegrafering med log samt
Semaior «us SANNE GRE MEN 2.3
> gosaritmeregnns HATE SJENE 3
Sum 16.9
Hovedkarakter 9.11.
2. Olav Johansen Verkland af Frøien, født 3die februar 1882.
Fra skoleskibet ,Tordenskjold* for:
Duelighedshøt. nå fart meget god.
Fludi. Hard har rdukiaxs: meget god.
Ordenast böknsten meget god.
Opførseko+. gakdin Hrsttek god.
Afgangseksamen i navigation:
For kundskab om og brug af kompasset ... 24
5 — ET orøent kv. 1.8
å — JENS GE kantete akk Den
» bestikregning og journalhold ......-..s 2.5
> upegreb om strømmen... 22 2. SØRSLP Då
» sSignalisering og telegrafering med log samt
Te APP PT VEE 5 2.7
> gJogarimeresning Lu. SNL 2.4
Sum 20
Hovedkarakter 92.51.
Selskabets direktion vil her udtale sin erkjendtlige tak til skoleskibet
» Lordenskjold*s bestyrelse for den beredvillighed, hvormed den ikke alene
har optaget, men tillige for den særdeles formaalstjenlige maade, hvorpaa
den har kunnet gjennemføre og løse dette for vor fiskerbefolkning saa
overmaade vigtige spørgsmaal om praktisk navigation i forbindelse med
skibstjeneste samt seilads inden- som udenskjærs. Idet direktionen ud-
TD 145) ==
taler denne sin tak for skoleskibets gode medvirkning, tør man nære
haab om, at den fra det offentliges side fremtvungne afbrydelse af virk-
somheden snart maa ophøre, og at navigationsundervisningen atter maa
finde plads paa selskabets budget, et krav som direktionen vil fremholde.
Fiskere fra vore distrikter har man iaar maattet nægte adgang til
navigationskurset.
Under henvisning til forrige aarsberetning angaaende selskabets ar-
beide for at opnaa gunstigere fragt- og transportforhold for fersk fisk
over det svenske jernbanenet, kan derom meddeles følgende:
Styrelsen for Norges statsbaner skriver derom bl. a. til selskabet:
,Som det formentlig allerede vil være det ærede fiskeriselskab be-
kjendt, har den svenske jernbanestyrelse stillet sig velvillig til sagen,
idet den har indgaaet paa saadan ordning, at der under maanederne
oktober 1903—februar 1904 kjøres et hurtiggaaende ekstratog to nætter
i ugen fra Ånge til Bollnæs, hvorved fisk, der forsendes fra Trondhjem
kl. 8 formiddag ankommer til Stockholm den følgende aften kl. 8.35.
Ligeledes har den svenske jernbanestyrelse indgaaet paa, at fersk fisk fra
Trondhjem og Levanger til stationer søndenfor Ånge kan befordres med
hurtigtog over strækningen Østersund— Ånge, uden at den for befordring
med saadant tog ellers fastsatte ekstaafgift kommer til beregning. Efter
senere konference med de to svenske statsbaner har disse yderligere ind-
gaaet paa, at ovennævnte ekstratog mellem Ånge og Bollnæs fra og med
20de oktober 1903 kjøres alle nætter.* — —
Angaaende transportforholdene for fersk fisk over Rørosbanen, har
direktionen ved en forestilling derom til vor bys stortingsmænd søgt at
paavise nødvendige forandringer. Den i det sidste aar etablerede rute-
ordning maa betegnes som en tilbagegang fra den tidligere, da fersk fisk
befordredes i hurtigtog direkte Trondhjem— Christiania.
Indeværénde aars togordning virker hemmende paa omsætnings-
forholdet. Man har derhos udarbeidet oversigter over de ilgodsmængder,
som er befordret over Trondhjems station siden 1892.
Selskabet har seet sig istand til at kunne imødekomme Trondhjems
magistrats anmodning om at levere et forslag til lokaler m. m. for en
veirvarselstation ved Trondhjem.
Trondhjems kommune har nemlig tilbudt gratis lokale for en op-
rettende station, og kirkedepartementet har anmodet om at blive anvist
det tilbudte lokale.
Under l1lte juni 1903 har direktionen fra d'herrer overlærer Wleu-
gel, overlærer Haakonson-Hansen, grosserer L. 0. Hegstad og ingeniør
L. Schmidt-Nielsen modtaget en fyldigere udredning med forslag ved-
kommende plads og lokaler for en meteorologisk centralstation ved Trond-
hjem.
— 144 —
Man har inden 13de juni 1903 ekspederet sagen tilbage til Trond-
hjems magistrat. Selskabets direktion anbefaler, at en ordning for sta-
tionen søges løst i den af komiteen antydede retning. Forslaget gaar
ud paa, at de for institutionen fornødne lokaler skaffes tilveie ved at
bygge. Efter de anstillede undersøgelser i og omkring byen, udpeges
Ladehammeren som det heldigste sted for anstalten, idet denne høide-
plateau ligger tilstrækkelig høit, har fri beliggenhed, har den frieste
horizont foran noget andet sted i byens nærhed, sikrer anstalten mod
forskjellige ulemper, og navnlig mod indbyggelse ved at tomten kan gives
en betryggende størrelse optil ca. 9000 m*.
Det formenes, at kommunens udlæg til tomt og bygninger vil dreie
sig om ca. 20000 kroner.
Det er forudsætningen, at stationens aarlige driftsudgifter i sin hel-
hed overtages af staten i lighed med, hvad der er tilfældet med de
meteorologiske stationer i Kristiania og Bergen.
Det tilbudte tomteareal paa Ladehammeren er givet kommunen paa
haanden til stortingssesslonens udgang vaaren 1905.
Hvorledes sagen viderebehandles fra Trondhjems kommune savner
man fortiden kundskab om.
Ved begyndelsen af aaret 1903 var fisketorvet saavidt færdigt, at
pladsen delvis kunde tages1 brug. Torvskurets samtlige salgspladse ialt
54 blev bortleiet gjennem politiet, som har indkasseret leieafgiften 515
kroner til indtægt for kommunekassen. |
Byggearbeidet har været fortsat 1 løbet af terminen. Kommune-
styrets '?/1 OL bevilgede rente og afdragsfrie laan 27000 kroner er be-
nyttet i sin helhed, ligesom der af de af kommunen "*/> 03, til dækning
af overskridelser udover stadsingeniørens oprindelige overslag, bevilgede
25 000 kroner, ved terminens udløb er forbrugt ca. 8200 kroner. Regn-
skabet vedrørende disse midler overleveres den kommunale revision til
gjennemgaaelse.
Til at bestride restudgifterne ved arbeidet haves 1 behold ca. 16 800
kroner af de bevilgede midler.
I foregaaende aarsberetning blev der foreløbig oplyst, at Trond-
hjems sparebank havde bevilget 2000 kroner som bidrag til museets
byggefond. Beløbet er senere modtaget og tilført fondet. Derhos har
man fra komiteen for lands-baadstevnet 1 1902 faaet et overskud stort
kr. 21.53, hvilket beløb direktionen har overgivet til museets byggefond.
Byggefondets kapital udgjør pr. '/1 04 kr. 6151.49.
Ved selskabernes distriktsmøde den **10 03 blev et gjennem flere
aar til ishuse o. 1. opsparet beløb fordelt ligelig mellem fire af selska-
berne.
Den for vort selskab modtagne andel kr. 1116.26 er indsat paa
1 Le 1 ls
sparebankbog i den Nordenfjeldske kreditbank, idet direktionen ikke har
fundet det hensigtsmæssigt at søge gjennemført en mulig opførelse af is-
huse i denne termin; man har sin særlige opmerksomhed henvendt paa
de ydre fiskevær 1 Frøien og Hitteren.
Derhos har distriktsmødet under *'/; 04 fastsat rimeligere betingelser
vedkommende den mulige anbringelse af ishuse inden distrikterne.
Selskabet har faaet til erklæring handelsdepartementets cirkulære
af 10de november 1903 angaaende en mulig istandbringelse af en fælles-
lov for torskefiskerierne paa strækningen fra nordre Trondhjems amt til
og med Stavanger amt. Med cirkulæret fulgte et fra en speciel komite
under 2den december 1902 afgivet: ,forslag til lov angaaende vaartorske-
fiskeriet ved Romsdals amts kyster.* Selskabet lod derefter udgaa ind-
bydelse til Trøndelagens og nordre Romsdals interesserede kommuner,
fiskeriselskaber, korporationer og fiskere til et møde i Trondhjem 25de
januar 1904 for at kunne fællesbehandle spørgsmaalet. Ved fiskerimødet
var følgende repræsentanter tilstede:
P. Følling, Levanger fiskeriforening.
I. P. Høsteng, Smølen —
M. I. Dragsness, Krøien —
L. O. Hegstad og Sivert Tvete, Trondhjems fiskeriselskab.
Q. Selvaag, Fillan herredsstyrelse.
M. H. Astrup, Kristiansunds handelsforening.
I. A. Brecke, Verran herredsstyre.
Q. Gjersvig, Tusteren.
Josef A. Hegstad, Edw. Wahl og Theodor Moe, Trondhjem.
G. Øwrevik, Tusterens ordfører, H. Nordheim, Tusteren.
Til dirigent valgtes: Hr. L. OQ. Hegstad.
Til vicedirigent: Hr. Astrup.
Fiskerinspektør Wallem var ved sygdom forhindret fra at møde.
Der oplæstes eu skrivelse fra amtmanden i nordre Trondhjems amt
ledsaget af en udtalelse fra denne i anledning af afgivelse af erklæringer
om loven fra distrikterne inden amtet. Amtmanden havde ønsket at del-
tage i mødet; men det lod sig ikke gjøre, da han var forhindret.
Ved did følgende diskussion påntå forskjellige udtalelser i retning
af, at forsamlingen ikke var helt kompetent til at udtale sig om loven,
dels fordi det var paakrævet, at man bedre satte sig ind i de forskjel-
lige love m. v., som kunde egne sig til grundlag for en fælleslov, saa-
ledes ikke bare udkastet til lov for Romsdals amt, men ogsaa f. eks.
Nordlandsloven og tildels Lofotloven, og dels fordi repræsentationen var
saa lidet talrig, især fra Trondbjemsamterne, hvor flere havde undladt
at møde — antagelig hindret af veirforholdene. Enkelte talere troede,
at det nye forslag til romdalslov ogsaa delvis kunde benyttes i Trønde-
10
— elg ==
lagen. Astrup m. fl. fandt det resultatløst at fortsætte forhandlingerne,
naar saa faa var tilstede. Brecke fremsatte følgende udsættelsesforslag,
der ved voteringen blev enstemmig vedtaget:
s Af hensyn til det faatallige fremmøde, særlig fra Trøndelagens
amter, henstilles til Trondhjems fiskeriselskab senere at sammenkalde et
nyt møde til behandling af lovforslag for torskefiskerierne. Mødet fore-
slaaes afholdt i Trondhjem 1 mai maaned. Amtmændene, herredsstyrer,
fiskeriinspektøren, fiskeriselskaber, fiskere samt andre interesserede an-
modes om at deltage i mødet. Det henstilles til Trondhjems fiskeri-
selskab at samle i gjenpart eller oversigt udtalelser og erklæringer, som
maatte foreligge eller kunne erhverves inden mødets afholdelse.*
I henhold til dette opdrag har selskabet sat igang forberedende
arbeider ianledning indkaldelse af et nyt møde i mai maaned.
Fra departementet har man faaet et antal eksemplarer af forslaget
til lov om torskefiskerierne.
Af de ældre love, Søndmørsloven, lovene for Fosen og Namdalen,
Nordland samt af Lofotloven har man maattet kjøbe og ladet optrykke
et passende antal. Af det egentlige lovforslag, som af de nævnte ældre
love har man gjennem opsynsbetjentene fordelt eksemplarer til Trønde-
lagens vigtigste fiskevær, og henstillet til fiskerne at fremkomme med
ønskelige bemerkninger angaaende lovforslaget for torskefiskeriet ved
vore kyster.
Naar der forhaabentlig 1 løbet af den nærmeste fremtid maatte
foreligge udtalelser fra de i spørgsmaalet stærkest interesserede parter,
vil der blive indbudt til et nyt fiskerimøde i Trondhjem. Førend dette
møde har behandlet lovforslaget, vil der ikke herfra blive afgivet nogen
udtalelse derom.
Fra komiteen for ,den nordiske fiskeriudstilling i Marstrand 1904*
modtog selskabet i november f. a. direkte indbydelse om at deltage.
Direktionen optog straks indbydelsen til fællesbehandling med Trond-
hjems handelsforening, sild- og fiskeeksportørernes forening. Efter flere
kombinerede møder blev man den 9de januar, væsentlig af økonomiske
hensyn, enig om følgende udtalelse:
y Man erklærede, at man under de foreliggende omstændigheder
fandt ikke at kunne modtage indbydelsen til at deltage i udstillingen.*
Herom har man underrettet udstillingens bestyrelse, ligesom man
har givet fiskeribestyrelsen besked herom.
Da selskabet var afæsket udtalelse om hvalfredning, lod direktionen
indkalde et medlemsmøde derom til 18de september 1903. Et af consul
H. I. Hansen fremsat forslag blev af de mødendes flertal vedtaget som
selskabets udtalelse:
s Trondhjems fiskeriselskab slutter sig i det væsentlige til den ind-
— 147 —
stilling, som majoriteten i stortingets næringskomite no. I under 29de
mai 1903 fremkom med. Man udtaler derhos at nordre og søndre Trond-
hjems amter bør medtages blandt fredningsdistrikterne."
Baadbygger Gerhard Hatland i Namdalen er paa ansøgning be-
vilget et mindre bidrag for at reise til Aalesund og der studere motor-
fartøier m. m. Hans beretning vil først foreligge senere.
Fra hr. L. Schmidt Nielsen, som 1 forrige sommer af selskabet har
været permitteret for at udføre en del undersøgelser og maalinger ved-
kommende Snaasenvandet, vil der 1 særskilt bilag fremkomme foreløbige
meddelelser.
Paa grundlag af tidligere udtalelser holdes spørgsmaalet om en
fiskeriudstilling i Trondhjem aabent til senere behandling.
I regnskabsoversigten for selskabet er blandt andre indtægter
indbefattet et bidrag paa 400 kroner til andel i trykningsudgifter af f.
termins beretning bl. a. for lands-baadstevnet; derfor er ogsaa udgifter
under diverse steget med et omtrentlig tilsvarende beløb.
Sammendrag af regnskab for Trondhjems fiskeriselskab
i budgetterminen 1903—1904.
Indtægt.
Beloldpmeptravt dass. sro at sg sje lika kr. 388.04
rusen dre FET » 4000.00
Distriktsbidrag:
Mrondhjems sparebank :...J.siasslavens. 5 49 000:00
Trondhjems brændevinssamlag .....+.vvur. » 1000.00
onnggent sl kea de ske gere de E 445.00
Andre bidrag hvoraf andel til trykningsud-
oter er 0000 rå å tree KE 61657 pr. 8449.61
Udertt:
1. Administration:
a. Leie af kontor og' pakrum .....ss. kr. 500.00
b. Kontorhold, lys, brænde, rengjøring
1 EE RE å 268.40
GNR ontoEs ASer gr ae do stereo årene E 46.55
d. Telefon, porto, telegrammer o. 1..... 9» 211.72
Deo GALEN ANE DEE 20 1 200.00
fig Pk orskjellisge udørter au. avat4ea vage: så 100.00
Transport kr. 3 226.67
— 148 —
Transport kr. 3 2926.67
2. Arbeider vedkommende fiskefor-
merelse:
Præmie for fangst af haakjærring ..... K 154.25
3. Fangst og redskabsgruppen:
a. Arbeider med smaabaade ......... å 156.00
b. Navigationskurset LS - 400.00
4. Tilvirkningsgruppen:
Forskjellige arbeider vedkommende fersk-
fisktrankkenv..2u pl ee h 914.15
5. Bibliothek:
Forskjeligesindkjøb 4. G-ER RE e å 19:52
6. Modeller og vareprøver:
Fiskerimuseet til bestyrelse, vedligehold
og anskeafielsenspr kote 4. $4200.00
Fiskerimuseet til. husleie 1-1. .0etr el 5 1500:00
7. Diverse:
Bekjendtgjørelser, trykningsomkostninger,
reiger:0. Ju åtk. FONR aoplerslf 3 963.67
Beholdmnøser ker «HERE JØRNER å 815.:45 pr, 8449.61
Sammendrag af regnskab for Trondhjems fiskerimuseum
i budgetterminen 1903—1904.
Indtægt.
TPBeadar SSE ee kr. 2.59
Trondhjems fiskeriselskab til husleie... , 1500.00
Til bestyrelse, anskaffelser og vedligehold ,, 1200.00
Dee RE SEN SN EN NE Å 7.51 kr. 27d0NG
Udgift.
1. Husleie JOS se Dkseep seer SONE kr. 1500.00
9. Tønninger... >», > sep SENAT GREER å 500.00
3. Anskaffelser, vedligehold o. 1. ......... på 328.51
4.- BeholdnmelP er fn EE 381.59 pp, 9 710.10
Ved begyndelsen af det nye regnskabsaar pr. lste april 1904 var
kassebeholdningen ved Trondhjems fiskeriselskab kr. 815.45, Trondhjems
fiskerimuseum kr. 381.59.
== 149 ==
Af selskabets beholdning har man troet at burde anvende et pas-
sende beløb til studier ved Marstrandsudstillingen, og til ved samme at
foretage indkjøb af udstyr for smaabaade; museets midler vil væsentlig
blive disponeret for nye anskaffelser.
Regnskaberne vil i henhold til selskabets gjældende love paa vanlig
maade blive undergivet revision og decision for derefter at forelægges
generalforsamlingen.
For alle velvillige bidrag og gaver til selskabet og museet ligesom
til enhver som har ydet støtte til fremme af virksomheden tillader direk-
tionen sig at frembære den bedste tak.
dlte mars
- 14de april 1908
Trondhjem,
L. O. Hegstad. J. A. Iversen. Ingvar Klingenberg.
P. O. Jenssen. Sivert Tvete.
Chr. Schmidt Nilsen.
XII. Smølens fiskeriforening.
Foreningen har i budgetterminen 1903—1904 afholdt ialt 8 ordi-
nære møder og behandlet følgende sager:
1. 135de april 1903.
1. Om fyrbelysningen paa Smølen.
2. Fiskeristyrelsens skrivelse af 7de mars 1903 angaaende udgivelsen
af et tidsskrift vedkommende saltvandsfiskerierne.
3. Skrivelse fra fyrvæsenet angaaende mærkning af grunde og skjær i
Smølens skjærgaard.
2. ste juni 1903. Afholdt generalforsamling.
1. Anmodning til fiskeriinspektøren om at afholde møder paa Smølen
angaaende fyrbelysningen.
2. Om direkte dampskibsforbindelse mellem Trondhjem og Smølen.
3. Om aarskontingenten.
4. Skrivelse fra Kristianssunds fiskeriselskab angaaende betingelserne
for bidrag til et ishus paa Baadnæs inden foreningen.
5. Angaaende fortegnelse over holdere af ,Norsk fiskeritidende*.
=P EL
3. 16de august 1905.
1. Valg paa bygningskomite for det ishus, hvortil statsbidrag er be-
vilget.
2. Kristianssunds fiskeriselskabs skrivelse af 5te august 1903 angaaende
sammenslutning til distriktsforening.
4. 17de oktober 1905.
1. Valg paa deputerede til et eventuelt møde i Kristianssund angaaende
sammenslutning til distriktsforening.
2. Om tilveiebringelse af det nødvendige distriktsbidrag i anledning den
foreslaaede bevilgning af kr. 200.00 til foreningen for terminen "/4
1904 til 39% 1905.
5. 8de november 1905.
Nærmere behandling af betingelserne, som stilles fra Kristianssunds
fiskeriselskab, forat det kan yde bidrag til ishus paa Baadnæs inden for-
eningen.
6. 22de november 1903.
Bestemmelse af plads (tomt) for det ishus, hvortil statsbidrag er
bevilget.
7. 10de januar 1904.
1. Behandling af forslag til lov angaaende vaartorskefiskeriet inden
Romsdals amt af '/1> 1902.
3. Handels og industridepartementets cirkulære af 10de november 1903
angaaende betimeligheden af en fælles fiskerilov for strækningen fra
og med Nordre Trondhjems amt til og med Stavanger amt.
3. Angaaende fiskeriudstillingen i Marstrand.
4. Valg paa repræsentant til fiskerimødet i Trondhjem den 25de januar
1904.
5. Angaaende fyrsagen paa Smølen.
8. 28de februar 1904.
Behandlet lovforslag af */. 1904 angaaende udenlandske fiskeres
ret til at drive fiske paa norsk sjøterritorium.
Udadtil har foreningen intet formaaet at udrette paa grund af mangel
paa midler. |
Det foreningen bevilgede statsbidrag for terminen '/4 1903 til %s
1904 kr. 320.00 til ishus er fra fogden i Nordmør modtaget den 29de
februar d. a.
Af beløbet er kr. 230.00 anvendt til indkjøb af materialier til 1s-
== SL ==
huset. Resten kr. 90.00 er beroende hos foreningen som kassabeholdning
og vil blive anvendt til opførelse af huset i løbet af sommeren.
Noget andragende om statsbidrag vil iaar ikke blive indsendt fra
herværende, forening, da man for tiden har liden udsigt til, at noget saa-
dant vil blive bevilget.
Smølens fiskeriforening den 2den mai 1904.
Paa dens vegne
L. Grimsmo,
f. t. formand.
XIII. Kristianssunds fiskeriselskab.
I det forløbne aar 1903/04 har dette selskab arbeidet i henhold til
det i april f. a. indsendte program, som paa det i juli 1902 afholdte
fiskeriraad var blit vedtat som budgetforslag for dette selskab med enkelte
forandringer.
Hummer- og aalefiske. Man har anskaffet en del teiner til
disse fiskerier, som for en del er blit uddelt til fiskere her fra byen og
omliggende distrikter.
Rækefisket. Som af dette selskabs aarsberetning for 1902/03
fremgaar, foretog man i sidste halvdel af november 1902 en del under-
søgelser efter ræker med s/s ,Sport* under ledelse af hr. kand. Wolle-
bæk. Disse undersøgelser, der varede i en uge, foretoges kun i Sundals-
fjorden, da midlerne ikke strakte til at leie dampskibet for et længere
tidsrum; men de gav dog et saa vidt opmuntrende resultat, at selskabet
besluttede at faa disse undersøgelser fortsatte i andre dele af distriktet,
og samtidig at faa interesserede folk oplærte i brugen af de til dette
fiske udfærdigede redskaber. Man korresponderede herom med fiskeri-
styrelsens videnskabelige afdeling, der stillede sig meget velvillig til di-
rektionens ønske om at faa udlaant redskaber og en med deres behand-
ling kyndig mand. Man henvendte sig derpaa til byfiskerforeningen her-
steds og tilbød dens medlemmer at faa deltage i disse undersøgelser og
blive oplærte i brugen af ræketrawlen; men foreningen fandt, at aars-
tiden — i november — da var saa langt fremskreden, at den henstillede
til direktionen at udsætte med disse undersøgelser til vaaren, i april,
naar skreifisket er slut, da foreningens medlemmer vistnok med taknem-
lighed vilde deltage i udersøgelserne. Herom underrettede man da fiske-
ristyrelsens videnskabelige afdeling hvis formand, hr. dr. Hjort, lovede
— 1152
at bistaa selskabet med udlaan af redskaber og, om muligt, en kyndig
mand, naar man fandt det at være beleiligt at foretage disse undersøgelser
efter ræker.
Selskabets tremaaneders kursus i navigation for fiskere
frekventeredes af tre elever, nemlig: Johan Ansnes, Kristianssund, Paul
Petersen Udtian, Frøyen og Ole Martinussen Vestvold, Kvernes, der alle
tre bestod eksamen. Undervisningen foregik efter den i 1899 udarbei-
dede plan, der er blit forelagt fiskeristyrelsen og godkjendt af denne.
Selskabets sekretær var tilstede under hele eksaminationen. De forskjel-
lige opgaver til eksamen var: 1, bestikregning og journalhold; 2, kart-
opgaver; 3, kompasset, misvisning og deviation; 4, loggen og 5, strøm-
kobling.
Paa direktionsmøde den 3die april f. åa. behandledes, blandt andre
sager, fiskeristyrelsens cirkulære af 7de mars s. å. angaaende hensigts-
mæssigheden af, at ,Norsk Fiskeritidende* gik over fra at være et maa-
nedsskrift til at udkomme med kortere mellemrum eksempelvis ugentlig
eller fjortendaglig.
Man besluttede at besvare samme saaledes:
»Selskabet antager, at det vistnok vilde være heldigere, at ,Norsk
Fiskeritidende* udkom i ugentlige hefter istedetfor som nu, hver maaned.
Redaktionen bør være fuldt uafhængig af saavel fiskeristyrelsen som
Selskabet for de norske fiskeriers fremme. I abonnement for samme er-
lægges en kontingent, som dog neppe bør sættes høiere end kr. 1.00 pr.
aar, for at gjøre skriftet mest mulig tilgjængelig for alle. Man tror
endvidere, at alle aarsberetninger og statistiske opgaver bør holdes ude
af tidsskriftet og udgives i et særskilt hefte."
Paa direktionsmøde den 17de juli behandledes handelsdepartementets
cirkulære af 26de juni angaaende det hvilende forslag om hvalfredning i
Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter. GCirkulæret var blit selskabet
oversendt af magistraten med anmodning om selskabets udtalelse om dette
spørgsmaal.
Man besluttede at besvare samme med at anbefale:
At da man anser hvalfangsten som skadelig for fiskerierne, bør
total hvalfredning gjennemføres for landets samtlige fiskeridistrikter.*
Den 25de november modtog man fra magistraten handelsdeparte-
mentets ,udkast til lov om skreifiskerierne udenfor Romsdals amts kyster*
med anmodning om at erholde selskabets udtalelse angaaende samme.
Udkastet behandledes i et par diskussionsmøder; men man fandt,
at det var en sag af saa betydelig vigtighed og rækkevidde, at man
burde behandle den sammen med byens handelsforening. Efter overlæg
med handelsforeningens formand besluttedes der, at en komite, sammen-
sat af handelsforeningen og fiskeriselskabet skulde behandle lovudkastet
— i
og formulere de forandringer, komiteen muligens kunde finde ønskeligt i
samme, samt motiveringer for disse forandringer.
En saadan komite blev altsaa nedsat. Fiskeriselskabet havde valgt
sin formand, hr. Joh. Fr. Nielsen og viceformand, hr. Christian Svennechen
til sine repræsentanter med hr. konsul P. L. Johnsen til suppleant.
Handelsforeningen valgte som sine repræsentanter foreningens formand,
hr. konsul Gran Parelius, hr. konsul Nicolay Vochmar og grosserer
M. H. Astrup.
Komiteens forslag til forandringer i udkastet til lov om skreifisket
med motivering af samme forelaa færdig den 6te mars og blev saa be-
handlet i sammensat møde af fiskeriselskabet og handelsforeningen, hvor
forslaget vedtoges 1 sin helhed, hvorfor det den 15de mars ekspederedes
til amtmanden for Romsdals amt.
Forslaget og motiveringen for samme lød saaledes:
Hr. amtmanden i Romsdals amt.
Gjennem magistraten hersteds er os tilsendt , forslag til lov an-
gaaende vaartorskefiskerierne ved Romsdals amts kyster med anmodning
om at gjennemgaa samme og eventuelt fremkomme med vore bemerk-
ninger.
I den anledning tillader vi os at meddele:
Nævnte lovudkasts paragrafer foreslaaes bibeholdte uforandrede med
undtagelse af 88 7, 8, 12, 18, 21, 23 og 27, hvilke efter vor opfatning
bør forandres og gives en ordlyd som hosfølgende forslag udviser.
Angaaende dette forslag tillader vi os at henvise til nedenstaaende
motivering:
$ 7. En tilsynsmand for hveranden damper eller ca. 40 doryer blir
absolut utilstrækkeligt for at faa gjennemført en effektiv kontrol.
Tilsynsmandsinstitutionen bør gjøres saa kraftig som mulig.
$ 8. Naar vi foreslaar nogen godtgjørelse for tilsynsmændene, er det
for derved at skjærpe disses pligtfølelse og samtidig gi fiskerne
mere respekt for selve institutionen.
$ 12. Vi finder det uheldigt for et saa stort distrikt som Romsdals amt
med saa vidt ensartede forhold kun at ansætte en udvalgsformand.
Vi tror det heldigst, at der, som foreslaaet, ansættes to formænd,
en for Søndmør og en for Romsdal og Nordmøre. Forholdene
paa Søndmøre er ganske forskjellige fra bedriften i Romsdal og
Normøre.
$ 18. Forandret i henhold til Lofotfovens $ 19, som forekommes hel-
digere og mere treffende affattet.
$ 23. Vi kan ikke anbefale og maa bestemt fraraade, at der ved lov
forbydes fiskerne at udsætte sine redskaber paa lørdag, hvorved
der kun vilde bli fem fangstdage i ugen.
8 27.
— 154 —
Ustadigt som veiret falder udover vinteren har ikke fiskerne
flere sjøveirsdage, end at de vel tiltrænger at benytte hver dag,
der er anledning til at røgte sit hverv.
Vistnok er det os ikke ubekjendt, at en del af fiskerne anser
det for synd, at redskaberne udsættes lørdagene, ræsonnerende,
at ogsaa fisken skal ha helg; men saavidt vi har erfaret, er det,
ialfald paa vore kanter, kun en minoritet af fiskerne, som af
religiøse anskuelser ikke vil ha sine redskaber 1 sjøen paa søn-
og helligdage, og vi er forvisset om, at de fleste af fiskerne, der
ikke er leiefolk, vil føle sig brøstholdne ved ikke at kunne be-
nytte hver eneste sjøveirsdag for fangst, saaledes som det hidtil
har været praktiseret her i vort distrikt og et lovforbud herimod
vil sikkerlig lede til, at der, saasnart det tilfulde er gaaet op for
befolkningen, at den kun faar fem fangstdage i ugen, stadig vil
indkomme andragender om, at dette lovbud igjen maa bli op-
hævet.
Som begrundelse for rigtigheden af, hvad vi her har anført,
undlader vi ikke at paapege, at der nu, fornemmelig 1 Vestlofoten,
hvor forholdene nærmest kan sammenlignes med de herværende,
ønskes adgang til at sætte sine redskaber paa lørdag.
Heller ikke kan vi tiltræde den fra en del af fiskerne frem-
komne udtalelse om nødvendigheden af, at samtlige redskaber en
gang om ugen optages af sjøen, idet deres tilstedeværelse skulde
hindre fiskens indsig fra havet. Naar man kjender det forsvin-
dende omfang disse redskaber indtar, i regelen spredt udover
havet nærmere bunden, — og man samtidig ved, at skreien hen-
imod gydetiden i spredt indsig baade høit og lavt i millioner
søger indover grundene, og hvoraf de allerfærreste blir fanget,
saa synes det os besynderligt, at en slig antagelse skal finde
tiltro.
Vi er af den formening, at lovgivningen her bør være forsigtig
med et hemmende forbud, der kunde vise sig at være ubetimeligt.
Under perioden haves ikke flere fangstdage, end at det maa være
den driftige fisker tilladt fuldt ud at røgte sin gjerning, saa ofte
veiret tillader det.
Vi er opmerksom paa, at paragrafen i sin foreslaaede form
gir adgang til dispensation; men efter hvad vi ovenfor har anført,
tror vi det bedre stemmende med distriktets interesser, at para-
grafen redigeres efter vort forslag.
Komiteen finder det vrigtigt. at fartøi eller baad med redskaber
skal hefte for forseelser af et enkelt eller det samlede mandskab,
da rederen eller baadeieren i de fleste tilfælde vil være ude af
= NED ==
stand til at forebygge de forseelser, hvorimod loven er tænkt at
skulle virke, hvorfor man finder det billigt, at vedkommende lov-
overtræder selv personlig svarer for sine gjerninger.
Opsynet. Herom indeholder lovudkastet en længere frem-
stilling. Saaledes læses øverst pag. 9 i udkastet: ,Komiteen har efter
alle sine møder og overlægninger ikke kunnet tilegne sig anden opfatning
end den, at en lov for torskefisket her i amtet vil blive en lov paa pa-
piret, hvis der ikke i loven institueres et effektivt seilende opsyn med en
opsypschef udrustet med et hurtiggaaende dampskib. Den nye lov vil
som den gamle ikke bringe nogen hjælp mod de paaklagede misbrug, hvis
der ikke ogsaa paa en effektiv maade sørges for kontrol og opsyn ude
paa havet.* p
Vi er fuldstændig enig i disse udtalelser. Et opsyn paa land uden
at være istand til at gjennemføre kontrol paa havet er intet opsyn. Men
naar komiteen tror, at kun en hurtiggaaende damper med lyskaster vil
være tilstrækkelig til at øve kontrol, saa stiller vi os i dette synspunkt
tvilende, idet vi tror, at en damper ikke vil kunne greie at føre en effektiv
kontrol paa havet fra Stat til Veiholmen, en strækning paa ca. 27 mil.
Vi tillader os derfor at foreslaa, at der forsøgsvis stilles to leiede
mindre men sjødygtige dampere til opsynets disposition fra medio februar
til medio april saaledes, at den ene damper kontrollerer havstrækningen
paa Søndmøre fra Stat til Ona, og den anden damper havstrækningen
i Romsdalen og Nordmøre fra Bjørnsund til Veiholmen.
Forøvrigt er vi enig i, hvad komiteen pag. 91 udkastet under litr.
2, 3, 4 og 5 udtaler om og venter sig af opsynet.
Kristiansund, 15de mars 1904.
Ærbødigst
Gram Parelius, Joh. Fr. Nielsen,
formand i handelsforeningen. p. t. formand i fiskeriselskabet.
Forslag til forandring af 8$ 7, 8, 12, 18, 21, 23 og 27 i ,,Udkast
til lov om vaartorskefiskeriet ved Romsdals amts kyster*.
8 7. Andet passus forandres saaledes: ,,Der vælges en tilsynsmand
for hver seks baade eller dækkede farkoster og en ditto for hver
to dampere eller motorfartøier, som driver garn eller linebrug.*
— Forøvrigt uforandret.
$ 8. ,Tilsynsmændene er ombudsmænd og bør tillægges nogen godt-
gjørelse, som bestemmes af kongen* o. 8. v.
$ 12. Første passus forandres saaledes: ,Kongen beskikker saakaldte
udvalgsformænd, en for Søndmøre og en for Nordmøre og Roms-
dal, der skal være formænd i samtlige udvalg inden sine respek-
== H 2
tive distrikter og have stemme ved affattelsen af deres belutninger. *
Formanden sammenkalder* o. s. v.
18. Første passus bør lyde: ,Udsætter nogen utilbørlig sine red-
skaber saaledes, at andenmands allerede udsatte ile eller fløt
deraf nedtrykkes og beskadiges ansees han med bøder indtil
ler. 100£0ss
$ 21. Bør lyde: ,Naar fiskefartøi, dampskib eller baad ved skjødes-
løshed fisker med roret eller paa anden maade slæber fiskered-
skaber med sig o. s. v.*
Bør lyde: ,Paa søn- og helligdage maa fra midnat til midnat
intet fiskeredskab bringes i sjøen eller trækkes. Dog skal træk-
ning være tilladt paa søn- og helligdage, naar veiret har været
til hinder for redskabernes optagning i ugens virkedage. For-
seelser mod denne paragraf straffes med bøder indtil kr. 100.*
27. For bøder eller skadeserstatning som nogen er tilpligtet eller har
vedtat at udrede for forseelser mod denne lov eller de med
hjemmel i den besluttede vedtægter hefter kun vedkommende
lovovertræder personlig.*
Den 7de mars d. a. afgav direktionen paa selskabets vegne følgende
betænkning i anledning af handelsdepartementets circulære af 4de febr.
d. åa. ,Om udenlandske fiskeres adgang til deltagelse i fiskeri paa norsk
sjøterritorium*, hvilket cirkulære var sendt selskabet fra magistraten den
16de februar.
s Kristianssunds fiskeriselskab slutter sig til det af handelsdeparte-
mentet opstillede udkast til lov om udenlandske fiskeres deltagelse i
fiskeriet paa norsk sjøterritorium.*
Selskabets samarbeide med de trønderske selskaber er nu todsløhtg
indstillet. Allerede paa distriktsmødet i mars f. a. mødte selskabets
repræsentant med mandat at udskille selskabet fra samarbeidet, da det
knebne statsbidrag, der var dette selskab tildelt for budgetaaret 1903—
1904 ikke tillod noget bidrag til fortsat samarbeide. Da der imidlertid
paa distriktsmødet fattedes beslutning om, at fællesarbeidet skulde fort-
sættes endnu et aar uden krav paa bidrag fra selskaberne og i det haab,
at statsmyndighederne vilde bevilge en sum til selskabernes fællesarbeider,
blev ogsaa dette selskab staaende i foreningen. Paa distriktsmødet den
21de mars d. Å. blev det imidlertid besluttet, at fællesarbeidet skulde
indstilles indtil videre, da statsbidrag ikke kan opnaaes.
Gjennem aarene var der af de samvirkende selskaber blit ydet
bidrag til opførelse af ismagasin paa et eller andet sted inden selska-
bernes distrikter. Noget saadant ismagasin blev imidlertid ikke opført,
hvorfor der paa et extraordinært distriktsmøde i Trondhjem i oktober
YR
SP
OD
DØ
UD
57 ==
1903 blev besluttet, at de opsparede midler skulde deles i fire ligestore
dele og fordeles mellem Trondhjem, Kristianssund, Fosen og Namdalens
fiskeriselskaber til opførelse af ismagaziner 1 disse selskabers distrikter.
Til denne fordeling knyttede distriktsforsamlingen følgende betingelser:
Il. At beløbene anvendes kun til opførelse af større ishuse paa de for
isningssagens fremme bedst egnede steder inden distrikterne.
2. At der paa hvert sted holdes et lager ved hver sæsons begyndelse
af mindst 150 m.* for hvert bevilget 500 kr. At isens salgspris
ikke overstiger I — en — øre pr. kg. At isen anvendes saavel
til konservering af agn som af fersk fisk. At ingen forkjøbsret
erhverves til fisken. At kontraktstiden fortsættes til 10 aar, samt
at vedligeholds- og driftsudgifter overtages af bidragsmodtagerne.
3. At ishusenes opførelse og drift undergives de respektive selskabers,
eller i tilfælde disses nedlæggelse, vedkommende herredsstyres
kontrol.
Fra Smølens fiskeriforening var der imidlertid efter opfordring
fra dette selskab indkommet andragende om bidrag til opførelse af et
ismagazin paa Baadenesset paa Smølen. Dette andragende besluttedes i
direktionsmøde den 26de oktober skulde imødekommes med dette selskabs
andel i de opsparede midler, der pr. Iste januar d. a. udgjorde kr. 1 116.26,
og som den 2den januar blev dette selskab oversendt fra Trondhjems
fiskeriselskab og indsat i Kreditbanken paa bog 8701, under iagttagelse
af de af distriktsforsamlingen opstillede betingelser, hvortil dette selskab
fandt for sit ansvars skyld, at maatte knytte følgende yderligere betin-
gelser:
1. At det overskydende beløb til ishusets opførelse tilveiebringes eller
tilskydes af fiskeriforeningen eller herredsstyret.
2. At grundeieren af Baadnesset afstaar fri grund med adgang til og
fra huset og fri istagning i Raakvandet.
3. At grundeieren forpligter sig til ikke i nogen retning at lægge
hindringer 1 veien for ishusets drift og vedligeholdelse.
4. At opførelsen af ishuset sættes i verk snarest muligt og, om muligt
1 dette aar.
5. At herredsstyret indestaar for betingelsernes opfyldelse og forpligter
sig til at overtage driften og vedligeholdelsen af ishuset i tilfælde
af at fiskeriforeningen ophører med sin virksomhed.
Herom underrettedes Smølens fiskeriforening, som i skrivelse
af llte november svarer, at den ikke kunde modtage bidraget paa de
opstillede betingelser; især fandt den den 5te af de af selskabet opstil-
— 1 Å 5100
lede betingelser som uantagelig. Man tilskrev derefter atter Smølens
fiskeriforening med opfordring til den, i betragtning af sagens vigtighed
i det hele taget, men især ferskfisktrafikken om sommeren, at tage sagen
paany under overveielse sammen med herredsstyret, om de muligens kunde
gjøre forslag til en tillempning af betingelserne, som dette selskab kunde
indgaa paa. Da der imidlertid intet svar indløb paa denne skrivelse,
tilskrev man Edø herredsstyrelse under 16de februar d. a. med henstil-
ling til den, at stille sig imødekommende ligeoverfor den paakrævede
eventuelle garanti. Herpaa svarede Edø herredsstyrelse under 16de mars,
at den ikke kunde paatage sig nogen befatning med et opførendes isma-
gazin paa Baadnesset. Hermed er da denne sag stillet i bero indtil videre.
De i 1902 paabegyndte underhandlinger med Bremsnes, Smølens
og Frøyens fiskeriforeninger angaaende en sammenslutning til en distrikts-
forening til varetagelse af fælles interesser har ogsaa været ført i det
forløbne aar uden at samme har ledet til noget resultat.
Selskabets aarlige ordinære generalforsamling afholdtes den lste
oktober 1903. Formanden fremlagde aarsberetning for selskabets virk-
somhed i 1902—1903 samt reviderat ekstrakt af selskabets regnskab for
samme aar, hvilket blev vedtaget uden bememerkninger. I henhold til
S 411 selskabets love skulde to af direktionens medlemmer udtræde efter
tur. Disse vare hr. grosserer Arne Arnesen og hr. konsul P. L. Johnsen,
der begge bleve gjenvalgte. Til suppleanter gjenvalgtes herrer Even
Larsen og R. Aarsvold.
I aarets løb er afholdt 11 direktionsmøder og en generalforsamling.
Journalen udviser 213 ind- og udgaaende ekspeditioner.
Kristianssund 1 april 1904.
I ærbødighed
Joh. Fr. Nielsen. Christian Loennechen. J. Børve.
P. L. Johnsen.
Anton Hansen.
— Tb
Regnskab for Kristiansunds fiskeriselskab for aaret 1903—1904.
Indtægt:
Kassebeboldmng å f. å. 1902—1903... setsstsr oeefe sale er kar da £35:53
ere ibanken pr: å 1903...000 120 ve 2 afeete sea å 312.10
Ts erste EE ET å 600.00
re EE RE AN å 150.00
or runeSkonunsent 1.4 GAVEN S AAN. sGde vesle å gen G 240.00
Leie af fryseriet '/1 aar (resten af aaret ledigt)...... e 50.00
Trondhjems fiskeriselskab indbetalt sin andel i restbehold-
ESN Aae en ke ee ere re ee Å 43.58
ee rader TT , 16.25
Det aa free VEE Ma dg 19.00
kr. 1 567.21
Udgift
Administration:
re res PER FR ER kr. 400.00
Hontorleie, lys og veds. ai vvipenes snøen ae » 100.00
PERSER MIDS eanetg de ude då der ge seg » 47.50
Besnranees porto, bud) ete, 4... ever. sr sere 11350
Meleiøpåvertissementer....v. ai onrstjes sørv ee m 02:0008. 573.65
Diverse:
Avertissem. i anledn. udstillingen i Marstrand. kr. 4.80
Leie af arbeiderforeningen til møde.......... få 8.00 , 12.80
Fællesarbeider med trønderske selskaber:
FererrukTrordhem JAN GAGP SNE SJT ass bid ine de 100.00
Hummer- og aaleteiner:
PReNSSementer 4Jlye.+ HM dte kae vane kr 3
Fers rnorstener Lu svaddr fasseduen nende ej p 94.25
Tra ENG SEE SE SE ; 7.16 : 109.94
Ræke- og skjelfiske:
Aertussementer4og. telegrammer. ««asvaustander orke ees då 21.75
Navigationsundervisningen:
TRENG EE ER kr. 14.00
Skolens regning for tre maaneder........se.8 mu 200
P. Pettersen udbetalt bidrag til bøger ....... 27:00 Å 113.00
Transport kr. 931.14
— 60 —
Transport kr. 931.14
Balance:
T Kreditbanken: ge osjegek Uøfared beer kr. 466.83
T «Kreditbankem paa bog STOLP HALDE » 43.58
Kassabeholdnings sy +JiaksnbEbs FE NORNLGERE al 120 636.07
39
kr. 1567.21
XIV. Harøens fiskeriforening.
Inden foreningen har i aarets løb været afholdt 3 bestyrelsesmøder
og 4 generalforsamlinger. Paa møderne har foruden foreningsanliggender
været behandlet forskjellige sager til ophjælp for fiskere. Blandt disse
kan nævnes arbeide for bedre fyrbelysning ind Sundøysøylen, da dette
er en vigtig faktor for udviklingen og driften af storsildfiskerierne.
Foreningen optog arbeidet for oprettelse af en gjensidig assurance-
forening for fiskerfartøier inden Sandø herred og under almindelig til-
slutning blev en saadan oprettet.
Foreningens væsentligste arbeide har dog været lagt paa opførelse
af ishuse og anskaffelse af is. At dette arbeide har stor betydning frem-
gaar blandt andet af, at siden der ved foreningens arbeide blev let ad-
gang til is, har der af fiskerne blit sendt ikke saa ganske ubetydelige
kvantum fersk fisk til udlandet, noget her før aldrig var tale om.
Ved valg paa bestyrelse gjenvalgtes de udtrædende, ligesom ogsaa
den forrige sekretær, K. Røsok, gjenvalgtes.
Harøen, 24de april 1904.
Elias K. Marø.
K. Røsok.
Regnskab for Harøens fiskeriforening 1903.
Indtægt:
Medlemskontmgent ++ SJ DJ ASETE kr. 20.00
DistriktsbidragL LEIL Nu aurudordaereuuobløtvetetg d å 30.00
Salg af is. - MS fo ulna sureste de å ed JE OG å 204.10
Tgan.. 2 PIL ente AA AN AE vi AE * 124.90
kr. 379.00
Ser
bd snitt:
Grender for 1shustomterne ...-.s.vrvarrrunsnøsertene ler: 24.00
Er GRØA Å 150.00
DEN å 155.00
ministration .. . ++ Ar hp EPOS GN å 50.00
kr. 379.00
Som det af regnskabet fremgaar, har foreningen for indeværende
aar intet statsbidrag erholdt.
XV. Aalesunds fiskerforening.
Paa grund af at forrige aars statsbidrag først er indløbet efter
regnskabsaarets udgang, vil bidraget først komme til indtægt i det nu
paabegyndte regnskabsaar. Man har derfor heller ikke i det forløbne
aar kunnet iværksætte nogen af de foranstaltninger, hvortil bidraget var knyt-
tet. For beløbets anvendelse vil der saaledes først kunne aflægges regnskab
ved indeværende aars udgang. Hertil kommer, at foreningens regnskabs-
bøger, forhardlingsprotokol og arkiv, som var beroende i foreningens
lokale i fiskerhjemmet brændte ganske op under ildebranden hersteds den
23de januar. Detaillerede opgaver over aarets ishandel kan derfor ikke
gives. Kun kan det bemerkes, at isomsætningen var ganske liden, ad-
skillig mindre end det forudgaaende aar. Og priserne paa isen stillede
sig saa, at salget neppe dækkede isens kostende. De forholdsvis høie
udgifter ved driften er derfor tab. løvrigt har foreningen fortsat sin
virksomhed som tidligere. Fiskerhjemmets virksomhed har øget og der-
for medført forøget arbeide for administrationen. Fiskernes agnkom-
pagni, oprettet af foreningen, har ogsaa fortsat sin virksomhed og været
vor fiskerbefolkning til stort gavn baade direkte og indirekte. Kun er
det skade, at man ikke raader over et eget hurtiggaaende dampskib til
besørgelse af agntransporten. Anskaffelsen af et saadant har længe været
oppe til drøftelse inden foreningen, men foretagendet har hidtil strandet
paa fornøden økonomisk evne. Det ansees dog kun for et tidsspørgsmaal,
da sagen vil trænge sig frem til løsning.
En af de betydeligste sager foreningen hidtil har formaaet at gjen-
nemføre, har 1 det forløbne aar sterkt optaget foreningens interesse,
nemlig oprettelsen af et hjælpefond til forulykkede fiskeres efterladte.
11
— 162 —
Rederierne stillede sig velvillig til sagen, og i begyndelsen af januar
havde man som resultat af flere folkemøder opnaaet enighed om fondets
love. Fiskerne og de allerfleste redere underskrev lovene og fondets
virksomhed skulde sættes 1gang til vintertorskefisket. De redere, som
lagde en særlig interesse for fondets oprettelse var fornemmelig grosse-
rerne Joakim og Carl Rønneberg og Lauritz Madsen. Disse fortjener
fiskernes tak, ligesom ogsaa de mange andre redere som gik med paa
denne store samfundssag.
Ved ildebranden fik imidlertid sagens gjennemførelse et stans. For-
holdene blev saa oprevne og tiden saa knap for dem, som skulde ud-
gjøre fondets styre, at man har maattet udsætte virksomhedens igang-
sættelse indtil videre.
Et eksemplar af fondets love medfølger.
Ligesom de foregaaende aar har foreningen behandlet en række
spørgsmaal vedrørende fyrvæsenet og havnevæsenet inden distriktet.
Af fiskeriselskabet i Bergen har man modtaget det sædvanlige an-
tal eksemplarer af ,Norsk Fiskeritidende*, hvorfor takkes.
Ildebranden har bragt en del forvirring med sig ogsaa for fiskeri-
foreningens vedkommende. Fiskerhjemmet med inventar brændte. Fore-
ningen har imidlertid haab om at kunne gjenreise fiskerhjemmet og bringe
de gode gamle forhold tilbage igjen.
Aalesund den 30te april 1904.
Ærbødigst
for Aalesunds fiskerforening
John Aarflot.
X VI. Selskabet for de norske fiskeriers
fremme.
Direktionen har herved den ære at fremlægge beretning om sel-
skabets virksomhed i tidsrummet */1 1903—9/3 1904.
I. Arbeider henhørende under formerelsesklassen.
A. Fremme af østerskulturen.
I. Reiser og undersøgelser ianledning østerskulturen.
Hr. kand. Helland-Hansen, som har forestaaet østersundersøgelserne
under hr. Wollebæks permission fra Iste april 1903, og hr. assistent Ole
==
Eriksen har foretaget mange reiser til de forskjellige østerspoller og der-
under samlet et meget stort materiale til forstaaelsen af østerskulturen i
Norge, samtidig med at polierne har været inspiceret, Næsten samtlige
de nedenfor under II og III nævnte steder har saaledes været besøgt,
de fleste af dem flere gange. Følgende længere reiser har været udført:
I mai 1903 til forskjellige steder i Sulen og Gulen og 1 Romsdals amt;
omtrent de samme steder blev igjen besøgt og nølagtig undersøgt i august
maaned; i december undersøgtes forskjellige poller i Gulen og i mars
1904 nogle steder søndenfor Bergen. I november 1903 foretog hr. Eriksen
en reise til Midtfjord i nærheden af Sandefjord, hvor forsøgsdrift skal igang-
sættes i indeværende aar. Et par poller (Indreøen og Espevik) har været
undersøgt systematisk med kortere tidsmellemrum. Desuden er adskillige
steder, hvor østers endnu forekommer naturlig 1 nogenlunde betragtelig
mængde, studeret, og mange oplysninger samlet om forekomst af natur-
lig østers.
De videnskabelige undersøgelser har for den væsentligste del bestaaet
i en stor masse observationer over pollernes temperatur, saltmængde, gas-
forhold og plankton. Hr. dr. H. H. Gran har været saa venlig at be-
stemme alle planktonorganismerne og har gjort endel bakteriologiske
studier. De videnskabelige resultater af alle undersøgelserne vil i en
temmelig nær fremtid blive offentliggjort i en større afhandling.
II. Østersbasiner i drift fra tidligere aar.
a. Ynglepoller.
1. Espevikpollen. 'Yngelafsætningen i 1903 var med hensyn til
kvantum knapt middels, men yngelen udviklede sig udmerket godt.
2. Ostravikpollen var i 1903 den eneste yngelpol, hvor der var
yngel tilsalgs. Paa grund af manglende driftskapital har pollens eiere
nu lidet strenge og samlere til at drive pollen med, hvorfor kun en
brøkdel af den yngel, som kunde præsteres, er opsamlet til salg i inde-
værende aar.
3. Kvernepollen i Gulen gav ingen salgbar aarsyngel i 1903 og
havde heller ingen yngelafsætning 1 dette aar til salg i 1904.
4. Humlevaagpollen har heller ingen yngelafsætning havt i de
2 foregaaende aar.
b. Fedebasiner.
1. Fanefjorden (ved Bergen). 1000 2-aarsgammel østers, som
havde været fedet I aar i Lindaasbasinet, blev udlagt i 1903. Denne
saavel som den tidligere udsatte har vist god vekst.
2, Lindaasbasinet. 1903 var intet gunstigt aar med hensyn
til veksten.
— 1164 —
3. Onæs og Maraas. Daarlig vekst i 1903, hvorfor ingen salg-
bar sidste vinter.
4. Tunsbergpollen (Gulen) har givet tilfredsstillende resultater.
Solgt ca. 5000 ivinter efter bare 17/3 aars fedning.
5. Nyhammerpollen (Gulen). God vekst. Solgt 3000 2-aars-
gamle østers og 5000 af ældre aarsklasser.
6. Hardbakkepollen (Sulen). Veksten mindre god 1 det sidste
aar end tidligere.
7. Tungodden (Sulen). Middels vekst; saavidt bekjendt intet
solgt ivinter.
8. Pollevigen (Sulen) har vist stor dødelighed i oktober og no-
vember; de overlevende ca. 2000 østers er solgt.
9, Strømmen (Sulen). Dæmningen, hvortil selskabet har ydet
bidrag, er under bygning, men ikke færdig endnu. De allerede udsatte
østers har hidtil udviklet sig temmelig langsomt. :
10. Kjeilepollen (i Krakhellesund, Sulen) haves der nu ingen
underretning fra.
11. Tveranger (Sulen). God vekst, dog intet solgt ivinter.
12. Drevøpollen (Sulen) har vist sen vekst, men ingen dødelig-
hed. Ingen østers solgt ivinter.
13. Solavaagen (Suløen i Søndmøre). Meget god trivsel. Intet
solgt ivinter, men der er for øieblikket adskillig salgbar østers.
14. Kattavaagen (i Borgund, Søndmøre) viser sen udvikling,
hvorfor intet har været solgt.
15. Hofseidebugten (paa Ellingsøen, Søndmøre) har ogsaa vist
sen udvikling, da den ikke synes rigtig egnet til opdrætning af østers i
kurve. Der har ingen salgbare været.
16. Vaagsstranden (Romsdalen). Der har været meget god
vekst, men pollen har ikke været tilfredsstillende passet, hvorfor det
meste af den i 1902 udlagte østers er gaaet tabt. Pollen vilde sand-
synligvis kunne give godt udbytte.
17. Lyenpollen (paa Sørhitteren) har — tiltrods for at den synes
at være vel skikket til opdrætning af østers — intet udbytte givet paa
grund af daarligt stel.
c. Indreøpollen (i Os)
indtager en særstilling, idet den har været benyttet som kombineret yngle-
og fedepol. Der har i de sidste aar været liden yngelafsætning paa
faschinerne; men vekst og trivsel har været meget god.
Ill. Østersbasiner igangsat i 1903.
1. Trættevig (ved Nordalsfjorden, ca. 1 mil østenfor Florø) er
en ca. 200 m. lang, 60 m. bred og 5 m. dyb pol, med et ca. 25 m. bredt
— 165 —
indløb, som for største delen falder tørt ved lavvand. Her blev der i
juli 1903 udsat 2000 l-aarsgammel yngel fra Ostravig. Disse har vist
god trivsel.
2. Uranpollen (paa Langøen i Nordmøre) er en stor, ca. 8 m.
dyb pol, hvor 2000 2- og 3-aarsgammel østers fra Espevik, der var fedet
i Lindaasbasinet, blev udlagt i mai 1903. Trivselen har vist sig at være
udmerket.
IV. Bidrag ydede af selskabet.
Da der i 1903 var særdeles lidet salgbar aarsyngel, har der intet
været ydet til indkjøb deraf. Der er udbetalt til:
1. Anders Aase, Aalesund, som efterbevilgning til tidligere indkjøb af
pmeel til Vaassstrandspollen <.....svløtese vanen na kr 75:00
2. Bager Larsen, Strømmen pr. Rognsvaag, til opførelse af
nd eee PA ea 50.00
3. Anders P. Uran, Langøen, til indkjøb af østers og strenge ,y 104.08
Tilsammen kr. 229.08
B. Udklækning og opaling af hummer.
Konservator dr. Appelløfs aarlige beretning om hans arbeide med
denne sag, afgivet til Stavanger filial, er ligesom ifjor trykt i ,Norsk
Fiskeritidende* under titelen ,Hummerundersøgelser i 1903* (N.
F.* 1904, pag. 112 og videre).
Dr. Appelløf har ved sit arbeide bragt mange interessante kjends-
gjerninger for dagen, og det er at haabe, at han ved yderligere bevilg-
ninger kan sættes istand til at fortsætte sine undersøgelser.
II. Arbeider henhørende under fangst- og redskabs-
klassen.
A. Fremme af aalefisket.
Selskabet har ligesom tidligere aar haft færdige aaleteiner paa
lager, hvilke man har solgt til indkjøbspris. Man har haft rekvisitioner
paa større og mindre partier, lige indtil 70 stk. paa en gang. Veiled-
ning i brugen af teinerne har ogsaa været udsendt. Da det ser ud til,
at mange har saa vanskeligt for at skaffe disse teiner, har man nu be-
stilt materiale, hvoraf teiner vil blive oparbeidet paa selskabets verksted.
Aalehaandvadet har gjentagne gange været udlaant, ligesom et større
antal af Knut Dahls brochurer om ,Nedgangstiske efter aal* har været
— 166 —
omdelt. I det sidste har ogsaa praktisk veiledning heri været givet, og
selskabet har efter anmodning tildels indkjøbt herhen hørende ruser for
vedkommende.
B. Fiskeskøiter med fast ballast.
Denne type af fiskerskøiter, som hr. Colin Archer anvendte ved
bygningen af de skøiter, som selskabet i sin tid bestilte af ham og
senere solgte til fiskere (se aarsb. for 1902, pag. 9), vækker nu større
og større opmærksomhed. Rids af skøiten har efter anmodning fra for-
skjellige hold været udleveret i her omhandlede tidsrum. Af den grund
har man nu maattet lade aftrykke endel særtryk af vedkommende artik-
kel af hr. Archer 1 ,N. F.* med tilhørende rids.
Qgsaa firmaet Brunchorst & Dekke, her, har været heldig med en
type af fiskerskøite — forsynet med jernkjøl —, som de har konstru-
eret og indført i de senere aar. Foranlediget ved anmodning af en
fisker 1 Honningsvaag henvendte man sig til firmaet om et rids af Skøiten,
og dette ledede til, at man senere med firmaets tilladelse indtog dette i
sN. F.4 — Fiskere, som har anskaffet sig disse skøiter, har udtalt sin
tilfredshed med deres sjødygtighed, seileevne og sikkerhed for øiemedet.
C. Holiandsk fiskekutter. — Redskaber til samme.
Paa grund af det tiltagende sildefiske fra Norge med drivgarn 1
Nordsjøen og ved Island indløb der til selskabet flere anmodninger om
at skaffe rids af en hollandsk drivgarnskutter af træ. Man henvendte
sig skraks til sine forbindelser i Holland og fik udlaant rids af en fuldt
moderne saadan. Dette offentliggjordes i ,,N. F.* sammen med forklaring,
hvorpaa særtryk blev taget og distribueret.
Fra andre hold kom der anmodning om oplysning om hollandske
garn, kabel og øvrige fiskeredskaber. Disse besvaredes.
D. Bødning af sildegarn.
Da det her i byen viste sig at være mangel paa garnbødere, for-
anstaltede selskabet et kursus i bødning med selskabets assistent som
lærer. Undervisningen foregik paa selskabets verksted. — Der meldte
sig ialt 18 elever til dette kursus, hvoraf 13 kvinder. Enkelte var uden-
bys fra. Endel af kvinderne var fra Mødrehjemmet.
Foruden at denne undervisning bidrog til at afhjælpe mangelen
paa bødere, var den ogsaa til fordel for eleverne, som derved kunde
skaffe sig arbeide.
== LG ==
E. Barkning af garn.
Der har, særlig i forløbne høst og vinter, været rettet mange an-
modninger til selskabet om at tage spørgsmaalet om den bedste barke-
metode for garn under overveielse og søge at komme til klarhed med
hensyn til de bedste barkemetoder. Sekretæren har i den anledning
anvendt et ikke ubetydeligt arbeide for at skaffe sig de bedste oplys-
ninger. Bulls barkemetode har saaledes været forsøgt med selskabets
seiegarn, og sekretæren har haft talrige konferencer med bestyreren af
Fagerheims notfabrik, hr. Peter Jessen, her. Resultatet heraf var, at
sekretæren formaaede hr. Jessen til udførlig at fremstille sine erfaringer
paa dette omraade i Norsk Fiskeritidende (se ,N. F." 1903, pag. 395,
441 og 477).
Da sekretæren ifjor sommer var i Holland konfererede han ogsaa
med fagfolk om sagen, og her hjemme har han foretaget undersøgelser
og indhentet udtalelser fra en flerhed af vore udredere af fiskerfartøier.
Allerede nu at fremsætte resultatet af dette arbeide vilde være
forhastet. Men saa meget kan siges, at sekretæren ikke er utilbøielig
til at tro, at den hollandske barke- og oljemetode til syvende og sidst
er den, som vi maa adoptere ved præpareringen af vore sildedrivgarn.
Oljingen vil maaske frembyde uoverkommelige vanskeligheder i vort klima,
men det er ikke udelukket, at vi ogsaa hos os har steder, hvor oljingen
i tilfælde med held kan foretages. Sekretæren agter i anledning af denne
sag, hvorom rederne siger, at den hører til de vigtigste fortiden inden
havfiskebedriften, paany at foretage en reise til Holland for at komme
tilbunds 1 Sagen.
F. Drivgarnsfisket efter sild i Nordsjøen og ved Island.
Sekretæren lod ifjor vinter indhente oplysninger om endel af de
norske fartøier, som i 1902 deltog i nordsjøfisket med drivgarn. De
indkomne oplysninger, som omfattede 14 fartøier, udarbeidede han der-
paa i form af en tabel, hvoraf kunde sees fartøiernes navne, drægtighed,
besætning, udrustning af redskaber etc., samt udbyttet og de bedste
fangstpladse. En lignende tabel har han ivinter udarbeidet over islands-
fisket i 1903, ialt omfattende ca. 30 norske fartøier. Tabellerne er
offentliggjorte i ,N. F.* 1904, pag. 153, og et større antal særtryk ud-
deltes til de interesserede.
Tabellerne ifjor viste sig, ifølge udtalelser fra redere og fiskere, at
være af særdeles stor nytte for deltagerne i nordsjøfisket, og det samme
vil utvilsomt blive tilfældet for islandsfiskernes vedkommende med den
iaar udarbeidede tabel.
GE
G. Synkenøter for pale.
Delvis efter anmodning af S. B. Amts fiskeriforening lod selskabet
anskaffe 3 synkenøter for fangst af pale. De 2 udlaantes gjennem
nævnte forening til et fiskerlag i Søndre Bergenhus. Palen faldt imidler-
tid i 1903 usædvanlig smaa paa de kanter, saa fangst var ikke at tænke
paa. Vedkommende lag og foreningens bestyrelse nærer dog fremdeles
de samme gode forventninger om brugbarheden af disse redskaber, naar
der indtræder normale forhold, med hensyn til paleforekomsten. Fore-
ningen har da ogsaa faaet løfte om, at laane nøterne til sommeren igjen.
H. Ophjælp af drivgarnsfisket efter sild udenfor bergenhusamterne.
Som 1 forrige aarsb., pag. 10 og 11 meddelt, udsatte selskabet
endel præmier til ophjælp af dette fiske. Det rasende stormfulde veir
ifjor hindrede imidlertid fisket i høl grad, ikke destomindre gjorde det
seilfartøi, der havde fast præmie, skøite ,Kvik*, det forholdsvis godt, idet
den fiskede 51 maal sild til værdi af kr. 910.00. Fartøiet drev, som de
øvrige fartøier, væsentligst fisket paa strækningen , Fedje—Solsvik*, til-
dels ogsaa noget sønden- og nordenfor.
De forhaabninger, som direktionen i forrige aarsberetning udtalte
om dette fiskes fremtid, er iaar i fuldeste maal skeet fyldest, og der er
ingen tvil om, at den opmerksomhed, som ifjor ved udsættelsen af præ-
mierne vistes dette fiske, i høi grad har bidraget til den forøgede del-
tagelse iaar af dækkede fartøler med god udrustning. Udbyttet iaar, da
veiret var godt, overgik langt noget foregaaende aars fiske paa disse
kanter. — Det næste skridt blir nu at anbringe motorer 1 fartøierne.
Efter sommersild blev der med bistand af selskabet anstillet nogle
drivgarnsforsøg fra Espevær under sommermakrelfisket. Forsøgene sattes
igang væsentlig paa foranledning af handelsmand Lauritz Larsen, Espevær.
Resultatet blev ikke rart. Fangsten pr. not indskrænkede sig til høist
150 sild. Den almindelige mening var dog, at det var for tidligt paa
aaret, hvorfor forsøgene vil blive gjentaget til sommeren. Selskabet vil
hertil, ligesom ifjor, udlaane nogle drivgarn.
I. Nye skjælbanker.
Sommeren 1903 udrustede selskabet en ekspedition med skøite,
baade og redskaber for at undersøge skjælbestanden 1 ryfylkefjordene.
Bankerne paa bergenskanten begyndte nemlig at blive temmelig udfiskede,
hvorfor det gjaldt om at finde nye banker, saa de gamle kunde faa
hvile en tid og bestanden formere sig. Ekspeditionen, der lededes af
selskabets assistent med bistand af den bekjendte skjælfisker John Lille-
— 169 —
skare, lykkedes over al forventning og gav stødet til et større skjælfiske
paa de kanter i sidst forløbne vinter, særlig i Lyse- og Sandsfjorden. —
Beretning om ekspeditionen findes indtaget i ,N.F.* 1903, pag. 407, og
en oplysende artikkel om agnskjælfisket i 1903—04 af John Lilleskare
findes ligeledes indtaget i ,N. F.* (1904, pag. 103).
J. Ophjælp af det daglige fiske i bergenhusamterne.
Efter anmodning satte selskabet, som ifjor meddelt, igang oparbeidelsen
af endel modelkasser til forsendelse af ferskfisk. Kasserne blev senere
uddelt rundt omkring 1 distriktet, og fik modtagerne beholde dem for
godt. Alle udgifter ved oparbeidelsen og forsendelsen bekostedes af sel-
skabet. — Sekretæren har foretaget reiser i Bergenhusamterne og kon-
fereret med fiskere og handelsmænd i den hensigt at lægge plan for
selskabets arbeidet 1 disse distrikter, hvortil man for indeværende termin
har erholdt bevilgning.
K. Forskjellige veiledninger.
Saavel mundtlig som skriftlig har sekretæren besvaret forespørgsler
og ydet veiledning vedkommende nye eller mindre kjendte redskaber og
fangstmetoder, saasom angaaende rødspættefiske med snurrevad, lakse-
fiske med garn og line, aalefiske med vad og teiner, rækefiske med trawl,
indredning af fiskerdampskibe og fiskerkuttere med og uden petroleums-
motor, hollandske fiskeredskaber for line- og drivgarnsfisket, norske do.,
flaatholt til linebrug, wire til haakjærringline, torskefiske med ruse, agn-
frysekasser, blæksprut til agn, kobbegarn, barkning, posenøter, amerikanske
nippers, garnbindemaskine o. s. v. Desuden har selskabet sat fiskerne
i forbindelse med fabrikanter af diverse redskaber, meddelt prisopgaver
etc., samt optraadt som mellemmand ved bestilling af redskaber m. v.
— Se forøvrigt herom under A, B, C, D, F og J.
L. Udlaan af nye eller mindre kjendte redskaber til fiskeforsøg samt
som model til at arbeide efter.
Det har igjen bekræftet sig, at selskabet her, som man sidst ud-
talte, ,har en stor opgave — en opgave, som man med den store hjælp,
man har i fiskerimuseet, verkstedet etc. har særlig gode betingelser for
at løse", og man kan da ogsaa tilføie, at ,,det offentliges fremtidige
støtte her i høi grad er paa sin plads*. Der har i det forløbne tidsrum
været udlaant redskaber til aale-, lakse-, hummer-, makrel-, silde-, seie-,
ræke- og skjælfiske.
Agnfrysekasser har i stor udstrækning været udlaant, tildels bort-
givet. Dette var tilfældet med to kasser til Berlevaags fiskeriforening,
Finmarken. Forskjellige slags emballage har ogsaa været udlaant, saa-
som hummer- og aaleeksportkasser, fiskekasser etc. Af Sunds patent-
angler er en flerhed uddelt. — Se forøvrigt under A, UC, H og M.
M. Diverse.
Paa grund af spørgselen efter hummerteiner har selskabet paa sit
verksted ogsaa begyndt oparbeidelsen af saadanne, der sælges til
gjængs pris.
En sælsax til fangst af kobbe er anskaffet fra Finland og udstillet
paa fiskerimuseet. Ft mindre bidrag til fangst af kobbe med kunstig
agn blev givet, men bragte intet resultat.
Derimod havde man bare glæde af udlaanet af en ræketrawl til
forsøg med fangst af ræker i Skjærstadfjorden ved Bodø. Dersteds
fandtes paa sine steder fuldt op af ræker.
Et Fougners patentanker for fiskerfartøier er anskaffet og udstillet
paa fiskerimuseet, hvor det af mange interesserede har været taget i
ølesyn.
For fisker P. Grønbæk i Vardø lod man hersteds konstruere en ny
sort af ham opfunden fiskesten for haakjærringsnøre. Stenen var hul
og fyldtes med tran, som, naar den flød ud 1 vandet, lokkede haakjær-
ringen til. Nogen beretning om stenens prøvning er endnu ikke ind-
kommet.
III. Arbeider henhørende under tilvirkningsklassen.
A. Veiledning og forespørgsler.
Raad og veiledning angaaende tilvirkning er meddelt i større ud-
strækning end nogensinde; man skal nævne: Veiledning i skotsk og hol-
landsk sildesaltning, behandling af makrel paa hollandsk maade, isning,
frysning, røgning, tilvirkning af laberdan, skjæresild, rundfisk, skate,
saltning af kveite paa hollandsk maade, isning af do. for det engelske
marked, saltning og krydring af brisling, behandling af rogn, tilvirkning
af sundmaver, saltning af fisk i kasser, tilberedning af fiskemel, opbeva-
ring og forsendelse af fisk efter Barclays metode etc. Endvidere er be-
svaret forespørgsler angaaende analyser af fisk og guano, maskiner for
hermetikfabrikation ete.
Ifjor sommer var sekretæren i Holland for at sætte sig ind i salt-
ning af kveite i tønder paa hollandsk maade. Han medbragte hjem "/»
tønde saadan kveite, som benyttedes ved den praktiske undervisning
i behandlingen.
mn
Ifjor vaar var sekretæren efter anmodning af fiskere og redere to
gange i Haugesund og en gang paa Karmøen og gav praktisk veiledning
for de fiskere, der skulde til Island, i hollandsk ganing og saltning.
Qgsaa nu ivaar var sekretæren en tur i Haugesund i samme anledning.
Vedkommende fiskere etc. udtalte sin varmeste anerkjendelse af denne
sekretærens virksomhed.
B. Udnyttelse af kveiterogn.'
Selskabet fortsætter fremdeles med dette arbeide. Ved velvilje af
Bergens havfiskeselskab fik man ihøst saltet først 2 tønder saadan rogn.
Det viste sig imidlertid, at den havde trængt betydelig mere salt end
brugt, skjønt saltmængden havde været rigelig for torskerogn. Rognen
maatte derfor af den grund styrtes. Senere i høstsæsonen fik man to
tønder til, hvoraf den ene henligger i lage, den anden tørsaltet. Disse
har holdt sig godt til dato.
Til hr. C. Houge Thius's hermetikfabrik blev der sendt to smaa-
partier til kaviarnedlægning. Begge mislykkedes desværre, da ingen af
dem kom frisk frem. — Man agter at fortsætte med arbeidet, imdtil et
sikkert resultat opnaaes.
C. Barclays metode for opbevaring og forsendelse af fersk fisk.
Arbeidet hermed har været fortsat i de forløbne %/1 aar. Metoden
adopteres mere og mere af de handlende. Bl. a. har Bergens fiske-
auktionarius siden jul begyndt at indføre metoden ved forsendelse af fisk
til Bergens torv. Mangel paa fersk torsk iaar har dog i høi grad
hindret arbeidet saavel for auktionarius som for de andre, der har be-
gyndt med denne forsendelsesmetode. De mener dog alle, at metoden
vil slaa igjennem. Kassen med tilhørende bokser har for anledningen
været udlaant.
D. Tilgodegjørelse af kobbe.
Under den store kobbeinvasion ifjor vinter henvendte sekretæren
sig til hr. Rye Holmboe, Tromsø, med anmodning om at faa tilstillet en
veiledning i kobbens tilgodegjørelse. Veiledningen, som man derpaa mod-
tog, offentliggjordes i ,N. F.* (1903, Pag. 142).
E. Norsk fisks tilberedning i udlandet.
Materiale til en fremstilling af, hvordan den norske fisk tilberedes
for kjøkkenet paa forskjellige steder i udlandet, har man begyndt at
indsamle. :
2
F. Hollandske sildekurve, modelknive.
Selskabet fik i 1903 hjem fra Holland et sæt modelkurve af den
sort, som bruges paa de hollandske drivgarnsfartøier. Disse lod man
fotografere til indtagning 1 ,N. F.* (1903, p. 377) sammen med forkla-
ring af brugen. Særtryk heraf uddeltes i betydeligt antal. Kurvene ud-
stilledes paa fiskerimuseet. Ogsaa modelknive for ganing af sild paa
hollandsk maade har været uddelt.
IV. Ikke henhørende under nogen enkelt klasse.
A. Oplysninger og veiledning.
Foruden hvad der har været under klasserne, har selskabet i stor
udstrækning besvaret forespørgsler om de forskjelligste ting og paa mange
andre maader ydet tjenester. Forespørgslerne har bl. a. angaaet: Lod-
fordeling under drivgarnsfiskerierne efter sild, indklarering af fiskerfartøier,
skippercertifikat for førere af fiskerfartøier, lagslutning, Bjørneøens geo-
grafi (havneforhold f. ex.), afgift paa fiskeprodukter, fiskeafstøbninger, laan
af havfiskefondene, fiskemarkeder, eksportkasser, eksportører, kjøbere,
udsætning af flyndre- og torskeyngel, statistiske oplysninger, sildetelefon,
hyre o. s. v.
B. Stormvarsler.
Selskabet udsendte i 1903 cirkulære til alle landets havnefogder
med anmodning om opgaver over de stormsignaler, som var ibrug paa
de forskjellige steder. De indkomne opgaver, som i oversigtlig form er
indtaget i ,Norsk fiskeralmanak for 1904*, viste imidlertid, at der intet
system er i disse varsler og at signalerne er høist forskjellig paa de
forskjellige steder. Man henvendte sig i den anledning til hr. professor
Mohn med forslag om udarbeidelse og indførelse af et ensartet storm-
signalsystem for hele landet. Professor Mohn gav forslaget sin fulde til-
slutning, og sagen blev efter samraad med professoren oversendt besty-
reren af Bergens meteorologiske station, hr. Føyn, til forberedelse. Hr.
Føyn har, som bekjendt nu helt overtaget udstedelsen af stormvarsler
for Norge.
C. Svømningens betydning.
Kun forholdsvis faa af vore fiskere kan svømme, og dog, hvis nogen
havde trang for at besidde denne færdighed, saa maatte det være fiskerne.
== så ==
Mangfoldige liv, som nu fra tid til anden gaar tilgrunde, kunde derved
været reddet. I bevidstheden herom henvendte direktionen sig til br. kap-
tein F. G. Seeberg, der er expert i denne idræt, og formaaede ham til
at skrive en artikkel i ,N. F.* (1903, pag. 609) om svømningens betyd-
ning. Særtryk af denne blev derpaa sendt rundt til ungdomslag, fiskeri-
foreninger og andre, som kunde antages at ville virke for udbredelsen af
kjendskabet til svømmekunsten.
D. Navigationskursus for fiskere.
Delvis efter anmodning af Søndre Bergenhus amts fiskeriforening
bevilgede direktionen midler til 6 fripladse ved det ihøst ved den her-
værende offentlige sjømandsskole afholdte kursus i navigation for fiskere.
Kurset varede i 3 maaneder og kostede for hver elev kr. 36.00. For-
uden de 6 elever, der havde friplads, deltog 5 betalende elever i kurset.
Paa grund af den tiltagende deltagelse i Nordsjø- og Islandsfisket er der
i de tre vestlandsamter sterk trang tilstede for at faa lære navigation.
Til Aalesund, hvor den offentlige navigationsskole holdtes før branden,
finder man det imidlertid for langt at reise, saa det kursus, som af-
holdes hersteds, afhjælper en virkelig tilstedeværende trang.
E. Fiskerbarometre.
Selskabet holder fremdeles paa lager de bekjendte gode barometre
fra Negretti & Zambra, London. Man sælger dem til indkjøbspris,
nemlig frit tilsendt for kr. 23.00 pr. styk. Alle barometre, som udleveres,
er kontrolleret ved Bergens kontrolstation for nautiske instrumenter.
Bestillinger har indløbet jevnt om ikke synderlig hurtigt.
F. Den nordiske fiskeriudstilling i Marstrand 1904.
Efter anmodning fra udstillingens bestyrelse paatog selskabet sig at
arrangere deltagelsen 1 udstillingen for Norge. Man indsendte i den an-
ledning under 29de januar d. a. andragende om et statsbidrag, stort kr.
9000.00, til bestridelse af udgifter ved deltagelsen. Departementet fandt
imidlertid af budgetmæssige hensyn ikke at kunne fremsætte kgl. proposi-
tion om en saadan bevilgning. Selskabet, som ikke kunde undlade at
fortsætte det allerede paabegyndte arbeide, saa sig under de forhaanden-
værende omstændigheder nødsaget til mest mulig at indskrænke de ar-
beider i sagens anledning, som var forbundet med udgifter. Man har
dog fortsat med omdelingen af programmer (oversat og trykt paa sel-
skabets bekostning), cirkulærer, anmeldelsesblanketter etc. samt med
Ö
AA ==
ekspeditionen af indkomne anmeldelser. — Til dato har der ialt meldt
sig 20 norske udstillere.
Til stipendier for fiskere til at besøge Marstrandsudstillingen har
fiskeristyrelsen, overensstemmende med departementets beslutning, afsat
kr. 2000.00 af den ordinære bevilgning til stipendier for fiskere.
Man agter at sende sekretæren til udstillingen for som montør og
paa anden maade at varetage de norske udstilleres tarv. En mindre
kollektivsamling agter man ligeledes at sende.
G. Motorbaadudstilling i Bergen 1906.
Direktionen har besluttet at afholde en motorbaadudstilling i Bergen
i 1906. Udstillingen kommer kun til at omfatte motorer og fartøier be-
stemt til fiskeribedriften samt modeller og tegninger af saadanne. Ud-
stillingen skal gives karakteren af ,nordisk*, men skandinaviske agenter
for udenlandske fabrikata faar ogsaa adgang til at udstille. Man har
efter ansøgning faaet tilsagn fra Bergens børs om et bidrag paa kr.
4000.00 til udstillingens afholdelse. Resten søges dækket ved statsbidrag.
H. Sit 25-aars jubilæum
kunde selskabet feire den 26de april d. a. Et festskrift indeholdende
beretning om selskabets virksomhed i den forløbne tid, bestyrelse ete.
er i den anledning under udarbeidelse og vil om kort tid udkomme.
J. Overordentligt medlem. Selskabets guldmedalje.
Selskabets mangeaarige medlem af bestyrelsen og direktionen, hr.
børskommissær Kr. Lehmkuhl, opnævntes paa jubilæumsdagen til over-
ordentligt medlem af selskabet og tildeltes selskabets guldmedalje (uddelt
for første gang) for energisk opofrende arbeide i selskabet.
K. Korresponderende medlemmer.
Som korresponderende medlemmer af selskabet er antaget hr. sekre-
tær Videbæk, Dansk fiskeriforening, hr. instrumentmager 0. T. Olsen,
Grimsby. og hr. amtsskolebestyrer Sigurd Risting, Sandefjord.
L. Verk om Norges fiskerier.
Det af selskabet til et saadant verks udgivelse afsatte beløb udgjorde
med paaløbne renter pr. 3lte december 1903 kr. 9 939.12.
i E=
M. Filialerne.
I løbet af 1903 er der tilkommet to nye filialer, nemlig Ibbestads
fiskeriforening og Skjærvø fiskeriforening.
N. Budgetforslag.
Direktionens budgetforslag for selskabet for terminen 1904—1905
dat. 19de mai 1903 findes som bilag I.
0. Johan Thesens legat.
Legatets renter for 1903 er indbetalt til selskabet med kr. 2329.82.
P. Sekretærens reiser.
Sommeren 1903 foretog sekretæren en reise til Holland væsentlig
for at sætte sig ind i saltning af kveite 1 tønder paa hollandsk maade.
Samme sommer var han ligeledes tilstede ved motorbaadudstillingen i
Kjøbenhavn. I december 1903 foretog han en reise til Aalesund, Kri-
stiansund og Trondhjem. — Vaaren samme aar var sekretæren 2 gange
i Haugesund og en gang i Akrehavn paa Karmøen og gav praktisk vei-
ledning i ganing og saltning af sild paa hollandsk maade for fiskere, der
skulde til Island paa drivgarnsfiske. Vaaren 1904 foretog han en reise
til Haugesund i samme øiemed. — Endvidere foretog sekretæren forleden
vinter to reiser paa vestsiden af Sotra samt paa strækningen Fedje—
Solsvik. Sidstnævnte strækning befores under det paagaaende sildefiske
med drivgarn ivinter. Endelig har han i den forløbne tid foretaget nogle
reiser til ,Lindaas' østersbasin*, samt til Skjerjehavn, Espevær og Hisken.
0. Norsk Fiskeritidende.
Se forrige aarsb. pag. 16. — Skriftet udkommer fremdeles i maaned-
lige hefter. Statsbevilgningen har for terminen 1902—03 været kr. 12 670,
for 1903—04 kr. 10000.
Oplaget har i 1903 og til %; 1904 været 4000. Separataftryk er
taget af følgende artikler:
Barclay. ,Ny methode for opbevaring og forsendelse af fisk og
andre madvarer.* =,Nordmændenes sildefiske ved Shetland i 1902.*
,Dampskib ,Arnvid* paa sommersildfiske i Nordsjøen med drivgarn i
1902.* ,Hollandske sildekurve.* -,Saltning af kveite i tønder paa hol-
landsk maade.* , Moderne hollandsk fiskekutter* med tegning. — Colin
å f46 —
Archer: , Forslag til fiskerskøite for Nordland og Finmarken" med
tegning. — Å. Wollebæk: ,Laxefiske med drivgarn i Drammensfjor-
den.* — Assistent Eriksen og John Lilleskare: ,Nye skjæl-
banker.* — Knut Dahl: ,Lidt om aaleledere og nedgangsfiske efter
aal.* — Peter Jessen: ,bDet britiske drivgarn og lidt til.* — Haakon
Sund: ,Nogle bemerkninger om samlag mellem notbrug.* — F. G.
Seeberg: ,Svømningens betydning.” Direktør Westergaard: ,Det
engelske kveitemarked og vort kveitefiske og eksport.* — Kr. Høye:
,Om aarsagerne til sopdannelse paa klipfisk og midlerne herimod. —
A. Appelløf: ,Hummerundersøgelser i 1903.* — Brunchorst &
Dekke: , Fiskerskøite.*
Fiskeritidende udgjorde i 1903 640 pagina. Indholdet var følgende:
64 beskrivelser og afhandlinger.
17 artikler om tilvirkning samt redskaber og apparater for tilvirkning.
4 artikler om fartøier, baade og redskaber.
3 officielle indberetninger.
4 praktisk-videnskabelige afhandlinger.
16 beretninger om handel og eksport.
12 juridiske meddelelser.
18 statistiske meddelelser vedrørende de norske fiskerier.
16 meddelelser om Norges fiskerier i 1901 og 1902.
6 anmeldelser.
46 forskjellige meddelelser.
SN. F.* udsendes fortiden i følgende antal eksemplarer:
Vadsø Arbeider-og fiskerforemnsgdag Ja skr HER 84 eksempl.
Vardøyufiskeriforening Joli. »sbep- ok -06d FOGN ERE 106 —
Haynitebersslfiskenforenne ske NSA ASEE 27 —
Berlevaag og 'omegnsyfiskeriforening «sv. GoslsMG Ek 41 —
Honningsvaag og do. dø NE EE SE SE ==
Hammerfest og do. do Her Gs ER 6 —
Skjærvø fiskeriferenmme NE SEE ==
Tromsøsundets fiskerforenine.. 1 GAGE NR 1 —
Tromsø fiskeriforénimgor gambe Jo dø HATLEN 2
Ibbestad do andres drakk 45 —
Harstad do DØ Få herda SJAL NE å 21 —
Nordlands AO. pr Eser me Ho 528 —
Nanådalens.: fiskenselskabvssaks ee FE 70 —
Beristadfjordensurdo FLEET 8805 33 —
Levanger dör vår SAA ep å be 26 1—
Fosens do å pb Ge barten ON: 154. —
Transport 1285 eksempl-
==
Transport 1285 eksempl.
