Skip to main content

Full text of "Samlede fortællinger"

See other formats 


V.  C.  S.  TOPSOE: 


SAMLEDE  FORTÆLLINGER 


ANDET   BIND 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/samledefortlli02tops 


SAMLEDE  FORTÆLLINGER 


AF 


V.  C.  S.  TOPSØE 


ANDET    ZBIUNTID 


FORLAGSBUREAUET  I  KJØBENHAVN 

(G.  E.  C.  GAD.         JACOB  HEGEL.  C.  C.LOSE) 

TRYKT  HOS  NIELSEN  &   LYDICHE 

1891 


MAY  28  1976       * 
'OF 


7~~7  PiS 


INDHOLD  AF  ANDET  BIND. 


Side 

Jason  med  det  gyldne  Skind i 

Fra   Studiebogen: 

En  første  Kjærlighed 307 

Ved  Efteraarstid 333 

I  September 335 

I   Oktober 357 

I  November 380 

Stilleben 407 

Daphne .,03 


Jason  med  det  gyldne  Skind. 


V.  C.  S.    Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II. 


FØR  S  TF.    KAPITKL. 


'de  paa  Atlanterhavet  gik  det  kongelige  bri- 
tiske Postdampskib  Bombay.  Det  kom  fra 
Kalkutta,  havde  passeret  Suezkanalen  og  var 
efter  en  hurtig  og  heldig  Fart  gjennem  Mid- 
delhavet og  den  spanske  Sø  nu  paa  Slutningen  af  sin 
lange  Fart  mod  den  engelske  Kyst.  Det  var  frisk 
Sommervejr.  Det  store,  sorte  Dampskib  skar  lang- 
somt gyngende  gjennem  disse  bredt  opsvulmende 
Vandhøje,  hver  enkelt  dækket  med  mange  mindre 
Toppe  og  Krusninger,  som  udgjøre  de  store  Haves 
Bølger.  Lidt  Sejl  havde  man  sat  til,  men  de  stærke 
Maskiner  arbejdede  tilsyneladende  lige.  anstrengt  allige- 
vel, og  Røgen  afvexlende  hvæsede  og  bølgede  ud  af 
Skorstenen,  der  var  bred  og  tyk  som  et  lille  Taarn. 
Køligt  var  der  derude,  mange  Grader  lavere  Tempe- 
ratur end  inde  paa  det  usynlige  Land,  der  langt 
østenfor;  men  Luften  var  et  Mønster  paa  denne  stærke, 
skrappe  Søluft,  som  synes  at  fæstne  Legemet  i  sit 
omsluttende  Tag.  Det  var  en  prægtig  Sommerdag 
paa  Søen. 


4  '  .  C.  S.    Topsøe. 

Ku  prægtig  Sommerdag,  meget  rolig  og  ikke  fri 
for  at  være  kjedelig.  Thi  Dagene  ombord  ere  lange 
paa  de  lange  Sørejser;  men  den  Del  af  Dagen, 
hvorom  dette  især  gjælder,  er  Eftermiddagen,  ialfald 
gjælder  det  for  dem,  der  ikke  ville  sidde  ved  Whist- 
bordet i  Kahytssalonen  hele  Dagen.  Formiddagen 
kan  man  nok  faa  Ende  paa.  Den  mest  Morgen- 
ivrige  vover  ikke  at  vise  sig  for  Stewarterne  i  Salonen 
før  Kl.  8,  og  Frokosten  kan  trækkes  ud  til  et  godt 
Stykke  efter  Kl.  Q.  Et  Par  Timer  efter,  at  denne  er 
endt,  kunne  godt  gaa  med  Læsning  og  Betragtning 
af  Loftet  og  Spaseren  og  Rygen  paa  Dækket,  og  saa 
kommer  Lunchen.  Saa  gaar  det  igjen  nogle  Timer 
paa  samme  Vis,  og  saa  kommer  Middagen,  der  hol- 
des tidlig  ombord.  Og  ikke  blot  Maaltiderne  om- 
bord blive  Gjenstand  for  Interesse,  men  selve  Til- 
beredelserne fordrive  ofte  Tiden  for  de  Tilskuere, 
der  ligge  paa  Sofaerne  langs  Kahytten  og  gabe.  De 
følge  med  Interesse  ikke  blot,  hvad  der  sættes  ind, 
men  ogsaa  hvorledes  det  gaar,  den  sømandsmæssige 
Lethed,  hvormed  Opvarterne  selv  i  det  haardeste 
Vejr,  under  de  stærkeste  Duvninger  af  Skibet,  komme 
løbende  med  høje  Stabler  af  Fade  og  Tallerkener  og 
anbringe  dem  med  et  glidende  Kast,  ligesom  Alt, 
hvad  der  hører  til  Opdækningen,  gaar  ikke  mindre 
sikkert  og  adskilligt  mere  hurtig,  end  deres  Kolleger 
gjøre  Arbejdet  paa  Landjorden;  der  væddes  ombord 
om  alt  Muligt;  der  kan  ogsaa  væddes  om,  at  Op- 
varterne .skulle  tabe  Porcellæn,  en  Stabel,  sex  Tal- 
lerkener blot  paa  hele   Rejsen,   men  disse  Væddemaal 


Jason.  5 

vindes  sjeldent.  Spisning,  og  hvad  dertil  hører,  kan 
altsaa  bidrage  endel  til  at  faa  Tiden  til  at  gaa  ombord, 
men  det  forslaar  ikke,  navnlig  ikke  naar  den  Del  af 
Dagen,  hvortil  de  ere  koncentrerede,  er  forbi,  og  den 
lange  Eftermiddag  begynder.  Saa  gjenn^msøges  for  ty- 
vende Gang  det  lille  Skibsbibliothek,  hvis  Hovedbestand- 
dele ere  den  almindelige  Bønnebog  og  Charles  Levers 
Romaner,  eller  der  arrangeres  smaa  Spillepartier  paa 
de  lange,  afdækkede  Borde,  eller  man  faar  ved  de 
søstærke  Damers  Hjælp  en  mere  selskabelig  Under- 
holdning i  Gang.  Eller  man  samler  sig  i  Tobaks- 
salonen  paa  Dækket.  Dette  er  en  Institution  ombord 
paa  et  stort  Passagerskib.  Forsædet  føres  gjeme  af 
Kaptejnen,  Lægen  eller  en  af  Skibets  Officerer.  En 
mere  fremtrædende  Rolle  spilles  ogsaa  af  den  eller 
de  særlig  søkyndige  Passagerer,  som  have  gjort  den 
lange  Rejse  adskillige  Gange,  eller  endog  gjøre  den 
til  Stadighed,  og  som  kunne  have  en  nogenlunde 
fornuftig  Mening  om  Vind  og  Vejr  og  Farten  og  om 
de  Skibe,  man  møder.  Under  Ledelse  af  disse  Folk 
forhandles  saa  Skibets  Anliggender  og  den  øvrige 
Verdens,  forsaavidt  disse  formenes  at  vedkomme  Folk, 
der  ere  ombord,  hvilket  iøvrigt  kun  i  ringe  Grad  er 
Tilfældet,  thi  baade  betragte  de,  der  svømme  paa 
Søen,  sig  som  en  ganske  særlig  Del  af  Menneske- 
slægten, og  den  Omstændighed,  at  man  ikke  faar 
daglig  Tilførsel  af  Meddelelser  om  hele  den  ikke 
svømmende  Verden,  bevirker,  at  Interessen  for  denne 
sygner  hen. 

Der    er    Anlæg    for    godt     Kameratskab    ombord. 


6  V.  C.  S.    Topsøe. 

Bevidstheden  om  at  have  et  Par  Hundrede  Favne 
mørkt,  koldt  Vand  under  sig  udvikler  mellem  dem, 
der  sammenflyde  ovenpaa,  en  Solidaritetsfølelse,  der 
meget  tremmer  det  gode  Forhold.  Paa  den  anden 
Side  modvirkes  dette  af  de  Omstændigheder  og  de 
Anlæg  i  den  menneskelige  Natur,  der  altid  tilintetgjør 
Fnighed  i  de  smaa  Samfund,  og  som  Følge  deraf 
opstaar  der  gjerne  ombord  et  Par  indbyrdes  godt 
sammenhængende,  men  ligeoverfor  hinanden  temmelig 
uenige   Kliker. 

Der  var  to  saadanne  ombord  paa  Bombay.  Den 
ene  aristokratisk,  stiv  og  kj edelig.  I  Spidsen  for  den 
stod  en  engelsk  General  og  hans  ældre  Datter.  Den 
anden  var  demokratisk,  livlig  og  morsom;  i  Spidsen 
for  den  stod  en  Franskmand,  M.  Caillou,  der  var 
Selskabets  Komiker  ombord,  og  hans  unge  Datter. 
Til  denne  Gruppe  hørte  det  aldeles  overvejende  Fler- 
tal ;  Generalens  Parti  bestod  kun  af  et  halvt  Dusin 
Personer,  der  havde  mere  eller  mindre  ægte  Berø- 
ringspunkter med  den   fine  Verden  i  Kalkutta. 

Generalen  var  gammel,  tør,  stiv  og  sygelig  og 
rejste  ikke  til  England  med  en  Formue,  hans  Datter 
var  ikke  ung,  tør,  stiv,  kantet  og  ikke  Gjenstand  for 
Herrernes  Tilbedelse.  Monsiør  Caillou  rejste  hjem 
som  en  rig  Mand,  der  nu  skulde  til  at  nyde  Livet, 
hans  Datter  var  kjøn,  yppig,  meget  livlig,  meget  pyn- 
tet og  meget  koket.  Modsætningerne  vare  tilstede  i 
tilstrækkelig  Styrke. 

Monsiør  Caillou  havde  naaet  det  franske  Ideal  at 
samle  en  Formue,  hvis  Renter  man  kan  leve  af,  ved  at 


Jason,  7 

slide  haardt  i  nogle  og  tyve  Aar  som  Restauratør  i 
Kalkutta.  Han  var  kommen  ud  til  Indien  som  Op- 
varter, havde  ved  Hjælp  af  sine  opsparede  Drikke- 
penge etableret  en  lille  Restaurant,  som  havde  faaet 
et  godt  Ry  paa  sig  og  var  voxet  op  til  at  blive  et 
anseligt  Etablissement,  som  han  nu  havde  afhændet 
meget  fordelagtig.  Mademoiselle  var  Datter  af  en  af 
hans  Opvartningspiger,  med  hvem  han  forøvrigt  var 
bleven  gift  paa  det  Lovformeligste.  Hun  var  sin  Fa- 
ders Afgud  og  var  ligeledes  Gjenstand  for  den  mand- 
lige Besætnings  Tilbedelse  i  Salonen.  Caillou  vilde 
hjem  for  at  leve  i  Bordeaux,  sin  Fødeby,  som  Nabo 
til  den  bedste  Vin  i  Verden  og  paa  det  Sted,  hvor 
man  havde  opdaget,  at  Krebs  kunde  tillaves,  og  hvad 
de  saa  kunde  blive  til.  Han  fortalte,  til  hvem  der 
vilde  høre  derpaa,  og  saa  ofte  Nogen  vilde  høre 
derpaa,  om  sine  Fremtidsplaner.  Om  Vinteren  vilde 
han  leve  i  Byen,  til  Sommerhus  vilde  han  have  et 
lille  Landsted,  hvis  Beliggenhed  skulde  være  saaledes, 
at  han  kunde  fra  sine  Vinduer  følge  en  eller  anden 
af  de  fine  Vinmarkers  Udvikling  og  Udsigter  lige  fra 
Foraaret  af  og  til  Høstens  Tid  om  Efteraaret.  Da 
vilde  han  mætte  sine  Blikke  paa  den,  svælge  i  menne- 
ske kjærlige  Fantasier  over  den  Skat  af  Sol  og  Lykke, 
som  nu  skulde  spredes  mellem  Menneskene,  og  hvoraf 
naturligvis  en  lille  Straale  ogsaa  skulde  glide  ned  i 
hans  Kjælder,  der,  lille  i  Omfang,  skulde  lejende  Alt, 
hvad  der  var  Ædelt  og  Godt  fra  de  skraanende  Mar- 
ker ved   Bordeaux. 

Han    havde    altid    Publikum    til    sine    Frrmtidsbe- 


(S  V.  C.  S.   Tdpsøe. 

tragtninger,  skjønt  de  udelukkende  drejede  sig  om, 
hvad  lian  vilde  gjøre  for  sig  selv  og  sin  Datter.  Men 
ikke  alene  sad  hun  oftest  i  Nærheden  af  sin  snak- 
somme Fader,  men  denne  var  ogsaa  morsom.  Da 
han  først  var  hleven  saa  søstærk,  at  han  kunde  krybe 
frem  af  sin  Køje,  var  han  lutter  Liv  og  Munterhed. 
Han  havde  ikke  gjort  som  de  fleste  af  hans  Lands- 
mænd, der,  selv  naar  det  gjælder  deres  Velfærd,  ikke 
kunne  tilegne  sig  et  fremmed  Sprog,  han  talte  fly- 
dende Engelsk.  Han  lagde  ikke  Dølgsmaal  paa  sin 
tidligere  Stand,  og  den  var  ham  tilgivet  af  de  fleste 
engelske  Gentlemen,  ialfald  saalænge  man  var  om- 
bord. Generalen  hørte  naturligvis  ikke  til  de  For- 
sonlige. 'Fil  Gjengjæld  forsikrede  Caillou,  at  han 
ikke  skyldte  ham  nogen  Andel  i  sin  Lykke,  thi  han 
havde  vel  en  Tid  været  en  af  hans  Kunder,  men  en 
af  dem,  man  ikke  tjente  paa,  og  han  bankede  Neg- 
lene  sammen  for  at  illustrere  sin  Forsikring. 

De  to  fjendtlige  Partier  havde  naturligvis  deres 
særlige  Pladser  ved  Bordene.  For  Enden  af  et  sad 
M.  Caillou,  hans  Datter  og  nærmest  dem  nogle  unge 
Engelskmænd,  der  hørte  til  hendes  ivrigste  Beundrere. 
Der  gik  det  livlig  til.  M.  Caillou  havde  en  fast  Tro 
paa  Champagne  som  Middel  mod  alle  Lidelser  og 
særlig  som  Præservativ  mod  Søsyge,  og  da  han  i  den 
glade  Stemning,  i  hvilken  han  befandt  sig  over  at 
kunne  vende  hjem  med  sine  Renter,  ikke  vilde  drikke 
den  alene,  og  da  hans  unge  Naboer  vare  meget  vil- 
lige  til  at  hjælpe  ham  ud  over  denne  Forlegenhed, 
saa    <_dk   riet   særdeles   livligt   til   her. 


Ja-  9 

Generalen  og  hans  Datter  havde  Plads  ved  den 
tilsvarende  Ende  af  et  andet  Bord.  De  indtog  en 
Holdning,  som  skulde  indeholde  en  Protest  mod  de- 
res Gjenboeres.  Jo  ivrigere  Champagneflaskerne  der- 
ovre cirkulerede,  desto  tavsere  saae  Generalen  paa 
>in  halve  Flaske  Ale.  og  desto  værdigere  forlangte 
hans  Datter  det  ene  Glas  Vand  efter  det  andet.  Jo 
bedre  man  ved  Slutningen  af  Maaltidet  syntes  at 
more  sig  under  Caillcus  Forsæde,  desto  ivrigere  var 
Miss'en  for  at  komme  saa  vidt  med  sin  Spisning,  at 
hun  kunde  rejse  sig  og  dermed  bekjendtgjøre,  at  an- 
stændige Damers  Maaltid  burde  være  endt,  og  hun 
vedblev  trofast  hermed,  skjønt  belært  af  daglig  Erfa- 
ring om,  at  Mademoiselle  ikke  i  mindste  Maade  lod 
sig  anfægte  herved,  men  holdt  ud  i  sin  Kreds,  drik- 
kende sin  Champagne  og  gnaskende  Rosiner  og 
Mandler,  med  begge  sine  smukke  Arme  lagte  op  paa 
Bordet,  snakkende  og  smilende  og  nikkende,  saalænge 
hendes   Garde   holdt  Stand. 

Til  de  temmelig  Neutrale  ombord  hørte  en  yngre 
dansk  Mand,  Anton  Hasting,  som  var  paa  Hjemrejsen 
fra  Indien.  Han  havde  arbejdet  der  i  en  svv  å  otte 
Aar  som  Civilingeniør  og  været  heldig.  Han  gik  ikke 
som  M.  Caillou  hjem  med  Rigdom,  men  med  en  an- 
stændig lille  Kapital,  som  han  vilde  bruge  som  Drifts- 
kapital, og  som  det  havde  været  hans  Opgave  at 
faa  samlet  derovre.  Han  var  begyndt  som  Bane- 
ingeniør i  en  underordnet  Stilling,  men  havde  endt 
som  heldig  Entreprenør  ved  afskyelige  Banelinier, 
sum    anlagdes    i    det    Indre    af    Landet,   og  hvor  man 


I O  V.  C.  S.   Tapsi    . 

efter  Omstændighederne  døde  af  Klimatfeber  eller 
tjente  Penge.  Han  havde  faaet  den  sidste  Lod,  men 
der  var  noget  Anstrengt  i  hans  Ansigt  og  hele  Hold- 
ning,    som    viste,    at    det    ikke    var   gaaet    let   fremad. 

Ved  hans  sociale  Stilling  ombord  var  der  det 
Ejendommelige,  at  han,  da  han  kom  ombord,  hørte 
til  Generalens  Trop,  ja  var  den  Ene  af  de  To,  hvoraf 
denne  da  bestod.  Han  havde  gjort  Bekjendtskab 
med  Generalen,  da  denne  engang  var  paa  en  sørge- 
lig Inspektionsrejse  for  at  undersøge,  om  nogle  sørge- 
lige Indfødte  havde  Riskorn  nok  til  at  kunne  trække 
Hungersdøden  ud  i  nogle  Maaneder.  I  en  gul  Rør- 
landsby paa  en  gul  Slette,  omgiven  af  gule  Bjerge, 
den  fortvivlede  Hovedstad  i  et  fortvivlet  Distrikt,  havde 
de  tilbragt  en  fjorten  Dages  Tid  i  hinandens  Nærhed 
under  saadanne  Forhold,  at  de  nok  skulde  huske 
hinanden.  Saa  kjendte  da  ogsaa  Generalen  ham 
igjen,  den  Dag  han  kom  ombord,  skjønt  Skibet  endnu 
laa  stille  og  var  en  Del  af  Landjorden,  og  Generalen 
som  Følge  deraf  i  højeste  Grad  var  General  i  Hen- 
des britiske  Majestæts  Tjeneste,  Kommandør  af  den 
meget  hæderlige  Bath-Orden  og  af  »Star  of  India  , 
saa  meget  General,  at  han  kun  gav  Kaptejnen  paa 
Skibet,  der  dog  er  Gjenstand  for  Alles  Ærefrygt,  et 
Par  Fingre  og  M.  Caillou  kun  et  halvt  Nik,  der  t\  lif- 
ligere  end   ( )rd   sagde  : 

Sir!   jeg    lader    Dem    ikke    kaste    overbord,    men 
hermed   ere   vi   To   færdige  paa  denne  Rejse'. 

Efter  denne  Modtagelse  kunde  altsaa  Anton  Ha- 
sting    have    betragtet    sig    som    Generalens  Vasal    paa 


jfason.  I  I 

Rejsen.  Men  dels  laa  det  i  det  Hele  ikke  for  ham 
at  ofre  Meget  for  selskabelige  Hensyn,  dels  var  han 
efter  adskillige  Aars  Omtumlen  i  mere  eller  mindre 
vilde  Egne  bleven  sløvet  for  det  Indsmigrende  i  slige 
sociale  Udmærkelser;  nok  er  det,  han  tog  ikke  videre 
Notits  af  Generalen  og  hans  Datter,  som  han  strax 
var  bleven  præsenteret  for,  og  da  den  betydnings- 
fulde Ceremoni  at  vælge  Bordpladser  skulde  foregaa, 
tog  han  simpelthen,  hvad  Tilfældet  bød  ham,  og 
dette  var  en  Plads  i  Nærheden  af  de  glade  Franske. 
Kun  en  enkelt  Plads  skilte  ham  fra  den  unge  Garde, 
som  havde  taget  Flankestillingerne  hos  Caillou's. 
Han  kjendte  imidlertid  en  af  disse  unge  Fyre  og  blev 
derfor  hurtig  kjendt  med  de  Andre  og  saa  med  den 
Stjerne,  de  drejede   sig  om. 

Mademoiselle  havde  med  det  Kvindeblik,  som 
ser  Alt  og  vurderer  Alt,  bemærket,  at  Hasting  havde 
debuteret  med  at  blive  præsenteret  for  den  højvel- 
baarne  Generalsdatter.  og  dette  var  hende  en  Ga- 
ranti for,  at  det  var  en  Gentleman,  som  burde  høre 
til  hendes  Stab,  og  til  den  alene.  Hertil  kom  noget 
Andet.  Hvad  der  skilte  Anton  Hasting  fra  hende  og 
hendes  Garde,  var  en  fyrretvveaarig  Enke,  som  ikke  var 
tilstrækkelig  styg  til  helt  at  kunne  ignoreres,  men  som 
ikke  vilde  hylde  Mademoiselle  og  derfor  burde  be- 
mærkes saa  vidt,  at  hun  blev  knust.  I  den  Anledning 
var  der  lagt  særlig  an  paa  at  faa  Hasting  bragt  ind  i  en 
Samtale,  hvis  Repliker  gik  tvers  over  Enken.  Gene- 
ralen og  hans  Datter  oversaa  ikke,  at  den  ene  af 
de  to  hvervede  unge   Mænd  var   ifærd    med   at  deser- 


I  -2  V.    C.   S.    Topsøe. 

te  if.  Hans  Dom  var  snart  fældet.  Forholdet  til  Ha- 
sting  blev  køligt  i  den  persiske  Havbugt  og  var  som 
[s  ved  Bab-El-Mandeb.  Imidlertid  var  Hasting  dog 
ingenlunde  af  de  Ivrige  ved  Mademoiselles  Hof. 
Haade  i  Kahytten  og  paa  Dækket,  naar  hun  var  om- 
given af  Garden,  der  med  kulørte  Crickethuer,  der 
fremtoges  paa  Søen,  saae  ud  saa  broget  som  en 
Skare  Papegøjer,  og  hvor  de  ellers  færdedes,  traadte 
han  kun  til  paa  udtrykkelig  Kommando.  Han  kom 
endnu  med  al  den  tilbageholdne  Stivhed,  et  aarelangt 
( )phold  mellem  Ørkener  og  stenede  Bjerge  og  for- 
tvivlede Junglestrækninger  indgyder.  Men  det  var 
ham  en  ejendommelig  behagelig  Følelse  at  komme 
til  Civilisation  igjen  under  en  af  Livslyst  sprudlende 
ung  Piges  Ledelse. 

Han  havde  begravet  Krotik  og  Romantik  for 
tørre  og  mere  ivrige,  ængstelige  Forretningsbetragt- 
oinger,  men  der  var  en  elektrisk  Heftighed  over  den 
.Maade,  hvorpaa  den  franske  Pige  vakte  disse  Følel- 
ser om  ikke    til  Live,  saa  dog  til  Erindring  hos  ham. 

Og  saaledes  var  det  Selskab,  der  færdedes  om- 
bon  I  paa  det  kongelige  britiske  Postdampskib  Bombay, 
da  det  gik  ude  paa  Atlanterhavet  en  frisk  Sommerdag, 
glidende  gjennem  disse  brede,  opsvulmende  Vand- 
liøje,  dækkede  med  mangfoldige  Toppe  og  Krus- 
ninger,  som  ere  det  store  Havs  Bølger. 

.Man  var  nu  nær  ved  den  engelske  Kyst,  den 
næste  Dag  skulde  være  den  sidste,  der  helt  skulde 
tilbringes  paa  Søen.  Man  var,  skjønt  Rejsen  var 
gaaet  særdeles  godt,    gjennemtrængt    af   en   behagelig 


Jason.  13 

Følelse  af,  at  der  var  noget  Stort  og  Vanskeligt,  der 
var  overstaaet  og  tilbagelagt,  Noget,  der  for  Manges 
Vedkommende  ikke  skulde  gjøres  om  igjen. 

De  Fleste  vare  nu  meget  utaalmodige  efter  at  se 
Land,  og  da  dette  aldeles  ikke  lod  sig  gjøre,  trøste dr 
de  sig  -med  at  bemærke  den  stadig  voxende  Talrig- 
hed af  Skibe.  Disse  viste,  at  man  fra  den  store,  en- 
somme Landevej  var  i  Begreb  med  at  dreje  ind  i 
Havets  befærdede  Gader.  Fraregnet  dette  men- 
uskyldige  Tegn  paa,  at  man  var  kjed  af  Rejsen  og 
forsaavidt  ogsaa  af  Rejseselskabet,  var  man  meget 
elskværdig  mod  hinanden  som  Følge  af  det  alminde- 
lige gode  Humør.  Den  Meddelelse  om  Skibets  Fart 
i  de  sidste  fireogtyve  Timer,  der  Kl.  1 2  som  sæd- 
vanlig var  bleven  opslaaet  i  Salonen,  havde  været  saa 
tilfredsstillende  som  muligt.  Vejret  var  smukt  og 
stille,  Alle  vare  paa  Dækket.  Generalen  spaserede 
med  sin  Datter  under  Armen,  ganske  ligesom  de 
Andre,  og  som  om  han,  naar  galt  skulde  være, 
kunde  være  en  ret  medgjørlig  Mand.  De  brogede 
Crickethuer  satte  hinanden  Stævne  i  udsøgte  Lon- 
donerrestaurants ,  Damerne  begyndte  at  tale  om, 
hvorledes  deres  stakkels  KofTerter  mon  havde  havt 
det  i  Rummet ,  hvor  de  havde  været  usynlige 
under  hele  Rejsen,  og  om  Udsigten  til  at  faa  dem 
nogenlunde  hele  op  igjen,  og  Mademoiselle  Caillou 
sukkede,  saa  at  hendes  Livstykke  truede  med  at 
springe,  naar  hun  tænkte  paa,  at  noget  Menneskeligt 
kunde  have  ramt  de  Skatte  af  ukjendt  indisk  Fashiou, 
hun  førte  med  sig  for  at  gjøre  Bordelaiserne  misundelige. 


l  4  V.  C.  S.    Topsae. 

Det  var  lidt  sildigt  paa  Eftermiddagen,  Solens 
Straaler  faldt  skraat  henad  Dækket  over  de  spase- 
rende  Klynger  og  skød  en  gylden  Straalebjælke  ind 
i  Tobakssalonen,  som  var  aldeles  fuld  af  Herrer  og 
derfor  ogsaa  af  Røg,  og  det  skjønt  Døren  i  Læsiden 
var  helt  aaben.  Røgen  var  saa  stærk,  at  efc  Par  af 
Garden,  til  hvem  Hasting  havde  sluttet  sig,  havde 
smuglet  deres  smaa  Shagpiber  hen  paa  det  Stykke  af 
Dækket,  hvor  der  ellers  ikke  maa  ryges,  og  vare 
vandrede  ud  til  Pladsen  i  Skibets  Agterende  bag- 
Rorgængerens  Hus. 

En  herlig  Plads !  Man  staar  paa  det  høje  Skib 
som  paa  en  hævet  Altan  med  en  Udsigt  uden  Grænse. 
Man  ser  V andhøjene  bag  sig  glide  over  hinanden, 
forsvinde  og  atter  opstaa  efter  en  ubestemmelig  Re- 
gel, i  en  uendelig  bevæget  Leg,  som  bliver  dobbelt 
forunderlig  i  sin  Bevægethed,  naar  man  tænker  paa 
den  Ensomhed,  der  atter  bliver  over  disse  Vand- 
flader, under  denne  Himmel,  naar  det  Skib,  man 
staar  paa,  er  gledet  bort,  og  paa,  at  Bevægelsen  og 
Legen  bliver  ved,  uden  at  noget  dødeligt  Øje  ser 
derpaa.  Skibet  trækker  helt  ud  i  Horisonten  sin 
brede,  udglattede  Stribe  efter  sig  over  det  mørke 
Vand.  Stødvis,  med  korte,  regelmæssige  Mellemrum 
sende  Skruens  Omdrejninger  Udbrud  af  Skum  op  fra 
Dybet,  og  Skyer  af  klare,  boblende  Perler  lægge  sig 
som   en   Bort  langs  Striben. 

'Der  er  Vejen  til  Asien,  sagde,  idet  han  pe- 
gede paa  denne,  en  af  Garden,  en  ung  engelsk  In- 
geniør.      /Den    er   ikke   saa  let   at   tinde   igjen.« 


Jason.  1 5 

Men  De  tænker  vel  heller  ikke  paa  at  gaa  den 
en   Gang  til?«   sagde  Anton  Hasting. 

»Jeg  veed  det  ikke,  jeg  er  ikke  saa  sikker  i  min 
Sag  som  De,  svarede  Englænderen.  >Gaar  det  ikke 
herhjemme,  maa  jeg  ud  igjen  og  ligesaa  godt  tilbage 
til  vore  tavse,  brune  Venner  som  til  Australien  eller 
Afrika.  Helst  i  Skotland,  det  er  vist,  men  ellers 
Gasværk  i  det  indre  Afrika,  Vandværk  paa  Patago- 
nien eller  Jernbane  op  ad  Himmalaya,  det  er  mig 
saa  temmelig  Et.  Men  Penge,  Sir,  Penge  maa  jeg 
have  ud  af  det,  ellers  bliver  det  aldrig  til  Noget  med 
den  Cottage,  De  gjør  Nar  af.« 

>Og  den  unge  Viv,  der  selv  laver  Muffins  til 
sin  Mand  og  de  to   Børn,«   sagde  en  af  hans  Venner. 

»To  Børn,  Dick!  Jeg  vil  se  Dig  hængt.  Et 
Dusin,  ikke  et  eneste  mindre.  To  Børn!  Det  er 
kun  Franskmænd,   som  ikke  ønsker  fler!« 

>Saa  er  Mademoiselle  ikke  Noget  for  Dig.« 

Det  har  jeg  jo  heller  aldrig  sagt,  at  hun  var. 
Men  derfor  er  hun  alligevel  en  fordømt  kjøn  Pige, 
fuld  af  Kommers  og  Liv,  og  den  Gamle  har  Penge, 
og  det  gjør  ikke  noget,  de  lugte  af  branket  Smør.« 
Saa  tag  Din  Chance!  Det  var  dog  bedre  at 
komme  til  at  leve  med  hende  i  Frankrig,  hvor  I  jo 
rigtignok  kom  til  at  leve,  efter  hvad  hun  altid  lover 
sin  Mand,  - —  bedre  det  end  at  komme  til  at  leve  i 
Patagonien.  Det  er  dog  Overtro  med  disse  Frøer 
og  Snegle,  Franskmændene  lever  af.  Tag  hende, 
jeg  tror,  hun  tog  Dig.« 

Tag  selv  Din  Chance,    og  tag  hende,'    svarede 


I  6  V.  C.  S.    Topsøe. 

Ingeniøren.  Jeg  tror,  at  hun  ogsaa  kunde  tage  Dig, 
ialfald  naar  vi  havde  et  Par  Uger  endnu,  inden  hun 
fik   en   anden   Besætning    at   se,    end    vi   har   ombord.« 

Maaske,  men  nu  har  vi  engang  ikke  et  Par 
Uger  tilbage,  men  kun  en  Dag  eller  halvanden.  Jeg 
er  forresten  ikke  giftesyg.  Jeg  siger  som  vor  danske 
Ven:  skal  det  komme,  saa  lad  det  komme  af  Sig 
selv,   og  saa  snart  som   muligt. 

■Ja,    hvad    vil    han,    og  hvad   vil   han    ikke,       sva- 
rede  den    Første,   idet  han  smilende    saae   til   Hasting, 
han    har    jo    aabenbart    rent    glemt,    at  der  er   andre 
Fruentimmer  til   end  Vaskekoner,   og   det  er  derfor,    at 
lian   ikke  tror  paa   Andre.  < 

Ja  maaske  De  har  Li  et,  sagde  Hasting,  ^>jeg 
er  selv  noget  forundret  over  mig  selv ,  jeg  synes, 
der  er  noget  Tørt  over  mig,  jeg  er  sprukken  og 
revnet  som   Sletterne   i   deres  tørre   Tid.« 

>Og    længes    efter    Vand,     tørster    efter     Veder- 
kvægelse?« 

Nej,  jeg  mærker,  det  var  et  daarligt  Billede, 
jeg  brugte;   thi  jeg  tørster  netop   slet  ikke. 

Saa  foreslaar  jeg  hellere  at  ligne  Dem  ved 
tørt  Tømmer,  det  skal  være  tørt,  men  tag  Dem  saa 
iagt  for  Ilden.' 

Fare  fra  en  andet)  Kant,  sagde  en  af  Del- 
tagerne i  Samtalen,  som  havde  hørt  halvt  efter  og 
afleverede  en  Replik,  der  mere  passede  til  Ordlyden 
af,  hvad  der  var  gledet  forbi  ham,  end  til  Indholdet. 
Den  Slags  Deltagere  i  en  Samtale  er  gjerne  de  frugt- 
bareste, og  saaledes  blev  det  ogsaa  her. 


Jason.  I  7 

Frem  fra  Rorgængerens  Hus  gled  Mademoiselle, 
der  følte  sig  skammelig  forladt  og  havde  begivet  sig 
ud  for  at  søge  efter  Garden ,  da  Garden  ikke  lod  til 
at  ville  søge   hende. 

Hvad  er  det  for  Farer,  De  taler  om?'  spurgte 
hun  og  traadte  ugenert  ind  i  Kredsen* 

Fare  for  at  blive  gift, '  sagde  Hasting  hurtig  og 
mere  paa  en  gnaven  eller  ialfald  afvisende  Maade 
end  i  en  høflig  Konversationstone.  Han  var  i  Grunden 
bleven  i  slettere  Humør,  da  de  vare  komne  paa  Slut- 
ningen  af  Rejsen,  end  han  havde  været  i  Begyndelsen. 

Fra  hvilken  Side  skulde  Faren  true?  Og  hvem? 
Os  Damer  eller  Dem  og  de  andre  Herrer?  riposte- 
rede Mademoiselle. 

Vi  talte  egentlig  ikke  om  Farerne  fra  denne 
eller  hin  Side,«  svarede  Hasting,  stadig  lidet  oplagt 
til  at  være  behagelig,  >men  om  Farerne  ganske  i  Al- 
mindelighed./ 

Man  skulde  tro ,  De  idetmindste  var  tre  Gange 
Missionær,  naar  De  taler  saaledes, «  sagde  hun.  For- 
resten tror  jeg  for  mit  Vedkommende  ikke,  at  jeg 
vilde  tale  saaledes,  selv  om  jeg  var  det!«  Hun  sagde 
disse  Ord  med  et  Udtryk,  som  i  det  Øjeblik  gjorde 
hende  mere   end  kjøn. 

De  maa  huske  paa  med  mig,  Mademoiselle,  til 
Undskyldning  for  min  barbariske  Tænkemaade,  at  jeg 
har  boet  adskillige  Aar  mellem  Hinduer.« 

»Og  Hindupiger,«  tilføjede  Mademoiselle  med  et 
Øjekast,  der  gav  det  i  og  for  sig  uskyldige  Ord  en 
frivol  Farve. 

V.  C.  S.  Topsoe:  Samlede  Fortællinger.     II.  2 


18  V.  C.   S.    Topsøe. 

»Jeg  vædder,   at  Mr.  Hasting  er  gift  om  et  Aar, 
sagde  pludselig  en  af  de  unge  Englændere. 

Det  er  et  Ord,  sagde  Mademoiselle ,  jeg 
holder  uhyre  af  Væddemaal.  Vi  vædder  om  en  Diner 
iclag  et  Aar  hos  Trois  fréres'.  Air.  Hasting,  er  De 
gift   dm   et   Aar,   Ja  eller  Nej?' 

Nej. 

Saa  taber  De  Væddemaalet.  Det  skulde  for- 
nøje mig,  om  jeg  vandt.  Taber  jeg,  er  jeg  ogsaa 
glad,  og  saa  lader  jeg  Papa  betale.  Ham  maa  jeg 
dog  have   med  for  mit  Rygtes  Skyld.« 

Men  vi   Andre?«   spurgte   en  af  Garden. 

De  skal  naturligvis  med,''  sagde  Mademoiselle. 
Den  Tabende  skal  invitere  Dem  med.  Jeg  har  ial- 
fald  ikke  glemt  Dem  om  et  Aar.  Mød  kun  paa 
Pletten  i  Dag  om  et  Aar  Kl.  6.  Det  bliver  magnifikt, 
en  lystig  Diner,  en  Dame  og  fem  Herrer,  det  kan 
jeg   lide. 

De   Andre   lo. 

•  Ja,  jeg  tager  det  alvorlig.  sagde  hun,  »De 
skal   møde. 

Klokken  ringede  til   The. 

,Hr.  Barbar,  Deres  Arm.  sagde  Mademoiselle. 
tog  Hasting  under  Armen,  og  man  gik  ned  i  Ka- 
hytten. 

Siden  paa  Aftenen  samledes  Herrerne  atter  i 
Tobakssalonen  i  den  samme  rolige,  men  behagelige 
Stemning,  som  havde  hersket  hele  Dagen.  M.  Caillou 
havde,  en  Del  Hvisken  for  med  Stewarten,  og  det 
viste    sig    snart,    at    Resultatet    af   denne    var    en    kold 


Jason.  IQ 

Punsch,  hvis  Komposition  Caillou  paastod  havde  været 
ham  mange  Penge  værd  i  Kalkutta ,  hvad  der  kunde 
være  rimeligt  nok,  thi  baade  smagte  den  fortræffelig 
og  var  den  sammensat  af  de  dyreste  Ingredienser. 
Den  blev  skjænket  rundt  i  Glassene  af  den  glade  Re- 
stauratør, der  optraadte  som  Vært  og  inviterede  Alle 
ind,  han  kunde  faa  fat  paa.  Han  sad  i  den  lille 
Sofa  ved  Siden  af  Kaptejnen,  der  altid  behandlede 
denne  Passager  som  sin  kjæreste  Ven ,  naar  Genera- 
lens ærefrygtindgydende  Øje  ikke  hvilede  paa  ham.  Den 
glade  Caillou  beklagede  kun ,  at  han  ikke  havde  sin 
hvide  Hue  paa  for  ret  at  befinde  sig  i  sit  Es.  Kap- 
tejnen foreslog  at  afhjælpe  denne  Mangel  ved  et 
hvidt  Lommetørklæde.  Han  havde  just  faaet  dette 
arrangeret  paa  en  tilfredsstillende  Maade,  og  man 
troede  sig  til  at  være  et  saa  glad  Selskab,  som  flød 
paa  noget  af  de  fem  Verdenshave,  da  Generalens 
høje  Skikkelse  viste  sig  i  den  aabne  Dør.  I  et  An- 
fald af  nedladende  Elskværdighed  vilde  han  den  Aften 
besøge  Tob akssalonen,  hvor  han  hidtil  ikke  havde  sat 
sin   Fod. 

Det  lod  ikke  til ,  at  denne  gode  Hensigt  blev 
tilstrækkelig  paaskjønnet.  Foreløbig  indtraadte  der 
en  almindelig  Tavshed.  Generalen  paa  sin  Side 
syntes  ogsaa  strax  at  faa  et  stærkt  Skaar  i  det  glade 
Humør ,  der  havde  fyldt  ham ,  da  han  saae ,  at  man 
havde   arrangeret  en   hel   lille   Kollads. 

Caillou,  der  var  Vært  af  Profession,  var  den 
Første  ,  der  gjorde  Forsøg  paa  at  faa  det  Hele  paa 
Fode    igjen.      Han    skjænkede    et    Glas  og  tilbød  Ge- 


2  O  V.  C.  S.    T»ps*e. 

neralen    det    med    Høflighed    og    rejsende    sig    op    i 
Sofaen. 

Kan  jeg  betale  for  det?'  sagde  Generalen  i  en 
Tone,  der  gjorde  det  tydeligt,  at  han  for  sit  Ved- 
kommende ikke  vilde  være  behagelig  mod  den  tykke 
Franskmand. 

Denne  blev  lidt  blegere  i  sit  gule  Ansigt,  men 
fattede  sig  hurtig  og  sagde  i  en  flot  Tone ,  der  var 
meget  forskjellig  fra  den,  han  først  havde  talt  i: 

Ja,  giv  mig  en  af  deres  Cigarer,  min  er  næsten 
færdig.       Jeg    vil    hævde    mit   Ronoinmee     for    ikke    at 
trække    Folk    op,      tilføjede    han    efter  en  kort  Pause. 
Generalen  blev    aldeles  forvirret  ved  denne  Uar- 
tighed  og  svarede  kort  i  en  forbitret  Tone: 

Jeg  har  ingen  Cigarer  til  Dem.  Han  gav  med 
det  samme  sit  Glas  et  lille  Stød,  saa  at  det  kom 
længere  ind  paa  Bordet,  hvor  det  skvulpede  en  Del 
af  sit  Indhold  ud. 

Cailiou  greb  det,  tømte  det  rolig,  smækkede  med 
Læberne  og  sagde  til  de  Andre  med  et  leende  An- 
sigt: Jeg  minder  mig  selv  om  Fremgangsmaaden  i 
den  bekjendte  Knejpe,  som  der  gaar  Sagn  om  i  alle 
Lande ,  hvor  Sprøjten  atter  suger  Suppen  op ,  naar 
Gjæsterne  ikke  betale. 

De  fleste  Gjæster  kunde  ikke  lade  være  med  at 
le  eller  smile  ad  den  Maade ,  hvorpaa  Kokken  med 
sin  firskaarne  Satire  gav  Generalen  Lige  for  Lige. 
Som  en  lille  Reservation  lagde  dog  Kaptejnen,  som 
nu  engang  sad  ved  Caillous  Side,  sig  saa  langt  til- 
bage i  Sofaen,    som  han  kunde  komme.      Han  havde 


jason.  2 1 

vist  foretrukket  at  være  ialfald  paa  en  selvstændig 
Stol  ved  Siden  af  den.  Generalen  var  dog,  naar  Alt 
kom  til  Alt,  General  i  Hendes  britiske  Majestæts  Tje- 
neste, og  vred  var  han.  Hans  hvide  Haar  og  Skjæg 
kransede  et  ildrødt  Ansigt,  og  hans  smaa,  arrige 
Øjne  vare  næsten  helt  skjulte  under  den  rynkede 
Pande. 

Caillou  tog  nu  Tingene  med  den  største  Ro. 
Han  drak  og  skjænkede  i,  hældte  mere  Champagne  i 
Bollen  og  begyndte  paa  sit  Yndlingsthema,  sine  Momoirer 
som  Opvarter,  som  han  fortalte  med  en  Parisergamins 
Liv,  Opfattelsestone  og  satiriske  Talent.  At  sidde  i  en 
Kreds,  hvor  en  Mand  præsiderede,  der  fortalte :  »Jeg 
stod  udenfor  med  Servietten.  Jeg  kiggede  ind  aci  Nøgle- 
hullet^ o.  s.  v. ,  var  rent  forskrækkeligt.  Han  vred 
sig  paa  sin  Feltstol  henne  ved  Døren.  Han  vilde 
ikke  vige  Pladsen,  det  var  at  erklære  sig  slaaet,  men 
det  kneb   at  blive. 

Ved  Siden  af  ham  sad  en  lang  Amerikaner,  han 
halede  yderst  veltilfreds  i  sit  Bukkeskjæg  og  slog  sig 
med  larmende  Munterhed  paa  Laarene  med  begge 
Hænder,  hver  Gang  Caillou  havde  endt  en  Historie, 
og  kastede  tillige  ondskabsfulde  Sideblikke  paa  sin 
tavse ,  forbitrede  Sidemand.  Endelig  blev  det  denne 
for  galt,  han  vendte  sig  om  mod  Amerikaneren  og 
beærede  ham,  hvem  han  iøvrigt  ikke  havde  vexlet  et 
Ord  med,  ved  halvhøjt  at  sige  til  ham:  »Det  er  næ- 
sten for  galt,  at  en  saadan  Fyr  sidder  mellem  Gent- 
lemen. 

Vel,   Sir,      svarede  Amerikaneren   efter  et  Øjeblik 


2  2  V.    C.    S.    Topsøe. 

at  have  set  paa  Generalen,  men  man  rinder  sig  i 
det  Selskab,  man  kommer  ind  i.  Jeg  havde  engang 
i  Distraktion  skrevet  en  af  mine  Bekj endtes  Navn 
paa  en  Vexel,  og  skjøndt  Distraktion  er  en  Fejl,  vi 
i  min  Familie  lide  meget  af,  tog  man  ikke  denne 
Undskyldning  for  god  og  satte  mig  i  Tugthuset.  Det 
Selskab,  der  var  der,  det  gjør  De  Dem  vanskelig 
nogen  Forestilling  om , «  og  han  tog  Generalen ,  der 
maallos  stirrede  paa  ham,  fortrolig  i  Knaphullet. 
Lykkeligvis  traf  jeg  snart  min  Broder,  som  ofte 
havde  taget  en  anden  Mands  Ur  op  af  hans  Vest  og 
glemt  at  levere  det  tilbage,  naar  Manden  gik  videre ; 
det  var  ogsaa  kun  den  ulykkelige  Tilbøjelighed  til 
Distraktion,  der  ligger  i  Familien,  som  han  ytrede  sig, 
en  Arv  fra  mødrene  Side,  antager  jeg;  vor  Moder 
var  det  i  høj  Grad,  det  var  hende  aldeles  umuligt  at 
huske,  hvem  vi  havde  til   Fader.' 

Generalen  foer  op  med  en  voldsom  Ed  og  røg 
ud   af  Døren. 

Det  stod  han  ikke  for/  sagde  polisk  Amerika- 
neren, der  i  Virkeligheden  var  en  skikkelig  Uldhandler 
fra  Vesten,  til  de  Andre,  som  vare  begyndte  at  se 
lidt  foruroligede  ud  ved  disse  Familiememoirer.  Lad 
mig   saa   faa  et  Glas  for  den  Forretning.' 

Det  gode  Humør  blev  herefter  helt  overgivent. 
Det  blev  ganske  mørkt  udenfor.  Lanternerne  vare 
forlængst  hængte  ud,  men  man  blev  siddende.  Ende- 
lig begyndte  en  Taage ,  der  vel  ikke  var  meget  tæt, 
men  som  dog  gjorde  det  mindre  behageligt  at  sidde 
for    aabne    Døre,    og    lukket   kunde    Døren  ikke  være 


Jason.  23 

for  Røg.  Saa  bestemte  endeliy-  det  muntre  Selskab 
sig  til  at  bryde  op  og  gaa  ned  i  Kahytten.  Næsten 
Alle,  der  havde  siddet  dernede,  vare  gaaede  i  Seng. 
Af  Damerne  sad  Mademoiselle  tilbage.  Den  store 
Salon  saae  med  sine  mange  Lamper,  sine  livlige 
Farver  og  rige  Forgyldning  hyggelig  og  venlig  ud,  og 
Mademoiselle,  hvem  Lampelys  klædte  særlig  godt,  sad 
som  den  mest  bedaarende  eg  besnærende  ventende 
unge  Husmoder  i  sin  Stol  og  broderede  med  et  aller- 
kjæreste  lille  Præg  af  Fortrydelighed  i  Ansigtet  over 
at  være  ladt  alene,  som  Enhver  af  Garden  kunde 
tage  til  Indtægt,    da  den  stillede  for  at  sige   Godnat. 

» Godnat,  Godnat,  Godnat!'  nikkede  hun.  >Siig 
mig  blot,  Mr .  Hasting,  skulde  jeg  ikke  gjøre  den 
Rose  mørkere.  Ja,  jeg  vilde  Dem  ikke  andet  end 
det.      Godnat.' 

Snart  var  hele  Skibet  gaaet  til  Ro.  Lamperne  i 
den  lange  Gang,  hvortil  de  forskjellige  Kahytter  vendte 
ud,  vare  slukkede  paa  et  Par  Stykker  nær,  og  inde  i 
Kahytten  var  Alt  nu  stille.  Kun  i  Kaptejnens  Flytte 
oppe  paa  Dækket  var  der  Bevægelse,  og  Lyset  over 
Søkortet  skinnede  gjennem  den  taagede  Luft.  Alting 
blev  mere  og  mere  stille.  Man  hørte  kun  Vandene 
og  Skibet.  Vandene  plaskede  og  stødte  med  dumpe 
Kølleslag  paa  de  tynde  Vægge,  bag  hvilke  de  mange 
Mennesker  laa  trygt  og  sov.  Skibet  knirkede  og 
knagede  og  sukkede  langtrukkent,  som  alle  Skibe 
gjøre ,  og  Maskinernes  ensformige  Slag  og  Skruens 
travle  Banken  nede  i  dens  mørke  Aflukke  under 
Vandet  hørtes  over  det  Hele. 


24  V.   C.  S.    Topsøe. 

Og  saaledes  gik  det  i  den  mørke  Sommernat, 
medens  Taagen  blev  tættere  og  Søvnen  dybere  om- 
bord, skjønt  Vandenes  Kølleslag  lød  truende  og 
haardere  og  haardere  i  den  hule  Sø,  der  var  begyndt. 

Men  pludselig  afbrødes  Stilheden  ved  et  højt 
Raab  paa  Dækket,  Signalklokken  i  Maskinrummet 
ringer  med  en  skingrende  Ilfærdighed,  der  vidner  om, 
at  den  udfører  en  Ordre,  det  haster  med,  hurtig 
trampende  Fødder  styrte  om  paa  Dækket,  flere  høje 
Raab  og  Kommando  paa  Kommando  lyde  efter  hin- 
anden. 

Hasting  delte  Kahyt  med  den  unge  engelske 
Ingeniør ;  saadanne  Folk  vide  strax ,  at  der  er  noget 
Alvorligt  paa  Færde ,  og  de  stod  i  et  Nu  halvt  paa- 
klædte i  Gangen ,  som  førte  til  Dækstrappen  for  at 
ile  op. 

I  det  Samme  lød  der  et  knagende  Brag,  som 
nok  skulde  vække  alle  de  Sovende,  nok  et  Brag, 
efter  et  Sekunds  Stilhed  Raaben  og  Skrigen  af  mange 
Stemmer  og  saa  som  Ekko  af  dette,  forplantende  sig 
Skibet  igjennem ,  Udbrud  af  Skræk  og  Forfærdelse. 
Støjen  og  Larmen,  Støden  og  Puffen  til  Døre,  som  man 
i  Forskrækkelsen  glemte,  hvorledes  man  skulde  aabne, 
og  Støden  og  Puffen  og  vild  Trængen  sig  mellem 
hinanden  for  at  komme  op  paa  Dækket  eller  blot  et 
andet  Sted  hen  end  der,  hvor  man   var. 

Hasting  og  hans  Kamerat  havde  været  de  Første 
paa  Dækket.  Det  var  dem  umuligt  at  finde  sig  tilrette. 
Skibet  var  stoppet,  men  gyngede  uroligt  op  og  ned, 
som  i  Krampe  og  Angst,  Natten  var  mørk   og  glansløs, 


Jason.  2 5 

Lyset  fra  Lygter  og  Lanterner  blændede  kun  uden 
at  kunne  trænge  igjennem  Taagen,  som  nu  var 
meget  tæt.  Dampen  fra  den  stoppede  Maskine  foer 
ud  fra  Skorstenen  med  bedøvende  Larm  og  Hvæsen 
og  slog  ned  paa  Dækket  i  tætte  Skyer.  Udover  Ræ- 
lingen var  Intet  at  se,  jo !  Forude  noget  Uformeligt, 
som  de  mere  anede  end  saae.  Da  de,  følgende  Lyden  af 
Stemmerne,  ilede  derhen,  saa  skimtede  de  Stænger 
og  Rejsning  af  et  andet  Skib ,  der  laa  foran  deres, 
og  udover  hvilket  en  Stump  af  Bombay  ?,  Spryd  ragede. 

I  Mørket  og  Taagen  og  under  skjødesløst  Udkig 
vare  de  løbne  i  et  andet,  temmelig  stort  Skib,  der 
foreløbig  syntes  at  være  det,  der  havde  lidt  mest,  og 
at  være  i  størst  Fare. 

Mængden  af  Passagererne  foer  om  imellem  hin- 
anden paa  Dækket ,  halvpaaklædte  og  i  den  største 
Forvirring  og  Forskrækkelse.  Den  Scene,  der  havde 
vist  sig  for  dem  i  den  mørke,  fugtige,  uigjennem- 
trængelige  Nat,  havde  fyldt  dem  med  Rædsel ,  og  de 
bidrog  naturligvis  Alle  deres  til  at  forøge  Forvirringen. 
Gjennem  den  udeladte  Damps  Buldren  og  sydende 
Hvæsen,  Raabene  fra  Bombar  og  fra  det  store  Andet, 
der  laa  foran,  hørte  man  uafladelige  Kommandoraab, 
som  bidrog  til  at  forøge  Forskrækkelsen,  thi  Folk 
vilde  kun  opfatte  dem  som  yderligere  Tegn  paa 
overhængende  Fare.  Og  da  Kaptejnen  gjennem  sin 
Raaber  meddelte,  hvad  der  var  passeret,  og  at  han 
haabede,  at  Bombay  ikke  var  i  nogen  farlig  Forfatning, 
blev  denne  sidste  Meddelelse  af  de  Fleste  opfattet 
som    en    Forberedelse  paa  det  Værste.     Graad,   Hulken 


26  /'.  ('.  S.   Top 

og  Udbrud  af  Fortvivlelse  lød  fra  alle  Sider,  og  Pa- 
niken  forøgedes;  Nogle  bemærkede,  at  der  blev  gjort 
Anstalter  til  at  gjøre  Baadene  klare,  de  gjorde  An- 
skrig ,  store  Hobe  styrtede  derhen,  og  der  opstod  de 
uhyggeligste  Scener,  medens  Matroserne ,  som  skulde 
arbejde,  puffede,  slog,  stødte  og  bandede  til  alle 
Sider. 

Kun  nogle-  af  de  yngre  engelske  Herrer,  Hasting 
og,  det  maa  siges  til  deres  Ære,  Generalen  og  hans 
Datter  tabte  ikke  Fatningen  og  gjorde,  hvad  de 
kunde,  for  at  berolige  Folk.  Det  sidste  fornemme 
Par  nedlod  sig  i  den  Anledning  til  at  tale  til  Alle 
uden  Forskjel. 

Stakkels  Monsieur  C'aillou  var  derimod,  som  de 
fleste  gemytlige  Folk  ved  slige  Lejligheder,  aldeles 
ude  af  sig  selv  af  Skræk  og  Forvirring  og  fik  hurtig 
sin  Datter  med  sig  og  kom  endelig  forud,  hvorfra 
man  ellers  søgte  at  holde  Passagererne  borte.  De 
saae  det  andet  Skib,  som  man  arbejdede  ivrig  paa 
at  blive  klar  af.  Caillou,  som  havde  en  ubestemt  Tro 
paa,  at  der  alle  Steder  var  sikrere  end  der,  hvor  han 
var,  raabte  til  sin  Datter,  at  de  skulde  klatre  ombord 
i  det.  Han  havde  en  Vadsæk  i  den  ene  Haand, 
hvori  han  havde  en  temmelig  betydelig  Sum  i  Guld, 
og  sum  han  ikke  vilde  slippe,  med  den  anden  Haand 
afvexlende  ledede  og  puffede  han  sin  Datter  afsted. 
Under  fortvivlede  og  halvt  forbitrede  Tilraab  om  at 
hjælpe  med  selv,  da  han  ellers  maatte  lade  hende 
drukne,  lykkedes  det  ham  at  faa  hende  og  sig  selv 
op    paa    Skanseklædningen,    hvor    tie    sad    fastklemte, 


Jason.  27 

medens  han  spejdede  efter  et  Tov  eller  en  anden 
Udvej  til  at  svinge  sig  ombord  i  det  andet  Skib. 
Hasting  og  hans  Kamerat  havde  gjort  deres  Bedste 
for  at  berolige  Folk,  men  den  første  havde  forgjæves 
gjort  Forsøg  paa  at  faa  Caillou  til  at  komme  til  sig 
selv.  Denne  var  paa  een  Gang  fjegyndt  at  talt- 
Fransk  igjen  og  syntes  i  sin  Skræk  ikke  engang  at 
kunne  forstaa  det  Engelske ,  der  var  blevet  hans 
andet  Modersrnaal.  Hasting  havde  imidlertid  holdt 
Øje  med  ham  og  hans  Datter  paa  denne  fortvivlede 
Flugt  og  saae  dem  skride  til  et  vanvittigt  Foretagende, 
der  sandsynligvis  vilde  have  ført  til,  at  ialfald  Datteren 
vilde  have  styrtet  i  Søen.  Han  foer  til  med  sin 
Kamerat,  og  medens  denne  paa  en  lige  saa  haand- 
fast  som  bestemt  Maade  halede  Caillou  ned  ved  Be- 
nene ,  løftede  han  Mademoiselle  ned  fra  den  farlige 
Plads,  hvorpaa  hun  var  bleven  hængt  op.  Han  løs- 
nede den  Haand ,  hun  næsten  krampagtig  havde 
knyttet   om   et  Tov. 

Vær  blot  rolig/    sagde  han,      kjære  Frøken,   vær 
rolig,   der  er  ikke  den  mindste  Fare.' 

Det  vidste  han  nu  ganske  vist  ikke,  thi  Under- 
søgelsen af  Skibet  nede  var  endnu  ikke  sluttet;  men 
den  rolige  Maade,  hvorpaa  han  sagde  dette,  syntes  at 
indeholde  tilstrækkelig  Sikkerhed,  og  det  var  en  inderlig 
Vederkvægelse  efter  Faderens  halvt  sindsforvirrede 
Tilraab  og  Befalinger.  Hun  syntes  at  føle  sig  und- 
sluppen Fare  og  Død  og  at  hvile  i  fuldstændig  Sikker- 
hed :  men  efter  den  Rystelse,  hun  havde  havt,  brød 
hendes    Kræfter    sammen.      Hun    kunde    ikke  staa  op- 


2S  /'.  t".  5.    Topsøe, 

rejst,  og  Hasting  tog  hende  paa  sin  Arm.  Hun  var 
som  de  Fleste  kun  halvt  paaklædt,  da  hun  var  kommen 
o])  paa  Dækket,  og  hendes  Klædning  var  reven 
istvkker  og  skudt  halvt  tilside;  hun  var  halvt  blottet. 
Han  samlede  det  hvide  Tøj  sammen  om  hende. 

»Alt  er  i  Orden,«  brølede  Kaptejnen  gjennem 
Raaberen.  »Skibet  er  undersøgt,  Enhver  kan  rolig 
gaa  til  Sit.« 

Saa  rolig  man  end  kan  være  under  en  Fare,  saa 
bliver  man  dog  gjennemtrængt  af  dyb  Glæde,  naar 
den  er  forbi,  og  Hasting  skred  afsted  med  den  unge 
Pige  paa  Armen,  som  om  han  gik  ind  i  et  nyt  Liv  i 
en  festlig  og  sejrsstolt  Stemning.  Han  bar  hende  ned 
til  hendes  Kahyt,  for  at  hun  der  kunde  komme  til  sig 
selv  igjen.  De  passerede  Generalen  og  hans  Datter 
paa  Vejen.  Denne  bidske  Dames  Negligé  gjorde  et 
saa  dækkende  Indtryk ,  som  om  hun  havde  havt 
Kaabe  og  Hat  paa.  Med  en  Ringeagt,  der  var  saa 
fornærmelig,  at  Hasting  nær  var  bleven  uartig,  saae 
hun  paa  dem,  men  han  beherskede  sig,  og  hans 
Forbitrelse  vendte  sig  kun  til  Sympathi  for  hende, 
han  bar.  Da  han  stod  i  Gangen  udenfor  Kahytsdøren 
og  skulde  sætte  den  smukke  Dame  ned  paa  Gulvet, 
saae  han  ,  at  hendes  Tøj  var  gledet  helt  tilside  fra 
hendes  pragtfulde  Rarm,  og  i  den  stærke  Følelse  af 
Liv  og  Glæde,  som  gjennemstrømmede  ham,  trykkede 
han   paa  den  et  varmt  og  fast  Kys. 

Han  blev  i  samme  Øjeblik  forskrækket  over,  hvad 
han  havde  gjort,  og  saae  paa  hende,  men  hun  saae 
ikke    fortørnet    ud.      Hun    gav    ham    den    ene    Haand, 


Jason.  2Q 

idet  hun  med  den  anden  samlede  sit  Tøj  sammen  og 
sagde:  »Tak,  jeg  er  Dem  meget  taknemlig,«  og  gik 
saa  ned  i  sit  Lukaf. 

Kaptejnens  Raad,  at  gaa  hver  til  Sit,  blev  ingen- 
lunde fulgt  af  alle  hans  Passagerer.  En  stor  Del 
blev  oppe,  tildels  siddende  i  Kahytssalonen,  hvor 
Grundene  til  Sammenstødet  og  dettes  Følger  for  det 
andet  Skib  drøftedes  med  stor  Iver,  idet  Tømmer- 
mandens beroligende  Rapport  om  Bombay  atter  og 
atter  gjentoges.  Det  andet  Skib  var  en  stor,  tysk 
Skonnert;  det  havde  lidt  endel ,  og  skjønt  de  to 
Skibe  nu  vare  blevne  klare  af  hinanden,  laa  de  dog 
ved  Siden  af  hinanden,  til  man  havde  set,  hvad  Hjælp 
Tyskeren  kunde  trænge  til.  Iblandt  dem,  der  trolig 
holdt  ud  i  Kahytten,  var  Caillou ;  han  var  selv  tavs, 
men  lutter  Øje  og  Øre. 

En  Del  af  Passagererne  spaserede  nu  paa  Dæk- 
ket og  saae,  hvorledes  den  grænseløse  Forvirring,  der 
endnu  for  kun  et  godt  Kvarter  siden  var  begyndt, 
atter  blev  afløst  af  den  vante  Orden.  Iblandt  dem, 
der  gik  der,  var  Hasting.  Det  Kys,  han  havde  taget, 
glødede  ham  bestandig  i  hele  Blodet.  Han  blev  ved 
at  gaa  paa  Dækket  og  saae  derfra  Solen  gaa  op. 

Den  næste  Dag  efter  den  store  Forskrækkelse 
var  saa  blid  og  smuk,  som  man  kunde  ønske  sig. 
Bølgerne  lægge  sig  ikke  til  Hvile  paa  det  store  Hav, 
men  smaa,  lystoppede  og  solskinnende  tumlede  de  sig 
om  de  mange  Skibe,  der  nu  færdedes  omkring 
Bombay,  og  Englands  lyse  Kyst  hævede  sig  over  en 
Sø,    der    var   fredelig    som    en    Indsø.      Det    var    den 


30  /".   C.  S.    Topsøe. 

sidste  Dag,  man  skulde  være  ombord,  og  den  Stem- 
ning af  Befrielse,  som  alene  dette  vilde  have  frem- 
kaldt, blev  naturligvis  yderligere  forhøjet  ved  den  i 
Nattens  Løb  overstandne  Rædsel.  Monsieur  Caillou 
blev  kun  set  med  en  Champagneflaske  i  Haanden. 
Han  havde  været  oppe  til  Daggry,  da  man  skiltes  fra 
tiet  tyske  Skib,  og  nær  voldet,  at  Sammenstødet  dog 
medførte  Tab  af  Menneskeliv,  ved  i  et  Anfald  af 
Menneskekjærlighed  at  kaste  en  Flaske  <  med  den 
undergjørende  Drik  over  til  en  tysk  Skibsdreng,  som 
kom  ham  paa  nær  Hold.  Efter  at  have  sovet  et  Par 
Timer  var  han  derpaa  atter  kommen  op  paa  Dækket, 
glad  som  en  Lærke,  og  tyllede  den  gulblege  Gude- 
drik pottevis  i  Alle,  der  kom  ham  nær,  baade  For- 
middag og  Eftermiddag.  At  Generalen  og  hans 
Datter  ikke  hørte  hertil,  er  en  Selvfølge,  men  den 
unge  Garde  gjorde  Vidundere. 

Mellem  Mademoiselle  og  Hasting  var  der  knyttet 
et  eget  Baand  ved  det  dristige  Kys.  Der  var  ingen 
Forlegenhed.  Saasnart  hun  kom  op  paa  Dækket  om 
Morgenen,  gik  hun  hen  til  ham,  gav  ham  Haanden 
og  takkede  ham  atter  for  hans  Hjælp ,  for  at  han 
havde  »reddet«  hende,  som  hun  vilde  kalde  det;  de 
kom  strax  ind  i  en  Samtale,  som  gik  let  og  venlig, 
de  blev  skilte  ad,  men  fandt  atter  hinanden,  og  det 
den   ene   Gang   efter  den  anden. 

Hasting  tilbød  hende  bestandig  sin  Arm,  hver 
Gang  der  var  Tale  om  at  gjøre  et  Par  Skridt,  hun 
modtog  den  ligesaa  villig,  og  hver  Gang  de  lagdes 
i   hinanden,    skod    Blodet  heftig  afsted  i  Begges  Aarer. 


jfason.  3^ 

Ogsaa  deres  Blikke,  søgte  bestandig  hinanden,  og  den 
Samtale,  de  førte,  var  ikke  et  livligt  Flovseri,  men 
endnu  mindre  ganske  vist  præget  af  et  dybt ,  tung- 
sindigt Alvor,  hvori  Sjæle  sukke  efter  Forløsning.  De 
fortalte  hinanden  om  det  Liv,  de  hver  paa  sin  Vis 
havde  ført  derovre  i  Indien,  og  de  talte  med  stor 
Aabenhed  derom  som  til  gamle  Kamerater  og  følte 
den  samme  Tilfredsstillelse  som  disse  ved  at  meddele 
hinanden  de  Gjenvordigheder ,  de  havde  overstaaet. 
Mademoiselle,  der  slet  ikke  holdt  af  at  høre  sin  Papa 
omtale  Restauranten ,  fortalte  nu  selv ,  hvorledes  hun 
et  Aars  Tid,  lige  efter  sin  Konfirmation ,  til  sin  store 
Sorg  og  Græmmelse  havde  maattet  sidde  som  dame 
du  Comptoir,  og  om  alle  de  smaa  Krænkelser  og  store 
Ubehageligheder ,  hun  i  denne  Stilling  havde  maattet 
gjennemgaa,  en  Skole,  der  ganske  vist  ikke  var  særlig 
frugtbringende  for  en  ung  Pige.  Hun  fortalte  om 
sine  mange  Tilbedere,  og  hvor  lidt  hun  havde  brudt 
sig  om  dem,  men  hvorledes  hun  dog  havde  brugt  en 
Trusel  om  at  løbe  hort  med  en  af  dem  som  det 
sidste  Middel  til  at  faa  sin  forretningsivrige  Fader  til 
at  give  sig  en  Afløser.  løvrigt  indrømmede  hun  paa 
et  halvt  skinsygt  Spørgsmaal  af  Hasting,  at  skjønt 
vedkommende  Person  skulde  optræde  som  Statist  i 
dette  lille  Drama,  havde  han  maaske  dog  kunnet  ind- 
bilde sig ,  at  hun  virkelig  vilde  have  løbet  med  ham. 
Hasting  fortalte  om,  hvorledes  han  var  kommen  over 
for  at  tjene  en  Formue  mellem  Palmer  og  Lotus- 
blomster, og  havde  maattet  trælle  Aar  efter  Aar  ved 
Baneanlæg    i    Landskaber,    der    vare   som  skaarne  ud 


$2  I'.   C.  S.    Topsøe. 

af  Sahara;  om  hvorledes  han  nu  havde  naaet  sit 
Maal,  fordi  det  havde  været  beskedent,  men  nu 
egentlig  ikke  ret  vidste,  hvad  han  vilde.  Begge  talte 
de ,  som  om  det  var  ganske  sikkert ,  at  de  mødtes  i 
en   ikke  fjern  Fremtid. 

Saaledes  gik  Dagen.  Om  Aftenen  var  man  ved 
Themsens  Munding  og  saae  det  enestaaende  Skue  af 
Skibenes  Tog  op  og  ned  ad  Floden.  Natten  faldt 
paa,  gjennem  Vrimlen  af  Lanterner  skød  det  store 
Skib  majestætisk  frem;  det  hørte  til  Aristokratiet  her, 
med  sine  Tusinder  af  tilbagelagte  Mile,  bemærket  og 
kjendt  af  alle  mulige  Signal-  og  Telegrafstationer,  og 
Passagererne  fyldtes  med  en  lignende  aristokratisk 
Bevidsthed,  naar  de  saae  ned  paa  alle  de  Smaaskibe, 
der  nøjedes  med  at  plaske  over  til  Holland  eller  til 
Østersøen. 

Mademoiselle  var  jublende  glad  over  nu  endelig 
at  være  i  Europa,  som  hun,  skjønt  født  Asiat,  altid 
havde  længtes  efter,  og  den  ene  Gang  efter  den 
anden  gjentog  hun  for  Hasting,  at  hun  følte  sig 
lykkelig,  meget  lykkelig. 

Den  næste  Morgen,  da  man  stod  op,  laa  Skibet 
til  Ankers;  Rejsen  var  endt.  Den  forrige  Dags 
smukke  Vejr  var  forbi.  Regn  og  Taage  hang  over 
Floden  og  Masteskoven  og  Tagmasserne.  Der  var 
den  højeste  Grad  af  Uro  og  Travlhed  ombord,  Told- 
eftersyn og  ikke  blot  med  Undslippelser,  men  ogsaa 
med  Konfiskationer  og  dertil  hørende  Forhandlinger, 
Forklaringer  og  almindelig  Ængstelse ;  der  var  Skæn- 
deri med  paatrængende  Kommissionærer  og  Dragere, 


Jason.  $3 

som  syntes  at  være  komne  ombord  paa  Vandrotte-Vis, 
Leden  efter  bortkomne  og  glemte  Ting  og  Forlæggelse 
af  andre  under  Eftersøgelse  af  de  første ,  i  det  Hele 
taget  en  til  det  Yderste  dreven  Egoisme  ligeoverfor 
En  selv  og  Ens  egne  Kofferter,  og  en  Bestræbelse 
for  at  komme  hurtig  fra  Borde,  saa  "ivrig,  som  om  de 
Par  Minutter,  det  drejede  sig  om,  vare,  ikke  uendelig 
forsvindende  Tidsdele  sammenlignede  med  de  Uger, 
man  havde  tilbragt  ombord,  men  Tidsafsnit,  der  vare 
fulde  af  den  største  Vigtighed  for  hele  Ens  Fremtid. 
Ligesaa  forunderlig  som  denne  hurtige  Forandring  af 
den  Værdi,  der  tillægges  Tiden,  er  den  pludselige 
Forandring,  der  fra  det  Øjeblik,  et  Skib  er  gaaet  til 
Ankers,  foregaar  med  hele  Opfattelsen  af  Skibet  selv; 
det  bliver  som  et  Lig,  og  et  Lig,  man  ikke  har 
nogen  Pietet  for.  Alt,  hvad  der  har  været  ens  Op- 
muntring og  Fornøjelse  i  de  lange  Timer,  bliver  yn- 
keligt, man  foragter  Skibsbillardet,  Ringeagten  for 
Bibliotheket  har  ingen  Grænser,  og  Ens  egen  stakkels 
Kahyt,  som  man  visselig  havde  Noget  tilovers  for,  er 
aldeles  afskyelig  og  kun  Gjenstand  for  en  Mistanke 
om  at  forstikke  noget,  man  nødig  vilde  glemme, 
under  Sengen,  bag  den  lille  Sofa  eller  Servanten, 
Ting,  som  alle  tilsammen  nu  synes  at  være  de  skrække- 
ligste Frembringelser  i  Møbelsnedkeri ,  man  kjender. 
Den  samme  Følelse  forfølger  En  overalt,  ja  selv  den 
store  Salon  med  sit  Fløjl  og  sine  Spejle  forekommer 
En  at  være  det  ynkeligste  Forsøg  paa  at  efterligne  det 
faste  Lands  Hotelelegance,  og  det  synes,  som  om  det 
vilde  være  den  jammerfuldeste  Lod  at  blive  der  Dagen  ud. 

V.  C.  S.  Topsoe :  Samlede  Fortællinger.    II.  3 


34  V.   C.  S.    Topsøe. 

Saa  blive  da  Alle  ombord  grebne  af  den  ustyr- 
ligste Lyst  efter  blot  at  komme  i  Land  og  fare  afsted 
imellem  hinanden  hulter  til  bulter. 

Mellem  dem,  der  havde  allermest  travlt  for  at 
komme  afsted,  var  INT.  Caillou,  der  ikke  vilde  skjænke 
London  nogen  Dag  og  havde  en  dunkel  Anelse  om, 
at  han  strax  i  Dokken  kunde  tage  en  Droschke  og 
kjøre  lige  til  Dover.  Han  gav  sig  ikke  Tid  til  at 
sige  Farvel  til  nogen  af  sine  Intimeste ,  og  det  var 
med  Vanskelighed,  Mademoiselle  fik  sig  revet  løs  for 
at  kunne  løbe  hen  til  Hasting,  trykke  hans  Haand  og 
sige:  /Farvel,,  paa  Gjensyn.«  Saa  kom  han  atter 
farende  og  halede  hende  med  et  Ryk  i  den  anden 
Arm  bort  fra  hendes  Rejsekamerat ,  som  tavs  og 
forvirret  saae  efter  dem. 


ANDET  KAPITEL. 


nton  Hasting  var,    som  tidligere  sagt,   tagen 

over  til  Indien  for  at    gjøre   sin  Lykke   som 

Civilingeniør.     Han  var  medicinsk  Kandidat 

og  lige  bleven  færdig  med  sin  Examen,  da 

han  tog  denne   Beslutning. 

Det  var  tildels  et  Tilfælde,  at  han  kom  til  Indien, 
men  at  han  vilde  bort  overhovedet,  var  ret  vel  be- 
grundet i  hans  Natur.  Han  var  paa  en  Maade 
temmelig  energisk.  Han  havde  stærke  Ønsker  og 
Begjæringer,  og  han  krævede  dem  opfyldte  med  stor 
Utaalmodighed ,  tilbøjelig  til  at  sætte  Livet  Pistolen 
for  Brystet,  naar  der  var  Noget,  han  vilde.  Vente 
efter  Noget,  være  sig  Godt  eller  Ondt,  kunde  han 
ikke;  havde  man  kunnet  dø  forud,  havde  han  gjort 
det.  Der  var  en  vis  Fejghed  i  hans  Modighed,  men 
da  Livet  ikke  altid  gransker  Motiverne  synderlig  nøje, 
føjede  det  sig  efter  den  Raskhed,  hvormed  han  op- 
traadte,  og  gav  ham  Meget  af,  hvad  han  forlangte. 

Han  havde  stort  -Held'  med  sig,  hed  det  altid 
rned  en  vis  Misundelse   blandt  hans  Venner. 

Men  da  det  nu  stod    sig  saaledes ,    var  det  ham 


36  V.  C.  S.   Topsøe. 

dobbelt  ulideligt,  at  han  ikke  havde  Held  med  sig  i 
et  vigtigt  Punkt,  Kjærlighed.  Fast  overtydet  om,  som 
den  Slags  Naturer  altid  ere,  at  der  er  stor  og  mægtig 
Lykke  i  Vente  for  dem  i  Verden,  søgte  han  naturlig 
dennes  højeste  Udtryk  i  Kjærlighed.  Men  her  var 
han  som  sagt  uheldig.  Han  havde  tidlig  forelsket  sig 
og  forelsket  sig  stærkt ,  men  det  var  ikke  lykkedes 
ham  at  se  nogen  Gnist  af  Gjenkjærlighed.  derom  var 
der  ikke  mindste  Tvivl.  Han  havde  ikke  bejlet,  han 
havde  endog  altid  overfor  den  paagjældende  unge 
Pige  opført  sig  med  stor  Tilbageholdenhed,  men  hun 
havde  ligeoverfor  ham  altid  vist  en  rolig  Uanfægtethed, 
hvoraf  der  ikke  kunde  tages  fejl,  og  der  viste  sig  for 
ham  tillige  Tegn  paa,  at  hun  var  tilbøjelig  til  at  blive 
forelsket  i  en  Anden;  med  en  Anden  var  hun  ogsaa 
bleven  gift  under  hans  Fraværelse.  Han  nagedes  stærkt 
af  sin  ulykkelige  Kjærlighed,  der  blev  stærkere,  jo 
mere  han  bestræbte  sig  for  at  tilbagetrænge  dens 
Ytringer.  Det  var  ham  en  Trøst,  at  hun,  hvem  det 
gjaldt,  neppe  vidste  Noget  om,  at  han  led  for  hendes 
Skyld.  Havde  hun  vidst  det,  vilde  det  have  fore- 
kommet ham  en  stor  Ydmygelse.  Jo  mere  afgjort 
han  følte ,  at  hun  ikke  kunde  komme  til  at  betragte 
ham  som  Fisker ,  desto  mere  tilbageholdende  og  fra- 
stødende blev  han  i  sit  Væsen.  At  vise  sig  saaledes 
ligeoverfor  hende  voldte  ham  en  vis  Tilfredsstillelse, 
naar  de  vare  sammen,  men  naar  han  var  alene, 
nagede   det  ham  desto  stærkere. 

Han    gav    sig   til    at  arbejde  meget  stærkt,    hvad 
der    naturligvis    for    et    sundt     og    kraftigt    Menneske 


Jason.  37 

lindrede  meget,  men  da  det  mest  intensive  Arbejde 
var  afsluttet  med  Examen,  stod  han  ene  med  sit  util- 
fredsstillede Begjær. 

Han  var  uden  Formue,  han  skulde  til  at  skaffe 
sig  selv  Plads  i  Livet.  Det  var  han  aldeles  ikke 
bange  for,  men  han  skulde  begynde  med  at  resignere ; 
det  var  ham  uudholdeligt.  Han  skulde  begynde  et 
stille  og  beskedent  Arbejde  for  sin  Fremtid  med  at 
give  Afkald  paa  den  høje  Lykke,  han  troede  sig 
kaldet  til.  Det  var  ham  en  forfærdelig  Tanke  kun 
at  komme  frem  i  smaa,  beskedne  Skridt,  henad  den 
jevne  Jord,  og  stadig  have  det  Uopnaaelige  nær  sit 
Øje  og  nær  sit  Sind. 

Saa  slog  ham,  ligesom  ved  en  halvt  tilfældig 
Indskydelse ,  den  Tanke  at  vandre  ud ,  og  han  kom 
stadig  tilbage  til  den.  Ude  i  Verden,  i  Kamp  med 
vanskeligere  Opgaver ,  kunde  han  faa  Brug  for  sine 
Kræfter,  som  forekom  ham  selv  for  store  til  at  be- 
nyttes til  Opslidning  i  en  dagligdags ,  ensformig  Til- 
værelse hjemme.  Og  i  det  Fjerne,  i  nye  og  store 
Omgivelser,  kunde  han  komme  til  at  glemme  ganske 
anderledes  end  hjemme  i  det  Tilvantes  indelukkede 
Ly.  Og  saa  kunde  han  endelig  maaske  blive  en  rig 
Mand,  vende  hjem  med  en  stor  Formue.  Rigdom, 
det  var  ogsaa  et  Lykkens  Palladium.  Dertil  var  der 
kun  fjern  Udsigt  herhjemme,  men  ude,  hvem  vidste? 
Og  det  var  maaske  noget,  der  kunde  opveje  Kjærlig- 
heden.   Rigdom,  ja,   det  var  ogsaa  Noget  at  begjære. 

Dengang  kunde  han  tage  sine  Beslutninger  i 
Spring.     Saa  tog  han  Beslutningen  om  at  vandre  ud. 


38  V.  C.  S.   Topsøe. 

Han  havde  meget  Talent  for  Mathematik  og  meget 
praktisk  Snille.  En  temmelig  tilfældig  Vejledning  — 
som  jo  den  Slags  Vejledninger  gjerne  ere  — 
havde,  da  han  vilde  udvandre,  ført  ham  til  London 
til  en  Vens  Ven,  og  derfra  var  han  ved  en  lignende 
Tilfældighed  efter  flere  Skuffelser  ført  til  Indien  som 
underordnet  Medarbejder  ved  et  Jernbaneforetagende. 
Hans  virkelige  Begavelse  havde  imidlertid  bragt  ham 
frem.  Fra  simpel  Underordnet  var  han  avanceret 
højere  og  højere  op  og  endelig  fra  afhængig  Ingeniør 
bleven  selvstændig  Entreprenør  —  i  det  Mindre  na- 
turligvis —  men  det  var  i  denne  Egenskab ,  at  han 
havde  tjent  sine  Penge,  ikke  Rigdom,  men  en  Drifts- 
kapital, der  lovede  godt  om  at  føre  dertil. 

De  havde  kostet  ubarmhjertig  haardt  Arbejde. 
Hvad  en  Mand  havde  at  raade  over  af  aandelig  og 
legemlig  Kraft,  var  der  Brug  for,  og  Kræfterne  maatte 
altid  anspændes  til  det  Yderste.  Dette  fortsat  i  syv 
Aar  havde  naturligvis  ogsaa  forandret  hans  Indre 
meget. 

Han  havde  ofte  tænkt  paa  sin  Kjærlighed,  men 
følte  sig  nu  sikker  paa,  at  ikke  blot  denne,  men 
ogsaa  Erotik  overhovedet  var  udtørret  ganske  i  ham. 
Han  forekom  sig  selv  at  være  bleven  en  rolig ,  uan- 
fægtelig Mand  med  praktiske  Ønsker  og  praktiske 
Formaal ,  meget  forskjellig  fra  den  unge  Mand,  der 
var  gaaet  ud  til  Indien,  men  mest  forskjellig  fra  ham 
i  den  Forventning,   han  nærede  om  Kjærlighedslykke. 

Saaledes  tiltraadte  han  Rejsen.  Men  paa  denne 
traf  han    saa    Mademoiselle    Caillou,    og    dette    Møde 


Jason.  39 

havde  gjort  sin  egen  Virkning.  Han  var  egentlig  slet 
ikke  forelsket  i  hende ,  men  det  var  paa  en  Maade 
gaaet  med  Erotiken  i  ham ,  som  det  skal  kunne  gaa 
visse  Infusorier,  de  kunne  tages  ud  af  Vandet,  tørres 
og  lægges  hen  i  en  Aarrække,  og  naar  der  saa  gydes 
en  Draabe  Vand  paa  dem,  begynder  deres  Liv  atter; 
de  røre   sig  og  færdes,   som  om  Ingenting  var  hændt. 

Hertil  kom  endnu  noget  Andet.  Han  havde  i 
Forhold  til  de  Kvinder,  der  hørte  til  hans  Lige,  altid 
været  ængstelig  og  sky,  ligesom  paa  Forhaand  mis- 
tvivlende om  sig  selv  og  ventende  paa,  at  Haanden 
skulde  strækkes  ud  imod  ham,  før  han  vilde  vove 
noget  Skridt. 

I  den  Retning  havde  nu  den  lille  Erfaring,  han 
havde  gjort  paa  Dampskibet  ved  hint  dristige  Kys, 
havt  en  usædvanlig  Betydning,  som  det  jo  saa  ofte 
gaar,  at  de  smaa  Erfaringer  have  store  Resultater, 
og  særlig  i  Forholdet  mellem  Mennesker,  thi  ligesom 
ingen  Kraftytring  i  Naturen  gaar  resultatløs  hen  og 
forsvinder  i  et  Intet,  saaledes  gaar  ingen  Berøring 
mellem  Mennesker,  i  hvilken  der  lægges  Noget  af 
deres  eget  Liv,  i  Virkeligheden  resultatløs  hen. 

Han  følte,  at  ved  hint  Møde  havde  han  taget 
et  Initiativ  ligeoverfor  en  af  hine  Kvinder,  som  før 
vare  urørlige  for  ham,  og  han  følte,  at  det  havde 
ført  til,  at  han  kunde  besidde  denne  Kvinde,  som  vel 
ikke  svarede  til  hans  Ideal,  men  hos  hvilken  der  dog 
sikkert  var  baade  meget  Elskværdigt  eller  dog  Tiltalende, 
og  som  tillige  var  meget  smuk.  Og  denne  Følelse 
af    at    kunne    blive     en    Kvindes    egentlige    Besidder 


40  V.  C.  S.   Topsøe 

øvede  saa  ikke  blot  den  omfattende  Magt,  den  altid 
har  paa  en  Mands  Sind,  og  som  naar  fra  de  højeste 
aandelige  Begjæringer  til  de  sanselig  betagende.  Men 
der  var  tillige  noget  Andet,  som  herved  kom  frem. 
Det  havde  nemlig  forekommet  ham,  at  der  dog 
manglede  ham  Noget  i  at  vende  hjem  som  Sejrherre; 
men  denne  Mangel  var  der  nu  ikke  mere  efter  dette 
Møde  og  den  Mulighed  af  at  kunne  beherske  en 
Kvindes  Skæbne ,  det  havde  lagt  i  hans  Haand.  Nu 
følte  han  sig  sejrsæl  uden  Brist  og  længtes  efter  at 
prøve  sin  Styrke. 


TREDIE  KAPITEL. 


et  var  en  rolig  og  dejlig  Sommeraften  over  et 
roligt  og  dejligt  Landskab,  en  Egn  med  en 
Sø  mellem  Bakker  og  Skove,  som  laa  i  Kjø- 
benhavns fjerne   Omegn. 

Fra  et  lille  venligt  Lyststed,  der  laa  herude, 
temmelig  højt  oppe  mellem  Bakker,  havde  man  smuk 
Udsigt  over  den  Del  af  Søen,  der  er  Egnens  særlige 
Skjønhed. 

Over  det  lille  Landsted  var  der  udbredt  et  vist 
festligt  Præg.  De  fleste  Vinduer  vare  oplyste ,  skjønt 
det  endnu  ikke  var  mørkt,  og  fra  de  aabnede  Vin- 
duer faldt  Skjæret  ud  over  den  blaablomstrede  Kle- 
matis og  den  vilde  Vins  kraftig  formede  Blade,  som 
dannede  Rammen  omkring  dem.  Solen  var  lige  gaaet 
ned ,  Himlen  var  næsten  klar ,  der  var  ingen  Skyer 
paa  den  østlige  Del,  ellers  havde  det  været  en  pragt- 
fuld Solnedgang,  nu  var  Belysningens  Pragt  mindre 
rig,  men  mere  rolig. 

Der  var,  skjønt  Huset  saae  ud  til  at  holde  Fest, 
ikke  mange  Gjæster  at  se.  En  ung  Dame  i  lys 
Sommerdragt    stod    paa    Altanen    udenfor    et    Værelse 


r.  i 

ovenpaa,    der  aabenbart  var  Sovekammer,   og  hvorfra 

ar  den  smukkeste  Udsigt  over  Landskab-  I 
Haven  forneden  gik  to  unge  Mænd  i  en  glad  Samtale. 
Den  ene  af  disse  var  Hasting,  den  anden  var  Husets 
..ans  Ven  Bernhard,  der  fejrede  hans  Hjemkomst. 
Hasting  havde  opsøgt  denne  Ven  strax  ved  - 
Hjemkomst.  De  havde  kjendt  hinanden  fra  Dj 
af:  de  gik  i  den  samme  Skole  i  en  Provinsbv.  kom 
til  at  bo  i  det  samme  Kosthus,  anlagde  deres 
Æggesamling  i  Fællesskab,  og  i  Ferier  tog  Bernhard 
Anton  hjem  med  sig.  De  -  -  havde  ikke  anden 
Familie  end  en  gammel  Tante ,  en  Enke,  der  levedc 
i  en  Naboby  og  ikke  brød  sig  om  Andet  end,  at  han 
fik  de  sparsomme  Pengerationer  udbetalt,  som  han 
skulde  have,  saalænge  hans  Smule  Mødrenearv  strakte 
til.  Der  var  umaadelig  kjedeligt  hos  denne  gamir 
Tante,  og  det  var  en  ren  Lykke  istedetfor  at  komme 
hjem  til  hende  og  se  ud  af  Vinduet  paa  Plankeværket 
ligeoverfor  med  de  tre  Træer  bagved  og  paa  en 
Staldlænge  med  en  hængende  Laage ,  at  komme  ud 
paa  en  stor,  munter  Gaard.  Og  paa  en  saadan  hørte 
Bernhard  hi  emme  eller  rettere  paa  to,  thi  hans  Fader 
havde  en  og  hans  Onkel  en  anden;  i  de  første  Aar 
delte  man  sig  mellem  disse,  saa  døde  Faderen,  hans 
Gaard  blev  solgt,  og  saa  kom  man  kun  til  Onkelen, 
hvor  der  var  livligt  og  behageligt,  og  Bernhard,  der 
efter  at  have  arvet  sin  Fader  var  en  formuende  ung  F\t. 
var  meget  velset  paa  Grund  baade  af  sine  indre  og  af 
ire  Egenskaber,  og  hans  Ven  var  det  naturligvi:-. 
.  a. 


- 

':■--■  \        ti  Tiltet.  -  -  _  .     - 

-    I .  _ 

første 

3 

stuen    med    L  ak    mange 

[ 

■ 
--lange  P-    _  . 

labenbai 

•  _ 

-       .        ~-  . 
valgt  en  ensom.  ilt:. 
de  E-  .  rme 

mand  var  forbund- ~  ■  r  Dag 

.     .  .    -.  I  i  Land-: 
re  1 
- 
■    0 

»et  s 

Blom-  -vkkede    i 

Mæiu 


44  V.   C.  S.    Topsøe. 

af  denne,  et  solidt  bygget  Drivhus,  og  nervøse  Folk 
klagede  over,  at  man  om  Aftenen  følte  sig  fortumlet 
af  den  stærke  Blomsterlugt.  Blandt  Møblerne  vare 
smukke  Sofaer  og  lave,  magelige  Lænestole  i  Fler- 
tallet. Kun  et  lille  Værelse,  hvor  Mandens  Skrive- 
bord stod,  belagt  med  Regnskaber  og  Breve,  som 
skulde  expederes  hurtig,  gjorde  en  Undtagelse.  Dø- 
ren til  dette  Værelse  stod  lukket ;  ellers  stod  alle 
Døre  i  Huset  aabne. 

Selskabet  bestod  kun  af  Hasting,  Bernhard  og 
hans  Kone  og  et  Par  gamle  Folk,  Fruens  Forældre, 
den  Onkel  og  hans  Kone,  de  havde  gjæstet  i  Drenge- 
alderen, og  som  nu  havde  solgt  sin  Gaard  og  levede 
af  sine  Penge.  Det  lille  Selskab  havde  nu  spredt 
sig.     De  to  Venner  spaserede  som  sagt  i  Haven. 

»Naa,  Du  vidtberejste  Mand,«  sagde  Bernhard, 
>Du  nyder  vel  i  disse  Dage  ret  den  Følelse,  som  jo 
skal  være  Blomsten  af  Rejsen,  den  at  være  hjemme 
igjen.  Naar  Folk,  der  have  været  en  Maaned  i 
Schweiz  eller  sex  Uger  i  Carlsbad,  er  henrykte  der- 
over, hvordan  maa  det  saa  ikke  være  med  Dig,  der 
har  været  borte  i  syv  lange  Aar  og  saa  kommer  hjem 
som  Jason  med  det  gyldne  Skind.  « 

»Ja,  hvad  det  gyldne  Skind  angaar,  «  svarede 
Hasting,  saa  var  det  ikke  nogen  vældig  Vædder,  men 
kun  et  beskedent  lille  Lam,  der  faldt  i  min  Lod.  Og 
ligesom  Du  maa  give  mig  Afslag  paa  de  Rigdomme, 
jeg  medfører,  saa  maa  Du  ogsaa  give  mig  Rabat  paa 
Lyksaligheden  over  at  være  hjemme.  Jo  længere  man 
har  været  borte,  desto  ringere    bliver    den    Fornøjelse 


Jason.  45 

vistnok,  ialfald  for  Mennesker  som  jeg,  der  ikke  have 
mange  deltagende  Slægtninge  og  Venner  <.  som  det 
hedder  i   Begravelsesavertissementerne.- 

>Du  siger  ikke  Komplimenter/'  sagde  Bernhard, 
;>Du  gjør  mig  ikke  flov  ved  at  tale  om  at  længes 
efter  de  gamle  Venner,   efter  mig  rent  ud  sagt. 

Ærlig  talt,  Nej.  Jeg  kan  i  den  Henseende  ikke 
gjøre  mig  bedre,  end  jeg  er.  Der  var  slem  Kolera 
en  Sommer  blandt  de  Indfødt«  i  den  Egn,  hvori  jeg 
laa.  Jeg  tænkte  unægtelig  temmelig  jevnlig  paa,  at 
jeg  vel  kom  til  at  dø,  og  tænkte  jo  ogsaa  Noget 
derved,  men  jeg  følte  oprigtig  talt  ingen  særlig  Trang 
til  at  se  det  ene  eller  det  andet  Ansigt  af  dem  her- 
hjemme, før  jeg  døde.  Jeg  tror,  jeg  vilde  have 
strakt  mig  ud,  uden  at  sende  Nogen  Hilsen.^ 

Det  siger  Du  med  en  Rolighed,  som  om  Du 
ligefrem  var  stolt  af  det,  sagde  Bernhard.  Mig 
gjør  det  virkelig  ondt  at  høre.  Saa  forandret  er  jeg 
ikke  bleven  i  Mellemtiden,  at  vort  gamle  Venskab 
virkelig  er  mig  Intet  værd.' 

Det  er  heller  ikke  min  Mening,  jeg  sætter  stor 
Pris  paa  det  og  paaskjønner  meget  den  Maade,  hvor- 
paa  Du  har  viist,  at  Du  mindedes  det.  Men,  naar 
vi  ville  være  ærlige,  saa  er  det,  vi  kalde  Venskab, 
dog  i  Reglen  et  Forhold  af  noget  underordnet  Natur. 
Du  er  gift,  Du  er  lykkelig  gift  med  en  Kone,  der 
.  .  .  kort  sagt,  Du  bryder  Dig  vist  ikke  synderlig  om 
Andet  end  hende?  Han  kastede  ved  disse  Ord 
Blikket  til  Altanen,  hvor  den  smukke  Kvindeskikkelse 
stod.      vlkke   sandt? 


46  V.   C.  S,    Topsøe. 

--Nej,  paa  ingen  Maade,«  svarede  Bernhard  ivrig, 
jeg  holder  uhyre  meget  af  Ida  og  hun  af  mig,  men 
vi  har  Plads  til   adskilligt  Andet  begge  To.'< 

•  Ja,  hvordan?«   spurgte  Hasting. 

>Ja,  hvordan,  hvordan?  Hverken  hun  eller  jeg 
har  naturligvis  andre  Passioner,  men  derfor  gaa  vi 
da  ikke  udelukkende  op  i  hinanden.  Og  selv  hvad 
det  angaar  at  have"  andre  Passioner,  havde  jeg  nær 
sagt   .   .    . 

-Hvilket,  hvad  mener  Du?«  spurgte  Anton,  idet 
han  med  en  nervøs  Bevægelse  strøg  Asken  af  sin 
Cigar. 

»Ja,  jeg  mener  naturligvis  ikke  noget  Slemt, 
men  jeg  vil  kun  sige  for  mit  Vedkommende,  at  fordi 
jeg  er  bleven  gift  med  en  smuk  og  elskværdig  Kone, 
derfor  er  mit  Blik  aldeles  ikke  sløvet  for  kvindelig 
Ynde  og  Elskværdighed  hos  Andre.  Man  tror,  at  det 
gaar  over  i  Ægteskabet,  paa  ingen  Maade,  vær  kun 
ganske  rolig,  dette,  dette  saadan  .  .  .  Ideale  kan 
man  godt  bevare,  man  kan  godt  derfor  drømme  eller 
sværme  lidt  over  denne  eller  hin  og  tænke  sig  evig 
uendelig  Kjærlighed. « 

.Men  ikke  med  den,   man  har,   altsaa.' 
Nej,   hende  har  man  jo.     Det  er  det  Uopnaae- 
lige,  det,  man  ikke  har;  Du  forstaar  mig  nok.' 

>Men  din  Kone?«    spurgte  Hasting. 
Ja,    det    er  en  anden  Sag  med  hende,    ser  Du. 
Hun    er    rolig,    tilfredsstillet    i    Livet.       Hun    og    Da- 
merne i  det  Hele  taget  kjender    slet    ikke    den    Slags 


Jason.  47 

Følelser,  naar  de    er   gifte.     Der    er    en    stor  Forskjel 
paa  dem  og  os  i  den  Henseende. 

Der  maa  være  en  dejlig  Udsigt  fra  Eders  Sove- 
kammervindue, sagde  Hasting,  der  ved  en  ny  Ven- 
ding atter  havde  faaet  Altanen  i  Sigte.  »Der  er  vist 
den   smukkeste  Udsigt  i  hele  Huset* 

»Det  er  der,«  sagde  Bernhard,  idet  han  tændte 
sig  en  frisk  Cigar,  »jeg  har  stundom  tænkt  paa  at 
benytte  det  Værelse  til  Rygestue.  - 

De  gik  siden  under  et  Øjebliks  Tavshed;  man 
saae  den  unge  Kone  forsvinde  fra  Altanen,  lidt  efter 
viste  hun  sig  i  Havestuedøren  og  gik  langsomt  hen 
imod  dem. 

>Vi  er  komne  bort  fra  det,  Samtalen  først 
drejede  sig  om,«  sagde  Hasting,  Du  maa  ikke  tro, 
at  jeg  ikke  i  og  for  sig  er  meget  glad  ved  at  være 
kommen  hjem.  Alting  lader  sig  sige  paa  to  Maader. 
Jeg  kan  ogsaa  med  god,  med  den  allerbedste  Sam- 
vittighed sige,  at  jeg  er  rigtig  glad  ved  at  være 
hjemme.  En  Aften  som  denne  gjør  godt  i  en  Sjæl, 
som  i  syv  Aar  har  været  fyldt  med  Konstruktions- 
tegninger og  Jernpriser.«  —  Fruen  havde  nu  naaet 
dem  og  gik  med.  —  >Jeg  synes,  det  var  for  otte 
Dage  siden,  at  jeg  endnu  levede  paa  den  gule  Slette. 
Det  var  et  ejendommeligt  Landskab,  kan  De  tro,« 
-  han  henvendte  sig  nu  til  dem  Begge.  »En  gul 
Slette,  fjernt  ude  i  Horisonten  en  Ramme  af  graa 
Bjerge.  Sletten  var  bevoxet  med  en  eneste  Plante, 
en  graagul,  sørgelig,  lille,  lav  Busk,  en  Salvieart, 
tror   jeg.      Henne    ved    vore    Telte    stod    de    graagule 


48  V.  C.  S.   Topsøe. 

Planter  tyndt,  i  smaa  Tuer  med  ens  Mellemrum  paa 
den  gule  Jordbund;  gik  man  over  Sletten,  saa  langt 
man  kunde  komme,  hen  til  de  graa  Bjerge,  saa  stod 
ved  deres  Fod  de  samme  Planter  paa  de  samme 
Tuer  med  de  samme  Mellemrum.  Over  det  brændte 
og  sved  Solen  Dag  efter  Dag  paa  den  samme,  ufor- 
anderlige Maade,  paa  vore  Træskure,  hvor  Tjæren 
kogte  i  Heden,  og  paa  vore  Telte,  hvor  der  var 
mere  gloende  i  Skyggen  end  udenfor,  og  hvor  Hjer- 
nerne udtørredes  .   .  .« 

»Og  Hjerterne/  indflettede  Bernhard  med  et 
Suk,  der  skulde  være  elegisk-satirisk,  men  fik  et  halvt 
digestivt  Præg,  da  han  tillige  pustede  en  Mundfuld 
Cigarrøg  ud. 

•»Alt  det  staar  for  mig  saa  livagtig/  fortsatte 
Hasting,  vat  det  forekommer  mig  som  et  helt  Mirakel 
nu  at  være  forflyttet  til  dette  dejlige  Sted,  der  er 
køligt  og  friskt  som  Dug.  Se,  Søen  bliver  nu  helt 
bleg  som  Himlen,  Skovene  bliver  mørke,  dette  hele 
danske  Landskab  er  underlig  farveløst,  Farvepragt 
er  der  ialfald  ikke,  men  det  er  forunderlig  kvægende.' 

Han  tog  sin  Hat  af  og  strøg  sig  over  Panden. 
Den  unge  Kone  saae  helt  forundret  paa  ham.  Bern- 
hard sagde: 

Nu    kjender   jeg    Dig    igjen ;   nu  taler  Du  som  i 

gamle  Dage,  saadant  idealt,   saadan  som  en  Digter.' 

Skal  vi  ikke    gaa    ind?'     sagde    den    unge    Frue 

og   trak    Shawlet   tættere    om    sig;      .Fader  og  Moder 

sidder  alene  derinde.' 

De    to    Gamle,    Justitsraaden    og    Fruen,    som  de 


Jason.  49 

kaldtes  af  Andre,  sad  ganske  rigtig  i  Sofaen.  De  To 
havde  gaaet  en  lille  Tur  ned  ad  Søen  til  og  vare  nu 
vendte  tilbage.  Den  gamle  Dame  var  ikke  meget 
for  at  gaa,  og  skjønt  hendes  Mand  nok  havde  havt 
Lvst  til  at  gaa  lidt  længere  i  den  smukke  Aften,  og 
endog  følte  sig  overbevist  om,  air  det  havde  været 
godt  for  hans  Fordøjelse  efter  Middagen,  der  havde 
været  noget  stærkere  end  sædvanlig,  om  han  var 
gaaet  noget  mere,  saa  var  han  dog  gaaet  lige  hjem 
med  sin  Kone.  De  to  Mennesker  kunde  ikke  vænne 
sig  til  at  gjøre  Noget  for  sig.  Ingen  var  den  her- 
skende. Den,  der  tog  et  Initiativ,  gik  altid  af  med 
Sejren  i   den   Ting. 

Disse  to  ældre  Folk  sad  altsaa  og  ventede  i 
Sofaen  i  Havestuen  ved  Thebordet,  da  de  Unge  kom 
ind.  Det  kunde  ikke  nægtes,  at  der  var  et  vist  Skjær 
af  Gnavenhed  udbredt  over  den  gamle  Justitsraad, 
fordi  han  ikke  havde  faaet  den  Motion,  han  mente 
var  fornøden,  men  han  gav  denne  sin  Irritation  Luft, 
ikke  ved  at  beklage  sig  over,  at  hans  Kone  ikke 
havde  ment  at  kunne  taale  Aftenluften,  men  ved  at 
smaaknurre  over,  at  man  alt  skulde  spise  nu  igjen, 
skjønt  Middagsmaden   ikke   havde   sat  sig. 

Maaltidet  blev  imidlertid  ikke  af  Nogen  taget 
synderlig  alvorlig.  Det  var  mere  for  at  følge  Skik 
og  Brug,  at  man  samledes  omkring  Bordet  for  endnu 
at  tale  sammen,  inden  man  skiltes  hver  til  Sit.  ]u- 
stitsraaden,  der  havde  solgt  sin  Ejendom  og  levede 
af  sine  Penge,  havde  Sommerlejlighed  i  den  nærmeste 
Landsby.     Hasting    skulde    overnatte  paa  Landstedet. 

V.  C.  S.  Topsøe:    Samlede  Fortællinger.     II.  a 


50  V.  C.  S.    Topsøe. 

Samtalen  blev,  som  det  hele  Dagen  havde  været 
Tilfældet,  ved  at  vende  tilbage  til  Rejsen  til  Indien 
og  lange  Rejser  i  Almindelighed.  Justitsraaden  sagde 
varierende  en  Betragtning,  han  adskillige  Gange 
havde  fremført: 

»Det  er  morsomt  for  Folk  som  os,  der  aldrig 
har  været  i  Jvlland,  at  tale  med  en  god  Bekjendt, 
der  har  været  den  hele  Jord  omkring.  Jeg  har  for- 
resten altid  havt  en  Følelse  af,  at  De  var  et  Menne- 
ske, der  maatte  tumle  Dem  meget,  inden  De  kunde 
falde  til  Ro.« 

]a,  De  var  det  urolige  Element,  naar  De  be- 
søgte os  ude  paa  Hesselgaarden,«  sagde  Fruen;  >den 
var  nu  rigtignok  stille  nok,  det  skal  Gud  vide,«  til- 
føjede hun  halvt  undskyldende  til  sin  første  Be- 
mærkning. 

»Det  elskværdige  Element  var  De  egentlig  ikke,« 
tilføjede  den  unge  Kone   lidt  drillende. 

»De  falder  jo  over  mig  fra  alle  Kanter/  svarede 
Hasting. 

» ]a,  hvad  mig  angaar,  kan  De  ikke  føle  Dem 
synderlig  forurettet,«  sagde  Ida  med  et  drillende 
Glimt  i  sine  klare,  graa  Øjne,  »thi  mod  mig  var  De 
altid  særlig  slem,  og  jeg  ser  ingen  Grund  til  at  til- 
give Dem,  fordi  De  er  rejst  til  Indien  og  har  tjent 
Penge.« 

»Herregud,«  sagde  Bernhard  leende.  /Det  be- 
gynder jo  virkelig  med  Dig  og  Ida  akkurat,  som  det 
endte.  Det  er  jo,  som  om  vi  gik  syv,  otte  Aar  til- 
bage i  Tiden.      Onkel   og  Tante  sidder  ved    Siden  af 


Jason.  5  * 

hinanden  i  Sofaen  ligesom  dengang  og  er  Tilhørere, 
og  vi  Tre  sværme  om  i  en  løs  Samtale,  som  ender 
med  en  Skærmyssel  mellem  de  To  over  ingen  Ver- 
dens  Ting. ' 

»Du  skulde  hellere  sige  om  alt  Muligt,«  sagde 
Ida.  >Jeg  tror  ikke,  der  var  deiT  Ting,  Hasting  og 
jeg  kunde  være  enige  om,  være  sig  en  Bænk  eller  et 
Menneske.« 

»Hvorvidt  vor  Uenighed  gik  med  Hensyn  til 
Bænkene,«  sagde  Hasting,  det  maa  jeg  tilstaa,  at 
jeg  har  glemt,  men  hvad  Personerne  angik,  var  For- 
skjellen  stor.« 

/Ja,  De  rev  altid  ned  paa  dem,  som  jeg  syntes 
om.  Saasnart  jeg  begyndte  at  synes  om  Nogen  paa 
Egnen,  saa  var  det  for  Dem  nok  til  at  overdænge 
Vedkommende  med  Deres  skarpe  Bemærkninger,  som 
forresten  var  meget  morsomme,«  tilføjede  hun  i  en 
Erkjendelse  af,  at  Tonen  i  hendes  Bemærkning  eller* 
havde  været  lidt  besk. 

Om  det  Morsomme  tør  jeg  ikke  have  nogen 
Mening,«  svarede  han,  »men  jeg  fastholder  vedblivende, 
at  jeg  havde  Ret  i  min   Bedømmelse.« 

Nej,  retfærdig  var  De  virkelig  ikke.  Kan  De 
huske,  da  de  nye  Folk  kom  paa  Egebæk,  den  lille 
Gaard  med  den  store  Have,  og  jeg  var  saa  henrykt 
over  atter  at  faa  Adgang  til  alle  de  Herligheder,  som 
havde  været  aflukkede,  saalænge  den  gamle  Forst- 
raad  levede,  hvor  saae  De  saa  ikke  ned  paa  den  ny 
Familie,    som   jeg    var    saa    henrykt    over;    jeg  husker 

4* 


52  V.   C.  S.    Topsøe. 

godt,  hvor  rasende  De  var  paa  den  tykke,  gemytlige 
Søn,  som  fortalte  sine  Historier  med  saa  meget  Lune, 
og  paa  Datteren,  som  vel  ikke  var  overdrevent  kløg- 
tig, men  Tjenstvilligheden  selv,  og  paa  Manden  selv 
og  hans  flinke  Kone ,  der  begyndte  at  brase  op 
med  gode  Sager,  naar  man  blev  set  en  halv  Mil 
borte.« 

»Jeg  fandt  nu  noget  Andet  hos  de  Folk,«-  sagde 
Hasting;  »jeg  holdt  ikke  af  den  morsomme  Søn, 
fordi  han  allerede  dengang  drak,  og  ikke  af  Datteren, 
der  senere  blev  Kjæreste  med  en  Kusk,  som  havde 
været  der  en  Maaned,  og  giftede  sig  med  ham  i 
Løbet  af  den  næste,  og  ikke  af  Faderen,  fordi  han  i 
enhver  velklædt  Mand  kun  saae  en  Mulighed  for  at 
laane  300  Rd.,  og  ikke  af  Konen,  fordi  hun  var 
ligeglad  ved,  hvad  alle  de  Andre  gjorde,  naar  hun 
blot  kunde  se  fremmede  Folk  og  komme  i  Besøg 
hos   dem  igjen. 

.De  er  ganske  den  Samme,  sagde  Ida  i  en 
stødt  Tone. 

Men   hvem  havde   Ret?«    spurgte   han   rolig. 

.Og  Præstens?«    spurgte  hun. 

.  Det  var  dog  i  Grunden  kun  een  Person,  jeg 
havde  Noget  at  indvende  imod. 

»Ja,  rigtig,  Sønnen,  som  jeg  skulde  synge  Duet- 
er med.     Ham  var  De   aldeles  utaalelig  imod. 

.Afslutning!  — ■  sagde  Bernhard,  .Forhandlin- 
gerne om  dette  Punkt  maa  virkelig  standse,  ellers 
bliver    det    jo    en    fuldstændig    Bataille.    akkurat    som  i 


Jason.  .  53 

gamle  Dage.  Det  maa  være  noget  Medfødt,  der 
gj ør,  at  I  To  altid  skal  ligge  i  Uenighed.  Jeg  tror 
paa,  at  Menneskene  bestemmes  af  dette  Ubevidste 
og  dette  Instinktmæssige  og  dette  ...  og  der  maa 
være  saadant  Noget,  der  gjør,  at  I  ikke  kan  spændes, 
thi  det  er  dog  mærkværdigt,  saadan  har  det  altid 
været,  og  denne  Adskillelse  har,  som  sagt,  ikke  for- 
andret Noget.' 

;»Det  lader  virkelig,  som  om  der  var  saadant 
Noget  mellem  de  To,<  sagde  Justitsraaden,  som  til- 
ligemed sin  Kone  havde  siddet  og  hørt  tavst  paa  de 
Talende,  og  han  gjorde  en  lille  Bevægelse  i  Sædet, 
som  om  han  vilde  sætte  sig  til  Rette  for  at  høre 
paa  noget  Andet.  Hans  Kone  gjorde  en  tilsvarende 
Bevægelse  og  hostede  tilsluttende. 

/Drik  saa  Forlig,'  sagde  Bernhard  og  skjænkede 
af  en  lille  Sherrykaraffel,   som  stod  paa   Bordet. 

De   stridende   Parter  klinkede   og  drak  i  Tavshed. 

Lidt  efter  sagde  det  gamle  Par  Farvel.  De 
Andre  rejste  sig  og  fulgte  dem  ud  gjennem  Haven 
til  Vejen,  som  løb  ned  til  Landsbyen,  hvor  de  havde 
lejet  sig  ind.  Vejen  gik  lidt  opad  og  saa  fra  Bakke- 
kammen næsten  lige  ned  til  den  lille  Landsby,  hvis 
Huse  vare  omtrent  skjulte  mellem  Havernes  Træer. 
De  to  Gamle  gik  ganske  i  samme  Tempo,  og  man 
stod  og  talte  om  den  mærkelige  fysiske  Lighed,  der 
var  mellem  dem,  og  som  havde  udviklet  sig  af  sig 
selv  i  Aarenes  Løb.  De  saae  efter  dem,  indtil  de 
vare  komne  op  paa  Højden  ved  Vejens  Bøjnings- 
punkt,     hvor     deres     Skikkelser     viste    sig    mod    den 


54  V.    C.   S.    Topsøe. 

blege  Himmel,  inden  de  blev  borte  paa  Vejen 
ned   efter. 

yOg  Onkels  og  Tantes  Giftermaal  var,  saavidt 
jeg  veed,  et  rent  Fornuftgiftermaal,«  sagde  Bern- 
bard  som  Afslutning  paa  Bemærkningerne,  om  de  to 
Gamle. 

De  Tre  gik  atter  op  til  Huset.  Ida  satte  sig 
til  Klaveret  og  spillede  dæmpet  Musik  til  Schumanns 
Sange.  De  to  Herrer  sad  i  Verandaen  udenfor;  de 
talte  ikke  meget.  Det  var  nu  blevet  Nat,  men  en  af 
disse  lyse,  bviskende  Nætter,  bvor  der  ingen  Længsel 
er  efter  Dag,  og  den  ynderige  Musik  med  sine  fryde- 
fulde  Klager  blev  det  tavse   Landskabs  Sjæl. 

Paa  disse  Toners  stjernebeskinnede  Veje  vandre 
Tankerne  vidt.  Den  hjemkomne  Rejsende  førtes  le- 
vende tilbage  til  sin  første  Ungdomstid,  til  den  for- 
underlige Rolle,  Ida  —  thi  hende  var  det,  lian  var 
bleven  forelsket  i  —  i  den  havde  spillet,  den  Blanding 
af  Antipathi  og  Begjær  og  tilsidst  hæftig  Kjærlighed, 
hun  havde  vækket,  og  som  havde  endt  med  at  gjøre 
ham  landflygtig.  Hun  var  helt  glemt  nu,  det  mærkede 
han.  Ganske  rolig  saae  han  paa  hende,  højst  med 
en  nvsgjerrig  Sporgen  om,  hvorledes  den  Mand,  hun 
havde  faaet  imens,  nu  nød  hendes  Kjærlighed.  Og 
han  følte  sig  anderledes  sikker  ligeoverfor  hende  end 
før,   mere   selvbevidst. 

Han  troede,  det  var  Rejsens  og  Alderens  Værk; 
men  med  et  ejendommeligt  Velbehag  dvælede  saa  i 
denne  Forbindelse  hans  Tanke  ved  Mademoiselle 
Caillou,    ved    Scenen    ombord    paa  Dampskibet,   dette, 


Jason.  55 

blot  et  Øjeblik  at  have  følt  sig  som  absolut  Hersker 
over  en  anden  Kvinde  være  sig  til  Sjæl  eller  til 
Legeme. 

Sagtelig  bølgede  Tonerne  sig  om  det  lille  Hus, 
slørende  det  ind  til  Hvile  og  Drøm  i  den  stille  Nat, 
og  snart  var  ogsaa   Alt  stille  ude  *og  inde. 


FJERDE  KAPITEL. 


en  næste  Morgen  fulgte  Hasting  Bernhard  paa 
Vejen  til  den  nærmeste  Jernbanestation ; 
han  selv  skulde  tilbringe  Dagen  paa  Land- 
stedet. 

Da  han  var  paa  Hjemvejen,  kom  han  tæt  forbi 
Søen,  og  dens  friske  Klarhed  i  den  tidlige  Formiddags- 
belysning  var  saa  tillokkende,  at  han  gik  derned. 
Til  Stedet  hørte  Badehus  og  Baad.  Baaden  laa  ved 
Broen.  Han  gik  ud,  løste  den  let  og  lod  sig  glide 
ud  paa  Vandet.  Han  kom  op  forbi  Badehuset  og 
saae  tilfældigvis  derhen;  han  havde  tænkt  sig,  at  han 
var  ganske  alene,  men  saae  nu  en  let  paaklædt 
Skikkelse  derinde  tørre  et  langt  Haar.  Det  var  kun 
glimtvis ,  han  saae  dette ;  det  slog  ham  i  samme 
Øjeblik,  at  det  maatte  være  Ida.  Tanken  om,  at  det 
var  hende,  gjorde  ham  undselig  som  en  ung  Pige, 
han  følte,  at  han  rødmede  stærkt,  og  idet  han  vendte 
Hovedet  bort,  gjorde  han  i  et  stille,  men  kraftigt 
Tag  en  Vending  med  Baaden,  der  bragte  hende  ud 
af  hans  Synskreds,  inden  hun  havde  bemærket,  at 
han   var   der. 


Jason.  5 7 

Den  undselige  Forlegenhed,  han  var  kommen  i, 
tabte  sig  hurtig,  da  han  ved  et  Par  lange  Tag  var 
bleven  ene  med  Vandene  og  Sivene.  Han  smilte 
over  den  ejendommelige  Virkning,  det  havde  gjort, 
og  var  ikke  fri  for  at  gjøre  lidt  Nar  af  sig  selv.  Da 
han  havde  undret  sig  lidt  derover,  glemte  han  imid- 
lertid Sagen  og  roede  videre  ladende  sig  drive  af 
sit  Lune  til  Steder,  der  forekom  ham  tiltrækkende. 
Og  hans  Tanker  drev  ligesom  Baaden. 

Han  havde  af  sin  Ven  faaet  Underretning  om, 
at  Kl.  elleve  var  Frokosttid.  Da  han  første  Gang 
saae  paa  sit  Ur,  var  den  adskilligt  over.  Han  blev 
først  kjed  af  det,  men  trøstede  sig  saa  med,  at  det 
vel  kun  havde  været  en  Henstilling  til  ham,  for  det 
Tilfælde  at  han  vilde  møde.  Han  blev  liggende 
endnu  en  Tid  ude  paa  Søen,  saa  gik  han  til  Land. 
Nu  rejste  imidlertid  Spørgsmaalet  om  Frokost  sig  atter; 
thi  naar  man  har  været  oppe  siden  Kl.  sex  om  Mor- 
genen, og  først  kan  gjøre  sig  nogen  Forventning  om 
Middagsmad  Kl.  sex  om  Eftermiddagen ,  er  det  en 
egen  Sag  at  stryge  dette  Maaltid ,  som  tvertimod 
under  slige  Omstændigheder  forekommer  En  dybt 
begrundet  i  den  menneskelige  Natur.  Han  slentrede 
langsomt  op  ad  Vejen.  Vejen  fra  Søen  skar  Vejen 
til  Landsbyen ,  og  da  han  kom  til  Skjæringspunktet, 
fik  han  et  godt  Indfald.  Han  spurgte  en  Pige ,  om 
der  var  nogen  Kro  i  Landsbyen,  og  da  hun  bejaede 
dette ,  beordrede  han  hende  til  at  følge  sig  derhen 
med  samme  Sikkerhed,  som  om  det  havde  været  en 
gul  Slavinde.     Hun   adlød  naturligvis  o°f  blev  belønnet 


5o  / '.   ('.  .S.    Topsae. 

med  en  saa  overdrevent  stor  Drikkeskilling,  at  hun 
ikke  takkede,  men  hurtig  gik  bort  uden  at  sige  Farvel. 

Kroen  var  en  af  de  sædvanlige  Landsbykroer. 
Den  finere  Gjæstestue ,  hvori  han  blev  vist  ind,  var 
gjennemtrængt  af  den  ejendommelige  Lugt  af  kold 
Tobaksrøg  og  vaadt  Sand,  som  er  disse  Steder  egen. 
Paa  Væggen  var  Pragtstykket  en  med  Afbildninger 
af  Kakkelovne  og  Agerdyrkningsmaskiner  smykket 
Priskurant  fra  en  Jernstøber ;  det  hang  i  Glas  og 
Kamme  over  Sofaen,  og  paa  begge  Sider  af  det  var 
der  som  en  Hyldning  til  Stedets  Opgave  anbragt  Af- 
bildninger af  farverige  Kvinder  i  farverige  Dragter, 
•  ler  stod  i  Begreb  med  at  bringe  Kaffe  og  The  ind 
til  en  ubekjendt  Nogen  bag  en  lukket  Dør.  Paa 
Bordet  laa  en  tre  Dage  gammel  Avis,  der  var  i  en 
saa  overspildt  Tilstand ,  at  Fluerne  ikke  kunde  lide 
Nød,    naar  den   var  i   Stuen. 

Hasting  fik  sin  Frokost  ind,  spiste  med  fortrinlig 
Appetit,  tændte  sig  en  Cigar  og  faldt  i  Søvn.  Nu 
var  imidlertid  den  haarde  Sofa  ikke  egnet  til  at 
sænke  dem,  den  optog,  dybt  i  Magelighed  og  Vel- 
være, og  hans  Søvn  var  derfor  heller  ikke  af  lang 
Varighed.  Opholdet  i  Krostuen  frembød  imidlertid, 
<la  han  atter  var  vaagnet  op,  saa  ringe  Tillokkelse, 
at  han  bestemte  sig  til  at  forlade  den.  Klokken  var 
nu  over  et.  Det  var  en  meget  varm  Dag,  der  ikke 
indbød  til  Spaseren  i  de  dybe,  sandede  Veje.  Saa 
bestemte   han   sig  til   at  gaa  hjem. 

Da  han  traadte  ind  ad  Havelaagen,  kom  Ida 
ham   imøde. 


Jason.  59 

/Hvor  bliver  De  dog  af?  spurgte  hun  med  en 
Stemme,  i  hvilken  der  var  en  vis  Bevægelse.  >Jeg 
har  ventet  Dem  i  flere   Timer.« 

/Jeg  beder  om  Forladelse,  svarede  han  temmelig 
forlegen.      »Det  anede   jeg  ikke.« 

.Bernhard  havde  sagt  mig,  at  De  kom  hjem  til 
Frokost  Kl.  elleve,  og  jeg  ventede  Dem  og  kunde 
ikke  begribe ,  hvor  De  blev  af,  og  da  en  Mand ,  der 
var  her,  og  hvem  jeg  spurgte,  om  han  ikke  havde 
set  en  fremmed  Herre ,  sagde ,  at  han  imorges  havde 
set  en  Herre  ro  omkring  i  vor  Baad ,  saa  var  jeg 
virkelig  bange  for  .  .  .  jeg  havde  flere  Gange  Bud 
nede  for  at  se  efter  Baaden,  og  den  var  der  ikke, 
heller  ikke,  da  jeg  selv  var  der  ...  jeg  var  virkelig  urolig. 

Hasting  var  i  høj  Grad  ærgerlig  over  sin  Ude- 
blivelse og  kom  med  forskjelige  Undskyldninger, 
medens  de  gik  sammen  op  til  Huset. 

Da  de  kom  ind  i  Havestuen,  saae  han,  at  et 
smukt   arrangeret  Frokostbord  endnu  stod  dækket. 

Nu  maa  De  ialfald  tage  godt  for  Dem,  sagde 
den  unge  Husmoder  i  en  lettere  Tone.  .Har  De 
fastet  saa  længe,   maa  De  være   alvorlig  sulten. 

Xu  maatte  han  rykke  ud  med,  at  han  havde 
spist.      Han   svntes,    at  han  vilde   tale   Sandhed. 

Fruen  svarede  ikke,  men  ringede  haardt  paa 
Pigen  og  sagde,   at  hun  skulde  tage  ud. 

Men  Fruen  har  jo  selv  ikke  spist,"  sagde  Pigen, 
idet  hun  atter  holdt  op  med  at  læsse  de  gode  Sager 
fra  Bordet  over  paa  Bakken.  Hasting  saae.  at  ogsaa 
hendes  Kuvert  var  urørt. 


6o  /".    C.  S.    Topsøe. 

»Nej,«    sagde  Ida,      det  er  blevet  mig  for  sildigt.« 
Jeg    haaber    da    ikke,    De    selv    har    ventet   paa 
mig,      sagde   han   forlegent. 

»Det  siger  Intet,  svarede  hun  rolig.  .Desuden 
syntes  jeg,  det  ialfald  stred  mod  min  Pligt  som  høflig 
Værtinde  at  sætte  mig  ned  og  spise,  naar  min  Gjæst 
maaske  var  druknet,«  tilføjede  hun  med  en  høflig 
spøgende   Betoning. 

»Gjæsten  burde  i  Grunden  have  været  saa  høflig 
at  drukne  sig  for  ikke  at  have  gjort  saa  megen  Op- 
hævelse   for  Ingenting,'     svarede    han  i   samme  Tone. 

»Det  vilde  have  været  en  Høflighed  fra  Deres 
Side,   som   jeg  ikke   var  vant  til. 

Efter  et  Øjebliks  Betænkning  sagde  han :  »De 
veed  dog  egentlig  slet  ikke ,  om  jeg  ikke  for  Deres 
Skyld  har  gjort  noget  Lignende   før. 

Jeg  forstaar  Dem  ikke,'  sagde  hun.  »De  taler 
i  Gaader,  i  østerlandsk  Sindbilledsprog.  Husk  paa, 
at  det  kjender  jeg  ikke. 

Jeg  taler  hverken  i  Gaader  eller  i  Sindbilleder; 
hvad  jeg  siger,  er  simpel  Sandhed.  Jeg  har  været 
lige   ved   at  drukne   mig  for  Deres  Skyld. 

Hun  kunde  ikke  blive  klog  paa  den  sikre  Tone, 
hvori  han  talte,  og  svarede  i  en  lidt  pirrelig  Tone: 
De  spøger  akkurat  paa  den  samme  behagelige 
Maade,  som  jeg  husker  fra  gammel  Tid,  og  efter  et 
Øjebliks  Pause  sagde  hun,  idet  hun  talte  hurtig  og 
ligesom  gav  efter  for  en  pludselig  lille  Explosion  i 
sine  Stemninger  og  Følelser,  som  hidrørte  dels  fra 
den   Irritation,    hun   gik   med  over  de   Ængstelser,    hans 


Jason.  6 1 

Udebliven  havde  voldt,  dels  fra  ærgerlig  Frygt  for,  at 
han  gjorde  lidt  Nar  af  hende:  »Hvor  De  dog  i 
Grunden  altid  har  været  underlig  imod  mig  i  de  Aar, 
jeg  har  kjendt  Dem ;  ikke  elskværdig,  ikke  behagelig, 
nej,  oprigtig  talt,  ingen  af  Delene.  De  maa  have 
havt  Noget  imod   mig,  en  medfødt  Antipathi.« 

Paa  ingen  Maade,'    svarede  han  bestandig  rolig, 
jeg    siger    Dem     jo,     at    jeg    har     været    lige    ved    at 
drukne  for  Deres  Skyld.« 

Over  denne  Fortsættelse  blev  hun  ligefrem  vred 
og  sagde:  v Fortæl  mig,  hvad  De  har  imod  mig,  De 
skal  ikke  være  bange  for  at  tale  ligeud  med  mig. 
Jeg  vil  helst  vide  ren  og  klar  Besked  med  de  Folk. 
jeg  lever  imellem.- 

Hasting  studsede  et  Øjeblik  ved  den  uventede 
Vending,  Samtalen  havde  taget,  og  som  overraskede 
ham,  skjønt  han  fra  gammel  Tid  kjendte  det  Hæftige, 
der  kunde  bryde  ud  i  Idas  Sind.  »Vort  Forhold  var 
ganske  vist  noget  forunderligt,«  svarede  han.  »Saa 
meget  forunderligere ,  som  jeg  dog  ikke  elskede 
Dem. « 

»Elskede  mig!«   næsten  raabte  hun. 

>>Saaledes  tror  jeg  nemlig  nu.  Jeg  tror  ikke 
mere,  at  jeg  elskede  Dem,  men  jeg  var  vist  meget 
forelsket  i  Dem.«  Han  forbavsedes  over  den  Sikker- 
hed, hvormed  han  talte  rent  ud,  men  hun  blev  ikke 
vred. 

Ida  saae  paa  ham.  Dette  begyndte  at  interes- 
sere hende  højlig.  .Var  De  forelsket  i  mig  .  .  .  den- 
gang?«  spurgte  hun. 


bl  V.   ('.   .s.    Topsøe. 

Ja,      sagde  han. 

Fortæl  mig  derom;  det  var  jo  i  Drengetiden. 
Det  havde  jeg  aldrig  troet.  Jeg  var  ikke  forelsket  i 
Dem,'  sagde  hun  paa  en  hastig  Vis,  saa  at  disse 
Sætninger  kom  til  at  staa  som  sideordnede,  saa  at 
ingen  var  den  første   af  dem  og  ingen  den  sidste. 

»Aa  ja,«  sagde  han,  »det  var  tildels  Drenge- 
streger, skjønt  det  varede  noget  længe.  Og  jeg  skal 
gjerne   skrifte.' 

j Fortæl  kun,«  sagde  hun,  »fortæl. 
Maaske  begyndte  det  hele  med  en  drengeagtig 
Forelskelse,^  begyndte  han  saa  i  en  Tone,  hvis  Sik- 
kerhed voldte  ham  selv  Velbehag.  >De  veed ,  jeg 
var,  da  De  lærte  mig  at  kjende,  en  halvvoxen  Dreng 
i  den  rette  ubehagelige  Alder,  og  tillige  selv  ubeha- 
gelig, pirrelig,  urolig,  fuld  af  Begjær  efter,  hvad  Livet 
kunde  byde,  og  meget  forfængelig.  Unge  Mennesker 
der  er  forfængelige,  er  de  Forfængeligste  blandt  de 
Forfængelige.  Jeg  kunde  ikke  saa  sjeldent  tilfreds- 
stille min  Forfængelighed,  thi  jeg  var  baade  det  gode 
Hoved  og  den  bedste  Gymnastiker  i  Klassen.  Det 
er  sjeldent,  at  Drenge  kunne  forene  disse  to  Egen- 
skaber, men  naar  de  gjør  det,  sættes  de  paa  Piede- 
stalen af  Kamerater  og  Lærere.  Det  blev  jeg  i 
Skolen  og  i  Ferien  af  Alle  undtagen  af  Dem.  De 
vilde  aldrig  yde  mig  mindste  Anerkjendelse,  naar  jeg 
kom  ud  paa  Landet  med  Bernhard.  Selv  medens 
hans  Forældre  levede,  husker  De  nok,  at  vi  opholdt 
os  saa  meget  ovre  hos  Justitsraadens ;  det  var,  fordi 
De   var  der,     det  var    Husets    Datter,     vi   søgte.      Alen 


Jason.  63 

jeg  ialfald  havde  ikke  nogen  Fornøjelse  af  Besøgene. 
Deres  Familie  var  meget  villig  til  at  tale  om  min 
Dygtighed  og  mine  lovende  Udsigter,  og  jeg  havde 
Lejlighed  nok  til  at  udmærke  mig  i  ungdommelige 
Idrætter,  men  De  tog  ikke  Notits  af  Noget.  Desto 
oftere  tænkte  jeg  paa  Dem. 

jeg  kan  nævne  Exempler.  Jeg  husker ,  at  jeg 
et  Aar  eller  saa,  før  jeg  blev  Student,  havde  løst  en 
mathem atisk  Opgave  saa  godt,  at  jeg  blev  særlig  rost 
derfor;  Læreren  havde  vist  den  til  Rektoren,  som 
selv  havde  megen  mathematisk  Sans,  og  han  kom 
ind  i  Klassen  og  roste  mig  derfor,  en  af  disse  mere 
officielle  Udmærkelser ,  som  i  en  Skole  gjør  lige  saa 
megen  Opsigt  som  ved  et  Hof.  Jeg  husker,  at  jeg 
tænkte  paa  Dem,  da  jeg  stod  op  og  slugte  min  Ros. 
Jeg  husker  en  anden  Gang  fra  den  Tid,  ja,  det  var 
netop  Drukningen,   som  De  ikke  vil  tro  paa. 

Jeg  svømmede  meget  godt;  engang  fik  jeg  den 
Ide  at  svømme  under  Svømmeflaaden,  hvor  vi  gik  i 
Vandet,  og  komme  op  paa  den  anden  Side,  en  Ide, 
jeg  havde  faaet  derved,  at  en  Dreng  for  nogle  Aar 
siden  var  druknet  ved  at  komme  ind  under  Flaaden, 
og  ved  Svømmelærerens  mangfoldige  Gange  gjentagne 
Advarsler  mod  at  komme  ind  under  Flaaden  som 
Noget ,  der  var  den  visse  Død.  I  og  for  sig  er  det 
nu  mærkeligt ,  hvorledes  det  i  den  Alder  har  en  for- 
underlig Tiltrækning  at  komme  i  Berøring  med  Døden. 
Netop  naar  man  er  saa  kraftfuld  og  livlig  og  den 
saa  fjern,  kommer  dette  Modsætningsforhold  til  at 
virke  underlig  pirrende,   man  bliver  mystisk  dragen  til 


ti  4  V.  C.   S.    Topsøe. 

at  søge  Kjendskab  til,  hvad  der  fører  til  denne  store 
Forandring.  Drenge  taler  gjerne  om  de  forskjellige 
Dødsmaader.  Man  prøver  saa  smaat  paa,  hvordan 
det  er  at  hænge  sig,  man  er  nysgjerrig  efter  at  vide, 
hvordan  det  er  at  drukne.  Men  jeg  vilde  dog  ikke 
gjøre  det,  jeg  gjorde,  for  at  prøve  en  Drukning.  Jeg 
tænkte  paa  den  Anseelse,  det  vilde  give  mig,  at 
have  udført  denne  Bedrift.  Jeg  tænkte  paa  denne 
Sag  hele  Dagen,  før  vi  skulde  til  Svømning,  men  jeg 
omtalte  den  ikke  til  Nogen,  for  ikke  at  blive  forstyrret 
i  min  Plan,  thi  den  var  virkelig  saa  farlig,  at  mine 
Kamerater  vilde  have  lagt  sig  derimellem ,  skjønt 
ellers  Drenge  holder  mest  af  at  lade  Fem  være  lige 
og  især  af  at  vise ,  at  de  gjør  det.  Svømmefiaaden 
var  bred,  den  blev  baaren  op  af  endel  Tønder  og 
Luftkasser,  om  hvis  Beliggenhed  man  ikke  kunde 
danne  sig  nogen  Forestilling,  og  der  var  neppe 
meget  Vand  under  den.  Det  var  virkelig  Noget  for 
en  forfængelig  Dreng  at  udføre ,  forsaavidt  som  der 
ikke  er  Mange,  der  skulde  gjøre  ham  det  efter.  Jeg 
tilstaar,  jeg  var  lidt  bange.  Jeg  tænkte  paa  Sagen 
om  Natten  og  faldt  derfor  noget  senere  i  Søvn  end 
ellers.  Men  veed  De,  hvem  jeg  hele  Tiden  satte  i 
Forbindelse  med  den  paatænkte  Bedrift.  Det  var 
Dem.  De  maatte  faa  at  høre  om  den ;  det  kunde 
ikke  være  anderledes,  og  De  maatte  beundre  ialfald 
den,  det  kunde  ikke  heller  være  anderledes.  Ja,  veed 
De,  hvad  jeg  gjprde,  jeg  husker  det  godt,  jeg  skrev 
den  næste  Morgen,  da  jeg  gik  til  Svømningen,  Deres 
Fornavn    paa    et  Blad  Papir  og  nedenunder  med  saa 


Jason.  65 

ra.sk  en  Haandskrift  som  muligt  Moriturus  te  salufo, 
de  romerske  Gladiatorers  Hilsen  til  Kejseren:  Jeg 
hilser  Dig  i  Døden.  Jeg  havde  ikke  for  Intet  læst 
Latin ,  det  forekom  mig  smukt,  og  jeg  tænkte,  at 
hvis  jeg  døde,  vilde  mine  Efterladenskaber  blive 
gjennemsøgte  og  dette  fundet  og*  komme  ud,  men 
saaledes ,  at  Ingen  forstod  det  uden  De.  Saa  gik  vi 
derned.  Jeg  maalte  Flaadens  Bredde  et  Par  Gange; 
derpaa  klædte  jeg  mig  hurtig  af,  sagde  i  en  Fart  til 
en  Kamerat:  leg  vil  gaa  under  Flaaden,  sprang 
ud  og  gik  tilbunds  og  saa  ind  under  Flaaden.  En 
underlig  Fart!  Ned  i  det  blege  Grønne,  der  er 
ligesom  fast  om  En ,  men  hvori  Bjælker  og  Trapper 
ses,  om  end  utydeligt,  som  farveløse  Striber,  forbi 
dem  og  ind  under  Flaaden!  Der  var  Noget,  jeg  ikke 
havde  tænkt  mig.  Jeg  havde  troet  at  kunne  ialfald 
skimte  min  Vej,  men  nej,  det  Grønlige  blev  pludselig 
sort  Mørke.  Et  Øjebliks  Rædsel  gjennemfoer  mig,  ikke 
at  kunne  finde  ud,  at  miste  Vejret,  saa  at  komme  op 
mod  det  forfærdelige  Laag,  der  laa  foroven,  og  som 
vilde  holde  mig  nede,  til  .  .  .  Alt  dette  skød  igjemiem 
mig  i  den  lid,  i  hvilken  man  gjør  et  lag,  men  jeg 
veg  ikke  tilbage  og  svømmede  hurtig  videre  i  den 
Retning,  der  maatte  føre  mig  ud.  Noget,  en  Bjælke, 
eller  hvad  det  var,  gav  mig  et  Stød ,  lykkeligvis  paa 
Skulderen ;  havde  den  ram  mig  paa  Hovedet,  havde 
jeg,  tildels  af  Forskrækkelse  maaske,  tabt  Bevidst- 
heden og  været  fortabt;  atter  foer  det  igjennem  mig, 
at  jeg  maaske  var  kommen  ind  i  et  uigjennemtræn- 
geligt  Net  af  Bjælker  og  Stænger,   der  vilde  holde  mig 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  5 


66  ['.    ('.   S.    Topsøe. 

ubarmhjertig  tilbage,  og  midt  i  alt  dette,  saa  sandt 
jeg  lever,   tænkte  jeg  paa  Dem. 

Ida  havde  siddet  stille  og  blot  nu  og  da  lugtet 
til  en  Blomst,  hun  havde  plukket.  Hun  gjorde  her 
en  Bevægelse  til  Siden  og  saae  for  første  Gang  paa 
ham. 

Deres  Øjne  mødtes,  og  han  blev  ved:  »Men  saa 
blev  Mørket  blegere ,  mine  stirrende  Øjne  slugte  et 
tiltagende  grønt  Lysskær  foran  mig,  jeg  var  ude  i 
det,  jeg  dukkede  frit  op  og  trak  Vejret  dybt  i  Solen 
og  Lvset,   og  saa  tænkte  jeg  atter  paa  Dem. 

Denne  Gang  tog  hun  strax  sine  Øjne  tilbage,  da 
de   mødte  hans,   og  saae   ud. 

v  |eg  vidste  ikke,  om  jeg  havde  været  et  Kvarter, 
fem  Minutter,  en  ubestemmelig  Tid  undervejs;  kun  et 
godt  Minut,  sagde  min  Kamerat,  hvem  jeg  havde' 
givet  Underretning,  og  som  øjeblikkelig,  da  han  saae, 
at  det  var  Alvor,  havde  raabt  det  til  nogle  Andre, 
som  vare  stimlede  over  paa  den  anden  Side  af 
Flaaden  for  at  se  mig  komme  op ;  men  der  havde 
ikke  engang  været  Tid  til  at  faa  Vovestykket  almin- 
delig kundgjort,   før  det  var  forbi. 

Læreren  kom  farende;  den  Tordentale  kunde 
han  imidlertid  have  sparet.  Jeg  var  altfor  lykkelig 
ved  vel  at  have  udført  mit  Vovestykke  til  at  bryde 
mig  derom,  den  blev  mig  en  yderligere  Forherligelse 
af  mit  Mod. 

Han  klagede  imidlertid  officielt  over  mig,  skjønt 
jeg  var  hans  Vndlingselev,  og  jeg  fik  Stuearrest  den 
næste  Dag,   en   prægtig  Søndag,   hvor  hele  Skolen   var 


Jasait.  67 

tom.  Det  rørte  mig  heller  ikke.  Beskuelsen  af,  hvad 
jeg  havde  udført,  og  hvad  jeg  lykkelig  var  undgaaet, 
opfyldte  mig  tilstrækkelig.  Hele  Skolen ,  vidste  jeg, 
talte  om  det  Vidunder,  det  var,  at  jeg  var  sluppen, 
og  det  blev  gjort  til  en  saadan  Bedrift,  Dybet  blev  i 
den  Grad  belemret  med  Tønder,*  Bjælker,  Søm  og 
alle  mulige  farlige  Forhindringer,  at  Schillers  Dykker 
næsten  blegnede  ved  Siden  af  mig,  eller  jeg  ialfald 
ikke   ved   Siden   af  ham. 

Hele  Dagen  —  jeg  er  ganske  ærlig,  ser  de 
nok  —  sad  jeg  med  dette  Digt  foran  mig  og  nød 
mig  selv  i: 

Wer  wagt  es  Ritter  oder  Knap'/ 
men  bestandig  saaledes,    at  De  var  den  ædle  Dame, 
der  vilde  høre  om  mig  og   beundre  mig. 

Hvor  jeg  glædede  mig  til,  at  der  skulde  tales 
derom ,  naar  jeg  kom  ud  paa  Gaarden.  De  vilde 
blive  tvunget  til   at  høre,   at  jeg    var  en   Helt.' 

Ida  havde  rejst  sig  op  og  stillet  sig  hen  i 
Døren. 

.Men  det  er  jo  rene  Narrestreger  af  mig  at  blive 
ved  at  tale   om  disse  gamle   Historier. 

O   nej,   bliv  ved,   fortæl!' 

|a,  der  er  forresten  heller  ikke  meget  tilbage 
at  sige.  Min  Bedrift  i  Fiskestilen  interesserede  Dem 
ikke  mere  end  de  øvrige.  Bernhard  havde  glemt 
den,  da  vi  kom  hjem.  Jeg  maatte  ved  en  Lejlighed, 
hvor  jeg  fandt  det  passende ,  ved  forskjellige  smaa 
Kunstgreb  minde  ham  derom  for  at  faa  den  paa 
Tale;  det  lykkedes  for  saa  vidt.     Jeg  husker,   det  \j>}: 

5* 


bX  V.     ('.    >'.      Topsøe. 

en  Aften,  vi  sad  paa  Havestueterrassen.  De  afbrød 
ham  paa  det  mest  spændende  Sted  for  at  klage  over,  at 
det  ikke.  var  rigtig  modne  Kirsebær,  der  var  sat  for  os.' 

Men  jeg  hørte  godt  Historien,  og  jeg  husker 
den,«   sagde  Ida  i  en   hurtig  Afbrydelse. 

Der  var  et  Øjebliks  Tavshed.  Hun  gik  et  Øje- 
blik udenfor  et  Par  Skridt  ud  i  Haven  og  kom  saa 
tilbage   igjen. 

> Uopmærksomme  unge  Damer  kan  ofte  være 
meget  opmærksomme  , «  sagde  hun  henkastende  og 
fragmentarisk. 

Begge  tav  en  Stund.  Hasting  saae  meget  oplivet 
ud.  Det  fornøjede  ham  vedblivende,  at  han  med  saa 
rolig  Overlegenhed  kunde  tale  om,  hvad  der  en  Tid 
havde   været  til   stor  Uro  og  Pine  for  ham. 

De  maa  dog  ikke  tro  ,  sagde  Ida,  der  atter  kom 
ind  og  satte  sig  ned,  »at  De  beskjæftigede  mig  saa 
lidt ,  som  De  selv  nu  antyder.  Men  vilde  De  ikke 
altid  have  mig  til  at  gjøre  det  første  Skridt?  Jeg 
vilde  maaske  have  Dem  dertil.  Forfængeligheden  er 
smaalig  i  unge  Hjerter;  i  den  Henseende  som  i 
mange   andre  bliver  vi  bedre  med  Aarene.« 

Der  maa  ialfald  have  hørt  et  større  Kvantum 
Aar  til,  sagde  Hasting,  >thi  vist  er  det,  at  De  blev 
mindre  og  mindre  venskabelig  mod  mig  med  de  Aar, 
som  nærmest  fulgte  paa  den  Tid ,  hvorom  jeg  taler. 
Den  Sommer,  jeg  var  bleven  Student,  og  især  den 
næste,   vilde   De   slet  ikke  se  til  mig.« 

»Men  De  sværmede  jo  dengang  for  Præstens 
Datter.- 


fason. 


6a 


Tildels  af  Ærgrelse  maaske.    Men  De  begyndte 
jo  ogsaa  dengang   at  sværme   for   Bernhard. 

Ida   tav. 

vOg  saa  kom  mine  Rejseplaner.  Jeg  talte  første 
Gang  om  Ostindien  derude,  medens  De  stod  og  hørte 
derpaa,  og  det  lod,  som  om  det  Kjederle  Dem  gud- 
dommeligt! 

Jeg  troede  ikke,  det  var  Alvor;  men  jeg  husker 
forresten,  at  jeg  sagde,  at  for  Dem  vilde  der  vel 
ogsaa  aahne   sig  Vej   herhjemme. 

>Og  saa  kom  Beslutningen  om  Rejsen  og  Af- 
skeden,  og  De  vilde   neppe  give   mig  Haanden. 

;De  sagde  Farvel  til  mig  mellem  de  Andre  og 
næsten   i  Forbigaaende,      svarede   hun. 

Husjomfruen  kom  ind  i  Stuen  og  spurgte  om  en 
Besked.  Strax  efter  kom  Kokkepigen  med  Melding 
fra  en  Sælgekone,  hvorover  der  ligeledes  skulde  tages 
Beslutning. 

Ida    rejste    sig,     da   Pigen    var   gaaet,     og   sagde: 
Kom ,   lad   os  gaa   ned  i   Haven,   det   er  for  kjedeligt 
at    blive    forstyrret    hvert  Øjeblik  saaledes ,     naar  man 
taler  om  Noget,   der  interesserer  Fn.' 

De    gik     Begge     ud.       Ida    gik     hurtig    iforvejen. 
Denne  Vej/     sagde   hun,    /her  finder  de  mig  ikke. 

De  gik  hele  Haven  igjennem  til  den  Gang,  der 
begrænsede  den ,  og  fra  hvilken  man  over  en  høj 
Hæk  havde  Udsigt  til  den  omtalte,  særlig  smukke 
Del  af  Søen. 

.Men  imedens  de  gik  dette  Stykke  Vej  ,  var 
Samtalen    gaaet    istaa ,    og    det    var    ikke    saa   let   atter 


7<3  /'.('.   S.    Topsøe. 

at   knytte    Traaden    i  en  saa    ejendommelig  skriftende 

Samtale. 

»Hvad  tog  De  Dem  for  i  Indien?'  spurgte 
endelig  Ida. 

At  høre  mere.  var  maaske  ikke  for  hende  saaledes 
en  Tilfredsstillelse  af  en  indre  Trang,  som  det  at 
tale.  i  Virkeligheden  var  for  ham,  skjønt  han  skuffede 
sig  med ,  at  han  stod  fuldstændig  rolig  og  beher- 
skende lige  overfor  dette  Afsnit  af  sit  Følelsesliv. 
Men  om  hun  end  ikke  fik  nogen  egentlig  a andelig 
Tørst  vederkvæget,  var  det  hende  dog  meget  tillok- 
kende at  kaste  et  Blik  ind  i  en  Mands  Indre,  hun 
havde  kjendt  længe,  men  lidt. 

»I    Indien,'    gjentog   han.       'Jeg  tørrede    mig  ud, 
jeg  blev  rolig ,   blev   lænket  til   Virkeligheden  ,   det  var 
»let,    jeg    trængte    til,    det    er    det   gyldne   Skind,    jeg 
bringer  hjem,   at  have  naaet  dette. 
jeg  forstaar  Dem  ikke.« 

»Jeg  var  Digter,  det  var  Ulykken,  Digter  baade 
i  Ord  og  Tanker.  De  fleste  begavede  Drenge  er 
det  Samme.  De  digte  paa  Papiret,  og  de  digte  i 
deres  Fremtid sbetragtninger.  Fantasien  lever  længe 
et  overvældende  stærkt  Liv  hos  dem.  Se  paa  alle 
disse  unge  Studenter  og  Fuldmægtige  og  Kandidater  og 
(irosserere,  De  vilde  forbavses,  naar  De  vidste,  hvor 
forholdsvis  faa  Aar  det  endnu  er,  siden  de  drømte 
sig  som  glimrende  Hærførere,  som  store  Statsmænd, 
^<'iii  mægtige  Talere,  ved  hvis  Læber  et  Lands 
Skæbne  hang.  Og  endnu  flere  har  drømt  sig  som 
store    Skuespillere,    der    førte    de    Udødeliges  Værker 


7a  s 


henover  en  Scene,    omsvævede   af  endeløs   Beundring, 
eller  de   har  higet  efter  Digterkransen. 

Det  er  for  mange  Naturer  ikke  let,  ja  faa 
tænker  sig,  hvor  vanskeligt  det  er,  at  finde  sig  til- 
rette i  det  virkelige  Arbejde  uden  at  lade  sig  vildlede 
af  umulige  Drømme  og  tærende  Forventninger.  Jeg 
skrev  Digte,  de  vare  daarlige,  nogle  vare  til  Dem,  men 
De  faar  dem  aldrig  at  læse,  thi  de  vare  daarlige, 
siger  jeg  Dem.  Og  dette  Digteri  og  andre  Ting, 
det  Ene  med  det  Andet,  tog  Kraften  fra  mig  i  aande- 
lig  Forstand  og  var  misvisende  lige  overfor  Mennesker 
og  Livsforhold.  Saa  rev  jeg  mig  ud  af  det  Hele, 
kastede  mig  ned  paa  Virkelighedens  Jord,  i  Arbejde, 
tjente  Penge,  det  var  ogsaa  Noget,  jeg  vilde,  men 
det  var  mig  ikke  saa  vigtigt,  som  Mange  troede,  men 
jeg  lærte  at  leve  paa  ganske  jevn,  naturlig  Vis,  og 
det   var  Noget,  jeg  trængte   til.« 

De  fik  Idealisten  i  Dem  slaaet  ihjel,  vil  De 
sige,  sagde  hun,  mødende  en  tidligere  Ytring  af  sin 
Mand. 

;Nej,  det  er  ingenlunde  nødvendigt,  svarede 
han.  Jeg  vender  mig  mod  det  i  Livet,  som  kan 
opnaas,  med  den  Gjerning,  som  kan  udføres.  —  Men, 
fortsatte  han  halvt  i  Tanker,  Gud  veed,  hvor  Meget 
at"  det  gamle  Fantasteri,  jeg  har  beholdt  tilbage,  jeg 
gaar  jo  aabenbart  nu  og  lægger  bagfra  Mere  ind  i 
mine  oprindelige  Rejseplaner,  end  der  laa  i  dem  fra 
Begyndelsen.  Men  Resultatet  er  dog  blevet,  som  jeg 
sagde. 

Hvor  De   er  filosofisk,      sagde   Ida. 


-jl  V.  C.  S.    Topsøe. 

Man   hørte   en   fjern    Kalden. 

Ida,  som  ikke  syntes  at  interessere  sig  saa  me- 
get for  den  Vending,  Samtalen  nu  havde  faaet,  sagde, 
at  hun  maatte  gaa  op,  det  var  vist  hende,  der  savne- 
des,  og  skyndte   sig  op  til  Huset. 

Han  gik  endnu  lang  Tid  frem  og  tilbage  i  den 
skyggefulde  Gang  og  glædede  sig  over  den  nye  For- 
trolighed, der  ombølgede  hans  Sind  som  en  mild 
Foraarsluft. 

Men  han  tænkte  ikke  paa  den  ildfulde  lille  Spire, 
af  hvilken  dette  Nve  var  voxet  frem. 


FEMTE    KAPITEL. 

ernhard    kom    ud  til   Middag  og  meldte   strax, 
at   han   havde    to    sjeldne    Gjæster   med    sig. 
Den  ene  var  en  Dame,  den  anden  en  Herre; 
hegge  havde  iøvrigt  hørt  til  den  fælles  Venne- 
kreds allerede  for  mange   Aar  siden. 

Damen  var  Frøken  Rønnow  Det  var  en  yngre 
Pige,  dog  over  de  tredive  Aar,  høj,  slank,  klædt  med 
en  vis  fornem  Elegance.  Hun  var  en  Ungdomsven- 
inde af  Ida,  af  fornem  Slægt  og  Skolebestyrerinde. 
Hendes  Fader  var  død  som  General  og  General- 
adjudant hos  en  afdød  Konge.  Hun  havde  havt  lidt 
Formue,  men  i  Lyst  til  Virksomhed  havde  hun  be- 
nyttet sin  lille  Kapital  til  at  oprette  en  Skole,  som  dog 
for  en  Del  var  bleven  Friskole  for  fattige  Familier, 
som  hun  var  kommen  i  Berøring  med,  og  hvis  Døtre 
hun  ønskede  at  opdrage  til  at  blive  forstandige  og 
elskværdige  unge  Piger.  Som  Forretning  betragtet 
lønnede  denne  Skole  sig  slet  ikke. 

Herren  hed  Felix;  det  var  en  gammel  Ven 
baade  af  Bernhard  og  Hasting,   af  samme   Alder  som 


74  V.    C.    S.     J'npsø,-. 

de,  en  lille,  meget  mørk  Herre,  med  et  vist  elegant 
Snit    over   sig. 

Bernhard  fortalte  Ida,  at  han  havde  mødt  hegge 
sine  (ijæster  paa  Gaden,  først  Felix,  saa  Frøken 
Rønnov.  Den  Sidste  havde  det  været  mindst  vanske- 
ligt at  faa  med,  fordi  hun  netop  havde  havt  Lyst  til 
at  se  Skov,  Sø  og  Marker  i  det  dejlige  Vejr;  men 
med  Felix,  som  han  først  havde  -samlet  op«,  som 
han   udtrykte   sig,  havde  det  været  vanskeligere. 

Felix  sagde  nogle  Ord  om,  at  han  havde  travlt 
med  sine  Arbejder,  og  henvendte  disse  ganske  i  Al- 
mindelighed til  Selskabet,  ikke  særlig  til  Husets  Frue, 
der  heller  ikke  tog  mere  Hensyn  til  ham  end  nød- 
vendigt. 

Da  han  saae  Hasting,  hilste  han  paa  ham  med 
Wiilighed  og  spurgte,  hvorledes  han  levede;  det  var 
længe  siden,  de  havde  set  hinanden ;  men  han  talte, 
som  om  det  havde  været  syv  Uger  istedetfor  syv  Aar. 
De  havde  holdt  meget  af  hinanden  i  sin  Tid,  og 
Hasting  var  lidt  forundret  herover,  men  han  bemær- 
kede, at  der  var  en  vis  nervøs  Distraktion  over  hans 
Ven,  og  Bernhard  betroede  ham  afsides,  at  han  var 
ifærd  med  at  blive  en  stor  .Mand,  havde  naaet  meget 
højt  op  i  sit  .Ministerium  og  vistnok  snart  kom  højere. 
Af  travle  Kmbedsmænd  maatte  man  ikke  forlange 
Noget. 

Den  gamle  Justitsraad  og  hans  Frue  kom  nu  i 
deres  sædvanlige  ensformige  Trit  op  ad  Havegangen. 
Saa  var  Selskabet  forsamlet,  og  man  gik  ind  i  Spise- 
stuen. 


yason.  75 

Bernhard  var  en  meget  talende  og  højrøstet 
Vært.  Var  Felix  bleven  tavs,  var  han  bleven  det 
Modsatte  i  Mellemtiden.  Han  talte  uafladelig  og  var 
saa  underholdende,  at  han  svedte  stærkt  ved  det. 
Maaske  kom  det  dog  tildels  af  den  begyndende  Kor- 
pulence  og  af,  at  han  spiste  og  drak  stærkt  tillige. 
Det  var  ham  aabenbart  særlig  tiltalende,  næstefter  at 
være  den  gjæstfri  Vært,  at  give  den  travle  Handels- 
mand. Det  morede  ham  i  sin  Samtale  med  sine  to 
Venner  at  lade  Penge  klingre  bestandig,  men  han 
gjorde  det  paa  en  godmodig  og  aldeles  ikke  stødende 
Maade. 

Man  talte  om  Udsigter  og  Forretninger  og  Told- 
reformer.  Men  saa  kom  Bernhard  til  at  huske,  at 
han  mellem  sine  Breve  havde  faaet  et,  der  indeholdt 
Forlovelseskort.  Han  tog  det  frem  af  Lommen,  hvor 
det  var  noget  besværligt  at  finde  det.  og  leverede 
det  til  sin  Kone.  Xu  begyndte  Samtalen  at  dreje 
>ii,r  <>m  de  Nyforlovede  og  om  Forlovede  og  Forlovel- 
ser   i    Almindelighed. 

Hasting  angreb  stærkt  Forlovelsesinstitutionen  og 
benægtede,  at  han  gjorte  dette,  fordi  han  kom  fra  et 
andet   Samfund. 

;Det  er  et  daarligt  Fundament  for  Ægteskab, 
sagde  han,  > fordi  Forlovelsen  i  Reglen  grunder  sig 
paa  en  meget  flygtig  Forelskelse,  som  akkurat  ligesaa 
godt  kunde  have  ført  enhver  af  de  Paagjældende 
-ammen  med  elleve  Andre  som  med  den  Ene.  Saa 
er  Fornuftarrangementet  et  bedre  og  solidere  Funda- 
ment  for   en   livsvarig   Forbindelse. 


7^  /*    C   S.    Topsøe. 

Bernhard  styrtede  ivrig  los  med  almindelige  Be- 
mærkninger om  at  miskjende  Hjertets  Krav  og  træde 
Følelser  og  sit  Inderstes  Rørelser  under  Fødder. 

Hasting  vilde  ikke  fornægte  disse,  men  paastod, 
at  han  holdt  sig  til  Erfaringen.  >At  Folk  forlove  .sig, 
fordi  de  ere  forelskede,  sagde  han,  hvad  vil  det  i 
Grunden  sige?  Hvad  er  den  Forelskelse  for  en  pjan- 
ket Følelse. 

Pjanket,  udbrød  Bernhard  med  en  Indignation, 
som  kun  blev  mindre  stærk,  fordi  han  havde  Munden 
saa  fuld  af  Steg,  at  han  neppe  kunde  tale  for- 
staaelig. 

»Pjanket,«  vedblev  Hasting.  »Ja,  ikke  efter  sit 
Væsen,  men  i  Virkeligheden.  To  unge  Folk  faa  en 
lille  Forlibelse,  som  til  Nød  kunde  være  tilstrække- 
lig til,  at  de  i  et  Par  Maaneder  morede  sig  med 
at  have  hinanden  tilbords  i  Selskaber  og  paa  Bal- 
ler; naar  de  blot  var  et  Par  Aar  yngre,  vilde  de 
insen  Notits  tasre  deraf,  men  nu  er  de  i  den  Al- 
der,  hvor  mange  Folk  forlover  sig,  saa  benytter  de 
denne  Følelse  til  det  Samme.  Lad  os  nu  se  disse 
unge  Folk,'  sagde  han,  og  tog  Visitkortet  op  fra 
Bordet,  dier  er  Ulykken  formodentlig  voldet  af,  at 
han  har  faaet  Knebelsbart;  jeg  mener  ikke,  at  hun 
er  bleven  forelsket  i  ham,  fordi  han  har  den,  men 
han  har  forlovet  sig  af  den  Grund.  Ja,  den  Tid  han 
ingen  havde,  blev  han  et  Par  Gange  om  Aaret  lige- 
saa  stærkt  forelsket  som  i  sin  nuværende  Forlovede, 
men  det  faldt  ham  ikke  ind  at  forlove  sig;  nu  har 
han   dette  Skiæg,   han   synes,   at  lian  er  Mand,  om  end 


Jason.  7  7 

en  ung  Mand,  saa  dog  fhomme  sérieux,  og  saa  frier 
han,  og  Pigebarnet,  der  havde  sagt  ^Ja  til  alle  dem, 
hun  hidtil  har  havt  et  lille  Sværmeri  for,  om  de  havde 
friet,  —  hvad  de  ikke  have  gjort  —  siger  naturligvis 
Ja«,   da  han  gjør  det.  % 

Hvor  kan  Du  dog  tale  saaledes,'  sagde  Bern- 
hard med  bebrejdende  Alvor  og  denne  Gang  med 
klaret  Mund.  »Du  kjender  jo  ikke  det  Mindste  til 
de  to  Mennesker  og  dømmer  eller  rettere  fordømmer 
dem,  angriber  aldeles  i  Forbigaaende  baade  dem  og 
os  Allesammen  paa    Ære,   Liv  og   Gods. 

Hvad  de  to  omtalte  Personer  angaar/  sagde 
Hasting,  benytter  jeg  dem  kun  figurlig,  maaske  er 
det  i  Virkeligheden  der  gaaet  ganske  anderledes  til, 
men  saaledes,  som  jeg  har  skildret  det,  gaar  det 
ganske  vist  i  Almindelighed  til,  men  naturligvis  er  jeg 
dog  ogsaa  i  den  Henseende  saa  meget  Engelskmand, 
at  min  Forudsætning,  naar  jeg  siger  noget  Ubehage- 
ligt, er  ifht  present  company  ahvavs  excepted  .  det  nær- 
værende  Selskab  ufortalt. 

Selv  om  Forholdene  ere  som  De  siger,  sagde 
Ida,  ->hvad  jeg  ikke  veed,  saa  synes  jeg  dog,  at  hele 
Forholdet  bliver  til  noget  Andet  derved,  at  der  ligger 
en  Forelskelse  nederst,  om  der  o°saa  ikke  er  Meget 
ved  denne,  fremfor  naar  det  er,  som  i  andre  Lande, 
et  Pengearrangement,   der  begyndes  med. 

Nej,«  sagde  Hasting  med  megen  Iver,  ^deri  er 
jeg  ganske  uenig  med  Dem ;  er  det  en  saa  jammerlig 
Forelskelse,  som  jeg  nu  forudsætter  den  at  være,  saa 
er  Fon uiftarrangementet  uendelig-  mere   at    foretrække 


7^  V.   C.  S.    Topsøe. 

i  Forbigaaende  vil  jeg  bemærke,   at  tiet  ikke  er 

en  saadan  udelukkende  Pengeaffære,  som  De  synes 
at  tro,  der  i  Lande  som  Frankrig  bestemmer  Ægte- 
skabet. Man  tager  kun  ved  dettes  Indgaael>e  et  al- 
sidigt Hensyn  til  de  Momenter,  der  gjør  forholdsvis 
lykkelige  ydre  Kaar  sandsynlige.  Man  fornægter  ikke 
Kjærlighed,  man  er  kun  skeptisk  lige  overfor  den 
ungdommelige  Forelskelse  og  vil  ikke  lade  Alt  løbe 
an  paa  den,  og  deri  har  Papa'erne  og  Mama'eme 
Ret ;  den  Slags  Forelskelser  er  i  Reglen  saa  daarligt 
Gods,  at  man  ikke  skal  indrømme  Hensynet  til  den 
mere   end  højst  nødvendig. 

Uf,  hvor  Du  er  Materialist,'  sagde  Bernhard  og 
lænede  sig  veltilmode  tilbage  i  den  magelige  Stol, 
som  han  i  Egenskab  af  Vært  havde  rejst  sig  som  et 
Slags  Højsæde   ved  Enden  af  Bordet. 

/De    er    snarere    Pessimist,    tror  jeg.      sagde   Ida. 

Ja,  sagde  Bernhard  lidt  overlegent,  ogsaå 
det. 

vjeg  vil  hellere  sige  Idealist,  sagde  Frøken  Røn- 
ni  »v,  De  har  en  bestemt  Forestilling  om  Kjærlighed, 
og  den,  der  ikke  svarer  nøjagtig  til  det  Mønster,  for- 
kaster De. 

Altid  driver  Du  Tingene  paa  Spidsen,  mumlede 
Bernhard,  idet  han  ogsaa  strax  accepterede  denne 
sidste  Forklaring. 

Sagen  er  den,  at  jeg  ikke  tror  paa  Lidenskab, 
maaske  ikke  engang  paa  Kjærlighed,  sagde  Hasting 
parenthetisk  og  halvt  for  sig  selv. 

Der    er    forresten    Meget    i    det,    Hasting  siger, 


Jason.  79 

sagde  Justitsraaden,  der  sad  stilfærdig  og  spiste  og 
vendte  Hovedet  fra  den  Ene,  der  talte,  til  den  An- 
den, en  Bevægelse,  som  hans  Kone  instinktmæssig 
eftergjorde.  Der  er  virkelig  Meget  i  det,  han  siger/ 
gjentog  han. 

»Ja,  der  er/  gjentog  hans  gamle  Kone  og  nik- 
kede venlig  og  bifaldende,    *det  er  godt  og  fornuftigt. 

Ægteskabet  mellem  dem  var  arrangeret  for  at 
ordne  en  vanskelig  Prioritetssag  i  Ejendommen  i  de 
Tider,   der  vare  vanskelige   for  Landmanden. 

v Erfaringen  taler  imod  Dem/  sagde  Ida;  »der 
er  saa  mange  lykkelige  Ægteskaber  herjemme,  og  af 
dem   er  dog  de   fleste  Inklinationspartier. « 

Det  kan  jeg  dog  ikke  indrømme  Dem/-  sagde 
Hasting.  Grunden  til,  at  det  gaar  godt  i  Ægte- 
skaberne, er  først,  at  Folk  ikke  har  Lidenskaber,  men 
nøjes  med  at  drives  af  Omstændighederne,  tage  til- 
takke i  Verden,  og  for  det  Andet,  at  de  ikke  møder 
Fristelser.  Var  der  en  Frister  til  hvert  Ægteskab, 
saa  saae  det  maaske  helt  anderledes  ud.  Men  gaar 
det  god^  er  det,  som  sagt,  ikke  Kjær  lighedens  Skyld.' 

»Aa,   Snak/    sagde   Bernhard. 

Felix  havde  tiet  under  denne  Samtale,  men  druk- 
ket flere  Glas,  som  et  nervøst,  træt  Menneske,  der 
vil  live  sig  op  til  at  blive  som  de  Andre.  Han 
sagde:  »Jeg  er  for  saa  vidt  enig  med  Hasting;  jeg 
tror,  at  kun  ulykkelig  Kjærlighed  er  bestandig.  Det 
er  Noget,  Livet  vilde  vise  tydelig  for  den,  der  forstod 
at  læse  det. 

Ida  gjorde   en   næsten    umærkelig  Trækning    med 


SO  V.   C.  S.    Topsøe. 

Munden  og  vendte  tavst  Hovedet  til  <len  anden  Side. 
I  lasting  bemærkede  denne  Bevægelse,  og  forundredes 
lidt   derover. 

Frøken  Rønnov  sagde  efter  et  Øjebliks  Stilhed, 
hvori  hun  syntes  at  have  betænkt  sig  paa,  om  hun 
skulde  tale   eller  ikke : 

I  de  fleste  eller  maaske  i  næsten  alle  Ægteskaber 
gaar  vel  nok  den  egentlige  erotiske  Forelskelse  tabt, 
men  istedetfor  den  kommer  der  en  dybere  og  stærkere 
Følelse,  tror  jeg,  den  rette  Kjærlighed,  som  udvikles 
i   og   af  selve    Ægteskabet. 

.Mysticisme!      sagde  Hasting  spøgende. 
,-Det    er    ikke   Alt    Mysticisme,    hvad    Hedningene 
ikke  forstaar,      sagde  hun. 

Hvorledes  bliver  da  denne  nye  Kjærlighed  til?* 
spurgte   han. 

/Saavidt  jeg  har  kunnet  se,  sagde  hun,  »thi  De 
maa  huske,  jeg  er  jo  ikke  af  de  Indviede,  saa  bliver 
den  til  derved,  at  under  Samlivet,  det  jevne.  alminde- 
lige Samliv  bliver  ile  to  Mennesker  kjendte  med  det 
inderlig  Elskelige,  som  enhver  Personlighed  gjemmer, 
og  som  det  er  Ægteskabets  Pligt  at  fremdrage  og 
bevare.« 

Hasting  saae  paa  hende  mel  et  noget  tvivlende 
Smil. 

Hun   tilføjede   ivrig: 

Menneskene  er  i  Reglen  meget  bedre,  end 
Folk  som  De  tror.  Folk  har  de  slette  Egenskaber, 
som  vi  Alle  ser,  men  meget  Godt  ved  Siden  af,  som 
der    blot    hører    lidt    skarpere    Øjne    til    at    se. 


jfason.  8 1 

.  »Mine    Øjne    er    ganske    vist   ikke    saa    skarpe/ 
sagde  Hasting. 

»Maaske  naar  De  fik  de  rette  Briller  paa/  sva- 
rede hun.  »De  fleste  Mennesker,  veed  De  nok,  an- 
ser sig  selv  for  fejlfri  og  ualmindejige  Exemplarer  af 
Slægten,  skjønt  de  godt  kjender  deres  egne  Svag- 
heder. Fra  et  vist  Synspunkt  er  dette  jo  nok  for- 
klarligt, det  veed  jeg  naturligvis,  men  der  er  Noget 
i  det,  naar  man  anlægger  en  anden  Maalestok.' 

Hasting  saae  noget  forundret  paa  hende. 

»Jo,  jeg  mener  en  Del  af  det,  jeg  siger/  sva- 
rede hun  smilende.  »Jeg  siger  blot  ikke,  at  jeg  me- 
ner det  Samme  om  mig  selv.  Min  Fortræffeligheds 
Amerika  har  jeg  selv  ikke  opdaget.' 

»Nu  er  vi  komne  meget  højt  tilvejrs  i  vor  Sam- 
tale,« sagde  Bernhard.  »Skal  vi  have  den  endnu 
højere?« 

»Nej,  vi  gaa  ned, <  sagde  Hasting.  »Jeg  tror 
ikke  paa  den  Theori,  Frøken  Rønnov.  Jeg  tror  ikke, 
at  der  hos  vore  almindelige  Hr.  og  Fru  Jensener  ud- 
vikler sig  en  saadan  højhellig  Følelse ;  men  de  lever 
rolig  og  godt,  fordi  de  tager  Tingene,  som  de  er, 
det  er  deres  Livsprincip 

Frøken  Rønnov  gjorde  Indvending. 

»Jeg  skal  ikke  tvistes  videre  herom,«  sagde  han; 
»om  Folk  er,  som  De  tror,  eller  som  jeg  tror  de  er, 
kommer  for  saa  vidt  ud  paa  Et,  men  jeg  kan  be- 
nytte ogsaa  Deres  Betragtning  til  min  oprindelige 
Paastand.  Naar  den  første  Forelskelse,  som  danner 
Grundlaget  for  Forlovelsen,   ogsaa  efter  Deres  Mening 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  6 


82  V.  C.  S.   Topsøe. 

er  noget  Ligegyldigt,  Noget,  der  fortager  sig  og  bliver 
rent  borte  med  Tiden,  saa  maa  jeg  jo  ogsaa  have 
Ret  i,  at  det  er  bedre  for  Ægteskabet  at  bygge  dette 
paa  et  Fornuftarrangements  Grund  end  paa  en  daar- 
lig  og  usolid  Forelskelses.  Under  heldige  ydre  Vil- 
kaar  kommer  den  nye  gode  Forstaaelse  sikkert  bedre 
istand ! « 

»Nej,  De  har  ikke  Ret,«  sagde  hun.  »Den  nye 
Kjærlighed  skal  jo  hvile  paa  Hengivenhed,  Agtelse 
og  Ærefrygt  og  Sympathi  for  hinandens  Personlighed. 
Men  dette  Forhold  af  gj ensidig  Hengivenhed  og  Ag- 
telse for  selve  Personligheden  mærkes  netop  ikke  fra 
Begyndelsen  af,  naar  man  vælger  udelukkende  efter 
Hensyn,  der  er  den  uvedkommende.  Jeg  kan  kun 
indrømme,  at  det  efter  min  Theori  ogsaa  kan  være 
muligt,  at  der  er  Ægteskaber,  der  bliver  lykkelige, 
blandt  de  egentlige  Fornuftpartier.  Forholdet  kan 
rette  sig  op,  om  det  ogsaa  er  forkrøblet  i  Begyndel- 
sen og  i  den  første  Spire.« 

»Skal  vi  saa  afslutte  Sagens  første  Behandling?- 
sagde  Bernhard;  »vi  skulde  dog  lidt  ud  paa  Søen  i 
det  smukke  Vejr.   —  Velbekomme!« 

De  roede  ud  i  den  lille  Baad  med  Undtagelse 
af  Justitsraaden  og  hans  Kone ;  en  af  dem  var  bange 
for  Aftenluften  paa  Søen,  og  saa  gik  de  hjem  med 
det  Samme  til  deres  egen  Bolig,  ganske  i  det  samme 
rolige  Trit. 

Den  anden  Behandling  af  de  diskuterede  Spørgs- 
maal,  som  Bernhard  havde  stillet  i  Udsigt,  udeblev 
dog   i    det    Hele    ude    paa    Søen.     Den  brudte   Traad 


Jason.  83 

kunde  ikke  ret  knyttes;  thi  Samtalen  havde  havt  en 
altfor  tilfældig  og  fragmentarisk  Karakter.  Hasting 
følte  imidlertid  en  særlig  Tilfredsstillelse  over  at  have 
faaet  Lejlighed  til  at  gjøre  disse  Anskuelser  gjældende 
og  navnlig  angribe  de  almindelige  Forlovelser.  Hvor- 
for han  var  saa  bitter  mod  disse,  var  ham  dog  neppe 
ret  klart. 

Bernhard  førte  nu  Ordet  og  erklærede,  idet  han 
lagde  Armen  om  sin  Kones  Liv,  at  han  i  Kjærlighed 
lagde  megen  Vægt  paa  en  smuk  Figur. 

Ida  skød  hans  Arm  fra  sig,  men  greb  den  atter 
hurtig  med  et  lille  Skrig,  thi  Baaden  havde  pludselig 
faaet  et  uventet  Sving  til  den  ene  Side,  der  vel  ikke 
alvorlig  truede  dens  Ligevægt,  men  som  dog  havde 
voldt  en  stærk  Gyngen.  Bernhard  havde  ligget  paa 
sin  Aare  og  Hasting  pludselig  taget  et  stærkt  Tag 
med  sin;  han  sad  i  Tanker«,  undskyldte  han  sig 
forlegen  med.  Han  lo  selv  med  ad  den  lille  For- 
styrrelse, han  havde  voldt,  men  Felix  var  den,  der 
morede  sig  mest  derover.  Over  den  spejlblanke  Sø 
spredte  Krusningernes  Ringe  fra  den  voldte  Forstyr- 
relse sig  videre  og  videre,  men  mattere  og  næsten 
udviskede    gled    de    ind    under   Rørene    ved    Bredden. 

Samtalen  gik  over  til  almindelig,  dagligdags  Pas- 
siar, i  hvilken  Felix  var  bleven  meget  livlig;  saa  blev 
det  mørkere  og  mørkere,   og  man  roede  i  Land. 

Da  Herrerne  hjalp  Damerne  i  Land,  spurgte  Felix: 
■Er  der  intet  Sagn  om  denne  Sø?    At  der  er  en 
Skat  paa  Bunden,   eller  at  den    kræver  et  Offer   hvert 
Aar  eller  noget  af  disse  almindelige  Stedsagn.« 

6* 


84  V.  C.  S.   Topsøe. 

»Jeg  veed  det  ikke/  sagde  Ida,  hvem  disse  Ord 
nærmest  vare  henvendte  til.  >Jeg  er  ikke  romantisk 
anlagt,   som  De  veed.' 

»Ganske  vist,«  sagde  han,  »det  er  De  ikke,  men 
fordi  man  ikke  er  det,  kan  man  maaske  ikke  altid 
løbe  fra  Romantikken.« 

Hertil  svarede  hun  ikke  og  vendte  Hovedet  bort 
fra  ham,   som  hun  havde  gjort  før. 

Den  næste  Morgen  tidlig  tog  Hasting  fra  Land- 
stedet og  fulgte  med   Bernhard  til  Byen. 


SJETTE  KAPITEL. 


\fé®)>  ernhard  og  Ida   vare    ansete    for   meget  lykke- 
lige   Ægtefolk.      De    vare  Fætter  og  Kusine ; 
c%7^<?   at  de  tillige  vare  blevne  Mand  og  Kone,  var 
1  Noget,    som    var    gaaet    i    høj    Grad  naturlig 

til,  om  det  end  var  kommet  dem,  der  kjendte  dem, 
lidt  overraskende.  Thi  skjønt  de  vare  voxede  op  i 
Nærheden  af  hinanden  —  Justitsraadens  Ejendom  og 
Bernhards  Faders  Ejendom  laa  som  sagt  i  Nærheden 
af  hinanden  —  saa  var  det  dog  i  Henhold  til  en 
meget  pludselig  Indskydelse,   at  de  blev  forlovede. 

Da  Bernhard  var  ganske  ung,  havde  han  en 
meget  stærk  Tilbøjelighed  til  at  opstille  sig  Mønstre 
til  temmelig  uselvstændig  Efterlignelse ,  og  det  var  i 
Særdeleshed  Anton  Hasting,  der  var  hans  Mønster. 
Da  denne  opgav  at  benytte  sine  Studier  og  slog  ind 
paa  den  praktiske  Bane,  tog  han  strax  en  Beslutning 
i  samme  Retning  og  bestemte  sig  for  Handelen.  Han 
sagde,  at  dette  var  Noget,  han  længe  havde  tænkt 
paa.  Forsaavidt  var  dette  rimeligt,  som  han  i  lang 
Tid  aabenbart  ikke  havde  tænkt  paa  Studeringerne. 
Da   Hasting    rejste    til    Ostindien ,    fandt   han ,    at  han 


86  V.  C.  S.   Topsøe. 

ogsaa  kunde  rejse,  og  tog  til  Hamborg,  hvor  han 
lærte  Forretningen  og  lagde  sig  et  Par  Aars  Tid  med 
Liv  og  Sjæl  efter  at  blive  Hamborger,  Noget,  der  i 
enhver  Henseende  faldt  hans  bløde  og  noget  graadige 
Naturel  temmelig  let. 

Han  vendte  tilbage  for  at  tage  fat  herhjemme, 
thi  bosætte  sig  i  Udlandet  vilde  han  dog  ikke. 

Paa  et  Besøg,  han  efter  Hjemkomsten  gjorde 
hos  sin  Onkel ,  saae  han  efter  et  Par  Aars  Forløb 
Ida.  Hun  var  i  denne  Mellemtid  bleven  meget  smuk, 
og  hendes  Skjønhed  havde  et  vist  yppigt  Præg,  der 
gjorde  stærkt  Indtryk  paa  den  unge  Hamborgers 
Hjerte.  Og  saa  forekom  det  ham  tillige,  at  han 
havde  gjort  et  vist  Indtryk  paa  hende.  Hun  skiftede 
tidt  Farve,  naar  han  kom  i  Nærheden  af  hende,  han 
følte,  at  hendes  Øjne  ofte  hvilede  paa  ham  og  næsten 
altid  flakkede  om  i  hans  Nærhed.  Naar  man  fær- 
dedes ude,  kom  de  næsten  altid  efter  nogen  Tids 
Forløb  Side  om  Side. 

Mænd  som  han  blive  saare  ofte  forelskede,  fordi 
de  tro  sig  selv  Gjenstand  for  en  saadan  Følelse ,  et 
Motiv,  der  ellers  i  Reglen  viser  sin  Magt  hos  Kvinderne. 

Saa  vaagnede  han  op  en  Morgenstund  og  følte 
sig  forelsket. 

Han  forlængede  sit  Ophold  i  nogle  Dage,  og 
paa  en  Spaseretur  en  smuk  Sommeraften  i  Haven 
blev  de  forlovede. 

Ida  havde  været  begjæret  af  ikke  faa  Mænd, 
maaske  —  hvem  vidste  det  —  med  uendelig  mere 
Lidenskab     end     den ,     hvormed     Bernhard    forlangte 


Jason.  o  7 

hende.  Hun  havde  ialfald  før  mærket,  at  hun  var 
Gjenstand  for  Mænds  Tilbøjelighed.  Denne  Bevidst- 
hed havde  ikke  undladt  at  gjøre  sin  Virkning.  Hvor- 
for var  hun  da  ikke  tidligere  bleven  vunden?  Det  er 
vanskeligt  at  sige.  En  Forelskelse  er  i  Reglen  Frugt 
af  en  Række  smaa,  tildels  Uafhængig  virkende  Aarsager. 
Selve  Forelskelsen  er  for  de  Fleste  en  fin,  yndefuld, 
lille  Spire  ;  om  denne  skal  blive  til  en  Blomst,  der  fryder 
i  otte  Dage,  eller  til  et  Træ,  der  staar  for  hele  Livet, 
afhænger  af  smaa  Kulturbetingelser,  hvis  Tilstedekomst 
eller  Udebliven  ofte   er  Tilfældets  Værk. 

Saare  ofte  ere  nemlig  saadanne  smaa  Forel- 
skelsesmuligheder  i  deres  Tilbliven  ledsaget  af  en 
eller  anden  lille  Kantethed,  et  lille  Anstød,  som 
hindrer  dem  i  at  trives  hos  den,  hvor  Spiren  er  ført 
hen.  Det  kan  være  højst  forskjellige  Indtryk,  der 
saaledes  virke  ødelæggende  paa  Spiren,  det  kan  være 
de  store,  de  egentlige  Væsensuligheder ,  der  aaben- 
bare  sig,  og  det  kan  være  —  ja,  alt  muligt  Andet, 
en  forkert  Næse,  en  lille  Ytring,  der  saarer  Egen- 
kjærligheden,  et  meget  ubetydeligt  Træk,  der  dog 
vækker  et  Mishag ,  som  andre  lignende  forøge  - —  eller 
blot  en  for  Ansigtet  uheldig  og  uklædelig  Belysning 
ved  en  enkelt  Lejlighed.  Alle  saadanne  Smaating 
kunne  gjøre  et  Indtryk  paa  den  anden  vedkommende 
Parts  bevidste  eller  ubevidste  Smag.  Disse  smaa 
mikroskopiske  Indtryk ,  som  ofte  ikke  komme  til  klar 
Bevidsthed,  have  altid  uhyre  meget  at  sige,  særlig  i 
Forelskelsen.  Pascal  har  sagt ,  at  Menneskene  dø  af 
et  Sandskorn,   en  Draabe  Vand ;  de  leve  ogsaa  derved. 


88  V.   C.  S.   Topsøe. 

Mulighederne  for  Forelskelse  ere  uendelige, 
Muligheden  for,  at  Forelskelsen  sætter  Frugt,  gjen- 
nemkrydses  af  utallige  Forhindringer,  derfor  fødes  og 
dø  uafladelig  disse  Muligheder  i  Millionvis.  Den 
unge  Ungdom  har  en  instinktmæssig  Følelse  af  denne 
Elskovsmulighedernes  tragiske  Rigdom ,  der  omgiver 
dem;  den  beruser  dem  i  let  Ironi,  hvad  enten  nu 
denne  ironisk  farvede  Legen  med  det  Erotiske  har 
Karakteren  af  unge  Pigers  indbyrdes  Pj  anken  og 
kjælende  Spotten  med  de  Herrer,  de  danse  med, 
eller  den  viser  sig  i  den  urolige,  mistillids-  og  for- 
haabningsfulde  Maade ,  hvorpaa  en  ung  Mands  Sind 
flagrer  mod  Kvinderne  i  den  Alder,  hvor  han  tror 
paa  Kjærlighedens  Evighed  mere  end  paa  noget 
Andet  i  Livet. 

I  Forholdet  mellem  Bernhard  og  Ida  vare  nu 
disse  fine  Spirer  til  Forelskelse  blevne  udviklede,  ikke 
fordi  de  i  sig  vare  stærke  og  kraftige,  men  fordi  der 
ikke  kom  noget  forstyrrende  Indtryk  til ,  der  ligeud 
hindrede  deres  Udvikling. 

I  Virkeligheden  var  det  imidlertid  for  saa  vidt 
en  Fejltagelse  i  selve  sin  Begyndelse ,  som  Bernhard 
havde  følt  sig  henrykket  ved  Tanken  om,  at  Ida 
skulde  være  forelsket  i  ham,  men  det  havde  hun  slet 
ikke  været.  Han  vakte  hos  hende  en  vis  nysgjerrig 
Interesse,  en  Interesse,  som  vækkes  af  en  Mand,  der 
har  set  og  levet  noget  Nyt,  hvortil  kom,  at  hun 
havde  hørt  og  dunkelt  forstaaet  nogle  Ytringer  og 
Antydninger  mellem  hendes  Forældre  om  det  uor- 
dentlige Liv,   han  havde  ført  i    Hamborg.     Og  denne 


Jason.  89 

Mand,  hos  hvem  der  saaledes  var  noget  Nyt,  Fremmed, 
Frastødende  og  dog  Tiltrækkende,  som  strakte  sig 
ligefra  hans  Klæder  til  hans  Karakter,  det  var  en 
Fætter,  der  havde  været  en  Broder  for  hende;  dette 
Forhold  var  ganske  mærkeligt.  Han  var  og  blev  den 
Gamle,  men  han  var  dog  ogsaa  en  Ny,  en  interes- 
sant Ny. 

Kun  saaledes  saae  hun  paa  ham,  da  han  troede, 
hun  var  forelsket  i  ham,  og  derfor  forelskede  sig  i 
hende.  Hun  var  kun  spørgende.  Men  saa  —  saa 
skete  der  pludselig  en  Forandring.  En  Dag  forstod 
hun  pludselig,  at  han  var  bleven  forelsket  i  hende, 
og  forstod  naturligvis  ikke,  at  det  var  en  Fejltagelse, 
denne  Følelse  skyldtes ,  og  det  naturlige  Indtryk  paa 
hende  af  denne  Opdagelse  undlod  ikke  at  komme 
frem.  Saa  vare  Spirerne  der,  og  Sandskornet  og  Vand- 
draaberne  gjorde  deres  Virkning. 

Hun  vilde  ingenlunde  være  død,  hvis  han  havde 
forladt  hende,  selv  da  hun  var  mest  betagen  af  For- 
elskelse, hun  havde  maaske  ikke  engang  græmmet  sig, 
men  kun  været  lidt  vemodig  i  otte  Dage.  Men  da 
lian  paa  den  smukke  Sommeraften  gik  med  hende  i 
et  lokkende  Tusmørke  og  Lindeduft  og  Stjerneskin, 
og  spurgte,  om  hun  holdt  af  ham,  kunde  hun  ikke 
svare  Nej  og  svarede  Ja. 

Der  er  mangfoldige  Inklinationspartier,  i  hvilke 
Erotikken  er  tyndere  end  i  Idas  og  Bernhards,  og 
de  gjorde  da  ogsaa,  ikke  blot  paa  Andre,  men  ogsaa 
paa  sig  selv,  Indtrykket  af  at  være  et  særdeles  lykke- 
ligt   Par.      Og    som    et    saadant   holdt    de  ikke    længe 


QO  /".   C.  S.   Topsøe. 

efter  Bryllup,  thi  de  havde  »ikke  Noget  at  vente 
efter   . 

Ida  var  af  disse  ingenlunde  fattige ,  men  meget 
bløde,  kvindelige  Naturer,  hvis  Opgave  det  er  at  lade 
sig  præge  af  sine  Omgivelser.  Hun  var  istand  til  at 
indgyde  Lidenskab  alene  ved  sit  Ydre,  hvori  var  en  mær- 
kelig Blanding  aflokkende,  sanselig  Ynde  og  ubevidst 
Barnlighed.  Hun  var  maaske  ogsaa  istand  til  at 
føle  en  Lidenskab,  men  hun  forlangte  ikke  en  saa- 
dan.  Hun  var  en  ret  loyal  og  til  en  vis  Grad  tillige 
magelig  Natur,  der  foreløbig  rolig  gik  ud  fra,  at  hun 
nu  i  sit  Ægteskab  havde  faaet  sin  beskaarne  Lod  i 
Kjærlighed ,  skjønt  hun  nok  saae ,  at  den  ikke  var 
overdreven  stor.  Hun  var  ikke  utilfreds ,  men  ikke 
heller  tilfreds,  skjønt  hun  egentlig  ikke  heller  savnede 
Noget.  Hun  havde  kun  en  vis  Oplagthed  til  at  nyde 
mere  Erotik;  ingen  fortærende  Sugen  i  Hjertet,  ingen 
længselsfuld  Lytten  efter  uhørlige  Toner,  men  hun 
lod  sig  saare  villig  lokke  til  at  lege  med  Erotik  paa 
en  egen  fin  Maade ,  som  der  ikke  er  nogen  Beteg- 
nelse for,  og  som  Ordet  »Koketteri«  forgjæves  søger 
at  fastholde  i   sit  plumpe   Tag. 

Denne  Leg  leges  overalt.  Der  strækker  sig  over 
den  udviklede  Kjærligheds  beboede  Verden  et  Terri- 
torium saa  legemløst,  usanselig  fint,  at  Skjærsommer- 
nats-Drømmens  Feverden  sammenlignet  med  den  er 
haandfast  og  tung.  Det  er  et  Skyrige,  vævet  af  ufødt 
Begjær,  af  ikke  tilbleven  Længsel,  af  Muligheder  uden 
Virkelighedsbetingelser.  I  dette  lette  Rige  indgaas 
luende   Forbindelser,    som  varer  Minutter,    der  stiftes 


Jason.  91 

aarelange ,  trofaste  Forbindelser ,  som  vilde  gyse  til- 
bage ikke  blot  for  legemlig  Virkeliggjørelse ,  men 
ogsaa  for  tydelig  udtalte  Ord.  De  vove  sig  højest, 
og  det  vel  sjeldent ,  kun  ud  i  løse  Antydningers 
Dæmring  eller   ligegyldige   Ords    skjulte  Dobbeltklang. 

Saadanne  Forelskelser  og  Kjærlighedsforbindelser 
og  Venskabsforhold  mellem  Mand  og  Kvinde  svæve 
omkring  overalt. 

Der  er  Naturer,  som  ere  ubeskrivelig  graadige 
efter  disse  Forlystelser,  disse  Hengivelser  og  disse 
Triumfer.  De  Fleste  kjende  dem  eller  have  dog  følt 
deres  fine  Henrykkelse,  selv  de,  der  føle  sig  mindst 
begunstigede  af  Kjærlighedslykke  i  den  virkelige 
Verden,  have  dog  i  denne  ulegemlige,  lad  det  være 
i  en  Triumf,  der  er  født  og  død  i  et  Sekund,  følt 
Bemægtigelsestagens  Fryd  lige  overfor  en  anden  Sjæl. 

Ingen  Laas  og  ingen  Slaa  holder  igjen  fra  Ud- 
flugter til  disse  Egne.  De ,  der  nægte  dette ,  vide 
kun  ikke ,  at  de  have  været  der,  have  ikke  forstaaet 
den  Vej,  de  have  betraadt.  Ingen  Hustru,  ingen 
Ægtemand  føler  sig  derfor  sikker!  En  Hustru  kan 
forsvinde  i  et  Øjeblik  af  Mandens  Favntag,  uden  at 
han  aner  det,  og  selv  den  mest  trofaste  Ægtemand 
er  sin  Hustru  utro ,  lad  Utroskaben  vare  et  Sekund 
og  være  ham  selv  en  evig  Hemmelighed. 

For  Nogle  ere  disse  Følelser  en  uklaret  Hemme- 
lighed, Andre  løfte  Sløret  og  forstaa  dem,  om  de 
end  ikke  gjøre  sig  dem  helt  bevidste ,  thi  deres  lette 
Natur  tillader  i  høj  Grad  den  Enkeltes  Sjæl  at  til- 
sløre  dem  for  sig  selv.     Erotikkens  evige,   uafladelige 


92  V.   C.   S.    Topsøe. 

Jesuitisme  er  maaske  stærkest  i  denne  Del  af  dens 
Verden. 

Ida  nød  denne  Minutserotik  i  ualmindelig  høj 
Grad ,  om  end  hendes  Natur  var  for  fint  anlagt  til, 
at  hun  kunde  drive  den  og  nyde  den  i  den  plumpere 
og  fremfor  Alt  sig  selv  paa  ethvert  Trin  bevidste 
Form,  i  hvilken  den  kaldes  Koketteri.  Det  er  de 
mere  graadige ,  kvindelige  Naturer,  som  gaa  denne 
Vej,  de,  der  ere  mere  legemlig,  sanselig  anlagte,  de, 
hvis  Fantasi  er  saa  tung,  at  den  ikke  som  »flyvende 
Sommer«  bevæges  af  de  letteste  Pust  i  Stemningerne, 
de,  hvis  Behagelyst  er  mere  primitivt  uddannet,  hvis 
hele  aandelige  Personlighed  elsker  et  stærkt  koloreret 
Toilette. 

Da  hun  var  en  ung  Pige,  saae  hun  med  en 
Følelse  af  Medynk  paa  Forlovede  og  Gifte.  Hun 
mente  —  i  uklaret  Anelse  naturligvis  —  at  de  ikke 
vare  sig  selv  nok  i  erotisk  Henseende.  Og  naar  hun 
f.  Ex.  paa  et  Bal  saae  en  forlovet  Pige  danse  de 
taxtmæssige  Danse  med  sin  Forlovede ,  men  ellers 
ikke  være  meget  efterspurgt,  eller  naar  hun  saae  en 
ung  gift  Kone  melde  sig  til  Tjeneste ,  følte  hun  en 
naiv,  ringeagtende  Medynk  for  disse  Stakler,  der  vare 
udelukkede  fra  det  vidtstrakte  Overdrev  med  de 
uendelige  Horisonter. 

Og  saa  var  hun  helt  forbavset,  da  hun  var  bleven 
gift  og  næsten  overrasket  saae,  at  hun  endnu  kunde 
naa  disse  Vidder. 

Og  hun  var  helt  forbavset  over,  at  hun 
kunde    være     en    fortræffelig,     trofast    Kone    og    dog 


Jason.  93 

flakke  om  deroppe ,  tumle  sig  paa  Sommerfugle- 
vinger. 

Saa  gjorde  hun  det.  Det  blev  aldrig  sagt  om 
Ida ,  at  hun  var  koket ,  men  de  fleste  Herrer ,  unge 
og  gamle,  thi  hvor  hun  færdedes,  gjælder  Alderen 
mindre,  vare  enige  om,  at  hun  var  meget  elskværdig, 
og  de  fleste  Damer  holdt  ikke  af  hende. 

Saaledes  var  Ida  i  sit  Ægteskab. 

Bernhards  Forelskelse  i  hende  havde  væsentlig. 
da  den  var  bleven  sat  i  Gang,  været  et  i  mere  forfinede 
Former  klædt  sanseligt  Begjær.  Idas  Ydre  fristede  til 
denne  Art  Forelskelser.  Ægteskabet  gav  Besiddelsen 
og  med  den  den  privilegerede  Sikkerheds  Tryghed 
og  Magelighed.  Han  glædede  sig  over  sin  Kone, 
naar  han  var  sammen  med  hende ,  og  naar  han  ikke 
var  det,  roste  han  hende  som  dygtig  Husbestyrerinde, 
hvad  hun  ogsaa  var,  og  tænkte  ellers  ikke  paa  hende. 
Ja,  det  syntes  endog,  som  om  deres  Kjærlighed  havde 
gjort  ham  til  en  mere  livfuld,  om  end  forhaabentlig 
i  Gjerningen  platonisk,  Beundrer  af  kvindelig  Skjøn- 
hed  i  Almindelighed. 

Saaledes  var  han.  • 

Begge  vare  imidlertid  vedblivende  meget  lykke- 
lige, tilfredse  med  sig  selv,  hinanden  og  hele  Til- 
værelsen. 

Bernhard  sørgede  for,  at  denne  var  sorgfri  i 
enhver  Henseende,  ja  rigelig,  hvad  hele  Apparatet 
angik.  Han  var  en  dygtig  Forretningsmand,  havde 
medfødt  Sans  for  Forretninger  og  var  meget  ivrig  og 
flittig.     Da    han   var   bleven    Forretningsmand,    havde 


94  V.   C.  S.   Topsøe. 

han  hurtig  begyndt  at  trække  paa  Næsen  ad 
»det  Æsthetiske«,  som  i  ham  havde  havt  en  ivrig 
Beundrer  og  Tilhænger  i  de  unge  Studenterdage. 
Han  lapsede  sig  med  at  udtale  sig  som  en  ægte 
borneret,  praktisk  Mand,  om  han  end  kjøbte  Ma- 
lerier til  sine  Værelser  og  gjerne  saae,  at  hans 
Kone ,  som  havde  fin  Smag ,  lagde  denne  for  Dagen. 
Al  hans  Lyrik  samlede  sig  efterhaanden  paa  »For- 
retningen .  Handelen«;,  »  Standen'-  og  andre  lignende 
Begreber. 

Den  Stand,  han  tilhørte,  eller  > havde  den  Ære 
at  tilhøre  ,  som  han  sagde  i  de  Skaaltaler,  hvortil 
han  var  meget  forfalden,  var  for  ham  Statens  og 
Samfundets  højeste  Frembringelse  og  den,  der  i 
Grunden  viste  alle  andre  den  Velgjerning,  at  gjøre 
det  muligt  for  dem  at  være  til. 

Hele  denne  Betragtning  havde  imidlertid  det 
Resultat,  at  han  arbejdede  med  stor  Lyst,  og  dette 
havde  atter  til  Resultat,  at  han  tjente  Penge  og  be- 
tragtedes som  en  af  sin  Stands  særlig  lovende  Med- 
lemmer. 

Under  disse  Forhold  levede  Bernhard  og  Ida 
deres  lykkelige  Liv  i  en  behagelig  og  elskværdig 
Kreds. 

En  enkelt  Figur  i  denne  gjorde  en  egen  Virkning. 
Hun  var  en  Art  Hædersgjæst  og  dog  en  Fremmed. 
Det  var  Frøken  Rønnov. 

Hun  var  bleven  Veninde  i  sin  Ungdom  med  Ida. 

Ida  havde  adskilligt  Elskeligt,  som  det  var  værd 
at  kjende.    Hendes  erotiske    Flagren,    hvis    man    kan 


Ja  son.  95 

bruge  dette  lidt  tunge  Ord,  stemmede  ikke  med 
Frøken  Rønnovs  Karakter,  men  hun  saae  den  ikke. 
Hun  var  af  dem,  der  ikke  kjendte  Sligt;  det  er  ikke 
Mange.  I  hendes  rolige  Blik, blinkede  det  aldrig; 
det  pulserede  ikke  i  hendes  Livlighed.  Hun  forlangte 
ikke  i  sit  mindst  bevidste  Indre  at  vække  dette  Be- 
hag, og  selv  om  hun  gjorde  det,  thi  hun  var  klog 
og  af  tiltalende  Ydre,  saa  vakte  det  ikke  Gjenklang 
hos  hende. 

Maaske  Følelsen  af  den  vestalske  Glathed  igjen 
bidrog  til  at  knytte  Ida  til  hende;  det  lønlige  Instinkt 
forsikrede  hende  om,  at  her  var  der  ikke  Skygge  af 
en  Medbejlerske. 


SYVENDE  KAPITEL. 


et  varede  ikke  længe  efter  Hjemkomsten,  inden 
Hasting  opsøgte  Felix,  som  han  havde  truffet 
hos  Bernhard,  men  der  ikke  talt  meget  med. 
Felix  var  egentlig  den  Tredje  i  det  venska- 
belige Forbund  fra  Skoletiden,  men  han  havde  altid 
været  lidt  for  sig  selv,  saa  at  de  havde  været  ikke 
Tre,  men  To  og  En. 

Bernhard  havde  sagt  til  Hasting ,  at  Felix  havde 
forandret  sig  meget  i  den  sidste  Tid  og  ikke  til  sin 
Fordel.  Han  havde  gjort  ualmindelig  Lykke.  Han 
var  kommen  meget  hurtig  frem  paa  Embedsvejen, 
blev  anset  for  at  være  særdeles  dygtig  og  havende 
en  Fremtid  for  sig,  der  berettigede  til  Forventning 
om,  at  han  vilde  naa  de  højeste  Stillinger.  Det  hed 
sig  tillige,  at  han  havde  været  meget  heldig  i  private 
Spekulationer.  »Men  han  er  bleven  en  stor  Egoist/ 
sagde  Bernhard  med  det  Fynd ,  hvormed  Folk ,  der 
selv  have  en  ikke  ganske  ringe  Rem  af  Huden ,  be- 
dømme  de  Andre. 

Hasting  vilde  nærmere  have  at  vide ,  hvori  dette 
viste   sig,   da  Bernhard  sagde  i  Almindelighed,   at  han 


Jason.  Q7 

ikke  var  den  Gamle  «,  ikke  vden  gemytlige  Fyr,  han 
havde  været'  .  »at  han  ikke  brød  sig  om  gamle 
Venner«,  at  man  ikke  kunde  faa  ham  med«,  at  han 
ikke  vilde  være  med'  o.  s.  v.  Det  havde  været  et 
helt  mærkeligt  Træf,  at  han  ikke  havde  været  fornem 
den  Dag,  Bernhard  havde  faaet  nam  med  ud  paa 
Landstedet. 

Hasting  gik  saa  op  for  selv  at  se,  hvorledes 
dette  forholdt  sig.  Da  han  havde  hørt ,  hvor  godt 
det  var  gaaet  Felix ,  forundrede  han  sig  ikke  ved  at 
finde  ham  installeret  i  en  elegant  Ungkarlelejlighed 
i  en  dyr  Gade,  skjønt  han  havde  forladt  ham  i  et 
tarveligt  Værelse,  som  det  sømmede  sig  en  ung  Assi- 
stent. Ikke  blot  Værelserne  selv  vare  smukke ,  men 
ogsaa  hele  Udstyret.  Der  var  Tæpper  og  Gardiner 
af  dyre  Stoffer  og  Møbler  af  en  ganske  anden  Art 
end  de  tyndbenede  Skabninger  med  luvslidte  Fløjls 
Rygge,  der  ellers  befolke  elegante  Lejligheder  for 
Herrer,  under  Anførsel  af  en  bred,  langlivet  Sofa  og 
et  Divansbord  paa  ulige  vaklende  Ben. 

Der  hang  paa  Væggen  flere  gode  Malerier; 
disse  vare  af  Danske  paa  en  enkelt  Undtagelse  nær, 
et  ældre  Maleri,  der  havde  Hæderspladsen  og  hang 
over  Skrivebordet. 

Felix  sad  og  skrev,  da  Hasting  kom  ind.  Han 
kjendte  ikke  denne  strax,  men  blev  glad,  da  han  fik 
Rede  paa  ham,  og  saa  satte  man  sig  ned. 

Hasting  saae  strax,  da  det  oplivende  Gjenkjen- 
delsessmil  var  gaaet  bort  fra  hans  Ungdomsvens  An- 
sigt,  at  demie  saae  meget  forandret  ud.    Hans  Ansigt 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.  II.  7 


9  8  V.   C.  S.   Topsøe 

havde  ikke  alene  faaet  blegere  og  magrere  Træk, 
hvad  der  dog  kunde  være  en  Følge  af,  at  han 
var  kommen  gjennem  de  Aar  ved  Trediverne,  der 
gjøre  den  store  Forandring  i  Ansigtet;  men  der 
var  tillige  et  eget  skarpt  Træk  fra  Næsevigen  ned 
paa  begge  Sider  af  Munden,  som  altid  har  sin  Hi- 
storie, være  sig,  at  denne  stammer  fra  Sjæl  eller  fra 
Legeme. 

Samtalen  kom  hurtig  i  Gang ;  den  drejede  sig 
om  forskjellige  udvortes  Anliggender.  Felix  viste  sine 
Malerier  frem;  men  han  glemte  det,  der  hang  over 
Skrivebordet.  Hasting  spurgte  om  det,  han  svarede, 
at  han  havde  gjemt  det  tilsidst,  fordi  det  var  det 
bedste,  og  saa  var  det  blevet  glemt,  som  det  saa  ofte 
gaar.  Det  Billede  var  egentlig  dyrere,  end  han  kunde 
være  det  bekjendt;  han  havde  kjøbt  det  i  Munchen 
hos  en  Kunsthandler,  der  havde  nogle  Malerier  i 
Kommission,  som  en  ruineret  Adelig  maatte  skille  sig 
ved.  Sandsynligvis  var  det  et  Familieportræt.  Det 
var  fra  Begyndelsen  af  det  forrige  Aarhundrede. 
Ypperlig  malet. 

Hasting  slog  Gardinet  lidt  til  Side ,  thi  der  var 
ikke  meget  Lys  over  Billedet.  Det  forestillede  en 
ung  Dame,  som  stod  i  et  Vindue  til  et  fuldt  oplyst 
Værelse  og  saae  ned  i  Mørket.  Det  var  en  fornem 
ung  Dame  i  en  pragtfuld  Dragt,  hun  løftede  Gardinet 
op  for  at  se  ud ;  hvad  hun  saae  efter ,  var  ikke  an- 
tydet, maaske  noget  Ligegyldigt,  maaske  snarere  noget 
Forfærdeligt,  thi  i  hendes  smukke  Ansigt  var  der  ved 
Siden  af  overlegen  Fornemhed  en  Skygge  af  ængstelig 


Jason.  99 

Lytten  og  Uro.  Han  syntes,  at  der  var  noget  i  dette 
Billede,  der  vakte  en  Mindelse  af  noget  Kjendt,  men 
dette  gled  atter  ud  af  hans  Sind ,  og  han  lod  Gar- 
dinet falde. 

Samtalen  blev  ved  at  være  liylig,  men  bestandig 
mere  høflig  end  venskabelig  fra  Felix's  Side,  hvilket 
dog  ikke  forundrede  Hasting,  der  havde  en  Følelse 
af,  at  han  var  af  de  Karakterer,  som  hurtig  fryse  til, 
og  paa  hvilke  Fraværelse  og  Savnet  af  daglig  Berøring 
let  faa  en  fremmedgjørende  Virkning. 

Man  kom,  som  naturligt  var,  under  Samtalen  be- 
standig tilbage  til  de  Forandringer,  de  vare  under- 
gaaede  i  deres  Stilling.  Det  interesserede  Felix  at 
høre,  med  hvor  Meget  Hasting  vendte  hjem,  og  at 
vide,  hvor  han  havde  anbragt  sin  Formue.  Han  for- 
talte til  Gjengjæld,  hvorledes  han  var  kommen  frem 
ad  Embedsvejen,  og  tillige  meddelte  han,  at  han  var 
indtraadt  i  Bestyrelsen  af  et  større  privat  Foretagende, 
som   han   dog    omtalte    med   middelmaadig    Sympathi. 

Temmelig  pludselig  syntes  imidlertid  Felix  at 
have  opbrugt  sit  Fond  af  Livlighed.  Han  blev  tavsere, 
og  Samtalen  gik  nu  og  da  istaa.  Undskyldende 
fortalte  han  et  Par  Gange,  at  han  var  bleven  distrait 
med  Alderen  og  tillige  mindre  bevægelig  i  Sindet. 
Han  havde  siddet  i  et  vigtigt  Arbejde,  og  dette  kunde 
han  ikke  helt  slippe  for. 

Hasting    rejste    sig  og  vilde  gaa ,    Felix  blev  lidt 

flov  og  beklagede,   at  dette  første  Besøg  skulde  være 

saa  kort.      Han    tog    sig    derpaa    ligesom   sammen  og 

sagde,    at  de  dog  burde  tales  mere  ved,  og  foreslog 

7* 


IOO  V.  C.  S.   Topsøe. 

saa,  at  de  skulde  tage  sammen  ud  paa  Landet,  naar 
Kontortiden  var  forbi.     Dette  blev  aftalt. 

Hasting  havde  ikke  Noget  imod  at  være  mere 
sammen  med  Felix,  han  skulde  bort  et  Par  Uger 
paa  en  mindre  Rejse  og  vilde  gjerne,  inden  han  til- 
traadte  den,  have  noget  Mere  at  vide  om  ham  og 
det  Hele. 

Om  Eftermiddagen  mødtes  de  saa  og  tog  ud  for 
at  spise  og  spasere,  som  de  havde  gjort  i  gamle 
Dage,  blot  med  den  Forskjel,  at  de  nu  spiste  mere 
og  spaserede  mindre. 

Felix  blev  atter  her  betydelig  oplivet  ved  Vinen, 
han  talte  ialfald  nu  meget,    og   saa    spaserede  de  ud. 

Under  deres  Tur  standsede  han  ofte  og  tog 
Hatten  af.  En  Gang  sagde  han,  ligesom  i  Forbi- 
gaaende :  Jeg  kan  ikke  forstaa,  at  jeg  ikke  er  bryst- 
svag, jeg  har  gjort  en  Del  for  at  blive  det,  og 
synes  ogsaa,  jeg  er  det,  men  kan  ikke  faa  nogen 
Læge  til  at  indrømme  det.« 

»Du  taler,  som  om  det  var  Noget,  Du  vilde  sætte 
Pris  paa  at  være/;    sagde  Hasting. 

»Jeg  er  ialfald  ikke  bange  for  det,  jeg  er  ikke 
bange  for  at  opløses  i  uendelig  Søvn  i  den  kølige, 
friske  Jord.' 