Prrenspiskeriorenine. ...J.veuskaeutulnseseter she. 34 —
hems + fiskeriselskab .3:..massvk per kur son 80 —
Kristiansunds dom EN Se ee Bo —
ErneFiskeriorennes sn ousp 40 Sk sosser as eR ae seen 63 —
Smølens Ua AS JO 34 —
Harvøens do SE GR NE ie 8I —
re amsdalsidos spa de bd Se es 37 —
Aalesund & Søndmøre fiskeriforening ....».avvuvvvvane 42 —
ET iskaforenne gu. asti ske veden ee Gadget sere 65 —
Presmdsyiskertorenineg. 1vJ+sksdrvs.eke ser seiere sees 20 —
Piøvpiskeninrenns Ka sujsvdivusseee den tente s ene 48 —
Søndre Bergenhus amts fiskeriforening ......vvvunvvver 67 —
Höpeespands| | fiskeriforening: ma .su.svieke rer ører deg 65 —
Akre og omegns dop SE er 68 —
Severnserriskerforenne sva saakekJGtkl selve sele est 36 —
Kristiansand og omegns fiskeriselskab............uvus. 72 —
Arendal og do. do 39 —
Fredriksstad og do. GE SR EE EN Da EE
Fredrikshald og do. op Ped 48 —
2261 eksempl,
Medlemmer af selskabet for de norske fiskeriers fremme
311 eksempl.
Byteiorbimdelser ..å ssthedaak sene spe iatee 74 —
Gratis- og korresponderende medlemmer .. 147 —
Fre lernesvarkuyer > 34 seid + 048 Snsev sjee 36 —
SETTENE 117 —
RET TG OGNA PE EE 10 —
Te ØP EN 67 —
Hrsdeneder ans nen set 195 —
JJ 167. — ne
ialt 3358 eksempl.
Oplag 4000 eksempl.
Rest 614 eksempl.
Direktionens andragende om bevilgning til udgivelse af Norsk Fiskeri-
tidende i terminen 1904—1905 findes som bilag 2. Direktionens rede-
gjørelse med hensyn til udgivelsen af et tidsskrift for saltvandsfiskerierne
og do. for udgivelsen af ,N. F.* findes som henholdsvis bilag 3 og 4.
At Aalesunds fiskerforening fortiden kun faar 20 mod tidligere 150 ekspl.,
skriver sig fra Aalesundsbranden.
12
— 178 —
R. Norsk fiskeralmanak.
Høsten 1902 udgav selskabet første aargang af ,Norsk Fisker-
almanak*, nemlig for 1903, under redaktion af sekretæren (se herom i
SN. F.* for 1902, pag. 818). Almanakken, som for 1903 omfattede 250
pagina, udkom i hovedkommission hos John Grieg, her.
Almanakken indeholder saadanne tabeller, oplysninger og raad, som
fiskeren kan have brug for under sin daglige gjerning, saasom tabeller
etc. navigationen vedkommende (herunder styringsplakaten), rednings-
væsenet vedkommende, oplysninger angaaende offentlige funktionærer og
institutioner vedk. fiskerierne, fiskeriforeninger etc., fiskerilovgivning,
norske fiskedampskibe m. m. m.
Almanakken gjorde stor lykke, og oplaget, 2000 eksempl., var alle-
rede i februar omtrent udsolgt.
For 19064 udkom almanakken i betydelig forøget størrelse, nemlig
omfattende 316 pagina. Af nyt i denne aargang kan bl. a. nævnes:
Den alm. almanak, tabel over solens deklination og tidsjevningen, storm-
signaler samt fyre paa Shetland, Færøerne og Island.
Aargangen for 1904 udkom paa John Griegs forlag, her, og op-
tryktes 1 et antal af 4000 eksemplarer. Dette oplag viste sig at være
for stort under de forhaandenværende omstændigheder. Aaret har været
ugunstigt for fiskeribedriften i det hele, og ved branden i Aalesund mistede
almanakken sine bedste kunder. Dette 1 forbindelse med almanakkens
store omfang og deraf følgende kostbarhed har gjort, at foretagendet har
faldt mindre heldig ud for forlæggeren, som derfor har frasagt sig forlaget
for næste aar.
Selskabet kommer som følge heraf til atter at overtage forlaget af
næste aargang. Man agter herefter at reducere omfanget, væsentlig ved
at udtage fiskerilovgivningen og udgive denne særskilt. Prisen, som for
iaar er uforandret 1 kr., vil derved kunne reduceres.
S. Kontoret.
Selskabets kopibøger omfatter 1 tidsrummet ,,11 1903—3/; 19044
1855 pag.
Antallet af indkomne journaliserede sager var 1 samme tidsrum 1 808.
Direktionen har i samme tid havt 30 møder.
Som det af aarsberetningen fremgaar, er selskabets arbeide 1 sterk
stigning paa de forskjelligste omraader. At gjentage noget af det an-
førte vil være overflødigt, man skal kun nærmere paapege en gren af
selskabets virksomhed, nemlig dets arbeide med at besvare de talrige
indkomne forespørgsler af saglig natur. Selskabet udfolder her en stor
virksomhed qva oplysningsbureau, hvilken har været altfor lidet paaagtet.
-— 179 —
Dette arbeide, som i de forløbne 5/1 aar har tiltaget i høi grad, skaffer
sammen med de øvrige gjøremaal sekretæren og kontorpersonalet et be-
tydeligt arbeide.
T. Verkstedet — assistenten.
Paa verkstedet har assistent Eriksen det hele aar været optaget
med forskjellige arbeider for selskabet og museet. En del af tiden er
medgaaet til undervisning i garnbødning og oparbeidelse af hummerteiner.
I juni var assistenten ude paa tidligere omtalte ekspedition for at søge
efter agnskjæl, i mars 1904 var han en tid i Kalvaag for at starte for-
sendelse af ferskfisk efter Barclays metode, og forøvrigt har han fore-
taget reiser i anledning af østersavlen.
V. Fiskerimuseet og bibliotheket.
A. Museet.
I 1903 har Bergens samlag og Bergens sparebank bevilget henholds-
vis 1000 og 1000 kroner til fiskerimuseet. Førstnævnte institution, som
i 1902 bevilgede kr. 1200.00 nedsatte altsaa sit bidrag med kr. 9200.00.
Grunden hertil var samlagets formindskede indtægter.
Følgende gjenstande er Anskaffede i løbet af 1903 og til %/; 1904.
1 makreldrivgarn fra Soggendal.
1 fløiline R do.
1 redningsbelte (Tethys).
6 fiskekasser.
I gammel fiskesten fra Karmøen.
3 stk. emballage for Yarmouthsild.
1 ræketrawl med tilbehør.
1 russekobbe — udstoppet.
3 synkenøter for pale.
1 eksportkasse for hummer med kurve.
I ,Schjøtts drivanker*, ny konstr.
4 hollandske sildekurve.
4 zinkbokser til agnfrysekasser.
1 dansk aaleruse.
2 fjerdinger svensk kabeljau.
10 stk. svensk spillænge.
1 tranlampe fra tyskebryggen.
4 kasser for transport af fersk fisk.
1 ,Eriksons linebøie*.
1
— 1 ==
1 finsk kobbesaks.
Endel østers.
1 stikkert for optagning af agnskjæl.
Endel danske aalekroge.
jydsk aaletransportkasse.
=—-
6 hummerteiner.
3 ,Barclays transportkasser*.
1 blæksprutkrog fra Gildeskaal.
1 linespil med stativ og rul.
100 angler storegline.
100 favne streng til do.
linetroug.
agnkniv.
storklep.
bøielygt.
200 angler torskeline, hvoraf 100 i nøste, 100 opsplittet.
I skotsk sildegarnsbøie.
1
1
I læmper.
IE
1
1 — bælg til do.
Som det af ovenstaaende fortegnelse sees er der bl. a. anskaffet en
del fiskeprodukter — svensk kabeljau og spillænge. Ogsaa 1!/. td. hol-
landsk behandlet kveite har været udstillet. Man vil i det hele lægge an
paa arrangeringen af produktudstillinger, som i høi grad kan bidrage til
at lette den veiledning i tilvirkning som gives af selskabet.
Til folk her i landet udlaanes jevnlig gjenstande.
Museet har 1 forløbne %1 aar været besøgt af 42000 mennesker.
Aabningstiden er 11 til 2 søndag, onsdag og fredag. Tilreisende fiskere
eller andre interesserede erholder adgang naarsomhelst ved henvendelse
paa kontoret; de faar da ogsaa, om ønskes, veiledning af konservator.
Skoleelever, ledsagede af sine lærere, besøger ofte samlede museet, lige-
saa Bergens museums foredragskursers elever m. fl., og disse erholder
da altid veiledning af konservator.
B. Bibliotheket.
Bibliotheket vokser for hvert aar og nye bytteforbindelser indgaaes
stadig. Desforuden er endel indkjøbt, ligesom bibliotheket i aarets løb
for en ikke liden del er øget ved indkomne gaver af praktiske og viden-
skabelige verker.
Bibliotheket tæller nu ca. 3200 bind. Fortegnelse over de bøger,
hvormed bibliotheket i aarets løb er forøget, vil findes som bilag V.
= 80 —=
Bytteforbindelse med selskabet er i aarets løb indgaaet af: , Pacific
Fisherman*, Seattle. ,, Dansk ferskvandsfiskeriforening*. —, Nordisk cykle-
og motor-fagblad*, Kjøbenhavn. ,Allmån svensk fiskeritidning*, Malmö
og ,»Grenen*, Skagen.
Fortegnelse over verker, som selskabet regelmæssig modtager, over
de faste bytteforbindelser, over foreninger, som har sluttet sig til sel-
skabet, overordentlige og korresponderende medlemmer samt faste med-
lemmer og medlemmer med aarsbidrag medfølger som bilag VI.
Selskabet har for tiden 281 faste og aarsbetalende medlemmer,
hvoraf 165 indenbys, 72 udenbys og 44 udenlandske.
Ekstrakt af reguskabet for tidsrummet /, 1903—31/; 1904 ved-
lægges.
Det i forrige aarsberetning refererede forslag til forandring i sel-
skabets love vedtoges paa den ordinære generalforsamling i 1903 en-
stemmig. ,
Af selskabets bestyrelse skal ifølge lovenes $ 4 udtræde:
D'herrer Johan Bugge.
Kristian Dekke.
Albert Gran.
G. Å. Hansen.
Hans Martens.
Johan Å. Mowinckel.
Johan Thesen.
Johan Troye.
Einar Giertsen.
De gjenstaaende er:
D'herrer Herman Friele, B. S.
Chr. Irgens.
Lorentz Irgens.
Kr. Hansen.
F. L. Konow.
Henr. Knudsen.
Kr. Lehmkuhl.
Eilert Lund.
Chr. Michelsen.
Hroar Olsen.
Peder G. Pettersen, L. S.
L. Devold.
Klasserne bestaar for tiden af:
Formerelsesklassen:
Faste medlemmer: D'herrer G. Å. Hansen.
Einar Giertsen.
SS
Hans Martens.
Tilkaldt medlem: D. A. Appelløf.
Fangst- og redskabsklassen:
Faste medlemmer: D'herrer Kr. Hansen.
Lorentz Irgens.
Peder G. Pettersen, L. S.
Tilvirkningsklassen:
Faste medlemmer: D'herrer F. L. Konow.
Henr. Knudsen.
Johan Troye.
Suppleanter er:
D'herrer Campbell Andersen, Iste.
Fin Wesenberg, 2den.
Peder Monsen, 3die.
Oluf Wingaard, 4de.
Aug. Mohr.
Medlemmer af fiskerimuseets bestyrelse:
D'herrer L. Devold (formand).
Johan Thesen.
Kr. Dekke.
Repræsentanter:
For Vardø filial:
Hr. R. Arnesen.
For Arendals filial:
D'herrer Søren Falch.
Otto Isaachsen.
For de talrige beviser paa interesse for selskabets arbeide og virk-
somhed, som direktionen ogsaa i 1903 fra mange hold har modtaget,
tillader direktionen sig herved paa selskabets vegne at aflægge forbindt-
ligst tak.
Bergen i direktionen for ,Selskabet for de norske fiskeriers fremme*
d 31te mars 1904.
en 24de mai 1904.
Hroar Olsem. Herman Friele B.S. G. A. Hansen.
F. L. Konow. Kr. Hansen. Johan Bugge.
L. Devold.
M. Barclay.
1
II.
Statsbidrag:
1. For 1902—1903 1/4 (af bevilgningen for terminen '/4 1902—%1/;
kr.
1903 = kr. 10000.00)
2. Kor terminen 1903—1904
Private bidrag:
1. Renter af Johan Thesens legat for
Nr Ga DP NE kr.
2. Leieværdi af kontor- og
lokaler ("4 aar)... -.
—+- betalt leie
— > US de
Indtægt.
Extrakt af regnskabet for terminen '/; 1903
2 500.00
9700.00 pp. 19200.00
verksteds-
kr. 2500.00
937.50
handels ssar5t
b. Bergens sparebank.
ekenters us sed
d. Leieværdi af muse-
ets lokaler (1 aar)
kr. 4 000.00
Fiskerimuseet 1/4 1903—%/ 1904:
3. a. Bergens samlag for brændevins-
kr. 1000.00
1 000.00
100.51
29
pe 50200:00
—- betalt
leier 50 0780.00
4. Indvundne renter ....
5. Medlemskontingent for
Tmdbetaltsrknenj se».
kestaneert daua sd
kr 1305:00
45.00
6. Indbetalte restancer:
Medlemskonting. 1901..
nå 1902 5.00
== 1900 408: 5.00
de 1899... 5.00
JE 189sr. 5.00
pe Tee 5.00
då 1896: 10 5.00
39
pp
”
”
1
4 679.93
1 562.50
5 350.51
68.61
1 350.00
85.00
Transport kr. 13 096.55 kr. 12 200.00
«I
— Hod ==
Transport kr.
. Resterende restancer:
Medlemskonting. 1902.. kr. 35.00
—= 19008 50.00
== 19002: 50.00
— ke 40.00
— 189800 20.00
—=
13 096.55 kr. 12 200.090
Il. Andre indtægter:
1. Indbetalt abonnementskontingent for
Nr kr.
2. Indbetalt for avertissement i ,,N. F.*
Restance for 1900—1901 ......sis Å
Solgt ældreheher al NESET e
4. Solgt 1 fiskerbarometer å kr. 10.00
oppd. Sr SNE NN på
5. Afsat f. a. til præmier for drivgarns-
fiskere efter sild, men ikke kommet
aludddne SPE SE RE n
Udgift.
Underbalancee frata PN EN kr.
Restanee fra fa SL SE SR Å
19500 139291.55
6.26
20.00
11.99
217.00
350.00 p 605.25
kr. 26 096 80
684.24
325.00 jr, 1009.24
A. Administration:
a. Lønninger:
Seketer ER. kra020025000
Kontorstoler » - +1:25000
Assistent/påpræparant .... 22405 - 750.00
Kontorassistent.14- S-SD å 375.00
Tneassatonao.iv: «edle dr 160.00
kr. 4660.00
b. Kontorlokale, lys og brænde, inkl.
omstaaende netto. leieværdi. ....... » 3 084.80
ce: Kontorudeikter Net SEERE 5 byl.97
d. Kontorene å 169.14
e. Porto og telegrammer .......,.. PR. 204.834 8 690.25
99
Transport kr. 9 699.49
B.
— 185 —
Transport kr. 969949
Formerelsesklassen:
a. Østerskultur:
Wollebæk, løn og bidrag til kontor-
ØL stater de kr. 300.00
Heland-Hansen, løn AINA. » 1000.00
Helland-Hansen og Eriksen til reiser
OE EET SER ER kN 25903
Laboratorieudgifter etc..........>. % 674.02
Bidrag:
Å. Aase, Aalesund... kr. 75.00
Bager Larsen, Rogns-
vore E 50.00
Anders P. Uran, Kjønnø ,, 104.08 å 299.08
kr. 3462.13
b. Bevarelse af skjælbestanden..... po 447.48 . 390961
Fangst- og redskabsklassen:
aarbarometre for hskere.i......s0 kr. 252.90
b. Udlaan af nye eller mindre kjendte
redskaber til forsøgsfiske ......... å 643.02
c. Bidrag til friplads for 6 fiskere paa
Havsatonsskolen .+.:.<.2siuisea. å 180.00 1075.92
pp)
Tilvirkningsklassen:
Forsøg med anvendelse af nye metoder for konser-
vering af fiskegaru og med opbevaring af fisk ved
le GP AE ET Å 408.84
Trykningsomkostninger,
væsentligst aarsberetningen for 1902 og avertissementer , 375.02
Reiser og diverse:
a. Sekretær Barclays reiser til Haugesund og Akre-
havn i mai, til Holland i juni, til Espevær og Hisken
i juli, til Kjøbenhavn—Kristiania—Sandefjord i au-
gust, til Skjergehavn—Aalesund— Kristianssund—
Trondhjem i december og til Feje—Algerøen—
Sotra samt til vaarsilddistriktet etc. i mars 1904
kr. 831.63
baDiyersedos verkstedet....s...m..e. 3 244.02
EG VE EE * 29.70 1 105.353
bl
Transport kr. 16574 23
286
Transport kr. 16 574.23
G.- Bibliotkekt NIR
H. Fiskerimuseet '/4 1903—3 1904:
å. 1Lønninger.u00AE SER kr.
b. Leie af lokaler, inkl. omstaaende
netto leieverdr å ST -
c.- Vagtholdssrenbold mm SEE å
d. Nyanskaftelser staves dsr Mr -
é: Vedligehold msme Jer e
T: Norsk fiskera mansk FE
Bekldnmet. EN NE
Herat. restneer søn SSE
def > 765.79
900.00
4 000.00
418.10
1 159.183
15217 6629.40
TE 546 MEN
kr. 24 668.03
EA kr N49805K
JE » 240.00
kr. 188
Ekstrakt af regnskabet for ,,.Norsk Fiskeritidende* for terminen
Iste april 1902—31te mars 1903.
Indtæet:
Statsbidrageb LE kr. 12670.00
Avertissementer:
Indkonmer: Jer GO BEE 2 kr. 542.60
Restaneer sad PE NE » 248.00 k 790.60
Kontngentua- LJ JE . 321.18
Sølgt- løse hefter NINA å 14.78
Udestaaende kontingent kr. 455.00 medtages ikke.
Saldo, underbalanse Fm » 1546.62
kr. 15 344.18
Udgift
Underbalaneesgemssalk- sok Alan SØ sed) kr. 1861.54
Trykmng 0 sd så se ER » 9516.85
Lønninger:
Redaktører ØSE SATSE kr. 1000.01
Kontorkjelp myte. så 939.85 . 1 839.86
Transport kr. 13 218.25
Lee EET EE EE SE EN ON Ku 1347.25
TIsEITRUG I Hd NE EE å 744.03
Uren SE Sn Se F G 34.65
kr. 15 344.18
Ekstrakt af regnskabet for ,.Norsk Fiskeritidende* for terminen
Iste april 1903—31te mars 1904.
Indtægt:
HESA OE SE Gå UNGER SUE IT STENE kr. 9685.68
Efterskudsbevilgning af underskuddet for terminen 1901—
LEGE dad NOE
Avertissementer:
kommet 417. 2 af Peke SLANG kr. 056950
erter ad det ee de ELLE NS 35.00 å 904.50
Eee et SEN SG OE å 366.90
Sp ke bø FEL FE EE * 10.40
Udestaaende kontingent kr. 250.00 medtages ikke.
edeemmderbalancer..+1:54.aviss sans Gurloaa tee ee hildele så 25.44
kr. 12 854.46
Urderit:
ev ETLETALIGE bade ge EE EE JE kr. 1546.62
Tessin DEE TT OE ART EE 60125
Lønninger:
ergrelse eee SE TE kr. 1000.00
Tore PERS ET å 800.00 1 800.00
I TEOESD EP 0 GENESE EEE KR Stig 6 129076
JTD SE PE å 706.76
MGE PP ND SE SS å ik ae Pale å 70.07
kr. 12 854.46
— Heel ==
X VII. Søndre Bergenhus amts fiskeri-
forening.
, Virksomheden har væsentlig været forberedelse til og afgivelse af
udtalelser 1 sager, der har været oversendt fra de overordnede autoriteter,
nemlig:
I. Paatænkt lov om makrelfiske.
2. Forandring 1 ,,Fiskeritidendes* udgivelse.
3. Forslag til lov om hvalfredning, og
4. — - , om torskefisket i Romsdals amt.
De ved foreningens medvirken anmeldte 6 elever ved et kursus
i navigationsundervisning for fiskere afholdt ved Bergens sjømands-
skole, var alle hjemmehørende i Austevolds herred. Kurset er afholdt
i aarets sidste 3 maaneder. Man antager, at mange flere fremtidig
vil ønske at benytte sig af den saaledes aabnede anledning til kund-
skabers erhvervelse.
De fra hovedselskabet modtagne 2 synkenøter er udlaant til Rasmus
M. Lerøen og Josef J. Øvretvedt. De meddeler begge, at den pale som
i sommer har vist sig af og til at være 1 fjordene har været saa smaa,
at det vilde være meningsløst at gjøre forsøg med disse nøter. De an-
moder begge om at faa beholde nøterne endnu et aar, i haab om større
fisks forekomst.*
Nærværende beretning, afgivet i møde den ?1de januar 1904 samt
ekstrakt af foreningens regnskab for aaret 1903, oversendes herved til
Norges fiskeristyrelse.
S. B. amts fiskeriforening, 15de februar 1904.
Lars R. Lerøen.
Ekstrakt af regnskabet for Søndre Bergenhus amts fiskeriforening
for aaret 1903.
Indtægt.
Beholdning ra forrige aars ERT kr. 1.15
Indmeldelsespenge og aarskontingent fra 22 nye medlemmmer ,, 22.00
Aarskontingent fra. 28 medlemmer ENE - 14.00
kr. 37.15
Restance: Kontingent for 13 medlemmer ....».«avvvuver å 6.50
kr. 43.65
— 189 —
Udgift.
MBersens Aftenblad* for «annonce.....asslksvne he dk bneres kr. 2.26
Nerskøkiskeritidende for - do. ....sostsss+nathåneeses Å 5.50
Skibslistens trykkeri for 100 plakater .......s-asivssre G 3.00
Husleie ved generalforsamlingsmødet......aaavavavuanen å 11.00
BPoreuderter 1 2det halvaar 1902.......n.eirer aan øse rå ai 3.67
He retl903 ee At ee» KN 3.50
kr. 28 93
Beholdning:
Restance: Kontingent for 13 medlemmer .. kr. 6.50
Mmensrkassass LS LGEEIN Sa 8.22 ; 14.72
kr. 43.65
X VII. Stavanger fiskeriselskab.
Indberetning til selskabet fra dr. Appelløf om hummerundersøgelserne
i 1903 er trykt i 3die hefte 1904 af ,Norsk Fiskeritidende*.
XIX. Arendals og omegns fiskeriselskab.
Herved har jeg den ære at afgive nedenstaaende beretning angaa-
ende virksomheden ved Flødevigens udklækningsanstalt for aaret 1903.
Det forløbne aar var i modsætning til det nærmest foregaaende
overordentlig gunstigt for udklækningsarbeidet. Vandets saltholdighed
var jevnt høi — temperatur ca. 3" og tilgangen paa stamfisk god, men
til svimlende priser; dette sidste som følge af en mindre heldig ordning
af ferskfiskhandelen i Arendal.
Der udklækkedes ialt 342 millioner yngel, der udsattes som følger:
VikshordsLaurviks ss SDI ES 12 millioner.
Svalerødkilen; Fr.hald...: 04.01. 30 ——
KrisbanaHorden is..." ae mess miene 20 —
Tønsbere, FETVANGHJULEN KJØLE 18 —
Hrenten eu Da 18 —
goe
Staubo SEM Pee eg LO nMionerr
Qmegnen af Arendal.......... h 206 —
Jeg har tidligere gjentagende gjort opmerksom paa, at en forholds-
vis altfor stor del af yngelen udsattes i anstaltens nærhed, lige ved havet,
istedetfor inde i fjordene, hvor den selvfølgelig er mindre udsat for at
drive bort fra kysten.
Aarsagen til at saa sker, er først og fremst mangelen paa et passende
fartøl til saadan transport; at faa leiet en dampslup ernæsten umuligt, da
hver har sin rute som den ikke kan forlade, og skal man, som under-
tiden har været gjort, leie en bugserbaad og af disse er der altid en
eller anden at faa, bliver det en for anstalten altfor kostbar affære.
En anden grund til at f. eks. fjordene i den vestlige del af amtet
ikke har været forsynede med yngel er ønsket om at de først maa blive
undersøgte, saa man kan faa en sikker grundvold at bygge paa. Saavel
ifjor som iaar har amtstinget i Nedenes bevilget midler til saadanne
undersøgelser og er det da meningen at der senere skal udsættes yngel
paa de undersøgte strækninger.
Den første betingelse for, at et saadant arbeide kan blive udført
med rimelige omkostninger er, at man har et passende fartøi til sin
raadighed og foreslog jeg derfor i sin tid, at de ifjor indkomne private
bidrag, forsaavidt som de laa udenfor budgettet, skulde blive at anvende
til anskaffelse af en motorbaad.
Saaledes skede da ogsaa, og er anstalten nu i besiddelse af et ud-
merket fartøi, saa arbeidet for fiskeriets fremme nu kan optages ved amtets
hele kyststrækning. Ogsaa til indkjøb af stamfisk fra høsten af, medens
torsken er billig agtes baaden anvendt.
Sandsynligvis vil amtets bevilgning iaar blive anvendt til en første
undersøgelse af Stendalsfjorden vest for Lillesund.
Flødevig, 25de april 1904.
Ærbødigst
G. M. Dannevig.
Regnskab for Arendal og omegns filialafdeling af selskabet for de
norske fiskeriers fremme fra 1ste april 1903 til Silte mars 1904.
Indtægt.
la Beholdnuinsare I. 496. SEPEE VA Se Pr kr. 1 141.44
2. FStåtbidrags SE EN BE , 8 000.00
Transport kr. 9 141.44
—= HE
Transport kr. 9141.44
SG dre ADIGKA SSE SN: Gasa Jude dear sne e gøre a 70.00
Benken Mi fo Ge KE ME D 64.84
5. Indbetalt af G. M. Dannevig i henhold til revisions-
INT SEND NT - 25.00
kr. 930128
Udgift.
1. Administration:
7 SEE kr. 295.00
kekontorekmnsta JULI GSE - 97.19
c. Porto, telegr., telefon & annoncer .. , 82.20
dk eseudeiter vante some kes er å 241.40
grastessrundatsifter . auisva.s.e.de tr: Å 100.00
p Derre & 11.50 p,. 757.29
2. Driftsomkostninger:
2. Stue GOOG TR kr. 243.95
DD. AE EE EE RE å 38.50
ca Maskmrekvisitau ss svas Jå seerne ieg å 79.66
døbestyrrer Dannevig. .»..ajaer ses ees SEERE
5 Jeger oe DENE FEE SBS ER
ga Vedlighold & inventar .....--ov-s> å 3927.43
høNvenskattelser.isu.luavdrurstenv:a E 2.50
5 Dre KE AE er 168.95 EN
3. Medligehold af bygning og damme....e»uu»umumesese 16.00
2 Pillgpgesee FATET TE ENE EE n 28.86
Pndersørelser SALS t.. + addade se blinkene å8t å 381.00
Eee bankens sluser. daga NE beder EG 1 2265:92
kr. 9301:28
XX. Foreningen til fremme af fiskeriet i
Kristianiafjorden indenfor Drøbak.
Uddrag af beretning for 1903.
Foreningens bestyrelse har som tidligere bestaaet af hofjæger-
mester Gjerdrum som formand, fiskeriinspektør Landmark og
stipendiat Huitfeldt-Kaas.
Det af foreningen lønnede opsyn har bestaaet af opsynsbetjent M.
Andersen og assistenterne H. Martinsen, Q. Bredesen og H. Olsen.
Fiskeoptællingen ved Kristiania brygge har som tidligere paa for-
anstaltning af magistrat og politikammer været foretaget af politibetjent
Rasmussen. De maanedlige opgaver har været refererede i dagsaviserne.
== MR ==
19
Optællingen af fisk, ankommen
Fra distriktet indenfor
Drøbak
Benævnelse
Mængde Beløb kr.
Aal hår SEE Se SPE stk. 4 748 4174
Hummer Ad JE GE ME stk. 943 1 067
Øster EEE, snes 466 978
Sjel Sør au SL GR snes 423 55
Baer ur oe NØLE: kg. 645 1 831
Ørret Fre AN Gs kg. 870 1670
Torskasør aa LA stk. 92 429 86 671
Heri indbefattet hvad der direkte
er ankommet til fiskehandlerne.
Fansen et mekke RYE. stk. 34 40
Kohedlys senmessvgatten sat: snes 3 053 19 858
Filndret «add Se kg. 700 596
Heledradres øse JE kg. — —
Makro: NET. stk. 140 493 45 638
FHormsgelu kar odsfdku ss stk. 64 20
Hvitting, sypiger, ølenpaal.......... snes 7 057 5 124
Sild (smaasild eller græssild) ....... liter 76 300 9 030
Sresesildk(garnsild er Aadalen snes HND 4412
ATT Hae EN STA) liter 141 500 15 210
Rækern pust undra) liter 603 339
Kabe je es snes — —
196413
1) Af torsk indkom i 1902 95592 stykker til værdi kr. 87 610
- do. SOS BT ==
2. - makrell — * å 1902 181520 —
Steg 24250 142
Ba su 5ØSTG
O 3.
— (193 —
til Kristiania brygger.
Fra fjorden udenfor Drøbak og fra
Fra Sverige og Danmark
Vestlandet
Mængde Beløb kr. Mængde Beløb kr.
23 531 17 568 = —
20 329 22 428 == ==
8 209 22 043 145 510
5 348 10 387 — —
346 297 341 747 819 000 253 700
473 588 == =
27 288 71 413 256 1 024
1 553 1 303 76 800 40 200
7 839 4 235 == ==
773 180 222 508 189 840 50 968
== — 21 100 4 220
45 835 59 515 — =
139 600 16 560 == =
55 190 24 505 == ==
42 100 6 715 == ==
4 230 2415 == =
208 4357 == ==
894 367 350 622
1371 702
Værdien af den fisk, østers, ræker og hummer, som afsættes i
distriktet uden at passere Kristiania brygger, anslaaes som tidligere til
kr. 30 000.00.
Det er vanskeligt at bedømme, hvormeget der opfiskes
og forsælges til landliggerne om sommeren af sjøørret, hummer og ræker.
Antallet af personer, som fisker til egen husholdning — fornemmelig
torsk og hvitting — har vokset betydelig i de senere aar.
— 194 —
Benyttelse af ulovligt fangstredskab.
I aarets løb er anmeldt 2 baadlag for ulovlig lystring med kunstigt
lys, det ene fra Røken, det andet fra Bærum.
Udsættelse af torskeyngel.
Fra Flødevigen ankom den l4de april ca. 20 millioner yngel, som
udsattes i Bundefjorden, omkring Langøen og Herbern og i Asker og
Bærum.
Et forsøg paa at erholde torskeyngel fra nogle rogn- og melkefiske
i en svømmende kasse mislykkedes, antagelig paa grund af en pludselig
tilgang af ferskvand paa udlægningsstedet. Forsøget vil blive gjentaget
til vaaren med kassen holdt i saadan dybde, at den er under det
ferske vand.
Udsættelse af rødspætter.
Den 5te september og Sde oktober udsattes ca. 1000 danske rød-
spetter paa forskjellige steder i Aker, Bærum, Asker og Røken.
Udsættelse af ørretyngel.
Den 925de juni afhentedes 20 000 ørretyngel fra Norges landbrugs-
høiskole og udsattes i to elve i Bundefjorden samt i Frognerelven.
Transporten gik som sædvanlig meget heldig med et stykke is svømmende
i hvert blikspand.
Udklækning af hummer
har ogsaa dette aar gaaet heldig. I 2 kasser, hver forsynet med to
store rognhummere, udviklede yngelen sig fuldstændig. I den ene kasse
opdagedes yngelen at svømme om paa overfladen allerede den 5te juli,
i den anden kasse først i de sidste dage af juli. Da yngelen havde
naaet det stadium, da den forlader vandets overflade og søger tilbunds
forsvandt den fra kassen, idet gitteret i kassens bund er saa aabent, at
yngelen med lethed glider igjennem, saaledes som fuldstændigere beskrevet
i foreningens aarsberetning for 19092. Nogle eksemplarer af den fuldt
udviklede yngel, som under lupen viser den voksne hummer i miniatur,
er ogsaa denne gang opbevaret paa spiritus.
Foreningen har i det forløbne aar udbetalt tre præmier for kobbe
og haakjærring.
Om fiskeriet indenfor Drøbak meddeler opsynet følgende:
Udbyttet af torskefisket har i 1903 været lidt under et mid-
delsaar, idet den overveiende del af torsken har været smaa. Navnlig
gjælder dette for fiskeriet med ruse, som i de senere aar er bleven
— 195 —
meget almindelig. Selv byfolk, som i tidligere dage kun vidste af at
bruge krog eller pilk, sees nu at benytte staaltraad-ruser, hvormed de
letvindtere skaffer sig en ret fisk til sit hjem.
Med bakkeline har man faaet adskillig større torsk længere ude
fra land i bergkanterne. Fiskerne har der faaet op til 4 å 6 snes paa
baaden om natten af smaat og stort tilsammen.
Af smaatorsk har der i det hele taget været meget at faa paa krog,
navnlig omkring de ydre øer og i Asker og Bærum; endog helt inde ved
Kristiania brygger og inde i Bundefjorden har man til stadighed kunnet
se baade voksne og unge fiskere trække smaatorsk op. En gammel
fisker i Kirkevig i Bundefjorden har fortalt opsynet, at der har været
mere smaatorsk i det forløbne aar at se i Bundefjorden, end han kunde
erindre paa mange Herrens aar.
I forrige aarsberetning omtaltes den mængde ganske smaa torsk
paa 5 å 10 cm. længde, som blev trukket op sammen med smaasilden i
vad. Man udtalte da det haab, at denne aldersklasse skulde presentere
sig i mængde som madnyttige 1 1903, og dette har stadfæstet sig.
Fiskerne er tilbøielige til i den nuværende rigdom paa smaatorsk at se
en virkning af den udsatte yngel fra Flødevigen i 1901. Navnlig synes
dette at maatte gjælde smaatorsken i Bundefjorden, hvor et stort
parti yngel udsattes i 1901, og hvor man har vanskeligt for at tænke
sig, at yngelen i mellemtiden har været paa nogen større vandring, idet,
som bekjendt, Bundefjorden gaar fra nord mod syd, og yngelen saaledes
ikke af nordenveiret kan føres ud imod søen. Mængden af ferskvand,
der falder i denne fjord, er ogsaa kun ringe.
Af flyndre har der været et middelsaar med tunge, pigvar og
skrubfiyndre. Enkelte af de udslupne rødspetter har ogsaa været at se.
Smaahvitting har der været meget af dette aar. Naar det lider
ud paa vinteren, synes den at forlade grundene og gaa ud paa dybere vand.
Af ørret har der været under et middelsaar. Langs hele kysten
nedover har der været klaget over, at ørreten har slaaet mindre godt
til i-19083.
Østers.
Omkring øerne ved det vestre land, hvor vandet er rent, har
foreningen til forskjellige tider udlagt moder-østers, som har formeret
sig gunstig. De unge østers har været meget velsmagende. Men fiskerne
er fremdeles tilbøielige til at tage dem, førend de er fuldt madnyttige.
Udlægning af moder-østers omkring øerne 1 det indre af fjorden har man
derimod maattet opgive i det senere aar paa grund af Bjørvikens
forurensning.
Der klages som det synes med føie over, at havnevæsenet vedbliver
at føre det med muddermaskinerne optagne stof ud bag øerne, ved
— 196 —
s Knippebugten*, og der styrter det i sjøen igjen, — istedetfor at lægge
det paa land nogetsteds, hvorfra det kunde komme jordbruget tilgode
som gjødning sammen med andet dertil tjenligt affald ifra vor by. De
forøgede omkostninger ved ilandbringelsen synes at burde veie lidet imod
den store fordel i sanitær henseende, at vandet i fjorden holdes rent,
samt hensynet til det daglige fiske, som har betydning for mange af
byens ubemidlede klasser. Der er grund til at befrygte, at ikke ganske
lidet af skjæl, som gaar til menneskeføde, bliver optaget fra grunde, der
er inficerede af kloakvand og mudder ligesom det vist ogsaa hænder, at
østers fra saadanne grunde kommer i handelen og bringer vore ,,fjord-
østers* i miskredit. Saavel torsk som flyndre nedlader sig til at søge
sin næring paa den slags bund, hvorefter de maa befrygtes selv at afgive
en baade usmagelig og usund føde.
Forhaabentlig er det kun et tidsspørgsmaal, naar det vil lykkes
Kristiania kommune at finde udvei til at fjerne det her paapegede onde.
Det bør ogsaa nævnes, at medens byens største fiskeforretning
holder sine kummer med levende fisk saa langt ude, at vandets renhed
der er upaaklagelig, saa lader vandet ved den gamle fiskebrygge
med de mange der anbragte kummer for levende fisk meget tilbage at
ønske 1 renhed.
Foreningens regnskab for 1903,
der har været revideret af d'hrr. kaptein Becker og marineintendant
Blehr, udviser:
Indtægt:
Beholdning i Kreditkassen lste januar 1908 .......+-s.s. kr. 1303:9
Statsbidrag for terminen 19031900. LANE tå 800.00
Bidrag fra de nteresserede kommmer SER » 182000
Thnåavundae renner NN RT MO EG o 52.59
kr. 3 476.18
Udgift:
Lønninger og reiseudgifter til opsynet m. V. »..avvauveer kr. 1831.09
Indkjøb af rødspetter, torsk- og ørretyngel...... Kle 9 628.20
Apparater, rekvisita og trykningsomkostninger ........ HC: 117.
Optællingaved: børygsen. La: FA NER sanse eli K 120.00
Præmier for sæl og haakjærring...... pkead pedatras keg å 12.00
Beholdning i Kreditkassen Iste januar 1904 (inkl. renter) .,, 767.78
kr. 3 476.18
15:950:
AARSBERETNING
VEDKOMMENDE
- NORGES FSKERLER
FOR
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
|
|
9DET HEFTE | 1904
å LOFOTFISKERIET
E 1904.
| Å
| BERETNING AFGIVEN AF UPV LG SFORMANDEN
RICHARD HANSEN
* BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
ARARSBERET NING
VEDKOMMENDE
NORGES FLKERTEN
FOR
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
2DET HEFTE
1904
UR OLNISKE RET
1904.
BERETNING AFGIVEN AF UDVALGSFORMANDEN
RICHARD HANSEN
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
I. Administrationen vedkommende.
(Ved opsynschef Johan OC. V. Fleischer.)
a. Opsynets personale.
QOpsynet var 1 virksomhed fra og med 16de januar til og med 29de
april paa strækningen fra Lofotodden til Brettesnes og i tiden fra 10de
mars til 27de april tillige fra Brettesnes østover Raftsundet til Risvær
og Svellingen.
Det oprindelige personale bestod af 10 opsynsbetjente, 4 assistenter,
1 styrmand, 25 matroser samt 1 kontorist.
Den 2den mars beordredes ,Petrellen*, som havde gjort tjeneste 1
Østnesfjorden, til Brettesnes; den l1Ode slæbtes , Petrellen* videre østover
til Risvær i apledning af større fiske i Risvær og Svellingen; styrmand
Bach konstitueredes midlertidig som opsynsbetjent i Raftsunds distrikt, og
samtidig flyttedes en matros fra Skraaven til Brettesnes. Den 12te mars
beordredes opsynsbetjenten i Sund, lensmandsbetjent Anderssen, samt 1
matros fra Sund og 1 fra Reine at indfinde sig i Svolvær for at embar-
kere paa ,Maasen* og overtage opsynet i Raftsund, og fra og med den
13de ansattes Lensmand Wik som ny opsynsbetjent i Sund. Den 15de
var folkene ankomne, og ,Maasen" slæbtes til Brettesnes, hvor den statio-
neredes, hvorpaa matrosen fra Skraaven vendte tilbage til sin station.
»Petrellen* forblev i Risvær og underlagdes opsynsbetjent Anderssen. og
den 4de april hentedes 1 matros fra Hopen og stationeredes 1 Svellingen,
hvor ogsaa han underlagdes opsynsbetjent Anderssen.
Den 26de april kom ,Petrellen* tilbage til hovedstationen og dagen
efter iligemaade ,Maasen*, hvorpaa opsynet i Raftsundet hævedes efterat
have varet 1 49 dage.
Den gjennemsnitlige tjenestetid udgjorde for de 10 oprindelige
opsynsbetjente 102 dage, eller naar opsynsbetjent Wik i Sund, som fun-
gerede 1 49 dage, medregnes, 97 dage; for de øvrige mandskaber 97 dage,
reisedagene medregnede. Kontoristen gjorde tjeneste i 123 dage.
Se forøvrigt tabel 1.
Uuesu[eYI NM "OD
"d 9901 uaysIssy
"pour pur)
g1oq 9A5£1T, |
vr
4
*pout "Put()
S19q0H 'V "id
9.007 [PUNUTULOY
ove
N
*paur *puv;)
— 200 ==
uasuy
Q.52[HOYSL
pxof1098 'gq
Ppurusuar[
Y8QULI YO
puvuusuar [PV
sevyoN "op
pueuusuaer (PV
918 189850
JUBIS1IG
uas19J9d "4
F £
%ö— /91
UOSs!apUy "V
purusuar 'fpy
«8 8/ ng
far—"lor 99%
poeg *Apn]
pueurA1g
ualjaqsugsdo
|
|
fugøne
Z NOET DEE 87 Bj JÆASHUruUuap 8 'Sevagsog rapp JæAsHuluua 'N
(6"/p 1919) X
e SIST 1993 66 S/1 apey 'uadopg *sausug '"Seeasig "uasoupØp uadop IE GE D
p f UIFLBALOIG
pr QAC D o . >
Ke) S69L EPP [SI fr L tuaøyeærr "YlApawg 'SRBAJAGQEN 'SRLAGNIIY QUDSLBA ne
"or 19 6 uvsQ U»3AJOAG "USFRVAIG
suappaued* | på i å TE ga
& 009G|0F4 |04 "/1a SIeH 'uesveasnH 'prOfepeA *Pue[]
| tuappodppisg 'uapuenyssuer 'pesJør UX3APO JA JOAS SE u
gen per (28 | % |) Se
Z GSL I VS 3 g V re ( UDALVLD 4
pueg 'ourgøspuerqppng "UGALVEIJS AS i
f urogstey *yrappu *sousapar
G 0088 |698 |0L ö HDAGTE ER SJAL JQUSQ! ;
rakne L tuodeeayen TAgBBA ÅPUBSIOARH "UBNILA sousogong q
UIJTØNYH
Ud.5 UT [PAG
I put
| Jes f UaSunpPag URASTY
ö GG60/099 |LE ö : NTE ;
seer? eg å ? L «punsyør] 'uaw[oyjo[s "uapu.adrg JEpUunsyeY V
pergsyed
EA |lso+0o
gul E | 9 |: |e8r z
5 o æ > + u 2 Q
SE pl het le =
en Je) 2 a = = YLIIS T
i: 2 o |--£ 5 12ASYSLT PILYSTP Al
LA *loa E2& : -su£sdo =
go ø Oo SEE ef
ee BSE 8
an OQ Sp ' Å > |d>
2 2 |S2æ[0q oseI0H|E rå > en
ad Å c+
|
|
'T PY8L
*UIOH *P. 99.JSYYLYISTP
apauengrsuoy uap ge uesouolfjodæeysy soprøppn pr UEP TL *UAPØP PJA UTØNDS PTR[SYYLLSIP NISJE sener IG[ WA
"UDJOJ[LATOJ JUIUS UDIDUNUOP 50 USPUBULIOP
| -sgpapn *uojayosuksdo sog ajsoualy [ny uauonvsparoy paa IPpanouonv)s UAISLIOIUON 80 SonRrW [ AA UApnSeg
ri
o —————=—=—===================="==
I ouasurBAN NW f peIsUuDAn
| aamæstey 9 FO G G6PT LOE 16 I I wy fpurp 'ua5og "uaSvesiøg *"saUuayson US3DLBAIØS [II 'Ø
95]
-JUNUTULOY *
(I er
YDCØYN PH -199J9) 3 |JOFS 691 3 S/1 Quranp 'ØSYLLYES Øsprua[Q 'ØuarH autay 'Z
JM PN
puBusua[ a10UAS (7 ISpIs
NOT "V uossaepuv 'V |-19 'g er f Uappo-a[ØN
90æp2unuuoy |pueusuar "fpe fer ILLI 1999) + JO9PT F6E |II S/1] 'pung *puepsen *puofsjnN '0ueng pung DE
(r UIØ1Y2S NT f peyspeg *punsteeg *uaw[OYoN
I- 1 4 >» 1 «( yr a r= E
9.0&[SJ LYSTIG pueusuar "fpy 6 TISLIGTT |GI I L punsyt0y[ 'PUunspueg "UaW[oYspurIg pespeg 'M "A
UM 'M 'yATOy 'V 'S f ean 'ourayg *uaøsg
"Dou 'PUP/ DUPUIS US C! IG 7 G p/ < : ;
T pus I ST v GL 16 687 166 /el L tpunstteIg P[OYIRAQ "YAN POYS FRqEA punsuegs |'N 'L'9 'd
2 909 —=
b. Budgettet.
Udgifterne til opsynet udgjorde iaar kr. 41680.25, og da bevilg-
ningen laar forsøgsvis var sat ned til kr. 39000.00 mod som vanligt
kr. 40000.00, foreligger altsaa en overskridslse paa kr. 2680.25. Dette
kom af opsynets lange varighed saavel i det hele som og 1 Raftsund.
Telegrafudgifterne udgjorde 1 de sidste 5 aar:
11900152 PE GE kr. 5 0292.35
NE » 4424.05
P900 EE EE » 50925.35
T LOOSE DEE be ME » 5025.20
EG » 5399.95
Cirkulærtelegrammer afsendtes til endnu nogle flere stationer end
ifjor; veirtelegraferingen var uforandret.
Udbyttet ved salg af bjergede redskaber, baadudstyr og fisk tilfaldt
som vanlig ,Lofotfiskernes selvhjælpskasse*.
C. Politivæsenet.
Tabel 2 viser antallet af vedtagne og idømte bøder samt af de
til protokols førte private sager for hvert af de sidste 5 aar:
=203a—=
Tabel 2.
Antal bøder, vedtagne eller
idømte aarlig
Forseelsernes art
1900 | 1901 | 1902 | 1908 | 1904
Melkter | SJ LIST STR GLEN GLEN ialt | 202 | 284 520 | 696 681
Procentvis af fiskerantallet.........+--amasovaer 0.87 1.53 2.26 3.86 | 3.78
— arlofossøgenden Frk KHL RE J03 0.79 1.35 2.01 3.57 | 3.54
Heraf var følgende for:
Drevet fiske uden baadmerke eller uden |
anmeldelsen. + su vuets å ones Lofotlovens $ 7 2 1 3 EE
Ulovlig sætning paa delt hav .......ssvss $16a 70 89 101 19 7
For tidlig udror eller for sildig sætning... $16c 6 — 53 8 62
Beskadigelse af andres redskaber......... $ 18 == == = — =
Oversætning af andres redskaber......... $ 19 1 1 — — —
Utlbørløfkapnmne 04 av... -v--ureevee eee $ 20 3 1 2 — 2
Undladt at anmelde bjergede redskaber... $ 21 = LE — —
Overstaaen eller sætning paa helligdag.... $ 22 38 111 AT NEED
Forstyrrelse af den almindelige rolighed .. $ 23 28 18 21 19 13
Overtrædelse af havneforskrifterne ....... $ 24 2 7 1 1 1
Undladt at levere kjøbeseddel........svex $ 26 1 — = — —
derhos for:
Uloykhet brændeyvinssalp.. .åknferegejoyeerr sa hoe mye ae på 5 6 3 1 1
Space lkeller vinsaløer. $usa>øugntatssers> DE 1 4 3
2 lokat andre varene acre 42 47 56 55 43
Overtrædelse af smughandelsloven af */, 1896...| — —= — ==
— af politivedtægter (for Vaagan)..... — 2 1 o B
= af sundhedsforskrifter .....-+».--sv — == == = ==
— af lov af 14/5 1851 (og */; 1895) om
Jottenspill Fara urtpre er — — — 1 =
— af lov af 6%/5 1889 (kvaksalveri) ....| — — —= = ===
— af lov af *0/; 1899 (jagt og fangst). 2| — — L| ==
= af forordng. */;9 1701 (afholdt offent-
ETG GOE SET ØRE — — — = =
—= af straffelovens kap. 10 $ 4........ — — = 1 =
Vedtagne bøder ved privat forlig......--+»»evver> 28 10 7 14
Sager afgjort ved voldgift efter lofotlovens $ 38. 3 1 3 7 2
Andre private sager, førte til protokols........ 109 130 155 114 119
-=, Mil —=
Ligesom i 1903 var der ogsaa 1 1904 en mængde mulkter, deraf .
de fleste for overtrædelse af helligdagsparagrafen, 1 1904 — 480 mod i
1903 — 577; denne nedgang bør ikke fortolkes som, at spørgsmaalet
om lovforandring holder paa at tabe interesse, men er snarere kun en
følge af mindre belæg. Af de 480 falder paa Sørvaagens distrikt 203,
paa Reines 79, paa Sunds 80, paa Balstads 19, paa Stamsunds 26, paa
Henningsværs 38 samt paa Raftsunds distrikt 26, tilsammen 471, medens
de øvrige 9 altsaa falder paa distrikterne Hopen, Kabelvaag, Svolvær og
Skraaven.
OQvertrædelserne bestaar mest deri, at man sætter redskab ud lør-
dag og lader det staa søndagen over, eller man undlader om lørdagen
at trække udestaaende redskab. Det er ogsaa netop i denne retning,
loven ønskes forandret. Der blev ivinter afholdt tre møder af Lofotens
udvalgsmedlemmer til behandling af helligdagsspørgsmaalet, og det frem-
gik af voteringen, at Østlofoten og Vestlofoten synes at staa skarpt mod
hinanden i dette stykke. Spørgsmaalet er ikke udelukkende af religiøs
art, men brugsmaaden og veirforholdene med dagliner 1 øst og med flere
landliggedage 1 vest spiller ogsaa en rolle. Bedst vilde det utvivlsomt
være, om der aabnedes adgang til at dele opsynsdistriktet i to dele, og
sagen saa overlodes til udvalgene — dog saa, at disses beslutninger
maatte have kongens approbation for at blive gjældende som vedtægt.
Som det nu gaar, betegner jeg stillingen som demoraliserende og uholdbar.
Opsynsbetjenten 1 Sund skriver:
s Her er enstemmigt intenst krav om at faa lovens $ 292 forandret
derhen, at der bliver anledning til at sætte lørdag. Som forholdet nu har
artet sig, er det omtrent ugjørligt at haandhæve lovens $ 22, og den let-
hed, hvormed denne $ er overtraadt, glider kjendeligt over til loven for-
øvrigt og medfører, at agtelse for loves og anordningers overholdelse at-
bleges og udviskes. At overtræde $ 22 betragtes ikke som nogen skam
længere; det ansees tvertimod som driftighed.* — — —
Af hensyn til det daarlige fiske og ligeledes af hensyn til det fak-
tum, at lovforandring er under overveielse af statsmagterne, sattes bø-
derne ogsaa iaar lave. Men en forandring maa nu ske; enten maa —
som jeg vil haabe — paragrafen blive forandret, eller ogsaa maa —
ifald der ingen forandring bliver — bøderne sættes meget høie.
Som tabel 2 viser, var der iaar en sterk, men lidet glædelig stig-
ning i antallet af overtrædelser af $ 16, saavel litra a, ulovlig sætning
paa delt hav, som og litra c, for tidlig udror eller for sildig sætning.
Af de 73 mulkterede tilfælder af overtrædelse af $ 16 å falder paa
Stamsunds distrikt alene 59, medens de øvrige fordeles paa Balstad,
Kabelvaag og Skraaven. Det var mest linemænd, som ikke vilde respek-
tere garnhavene, dog forefaldt ogsaa det omvendte.
== 906; ==
Inden Stamsunds distrikt var det især Ure, som paa denne maade
,udmerkede* sig, ja en gang lod endog endel fiskere 1 Ure sig skriftlig
forlyde med, at blev ikke havdelingen straks forandret, saaledes at line-
havet blev udvidet, vilde de tage sig selv tilrette paa garnhavet. Saa-
dant bør ikke gjentages, ellers bliver bøderne meget høie. En hel del
af disse forsøgte sig ogsaa med at negte vedtagelse og vilde ikke give
sig, før tiltale var reist eller dom afsagt.
De 62 overtrædelser af $ 166 falder paa Raftsunds distrikt med
26, paa Stamsunds med 13, Balstad 12, medens de øvrige fordeles paa
Sund, Henningsvær, Kabelvaag, Svolvær og Skraaven.
Angaaende handelsbøderne henholder jeg mig til, hvad jeg derom
skrev ifjor.
Forøvrigt er der faa bøder; af de 13 overtrædelser af $ 23 —
rolighedsforstyrrelse — og de 5 dermed ligeartede overtrædelser af
Vaagans politivedtægter, tilsammen altsaa 18, falder paa Stamsunds di-
strikt 8, Kabelvaag 5, Hopen 3, Svolvær I og Skraaven 1.
Ædrueligheden kan betegnes som meget god paa de fleste steder,
tildels eksemplarisk; dog forefaldt temmelig megen drik paa Reine.
Den almindelige orden var god overalt undtagen i Skraaven, hvor
der to gange gjordes forsøg paa opløb og optøier, uagtet folk ikke var
berusede. Saasnart man behager at være misfornøiet med noget, slaar
man op plakater med opfordring til vold mod privatfolk og privateien-
dom! —Istedetfor at henvende sig til opsynet med forestillinger eller an-
modninger søger man at tage sig selv tilrette, stolende paa. mængdens
magt og mørket! Isandhed, en daarlig aand, en uværdig optræden af
stemmeberettigede borgere 1 et ordnet samfund!
For drukkenskab og slagsmaal foretoges kun 3 arrestationer, deraf
i Svolvær 1 og 1 Kabelvaag 2.
For de nærmest foregaaende aar var disse arrestationers antal: 1
1903 — 13, 1 1902 — 24, 1 1901 — 6 og i 1900 — 10. For tyveri
anholdtes 1 person; der forefaldt nogle faa tyverier til samt endel over-
fald, men ikke af den art, at anholdelse var nødvendig.
Flere opsynsbetjente omtaler tilsynsmændene, idet disse gjennem-
gaaende tager sig sine opsigts- og anmeldelsespligter saa let, at de ingen
nytte gjør, ja at tildels endog tilsynsmændene selv kunde trænge tilsyn;
ordenen ude paa havet bliver da selvfølgelig ikke saa god, som den ellers
kunde. Jeg vil minde tilsynsmændene om, at naar de er valgte, da er
de udtrykkelig ombudsmænd, deres pligter staar dem foreskrevne i loven,
og forsømmer de sine pligter, kan de anmeldes og tiltales for pligt-
forsømmelse og efterladenhed aldeles som tilfælde er med vanlige embeds-
og bestillingsmænd. Se Lofotlovens S$$ 9 og 10. Man faar nok opfylde
sine pligter, selv om disse ikke altid falder behagelige.
90605
Fra og med 1905 vil tilsynsmændene faa et særskilt kjendetegn,
idet en tilsynsmands baad vil blive forsynet med nummer af en anden
farve end de øvrige. Jeg vil haabe, at dette maa virke som en op-
strammer, baade for tilsynsmændene til at agte sine pligter og til de
øvrige fiskere til at passe sig.
Det samlede beløb af bøder udgjorde kr. 7 804.00, hvoraf til stats-
kassen kr. 5706.00, til kommunekasserne kr. 1318.00 og til opsyns-
betjentene som andelsberettigede kr. 780.00. Af beløbet til statskassen
er indtil nu betalt kr. 5 360.00, medens kr. 16.00 er afsonet og kr. 330.00
resterende. Af beløbet til kommunekasserne gaar til Vaagans fattigkasse
kr. 335.00, til Vaagans herredskasse kr. 538.00, til Buksnes fattigkasse
kr. 142.50, til Buksnes herredskasse kr. 75.00, til Flakstad fattigkasse
kr. 55.00, til Moskenes fattigkasse kr. 119.50 og til Lødingens fattigkasse
kr. 60.00; heraf er indtil nu betalt kr. 743.00, overgaaet til de ordinære
myndigheder en bod paa kr. 500.00 og afsonet kr. 75.00.
Af beløbet til opsynsbetjentene er kr. 705.00 betalt og kr. 75.00
afsonet.
En af opsynsbetjentene oplyser, at det skal være en nøksaa ud-
bredt tro blandt fiskerne, at opsynsbetjenterne faar andel i bøderne til
statskassen. Fiskerne burde ikke være saa mistænksomme at tro, at der
gjøres noget andet med bødepengene, end hvad som udtrykkelig staar
paa forelægget. Staar der paa forelægget, at boden skal være til stats-
kassen, saa gaar den selvfølgelig uafkortet til statskassen, og jeg ind-
betaler hvert aar det fulde indkomne beløb til statskassen. Skal be-
tjentene have andel, da er det lovbefalet, at der udtrykkelig paa fore-
lægget skal staa, at boden er til den og den fordeling mellem den og
den kasse og den og den opsynsbetjent. Hidtil har betjentene i egen-
skab af anmeldere havt halv andel i handelsbøder og brændevinsbøder,
men fra 1905 vil dette ophøre, idet nu alle bøder skal gaa til statskassen.
d. Ekstraordinære dommere.
Hr. overretssagfører N. J. Haugen fungerede under hele opsynstiden
alene som dommer.
Det vil af tabel 3 sees, at antallet af de af dommeren behandlede
sager iaar var noget mindre end ifjor; der var færre retslige efterforsk-
ninger og færre tyverier, men noget flere politisager. Dommerens tid
var dog som sædvanligt, især i den sidste halvdel af opsynstiden, sterkt
optaget.
GE 0 +=
Tabel 3.
Sager behandlet af dommerne
Forretning
1895 | 1896 1897 1898 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1908
1904
Talt | 597 | 152 | 168 | %)49 | %)41 | 64 | 270 | 80 | %58 | %)42
Jor
Heraf var: | |
1. Retslig afhørelse un- | |
der efterforskning .. 35 26 2600 27 95 ven NS MI Bel 4
2. Forundersøgelser ...| — —| —-| 1 1 = —| —| 1| —
3. Bevisoptagelser..... = —| — | = = "|| | | | 2
APolitisaper..j+.. å. Are 1900 1600 10) 1 4155 1 844 96 MOSE NN 27
OS ØLEISSAgere dad ll Mn 2 eg = ge DIE =—
6. Søforklaringer...... —| — = 1 =— == å ee er +=
7. Taxationsforretninger 1 — = 2 == == = =
8. Private tvistigheder. | 12 12 5 7 = DANE FA 5 5 4
Af de retslige afhø- |
relser, forundersøgel- |
ser og bevisoptagel- |
ser angik:
Politiforseelser ..is4s ås % | == 6 3 2| — 1 Li =
Te eee ee Eb EEE Te OR
Bedrageri og falsk ..... 1 4 Se 44 Es
Fordølgelse af hittegods. | — er SUNL | —| =| =| —
Straffelovens kap. 18... 1 L1| —=y 2 1l — — 2 AI =
Legemsfornærmelse ..... 4 5 9 2 3) 2 3 2 5) 4
En fiskers dødsmaade ..| — 169 == =| = = =>
Hærverk Fenr. ant = = | = == == = —— Vier == 1
Andre forbrydelser ..... 12 RO 6 2 6 dl 1 1l
1) 9 dommere.
% I dommer.
3) Deraf 1 fængslingskjendelse og 3 summarisk paadømte justitssager.
2051
ce. Læsevæsenet.
I tabel 1 findes anført de 8 inden opsynsdistriktet ansatte fiskeri-
læger; udenfor opsynsdistriktet fungerede: i Værø og Røst cand. med.
Henrik Daae, i Borge og Gimsø cand. med. Trygve G. Berg, i Bø og
Malnes kommunelæge Eliot Rising, i Øksnes kommunelæge Johannes
Sætre og i Dverberg kommunelæge L. Green.
Direktøren for det civile medicinalvæsen har ogsaa iaar velvillig
udarbeidet efterstaaende tabeller efter den af lægerne leverede syge-
statistik.
Paa grundlag af de mig udlaante beretninger fra fiskerilægerne
samt de af opsynsbetjentene indsendte meddelelser m. v. hidsættes føl-
gende:
Raftsund og Brettesnes. Paa grund af fiskets gang samle-
des i dette distrikt mange folk, hvorfor jeg fra begyndelsen af april an-
modede fiskerilægen i Svolvær om at være tilstede og holde kontor en
dag hver uge paa Brettesnes.
Skraaven. Sygehuset var aabent fra 28de januar til 23de april;
sundhedstilstanden var den hele vinter gjennemgaaende god. I alt be-
handledes 740 fiskere, hvoraf paa sygehuset 30; der indtraf 1 dødsfald
af typhoidfeber. Af epidemiske sygdomme forekom 1 tilfælde af vand-
kopper, 1 af kusma, 3 af tyfus, 14 af skab, 5 af veneriske sygdomme
samt nogle enkelte af influenza. Af andre tilfælde forekom som vanligt
en hel del forkjølelsessygdomme, en del diarré samt 51 tilfælde af bylder.
Saavel lægen som opsynsbetjenten skriver om det daarlige drikke-
vand, og førstnævnte giver vandet skylden for diarré-epidemien, idet han
betegner endog sygehusets egen brønd som smitteførende; lægen antager,
at man for rimelig bekostning kunde opnaa en forbedring for sygehuset
ved at fuldende en allerede paabegyndt brønd i ,Stor-Haugen". Der
indtraf i februar og mars langvarigt frostveir, hvorunder brøndene tøm-
tes, saa man maatte hente vand fra Vasviken og flere steder; dette vand
var friskt men besværligt at hente; da man saa i april fik tøveir og
vand 1 brøndene, fik man diarréen.
Opsynsbetjenten skriver: =,Sundhedsvedtægternes paabud om pri-
veter for fiskerne er fremdeles upaaagtet af væreierne; dog er et iaar
opført af denne i været. Søppelkasser saaes ikke ved en eneste rorbod,
og disse er 1 flere tilfælde særdeles lidet overensstemmende med ved-
tægterne for Vaagans fiskevær. Vandforholdene i været er uforandrede
og 1 høiste grad utilfredsstillende baade i kvalitet og kvantitet. Under et
Æ 999 =
barfrostveir ivinter holdt mangel paa at indtræde, der var paa veie til
at foraarsage et opløb, som dog heldigvis ikke antog noget nævneværdigt
omfang. Det er forøvrigt i høieste grad beklageligt, at baade staten
som større grundeier og væreieren omtrent intet har gjort for forbedring
af dette onde, trods de betydelige beløb, der aarlig indkasseres af stedet
for begges vedkommende.*
I anledning af vandforholdene modtog jeg og ekspederede videre,
saaledes som det vil sees, følgende henvendelse:
Hr. amtmanden i Nordland,
Bodø.
Man tillader sig herved paa vegne af fiskerbefolkningen i Skraaven
at henlede hr. amtmandens opmerksomhed paa de yderst mislige vand-
forholde herpaa stedet, idet her ikke findes en eneste brønd, som i læng-
den holder vand.
Man er i frostveir, som nu, henvist til at hjælpe sig med et yderst
daarligt vand og dette i saa utilstrækkelig mængde, at mangel er for-
haanden.
Man vil i denne forbindelse nævne et par steder, som med endel
arbeide sikkert kunde bringes til at yde vand nogenlunde tilstrækkelig
til behovet, idet der er tilsig nogenlunde til enhver tid, men som nu er
omtrent gjenfrosne.
1. I Dølviken vilde man faa godt vand, naar en brønd af nogenlunde
dybde blev gravet.
2. I Kløvosen findes et vandtag, der i sin tid var istandsat af afdøde
A. B. Jiirgensen fra Mosjøen; dette er nu forfaldt, den cementerede
beholder lækker, og denne holder ikke længere vand.
3. Ved Randibækken i nærheden af væreierens gaard kunde ogsaa en
vandførende brønd graves for befolkningen i værets østre del.
Endelig har man Vasviken paa Storskraaven; denne har saavidt
nedslagsfelt, at vandet, der opsamlet, vilde yde et større bidrag til
behovet.
Da man er bekjendt med, at staten er grundeier i Skraaven, og at
her aarligt erlægges betydelige beløb i grundafgift, turde det ikke være
nogen urimelighed, om man anmodede det offentlige at træde støttende til.
Som tilstanden nu er, er den saa at sige uudholdelig og kan for-
aarsage, at man maa fraflytte været paa grund af vandmangel.
Her er nu tilstede ca. 1 400, fiskere og paa disses vegne som valgte
repræsentanter undertegnes nærværende andragende af os i haab om, at
— 210 —
en forbedring af vandforholdene i Skraaven maa være indtraadt, inden
næste fiske er paabegyndt.
Skraaven den 17de februar 1904.
Ærbødigst
Edvard Martinusen Bogen, Kvedfjord. John Olsen Faxfjord, Tranø.
M. Eliassen Vik. Johan S. Nilsen, Rognsaa, Salangen.
Nikolai Nilsen Skraaven, Vaagan. Lars Hendrik Pedersen, Lyngen.
Jakob Ellieser Hansen, Hamnes af Hammerø.
Johan Benjaminsen Holm, Bindalen.
Oversendes hr. opsynschefen ved Lofotfiskeriet til videre forføining,
idet andragendet anbefales.
Skraavens opsynsstation, 19de februar 1904.
Ærbødigst
Bernh. Petersen.
Længe nok har opsynet paapegt manglerne ved vandforsyningen i
Skraaven, men hidtil forgjæves. Nu er det da kommet dertil, at der i
den anledning har været endel optøier. Imødekom dog nu dette krav,
førend der maaske sker noget værre. Lad ikke fiskerne gang paa gang
faa indtryk af, at det ikke nytter med deres krav, førend man giver
dem eftertryk paa ulovlig vis.
Jeg var forleden dag personlig i Skraaven for at se paa vand-
forholdene: jeg fik det indtryk, at inde i været faar man neppe godt
og tilstrækkeligt vand alene ved brøndgravning; og at lægge ledning fra
Vasviken blev dyrt. Men der maatte for billig pris kunne graves eller
foretages noget 1 Vasviken eller i Kløvosen eller begge steder, slig at
det derfra blev lettere og snarere at hente vand, end det nu er.
Fordi om man p. t. ikke har raad til det bedste (ledning), maa man ikke
derfor aar efter aar helt undlade at gjøre nogetsomhelst.
Svolvær den 26de februar 1904.
J. Fleischer.
Qversendes tilsynsmanden ved statens eiendomme i Lofoten, hr.
telegrafbestyrer Valeur hersteds, med anmodning om herpaategnet at
meddele, hvor store indtægterne for staten er aar om andet af grund-
leien i Skraaven, samt med forespørgsel, om De med nogle af de til
Deres disposition staaende midler kan stille i udsigt til sommeren at
lade foretage noget i Skraaven til forbedring af vandforholdene? Bedes
tilbagesendt hertil snarest.
Svolvær, 26de februar 1904.
J. Fleischer.
Tilbagesendes hr. opsynschefen med bemærkning, at grundafgiften i
Skraaven beløber sig til 1650 kr. pr. aar.
Forsaavidt forholdet med kassehandlere under vinterfisket og han-
delsstevnet i Kabelvaag bliver i lighed med tidligere aar, vil der antage-
lig blive ca. 300 kroner disponibel til forbedring af grundeiendommene i
Skraaven og Kabelvaag. Heraf kan da ca. 200 kroner anvendes til en
brønd 1 Skraaven, og antager jeg, at det vilde være heldigt at grave
denne brønd i Dølviken, hvor der er et lidet vandsig. En saadan brønd
vil dog neppe tilfredsstille behovet 1 frostvintre som iaar.
Det bemerkes, at Vasviken og Kløvosen ikke ligger paa statens
grund, men paa Christoffer Ellingsens grund, saa paa disse steder kan
ikke det af mig disponerede beløb anvendes.
Svolvær den 27de februar 1904.
Ærbødigst
A. Valeur.
Qversendes ærbødigst hr. amtmanden i Nordlands amt, idet jeg til-
lader mig at henstille, at hr. Valeur til sommeren besørger gravet brønd
i Dølviken, samt at der indledes underhandlinger med grundeieren 1
Vasviken og Kløvosen om adgang for staten — eventuelt med tilskud
fra eieren — til at foretage noget ogsaa der; grundafgiften kr. 1 650.00
pr. aar er saavidt betydelig og nøden saavidt stor, at jeg indtrængende
vil anbefale, at staten her uden ophold forbedrer forholdene.
Svolvær den lste mars 1904.
J. Fleischer.
Svolvær og Østnesfjorden. Lægen tjenstgjorde fra Ilste
februar til 27de april. Sundhedstilstanden var under hele fisket gjennem-
gaaende god. Ialt behandledes 516 fiskere, af hvilke to sendtes til syge-
huset i Skraaven og syv til Kabelvaag. Der behandledes 1 tilfælde af
tyfus, 1 af difterit, 1 af venerisk sygdom, 4 tilfælde af skab og 1 af
skurv. Endel spredte tilfælde af influenza forekom, mest sidst 1 april.
Opsynsbetjenten skriver: ,Sundhedsvedtægternes paabud om an-
bringelse af priveter og søppelkasser ved rorboderne er aldeles ikke
gjennemført for Svolværs vedkommende, hvorfor vedtægternes paabud om
orden og renlighed i og udenom rorboderne for fiskernes vedkommende
heller ikke kan hævdes.*
Vaagene og Hopen. Sygehuset var aabent fra 2den februar
til 3die mai; ialt behandledes 807 fiskere, men heraf var ikke mindre
end 257 kun tandudtrækninger. Forresten var det mest mavekatarrh,
forkjølelse og rheumatisme.
Af vand.i lungen forekom 11 tilfælde. 1 fisker led af spedalskhed
og blev hjemsendt; 2 blev kulosforgiftede, og den ene døde. Af epide-
miske sygdomme forekom 1 tilfælde af nervefeber, 1 af mæslinger og 1
af tre dages halsesyge. Sundhedstilstanden betegnes som overordentlig
god. Paa sygehuset behandledes 47 fiskere.
Saavel lægen som opsynsbetjenten beklager paa det sterkeste de
elendige vandforhold i Kabelvaag, hvilke særlig kom til at vise sig iaar
under den tørre og kolde vinter. Begge fremhæver, at de faa brønde,
som findes, er for utilstrækkelige samt kun private, idet der faktisk ikke
findes nogen brønd, hvoraf fiskerne uden videre har ret til at tage. Vand
maatte ivinter føres 2—3 kilometer. NSaavel lægen som opsynsbetjenten
antager, at der med rimelig bekostning kunde gjøres stor forbedring.
Lægen udtaler, at saavidt han ved har aldrig hverken stat, amt eller
medicinalfond gjort noget til forbedring undtagen til sine egne institutio-
ner; og, siger han videre, Kabelvaag byggekommune har ikke anledning
til af sine indtægter at anvende noget.
Angaaende vand- og havneforholdene modtog jeg og ekspederede
videre, saaledes som det vil sees, følgende henvendelse:
Hr. opsynschefen ved Lofotfiskeriet.
I massemøde i Kabelvaag den 3die dennes besluttedes enstemmig
gjennem hr. opsynschefen snarest at indgaa til storthinget med følgende
udtalelser angaaende havne- og vandforholdene inden dette opsynsdistrikt:
I. Angaaende vandforholdene:
» Forsamlingen maa under henvisning til tidligere gjentagne møder
»0g resolutioner angaaende vandforholdene i Kabelvaag, Olsnes og
,Storvaagen, sidst 26de mars 1902, paa det indstændigste henstille
til staten snarest at gjøre noget til forbedring af de fortvivlede
»forhold, som 1 særlig grad 1 vinter paa grund af frost og tørveir
shar været tilstede. Man antager, at staten som større grundeier
,ogsaa maa have forpligtelse til at træde støttende til i denne for
saa mange mennesker vigtige sag."
II. Angaaende havneforholdene:
sy Mødet gjentager, hvad der i resolutionen af 26de mars 1902 —
pliofotberetningen pag. 485 s. a. — er udtalt og maa paa det mest
== Blå) ==
sindtrængende henstille til myndighederne om snarest at tage sig
påf sagen."
Mødet var godt besøgt af saavel fiskere, fartøifolk og andre
fremmede næringsdrivende, som af stedets folk.
Mødet var sammenkaldt af mig efter konference med hr. opsyns-
chefen og efter udtalt ønske fra endel af de fremmødte.
Kabelvaag opsynsstation den 4de mars 1904.
Ærbødigst
Joh. Kokaas.
Qversendes tilsynsmanden ved statens eiendomme i Lofoten, hr.
telegrafbestyrer Valeur, hersteds, med anmodning om herpaategnet at
meddele, hvor store indtægterne for staten er aar om andet af grund-
leien i Kabelvaag samt med forespørgsel, om De med nogle af de til
Deres disposition staaende midler kan stille i udsigt til sommeren at lade
foretage noget 1 Kabelvaag til forbedring af vandforholdene? Bedes til-
bagesendt hertil snarest.
Svolvær den 9de mars 1904.
J. Fleischer.
Tilbagesendes hr. opsynschefen med bemerkning, at grundafgiften
for Kabelvaag, Smedvigen, Rækøen og Olsnes er 4000 kr. aarlig.
Af de midler, jeg har havt til raadighed, er der tidligere gravet en
stor brønd paa Rækøen, 2 i Kabelvaag og 1 paa Ljaaholmen i Skraaven.
Da der af de iaar muligens indkommende afgifter af kassehandlere
tænkes anvendt 200 kr. til udbedring af vandforholdene i Skraaven, vil
der ikke være noget beløb til disposition for samme øiemed 1 Kabelvaag,
hvortil der forøvrigt udfordres ganske andre beløb, end hvad der er stil-
let til min disposition for udbedring af forholdene paa statens grund-
eiendomme 1 Vaagans herred.
Svolvær den 10de mars 1904.
Ærbødigst
A. Valeur.
Qversendes ærbødigst hr. amtmanden i Nordlands amt, idet jeg paa
det bedste anbefaler snarlig hjælp; kan man for tiden ikke tage fat paa
begge spørgsmaal, saa tag ialfald det ene, og kan man ikke afse midler
til at udføre det allerbedste og allerønskeligste, saa lad det ikke der-
med bero, men gjør det næstbedste; nødtørftig hjælp er ogsaa hjælp.
Svolvær den llte mars 1904.
J. Fleischer.
14
— 214 —
Henningsvær. Sygehuset var aabent fra 25de januar til 27de
april, og der behandledes 33 patienter, hvoraf 6 for privat regning.
Sundhedstilstanden var god; der behandledes ialt 737 fiskere. Af epide-
miske sygdomme forekom kun 1 tilfælde af mæslinger, 2 af skarlagens-
feber og 1 af difterit.
Stamsund, Steine og Ure. Ingen beretning foreligger fra
doktor Wetten. Jeg kan kun meddele, at lægen tiltraadte den 16de
januar, samt at sundhedstilstanden var god til slutten af mars; efter den
tid modtog jeg ingen meddelelse.
Balstad. Fiskerilægetjenesten begyndte 16de januar og varede
til 30te april. Der behandledes ialt 509 fiskere, deraf 53 paa Gravdals
sygehus. Sundhedstilstanden var den hele tid meget god, og der indtraf
intet tilfælde af epidemisk art. Lægen tilføier dog, at disse gunstige til-
stande mere maa tilskrives det heldige veir end rensligheden, da denne
slet ikke er tilfredsstillende. Vandforholdene i Mortsund er ikke gode.
Nufsfjord og Sund. Lægen fungerede fra 23de januar til 30te
april. Der behandledes ialt 477 fiskere. Der forefaldt 1 tilfælde af
nyresygdom, 1 af tuberkulose og 1 af lungebetændelse, men ingen smit-
somme sygdomme; sundhedstilstanden var hele tiden meget god.
Reine og Sørvaagen. Sundhedstilstanden var under hele fisket
meget god; paa sygehuset behandledes 35 fiskere.
Den i forrige beretning pag 393. omtalte badstue er nu bygget paa
Reine og var i brug ivinter; dog udtaler lægen, at badet endnu kun har
havt liden søgning, dels formedelst det daarlige fiske, som gjorde, at
fiskerne nødig vilde afse de faa øre, som badet koster, dels ogsaa fordi
der endnu findes folk, som mener, at badning er ganske overflødig, ja
endog skadelig.
I det hele maa altsaa sundhedstilstanden betegnes som særdeles
god; forøvrigt henvises til tabellerne.
Tabel 4 angiver antallet af behandlede syge i hvert lægedistrikt
saavel indenfor som udenfor opsynsdistriktet.
'urouruuns I J9USarpaur ANNE HLIde vag opuaSsniasn (g
'UIUNURS IPALL[S UDJSH|AGXS BLd 19 JApaUurBW JBNIQAaJF 90 ARNUEP (1
"(SQUIRUL
-4018) suyaö£s ved pøg "vap|t 50 Sevsmæespøp j9aIfdon (;
TL Am et NGE 8 KE VE 68 CP6l | & jo | 2ØSE =- O 068 L | 646 8689 |LansJOJUES
EE ENN 6 NST EE
I =P FG NE An Ok Hd: TG ET ogr | "tt Saeqaead
= : | ol fd 1G 89 Fr 7 LE = g Gr == 1 IG GEN ee ee 7)
== = GE SE SE Fl €G (3 I Sy == = GF I gå Beg | sne 0 Øg
* E I Og I == 10 I I GOE SS 628 | øsurg 30 e8:10g
== —= == == G 06 SJØ GG == 6 09 = I GG dl 608 |'''***"tgsøy 90 øITA
| «ogs ITIS Ip
| -su£sdo s10Juapn
EE —— — —— I == 7 Å ere = == hast
me. JE SNE SLOT | I 68 KEGDE EEG ee et PS
lit El 161 TENG c9 I = ST | SSI == GEeE I 96 89G ['''uaduuauog 30 ourey
| MTT ES == EG ST eh=01-8 PP EV 61 == KJE 298 |'** paofjsjnnN 30 pung
; 7= =— 2 ms MCG 9cI ad OL GGI == EI LVT == G 66 me 69 eGp |'* punspop 50 puyspeg
EG St 7 Fel ei VIG 5 GL 696 Pa 6 OG md NGG 0694 | PT JANE '0uro8
= OI 98I => 61 696 == HI 166 68 684 |" (aæasounuuog
| == EEE LP8 | Wat Ag == 006 BE LO8 |:::*uadopg 90 audfveg
== == 675 == v EST Fs E91 v S9I = 5 == md 00 918 ||uapaofjsouysydoxxaposg
= = ; MERE, PFG OA 686 =— Or 66 I == = 8 I OG GE GA I EN
1999 NLI STP
-suAsdo x:0Juepu[p
0 suqo4s | Å en | 0 (suyos4s = E snysdke | eg E snyeBAs er = snye3Ls eg = snyeBLe
Å ved Fer 2 | ved | 95 Å ed NE Å ved ur Å ved SE a ved WING
Q aa DE ar p ao æ aa o aa o 5
GE Fe —| 0 5 === SN = NI o E - ER |= — ae ES TR
4 erd Lu ON | Ev FEET Å Jeted ig JR: SE = red JYENSIA
rN Iudy SIE enige TEnUurp
2 a5£8 apa[puvyeg
aurapoueeur Bed Hutap.tor
5061 19484100] Japun aţAs apapueyag
TK PJET
— IL
I tabel 4a er anført dødsaarsagerne og de dødes omtrentlige alder;
i tabel 4b de afdødes hjemsteder.
Tabel 4a. — Opgivne dødsaarsager under lofotfisket 1904.
Kjøn og alder
Sød Sr CSrS
si IG Mø
Causa mortis = å å på E på 53 Bl på El 2 Dødsaarsag
et NG! 1 |=t Te)
mak. | mk. | mk. | mk. | mk.
(Indenfor opsyns-
distriktet)
Febris typhotdea Wok LS 1 MN] Neryeteber
PLONE De He oddele 2 1 FF — 1 | — — | — I Bughindebetændelse
Pyenaer erte LISS LY == Blodforgifinine
Sum 8 AE
(Udenfor opsyns-
distriktet)
Apoplexaa Gerebri fk see 1|— |—|—]|— | 1 | Hjerneslag
Causa mortis non indicata. 1 1 uopgivet alder Uopgivet dødsaarsag
PN EUMONLEN «ma ee EA ee: 1 1|— | — | — | — | Lungebetændelse
Tuberculosis pulmonum ..... 1 — NIE FN Fangetærng
Sum 4 1 | — 1 | — 1
|
Tilsammen 7 l 1 2 1 1
Tabel 4b. Hjemstavn for de under lofotfisket 1904 døde fiskere.
Indenfor opsynsdistriktet:
Nordlands amt:
Pindalen 1, Nesne 1, Lødingen 1.
Udenfor opsynsdistriktet:
Nordlands amt:
Borge 2, Dverberg 1; for 1 er hjemstedet ikke opgivet (død i Stok-
marknes sygehus).
217 —
Tabel 5 angiver, hvormange procent af samtlige lofotsøgende lægerne
har behandlet i de sidste 10 aar, hvormange har været indlagte paa sygehus
og ligeledes antallet af døde samt det procentvise forhold af døde lige-
overfor de lofotsøgende, de sygebehandlede og de paa sygehus indlagte.
Tabel 5.
g , EN Å å 2 3 Procent døde
EN - By | %= G od 2
5 å 9 Sp pe = SE = g NE = > | EN = Q
EE NE ae GEN SG 28] oa
Aar ENE EEE
SENERE NENNE
Sed Io - ES = =
SE ee 37800 | 17.116470| 454 | 7.0 15 1K0:04040.23 18 33
I 1 OE 37 610 | 17.816 680| 469 7.0 16 100232
EIE IT 35 700 | 20.217 2211 520 pe 14 BGN MO
UGO STE ket ee 33 700 | 16.1 |5 448| 387 Tol] 10 0:03 | 0.18 | 9.6
SOE AE JE 27 800 | 17.614897| 438 8.9 12 DON MERK 7
IE 25500 | 19.615 014| 328 6.5 117 0.06 | 0.33 | 5.1
1 OT 21000 | 292.114646|] 247 5.3 14 0.07 | 0.30 | 5B.7
TS 25900 | 19.815 124] 353 6.9 10 | 0.04 | 0.20| 2.8
PDS IN å 19 700| 26.315 176| 263 B.1 7 Oo NOT
1 Ge 19200 | 25.014812| 258 5.4 3 0.02 | 0.06 182
De epidemiske sygdomme indenfor og udenfor opsynsdistriktet findes
angivne henholdsvis i tabel 6a og tabel 6 b.
De ikke epidemiske sygdomme indenfor opsynsdistriktet er anførte
i tabel 7a og antallet af behandlede veneriske tilfælde for hvert af de
sidste 10 aar i tabel 7 b.
Sluttelig viser tabel 7c de udenfor opsynsdistriktet behandlede ikke
epidemiske sygdomme.