Da  Hasting,  som  ikke  for  Øjeblikket  følte  sig  op- 
lagt til  at  gaa  ind  paa  dette  Thema,  tav,  vedblev 
Felix:  »Det  er  mærkeligt,  hvor  man  kan  komme  til 
at  forandre  sig  i  noget  Saadant  som  i  at  holde  af 
Naturen.  Jeg  har  tidligere  været  aldeles  ligegyldig 
for  Naturen;  nu  er  det  omvendt,  jeg  havde  nær  sagt, 


Jason.  I  Ol 

det  er  det  Eneste ,  jeg  bryder  mig  om ;  især  elsker 
jeg  Jorden  og  hvad  dens  er,  Træer  og  alle  de  stille 
Planter;  Planten  er  det  lykkeligste  og  højeste  Væsen 
i  Naturen,  det  er  Ro,  Ligevægt  og  Harmoni,  Guld- 
alderen er  det  Udviklingstrin,  da  Alt  var  Planter. 
Er  det  dog  ikke  et  lykkeligt  Væsen  saadan  en  Eg,« 
og  han  pegede  paa  en  Eg  ved  Randen  af  en  stor 
aaben  Plads.  »Der  staar  den  med  Aarhundreder  for 
sig  og  Aarhundreder  bag  sig  i  stille,  hvilende  Ro, 
kølig  og  frisk  i  sit  hele  Væsen.  Hvilken  Sjæl  maa 
den  ikke  have;  jeg  tror  paa  Plantesjælen,  ser  Du. 
Det  er  det  Eneste ,  der  giver  mig  nogen  Respekt  for 
Filosofi,  at  den  begynder  at  anerkjende  en  Plantesjæl. 
At  gaa  over  i  en  saadan  var  ingen  ilde  Løsning: 
kølig  og  frisk. 

Hasting  forbavsedes  noget  over  den  hyppige 
Gjentagelse  af  de  to  sidste  Ord ;  ellers  gjorde  Felix 
slet  ikke  noget  exalteret  Indtryk.  Han  talte  i  en  let, 
stundom  næsten  munter  Tone. 

Hasting  havde  ikke  Smag  for  den  Art  Samtale, 
og  paa  Grund  af  hans  Tavshed  kom  man  ikke  videre 
paa  denne  Bane.  Saa  vendte  de  naturlig  atter  til- 
bage til  Ungdomserindringerne  og  hvad  dermed  stod 
i  Forbindelse.  Det  var  forbavsende  for  Hasting,  som 
dog  selv  havde  ilet  den  halve  Jord  rundt  efter  Lykken, 
at  høre ,  hvorledes  Hjemmefødningen  ved  hans  Side 
talte  med  feberglødende  Iver  om  at  gjøre  sin  Lykke. 
Han  talte  tillige  med  en  Hensynsløshed ,  der  næsten 
havde  noget  Vildt  ved  sig. 

Ikke  at  tage,'     udviklede  han,     »er  det  Samme 


102  V.   C.  S.   Topsøe. 

som  at  give ;  hvor  jeg  ikke  vil  give,  lader  jeg  ikke 
være  at  tage ;  det  er  det  eneste  sunde  Forretnings- 
princip i  Livet,  og  det  Meste  i  dette  er  Forretning. 
Dersom  jeg  ikke  vil  forære  en  Mand  ti  Tusinde  Rd. 
ved  at  gaa  hen  og  række  ham  dem,  hvorfor  skulde 
jeg  saa  forære  ham  dem  ved  at  lade  ham  beholde 
dem,  naar  de  ellers  vilde  gaa  i  min  Skuffe  ?  Da  der 
var  Tale  om  mit  sidste  heldige  Avancement,  var  det 
i  Virkeligheden  ogsaa  kun  denne  Regel ,  jeg  fulgte. 
Min  Konkurrent  var  maaske  ligesaa  dygtig  som  jeg,  i 
nogle  Henseender  mere,  i  andre  Henseender  mindre ; 
i  den  almindelige  Mening  laa  imidlertid  hans  Adkomst 
mest  deri,  at  han  havde  stor  Familie  og  ellers  ingen 
Udsigt  til  at  komme  videre.  Det  gjælder  ikke,  jeg 
vilde  ikke  støtte  hans  Familie  med  tusind  Rdl.  om 
Aaret,  om  den  ogsaa  var  dobbelt  saa  stor.  Mit  For- 
hold til  Ministeren  var  saaledes,  at  jeg  ved  at  gjøre 
mig  nogen  Umage  for  mig  selv  kunde  faa  Posten,  og 
saa  tog  jeg  den. 

Hasting  sagde:  Jeg  har  forresten  hørt,  at  Du 
skulde  have  understøttet  et  Par  unge  Mennesker 
temmelig  rigelig.« 

Felix  svarede:  .Det  er  maaske  rigtigt,  men  jeg 
indser  ialfald  ikke,  at  jeg  ved  at  have  handlet  saa- 
ledes paa  nogen  Maade  vilde  være  kommen  i  Mod- 
strid med,  hvad  jeg  udviklede.  Fordi  jeg  siger:  Ikke 
at  tage  er  at  give ,  siger  jeg  ikke ,  man  skal  aldrig 
give.  Faar  jeg  Lyst  til  at  give ,  giver  jeg ,  har  jeg 
ikke  Lyst  til  at  give,  lader  jeg  ikke  være  at  tage. 
Princippet  fastholder  du  altsaa  overalt? 


Jason.  IO3 

»Overalt,  ellers  bliver  Livet  sandelig  ogsaa  for 
fattigt.  Jeg  vil  sige  dig  en  Ting.  Har  Du  hørt  tale 
om,  hvad  jeg  ellers  har  taget  mig  til,  medens  Du  var 
borte,  saa  har  Du  ogsaa  hørt  tale  om  et  Forhold  til 
en  gift  K  one,  der  nu  ikke  er  he*  i  Landet ,  og  hvis 
Rygte  nu  er  saaledes ,  at  jeg  kan  omtale  et  saadant 
Forhold.  Det  bestod.  Det  havde  det  samme  Ud- 
spring: Jeg  var  sandelig  ikke  forelsket  i  hende,  men 
hun  var  det  i  mig,  og  jeg  vidste  ikke,  hvorfor  jeg 
skulde  renoncere  paa  at  have  en  dannet  og  forholds- 
vis dydig  Elskerinde.* 

»Verden  vilde  gaa  i  Stykker,  hvis  Mange  vilde 
tilegne  sig  saadanne  Principper.  Man  maa  have  en 
Erkj endelse  af,  at  der  kun  kan  tilkomme  En  et  be- 
grænset Kvantum  af  Lykke  og  Nydelse,  og  ikke  be- 
standig begjære. 

-Lad  mig  se  Dig  følge  den  Maxime ,  naar  Fri- 
stelsen kom,<    sagde  Felix  næsten  haanlig. 

Siig  mig,«  spurgte  Hasting,  vendende  tilbage  til 
et  tidligere  Punkt  i  Samtalen,  »vilde  Du  da  anse  Dig 
for  berettiget  til  at  forføre  enhver  gift  Kone  uden 
noget  andet  Hensyn  end  til  din  egen  stærkere  eller 
svagere  Lyst  og  maaske  blot  for  at  kunne  vide,  hvor- 
ledes det  var  at  staa  i  et  utilladeligt  Forhold  til  en  gift 
Kone.« 

Maaske.  Jeg  indser  ialfald  ikke ,  at  de  Hin- 
dringer, der  kunde  gives,  lade  sig  samle  i  en  mere 
almindelig  Sætning.  Men  heri  vilde  jeg  iøvrigt  være 
i  Overensstemmelse  med  den  almindelige  Opfattelse, 
hvad   jeg   indrømmer,     at  jeg  maaske   ellers  ikke  er.' 


104  V.   C.  S.   Topsøe. 

>Deri  kan  Du  maaske  have  Ret.  Men  den  al- 
mindelige Praxis  er  ogsaa  i  denne  Henseende,  som  i 
adskillige  andre ,  gemen.  Naar  der  ikke  er  Noget  at 
sige  til ,  at  en  Mand  ikke  lader  sig  holde  tilbage  i 
fjerneste  Maade  derved,  at  den  Kvinde,  han  forfører, 
er  gift  endog  med  hans  bedste  Ven,  naar,  som  en 
Franskmand  har  udviklet  for  mig,  dette  endog  kan 
bruges  til  at  give  Forholdet  et  særlig  pikant  Præg 
— -  saa  veed  jeg  ikke,  hvad  Tyveri  er.  Man  er  i  den 
Henseende  ikke  kommen  ud  over  Middelalderens 
Moral ,  hvor  det  var  ærlig  Levevis  for  pæne  Folk  at 
røve,   at  stjæle  Kvæghjorder  og  Kjøbmandsvogne. 

>Hvor  Du  bliver  mærkværdig  ivrig,"  sagde  Felix; 
■> kunde  Du  umulig  tænke  Dig,  at  Du  blev  fristet  til 
en  gift  Kone  —  for  Alvor  —  og  ikke  lod  dig  holde 
tilbage  af  Hensyn  til  Manden. 

>Jeg  kan  tænke  mig,  at  jeg  kunde  blive  forelsket 
i  en  gift  Kone,'  svarede  Hasting,  mien  jeg  haaber 
ikke,  at  min  Kjærlighed  vilde  have  et  Skuffetyveris 
Natur.  Var  den  alvorlig,  og  var  den  gjensidig,  da 
vilde  jeg  sige  til  Manden:  Deres  Kone  og  jeg  elske 
hinanden,  vi  begjære  derfor  Skilsmisse,  helst  lovfor- 
melig, men  i  ethvert  Fald  vitterlig  mellem  Dem  og 
hende. « 

Til  disse  Ord  sagde  Felix  først  Intet,  saa  smilede 
han  og  tav  atter ,  men  man  kunde  se  paa  ham ,  at 
han  vilde  svare,  og  medens  han  beredte  sig  hertil, 
gravede  det  syge  og  skarpe  Træk  udenom  Munden 
sig  dybere.  Han  sagde:  »Du  veed  ikke,  hvad  det  er 
at    være    forelsket.     Du    veed    ikke,    hvad    det    er    at 


Jason.  IO5 

blive  fortabt  i  en  Lidenskab,  saaledes  at  Alt,  hvad 
Side  Du  vil  gaa  paa  af  Gaden,  saavel  som  om  Du 
vil  leve  eller  ikke,  bestemmes  af  denne. 

Hasting  saae  forbavset  paa  ham. 

>Jeg  siger  ikke,  at  jeg  gjør  det.  sagde  Felix  og 
gik  hurtigere  til,  »men  Mulighed  er  der  for,  at  Folk 
endnu  kunne  være  saaledes.  Og  saa  ræsonnere  de 
ikke   saaledes,  fordi  de  ræsonnere  slet  ikke.' 

Hasting  gjorde  den  almindelige  Bemærkning  om, 
at  de  Lidenskaber,  der  betage  Sans  og  Samling,  ikke 
ligge  for  os. 

>Hvor  veed  Du  egentlig  det?'  sagde  Felix  i  en 
spottende  Tone.  ,Staar  det  i  Formlerne  om  Jernets 
Spændingsevne.  Selv  om  det  stod  i  disse  tilforlade- 
lige Værker,  tog  de  maaske  fejl.  Alle  tilforladelige 
Værker  tage  fejl,  al  Regning  er  Løgn,  al  Sandhed  er 
Usandhed.  Du  gaar  paa  Vimmelskaftet  og  ser  paa 
almindelige  Mennesker,  og  Du  er  af  dem,  der  ikke 
tror,  at  der  render  Dig  paa  Armen  i  almindelige 
borgerlige  Frakker  og  Kaaber  baade  Lidenskaber  og 
Tragedier  og  Komedier  af  den  bitre  Slags,  fordi  Folk 
ser  fordømt  kjedelige  ud  .  .  .  Naa,  Vrøvl  er  det  Alt- 
sammen. Det  er  saare  alvorligt,  men  endnu  mere 
intetsigende.  Mit  Hovedresultat  er  egentlig  i  disse 
Aar,  hvorom  vi  har  talt  saa  meget,  blevet  det,  at  der 
ikke  er  Noget  ved  Nogenting,  ialfald  naar  man  har 
opnaaet  det.  De  gamle  Æventyr  med  Guldpengene, 
der,  naar  de  falder  i  Ens  Haand,  blive  visne  Blade,  nej 
ikke  visne,  kølige,  friske  Blade,  men  en  Glød,  som  falder 
hen  i  Aske,  de  Æventvr  indeholder  hele  Sandheden.« 


106  V.  C.  S.   Topsøe. 

Solen  var  gaaet  ned,  medens  de  spaserede  i 
Skoven.  De  Skymasser,  bag  hvilke  den  havde  skjult 
sig,  havde  lydløst  og  graat  skudt  sig  op  over  hele 
Himmelen,  der  nu  laa  farveløs  og  tung  over  Træerne. 

>]eg  tror,  vi  faar  Regn/  sagde  Hasting,  »det 
trækker  stærkt  op.«  Samtalen  havde  faaet  Karakter  af 
en  Monolog,  hvis  Tone  stadig  var  ham  fremmed,  og 
han  havde  ikke  Noget  imod  en  Afbrydelse. 

Felix  var  ogsaa  af  hans  Mening,  at  de  helst 
burde  tage  hjem  strax.  De  vendte  om  og  gik  tavse 
og  ilfærdigt  til  Stationen,  som  de  naaede  kort  inden 
et  Tog  afgik. 

De  talte  næsten  ikke  sammen  paa  den  korte 
Kjøretur.  Da  de  naaede  ind  til  Byen,  strømmede 
Regnen  ned.  Felix  skyndte  sig  at  tage  en  Droschke 
for  Næsen  af  en  fortvivlet  Familiefader,  tvang  Hasting 
ind  i  den,  spurgte,  hvor  hans  Hotel  var,  og  kjørte 
ham  saa  først  hjem. 

Hasting  skiltes  fra  ham  i  en  ubehagelig  Stem- 
ning. Det  var  ham  ikke  klart,  hvad  der  var  Alvor, 
men  det  Hele  havde  gjort  et  pinligt  Indtryk  paa  ham, 
og  han  gav  Bernhard  Ret  i,  at  der  var  foregaaet  en 
stor  Forandring  med  Felix,  der  før  havde  været 
»ganske  ligesom  andre  Mennesker  < . 


OTTENDE  KAPITEL. 


/£§»>|  asting  var  borte  et  Par  Uger  paa  den  lille 
Forretningsrejse,  han  havde  at  foretage  for  at 
bringe  forskjellige  Ting  i  Orden. 

Han  var  under  denne  sin  Fraværelse  i 
en  ypperlig  Stemning.  Det  var  ham  ikke  blot,  som 
om  han  .havde  fundet  sin  Krog'  i  Livet;  men  han 
følte  sig  ogsaa  overraskende  let  og  glad  i  Sindet. 

Da  han  kom  tilbage,  tænkte  han  strax  paa  at 
opsøge  Bernhard  og  Ida.  Sommersæsonen  var  forbi, 
de  boede  nu  i  Byen.  Samme  Formiddag,  som  han 
var  kommen  til  Byen,  gik  han  derop. 

Han  kunde  godt  tænke,  at  Bernhard  ikke  var  at 
træffe,  men  det  gjorde  ikke  saa  meget,  han  vilde 
takke  Ida  for  de  to  behagelige  Dage,  han  strax  efter 
sin  Hjemkomst  havde  havt.  Han  tænkte  med  stor 
Fornøjelse  paa  at  træffe  hende.  Al  den  Antipathi, 
han  havde  baaret  paa  imod  hende,  var  forsvunden, 
efter  at  han  havde  talt  ud  med  hende  dengang,  og 
Mindet  om  hin  Samtale  var  i  hans  Erindring  stadig 
omgivet  af  en  egen  Stemning  af  tillokkende  Fortro- 
lighed. 


I08  V.  C.   S.    Topsøe. 

Da  han  kom  til  Stedet,  var  Bernhard,  som  han 
havde  tænkt,  ikke  hjemme,  men  paa  Kontoret.  Der 
var  Ingen  i  Dagligstuen,  men  det  var  blevet  sagt,  at 
Fruen  var  hjemme,  og  der  hørtes  ogsaa  Stemmer 
inde  fra  det  mindre  Værelse,  som  laa  bag  ved,  og 
som  var  Idas  egen  Dagligstue,  eller  /den  lille  Daglig- 
stue  ,   som  den  ogsaa  kaldtes. 

Det  var  Ida  og  Frøken  Rønnov,  som  sad  der- 
inde. De  modtog  ham  venlig,  navnlig  den  Første. 
Frøken  Rønnov  var  ogsaa  forrige  Gang  noget  tilbage- 
holdende imod  ham. 

Hun  var  kommen  til  Ida  for  at  foretage  ven 
Udpresning«,  som  hun  kaldte  det,  i  et  Øjemed,  der 
stod  i  Forbindelse  med  hendes  Skole.  Ida  var  en  af 
de  bedste  Velstandskilder  for  hendes  forskjellige  vel- 
gjørende  Indsamlinger,  og  det  er  muligt,  at  dette  bi- 
drog mere,  end  de  Begge  troede,  til  at  vedligeholde 
deres  Venskabsforhold. 

De  talte  om  det,  der  skulde  sættes  i  Værk  ved 
den  Indsamling,  de  nu  forestod.  Ida  syntes  at  inter- 
essere sig  i  høj  Grad  derfor  og  talte  meget  om  saa- 
danne   Gjerningers  Betydning. 

Frøken  Rønnov  tog  det  lidt  mere  skeptisk.  Hun 
sagde,  at  hun  ikke  mere  havde  den  Tro  til,  at  man 
vilde  gjøre  stor  Gavn  ved  at  vise  Velgjørenhed,  som 
hun  havde,  da  hun  begyndte  at  give  sig  af  med  disse 
Anliggender.  Hun  vedblev  dermed,  fordi  hun  er- 
kjendte,  at  det  alligevel  var  en  simpel  Pligt,  man  opfyldte. 

Hun  sagde  ogsaa,  idet  hun  trak  sine  glatte 
stramme    Handsker   paa    —    hendes  Toilette    var    paa 


Jason.  109 

Handskerne  nær  tarveligt,  om  end  smagfuldt  — ,  at 
skjønt  hun  havde  meget  med  de  Fattige  at  gjøre,  var 
det  ikke  lykkedes  hende  at  beholde  den  Tro,  som 
hun  tidligere  havde  været  tilbøjelig  til  at  bekjende  sig 
til,  at  de  vare  bedre  Mennesker,  end  andre.  Hun 
sagde  dette  i  en  vis  let,  munter  Konversationstone, 
men  det  var  aabenbart,  at  der  deri  var  en  Alvor, 
som  gjorde  ondt. 

Hun  beklagede  sig  over,  at  hun  saa  ofte  hos  les 
miserables  mødte  en  utilladelig  Mangel  paa  Sandheds- 
kærlighed og  Respekt  for  sit  Ord,  og  tilstod,  at  dette 
var  hende  i  høj  Grad  frastødende.  Det  var  det 
Ubehageligste  ved  det  Hele,  men  hun  vilde  dog 
ikke  opgive  sine  Arbejder,  saalænge  hun  kunde  ud- 
føre dem. 

Hun  gik  kort  efter. 

Ida  udbredte  sig  i  Lovtaler  over  hende  for  Ha- 
sting og  fremhævede  særlig,  at  hun  var  af  saa  fornem 
Familie.  Hendes  Skole  og  den  velgjørende  Virksom- 
hed, som  var  knyttet  dertil,  skulde  være  saa  udmærket 
bestyret.  Hun  var  ogsaa  meget  paaskjønnet  og  af- 
holdt vpaa  højere  Steder«,  hvor  man  i  Begyndelsen 
havde  fundet  hende  stødende,  excentrisk  og  lige 
ved  at  burde  fornægtes.  En  af  de  kongelige  Prin- 
sesser var  nu  stadig  tilstede  ved  en  lille  aarlig  Prøve, 
der  afholdtes  med  Børnene  ved  Juletid  i  Forbindelse 
med  en  lille  Fest.  Ida  var  der  bleven  præsenteret 
for  Prinsessen,  og  Prinsessen  havde  kjendt  hende 
igjen  sidste  Aar  og  talt  til  hende,  og  hun  fortalte, 
hvad  Prinsessen  havde  sagt. 


I  I O  V.  C.  S.   Topsøe. 

Ida  sluttede  med  at  forsikre,  at  det  var  en  Kone 
for  Hasting.  Hun  vilde  gjøre  Alt  for  den  Mand,  hun 
valgte. 

Disse  Giftermaalsanvisninger  fra  Ida  gjorde  et 
lidt  ubehageligt  Indtryk  paa  ham,  især  da  Ida  ende- 
lig vilde  have  det  taget  i  Alvor.  Frøken  Rønnov 
havde  glemt  en  lille  Pakke  paa  Bordet,  som  hun 
havde  faaet  hos  Ida.  Hun  vilde  have,  at  Hasting 
skulde  besørge  den  for  hende  op  til  Frøkenen  for  at 
se  hende  i  hendes  Hjem. 

Hasting  blev  maaske  selv  lidt  nysgjerrig,  og  des- 
uden ærgrede  Idas  Anbefalinger  om  at  gifte  sig  ham 
ialfald  saameget,  at  han  vilde  vise  hende,  at  de  ikke 
vare  ham  imod.  Han  tog  derfor  Pakken  og  lovede 
at  besørge  den  op  endnu  samme  Dag. 

løvrigt  fik  han  en  livlig  og  venskabelig  Samtale. 
De  undgik  Begge  at  komme  ind  paa  det  Æmne,  de 
forrige  Gang  havde  omtalt;  men  Samtalen  havde  dog 
en  vis  Farve  af  den  Sympathi,  der  engang  var  bleven 
opdaget,  og  Ida  behandlede  ham  med  en  vis  ka- 
meratlig  Venlighed,  som  var  højst  forskjellig  fra  den 
Stivhed,  hvormed  hun  havde  modtaget  ham  som  en 
nødtvungen  Husven  ved  det  første  Besøg  paa  Land- 
stedet. Hun  bad  ham  at  være  en  hyppig  Gjæst,  hun 
bad  ham  derom  med  megen  Venlighed  og  et  ind- 
tagende Blik  i  disse  klare  Øjne,  som,  naar  de  vilde, 
paa  een  Gang  tillod  at  kaste  Blik  i  en  lokkende  Af- 
grund og  syntes  at  aabne  en  Sjæl  helt  og  fuldt  for 
Beskueren.     Han  glemte  sin  Fortrydelse. 

Han  gik  senere  hen.  til  Frøken  Rønnov ;   men  da 


Jason.  1 1 1 

han  kom  til  det  Husnummer,  der  var  blevet  ham  op- 
givet som  hendes  Adresse,  holdt  der  udenfor  en  Vogn 
med  rød  Kusk.  Han  tænkte  sig  Muligheden  af, 
at  det  var  hos  Frøken  Rønnov,  at  den  fornemme 
Visit  var,  og  skjønt  det  ikke  var*  nogen  af  selve  de 
kongelige  Herskabers  Ekvipage,  ønskede  han  dog  som 
god  ■:> bourgeois'  heller  ikke  at  træffe  Hoffolk,  fordi 
han  vidste,  at  han  vilde  være  generet  i  deres  Nær- 
værelse. 

Han  gik  derfor  rundt  om  i  Gaderne  i  Nærheden 
og  ventede,  thi  han  vilde  altid  nødig  opgive  et  Pro- 
jekt, naar  han  havde  fattet  det.  Imens  tænkte  han 
halvt  i  Tidsfordriv  paa  Idas  Anbefaling.  Han  følte 
sig  overbevist  om,  at  han  aldrig  vilde  blive  forelsket 
i  hende,  og  i  Kjærlighed  vilde  han  jo  kun  det  Ube- 
tingede og  Fuldkomne.  Den  vilde  han  aftvinge  Livet, 
som  han  havde  aftvunget  det  alt  Andet,  og  ikke  lade 
sig  afspise  med  noget  Mindre. 

Da  han  havde  udført  sin  Runde,  var  Vognen 
med  den  røde  Kusk  ganske  rigtig  borte.  Han  gik 
op  og  ringede  paa.  En  ældre  Tjenestepige,  næsten 
dameklædt,  lukkede  op  og  spurgte,  hvem  hun  skulde 
melde. 

Hun  førte  ham  gjennem  et  tomt  Værelse,  ind  i 
en  Dagligstue,  der  var  høj,  lys  og  venlig.  Den  duf- 
tede af  fin  Parfume.     Det  er  Hofvisitterne,   tænkte  han. 

Der  var  ellers  i  Værelsets  Anordning  Noget,  der 
kunde  minde  om  en  rig  Kunstners  Atelier  eller  Mod- 
tagelsesværelse. Møblerne  vare  gammeldags,  tildels  i 
den  stive,  klassiske  Stil  fra  Aarhundredets  Begvndelse. 


112  V.   C.  S.    Topsøe. 

Betrækket  paa  dem  og  Gardinerne  vare  af  Silke, 
Tæppet  var  gammelt,  men  af  en  fin  og  tyk  Vævning. 
Det  Hele  bar  Præg  af  at  være  Arvestykker.  Paa 
Væggen  hang  et  Par  Portrætter,  deriblandt  et  af  en 
ældre  Officer,  formodentlig  Beboerindens  Fader.  Imel- 
lem disse  Portrætter  hang  nogle  store  Fotografier  af 
Bygninger  og  Billedhuggerværker  i  Italien,  og  blandt 
disse  i  ejendommelig  Forening  et  smukt  Portræt  af 
Garibaldi  og  et  Portræt  af  den  fordrevne  Dronning 
af  Neapel ;  omkring  disse  to  Billeder  var  lagt  to 
prægtige  Palmegrene ,  sammenhæftede  med  en  stor, 
forunderlig  Agraffe ;  det  var  i  Virkeligheden  en  De- 
koration fra  det  forrige  Kongerige  Begge  Sicilierne, 
som  ikke  kunde  sendes  tilbage  efter  den  gamle  Ge- 
nerals Død,  da  Riget  ikke  længere  existerede,  og 
som  hans  Datter  nu  anvendte  til  paa  denne  Maade 
at  forherlige  disse  to  Billeder. 

Kakkelovnen  var  dannet  om  til  en  Art  Kamin, 
og  paa  dens  blanke ,  hvide  Plade  stod  med  næsten 
hensynsløs  Flothed  henstillet  mellem  et  Par  kostbare 
Vaser,  som  almindelig  Nips,  et  Par  Gulddaaser  af 
stort  Værd,  med  Perler  og  Brillanter,  Gaver  fra  Suve- 
ræner. Ogsaa  paa  Skrivebordet,  der  stod  ved  Vin- 
duet i  en  hel  Lund  af  Blomster ,  saas  et  Par  overor- 
dentlig kostbare  Gjenstande  henstillede  til  Dagligbrug. 

Hasting  havde  havt  god  Tid  til  at  mønstre  alt 
dette,  thi  Frøkenen  ilede  ikke  med  at  vise  sig. 

Da  hun  kom  ind,  var  der  over  hele  hendes 
Holdning  udbredt  en  saa  fornem  Tilbageholdenhed, 
hendes    Hilsen ,    hendes    Gang    over    Gulvet,    hendes 


Jason.  II3 

Anvisning  til  at  tage  Plads,  Alting  sagde  i  den  Grad 
tydelig:  Hvad  i  al  Verden  vil  De  her?«  at  Hasting 
følte  sig  helt  trykket. 

Det  var,  som  om  hun  havde  vidst,  hvorledes  Ida 
havde  motiveret  hans  Sendelse  tiUhende.  Havde  han 
havt  nogen  sikker  Forventning  om  at  kunne  vinde 
hende,  hvis  han  vilde,  saa  var  den  snart  forsvunden, 
og  han  afleverede  temmelig  stammende   sin  Pakke. 

Hun  takkede   og  tav. 

Han  vilde  ikke  strax  melde  sig  fortrydelig  og 
gaa  sin  Vej.  Han  gjorde  derfor  nogle  almindelige 
Bemærkninger  over,  hvor  smukt  hun  boede. 

Dersom  ikke  dette  endnu  unge  Ansigt  havde  set 
saa  alvorligt  og  tankefuldt  ud  i  sit  Grundudtryk, 
kunde  man  have  sagt,  at  der  var  en  vis  Kaadhed  i 
det  Udtryk,  hvormed  dets  Indehaver  saae  paa  Hasting, 
idet  en  tavs   Bøjning  var  det  eneste  Svar. 

Mere  myg  endnu  sagde  han ,  som  stadig  ikke 
vilde  erklære  sig  overvunden,  i  en  almindelig  Kon- 
versationstone,  at  det  var  en  ny  Sammenstilling  at  se 
Garibaldi  og  den  Dronning,  han  havde  forjaget,  i  en 
Konstellation. 

Herpaa  maatte  der  svares  med  tydelige  Ord,  og 
da  dette  nu  en  Gang  var  blevet  nødvendigt,  gav 
Frøken  Rønnov  ogsaa  et  ordentligt  Svar  og  sagde : 
»I  Politik  interesserer  jeg  mig  væsentlig  for  de  ædle 
Mennesker ,  mindre  for  den  Side ,  hvorpaa  de  staa, 
thi  det  er  dog  kun  dem,  som  bringer  Udviklingen  frem. « 

Hasting  bemærkede,  at  dette  ikke  var  praktisk 
Politik. 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.  II.  8 


114  V.  C  S.   Topsøe. 

Hun  svarede:  Jeg  indrømmer  ogsaa,  at  Mæn- 
dene maa  tage  det  anderledes,  fordi  de  er  praktiske 
Politikere.  Jeg  forstaar,  at  de  føler  Trang  til  at  være 
Partimænd.  Men  Kvinderne  bør  tage  Del  i  Politikken 
paa  en   anden  Maade.' 

Hun  havde  svaret  oprigtig  og  høflig,  men  derefter 
ny  Pause. 

Hasting  rejste   sig  saa  og  tog  Afsked. 

Da  han  gik  derfra,  havde  han  en  ubestemt  For- 
nemmelse af  at  være  truffen  sammen  med  et  af  de 
Mennesker,  der,  fordi  de  selv  staa  ualmindelig  sikkert, 
føle  en  vis  Triumf  i  stundom  at  være  overmodige 
mod  dem,  de  instinktmæssigt  føle  staa  mindre  sikkert. 

Hans  Utilfredshed  og  Følelse  af  en  nagende 
Ydmygelse  gik  først  over,  da  han  ret  havde  erindret 
sig,  hvor  elskværdig  Ida  havde  været,  og  hvor  sød 
hun  havde  set  ud. 


24SS 


NIENDE  KAPITEL. 


ernhard    benyttede    gjerne    enhver    Anledning, 
der  frembød    sig,    til   at  holde  Selskab.     Der 
er  Folk,   der  ere  gjæstfri   af  Naturen,   og  der 
K  er    Folk,     som    ere    det,    fordi    de  ville   nyde 

deres  egen  Elskværdighed  gjennem  tilfredse  Gjæsters 
Anerkjendelse,  ikke  at  tale  om  dem,  der  ere  det  af 
mindre  tiltalende  Motiver.  Hos  Bernhard  vare  de  to 
første   Motiver  blandede   sammen. 

Han  vilde  nu  begynde  Sæsonen  med  at  holde 
Fest  i  Anledning  af  Anton  Hastings  Hjemkomst.  Det 
skulde,  være  en  solid  Middag  for  den  solide  Del  af 
Bekjendtskabet ,  ikke  den  unge  Afdeling.  Ida  forbe- 
redte Hasting  paa,  at  der  vilde  blive  meget  kjedeligt, 
thi  denne  Række  af  Bernhards  Venner  var  næsten  Alle 
skrækkelige«.  Det  var  Grosserere  og  Prokuratorer, 
som  skulde  rose  ham  paa  Børsen ,  sagde  hun ,  eller 
foreslaa  ham  til   Borgerrepræsentant. 

Bernhard  lo  tvungent  hertil.  Han  havde  i  Virke- 
ligheden nu,  da  han  betragtede  Arbejdet  for  at  sikre 
sin  materielle  Existens  som  afsluttet,  faaet  en  vis  Lyst 
til  at  være   en   offentlig-  Mand. 


I  1 6  I'.  C.  S.    Topsøe. 

Saa  kom  den  store  Festdag  og  med  den  de 
store  Mænd  med  deres  Koner,  saavidt  de  havde 
nogen.  Stor  Tavshed  herskede  i  Dagligstuerne ,  den 
blev  lige  stor,  fordi  disse  fyldtes,  idet  den  ene  pragt- 
fulde Silkekjole  efter  den  anden  kom  sejlende  ind, 
eskorteret  af  sin  sorte  Herrekjole. 

Selskabet  bestod,  som  det  var  blevet  lovet,  for 
en  stor  Del  af  værdige  Forretningsmænd,  ansete 
Handelsmænd,  der  vare  blevne  Etatsraader  eller  kunde 
gjøre  sig  Haab  om  at  blive  det,  Prokuratorer,  der 
haabede  at  blive  Exekutorer  i  deres  Dødsboer  eller 
havde  Sikkerhed  for,  at  de  skulde  være  det,  og  et 
Par  Herrer,  der  vare   bedte  for  at  være  oplivende. 

De  to  største  Grosserere,  som  vare  tilstede,  havde 
søgt  hinanden;  de  kunde  ikke  fordrage  hinanden, 
men  da  de  Begge  vare  Etatsraader,  Begge  R.  af  D. 
og  Dbm.,  og  Begge  havde  det  samme  Haab  om  ved 
det  næste  Legat,  de  oprettede,  naar  de  blot  ventede 
en  passende  Tid  med  det,  at  faa  Kommandør-Korset, 
søgte  de  hinanden  og  sagde  hinanden  Venskabelig- 
heder i  en  separat,  fornem  Duet. 

De  andre  simplere  Sjæle  nærmede  sig  til  dem 
for  at  hilse  paa  dem,  inden  de  slog  sig  til  Ro  lige- 
overfor en  Ligemands  Vest,  hilste  paa  de  store  Mænd, 
fik  i  en  Art  afsides  Replik  en  Haand  udleveret  til  at 
trykke  og  følte  sig  først  derpaa  som  frie  Mænd,  der 
kunde  tale  med  hvem  de  vilde ;  thi  man  maa  ikke 
bilde  sig  ind ,  at  Disciplinen  i  denne  Verden  er  ind- 
skrænket til  Militæretaten. 

Prokuratorerne    gjorde    ligesom  Grossererne.     En 


Jason.  117 

af  dem ,  som  havde  Ord  for  at  være  en  Mand  med 
uafhængige  Principper,  gav  bagefter  om  Aftenen  sit 
Hjerte  Luft  i  Spydigheder  over,  at  Plutokrati  var  det 
nye  - — krati ,  man  skulde  ære ;  han  var  af  sin  Fader 
bleven  opdraget  til  at  ære  Stemajm  og  Ørsted ,  men 
nu  havde  Folk  taget  Plads  foran  »Spidsen  af  Admi- 
nistrationen «  ,  som  maaske  burde  træffe  sammen  med 
denne  paa  en  ganske  anden  Vis.  Hver  Gang  han 
havde  sagt  Noget  derom,  bad  han  dog  Vedkommende 
om  for  Guds  Skyld  ikke  at  tale  derom,  og  dette 
mente   han  oprigtig. 

De  Personer ,  der  skulde  oplive  Selskabet ,  vare 
en  Skuespiller  og  en  Forfatter.  Skuespilleren  var 
ikke  blot  bekjendt,  men  han  havde  otte  Historier, 
han  i  sexten  Aar  havde  fortalt  ved  Middags-  og 
Aftenselskaber ,  og  som  han  derfor  fortalte  fortrinlig. 
De  Toneangivende  af  de  Tilstedeværende  havde  imid- 
lertid ikke,  efter  hvad  Bernhard  vidste,  truffet  sammen 
med   ham. 

Forfatteren  var  Digter  og  havde  udgivet  et  Par 
Digtsamlinger,  hver  Gang  med  en  Fortale,  hvori  han 
sagde,  at  han  godt  vidste,  at  det,  der  stod  deri,  slet 
ikke  var  Poesi ,  men  tvertimod  noget  Jux ,  som  ikke 
burde   udgives,  men    at  han   dog  udgav  dem  alligevel. 

Han  skrev  imidlertid  altid  med  Fornøjelse  Digte 
til  Bryllupper,  Sølv-  og  Guldbryllupper,  naar  han  blev 
anmodet  derom,  og  dette  var  en  Egenskab,  der 
gjorde  det  til  en  Fordel  at  kjende  ham  for  at  kunne 
anmode  ham  herom. 

Han    holdt     tillige     fjerne     en     humoristisk    Tale 


I  1 8  V.  C.  S.    Tppsne. 

paa    det    Stadium,     hvor    Folk    le   af  alt   det,    der   kan 
lees  af. 

Endelig-  var  der  en  gemytlig  Herre ,    som ,   Ingen 
vidste  hvorfor  eller    hvordan ,    havde  faaet  Privilegium 
paa  at  komme  i    [Middagsselskaber    hver  Dag  og   sigi 
de    dummeste    Vittigheder   under   Forpligtelse    for    det 
tilstedeværende  Selskab  til  at  le   af  dem. 

Derimod  vare  hverken  Frøken  Rønnov  eller  Felix 
der.  Den  Første  havde  man  indbudt,  men  hun  havde 
undslaaet  sig. 

Den  af  de  to  handlende  Ktatsraader,  som  førte 
Husets  unge  Frue  tilbords,  var  en  Mand,  der  var  al- 
mindelig anerkjendt,  ogsaa  af  sig  selv,  som  en  meget 
elskværdig  Mand.  Han  gik  altid  omkring  i  en  al- 
mindelig glad  Stemning  over  sig  selv  og  Verden, 
havde  oprigtig  Afsky  for  at  høre  om  ulykkelige  Be- 
givenheder, ikke  blot  fordi  han  tænkte  sig  Muligheden 
af,  at  der  kunde  overgaa  ham  noget  Lignende,  men 
ogsaa  fordi  han  holdt  mest  af  at  tænke  sig  Alle  glade 
og  tilfredse.  Han  var  iøvrigt,  og  det  var  egentlig 
derfor,  han  selv  satte  saa  megen  Pris  paa  sin  Karak- 
ter, let  til  at  blive  rørt  og  beredt  til  at  bringe  Ofre, 
naar  der  ikke  gik  saa  Meget  fra  ham  selv,  at  han 
kunde   mærke   Noget  til   det. 

Bernhard  holdt  meget  af  ham,  han  nærede  ikke 
blot  fuldkommen  Højagtelse  for  hans  Karakter,  men 
saae  ogsaa  i  ham  en  af  de  Mægtige,  der  kunde  lukke 
ham  ind  i   Borgerrepræsentationens  Helligdom. 

Ktatsraaden     holdt    ogsaa    meget     af    ham:     han 


Jason.  119 

havde  den  Grundsætning  at  tage  sig  sympathetisk  af 
fremadstræbende  unge  Mennesker. 

Fik  Hasting  ikke  Ida  tilbords,  saa  kom  han  dog 
til   at  sidde  ved  Siden  af  hende. 

Bordet  i  Spisestuen  var  dækket  saa  lovende  og 
aabnede  ved  hele  sin  ydre  Anordning  et  saa  rigt 
Perspektiv  for  de  fremtidige  Nydelser,  at  dette  gjorde 
en  forhaabningsfuld  og  oplivende  Virkning  paa  det 
tavse  Selskab.  Da  der  var  fuld  Belysning,  kunde 
Damerne  desuden  mønstre  hinandens  Toiletter,  og 
disse  forskjellige  Omstændigheder«  livede  strax  ikke 
saa  lidt  op.  Da  der  saa  endvidere  blev  stillet  Østers 
op,  og  man  bemærkede  St.  Pérayglas,  udbredte  der 
sig  en  formelig  menneskekjærlig  Stemning.  Etats- 
raaden  bøjede  sig  over  Ida  henimod  Hasting  og  be- 
gyndte strax  at  sige  ham  Behageligheder  og  spurgte, 
om  der  ikke  var  meget  varmt  i   Ostindien. 

Det  var  der. 

Det  kunde  han  vel  nok  tænke,  men  iøvrigt  var 
Ostindien  et  meget  interessant  Land,  meget  ejen- 
dommeligt, saadan  noget  Andet,  end  hvad  man  ellers 
var  vant  til  at  se. 

Dette  indrømmedes   ogsaa. 

Men  meget  usundt.  Han  havde  havt  en  Ven, 
som  var  død  der. 

Hermed  opgav  den  store  Mand  Ostindien  og 
Hasting,  for  hvem  han  nu  foreløbig  havde  gjort  nok. 

Andre  tog  imidlertid  fat. 

Hasting  holdt  ikke  meget  af  at  tale  om  sig  selv, 
men  blev    dos:    nødt    til    at    fortælle    lidt    om  sit  Liv  i 


120  V.  C.  S.   Topsøe. 

det  Indre.  Han  gjorde  det  med  tørt  engelsk  Lune, 
og  der  samlede  sig  en  lille  lyttende  Kreds  omkring 
ham  ved  denne  Ende  af  Bordet.  Han  kunde  nu  ikke 
klage  over ,  at  Ida  ikke  fulgte  med ,  hende  blev  For- 
tællingerne næsten  ogsaa  rettede  til. 

Den  Kreds,  der  brød  sig  om  at  krydre  Maden 
med  Fortællinger  fra  Indien,  var  sikkert  bleven  endnu 
større ,  dersom  ikke  Forfatteren  og  Skuespilleren  fra 
den  anden  Ende  af  Bordet  havde  kæmpet  saa  ivrig 
for  at  faa  en  lyttende  Kreds  samlet  om  dem  hver 
især. 

Forfatteren,  hvis  Yndlingsfag  i  hans  Digte  var 
Fordømmelse  over  Tiden  og  Fordringer  paa  Kraft 
og  Mandighed  og  Sundhed,  led  bestandig  under  en 
nagende  Tvivl  om,  at  Folk  kjendte  Noget  til  ham, 
og  følte  sig  med  denne  Tvivl  i  Hjertet  endnu  mere 
kraftesløs  end  den  stakkels  Tid,  han  saa  haardt 
havde  hudflettet.  Men  naar  han  havde  drukket  en 
Flaske  god  Rødvin,  og  smukt  klædte  Damer  med 
hvide  Skuldre  hørte  paa  ham ,  saa  blev  det  bedre 
med  ham,  saa  følte  han  sig  som  en  hel  Karl,  og  saa 
stod  han  med  urokket  Dommermyndighed  ligeoverfor 
Tiden  og  Tilhørerne  og  fældede  Domme ,  som  Da- 
merne maaske  ikke  forstod,  men  ialfald  fandt  inter- 
essante.    Saaledes  gik  det  ogsaa  her  med  ham. 

Skuespilleren  søgte  sig  ogsaa  her  et  Auditorium; 
det  var  fra  Professionen  gaaet  over  i  hans  Natur  altid 
at  skulle  frem,  være  i  Forgrunden  og  blive  bemærket. 
Han  forbeholdt  sig  at  slaa  Hovedslaget  med  de  otte 
Historier  og  diverterede  foreløbig  med  smaa  Theater- 


Jason.  121 

historier,  der  altid  havde  et  stort  og  villigt  Pu- 
blikum. 

Skaaltalerne  begyndte.  Bernhard  gav  selvfølgelig 
sit  Venskab  for  Anton  Hasting  Luft  i  de  stærkeste 
Udtryk,  men  talte  tillige  om  deres  fælles  Ungdoms- 
minder og  om  Ungdomsmindernes  underlig  forfriskende 
Kraft  Livet  igjennem  med  saa  megen  Varme,  at  han 
virkelig  talte  godt;  dette  gjorde  han  i  Reglen  ikke, 
skjønt  han  holdt  meget  af  at  holde  Taler. 

Halvt  af  Stolthed  over  sin  Mands  sjeldne  Præsta- 
tion —  thi  Koner  ere  ogsaa  forfængelige  af  de 
Mænd,  de  just  ikke  gløde  for  —  halvt  fordi  der  var 
kommet  en  ny  sympathetisk  Baglændsbelysning  over 
hendes  og  Hastings  Forhold  i  de  Tider,  der  omtaltes, 
kom  hun  i  stærk  Stemning  ved  denne  Skaal.  Hun 
stødte  næsten  heftig  sit  Glas  mod  hans,  men  det 
Blik,  der  saa  skød  ud  af  hans  Øjne,  ramte  hende  saa- 
ledes,   at  hun  rødmede  og  i  nogen  Tid  blev  tavs. 

Efter  at  Hædersgjæsten  havde  takket  net  og  kort, 
kom  andre  Talere.  Iblandt  disse  var  Idas  Bordherre. 
Ktatsraaden  var  en  Mand,  der  altid  havde  Blikket 
aabent  for  det,  der  gavnede  Menneskeslægten,  Staten 
eller  idetmindste  Kommunen.  Han  var  ogsaa  en 
offentlig  Mand  og  havde  meget  Talent  til  at  tale 
godt  om  Ting,  som  han  ikke  kjendte  det  mindste  til. 
Han  talte  ligeledes  om  Indieturen ,  men  saae  denne 
fra  det  mere  overlegne  Standpunkt,  hvorfra  han  plejede 
at  betragte  Sligt.  Han  var  nemlig  ikke  blot  be- 
gejstret over  Hasting,  fordi  han  havde  vist  Energi, 
Virksomhedsaand,   Foretaarelsesaand  om:  de  andre  Eofen- 


122  V.  C.  S.   Topsøe. 

skaber,  som  spille  første  Rolle  i  den  merkantile  Lyrik. 
Men  han  saae  tillige  i  hans  Rejse  derover  et  Fore- 
tagende ,  som,  ret  beset,  var  en  national  Bedrift. 
Han  havde,  ved  at  tjene  Penge  derovre,  hævdet  sit 
Fædrelands  Anseelse,  forøget  Agtelsen  for  det  danske 
Navn,  udbredt  Kjendskab  til  det  lille  Land  fjernt 
mod  Nord  o.  s.  v.  I  Egenskab  af  ædel  Fædrelands- 
ven skulde  der  drikkes  en  Skaal  for  Hasting. 

Denne  saae  sig  skjult  og  meget  ængstelig  om, 
for  at  se ,  hvorvidt  han  var  bleven  til  Latter.  Han 
saae  kun  alvorsfulde,  andægtig  lyttende  Ansigter,  men 
saa  mødte  han  Idas  Øjne,  de  kastede  et  skalkagtigt 
Smil  til  ham ,  det  var  et  Haandtryk  af  gjensidig  For- 
staaelse,  de  udvexlede,  som  havde  en  egen  befriende 
Indflydelse  paa  dem  Begge. 

Saa  kom  en  Skaal  for  Damerne,  udbragt  af  en 
ældre  Mand  med  Lidenskab  for  det  Elegiske.  Han 
havde  sin  anden  Kone  med  ved  Bordet  og  talte  med 
stort  Velbehag  om  sin  første  afdøde  Kone  og  det 
forfærdelige,  uerstattelige  Tab,  han  havde  lidt  ved  at 
miste  hende;  den  anden  Kone  græd  pligtskyldigst. 
om  det  var  af  Sorg  eller  af  vemodig  Glæde  over  at 
tænke  sig  selv  som  Afdød  saaledes  prist  ved  et 
Middagsbord,  naar  hun  var  død,  var  vanskeligt  at 
sige. 

Forfatteren  udbragte  en  humoristisk  Skaal  for  de 
Kvinder,  som  de  tilstedeværende  Ungkarle  ventede 
paa,  og  tog  særlig  Hensyn   til   Hasting  i  denne. 

Efter  disse  to  Taler  kom  Samtalen  til  at  dreje 
sit>-    temmeliq-  almindeli"'    om   Kvinder,     og  da  Vinene 


Jason.  12.} 

havde  været  meget  gode ,  var  Samtalen  bleven  tem- 
melig fri  paa  sine  Steder  og  Vittighederne  ikke  videre 
smagfulde.  Navnlig  var  Etatsraaden  lidt  besværlig  i 
den  Henseende.  Hasting  fik  derfor  en  god  Lejlighed 
til  at  vinde  Idas  Øre  i  en  livlig  »Samtale ,  som  ikke 
havde  noget  betydningsfuldt  Indhold,  men  hvori  de 
Begge  følte   sig  vel. 

Den  varede  ikke  længe  .  saa  rejste  man  sig  fra 
Bordet. 

Efter  Spisningen  kunde  Hasting  ikke  komme  i 
Nærheden  af  Ida.  Han  vilde  gjerne,  thi  det  Ube- 
tydelige ,  som  var  forefaldet  mellem  dem ,  syntes  kun 
at  indeholde  Vidnesbyrd  om,  at  de  Begge  havde 
hinandens  Selskab  noget  mere  behov ,  end  der  var 
blevet  givet  dem  Lejlighed  til. 

Men  Ida  var  altfor  optagen ,  saa  Hasting  maatte 
finde  sig  i  at  give  sig  Herrerne  i  Vold  ved  Kaffen 
og  Cigarerne. 

Denne  Skæbne  var  nu  for  saa  vidt  ikke  daarlig, 
som  det  viste  sig ,  at  han  her  havde  med  lutter 
Kapaciteter  at  gjøre,  det  var  allesammen  Folk,  der 
vare  Midtpunkter  i  Livet  og  i  Samfundet,  og  det  var 
dem  en  Trang  at  dvæle  ret  ved  deres  egen  Betyd- 
ning. 

Der  var  nylig  blevet  sat  et  Jernbanetog  igang, 
som  Publikum  nok  var  meget  glad  over,  og  der  var 
ikke  mindre  end  Tre,  som  efter  hinanden  meddelte  Ha- 
sting i  Fortrolighed,  at  det  var  dem  alene ,  som  under 
store  Besværligheder  havde  faaet  denne  Forandring 
sat  igjennem. 


12  4  v-  C.  S.   Topsøe. 

Han  faldt  over  en  gammel  Herre,  som  han  ikke 
havde  nogen  Anelse  om  havde  været  Politiker,  og 
som  i  Virkeligheden  ogsaa  kun  havde  siddet  i  Rigs- 
dagen et  Par  Aar  og  han  fik  at  vide,  at  det  var  denne 
Mand ,  og  ham  alene,  der  ved,  hvad  han  havde  sagt 
til  Jensen  og  Petersen  og  til  Ministrene,  og  ved  den 
Maade,  hvorpaa  han  havde  stemt  i  en  Vejsag,  havde 
faaet  Forfatningen  i  Orden ,  da  den  sidst  blev  for- 
andret. 

Han  tog  Sukker  i  sin  Kaffe ,  og  der  opstod  en 
Mand ,  som  havde  givet  Stødet  til  den  sidste  Told- 
reform. 

Der  blev  talt  om  en  Artikel  i  et  Dagblad,  der 
havde  gjort  megen  Lykke,  og  foran  ham  stod  den 
Mand,  der  havde  sagt  Redaktøren,  at  Det  og  Det 
skulde  han  skrive. 

ja,  om  det  saa  var  den  brave  gamle  Justitsraad, 
•  ler,  henrykt  over  sin  Datters  smukke  Hjem  og  fine 
.Middag,  gik  omkring  og  spildte  Kaffe  og  Cigaraske 
paa  alle  Bordtæpperne ,  saa  betroede  han  enhver, 
hvis  Knaphul  han  fik  medet  paa  sin  Pegefinger,  at 
det,  han  havde  sagt  til  en  Indenrigsminister  ved  en 
Middag  hos  en  Amtmand,  havde  været  bestemmende 
for  en  Lov  om  Hegn,  og  denne  var  det  egentlig,  der 
havde  bidraget  mest  til,  at  Agerbruget  i  de  senere 
Aar  havde  gjort  saa  store  Fremskridt  og  hævet 
Landets  Velstand  saa  højt. 

Endelig  kom  den  livlige  Grosserer-Etatsraad  ind, 
og  det  viste  sig,  da  han  fik  fat  i  Hasting,  at  det  var 
ham,    der    havde    gjort    det    Altsammen,    baade    For- 


Jason.  I  2, S 

fatning,    Toldlov,    Jernbanetog,    Nationalvelstand    og 
meget  Mere  til. 

Hasting  fik  i  Øjeblikkets  Travlhed  dog  spurgt 
sin  meget  optagne  Vært  om,  hvorfor  Felix  ikke  var 
kommen. 

Han  vilde  ikke,  Du/  sagde  Bernhard  helt  for- 
nærmet. Han  har  været  aldeles  utaalelig  siden 
sidste  Gang,  han  var  hos  os;  han  undgaar  at  kjende 
mig,  og  naar  han  løber  lige  paa  mig,  siger  han  nogle 
almindelige   Ord  og  skynder  sig  saa  blot  afsted.« 

Tiden  til  at  tage  Afsked  kom  hurtig  i  det  mo- 
derne Hus.  Da  Hasting  sagde  Farvel  til  Ida,  sagde- 
hun  til  ham  med  en  næsten  kaad  Fortrolighed:  Naa, 
nu  har  vi  da  gjort  Noget  for  at  more  Dem  .  .  .  Yi 
var  forresten  Dus  i  gamle  Dage,  vi  skulde  have 
drukket  Dus. 

Inden  han  fik  svaret  Noget,  havde  hun  dog  vendt 
sig  fra  ham  til  Andre. 

Da  han  gik  derfra,  blev  han  forbavset  ved  at  se 
en  Figur,  som  ved  første  Øjekast  syntes  at  ligne 
Felix,  gaa  paa  den  anden  Side  af  Gaden.  Da  han 
imidlertid  standsede  og  saae  nærmere  til,  saae  han, 
at  Personen  gik  med  krummet  Ryg  og  fremmede  Be- 
vægelser, hvad  han  ikke  først  havde  lagt  Mærke  til. 
Det  var  altsaa  en  Fejltagelse,  som  han  bagefter  ikke 
tænkte  videre  paa. 


é^éé^åéLééé^åé^åé^åéé 


TIENDE  KAPITEL. 

/Ø^Pn  velgjørende  Følelse  af,  at  han  og  Ida  i  alt 
Vrøvlet  havde  staaet  hinanden  ganske  nær, 
opfyldte  Hasting  i  flere  Dage.  Han  gik  op 
til  Bernhard  og  traf  Ida.  Han  forekom  sig 
selv  at  være  opfyldt  med  Sympathi  og  Forstaaelse  og 
ventede  blot  paa,  at  hun  skulde  hjælpe  ham  at  give 
en  Form  for  at  udvexle  den.  Men  deraf  blev  Intet. 
Ida  var  venlig,  men  det  var  den  almindelige,  høflige 
Venlighed. 

Han  takkede  for  den  Fornøjelse,  han  havde  havt 
ved  Selskabet. 

Hun  modtog  hans  Tak,  som  enhver  Husfrue  vilde 
have  modtaget  enhver  Gjæsts  Tak ;  der  var  ikke  noget 
Spor  af  hemmelig  Forstaaelse,  og  der  var  Ingen,  som 
nogensinde   havde  talt  om  at  drikke   Dus. 

Hasting  følte  sig  helt  mismodig  stemt,  han  blev 
der  kun  et  Par  Minutter  og  grublede  saa  Resten  af 
Dagen  over,   hvad   der  kunde   have  været  i  Vejen. 

Det,  der  forundrede  ham  mest,  var,  at  den  tillids- 
fulde  Sikkerhed,    hvormed  han  havde  staaet  ligeoverfor 


Jason.  I27 

Ida  ved  deres  første.  Møde,  nu  var  stærkt  i  Færd  med 
at  smelte  bort.  Hverken  Erindringen  om,  hvad  han 
havde  oplevet  og  gaaet  igjennem,  eller  endog  om 
Frøken  Caillou,  hvem  han  i  den  Henseende  skyldte 
saa  Meget,  forslog  til   at  bringe  den  tilbage. 

Det  Fald,  han  syntes  at  have  gjort  hos  Ida,  blev 
ved  at  beskjæftige  ham  den  næste  Dag.  Uden  at 
vide  af  det  selv,  mente  han,  kom  han  i  den  Gade, 
hvor  hun  boede,  og  saa  ringede  han  lidt  efter  paa 
Døren,  saa  usikker  paa,  hvad  han  egentlig  vilde,  at 
det  næsten  var  ham  en  Lettelse,  da  Pigen  meddelte, 
at  Fruen  ikke  var  hjemme. 

Lidt  efter,  da  han  var  drejet  ind  i  en  anden 
Gade,  gav  det  et  Sæt  i  ham;  der  var  hun.  Hun 
havde  ogsaa  set  ham  og  skraaede  over  til  ham  uden 
at  betænke  sig,  og,  som  det  viste  sig,  uden  at  have 
noget  Særligt  paa  Hjertet.  Samtalen  kom  kun  til  at 
dreje  sig  om,  at  nu  havde  man  snart  Vinter,  og  den 
var  hurtig  forbi,  da  Ida  kort  efter  skulde  ind  til  sin 
Skomager,  men  dette  Møde  oprettede  helt  Hastings 
Lune. 

Hans  Forretninger  gjorde  det  nødvendigt  for 
ham  at  gjøre  jevnlige  Rejser,  dels  til  Tyskland,  dels 
til   London. 

Nu  forestod  der  en  lille  Tur  til  det  sidste  Sted, 
og  han  var  tilmode,  som  om  det  var  en  hel,  stor 
Rejse,  han  skulde  tiltræde. 

Han  sagde  højtidelig  Farvel  og  fik  af  Bernhard 
en  Opfordring,  som  Ida  tiltraadte,  om  at  lade  sig  se 
ret  jevnlig  hos  dem,   naar  han  kom  tilbage. 


128  V.  C.  S.    Topsøe . 

Denne  Opfordring  var  ham  en  livlig  Opmuntring 
ombord  paa  den  vinterlige,  sorte  og  sludfulde  Nordsø ; 
den  fulgte  ham  i  Londons  Gader,  hvor  Alt  var  brunt 
forneden  og  graat  foroven. 

Han  mødte  der  en  Dag  paa  sine  Farter  en  af 
de  glade  engelske  Ingeniører,  som  havde  været  om- 
bord med  paa  Bombay.  Dette  Møde  morede  dem 
Begge  meget,  og  de  talte  om  Rejsen  og  dens  Be- 
givenheder, naturligvis  ogsaa  om  Caillous.  Ingen  af 
dem  havde  set  Noget  til  dem  siden  den  flygtige  Af- 
sked, de  tog.  Englænderen  drillede  Hasting  med,  at 
han  nok  fandt  dem  til  Sommer.  Han  var  selv  paa 
Udkig  efter  en  lille  Pige,  men  Mademoiselle  var  No- 
get for  Hasting,  og  han  var  sikkert  den,  hun  havde 
bedst  Øje  til  ombord. 

Hasting  afviste  med  stor  Sikkerhed  disse  Antyd- 
ninger, og  hele  Resten  af  Dagen  dvælede  han  med 
dobbelt  Glæde  ved  sit  lille  Billedgalleri:  Den  Foran- 
dring, der  var  foregaaet  med  Ida,  da  hun  havde  hørt 
om  hans  ungdommelige  Forelskelse,  hendes  Opfor- 
dring til  at  drikke  Dus,  det,  at  hun  var  gaaet  over 
til  ham  paa  Gaden,  og  det,  at  hun  havde  bedt  ham 
komme  jevnlig.  Alle  disse  smaa  Træk  beskuede  han 
med   Glæde  som  noget  Stort  og  Helligt. 

Hans  Forretninger  afsluttedes  paa  en  saare  hel- 
dig Maade.  Han  havde  stor  Lyst  til  at  telegrafere 
derom  til  Ida,  men  indsaa  dog,  at  det  vilde  være 
urimeligt,  ja  latterligt.  Saa  satte  han  sig  ind  i  sit 
Hotels  Kaffestue «,  tog  en  af  de  bløde  Lænestole 
ved  Kaminilden,   og  med  Fødderne  paa  Kamingjærdet 


Jason.  1 2  G. 

sad  han  saa  og  stirrede  i  Ilden  og  tænkte  paa 
hende. 

Han  tænkte  i  det  Hele  uafladelig  paa  hende  paa 
denne  Rejse.  Om  Morgenen  gled  hans  Tanker  hen 
paa  Billederne  i  det  lille  Galeri,»og  om  et  af  dem, 
snart  det  ene,  snart  det  andet,  flakkede  de,  fortonede 
sig  til  ubestemte  Indtryk,  naar  han  lagde  sig  til  at 
sove. 

Han  gjorde  sig  ikke  Regnskab,  spurgte  ikke  sig 
selv  om,  hvorfor  det  var  saaledes,  og  hvad  han  i 
Grunden  mente  dermed. 

Men  saaledes  var  det  nu  engang,  at  af  disM- 
Smuler,  som  vare  blevne  hans,  var  der  oprejst  et 
Billede,  som  beskjæftigede  ham  lige  saa  meget,  som 
det  nogensinde  havde  gjort,  og  som  var  blevet  ham 
desto    nærmere,    jo    fjernere    Originalen    var    fra    ham. 

Og  saaledes  kom  det,  at  paa  denne  Eftermiddag, 
medens  de  andre  Gjæster  gik  ud  og  ind  i  Kaffestuen, 
som  de  forlod  efter  at  have  røget  en  Cigar  og  vendt 
en  Avis,  blev  han  siddende  der  hele  Tiden  og  for- 
glemte den  lykkelige  Afslutning  paa  sin  Rejse  ved  at 
beskjæftige  sig  med  eet  og  samme  Kvindebillede  og 
med  det  alene. 

I  det  Par  Uger,  der  gik  under  Hastings  Fravæ- 
relse, beskjæftigede  Ida  sig  ogsaa  med  ham.  Man 
hengiver  sig  ikke  ustraffet  til  den  lette,  erotiske  Le- 
gen, som  hun  var  saa  henfalden  til,  ikke  ustraffet, 
men  ikke  heller  uden  Vinding.  Og  det  Instinkt,  som 
derved  var  blevet  stærkt  udviklet  hos  hende,  sagde 
hende,   at  hun  paa  Elskovens  Omraade  sad  inde  med 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  9 


I  .SO  V.   C.  S.   Topsøe. 

store,  ubrugte  Skatte,  ikke  blot  af  Forelskelseslyst, 
men   af  energisk  Lidenskabelighed. 

Hun  havde  følt,  at  der  kunde  være  simple,  usam- 
mensatte Naturer,  som,  naar  de  en  Gang  blive  for- 
elskede, lykkelig  forelskede  ialfald,  saa  dermed  ere 
færdige  med  hele  Historien,  enten  derved,  at  det 
Hele  brænder  rask  op,  og  saa  er  der  ikke  mere,  og 
som  Følge  deraf  ingen  Brandfare,  eller  derved,  at 
den  Ild,  der  en  Gang  er  tændt,  gløder  hele  Livet 
igjennem,  stille,  fredelig  og  velgjørende,  skiftende  kun 
i  forskjellige  Farver. 

De  første  Naturer  ere  hyppigst  blandt  Mænd,  de 
sidste  blandt  Kvinder.  Naar  en  Mand  af  denne 
Klasse  bliver  gift  med  en  Kvinde  af  den  anden 
Klasse,  vil  det  i  Reglen  give  et  lykkeligt  Ægteskab. 
Men  Ida  var  ikke  af  disse  Kvinder;  hendes  Frotik 
var  bleven  urolig,  skjønt  endnu  liggende  i  Dvale,  og 
hun  følte  ikke  Tilfredsstillelse,  men  tvertimod,  hvor 
tomt  Forholdet  kan  blive,  naar  den  ene  Part  strax  er 
blusset  af. 

Og  hun  havde  faaet  en  Følelse  af,  at  der  i  fuld 
Modsætning  til  Naturer  af  den  førstnævnte  Art  findes 
Andre,  hvem  et  Kjærlighedsforhold  ikke  kan  komme 
saaledes  til  Ende  med.  Til  disse  Sidste  begyndte 
hun   i   sit  stille  Sind  at  henregne   Hasting. 

Maaske  tog  hun  ogsaa  fejl  her,  naar  hun  troede, 
at  han  var  En  af  dem,  hvis  Liv  kunde  fyldes  af  een 
Lidenskab. 

Men  hun  beskjæftigede  sig  iøvrigt  ikke  saa  meget 
med,   hvad  han   var  eller  kunde  blive,   som  med,  hvad 


Jason.  131 

han  havde  været.  Den  Lidenskab,  lian  havde  følt 
for  hende,  og  som  hun  nu  var  kommen  til  Kund- 
skab om,  var  det,  hvorved  hendes  Tanker  især 
dvælede. 

Hun  havde  stor  Glæde  ved  'Bevidstheden  om  at 
have  været  Gjenstand  for  en  saadan  stærk  og  be- 
tagende Følelse.  Det  var  en  sand  Fryd  i  rolige 
Timer  at  tænke  herpaa,  ret  at  nyde  dette  Forbi- 
gangne. 

»Hvad  tænker  Du  paa?  Du  ser  saa  fornøjet  ud,« 
spurgte  stundom  Bernhard. 

»Ingenting,-  svarede  hun.  Og  med  Rette,  thi 
en  Forelskelse,  der  havde  blæst  henover  hende,  uden 
at  hun  havde  mærket  det,  og  som  nu  sikkert  var 
sporløst  forsvunden,  en  Lidenskab,  om  hvilken  hun 
ikke  kunde  sige,  hvorfra  den  var  kommen,  og  hvor 
den  var  faret  hen,  om  den  kunde  hun  vel  sige,  at 
den  var  »Ingenting«.  Og  hun  spurgte,  som  sagt, 
ikke  sig  selv,  om  den  havde  efterladt  nogetsomhelst 
Spor,  men  nøjedes  med  at  nyde  den  paa  den  aldeles 
ulegemlige  Maade,  hvorpaa  hun  var  vant  til  at  lege 
med   det  Frotiske. 


Medens  Hasting  saaledes  fornøjede  sig  ved  sit 
Galeri  af  Erindringer,  forundrede  han  sig  tillige  over, 
hvorledes  Mademoiselle  Caillou  tabte  enhver  Tillok- 
kelse.    Da  han  atter  sejlede  tilbage  til  Hamborg,   var 

9* 


132  V.   C.  S.    Topsøe. 

Vejret,  skjønt  vinterligt,  solbeskinnet  og  stille,  og  han 
kom  paa  Vejen  til  levende  at  erindre  sig  Farten  paa 
Atlanterhavet  ved  Sommertid;  men  der  var  for  ham 
foregaaet  den  samme  Forandring  med  Begivenhederne 
som  med  Luften.  Han  forstod  vel,  at  han  kunde 
have  været  fyldt  med  et  flammende  Begjær  efter  den 
smukke  Kvinde,  men  at  han  virkelig,  lad  det  nu  kun 
være  et  Døgn,  kunde  have  tænkt  for  Alvor  paa  at 
kjøbe  Besiddelsen  af  hende  med  at  være  hendes  Mand, 
det  forstod  han  ikke.  Han  erkjendte,  at  hun  sikkert 
havde  andre  elskværdige  Egenskaber  end  sin  legem- 
lige Skjønhed,  men  hun  virkede  dog  saa  lidt  paa 
hans  Fantasi,  hendes  Billede  stod  for  ham  i  en  saa 
forandret  Belysning,  at  han  havde  en  Følelse  af  at 
have  begaaet  en  Art  Utroskab,  og  det  er  sikkert,  at 
dersom  han  var  kommen  til  at  staa  lige  overfor  hende, 
vilde  han  have  følt  sig  ydmyget  og  maaske  pint  af 
en  daarlig  Samvittighed. 

Det  forekom  ham  næsten,  som  om  han  ikke  en- 
gang følte  Venskab  for  hende. 

Naturforskningen  synes  tilbøjelig  til  at  antage,  at 
de  tilsyneladende  forskjelligartede  Kræfter  ere  iden- 
tiske, og  at  deres  Mængde  er  uforanderlig,  saa  at, 
hvad  der  optræder  paa  eet  Sted,  kommer  til  at 
mangle  paa  et  andet.  Maaske  Psykologien  vil  gjøre 
lignende  Erfaringer  og  finde,  at  Følelsernes  Styrke 
paa  en  Maade  hos  det  enkelte  Menneske  er  en 
bestemt  Sum,  og  at,  hvad  der  gives  paa  eet  Sted, 
maa  tages  paa  et  andet,  om  det  end  der  har  en 
anden  Form. 


Jason.  133 

Jalousien  hviler  maaske  paa  en  instinktmæssig 
Anerkjendelse  heraf. 

Men  hvorledes  det  end  forholdt  sig  med  hans 
Forelskelse  i  den  franske  Pige,  saa  var  han  dog 
utaknemlig,  naar  han  glemte  hende,  glemte  rent,  hvor 
hetydningsfuldt  deres  korte  Møde  havde  været  netop 
for  hans  Forhold  ligeoverfor  Ida;  men  saa  skarpt  at 
analysere  sig  selv,  at  han  blev  opmærksom  paa  dette 
ironiske  lille  Træk  af  Elskoven ,  laa  maaske  ikke 
for  ham. 

Hin  første  Gang,  han  vendte  hjem,  var  det  uden 
synderlig  stærk  Bevægelse,  han  hilste  sit  Fædreland. 
Nu  var  han  inderlig  glad,  da  han  efter  et  Antal  af 
Uger,  der  ikke  var  saa  stort  som  Antallet  af  Aar  fra 
hans  forrige  Fraværelse,  atter  kom  tilbage.  Han  følte 
Kjærlighed  til  Korsør,  men  Had  til  det  sjællandske 
Jernbaneselskab ,  thi  Iltogets  Kjørsel  forekom  ham 
utaalelig  langsom;  men  ogsaa  den  fik  en  Ende,  og 
han  kom  til  Kjøbenhavn. 

Det  er  en  Selvfølge,  at  han  strax  ilede  op  til 
Idas  Hjem.  Han  havde  lavet  et  Paaskud  til  at  kjøbe 
hende  en  kostbar  lille  Gjenstand,  og  den  skulde  han 
nu  aflevere. 

Hun  var  alene  hjemme.  Hun  sad  i  sin  lille 
Dagligstue  og  arbejdede  tilsyneladende  ivrig  paa  et 
almindeligt  Damearbejde.  Hun  var  elegant  klædt  i 
en  moderne,  rig  Silkedragt,  der  fuldstændig  frem- 
hævede hendes  smukke  Figur.  Hun  sad  bøjet,  og 
Lyset  fra  Vinduet  faldt  fra  Siden  ned  over  hendes 
Hoved.      Det    skilte    tydelig    Haaret    om    Øret    ud    fra 


134  v-   C-  S-    Topsøe. 

hinanden  næsten  i  de  enkelte  Haar,  og  hendes  Kind, 
der  kom  med  ind  i  det  lyse  Parti,  saae  saa  blød  ud, 
at  Øjet  kunde  føle  det  som  ved  Berøring. 

Han  stod  et  Øjeblik  ubemærket  i  Døraabningen, 
hvor  en  Portiere  traadte  i  Stedet  for  en  Dør,  og  saae 
paa  hende;  saa  følte  hun  paa  een  Gang  instinktmæs- 
sig, at  Nogen  saae  paa  hende,  og  saae  op. 

Men  da  hun  saae  ham,  blev  hun  rød,  ikke  fordi 
det  var  ham,  men  fordi  der  i  det  Blik,  som  havde 
omsluttet  hele  hendes  Skikkelse,  var  Noget,  som  hun 
ikke  kunde  tage  fejl  af. 

Der  var  en  hel  Forelskelse  lyslevende,  thi  der 
var  en  henrykt  Fryd  over  Beskuelsen  og  en  henrykt 
Fryd  over  Mødet. 

Hasting  følte  i  samme  Øjeblik,  at  det  var  for- 
staaet.  Blodet  skød  igjennem  ham,  men  han  gik 
frem  og  hilste  paa  hende. 

Hun  sagde  ogsaa  paa  sin  Side  et  Par  Ord.  Men 
Begge  vare  optagne  i  høj  Grad  af  den  Opdagelse, 
der  nu  var  gjort  og  gjort  saa  tydelig,  at  de  ikke 
længere  kunde  ignorere  det  for  sig  selv.  Den  for- 
virrede dem  og  voldte  Uro  og  Uhygge  i  deres  Sam- 
væren. Efter  at  have  vexlet  nogle  almindelige  Tale- 
maader  om  Rejse  og  Hjemkomst  sagde  Hasting 
Farvel  og  gik.  Foræringen  havde  han  rent  glemt  at 
aflevere. 


Jason.  135 

Efter  hele  den  Maade,  hvorpaa  Hasting  var 
kommen  ind  i  det  med  Bernhard,  maatte  deres  Om- 
gangskreds blive  temmelig  den  samme,  ialfald  kunde- 
det  ikke  være  anderledes,  end  at  Hasting  og  Ida, 
dels  i  deres  eget  Hjem,  dels  hos  den  gamle  Justits- 
raads  og  hos  disse  to  Familiers  nærmeste  Bekjendte 
maatte  ses  jevnlig. 

Kort  efter  Mødet  efter  Hjemkomsten  mødtes  de 
ogsaa  og  mødtes  flere  Gange. 

Der  skete  imidlertid  ikke  der  noget  udvortes 
Mærkeligt.  Begge  henholdt  sig  stiltiende  til,  at  det 
kun  var  et  stumt  Sprog,  deres  Øjne  havde  talt;  kun 
det  lydelige  Ord  gj ælder  for  Naturer,  der  af  den  ene 
Grund    eller    den    anden    optræde    svagt  og  frygtsomt. 

Deres  Læber  sagde  hinanden  ikke  noget  Andet, 
end  hvad  en  hel  Stue  fuld  kunde  høre.  Deres  Blikke 
sagde  stundom,  men  ikke  altid,  ingenlunde  altid,  noget 
Mere. 

Idas  Øjne  spurgte  kun.  Hun  mente  ialfald  ikke 
Andet,  men  hun  spurgte  med  Nysgjerrighecl  efter, 
hvad  der  dog  foregik  hos  denne  forunderlige  Mand, 
hos  hvem  Forelskelsen  fra  Barndommen  altsaa  stedse 
levede. 

Hasting  nød  en  festlig  Glæde  ved  at  skue  Ida. 
Det  var  det  Væsentlige.  Hans  Forelskelses  Gjenop- 
livelse  fremtraadte  i  Virkeligheden  kun  i  ulegemligr 
Former.  Tænkte  han  sig,  hvad  han  bestemt  ønskede 
sig  som  Gjengjæld  fra  Idas  Side,  saa  var  det  kun 
Følelser  og  Stemninger.  Han  sagde  sig  selv,  at  han 
vilde    være    glad,    naar    hendes    Hjerte    kun    en    Gang 


l,}6  /".   C.  S.   Topsøe. 

vilde  hanke  for  ham,  naar  hun  kun  en  Gang  vilde 
skifte  Farve,  blive  rød  eller  bleg,  naar  han  viste  sig, 
saa  vilde  han  være  lykkelig.  Eller  i  det  Højeste, 
naar  til  Gjengjæld  for  hans  Ungdouisaars  lidenskabe- 
lige Kjærlighed  kun  det  maatte  blive  givet  ham,  at 
hun  en  Dag,  en  Time,  i  sit  Indre  følte,  at  ham  kunde 
hun  have   elsket,   ham  kunde  hun  have  tilhørt. 

Og  hvis  hun  saa  vilde  sukke  ved  Tanken  om,  at 
saaledes   var  det  ikke   blevet. 

Alt  i  lette  var  saare  uskyldige  Formaal,  og  han 
gjorde  sig  ligeoverfor  Bernhard  ikke  nogensomhelst 
Samvittighed  af  at  stille  sig  dem,  ja  Sligt  faldt  ham 
end  ikke  ind. 

Og  saaledes  kredsede  de  om  hinanden  i  de 
næste  Maaneder.  Der  kunde  gaa  et  Par  Uger,  i 
hvilke  de  ikke  saas,  dels  fordi  der  ingen  Lejlighed 
var,  dels  fordi  Hasting  stadig  maatte  gjøre  smaa  Rej- 
ser, i  Reglen  til  Hamborg,  hvor  der  boede  en  Agent 
for  hans  engelske  Firma,  i  Anledning  af  de  videre 
Planer,  han  havde  lagt  for  sin  økonomiske  Fremtid, 
og  de  Arbejder,  han  havde.  Naar  de  saa  traf  hin- 
anden, var  det  med  en  vis  stereotyp  Nøjagtighed  i 
det  Ydre  det  Samme,  der  foregik.  De  fandt  hurtig 
hinanden,  selv  i  en  større  Kreds,  vexlede  nogle 
VTtringer  med  hinanden  i  en  vis  glad  Stemning  over 
at  have  truffet  hinanden,  og  saa  tørrede  Samtalen  let 
ind,  videre  kunde  de  ikke  komme,  ja  det  kunde  være, 
som  om  de  følte  sig  Begge  lettede  ved  at  blive 
fjernede. 

Hasting   havde    ofte   denne   Følelse,   thi  han  havde 


Jason.  1 3 7 

en  pinlig  Fornemmelse  af,  at  hans  Maal  blev  ved  at 
være   lige   fjernt. 

Ida  viste  ham  en  Velvillie,  som  han  ikke  i  Øje- 
blikket kunde  se  nogetsomhelst  Farligt  i.  Xaar  han 
et  Par  Dage  havde  gjennemgrubLet  hendes  Ytringe  . 
ja  hver  Bevægelse,  kunde  det  forekomme  ham,  som 
om  deri  laa  Noget,  men  i  Virkelighedens  Lvs  svandt 
de  ind  til  Intet. 

Der  var  kun  een  Ting,  som  var  ham  paafaldenuc 
og  det  var,  at  Ida  oi'ensynlig  ikke  holdt  af,  at  han 
viste   andre  Damer  nogensomhelst  Opmærksomhed. 

Gjorde  han  det,  blev  hun  tavs,  kold  og  tilbage- 
holdende imod  ham.  Men  var  dette  Skinsyge,  blot 
den  fjerneste  Afart  deraf?  Derom  spurgte  han  sig 
selv  atter  og  atter  med  Haab  og  Længsel,  men  han 
kunde  ikke  give   sig    selv    noget   tilfredsstillende    Svar. 

Han  turde  ikke  se  noget  Andet  heri  end  Ytring 
af  almindelig  kvindelig  Forfængelighed,  som  han  na- 
turligvis gik  ud  fra,  at  Ida  var  i  Besiddelse  af  som 
enhver  Anden.  Thi  fordi  han  var  meget  forelsket, 
kunde  han  godt  se  sin  Elskedes  Ufuldkommenheder, 
ligesom  han  saae  sine  egne,   skjønt  han  var  elskende. 

Saaledes  gik  Yintermaanederne  med  en  Flytten 
frem  og  tilbage  af  de  samme  Brikker,  der  stundom 
kunde  have  noget  saa  Trættende  og  Haabløst,  at  han 
var  ret  glad,  da  han  henad  Foraaret  skulde  tiltræde 
en  ny  Rejse,  der  gik  længere  end  til  Hamborg,  nem- 
lig til   England,   og  vilde   optage   et  Par  Uger. 


m>o>  mmm  B€ym^mmm-m 


ELLEVTE  KAPITEL. 


a  Hastin#  kom  hjem  fra  sin  sidste  Londoner- 
Tur    og    ligefra    Hamborg    havde    spekuleret 


paa,  hvorledes  han  kunde  faa  et  Paaskud  til 
at  se  Ida  samme  Dag,  laa  der  paa  han> 
Bord  et  Brev  med   et  Ydre,  der  var  ham  velbekjendt. 

Det  var  et  af  disse  store,  sammenlagte  Breve, 
som  nu  kun  ankomme  og  læses  paa  Theatrene,  uden 
Konvolutter,  men  lukkede  med  Lak  eller  Oblater. 
Han  vidste,  at  det  var  fra  den  gamle  Justitsraad,  der 
hørte  til  de  Folk,  der  ikke  kunde  gaa  ind  paa  Re- 
former med  Hensyn  til  Brevskrivning.  Han  aabnede 
det  ivrig;  det  var  ikke  af  stor  Vigtighed,  kun  en  i 
gammeldags  Form  holdt  Indbydelse  til  Aften,  dateret 
for  en  Uge  siden,  men  gjældende  for  denne  Dag. 
Intet  kunde  være  mere  velkomment. 

Justitsraadens  boede  i  Villakvarteret.  Da  de 
boede  paa  Landet  om  Sommeren,  maatte  den  Om- 
stændighed, at  de  i  de  tre  andre  Aarstider  vilde  leve 
derude,  nærmest  opfattes  som  udsprungen  af  Uvillie 
mod   Byen  og  Gaderne. 


Jason.  1 39 

Villaen  var  iøvrigt  en  med  en  Mængde  ube- 
kvemme Bekvemmeligheder  udstyret  Miniaturudgave  af 
en  Herregaardsbygning,  som  midt  i  en  lille  Have  laa 
ved  en  bedrøvelig  Vej,  en  Allee,  beskygget  af  spinkle 
Træer,  hvis  smaa  Kroner  stak  »op  som  forknytte 
Duske  af  Blade  i  Pinclefutteralerne,  og  hvis  Jord  glø- 
dedes hen  i  Støv  om  Sommeren  og  opløstes  i  Mo- 
rads om  Vinteren.  Men  de  havde  der  »Noget  for 
sig  selv«,   og  det  var   Meningen. 

Her  gik  det  gamle  Par  omkring  i  den  lille  Gaard, 
den  lille  Have  med  den  lille  Port  og  det  lille  Hønse- 
hus og  fik  Tiden  til  at  gaa,  som  de  bedst  kunde,  og 
dette  var  ikke  saa  vanskeligt,  thi  de  hørte  Begge  til 
den  Slægt,  der  endnu  kunde  fordrive  Tiden  med  >at 
sidde  og  tænke  paa  Ingenting«,  naar  de  ikke  lige- 
frem havde  Noget  at  bestille.  Ved  Hjælp  heraf  først 
og  fremmest  gik  Tiden  for  dem  og  dernæst  ved  Be- 
søg hos  Ida  og  ved  smaa  Spasereture  i  Frederiksberg 
Have,  som  de  Begge  endnu  med  pietetsfuld  Erindring 
om  den  Tid,  den  var  Hoflivets  Skueplads,  ansaa  for 
det  Sted,  der  havde  faaet  Privilegium  paa  at  være 
det  skjønneste  Sted  i  Danmark. 

Engang  imellem  holdt  de  Selskab,  og  det  gik 
til  paa  gammeldags  Vis.  De  holdt  meget  af  at  se 
moderne  Skikke  og  Arrangementer  hos  deres  Datter, 
men  selv  holdt  de  Alting  i  den  gamle  Stil.  Og  ligesom 
der  paa  Væggene  hang  Silhuetter  af  Familien  mellem 
Billederne  fra  Napoleons  Krige,  og  Gulvtæpperne  kun 
kjendtes  som  smaa  Stykker  hist  og  her,  saaledes  vare 
ogsaa  Selskaberne,   Aftenselskaberne  i  den   gamle  Stil. 


l  40  V.   C.  S.   Topsøe. 

Da  Hasting  kom  derud ,  saae  han  alt  i  Haven 
adskillige  Folk ;  det  var  en  usædvanlig  mild  Aften  for 
Aarstiden ;  det  var  ikke  blot  Foraar ,  men  Sommeren 
syntes   at  være  ganske  nær. 

Imellem  de  Gjæster,  han  traf,  var  der  Ingen,  han 
ikke  kjendte  fra  Bernhard  og  Ida,  om  hvem  de 
Gamles  hele  Liv  var  koncentreret,  men  hverken  Bern- 
hard eller  Ida  var  der. 

Da  han  var  bleven  budt  Velkommen  med  en 
gammeldags  Formel,  som  først  Justitsraaden  fremførte 
og  derefter  hans  Kone,  som  stod  ved  Siden,  gjentog 
med  lidt  dæmpet  Røst,  og  da  et  Par  andre  indledende 
Ceremonier  vare  tilbagelagte ,  saasom  Forespørgsel  til 
Befindendet,  til  Rejsens  Udfald  og  Udtalelse  af  Glæde 
over  dens  Tilendebringelse  netop  idag  —  hastede 
han  til  Spørgsmaalet,   om   de   To  ikke  kom. 

Jo,  naturligvis  kom  de;  ellers  kunde  det  jo  ikke 
falde   dem  ind   at  have   Fremmede. 

Alt  var  saaledes  i  Orden.  Og  han  gik  ud  i 
Haven  for  at  vente  der.  Foraaret  i  den  var  saa 
friskt  og  yndefuldt,  at  man  den  Aften  ganske  tilgav 
den  dens  Villakarakter,  Luften  var  mild  og  lys. 

Hasting  var  sidste  Gang  skiltes  fra  Ida  i  en  halvt 
fornærmet  Stemning  fra  hendes  Side.  Det  var  i  Thea- 
tret,  de  havde  set  hinanden.  Han  havde  været  der- 
henne med  en  engelsk  Forretningsven  og  hans  Kone, 
som  han  havde  maattet  vise  en  forretningsmæssig 
Gjæstfrihed  i  nogle  Dage.  Han  havde  kjedet  sig 
temmelig  stærkt  herved  og  den  Aften  valgt  at  gaa 
i    Theatret    med    dem,     fordi    han    vidste,    at    Ida   var 


Jason.  141 

der,  saa  at  det  vilde  være  en  Vederkvægelse  at  sidde 
der,  om  end  Stykket  var  inderlig  kjedsommeligt.  Han 
saae  hende  strax  oppe  i  en  Loge,  da  de  kom  ind, 
og  hun  ogsaa  ham ,  og  de  hilstes ,  men  Englænder- 
inden  havde  lagt  Mærke  til  noget  i  Hilsenen  og  var 
meget  ivrig  for  at  faa  at  vide,  hvem  det  var;  Hasting 
turde  kun  skjult  se  derop  siden,  naar  de  sad  i  Halv- 
mørket ,  det  forekom  ham ,  at  han  stadig  mødte  Idas 
Blikke ,  naar  han  saae  derop ,  men  sikker  derpaa  var 
han  ikke.  I  Mellemakterne  maatte  Englænderinden 
altid  have  en  Kikkert  op  imod  den  smukke,  blonde 
Dame,  men  saa  turde  han  ikke  se  derop  og  gjorde 
sit  Bedste  for  at  afvende  hendes  Opmærksomhed. 
Ved  Bortgangen  havde  de  mødtes,  han  havde  atter 
hilst  hende,  men  hun  havde  kun  gjengjældt  det  i 
Forbigaaende ,  som  en  højst  ligegyldig  Ting,  der 
skulde  gjøres,  og  det  uagtet  Bernhard  havde  nappet 
ham  i  Armen  og  talt  lidt  med  ham  uden  Hensyn  til 
hans  Selskab. 

Det  var  det  sidste  Glimt,  han  havde  set  af  Ida 
inden  denne  Rejse ,  og  den  Kulde ,  hun  havde  vist 
ham,  havde  smertet  og  foruroliget  ham  næsten  hver 
Time  under  hans  Fraværelse.  Nu  længtes  han  i  høj 
Grad    efter    at   faa    dette  Indtryks  Pinlighed  udslettet. 

Der  var  i  Selskabet  et  Par  Andre,  som  vare 
hjemvendte  fra  Rejser.  Det  var  et  ungt  Ægtepar. 
Den  unge  Kone  havde  aldrig  før  været  udenlands,  og 
efter  nu  at  have  gjort  en  Rejse  gjennem  Europa 
følte  hun  sig  som  værende  indtraadt  i  et  nyt  Lav  og 
vilde    nyde    Fornøjelsen    heraf    ved    at    holde    sig    til 


]  42  V.  C.   S.    Topsøe. 

Lavets  Medlemmer.  Hasting  var  en  meget  frem- 
ragende Mand  i  dette,  og  hun  havde  snart  faaet  fat  i 
ham.  Hun  havde  ogsaa  været  i  London  endnu  for 
kun  ti  Dage  siden,  saa  havde  lian  ogsaa  været  der, 
men  mærkeligt  nok  havde  de  ikke  mødt  ham,  skjønt 
hun  og  hendes  Mand  havde  været  allevegne! 

Ligesom  Betragtningerne  herover  vare  begyndte, 
kom  Bernhard  og  Ida.  De  blev  modtagne  med  et 
Kor  af  Bebrejdelser  og  Forespørgsler ,  hvorfor  de 
vare  komne  saa  sent.  Forklaringen  var  en  temmelig 
almindelig;  først  havde  de  villet  gaa,  fordi  Vejret  var 
saa  smukt,  og  saa  havde  de  bestemt  sig  til  at  kjøre, 
da  de  saae,  at  Klokken  var  for  mange,  men  saa 
havde  der  hverken  været  Droschker  eller  Sporvogne 
eller  Omnibusser  paa  deres  Vej. 

Bernhard  føjede  til,  at  Skylden  var  hans  Kones, 
thi  det  havde  kostet  hende  en  utrolig  lang  Tid  at 
vælge  og  blive  færdig  med  sit  Toilette.  Ida  prote- 
sterede herimod. 

Hasting  stod  lidt  derfra  med  sin  Dame,  som 
saae  forskende  paa  Ida  med  dette  Kvindeblik,  der 
maaler  og  vejer  og  søger  at  finde  de  svage  Punkter 
ved  Toilette  og  Udseende.  Hun  var  meget  optagen 
heraf  og  vexlede  kun  adspredt  sine  Repliker  med 
Hasting,  men  holdt  ham  dog  fast  med  et  usynligt 
Tag,  saa  at  han  ikke  kunde  gaa  fra  hende  til  Ida 
uden  at  begaa  et  lille  Brud,  der,  det  være  saa 
umærkeligt  som  muligt,  dog  vilde  have  en  positiv- 
Karakter  og  altsaa  maatte   undgaas. 

Hasting    havde    strax    hilst    paa    Ida,    men    hun 


Jason.  1 43 

havde  ikke  set  det.  Nu  gik  hun  videre,  kom  lige 
forbi  ham,  han  hilste  atter;  havde  hun  villet,  kunde 
hun  have  henvendt  et  Ord  til  ham  og  dermed  løst 
det  Baand,  som  holdt  ham  til  hans  Dame,  men  det 
gjorde  hun  ikke,  om  hun  end  nu  gjengjældte  Hilsenen, 
hvad  det  ogsaa  var  umuligt  at  undlade. 

Ganske  kort  efter,  at  de  sene  Gjæster  vare 
komne,  gik  man  tilbords.  Hasting  tog  til  Dame  den 
unge  berejste  Kone.  Hun  vedblev  at  tale  om  Rejsen, 
og  skjønt  Hasting  ikke  gjerne  vilde  være  med ,  da 
han  endnu  bestandig  under  den  almindelige  Vanske- 
lighed med  at  finde  Samtaleemner  forfulgtes  af  Rejse- 
konversationer alle  de  Steder,  hvor  han  kom,  og  ikke 
kunde  sætte  sin  Fod  under  et  Spisebord ,  uden  at 
Indien  summede  ham  om  Ørene,  ja  skjønt  han  gjorde 
Sit  for  at  lede  Samtalen  i  en  anden  Kant,  blev  der 
dog  ogsaa  her  almindelig  Rejsekonversation.  De 
Fleste  af  de  Tilstedeværende  havde  rejst,  og  Samtalen 
fik  et  almindeligt  Anstrøg  af  Bådecker,  Murray  og 
Diamant.  Det  gjenlød  fra  den  ene  Ende  af  Bordet 
til  den  anden  af  Erindringer  fra  Hotel  Bellevue,  Grand 
Hotel  og  Hotel  des  Iles  Borromées ,  og  man  henryktes 
ved  at  finde,  at  man  havde  været  Gjenstand  for  de 
i-amme   Overkellneres  Uhøfligheder. 

Man  maatte  indrømme  Hastings  Borddame,  at 
hun  fortalte  med  meget  Liv  og  Lune ,  saa  at  man 
gjerne  hørte  efter ,  naar  hun  fortalte  Et  eller  Andet. 
hvad  hun  iøvrigt  ogsaa  syntes  at  opfordre  til  ved  de 
Blikke ,  hun ,  skjønt  mest  til  sin  Herre,  dog  lod  glide 
til   Siderne,   naar  hun  vilde  fortælle  Et  eller  Andet. 


144  v-   C.  S.    Topsøe. 

Ida  hørte  til  den  Minoritet,  der  ikke  havde  rejst, 
og  kunde  som  Følge  deraf  ikke.  deltage  i  den  al- 
mindelige Samtale,  som  heller  ikke  i  nogen  Hen- 
seende lod  til  at  behage  hende.  Hun  søgte  meget 
ivrig  at  faa  en  Konversation  i  Gang  med  sin  Herre, 
men  det  lykkedes  ikke  godt.  Han  var  en  ung 
Dragonofficer,  der  først  efter  at  have  klaget  over  den 
gammeldags  Skik  at  gjøre  Aftenselskaber  med  omtrent 
samme  Apparat  som  Middagsselskaber  og  ved  denne 
Klagen  aldeles  at  have  glemt,  at  det  var  Idas  For- 
ældre, han  var  hos,  for  at  modbevise  sin  Tro  af  sine 
Gjerninger  gav  sig  til  at  spise  med  en  saa  glimrende 
Appetit,  at  det  var  tydeligt,  at  han  ønskede  at  gjemme 
sin  Dame  til  efter  Bordet. 

Hasting  var  ivrigere  end  Dragonen;  han  søgte 
den  ene  Gang  efter  den  anden  at  faa  Ida  med  ind 
i  Samtalen ,  idet  han  vilde  have  den  over  paa  mere 
almindelige  Omraader,  men  uden  Held;  dels  hørte 
hun  ham  ikke,  dels  svarede  hun  ham  meget  kort. 
Hun  holdt  sig  til  den  utaknemlige  Landjunker-Dragon 
og  Dragonen  atter  til  sin  Mad.  Men  endelig  var  han 
kommen  saa  vidt  med  denne,  at  han  kunde  begynde 
paa  Væddeløb  i  Anledning  af,  at  Derby  og  Long- 
•  hamps  vare  blevne  nævnte   af  de   Rejsekyndige. 

Dette  Æmne  lod  til  at  interessere  Ida  overor- 
dentlig. Hun  vendte  sig  næsten  helt  om  imod  sin 
Bordherre,  og  medens  hendes  ene  Haand  vedblev, 
som  den  hele  Tiden  havde  gjort,  urolig  at  lege  med 
Alt,  hvad  der  var  i  dens  Nærhed,  Brød,  Vinglas, 
hørte    hun    ivrig    efter,    kun    afbrydende    med   enkelte 


Jason.  1 45 

Forsikringer  om  den  overordentlige  Interesse,  hun 
nærede  for  Heste  og  Ridning,  eller  med  et  Kryds- 
spørgsmaal ,  der  rigtignok  syntes  i  høj  Grad  at  kon- 
fundere Fortælleren  i  hans  Galop  over  Odense  eller 
Slagelse  Bane ,  fordi  de  røbede  "fcn  højst  mangelfuld 
Opfattelse  af,  hvad  han  mente  lige  at  have  slaaet 
uigjenkaldelig  fast,  eller  gjort  indlysende  for,  om  saa 
skulde  være,   et  toaars  Barn. 

Det  saae  imidlertid  ingenlunde  ud  til,  at  Ida 
kjedede  sig.  Hun  lo  hyppig  og  højt,  og  hvad  hun 
sagde,  blev  ogsaa  sagt  med  høj  og  livlig  Stemme. 
Og  dog  syntes  hun  tillige  at  kunne  følge  med,  hvad 
der  blev  talt  paa  andre  Steder  —  undtagen  hvor 
Hasting  var  — ,  og  hun  kastede  af  og  til  en  Replik 
med  ind  i  Samtaler  om  Theaterabonnement  og  Haar- 
pynt. 

Der  vedblev  hele  Aftenen,  ogsaa  efter  at  man 
havde  spredt  sig  paany  i  Værelserne  og  den  lille 
Mave,  at  herske  en  livlig  Stemning,  og  dette  skyldtes 
navnlig  Hasting  og  Ida,  men  hver  af  dem  stod  i  sin 
Kreds  med  sin  Flok  sammen  omkring  sig.  Ida,  som 
ellers  ikke  holdt  af  at  spille  og  synge  i  Selskaber, 
tilbød  sig  næsten  selv  denne  Aften  og  skilte  sig  ud- 
mærket fra   det. 

Under  alt  dette  vilde  hun  ikke  se  til  Hasting. 
kun  inspireredes  hun  mere  og  mere  af  skinsyg  Vrede 
imod  ham.  Dette  undgik  ham  ikke.  Han  havde  ial- 
fald  en  lykkelig  hviskende  Anelse  om  ,  at  dette  var 
Forklaringen.  Og  ledet  af  Forelskelsens  grusomme 
Drillelyst  vedblev  han   at  stemme  denne  hendes  Vrede 

V.  C.  S.  Topsee:   Samlede  Fortællinger.     II.  IO 


14b  V.  C.  S.   Tops  ur. 

op  ved  at  vise  sig  mere  og  mere  høflig  mod  den 
unge  Turistinde ,  som  han  nu  erindrede  var  en  af 
Ida  meget  afskyet  Veninde.  Med  den  samme  Følelse, 
som  i  vildere  Former  lod  Tyranner  piske  deres 
Elskerinder  tilblods ,  vedblev  han  saa ,  jo  tydeligere 
han  saae  det  smertede ,  desto  ivrigere  at  pine  hende 
med  smaa  Stik. 

Den  unge,  rejsende  Frue  var  henrykt  over  den 
Opmærksomhed,  der  vistes  hende  af  en  »Løve«  sum 
Naboben  Hasting,  der  hele  Tiden  var  ved  hendes 
Side. 

De  sad  sagte  samtalende  i  Havestuen ,  hvor  Ida 
sang.  Hun  havde  bedt  ivrig,  næsten  heftig,  om  at 
blive  fri  for  at  have  Lys  derinde ,  naar  hun  skulde 
musicere ,  og  hendes  Forældre  føjede  hende  naturlig- 
vis. Hasting  og  hans  Dame  sad  saaledes,  at  hun 
kunde  se  dem,  hvis  hun  vilde.  Han  søgte  at  gjennem- 
trænge  Mørket  for  at  se,  om  det  var  Tilfældet,  men 
kunde  ikke.  blive  klar  derpaa. 

»Det  er  en  dejlig  Stjernehimmel,«  sagde  han, 
pegende  ud  af  Vinduet,  og  tilføjede :  »Skal  vi  gaa  ud 
i  Haven  og  høre  Musiken  der?« 

Den  unge  Frue  syntes,  at  det  var  fortræffeligt, 
det  var  jo  fuldkommen  Sommerluft. 

De  rejste  sig  og  gik  ud  i  Haven.  Men  Musik 
tik  de  ikke  meget  af.  Ida  greb  fejl  et  Par  Gange 
og  standsede  saa  pludselig  og  vilde  paa  ingen  Maade 
blive  ved;  hun  var  kommen  ud  af  det,  sagde  hun, 
og   det  kunde  ikke  nytte,  hun   begyndte  igjen. 

Saa   vilde    hendes   Moder   have   Lysene   tændt,    de 


JdSrll.  147 

nye  Lys,  der  vare  satte  i  Kronen,  havde  de  slet  ikke 
havt  nogen  Fornøjelse  af,  men  den  tyranniske  Datter 
vilde  paa  ingen  Maade  heller  nu  tillade  det.  Nu 
skulde  man  jo  strax  gaa,  og  det  var  saa  ubehageligt 
at  komme  ud  i  Mørket,  naar  der  havde  været  Lys  i 
alle  Stuerne. 

Tiden  til  Opbrud  var  nu  kommen,  Ida  fik  Lyst 
til  ogsaa  at  gaa  hjem,  Bernhard  gjorde  Vanskelig- 
heder, thi  han  holdt  ikke  af  at  gaa,  men  Ida  satte 
naturligvis  sin  Villie  igjennem ,  og  Vognen  blev  strax 
smdt  bort  for  at  vise,  at  det  var  Alvor.  Den  unge 
Frue,  som  vilde  gjøre  Gjengjæld  for  Opfordringen  til 
at  spasere  i  Haven,  spurgte  Hasting,  om  han  ikke 
vilde  kjøre  med  dem,  men  under  et  meningsløst  Paa- 
skud undslog  han  sig.  Ida  stod  lige  i  Nærheden. 
Hun  tog  overordentlig  venskabelig  Afsked  med  Fruen. 
Hun  skulde  have  sit  Overtøj  paa.  Hasting  tog  det 
og  hængte  det  om  hende.  Han  bad  ikke  om  Til- 
ladelse, og  hun  takkede  ikke,  men  den  Maade,  hvor- 
paa  hans  Arm  dvælede  om  hendes  Skulder,  besvarede 
Ida  efter  et  Øjebliks  Tavshed  med  dog  at  tale  til 
ham,   idet  hun  spurgte:    »De  kjører  vel  med  Fru  X?« 

Hasting  svarede:  »Nej,  jeg  gaar  hellere,  De  gaar 
jo  ogsaa,  maa  jeg  følge  med?  Jeg  har  ikke  talt  et 
Ord  med  dem  iaften,  og  det  er  længe  siden,  jeg  li  ai- 
set Dem.« 

Al  Drillesygen  var  forsvunden  i   et  Nu. 

»Lad  os  gaa/<  sagde  hun,  »her  er  for  varmt  at 
staa  med  Tøjet  paa. 

De   havde  ikke   sagt   Farvel  til  Selskabet,   men   gik 

10* 


l  4<s  l  '■    C.    S.    Topsøe'. 

Begge  ned  ad  Trappen.  De  hørte,  at  der  var  Nogen, 
som  spurgte  efter  dem ,  men  lod  Begge  ogsaa  lige- 
overfor  hinanden,  som  om  de  ikke  hørte  det,  og  gik 
videre. 

Da  de  vare  komne  ud  af  Haven,  bød  han  hende 
sin  Ann ,  som  hun  tog  imod ,  og  saa  gik  de  rask 
henad  Vejen. 

[da  havde  lukket  sine  Øjne  og  gik  saaledes. 
Hasting  vendte  ikke  sit  Blik  fra  hende,  og  saaledes 
skete  det,  at  de  Begge  kom  til  at  snuble  over  en 
(iren,   der  laa  paa  Jorden. 

\'i    gaa   Begge    iblinde,«     sagde     Ida,     men    De 
skal   lede  mig,  De  raaa  se  Dem  for. 

Han  svarede  ikke,  og  de  tav  atter  Begge  en 
Stund,  i  hvilken  de  i  Stilheden  hørte  Stemmerne  fra 
Resten  af  Selskabet,  der  nu  kom  ud  af  Haven,  et 
godt  Stykke  bag  ved  dem. 

-Aftenen  er  dejlig,  men  De  maa  ikke  forkjøle 
Dem,  sagde  Hasting,  standsede  et  Øjeblik  og  trak 
den  lette  Kaabe,  hun  bar,  og  som  i  Hastværket  ikke 
var  bleven  knappet,  mere  sammen  om  hende.  Hun 
samlede  den  tættere  om  sig,  tog  atter  hans  Arm  og 
lagde   Hænderne   foldede  i  hinanden  over  den. 

>Har  De  moret  Dem  godt  iaften?«  spurgte  Ha- 
sting mere   for  at  sige  Noget. 

Hun  nikkede  i  Tavshed;  hun  gik  bestandig  med 
lukkede  Øjne.  Han  saae  skarpt  paa  hende  og  op- 
dagede  nu,  at  der  langsomt  flød  Taarer  fra  hendes 
bestandig  lukkede   Øjne. 

Der  var  maaske  noget  Barnagtigt  i  disse  Taarer; 


Jason.  1 49 

hun  havde  glædet  sig  til  denne  Aften.  Hun  havde 
faaet  Selskabet  udsat,  for  at  Hasting-  kunde  komme 
med,  hun  vilde  ret  have  talt  med  ham,  hørt  om  hans 
Rejse,  spejdet  efter,  om  det  Blik  atter  skulde  slaa 
ned  paa  hende,  som  hun  erindrede  saa  tydelig  fra 
hin    Gang.      (  )g   saa    .    .    . 

Han   standsede   nu.      »Hvorfor  græder  De,   Ida? 
spurgte  han. 

»Ti  stille.  Det  er  Intet.  Jeg  er  træt  og  har 
hele  Dagen  været  meget  nervøs.  Nu  gaar  det  over. 
Det  er  det  Hele.      Bliv   ved    at  gaa   med    mig. 

»Ida,  Ida/  sagde  han  med  en  Stemme,  der  var 
fuld   af  Kjærtegn,   og  trykkede  hendes  Arm  fast  til   sig. 

Hun  gjentog:  Nu  er  det  bedre,  nu  er  det  forbi, < 
Og   saae    saa   op   paa   ham. 

Med  Blikket  fæstet  i  hinanden,  men  ellers  uden 
at  tale,  gik  de  videre,  tavse,  henrykte,  og  kom  saa 
fra    den    rolige,   skyggefulde    Allee  ud  til   Gaden. 

Der  indhentedes  de  snart  af  nogle  af  de  Andre 
i  Selskabet,  og  ledsagede  af  dem  og  under  lidt  Del- 
tagelse i  ligegyldig  Samtale  fortsatte  de  Vejen  til 
Byen. 


ÉJyfejyyfedyiyiyyy^^yyi 


TOLVTE  KAPITEL 


^r>jpiftr  asting  sov  ikke  den  Nat.  Han  laa  hen  i  en 
egen  henrykt  Stemning  og  tænkte  paa,  naar 
han  atter  skulde  se  Ida.  Xu  havde  han  naaet 
sit  Maal,  det,  at  vide,  at  Ida  blot  i  et  eneste 
Øjeblik  havde  været  forelsket  i  ham,  at  have  følt 
Klangen  heraf  i  hendes  Stemme,  at  have  drukket  Til- 
staaelsen  heraf  af  hendes  Øje.  Dermed  havde  han 
naaet  det,  han  vikle  lade  sig  nøje  med,  og  i  samme 
Øjeblik  han  havde  naaet  det,  var  han  langt  ude  over 
Maalet  med  nye  Begjæringer. 

Han  søgte  alle.  Lejligheder  til  at  se  Ida,  og  hun 
lod  Lejlighederne  let  finde.  Vare  de  sammen,  søgte 
di-  nu  bestandig  hinanden.  Hasting  turde  i  Reglen 
;i  esten  ikke  henvende  et  Ord  til  nogen  Anden.  Stun- 
dom lod  han  sig  forlede  til  en  Stund  at  nyde  Dril- 
leriets Glæder  ved  at  tilsidesætte  Ida  for  en  Anden, 
men  han  straffedes  saa  med  en  Kulde  og  Tilbage- 
holdenhed fra  hendes  Side,  der  pinte  ham  saa  meget, 
al  han  snart  blev  gjort  fejg  og  ganske  afstod  fra 
slige   Kampe. 


Jason,  i  5  I 

Havde  de  fundet  hinanden,  talte  de  dog  ikke 
meget  sammen,  der  var  egentlig  for  dem  kun  een 
Ting  nu  at  tale  om,  og  den  holdtes  de  Begge  til- 
bage fra ;  derfor  talte  de  ikke.  De  nøjedes  med  i 
Blikke,  i  Tavshed,  igjennem  Ytringer  med  Dobbelt- 
bund  at  tale  om   Kjærlighed. 

Men  talte  de  om  noget  Bestemt,  var  det  oftere 
med  en  vis  kjærlighedsfuld  Fortrolighed,  i  hvilken  de 
næsten  syntes  at  være  forundrede  over  at  tinde  hin- 
anden. De  spøgte  ikke  sjeldent  over,  at  de  vare  saa 
enige  om  alle  Ting,  det  vare  de  nu  ikke,  men  selv  i 
Uenigheden  bojede  de  sig  længselsfulde  imod  hin- 
anden. 

Folk  lagde  ikke  meget  Mærke  til  dem,  i  Reglen 
indskrænkede  Bemærkningerne  sig  til  temmelig  uskyl- 
dige Drillerier,  som  de  stundom  selv  fik  at  høre,  og 
som  da  voldte  dem  Begge  mere  hemmelig  Fryd  end 
Uro. 

Enkelte  vare  dog  mere  opmærksomme,  og  til 
disse  hørte  Frøken  Rønnov;  hun  var  bleven  dobbelt 
tilbageholdende  mod  Hasting,  men  viede  Ida  en  sær- 
lig   Opmærksomhed. 

Det  var  nogle  lykkelige  Uger,  der  saaledes  gik 
for  Hasting,  men  tillige  vare  de  i  høj  Grad  pinlige, 
thi  det  blev  ham  snart  helt  klart,  at  den  sjælelige 
Besiddelse,  hvorefter  han  havde  troet  at  hige,  kun 
var  et  Bedrag.  Han  begjærede  Ida  til  Elskerinde, 
men  alt  det,  der  var  i  ham  af  Ærlighed  og  Redelig- 
hed —  og  det  var  endda  ikke  saa  Lidt  —  rejste  sig 
imod   denne   Tanke   om    at  forføre   sin  Vens   Hustru. 


152  V.  C.  S.   Topsøe. 

Mere  hyppig  end  noget  Andet  randt  ham  i  Hu 
den  Samtale,  han  havde  ført  med  Felix,  og  han  søgte 
med  uhyre  Energi  at  tinde  Punkter,  der  kunde  gjøre 
hans  Forhold  til  Ida  til  et  exceptionelt,  for  hvilket 
der  maatte  gjælde  særlige  Love. 

Han  manede  frem  til  sin  Hjælp  al  den  Gyldig- 
hed, som  kunde  tillægges  en  Barndomskjærlighed,  en 
Ungdomskjærlighed,  en  eneste  Kjærlighed,  men  Tviv- 
lens Aande  pustede   over  det   Altsammen. 

Hans  Arhejder  blev  forsømte,  han  stod  i  Begreb 
med  at  forberede  en  større  Forretning  for  et  engelsk 
Hus,  og  han,  som  havde  naaet  en  Del  af  sin  mere 
materielle  Lykke  ved  en  fuldkommen  Punktlighed, 
blev  efterladende  og  forsømmelig  og  modtog  den  ene 
Paamindelse  efter  den  anden.  Sad  han  indelukket 
paa  sit  Værelse,  gik  lians  Tanke  ufravigelig  tilbage 
til  dette  Æmne,  fra  hvad  han  saa  havde  liggende 
for  sig. 

Han  led  med  al  sin  Lvkke  legemlig  over  dette 
og   saae   bleg  og  mager  ud. 

En  Dag  mødte  han  den  usynlige  Felix  paa  Ga- 
den. Han  plejede  ellers  systematisk  at  undvige  ham 
i  den  senere  Tid,  nu  kjendte  han  ham  langt  fra,  gik 
hurtig  hen  til  ham  og  saae  paa  ham,  stivl,  under- 
søgende. 

Hvor  De  ser  medtagen  ud,'  sagde  han  <>^ 
gjentog  det  fiere  Gange;  saa  brast  han  paa  een 
Gang  i  en  Latter,  der  lød  helt  meningsløs  for  Hasting 
og  sagde  saa:  »De  er  en  lykkelig  Mand,  ikke  sandt,  er 
De  ikke  lvkkeli^?  eller  Du,  mente  jeg,«  og  lo  saa  atter. 


Jason.  153 

Hasting  saae  meget  forundret  paa  ham. 

»Tak,  jeg  har  det  godt/-    svarede   han. 

»jeg  ogsaa,  Farvel,'  sagde  Felix  og  gik  sin  Vej, 
medens  Hasting  forundret  saae  efter  dette  løjerlige 
Menneske  og  undrede  sig  over,*  hvor  han,  naar  han 
var  saa  distrait,  kunde  vedblive  at  passe  sine  Forret- 
ninger saa  godt. 

Ida  saae  frisk  og  yndefuld  ud,  og  hun  var  ikke 
trvkket  af  noget  Nag  eller  nogen  Angst  for  en  frem- 
tidig Beslutning.  Hun  kunde  i  en  endnu  højere' Grad 
end  de  Fleste  leve  med  lukkede  Øjne.  Hun  havde 
som  ganske  ung  Pige  i  længere  Tid  været  truet  med 
at  blive  brystsvag,  hvad  hun  selv  havde  vidst;  hun 
havde  faaet  Faren  at  vide  og  havde  været  opfyldt  af 
Rædsel  derover.  Døden  var  hende  kun  en  navnløs 
Gru,  en  Ombytning  af  det  Kjære  og  Tilvante  for  et 
forfærdeligt  og  ubestemmeligt  Noget.  Hun  havde  ikke 
Haab  om  at  kunne  faa  sig  selv  til  en  anden  Betragt- 
ning, kæmpede  ikke  heller  derfor,  men  samlede  al 
Fortvivlelsens  Energi  for  at  skyde  alle  disse  Tanker 
fra  sig.  Hun  vænnede  sig  med  den  til  at  leve  i  Øje- 
blikket, til  ikke  at  se  ud  over  det  Nærmeste  og  ikke 
at  lade  nogen  formørkende  Skygge  af  Fremtiden  falde 
over  dem.  Og  hver  Gang  store  Afgjørelser  stod  for, 
sank  hun  siden  hen  i  samme  Stilling,  valgte  hun  at 
lukke  sine  Øjne.  Saaledes  havde  hun  taget  mod 
Bernhards  Frieri,  saaledes  fulgte  hun  nu  den  Tilbøje- 
lighed,  der  drog  hende  mod   Hasting. 

En  Eftermiddag  kom  Bernhard  op  til  Hasting, 
Noget,    der    ikke    skete   ofte,    da  hans   Trang  til   Sam- 


154  V.   C.  S.    'J'opsa,: 

væren  med  denne  tilfredsstilledes  ved  hans  Besøg  i 
Huset.  Hasting  blev  ogsaa  forundret,  og  hans  onde 
Samvittighed  slog  ham  et  Øjeblik,  skjønt  hans  prak- 
tiske Sans  sagde  ham,  at  der  ikke  var  Noget,  der 
endnu  kunde   (.lomfælde   ham. 

Bernhard  var  imidlertid  synlig  generet;  det  var 
snart  tydeligt,  at  han  ingenlunde  kom  med  Bebrejdel- 
ser eller  Anklager. 

Han  havde  saa  tydelig  røbet  denne  sin  Forlegen- 
hed, at  det  var  aldeles  mislykket,  da  han  paatog  sig 
en  vis  flot  Mine  for  at  sige,  at  Pengemarkedet  var 
meget  flovt,   Penge   næsten  ikke   til   at  opdrive. 

Det  indrømmede  Hasting  hurtig,  Efterretningerne 
fra  London  vare  meget  daarlige,  det  tegnede  ialfald 
til  en  Krise  i  en  enkelt  Retning,  som  vilde  stoppe 
ogsaa  de  Arbejder,  som  han  havde  tænkt  at  begynde 
paa. 

Mine  Penge,  sagde  han  saa,  »har  Intet  med  den 
Sag  at  gjøre,  de  staar  hos  en  Bankier  i  London  og 
er   ikke   anbragte   nogetsteds   endnu.  - 

Efter  endnu  et  Øjebliks  Tavshed  rykkede  Bern- 
hard ud  med  Spørg smaalet.  om  Hasting  vilde  laane 
ham  Noget  af  dem.  Da  dette  lille  Spørgsmaal  var 
fremsat,  var  Tappen  tagen  af  Tonden,  og  han  busede 
iui  ad  i  ^n  Række  Forklaringer  af,  hvorledes  han  paa 
Grund  af  de  flove  Titler  var  kommen  i  en  forbi- 
gaaende  Forlegenhed,  det  var  nok  en  temmelig  be- 
ts delig  Sum,  han  ønskede,  det  vilde,  vel  være  Halv- 
delen af,  hvad  Hasting  havde  bragt  med  fra  Indien, 
men   det   var  kun,   fordi   Pengene   i  Virkeligheden   vare 


Jason.  155 

ganske  sikre,  at  han  dristede  sig  til  at  anmode  ham 
om  en  saadan  Tjeneste,  hvorfor  han  rigtignok  altid 
vilde   være   ham  i   den  højeste   Grad  taknemlig. 

Hastings  Hjerte  bankede  voldsomt.  Han  lod 
neppe  Bernhard  tale  ud,  før  ha*i  spurgte,  hvor  stor 
den  Sum   var,   han  behøvede. 

Bernhard  nævnede  den.  Den  var  adskilligt  mere 
end  Halvdelen   af,   hvad  Hasting  ejede. 

»Du  skal  gjerne  faa  Penge  hos  mig,-  sagde  han, 
/ vil  Du  have  dem  strax?«  og  han  satte  alt  Nøglen  i 
sin    Skrivebordsskuffe    for    strax    at  skrive   Anvisningen. 

Bernhard  var  ude  af  sig  selv  af  Henrykkelse 
over  det  heldige  Udfald,  hans  Expedition  havde,  faaet 
med  en  saa  overraskende  Hurtighed.  Han  var  tillige 
rørt.  Dette  var  Venskab,  saaledes  at  vove  sin  For- 
mue for  en  Vens  Skyld.  Taarerne  steg  ham  i  Øjnene 
ved    Tanken  om  dette   overordentlige   Ædelmod. 

Da  han  havde  stukket  Anvisningen  i  sin  Tegne- 
bog, trykkede  han  Hastings  Haand  og  sagde,  at  der 
ikke  var  den  Ting,  han  ikke  maatte  forlange  af  ham, 
han  ønskede  kun  at  kunne  vise  ham  en  Gjengjæld 
uver  al   Gjengjæld  o.   s.   v.,   og  gik   saa. 

Hasting  blev  i  lang  Tid  ved  at  gaa  op  og  ned 
ad  Gulvet  i  hæftig  Bevægelse.  Han  havde  en  Følelse 
af  at  have  kjøbt  og  betalt  Ida,  af,  at  nu  kunde  han 
springe  over  alle.  de  Hensyn,  der  for  havde  holdt 
ham  tilbage,  og  som  syntes  at  have  tabt  i  Betydning, 
ja  at  være  helt  forsvundne. 

Blodet  strømmede  og  bankede  i  ham.  Han  gik 
ud,    han  vilde   en    Tur  i   den  friske  Forsommerluft,   men 


156  V.   C.  S.    Topsete. 

den  milde  Aftenluft  bragte  ham  ikke  Ro.  Han  gik 
rundt  om  Søerne,  det  var  klart  og  stille  Vejr  med 
tydelige  Spejlbilleder  af  Bredderne,  Alting  Ynde  og 
Fryd,  men  det  vedblev  at  bruse  i  ham  med  en  vild, 
barbarisk  Fryd. 

Hele  Katten  sad  disse  Tanker  ved  hans  Hoved- 
gjærde,  og  de  næste  Dage  var  det  ham  klart,  at 
havde  han  ikke  anden  Ret  til  at  tage  Ida  end  Kjær- 
hedens  Ret,  som  han  dog  ikke  havde  turdet  ind- 
rømme absolut  Gyldighed,  saa  vilde  hans  Fejl  dog 
nu  være  meget  tilladeligere.  Han  ønskede  jo  ikke 
Manden  noget  Ondt,  ønskede  ikke,  at  han  skulde  do. 
for  at  komme  i  Besiddelse  af  hans  Enke,  han  undte 
ham  det  saa  godt,  at  han  ofrede  hele  sin  Velfærd 
for  ham;  thi  derpaa  var  han  mi  temmelig  vis,  at 
Bernhard  stod  paa  usikre  Fødder  og  i  hvert  Fald 
ikke  betalte   ham  i  nogen  rimelig  Tid. 

Og  da  han  først  var  naaet  hertil,  kom  han  til- 
lige til  det  Resultat,  at  det  MaaL,  han  før  havde  higet 
efter,  denne  ulegemlige  Besiddelsestagen  af  Ida  i  et 
Øjebliks  sjælelig  Hengivelse,  var  noget  Nonsens.  Hvad 
forslog  det,  det  var  jo  kun  en  Draabe  paa  (len- 
Tunge,  der  var  ved  at  do  af  Tørst.  Ja,  det  sømmede 
sig  ikke  for  en  Mand  at  stille  et  saadant  Maal  for 
sin  Kjærlighed.  Haa  var  forelsket,  hans  Kjærlighed 
var  sand,  en  af  disse  Lidenskaber,  der  ere  uudrydde- 
lige i  et  Menneskes  Hjerte,  og  saa  skulde  han  lade 
sig  nøje  med  et  saa  tomt  Ojøglebillede  af  Gjengjæld. 
Nej.  Liv  skulde  der  være  deri,  frisk,  frodig,  saftstrøm- 
mende    Liv.    skjønt   Liv,    herligt    Liv. 


jfason.  i  5  7 

Det  var  en  munkeagtig,  hæslig  Forsagelse  at 
paalægge  sig  ikke  at  gribe  til,  naar  Besiddelsestagelse 
kunde   lykkes.     Og  det  kunde  den! 

Og  saa  engang  prøve,  hvad  Lykken  er!  Lykke, 
dette  Ord,  som  for  de  Fleste  kttn  er  blevet  et  tomt 
Ord,  kun  uægte  Forgyldning,  det  kunde  han  naa. 
Han  havde  stillet  sig  andre  Maal,  de  vare  opfyldte. 
Men  hvorledes  var  det  gaaet?  Han  mindedes  om 
de  fjerne  Bjerge,  som  han  saa  ofte  havde  vandret 
imod  i  <le  tropiske  Ørkener;  over  den  trøstesløse 
Slette  hæve  tie  sig  fjerne  og  blaa,  forjættende  Kølig- 
hed og  Friskhed,  og  naar  Foden  naaer  dem,  er  det 
Sten  og  Støv  som  det  Andet,  og  Blikket  vendes  mod 
andre  fjerntstaaende  Højder,  der  gjemme  den  samme 
Skuffelse. 

Men  lier  var  ingen  Skuffelse,  her  kunde  intet 
Bedrag  finde  Sted.  Her  laa  Begrebet  Lykke  for  ham 
fæstnet  i  noget  Enkelt,  Bestemt,  fundet  saa  sikkert  i 
•  lette  som  i  en  af  de  mathematiske  Formler.  Besid- 
delsen af  Ida,  det  var  for  ham  den  højeste  jordiske 
Lykke.  Skulde  han  renoncere  paa  den?  —  Var  Livet 
et  saadant  Afkald  værd?  —  Var  det  mandigt  at 
gjøre   det?  — 

Saaledes 


teaaaaaaa&v 


ateYdfefcfe! 


TR}-   i   I  ENDE  KAPITEL. 


^ /^\  ernhard  og  Ida  flyttede  denne  Sommer  meget 
!d  t§fi  sfldig  ud  paa  det  lille  Landsted;  lian  havde 
^!r^  saa  travlt  med  sine  Forretninger,  at  han 
næsten  ikke  kunde  være  fra  Byen,  sagde 
han.  og  det  var  vist  sandt.  Det  var  vanskelige 
Tider,  og  dette  Bevis  paa  en  overdreven  Flid  og 
Omsigt  af  en  af  de  aldeles  solide  unge  Mænd  skaf- 
fede ham  megen  Anerkendelse  fra  hans  ældre  Børs- 
venner.  Ida  paa  sin  Side  vilde  ikke  tage  ud  paa 
Landstedet,  naar  hendes  Mand  næsten  ikke  kunde 
prist  For  denne  ægteskabelige 
<  'pofr 

Hun    og    Hastn  -     saae    af  og   til   hinanden,     men 

ar  kun   mere   flygtige   Moder:   alt  det  Selskabsliv, 

>«  >m    ellers    havde    givet    Lejlighed   til   en   mere   . 

Samvære:  _  .    var  nu    sf  -    Bernhard 

var,  efterat  han   havde   faaet  Pengelaanet,   ligesom    sky 

for    T  .        _     indbød    ham    ikke    til    at   være    som 

stemte  Ti' 

Da    de    endelig    vare    nyttede    ud,     følte    han    sig. 

Moder    havde    ræret    sparsomme,    i    høj 


Jason.  159 

Grad  ensom  ug  forladt.  Han  havde  alt  savnet  hende 
i  den  senere  Tid,  da  Lejligheden  til  at  se  hende  var 
bleven  knap.  Bevidstheden  om ,  at  hun  var  borte, 
øvede  en  helt  nedtrykkende  Virkning  paa  ham. 

En  Morgen  vaagnede  han  op  med  Sindet  ganske 
fyldt  af  Længsel  efter  hende.  Drømmen,  som  var 
gledet  ud  af  hans  Sind  i  samme  Øjeblik,  som  lian 
vaagnede,  havde  ladet  ham  færdes  med  hende;  Drøm- 
mene  vare  opløste,  men  Indtrykket  af  dem  var  bevaret 
i  en  sød,  tungsindig  Længsel.  Han  besluttede  at 
følge  den   og  tog  ud  paa  Landet. 

Da  han  kom  til  Landstedet,  var  Ida  alene  hjemme; 
hun  lagde  ikke  Skjul  paa  sin  store  Glæde  ved  at  se 
ham.  De  sad  sammen  i  Havestuen ,  men  det  var, 
som  om  Samtalen  af  og  til  truede  med  at  gaa  istaa. 
Næsten  samtidig  rejste  de  sig  for  at  gaa  ud  i  Haven. 
Der  vandrede  de  Side  om  Side ,  og  herude  gik  Sam- 
talen lettere  og  bedre,  men  Enhver  kunde  have  lyttet 
til  dens  Indhold,  thi  det  Væsentlige  i  denne  var  ikke 
Ordene,  men  den  Fryd,  det  var  dem  at  henvende  sig 
til   hinanden. 

Gangene  vare  temmelig  smalle,  og  Buskene 
groede  stærkt  ud  over  dem  paa  flere  Steder.  En  lille 
Kvist  fik  fat  i  Sløret  paa  Idas  Hat,  hun  tog  op  til 
den  for  at  løsne  den;  Hasting  vilde  hjælpe,  og  det 
var  hurtig  gjort.  Herunder  kom  den  Enes  Arm  til  at 
berøre  den  Andens,  og  som  af  sig  selv  lagde  de  sig 
herved  i  hinanden,  og  Arm  i  Arm  gik  de  videre, 
langsommere   og  endnu   mere  fortrolig  end   før. 

Ida  saae  meget  smuk  ud,   og  del  var  en  Fest  for 


[6o  V.   C.  S.    Topsøe. 

hendes  Tilbeders  Øje  at  betragte  hende.  Hans  Blik 
gled  bestandig  over  den  glatte  Kind  og  over  de 
blonde  Haar ,  tier  i  let  Uorden  skød  sig  bag  Øret, 
og  lien  over  hendes  smukke  Hals,  hvis  fine  Linier 
den  lette  Sommerkjole,  naar  hun  gjorde  en  Vending 
med   Hovedet,  tillod  Øjet  at  forfølge  langt. 

Hasting  kunde  stundom  have  raabt  højt  af  Jubel 
ved  at  betragte  hende,  thi  han  følte  sig  nu  sikker 
paa  at  skulle  og  ville  besidde  hende.  Det  var  der- 
for for  ham  af  disse  næsten  lykkelige  Øjeblikke  i  Livet, 
hvor  al  Fremtid  synker  bort  for  Blikket,  og  Nuet  er 
•  •vigt  og  guddommeligt. 

De  talte  om  gamle  Dage,  om  deres  tidligere  Be- 
kjendtskab;  de  opsøgte,  som  den  første  Gang,  de 
havde  talt  ret  sammen,  Alt,  hvad  Erindringen  inde- 
holdt af  fordums  Uenighed  og  Antipathi.  Den  for- 
dums Valplads  blev  til  en  Idaslette,  hvor  de  legede 
med  guddommelig  Glæde.  Men  i  alle  deres  Erin- 
dringer blev  Bernhards  Navn,  og  det,  at  hun  var 
bleven  gift,  af  begge  To  undgaaet  fuldstændig  og  med 
<tor   Sikkerhed. 

Frem  og  tilbage  gik  de  mest  paa  det  Sted,  hvor 
Udsigten  var  til  den  skjønne  Del  af  Søen,  og  lykke- 
ligere Øjne  ere  ikke  faldne  paa  denne,  og  Ivkkeligere 
rimer  end  dem,  der  tilbragtes  her,  havde  de  To  ikke 
heller  kjendt.  Luften  var  fyldt  med  Fryd  og  Velklang. 
Ingen  Tilstaaelser  blev  givne  eller  modtagne,  løsladte 
Lidenskaber  forstyrrede  endnu  ikke  den  salige  Fred, 
i  hvilken  de  hvilede  i  hinandens  Nærværelse. 

Og    intet   Løfte    var    endnu    uigjenkaldelig    brudt, 


Jason.  1  6 1 

intet  stort  Hensyn  umiddelbart  krænket.  Formen  stod 
endnu  ubrudt,  den  var  udhulet  til  en  saadan  Gjen- 
nemsigtighed,  at  den  ikke  tilslørede  Lykken,  men 
stod  dog  endnu  og  gav  Husly  for  det  Sofisteri,  som 
kan  trives  selv  i  de  lidenskabeligst«  Øjeblikkes  Skygge, 
og  som  i  disse  Øjeblikke  bidrog  til  at  forlioje  Mødets 
Lykke  ved  at  holde  enhver  Skygge  af  Bebrejdelse 
fjernt. 

Men  liden  nærmede  sig  nu,  da  Bernhard  kunde 
ventes  ud  fra  Staden.  *>  Jeg  maa  nu  op  og  klæde 
mig  om,  sagde  Ida  og  forlod  ham,  idet  hun  gav 
ham  Haanden .  skjønt  Adskillelsen  skulde  være  kort. 
Og   lod   Haanden   længe   ligge   i   hans. 

Hasting  blev  dernede;  han  satte  sig  paa  en 
Bænk  i  den  smukke  Gang  og  saae  ud  over  Søen, 
hvorpaa  Solen  nu  faldt ,  saa  Vandet  tindrede  og 
glimrede  med  blændende  Glans  i  gvlden  Fryd,  favnet 
af  de  rige,   grønne   Skove. 

Bernhard  kom  snart  efter.  Han  var  i  godt  Hu- 
mør ,  ialfald  meget  livlig  og  talende ,  hvad  der  var 
saare  velkomment  for  de  to  Andre,  der  Begge  vare 
tavse ,  men  deres  Øjne  fandt  uafladelig  hinanden  i 
henrykt  Beskuen. 

Maaske  under  Paavirkning  af  denne  Tavshed  be- 
gyndte Bernhard  ogsaa  at  kjede  sig.  Han  gik  frem 
og  tilbage  i  Stuerne,  søgte  efter  i  sine  Aviser,  om 
der  ikke  var  Noget  hist  og  her,  som  han  kunde  faa 
Lyst  til  at  læse ,  begyndte  at  klimpre  paa  Klaveret, 
opgav  det  atter  strax  og  foreslog  saa,  at  man  skulde 
kjøre   en  længere   Tur.      Han  vilde  saa  kjøre   Hasting, 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  II 


l62  V.  C.  S.   Topsøe. 

som  havde  sagt,  at  han  tænkte  at  tage  ind  til  Byen 
om  Aftenen  —  men  maaske  havde  ventet  en  Opfor- 
dring til  at  blive  —  ned  til  Jernbanestationen  ved 
Klampenborg  med  det  Samme. 

Man  gik  beredvillig  ind  paa  Forslaget. 

Idet  Ida  gik  op  for  at  tage  Overtøj  paa,  kom 
hun  forbi  Klaveret.  Hun  næsten  kastede  sig  ned  paa 
Klaverstolen  og  spillede,  som  i  et  lidenskabeligt  Ud- 
brud, et  Brudstykke   af  en  stormende  Dans. 

Saa  rejste  hun  sig  og  ilede  op  for  at  klæde  sig 
paa  til  Turen. 

De  kjørte  paa  en  lille,  let,  tosædet  Vogn,  som 
Bernhard  selv  kjørte,  en  Sport,  som  han  var  hengiven 
til  i  en  Grad,  der  ikke  var  uden  Fare  for  hans  Om- 
givelser. De  kjørte  fra  'de  Skove,  som  dannede 
Landstedets  Omegn,  over  til  Dyrehaven  forbi  Eremi- 
tagen. Her  holdt  de  og  glædede  sig  over  den  ene- 
staaende  Udsigt,  som  laa  for  dem  i  den  anelsesfulde, 
Alt  bebudende  og  langsomt  skiftende  Belysning,  som 
følger  umiddelbart  efter  Solnedgangen.  Da  de  atter 
skulde  til  at  kjøre,  spurgte  Bernhard,  idet  han  gik  ud 
fra,  at  Hasting  nu  vilde  hjem,  denne  om,  hvilken  af 
de  to  Veje  han  skulde  kjøre  ham  til  Stationen,  den 
korteste  og  den  lige  eller  den  gamle  bugtede.  Hasting 
var  ubeskeden  nok  til  at  sige,  at  han  foretrak  den 
sidste.  Han  havde  endnu  god  Tid,  sagde  han.  Han 
huskede  godt,  at  denne  Vej  snor  sig  ind  i  en  tæt  og 
mørk  Del  af  Skoven,  hvor  han  følte,  han  mere  ufor- 
styrret kunde  henvende  sig  til  Ida ,  som  sad  ved 
Siden    af   ham ,    og    med    hvem  han  kun  havde   vexlet 


Jason.  1 63 

ligegyldige  Bemærkninger.  Men  de  sad  ved  Siden 
af  hinanden.  Af  og  til  fik  han  Lejlighed  til  at 
hjælpe  hende  med  at  rette  hendes  Overtøj,  og  hyppig 
kunde  han  føle  hendes  Slør  blæse  henover  sit  Ansigt; 
begjærlig  indsugede  han  Duftefi  deraf  og  søgte  1 
Smug   at  nærme   sin  Mund  til  hendes  Haar. 

Hun  syntes  at  bemærke  det,  og  engang  førte 
hun  ved  en  Bøjning  med  Hovedet  sin  Kind  saa  tæt 
forbi  hans,  at  han  mærkede  paa  den  pludselige  Kulde 
i   sit  Ansigt,   at  han  blev  ganske  bleg. 

Vejen  gaar  over  store,  aabne  Plæner,  randede 
med  prægtige  Træer,  men  snor  sig  saa  ind  i  den 
tætte  og  mørke  Del  af  Skoven,  hvor  Vildtet  finder 
gode  Skjulesteder,  og  hvor  den  moseagtige  Jordbund 
bærer  et  vidtstrakt  Eliekrat.  Herinde  var  det  meget 
mørkt,  næsten  Nat,  ude  paa  Plænen  var  det  kun  Aften. 

»Veed  De,  hvad  det  er  for  en  dejlig  tillokkende 
Vej  derinde,  det  er  Mathilde-Vejen,«  sagde  pludselig 
Ida  og  viste  ind  mellem  Træerne  paa  den  underlige 
Ruin  af  en  Vej,  som  strækker  sig  i  Brudstykker  mile- 
vidt,  og  som  man  her  var  i  Nærheden  af. 

Fra  denne  Ytring  om  dette  tilgroede,  aarhundred- 
gamle  Spor  om  lønlig,  lykkelig  Elskov  udgik  der  en 
Luftning,  som  blæste  bort  den  Spindelværksskillevæg, 
som   stod  dem  imellem. 

Næsten  i  samme  Nu  slyngede  Hasting  sin  Arm 
om  Ida  og  drog  hende  tæt  til  sig.  Deres  Ansigter 
skinnede  mod  hinanden  i  tavs  Henrykkelse ;  Mørket 
blev  gjennemsigtigt  for  dem. 

Saaledes  sad  de   en  Stund  tavse. 


lt>4  v-  <-'•  s-    Topsøe. 

»Du  Elskede!«  hviskede  han  saa  og  hujede  sig 
néd   mod  hende. 

Du   Elskede!«-    svarede  hun. 

Deres  Læber  søgte  hinanden.  Det  var  ikke 
K\s:   det  var  en   lang,   elskovsfuld    Berøring. 

Saaledes  sad  de  i  stum  Fryd,  der  kun  afbrodes 
ved  et  enkelt  »Du!«  >Du  Elskede!«  og  Hvisken  af 
hinandens  Navn,  indtil  Skovens  Træer  ikke  mere 
skjulte  dem.  Det  var  for  Hasting,  som  Elskovens 
betagende  Magt  vældede  op  til  hans  Mund,  og  han 
følte  læskende  Draaber  efter  en  uendelig  Tørst;  men 
saa  spredte  Skovens  Træer  sig,  der  blev  lysere  og 
lysere,  og  de  vare  ude  af  Fristedet. 

Ganske  kort  efter  var  Kjøreturen  til  Ende.  Han 
sprang  af  Vognen,  idet  han  gav  Ida  et  stumt  og 
heftigt  Haandtryk,  men  under  Paaskud  af  at  sysle 
med  Overtøjet  undgik  han  at  tage  Bernhards  Haand 
og   ilede   ind  paa  Stationen   uden   at  vende   sig  om. 

Fyldt  af  ubeskrivelig,  anelsesfuld  Lykke  kjorte 
han  saa  ind  til  Byen.  Det  var  en  fortryllet  Skov,  de 
kom  ud  af,  da  Banetoget  skød  bort  fra  den  Skov- 
kreds, som  trækker  sig  om  Banens  Endepunkt.  Der- 
inde i  den  mørke  Skov,  bag  den  hvidtdampende  Eng, 
vidste  han,  at  hun  var.  Han  sendte  hende  tusinde 
Hilsener  og  tusinde  Godnat  og  vidste  med  jublende 
Sikkerhed,  at  hendes  Tanker  ogsaa  vare  hos  ham, 
uafladelig  i  denne  Stund. 

Han  kom  til  Byen.  Her  var  den  friske  Sommer- 
luft ikke  mere.  Varmen  var  tung,  der  var  Støv  og 
Trængsel. 


y 'as on.  10,5 

Han  havde  ikke  Lyst  til  at  gaa  hjem  og  drejede 
udad  for  at  gaa  med  sine  Tanker  i  den  stille  Som- 
mernat. Han  gik  ud  ad  Frederiksberg  og  drejede 
om  til  Vejen,  hvor  den  gamle  Justitsraads  Sted  laa. 
Som  lykkelig  Sejrherre  vilde  han  gjense  det  Sted. 
hvor  han  havde  været  hin  Aften  med  Ida  og  pint 
hende  og  sig  selv  ug  dog  første  Gang  ret  følt  hende 
drages  mod  sig.  Han  gik  frem  og  tilbage  udenfor 
det  stille,  tillukkede  Sted.  Han  ønskede,  at  han 
kunde  flyve  bort  i  den  blaa  Nat  og  gjense  alle  de 
Steder,  hvor  han  havde  lidt  og  længtes;  den  gamle 
Gaard,  hvor  den  halvvoxne  Fyr  og  den  ganske  unge 
Mand  havde  færdedes,  det  lille  Værelse,  hun  havde, 
men  som  han  aldrig  havde  betraadt,  det  Vindue  i 
den  store  Dagligstue,  hvor  hun  plejede  at  sidde  med 
sit  Arbejde,  hvorfra  hun  neppe  vilde  se  op.  Nu  vilde 
hun  have   set  paa  ham,   og  hvorledes! 

Frem  og  tilbage  gik  han  saaledes  her  og  i  Al- 
leen mellem  de.  lystige,  larmende  Grupper,  ensom 
lykkelig  med  sine  før  saa  tungsindige  Erindringer, 
der  nu  blev  ligesom  de  graa  Bjerge,  naar  Solopgang 
kommer  over  dem. 

Endelig  gik  han  atter  ind  til  Byen.  Hvor  den 
var  trykkende  og  beklumret.  En  underlig  tyngende, 
ængstelig  Følelse  sneg  sig  over  ham. 

Hans  Vens  Billede  viste  sig  glimtvis  for  ham. 
Det  var,  som  om  det  var  kommet  op  med  de  gamle 
Erindringer,  han  havde  manet  frem.  Han  bortjog  det 
atter  og  atter.  »To  Menneskers  højeste  Lykke«  var 
den  Trvllefonnel,  hvormed  han  besvor. 


1 66  V.   C.  S.   Topsøe. 

Saa  faldt  hans  Tanke  paa  Felix.  »Hvor  han 
har  Ret,«  tænkte  han,  »Tag!  Ellers  bliver  der  ikke 
givet  Dig.  Tag!  Tag!  Begjær!  Forlang!  Altid  mere, 
Verden  vil  gribes  i  Struben  og  plyndres.  Den  er  ikke 
for  den  taalmodig  Ventende.« 

Han  fik  pludselig  stor  Lyst  til  at  tale  med  Felix, 
og,  skjønt  det  nu  var  sildig  Nat,  bøjede  han  om  til 
den  Gade,  hvor  han  boede.  Han  huskede,  at  han 
altid  gik  meget  sildig  tilsengs.  Han  ønskede  at  høre 
ham  udvikle  sine  Lærdomme  og  saa  sidde  ligeoverfor 
ham,  tavs,  med  hemmelig  Lykke  vidnende  for  ham 
indvortes,  at  det  var  sandt,  og  at  han  kjendte  det  af 
Livet,   som  hos  den  Anden  kun  var  Ord. 

Han  stod  nedenunder  Huset,  hvor  Felix  boede, 
og  saae  op  til  Vinduerne.  Der  var  mørkt.  Et  Vindue 
stod  aabent. 

Han  syntes,  at  der  indenfor  i  Mørket  sad  en 
Skikkelse.  Det  var  Felix's  Arbejdsværelse,  og  det 
maatte  være  hans  Plads  ved  Skrivebordet,  hvor  Skik- 
kelsen syntes  at  sidde.  Han  kaldte.  Han  syntes,  der 
var  en  Bevægelse,  men  det  var  kun  Gardinet,  som 
rørte  sig  i  Nattevinden,  det  var  revet  løst,  et  Pust 
førte  det  ud,  og  saa  sugedes  det  langsomt  ind  igjen. 
Han  kaldte  atter  højt  og  blev  staaende  og  ventede ; 
det  hvide  Gardin  gjentog  sin  lydløse  Leg,  men  det 
var  det  eneste  Svar.  Mørket  inde  i  Værelset  var 
tavst.     Saa  fortsatte  han  sin  Vej   og  gik  hjem. 

Da  han  stod  udenfor  sin  Dør,  blev  den  uhygge- 
lige Stemning,  der  havde  listet  sig  over  ham,  stærkere 
Han  havde   en  Følelse   af,   at  der    derinde  i  de   store. 


Jason.  167 

mørke  Værelser  var,  medens  han  stod  udenfor,  som 
Beboer  noget  Usynligt,  Ubegribeligt,  men  hvis  Væsen 
var  Skræk.  I  denne  nervøse,  overspændte  Stemning 
maatte  han  næsten  gjøre  Vold  paa  sig  for  at  aabne 
Døren  og  gaa  ind.  Han  vilde  hurtig  tænde  Lys  og 
strøg  saa,  som  det  sædvanlig  gaar,  adskillige  Svovl- 
stikker forgjæves  af  og  brød  Tanden  paa  det  ene 
Lys.  Endelig  fik  han  tændt  og  gik  saa  gjennem  sin 
Lejlighed.  Han  havde  store,  rummelige  Værelser, 
men  da  han  levede  paa  Feltfod,  havde  han  ikke  faaet 
dem  ordentlig  møblerede,  og  rundtom  stod  mellem 
de  sparsomme  Møbler  halvt  og  helt  udpakkede  ost- 
indiske Kuriositeter  og  Instrumenter  af  forskjellig  Art. 
der  laa  Bunker  af  Kort  og  Papirer.  Imellem  alt  dette 
trængte  hans  spejdende  Blikke  for  at  se,  hvad  der 
kunde  skjule  sig.  Den  Mand,  der  havde  ligget  mange 
hundrede  Nætter  i  aabne  Telte  i  et  vildt  Land  imel- 
lem Folk,  han  ikke  stolede  paa,  uden  at  det  forstyr- 
rede hans  Ro,  gik  den  Nat  i  sit  sikre  Hjem,  bange 
som  et  Barn,   der  er  kommet  alene  ud. 

Men  der  var  Intet  at  se  hverken  i  hans  For- 
værelse eller  i  Sovekamret  eller  i  hans  Arbejdsværelse 
eller  i  Dagligstuen.  Jo,  paa  Bordet  i  denne  laa  et 
stort  Brev.  Han  aabnede  det  ilfærdig,  et  andet  Brev- 
faldt  ud  af  det,  det  var  adresseret  til  Ida,  men  udenom 
dette  var  lagt  et  Brev  til  ham  selv,  ganske  kort,  han 
saae  fra  Felix.     Det  lød  saaledes: 

»Kjære   Hasting!    Jeg  er  meget  syg,   og  naar 
De    faar    dette,    er    jeg    død.      ]eg    sender    Dem 


1 68  V.   C.  S.    Topsøe. 

indlagte  Brev,  for  at  det  uden  alle  formelle 
Vanskeligheder  strax  kan  komme  til  Bestemmel- 
sen.   Siig,   at  det  var  en   Hilsen   endnu.« 

Der  var   Rædselen. 

Hasting  stod  et  Øjeblik  helt  fortumlet  og  maatte 
læne  sig  til  Bordet.  Han  greb  i  Vildelse  efter  en 
lille  Revolver,  der  laa  paa  Bordet,  som  om  der  var 
Mordere  efter  ham,  men  satte  sig  saa  ned  for  at 
komme  til  sig  selv  og  tilkæmpe  sig  noget  af  sin  sæd- 
vanlige  Koldblodighed. 

Han  undersøgte  nu  Brevet.  Det  var  blevet  bragt 
ved  den  sidste  Udbæring  af  Breve  om  Aftenen  og 
havde  alt  ligget  i  flere  Timer,  thi  Klokken  var  nu 
henad   eet. 

Imidlertid,  der  var  kun  Eet  at  gjøre,  ile  til  Felix's 
Bopæl  strax.  Han  kunde  ikke  fri  sig  fra  en  frygtelig 
Mistanke  om,  at  det  var  et  Selvmord,  der  var  begaaet. 
Han  maatte  tierhen,  men  han  gyste  ved  Tanken  om, 
hvad  det  kunde  være ,  der  saa  havde  siddet  i 
Mørke  ved  det  aabne  Vindue  ved  det  flagrende  hvide 
( Vardin. 

Efter  nogle  Minutter  havde  han  i  hurtigt  Løb 
naaet  Porten.  Den  var  naturligvis  lukket,  og  hans 
Ringen  og  Banken  vakte  ikke  mindste  Bevægelse  i 
Huset. 

Vinduet  deroppe  stod  bestandig  aabent.  Han 
gik  over  paa  den  anden  Side  af  Gaden  for  at  for- 
søge, om  han  kunde  øjne  Noget,  men  om  ogsaa 
Skikkelsen    sad   derinde,    var    den    nu    ganske    slugt  af 


Jason.  1 6g 

Mørket,  men  det  hvide  Gardin  bølgede  ud  derfra 
som   et   langt  Brudeslør. 

Han  søgte  efter  Politi  og  Vægter  og  fandt  ende- 
lig denne  Sidste.  Han  blev  lukket  ind,  fik  Opvart- 
ningskonen  hos  Felix  ringet  op~og  fik  hende,  der 
var  mere  død  end  levende  af  Skræk,  til  at  lukke  sig 
ind  i  Lejligheden,   hvor   Alt  var  forfærdelig   stille. 

Da  de  traadte  ind  i  Felix's  Arbejdsværelse,  syn- 
tes det  først  tomt.  Det  var  det  for  saa  vidt  ogsaa; 
thi  da  det  flakkende  Lys  faldt  hen  paa  den  Skikkelse, 
der  >ad  tilbagelænet  i  Stolen  ved  Skrivebordet  med 
Haanden  lagt  paa  dette  og  et  tomt,  stivt  Ansigt  med 
halvt  lukkede  Øjne  vendt  mod  dem.  saae  de  strax,  at 
det  var  en  død   Mand. 

Paa  ham  saae  Portrættet  af  den  unge  Dame, 
der  hang  paa  Væggen,  ned  med  sit  blandede  Udtryk 
af  kold  Fornemhed  og  mørk  Deltagelse,  og  da  Ha- 
stings Øje  faldt  paa  hende,  saae  han  nu,  at  den, 
hun   lignede,   var  Ida. 


FJORTENDE  KAPITEL. 

m  Aarsagen  til  Felix's  Død  fik  man  ikke 
Noget  at  vide.  Hans  Værtinde  fortalte,  at 
han  i  de  sidste  Dage  havde  sagt,  at  han 
følte  sig  ilde  tilpas  og  frygtede  for  et  Slag- 
tilfælde. Hans  Læge  var  en  Ungdomsbekjenclt  af 
ham,  en  underlig  sær  Fyr,  som,  da  han  var  femten 
Aar  gammel,  havde  gjort  det  fuldstændigste  Indtryk 
af  at  være  en  Pebersvend  paa  halvtreds.  Felix's  Om- 
gangsvenner havde  altid  havt  en  bestemt  Følelse  af, 
at  han  ikke  kunde  fordrage  dem,  men  rugede  over 
Felix  med  et  vist  skinsygt  Venskab  og  beundrede 
ham,  saavidt  han  overhovedet  kunde  beundre.  Det 
hed  sig  ogsaa,  at  Felix  havde  understøttet  ham  til 
hans  Studeringer  og  hjulpet  ham  med  Penge  paa  en 
overordentlig  rigelig  Maade.  Hasting  søgte  ham 
samme  Nat  uden  at  kunne  træffe  ham.  Der  var  af- 
givet den  Besked  hos  hans  Portner,  at  han  var  bleven 
kaldt  bort,  hvis  Nogen  skulde  spørge  efter  ham.  Den 
næste  Morgen  talte  han  med  ham.  Han  vidste,  at 
Felix    var    død.      Men    Hasting    saae    strax    paa    hans 


Jason.  I  / I 

Ansigt,  at  han  ikke  vilde  være  god  at  spørge.  Da 
Hasting  bemærkede,  at  det  var  en  uhyggelig  Død, 
foer  han   næsten  truende  imod  ham : 

>Død,  ja,  hvad  kommer  det  egentlig  Dem  og 
hans  Venner,«  han  spyttede  ved  disse  Ord,  »ved,  at 
han  er  død?  Bryder  De  Dem  derom?  Er  De  mindre 
glade  derfor?     Ja,    han    er    død.    det   har  De  Ret  i. 

Og  dermed  stak  han  Hænderne  i  Lommerne  paa 
sin  lange  Frakke  og  saae  stivt  paa  Hasting. 

Denne   spurgte   dog  endnu,   hvad  han  var  død  af. 

»Et  Slagtilfælde,«  sagde  den  bidske  Læge  viden- 
med  en  Mine,  som  om  det  var  en  Modbydelighed 
at  faa  Ord  ud  igjennem  Munden,  men  tilføjede  saa, 
efter  en  yderligere  Overvejelse:  >Han  havde  stærkt 
Anlæg  dertil.      Jeg  havde  ventet  det.« 

Videre  kom  man  ikke  i  denne  Sag,  og  der  blev 
ikke  anstillet  Undersøgelse.  Felix  havde  havt  sit  Liv 
forsikret,  men  sidste  Gang,  da  Forsikringen  skulde 
fornyes,  det  var  for  et  Par  Maaneder  siden,  havde 
han  trods  Paamindelser  undladt  det,  saa  at  hans  Krav 
var  bortfaldet. 

Hasting  havde  Brevet  at  bringe  til  Ida;  under  al 
denne  Nats  og  den  næste  Morgens  uhyggelige  Pin- 
agtighed havde  det  været  en  Brand  i  hans  Sjæl,  hvad 
kunde  det  betyde,  hvad  havde  det  at  sige?  Var  det 
hans  Rival? 

Han  tog  ud  paa  Landstedet.  Han  vidste,  at  han 
ikke  vilde  træffe  Bernhard,  men  det  ønskede  han 
mindre   end   nogensinde. 

Ida    sad    i    Havestuen    ved    et    af  disse   Arbejder,. 


i  72  V.  C.  S.    Topsøe. 

der  ere  et  Paaskud  for  at  beskjæftige  sig  med  sine 
egne  Tanker.  Hun  rødmede  hurtig,  da  hun  saae  ham, 
rejste  sig  op,  blev  bleg,  men  da  han  bredte  Arniene 
ud  med  en  uvilkaarlig  Bevægelse,  ilede  hun  ham 
i  mode   og  kastede  sig  i   dem. 

Men  da  hun  atter  saae  op  i  hans  Ansigt,  saae 
luin,  at  det  var  noget  Andet  end  Kjærlighed,  som 
betog  ham. 

Han  fortalte  da  først,  hvad  der  var  sket,  ug  der- 
efter,  at  han  havde   Brevet  til  hende. 

Det  Sidste  forfærdede  hende  især.  Det  gav  et 
Sæt  i  hende,  og  hun  kom  til  at  ryste  ligesom  af 
Kulde.  De  sad  ved  hinandens  Side  i  en  Sofa  ved  et 
lille  Bord.  Hun  bøjede  sig  ud  af  hans  Arm,  der 
følte,  at  den  ikke  maatte  følge,  og  lagde  Hovedet  i 
Hænderne  paa  Bordet. 

Brevet  laa  paa  Bordet  foran  dem.  Hun  kastede 
nu  og  da  et  Blik  paa  det,  som  om  hun  var  bange 
for  det. 

Endelig  tog  hun  ham  næsten  krampagtig  om 
ilaandledet  og  sagde: 

»Du  skal  være  med  mig,  naar  jeg  læser  det.  Veed 
Du,   at  han  elskede  mig?« 

Og  nu  fortalte  Ida  ham  hurtig  og  bevæget,  hvor- 
ledes  for  adskillige  Aar  siden,  endnu  inden  hun  var 
lei  lovet  med  Bernhard,  Felix  var  bleven  indført  i 
hendes  Hjem.  Hun  havde  syntes  ualmindelig  godt 
om  den  kjønne  unge  Mand,  der  blev  anset  for  at 
være  saa  dygtig  og  for  at  have  saa  glimrende  Ud- 
sigter,  og  som  tillige  var-  en  saa    behagelig    Selskabs- 


Jason.  I  73 

mand.  Hun  sagde,  at  hun  først  nu  vidste,  hvad  det 
var  at  elske,  men  dengang  havde  det  forekommet 
hende,  at  hun  for  første  Gang  havde  været  forelsket. 
Hun  mærkede  tydelig,  at  han  ogsaa  følte  sig  tiltrukken 
af  hende,  og  i  sin  Fantasi  saae  nnn  sig  tilhøre  ham. 
Hun  udmalede  sig  Fremtiden  som  hans  Fiskede, 
som  hans  Hustru,  og  Billedet  var  smukt.  Hun  ven- 
tede hvert  Øjeblik,  at  det  skulde  begynde  at  blive 
levende.      Han   tovede  imidlertid   bestandig. 

I  deres  fælles  Bekjendtskabs  Kxeds  var  der  og- 
saa en  ung  Pige,  hverken  betydelig  i  den  ene  ellei 
den  anden  Henseende,  men  som  pludselig  blev  me- 
get omtalt :  hendes  Fader  døde  og  efterlod  hende 
som  rig  over  al  Forventning.  Han  havde  været  Han- 
delsmand i  jevn  Forretning  og  var  vel  nok  bleven 
anset  for  at  være  velstaaende  i  Forhold  til  sin  Stil- 
ling, men  alle  blev  i  højeste  Grad  overraskede,  da 
han  efterlod  en  meget  betydelig  Formue  til  sine  to 
Horn. 

Hasting  huskede,  at  han  havde  hørt  dette  om- 
tale :  man  havde  gættet  meget  paa,  hvorledes  denne 
Formue  egentlig  var  bleven  samlet,  og  antog  det  for 
-andsynligt,  at  Manden,  der  havde  levet  sparsommelig 
og  stille,  havde  drevet  en  heldig  Aagerforretnin- . 
Han  havde  dengang  ikke  nogen  Anelse  om,  hvor- 
ledes denne  Begivenhed,  der  forekom  ham  saa  uende- 
lig fremmed  og  uvedkommende,  dog  skulde  komme 
til   at  gribe  ind  i  hans  egen  Skæbne. 

Den  omtalte  unge  Pige  var  af  Ida  —  i  Henhold 
til     en    kameratlig    Aand,    som    er   sjeldnere    hos    unge 


i  74  V.  C.  S.   Topsøe. 

Piger  end  hos  Ynglinge,  men  dog  godt  kan  rindes 
hos  dem  —  bleven  betragtet  som  en  af  de  Veninder, 
med  hvilke  man  holder  det  i  Børnealderen  stiftede 
Venskab  vedlige,  fordi  det  »er  Synd'  at  opgive 
det.  Faderens  sociale  Stilling  var,  som  sagt,  be- 
skeden, og  Datteren  havde  hverken  Ynde  eller  Skjøn- 
hed,  ja  syntes  endog  paa  en  Maade,  der  ikke 
klædte  en  ung  Pige,  at  have  arvet  hans  økonomiske 
Anlæg. 

Nu  skete  imidlertid  det  Mærkelige,  at  Felix  efter 
en  Tid  at  have  holdt  sig  rent  borte  viste  hende  stor 
Opmærksomhed  og  ganske  forlod  Ida. 

Efter  et  halvt  Aars  Forløb  blev  imidlertid  Ar- 
vingens Forlovelse  deklareret  med  en  Svend  i  Fade- 
rens Forretning,  med  hvem  hun  havde  været  hemme- 
lig forlovet,  inden  Faderen  døde,  hvem  hun  ikke 
svigtede  som  rig,  og  som  ogsaa  ganske  syntes  at 
kunne  tilfredsstille  hendes  Smag.  Derved  forsvandt 
hun  fra  Kredsen,  men  med  hende  trak  ogsaa  Felix 
sig  tilbage.  I  flere  Aar  saae  Ingen  af  dem  et  Glimt 
til  ham.  Først  adskillig  Tid  efter  at  Bernhard  og 
Ida  vare  blevne  gifte,  havde  de  i  Byen  atter  truffet 
paa  ham.      Omgangen  var  da  begyndt. 

Ida  havde  mærket  hans  Forelskelse,  men  hævnet 
sig  over  hans  Forræderi  ved  at  vise  ham  fuldkommen 
og  fortjent  Kulde  og  Ringeagt,  en  Ringeagt,  som 
kun  havde  forøget  hans  Forelskelse. 

Dette  fortalte  hun  Hasting. 

Derpaa  tog  hun  Brevet  og  lukkede  det  op.  Ud 
af  det  faldt  løse   Blade   af  forskjellig  Størrelse,  hvorfor 


Jason.  175 

ogsaa  Konvolutten  om  dem  var  lukket  skjævt  og  for- 
trukken i  Papiret. 

Det  syntes  at  være  en  Slags  Dagbogsoptegnelser, 
samlede  sammen  og  konvoluterede  i  et  hastigt,  skynd- 
somt Øjeblik. 

»Jeg  vil  læse  dem  herude,  medens  Du  er  hos 
mig,«   sagde  hun. 

Men  efter  et  Øjeblik  sagde  hun  atter : 

»Nej,  jeg  vil  gaa  ind  i  mit  Værelse  og  læse ; 
men  Døren  herind  til   skal   staa  aaben.« 

Hun  fik  igjen  en  hæftig  Skjælven  af  Kulde,  da 
hun  gik  ind  i  det  andet  Værelse. 

Hvad  Felix  havde  sendt,  var  kun  Dagbogsopteg- 
nelser, ja  man  kunde  ikke  engang  kalde  det  saa- 
ledes,  det  var  flygtige  Stemningsudbrud  fra  forskjellige 
Tider,  nedskrevne  i  den  Trang,  som  et  indesluttet 
Menneske  har  til  at  have  En,  der  kjender  og  kan 
tale  om  dets  Hemmelighed,  er  det  saa  kun  et  Stykke 
Papir,  hvorfra  kun  Ens  egne  Skrifttræk  tale.  Bagefter 
vare  disse  Blade  saa  samlede,  tildels  i  Uorden,  og 
sendte  bort  som  en  Dokumentation  for  en  sidste 
Domstol,  som  Bilag  til  et  Skriftemaal  fra  En,  der 
veed,  at  han  trænger  til  Bevis  og  ikke  kan  fordre  at 
blive  troet. 

Imellem  nogle  af  Udtalelserne,  og  det  syntes  at 
være  de   fleste,  var  der  gaaet  længere  Tidsrum. 

Andre  syntes  at  komme  mere  ovenpaa  hinanden. 

Der  stod: 

»Jeg  veed,  at  jeg  har  fortjent  min  Skæbne.  Jeg 
saae,   hvor  sød  og  yndig  hun  var,   og  jeg  havde  For- 


l"J b  V.  C.  S.   Topsøe. 

visningen  om,  at  jeg  kunde  faa  hende.  Var  det 
denne,   der  gjorde,   at  )eg  kunde   ofre  hende? 

At  jeg  ikke  fik  Arven  og  Arvingen,  dertil  siger 
jeg  ikke  Noget.  Det  skulde  jo  være  en  Tilgift  i  Li- 
vet; men  at  jeg  ikke  alene  ikke  fik  Pengene,  som 
skulde  være  Noget  af  anden  Rang,  men  tillige,  bag- 
efter blev  alvorlig  forelsket  i  Ida,  som  blev  mig  No- 
get af  første  Rang,  ja  det  Højeste,  det  Eneste,  det 
forstaar  jeg  ikke.  Hvad  er  Logikken  deri?  Skæbnen 
har  ikke  spillet  ærligt  Spil  med  mig;  man  kan  ikke 
miste  Mere  end  sin  Indsats  i  den  schofieste  Hazanl- 
bule,  men  det  har  jeg  jo  gjort  i  Livets  Hazard.  Jeg 
spørger  igjen:   er  det  ærligt  Spil? 

Der  var  gaaet  omtrent  tre  Aar  siden  den  Tid, 
og  vi  havde  ikke  set  hinanden.  Havde  jeg  ikke  atter 
truffet  hende,  havde  vei  forresten  det  Hele  været 
gjemt  og  glemt.     Men   nu  .   .   . 

Et  Menneske  iraar  ud  paa  dåden  og  faar  en 
Tagsten  i  Hovedet,  han  glider  paa  en  Trappe  og 
bliver  Krøbling  for  Livstid;  saaledes  kan  man  også  i 
blive   forelsket. 


Som    det    salte     Vand    læsker    den     Skibbrudnes 
Tørst,   kvæger   hendes  Elskelighed   mig. 


Jason.  I  7  7 

Jeg  husker,  at  da  vi  mødtes  første  Gang  efter 
saa  lang  Tid,  saae  hun  mig  lige  ind  i  Øjet  med 
dette  ubeskrivelige  Blik.  Hvis  hun  ikke  havde  gjort 
tiet  dengang,  den  ene  Gang,  saa  havde  jeg  maaske 
nu  havt  det  anderledes. 

Hun  stod  i  Værelset  ved  et  Vindue,  hvor  Lyset 
faldt  tydeligt.  Havde  hun  nu  ikke  staaet  der,  eller 
havde  Gardinet  været  rullet  ned,  saaledes  at  Lyset 
ikke  var  faldet  saa  stærkt  og  jeg  ikke  havde  set 
hende  saa  tydelig,  saa  havde  det  Hele  maaske,  ja 
sikkert  været  anderledes,   og  jeg  ikke  forspildt. 

Vi  talte  ikke  sammen,  men  hilste  kun  paa  hin- 
anden, og  da  den  Dame,  hos  hvem  vi  traf  hinanden* 
spurgte,  om  vi  kjendte  hinanden,  gav  vi  Begge  et 
næsten  stumt  Svar.  Det  Hele  var  saa  simpelt,  som 
om  det  var  fra  en  Middag  igaar,  at  vi  kjendte  hin- 
anden.     Saa   simpelt,  ganske   simpelt. 

Havde   Gardinet  været  nede,   hvad  saa  ? 

Og  paa  saadanne  Vilkaar  ere  vi  tvungne  til  a1 
spille  i  Livet. 


Denne  Længsel  efter  hendes  Selskab,  som  brød 
ud  som  Luer  gjennem  et  Straatag !  Tørsten  efter  at 
høre  hende  tale!  Dette  Begjær  efter  at  berøre  dette 
bløde  Haar,  ikke  engang  sprede  det  ud  og  vikle  det 
om  min  Haand  og  min  Hals  og  bide  deri,  men 
blot  berøre    det,    let,    blødt,   stille.     Og  saa    f 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.  II.  12 


178  V.   C.   S.    Topsøe. 

fra    hendes    Øjne!      Denne    Længsel    tærer    mig    som 
Svindsot. 


Der  er  en  umaadelig  Evne  til  Medynk  i  den 
kvindelige  Natur.  Jeg  tror,  hun  har  faaet  en  Anelse 
om,  at  det  er  rent  galt  fat  med  mig,  og  har  faaet 
lidt  Medynk  med  mig.  Hun  gav  mig  forleden  Dag 
Haanden.  Det  har  taget  lang  Tid.  Skulde  der  være 
en   Gnist  af  Haab  ? 

Kunde  man  skrive  falske  Vexler  i  Kjærlighed, 
saa  skulde  jeg  sandelig  ikke  betænke  mig. 

Folk  begvnde,  saadan  i  al  Skikkelighed,  med 
deres    sædvanlige    Takt    at    »drille«    mig    med  hende. 

Da  Folk  altid  gjerne  tro  det  Værste,  ere  de  i 
Grunden  ret  skarpsynede. 

Alene  det,  at  min  Elskov  var  lykkelig  i  Andres 
Indbildning,  var  mig  iøvrigt  i  Begyndelsen  en  vis  Til- 
fredsstillelse.    Det  var  pjaltet,   men   sandt  er  det. 


Hvad  jeg  vilde  ofre  for  at  blive  elsket  af  hende? 
Alt  det,  jeg  har  virket  for:  Stilling,  Fremtid,  Forbin- 
delser, »gode  Navn  og  Rygte«,  alle  Herlighederne, 
hver  eneste.  Hvis  hun  vilde  gaa  fra  sin  Mand  og 
leve  med  mig,  vilde  jeg  sparke  til  det  Altsammen, 
gaa  til  Æbeltoft  og  finde  mit  Paradis.  Og  del  er 
saa   alvorligt  Alvor,   at  det  ikke   vilde  fortrydes. 


Jason.  17Q 

Endskjønt,  Gud  veed,  skulde  ulykkelig  Kjærlighed 
være  det  eneste  bestandige? 

Desværre  kommer  jeg  neppe,  det  føler  jeg  nok, 
til  at  svare   Andet,   end   at  den  er  bestandig. 


Skulde  man  ikke  have  Lov  til  at  blive  Skeptiker 
over  Menneskeslægtens  Klogskab,  naar  man  ser,  at 
den  Gaade,  hvorledes  den  Slags  Ting  gaar  til,  er 
den  nu  ligesaa  langt  fra  at  løse  som  for  alle  de  tu- 
sinde Aar,  som  Geologerne  vilde  falde  paa  at  give 
den.  Og  dog  er  der  Mange,  som  trænge  mere  til 
at  faa  dette  Forhold  oplyst  end  til  at  faa  de  bedste 
Former  for  Livsforsikring  0°'  Statsforfatning-. 


Kam})  og  Strid  og  alle  de  Ord  af  den  Slags, 
der  findes  i  Sproget,  kunne  være  meget  velklingende, 
men  de  betyde  ikke  Noget,  ialfald  ikke  for  mig.  Jeg 
formaar  Intet,  jeg  har  grebet  efter  saa  Meget,  at 
naar  jeg  engang  ikke  naaer,  hvad  jeg  griber  efter, 
men  griber  fejl,  bliver  min  Arm  lam,  ja,  jeg  bliver 
helt  lam.  Forgribe  sig  paa  Livet!  Kan  man  forgribe 
sig  paa  Livet?  Ordet  har  en  egen  Klang,  som  om 
der  var  Noo-et  i   det. 


180  V.  C.  S.   Topsøe. 

Der  er  en  underlig  Vexelvirkning.  Min  Forel- 
skelse har  ødelagt  mig,  og  fordi  jeg  er  ødelagt,  kan 
jeg  ikke  blive  af  med  min  Forelskelse. 

Hvis  en  Tjenestepige,  da  hun  gik  i  Stuen,  havde 
rullet  det  Gardin  ned! 


Der  er  ikke  noget  Glimt  af  Velvillie.  Det  er 
næsten  et  Aar  siden,   hun  gav  mig  Haanden. 

Hvor  hun  viser  mig  sin  Foragt  paa  en  henrivende 
skjøn  Maade.  Dette  Ansigt,  der  er  skabt  til  at  smile, 
er  saa  ubevægelig  strengt,  at  jeg  stundom  tænker 
mig,  at  Trækkene  maatte  være  haarde  at  føle  paa  i 
legemlig  Forstand.  Og  den  Mund  kunde  jeg  have 
udtømt  i   Kvs! 


Jeg  veed,  at  det  bliver  værre  med  mig,  jo  læn- 
gere det  varer,  thi  jeg  ser  jo  godt,  at  jeg  er  saa 
ormstukken  af  mig  selv,  at  der  ingen  Modstand  gjøres. 
Men  hvormed  skal  det  ende  ?  Ja,  hvis  hun  blot  vilde 
elske  migr,   saa  arik  det  maaske   over. 


Eet    har  jeg  dog  lært    af   min  dybe  Egoisme,   og 
det    er    at   kjende    mig    selv.     Jeg    ser    godt,    at    den 


Jason.  l8l 

Umættelighed,  der  ellers  har  været  mig  saa  meget 
værd  i  Livet,  er  en  Ulykke  her.  Jeg  kunde  maaske 
dog  have  opnaaet  hende,  hvis  jeg  ikke  havde  skræm- 
met  hende.  Jeg  har  ægget  hendes  Uvillie  altfor 
hastig.  * 

Denne  Lærdom  har  jeg  faaet,  men  jeg  har  tabt 
Styret  paa  ung  selv  og  kan  ikke  benytte  denne  eller 
nogen   Lærdom. 

Der  skal  være  Væddeløbsheste,  som  i  Grunden 
ere  sindsforvirrede  —  saa  højt  staa  dog  Dyrene,  at 
de  kunne  blive  det  —  men  som,  naar  de  ere  komne 
i  Løb,  sætte  afsted  med  en  utrolig  Fart  og  Energi. 
Ulykken  er  blot,  at  Rytteren  slet  ingen  Magt  har 
over  dem.  De  komme  forbi  de  andre  og  stands« 
ofte  af  sig  selv,  naar  de  have  naaet  Maalet.  Saa  er 
Løbet  vundet;  men  stundom  gjøre  de  det  ikke,  og 
naar  der  er  Forhindringer  paa  Banen,  er  en  saadan 
Hest  ubrugelig,  thi  derpaa  knækker  den  kun  sin  og 
sin  Rytters  Hals. 

Hun  kunde  vindes,  hun  kunde  vindes,  den  Fine, 
den  Yndige,  den  Guldøjede,  men  ikke  saaledes. 
Ytringer  af  en  Kjærlighed,  der  er  saa  tilbagetrængt 
som  min,  saa  hæftig,  der  kommer  saa  dybt  fra  Men- 
neskesjælen og  har  lidt  saa  meget  paa  sin  under- 
jordiske Vej,  bliver  underlig  koboltmæssig,  naar  den 
kommer  frem  for  Lyset.  Den  skræmmer  saadanne 
Naturer  som  hendes,  der  kun  gribes  af  en  ubestemt 
Uvillie.  Og  saa  vil  jeg  bekæmpe  Uvillien,  og  saa 
bliver  det  Sidste  værre   end  det  Første. 

Eller  hun  er  mig    endnu    engang    venlig  og  god, 


182  V.  C.  S.   Topsøe. 

og    jeg    vil    forfølge     'let    og    træder    »let    ned    i    min 
plumpe,    stakaandede  Hast. 


Nej,  det  maa  opgives;  der  er  ikke  Spor  af  Haab, 
men  hvad  saa?  Jeg  lukker  mig  ude  fra  hende. 
Dage,  Uger,  Maaneder  har  jeg  kunnet  drive  det  til. 
Teg  vil  ikke  møde  hende,  ikke  se  hende.  Men  kan 
man  om  Dagen,  naar  Solen  skinner,  gjøre  et  Værelse 
fuldstændig  mørkt;  jeg  frygter  Nej. 

jeg  kan  være  nogenlunde  rolig,  naar  der  smi- 
ledes er  gaaet  en  Tid;  saa  føler  jeg,  at  jeg  er  lien- 
tæret,  ikke  kan  røre  mig,  at  jeg  maa  have  frisk  Luft 
og  Liv,  saa  kommer  et  Vindue  op  paa  Klem,  og 
Dagslyset  skærer  i  mine  blødende  Øjne,  saa  jeg  skriger 
derved,  men  saa  føler  jeg  dog  et  Øjeblik,  jeg  lever, 
men   saa  maa  jeg  atter  skrige. 


Kjære  Moder!  Dengang  Du  levede,  klagede 
Du  ofte  over,  at  jeg  aldrig  skrev  Brev  til  Dig.  Nu 
vil  jeg  skrive.  Husker  Du  din  lille  Dreng,  med  hvem 
Du  om  Aftenen  gik  i  Haven  og  saae  ned  ad  Vejen, 
om  Fader  snart  kom  hjem.  Husker  Du  engang,  Du 
traf  ham  ifærd  med  at  rive  Vinger  og  Ben  af  en 
Sommerfugl,  og  Du  fortalte  ham,  hvor  ond  han  var. 
stille  og  kjærlig  og  sigende,  at  han  jo  ellers  var  en 
god    Dreng.      Han    græd    Angerens    lykkelige    Graad. 


Jason.  183 

Du  tørrede  hans  Øjne  og  talte  til  ham  om  Vorherre, 
som  han  tænkte  sig  deroppe  i  de  glimrende  Solned- 
gangsskyer,  seende  pa»  Eder  og  hørende  Barnets 
Graad  og  din  stille  Tale.  Og  saaledes  gik  vi  rundt 
i  Haven,  til  Fader  kom  hjem  og*saae,  at  jeg  havde 
grædt,  og  fik  det  Hele  at  vide  og  kyssede  mig  og 
sagde,  at  jeg  fremfor  Alt  skulde  holde  af  min  Moder. 
Nu  er  Du  død  for  mange  Aar  siden,  kjære  Moder, 
og  jeg  var  bleven  slet  og  haard,  inden  Du  døde,  og 
sørgede  kun  saa  som  saa  over  Dig,  der  vilde  døet 
for  mig  med  Glæde,  uden  Tøven,  paa  hver  Time  af 
dit  Liv.  Kjære  Moder,  jeg  er  bleven  slet,  men  jeg 
er  ogsaa  bleven  alene,  derfor  taler  jeg  nu  til  Dig, 
for  at  sige  Noget,  der  ligger  mig  paa  Sinde :  Jeg  kan 
ikke   holde  dette  ud. 

Kjære  Moder,  vidste  jeg,  at  jeg  kunde  træffe 
Dig,  saa  gik  jeg  med  Dig  i  Haanden  iaften,  kjære 
Moder. 


Helst  ikke  se  hende.  Nu  er  det,  der  passer  mig 
bedst:  helst  ikke  at  se  hende;  ikke  at  føle  Noget. 
Men  skal  jeg  træffe  hende,  saa  ikke  tale  med  hende, 
ikke  blive  set  af  hende ;  men  kun  det,  at  være  hende 
nær;  hendes  Blik  og  hendes  Ord  smerte,  fordi  de 
altid  volde  mig  Tanker.  Ja,  denne  tomme  Nydelse 
er  det  Eneste,  jeg  kan  haabe,  det  Eneste,  der  har 
Værd. 

Man    siger   jo,    at    Hasting    skal    være    forelsket   i 


1 84  V.   C.   S.    Topsøe. 

hende.  Skulde  han  være  hendes  Elsker?  lec  er 
saa  afmattet,  at  jeg  ikke  kan  finde  noget  .Morsomt  i 
den  Tanke,   at  hun   skulde   have   en  Elsker,    som  ikke 

var   mig-. 


Jeg  er  den  Mand,  som  var  hlind  og  stum  og 
døv,  og  som  kun  gav  Tegn  paa  Liv,  naar  han  blev 
lagt  ud   i  Solen. 


Mit  Hoved  og  mit  Hjerte  kan  være  tomt  i  nogen 
lid.  Det  narrede  mig  mange  Gange  tidligere ;  jeg 
troede,  at  det  var  begyndt  at  blive  bedre  med  mig, 
eller  at  det  maaske  endog  var  forbi.  Nu  narrer  det 
mig  ikke.  jeg  veed,  at  det  blot  har  skjult  sig  og 
ligger  og  lurer,  for  saa  atter  at  slaa  sin  Klo  i  mig, 
ligesom  en  Kat  kan  lade  Musen  løbe  et  Stykke  henad 
Gulvet  og  saa  atter  blot  udstrækker  en  Pote  og  træk- 
ker den  til  sig  med  sin  spidse,  hvide  Klo.  Jeg  kan 
være  fri,  saa  kommer  det  igjen;  hvorfra?  Ja,  hvor 
veed  jeg  det;  fra  et  Blik  af  hendes  Øjne,  en  Beto- 
ning af  hendes  Stemme. 

Sidste  Gang  var  jeg  fri  længere  Tid,  end  jeg 
plejer.  Saa  hørte  jeg  hende  synge,  jeg  gik,  thi  jeg 
mærkede,  at  det  kom.  Det  var  ikke  hendes  Sang, 
det  var  ikke  Spillet.  Det  kom  fra  hendes  Haandled, 
da    jeg    saae    dem    glide    ud    af   Ærmet,    da   hun    be- 


Jason.  185 

gyndte  Akkompagnementet.  Men  i  Grunden  var  det 
naturligvis  dumt  at  løbe ;  behøvede  jeg  at  løbe,  kunde 
jeg  jo  ligesaa  godt  være  bleven  der,  og  saa  kunde 
jeg  have   set  mere  paa   dette   Haandled. 


Der  er  Kræftsygdomme,  som  synes  at  have  Sæde 
i  en  enkelt  Del  af  Legemet.  Naar  denne  skæres 
bort,  er  Patienten  tilsyneladende  rask,  kun  tilsyne- 
ladende. Snart  bryder  den  atter  ud,  og  en  ny  Stands- 
ning af  Sygdommen  giver  altid  kun  det  samme  Re- 
sultat ;  thi  Giften  er  overalt  i  det  tilsyneladende  sunde 
Legeme.  En  saadan  Kræft  er  min  Forelskelse,  Opera- 
tionen maa  skære  det  Hele  bort. 


Hvis  jeg  døde.  Hvis  jeg,  istedetfor  i  dette  Øje- 
blik at  sidde  her  og  skrive,  laa  død  nede  paa  Gulv- 
tæppet, under  dette  Portræt,  der  ser  paa  mig  ganske 
som  hun,  nej,  mere  deltagende,  hvad  saa?  Ja,  Sælge- 
konen vilde  raabe  dernede  akkurat  lige  saadan  for 
det,  Solen  vilde  falde  ind  paa  de  samme  Bind  i  mit 
Bogskab,  og  hun  vilde  vel  ikke  spise  en  Bid  mindre 
til  Middag  og  gaa  i  Theatret  imorgen,  da  det  er 
hendes  Abonnementsaften. 


T86  V.  C.   S.    Topsøe. 

Det  sidste  Blad  syntes  at  være  adskillige  Dage, 
maaske  Uger  gammelt. 

Det  var  kun  halvt  beskrevet  med  de  sidste  Linier, 
og  nedenunder  var  der  flere  Gange  begyndt  ny 
Skrivning,  men  det  var  kun  løsrevne  Ord  og  Begyn- 
delser,   som   atter  vare   afbrudte. 

Kun   et  Par  Sætninger  vare   skrevne ;   det   var : 

»Forgangen  Nat  vor  sultne  Kat 
En  ung  og  lækker  Mus  fik  fat.« 

Og  nedenunder  skrevet,  skrevet  saaledes,  at  det 
tildels   løb   op  i  disse  Linier,   stod: 

»Lader  os  staa  op  og  gaa  herfra.« 


Da  Ida  havde  vendt  og  læst  alle  Bladene,  sam- 
lede hun  dem  sammen  og  rejste  sig  op  for  at  gaa 
ind  til  Hasting. 

Hun  var  ikke  bleg,  men  hvid,  og  hun  syntes  at 
have  den  samme  Vanskelighed  ved  at  faa  Ordene 
frem  som  en  Sovende,  der  arbejder  krampagtig  med 
sine  stivnede  Kjæber  for  at  faa  Ord  ud,  som  Drøm- 
men  aftvinger  ham. 

Hun  lagde  Papirerne  foran  Hasting  og  sagde: 
>Læs  først  selv.«      Hun  satte  sig  ikke  hos  ham. 

Medens  han  læste,  gik  hun  frem  og  tilbage 
udenfor  Havestuedøren  i  Solen,  seende  stivt  hen  for 
sig  i   Lyset  og  Blomsterne. 


Jason.  187 

Ligesaa  længe  han  læste,  ligesaa  længe  gik  hun 
der,   frem   og  tilbage. 

Da  han  var  færdig  og  rejste  sig  op,  gik  hun 
imod  ham  og  sagde  med  næsten  haard  Stemme  og 
med  <Ujn  samme  Vanskelighed  ved  at  faa  Ordene  frem: 

■>Hvor  han  har  elsket  mig.  Jeg  har  ikke  glemt 
ham.  Det  var  ham,  jeg  elskede,  ham  elsker  jeg 
endnu.      Det  er  ingen   Anden.« 

Hasting  stod  tavs,  men  han  havde  en  lammende 
Følelse  af,  at  hvad  hun  sagde  i  dette  Øjeblik,  var 
sandt,   eller   snart  vilde   blive   det. 

De  gik  atter  ud  i  Haven  som  den  foregaaende 
Dag.  Men  hvilken  Forskjel  paa  hin  Vandring  i  Lyk- 
kens gyldne  Skyer  og  den  tunge,  sørgmodige  Maade, 
hvorpaa  de  nu  gik  frem  og  tilbage  ved  Siden  af  hin- 
anden,  men   ikke   mere  ved   hinandens  Side. 

De  talte  ikke  sammen.  Med  Skinsygens  Skarp- 
sind følte  Hasting,  at  Ida  var  omgiven  af  de  gamle 
Krindringer  om  Felix,  at  hun  dvælede  i  dem  med  en 
anden   Følelse   end   Vemod. 

Engang  sagde  hun,  idet  hun  saae  ud  over  Søen 
i  Solskinnet:  >Hvor  her  er  dejligt,  og  alt  dette  var 
ikke   til   for  ham.« 

Hasting  følte,  hvorledes  hun  ligesom  svandt  bort 
og  blev  ham  mere  og  mere  fjern  med  hvert  Øjeblik; 
han  var  ude  af  Stand  til  at  gribe  hende,  hans  Arm 
var  lam,   nu   var  den  Dødes   langt  stærkere. 

Syg  i  sin  Sjæl  sagde  han  Farvel;  hun  bemærkede 
det  næsten  ikke. 

Han   vilde  gaa  til  Byen.     Han  trængte  til   legem- 


1 88  /'.    C.   S.    Topsøe. 

lig  Anstrengelse   og  tog  clen  længste  Vej  ind  gjennem 

Skovene  og  gik  langsomt  i  disse,  thi  han  følte,  at 
for  et  Menneske,  hvis  Indre  bløder,  er  der  en  dul- 
mende Lindring  i  den  tavse,  rolige  Natur.  Dens  uan- 
fægtede  Ro,  dens  forsonende  Enhed  stilner  og  kvæger. 

Han  gik  over  en  stor  Aa,  som  løb  gjennem  en 
tæt  Underskov.  Alting  om  den  var  frodig  og  sam- 
menslynget Plantevæxt,  og  paa  Vandets  Bund  var 
Væxten   endnu  mere  frodig. 

Han  blev  staaende  for  ret  at  betragte  dette. 
Hans  Hoved  trættedes  og  brændte  i  tør,  uopløst  Kval, 
og  han  lagde  det  paa  Broens  Rækværk  og  saae  ned 
i   den  fredfyldte  Scene. 

Under  det  i  Skygge  glidende  og  derfor  mørke, 
men  gjennemsigtige  Vand,  saae  man  i  frodig  Grøde 
de  forskjellige  Vandplanter,  nogle  lette  og  fjerlignende, 
andre  med  større  og  svære  Blade,  grønne  og  kraf- 
tige, saa  at  man  saae.  at  der  var  rigt  Lys  endnu 
dernede. 

Vandene,  som  gled  over  dem,  hurtig,  men  glat 
og  lydløst,  førte  legende  Planter  med  sig,  spredte 
deres  Blade  ud,  vuggede  dem,  syntes  at  ville  tage 
dem  med  sig,  men  Roden  holder  godt  fast,  og  Van- 
dene  maa  ile   videre. 

Han  stod  længe  og  saae  paa  dette  lydløse  Skue- 
spil. Han  mindedes  sin  Samtale  med  Felix  i  Skoven, 
og  ogsaa  ham  forekom  det  i  dette  Øjeblik,  som  om 
det  stille,  skjønne  Planteliv  dernede  i  sin  uendelige 
Fred,  ikke  død,  levende  i  uforstyrrelig  Bevidstløshed, 
var  Livets  højeste   og   lykkeligste   Udtryk. 


Jason.  log 

Men  det  var  jo  ogsaa  uopnaaeligt,  lige  saa  uop- 
naaeligt  som  det,  han  havde  begjært. 

Dersom  han  lagde  sig  ned  i  disse  skjønne  Plan- 
ters bløde  Favn  for  med  dem  at  dele  Livet  paa  den 
rolige  Bund  under  det  glidende  Vand,  saa  vilde  disse 
Lykkelige  ikke  taale  ham  ved  deres  Side,  en  stin- 
kende, modbydelig  Masse  vilde  blive  tagen  op  et 
eller  andet  Sted,  langt  borte  maaske,  men  de  dernede 
vilde  blive  ved  at  svaje  og  bevæge  sig  i  den  samme 
rolige,  uforstyrrede  Takt  under  det  friske  Vand  og  leve 
for  sig  selv  deres  guddommelig  utilgængelige   Liv. 

Og  dog  kunde  han  vanskelig  løsrive  sig  fra  deres 
Selskab. 

Det  var  sent  paa  Eftermiddagen,  da  han  gik  fra 
Aaen,  og  det  var  atter  denne  Dag  blevet  Nat,  da 
han  kom  til  Staden,  gjennem  hvis  Gader  han  næsten 
ikke  kunde  slæbe  sig  for  en  Træthed,  der  var  saa 
stærk,  at  den  og  Overvaagetheden  fra  forrige  Nat 
sænkede  ham  saa  dybt  ind  i  Søvnen,  at  han  i  nogle 
Timer  prøvede  de  lykkelige  Planters  uforstyrrede  Til- 
værelse paa  Aaens   Bund. 


K§^-(g}^ 


FEMTENDE  KAPITEL. 

'irkningen  af  Felix's  Død  gik  dybere  og  dv- 
bere.  Den  Mistanke,  der  strax  havde  rejst 
sig  hos  Hasting,  viste  sig  mere  og  mere  be- 
grundet. 

I  den  Dødsnat  var  Idas  stærkt  opblussende  Til- 
bøjelighed  for  ham   tilintetgjort. 

Hele  den  erotiske  Legen,  hvori  hun  havde  sat 
saa  meget  af  sit  Væsen,  havde  gjort  hende  modtage- 
lig for  en  alvorlig  Lidenskab.  Efter  den  for  tidlig 
frugtsatte  Forelskelse  i  Bernhard  kunde  denne  ikke 
blive   dens  Gjenstand. 

Hasting  havde  havt  Udsigt  i  den  Henseende, 
men  saa  var  pludselig  midt  under  den  fremspirende 
Lidenskab  et  Lyn  slaaet  ned  ved  den  lidenskabelige 
og  fremfor  Alt  haabløse  Tilbedelse,  hun  havde  været 
Gjenstand  for  af  Felix.  Det  tændte  med  en  saadan 
Kraft,  at  den  tidligere  forholdsvis  svage  Ild  blev  slugt 
af  disse   Flammer. 

Denne    Beskjæfti°else    med    en    luftig,   umulig   El- 


Jason.  iqi 

skov  passede  bedre  med  hendes  Legen,  og  denne 
blev  derved   omsat  til   Alvor,    haabløst  Alvor. 

Det  var  et  Stik  i  Hjertet,  hver  Gang  Hasting 
hørte  Bernhard  eller  Andre  tale  om,  hvor  daarlig  Ida 
saae  ud. 

Han  maatte  ogsaa  høre  fortælle  om  den  Del- 
tagelse, hun  viste  for  Felix's  Minde,  hvorledes  hun 
tog  ind  til  Byen  for  at  besøge  hans  Grav  og  bringe 
Blomster  til  den  fra  Landstedet. 

Han  hensank  i  en  fuldstændig  ligegyldig,  apa- 
thisk  Sindsstemning.  Han  følte  sine  Kjærlighedsfor- 
haabninger  saa  pludselig  og  saa  fuldstændig  ruinerede, 
at  han  ikke  engang  i  lette  Fantasier  havde  Kraft  nok 
til   at   live   dem  op   til   Virkelighed. 

Alvorligt  Arbejde  svntes  han  at  blive  mere  og 
mere  uskikket  til. 

Han  havde  i  sin  urolige  Forelskelsesperiode  for- 
sømt sit  Forhold  til  det  engelske  Hus  saa  meget,  at 
en  stor  Forretning  var  bleven  lagt  aldeles  til  Side, 
og  han  var  bleven   forbigaaet. 

Som  et'  sidste  Baand  mellem  ham  og  hans  uden- 
landske Forbindelser  stod  endnu  Deltagelse  i  et  Ar- 
bejde  paa  et  Jernbaneanlæg  i  Jylland. 

Det  var  et,  i  Forhold  til  det  andet,  meget  under- 
ordnet Arbejde,  hvorom  det  her  gjaldt,  hverken  ind- 
bydende for  den  Pengeinteresse,  det  frembød,  eller 
for  den  Tilfredsstillelse,  der  kunde  være  ved  at  udføre 
det  mere  eller  mindre  heldigt.  Det  var  af  den  Slags 
Arbejder,  som  Enhver  i  Faget  kunde  udføre  tilstrække- 
lig godt,   blot   med   den   fornødne   Omhyggelighed. 


I  1 12  V.   C.  S.    Topsee. 

Saa  tog  han  derover. 

lifter  en  mat  og  kold  Afsked  med  Ida  i  Over- 
værelse af  Bernhard  rejste  han  til  Jylland  for  der  at 
tilbringe  flere  Maaneder  med  sit  ensformige  Arbejde 
ved  et  nyt  Jenbaneanlæg. 


g^^^g^^^^^^g^gg^J^ 


S  E  X  T  E  N  D  E  K  A  V I T  E  L 


-  r^ffi^",  i 


h  f?§5*3f  ast'no  var  '  eri  Stemning  af  dyb  Nedslagen- 
hed. Han  var  ikke  energisk  fortvivlet,  men 
hans  hele  Væsen  var  gjennemtrængt  af  Tom- 
hed og  Lede  for  Alt;  det  forekom  ham 
næsten  ogsaa  for  Ida.  Et  Hang  til  at  tvivle  om  al 
Lykke  i  Livet,  som  han  hidtil  kun  havde  kjendt  som 
lette  Anelser,  vaagnede  pludselig  i  ham  med  en 
ukjendt  Kraft.  Og  denne  Tvivl  kunde  vende  sig  til 
Bitterhed  mod  selve  hans  stærke  Forelskelse.  Hvor 
havde  han  truffet  lykkelig  Kiærlighed,  bestandig  Kjær- 
lighed?  Han  kunde  ikke  nævne  sig  selv  et  Par,  der 
gjorde  Indtrykket  af  at  være  fuldstændig  lykkelige, 
uden  den  gamle  Justitsraad  og  hans  Kone,  og  deres 
Kjærlighed  var  hovedsagelig  kun  en  kjær,  tilvant  Vane 
og  udsprungen   af  Prioritetsforhold. 

Var  der  overhovedet  lykkelig  Kjærlighed  og  El- 
skov udenfor  Fantasiens  Rige,  talte  ikke  Alle,  der 
priste  den,  som  dem,  der  roste  vKejserens  nye  Klæ- 
der« ? 

Vilde    han    være    fuldkommen     lykkelig    ved    Be- 

V.  C.  S.  Topsøe:  Saralede  Fortællinger.  II.  \  i 


i  Q4  V.  C.  S.   Topsøe. 

siddeisen  af  Ida?  Vilde  det  ikke  ende  med,  at  lian 
tik  et  uheldigt  Svar  paa  det  Spørgsmaal,  der  atter  og 
atter  var  blevet  stillet  i  hans  Kreds,  om  der  var 
anden  Kjærlighed  bestandig  end  den  ulykkelige?  Og 
er  den  endda  bestandig? 

Han  havde  efter  nogle  Ugers  Fraværelse  skrevet 
over  til  Bernhard  for  at  faa  Lidt  at  vide  om,  hvor- 
ledes det  stod  til.  Alting  i  Kjøbenhavn  gik  ved  det 
Gamle,   skrev   Bernhard  tilbage. 

Forretningerne  vare  flove;  der  var  atter  falleret 
nosie  af  Bernhards  udenlandske  Foibindelser,  store, 
solide  Huse  naturligvis,  som  vare  ramte  af  tilfældige 
Uheld.  Det  havde  atter  vanskeliggjort  hans  Stilling, 
som  var  begyndt  at  bedre  sig.  Men  han  skulde  nok 
staa  det  igjennem  som  en  Mand,  og  Hasting  kunde 
være  ganske  sikker  paa  sine  Penge.  Indskrænke  sig 
kunde  Bernhard  ikke  for  sin  Stillings  og  sin  Kredits 
Skyld.  Men  han  vilde  iøvrigt  vist  blive  nødt  til  at 
leve  meget  rolig,  thi  Idas  Helbred  var  desværre  ikke 
tilfredsstillende.  Hun  var  bleven  meget  nervøs  i  Lø- 
bet af  Sommeren.  De  vare  alt  flyttede  ind  fra  Land- 
stedet, skjønt  de  Begge  holdt  mest  af  Eftersommeren. 
()p)holdet  derude  var  imidlertid  efter  Lægens  Mening 
for  trist  og  ensomt  for  Ida,  især  da  hendes  Mand 
kun  kunde  være  forholdsvis  lidt  derude.  Den  Tid, 
de  havde  tilbragt  i  Byen  efter  at  være  flyttede  ind, 
havde  imidlertid  ikke  heller  været  god.  Lægen  havde 
undersøgt  Idas  Bryst,  som  engang  havde  været  svagt, 
men  der  var  lykkeligvis  Intet  i  Vejen.  Han  havde 
dog    raadet    til    at    vise    megen    Forsigtighed,    ialfald 


Jason.  1 95 

som  forebyggende  Forholdsregel.  Brevet  sluttede  med 
Klager  over  det  Uhyggelige ,  der  var  i  for  en  Mand, 
der  havde  et  travlt  og  anstrengt  Forretningsliv, 
at  have  en  svagelig  Kone,  der  ikke  kunde  sørge  for, 
at  Huset  var  i  Orden  og  gjøre  det  hyggeligt  i  den 
Tid,   han  var  i  det. 

Som  Efterskrift  kom  der  en  Hilsen  fra  den 
gamle  Justitsraad  og  hans  Kone,  de  lykkeligste  Men- 
nesker ,  jeg  kjender ,  skrev  Bernhard ,  de  tænke  ikke 
paa  noget  Andet  end  at  gjøre  Livet  behageligt  for 
hinanden,   sig  selv  og  deres  Nærmeste. 

Hasting  tænkte  i  denne  Tid  ikke  saa  sjeldent 
paa  Mademoiselle  Caillou.  Den  hæftige  sanselige 
Forelskelse  i  hende  var  forlængst  blusset  bort.  Tiden 
for  det  Stævnemøde ,  de  havde  sat  hinanden  i  Paris, 
var  gaaet  over,  og  sandsynligvis  havde  hun  ligesaa 
lidt  været  der  som  han.  Men  naar  hans  Tanker 
søgte  hende ,  saa  var  det  kun  for  at  faa  en  vis  pir- 
rende  Oplivelse. 

Og  saaledes  kunde  han  ikke  blot  tænke  paa  hin 
Nat  paa  Skibet  og  Afskeden  i  Kahytgangen;  men 
han  kunde  ogsaa  tænke  paa,  hvorledes  det  vilde  gaa, 
hvis  han  drog  til  Bordeaux,  opsøgte  hende  der, 
ægtede  hende,  fik  hendes  Medgift  og  ved  dens 
Hjælp  enten  begyndte  at  drive  Forretninger  efter  stor 
Maalestok  eller  førte  et  mageligt  og  yppigt  Liv  i  det 
skjønne  Sydfrankrig ,  hjælpende  sin  Svigerfader  med 
Studier  over  Bordeauxvin.  Disse  Tanker  havde  den 
Fordel,  at  de  rykkede  ham  bort  til  en  helt  anden 
Forestillingskreds ,    der    havde    den   yderligere   Fordel, 


196  V.  C.  S.   Topsøe. 

al  den  i  intet  Punkt  frembød  Berøring  med  det  Nu- 
værende. 

Og  saa  kunde  han  atter  med  Væmmelse  kaste 
alle  sine  Tanker  fra  sig  og  foretrække  at  forblive  i 
sit  uforstyrrede  graa  Tungsind. 

Saa  tog  han  fat  i  sine  Arbejder  og  sled  for 
Alvor,  anvendte  al  den  aandelige  Kraft,  det  var 
muligt  at  forbruge  paa  dem ,  og  trættede  sig  tillige 
legemlig. 

Hans  Arbejde  førte  ham  til  forskjellige  Egne  af 
Jvlland  ,  hvor  han  opholdt  sig.  Han  havde  ingen 
Venner  derovre  og  kun  faa  Bekjendtskaber.  Hans 
meste  Omgang  var  et  Par  engelske  Ingeniører.  I 
deres  Selskab  drømte  han  sig  stundom  tilbage  til  de 
indiske  Dage ,  en  Periode ,  der  nu  forekom  ham  at 
have  været  en  Lykkens  Tid,  rig  paa  Fred  og  rig  paa 
Liv  o<?  Forhaabning. 


éåyåå%éÆÆéÆÉnMÉ^éÆå^ÆMåt 


SYTTENDE  KAPITEL. 


pnder  sine  Arbejder  var  Hasting  oftere  kommen 
i   Berøring  med  en  yngre  Godsejer,   Kammer- 


!  junker  af  Stand,  hvis  Ejendom  laa  i  den  nye 
T-  jernbanelinie.  Det  var  en  Mand  af  adelig 
Familie,  om  end  Adelen  var  ganske  ung,  og  ret  for- 
muende. 

Kammerjunkeren ,  som  satte  en  Stolthed  i  at 
være  en  praktisk  Mand,  med  Blikket  aabent  for  Tidens 
Krav  og  Fordringer  i  forskjellig  Retning,  interesserede 
sig  meget  for  Anlægget,  om  hvis  Betydning  for  sin 
Ejendom  han  nærede  de  største  Forventninger.  »Vi 
blive  selv  bragte  til  Hamborgs  Porte,«  sagde  han 
med  en  fornøjet  Sikkerhed,  der  skulde  være  præget 
af  den  ægte  Forretningsmands  sunde   og  hurtige   Blik. 

Han  viste  Ingeniørerne  megen  Opmærksomhed, 
og  Hasting,  som  var  den  ledende  Mand  i  jernbane- 
bygningen  paa  denne  Egn ,  var  ofte  indbudt  til 
Gaarden. 

Dette  var  en  ny  og  stadselig  Bygning.  Desværre 
havde  der  ikke  været  Raad  til  at  gjøre  den  saa  stor, 
som  Kammerjunkeren  ønskede.  Den  Begrænsning, 
som    hans    Grandseigneurlyster    mødte    ved    hans  For- 


ig8  V.  C.  S.    Topsøe. 

mues  mere  beskedne  Dimensioner ,  var  han  fornuftig 
nok  til  samvittighedsfuldt  at  respektere.  Bygningen  var 
derimod  rigelig  forsynet  med  Vaabenskjolde  i  Sandsten, 
og  i  dens  Omgivelser  fandtes ,  om  end  i  ringe  Ud- 
gave, adskillige  Motiver  fra  et  rigtigt  engelsk  Herresæde. 
Smag  for  udenlandsk  Elegance  havde  iøvrigt 
baade  han  og  hans  Frue.  De  havde  rejst  en  Del  i 
Udlandet  og  der  ikke  blot  gjort  Bekjendtskab  med 
adskillige  smaa  Finesser,  som  de  satte  ondt  Blod  i 
deres  Omgangskreds  ved  at  indføre,  men  hele  Stilen 
for  deres  Liv  søgte  de  at  give  et  vist  udenlandsk 
Sving.  Den  lille  Skov,  som  laa  nær  ved  Gaarden, 
blev  ikke  alene  holdt  som  Park,  men  Kammerjunkeren 
holdt  tillige  en  Væddeløbshest,  som  han  rigtignok 
havde  faaet  ret  billig  ,  men  som  saa  ogsaa  indskræn- 
kede sin  Virksomhed  til  at  blive  anmeldt  og  trukken 
tilbage  inden  Løbet.  I  en  Bugt  af  Havet,  der  laa  i 
skjøn  Nærhed  af  Gaarden,  saae  man  endelig  en 
pyntelig  Kutter  fortøjet  ved  en  stadselig  Landgangs- 
bro, der,  hvor  hans  Fader  havde  havt  en  gammel 
Sejlbaad  —  som  han  rigtignok  selv  forstod  at  sejle 
med   —   liggende   ved  nogle  møre  Pæle. 

Kammerjunkeren  var  selv  ikke  nogen  særlig  dygtig 
Sømand;  han  holdt  egentlig  slet  ikke  af  at  sejle. 
Kutteren  blev  derfor  ikke  brugt  meget,  men  den  laa 
og  tog  sig  godt  ud  om  Sommeren,  og  dens  pyntelige 
Rejsning  var  helt  ude  paa  Havet  en  Underretning 
om,  at  det  var  noget  Fint,  som  skjulte  sig  under 
den  takkede  Gavl,  der  tittede  frem  mellem  Træerne. 
Endelig  var  der  som  en  sidste  og  højeste  Finhed 


Jason.  1 QQ 

hos  Kammerjunkeren  Tale  om,  at  der  skulde  anlægges 
et  Fasaneri,   naar  Hveden  gik  lidt  højere. 

Man  holdt  hos  Kammerjunkeren  meget  af  at 
have  Udlændinge  i  Besøg  og  var  ogsaa  jevnlig  saa 
heldig  at  have   saadanne. 

I  dette  Efteraar  havde  man  havt  et  Par  preussiske 
Officerer  i  Besøg.  Kammerjunkeren  skjændte  meget 
paa  den  kjøbenhavnske  Politik  og  de  kjøbenhavnske 
Blade ,  skjønt  hans  Ideer  næsten  udelukkende  vare 
hentede  fra  deres  Kilder.  Maaske  havde  han  selv  en 
Følelse  heraf  og  en  Trang  til  nu  og  da  at  vise  ,  at 
han  gik  sin  egen  Ve].  Hertil  havde  Officererne  for 
saa  vidt  tjent,  som  Bekjendtskabet  med  disse  Gjæster 
skrev  sig  fra  Jyllands  Besættelse,  da  de  havde  ligget 
i  Kvarter  her  paa  Egnen.  Xu  at  kurtisere  dem  var 
da  ikke  kjøbenhavnsk. 

Det  var  endvidere  begge  To  Mænd  af  Kavale- 
riet med  fine,  adelige  Titler,  og  Bekjendtskabet  med 
dem  bestyrkede  Husets  Anseelse  som  havende  euro- 
pæiske  Forbindelser. 

Nu  vare  Preusserne  rejste,  og  den  udenlandske 
Sæson  betragtedes  som  endt;  da  indtraf  der  en  stor 
og  vigtig   Begivenhed. 

En  Dag  havde  man  hørt  Skud  knalde  paa  en 
lille  Holm,  som  laa  ude  i  Vandet,  og  hvor  der  var 
god  Harejagt.  Da  man  skulde  se  til,  laa  der  under 
den  et  stort  og  meget  smukt  fremmed  Lystfartøj ,  og 
en  til  dette  hørende  Baad  laa  ved  Holmen.  Aaben- 
bart  havde  den  sat  de  Folk  i  Land,  som  nu  knaldede 
lystig  løs  paa  Kammerjunkerens  Jagt. 


200  V.   C.  S.   Topsøe. 

Kammerjunkeren  følte  meget  for  sin  Værdighed; 
han  blev  i  høj  Grad  opbragt  over  dette  Indgreb  i 
sine  Rettigheder,  navnlig  hvis  det  skulde  vise  sig,  at 
det  var  øvet  af  simple  Matroser  og  Styrmænd  fra 
Skibet, 

Han  væbnede  sig  og  sin  Skytte,  som  dog  tillige 
tik  Ordre  til  at  være  i  sin  pæne  Uniform  for  det 
Tilfælde,  at  man  skulde  træffe  paa  fine  Folk.  Saa 
sejlede   man   ud  til   Holmen. 

Der  gik  ganske  rigtig  et  Par  fremmede  engelske 
Herrer  og  prøvede,  om  deres  Bøsser  skulde  være 
rustede,  i  Søen ,  paa  de  stakkels  Harer,  som  de  be- 
handlede med  stor  Ringeagt,  naar  de  laa  skudte  ned, 
og   ikke   syntes   at  have   til  Hensigt   at  tage   med. 

Kammerjunkeren  optraadte  fornærmet,  men  med 
Værdighed.  De  to  Englændere  optraadte  endnu 
mere.  fornærmet  og  endnu  mere  værdig,  og  den  ene 
af  dem  antydede ,  at  de  jo  kunde  betale  for  den 
Skade,   de   havde  gjort. 

Den  affejende  Fornemhed ,  hvormed  han  var 
bleven  modtagen,  gjorde  Kammerjunkeren  lysten  efter 
at  gjøre  disse  Herrers  Bekjendtskab,  og  han  spurgte 
i  en  Tone,  fra  hvilken  det  Fornærmede  var  ganske 
banlyst,   om,   hvem  han   havde   at  gjøre  med. 

Det.  viste  sig  da  at  være  hverken  mere  eller 
mindre  end  en  engelsk  Hertug  og  en  uhonourable*, 
hans  Ven. 

Det  var  Folk.  Det  var  jo  en  Ære  for  Grunden, 
for  Harerne  og  for  Kammerjunkeren ,  at  de  havde 
skudt  her,     og  fra  dette   Synspunkt  tog  Jagtejeren  det 


'Jason.  20 1 

ogsaa.  Man  skiltes  derfor  ikke  blot  i  stor  Venskabe- 
lighed, men  Hertugen  og  den  Honourable  havde  endog 
forinden  maattet  aflægge  et  bindende  Løfte  om  at  be- 
søge Kammerjunkeren  paa  det  faste  Land  og  se,  om 
de   fandt  det  Umagen  værd  at  skyde  Noget  der. 

Og  dette  Løfte  blev  holdt.  Yachten  laa  godt  i 
den  stille  Havbugt,  og  efter  en  stormfuld  Overrejse 
fra  Xorge  havde  Hertugen  ikke  Noget  imod  at  re- 
kreere sig  paa  Landjorden  i  smukke  Skove,  der  stod 
i  den  prægtigste  Efteraarsdragt. 

Han  gjorde  Besøg  alt  Dagen  efter.  Uheldigvis 
var  man  ikke  hjemme ,  men  Kammerjunkeren  vidste 
ikke,  om  det  ikke  var  Noget,  man  skulde  glæde  sig 
mer.  et  Held  var  det  ialfald  i  Uheldet,  at  Gaarden 
derved  var  kommen  i  Besiddelse  af  noget  paa  hele 
Egnen    saa    enestaaende   som    et  hertugeligt  Visitkort. 

Han  bestemte  sig  da  ogsaa  til  at  smede,  medens 
Jernet  var  varmt,  og  endnu  samme  Aften  havde  de 
to  fornemme  Vikinger  forpligtet  sig  til  at  spise  til 
Middag  paa  Gaarden  en  Dag  kort  efter. 

Det  er  •  en  Selvfølge ,  at  der  til  denne  tilsyne- 
ladende improviserede  Fest  blev  gjort  de  største 
Tilberedelser,  ikke  blot  hvad  Maden  angaar,  —  der 
var  endog  Tale  om  ved  Telegraf  at  hente  en  Restau- 
ratør fra  den  ildesete  Hovedstad,  Noget,  som  dog 
blev  opgivet  mere  af  økonomiske  end  af  politiske 
Grunde  —  men  ogsaa  for  Selskabets  Vedkommende. 
Hele  det  Kontingent  af  fine  Folk,  som  den  lidt  tyndt- 
befolkede Egn  kunde  stille  i  adskillige  Miles  Omkreds, 
var  indbudt  til   Møde. 


202  V.  C.  S.    Topsøe. 

Efter  megen  Overvejelse  var  det  bleven  bestemt 
at  medtage  Hasting  og  en  engelsk  Ingeniør,  der 
var  sammen  med  ham.  Det  var  nemlig  en  Kjends- 
gjerning,  at  Kjendskabet  til  engelsk  Sprog,  ialfald 
Færdighed  til  at  tale  det,  var  saa  lidet  udbredt  i 
Egnen,  at  man  ikke  turde  vise  saadanne  Akkvisitioner  fra 
sig,  til  Trods  for  deres  borgerlige  Stilling,  som  de  frem- 
mede Englændere  dog  ikke  behøvede  at  lære  at  kjende. 