— aS ==
"pouveur SJUARUISPIS 1OJ UAJSTT BEÅ Ueures operve[s aenIqQap 50 avnuef 10J ourearSdo 19 1æas8umuuen 107 (1
Ta 99 ET VPT VENT EM FN EB NSA BREE ORG OE ES eng
ner (oe Elle) FE) T ANT OE es Se Me NEA ell G dd ER ES S.LI8TP NAV
kl El TAG le Fe Fr 0 ner I bo) 6 oe 19991819
TE fn = Et el ee ee å OST SEG fa — |eg fiisttttterrnreeneren 1INAld
— dg EEG — | p — 9 — | I —|—|— | — le 8 på Gi EE as[apuæaqa5un[ sødniy
re IT Å 18 RE ti sind er SG dt GI FE OI OT - — eee Gr see BZUSUNJUT
== 2140, Ot st OG tt I OE TG G — |STIT |eursuv sæmynpog 80 Fer
OG ee (LEN MOL JE ES E="160 TG TN TL øre VAD NØLE MG Mkeeik ee mo MR 9UITDULTNO
-SJÆIPApUEE I I9LILJEN enny
se Ed ke gd ke 7 Ne ge 99804 ry
EA ME 0 ør siler SN Sr EAT AE Kg BUISnY
MENN NENNE NET —|=—= | —= fi ME Ge Joddoypuea
SM, FA ØL EEE på RE Ne BEE apuny opøYy
de EG see 0 er NT le de ME ty Mere uasoY
Er ad I ae aber elg ear fed En nr (dnoap) ed
Jie gle : == sg råd I I SET pige lzg Geer 198unson
Me ME re ME Ve == == EE —= |m="Mhr= gg AE: J9q2JsUudSLJILYS
gele EE 00 ne PE Då 9 sl pg fe PE 19997 [Pdug
gale ble See EE EE: E på tn on r p footer 1999JP10JAT,
gle slu slu Glulesluwle gal len | , ;
5 2 Er B == 1 5 P I = o 2 3 > ET P = & Q,
gs EG == ee = == EAS Me ES SE
= . au 30 Uuap ro 5 Eg = Q 5
UI.0LLA pol puns = uadop : see S G Syke
EA eg å å Puns |JÆASSUIU 2 - TO [JSOU EH D 2 3 = uopå£g
-1ØS 50 |-SJnN 30 |-140N[ 50 «mene sner 50 -18ø 30 UDALLIYS AA o E
our pung PYIS[EF rs IUDFLRA AEG Q
QUISINLISTPLIYSY BEÅ Surpaptofr I aparpueyag Wng
"(J99NIaAISIpsuksdo 10JUApU])
"06 | 194S4Y10JO| Japun awwopåks ayslwapid3
ENN
—————=—mmmmm————————————————
== SI == OG == Or I GG Fi ao | 66 | €6 | 66 | GG | I |P8T |Wung
== på == Jå BEE, I aent EN PN på ar fe 9 pe I 45 ZI eee ekelutelet eneren eeke ee aune QATEIp my
— —= == == ==; G ee Pr: EE I I EN I I I å p verner e OG 00 06 arr re vev J19497)509
== på — I == =— fe red I I F or SN) 000000 ORO ONO Goo OOo Oo NAT
22 — ra I IT == I I el IG Ge Ta car * esapuæaqa5un] sødniy
SE Eeg br I pe QT 4 pe de I G 9 Z Q ep [ee vea * *BZUaNpU[
å g == + OT == 6 —18 19 1|F 18 [| — 198 |''eutue aæmyypor 30 yspeatepey
vat IT Per n ØEN CI ol L å G Z FÅ OI SI eg ep Me fa rein er SEI aIUIDU
"BS1OSJRIPIPULEL I JOLTLIBN OINAV
MA sri: EEE NE hi Er KN 65
[ep]
SP rå 43 å På Å KE FE e I bk «++++*** 19903 jodung
GU
la) op) D wx So op) Oo w= o av) =
S gd re al | $ | $ &, Eder o)
dt i Å se å pe AP i ed ENE
5 ] 3 øy 3 ska LE
Saaqaaaq SQUSYØ Soup. 00 ND) 00 JSØY 50 D g [9] a wop 3£ R
E og 25109 ØL Å 3
ousegyLnSsIpLAYSY BEd Surapioj I opappueyeg WNSG
(4991N119stpsu£L/sdo 10Juapn)
6061 )94S4J0JO| Japun awwopåAs aysiwapidg
9 9PPYHT
felt 68 er G TØY IGG => (gr EG LE SE KE auspeuneyt ysruory
r Ig Å har pe PA Ve ENE PLN LE Save I g- Spree la muæydas TuæXg
— |7 — |g sg ENE 27 — OT — |g — |g niger Verst ster auruopSXssfuræund 50 -popg
Sm Ar VE MS — Ig Sr: — | — | — for Er en Me ae aUwuIOpS£ssATIJPUN IYSIUOLT ALPUY
sil; EE NESJE — 16 — 6 VL lg — |& Ssvnzpbhle | vvrdeee: auaraaunmn I Wop5L£s uapuy
SME ENE ISENS NENNE NE EEE 1081098 Å
Bre Sr dg de NT gå d ENE EE 2åGAg | pet . 2e0ltog rape Je roe wOp3Lsau kN
lg — me 4 Ar | ——— Va —— me |=| in gj | SES eres se j0sjnö 'muop5Ls.aAaaT
4 en en ek Ferd ad Ne EE EG, RE vg T MEET ee SuAqjsue T.
=-198. V= ==" 196 VEME NN VENNE NE 1Sperpaey 909885 ystuory
Bor — de sd 6 EG RFE I (ISI — |p — |€g I TG es FE auIQUuBSuosas[arøpuog I WOPSXS NNN
EE EE IME EG — |g — lp Der seas aper (Suruyeæaqporq) SuruyXdsporg
SR MG Aug pg 4 SNE pr hud er PN en tg ae asopnytaqnaSunT
En MM =o) — (IG — Meg — 8 — | — |g — BHG Geer ee vet BUypst JMUOLG JSIUOTY
1 ae AG ME EEG — |p å ee ad 220 183 Og Tr get ee de uwop3XsauelfH
Mr) I ryds EE Kl dt AS T u= EN på EE nt g HC O0G ordo 0 å pH 000 0O 0 DØD å UWOPSKASSPUIG
Søre en ht — pp — 88 — IST — |e[ — 67 > JEGGP IE et aWUWOPSLSaALIU AIPUN
ser =P VEB —-|=H=1= flere wWOpS4ssatvuSL 50 -auraly
= an
&
EE E ENE
Å == Ai fe aa = ai = 2 en a pi a Br — &* =
o = : o : (a ; o 7 o : o : o : Q
Pak 3 | G = 7
> Er
Q Ä 4 a uaprol| D 5
UIA sm | Punspon| aoun 40 EN uadopg Hehe. 2 på Er
Fo P: JAUN 50 Punsueyg | a 50 BAS UJAVBIYG Q WOopsis
80 pung | Å -sSuruuaH & 50 å Ea
JURY PEIS|EG QUIIIG : QUDILLA 1&AJ0AG Q
QU.ISINLISIPLIIYSY BEÅ JUT[QpIOT wng
'(Qo9Y1IISIPSUÅSsdo uopupy)
5061 19s410jO| Jepun awwopf£s aysiwapida axy|
8 1 [P9Y8L
EEE EEE
TEASE IGEN EET Oe9N| HELEN 08 ONE TO est |Mns je[ueg
ep ND =P ae PENNE EN ouuopdås oysrueprdg
SE =168 — ae)! o0G re 161] = LENE NE GuruyetI pu pur,
PES NY == lø V= VEG rd ee ee EG 9086 |UUS
pe: 0 add pi us ær De VEG Ex de eg RE. en Aa ET 6 eg Broa Oo BOL Oa0 050 1 D/0+0(0 00 070,00) UIOP5ÅS uaSUuy
å Ei sl le gm Er å ED oe GO SAR awuwopHLs axpuy
= Nå Se 115 5 Lea Er FAG 0 ee Nr yoag
pst AE Må — lat JE dg 2 lg Sr 19J8|UAG
= Sr ie r eg EG Sele SEG EE AE RS TN Surupøyq *uasæu I wopS4g
fut | FI 2 c % I 9 ES 6I pet LE GE OT må) FI på 60T ro OG 0 GO OG BRO OA ON 0 TG Que å 90 UtOPIASIØ
SJ €7 R GI A- L I 97 Ea RE 5 N FG Æ: LG ren SE 2 C1Z ae el rele (aa une eel eee usøanenee ee un uk ad age WOp3LSUaIØ
ju I er dt Kr F de Mr eg ud, I MI 0 e sl Å gs OG OE OL O OVN Og de 0 GIDD DIO OD ORO ON Fuus£1J.10,1
nÆG I fee, I gd I z ve rs pe å må Å bn AS eg 23 8 elle fe fase meet olret ve GUdd ven ean ode ea ean Furpuæ1q0,I
— I up es ae å 8 — øp Er BG Zg EA v1901N
TE EE Eg G NG Pen — leg SA ær Veg Jr paFuypayaeA
er ee rd OT Mole — 107 — 18 — 183 FEL ANE BOG BE [eyunqaey *0uousdap "AP[Åg
— |] I re Sy 9 SN 6 ELG se IGG RT asjapuæ2qaxEE8 YISUBJUIST
ga ær Øy - G le DE eg EE SIGE osapuæeqapoysauag
en el Se OT — gg — ge — log Si: ED RR EE RO Sutupuaxog 30 P9I8
— |11 ET 0019) 9 — de — 6 — Ig — 6 SEE ER EGAN EE awwopS£spa[ 50 -uag
Se Salig SE c SE pack %= IG ae share Otte see s9Uonexn] 'pnaquoag
Æ 61 pk vz ga 6 L Frit, OT ed JET ud GT EE DIT 0.8 CT T La de AGO NG DOG DD DOM UNO OA (e10u[na) JeR9
2 ke Eg e —g 7 — by —= Jf - == eg: aS Jnuspaprds 'a110UOX)
ee I nt å pek al g ope pr heng fr I eg utle KE Z oi 9 EOS OG OD ODO OJ ONO ORD OF ORO Då DEN en CO OKGP0 Ssyy£4g
Fl sl [0G == AE OG ll OG md Ol == JV! == NEI == BE NRL auruop5kspuy aupuy
Moye EG == lig g — IO — |8 — |8 — 1og ==" SE auuops£spuny AULULOSJIUUS 50 JEU
== Peg E=
Tabel 7 b.
Antal veneriske tilfælde under lofotfisket.
EE Er NN
på | Sam Gi dofo Anel Jesse Me
søgende | tilfælde kommer paa hver
1895 aa FA 14370800 97 390
BE SE SP 37 600 98 | 384
1897 ME De | 35700 pil | 700
1898 Fe TE 33 700 76 443
18900. SV NARR 27 800 44 632
1002 Fe ET 25 500 64 398
Por JJ JILIN. 21 000 50 420
19000 JR Pen 25 900 | 44 588
08 TE 19700 | 63 313
00 SE Jr Pte 19 200 35 550
z T Pet 28 de: pr I Kr 000000 00n 00 00 00 Quo ga 1ouonexnp 'pniquag
Er I c pr z DEN FI pe 91 dn SE JE (run) aveg
R= == mg I en på Kg I KEN F 723 G FTP 1ur£prprda '9110U0X)
GN pe nr G en å Pr z mg å Par K fog REP ERE SI YÅG
R G r Q ver e på 4 7 KE eg |rtttttrnennenennnnnnnnnnunene autmuopSAspuy axpuy
— — = = g —= I Te ee 080:0,0 050 awuwuopS£spny oWWosyus 50 eu
då: 6 cy på ur cy jer - pr EE OE ausneumaqt Ystuory
22 I — == = r — - GT Å ON 010000 * auuopöLssöurræurd 50 -porg
0 I = = == I — fe == — — Gå eee QUUIOPSASSAT|IIPUN JYSIUOLT ALPUV
== på 3 = == I eg I = T — le 000 040 0000 augroaunm TI WOPSÅS UAPUV
me er. te I Åm då g ed pe d= EG De e ORO ORO DIO ODIG LO ONO OD SO ODO OD DO 0 006 0 000 0 00 5 UIOp.5ASOTÅN
på 03 pg FI Er 91 ul QI 18 Q mø. og Fe EE 1Sperpaey Yse3 ysruory
—= Ag = — — I — er — cI — Poe å Roe (070 jol PUIQUBJLOSISJITØPIOJ I UTOPSÅS NNN
== I = — == I — == —= I — ol Å PO GK OOS 0.6 0,0 Sutuyæaqporq) FuruyAXdspog
I T EG I DE er Jr G 6 T I TT Fe EET asopnyxaqnjaSunry
8 Air 9 += 7 EG er KD I et OG ORO DDD OD ODO GOOG NO OG OD DO od BULYSE 'YTYUoOIq J[SIUOUY
gar 7 å I Fo på ad G, ae I vr gå Fre eee wop8Asayralg
hål r snek r EE 9 Sr I 008 I par 91 ODD OLD OFOND 00 0000 0 ØID 3 O9 Om DA Ö QUWUWOP.5ÅSJA.IQU aAPUV
= == == = — — I I — —= I p Fer aUWUWIOPSIASSAILULSAT 30 -dUuraly
SPØd | '"4Y9E | opsøg | 'Yeg | ped | "uag | opøg | 'Yag | Opøg | "Ye gj
ao
> ee = E Mpeg
(SW —
= Å EG soupRg[ ØSUIL) JSØY o == 3
FJ19QJ9A ENER (G) 80 øg 80 95109 80 øra, å Harp
auIegyLySsIprIaysy BEd Surpap.ojr WS
'(Q991a9sIpsuL£sdo 10Juapn)
"7061 19NS4J0JO| Jepun awwopf£s aysiwepide ax
EET
— BU ==
I OG I se 691 I 686 ö 6LG T= 606 r 910 | [uns 49[ueg
ie) SI prge OG Es OF I eg nen | €7 I PN MER Se aunuop&5£s oysruaprdn
met 9Z pr PG ps 38 mæ OS —= O0T ster, ar 20 Suruyæypupue
I 78 Os: en I LIT I 991 As 98 8 895 UNS
6 I KR. EE 2 å ek I Ger ude een auwurop3Xs arpuy
—- re —= på -—- I — på —= G PE OT Å ga Oo Gao 010 00 DIG FO O00 0 00 DOBO 006 DAGS OG GONGER IBN YOALG
pr == — —— å å na I å I OS DD ODO OG OD ODE OG Å DAG GO DIE J19J5|JNAG
Ei å ar EN eg pa Z re, 0 ee g Seger sn GE Surupørq 'uasæt I wop3£g
== g 22 ee ==; == mme g === I mæ g- Dres ST urop35£suang
ut r ER g EN c Ne FI EN r Er 65 9 o:010 AGO Dåfora kn 0 oQD 0 gøundan ad om anda 060 utOp5£suarg
PG Z rn I ær dan! hv ra DE star ae Eee rs EE PE Surus£1 10,1
MA ul de OI l 1 å 7 18 FN 25 EE OE TT v10901N
såle: e aa 9 PE LT Ea Q Å LT pr 16 ye QA SUYD NG Å
— på = 91 == | GI 223 OI pe 9 gre: of Å Gam DO BED OG DD DEGNO A GASO ID GN JeNunqueXY tauoudSdap freppig
— I — — == 6 == på == 2 ms GI GO OD 0106 DIO IA Å 0700 01919100 0 0000 as[apuæ)aqatee H1Fursuk]
— -— — g — G —— r — de å 6 BAD Oo DE LO OND OA ONO OLING ODO På asjapuæ)aqapayYs0Uag
saler c op 9 EN Gr em L | z Ka ON 0 Surupria10J 50 PØYS
Å Så er 1 pr c år Q ak på - op re vn awuwopSXspap 80 -uag
apød | 4eG | pød | "YA | PAA | 'UAE | Ope | 'UAG | OPE | 'UPE bg
(q>)
— — - Go 1
-
3. re å 4 sau[e ØSULL) JSØY o = wop8£
rep ae 30 øg 50 95109 30 ØI23A 3 LESE
ouIopyLSIPLISYSY BLÅ SULEP.IO WnS
=— =
(8940,
f. Kirke= og skolevæsenet.
Tromsø biskop har ogsaa iaar velvillig afgivet beretning om den af
ham anordnede geistlige betjening under Lofotfisket. Heraf samt af,
hvad opsynsbetjentene har meddelt, hidsættes følgende:
I Brettesnes og Østnesfjorden virkede emissær Paul Han-
sen Espenæs i noget over en maaned.
I Skraaven var stationeret personelkapellan Hertzberg fra Had-
sel fra først i februar til først i april, hvorhos fiskerhjemmet bestyredes
af emissær Skaare.
I Svolvær virkede stiftskapellan Ristesund.
I Kabelvaag, Ørsnes og Kalle forrettede provst Gjerløw og
pastor Larsen i Vaagan.
I Henningsvær var ligesom ifjor stationeret stiftskapellan
Ullerud.
I Stamsund, Steine og Ure virkede stiftskapellan Sætrang
med bolig i Steine, hvor kapellet ligger, medens emissær Ingvard Inge-
brigtsen var i Ure og forestod det der af Nordlands amts indremission
oprettede fiskerhjem.
I Balstad og Mortsund forrettede sogneprest Aasen, idet efter
Buksnes kirkes brand forsamlingshuset i Balstad blev benyttet som kirke.
I Balstad haves et i 1902 af Nordlands amts indremission oprettet fisker-
hjem, hvilket bestyredes af emissær Leknæs; forøvrigt blev der 1 for-
samlingshuset holdt opbyggelser af emissærerne Dybdahl, Simonsen og
Olsen.
Fiskerhjemmet var godt besøgt og benyttedes meget til skrivning
og læsning af breve. Lærer Lie holdt i Balstad skole for fiskere, men
den var mindre besøgt. Basar blev afholdt til indtægt for indremissionen.
lg; I Nufsfjord, Sund, Reine, Sørvaagen og Aa virkede
sogneprest Amlid i Flakstad med bistand af stiftskapellan Welle, der
havde station i Reine, emissær Østvig i Sørvaagen og emissær Ellefsen
i Nufsfjord.
Biskopen selv besøgte i mars Værø, Reine, Henningsvær og Kabelvaag.
Ligesom ifjor har ogsaa iaar hr. sogneprest Meyer i Bergen som
formand i bestyrelsen for ,Den indre sømandsmission blandt fiskerne” vel-
villig meddelt, at nævnte mission ligesom ifjor ogsaa iaar havde igang
fiskerhjem i Skraaven, Kabelvaag, Henningsvær og Stamsund.
2996 —
6. Telegraivæsenet.
Fra telegrafinspektøren i Tromsø kreds, K. Strømsted, er ogsaa
iaar modtaget de sædvanlige oplysninger og opgaver vedkommende tele-
grafvæsenet.
Stationernes antal var som ifjor 24, hvoraf 1 feltstation; af disse
holdtes de 21 aabne hele aaret, deraf 7 som telegraf, 6 som telegraf i
fisketiden og telefon resten af aaret og 8 som udelukkende telefon. Per-
sonalet ved disse stationer forsterkedes under fisket med indtil 23 tjenest-
gjørende, ved Lødingen med 3.
Stationen 1 Sund holdtes ogsaa iaar i virksomhed (som telefon-
station). Ørsvaag aabnedes Ilte, feltstationen i Steine 19de januar og
Vaterfjord 27de mars. Vaterfjord lukkedes 12te, Ørsvaag 29de og Steine
30te april.
Tabel 8 viser antallet af de 1 vinter under fisket ekspederede tele-
grammer; antallet var 2349 mindre end i 1903 og 9975 mindre end
i 1902.
Tabel 8.
DEE
Opgave
over antallet af ekspederede telegrammer ved telegraf- og telefonstationerne
i Lofoten under vinterfisket 1 aaret 1904.
——— 002000 —————————————————
I
Januar Februar Mars April -
&
Do o ED) Q ko) Q på D =
ve ENE
EEE NE
< < < < < < |
| |
Dieermulens... ..in een | 40 11 | 54 | 154 67 278 67 260 931
Brettesnes 22... o2ie. | 241 924| 238 | 223 752| 586| 192928) 766! 3841
Skraaven ark 404 å. Ve SI | 577 279 660 480 829 628 3631
Materord 1..... ans. ==" == ØM 8! 41 11 103| 163
Syolværseer ae. gear |1 151 755 |2 390 |1293 | 3331| 1981| 3570 263317 104
Kapelvaages i sans | | 335 | 394 | 921 | 612 | 1169| 1157| 1242| 1134) 6964
ee 7 43 197 216 | 265) 463 116! 387| 1694
ale 5 oser 10 5L | 248 190 | 338) 320 564 323 1844
Henningsvær......-. I 211 137 | 669 | 453 | 892 782| 1120| 871) 5135
een ETTE 13 34 17 24 | 17 38 141 ,39| 196
Gimsøsand 2.22 do PU S2NN 67, 2500 808) 50 157) 66! 570
Hoyspnd pladavieen oil] od 4 351014 380 SA 48) 207
Vella GN le lg å oa pi 10 4 29
Stamsund mate | 208 165 570 362 689 630 849 699| 4167
Sele Vo ae EE VE 290 ED 161 || 64 277 une 303 987
D5 00 | 85 82 | 171 223 | 384 376| 489 442| 29259
Balstad. | 342 i 208 | 683 464 | 892! 670 9471 820| 5026
Bøstadsasdtr hen åå Jo BAY 68 89 || 165 80 180 76 875
Borge vær ee aka sete) | 5 26 | 22 51 || 22 49 14 72 26]
Nusfjorda:a:.i 2. | d7 | 67 | 387 201 464 336 564 424| 2500
Ramberogssd > sdat | 25 17 1185) 16 6 8 4 7 98
Sui RE 218 | 100 | 349 236 437 385 d72| 471| 2766
EON 200 | 104| 481 284 | 605 471 682 593! 38370
Sørvaagen.. se. beis] 472 | 233 | 1149 490 | 1148 788| 1725) 989| 6987
Tilsammen 3 619 |2647 |9220 |6104 | 12 508| 10 277|| 14 865) 12 146| 71 586
Talt 6 266 15 524 29 785 27 011
Tabel 9 viser telegrafkorrespondancer under fisket i de sidste 10 aar.
Tabel 9.
—— 00200000
1000 telegrammer
Maaned | |
1895 | 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904
nur Piiosl bal 108] 078088 ko 881 891075 263
Hebruar: 0 201) 19.2|-18:0| 16.2 | 16.6 | 16.8 | 16.6 19.01 9.3! 15.5
Mars, 45.7| 35.5 | 39.8 | 34.0 | 27.6 | 26.5 | 97.4 | 29.4 | 26.7 | 29.8
April... 28.2| 23.0| 27.5 | 24.6| 24.1| 18.8 | 21.1| 24.2 | 30.4 | 27.0
Ftn055187 110956 82.6 | 77.11 73.1! 73.9| 815 739) 71.6
== ls
Tabel 10 indtages ikke længer; man henviser til beretningen for
1903 og tidligere aar.
Paa linjen mellem Svolvær og Lødingen skede iaar brud — for-
mentlig ved skred — der varede fra 29de februar til 4de mars. Paa
linjen til Skraaven var kabelbrud den 17de april.
Krav om opslag angaaende andre fiskerier er fremført fra Skraaven.
h. Post- og passagerbeiordringen.
For Brettesnes og Raftsund var denne som ifjor mmdtil 16de
mars, da dampskibet ,Skolpen* som en privat spekulation begyndte
en daglig gods- og passagerrute Kabelvaag—Svellingen med mellemste-
der; føreren medtog mod ekstrabetaling postsager, men postvæsenet havde
intet hermed at gjøre. Imidlertid sluttede ,Skolpen* den 2den april,
men da det gode fiske for Risvær og Svellingen vedblev, gjorde jeg den
4de april en tur derhen for at se paa forholdene; det viste sig da, at
der var adskillige vanskeligheder for de derliggende temmelig talrige
fiskere og kjøbere, idet Risvær kun havde faa og Svellingen slet ingen
ruteanløb, hvortil kom, at stederne hverken har telegraf eller telefon.
Jeg indledede straks underhandling med hr. ekspeditør Q. J. Kaarbø
i Svolvær og foreslog derpaa i telegram af 6te april til amtmanden en
daglig post- og passagerrute Kabelvaag, Svolvær, Brettesnes, Guldvik,
Aastein, Risvær og Svellingen. Amtmanden indvilgede, og ruten var
igang fra og med 9de til og med 25de april.
Denne rute var vistnok under de daværende omstændigheder meget
paakrævet og antages at have gjort god nytte; den havde megen trafik.
Qm dens nytte i postal henseende afgav postmesteren 1 Svolvær til hr.
Kaarbø følgende erklæring:
»Paa foranledning tillader jeg mig herved at udtale, at den af op-
synschefen for Lototfiskeriet i indeværende maaned etablerede daglige
dampskibsrute Kabelvaag—Svolvær
Brettesnes—Risvær—sSvellingen og-
saa 1 postal henseende har været til megen nytte. Der har daglig været
sendt ganske betydelig post specielt værdipost (værdibreve og telegram-
anvisninger til betydelige beløb).
Forinden farten begyndte, var det forbundet med meget besvær og
tidsspilde for de i Brettesnes, Risvær og Svellingen liggende skippere og
trandampere paa dagen at kunne faa udbetalt de til dem til Svolvær
ankomne telegramanvisninger, hvilket under det paagaaende rige fiske var
af stor vigtighed.*
Ifald der ogsaa til næste aar skulde blive et lignende fiske og en
DD) ==
saadan ansamling af folk ved Risvær og Svellingen, vil det nok ogsaa
da blive paakrævet at sørge for ekstra rute.
Fra Østnesfjorden er ført samme klage som ifjor over for faa
anløb og for sen ankomst af post og gods.
En motorbaad underholdt regelmæssig fart tre gange ugentlig mellem
Svolvær og Østnesfjorden i korrespondance med hurtigruten sydfra og
var til stor lettelse for passagertrafiken.
For Skraaven kan noteres en liden forbedring 1 postforholdene,
idet lørdagens nordgaaende hurtigrutepost i mars maaned blev didbragt
af saltenskibene; men efter ruteforandring i april bortfaldt dette, og
lørdagsposten udleveredes da ikke før paafølgende tirsdag morgen. To-
rutens skibe passerer Skraaven, sydgaaende lørdag aften, nordgaaende
søndag, og begge disse kunde uden nævneværdig tidsspilde anløbe og bringe
posten. Kravene om, at toruten bør anløbe Skraaven det hele aar, er
meget sterke.
i. Havnevæsenet.
Skraaven. Forrige aars henstillen om gjenmuring af Mosterleden
og Galgeholmsundet fremholdes fremdeles.
Kabelvaag. Havneforholdene i Kabelvaag og Storvaagen er meget
langt fra at være efter ønske. De af havnevæsenet i sin tid foretagne
opmudringer. er delvis meget igjenaurede, saaledes at der ved fjære en-
kelte steder snart er ufremkommeligt med større baade, ligesom disse
paa endel fortøiningspladse tager bunden.
Ved Tyskhellen er der en ør eller tange, der falder ganske tør,
og det smale opløb her til kaien ved torvet er saa grundt, at man til
sine tider har stort besvær med at komme frem med en fløtmandsbaad.
Finnespollen er meget igjenauret, særlig paa vestre side fra P. Moldstads
rorbod og imod Heinr. Meyers damperi.
Her maa og bør gjøres noget for at rette paa disse forhold; se
beretningen for 1902 samt for en række tidligere aar.
Angaaende et møde den 3die mars 1904 og den derunder fattede
resolution henviser jeg til kapitlet om lægevæsenet.
Henningsvær. Kaarbøvalen!
Stamsund. Paa Æsøen ønskes noget mudring i havnen samt
muring af en kort molo.
Balstad. OQpmudring af Hatviken fremholdes paany; ogsaa Kræm-
merviken begynder at aures igjen. Ivinter stod flere baade fast ved lav-
vand. Noget maa nu med det første gjøres.
15
== END ==
Sund. Stenen i Grimsholmsund ligger der fremdeles; se beretningen
for ifjor.
Reine. Kravet om gjenmuring af Havnøhullet gjentages, idet hen-
vises til beretningen ifjor; omkostningerne antages ikke at ville blive
store; havnen vilde derved blive baade bedre og rummeligere.
Qpmudring af indløbet til havnen bringes 1 erindring.
k. Fyr= og merkevæsenet.
Svellingen. En fyrlampe tiltrænges paa Lysøen for at lette og
sikre indseilingen fra øst. Ligeledes vilde endel fortøimingsringe være
høist ønskelige.
Skraaven. Fyr paa Nautøen paa Skraavens østside er fremholdt
som ønskeligt.
Svolvær. Se beretningen fra ifjor; vestre led er endnu ikke op-
lyst... Efter konferance med lokalkjendte og sjøkyndige mænd anbefales
til nærmere undersøgelse følgende:
Der anbringes lygte paa østpynten af Vaarsetøen, lysende ind fra
Vestfjorden (Høla) og ud fra havnen; herved vilde det vestlige løb, som
under uveir er det sikreste, kunne bruges baade ud og ind. Ansees det
saa hensigtsmæssigt at forordne, at vestre løb skal benyttes ud og østre ind,
kunde jo godt dette opstilles som regelen, selv om det under svært hav
tillodes at gaa ind det vestre.
Henningsvær. Ønsket om endel nye fortøiningsringe anbragte
over høieste flodmaal paa begge sider af Hjemøsundet gjentages. Mellem
sSauøen* og ,Skaten* ligger en grund, ,Sauøgrunden*, som falder tør
ved stor fjære. Fiskerbaade er flere gange blevne staaende paa den,
og det siges, at for et par aar siden gik det ligesaa med selve havne-
væsenets dampskib ,Rota*. En støtte udbedes.
Stamsund. Fra fiskerne paa Æsøen fremføres ønske om en stage
paa et af skjærene ,Tallerkenerne*.
Balstad. Ønsket om en jernsøile paa et skjær øverst i havnen
gjentages. Ligesaai Mortsund søiler paa skjærene ,Dynan* og ,,Bager-
ovnen* samt fyrlygte paa Brandsholmen, skjærmende for Brandsholm-
boerne.
Sund. Ønsket om en fortøiningsbøie i Nufsfjord paa den ydre
havn 1 Nerviken gjentages.
Reine. Se beretningen for ifjor. Ønsket om en fyrlygte til gjen-
tages.
,
I. Fiskerne vedkommende.
a. Ankomst og afreise samt flytninger inden
opsynsdistriktet.
Belært af senere aars erfaringer om, at fisket i indeværende periode
har været lidet lønnende først paa vinteren, fremmødte kun et faatal af
fiskere i januar, da veiret ogsaa var hinderligt for fremkomsten. I fe-
bruar var reiseveiret gunstigt og tilstrømningen af fiskere som vanlig.
Ved maanedens slutning androg baadantallet til ca. 3500, omtrent lige
fordelt paa Øst- og Vestlofoten. Største baadbelæg naaedes omkring
midten af mars.
Paa reisen til Lofoten indtraf den 29de januar to baadforlis i Vest-
fjorden, det ene, som foregik under baadens slæbning af redningsskøite
» Katharina Booth*, beklageligt nok med tab af hele mandskabet, der var
hjemmehørende i Alstahaug herred. Det andet mandskab blev reddet af
Paul H. Toftesund Bjørn og Edvard O. K. Andreasen af Herø i Helge-
land under meget farefulde omstændigheder. Redningsmændene udviste
ved anledningen almindelig anerkjendt dygtighed og mod, hvorfor offentlig
paaskjønnelse er anbefalet.
Af de senest ankomne baade stoppede flerheden op i de østligste
vær, særlig i Brettesnes, Risvær og Svellingen, hvor godt og forholdsvis
langvarigt fiske ogsaa bevirkede større tilflytning fra de vestenforliggende
fiskevær.
Da fisket sidst i mars bedredes for Henningsvær, øgedes baadantallet
dersteds ved tilflytning specielt fra yttersiden af Lofoten.
Til Vestlofoten var flytningen i vinter høist ubetydelig.
Endel storgarnfiskere afsluttede fisket tidligt, da de forudsaa, at
der ingen nævneværdig fangst kunde paaregnes med deres redskab, og
reiste enten hjem eller til Finmarken, hvorfra gode efterretninger ogsaa
bevirkede afreise af nordpaa hjemmehørende linefiskere sidst i mars.
— 232 —
Omkring midten af april afreiste mange baade til Røst; men en
større del fortsatte dog fiskeriet i Lofoten til henimod slutten af denne
maaned.
Efterstaaende tabel viser baadantallet samt dets procentvise stør-
relse ved begyndelsen og ved midten af hver maaned samt ved fiskets
nær forestaaende afslutning i de sidste 5 aar.
'opevquik5 19US9JO U9TQJIS 19A0 OUANLL,
'g9pvRquSRSqÅp aUWes 191j9 50 apvegaun 19U50JEQ UABQIS JEPpUun
"1a2a04sy oSypelystop ap paa uasurapuopperq «ASA G[ [PYYL
"98 Pit å = == 00aI 009 == — — *tttadn opp
299 | Trey U6G | 8'8G &'Eg 0008 007 0091 0001 00LT "++ 35n omg
2'98 | 98 Veg | ST9 6'9G 0068 00Fr 0066 0096 0066 "**05n uapg
8'L6 0001 v9L 906 08 O0FF 0039 00ar 0088 O0 TF *ta0n ogsp Je Uasunuyngs "[LIdy
846 | 0001 9T6 0001 086 O0FF 0089 0070 00GF 0008 REE
0001 | £'19 0001 6'66 0'00T O0EF 008 NOET 0068 OO TE ET ATEN
aa 8'LL | LEE 84 18 06 NOGE 00£T O0EF 0OFE 009F ttrtttenter* uaspopufsag sep
7 PE FG veg | 619 989 0007 000T 0078 0097 0OEE Ke er OD
vy | VL ge re 368 008 O0F 0031 O0E I 0007 trrntttttt uospapuLdeg enaqeg
rI 6'] SI | EG OG OG 00 I 001 001 OOT je PE US
| |
FO6L | £06I 206 I LO6 I 0061 FOGT £061 3061 [06 T 0061
| PEL
1U9D201J apags|n opveq [B]UV
IT POY85
Tabel 12.
Ugen, som | 25% me 5 å = Då RENE Q
endte SANE Ne EE 2
EE PE = pe
MG | |
0
Januar 23 = EE le £= == 1
; PE er G
de FN TT i Eee DEP 0 3 OG
EG: JE EN ANE 5
2 FO 5 28 B
EE TEN : EN ST eg & 2 2
Er EEE
Februar 6 ie DE er 13. 17 | 18 5 44 69 35
201069 | 19 2B | 88 62 93 37
No EGG 7 | 19 31 | 85 54 58 8
spblg| 2 NEMESIS
98! 195 41 B91 195 174 900 91
TT 1116 1189 — 45 1122 50 74 89 10
== ye 6 20|— % 1
Bon AS 98 SE ee 65 Næ. 183 Å 165 | 98
164 315 102| 207| 235| 266| 255| 108
7 FESTE 900 Pa 70 55 56 | 82 110: :
231 9 av 155 43 56 Ks, 103 3 16 2
EA ee å EE Ty 007 19411098 166 IS
Se SO 185| 2992| 254| 293) 29200026
700 ml 829 991 OE 0 EG 85) Tid GE
| AR | — ge 738 2
Mars 5..... ot 350 161 5 120, ASD. Yi or 207 175909 115
680 430 132 2741 39511 9571 3071 F29SE
04 10 ts ER 38 188 SS PA 23
== 7 g|— 45 == :
de 50 389 188 «158 "229 "1 204 226 ere 115 ;
60 720| 460| 178| 327| 444, 266| 328| 337| 141
601 2570 AN FS ST OPER 16
7 | 2 sp LE BEG 13 3
Er 107 1392 197 160 253 110 195 224 Uianz 104
167 | 687 468 1801 348| 434 9451 5331 ser?
fo & 30 2780 209 Jer GJØA GOTT ER 87 65 13
å 5 1951 3 3
OR 107 1408 186 220 "si Lo 70 > ar "aar 191507
Er | E FR |F= * > pr.
157 68710045) 240555 395 | 210) 3361 sed Mr
5 pr ee ES eee Me s7essTT Sr 90 | 57 12
6 Bi BO na
Apr 2. 107 1403 204 Un es 95.20 160 205 "226 9 96
Ol 20E 160 1208 | k
1] 7006 AE 081085 0 GS 0 SEP 296| 11
rå fo 12807 206 15 19 1200 GN BEE
9 JE 194 1403 209” |178 376 "| 83 183 org 18510 1995 en
134| 689| 466| 199| 382| 373 | 182| 345 | 270| 110
= Fn 10 ØE 950 — | Q sep one 977 p PÅ Z 1 2 Gr
10 1250 1109 | BUE Bø Je 1 å 1 E
RA 149 1380 171 180 232 | 34" 144 204 *|213 98
3 1591 63012322 | 14610329 2238 157 310 267 PM
I Veng 8 12 som 1 30 2 32 33 6
ep 2 B|— 95 313
oe GÅ 60 1250 152 Sps 1166 | 28 72 1206 1191 188
60| 400| 188| 139| 210| 153 | 114 238| 937| 121
0159 4 2 Me 0 DØRS 16 å 6
— GY.adv.| 28140198 16 | 0 MP
28 70 97 68 93 21 147 461 195 70
EY pe SPEED PN
DÅ Gå
PN
on NG
å = Ialt =
een El å E) | ER
an år æ pg & østenfor |. vestenfor HE T
5 = 2 fa E Hennings- ; BOG | Hennings- 5 F
Z 8 | ningsvær et =
0 1 2 Bred | 06 | FE ,
15: 3 115 AA 2 ode] = 56
Henne: +26 | | -2 se Å
: EET SATTE FOR. ev Nå
Mrs Se ne Ke 253
38 20 Joss 025 29 Dr EE
12 4 pe EN ET: 135 EG =
146 46 98 136 1125 TET Pa | 555 20% 108973
mel 50 | 106| 116 | 130| 221 PIETET 4
PG | 120 195 065 KE 206 ap SR
288 103 161 55 205 SA FY 1047 en 19 12015
Eiøsesoge +73 -150- 0210 se8-.- 74- iesad
31 7 EL FESTE br en
369 182 1179 |38 24 447 | 183 1241 90 64 12795
Mean 139 | 192 | 1581-3254 | 1023 | 2661 1506.
33 7 Jod se Po
395 186 178 [68 1 68 1196 1807 72 114 |3385
428 143 HE 163 265 1483 293 NEIG09MT
FG 5 ye
oe 16800 2560 124007 men OP 05 14156
Fre Amesd 200 163 27012166 307 | aese |
36 Ses 105 re Te ROPE ea
408 119 171 72 260 BEN 138 Ses 250 14478
439 | 148 | 194 | 162 | 274 | 2455 | 328 | 1695 |
une es ET på GT EE MG
4 149 1562 167 278 144 224 1381 12 939 14524
mers Gs og (12524 | 331 | 166912
TESE ER TETT GE
383 149 160 68 286 [1437 | 231 1874 — VET 232 14445
418 | 149 | 198 | 156 | 303 | 2468 336 I He >
35 RK 34 | 88 17 794 100 KLEDE ME ne
383 158 1179 | 68 288 å > 0905 1398 264 14408
418 | 158 | 915 | 156 | 305 | 2487 | 3i2| 1659 |
30 oe 235 88 17 77 vm 292
383 1156 181 * 69 290 te en > (1385 IG ga 262 | 4401
me ae 67 307] 22536] ter]
29 0 35 87 17 . | 537 97 Ge ME)
880 151 186 * 68 290 * lieao ** 204 * ln3gg 22 210 [3915
409 | 151 | 223 | 155 | 307 | 1981 | 310| 1624 |
13 0 32 PGS se 32 MEGET
Boe eo fe es av 8 36 0 | 49 4 19972
- ———19408
309 | 160 | 216 | 130 | 297 | 1264 | 9238 | 1470
TEN PE Te
105 100 30 40 270 345 46 717 Er 1180
105 100 30 40 270 394 46 740 Ag
P EF
JO ORO SRO TE EG
June
aa kene
OG 090
al sa
He De EE
[ ö ö 6
r SEG FI I
SIG Eee KO] [
L K-SF 1G eda nn
v ET PG == 7
="3Iren dg 46 9 | ag
Sue YpUor
aAPION
pnae eee
ere ane ep ee øke
ee ee ae ea Lake
* wapepurg
"ØISN
* PladdA[ON
200 "alla øya]
SQUSO I
rt** 1æbyuong
"tt USpBISYAg
** UDNIASJYOT
UDJSO.T
6 OG OG | 913 Ig — €8 OT op å 188 == GT MEG C que sualypuorp KPUØS
| ee tee > | E E ge gd TN
r Ge Ge LG 9 ET g g FI ==: Ska or tepsofgey
I n VA OG på nå Å |Q e c | eI po Z z 1 Ba ad Oo On GE ROSENE EN Sn
R Gr er r9 ET Å pe Em ; pes ed 7 p ET rrreerrerrrearrrrrrerrrr er gopuenig
| N | bo os ord 000 Sm bo nsoib dd AOL sr ETO TR,
I SI SI 08 == == > Hk 6 PL EFL I uap5qsjegg
2 | I 8 ES de > | * Å På Hrrerrarenrnrnnrnnnnrnnenttr OSSE
ET | Joul[ | JOUl[ wa | BaQ | og
Gå a vo 2 Aer) her > ;
2 by nm å 13) uepn | pour | pa as ea fe SE tg | eg z
mr 2 Se E D SEN SEE ENE
G 5 SE] m å > & DE 2 tere KD (1 es) =
ad = ere far) =] = Te Eriret 09 Qi i er) =
= ao DE = å & ao GE EØS ao | EE 2 es £
Q Ga Q apveg 4-4 oe lete å | pIe(Sagsoad poypay ULI
n | | |
; | ee NESEN ad NE fe NE pr
”—
& [2JUR JO[UIRS USVSQA aur] ULL)
-10J Ip pos SULJapxoJ SISSIP
'0d9NSY OPdauSojur UEJOJOJ I SIVUL
*A *8 '0 10QBSpOdT OFrp[a Lys
f9J0yS1J [LJUB OPO[WVUSTOJ FOG I
asjauhapuog
SJIUUW
oPp9r
uap
u93JOJOJ I
Jop «940
'€ET [P9PEL
fopr8yere] JE JOPRJUR JULES BUY SSYpPNYstof ap paa SUapIOf SASSIP
opgr p[eldoysond osypelfystxop op va Op 4940 aAvsdo sappoyapur EI PAUL
I |. 27 verre erre vernes nnneeerrrøg
r ce erre re arrene nrernet ret * DUBIIOR
)
da ee ER == — (oj GI IF —= øp 0
G 601 €6 | Tag I | 6 8 PE Vy (GSer GE
L 6 | LEG | 706 seo i 903 | 891 | 099 [8 Ved |
G6I 621 | SETT | OPLP | OG OG GL I L68 | 978 TOSG | IG OSS | L9G L90T | Hap30J suaypeg
I ISI 9LT 099 I L | PG OE I OGT 697 i eg 186 | £91 ee PM ae ENGE)
— 1 0a1 | 001 | 9TF == == AGE PENN 981 fel GL | 9 ogg ES Ep
G 00E | 236 | 28L tt — | 9LT | PYI V| 6ar St lsgp er. 86 TRETT
GG 9ET | 461 | 309 | L 19 | Fr NOT | 96 868 | 3 eg 16 O8 ONS * ØJOUUR
FG TI | LET 199 | 3 PENG) I81 | 601 | 869 | 9 8 9 €7 edge EE oe
95 ep 0 Gr R OSSE | €I OG gar 1 9er KG EG ö IT dt scUR IOREE STEJORE
L I£ I£ SFI I er pr | LE 651 roere a elettalater av nn elfel (aplagulal BU ekel ete øSunæly
— eI Fil IG eg G Jå L 9 EG ar v v IG OK DONN 0100 00 PS E ER)
i EF ar c9r fr SERT EG GG 08 91 9I 29 * pejstelyg
9 LE 98 SPI | I I i OG FG 701 OT 0 av HE Eee LT
e ET ST 1G De Tu — bi TT BG E | GT lek ag
å RE Bg 16 3 T = og OG 18 & E OT HA
66 86 68 ear | 8 — 16 2% c9 608 GG ila CO NE EE ee sed EE)
Å ril et IGG
9L G06 OST | P8L == 6r 9LT på 09 | 983 gg 148 I €Z6 | 19p50J sputpaS[eH UPON
.
Ge EE tett ØRN
I og | | E Aa
ror Ke EE 6 6 6 FF 98 beg Mp PS ET
12 9G FG 16 pa € 6 9 r 9I AT a/ NE EET HS EN
== Fr 186 I I 2== EE | Aer (0) ve 8 HAR I RT 16 DES ANT
ere FG NE
9 gre re em rm ee AG
& FI
POLO GEL OED OPE ONO OG ODD ONO
fen)
Ye)
=H
ARQAMNN|
fa)
F6oPr 998 EGG | 6G8G | OF LI 68 I LOE | LOE CLYT | 19 L6 I F8I c98 [Hop5og spuepadjag 91PUØS
ne 2 re 6 6 Je KR SEREN
116 | TS1 |FFL | 60L Gr er Ve NE
le borg GE g 6å 168 | 681 | aa TG PSN EE
EEG Fed fee NM NNN
ten Og 162 | EG 79. 2059- VE NER 9 Gs
orelsen eg | 1 -- 81 |81 |92 rd L 9G Hettttr tt uopdoffpag
99 |e8 68 198 |8 de je i ee Kl trttt tt øunøng
REE 0 FS GE
D GU
Q
*g| 18900 T
IeJUV
Sø
SEG
869
99G
168
696
69
FSG6
høl 67
| 96 | Spå
6 ag
€IP
206
6068
0966
IG 1 16
OLT
OGGE S9ETI
| SPG 2901
I | 6
og 601
u
on [rs]
AE ID
ee >
o 5 ja
Do -=
HS Å Me
au
|
[eJUB JOJUEG
SIEF | 8 GG
GS IEET
osor | 8 I
å
|
G == &
|
S |
6 de Ne
= -
Joul[ | JeUul[
uapn | pa ø
=
av)
p
2
aperg
udesqAg
SPE |
|
AS0P
LIS
281
99
GIG]
SI
88
|
|
600
€66
JOS
-puruWperg
J9Uul[ Pau
apaysnipn
aperquIrX
aperg
| 60F
SPOR
ea O
ri
I | 968
J9Q8YS
-puvuperg
RLLT |jue osworp
PG
al
GIS
LG
601
LOG
981
GI I
9
OS
G68G
G0G
TSPE
pueEn
que Sput[pIoN
L19p.00J SUAJELIIIS9A
OP GEO AG 06
da OG OG OG D0G
"
erter øATSYG
text ØSJIEy
Go MAT
eee GSUTONN
** PUNSØSUIOL,
r** uapaoffspeg
rt tt UDSTRLTØG
+++ ** UDHtAUDT
r** UOAJSSJEENN
OE etg
pjenae) 0 1900 øyrelg
tt tt SJUDPUOLT,
JOE
"++ *profgæsy
suaJ0JO'J
eee OB EN
ES ØTO
rrett tt tøs)
er resousmg
ser PBISTENN
SO LISS)
«**** SroqaeAd
PQ
per
918940
I
JONIEA RLT
(:sp10,H)
239 ——
)
OTST | 806P | Fosr [0008T | GIT | ET | 18 | GSre | 1780 |IGSTT | P2G | TAPT | S9GT | FOGG Mer |
5 G G V) == F= ö G Å —-|—-|= | erre ermene gn sUSsIRUNUN
GI G60I | €601 [STEP 8 OG 601 LTO TSG |TEPG 88 | SE7 60F RLLT Jie UG SØ SUL OUA
SOPT | LGLG | GYGE |EIEET | 6 CO ISE EPEG | G66G |8666 981 | £00T | 9a8 | PEKGN TS SPENN
LI es AG NA HI G | or OT OI AV HÅ VI | LG mestre lgpuonp G1PION
6 OG | OG 917 IG == ts) OI OL (|86 NGT | 61 | 6 trettreetet tune suelypuor g1puøg
*'torye[njyrdeyoy
5 G ö på G G | L — — | — — fue suayprvuurg
or I I ING 3 | rm | erd I 70 le el | 3 Å 2 el heva re ee
gr I I | == | ad TJ I I | FP un, | ee | Re le pe ed ae å SE ET
0940
Det gode fiske; som indtraf 1 flere af de øvrige fiskedistrikter,
medens udsigterne i Lofoten endda var misserable, bevirkede, at søgningen
hertil blev mindre end almindelig.
Baadmandskabernes gjennemsnitlige styrke har været:
1904 ...... pr. garnbaad 4.23, pr. linebaad 4.16, pr. dybsagnbaad 3.20
19030 : — 4:59, - — 4.34, - — 3.21
190200 - — 4.65, - — 4.23, - —= 2.81
90 - — 4.75, - = 4.42, - — 3.13
POLO ET —= 4.73, - — 4.50, - — 3.00
Af garnbaadene var iaar den største del udrustet med smaagarn,
til hvis drift udfordres mindre baade og mandskab. Nedgangen 1 be-
sætningernes størrelse paa linebaadene skriver sig fra, at mange smaa-
baade deltog i fisket østpaa.
Forholdet mellem baadbesætningernes størrelse fra de forskjellige
distrikter vil sees af tabel 14.
Tabel 14.
Pr. garnbaad Pr. linebaad Pr. dybsagn
Distrikt 9 pe | å PRE å | G
1902 | 1903 | 1904 | 1902 1903 | 1904 | 1902 | 1908 | 1904
| | |
8. Trondhjems amt..| 4.92 | 5.23 | 5.00 4.47 4.72 5.80 3.91 3.92 3.95
N. Trondhjems amt..| 4.45 | 4.10 | 4.07 4.80 4.82 4.70 3.39 | 3.50 | 3.23
S. Helgelands fogderi.| 5.02 | 486 | 470| 485 | 482 | 4850| 3.02 | 3a |-3.05
N. Helgelands fogderi| 4.98 470 | 455 | 425 | 450 | 4.75 2.44 | 3.39 | 8.59
Saltens fogderi ...... 4.49 440 | 4.15 4.16 4.47 4.14 2.51 | 3.38 | 3.31
Lofoten og Vester- | | |
aalens fogderi..... 4.15 | Ao1 | 3.75 4.07 4.09 3.95 2.19 2.56 2.44
Promsøkantuenr rn 4:78 | 4:73 | 4.35 | 416 | 4.23 4.16 2.66 | 2.91 2.78
Til Vestlofoten ankom først paa vinteren flere skøiter og dæksbaade
udrustede med limebrug og doryer; men da det trak saa langt ud, før
fisket begyndte at slaa til, forlod de fleste Lofoten efter kortere ophold,
da efterretningen om fisket i Senjen indløb.
Tabel 15 viser søgningen til Lofoten fra de forskjellige hjemsteder
i tidsrummet fra 1900-—1904.
== 241
001
opa
1UIDOLJ
(1000 SI 0001
SIE P S'PG
O9G E S' LG
OPL F VIG
P8L OK)
669 6 Lg
FI VI
91G Al
FO6 I 1UIDOLF
'apausaraqr sopaysurely ap1ØFpuR OY JOY AIPpUE BIJ ALDYSLI (1
LLG ST 0001 | (FPSO 67 866 (86881 | 466 (98283 | NEI
PGS Tr 9'6G F68 € 07 SPLE SFF LOG G EE EE GS
180 € 997 LAT 9 vg | 6609 S'G6G 628 G * Map50J suapevaagsag 50 UaoJor
398 £ 607 PGS TF IG 606 £ &'LT 400 £ ee up Bor snenEg
Sar I 99 GC I 8'% 96F I | 78 318 I trtttt 1opS0oj spue[aS[aH 9xpXON
SEI & FOT LLL 8 TGI F9G £ ypT Foo P r++00* 1op80g spuepejeg oapuøg
6PGa ST ECE G'I 196 | 9g 980 tettere gu SUuelypuot[ 91p10N
867 VG [ €G UG | S6E£ 6G P99 tettere gu suelypuorp A1puøg
== == == r == E GE -
£061 | 1U92014 a061I uoooad | FOGT | uad0rd 0061
payswal pg
aJOYSY [BJUV
MENE
— 2492 —
Tabel 16 viser forholdet mellem brugen af de forskjellige fiske-
redskaber i de sidste 10 aar.
Tabel 16.
Procent fiskere
Aar ; E
Garn- | Natline- | Dybsagn-
brugere | brugere brugere
1895. Ms EE JUNE 26.3 66.7 7.0
TE I I Jag 0694 8.7
18978 Er 28.9 | 62.7 8.4
18980 see el 36 59.6 4.9
18992 Aer ee ie 43.5 52.0 4.5
1900 seede ere 592 38.9 1.9
PIOLÆ. Je sv reke 52.5 44.6 2.9
erre GA Seertr: 490 b3.2 4.8
1908 ke SJ ke STA 57.8 4.3
VIOLET 29.8 6b.7 4.5
Qgsaa laar er overgangen fra garn- til linebrug noget større end
som fremgaar af tabellen. Flere af de indskrevne garnbaade var nemlig
udrustet med begge redskaber og andre anskaffede limer, da især stor-
garnfisket blev saa misligt.
Brugen af synkenot til fangst af skrei under lofotfiskeriet er frem-
deles forbudt ved udvalgsbeslutninger, som vedtægt desangaaende, indtaget
under afsnit VIII — udvalgene vedkommende — udviser.
Med hensyn til anvendelsen af de forskjellige redskaber i de enkelte
distrikter i de sidste 10 aar henvises til tabel 17.
e log bar | r 22 Va | vea |ö5 as (26 ny |8 se (ve |es ge 68 [se fer 197 | poet
ge HSE | en 0 98 far ek 96 JET GRS LAGT I MG Eee EET
sg ee ører 199 00186 fe 128 0 ENE PENE
Tele ltr eo Nr Ver BEAN Ne
oslo ur er ua eV Nes Ne NNN
rer |28 | 11379 98 | 8 199 188 [er |85 199 |9 169 |98 | ST | 85 | 89 |28 | 81 |0G | **66en
Pet sr] ESN NS | NE EN 95 NL NN NE
gal 29 Jfr] Mi | SS PR | 20182 | 18 180 1680 åa NN EEE
g|89 Jos | 1 26 |r 9.164 | ST GRE LEN NNN EEE
Ge er v 194 105 | 1 18 PG EL 69.0 94.1 goe VESEN GE OP er ee
|
EG JE 1UIDOIJ
|)
EE VE: ee FN eg 9 GE
Se ep 5) PE SP: å Q Å <; ES) —= & Q Sy a Q
SE 2 Er SE Er & = er NER 2 G & 2 Z & a S & o
BENENE BEN PEN SEE NN ENES EEE
SÅ 2 v og | di he)
SG VE æ | E | o EN Q 3 o = o IS ke) arv y
pa Q Q
I9pP.60J SU9[BP Ti 19 )50 SsputB TI9P00] SPUB utv UIB
WE ØSWOLI, Der | 119p50J SUap[kg T p 1 l øl ee ge I I
-19189A 50 Uua3J0JO'J -28[2H aAp-1ON -90[9H 91PUØS swalypuor[ 'N swalqypuotp 'S
Surnap10j saua5nIg
PEER
— 244 —
b. Leiekarle.
Sidste rubrik i tabel 13 viser antallet af leiekarle for de forskjellige
prestegjeld. Nedenstaaende tabel 18 angiver antallet fra de forskjellige
fogderier eller amter i de sidste 5 aar samt det procentvise antal af
distriktets lofotfiskere.
Tabel 18.
Antal leiekarle
pe | |
Hjemsted 1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904
Mand
|
Søndre Bersenhusfamtnr I) |
NordregBergenhusamr NE = — | —- | — —
Romsdalstamt FER Free eee il — | — ==
SøndrerTrondhjemseontrn NE 49 | 27 | 28 29 9
Nordremrondhjems(amtrr keep ekke 74 49 | 54 | 27 17
| |
Søndre Helgelands fogderi ......»+.uaoaorasvnnrr 975 | 853 | 848 | 696 | 494
NordrepHelgelandsifogden ee er 265 201 | 185 137 76
Saltens føgdekk -a LE AE 256.| 193 271 EDR
Lofoten og Vesteraalens fogderi.....»+avuvvvver 1125 | 928 | 11874 79501708
Tromsørant-aia user ka kt G 38 28 771 Hogadng
|
Fimmarkensjamumrer rer ouueruer =-| 2 TS —
Ialt | 2779 | 2281 | 2630 | 1947 | 1510
Procentfatfsamuineftiskerer nr EL 250 02 | 11.4 | 10.6 8.4
Den almindelig hyre for bevante leiekarle var 1 vinter fra 120—160
kroner samt frit hus, brændsel, kogt mad og kaffe; med alt frit fra
60—120 kroner efter duelighed.
I de med hensyn til udbytte uheldigst stillede opsynsdistrikter
maatte leiekarlene tildels slaa af paa eller give henstand med andel af
hyren.
1) Bergen.
Ill. Fiskeværene vedkommende.
Ffterfølgende tabel 19 viser antallet af de i de forskjellige fiskevær
16de mars antegnede fiskere og disses fordeling ved de forskjellige
brug o. s. v.
Tabel 19.
å å Garn Line p -Dybs: agn dv Samlet antal Å
1 Leg Å ' ' 20 Ko
E E =o SE sÄ = EE Å Baade Q | k| o ER:
Fiskevær ESS ME EM ENE MG x oske Sa
slo es EE em ES MENE
= = m| Å = Q = Em 2 Ina o z o 2 fen Em å |9
fe NES fa) | HS å de fa)
RISVÆr en ejeeel te 247| 60| 61 6| 418 107| 110] — | —.| — 665| 167| 171 D
Brettesnes...... 1019| 278| 387 611302 403 463| 15 — 6| 2336 687 S56| 11
Skraaven....... | 931| 225| 243| 683] 632| 171! 1781189| 21) 429| 1752| 459) 484| 16
Østnesfjorden...[] 58 18! 30 9| 416 145) 230| 2 1| — 476 164 261 7
SVOLvæNNmreerer 284! 80| 82! 21| 894| 249| 253| 15) — SI 1193! 337| 343 5
Kabelvaag: ..... 445! 102! 102| 19| 291 84| 841114 36 210850 0224 022411
Storvaagen..... 376| 85| 85| 14| 74 20| 201858 76| 28[ 808! 209| 209] 34
Øravaasesv,. å. 401 910 9|—205| 421 44] 3 1 —| 9248! 52| 54l 12
Ørsmøsike : dk. 41| 7| 7 1| 436) 87 S7|—!| — | — 477 94 941 32
Hopen og Kalle.| 170| 35| 35| 101 357| 72| 72| 4 je 531! 108, 108| 18
Østenfor Hen- | |
ningsvær ..... BL 899 1041 14215025 1380 15411700 136 S6| 9336 2501 2804] 140
Henningsvær ... | 438 % 90 — | 978| 224| 2241 66| — 17| 1482! 331| 331 3
Skokkelvigøerne STENE EE EN EEE
Stamsund ...... 309| 62) 64 11| 864 194 206| —| — | — | 1173) 256| 270| 60
ku... 115| 24| 39| 181 54 11 16 41 — | 183) 910| 48| 68| 4
Peel 54: mome231123 1| 525| 108| 114 8 — 1 3[ 648] 134| 140] 29
Øerne til Ure ..| 534 109 126 25|1485 322| 348 49 — | 16| 2068 447, 490| 95
Mortsund med |
Brandsholmen | 49| 11| 19| 7| 463) 99| 109] —| — | — d12| 110) 121 7
Balstadeya.r tk . 104 21 23| 4/1201| 248| 305] — | — | — | 1305| 269| 328[ 230
Nufsfjord........ 47 8| 14 8/ 688 141| 160|--| — | — 735| 149| 174] 114
Sunda. ses efere å 79| 25| 28! 2| 4421 95 159|—| — | — dal 120 180| 152
Brandsholmen til | | | | | |
Sund vrøg. ss 279| 65| 77|. 21/2794| 583| 726| —| — | — | 3073 648 803| 583
BEAS este: 493 88! 118 71] 290 67 67 -|— | — | 713 155! 185| 220
Moskenes ...... 14 3 He! 4 SI == 2 NG
Sørvaagen...... 65 14 14 10| 602| 132 138 —| — | — 667| 146 152| 212
SER EE — |=| — | — 1 :634| 129 130] — | — | — | 634) 129! 130| 241
Reine til Lofot- | | |
odden ....... 508| 105| 187| 8611539| 392 343] —|— | — | 2041| 487 480| 689
Vestenfor Hen- | | | |
ningsvær ..... 1315 979 340| 132 5818 19871417 49 6 7182 1532 17 73|1367
Talt[5364 1268 1471, 274|11821/2841 3182|815 136. 119J18000 4364 4908|1510
TEEN AL I IBN SEA ME SEAN
16
Dag
Tabel 20 viser, hvormange fiskere der i de sidste 5 aar har taget
nummer i de forskjellige vær, samt til hvormange der i disse er husrum.
Tabel 920.
Husrum til ;
; g Antal fiskere taget nummer
ialt i
Merkedistrikt
|
1881 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904
| |
Ratsumden Hud kesktuuuee: — | 3671) 8309%) 1040 | 6653)
Breuesnes Hk ee 310 — 1345 881 | 1116 | 672.| 2336
; |
Skraavenrr neper bere 2460 | 2200 | 1358 | 862 | 948 | 1234 | 1752
Østneskjordem FEE EE 2050 | 3241 193 | 3231 7071 672476
6 2701 | 1117 | 1198
Svolvær veret kose 3160 | 3278
IKabelyaagmur ever tn: 2470 | 2370 807 633 912 775 850
Biorvageeni ere: eo et 1932 | 2768 | 1108 988 1041 | 1125 808
ØrSNAdpe i» see eee ieete bfdeek 900 908
TENNER 00 sk 0 od dte 740 510
|
1660 | 1776
4810 | 5548
Brandsholmen og Mortsund.....+.»
DS EKENEG B.u bb ah od ob d000900000 00900
Nusssjordserrerr MA ErreuuuE 590 | 1090
580 | 1030
830 | 1457 | 1341 | 1187 | 1089 784 713
M'oskenesPE Pr reke set
å
Sørvaagen med Bogen ....-+.vvrs>
AaFBvenstadi.:.-Jure- bel 330 719 SINN HE907 875 804 634
"HE SE Ä———————————Z—Z—Z———————Z———————
1) Risvær.
2) Raftsund og Risvær.
3) Risvær og Svellingen.
od
Belægget procentvis i de forskjellige grupper af vær fremgaar af
tabel 21.
Tabel 21.
Fiskere indskrevne l16de mars
Strækning Må
1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904
| |
Procent | Procent | Procent | Procent | Procent
Reitsundet. satt. ste etk bdete 0 —— | 2.01) | 1.4*) | Dy 1 3.73)
Brettesnes—Hopen ...--ae av åte 33.1 | 30.9 40.0 39.4 48.2
Hemmgsvær øv. > Jabra Hils. ae Mee GR 8.2
ØEME —Wrer. 4. kane Sjebeletele 0 ae) 19.2 15.1 1480 1 Før | 11.5
Brandsholmen—Sund.....sevuns 22.9 | 24.1 19.9 17.4 JU
Be ernptotsdden Høle. sd: 13.6 | 16.3 11.9 12.7 11.3
| |
1) Risvær.
*) Raftsundet og Risvær.
3) Risvær og Svellingen.
Om rorbodernes og logihusenes antal henvises til tabel 22.
Tabel 22.
Sted
— 248 —
Rorboder og
logihuse
Rorboder tilhørende
Vær-
eieren
Fiskere
Andre
Østnesfjorden .....-+-0>>
Brettesnesparer Heer
Skraaven med Gulbrandsø..
Skjoldværper eee
Svolværmerer eee:
Osa EEE EE
Kabelvaadferr eee
Storvaageneper eee ve elete
Ørnsyasorrkrer der
KjøndvikeRer aure
Ørsnes eee reke
EGpenrrr nere
Kallemrrtrrrr rer:
Guldvioeneerrr sd eeeerer
Restyaagree seere
Sauøen og Skaten.....+e++-
Henningsvær »--+»+remepere
Skokkelvigøerne .......r>>
Valbergøerne .--+»rvv narr
Stamsund og Svarholt .....
BREE ao 9000000600900009900
Brandsholmen, Mortsund og
SandsunderrrEerr: 090
IEA 5 000040 300000000
Nufsfjord og Strømø ......
Næslande EE PENE
Sund, Møllerodden og Solø.
la Edle 00 0:60 09 50.4 0 00:00/a:0 6
NENNE 5 0000009049600000000
Sørvaagen med Bogen .....
JANE) (OG UNG LS 0 00 0090000060
Bvenstaduvsveaterserneer.
63
85
15
2072
Logihuse
100 SEE
9 ser 4 86E
å =
1800| 77 | 1284 | 3084
| 12| 200 200
1704! 18| 1800 er
160 2 40 | 9200
1600 72 | 1000 2600
er 90 102
1684 16 | 200 | 1884
1788| 7 | 15600
350| — — 350
300! — — 300
405| — — 405
760 = 760
800 == = 800
200 1 15 215
480 1 48 528
630| — = 630
3500| 13 | 9275 | 83775
U= = 250
80 fe — 80
3888| 17 | 756 | 4644
220 == —= 220
968 A 80 | 1048
240 TUO 410
1054 10| 166 | 1220
1094 2 66 | 1160
1852 6 7 1922
1065 9| 140| 1205
215 5 36 251
830 5 7 900
486 op 498
305 Se Øl 322
636 310 716
S70k EE ER 370
795 1 1080 825
850 1 | 98 878
50 == == 150
31521 296 | 5209 | 36730
— 249 —
Fra flere fiskevær indberettes, at priveter til rorboderne er opførte;
men denne for sundhedsvedtægternes overholdelse paabudte og nødvendige
foranstaltning staar endnu tilbage paa mange steder. Specielt nævnes
Skraaven, Svolvær, Kabelvaag, Sund og Reine.
I Ørsvaag og Hopen skal rorboderne tildels være i daarlig stand.
De i flere tidligere beretninger fremholdte krav om udbedring af
drikkevandforholdene i Skraaven, Kabelvaag og Henningsvær gjentages
paa det sterkeste. Paapegede muligheder til afhjælpelse af vandnøden i
disse fiskevær anbefales undersøgte og arbeidet iverksat snarest mulig,
da derværende gamle brønde selvfølgelig bliver daarligere for hvert aar
som gaar. Qgsaa for Reine klages over utilstrækkeligt og mindre godt
brøndvand. Mølleelven dersteds foreslaaes oprenset og tilbygget en rende
for vandfyldning, et arbeide, som formentlig ikke bliver særdeles kost-
bart og hvortil væreieierne skal være villig til at yde bidrag.
Tilsyn med vandspringene i Stamsund er høist paakrævet. Der
foregaar nemlig misbrug, som i frostvintre kan bevirke vandmagel.
Omstaaende tabel 23 oplyser om det procentvise forhold mellem
belægget i de anførte værgrupper og det i disse optiskede parti.
*punsuregg 50 axasSuruuop *uodop ourayytnstpsuksdo
ted oyspunu Wap :udarrING—UXSUNPPAG UOSUnUYenS Ved Joppe poNedoysy ju [OP 9984ØJ8 SIASPJOYIOF UIT
"UOSUN[PAG 50 AÆASTY (p
æAsTg 50 JepunsyeY (7
"URASTY (1
———"==—mm———— 1 0 EE —————————02000—220—100 0
SE OG ei BELE OG OP LOE SE GEAR 98 BEG | 6Pp9| egp | sug | rep | 809 | 998 ABASJUIUUIH JOJUSYS9OA
T'9G | OG Gr | LER | EGG | VIP | S'8 | vag TI TSg | 865 | vog GI BIGZ EGGE JEG * dæasSuruuap 10J191sØ
ver | Soli AGO | DST | 9ET omr Eee eeo] ee en | Effjl gen egg 6010 Gam S'0I r* tt Uuappoyojor|— aure
ro Bk ea EA | Fal 6'6I | OÅIE | TPG | Var | OGG | GOE | T8g | AFI | 906 | FEI "* pung—uaurpoyspuerg
o'8 STL | 96 TGT | SPI STP | 206 | T'GT | sg UT JE EON SLP FATT SEE Leg euneg
UV) Sig ei EG L'G PE OGGE | | G Te | DON | 761 rFI tstmerett IRASdUmMUSp
vIP | er | 868 | reg | TG | top | F8T | sog | sIT | reg | sog| ryg | va | 815 | ver | 99 | "> uadopg—seussnerg
gen SEE ar EG FOG 0
— 250 —
Møen — 1 == eee == Boe
'y>d y90d yod 'y0d 990d | od 90d 'y0d '90d 'Y0d 'Y90d od ode end 19d *'y0d
md ig lg ig gg | go
ko o o NG | o fo EG fo -
då ka =o v . 2-2 E EE | 3 | på oSUTUYR.1IS
FOG I | €06 I c061 1061 006 I 668I S68I | L68I
wnquesY apeysydo gap 50 pejur souraysy Weau p[OY1OJ ASstAYuaDord 19(
EG [PYM
[1 re | —= IR — I == == || = | = HEEN EA c NES Je nh og
L6 101 191 DE SKJE | L OG |G IEEE r == EE HPTGTE ANEEE UISJO Å
(SO Ao Aes ee Or arb Se sn == dl 2 Gut GE Ven EE enøl,
GE EG NG —= NSU sd —= HE — VEG GOE ="118 EEE AN OE ø19H
IG OL (196 sd OL as eee Å == G —= Pla | | GI — | == MR Sneyelspyv
STE EE NETT LOEN lt EEE EE NEMNE = == === ||P9 99080000 B59A
Tor (8 LE = 18 LG == ; — RE == === V=" UuapaolT[a A
196 |G G — BSL == EG ME =-0) OT IG == V=" MAO I NO rs GÅ EE ouuorg
ee ENTEN ENN EEE — lg 196 |-9 lg ØRE SITA
IST |9 —N=I= NENNE JEVNERE EEE NET EE ua[epurg
6 G ae Eu Ler Ne 0 dt == EE EE de ØIRN
TI G 5 la ja — Aas Hs= AG == == VF == va PproJaAJON
PL == EN TENNENE DEE == | EJ SP øyet
IG OT |& gel Gas ferd md men ne Lart sem Gr ur se dd bt GF MdG SQUSQ,I
c IMG Fer = Vee ms ER gear SEES == VE | PRQG 0 Je fyuagS
9 Al et Ine Fre == Ne 2 Tros MA NG == ==" | UApLISJIAG
v == er (set ie ER VM == AL == 1 PD USAS HAT
EI == EON JER EE ME GM es EEE PE NORR EG UDISOL
LE G G vr see LET TMS Oi —= == =| == å uapaofpey
OG G OI EE 28 PRE AP Bn KGL Eyr g Å SER RD usnlg
T9 - ; oe å eee OG TN == =AP= Ui AD dd | jpuepIH
OS =D == == ME FB NE | O8 === = — | —= f:*** uopS£qsyeg
(6) | —— Å rå == C Ex rå ek en md rn, End SO fee seer UOSSIT
= = OE ==== = = == —===== = ===
| | | wp | |
EG 2 | | 8 EVE! El Gp | & ae
Ej EE EEE EE ee EN
ke ERE ENE EEE NE EET
B OG | E | 2 | IE El E SP ta ae he G | å SE EE | oe 5 ts EE g Ev JONG ULI
B | å på DE] Se å Me Ne I AEE
| Ed En V=: P
| | Fler |
PG PYRL
"1&2A9XSY SUIJOJOf I aJ[Ppxop Ava JEpaLIOY aSpdlysrop ap vg ouraysy sapaproat fOSLA Få [PL OPUOS[ØJIOPIN
(Forts.)
Eb Oo +10 OLE ADARNOrRNK SSH AMG
DB OD + FA Na0 4 019 + OI O AN SON
| UJULUESJLT | GU r GM SH == i DSØOLTFTDSNG
5 > cevs408 6 Te
UV ee ruste RE
i een eecrsøorrmnr ET
UISLLAIØQ I ri EE EE | |
SE EE EE EE HE |
ar Av | en) == QU GÅ å
au | SE «EE
F MG meer å pe
puns | ir rat 3
Erkeepå, OLD 1910 eo mes 3 for
pro [FsJIN | SVEP Deg SE | x
ESS pp 2 EE E- S op
PEIS | Telge ee ØSE å
1 - - |2 — ===" == — —
Nruaugpoyspoeg. NN ENRES Få | NE re fe | I
80 punsytoN | | | pe
oan Ide Ge SDI Se AEE =
pus ko LER LER ae ale
ETE SSE TNT =
puusuregg ed | 280 =
|
EOS eee ET FER ei
TET FREE ke - - & S S FINS |
J3AS5UlUUIH LA ee] DA AE AE
aypey 50 wodopg | 8 | | &
| Soo Q
= på - ( [en] =-
SOUSN | LAGET | I 0) ES
1 an EE
Seessig VES AA | | KERNER
MN SSS SG or Sok
UIFLLAIOIS PRP JER JE
== EG ømme Sage Oo 14G ao mo
Å ee MM
SeBA[PquNY | dr Mer
SYD IG SR, INNE
J22AJOAQ MEET VES Å | | i
5 -: = Nm SDS & SE
uap.tolJsawsø I | Keen EEE Ne rn |
EG SAUEN 1929 ,
NI ri RØ10 ri
UDALVLIYS | I | krav | gi
KASSE på Ve) fo oa D+NA+-—
. VAN, r Oo OS 010 OD
sausanarg he | | RA SES
Fr : EEE en 0 OG
r . E (anlide) =
jJepunsyuy MERE NE = |
DEE SE NE VA ME IE å Ab ET —
EE | GE AE Ne Ep Åp
lt = Så ME SAP: 00 EG brouto . ei
See ER GF AE Ed sp å FE E de
E Pep | På . - - er . 5 å DE) På på ; e - 2 På .
je Pa | NE GE Gad å GS Eve : å 2 *g
å VL ede ERE SEE FP
gå og SPDs LE RSA egge 129G%
1 00 = E) elt SmE JE ua ;
RE | FEI S IIS SEKS NESYRNE DER
| DØDES SHAGOOMEINMILER AMES OS» 43
| Høns dbasrAaonMAnHHSHORATARSA
Buksnes..
Gimsø ...
OOOST
| ss MENNENE
| F | pe
See Jo EEE ENN
— re eee ENE =o EEE
== fa I 16 | | | Gas HO 0
— ee ag RA SLN EEE
-- ES ene or fo
— EE eg
AS Jar EE NE
== N=NSENE 698 196 |øI TEEN NENNE 09 ==
å eg 2 |-|-b |-|=|-|-|-|-|=|Flr |
— | |— 19 lar lar |— pg 81 |- | -|=|8 fer |
ud EE EE EN EE
å ve en EET
— | = lag lag leg ler 96 | lese |— || å er (99r |
FNS Ne
= SEN EG Mr tt
- he br NE EN EN
Ung
Aqsaqarf
pare ly g
ØS|LEM
U3SUÅTJ
ØSUIOLL,
rett PUNSØSWOLJ,
se uapaOls|rq
ee UISTOLIØS
oa ao.
aan sie øl oe
OOS 0
peISeqI
paofjæsry
UBILBA
pe eee
vere rer
ROG de
20104
IV. Fartøierne vedkommende.
a. Ankomst og aireise samt filytninger inden
opsynsdistriktet.
De fleste kjøbefartøier ankom i løbet af februar. Antallet, der var
mindre end vanligt, naaede sin høide omkring midten af mars. Søgningen
var hele tiden størst til Østlofoten, særlig til Brettesnes, Risvær og Svel-
lingen. Til disse steder flyttede ogsaa flere af de i vestligere fiskevær
stationerede fartøier sidst i mars og først i april. Enkelte fartøier fort-
satte nordover til Finmarken allerede tidlig paa vinteren, da derfra be-
rettedes om gode fiskeudsigter. Fremover april maaned flyttede endel
til Røst, medens de fleste afseilede til hjemsteder og tørrepladse efter
hvert de blev lastede eller med delvise ladninger.
Der indtraf intet forlis eller havari under opholdet i Lofoten, heller
ikke paa reiserne, saavidt vides.
Tabel 25 viser antallet af kjøbefartøier ved hver uges slutning i de
forskjellige opsynsdistrikter. Tallene i næst sidste rubrik over dele-
stregen betegner antal fartøier østenfor, under delestregen vestenfor og
efter denne i Henningsvær.
Tabel 95.
Kjøbefartøier tilstede
= = | hr |
Ugen, som 8 |. ls | Slag EEE ls et
endte = 18 EE |e RIE|E| 2 5 ol *| 33 o | é|
fam pre ks Fe EE EeD ene oe ee ES 3 FE
AE EEE EEE PENE Ts ammen
+= | > [ob] 54 < = | |
å PP Ada GE MENE SET AG
Å ee == | G
Et EN Je
| I I | Å ==
| | | | | | (9)
Januar 23... | — | |=| —1 - | AE SEE 70= 2
Fe ee | le
0 13 | 3199 9 3 EE PE
Å | Te ot dd EG
ea AE ed MG
redene 1 al kseksmane reka ali) 1 306 16 = 90
| | | | | | | | | | o
Se hv 101 føl i7-glusiitel 14) 4 41 3] 3 ål 6 2216 = 115
| | | p | I D
| | | p
= EE BE EO ENN Fe EEE LG å fag
| | MER EE | :
PT 1— 82215 22118/4320| 16 5 6! 3! 5| 1/ 7 720 = 208
E å || 209
Mars 3....|— | — |52| 6128/59|1759| 28) 20 6| 4 5| 2| 7 5728 = 286
| | | | €
| | | 207
ka jg — | 10 |50| 9/26|46| 16502623! 5 9 3| 5 2 7 2079 — og
prs | | 54
Fear Me | E | å 181 E
TS — | 35 |35| 1/23|45|17|25|28/922| 5) 9| 3| 4 2| 9| 98 = 9263
| | hv Då
EG — | 43 136| 9|23141/13/23/ 28/21) 5| 9| 3| 4 2| 9 18 = 269
Di
| |
Bre — | 34 |34| 6128| 3213/1427 |19| 6 19| 4| 4 21 9 19197 = 244
D0
| | 148
— 9....| — | 30 [48 —|23|28| 11] 8/94116| 6|18| 5| 4| 2| 9| 24 = 296
| | D
9)
6 så 1:99 s0|—f92|18| 8| aerna 6| 7 7 4 2| 9| Flor = 191
| | h
GT 16 95 ste 242200 9 2.55 sed6 1720 = 128
|
9)
SE ne: sj-|-| 1] 6|e| 3 11 91 al 2 6| o= 37
Antallet af kjøbefartøier ved hver halve maaned i de sidste 10 aar
vil sees af tabel 26.
Tabel 26.
Antal kjøbefartøier tilstede
Maaned Tid
1895 | 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 | 1903 1894
å EGGE =
Januar... Midten Ua ke = || = = "1 3 =
Februar.. | Begyndelsen | 190 HONEI60R030 70 | 100 60 26.510 ME
Midten 340 | 260 | 270 | 200 | 180 | 200 | 110 | 160 | 100-| 115
Mars .... | Begyndelsen | 620 | 695 | 450 | 420 | 350 | 300 | 240 | 300 | 147 | 208
| | | | | |
Midten 744 | 747 | 635 | 550 | 422 | 360 | 280 | 850 | 308 | 287
| |
Slutningen | 680 | 500 | 590 | 450 | 400 | 3881 | 3800 | 300 | 3878 | 269
Apes. Slutningen
v
%
S
NG)
Kor)
S
ov
ri
&
LO
LO
S
af Iste uge | 590 | 440 | 500 | 380 | 340 | 299 | 280
- 2den , 330 | 350 | 320 | 290 | 200 | 216 | 180 | 160 | 212 | 191
| | I |
|
- Bie , | 250 | 100 | 180 | 100 | 72 | 85 | 44| 90 | 130 | 198
Je Poe Sue EN | | | 39 | 37
Opgaver over de tilstedeværende fartøier 16de mars foreligger i
tabel 27. I denne er, foruden kjøbefartøier, medtaget logifartøier og
fartøier 1 oplag.
— 257 —
Tabel 27.
Fortegnelse
over kjøbefartøier optegnede i Lofoten den 16de mars 1904.
På D
% | v 2 ge) 4 E
2 = | Samtlige | 2 Gjennem-
= ge Ser pe
g BA ga | fartøiers | =o snit af |
G= å | £ —
2 EN ed | | N E
pe EN 1 8E =e
By eller fogderi SEN = EA EG SUT pe
å 3 - 3 EN | 7 Sn er Meng i
Q Ko) S | Vee 3 Q EEE Ar
| g| EJ SJÅ BEE
EN ep ne DE
| 5 = | Er Ser ER
| | SUNE
| | | | |
A. By. | | | | |
| |
| | ON
Ronstan oe. se = ENES NESEN 6! 66| 6.0 | 66 —
BEPTEn ee bee sal på å ås | '= 1 11 — | — 13| 75 729 5.8 | 56 | —
alesundsmasrssarussvss — | — il dB — | — | 4 22| 210) 5.5 | 53 | —
Kjustansund. o.a» —- 5 2 ES je dd 23) 116| 1231| 5.0 | 54 1
Mrendhjemt-"..-:-5--> —|—:— EEE 71| 702| 5.1 | 50 1
Stenkjæreurnese.t.e ses == == == DI 26500 460
Namsod Sol sre —| 2|—| I —|— 3 14 160 Ferie
odden. -dadsceca: — | = la == | — | —= 1 5 54| 5.0 | 54 | —
Namn aføsees S — | —|—| Ol sd 2| 8 104) Ly BE —
Tilsammen| 1 | 8 | 6 | 39| 7| 1 62| 322| 3308| 5.253 | 2
PT Ar |
| | | | |
B. Fogderi. | |
| | | | |
Søndhordland......... =| 4|2| 8 —-|—| 141 72| 775 5.1| 55 | —-
HaidanseruogiVoss ...[=.| — 142 0 18 == =td 4 5) 0446) 4 731 Dia 1491 —
Mordmørett. ass av. —= | = le EN RE 61. , 31 301| 5.2 | 50 | —
Hosenss ks 15.5 — 1 Sa MS EE ED | 26. 106 68 Ma 371
fdersen Hudd klisje. —= —| 2 5|—| 7 38 371 54/53 |=
Namdalenm..4. <> ml He 1 | LE 2 LEO 3 2
Søndre Helgeland ..... ENER 16) 13 7 | 38 148) 1807 3.9| 48 | 3
Nordre Helgeland ..... EEE PER TS 334, 2
See dr ER 2 | 63 319 81 342| 3178| 42 39 | 12
Lofoten og Vesteraalen) — | I 4 | 6 2 5 | 18! 61 674| 3.4 | 37 | 13
Senjen oe Tromsø. ....J | — | L| 4 —|=|5| 29| 180 44|36| 1
Tilsammen] — | 9 16 | 133| 29 | 31 | 218| 9927| 9220| 4.3 | 42 | 32
Fra landet ialt) 1 | 17 | 22 | 172| 36 | 32 |.280| 1249| 12528) 4.5 | 45 | 34
I I I I
Det gjennemsnitlige antal kjøbefartøier fra de forskjellige byer og
fogderier i de sidste 5 aar findes anført i tabel 28 og tabel 29.
Tabel 28.
Fartøier tilstede
By | 1
* |
1900 | 1901 1902 1903 | 1904
|
- E - Ep = === =
|
Kristanarkue rer erte euee 1 il il gr il
Stavangers ee uke 1 — — == ær
Haugesund ser re: «ee ee oe == — == == —
Beroen 21205. . oslo + BEb AS 27 I SL 22 13
Arallesundaanner ører ock 13 Su 6 9 4
Molderr NM te ERR: F- —- — —
Kristensunde FALNE: 36 23 35 42 23
Trondhjem seer. tHur-eerke er et 18 15 15 13 14
Stenen PENERE 2 — — 3 1
Namsos SEERE av | — — | — 3)
Bodø Ne et der 8 | 2 4 | 2 1
Ne og das 040 00000000 00000506 — | —— — — 2
Mromsøk nar sereverer Ten ke 2 ed
Fra byerne ialt 110 68 94 92 62
Tabel 29.
Fartøier tilstede
Fogderi
1900 1901 | 1902 1903 1904
== —— = 3
SeadhordkndeN FEN 16 13 ON 12 14
HardangerfocaMossENN FAE: 15 18 20 8 15
Nordhordland EET == ==" = "| == ==
[SKOTT Gbore 0 0/09:0/0.0:0-00.9 01a0 9989/0000 = —= 44 == == —
Søndmørkurt skute srterssue: 1 | — -— 1 —
Romsdal FR SER ELEN. 1 — | — 1 —
Nerdmoørk AP 7 6 7 8 6
Ørlandet ogskosen AA 48 Sil Å 32 26 26
1 |
Trondhjemsfjorden.......svs ; KN 3 | ag ør 6 7
Namdalen 4 større «eier 4 | 3 | 5 1
Helgpand ME SE sår 106 80,08 De 48 42
| |
Sakens tese 80 | 780 83 84 SI
| E
Lofoten og Vesteraalen......... 15 | 20 | 24 22 18
Senjenxos Wromsøe OM | 3 | aS 2 o
TE 0 0 0 0
Fra landdistrikterne ialt 953 | 295 248 299 218
Anm.
Tallene over stregen angiver bygdefarernes antal, under kjøbefartøiernes.
—= 250)
Tabellerne 30 og 31 viser fartøiernes antal i de forskjellige fiske-
vær l16de mars 1904 og deres procentvise antal 1 de sidste 5 aar.
Tabel 30.
Antal fartøier tilstede den 16de mars 1904
å 2 Em
e C Å å 15 Q | Æ = r=
Fiskevær 2 sl = 5 f Eg ÅS E
3 DE = & Mk: en MED E
SEE EEE PE
RA E år Sv |
= 3 Se
= | —
Ratsudetui due dere see — 3 == ED 00 183 6 43
Brettesnes vri aras samene) 1 4 GE Eb NES 10 44
BSkudaven nen ns eee —= 1 SJ ll Ok Fri 1 25
stneshorden..1..J.aTare, -— -— — 1| — | — 1l 2
Smalværgs are sat En —= 2 VG 9 28 3 3 3 48
Kabelvaaomure dette. == LET 4 = 1 — 6
Sorvragou ep sr ord = ml On | 8 = 1 = 9
Korsvanod ad ar av ese — dr did 2 200 1 — 31
Grisua Ge -— -— -— 5 — — — 5
HOPEN. 2 di6 blg5 ofae 066 om do = == —= 7T| — — — Ui
Henmnesvær 4: 3 4Ko. == 1 — 117/ 6 4 2 30
Stamsundee. ud: 0 denne == 1 == 10 | 2 | 2 — 15
Stemmene eve ber = 11 = 20 == LAS SÅ 9
Tre 0 eo — | — ÅL La ee 2 or 7
MORKTAG 45 Saeke Se == = GE — — 1
Balstad nad ved —="| == —= SE 2 10
TR Me | 2 1 | — 1 4
SM Fr 7 fy — — 5 — 4
Betis SEE GA == ==" 200 — 1 3
Borvndgens jo soshsi. ad. Ta 10 — dn 4 2 2 11
milsammenf 1 | 17 | 19 | 172 | 38 | 33 | 34 | 314
1) Risvær og Svellingen.
Tabel 31.
Kjøbefartøier tilstede 16de mars
Strækning T-
1900 1901. 1902 1903 1904
pet. | pet. pet. pet | pet.