Det  maatte  ogsaa  bemærkes,  at  den  engelske 
Ingeniør,  som  det  jevnlig  er  Tilfældet  med  Fremmede, 
havde  indgivet  Kammerjunkeren  nogle  Forestillinger 
om,  at  han  var  af  fornem  Slægt,  som  Hasting  dog 
ikke  ret  vilde  tro  paa  vare  korrekte.  Det  var  navnlig 
en  Lord,  som  Ingeniøren  jevnlig  omtalte  som  en 
Nærpaarørende ,  og  som  Hasting  følte  sig  overbevist 
om,  kun  var  Lordmayor  i  en  lille  Ravnekrog.  Men 
da  Englænderen ,  fraregnet  et  vist  Hang  til  Butiks- 
svendeelegancen  ,  var  en  meget  brav  og  dygtig  Fyr, 
havde  Hasting  aldrig  blandet  sig  i  disse  uskadelige 
Pralerier,  som  aldrig  bødes  ham  selv,  men  overladt 
til   Kammerjunkeren   at  tage   dem,   som  han  vilde. 

Festdagen  kom.  Gaarden  anstrengte  sig  til  det 
Yderste  for  at  se  ud  som  et  Slot.  Alt,  hvad  der  var 
af  Blomster  i  Væxthusene ,  var  rykket  ud  til  Tjeneste 
i  Værelser,  paa  Gange  og  Trapper  og  paa  den  lille 
Terrasse  ud  imod  Haven,  som  Kammerjunkeren  den 
Dag  vilde  have  givet  ubesindig  meget  til  at  have  om- 
givet af  et  Rocoeco  Marmorgelænder  med  store 
Vaser  i. 

Han   trodsede   dristig  Egnens  Folks  skarpe  Blikke 


Jason  2  O.} 

ved  at  tillade  sig  at  ophænge  et  Par  gamle  Olie- 
malerier af  Frederik  den  Femte  og  Kristian  den 
Sjette  i  Hofdragt  saaledes  i  Dagligstuen,  at  de  maatte 
gjælde  for  Forfædre  for  et  med  de  oldenborgske  Fy- 
siognomier ukjendt  Øje. 

Udenfor  Gaarden  var  der  samlet  en  stor  Mængde 
Bønder  og  andre  Folk  fra  Omegnen,  hvilket  ikke 
havde  været  saa  vanskeligt,  thi  det  Rygte  var  udbredt 
i  de  lavere  Lag  af  Samfundet,  at  det  var  en  engelsk 
Prins,  som  skulde  i  Besøg,  og  hvem  vilde  ikke  se 
ham  ?  Inde  i  den  nærmeste  lille  Kjøbstad  var  det 
blevet  til  Prinsen  af  Wales  selv. 

•  Inde  i  Gaarden  vare  store  Anstrengelser  gjorte 
for  at  exercere  Folkene  og  dressere  et  Par  indkaldte 
Karle  med  nogenlunde  antagelige  Tjenermanerer. 
Stor  Lid  blev  sat  til  en  Tjener  fra  Hovedstaden,  der 
nylig  var  kommen  til  Huset.  Han  havde  været  nogle 
Aar  i  Udlandet  med  sit  Herskab ,  som  havde  været  i 
den  diplomatiske  Løbebane,  og  skulde  fungere  som 
en  Slags  Hushovmester.  Han  var  tilbøjelig  til  at 
stjæle  Rhinskvin ,  og  for  at  holde  ham  i  godt  Humør 
havde  Kammerjunkeren  den  Dag  foræret  ham  en 
Flaske  fra  de  gode  Hylder,  men  med  Paalæg  om 
ikke  at  røre  den  før  om  Aftenen. 

Han  skulde  ved  Indgangen  til  Havesalen,  der 
fungerede  som  Salon ,  melde  de  Ankommende ,  thi 
Kammerjunkeren  veg  ikke  tilbage  for  at  bringe  denne 
Skik  i  Anvendelse.  Den  Titulatur,  hvormed  han 
skulde  anmelde  den  ubekjendte  engelske  Gjæst,  var 
naturligvis  bleven  særlig  indskærpet. 


204  V.   C.   S.    lopsøe. 

Tiden  kom,  og  Gjæsterne  kom.  Det  var  virkelig 
et  imponerende  Syn  at  se  den  ene  Herskabsvogn 
efter  den  anden  komme  op  ad  Alleen  i  et  strygende 
Trav,  der  var  gjemt  til  selve  Opkjørselen,  gjøre 
Svinget  op  foran  Trappen  med  denne  brede  Vigtig- 
hed, som  de  gamle  landlige  Herskabskuske  forstaa  at 
lægge  i  det,   og  sætte   deres   fine   Herskaber  af. 

Alle  havde  de  givet  Møde  med  den  nyeste 
Vogn,  de  bedste  Heste  og  det  bedste  Seletøj.  Alle 
havde  de  givet  Folkene  Gallaliberierne  paa  og  de 
hvideste  Handsker.  Selv  vare  de  i  Pudsen,  og  vare 
end  Kammerherreindernes,  Baronessernes,  ja  selv 
Grevindernes  Silkekjoler  noget  gammeldags,  ialfald 
for  den,  der  havde  været  sidste  Vinter  i  Paris,  saa 
vare  dog  Kammerherrerne ,  Baronerne  og  Greverne 
med  deres  Nøgler  og  Ordener  en  imponerende  Skare. 

Kammerjunkeren  var  saa  glad,  at  han  næsten 
var  rørt. 

Midt  imellem  nogle  Herskabsvogne ,  som  under 
Rumlen  og  Smælden  og  ilsom  Travlhed  fra  raabende 
Tjenere  og  lynsnare  Jaegere  satte  Herskaber  af,  thi 
riet  var  alt  blevet  lidt  sildigt,  kom  ogsaa  Hasting  og 
lians  Englænder  af  deres  lille  Gig,  hvori  denne  sidste 
havde  kjørt  dem  op  til  Gaarden.  Englænderen  vilde 
vise,  at  han  ikke  var  forknyt  ved  at  skulle  i  fornemt 
Selskab ,  kastede  Tøjlerne  til  Staldkarlen  med  ufor- 
skammet Vigtighed  og  stampede  ind  i  Vestibulen 
under  en  Tirailleurild  af  engelske  Eder,  som  der  ikke 
var  nogensomhelst  Anledning  til. 

Denne     Optræden    vakte    nogen    Opmærksomhed 


Jason.  -°5 

mellem  de  Gjæster  derude,  som  stod  og  tog  Over- 
tøjet af.  Hasting  var  gnaven  over  disse  uheldige 
Manerer  og  sagde  i  en  ærgerlig  Tone  paa  Engelsk 
til  sin  Kamerat,  at  han  skulde  skynde  sig,  og  gik 
saa  rask  henimod  Døren.  Dennes  Laas  hvilede  i 
Haanden  paa  den  udmærkede  Tjener,  som  med  stor 
Spænding  ventede  paa  det  Øjeblik,  da  han  skulde 
udføre  sit  Bravournummer ,  Anmeldelsen  af  Hertugen. 
Være  sig  af  Spænding  eller  af  Rhinskvin,  saa  var  han 
i  en  Stemning,  der  gjorde  ham  utidig  virkelvsten. 
Nok  er  det,  i  det  Øjeblik  Hasting,  der  aabenbart  var 
Nummer  Et  af  de  to  Engelsktalende,  nærmede  sig 
Døren ,  smældedes  dennes  Fløje  op  med  et  kunstfor- 
standigt Tryk,  og  idet  Hasting  gik  over  Dørtærskelen, 
meldtes  der  af  Tjeneren  over  lians  Hoved  et  næsten 
tordnende : 

»Hans  Naade,   Hertugen   af  Lancaster!'- 

Al  Samtale  forstummede  i  Salen ;  et  Par  unge 
Kammerjunkere  og  Officerer,  som  stod  nær  Døren 
røbede  Tendenser  til  at  gjøre  Front  for  Hertugen. 
Værten  og  Værtinden  rusede  frem  fra  de  Grupper,  de 
havde   underholdt. 

De  ældre  Herrer  maalte  hans  Naade  med  en 
Blanding  af  Mistænksomhed  og  Underdanighed. 

De   ældre  Damer  saae   nysgjerrig  paa  ham. 

De   unge   slugte   ham   med   et  eneste   Øjekast. 

Hasting  selv  havde  kun  Lyst  til  at  slaa  Tjeneren 
ihjel  og  sprænge  det  Hele  i  Luften. 

Han  blev  staaende  i  kejtet  Forbitrelse.  Kammer- 
junkeren,    som  i  et  Nu  opdagede    Fejltagelsen      blev 


206  V.   C.  S.    Topsøe. 

ildrød  af  Fortvivlelse  over  Ulykken,  Hele  Glansen 
var  nu  gaaet  af  Modtagelsen  og  særlig  af  Anmeldelses- 
ceremonien,  hvoraf  man  havde  lovet  sig  Meget,  og 
m>iii   hidtil   havde  gjort  saa  god  Virkning. 

Men  han  fattede  sig  dog  hurtig,  tog  venlig  imod 
Hastings  Haand  og  sagde ,  at  han  maatte  gjøre  Mel- 
dingen om  igjen .  hvorpaa  han  præsenterede  Hasting 
under  sit  virkelige  Navn ;  den  engelske  Ingeniør, 
Ulykkens  egentlige  Ophavsmand,  listede  sig  ubemærket 
ind  under  denne   Forestilling. 

Hastings  Stilling  var  paa  Forhaand  bleven  ham 
ubehagelig  i  det  fine  Selskab.  Dette  syntes  heller 
ikke  ret  villigt  til  at  finde  Smag  i  ham.  Han  var  kom- 
men sildigere ,  end  det  sømmede  sig  for  en  saa 
rangløs  Person  i  et  saadant  Selskab,  og  han  var 
kommen  ind  i  det  paa  en  Maade.  der.  lad  være 
malgré  lut,  saa  dog  var  upassende ,  eftersom  den 
havde  prostitueret  Selskabet  ligesaa  meget  som  sig 
selv,  mente  man.  Hasting  havde  selv  en  tydelig 
Følelse  heraf,  og  med  al  den  overdrevne  Selvfølelse, 
som  en  Borgerlig  kan  sætte  op  ligeoverfor  Adelige  — 
og  den  kan  være  adskillig  mere  intensiv  end  de 
Adeliges  i  disse  til  det  selskabelige  Liv  henviste,  men 
derfor  lige  udødelige  Stand skonflikte"  —  trak  han  sig 
tilbage  til  et  af  de  Værelser,  der  laa  bagved  Have- 
salen. I  Grunden  var  han  naturligvis  helst  gaaet  sin 
Vej,  da  han  var  pirrelig  af  Naturen,  og  den  Slags 
sociale  Ubehageligheder  vare  ham  desto  pinligere,  jo 
mindre  de  vare;  en  Knappenaal  er  for  den  Slags 
Folk  farligere  end  et  Sværd ;    Pirrelighed    er  i  Reglen 


Jason.  207 

forbunden  med  en  vis  Energi,  der  ruster  dem  mod 
Sværdslagene,  men  denne  Rustning  ere  Folk  ikke 
iførte  til  Dagligbrug. 

Som  han  stod  her  og  vaandede  sig  under  Knappe- 
naalen,  hørte  han  en  smuk  bekjendt  Stemme  fra  en 
Gruppe,   der  stod  midt  i  denne   Stue,   sige: 

Monsieur    le    Duc ,     kjender    De  ikke    gamle    Be- 
kjendte   her  i  Jylland? 

Han  vendte   sig  om;   det  var   Frøken  Rønnow 

Hun  var  i  elegant  Selskabsdragt,  fuldstændig 
i  Harmoni  med  sine  Omgivelser.  Hun  saae  i  det 
Ydre  saa  fornem  ud  som  Nogen.  Hun  var  klædt  i 
en  elegant,  dybtfarvet,  men  ikke  mørk  Silkekjole,  der 
paa  en  mærkelig  Maade  fremhævede  hendes  blege 
Teint.  Paa  sin  Kjole  bar  hun  en  Sløjfe ,  der  viste, 
at  hun  hørte  til  et  af  de  mest  fornemme  Klosteres 
Damer.  Det  var  kort  sagt  en  smuk  og  fornem  Sel- 
skabsdame ,  der  traadte  ud  til  ham  fra  den  exklusive 
Kredses  Midte. 

Da  hun  forlod  den,  var  der  en  Herre,  der  lige- 
som uvilkaarlig  halvt  fulgte  med .  men  saa  atter  trak 
sig  tilbage ;  en  smuk ,  ældre  Mand ,  lidt  skaldet  og 
graasprængt.  Hasting  havde  strax  lagt  Mærke  til  ham, 
thi  det  var  paa  'angt  nær  den  mest  glimrende  deko- 
rerede Herre,   der  var  tilstede. 

Hasting  kunde  ikke,  til  Trods  for  al  den  borger- 
lige Individualfølelse,  han  stod  paa,  skjule  for  sig 
selv,  at  han  var  glad  ved  at  have  faaet  dette  fine 
Bekjendtskab ;  det  var  en  vis  Rehabilitation  i  Sel- 
skabet. 


208  V.   C.   S.    Topsøe. 

Det  var  lidet  sigende  Replikker,  de  udvexlede, 
men  han  følte  sig  tilmode,  som  om  han  havde  fundet 
et  Fristed  i  den  trykkende   Situation. 

Han  gik  videre.  Halvt  uvilkaarlig  slap  det  ham 
ud  af  Munden,  om  han  maatte  have  den  Fornøjelse 
at  faa  hende  tilbords;  han  var  jo  vant  til  at  være 
hendes  Ligemand   hos   Bernhards. 

»Dersom  ingen  Anden  har  taget  mig,  naar  Turen 
kommer  til  Dem  at  tage  Damer,  skal  det  være  mig 
en  Fornøjelse,«   sagde  hun. 

Og  med  den  lidt  ungdommelige  Protegeren,  hun 
tidligere  havde  lagt  for  Dagen  ,  hun  kunde  vise  ham. 
tilføjede  hun   belærende: 

»Her  tager  man  Damer  efter  Rangen,  medmindre 
man  særlig  tilsiges.' 

Hasting  følte  sig  atter  meget  stødt  over  den  for 
ham  ufattelige  Maade,  paa  hvilken  hun  ofte  lige  over- 
for ham  optraadte  lidt  fornemt,  og  bukkede  tavst, 
som  en  Tilkjendegivelse  af,  at  han  ikke  havde  Mere 
at  sige. 

Imidlertid  vare  Hertugen  og  hans  Ven  pludselig 
komne  til  at  staa  midt  i  Selskabet  efter  at  have  ladet 
vente  saa  længe  paa  sig,  som  det  paa  nogen  Maade 
kunde  gaa   an. 

Tjeneren  ved  Døren  var  saa  nedslaaet  over  sin 
Fejltagelse  og  den  Irettesættelse,  der  var  fulgt  derpaa, 
at  han  havde  udført  Hovedpersonens  Anmeldelse  paa 
en  saa  forknyt  og  stilfærdig  Maade,  at  de  Færreste 
havde  hørt  det. 

Hertugen   var   en   lille,   mager,   ganske   ung  Mand, 


Jason.  209 

med  et  ganske  tyndt  Skjæg,  der  var  trevlet  saa  tyndt 
ud  og  spredt  saa  meget,  at  det  saae  ud,  som  0111  en 
stærk  Vind  havde  blæst  det  ud  om  hans  Ansigt  Haar 
for  Haar. 

For  et  Øje,  der  ikke  var  fortroligt  med  den 
sidste  Londonner-Fashion,  saae  det  ud,  som  om  hans 
Tøj  sad  daarligt  og  hængende  paa  ham,  men  Enhver 
kunde  forstaa  de  tre  Knapper  i  hans  Skjorte,  som  vare 
tre  Diamanter,  han  altid  bar,  naar  der  ikke  var 
Verdensudstilling,  da  han  saa  altid  var  anmodet  om 
at  laane  disse  Familiestykker  til  den  engelske  Af- 
deling. 

.Som  Helhed  saae  imidlertid  hans  Ven,  en  høj, 
smuk ,  fattig  Fornemhed ,  ganske  anderledes  elegant 
ud,  skjønt  han  manglede  Skjorteknapper  af  Brillanter 
og  maatte  nøjes  med  smaa  Kanonkugler  efter  sidste 
Parisermode   af  Guldsmedarbejde. 

De  nødvendige  Præsentationer  fandt  Sted.  Kam- 
merjunkeren var  stolt  af  sit  Selskab,  men  snød  sig 
paa  en  underfundig  Maade  fra  at  oversætte  andre 
Kammerjunkertitler  end  sin  egen  —  som,  oversat 
paa  Engelsk,  lød  som  en  Hofcharge  af  den  største 
Vigtighed  —  og  gav  et  Par  yngre  militære  Fæller, 
der  vare  benaadede  med  den,  deres  militære  Titler, 
sikker  paa,  at  disse  ikke  kunde  remonstrere ,  da  de 
ikke  kunde  et  Ord  Engelsk  og  maatte  give  deres 
velvillige  og  ærbødige  Følelser  for  Hertugen  Luft  i 
en  forekommende  Murren,  der  ikke  udtrykte  noget 
Bestemt. 

Han   kunde    ogsaa  godt  undertrykke   disse   Titler, 

V.  C.  S.  Topseer  Samlede  Fortællinger.     II.  [i 


21 0  V.  C.  S.    Topsat. 

thi  da  han  havde  forestillet,  hvad  der  var  af  Kammer- 
herrer og  Hofjægermestre,  var  Hertugen  strax  paa 
det  Rene  med  sig  selv  om,  at  denne  Egn  maatte 
være  den,  hvor  samtlige  det  danske  Hofs  Funktio- 
nærer laa  paa  Landet   om   Sommeren. 

Den  Eneste  af  Selskabet,  der  iøvrigt  gjorde  noget 
særligt  Indtryk  paa  Hertugen,  var  den  ældre  Herre, 
der  var  Frøken  Rønnovs  Kavaler.  De  kjendte  strax 
hinanden,  hvilket  hævede  ikke  blot  Kammerjunkeren, 
men  ogsaa  samtlige  de  Tilstedeværende  i  hinandens 
Øjne.  Hertugen  kunde  godt  erindre,  at  han  som 
halvvoxen  havde  set  Greven  —  det  var  den  ældre 
Herres  Titel  —  i  sin  Faders  Hus,  hvor  han  var 
bleven  indført  af- Grev  Jarnac,  v Frankrigs  og  Englands 
fælles  Ven   . 

Imod  Greven  var  Hertugen  høflig,  imod  de 
Andre  venlig,  med  Undtagelse  af  sin  Landsmand 
Ingeniøren,  hvem  det  behagede  ham  >to  cut«  paa 
en  Maade ,  der  tilstrækkelig  viste ,  at  han  ikke  ansaa 
ham  for  værdig  til  at  spise  ved  samme  Bord  som  ham, 
Noget,  der  heldigvis  ikke  blev  bemærket  af  Kammer- 
junkeren, som  var  kommen  ti!  Kræfter  ved  at  se,  at 
Hertugen  kunde  træffe  en  europæisk  Bekjendt  hos 
ham  og  tale  med  ham  om  Grev  Jarnac,  Baron  Brun- 
now  og  Hr.  von  Bunsen ,  Mr.  Cowper  og  Z\Ir.  Anson, 
kort  sagt,  hvad  der  havde  været  elegant  og  omtalt  i 
London  for  en  Menneskealder  siden. 

Det  er  overflødigt  at  sige.  at  da  man  gik  ind  i 
Spisesalen,  havde  Hasting  ingen  Dame,  Frøken  Røn- 
nov   var  forlængst   efter   Tilsigelse  ført  bort  af  den  her- 


Jason.  21  I 

tugelige  Ven  og  Adjudant.  Paa  sin  anden  Side  havde 
hun   Greven. 

Hasting  gik  ind  med  nogle  enlige  Herrer,  og 
hans  engelske  Ven  luskede   hen  ved   Siden  af  ham. 

Dernede ,  hvor  han  fik  Plads ,  talte  man  en  Del 
om  Selskabets  Spidser.  Her  fik  Hasting  da  at  vide, 
at  Frøken  Rønnov  var  i  Besøg  paa  Grevens  Herre- 
sæde, hvor  hun  var  næsten  hver  Sommer.  Greven 
var  ikke  gift ;  hans  Hus  styredes  af  en  gammel  Tante, 
sum  ogsaa  var  der  og  var  Kammerjunkerens  Bord- 
dame. Det  hed  sig,  at  Greven  havde  friet  til  Frøken 
Rønnov ,  men  at  hun  ikke  vilde  have  ham ;  hvorfor 
vidste   man  kun  ikke. 

Hasting  saae  først  ved  denne  Lejlighed,  hvor 
smuk  hun  kunde  se  ud ,  skjønt  hendes  Ansigt  ikke 
var  af  den  Art,  man  vilde  give  til  dem,  der  skulde 
være  Skjønheder.  Han  bemærkede  tillige,  at  hun  be- 
sad de  skjønnest  formede  Skuldre ,  han  nogensinde 
havde   set. 

Festen  løb  imidlertid  tilfredsstillende  af.  Kammer- 
junkeren var  end  ikke  fri  for  naivt  at  smigre  sig 
med,  at  hans  Arrangement  havde  gjort  et  vist  impo- 
nerende Indtryk  paa  hans  Gjæst,  som  var  en  af 
de  rette  engelske  Magnater,  der  ikke  selv  vide,  hvad 
de  besidde ,  og  leve  derefter.  Imidlertid  havde  han 
sikkert  den  Trøst ,  at  Hertugen  og  hans  Ven  drak 
uinaadelig  af  hans  Rødvin,  idet  de  begge  forsikrede, 
at  den  var  meget  let. 

Virkningen  af  den  lette  Vin  var  imidlertid  ret 
heldig  paa  den  unge  Hertug,  der  efter  Bordet  plejede, 

14* 


212  V.  C.  S.    Topsøe. 

enten  at  sige,  at  der  i  Europa  kun  var  et  halvt 
Dusin  Huse,  Fyrstehusene  indbefattede,  hvor  han  brød 
sig  om  at  komme  og  kunde  komme  for  sit  Forhold  til 
Plantageneterne,  eller  at  gjøre  Jonglørkunster.  Denne 
Gang  valgte  han  det  Sidste  og  forbavsede  Selskabet 
ude  paa  Terrassen  ved  den  Færdighed,  hvormed  han 
kunde  kaste  Boldt  med  Underkopperne  —  et  nyt 
fransk  Stel,  Fruens  Stolthed  —  uden  at  slaa  mere- 
end  højst  hver  tredie  itu,  og  over  den  ufejlbare  Sik- 
kerhed, hvormed  han  greb  sin  Hat  med  Hovedet  efter 
at  have  hvirvlet  den  højt  op. 

»Vil  De  nu  være  min  Kavaler/  lød  det  pludselig 
til  Hasting,  da  han  drev  omkring  for  sig  selv  paa 
Terrassen  og  saae  paa  Blomsterne ,  som  om  det  var 
hans  Livs   Formaal  at   studere   Pelargonier. 

Det  var  atter  Frøken  Rønnow 

»Jeg  har  Lyst  til  at  gaa  en  lille  Tur  i  Haven,« 
sagde  hun,    »her  er  saa  smukke  Udsigter.« 

»Men  lad  mig  først  forestille  Dem  for  Greven,« 
sagde  hun   atter   efter  et   Øjebliks  Tøven. 

Dette  skete ,  og  Greven  hilste  paa  Hasting  med 
den  Høflighed ,  der  dog  ikke  lader  Vedkommende  i 
nogensomhelst  Tvivl  om,  at  den  Paagjældende  er 
ham  saa  ligegyldig  som  den  kinesiske  Mandarin,  der 
i  dette  Øjeblik  er  hans  Antipode. 

Saa  gik  Turen  ned  i  den  store ,  smukke  Have. 
Hasting  havde  strax  fra  første  Færd,  da  han  mødte 
Frøken  Rønnov  paa  denne  Grund ,  havt  Følelsen  af, 
at  hun  var  bleven  helt  anderledes  sindet  imod  ham, 
end  hun  havde  været  i  Kjøbenhavn.    Der  var  noget  ind- 


Jason.  213 

tabende  Venligt,  næsten  Fortroligt  i  hendes  Væsen  mod 
ham.  Hun  syntes  med  sin  sædvanlige  Ærlighed  gjerne 
at  ville  lade  ham  vide,  hvad  denne  Forandring  skyldtes. 

Da  de  vare  komne  ned  fra  Terrassen,  sagde 
hun:  ;Jeg  hører,  De  har  forladt  Kjøbenhavn  for 
længere  Tid,  det  er  vist  en  meget  rigtig  Beslutning, 
om  den  ogsaa  ikke  er  falden  Dem  let.  Xaar  man 
lige  er  kommen  hjem  efter  en  saa  lang  Fraværelse, 
vil  man   gjerne   være  mellem   dem,   man   holder  af.« 

Hasting  forstod  godt,  at  hun  troede,  at  han  var 
flygtet   for  ikke   at  fristes   af  Ida,   og  tav. 

■ '  jvg  har  havt  Brev  fra  Ida,«  fortsatte  Frøken 
Rønnov  mere  i  Forbigaaende ;  »det  er  hende ,  som 
har  fortalt  mig,  at  De  var  rejst  fra  Byen.  Hun  skrev, 
at  hun  fandt  det  saa  rigtigt  af  Dem,  thi  De  trængte 
til  Sysselsættelse  og  Arbejde.*  Derpaa  vedblev  hun 
stadig  i  den  almindelige,  egale  Tone:  »Det  ser  ellers 
trist  ud  derovre.  Felix's  Død  synes  jeg,  naar  jeg 
skal  dømme  paa  Afstand,  har  kastet  en  tung  Skygge 
over  det  Hele.  Alle  er  alvorlige ,  selv  Grosserer 
Bernhard   har  jo   tabt  sit  gode   Humør. 

»Ja,  det  Dødsfald  har  gjort  stor  Forandring,^ 
sagde   Hasting. 

*Mig  har  det  ogsaa  gjort  meget  ondt,*  sagde 
Frøken  Rønnov,  og  med  næsten  bevæget  Stemme 
fortsatte  hun:  »Jeg  holdt  meget  af  ham,  ogsaa  da 
han    var   odelagt.« 

»Det  Eneste,  der  forsoner  dermed,  er,  at  det 
ikke  var  uforskyldt,*  sagde  hun.  >Jeg  kjender  Noget 
til    hans    Liv;     vi    saae    det    Hele,     medens    De    var    i 


2  14  V.   C.    S.    T<>psøs. 

Indien.  Han  var  virkelig  alvorlig  indtagen  i  Ida  og 
kunde  være  bleven  hendes  lykkelige  Ægtemand  og 
gjort  hende  Livet  lykkeligere  og  righoldigere,  end  den 
Mand,  hun  fik,  har  gjort  det.  Men  saa  ...  Ja,  De 
veed  jo ,  hvorledes  han  forbrød  sig  mod  dem  Begge. 
Da  var  Ulykken  sket.  Han  kunde  have  faaet  den 
rige  Pige  eller  ikke,  han  kunde  være  bleven  i  Idas 
Nærhed  eller  rejst  til  Verdens  Ende,  det  var  gaaet 
omtrent,  som  det  gik.  Der  er  Forhold  i  Livet ,  og 
dertil  hører  først  og  fremmest  Kjærlighed,  som  er  j 
den  Grad  Midtpunkt  og  Nerver  i  Menneskets  Til- 
værelse, at  naar  de  krænkes,  saa  er  Tilværelsen  øde- 
lagt, ligesom  man  paa  den  anden  Side,  naar  man 
frelser  dem,   frelser  Livet. 

Hun  talte  med  stor  Varme ;  denne  Gjenstand 
syntes  at  have   beskjæftiget  hende   meget. 

»Hvis  det  er  saaledes,«  sagde  Hasting,  -maa  der 
være  mange  fortvivlede   Mennesker  til. 

vDet  er  efter  min  Mening  en  Ulykke,  at  ()<-r 
ikke  er  det.  Der  er  Mange,  som  krænker  Livets 
hellige  Kjærne,  og  som  ogsaa  bliver  ødelagte  deraf,  men 
som  er  saa  daarlige,  at  de  end  ikke  mærker  det,  end 
sige  sørger  over  det.  Og  det  er  derfor,  jeg  endnu 
holder  af  Felix,  fordi  han  dog  var  af  dem,  der  kunde 
fortvivle  over  sig  selv.« 

Hertil  tav  Hasting ,  thi  der  var  Noget  i  hendes 
Ord,   som  ramte  ham  dybt. 

De  kom  frem  fra  en  Allee  og  kom  atter  lige  for 
Terrassen,  hvor  de  saae  Selskabet,  skjønt  Figurerne 
vnre   utydelige   i   Dæmringen. 


Jason.  -15 

»Jeg     vidste    ikke.     at    De    var  fra    denne    Eg]  . 
sagde  Hasting. 

»Det  er  jeg  ikke  heller, •'  sagde  hun,  .men  jeg 
har  Familie  her  paa  mødrene  Side ;  Greven  er  tillige 
en  Slags  Formynder  for  mig,  forsaavidt  en  gammel 
Pige  som  jeg  behøver  en  Formynder.  I  mine  Ferier 
er  jeg   jevnlig  herovre. 

»Greven  er  vist  en  meget  elskværdig  Mand,' 
sagde  Hasting  mere  for  at  sige  Noget,  men  blev  strax 
flov  over  denne  Bemærkning  og  sagde:  *Det  er  en 
smuk   Mand,   med  et  meget  elegant  Væsen.' 

»Det  er  en  sand  Adelsmand  foruden  og  forinden,« 
svarede    hun   temmelig  tørt. 

»Elskværdig,  fornem,  rig  .  .  . 
Han  har  et  smukt  Grevskab,  men  hvad  mere 
er,  han  har  havt  Raad  til  at  gjøre  Afkald  paa  et 
andet  stort  Gods  til  en  Slægtning,  som  Intet  havde 
uden  en  noget  tvivlsom  Adkomst  dertil  paa  Grund  af 
et  Familiearrangement,  som  neppe  kunde  have  holdt 
Prøve   ved  Domstolene.' 

»Det  vår  jo  overordentlig  gentilt,«  sagde  Hasting, 
»men  en  Borgerlig  kunde  dog  maaske  have  gjort  det 
Samme. 

»Det  vil  jeg  naturligvis  ikke  benægte,«  sagde 
Frøken  Rønnov,  »aldenstund  min  egen  Adel  er  saa 
tvivlsom,  at  jeg  gjør  bedst  i  at  regne  mig  til  de 
Borgerlige.  .Men  jeg  vil  sige  Dem  noget  Andet,  som 
gjør  en  stærkere  Forskjel  paa  Greven  og  Dem  og  de 
fleste  andre  Mænd.  Mænd  tror  altid,  de  kan  faa, 
hvem    af  os    de    behager.      Fra    Trøjealderen    af  gaar 


2l6  V.  C.  S.    Topsoe. 

de  med  Tørklædet  i  Haanden.  Greven  har  Respekt 
for  Kvinden,  og  det  skjønt  han  er  en  gammel  Diplo- 
mat. Men  det  bliver  for  mørkt  nu,  lad  os  gaa  op 
til    Terrassen.« 

Paa  denne  var  der  nu  tændt  kulørte  Lamper, 
det  saa  meget  festligt  ud,  og  man  skulde  til  at  af- 
brænde  et  lille   Fyrværkeri. 

>Han  har  set  os,<  udbrød  hun  pludselig  med 
glad   Betoning,   da   de   gik   op   ad   Vejen. 

»Hvem  ? 

»Greven  naturligvis;  han  kommer  ned  imod  o%i 
leg  veed  Ingen ,  der  ser  saa  skarpt  som  han,  og  saa 
har  han  tillige  den  dejligste  Maade  af  Verden,  som 
jeg  endnu  har  set,  til  ikke  at  se,  hvem  han  ikke 
vil    se.« 

Greven  kom  nu  hen  til  dem.  Han  havde  hendes 
( )verstykke  paa  Armen.  Idet  han  vendte  sig  saa 
meget  ogsaa  til  Hasting,  at  han  ikke  var  uhøflig  mod 
denne,  sagde  han  til  Frøken  Rønnov,  at  hun  vist  var 
gaaet  altfor  længe  i  Aftenkøligheden,  og  at  han  var 
bange  for,  at  hun  skulde  forkøle  sig.  Og  han  hængte 
Overstykket  om   hende. 

Der  var  en  saadan  Blidhed  i  Tonen  i  disse  Ord, 
en  saa  inderlig,  hengiven  Ærbødighed  over  hans 
Holdning,  at  Hasting  følte,  det  maatte  være  hendes 
egen  Villie,   naar  hun  ikke  var  Grevinde. 

Oppe  paa  Terrassen  fik  Hasting,  som  var  bleven 
nvsgjerrig  efter  at  høre  Noget  om  Greven,  at  vide, 
at  han  virkelig  blev  anset  for  at  være  i  høj  Grad 
nobel'    af  Tænkemaade. 


Jason.  2  I  7 

Med  Afkaldet  paa  Godset  forholdt  det  sig  ganske 
rigtigt.  Sit  eget  Grevskab  styrede  han  med  stor 
Rundhaandethed.  Hans  Bønder  havde  det  fortrinlig, 
og  han  var  overordentlig  ivrig  i  at  fremkalde  nye 
Fort-tagender  og  støtte  dem  af  sine  egne  Midler. 
Hedesagen  havde  en  af  sine  mest  opofrende  Venner 
i    ham. 

Da  Folk  jo  ikke  holde  af  at  give  Ros  i  Form  af  Aner- 
kjendelse,  vare  disse  Meddelelser  blandede  med  adskil- 
lige Beklagelser  over,  at  Grevskabet  ikke  blev  styret  øko- 
nomisk ,  at  han  ikke  havde  noget  kritisk  Blik  for  de 
Foretagender,  han  indlod  sig  med,  men  var  altfor  let 
at  løbe  med  o.  s.  v.,  ligesom  det  ogsaa  blev  meddelt 
Hasting,  skjønt  det  egentlig  ikke  havde  Noget  med 
denne  Sag  at  gjøre,  at  han  skulde  have  levet  et  vildt 
Liv,  da  han  var  Gesandt  i  Spanien,  ja  efter  Nogles 
Sigende  være  hemmelig  gift  derovre  med  et  Fruen- 
timmer ,  som  der  sandsynligvis  ikke  var  Noget  ved, 
siden  man  aldrig  hørte  Noget  derom.  Men  dette  var 
maaske  Grunden  til ,  at  han  ikke  giftede  sig ,  hvilket 
ogsaa  var  meget  uheldigt,  da  Grevskabet  derved  kom 
til  at  gaa  til  den  holstenske  Linie.  Patriot  var  han 
altsaa  efter  disse  Hjemmelsmænd  ikke,  og  hvad  kunde 
det  saa  nytte  med  nok   saa  mange   Kanalanlæg? 

Denne  Beretning  kunde  Hasting  ikke  faa  til  at 
stemme  med ,  hvad  der  var  blevet  fortalt  af  Frøken 
Rønnov. 

Fyrværkeriet  blev  afbrændt  og  tog  sig  fortræffeligt 
ud  med  de  mørke  Træer  som  Baggrund ;  kun  Her- 
tugens Nåvnechiffer ,    der  skulde   straale  til  Slut,   vilde 


2  18  V.  C.  S.   Topsøe. 

ikke  ret  vise  sig;  først  spruttede  nogle  Linier  op  og 
saa  nogle  andre,  medens  de  første  gik  ud,  og  da  det 
Hele  syntes  forbi,  kom  Kronen  frem  paa  en  højst  for- 
styrrende  Maade. 

.Men  hans  Naade  var  i  høj  Grad  tilfreds  alligevel, 
drak  et  Glas  Kognak  og  Vand ,  som  hans  Ven  og 
Adjudant  havde  sørget  for,  at  man  bød  ham,  drak 
endnu  et  og  et  tredje,  bestandig  med  mere  Kognak 
og  mindre  Vand,  roste  Kognak'en  som  et  fortræffeligt 
Produkt  og  tog  saa  Afsked  med  sin  henrykte  Vært  og 
Værtinde. 

Gaarden  holdt  fuld  af  Herskabsvogne  med  skin- 
nende Lygter;  det  almindelige  Opbrud  kom,  og  Vog- 
nene med  de  skinnende  Lygter  spredte  sig  som 
Lygtemænd   ud   over   Omegnens  Veje. 

Hasting  kom  til  at  hjælpe  Frøken  Rønnov  ned  i 
Vognen,  Greven  kunde  ikke  slippe  bort  fra  Kurtisering 
af  de  Folk,  der  havde  skumlet  om  hans  spanske 
Giftermaal. 

Hasting  blev  forestillet  for  den  gamle  Knkegrev- 
inde,   Tanten. 

Da  Vognen  endelig  var  lukket,  bøjede  Frøken 
Rønnov  sig  ud  og  sagde  til  ham:  »jeg  haaber,  vi 
ses  igjen  herovre  i  Jylland.« 

Greven  hilste  og  sagde,  at  han  haabede,  Hasting 
vilde  gjøre  ham  den  Fornøjelse  at  komme  over  og 
se   hans  Ejendom. 


f  *?  T*^  f  ♦'  f »°  c.^  f«?c»',c»?f  »?ff?f»?fi?fi?f*?f*?c» 


A T T E N DK  K A P I T E L . 


agen  efter  Festen  for  Hertugen  var  atter  en 
*  ganske  almindelig  Arbejdsdag  for  Ingeniørerne-, 
belagt  med  Spørgsmaal  om  Grusning,  Til- 
retning af  Sveller  og  Modtagelse  af  Skinner. 
Hasting  havde  sit  Kvarter  i  en  Bondegaard.  Et 
Par  Stuer  vare  der  indrettede  til  Bolig  og  Kontor  for 
ham,  lave  Stuer  i  den  lange.  Længe.  Vinduerne 
vendte  ud  mod  en  Bivej,  der  gik  under  tæt  bevoxede 
Gjærder.  Hans  Tegnebrædt  stod  foran  Vinduet;  Ud- 
sigten til  Vej,  Gjærde  og  Grøft  skulde  ikke  adsprede 
ham  i  hans  Arbejder. 

Det  var  stille,  jevn  Regn  den  Dag;  paa  Himlen 
kun  graa  Skver ,  mørkere  Graat ,  der  trak  langsomt 
henover  lysere  Graat;  Skyer  af  den  mørkere  Schat- 
tering kom  frem  bag  Skoven,  og  efter  dem  atter 
andre  og  saa  igjen  andre.  Regnen  faldt  bestandig, 
ikke  hurtigt  og  ikke  voldsomt  med  et  rask  Angrebs 
Livlighed,  saa  at  man  tilgiver,  at  man  bliver  vaad, 
men  langsomt,  sejgt,  udholdende,  fortællende  Enhver, 
at    den    vilde    blive    ved    hele    Dasren    og    ikke    havde 


2  20  V.   C.  S.    Topsøe. 

mindste  Hastværk  for  at  blive  færdig.  Det  gjør  En 
forbitret  paa  en   saadan   Regn. 

Det  var  et  Vejr,  som  stemmede  vel  med  Hastings 
Sindsstemning,  med  den  dybe  Nedstemning,  den  ens- 
formige Slaphed  og  Lede,  som  havde  bemægtiget  sig 
ham   efter  den   første   Tids  hede   Fortvivlelse. 

Han  saae  paa  den  Stadighed,  hvormed  de  nye 
Graaskyer  kom  glidende  op  over  Himlen,  paa  den 
mekaniske  Regelmæssighed ,  hvormed  Regndraaberne 
punkterede  Vandpytterne  i  Hjulsporene  paa  Vejen 
udenfor,  paa  den  utrættelige  Maade,  hvorpaa  der  paa 
de  store  Skræppeblade  udenfor  hans  Vindue  blev 
trillet  sammen  Draaber,  der  blev  større  og  større, 
tilsidst  for  store  til  at  staa  stille  og  saa  trillede  henad 
Bladene  og  faldt  i  det  vaade  Græs.  Han  saae  paa 
de  Draaber,  der  trak  den  ene  vaade  Stribe  efter  den 
anden  ned  ad  de  smaa  Ruder;  langsomt  og  betænk- 
somt kom  de,  tøvende  paa  Vejen,  drejende  sig  saa 
hist  og  saa  her  og  først  efter  at  have  gjort  mange 
Ophævelser  med  en  pludselig  Beslutning  skydende 
rask  ned,  men  i  den  Bane,  de  saa  havde  draget, 
smuttede  smaa  Draaber  ind,  der  ellers  havde 
siddet  fast,   men   som   nu   blev  hjulpne  afsted. 

Hasting  var  den  Dag  saa  lidt  oplagt  til  sit 
Tey-nebrædt  og  til  sine  Tabeller,  at  han  foretrak  at 
staa  og  se  paa  dette  Skuespil.  Gaarsdagen  havde 
vakt  forskjellige  Tanker  og  Betragtninger  tillive  i  hans 
Sjæl.  Den  graa  Ensformighed,  som  rugede  over  ham, 
var  bleven  brudt  igaar;  han  havde  faaet  adskillige 
andre  Ting  at  tænke  paa.    Han   ærgrede  sig  over  den 


jhson.  22  1 

komiske  Rolle,  han  var  kommen  til  at  spille  i  Begyn- 
delsen; han  havde  oprindelig,  og  havde  yderligere 
ved  sin  Omgang  med  Englændere  faaet  udviklet  me- 
gen Følsomhed  for  Alt,  hvad  der  kunde  sætte  ham 
i  et  vist  komisk  Lys.  Tillige  gik  det  naturligvis 
ham  som  Alle,  at  de  tro,  at  man  lægger  meget  mere 
Mærke  til  og  heskjæftiger  sig  meget  mere  med  dent 
og  deres  Anliggender,  end  det  virkelig  er  Tilfældet. 
Han  ærgrede  sig  altsaa  stadig  over  sin  Hertugtitel ; 
men  over  den  Ærgrelse  hævede  sig  stærkt  og  vel- 
gjørende  Erindringen  om  Frøken  Rønnovs  Optræden. 
Han  glædede  sig  meget  ved  at  tænke  paa  den,  erin- 
dre sig  alle  dens  Enkeltheder ;  han  var  hende  ikke 
blot  erkjendtlig,  fordi  hun  havde  hjulpet  ham  paa- 
fode  i  Selskabet,  men  han  havde  tillige  en  Følelse 
af,  at  hun  havde  været  og  kunde  være  en  Skrifte- 
fader, med  hvem  han  alt  havde  talt  meget  om  Ting, 
der  laa  ham  paa  Hjerte ,  uden  at  nævne  dem  ved 
Navn. 

Han  førte  alle  Samtalerne  om  igjen,  medens 
han  stod  og  saae  paa  Regnen,  og  rettede  og  for- 
bedrede naturligvis  i  sine  egne  Ord,  som  han  fandt 
havde   været  aldeles  indholdsløse. 

Og  herunder  kom  han  til  at  længes  meget  efter 
hende,  han  havde  talt  med.  Han  fik  strax  Lyst  til 
at  tale  med  hende  endnu  idag;  hvorfor  vidste  han 
egentlig  ikke.  Han  havde  talt  ud;  mere,  end  hun 
vidste,  vilde  han  ikke  betro  hende ;  den  Forestilling, 
hun  aabenbart  havde,  at  han  frivillig  havde  undflyet 
Ida,    vilde    han    ikke    betaare    hende.      Men    han    vilde 


2  2  2  V.   C.    S.    Topsøe. 

gjeme    tale    med    hende,   opmuntres,   trøstes,    vejledes 
ja,   det  var  Sagen,  mente  lian. 

Han  vilde  ønske,  at  han  kunde  møde  hende. 
Han  gav  sig  til  at  gaa  frem  og  tilbage.  Der  var 
halvanden  Mil  fra  hans  Bolig  til  Grevens  Herresæde. 
Det  var  det  Mindste  ved  det.  Men  der  var  in  o-en 
Sandsynlighed  for,  at  han  vilde  møde  Nogen  ude  i 
et   saadant  Vejr. 

Lige  meget.  Han  kunde  ikke  modstaa  sin  Lyst. 
Han  kaldte  paa  sin  Karl  og  sagde,  at  han  skulde  ud, 
og  at  det  var  bedst,  at  der  blev  spændt  for  den  Vogn, 
han   brugte   til    sine   Forretningskjørsler. 

Karlen  havde  gjort  sikker  Regning  paa  at  blive 
hjemme  og  havde  ingen  Lyst  til  at  komme  ud  i  et 
saadant  Vejr.  Han  gjorde  nogle  smaa  Indvendinger 
og  snakkede   om   Hestene. 

Hasting  behøvede  blot  saa  megen  Modstand  for 
at  blive  aldeles  sikker  paa  Nødvendigheden  af  at 
komme  over  og  se  efter  Frøken  Rønnov,  og  et  Kvar- 
ter efter  rullede  han  hen  ad  den  vaade  Vej  ind  i 
Skoven  og  hen  mod  den  grevelige   Gaard. 

Vejen  gik  gjennem  Skov  og  over  Marker.  Det  dryp- 
pede i  Skoven,  og  Regnskyerne  hang  helt  ned  over 
Markerne.  Det  var  ikke  nogen  behagelig  Tur,  men 
Hasting  var  oplivet  ved  den. 

Grevens  Herresæde  meldte  sig  helt  nede  ved 
Kongevejen  kun  ved  et  Par  murede  Indkjørselspiller ; 
derfra  førte  en  lang  Allee,  næsten  en  halv  Fjerding- 
vej, tildels  gjennem  Skoven  op  til  Hovedbygningen. 
Kusken   vilde  dreje   om  ved  Indkjørselen,  men  Hasting 


jfas<m.  2  2  •, 

sagde,  at  han  skulde  holde,  han  vilde  gaa  op  til  For- 
valterboligen, som  han  havde  fundet  et  Paaskud  til 
at   gjøre  til  Maalet  for  sin  Rejse. 

Han  vilde  gaa,  nærmest  fordi  han  tænkte  sig 
Muligheden  af  at  kunne  møde  Frøken  Rønnov  i 
Alleen.  Han  gik  op  ad  denne  forbi  det  ene  dryp- 
pende, mosstribede  Lindetræ  efter  det  andet,  men 
der  var  Ingen;  intet  levende  Væsen  viste  sig  i  det 
lange  Perspektiv.  Endelig  stod  han  ved  den  store 
Indkjørselsport,  som  førte  ind  i  Slotsgaarden.  Dens 
Gitterfløje  vare  lukkede.  Herskabet  var  dog  vel  ikke 
bortrejst,  eller  der  var  Sygdom  paa  Gaarden?  Han 
gik  ind  ad  en  af  Sidegangene  og  stod  saa  i  Slots- 
gaarden. Stor  og  rummelig  laa  denne  foran  den 
prunkende  Hovedbygning,  der  var  opført  i  det  forrige 
Aarhundredes  Palæstil  og  rigt  forsynet  med  de  Ballu- 
strader  og  Vaser,  som  Kammerjunkeren  saa  gjerne 
vilde   havt  Noget  af,   da  Hertugen   besøgte   ham. 

Godsforvalterens  Bolig  og  Kontor  laa  i  en  Side- 
bygning tilhøjre.  Det  var  i  Grunden  den  gamle  Byg- 
ning eller  iålfald  en  Længe  af  den,  der  var  bleven 
staaende,  da  det  nye  Slot  opførtes  paa  en  anden 
Plads  end  det  gamle.  Boligen  var  et  rødt,  tykmuret 
Stykke  Bygning,  som  skjultes  halvt  eller  mere  af  en 
tvk  Skjærm  af  de  gamle  Linde,  der  ogsaa  vare  slupne 
ind   i   Gaarden. 

Fra  Staldbygningen,  der  laa  ligeoverfor  Forvalter- 
huset, saae  et  Karleansigt  ud  mod  den  Kommende, 
et  andet  tjenende  Ansigt  saae  ned  paa  ham  fra  et 
Vindue    ved    den    store  Indgangsdør  paa  Slottet  selv 


224  V.   C.  S.    Topsøe. 

men  Ingen  tog  nogen  Notits  af  ham.  Da  han  var 
gaaende,  var  det  jo  givet,  at  han  skulde  ind  paa 
Kontoret.  En  underlig  Snegl  maatte  det  forresten 
være,   der  kom  gaaende  i  et  saadant  Hundevejr. 

Ind  paa  Kontoret  gik  da  ogsaa  den  Fremmede. 
Her  traf  han  ganske  rigtig  Forvalteren,  der  i  et  saa- 
dant Vejr  sad  ved   sin  Pult. 

Den  gamle  Kammeraad  —  thi  Greven  var  af  de 
rigtige  Grever,  hvis  Godsforvaltere  blive  Kammerraa- 
der  —  tog  imod  ham  med  al  ønskelig  Mistænksom- 
hed. Det  var  en  lun  gammel  Fyr,  vant  til  i  over  en 
Menneskealder  at  expedere  Folk,  der  hver  havde 
deres  lille  Ræv  bag  Øret  og  vilde  pudse  Grevskabet 
saa  for  Et,  saa  for  et  Andet.  Da  han  saae  en  af 
Baneingeniørerne  komme,  ovenikjøbet  med  »den  gaa- 
ende Befordring«,  hvorved  der  jo  strax  var  noget 
Listende  og  Spionmæssigt,  blev  han  dobbelt  mis- 
tænksom. 

Saa  kom  Hasting  med  sin  Forespørgsel;  den  var 
af  en  saadan  Natur,  at  den  godt  kunde  have  været 
gjort  ved  Bud  eller  Brev  paa  tre  Linier,  og  Kammer- 
raaden  var  derfor  i  samme  Øjeblik  enig  med  sig 
selv  om,  at  der  var  noget  Filureri  paa  Færde.  Men 
hvad  var  det?  Det  var  Sagen;  hvor  skulde  Knappen 
drejes  Godset?  Retningslinien  var  een  Gang  for 
alle  afstukken,  Stationen  havde  de  faaet,  hvor  de 
vilde  have  den.  Det  kunde  ikke  være  noget  af 
Hovedspørgsmaalene,  der  skulde  for  igjen.  »Men  vi 
skal  nok  fange  din  Ræv,  min  Ven/  tænkte  Kammer- 
raaden,    medens    de    ligegyldige    Spørgsmaal    og    Svar 


Jason.  225 

blev  udvexlede  om  den  ligegyldige  Sag,  som  havde 
været  Besøgets  Paaskud. 

»Det  aner  mig,  at  det  kniber  med  Gruset,« 
tænkte  han,  »jeg  har  hørt  Noget  derom,  og  nu  vil 
han  i  Lag  med  vor  Grusgrav.« 

Han  spurgte,  mest  for  at  sige  Noget,  med  hvad 
Befordring  Ingeniøren  var  kommen,  og  da  Hasting 
fortalte,  at  han  var  kjørt  til  Indkjørselen,  men  saa 
var  gaaet  op  »for  at  rette  Benene«,  da  spillede  et 
Glimt  i  den  gamle  Rævejægers  Øjne.  »Rette  Benene« 
i  et  saadant  Vejr.  Nej,  hans  Instinkt  havde  været 
rigtigt  denne  Gang,  som  saa  ofte  før.  Grusgraven 
laa  netop  ved  Havens  Udkant.  Fra  Indkjørselsalleen 
kunde  man  stikke  lige  over  i  den.  Han  saae  ned 
paa  Hastings  Støvler;  de  vare  saa  tilsølede,  som  om 
han  havde  været  i  en  [Muddergrøft.  Dette  Indicium 
var  jo  ganske  vist  ikke  afgjørende,  thi  Føret  var  af- 
skyeligt allevegne.  »Men  han  har  nok  været  der 
alligevel,«   tænkte   Kammerraaden. 

»Det  er  en  dejlig  stor  Have,  her  er  ved  Gaar- 
den,«  sagde>  Hasting,  »det  Parti  nede  ved  Indkjørse- 
len saae  navnlig  meget  malerisk  ud  med  det  afvex- 
lende   Terræn.« 

»Hoho,  Ræven  er  allerede  fanget,«  sagde  den 
Gamle  til  sig  selv.  »Han  vil  have  mig  derned  og 
saa  ganske  tilfældig  opdage  Grusgraven ;  det  bliver 
der  ikke  Noget  af.  Om  ikke  for  Andet,  saa  fordi 
han  er  en  Filur,  skal  han  bringes  til  at  komme  op 
med  Lektien.« 

Og  højt  sagde  han: 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  j  c 


2  26  V.   C.  S.    Topsøe. 

»Haven  er  kjøn,  ja  Gu'  er  den  kjøn,  og  afvex- 
lende,  ja  Gu'  er  den  afvexlende,  men  der,  hvor  De 
har  været,  har  De  slet  ikke  set  det  Kjønneste.  Det 
er  netop   slet  ikke  paa  den  Kant.     Slet  ikke.« 

Hasting  tav. 

Kammerraaden  tog  efter  en  Vane,  han  havde, 
sin  Merskumspibe,  holdt  den  op  for  højre  Øje  med 
Spidsen  lidt  paa  Skraa  ud  mod  Hasting,  forestillende 
sig,  at  det  var  et  Gevær,  han  lagde  an,  saa  slog 
han  Laaget  i  med  et  lille  Smæk,  og  idet  han  paa 
denne  Maade  symbolsk  skød  ham  paa  Pelsen,  sagde 
han  tørt: 

»De  skulde  komme  herover  en  anden  Gang  i 
smukt  Vejr,  saa  skal  jeg  vise  Dem  det  Hele.« 

Herefter  var  der  ikke  Mere  at  gjøre.  Hasting 
sagde  Farvel ;  Kammerraaden  fulgte  ham  ud  paa 
den  høje  Stentrappe,  skød  ham  nok  engang,  da  han 
havde  vendt  Ryggen  til,  fløjtede  indvendig  »Rævens 
Fangst«  og  satte  sig  saa  atter  ned  for  at  studere  sit 
Landmandsblad  ved  Pulten  til  det  ensformige  Akkom- 
pagnement af  Tagdryppet  paa  Stenbroen. 

Hasting  bandede  i  sit  Hjerte  den  brave  gamle 
Kammerraad,  der  ikke  havde  villet  vise  ham  Haven, 
og  skyndte  sig  saa  ned  til  sin  Vogn.  Kusken  satte 
et  højst  ynkeligt  Ansigt  op  og  klagede  over,  at  han 
hverken  havde  faaet  Vaadt  eller  Tørt,  ja  Vaadt  havde 
han  jo  rigtignok  faaet  nok  af,  men  det  var  ikke  for 
det  Gode,   og  saa  Hestene ! 

Hasting  forstod  ham.  Han  gav  ham  en  god 
Drikkeskilling;  det  hjalp.     Han  fik  en  Indskydelse  og 


jfasoii.  227 

spurgte,     om    man    ikke     kunde    kjøre    en    anden    Vej 
hjem. 

Det  kunde  man  nok,  men  den  var  adskillig 
længere,  for  saa  skulde  man  udenom  hele  Gaardens 
Have. 

»Det  et  lige  meget,  lad  os  kjøre  den,  Rasmus,« 
sagde  Hasting  med  nyt  Haab. 

Rasmus  vilde  ikke  gjøre  Oprør  umiddelbart  efter 
en  Tremark,  tænkte  vel  ogsaa  paa  Muligheden  af,  at 
der  kunde  komme  en  til,   og  saa  kjørte   de. 

Ideen  var  heldig.  Vejen  gik  paa  et  langt  Stykke 
lige  udenfor  Havegjærdet,  og  fra  Vognen  kunde  man 
se  ind  over  dette. 

Hasting  saae  ufravendt  derind ;  det  gav  et  Sæt  i 
ham.  Paa  den  anden  Side  af  en  lille  Plæne  gik  en 
Dame,  som  spaserede  til  Trods  for  det  slette  Vejr 
Hun  var  hyllet  i  et  langt,  vandtæt  Overstykke.  Hæt- 
ten havde  hun  slaaet  op  og  holdt  den  sammen  under 
Hagen,  og  hun  gik  stærkt  til.  Han  var  dog  ikke 
ganske  sikker  i  sin  Saer.  En  stor  Hund  løb  foran 
hende,  hun  kaldte,  han  kjendte  Stemmen  —  ganske 
rigtig;  det  var  hende. 

Hun  drejede  ikke  Hovedet  efter  Vognen  og  for- 
svandt strax  bag  Træerne.  Han  vilde  ikke  holde  og 
raabe  hende  an,  men  han  var  dog  veltilfreds.  Han 
vilde  kjøre  derover  den  næste  Dag  og  være  heldigere. 
Klokken  havde  været  noget  over  fire,  da  han  saae 
hende.  Hun  spaserede  formodentlig  altsaa  en  Tur 
før  Middagsbordet;  gjorde  hun  dette  i  daarligt  Vejr, 
gjorde  hun  det  hver  Dag. 

15* 


2  28  V.   C.  S.    Topsøe. 

Rasmus  fik  ganske  rigtig  en  Tremark  til,  da  de 
kom  hjem. 

Men  atter  den  næste  Dag  maatte  han  spænde 
for  og  kjøre  over  ad  denne  Kant.  Denne  Gang  gik 
Rejsen  til  en  lille  Landsby,  hvorfra  Hasting,  der  havde 
en  fortrinlig  Lokalsans,  havde  mærket  sig,  at  man 
over  en  Marksti  maatte  kunne  naa  den  Del  af  Haven, 
hvor  han  igaar  havde  set  hende. 

Han  passede  Tiden,  og  lidt  før  Klokken  fire 
stod  han  ved  Gjærdet  paa  det  Sted,  hvor  den  lille 
Plæne  strakte  sig  ud  til  dette.  Vejret  var  nogen- 
lunde godt,  hun  maatte  uden  Tvivl  spasere  idag,  men 
der  kom  Ingen. 

Han  stolede  imidlertid  fast  paa  et  Held,  han 
havde  til  at  træffe  Folk,  han  skulde  træffe,  og  spase- 
rede frem  og  tilbage  paa  Vejen.  Klokken  paa  Taar- 
net,  hørte  han,  slog  et  Kvarter,  og  utilladelig  længe 
efter   slog   den  halv. 

Saa  kom  en  Gartnerkarl  gaaende  derinde.  Ha- 
sting lod,  som  om  han  var  standset  lige  i  dette  Øje- 
blik, og  spurgte,  om  man  ikke  kunde  faa  Haven  at 
se,  idet  han  med  det  Samme  stak  sin  Haand  ned  i 
Lommen  paa   en  betegnende  Maade. 

Der  var  heller  Intet  til  Hinder  for  at  se  den. 

Men  hvordan  skulde  han  komme  ind? 

Ja,   springe  over  kunde  Herren   vel    ikke,   og  det 

turde    han    heller    ikke    lade    ham   gjøre,    thi  dermed 

forstod  Gartneren  ikke  Spøg,    og   han    kunde    risikere 

at  blive   sat  fra  sin  Plads;  men  hvis  Herren  vilde  gaa 


Jason.  2  2  O, 

et  Stykke  tilbage,  var  der  en  lille  Laage,  som  han 
kunde  blive   lukket  ind   af. 

Den  blev  funden.  Hasting  stod  i  Haven.  Han 
fik  at  vide  af  Karlen,  at  Herskabet  spiste  Klokken 
fem,  gjorde  sig  saa  fri  for  ham  og  ilede  omkring  paa 
Lykke  og  Fromme.  Han  tænkte  imidlertid,  at  det 
nu  var  saa  sildigt,  at  hun  maatte  være  paa  Hjem- 
vejen, hvorfor  det  var  bedre  at  vove  sig  op  i  Nær- 
heden af  Hovedbygningen. 

Som  han  drejede  ind  i  en  Gang,  han  havde  be- 
regnet maatte  føre  der  op  ad,  kom  hun  ganske  rig- 
tig imod  ham,  rigtignok  fra  Hovedbygningen,  men 
lige  meget,  der  var  hun.  Hun  gik  med  Hunden 
ligesom  igaar,  og  denne  blev  først  opmærksom  paa 
den  Fremmede,  hvis  Trin  ikke  lød  paa  den  bløde 
Jord. 

Hasting  var  lidt  forvirret,  da  han  gik  hen  imod 
hende  for  at  hilse ;  hun  saae  først  meget  overrasket 
ud  og  derpaa  særdeles  tilbageholdende,  saa  at  han, 
inden  de  endnu  havde  vexlet  et  Ord,  havde  Følelsen 
af,  at  det  var  hende  ubehageligt  at  møde  ham  saa- 
ledes. 

Det  saae  næsten  ud,  som  om  hun,  hvis  det 
havde  været  en  bred  Vej,  vilde  have  gaaet  videre 
uden  at  lade  sig  standse.  I  en  smal  Havegang  lod 
det  sig  ikke  gjøre. 

Da  de  havde  vexlet  de  første  Hilsener,  spurgte 
hun  ham,  hvorledes  det  var  gaaet  til,  at  han  var 
kommen  her. 

Han  sagde,  uden  at  sige   det,  at  han  havde  søgt 


230  V.   C.  S.   Topsøe. 

hende,  idet  han  svarede,  at  han  var  gaaet  derind, 
da  han  var  i  Nærheden,  og  at  han  var  glad  herover, 
fordi  han  havde  mødt  hende,  som  han  gjerne  vilde 
tale  med. 

Om  noget  Bestemt? 

Nej,   det  kunde  han  egentlig  ikke  sige. 

»Altsaa  en  vis  Trang  til  Selskab  overhovedet  var 
det,  der  drog  Dem,«  sagde  hun  i  en  lidt  satirisk 
Tone,  ikke  fordi  hun  satiriserede  over  noget  Bestemt, 
men  fordi  hun  ikke  vilde  anslaa  nogen  fortrolig  Tone. 
»Vil  De  besøge  mig,  skal  De  være  velkommen;  kom 
og  gjør  os  et  Besøg,  Greven  vil  være  glad  ved  at 
se  Dem,  og  De  vil  finde,  at  han  er  en  meget  elsk- 
værdig Mand;  min  Tante  vil  De  ogsaa  have  For- 
nøjelse af  at  gjøre  Bekjendtskab  med.  Saa  besøger 
De  os.  Farvel.«  Og  hermed  rakte  hun  ham  Haan- 
den  og  gik  videre. 

Hasting  følte  sig  flov  over  denne  Afslutning  af 
Besøget  og  den  fortrolige  Tankeudvikling,  han  havde 
ment,  dette  vilde  føre  til. 

Langsomt  og  i  en  meget  utilfreds  Sindsstemning 
gik  han  tilbage   til   Laagen. 

Hans  Skæbne  vilde,  at  han,  medens  han  gik 
langs  Haven,  paa  Hjemvejen  mødte  Godsforvalteren, 
som  kom  kjørende  hjem.  Han  lagde  ikke  Mærke  til 
ham,  han  havde  Forestillinger  i  Hovedet,  der  vare 
saa  forskjellige  fra  dem,  Forvalterens  Skikkelse  hørte 
til,  at  han  ikke  kjendte  denne,  skjønt  han  kjørte  lige 
forbi   ham. 

Men  Forvalteren  kjendte  ham  i  lang  Afstand,  og 


Jaso?i .  231 

da  han  troede,  at  han  vilde  liste  sig  ubemærket  forbi 
ham,  gjorde  han  sig  en  Fornøjelse  af  at  raabe  højt 
til  ham:  »Goddag,  Hr.  Ingeniør!«  og  da  Hasting 
efter  at  have  hilst  lidt  forlegen  var  gaaet  videre, 
førte  han  sin  Rejsepibe  til  Øjet,  sigtede  og  fyrede 
ikke  eet,  men  begge  Skud  fra  en  dobbeltløbet  Bøsse 
af  paa  Ræven ;   thi  nu  var  det  sikkert  med  Grusgraven. 


»Forelsket  i  hende  kan  jeg  ikke  være,  sagde 
Hasting  engang  til  sig  selv  i  disse  Dage,  i  hvilke  han 
meget  beskjæftigede  sig  med  Frøken  Rønnov  og  det 
sidste  Møde,   han  havde  havt  med  hende. 

Han  havde  Ret  i  sin  Antagelse,  naturligvis,  han 
var  endnu  ganske  under  sin  ulykkelige  Kjærligheds 
Herredømme,  kun  saa  vidt  befriet,  at  han  følte  Trang 
til   Medlidenhed   og  Fortrolighed  hos  en  Kvinde. 

Xu  maatte  det  siges,  at  det  var  et  godt  Valg  at 
vælge   Frøken  Rønnov  til   sin  Fortrolige. 

Da  der  var  gaaet  en  Uges  Tid,  kjørte  han  over 
til  Slottet  for,  i  Henhold  til  den  Opfordring,  han 
havde  faaet,   at  aflægge  et  formelt  Besøg. 

Denne  Gang  kjørte  han  op  ved  Indkjørselen, 
lige  løs  paa  den  store  Gitterport.  Øjnene  i  Stalden 
saae  strax,  at  det  var  en  Visit,  og  Gitterfløjene 
sprang  op.  Øjnene  ved  Indgangen  saae  ogsaa,  at 
det  var  en  Visit,  og  da  Vognen  med  al  en  Bonde- 
fjedervogns Rumlen   og  Dundren    var    kommen  op  for 


232  V.   C.   S.    Topsøe. 

Døren,  aabnede  denne  sig  høflig  og  gjæstfrit,  og  en 
Tjener  i  Husliberi  hjalp  Hasting  ned. 

Ovre  fra  Forvalterboligen  vogtede  derimod  to 
graa,   skarpe  Øjne  mistænksomt  paa  Ræven. 

Damerne  vare  hjemme,  og  Tjeneren  førte  Ha- 
sting gjennem  flere  Værelser  ind  i  en  Sal.  Den  var 
meget  stor,  og  der  var  saa  mange  Møbler,  Blomster- 
partier og  Arrangementer  med  Vedbendskjærme  og 
Billedhuggerarbejde,  at  man  ikke  strax  kunde  overse, 
at  der  var  Folk  i  den. 

Men  Frøken  Rønnov  var  der  og  kom  venlig  hil- 
sende mod  Hasting,  og  lidt  efter  dukkede  den  gamle 
Tante  ud  af  en  Lænestol  i  den  anden  Kant. 

Man  talte  om  sidste  Gang,  man  havde  truffet 
hinanden,  om  Hertugen  og  hans  Kunster  og  Kammer- 
junkeren og  en  Medaillon,  som  Hertugen  havde  for- 
æret Kammerjunkerinden,  og  som  man  var  uenig  om 
var  overordentlig  kostbar  Emaille  eller  Imitation  fra 
Palais  Royal. 

Frøken  Rønnov  lod  spørge ,  om  Greven  var 
hjemme,  og  lod  ham  da  sige,   at  der  var  Besøg. 

Lidt  efter  kom  han  ind.  Han  hilste  særdeles 
høflig  paa  Hasting  og  deltog  i  Samtalen,  men  denne 
kunde  ikke  lade  være  at  anerkjende  den  fuldendte 
Maade,  hvorpaa  en  kølig  Tilbageholdenhed  overalt 
var  gjort  latent  i  Høfligheden. 

Samtalen  havde  forresten  ikke  varet  længe,  saa 
blev  der  meldt  Besøg.  Denne  Gang  var  det  noget 
Fornemt,  et  Par  Damer  fra  Nabolaget,  der  kom  ras- 
lende og  talende  med   høj   Stemme. 


Jason.  2$$ 

Hasting  ønskede  strax,  at  han  kunde  slippe  bort, 
men  han  vilde  dog  ikke  have  Udseende  af  at  være 
en  Flygtning. 

Frøken  Rønnov  og  han  kom  til  at  vexle  nogle 
Ord  sammen,  og  med  det  Talent,  Damer  have  for 
den  Slags  Manøvrer,  bragte  hun  paa  een  Gang  sig 
selv  og  ham  lidt  afsides  og  sagde  der  med  en  Blan- 
ding af  Skjæmt  og  Alvor: 

»Hvad  er  det,  der  er  mellem  Dem  og  Greven? 
Har  De  en  eller  anden  Forretning,  som  De  vil  ind- 
lede, saa  gjør  det  saa  lidt  forretningsmæssig  som  mu- 
ligt,  med  faa  Omsvøb.« 

Han  tav  og   saae  kun  spørgende  ud. 

Hun  fortsatte : 

»De  er  vist  en  fortræffelig  Forretningsmand,  men 
tro  mig,  med  ham  er  Aabenhed  den  bedste  Politik.' 
Jeg  forstaar  virkelig  ikke  et  Ord/<  sagde  Ha- 
sting. »Jeg  har  ikke  Tanke  om  Forretninger  med 
Greven.« 

»Virkelig?  Naa,  saa  meget  desto  bedre.  Det 
er  blevet  sagt  til  Greven,  at  de  havde  Noget  paa 
Hjerte  i  den  Retning,  og  man  har  ment  at  opdage, 
at  De  vilde  bære  Dem  meget  fint  ad  og  paa  Deres 
Jernbanes  Vegne  lægge  Snarer  for  nogle  af  vore  Her- 
ligheder; jeg  tror  nærmest  mod  en  Grusgrav,  og  De 
formodes,  kort  sagt,  at  gaa  omkring  her  som  en 
Spejder  efter  et  Kanaan. 

Hendes  Tale,  som  i  Begyndelsen  havde  havt  en 
fortrolig,  raadende  Henvendelses  Karakter,  var  efter- 
haanden  gaaet  over  til   at  blive  glad  Spøg. 


234  V.   C.  S.    Topsøe. 

»Jeg  giver  Dern  mit  Ord,«  sagde  Hasting,  »at 
jeg  hverken  vaagen  eller  i  Drømme  har  tænkt  paa 
nogen  af  Deres  Grusgrave.  Jeg  kan  tvertimod  give 
Dem  de  mest  beroligende  Oplysninger  om,  at  vi  i 
Retning  af  Grusgrave  har  Alt,  hvad  vi  begjærer.« 

»Saa  er  der  en  Misforstaaelse.  De  er  bleven 
skildret  som  et  skrækkelig  underfundigt  Menneske ; 
jeg  skal  dog  fortælle   Greven  det.« 

Og  ved  en  ny  Manøvre  var  hun  saa  atter,  uden 
egentlig  at  have  forladt  Hasting,  borte  fra  ham  og 
mellem  de  øvrige   Gjæster,   og  kort  efter  tog  han  bort. 


NITTENDE  KAPITEL. 


;o^|f^?^ogle  Dage  efter  forlagde  Hasting  sin  Station, 
JilWi/P  ^er  ganske  rettede  sig  efter  hans  Arbejder, 
^nr^j^   og  kom  et  Par  Mil  længere  vestpaa. 

T      x  Det  var  paa  Grænsen  af  Hedeegnen,   og 

han  blev  her  helt  forbavset  over  at  finde  et  smukt, 
velbygget  Hus,  som  han  kunde  faa  til  Leje.  Det  laa 
malerisk  foran  en  ret  anselig  Have  og  med  Udsigt 
til  store,  mørke  Hedebakker,  der  i  lange,  alvorlige 
Rækker  trak  sig  langs  et  dalagtigt  Strøg.  Skovene 
vare  her  trængte  tilbage,  men  man  havde  dog  til  den 
ene  Side,  gjénnem  en  Aabning  i  Højrækken,  en  Ud- 
sigt til  deres  Fortroppers  mørke  Masser,  der  stod  og 
ventede  paa  Signal  til  Fremrykning. 

Det  var  nu  i  Efteraarstiden  et  saare  tungsindigt 
Landskab,  men  højst  ejendommeligt  var  det  i  Farver 
og  Former. 

Det  kjønne,  lille  Hus,  som  laa  herude  i  den  vilde 
Egn,  havde  Navnet  •»Fairhills«,  saaledes  stod  der  ial- 
fald  med  halvt  udviskede,  forgyldte  Bogstaver  paa  en 
Plade   over  den  tillaasede  Indgangsdør. 


236  V.   C.  S.    Topsøe. 

Hasting  troede  først,  at  dette  Navn  var  en  Erin- 
dring fra  engelske  Ingeniørers  tidligere  Færden  her  i 
Egnen,  men  det  blev  fortalt  ham,  at  dette  ikke  var 
Tilfældet.  Huset  var  bygget  af  en  ung  Læge,  der 
for  nogle  Aar  siden  havde  nedsat  sig  her,  da  Egnens 
Befolkning  var  begyndt  at  blive  talrig,  tildels  paa 
Grund  af  de  Overrislings-  og  Opdyrkningsarbejder, 
som  Greven  havde  faaet  sat  igang.  Lægen  havde 
bygget  og  indrettet  Huset,  da  han  skulde  gifte  sig. 
Med  sin  Brud  havde  han  gjort  en  Bryllupsrejse  til 
Skotland,  hvor  en  Slægtning  af  hans  Kone  havde  ned- 
sat sig.  De  havde  gjort  en  Tur  i  Højlandene,  og  da 
de  kom  hjem,  havde  de  opkaldt  deres  Hus  efter  et 
Sted,  hvor  de  havde  tilbragt  et  Par  meget  skjønne 
Dage,  og  som  havde  havt  en  forunderlig  Lighed  med 
denne  Egn.  Saaledes  var  det  gaaet  til,  at  Huset  var 
blevet  bygget  og  havde  faaet  sit  fremmede  Navn. 

Efter  neppe  to  Aars  Ægteskab  havde  Lægen 
faaet  Tyfus,  som  dengang  var  slem  i  Egnen,  og  han 
var  død.  Hans  Kone,  som  var  frugtsommelig,  plejede 
ham  uafladelig  og  døde  et  Par  Dage  efter  hans  Be- 
gravelse, man  troede  af  den  samme  Sygdom.  Saa- 
ledes var  det  gaaet  til,   at  Huset  var  blevet  tomt. 

Hasting  lejede  denne  Bolig  og  kom  til  at  holde 
af  den.  Tonen  i  det  omgivende  Landskab  smeltede 
sammen  med  Husets  Historie  om  udvisket  Lykke  til 
en  Melodi,  som  tiltalte  ham.  Naar  han  kom  hjem  i 
Mørkningen,  og  Ordet  »Fairhills«  skinnede  ham  imøde 
i  de  rustne  Bogstaver  over  den  sirlige,  men  nu  knir- 
kende   og    itubrudte    Havelaage,    syntes    det    ham,    at 


Jason.  237 

det  erindrede  paa  en  tiltalende  Maade  om  den  Spot, 
Livet  driver  med  Menneskene. 

Men  naar  han  færdedes  i  Værelserne,  hvis  Ud- 
styr mindede  om,  at  Huset  i  sin  Tid  havde  været  et 
Yndlingssted,  tænkte  han  endnu  oftere  paa,  hvilke 
skjønne  Timer  de  to  Døde  som  unge  Elskende 
maatte  have  tilbragt  paa  det  Sted,  hvis  Navn  de 
vilde  fængsle  til  deres  fremtidige  Hjem,  og  han  spurgte 
sig  selv,  om  de  mon  ikke  da  en  eneste  Gang  skulde 
have  sagt  sig,  at  det  havde  været  værd  at  leve  alene 
for  at  nyde  saadanne  Dages  Lykke ;  thi  saa  vare  de 
dog  ikke  blevne  bedragne  af  Livet.  Arbejdet  gik 
ham  herude  ret  vel  fra  Haanden. 

Tillige  havde  han  kunnet  faa  andet  Arbejde,  thi 
det  rygtedes  paa  Egnen,  at  der  var  kommet  en  ung 
Mand  ind  i  Doktorhuset,  og  at  det  saa  var  en  Dok- 
tor, fulgte  næsten  af  sig  selv,  og  herved  var  man  glad. 
I  de  to  Aar,  der  vare  gaaede  siden  den  tidligere  Læ- 
ges Død,  havde  der  ikke  villet  melde  sig  nogen  Af- 
løser, thi  Egnen  var  temmelig  fattig  og  besværlig  at 
passe.  Vel  var  Egnen  ikke  saa  usund,  efter  at  de 
store  Arbejder  i  Dalen  vare  endte,  men  adskillig  Syg- 
dom var  der  dog  i  de  lavere  Strøg,  især  mellem 
Børn,  og  der  var  meget  langt  nu  til  den  nærmeste 
Læge.  Den  forrige  Læge  havde  ogsaa  havt  den 
Grund  til  at  nedsætte  sig  der,  at  han  holdt  af  Egnen 
og  kjendte  den  fra  Dreng.  Hans  Fader  havde  været 
Præst  her  i  Nærheden  og  havde  i  sin  Tid  kureret 
efter  Evne,  ogsaa  paa  sin  Menigheds  Legeme.  Søn- 
nen havde  maaske  ment,   at  han  havde  taget  en  For- 


238  V.   C.  S.    Topsøe. 

pligtelse  i  Arv;  baade  han  og  Faderen  blev  omtalte 
med  stor  Ros. 

Da  nu  en  Mand  altsaa  nyttede  ind  i  det  tomme 
Hus,  begyndte  der  snart  at  komme  Folk  til  ham,  men 
skjønt  Hasting  jo  i  Virkeligheden  var  Læge,  viste 
han  dem  fra  sig,  da  det  ikke  varThans  Kald.  En- 
gang imellem  gjorde  det  ham  dog  ondt,  og  han  gav 
halvt  i  Døren  et  eller  andet  Raad,  mest  af  diætetisk 
Natur;  men  da  det  ikke  kostede  noget  og  ofte  hjalp, 
blev  hans   »Praxis«   ved  saa  smaat  at  holde  sig. 

Huset  havde  han  lejet  af  en  gammel  Bonde- 
kone, der  førte  en  Slags  Opsigt  med  det.  Dette  Op- 
syn bestod  rigtignok  kun  i  at  lade  Haven  gro  til  og 
holde  Brædder  for  Vinduer  og  Døre.  Heller  ikke  var 
hun  meget  ivrig  for  at  holde  sine  Varer  i  Pris.  Da 
Hasting  hørte  Lejesummen,  fandt  han,  at  den,  skjønt 
ikke  høj,  var  for  høj  i  Forhold  til  Stedets  Beliggen- 
hed og  erklærede,  at  han  ikke  vilde  give  saa  meget 
for  Huset.  Saa  overlod  Konen  det  til  ham  selv,  hvad 
han  vilde  give,  da  han  vel  bedre  maatte  forstaa  sig 
derpaa,  og  som  Forretningsmand  tog  han  et  betyde- 
ligt Afslag.  Selve  Pengene  vilde  Konen  slet  ikke 
have  Noget  at  gjøre  med,  dem  turde  hun  ikke  have 
liggende,   sagde  hun. 

Huset  tilhørte  den  Afdødes  Moder,  som  ikke 
kunde  faa  det  solgt. 

Hun  boede  i  den  nærmeste  lille  By,  og  da  Ha- 
sting en  Dag  havde  Forretninger  der,  gik  han  ind 
for  at  betale  hende  Lejen. 

Han  blev  vist  hen  til  et  meget    beskedent    Kjøb- 


Jason.  239 

mandshus,   og    der    var    atter   Præsteenkens    Bolig  i  et 
beskedent  Hjørne  ud  til   Gaarden. 

Han  kom  ind,  det  var  i  Skumringen;  i  det  lille 
Værelse,  han  betraadte,  sad  en  ung  Pige  og  syede 
ved  det  sidste  Dagslys.  Paa  et  Bord  stod  en  Lampe 
og  ventede  paa,  at  dens  Hjælp  blev  aldeles  for- 
nøden, det  var  aabenbart,  at  før  blev  den  ikke  tændt. 
Den  unge  Pige  sad  ved  et  Vindue,  ved  det 
andet  sad  en  gammel  Dame;  i  Vindueskarmen  laa 
opslaaet  en  Bog,  der  saae  ud  som  en  gudelig  Bog; 
hun  havde  holdt  op  at  læse,  hendes  Øjne  kunde  ikke 
følge  med  saa  længe   som  Datterens. 

Hastings  Indtrædelse  voldte  en  Del  Forstyrrelse. 
Begge  Damerne  rejste  sig  forundrede  op.  Han  sagde 
sit  Ærinde,  Lampen  blev  tændt,  skjønt  ikke  uden 
Tøven;  han  saae,  at  den  stod  paa  et  Thebord,  hvor 
der  ikke  var  Andet  end  Rugbrød  og  Smør,  og  det 
Sidste  i  et  betænkelig  ringe  Kvantum. 

Stuen  saae  han  nu  ogsaa  tydelig  var  inderlig 
fattig  møbleret;  dog  stod  der  et  Klaver,  rigtignok  af 
den  gamle  Slags;  tynde  vare  dets  Ben  og  tynde  sik- 
kert ogsaa  dets  Toner. 

Den  gamle  Dame  trak  sit  Shawl  tæt  om  sig  og 
saae  halvt  urolig  og  halvt  tilfreds  paa  den  Tegnebog, 
han  lukkede  op. 

»Penge  kommer  desværre  altid  vel  tilpas,«  sagde 
hun  med  et  Smil,  der  vel  skulde  være  spøgende, 
men  som  havde  en  bedrøvelig  Skygge  af  Sorg  og 
Fattigdom. 

Hun    bad    Datteren,    en    ganske    kjøn    ung    Pige 


240  V.  C.  S.    Topsøe. 

med  et  blegt,  alvorligt  Ansigt,  om  at  tage  imod  Pen- 
gene, hun  kunde  jo  ikke  se  godt,  saa  det  vilde  være 
for  vanskeligt  at  have  med  hende   at  gjøre. 

Hasting  talte  Pengene  op. 

»Hvor  Meget  bliver  det  saa?«  sagde  den  gamle 
Dame  og  trak  atter  sammen  i  sit  Shawl. 

Hasting  nævnede  Summen. 

»Du  gode  Gud!«  raabte  hun  i  en  inderlig  for- 
skrækket Tone,    »ikke  mere.« 

Hasting  sagde,  at  Konen  havde  lejet  det  ud  for 
den  Sum,   da  det  ikke  var  mere  værd. 

Den  unge  Pige,  der  var  meget  undselig  og  lidt 
kejtet,  tog  tavs  Pengene  fra  Bordet  og  gav  dem  til 
sin  lille  gamle,  graa  Moder. 

Denne  stod  og  virrede  med  Hovedet  og  svøbte 
sig  i  Shawlet  og  gjentog:  »Aa  Gud,  Aa  Gud!«  i  en 
Tone,  saa  Hasting  blev  højst  ilde  tilmode  over  det 
Afdrag,  han  havde  gjort.  »Ja,  saa  er  det  saadan, 
naar  dat  er  aftalt,«  sagde  hun  og  lukkede  Kommoden 
op,  hvor  hun  lagde  Skatten  ned. 

Hun  gjorde  en  dannet  Dames  Anstrengelse  for 
at  bringe  den  Overraskelse,  hun  havde  vist,  i  Glemme 
ved  efter  et  Øjeblik  at  sige  med  det  samme  bedrøve- 
lige, visne  Smil: 

»Hvordan  ser  der  ellers  ud  derude,  der  ser  vel 
godt  ud  derude?« 

Hasting  sagde  med  et  beklemt  Hjerte,  at  der 
saae  godt  ud. 

»Ikke  sandt,«  sagde  den  gamle  Dame,  »rigtig 
kjønt,    rigtig    godt.     Jeg    vilde    ønske,    jeg   kunde    bo 


Jason.  24I 

derude,  det  er  dog  min  Søn,  der  har  bygget  det,  og 
nu   kommer  der  kun  Fremmede.« 

Hasting  spurgte ,  hvorfor  hun  saa  ikke  boede 
derude. 

» Fordi  vi  troede,  at  det  vilde  være  billigere  for 
os  at  bo  herinde  og  saa  faa  Lejen  af  Huset  der- 
ude,   endskjønt ,«    hun    fuldførte    ikke    denne 

Sætning. 

Hasting  tav. 

»Vi  havde  det  godt  dengang,«  vedblev  den 
gamle  Dame.  »Han  var  altid  en  god  Dreng.  Den- 
gang havde  vi  det  godt;  ja,  han  var  en  god  Dreng, 
en  elskelig  Dreng,  Herre,  og  det  var  tungt  at  over- 
leve ham,  men  Vorherre  har  jo  ikke  ment  med  Livet, 
at  det  skulde  være  for  Morskabs  Skyld.« 

Hasting  svarede  med  at  sige,  at  overalt  der  i 
Egnen  havde  han  hørt  hendes  Søn  saa  smukt  omtalt. 

Hun  kunde  ikke  lade  være  at  blive  bevæget  til 
et  Øjebliks  Graad  ved  at  høre  dette  og  gjentog  saa 
—  og  der  var  en  kjærtegnende  Klang  i  hendes  Ord, 
som  om  huri  talte  til  den  døde  Søn  selv: 

»Ja,  han  var  en  god  Dreng:  god  imod  de  Fat- 
tige og  god  imod  sin  gamle  Moder  og  sin  Søster. 
Han  sagde  altid,  da  han  var  fattig  Student,  og  vi 
Alle  havde  det  meget,  meget  smaat,  at  vi  skulde  nok 
faa  det  godt,  naar  han  rigtig  kunde  tage  fat,  og  det 
fik  vi,  og  det  var  en  god  Tid.  Og  en  sød  Kone 
var  det;  derfor  undte  Vorherre  hende  ogsaa  at  gaa 
bort  med  ham.  Jeg  venter  kun  min  Time,  da  Her- 
ren lader  mig  se  ham  igjen,   min  gode  Dreng.«    Hun 

V.  C.  S.  Topsøe:  Saralede  Fortællinger.     II.  l6 


242  /'.    C.   S.    Topsøe. 

tav  for  at  kæmpe  med  Graad  og  betvinge  den  og 
fortsatte  saa :  ->  Fattigdommen  er  det  Mindste  ved  det, 
men  min  Dreng  .  .  .  De  veed,  naar  en  Enke  har  en 
Søn  ...   og  han  var  saa  ung.« 

Det  var  aabenbart,  at  hun  sjeldent  kom  til  at 
tale  med  Folk,  og  at,  naar  hun  saa  gjorde  det,  hen- 
des Følelser  let  løb  helt  af  med  hende,  saa  hun 
glemte  de  almindelige  Former. 

Den  unge  Pige  brød  nu  med  sin  Undseelse  og 
gik  hen  til  Moderen,  tog  den  gamle,  lille  Kone  om 
Halsen,  tyssede  beroligende  paa  hende,  som  om  det 
var  et  Barn,  og  hviskede :  »Moder,  Moder,  det  var 
jo  Guds  Villie.« 

Hasting  kunde  ikke  blive  længere,  han  hilste 
tavst  og  gik;  den  unge  Pige  hilste  igjen,  men  saae 
efter  ham  med  det  forundrede  Blik,  hvormed  hun  et 
Par  Gange  havde  set  paa  ham,  en  rig  Mand,  der  var 
kommen  ind  og  havde  taget  fra  dem  Halvdelen  af 
det,  hvorfor  de  skulde  leve  Vinteren  over  med  den 
yderste  Nødtørft;  thi  Lejen  for  Huset,  som  den  op- 
rindelig var  sat,  var  næsten  deres  eneste  Hjælpekilde. 
Det  havde  været  et  sandt  Lykkens  Budskab,  da  det 
berettedes  dem,  at  Huset  var  lejet  ud.  Alting  var 
solgt,  af  hvad  de  kunde  undvære  —  undtagen  det 
gamle  Klaver  —  medens  de  gik  og  ventede  paa 
dette   Tidspunkt,   og  saa  faldt  det  saaledes  ud. 

Da  Hasting  gik  over  Gaarden,  hørte  han  inde 
fra  Lejligheden  paa  een  Gang  det  gamle  Klavers  To- 
ner og  Sang  dertil. 

Tonerne    fra    det   vare    tynde    og    dirrende,    men 


Jason.  243 

Sangen    velklingende    og    frisk.      Den    Sang,    der    lød, 
var  Mendelssohns  dejlige  Melodi  til : 

»Es  ist  bestimmt  in  Gottes  Rath 
Dass  man  vom  Liebsten,  was  man  hat 

Muss  scheiden, 

Muss  scheiden.« 

Han  blev  staaende  i  Porten  og  lyttede,  til  de 
sidste  Toner  hørte  op.  Først  blev  Sangen  spillet  een 
Gang  og  saa,  formodentlig  efter  Anmodning,  en 
Gang  til. 

Men  paa  Hjemvejen  maatte  han  betvinge  sig 
selv  for  ikke  at  græde  som  et  Barn  over,  at  han 
uden  at  vide  det  havde  pruttet  en  fattig,  af  Sorg  helt 
nedbrudt  gammel  Enke  af.  Han  var  strax  paa  det 
Rene  med  sig  selv,  at  det  maatte  gjøres  om  igjen. 
Han  faldt  snart  paa,  at  han  f.  Ex.  kunde  sige,  at 
han  ikke  havde  ment,  at  Lejen  af  Haven  var  ind- 
befattet i  den  almindelige  Sum,  og  saa  betale  det 
resterende  Beløb  som  Leje  for  denne.  Dette  skulde 
gjøres  strax  næste  Dag,  om  han  saa  atter  i  Regn 
skulde  kjøre  de  tre — fire  lange  Mil  Hedevej  ind  til 
den  lille  By. 

Det  var  allerede  længe  nok  at  lade  den  gamle 
Enke  vente  saa  længe,  tænkte  han,  og  et  Par  Gange 
i  Nattens  Løb,  da  han  vaagnede,  tænkte  han  paa, 
om    Savnet    skulde    have    forstyrret   hendes  Nattesøvn. 

Næste  Formiddag  stod  han  atter  i  den  lille 
Stue.  Den  saae  endnu  mere  fattig  og  udslidt  ud  ved 
Dagslyset:   Møblerne  vare  faa  i  Tallet,   af  slidt  poleret 

16* 


244  V.  C.  S.   Topsøe. 

Birketræ,  et  Par  Stole,  en  Sofa,  et  Bord,  en  Kommode 
med  et  Spejl  og  Klaveret,  det  var  det  Hele.  Og  paa 
Klaveret  Lampen;  den  gamle  strikkede  Lampebakke, 
hvorpaa  den  stod,  var  den  eneste  Pyntegjenstand  i 
Stuen,  Fattigdommen  havde  ellers  gnavet  den  lige  til 
Benene. 

De  to  Damer  sad  paa  samme  Sted  som  den 
foregaaende  Dag.  Datteren  ved  sit  Sytøj,  Moderen 
ved  sin  sort  indbundne  Bog. 

Da  han  kom  ind,  rejste  den  gamle  Dame  sig 
op,  og  idet  hun  med  sin  sædvanlige  frysende  Be- 
vægelse trak  Shawlet  sammen  om  sig,  saae  hun  paa 
ham  med  et  saa  ængsteligt,  skræmmet  Udtryk,  at 
Hasting  forstod,  at  hun  var  bange  for,  at  han  kom 
for  at  tage  tilbage  af  det,  han  havde  givet  igaar. 

Det  forskrækkede  Udtryk  tiltog,  da  han  begyndte 
med  at  sige,  at  han  kom  for  at  rette  en  Fejltagelse, 
han  havde  begaaet  igaar. 

Men  da  han  forklarede,  hvori  Fejltagelsen  bestod, 
og  tog  Tegnebogen  frem,  saa  klarede  det  pludse- 
lig op. 

»Herregud,  det  var  jo  dejligt,«  sagde  den  gamle 
Dame  aldeles  aabenhjertig,  »vi  trængte  saa  haardt 
til  det.« 

I  sin  Ivrighed  tog  hun  denne  Gang  selv  imod 
Pengene   og  gav  dem  saa  til  Datteren  til  at    gjemme. 

»Jeg  har  været  meget  bekymret  siden  igaar,« 
vedblev  hun  saa,  »men  naar  Nøden  er  størst,  er 
Hjælpen  nærmest.  Det  gjør  mig  ikke  Noget,  om  jeg 
i    den  Tid,  jeg    sidder    her    og   venter,    til    Herren  vil 


Jason.  2  45 

aabne  min  Grav,  skal  have  det  noget  koldere,«  — 
Hasting  lagde  Mærke  til ,  at  der  ikke  var  lagt  i 
Kakkelovnen,  skjønt  Vejret  var  koldt  —  »og  spise 
noget  mere  bart  Brød:  men  det  gjør  mig  ondt  for 
Barnet  der,  hun  er  saa  ung  endnu  til  at  mærke,  hvad 
Livet  er.  Og  det  havde  været  hendes  Klaver,  vi 
havde  maattet  sælge,  hvis  vi  ikke  havde  faaet  disse 
Penge  idag.« 

»Moder,  tal  nu  ikke  mere  derom,«  sagde  den 
unge  Pige.      »Herren  er  fremmed.« 

»Aa  ja,«  sagde  Moderen,  »i  Grunden  har  Du 
Ret,  det  er  ikke  høfligt  af  mig  at  klage  mig  for  Dem ; 
men  jeg  syntes  nu  ikke,  at  De  var  saa  fremmed, 
siden  De  bor  i  min  Drengs  Hus.« 

»Er  der  ikke  Noget,  jeg  kan  byde  Dem,«  sagde 
hun  med  en  Opblussen  af  bedre  Dages  Sans  for 
Gjæstfrihed,  »det  er  vaadt  Vejr,  og  De  maa  jo  have 
kjørt  fra  Morgenstunden  tidlig.  Vi  kan  snart  lave 
en  Kop  Kaffe,  og  Hvedebrødet  i  Byen  er  saa  godt, 
at  Kjøbenhavnerne   altid  roser  det.« 

Hasting  takkede  og  sagde,  at  han  havde  spist  i 
Gjæstgivergaarden. 

Da  han  lidt  efter  vilde  gaa,  faldt  det  ham  ind 
under  Trykket  af  Ønsket  om  at  gjøre  Noget  for  de 
to  forladte  Damer  at  spørge,  »om  de  ikke  vilde  komme 
ud    og    se    til    Huset  en  Dag,  naar  det  blev  Solskin«. 

»En  Vogn  er  meget  for  dyr  at  leje,«  sagde 
Fruen,  »havde  vi  kunnet  tænke  derpaa,  kan  De  tro, 
vi  ofte  havde  set  til  det.  Det  er  Synd,  at  Ingen 
ser    til    det    Sted,    min    Dreng    holdt    saa    meget    af, 


246  V.   C.  S.   Topsøe. 

og  hvor  han  døde,  men  han  ser  nok,  hvorfor 
det  er.« 

Hasting  sagde,  at  han  havde  ofte  Vogn  til  Byen, 
der  kjørte  tom  tilbage,  og  han  vilde  bede,  om  de  ikke 
vilde  benytte  den. 

Det  vilde  den  gamle  Frue  uhyre  gjerne,  det 
vilde  hun  ret  takke  ham  for. 

»Tror  Du  ikke,  at  det  vil  gjøre  Dig  for  ondt, 
Moder?«   sagde  Datteren. 

»Gjøre  mig  ondt«  sagde  hun  med  det  visnede 
Smil.  »Nej,  det  gjør  mig  ikke  ondt  at  se  der,  hvor 
han  har  været  og  min  søde  Svigerdatter,  og  hvor  de 
skulde  have  havt  det  lille  kjære   Barn.« 

Men  idet  hun  pludselig  aldeles  glemte,  at  Ha- 
sting endnu  stod  ved  Døren,  gik  hun  hen  til  Datteren 
og  tog  hende  om  Hovedet  og  sagde : 

»Du  Stakkel,  Du  synes  nok  altid,  jeg  tænker  paa 
de  Andre,  jeg  holder  ogsaa  saa  meget  af  Dig,  men 
de  Andre  er  borte,  og  det  er  saa  haardt  at  vente, 
til  jeg  kommer  til  dem;  Du  veed,  at  jeg  altid  har 
været  saa  utaalmodig  af  mig.« 

Afvexlende  svøbte  hun  sig  i  Shawlet  og  klappede 
Datteren  paa  Hovedet. 

Denne  svarede  med  en  sagte  Stemme,  som 
skulde  holde   Ordene  mellem  de  To  alene: 

»Moder,  tal  ikke  altid  om  at  dø  fra  mig.  Hvo 
som  tror,  haster  ikke,  Du  kommer  til  dem,  men  hvor- 
dan skal  det  gaa  med  mig  uden  Dig.« 

»Aa  ja,  min  lille  Pige,  men  Livet  er  saa  tungt, 
saa  forfærdelig  tungt,   og  det  gaar  saa  langsomt.« 


Jason.  247 

Datteren  fik  hende  til  at  sætte  sig  ned  i  Sofaen 
og  ligesom  tyssede  paa  hende.  Man  kunde  se,  at 
saadanne  Samtaler  førtes  jevnlig  i  den  lille  Stue. 

Hasting  gik  nu  uden  at  sige  Farvel  for  ikke  at 
bringe  dem  i  Erindring,  at  der  denne  Gang  havde 
været  en  Trediemand  tilstede  ved  Samtaler,  som  de 
ellers  førte  i  Enrum. 

Den  gamle  Enke  hørte  ikke  heller,  da  han  luk- 
kede Døren,  men  idet  han  vendte  sig  i  Bortgangen, 
mødte  han  den  unge  Piges  Blik.  Hun  sad  nu  med 
Moderens  Hoved  lænet  op  til  sin  Skulder  og  hilste 
ham  tavst ;  hun  forstod  hans  Hensigt. 


©■ 


TYVENDE    KAPITEL. 


^iP^fogle  Dage  efter  fik  Hasting  en  Indbydelse  til 
at  spise  til  Middag  hos  Greven.  Det  var 
meget  længere  end  fra  den  forrige  Station, 
^T     ^    men    han    kjørte    med  Glæde  den  lange  Vej. 

Der  var  ikke  Andre  end  Greven,  hans  Tante  og 
Frøken  Rønnov.  Han  fik  at  vide,  at  denne  vilde  rejse 
hjem  til  Kjøbenhavn.  Hun  havde  nok  en  flink  Vikar, 
men  saaledes  at  holde  Høstferie  til  Vinteren  var  saa 
utilladeligt,  at  hun  næsten  ikke  kunde  forsvare  det 
for  sin  Skolebestyrerinde-Samvittighed,  sagde  hun,  og 
hun  rødmede   endog  ved  disse  Ord. 

Det  var  altsaa  en  Slags  Afskedsfest,  han  bi- 
vaanede. 

Greven  var  den  Dag  i  et  ganske  andet  Lune 
mod  ham  end  forrige  Gang.  Sandsynligvis  havde 
Frøken  Rønnov  bortforklaret  den  Misforstaaelse  om 
Grusgraven,  som  den  gamle  Kammerraads  Skarpsin- 
dighed havde  voldt. 

Naar  Greven  vilde  være  elskværdig,  kunde  han 
unægtelig  være  det.     Han  sagde  strax  til  Hasting,    at 


Jason.  249 

han  ikke  fik  Lov  til  at  kjøre  den  lange  Vej  tilbage 
samme  Dag  og  derfor  maatte  finde  sig  i  at  over- 
natte. Det  Værelse,  hvortil  han  blev  vist  op,  var  et 
Gjæsteværelse  af  første  Klasse.  Der  var  elegante 
Tæpper  og  Silkegardiner  og  Opstilling  af  gamle  Por- 
cellænsvaser  af  stort  Værd  og  herlig  Udsigt  fra  Vin- 
duerne og  Underdanighed  af  første  Slags  hos  det 
tjenende  Personale. 

Greven  var  den  Dag  ikke  alene  elskværdig  mod 
Hasting,  men  han  var  tillige  i  fortræffeligt  Humør  i  det 
Hele  taget.  Der  var  nemlig  hændt  ham  noget  Sær- 
ligt; han  havde  faaet  en  overordenlig  høj  Orden. 
Han  havde  mange  Ordener,  men  denne  var  noget  al- 
deles Exceptionelt,  baade  hvad  dens  høje  Betydning 
angik,  og  ved  den  Maade,  hvorpaa  han  nu  havde 
faaet  den,  adskillig  Tid  efter,  at  han  havde  trukket 
sig  tilbage  til  Privatlivet. 

Hermed  var  Sammenhængen  følgende:  Under  sit 
Ophold  i  Madrid  havde  han  naturligvis  ikke  kunnet 
spille  nogen  egentlig  politisk  Rolle,  det  er  en  uop- 
rettelig Fejl  ved  et  lille  Lands  Diplomater,  at  de  ere 
et  lille  Lands.  Han  havde  imidlertid  dog  i  den  sid- 
ste Tid  af  sit  Ophold  der  udrettet  et  politisk  Værk 
af  Vigtighed,  næsten  som  han  stod  paa  Springet  for 
at  afrejse  til  den  større  og  betydningsfuldere  Ge- 
sandtskabspost,  som  han  dog  kun  skulde  beklæde  et 
Par  Maaneder.  Det  var  nemlig  i  denne  Tid  lykke- 
des ham  paa  Grund  af  sin  sikre  og  fine  Takt  som 
en  Art  Voldgiftsmand  at  afgjøre  en  halvt  personlig, 
men    særdeles    pinlig    Tvistighed    mellem    en    af   Stor- 


250  V.    C.   S.    Topsøe. 

magternes  Gesandter  og  den  daværende  spanske 
Udenrigsminister,  en  fremragende,  begavet,  uforstan- 
dig og  kolerisk  Mand,  der  troede,  at  man  kunde  be- 
handle en  udenlandsk  Baron,  som  han  behandlede 
sin  Konge  og  sit  Folk.  Denne  Strid  var  bleven  saa 
intensiv,  at  den  kunde  faa  politisk  Betydning,  og  da 
Spanien  netop  i  den  Tid,  som  altid  ellers,  stod  paa 
Randen  af  en  Krise,  kunde  denne  Strid  blive  meget 
alvorlig.  Greven,  der  havde  beklædt  Posten  i  Ma- 
drid saa  længe,  at  han  var  doyen  i  det  diplomatiske 
Korps,  bilagde  imidlertid  Striden  paa  en  Maade,  der 
tilfredsstillede  begge  Parter,  og  indbragte  ham  stor 
Anerkjendelse  fra  hans  Kolleger. 

Da  han  kort  efter  trak  sig  tilbage,  vilde  Spanieren 
i  sin  Taknemmelighed  forskaffe  ham  den  højeste  Or- 
den, hvorom  der  kunde  være  Tale ;  dette  stødte 
imidlertid  paa  flere  Vanskeligheder,  og  under  den 
Tid,  det  tog  at  overvinde  disse,  blev  det  daværende 
Ministerium  styrtet  med  et  Tilbehør  af  Revolter,  der 
bragte  denne  og  mange  andre  vigtigere  Sager  i 
Glemme.  Enden  paa  det  blev,  at  Greven  slet  ikke 
fik  Noget,  hvilket  var  ham  meget  ubehageligt  lige- 
overfor hans  Kolleger  og  Foresatte  hjemme,  da  det 
nu  havde  faaet  et  Udseende  af,  at  den  i  Begyndelsen 
udbasunede  Bedrift  dog  var  Noget,  som  Ingen  var 
tilfreds  med. 

Imidlertid  gik  Tiden  for  Spanien,  som  for  alle 
andre  Lande  under  Solen,  med  en  passende  Mængde 
Forandringer,  og  under  disse  kom  naturligvis  snart 
atter  Turen  til  det  System,   som  dengang  faldt  uigjen- 


Jason.  251 

kaldelig,  og  den  forjagede  Landsforviste  blev  atter 
den  eneste  Udenrigsminister,  der  kunde  være  Tale 
om  for  Spanien.  Men  saa  indtraf  der  det  Mærkelige, 
at  han  i  denne  nye  Fase  huskede  paa  den  gamle 
Historie,  eller  muligen  var  denne  Dekorationsaffære 
bleven  en  Æressag  for  ham  paa  Grund  af  de  Hin- 
dringer, den  havde  mødt;  nok  er  det,  Sagen  brag- 
tes i  Rigtighed,  og  den  store  Orden  blev  tildelt 
Greven. 

Samme  Dag  var  den  kommen  fra  Udenrigsmini- 
steriet, stor  og  straalende,  baade  med  Stjerne  og  et 
andet  funklende  Symbol  og  med  Diplom  med  Rigs- 
segl  og  Rigsvaaben ;  og  fornem  var  den  tillige,  den 
gav  en  næsten  fyrstelig  Rang  i  alle  de  Riger,  som 
staa  under  den  katholske  Majestæts  Scepter,  og  ære- 
fulde Privilegier  i  Retning  af  at  kunne  beholde  Hat- 
ten paa  og  faa  Kanonskud,  naar  den  opdagedes  af 
Fæstnings-  og  Skibskommandanter,  kort  sagt,  det  var 
en  af  de  rigtige  fine  Ordener. 

Greven  var  ogsaa  rigtig  glad.  Honnøren  var  nu 
retableret,  og  desuden  fornøjede  det  ham  virkelig  at 
faa  en  saa  høj  Orden,  derpaa  var  han  for  ærlig  til 
at  lægge  Skjul. 

Man  mødte  naturligvis  ved  hans  Middagsbord  i 
Kjole,  og  Frøken  Rønnov  sagde,  at  hun  vilde  være 
den  Første,  der  havde  den  Ære  og  Glæde  at  hæfte 
Stjernen  paa.  Hun  tog  den  af  Etuiet  og  hæftede 
den  paa  hans  Bryst,  og  han  bøjede  næsten  Knæ, 
»som  naar  Granderne  hylde  Dronningen  af  Castilien«, 
og  fremsagde  halvhøjt  et  spansk  Vers,   som  Frøkenen, 


252  V.  C.  S.   Topsøe-. 

der  kunde  Spansk,  forstod  og  blev  rød  ved,  men  hun 
saae  tillige  næsten  erkjendtlig  paa  ham. 

Disse  to  Mennesker  viste  altid  hinanden  en  egen 
Blanding  af  Ærefrygt  og  Hengivenhed. 

Om  det  nu  var ,  fordi  Stjernen  funklede  saa 
prægtig  paa  den  sorte  Kjole,  eller  fordi  hun  havde 
sat  den  paa,  saa  beholdt  Greven  den  ialfald  paa 
hele  Dagen,  og  Hasting  syntes  at  bemærke,  at  han 
usædvanlig  ofte   kom  i  Nærheden  af  Spejlet. 

Hasting  befandt  sig  usædvanlig  vel  paa  Slottet 
den  Dag.  Den  samme  instinktmæssige  Følelse,  som 
med  tilstrækkelig  Sikkerhed  havde  fortalt  ham,  at 
Greven  havde  Uvillie  mod  ham,  fortalte  ham  nu,  at 
denne  var  forsvunden  og  ikke  længere  hvilede  trvk- 
kende  paa  deres  Samværen,  ja  Greven  og  han  ud- 
talte sig  endog  for  hinanden  om  Ting,  der  laa  lidt 
udenfor  Hverdagsspørgsmaal ,  paa  en  Maade ,  der 
vidnede  om  en  vis  gjensidig  Sympathi. 

Hasting  maatte  ogsaa  tilstaa  for  sig  selv,  at  han 
syntes  bedre  om  Greven,  jo  mere  han  saae  til  ham. 
Ja,  han  begyndte  endog  at  faa  en  Følelse  af,  at 
Greven  med  alle  sine  Fordomme  og  sin  aabenlyse 
Vedhængen  ved  disse,  neppe  var  ham  saa  underlegen 
i  aandelig  Forstand,  Noget,  han  naturligvis  var  gaaet 
ud  fra  i  Henhold  til  den  almindelige  Opfattelse  af 
Folk  med  adelige   Titler. 

Havde  Greven  nemlig  end  ikke  de  positive  Kund- 
skaber, som  Hasting  havde  erhvervet  sig,  nærmest 
fordi  de  for  ham  vare  Værktøj,  var  Grevens  Fortrin 
derimod,    at    han    i    et    klart    og    rent  Sind  gjemte   en 


Jason.  253 

stor  Erfaring  og  betydelig  Menneskekundskab.  Det 
er  vel  overflødigt  at  sige,  at  der  ikke  var  et  Ord 
sandt  i  Historien  om  det  spanske    Giftermaal  o.   s.   v. 

Disse  Historier  om  ham  vare  kun  Udtryk  for  det 
Forhold,  at  hans  gode  Egenskaber  vare  saa  betyde- 
lige, at  Folks  almindelige  Ulyst  til  at  yde  stor  Aner- 
kjendelse  ikke  kunde  finde  tilstrækkelig  Modvægt  mod 
hans  Fortrin  i  hans  Fordomsfuldhed,  ofte  bonerte 
Stivsind  og  andre  Mangler,  men  krævede  noget  Mere. 
Da  der  ikke  fandtes  noget  Saadant,  lavede  man  det 
instinktmæssig  uden  ret  at  mene  noget  Ondt  dermed. 

Greven  udtrykte  sig  i  Domme  om  Personer  meget 
humant.  Frøken  Rønnov  sagde  under  en  af  deres 
Samtaler,   at  han  altid  var  Defensor. 

»Paa  ingen  Maade,»  sagde  han.  »Jeg  søger  kun 
ikke  at  være  Aktor,  thi  det  er  de  fleste  Folk,  naar 
de  omtale  Nogen.  Omtale  bestaar  væsentlig  kun  i 
Angreb;  den  Dom,  der  er  den  gængse  om  en  Mand 
eller  Kvinde,  bestaar  kun  i  en  Kompilation  af  deres 
daarlige  Egenskaber,  det  er  kun  disse,  der  anvendes 
til  deres  Etiketter  i  Livet,  kun  dem,  som  have  Lov 
til  at  kursere  i  vort  humane  Samfund.  Al  Anerkjen- 
delse  betragtes  derimod  som  Kontrebande,  som  En- 
hver gjør  sin  Pligt  i  at  konfiskere  og  pille  ud  af 
Bylten. « 

»Folk  er  ikke  menneskekjærlige  i  deres  Mund, 
fordi  de  ikke  er  det  i  Hjertet,«  sagde  Hasting.  »An- 
erkjendelse,  god  Omtale  o.  s.  v.  er  for  de  Fleste  et 
Gode  af  højeste  Værd  —  lad  mig  rose  mig  selv  med 
at  sige,   at  jeg    lykkeligvis   er  nogenlunde   frigjort    her- 


254  r-   C.   S.    Topsøe. 

for,  og  derfor  ikke  forsvarer  mit  eget  Glashus  —  og 
netop  Bevidstheden  herom  og  den  lette  Adgang,  der 
er  til  at  ødelægge  dette  Gode,  indeholder  en  uover- 
vindelig Fristelse  for  vore  kjære  og  kjærlige  Med- 
mennesker. « 

»Her  bliver  jeg  nu  rigtignok  Defensor,«  sagde 
Greven.  »Jeg  tror  ikke,  at  denne  Tilbøjelighed  til  ikke 
at  beskjæftige  sig  med  Andet  end  det  Daarlige  hos 
»Folk  kommer  af  nogen  egentlig  Ondskab.  Det  er 
hos  særdeles  Mange  meget  ofte  en  vis  Nihilisme,  en 
vis  skeptisk  Blaserthed,  hvormed  man  vil  lapse  sig 
lidt,  men  hvoraf  man  i  Virkeligheden  ikke  er  gjen- 
nemtrængt.  Ved  at  dømme  haardt  og  skaanselsløst 
søger  man  at  give  sig  selv  Relief,  at  vise  en  vis 
aandelig  Overlegenhed.  Saaledes  er  det  vist  ialfald 
ofte  hos  Mænd.  At  der  hos  Kvinder  ofte  kan  være 
en  vis  lille  skadegjørende  Hensigt  med  i  Spillet,  er 
jo  nok  muligt,  men  dette  kommer  da  mest  af,  at  de 
er  lidt  mere  anlagte  til  Misundelse  og  Skinsyge  end 
vi   grovere  og  mindre  pirrelige  Naturer.« 

Men  Spørg smaalet  er  saa  atter,  om  ikke  slette 
Domme  skulde  være  de  bedst  fortjente,«  sagde  Ha- 
sting. »Det  er  nu  det,  jeg  er  mest  tilbøjelig  til 
at  tro.« 

»Det  er  jeg  ikke,«  sagde  Greven.  »Efter  min 
personlige  Erfaring  er  der  mere  Godt  i  de  fleste 
Mennesker,  end  man  vil  antage;  men  det  Gode  er 
meget  ofte  betinget  tilstede,  det  slumrer  i  Muligheder- 
nes Svøb;  naar  det  vækkes,  er  Barnet  da  ofte  en 
Kæmpe.     Det    Slette     ligger    nu    for    saa    vidt    ogsaa 


Jason.  255 

saaledes,  men  jeg  synes,  det  har  vanskeligere  ved  at 
komme  rigtig  frem  end  det  Gode;  det  er  en  stor 
Trøst.  Men  forøvrigt  finder  jeg,  at  det  er  en  af  de 
mest  overraskende  Gaader  i  den  menneskelige  Sjæl 
at  se,  hvor  Ondt  og  Godt  er  spredt  mellem  hinanden 
som  Malm  og  Sten  i  et  Bjerg,  ligger  saa  tæt  op  til 
hinanden,  at  der  ikke   er  Spor  af  Overgange.« 

»Saa  kommer  det  altsaa  an  paa,  hvorledes  der 
hugges  i  Bjerget,«  sagde  Frøken  Rønnøv,  »om  man 
faar  Slakker  eller  Malm.« 

»For  en  stor  Del  vist,«  sagde  Greven.  »Men 
Malmaarerne  er  meget  rige,  uhyre  rige.« 

»Det  er  lettere  at  leve  med  en  saadan  gjennem- 
gaaende   Tro  paa  Alle,«    sagde  Hasting. 

»Min  Tro  er  ikke  ubetinget  gjennemgaaende,«  sva- 
rede Greven.  »Der  er  ialfald  et  af  de  væsentlige  Livs- 
forhold, hvor  jeg  er  bleven  mere  Skeptiker  med  Tiden.« 

»Og  det  er?« 

>  Kjærlighedsforholdet. « 

»Hvorledes  mener  De  det?« 

»Ganske'  simpelt  og  ligefrem,  som  Alt,  hvad  jeg 
ellers  har  sagt.  Der  hykles  der  ofte,  jeg  vil  ind- 
rømme tildels  ubevidst,  thi  Alt  her  er  ved  fælles 
Overenskomst  Sekler  igjennem  blevet  saa  udpyntet, 
at  Ingen  ret  veed,  hvad  der  er  hans  eget.  Der  gives 
der  ofte  Regnepenge  ud  for  Dukater,  navnlig  i  Ægte- 
skabet. Jeg  nærer  Mistillid  til  den  almindelige  ægte- 
skabelige Kjærlighed,  fordi  Folk  istedetfor  at  se,  at 
her  er  Noget,  som  skal  arbejdes  op  i  Menneskesjælen 
med  Iver  og  Angst,  tror,   at  det  er    Noget,    der  kom- 


256  V.    C.  S.    Topsøe. 

mer  af  sig  selv,  ligesom  Fløde  paa  Mælk  —  undskyld 
en  Landmand  hans  Mejerilignelser  —  saadant  et 
Vaneprodukt  er  det  almindelige.  Derfor  siger  jeg 
ogsaa,  De  maa  komme  og  fortælle  mig  om  de  pjan- 
kede Forlovelser,  hvad  De  vil,  og  jeg  vil  tro  det.  De 
maa  komme  og  fortælle  mig  om  Ægteskab,  hvad  De 
vil,  og  jeg  tror  det  endnu  lettere.  Her  er  jeg  tilbøje- 
lig til   at  være   Aktor. « 

»De  nøjes  da  ogsaa  selv,  Hr.  Greve,  med  at  være 
Undtagelse,  forsaavidt  De  selv  hverken  er  gift  eller 
forlovet,«  sagde  Hasting,  men  han  fortrød  strax  Or- 
dene, thi  denne  Ytring  var  altfor  familiær  efter  det 
Forhold,   hvori  han  stod  til  Greven. 

Denne  tog  det  imidlertid  tilsyneladende  ikke  ilde 
op,  men  svarede  med  et  Smil,  som  man  kunde  fristes 
til  at  kalde  gyldent:    »Ja  en  Undtagelse.« 

I  en  let  spøgende  Tone  gik  Frøken  Rønnov  over 
til  at  sige : 

»Ja,  Greven  har  visse  Punkter,  hvor  han  er  Ak- 
tor, hvor  han  er  streng  og  ubøjelig  haard ;  som  han 
er  lige  overfor  de  gængse  Forelskelser,  er  han  ogsaa 
lige  overfor  Jøder.  Han  er  en  af  disse  ægte,  gamle 
Riddere,  som  vilde  anse  det  for  en  ret  fortjenstfuld 
Gjerning  at  brænde  et  Dusin  gamle  Jøder.« 

»Og  saa  indsætte  sig  selv  som  deres  Universal- 
arving?« 

»Nej,  Vorherre  bevares,«  sagde  Greven  leende. 
»Men  for  at  vor  praktiske  og  naturligvis  meget  libe- 
rale Ingeniør  ikke  skal  anse  mig  for  et  aldeles  urime- 
ligt   Menneske,    maa    jeg    have    Lov    til    at    sige,    at 


Jason.  257 

denne  Antipathi  er  mig  noget  Medfødt:  dermed  er 
dens  Berettigelse  givet,  ialfald  lige  overfor  radikale 
Medmennesker,  der  ikke  kunne  anerkjende  noget 
mere  Ufejlbart  end  slige  Aabenbarelser  af  Racedrifter, 
af  slumrende  Naturrørelser.  Mine  ikke  radikale  Med- 
mennesker har  ganske  vist  Lov  til  at  angribe  mig 
for  Fordomme  og  Bornerthed,  og  det  vil  de  natur- 
ligvis gjøre  i  samme  Forhold,  som  de  føle,  at  de 
selv  har  de  samme  uforbederlige  Raceinstinkter  uop- 
ryddelig  rodfæstede  hos  sig  selv,  og  det  gjør  de  Alle, 
og  det    er  det,    der    er  det    Interessante  ved  Sagen.« 

»Ja,  hvorfor  egentlig  det?« 
Mig  interesserer  slige  Tendenser ,  slige  Sympa- 
thier  og  Antipathier,  fordi  jeg  er  et  lille  Stykke  af  en 
Antikvitetssamler,  og  jeg  morer  mig  lige  saa  fuldt  ved 
at  finde  en  gammel  Stump  Tænkemaade ,  som  ved 
at  opdage  et  gammelt  Glas,  og  saa  er  der  det,  at 
man  finder  mange  fiere  Stumper  gammel  Tænkemaade 
end  gammelt  Glas,   og  ofte  er  de  mere  værd.« 

Hasting  saae  lidt  tvivlende  og  forvirret  fra  det 
ene   Ansigt  til  det  andet. 

Greven  svarede  ham  med  at  sige:  »Det,  jeg  her 
har  sagt,  er  i  Virkeligheden  ment  temmelig  alvorlig. 
Jeg  lægger  ikke  Dølgsmaal  paa  min  Raceantipathi, 
og  jeg  anser  den  for  berettiget.  Jeg  finder,  at  det 
er  sundt  og  godt  og  styrkende  at  frede  om  slige 
Ejendommeligheder;  den  moderne  nivellerende  Ud- 
glatten  kan  jeg  ikke  bruge.  De  maa  kalde  det 
gammeldags,  om  De  vil,  jeg  veed,  at  jeg  er  gammel- 
dags  i    Meget,    men  saaledes  er  jeg.     Var  jeg  Jøde, 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  jy 


258  V.   C.   S.    Topsøe. 

vilde  sikkert  Messiastraditionen  leve  uforgængelig  i  mig, 
Tendensen  til  Verdensherredømme,  til  at  sætte  Fod 
paa  Andres  Nakke,  som  er  uudslettelig  i  det  stærke 
jødiske  Blod,  vilde  være  ulige  stærk  i  mig.  Jeg  vilde 
overalt  se  Tegn  paa,  at  vi,  udbredte  i  alle  Lande, 
arbejde  hen  derimod,  hen  imod  et  aandeligt  Herre- 
dømme for  den  jødiske  Aand.  Nu  er  jeg  ikke  Jøde, 
og  saa  finder  jeg  lige  saa  stærkt  i  mig  den  modsatte 
Side  udviklet  af  den  uudslettelige  Kløft  mellem  en 
Folkeaand,  der  er  bundforskjellig  fra  min,  og  saa 
finder  jeg  Jøder  siddende  som  Fluer  overalt  paa  Aar- 
hundredets  Saar,  paa  Børssvindelen  som  paa  Lite- 
raturen,  inciterende  og  inflammerende  det  Altsammen.« 

»De  hugger  haardt,«   sagde  Hasting. 

Greven  svarede:  »Et  Sværd  skal  sent  drages, 
men  der  skal  altid  staa  »no  spare«  paa  dets  Klinge, 
og  selv  maa  man  mindst  af  alle  sløve  noget  Sted  paa 
Klingen.  Det  behøver  jeg  nu  ikke  at  være  bange 
for,  skal  blive  Tilfældet  med  mig.  For  at  blive  ved 
den  samme  Sag,  saa  har  jeg  givet  mig  selv  Beviser 
paa,  hvor  vidt  jeg  gaar.  Forrige  Sommer  havde  jeg 
ved  et  Fald  med  Hesten  faaet  min  højre  Arm  øde- 
lagt for  længere  Tid.  Jeg  skulde  i  den  Anledning 
have  en  Sekretær  og  tilbød  meget  høj  Betaling  for  at 
faa  et  ordentligt  Menneske  lokket  til  for  en  kortere 
Tid  at  slaa  ind  paa  noget  rent  Tilfældigt.  Jeg  tog 
mellem  Tilbudene  det,  der  saae  mest  lovende  ud; 
det  var  fra  en  ung  Kandidat  og  bilagt  med  glimrende 
Anbefalinger.  Han  skrev  selv  en  smuk,  klar,  beha- 
gelig   Haandskrift.       Han    havde    et    almindeligt    tvsk 


Jason.  259 

Navn.  Da  han  kommer,  ser  jeg,  det  er  en  ung  Jøde. 
Alle  hans  Anbefalinger  var  uden  Tvivl  paalidelige  og 
sanddru.  De  forslog  ikke ,  da  jeg  saa  det  magre, 
hvidgule  Ansigt  med  de  skarpe  Træk  og  tæt  krøllet 
Haar  rundende  sig  som  en  Paryk  eller  lodden  Hue, 
helt  ned  over  Panden  og  under  denne  et  Par  om- 
flakkende, overalt  indtrængende,  sorte  Øjne.  Det  var 
mig  umuligt  at  have  ham  om  mig  liver  Dag.  Jeg 
kunde  ikke  rede  mig  ud  af  Vanskeligheden  og  maatte 
tage  min  Tilflugt  til  Frøken  Rønnovs  Bistand ,  som 
fortalte  ham  Noget  om,  at  jeg  havde  skiftet  Bestem- 
melse, og  fortalte  det  med  den  Elskværdighed,  der 
forud  sikrer  Udfaldet,  men  som  jeg  ikke  var  istand 
til  at  udvise.  Han  fik  naturligvis  ikke  desmindre  hele 
sit  Honorar  og  viste  sig  meget  tilfreds  herfor.« 

»Men  en  Sekretær  fik  De  dog  paa  den  Maade  ikke. 

»Ja  og  Nej,  som  De  vil.  Frøken  Rønnov  var 
saa  god  nogle  Uger  at  skrive  Breve  for  mig ;  det  var 
en  Lykke ,  som  jeg  ikke  havde  drømt  om ,  og  som 
tillige  gjorde  vor  Udflugt  til  Sandhed ,  at  jeg  ikke 
havde   Brug  for  en  fremmed  Sekretær.« 

Det  var  sildig  paa  Aftenen,  den  gamle  Grevinde 
sad  der  og  strikkede  i  sit  Skjul  i  den  store  Havesal. 
De  Andre  blev  ved  at  tale ,  men  især  Greven ,  hvem 
Hasting  fandt  var  en  af  de  Mænd,  man  aldrig  lærer 
at  kjende  Noget  til  paa  Afstand,  men  hurtig  nærved. 
Frøken  Rønnov  saae  paa  ham,  naar  han  talte,  men 
sagde  selv  ikke  meget.  Men  det  var  stundom ,  som 
om  Grevens  Enetale  var  en  Samtale  med  hende,  hvor 
Spørgsmaalene   vare  gjorte   andetsteds. 

17* 


260  V.   C.   S.    Topsøe. 

Talen  faldt  paa  nogle  af  de  praktiske  Foreta- 
gender ,  Greven  til  megen  Gavn  for  en  stor  Del  af 
Jylland  havde  faaet  sat  igjennem. 

Derfra  kom  Hasting  til  at  spørge ,  hvorfor  han 
ikke  tog  Del  i  det  politiske  Liv;  han  vidste  nemlig, 
at  han  kun  een  Gang  havde  villet  lade  sig  vælge, 
nemlig  ved  en  Lejlighed ,  hvor  Valget  gjaldt  en 
enkelt  kritisk  Afstemning.  Han  havde  stillet  sig  for 
at  sikre  en  nødvendig  Stemme  i  en  usikker  Valgkreds, 
havde  afgivet  sin  Stemme  og  trukket  sig  tilbage  ved 
den  første   Lejlighed. 

Da  Hasting  spurgte  herom,  understøttedes  Spørgs- 
maalet  tydelig  ved  et  Blik  fra  Frøken  Rønnov,  der 
viste ,  at  hun  heller  ikke  ansaa  dette  Spørgsmaal  for 
uddebatteret. 

Greven  plæderede  sin  Sag  og  sagde:  »Tro  først 
og  fornemlig  ikke,  at  det  er,  fordi  jeg  føler  mig  i 
nogen  Maade  krænket  over ,  at  vi,  mine  Standsfæller, 
er  eller  var  bankede  ud  af  det  offentlige  Liv,  det 
anser  jeg  os  ikke  for  at  være ,  og  de  Bestræbelser, 
man  i  den  Retning  har  gjort,  volder  ikke  Nag  hos 
mig;  jeg  føler  mig  ikke  forurettet  af  Blade  og  en  vis 
offentlig  Mening,  det  er  ikke  dem,  der  har  gjort  os 
til  Mindremænd,  det  er  vore  Novellister  og  Roman- 
forfattere, koit  sagt,  hele  vor  Literatur  et  Par  Slægter 
igjennem,  og  deri  har  den  atter  fulgt  en  almindelig 
europæisk  Bevægelse,  som  vældede  op  ved  den 
franske  Revolution,  og  som  omgav  Alt,  hvad  der 
havde  en  adelig  Titel,  med  en  Nimbus  af  Slethed 
eller  i  mildeste  Fald  af  Idiotisme.      Om  man  nu  her- 


Jason.  261 

hjemme  kan  have  gjort  Forsøg  paa  at  exekvere  denne 
Dom  mod  os ,  saa  afficerer  det  ikke  mig.  Jeg  vilde 
gjerne  gaa  ud  af  mit  Telt,  naar  jeg  kunde  bruges 
til  Noget;  men  ude  kan  jeg  slet  ikke  gjøre  Gavn. 
Der  er  visse  Udvæxter  paa  mig,  som  gjør  mig  det 
umuligt  at  bevæge  mig  i  det  offentlige  Liv.  Jeg  er 
konservativ ,  forsaavidt  som  jeg  elsker  Meget  i  For- 
tiden ,  og  har  Radikalismens  bedste  Egenskab,  at  tro 
usvigelig  paa  Fremtiden,  men  jeg  kan  ikke  være 
Politiker,  jeg  er  uenig  med  Folk  om  for  Meget,  som 
een  Gang  for  alle  maa  være  udenfor  Diskursen ;  jeg 
vilde  gaa  omkring,  som  da  jeg  havde  Armen  i  Bind, 
mig  selv  og  Alle  til  Besvær.  Jeg  vil  give  en  Illustra- 
tion med  bestemte  Exempler,  det  er  altid  nødvendigt, 
naar  man  vil  tale  tydelig:  Jeg  tror  ikke  paa  Presse- 
frihed og  har  aldrig  kunnet  gjøre  det,  selv  før  jeg 
kom  til  Spanien;  jeg  finder  Fordringen  derpaa  at 
være  ganske  en  lignende  Misforstaaelse  fra  Liberalis- 
mens Side  som  Demokratiets  Fordringer  paa  Kvak- 
salverfrihed. < 

»De  maa  ikke  anse  mig  for  Medskyldig  i  disse 
forskjellige  Gruligheder,«  sagde  Frøken  Rønnov,  »jeg 
har  forsøgt  at  omvende  Greven  med  de  bedste 
Grunde ,  som  jeg  bogstavelig  talt  har  anskaffet  mig  i 
dyre  Domme,  thi  ]eg  har  kjøbt  den  lærdeste  Statsret 
alene  af  den  Grund  og  lært  Kapitlet  om  Presse- 
frihed næsten  udenad,  men  det  hjælper  ikke  det 
Mindste.^ 

»Intet  overbeviser  et  Menneske  mindre  end  gode 
Grunde, «     sagde    Greven.       »Det    Afgjørende    er    de 


262  V.  C.  S.   Topsøe. 

dunkle  Grundstemninger  i  Sjælen ,  som  lige  saa  lidt 
kunne,  skabes  ved  Argumenter,  som  Faust  kan  lave 
et  Menneske,  Argumenter  danne  kun  en  Homunculus. 
Paa  Grundlag  af  Stemningerne  opfører  man  sine  Ræ- 
sonnementer ,  men  ikke  omvendt.  Kunde  man  gjøre 
det,  kunde  jo  alle  Mennesker  blive  enige,  og  Babels 
Taarn  var  bygget.« 

»Det  var  ganske  vist  en  stor  Ulykke  altid  at 
være  enig,  ialfald  lige  overfor  dem,  man  elsker,« 
sagde   Frøken  Rønnov. 

»Smaafolk  siger  det  Modsatte,«  sagde  Greven 
halvt  i   Tanker. 

Men  det  store  Rococco-Ur  slog  igjen;  nu  var 
det  paa  høje   Tid  at  rejse   sig  og  gaa  til  Sit. 

Hasting  saae,  at  Greven,  da  han  gik,  endnu  en- 
gang kastede  et  Sideblik  til  det  store  Vægspejl, 
sikkert  for  at  se  den  historiske  og  fornemme  Orden 
paa  sin   Kjole. 

Den  næste  Morgen  saas  man  flygtig  ved  den 
efter  engelsk  Vis  serverede  Frokost.  Hasting  kjørte 
til  det  tomme  iFairhills«  ;  en  Time  efter  skulde 
Greven  kjøre  Frøken  Rønnov  til  Havnestaden,  hvorfra 
hun  skulde   sejle  til   Kjøbenhavn. 


É  É  É  É  É  c!° f  fe  É  É c!  ■  CI?  É  É  '1°  É  ct '  c!°  c!° 


ET  OG  TYVENDE   KAPITEL. 


/■""^p'nsomt  var  der  paa  tFairhills«,  og  ensomt  blev 
r-rr-> .  , _ieij  medens  Efteraaret  blev  til  Vinter  under 
^jjj^^9  de  mørke,  regnfulde  Dages  uafbrudte  Række- 
følge .  hvor  en  haabløs  graa  Himmel  og  en 
regnfyldt  Luft  laa  tæt  og  trykkende  paa  den  brune 
Jord.  Brunt  og  Graat,  det  var  Dag  efter  Dag  Land- 
skabets  eneste   Farver 

Hasting  fik  atter  Brev  fra  Bernhard,  til  hvem 
han  skrev  temmelig  hyppig,  men  som  sjeldent  svarede 
ham. 

Bernhard   skrev: 

;Kjære  Ven!  Da  Du  saa  meget  ønsker  det.  vil 
jeg  gjerne  sende  Dig  et  Par  Linier  for  at  fortælle, 
hvorledes  vi  have  det.  Der  er  imidlertid  ikke  Noget- 
somhelst  at  fortælle.  Alting  staar  uforandret  her;  i 
Stort  og  Smaat,  forinden  og  foruden  ser  det  ganske 
ud  hos  os  som  forrige  Vinter  ved  denne  Tid,  da  vi 
jevnlig  saae  Dig.  Gjenkald  Dig  blot,  hvorledes  Alt 
var  dengang  ,  og  Du  vil  have  et  nøjagtigt  Billede  af, 
hvorledes  det  er  nu. 


264  V.  C.  S.    Topsøe. 

Kun  skulde  desværre  saa  min  Kones  Udseende 
forandres  lidt.  Hun  ser  ikke  saa  vel  ud  som  forrige 
Aar  og  har  det  i  Grunden  ikke  godt.  Hun  er  meget 
nervøs,  sommetider  er  hun  den  Gamle  eller  rettere 
endnu  meget  ivrigere  efter  at  komme  ud  og  more  sig, 
og  sommetider  kan  jeg  ikke  faa  hende  udenfor 
en  Dør. 

Jeg,  som  kjender  hende  saa  nøje,  som  kun  faa 
Ægtemænd  kjende  deres  Koner,  har  en  Følelse  af, 
at  hun  har  taget  sig  Felix's  Død  aldeles  urimelig 
nær.  Han  var  jo  ganske  vist  en  Ungdom sbekj endt, 
og  hans  Død  var  jo  uhyggelig,  Du  veed ,  hvad  jeg 
altid  har  troet  om  den,  men  det  er  dog  noget  syge- 
ligt saaledes  at  ruge  over  denne  enkelte  pinlige  Er- 
indring, og  det  gjør  hun  aabenbart;  hun  bliver  ved 
at  gaa  ud  til  hans  Grav,  og  en  Dag,  da  jeg  tilfældig- 
vis kom  derhen  efter  at  have  været  til  en  Begravelse, 
saae  jeg,  at  den  var  helt  pyntet  med  Grønt,  som  en 
frisk  Grav.  Jeg  er  vis  paa,  at  det  er  hende,  men 
har  ikke  villet  tale  derom  til  hende ;  denne  Slags 
sygelige  Indfald  skal  en  klog  Ægtemand  ignorere. 
Hendes  Helbred  er  ogsaa  daarligt.  Hun  har  atter 
begyndt  at  hoste ;  hendes  Bryst  har  altid  været  lidt 
svagt,  og  hun  skulde  være  meget  forsigtig,  men  det 
har  hun  rigtignok  slet  ikke  været. 

Vi  havde  maaske  gjort  rettest  i  at  lade  hende 
tilbringe  Vinteren  i  Syden,  men  hvor  skulde  vi  finde 
Rejseselskab  ?  Min  gamle  Svigermoder  skranter  ogsaa 
stærkt,  og  det  tager  i  en  mærkelig  Grad  paa  den 
gamle  Justitsraad;    hans  Humør  er  forbi,   naar   Konen 


Jason.  265 

ikke  er  med  ham.  Kort  sagt,  Alting  er  meget  for- 
andret; Du  vilde  finde  det  Hele  ganske  anderledes, 
naar  Du  saae  det.  Forhaabentlig  bliver  det  dog 
bedre. 

Din  o.   s.   v.< 

Arbejde  i  Marken  var  der  i  denne  Tid  ikke 
meget  af  for  Hasting.  Formiddagen  var  kun  kort. 
De  lange  Eftermiddage  blev  ham  dobbelt  lange. 
Naar  Lyset  var  tændt,  havde  han  sj  el  dent  Lyst  til  at 
tage  sig  Noget  for.  Han  kunde  gaa  i  flere  Timer 
frem  og  tilbage  i  den  store ,  næsten  tomme  Stue, 
der,  fordi  den  var  saa  tom,  ikke  kunde  modtage 
Lyset,  men  syntes  at  skyde  dette  bort  fra  sig  og 
sige:  Lad  mig  være  i  Mørke  og  tænke  paa  de  To, 
som  levede  her  og  ere  døde. 

Naar  han  saaledes  gik  frem  og  tilbage ,  tænkte 
ogsaa  han  paa  Følelser,   som  vare  døde  og  maatte  dø. 

I  Huset  bemærkede  han,  at  der  i  den  ene  Ende 
var  ligesom  en  særskilt  Lejlighed.  De  to  Værelser, 
der  vare  meget  hyggelig  udstyrede,  stod  vel  i  For- 
bindelse med  Lejligheden ,  men  de  havde  i  Gavlen 
en  egen  lille  Havedør  med  en  pyntelig  lille  Have- 
trappe ned  til  Haven,  der  her  var  hækket  af  til  et 
lille  Indelukke  for  sig. 

Han  spurgte  engang  den  gamle  Kone,  som  pas- 
sede Huset  og  ham ,  om ,  hvorfra  dette  Arrangement 
kom  sig,  og  hun  sagde,  at  det  var  der,  Doktorens 
Moder  og  Søster  havde  boet,  de  skulde  have  det 
lidt    for    dem    selv,    havde    han    ment,    saaledes,     at 


266  V.   C.  S.   Topsøe. 

de  baade  kunde  være  hos  sig  selv  og  hos  de 
Andre. 

Der  saae  ud  til  at  have  været  bedre  her  end  i 
det  afgnavede  Værelse  ud  til  Kjøbstadgaarden. 

Han  kom  ret  levende  til  at  tænke  paa  dette  og 
paa  det  Liv,  der  ogsaa  maatte  leves  i  denne  Krog; 
saa  faldt  det  ham  ind,  at  han  dog  kunde  gjøre 
Xoget;  han  kunde  tilbyde  de  to  stakkels  Damer  at 
flytte  ind  i  denne  Lejlighed,  medens  han  var  her; 
det  var  dog  altid  bedre  end  i  det  Hjem,  de  nu 
havde ,  og  saa  kunde,  han  ogsaa  faa  Lejlighed  til  at 
hjælpe  dem  yderligere  med  Et  og  Andet.  Men  dette 
Tilbud  maatte  gjøres  snart,  thi  den  Stue,  de  nu 
havde,   skulde  dog  siges  op  i  god  Tid. 

Atter  kjørte  han  derfor  en  Dag  til  den  lille 
Kjøbstad,  og  atter  kom  han  ind  i  den  lille  Stue, 
hvor  Alting  saae  uforandret  ud  som  de  forrige 
Gange.  Kun  var  Udsigten  til  den  lille  Kjøbmands- 
gaard  endnu  uhyggeligere.  Der  var  faldet  Sne,  som 
strax  var  tøet,  og  det  brune  Snesjap  og  det  snavsede 
Halm ,  der  nu  som  altid  laa  i  den  lille  Gaard ,  gav 
den  Udseendet  af  at  være  en  Slags  bebygget  Tørve- 
grav. Fugtigheden  trængte  ind  ad  Muren  i  det 
daarlig  opvarmede  Værelse. 

Den  gamle  Kone  slap  helt  sit  tynde  Snawl,  for 
at  slaa  op  med  begge  Hænder  af  Glæde  over  dette 
Tilbud,  og  den  unge  Pige  løftede  Hovedet  op  fra 
sit  Sytøj  med  et  Smil ,  der  gjorde  Ansigtet  kjønt  og 
næsten  friskt. 

Dette  undgik  ikke  Hasting,   skjønt  han  ikke   saae 


Jason.  267 

meget  paa  hende.  Fattige  unge  Piger  savnede  for 
ham  Noget,  som  det  ikke  kunde  tilgives  dem  at 
savne.  Formue  eller  Rigdom  vare  ikke  for  ham  nogen 
særlig  Tiltrækning,  men  Savnet  deraf  var  en  Mangel 
hos  Damer.  Dette,  at  sidde  i  Fattigdom,  i  kneben 
og  smaalig  Tilværelse  og  have  deres  hele  Sind 
gjennemtrukket  med  de  nødvendige  Hensyn  hertil, 
ligesom  enhver  Traad  i  deres  Dragt  var  skæmmet 
deraf,  det  var  Noget,  som  altid  havde  gjort  en  fra- 
stødende Virkning  paa  ham.  Ligemeget  om  hans 
Kone  ikke  bragte  ham  en  Skilling,  hun  skulde  være 
vant  til  fine  Strømper  og  ikke  til  at  skjælve  for  Pletter 
paa  sin  Kjole ;  det  var  en  Maxime ,  han  ofte  havde 
udviklet  og  tildels  instinktmæssig  fulgt. 

Den  gamle  Dame  takkede  altsaa  hjertelig.  Det 
var  rigtignok  en  Lykke  at  skulle  bo  et  halvt,  maaske 
et  helt  Aar  i  det  Hus,  og  hendes  Søn  vilde  glæde 
sig  derover ;  han  var  saa  ubeskrivelig  god  og  om- 
hyggelig mod  sin  Moder  og  havde  indrettet  det  saa 
nydelig  ogsaa  for  hende ,  da  han  selv  fik  et  smukt 
Hjem,  og  saa  skulde  han  se,  at  hun  ikke  havde 
nogen  Fordel  deraf.  Men  nu  skulde  hun  bo  der  og 
maaske   .   .   .   Hun  standsede   sig  selv. 

Opsigelsen  viste  sig  ikke  at  være  nødvendig.  De 
betalte  ikke  Kjøbmanden  saadan.  Han  havde  kjendt 
clem  fra  tidligere  Tid  og  sagt,  at  det  maatte  de  gjøre, 
som  de  havde  Lejlighed  til,  og  derfor  var  han  bedst 
tjent  med  ikke  at  faa  dem  som  Lejere.  Han  var  en 
god  Mand. 

Hasting    sagde    med    en    Aabenhed ,    som    kunde 


2  68  V.   C.   S.    Topsøe. 

gaa  an  efter  den  Maade ,  hvorpaa  den  gamle  Dame 
selv  tog  Sagen,  at  der  dog  altsaa  var  Nogen  af  deres 
forrige  Bekjendte ,  der  havde  tænkt  paa  deres  Kaar, 
men  det  var  underligt,  at  det  skulde  være  en  Mand, 
der  sad   smaat  i  det. 

»Ja,  ja,«  sagde  den  gamle  Kone,  »Livet  er  jo 
ikke  til  for  Morskab.  Alt,  hvad  vi  har,  som  er  over 
Modgang  og  Sorg,  maa  vi  takke  Gud  for;  det  er 
Vinding,  vi  ikke  kunne  forlange;  jeg  har  været  tak- 
nemlig over  de  Tjenester,  der  blev  vist  os,  og  det 
kunde  ikke  falde  mig  ind  at  gaa  i  Rette  med  dem, 
der  ikke  vise  os  Tjenester.« 

»Men  der  er  dog  Mange  af  deres  tidligere  Be- 
kjendte, som  kunde  hjælpe  Dem  paa  mange  Maader,« 
sagde  Hasting,  tildels  henvendende  sig  til  den  unge 
Pige. 

Denne  svarede  ogsaa  og  sagde:  »Saa  lidt  Hjælp 
som  muligt  er  det  Bedste;  var  det  ikke  for  Moders 
Skyld,  vilde  jeg  ønske,  de  rent  glemte  os;  men 
Amtmanden  har  forresten  skaffet  Moder  et  lille  Legat 
for  Præsteenker.« 

»Det  var  virkelig  kjønt  af  ham,«  sagde  Moderen. 
>  Han  tænkte  selv  derpaa,  jeg  vidste  ikke  Noget  af 
det.« 

»Ja,   at  tænke  derpaa  er  Hovedsagen.« 

»Man  skal  ikke  bebrejde  de  Rige,  at  de  ikke 
tænker  saa  meget  paa  de  Fattige,«  sagde  Moderen, 
»de  veed  jo  slet  ikke,  hvordan  det  er;  det  veed  de, 
der  selv  sidder  smaat  i  det,  og  derfor  er  de  lettere 
til   Medlidenhed   og    Hjælpsomhed.     De  Rige  og  Vel- 


Jason.  26g 

havende  er  saamænd  lige  saa  gode  Mennesker  som 
de   Andre. « 

Lidt  oprørsk  sagde  Datteren  ivrig  syende:  »De 
har  saa  god  Tid  i  Verden ,  lad  dem  bruge  Noget  af 
den  til  at  tænke  paa,  orn  de  ikke  kunde  finde  paa 
en  Mangel  hist  og  her  at  afhjælpe.  Jeg  forstaar,  at 
det  er  ubehageligt  at  modtage ,  og  jeg  forstaar  ikke, 
at  det  er  ret,  at  der  altid  skal  bedes  og  aldrig  gives, 
uden   at  der  først  bedes.« 

»Tror  Du  virkelig,«  sagde  Moderen,  »at  de  Rige 
føler  saa  klart,  at  de  har  Overflod,  det  tror  jeg  ikke ; 
de  har  saa  mange  Udgifter  og  saa  mange  egne  Nød- 
vendigheder,  som  de  ikke  tænker  sig,  de  kan  und- 
være ,  at  vi  slet  ikke  kan  forstaa  det ,  men  de  for 
deres  Vedkommende  føler  ikke,  at  det  er  Overflødig- 
heder.« 

»Det  er  en  gammel  Strid  mellem  Moder  og 
mig,«  sagde  Datteren  til  Hasting,  henvendende  sig 
første  Gang  dristig  og  ligefrem  til  ham,  »og  De  maa 
ikke  misforstaa  det.  Jeg  har  ikke  Noget  imod  de  andre 
Mennesker,  og  jeg  tror  ikke,  at  det  Liv,  vi  i  denne 
Verden  er  komne  til  at  leve,  er  under  Gjennemsnittet 
af  det ,  Liv  nu  engang  er.  Men  vi  strider  indbyrdes 
for  Ærens  Skyld ,  vi  strider  kun ,  om  vi  skulde  sige : 
det  er  i  sin  Orden,  at  vi  har  det  saaledes,  som  vi 
har  det,  vi  bebrejder  Ingen  det,  eller  om  vi  skulde 
sige:  det  er  naturligt,  at  vi  har  det  saaledes,  men 
maaske  ikke  rigtigt  af  Andre;  i  ethvert  Fald  bryder 
vi  os  alligevel  ikke  om,  at  Menneskene  vil  lade  os 
have  det  saaledes,  enten  de  har  Uret  deri  eller  ikke.« 


270  V.   C.  S.    Topsøe. 

»Saa  er  jeg  paa  Deres  Side,«  sagde  Hasting, 
»undtagen  naar  jeg  er  syg.« 

»Men,  naar  er  .  .  .,«  hun  afbrød  pludselig  selv, 
blev  en  Smule  rød  i  Kinderne  og  sømmede  saa  videre. 

Hasting  spurgte,  hvad  hun  vilde  sige ;  hun  sagde, 
at  det  var  Ingenting,  og  vilde  trods  gjentagne  Spørgs- 
maal  ikke  videre  ind  paa  dette. 

Han  sagde  saa  Farvel  efter  at  have  aftalt,  at  de 
saa,  naar  Vinteren  var  omme,  vilde  komme  ud  til 
»  Fairhills. «■ 

Og  Vinteren  skred  videre. 

Den  graa  Himmel  var  bestandig  den  samme ; 
under  den  laa  afvexlende  mørk ,  vaad  Jord  og  hvid 
Sne.  Men  paa  denne  Afvexling  nær  var  Alt  ved  det 
Samme. 

Hasting  var  nu  bleven  glad,  naar  Nogen  kaldte 
ham  eller  spurgte  ham  tilraads  i  Sygdomstilfælde. 

Han  ærgrede  sig  kun  over,  at  der  var  faldet  saa 
meget  Støv  paa  hans  positive  medicinske  Kundskaber. 
Derimod  forbavsedes  han  over  den  Erfaring  hos  sig 
selv,  at  det  divinatoriske  Instinkt,  som  er  en  saa  uhyre 
Fordel  for  en  Læge ,  og  som  hans  Medstuderende  i 
sin  Tid  mente  at  have  fundet  saa  stærkt  udviklet  hos 
ham,  at  det  usædvanlig  tydelig  udpegede  ham  til 
Læge,  syntes  at  være  blevet  mere  energisk  i  de  Aar, 
det  havde  ligget  ubenyttet  og  urørt  i  hans  Hjerne. 
Han  gjorde   ogsaa  forskjellige  heldige  Kure. 

Imidlertid  følte  han  stor  Lyst  til  at  forøge  sine 
positive  Kundskaber,  og  fra  en  Boghandel  i  den  lille 
Kjøbstad    fik    han    forskrevet    et    helt  Bibliothek  af  de 


Jason.  2"Jl 

Bøger,  han  med  stor  Ceremoni  havde  brændt  ved 
Afskedsgildet,  inden  han  tog  til  Indien. 

Nu  blev  hans  Aftener  bedre.  Han  sad  ved 
Lampen  og  læste  de  bekjendte  Sider,  og  gamle 
Stemmer  talte  fra  dem  livlig  og  opmuntrende  til  ham. 
En  hel  Forestillingskreds  vaagnede,  i  hvilken  han  følte 
sig  vel,  hvor  han  var  hjemme  og  ikke  herreløs. 

Men  naar  han  sad  saaledes,  eller  naar  han 
vendte  hjem  mod  Aftenen  og  saae  det  uoplyste  Hus's 
mørke  Vinduer  bag  Træerne,  fortrød  det  ham  næsten, 
at  han  ikke  skulde  være  ene  der  med  sine  Forestillinger 
og  Tanker,  men  at  Enken  og  hendes  Datter  skulde 
bryde  Ensomheden. 

Han  fik  som  Læge  en  vigtigere  Opgave.  En 
Sømand  fra  Egnen  var  kommen  hjem  i  Besøg  hos 
sin  Familie  og  blev  kort  efter  syg.  Man  fik  fat  paa 
Hasting  en  Dag,  han  var  paa  Arbejde  i  Nærheden. 
Det  var  Kopper.  Det  var  ingen  behagelig  Erfaring; 
den  Syge  maatte  blive,  hvor  han  var,  men  i  det  lille 
snavsede  Bondehus  var  der  den  frodigste  Planteskole 
for  Sygdommen. 

Hasting  sagde  Folkene,  hvad  der  var  i  Vejen, 
og  gav  dem  et  saa  bestemt  Tilhold  om  at  hente 
Distriktslægen ,  at  de  saae,  at  der  dennne  Gang  ikke 
kunde  være  Tale  om  at  spare  de  syv,  otte  Mil  frem 
og  tilbage,  som  Turen  var;  de  maatte  Alle  revacci- 
neres, og  der  maatte  tillige  af  rette  Vedkommende 
tages  under  Overvejelse,  om  der  var  andre  Foran- 
staltninger at  træffe  for  at  undgaa  større  Udbredelse 
af  Sygdommen. 


272  V.   C.  S.    Topsøe. 

Den  næste  Dag  kom  cla  ogsaa  Distriktslægen. 
Han  fik  fat  i  Hasting,  hvem  han  i  al  Stilhed  var 
meget  glad  over  at  have  som  frivillig  Amanuensis  i 
denne  fjerne  Del  af  sit  Distrikt,  og  efter  at  have 
truffet  de  nødvendigste  Foranstaltninger  lod  han  sig 
forlyde  med,  at  Hasting  nu  forøvrigt  kunde  udrette 
ligesaa  Meget  i  Sagen  som  han  selv. 

Hasting  paatog  sig  ialfald  saa  vidt  muligt  at 
sørge  for,  at  de  forskjellige  Forskrifter,  der  blev  givne, 
blev  efterlevede. 

En,  og  kort  efter  endnu  en  af  Husets  andre  Be- 
boere blev  angreben.  Distrikstlægen  fik  skriftlig 
Underretning  herom  og  meddelte  tilbage,  at  han  nok 
skulde  komme ,  saasnart  det  var  ham  muligt.  Fore- 
løbig var  han  ganske  rolig  ved  at  vide  Hasting  der 
paa  Stedet. 

Denne  fik  da  fuldt  op  at  gjøre.  Hans  Læge- 
virksomhed vakte  imidlertid  megen  Misfornøjelse  hos 
hans  Fæller  og  Undergivne,  der  frygtede  for,  at  han 
skulde  føre  Smitten  med  sig  til  dem.  Der  var  ad- 
skillig Tale  om  at  indgive  Klage  over  ham  til  hans 
Foresatte,  men  da  man  dog  fandt,  at  det  var  en 
Synd  baade  for  de  Syge  og  for  ham,  der  gjorde  det 
i  god  Mening,  opgav  man  dette.  Men  ellers  lagde 
man  paa  mange  Maader  sin  Misfornøjelse  for  Dagen 
og  undgik  ham  tillige  saa  meget  som  muligt.  Hasting 
bemærkede  godt  dette ,  og  det  var  hans  pirrelige  og 
for  personlige  Ubilligheder  meget  ømfindtlige  Sind 
højst  ubehageligt;  men  i  det  Hele  taget  var  han  dog 
i  et  meget  bedre  Lune  ved  den  Forandring,   der  var 


Jason.  273 

kommen  i  hans  Levevis.  Hans  Sind  var  blevet  baade 
lettere  og  friere. 

Paa  Grund  af  den  Uvillie,  hans  Folk  havde  mod 
at  komme  i  Berøring  med  det  smittede  Sted ,  kjørte 
han  gjerne  sig  selv  derover.  Disse  Ture  faldt  næsten 
altid  om  Eftermiddagen,  da  det  var  hans  Fritid,  der 
maatte   benyttes  hertil. 

En  Dag  var  det  blevet  sildigere  end  sædvanlig, 
da  han  kjørte  ud,  og  Nat,  da  han  tog  hjem.  Han 
kjørte  hurtig;  Vejen  var  slet,  og  Vejret  var  mørkt. 
Han  væltede ;  Hesten  blev  staaende,  men  da  han 
vilde  paa  Benene  igjen,  kunde  han  ikke,  og  han  følte, 
at  hans  Ben,  som  han  i  første  Øjeblik  kun  troede  at 
have  stødt  haardt,  var  knækket. 

Det  var  virkelig  en  fortvivlet  Stilling  at  ligge 
hjælpeløs  her  paa  den  ensomme  Vej  i  Vinternattens 
Mørke.  Han  undrede  sig  i  Begyndelsen  med  en  vis 
objektiv  Ro  over,  at  man  paa  een  Gang  under  dag- 
ligdags Forhold  kunde  komme  i  en  saa  pinlig  og 
virkelig  farlig  Stilling ,  men  saa  begyndte  han  at 
tænke  over,  hvad  der  kunde  gjøres  for  at  blive  hjulpen. 
Skjønt  han  ikke  laa  saa  langt  fra  Fairhills,  var  det 
ham  dog  umuligt  at  slæbe  sig  derhen  eller  til  et  lille 
Bondehus ,  som  laa  paa  Vejen ,  og  det  var  farligt  i 
højeste  Grad  at  ligge,  som  han  laa,  paa  den  kolde 
Jord,  til  Nogen  kom  forbi,  maaske  først  henad  Mor- 
genstunden. 

Han  havde  sin  Revolver  i  Lommen  paa  sine 
Farter  i  Mørke ,  halvt  af  gammel  Vane ,  halvt  fordi 
Egnen    virkelig    ikke    var    overdrevent    sikker.      Blandt 

V.  C.  S.  Topsøe:    Samlede  Fortællinger.     II.  I  g 


274  V.   C.  S.    Topsøe. 

Jordarbejderne  var  der  meget  Pak,  som  ialfald  gjorde 
Spektakler  og  slog  løs  for  et  godt  Ord. 

Han  tog  Revolveren  frem  og  fyrede  to  Skud 
efter  hinanden  med  kort  Mellemrum. 

Knaldene  lød  stærkt  i  Stilheden,  og  Hesten,  som 
havde  staaet  og  snuset  og  snøftet,  blev  forskrækket 
og  gav  sig  til  at  løbe  med  den  lille  Gig  slingrende 
og  skurende   efter  sig. 

Det  gjorde  Hasting  ondt  for  hans  gode  lille 
Vogn,  men  han  trøstede  sig  med  at  tænke,  at  Hesten 
kunde  hjælpe  til  at  skaffe  Folk  ud  efter  ham,  naar  de 
saae  den  i  dens  Flugt. 

Han  gjemte  foreløbig  Resten  af  sine  Skud,  slæbte 
sig  hen  paa  Vejkanten,  hyllede  sig,  saa  godt  han 
kunde,  i  sit  Overtøj  og  ventede  saa,  hvad  der  vilde 
komme  ud  af  det. 

Fra  det  Sted,  hvor  han  laa,  kunde  han  overse 
den  Strækning,  hvorover  Vejen  løb  op  til  Fairhills. 

Han  havde  ligget  her  nogen  Tid  og  hørt  paa 
alle  de  hviskende  og  sukkende  Lyde,  som  sammen- 
sætte Nattens  Stilhed,  saa  fyrede  han  et  tredje  Skud 
af.  I  det  Samme  forekom  det  ham ,  at  han  saae  et 
Lys  blinke  paa  et  Sted,  hvor  Vejen  til  Fairhills  kunde 
gaa.  Det  blev  borte,  men  blinkede  saa  igjen,  blev 
atter  borte  og  vedblev  at  være  borte  en  fortvivlet 
Tid,  saa  længe,  at  han  blev  helt  fortrydelig  over  det 
Haab ,  han  havde  havt  om,  at  man  skulde  være  paa 
Spor  efter  ham,  men  saa  paa  een  Gang  sprang 
Lyset  frem  igjen  af  Mørket,  og  nu  var  det  et  godt 
Stykke  længere  nede  ad  Bakkeskraaningen.    Der  kunde 


Jason.  2 75 

ikke  vel  være  Tvivl  om,  at  det  var  ham,  der  blev  ledt 
efter.  Det  var  det  ogsaa.  Lyset  maatte  nu  blive 
borte  et  Stykke,  naar  det  var  kommen  ned  til  Dal- 
bunden; han  fyrede  endnu  et  Skud  for  at  holde  det 
i  den  rigtige  Retning ,  og  da  det  atter  kom  frem, 
hørte  hen  tillige  Lyden  af  raabende  Stemmer.  Han 
raabte  igjen.  Lyset  fik  rask  Fart,  og  snart  efter  stod 
et  Par  Folk  fra   Gaarden  hos  ham. 

Gaa,  selv  med  Understøttelse,  var  der  ikke  Tale 
om.  Han  maatte  bæres  i  sin  Pels,  der  var  stor  nok 
til  at  afgive   en  Bærebør. 

Skæbnen  havde  villet,  at  det  var  to  Folk,  der 
vare  meget  bange  for,  at  han  skulde  bringe  Smitte, 
der  vare  komne  for  at  hjælpe  ham,  og  han  var  glad 
over,  hvor  ivrige  de  vare  for  at  hjælpe  ham,  og  over, 
at  de  nu  ikke  tænkte  paa  noget  Andet. 

Han  var  imidlertid  besvimet,  da  de  kom  hjem 
med  ham.  Udmattelsen  og  Kulden  havde  virket. 
Han  kom  først  til  sig  selv  ved  den  Smerte,  som  Fol- 
kenes klodsede  Forsøg  paa  at  faa  ham  klædt  af, 
voldte  ham,'  og  han  gav  selv  de  nødvendige  Ordrer 
til  sin  Behandling  og  til  strax  at  faa  Bud  efter 
Distriktslægen ,  saa  at  det  kunde  ventes ,  at  denne 
vilde  komme  om  Morgenen  for  at  forbinde  det  alt 
stærkt  ophovnede   Ben. 

Da  han  var  kommen  til  Ro ,  havde  han  —  det 
lyder  underligt  —  næsten  en  Følelse  af  Tilfredshed 
over,  at  der  var  hændt  ham  noget  Usædvanligt,  Noget, 
der  bragte  en  Afvexling  og  vilde  give  hans  Tilværelse 
en  ny  Retning  og  Karakter,   ialfald  i  de  første  Uger. 

18* 


276  V.  C.  S.   Topsøe. 

Denne  Fornøjelse  var  imidlertid  kortvarig.  Da 
han  vaagnede  næste  Morgen,  var  den  helt  forbi ;  han 
var  nu  kun  ærgerlig  over  at  skulle  ligge  sund  og  frisk 
indespærret  en  sex  Ugers  Tid,  og  paa  den  anden 
Dag  af  hans  Sygetid  forekom  det  ham  helt  misun- 
delsesværdigt at  kunne  trave  om  under  den  graa 
Himmel  paa  de  opblødte   Marker. 

Nu  syntes  det  hans  utaalmodige  Natur  en  Umu- 
lighed at  komme  over  fyrretyve  Dage  til ,  og  han 
ønskede   at  kunne   sove   dem  bort. 

Dette  Ønske  gik  paa  sin  Vis  i  Opfyldelse;  alt 
Dagen  efter  var  han  gjennemtrængt  af  et  kvalmt 
Ildebefindende,  som  ikke  lod  ham  i  Tvivl  om,  at  han 
vilde  blive  alvorlig  syg.  Han  fik  Feber,  og  da  den 
gamle  Distriktslæge ,  som  med  stor  Elskværdighed 
trodsede  de  syv  Mil,  for  at  passe  Forbindingen,  kom 
igjen,  kunde  han  meddele  Hasting,  at  han  havde 
Kopper. 

Nu  kom  der  en  ny  Tid.  Angrebet  var  temmelig 
stærkt.  Stundom  tumledes  hans  Sind  med  de  Fore- 
stillinger, som  bestandig  sled  og  gnavede  paa  det, 
men  oftest  laa  han  hen,  og  hans  Forestilling  ind- 
skrænkedes til  en  taaget  Bevidsthed  om,  at  der  et 
eller  andet  Sted  i  Stuen  var  Lidelse  og  Ildebefindende. 
Langsomt  fortrak  Følelsen  af,  at  Noget  led, 
langsomt  klarede  hans  Bevidsthed  atter  op,  men  da 
var  han  saa  svag  og  mat,  at  Plagen  ved  at  blive  lig- 
gende ikke  var  Noget. 

En  Dag  overraskedes  han  ved,  da  han  vaagnede 
op ,    at    se    en   ny    Figur    i    sit   Soveværelse ;    det    var 


Jas  tm.  277 

Enken  inde  fra  Kjøbstaden,  der  halede  løs  i  det 
sorte  Shawl  paa  en  virkelig  faretruende  Maade ,  da 
han  spurgte,  hvordan  det  gik  til,  at  hun  var  her. 
»Det  er  farligt  for  Dem  at  komme  her,  veed  De,« 
sagde   han,    »De   kan  jo  blive   smittet.  <> 

Det  var  hun  slet  ikke  bange  for,  hun  beklagede 
blot,  at  hun  ikke  var  kommen  før,  men  først  igaar 
havde  de  hørt  Noget  om  hans  Sygdom  ,  og  saa  var 
hun  tagen  ud  for  at  se  til  ham,  da  hun  nok  kunde 
tænke ,  at  han  var  bleven  daarlig  passet,  anderledes 
kunde  det  jo  ikke  godt  være,  naar  man  levede 
som  han. 

Det  var  nu  ganske  vist  ogsaa  Tilfældet,  og  Ha- 
sting takkede  halvt  rørt,  halvt  gnaven  for  hendes 
Opofrelse ,  men  bad  hende  om  at  tage  tilbage. 
Derom  vilde  hun  imidlertid  ikke  høre  tale. 

Men  hendes  Datter ,  hun  kunde  dog  ikke  und- 
være hende. 

Aa,  det  gik  nok,  mente  den  Gamle  og  ilede  saa 
travlt  ud. 

Det  sorte  Shawl  blev  i  det  lunt  opvarmede  Hus 
lagt  tilside  og  ombyttet  med  et  Køkkenforklæde ,  og 
den  gamle  Dame  selv  vimsede  om  med  en  vis  Liv- 
lighed,  saa  Hasting  syntes,  hun  var  helt  forandret. 

Men  endnu  mere  forbavset  end  over  at  se  Mo- 
deren blev  han,  den  første  Gang,  han  ved  Stok  kom 
ind  i  sit  Værelse ,  over  at  se  Datteren  komme  ind  i 
Stuen.  Hun  var  meget  forlegen  og  sagde ,  at  hun 
kom  for  at  sige ,  at  hun  havde  tilladt  sig  ogsaa  at 
være  her,   da  Moderen  tog  herud.     Denne  havde  for- 


278  V.   C.  S.   Topsøe. 

budt  hende  at  tale  derom  for  ikke  at  genere,  men 
nu,  da  Hr.  Hasting  var  kommen  op,  vilde  hun  strax 
sige  det. 

Hasting  spurgte  ogsaa  hende,  om  hun  ikke  havde 
tænkt  paa   Smitte. 

Det  havde  hun  nok,  men  hun  var  ikke  bange 
for   at  faa  Kopperne. 

.>Det  er  jo  en  afskyelig  Sygdom  og  vansirende,« 
sagde    han. 

Det  brød  hun  sig  ikke  synderlig  om,  svarede 
hun,  og  med  en  vis  sikker  Ligegyldighed  i  Tonen, 
som  gjorde,  at  Hasting  følte,  at  det  var  sandt,  og  at 
hun  virkelig  troede  ikke  at  have  nogen  Brug  for 
Skjønhed,  men  at  være  uigjenkaldelig  fordømt  til  at 
leve  i   sin   aflukkede   Bagstue. 

»God  Bedring,«  sagde  hun  derpaa  pludselig, 
rejste   sig  og  gik  ud. 

Hun  havde,  da  hun  gik,  kastet  Blikket  paa  ham, 
og  han  kom  da  til  at  tænke  paa,  at  han  ikke  havde 
spejlet  sig. 

Han  havde ,  da  han  stod  op,  følt  sig  saa  søsyg 
og  ilde  tilpas ,  at  han  ikke  havde  villet  barbere  sig, 
og  han  havde  slet  ikke  tænkt  paa  at  spejle  sig  for 
at  se,   hvordan  han  saae  ud. 

Han  fik  nu  fat  i  Spejlet;  jo,  man  kunde  unægte- 
lig se,  hvad  han  havde  fejlet,  og  om  end  det  Meste 
vilde  fortage  sig,  vilde  der  dog  blive  temmelig  tyde- 
lige Spor  af  Sygdommen  tilbage.  Det  var  ham  imid- 
lertid den  ligegyldigste  Ting  af  Verden. 

Da  han  var    bleven  rask  og  kunde  gaa  omkring, 


Jason.  279 

saae  han  ikke  mere  til  sine  Gjæster,  end  om  de 
boede,  ikke  i  samme  Hus,  men  højst  i  hinandens 
Nabolag.  Han  havde  spurgt  dem,  om  de  ikke  vilde 
spise  sammen  med  ham,  men  det  vilde  den  gamle 
Frue  slet  ikke  indlade  sig  paa.  Hun  var  i  højeste 
Grad  erkjendtlig  for  sin  Fribolig,  og  da  hun  fandt 
en  ny  Gjæstfrihed  i  det  andet  Tilbud,  vilde  hun  ikke 
modtage  det. 

Hasting  havde  ikke  noget  imod  det.  Han  var 
meget  skjønsom  for  den  Omhu,  den  gamle  Dame 
havde  vist  ham,  og  som  havde  været  saa  stor,  at 
han ,  der  var  vant  til  at  leve  paa  Feltfod  og  ikke 
endnu  havde  lært  at  stille  store  Fordringer  til  Komfort, 
meget  tydelig  havde  mærket  det. 

Han  havde  heller  ikke  noget  imod  at  tale  med 
den  nette,  undselige  Datter,  hos  hvem  den  fuldstæn- 
dige Resignation,  som  havde  gjort  Moderen  saa  træt 
af  Livet,  at  hun  kun  betragtede  det  som  en  Ventetid 
paa  Dødens  Frigjørelse,  havde  skabt  en  vis  selvbevidst 
Ligegyldighed ,  som  gjorde  hende  beredt  til  at  leve, 
men  paa  dét  Vilkaar,  at  hun  tog  ligesaa  lidt  Notits 
af  Livet,   som  det  af  hende. 

Men  skjønt  hans  Fæller  saaledes  ingenlunde  vare 
ham  antipathiske ,  selv  i  hans  svage  og  pirrelige  Til- 
stand, foretrak  han  dog  bestandig  Ensomhed  for 
deres  Selskab. 

Han  valgte  sig  et  andet;  da  han  var  bleven  saa 
vel,  at  han  kunde  læse,  var  det  med  en  ligefrem  for- 
tærende Iver,  som  overraskede  ham  selv,  at  han 
kastede    sig    over   det  gamle,    nu  opstaaede  Studium. 


280  V.  C.  S.   Topsøe. 

Det  var  ikke  denne  almindelige  aandelige  Sult,  som 
Enhver  føler,  der  en  Tid  lang  ikke  har  optaget 
Noget  i  sin  Aand.  Men  det  var  ligesom  denne  havde 
sultet  i  al  den  Tid,  han  havde  været  borte,  og  nu 
skulde  indhente  dette.  Og  der  var  den  særlige  For- 
nøjelse ,  at  han  gjorde  dette  uden  hidsig  Higen  efter 
at  naa  noget  Bestemt  —  hvorfor  dette  var  saa,  vidste 
han  ikke  heller  —  han  var  hverken  optagen  af  en 
glødende  Fremtid  eller  en  stikkende  Fortid ,  men 
kunde  nyde  en  Hvile,  han  ikke  havde  kjendt  i  lang 
Tid;  det  var  ham  næsten  ufatteligt,  at  der  kun  laa 
Maaneder  mellem  denne  Tid  og  den  Dag,  han  med 
Ida  spaserede  i  Haven  med  Udsigten  over  Søen  og 
kjørte  i  Skoven. 

Han  havde  skrevet  til  Bernhard  efter  sin  Sygdom, 
eller  rettere  ladet  skrive  under  Iagttagelse  af  alle 
mulige  Forsigtighedsregler,  hvad  han  udtrykkelig  an- 
gav thi  han  vidste ,  at  smitsomme  Sygdomme  var  en 
Rædsel  for  Bernhard.  Han  fik  nu  Brev;  det  var 
meget  indholdsløst  og  meddelte  foruden  Beklagelser 
kun ,  at  der  var  Grund  til  at  frygte  en  Diskontofor- 
højelse ,  og  at  Ida  ganske  kort  efter  Afsendelsen  af 
det  sidste  Brev  fra  Bernhard  havde  fundet  heldigt 
Rejseselskab  og  var  rejst  til  Nizza ,  hvor  hun  syntes 
at  have  det  godt  og  tillige  at  være  bleven  endel 
oplivet. 

Og  videre  led  Vinteren,  medens  de  udstrakte 
Hedebakker  og  Dalstrøget  og  Udsigten  til  de  fjerne, 
fremrykkende  Skovmasser  bestandig  vexlede  i  blin- 
kende    Snehvidt     og     sludfuldt     Graabrunt     o?     atter 


Jason.  28l 

Hvidt  og  atter  Graabrunt,  indtil  det  Sidste  blev  det 
Stadige. 

Livet  derinde  gik  uforandret  sin  Gang.  Naboerne 
saae  hinanden  i  den  sædvanlige  Fjernhed.  Men  paa 
begge  Sider  var  der  af  al  denne  Tavshed  og  Til- 
bageholdenhed opvoxet  et  godt  Forhold,  et  stumt 
Venskab.  Det  syntes,  som  om  Ingen  brød  sig  om 
at  efterforske  det  Mindste  af,  hvad  den  anden  Part 
foretog  sig. 

Kun  een  Gang  havde  Vinteren  tilsyneladende 
frembudt  en  Undtagelse  herfra.  Det  var  Juleaften. 
Hasting  var  nok  af  sine  Folk  bleven  mindet  om,  hvad 
Aften  det  var.  Han  havde  tidligere  havt  al  den 
gotiske  Kjærlighed  til  denne  Fest,  som  omslutter  Alt, 
hvad  der  er  kjærlighedsfuldt  og  hjemligt,  i  en  for- 
klarende, vemodsfuld  Glans,  en  Følelse,  som  er  egen 
for  hele  den  fra  Vinterlandene  stammende  Race, 
hvor  den  saa  findes,  og  hverken  kjendes  eller  for- 
staas  af  andre  Folk,  selv  ikke  der,  hvor  Festen  har 
megen  religiøst  bevægende  Kraft.  Det  Moment  ved 
denne  Fest,'  at  den  forherliger  Hjem  og  Husfred, 
kjende  de  ikke. 

Han  havde  egentlig  nok  havt  Lyst  til  at  bede 
sig  til  Gjæst  hos  Enken  og  hendes  Datter,  men 
havde  undladt  det,  fordi  han  troede,  at  de  helst  vilde 
være   alene  med  hinanden. 

De  paa  deres  Side  havde  ikke  indbudt  ham, 
fordi  de  havde  stor  Sky  for  at  trænge  sig  ind  paa 
ham,  hvad  de  mente,  det  vilde  være,  og  fordi  de 
ansaa    ham   for    staaende    meget    højt    i    social    Hen- 


282  V.  C.  S.    Topsøe. 

seende,  saa  at  den  gamle  Frue  syntes,  at  det  slet  ikke 
kunde  gaa  an  at  invitere  ham  til  deres  Julemaaltid, 
skjønt  det  virkelig  var  meget  pænt;  Bondekonen  i 
Huset  havde  nemlig  bragt  dem  adskillige  gode  Sager, 
som  hun  jevnlig  gjorde,  hvilke  hun  sagde  vare  For- 
æringer, der  ved  Lejlighed  vare  sendte  fra  Folkene  i 
Nabosognet,  hvor  Enkens  Mand  havde  været  en 
meget  vel  lidt  Præst,  Foræringer,  som  i  Virkeligheden 
skrev  sig  fra  Hasting. 

Om  Aftenen  gik  Hasting  ud  af  sin  Stue  og 
spaserede  i  Haven. 

Uden  at  ville  tilstaa  for  sig  selv,  at  han  var 
nysgjerrig,  gik  han  hen  udenfor  Vinduerne,  hvor 
Enken  boede ;  de  vare  oplyste ,  og  man  kunde  se 
ind  ad  dem  med  Lethed.  Rullegardiner,  faldt  det 
nu  først  Hasting  ind,  havde  han  slet  ikke  tænkt  paa 
at  forsyne  Lejligheden  med ,  og  de  smaa  Gardiner 
inde  fra  Bagstuen  forslog  ikke  noget.  Saaledes  kunde 
han  se  lige  ind  i  deres  Dagligstue.  De  sad  ved 
Bordet;  del  var  afdækket,  men  der  stod  Lys  derpaa, 
og  grønne  Grankviste  vare  slyngede   om  Stagerne. 

Den  Gamle  sad  med  sin  Bog  slaaet  op  foran  sig; 
hun  læste  dog  ikke  i  den ,  men  af  nogle  gamle 
Breve,  som  laa  paa  Bordet.  Hun  syntes  at  læse 
halvhøjt  og  mumlende ,  mest  for  sig  selv.  Brevene 
vare  sikkert  fra  Sønnen,  et  Portræt  stod  stillet  op  paa 
Bordet.  Maaske  vare  de  skrevne  paa  den  Uden- 
landsrejse, den  dygtige  unge  Læge  havde  gjort  med 
offentlig  Understøttelse,  og  som  Moderen  flere  Gange 
havde   omtalt  med  Stolthed    til  Hasting  for  at  erindre 


Jason.  283 

ham  om,  at  hendes  Søn  ogsaa  havde  rejst,  og  det 
med  Honnør.  Maaske  vare  Brevene  Julebreve,  skrevne 
fra  et  fjernt  Sted,  men  indeholdende  kjærlige  Ord 
om,  hvorledes  han  mindedes  de  Juleaftener,  han 
havde  tilbragt  i  et  elsket  Hjem.  Maaske  læste  hun 
disse  Breve  nu ,  da  han  var  paa  et  saare  fjernt  Sted, 
for  at  minde  sig  selv  om,  at  ligesom  de  efter  hin 
Adskillelse  havde  gjenset  hinanden,  saaledes  skulde 
de  ogsaa  ses  selv  efter  denne  store. 

Hun  var  ganske  fordybet  i  denne  Læsning. 
Datteren  sad  ved  Siden,  lænet  tilbage,  med  Armene 
foldede  over  Brystet  og  Hovedet  bøjet  lidt  frem. 
Hun  syntes  ikke  at  høre  helt  efter,  men  at  være  op- 
tagen  af  sine   egne  Tanker. 

Hendes  Ansigt  var  vendt  lige  mod  Vinduet;  et 
alvorligt ,  men,  naar  man  saae  nærmere  paa  det,  til- 
talende Ansigt  var  det,  med  store  brune  Øjne  og  en 
kraftig  Pande.  Og  det  klædte  hende  ret,  fandt  Ha- 
sting, en  Gang  ikke  at  bestille  Noget,  ikke  at  sidde 
hængende  over  det  evindelige  Sytøj,  som  betaltes  saa 
elendig,  men  at  sidde   som  en  Uafhængig. 

Han  stod  nogen  Tid  og  saae  derpaa.  Saa 
rejste  hun  sig;  han  troede  i  første  Øjeblik,  at  hun 
havde  set  ham  ude  paa  Plænen,  men  det  var  umuligt, 
da  han  stod  helt  nede  i  Skyggen;  han  trak  sig  dog 
uvilkaarlig  længere  tilbage  og  saae  da,  at  hun  gik  ud 
af  Døren  til   Haven. 

Moderen  mærkede  Intet  og  blev  ved  at  læse. 

Den  unge  Pige  saae  sig  om  og  gik  saa  ud. 
Hun  gik  ad  Gangen  langs  Huset;  da  hun  kom  uden- 


284  I.   C.  S.   Topsøe. 

for  hans  oplyste  Vinduer,  gik  hun  over  i  en  anden 
Gang,  hvorfra  man  saae  ind  i  Stuen.  Der  maatte 
hun  have  staaet  stille  eller  gaaet  en  Gang  frem  og 
tilbage,  thi  det  varede  lidt,  inden  hun  kom  tilbage. 

Saa  gik  hun  atter  ind  i  Stuen,  og  han  kunde  se, 
at  hun  var  bleven  kold  paa  sin  Vandring ;  hun  havde 
heller  ikke  taget  noget  Tøj  paa ,  men  var  gaaet  ud, 
som  hun  sad  der. 

Hun  gik  hen  til  Kakkelovnen  og  varmede  sig. 

Han  kunde  se ,  at  Moderen  nu  var  bleven  op- 
mærksom paa  Noget  og  gjorde  et  Spørgsmaal,  hvor- 
paa  hun  dog  fik  et  tilsyneladende  ligegyldigt  Svar, 
thi  hun  begyndte  atter  strax  paa  sine  Breve. 

Hasting  gik  saa  atter  ind  til  Sit. 

I  een  Henseende  gjorde  den  gamle  Dame  ham 
adskillig  Gavn  under  sit  Ophold.  Det  var  med  at 
bringe  lidt  Orden  i  Sygebesøg.  Da  Hasting  ikke  tog 
Betaling ,  blev  han  temmelig  mishandlet,  og  naar  der 
kom  Bud  efter  ham,  medens  han  var  borte,  bemærkede 
den  gamle  Dame  det  gjerne,  tog  sig  af  Sagen,  an- 
stillede en  skarp  Examination,  om  det  var  Umagen 
værd,  sendte  Nogle  bort  med  et  Husraad ,  gjemte 
Andre,  som  det  heller  ikke  hastede  med,  til  et  andet 
Besøg   i  Egnen,  kort  sagt  bragte  nogen  Orden  i  det. 


\%y 


TO  OG  TYVENDE  KAPITEL. 


'da    skrev    i    Nizza,    da    Vinteren    led    mod    sin 

d    Slutning : 

»Kjære  Frøken  Rønnov ! 
Roserne   staa  snart  i  fuldt  Flor,   de  blande   sig 
paa    en   yndefuld  Maade    med    Aloerne    og    de    smaa 
Palmer  udenfor  mine  Vinduer.    Luften  er  dejlig,   Alt  er 
skjønt,   og  jeg  føler  mig  meget  bedre. 

Lægen  siger,  der  er  ikke  mindste  Fare,  og  skjønt 
Badelæger  vel  altid  tale  i  noget  høje  Toner,  føler 
jeg  dog  selv,  at  min  Tilstand  er  sikker.  Jorden  er 
vidunderlig  dejlig;  dette  Sted,  hvor  man  tager  hen 
for  at  dø,  taler  tydeligere  derom  en  noget  andet,  jeg 
har  set.  Skal  man  dø,  hvorfor  saa  ikke  hellere  dø 
under  vor  egen  tunge,  graa  Vinterhimmel  eller  i  vore 
Somre  uden  Sol  og  Varme.  Jeg  troede,  at  Himlen 
over  min  Sjæl  var  bleven  graa  og  uigjennemtrængelig, 
fordi  jeg  skulde  have  lettere  ved  at  dø ;  saaledes 
synes  det  nu  ikke  at  skulle  være ;  men  det  havde 
dog  været  mig  lettere  at  dø,  meget  lettere  end  forrige 
Gang,  da  jeg  troede,  det  skulde  være  blevet  Enden 
paa  det,  meget,   meget  lettere. 


286  V.   C.  S.    Topsøe. 

Himlen  vil  altid  blive  graa  og  Somren  uden  Sol 
og  Varme,  Livet  ser  anderledes  ud,  end  jeg  troede; 
den  Lykke ,  mine  Anelser  hviskede  om,  veed  jeg  nu, 
det  nytter  ikke  at  vente  paa ;  nej ,  jeg  var  ikke  nær 
saa  bange  for  at  dø  som  for  ti  Aar  siden,  ikke  nær. 

Jeg  tænker  meget  paa  Felix;  jeg  kan  ikke  lade 
være  ofte  at  græde  over  den  stakkels  Dreng.  Jeg 
tror  nok,  han  vilde  have  været  tilfreds  med  det, 
vidste  han  det,  thi  den  Kjærlighed,  jeg  synes  at  føle 
for  ham,  er  god  nok  til  ti  Forlovelser  og  tyve  Ægte- 
skaber. Havde  han  begjært  mig  til  sin  Elskerinde, 
var  jeg  gjerne  bleven  det,  men  Skade  for  ham,  at 
han  skulde  dø,   for  at  jeg  kunde  lære  dette. 

Hasting  var  nær  ved  det;  og  dog  veed  jeg  ikke 
i  dette  Øjeblik,  om  han  nogensinde  har  tiltalt  mig 
ret,  eller  om  der  ialfald  ikke  altid  har  været  Noget, 
der  stødte  mig  tilbage.  De,  kjære  Veninde,  med 
Deres  rene  og  klare  Sans  for  Menneskenes  Betydning, 
vil  neppe  forstaa  mig,  naar  jeg  siger,  at  jeg  ikke 
kunde  lide  ham,  da  jeg  var  forelsket  i  ham,  men 
saaledes  var  det;  hvorfor,  er  mig  umuligt  at  sige,  jeg 
veed  kun,  at  det  var  Tilfældet.  Jeg  var  heller  aldrig 
bleven  lykkelig  med  ham  i  Ægteskab ;  men  forelsket 
i  ham  var  jeg.  Det  lyder  altsammen  ubegribeligt  for 
den,  der  ikke  selv  kj ender  slige  Strømninger  og  Mod- 
strømninger i  Følelsernes  Hav,  og  det  gjør  Ingen, 
som  ikke  har  ladet  sig  drive  paa  dem  uden  Ror. 
Men  det  har  De  ikke. 

Men  der  var  over  ham  en  Lidenskab ,  som 
gjennemstrømmede    mig.      Dette    faar    at    være  nogen 


Jason .  287 

Undskyldning  for  mig,  fordi  jeg  gav  saa  meget  efter. 
Vi  ere  dydige  hos  os,  det  veed  jeg,  men  skyldes 
dette  ikke,  at  vi  ikke  fristes  stærkt?  Er  ikke  hos  de 
Fleste  af  os  Inertien  den  Magt,  der  frelser?  Selv  naar 
der  er  en  Fristelse ,  er  den  sjeldent  saa  energisk ,  at 
den  kan  overvinde  Inertien. 

Man  tror,  vi  ere,  jeg  veed  ikke  hvad,  pjankede, 
indholdsløse,  i  Kjærlighed  som  i  alt  Andet.  Man  har 
jo  for  saa  vidt  Ret;  vi  forelske  os  uden  Kjærlighed 
og  gifte  os  uden  Forelskelse ,  men  derfor  er  det 
alligevel  fejl  at  tro,  at  vi  ikke  tørste  efter  at  føle  en 
Lidenskab;  kom  med  en  Gnist,  og  vi  kunne  flamme. 
Men  naar  der  ingen  Gnist  kommer,  saa  futter  det 
Hele  af  som  vaadt  Krudt.  Hvad  Ægteskabet  ikke 
forbruger  af  Forelskelsesevne,  gaar  bort  i  Klatteri. 
Der  er  en  Ret,  jeg  husker  ikke  hvilken,  hvortil  Bern- 
hard ved  vore  Middagsselskaber  plejer  at  give  Cham- 
pagne ,  der  er  heldt  om  paa  Vinkander ;  det  er  en 
Drik,  der  altid  gjør  megen  Lykke,  og  den  er  afskyelig. 
Alt  det  Sprudlende  og  Skummende  er  gaaet  bort, 
tilbage  bliver  der  kun  en  blandet  Smag  af  Vinens 
solide  Bestanddele,  hvori  en  vammel  Sødme  er  det 
mest  Fremherskende.  Det  er  den  Maade,  hvorpaa  vi 
med  vore  Forlovelser  nyde  Kjærligheden;  vi  lade  den 
staa  og  blive  vammel  og  flov  i  en  Karaffel ,  saa  skal 
den  ret  smage !  Den  Drik  skal  ikke  blot  saa  drikkes 
hele  Livet  igjennem,  men  ogsaa  prises! 

Nej ,  jeg  holder  mere  af  Champagne  til  at  be- 
gynde med ,  og  saa  medens  den  skummer  og  perler 
stærkest!       Kjender    man    kun    Champagne    paa    den 


288  V.    C.  S.    Topsøe. 

anden  Vis,  og  har  man  lidt  Smag  for  Vin,  saa  ønsker 
man  engang  at  prøve  den  anderledes. 

Andet  synes  jeg  ikke,  jeg  har  gjort. 

Og  jeg  er  saa  sikker,  som  at  jeg  lever,  paa,  at 
mange  af  mine  stille,  rolige  »kjedelige«  Veninder,  der 
ligesom  jeg  i  Virkeligheden  ikke  tro  paa  Noget  og  ikke 
vente  paa   Noget,    dog   i    Virkeligheden  tro  og  vente. 

Om  de  ere  ulykkelige ,  fordi  Forventningen  ikke 
opfyldes,  er  en  anden  Sag,  det  tror  jeg  ikke;  men 
der  er  Nogen,   som  er  det. 

Felix  holdt  jeg  af  som  ung  Pige ;  ham  kunde  jeg 
være  bleven  lykkelig  med.  Der  var  hos  ham  ikke 
dette  Noget,  jeg  ikke  kan  gjøre  mig  klart,  men  som 
jeg  ikke  syntes  rigtig  om  ved  Hasting,  ikke  dette 
inderst,  som  stødte  tilbage,  og  som  jeg  syntes,  jeg 
ikke  kunde  blive  Herre  over.  Felix  behandlede  mig 
skammelig,  men  han  var  jkke  forelsket  i  » Arvingen«, 
det  var  udelukkende  hendes  Penge ,  han  vilde  have, 
saaledes  gjøre  de  Alle.  Han  var  dog  ikke  forelsket  i 
hende,  og  hvor  har  han  ikke  fortrudt,  at  han  vilde 
sælge  mig ! 

Derfor  holder  jeg  af  ham  igjen,  og  maaske 
ogsaa  fordi  min  Kjærlighed  nu  er  umulig. 

Det  er  en  ulykkelig  Kjærlighed,  men  det  er  vel- 
gjørende  at  have  været  Gjenstand  for  en  saadan 
Lidenskab  som  den ,  han  har  følt.  Jeg  veed ,  at  det 
er  ondt  at  kunne  føle  Glæde  derover,  men  det  gjør 
jeg,  og  tillige  synes  jeg,  at  jeg  er  bleven  mere  værd 
ved  at  have  været  Gjenstand  for  den,  jeg,  som  kun 
kjender  .   .   .  derfor  holder  jeg  ogsaa  af  ham. 


Jason.  289 

Jeg  er  mere  forelsket  i  ham  nu,  end  jeg  var, 
dengang  jeg  første  Gang  blev  indtagen  i  ham.  Det 
kommer  af,  tænker  jeg,  at  han  nu  er  død,  og  at 
Intet  kan  forstyrre  det  Billede,  som  jeg  selv  skaber  mig 
af  ham.  Men  det  kommer  ogsaa  af,  at  jeg  nu  er 
istand  til  at  elske  meget  stærkere  end  dengang,  veed, 
hvad  Livet  er;  jo  mere  man  veed  det,  desto  stærkere 
kan  man  elske. 

Hvorlidet  jeg  dengang  var  forelsket  i  ham,  kan 
jeg  jo  bedst  se  deraf,  hvorledes  jeg  tog  det,  da  han 
forlod  mig.  Hans  Frafald  voldte  mig  mere  Forbitrelse 
end  Sorg,  meget  mere. 

Jeg  har  stundom  spurgt  mig  selv,  om  det  i  nogen 
Maade  bidrog  til,  at  jeg  tog  Bernhard,  at  jeg  var  saa 
vred  paa  Felix,  men  jeg  tror  det  ikke.  Stakkels 
Bernhard,  jeg  holdt  egentlig  meget  af  ham,  og  hvad 
har  han  egentlig  gjort  mig,  siden  jeg  ikke  mere 
holder  af  ham?  Men  det  kommer  vel  igjen  med 
Aarene,  naar  vi  blive  gamle.  For  mig  er  der  ikke 
Andet  end  at  vente,  til  jeg  bliver  gammel  nok.  Et 
underligt  Resultat  for  mig  kun  at  skulle  længes  efter 
at  blive  gammel.« 

Mere  var  der  ikke  skrevet.  Det  var  begyndt 
som  et  Brev,  men  snart  var  hun  kommen  ind  paa  en 
Tone,  hvori  hun  kun  talte  til  sig  selv  og  havde  skrevet 
sig  selv  ind  i  den  og  ud  af  Brevstilen.  Paa  det  Sted 
i  Brevet,  hvor  hun  pludselig  gjorde  Forsøg  paa  at 
komme  tilbage  i  denne,  var  hun  alt  langt  udover 
det,  hun  vilde  tilstaa  for  den  Veninde,   hun  tiltalte. 

Hun  havde  taget  Felix's  Optegnelser  med  sig  paa 

V.  C.  S.  Topsae:  Samlede  Fortællinger.  II.  1 9 


2yO  V.   C.  S.    Topsøe. 

denne    Rejse,   hvorfra  hun  næsten   havde   troet,   at   hun 
ikke   skulde   komme  tilbage. 

Nu  lagde  hun  det  Ark,  hvorpaa  hun  havde  skrevet 
dette  Halvbrev,  ved  Siden  af  hans  Optegnelser.  Da 
hun  nogle  Uger  efter  forlod  Nizza ,  brændte  hun 
begge  Dele  tilsammen,  og  Asken  af  de  brændte 
Stumper  kradsede  hun  ned  under  et  blomstrende 
Orangetræ,   der  havde  staaet  udenfor   hendes    Vindue. 


a/^s 


fr^S^^Tcg^^^ 


TRE  OG  TYVENDE  KAPITEL. 


%ø(r  en  ad    Foraaret    fik    Hasting    Efterretning     om, 
at  den  gamle  Justitsraadinde   var  død.     Hen- 


—^^  des  efterladte  Mand  var  efter  dette  Døds- 
fald sunken  ganske  sammen  og  Vilde  neppe 
i  »verleve  det  i  mange  Maaneder,  skrev  Bernhard,  der 
tilføjede  en  smuk  Bemærkning  om  det  Lykkelige  i 
saaledes  at  kunne   leve  og  dø   sammen. 

Efterretningen  gjorde  ogsaa  et  alvorligt  Indtryk 
paa  Hasting,  og  han  bestemte  sig  til  at  tage  derover 
til  Begravelsen,  skjønt  det  voldte  ham  megen  Frvgt, 
at  han  vidste,  at  han  maatte  træffe  Ida  eller  dog  se 
hende.  Men  det  forekom  ham  da  tillige,  som  at  det, 
at  de  mødtes  i  Skyggen  af  hendes  Moders  Død,  vilde 
gl'øre  deres  Møde  lettere  og  mere  uberørt  af  For- 
tiden. 

Dette  Møde  fandt  Sted.  Det  var  paa  en  formel 
Visit,  som  Hasting  aflagde  hos  Bernhard,  og  Intet 
kunde  være  mere  formelt,  flygtigt  og  overfladisk.  Der 
vexledes  kun  et  Par  venlige,  men  ganske  ligegvldige 
( )rd,   som  Bernhard  halvt  var  med  i. 

19* 


2Q.2  V.  C.  S.   Topsøe. 

Men  Ida  rødmede,  da  hun  saae  Hasting.  Hun 
var  bleven  mager  og  bleg  og  saae  endnu  mere  bleg 
ud  i  den  sorte  Dragt,  men  da  han  kom  ind,  rød- 
mede  hun  stærkt. 

Der  foregik  i  dette  Øjeblik  noget  saare  Forskiel- 
ligt  hos  de   To. 

Hos  Ida  blussede  den  gamle  Forelskelse  op  i 
et  kortvarigt  Nu.  Hun  var  nedbøjet  af  Vinterens 
Sindsbevægelser  og  nu  af  Moderens  Død,  hvem  hun 
holdt  overordentlig  meget  af,  og  under  denne  Sorg 
gjennembævedes  hun  af  Længsel  efter  Elskov,  efter 
et  bevæget,  hengivent,  elskende  Hjerte,  og  der  stod 
jo  Elskeren.  Men  det  var  kun  et  enkelt  Øjeblik,  saa 
var  den  Ild  blusset  bort,  ganske  aldeles,  gaaet,  som 
den  var  opstaaet,  ad  den  samme  usporlige  Vej,  som 
den  var  kommen,  et  flygtigt  Blink  over  et  glidende 
Vand. 

Paa  Hasting  gjorde  ogsaa  dette  Møde,  men 
navnlig  den  pludselige  Rødme,  sin  Virkning.  Igjen- 
nem  hans  resignerede  Stemning  skød  som  en  op- 
blussende Flamme,  en  næsten  vild  Glæde  over  dog 
at  være  saa  meget  erindret.  Han  havde  strax,  da 
han  kom  ind  i  Stuen,  opdaget  et  stort  Portræt  af 
Felix  i  en  smuk  Ramme,  i  hvilken  der  var  stukket 
en  Buket  af  Blomster.  Det  forundrede  ham  ikke, 
men  Idas  Rødme  var  ham  dog  en  Fryd  dengang  og 
mange  Gange  senere. 

Hans  Ophold  i  Staden  var  ganske  kort,  men  eet 
Sted  kunde  han  ikke  undlade  at  gaa,  og  det  var  til 
Frøken  Rønnow    Det  var  sent,  næsten  Aften,   da  han 


Jason.  20,3 

ringede  paa  hendes  Dør.  Det  forekom  ham,  at  Klok- 
ken lød,  som  om  den  ringede  i  store,  tomme  Værel- 
ser. Det  foer  igjenneni  ham,  at  han  vilde  faa  den 
Besked,  at  Frøken  Rønnov  var  i  Florents  eller  Can- 
nes, og  han  var  alt  i  Tankerne  paa  Jernbanefart  efter 
hende  ned  igjenneni  Tyskland,  thi  han  følte  en  Trang, 
der  nu  forekom  ham  helt  fortærende,  efter  at  have 
hende  til  sin  Fortrolige  paa  det  Skillepunkt,  hvor 
han  stod. 

Men  der  lød  Skridt  derinde,  den  gamle  Pige 
lukkede  op,  Alt  var  i  Orden,  Frøken  Rønnov  var 
hjemme  og  i  Dagligstuen.  Hun  sad  derinde  i  en  lav 
Gyngestol   ved  Siden  af  et  Bord  med  Lampen. 

Hun  hilste  venlig  og  hjertelig  paa  Hasting,  men 
fik  strax  et  lidt  koldt  Udtryk,  da  han  i  forlegen  Ivrig- 
hed for  at  faa  det  sagt  busede  ud  med,  at  han  gjerne 
vilde  tale  med  hende  om  Noget,  der  laa  ham  paa 
Hjertet. 

Hun  tav. 

>Jeg  er  ikke  nogen  Frier,«  sagde  han,  idet  hans 
Læber  rystede  af  Forvirring.  Han  havde  ikke  tænkt 
over,  hvorledes  han  vilde  komme  til  at  tale  om  sig 
selv  og  søge  Raad  og  Vejledning  hos  en  Sjæl,  han 
følte,  var  klarere  end  hans  egen,  og  det  forekom  ham 
at  være  meget  vanskeligt  at  komme  hertil,  naar  hun 
ikke  hjalp  ham.      Men  hun  gjorde  det. 

/rænker  De  paa  atter  at  rejse  bort,  eller  har 
De  en  anden  stor  Beslutning  for?«    sagde  hun. 

Mere  end  hendes  Ord  sagde  hendes  Stemme. 
Hun  havde  kjendt  Hasting  fra  deres  tidlige  Ungdom, 


2  94  '"•    C-   S-    Topsøe. 

da  han  begyndte  at  færdes  i  deres  Kreds,  og  altid 
syntes  meget  godt  om  ham.  Saa  tydelig  som  hun 
saae  hans  Fejl,  havde  hun  ogsaa  set  Meget  i  ham, 
der  kæmpede  opad,  og  paa  samme  ubestemmelige 
Maade,  som  Ida  havde  fornummet  hos  sig  Noget,  der 
stødte  tilbage  fra  ham,  selv  da  hun  var  forelsket  i 
ham,  havde  hun  følt  Noget,  der  trak  hende  til  ham, 
selv  naar  hun  ikke  kunde  lide  ham,  som  da  han  var 
kommen  hjem  fra  Rejsen,  og  især,  da  han  bestræbte 
sig  for  at  vinde  Ida. 

Hasting  behøvede  ikke  mere  end  den  Opmuntring, 
der  laa  i  denne   Tone. 

»De  veed,  at  jeg  har  været  meget  forelsket  i 
Ida,«    sagde   han. 

Hun  nikkede. 

»Og  jeg  er  det  maaske  endnu.« 

»Hvis  De  har  den  fjerneste  Tanke  skjult  om  at 
vedblive  at  søge  hendes  Kjærlighed,  saa  tal  ikke  mere 
til  mig.« 

»Saa  sandt  jeg  lever,  tror  jeg  oprigtig,  at  jeg 
har  opgivet  det.  Det  er  ikke  et  Udbrud  af  Svage- 
lighed og  Sygdom ,  naar  jeg  siger  det.  Det  er 
Alvor. '< 

Forunderlige  Svagheder  i  Sjælen!  Det  gjorde 
ham  det  atter  et  Øjeblik  vanskeligere  og  pinligere 
at  tale,  at  han  skulde  gaa  ud  fra,  at  ethvert  Spor  af 
Haab  om  Lykke  i  denne  Kjærlighed  maatte  være  ud- 
visket. 

»Det  var  derom,  jeg  vilde  tale,«  sagde  han  fam- 
lende. 


Jason.  2Q5 

Hun  havde  under  deres  Ophold  i  Jylland  havt 
en  instinktmæssig  Følelse  af,  at  der  var  et  Øjeblik, 
hvor  der  hos  harn  var  en  maaske  ubevidst  Mulighed 
for  at  blive  forelsket  i  hende;  thi  slige  Muligheder 
undgaa  aldrig  en  Kvinde.  Hun  tænkte  herpaa.  Hun 
tænkte  paa,  at  det  een  Gang  havde  været  hendes 
Drøm  at  blive  en  barmhjertig  Søster.  Hun  saae,  at 
hvordan  det  nu  engang  var  gaaet  til,  saa  var  her  en 
Sjæl,  der  var  i  stor  Vaande,  som  var  tyet  til  hende 
om  Hjælp,  neppe  vidende  for  hvad,  og  hun  tog  en 
modig  Beslutning.  Først  og  fremmest  gjaldt  det  om 
at  skaffe  Klarhed. 

»Jeg  vil  begynde  med  at  tale  og  fortælle/;  sagde 
hun.  » jeg  vil  fortælle  Dem  Noget  om  mit  Liv  og 
min  Hemmelighed.  Jeg  er  forlovet  med  Greven  og 
holder  Bryllup  med  ham  om  et  Par  Maaneder,  men 
endnu  tales  der  ikke  om  det.  Jeg  er  lykkelig,  meget 
lykkelig,  saa  lykkelig,  som  jeg  ikke  havde  troet  at 
skulle  blive  det,  endskjønt  der  var  en  Gang,  da  jeg 
som  De  var  meget  forelsket  og  derfor  troede  lige  saa 
stærkt  paa  Lykke  i  Livet  som  De.« 

»Derpaa  tror  jeg  ikke  mere,«  sagde  han  be- 
stemt. 

»Maaske  De  er  for  hastig/  svarede  hun,  »det 
kommer  maaske  anderledes  baade  med  Lykke  og 
Kjærlighed,  end  De  tror.  Men  husk  fremfor  Alt  paa, 
at  kun  den  kan  vinde  Lykke  i  Kjærlighed,  som  selv 
kan  give  den.  Nu  skal  jeg  fortælle  Dem  min  Hi- 
storie. 

»Jeg    levede     som    ganske    ung    Pige     efter    min 


296  V.   C.   S.    Tops  o,. 

Failers  Død  i  en  af  de  større  jyske  Byer  hos  en 
gammel  Tante.  Jeg  var  som  sagt  meget  ung.  Jeg 
havde  megen  Fantasi  og  stor  Lyst  til  at  lære  Verden 
at  kjende,  to  Ting,  der  kan  indgaa  en  farlig  For- 
ening. 

TJer  kom  adskillige  unge  Herrer  i  min  Tantes 
Hus ;  hun  var  en  ret  formuende  Enke  efter  en  højt- 
staaende  Officer,  som  havde  havt  sin  Kommando  der. 
Af  disse  Herrer  var  de  Fleste  Officerer  i  Garnisonen. 
Jeg  antager,  at  unge  Herrer  og  unge  Damer  ligner 
hinanden  i  det  Punkt,  at  de  meget  tidlig  begynde  at 
gjøre  sig  det  Spørgsmaal,  om  Verden  dog  ikke  snart 
vil  lade  dem  faa  Øje  paa  deres  Idealer.  Hver  Gang 
der  kommer  en  ung  Herre  frem  i  Synskredsen,  som 
tildrager  sig  Opmærksomheden  lidt,  spørger  en  ung 
Pige  sig  selv: 

»Skal  han  ligne  ham?« 

»Hver    Gang    der    kommer    en    ung    Pige    frem    i 
Synskredsen,     der     tildrager    sig    Opmærksomheden,  < 
sagde  Hasting,    »spørger  en  ganske  ung  Mand: 
Er  det  hende  ? «  « 

>Saa  tager  de  i  eet  Tempo,  hvad  vi  tager  i  to,  < 
sagde  hun,  »men  det  skal  jeg  indrømme,  at  de  to 
Tempoer  ogsaa  for  os  kan  falde  hurtig  sammen.« 

»Den  af  de  unge  Mænd,  som  mest  vakte  min 
Opmærksomhed,  var  naturligvis  den  unge  Officer,  som 
red  smukkest,  dansede  bedst,  var  mest  elegant  klædt, 
talte  livligst  og  høfligst,  (det  Sidste  har  uhyre  meget 
at  sige  for  ganske  unge  og  altsaa  ikke  blaserede  Pi- 
ger,   senere    bliver   det    snarere    det    Modsatte).     Det 


Jason.  297 

var  i  Virkeligheden  Garnisonens  Løve;  han  var  for- 
muende og  havde  —  De  tilgiver  mig  det  —  et  ade- 
ligt Navn. 

/Han  kom  meget  hos  min  Tante,  der  ikke  blot 
var  lidt  i  Familie  med  ham,  men  hvor  han  havde 
været  i  Huset  nogle  Aar,  da  han  gik  i  Byens  Skole. 
Han  var  slaaet  ind  paa  den  militære  Løbebane  og 
havde  iøvrigt  et  Gods,   der  laa  nogle    Mile    fra  Byen. 

Med  mit  neppe  syttenaarige  Kjendskab  til  Ver- 
den og  Idealerne  spurgte  jeg  mig  selv :  Ligner  han 
ham?  —  og  jeg  svarede  mig  selv    >Ja«. 

Han  selv  spurgte  mig  et  Aars  Tid  efter:  »Er 
det  mig«,   og  jeg  svarede  ogsaa   v;Ja«. 

Jeg  var  lykkelig.  Jeg  holdt  af  min  smukke, 
morsomme  Løjtenant.  Jeg  kom  til  at  holde  endnu 
mere  af  ham  i  Løbet  af  de  første  Maaneder  vi  var 
forlovede.  Forlovelsen  var  hemmelig ;  hvorfor,  er  det 
mig  egentlig  nu  noget  vanskeligt  at  sige.  Min  For- 
lovede var  af  en  meget  forsigtig  Natur  og  havde  for- 
skjellige  smaa  Betænkeligheder  og  Skrupler,  som  jeg 
nu  har  forglemt,  men  hvori  Hensyn  til  en  vanskelig 
1  tg  --ær  gammel  Slægtning,  der  skulde  arves,  spillede 
en  vigtig  Rolle.  Nok  er  det,  hemmeligt  burde  det 
være,  og  deri  rettede  jeg  mig  meget  villig  efter  min 
Tilbeder  og  min  Helt. 

,Jeg  var  virkelig  lykkelig  i  de  første  Maaneder. 
Dagen  gik  frit  og  let  med  smaa,  men  inderlige  An- 
fald af  Henrykkelse,  og  om  Morgenen,  naar  jeg  vaag- 
nede  op,  vidste  jeg  strax  ubevidst,  at  jeg  skulde 
vaagne  op  til  noget  Glædeligt  og  Lyst. 


298  V.   C.  S.    Topsøe. 

»Længere  end  et  Par  Maaneder  varede  imidlertid 
ikke  Lykken.  Det  er  ogsaa  vist.  Husk,  at  det  er 
en  Historie  af  den  rigtige  Virkelighed,  som  jeg  for- 
tæller Dem.  Hvornaar  det  kom,  at  Lykken  gik  bort, 
kan  jeg  ikke  sige.  Jeg  læste  fornylig,  at  Jordklodens 
uendelig  afvexlende  Udseende,  de  bøje  Bjerge  og  de 
dybe  Dale  maaske  ikke  ere  blevne  til  ved  voldsomme  og 
storartede  Naturbegivenheder,  saaledes  som  man  tid- 
ligere troede,  men  ved  smaa  Aarsagers  langsomme, 
men  uafladelige  Virksomhed.  Saaledes  gaar  det  og- 
saa i  det  menneskelige  Liv.  Det  bevæger  sig  ikke 
gjennem  stærke  Katastrofer,  men  gjennem  smaa  Virk- 
ninger, saa  smaa,  at  de  ofte  er  absolut  umærkelige 
for  Iagttageren,  ialfald  saa  umærkelige,  at  han  ikke 
kan  gjøre  sig  Regnskab  for  dem.  Saaledes  gik  det 
med  mig,  da  min  Forelskelses  Lykke  forstyrredes. 
Jeg  gjentager,  jeg  kan  ikke,  selv  om  jeg  vilde,  gjøre 
Regnskab  for,  hvorledes  det  gik  i  det  Enkelte.  Men 
jeg  vil  sige  Dem  en  Ting,  som  maaske  kan  lette 
Dem  Forstaaelsen  af  Helheden.  Min  Forlovede  var 
en  Mand,  som  De  kjender  lidt  til,  det  var  Kammer- 
junkeren, hos  hvem  vi  mødtes  til  Festen  for  Hertugen. 
Ja,  ham  og  ingen  Anden.  Men  lad  mig  tilføje:  Han 
var  mere  elskværdig  for  et  Dusin  Aar  siden,  end  han 
er  nu.  Han  var  ikke  blot  en  behagelig,  ung  Løjte- 
nant,  men  det  Gode  ved  ham,  og  som  ogsaa  er  i 
ham  endnu,  laa  langt  højere  oppe  ved  Overfladen. 
Betydeligere  Karakterer,  tror  jeg.  bliver  elskværdigere 
med  Aarene,  men  med  de  smaa  er  det  Modsatte 
Tilfældet.      Husk    paa,    at    han    var    formuende,    men 


Jason.  290, 

ikke  saa  Meget  som  nu,  og  hans  Forfængelighed 
krævede  Meget  af  ham.  Ikke  desto  mindre  betænkte 
han  sig  ikke  —  det  veed  jeg  ialfald  ikke  Noget  om 
—  paa  at  fri  til  mig,  da  han  var  bleven  noget  for- 
elsket i  mig,  skjønt  jeg  slet  ikke  var  rig,  ikke  engang 
formuende,  og  som,  hvad  Rang  angik,  vel  kunde  være 
ham  jevnbyrdig,  men  ikke  kunde  hæve  ham  opad. 
De  ryster  paa  Hovedet.  Jeg  siger  Dem,  det  var  ikke 
lidt  af  ham   at  handle   som  han  gjorde. 

Men  Lykken  svandt.  Det  blev  mig  klart,  at  det 
var  en  daarlig  Forelskelse,  hvor  den  sande  Agtelse 
manglede ;  en  daarlig  Forelskelse,  og  der  gaves  mig 
Mod  til  at  hæve  den  itide. 

» Jeg  kom  her  til  Kjøbenhavn,  og  her  begyndte 
jeg  noget  efter  at  leve,   som  De  veed,  jeg  har   gjort. 

vDet  var  ialfald  et  Forsøg  paa  at  faa  Noget  at 
leve  for,  om  min  Opgave  end  var  af  en  anden  Art 
end  den,  jeg  nu  vil   føres  til. 