Baretadebviao.rorvrikta+sdadt — | 1.5 0.8 92 | 132
Breiiespes—=Hopen i» 9 age ve 29.4 SE 54.1 BT7.9
Heaumnssværsses ud druso-eoe 12.9 Ko 5.8 11.5 10.0
Øeme Uredd ide engen 195 | 195 6.6 15.0 9.3
Brandsholmene—Nufsfjord ...... 2 4.6 D.1 4.3
Næsland—Lofotodden ......eve. Bit den 2.5 D.1 5.3
Østenfor Henningsvær .....»ses. 294 | 36.1 80.5 63.3 Ag
Vestenfor Henningsvær .......». big 046: 13.7 25.2 | 18.9
Antal tilstede i Østnesfjorden . == — 2 21 1
Antal tilstede i Raftsundet ..... — 51) 3) 29 372)
1) Risvær.
2 1 rn)* 3 yr 1 *
) Risvær og Svellingen.
— 260 —
suoy
t
Q
O
Smrusurauua
pausnsæid
Q
Oo
5
"68 [99%] OpUaLLISUSPAU JV S00S [IA ILLU ([ OYSPIS OP I
NEI
"nøpuo) I ax08Npn 20JJ9p9pst SUCg I JIATDUR QGGJ Llf 19 UApaYSrdeig
wuy
EN ee
rar | 8g | — | — | rer | 37 | 89 | gs
or | 98 | = | =" | et | eg 009 | 905 |
ogr | sg | — | — | e5t lav | v6g | gar |
Ga LY 80 I vor 168 | ryg | 961 |
Y'01 ep | 90 ö o'9p | 89 SPG | €8G |
ØKET FAG NR
901 AE ER SO EE 2
OSE Kerr ene kese ae
vor | 62 | 29 | & 1891 | 901 | 89g | STP
990d | [RJUV | *90d | [etuy | 'Y0d Vri '990d |[ejuy
| | a | B p3 YTE
| saevJopdöAg | 1390ly
991948 ———— | —— — jöer
y5æ0 1e[[0 sKa[RSa)sær
Ge er å
&'E | 9G 8'L 66 1190 ö
O'L TG ee AU C
G'8 PG GG 9I == ER
SG VL %G | 90 G
28 L& a8 OG Gy C
2'9 LE 9'L GF ry 9
CO or cg GE GI 8
DI EE 2'8 9 STI Or
OL GG Or 9L Og
'90d |pe1uy | "od | [8JuV | 'Y0d | [8IUV
svaJeI
dupg HJSUUoyXs qppsduerg
'5r1q Speg
*
Ivy
"FOG
"06 I
"GOGT
"1061
"0061
"GGS I
"S68I
* L6ST
"9681
"S681
G6SJPNE
a01Ø) AR] OSSE JOAY JR UNJUIDONdSJIUSMOUUDÅS 50 JAJPLJUN
— 6 ll
b. Handel.
Tabel 33 giver oversigt over handelen fra kjøbefartøierne udenfor
indkjøbet af fiskevarer.
Tabel 33.
ve Antal fartøier med handel
å :
2 | Varernes art
pa Pay | rar: | s i
fe) | oe | | vet | OD (>)
oe MENE Ge ga o
SE AEE EGEN ETER ro
Hjemsteder SELEN EEE 2 ma |-Q å | & En
SE [as] S pl re] Slag G | Op | fo (ab) fa) ME og
- See shes Hel ESA een GE
ö0 pa = FEE EEE NE ENE ENE HE >
= ES | 8182 ge) PE Foaax AE
5 ENE EEE ETEN Su
3 Mee SN ee >
E S|M| EM fete å]
(DI i å er | I
3 |
| | |
Søndhordland.......+--... 14 21 == | — | — DE
- | | |
Herder I GNET. 15 === | | 1 ="40=
K | |
Bern. Gs etrer 13 2 |— | | - 2 | ==
| |
| ; | |
Er ET ae dr | LA HAN
Sk - | | i |
Kæistansondek 2-2 -.] 23 2 Å — | — 2|—|—
| |
Rrondhjemmerh.: å asee 14| 4| — 3 1 2 1 2|—|— 1
|
ndergensss. see teke 7 1 == —-|=|=|=|—|—=|—|—
Hosen AN. 3 26 ETNE ELEVENE B|— | 1
| | |
Søndre Helgeland ........ 38 | 12 | — 2|—|— 3 | — D 5 1 | —
Nordre Helgeland ........ 2 AEE 202 1 1 I 1 1 1 | —
p | 2 sy |
Saltens Ju surotu ads 81 | 12 | — 7 3 1 6 amMÆ Nb 1 |—
| I |
Lofoten og Vesteraalen...| 18 Om == DL dl 1 1|—| 4£|—|— | =
as FO — | — | Rå
Talt 1500— 1201 7 Ne 45 HØVE 3 2
I I | I
Handelsfartøiernes antal var i de foregaaende fire sidste aar hen-
holdsvis 42, 32, 27 og 34.
V. Andre næringsdrivende.
(Ved opsynschef Johan GC. V. Fleischer).
Tabel 34 viser antallet af andre fremmede næringsdrivende under
fisket ivinter.
Tabel 34.
Andre fremmede næringsdrivende tilstede
den 28de mars 1904
SENT He |
EEE EE AE SEE å
D ea 68 PE le) |] 2 |
Beskjæftigelse SEE Eg | SE å gle, ål Å SEE D
BEE Ses es ae ser Go ae å
S|gP| elg 25 Se fear 815 SI? MASE E
gala” MEISIA | 18 12] | P*4| | Pl
ME er SEE
|
Handlende....... 15/80 —|21| 51) 8| 1 2—|—| 8/13| 4| 2| 5111| 1| 6|—|—| 3|—| 181
Ubrmagere ...--. 1 1—| 1|—|-|-| ||] 1 2|-+—— 1 29——-| 9
Guld- og sølvarbei-|
dere — |a| —| — SSE AE
Andre — haandver- | | | |
Keren ju beret == 4 5 ===" AU] 6/—| 2| 1—|—| 4—) 3!—/10|—| 37
Fotografer ....... |—| Nå (led 1 —! d|—|—| 1 LE ul
Gravører ....-..> SPEER RES
Arbeidere HJ-800 —| 9| 4114| 12| 7| 2| 4| 4| 5) 30| 8 3| 2| 120 — 4—|—|—|-| 129
Betjente og tjenere| 619 220 — 15! 2| 3! 4| 3! 17/29/14| 9| 2| 7113) 328|—15|13| 224
Flekkere ........ —| 2| 1 2| 2 1——| 2| 1 |-|-|+| 13
Hovedkjøbere ....|—| 2—|—| 7 7 3 13 2| 2 9 4 4——| I 12/—| 1—| 59
Spiseverter ...... —|—|—| 1] 1||-| 3 2| 1| 2 2|—|——|—| 1| L-||| 14
Musikanter ...... ar Ear — | |
Kunstnere runner == --|=|—|=|-| 4 —= 4
Kvaksalvere ..... === FIFA = | —|—| —
Lever- og rognkjø- IE |
bere JER —l|—| 2| 6| 25 —|—] 5| 4 4| 1715 —|—|-] 9| 5| 7 2|—|—|-| 101
Uden fast arbeide 1 IVER 8
Fiskekjøbere..... EE == EE EE 4 2| 57
Tranbrændere ....|—|—| 5| 4 31118) 8| 3| 4 5| 14 7—|—| 9/14| 7-12) 2| 5| 7| 155
Arenter 1. eper |—|—| 8|-|-|- |=| | 2|-|- || || 4—/ 14
Tilsammen [22.66 15 79154 62 1819 26 23/1139229118 17 7834/2366) 244 291022
PE EE Ve
Kosi
2 aa de
— NG ==
Antallet af fremmede næringsdrivende for hvert af de sidste 10 aar
vil sees i tabel 35.
Tabel 35.
Antal fremmede næringsdrivende
Haandtering | 1 |
1895 | 1896 | 1897 | 1898 | 1899 | 1900 | 1901 | 1902 1903 | 1904
Handlende ...| 348 | 313 | 301 | 952 | 210| 129 | 142 | 176 | 126! 181
me 2 28 de 180 80 das fe] 016 (10.4
Guld- og sølv- | | |
arbeidere ... TE | 2 2 | | 2 — =
Andre haand- | |
verkere..... ss es 6E 58 Ma so
Fotografer....| 20| 921| 21| 14| 15 SE
Arbeidere .. 432 | 485 | 340 | 304 | 295 | 205 | 172 | 9278 | 168 129
Flekkere ..... see 2 en SSS St
Hovedkjøbere .| 299 | 219 | 100 | 195 | 188 | 149 | 149| 127| 99). 59
Spissverter ... | 30| 19| 28| 38| 21 | 16| 15 | 18| 7 1
Musikanter ... 9 I 14 8 11 9 3 do 18; 14! 19
Kunstnere ....| 17| 18| 17| 18 7 jo add: ostile «hå
Gravører ..... DM 5| — — | — 1 3 Sn
Betjente og tje- | |
nr AR 276 | 227 | 264 | 220 | 9205 | 196 | 193 | 9232 | 208| 224
Trslsdksde ee Nr ee NE
Lever- og rogn- | | |
kjøbere..... eee vad erd ke Sd sea | 860100
iskeljøbere || 281 fl (25 | 271 65 | 361 481 471 45 37
Tranbrændere. | 102 | 125 | 116 | 70| 113 | 174 162 | 133 | 150| 155
Uden fast ar- | | |
Peidentdk: 660 30 | 8k 268) 280300, 206 15
Agenter og hanu- | |
delsreisende. —1) —1) —1) | —1) Di 4 | 141 23 14
Ialt] 1895 | 1725 | 1516 | 1351 | 1367 | 1122 | 1132 | 1273 | 1039| 1022
1) Ikke medtagne i disse aar.
Antallet er, som det vil sees, lidt mindre end ifjor og forøvrigt
sterkt mindre end tidligere aar; dette antages ligesom ifjor at komme af
fiskets sene begyndelse, hvorfor en optælling pr. 28de mars ikke kommer
til at vise det høieste tilstedeværende antal.
64 —
Tabel 36 viser arten af den handel, som de pr. 28de mars tilstede-
værende handlende drev.
Tabel 36.
== En SEERE ETER LNL EKLE EL EEE EE
Af de tilreisende handlende solgte
Varernes art
Raftsundet
Brettesnes
; Østnesfjorden
Skraaven
Svolvær
Kabelvaag
Storvaagen
Ørsvaag
Ørsnes
Hopen
Henningsvær
Stamsund
Steine
Ure
Mortsund
Balst ad
Nutsfjord
Sund
Reine
Moskenes
Sørvaagen
Aa >
falt
verre erre
|
Frugt
Manufakturvarer ....
OG
Beklædn.gjenstande ..
Fedevarer og do.....
Manufakturv. og do..|—
Kolonialvarer og fiske-
redskaber
Jernvarer og bliktøi.
Staalvarer
Trævarer, ved etc....|—
Uhre (maskiner)
Bøger og papir
Guld- og sølvsager ..
0 0 0 jalel'e (8 je lo sa
—
EN
| I no]
ee
—
Modevarer
Kortevarer
Aon (skjæl)
Sukkervarer
Almindelig krambod-
vr er
handel
Trikotage
Brødvarer
oe eee okskølvie in
0 (olølle 0 ole (Gfele
Heal
|—
LO
30|—
13
LO
11
—
NHI 2 IDD I
| NG)
| OUR et QU MR 29
(0.9)
hø
=
OD
fam
Omsætningen betegnes i Raftsund og Brettesnæs som meget god, i
Svolvær som ganske god for de fastboende, medens tilreisende handlere
slet ikke pakkede ud der men reiste vestover.
skjælhandlere fik efterhvert sine varer solgt, men til noget lave priser.
I Kabelvaag betegnes omsætningen for de tilreisende handlere som
usedvanlig liden, forresten gjennemgaaende som daarlig;
ganske bra i Reine efter opsynets slut.
Tabel 37 angiver rettighedernes antal og stederne for det lovlige salg
af spirituøse drikkevarer 1 de sidste 10 aar.
De temmelig talrige agn-
dog handledes
SJ SIT
å
Tabel 37.
mme
Handel med spirituøse drikke
Fiskevær vi K mg
RISE EE Il 1 1 2
Srl — Bl Dil 1
Kebelkaag...4.+nl.se — 19 ve 2
1904 Talt 11 4 i 5
903 ae 3 5 5 8
e02r 0108 3 6 7 10
KO EIE 3 6 7 10
ODO arts 3 6 6 9
STG Ne 3 8 8 pg
USS 3 5 5 8
KEOT Late Arent 3 9 7 12
PET Snart: 3 8 8 TL al
ee 5 | 9 8 14
—====—===2==7202000 mm ————————— 22 2 EE 2 EEE I EE
1) I Hotel med indskrænket ret til udskjænknine.
I Skraaven ophørte brændevinshandelen fra udgangen af 1903.
I Svolvær inddroges allerede ved nytaar 1903 en øl- og vinrettig-
hed, men da realiseringen af beholdningen varede under hele fisket i
1903, opførtes den ifjor — se beretningen pag. 433; iaar opføres den
altsaa ikke.
I Lyngvær ophørte brændevinshandelen med udgangen af 1903.
VI,
a. Landligsedage.
Det antal dage fra og med 16de januar til og med 29de april,
inkl. søn- og helligdage, hvorpaa veiret tildels eller ganske hindrede
redskabstrækning, findes anført i tabel 38.
Tabel 38.
Landliggedage paa grund af veiret 16de januar—
29de april (105 dage) 1904
Maaned
Østlofoten Vestlofoten
Hele Delvise
|
Januanyr Saker are kue 5 1
Februar» Jo SG AG 2 4
Marsøeidnure dd dør: 7 4
Aprlfestuseeseseheke Geer: 0 3
Talt 14 12
TESS 5 41
PIGS Arakne else vere 56
PO ever eee Saar 45
POOL Sie een atter 48
POOL Ne 46
VEN FEE ee nere ee 44
1898 «een kresen 43
1897 een 39
Lee 57
Ikke er RE 3: 39
minien initiere one
or =-
Veiret var 1 sidste halvdel af januar maaned meget uroligt. I tids-
rummet fra 19te—20de mars indtraf ogsaa flere uveirsdage; men for-
øvrigt var veirforholdene særlig gunstige for bedriften. Sidst i mars og
i april var veiret rent sommerligt, og i det hele taget kan den forløbne
vinter betegnes som en sjelden godveirsvinter.
Til sammenligning med tidligere aar indtages tabel 39.
d DD ke) >
Tabel 39.
Hele og delvise uveirsdage fra 16de januar
til fiskets ende
AGATE F | Ray |
Januar | Februar | Mars April Ialt
| =
1855 ee Ed ME 2. Ji
DE TA MP
|
1896 er EE LP S på at
14 20 JE 8 57
1897 ør 5 13 Er 31
8 16 Toe 5 39
1898 Å ae E EE g Sa
1 15 12 2 | 45
| |
SE SE EE LE
8 18 15 3 44
1900 2 så 26 29
8 | 14 18 6 46
1901 ed I 39
3 MGE lg å E7 pir 48
1902 hå 2 EE ge 20
7 15 [5 8 45
1903 He ER ae ae go Er
11 JO mit 18 7 56
Go 6 AN 2 27
11 12 12 6 1
Anm. Over stregen gjælder Østlofoten, under stregen Vestlofoten.
Tabel 40 viser trækningsdagenes antal i de forskjellige vær.
GE
Tabel 40.
Antal trækningsdage fra 16de januar til 29de
Fiskevær
april (105 dage) 1904
Januar | Februar Mars April Sum
0 | 9 12 | 16 | 37
Pr 7 OD ea MN DIHE= | - — ==
Skraavenserrnr SE m | PG IG
| |
14 1 7 20 DI
— = > == | ST H|= — —=b
Svolgærss sak stunder» | 207 EG | 23 5 Me
é Bi 15 re 20 | 50
å So | 297 | *=g
Vagsenerr es 3 | 0 1187 25 Me
oe 9 T 19 37 :
1Q å per å | et gao== pøs
Ørsvaag—Hopen.....».se.. al nar 185 | 237 |35=60
Be 16 ge 20 1 bolt
Henningsyens tut flue): 32 1212 | 1920 DE EE
en 5 ge 1 9
3 17 16 | 21 | 5702
Stamsund—Ure.....«sves. B- she 912 | 95 EE
2 ) | 9 13
1 13 15 | 1 Nor
Balstad 086 6 dr bro oa or dkdo 90 Ør0 0 3 2 LE 20— | 23 2 63
SE 11 7 19 | 50
Nufsfjord—Sund........o. B— 17—. Qg— | 23% | *=67
- 2 6 | De 4 117
| I
: 3 12 Ny 20 50
Asle pie esel == == 20— 22 ==10%%
Reine... OG 203 0 | er
4 16 Ue | 18 DI
å ee ht 4 ==" J(j=>= —=F
SØTNAAPEN Lakk å dr re 20
Anm. Over stregen hele og under stregen delvise trækningsdage.
Sjøveirsdagenes antal om maaneden fra 16de januar indtil fiskets
slutning findes for de sidste 5 aar anført i tabel 41.
Tabel 41.
Antal sjøveirsdage i aarene 1900—1904
Maaned Østlofoten | Vestlofoten
-- -:—= | Fa ——- === > et
1900 | 1901 | 1902 | 1903 | 1904 | 1900 1901 | 1902 1903 | 1904
Januar -«-0- 10 8 8 4 p) 8 7 8 4 4
Februarsennr 18 18 19 11 19 162 16 10 18
Mars sredk, 17 18 17 19 20 Ao IG 19 18 20
|
Atil te Iki 12 20 23 ed kg ep NE 23 99
— 269 —
b. Forlis.
Ved flere af de indtrufne baadforlis kom alle mand bort. Tabet
af menneskeliv blev derfor ikke ubetydeligt, uagtet at forlisenes antal
var saa meget mindre, end det aar om andet pleier at være.
Af de ved andre ulykkestilfælder omkomne fiskere druknede to paa
havnen i Balstad, to faldt overbord fra dæksbaade ude paa fiskehavet, og
en bortskylledes af sjødraget ved Sund, antagelig under forsøg paa at
bjerge ilanddrevet vraggods.
Som nævnt under afsnit II forliste ogsaa 1 vinter en baad, der blev
slæbt af redningsskøite. Ulykken fandt sted udenfor Henningsvær og
foraarsagedes ved, at en braadsjø fyldte og hvælvede baaden. Frelser-
armeens skøite , Katharina Booth*, som udførte slæbningen, og hvis fører
i den afgivne forklaring fralægger sig al skyld i uheldet, bjergede baad-
hvælvet op mod land, men kunde ikke redde nogen af mandskabet, der
før slæbningen paabegyndtes havde afslaaet tilbud om at komme ombord
i skøiten. Veiret var ved anledningen voldsomt. Føreren forklarer, at
han ansaa slæbningen for meget resikabel. Som en ubetænksomhed maa
det derfor kunne betegnes, at han ikke forsynede baadens besætning med
redningsbælter, ved hjælp af hvilke den sandsynligvis havde kunnet holde
sig oppe, indtil redning var foretaget.
Endel af redningsselskabets skøiter var stationeret i de forskjellige
opsynsdistrikter. Fra Ørsvaag er udtalt ønsket om, at en redningsskøite
stationeres dersteds.
Tabel 42 viser tid og sted for de aarlige baadforlis fra 1895.
Tabel 42.
Baadforlis
Maaned å - Baadforlis
ar AEE NE EE
Ken sje SE ENE re) re | | E
AER Skeel EE |S|å 2lels SElLa Sa 2 | >
EEE Pee EE ENE EG EE SEERNE
ea aldeles |2| > Elsm å 18 gs 2|A|E
See | Plålølå|* Er 2 | | |a| |
| | Å å
nn EE = É å Lø DR
eo OE parene Nå 1 B| B|-1—| 1-| 2 1
Ge 25 —110| 6| 9-|-|—|—| 3 2 1| 11 4 1—| 2|-| 1| 9327
1 AE 39| 2112116| 2|-|-|—|—]|>3| 1| 1| 2 D7|—| 1| 3 2| 4 2 6
TESE ap 17| 21 6| 5| 4—|- — 22 ME EE
GT EE RR neene 1 FEre GE SSE
OS 19| 2| 8 2|-|-|-|- | |=| 2-|-|— |-| 1 1 11 2| 3 3
PONG JE 16|—14| 1| 1—|-|—|—|— | 1-| 1 2 11 3 5 1 H—]| I
9 | | KØ SM 6 REN de? DE
EE Me 14| 1| 4| 6| 3 | 3 1 3 1 2 ME
TE 19|—| 1| 7 4-f-| 1|—|—|-| 2| 1 1] 1 Bl] 1 2
TG: Je ee Å SEE MENE 1 9 1 1| 1—|-|-—|—
| | c | | J |
1) Heraf 2? forlis i havn.
?) Heraf et forlis ved paaseiling af dampskib.
3) Heraf 1 forlis i havn.
— 9270 —
Tabel 43 viser anledningen til og antallet af omkomne ved forlis
og andre ulykkeshændelser under lofotfiskeriet i de sidste 10 aar.
Tabel 43.
Om-
Baadforlis D
E komne
Anledning Til- Antal å
å E regnelighed | forliste [32 rå
E TE 7 le F
A9 Se ek Ls EEE
se Sa NE Ve ENE SE Se NE
JE SJ|ESN 2 |P 3 ESN ENG MRS
es |EE Te en SVENE FEN
oe |
å ENN MENE | | |
1895 dad kd. Jeped. fa 016 16 | 151 10 —ha31 3 EV Dr SNE
1890 TA AE slog | TN re sl se ESN
| | |
18900 PN AE so le7| 21.3 126 6 | —. 183 15 1 SDeN
| | |
1898 SE ae AGNE NENNE 50 18 | 19 | 19 | 64
Jeg ME AA u| 9| 21-17) 41—1 37 PER
000) 2) 91 21 = 401 121 = 1590 9 kok
|
| | | |
TOMMEL 6 0 Al 16 1 a6 SJ 40020 —1 55) 199 PONG
|
ODD er vr 14 | 13 |=| 11081064 PJ BØE | 65
FAST |
TEA NE 210 | 2|= 9121 | 96 204 SEE
HEL 7 21 8 | 15191 Ge Bb ENEN
draget.
1) Faldt overbord fra baad.
*) 2 faldt overbord fra baad, 1 faldt gjennem is.
3) Faldt udover fjeldet.
1) Ved sneskred.
5) Faldt udover stenkaie.
6) 2 faldt overbord fra baad, 2 druknede i havn, I bortskyllet fra land af sjø-
7 7 -
widt den er bekjendt, tilligemed
$
€
Oplysning om mau«den, hvorpaa forlisene foresik, samt aarsagen, forsa
OD ? id ? D 2
baadenes art findes anført 1 tabel 44.
Tabel 44.
2
puefyaga Ke I EN |
|
| 2 TETEN | = ; nn
re vegsans | FP PT TETT
FTSE] == eli | EE rd
vad 9 | +Peeqspaspaug HEST Fr
| | === EE ————— — —=== =
ME sur are NE
| S I å 3 Å ( | I 1 ; | | v
ME syæly er | |
NE : : å ds
| e SunuunanJ, me | |
(hj ee mus tn EE -
| = Surmunsepaelf %; SE NS SU
erre å re Te er FE
|| Fumuunaoyway 3/, EE SEE EN]
| nn — —— -——— — - —————— — —
| Furno Sr Eg
Surøqua,r HO fa GJ
|
|| | deSesae oupuy SE 1 rede sd
| |-—==— === = =—: ===" = EE ==
æ paquapun AE Kan OE
SÅ pe dre dt 0 så
KNE EYSUANNNIT VIE BEE Ke
101 EE ME øl EL ER ME å
|] QG Se || 1
ale 6500 908 | 1 1 1 I Fm
| = sef | | — — —
Eee Eee ae)
MENNENE == rer EET SPOT
| = paysnsnpund | fn ST
| | peyurosyjsawudon | mapgp SG SVS Te
EE NE er
1 RT I m 12 DANN DM AN
*
1pualyaqu IL pstp | nmnmr +
Ja[[a JOpueU OLPUY |
| | Suruyse[taaQ ed et EN ee
| gapun j9188YS VEPISTSNT IT ee
ST da i i pe 7
2 pøspuny ee ME fe I
S | : EN
| 3 Sunreseed ag PR ER PE
| Suyrespjny Olde Ge 3 DS å )
VE ølspveiq ge | IQ 10 mo
genuer sere PKT TT 7 bg
| NEI EE NESEN
| Å Å ; :
| ; å ,
| - - - -
| | - - - ” -
| | - - . -
| - - * *
| Å | vår
| = I SE ED
på | ; SE JE
I : ae :
| R-) «kdaltg FU
| - - . * - - .
iø % EN EG Ka! (ker
so so se ee Spå
MN En Go GE ENG ENE E
Hi ri ri ret ri tr
272
c. Luitens temperatur.
Streng kulde indtraf i dagene fra 5te—l5de februar, forøvrigt var
temperaturen gjennemgaaende mild, sidst i mars og hele april maaned
ualmingelig hø.
Marken var ofte bar. Den ubetydelige sne, som faldt, blev sjelden
liggende mange dage.
Gjennemsnitstemperaturen for hver uge vil sees af tabel 45.
Tabel 45.
Luftens temperatur i Svolvær 1904
(Celsiusgrader)
|
en som endte |
Gjennemsnitlig I ugens løb
| Laveste Høieste Laveste
Fl, OPE | temperatur | temperatur | temperatur
JanuarØlor IIIS. — 15 | — 20 — 15 — 20
Ep ET dr EJ + 60 |
ON EE PE Ge +55 | = 08
Februar SE — 0.8 | — 26 + 55 — 79
SE TN ETE. 2 50 NER
AE EN 2 DE EG Se 450
Loe SSA EG +50 VERNER
Mars DK ker eee + 924 + 12 + 56 — 3.0
LE + 40 — 1.3 + 76 — 5.0
EE EN EN 1006 al - 55 BØE
> ak RE AL SE Me 00 1 ERR
Apr Me dr + 7.6 + 3.7 + 11.0 + 20
EE Ang el +- 102 re
Le SE 0 05.8 Å 2 1108 2058
og EE ee 46 + 40 + 96 I å
2 00 AE sig tag | 4198 sk «OR
Middeltemperatur +- 298 | ED |
Tabel 46 udviser middeltemperaturen ved middagstid i Svolvær i
de sidste 5 aar.
— 273 —
Tabel 46.
(Celsiusgrader)
Luftens middeltemperatur middag
Tid SE PEST | K ; 7
1900 | 1901 | 1902 1903 1904
ar byer Poe
Januarilode—3dltem....23.30-: EN est Ne 2.6 t- 14
Bebruarilste—l4de 2... .soreose. 43 | == Hø| == Ya | -t 0.7 == 43
— : 1dde—sidste .......o.e. == BNR ED EE ==" (je
Marsilste—l5dde. ae. sm kav atealete se NEST Ge 0 Ven - 32
Me ede=3lte. var iearkns ES NENNE Ne.
April Iste—-24de......-osvuener ed 43 | rer MG
Middeltemperaturen .....-veves. 5 Or Se VE SG ER SL - 28
Laveste middeltemperatur ..... : — 40 —= 8.4 | — 41 + 0.4 == 2
Høieste kuldegrad........seemvr — 11.7 — 292 | SS 117 — 7.2 25
1) Fra Iste til 30te april.
*) Fra Iste til 29de april.
d. Vandets temperatur.
Dybvandstermometrene var ivinter ikke udlaant.
VII. Fisket vedkommende.
a. Fiskets Sang.
I modsætning til forrige aar erholdtes ivinter paa prøvesætninger
i anden halvdel af januar maaned skrei fra Henningsvær og vestover.
Da derhos forekomst af kobbe ikke blev iagttaget, var forhaabningerne
til en begyndelse ganske gode. Veirforholdene hindrede dog regelmæssige
fiskeforsøg 1 denne maaned.
I februar var veiret godt; men de langs hele Lofoten jevnlig fore-
tagne redskabstrækninger gav kun yderst sparsomt udbytte. Et par
uger af mars maaned forløb ogsaa, uden at nævneværdig bedring spo-
redes. Imidlertid var der formerket fisk for Østlofoten — helt øst til
Svellingen, hvor der i en række af aar intet større skreifiske har fore
gaaet. Efter uveirsdagene, der ivdtraf omkrimg 20de mars, begyndte
fisket at tage opsving over hele distriktet, særlig for fiskeværene Brettes-
nes, Risvær og Svellingen, hvor fangsten holdt sig forholdsvis jevn og til-
dels rig til langt ud i april. Paa ,Høla* foregik samtidig et ganske godt
linefiske, uden at større indsig til Østnesfjorden, hvor der hele vinteren kun
forekom et ,,tyndt stræl*, fandt sted. Vestenfor var fisket hele tiden gjen-
nemgaaende mindre og ujevnere — daarligst for Hopens opsynsdistrikt. Det
samlede udbytte blev derfor ikke paa langt nær saa stort, som det først i
april, da fangsten nogle dage holdt sig sjelden jevn over det hele, var ud-
sigt til.
Det første fiskesig gik temmelig nær land. Der fiskedes saaledes
en tid rigtig godt paa Napstrømmen helt op til Strømø, ligesaa paa
Gimsøstrømmen. I begyndelsen af april, da der efter rognen at dømme
foregik nyt indsig, var fangsten igjen bedst ved eggen for de fleste vær.
Nogen større fisketyngde var kun tilstede for den østligste del af
distriktet, ellers syntes forekomsten at være tynd og streifende, god fangst
var sjelden at erholde paa samme sted flere sæt itræk.
Fløitredskab forsøgtes uden held, fisken holdt sig ved bunden.
Endskjønt fisken var tiltaget betydelig i leverholdighed mod forrige
aar, blev storgarnfisket fuldstændig mislykket. For smaagarnbrugerne var
udbyttet ujevnt. dog tildels tilfredsstillende. Linefisket slog forholdsvis
== 6
bedst til overalt og fortsattes af endel baade i de vestligste vær, ogsaa
efter at opsynet var hævet.
De nærmere forholde i de enkelte vær vil fremgaa af det følgende:
Raftsundet, Svellingen, Risvær og Brettesnes. Omkring
25de februar formerkedes fisk ved Brettesnes, Risvær og Svellingen.
Fisket, som i begyndelsen var smaat, tiltog snart fra lille Skjervø og
østover, paa hvilket hav baadene fra Risvær ogsaa drev. Først den 26de
mars tog det opsving for Brettesnes og Risvær, og særlig i tiden fra
2den til 20de april var det saavel for disse vær som Svellingen meget
godt med fangster optil 900 paa smaagarn, 1400 paa natliner og 1000
paa dagliner, rigest for Brettesnes og Svellingen, noget mindre for Aar-
stein og Risvær.
Efter 20de april aftog fisket meget paa de almindelige fiskepladse,
men fortsattes nogenlunde godt paa ,Udfjordgrunden* og henimod ind-
landet ved Tranø og Hammerø af baade fra Svellingen.
Udbyttet blev i heletaget godt for alle redskaber, som dreves fra
disse fiskevær.
I Kanstadfjorden fik man sidst i mars optil 300 fisk paa smaagarn.
Nogen større fiskemængde formentes der dog ikke at være tilstede.
I selve Raftsundet foregik intet fiske.
Østnesfjorden. Sidst i februar fiskedes optil 30 skrei paa nat-
staaende liner. Fremover mars var gjennemsnitsfangsten omkring 40 og
15 henholdsvis paa liner og smaagarn indtil den 21de s. m., da dagline-
fisket paa Lilandsbugten gav optil 400, gjennemsnitlig 100 pr. baad.
Efter et par dages forløb var fisket sterkt aftagende igjen, og ved maane-
dens udgang ophørte det ganske.
Den skrei, der fiskedes paa Lilandsbugten, udmerkede sig fremfor
den almindelige ved sin størrelse, idet den holdt en vegt af ca. 300 kgr.
pr. hundrede.
Skraaven. Den første nævneværdige fangst foregik 28de og 30te
januar med optil 10 skrei paa dybsagp og 30—40 paa liner og smaagarn.
Februar gav som regel ikke større gjennemsnitsfangst end 50—60
fisk, bedst paa liner, noget mindre paa smaagarn. Henimod maanedens
slutning begyndtes med dagliner, hvorpaa fiskedes bedre, men ujevnt —
fra 0—-400.
Mars maaned bragte heller ingen væsentlig forandring, kun und-
tagelsesvis blev gjennemsnittet optil 100 fisk, fraregnet de sidste dage,
da det øgedes noget uden dog at kunne betegnes som godt.
, I april var linefisket bedre, enkelte dage godt, smaagarnsfisket deri-
276 —
mod fremdeles maadeligt, og ujevnt faldt det paa begge brug. Storgarn-
fisket slog saa godt som feil hele vinteren.
Fisket foregik væsentligst vestpaa og for indresiden, mindre paa
,Høla*. Den 26de april var det afsluttet, og alle fremmede tiskere afreist.
Svolvær. Ffterat de før 23de februar foretagne fiskeforsøg intet
nævneværdigt udbytte havde bragt, fik man nævnte dag optil 170 fisk
paa garn og 45 paa liner, gjennemsnitlig omkring 20 paa begge brug,
hvormed fangsten omtrent holdt sig helt til 22de mars, bedst paa Brigga-
grunden paa ca. 70 favne vand.
I derpaafølgende en maaneds tid var fisket jevnt bra med daglige
gjennemsnitsfangster i dagene fra 28de mars til 8de april 180, 200 og
240, ellers omkring 110, 130 og 150 henholdsvis for smaagarn, natliner
og dagliner.
Fisket foregik fra 22de til 30te mars langs Svolværryggen fra midt
for Skraaven til henimod Skjoldværbakken, senere ved øvre Landbakken
og forøvrigt over hele ,Høla*. Den 5te april fiskedes bedst ved Skjæ-
ringen og Odværbakken og saa det ud til, at fisken da vilde sige ind Øst-
nesfjorden; men nei, stimen fordelte sig til bakkerne paa begge sider af
,Høla*. Efter 22de april aftog fisket betydeligt; de faa baade, som fort-
satte til maanedens slutning, fik dog 50—60 fisk 1 sættet.
Kabelvaag og Storvaagen. Helt til de sidste dage i mars var
fisket aldeles ubetydeligt paa alle redskaber. Fra 28de s. m. til 9de
april slog det ganske godt til for linebrugerne, som drev baade dag- og
natliner, hvorimod det fremdeles var høist middelmaadigt paa smaagarn
og omtrent ,svart* paa storgarn. Linefisket fortsattes af endel baade
ud april maaned; men udbyttet blev efter den 9de meget ujevnt.
Fisken forekom en tid tyndt spredt over hele fiskehavet, senere
formerkedes den i mindre ,lopper* saavel ved eggen som nærmere land.
Ørsvaag, Ørsnes, Hopen og Kalle. OQgsaa for disse fiskevær
var fangstforsøgene i den sidste halvdel af januar og hele februar helt
mislykkede. Da heller ikke resultatet blev bedre i den første halvdel af
mars, sluttede mange fiskere fra Tromsø amt og reiste hjem. Fnkelte
storgarnbrugere afreiste ogsaa uden at have havt brug i sjøen. Sidst 1
denne maaned indtraadte der en jevn bedring saavel i smaagarn,
som især linefisket. Flere baade, der var reisefærdige, gav sig over og
begyndte fisket paany; men da det efter paaske (3die april) aftog igjen,
afsluttede en større del af baadbelægget. I ugen efter 9de april tog
natlinefisket sig op igjen nogle dage, men efter 17de blev det smaat igjen
og ophørte omkring den 23de.
I den tid, der var fisk tilstede, stod den mest ved eggen.
Udbyttet blev især for Ørsnes og Hopen 1 heletaget daarligere end
det har været paa mange aar, for Ørsvaag var det lidt bedre.
Garnbrugerne var uheldigst stillede. Kun nogle, der flyttede øst-
over til Brettesnes og Risvær i rette tid, havde nogen fortjeneste af
lofotturen.
Henningsvær. Endel smaa forsøgstrækninger i midten af januar
bragte optil 20 skrei. De omtrent daglige redskabstrækninger fra be-
gyndelsen af februar udover gav kun ringe udbytte helt til slutningen af
mars, da større fisketyngde formerkedes, og da der gjordes nogle ret
gode trækninger baade med garn og liner. For førstnævnte brugs ved-
kommende blev dog fisket af kort varighed, medens der paa liner fiske-
des med vekslende held — tildels meget godt — helt til udgangen
af april.
De bedste fangstfelt var ved eggen og paa Gimsøstrømmen.
Stamsund, Steine og Ure. Da faa fiskere var ankomne og
veiret uroligt, foretoges i anden halvdel af januar kun nogle prøvesæt nær
land med resultat af 2—20 skrei.
Gjennemsnitsfangsten for hele distriktet i februar dreiede sig i
maanedens første halvdel om 20—30 og i anden halvdel om 20—70
skrei paa liner og smaagarn. Paa storgarn var den samtidig yderst
daarlig.
Indtil de sidste dage i mars foregik det lille fiske, som var, ude-
lukkende nær land, og gjennemsnitsfangsten oversteg ikke 100 fisk paa
liner og 120 paa smaagarn. Ved dette tidspunkt formerkedes fisk ved
eggen, og af rognen fremgik, at det var nyt indsig, noget, der sjelden
forekommer saa sent paa vinteren. Fisket tog sig da op og blev især
for Ure ret godt nogle dage, men derpaa ujevnt igjen fremover april.
Paa smaagarn erholdtes optil 900 og paa liner 500 af enkelte
baade, medens andre gjorde det daarligt. Af storgarnbaade var nu yderst
faa tilbage, og noget nævneværdigt vilde de neppe have udrettet, da fisken
var ualmindelig smaa. Gjennemsnitlig var fangsten indtil midten af april
90—170, resten af maaneden 60—100 fisk baade paa liner og smaagarn.
Dybsagnbaadene i Steine fiskede enkelte dage i april nogenlunde godt.
Balstad og Mortsund. Liner blev for Balstad første gang
trukne den 16de januar med en fangst af 2 skrei. Senere hindrede
uveiret ethvert fiskeforsøg 1 denne maaned.
I februar fiskedes med gjennemsnitligt lidet udbytte. Enkelte baade
fik fra 200—250 skrei; men det almindelige fiske var fra 30—70.
18
Lonere
Noget bedre, men fremdeles meget ujevnt var fisket i mars. Nogle
med doryer udrustede skøiter fik i heldigste tilfælde 700—1 200 og line-
baadene ligesaa 200—400 fisk, men 1 det hele var udbyttet lidet, indtil
fisken i slutten af maaneden seg nær under land og der især med dag-
liner fiskedes godt nogle dage fra Napstrømmen og Busknesfjorden.
I første halvdel af april foregik det bedste fiske. Linebaadene
havde da almindelig dagsfangst af 100—400 og skøiterne 500—1 000.
Senere var det aftagende, og kun undtagelsesvis gik fangsten ved maane-
dens slutning op til 250.
Smaagarnfisket gav især for Mortsund omtrent lige godt gjennem-
snitsudbytte som linefisket. I den sidste del af fisketiden drev de fleste
storgarnfiskere liner, hvilket redskab ogsaa flere af smaagarnbrugerne da
gik over til.
Nufsfjordog Sund. I januar indskrænkede fiskedriften sig til nogle
enkelte forsøg, hvorunder saavidt konstateredes, at skrei var tilstede, om
end yderst sparsomt. Veiret var derhos hinderligt.
Udigjennem hele februar og første halvdel af mars var fisket misligt
med gjennemsnitsfangster fra 30 opover til 100. Senere bedredes det
noget og blev i sidste uge af mars samt de første par uger af april —
skjønt ujevnt — dog ret godt, gjennemsvitlig op til 300. Over midten
af april aftog det igjen lidt efter lidt. Den 29de, da opsynet blev hævet,
var de fleste fiskere sluttet.
Gjennemgaaende var fisket bedst nær land; men det artede sig
særdeles ujevnt. Der hvor man en dag gjorde god fangst, var den næste
saa godtsom intet at faa. Den 25de og 26de mars var der meget fisk
paa Napstrømmen helt oppe ved Strømø. Efter et par dages forløb
gjorde de det bedst, som havde sine redskaber paa almindeligt fiskehav,
og den 30te og 31te mars fiskedes indtil 600 ved eggen.
Storgarnfisket slog helt feil. De faa, som begyndte med dette brug,
gik snart over til liner. Ogsaa de fleste smaagarnfiskere brugte ud paa
vinteren liner ved siden af; nettoudbyttet af smaagarnfisket stod forøvrigt
ikke tilbage for linefiskets.
Reine, Sørvaagen, Aa og Tind. Før 12te mars var fisket
yderst smaat vestenfor Moskenes. I Reine og Havnø var heller ikke
meget udrettet; men forholdsvis bedre var det ialfald for enkelte baade.
Senere 1 nævnte maaned samt i april fik linebaade fra Aa og Evenstad
langt vest paa eggen optil 4 å 500 fisk, hvilket tal undtagelsesvis ogsaa
naaedes for Reine og øerne; men yderst ujevnt var det overalt — der
var ingen fisketyngde tilstede — hvorfor udbyttet for fiskerne i alle disse
vær blev lidet i forhold til de mange trækningsdage, man paa grund af
— 279 —
gunstige veirforholde havde i vinter, en omstændighed, som bidrog til
stort agnforbrug, der forringede lotterne adskillig.
I Reine faldt fisket bedst paa smaagarn, for Havnø, Olenilsø og
Zakrisø derimod heldigst paa linebruget. Vestenfor, hvor kun et faatal
drev garn, var disses fangst ialmindelighed mindre end linebrugernes.
Da opsynet hævedes, blev fisket fortsat af et større antal baade 1 Sør-
vaagens distrikt, og de heldigste fik ved den tid optil 500 fisk. Stor-
garnfisket mislykkedes fuldstændig.
b. Udbyttet.
Det til handelsvare tilvirkede udbytte ansloges ved fiskets afslut-
ning til 1230 million fisk, 800 hl. lever, 3 293 hl. dampmedicintran og
8100 hl. rogn.
Af fiskepartiet blev 7%1o0 million saltet til klipfisk, 4%;o0 million
hængt til rundfisk og "0 million tilvirket paa anden maade. Til
guanofabrikation opsamledes 6%0o million torskehoveder, hvoraf der des-
uden hjemsendtes 59/10 million til kreaturfoder.
Værdien af disse produkter kan formentlig ansættes til noget over
2%1o0 million kroner.
Til fortæring i Lofoten og til bortsendelse medgik antagelig "/»
million fisk.
Dampmedicintranen tilvirkedes ved 80 damperier, hvoraf 69 paa
land og 11 ombord 1 fartølier.
Efter vegtopgaver, der saavidt mulig regelmæssig indhentedes fra
samtlige opsynsdistrikter to gange i hver maaned, udgjorde gjennemsnits-
vegten for garnfisk 176 kgr. og for linefisk 145 kgr. pr. 100 stkr. i
sløiet tilstand.
Leverens fedtholdighed opgives til gjennemsnitlig omkring 33 pet.
Fiskens rognholdighed i hl. pr. 1000 stkr. har været:
LOIS ET 171
Ve BE 1.61
00 1.34
EO ed ME et UG 1.41
EE SEERE 5 1.12
SEE ENE 0.95
HOOTERS 0.79
Denne beregning er foretaget ved den tid, da forøgelsen af rogn-
partiet ophører.
Tabel 47 viser det aarlige udbytte af fisk, lever og tran, samt ane
tallet af fiskere 1 de sidste 21 aar.
12801
"garæedueag 30 -19a9p I JaSBJpatu OY 19 UTTUDrPpauduerg
*"WUV
60'g 0) Vs ED) OST I 0081—004 9889 | 060 GI 000 SI ee ee JR ea]
T9'(Q) 0) ry 091 6 000P—0024 OG2 002 EI 4.6 SI STG ee SETE OG
696 Ly IG 096 006 — 086 069 006 FI PESO EG Pr ETA AVD
68'GT rE 0'9 OGG 0096 —O0S6 002 000 € I 96 SI TTS TO
LOT og VG OGG OPP —O066 696 00F 8 981 6G ETTE TOG
2V 81 | 1) Oil OFG OSP —O0G96 €19 000 EI 197 FG Tuesnd ke kin. DOS
2611 | op og 09r 004 —008 FOG 000 EI LL L 66 TG eds år es
908] | 8'g | LL Er 064 008 PGS | 008 6 GIE IE ETTE EE EEG
28'g Gal! 6 = 0001 —0LG SEG | 000 SI OSG GG Ke dd SENGEN]
OS'G] 8'G al == 008 I 004 PSI I 1 009 86 009 GG DERE ED SEE SSSGGER |
08 GT EL == 008 —00F £TO I 009 8ö 000 86 GE DE ROR
o9'8T 6]I rd OGG —046 GIO I 000 26 €89 96 SE GE FEET
org | STI o OE OM OLE OEG 91 660 OG TE SEEGER
OG'8] UP =$ 009 —O0G6 169 OG0 IG 826 06 PP Gil]
org] s'9g | G = 009 —006 1686 | 000 OG FOG OG NTS OGRT
066 I SI EG == 009 —006 |GLG 006 LI €80 06 LETE EE OSS
U| Y'EG 088 Em OSP —OG6 18 000 96 LT6 T& SSE ae PE GO
OS'6 Y'EG 8'8E ER 004 —008 |090T | 004 66 OG0 SG Eker ae
20 OF VIG | O'TP 3 OG9 —008 GLOT | 000 16 066 Sö VETT ee
299 GS] | 766 EE 004 —00F 000 TI | 009 96 69 96 Pee SE
OG F FOL GO = 004 —009 |619 000 LI 864 L6 ro 3 je]
pe = == EE) 1 EE Je = EEE =—=— == ==
J1911[/09494 000 I |- F9uus JQA9
et | |-weuuefy | 'y ud ysLI KOMET | Jepursny
ned : ; "td I WUNJUBAN QaJENst [LIJUV Jey
-myunnau | NIRduerp nædseseng | — eg pe Å AE
-dueg pauSippoysaaarg SKA 280
"Ly PY8L
— 281 —
Tabel 48 viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige maaneder.
Tabel 48.
= == EEE FEE EEE SKEE EEE REE SETENE ENE ETNE
Opfisket kvantum
Januar
Aar og | Mars | April Talt
Februar |
pr Millioner stykker Å EK
I gjennemsnit 1871—1890 .... 5.0 | 15.8 | 4.4 25.2
Procent 19.8 62.7 | 17.5 100
I gjennemsnit 1891—1900 .... 2.8 13.9 4.7 21.4
Procent 12.3 65.4 29.3 100
100 1.0 5.5 1.9 8.4
Procent 11.9 65.5 29.6 100
OE SEE IGG 7.8 3.4 13.0
Procent Hørs 60.0 26.2 100
MOOD Ad TSG AE) 8.5 5 14.3
Procent 16.1 59.4 24.5 100
TOO å 0 4.3 9.4 or
Procent 0 31.4 68.6 100
em JE 0.3 24 9.6 15
Procent 2.4 19.5 78.1 100
Tabel 49 indeholder opgave over udbyttet af fisk, lever, damp-
medicintran og rogn for hver uge. Antallet af trækningsdage i ugen er
anført længst tilhøire.
Tabel 49.
Ugentlige opgaver over udbyttet for 1904 DARE
5 = ; trækning
| Ta TL Gr el
Fisk 4 2 = | = 2 3
TUgen, som ; S E | 0 = ö
Å - RE As OG de > ER
endte falt | Heraf | Ugens SI Z pa
2 | saltet | fiske 8 Q Wa
PÅ? å MESSE
Å < | = = ME
Millioner stykker Hektoliter E | Å | ENE
Januar ker SM = å SD
Februar 13de... 0.029 0.002 0.029 55 1l ae NeENeNE!
— 20de... 0.127 0.017 | 0.098 98 EPJ 144 4|1|4|1
— YTde... 0.257 0.046 | 0.130 Heg 75 288 NEBE
Mars 5te...... 0.646 | 0.199 | 0.389 214 189 780| 3 PN
==" teger: - 1.458 0.653 0.812 334 | 450 17951 OE
|
— 19de...... 2.008 0.868 | 0.550 343 | 683 248 eee”
— 26de...... 2.699 977 0.691 376 883 32002 Mee
April den..... 4.408 2.587 1.709 496 | 1326 4 860 Sara
| N |
= des. 6.925 | 4.257 2.517 622 | 1941 70101|4|0|41|0
— 16de...... 10.100 | 6.361 3.175 687 | 2690 | 796015 MANNA
—1 98de..0.s. 11.745 7.241 1.645 750 | 31924 8055|5|1|5|0
|
eder 19.290 | 7.375 | 0.545 | 800 | 3298 | 8100|4|0|4|0
Anm. Dampmedicintranen er ikke medregnet i leverpartiet.
I tabel 50 er anført det antagelige udbytte af fisk ved hver uges
slutning 1 de sidste 5 aar.
Tabel 50.
Maaned
Lofotfiskets udbytte i millioner
Datum
1900
Februar
Mars
April
| Millioner |
1901 1902 1903 1904
ENN
EN ENE
2 0.03 1 -— == 6 —
9|-0.211 8 | 0.07] 14| — | 13 | 0.03
LGT NOIG7| MLS 0291 21 | — | 20 | 0.13
3 1.331 22 0,83] 28 | — Did 0.26
EE ee One 5 0.65
|
9 4.02 8 4.66| 14 | 0.43| 12 1.46
16 | 5.50| 15 | 7.90 21 | 1.96] 19| 2:01
og es oo oeo ost ør 26 | 970
SØK M9:62N029| |110.79 —
——— EA —— hue
6 11.76] 5 (12:20 44 834 2 | 4a1
po Veeso ou 591 171 | 10:49 9 6.93
20 |13.00| 19 | 14.181 18 | 1:98] 16 100.10
— == 24 | 14.301 25 | 13.29] 23 | 11.75
— — — — 30H13:7010-2901012:.29
2841 —
Tabel 51 viser lofotfiskets udbytte af de forskjellige produkter
gjennemsnitlig i 1881—1885, 1886—1890, 1891—1900 samt i de sidste
10 aar.
Tabel 51.
Lofotfiskets udbytie
Heraf ] | - 5
= Mee GE 2 Å
NE EO i D | & 2 |
P GENE NS | NE NERE
sa EN > ME ME
Millioner stykker 1000 hektoliter å
I gjennemsnit 1881—1885 ..[ 23.7 | 20.2 | 3.5 17.3 | 284| 3.23 | 16.5 | 5.80
I gjennemsnit 1886—1890 ..| 27.5 | 235 | 40 | 15.5 | 9295 | 13.10 | 925.0| 6.21
I gjennemsnit 1891—1900 ..| 214| 17.0| 4.4 14.4| 22.9| 13.71 | T7| 5.26
EE EE SL | |
PE9D ELEN 38.6 | 314| 7.2 28.9 | 42.0 | 12.30 3.8 | 6.90
|
VEIE: me 18:0-1- «153 25/42 fød 640 1 04805 1:2-|--5:35
| | |
SOE EN EET ME Se | | 18.26 3.8 | 5.26
18985 Au HEN 15.0 B1| 69 | 83| 90.6 | 1125 | 4o0| 3.30
|
|
P899, 0 Ke 15.01 107| 40 | 9.6| 20.7| 18.45 | 6.14 455
| | | |
1900RL er 02 84| 57| 26 | 6.0| 10.2| 10.77 3.0| 3.46
| | |
190 nl Boa 55 8.5 | 16.6 | 15.89 | 31| 420
1908. 2 Hd å 143| 105| 36 | 103| 137| 9.6 | 1li| 43
- | |
19080 ren 1871 94| 43 | 10.0| 105 | 0.61 0.2 | 3.29
1900 AD (95, | 0 HANNE 6.6| 8.1| 3.29 0.3 | 2.04
Anm. 0.3 million fisk tilvirket paa anden maade i 1899.
Vu 3 Å 1 1900.
01 — e — å, 5 — å 1901.
02 — a —- N » — å 1902.
01 — - — AN ; — å 1904.
Fordelingen af det erholdte kvantum paa de forskjellige fiskedistrikter
sees af tabel 52.
Tabel 52.
Udbyttets fordeling paa opsynsdistrikterne
FG Fe Ne Lever Millioner
| k Hektoliter Å hoveder
MP FeETET ryg
Opsynsdistrikt = = > z me ae Å 1
= = E 2 | 45 o2 = =
TEEN EE NE ;
SLENGE
Neee =; v
i Arnø G ag = =
1000 stykker pr JAG..
Raftsundet, Risvær og |
Svellingen ....-... 1.838 | 0.500 | 1.5358| — 1800 643| 1320| 0.80 1.00
Bretiesnesha.. oe. ai 9.275 | 0.750 | 1.525| — 29200| 10692| 1635| 1.30 0.90
|
Skraaven.. å et. 2see å 0.998 | 0.360 | 0.544 | 0.094 915 612 612| 0.25 0.70
Østnesfjorden ....... 0.165 | 0.010 | 0.152 | 0.003 195| 45 95| 0.15 | 0.01
SVOGEn GE 0.718 | 0.150 0.558 | 0.010 530/1)1 800 320| 0.65 0.05
Kabelvaag og Stor-
veke 0.501 | 0.063 | 0.429 | 0.009 445 1)885 305| 0.28 0.20
Ørsvaag, Ørsnes, Ho-
pen og Kalle ..... 0.399 | 0.024 | 0.372 | 0.003 345| 8340 280| 0.20 0.14
Henningsvær ......". 0.750 | 0.120 | 0.610 | 0.020 650| 1840 650| 0.20 | 0.50
Stamsund og Steine..| 0.649 | 0.099 | 0.535 | 0.015 510| 1800| 494] 0.50 | 0.14
Vine. dosorkrnnpnr 0.330 | 0.040 | 0.290 | — 250 210 205| 0.20 0.12
Balstad og Mortsund.| 0.882 | 0.043 | 0.839| — 800 775 540| 0.30 | 0.56
Nutshordu 4 000 0.735 | — Q:735 | 1= 560 438 364| 0.45 | 0.27
Smil Go 0.408 | 0.040 | 0.368| — 323 1368 230| 0.20 0.20
kehosae 0.645 | 0.100 | 0.545| — 536 536 490| 0.40 0.24
Sor 0.997 | 0.034 | 0.963 | — 691 526| 560] 0.70 | 0.25
GE |
192.290 | 2.333 | 9.803 | 0.154 | 10680| 9880| 8100| 6.58 | 5.28
1) Endel lever tilført fra andre fiskevær.
2000
Tabel 53 giver oversigt over det procentvise forhold mellem ud-
byttet for de forskjellige brug og antallet af fiskere ved disse.
Tabel 53.
Forholdet mellem brugenes udbytte
Garnbrug Linebrug Dybsagn
Aar 41 TG ET ha GA Gran TK | $=
Fiskere Fisk Fiskere | Fisk Fiskere | Fisk
|
, NIE IRER m-—
I gjennemsnit |
1871—1880 50.4 48.7 39.6 45.6 10:01 Pl
4 Nl — |
1881—1890| 35.1 31.5 56.3 64.6 PE
1891—1900 38.4 34.9 59.0 62.3 6.6 | 2.8
1895 26.3 16.4 66.7 79.2 7.0 4.4
1896 29.2 21.1 69.1 75.5 8.7 3.4
1897 28.9 29.3 69.7 68.5 8.4 2.2
1898 35.5 32.4 59.6 66.4 4.9 Ip
1899 43.5 50.9 52.0 48.3 45 1 0.8
1900] 59.2 5L.7 38.9 47.5 L.9 0.5
1901 525 | 50; 44.6 47.2 29 4 MEG
1902| 420 | 414 53.2 54.5 4.8 4a
1903] 379 | 10.1 57.8 87.8 4.3 21
1904 29.8 19.0 65.7 79.8 45 I 1.2
——— ————200002000 2000 EEE IEEE EEE EEE EE EE EE EEE EE EE En —————————
5
Mandslotterne findes anført i tabel 54.
Tabel 54.
Mandslotter for 1904 angivet i kroner
Høieste Middels Laveste
å 5 %
2 Er æ
ammen file = D =
Opsynsdistrikt = å = 5; SIE E å 3 Anm.
sea EN ENN
See se Fe NS EENE
en SD &n
Q a o
= > =>
ik = I 3 Qa
ME
Raftsundet, Svellingen v Å | ,
| 500 | 100
hkver 208001 E& | 300 <Q ==
Ö | | 0
|
| 300 Le 0
Brettesnes ee veda ser 4500 TG 210 —- 70! g
SI 92 > 28 35 | 110 25 30 20
SIRA NE oa ald 016 nå AG AÅ 50 Jz 9 152 39 | Y Ao JU PET)
| 300 | 35
Spre og at gg | 39 EE
110 10
150 i 30
Vasdgene: dat i elkek ee 40| 280 —| 3 | 120 0 40 G
| | |
AIO 135
BIEN 2 oa 5 m90 === FL00 190 === 1000 6
! 201 | GE
200 | | 50
EenmINOSVÆr gets sereister 100| 350|——| 50 | 160 20 50 -
8 100 ra
80 95
Vanse OE 110| 2501-29 50 | 120 ornkeg 2
| 220 GÅ å C
ip ee 25| 200" 5 | 190 og me
120 | 50
2) 260] 1. Ja pd00
pe er MON 30| 2509 15 | 160 0 Mag
: eger 240 Se)
Balstad og Mortsund 35| 250 10 | 100 0 | 15
Gore MP — | 825) — | = | 200 — 38| —
300 163
STG le geo MO 6 FL Gs 0] 8 94 7
. 150 25
BamdSosrek 50| 200 SOME 0 mes 110 50
| | -[Smaagarnfisker-
| 220 | 25) EP
BYÅSEN. os smdee 0 måle — | 820——1 -- | 170— — | 40| ee despa
Tabel 55 viser det gjennemsnitlige fangstudbytte pr. mand 1 tiaarene
1881—1890, 1891 —1900 samt i de sidste 10 aar.
20
Tabel 55.
| G menenit ope
on 8) | Stykker skrei | Kroner
I gjennemsnit:
PESI—1890 Ko EE 656 203
1891—1900 1 732 183
Ve AE 1189 Jeg
Lee EN 558 160
USON sp kokte dets lip 824 168
1898 uk kr ek ead 504 110
Se NR ER 613 186
AE 369 152
See ee ae 700 226
PIOBADLE be da te kid 620 190
PIGS LEE SA 4 AE 750 180
PI04 JA Tea Heer 683 163
Fisketallet pr. mand stemmer omtrent med, hvad dette gjennem-
snitlig andrager til i sidste tiaarsperiode; ligesaa med hensyn til gjen-
nemsnitslotten 1 penge.
Prisen paa fisk var uoget lavere end ifjor; men forskjellen opveies
ved den forøgede leverholdighed i forbindelse med høie lever- og rogn-
priser paa det nærmeste.
Den virkelige fordeling af det samlede udbytte er, som tabel 54
viser, meget ujevn.
Agnforbruget var betydeligt, hvortil bidrog det store antal træknings-
dage og den omstændighed, at saa mange garnfiskere brugte liner. FEnd-
skjønt priserne holdtes lavere end 1 forrige vinter, beløber det sig samlet
til 530 000 kroner, og gjennemsnitlig pr. mand til ca. 40 kroner. I de
de forskjellige opsynsdistrikter varierer den almindelige agnudgift pr. line-
fisker fra 22 til 70 kroner, som sedvanlig er den størst i Vestlofoten.
I de østligste fiskevær anvendtes mest saltet skjæl og blæksprut-
lever samt endel fersk sild; fra Henningsvær og vestover hovedsagelig
POL
289 —
sidstnævnte agn, hvoraf tilførselen var rigelig fra Ramfjorden pr. Tromsø
og Helgeland. Lodde forsøgtes 1 mars maaned; men viste sig ikke at
være saa heldig som fersk sild.
Af saltet agn, som blæksprut og blæksprutlever, brugtes ogsaa i
Vestlofoten endel, særlig af fiskere fra Folden og Steigen, der som regel
medbringer forsyning deraf, som de selv har tilveiebragt om høsten, en
meget fornuftig fremgangsmaade, hvorved de sparer penge, og derfor
i almindelighed kan tilføre sine hjem ganske andet udbytte af lofotturen
end de mange fra andre distrikter, der kommer tomhændte til fisket og
maa tage alt udstyr paa kredit.
cC. Priser.
De ved hver uges slutning 1 vinter noterede priser i de forskjellige
fiskevær findes anført i tabel 56.
Tab
el 56.
== PV —
Priser paa fisk, lever, hoveder og
=
pan += [7 '
fe = 2 åg E E = Én
ga = % DE > Do pp v EE
5 = 2 ERE T = Ep = G 8
Z 2 pr AE z o E E sr
Å = 2 Ses kr IE e m o
en
Å [5 i Frdks HG TA +- HAS JOGD i ø E
| EJ ENE | EH FJ 2 FÅ EN FEN BENET
å — es uE: | Her
L|R|b|r|rL |=| YR [0 sr Q2 0 eee
|
| | 5 |
13/, | 21 | 20
EG | LI (1 |
| | |
| |
| 20—27| 525 |
07) | 20—24 20—30 20—24| 50—80| 18 |
2 | | 25—40 195 25—30 |
| |
| | | |
B | 20—22| 20 20—23 18—25| 40—70| 18—20 20
er 30 | | 35—50 90—40 520 |25—35| 516 |25—30 32 | 585
19 19—22 22 | 18—20 18—23 18—25| 35—60| 18—22| 30—35| 18—28
8 120 15—50 120 1520 [40—55 518 520 |30—40| 518 |30—35| 32—55| 25
|
| |
19/- | 17—21/ 20—23| 22 |50—60| 18—21 20—23 19—25| 35—50| 18—21| 20—22
3 | her 45—50| 922 |30—40 119 |45—52| 519 |30—40| 522 |35—45| 18 |30—35| 120 |45—55| 126
| |
o6 21—24 18—23| 20 | 20—23 20—24| 50—60f 19—24| 35—50| 18—20| 25—30| 20—22
123 [45—50 10—50| 520 |45—60| 518 |40—55| Jer 2050) 1)18 | 35—50 45—35| 125
| | | |
2 7—21 16—23| 18—20|50—60| 16—24 18—24| 60—80| 16—22| 35—45| 17—22| 30—35| 20—28
TI 60 | »i6 fooo dis |so—60 520 |50—80 18 |50—5 is |50—65 HiT |45—35 50—75| eg
| I
9, |12—19 14—22 16—23 40—60| 16—24 15—24, 40—60| 15—22| 35—45| 16—23| 40—50| 18—25
2 | 45—50| 510 [50—60 50—60| )14 | 45—68| 912 |45—62| 512 |50—60| 45—55| 45—60| 520
1601 15—83) 15—24 16—2140—50| 16—21 16—24| 40—60| 16—22| 35—45| 17—22| 40—50| 18—24
14 | 15—50| 15—55 35—50| 80—47| 35 |45—60| 40 |30—43| 40 |45—50 40—45| Yi
o3/ |15—23 16—23 15—21| 40—50| 16—22| 35—40| 16—23 40—60| 17—22| 35—45| 16—23| 40—50| 17—22
14 1 35—60 380—50| 42 [40—50| 40 |35—50| 40 [40—50| 40 40 38 35 |40—45| DIG
29) |15—23 |16—17 16 nt 17—22 16 | 40—60| 17—22| 35—45| 16—23| 40—50] 17—18 Å
Ps dleaaleandenslkrssn 30—40| 40 30 40 40 3 [35—0| 38 |30—40| 548
1) Pr. hektoliter fersk rogn.
Anm.
Tallene betegner:
For fisk (F)
lever (L)
saltet rogn (R) —
hoveder (H)
øre
kroner pr. 100 stykker.
hektoliter.
hektoliter.
100 stykker.
— DE
rogn ved hver uges slutning 1904
re] mr =
E ro = 2 2
Z 2 E = = g 2
fant 3 == Z = D å
= — = SE AD aat Z
-— aa] == [)
D Z DR
F H FANE EH: F H Re H. F H TAG H F H
L R. HER L R. L. R. Li. R Tee L R.
|
| | | |
| | |
| |
| |
20 18 16 | 25—30
ST. 30 | 25—30
| | |
15—20 18 16—21 | 1 18—20 |
95—40 | 30 30—40 | 25—26 25—30 25—30
18—22 | 18—20 22 17 5 18—20 | 18—20 |
40—30 | 30—50 30—35 30—35 28—33 30—35 | 27—32
18—24 | 19—21 | 40—45 | 18—22 18 18—20 20—21 19—22
35—353 | 123 30—40 30—45 37—42 40—50 35—40 | 30—40
18—24 | 30—50 | 19—22 | 40—45 | 20—23 18 18—20 20—22 | 19—20
40—50 | 520 | 40—45 35—45 | 22 | 45—47 40—50 40—45 | 35—47
| | |
19—23 50 19—22 | 40—50 | 20—23 | 1800 0 18—20 | 185—20 19—21 | 50—60
50 120 | 40—45 40—45 | 22 | 55—60 40—55 | 40—60 | 47—55
| |
18—2 18—22 | 40—50 | 18—20 | I 30 18—20 20—24 19—20 | 50—60
40—82 | 218 | 40—60 45—65 | 22 )—52 40—50 15—50 50—55
18—25 | 30—50 | 19—22 | 40—45 | 18—24 | 17—18 18—20 | 18—22 | 20—21 | 50—60
50—60 | 35 45—350 50—57 | 513 | 45—47 | 45—52 | 15—30 | 45—55
| | | |
15—25 | 30—50 | 16—22 | 40—50 | 18—23 | 17—18 | 18—21 | 17—22 | 20—21 | 40—50
40—60 | 35 45—30 | 50—55 45—47 40—30 | 40—30 | 40—45
| | |
80 17—22 | 40—50 | 18—22 | 30—45 en lil | 18-20 | 35—40 | 19—20 | 50—60
40—50 35 40—45 | 38 40—45 38 40—42 39 40—45 | 42 1 45—5| 4 35—40 | 39
15—22 | 50—70 | 17—22 | 40—50 18 ir Å 17—21| 60 18—20 35 20 | 50—60
35—45 | 35 [140 | 4 some 35—37 | 39 30—5 | 42 25—40 | 40 30 39
Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige fiskeprodukter samt paa agn
viser tabel 57.
Tabel 57.
Gjennemsnitsprisen i 1904 angivet i kroner
Fisk Aon
| s | s LE
g SOE Q i = = 21 ASer
Opsynsdistrikt Eben sd eu Ed 8 | mer
ES SE SE 2 ENE EE EVE
O = Sb & = Z KE GP GE Sea
— | D 2 = = ER
| A|v Gå DEE
| | faa) 7 —
pr. 100 ster pr. hektoliter
= —— ——= —= — ==
| | | | | 7.5
Raftsundet .......- 20.0! 16.0| Å 0.35| 50.0| 20.0| 40.0| 10:0| — | — | 89.0 — | 330
le å be 7.0
Brettesnes: ..»-k 21.5| 15.5 — | 0.35| 55.0| 18.0| 42.0| 10.0| — | — | 40.0| — 30.0
| | | 8.0
Skraaveng...s. ned 22.0| 18.3| 18.3| 0.35| 43.5! 18.0| 40.0| 7.6 80 —|45.0| — | 30.0
ie KE
Svolvær ee 23.0| 17.0| 17.0| 0.50| 45.0| 17.0| 38.0] 8.5) 6.0 —| 440 = | 25.0
| 6.0
Vaagenek. ed as 23.0| 17.5| 17.5) 0.40| 48.0| 15.0| 43.0| 11.0! — | — | 40.0| — | 30.0
9.0
Hopenpø deep ai 29.0| 17.5| 17.5| 0.38| 44.0| 15.0| 36.0 11.0] — | — | 40.0| — | 970
8.0
Henningsvær ...... 240| 20.0| 19.0| 0.50| 46.0| 21.0| 42.0| 90| — | 7.0| 45.0| 11.01 30,9
7.6
Stamsund LLLLASEE 23.5| 19.0| 19.01 0.40| 48.0| 17.5| 35.0| 9.71 7.0| — | 90.0] 10.0| 36.0
| |
7.6
Uren el 21.5 18.0| — | 0.45| 45.0| — | 40.0| 9.7 7.0| —|50.0| 10,01 37.0
5.0
Bålstadkukue fler 29.0| 19.0| — | 0.32| 38.0| 20.0| 42.0| 10.0| 6.0 — | 48.0| 18.4 96.90
6.4
NutshjorderPr — | 17.0 — | 0.30| 41.8, — | 38.8 8.0 5.2) — | 48.0) 10.01 95.9
| | 6.9
Sund FESTENE 20.4 18.2| 18.2| O50| 42.3| — | 49.2) 9.3| 5.2| — | 92.0| 10.01 95.9
8.0
Reinen... Mr. 21.0| 19.0 — | 0.35| 40.0| — | 40.0| 9.3 — | —| — | 12.0 300
Sørvaagen. «LRRRE 21.0| 20.01 — | 0.50| 40.0| — | 39.0| 8.5 9.0 —| — | 12.0| —
Til sammenligning anføres i tabel 58 fiskepriserne 1 de forskjellige
fiskevær siden 1895.
"60 [9989 I 9paøpue 19 sopn oSyppelsr0j ap [mn uapaysrp[oyteaa 19A0
toABSdo oppuaspur audjualjoqsufsdo pe og
"U9SUN[PAG 50 ARASTY (p
"TAST 90 J9punsyey (2
'soUsojjalg 50 UaaRLING (7
"T&RAST (1
19
ur OL eier Pa | LGG o'gg 0'PG vol F9I vGI YET ' ret paoljsjnN 90 pung
EG EG VEG 0'97 6'8G 8'8G FY o'9 TGI TGI HEG
PST GE Aer O'6G 6'PG | 708 VEG s'9] Tor S'GI oFI Fe. Sm
|
| LGT Y'6I 8" Are ENKE 8'PG vor F9T 906 o'GT ee punsureg
å 905 SUlg 0'97 L LG O'E8 95 O'ST 9'er 0'37 O'GT : PE eAsonuuep
Q 8'LI G'8G PG veg | opg O0'PG o'9T 91 O'TG 9PI eee Ge
| SI O'E7 VEG veg | gg 6'PG o'9] o'9 0'1G SFI EN
EST 8'Ig 997 995 O'G$ EG 04 f9r 91 op I ' ENE
(EU ST (213 (36 PG 58 97 (3018 3897 s'9] 91 03 | SFI uge
O'GT 9'5G — — — — OPT — 917 oFI tytttttt uepaofjsamsg
(EUT v0G (£0'£7 (1023 | Go'og (199 == == — Diet å Separer
FOGT £06T 3061 106T | 0061 6681 S68I L6ST 9681 6681
JÆAQNSLI
jexR8 I (OOI "Id 1) sy pe uestidsjrusureuuafn
————20020000020 EE VE EE
GP
*ysgyoul[ 10J Uad91)s JopUun YSYUIBS .10J Io UaSans JAA0O gUENTE *"UIUu
sypoun[ 103 ] I
OSE | OST | 021 | OST | O91 | O91 | OST SE GA: SJ Ge FO GS SPE
Og | | | Ost | ogt | 081 | 0OGT OST
ost |ogr |0xr | ger | 091 |ogr | our | 008 | ot |o0ar | 091 | 097 | oor (091 or | MT
O9r | OOT | ogT | | OPL | OST | OFL | OVE | OGE | 06 or I Opp | OPE | OFF |
O9T | OST | OQAT | OST | OMT | OFF |OAT | OST |O9I |OGr | OSI | 081 | ger | O9T | OFT EE
oGT | OOF |ogr | | OST | OG1 | OFT | OVE | OGF | 06 OFT | OST | OFF | OFT
Og | OST 0O9L | 091. | OSE (OST, (1090 PROM Or | ONO NENNE
GT | 001 | OT | OGT | OTT | OOT | OOF | OTT | 06 OE ROET |NOST V081 |
| OG LL kn sva dr re midy
OLE | 001 00 I OLT 02 Ort 06 OLT 06 06
OGI | OGI OGT | Ofi OGI | OST | OYI OTT OGI 06 oGT | OTT ord! OG I 061
|
OOT | O0T OG! OPT O0T | TOL OG TI OLT OG I 06 OGT Ort OLT 001 001 3 trrerrrrerttapgg —
08 | 09 06 08 | 001 | 06 Or | OT 04 |08 06 06 06 06 |
OOT | O0T OoGT | S0T | OOT | 06 OT OO I OTT 06 OTT 06 OTT 06 ES 1rrtrerrrropgp —
AE EO EL LE 0 |
OS 09 06 | 108 | 8 48 06 06 OL OL O8 OL 08 Og |
00 I OOL | 001 OOT | 001 | 06 | OOI 66 011 | 06 OTT 08 NE øp rrrrrrrrtett og] —
OS 09 OG KOS 08 08 O8 06 | 02 (0 al 69 o9 |
98 | OL 100 1001 8 ROSEN ET
CL | OG | NG |
08 | Og 06 | 6 108 08 06 04 108 | 04 - JRO DÅ v EG PE rrrrtttt 9pIg Re
OL OF OL c9 09 OL OG OL |
08. | 04 108 108 08 | 29 | 06 GLE — OLE == — — -— je opggpadennger
OL | OF | | Gg | OL
ET : pg res op 2» T — sel an € Hr seer aer vi =
5 ; HE |eT 3 G | NES 2 er ee kue pe
de å & Pors d 8 Se | E ES pe 02 | ne 7 g = aypue wos uaön
'6G PeGR5
yog =.
Tabel 60 angiver for de sidste 17 aar gjennemsnitsværdien af den
siøiede fisk og fisken 1 rund tilstand.
Tabel 60.
Gjennemsnitspris
ee Sløiet Rund
Øre pr. stykke
1888: stasen sm he Gat Iz 23.3
Uebeasad sk date tab dt på Art. dene 27.0 34.1
1890 EE 5 20.5 24.9
89 AE TL 26.5 or
1892 PTE AE EE NE En 21.4 26.4
1895 JJ AE SENDE za 29 3
Bon SET SSE NESE 20.0 26.:
1895. 065 Seko Ser: 14.0 17.8
HOGGE Ke ES LE EE ee De 28.6
PETE i 15.5 20.4
1898E NE SEE 16.6 22.0
1890 ER EE 25.0 30.3
19008 SEPT SEN 33.4 | 41.2
EEE SEE ØDE NE 25.5 32.3
1902 EE SE LAE 25.2 | 30.6
1903 EE AN be 21.2 24.0
ger 18.5 23.9
d. Redskaberne vedkommende.
Foruden at antallet af fiskere i hele taget var mindre i vinter end
vanlig, foregik heller ikke ved tilflytning nogen større ansamling i enkelte
opsynsdistrikter, som tilfældet ofte kan være, og naar dertil kommer, at
fiskeriet dreves under de gunstigste veirforholde, maatte redskabstabet
blive høist ubetydeligt. Det anslaaes samlet til 30000 kroner, hvoraf
20000 kroner paa linebruget. Slitagen var af ovenanførte grunde heller
ikke almindelig stor og kan formentlig passende ansættes til 240000
kroner for line- og 100000 kroner for garnbruget — tilsammen 340 000
kroner.
VIli. Udvalgene vedkommende.
Fortegnelse over de i 1904 valgte udvalgsmedlemmer
og suppleanter.
I Raftsundets opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Linebruger Hans Jakobsen, Punslet af Vaagan.
—- Julius Jakobsen, do. af do.
— Daniel Josefsen, Holand af do.
— Adolf Pedersen, Myklebostad af Lødingen.
Suppleanter :
— Jens Eriksen, Høivaag af Lødingen.
— Jeremias Jeremiassen, KFagerbakken af Vaagan.
— Johan Olsen, Rusvik af Lødingen.
— Hans Josefsen, Inderby af Karlsø.
I Skrovens opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Jakob Johannessen, Karnes af Lyngen.
Linebruger Daniel Enoksen, Skraaven af Vaagan.
Suppleanter :
3arnbruger Kristen Eilertsen, Kalsnes af Hadsel.
Linebruger Johan Nilsen, Skraaven af Vaagan.
I Østnesfjordens opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Peder Benjaminsen Følstad af Vaagan.
på De E KJE
Linebruger Joakim Edvardsen Vestpold af do.
Suppleanter:
Garnbruger Ovald Andersen, Vaterfjord af Vaagan.
Linebruger Sivert Pedersen, Anfindvik af do.
I Svolværs opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Krisbinus Andreasen Svolvær af Vaagan.
Linebruger Tøllef Eriksen Kastfjord af Trondenes.
Suppleanter:
Garnbruger Peder Aalberg Svolvær af Vaagan.
Linebruger Bernt Salvesen do. af do.
I Vaagenes opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer :
Garnbruger Møller Kristensen, Riksen af Nesne.
Linebruger Adolf Jensen, Ørsvaagseidet af Vaagan.
Suppleanter:
Garnbruger Peder Olsen Dyrstad af Ibbestad.
Linebruger Kristian Størmer, Kabelvaag.
I Hopens opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Erik Jakobsen Moen af Sørreisen.
—— Johan Larsen Tveraa af Mosjøen.
Linebruger Henrik Larsen Holmsnes af Hadsel.
— Peder Olsen Skaanland af Steigen.
Suppleanter:
Garnbruger Andreas Andersen Langvad af Saltdalen.
== Henrik Jakobsen Røslet af Sørreisen.
Linebruger Ove Olsen Bitterstad af Hadsel.
=— Johan Normann Myklebostad af Steigen.
I Henningsværs opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer :
Garnbruger Tistrand Benjaminsen Skogsholm af Tjøtta.
— Kristian Johansen Dybos af Skjerstad.
ons
Linebruger Jørgen Johansen Lenningen af Herø.
— Søren Hansen Dalen af Salangen.
Suppleanter :
Garnbruger Hagen Kaspersen Maarnes af Gildeskaal.
— Erik Olafsen Lien af Ibestad.
Linebruger Henrik Johansen Henningsvær af Vaagan.
— Ole Hansen Løpstad af Ibestad.
I Stamsunds opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Lorents Jakobsen Valla af Nesne.
— Anders Nikolaisen Ulvang af Stamnes.
Linebruger Svend Svendsen Vaag af Steigen.
— Anton Johannessen Skaftnes af Buksnes.
Suppleanter::
Garnbruger Kristian Andersen Simsø af Stamnes.
— Gotlib Myrbak af Lenviken.
Linebruger Ludvig Laksaa af Folden.
— Jakob Andersen Vikmark af Steigen.
I Balstads opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
tarnbruger Lorents Larsen Kalaas af Hennes.
— Harald Hammer Storeide af Buksnes.
Linebruger Ole Hammer doeardo:
— Peter Nikolaisen Igerø af Vega.
Suppleanter:
Garnbruger Edvard Knudsen Eibugt af Melø.
— Ole Magnus Olsen Skotnes af Buksnes.
Linebruger Anders Olsen Holsmoen af do.
— Karolius Nikolaisen Haug af Hadsel.
I Sunds opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer :
Garnbruger Vilhelm Kristoffersen Bjerangen af Melø.
== Jens Johannessen Nes af Flakstad.
999
Linebruger Enok Hansen Haug af Buksnes.
— Johan P. Kristiansen Nap af Flakstad.
Suppleanter :
Garnbruger Oluf Andersen Sund af Flakstad.
— Ole Olsen Bakken af Velfjorden.
Linebruger Aage 0. Holmen af Nordfolden.
— Arent Angelsen Vikten af Flakstad.
I Reines opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer:
Garnbruger Peder Rask Tvervik af Beieren.
— Johan Jørgensen Mo af Brønø.
Linebruger Jakob Larsen Tro af Tjøtta.
-— Iver Iversen Horn af Brønø.
Suppleanter :
(Garnbruger Johan M. Mathiassen Halsan af Tjøtta.
— Edvind Mathisen Aakvik af do.
Linebruger Johan Andersen Skonseng af do.
—- Nils Jørgen Nilsen Reine af Flakstad.
I Sørvaagens opsynsdistrikt.
Udvalgsmedlemmer :
Garnbruger Ludvig Seines af Bodin.
— Andreas Pedersen Prestø af Alstahaug.
Linebruger Benjamin Saur, Gildeskaal.
— Ole Lorentsen Aa af Flakstad.
Suppleanter:
Garnbruger Kristian Karstensen Røøen af Tjøtta.
— Oluf Hansen Kleven af Alstahaug.
Linebruger Nikolai Johnsen Røsnes af Gildeskaal.
— Lorents Danielsen Brøløs af Tjøtta.
— 300 —
Fiskehav-grænser
mellem opsynsdistrikterne i Lofoten
i henhold til lov af 6te august 1897 S$ 5 og 14.
1. Grænsen mellem Raftsundet og fællesdistriktet (Skraaven,
Østnesfjorden, Svolvær og Vaagene). En ret lime fra Fremmesvik-
nesset 1 retning S efter med:
s Fjelkruna ret under høieste top af fjeldet Grønaasen*.
2. Grænsen mellem fællesdistriktet (Skraaven, Østnesfjorden, Svol-
vær og Vaagene) og Hopens distrikt:
En ret linie fra vestre ende af Sagøen 1 retning s t 0 */2 0
efter med:
, Vestre ende af Sagøen 1 ,Flækkene* 1 Ørsvaagfjeldet*.
3. Grænsen mellem Hopens og Henningsværs distrikter:
En ret linie fra land 1 retning s t 0 efter med:
Østre ende af Bindingsøen midt 1 Sigeflauget*.-
4. Grænsen mellem Henningsværs og Stamsunds distrikter:
En ret linie fra land i retning s "> v efter med:
,Kløvkollen ret under vestre kant af Hornsryggen, hvor varde
er anbragt*.
NB. Paa fiskebanken ,,Olan* angives grænsen ved krydsmedene Snetinden
i vestre kant af Kalrøra og Kjølpenesryggen midt mellem Æsøerne.
5. Grænsen mellem Stamsunds og Balstads distrikter:
En ret linie fra land i retning syd efter med:
, Høieste top af Bukholmen midt i Klømmerflauget*.
6. Grænsen mellem Balstads og Sunds distrikter:
En ret linie fra land 1 retning s '/» 0 efter med:
, Østre Hammer paa Strømøheien 1 vestre kant af fjeldet , Andops-
hesten* ogsaa kaldet Løven*.
7. Grænsen mellem Sunds og Reines distrikter:
En ret linie fra land i retning s t 0 efter med:
»Skjeltinden mod vestre kant af Solbjørntinden*.
8. Grænsen mellem Reines og Sørvaagens distrikter:
En ret linie fra vestre Dybfjordnes, ret ned af Steffennakkens
østre kant, i retning s t 0 '/, 0 efter med:
-Østre tind paa fjeldet Munken ret over østre kant af Steffen-
nakken*.
Samtlige grænselinier gaar saa langt ind i Vestfjorden som der
er fiskehav.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
== 301 —
Vedtægt
angaaende morgen- og aftensignaler under lofotfiskeriet.
Fra og med 16. januar morgensignal kl. 77 fm., aftensignal kl. 4 em.
—,,— 1. februar do. - 7 ; do. SJON
== 13; — do. 11621 do. HE -
—,— 1. mars do. = 66 å do. PT
-— == 15. — do. - 6 2 do. SNE
Klokkeslettene signaliseres ved heisning af flag paa af opsynet be-
stemte og bekjendtgjorte steder.
Før morgensignalet heises, maa ingen fiskebaad begive sig udenfor
de af opsynet fastsatte og bekjendtgjorte udrorslinier.
Efter at aftensignalet er heist, maa intet fiskeredskab optages eller
udsættes; dog kan paabegyndt trækning af sammenviklede garn fortsættes
efter aftensignalstid.
I fællesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesfjordens
og Skrovens opsynsdistrikter, er det tilladt at udsætte natliner indtil
I — en — time efter ovenanførte aftensignaltider.
Overtrædelser straffes med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
angaaende brugen af synkenot under lofotfiskeriet.
Brugen af synkenot er indtil videre i henhold til udvalgsbeslutninger
forbudt i følgende opsynsdistrikter:
I. Fællesdistriktet, der indbefatter Vaagenes, Svolværs, Østnesfjordens
og Skraavens opsynsdistrikter.
2. Hopens opsynsdistrikt.
3. Henningsværs opsynsdistrikt.
Stamsunds opsynsdistrikt.
Balstads opsynsdistrikt.
Sunds opsynsdistrikt.
. Reines opsynsdistrikt.
Sørvaagens opsynsdistrikt.
DISK
— 902: —
Overtrædelser straffes efter lov af 6te august 1897 angaaende skre:-
fiskerierne i Lofoten $ 16, med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
angaaende fiskeredskabers merkning og belastning under lofotfiskerierne.
I. Regler for redskabers merkning.
Alle dubbel og stænger, som anbringes paa iler, skal være merket
med vedkommende baads bogstav og nummer. Bogstaver og tal
skal være mindst 5 — fem — centimeter høie.
Disse regler gjælder for samtlige opsynsdistrikter.
2. Regler for redskabers belastning.
Enhver almindelig storgarnlænke skal belastes med 2 — to — ile-
stene med jernbeslag, vægtig mindst 54 — fire og femti — kg.
hver og 9 — ni — almindelige garnsten paa 12 — tolv — glaskavl.
Enhver natlinesætning skal belastes med mindst 2? — to — ilestene
paa 18 — atten — kg. hver og I — en — synkesten for hver
250de angel.
Vegten paa synkesten for bundline 4 — fire — kg.
do. E do. for fløitline 6 — seks — do.
Benyttes synkesten for hver 200de angel kan vegten paa disse være
forholdsvis mindre.
Disse regler gjælder kun for Vestlofoten.
Enhver smaagarnlænke skal belastes i Reines opsynsdistrikt med
2:— to — ilestene vegtig mindst 30 — tredive — .kg. hver og 6
— seks — kilograms synk pr. garn af indtil 30 — tredive — meters
længde, og i Sørvaagens opsynsdistrikt med 2 — to — ilestene vegtig
mindst 30 — tredive — kg. hver og 8 — otte — kilograms synk pr.
garn af indtil 30 — tredive — meters længde. |
I Hopens opsynsdistrikt skal enhver natlinesætning belastes med
mindst 2 — to — ilestene, en paa 15 — femten — og en paa 18
— atten — kg. samt for bundline en synkesten paa 4 — fire — kg.
for hver 150de angel, og for fløitline en synkesten paa 5 — fem — kg.
for hver 100de angel med 2 glaskavlers fløit. Benyttes kun I glaskavls
fløit, kan vegten paa synkestenen være 4 — fire — kg. for hver
100de angel.
-— 303 —
Overtrædelse af denne vedtægt, som gjælder indtil videre, straffes
i henhold til lov af 6te august 1897 ang. fiskerierne i Lofoten $ 16 med
bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 28de mars 1904 angaaende havdeling i fællesdistriktet (Skrovens,
ke) D ?
Østnæsfjordens, Svolværs og Vaagenes opsynsdistrikter).
Af fællesdistriktets fiskehav er udlagt:
Et linehav, begrænset saaledes:
Mod øst af en linie fra Slaakø i retning s. t. v. efter med: ,Scil-
merket paa Slaakø i vestre kant af Grundstadakselen*, og mod vest af
en linie fra Vestre-Kvalhøiden i retning s. '/» 0. efter med: , Østre
ende af Flæsa 1 vestre ende af Vestre Kvalhøiden*.
Brugen af garn paa linehavet forbydes.
Denne vedtægt træder ifølge udvalgsbeslutning 1 kraft den 4de
april 1904, fra hvilken dato vedtægt af 17de mars 1902 ang. havdeling
i fællesdistriktet ophæves. OQvertrædelse stratfes i henhold til lov af 6te
august 1897 ang. skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil
500 kroner.
Svolvær den 29de mars 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 23de mars 1902 angaaende havdeling i fællesdistriktet. (Østnesfjorden.)
Brugen af garn forbydes i den del af Østnesfjorden, som ligger
indenfor eller nordenfor en ret linie fra pladsen Steinan paa østre, til
Stenviken paa vestre side af fjorden.
Ved Stenviken er anbragt to merker, som holdes overet. Ved
Steinan er malet et kors i en stor sten, ovenfor pladsens huse.
Denne vedtægt traadte ifølse udvalgsbeslutning 1 kraft den 16de
januar 1903.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder imdtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
—= Hif4l —=
Vedtægt
af 26de mars 1902 angaaende havdeling i Hopens opsynsdistrikt.
Af Hopens opsynsdistrikts fiskehav er udlagt:
Et garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem fællesdistrik-
tets og Hopens opsynsdistrikts fiskehav og mod vest af en lime fra land
i retning s. t. 0 '/+ 0. efter med: ,Gamstenen i Kolbenthammeren*.
Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. 0.
l/. 0. efter med: ,Gamstenen i Kolbenthammeren* og mod vest af en
linie fra land i retning s. t. 0. efter med: =,Bredtinden til Kalakselen*.
Saavel brugen af garn paa linehave, som brugen af natliner paa
garnhavet forbydes.
Denne vedtægt traadte 1 kraft den 7de april 1902.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 23de mars 1899 og Iste april 1901 angaaende havdeling i Hennings-
værs opsynsdistrikt.
Af Henningsværs opsynsdistrikts fiskehav er udlagt:
Et garnhav begrænset mod øst af en linie fra Sauøen i retning syd
halv øst eller peiling nord halv vest efter med: , Vestre og høieste
Sauøen til Kalrøra* og mod vest af en linie fra Rødholmen i retning
syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med: , Varden paa
Rødholmen 1 østre nedre kant af Jørndalsflauget*.
Et linehav begrænset mod øst af en linie fra Rødholmen 1 retning
syd kvart vest eller peiling nord kvart øst efter med: , Varden paa
Rødholmen 1 østre nedre kant af Jørndalsflauget* og mod vest af en
linie fra Kvitholmen af Vestvær i retning syd til vest eiler peiling nord
til øst efter med: , Kvitholmen af Vestvær i vestre nedre kant af Jørn-
dalstlauget*.
Saavel brugen af natliner paa garnhavet som garn paa linehavet
forbydes.
NB. I det østre fælleshav, der begrænses mod øst af grænselinien
mellem Hopens og Henningsværs opsynsdistrikters fiskehav og mod vest
af ovennævnte linie fra Sauøen efter med: , Vestre og høieste Sauøen
HUbDN=
til Kalrøra* og i den del af Gimsøstrømmen, som ligger nordenfor og
overfor en linie fra Vestvær i retning vest til syd eller peiling øst til
nord efter med: ,Inderste Vestværbaren i Moldøren* forbydes udsæt-
ning af garn i januar og februar fra en time og i mars og april fra to
timer før de bestemte aftensignaltider.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten & 16 med bøder mådtil 500 kroner.
*
Svolvær den l16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 25de mars 1902 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt.
Af Stamsunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt:
Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o.
efter med: ,Kabysmanden ret under østre og høieste Nøkleviksakselen*
og mod vest af en linie fra ,Hagbarholmen* i retning s. '/» 0. efter
med: ,Hagbarholmens seilmerke ret under vestre, nedre kant af lille
Mandfaldet*.
Et garnhav, begrænset mod øst af en limie fra ,Hagbarholmen* i
retning s. '/» 0. efter med; ,Hagbarholmeas seilmerke ret under vestre,
nedre kant af lille Mandfaldet*, og mod vest af en linie fra land 1 ret-
ning syd efter med: ,Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet
Ureknæets, østre kant*.
Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning syd
efter med: .Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets,
østre kant*, og mod vest af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads
opsynsdistrikters fiskehave.
Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa
garnhavet forbydes.
Denne vedtægt traadte i kraft den 10de april 1902.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
606
Vedtægt
af 29de mars 1904 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt.
Af Stamsunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt:
Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. 0.
efter med: ,Kabysmanden ret under østre og høieste Nøkleviksaxelen*
og mod vest af en linie fra ,Hagbarholmen" i retning s. '/» 0. efter
med: ,Hagbarholmens seilmerker ret under vestre, nedre kant af lille
Mandfaldet*. *
Et garnhav, begrænset mod øst af en linie fra Æsøen 1 retning s.
efter med: ,Høieste Æsøen i Steineaxelen* og mod vest af en linie fra
Gaasøen i retning s. efter med: Vestre kant af Gaasøen 1 Kjølpes-
næsryggen”.
Et linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. efter
med: ,Støthammerens top over Ureaxelens, ogsaa kaldet Ureknæets, østre
kant*, og mod vest af grænselinien mellem Stamsunds og Balstads op-
synsdistrikters fiskehave.
Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af natliner paa
garnhavet forbydes. |
Denne vedtægt træder i kraft den 4de april 1904 og gjælder til
indeværende aars lofotfiskes afslutning. Fra 4de april 1904 er vedtægt
af l14de mars 1904 angaaende havdeling i Stamsunds opsynsdistrikt
ophævet.
Den 16de januar 1905 træder vedtægten af 25de mars igjen i kraft.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 30te mars 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 18de februar 1904 angaaende havdeling 1 Balstads opsynsdistrikt.
Balstads opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teiger saaledes:
1. Linehav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Stamsunds og
Balstads fiskehav og mod vest af en ret linie fra Guldholmen i ret-
ning syd efter med: ,Østre kant af Guldholmen i Holandsgrova".
2. Garnhav, begrænset mod øst af en linie fra Guldholmen i retning
syd efter med: ,Østre kant af Guldholmen i Holandsgrova* og mod
vest af en ret linie fra land i retning s. '/4 0. efter med: ,Østre
kant af Stenberget i vestre kant af Offersø*.
ng
eo)
Linehav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. "/4 0.
efter med: ,Østre kant af Stenberget i vestre kant af Oftersø* og
mod vest af grænselinien mellem Balstad og Sunds fiskehav.
Saavel brugen af garn paa linehavene som brugen af liner paa
garnhavet forbydes.
I havdelingen er ikke medtaget den del af Napstrømmen, som lig-
ger ovenfor en ret line fra Kvalbakken i retning v. t. s. efter med:
sSvinø fyr i østre kant af Ureberget*, og den del af Buxnesfjorden, som
ligger overfor en ret linie mellem holmen ,Spanna* og skjæret ,.Baren*,
hvilke udgjør fælleshav.
Denne vedtægt træder i kraft den 28de februar 1904. Vedtægt af
22de mars 1898, angaaende havdeling i Balstads opsynsdistrikt, ophæves
fra nærværende vedtægts ikrafttræden.
Overtrædelser straffes, i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16, med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 24de februar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtæg'it
af 29de mars 1903 angaaende havdeling i Sunds opsynsdistrikt.
Af Sunds opsynsdistrikts fiskehav er udlagt to linehav saaledes:
Linehav I, begrænset mod øst af grænselinien mellem Balstads og
Sunds opsynsdistrikter, og mod vest af en ret linie fra Nufsnæsset i ret-
ning s. '/2 0. efter med: ,Østre kant af Bratholmen til Nufsnæsset*.
Linehav II, begrænset mod øst af en ret linie fra Næsland i retning
s. t. 0. 1/4 0. efter med: , Tønsaasflaugets nederste spids over Skraphal-
sens nedre østre kant* og mod vest af en ret linie fra Kunna i retning
s. t. 0. l/s 0. efter med: , Vestre kant af Sundmanden i vestre kant af
Ryten*.
Brugen af garn paa linehavene forbydes.
I havdelingen er ikke medtaget den del af opsynsdistriktets fiskehav,
der ligger ovenfor eller nordenfor en ret linie mellem Nufsnæsset og
Svinø fyr.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 22de februar 1900 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt.
Reines opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teige saaledes:
I. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Sunds og
Reines opsynsdistrikter og mod vest af en ret linie fra land i retning
s. t. 0. efter med: ,Vestre kant af Fæsthælen 1 vestre kant af
Kanonen*.
2. Linehav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s.
t. 0. efter med: , Vestre kant af Fæsthælen i vestre kant af Ka-
nonen* og mod vest af en ret linie fra land i retning s. t. 0. '/4 0.
efter med: ,Lilletindens top mod østre kant af Reinebringen*.
Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s.
t. 0. 1/4 0. efter med: ,Lilletindens top mod østre kant af Reine-
Re)
bringen* og mod vest af grænselinien mellem Reines og Sørvaagens
opsynsdistrikter.
Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af liner paa garn-
havene forbydes.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den 16de januar 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 14de mars 1904 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt.
Reines opsynsdistrikts fiskehav er delt i tre teige saaledes:
I. Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Sunds og Rei-
nes fiskehav og mod vest af en linie, der gaar fra land i retning
s. efter med: ,Østre kant af Trappen *) i vestre kant af Bukskindet*,
saa langt ind til at østre kant af Fæsthæltinden gaar ret under
høieste top af Tretinden, hvorefter den bøier i retning s. t. 0. og
fortsætter efter med: ,Østre kant af Fæsthæltinden ret under
høieste top af Tretinden*.
2. Linehav, begrænset mod øst af en linie, der gaar fra land i retning
s. efter med: ,Østre kant af Trappen ') i vestre kant af Bukskindet*,
saa langt ind til at østre kant af Fæsthæltinden gaar ret under
høieste top af Tretinden, hvorefter den bøier i retning s. t. 0. og
fortsætter efter med: , Østre kant af Fæsthæltinden ret under høieste
1) Trappen er første store fjeldflaug østenom Fæsthæltinden.
rot ==
top af Tretmden*, og mod vest af en ret linie fra land 1 retning
s. t. 0. efter med: ,Høleste top af Naveren mod østre kant af
Reinebringen*.
Garnhav, begrænset mod øst af en ret linie fra land i retning s. t. 0.
efter med: ,Høieste top af Naveren mod østre kant af Reinebringen*
og mod vest af grænselinien mellem Reines og Sørvaagens fiskehav.
Saavel brugen af natliner paa garnhavene som brugen af garn paa
linehavet forbydes.
Denne vedtægt træder i kraft den 21de mars 1904 og gjælder til
indeværende aars lofotfiskes afslutning, 1 hvilket tidsrum vedtægt af 22de
februar 1900 angaaende havdeling i Reines opsynsdistrikt midlertidig
ophæves.
Den 16de januar 1905 træder vedtægten af 22de februar 1900
igjen i kraft.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreitiskerierne 1 Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den l5de mars 1904.
Rich. Hansen.
Vedtægt
af 4de mars 1902 angaaende havdeling i Sørvaagens opsynsdistrikt.
JE
Sørvaagens opsynsdistrikts fiskehav er delt i to dele saaledes:
Garnhav, begrænset mod øst af grænselinien mellem Reines og Sør-
vaagens fiskehav og mod vest af en linie fra land i retning s. t. 0.
l/ 0. efter med: ,Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtinden*.
Linehav, begrænset mod øst af en linie fra land i retning s. t. o.
"fa 0. efter med: ,Dybfjordkjølens top ret over Mandfaldtinden* og
mod vest af ,Moskestrømmen*.
NB. Saa langt ind som ,Gangskaret 1 Værø*, efter medet: ,Dyb-
fjordkjølens top ret over Mandfaldtinden*, staar ,Skivens østre kant i
dybeste skar mellem Gyldtinden og Munken*.
Saavel brugen af garn paa linehavet som brugen af natliner paa
garnhavet forbydes.
Denne vedtægt traadte i kraft den 7de april 1902.
Overtrædelser straffes i henhold til lov af 6te august 1897 ang.
skreifiskerierne i Lofoten $ 16 med bøder indtil 500 kroner.
Svolvær den l16de januar 1904.
Rich. Hansen.
EEE 20
— Hi) ==
Om havdeling.
I fællesdistriktet, Balstads, Stamsunds og Reines opsynsdistrikter
foretoges forandringer med havdelingen paa grund af skiftende baadbelæg
osv. — for de to sidstnævnte distrikters vedkommende kun midlertidig,
idet de ophævede ældre vedtægter træder i kraft igjen ved næste fiskes
begyndelse.
Grænselinie mellem Raftsundets og fællesdistriktets fiskehav, der
tidligere ikke var fastslaaet, blev ivinter bestemt, som foranstaaende pla-
kat udviser.
Foruden de i nævnte anledninger afholdte møder og havbefaringer,
blev bl. a. foreslaaet forandring af Lofotlovens $ 22 drøftet ved udvalgs-
møder i samtlige opsynsdistrikter og udtalelse derom afgiven.
Cirkulære
fra udvalgsformanden ved lofotfiskeriet.
Til
udvalgsmedlemmerne ved lofotfiskeriet.
Da andragender om havdeling o. s. v. indløber fra enkelt udvalgs-
medlem eller enkelte fiskere, meddeles herved, at der for fremtiden som
regel ikke kan tages hensyn til saadanne andragender, medmindre de
har passeret vedkommende opsynsdistrikts udvalg og af dette indsendes
hertil ledsaget af de udtalelser, de maatte give anledning til. Det hen-
stilles til samtlige udvalgsmedlemmer at bekjendtgjøre dette for fiskerne,
enten gjennem tilsynsmændene eller paa anden hensigtsmæssig maade.
Andragender, som udgaar fra udvalg, hvori der om samme ikke er
enstemmighed, bør saavidt mulig tilføies en forkortet begrundelse af de
forskjellige paastande.
Lovbestemmelsen om at formanden til enhver tid skal holdes under-
rettet om udvalgsmedlemmerues opholdssted, forsaavidt de fraflytter sit
distrikt, bringes i erindring.
Rich. Hansen.
Fe
Udførselsværdier.
Udførselsværdierne for de sidste 5 aar findes anført i tabel 61,
der grunder sig paa opgaver, som velvilligen er meddelt af kjøbmand
Johan Lyder von Tangen i Bergen.
Tabel 61.
Vært | Udførselsværdierne
Fiskeriprodukter | eller TORE TE GT
maal | 1899 | 1900 1901 1902 1903
pr. :
Gore se 20 kg.| 9.00 | 8.2 | 775 7.50 8.50
TG GE —- 11.00 13.50 | 10.50 11.00 14.00
ene knee —— Hoo | 118500 do) 100 | 1250
Rødskjær: Torsk..... — 11.50 185000 11501 50 | 50
== Eyser.1. 3 — 5.00 6.00 | 5.50 5.50 5.50
— Brøsme ...1 — | 725| 87 800 7.50 8.50
Mitline+ Torsk»: ...%. — 10.50 3275 10.00 | 10.00 12.50
yse.. +54 —l EDA FET 7.00 6.50 7.25
sd ( Brosmer 1: == 5.25 OE EE 7.00 7.25
Storsei: lste sort....| — 5.50 7.00 7.00 6.75 5.75
— 2den sort ...| — 5.00 6:50 1-1 6.5000 6.25 5.25
Muddelsei å 25. siå oi åå — BOO 625 6.25 6.25 5.25
Smaasel.......oi... == 4.25 DØR Å 25 5:00 4.50
I gjennemsnit alle sor-
oe == 5.00 G2o0 025 6.25 5.00
Dampmedicintran, | |
koldklaret ......:. pr.td.| 50.00 | 62.00 | 55.00 | 100.00 | 400.00
Dos uldaret....;: +50 — | 40.00 | 54.00 | 48.00 | 80.00 | 300.00
Raa medicintran..... — 41.00 46.00 50.00 95.00 | 150.00
dram blank. ;.s0s 0. — 38.00 | 41.00 | 48.00 60.00 | 80.00
ZFbrunblank .....: — 36.00 | 39.00 | 45.00 | 50.00 | 50.00
=o == 24.50 | 29.00 | 32.00 | 37.00 | 36.00
køsn: Lste sort ..... — | 2400 | 54.000| 56.00| 70:00 60.00
— 2den soørt:..:. — 17.00 | 44.00 | 46.00 | 60.00 | 50.00
Sp sdie sort 20 — 10.00 | 84.00 | 36.00 | 50.00 | 40.00
Sortimenter af rogn
LeSpP ee. — 3: 9 Vg | /a- Vo. 1/4 */10-/10/1012/10-%1010| Va: Ve- Va
OE Et (OG
—= | OG og =— OG | [99 | ea IO NO ene
rereranerrenasrrrenrerrer*r uaSnpør
| J9BLBSVIOJ VBYSYIOJS J9JUJ
| javB0910J AYSYIE.NS J9YUT
eden deres me DOPISIØNX
Soros Odo to rn DO OG an 000 VON
seedet jegere eee eds STG)
OE ES ke:
rrrrrrrrrr og
"t95UAr
80 os4åyp 850 awsor
: f9910AN 9Y OGG £2 UOPUSO
eo
(jo
Er F5L |825 | 29 618 I LE 069 de OTS LE OE (1
| *YSYLVUIS |
O[IS 000 £8 50 198 IS 000 €6 UAPNSag |
Q EG | øre gå . Le DAG FE LEAN,
å Ov-7— | 008 | ert 108 fær |00r |376 | Fr | Op En S12q19A(
i "TO)IØYS
50 aqsduep LI do ougperqoaun[ JV
esel be na mr rette regn
| | 63
|
|
) | or ZG01 * O60T I ap9a | TE | 0013 [96 2
|
GI OK ord 0 00 0 00 UKEN
=
ep
>
OD
C6G OGL | OGT 8664 | ST 6T6
GI |
og le ; ; 3 OGG
OPE | 008 | OPG | SG 6P9 | 8G LOL & | og6 UR
|
|
Lien
Oo
F
|
Lie
af
r—-
pre)
p—-
Oo
(an)
ri
I
23
NI
|
|
|
I
| —=" 1 ——— 29 20 — — => mn — —| 0 — —r—
|
|
|
|
|
|
|
G
gm lar Gr ses Fo see >
3 JE EEE E 1
Y ORSON Q und ZS | € ig 2 Ua I YLUSTPAYSE
I PD : PSN ENES et å T: PINISTPANSLE
& 5 SG
SLId --- 1 — JE 2 önig
ps =
å - [ap]
1991 OP[9H YSY O00I EG Qå
'ua10JO I J9IYNMISIPSUÅSÅO JOJUSPN JAJWE SPUB|PION 30 ØSsWolp I IUJAINSYSYIYSJOF
(a) aperqusesqAp ua5angs 19949
mapaedaaagp I J998J9QPUr AY 19 utnunnpaudurtg
So (17) apeeqaun uaSays æopun '(1) ape*quird uadans 1940 PUOJ[LI 19u5929q ,Gnaq4 ueyyHqUuI I "WUUV
—— —— I ——m—
| CE EGG GO OG DO BOO DON OG PO 005 N
9863 | FIGT | 260 | 6981 | 86LE | L9IC | ET | 6988 | Be |
EE EO E | I 1G feteste ene srrøsaelg 80 sauspuoåp
19888910] oYsY PDS J9YUJ 9010 pi gllo 99 20 019.01010, 00 0.300 05 200 9 0 get
6fr | OSE | I öIT | 998 | 996 == == — fyrte (yngsrpsuksdo øsenrg) ueyrnuery
"10J1ØYS 013 ser | 167 | OF eGp 8799 3 — fittest (pspsuksdo sög) sog
30 oquysdumep 9r avA PUapeRQaUl[ JV åE
oe?8 | PYET | 668 96 SEE 1600 | 66FG | EP OGGG en PES "(YYnysIPpsuLgsdo suaystOp) 9199
ST | g
Q L SP SE dd | SE -; PL . g 000 oa 0 00 080 0 PR 00090 0 010 000 ferske ap
66
al er OT OT løe OT KR OF ge Ege
91 | | | 0
4 T 2 BR NE 9 å PEDER
| ee | mg SAY
å ah OI GI Og 98 c IF det FIG på ge EE Ge
ae SI 9G
OG ner ea | ee Eee 3
| 961 | 104 | SEV 6GLT | FI9 96865 | IE TELEN uig SPUE[PpION ASK
rå ; TET p FRE NN TS NE
"td 01 OG JOAOT "SY "ad 919 i 9L PG OG IGT Å SöI == JA Er BIDA
13, 26 r ØL ORO 10 OE ROO NO Or OG Od de OLO GEL
er | 709 | 661 |98 | ar 109 | are |9 Fog |g 2-| 010
'opevut Uuapuv ved JOHAN YSY 0006
8P-=— | sag | 0a1 |88 [OST | TVIL | ee |6 TYPE E oUseN
'gpevur uapur ved J94AJN SY 00001
gå ogg | ost | 07 [| OTS | OFT |099 |8 0003 Ves å re GE EE TE
el
BE OOE OLT OG 025 O6T 09F Q SOF GE GO op go GO Og MO NON 0 0000 DP ESKE
ST CA ee rer VDO
OG ==" Gr LT 8 OG EN 6 05 0 0 ovesn 02198 uno oe oe oe ENN
Of ; PR De OE ORO al
—Q0 ane ENE oe [88 YSOPID
pA | He] OO0I IG ee EE USD EIS
I8
2 FR
Lofotfiskernes selvhjælpskasse.
(Ved opsynschef Johan UC. V. Fleischer).
Idet jeg henviser til, hvad jeg ifjor skrev om ønskeligheden af at
faa valgt nye tillidsmænd, kan jeg herved meddele, at jeg i december
1903 udsendte et cirkulære herom til lensmændene i de herreder, hvor
der fandtes mindst 3 medlemmer, og hvorfra der i 1903 havde deltaget
i Lofoten mindst 10 baade (statuternes S 7), ialt 18 herreder. I hen-
hold hertil blev tillidsmænd og suppleanter valgt i 8 herreder; 4 lens-
mænd svarede, at der ikke blev leilighed til at faa valget holdt, da ingen
mødte, og fra 6 kom der intet svar.
Med kun 8 tillidsmænd vilde jeg ikke gjøre noget forsøg paa for-
andring af statuterne, men bestemte mig til udover høsten at forfatte nye
medlemslister og saa udsende cirkulæret paany til alle valgberettigede
herreder undtagen de 8, som allerede har valgt. Derved haaber jeg til
vinteren at kunne have nyvalgte tillidsmænd fra ialfald en majoritet af
herrederne; dette valgresultat viser noksom umuligheden af den nugjældende
valgordning.
TIaar har interessen for kassen vist en stærk og glædelig stigning,
idet indtægten af medlemsbidrag er kr. 264.45, hvilket er mere end tre
gange saa meget som ifjor; for dette resultat bør forresten ogsaa flere
af opsynsbetjentene have ros, idet de har vist iver efter at faa medlemmer
indtegnet.
Forøvrigt er der ogsaa indtruffet et tilfælde af nedslaaende art.
som jeg ikke vil undlade at nævne, da det viser en høist besynderlig
opfatning hos vedkommende af, hvad jeg — tiltrods for statuterne —
skulde kunne gjøre med kassens penge: En mand, som i mange aar
har været medlem af kassen, var bleven noget sygelig og skrev et par
breve til mig, om han kunde faa lidt understøttelse. Saadan understøttelse
kan nu ifølge statuternes $ 6 gives, ifald sygdommen er indtruffen paa
reisen til eller fra fisket eller under bedriften i Lofoten; imidlertid saa
jeg dog først efter i medlemsfortegnelsen, om han fremdeles stod der.
Men det gjorde han ikke, og i det sidste brev erkjendte han ligefrem,
at han ikke havde betalt for 1903, men mente alligevel at være beret-
tiget til hjælp, fordi han havde været medlem. Jeg svarede ham da
selvfølgelig, at jeg intet kunde betale til folk, der ikke er medlem, men
ragdede ham til at betale for 1904 for at kunne staa som medlem i
1905 og da have udsigt til at faa.
Herpaa faar jeg da et brev, hvori han siger bl. a.: — — — —=
— 315 —
sDet forbauser mig 1 høi grad ved at se dets indhold (mit brevs indhold), at
sJeg ingen hjælp kan faa af selvhjælpskassen, fordi jeg ikke betalte 20
søre forleden vinter. Dette viser jo tydelig, at det er bare humbug med
shele kassen. Som De vist vil se, saa har jeg betalt min præmie, 20
søre hvert aar, indtil jeg blev saa syg under vinterfisket 1901, at jeg
maatte opgive at ro fiske og dermed intet fik. 19092 greiede jeg heller
pikke at ro fiske, ligesaa i 1903 og heller ikke 1904.* — — — Der-
efter skriver han en hel del til og slutter med, at herefter vil han bruge
sin indflydelse blandt fiskerne til at rive ned paa kassen. Ja, ja, han
faar da saa forsøge, men sørgeligt er det at se slig uforstand. Han
mener at have været berettiget til understøttelse allerede i 1901; men
det var først fra den Iste januar 1903, da reservefondet oversteg
kr. 10 000.00, at saadan understøttelse overhovedet kunde ydes.
Kassen har 1 flere aar havt hængende i Kabelvaag et maleri af
maleren Normann, forestillende scene fra Kabelvaag havn; dette maleri
skjænkedes for flere aar siden til kassen og forsøgtes udloddet men blev
vundet igjen af kassen selv. Jeg har ladet det taksere (værdi kr. 300.00)
og har foranlediget igangsat ny udlodning med 600 numre å femti øre
og med den udtrykkelige bestemmelse, at om der nu skulde blive usolgte
lodder tilovers, skal disse ikke medtages i trækningen, hvorved det altsaa
udelukkes, at kassen selv atter kunde vinde det. Det er altsaa nu givet,
at en af de lodtagende maa vinde billedet. Trækningen skal foregaa
inden udløbet af 1905. Udlodningen begyndte 1 april 1904 og gik meget
livligt. OQgsaa 1 1905 vil der en tid udover være leilighed til at tage
nummere, enten hos opsynsbetjentene eller hos mig i Svolvær.
De hidtil ved udlodningen indkomne beløb medtages ikke før i
næste regnskab.
Kassens kapital udgjorde den Iste januar 1904 kr. 33 622.07, hvoraf
hørende til grundfondet kr. 18 760.87, til uddelingsfondet kr. 2000.00 og
til reservefondet kr. 12 861.20.
Regnskahet for 1903 er gjennemgaaet af dommeren, overretssagfører
N. J. Haugen, 1 forening med de nyvalgte tillidsmænd Peter Nikolaisen
Igerø af Vega og Anders Losvik, Gjærøhavn af Rødø samt tillidsmands-
suppleant Rafael Pedersen Evenskjær af Trondenes, hvilke intet havde at
bemærke.
Indtægten i 1904 var:
a. Gaver:
Fra Nils Jakobsen Forvik, Tjøtta ...... kr. 10.00
s Kristian Hansen Heldal, Nordfolden ,, 4.80 pr. 14.80
b. Bidrag og bøder:
I marinen ved kontorist Falck ......... ler. 3.45
Overføres kr. 3.45 kr. 14 80
— 316. —
Overført kr.
Raftsundet ved opsynsbetjent Anderssen
do. ombord i ,Petrellen* ved
styrmand Ludv. Bach LJ SENER Å:
Skraaven ved opsynsbetjent Petersen...
Svolvær ved do. Støre..
Kabelvaag ved do. Kokaas...
Hopen ved do. Finbak ...
Ørsvaag ved matros Hagevik.........
Henningsvær ved opsynsbetjent Storjord
Steine ved assistent Jøsevold
Stamsund ved opsynsbetjent Thorvik.
— ved udvalgssuppleant Jakob
Andersen Vikmark af Steigen.......
Stamsund ved udvalgsmedlem Svein Svein-
sen MaagafiStesen ANN
Stamsund ved udvalgsmedlem Anders
Nikolaisen Ulvang af Stamnes ......
Æsøen ved udvalgssuppleant Ludvig
Laksaa, af Nordfolden ..:.:-xss.0e>
Ure ved udvalgsmedlem Anton Johansen
Skaftenes af Buksnes........
Mortsund ved assistent Strømfors.....
Balstad ved opsynsbetjent Pleym ....
Nufsfjord ved assistent Losvik .....
Sund ved opsynsbetjent Wik........
Reine ved — Mørehk 48. 20)
— ved Albert Hundalsvatnet af Mo-
SJØENE rer RE
— ved Peder Rask Tvervik af Bei-
ere i SER
— ved Jakob Larsen Tro af Tjøtta
— ved Iver Johansen Horn af Brønø
— ved Johan Jørgensen Mo af Brønø
Sørvaagen ved opsynsbetjent Kvamseng
Desuden indkom 1 Aa ved fuldmægtig A.
EB Førdes
samt gjennem Brønø lensmand fra Salomon
Nilsen Horsø af Brønø.......
pr)
3
3.45 kr.
4.15
2.80
6.85
25.20
17.15
28.95
0.50
4.70
5.60
34.30
6.00
10.70
5.90
13070
6.00
10.15
1.00
8.40
8.25
37.80
35.65
5.95
2.25
4.20
4.65
8.90
29.05
0.75
Dal
14.80
Overføres kr.
333.45 kr.
14.80
(ep
d.
har
kr.
no.
— 317 —
Overført kr. 333.45 kr. 14.80
og direkte fra Fredrik Korneliussen Forsaa
og Henning Fredriksen Forsaa af iIbbestad , 050 333.95
kr. 348.70
Heraf er som foran nævnt kr. 264.45 virkelige bidrag,
medens kr. 69.50 er bøder i henhold til private forlig.
Udbytte ved salg af bjergede redskaber, baad-
udstyr og fisk:
I Raftsund ved opsynsbetjent Anderssen. kr. 16.10
- Skraaven ved — Petersen .. , 15.60
- Svolvær ved — Sfører å 3.05
- Kabelvaag ved —- Kokaas 11.55
- Hopen ved == Fimbak ... , 7.35
- Henningsvær ved — Storjord: 3.90
- Stamsund ved — ThorviesN 30.96
- Balstad ved — Pleym 2, 27.69
- Sund ved — Wilest a 15.60
- Reine ved — Mørch 19.00
- Sørvaagen ved == Kvamseng . , 6.15
Renter:
Af pantobligation (kr. 13 000.00) i Rosteds gade no. 7
Kg kr. 650.00
I Kristiania bank og kreditkasse for 1903 , S41.60
Altsaa samlet indtægt
Udeift:
Trykning ianledning de nye valg paa tillidsmænd, de
paatænkte forandringer 1 statuterne og den ovennævnte
dlodnme (aømalenet.. 4. 0-00 Må Ginsirde då
29
156.95
1 491.60
1 99725
Nettoindtægt i 1904 kr.
Ingen af de i 1904 omkomne var medlemmer af kassen.
for 1903 givet en høiere rente end i 1902.
Banken
Kassens kapital vil saaledes pr. 3lte december 1904 udgjøre
35 577.82, hvoraf som pantobligation kr. 13 000.00 og paa bankbog
46 192 i Kristiania bank og kreditkasse kr. 22 577.82; heraf mangler
dog — nu da dette skrives — kr. 325.00, udgjørende sidste halve aars
renter af pantobligationen, hvilke ikke forfalder til betaling før llte de-
cember 1904.
INDEØLD:
Side
Administrationen vedkommende >. LESE SE 199—230
a: Opsynetsippersonale Jr Sr ee 299
b. Budretitenrrru ETTE 202
ce Politivæsenettiuutauet: eee. guru eee buer 202
de kstraongdimneredommerer EN EEE 206
e. Bær et kremer Ne 208
faktikkie-(00ssklollevæsenet ae 225
egeleorafvæsenert .-x ++ regede ee eee se ER 226
herBjost-0 gpassaLenbefordrimnsense de sto: 228
PØPHiav NOV SSEDNEG. seer seere eeo e see be ertet 229
KE vir ope: mierikevæ sener ek odeecueuuddeueuee pene 230
Biskerne vedkommende Get Lesere 231—244
a. Ankomst og afreise samt flytninger inden opsyns-
distriktet.
Eiskermesfankomstterrrerrr ret euubeuu ee ueekbreerruuuupk ere 231
Antal baade tilstede ved hver uges slutning ......--oorrvnovv ven 234
= SPranternede indenf16de mars ALS 236
Besætmingenspstørnelseferr uer urbe Jer UEEEER 240
Antal fiskere fra de forskjellige fogderier fra 1900 .......«svuuuvrr 241
Forholdet mellem de forskjellige brug siden 1895 .......avuvuuvnre 242
Brugenes fordeling fogderivis siden 1895 .....»-»a-man saved rad 245
b. Tere karmer SEE Je sete Se ee PETE 244
Leiekarlshyreresperrr uker ke LEDE 244
Fiskeværene vedkommende. +: 0 SAMAR SEAT EGREER 245—253
Fiskere antegnede i de forskjellige Jerl90A SILENT 245
= — JE — 5 Gral 900 LEAR SIGNE 246
Procent af fiskere i ,, = SE NAGO0 STG 247
Antal af rorboder OG Lopihnses.. LAGEN ER 248
Forholdet mellem fiskere og det opfiskede kvantum ......ouavvvnevene 250
Fiskernes fordeling prestegjeldsvis i de forskjellige vær i 1904 ........ 251
mas
4.
-
de
— 319 —
Side
Henigierne vedkommende .: JJ 05g: Ahadeeust edge der sake sje ves 254—961
a. Ankomst og afreise samt flytninger inden opsyns-
distriktet.
Fartøier tilstede ved hver uges slutning i 1904 ......avouvneameneeee 255
-— —- = » halve maaneds slutning fra 1895 ........ 256
— ar lodesmars: HIO JAR SENG. 257
De forskjellige steders deltagelse i fisket siden 1900.......auuvsn. 258
Fartøiernes fordeling i de forskjellige vær i 1904 .....avenenenemer 259
— — er — » procentvis siden 1900... 259
— sirpsysiden 189 260
l- Elene elkvagkdaenre taes dun dGdn de ae gene danne Aer 261
rkelmernssarivende ug ka Lassie soavse east 2 GG 262—265
Peletalstede 28de mars 190411. la aei dinar ata me have added tee 262
==" HOGNE å SØ et TO be PE ER EK 263.
Varene Altelfpune gunst ogå soN de GK OE 264
Eandelnedøspiritugserdrkke Fre 265
VUGEG AO SE OE TE EE EE REE 276—273
a. Landliggedage.
ARE GENE GE ES PE EE DN 266
==" FELE ra FER TER 267
Trækningsdage i de forskjellige opsynsdistrikter i 1904 ......suass. 268
Amualgsøyversdaren 19002100 EEE Nr 268
b. Forlis.
STE IRER EE OE 269
er komne siden SINSEN RA ne ar ete hk be 270
HETER GEN po Aeg Ad OD Å KE EE 271
ce. Luftens temperatur.
Paftensuiemperaturu KSvolvær LOLA JEG JER Giles via hadet 272
Middeltemperaturen i Svolvær siden 1900 for hver halve maaned .. 273
oevrammide ts temperaturar re ek sie ae seo 272
miske vedkommende. 1 NE ode Fr 274—295
a. Fiskets gang.
Tekoyedtækkenev murburdnørkee se ub ae JG 274
Medgdesiorskjeligegvær sau uke are ee: 275
b. Udbyttet.
Samerdbyite: uekd0dE HEL ae ee heade uke k 279
Fiskets bruttopengeværdi i 1904......2.anveveo2 Ke eder ere pkerelee 280
Antal fiskere, opfisket kvantum m m. siden 1884......avavvavvnns 281
me
Side
Udbyttet for hver maanedksiden US) «SEE EEE 821
-— E å uge si sl904 ee JER NE 282
—— a å ueefsiden 1900 arisk EEE 283
— af de forskjellige produkter i de sidste 24 aar......... 284
—= for*dey enkelte ver (900 AEE SETET 285
Forholdet mellem brugenes udbytte siden 1871 .....-.ooumauvemense 286
Mandslotter 1904 LL RS SR 287
Gjennemsnitsudbyttet pr: mand! siden 1880... -4... 04220000 JRR 288
Aenforbrus å LENE EE EEE 288
cPPriserne:
Pris paa fisk, lever, hoveder og rogn ved hver uges slutning i 1904 290
Gjennemsnitsprisen ved de forskjellige vær i 1904........sauvnaens 292
= paa fisk ved de forskjellige vær siden 1895..... 293
Fiskens leverholdiehed i 19 ESN EE 294
Gjennemsnitspris for rund og sløiet fisk siden 1888 ......avavrvver 295
d. Redskaberne vedkommende.
ND Oo ee god 00 00000000 295
Shtape. ee are rer et Herder see see vere ee ute ed 295
Udvalgere vedkommende... ..issleke set ean eee ME 296—310
Fortegnelse over medlemmer og suppleanter, fiskehav-grænser ...... 296
Vedtesterim. ve TPETTEERE 301
Udførselsværdier va 44+4L SSR SE 311
Fiskeprodukternes udførselsværdi siden 1899 .......arsvvannneneee SLI
Torskefiskerierne i Tromsø og Nordlands amter ........ovvavvever 312—313
Antaget udbytte udenfor opsynsdistriktet 1904......»urrna venner 312
Lofotfiskernes selyhjælpskasse..-..- «22 - a-lo ordre 314— 317
Mr pas EG p
EAS
AARSBERETNING
2908 | VEDKOMMENDE
ass
pg
22
å |
ap FOR
E ; UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
—— SDIE HEFTE 1904
28
- Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger
BEN I. Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1903—1904.
II. Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsildefisket
og vaarsildefisket)-vinteren 1903—1904.
III. Vaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne.
IV. Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende.
V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme. .
-
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
AARSBERETNING
VEDKOMMENDE
NORGES FISKER
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
3DIE HEFTE 1904
Fiskeriinspektør Buvig: Beretninger
I. Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*) vinteren 1903—1904.
IT. Sildefiskerierne i Romsdals, de bergenhusiske og Stavanger amter (storsildefisket
og vaarsildefisket) vinteren 1903—1904.
IIT. Vaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne.
IV. Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende.
V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme.
BANE
3
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1904
aa
vr Å ar
x
I. Sildefisket langs Norges sydkyst (,østlandsfisket*)
vinteren 1903—1904.
Silden fangedes hovedsagelig ved drivning udenfor skjærgaarden
igjen; med nøter fik man ialt omtrent 7500 maal, hvoraf blot de 1000
med smaa strandnøter udenfor Kristianssand S., resten mestendels med
posenøter paa Langesundsbugten. Kun en forsvindende del af fangsten
var at tilskrive hekle-brug.
Omkring Hvaler
gjordes den første fangst natten til 18de november, da man med 3 pose-
nøter fik tilsammen 100 maal blandsild mellem Lauer og Tisler; pris 6.
I løbet af de sidste 8 dage af november fik posenotfiskerne ialt 200 og
drivgarnsfiskerne 125 maal mellem Tisler og Søsterne; ,kvalitet* hen-
holdsvis 900 og 600, priserne 7 og 12 kroner pr. maal.
Natten til Iste december fik I driver 8 maal nordenom Torbjørn-
skjær; ,kvalitet* 500, pris 12. Den 8de s. m. meidtes 2 drivere ind-
komne med 17 og 25 maal, som var fanget sydvestenom Griseboerne,
— ,kvalitet 600, pris 11%; samme dag ilandbragtes en 25 maal notsild,
pris 8.
I de allersidste dage af januar og de første otte dage af februar
optoges omkring Søstrene tilsammen en 500 maal, dels med posenøter,
dels med hekler og garn; denne sild hvoraf der gik 1 000—1 500 i maal-
tønden, betaltes med 12—3 kroner.
Om yderligere fiske i dette distrikt hørte man intet denne gang.
Der var ogsaa yderst faa fremmede fiskere her.
Omtrent halvparten af de fangede 1000 maal eksporteredes — i iset
eller røget stand; resten til hjemmeforbrug.
I skjærgaarden mellem Vallø og Tønsberg tønde
fandt intet nævneværdigt fiske sted.
— 324 —
Udenfor Tønsberg tønde—Helgeraaen.
I første halvpart af december var veiret saa uroligt, at noget for-
søg efter sild ikke kunde gjøres.
Natten til 16de december fik 5 drivere 4—10 maal 3 mil søndenom
Svenør, og nætterne til 17de og 18de fik de samme fiskere henholdsvis
8—10 og 5—18 maal; ,kvalitet* 600 —500, pris 10.50—11. Dagene
I6de—19de december havdes derhos god fornemmelse ,paa sæt*, især
paa flakket mellem Sauesund og Finsboerne; men priserne blev smaa,
lige ned til kr. 1.50 pr. maal, da ingen fremmed opkjøber endnu var
representeret.
Nætterne til 28de, 29de og 30te december drev nogle faa farkoster
etpar mil udenfor Fredriksværn, optil 16 maal i drætten; ,kvalitet* 600
—450, pris omkring 10.50. Forøvrigt arbeidedes der ikke omkring jule-
helgen, og i første halvpart af januar maatte man for det meste ligge
inde for uveir; dog bragte 7 drivgarnsbaade den 7de januar tillands 160
maal, atter fra strøget 2—3 mil søndenfor Fredriksværn, prisen nu 14,
hvorhos der fangedes nogle smaaklatter med sættegarn omkring Nevlung-
havn den 13de, 14de, 15de og 16de januar — og endelig 125 maal med
posenot vestenfor Napa, den l14de januar.
I ugen 17de—23de januar laa ialt omtrent 75 baade efter silden
i skjærgaarden mellem Fredriksværn og Helgeraaen, og disse fik tilsam-
men en 750 maal, hvoraf 50 med not inde ved Fredriksværn, 100 paa
driv- og resten paa sættegarn; ,kvalitet* 1 200—600, pris 9—14. — 25de,
26de og 27de januar fangedes sammesteds daglig omkring 2 maal pr.
garnbaad, men senere i maaneden — ligesom ogsaa i de første dage af
februar — ikke .sjøveir*: af de nu optagne 250 maal var 10 taget med
SÅ ; ptag g
hekler, 25 med not og resten med garn, — pris 12—35.
4de og 5te februar trak et snes baade hvergang 1—10 maal paa
natsæt ved Svenør, mens nogle andre ,fik et lidet rangel* ved fastlandet;
,kvalitet* 1 200—1 000, pris omkring 9. Hermed ophørte fisket omkring
Nevlunghavn.
I ugen 7de—l13de februar fangedes paa sæt omkring Svenør og
paa østkanten af Rakkeboerne med 30 baade vel 300 maal — dette den
8de og l2te, ellers uveir; ,kvalitet* 1 200—800, middelpris 9.50.
I de sidste 14 dage af februar viste det sig tydeligere og tydeligere,
at silden fortrak, og i begyndelsen af mars ,avledes der næsten intet”;
af de ialt 450 maal, som kom op efter midten af februar, skyldtes de
200 notfiskerne, — prisen for dette 6 og for garnsilden 9—12.
Omtrent halvparten af totalfangsten isedes for eksport, det øvrige
forbrugtes i vort eget land.
— 325 —
Paa Langesundsbugten
havde man den første fornemmelse — paa drivgarn — natten til 285de
november. Natten til 4de december fik 6 drivgarnsbaade tilsammen 40
maal; ,kvalitet* 1000—500, pris 15. Omtrent hele første halvpart af
december var veiret forresten for rusket for fiskerne.
I ugen 13de—1l9de december var fisket saaledes: Den l4de 125
kasser notsild, den l5de 120 kasser vad- og 60 kasser garnsild, den
16de kom 16 drivgarnsbaade ind med 2—30—9 kasser, den 17de 100
kasser fra de samme drivere og 20 kasser notsild, den 18de omtrent
200 kasser fra 20 drivgaarnsbaade og 60 kasser mnotsild, men den
19de kun en ren ubetydelighed paa grund af kjøbernes tilbageholdenhed
(ellers var udsigterne gode nemlig); priserne havde varieret mellem 7 og
2 kroner kassen (10.50 og 3.00 pr. maal).
I tidsrummet 20de december—9de januar var kun enkelte ude af
og til, og fangsten var selvfølgelig derefter; som grund for denne uvirk-
somhed anførtes — dels ,juleferie*, dels ,silden staar ca. 3 mil af land
og noksaa dybt*.
13de, l4de, 15de og 16de januar fik 10 å 20 drivgarnsbaade til-
sammen 350 maal, mens der med hekler optoges 250 og med nøter
1400 maal; priserne henholdsvis 13, 11 og 12. Den Ilte og 12te kunde
man ikke fiske for taage.
I ugen 17de—23de januar ogsaa 1 dags landligge for taage; for-
øvrigt var fisket meget godt, — 30 garnbaade fik tilsammen 1 350 maal,
heklefiskerne 300 og notfiskerne (helst posenotbrugerne) 1 725 maal. Pri-
serne paa garn- og hekle-silden varierede mellem 10 og 15, og paa not-
silden mellem 9 og 12.
Udbyttet af fisket den 25de januar var ogsaa meget tilfredsstillende;
men saa kom etpar uger med ruskeveir, og man havde blot smaasild-
fornemmelser paa vikerne her og der.
Sidst i februar ansaaes fisket ganske forbi. Der var fanget ialt
8000 maal sild, hvoraf omtrent de 6 000 eksporteredes — iset eller røget,
mens 2000 benyttedes indenlands. — Deltagelsen fra fiskernes side var
omtrent den samme som vinteren iforveien: 50 garnlag, 75 heklere og
30 notlag. 4
Udenfor Kragerø
blev ogsaa mindre optaget ivinter end forrige gang; efterat det egentlige
fiske var kommet igang, udmerker desuden sildens kvalitet denne gang
sig ikke synderlig — om overhovedet noget — fra den silds, som sam-
tidig fangedes i nabotrakterne, — og følgelig heller ikke priserne.
Naar undtages en fornemmelse midt i august i Stølefjorden, hvor
— SAG —
smaasild vistnok var tilstede i september og oktober ogsaa, begyndte
fisket først 1 november og varede til 21de mars; fisket foregik inden-
skjærs — 1 Kilsfjorden og strøget udover mod Jomfrulands sydvestpynt
samt mellem Vaagø og Arø, nordenom Jomfrulands nordøstpynt, — om-
kring Helligtrekonger toges desuden en liden slump med posenot et stykke
udenfor Jomfruland. Forøvrigt var bare garn og hekler ibrug; garnene
— dels drivende, dels staaende — helst paa høstsiden, heklerne især
efter jul, da is havde lagt sig. Det meste liv herskede 1 første halvpart
af december, da en 100 baade, hver med gjennemsnitlig 3 mand — mest
hjemmefolk — og 5—6 garn var tilstede; senere udvistes ringe iver, fordi
sfiskerne fandt priserne for smaa*.
Der regnes opfisket idethele en 1600 maal; prisen pr. maal, hvori
1 500—600—1000 sild, 36—6—16.72. Forholdsvis meget gik atter
iset til Tyskland for der at røges, men da man dernede naturligvis ikke
syntes saa godt om silden som tidligere, maatte i høiere grad end de
2 foregaaende vintre henvendelser ske til andre markeder ogsaa; der,
eksporteredes vel ialt 1000 maal.
I Nedenes
fandt sildefiske sted mellem midten af november og midten af mars.
Saavidt vides anvendtes af fangstredskaber kun garn og hekler, og
arbeidsfeltet omfattede atter skjærgaarden udenfor Risør—Arendal; her
var antagelig 150 garnbaade, hver med ca. 3 mand og 5-—10 garn, og
halvt saa mange heklefiskere 1 virksomhed.
Før jul gik det meget smaat — maaske, fordi garnfiskerne bare
satte, ikke drev; ,drivningen finder man for strabadsiøs*, hed det.
Efter jul derimod drev endel; og 1 januar var fisket meget lønnende
ogsaa, senere derimod ikke, vistnok fordi første halvpart af februar gik
bort i uveir.
Paa omtalte strækning skulde ialt være fanget 3 250 maal — heraf
henved 3 000 bare 1 januar; 300 maal udenfor Risør, 850 mellem Lyngør
og Narestø (mestendels langs Sandøen—Flostaøen) og 2 100 maal i Tromø
distrikt (helst 1 strøget Alvekilen—Torungerne); ,kvalitet* 1 000—600,
priserne 18—38.
Endelig drev nogle fiskere — saavidt vides, 5 skøiter — fra Grim-
stad- og Lillesand-kanten udenfor skjærgaarden der, paa samme maade
og i samme tidsrum som Flekkerø-folk (s& nedenfor); disse antoges at
have fanget ialt 500 maal sild.
Ialt skulde der saaledes langs Nedenes” kyst være optaget 3 750
maal sild ivinter, hvoraf omtrent 1500 maal beholdtes herhjemme, mens
resten isedes og eksporteredes.
—= GA ==
Udenfor Kristianssand S.
foregik sildefisket hovedsagelig ved drivning igjen — 1 december, januar
og februar; senere fik man lidt indenskjærs, med sættegarn, hekler og
nøter.
Den første 'melding om silden mdløb 3die december, da !/; snes
baade havde havt god fornemmelse 1"/> mil paa sjøen; natten til den 7de
var de samme fiskere ude igjen, men hertil indskrænkede ogsaa forsøgene
1 første halvpart af december sig paa grund af uveir.
Ugen 13de—19de december indlededes med landligge, men nætterne
til 16de, 17de, 18de og 19de drev 50—100 farkoster, som hvergang fik
1—30, ialt 1800 maal; omtrent to femtedele af fangsten bestod af fuld-,
resten af tomsild, samfængt 600 i maaltønden, og prisen varierede mellem
9 og 10 kroner pr. maal.
21de december bragte 80 baade 2—20—61/+ og den 22de 60 baade
1—15—5/> maal tillands, — de senere nætter før julehelgen var kun
ganske faa ude; pris 9.
Nætterne til 29de, 30te og 31te december drev 100 baade, som fik
henholdsvis 1—40—5, 5—20—12!/, og 2—20—6 maal; natten til 2den
januar trak 75 baade '/»—15—4 maal. ,Kvalitet* 600, pris 9.
I ugen 3die—9de januar hindrede veiret i sterk grad fisket, — kun
natten til den 7de drev man nogenlunde trygt, og da fik 120 baade
2—920—8/3 maal; der gik vedblivende omkring 600 sild i maalet, og pri-
sen steg fra 9 til 21.
I ugen 10de—16de januar fangedes ialt 4 750 maal, skjønt kuling og
lei sjø flere nætter, — over halvparten af nævnte fangst gjordes natten
til den 16de, da fisket med andre ord var rigt (125 baade); prisen varie-
rede mellem 18 og 24.
For ugen 17de—23de januar er fisket opgivet saaledes: Nætterne
til 18de, 19de og 20de 125 farkoster 1 —10—6, 4—18—81/ og '/2—
12—5 maal, — senere, da endel forlod dette fiske og reiste til vaar-
sildedistriktet, drev her kun omtrent 75 baade, som hver gang fik gjen-
nemsnitlig 6, 9 og 6 maal; ,,kvalitet* 600, pris 18—9.
72 drivere fik natten til 25de januar 3—30—11, den 26de 2—25
—10 og den 30te 5—40—12 maal, — for de øvrige 3 nætter, da kuling
og regntykke holdt endel fiskere inde, indskrænkede den samlede fangst
sig til omtrent 800 maal; pris 10.50—12.00—11.75.
I første halvpart af februar udrettedes paa grund af uveir intet
nævneværdigt. Derimod optoges i de følgende 2 uger af 50 baade ialt
omtrent 1500 maal, hvoraf den overveiende del i løbet af de sidste 8
dage ved drivning indenskjærs, i strøget Kvaasefjorden—Ytre Flekkerø;
eg —-
denne sild var noget mindre end den tidligere, idet der nu gik omkring
700 i maaltønden, — prisen 10—12.
Hermed var drivgarnsfisket forbi; der var fanget ialt 21 000 maal,
som paa første haand havde indbragt henved 300 000 kroner.
Men silden stod endnu indenskjærs:
I de første 14 dage af mars fik et snes smaabaade, hver med 2
mand, op henved 560 maal med sættegarn i Kristianssandsfjorden, Kvaase-
fjorden og mellemliggende strøg, — og et lignende resultat gav det
heklefiske, hvormed en 150 mand samtidig beskjæftigede sig paa Topdals-
fjorden; af garnsilden gik omkring 900 og af heklesilden 1000 i maal-
tønden, og priserne dreiede sig om henholdsvis 16 og 13.
Endelig indbragtes ved notfiske paa strækningen Kvaasefjorden—
Ny-Hellesund i mars og første halvpart af april omtrent 1000 maal; og-
saa af denne sild gik omkring 1000 i maaltønden, og prisen varierede
her mellem 18 og 8. Der fiskedes lidt i slutningen af april og i mai
ogsaa, ialt antagelig 500 maal, hvoraf |størstedelen anvendtes til agn —
i hummerteiner og for svenske bankfiskere; middelpris 10 omtrent. Til
dette fiske anvendtes omtrent 30 (omkring 75 favue lange og optil 8
favne dybe) nøter, hver betjent af 3—5 mand.
I drivgarnsfisket udenskjærs deltog ialt en 130 farkoster — 90 fra
Randøsund og Flekkerø, 5 fra Arendal- og Grimstad-kanten, 8 fra Man-
dal og omegn, 7 fra Lister, 12 fra Sogndal i Dalene med Aaensire og
resten fra Egersunds distrikt. De, som mødte frem fra de vestre trakter,
var meget tilfredse med turen; at fisket lønnede sig, viser ogsaa føl-
gende uddrag af en beretning om generalforsamlingen 1 Flekkerø silde-
eksportforening den llte mai iaar:
sAf de 17 baade, som havde dannet forening, var der udskibet
p4 1928 kasser sild, som var solgt for kr. 40 421.353; deraf gik til udgifter
ykr. 7535.01. Som nettoudbytte udbetaltes til fiskerne kr. 32 865.45; 1
pl kassebeholdning havdes kr. 20.87. Derefter gik man over til indtegning
saf dem, som vilde melde sig ind i foreningen til næste sildefiske; ind-
tegningen gik livlig, og der blev indmeldt 25 baade."
Paa det nærmeste 20000 maal sild udførtes iset — endel til Tysk-
land, men det meste atter til England; det øvrige gik til hjemmeforbrug.
Kravet paa et mer effektivt opsyn har vokset med fisket og del-
tagelsen deri; flere og flere fremmede synes jo ogsaa at ville komme til.
Mand og mand imellem høres nu stadig, at man maatte kunne arrangere
sig saa med ,Norsk selskab til skibbrudnes redning*, at opsynet paa
sjøen førtes fra vedkommende redningsskøite, og jeg tror ogsaa, man
burde forsøge dermed for at vinde erfaring om, hvorvidt trangen saa-
ledes kunde afhjælpes; et saadant opsyn maatte ialfald blive billigt, og
— 329 —
en prøve 1 denne retning kunde faa sin betydning for vore øvrige fiske-
rier ogsaa.
Ogsaa ellers i distriktet
— 1 Kristianiafjorden f. eks. — fiskedes der lidt smaasild; men herover
savnes nærmere opgaver (jfr. det under følgende tabel anførte).
Bod
Af foranstaaende og iagttagelser forøvrigt fremgaar følgende opgave
Kvantum (i maal) Værdi
G Bratsberg:
= Smaalenene r an 5 Langesunds- Udentor NE
bugten Kragerø
22 100 600.00 -— — | 300 10000.00| =
Slo 495 83 500.00 — 50 730.00 650 15000.00| 175 2100.00
20/10 500 429250.00| 8300 2400.00 700 5 00.00 775 16 250.00| 275 83475.00
3/ 500 4250.00 400 3500.00| 750 5500.00 800 16400.00| 525 615000
10 | 500 4950/00 575 5950.00 925 7500.00| 950 18250.002. 000 93 49540
Ke 500 4950.00 725 7 700.00| 2925 31 600.00 I 000 19 000.002 350 29 425.00
2 500 4950.00 1475 16 600.00 6.000 72 500.00 I 100 20 500.003 050 37 925.00
31), 825 7175.00 1725 194925.00| 7350 87 500.00 I 350 24 250.008 475 49 250 00
14/90 | 1000 8400.00 2300 9248925.00| 7750 92 250.00| I 425 95 000.003 500 42 525.00
28/9 | 1000 8 400.00 2750 29000.00| 8000 94750.00 1 500 25 750.008 550 48 025.00
2%3 | 1000 8400.00 2750 29000.00 8000 94 750.00 I 600 26 750.003 750 45 095.00
LG 1000 8400.00 2750 29000.00| 8000 94 750.00|1 600 26 750.008 750 45 025.00
Totaludbyttet sættes til
idet den ellers 1 distriktet gjorte (i ovenstaaende
Til sammenligning hidsættes følgende af de officielle svenske uge-
Göteborgs och Bohus lån m. v. vinteren 1903—1904:
I tidsrummet
Fra tfiskesæsonens begyndelse
21 | Heg 12/19 19 lem 26] 2 Å 9 Å 16/,
Totalf. (i maal) af: |
rarnsild ør 325| 464 683 825 832 882 929 929
notsldEr ERE 3 960! 16 761| 43 120| 76091 95401| 119329| 124128| 128508
Saltet (tønder): | |
indmadsild ..... AE ME 20 699 735) 935
tomsldPENSEr = — — 4300 16 293 16 603 16 928! 19533
Udført (tønder) til: |
Tyskland. 4-00 — — — -— ==
Ruslandsekekert — — -— -— — — 1550 4875
Andre fremmede
lande: H3.EPE — — — —
Til hjemmeforbrug
(tendere. — — — — — | — 310 865
ER I I — - ————=2==—————————==T——Z——————2020————0 2 —— — =———0— — — ————————0 0000 — |
ETE
"JE ==
over fangstens størrelse og tilgodegjørelse:
(i kroner) Tilgodegjørelsen
Til eksport
Her og | Middel- — gr
Mandal Se pris Saltet | Røget Fersk ee
| | E forbrug
2 400) 10600.00| 26s0tfe SJ us 195
25 550.00| 1325 21900.00 16.53 NA 00 395
1900 19950.00| 4450 50 625.00 11.38 —= | 100 | 3 000 1 350
5650 53100.00 8625 88900.00 10.31 å Å | OUrad5 6500 | 2000
7250 80500.00 12200 139875.00| 1.47 0 9950 | 2800
12000 177 500.00|19 500 269475.00| 13.82 SNE GENENE
16000 240 000.00|28 123 391 775.00| 13.93 ERIN Va75 21750 | 6000
19250 278 175.0083 975 458775.00| 13.50 00 25750 | 7825
19500 281 200.00 35 475 474 200.00| 13.37 å 400 | 27000 | 8075
21000 297 750.00 37 800 498 675.00| 13.19 SA NL400 29100 | 8300
29 650 320 800.00.39 750 524725.00| 13.20 1 400 30750 | 8600
22 900 322 800.00 40 000 526 725.00 - 13.17 JET 4400 30875 | 8725
42500 maal = 560 000 kroner,
tabel ikke medtagne) fangst anslaaes til 2500 maal.
?
rapporter sammensatte opgaver over sildefisket og sildesaltningen inden
— 2 — til og med
TREE === ——=—====== Anmerkninger
2 | I E 2 | 2 5/
237, 30/, 6/y 13/9 DA ho /g
—! x % 4 G p
|
I
930 935 935 935 935 935 935
131 519| 145 855 147919 149099| 151323 165 2691) 165 783
935 1310 1310 1310 1 310 1310 1310
19936| 20545) 20545 920655 20655) 20655| 20655 Efter 5te mars intet
nævneværdigt fiske.
800| 2900 2 900 3 789 3 789 4 643 4 643
4875 5368 5363 5 365 6 490 6 490 6 490
885 1085 1085 1 085 1 245) 1 245! 1245
== =——==—==—=——==—==—=== ==m—=—===""===00200m— == mm —————— === sm Sm EE
1) I ugen 21de—297de februar bestod fangsten (med posenøter) helst af storsild*
Il. Siidefiskerierne i Romsdals, De bergenhusiske og
Stavanger amter. (Storsildefisket og Vaarsildefisket
vinteren 1903—1904).
Før jul gik det idetheletaget smaat; men senere gik det for garn-
fiskernes vedkommende ganske bra, mens det gjennemgaaende blev smaat
for notfiskerne — dette vistnok som følge af det usedvanlig kolde veir.
I. For Romsdals am!
Garnfisket.
a. Nerdenom Buddybet.
Den 31lte oktober kom en damper ind til Kristianssund N. med 2
maal sild fanget paa drivgarn et stykke nordvestenom Griptaren; ,kva-
litet* 400. En lignende fangst meldtes gjort sammesteds natten til 12te
november.
I ugen 6te—l2te december fornemmelse paa drivgarn lige udenfor
Bratvær — Veiholmen (Smølen); i de følgende 8 dage ogsaa paa sættegarn.
15de december kom en damper ind med 20 og den 18de atter en
damper med 40 maal drivgarn-sild fra Griphavet; natten til den 19de
drev 10 farkoster her og fik 2—18—8 maal. ,Kvalitet* 700—500, pris
14—16. Ogsaa paa Titran-havet fornammes silden sidstnævnte nat.
Sidste drivning før jul foregik natten til 22de december, da 3
dampere paa Griphavet fik tilsammen 80 maeal; ,kvalitet* 500, pris
14—16.
29de december fik etpar dampere bra sild i aate udenfor Grip, og
af almindelig drivgarn-sild sammestedsfra indbragte 31te december 10
— FBJEN =
farkoster 1—15—10 og natten til 3die Januar 9 farkoster 14—100—52
maal; ,kvalitet* 480—580, pris 12—16.
Til Kristianssund N. kom 4de januar 6, 5te 28, 6te 1, 7de 10,
llte 2, l4de 7, l5de 10, 16de 12, 28de 7 og 30te januar 6 farkoster
med gjennemsnitlig henholdsvis 26, 20, 4, 20, 11, 13, 11"/,, 61/2, 21 og
27 maal sild hver efter drivning paa Griphavet; ,kvalitet" 650—450,
pris 10—15. I sidste halvpart af januar meget styggeveir.
Ligeledes indbragtes lste februar af 6, 3die af 9, 4de af 20, 5te
af 18, 7de af 3, 8de af 2, 9de af 5, 10de af 2 og lite af 4 farkoster
henholdsyis 36, 36, 28, 20", 10, 10, 16, 5-02 292 maal: -, kvalitet*
450—600, pris 6—11.
Midt i februar ophørte sildefisket, idet fiskerne da lagde sildegarnene
iland og gik over til torskefisket.
b. Søndenom Buddybet.
I tidsrummet 20de august—3die oktober fik endel drivere tilsammen
en 500 maal nogle mil udenfor Svinøen; pris 8—13—11.
Sde oktober indbragte 2 farkoster tilsammen 51, 9de og og 10de
ialt 51 farkoster tilsammen 820 maal; ,kvalitet* 750—600, pris 10.50
—12. Natten til 10de fornemmelse paa OQnahavet ogsaa.
13de og l4de oktober imdkom til Søndre-Søndmør 112 drivere med
7—70—12, og til Aalesund 7 farkoster med ca. 22 maal hver, alt fra
Svinøhavet; ,kvalitet* 750—600, pris 9—13. Den 14de kom ogsaa fra
Qnahavet 10 drivere ind, hver med optil 2 maal. Til Aalesund kom
15de oktober 10 farkoster med 10—30—20 maal, fanget 2—3 mil uden-
for Svinøen—Storholmen, l6de og 17de tilsammen 90 farkoster med
0—35—5 maal, fanget etpar mil udenfor Storholmen; ,kvalitet* 700,
pris 12.50—13.50.
I ugen 18de—24de oktober meget ruskeveir; det gran sild, som
kom tillands, var fanget udenfor Storholmen.
I ugen 25de—31te oktober drev man ikke alene udenfor Svinøen—
Ona, men ogsaa lige udenom Bjørnsund; hele fangsten beløb sig til kun
omtrent 500 maal, ,kvalitet* 800-—460.
I de første 2 uger af november blev totalfangsten vel 2700 maal,
hvoraf det væsentligste var optaget i skibsleden tæt ved Bjørnsund;
skvalitet* 400—800, helst mindre sild.
I sidste halvpart af november adskillig landligge for uveir; der
fangedes ialt vel 2000 maal, alt udenskjærs, — ,.kvalitet* omkring 460.
Den lste december til Aalesund 17 farkoster, som havde drevet
2—3 mil nordvestenom Storholmen, med 2—40—20 maal; ,,kvalitet*
550—600, pris 18—19. Den 2den kom 70 farkoster til Søndre-Søndmør
bid
med ialt blot 15 maal -— og det efter ? nætters drivning, til Aalesund
25 farkoster med 0—100—28 maal (det meste fra aate etpar mil nord-
vestenom Rundø aftenen iforveien); ,kvalitet* 550. Fra OQnahavet kom
den 2den 32 farkoster ind med '»—20—5 maal. 3die december til
Søndre-Søndmør og Aalesund tilsammen 180 farkoster med O0—150——16
maal, det meste fra aater udenom Rundø; ,kvalitet* 650—440, pris
17—19. Fra OQnahavet indbragte 40 farkoster den 3die 0—20—3/
maal. Natten til 4de landligge overalt for søndenkuling. Efter drivning
natten til den 5te og samme dags aften udenfor Svinøen—0na indbragte
ialt 210 farkoster 0—55—4/> maal; ,kvalitet* 650—520, pris 13—19.
I ugen 6te—l2te december følgende fiske: Natten til den 7de
svag fornemmelse paa Svinøhavet, mens 17 farkoster udenfor Storholmen
— Ona fik 0—23—6 maal, — natten til den 8de 25 farkoster 1 —55—13 .
maal paa Svinøhavet og 60 farkoster 0—40—4 maal udenfor Storholmen
—OQna, — natten til den 9de 40 farkoster 2—80—15%/1 maal udenfor
Svinøen—Rundø og 210 farkoster 0—50—27/1 maal udenfor Storholmen
— Ona, — natten til den 10de 110 farkoster 0—60—81/, maal udenfor
Stat—Rundø og 100 farkoster 0—25—6!/» maal udenfor Storholmen—
Ona, natten til den llte 34 farkoster 0—120—6/> udenfor Stat— Rundø
(tildels aatesild) og 86 farkoster 0—50—8!/; maal udenfor Storholmen
—0Ona, — natten til den 192te 170 farkoster 0—18—17/3 maal paa
Svinøhavet og 215 farkoster 0—70—11 maal udenfor Storholmen—Ona,
— og ved drivning om aftenen den 12te udenfor Stat—OQna 50 farkoster
0—90—12 maal; ,kvalitet* 800—420, priserne 13—21.50.
IT ugen 13de—19de december: Den l4de indkom fra Qnahavet
12 farkoster med 4—70—29 maal, — den 15de ligeledes 115 farkoster
med 0—130—6%/1, — natten til den I6de fik 200 farkoster 0—10—1/%
maal paa Svinøhavet og 270 farkoster 0—60—6%1 maal udenfor Stor-
holmen—0Ona, — natten til den l7de landligge for uveir, — natten til
den 18de 923 farkoster 0.535—10!/» maal udenfor Storholmen—OQna —
og natten til den 19de fik ialt 460 farkoster 0—60—351/4 maal udenfor
Stat—Ona; ,,kvalitet* 600-—420, priser 15—21.
I ugen 20de—26de december fangedes kun en 400 maal — alt
paa QOnahavet.
I ugen 27de december—2den januar: 29de december indbragte 85
farkoster 1—100—421/3 maal, fanget udenfor Stat—OQna, — natten til
den 30te 65 farkoster 11/9—100—32!/2 maal paa Svinøhavet og 50 far-
koster 2—64—38 maal udenfor Storholmen-—-Qna, — den 31te indbragte
172 farkoster 0—200—27 og den 2den januar 40 farkoster tilsammen
300 maal (mest fra Svinøhavet); ,kvalitet* 700—450, priser 10—19.
I ugen 3die—9de januar: Den 4de indbragte 30 farkoster 0--100
—203/; maal, — den 5te 150 farkoster 0—200—271/; maal (dels efter
— 50) ==
aatefiske, dels efter almindelig drivning), den 6te 370 farkoster 0—130
18%; maal (atter tildels aatesild, — den 7de 70 farkoster 0—50—8
maal, — den 8de 25 farkoster 0—24—117/3 maal, — natten til 9de
uveir, saa intet fiske; ,kvalitet* 580—430, priser 10—15.
I ugen 10de-—16de januar: De første dage landligge for uveir, —
den l4de bragte 25 dampere 30—120—60 maal til Aalesund fra Svinø-
havet, — den l5de 97 farkoster '/3—150—291/1 maal til forskjellige
steder fra drivgarnsfeltet udenfor Stat—Ona, og efter drivningen natten
til den 16de og samme dags aften tilsammen 410 farkoster 1—134—19
maal; ,kvalitet* 600—430, priser 10—18.
I de sidste 14 dage af januar udrettedes saare lidet paa sjøen for
storms skyld; natten til den 23de lagdes Aalesund i Aske.
I ugen 31te januar—6te februar: Den lste februar indbragte 1
damper til Aalesund 70 og 5 farkoster til Romsdalsværene 1—30—14
maal, — den 2den 10 farkoster til Søndre-Søndmør O0—50—14, 4 til
Aalesund 10—20—15 og 66 til Romsdalsværene 0—100—16!/3 maal, —
den 3die 3 dampere til Kalvaag og Moldøen 69—78—75, 40 farkoster
til Søndre-Søndmør 2—60—21, 50 til Aalesund 5—100—15 og 19 til
Romsdalsværene 7—30—13 maal, — den 4de til Kalvaag og Moldøen
2 dampere 50—894, til Søndre-Søndmør 68 farkoster 5—100—257, til
Aalesund 100 med 5—140—-221/3 og 53 til Romsdalsværene 6—60—13/3
maal, — den 5te til Moldøen 4 farkoster 73—168—118, 14 til Søndre-
Søndmør 8—60—15, 50 til Aalesund 5—100—20 og 18 til Romsdals-
værene '/»—25—12 maal, — den 6te 9 dampere til Florø og Kalvaag
17—50—321/2, 49 til Søndre-Søndmør 5—100—19%/1 og 75 til Aalesund
5—100—20 maal; alt efter drivning udenfor Svinøen—0na, ,,kvalitet*
600—460, priserne 6—12.
I ugen 7de—13de februar: Til Søndre-Søndmør kom den 9de 16
drivere med 4—100—31, den 10de 35 med 10—70—287, og den l1te
150 imed= 14—50—10% 2— ligeledes til Aalesund den 9de 45 med
10—120—25, den I0de 40 med 5—60—25 og den 11te 45 med 0—30—39,
— til Romsdalsværene den 9de 26 med 2—-22—7, den 10de 12 med
0—20—10 og den llte 10 med 1—15—9, — samt til Florø, Kalvaag
og Moldøen i ugens løb 15 farkoster med tilsammen 780 maal; ,kvalitet*
460—650, priser 12—5.
I sidste halvpart af februar indkom ialt 2750 maal drivgarnsild
fra havet udenfor Svinøen--Qna, det meste fra Søndmørhavet — nor-
denfor ansaaes fisket forbi den 20de; priserne 8—4.
I mars maaned: Den 2den kom 2 drivere fra Svinøhavet med 8
og 10 maal, og ved Nerlandsøen havdes fornemmelse paa kagsæt, —
den 3die fik 42 baade '/»—5—2 maal paa natsæt ved Jeitmargrunden
og 5 baade udenom Skorpen ligeledes 1'/9—7—3 maal, — den 4de 48
€
1510 ==
—— —— ==———— nr —— —— : rm — =————— — — 2=— 2 === ——— — = re —— ——— —=—2 ————=27——"7—2—202200002. —————=— >— === =—20—0—— 0 ——Æ 20020 —————£
LG ES | 009 35 0090. | c88€6 | fæl 00088 1E3 I (192886 | OOGGPaG (O0PP |OVELEGLIT EL8EG I
OST | O0G 27 00802 | 068 €6 19G1 OO'G1L 183 I (1090 86 O0*86P 3G GO0P F 00093 6LI I OG8 66 er
0098 | 008 17 OGL 89 | €99 86 6'G] 00690 918 I (1091 F6 O0'86P ag (00PP 90019 E9T I OGL 68 Sly
OOT £ 008 13 NOG 89 | OLE €6 L6'G] 00018 I IG I G00P. €6 00'80F ZG (O0P P | O0E6$ GET I 000 68 Sg
0983 | 008 18 00989 | OST £6 66'E] 00'0L8 OT I (091 €6 o0'8GP 3G (100PP 00616 LGT T 092 88 S/1g
OST & | 000 13 009 29 | 03906 ST'ET o0*60P FOI I (10869 06 O0'G0P ZG (100FF 00000 GF TI OGG 99 Slag
O6L TI | OGL ST 000 £9 | OIG £8 09'£1 o0'G9F 9ET TLGOFE 8 00802 OG 1006 00'09L €80 I OFE 6L Ha
000 I c29 GI 000 €0 | €$9 89 o9'PI 00006 300 I (1949 89 00097 €8 (1629 00043 296 000 99 Vig
€36 OOG FI OGG FE | 9P9 L9 F9FI 00611 066 (19249 L9 00687 IG (1938 SE 00064 666 OGGE €9 Ten
OE2 OG7 9 0008P | 026 FÅ z0'CI 00086 €88 (1000 € o0'G1P 93 (1926 I 000.066, 5086 "or
NOG 000 F 09398 | OG3 IT 88'G] 0066. 399 (109817 | 000£APT (000 I |00689 869 OGG OF T/y
oOP OgG £ OGL PG | 06987 og'9] 00P93 81P (108983 OO'060$ (1008 00699897 OSE 87 | sg
OGE OOG 008 FG OGI SG 9P9] 00608 $97 (1091 83 006606 (1003 00'PE7 O9P OG6 LG SL fog
OSG OGF £ OSE SI | OGG aa IS'GT 00088 198 09805 | O0'6ar €7 O0'868 198 90600 | er
281 OSL SY IL | 098 FI WPL | 000PK 018 — OPEPT | 00'0P3 cy 00006018 FEPT | 3
00 I 000 7 006 9 0006 98: 00000 TIT 0006 00'0PG fel 00096011 868 U/og
O0T 009 I 008 9 000 8 ÆTT 00089 46 000 8 00'0PG CI 00'08306 4962 U/eg
(€N DER I 002 € ea s0'TT 00096 82 SG Å 00'0PG GI 00088812 OIL L U/er
OG 008 008 £ OS9 P 19' I] 00000 FE DEG F O0'€GT OT OO'GP8 EG - OFDF UG
OF 008 N9L € oOP F 91 TT 00062 IG 00F F 00'CGT OT OO'860 IG 068 F IU/r
er OOF £ GL8 E se'TI o0'0PL FF GL8 8 - ooOpPL ør —GL8E8 OL ag
OGG ooF € OGL SFTT 00090 SF ODEL E 00090 EF OGL8 OT fa]
00F I 00F I so'TT o0'€1F GT 00F I oo'ELP ET O0F I ar
00E NOG ooTT 00'008 € 0OG 00'008 & 00G OT
Snaqa0 SJON aSør J911EQ [PEUT [P]
ee - - : EG gn Å an sojee] Sud PLUG S[SPSNO GO j9q£ppog wouapionNpeqAppug WOUEpUuØg
ULL 10dsye LL 1 50 Suru | -Jepp UJdUWESJLL UEpu[
2 -M- €. 4 ”ATIP pa | dlr Kei 1 É
uas[arØl5apo5r j9:5UuBF 109 (a8Uoxy I) PISA (eru 1) WNJUBAM
EN ] EEE
: aspaaøldapospn 80 aspax1ø)s SUNJSFULJPJISUITUIF IJAO DAVAO Opuasjø] ALBSUDIJ JSLIAØIOF JOSJPSBIPSLL 50 OPUIBLJISULIOJ JV
be
baade '/»—6—2*3 maal paa natsæt ved Skorpen og Nerlandsøen, — den
5te 70 baade ligeledes '3—7—3 maal og 16 drivere fra Svinøhavet
6—30—16 maal, — den 7de 1 driver 15 maal fra Svinøhavet, — den
Sde 1 driver 35 maal fra Svinøhavet, og ved Skorpen og Nerlandsøen
22 baade 1—18—57/3 maal paa natsæt, — den 9de og 10de ved Skorpen
og Rundø henholdsvis 120 baade '/>—25—7/» og 150 baade 0 —25—6”3
maal paa natsæt, — den llte 150 baade 1—35—117/3 maal paa natsæt
Sandsø—Rundø og 8 drivere 6—16—9 maal fra Svinøhavet, — den 12te
] driver 22 maal og 14 baade ialt 85 maal paa natsæt, — 1 ugen
13de—19de intet fiske for storm, — og endelig indkom den 26de nogle
fan maal dels drivgarn-, dels låndsæt-sild; ,kvalitet* 500—620, priserne
10—3. Senere gjordes, saavidt vides, intet forsøg efter vintersild uden-
for Romsdalskysten. (Se tab. side 336).
Notfisket
indbragte antagelig omkring 22000 maal smaasild, som helst anvendtes
til agn; de 15000 fangedes ved Totalsøren 1 Stangvik.
Den samlede fangst for Romsdals amt kan saaledes sættes til
120 000 maal = kr. 1340 000.00.
2. For Nordre Bergenhus amt.
Garnfisket.
a. Bremanger.
Den l4de januar, om aftenen, kom 5 fiskerdampere til Florø med
30—101—76 maal ,fra aate vest Bremanger, pris 13—15; ligeledes 1
damper til Moldøen med 54 maal, pris 17.
Den 6te februar kom 4 skøiter til Kalvaag med 5—30—13 maal,
efter drivning 4—7 mil vestenom OQddeberget; ,kvalitet* 450, pris
pe e25:
Natten til Ilte februar fik 5 drivere 2—6 maal etpar mil udenfor
Oddeberget, den 15de 2 dampere 40—70 maal, den 16de 4 baade '/:—
15—8 maal, den 18de 26 baade 15—37—32 og den 19de 7 farkoster
10—20—15 maal aatesild; ,kvalitet* 480—550, pris 11-—6.
Den 26de februar fik nogle faa baade optil 4 maal paa natsæt
udenom Nesje og den 27de 200 baade ligeledes O0—7'/2—1/3 maal;
skvalitet* 500, pris 51/,3-6.
DD
KG
9900—=
I ugen 28de februar—5te mars: Den 29de februar fik endel baade
optil 15 maal paa natsæt udenfor Havrø—Svarskjær, den lste mars 250
baade ligeledes 2—20—10 maal omkring Svartskjær og ved Nesje, den
2den 250 baade 2—30—10 maal paa strækningen Ysteskjær—Mulen—
Nesje—Naavelandet, den 3die 280 baade 0—30—71/» maal paa stræk-
ningen Nesje—Svartskjær — Gaasø, den 4de 300 baade 0—35—12/, maal
paa strækningen Gaasø—Nesje—Naavelandet og den 5te 350 baade 1—
30—81/. maal paa strækningen Frøiskjærene—Gaasø—Liset; ,kvalitet*
450—610, pris 4.75—6.50.
Den 7de mars fik 60 baade 2—-35—177/, maal paa natsæt paa
strækningen Gaasø—lLiset (hvorhos lidt dagsætfangst udenfor Liset), den
Sde 300 baade '/—35—107/s maal paa natsæt ved Frøiskjærene—Gaasø—
Liset, den 9de 280 baade ligeledes 0—10—3 maal ved Frøiskjærene—
Liset og den 10de, da fisket ophørte, 75 baade 0—4, ialt 50 maal ved
Liset; ,kvalitet* 530—560, pris 51/5—61/.
b. Omkring Hovden—Batalden—Kinn—Skorpen.
Den 22de februar meldtes hval og fugl for Sverslingerne—Garbo-
erne. Den 27de kom flere, tildels lastede, baade ind og fra aater søn-
denom Sendingerne — ialt 600 maal; ,kvalitet* 500, pris 4.50—5.50—5.00.
29de februar og 2den og Ste mars fangedes nogle maal aatesild
udenfor Sverslingerne, 3die mars svag natsætfornemmelse ved Kvitingerne,
den 4de trak 5 baade 0—7—2 og den 5te 60 baade 1—15—5 maal
paa natsæt omkring Svartoksen—Aralden; ,,kvalitet* 530—450, pris
5—5.50.
I ugen 6te—12te mars: Den 7de fik 4 baade 0—7—3 maal paa
dagsæt ved Svartoksen, den Sde 115 baade */;s—50—171/3 maal paa
natsæt — mestendels ved Svartoksen, den 9de 150 baade 1—45—15
maal paa natsæt ved Svartoksen—Lottreholmerne—Sverslingerne, hvor-
hos der om eftermiddagen forefaldt rigt aatefiske vestenom Batalden
(ialt 1750 maal), den 10de fik 225 baade !/;—30—473 maal paa nat-
sæt ved Store-Bataldens vestside og nordside samt ved Lille-Batalden,
Kvitingerne og Sverslingerne, og om aftenen indkom 100 maal fra en
aate vestenom Sverslingerne, den llte 250 baade '/;—30—10 maal paa
natsæt ved Sverslingerne, og den 12te trak først nogle baade optil 5
maal paa overstaaede garn, hvorhos der fra en aate søndenom Sverslin-
gerne om eftermiddagen indbragtes 80 maal; ,kvalitet* 570—560, pris
5—6.75.
I ugen 13de—19de mars landligge for uveir, hvorunder silden havde
fjernet sig.
c. Askvold.
Omkring midten af december fangedes der paa sættegarn i Bu-
landet henved 100 maal ,blandet* sild; pris 8—7. Mere sild fik man
ide ==
ikke ivinter; lidt hval saaes rigtignok for Rygstenen—Haastenen og for
Bulandets nord- og vestside i de sidste 8 dage af mars, og den trak
endel fiskere sammen, men silden fik den vistnok ikke bugt med denne gang.
d. Nordfjord.
Den 10de december indbragtes til Florø af 3 fiskedampere 116,
40 og 25 maal, fanget ved drivning 3 mil vestenom Stat, og den 12te
kom til moldøen I damper med 50 og til Raudeberg 1 skøite med 12
maal efter drivning en 4—5 mil nordvestenom Oldervæggen; ,kvalitet*
520—450, pris omkring 19.50.
Efter drivning natten til 14de december kom 10 farkoster ind med
5—162—75 maal, den 16de I damper 60 og den 18de og 19de 7 far-
koster 15—60—50 maal, — alt fanget en 4—5 mil vestenfor Older-
væggen—Stat; ,kvalitet* 530—450, pris 16—20.
Nu indtraadte en længere pause; nogle faa maal fangedes næt-
terne til 30te december og 5te januar 2—3 mil vestenom Kraakenes,
ellers intet nyt før et stykke udi februar.
Den 6te februar fik en driver 16 maal paa Vaagsøhavet. Natten
til 15de fik ?% drivere 88 og 140 maal vestenfor Faldet. Den 16de
trak 60 baade 1—38—12"/> maal paa natsæt udenfor Kvalheim-landet;
»kvalitet* 480, pris 5. Den l17de fik 50 baade 2—10—51/, maal paa
natsæt ved Kraakenes, og 1 baad fornam silden ved Ervik, den 18de
fik ligeledes ved Kvalheim-landet 25 baade 0—5—3, og omkring Kraake-
nes 100 baade '/)—30—8 maal, hvorhos 3 drivere indbragte 100—140—
120 maa,l fanget udenfor Faldet, den 19de 100 baade '/+—12--7 maal
paa natsæt og I damper 100 maal 1 aate omkring Kraakenes, men den
20de intet fiske for uveir; ,kvalitet* 480—580, pris 6—4.
I ugen 21de—27de februar: Den 93de fik 25 baade 1--40—20
maal paa natsæt omkring Vaagsøens sydvestpynt, den 24de 100 baade
ligeledes 6—45—25, og den 25de 125 baade 0—30—10 maal, hvorhos
4 farkoster om aftenen den 24de fik 15—180—120 maal paa drivgarn
udenfor Vaagsøen—Stat, den 26de fik 195 baade 0—50—22 maal paa
natsæt omkring Vaagsfjordens munding, og efter drivning "1 mil udenom
Kvitnes (Stat) leverede 15 farkoster 10—40—16 maal, men den 27de
svarte garn; ,kvalitet* 500—580, pris 5—3.
I ugen 28de februar—5te mars fangedes kun en ringe bagatel —
ved drivning udenfor Kvitnes, hvorved den 3die mars 2 farkoster havde
faaet 2—12 og den 4de 12 farkoster 0—20—5 maal; ,kvalitet* 530—
600, pris 4.50.