»Jeg  begyndte  ganske  smaat  med  min  Vasker- 
kones Børn,  hvis  Moder  var  syg,  og  hvis  Fader  drak. 
De  blev  Stammen  i  min  Skole.  Tænk  Dem,  jeg  næ- 
rede visse  ærgjerrige  Planer  om  at  reformere  vort 
Almueskolevæsen.«  Og  i  en  næsten  skjemtende  Tone 
forsatte  hun:  »De  kan  være  ganske  rolig,  de  ere 
beskedent  opgivne  i  Theorien,  i  Praxis  haaber  jeg 
netop  nu  at  kunne  gjøre  Noget  til  deres  Fremme. 
Men  dengang  var  jeg  Theoretiker.  Jeg  husker  endnu, 
hvorledes  jeg  elskede  mine  Theorier,  jeg  tilstaar  mig 
skyldig  i  henrykte  Studier  af  Pestalozzi  o.  s.  v.,  ja  i 
Udkast  til   en  Pjece.' 


300  V.    C.   S.    Topsøe. 

.Men  Forelskelsen,«  spurgte  Hasting,  »hvor  blev 
Forelskelsen?« 

»Jeg  vil  svare  Dem/<  sagde  hun.  »Jeg  tænkte 
efter  at  have  slaaet  op  ofte  med  megen  Sorg  paa 
min  Forlovelse  og  min  Forlovede.  Men  hver  Gang 
jeg  tænkte,  at  Bruddet  var  sket  for  at  redde  Noget 
af  det  Højeste  i  mig,  blev  det  bedre  med  mig. 

»Lad  min  Forelskelse  have  været,  hvordan  den 
være  vil,  baade  ungdommelig  og  letsindig,  saa  tog 
det  Aar  at  blive  helbredet  for  den.  Men  Helbredelsen 
kom.      Og  siden  kom  han.« 

»Greven?« 

»Ja,  Greven.  Nu  har  jeg  talt  til  Dem  om  det 
Andet.  Men  om  ham,  og  hvorledes  det  blev  saaledes, 
at  vi  fandt  hinanden,  derom  taler  jeg  ikke  til  Dem 
eller  til  nogen   Anden  end  ham.« 

Hun  rejste  sig ;  hun  var  lidt  bleg,  og  hendes 
Næseboer  udvidedes  let,  da  hun  fortsatte. 

»Men  jeg  vil  sige  Dem  Noget.  Veed  De,  hvad 
Noget  af  det  er,  jeg  tror  om  et  andet  Liv?  Det  er, 
at  der  bliver  alle  vore  Tanker  aabenbare,  ikke  blot 
for  Dommeren,  men  for  Alle,  og  der  vil  han  nok 
have  Synd  og  Ondt  paa  sin  Samvittighed,  men  jeg 
tror  ikke,  han  behøver  at  frygte  for  at  røbe  nogen 
lav,  nogen  smudsig,  nogen  giftig  Tanke.  Tror  De, 
der   er  Mange,   hvorom   det  kan   siges? 

»Og  saa  er  det  en  god  og  modig  Mand,  en 
.Mand  af  dem,  som  det  vilde  være  godt  at  holde  i 
Haanden,  naar  man   skulde  dø  og  var  bange  derfor.« 

Hun   tav  og-  blev  ved   at   gaa   frem  og  tilbage. 


Jason.  301 

Hendes  Ord:  »En  daarlig  Forelskelse«,  klang 
bestandig  i  hans  Øren. 

Hun  satte   sig  atter  ned. 

»Nu  har  jeg  fortalt,«   sagde  hun,    »nu  De!« 

Saa  fortalte  han  sin  Historie.  Helt,  fuldstændig 
fra  sin  Side,  kun  dækkende  Smaating  fra  Ida,  der 
kom  til  at  spille  en  helt  passiv  Rolle. 

Han  var  forunderlig  lettet,  da  han  havde  talt. 
Han  havde  ventet  megen  Befrielse,  men  dog  ikke 
saa  Meget,  som  han  først  nu  følte,  at  en  menneskelig 
Sjæl  kan  vinde  ved  en  ren  og  fuld  Fortrolighed  til 
en  anden. 

Da  han  havde  udtalt,  havde  de  Begge  en  Fø- 
lelse af,   at  der  ikke    var   noget    mere    at    sige    iaften. 

Hun  tog  Initiativet: 

»Klokken  er  mange,«  sagde  hun.  »Rejser  De 
ikke  strax  tilbage,  saa  kom  op  og  se  til  mig  endnu 
en  Gang.« 

Han  gik;  paa  Vejen  til  sit  Hotel  gik  han  længe 
om  i  Gaderne,  som  han  havde  gjort  den  varme  Som- 
mernat, da  han  havde  kjørt  med  Ida.  Men  nu  var 
der  ingen  Banken  og  Begjær  og  vild  Lykke  i  Blodet; 
men  Stilhed,  om  han  end  følte,  at  han  ikke  havde 
indoptaget  den  ganske. 

Paa  sin  Omvanken  kom  han  hen  i  Nærheden  af 
det  Hospital,  hvor  han  havde  lært  som  ung  Student. 
Mørke  og  lidet  tiltalende  laa  Bygningerne  i  den  raa- 
kolde  Foraarsnat;  men  hos  ham  vakte  Synet  af  dem 
venlige  Minder. 

De  vare  brogede  og  vilkaarlige,  som  alle   Minder, 


302  V.  C.  S.    Topsøe. 

naar  man  lader  dem  strømme  ind,  som  de  selv  ville, 
og  Erindringer  om  Hjemkomst  fra  Baller  i  ungdom- 
melig Henrykkelse  over  en  eller  anden  blaa-  eller 
hvidkjolet  Skjønhed  blandede  sig  paa  en  bizar  Maade 
med  Minder  om  Timer  i  Studierne,  hvor  han  følte 
sand  Begejstring  over  og  Glæde  ved  sin  Gjerning. 
Erindringer  om  lystige  Kameratgilder,  hvor  selv  de 
for  mange  Aar  siden  sagte  Morsomheder  spirede  frem 
igjen,  vare  sammenslyngede  med  Erindringer  om 
smaa  Triumfer  som  lovende  Læge  paa  Svgestuerne. 
Han  gik  længe  frem  og  tilbage  foran  Gitteret.  Den- 
gang  var  det  bedre  med  ham  end  i  de  hede,  for- 
tærende  Tider,   som  kom  senere. 

Endelig  gik  han  hjem.  Men  sove  kunde  han 
ikke.  Saa  gik  hans  Tanker  over  til  Fairhills  og  det 
Liv,  han  der  havde  ført  i  den  sidste  Vinter,  og  saa 
tilbage  til  de  gamle  Studiedage. 

Endelig  faldt  han  i  Søvn,  og  den  første  Tanke, 
der  slog  ham,  da  han  vaagnede  op,  var  klar  og  ren- 
set fra  alle   Tvivl   den:    -> Ja,  jeg  vil  være  Læge  igjen. « 

Han  stod  op,  glad,  tilfreds,  med  den  Følelse  af 
Sikkerhed  paa  sig  selv  og  paa  Verden,  som  han 
havde  følt,  da  han  med  den  vundne  Formue  gik  om- 
bord paa  Bombav  for   at  vende  hjem. 

Vejret  var  smukt  og  klart.  Han  gik  en  Tur 
paa  sit  Yndlingssted  »Langelinie«,  seende  paa  sit  Ur, 
naar  den  Time  kom,  da  han  med  nogenlunde  Hen- 
syn   til    Formen    kunde    gaa    hen    til    Frøken   Rønnow 

Endelig  drejede  han  om  og  gik  derhen,  skjønt 
det    var    tidligt    paa  Formiddagen.      Han   havde  imid- 


Jason.  303 

lertid  rent  glemt  Skolen.  Hun  var  ved  at'  læse,  og 
han  raaatte,  til  Frikvarteret  kom,  vente  i  hendes  Dag- 
ligstue. 

Formiddagssolen  skinnede  ind  i  denne  og  legede 
paa  de  mange  fantastiske  Gjenstande,  hvormed  den 
var  smykket,  blinkede  i  Stjernen,  der  bar  Palmegrenen 
og  spillede  paa  Vaserne  og  Daaserne  paa  Kamin- 
pladen. 

Men  Solstraalerne  var  det  eneste  Urolige  i  Væ- 
relset, ellers  var  Alting  stille  og  fredeligt,  selv  de 
urolige  Solstraaler,  der  kom  ind  mellem  de  mange 
Blomster  i  Vinduerne,  vedblev  i  deres  spillende  Legen 
at  tale   om  Fred. 

Inde  fra  Skolestuen  hørte  han  Summen  af  Stem- 
mer. Barndomserindringer  dukkede  op  i  ham  fra  en 
Menneskealders  Glemsel.  Han  saae  i  stille  Formid- 
dagstimer sig  selv  sidde  som  lille  Dreng  og  læse  med 
Lærerinden  i  Moderens  Dagligstue ;  han  huskede  det 
Yoxdugstæppe,  der  laa  paa  Gulvet,  og  hvorledes  Sol- 
straalerne fra  Vinduet  vare  faldne  over  det,  medens 
der  var  talt  til  ham  om  den  stærke  Samson,  som  han 
tænkte  sig  begraven  i  det  lange  Bed  paa  Kirkegaar- 
den,  den  fromme  David  og  alle  dem,  der  havde  faaet 
Fred  fraoven. 

Medens  han  sad  i  disse  Erindringer,  kom  Frøken 
Kønnov  ind. 

»Jeg  har  sovet  paa  vor  Samtale, «  sagde  han, 
-og  nu  har  jeg  taget  min  Beslutning.«  Og  han  for- 
talte om  Fairhills,  og  hvad  der  var  at  gjøre,  og  at 
han  vilde  nedsætte   sig  der   som  Læge. 


304  V-   C-  S.   Topsøe. 

»Saa   ønsker  jeg  Dem  til  Lykke',   sagde   hun. 

»Det  bliver  et  stille  Liv,«   sagde  han. 

»Men,  at  det  stille  Vand  har  den  dybt-  Grund, 
gjælder  i  mange  Forhold.  < 

»leg  vil  se  Dem  gaa  ombord, «  sagde  hun,  da 
de   skiltes. 

Han  tog  Afsked  med  Bernhard,  men  paa  dennes 
Kontor.  Det  var  en  kort  og  fra  Bernhards  Side 
meget  trvkket  Sammenkomst.  Han  kunde  ikke  ret 
beherske  en  vis  oplivet  Stemning,  da  Hasting  fortalte, 
at  han  vilde  bosætte  sig  i  Jylland,  og  at  der  inaaske 
gik  Aar,  inden  de  atter  saae  hinanden.  Hermed  skil- 
tes de. 

Frøken  Rønnov  holdt  Ord  og  kom,  da  han  stod 
i  Begreb   med  at  gaa  ombord  i  det   jyske    Dampskib. 

Talen  faldt  paa  hans  Hjemkomst,  og  erindrende 
den  Hyldest,  hvormed  han  da  jevnlig  modtoges,  sagde 
hun:  »Nu  drager  De  atter  ud,  Jason,  vil  De  denne 
Gang  vinde  det  gyldne  Skind?« 

»Jeg  haaber  det  sikkerlig,<-  sagde  han,  »thi  jeg 
synes,   at  Guderne  er  med  mig  ombord. 


Skibet  sejlede  nordpaa.  I  en  kold,  men  klar 
Foraarsdags  Solskin  blinkede  Bølgerne  lyst  og  for- 
nøjelig, og  i  den  friske  Vind  gik  de  med  en  Be- 
vægelse, der,  skjønt  Farvandet  var  indelukket  og  af- 
grænset, viste,  at  de  vare  af  den  samme  Slægt  som 
dem  ude  i  det  store  Hav. 


Jason.  305 

Hasting  fornøjede  sig  ved  at  se  derpaa,  ogsaa  i 
hans  Indre  var  det  frisk  og  klart.  Han  tænkte  med 
Glæde  paa  sin  Beslutning,  paa  den  nye  Virkekreds, 
i  hvilken  han  skulde  udhvile  sit  jagede  og  omtum- 
lede Sind.  Han  tænkte  paa  det  ejendommelige  Land- 
skab derovre  omkring  hans  Fremtids  Hjem  med  dets 
store  og  alvorlige  Linier,  der  pegede  ud  over  den 
virkelige  Begrænsning.  Han  tænkte  ogsaa  paa  de  to 
Beboerinder,  som  Huset  havde,  og  glædede  sig  til 
at  blive  budt  velkommen  og  fortælle  dem  om  sin  nye 
Bestemmelse. 


Men  da  Skibet  var  langt  borte,  og  han  for  sidste 
Gang  havde  vendt  sig  om  for  at  se  paa  de  smaa 
Spidser  nede  i  Syd,  som  vare  Kjøbenhavns  Taarne, 
da  blinkede  pludselig  atter  med  hemmelig  Fryd,  men 
dog  med  tungsindig  Længsel  frem  i  hans  Sjæl  Erin- 
dringen om,  at  Ida  havde  rødmet,  da  hun  saae  ham 
igjen. 

Og  atter  vil  den'  blinke  frem  i  kommende  Tider, 
hvordan  de  end  blive,  i  de  urolige  og  pinefulde  som 
i  dem,  der  ville  blive  omskyggede  af  Fred  og  Hen- 
givelse, atter  vil  den  blinke  med  hemmelig  Fryd  og 
begjærende  Længsel.    Thi  ingen  give  Guderne  Alt. 


V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     IL 


En  første  Kjærlighed. 


20* 


s 


I. 

*n  Sommerdag  paa  Donau.    Floden  ligger  midt 
L   i  Sletten  som  et  bredt,    perlegraat,    langsomt 


glidende  Sund.  Solen  brænder  glødende  og 
mattende;  Vandene  blinke  i  den,  langsomt 
og  dovent,  men  gjennemtrænges  ikke   af  dens  Lys. 

De  graa  Kratskove  langs  de  graa  Bredder,  som 
altid  synes  at  tilhøre  Vandet  lige  saa  godt  som  Lan- 
det, have  i  den  Hede,  det  er  idag,  Grund  til  at  slaa 
sig  ganske  paa  Flodens  Side.  De  bøje  sig  ned  imod 
den ;  de  graa  Masser  af  tørre  Grene  og  Blade  bag- 
ved synes  at  skyde  de  Træer,  der  ere  foran,  helt  ud 
i  Vandet  for  selv  at  komme  til,  og  de,  der  hænge 
længst  derude,  halvdruknede,  altid  slimede  og  dyn- 
dede, misundes  sikkert  nu  af  deres  Fæller  inde  paa 
Sletten,  thi  Tørken  har  varet  længe,  og  Heden  synes 
hver  Dag  at  blive  stærkere ;   idag  er  den  overvældende. 

Dirrende  Hede  over  Floden,  dirrende  Hede  og 
støvet  Tørke  over  Landet,  over  den  tungsindige 
Steppe,  der  fra  Floden  breder  sig  langt  ud,  bølge- 
formig  og  bakket,  en  ørkenagtig  Slette,  stille,  ube- 
væget,   som    strækker    sig    fra    det    Belte    af  tørt    og 


3IO  V.  C.  S.    Topsøe. 

sprukkent  Ler,  der  ligger  nærmest  de  tungt  glidende 
Vande,  og  helt  hen  til  Højderne  i  Horisonten,  hvor 
Verden  ender,  selv  for  Fantasien,  paa  en  Dag  som 
denne. 

Kvæghjorderne  fra  Steppen,  lyse  og  graa  som 
denne  og  som  Floden,  komme  ned  i  Vandet  ligesom 
Træerne  og  staa  ubevægelige  i  dette  som  Hjorder  af 
hornede  Amfibier.  De  se  efter  Dampbaaden,  som 
plasker  ude  i  Floden  og  trækker  to  lange,  skraa  Stri- 
ber efter  sig  i  dens  rolige  Vand.  Efter  Skibet  se 
ogsaa  de  tungsindige  Hyrder,  som  under  en  Pjalt, 
udspændt  mellem  et  Par  Pinde,  søge  Skygge  inde 
paa  Steppen.  Hyrden  rejser  ikke  Hovedet,  men  hans 
sorte  Øjne  følge  det  store  og  pyntelige  Skib,  indtil 
det  glider  saa  langt  bort,  at  en  Fold  i  Jordsmonnet 
skjuler  det  for  ham. 

Solen  brænder  lige  saa  stærkt  paa  Skibet  som 
iland,  der  er  ikke  noget  kølende  Pust  ude  paa  Flo- 
den. Solsejlet  er  spændt  ud  over  Agterdækket,  og 
dog  er  der  saa  varmt,  at  Beget  mellem  de  smalle 
Dæksplanker  klæber  ved  Parasollerne  og  Stokkene, 
hvormed  ledige  Passagerer  i  Kjedsommelighedens 
Ørkesløshed   sidde   og  stange  og  stikke. 

Alle  kjede  sig  og  døse.  Vel  er  Dampskibsvejen 
ned  ad  Floden  at  foretrække  for  Jernbanekjørselen, 
men  man  finder  den  dog  ikke  uden  Grund  trættende 
nok  i  Sommerdagens  lange,  sollyse  Timer  og  Land- 
skabet saare  ensformigt. 

Skibets  Fører,  en  pyntelig,  uniformeret,  mørkøjet 
ung  Magyar,  paa  hvem  Alting  glinser,    Hud,  Øjne  og 


Fra  Studiebogen.  $11 

Haar,  gaar  om  mellem  sine  Passagerer  som  den  be- 
levne unge  Vært,  der  gjeme  vil  vise  sig  personlig 
elskværdig,  hvis  man  vil  tillade  ham  det.  Og  Da- 
merne tillade  det  gjerne,  baade  de  lystige,  snaksomme, 
tykke,  blonde  Wienerinder  og  de  kjønne,  mørke  Un- 
garerinder, der  glinse  og  skinne  ligesom  Kaptejnen 
selv.  Deres  egne  Herrer  ere  for  optagne  af  Søvnighed 
og  Kjedsomhed  til  at  være  elskværdige. 

Stundom  gjør  Hr.  Kaptejnen  ogsaa  et  lille  Slag 
forude ;  der  staar  Bønderne,  og  der  er  jevnlig  kjønne 
Ansigter  mellem  deres  Kvinder.  Thi  ogsaa  fra  et 
kjønt  Bondefruentimmeransigt  er  det  morsomt  for  den 
glade  Officer  at  faa  fanget  et  Smil  og  et  Blik  eller 
et  skjemtefuldt  Ord.  IMen  Hr.  Kaptejnen  dvæler  dog 
aldrig  længe  herude,  men  overlader  hver  Gang  temme- 
lig hurtig  disse  Skjønheder  til  deres  egne  Herrer  med 
de  stive  Støvler,  Bluserne  og  de  lange,  vixede,  sorte 
Knebelsbarter. 

Agterude  er  der  idag  en  ung  Dame,  som  særlig 
er  Gjenstand  for  hans  Interesse  og  Beundring,  en 
nydelig  russisk  Fyrstinde,  lutter  Parisertoilette,  straa- 
lende  lyse  Øjne  og  blanke,  bløde  Haar  af  en  egen, 
i  Grønligtgyldent  spillende  blond  Farve.  Hun  er 
imidlertid  en  af  dem,  der  ere  mindst  tilbøjelige  til  at 
paaskjønne  hans  Opmærksomheder.  Hun  svarer  ikke 
mere  end  nødvendigt  paa  disse  og  har  ikke  spurgt 
om  Navnet  paa  en  eneste  By. 

Men  dette  er  ikke  noget  Under.  Hun  er  paa 
Bryllupsrejsen,  og  den  unge  Fyrste  lader  maaske  nok 
lidt  blaseret  af  fransk  Dans,  tysk  Hazard    og    engelsk 


312  V.   C.  S.   Topsøe. 

Aristokratisme,  men  han  mener  det  ikke  saa  slemt. 
Han  har  ialfald  gjort  et  Inklinationsparti  med  sin 
Kusine,  og  endnu,  to  Maanedersdagen  fra  Brylluppet, 
fortryder  han  det  ikke  det  mindste.  Tvertimod,  han 
er  oprigtig  beredt  paa  at  være  forelsket  i  sin  Kone, 
og  hun  beredt  til   at  gjøre  Gjengjæld. 

Hun  havde  mødt  ham,  strax  som  hun  kom  ud 
af  en  af  hine  adelige  Opdragelsesanstalter  for  for- 
ældreløse unge  Piger,  som  Rusland  er  ene  om,  og 
hvor  de  unge  Damer  paa  en  Anstalt,  der  er  stor 
som  et  Slot  og  fornem  som  et  Hof,  opdrages  til  at 
ære  Kejserinden  og  sig  selv  over  alle  Ting.  Hun 
havde  mødt  sin  Fætter,  de  havde  danset,  moret  og 
giftet  sig  med  hinanden,  og  vare  nu,  bestandig  i 
lutter  sorgløs  Tilfredshed  med  sig  selv  og  hinanden 
indbyrdes,  paa  Udenlandsrejse  mellem  nye  Land- 
skaber, nye  Toiletter  og  nye  Hotelværelser,  hvilket 
Alt  tager  sig  dobbelt  godt  ud,  naar  man  har  en 
ung,   opmærksom  Ægtemand  for  sine  Fødder. 

Intet  Under,  at  den  unge  Dampskibskaptejn  ikke 
havde  Held  med  sig. 

Og  dog  var  samme  unge  Dampskibskaptejn  ikke 
uforfaren  i  den  Kunst  at  gjøre  sig  elskværdig  for 
rejsende  unge  Damer. 

Lidt  ensformigt  var  det  for  en  virkelig  Marine- 
officer som  han  at  sejle  een  Dag  med  Strømmen  fra 
Wien  til  Pesth  og  saa  halvanden  Dag  mod  Strømmen 
fra  Pesth  til  Wien  og  saa  atter  en  Dag  med  Strøm- 
men fra  Wien  til  Pesth  o.  s.  v.,  og  under  dette  at 
se  de  samme  Vande,  de  samme  Bredder  os:  de  samme 


Fra  Studiebogen.  3*3 

lysegraa  Køer  og  ikke  have  anden  Forandring  end 
den,  der  er  knyttet  til  Grundene  i  Floden.  Derfor 
plejede  han  altid  at  forelske  sig  i  mindst  een  af  sine 
kvindelige  Passagerer  paa  Nedturen  og  een  paa  Op- 
turen, snart  hentende  sin  Kjærligheds  Gjenstand  fra 
Agterdæk,  snart  fra  Fordæk.  Det  var  naturligvis  næ- 
sten altid  ganske  smaa  Episoder,  som  Landgangs- 
brædtet  afsluttede,  men  han  tog  dem  saa  alvorlig  som 
muligt. 

En  Sommerdag  paa  Donau;  Sommerdagen  gaar. 
De  glidende  Vande  i  det  glimtende  Solskin  føre  Ski- 
bet forbi  Steppens  flade  Kyst  og  ind  under  Vinbjer- 
genes Skygger.  —  alvorlige  Højder,  byggede  op  paa 
Siderne  af  Floden  som  Monumenter,  stærke  og  kraft- 
fulde i  deres  Linier  som  den  Drue,  der  voxer  paa  dem. 
De  kaste  dybe  Skygger  over  Vandet  ved  deres  Fod, 
og  dette  flyder  paa  disse  Steder  lignende  den  mørke 
Vin  selv.  Landsbyer  ses  mellem  de  alvorlige  Højder, 
og  for  disse  ere  Bjergene  stundom  en  Sokkel,  der 
hæver  dem  op,  stundom  en  indestængende  Vold. 
Det  er  sagnrige  og  sangrige  Steder.  Oldgranskeren 
finder  overalt  Forskansninger  og  Brohoveder  og  andre 
Spor  fra  Romernes  Tid  og  fra  de  urolige  Folk,  som 
efter  dem  have  stormet  frem  og  tilbage  over  disse 
Egne,  og  over  Oldtidslevningerne  er  der  groet  tung- 
sindige Sagn,  hvori  Kjærlighed  og  Død  indgaa  deres 
evige,  løndomsfulde  Forsoning.  Men  etsteds  under 
Skyggen  af  de  alvorlige  Høje,  ved  den  glideride  Flod, 
etsteds,  hvor  Skyggerne  falde  dobbelt  tæt  over  de 
mørke   Vande,    dølges    der    i    disses    tavse    Skjul    en 


314  V.  C.  S.    Topsøe. 

umaadelig  Skat,  en  Skat,  imod  hvilken  den,  Rhinens 
Vande  hundrede  Mile  borte  gj emmer  for  Nibelunger- 
nes  "Æt,  er  ringe  at  regne,  og  som  skal  gjøre  den, 
der  finder  den,  rigere  end  selv  han,  der  bærer  St. 
Stephans  hellige  Krone.  Denne  Skat  ligger  urørt, 
men  en  anden  Skat  er  hævet  her.  I  disse  Egne,  hvor 
i  Aftentimen  en  forunderlig  bleg  og  fast  Himmel  luk- 
ker sig  over  et  Landskab,  der  er  som  gjennemtrængt 
af  Naturens  hemmelige  Længsel,  er  der  voxet  frem 
en  strømmende  Rigdom  af  Melodier,  i  hvilke  Læng- 
sel og  Lidenskab  funkler  i  glødende  og  prægtige 
Farver. 

Sang  og  Musik  elske  de,  der  leve  her.  De  høre 
gjerne  til,  men  endnu  hellere  spille  og  synge  de  selv. 
Skarer  af  unge  Folk  slaa  sig 'sammen  og  drage  om 
som  Spillemænd,  Violinen  er  deres  Yndlingsinstrument, 
og  de  føre  med  sig  alle  deres  Hjemstavns  Melodier. 
Zigeunermusik  hedder  det  gjerne,  men  Benævnelsen 
er  oftest  lige  saa  fejl  som  gængs. 

I  de  store  tyske  Byer  møder  man  ofte  disse 
Flokke.  Der  ere  de  udstafferede  i  Uniformer,  der 
klæde  dem,  som  Uniformer  klæde  Abekatte  paa  Lire- 
kasserne, og  der  er  deres  Repertoire  plettet  af  de 
store  Stæders  Gadesnavs,  men  mellem  Snavset  glimter 
ogsaa  Guldet,   og  her  ved  Donau  findes  det  rent. 

Sommerdagen  paa  Donau  glider  langsomt  og 
trægt  paa  det  plaskende  Skib,  der  mere  og  mere 
sejler  med  sin  Besætning,  som  om  man  sejlede  ind  i 
Prinsesse   Torneroses  søvndyssede  Rige. 

Naar  det  standser,   og  Folk  gaar  til  og  fra  Borde 


Fra  Studiebogen.  3^5 

ved  et  af  de  mange  Anløbssteder,  volder  det  ikke  en 
Afvexling,  men  kun  en  ubehagelig  Fornemmelse  af 
Afbrydelse  i  den  bløde  Monotoni,  hvori  man  er  døset 
hen.  Der  er  heller  ikke  Meget  at  se  paa  dem,  der 
komme  ombord,  og  dem,  der  gaa  fra  Borde;  det  er 
i  Reglen  de  samme  Bønder  med  snavsede,  posede 
Lærredsbuxer  og  stive  Støvler  og  vixede  Knebelsbarter, 
ledsagede  af  kjønne,  pjuskede  Fruentimmer  med  sorte 
Øjne,  der  bære  al  Oppakningen.  Saaledes  ere  de 
Passagerer,   der  komme,   og  saaledes  ere  de,  der  gaa. 

Men  en  Gang  efter  et  saadant  Ophold  ved  et 
stille  Sted  mellem  Højderne  lyder,  da  Hjulene  atter 
have  begyndt  at  plaske,  Violinstrøg  og  indledende 
Klimpren.  Det  glimter  i  Passagerernes  Øjne,  der  er 
kommet  en  »Zigeunerbande«  ombord;  nu  skal  man 
have  Musik. 

Musikkorpset  bliver  strax  efter  den  elskværdige 
Kaptejns  Anordning  anbragt  paa  et  Sted,  hvor  Pas- 
sagerernes fine  Afdeling  kan  have  mest  Fornøjelse  af 
at  høre  og ,  se  dem.  Se  dem,  thi  det  er  Noget.  Ikke 
blot  fordi  disse  Zigeunerbander  ere  kjønne  Mennesker 
med  livlige  Ansigter  og  en  smidig  Elegance  i  deres 
Bevægelser  og  hele  Væsen,  men  ogsaa  fordi  det  er 
en  Fornøjelse  for  sig  at  se  dem  spille.  Man  ser 
ellers  ikke  Musikere,  der  i  den  Grad  som  disse  gaa 
op  i,  hvad  de  spille.  Det  er  ikke  Koncertvirtuosernes 
theatralske  Armløftninger  og  Kropsvingninger.  Det 
er  Ansigtet,  der  er  med.  Over  det  glider,  som  Sky- 
ernes vexlende  Skygger  over  et  Landskab,  Skyggerne 
af  de  Melodier,   de   spille. 


31 6  V.   C.  S.   Topsøe. 

Den  Bande,  som  kom  ombord  med  hvidt  støvede 
Støvler  og  Klæder,  var  en  af  de  ægte.  Den  havde 
tydelig  nok  gjort  en  lang  Dagmarsch  i  Solhede  og 
Støv.  Hedt  og  tungt  var  der  paa  Skibet  for  dem, 
der  havde  været  ombord  fra  Morgenstunden  af,  men 
køligt  og  forfriskende,  fuldt  af  Hvile  for  dem,  som 
havde  gaaet  Mile  paa  de  glødende  Veje    uden   Rast. 

Da  de  blev  opfordrede  til  at  spille,  var  det,  at 
kunne  tumle  sig  i  Toner,  ogsaa  for  dem  som  et  Ud- 
brud af  Lettelse,  hvortil  de  selv  trængte,  nu  da  de 
sad  godt  og  magelig  paa  den  letbærende  Strøm.  De 
drak  et  Glas  Vin,  som  den  vakre  Kaptejn  lod  bringe 
for  at  sætte  dem  i  godt  Humør,  bukkede,  svingede 
med  Glassene  og  begyndte  saa  med  nogle  lystige 
Kast  over  Strengene. 

Passagererne  stimlede  sammen  om  dem ;  Banden 
havde  en  Anfører,  en  ung  Mand,  den  smukkeste  og 
livligste  af  dem.  Han  kastede  sine  sorte,  spillende 
Øjne  over  sine  Tilhørere  og  Tilhørerinder  og  vendte 
sig  saa  mod  Banden  med  et  Ansigt,  der  sprudlede 
af  Liv  og  Lyst;  han  var  henrykt  over  at  have  et  saa 
fint  Publikum  med  saa  mange  smukke  Damer. 

Han  gav  Tegn,   og  man  begy'ndte. 

Det  er  ikke  hine  skingrende  Blæseinstrumenter, 
der  pille  hver  Tone  ud  fra  hinanden,  som  disse  om- 
vandrende Musikere  behandle.  Deres  Orkester  be- 
staar  især  af  Strygeinstrumenter  med  smukke,  harmo- 
niske Toner ,  som  glide  ind  i  hinanden  i  bløde 
Slyngninger,  i  hvilke  hele  Musikstykket  voxer  sammen 
i  et  trolddomsagtig-t  Væv. 


Fra  Studiebogen .  3^7 

Saa  spillede  de.  Først  kom  der  en  lille  kvidrende 
Melodi,  i  hvilken  de  vare  glade  og  tilfredse  over 
Sommeren  og  Solskinnet  og  Floden  og  alle  de  An- 
sigter, de  saae  omkring  sig ;  de  ligesom  sagde  dem 
venlig    Goddag    og    svingede    Hattene    til    deres  Ære. 

Den  unge  Fyrstinde  er  blandt  dem,  der  ere 
meget  lykkelige  over  Banden.  Den  galante  Kaptejn 
har  bragt  hende   en  Stol,  hun  sidder  i  første    Række. 

Anførerens  Blik  falder  paa  hende.  Han  hilser 
særlig  hende,  og  med  sin  bulede  Hat  i  Haanden 
spørger  han  med  virkelig  Anstand  hende  som  sit 
Publikums  Chef  om,  hvad  hun  befaler.  Hun  bliver 
lidt  forlegen,  smiler  og  rødmer  let  over  saaledes  at 
blive  tiltalt  og  svarer,  at  hun  ikke  kan  vælge.  An- 
føreren ser  paa  hende  og  siger  ikke  mere,  men  be- 
stemmer saa  selv  sit  Repertoire. 

Det  er  mange  forskjellige  Melodier,  han  lader 
strømme  ud  over  Tilhørerne.  Han  er  en  virkelig 
Musiker,  født  dertil,  han  elsker  sin  Kunst,  og  den 
føjer  sig  lydig  efter  hans  Stemninger  og  Ønsker.  Han 
jager  ind  i  Kredsen  foran  sig  en  Sværm  af  stikkende, 
æggende,  bedaarende,   fortryllende   Toner. 

Snart  er  det  en  lunefuld,  letfærdig,  gjøglende 
Folkedans,  som  slynger  sig  ud  og  ind,  medens  sanse- 
ligt Begjær  kigger  frem  bag  Tonerne  som  Fauner, 
dulgte  bag  Træerne  i  Gudernes  Skove ;  snart  er  det 
en  Melodi,  hvor  frydefuld  Tilfredsstillelse  af  alle 
Drømme  blinker  og  perler,  snart  og  oftest  er  det 
bløde,  klingende  Melodier,  søde  og  tungsindige  som 
lykkelige  Erindringer. 


31 8  V.   C.  S.    Topsøe. 

Betagende  var  det  at  lade  Sindet  omsvæves  af 
disse,  en  blødt  og  langsomt  glidende  Sommerdag 
paa  Donau. 

Prosaisk  Afbrydelse!  Middagsklokken  ringede; 
Passagererne  gik  fra  Dækket  ned  i  Salonen,  hvor 
Middagsbordet  var  dækket.  Alting  stod  aabent,  Vin- 
duer og  Døre,  og  med  den  friske  Luft  blev  Violinernes 
bløde  Stemmer  ved  at  svæve  ind,  thi  Kaptejnen  havde 
taget  Musikbanden  i  formeligt  Engagement,  de  skulde 
spille  paa  Dækket,  til  man  om  Aftenen  lagde  til  ved 
Pesth. 

Den  stærke  ungarske  Vin,  som  Tilhørerne  drak, 
gav  Musikken  en  dybere  Klang,  og  man  talte  om 
den  med  Henrykkelse.  En  af  de  Første,  der  vilde 
gaa  op  igjen  for  bedre  at  høre  den,  var  den  unge 
Fyrstinde.  Hendes  Mand  vilde  nok  blive  siddende 
lidt  endnu  ved  den  iskølede  røde  Carlowitzer  sammen 
med  den  livlige  Kaptejn.  Denne  var  saa  høflig  at 
tilbyde  hende  sin  Ledsagelse,  men  hun  takkede  af- 
slaaende,  og  en  af  Fyrstens  Cigarer  syntes  at  bidrage 
til  at  gjøre  ham  det  mindre  tungt  at  blive. 

Der  havde  været  en  Pause,  da  Fyrstinden  kom 
op.  Musikanterne  hvilede.  Anføreren  strakte  sig  paa 
en  Bænk;  med  Armen  under  Hovedet  saae  han  op 
mod  den  blaa  Himmel  og  de  faa  langsomt  aandende, 
hvide  Skyer  paa  denne. 

Hans  Øje  faldt  paa  Fyrstinden,  da  hendes  Kjole 
slæbte  i  Nærheden  af  hans  Plads.  Han  sprang  op 
i  et  Sæt,  hilste  med  dyb  Ærbødighed  og  foer  hen 
mod    sine    Folk.      Han   klappede  i  Hænderne,    raabte 


Fra  Studiebogen.  3^9 

et  Navn,  slog  ud  med  Armen  og  ligesom  kastede  ud 
mod  hende  fra  sit  Orkester  Takter  af  en  stolt  jub- 
lende Nationalmelodi. 

Hans  Øjne  funklede  og  brændte,  nu  saae  hun 
det  tydelig,  thi  den  stærke  ungarske  Champagne 
havde  givet  hende  Mod  til  at  se  mere  paa  ham 
end  før. 

Hvilket  Blik,  hun  fornam  det  som  et  Stik  i  Hjer- 
tet, der  forkortede  hendes  Aandedræt,  da  hun  mødte 
det  første   Gang.      Og  hun  mødte   det  oftere. 

Atter  begyndte  saa  den  rige  Vexel  af  Melodier; 
men  disse  vare  nu  blevne  Vinger,  paa  hvilke  den 
unge  Musiker  fløj  omkring  hende.  Han  havde  selv 
taget  sin  Violin  og  spillede  med  Lidenskab,  ja  med 
Raseri,  uden  Ophør  og  Aande. 

Han  talte  til  hende  med  Violinen,  og  hun  forstod 
det.  Og  jo  mere  han  talte,  jo  mere  forstod  hun. 
Det  var  Kjærlighed,   Kjærlighed  altsammen. 

Hvor  det  lød  lokkende,  og  hvor  han  saae  smuk- 
kere og  smukkere  ud  ;  hvor  blev  ikke  den  Kappe  af 
Toner,  i  hvilken  hans  Sjæl  sneg  sig  til  hendes,  rigere 
og  pragtfuldere. 

Intet  Under,  thi  han  voxede  hemmelig  selv,  han 
blev  en  anden  Mand  under  hendes  Øje  og  ved,  at 
det  vilde  møde  hans  og  med  et  saadant  Udtryk. 

Han  blev  en  Stormand,  en  Fyrstindes  Jevnlige. 
Til  Dagligbrug  en  Gjøgler,  nu  adlet.  Til  Dagligbrug 
en  Landstryger,  der  spillede  paa  Markeder  og  i  Kroer 
og,  naar  det  gik  højt,  en  Gang  om  Aaret  kom  til 
Wien  med  sin  Bande  og  spillede  om  Søndagen  under 


320  V.  C.  S.   Topsøe. 

Praterens  støvede  Træer  for  de  lystige  Familier,  der 
sad  ved  deres  Pølse  og  01.  Til  Dagligbrug  tænkende 
paa  Landsbypiger  og  Tjenestepigerne  i  de  smaa 
Kroer.  Til  Dagligbrug  tjenende  Kreuzer  for  Kreuzer 
det  Par  Gylden,  han  og  hans  Fæller  behøvede  for  at 
faa  Mad  og  Husly  om  Aftenen.  Ja,  paa  at  faa  Fingre 
i  dem  og  paa  den  lystige  Aften,  der  saa  ventede  i 
Herberget,  derpaa  tænkte  han  ellers,  naar  han  spillede. 

Idag  var  det  anderledes.  Saa  mange  der  end 
var  af  de  mørkøjede  Piger  i  Kroerne,  med  hvem  han 
havde  leget  Kjæreste,  saa  havde  han  aldrig  kjendt 
dette,  som  han  lærte  at  kjende  idag,  og  som  gjorde 
ham  paa  een  Gang  dobbelt  uselig  og  stor  som  aldrig 
før.  Thi  hun  var  en  af  Jordens  høje  Gudinder,  der 
vandrede  højt  over  hans  lave  Bane,  og  mødte  hun 
dog  ikke  hans  Øje,  og  smilede  ikke  hendes  Sjæl  til 
ham? 

Det  var  i  den  nye  Solglans,  der  spillede  om  ham 
fra  en  ukjendt  Art  af  Elskov,  at  hans  Væsen  voxede 
saa  højt.  Og  den  Kappe  af  Toner,  i  hvilken  hans 
Sjæl  sneg  sig  til  hendes,  blev  rigere   og   pragtfuldere. 

Hans  Tanker  og  Forestillingskreds  forvandledes. 
Og  Musikken  blev  som  aldrig  før  hans  Væsen ;  den 
gjennemtrængte  ham,   og  han  gik  over  i  dens  Toner. 

Kameraterne  saae  paa  ham.  Han  var  den 
Flinkeste  af  dem,  men  at  han  var  en  saadan  Pokkers 
Karl,  det  havde  de  aldrig  troet.  Saadan  som  han 
spillede  idag !  Sommetider  forvirrede  han  dem  rigtig- 
nok og  gjorde  nogle  utænkelige  Spring  med  Violin- 
tonerne, ja,   der   var    de    Gange,    han    satte    Noget  til 


Fra  Studiebogen.  3-1 

af  sit  Eget,  som  gjorde  dem  rent  tummelumske  og 
nødte  dem  til  at  holde  op.  Men  rask  lød  det ,  og 
godt  maatte  det  være ,  thi  saa  var  der  en  og  saa  en 
anden  af  de  Fremmede,  der  sad  rundt  omkring,  mere 
og  mere  betagne,  som  raabte  Bravo  eller  klappede 
eller  stødte  i  Dækket,  naar  han  havde  gjort  noget 
Extra. 

Godt  maatte  det  være,  mente  de,  og  godt  var 
det  ogsaa. 

Det  var  Toner  fra  det  Land,  hvori  han  nu 
færdedes,  nu  da  han  hverken  tænkte  paa  Gylden  eller 
Kreuzer  eller  Dansen  i  Kroerne,  og  da  de  slidte 
Klæder  og  det  snavsede  Vandreliv  vare  glemte ,  og 
han  var  en  Stormand   og  en  Fyrstindes  Jevnlige. 

Og  højere  og  højere  førte  Tonerne  ham.  Ikke 
Landstryger,  ikke  Landsbyspillemand,  men  stor  Kunst- 
ner! Straalende  gik  hans  Vej  gjennem  Beundringens 
gyldne  Skyer.  Han  var  bleven  en  af  disse  Store  i 
Musikkens  Rige,  hvis  Berømmelse  i  ubestemte,  men 
gigantiske  Former  var  naaet  ogsaa  ned  til  hans  Sfære. 
I  mange  af  disse  var  der,  det  vidste  han,  det  samme 
Blod  som  i  ham  selv;  de  vare  hans  Landsmænd  efter 
Kjødet,  han  vilde  være  det  efter  Aanden  og  drømte, 
han  alt  var  det.  I  straalende  Haller  spillede  han, 
Haller  høje  som  Stefanskirken,  men  ganske  anderledes 
lyse  og  skinnende.  Og  i  disse  var  der  jublende 
Skarer  omkring  ham  ,  og  deres  Jubel  steg  med  hans 
Spil,  herligere  og  herligere  klang  det,  højere  og  højere 
lød  Jubelen. 

Kejseren  er  der,  Ærkebiskoppen  af  Gran  er  der. 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.   II.  21 


$2  2  V.   C.   S.    Topsøe. 

Billedet  splittedes  i  et  Øjeblik  af  Taager.  Den 
unge  Fyrste  kom  op,  ledsaget  af  Kaptejnen,  Glansen 
fra  hendes  Øje  hørte  op  at  skinne  om  Spillemanden, 
thi  da  hendes  Mand  nærmede  sig,   slog  hun  Sløret  ned. 

De  to  Herrer  satte  sig  i  Nærheden  af  hende  og 
begyndte  en  Konversation,  der  skulde  holde  hende 
skadesløs  for  deres  Fraværelse.  Men  hun  vilde  ikke 
ret  med  i  Samtalen.  Maaske  hun  ikke  holdt  af  de 
to  Cigarer.  Saa  rejste  de  sig  atter.  Hun  havde 
ikke  Noget  derimod.  Første  Gang,  at  den  unge 
Fyrste    havde    kjedet    hende    lidt.     De    To    drev   bort. 

Atter  hævedes  hendes  Slør. 

Atter  i  den  gyldne  Hal.  Atter  tiljublet  af  den 
stormende,  henrykte  Mængde,  som  hans  Buestrøg  be- 
herskede. Dejlige  Ansigter  vare  vendte  imod  ham  i 
Henrykkelse,  men  han  ænsede  det  ikke.  Skjønne 
Øjne,  straalende  Øjne  skinnede  ham  imøde;  han  brød 
sig  slet  ikke  derom.  Kun  hende ,  kun  hende.  De 
satte  Laurbærkransen  paa  hans  Pande.  Kejseren  med 
det  gyldne  Sværd  og  med  den  hellige  Krone  paa  Hove- 
det rejste  sig,  Alle  rejste  sig  med- ham,  ogsaa  Ærke- 
biskoppen af  Gran.  Og  Kejseren  hængte  ham  en  skin- 
nende Guldkjæde  om  Halsen,  medens  Raabene  »Eljén, 
Eljén«  rullede  om  dem  som  tordnende  Skyer.  Men 
Guldkjæden  fra  Kejseren  lagde  han  for  hendes  Fod, 
thi  hun  vilde   elske  ham.     Eljén,   Eljén! 

Glimrende  Spil!  Hver  Gang  der  var  Pause,  brød 
Bifaldet  løs  fra  alle  Kanter  af  Skibet.  Den  behage- 
lige Kaptejn  havde  stor  Fornøjelse  deraf.  Alt  Andet 
bli-v  glemt  for  denne   Musik,    og  til  Kaptejnen  ådres- 


Fra  Studiebogen.  3-3 

seredes  alle  Komplimenterne  fra  Passagererne,  de 
kunde  ikke  takke  ham  nok  for  den  Fornøjelse,  han 
havde  skaffet  dem.  De  havde  aldrig  hørt  et  saa  for- 
træffeligt Zigeunerorkester. 

Den  unge  Fyrstinde  tav.  Men  et  lille ,  næsten 
usynligt  Nik  sendte  Takken  til  den,  der  fortjente  det, 
og  mere   end  Takken. 

Thi  hvad  drømte  hun  til  Tak  for  hans  Tilbedelse 
i  den  gyldne  Tempelhal?  Hun  hørte  om  lykkelige 
Minder  fra  sin  Barndom ,  glimtvis  i  disse  ogsaa  om 
smaa  letfærdige  Leflerier  fra  Pensionstiden.  Men 
dette  var  det  Mindste.  Ellers  gik  hendes  Drømmerier 
hverken  meget  langt  tilbage  eller  meget  fremad,  men 
kredsede  om  det  Nærmeste. 

Hun  havde  moret  sig  godt  paa  sin  Bryllupsrejse. 
Nu  gjorde  hun  den  om  igjen,  og  den  tog  sig  helt 
anderledes  ud.  Over  Noget  af  den  faldt  der  nu  en 
underlig  og  glødende  Belysning.  Hvor  skummede 
nu  det  herlige  Paris  af  Livslyst.  Hun  mindedes  det 
mangefarvede ,  broget  vexlende  Vogntog  omkring 
Søerne  i  Boulogneskoven ,  det  blev  et  bakkantisk 
Gudetog,  hvor  hun  gad  føre  an  som  en  stormende 
Ariadne  til  Klang  af  disse  Toner  og  med  ham  ved 
sin  Side.  Og  om  Aftenen  i  den  blændende  Opera 
skulde  til  Lyden  af  slig  mousserende  Musik  Sværme  af 
Paris's  skjønneste  Danserinder  jage  forbi  dem  i  en 
sardanapalsk  Fest.  Men  hun  vilde  fordunkle  dem 
Alle  med  sine  Diamanter  og  sine  hvide   Arme. 

Men  ogsaa  andre  Billeder  fra  Rejsen  end  saa- 
danne  blev  omdigtede  med  ham  som  Deltager.    Frem 

21* 


324  V.  C.  S.   Topsøe. 

trylledes  Neapels  Golf,  der  strakte  sig  ud  med  sin 
Guddomsskjønhed  sløret  i  Sommerdagens  dirrende, 
hvidlige  Lys,  og  den  vidunderlige  Kyst,  der  hæver 
sig  op  fra  den  blaa,  bløde  Vandflade  som  en  evig 
Paradisets  Have,  hvor  Naturens  Skjønhed  udestænger 
al  Uro  og  al  Mislyd.  Og  medens  Lysglansen  blege- 
des, og  Aftenens  kølige  Friskhed  aandede  frem  fra 
de  fjerne,  blaanende  Bjerge,  hvilede  hun  paa  Skrænter, 
der  spejlede  sig  dybt  i  det  blanke  Vand,  under  Roser 
og  Myrther,  med  ham  liggende  ved  sin  Fod,  medens 
vidunderlige  Toner  forløste  Naturens  stumme  Skjøn- 
hed   omkring    dem    i  tonende    og  klingende  Harmoni. 

Hvor  Fyrstens  Støvler  knirkede  afskyelig.  Det 
var  da  godt,  at  han  og  Kaptejnen  endelig  fandt  paa 
at  sætte  sig  ned  oppe  paa  Kommandobroen. 

Aftenskumringen  faldt  nu  paa;  man  nærmede  sig 
Rejsens  Slutning  og  Kjærlighedsæventyrets  med  den: 
de  To  havde  ikke  vexlet  et  Ord,  og  dog  var  Kjærlig- 
hed bleven  undfanget  og  erklæret  og  modtagen  og 
havde  øvet  den  Virkning  paa  de  Tvendes  Sind,  som 
den  maatte  efter  deres  Naturers  forskjellige  Ejen- 
dommelighed. Nu  nærmede  Afslutningen  sig,  og  de 
talte  til  hinanden  om  Afsked. 

Der  kom  ikke  Ild  i  Skibet,  det  løb  ikke  paa 
skjulte  Grunde,  der  skete  slet  Intet,  som  kunde  føre 
dem  sammen.  Maaske  ønskede  de,  at  noget  Saadant 
maatte  hænde,  maaske  ønskede  de  det  ikke,  ialfald 
hun .  der  vilde  have  følt  sig  saa  forlegen  og  hindret, 
hvis  hun  skulde  have  havt  nogen  af  sine  luftige 
Drømme    om    Elskov    med    den    ungarske    Spillemand 


Fra  Studiebogen.  $2$ 

omsat  i  Virkelighed.  Hvem  veed  ialfald,  om  hun 
ønskede  det?  Vist  er  det  kun,  at  Intet  skete,  og 
Ingen  af  hele  Flokken  havde  nogen  Anelse  om,  hvad 
der  var  foregaaet  paa    usporlige  Veje  mellem  de  To. 

Skibet  lagde  til  ved  Pesth,  og  de  skiltes  med  et 
langt,  tungsindigt  Blik,  saa  tungsindigt,  at  den  lille 
Fyrstinde  fik  Taarer  i  Øjnene  over  sin  første  Kjærlig- 
heds salige  Vemod. 

Den  behagelige  Kaptejn  trykkede  i  det  Samme 
ærbødig  hendes  Haand  til  Afsked  ved  Landgangsbroen. 
Instinktmæssig  og  ubevidst  gjengjældte  hun  stærkt 
Trykket,  en  Gjengjældelse,  som  gav  et  helt  Sæt  i  ham. 
Den  bragte  den  unge  Fyr  til  at  ligge  vaagen  den 
halve  Nat,  dels  i  almindelige  filosofiske  Betragtninger 
over,  hvor  sædelig  fordærvede  de  russiske  Damer  i 
de  højere  Stænder  ere,  dels  i  specielle  tungsindige 
Betragtninger  over,  hvor  beklageligt  det  var,  at  han 
ikke  var  kommen  til  at  drage  mere  Nytte  af  denne 
sædelige  Fordærvelse ,  saaledes  som  dette  stærke 
Haandtryk  havde  aabnet  Udsigt  til;  hvor  beklageligt 
det  var,  at  han  ikke  tidligere  havde  faaet  Blik  paa 
den  Chance ,  denne  unge  Fyrstinde  havde  frembudt 
til  Trods  for  sit  tilsyneladende  uskyldige  Væsen.  Det 
havde  neppe  været  umuligt  at  faa  Fyrsten  overtalt  til 
at  blive  et  Par  Dage  i  Pesth. 

Fyrsten  og  Fyrstinden  steg  af  i  det  straalende 
» Hotel  Hungaria-  og  udhvilede  sig  i  dets  store,  kølige 
Værelser  efter  den  lange  Rejse.  Fyrstinden  var  træt 
og  adspredt  og  havde  ikke  megen  Lyst  til  at  tale. 
Hun  røg  gjerne  om  Aftenen  en  Cigaret  sammen  med 


3^6  V.   C.  S.   Topsøe. 

sin  Mand,  passiarende  om  Dagens  Begivenheder, 
laften  satte  hun  sig  alene  ud  paa  Balkonen  og  røg 
den  der  i  Tavshed,  og  Fyrsten  havde  vanskeligt  nok 
med  at  faa  hende  til  at  gaa  ind,  da  Nattekulden 
blev  følelig. 

Natten  kom  efter  Sommerdagen  paa  Donau  og 
Dagen  atter  efter  denne.  Fyrstinden  vaagnede  op 
paa  den,  fyldt  af  en  egen  sød  Betagethed,  lig  den, 
som  kan  spire  frem  af  en  lyksalig  Drøm,  og  som  kan 
vedblive  at  kaste  en  gylden  Glans  i  Sindet,  efterat 
Drømmen  selv  er  ganske  forsvunden  i  Glemselens  Nat, 
ligesom  Solen,  naar  den  er  sunken  under  Horisonten, 
kaster  Glans  paa  Skyerne. 

Men  denne  hendes  bløde,  lykkelige  Stemning  var 
ikke  udsprungen  af  ubevidste  Drømme,  men  af  noget 
Virkeligt,  Noget,  som  havde  existeret.  Derfor  holdt 
den  sig  længere  i  Sindet  og  lagde  sig  som  en  fin 
Guldglans  over,  hvad  hun  i  disse  Dage  oplevede. 
Mindet  om  Buda-Pesth  og  dens  Omegn,  der  slet  ikke 
frembyder  noget  særlig  Betagende ,  kom  derfor  i 
hendes  Sind  til  at  staa  som  et  saare  skjønt  Afsnit  af 
denne  Lystrejse.  Og  den  middelmaadige  Udsigt  fra 
Slotsterrassen,  hvor  Donaus  Løb,  hvorpaa  hun  havde 
hvilet,  kunde  følges  langt  op  mod  Wien,  forekom 
hende  at  være  et  Rejseminde   af  uforlignelig  Skjønhed. 

Den  unge  Spillemand  var  for  hende  bestandig  et 
ulegemligt  Noget,  en  Anledning  til  Drømmerier,  men 
ingen  Virkelighed. 

Han  havde  det  Meste  af  Natten  efter  deres  Møde 
drevet  urolig  om  i  Byen  og  vilde  ikke  slaa  sig  til  Ro 


Fra  Studiebogen.  327 

i  Herbergets  Lummerhede  og  dets  smudsige  Lystighed. 
Ubestemste  Længsler  og  Forlangender  efter  at  blive 
Noget,  blive  noget  Stort,  gjærede  i  ham,  Fantasierne 
vare  ikke  ganske  dunstede  bort  af  hans  Hoved. 
Men  hvad  og  hvorledes?  Den  Slags  Folk  tænke  ikke 
paa  at  give  sig  ind  under  Musikkonservatorier  og  paa 
at  studere  Generalbas.  Alting  maa  for  dem  komme 
af  sig  selv.  Derfor  tænkte  han  ogsaa  mest  paa,  hvad 
der  skulde  hænde  ham,   for  at  han  kunde  blive  Noget. 

Den  næste  Morgen,  da  han  vaagnede  op  som 
efter  en  tung  Rus ,  var  der  imidlertid  ikke  mere  Tid 
til  at  tænke  derpaa ,  thi  man  skulde  tidlig  afsted  og 
gaa  langt  den  Dag;  der  var  stærk  Ebbe  i  Kassen. 
Denne  havde  været  ganske  tom,  havde  man  ikke 
været  saa  heldig  at  komme  ombord    paa  Dampskibet. 

Men  denne  og  de  følgende  Dage ,  medens  de 
sjokkede  om  paa  de  hvide,  tunge  Veje,  i  den  glødende 
Sol,  forfulgte  Billedet  af  den  dejlige  Dame  med  de 
skinnende  Øjne  ham,  og  medens  det  gjorde  hans  Fod 
lettere  og  lod  ham  glemme  Marschens  Besværligheder, 
fyldte  det  ham  med  en  Længsel ,  der  stundom  kunde 
bringe  ham  Taarer  i  Øjnene   af  Savn. 

Men  saa  en  Nat ,  da  han  laa  vaagen ,  digtede 
han  om  alt  dette  et  lokkende ,  klagende  Tonestykke 
paa  sin  Violin.  Han  gjentog  det  og  gjorde  det  be- 
standig bedre,  og  jo  bedre  Stykket  blev,  desto  bedre 
blev  det  med  ham  selv. 

Men  Stykket  blev  ogsaa  godt,  og  det  baade  for 
ham  og  for  Banden,  der  indstuderede  det  paa  sin 
egen    Vis.      Det    gjorde   megen  Lykke   hos  Folk ;    det 


328  V.  C.  S.   Topsøe. 

maatte  næsten  altid  gjentages  og  bragte  mange  Extra- 
Kreuzere  ind.  Sommetider  blev  der  spurgt  af  En  og 
Anden  om,  hvem  den  Melodi  var  af,  om  den  ogsaa 
var  en  Folkesang.  Sommetider  svarede  En  og  Anden 
eller  Anføreren  selv,  der  knap  havde  forstaaet  Spørgs- 
maalet,  Ja,  det  var  en  Folkesang,  og  der  kunde  da 
fra  Spørgerne  falde  en  dybsindig  Bemærkning  om, 
hvor  mange  udmærkede  Komponister,  hvis  Navne  ere 
blevne  Alle  en  lige  saa  stor  Hemmelighed,  som  deres 
egen  Storhed  har  været  dem  selv,  disse  forskjellige 
Nationers  forskjellige  Folkesange  fortalte  om.  Noget 
Lignende  sagde  ialfald  en  dybsindig  Spørger,  de  traf 
paa  i  Munchen.  Spørgeren  kunde  maaske  gaa  videre 
og  spørge  sig  selv  eller  Andre  om,  hvor  mange  Til- 
fældigheder der  hørte  til  for  at  blive  et  anerkjendt 
Geni,  og  han  kunde  for  den  Sags  Skyld  gjerne  grunde 
en  Del  derover.  Nok  er  det  imidlertid,  den  dybsin- 
dige Spørger  var  en  lærd  Mand,  der  samlede  Folke- 
melodier, og  han  tog  dette  underlige,  lange  Musik- 
stykke med  som  et  Pragtstykke  i  sin  Samling.  Det 
blev  i  denne  klassificeret  som  en  Ballade,  hvortil  der 
sikkert  havde  existeret  en  Text,  som  var  gaaet  tabt, 
og  henført  til  det  sextende  Aarhundrede. 

Sommetider  kunde  Spørgsmaalet  om ,  hvem  den 
Melodi  var  af,  imidlertid  blive  anderledes  forstaaet, 
og  da  viste  de  paa  Anføreren  med  hemmelig  Stolthed, 
og  de  dybsindige  Spørgere  paa  Munchens  Pladser 
eller  St.  Petersborgs  Kajer  kunde  saa  sige  andre  Dyb- 
sindigheder om,  hvilket  mærkeligt  musikalsk  Folkefærd 
disse    Magyarer    eller    Tschuder ,     eller    hvad  de  vilde 


Fra  Studiebogen.  329 

anse  dem  for  at  være,  dog  i  Grunden  vare,  og  glæde 
sig  selv  med ,  at  de  vare  fine  Iagttagere  nok  til  at 
have  gjort  selvstændige  Iagttagelser  herom. 

Men  hvad  nu  end  Folk  sagde  og  tænkte  om 
Kompositionen ,  saa  staar  det  fast ,  at  den  skaffede 
den  fattige  Landstrygerbande  mangen  god  Extrafor- 
tjeneste  og  befæstede  Anførerens  Anseelse  hos  hans 
Flok  aldeles  urokkelig. 

II. 

En  Vinterdag  med  tyk  Sne,  Sne  over  alle  Mar- 
kerne og  Bakkerne,  Sne  paa  de  ensomme  Veje  uden 
Vandrere,  og  Sne,  endeløs,  uplettet,  jevn  Sne,  kun 
prikket  af  Fuglefødder,  under  de  tætte  Vinterskove. 
Midt  i  al  Sneen  og  Vinteren  ligger  en  russisk  Landsby 
og  nær  den  et  Slot,  og  paa  Slottet  bo  Fyrsten  og 
Fyrstinden  —  endnu,  thi  de  skulle  meget  snart  bryde 
op  til   Hovedstaden. 

Fyrstinden  er  alene  i  sit  Værelse,  og  hun  be- 
nytter Lejligheden  til  at  læse  en  ny  fransk  Roman, 
der  skildrer  Kejserdømmets  Sæder.  Hun  sidder 
magelig,  dybt  nede  i  sin  Lænestol,  og  nyder  den 
forbudne  Frugt.  Sneen  begynder  atter  saa  smaat  at 
falde,  Dagen  hælder,  det  lover  Sne  hele  Natten.  Det 
er  hyggeligt  at  sidde  inde,  og  hun  kryber  langt  ned 
i  Lænestolen. 

Violintoner  ude  fra  Gaarden.  Et  af  de  omvan- 
drende Musikkorpser,  der  ikke  saa  sjeldent  gjæste 
dem  paa  Vejen  til  Moskau.  Hun  lægger  Bogen  i 
Skjødet.    Hvilke  smukke   Melodier.    Ogsaa  de  tale   om 


330  V.   C.  S.   Topsøe. 

Kjærlighed,  men  om  en  anden  Art  af  Kjærlighed  end 
Bogens  tale  de  i  deres  søde  og  blide  Sprog.  Ja, 
en  anden  Art  af  Kjærlighed. 

Og  hvad  minde  de  om?  Der  er  et  Noget,  et 
Billede,  som  de  gjenkalde  hos  hende,  og  som  hun 
maa  søge   op. 

Hun  har  i  Gjerning  været  sin  Mand  tro,  men  i 
det  Drømmealbum,  hvori  hendes  Hukommelse  nu 
blader,  er  der  dog  adskillige  Billeder  af  lettere  Svær- 
merier at  vrage  imellem.  Hun  veed,  det  er  ikke  fra 
Petersborg,  dette  Billede,  ikke  nogen  af  de  muntre, 
spraglede  Officerer,  ingen  af  de  nette,  sortkjolede 
Elegants.  Der  er  noget  Fremmed;  det  er  ikke  San- 
geren fra  den  italienske  Opera,  som  hun  saa  gjerne 
hørte  forrige  Vinter;  meget  mere  Fjernt  og  Fremmed, 
andre  Landskaber,  høje  Bjerge ;  ikke  Føreren  fra  den 
lille  Schweizertur  i  Sommer,  der  passede  saa  om- 
hyggelig paa  hendes  Hest  og  plukkede  de  dejlige 
Alperoser  og  endelig  vilde  vise ,  at  han  vovede  sit 
Liv  for  at  hente  dem,  men  som  naturligvis  aldrig 
sagde  Noget,  men  stod  og  svingede  saa  længe  med 
sin  bulede  Hat,  da  han  var  bleven  afskediget,  og 
hans  Hverv  var  endt.  Den  bulede  Hat!  Ja,  ham  var 
det,  den  smukke  Spillemand  fra  Sommerdagen  paa 
Donau!     Ham  med  de  dejlige  Øjne! 

Ja,  ham!  Nu  er  det  længe  siden,  hun  har 
tænkt  paa  ham,  men  engang  tænkte  hun  ikke  saa 
sjeldent  paa  ham,  med  hvem  hun  den  Dag  havde 
vandret  paa  de  gyldne  Stier  i  Æventyrets  Land. 

Skulde    det    være    ham    selv,    der    staar  dernede? 


Fra  Studiebogen.  33 * 

Hun  rejser  sig  ikke.  Det  bryder  hun  sig  ikke  om  at 
faa  at  vide.  Maaske  hun  endog  nødig  vilde  se  ham, 
han  er  nu  omsat  til  en  behagelig,  ikke  legemlig  og 
ikke  forstyrrende  Erindring,   lad  ham  blive  der. 

Men  dybt  hensunken  i  Lænestolen  lytter  hun 
med  Henrykkelse  til  de  bølgende  Melodier.  Det  er 
koldt  og  haardt  Vintervejr,  og  en  Snestorm  truer,  men 
de  ere  bløde  og  yndefulde,  og  atter  mindes  hun  ham. 
Hvor  dejligt  at  vugges  i  slige  gyldne  Minder  og 
tonende  Drømme.  Men  Musikken  tier;  den  bliver 
ved  at  tie,  den  er  maaske  ikke  bleven  gjæstfrit  mod- 
tagen og  gaar  videre. 

Banden  er  gaaet  videre ,  thi  den  skal  først  over- 
natte et  Par  Mil  derfra  i  næste  Landsby,  og  det  er 
nok  bedst  at  naa  derhen,  inden  Natten  kommer,  og 
Snestormen  fanger  den. 


Yed  Efteraarstid. 


I  September, 
i. 

Chålet  pr.  Vebæk.  Den  i.  September, 
jære  Veninde!  Du  vilde  jo  komme  til  Kjø- 
TMS^  benhavn  hen  paa  Efteraaret.  Gjør  mig  den 
~^tjv  Tjeneste  at  komme  lidt  tidligere !  Kom  her- 
til saa  betids ,  at  Du  kan  være  hos  mig  den 
i.  Oktober,  saa  er  det  min  Fødselsdag.  Det  er 
imidlertid  ikke  for  Fødselsdagens  Skyld,  at  jeg  ind- 
byder Dig ;  eller  rettere ,  det  er  netop  for  Fødsels- 
dagens Skyld ,  men  paa  en  anden  Maade ,  end  Du 
tror.  Jeg  vil  blive  herude  paa  Landet  til  den  Dag, 
paa  Chålet,  det  lille  Landsted,  som  Du  veed  jeg 
arvede  for  et  Aars  Tid  siden,  og  som  jeg  har  gjort 
til  mit  Yndlingsopholdssted.  Jeg  vil  blive  herude  iaar 
Fødselsdagen  over.  Tante  er  naturligvis  gaaet  ind 
derpaa  med  sin  sædvanlige  elskværdige,  kjedsommelige 
Føjelighed.  Vi  blive  altsaa  herude,  men  saa  kommer 
Hovedsagen.  Du  skal  komme  herud,  men  ikke  til  et 
Selskab  eller  til  en  Festlighed:  Jeg  vil  ikke  have 
Dig  for  at  more  Dig,  men  for  lutter  Melankolis  og 
Bedrøveligheds  Skyld.  Det  Bedrøvelige  bestaar  nemlig 
i,  at  jeg  den  i.  Oktober  bliver  to  og  tredive  Aar, 
akkurat  to  Gange  det  dejlige  sexten,  da  man  bliver 
»uns?  Pio-e.« 


33^  V.   C.  S.    Topsøe. 

To  Gange  de  Sexten ,  to  Aar  over  de  Tredive. 
Kom  blot  ikke  og  trøst  mig  med  Balzac  og  »den 
trediveaarige  Kvinde«.  Det  Interessante,  man  har 
udfundet  ved  Trediveaarigheden,  bestaar  jo  kun  i,  at 
man  bliver  uimodstaaelig  fristet  til  at  løbe  bort  fra 
sin  Mand  og  sine  Børn,  hvad  der  maaske  ogsaa  kan 
være  interessant  nok,  men  naar  man  som  jeg  ingen 
Mand  har  at  løbe  bort  fra,  hvad  saa?  Ja,  saa  blive 
de  32  simpelthen  ved  at  være  det  Dobbelte  af  16  og 
ikke  nogen  Andet;  man  har  ophørt  at  være  ung  og 
skal   sidde  og  vente  paa  at  blive  gammel. 

I  den  Grad  har  jeg  ophørt  at  være  ung,  at  jeg 
har  faaet  graa  Haar.  Ja,  de  graa  Haar  komme. 
Jeg  har  opdaget  dem  nu  i  Sommer,  da  mit  Haar  var 
blevet  tørt  af  Badningen.  En  Formiddag,  da  jeg  sad 
paa  mit  Værelse  og  redte  mig,  saae  jeg  dem  skinne 
i  Tindingen.  Mit  Toiletspejl  havde  jeg  stillet  op  i 
Vinduet  i  mit  Sovekammer,  hvorfra  man  har  den 
dejlige  Udsigt  over  Skrænterne  med  de  grønne  Træer 
og  Sundet,  Alting  dejligt  og  sommerligt  i  stærkt  Lys, 
og  i  dette  Lysskin  opdagede  jeg  mine  hvide  Haar 
skinne.  —  Ikke  mange,  blot  en  fem,  sex  Stykker 
troede  jeg  endogsaa  først,  men  da  jeg  saae  nærmere 
til,  var  der  dog  adskillig  flere,  der  laa  temmelig  tæt 
i  en  Stribe  bag  Øret.  Det  kunde  ikke  nytte  at  give 
sig  til   at  trække  dem  ud. 

Jeg  lukkede  hurtig  Døren  af  for  ikke  at  blive 
overrasket  af  Tante,  thi  jeg  kom  til  at  græde.  Det 
vil  Du  vel  sagtens  le  af  og  finde  højst  barnagtigt,  Du 
gifte    og    hjemfarne    Kone,    der    ovenikjøbet   har    saa 


Fra  Studiebogen.  337 

lyst  Haar,  at  det  Graa  neppe  vil  ses,  men  jeg  skrifter 
ærlig,   ser  Du. 

Graa  Haar!  Hvor  det  er  et  afskyeligt  Klima,  vi 
have  her  i  Danmark.  Sommeren  har  en  Smule  Lys 
og  Farve,  men  den  varer  jo  aldrig  mere  end  Alt  i 
Alt  to  Maaneder,  og  nu  er  den  forbi,  forsvindende 
i  ugelang  Regn  og  Blæst,  og  vi  begynde  paa  den 
anden  lange  Aarstid,  der  varer  hele  Resten  af  Aaret, 
og  som  forekommer  mig  at  være  lige  afskyelig,  enten 
den  kaldes  Efteraar  eller  Vinter  eller  Foraar  — 
ganske  ligesom  det,  naar  man  ikke  længer  er  ung, 
kommer  ud  paa  Et,  enten  man  er  32  eller  42  eller 
52.  Sommeren  er  den  eneste  Tid,  da  jeg  synes,  jeg 
lever;  mit  gamle  Sværmeri  for  Efteraar  er  helt  dunstet 
bort.  Jeg  befinder  mig  ogsaa  utilpas  i  det.  Min 
Hals,  veed  Du,  er  lidt  svag,  og  jeg  har  et  Par  Gange 
for  dens  Skyld  været  i  Ems.  Jeg  har  ikke  taget  mig 
den  Historie  saa  nær  tidligere  og  vel  endog  været 
lidt  uforsigtig.  Nu  forekommer  det  mig,  at  det  er 
blevet  en  indgribende  Svaghed,  som  gjør  mig  til  et 
sygeligt,  invalidt  Menneske.  Jeg  tænker  paa  min 
Hals  om  Dagen,  jeg  drømmer  om  Natten,  at  jeg  har 
uhelbredelig  Strubetæring  og  ustandselig  glider  hen 
mod  Døden.  Og  stundom  holder  Skyggen  af  en  saa- 
dan  Drøm  sig  ogsaa  om  Dagen.  Jeg  er  bange  for  at 
dø,  meget  mere  end  da  jeg  var  ung.  Forunderligt,  at 
jo  kraftigere  Livet  er,  des  mindre  frygter  man  Døden. 

Forleden  Dag  greb  jeg  mig  i  at  deltage  ivrig  i 
en  Konversation  om  legemlige  Svagheder  med  Tante 
og  en  Veninde    af   hende ,     der  bor    i  Harboes  Frue- 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.    II.  22 


J3&  V.   C.  S.    Topsøe, 

kloster.  Og  det  Værste  var,  ikke  det,  at  jeg  sad  og 
klagede  med,  men  at  det  var  mig  tiltalende  at  gjøre 
det.     Jeg  er  ikke  $2,  jeg  er  52. 

I  Vinter  gik  jeg  ikke  mere  nedringet;  det  var 
ikke  for  min  Hals's  Skyld,  thi  den  var  der  da  endnu 
ikke  begyndt  at  tænkes  paa ;  det  var  ikke  heller,  fordi 
jeg  er  bleven  for  falmet,  det  er  jeg  ikke,  men  jeg  vil 
ikke  vente  med  at  tage  Afsked  med  det  Ungdomme- 
lige, til  man  opholder  sig  over,  at  jeg  ikke  gjør  det. 
Ogsaa  til  Onkel  Augusts  store  Sølvbryllup  var  jeg 
højhalset.  Onkel  og  Tante  sagde  rigtignok ,  at  det 
var  altfor  gammelagtigt  for  mig,  men  hvad  sige  ikke 
Folk  paa  deres  Sølvbryllupsdag?  Men  jeg  kunde  for 
Resten  nok  have  lidt,  at  der  havde  været  en  Mand 
som  havde  været  forelsket  i  mig ,  og  af  hvem  jeg 
havde  hørt,  at  jeg  endnu  var  smuk  og  skulde  gaa 
ungt  klædt. 

Endskjønt,  jeg  bryder  mig  dog  ikke  mere  om, 
at  Nogen  skal  forelske  sig  i  mig,  og  derfor  er  der 
heller  Ingen,  som  gjør  det.  Man  forelsker  sig  kun  i 
dem,  som  ere  forelskede  i  En,  eller  kunne  blive  det, 
«ller  som  i  det  Mindste  bryde  sig  om,  at  man  er  for- 
elsket i  dem. 

Skulde  jeg  komme  saa  vidt,  at  jeg  ønskede  mig 
at  have  et  Par  lømmelagtige  Brødre  at  opofre  mig 
for  med  Kaffelavning  og  Strømpestopning?  Jeg  anser 
det  ikke  for  umuligt,  at  jeg  kan  komme  saa  vidt,  naar 
vi  ere  flyttede  ind  til  Byens  Regn  og  Søle  og  skulle  se 
paa  de  tyve  Mennesker,  der  i  Dagens  Løb  gaa  forbi 
vore   Vinduer    paa    Volden.      Den    forfærdelige  Vold ! 


Fra  Studiebogen.  339 

Denne  urtepotteagtige  Udgave  af  fri  Natur!  Og  jeg 
kan  ikke  engang  mande  mig  op  til  ret  inderlig  at 
misunde  Kamma,  som  skal  til  Italien  og  Korfu  i 
Vinter.  Lad  Korfu  være  Korfu !  Jeg  vilde  ikke  være 
lykkeligere   der. 

Ja,  siig  i  dit  stille  Sind,  hvad  Du  vil ;  saaledes  er 
man  en  Maaned ,  før  man  bliver  det  Dobbelte  af  1 6. 
Derfor  er  det,  at  jeg  vil  have  Dig  hos  mig  den  i. 
Oktober  paa  Chålet,  ganske  ene ;  saa  skulle  vi  gaa 
om  og  besøge  alle  de  Steder,  jeg  før  har  holdt  meget 
af,  men  som  jeg  ikke  mere  har  brudt  mig  om  i 
Sommer. 

Saa  kommer  Du   altsaa. 

Din 

O.     S.    V. 

II. 

( 'Dtii   Samme  til  den   Samme.) 

Den  6.  September. 

Det  er  altsaa  virkelig  Tilfældet:  Naar  man  er 
lykkelig ,  begynder  man  først  ret  at  blive  egoistisk. 
Man  kan  med  Lethed  gjøre  Ofre  af  Lidt,  men  er  man 
først  rig,  har  man  Intet  tilovers. 

Du  kan  ikke  ofre  de  fjorten  Dage  til  mig  for 
den  Mands  og  de  Børns  Skyld,  der  have  Dig  altid. 
Jeg  havde  næsten  forsonet  mig  med  den  Byfoged, 
der  kom  dumpende  ned  og  giftede  sig  med  min 
bedste  Veninde,  der  alt  var  forpligtet  til  at  blive 
gammel  Pige  sammen  med  mig  —  giftede  sig  med 
hende    og    transporterede    hende  til   en  Kjøbstad,  der 


34°  v-   C.   S.    Topsøe. 

uden  mindste  Grund  havde  lagt  sig  i  en  Krog  af 
Falster,  hvor  der  aldeles  ikke  var  nogen  Anledning 
til  at  have  en  Kjøbstad.  Jeg  havde  forsonet  mig  med 
denne  Byfoged  og  næsten  faaet  Noget  tilovers  for 
ham,  siden  jeg  havde  hørt,  hvorledes  han  i  al  Stilhed 
blot  for  din  Skyld  anskaffede  sig  en  lille  »Plade«, 
da  han  var  begyndt  at  blive  skaldet,  og  atter  omkom 
den  lille  Tingest ,  saa  snart  Du  havde  opdaget  den. 
Men  nu  er  mit  Venskab  for  ham  unægtelig  forbi.  I 
Alvor  talt,  skjønt  jeg  holder  mere  af  at  tale  spøgende 
end  alvorlig ,  veed  Du  godt ,  hvor  meget  jeg  holder 
af  Dig,  og  at  jeg  ofte  har  trængt  til  Dig.  Men  den 
Dag  vilde  jeg  trænge  særlig  til  Dig  for  at  undgaa 
Uhygge   og  Pinagtighed. 

Forrige  Fødselsdag  gik  det  underlig  til.  Jeg 
havde  da  ordnet  det  paa  en  anden  Maade.  Jeg  be- 
gynder —  ærlig  talt  —  at  blive  temmelig  kjed  af 
mine  Veninder,  men  den  Dag  havde  jeg  indbudt  dem 
alle,  d.  v.  s.  de  ugifte ,  til  en  Skovtur.  Vi  spiste 
Frokost  paa  Fortunen  og  sad  der  i  et  Lysthus  og 
glædede  os  over  den  vide  Udsigt  og  gik  saa  og 
spaserede  i  Skoven.  Frokosten  havde  været  animeret, 
vi  vare  alle  jevnaldrende ,  og  man  faar  Appetit,  naar 
man  har  passeret  de  Tredive,  ja  man  drikker  baade 
et  Glas  Vin  og  to.  Vi  vare  ret  i  en  livlig  Stemning; 
vi  havde  talt  en  Del  om  min  Alder  og  Aldersspørgs- 
maalet  i  det  Hele  ved  Bordet  og  følte  nu  ligesom  en 
forunderlig  Trang  til  og  Iver  efter  at  vise  os  selv  og 
hinanden,  at  vi  kunde  være  ungdommelige  endnu,  og 
deraf  fulsrte   saa  en  næsten  kaad   Stemning:,    som  blev 


Fra  Studiebogen.  34  * 

ved  paa  Turen  i  Skoven.  Vi  vare  komne  sammen 
for  at  bevidne,  at  vi  ikke  brød  os  om  at  være  unge, 
os:  vare  herunder  i  al  Stilhed  blevne  overlistede  af 
en  Følelse  af  endnu  at  være  unge  Kvinder  og  have 
al  den  Styrke  og  Magt,  dette  giver,  og  denne  Følelse 
frydede  os.  Det  var  en  smuk,  klar  Oktoberdag,  men 
vi  mødte  naturligvis  ikke  et  Menneske.  En  af  os 
havde  taget  Cigaretter  med,  de  blev  uddelte  og 
tændte,  Alle  vilde  gaa  og  ryge  og  fandt,  at  det  var 
en  herlig  Fornøjelse  ovenpaa  Kaffen  at  sende  de 
hæslige,  men  dog  kjønne  blaa  Skyer  tilvejrs  i  den 
stille  Luft  under  Træerne.  Vi  kom  til  den  smukke  Sø, 
som  Du  veed  ligger  ved  Vejen,  der  gaar  ad  Ordrup- 
Krat  til.  Den  var  dejlig.  Selv  laa  den  ganske  blank 
og  stille,  og  ganske  stille  stod  Træerne  om  den.  A! 
den  Ro ,  som  findes  i  Efteraarets  Uro ,  var  her  paa 
dette  Sted.  Vi  lagde  os  ned  i  Græsset  ved  et  fældet 
Træ,  der  strakte  sig  ud  over  Vandet.  Det  var  saa 
stille ,  at  man  kunde  tælle  hvert  Blad  paa  Træets 
Spejlbillede.,  Harriet,  som  Du  veed  altid  har  været 
noget  kaad ,  og  som  paa  hele  Vejen  havde  sunget 
Serenader,  udbrød:  >Skal  vi  ikke  gaa  i  Vandet  her? 
Det  vilde  være  en  Scene  akkurat  som  paa  de  gamle 
Malerier  med  badende  Nymfer  i  en  stille  Skovsø, 
men    kun    at    ingen    lykkelige    Dødelige  belurede  os. 

Vi  lo,  vi  vidste  jo,  det  var  Spøg.  Jeg  svarede: 
^■Trediveaarige  Nymfer!  Det  var  ogsaa  Noget  at 
belure.«« 

Det  var,  som  om  i  samme  Øjeblik,  disse  Ord 
vare  fløjne  mig  ud    af  Munden,    en  Skygge  gled  hen 


342  v-   C.  S.    Topsøe. 

over  Søen  og  Skoven  og  vore  Ansigter.  Ligesom  der 
til  ethvert  Glas,  der  er  af  ensartet  og  fint  Stof,  skal 
svare  en  Tone,  hvis  Klang  bringer  Glasset  til  at 
springe,  saaledes  have  ogsaa  alle  løftede,  lette  Stem- 
ninger deres  Sprængtone.  Vor  festlige  Stemning,  vor 
Glæde  over  os  selv  var  bleven  saa  stærk,  at  den 
havde  sin;  her  var  denne  bleven  anslaaet,  let,  men 
dog  tydelig  nok;  der  var  blevet  rørt  ved  Noget,  vi 
Alle  gik  og  bare  paa,  Alle,  være  sig  mere  eller 
mindre  stærkt,  mere  eller  mindre  nær  ved  Sindets 
Overflade. 

Den  forunderlige,  forfærdelige  Lighed,  der  er 
imellem  Menneskenes  indre  Følelsesverden ,  havde 
aldrig  slaaet  mig  saa  stærkt  og  saa  pinlig  som  den- 
gang.     Og  Skyggen   blev  ved  at  være  over  os. 

Se  saaledes  gik  den  første  Fødselsdag  efter  de 
Tredive,  og  derfor  vilde  jeg  have,  at  den  anden  skulde 
gaa  ganske  anderledes.  Derfor  vilde  jeg  have  Dig 
herud  for  ikke  atter  at  lade  mig  narre  frem  og  tilbage 
af  bedrageriske  Stemninger,  der  dog  ende  med  Mis- 
mod og  Klage,  men  fra  Begyndelsen  af  rolig  og 
fredelig  være  paa  min  Post  i  Resignation  og  tale  med 
Dig  om  det,  der  er  galt,  men  ikke  kan  blive  ander- 
ledes. 

Nu  kommer  Du  ikke.  Saa  vil  jeg  slet  ikke  holde 
min  Fødselsdag.  Jeg  vil  ikke  lade  det  gaa  ud  over 
Tante,  skjønt  jeg  tilstaar,  at  det  er  Noget,  jeg  er 
bleven  tilbøjelig  til,  nu  da  jeg  er  bleven  pirrelig  og 
nervøs.  Hun  er  saa  inderlig  kjedsommelig  tilfreds 
med   hele    Livet,    som    det    er,     at  jeg  ikke  kan  lade 


Fra  Studiebogen.  343 

være  engang  imellem  at  være  ubehagelig  imod  hende. 
Men  den  Dag  vil  jeg  dog  ikke  lade  hende  undgjælde. 
Jeg  vil  simpelthen  blive  i  min  Seng  hele  Dagen,  lade 
være  at  græde ,  hvis  jeg  kan,  sove  saa  meget  som 
muligt  og  søge  at  glæde  mig  over ,  at  jeg  ikke  er 
42,    skjønt   hvem  veed?    det    er  maaske  meget  bedre. 

Nej.  Jeg  vil  ingen  Fremmede  have;  kommer  der 
nogen  af  Veninderne  herud,  skal  der  siges,  at  jeg  er 
syg.  Jeg  er  saa  kjed  af  dem,  at  jeg  ikke  kan  forstaa, 
at  deres  Venskab  for  mig  ikke   ogsaa   er  visnet. 

Det  er  lange  Breve,  jeg  skriver.  Det  er  ogsaa 
et  Tegn  paa,  at  jeg  bliver  gammel.  Man  skriver  to 
Ark  fulde  i  Konfirmationsalderen,  saa  svinde  efter- 
haanden  de  to  til  eet  og  det  ene  til  to  Sider;  nu 
mærker  jeg,  det  begynder  igjen.  Lad  mig  dog  bekæmpe 
det  og  derfor  endnu  kun  tilføje,  at  jeg  igaar  hos  en 
Familie  i  Nærheden  fornyede  et  gammelt  Bekjendt- 
skab.  Det  var  den  unge  Thorsen ,  eller  rettere  den 
forhenværende  unge,  thi  han  er  bleven  gammel  som 
vi  Andre.  Du  husker  nok,  han  sværmede  meget  for 
mig  og  opdagede  vel  ogsaa,  at  jeg  sværmede  lidt  for 
ham,  inden  han  tog  til  Sverig.  Han  huskede  godt 
mig  og  kom  hen  til  mig  paa  en  meget  morsom 
Maade ,  anstigende  med  gravitetiske  Skridt  og  stræk- 
kende en  brun  Haand  ud  halvanden  Alen  foran  sig, 
som  om  vi  vare  prøvede,  gamle  Venner,  der  mødtes 
efter  en  langsommelig  Adskillelse.  Han  saae  ud  som 
en  Mellemting  mellem  en  Præst  og  en  Nybygger,  en 
meget  net  Mand  for  Resten.  Det  glædede  mig  meget, 
at  han  havde  mange  graa  Haar  baade  i  Haar  og  Skjæg. 


344  V.  C.  S.  Topsøe. 

Tak  endnu  for  den  lille  moralske  Forelæsning 
om  at  holde  mig  oppe,  ikke  at  lade  mig  underkue  af 
Melankoli  o.  s.  v.  Den  viser  kun,  at  Du  med  en 
Byfoged  og  tre  Børn  ikke  mere  kan  forstaa  mig  og 
mine  Lige.  Der  er  slet  ikke  Tale  om  Melankoli, 
Fortvivlelse  og  den  Slags  Tragik.  Vær  ganske  rolig, 
alle  de  Ting  horer  i  Reglen  nutildags  kun  hjemme 
i  Bøger.  Er  man  ulykkelig,  er  man  det  paa  den 
jevneste  Maade  af  Verden,  uden  alle  Ophævelser,  det 
er  det  Kjedsommelige.  Og  jeg  er  ikke  engang 
ulykkelig ,  men  kun  ikke  lykkelig.  Naar  man  endda 
havde  den  Fornøjelse  at  være  fortvivlet  tilbunds  og 
ret  inderlig  at  føle,  at  det  Hele  er  Noget,  som  det 
var  bedre  ikke  var,  men  jeg  ser  ikke  det  Hele  Sort, 
men  kun  Graat  i  Graat. 

Vejret  er  stadig  afskyeligt,  Regn  og  Blæst,  ægte 
dansk  Sommervejr.  Mit  nydelige  Chålet  er  forpjusket 
fra  Top  til  Taa,  og  Haven  blæser  hver  Nat  fuld  af 
visne  Blade.  Det  afskyelige  Efteraar,  det  Bedste  ved 
det  er,  at  man  saa  kan  gaa  noget  tidligere  i  Seng 
og  faa  hurtigere  Ende  paa  Dagen.  Klokken  er  Q,1/^« 
Godnat. 

Din 


III. 

(Den   Samme  til  den   Samme.) 

Den  12.  September. 
Kjære  Veninde!    Hvor    Mændene    dog  ere  naive, 
baade    naar    de    bilde  sig  ind,    at   vi  ere  forelskede  i 


Fra  Studiebogen.  345 

dem,  medens  vi  ikke  ere  det,  og  naar  de  ikke  kunne 
se,  at  vi  ere  det,  og  det  op  over  begge  Øren.  Jeg 
er  ikke  Filosof  og  vil  ikke  give  mig  til  at  tænke  over, 
hvad  Grunden  vel  kan  være  dertil,  men  det  er  vel 
Noget,  som  hænger  sammen  med  det,  at  de  selv  ere 
saa  kjedsommelig  nemme  at  blive  kloge  paa.  Aldrig 
har  en  Mand  været  forelsket  i  en  Kvinde ,  uden  at 
hun  har  vidst  det,  lige  meget  om  han  selv  ikke  vidste 
Noget  deraf,  og  aldrig  har  en  Mand  hørt  op  at  elske 
en  Kvinde,  uden  at  hun  har  opdaget  det,  hvor  godt 
han  end  troede  det  skjult. 

Men  der  er  mange  Mænd,  i  hvem  Kvinder  ere 
forelskede,  uden  at  de  se  det,  og  hvem  Kvinder  for- 
længst have  hørt  op  at  elske,  uden  at  de  have  nogen 
Fornemmelse  deraf. 

Disse  kjære  naive  Mænd ,  de  vide  slet  ikke ,  i 
hvilken  Grad  det  er  Spejlbevægelser,  de  se  af  os,  saa 
at  hvad  der  synes  at  være  til  Højre,  i  Virkeligheden 
er  til  Venstre  og  omvendt.  De  forstaa  ikke  vort 
Sprog  og  have  ingen  Anelse  om ,  i  hvilket  Omfang 
Ja  betyder  Nej  og  Nej  Ja.  Vidste  de  bedre  Besked, 
gik  mangen  Ting  i  Verden  ikke  saa  galt. 

Endskjønt,  det  var  ogsaa  rent  galt,  om  de  ikke 
vare  jevnt  dumme,  men  forstod  os  bedre.  Nu  ere  vi 
dog  saa  heldige,  at  jo  klogere  Mænd  ere,  desto 
mindre  forstaa  de  af  os,  og  det  er  kun  Tosserne, 
som  vide  nogen  Besked  om  os,  og  navnlig  vide  det, 
at  vi  lægge  saa  meget  Mærke  til  dem. 

Og  hvilke  Misforstaaelser  vilde  det  ikke  afsted- 
komme ,    om  alle  vidste  dette ,  thi  hvor  meget  af  den 


34*>  V-   C.  S.   Topsøe. 

Opmærksomhed,  vi  skjænke  Mændene,  der  er  Alvor, 
og  hvor  meget  ikke,  det  vilde  de  dog  aldrig  forstaa. 
Det  vide  vi  jo  ikke  selv.  Vi  lægge  Mærke  til  Alt,  vi 
se  Alt,  vi  notere  Alt,  men  hvor  meget  bryde  vi  os 
alligevel  derom? 

Og  Mændene,  hvor  meget  tænke  de  paa  os? 
Jeg  tror,   en  hel  Del  mere,   end  de  selv  vide. 

Ja,  jeg  vil  ikke  fortsætte  disse  Betragtninger. 
Det  skyldes  mit  fornyede  Bekjendtskab  med  Hr.  Thor- 
sen, at  jeg  kommer  ind  derpaa,  han  har  været  mig 
et  godt  Billede  af,  hvorledes  Mændene,  de  gode  og 
forstandige   Mænd,   ere  i   dette  Forhold. 

Vi  ses  jevnlig  hos  den  Familie,  hvor  vi  mødtes 
først.  Det  er  dem,  vi  omgaas  mest  herude,  og  han 
kommer  derud  hver  Dag ;  han  er  rejst  herover  for  at 
gjøre  en  Del  vigtige  Forretninger  med  Herren  i  Hu- 
set og  har  sit  Standkvarter  hos  dem.  Han  behand- 
ler mig  stadig  paa  en  komisk  Maade  som  sin  prø- 
vede og  fortrolige  Veninde,  jeg  har  vænnet  mig  til 
hans  Maner,  og  vi  snakke  en  Del  om  tidligere  Tid. 
Han  har  fortalt  mig  Noget  om,  hvorledes  han  gik  og 
var  tavst  forelsket  i  mig.  Hans  Afsløringer  morede 
mig,   skjønt  jeg  kjendte  dem  allesammen. 

Igaar  var  han  naturligvis  atter  herude.  Det 
havde  regnet  hele  Formiddagen,  men  klarede  op  om 
Eftermiddagen.  Han  blev  endelig  færdig  med  at  tale 
om  sit  Tømmer  med  Grossereren,  og  da  vi  gik  ude  i 
Haven,  medens  det  klarede,  fik  jeg  Lyst  til  at  gaa 
over  i  Skoven  og  se  Regntaagerne  lette  inde  mellem 
Træerne.     Jeg  foreslog  ham  paa    Konto    af  vort  nys- 


Fra  Studiebogen.  347 

opdagede,  fortrolige  Bekjendtskab  at  gaa  med;  det 
var  han  meget  villig  til.  Saa  gik  vi  en  fortræffelig 
Tur  derinde  og  saae  alt  det  Graa  og  Vaade  over  os 
og  om  os  blive  til  Blaat  og  Guld.  Der  var  det  saa, 
han  fortalte  mig  en  hel  Del.  Idag  er  Vejret  godt. 
En  Solskinsdag  herude  er  saa  smuk,  at  man  kan  be- 
tale to  Regndage  for  den. 

Din 


IV. 
(Den   Samme  til  den   Samme.) 

Den   18.  September. 

Kjære  Veninde!  Hvor  Mændene  dog  ere  dumme 
gjentager  jeg!  Jo  mere  jeg  ser  til  ham,  desto  tyde- 
ligere husker  jeg  den  Tid,  jeg  syntes  godt  om  ham. 
Det  var  en  stor  Fejltagelse  af  mig,  da  jeg  troede,  at 
jeg  huskede  det  Alt  strax.  Der  var  Meget,  jeg  havde, 
glemt,  som.  nu  efterhaanden  kommer  frem. 

Det  Ejendommelige  ved  ham  var,  at  han  var  en 
af  de  Mænd,  som  man  forelsker  sig  i,  medens  man 
endnu  ikke  kan  lide  dem.  Du  veed  jo,  at  ligesom 
der  er  Mænd,  hvem  vi  lige  fra  Begyndelsen  af  saa 
nemt  og  glat  komme  til  at  synes  om,  at  vi  aldrig 
kunne  tænke  os  at  blive  forelskede  i  dem,  saaledes 
er  der  ogsaa,  men  ganske  vist  langt,  langt  sjeldnere, 
Mænd,  hvem  vi  ikke  kunne  lide,  ikke  blot  medens 
vi  forelske  os  i  dem,  men  ogsaa  længe  efter,  at  vi 
ere  blevne  forelskede  i  dem.      Saaledes    var  det  med 


348  V.  C.  S.   Topsøe. 

ham.  Jeg  kunde,  føle  mig  halvt  syg,  naar  han  gav 
sig  meget  af  med  andre  Damer;  naar  han  kom  til 
mig,  havde  vi  aldrig  Noget  at  tale  om,  og  han  irri- 
terede mig  næsten  altid  med  Et  eller  Andet,  men 
navnlig  naar  jeg  fik  Mistanke  om,  at  han  selv  troede, 
at  jeg  brød  mig  om  ham.  Jeg  brød  mig  endda  ikke 
saa  meget  om,  at  Andre  drillede  mig  med  ham,  men 
at  han  selv  skulde    falde    derpaa,    var   mig    utaaleligt. 

Hvor  man  er  underlig  i  den  Alder.  Hvoraf  kom 
det,  at  jeg  var  saaledes  imod  ham?  Jeg  tror,  fordi 
han  var  af  dem,  som  vi  ere  bange  for,  fordi  vi  have 
en  Følelse  af,  at  de  tro  paa  det  Umulige  og  forlange 
saa  Meget  i  Kjærlighed,  at  det  gjør  os  helt  uhyggelig 
tilmode. 

Saaledes  gik  det  med  os  dengang.  Naar  jeg  nu 
taler  rolig  og  fornøjelig  med  ham  og  slet  ikke  er 
bange  for  ham,  fordi  jeg  slet  ikke  er  bange  for  hans 
Kjærlighed,  da  jeg  nemlig  slet  ikke  mere  tror  paa 
Kjærlighed  —  saa  kan  jeg  aldeles  ikke  forstaa,  at  det 
er   det   samme    Menneske,    som    forsvandt    efter    .    .   . 

Ja,  nu  skal  Du  høre,  hvad  det  var,  der  foregik 
imellem  os;  det  var  ikke  Meget,  men  det  Hele  lig- 
ner ham. 

Engang  talte  vi  om  en  af  mine  Veninder,  om 
hvem  det  hed  sig,  at  hun  led  af  et  alvorligt  Sværmeri 
for  en  Mand  af  vort  Bekjendtskab,  som  havde  giftet 
sig  med  en  Anden,  og  man  sagde,  at  hun  søgte  en 
Guvernanteplads  for  at  komme  bort.  Jeg  tvivlede 
paa  denne  Forelskelse,  og  han  spurgte  da  paa  en 
egen    udfordrende    Maade,    om    jeg    ikke    troede,    jeg 


Fra  Studiebogen.  349 

nogensinde  kunde  blive  forelsket  stærkt  og  for  Alvor. 
Da  jeg  var  forelsket,  sagde  jeg  naturligvis:  »Nej«, 
hvortil  han  sagde,  at  det  havde  han  ogsaa  tænkt. 
Og  dermed  Punktum.  Siden  kom  vi  aldrig  mere  til 
at  tale  ene  sammen,  han  undgik  mig,  og  saa  kjøbte 
han  sin  svenske  Ejendom.  Ja,  det  var  det  Hele. 
Meget  lidt! 

Han  havde  ufravigelig  været  tilstede  i  Theatret, 
naar  vi  havde  vor  Abonnementsaften.  En  Aften  var 
jeg  meget  glad  derover.  Vi  havde  efter  flere  Aars 
Forløb  faaet  »den  hvide  Dame-;  jeg  elsker  den 
Musik,  veed  Du,  med  en  Forkjærlighed,  jeg  har  ført 
med  mig  fra  Barnealderen,  og  jeg  var  glad  ved,  at 
han  var  der,  og  ved  at  vide,  at  medens  Tonerne 
svævede  afsted  med  mig,  hvilede  hans  Blik  bestandig 
paa  mig  og  holdt  mig  i  Favn.  Den  Vinter,  han  var 
rejst,  havde  vi  den  atter,  men  den  Aften  kom  jeg  til 
at  græde  saa  stærkt,  at  jeg  endnu  ikke  forstaar,  at 
Ingen  opdagede  det.  Men  det  var  ogsaa  de  eneste 
Taarer,   den  Historie  kostede  mig. 

Harriet^  det  gale  Menneske,  sagde  engang,  at 
han  vilde  være  udmærket,  naar  han  kunde  vænne  sig 
til  at  sidde  med  nedslagne  Øjne;  han  var  saa  urolig 
og  elektrisk.  Nu  er  han  rolig  og  sidder  ofte  med 
nedslagne  Øjne;  men  naar  han  siger  Noget,  er  der 
det  Fortrin  derved,  at  man  ikke  i  Forvejen  veed, 
hvad  det  er,   saaledes  som  med  de  Andre. 

Din 


,o°  V.   C.  S.   Topsøe. 

V. 
(Den    Samme  til  den   Samme.) 

Den  22.  September, 

Kjære  Veninde!  Tjen  mig  dog  i  ikke  at  spørge 
mere  til  min  Hals.  Jeg  har  i  mine  sidste  Breve  sta- 
dig glemt  at  svare  paa  dine  venlige  Spørgsmaal  til 
den,  fordi  jeg  rent  har  glemt  den  selv.  Der  er  ikke 
det  Mindste  i  Vejen  med   den. 

Jeg  takker  derfor  for  dit  Raad  med  de  vaade 
Klæder,  naar  jeg  gaar  til  Sengs,  jeg  behøver  det  hel- 
digvis ikke.  Jeg  tager  mit  friske  Søbad  hver  Morgen, 
og  det  gjør  mig  til  en  ren  Kæmpe,  min  Nervøsitet 
er  helt  forsvunden;  man  har  virkelig  Ret  i,  at  Vandet 
i  September  er  allerkraftigst. 

Det  Overstykke,  Du  bad  mig  besørge  kjøbt,  er 
afsendt  i  Formiddags.  Jeg  fulgte  dine  Ordrer  med 
Punktlighed,  men  fralægger  mig  da  ogsaa  alt  Ansvar 
for,  at  det  er  blevet  et  Vinterstykke.  Hvad  skal  det 
til   at  fornærme  den  dejlige  Aarstid  paa  den  Maade  ? 

Din 


VI. 

(Den   Samme  til  den   Samme. J 

Den  24    September. 

Jeg  maa  dog  fortælle  Dig  lidt  om  de  kjære  fæl- 
les Venner,  Noget,  jeg  kommer  til  at  tænke  paa,  at 
jeg  rent  har  forsømt,  og  dog  er  der  forskjellige  Smaa- 


Fra  Studiebogen.  35  1 

ting  og  ogsaa  større  Ting.  Ingeborgs  lille  søde  Dreng 
har  været  meget  syg  af  Skarlagensfeber,  men  er  nu 
kommen  sig.  Det  er  maaske  ikke  ganske  rigtigt  af 
mig,  at  jeg  alt  har  været  der  et  Par  Gange,  thi  jeg 
er  ikke  ganske  sikker  paa,  at  jeg  selv  har  havt  den, 
men  jeg  var  virkelig  kommen  til  at  længes  saa  urime- 
lig efter  det  kjære  Ansigt  — -  det  er  jo  det  eneste 
lille  Barn  i  vor  nærmere  Kreds  —  at  jeg  maatte  hen 
og  se  til  ham,  saa  snart  der  var  Tale  om,  at  de  vilde 
lade  mig  komme  ind.  Hvor  han  endnu  saae  stille 
og  hjælpeløs  ud,  men  Faren  er  Gudskelov  helt  forbi, 
naar  man  nu  blot  er  forsigtig,  og  det  har  ingen  Nød. 
Du  kan  tro,  at  Ingeborg,  »Dronten«,  som  vi  kaldte 
hende,  er  et  Mønster  paa  en  Husmoder.  Jeg  faar 
saadan  Lyst  til  at  se  den  lille  Unge,  blot  ved  at 
skrive  derom,  at  jeg  mærker,  jeg  maa  tage  ind  paa 
Østerbro  og  se  til  ham  i  Eftermiddag. 

Igaar  havde  jeg  Kamilla  herude  med  hendes 
Forlovede.  De  have  ventet  de  syv  Aar,  skjønt  hun 
sandelig  ikke  er  nogen  Rachel,  og  han  endnu  mindre 
nogen  Jakob.  Jeg  kom  for  et  Par  Dage  siden  til  at 
tale  med  Thorsen  om  dem;  de  vare.  jo  forlovede, 
inden  han  rejste.  Jeg  har  ikke  kunnet  lade  være 
at  tænke,  at  hvis  han  slog  op  med  hende  eller  hun 
med  ham,  saa  vilde  det  Brud  paa  en  Vane,  der  der- 
ved fremkom,  i  Grunden  være  det,  der  generede 
dem  mest.  Og  saa  vilde  hun  tillige  være  ulykkelig 
over,  at  han  saa  længe  havde  holdt  Andre  borte. 
Thorsen  lo  nok,  men  forsvarede  dem  dog,  ja  for- 
svarede   endog-    lange    Forlovelser    ganske   i  Alminde- 


35*  V.   C.  S.   Topsøe. 

lighed,  fordi  han  nemlig  troede,  at  Kjærlighed  ofte 
var  som  fin  Vin  og  blev  bedre  med  Aarene,  mere 
rolig,  men  ogsaa  mindre  egoistisk.  »Bedre  med 
Aarene ,  der  var  Noget  deri,  som  ikke  blot  forsonede 
mig  med  Kamilla,  men  fik  mig  til  strax  at  invitere 
hende  og  hendes  Harald  herud;  de  havde  ikke  været 
her  i  Sommer.  Jeg  var  næsten  ene  med  dem  — 
Thorsen  kunde  ikke  komme  —  men  gjorde  dem  for 
Resten  Afbigt  i  mit  stille  Sind ;  det  er  virkelig  et  Par 
rare,  gode  Mennesker  og  lykkelige  ved  hinanden  til 
Trods  for  de  syv  lange  Aar.  Jeg  er  vis  paa,  at  Ha- 
rald trods  sin  daarlige  Examen  og  sine  daarlige  Ud- 
sigter staar  for  hende  som  et  af  Theologiens  Lys. 
Hun  var  for  Resten  saa  glad  over  min  Indbydelse  og 
saa  rørt  over  min  Trofasthed',  at  jeg  blev  helt  ge- 
neret derved;  navnlig  gjorde  hun  mig  ulykkelig,  da 
jeg  forærede  hende  en  broderet  Flugtstol,  som  hun 
havde  beundret  meget,  til  hendes  Udstyr,  for  at  den 
skulde  være  »hendes'  Stol  i  den  tilkommende  Dag- 
ligstue. Hun  har  altid  været  af  dem,  veed  Du  nok, 
der  ere  lidt  tilbøjelige  til  Misundelse  og  til  at  føle 
sig  tilsidesatte,  men  hos  hvem  dette  meget  let  slaar 
over  i   sin  Modsætning. 