Den 8de og 10de mars kom en driver fra Vaagsøhavet med
40 maal hver gang, og nogle andre farkoster fik straks udenom Stat
— pi) ==
ligeledes optil 6 maal, — samtidig '/3—3 maal paa natsæt langs Stat-
landets vestside.
Den 925de mars fik etpar baade 1—3 maal paa natsæt mellem
Eltvik og Kvitnes, den 26de 10 baade ligeledes '/s—8—5 maal, — senere
kun sorte garn, hvorfor fisket ansaaes forbi.
Notfisket
var daarligt; silden vilde ikke rigtig tillands iaar. Først kastedes 1
nærheden af Vaagsvaag, den 23de februar, og derpaa sammesteds den
25de s. m.; ved denne sidste kastning fangedes dog intet. Den 4de og
6te mars gjordes 3 bomkast ved Gaasø i Bremanger; den 7de og 8de
tilsammen 4 stæng sammesteds, ,kvalitet* 610—670. Endelig fangedes
med not nogle faa maal ved Svartoksen pr. Batalden den 10de mars.
— 341 —
——«-—==m
JOTLE OFG I OOL 669 OG Eee EO MON GORE 10015 OI 02006786. 00LE El,
0069 1008 F 000 €8 $ 20" 00686 926 007 97 00092814 009 ST |00'082 00 I 00626 P9 00601 00019 661 008 IG og
OTLE OPS I — NOT L 66'9 00'LLG 96 OG0G 10000L9 OPE I » 0018 OL 00067 88 00L6 Sa
0989 l|09f yr 000 96 | L6'G 00"096 946 006 97 100080 84 OOG GT |00'094 001 00016 79 006 OT 00018 F6T 008 IG
OPE TI €80 € oo'g 19000049 — OPS TI 10900019 OFS I Go Å : 8,
GI € |IO9LG 00088 | 86'G 00010 681 448 06006959. OGG GT |00'0GL 001 00068 G OSO I 090907 00T SLY 9T
Me OFS I 0P8 p 00'G 0000L9 — OPS T 000049 OPS TI å JR
G6LG& 1006 I OSG I I ST9 00'0P8 26 148 GT 100096 GL OGT GT 100094 001 00000 & 009 O0'CGP9 LT S60G
=|===|=== -1996 & = ere > ; S 1
off I 001 I OGT Fr 266 000L8 19 0699 109008 9 0067 |00'084 00I 00068 ST 069 TI
: 2 001 & ri unde — rn G ; 5 ; Se
00 I 008 008 I SULT 00984 LE 0068 10091566 OSGT 100094 001 00004 £ OSG
— 10003 |— — | Var
OG 0068 OGL I 7 LT 10009996 O0LG 19095066 GGG1 99094 00 I 00'9289 LP
- G30 I — - - - - Vg
OG ELG EG6 I GST 10091168 GS69T 100996068 GGGT 100094 001
== sa ODER : == ==== - — SL
OG OSG EG6 I VE BT 10091666 0091 10096986 OOG TI 100094 O0I
- == 1086 = ST ar
OG 006 O'6I 00918 7 OEG O0'GL8 F OGG
& 8 | 4194 |999øy | 191188 |= E Se G I J048 x
å på. B Å Eg Ei -UuadJ1ag 9IPION pxofFpion PIOAYSV —uury— uap JO0URUIILG E
En B — gx0dsya Fil | 203 < G 2 OJ UDULULESJLT, -[818G— UOPAOH Å
Å ——— ES Året - - B
)|ISJO D m rn SK ,
LEN a ENN 2 2 (Aauony I) IPIX*AA BISON. (fe*tt 1) WnjueBAy
PLISulLX) | e å æ ; P[ISUuILX)
:as[Pdøl50p0o5
-[H 50 as[pauIØys SU9JSSUKJ JJAO JAUSdO opuas[øp KVBSUINIJ JHLIAØIOJ JOSJJBLNSEI sJjouksdo 30 apuavvsuvnor JV
— 342 —
3. For søndre vaarsildedistrikt.
Garnfisket.
A. For Søndre Bergenhus amt.
a. Korsfjordens nordside—Fedje.
Drivgarnsfisket udenfor Solsvik—Fedje ivinter gav et større ud-
bytte end vistnok nogensinde tidligere. Det begyndte mellem jul og
nytaar, men umuliggjordes omtrent hele januar igjennem af uveir, saa
det ikke kom rigtig igang før de sidste dage af januar, og det sluttede
omkring l10Ode mars. I fisket deltog ialt omtrent 160 farkoster, hvoraf
i høiden 20 skøiter; mange, som reiste hjemmefra omkring slutningen af
januar til Røvær osv., angrede senere paa dette, da fisket udenfor om-
handlede deres egen skjærgaard iaar vistnok vilde svaret sig bedre. Af
. denne drivgarn-sild gik der 500—620 i maaltønden, og priserne varierede
mellem 15 og 5; ialt fangedes en 7500 maal, hvoraf 1800 for Fjeld,
3000 for Herlø, 1700 for Manger og 1000 for Lindaas, og største-
parten eksporteredes iset. Fisket vilde selvfølgelig blevet større, om det
var drevet med dækkede farkoster istedetfor aabne baade; imidlertid er
interessen for dette fiske stadig stigende, og flere smaaskøiter er i den
sidste tid indkjøbte — navnlig til Herlø.
Omkring Glesvær forefaldt ogsaa iaar et ,efterfiske*, efterat hvalen
I mars jevnlig havde vist sig; paa grund af alle arbeidsføre fiskeres fra-
vær tidligere forsøgtes imidlertid næsten ikke med sættegarn før paaske,
og med disse redskaber fangedes senere intet nævneværdigt, — men
heldigvis gjorde notfiskerne lidt forretning her.
b. Mellem Hisken og Korsfjorden.
Nytaarsaften saaes lidt staurhval > mil udenfor Møgster; men
ligesaalidt da som i mars, da ogsaa hvalen viste sig, medførte den noget
sildefiske. Men omkring Brandesund havde man fornemmelse i de første
uger af mars, paa sættegarn.
ce. Smørsund—Hiskeu.
Hele februar igjennem saaes jevnlig hval og fugl for Bømmelbaad
—Nordøerne; men fisket begyndte ikke alene først i mars, det blev
ogsaa ganske ubetydeligt:
3die, 4de, 5te, 7de, Sde, 9de og 10de mars fangedes ved Gjeitung,
søndenom Hisken, lidt paa natsæt. Ved Loddersø den 9de svag dagsæt-
— BEN
fornemmelse, den l10de 75 baade l/3—12—6”, den llte 250 baade
lp —18—4 og den 12te 200 baade 0—14—-1/4 maal paa natsæt. I
Nordøerne svag natsætfornemmelse den 17de mars. Om eftermiddagen
den 19de formerkedes sild ved Espeværs sydside, men stiv kuling af syd-
vest umuliggjorde fiske; samme dags morgen havde imidlertid en baad
trukket 4 og en 8 maal i Holsøerne, og ved Skotningen pr. Gjeitung
havde man heller ikke været ganske fri. Omkring Hiskens sydside ob-
serveredes den 25de mars lidt smaasild; hermed sluttede vaarsildfisket
i dette distrikt denne gang.
B. For Stavanger amt.
a. Omkring Utsire.
Den 30te og 3lte december samt 6te, 16de og 20de januar fan-
gedes nogle faa maal ved drivning udenfor Utsire.
Den lste februar fornammes silden paa Nordvikvaagen, den 3die
fik 25 baade '/)>—4—1,, den 4de 150 baade '/3—17—31/3, den 5te 450
baade 0—1—1/3 og den 6te 350 baade 0—1—1!/; maal paa natsæt, og
i ugens løb fik man derhos ialt 375 maal ved drivning med nogle faa
farkoster; ,kvalitet* 500—600, pris 16.50—12.
I ugen 7de—13de februar fangedes ialt kun 50 maal garnsild, hvoraf
35 ved drivning, og hermed var det paa det nærmeste forbi; omkring
den 20de saa det ud til, at fisket kunde gjenoptages, men da var garn-
fiskerne borte.
b. Omkring Urter
fik "> snes drivere 10—40—20 maal natten til 11te februar, og den 13de
fornammes silden paa natsæt; ,kvalitet* 560—540, pris 10—12.
I ugen l4de—20de februar følgende landsættiske: Den 17de 40
baade 0—6—21/,, den 18de 150 baade 4—20—12, den 19de 300 baade
"p—18—4 og den 20de 200 baade 0—12—11/1 maal, paa natsæt.
Natten til den 16de fik 2 drivere 30 og 10 maal I mil nordvestenom
Urter, og om eftermiddagen den 17de 225 baade 1—15—6 maal i aate
et stykke søndenom været. ,Kvalitet* 530—580, pris 7—4.
c. Omkring og søndenom Kvitingsøerne.
Den 30te decembsr kom en baad ind til Tananger med 1 maal
sild, fanget 1 aate '/» mil vestenom Revingen (Haastenen), og den 5te
fik en baad ligeledes 3 maal et stykke vestenom Kvitingsøerne. Efter
— 344 —
drivning udenfor Jæderens rev indbragte: Den Sde januar I damper 43
maal, den 9de 3 dampere 4—29—18, den 15de og 16de 2 dampere til-
sammen 100, den 18de ? dampere tilsammen 38, den 21de 4 farkoster
tilsammen 40 og den 22de I damper 52 maal; ligeledes udenfor Kvitings-
øerne: Den 23de januar I damper 40, den 25de 1 damper 25, den 26de
1 damper 9 og en anden 200, den 30te etpar farkoster tilsammen 10,
den 4de februar 5 farkoster 4—20—14, den 5te 3 farkoster tilsammen
10 og den 6te 2 farkoster 50 og 12 maal; ,,kvalitet* 600-—775, pris 20—10.
I løbet af de sidste 8 dage af februar prøvedes med sættegarn ved
Kvitingsøerne; men ingen fangst da.
d. Udenfor Karmøens vest-, syd- og østside.
Natten til 20de januar fik en motorkutter I maal sild paa driv-
garn etpar mil udenfor Skudenes; den 3die februar indkom en lignende
fangst, og natten til Gte februar fik en 4—5 drivere tilsammen 200 maal
et stykke udenfor Karmøens sydvestpynt.
Den 8de februar leverede etpar farkoster tilsammen 50 maal, efter
drivning 1 mil vestenfor Karmøens søndre del, den 9de fik 20 baade
0—8—7 maal paa natsæt i Veaholmerne, den 10de ganske svag for-
nemmelse sammesteds og — fra en aate straks udenfor Sandve — 1
baad 10 maal, den 11te 65 baade 0—15—1/» maal paa natsæt omkring
Haaskjærene og fra aater om eftermiddagen paa strækningen Ferking-
stadøerne—Jarsteinen 40 baade 1—25—71/» maal, den 12te 175 baade
2—40—157/» maal paa natsæt omkring Haaskjærene og etpar drivere
fra feltet udenfor tilsammen 50 maal, og den 13de 275 baade 0—45—91/;
maal paa natsæt, dels omkring Haaskjærene og dels i Veavaagmundingen;
»kvalitet* 550—600, pris 10—6.
I ugen 14de—20de februar var fisket overordentlig rigt: Den 15de
trak 450 baade omkring Syreneset 5—30-—12 maal, hvoraf omtrent fjerde-
parten paa natsæt, resten paa overstaaede garn, den 16de 600 baade
paa natsæt mellem Sandve og Gjeitungerne 2—50—221/2, den 17de 800
baade 8—60—28 maal paa natsæt mellem Haaskjærene og Høines, 10
baade 6—36——15 maal paa natsæt og 10 baade 5—10—71/2 maal paa
dagsæt i Veavaagmundingen, den 18de 800 baade 1—60—17"/2 maal
paa natsæt mellem Syreneset og Vikeholmerne og 60 baade ligeledes
4—55—30 maal omkring Veavaagmundingen, den 19de 880 baade 8S—
75—31/4 maal paa natsæt mellem Kavholmerne og Skudenes og 250
baade ligeledes 3—65—24 maal omkring Veavaagsmundingen, den 20de
600 baade 0—48—4!/s maal paa natsæt langs Karmøens sydside og 250
baade ligeledes 4—70—24 maal omkring Veavaagmundingen; ,kvalitet*
520—600, pris 6—1.75.
— 345 —
I ugen 21de—27de februar følgende natsætfangster: Den 22de 360
baade '/»—50—15"/3 maal paa strækningen Gjeitungerne — østenom
Skudeneset (derhos sammesteds ca. 450 maal ,sjøstaaet* sild) og ialt
100 maal i Veavaagmundingen, den 23de 150 baade 3—25—12 maal
mellem Gjeitungerne og Vikeholmerne, 400 baade 4—36—14!/2 maal
paa Vikevaagen, 100 baade 3—40—18 maal østenom Skudenes og 180
baade 0-—40—81/3 maal omkring Veavaagmundingen, den 24de 200 baade
0—10—33/1 maal paa Vikevaagen, 50 baade 2—36—10 maal østenom
Skude og 150 baade 1—36 —10 maal omkring Veavaagmundingen, den
25de 6 baade 0—2—1 maal paa Vikevaagen, 38 baade 0—20—5 maal
østenom Skude og 150 baade 0—5—/3 maal omkring Veavaagmundingen,
den 26de intet nævneværdigt omkring Skudenes for uveir, mens omkring
Veavaagmundingen 50 baade 0—20—5 maal, og den 27de 925 baade
2—17—6 maal paa strækningen Skudenes--Skidnedalsviken og omkring
Veavaagmundingen fornemmelse; ,kvalitet* 565—635, pris 3—6.
Senere kun sorte garn.
e. Omkring Føina (Fæøen).
Om eftermiddagen den 17de februar fik en baad 4 maal sild 1 aate
lidt vestenfor været. Den 18de svag natsætfornemmelse, den 19de 925
baade 6—30—16 maal paa natsæt ved værets vest- og sydside og den
20de 280 baade ligeledes 0—14—3 maal, nu helst omkring værets syd-
østre del; ,kvalitet* 570—545, pris 3—4..
I ugen 21de—27de februar følgende natsætfangster: Den 22de 130
baade 3—30—151/; maal, navnlig omkring værets søndre del, foruden
en 400 maal paa overstaaede garn, den 23de 575 baade 0—35—10 maal,
den 24de 600 baade 0—35—9, den 25de 600 baade 0—32—6, den 26de
640 baade 0—30—67/ og den 27de 700 baade 0—36—6 maal, — alt
langs værets syd- og vestside; ,kvalitet* 590—540, pris 3,—51/2.
29de februar samt lste og 2den mars kun fornemmelse omkring
Kvaløen.
f. Omkring Røvær.
I de første dage af februar saaes hval mellem Urter og Røvær, og
den Ilte fornammes silden paa natsæt ved Silenningerne. Den 16de
først svag natsætfornemmelse i Bjørkevær, 1 middagstiden etpar baade
tilsammen 25 maal aatesild '/; mil sydvestenom Buholmen og om efter-
middagen endel farkoster tilsammen 1200 maal i aate mellem Urter og
Bjørkevær; ,,kvalitet* omkring 560, pris omkring 7. Den 17de fik nogle
faa baade optil 8 maal under Nipsholmen, og ved Buholmen svag for-
nemmelse, — alt paa natsæt. Den 18de endel baade svag fornemmelse
946 ==
— 5 maal paa natsæt langs nordsiden. Den 19de og 20de, da ruskeveir,
næsten bare svarte garn.
I ugen 21de—27de februar: Den 22de trak I baad 10 maal paa
natsæt ved Glette pr. Indrevær, mens nogle andre, der havde sat omkring
Kraaketaaen, kun havde svag fornemmelse, — den 23de fik 80 baade
0—30—9 maal paa natsæt, bedst udenfor Kraakevaagen og paa stræk-
ningen Bjørkevær—Glette, og 1 aater i middagstiden udenfor Buholmen
—Bjørkevær 20 baade 1—20—9 maal, — den 24de 125 baade 0—20—7 /2
maal ved selve Røværs vest- og nordside (bedst for Kraakevaagen) og
130 baade 0—24—9 maal omkring Bjørkevær—Glette (bedst ved Skutle-
skjær), alt paa natsæt, — den 25de 300 baade 0—20—5 maal paa
natsæt omkring Bjørkevær og langs selve Røværs ytreside, bedst for
Kalvesundet og Silenningerne, — den 26de paa samme felt som dagen
iforveien 250 baade ligeledes 0—25—5 maal, bedst under selve Røværs
nordvestside og paa bundsæt, — og den 27de langs selve Røværs ytré-
side og omkring Bjørkevær henholdsvis 175 og 75 baade 0—45—11
maal paa natsæt, bedst omkring Silenningerne og Skutleskjærene, og paa
dagsæt 25 baade gjennemsnitlig ? maal hver; ,,kvalitet* 540—590, pris
4—5.25.
I ugen 28de februar—5te mars følgende landsætfiske: Den 29de
februar 200 baade 0—20—3!/1 maal paa notsæt, bedst for nordvestsiden
og paa bundsæt, — den Iste mars 500 baade 0—30—5!/2 maal paa
natsæt, bedst norden- og vestenom været, — den 2den mars 800 baade
0—26—3/1 maal paa natsæt, bedst norden- og østenom været og 1 dybt
vand, og 60 baade 1—17—8!/3 maal paa dagsæt, — den 3die mars 850
baade 0—40—71/> maal paa natsæt, bedst omkring værets nordre de!
(Gitterøen —Silenningerne), — den 4de mars 900 baade 0—35—8 maal
paa natsæt, bedst paa strækningen Røværsholmen—Gitterø — Indrevær —
Bjørkevær, — og den 5te mars 930 baade '/»—45—973 maal paa nat-
sæt, bedst paa strækningen Gitterø—lndrevær; ,,kvalitet* 540—600,
pris 7.50—3.50.
Den 7de mars trak 325 baade 1—36—10%/1, den Sde 625 baade
0—24—31/3;, den 9de 200 baade 0—15—1/1 og den 10de, da kun faa
baade tilbage, bare optil 20 sild, — alt paa natsæt og helst i strøget
Indrevær —Gitterøen; ,,kvalitet* 560—600, pris 4.75—6.
2. Omkring Karmøens nordpynt og langs fastlandet mellem
Haugesund og Smørsund (Sletten).
Silden fornammes første gang den 29de februar, paa natsæt omkring
Skaareholmerne. Den Iste mars fik 100 baade ligeledes 0—10—1/4
maal, og man havde ogsaa svag fornemmelse omkring Flaateskjærene, —
n
Af foranstaaende og opsynets iagttagelser forøvrigt fremgaar følgende opgaver over fangstens størrelse ved hver uges slutning og dens tilgodegjørelse:
0 222222020Q0202m02Z0m070Q077rQ7040rA404v0707070707v70Q070Q0Q04A01Æ0L0Q007L7200202Q7070Q7Q707Q074Q0R70Qc0r/0A040Q074Q070Q04ÆQ07070Æ4Æ06Æ0Æ7Q7c0m0vÆ070Q070Q0AQ04AÆ0R7r72r4r4040c0m0r7Q0507m707070Q07070r0AT74r.vL77707070207707070707070770070G02770270020722222222227222222222222222222222222222222222222222222222222222220220200
Gawnsild Garrnsild
Kvantum (i maal) Notsld — Værdi (i kroner) ; ”Rotald —
Af garnsilden!
er fanget
å Stavanger amt Søndre-Bergenhus amt ved See Til eksport å
R Karmøens nord- | Be EN gas Mere å
Aaensire— p er Karmøens vest-, Føina es vit Smør. Smørsund— Hisken— Korsfjorden— ySondre distrikt* pris
Kvitingsøerne Utsire Urter syd- og østside (Fæøen) ERE Å ed Hisken Korsfjorden Fedje
am I le ea at ae i å «===
10, 125 21925.00 200 3000.00| 325 5125.00| 15.77 325 200 125 107,
17, 250 —3815.00 | ; 200 3000.00 450 6815.00f 15.14 450 250 200 | ,; h
9, 450 — 6860.00| 25 490.00 . ; så salkg ÅÅ 250 3 650.00 725 11000.00] 15.17 725 400 325 la n
Er 700 10225.0| 30 600.00 < Va å pe | 750 9750.00 1480 20 575.00 13.90 1480 2 1000 480 ER
- 875 12795.00| 1225 17 200.00 225 3 135.00 4000 48 000.00 6 325 5525 4750 1575 E
ir 400 6 645.00 Å Ej get & 400 300 mo| *
14; 875 12 795.00 1275 17830.00| 325 3500.00| 6100 50 850.00 EG i å i | 5500 —61500.00! 14075 146 475.00 10.41 7710 1250 | 9250 3 575 1,
ol 400 6645.00 | 400 6645.00| 16.01 | 300 100 2
EVA 875 12795.00| 1300 18000.00| 5075 28 150.00| 105 750 41 025.00| 1275 482500 1 325 Eessd rer > vel 6000 65 250.00 121 600 579 220.00 476 10 870 80000 | i 30 000 11 600 2,
så 800 8 645.00 11750 87 87 100 750.00| 900 H 13 550 103 00 7.66 13 400 150 3
2 875 12795.00 1300 18000.00| 5 175 28 150.00| 126250 519 430.00| 26 925 192 450.00| 10075 49 240.00 6400 of 176900 SI7 315.00 4.62 11470 122 500 32500 21900 | »
Så 2500 17 145.00 16150 119975.00| 2300 17910.00| 3150 18225.00 em ep | 24100 1 .o0| — 7.19 | 23 900 2001
63 875 12795.00| 1 800 18000.00| 5075 98 150.00| 126 250 : 30.00| 27.050 123 195.00| 39200 215 165.00| 5000 28790.00| 150 750.00 25 150.00| 7250 71500.00| 212175 400) 480 12 320 132500 | 500 53500 | 25675 fy
2500 17 145.00 3 27 910.00| 350 38 025.00| 30 750 400) 7.38 30 500 250
Baja | 875 12795.00| 1300 18000.00| 5075 28 150.00| 196250 : 27 050 193 195.00| 45 100 18050 76980.00| 1950 13 325.00 40 240.00| 7500 72750.00| 228190 1 111560.00| 4.87 12570 135000 | 750 | 66000 26 440 | 13
2500 17 Ep) 19 350 3 27 910.001 6325 SL 7 236 7.47 31 475 250 å
2, 75 12795.00| 1 300 18000.00| 5075 98150.00| 126 250 5 0 128 195.00 45100 13050 76980.00| 2000 13 700,00 50 300.00| 7500 72750.00| 228250 1111 995.00| 487 12570 135 000 750 66 000 26 500 ET
2500 17 145.00 | 21150 160985.00 39910.00| 6325 | 34 265 965,00 7.70 33 975 300 k
%j, 1 300 18 000.00| 5075 28 150,00 126 250 519 43000 123 125.00 45 100 g 13050 76 980.00 2000 13 700.00| 50 300 oo - 72 850.00 22 1112095.00| 487 12 570 135 000 | 56 000 26 525 EG
2500 17 145.00| 5 850.00: 39 910.00| 6325 | 21 940,00] 39 975 321 770.00| 8.05 39 375 350 :
3), 875 12 795.00 1300 18 000.00| 5075 F 28 150.00| 128 125.00| 45 100 246 765.00 13 050 76 980.00 2 000 i 13 700.00| 50 300.00 72 950.00 228300 G 1 112195 09 4.87 12570 135 000 66 000 26 550 3;
X 2500 17 145.00 54810,00| 6325 47 925.00 Ver 87500.00] 48475 410870.00 8.47 47 825 400 F
1 |- -18000.00| 5075 - 28 150.00| 126 250 519 430.00| 193 195.00| 45 100 246 765.00 18050 76 980.00| 2000 13700 00 800.00| 7600 73150.00| 298350 1112395.00| 487 12570 135000 | 66000 | 26600 | 19
17 145.00 | 2292 000.00 10.00| 6325 47 925.00 == 9 100.00| 12750 131 300.00 O 486 780.00) 877 54 750 300 -
1 875 19795.00| 1300 18000.00| 5075 98 150,00 519 430.0n| 2 193 125,00 246 765 00) 13050 76980.00| 2000 13700.00 300.00| 7625 73 250.00|- 11194950] 487 12570 135 000 66000 | 26625 | 17;
2500 17 145.00| 245 000.00 80 110.00 AT 925.00| og 9 100.00| 13000 184000.00| — 526 280.00 8.10 58 550 | 500 G
3 |- 875 12 795,00 1300 ; 18 000.00| 5075 28 150.00 196 250 519 430.00 .00| 45 100 on 13 050 76 980.600! ve 2000 13 700.00! 80 ).oo| 7 625 h [å | 250.00 1112 495.001 12570 135000 | 66000 | 26625 og
| 2500 17 145.00| 30820 262 500.00| 0.00| 6325 00 rv. 2 100.00| 13000 184000.00] 556 980.00) 61070 , 500 å
TÅ 875 12795.00| 1300 18 000.00| 5075 28 150.00| 196 519 430.00| 27 050 198 195.00| 45 100 no 18050 76980 00] 2000 13700.00 300.00| 7625 7395000| 228375 1112495.00 12 570 135 000 66 000 26 625 vi.
| 9500 17 145.00| 32125 976 600.00| 10875 115810.00 6525 | LP 9 100.no) 13000 13400000] 65000 593 580.00 64250 | org då
|
å 3 HE
R SJ adv b ye å ARE
AE SUN reg LØ0G Å ØL RE
å Å å å ånd 8 pen PT 00
å le) een KE
å å
| å de ae TT
sites (ila! GN AE Pai i Made a 1 ØE ER de Gå
y
ae
Å
er pes
4 å PIN ME Å al v
— 3AT —
den 2den mars 150 baade 0-—15—17/3 maal paa natsæt omkring Blei-
skjærene, Skaareholmerne og Flaateskjærene—Karmøens nordpynt, — den
3die mars 200 baade 0—15—3/; maal paa natsæt paa strækningen
Karmøens nordpynt—Bleiskjærene, — den 4de mars ligeledes 250 baade
0—20—4!/> maal omkring Karmøens nordpynt—Bleiskjærene, atter —
ligesom dagen iforveien — bedst omkring Skaareholmerne, — og den
bte mars 300 baade 0—25—9”/3 maal, ogsaa natsætfangst paa stræk-
ningen Karmøens nordpynt—Bleiskjærene; ,kvalitett* 570—635, pris
4.75—17.75.
I ugen 6te—l2te mars artede forholdene sig saaledes: Den 6te
meget hval og fugl nær Ramsholmerne og Bleiskjærene samt ved fast-
landet, — den 7de 150 baade 3—22—9 maal paa natsæt omkring
Skaareholmerne—Bleiskjærene, — den Sde 350 baade 0—16—6!/; maal
paa natsæt omkring Skaareholmerne—Bleiskjærene, den 9de 550 baade
0—19—vel 3 maal paa natsæt omkring Skaareholmerne—Bleiskjærene,
— den 10de 400 baade 0—15—4 maal paa natsæt omkring Skaare-
holmerne og Bleiskjærene (navnlig ved disse), — den llte 250 baade
1/y—24—4 maal paa natsæt omkring Bleiskjærene, — men den 12te kun
svagere fornemmelse; ,kvalitet* 570—620, pris 4.25—8.
| Trods gjentagne forsøg flere gange senere var der ikke mer at faa;
der var dem, som ved jevndøgn endda haabede, at silden skulde slaa til
ved fastlandet, og det var en stor skuffelse for alle, at her intet fiske
blev iaar.
Notfisket.
Ved Utsire ialt 8 stæng — 6 1 dagene 2den—ö5te februar og 2 den
19de s. m.; den 24de februar var alt — 2500 maal — optaget.
Ved Karmøen — paa sydsiden 7 og i og omkring Veavaagen 23
stæng, som sattes 1 tidsrummet 15de—26de februar, og hvoraf ialt op-
toges 32125 maal; den sidste slump kom først op i slutningen af april.
Omkring Føma (Fæøen) ialt 8 stæng, som sattes i løbet af 19de
—23de februar; ogsaa her endte ikke optagningen før ved aprils slutning.
Omkring Røvær ialt 16 stæng, som sattes i tidsrummet 16de
februar—9de mars; sidstnævnte dag var ogsaa alt oppe.
Endelig en hel del smaastæng 1 tidsrummet 24de mars—8de april
I ved Stolmevaag og 45 ved Store-Sotras vestside.
Man havde et vel begrundet haab om kastning langs Slettens indre-
side og i Espevær ogsaa, — ja man følte sig nogenlunde vis paa, at her
vilde mere faaes end paa alle de andre steder tilsammen; men her fan-
gedes ikke én sild. Det kolde og klare (,stærre* eller ,spærre*) veir
mentes at være grunden.
Ill. Vaartorskefisket i 1904 i vaarsildedistrikterne
var ikke af større betydning.
I søndre vaarsildedistrikt
foregik fisket i februar og mars. Det meste fangedes, som sædvanligt,
udenfor Karmøen, — udenfor Fæøen — Røvær og paa Sletten optoges
ialt en 15000 torsk, men i hele Søndre Bergenhus fik man ialt neppe
10000 stykker; naar alligevel totalfangsten for søndre vaarsildedistrikt
naaede 150000, skyldes det herpaa for de nævnte strøg manglende fisket
paa strækningen Obrestad—Lister i sidste halvpart af februar og i mars,
— udenfor Tananger erholdtes nemlig heller intet ivinter.
I Nordre Bergenhus
gik atter Selje af med den største del af gevinsten; og en væsentlig del
af fisket fandt her sted i Torskangerpollen, ligesom der — ogsaa mod
sedvane — fangedes et forholdsvis betragteligt parti 1 pollerne langs silde-
gabets sydside.
De nærmere data om torskefisket indeholder følgende tabel m. v.:
LI—06 OT [86 SGascdl 669 | 986 1056| OI | € G |1OG6]| OFL | 001 |OGT | 9 96 | OG OG om EINES 169 é
LV==GE96 000 006 000 OT 000 OF 000 O0T 000 EF 000 €0I fn
41—06—01 [86 SETET 667 | 696 1061 8 LZ G |9I16| OST | 08 |GIT | 09 66 | 6F OG KOTE OG 9 t
LP—G9--06 000 I Fr OOG L 006 206 000 06 000 6 000 €6 $
LIT06—0I|46—89—9T |S9v| GPG |891| 8 5 $ 1008| OT | 09 |001| fe 66 | SP OG G 60 |A86 UNG9* t)
LY—G9—98 000 868 009 9 000 OST 008 LL 000 ar 000 86 E
91—06 OT |€8 OS—4T 968 | 906 1 OPL | L- oe DE NG At 68 GG | OF 26 16 G8 | 83 09 TR
Liv BEIGE O0G 968 000 € 000 OGT 000 09 000 98 O0G G2 2
an ins OT |08—08—€T1 006 | 9PT |881 | I OG NE6L| Fl | 86 | 49 PG GENNIG sa |8 91 | PG SØR» t)
Er GP—08—0F 006 6 PG 009 000 001 000 OF 000 OG 000 02 ae
eo
168--09—81 [3241] 09 |6ar| ry 95 ELLA SG EG LAN Es t)
| CP —09—0F 000 €61 OOG & OOG LY OOG LI OOG LT 000 OG å
oss nd ee Å Ke SN 6 Te FOR ES Fe 3,
Gr —08—07 00G IG 006 I 000 EI 000 000 OI 000 06 5
= oe =— PE å E STO i ales | ToSuruong SO TT 3 UIØULIL Y 3
Te er. % snyuadreg aapxoNn ad JYKYSTPAP[ISTLVA OTPUØS
Jæogpogyay "td :
===—=—== a9910P4AY I
Tudor | 907 — —— — UP
829 und ueyeg +0) 1e50d ER | BE PENE | on v
(38107 [LJUL) jontzdoystg
— Bl)
Omtrent 400 tusen torsk saltedes til klipfisk, 60 tusen tog de her-
metiske fabriker, og resten gik til bytorvene eller toges af fiskerne til
eget forbrug.
Den sløiede raafisks vægt varierede mellem 2.16 og 3.10 kg., leverens
fedtholdighed mellem 22 og 40 9; hvad trantilvirkningen angaar, bemerkes,
at der i Aakre iaar dampedes omtrent 20 hl. af sammenblandet seie- og
torskelever — omtrent 2 tredieparter seie- og 1 trediepart torskelever
(seie- og torskerogn saltedes ligeledes meget underét).
Af sei
fangedes ialt antagelig '/4 million stykker — ,ikke saa meget, som man
har været vant til*; prisen varierede mellem 15 og 30 øre stykket. Af
hyse, flyndre og anden ,smaafisk" fik man heller ikke stort.
IV. Baade sildefiskerierne og torskefisket vedkommende.
Deltagelsen i fiskerierne.
a. Romsdals amt.
Sidst 1 oktober var et snes kjøbefartøier samlede 1 Aalesund.
Midt i november var tilstede: I Søndre Søndmør 200 drivgarns-
farkoster, hvoraf 10 dampere, 20 kjøbefartøier, hvoraf 1 damper og 33
landkjøbere; i Aalesund henholdsvis 100, 20, 24, 3 og 25 — og ved
Romsdalsværene ligeledes 150, 3, 20, 7 og 14 samt 2 notlag. Ialt en
5 000 mennesker.
I begyndelsen af december: I Søndre Søndmør 175 drivgarnsfar-
koster, hvoraf 3 dampere, 25 kjøbefartøier, hvoraf 3 dampskibe, og 33
landkjøbere; 1 Aalesund ligeledes 125, 30, 33, 4 og 25 — og ved Roms-
dalsværene 200, 8, 20, 7 og 12. Ialt en 6000 mennesker.
Midt i december: I Søndre Søndmør 180 drivgarnsfarkoster, hvoraf
7 dampere, 20 kjøbefartøier, hvoraf 5 dampskibe, og 33 landkjøbere;
i Aalesund ligeledes 170, 50, 35, 1 og 22 — og ved Romsdalsværene
180, 12, 14, 2 og 7. Ialt en 5500 mennesker.
Sidst i december: I Søndre Søndmør 125 drivgarnsfarkoster, hvoraf
3 dampere, 14 kjøbefartøier og 21 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 200,
57, 40 og 24 — og ved Romsdalsværene samt omkring Kristianssund
140, 4, 12 og 7. Ialt en 5000 mennesker.
Midt i januar: I Søndre Søndmør 160 drivgarnsfarkoster, hvoraf
7 dampere, 12 kjøbefartøier og 27 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 200,
60, 30 og 24 — og ved Romsdalsværene samt omkring Kristianssund
100, 10, 8 og 8 samt 10 notlag. Ialt en 5000 mennesker.
Sidst i januar: I Søndre Søndmør 100 drivgarnsfarkoster, 4 kjøbe-
fartøier og 16 landkjøbere; i Aalesund ligeledes 150, 15 og 5 — og ved
Romsdalsværene samt omkring Kristianssund 100, 10 og 10. [alt en
3 500 mennesker.
—= 352 —
Midt i februar: I Søndre Søndmør 80 drivgarnsfarkoster, hvoraf 4
dampere, 2 kjøbefartøier og 21 landkjøbere; andetsteds meget faa. Ialt
en 1000 mennesker.
Sidst i februar: I Søndre Søndmør 375 tiskerlag og 25 landkjøbere,
hvoraf kun omtrent 5 % for sildefiskets skyld.
Midt i mars i Søndre Søndmør: 140 garnlag, 35 notlag, 20 logis-
fartøier, 10 ise- og 6 slæbedampere; ialt en 1750 mand.
I det hele en 5500 mennesker.
b. Nordre Bergenhus.
I begyndelsen af februar var endnu kun faa fremmede fiskere
ankomne.
Omkring 20de februar tilstede: I Selje 175 almindelige fiskerlag og
5 notlag, — i Bremnanger henholdsvis 400 og 48 — og omkring Batal-
den — Kinn ligeledes 100 og 23; derhos ialt omtrent 40 kjøbefartøier
og 75 landkjøbere.
Omkring 10de mars var belægget i Selje som nys nævnt, — I
Bremanger 350 almindelige fiskerlag og 30 notlag — og omkring Batal-
den — Kinn 200 garn- og 45 notlag; derhos tilsammen 32 kjøbefartøier
og 90 landkjøbere.
I det hele en 5500 mennesker.
Doktor Lundevall har afgivet følgende
indberetning om sundhedstilst;anden blandt fiskerne paa Kalvaag og å Brem-
angerpollen under vaarsildefisket 1904.
Sundhedstilstanden var i det store og hele god. Forkjølelser og
bronchiter var dog ret almindelige trods det gode veir. Af abscesser,
furuncler og panaritier forekom et temmeligt stort antal. Af fracturer
blev behandlet 8, hvoraf hele 6 ribbensfracturer, de fleste forvoldt ved
fald mod fremstaaende kanter paa baaden.
Følgende sygdomme behandledes:
Acut catarrh 1 luftveiene og bronchit ......+.++xs 164
Vulnerationeryoa uleerationer å SLN NN FANN 74
Farankler "08 abscesser FN JE EE 32
Panarfer LL KIS FO SEE 32
Pistorsioner!osfeontusionen ARNE REE 26
Seneskedebetændeser MA ER 15
Pråcturer | SOL JO ROE SEE NG 8
Dyrspepsar SALEN 37
Rheumdausme 24.0 ANE SSN 32
Tandsygdomme.. SG SE ERE EE 39
Fudspedommen ea eidere å be 18
Ørensvedomme > 0 Femieggrk aslsdasillnt +ddfenas 97
Øresvedommeper aars egge Skt dri 15
Pleuut SETTE SEE SEES eteren i )
Erertereda Pre SEG MR NaR svie ilag 2
Merkorastas NA ed Skre Sess Aar: 2
Obstrueuome su eee ee Nepos AUG 6
Tungebeiændelser s5 ås > sies ser See ale 3
Piarnhoe passe Aksvde Nut Aden sea sårerldfrhå: 20
Bymphangit og Lymphadenit I 2.V...20 solgte 3
Hødrops sent.ss.rer ieteeee utd sad diare iran 3
— burse præpatellans ASA: 1
Uke EE AG l
OReE re ur EE TRE 1
Atari ee pA de bad OE NE 10
AE MR LARS po Se de
KehasR se ea ket odn
Pleso sne ete de dte sekt søtet å
SOE resort Aker SN
Bo en AR Ser peer Få
Spidseatarka ee ee seen ee ete ldjee å feet å
Nenrasthemn: L44JASONIETPIE SPILGT GÅ see
Steria! JA a stier Oåe gås vase FE ve de
Bimndtarmsbetændelse.....+- nada Dsegdatens- 4
Bunbasop-uuttres ful: se ette NG Had Li å gå 9
Næseblødning- sand uses ass eee gane he fande sie 1
Galdestenkk Avisa JET agoda SG apåe sjøtpe aff l
BieenonetSrk pod ons grus» SAA dfønslre l
niuenzan-aeenvuk.e ddadstee DE 10
Nyresvrdomes aa ee Kil g2 l
GiStebenn pofr-pan da Hyabadastersaaskde Lie, 1
Amdee sredomme 498. Hisausak> aqatn dt Guan I vås 60
Tilsammen 685 patienter med ialt 851 consulationer.
Det nye sygehus i lægeboligen har plads for 9 patienter.
aabent fra 19te februar til 30te mars.
Det var
Der behandledes 24 patienter
med tilsammen 9212 liggedage (gjennemsnitlig henved 9 liggedage pr. pa-
tient).
De led af følgende sygdomme:
Phlegmone manus & brachii. ....... RE 1
rent gg Ge FER Førr JE SOTO 1
KEN JføoiGou ae ROSES FRE MT 6
Transport 8
— 354 —
Transport 8
Conjunctivitis follieularis (trachom?) .....-+»»esve 1
Distorsiorpedis pa HEJ AE SEERE 1
Prysipelas Panits dr l
F'ebris+ simplex 11000 br SEERE 1
Appendiaitis: 4 å så sr SE 2
nivenans al EG GM SØ
op
Pnenmonia *crouposa MA Aygk20020051å EREEE
Tritis: traumatieass 400 SANE ELSE
Furunculus antebracchii gangræn. «..+ovaavvrvvrr
i
2
Lymphadenitis sopp» coli 222. 225.100 GR 1
| 1
l
Cholelithiasssa 0 ARE EEE il
Tilsammen 24
Da jeg selv fik et temmelig alvorligt panaritium, saa jeg var delvis
arbeidsudygtig i længere tid, maatte en patient (phlegmone) udskrives og
indlægges paa Florø sygehus. Af samme grund maatte hr. distriktslæge
Skridshol udføre en af mine ugentlige reiser til Bremangerpollen.*
Hvad lønsomheden af fisket angaar, kan meddeles, at den gjennem-
snitlige dagløn for de inden Bremanger fiskende er beregnet til kr. 1.70.
Den
Den
Den
Den
kom
ce. Søndre vaarsildedistrikt.
3die februar var 1920 garn- og 40 notlag, 100 logisfartøier og 15
seilere samlede ved Utsire.
17de februar: I Røvær 371 garn- og 34 notlag, 140 logisfartøier,
44 seilere og 7 dampere,
I Føina 107 garn- og 99 notlag, 194 logisfartøier og 7 seilere,
Ved Karmøen 870 garn- og 132 notlag, 490 logisfartøier og 49
kjøbefartøier og
Ved Urter 30 garnlag.
Derhos 150 drivgarnsfarkoster i skjærgaarden Sotra—Fedje.
2den mars: Langs Slettens indreside 300 garn- og 12 notlag, 50
logis- og 100 kjøbefartøier,
I Røvær 900 garn- og 110 notlag, 470 logis- og 250 kjøbefartøier,
I Føina 111 garn- og 100 notlag, 131 logis- og 5 kjøbefartøier og
Ved Karmøen 928 garn- og 10 notlag, 6 logis- og 3 kjøbefartøier.
I6de mars tælledes i Mølstrevaag og Espevær tilsammen 75 garn-
og 87 notlag samt 107 logis- og 74 kjøbefartøier.
I det hele en 17500 mennesker.
Efter paasken var ingen fremmede fiskere længer tilstede.
Under fisket ved Karmøen indtraf 2 ulykkestilfælde, hvorved 3 mand
bort; først en skøite (,seiler*) med 2 mand, som vistnok i mulm og
— 3855 —
mørke seilede sig under, natten til 13de februar, mens det andet tiltælde,
hvorved I mand omkom, skyldtes kollision mellem 2 seilere.
Sundhedstilstanden var idetheletaget tilfredsstillende.
Distriktslæren i Karmøens distrikt har om sin virksomhed som
ka)
fiskerilæge indmeldt:
Sygehuset inspiceredes af overlægen den 23de januar og lukkedes
l7de mars. Der behandledes ialt 6 syge med tilsammen 93 liggedage.
2 patienter led af bronchit.
1 = - - plegmone colli.
2 —- - - pneumonia crouposa.
1 — - - intoxicatio oxydi carbonici.
Forpleiningen og tilsynet med de syge godt.
Paa kontoret behandledes følgende:
Ahseessus HMahersek gdvd daurk 3 åk GysdinlQymd.,
Carbuneuustrøetess dassakunnter kal «slet blAG
Conunetinit. ass uaudt. roessrtadaatrnt Jo Aung
Gatarby oggbronehits sussisssssabesaveren 0204 5 Silky:
Diasrhoean. JrvHA TS Jarmaskt LEG AE VE Aae af;
Dyspepsiaposcardalsianee mn. 15 opa ss DØLG
Fonusionett distorso ad Judas. dbanliShng
Goheasv- 4 LL Jer Sek ed Sak
Gombistorsed G Jågec Tak ksdean. Hk 200;
Bruneulus | i. asked AE STE Vs LA) 5
Herpesuastsk dd ut. dt Just see ear å Pen;
Fæmaturia +44. 2 EE ER GE NE LU
Hemoretarder uns su aa oe OE
Fmbasotsss Faassda sr JØPUIS SØ JP ENG
Pympkangitisya4sa10Ø- 12203 AR UUSNUSE 3 5
GEGSA Sr bragd ON UREN Å på
Øbsieuetiont ud. 00: EEE FEN
Pånoarkitun. Öottisersrndd legat dsørre LB tt ps]
Reyes A0% å serte seede ed aa LNG
Periostikisesårasvss rakke seeknne aa NEVE
Elesmonpessyseadosdrvasstresesnrøes are 1240,
kbematismusasaasds > 40 ADN SNL 30,
SJAL EEE SE PEER Par g
Hendovasmtsssersatassorssestdörudds sd Od å 5 Aer
BleuskeormesMarsaarsassransssTsdesrsder D-g
Valneraevsraussstritsgesdo fut, 0600 5
Ingen torskefisker.
==" 5560 =
Og fiskeriæge Eyvind Jensen, Skudeneshavn:
Fisket slog iaar til ved Skudenes, hvor der omkring midten af
februar fiskedes godt. Den heromkring stationerende almue anslaar jeg
til ca. 10000 mand. Logisforholdene var ikke vanskelige, de fleste fiskere
fører nu logisfartøier med eller bruger skøiter, resten skaffedes med let-
hed logis i land.
Veiret var gunstigt. Der var de sidste dage, da der tfiskedes her,
et saa rigt fiske, at priserne trykkedes ned til et urimeligt lavmaal.
Kun godt og vel en uge stod silden under land. Udbyttet har for
de fleste fiskeres vedkommende været noksaa middelmaadigt paa grund
af lave priser.
Sundhedstilstanden var taalig god blandt fiskerne. Som sædvanlig
plagedes de af luftveiscatarrher, som gjerne angreb alle i et logement, hvor
da hostekonserten kunde holdes gaaende hele natten.
Den altoverveiende del af de fiskere, som har søgt lægehjælp, havde
rene ,erhvervssygdomme*. Af lungebetændelse var der faa. En saadan
syg fra Egersund døde paa sygehuset af meningit. Patientens fader er
I sin tid død ogsaa af lungebetændelse med efterfølgende meningit (hjerne-
betændelse).
Der var nogle tilfælde af kusma, et tilfælde af mæslinger, etpar
lette erysipelastilfælde, men ingen af grovere epidemiske sygdomme.
Ialt behandledes af vaarsildetiskere 565 med 582 konsulationer.
Paa sygehuset behandledes 8 syge.
Til sygehuset maatte anskaffes ny pumpe. Den gamle, der fra ny
af har havt feil i støbningen, blev ubrugelig.
Af torskefiskere behandledes 10 med 21 konsulationer.
Følgende sygdomme behandledes:
Vulnerationer"osiulcerationer alle GE
Panaritier og lymphangiter ........... sk SENER
Furuncler, abscesser, phlegmoner ..-.-..-veva vnr å0 4D
Cöhtusioner . LIE JENTE SE AN JAR PAGE
Luibago:s. JE. SONS STR AE
Terdoragint LAV JIS SEL JO GET AE
Forbrændneern SALS JE JJ OR AEE 7
Torske Haus STJERNE
Aeut cåtarrb iuftyeienen JJ LANGT 6 JE GORE
Pådrøoni (6. SELJE EE GOE 2
Ped JJ HE EE
Angnav SG 00 JIS JJ. MG GRAS EE
Rheumatargie dett | ANS EN
Transport 439
== 51 (EE
Transport 439
Bersnease 4 SE LA SEN Ge SEE 2
Gomorehe (abøbenos helbrt LT Juka sanere 4
Mount AG ae OE RR APR 1
TESE RT NE 1
Ios En TE ERE 19
Ekren souscnlar (Slit) a3:0 0 99 Jr ses eter 18
VL NERE FE ST TT 7
Rezemasvervihem.. Aer ax eve då ee oå el be Mb atdet 7
DARGE UENDRET 39
Prspepsia aedauu- 2 ds as ae ad Ge IN: 27
== NGU be aged ne oe å Kato Mo Goa peke ok one 0 9
STIGE RE SE NE 7
Jer aller ONE NE PE l
Jo EET RE PE EE 8
— pbarvneis ee dalte Sa PE AD 1
Prablkopr(hesyndendels.. hd i. aus tat as øsgkeler 2
eee GERE RE EE PE 3
VP LAE EEK RE 2
Nerastenie 4 das aee å Når en» bød Had ØE an 3
navet FE EE ER 3
Ter 3
STORRE ON NE OR REE 7
vors EE EE 3
Hemate. pavdpdd: Sthottardh 1 SRKS0 EL SVDLNINSANN. 1
HESS PAR ER NED MAG 1
ricmrarcostaume va90JTRK sad AES SNG EG Ge. 2
Mabereulosisd senda. 4. JIar Ji JUSS. Lakd JEbdOSGE il
Amdressysdomme tkd JM Lassa den Mae: 20
565
Torskefiskere:
Repeatarrhon luftvs gass Skuddene kes el 2
Nuspepsidsacida.st.sesarsdrd oase Passende 2
THE RE EE 1
tenk Jøls tar SN Aakre sljae > JÅ sd Mastkt 1
anbe. uer $adfdedasnå jodebgardber bie laise Blaue. 1
EG GEN AD el AE PR EN 1
Purmeelkaasdhsd: saa + da96l dødes 5. SLR 1
Sar, Mag Gel SEE EE 1
is
o
==" BD Å
Opsynet.
Ved hjælp af det sedvanlige assistent-personale bragte undertegnede
almenheden besked pr. telegraf om storsildfiskets gang og bistod mest
muligt med opretholdelse af orden ved værene og med bilæggelse af for-
viklinger forøvrigt.
Af bevilgningen til opsyn med sildefiskerierne (vaarsildetisket und:
taget) medgik herfor ialt kr. 5 791.70—2 135.83 til assistenterne i Roms-
dals og Nordre Bergenhus amter, 537.80 til assistenterne paa sydøst-
kysten og 311807 til telegrafering (af sidstnævnte beløb omtrent 1200
kroner for østlandsfiskets skyld).
Det fremgaar af officielle dokumenter, at negtelsen af opsynsfartøi
er baseret paa en i absolut strid med alle ansvarshavendes raad staa-
ende underhaandshenvendelse; bl. a. nogle kollisioner mellem hinanden
fremmede parter udenfor Romsdalskysten ivinter, hvorunder det dreiede
sig om betydeligere værdier, forblev uafgjorte som følge af denne sløif-
ning, og fra Kristianssand S med omliggende distrikter er kravet paa
et effektivere opsyn udtrykkelig gjentaget. Fra dei fiskerierne deltagen-
des side gaar kravet kort og godt ud paa forsterkning og ikke paa svæk-
kelse af det tidligere apparat.
For omhandlede vaarfiskerier forestodes opsynet i henhold til loven
af ”% 1851 om vaarsildfiskeriet af undertegnede, der havde statens
inspektionsdampskib ,Blink* til disposition; med dette fartøi fulgtes tisket
i søndre distrikt fra midt i januar til midt i mars, senere inspiceredes
værene i nordre. distrikt.
Derhos benyttedes 3 skøiter — 1 i nordre distrikt under kommando
af løitnant Roland Nilsen, som væsentlig tjenstgjorde omkring Kalvaag
og Batalden, og 2 i søndre distrikt under løitnanterne Bentzen og Jo-
hannessen, af hvilke den førstnævnte fulgte fiskerne i Føina, Osnesgavlen
og Espevær, mens Hr. Johannessen førte opsyn i Utsire, ved Karmøens syd-
side, i Røvær og paa Sletten; endvidere tjenstgjorde 5 assistenter 1 søndre
og 2 i nordre distrikt foruden de her navnlig for torskefisket fungerende
3 betjente samt efter omstændighederne flere eller færre matroser, hvilke
samtlige boede iland.
I henhold til -vaarsildloven forelagdes der 1 søndre distrikt 15 og
i nordre 2 mulkter til statskassen, til samlede beløb henholdsvis 906 og
16 kroner; ligeoverfor de fleste forseelser kom loven af ”%9 1851 $ 6
til anvendelse.
— 359 —
Som fiskedommere forrettede i søndre distrikt overretssagfører Gjerd-
sjø af Haugesund, i nordre politimester (i Sogn) Aaset; disse funktionærer
har om deres virksomhed afgivet følgende beretninger:
Hr.
opsynschef H. L. Buvig,
hersteds.
Herved tillader jeg mig at indgive nedenstaaende beretning angaa-
ende min virksomhed som fiskedommer under indeværende aars vaarsild-
fiske 1 søndre distrikt.
Jeg tiltraadte som fiskedommer Iste februar og fungerede til op-
synet hævedes 26de mars.
I denne tid inkamineredes ikke nogen sag, hvorimod der mdløb 9
mulktforelæg til indførelse i dommerprotokollen.
Imidlertid foretog jeg endel reiser til fiskeværene, ligesom der faldt
endel arbeide ved konferancer m. v.
Haugesund den 22de oktbr. 1904.
Ærbødigst
O. Gjerdsjø.
Hr.
opsynschef Buvig,
Haugesund.
Som ekstraordinær fiskedommer i nordre vaarsilddistrikt for inde-
værende aar har jeg i henhold til den mig meddelte beskikkelse at ind-
berette, at der den 15de februar af mig afholdtes retsmøde under efter-
forskning mod Einar Bernhard Julius Eriksen Evjen, sigtet for tyveri,
hvilken sag i samme retsmøde paadømtes, hvorhos følgende bødeforelæg
er indført i dommerprotokollen:
Garnfisker Iver Arnesen Bortnesæter af Davik, 28 aar gl. for over-
trædelse af lov af 24de september 1851 & 6 forelagt og vedtaget kr. 8.00
1 bod til statskassen og
garnfisker Johan Hansen Lommeturi af Askevold, 34 aar gl. for
samme forseelse, ligesaa kr. 8.00 til statskassen. Begge forelæg udfær-
diget af opsynsbetjent Løitnant Roland Nilsen 5te mars 1904.
Andre sager er ikke behandlet.
Leikanger, 8de april 1904.
Ærbødigst
Aug. O. Aarset.
== 9000
De med vaarsildopsynet iaar forbundne udgifter beløb sig til ialt
kr. 28623.60, hvoraf
kr. 5 743.49 til baadmerker,
9804.01 - leie og drift af fartøier,
8198.10 - lønninger m. v.,
» 3959.80 - telegrafering og
» 918.20 - kontorhold;
udgifterne til baadmerker og kontorhold var ekstraordinært høie — som
følge af anskaffelsen af de lovbefalede baadmerker for vaarsildfiskerne.
Og trækkes — foruden de 5000 kroner, som nævnte anskaffelse kostede,
— ogsaa forannæevnte mulkt-beløb, kr. 922.00, samt kr. 83.44 til stats-
kassen for opsynets forvaltning af bergede fiskeredskaber fra ovennævnte
totalbeløb, og lægges til differencen endelig 1500 kroner, som antagelig
torskeopsynet i Nordre Bergenhus kostede, saa fanes de saaatsige nor-
male udgifter for vaarsildopsynet og opsynet med torskefisket i Stavanger
og de bergenhusiske amter ivaares at have andraget til paa det nær-
meste 24120 kroner.
V. Om foranstaltninger til fiskeriernes fremme.
a. Fyrvæsenet vedkommende.
De med drivgarn udenfor Kristianssand S arbeidende fiskere ønsker
Grønningen fyr saaledes forandret, at det ogsaa belyser det østenfor
samme og søndenfor Hausene og Skogrundene liggende felt samt
strøget mellem Dvergsø og Vestre Randø, hvorhos den sektor, hvori Oksø
med omliggende grunde betinder sig, ønskes markeret ved f. eks. klip-
pende lys.
b. Merke- og ringe-væsenet vedkommende.
I Førlandsvaagen, omtrent 3 kvartmil nordenfor Haugesund, anbefaler
anbragt: 1) 1 jernstang i østre ende af det fra Fluholmen (den vestligste
holme i vaagen) udgaaende snag (,Langefluen*), 2) 1 jernstang paa den
straks søndenom Tenholmens østpynt liggende og 3) 1 jernstang lige
indenfor denne holmes østpynt liggende grund; videre 1 jernsøile i
Kobbeskjæret, tjenlig ogsaa som fortøiningsstøtte, samt endel ringe paa
siderne af vaagen indenfor Tendholmen.
E ce. Sundhedsvæsenet vedkommende.
I Vaagsvaag og paa Haugsholmen beder man brøndstellet noget
forbedret; i Vaagsvaag ønskes ogsaa regelmæssige lægebesøg i fisketiden —
navnlig 1 sidste halvpart af februar og i mars maaneder.
d. Telegrafvæsenet vedkommende.
Man vilde være særdeles taknemlig for etablering af rigstelefon-
station i Vaagsvaag; det gode fiske iaar i Torskangerpollen fremkaldte
ønske om en saadan her ogsaa, men der haves — som bekjendt, en god
62 —
og ikke lang vei mellem disse steder, og én station maa derfor indrøm-
mes at ville tilfredsstille behovet indtil videre.
e. Veinettet
paa Vaagsøen burde ogsaa fuldstændiggjøres; veiene fra Moldøen (Sæter-
nes) til Vaagsvaag og til Raudeberg vilde blive af stor betydning for
fremme af fiskerierne, idet veiret altfor ofte stænger sjøveien mellem
disse steder.
Oktober 1904.
H. L. Buvig.
ed ud)
AE
E NSAG0
| AARSBERETNING
VEDKOMMENDE
RES FLAG
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
4DE HEFTE 1904
1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1904.
2. Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1904.
3. Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1904,
+ Do. om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens
opsynsdistrikt i opsynstiden 1904.
E pe Væsentlig efter
B. Do. om skreifisket i nordre Trondhjems amt 1904.
6. Do. om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904. EE
- Do. om skreifisket i Nordmøre 1904. : OPERER eg
8. Do. om skreifisket i Romsdals fogderi 1904, Asked
dr <D0, om skreifisket i Søndmøre 1904.
10; Do. om makrelfisket 1904.
——
Vig
Å
*
|
E-
Æ ;
A
* BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1905
ØL
AARSBERETNING
GES FISKER
1904
UDGIVET AF NORGES FISKERISTYRELSE
4DE HEFTE 1904
1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Finmarken 1904.
2. Do. Beretning om sommer- og høstfisket i Finmarken 1904.
3. Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1904.
4. Do. om skreifisket i Nordlands amt udenfor Lofotens
opsynsdistrikt i opsynstiden 1904. Å
B. Do. om skrveifisket i nordre Trondhjems amt 1904. Vegsenlig Gen
lensmændenes
Do. om skreifisket i Nordmøre 1904. opgaver ved
6
ve
8. Do. om skreifisket i Romsdals fogderi 1904,
9. Do. om skreifisket i Søndmøre 1804.
10. Do. om makrelfisket m. v. 1904.
Do. om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904. Å
| fiskeristyrelsen.
BERGEN
JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI
1905
å
98
En
I
i
ND
AG
Ev
FE»
å
vis
ml å
på PR Å gr
- Å ER
å or
mrd
bg
>>
EE
ge ER I
* Å ” ,
at LE GP KI
— Pio - gm arr tll
'
B
i
i
'
ti i
LVAMLLE:
Å 1
ba i ab AF
kh ef! VIN PKÆVGE
di 08
dv ar i då rå
Has
Beretning
om vinter- og vaarfisket i Finmarkens amt i aaret 1904.
Lodden stødte under land i Østfinmarken gjennemgaaende i mars
maaned og holdt sig hele opsynstiden til henimod slutningen af juni.
I Vestfinmarken stødte lodden under land i slutningen af februar
og i begyndelsen af mars, længst vestpaa, saasom i Hasvik og Loppen,
dog først i midten af april. Den forsvandt overalt her i midten af mai.
I Østfinmarken opgives større fisketyngde formerket i begyndelsen
af mai. Den forsvandt i midten af juni. For Varangerfjordens vedkom-
mende formerkedes allerede i begyndelsen af mars et ekstraordinært fiske-
indsig, men dette forsvandt efter 8 dages forløb.
I Vestfinmarken formerkedes størst fisketyngde i slutninger af februar
og begyndelsen af mars, i Hasvik og Loppen dog først i begyndelsen og
midten af april. Den forsvandt gjennemgaaende i midten af juni.
Kobbe og hvidfisk forekom ogsaa iaar, dog ikke i nogen større
mængde.
Efter de modtagne opgaver udgjorde antallet af de forulykkede
fiskere 25.
Tælling af fiskere og baade fandt sted den 14de mai.
Nedenstaaende tabel viser fordelingen af den fiskende almue paa
de forskjellige vær inden amtet paa tællingsdagen.
2600
Fiskende =
Fiskevær Mænd Baade fra | ven
fartøi G
LpppenØxhjord SS --R 147 48 13 —
Hasvilssr et sr 768 209 — -—
Gata re EE. | 735 174 — -—
Medford 425 122 — —
Hammerfest herred forøvrigt ...... 178 71 — —
Bammertest by. As 5 5 — —
Kvalsund 224 o-eskl See spede. 50 25 — —-
101 EE ER 1378 265 — 3
Tpeø. ds Ferran. 1 556 349 — Å
Fjelmsøl ass SE 607 153 | — —
REDØK LES re ea Hr 28 12 — —
Maas Fever lek 165 52 5 —
GJESvære kg std Dee redd srnterepe 846 201 == 1
Skarsvadeun orekunenrr sg: 72 26 — —
Honningsvaagenes .m.t- oe vn vrede 770 188 365 1
Felmkod Pradete NS 4
Lebesby (Sværholt m. fl. steder) ... 177 bil — —
Kjøllefjord. arisded. tar: 216 72 — —
Mehavn sd aejeer Aefrderde Aae 1 194 214 = ==
Gamma quart! sara. 329 80 == 1
Finkonskjenllen teser need 289 91 — 1
Berlenaansidn ookd-ep gt rgas der 976 221 — 3
Baadstjordig 2 SdLe jenters mer L7N 40 — —
Syltefjords subst rd 3 1 == ==
Haymneberst s2E hrs 132 42 — 6
Vardø by og landdistrikt ......... 694 200 | 247 17
Kibéere. 2okr hehe sår kork 374 114 — 88
Nordyarangerng.sdeutrre ask: 161 49 — 3
Vadsø bredt 2020 Je lake 60 20 == -—
Næsseby-2as ev asnd ee 180 70 =- ==
Gr. Jacobsen SE NE 11 + — ==
Sydvaranger herred forøvrigt ...... 109 35 — —
Talt | 13243 | 3323 630 129
Af disse var udrustede:
Ted, FATD mø ae seer rare 161 42 — =&
EE PE 4627 | 1228 14 —
mu Fdybsagne De EE 802 188 == =
» alle (forskjellige redskaber) ... 7653 | 1865 — ag
— 267 —
De paa tællingsdagen i Finmarken værende fiskere og baade var fra:
Enn EE
Hjemsted Mand | Baade Hjemsted Mand | Baade
Var 1 — Transport 1161 334
Plesamd 5.3 sknem 1 — |Vaagen og Gimsø..... 52 13
Mr 1 — [Borge og Valberg..... bil JG
Kristiansund N......-:. 5 i Buksnes og Hol 44.4. 95 18
Mrondbjem|:.:.. ++: 3 — |Flakstad og Moskenes .| 14 3
Eodørbye ji es0s 7 HHadseh ss 4505 Soon 81 14
romsøbyr Is 128! 27| Øksnes og Langnes . 99 20
Hammerfest by ....... 95 25lBørog Malnes..:.>-4- 14! 2
Meardøby. .- ee io 231 S7j Dverberg og Andenes . 23 6
Veese EE 1590 Sö Sortbiod 0 Tag
Trondhjems stifts land- Kvæfjord med ggagur 119) . 23
EN i 1| Trondenes og Sand ...| 310) . 51
Fundalen £.... desi oi 6 1| Berg og Torsken ..... 83 15
Brno... 141.020 31 8|Maalseiven og Bardo..| 101 10
Vesar 19 6| Tranø, Dyrø og Sør- |
Tjøtø og Vivelstad .... bonde Reisen. 44 hutu 948| 157
Alstadhaug, Stamnes .. 47 20|Ibbestad og Salangen.. 1202| 214
Heras. NT) 41| 12| Lenvik og Hillesø..... 689| 143
Mere si 14 3| Balsfjord og Malangen. 656 129
Nesne og Dømnes..... 24 Helst Sr 22 5
Hemnes og Korgen.... 12 orPromsøsundet 22... 342| 74
IG, 25 2 ER 280 58
Lurø og Trænen...... 5 1 Lyngen og Sørfjorden .| 819 193
Melhord 11: 100 s4 Sos: 3 lsHord +.0ah vasset. 3 l
Rødø og Melø........ 14 4| Skjærvø, —Nord-Reisen,
Gildeskaal)....--...3. 23 41 Kvænangen :.:::0x. 1238) 260
Beeren see je å 2 — |Loppen—Øxfjord ..... 296 KG
Sasdalenne..-. ....0-.- 9 pikasvik å 15 290 245) 83
Fedme: 485130). 14 3| Alten og Kaafjord ....| 105 20
Holden. . Makes enst: SI FBakik sies kå 355" +85
Stegen og Ledingen ... og 9| Hammerfest landsogn ..| 300) 107
Hemmerø 4 sui 13 okselspad te 28050005 244! 75
Tysfjorden :........ 31 MeMgasø NE 466 225
Ofoten 1 Esse 90 TRENKkjevk Jak: 460| 186
Lødingen og Hol ..... bål dDkKistrande 191: 00008: 366! 78
Transport! 1 1611 334 Transport 11 280| 2 687
OD
(op)
D
|
| |
Hjemsted | Mand Baade Hjemsted | Mand Baade
| | |
Transport 11280 2 687 Transport 12587 3 108
Karasjok she A| — dl Sydvanger v-+0008 | 238| 64
Lebesby og Kjøllefjord. 352| 116| Vardø landsogn....... | 9289| 142
Tanen og Gamvik..... 4900 TbelSvenge 100 | 2| —
Næsseby og Palmak.. Fo PRS nland 2 JG PE 64 —
Nordvaranger...17.00.+ 265 74 Rusland. (Ha dess 9
Transport 12587 3 108 Ialt 13 243| 3 323
Det tilsvarende antal fiskere og baade paa tællingsdagen 1 de 5
foregaaende aar var:
eee
TE AR 2 DN == == NON —
ES INE == —' 145 —
AIO Erp ENG SSE —=- ME ==
LOOSE nt SPE eo? —
Betræffende de i Finmarkens fiskevær paa
10 749 mand (hvoraf 68 udlændinge) med 29929 baade
2900
3 52D
3 158
2 217
37
29
tællingsdagen værende
kjøbefartøier meddeles saadan fortegnelse:
| Samlet
Stedernes navne Antal Dregtighsd ber ene
i tons føreren
iberegnet
a. Efter hjemsted:
Stavangera re ser 1 48.81 B
Hardanserpe 2 LE ENE 7 281 Så
Hausesundd ed. Serre Jude). 2 114 10
Bergen 24. LL NESA Ge kle 34 2 368 209
Alesmd sårt øk Zi 362 SÅ
Kristansund NA NSL SE 42 2339.9 227
Prordmen AULA Se Aer SE Lil 591 55
Tromsøm rss NE 9 378 40
Hammertestuisr. utruste Folk å) 85 16
Inadberredrr GL 1 43 6
Posenass Aki FK mn 3 147 15
Namdalen urt ØRE 2 vår 9
Transport 124 6 834.71 660
==" EGG ==
Samlet
Drægtighed besætning,
Stedernes navne Antal EN en
iberegnet
Transport 124 6 834.71 660
Hafelend Gata Pedssass td Å 247 20
Semen.og Tromsørsk sassdvslde. 12 425 51
Pimmarkens landdistrikt ..5-s4.... g 64 7
SA TT 23 1 125.41 118
Ialt 165 8 696.12 857
b. Efter fiskevær:
GE TL EE NE OE 12 540 62
EG JE SET NR 16 820 80
MEdorde add sen D 331 31
LE EE ET EN 3 1 283 140
TG JER ER SE RER 27 1 400 134
Gjem Fe FRA STOR 13 690 72
vir STE FE ER 2 83 9
ee JJ LEA ET 116) 1 088.55 101
Honningsvaagene ....-eveservar des + 242 17
ji, GE EN 6 290 27
Vine å RE 12 993 89
TE EE Ø 102 10
BEA Å EE EE 6 473 45
Be EE TE Å 40
Vere LTE SEE 8 320.57 35
Ialt 165 8 696.12 857
I de anførte opgaver er medtaget de fartøier, som med fuld last
havde forladt Finmarken, forinden tællingen fandt sted.
Med hensyn til den samlede deltagelse i fisket tillader jeg mig at
henvise til efterstaaende tabel, som indeholder oplysning om antallet af
fiskere og baade samt skøiter og dampskibe, der for kortere eller længere
tid tog del i loddefisket i de forskjellige vær.
pg
Baade,
Fiskevær Mand | skøiter og
dampskibe
Loppen-Øxord LEN NR 160 50
Hasvik SEL LILLE JE SN ØGEPER 937 246
Gale SEL JE SL 745 174
Medford. aa LP HEEN 475 129
Hammerfest berred 448 405 SIRE. 786 256
Kvalsund herredtAN LØN ART SSE EE 98 42
Hammerfestibyresdt Jakt ME 159 49
Tolksø 2 EE 1 820 378
neper 1 546 349
Hjelmsør. hode JO SEØE JE EAN 850 215
Renøpssr NOEL GER NE 53 24
Mangor 54 4 LS PE 127 35
Gere JA NE 1 114 232
Skarsmaaøs ks pre GR SPR SAR 72 26
Kjemper vir HR ER SEG 590 158
Flonnnesvaagenerrr SLP SSE 782 209
Kastrand ar DP SET GA STE en 118) 5
Bebesbye MP SR NE 276 88
Kjøllefjord å JE JERN ED 433 118
Mehavmas Fl vik et Det 2 GO 228
Gamvik. kJ EE 602 7
Finkonekjelen «Ark +00 SL TRE LER 507 159
Mranenandreudistkt. 10 JP FAE 240 80
Berevaar hr PNL EE GE 1400 300
Baadstord Makk 309 63
Syltehorde. kh. Jarra botras kr GS 4
Fravameberen eee fet NE GN DE 43
Vardø: bak. dde Jo Ses MG 2238 | 524
Kberr Ls AA JOS BEL SA 620 187
Nordvaranser å 211 64
Vadsø El HELAN Å ONE GRETE 00 MOB gave 28
Næssebyvas di AMD AAN ALLE AE MAA 180 | 70
Grænse Jacobselv SLN JARLENE JA MG Go 5
Sydvaranger herred 1øvngte. SSA ME 109 35
Talt') | 18979 4705
1) Endel fiskere, der under fisket har forladt et vær for at fortsætte i et andet,
er tællet to eller flere gange, saa det virkelige maksimumsantal ligger nærmere de
13243 mand, der var tilstede den l4de mai.
==
Baade,
Mand skøiter og
dampskibe
Heraf benyttede:
BL EDEN AE EE 146 | 9
ene LAE eu Falsk SAN, 0193 2 387
snøre (drbsaøn): «RASTE SSIIID SJM 997 191
baade garn og andre redskaber ..:7...-7.+.-- 1 274 381
KHAme 02 snøre (dybsagn) va: SIL LSØNE 7 439 But
Som slæbebaade benyttes mest doryer.
Følgende tabel indeholder fortegnelse over de under fisket i de for-
skjellige vær fremmødte kjøbefartøier:
Fiskevær Antal DIS ENENeg | ger
iberegnet
Esme Pr ohasdsdsdi 28001. 12 540 62
Gled sr Gr GIK GOAN AL, SU: 16 820 80
Medford Å ss uddad een. g 520 50
Hos ØRA TS SE Abe 47 2 080 DØ
ane 40 JOE EET 27 1 400 133
Ekelmsøop pes Juad, 4 JE Sobek 19 1 046 106
VET SR EE 3 160 15
TESTER Mae ME 2311 1349.55 120
Sor JØRN ME rd ea 81
Honnimgsvaagene ..2...svvesas sin ST 1 500 150
Kjellenørdre 0 ss Ge 5 3 265.98 24
OENT KJE MAE | 18 1429 | 14512
SSE AER Me ee. EG 10 650 | 55
Finkonskjeilen 09338. 28 as 00 1 So 5
Bedevaseø 2 SJEL 11 820 60
Bao GE Aa es i Er 28
HEminebere 1ådlaass led 2 OE ed 10
Ter SEE ER 34 2 058.07 | 197
CE. EO EET 5 265.92 pa
Ialt 287 16 195.52 | 1564
Forskjellen mellem dette antal 287 og 165 under tællingen 14de mai
fremkommer dels ved, at mange fartøier ankom efter l4de mai, og dels
ved, at endel flyttede efter fiskets gang og saaledes har ligget i flere end
en havn og er derved bleven talt paa hvert sted.
TE
Politiopsyn førtes af vedkommende lensmænd samt af særskilt an-
satte opsynsbetjente. Fra 10de mai til 30te juni holdtes desuden ekstra-
ordinært opsyn (dampskib m. v.).
Ordenen under fisket maa betegnes som god.
Der opgives udfærdiget 43 mulktforelæg, hvoraf I for ulovligt øl-
salg og 17, 8, 5, 1, 4, 2 og 3 for overtrædelse af fiskeriloven af 3die
august 1897 henholdsvis dens 8$ 4, 11, 15, 20, 22, 25 og 26 samt 2
ligeledes for overtrædelse af nævnte fiskerilov, uden at vedkommende
paragraf er nævnt.
I driftsmaaden spores ingen væsentlig nævneværdig forandring.
Sneseils- og dæksbaade benyttes mest. Finmarksfiskerne har nu begyndt
at anskaffe mindre dækkede baade, og udsættes og hales linen fra selve
baaden uden anvendelse af slæbebaade eller doryer. Linespil er i til-
tagende.
Priserne paa raaproduktet varierede mellem:
Kr. 0.10—kr. 0.16 pr. kg. torsk.
på 7.00—1, 35:00 4, bl. rogn.
10:00 25:00: 5, f bl. Jever:
p 0.10—, 0.40 , 100 stk. fiskehoveder.
Af den fangede torsk kan regnes fra 1 050—2 037 kg. paa 1 hl. lever.
Efter de fra lensmændene og opsynsbetjentene modtagne opgaver
er der under dette vinter- og vaarfiske opfisket nedenstaaende mængde
torsk, hyse og kveite m. v. beregnet 1 kg. samt lever og rogn beregnet
i hl., ligesom der opgives solgt nedenstaaende antal fiskehoveder:
ha | Torsk Hyse Hoveder Ive Lever Rogn
LRS: kø. kg. sikre ef hl. hl.
Q.
Loppen—Øxfjord ..... 220 000 6 000 10000 110000 157 36
Alten sorenskriverij 220000 6 000 10000 110 000! 157 36
Hasvik 4 sakker 968 500 18000| 83800 000 58 000 739 43
Galten Jer: 582000| — 10 000 4 000 527 20
Medisordeer nr dr: 980 500 500 77 000 40 200 933 16
Hammerfest herred.... 180 000 2 000 —- 115 000 289 25
Hammerfest by ...... 40 000 = = 34 000 74 5
Kvalsund ske. 27 000 — -- 13 000 38 —
Roltsør seter ark 3 310 000 61000| 315000! 25 000 2970 —
ir aar ed 3 380 000 — 100 000 38 500 3 072 —
Hjelmsøreseresnesaet 1 891 000! 12 000 50 000) 26 000 1 623 —
Reno ard. 28200 — 10 1 000 10 10
Maasørys presser 230 000 -- — 15 000 210 —
Gjesvær «HK 088 2 535 000 81000| 107000! 128650 2109 —
Transport[14 152 200) 174500| 959000 498 350 12594 119
Torsk Hyse Hoveder TE | Lever | Rogen
DINE: kg. ko. stkr. fe ' BPA ad al
| | |
Transport[l4 152 200| 174500 959000| 498350 12594 1169)
Skarsvaag ....+aorarv., | 142 000 fooomer— 1500 1830 —
stand .. 1.0000 1000 NE = — 3
Honningsvaagene ..... 29296000 200000 1000000 1622000 2040 54
Ksjelmk Ju. 1 455 500 75 900 — 18950| 1350 —
Hammerfest soren- |
Sikokvereee de de d- 18049700 451400| 1959000| 2140800| 16114 | 176
ene Ge 400000. 8000 60000 400| 236 EE
Kjøllefjord vass sot 645 400 90 000 5 7 800 550 ==
Mehamn 1 154 200 50000| 818000| 125000| 1047 —
Caine PS 1 096 000 41000| 365 000 81 000 730 =
Finkongkjeilen ....... 560 000 81 000 — 7 400 418 ==
Tanen indre distrikt... 100 000 26 000 — 7 000 100 ==
Berlevaaceet er. ur 1970000| 210000| 200000 180000| 1500 —=
Næssebyr 4. == 5= = 2 000 == —
Tanen sorenskri-
EM oder 59256000 506000| 943000| 410600| 4581 | =
Baadskjordesaln une: 409 000 38 000 12 000 — 276 ==
Syltefjord.- Jo 5 8 200 1 500 = 2 200 8 =
Havningberg ......... 159100| 41900| — 15100 99 —
Vard dead 3445800. 653000| 1700000| 192600 1884 ==
Kat SPE 775000| 185009| 200000 7 500 512 =
Vardø sorenskri- ;
VERV JG 4797100| 919400 1912000| 217400| 2779 ==
Vadsø mise ek > 47 000 800 = 700 30 ==
Nordvaranger......... 61 400 1500 —= 1 000 dT ==
LET. Jacobselv . 433: 06 2 300 — — 600 5 ==
Sydvaranger herred iøv-
Ti Sigd hrkekeeaketiris 650 100 700 130 1/3 =
Varangersorenskri-
VEN. 50 0000 VORMA 111 350! 2 400 700 2 430 791/3| =
Finmarkens amt ...[29 103 7504 1 885 200! 4824 700! 2 881 230! 23 7081/g 212
Af det anførte antal torsk og hyse skal der være forbrugt under
fisket omkring 327 950 kg., hvoraf 157 250 kg. torsk.
Ifølge de statistiske opgaver er af det anførte kvantum torsk opfisket:
ed atn, ante ss EU 895 700 kg.
med ni Sød pr 940 050, I.
Msnøre (døbsasnje. skute 3 597800.
baade med line og snøre ......+» 3 380 000
24
Fiskets samlede udbytte ansat i penge er med fradrag af, hvad
der er forbrugt under fisket, i de indkomne opgaver over det samlede
udbytte af vinter- og vaarfisket beregnet til følgende beløb:
For Alten sorenskriveri:
Loppen=Øxtjord herred. kr. 35 345.00
For Hammerfest sorenskriveri:
Easvik herred.Løtt. Al. SE
Hammerfest herred:
Galten: SJAA kr. 70 795.00
Medford Gy » 126 368.50
Herredet forøvrigt.... ,» 31 946.00
Kvasmd erre
Hammertest byg va JE EEE
Maasø herred:
Rolisø 4681 00009.> kr. 473 750.00
Tag LJ JEG » 468 500.00
Fjelmsø sm AS: p 224240.00
Renøk- sr eee d 3 670.00
Gjesver pp JANET » 347 291.00
Herredet iøvrigt ..... - 821980:00
Kjelvik herred:
Skarsvagseojenert. -- kr. 16409.00
Honpningsvaagene ..... » 363 348.00
Herredet. forøvrigt.... , 192 953.50
Kistrandøherrede. SE.
For Tanen sorenskriveri:
Lebesby herred:
Kjøllegordesrd kr. 85 270.00
Herredet iøvrigt ..... » 49820.00
Tanen herred:
Meaamerorrtdrrr kr. 175 905.00
Gamnmkevi 54822700
Finkongkjeilen ....... 5 01730:00
Berlevaagkanigi. n 293 450:00
Herredet iøvrigt ..... .. 13500.00
Næssebyr herred Pt JE et
”
159 685.00
229 109.50
3 912.00
8 405.00
1 550 431.00
572 710.50
370.0. — 95924 698100
135 090.00
708 407.00
k)
Np 845 497.0
Transport kr. 3 405 465.00
Transport kr. 3 405 465.00
For Vardø sorenskriveri:
Baadsfordi era MØ in kr. 46 720.00
Sltefjordsr 2 Ja ren Dasstnde p: I 300.40
Hørningbeig ++ 10 290046 g 24 582.00
Break SRG ME p0106/800:00
Vardø by samt herredet forøvrigt .. ., 520618.20 . —700020.60
For Varanger sorenskriveri:
Nedsøbe tet aergete > kr. 16 830.00
Neravaranger ii. 4. /isiesa de de Hat åå; 8 200.00
GrænserJacobselv IL: iuss JNT ka 894.00
Sydvaranger herred forøvrigt ...... då 160.30 26 084.30
bl
Ialt kr. 4 131 569.90
De tilsvarende tal var:
NISO ge 20 sint kr. 2 684 024.00
Hel , 4141 032.88
ME er SA
0 ly Ole OM . 92460 744.30
eiga SP » 2100419.00
Da fiskernes antal udgjorde 18979, har altsaa gjennemsnitslotten
peemandr udsjortk LAN Luis steder daen. kr. 217.69
mods sgg AEE » 160.88
Temes å » 189.02
PTE EE EG » 119.48
ion > 146.283
ERIE NE EE 00 152100
Med hensyn til den gjennemsnitlige og høieste mandslot i de for-
skjellige opsynsdistrikter stiller forholdet sig saaledes:
EL 5 ' 5
aa rd ax =
ENE ENE
Opsynsdistrikt ER å Opsynsdistrikt ER 3
da) 3 o- an
kr k kr. kr
Loppen—Øxfjord.......... 220 3009 Hammerfest byg «rer 200 300
Hasvikee.. or ere else 18001 460) PRolfsøse. 4. ae oe voss eee 350 600
Medeørde.. 0 JOEL IN 350 7000 nr PN SNE 280 500
Gakk JE see 25r | 2501 Hjelmsøse Jules 51 264 | 600
Hammerfest herred ........ 300 A50N Renøggr ua80e ee oe 34 68
Kvalsamaderer erre ee 30 NO0BNGJesvær EE 317 850
|
Eå
«1
for
|
ae ar EE
, 3 00 : E 2
Opsynsdistrikt = =| 8 Opsynsdistrikt 5 ht
SØ SE
3 | =
kr. | kr. kr. kr.
Maasonp eee 260 500 | Tana indre distrikt ........ 30 50
Skarsvaacprreure une: 2308 HAS0N Næssebyrre er PEER. 10 30
Honningsvaagene ....-surs 465 | 900 Paadstjordekerre Eee: 121 300
Kjemi preke geek S00ME600N Byen order Er FEE 120 180
Kastrand «<A GNE: 991 KY00N Havninpbers Ah Å NA 175 | 8300
Kjøllefjord .. 0 JH JNM 939 | 16001Kiberg JE DERRE 172 | 800
ebesbyi-ira arve 100 NGE00A Vardo EEE 250 | 700
Mehavn lb as dees ee 80014500 Nad 183 | 800
Gamvik) keel 250 | A00N| Nordvaranger PE PE 38 300
Finkongkjeilen ...-++--+s>> 100 | 8350 | Grænse Jacobselv .....»-... 90 180
Berlevaastfrrr nu urren: 200 | 500
Idet henvises til noten paa side 6 bemerkes, at lotterne gjennem-
snitlig falder noget — antagelig 20 % — høiere af den der anførte grund.
Af det anførte opfiskede kvantum torsk er ifølge opgaverne virket
til rundfisk, rotskjær og russefisk samt klipfisk:
Rotskjær og
Herreder Rundfisk AE Klipfisk
kg. kg. kg.
Tjoppen=-ØskjordL LA PRSTA JER E: 118000 3 000 90 000
Aiktensorenskrivermssrr tuer: 118 000 3 000 90 000
BåsvtE LEREN JE 488 150 26 200 427 650
Hammertesth ramse ME re ep 599 000 8 000 1 128 400
Kvalsund Te are renere ete ut ertelete eng 15 000 1000 11 000
EHammerkestibyre mur eter 18 000 1 000 21 000
Maasørsurk baskere brevene: se sk 1 997 600 220 800 9 103 200
Kjelk Aeg Fur EE 1 1538 200 408 500 2319 000
Köstrandkekeser konsern een krev okee 3 400 — —
Hammerfestssonenskriveri ur grr 4 274 350 665 500 13 010 250
Tebesby or Kjøllefjord FASE STEELE 639 000 5 600 394 400
Tapene er eee kr ekrE 2 681 500 949 200 1 238 700
Fanen somenskrivernsyr uer spreder 3 320 500 954 800 1 633 100
— BM
Rotskjær og ,
Herreder Rundfisk a Klipfisk
russefisk
kg. kg. kg.
Megdørsorenskrivernmeu JujJa- skr 2 275 500 1 183 600 1 312 600
TSN EE 29 100 9500 5 000
Nerdyvarangersgr akk eeel 45 500 13 500 —=
Grnserdacopselyv. Judas Jodundbssre venner = 2 150 =
Sydvaranger herred iøvrigt ....-.-+-eouvmer. == 550 —
Namameersorenskriveri. aa s-4-: 74 600 25 700 5 000
Talt 28946500 ke.
Fisken antages gjennemsnitlig af hvert 100 stkr. torsk at have givet
61.40 kg. rundfisk og 109.92 kg. klipfisk.
Af dampmedicintran opgives tilvirket 7 196.86 hl., hvoraf
i Loppen—Øxfjord
Takasvik at vase ret:
1 Galten
i Medfjord
i Hammerfest herred
HeEeLmSør. rs ar tureserjde
1 Maasø
i Skarsvaag
i Honningsvaagene
1 Kjelvik
i Mehavn
i Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
-d -f—-——f—-—f—-—
Syltefjord
ea ef iel oe ae
pene 0 doe 00, øl (0, opa. 0 (0 0] 'a
øke ol 0 oe 'e4a Ke haa) sjeke
CCGSON
Hoereere LE
i
Mkebesbysåse or:
nu kjøllefords SE
Indre Nanen 150.
Baadsfjord.i--.....i 2
em hl. 18.00
Per % 260.00
EE - 120.00
ME ANNE » 8324.80
JO ER 43.00
Na EG 2984
SA vr 63:4.00
pledd 1 360.76
ER MN 44.08
EN e 754.00
ee fe å 20.00
re 55 622.00
0 Er sele » 448.00
ER G 81.20
NE E 162.00
la Maus 2 1332:50
EE I % 265.00
ste de G 17.32
GN Nå 3.00
ei » 255.00
ER å 87.00
Ke er Å 2.40
Transport hl.
6546.90
== U=
Transport hl. 6546.90
i Havnmebersta EL 0 ST. å 27.60
i Vardøs. SØ GJE » 546.36
ØRkibers SJ ER JE E 76.00
Ialt hl. 7 196.86
Finmarkens amt, 18de november 1904.
T., J. W. Graff.
Beretning
om Finmarkens amts sommer- og høstfiske samt haa-
kjærringsfangsten og øvrige ishavsekspeditioner m.v. i
aaret 1904.
Efter sammendrag af de fra lensmændene indkomne opgaver er der
i sommeren og høsten 1904 opfisket:
a. Torsk, sei, kveite, flyndre, hyse, uer m. v. solgt i raa eller saltet til-
stand til russerne for 21 740 matter mel (matten veier ca. 144 kg.),
som efter dets pris ved salg til almuen er ansat til kr. 362 851.00
b. 77400 kg. rotskjær, som angives udbragt til..... e 39 475.00
c. 251600 kg. sei af alle størrelser. — Sy så 56 390.00
d. Forskjellige fiskevarer, saasom torsk, hyse, sei, solgt
i raa tilstand til de norske handelsmænd eller til
russerne mod andre varer end mel, rundfisk og tit-
ling fra høstfisket, uer, laks, fanget ved kysten m. v.
udbraet til en penseværdn af. Je å 511 172.00
PEKES bl. Jever udbragt Al 22 2 SIAN G 143 862.00
Tilsammen kr. 1 113 750.00
Den tilsvarende sum var i 1903 kr. 1354858.00, i 1902 kr.
2159 635.00, i 1901 kr. 1769 018.00, i 1900 kr. 1434 632.00 og i 1899
kr. 1311 518.20.
For de forskjellige distrikter inden amtet stiller udbyttet af dette
fiske sig saaledes, som efterstaaende tabel viser:
Re)
Du
== BED) —
a. Raafisk b. Rotskjær c. Tørret
ar EN 23 | Værdi Antal fot Værdi REN | 28
mel £*!| kg. = EF | Sp 3
—— == — — 1 == 1 =
RS ee: Kr. Kr. Kr.
Altenau ek uee er = | = | —= = ad = — ==
te å NA EN 650 16.00 10400 | 7500 11.00 4195 | 26500| 4.00
Loppen & Øxfjord ..... 1 700 17.00 28900 | 1000 8.00 400 | 4600| 3.00
Husvik) Jest 1 087 17.0 38439 | 17000. 9.00 7650 | 42000| 5.00
Ksvalsundeerr pre. 1 204 15.00 18 060 2 000|10.00 1000 | 20000 4.50
Hammerfest herred ..... 3 048 leng 45 720 5 000|12.00 3000 | 25000 4.50
Hammerfest by ........ 460 15.00 6 000 2500/12.00) 1 500 7000 5.00
Måaaspdedeaksjøleloek sån 4 800 18.00 86400 | 20000(10.00 10000 | 60000) 3.50
| |
Kjelvik ve Jkepuaraee. 1 730 16.00 27 680 | 15000|11.00 8250 | 55000| 5.50
Kistrandak ar ON. 421 18.00 7 578 400) 10.00 200 600 4.00
Lebesby & Kjøllefjord .. 1500 18.00! 27 000 4 000|10.00 2 000 2000 5.00
Berlevagon. st. eige vpaa 50 16.00) 800 100011.00 550 — | —
Tanen herred forøvrigt.. 507 18.00| 9126 2000) 8.00 800 7000 4.00
Næssebyerr rer. 350 18.00 6 300 — — = == ==
Nordyarangerken ker 1 606 16.00 25 696 — — = — —
Sydvaranger ME 885 16.00! 14 160 —= — | = 1900 4.00
Vadsøybys redi kser 840 17.00 14 280 — — — — —
Kibsrat Ark ud gr 82|16.00 1312| — |-— — — | =
Vardø berred iøvrigt ... = | == == == = == am nn
Vardø byer == | — — == == == — —
Tilsammen | 21740 — | 362851 | 77400| — | 39475 [251600] —
— Zell ==
Heraf laks og
sei ALEEAG e. Lever
EE FT
Værdi VE På ER AGE AS enl
ko. hl. Pran
Kr Kr Kr Kr Kr Kr
å 1200 | 1500| 1200 ae i el 1 200 00
5 300 7200 | 1300 1200 630 | 10.00 | 6300 | —=833395.00
690 16360 | 3920 3920 850 | 10.00 | 8500 | —54850.00
10 500 | 24700 | 5000 4000 | 1680 | 10.00 | 16800 | 93085.00
4500 3.600 202 165 572 | 11.00 | 6292 | —33459.00
5625 15982 | 1027 1032 | 1984 12.00 | 14808 | —85135.00
1750 7 700 å 268 | 13.00 | 3484 | —920434.00
10 500 100000 | 3850 3280 | 2000 11.00 | 22000 | 228900.00
15125 90 540 ba Å 1 860 ge 34100 | —175695.00
120 2100 800 560 95 | 10.00 950 | —10948.00
500 18.000 696 829 560 | 10.00 | 5600 | — 53 100.00
pet 15 680 Ø å 40 | 12.00 480 | —17510.00
1 400 6 200 1400| 1350 180 | 12.00 | 2160 | —19686.00
Li 500 400 400 40 | 10.00 400 7 200.00
å 27 840 å på 467 | 12.00 | 5604 | — 59 140.00
380 6644 | 2595) 3104 212 | 12.00 | 2544 | —23728.00
å 11 900 på å 210 | 12.00 | 2520 | — 928700.00
33 26 170 sk d 152 | 19.00 | 1824 | —29306.00
he 21 518 500 400 155 | 10.50 | 1608 | —23126.00
å 107 338 då æ 625 E 7888 | 115 226.00
.50
56 390 511172 | 23190| 21440 | 11830 | — | 143862 | 1113 750.00
| ——— => 00 REE EE EE nn EEE 1 nn — ————— ———————— —— —————— 2 2000 21220 13 12 2 — ————— 2 EE
— 2 ==
Med hensyn til deltagelsen i sommer- og høstfisket for 1903 tillader
jeg mig at henvise til nedenstaaende tabel, der tillige udviser gjennem-
snitslot og høieste lot i de forskjellige distrikter:
Deltagere ee Høieste lot
LE 9 AM
Distrikt Ka Å FF gå HE GE | É:
mænd SSE IST AE NE
pe ET ee MERE
EN = ea
Kr. Kr. Kr. | Kr.
Malvik hermed Øk SAA dig. 560 20 I 60.00. 10.00] 145.00| 20.00
Loppen & Øxfjord herred........ 450 250 | 125.00 120.00] 300.00 800.00
AM tenfsorenskrivernmuJ Jer 1010 270 KE TE |
Hasvikpheredøru 800 615 90.00 125.00 800.00 420.00
Kivalsundøherredfr Er. 301 45 120.00 80.00 200.00! 150.00
Hammertest herred "HAHN 762 377 | 125.001 100.00 250.00 180.00
Hammertestibysg kr 100 30 | 250.00| 150.001 350.00| 200.00
Maasø herred.......»orrrrrener. 1600 | 1104 | 149.00| 142.00 300.00. 200.00
Kjell herred Sk 1 292 810 | 136.00| 136.00] 400.00 200.00
Kistrandøherredrerr EFE. 395 — 27.00| — 120.00' —
Hammerfest sorenskriveri.. 5250 2981
Lebesby & Kjøllefjord herred .... 450 150 | 60.00| 100.001 140.00| 250.00
Berlevaag i Tanen herred........ 130 60 | 50.00| 85.00] 100.00 150.00
Tanen herred forøvrigt ........ev. 375 75 30.00| 50.00 140.00 160.00
Næssebyherredr 150 == 48.00| — 150.00| —
Manenssorenskrivmerin ru 1105 285 |
Sydvaranger herred ...-..e-eovvn. 357 3 67.00| 45.00] 80.00 —
Nordvaranger herred 399 31 | 145.00| 90.00f 300.00| 120.00
Vadsørby Lars meer duene 256 -— 112.00| — 350.00| —
Varanger sorenskriveri....... 1012 34 |
KiperemiVardøfherred SER FN. 556 436 | 125.00| 25.00] 150.00 75.00
Vardø herred forøvrigt .......... 140 49 | 186.00| 124.00 300.00 250.00
Vardøuby gard reke Eee el Gerd 570 270 | 350.00| 170.00] 700.00| 850.00
Viardøysorenskraverin AF 1 266 755 | bo 0 SN
Finmarkens amt 1904 9645 4 325
1903 9 602 4 239
1902| 11410 5 961
1901f 10604 4 839
1900 9845 4 383
1283 —
Russiske fiskere har ikke deltaget i sommerfisket for 1904 paa andre
steder end i Kiberg, hvor 40 mand deltog. Fangstens samlede størrelse
anslaaes til 16000 kg. til en værdi af kr. 1200.00.
Den gjennemsnitlige mandslot under sommerfisket udgjorde for hjem-
folket kr. 118.32 og for fremmede kr. 90.80.
I tuskhandelen med russerne betaltes 20 kg. rugmel med fra 7—20
kg. stor kveite, fra 10—25 kg. smaa kveite, fra 18—50 kg. torsk og uer,
fra 20—60 kg. flyndre, fra 25—60 kg. hyse og fra 20—60 kg. sei.
De varierende priser beror væsentlig paa fiskens størrelse samt paa
antallet af de fremmødte kjøbefartøier paa hvert enkelt sted.
Russerne har ogsaa i 1904 kjøbt fisk for og solgt mel i stor ud-
strækning mod kontante penge. I Vardø foregik al russehandel pr. kontant.
Under dette fiske forulykkede 9 mand, 3 1 hvert af herrederne Vardø,
Tanen og Kjelvik.
B. Sildfisket.
a. Fedsildfisket har i aaret 1904 alene foregaaet i Sydvaranger
herred med 24 mand fordelt paa 3 notlag, 4 baade, 1 skjøite, I damp-
fartøi. Der opfiskedes 2765 hl. Udbyttet er beregnet til kr. 10 368.00.
Ingen kjøbefartøier fremmødte. Intet menneskeliv gik tabt.
b. Vaarsildfisket har ikke været drevet 1 1904.
ce. Andre sildfiskerier. I maanederne april—juni opfiskedes
endel smaasild i Talvik til værdi kr. 3 800.00 og i Lebesby og Kjøllefjord
til værdi kr. 10000.00. Silden anvendtes til agn.
GC. Haakjærringfisket.
Deltagelsen 1 og udbyttet af dette fiske vil erfares af nedenstaaende
tabel, der tillige viser værdien efter den for mandskabets part bestemte
pris:
DA —
Baade Fartøier = a
Hjemsted Tag [204 Å | j pEE Værdi
RE pg aa Eee OG
| Tons | Hl. Kr:
Loppis ør ak 2 30 8 | 240| '2880.00
Hafydleøeuu sr. JD 5 | 20 2 | 32| 8| 440| 660000
Fanmertestbyk go arucr urt me 3 40 15 792 7 448.00
Kjelmke DL. JILL JE SØ — —= 4 | 55 17 | 280| 2560.00
Berlevaag MAN Leke een 2 8 — — — 150 1 650.00
Vardø. ie ru rer Ke: 17 204 68 | 4500| 54000.00
Vadsøssesksskerta dre rs — — Pr 17] | 4 400 4 400.00
En es 20 155 | 120 |6 802 | 79538.00
modi 1903-42" 9 | 36 og | — | 114| 3486| 62508.00
9021 Å 9 36 29 | 456 9 2658 | 35 670.00
ee GO 2 8 20 | 37019. 87 | 2756| 27 985.88
PL 1900£5. 2 | 24 | 21 | 340/96 | 3997| 40928120
Baadenes udbytte fordeltes i Hasvik saaledes, at baadeierne
fik '/; part af fangsten, og mandskabet, som sandsynligvis holdt kosten
selv, */5 parter, i Berlevaag henholdsvis '/; part og */3 parter.
Fartøiernes udbytte fordeltes saaledes:
ML oppendeeea ke rederiet '/; part, mandskabet */; parter til fordeling
rkHasvle == RR — V/3 — ==
i Hammertestuan — 13 —5=
i Rjelmlk.usløs 15. : == == ”/3 er
aVardøg. prester Ne LET ar — ”/3 ==2—
j Vadsø SE: E — TE == 3 Le
Den gjennemsnitlige mandslot anslaaes for
Loppen til kr. 240.00,
for Hasvik til kr. 180.00, for Hammerfest til kr. 166.00, for Kjelvik til
kr. 100.35, for Vardø til kr. 530.00 og for Vadsø kr. 733.00. Det be-
merkes, at gjennemsnitslotten er beregnet af bruttoudbyttet.
Fangsten blev drevet paa de norske banker udenfor Finmarkskysten
samt under Spitsbergen og Bjørnøen.. Fra Loppen og Hasvik i Loppe-
havet, Sørøsundet og udenfor Sørøen.
Fangstredskabet var den almindelige haakjærringjuks (dybsagn).
Under fisket forulykkedes 1 mand.
ET
D. Fangst efter hvalros, kobbe m. v. i polaregnene.
Denne fangst dreves i 1904 fra Loppen—Øxfjord herred med 1
fartøi, drægtighed 22 tons, besætning £ mand, fra Hammerfest by med
31 fartøier, drægtighed 1 313 tons, besætning 309 mand, fra Vardø med
2 fartøier, drægtighed 120 tons, besætning 24 mand, og fra Vadsø med
1 fartøi, drægtighed 48 tons, besætning 10 mand.
Udbyttet udgjør efter det for mandskabets part betalte priser:
forkoppen, JØxfhordi: rindvan FÅ kr. 1 280.00
MEammertest.. 4. Aut. gaa Jer » 144292.00
ear dør tl SE SSE Ea ete - 13 076.00
Ea dsø da sele å RE VER E 1 972.00
Ialt kr. 160 620.00
Udbyttet fordeltes saaledes, at rederiet for fartøi og udrustning tog
2/3, medens mandskabet fik */; til deling, undtagen i Loppen, hvor rederiet
fik '/3 og mandskabet */; til fordeling; men her holdt mandskabet selv kosten.
Den gjennemsnitlige mandslot udgjorde for Loppen kr. 213.00, for
Hammerfest kr. 155.70, for Vardø kr. 181.58 og for Vadsø kr. 65.70.
Fangsten, der fra Loppen dreves ved Spitsbergen, fra Hammerfest
ved nord-, øst- og vestisen og ved Spitsbergen og fra Vadsø ved østisen
og omkring Novaja Semlja, gav et udbytte af tilsammen 177 hvalros,
16 896 kobber, 2 hvidfisk, 169 bjørne, 27 rensdyr og 120 kg. dun.
C. Hvalfangst.
I 1904 fangedes fra dampskib:
i Hasvik herred AM hval ub værde 12012005 2 kr. 120000.00
i Hammerfest — De re VE EN » 100000.00
i Maasø EE JO Ge » 192000.00
i Lebesby — Dee, FEE OG av 125 000/00
i Tanen — DAN en ie eee N 52 000.00
i Vardø = TN K 5 000.00
Tale, F2ukhvaletilkverdi 2910 kr. 594 000.00
me g0a tangedes0390 hval til værdr 2-00 ovn an are kr. 607 300.00
00 Je Ge TR » 1069 000.00
oe SE EE TO » 503 500.00
go eie= MAE er kn DE » 498 000.00
Nedenstaaende tabel udviser det samlede i handelen komne brutto-
udbytte af dette aars fiskerier, ekspeditioner m. v. til ishavet i aarene
1895—1904:
1045 'M TC 5
'GO6T re Opp UB SUDNIVWULT
78809 | O869L | 896 F | S89PT | 9T60G | xG6P9 | ELSP | 16909 | FTIGY | rEOT9
reg | GEOT | vOTET | VYSTT | VELL U'S6P 7808 vegOr | £209 | op6g | tetter nopsbungpeag
o PIT "GET s'9LI &'eg1 84 &'SPI &yEI 795 UFTG 091 tentrtetner tt gouonrpedsyesargs]
os valt L'68 ETL v6r sOr 627 veg 739 262 rertteertene** goysySurnefyeeng
er = og VIG op o'Ya OL ogp veg 288 s'e] Herttteret tt *A SUL JONSYP[STERA
| = op 96 Here ov 6 088 TEL r'88 &0I RE se en ee SSS pe
VATTT | 9981 | TOLTT | STSET | OGYKT | 9969 | APP6T | 2EPET | SPEET | HETTT | ”"enspisøy 30 -reuuog
&TOLT | r866P | 6LIG | ”ISST | 0P89G | VIYPT | Fe8Ia | 209PG | YOOTG | TTELp | "tt ageyspaser So -rejurA
sy 000 I | 41 000 I |" 000 I | 4 000 IT 000 I | 000 I | 000 I | 44 000 TF | 1 000 T | 000 I
C681 9681 L6ST S68I 6681 0061 106 I 061 06 FOGI
Beretning
om skreifisket i Tromsø amt 1904.
(Væsentlig efter lensmændenes opgaver).
I. Kvænangen. Kun 48 mand paa 20 baade drev fisket her mod
i 1903 215 mand med 70 baade og 4 skøiter, og i 1902 415 mand med
165 baade. Redskaberne var garn og line. Udbyttet var overmaade
lidet, kun 7 500 stkr. skrei og 10 hl. lever, mod i 1903 15000 stkr. og
30 hl. samt i 1902 110000 stkr. og 220 hl. Efter en gjennemsnitspris at
kr. 18.00 for 100 stkr. sløiet torsk og kr. 12.00 pr. hl. lever, blev ud-
byttets*værdi kr. 1470.00 mod i 1903 kr. 3360.00 og i 1902 kr. 23400.00.
Hele fiskepartiet blev hængt til rundfisk. Gjennemsnitslotten pr. mand
blev ca. kr. 31.00 mod i 1903 kr. 16.00 og i 1902 kr. 56.00. Fisket
havde kun karakter af et hjemmefiske, idet de sidste aars daarlige ud-
bytte havde bevirket, at flest mulig af herredets fiskere søgte ud til andre
fiskepladse. Ingen kjøbefartøier fremmødte.
2. Nordreisen. Her fiskede 20 mand med 10 baade med garn
2000 stkr. skrei, som hængtes til rundfisk. I 1903 var det 30 mand,
15 baade og 5000 fisk. Leverkvantum nævnes ikke. Efter gjennem-
snitspris kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet torsk blev værdien kr. 360.00 mod
i 1903 kr. 1120.00. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 18.00 mod i 1903
ca. kr. 37.00. Ingen kjøbefartøier.
3. Skjærvø. 146 mand med 49 baade mod i 1903 394 mand med 103
baade og 9 skøiter. 92 mand brugte garn, 48 line og 6 dybsagn. Samlede
fangst blev 32000 stkr. skrei, 38 hl. lever og 10 hl. rogn mod i 1903
henholdsvis 20000, 40 og 0. Værdiudbyttet blev, efter gjennemsnitspris
kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet torsk, kr. 12.00 pr. hl. lever og kr. 15.00
pr. hl. rogn, ialt kr. 6366.00 mod i 1903 kr. 4480.00. Gjennemsnits-
lotten blev ca. kr. 44.00 mod i 1903 ca. kr. 11.00. Af fiskepartiet vir-
— NG
kedes 7000 stkr. til klipfisk og 25000 til rundfisk. Af lever tilvirkedes
ikke dampmedicintran. Fisket foregik i april og mai. Ingen kjøbefartøier.
4. Helgø. Her dreves fisket af 40 mand med 15 baade, der brugte
forskjellige slags redskaber, mod i 1903 80 mand med 30 baade. Fang-
sten blev 10000 stkr. skrei, der gav 10 hl. lever. I 1903 fik man 20 000
stkr. og 5 hl. Efter gjennemsnitspris kr. 16.09 pr. 100 stkr. sløiet torsk
og kr. 19.00 pr. hl. lever blev udbyttet i penge kr. 1 720.00 mod i 1903
kr. 3 240.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 43.00 mod i 1903 kr. 40.50.
Hele fiskepartiet hængtes. Største fiskevær er Thorsvaag, hvor 10 mand
fik 5000 fisk. Fisket foregik fra januar til mai. Ingen kjøbefartøier.
5. Karlsø. I dette herred dreves fisket af 480 mand med 160
baade samt 30 mand med 6 skøiter og 15 doryer, altsaa ialt 510 mand.
Af baadene havde 6 tilsammen 8 doryer. I 1903 var det 250 mand
med 80 baade. Baadene brugte næsten kun line, medens skøiterne til-
lige havde garn og snøre. Udbyttet blev paa line 400000, paa Garn
15 000 og med snøre 5000, ialt 420000 stkr. skrei, 500 hl. lever, 100
hl. rogn samt ca. 3000 solgte hoveder, mod 1 1903 405000 fisk, 50 hl.
lever og 70 hl. rogn.
Efter gjennemsnitspriser af kr. 14.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr.
14.00 pr. hl. lever, kr. 12.00 pr. hl. rogn samt kr. 0.25—0.30 pr. 100
hoveder blev værdien af fisken kr. 58 800.00, af leveren kr. 7000.00, af
rognen kr. 1 200.00 og af hovederne kr. 100.00, tilsammen kr. 67 100.00
mod i 1903 kr. 53 470.00. Gjennemsnitslotten blev ca. kr. 132.00 mod
i 1903 kr. 214.00. Af fiskepartiet virkedes 300000 til rundfisk, 20 000
til rodskjær og 100000 til klipfisk. Af leveren anvendtes 400 hl. til
200 hl. dampmedicintran, medens de resterende 100 hl. lever virkedes
til andre sorter tran.
Af kjøbefartøier mødte i Skaarø 2 med drægtighed ca. 80 tons.
Af fiskevær nævnes Nordfuglø, hvor i februar—april 180 mand
fik 280000 fisk, Skaarø, hvor i mars 150 mand fik 90 00ø fisk, samt
Burøsund m. fl. steder, hvor i mars—april 50 mand fik 50000 fisk.
Ved ulykkeshændelse bortkom under fisket I mand ved Nordfuglø.
6. Lyngen. I dette distrikt dreves fiske af 70 mand med 30 baade,
som brugte garn og line. Udbyttet blev 30000 stkr. skrei, 30 hl. lever
og 5 hl. rogn. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr.
sløiet fisk, kr. 12.00 pr. hl. lever og kr. 18.00 pr. hl. rogn, og efter denne
beregning bliver den hele værdi kr. 5850.00, som fordelt paa 70 mand
giver en gjennemsnitsiot paa ca. kr. 84.00. Hele fiskepartiet hængtes til
rundfisk. Af leveren tilvirkedes ikke medicintran. Ingen kjøbefartøier
—= BB)
fremmødte. Fisket foregik i mars og april, og samtlige fiskere laa i
Ulfsfjorden og Kjosen. I 1903 foregik i dette herred intet skreitiske.
7. Hillesø. Fisket dreves af 202 mand med 60 baade, 304 mand
med 59 skøiter og 76 doryer samt af 60 mand med 5 dampskibe og 30
doryer, altsaa ialt af 566 mand, mod i 1903 620 med 133 baade, 6
skøiter og 5 dampere. Alle brugte kun lime. Samlede fangst blev
965000 stkr. torsk, 900 hl. lever, 449 hl. rogn samt 965000 hoveder,
mod i 1903 600000 stkr. fisk, ingen lever og 500 hl. rogn. Gjennem-
snitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr.
hl. lever, kr. 22.00 pr. hl. rogn og kr. 0.30 pr. 100 hoveder, og værdien
bliver efter dette kr. 173700.00 for fisken, kr. 31500.00 for leveren,
kr. 9878.00 for rognen og kr. 2895.00 for hovederne, tilsammen ca.
kr. 218 000.00, mod i 1903 kr. 117000.00. Den gjennemsnitlige brutto-
lot, dampskibenes og skøiternes andele medregnede, bliver ca. kr. 385.00,
mod 1 1903 ca. kr. 189.00.
Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 853000 stkr. og til rundfisk
112000. Af de 900 hl. lever dampedes 350 hl. medicintran. Af kjøbere
fremmødte 7 seilfartøier med besætning ialt 35 mand og samlet dræg-
tighed 392 tons; af fartøierne. laa 6 i Hillesø og Sommerø og 1 ved
Rusholmen.
Fisket dreves fra 10de januar til ud april og kostede 5 menneskeliv.
Af de større vær nævnes:
Hillesø og Sommerø....-++»e. med 176 fiskere og fangst 506000 fisk
eden JA SUG SDS. 110150 —,— 180 000 ,
Semeskama Stig Ei. 550 Gå 12 —,,— 95 00008
IG GETS eo EA 6 60 —,,—= 540004;
kuskomensjø, 1. Is: ao Lie —,— 130 000. 4;
8. Berg. Herfra dreves fisket af 419 mand med 126 baade, 469
mand med 74 skøiter og 185 doryer og 54 mand med 3 dampskibe og
18 doryer, tilsammen altsaa af 942 mand, mod i 1903 735 mand med
95 baade, 72 skøiter og 2 dampere. Baadene brugte baade line og garn,
medens skøiterne og dampskibene udelukkende brugte liner. Den samlede
angst blev 11925090 stkr. skrei, 1 195 hl. lever, 573 hl. rogn og 600 000
hoveder, mod i 1903 965000 fisk, 73 hl. lever, 262 hl. rogn og 464 000
hoveder. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 17.00 pr. 100 stkr. sløiet
fisk, kr. 29.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn, samt kr. 0.50 pr. 100
hoveder, og værdien bliver efter dette kr. 191250.00 for fisken, kr.
26 290.00 for leveren, kr. 22920.00 for rognen og kr. 3000.00 for
hovederne, tilsammen ca. kr. 243 500.00, mod 1 1903 kr. 175 162.50.
— 213 1
Den gjennemsnitlige bruttolot, fartøisandele medregnede, bliver ca. kr.
259.00 mod 1 1903 kr. 238.00.
Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 567000 stkr. og til rundfisk
558000. Al leveren dampedes og gav 478 hl. medicintran.
Af kjøbefartøier ankom 3 seilere, som alle laa i Havn. Fisket dreves
fra 10de februar til 25de april og der omkom under samme 2 mand ved
kuldseiling.
Af de større vær nævnes: Medfjord med 521 mand, Bøvær med
37, Bergsøerne med 106 og Havn med 278.
9. Torsken. Her deltog i fisket 760 mand med 250 baade, 1 350
mand med 210 skøiter og 520 doryer samt 240 mand med 16 dampere
og 96 doryer, ialt altsaa 2350 mand mod i 1903 2570 med 230 baade,
220 skøiter og 24 dampskibe. 30 af baadene havde saavel garn som
line, medens alle forøvrigt kun brugte line. Den hele fangst blev 2429 000
stkr. skrei, 2450 hl lever, I 354 hl. rogn og 2 000000 hoveder, mod i
1903 2185000 stkr. fisk, 250 hl. lever, 610 hl. rogn og 2 millioner
hoveder. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet
fisk, kr. 30.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn samt kr. 0.25 pr. 100
hoveder, hvorefter værdien bliver for fisken kr. 437 220.00, for leveren
kr. 73 500.00, for rognen kr. 27 080.00 og for hovederne kr. 5000.00, til-
sammen kr. 542 800.00, mod i 1903 kr. 366 250.00. Gjennemsnitslotten,
dampskibenes og skøiternes andel medregnet, bliver ca. kr. 231.00 brutto
mod i 1903 kr. 149.00.
Af fiskepartiet virkedes til klipfisk 2 090600 stkr. og til rundfisk
338400. Ubetydeligt blev forsendt fersk, og hvad fiskerne selv forbrugte
er ikke medregnet i partiet. Af leveren dampedes 2 354 hl., som gav
823 hl. medicintran, medens resten, 96 hl., anvendtes til anden tran.
Tilstede i distriktet var 43 kjøbefartøier, hvoraf 3 dampskibe; 40 af
kjøbefartøierne laa i Gryllefjord, der er det største vær, hvor der laa
1 600 mand, som fik 2003 300 stkr. fisk. Fisket foregik mest fra midten
af februar til slutten af april. Ved ulykkestilfælde omkom 1 mand.
10. Bjarkø. Fisket dreves i dette herred af 211 mand med 55
baade, alle med line; 3 af baadene havde 6 doryer. Opfisket blev
147200 stkr. skrei, 193 hl. lever og 32 hl. rogn. Som gjennemsnits-
priser opgives for 100 stkr. sløiet fisk kr. 19.00, for 1 hl. lever kr. 15.00
og for 1 hl. rogn kr. 15.00. Værdiudbyttet blev kr. 31 343.00 og gjen-
nemsnitslotten kr. 149.00. Af fiskepartiet virkedes 104700 til klipfisk og
42500 til rundfisk; og af de 193 hl. lever dampedes 38 hl. medicintran.
Der mødte ingen kjøbefartøier. Fisket foregik i januar—april.
De benyttede fiskevær var Meløvær, hvor der laa 32 mand, som
se
fik 27 600 fisk, Steinavær med 139 mand og 101500 fisk og Sjurs-
vik med 40 mand og 18100 fisk.
I 1903 foregik intet skreifiske i dette herred.
Il. Trondenes. Her drev 45 mand med 15 baade fiske med line
og fik ialt 10000 stkr. skrei og 10 hl. lever. Gjennemsnitspriser var
kr. 20.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk og kr. 20.00 pr. hl. lever, hvorefter
udbyttets værdi blev kr. 2200.00 og gjennemsnitslotten kr. 49.00. Hele
fiskepartiet blev hængt til rundfisk, og af leveren tilvirkedes 3 hl. damp-
medicintran. Kjøbefartøi fremmødte ikke. Fisket foregik i januar—april
og dreves fra Grøtavær, hvor alle mand laa. I 1903 intet skreifiske.
I amtets øvrige herreder dreves i 1904 intet skreifiske.
Dampskibe deltog kun i fisket i Hillesø, Berg og Torsken, medens
større sneseilsbaade og dæksbaade foruden 1 forannævnte herreder ogsaa
deltog i fisket i Karlsø. Endel af fiskerne deltog i lofotfiskets sidste
del, ligesom som vanlig mange efter fisket reiste til Finmarken. En stor
del af fiskehovederne anvendes til kreaturfoder og kommer saaledes ikke
i handelen. Ikke lidet fisk er fortæret paa stedet eller af fiskerne hjem-
sendt, men dette er ikke medregnet i partierne.
Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904
samt for det hele amt i de sidste 10 aar:
Å Fordelt paa antal Udbyttet 2
- Omtrent-| 2
Herrederne ig EE lig gi en E
3 Seilfar- Damp- I stykker I penge nemsnits- =
si Baade | —tøler, Y lot 1 kr. JE
ht dæksbd. baade skrei kr. |
Kvænangen.. 48 20 — — 7 500 1470| 81.00 ==
| |
Nordreisen ... 20 10 — — 2000 360| 1800 —
Skjærvø ....| 146 49 — | — 32 000 6366| 44.00 å
Felg Ar 40 15| — — 10 000 1 720 43.00 —
Karlsø»..s:..5:: 510 160 6 — 420 000 67 100| 132.00 ø
Lyngen ..... 70 30 — — 30 000 5850] 84.00 —
Hillesøro.. 566 60 59 5 965 000 218 000| 2)385.00 Ti
Boro. 949 126 74 3 1 125 000 243 500| 1)259.00 3
TMorsken..... 2 350 250| 210 16 2 429 000 5492 800| 2)231.00 43
Transport| 4692 720 349 24 5 020 500 1 087 166 55
1) Da den dampskibene tilfaldende andel af fangsten er medtaget i fiskernes brutto-
lot, er mandslotten for disse distrikters vedkommende forholdsvis lavere end opført.
Logo 1
pa
|
|
|
Z Fordelt paa antal Udbyttet 2
rå EE EE KER ER Omtrent- =
sake] > kone påler lig gjen-| &
5 Vere (Damp- stykker | I penge |[POTISHIS-|
E Baade TN Kake bias Pa Totmaøkr: aG
Transport] 4692| 720 349 | 94 5020500 | 1087 166 55
Bjarkø...... 211 bil vie 147200 | 31343) 149.00 | -—
Hendene ee Me er Me 10000 | 2200] 49.00 | —
I 1904 ialt..| 4948| 790 349 | 924 15177700 | 1120709 5
1903: > -Jb08b] 804 Bill 31 | 49263000 | 731043 64
902 5 Osaer 303 | 30 | 5051900 | 18332053 71
- 1901 , ..| 6452| 1617 130 14 | 53578050 | 1644032 72
900 i egg 180 1.7 1) 30987150 1OSSKSA 64
- 1899 , ..| 6215|2) 1767 2 — | 92524300 629 096 å
- 1898 , ..| 5608| 1706 4 5 | 92303050 444 806 å
KNEET GE pe — | 3864500 | 769571 Å
2896 5295| — 2 — | 20384900 | 482444 må
21895 995 SEN 2 78000 252 805 oe
Det viste sig, at aaret 1903, saavel for dette amt som for det hele
land, dannede et vendepunkt, idet skreien da naaede et lavmaal af lever-
fattighed og lethed 1 vegt. I 1904 var den vistnok fremdeles meget let
i vegt, men dog bedre end aaret forud; saaledes veiede i 1904 100 stkr.
sløiet torsk i regelen mellem 145 og 180 kg., mod i 1903 130—160.
Med hensyn til lever- og rognholdighed var fremgangen større; medens
saaledes i 1903 4!/1 million fisk kun gav 25 hl. dampmedicintran og 255
hl. lever til anden tran samt 920 hl. rogn, gav 1 1904 ca. 5.2 million
fisk 1892 hl. damptran, 284 hl. lever til anden tran og 2523 hl. rogn.
Fisken var dog ikke saa lever- og rognholdig som i 1902, da ca. 5 mil-
lioner gav 2700 hl. dampmedicintran, 850 hl. lever til anden tran og
3530 hl. rogn.
1) Heraf 3722300 stkr. saltet til klipfisk, 1435400 hængt til rundfisk, 20000
hængt til rodskjær og ubetydeligt anvendt i ferskfiskhandelen; det af fiskerne selv for-
brugte er ikke medregnet i fiskepartiet.
2) Baade, skøiter og dæksbaade tilsammen.
Beretning
om skreifisket i Nordlands amt 1904,
udenfor Lofotens opsynsdistrikt i opsynstiden, væsentlig efter lensmændenes og opsyns-
betjentenes opgaver.
I. Dverberg. Fisket dreves af 740 mand med 206 baade, af hvilke
10 havde 20 doryer; 216 mand med 36 baade brugte garn og 524 mand
med 170 baade line. Fangsten blev 212000 skrei å kr. 20.00 pr. 100
sløiet, værdi kr. 42400.00, 63000 sei å kr. 10.00 og 83000 smaafisk
(uer, hyse, brosme) å kr. 6.00 pr. 100 sløiet, værdi kr. 11 280.00, 509
hl. lever å kr. 25.00, værdi kr. 12725.00, 200 hl. rogn å kr. 40.00, værdi
kr. 8000.00 samt 200000 fiskehoveder å kr. 0.80 pr. 100, værdi kr.
1 600.00 — samlet værdi kr. 76005.00. Af 429 hl. lever tilvirkedes 143
hl. dampmedicintran, medens 80 hl. lever blev anvendt til anden tran.
Af det samlede fiskeparti, 358000 stkr., saltedes til klipfisk 133000 og
hængtes til rundfisk og rodskjær 225000. Af kjøbefartøiler mødte 14,
der alle laa i Andenæs. Ingen menneskeliv gik tabt. De største fiske-
vær var Andenæs med 530 mand og 170000 fisk samt Blek med
80 mand og 30000 fisk. Gjennemsnitslotten bliver for skreifisket alene
ca. kr. 88.00 og ialt ca. kr. 103.00 pr. mand, men forøvrigt bemerker
lensmanden her, at ca. 100 baade først kom 1 sidste halvdel af april,
hvorfor udbyttet for dem, der drev fisket hele vinteren vistnok kan sættes
til gjennemsnitlig kr. 200.00 pr. mand.
Forøvrigt skriver lensmanden:
Til sedvanlig tid mellem jul og nytaar udsattes redskaber, som
for det væsentligste stod over nytaar, og fiskede man lidt baade torsk
og sei lige til midten af februar, fra hvilken tid det kun blev torsk lige
til sidst i april, da man atter begyndte at faa sei paa garn ved Fiskenæs.
Uagtet veiret har været saa nogenlunde heldigt for bedriften, har
fisket dog været meget smaat, om det end maa betegnes som godt i
sammenligning med fisket forrige vinter. Fra først 1 april begyndte man
=— 294 —
at gaa over fra garn til liner, og fiskede man da godt ude paa dybden.
Det bedste fiske har foregaaet ved Andenes, Blek og Børvaag. om end
fangsten for samtlige vær maa betegnes som mislig. Nogen egentlig
fisketyngde kan ikke siges at have været under land hele vinteren.
I januar . havdes 8 hele sjøveirsdage og 1 delvis, 1 februar 13 hele
og 6 delvise, 1 mars 9 hele og 9 delvise og i april 4 hele og 10 delvise
sjøveirsdage.
Ca. 100 baade med en besætning af 400 mand er udenbygdsboende.
Sundhedstilstanden blandt fiskerne har 1 det hele taget været god.
Koruden de 14 kjøbefartøier indfandt der sig 2 kjøbere paa land,
hvorhos to handelsmænd kjøbte fisk paa land. Landkjøberne har dels
saltet og dels hængt, hvorhos flere har dampet medicintran.
Vinteropsynet sluttedes iaar den 5te mai.
Dverberg lensmandsbestilling den 6te juli 1904.
Ærbødigst
0. KO1sen,
adj.
2. Øksnæs. Fisket dreves ifølge lensmandens opgave af S10
mand med 201 baade og 4 mand med en motorskøite, ialt altsaa 814
mand; 175 mand med 49 baade brugte alene garn, 60 mand med 11
baade brugte baade garn og andre redskaber, og 579 mand med 141
baade samt motorskøiten brugte line. Udbyttet blev 793500 stkr. skrei,
1167 hl. lever og 770 hl. rogn mod i 1903 510000 fisk, 182 hl. lever,
350 hl. rogn og 100000 hoveder. 185500 stkr. toges med garn og
608000 paa line. Gjennemsnitspriserne var for 100 stkr. sløiet garnfisk
kr. 18.90, linefisk kr. 16.80, 1 hl. lever kr. 35.00 og 1 hl. rogn ligesaa.
Efter dette bliver værdien af fisken kr. 137 203.50, af leveren kr. 40 845.00
og af rognen kr. 26950.00, tilsammen kr. 204998.50 mod i 1903 kr.
93 732.00. Gjennemsnitslotten bliver efter dette kr. 252.00 for skreifisket
alene mod i 1903 kr. 156.00. Af det opfiskede blev 788000 stkr. til-
virket til handelsvare, deraf saltet 364000 og hængt 424000. 5500
Fisk antages forbrugt af fiskerne selv. Af leveren blev 1078 hl. dampet
til 308 hl. medicintran, medens 89 hl. lever blev tilovers til anden tran.
Af kjøbefartøier mødte 4. Ved ulykkestilfælde omkom 5 mand. De
vigtigste fiskevær var:
Nyksund med 315 mand og 416000 fisk,
Langenæs på 243 210000,
Sørsand-=Vaage., 142 595 SF 167 50000
Fisket faldt i alle vær bedst i tiden "/9—79%2, ?%/9—?/3 og 9/4—9/4.
==
Af opsynsbetjentens beretning hidsættes:
Foruden skreien fik linefiskerne følgende fisk:
PO kreterata6lr ører å KEVSL Adesssdr June. kr. 26 420.00
AGO, HdrdsmesnNdN 1 FILES RIE eie ve » 1500.00
DE ance NT MOSE, JAR BE Itras å Å 525.00
Tilsammen kr. 28 445.00
Dette bliver altsaa, fordelt paa de 579 linefiskere, en ekstralot paa
kr. 49.00. Forresten bemerker opsynsbetjenten angaaende lotterne, at
flere baade. som deltog fra først af og forblev hele tiden, og som var
heldige med kveitefangsten, havde en lot af 3—400 kroner pr. mand.
Opsynsbetjenten skriver:
Under det gode veir 1 afvigte december maaned, som vedvarede til
og med den 20de, blev af de i rorværene tilstedekomne fiskere vintertisket
allerede fra den S8de december paabegyndt ved de vanlige fiskepladse,
væsentlig ved benyttelse af linebrug. Fangsten ved hver trækning var
ikke af nogen større betydning, almindelig en 20 til 50 tal torsk og kun
enkeltvis noget mere; derimod erholdtes af kveite paa linerne en noksaa
god del, der omsattes i denne tid til en pris af 30 å 40 øre pr. kg.
Fra 2?1de december og hele maaneden ud blev her stormveir, saa
ingen fiskebedrift kunde foregaa. Ved januar maaneds begyndelse blev
veiret igjen roligere, flere fiskere kom da tilstede, og foretoges da sæt-
ninger med saavel liner som garn. Fangsten hver gang forblev mindre,
for begge slags brug 30—50, enkeltvis op til omkring 100 tal torsk. I
tidligere aar var ved disse tider bekommet paa garnene en ikke saa liden
del sei, men iaar er af denne fiskesort intet bekommet.
Da opsynet var sat den llte januar var tilstede og blev indtegnet
i første merkedistrikt 19 baade, hovedsagelig garnbaade med en besæt-
nidg af 95 mand, i 2det distrikt 14 garn- og linebaade med 69 mand,
i 3die distrikt 43, væsentlig linebaade med 135 mand og i 4de distrikt
32 linebaade med 122 mand. Ifølge indsamlet opgave udgjorde det fra
december og til opsynets ankomst den lite januar opfiskede parti 4500
tal torsk og af kveite ca. 10000 kgr., hvilke partier er medtaget og ind-
befattet i det samlede udbytte som af fiskeriopsynet er opgivet. Belægget
af baade og mandskaber forøgedes efterhvert, saa her ved januar maaneds
udgang var tilstede 42 garnbaade, hvoraf 12 med storgarn og 30 med
smaagarn samt 118 linebaade med i det hele en samlet besætning af
672 mand.
De 1 sjøveirsdagene fra Ilte til og med 16de januar foregaaede
trækninger afgav for smaagarnbaadene almindelig fra 30—50 tal, enkeltvis
100—150, storgarnbaadene 0—30, linebaadene til samme tid 40—350,
enkelt baad 500, almindeligt omkring 100.
26
==" gli ==
Fra 18de til og med 25de januar stormveir af s. og s.v. med øsende
regn. Nogen sjødrift kunde i denne tid ikke foregaa, ligesom veiret ogsaa
i den øvige tid af maaneden lige til de par sidste dage var uroligt og
hindrende for bedriften. Af det under stormdagene i sjøen staaende
brug blev meget beskadiget og af linebruget tildels tabt.
Fiskepartiet ved januar maaneds udgang til og med den 30te ud-
gjorde 70000 tal torsk.
Februar maaned igjennem paa nogle dage nær var her jevnlig sjø-
veir, dog var man 1 dagene fra den 5te til og med den 12te februar
noget generet i fiskebedriften ved det i denne tid indtrufne skarpe frost-
veir, der gik ned til endog + 9——- 11. Gr. R. Udreise til fisket blev
dog foretaget, og var fangsten saavel paa smaagarn som liner tildels
noksaa god. Kulden blev fra den 13de februar 1 aftagende, fra den 16de
til den 18de steg temperaturen til —+- 1", og fra den 19de til maanedens
udløb var her mildt vaarlig veir med 1—2 gr. varme. Fangsten i denne
tid var god overalt, saavel for garn som for liner. Da brugen af stor-
garn vedblev at give liden fangst, blev disse for det meste sløifet og om-
byttet med linebrug, flere af garnbrugerne benyttede samtidig med gar-
nene ogsaa linebrug. I februar maaned kom efter hvert flere fiskere til-
stede. Ved maanedens udløb var belægget 184 baade med en bemanding
af 766 mand. Den i februar bekomne fangst androg til 357000 torsk,
saa det hele fiskeparti ved udgangen af denne maaned kom op til
427000 tal.
Den 29de februar og lste mars var stormveir men fra 2den til og
med 5te mars var igjen godveir og ligesaa den Sde mars; de i disse
dage foregaaede trækninger gav ligesom i februar maaned et meget godt
udbytte. Den 7de, 9de—12te mars foregik delvise trækninger, men hver
gang med liden fangst.
Fra 13de og for det meste til og med den 26de mars var veiret
stormfuldt og omløbende, den 13de—1l5de n.o. med fok og snekave og
senere s. og s.v. tildels med orkanagtig styrke i forbindelse med rok og
regn. Fra rorværene Sørsand og Nyksund, hvor man har kortere tilror
til sættepladsene, tilluredes den 21de—23de under givne dis 1 veiret at
faa nogle delvise trækninger med fangst 70—200. Den 27de blev veiret
igjen roligt, saa man kom ud at søge efter bruget, som havde staaet en
8—14 dage i sjøen. Det meste gjenfandtes, men noget tabt og meget i
beskadiget tilstand. Den 29de og 30te blev trukket nysat brug, der gav
en særdeles god fangst. Fisket blev afbrudt i paaskeugen den 31te, men
da der var gode udsigter, erklærede fiskerne at ville fortsætte efter helgen.
I mars maaned blev baadbelægget med linebrug videre forøget,
saa belægget blev ialt 200 baade med en bemanding af 808. Den i
L o90
mars bekomne torskefangst spd 245000, hvorved fiskepartiet tor-
øgedes til ialt 672000.
De fiskere, som midlertidig var afreist for at tilbringe paaskedagene
i hjemmet, vendte tilbage til rorværene den 4de og 5te april. I de paa-
følgende dage efter paaske den 5te til og med 9de var veiret sommerligt
og roligt med 5 å 6 varmegrader. I de gode udsigter om fisket,
man nærede under paaske, blev man imidlertid skuffet, idet de paaføl-
gende dage 5te til 9de april — uagtet det gode veir — gav ved hver
trækning ringe afkastning. Da der i de sidste dage af ugen heller ikke
skedte nogen bedring, afreiste endel baade, ligesom ogsaa fiskeriopsynet
beordredes afsluttet ved ugens udløb den 9de april.
Den 1 disse dage 1 april bekomne fangst androg til 15000, saa
fiskepartiet ved fiskeriopsynets afslutning udgjorde ialt 687000.
I januar havdes for samtlige distrikter fra 6—8 hele og 2—4 del-
vise sjøveirsdage, 1 februar 13—19 hele og 4—6 delvise og i mars maaned
8—10 hele og 4—10 delvise. Foruden stormveir var sjø og strid strøm
tildels til hinder for udreise eller trækning af fiskeredskaberne.
Af fiskekjøbere var her i det hele 24 landkjøbere, iberegnet de fleste
af distriktets handelsmand.
Fiskens leverholdighed har været yderst ringe, saa man gjennem-
snitlig vel neppe kan regne mindre end 1000 torsk til 1 hl. lever. Op-
gaverne dog noget forskjellige fra de forskjellige rorvær, eftersom fisken
var bekommet paa grundere eller dybere vand. Leverens fedme 30—35
%, enkeltvis 40 9.
I den første tid af fisket var fisken noget større og fyldigere, saa
100 sløiet garnfisk havde en vegt af endog noget over 200 kg. og line-
fisk 160—170, senere afgav den mindre vegt. Tilførsel af agnsild har
jevnlig iaar forekommet, saa man faa gange har været i mangel deraf.
Prisen har været tildels stivt anlagt fra 5 op til 10 kr. pr. kasse. Fiskerne
med linebrug var derhos for det meste forsynet med saltet blæksprutagn,
men da her ud for kysten efter udvisende af fiskens aabning maatte være
jevnlig sild tilstede, gav liner med sildagn et langt bedre fangstudbytte
end med saltet blæksprut.
De, som iaar var rustet til fisket med de saakaldte storgarn, havde
et saare lidet udbytte. * Fangsten var almindelig 0—20 å 30, kun enkelt-
vis en og anden gang en fangst af 100—150 tal. Antagelig vil storgarn-
bruget i næste vinterfiske sløifes og ombyttes med smaagarn eller liner.
Eftersom fisket iaar har stillet sig, er det at antage, at belægget af baade
og fiskere ved næste aar vil tage en større tilvekst. Slitagen paa garn
sættes til ca. kr. 20.00 pr. garnbaad: pr. linebaad anslaaes agnudgifterne
til kr. 125.00 og linetabet til kr. 20.00.
Ved ulykkestilfælde under dette fiske omkom desværre den 16de
= 1998 —
mars 5 unge friske mænd fra rorværet Tinden i lste merkedistrikt, idet
stormen tog til, medens de var ude at trække fiskeredskaberne. Ulykken
formenes indtruffen under forsøget at krydse op til rorværet. Her var
almindelig beklagelse over, at redningsskøiten, som kom til Sunderø den
12te januar, maatte efter given ordre igjen afreise efter nogle faa ugers op-
hold her. Nogen anden ulykke paa sjøen under fisket er ikke forekommet,
derimod forefaldt adskillig skade paa land under de orkanagtige storme
over midten af mars, hvorved 3 menneskeliv gik tabt.
Efter opsynets afslutning kom fra midten af den uge efter paaske
igjen et godt opsving i fisket, og da flere fiskere forblev beliggende i
fisket og veiret dertil roligt, samt da tilførsel af fersk sildeagn fremdeles
paagik, blev i dagene fra den 13de april til maanedens udgang adskillig
torsk opfisket.
Tabel 1 viser belægget af garnbaade, linebaade og fiskere samt det
af hvert brug opfiskede kvantum saavel for hvert af de 4 merkedistrikter
som for alle tilsammen;"') tabel 2 viser de deltagende fiskeres hjemsteder.
Tabel 1.*)
TM FN
Merkedistrikt Hvilket brug Torsk — | Bever Boen
Baade Mand å hl bl
Garnbaade .... 19 og 50 000 63 50
lste Linebaade . Få Bj ål 13 | 7 000 5 4
falt 924 110 ( 57000| 68 54
Garnbaade....| 11 56 | 25800) 30 0
2det Linebaade ....| 24 86 70800| 66 70
Talt 35 142 96 600 96 95
| Garnbaade....| 12 52. | 44800 56
3de | Finebaade ....| 68 | 263 |321200| 357 | 331
falt 30 | 3515 13660000 FEE
Garnbaade .... 7 30 16 600 og 18
4de | Linebaade ....| 55 | 913 |153400| 149 | 181
Lalt! 62 943 11770000" 170 Ve
Garnbaade .... 49 235 137200| 170 138
Linebaade ....| 152 | 575 | 552400| 577 586
falt 201 810 689 600| 747 724
Samtlige
1) Opfiskede kvantum gjælder kun til 9de april, da opsynet hævedes.
2) Gjælder kun til Øde april, da opsynet hævedes; fisket varede endnu en tid,
hvorfor udbyttet bliver større end her medtaget — se foran, lensmandens opgave.
— 239 —
Tabel 2.
NG AA AL dd > EEE
| Antal Antal | Tilsammen
Hjemsted — herred ER Er EE
| me | Mand Vaade Mand | Baade Mand
kes 100000. de GN ro ge 53 54
Padselk.v.inaie vr» hager 30 ba BG 12 | 48
Dverberg ....+..» MAG 30 Sor 1 NG 35 | 146
vrdand 1.300 | 4 In ME 47 15 MG
Bend 10... bjed Be. 2 11 2 11
Meondenes . 243.:23-- ME — dl 2 Ji 9
Tilsammen 49 | 235 | 152 | 575 | 901 | 810
| |
Øksnæs fiskeriopsyn 9de/26de april 1904.
Ærbødigst
L. M. Herness.
3. Bø. I dette herred dreves fisket af 950 mand med 330 baade
samt af 275 mand med 30 skøiter og 90 doryer, altsaa ialt 1 225 mand
mod i 1903 676 mand med 150 baade, 30 skøiter og 2 dampskibe.
Skøiterne samt 9250 af baadene med tilsammen 775 mand brugte line,
medens 450 mand med 80 baade brugte garn.
Opfisket blev paa line 473000 stkr. skrei og med garn 234000,
tils. 707000 fisk, 1015 hl. lever og 300 hl. rogn mod i 1903 610 000,
350 og 180. Som gjennemsnitspriser opgives kr. 19.50, pr. 100 sløiet
fisk, kr. 30.00 pr. hl. lever og kr. 48.00 pr. hl. rogn, og værdien bliver
efter dette kr. 137865.00 for fisken, kr. 30450.00 for leveren og
kr. 14 400.00 for rognen, tilsammen kr. 182 715.00 mod i 1903 kr. 113 900.00.
Gjennemsnitslotten bliver kr. 149.00 mod i 1903 kr. 169.00.
Af fiskepartiet blev 58000 stkr. saltet til klipfisk og 649 000 hængt
til rundfisk. Af leverpartiet blev 960 hl. dampet og gav 240 hl. medi-
cintran, medens 55 hl. lever blev tilovers til anden tran. Der mødte 2
kjøbefartøier.
4. Sortland. Her dreves fisket atter som et hjemmefiske ligesom
før 1903. Antal fiskere og baade opgives ikke. Opfisket blev 27 400
stkr. skrei, 50 hl. lever, 50 hl. rogn og 5000 hoveder, der tilsammen
efter gjennemsnitspriser henholdsvis kr. 15.00, 25.00, 25.00 og 0.50 ind-
bragte kr. 6 635.00 mod ifjor kr. 45 700.00, da det gav et parti af 300 000
5000
stkr. torsk og dreves af 660 mand med 100 baade, 40 skøiter og 10
dampskibe. Hele fiskepartiet blev hængt. Af 30 hl. af leveren dampedes
10 hl. medicintran, medens 20 hl. blev tilovers til anden tran. Der mødte
ingen kjøbefartøier.
Særskilt meddeler lensmanden, at der fiskedes og indbragtes til di-
striktet ,fra havet* yderligere 10000 stkr. skrei, samt at der fra Lofo-
ten tilførtes 15 000 stkr. sløiet fisk, denne fisk antages ikke at være med-
regnet i Lofotopsynets opgave, hvorimod den tilhørende lever etc. skal
være medregnet. Det samlede fiskeparti regnes derfor til 52400 stkr.
og værdien kr. 11 330.00.
5. Hadsel. Skjønsmæssig anslaar lensmanden udbyttet til 100 000
stkr. skrei, værdi kr. 17000.00 samt 150 hl. lever, værdi kr. 4500.00.
Fisken blev hængt og leveren dampet. Fisket toregik i april og mai,
væsentlig paa strækningen Holdø—Sommernes, Eidsfjorden samt nord-
og vestsiden af Hadseløen.
6. Gimsø. 257 mand med 46 baade drev fisket med udbytte
130000 stkr. torsk, 160 hl. lever, 55 hl. rogn og 130000 hoveder mod
i 1903 henholdsvis 244 mand, 46 baade, 300 000 fisk, ingen nævneværdig
lever og 80 hl. rogn. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 19.00 pr. 100
stkr. sløiet fisk, kr. 36.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn og kr. 0.60
pr. 100 hoveder, og den samlede værdi beregnes efter dette til kr. 32 340.00
og lotten til kr. 126.00 mod i 1903 kr. 62780.00 og kr. 257.00.
Af fisken saltedes 15000 stkr. og hængtes 115 000; al leveren dam-
pedes og gav 40 hl. medicintran. De vigtigste vær var Hovsund med
128 mand og 60000 fisk samt Laukvik med 122 mand og 68 000 fisk.
Lensmanden skriver: ,Af baadlagene var 33 baade med 185 mand
hjemmehørende i Gimsø, 9 med 48 mand 1 Hadsel, 2 med 13 mand i
Borge, 1 med 6 mand i Valberg og I med 5 mand i Vaagan. Samt-
lige baade var linebaade med undtagelse af 1, der roede med storgarn
med 7 mands besætning, Af linebaadene prøvede flere at ro med smaa-
garn, men fik paa disse ingen fangst. Foruden ovennævnte baade drev
en stor mængde skøiter og nogle dampbaade fisket for distriktets fiske-
egger, uden at dog hverken disses antal eller hjemsted kan opgives.
Fisket faldt til midten af februar yderlig smaat og var ogsaa til
denne tid meget hindret ved uveir; fra midten af februar til midten af
mars fiskedes lidt bedre, men dog ei af nogen større betydning; fra
midten af mars til slutningen af samme maaned hindrede uveir alt fiske,
i april fiskedes jevnt, men fremdeles smaat. Fisket maa betegnes som
mislykket: Priserne var vistnok høie, men opslugte agnet den største del
== 4301 —
af fangstudbringendet, saa nettofortjenesten for hvert enkelt baadlag blev
meget ringe.
Fisken faldt iaar lidt federe end forrige aar.
Priserne var noksaa høie, pr. 100 fisk fra kr. 17.00—20.00, pr. hl.
lever kr. 35.00—40.00 og pr. hl. rogn fra kr. 15.00—25.00.
Der forefaldt iaar som ifjor en mængde redskabstab, iaar næsten
udelukkende foraarsaget ved hærverk og ran. En stor del af dette tab
skylder fiskerne paa den mere og mere tiltagende brug af skøiter og
dampskibe, der lettere kommer til fiskeeggen og sjelden har faste sæt-
ninger paa en enkelt eg, men flytter hist og her, samt at der ei er ad-
gang til lovlig fastsat udrorstid om morgenen for samtlige ydersidens vær.
Sundhedstilstanden var god, ligeledes almuens forhold. Ingen bøder
for overtrædelser at fiskerilovgivningen er torelagt. Intet menneskeliv gik
tabt; ingen kjøbefartøier var tilstede.
Qpgave over fiskernes antal og udbytte ved de forskjellige vær
følger.
Opgave .
over fiskernes antal og deres udbytte m. m. ved vinterfisket aaret 1904.
Udbytte
| Antal | Antal .
Fiskeværene
| baade mand Fisk Fever Rogn
stkr. hl. | hl.
Vice EEE Hedhopd Te 20000 pg 1
Bosunde er: serer va 128 128 60 000 74 24
Kikk De SVS 22 122 68 000 83 30
46 257 |130000| 160 55
Gimsø lensmandsbestilling den 14de juni 1904.
Edv. Roll.
7. Borge. Fisket dreves her af 509 mand med 94 baade og 10
skøiter mod i 1903 523 mand med 100 baade. 71 mand med 12 baade
brugte alene garn, 186 mand med 37 baade og de 10 skøiter alene line,
og 252 mand med 45 baade saavel garn som andre redskaber. Opfisket
blev 298000 stkr. skrei, 300 hl. lever og 290 hl. rogn mod i 1903
248 000, 92 og 330. Gjennemsnitsprisen blev kr. 20.00 pr. 100 stkr.
—= 3015 ==
sløiet fisk, kr. 40.00 pr. hl. lever og kr. 23.00 pr. hl. rogn, hvorefter værdi-
erne bliver kr. 59 600.00 for fisken, kr. 12 000.00 for leveren og kr. 6 670.00
for rognen, tilsammen kr. 78 270.00 mod i 1903 kr. 60 890.00. Gjennem-
snitslotten bliver kr. 154.00 mod 1 1903 kr. 116.00.
Af fiskepartiet saltedes til klipfisk 12000 stkr., medens 283 000
hængtes til rundfisk og 3000 blev forbrugt af fiskerne selv.
Af 240 hl. lever dampedes 100 hl. medicintran, medens 60 hl. lever
blev tilovers til anden tran.
Der mødte ingen kjøbefartøier. Ved ulykkeshændelse omkom 5
mand.
De største fiskevær var:
Kvalnæs med 113 mand og 40550 fisk
Høinæs og Sandø 0 GS SONNE.
Borgevær ed ie rele os å OD de
Eggum JAGGE JER ES OM
8. Vaagan. I Vaagan foregik i 1904 efter opsynets slut ikke yder-
ligere skreifiske.
9. Buksnæs. Her fiskedes af 750 mand med 150 linebaade 120 000
stkr. torsk, 150 hl. lever, 80 hl. rogn og 80000 hoveder mod i 1903
1500 mand, 300 baade og 300000 fisk. Gjennemsnitspriserne sættes
til kr. 18.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr. hl. lever, kr. 40.00
pr. hl. rogn og kr. 0.40 pr. 100 hoveder, og værdierne bliver da kr. 21 600.00
for fisken, kr. 5 250.00 for leveren, kr. 3 200.00 for rognen og kr. 320.00
for hovederne, ialt kr. 30 370.00 mod i 1903 kr. 64 000.00.
Af fiskepartiet blev 118000 hængt og 2006 opbrugt af fiskerne
selv; af leveren blev 50 hl. dampet til 12 hl. medicintran, medens 100
hl. lever blev tilovers til anden tran. Der mødte ingen kjøbefartøier.
Af dette fiskeparti blev 70000 optaget af 60 mand som fra medio
januar til medio mai drev det hele fiske ved Hæsholmerne paa Ytter-
siden, og for disse blev gjennemsnitslotten skjønsmæssig!) ca. kr. 305.00;
det øvrige af partiet, 50000 fisk blev ugen efter Lofotopsynets slut op-
fisket af 690 mand, som blev liggende igjen i Stamsund, Steine, Ure,
Mortsund og Balstad; disse fiskere fik herved antagelig!) gjennemsnitlig
ca. 18.00 i tillæg til sin Lofotlot.
10. Flakstad. Ffter at Lofotopsynet var hævet fortsatte i Flak-
stad ca. 700 mand fisket med ca. 180 baade, alle med line; dette efter-
1) Disse lotter kan ikke beregnes proportionalt efter antal fisk og fiskere,
da fisken er værdifuldere først i fisket end i de sidste dage.
40 ==
fiske varede tildels helt til 28de mai og gav et udbytte af 295 000 skrei,
174 hl. lever og ca, 200000 hoveder. Da gjennemsnitspriserne er an-
slaaede til henholdsvis kr. 19.00, kr. 23.00 og kr. 0.30, bliver værdien
for fisken kr. 59050.00, for leveren kr. 4000.00 og for hovederne
kr. 600.00, tilsammen kr. 60650.00 mod for samme efterfiske i 1903
kr. 70 340.00.
Af fiskepartiet blev 17000 saltet og 278000 hængt. Al lever blev
dampet og gav 50 hl. medicintran.
Af kjøbefartøier laa der igjen 6, hvilke blev medregnede af fenol
I Sørvaagen og Bogen blev opfisket mest, nemlig 109500, og
der varede ogsaa fisket længst, dernæst kommer Tind med 36500 og
Aa med 32500. Ved dette efterfiske fik de 700 mand en gjennemsnitlig
tillægslot paa ca. kr. 87.00 mod 1 1903 ca. kr. 100.00.
Il. Værø og Røst.
Lensmanden indberetter:
NM Værøtisiketr
De fremmede fiskere begyndte at indfinde sig den 10de januar,
men først ved udgangen af maaneden var der vanligt belæg.
Veirforholdene hindrede imidlertid ethvert fiskeforsøg indtil 28de
januar, da veiret bedagedes, saa man for rorværet Mostad kunde faa
gjort et prøvesæt af liner, som efter at have staaet i 2 nætter blev trukket
med en fangst af 70 skrei.
Den 4de februar blev natstaaede liner trukket af flere baade paa
Værøens indreside med fangst 20—170, almindeligst 50 skrei. 1 garn-
baad fik paa yttersiden 9 skrei.
Under forholdsvis gunstige veirforholde dreves fisket i februar og
til henimod udgangen af mars maaned med et tarveligt udbytte, idet der
ikke var nogen fisketyngde tilstede.
Paa garn var det omtrent ,svart*, hvorfor fisket med dette redskab
blev opgivet efter nogle forsøg.
Forsøg med dybsagn udi mars maaned blev ogsaa snart opgivet,
da man heller ikke fik nogen nævneværdig fangst paa dette redskab.
Den 28de mars tog fisket et glædeligt opsving, idet man da paa 2
nætters liner fik optil 600 skrei og den følgende dag paa 3 nætters liner
fik optil 700.
Samtidig med at forhaabningerne nu steg, blev imidlertid veir- og
strømforholdene hinderlige for fisket, saa udbyttet blev ujevnt og ikke
som man havde haabet.
En forandring til det bedre indtraadte først den llte april, fra
— 304 —
hvilken tid og til udgangen af maaneden der fiskedes ret godt under
gunstige veirforholde.
Efterat man fra fiskets begyndelse og til udgangen af mars havde
drevet fisket nært land, maatte man fra begyndelsen af april stadig læn-
gere og længere ud paa havet. Paa denne tid fiskedes der ogsaa godt
paa Værøens ydreside.
I sidste halvdel af april maaned fiskedes der 1 ca. 2 uger godt.
tildels udmerket paa dagliner ægnet med saltet skjæl.
Forøvrigt brugtes som agn til henimod udgangen af mars saltet sild
og brisling. I april maaned var der stadig tilførsel af fersk sild, som
fuldstændig fortrængte saltet sild og brisling.
Fra fiskets begyndelse var skreien forholdsvis fed og fyldig, idet
leverholdigheden var 600—800 og fiskevegten 200 kg., medens forholdet
ved fiskets slutning medio mai maaned var saadan: leverholdighed 2 000,
fiskevegt 120—140.
Det bedste fiske foregik fra 15de april til maanedens udgang, men
først medio mai maaned kunde fisket ansees som afsluttet, idet det ikke
længere gav regningssvarende udbytte, hvorfor de fremmede fiskere forlod
stedet i første halvdel af mai maaned.
Redningsskøiten ,Bergen* var stationeret paa Værø fra "/s—1.
6 trandamperier var under fisket i virksomhed, hvilke tilsammen
tilvirkede 164 hl. dampmedicintran. I Værøfisket deltog ialt 192 line-
baade og 2 bankskøiter med tilsammen 879 mand, hvorhos 1 kjøbefartør
var tilstede.
Man havde ialt 39 hele og 24 delvise søveir.
Det opfiskede parti udgjorde til medio mai 943000, rognpartiet
(afsluttet *%/;) med 295 hl., lever 120 hl., dampmedicintran 164 hl.
Gjennemsnitspriserne var for 100 sløiet skrei kr. 18.00, pr. hl. lever
kr. 35.00, hoveder kr. 0.40 pr. hundrede, rogn kr. 50.00 pr. tønde.
Værdien af Værøfisket er beregnet til kr. 2019928.00 og brutto-
lotterne pr. mand ansat til kr. 245.00. Redskabstab var iaar forholdsvis
forsvindende. Den *%/, forliste en fiskebaad paa reise fra rorværet Kval-
næs til handelsstedet Røstnæsvaag, idet den seilede sig paa et braat; 2
af baadens besætning omkom.
B. Røstfisket.
Grundet veirforholdene tog fisket sin begyndelse først i sidste halvdel
af januar. Den 27de samme maaned blev 11 nætters garn trukket med
30—60 skrei.
I februar maaned hindredes ogsaa bedriften af stormende veir og
de trækninger, som foregik i denne maaned og til sidste halvdel af mars
maaned, vidnede om, at der ikke var nogen fisketyngde tilstede.
30 DE —
Særlig mislykket var garnfisket, som derfor fra begyndelsen af mars
maaned for en tid blev ganske opgivet af de fleste baade, idet disse gik
over til at bruge liner, hvorpaa udbyttet var meget bedre.
I begyndelsen af februar maaned var det første belæg af fremmede
fiskere ankommet. Der var da tilstede 92 storgarnbade, 9 smaagarn-
baade, 33 linebaade og 3 kjøbefartøier.
Til den 15de mars var der kun opfisket 117000 skrei. Omkring
den 23de s. m. var flere fiskedampskibe og baade begyndt at indfinde
sig. Ved denne tid begyndte ogsaa fisket at tage sig op. Navnlig gav
dagliner ægnet med skjæl et rigt udbytte i tiden fra 24de mars til hen-
imod udgangen af april. Mindre var udbyttet paa natliner, hvorimod
enkelte af de faa garnbaade, som drev fisket i denne tid enten udeluk-
kende med garn eller baade garn og liner, gjorde en rig fangst baade
paa indresiden og ydresiden.
Fisket foregik dog iaar væsentlig paa indresiden nær land. Specielt
var dette tilfældet med daglinetisket.
Dybsagnfiske blev forsøgt ud i april maaned, men gav ikke noget
nævneværdigt udbytte.
Deltagelsen i Røstfisket omfattede 17 fiskedampskibe, 35 bankskøiter,
395 baade med tilsammen 2100 mand.
Derhos var tilstede ialt 51 kjøbefartøier, og var 5 trandamperier i
virksomhed.
Til 30te april udgjorde det opfiskede parti....... 2520500 stkr.
Senere til medio mai, da skreifisket paa det nær-
meste maatte ansees afsluttet, opfiskedes yderligere .... 142000 ,,
Tilsammen 2 662 500 stkr.
Leverpartiet 46 hl., dampmedicintran 667 hl., rognpartiet 607 hl.
Gjennemsnitspriserne var for sløiet torsk kr. 19.00 pr. hundrede,
lever kr. 40.00 pr. hl., rogn kr. 50.00 pr. tønde, hoveder kr. 0.50 pr.
hundrede.
Værdien af Røstfisket er beregnet til kr. 613 850.00 og bruttolotterne
pr. mand anslaaet til kr. 290.00 for linefiskerne, kr. 280.00 for garn-
fiskerne og for dem, der drev begge slags brug kr. 300.00.
Under den store tilstrømning af fremmede fiskere i april maaned
tabtes der ved sammenvikling og ved tyverier paa sjøen adskillig redskab.
Under den store ansamling af fartøier og baade fik man fuld for-
staaelse af, hvor paakrævet det vil være, at den forestilling, som af Værø
herredsstyre allerede for flere aar siden er gjort om nødvendigheden af,
at der paa Røst anbringes flere fæstigheder, snarest muligt imødekommes.
Som det nu er, er det omtrent ugjørligt at holde god orden paa
havnen, idet der ikke findes fornødne tørnringe, og følgen er, at man nu
— 31061
maa fortøie sig, hvor man finder det beleiligst, uden hensyn til om man
spærrer seilløbet og er til hinder for færdselen.
Den 5te februar kuldseilede 1 baad udfor Røst og omkom bessetdkin G
4 mand. 24de mars omkom ligeledes I mand paa reise fra Buværet til
Røst, idet han blev slaaet overbord af bommen.
Fra 12te Januar til 15de mars lededes politiopsynet af undertegnede
som stedets lensmand med bistand af auth. lensmandsbetjent Michalsen
og kirkesanger Rekstad. Fra 15de mars til 30te april var ekstraordinært
opsyn i virksomhed med undertegnede som overopsynsbetjent med station
paa Røstnesvaag og sergeant Ramberg som opsynsbetjent paa Røst med
station paa Glen.
Sundhedstilstanden og ordenen under fisket var meget god.
Under det ordinære opsyn, der ogsaa fortsatte efter 30te april
og vedvarede til l4de mai, forelagdes ingen bøder for overtrædelse af
fiskeriloven, medens der under det ekstraordinære opsyn forelagdes ialt
25 bøder, hvorhos 24 personer anmeldtes for ulovlig handel.
Ved foranstaltning af Tromsø biskop og forskjellige missionsselskaber
var der ogsaa iaar sørget for Guds ords forkyndelse — foruden ved sogne-
presten — af stiftskapellanerne Velle og Ristesund samt flere emissærer.
Den 30te april, da ekstraordinære opsyn hævedes, var der tilstede
paa Værø 167 baade og 2 bankskøiter med tilsammen 805 mand samt
1 kjøbefartøi. Paa Røst 230 baade, 30 skøiter, 15 fiskedampskibe med
tilsammen 1500 mand. Derhos 36 kjøbefartøier.
Værø den 23de juni 1904.
Rønning.
Af de ialt deltagende 587 baade havde 31 tilsammen 46 doryer,
de 37 skøiter havde 84 og de 17 dampere 102. De 52 fremmødte kjøbe-
fartøier havde en besætning paa 220 mand og drægtighed 2278 tons;
et fartøi laa i Værø, resten 1 Røst. Det samlede antal fiskere var altsaa
2979 mand og det samlede udbytte 3 605 500 stkr. torsk, 2 546 hl. lever,
902 hl. rogn og 3.2 mill. hoveder, mod i 1903 2460 000 fisk, 563 hl.
lever, 1100 hl. rogn og 2 220000 hoveder.
De gjennemsnitlige priser var kr. 18—19.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk,
kr. 35—40.00 pr. hl. lever, kr. 36.00 pr. hl. rogn og kr. 0.40—0.50 pr.
100 hoveder; værdierne beregnes efter dette til kr. 669 025.00 for fisken,
kr. 98 840.00 for leveren, kr. 32650.00 for rognen og kr. 15 259.00 for
hovederne, tilsammen kr. 815 772.00 mod i 1903 kr. 566 060.00.
Af fiskepartiet blev 11058300 stkr. saltet til klipfisk, 2 464700
hængt til rundfisk og 35500 forbrugt af fiskerne selv. Af leverpartiet
dampedes 2380 hl. til 787 hl. medicintran, medens 166 hl. lever blev
tilovers til andre sorter tran.
307 —
12. Steigen. Her dreves fiske af 100 mand med 41 baade mod
i 1903 234 mand med 90 baade. Samtlige brugte baade line og garn;
opfisket blev 82000 stkr. skrei, 92 hl. lever, 48 hl. rogn og ca. 10000
hoveder, og gjennemsnitspriserne sattes til kr. 20.00, 13.00, 18.00 og 0.50.
Værdien anslaaes ialt til kr. 18500.00 mod i 1903 kr. 42 630.00, og
gjennemsnitslotten bliver kr. 185.00 mod i 1903 kr. 182.00.
Af fiskepartiet blev 28000 stkr. saltet til klipfisk, 53 000 hængt til
rundfisk og 1000 anvendt i ferskfiskhandelen.
Af leveren blev der ikke dampet medicintran. Der mødte ingen
kjøbefartøier.
13. Gildeskaal. Her drev 140 mand linefiske med 35 baade og
fik 101 000 stkr. skrei, der gav 126 hl. lever og 100 hl. rogn. I 1903
var det 165 mand, 58 baade og 118000 skrei. Gjennemsnitsprisen var
kr. 23.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 35.00 pr. hl. lever og kr. 40.00 pr.
hl. rogn, og værdien blev ialt kr. 31640.00 mod i 1903 kr. 31 956.00;
gjennemsnitslotten blev kr. 226.00 mod i 1903 kr. 194.00. Af fiskepar-
tiet saltedes 40000 og hængtes 61000. Af leverpartiet dampedes 56
hl. til 8 hl. medicintran, medens 70 hl. blev tilovers til anden tran. De
to anvendte fiskevær var Fugløvær med 60 mand og 47 000 fisk samt
Fleinvær med 80 mand og 54000 fisk. Ingen kjøbefartøier.
14. Hammerø. I dette herred dreves 1 1904 fiske af 66 mand
med 19 baade, alle med line mod i 1903 46 mand med 11 baade. Ud.
byttet blev 35000 skrei og 30 hl. lever, gjennemsnitspriser kr. 15.00 og
kr. 40.00. Værdien anslaaes til kr. 6450.00 og lotten til kr. 98.00. I
1903 opfiskedes 30000 fisk, værdien blev kr. 6 600.00 og lotten kr. 143.00.
Hele fiskepartiet blev hængt til rundtisk. Der mødte et kjøbefartøi.
15. Bodin. Her fiskede 27 mand med 9 baade, alle med line mod
i 1903 160 mand med 80 baade. Udbyttet blev 27 000 fisk, 23 hl. lever og
18 hl. rogn, som efter gjennemsnitsprisen kr. 22.00, 17.00 og 45.00 ud-
bragte en værdi af kr. 7 141.00 og en lot paa kr. 264.50. I 1903 blev
udbyttet 43000 fisk, værdien kr. 7750.00 og lotten kr. 48.00. Intet af
leveren dampedes. Hele fiskepartiet hængtes. Fisket foregik ved Givær.
16. Melø. 95 mand med 50 smaabaade drev her fiske med ud-
bytte 25 000 fisk, 42 hl. lever, 30 hl. rogn og 25000 hoveder til samlet
værdi kr. 7190.00. 12 baade brugte kun garn, 38 saavel garn som an-
dre redskaber, 20000 opfiskedes med garn, 4000 med line og 1000
med snøre. Deltagelsen og udbyttet i 1903 var 220 mand, 130 baade
og 110000 fisk, værdi kr. 20 150.00. Gjennemsnitspriserne var kr. 20.00
pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 20.00 pr. bl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn og
å
å BÅL
kr. 0.60 pr. 100 hoveder, gjennemsnitslotten blev kr. 76.00 mod i 1903
kr. 92.00. Af fiskepartiet blev 8000 stkr. saltet og 17000 hængt. Af
leveren tilvirkedes ikke medicimtran. Kjøbefartøier fremmødte ikke. Fol-
kene laa ikke samlede 1 fiskevær, idet fisket foregik som hjemmefiske
over store dele af distriktet.
17. Rødø. Her fiskede 408 mand med 99 baade, hvoraf 25 garn-
baade og 74 linebaade mod 1 1903 430 mand med 105 baade. Udbyt-
tet blev 460000 stkr. skrei, 470 hl. lever, 500 hl. rogn og ca. 400 000
hoveder mod i 1903 290000 skrei. Gjennemsnitspriserne blev kr. 21.90
pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 36.00 pr. hl. lever, kr. 25.00 pr. hl. rogn og
kr. 0.50 pr. 100 hoveder, og værdien bliver da kr. 100 740.00 for fisken,
kr. 16 920.00 for leveren, kr. 12500.00 for rognen og kr. 2000.00 for
hovederne, tilsammen kr. 132160.00 mod 1 1903 kr. 72 210.00. Af fiske-
partiet toges 100 000 med garn og 360 000 med line. Gjennemsnitslotten
blev kr. 324.00 mod 1 1903 kr. 168.00.
Af leverpartiet dampedes 450 hl. til 170 hl. medicintran, medens
20 hl. lever blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 190000
saltet og 270000 hængt. Der mødte 8 kjøbefartøier. De anvendte
fiskevær var Myken med 274 mand og 31000 fisk samt Valvær med
134 mand og 150000 fisk. Fangsten foregik fra 10de februar til
30te april.
18. Trænen. Skreifisket dreves her af 2 000 mand med 560 baade,
hvoraf 500 med line og snøre og 60 med garn og andre redskaber; i
1903 fiskedes af 1400 mand med 450 baade. Udbyttet blev 660000
stkr. torsk, 600 hl. lever, 380 hl. rogn og 600000 hoveder mod i 1903
950000 stkr. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 24.00 pr. 100 sløiet
fisk, kr. 34.00 pr. hl. lever, kr. 20.00 pr. hl. rogn og kr. 0.70 pr. 100
hoveder, og efter dette blev værdierne kr. 158 400.00 for fisken, kr. 20 400.00
for leveren, kr. 7600.00 for rognen og kr. 4200.00 for hovederne, til-
sammen kr. 190600.00 mod i 1903 kr. 216250.00. Mandslotten blev
kr. 95.00 mod 1 1903 kr. 154.00.
Af fiskepartiet saltedes 140000 til klipfisk, 510000 hængtes til
rundfisk, 5 000 blev anvendt 1 ferskfiskhandelen, og 5000 blev forbrugt
af fiskerne selv. Af leverpartiet dampedes af 560 hl. 180 hl. medicin-
tran, medens 40 hl. lever blev tilovers til anden tran. Af kjøbefartøier
mødte 8, besætning 30 mand, drægtighed 280 tons.
De benyttede fiskevær var Selvær, hvor fra midten af januar til
midten af april 290 mand fik 170000 fisk, og Husø og Sydholmen,
hvor fra begyndelsen af mars til udgangen af april 1710 mand fik
490 000 fisk.
— 1309 —
19. Dønnes. Fisket foregik i Aasvær fra januar til begyndelsen
af april og dreves af 344 mand med 99 baade mod i 1903 177 mand
med 49 baade. Af baadene drev 8 med garn og 91 med line, dog saa,
at henved slutten af fisket gik næsten samtlige over til at bruge lime.
Udbyttet blev 325000 stkr. skrei, 325 hl. lever, 352 hl. rogn og 205 000
hoveder, som, efter gjennemsnitspriser af kr. 25.00 pr. 100 sløiet fisk,
kr. 30.00 pr. hl. lever, kr. 40.00 pr. hl. rogn og kr. 0.50 pr. 100 hoveder,
gav et pengeudbytte paa kr. 81 250.00 for fisken, kr. 9 750.00 for leveren,
kr. 14080.00 for rognen og kr. 10825.00 for hovederne, tilsammen
kr. 106105.00. I 1903 var udbyttet 150000 fisk og totalværdien
kr. 39 105.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 308.00 mod i 1903 kr. 221.00.
Af leveren dampedes 272 hl. og gav 120 hl. medicintran, medens
53 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet saltedes 141000 til
klipfisk, 180 000 hængtes til rundfisk, 3 000 anvendtes i ferskfiskhandelen
og 1000 forbrugtes af fiskerne selv. Der mødte 9 kjøbefartøier, besæt-
ning 33 mand, drægtighed 311 tons.
20. Herø. Herfra drev 504 mand fiske med 114 baade mod i
1903 496 mand med 114 baade; 51 baade benyttede garn, 61 line og
2 snøre. 3 af baadene havde tilsammen 4 doryer. Udbyttet blev 543 000
fisk, 636 hl. lever og 504 hl. rogn; hovederne forbrugtes af fiskerne selv.
Gjennemsnitspriserne var 20—23 kr. pr. 100 sløiet fisk, 25—26 pr. hl.
lever, 50—55 pr. hl. rogn, og værdiudbyttet anslaaes til kr. 119 460.00
for fisken, kr. 15 218.00 for leveren og kr. 26 712.00 for rognen, tilsammen
kr. 161 390.00; 1 1903 var udbyttet 335 000 fisk og værdien kr. 83 724.00.
Mandslotten blev kr. 320.00 mod 1 1903 kr. 169.00. Af leveren dampedes
600 hl., der gav 199 hl. medicintran, medens 36 hl. lever blev tilovers
til anden tran. Af fiskepartiet saltedes 60000 stkr. til klipfisk, medens
481500 hængtes og 1500 forbrugtes af fiskerne. Der mødte 2 kjøbe-
fartøier. Ved ulykke omkom 2 mand.
21. Vega. 117 mand med 922 baade fangede her 197500 fisk
mod i 1903 70 mand med 12 baade og 116000 fisk. 4 baade fiskede
med line, 18 med baade garn og lime. Fisken gav 110 hl. lever og 100
hl. rogn samt 50000 hoveder til salg. Gjennemsnitspriserne var kr. 18.00
pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 42.00 pr. hl. rogn og
kr. 0.50 pr. 100 hoveder. Værdierne blev kr. 22950.00 for fisken, kr.
2750.00 for leveren, kr. 4180.00 for rognen og kr. 2590.00 for hovederne,
tilsammen kr. 30 130.00 mod 1 1903 kr. 24676.00, hvilket giver en gjen-
nemsnitslot af kr. 258.00 mod i 1903 kr. 353.00.
Af leveren dampedes 65 hl. og gav 21 hl. medicintran, medens 45
hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 7000 stkr. saltet
— SU
til klipfik, medens 120 500 stkr. hængtes til rundfisk. Ingen kjøbefartøier
mødte. Fisket foregik i Bremstenen og Skjærvær i tiden fra midten
af mars til udgangen af april.
22. Vik. Her drev 100 mand fiske med 50 baade, der brugte alle
redskaber; fangsten blev 30000 fisk, der gav 30 hl. lever, men ingen rogn.
I 1903 var her 240 mand med 110 baade og 110000 fisk. Af leveren
dampedes ikke medicintran, og saavel leveren som hovederne anvendtes
af fiskerne selv. Gjennemsnitsprisen paa fisken sættes til kr. 20.00 pr.
100 sløiet, og fiskets hele værdi sættes til kr. 6500.00 mod 1 19038
kr. 14100.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 65.00 mod i 1903 kr. 59.00.
Af fiskepartiet saltedes 10000 og hængtes 20000. Der mødte ingen
kjøbefartølier.
23. Bindalen. Her fiskede 86 mand med 43 baade mod 1 1903
80 mand med 40 baade. 26 baade brugte kun snøre, 10 baade garn og
andre redskaber og 7 baade line og snøre. Udbyttet blev 23 000 stkr.
skrei, der gav 15 hl. lever mod i 1903 24000. Gjennemsnitspriserne an-
gives til kr. 13.00 for fisk og kr. 15.00 for lever, og den hele værdi blev
kr. 3 215.00 mod i 1903 kr. 2740.00. Mandslotten blev kr. 37.00 mod
i 1903 kr. 34.00. Af leveren dampedes ikke medicintran. Af fiskepartiet
saltedes 5000 til klipfisk, 2000 saltedes i tønder eller kasser, 13000
hængtes til rundfisk og 3000 til rodskjær. Ingen kjøbefartøier.
Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904
samt for det hele amt i de sidste 10 aar:
== LIL
FEN Udbyttet SE 3
- ; Antal å ko: &
"rederne | | &no
REE UG fiskere 3 EE Era I stykker | I penge Poe
æ |HAlSg : ST |
9803 skrei kr. Sa |m
| Oo
|
Dverberg.......-. 740 206 |=| —+ |) 212000 15) 64725 |2) ss
ØKkenesjeg gris 814 201| 1|— [2 793500 |?) 205000 |) 252| 4
De pH REE 1225 330 30 | — 707 000 182 715 149| 2
Sontlandi. ++ daomse 3) 50 |3 20 —|— 19 52400 |3) 11 330 2 |:—
Epdsel) 45354030). DIE 00N SN TONENE 100 000 21500 | 4) 108| —
Gimse ud 257 46| — | — 180 000 32 340 126| —
Borneo: 509 ga 10 1= 298 000 78270 fo NE
Buksbæs safe 84: Dy 6750 150| — | — 15) 120000 |3 83808370 | 5 — | —
TO SEN 700 180 — 295 000 60 650 87 5)—
Værø og Røst .... 2979 587| 37 | 17 3 605 500 815772 1|%)— | 52
Step... .jc... 100 41| — | — 82 000 18 500 ED NE
Gildeskaal........ 140 3b| — | — 101 000 31 640 296| —
Hammerøkes-.e.> 66 UG = | = 35 000 6 450 98 1
Bodmme. jolle 27 9 — | — 27 000 7 141 264 —
Meles... er 95 HUF 25 000 7 190 ==
TRE NO å å pe 408 99| — | — 460 000 132160 | . 324 8
Mræænenk4... su 4305 2 000 560| — | — 660 000 190 600 95 8
Dønnes 23 344 99| — | — 325 000 106 105 308 9
Teruel er 504 114! — | — 543 000 161 390 320| 2
EEE on OE 117 29| — | — 127 500 30 130 258| —
VA pe 100 50! — | — 30 000 6 500 65| —
Biidelensu---.. 86 2 Se == 23 000 3 215 DM
re90Laale 00 19211 | 38025) 78 | 17 8 751 900 2 203 693 100
= 10 GE OE 12047 | 3186 — | — 8 242 000 1 762.649 |. GÅ
LG SSN 2117 — | —= 4 965 250 1409 030 23
oc JR De 7673 | 1793| — | — 3548912 | 11565382 29
SHNO00R Ne 8532 | 1 GB == 39258200 | 19284032 11 5
DS DR TA OR 2 895 500 871 188 49
0 et SNE PN 23891100 561 540
JET EEE) 10336 | —= — | — 5 919 500 1 325 331
SE 10165 | — | — | — 6670900 | 1999 804
> URD sa roen 9315 |L= — | — 8652700 | 1584 178
1) Desuden 63000 sei og 88000 uer, hyse og brosme, værdi kr. 11 280.00, til-
lægslot kr. 15.00.
2) Desuden fik de 579 linefiskere 73390 kv. kveite, 80000 kg. brosme og 5000
kg. lange, værdi kr. 28445.00, tillægslot kr. 49.00.
3) Fisket af herredets baade 27400 stkr., værdi kr. 6 635.00 + indbragt fra havet
10000, værdi kr. 2445.00, + ført fra Lofoten 15000 stkr. sløiet, værdi kr. 2250.00.
Fiskernes og baadenes antal skjønsmæssig anslaaet.
4) Fiskernes og baadenes antal skjønsmæssig anslaaet; lotten ligesaa.
5) Af fiskepartiet optoges 70000 af 60 mand, der drev det hele fiske paa Ytter-
siden, og disses lot anslaaes til ca. kr. 305.00; resten, 50000 fisk, optoges i Lofoten
af 690 mand, som vedblev at fiske I uge efter lofotopsynets slut; disses tillægslot
blev kr. 18.00.
6 Der laa igjen 6 kjøbefartøier, der blev medregnede i lofotopsynets opgaver.
7) Gjennemsnitslot i Værø kr. 245.00; i Røst kr. 292.00.
øl ==
Af fiskepartiet 8 751 900 stkr. blev:
Salen) klips JE 2 333 000 stkr.
, 0 å tøndersellerskassern.. -Lassebksaret auept- 2.000.
Hænet tillrondiske.0 0800. sr Nr 6 351 400 ,
E Jrodsjær SG ER 3000 ,
Anvendf'i' fersktiskhandelen 20 SER EE 90005
Forbrugt af fiskerne selv')...-.»-orevmran ever vuler eee 53 500
Tilsammen 8 751 900 stkr.
Adskillige af de i tallet medtagne fiskere havde tidligere samme
aar deltaget i lofot- eller senjenfisket og drev kun de her nævnte fiskerier
som efterfiske udover vaaren i hjembygderne; disses lotter maa da kun
betragtes som tillæg til, hvad de andetsteds har tjent.
For Nordlands amt kan siges det samme som foran er sagt for
Tromsø amt om fiskens vegt samt lever- og rognholdighed. 100 stkr.
sløiet fisk veiede for Værø og Røst samt VYttersiden i fiskets begyndelse
mest 170—190, optil 200, for Helgelandsværene optil 230, senere i fisket
mindre, mod i 1903 130—200. De i 1904 optagne 8% million skrei
gav 2438 hl. dampmedicintran, 1 066 hl. lever til anden tran og 4679
hl. rogn mod i 1903 — 81/4 mill. fisk — 206 hl. dampmedieintran, 1 601
hl. lever til anden tran og 3134 hl. rogn.
1) Det er kun i 7 herreder, at man i fiskepartiet har medtaget, hvad fiskerne
selv har brugt; dette forbrug er altsaa meget større, men kommer alligevel ikke til
yderligere fradrag 1 partiet.
Beretning
om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1904.
(Væsentlig efter lensmændenes samt opsynsbetjentens opgaver).
I. Vikten. Fisket dreves inden dette distrikt af I 434 mand med
421 baade, 245 mand med 26 skøiter og 14 mand med 1 dampskib,
tilsammen 1693 mand mod i 1903 1685. Udrustningen var følgende:
288 baade, 24 skøiter samt dampskibet med ialt 1251 mand brugte
alene line,
115 — med 358 mand alene snøre og
18 — samt 2 skøiter med 84 mand saavel garn som andre red-
skaber. 11 af baadene havde 11 doryer, skøiterne 26 og
dampskibet 6.
Udbyttet blev 19280000 stkr. skrei, 1100 hl. lever, 655 hl. rogn
samt 400000 solgte fiskehoveder mod i 1903 19225000 skrei. Med line
toges 970000 fisk, med snøre 250000 og med garn 60000. Gjennem-
snitspriserne opgives til kr. 18.90 pr. 100 stkr. sløiet fisk, kr. 30.00 pr.
hl. lever, kr. 34.50 pr. hl. rogn og kr. 0.60 pr. 100 hoveder, og værdierne
bliver da kr. 241 920.00 for fisken, kr. 33 000.00 for leveren, kr. 22597.50
for rognen og for hovederne kr. 2400.00, tilsammen kr. 299 917.50 mod
i 1903 kr. 233870.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 177.00 mod i 1903
kr. 139.00. Af leverpartiet blev 1 065 hl. dampet og gav 350 hl. medicintran,
medens 35 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 1 150 000
saltet til klipfisk og 130000 hængt til rundfisk. Der fremmødte 39 kjøbe-
fartøier med besætning 114 mand og drægtighed 872 tons. Intet men-
neskeliv gik tabt.
De benyttede fiskevær var:
Sør- og Nordgjæslingerne med 1145 mand, 836000 fisk, 30 kjøbefartøier
Nordø, Sørø og Skjærvær , 368 — 330000 — 9 —
Helligholmen, Gaasvær og
Band EN 100180 Lormasobo i Sudgitast =>
— 314 —
Fisket foregik for samtlige vær væsentligst fra midten af mars til
slutten af april.
Opsynsbetjenten skriver:
— — — , Der har været sterk efterspørgsel efter godt agn 9:
fersksild og skjæl; tilførselen heraf har været ganske god, idet — foruden
rutebaadene — en 2, 3 smaa dampbaade har besørget denne trafik nogen-
lunde regelmæssig. Det meste af agnsilden er taget i Helgelandsværene,
en del fra Fosen. Priserne paa agn har været høie; agnudgifterne er
derfor usedvanlig store, for enkelte baadlag over kr. 200.00. Jeg anslaar
de samlede udgifter til agnkjøb til ca. 40 000 kroner for sæsonen. Fangst
af agnsild (storsild) inden distriktet har ikke været af nogen betydning."
Opsynsbetjenten henleder opmerksomheden paa, at der i Sørgjæs-
lingerne er daarligt drikkevand og i Nordøerne mislige havneforholde.
2. Nærø. I dette herred opfiskedes ifølge meddelelse fra opsyns-
betjenten ved Viktenfisket 75000 stkr. skrei, der gav 10 hl. dampmediem-
tran og 32 hl. rogn. Antal fiskere og baade opgives ikke, men anslaaes
til 100 mand. Fiskets værdi opgives heller ikke, men anslaaes til ca.
kr. 16500.00. Fiskepartiet antages saltet.
3. Flatanger. Her fiskede 244 mand med 68 baade mod i 1903
175 mand med 44 baade. 45 baade brugte alene line, 13 alene snøre
og 10 baade line og snøre. Udbyttet blev 196000 stkr. torsk, 175 hl.
lever og 228 hl. rogn mod i 1903 241 300 fisk. Efter gjennemsnitspriser
kr. 20.00 pr. 100 sløiet fisk, kr. 16.00 pr. hl. lever og kr. 45.00 pr. hl.
rogn bliver værdien kr. 39200.00 for fisken, kr. 2800.00 for leveren og
kr. 10260.00 for rognen, ialt kr. 52260.00 mod i 1903 kr. 68025.00.
" Gjennemsnitslotten blev kr. 214.00 mod i 1903 kr. 389.00. Af leveren
tilvirkedes ikke dampmedicintran. Hele fiskepartiet saltedes til klipfisk.
Der mødte ingen kjøbefartøier.
4. Værran. Her fiskede 100 mand med 50 baade mod i 1903 40
mand paa 40 baade. 20 af baadene brugte 1 dory hver; 25 brugte garn
og 25 line og snøre. Opfisket blev 14000 fisk mod i 1903 9000. Kvan-
tum lever og rogn opgives ikke, men ansættes skjønsmæssig til 20 hl. af
hver sort. Efter gjennemsnitspris kr. 20.00 pr. 100 stkr. sløiet fisk og
efter en skjønsmæssig pris af kr. 25.00 pr. hl. saavel for lever som rogn
bliver fiskets værdi kr. 3 800.00 mod i 1903 kr. 2250.00. Gjennemsnits-
lotten bliver ca. kr. 38.00 mod 1 1903 kr. 56.00.
Der oplyses intet om leverens anvendelse. Af fisken saltedes endel
ji kasser og tønder og solgtes til lokalt forbrug, medens en stor del blev
sendt fersk med jernbanerne.
—
5. Leka. Fisket dreves af 370 mand med 155 baade, 20 mand med
5 skøiter og 75 mand med 5 dampskibe, altsaa ialt af 465 mand mod i
1903 604 mand med 192 baade og 8 skøiter. 3 baade brugte alene
garn, 50 alene line, 10 alene snøre, 10 baade garn og andre redskaber
og 82 baade line og snøre; skøiterne og damperne brugte line. 9 af
havde tilsammen 9 doryer, de 5 skøiter tilsammen 6 og dampskibene 25.
Udbyttet blev 164000 stkr. torsk, 182 hl. lever og 141 hl. rogn
mod i 1903 185000 fisk. Efter gjennemsnitsprisen kr. 19.00 for fisken,
kr. 23.00 for leveren og kr. 18.00 for rognen blev værdien kr. 31160.00
for fisken, kr. 4186.00 for leveren og kr. 2538.00 for rognen, tilsammen
kr. 37 884.00 mod i 1903 kr. 33 810.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 81.00
mod i 1903 kr. 56.00.
Af leverpartiet blev 113 hl. dampet og gav 37 hl. medicintran,
medens 69 hl. blev tilovers til anden tran. Af fiskepartiet blev 146000
stkr. saltet til klipfisk, 17000 hængt til rundfisk og 1000 forbrugt af
fiskerne selv.
Der fremmødte 4 kjøbefartøier. De største fiskevær var:
Oen ME EE med 120 mand, 52000 fisk og 1 kjøbefartøi
Semden. su. 4.0 HU 2004 4 810600000. 23 —
kekpen. 25:01, 211044 0 60005 44-20 —
Fisket foregik i mars og april.
6. Kolvereid. Her fiskede 120 mand med 75 baade, af hvilke 30
brugte snøre, 8 baade garn og andre redskaber og 37 baade line og
snøre. Der blev opfisket 25000 stkr. skrei, der gav 50 hl. lever og 45
bl. rogn. Med line toges ialt 12000, med snøre ligesaa meget og med
garn 1000. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 16.00 for fisken, kr. 15.00
for leveren og kr. 25.00 for rognen, hvorefter den hele værdi ialt bliver
kr. 5875.00 og gjennemsnitslotten kr. 48.00. For 1903 er intet meddelt
om fiske i dette herred. Fiskepartiet antages saltet.
5 (5 ==
Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904
samt for det hele amt i de sidste 10 aar:
2 Fordelt paa antal , Udbyttet —
og ØK = = Omtrent. 148
Herrederne Gå 3 88 = &2 I stykker | I penge een ee
EE 3 D EE E | E = skrei | kr. kr. ME
< Z= |
Viktehtr past 16931 491 | 96 1 1280000 |299917.501 —177.00 | 39
Nærørrspokdv.t 1) 10013) 30 | — = 75 000 16 500.00| 2) 165.00 | —
Flatanger ...... DA ET 196000 | 529260.00f 214.00 | —
Værrannse 940 100 50 EG — 14 000 3 800.00 38.00 —
Tekate ms hatt 465| 155 | 5 | 5 164000 | 37884.00j 8loo| 4
Kolvereid ...... 120 do — 25 000 5 875.00 48.00 —
falt 90 NN o72| 799 31 | 6 | 1754000 416 236.50 43
Pee an 260 Sr ENN 21660300 587 9500 Ve
MOA Fe 9355 | 929 100 | 300 384.00 Le
TOO EG == — | 1200100 8328 924.00 —
go0 1908 == LE — | 1015000 378 675.00 H
KOEIG GO P397r SMUG 665 300 197 804.00 Er
Tee Toe) 2 Ler 713060 | 141 640.00 på
VESTEN Å 1 136 521500 | 87493.00 al
å date 1555 å ål 333000 | 84095.00 EN
KE ed 1 863 889800 134 144.00 LE
Af fiskepartiet antages 1592000 stkr. saltet til klipfisk og 147 000
hængt til rundfisk, 14000 er dels saltet i tønder elier kasser, dels solgt
fersk, og 1000 er forbrugt af fiskerne selv (i Leka); hvad fiskerne i de
øvrige herreder har forbrugt, er her ikke medtaget.
Fisken gav 397 hl. dampmedicintran, 349 hl. lever tilovers til andre
transorter, 11921 hl. rogn og 400000 solgte hoveder.
1) Skjønsmæssig anslaaet.
Beretning
om skreifisket i søndre Trondhjems amt 1904,
(Væsentlig efter lensmændenes og opsynsbetjentenes opgaver).
I. Bjørnør. Fisket dreves af 828 mand med 248 baade mod i
1903 825 mand med 245 baade. Af baadene brugte 95 garn og 143
line og snøre. Udbyttet blev 371000 stkr. skrei, 450 hl. lever og 410
hl. rogn mod i 1903 308000 fisk. Gjennemsnitspriserne opgives til
kr. 27.00 pr. 100 sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever og kr. 40.00 pr. hl.
rogn, hvorefter værdierne beregnes til kr. 100170.00 for fisken, kr.
11 250.00 for leveren og kr. 16 400.00 for rognen, tilsammen kr. 127 820.00
mod i 1903 kr. 102990.00. Gjennemsnitslotten blev kr. 154.00 mod i
1903 kr. 125.00. Af leveren dampedes 138 hl., der gav 46 hl. medicin-
tran, medens 312 hl. blev anvendt til andre transorter. Hele fiskepartiet
blev saltet til klipfisk. Foruden det opgivne fiskeparti blev 6000 fisk
med lever og rogn forbrugt af fiskerne selv. Der mødte ingen kjøbe-
fartøier. Fisket foregik mest fra midten af mars til udgangen af april.
De vigtigste fiskevær var: |
Gerermed omern.v Ak. 4S SSN, 55 mand med 19000 torsk
Fomsøaunet mot..tdnr øk SNE 71 — å 210000
ETG FORRETT be AER 68 — Eå 2000
Denoe. FEET OT AE 65 — EG 0000
ER FG TE TE 50 PE 000,
Været med Almenningen ....-ouvonvamer 232 — po 261000K0
2. Frøien. I hele herredet deltog i fisket 2935 mand med 736
baade, 200 mand med 42 skøiter og 70 mand med 1 dampskib og 7
motorskøiter, ialt altsaa 3205 mand mod i 1903 2818 mand med 685
baade, 18 skøiter, I dampskib og 1 motorskøite. Af baadene havde 13
tilsammen 14 doryer, skøiterne havde ialt 77 og dampskibet og motor-
skøiterne 28. |
Mr Algr
Udrustningen var:
45 baade med 78 mand.
20 baade samt alle fartøierne med ialt 354 mand.
493 baade med 1752 mand.
Alene garn:
line:
snøre:
97
å
Baade garn og andre redskaber:
» line og snøre:
67 baade med 576 mand.
111 baade med 445 mand.
Den samlede fangst var ialt 2850 000 stkr. skrei, som gav 3 300
hl. lever, 2820 hl. rogn og 21/» million hoveder. Med garn toges 168 500,
med line 456000 med snøre 2225500 fisk. I 1903 opfiskedes
1718000 stkr. Efter gjennemsnitspriser kr. 25.00 pr. 100 sløiet fisk,
kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 35.00 pr. hl. rogn og kr. 0.80 pr. 100 hoveder
bliver værdierne kr. 712500.00 for fisken, kr. 82500.00 for leveren,
kr. 98 700.00 for rognen og kr. 20000.00 for hovederne, tilsammen kr.
913 700.00 mod i 1903 kr. 531590.00. Gjennemsnitslotten bliver kr. 285.00
mod i 1903 kr. 189.00.
Af leverpartiet dampedes 2940 hl. og gav 834 hl. medicintran,
medens 360 hl. blev tilovers til anden tran.
Af fiskepartiet blev 2800000 saltet til klipfisk, 20000 saltet i
tønder eller kasser, 10000 hængt til rundfisk og 20000 anvendt i fersk-
fiskhandelen. Der fremmødte 92 kjøbefartøier med besætning 268 mand
og drægtighed 20992 tons. Intet menneskeliv gik tabt.
og
For de større fiskevær opgives:
Antal Opaslet Fisket faldt væsent- Antal
PETERS fiskere | Sj ligst i tiden kjøbefartøier
stkr. torsk
NMensund tree ft ot 100 80 000 lg 294 —
Bøgøs OCD dok 49 54000 —— ==
Sue LAE. 410 362 000 == 12
Voksverern vi 40 34 000 —— 2
Humlingsvær...... 130 137 700 —r— ==
Kra poet bas 8 496 500 000 —:— +
Fatken. ..4 dd | 648 300 Ua — 4 33
822
Froøerne......... | 30 000 —r— —
ra tu ee le 1158 | 1004000 Hd 41
Tilsammen 3205 |-2850 000 92
— 319 —
Om fisket i Halten skriver opsynsbetjenten:
, Undertegnede tiltraadte reisen til Halten den 16de januar, ankom
dersteds samme dags eftermiddag kl. 5. Der var allerede da ankommet
4 snøre- og linebaade og 2 kjøbefartøier.
Tilgangen af kjøbere og fiskere, hvoriblandt et større antal fisker-
skøiter, foregik jevnt i januar og de første 8 dage af februar. Den
utrygge, trange havn stillede store vanskeligheder med hensyn til far-
tøiernes anbringelse. Opsynsbetjenten saa sig nødt til gjennem de ugentlige
beretninger allerede den 5te februar at tilkjendegive vanskelighederne ved
havneforholdene, hvorhos jeg 1 rapport af 19de januar advarede mod at
søge Halten med uassurerede fartøier; alt for at forebygge en total
overfyldning, der kunde have umuliggjort anløb af de postførende
dampskibe.
Af kjøbefartøier var tilstede 33, fiskeskøiter 26, logifartøier 16 samt
1 redningsskøite, tilsammen 76 fartøier, et antal, man aldrig havde tænkt
sig kunde finde ankerpiads i Halten. Hvordan det vilde have seet ud,
om orkanagtig storm af nord med høi sjø var indtraadt, er ikke godt
at sige.
I forbindelse hermed tillader jeg mig at fremholde, at yderligere
udbedring af fortøiningsindretningerne paa havnen er nødvendig, da der
jaar henlaa fartøier paa flere steder, hvor ingen saadanne er anbragt.
Nærmere udredning heraf vil blive sendt lodsoldermanden i Trondhjem.
Styrken angives 1 detaljer saaledes:
pifsiorsarnsbaade med. A.2ss age Sasesssdld. 294 mand
emaasarnsbaade med..+...eoresvss rever 28 — 3900 mand
oorline os snørebaade med naped em kh åes des 375 mand
26 skølter (41 doryer)med «3. å SV eetee gå 123 — ROD
Tilsammen å 822 mand.
Lægges hertil kjøbefartøiernes besætninger......-+s.srs 121 —
blir den samlede styrke 943 mand.
Kjøbefartøiernes drægtighed udgjør 810 tons.
Redningsskøiten tjenstgjorde i Halten fra 20de januar til Iste mars.
En indsamling til denne har blandt fiskerne ogsaa iaar fundet sted.
Skøitens virksomhed er skattet høit, men fiskerne ønsker tjenestetiden
forandret til februar og mars maaned.
Udbyttet af fisket var:
Fisk i almindelige hundreder «.....++-. 628 300
Rosb bless. siste JET. når. 918.05
Hev pr JE eid fl3
=D) EE
Gjennemsnitspriser:
Garnéösk pr TONSSELIA, JONE RNA kr. 34.00
Line* '0g snøfeliski pr. 100. SUE 20425100
Rogn" ør) bl. 2 NNN GER 5011:20700
Bever pe. JOLLA LEE JIA, Gå EE å 18000
Hodert pr 1008. JS885 98 HØGRE LE LI0460
Bruttolotternes gjennemsnitlige størrelse beregnes efter det anførte
saaledes:
a. For garnbaade:
1776/2004 fisk å Kri34.00 pr 100 udgjør 2 MS ONEE kr. 59 908.00-
978485 -hliirøsn Aer 90.009 ME OE JR ME Å 5 577.00-
99058. hlylerer bd kra1l8:00am se FR å 3 974.04
176 900 +hoveder aker 0.60 4pr* 1100 SEN VE så 1 057.20
kr. 70 516.24
fordelt paa 322 mand udgjør kr. 218.99.
b. For line- og snørebaade:
(Skøiterne indbefattet).
440 800 fisk å kr. 25.00 udgjør ...... kr. 110 200.00
624920, Sblsroen åa kr 200002 SE Å 12 484.00
284220 hl. lever Sjkr. 180080 E 8 661.96
440 800 hoveder å kr. 0.60 pr. 100... 2 644.80 133 990.76:.
fordelt paa 500 mand, udgjør kr. 267.98.
c. Den off. prøvefangstbaad og baadfiskerne i
Gimsan.
15300" fiska kr. 25:009pr2 1000..205. ler: 2 825.00
il hlåfrosn å kr. 20:00... erste å 300.00
JE hl. lever å kr. 18:0004.4 ef å 198.00
11 300 hoveder å kr. 0.60 pr. 100.... , 67.80 — 3 390.80
Totaludbytte kr. 207 897.80-
Det bedste fiske foregik paa snøre og line, og de fleste garnfiskere:
gik efterhaanden over til denne drift.
Redskabstabet har været ubetydelgt.
Antallet af sjøveirsdage udgjorde:
Hele. 4 1tå ANNE TA JIN 23 dage
Tilsammen 45 dage
Heraf falder paa januar 4, paa februar 22. og paa mars 19.
NE
Fisket tog sin begyndelse i ugen fra %,—%, med et ugeparti af
48000; senere paagik fisket nok saa jevnt indtil %/;, dog bedst i ugen
fra %5—1/3 med ugeparti paa 105 000.
Det gode resultat maa i ikke ringe grad tilskrives den nogenlunde
jevne tilgang paa ferskt agn, idet saadant blev tilført været ved vær-
bestyrerens og opsynets forenede bestræbelser, dels ved postskibet, men
væsentligst ved dampbaadene ,Koral* og ,Marie-Jarl*.
Saalænge man kun har ugentligt anløb af dampskib paa Halten,
vil det være en værdig opgave for distriktets fiskeriselskaber, at bistaa
med agnforsyningen til de fosenske fiskevær. En mindre dampbaad enga-
geret udelukkende i denne gren af bedriften, vilde kun kunne tilfreds-
stille det fornødne.
Jeg tillader mig at henlede myndighedernes opmerksomhed paa
dette for fisket saa vigtige spørgsmaal.
Udrustningen
til fisket var den sedvanlige: 15—20 garn og 1 500—2 000 angler line
pr. mand; skøitefiskerne dog noget mere.
Af storgarnsbaade var 24 aafjordsbaade med raaseil, 27 listerbaade
med gaffelseil uden bom. Snøre- og linebaadene paa 2 nær aafjords-
baade (6-aarede og 8-aarede), hvorhos linefisket iaar dyrkedes af 26
dæksskøiter med 41 doryer.
Anmeldelser
om tvistigheder paa havet har i temmelig stort antal været indbragt
for opsynet, specielt fra linefiskerne. 2 af disse anmeldelser er sendt
fogderiet til mulig videre forføining, de øvrige er bilagt under tjenesten.
Bøder for overtrædelse af fiskerilovene har ikke været ilagt.
Den overfyldte havn gav anledning til flere mindre uregelmæssig-
heder og kollisioner, de fleste er ordnede i mindelighed, kun 2 tilfælder
har været indmeldt for vedkommende havnefoged. Af disse er et senere
afgjort paa aastedet af opsynet, det andet tilfælde vil formentlig faa sin
afgjørelse ved domstolen.
Som havnetjenesten med den store tilgang paa fartøler og den util-
strækkelige havn nu arter sig, har denne krav paa ,sin egen mand*,
der vil være fuldt optaget af denne tjeneste, navnlig i januar, februar og
første halvdel af mars. Da havnevæsenet, saavidt vides, sorterer under
lodsvæsenet, forekommer det mig, at der bør stipuleres en passende godt-
gjørelse for denne tjeneste (for eksempel 100 kr.), og at stedets lods natur-
ligvis bør overdrages hvervet som havnebetjent.
— FE
Moloen i Hundsundkjeilen bør i anstundende sommer eftersees
af en sagkyndig, hvorhos jeg tillader mig at gjentage mine tidligere fore-
stillinger om havneprojektets snarlige fuldbyrdelse.
De sanitære forholde
vil formentlig faa sin behandling i fiskerlægens indberetning, til hvilken
jeg tillader mig at henvise. For opsynet har der i den sidste periode
af fisket været fremholdt klager over urent drikkevand, specielt fra Hus-
øen. I anledning heraf vil henvendelse ske til Fosens fiskeriselskab om
rensning i sommer af en del vandbasiner, hvorfra drikkevand tages.
Den af det nævnte selskab udsatte præmie for bedste behandling
af fiskeriprodukter blev iaar anvendt under de sedvanlige former. Den
udsatte præmie for prøvefiske paa ukjendt havstrækning blev derimod
ikke anvendt, da dette fiske bør ske med garn og i et aar heldigt for
dette redskab.
Intet ulykkestilfælde indtraf under fisket. Opsynet afsluttede sin
virksomhed den 5te april aften.
Endelig tillader jeg mig at fremkomme med en kort bemerkning
om polititjenesten paa land.
Under et godt tiske foregaar fra mars maaneds begyndelse en ved-
varende import af spirituosa. Enkelte individer af saavel skipper- som
fiskerklassen gaar paa disse varer med en enestaaende graadighed og
fortsætter i flere døgn, saalænge der findes noget tilbage af det indførte
berusningsmiddel. Disse personer gaar ikke sjelden rent fra sans og
samling og blir en plage, i enkelte tilfælder farlig for sine omgivelser.
Opsynsbetjenten som politimand er for tiden ikke udstyret med hjælpe-
midler til at gribe effektivt ind mod disse yderligheder. Ikke forefindes
et rum til arrest, og ikke har man haandjern til sin raadighed.
Blot den omstændighed, at det var bekjendt, at deslige midler var
tilstede, vilde sandsynligvis hidføre en mindre, for ikke at sige: udelukke
al anvendelse.
Efter den erfaring jeg har fra det nu afsluttede fiske, tiltrænges
disse hjælpemidler høilig, og jeg tillader mig at benstille, at Haltenopsynet
ved næste aars fiske udstyres med:
2 par haandjern,
1 rum indrettet til arrest.
Til trods for disse uregelmæssigheder har ordensreglerne betræffende
fiskeribedriften altid været udmerket overholdt.
Frøien den 12te april 1904.
Ærbødigst
O. Oksvold.*
OA
Om fisket i Titran beretter opsynsbetjenten:
Opsynstjenesten tiltraadtes den 27de januar sidstleden. Fndda
var ikke fremmede fiskere ankommen til stedet, men de fastboende fiskere
havde i de dage allerede foretaget aarets første forsøg efter skrei. Nogen
tyngde af fisk kunde endnu ikke formerkes tilstede, idet der kun fiskedes
nogle faa skrei pr. baad pr. dag.
Den 28de januar foregik de første udsætninger af torskegarn, hvilke
garnsætninger blev trukket den 30te s. m., men fangstudbyttet blev gan-
ske faa fisk, og kun samme resultat blev der af senere de paafølgende
to uger foretagne garntrækninger, hvorfor ved midten af februar al garn-
drift for stedet stilledes i bero, og garnfiskerne gik over til drift med
snøre (dybsagn).
I første uge af februar begyndte at komme tilstede en del frem-
mede fiskere, og ved den tid begyndte snørefisket at kvikne noget til.
Den 6te februar afholdtes valg paa fiskeritilsynsmænd og var da in-
den opsynsdistriktet tilstede ca. 50 baadlag.
I løbet af februar maaned ankom den større del af fiskeralmuen,
saa der ved maanedens udgang var tilstede ca. 200 farkoster med hen-
ved 850 mand. Dette tal øgedes senere lidt efterhvert, saa der ved
midten af april var tilstede 260 fiskerfarkoster med ialt 1 056 mand.
Desuden har der i mellemtiden for kortere fiskeforsøg nogle lag — sær-
lig fra Bjørnsund og Kristianssund — været tilstede, men som igjen
ganske snart vendte tilbage til sine hjemsteder for at fortsætte fiske
dersteds.
Ialt under fisketiden iaar har — for kortere eller længere tid —
inden Titrans opsynsdistrikt været tilstede 281 fiskefarkoster med tilsam-
men 1158 mand.
Aarets søgning til distriktet er saaledes det største, som har været
siden opsyn for Titran blev anordnet og saaledes under fisket nøiagtig
mandtal optaget.
Af de for distriktet iaar bogførte farkoster var med line udrustet
38 (hvoraf 20 var dæksfarkoster og 18 aabne farkoster) med tilsammen
190 mand. Resten (hovedmassen) 243 farkoster — med tilsammen 968
mand — drev for det meste fisket med snøre (dybsagn).
De tleste dækslinefarkoster ankom hertil efter forud at have del-
taget i aarets skreifiske for Halten.
Fra sidste uge af februar fiskedes der daglig jevnt — om just slet
ikke noget særlig høit.
Fisket faldt bedst i sidste 2 uger af mars og første 2 uger af Fa
I første uge af april optog 3 baade drift med torskegarn, og gjorde
da disse et par trækninger med bra resultat.
art
I hele fisketiden iaar har veiret været rimeligt, saa fisket kunde
foregaa mere daglig end tilfældet har været i de 3 foregaaende aar.
Sjøveirsdagene under fisket iaar — ialt 47 — har fordelt sig
saaledes: |
i februar: 11 hele, 6 tildels
i mars: Bor ØL ver
i april: El fe 2 —
ialt 27 hele, 20 tildels = 47.
Dette større antal sjøveirsdage er den væsentligste grund til, at
udbyttet af fisket blev saa bra, som naaet, da der neppe iaar var saa-
dan tyngde af fisk tilstede under land, som ifjor var tilfældet.
Fisken, der ogsaa iaar var noget smaafaldende, har dog været mere
fyldig end ifjor, og har ogsaa rogn- og leverudbyttet iaar — særlig for
leveren — været langt større end ifjor, skjønt leverholdigheden heller
ikke iaar kan betegnes bedre end noget under et middelsaar.
Af kjøbefartøier var stedet iaar besøgt af ialt 41 — blandt disse
var flere smaa farkoster —. Kjøbefartøiernes drægtighed tilsammen 774
tons, og besætningen ialt 102 mand. Af kjøbefartøilerne var 39 udeluk-
kende udrustet for kjøb og saltning af fisk, medens 1 var udrustet baade
for fiskesaltning og leverdampning, samt I udelukkende for leverdampning.
Foruden de fremmødte kjøbefartøier har ogsaa iaar stedets 2 han-
delsmænd kjøbt og tilvirket fisk og fiskeprodukter.
Den tilsyneladende mindre heldige ordning med fiskens indkjøb efter
tal har ogsaa iaar udelukkende været benyttet. Det var dog at tragte
efter om alt salg og kjøb af fisk kunde foregaa efter vegt.
Priserne har iaar varieret fra 35 til 23 kroner pr. 100 rundfisk,
— gjennemsnitlig regnes sprisen at være 29 kroner pr. 100. —
For lever betaltes fra 20 til 36 kroner pr. hl. — i sidste uge for
mindre kvanta garnlever 40 kroner pr. hl. — gjennemsnitsprisen regnes
34 kr. pr. hl. — Rognen, der først ved fiskets slut kom til salg, betaltes
med 55 kroner pr. tønde.
Fiskehovederne betaltes med 50 og 40 øre pr. 100, — gjennemsnit
45 øre pr. 100. — Fiskets totalværdi ca. 300000 kroner.
Fiskepartiet er ansat til I million, men tillagt det af de fastboende
fiskere efter opsynstjenestens ophør opfiskede er vel partiet nogle faa
tusinde fisk mere.
Af dette parti er med garn opfisket ca. 4000, med line ca. 135 000
og med snøre (dybsagn) ca. 861000.
Det samlede parti er tilvirket til klipfisk. De fleste fremmede fiskere
sælger sin fisk i fersk (rund) tilstand, medens de fastboende og enkelte
af de tilreisende fiskere selv tilvirker og salter sin fisk, som først af-
hændes 1 tørret stand.
Der udvandtes iaar 580 hl. rogn, 200 tønder dampmedicintran samt
260 hl. lever tilovers for anden tran.
Fangstudbyttet pr. fiskerlag har iaar som altid faldt noget ujevnt,
—- dette saavel for line- som for snøredriften. Dette beror paa — for-
uden forskjelligartet ihærdighed under driften — ogsaa paa større eller
mindre mangel paa daglig fersk agnsild.
Agnmangel indtraf ikke iaar i videre følelig grad, eftersom stedets
handelsmænd indkjøbte og fremskaffede den fornødne sild. Ialt er ivinter
indkjøbt ca. 600 kasser fersk sild — for det meste af den ved Todals-
fjorden pr. Kristianssund fangede smaasild, — pris kr. 9.00 pr. kasse.
Adgangen til agnsilds indkjøb og fremskaffelse er lettet, siden telefon og
regelmæssig dampskibsanløb blev tillagt stedet, og er det ikke at betvile,
at dette — 1 forbindelse med vinterens gode veir — har havt den største
betydning for og del i, at det forholdsvis gode udbytte af fisket er naaet
for stedet iaar.
For de fiskerlag, som hele tiden deltog i fisket, varierer bruttolot-
terne — for linefiskets vedkommende fra 200 til 700 kroner pr. mand,
— gjennemsnitlig beregnet til kr. 250.00. For snøredriften varierer
bruttolotterne fra 200 til 500, — gjennemsnitlig 300 kroner pr. mand.
Den nævnte mindre torskegarnsdrift foretoges af fiskere, som ellers
«deltog i snøredriften. De iaar naaede gjennemsnitslotter er større end i
noget af de 3 foregaaende aar.
Redskabstabet har iaar været af forholdsvis mindre betydning.
Til sammenligning hidsættes følgende tabel over deltagelsen i og
udbyttet af fisket i de 4 aar, opsyn har været anordnet i Titran:
Antal Fiskets udbytte Gjennemsnitspriser .&n å
5 =
å å G < OE NG EEE 2
- == ar [ (sto) 3
A 3 E = EN | 2 av
ar K ) = pa ea 5 EN 0
ener Ms Ge NE
& på sd ) og 2 > 3 = p era S 5 =
o Z OPE ea = Glas - = s|SENE po
«| E |1S| E Er PENE SN
2 || = så | 0
= vo SEN EEE
Stkr. |Hl. |Hl. |Ta.| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr.
1901..| 195| 876) 2
6
66| 301500) 325 825 — | 29.00. 32.00) 13.00 or om em
1902..| 202| 934 30| 69] 600000 285 700| — | 29.00! 43.00| 13.00 0.55] 291.00
1903..| 254 1067 40| 103| 670000 145 110 14|95.00|40.00| 30.00 0.55] 180.00
1904..| 2811 158| 41| 10211004 000 580 260200| 29.00 55.00| 34.00 OE me
———————0000200202020020020200 EEE
Som heraf vil sees har søgningen saavelsom udbyttet tiltaget for
hvert af disse 4 aar.
GO)
Omkring den 16de april begyndte fisket at tage merkbart af, og
fremmede fiskere, som hjemme enten har laksefiske eller jordbrug at passe,
gjorde sig da klar for hjemreise, og omkring den 21de var de fleste
fremmede fiskerlag afreist eller klare at afreise.
Glædeligvis gik heller ikke iaar noget menneskeliv tabt under
fiskei.
Med hensyn til ordenen — saavel paa sjø som paa land — er
kun godt at sige. Dette er saa meget mere tilfredsstillende, som der
ellers samtidig med almuens tiltagen og derved ogsaa fiskeredskabernes
øgen — gjerne vil opstaa flere og flere ulemper og forstyrrelser.
Vistnok forekom iaar enkelte klagemaal, men disse var altid af
mindre omfang, og blev de altid ved min bistand bragt til afgjørelse ved
mindelig overenskomst.
Af de fremsatte besværinger var der saaledes ingen, som blev gjen-
stand for retslig behandling eller bøder.
Paa havnen var saavel med hensyn til forhaling af kjøbefartøier
som forøvrigt en god orden.
Sundhedstilstanden blandt fiskeralmuen var i sin almindelighed god.
Dog forekom enkelte tilfælder (saasom lungebetændelse m. v.), der til-
trængte snarlig lægebehandling. Dette i forbindelse med, at der under
et fiske — og da ikke mindst skreifisket — forekommer mindre beska-
digelser (saasom rift i hænder og fingre m. v.), der uden lægebehandling
og under stadigt arbeide med tisk og salt — lettelig bliver til onder,
som i dage- ja uge-vis hindrer vedkommende i sin bedrift, — har be-
virket, at der blandt fiskeralmuen er opstaaet et sterkt krav om under
fisketiden her at faa ansat egen læge paa stedet, og hvortil fiskerne selv
er villige til at bidrage med en aarlig afgift pr. mand. Herom er af
fiskerne iaar indsendt et til amtmanden i Søndre Trondhjems amt stilet
andragende.
Det var at ønske, at den af fiskerne saaledes attraaede lægeordning
kom istand allerede til næste aars skreifiske for Titran, da den nuvæ-
rende ordning med lægeforholdet dersteds ikke kan ansees for fuldt til-
fredsstillende.
Redningsskøiten ,Stavanger* har ogsaa iaar under hele skreifisket
været stationeret i Titran. Blandt fiskerne er der adskillig interesse for
redningsskøiten og dens virke. En til indtægt for redningsselskabet af-
holdt udlodning (bazar) indbragte netto kr. 255.97, som af Titrans red-
ningsskreds” bestyrelse vil blive indsendt til rette vedkommende.
Den af fiskerne i 1901 vedtagne og ved opsynets foranstaltning
iverksatte ordning med fælles udrorstid om morgenen bibeholdtes ogsaa
jaar, og den saaledes vedtagne udrorstid blev af mig for hver tid paa
forhaand fastsatte klokkeslet signaliseret fra signalstationen paa land.
2 de
Med denne ordning saavel som med opsynets tilstedeværelse ellers hørtes
kun almindelig tilfredshed blandt almuen.
Af tilreisende, som gjerne under fiskerierne indfinder sig for at
spekulere i fiskernes fortjeneste, har der iaar været forholdsvis faa til-
stede, dog har endel ,skræppekarle* indfundet sig. Det er dog iaar
ikke konstateret noget tilfælde af foregaaet ulovlig handel.
Polititjenesten paa land har optaget en større del af min tjeneste-
tid — bl. a. ved og under de 4 ganges ugentlig dampskibsanløb, som
stedet har, at være tilstede ved dampskibenes ekspedition, hvor masser
af folk som oftest strømmer til, og hvor ulemper lettelig kunde opstaa.
Fogden i Fosen har ogsaa iaar hidsendt endel sager til fortsat
efterforskning hos herliggende fiskere.
Indsamling af oplysninger om fisket m. v., de ugentlige beretninger,
samt arbeidet med tabte og bjergede fiskeredskaber har optaget en
forholdsvis større daglig arbeidstid. :
Min daglige tjeneste varede fra før fiskernes udrykning om morge-
nen og — som oftest — til seneste kveld.
Qpsynstjenesten afsluttedes den 9Ide april, og efter 2 dages an-
vendelse til ordning og nedpakning af baadmerkerne m. v. afreiste jeg
fra Titran den 25de næstefter.
Frøien den 30te april 1905.
Ærbødigst
B. Dragsness.
3. Hitteren. Her deltog i fisket 172 mand med 50 baade mod i
1903 204 mand med 54 baade og 2 skøiter. 24 baade brugte line og
26 snøre. Udbyttet blev 144000 stkr. torsk, 236 hl. lever, 297 hl. rogn
og ca. 100000 hoveder mod 1 1903 31300 fisk. Paa line toges 60000
og med snøre 84000. Gjennemsnitspriserne opgives til kr. 24.00 pr. 100
sløiet fisk, kr. 25.00 pr. hl. lever, kr. 48.00 pr. hl. rogn og kr. 0.50 pr.
100 hoveder, og efter dette beregnes værdierne til kr. 34 560.00 for fisken,
kr. 5900.00 for leveren, kr. 10896.00 for rognen og kr. 500.00 for
hovederne, tilsammen kr. 51 856.00 mod i 1903 kr. 8 831.00. Gjennem-
snitslotten blev kr. 301.00 mod i 1903 kr. 43.00.
Af leverpartiet blev 60 hl. dampet og gav 17 hl. medicintran, medens
176 hl. anvendtes til andre sorter tran. Hele fiskepartiet saltedes til
klipfisk. Ingen kjøbefartøier.
De anvendte fiskevær var:
Bispderno dus ae åsene å med 100 mand, 84000 fisk og fisketid */a—7/4
Kyernvæer «volvde vide. 7 == 600000 —— ml
28
— BS ==
Følgende tabel viser deltagelsen og udbyttet for herrederne i 1904
samt for det hele amt i de sidste 10 aar:
E Fordelt paa antal Udbyttet
F Omtrentl. | » =
Antal oe SE | gjennem-| 3-2
Herrederne fkere E = 3 E | Få I stykker | I penge | snitslot GE
Aa 12+ E| ga skrei | kr. kr. 33
Bjørnar De sog) PSU — 371 000 127 820 154 =
Prøiensr-Heg... 3 205 736| 495n| 1 2 850 000 913700 285 92
Flitterenpe- 172 U= NS 144 000 51 856 301 —
Talt 1904 ...... 4205| 1034 49 | 1 | 3365000 |1093376 92
IO Er S84A7| — — — 2 057 300 643 411 67
1902: SOM — — 2 067 500 657 361 63
Gr 9ONEGER 3 Dem == == — 1341 600 483 608 52
SO00 er] == — 1560 000 657 453 56
ay å SK 4 50 do.å os == — 1 200 000 425 385 —
SOS 3 663 1 809 000 426 022 —
0 HS 3233) — — — 1 588 000 353 297 —-
SE 1896 2859| — — — 1711 600 458 607 —
OSE SEG 3074| — — -- 959 600 189 308 —
Det vil heraf sees, at udbyttet for dette amt i 1904 maa kaldes
særdeles godt. Af fiskepartiet saltedes 3 315 000 stkr. til klipfisk, 20 000
saltedes 1 tønder eller kasser, 20000 anvendtes i ferskfiskhandelen og
10000 hængtes til rundfisk. Fiskernes eget forbrug er ikke medtaget.
Fisken gav 897 hl. dampwedicintran, 848 hl. lever tilovers til andre
transorter, 3457 hl. rogn og 2.6 mill. solgte hoveder.
1) Heraf 7 med motor.
— Pip ==
'apeeqa0)out BRSSO JApundeH (;
== I n —— p— dl å r— G tn
& | T |60LTLIG |Paa | 09 |OTSTILGP | 86 | GI EST | SP | GI |888 |FGI | GI JEIT I Paa 9260 | 36 |90LE PET
— | — Igor |egt SI | 68 | —- | - |=| -|=|= |=| = |=| — Igor STI — — I1ge eee de [ØTSISON
GA ANN eT9 1697 108 16 | NENNE NENNE EE eo — fe99 |'ttttttttttet tt uopøunspaon
Ne Eee == rs ge ne — f9gg |irttttrennnnete te oyDØTØg
Ek NE ENGEN = 1616 1 Te JE
MP E I = ee eee ea oe T 76 er (Va NR
|=| 56 90 lep6 601 |89|6 94 | ge | or 988 611 (81 ] — på 076 eo i Ge AP (GL5)
sæuswelg 400 punssuenysy
=—===="======2—"====>—————==—22000— — == i == === == = —== — —— === gen G, === ae — == =
ei k hd å E oe 5 As => re
EEE NNN
% I r— OD [72] lar X
0 «i FE —| Fr ADS sl je ME 5 (q») P pue 94 ISTPSUASÅQ
ouapeeq |"1ofystog | 9J0UQ our] ut» "019 JOJTØYS (9Arsdure g (ao
-1018 JV
ved apoysy ped
pa opaysy JeIAg
'opveq 80 JOquyspar *0.10NSL4
TI VL
op[Pqe] & 9J.1ØJUB JAOJUOPOU [1] SOSTAUOY POGT U9TBBA LIIPSOF AIØWPION I JPYSYIR.NIS OPUavLSUuy
(«teaRSdo saueguefjogsuksdo 19149 Fyyuase,)
'K061 149P80J aJØUpdON I J9XSYIEJYS UIO
SuIujaoJag
— 330 —
IG 001 I
000 SI I
096 GGI
SEP SLI
Gr 98
08 G6
000 F
OST F
O0G &
OIF ET
LOTTOL| SGL EIT | FIG 198 JOOLGPEG 186866 |6P66 | 008 6IT |008 For E | 0098. 10093398 Per
O0F FIL | 000 EI 009 98 1000 007 066 OGG =- NOG 488 OOG GI 000 00F KE KE "* UDJØUUSJSG Å
GEG ET | G66 OT 86996 1000 917 1808 IET7 000 €8 000 018 | 000 OG 000 GTv re å * UejouspIoN
SLS9T | OGL ET SP ERT JOOTL96G |9L$ OSS 008 96 008 696 == O0T 968 ENE "tt" OU19ØIØS
| |
0P9 8 | 0099 GLE L9 1000 OFPG |OST 066 => 000 &26 000 000 €26 oe å rt** Soqsey
000 &1 | OG8S £ 808 FOT 1000 OGG |OPG PIG == 006 PSE 000 IT 009 668 KE ** øsdumuuog
OP9 98 | 00919 | OEP PER |000 IPET OIS 1861 | 00008 000 TOST | 00046 000 TFET | «+++ (duo)
sæusuwarg 50 PUnssurnSLIY
"IS I J9p 21ØUG aurJ UIL 338
uSoy J9A9'T USYSLI |-9A0Y9HSY IN UM T 4Ys109
Ve UdOY | 1949]
995109 [e1Uuy
paut J9YSsY pLIR[
JeUuory I 9949PQ
apsuæur I 9£9PN
op YLOSTPSULSdg
'Tpaæa 50 apsuæ I 991N£9PQ
TI
'QADAB[ J950u JOAN BESYE UIOS *UaJJOJSPUEUr Japun
apausarpar 19 494 A[Qpue SIAY 'u9JrØYS 50 aqppsduep paur apavedadop sjEP[N «9 'SOJUARUJSLØJ KÆST fenoysy SJØPYLYSIP ASSI[ (1
— ee SEE
OG
0088 Me å 00 I 00 GP 00':0G 9915 JOD GOOD DO OG OG Orda DD kn AO UIJØUSJSIA
(100'98T 8 /e1— æg 00'I 00'pp 00'0G 30'9G UH [ØUISP:ION
syr - pA - *E re Ka SO då SG GO 6 0 010.0 då GS .
(100743 Fl 1919/15 060 00'EP O0'6G 06'£7 PU19ØTØS
rier od Pt å ; . Geer ae Nate eee snoke ste vefe rene sLetarn en eketeneke eee .
(100'pPg ler za og 00'8p 00'08 O9'pg DOqsaR Vy
(100698 ær Plor—* gg 00'T 00*0G 00'€G OG 95 DERE NE TD ET UT ET
pen
AR (00' [EP — Pler—*/1 00'I 00 pr 00'3£ 00 £G trrtntettert (dun) sæusuarg 50 punssurnsty
| "1 ay | "TY
ANE ; EE såTT a jerøps
puvur 'td 30 msoopud| yy ad To ads «1d
JOIØ)IET EE , Jopda0n UuSoy 1949] 5 OOI on
-0J9IUdaq ILEUS pnoysy o1spoq UAg | YSAO I, JOPYLYSTPSULSÅQ
pt -oqøly et
-uouual
JESLIdsjrusuauualy
*A "Ul JO[SPUBUL ÉTOSLI
TII ML
by
Det hele fiskeparti, 3 622000 stkr., blev saltet til klipfisk. Af lever-
partiet, 3 942 hl. blev 3090 dampet til 773 hl. medicintran, medens 852
hl. blev tilovers til andre sorter tran.
Nordmøre er delt i efternævnte opsynsdistrikter:
1. Nordsmølen
2. Vestsmølen / Omfatter Smølen og Edø herreder.
3. Sørøerne
4. Grip, omfattende Grip, Kristianssund, Brunsvig, Meldalsholmen,
Sveggen, Øksenvaag og Røeggen.
5. Honningsø, omfattende dele af Bremsnæs og Kornstad herreder.
6. Aarsbog, omfattende resten af Kornstad herred.
Fiskevær med over 100 mand var:
Hopen «sr to med 153 fiskere og fangst 107000 stkr. skrei
Veiholmen TE ar SS —r— 132000 ,», —=
Bratvær og Koldholmen . , 157 —:— 96000 , —
Dyrnæs—Raaket ....... FET) —:— 197:000 0 FEE
Lyngvær og Hallarø .... ,- 211 —r— 243700 » —
Ringsø og Spilvalen..... 2 215 EE 185400 , —
Odden AEE 0282 -—:— 167000 , —
Kristianssumde 210-00- nå 0402 —— 996000 , —
Grip SEE EEE -= 385000
Honningsø m. fl. steder . , 284 —r — 270700 » =—
fallesandøskr Sa 180 —r— 91300 | EE
- Ingen fisker omkom ved ulykkeshændelse under fisket.
Til sammenligning hidsættes antal fiskere og det opnaaede udbytte
i de sidste 10 aar:
Udbyttet i
Aar Antal fiskere
Stkr. torsk Penge, kroner
1902 I STR 3 706 3 622 600 11007751
19080 4027 3 461 400 894 184
1:02 EE EE 3 668 2 866 600 811 220
1901 SEN 3 169 1 527 000 513 943
1900 EE 3 146 1 508 900 627 356
1899. TTS 3 002 1528 750 448 787
1898: GE 3 114 2 092000 436 532
1897 GE 3 664 2 768 000 558 873
1896. AE ng 3 702 2 505 000 610 335
U89D . sa Ar 4 284 3 072000 548 238
'opeeqa0j0t uny (;
Ju EE
O9T |GIT |OLLT 1881 | 6G | 6 la03 | €8 |07a | OG 1997 | 96 | OF |TIS I6IT | LÅ JATET | OG | 669 |OFG ITVGG | EI
TI 8 166 SP ==" KJO | 00 Mt Mil OG 8 v Ed es INLGG == fi ktø]! — GE Be EE
06 |4T [6.6 GG GG | 6 | TEPPE VEG EN LG &G | TET — J687 KER le SOE no DE
cp 168 1096 86 I N= GE | of For OG MOGLEG Of 1096 EEG =3 e ME Prev No ee LL ULL
|
Of 196 |9LT OG ss ee NOG I OG 9 6 |4IG |98 GG I8GE ES OG [LEG PE AS)
or 166 |FaL (106 =o it OG | e 10601 HOGAN EEE 6 IPFGI DV OGT [6.6 | EP se ed OSV
== Z, = — — === — = ==
SN es = = ø | SO ø | S ser
SEN «lrlelelelslr elskar
op BE B BS JENSEN VEN BENENE = Q
mm eo på a I 2 FÅ av Å æa pl =a Q = — E = Br eu = æ
el HE EN ae FEN ene PILS
| PE Q1ØUG aUlJ UIL) *999 19931948 | (jeqppsdueg 05 Å
auapervq | "jelystog E : E st EAA e
-.101S JV p å 7 =- r E å
ved opaysy pet paut 9paysy FL
'Spe8q 50 JoquYSspod f910N[SLA TON
:19J[9908] 9)1ØJUBUOPOU JU BREDD. [[A LIA P50] SsJ[epstuo I joy[syio.0[S JU 'A "WU 9n49pQ
(x9A85d0 sauayuafjadsuksdo 50 sauepuæsuar 19949 SI JUISV A )
'706P 10J 199p80] s[epsuoy I J9XYSHIedYs UIO
SuIujaJog
————2020202202002020222E
SE0 GrV 836 EI OGL 66 ETI 48 | OGS 198 009 EST I |€80 I 1818 I | 001 68 000 890 I | OOG EET 1009 OP I | VET
086 66 100068 orr IT 0768 | 00969 [1000 098 806 1866 FF 000 PE 000 KER 0008 LOR FP ESTE
61988 8666 10199 10059 | 0808L |0098T6 |S9I OGG 009 86 000 006 000 € 009: ETG PE EA EE PAET
006 OIT 008 6 10086 10066 | 00928 [000088 086 OGG 008 000 EF8 00G P 000:098- 170 PE FE
OG4 £01 0096 0006 10098 | OSL 98 [000096 008 OGGE == 000 LIG 00009 00019001 FEN PES
| | |
| ET | |
S1I66P 0001 10068 |8L6€ | OPY SG 000001 081 CET SE 000 89 000:09 100080 TY
1 F — 1 —— =IITEEER == —== =— == = === === === = — — = — ——= = == =
EE
Val | | "498 I 1ep nå om MØUS aUutJ UIL) "198
EO og | uSoy |«9a0/] | UOYSLE -0A0USYSy Eon | ENST I YS107 3
| 295109 å å Sr Ä [81UV J9JYLYSTPSUSSdO
| | | | pout J9YSY JED
J9UoxY I J9949PQ
apsuæu I 99949PN
'1pd&a 50 apsuæu I J99£9PN
IT ML
*0.J9AU] IPI ASSIP BUSJ[L JOATIG *ourejop I apausarpaw J9 opapue
00'£08
00'F8]
0080
00108
00 LET
pueu "ud 90]
-oynag Su
-WagUuuolk)
JOIØJRJ prsYet oyspag
SOSSIP BP tJ9NSY I J9JIØYS 50 epvuq.a0jOU F04[ap JAYYLYSIP AFmues I
Ra SOG BRENT TT eye
r+++* pug
"tt UDUSL
FP PLES
++ gDNY
or O0/OG 00/06 00 6
oa" T o0'$8 00:08 00'08 Fogo bed ap 0 0 on år 00.0 å å 0-0 65916 0006
00" 00:68 00'08 o0:0g Foo fast 07910. 0:85. 010 br fol. oa 0100 84006
oo' 0008 00'€G o0'gg REA Oorodie GopuStRruooituisid 5:.0100010:010
00" 00'08 00:67 o0'eg 9400 Caaardsord SOR deg gå 09.0 0.0/00010:0
mer : Ge Le 5 KG
'9S00['1d| 'g '1d pvr al N- ESA 1
Ta JapdA0H USory J9A9'] ae UC feed å
JaSLIdsjrusurauua 1)
OVE EU! JO[SPUBUUT OSI
III VL
— 336 —
Hele fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk. Af leverpartiey blev 1028
hl. dampet og gav 324 hl. medicintran, medens 285 hl. blev tilovers til
andre sorter tran.
Fiskevær med over 100 mand var:
Garsen op kinderø LIE GSE med 264 mand
Om—=Hisøøster SJØER Jå 2293 å
Haster SE TE ud die
Bjørnsund 4.2 JER SØR p 443 —
budsprL SØE SENT 23 82 —
MahlenogaVikene JØEELEN 288,00
Storholm, Julshavn, Hestholm og Teist-
klub 30 SEN 2 OD
Til sammenligning hidsættes fiskeres
sidste 10 aar:
I Sandø distrikt omkom 1 mand.
150 000
75 000
321 000
243 600
134 000
144 000
antal samt udbyttet for
Udbyttet i
og 108000 fisk
”
de
er Ar
skere
stykker torsk penge, kroner
1902 SEE 2241 1240 600 442 038
1903 Horn JET 29241 1494 000 472 900
1902-0648 EE 2019 1 100 800 421 451
190L ke 14927. 864 100 35706079
1900 FE Re 1772 1 342 450 596 645
1899 rør 1 864 1 023 700 372 615
1898 Er 1879 1 236 000 277 793
1897 en > 1893 1 412 000 310 029
1896 Er JE 1594 929 000 281 363
1895 PLEN 1 767 1 284 000 291 512
Sol
'apevqao)ou *vLS50 Jepunef (1
el
ppP 863 or I (098 094 |a9r |IT9 (66 899 FOT [0081 [PIT |29T (888 [063 | 22 |TTLT |16L |808G | 681 8686 HUT
sa oor |199 morse 2 å 8 |=|—-9 5 |r rute |sö|te fe [29 | — fo | Gerta) vere
ope LE EEE SG ES tr laser
e98 ror lag 969 |g61 | se] — |— 808 | 99 678 | punsopey
18 |98 | — |— lav Jor lagt |16 fort l06 lg es Jor |& [Bo PE |] av 216 | SIT 088 | (øxappeA) pundrog
19 pp | == — byer og 0 20 97 det 56 Bor os or 9 PG FEN
Vb == LOG |8T |LEG OOT |86 169 86 | 116) 86 | 186 9LE 1902 ENO
GL |G1 906 9) NGGG WE VE [1 06 |ST (|886 LET 109 196 |E1 6 1908 1896 | Vor 06 O10:I2J ee El
68 IG [609 €6 == 6 v == dd sd FG GE ae == TE VEEE ae ee ROPE
== 24] =3 TUE Å == lt — -— — dan
o h k . t> k |) le) 2 le]
S|ale |s|aleslglsle se Sk els ET
Jer ENER NENNE EEE ENN Q
Eg 2 SL ie Nese (Vie er Be EG RE. Er g' 2
Arie. SEN ee | oe AN El EE I] a g pur PIEYSTG
80e]s QJØU UuIB 1IJIØYQ QI due ER å
2 ov IQ 9UT JEC " ØY 2) YS 2 [q7) ao
auaperq | "pofysao 8 UI 9 HAS Gear A|e
-109S JV | E Tao og =
ved opaysy JELR( pau opaysy JULIA
ude PENNE JE EEE TE ST - me E
*(19a88do souayuafeqsussdo 50 sauspuæwsuap 19949 S|JUISVA)
'H06P AØUIPUØS I JOYSYIEJYS UIO
Su1ujoJog
338 —
—————————— EE
FEL LLG 1996 PI |EGI 9F 998 81 | 06L EPP 1000 TLPT |6986T |9903 | OOT SPT |008 PSI I | 001 688 000 296 T PTE
OF& 601 10098 006 OL OFF ST | 000 I8 [000 OG6 1096 988 000 OL 000 016 00009 10000246 | *"ttttttttttt (eng) ug
PPISE 1084 12601 |486% | 09693 [00099 [64 |LOT | 00948 100898 Or F 100044 Pittttttttttt (ø1e8rA) prsog
PIG 606 10089 |066 91 |PPIGG | OG6 LET 000089 |SOF 669 == 000 OEG 000 66 1000 689 Vs et isse 5) UNSSJE
ILT ag 962 I6EL IT WLOV | OGEG6 100069 148 FIT OOG 61 1008 I8 000 86 1000 84 trttnettte (ØrOp[RA) pundsog
OGG 99 006 I |O9G 009 G | 008 Fr [000 08T OST OFI 000 0P 000 69 000 €6 000 OF I po EDA
090 I8 OGG & 10098 |O9661 096. 10009068 913 OG6 000 8 000 96 I 000 8OI 000 46 ed Se re UTEN)
SPE LG 1O9PT 96L6 0198 | 0896r [000 9PI —|G9T 9FG 000 86 000 EOI 000 96 000 9E1 EET Ve ETE
|
0209 'OGI 008 OGL 006 F 000 GI GI OG 000 9 000 € 000 8 000 FI re er on)
| 908 I aep 3AØUG Saul J ut) "998
Jop 5 VÆR | ; TY TY 31
18101 UuSOy | J949/] | UAYSL |-9A0Y9YSY & I 4S10)
-9A0H er USOY | 19A0] å
19108 paw 194sY JvIAd EN PIE
apSuæur I 4999£9PQ
*Tpa2a 50 apsuæu I 99y49p
II 991
Q
"uøydo say pud aapurur nupue x9A4q vesye sep "uanopspurut je ua5uruSataq sapun oudejpaur da
Sjopuv sassip :.9)1Ø4s 50 apveqiojom 'sqrysdurep paw vorr8ar0; — apuayynapn spunsa[ey — S[QP[N 19 9Ysy SJSIYMISIP ASSIG
——;—;—2020202020E —=——— 20202020
0033] es UV —yz o0' I 00*0F 00'0F 00'08 OFOTEN EO GOO 0000 00 JONO OBO Od OG (era) WEILH
00'€), frr sg El 1e—/1 oa I o0'E I 00TF 00'€G ODO ORO FOO OE ODO DO KOG Odo ou an GO 0 (Ø1951A) PIEOY
00:98 3 P/8—/e 00'I 00'0F 00'Z£ 002 OD SOGN JO 0 an saenT
00'€8 — ES 1e—*/1 07'I 00'£ I 00'TP 00'EG Fe SE KR EEE NN rn
06% ee 00*T ov'eg 00'0F 00'gg OS sage
| o0'ETT po Å o0"I 00'0F O0'G8 00'€G od Je ad JG DV ed ds sjy]
e 00'FG pg t/r 39/03 00'I 00'£G 00:88 00'87 ORO ORO OOS ONO OG PD GO od Arda Q400 0 øJap
lar)
oo'T I PE P/s—8/1 00'1 000 00'€7 o0'€g ET OMAR GO HDD bone Gap
pr) ay di k i "TY "Ty "DF Or6]
hen 1 | STO ST d LS 1
>ur * > NOT DIS QOT '0
pueut *ad go] | tarøyaeyr pnaysy o98peq Weg Preleke uSoy J9A0T EM PLOs
-oymaq Sryrusj -aqøfly
-urouual
Jesridsjrusuauua 1)
*A "ur JO[SPUBLT FJOSLIJ
TIT PL
— 349 —
Fiskepartiet tilvirkedes til klipfisk undtagen 8000 stkr., som dels
blev solgt fersk, dels brugt af fiskerne selv.
Al leveren dampedes og gav 754 hl. medicintran.
Intet menneskeliv gik ved ulykkestilfælde tabt under fisket.
Fiskevær med over 100 mand var:
Posnavaag i. > - med 404 mand og 46900 fisk
Sævik, » 146 — - 28000 ,
kundø GERE ge 027500
Aalesund SJØ » 849 — - 585000
Til sammenligning hidsættes udbyttet og fiskernes antal for de sidste
NORaar:
Udbyttet i
Aar Antal fiskere
Stkr. torsk Penge, kroner
EE EG 5593 | 1567000 BTT 734
19082 6214 | 3088800 1110 722
19027 GE TE 5 828 2 826 700 1 029 596
le ee SE 5 767 3 343 100 1 338 728
vI00L SPE ENER 5 966 3 069 300 1 230 586
18990 FR ENE 6 165 1 879 200 678 613
18988 KEN 6 494 4 245 000 1 074 624
LETE Fa PS RE 6 687 | 5 699 000 1 371 950
189058 5 Pte GE 7391 | 2431 000 629 083
18958. FN SEE 7 734 2 894 000 675 248
Romsdals amt 1904.
Udbyttet i
Fogderi Antal fiskere
Stkr. torsk Penge, kroner
Nordmøre FME 3 706 3 622 600 1100 751
Romsdal PET: 29241 1 240 600 442 038
Søndmøre SLR 5593 1567 000 577 734
Ialt 11 540 6 430 200 2 120523
GG8 IG SE = | 008 FFI 008 09 009 €06 |+uik SsnyYJOYJV I USUIUESJLJ
oGp9 | 90 senge. > 008 EF ureveveeerarannenanevennenrerrerer saquagdas ogsp
1n runf oppg vu A91p Sep p ved J[9p10J oJ9NSpOU pg Å *** "tt sOYSV
0039 900 — 1 000 001 | 008 OOS 00T | '* "tt aopeeg ouque BEd oJOYSYunrD F JUUUS
'r9quuaydas I yprur [n runf r a91p SØ[ & Bed a.r9ysyjou Og | ******** ung
000 6 ero = = 000 09 000 09 topeeq ouqee p[ paur ynf 30 tmunf I a94p areYsputed PI | ******** HeQØLg
ee I 600 —— OOG I —: OOEG I ++ purur Qg paw Sepou € apaysy soquaydeas 50 ysnöue pf | "tt Aqpsog
960 66 E= OUENIE [= 008 8STT | 008 691 |13"1* seuaUue[BLWUS I UGUIUESJLN
000 OL 080 000 06 ER — 000 OG Je ee eee ee NS qurSAO MN pe Une do EN one
xJ S0ay pow opaysy sJopeveq auqee GJ pau pueu OQGT | ''''****'** øsug
966 66 AV) == = 00E SIT | ODE SIT |" 000008 "an 10 uopnsep 'ydas—rpnl I 40SY
J9p A9[q 94ØUs 50 Øs0p papp "tunf ge ueynugps [N TEU
| Ape] Surnpuuo eig A94p JEPpuLLQsYep OG BEd OuoYSsYyuteS IG | *******""sepeAp
er 008 070 00E I — — 00E I sener venrenrannne=erer er gJøns pour 404SK A9ld J5NDne I | *V 019qol4g
sH
(ap) r—— — —== ———— tie ————— meet —— =— — == — —= — — = — = — == === ==" mu === —
| er "LY ee "DIS "13138 «308
å SAS GE Ve ren e JON ute) Ev Øre
a19£qpu | 80 510 apSuæu JOYSLJ JPHISI(
TPB A spidsyrus | ———-— | -185Uuei
-uwaaudly pa Fuad
'JOYSYSUIUSALIP "[DUI JONSYJSÅM I
*(a9a85do souapuæwsöun[æ) 50 sauapuæwsuar JR Fvipuewes SqUOS*A)
5061 I 19YSIJJOJYBUI UIO
SuujoJog
000 03 oro va EG 000008 | 000008 | ***ttttttnnnnnntnmstuapsøy a9A0pN 1 feur Opyf 81]
A94p Jopvegsyæp QE 90 gauquE NO[ BET grIDYSsyuled EG sete ØREN
GTP GET == 000 02 OOG FG OSG €P9 | OGL LEL | Synaer 50 Sraqspree I UaWneEsyg,
000 08 070 ute == 000-007 | 000:00$ | eee Pal ge rede
tunf. I 98.1ØJ BI AQIP JOPBYYSYÆP Og BE alayspuled NG I ++ * sæUBJUNIG
005 67 SrQ 000 02 — 000 02 000 OFT [104sYaS10p ved uajaevdapeyp 50 1eysypuned ved seppej UA)
«tedapey get0At "NIS 000 OF[ apaysydo 50 sapveqsyep
cg pour muf tr pu pp reur Ba A9ID 909YSY OP[ SurrywQ * UIRXASYLPEAL
001 € LtQ == 33 000 OG 000 OG tyttetetttetert*runf ge Ueyprn | peur JG USIpIUr LY
Japteq 3UqeR 7 50 JAPLEQSYTp Q PIM AVP AJOYSYUILI QG sje re Gr TØ
GG8 I erQ "200 — NOE F 000 €& 00G 27 rrteteer**r9qunagdas 11) Jude vag A90p JOpvEgsyep €
pour auaysyuleS Q[ 50 pur gg Uawuesjn Ed Feppou 8 ** panroypueg
| 000 6 000 EG 000 OI 25 000 OI rene Mee eee ee ger GO0N per goFRgdofren 1 qs pr tytttt ØIONØN
I 008 61 IrQ ro == 000 OI 000 OTT | 000081 ft ttttttttnntttttt mf apgp 19 mur apgg 8 Dep p
SEN ved a19Y8Y 9[ 90 aepvegsyæp Of LJ A91P aLIYSYulLd [O 0 dere
| 006 600 ee Vi 000 OT 000 OT verre r vnr renn tn n rn enn nn r renn tt SENG
[9 1unf vip Jeperq ouque G[ Pau A2IP aIeYSpulrd RI ODO ONE
OGGE 070 å så NE7 NG re GE KE
-BRUWS 'YIS QO0 SI sepaysy [LJUU AjuLØFdo 99p uepnIogr
'ysnöne [1 1Unf vif JOPBLEq OUQEB F PAU AQIP AIOYSYULES F 09090090 junoer
OOE I — = 000 OG == 000 OG jure puroysug I UIWLEGSILT
008 I 80'0 De 000 05 == 000 05 street mf 80 runf ro aysy Aa4p Sep g ved areysyjou GI DS LEN
vek ” å ve "YS , ; 3 ører — dett ee å
Å JD 0138 "IIS :
«U are 9JØUS X å EN
a299£4qpu gd 50 510( JON UE) apSueæu J9YSLI IYTUYSI
STAÅSJIUS |
-TP18A ? - == -JSSUuRI
-wWouualx)
pour Je
009 F
981 Po
OG8 I
00G I
005 I
009
008 II
006 Pr
009 OI
— 8438 —
OEG 16
OSE IL
or'Q 930
Tro
Gr Q
er'Q *E1'Q
Sr 0
SrQ
03'0
97'0
70
org *97'0
070 *90'0
*000 002
000 002
| 0009
000 9
00G €8
009 68
000 91
006 F9T
OPS 9L
000 GI
000 8
000 8
000
006 EF
000 I&
000 91
000 SPG
000 SP
000 06
006 [41
OFS OS
000 ET
000 8
000 8
000
000 IG
000 66
009 686
008 €82 Å
DOK SKO ONO RO OD ODO DE DO DE ONO
p0 00 ørgøjo eo) Ho 85
a0J 99YSYdo 19 SuruFaop paa "vsnönrp—runl I JOYSY A91P
oepou p I puewt Pp[ 50 aopvegsyæp Of red pur og
veeeneteeeer* ml opgy 19 Ieur oppg BJ A01P gepou
g ved a.9ysy G[ 90 a9perqsyep 8[ pour o.IDYSYUILS PC
PE So må Me peen se]
-90u & BEd aIDYSY 6 50 JKOPLEYSYRP EJ BEd O.LDYSYUTET GE
adr de eee ee 0 man Kasssp Aenp
Ser 9 I 919ysYJOU GJ 50 Jopevqsyep g BEd a.9YSYuned 6
"nopeUvgsyYæp g BVd arDyYspuneS 9
"J9AISdO SyYy[ WINISPIL
"99A15d0 oyyr WNISPLP, "Mopevqsyæp & BEÅ gJI0YSYneeS G
***rtunf 50 mur r une pour a91p pvegsyæp [ I purur p
ve Se OE PST ANA Sps ETE LEE
UagpI vif SYSYUILT AVIP JEPpRBEGSYep [[ Pau pur SC
ul 50 runf I aysyputeS s91p Jopveqsyæp 9 BEd pur [7
2 ee eee ee res oe us s uro epsuetn
£000009 '0[ 89 20J JONSY A9JQ SUrSuop PAA
50 nuf 'unf 1 se91p pueut pf Uowwes|n ved
a91p JEPLEQSYRP OI BEd puvur OG
aAaBSdo
"'Ysnöne
oepou p 90 aysyune5
jwE S10QSJEIG I UDUTULSJLJ,
FJES EEA
03 par A2Ip 9.19YSY QG — 940 Of & '4IS 000 000 —
919 £qpn 9911 49 485 50 190940 Fv Uesjopu£seq [ Jsnöne
1 J81ØJ BIJ JOPEBQ OS BEd puvur QO[ JE SEAGIP Jæs vEd
JYStJQIØUS "Ysnöne I J81ØJ 11 UÅ 1 1810] BIJ STOP
pott epaysy (AYSUDAS GJ JLIOAY) JOPpBEQSYRP EG PU
puvur Gg[ "ysnone aSp!s [19 NUC JR Uaypru vg OYS TI
-)0u ae1p Se[ Of ged pue op "run r gsp!s 1 eu
I spis vIJ JApvEqsYæp & Pour A91P ILIYSTJUNVD ZE
Ve TØRT
[er]
«++0r0 Sevarøg
**PUPJON 9189 A
*
++ opm
* SIA puer]
** esel
SS TE
** ØWOTT,
** pes
-op] 50 seeaq£g
trenet pa[apuøg
trett punsosuvr]
867 61 FF; 000 OTT | 00098 1038 LEG I 088 E6FT [pe Srepuenp 90 sOJStT I UOLuespLf,
29858 910—8+T'0 — 1 0000% 008 8&T 008 SIT SET JER ensn one FEN Ue dUeD PK LU oe]
ef Addp purW (å UOWWES|n Bed Sepgou € JuES —
peeq uaqee [| 90 sopergsyæp pg POW A91P a.OYSYUIRS OG | *G.ENIH 50 SJON
OL sro kat, lå NOE I NOE I JO kJ
; I 9SpIs ey oYspureS A91P peeq Uaqee [ pour pueu g | ******* pepSukr
902 OG FLO — | —= 006 LFT 006 LFT retretten nl JR uaSurSpn [n reur r JP 8 A90P
Jopeeq ouque [[ 90 sapeeqsyæp 83 POUL QuOYSYuted GP | ********* ASURA
OO8 8 FE O Å - OE8 79 DER 39 JONS NG En ag do 50 Of pp gjen
19 reur r pr Big A91P JOPRBBQsYeP 8 BEd aLDYSYuNeEd pg | "TT av
-MUH 50 vYSIEH
004 I org '9r0 a5 000 9 0LL 9 044 GI treteeneeeneeeete mnl opgg 19 reur apgg tap A30p Ser
| | -jou & ved os0ysy 6 50 sapveqsyæp G Pau a-JØYSYureS G | **** puersuensty
OOG LT aTQ 19 5 Ev 000 OTT 000 OTT trettnnetetertttt 00000 I "4 Fpxaea [9 Sueæys eSrppeg
est -1N p 8 £ Sepaof5 sapaueeu ewwes [ "'ynÅ I 4s19J JD
Er reur I ypr Bly A9AP JEPREGSYEP PI pow araysputrd gc |" ouTøg
| 000 fel | !70—81'0| 000 OTT Gnå 000006. 1000 ofoT | ee RØD
-das I eysyaSx0p ae1p aua)Iny F Pau pur SG "nUL
[1 teut vif Aadp JEPBEGSYÆP GI[ Pour JOYSYutES PP | **** SÆUISPPO
50 punsøpuey
LE8 EL 7 - 00096 |10PG LLG |OFG SOP jure sæudpan I USUIUTESJLT
'OOLT | so ES SG 0089 | unfapgg
19 eu opgg vif opaysy sepveqsyæp g Bud orysypunes 9 | ****** puesepry
rn] ay Kei TG En FE "DS re EE T : å ;
Leil ke QJØUS Å ar Us
a1£qpun 0 50 510 JON 8) apsuæur J9XSLI I YLIST([
STLÅSJTUS Q
-TPARA : 2 = = -JsdURT
-WtQuuel)
pour Fet
— 345
OG — — — 1008 003 que Spepsuwoy I UAUIESJLI,
08 orQ — EE 1008 1003 *** pourew JSUonB I Spaysy opeeq aUqLE g BLÅ PULT p
OTIS r — — 008 I £ = 008 IE ug sunyuaslag AMPUØS TI UIWUESIEL
006 ero — : 10009 — 10009 Sp upp gg
00F 3 08:0 GE 000 FI Se JONG "aqa40—1unl p- — ee GE
Or I TUO == 000 8 —. 0008 our BePN I se
OGT £0'Q = 000 & = 000 € 7 He ØL r == G
OFF 080 — 008 — 008 ysnöne 30 yul r apoysy Sepou e ved J[ap1oj pur OG
L66 601 == == O66 OPT 1008 689 |OGG €G8 JUR 195UBABIS I UGUUESTLL
0987 — org — — OOG SG — NOG SG «rer****nl 30 1unl 1 aysyrou a94p Sep p ved puvur ge
£9£ I 807'0 = OE€ 9 == NEC 9 *** gsnöne ju Uaypru I DYSYJOU AaULP SE & Bed pur GE
000 av UQ - på 000 008 000 00£ Je um p Godred
I Adup JOPBBYSYÆP QI[ 0 auqur g BEd oraysypuled (09
-— -- — — — — reteert* gsduep UoSu] 'oysyyoU A9NP Se[ p BEd pUueU NG
00F 08'0 re 009 & == 0096 de 'oysyjou a31P Sep y ved pueu Op
orr ad) = 000 3 — 0003 «***90Ardo avyr PIL '94SYJOU A94p Fe[ å ved pur 9g
P9g STO — 008 07 — 00£ 03 90 00000000 90 00.09 00000 ep ENO ER re GEBE NE
je uasjopu£seq *ip oysypou Aalp oe[ 9 Bed pue 06
000 I 200 — 000 0 == 000 08 tertenteret* g0ArØdo ay PIL "Ser 2 Bed o19yspjou 08
089 I 910 ve ær 008 IT 003 IT ee EEE EE Me OG TØI
[9 mu Ope] vil A91P JOpBUgsYæep & BLÅ auDYSspuleS OG
OGGE 4 Gr Q — 000 19 — 000 19 rt tt a9quiagdas 30 gsnöne I A90P DPJ G BEd oJSYSYIOU OP
O0P 6 STO 7 7 000 O8T1 1000 O8T rytettre runl To A00p aepevgsyæp OG ved oroyspuled NOG
OSS €G ser fk 16 OOT I6T NOT I6T JO Oo Rd OA Ol ee
19 reu Opg[ vif A9p JepLEgsyYæp SE VED G.LDYSYUILS GE
* SÆUIDAN
** * SVEULT
"ot pek
oe
* YIADUBLYS
** 195URyp
* profyg
DO JASSÅ,
aLLYS
PLJSIAIOL
* pue[ee
"tt oRV
*SJUSPNHG
** ØJDJS
-O0P[ 50 øsoauuayr
«+++ purng
rrrrrrrrrrg
-1æN 50 Sneyrea
r+++*** puenrogr
QUSQ 50 punsta5r
CEO 0 O0 DO [epuSog
Amtsvis faldt fisket saaledes:
== H07 ==
| R- Me aa |
Pins | . ær ot | Værdi-
Amt mængde | Er Not | Dong og | udbytte
Smaalenene .....-+:> 169 800 | 118 300 — 51 500| 39526
Akershusføa. >> 205 600 | 60 800 | 144 800| — 21 825
Buskerud... 20000 | — | 20000 — 1 500
Jarlsberg og Larvik..| 737750 | 643250 | 924500| 70000| 135 415
Braisberg -uis- «ser 983 500 248000 | 35500| 700 000| 91 350
Nedenes ssshvadstee 403240 | 377240| 26000| — T38pn
Lister og Mandal ....| 1493 820 | 1 357820 | 26000| 110 000| 195 238
Stavanger JAER 823 230 682 300 | 140 930 — 109034
Søndre Bergenhus ... 31 800 — 31800 1 4810
Romsdalen) 200 200 — — 20
Ialt i 1904| 4 868 940 | 3 487 910 | 449 530| 931 500| 673 478
Mod i 1903 | 4 195300 | 3037 750 | 130 05011027500)| 626 035
» 1 1902| 55638270 | 4308 940 | 496 330 665 000| 670 765
» i 1901| 6177820 | 2 500790 [2893250| 123 500| 936 743
» 1 1900 50000000 — -- == 875 000
| ——2= men — =————==—= EE EE ——— > —— 2002 —
5
I8€G 901—0 981 € 061 —0 TI—7 G8—01 GEE UDWNIUS[L],
6£8 7 98—0 903 €1 061—2 TI --2 €8—03 ee NS
3693 901—0 086 L FEI—0 O1—F 18—0T1 997 «EL PEN
eg SI—9 FET L6—T1T 9—8 61—91 E NG — 94pI10N
92.8 LE—0 TIL 1OT—0T L—F 39—01 SF trtttttt snYyUoSIog OIPUØG
G£9 GE—0 9L83 Fal—6 OL—F 18—£1 ag RE EN
S0F 64 —0 STL 001—2 8—G f9—8I ST reettt tt pepuep[ 90 sos]
TT9 98—9 879 £8—0 6—G £9—€ET 61 ad EEE
Gg £3—0 67 03—7 6—9 6F—27 G ee sie
LOG LE—0 SPP 09—8 6—€ T.—6T FI terett NADU] 80 S10QspI8P
688 901—2 96F FE1—73 O1T—F 69—73 6 på PE UOUS ee
Børs et EG Fr 3 ; am "1d 4 b> E
sp) [PT røyteg "ad 1P9 HEI 1ø918J "ud ne (SUojuaJsar I) 5 ere mst
'1p) eJUy "1p9 JeIUV LESPUETT paysnSeig 5 PeYsUteH
j9gpespung 19391 3
apsuæuysiue J91ØJA8JISSULJ
*(J9YSYAS.10P) UDØÅSPION I JOYSY[PIYEU)SØH
sl
— 348 —
Efter tabellen er der saaledes ilandbragt 28717 tdr. dorgemakrel
i 1904 fra Nordsjøen. Tillægges som 1 tidligere beretninger 6 */9. som
anslagsvis antages at være det kvantum, som er indført til pladser, hvor
tælling ikke foregaar, bliver det ilandbragte kvantum ca. 50400 fis ke-
pakkede tønder, hvilket er ca. 9400 tdr. mere end forrige aars
udbytte.
I nedenstaaende tabel er opgaverne meddelt i kgr. efter en gjennem-
snitsvegt af 74 kgr. flekket makrel og 70 kgr. rund makrel i en fiske-
pakket tønde. Værdiudbyttet er beregnet efter en gjennemsnitspris af
kr. 0.53 for flekket og 0.35 for rund pr. kgr.
Flekket Rundsaltet
- EE = —= — 1 Værdiudbytte
Hjemsted ; | Å ialt
Antal Værdiudbytte Antal | Værdiudbytte ek
kor. kr. kor. kr.
Norges 4.0 590520 | 312976 | 188 440 65 954 378 930
Sverige: ..... 14252441040596379 198 730 | 69 556 665 935
Ialt] 1 715 764 909 355 387 170 | 135510 | 1 044 865
Den i Kristianssand solgte flekkede makrel ialt 915670 kgr. blev
saaledes sorteret: No. 0 eller bloaters 2 %., no. 1 14 %, no. 2 34 %
og no. 3 50 %/, medens forholdet for de i Egersund ilandbragte 335 390 kg.
var saaledes: Bloaters 1 %o, no. 1 14 %, no. 2 43 % og no. 3 42 %.
Dorgefisket foregik for størstedelen rundt Doggerbank men ogsaa
paa andre kanter af Nordsjøen; særlig fiskedes der godt paa Lille
Fiskerbank.
Dorgemakrellen var meget smaafalden, og den helt overveiende de
blev sorteret som no. 2 og no. 3. Se den procentvise beregning ovenfor.
Det væsentligste af fangsten blev flekket; og tiltrods for at total-
fangsten var betydelig større end foregaaende aar, var det rundsaltede
kvantum noget mindre end fjoraarets.
Priserne var mindre end i 1903, i hvilket aar priserne dog var
usedvanlig høie. Da desuden de 2 bedst betalte merker ikke udgjorde
mere end ca. 15 0 af totalfangsten, blev værdiudbyttet lavt i forhold til
kvantumet. Gjennemsnitsprisen pr. kg. var for bloaters kr. 0.80, for no. 1
kr. 0.67, for no. 2 kr. 0.55 og for no. 3 kr. 0.43. Rundsaltet makrel blev
for det meste betalt med kr. 21.00 pr. tønde — prisen var dog oppe I
kr. 27.00. Gjennemsnitsprisen pr. kgr. var kr. 0.35.
— 349 —
Deltagelsen fra norsk side i dorgetisket var i glædelig fremgang
fra aaret forud. Særlig var deltagelsen stor fra Stavanger amt — med
52 fangstture — og fra Søndre Bergenhus amt — med 48 fangstture.
De svenske fartøiers antal var ogsaa noget forøget fra forrige aar. Sven-
skerne synes nu at have forladt den før tildels anvendte fremgangsmaade
med at dorge fra baad paa slæb.
Veiret var gjennemgaaende godt. De første fangster indbragtes af
svensker til Kristianssand den 8de august, og fisket blev drevet til midt
i oktober. De til Kristianssand senest indkomne fartøier, som var norske,
havde gjort meget gode fangster. De nordligere langs vestkysten hjemme-
hørende fartøier synes at afslutte fisket vel tidlig, idet alle fartøier paa
disse kanter var indkomne omkring udgangen af september.
Endel fartøier gjorde to ture.
| øreg
ton ND
161
AMK
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11