Vi  have  den  dejligste  Eftersommer.  Jeg  har  al- 
drig set  saa  klar  Luft,  saa  klart  Vand  og  saa  blaa 
en  Himmel  over  de  grønne  og  gule  og  røde  Træer. 
Især  om  Morgenen  og  om  Aftenen  kan  Du  ikke 
tænke  Dig,  hvilken  Rigdom  af  Farver  der  er  i  Land- 
skabet, og  Luften  er  klar  og  kølig  og  spændstig  som 
Staal  og  saa  forfriskende.      Og    som  den,   saaledes  er 


Fra  Studiebogen.  353 

Alles  Sind,  jeg  veed  ikke,  hvoraf  det  kommer.  Den 
kjære  Tante,  som  finder  sig  i  Alt,  men  aldrig  siger 
Noget,  overvælder  mig  med  Komplimenter,  og  det 
ikke  blot  for  mit  Ydre ,  som  hun  finder  saa  til- 
fredsstillende i  denne  Tid,  men  ogsaa  for  min  Elsk- 
værdighed. Jeg  veed,  som  sagt,  ikke  ret,  hvoraf  det 
kommer;  det  maa  være  de  Andre,  der  ere  blevne 
saa  elskværdige.  Eller  ogsaa  kan  jeg  ialfald  se  det 
hos  dem,  som  jeg  ellers  ikke  har  havt  Blik  for.  Lige- 
som man  ser  langt  i  denne  Tid  over  Sundet  og  øjner 
Ting,  man  ellers  ikke  ser,  saaledes  opdager  jeg  og- 
saa nu  hos  Menneskene  saa  megen  Elskelighed,  som 
jeg  ellers  ikke  har  havt  Øje  for.  Det  er  forunderligt, 
maaske  det  skyldes  den  klare,  friske,  lette  Lufts 
Virkning  paa  Nerverne  eller  Hjernen,  eller  hvad  det 
nu  er,  men  lige  meget,  hvad  det  er,  fornøjeligt 
er  det. 

Din 

O.    S.    V. 

VII. 
(Den   Samme  til  den   Samme.) 

Den  26.  September. 

Du  vilde  ikke  komme  til  mig  paa  min  Fødsels- 
dag, saa  kommer  jeg  til  Dig.  Jeg  pakker  mit  Tøj 
og  rejser  til  Falster,  hvis  jeg  kan,  imorgen  tidlig ;  Du 
modtager  mig  nok,  skjønt  Varslet  er  saa  kort;  her  er 
ikke  til  at  udholde,  Alt  er  graat  og  overtrukket  og 
koldt,   vi   faa   ikke   mere    Solskin.      Alle    rejse    ogsaa. 

V.  C.  S    Topsøe:   Samlede  Fortællinger.     II.  23 


354  V.  C.  S.   Topsøe. 

Grossererens  flytte  ind,  de  blev  længst,  og  om  det 
saa  er  Thorsen,  fortælle  de,  at  han  rejser  hjem  til 
Sverig  imorgen. 

Din 
o.   s.  v. 

VIII. 

(Telegram  fra  Samme  til  Samme.) 
(Indløbet  før  Brevet.) 

26.  Aften. 

Mit    Brev    beror    paa    Misforstaaelse,    rejser   ikke 
til   Falster. 

IX. 
(Den   Samme  til  den   Samme.) 

Den  28.  September. 
Kjære  Veninde ! 
Jeg  gjentager  min  Indbydelse  til  Dig  om  at 
komme  til  min  Fødselsdag,  og  maaske  det  kan  hjælpe, 
at  jeg  har  forandret  Program.  Du  skal  slippe  for  at 
være  alene  med  mig ;  jeg  vil  have  et  lille  Selskab. 
Jeg  har  opgivet  Tanken  om  at  holde  Sørgefest, 
ligesom  jeg  ogsaa  har  opgivet  Forsøget  paa  at 
skjule  det  graa  Strøg  i  Tindingen  med  mørkt  Pud- 
der; ja,  det  er  sandt,  det  Experiment  har  jeg  nok 
ikke  talt  til  Dig  om.  Det  lille  graa  Sted  ses  slet  ikke. 
Og  selv  om  saa  var,  graahaaret  skal  man  jo  blive, 
ligesom  man  skal  blive   ældre ;   det  er  Ting,   som  ikke 


Fra  Sti<dieb  o  gen.  355 

kunne  ændres,  og  som  heller  ikke  ere  saa  forskrække- 
lige. Ensformighed  er  det  Værste,  selv  om  det  er 
den  lysegrønne   Friskhed. 

Ja,  lad  Foraaret  komme  og  se,  om  det  kan  byde 
Noget,  der  er  i  fjerneste  Maade  Mage  til,  hvad  vi 
lykkelige  Dødelige,  der  bo  paa  denne  skjønne  Plet, 
have  at  fryde  os  ved.  Her  er  blaat  Middelhav  og 
Italiens  Himmel  og  gule  og  røde  Blade,  der  skinne 
som  Oranger  i  Buskenes  Grønt,  det  Grønne  er  endnu 
paa  mange  Steder  saa  kraftigt  som  ved  Midsommer, 
og  om  Huset  er  der  Masser  af  den  vilde  Vin,  der 
hele  Sommeren  voxer  og  breder  sig  kun  for  at  straale 
i  Efteraarspragt.  Jeg  vil  ikke  tale  om  mit  Flor  af 
Høstroser;   Chålet  er  et  Paradis. 

Kommer  Du  paa  Søndag,  vil  Du  ogsaa  faa  Hr. 
Thorsen  at  se.  Jeg  har  sendt  ham  Invitation  og 
idag  faaet  hans  Svar  —  han  rejste  nemlig  ikke  til 
Sverig,  det  var  en  Misforstaaelse  af  mig,  naar  jeg 
skrev  det  sidst  —  det  var  ret  mærkeligt  og  lignede 
ham  ganske.  Han  takkede  og  skrev,  at  han  vilde 
komme ;  i  hans  Brev  laa  der  en  tørret  Rose ;  han 
skrev,  at  det  var  den  samme,  jeg  engang  gav  ham. 
Det  er  temmelig  vanskeligt  for  mig  at  se,  men  man 
maa  vel  tro  Manden  paa  hans  Ord.  At  han  har  faaet 
en,  husker  jeg  nok,  skjønt  det  gik  saa  simpelt  og 
kortfattet  til  som  muligt.  Men  nu  har  han  faaet  et 
Indfald,  og  det  et,  der  saa  ganske  minder  om  den 
Maade,  hvorpaa  han  var  dengang.  Han  beder  nem- 
lig, om  den  Rose  paa  Søndag  maa  vise  ham,  hvor 
hans  Plads  skal  være  som  Gjæst  ved  mit  Bord.     Jeg 

23* 


356 


V.  C.  S.   Topsøe, 


vil  narre  ham  og  sætte  den  mellem   de    andre  Blom- 
ster paa  Haaret;  den  skal  dække  den  graa  Stribe. 

Kom    saa    til    mit    Selskab.      Hvis   ikke,    skal   jeg 
vise  Dig,  at  jeg  kan  undvære  Dig,  Du  Egoist. 

Din 


■»■?■ 


3K? 


«ffl£ 


w 


I  Oktober. 


Oktober  ere  Dagene  korte.  Skjønt  det  endnu 
var  tidligt  paa  Eftermiddagen,  og  Himlen  var 
klar,  faldt  Mørket  dog  stærkt  paa  i  Skoven. 
Inde  under  Træerne  havde  Skumringen  lagt 
sig  tæt  over  det  vaade  Græs  og  det  fugtige  Lag  af 
de  faldne  Blade,  der  udaandede  deres  sidste  Liv  i 
en  sød  Duft,  som  lette  Pust  af  Aftenvinden  paa  en- 
kelte Strøg  kunde  samle  til  en  Vellugt,  saa  stærk  og 
krydret,  som  ingen  Sommer  føder.  Himlen  havde 
ikke  faaet  Aftenens  Mørke ;  endnu  blaa  med  enkelte 
fremglimtende  Stjerner  laa  den  over  den  røde  og 
grønne  og  gule  Skov,  i  hvis  Farvemangfoldighed  hvert 
enkelt  Træ  blev  mere  Noget  for  sig  selv,  noget  Selv- 
stændigere, end  det  havde  været  i  den  grønne  Tid. 
Thi  Sommer  og  god  Tid  gjøre  alle  Træer  ens,  men 
Efteraaret  gjør  dem  ikke  blot  alle  mere  alvorlige, 
men  tager  dem  ogsaa  i  Tale  hver  paa  forskjellig  Vis; 
endnu  ere  de  vel  dækkede  af- Bladene,  men  alle 
Linierne  ere  dog  blevne  anderledes,  og  Træets  egent- 
lige Skikkelse  kjendes  bedre.  Og  denne  Forandring 
bliver  tydeligere  med   hver  af  de   korte  Dage. 


3, 3 S  V.  C.  S.   Topsøe. 

Igjennem  Skoven  gik  en  enlig  Mand ;  i  den 
stille  Luft  hørtes  tydelig  Fodslagene  paa  den  af  den 
stærke  Aftendug  fæstnede  Vej.  Han  gik  ikke  hurtig, 
og  det  var  uden  Vanskelighed,  at  hans  Hund,  der 
stadig  gjorde  raslende  Exkursioner  i  Underskoven 
til  begge  Sider,  atter  kunde  naa  ham,  selv  naar  den 
var  bleven  noget  længe  borte  paa  sine  Undersøgelser 
efter  Noget,  som  den  selv  ikke  ret  vidste,  hvad  skulde 
være,  men  blot  tænkte  mulig  kunde  vise  sig  og  give 
den  Et  og   Andet  at  bestille. 

Den  vandrende  Mand  havde  et  solbrændt  og 
sundt  farvet  Ansigt  og  klare  og  livlige  Øjne,  men 
baade  i  hans  kjønne  Skjæg  og  i  hans  mørke  Haar 
var  der  adskilligt  Graat,  skjønt  han  ikke  saae  ud  til 
at  være  meget  over  de  Fyrre.  Han  var  i  Jægerdragt, 
men  havde  i  sin  Haand  ikke  nogen  Bøsse,  men  kun 
en  fredelig  Stok. 

Han  gik  langsomt,  fordi  han  holdt  meget  af 
Skoven  og  fandt,  at  det  var  godt  at  være  ude  i  den 
paa  den  klare  Oktoberdag  med  dens  kvægende  Frisk- 
hed i  Luften.  Han  holdt  meget  af  Skoven  og  var 
slet  ikke  mæt  af  dens  Elskværdighed  og  Ynde,  skjønt 
han  havde  den  til  Dagligbrug,  og  det  var  hans  Be- 
stilling at  færdes  i  den;  .han  var  nemlig-  Egnens 
Skovrider. 

For  Resten  havde  denne  Skov  tillige  Nyhedens 
Interesse  for  ham;  det  var  ikke  mange  Maaneder 
siden,  han  havde  faaet  Embedet,  som  var  blevet  le- 
digt ved  Dødsfald.  Hans  Forgænger  havde  været  en 
gammel  Mand,   der  i  de  senere  Aar  havde  bestilt  saa 


Fra  Studiebogen.  359 

lidt  som  muligt  og  derfor  efterladt  sit  Distrikt  i  en 
meget  mangelfuld  Forfatning,  saa  at  der  var  nok  at 
gj øre  for  en  yngre,  virkelysten  Mand  med  Kjærlighed 
til  sin  Opgave.  Derfor  færdedes  han  ogsaa  tidlig  og 
sildig  derude  og  havde  alt  faaet  sine  nye  Skove 
meget  kjære.  Al  Skov  var  for  ham  kjøn,  men  denne 
var  langt  kjønnere  end  de,  hvor  han  før  havde  boet. 
Det  havde  været  tynde  og  forkuede  Skovstrækninger 
i  et  Kystlandskab,  hvor  Havets  Nærhed  havde  trykket 
Skoven;  men  her  var  den  paa  sit  Eget  og  dækkede 
snart  i  tætte  Masser  bølgende  Dale,  rejste  sig  saa 
atter  paa  smukke  Højder  -eller  lagde  sig  tæt  om 
stille  Vande.  Det  var  værd  at  færdes  i  en  saadan 
Skov,   at  følge   dens  Liv  og  lede  det. 

Det  følte  han  ogsaa,  og  det  forekom  ham  tillige, 
at  han  dermed  havde  faaet  opfyldt  Alt,  hvad  han 
havde  ønsket  sig  og  drømt  for  sin  Stilling,  ja  at 
Ønskerne  om  at  faa  den  ret  efter  sit  Hjerte  vare 
blevne  opfyldte  i  højere  Grad,  end  han  nogen  Tid 
havde  ventet.  Karakteren  af  de  Opgaver,  der  vare 
stillede  ham,  Egnen,  ja  selv  Bolig  og  Lønning,  Alt 
var,  som  han  havde  ønsket  det.  Det  forekom  ham 
næsten  underligt  at  tænke  sig,  at  han  slet  ikke  kunde 
ønske  sig  det  anderledes.  Og  ved  Siden  deraf  kunde 
der  melde  sig  en  vis  Forundring  over,  at  han  —  ja 
han  kunde  ikke  ret  forklare  det,  men  naar  Alt  kom 
til  Alt,  havde  han.  tænkt,  det  dog  var  noget  ander- 
ledes   at   faa    Alting,    ganske    som   man    ønskede  det. 

Paa  dette  og  paa,  hvad  han  havde  udrettet  i 
Dagens  Løb,   og  paa  sine  Fremtids-Planer  for  Skovens 


360  V.   C.  S.    Topsøe. 

Vel  tænkte  han  nu  i  ubestemt  Almindelighed,  glidende 
fra  den  ene  Forestillingsrække  over  i  den  anden,  nu 
og  da  kun  forstyrret  af  Hunden,  naar  den  korn  til- 
bage fra  en  af  sine  Exkursioner  og  ansaa  det  for 
nødvendigt  udtrykkelig  at  gjøre  opmærksom  paa,  at 
den  var  tilstede. 

Vejen  gik  nu  opad,  og  oppe  paa  Bakken,  endnu 
et  Stykke  borte,  saas  imellem  Træerne  et  langt,  lavt 
Hus,  fra  hvilket  Lysene  glimtede.  Han  stod  stille. 
Det  var  hans  eget  Hus,  og  dog  gjorde  det  et  frem- 
med Indtryk  paa  ham  i  dette  Øjeblik  at  se  disse 
allerede  tændte  Lys,  der  glimtede  ud  til  ham  i  den 
endnu  halvklare  Skumring.  Han  var  en  enlig  Ung- 
karl, men  disse  Lys  talte  den  Aften  pludselig  til  ham 
om  Hjem  og  Slægt;  det  var  imidlertid  Minder  om 
dem,  der  vare  døde,  som  sagte  berørtes;  han  kom 
især  til  at  tænke  paa  en  Søster,  det  eneste  Barn  for- 
uden ham,  som  han  havde  holdt  meget  af,  og  hvem 
han  havde  knyttet  sig  nøje  til,  thi  deres  Forældre 
vare  døde  meget  tidlig.  Han  vidste  ikke,  hvorfor  det 
var  hende,  han  kom  til  at  tænke  saa  stærkt  paa 
ved  at  staa  derude  i  Skumringen  i  den  stille  Skov 
og  se  henimod  de  glimtende  Lys,  hende  i  deres 
glade  Barndom  og  lykkelige  Ungdom.  Og  saa  slog 
ham  i  denne  Forbindelse  med  større  Styrke  end 
nogensinde  før  den  Tanke,  at  han  jo  ikke  mere  var 
ung,  at  han  ogsaa  havde  levet  sin  længste  Tid.  Og 
naar  han  saae  tilbage,  syntes  det  dog  at  være  en 
kort  Strækning.  Det  var  ikke  som  i  Ungdommen, 
da  man  baade  syntes,   at  man  havde  et  langt  Stykke 


Fra  Studiebogen.  3^1 

bag  sig,  og  at  man  havde  en  Uendelighed  for  sig, 
en  ubegrænset  Mængde  Tid,  der  kunde  indeholde  en 
ubegrænset  Mængde  Begivenheder,  Overraskelser,  nye 
Vendinger.  Nu  vidste  han  nøje,  hvad  der  vilde  være 
i  det,  der  var  tilbage.  Der  var  ikke  Overraskelser  at 
vente ;  foran  sig  havde  han  ikke  ligesom  et  stort 
Landskab,  dækket  af  et  Slør,  men  kun  en  bestemt 
Vej,  som  han  temmelig  godt  vidste,  hvor  førte  hen. 
Det  var  forunderligt,  hvor  tydeligt,  det  iaften  blev 
ham. 

Han  gav  sig  atter  til  at  gaa.  Ja,  leve  her,  blive 
i  disse  Skove,  ti  Aar,  tyve  Aar,  maaske  lidt  mere, 
men  kort  sagt,  en  Række  Aar,  der  ikke  var  saa  farlig 
lang,  naar  han  nu  saae  tilbage  paa  en  af  tilsvarende 
Længde,  han  var  bleven  færdig  med.  Og  naar  den 
Tid  saa  var  gaaet,  vilde  de  en  Dag  bære  ham  ud 
fra  Huset  deroppe  og  kjøre  med  ham  netop  ned  ad 
denne  Vej,  maaske  paa  en  Dag  netop  som  denne. 
Han  selv  maatte  saa  klare  sit  store  Regnestykke  der- 
oppe, men  hvad  saa  hernede  efter  ham?  Denne  Skov 
vilde  se  paa'  hans  Efterfølger  ganske  som  paa  ham, 
og  hans  Efterfølger  vilde  tænke  paa  ham,  som  han 
tænkte  paa  sin  Forgænger,  med  samme  Ligegyl- 
dighed, og  maaske  finde,  at  han  havde  gjort  sine 
Sager  temmelig  daarlig  og  paa  en  forældet  og  for- 
kert Vis. 

Naa,  lige  meget;  det  kunde  ikke  nytte  at  gruble 
over  den  Sag;  saadan  som  det  skulde  gaa  ham,  var 
det  gaaet  saa  mange  Andre.  Han  maatte  se  at  gjøre 
sit  Arbejde  saa  godt    og    samvittighedsfuldt,    som  han 


362  V,   C.  S.    Topsøe. 

formaaede.  Det  var  bedre  at  tænke  derpaa,  naar 
han  saaledes  gik  om  i  Skoven.  Men,  ja  det  var  det 
Underlige  ved  Skoven,  at  man  i  den  saa  let  kom  til 
at  tænke  paa  Noget,  der  laa  En  paa  Hjerte.  Saadan 
havde  det  ialfald  altid  været  med  ham  og  Skoven. 

Nu  var  det  ofte  alvorlige  Tanker,  der  kom  fra 
den ;  der  havde  været  en  anden  Tid,  hvor  det  havde 
været  helt  anderledes  fornøjelige  Billeder,  lyse  og 
smukke  Drømmebilleder  om  Fremtiden,  og  hvad  den 
skulde  bringe,  som  kom  frem  og  fulgte  ham.  Og  i 
dem  spillede  til  Tider  en  eller  anden  kvindelig  Skik- 
kelse en  Rolle,  dukkende  frem  af  det  lyse  Foraars- 
grønne  eller  af  Efteraarets  Guldskov,  glidende  ind 
under  det  tætte,  sommergrønne  Tag  og  holdende  sig 
imellem  de  mørke  Vinterstammer.  Det  var  i  For- 
ventningernes ungdommelige  Tid ,  da  han  ventede 
saa  Meget  af  Livet  og  troede,  det  gjemte  saa  rig  en 
Skat.  Med  det  havde  disse  kvindelige  Skikkelser 
havt  Noget  at  gjøre.  Men  han  havde  hverken  truffet 
den  Rette  eller  fundet  den  store  Skat;  lige  meget, 
det  havde  været  gode  Tider.  Men  hvor  for  Resten 
den  Slags  ungdommelige  Tanker  og  Forventninger 
havde  klædt  Alting  omkring  ham,  Skove  og  Søer  og 
Marker,  alle  Landskaber  blev  noget  Andet  og  Mere 
end  det,   de  først  saae  ud  til  at  være. 

Ja,  nu  var  det  anderledes,  men  godt  var  det 
da,  at  man  havde  det  saa  godt,  som  man  havde  det, 
der  hvor  man  var. 

Der  var  blevet  endnu  mere  stille  i  Skoven  paa 
det  sidste  Stykke   opad  Vejen;  han  syntes,  han  kunde 


Fra  Studiebogcn.  3^3 

hore  Dugdraaber  falde.     Lysene   foran  skinnede  dob- 
belt klart. 

Det  saae  godt  ud  med  de  oplyste  Vinduer  bag 
de  afbladede  Træer.  Han  var  nu  kommen  nærmere 
og  saae,  at  de  Vinduer,  hvorfra  Lysene  skinnede, 
ikke  vare  hans;  de  hørte  til  de  Værelser,  hvor  hans 
Forgængers  Familie,  den  gamle  Forstraads  Enke  og 
Datter,  endnu  boede.  Der  var  Plads  nok  i  det 
rummelige  Hus,  og  det  var  ikke  noget  Offer,  at  han 
havde  tilbudt  dem  at  blive,  indtil  den  Lejlighed,  de 
skulde   have  inde  i  Kjøbenhavn,   var  sat  istand. 

Da  han  saae,  at  det  var  der,  der  var  lyst,  me- 
dens der  var  mørkt  hos  ham  selv,  var  egentlig  hans 
forste  Tanke  den,  at  han  dog  vilde  haabe,  at  han 
ikke  skulde  komme  til  at  vente  paa  sin  Aftensmad, 
men  at  Boeufstegen,  han  havde  bestilt  efter  sin  lange 
Omvandring  i  Planteskolerne,  maatte  staa  parat,  hver- 
ken for  meget  eller  for  lidt  stegt.  Til  Trods  for  den 
Spænding,  han  var  i  med  Hensyn  til  dette  Punkt,  fik 
han  dog  en  nysgjerrig  Lyst  til  at  gaa  ind  ad  den 
lille  Laage  henne  ved  Enden  af  Huset  og  saa  komme 
forbi  hele  Længen,  saa  kunde  han  paa  Vejen  kigge 
ind  ad  Vinduerne  til  sine  Naboersker;  Rullegardiner 
brugte  man  ikke  meget  i  denne  Landsdel.  Han  gik 
ind  ad  Laagen  og  gik  temmelig  let.  Ingen  i  Stuen 
blev  forstyrret  ved  hans  Trin,  men  derfor  fik  han  for 
Pesten  ikke  Meget  at  se.  Inde  i  Stuen  stod  Lam- 
pen paa  Bordet,  og  ved  Bordet  sad  den  gamle  Kone 
og  syede,  over  for  hende  en  yngre  Mand,  og  lige- 
overfor ham  igjen  en  ung  Pige.      Hun  sad  og   syede, 


364  V.   C.  S.    Topsøe. 

de  to  Andre  talte  sammen.  Den  unge  Pige  var  kjøn 
uden  at  være  nogen  Skjønhed,  blond  med  et  smukt 
Haar;   den   sorte  Dragt  klædte  hende  godt. 

Det  var  tillige  en  elskværdig  Pige ;  han  vidste 
ikke,  hvordan  det  var,  men  skjønt  der  var  megen 
Forskjel  i  deres  Alder,  kunde  han  altid  saa  godt 
tale  med  hende,  og  han  havde  en  Følelse  af,  at 
naar  han  og  hun  talte  sammen,  var  det  altid  og  om 
Alting  deres  egne  og  virkelige  Tanker,  de  rykkede 
ud  med;  uden  at  de  kjendte  hinanden  synderlig, 
havde   den  Ene  den  Andens  Fortrolighed. 

Den  yngre  Mand,  der  var  den  Tredie  i  Stuen, 
kjendte  Skovrideren  godt,  det  var  den  nye  Kapellan, 
som  den  gamle  Præst  havde  faaet,  en  brav  og  vak- 
ker ung  Mand  for  Resten,  som  han  syntes  meget 
godt  om  i  Kirken  ialfald  —  men  udenfor  den  gik 
han  saa  smaat  og  kurede  til  Frøkenen,  sagde  man. 
ja  Nogle  sagde,  at  de  skulde  have  hinanden.  Skov- 
rideren vilde  dog  ikke  ret  tro  det,  og  med  al  mulig 
Agtelse  og  Respekt  for  Gejstligheden,  saa  havde  han 
den  Forestilling,  at  dens  Medlemmer  ikke  passede  for 
Skovriderdøtre,  især  naar  Skovriderdøtrene  vare  kjønne 
og  de  Gejstlige  svagelige  og  forlæste  at  se  til. 

Han  vidste  ikke  hvorfor,  men  da  han  nu  iaften 
kiggede  ind  ad  Vinduet,  blev  han  mindre  sikker  i 
sin  Sag,  og  det  gjorde  et  ubehageligt  Indtryk  paa 
ham.  Han  syntes,  Kapellanen  sad  altfor  sikkert,  som 
han  sad  der  og  trommede  med  Fingrene  paa  Bordet. 
.■Hør,  hvordan  gaar  det  derinde  med  Forlovel- 
sen?    spurgte  han  Pigen,   da    han    lidt    efter  sad  ved 


Fra  Studiebogen.  3^5 

Boeufstegen,  som  for  Resten  var  fortræffelig  stegt  og 
gjorde  alle  hans  Bekymringer  til  Skamme,  men  som 
han  dog  stak  lidt  trevent  til.  ^Hvordan  gaar  det  med 
Forlovelsen?« 

»Aa,  jeg  tænker  vel  det  skal  i  Orden,  inden  de 
rejser;  det  mener  da  deres  Marie,  og  hun  siger  ogsaa, 
at  de  vil  rejse  i  næste  Uge.« 

»Vil  de  rejse  i  næste  Uge?«  spurgte  Skovrideren, 
idet  han  rejste  sig. 

»Hvad,  vil  Herren  ikke  have  Mere?  Er  den 
ikke  god?« 

»Jo,  den  er  meget  god,  men  jeg  er  ikke  sulten 
iaften. « 

Han  havde  heller  ikke  Lyst  til  at  blive  i  sin  Stue, 
skjønt  han  nok  havde  glædet  sig  til  sin  magelige 
Lænestol.  Han  syntes,  han  maatte  ud  igjen.  Han 
gik  ud  i  Verandaen,  en  smuk  Veranda  med  tæt,  vild 
Vin,  og  saae  ud  over  Landskabet.  Det  var  i  Maane- 
skinstiden,  man  saae  langt  ud;  han  tænkte  imidlertid 
slet  ikke  paa  Noget  af  alt  det,  man  kunde  skue  og 
skimte  i  det  store  Landskabsbillede.  Han  kunde  slet 
ikke  faa  sine  Tanker  fra  det  lille  og  paa  sin  Vis 
lidet  sigende  Genrebillede,  han  havde  set  gjennem 
Vinduet  inde  ved  Siden  af. 

Han  stod  ganske  stille,  og  han  hørte  derfor  tyde- 
lig, at  der  kom  lette  Skridt  ude  i  Haven.  Hvem 
kunde  det  være?  Det  var  Dameskridt,  men  hans  Hus- 
fæller kom  næsten  aldrig  i  den  Del  af  Haven,  der 
laa  foran  hans  Vinduer.  Og  dog,  det  var  jo  hende, 
Datteren;  nu  kom  hun  helt  frem  i  Maaneskinsstriben. 


366  V.  C.  S.   Topsøe. 

Han  kunde  tydelig  se  hendes  Ansigt;  hvor  var 
hun  nydelig !  Men  var  det  Maaneskinnet,  eller  hvad 
var  det,  hun  saae  saa  uhyre  alvorlig  og  modfalden 
ud.  Nu  vendte  hun  Ansigtet  lige  imod  ham.  Saae 
hun  ham?  Det  var  umuligt;  der  var  altfor  mørkt, 
nej,  det  var  jo  ikke  heller  i  den  Retning,  det  var 
imod  Vinduerne,  hun  saae.  Se,  hun  gjorde  lang  Hals, 
saa  til  een  Side,  saa  til  en  anden;  hun  var  dog  alt- 
saa  ikke  mere  forknyt,  end  at  hun  nok  kunde  være 
lidt  nysgjerrig.  Hun  gik  endogsaa  lidt  nærmere,  saa 
sagte,  saa  forsigtig.  Hvad  Pokker  kiggede  hun  efter? 
Det  skulde  dog,  —  nej,  Snik,  Snak;  hun  var  jo  saa 
godt  som  forlovet  med  Kapellanen.  Og  han  var  jo 
en  gammel  Karl,  med  dygtig  Graat  baade  i  Haar  og 
Skjæg.  Naa,  det  var  nok  ogsaa  Noget  at  kigge  efter 
for  en  ung  Pige  med  den  Figur. 

Men  hvor  hun  saae  alvorlig  ud  nu,  da  hun  gik 
videre,  nej,  det  var  saamænd  Synd  at  beskylde  hende 
for  Nysgjerrighed,  hun  havde  blot  villet  se,  om  der 
var  Nogen  inde  i  hans  Stue,  for  at  vide,  om  hun 
kunde  gaa  i  Fred.  Den  stakkels,  søde  Pige,  hvor  hun 
saae  bedrøvet  ud. 

Hun  saae  rigtignok  ikke  meget  nyforlovet  ud. 
Men  hvor  kjøn,  hvor  glat  var  dog  ikke  hendes  Kind 
i  det  Lys,  der  nu  faldt,  medens  hun  gik  lige  forbi, 
saa  tæt,  at  han  fra  sit  Skjul  næsten  kunde  have  rørt 
hendes  Kjole. 

Saa  gik  hun  om  Hjørnet  ind  i  deres  eget  Have- 
stykke. 

Hvilket    Maaneskin    det   nu    var!     Der    er    ikke    i 


Fra  Studiebogen.  3^7 

det  hele  Aar  saadant  Maaneskin  som  i  Oktober. 
Haven  var  overbroderet  med  Virkningen  af  Lys  og 
Skygge.  Og  hvor  den  vide  Udsigt  tog  sig  ud,  Skov- 
rammen til  begge  Sider,  Markerne,  det  blinkende 
lille  Vand.  Det  var  dejligt  at  bo  herude,  anderledes 
end  inde  i  en  By.  Ja,  han  havde  det  godt,  rigtig 
godt  i  sin  Stilling,  og  i  enhver  Henseende,  naturlig- 
vis. Han  skulde  blot  passe  sit  Arbejde,  saa  vilde  han 
nok  ret  mærke  det  og  blive  fri  for  alle   Griller. 

Det  var  vist  bedst,  han  fik  tændt  sig  en  Cigar, 
og  saa  vilde  han  blot  tænke  paa  sine  Kulturer;  hvad 
Pokker  kom  det  ham  ved,  om  hun  brød  sig  meget 
om  at  blive  forlovet  med  sin  Kapellan  eller  ikke? 
Kapellanen  var  en  brav  Mand.  De  blev  nok  lige 
lykkelige  for  det,  naar  der  blot  var  gaaet  nogen  Tid. 
Saadan  gik  det  Mange,  de  Fleste  maaske.  Og  lige- 
saa  lykkelige  blev  de  dog  som  de,  der  havde  havt 
en  lille  Forlibelse  at  begynde  med.  Der  var  ingen 
Raison  i  alt  det.  Men  Skovkultur,  det  var  Noget  at 
tænke  paa ;  nu  vilde  han  ikke  tænke  paa  noget  Andet 
end,  hvad  der  kunde  være  i  Vejen  med  Jorden  i 
den  sidste  lille  Plantning,  hvor  det  havde  staaet  saa 
ringe  hele  Sommeren. 

Men  hvad  det  dog  var  for  et  forunderligt  Maane- 
skin. Og  hvor  Maaneskin  i  Skovegne  er  forskjelligt 
fra  det,  der  falder  paa  Havet;  der  gjør  det  uroligt, 
taler  om  andre  Strande;  i  Skov  og  paa  Marker  bin- 
der det  Sindet  saa  underlig  dybt  til  Stedet  selv  i 
hvilende  Fred.  Jorbunds-Spekulationerne  vilde  slet 
ikke  g-aa. 


368  V.  C.  S.   Topsøe. 

Og  hvad  det  var  for  et  drilagtigt  Maaneskin. 

Hele  Tiden  skal  det  nu  vise  ham  den  hvide 
Mur  imellem  Træerne  nede  ved  Kirken,  hvor  Kapel- 
lanen bor.  Kapellanen,  som  hun  skulde  have,  men 
hvem  hun  maaske  ikke  .  .  .  maaske  slet  ikke  .  .  . 
Hvor  hun  havde  set  sød  ud  lige  for  lidt  siden,  da 
hun  gik  forbi. 

Det  var  en  underlig  Nat,  der  fulgte  efter  den 
Maaneskinsaften.  Han  kunde  slet  ikke  sove.  Uden- 
for hans  Vinduer  stod  der  store  Træer;  hele  Natten 
førte  Maanestraaler  i  deres  Blade  en  forunderlig  Tale, 
en  Tale,  han  kjendte  fra  tidligere  Dage;  men  det 
var  en  egen  Lyst  halvt  i  Drømme  at  ligge  og  stirre 
derud. 

Det  var  nogle  løjerlige,  ungdommelige  Historier, 
og  næste  Morgen  tog  han  da  ogsaa  for  Alvor  fat  i 
Skoven  og  gjorde  sig  det  meget  travlt.  Men  det  gik 
ikke  rigtig.  Skoven  syntes  at  være  med  i  Sammen- 
sværgelsen, og  han  og  Skoven  vare  ikke  enige  om 
Tingenes  Gang  i  denne  Verden.  Han  sagde,  at  han 
jo  nu  var  bleven  saa  gammel,  at  han  godt  vidste,  at 
der  ikke  var  stor  Stads  ved  det  Hele.  Livet  var  dog 
naar  Alt  kom  til  Alt,  en  tarvelig  Forestilling;  havde 
man  ikke  store  Sorger,  saa  havde  man  ikke  heller 
store  Glæder;  den  ene  Dag  gik  som  den  anden,  og 
det  ene  Aar  blev  som  det  andet,  og  saaledes  vilde 
det  blive  ved.    Det  Hele  var  trivielt  og  kjedsommeligt. 

Skoven  var  af  en  anden  Mening,  af  den,  som 
den  har  været  af,  saalænge  den  har  skygget  over 
skiftende    Slægter :    at    det    Hele    er    saa    langtfra    at 


Fra  Studiébogen.  3^9 

være  kjedsommeligt,  at  det  til  enhver  Tid  gjemrner 
uendelig  Rigdom,  ligesom  hver  Tid  paa  Aaret,  selv 
den  graa  og  barske,  gjemrner  sin  egen  store  Skjønhed 
for  dem,  der  blot  ville  finde  den,  og  kun  er  graa  og 
kold  for  dem,  der  ikke  elske  Solen  og  hverken  kunne 
glæde  sig  ved  den  eller  savne   den. 

Skovrideren  mente,  at  det  kunde  være  godt  nok 
for  Unge;  de  kunde  føle  og  forstaa  Sligt,  men  han 
var  for  gammel  dertil,   altfor  tør  og  træagtig. 

Skoven  sagde,  at  det  at  være  tørt,  godt  Brænde, 
slet  ikke  var  saa  slemt,  naar  Vinteren  kom,  det  kunde 
de  tales  ved  om  til  den  Tid  —  men  den  Tid  var 
endnu  ikke  kommen,  endnu  var  det  slet  ikke  Vin- 
ter. Dagene  var  vel  korte,  men  der  var  Sol,  som 
kunde  varme,  og  blaa  Himmel  og  en  Luft,  hvori  der 
kunde  være  en  forunderlig  Klarhed,  og  endnu 
kunde  den,  selv  under  sine  Skygger,  aabne  lok- 
kende Dybder,  mere  lokkende  end  dem,  Sommerdagen 
kjendte. 

Og  saaledes  gik  den  ganske  Formiddag  i  Tale 
mellem  ham  og  Skoven,  og  Enden  paa  dette  blev, 
at  han  kom  til  at  længes  forunderlig  efter  blot  at  se 
den  smukke  Naboerske,  blot  at  se  hende,  og  at  han 
af  denne  Længsel  blev  dreven  hjem.  Og  fra  det 
Øjeblik,  han  vendte  sig  til  Hjemvej,  tænkte  han  ikke 
en  Smule  paa  noget  Andet  end  paa  hende,  som  han 
havde  set  hende  igaar  Aftes  —  i  Haven,  og  som  hun 
om  Natten  var  gleden  igjennem  hans  urolige  Tanker 
og  Drømme. 

Han    kom    til    at    længes    saa    stærkt    efter    at    se 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællicger.     II.  24 


37°  v-   C-  ^    Topsøe. 

hende,  blot  se  hende,  da  han  først  havde  givet  efter, 
at  han  gjerne  kunde  have  løbet  det  sidste  Stykke  af 
Vejen.  Og  med  stor  Dristighed  gik  han  ind  ad  Side- 
laagen  og  forbi  Damernes  Vinduer,  hvad  han  jo  ellers 
aldrig  gjorde  om  Dagen  for  ikke  at  genere.  Frøke- 
nen sad  ved  Vinduet  som  sædvanlig  med  sit  Sy- 
tøj. Det  var  en  smuk  Hilsen,  han  fik,  og  venlig,  helt 
smilende,  man  skulde  slet  ikke  tro,  at  det  var  hende, 
som  havde   set  saa  trist  ud. 

Jo !  Det  var  en  ganske  usædvanlig  Hilsen.  En 
aldeles  mageløs,  fortryllende  Hilsen.  Hvor  Alting  var 
brillant  idag.  Han  syntes,  at  han  ejede  hele  Historien, 
som  han  saae  ud  over  fra  sin  smukke  Veranda,  Skove 
og  Marker  og  Kirken  og  Huset  med  de  hvide  Mure 
og  Kapellanen  i  —  Alt,  Alt,  hvad  der  laa  foran  under 
den  blinkende  Sol. 

Han  tænkte  meget  paa,  om  hun  ogsaa  idag 
skulde  gaa  Aftentur  i  Haven,  og  hvordan  hun  saa 
vilde  se  ud.  Det  sidste  Middel  til  at  faa  disse 
Spørgsmaal  besvarede,  der  begge  forekom  ham  i  høj 
Grad  vigtige,  var  at  passe  paa  selv,  og  det  bestemte 
han   sig  da  ogsaa  til  at  gjøre. 

Atter  sad  han  saa  om  Aftenen  i  sin  tætte  Ve- 
randa og  saae  ud  over  Egnen,  som  atter  var  ganske 
omsløret  af  Maaneskin.  Ogsaa  iaften  var  det  stille  og 
varmt,  Skoven  havde  havt  Ret,  det  kunde  i  Oktober  godt 
være  Sommer  endnu.  Hun  vilde  ganske  sikkert  komme 
ud  paa  en  saadan  Aften.  Ved  Tanken  herpaa  be- 
gyndte hans  Hjerte  at  banke  saaledes,  og  han  blev 
saa  kortaandet,   at  han  næsten  skammede    sig  for  sig 


Fra  Studiebogen.  37-* 

selv;  det  var  dog  for  galt,  at  en  Mand  i  hans  Alder 
kunde  sidde  i  en  saadan  Uro  og  Beklemthed,  blot 
for  at  faa  et  Glimt  at  se  af  en  ung  Pige.  Skulde 
han  ikke  hellere  tage  det  overtværs  og  rejse  sig  og 
gaa  ind  og  sætte  sig  til  at  læse  sin  Avis  og  glemme 
alle  de  Narrestreger?  Der  rørte  sig  Noget.  Var  det 
hende?  Han  vilde  dog  blive  og  se  .  .  .  nej,  det  var 
ikke  Noget.  Ja,  han  vilde  blive  alligevel.  Hvad 
Pokker  skulde  han  løbe  for?  Bar  han  sig  ad  som 
en  fornuftig  Mand,  tog  han  hende  uden  videre  om 
Livet  og  gav  hende  et  Kys  paa  hendes  glatte  Kind. 
Ja,  hvor  den  Kind  havde  set  dejlig  ud  i  Maaneskinnet. 
Det  var  latterligt  at  have  været  forknyt  for  den,  om 
hun  saa  var  nok  saa  meget  forlovet  med  Kapellanen, 
ja,  om  det  saa  var  en  Dronning  eller  Prinsesse,  vilde 
han  have  taget  Mod  til  sig.  Ellers  maatte  han  da 
være  en  fejg  Karl,  og  det  vilde  han  ikke  være  for  Alt 
i  Verden. 

Tys !  Atter  Noget.  Jo,  denne  Gang  var  det 
Trin.  Alt  hans  Mod  forsvandt  i  samme  Nu.  Det 
var  ganske  rigtig  hende,  og  han  sad  saa  stille  som 
en  Mus. 

Hun  kom  gaaende  ligesom  forrige  Aften,  lang- 
somt og  eftertænkende,  som  En,  der  veed  sig  ganske 
ubevogtet,  eller  rettere  En,  der  slet  ikke  tænker  paa 
hverken  at  ses  eller  ikke  ses.  Saa  stod  hun  atter 
stille  udenfor  hans  Vinduer  og  kiggede  ind,  først 
meget  forsigtig,  saa  længere  frem  og  mere  ivrig. 
Saa  rystede  hun  paa  Hovedet  og  gik  videre  frem. 
Hvor    hun    saae    alvorlig    ud,    og    —    ja,   der  var  ikke 

24* 


372  V.  C.  S.   Topsøe. 

nogen  Tvivl  derom,  nu,  da  Lyset  faldt  lige  paa  hen- 
des  Ansigt  —  hun  græd,  hun  tørrede  sine  Øjne. 
Han  maatte  have  rørt  sig  ved  denne  Bevægelse,  thi 
hun  gjorde  forskrækket  et  Sæt  og  sagde : 

»Er  der  Nogen?« 

\Ja,  det  er  mig,«  sagde  han  meget  flov  og  sluk- 
øret og  rejste  sig.  »Jeg  har  siddet  her  i  Verandaen 
og  set  paa  Udsigten,«  og  han  viste  løgnagtig  ganske 
den  modsatte  Retning  af  den,  til  hvilken  han  havde 
set,   og  som  hun  var  kommen  fra. 

Hun  syntes  saa  ogsaa  at  være  beroliget,  og  de 
gik  et  lille  Stykke  sammen.  Saa  gjorde  han  en  Be- 
mærkning om,  at  Vejret  var  godt,  og  hun  var  ganske 
af  samme  Mening.  Atter  gik  de  en  lille  Stund  tavse. 
Saa  sagde  han  dristig:  >De  saae  saa  bedrøvet  ud 
—  syntes  jeg,«   tilføjede  han  beskedent. 

»Jeg?«  sagde  hun  saa  forbavset  og  tvivlende, 
som  om  der  var  et  Dusin  unge  Piger,  der  kunde 
være  Tale  om.  s>Jeg,  nej,  slet  ikke.  Jeg  har  stærk 
Hovedpine  iaften;  det  er  det  Hele.« 

De  vare  fra  det  fulde  Maanelys  komne  ind 
under  en  Hæk  Buske,  hvor  der  var  stærk  Skygge. 
Her  viste  det  sig  nu,  at  han  virkelig  var  den  fejge 
Karl,  som  han  ikke  for  Alt  i  Verden  vilde  være.  Thi 
han  syntes  kun,  at  han  blev  helt  flov  ved  at  gaa  med 
hende  i  Mørket,  og  holdt  sig  saa  langt  fra  hende, 
som  han  kunde.  Og  Alt,  hvad  han  kunde  faa  sagt, 
ovenikjøbet  efter  adskillig  Betænkning,  var: 

;Det  er  slemt  at  have  Hovedpine.« 

Hun  tav.     Han  fortsatte  i  det  samme   Spor. 


Fra  Studiebogen.  373 

»Men  man  kan  sove  det  helt  bort.  Man  skulde 
gaa  tilsengs.«- 

»Ja,  det  tror  jeg  ogsaa,  jeg  vil ;  Godnat  Hr. 
Skovrider,«  og  dermed  drejede  hun  hurtig  op  ad 
Sidegangen  og  gik  ind  i  Huset. 

Der  stod  han,  og  inderlig  flov  var  han.  Han 
havde  været  og  var  saa  fuld  af  Medfølelse  og  Syrn- 
pathi  for  hende,  han  syntes,  at  han  kunde  gjøre  for 
hende,  hvad  det  skulde  være  næsten ;  og  saa  var  det 
Hele  blevet  til,  at  han  havde  raadet  hende  til  at  gaa 
ind  og  lægge  sig.  Jo,  han  var  en  rar  Fyr  til  at 
omgaas  unge  Damer. 

»Det  er  nok  galt  med  dem  derinde,«  sagde  den 
gamle  Pige  om  Aftenen,  da  hun  gik  og  tog  af  Bor- 
det. ^Naa,  Frøkenen  vil  nok  saa  nødig  have  ham,  og 
de  har  skjændtes  om  det  hele  Dagen.  Den  Gamle  er 
sejg.    Men  Kapellanen  er  da  ogsaa  en  rigtig  rar  Mand.'' 

Det  var  aldeles  forgjæves,  at  Skovrideren  prøvede 
paa  at  faa  sin  Avis  læst  den  Aften.  Han  kunde 
ikke    forstaa    en    Linie    om    Serbiens    indre    Tilstande. 

Stort  bedre  var  det  ikke  med  ham  de  næste 
Dage.  Han  gik  omkring  i  Skoven,  men  der  var 
ingen  Ting,  der  vilde  gaa  for  ham,  og  Skoven  kunde 
slet  ikke  indlade  sig  paa  at  bortforklare  den  Fadaise, 
han  havde  begaaet. 

»Jeg  er  rent  galt  deran,«  sagde  han  til  sig  selv. 
»Jeg  er  jo  aabenbart  forelsket  i  hende,  som  om  jeg 
var  et  ungt  Menneske,  og  det  er  komplet  latterligt 
for  en  Mand  i  min  Alder.  Hun  bryder  sig  ikke  det 
Mindste  om  miar. 


374  V.   C.  S.   Topsøe. 

Saaledes  gik  et  Par  Dage. 

Han  havde  ikke  set  et  Glimt  af  Frøkenen  siden 
den  Aften.  Saa  sad  han  en  Formiddag  atter  paa  sin 
Veranda  og  saae  paa  den  smukke  Udsigt,  der  slet 
ikke  mere  bragte  ham  nogen  Glæde. 

Saa  hørte  han  paa  een  Gang  hendes  Trin  lyde 
fra  den  Side,  hvor  hun  boede,  og  der  kom  hun 
igjennem  for  at  gaa  ud  ad  Laagen  ligefor,  ud  til 
Landevejen. 

Alt  Blodet  stoppede  i  ham,  og  det  forekom  ham, 
at  han  ikke  kunde  staa  paa  sine  Ben.  Hun  saae 
ham  vist  ikke,  han  kunde  have  ladet  som  Ingenting 
og  rolig  være  bleven  siddende.  Men  det  vilde  han 
ikke.     Han  vilde  dog  ialfald  vise,   at  han  kunde  tale. 

Saa  rejste  han  sig  og  gik  efter  hende.  Hun 
vendte  sig  rolig  om.  Strax  var  Modet  borte:  »Hvor- 
ledes gaar  det  med  Hovedpinen?«  var  Alt,  hvad  han 
kunde  finde  paa. 

»Hovedpinen?     Hvilken  Hovedpine?«        >. 
»Ih  Gud,  Deres!     De    havde    saadan    Hovedpine 
forgangen  Aften.« 

Aa!  Jo  Tak!  den  gik  over.« 
Nu  havde  han  tænkt  sig,  at  hun  i  disse  Dage 
ikke  havde  tænkt  paa  Andet  end  paa  hans  dumme 
Snak  om  Hovedpinen,  og  det  var  derfor  strax  en 
meget  stor  Lettelse  for  ham  at  høre,  at  hun  selv 
rent  havde  glemt,  at  hun  havde  havt  Hovedpine. 
Men  videre  kunde  han  dog  ikke  komme. 

»Hvor  her  er  smukt  idag,«   sagde  hun  sagte,  »og 


Fra  Studiebogen.  375 

Luften    saa    frisk    og    saa    ren.      Oktober    er  en  dejlig 
Maaned,   det  ser  man  rigtig  i  Skovegnene.  ■-• 

;Og  nu  vil  De  dog  til  at  flytte  bort.' 

»Vi  maa  jo  .  .  .  Der  forestaar  jo  megen  For- 
andring. « 

Hun  tav,  ban  tav  ogsaa;  hans  Blik  faldt  paa 
hendes  Ansigt,  og  saa  sagde  han  pludselig,  idet  han 
et  Øjeblik  standsede:  ^Gjør  det  ikke.  De  maa  ikke 
gjøre  det. 

Det  var  at  falde  med  Døren  ind  i  Huset,  men 
der  var  i  hans  hele  Udtryk  Noget,  som  gjorde,  at 
hun  ikke  kunde  blive  vred  over  Raadet,  og  det  gjorde 
hun  heller  ikke. 

Naa,  De  har  altsaa  hørt  tale  om  det,«  svarede 
hun  rødmende,  men  dog  ligesom  glad  over  at  kunne 
tale  ud. 

De  gik  frem  og  tilbage  i  Gangen;  paa  begge 
Sider  var  der  voxet  stærkt  til  i  Sommerens  Løb,  der 
var  knap  Plads  til  To,  og  Grenene  fejede  dem  hvert 
Øjeblik  i  Hovedet.  Der  stod  en  Bænk  i  Gangen ; 
han  viste  paa  den. 

:>Lad  os  sætte  os  ned.  Jeg  har  hørt  det,  men 
jeg  forstaar  det  ikke  alligevel,  slet  ikke.'-  Han  undre- 
des selv  over  det  Mod,  han  havde  faaet  til  at  tale 
saaledes  ud. 

>De  forstaar  det  ikke?  Jeg  forstaar  det  ikke 
selv.  Det  er  det  Underlige  ved  den  Slags  Ting, 
Alting  ved  dem  ser  saa  simpelt  ud,  som  om  det  var 
den  mest  hverdagsagtige  og  naturlige  Ting  af  Ver- 
den, og  saa  kan  man  alligevel  mærke,  at  det  er  rent, 


376  V.   C.   S.    Topsøe. 

rent  galt.  Han  er  saa  rar  og  holder  virkelig  af  mig, 
siger  Moder,  og  jeg  tror  det  ogsaa.  Og  blev  jeg  gift 
med  ham,  havde  vi  det  Begge  godt.  Ellers  maa  jeg 
ud  og  tage  mig  en  Plads.  Det  bryder  jeg  mig  ikke 
en  Smule  om,  tvertimod,  jeg  synes,  det  kunde  være 
ganske  morsomt  at  se  noget  Mere  af  Verden.  Men 
saa  skulde  Moder  bo  alene  et  Sted,  jeg  veed  saa- 
mænd  ikke  hvor.  Og  det  siger  hun,  at  hun  ikke  kan 
holde  ud  paa  nogen  Maade,  saa  dør  hun.  Og  imor- 
gen  har  han  bedt  om  mit  Svar.  Ser  De,  det  er  hele 
Historien. « 

Og  saa  begyndte  hun  at  fælde  Taarer,  stille, 
imod  sin  Villie,   med  halvt  bortvendt  Ansigt. 

»De  og  jeg  har  altid  talt  saa  oprigtig  sammen/ 
sagde  Skovrideren.  »De  har  hørt  saa  opmærksomt 
paa,  hvad  jeg  har  fortalt  om  mig  selv,  ogsaa  naar 
jeg  fortalte  om  mine  Bryderier  med  min  Forretning, 
som  dog  slet  ikke  kunde  interessere  Dem.«- 

Hun  rystede  kun  paa  Hovedet,  men  sagde  ikke 
Noget  og  vendte  stadig  Hovedet  bort,  idet  hun  med 
sin  højre  Haand  ivrig  maalte,  hvor  mange  Spand 
der  var  i  det  lille  Stykke  af  Bænken,  som  var  til- 
overs. 

»Ja,  ja.  De  har  nu  ialfald  altid  i  det  halve 
Aars  Tid,  jeg  har  kjendt  Dem,  været  saa  venlig  og 
.  .  .  oprigtig  imod  mig  .  .  .  saa  De  maa  tillade  mig 
at  give  Dem  et  Raad.  De  skal  ikke  tage  ham,  for 
De  holder  ikke  af  ham  og  kan  mærke  paa  Dem  selv, 
at  De  ikke  heller  kan  komme  til  det.' 

»Aa  Gud  ja,'    sagde  hun,      det    er  jo   netop  det. 


Fra  Studiebogen.  377 

Men  det  kan  Moder  slet  ikke  forstaa.  Hun  siger,  at 
det  kommer  nok  med  en  brav  Mand,  og  hun  var 
selv  meget  yngre  end  Fader  og  blev  saa  lykkelig 
med  ham,   som  man  kunde  forlange.      Men  .-.•'.« 

»Men?« 

»Men,  ja  jeg  tror,  at  da  hun  tog  ham,  saa  kan 
hun  alligevel  ikke  have  havt  den  Fornemmelse,  som 
jeg  har,  at  jeg  ikke  kan  komme  til  at  synes  om  ham. 
Jeg  kan  godt  tænke  mig,  at  man  ikke  er  saadan 
egentlig  forelsket  i  den  Mand,  man  tager,  og  dog  er 
glad  og  lykkelig  med  ham,  fordi  man  har  en  saa 
tydelig  Følelse  af,  at  man  vil  komme  til  at  holde 
rigtig  meget  og  mere  og  mere  af  ham.  Og  det  er 
det,  jeg  slet  ikke  kan  med  ham  her,  slet  ikke.« 

Det  kæmpede  voldsomt  i  Skovrideren  ved  at 
høre  denne  Tale,  der  suste  og  bruste  for  hans  Øre, 
og  det  kneb   at  tale,  men  tale  vilde  han  nu. 

>->Ja,  men  .  .  .  tror  De  .  .  .  Hør  nu:  kunde  De 
tænke  Dem,  at  De  kunde  komme  til  at  holde  af  mig? 
Jeg  holder  saa  umaadelig  meget  af  Dem.« 

Hun  blev  blussende  rød,  og  det  gav  et  Sæt  i 
hende.      .'De?  De?« 

»Ja  jeg,'  sagde  han  og  tog  hendes  Haand,  som 
han  ganske  rolig  fik  Lov  til   at  beholde. 

>/Det  har  jeg  aldrig  mærket  Noget  til,  at  De 
holdt  af  mig,«    svarede  hun. 

>  Ja,  sandt  er  det,  at  jeg  gjør  det,  og  har  jeg 
ikke  altid  selv  vidst  det,  saa  er  jeg  nu  sikker  paa, 
at  jeg  hele  Tiden  har  holdt  af  Dem.  Jeg  veed  godt, 
at  jeg  er  gammel  og  kjedsommelig    og    slet  ikke   for- 


375  V.  C.  S.   Topsøe. 

tjener  Dem.  Og  det  er  kun,  fordi  De  selv  sagde  det, 
De  sagde,  at  jeg  turde  spørge  Dem,  om  De  vilde 
tage  mig  for  Exempel.'< 

>Ja  men,  da  jeg  sagde  det,  tænkte  jeg  slet  ikke, 
at  De  brød  Dem  om  mig.« 

>Saa  mener  De  det  maaske  ikke  mere/<  sagde 
han  bedrøvet.  >Gjør  De  vel?'  gjentog  han  forknyt, 
da  hun  vedblev  at  tie. 

>Jo,  jeg  gjør,  «    sagde   hun  sagte. 

Han  begyndte  et  Udraab.  Hun  tyssede  paa 
ham  med  at  sige:  >Men  .  .  .  jeg  er  ikke  saadan 
forelsket  i  Dem,  som  De  dog  maaske  alligevel  .  .  . 
ønsker  og  tror.- 

>Men  De  kan  dog  vel  tænke  Dem,  at  De,  som 
De  sagde,  vil  komme  til  at  holde  mere  af  mig, 
holde   .   .   .« 

Ja,  det  veed  Gud/<  sagde  hun  saa  ærlig  og 
troskyldig,   at  han  fik  Taarer  i  Øjnene  ved  det. 

>Og  De  vil  ikke  være  bedrøvet  lige  strax  ved 
det? 

>Nej,  slet  ikke  .  .  .  Jeg  vilde  være  glad.«  Det 
Sidste  sagde  hun  mere  sagte,  men  begge  Dele  med 
den  samme  Paalidelighed.  Saa  tilføjede  hun  efter  el 
Øjebliks  Pavse :  >Jeg  har  gaaet  her  mere  end  een 
Aften  og  tænkt  paa,  at  hvis  det  var  Dem  istedetfor 
Kapellanen,   saa  vilde  jeg  være  glad.'< 

>Saa  vil  De  altsaa  virkelig  tage  mig?«  sagde 
han  med  det  mest  lykkelige  Udtryk  i  Ansigtet,  men 
dog  ønskende  at  faa  Svaret  om  igjen  under  en  anden 
Form.    De  ældre  Friere  ere   altid  mere   omstændelige. 


Fra  Studiebogen.  379 

>Men  er  det  virkelig  Deres  Mening?'; 

>Jeg  siger  Dem  jo,  at  jeg  har  holdt  af  Dem 
altid. « 

Hvor  vi  To  saa  skulle  blive   lykkelige. '< 

>Det  tror  jeg  ogsaa,«   sagde  han. 

De  sad  en  Tid  ganske  stille  og  saae  ud  over 
den  dejlige  Egn.  Ja,  det  var  vist  og  sandt,  ingen 
Sommerdag  kunde  være  skjønnere.  Himlen  var  klar, 
Luften  frisk,  og  smuk  og  rolig  laa  Egnen  om  dem. 
Skovene  stod  i  store  Masser,  stærke  og  rige  at  se  tik 
Det  var  godt  at  se,  at  de  ikke  frygtede  Vinterens- 
Komme,   men  vare  rede  til  at  tage  imod  den. 

Men  de  vide  Udsigter  begyndte  at  svinde,  Mør- 
ket faldt  paa,  thi  det  veed  man  jo,  at  i  Oktober  ere 
Dag-ene  korte. 


;^:MM:m.:^m 


I  November, 
i. 

Kjøbenhavn,  d.  8.  Xovbr. 
W))/n  jære  Ven !  Som  Præst  i  Egnen  maa  Du  jo 
n^\~  kunne  give  mig  god  Besked  om  Hamst  og 
~^y^  Gamst  Herreder.  Jeg  tænker  saa  smaat  paa 
at  vende  Ministeriets  Kontorer  Ryggen  og 
søge  det  Embede,  men  vil  dog  gjerne  først  vide  lidt  om 
Forholdene.  Hvad  Indtægterne  angaar,  veed  jeg  til- 
strækkelig Besked  fra  Statskalenderen,  aldeles  til- 
strækkelig og  nøjagtig  Besked,  desværre;  thi  der  er 
ikke  mindste  Haab  om  nogen  behagelig,  lille  Tilgift 
som  ved  Eders  Præstekald,  der  dog  bliver  ved  at 
have  Overraskelser  i  Baghold,  hvorledes  saa  Tiden 
og  Aanden  gestalter  sig.  Den  økonomiske  Side  af 
Sagen  skal  Du  altsaa  ikke  besvære  Dig  med;  jeg 
paakalder  dit  gamle  Venskab  og  tyer  til  dit  klare  og 
sunde  Blik  for  at  faa  nogle  Oplysninger  af  mindre 
materiel  Natur.  Hvad  jeg  vil  vide  Besked  om,  er 
nemlig  saadanne  Ting  som,  hvorledes  Egnen  er,  og 
hvorledes  Folkene  ere.  '  Er  det  et  Sted,  hvor  man 
kan    finde    sig  i  at    leve    og    maaske  leve,    indtil  man 


Fra  Studiebogen.  3^1 

dør?  Det  kan  man  jo  for  den  Sags  Skyld  allevegne, 
men  man  vil  dog  helst  leve  under  saa  formildende 
Omstændigheder  som  muligt,  og  denne  Trang  er,  til— 
staar  jeg  ærlig,  temmelig  stærk  hos  mig  i  denne  Tid 
—  en  Novembertid  af  den  rette  danske  Art,  hvor 
Alting  er  graat  og  snavset,  forneden  og  foroven ;  en 
graa  Himmel,  som  Uger  igjennem  ikke  har  faaet  et 
Glimt  af  Sol  eller  Lys,  men  hvis  Dag  blot  er  den 
Tid,  det  ikke  er  mørk  Nat,  en  Himmel,  som  uafladelig 
sender  Regn  eller,  hvad  der  næsten  er  værre,  holder 
en  Trusel  om  Regn  over  os.  Naar  det  ugunstige 
Tilfælde  nu  har  henvist  En  til  at  leve  sit  Liv  i  Reg- 
nens og  de  graa  Skyers  Land,  og  man  har  gjort  den 
Opdagelse,  at  de  ere  det,  der  holder  længst  i  Livet, 
og  at  Sommer  og  Solskin  ere  forbigaaende  Afbrydel- 
ser —  saa,  gjentager  jeg,  gj ælder  det  om  ikke  at 
renoncere  paa  noget  af  de  formildende  Momenter. 
Altsaa,  lad  mig  vide  Noget  om  Egnens  Fysiognomi. 
Hils  din  Kone  fra  din  gamle  Ungkarleven,  som 
hun  mulig  snart  kan  risikere  at  faa  i  Nærheden, 
thi  et  Par  Mil  regner  man  jo  ikke  for  Noget  paa 
Landet. 

Din 


II. 
(Fra   Samme  til  den    Samme.  ) 

Kjøbenhavn,  d.   12.  Novbr. 
Kjære  Ven !    Du   er  stadig  den   samme  samvittig- 
hedsfulde  Mand,   for    hvem    ethvert    Spørgsmaal    er    et 


382  V.   C.  S.   Topsøe. 

Samvittighedsspørgsmaal  og  enhver  Sag  en  Samvittig- 
hedssag. Du  finder,  at  Du  ikke  kan  svare  paa  mine 
»lette  Antydninger',  men  maa  have  dem  nærmere 
præciserede  og  bedre  Besked  om,  hvad  jeg  mener 
med  Begreberne  Egn  og  Folk  og  Omgang.  Lad  mig 
da  forsøge  paa  at  spørge  tilstrækkelig  tydelig.  For 
ikke  at  vise  nogen  falsk  Undseelse  vil  jeg  strax  rykke 
ud  med  det  prunkløse  Spørgsmaal,  om  der  i  Egnen 
findes  Folk,  med  hvem  man  kan  faa  en  nogenlunde 
stadig  Lhombre.  Nærmere  forklaret  vil  dette  atter  sige  : 
Jeg  vil  have  tre  Mennesker  af  Hankjønnet,  det  Lag 
50  Aar,  som  kunne  tale  nogenlunde  forstandig,  naar 
de  spise  til  Aften,  og  tie  stille,  naar  de  spille  Kort, 
som  endvidere  spille  nogenlunde  godt  og  ikke  altfor 
ængstelig;  som  altsaa  ikke  frygte  den  traditionsrige 
Kaske  i  Mellemhaanden  og  paa  deres  Yderste  kunne 
sværge  sig  fri  for  nogensinde  at  have  passet  paa  to 
sorte  Esser  —  undskyld,  hvis  Spøgen  er  lidt  ugudelig 
—  og  som  endelig  ere  saa  kloge,  at  de  kunne  vur- 
dere mit  Spil,  thi  ærlig  talt,  det  fortjener  at  blive  det; 
jeg  tror  nok,  jeg  kan  sige,  at  man  i  Klubben,  som 
er  vanskelig,  i  de  sidste  Par  Vintre  er  bleven  enig 
om,  at  jeg  er  en  af  Civiladministrationens  fineste 
Spillere.  Man  skal  jo  bruge  sit  »gode  Hoved«  til 
Noget. 

Med  hvorledes  Egnen  er,  mener  jeg:  Er  der 
nogenlunde  kjønt?  At  der  ikke  er  Hav,  veed  jeg, 
og  at  Himlen  er  ligesaa  graa,  som  den  er  andre 
Steder  i  Danmark,  nærer  jeg  ikke  Tvivl  om,  men 
hvad   mere?     Er    der    lidt    Skov,    er    der    lidt    Sø,   lidt 


Fra  Studiebogen.  3"3 

Bakker,  eller  er  der  kun  Marker  med  Veje  over  og 
Veje   over  Marker? 

Endvidere,  hvad  er  Egnens  Produkter?  Ordent- 
lig Fisk  faar  man  naturligvis  aldrig,  men  er  Kjødet 
spiseligt?  Føden,  maa  Du  indrømme  mig,  er  af  noget 
mere  end  ren  materiel  Betydning,  at  den  har  direkte 
Indflydelse  paa  det  sjælelige  Liv,  indser  man  i  min 
Alder  med  den  fuldkomneste  Klarhed;  derfor  maa  Du 
ikke  ringeagte  dette  Afsnit  af  mine  Spørgsmaal.  Jeg  vil 
nu  slet  ikke  drille  Dig  med  at  tale  om  den  Side  af 
Sagen,  at  Passionen  for  god  Mad  ogsaa  af  den 
Grund  fortjener  Respekt,  at  dens  Gjenstand  ikke  er 
troløs  og  ubestandig,  saaledes  som  Gjenstandene  for 
diverse   andre  Passioner  ere. 

Saa  komme  vi  til  Folkene.  Det  vil  sige:  Hvor- 
ledes ere  de  Præster,  Herredsfogder,  Forpagtere, 
og  Møllere  —  jeg  er  ikke  Aristokrat  —  som  bo 
nærmest  ved,  hvorledes  ere  disse  Præsters,  Herreds- 
fogders,  Forpagteres  og  Mølleres  Koner  —  ment  i  al 
Tugt  og  Ære  naturligvis  — ,  hvorledes  ere  disse  Præ- 
sters, Herredsfogders,  Forpagteres  og  Mølleres  Døtre 
—  ment  med  de  allerreelleste  Hensigter  for  Øje  na- 
turligvis, Hensigter,  som  jeg  for  Resten  kun  har  i 
Theorien  og  har  opgivet  i  Praxis.  Skulde  der  endelig 
være  en  eller  anden  velsindet  lille  Baron  eller  Greve 
i  Nærheden,  som  maatte  antages  at  sætte  Pris  paa 
at  sende  sin  Herredsfoged  en  god  Buk  eller  et 
Knippe  Kramsfugle,  naar  der  maatte  frembyde  sig 
en  Lejlighed  dertil,  saa  lad  mig  ogsaa  faa  ham  med 
i  din  Statistik. 


3$4  v-  G  S.   Topsøe. 

Jeg  tror,  at  jeg  har  visse  Betingelser  for  at  kunne 
komme  godt  ud  af  det  paa  en  god  Egn.  Der  er  et 
vist  Instinkt,  som  drager  mig  ud  paa  Landet,  eller 
rettere  bort  fra  Hovedstaden,  som  for  mig  er  bleven 
lutter  Kjedsommelighed  og  Ensformighed  og  Væren 
akkurat  det  samme  Uhyre  af  graa,  ensformigt  Efter- 
aar  og  Foraar,  Vinter  og  Sommer.  Ude  paa  Landet 
er  der  dog  maaske  Udsigt  til,  at  man  kunde  se  nogle 
Forskjelligheder,  blot  finde  ialfald,  at  der  var  nogen 
anden  Forskjel  paa  Vinter  og  Sommer  end  den,  om 
man  gaar  med  Overfrakke  eller  ikke. 

Egentlig  har  jeg  Valget  imellem  to  Stillinger,  en 
Assessorplads  i  Overretten  og  det  omtalte  Herreds- 
fogedembede. For  det  Første  kunde  jo  nok  tale,  at 
jeg  fik  Brug  for  det,  der  vel  egentlig  maa  siges  at 
være  mine  Evner  i  Livet,  og  mine  juridiske  Kund- 
skaber, der  nok  ikke  med  Urette  anses  for  at  være 
af  en  ret  fin  Bonitet.  Efter  hvad  man  paastaar, 
skulde  det  jo  volde  mig  sær  > Tilfredsstillelse«  eller, 
hvorledes  man  nu  døber  den  Slags  Fornemmelser,  at 
virke  i  det  Kald.  Men  ærlig  talt,  jeg  tror  ikke  læn- 
gere ret  paa  den  Slags  Talemaader,  og  den  anden 
Stilling  er  meget  bedre  lønnet.  Det  er  det  Ene. 
Det  Andet  er,  at  jeg,  som  jeg  har  antydet,  dog  vil 
prøve,  hvad  Forandring  er,  og  om  den  er  Noget. 
Nu  har  jeg  gaaet  her  til  mit  otte  og  fyrretyvende 
Aar  og  ventet  og  ventet,  jeg  veed  slet  ikke  mere 
hvorpaa,  men  formodentlig  —  antager  jeg  —  paa 
det  Samme,  som  alle  Andre  vente  og  haabe  paa  — 
at  Livet  paa  en    eller    anden    Maade    skulde    vise    sig 


Fra  Studiebogen.  ?fib 

særdeles  interessant  og  indholdsrigt.  Det  er  ikke 
blevet  til  Noget  dermed  for  mig  —  som  vel  for  alle 
Andre,  antager  jeg.  Jeg  gjør  ikke  min  Skæbne 
nogensomhelst  Bebrejdelse,  hverken  ved  Dag  eller 
ved  Nat,  hverken  i  offentlig  Tale  eller  i  afsides 
Repliker.  jeg  giver  paa  ingen  Maade  den  Ulykke- 
lige, tvertimod  jeg  er  villig  til  at  indrømme,  at  den 
lave  Temperatur,  hvorunder  jeg  unægtelig  lever,  er 
Livets  virkelige  Middeltemperatur.  Og  det  er  maaske 
en  ikke  ringe  Fordel  at  komme  til  at  leve  under  en 
saadan,  man  undgaar  Svingningerne,  og  jeg  har  en 
Anelse  om,  at  de  Ubehageligheder,  der  ere  under 
Stregen,  ere  mere  ubehagelige,  end  Behagelighederne 
ovenfor  Gjennemsnitslinien  ere  behagelige.  Men  dette 
forhindrer  ikke,  at  jeg  kan  føle  en  vis  Lyst  til,  efterat 
det  er  gaaet  saaledes  i  48  Somre  og  48  Vintre,  at 
gjøre  ialfald  een  Flytning  og  se,  hvordan  der  er  paa 
et  andet  Sted,  hvor  jeg  ikke  med  den  Sikkerhed  som 
her  kan  forudsige,  paa  hvilken  Stol  hos  Konditoren 
jeg  om  et  Aar  vil  sidde  og  spise  min  Frokost,  hvor 
mange  Stykker,  med  hvad  Belægning,  med  hvor  me- 
gen  Appetit  og  med  hvad  Humør. 

Og  jeg  tror,  at  det  er  paa  Tiden,  hvis  jeg  skal 
være  istand  til  at  prøve,  hvad  Forandring  er,  saa  at 
gjøre  den  nu.  Filers  bliver  jeg  saa  sløv,  at  jeg  kan 
drive,  hvorhen  det  skal  være,  jeg  bliver  dog  den 
Samme.  Forrige  Aar  gjorde  jeg  atter  en  Schweizer- 
tur; den  smagte  mig  ikke  som  nogen  af  mine  forrige 
Rejser;  jeg  greb  mig  i  at  længes  efter  min  Frokost- 
plads   hos    Gianelli    og    min    Frokostpassiar,    da    jeg 

V.  C.  S.  Topsoe:  Samlede  Fortællinger.     II.  t- 


386  V.   C.  S.    Topsøe. 

havde  været  ti  Dage  borte.     Jeg    gad    slet   ikke   mere 

gaa  tilfods,  ikke  engang  en  Tur  i  Haslidalen,  og  jeg 
maa  tilstaa,  at  jeg  tænkte  i  Hotellerne  meget  mere 
paa  at  faa  et  Soveværelse  imod  Nord  end  paa  et 
med  Udsigt. 

Din 


III. 

(Fra   Samme  til  den   Samme.) 

Kjøbenhavn,  d.    17.  Novbr. 

Kjære  Ven!  Din  Godtkjøbsanklage  for,  at  jeg 
skulde  være  bleven  blaseret,  afviser  jeg.  Hvad  i  al 
Verden  skulde  en  kjøbenhavnsk  Ministeriefuldmægtig 
med  otte  hundrede  Daler  om  Aaret  og  en  Smule 
Rentepenge  gaa  hen  og  blive  blaseret  af?  Nej,  Sa- 
gen er  simpelthen  den,  at  jeg  har  lukket  Dørene  for 
Ungdommen,  saaledes  som  vi  mere  prosaiske  og  so- 
lide Mænd  gjøre  det,  thi  er  det  muligt,  at  Damerne 
endnu  ved  det  Vendepunkt,  som  jeg  er  ved,  men 
som  for  dem  falder  nogle  Aar  før,  kunne  være  interes- 
sante Skabninger,  saa  er  det  vist,  at  vi  ikke  ere  det, 
og  ganske  vist  ialfald,  at  jeg  ikke  er  det.  Det  er  en 
meget  smuk  Betragtning,  Du  kom  med  i  din  sidste 
Brevprædiken,  at  jeg  ikke  maatte  lade  mig  »forbene« 
i  en  Materialisme,  som  Du  vil  udlede  af,  at  jeg  hen- 
synker i  Egoisme,  lader  mit  Følelsesliv  afstumpe 
o.  s.  v.  Altsammen  meget  fortræffeligt,  men  skudt 
forbi. 


Fr.t  Studiébogen  $87 

Nej,  min  Materialisme  er  slet  ikke  Udtryk  for 
Egoisme,  men  kun  for  Sindsligevægt,  for  Middel- 
temperaturen. Mente  Du  med  dine  noget  dunkle 
Ytringer  om  Egoisme  ikke  dette,  men  noget  Andet, 
rent  ud  sagt  Noget  i  Retning  af  Ægteskab,  saa  - 
ja  saa  vil  jeg  stryge  alle  ethiske  og  filosofiske  Betragt- 
ninger og  nøjes  med  at  sige:  Jeg  er  ganske  vist 
endnu  ikke  lutter  Vinter  og  Is  og  Kulde,  jeg  er  ikke 
saa  blottet  for  Romantik,  som  Du  tror,  og  Roman- 
tikken lader  derfor  heller  ikke  mig  rent  i  Stikken. 
Jeg  talte  i  mit  sidste  Brev  til  Dig  om  min  Rejse,  jeg 
tilstaar,  at  et  af  de  behageligste  Minder  fra  denne 
er  den  Følelse,  hvormed  jeg  paa  en  Udflugt  en  glo- 
hed Formiddag  strakte  mig  paa  en  Sofa  i  et  køligt 
Værelse  med  en  Flaske  i  Is  ved  Siden,  medens  mit 
Selskab  stolprede  op  paa  Mer  de  gface,  som  jeg  kunde 
se  tilstrækkeligt  af  fra  mit  Vindue.  Men  et  andet 
Minde,  som  jeg  dog  sætter  endnu  højere,  er  et  Møde 
paa  den  Bruhlske  Terrasse  med  en  Dame.  Ja,  vær 
ganske  rolig,  jeg  fortæller  ikke  Andet  end,  hvad  en 
mønsterværdig  Præstemand  godt  kan  læse.  Du  husker 
nok  fra  din  Kjøbenhavns-Tid  Helene  Walther,  som 
man  engang  sagde,  jeg  sværmede  for,  og  som  jeg, 
ærlig  talt,  ogsaa  sværmede  for,  og  det  ikke  saa  lidt. 
Flvorfor  jeg  ikke  blev  forlovet  med  hende,  kan  jeg 
ikke  sige,  selv  om  jeg  vilde.  Jeg  tror  nok,  hun  syn- 
tes ligesaa  godt  om  mig,  som  jeg  om  hende,  men 
jeg  fik  aldrig  nogen  Lejlighed  til  ret  at  blive  klar 
derpaa  ved  at  gjøre  et  .af  disse  ligefremme  Spørgs- 
maal,    Du    veed,    som    maa  til   —  eller  rettere:    Naar 


388  V.   C.  S.   Topsøe. 

der  var  Lejlighed,  var  jeg  ikke  oplagt,  og  var  jeg 
oplagt,  var  der  ikke  Lejlighed.  Saa  døde  pludselig 
hendes  Moder  en  Sommer,  jeg  var  borte,  og  hun 
tog  til  en  Tante  i  Holsten,  og  dermed  var  den  Hi- 
storie ude.  Tro  mig,  der.  er  mange  tusinde  gode  og 
fornuftige  Forbindelser,  der  gaa  overstyr  paa  den  Vis. 
Jeg  havde  ikke  glemt  Helene:  jeg  bevarede  Mindet 
om  hende  som  en  fin  og  yndig  Blomst,  der  ofte 
glædede  mig,  undskyld,  at  jeg  bliver  poetisk,  men 
skrive  over  og  fri  eller  selv  rejse  til  Holsten  og  falde 
ned  mellem  vildfremmede  Mennesker,  det  laa  ikke 
for  mig.  Jeg  bevarede  min  poetiske  Erindring  — 
hørte  saa  en  Dag,  at  hun  var  gift  med  en  Slægtning, 
men  døde   ikke   deraf. 

Jeg  vender  tilbage  til  den  Bruhlske  Terrasse ; 
jeg  finder  slet  ikke,  at  den  er  sit  store  Ry  værdig, 
men  en  smuk,  mild  og  blød  Sommeraften  kan  det 
være  en  ret  behagelig  Beskjæftigelse  at  drive  frem  og 
tilbage  deroppe  og  se  ud  over  Elben,  der  løber  nede 
imellem  de  høje  Skrænter,  over  den  tindrende  Elbbro 
og  de  mange  Lys  i  Kvarteret  paa  den  anden  Bred 
og  foruden  paa  de  mange  Lys  at  se  paa  de  mange 
Mennesker,  Fremmede  og  Indfødte,  som  mylre  frem 
og  tilbage.  Der  drev  jeg  da  ogsaa  en  Aften  frem  og 
tilbage  og  blev  ganske  enig  med  mig  selv  om,  at  det 
dog  alligevel  var  noget  af  det  Skjønneste  ved  Dresden, 
ialfald  mange  Gange  bedre  end  den  griine  Gewolbe 
med  alle  sine  Guldkasseroller,  som  jeg  havde  anset 
det  for  min  Pligt  at  plage  mig  med  om  Formiddagen. 
Og    som    jeg    nu    gik    der    og    saae    paa    de    kjønne 


Fra  Studiebogen.  380, 

Dresdener  Damer  og  alle  de  fixe  Amerikanerinder  og 
Englænderinder  og  Russerinder  og  Franske,  som  vare 
blandede  imellem  hverandre,   og    saae    paa  dem  med 
den  overlegne    Uforskammethed,    som    hører    med    til 
Ens    Rejsehabit,    fik    jeg    paa    een    Gang    et    af   disse 
Slag  igjennem  mig,  som  vi  mindes  fra  Tyveaarsalderen: 
Der    gik    Helene    lige    forbi    mig.      Hun    gik    med    en 
ældre  Dame,   Begge  vare    klædte    i    Sorg.      Det    Sorte 
klædte  hende  dejlig.     Skulde  det  være  hendes  Mand, 
der  var  død?     Jeg  veed  ikke,    om  det  var,    fordi  jeg 
havde    set    saa    mange    Madonna'er    i    de    Dage,   men 
vist  er  det,  at  det  aldrig  har  slaaet  mig  saaledes  før, 
hvad   det  vilde  sige  at  have  et  madonnaagtigt  Udtryk, 
som  nu,  da  jeg  saae  hendes  Ansigt.    Der  gik  mange 
Mennesker  paa  Terrassen  den  stille    Sommeraften   og 
saae  ned  over  den  glidende  Flod   og    de    nys   tændte 
Lys;  jeg  var  ikke  bleven  set  af  hende  i  Mængden  og 
havde   let  ved   at  følge   efter   i    Afstand    og    ret    at    se 
paa  hende.     Helene    og    den    ældre    Dame   saae  ikke 
meget  paa  Folk ;  de  talte  sammen,   og  kun  nu  og  da 
standsede   de   og  saae    ud    over    Rækværket   ud  i  den 
fremdragende  Sommernat.     Hver    Gang    hun    stod    og 
saae    ud    imod    de    mørke     Højder    og    Aftenskyerne 
over  dem,   havde  jeg  den  Følelse,   at  der  histude    var 
noget  Fjernt  og    Lykkeligt,    som    engang    altid    syntes 
at    vinke    mig    fra    Aftenskyerne,    fra    Skove,    der    laa 
langt  borte,  fra  en  Kyst  paa  den  anden  Side  af  store 
Vande.       Hun     havde     en    egen    Bøjning    med    Hal- 
sen,   naar    hun    vendte    sig    om;    nej,    hvor    jeg    hu- 
skede  den. 


3QO  T.    C.   S     Topsøe. 

Jeg  havde  ikke  altid  havt  saa  let  ved  at  følge 
hende  som  den  Aften,  thi  hun  var  saa  adspredt  og 
tankefuld,  at  der  ikke  var  Noget  at  risikere  ved  en- 
gang imellem  at  være  hende  ganske  nær,  saa  nær, 
at  jeg  kunde  høre  hendes  Stemme ;  hun  talte  Tysk 
—  med  ren  tysk  Udtale  for  Resten  —  den  gamle 
Dame  var  uden  Tvivl  den  holstenske  Tante. 

Ikke  faa  Herrer  vendte  disse  dristige  og  ufor- 
skammede Blikke  imod  hende,  som  man  altid  tillader 
sig  imod  Fremmede,  som  jeg  selv  havde  gjort  mig 
skyldig  i,  men  som  jeg  nu  fandt  saa  utaalelige  og 
irriterende,  at  jeg  maatte  gjøre  Vold  paa  mig  for 
ikke  at  insultere  en  og  anden  altfor  uforskammet 
Lorgnet;  en  rar  Historie  for  en  kgl.   Fuldmægtig. 

Men  ellers  var  Alt  dejligt,  en  dejlig  Sommer- 
aften, medens  Stjernerne  tindrende  kom  frem,  sprin- 
gende ud  af  den  sorte  Himmel,  saa  hist,  saa  her, 
ligesom  de  gamle  Erindringer,  der  dukkede  frem 
i  mig. 

Men  man  gaar  tidlig  til  Ro  i  Dresden,  og  Ter- 
rassens Spasereskare  blev  tyndere  og  tyndere,  og  da 
de  to  Damer  et  Par  Gange  havde  vendt  om  ved 
Hjørnet,  og  endnu  engang  kom  derhen,  saae  jeg 
strax  paa  deres  Vending  og  den  Maade,  hvorpaa 
Helene  svøbte  sig  i  sit  Overstykke,  at  det  gik  nu 
hjemad.  Jeg  boede  i  Hotel  Bellevue  og  havde  det 
lønlige  Haab,  at  de  ogsaa  hørte  til  dets  Gjæster. 
Og  ganske  rigtig.  Da  de  vare  komne  ned  fra  Ter- 
rassen, tog  de  Retningen  over  imod  Hotellet,  og  faa 
Minutter  efter  stod  de  ved  Indgangen.    Jeg  var  ganske 


Fra  Studiebogen.  39 * 

nær    og    kunde    høre    Portieren,    da   han    rakte    dem 
Nøglen  til  deres  Værelse. 

Jeg  vilde  træde  frem  og  hilse  paa  Helene,  men 
turde  ikke ;  jeg  var  bange  for,  at  min  Stemme  skulde 
ryste  altfor  meget,  og  at  jeg  skulde  være  altfor 
rød  eller  altfor  bleg,-  hvad  det  nu  vilde  blive  til, 
men  i  ethvert  Fald  altfor  lidt,  hvad  en  normal  Mand 
i  min  Alder  burde  være.  Jeg  vilde  hellere  sove 
paa  det.  Saa  sov  jeg  paa  det,  eller  rettere,  det 
gjorde  jeg  ikke,  thi  først  laa  jeg  længe  vaagen,  og 
da  jeg  havde  sovet  lidt,  vaagnede  jeg  atter  og 
kom  saa  pludselig  til  at  tænke  paa,  at  de  maaske 
tog  afsted  med  et  tidligt  Morgentog.  Du  veed, 
hvor  drilagtigt  et  saadant  Indfald  er  om  Natten,  hvor- 
ledes det  først  pusler  ganske  smaat  i  Ens  Hoved  og 
saa  lidt  efter  lidt  faar  En  helt  vaagen  og  saa,  naar 
det  har  faaet  En  vaagen,  voxer  og  mere  og  mere 
antager  den  afgjorte  Visheds  Dimensioner.  Det  varede 
ikke  længe,  inden  jeg  blev  ganske  sikker  paa  deres 
tidlige  Afrejse  og  endogsaa  paa,  at  jeg  havde  hørt 
Portieren  sige  til  dem  Noget  om  »ffiinf  Uhr'  og 
»Courierzug«.  Saa  vilde  jeg  slet  ikke  mere  faa  hende 
at  se.  Det  var  mig  en  forunderlig  pinlig  Tanke. 
Tilsidst  maatte  jeg  have  Lys  og  have  Hendschells 
herlige  Bog  frem  og  se  efter,  hvilke  Morgentog,  der 
s;ik  fra  Dresden. 


392  V.   C.  S.   Topsøe. 

Kl.  var  nu  3 1j2.  Saa  naragtig  var  jeg  bleven  af 
den  Aftentur  paa  Briihls  Terrasse,  at  jeg  ikke  vilde 
lægge  mig  til  Ro  igjen,  men  var  først  bestemt  paa  ikke 
at  lade  noget  Tog  bortføre  dem ,  uden  at  jeg 
havde  talt  med  hende.  Jeg  klædte  mig  paa,  aabnede 
Skodderne  og  satte  mig  ved  Vinduet.  Mørket  var 
gaaet  fra  Pladsen  foran  Hotellet,  men  Lyset  ikke 
kommet,  kun  et  graat,  koldt,  uhyggeligt  Skjær,  som 
det  var  umuligt  at  se,  om  det  hørte  til  en  Marts- 
eller  en  Augustmorgen.  Men  langsomt  kom  der 
mere  Lys,  og  mere  Liv  i  Lyset,  det  var,  ligesom  det 
selv  skulde  vaagne.  Saa  kom  der  en  Karl,  saa  kom 
der  to  Arbejdsmænd,  saa  kom  der  en  Pige  med  en 
Kurv.  Hun  var  min  Due  med  Oliebladbudskabet  om, 
at  det  endelig  var  bleven  Morgen;  endelig,  thi  det 
var  mere  kuriøst  end  morsomt  at  sidde  og  vente  paa 
det  Tidspunkt. 

Og  saa  begyndte  man  at  røre  sig  i  Hotellet,  et 
underligt,  trevent,  puslende  Røre,  lidt  Knagen  hist, 
lidt  Banken  her,  Lyd  af  Liv  i  Kjøkkenregionerne. 
Jeg  bildte  mig  ind,  at  hvem  der  belurede  Hotellet  i 
denne  Stund ,  vilde  opdage  mange  af  dets  dybe 
Hemmeligheder ,  hvorledes  de  friske  Smørskiver  blive 
til,  og  hvorledes  Mælkekanderne  fyldes,  men  jeg  brød 
mig  kun  lidet  om  disse  Hemmeligheder;  jeg  tænkte 
kun  paa,  om  Madonnaen  var  vaagen  og  klædte  sig 
paa  til  Rejsen  eller  maaske  sov  blødt  og  magelig  i 
sin  Seng ,  medens  jeg  sad  paa  min  haarde  Stol  og 
frøs  for  hendes  smukke   Øjnes  Skyld. 

Endelig    var    Klokken  bleven  saa  mange,     at  jeg 


Fra  Studiebogen.  393 

kunde  gaa  ned  i  Kaffestuen.  Der  sad  et  Par  rejse- 
klædte ,  søvnige  og  gnavne  Familier  ved  en  Opdæk- 
ning, der  endnu  var  i  Negligé ,  kun  en  tarvelig  Ud- 
gave af  den,  der  skulde  modtage  det  regelmæssige 
Publikum  nogle  Timer  senere.  Men  de  to  Damer 
vare  der  ikke.  Opvarteren  saae  noget  forundret  paa 
mig  og  spurgte,  om  jeg  skulde  rejse.  Maaske  mis- 
tænkte han  mig  for  at  ville  snige  mig  bort  paa  en 
lumsk  Maade,  men  dog  først  efter  ogsaa  at  have 
narret  Hotellet  med  Morgenkaffe.  Jeg  svarede  kort, 
at  jeg  ikke  havde  kunnet  sove,  og  fik  mig  saa  nogen 
Kaffe  betroet.  Samme  Forespørgsel,  som  Opvarteren 
havde  gjort,  fik  jeg  fra  den  majestætiske  Portier,  da  jeg 
traadte  ud  i  Gangen  for  at  se  efter,  om  de  to  Damer 
ikke  steg  op  i  Banegaardsomnibussen  uden  at  have  været 
i  Frokoststuen.  Omnibussen  dundrede  afsted  med  sine 
utidige  Passagerer  og  alle  deres  Vadsække  og  Ruller  af 
Plaider  og  Knipper  af  Paraplyer.  Jeg  blev  staaende  ved 
Indgangen  for  at  vente  paa  den  næste  Expedition,  Por- 
tieren holdt  skarpt  Udkig  efter  mig  og  gav  en  hvi- 
skende Ordre  til  en  af  Opvarterne.  Jeg  er  ganske 
vis  paa,  at  den  gik  ud  paa  at  se  efter,  om  der  var 
Bagage  i  mit  Værelse.  Jeg,  den  kongelige  Minister- 
fuldmægtig, blev  virkelig  for  et  Par  smukke  Øjnes 
Skyld  mistænkt  for  at  være  en  Vagabond  med  be- 
drageriske Hensigter.  Jeg  blev  imidlertid  aabenbart 
frifunden  for  videre  Tiltale  af  den  strenge  Portier, 
da  Opvarteren  lidt  efter  atter  kom  tilbage  med  sin 
Melding.  Men  jeg  frøs  alligevel  og  var  i  høj  Grad  til- 
mode, som  et  normalt  Menneske  altid  er  det  Kl.  5  om 


394  V.   C.  S.   Topsøe. 

Morgenen.  Jeg  saae  endnu  et  Par  Gange  den  samme 
Ceremoni  gjentage  sig,  Nedbæringen  af  Rejsetøj, 
Omnibussens  Fremkjøren,  de  Rejsendes  Indstigning, 
deres  urolige  Bekymringer  for  deres  Rejsegods  og 
feberagtige  Søgen  i  Bortkjørselens  Øjeblik  efter  den 
Paraply,  de  holdt  i  Haanden,  medens  den  egoistiske 
»Hausknecht«  ,  under  et  falsk  Skin  af  at  interessere 
sig  for  deres  Ve  og  Vel  og  for  deres  Plaider  som 
for  deres  Liv  og  Lemmer,  kun  ser  paa  disse  nervøse 
og  urolige  Mennesker,  for  hvem  Afrejsen  er  en  vigtig 
Begivenhed,  med  Tanken  fæstet  paa  de  Groschen, 
han  skal  have   ud  af  dem. 

Havde  jeg  været  filosofisk  anlagt,  kunde  jeg  i 
det  Par  gyselige  Timer,  jeg  tilbragte  der,  have  an- 
stillet nogle  dybsindige  Betragtninger  over  et  eller 
andet  Symbolsk  i  denne  Situation.  Men  jeg-  var  kun 
gnaven  og  ikke  dybsindig.  Og  for  ikke  længere  at 
sejgpine  din  Taalmodighed  vil  jeg  meddele,  at  jeg 
saae  hende  Kl.  henved  9  komme  ud  paa  Terrassen 
for  at  drikke  Kaffe,  frisk,  smuk,  udhvilet  aabenbart 
fra  Rejsen. 

Bellevues  Terrasse  er  det  Smukkeste  i  Dresden 
og  tager  sig  prægtig  ud  i  Morgensol ! 

Kjender  Du  det,  at  man  sommetider  gjør  Noget, 
som  man  egentlig  ikke  rigtig  selv  veed,  om  man  vil 
gjøre  eller  ikke,  før  det  er  gjort?  Saaledes  gik  det 
mig  her.  Inden  jeg  ret  vidste,  om  jeg  vilde  gjøre 
det  eller  ikke,  var  jeg  traadt  frem  og  havde  hilst  paa 
hende.  Hun  kjendte  mig  strax  og  blev  rød;  jeg 
tror ,     at  jeg  ogsaa   blev  det.     Jeg  tror,     at  jeg  sagde 


Fra  Studiebogen.  395 

noget  aldeles  meningsløst  Tøj  om  et  uventet  Møde 
og  Væren  paa  Rejser,  om  at  jeg  var  her,  og  hun 
var  her,  og  vi  Begge  vare  i  Dresden,  og  blev  derpaa 
forestillet  for  Tanten,  Fru  Walther,  hvorpaa  vi  be- 
gyndte at  tale  Tysk.  Jeg  syntes,  det  hjalp  mig  til  at 
komme  mig; 

Med  nogenlunde  Sindsro  kunde  jeg  udbrede  mig 
over  det  Thema,  at  nogle  Mennesker  holdt  mest  af 
The  om  Morgenen,  andre  af  Kaffe,  og  derefter  be- 
handle lignende  letfattelige  Æmner,  til  jeg  endelig 
var  bleven   helt  normal. 

Vi  sad  et  Par  Timer  i  den  smukke  lille  Have 
med  Udsigten  over  Elbdalen,  og  Samtalen  gik  let  og 
godt.  De  skulde  med  et  Middagstog  videre  for  at 
besøge  nogle  Slægtninge  af  Fru  Walther.  Helenes 
Mand  var  død  i  Foraaret.  Det  maatte  have  været 
en  ældre  Mand,  thi  jeg  hørte,  at  han  var  en  Broder 
til  Fru  Walther.  Svagelig  syntes  han  efter  nogle  Yt- 
ringer at  dømme  ogsaa  at  have  været.  Hun  talte 
alvorlig,  men  ikke  bedrøvet  om  ham;  hun  havde  et 
noget  træt  Udtryk,   naar  hun  faldt  i   Tanker. 

Da  de  vare  borte,  var  Dresden  oprigtig  talt  aldeles 
umulig.  Med  det  forste  Tog,  det  var  gjørligt,  rejste 
jeg  til   Berlin. 

Meningen  med  alt  dette  er ,  at  jeg  følger  dit 
Raad  og  paa  Søndag  selv  tager  ned  og  ser,  hvorledes 
Stedet  tager  sig  ud ;  hvis  da  Vejret  ikke  bliver  altfor 
fugtigt,  thi  jeg  er  ikke  fri  for  min  Efteraarsgigt.  O, 
Ungdom!  Ungdom!  Din 

o.   s.   v. 


39^  ^    c-  s-    Topsøe, 


IV. 
(Den   Samme  til  den   Samme). 

Kjøbenhavn,  den    19.  Novbr. 

Jeg  er  ganske  glad  over,  at  jeg  fulgte  dit  Raad 
og  selv  tog  ned  og  saae  paa  Stedet.  Alt  ser  tiltalende 
ud,  og  der  er  vist  meget  kjønt.  Jeg  veed  kun  ikke 
ret,  hvilken  af  de  to  Lejligheder,  der  er  at  vælge 
imellem,  jeg  skal  bestemme  mig  for.  Det  Sted,  jeg  kan 
faa  tilleje  udenfor  Byen  ved  Fjorden,  er  smukt  og 
rummeligt,  men  ligger  jo  lidt  afsides;  den  Lejlighed, 
der  er  at  faa  hos  Amtsforvalteren,  er  aldeles  utvivl- 
somt en  Ungkarlelejlighed,  som  en  Ungkarlelejlighed 
bør  være ,  og  ligger  bekvemt ,  saa  det  er  vel  det 
Rimeligste  at  tage  den,  og  det  bliver  vel  ogsaa  den, 
jeg  tager,  men  jeg  vil   dog  betænke  mig  lidt. 

Hvorledes  mon  Drikkevandet  er  derude?  Det 
glemte  jeg  at  erkyndige  mig  om.  Min  Mave  kan 
ikke  taale  noget  jernholdigt  eller  meget  kalkholdigt 
Vand.  Tjen  mig  i,  naar  Du  kommer  i  Nærheden, 
at  faa  en  Flaske  fyldt  og  sende  mig  den,  for  at  jeg 
kan  lade  den  analysere.  Det  Allerbedste  var  jo, 
naar  jeg  tillige  kunde  faa  en  Vandprøve  fra  Stedet 
udenfor  Byen.  Det  kan  ikke  nytte  at  kæmpe  imod 
sin  Mave.  Ellers  en  Jernmand,  men  ligeoverfor  den 
lutter  Eftergivenhed,   er  jeg 

Din 


Fra  Stuåiebogen .  3^7 

V. 
(Den   Samme  til  den   Sammej. 

Kjøbenhavn,  den  21.  Novbr. 

Kjære  Ven!  Jeg  tænker  stadig  paa  Boligen. 
Jeg  faar  nemlig  alligevel  Lyst  til  Stedet  ved  Fjorden. 
Udsigten  over  denne  fra  Bakkerne  var  meget  smuk,  de 
store  Skove  paa  den  anden  Side  vare  nu  mørke  og 
formløse,  men  de  maa  være  dejlige  ved  Sommertid. 
Det  var  af  den  Slags  Udsigter,  jeg  engang  holdt  saa 
meget  af.  Hvor  der  var  smukt  den  Dag,  jeg  var 
derude;  der  hang  endnu  mange  gule  og  røde  Blade 
paa  Træerne.  Jeg  husker ,  hvor  Solen  skinnede  paa 
dem ,  og  husker  Hækkene  paa  Vejene ;  der  laa  Rim- 
frost under  Buskene,  som  ikke  smeltede,  men  Buskene 
med  de  røde  Bær  vare  dog  endnu  grønne.  Der  var 
dejligt  derude ,  smukt  og  friskt.  Og,  jeg  gjentager 
det,  hvor  holdt  jeg  af  Udsigten  fra  Bakkerne  ved 
Stedet. 

Jeg  veed  ikke,  om  det  var  den  dejlige  Udsigt, 
der  havde  sat  sig  saa  forunderlig  fast  i  mit  Hoved, 
eller  hvad  det  var  og  er,  men  jeg  faar  løjerlige  Ind- 
fald. Igaar  sad  jeg  og  skrev  i  en  indviklet  Domænesag 
om  en  tvivlsom  Fiskerettighed  i  en  af  Statsskovene ; 
Solen  skinnede,  det  var  ogsaa  den  Dag  klart  og 
smukt,  og  hvad  sker?  Ud  af  de  kongelige  Resolu- 
tioner og  gamle  Rentekammerskrivelser  hæver  sig  et 
helt  Landskab,  med  en  saadan  Trylleskov  ved  en 
blank  Sø  og  ved  Søens  Bred  et  vandrende  Par  .  .  . 
Det  var  forunderlige  Anfægtelser,    men  saa  stærke,   at 


N'iS  V.  C.  S.    Tofsøe, 

jeg,  merl  Skam  at  tale  om,  tog  ud  til  Lyngby  og  spa- 
serede    afsted  og  saae  paa  Søerne  der,    men  fik  Løn 

som  forskyldt.  Himlen  blev  graa,  inden  jeg  kom 
derud,  og  da  jeg  stod  ved  Lottenborgudsigten,  havde 
Regnskyerne  alt  skjult  Bagsvær  Sø,  og  jeg  kunde 
med  fuldkommen  Sikkerhed  udregne,  naar  Regnen 
vilde  falde  paa  Lyngby  Sø  og  rundtomkring  mig. 
Jeg  tog  hjem,  saa  hurtig  jeg  kunde.  Om  Eftermid- 
dagen kom  min  Departementschef  for  at  tale  med 
mig  om  Indstillingen,  den  var  ikke  færdig,  og  jeg 
havde  faaet  et  rent  forkert  Billede  i  mit  Hoved  af 
Vandomraadet,  som  Manden  slet  ikke  kunde  forstaa, 
og  med  god  Grund ,  thi  det  var  slet  ikke  hentet  fra 
Situationskortet,  men  fra  Tryllelandskabet.  Manden 
stoler  ganske  paa  mig,  og  det  lykkedes  mig  derfor 
at  gjøre   ham  ganske   fortumlet  i  Hovedet. 

Lad  mig  ikke  glemme  at  fortælle  Dig,  at  jeg 
mødte  Helene  i  Bven  for  et  Par  Dage  siden,  ja,  det 
var  Dagen  før  jeg  tog  ned  og  saae  paa  Hamst  og 
Gamst ,  og  Du  vil  formodentlig  finde ,  at  det  er  det, 
der  bærer  Skylden  for  mit  forunderlige  Lune  i  denne 
Tid.  Jeg  talte,  med  hende.  Hun  er  herovre  paa  et 
kort  Besøg  for  at  se  til  sin  Familie,  naturligvis  led- 
saget af  den  kjedsommelige  Fru  Walther.  Vi  fulgtes 
ad.  Jeg  fik  det  Indtryk,  at  hun  lever  et  temmelig 
trist  Liv  i  Neumiinster.  Hun  skildrede  det  som  et 
forskrækkeligt  Sted.  Deres  meste  Fornøjelse  er  nogle 
Baller,  hvor  Officererne  ere  Løver.-  »Nu  gaar  jeg 
ikke  mere  paa  Bal«,  sagde  hun,  »men  da  jeg  gik 
der,    var    det    rigtignok    ikke    som  paa   Ballerne  her.« 


Fra  Studiebogen.  399 

Fru  Walther  blev  saa  vred  over  at  høre  tale  ilde  om 
Neumiinster ,  at  Haarene  paa  hendes  store  Næse 
sitrede ;  saa  blev  der  ikke  talt  mere  om  Neumiinster. 
Hvor  hun  saae  smuk  ud.  Jeg  gjorde  mig  overor- 
dentlig elskværdig  mod  Fru  Walther  og  fik  hendes 
Tilgivelse,  ganske  og  aldeles,  endog  saa  aldeles,  at 
det  blev  arrangeret  saaledes ,  at  jeg  skaffede  dem 
Billetter  til  Theatret  næste  Aften ,  da  der  gik  den  ny 
Opera;  jeg  gik  selv  med,  jeg  har  længe  ikke  moret 
mig  saa  godt.  Jeg  holder  meget  af  Musik.  Vi  gik 
sammen  over  i  Hotellet,  hvor  de  boede,  Fru  Walther 
inviterede  mig  til  at  drikke  The  med  dem  ;  jeg  vilde 
nemlig  endelig  have  den  Ære  at  forære  dem  Bil- 
letterne. Der  stod  et  Klaver  i  Stuen.  Helene  havde 
jeg  siddet  ved  .Siden  af  i  Theatret.  Hun  talte  ogsaa 
nu  en  hel  Del  om  Musikken  og  vist  med  udmærket 
god  Smag.  Hun  kunde  mange  Melodier  udenad 
efter  at  have  hørt  dem  den  ene  Gang  og  repeterede 
dem  paa  Klaveret,  og  vi  talte  og  sang,  til  Fru  Walther 
paa  en  næsten  skandaløs  Maade  gabede  og  saae  paa 
Uhret  den  ene  Gang  lige  efter  den  anden.  Klokken 
var  Et,  da  jeg  gik  derfra,  men  jeg  maatte  dog  have 
mig  en  Hille  Tur  først,  inden  jeg  vilde  gaa  i  Seng. 
Da  jeg  spaserede  midt  i  den  sølede  Novembernat, 
kom  jeg  til  at  tænke  paa  Studenterdagene  eller  rettere 
Studenternætterne,  da  man  aldrig  syntes,  man  skulde 
gaa  hjem  og  sove,  men  kunde  drive  om,  naar  man 
gik  hjem ,  Time  efter  Time  med  Andre ,  ikke  ene. 
Jeg  syntes,  jeg  gik  hjem   let,   som  i   hine   Tider. 

Din 

O.     S.    V. 


400  V.   C.  S.    Topsøe 

E.  S. 
Spørg  dog  ved  Lejlighed  din  Kone,  om  det  vir- 
kelig er  meget  billigere  at  leve  dernede  med  Familie, 
end  det  er  i  Kjøbenhavn.  En  Familie  kan  vel  neppe 
leve  nogenlunde  behageligt  for  mindre  end  tre  tusind 
Daler;  Meningen  med  Livet  er  jo  dog  ikke,  at  man, 
naar  man  bliver  ældre,  skal  nægte  sig  alle  dets  smaa 
Behageligheder.  Næringssorger  ere  ganske  vist  noget 
af  det  Værste,  der  er  til,  Noget,  man  altsaa  først  og 
fremmest  bør  undgaa.  Det  gjælder  jo  i  hele  Livet 
blot  at  lukke  saa  mange  Udgange  til  Bekymringer 
som  muligt.  Synderlig  positiv  Fornøjelse  er  der  ikke 
ved  det.  Det  er  ogsaa  uforskammet,  saa  daarlig  Em- 
bedsmændene ere  lønnede  her  i  Danmark.  At  jeg, 
der  er  saa  gammel  Kandidat,  skal  være  »glad«  ved 
at  opnaa  et  Embede,  som  en  Familie  hverken  kan 
leve  eller  dø  paa,  det  er  et  stivt  Stykke,  og  jeg  er 
heller  ikke  »glad«  ved  det.  Ministeren  meddelte  mig 
igaar  med  nedladende  Venlighed,  at  jeg  var  indstillet 
til  Hamst.  Han  tror  vistnok,  at  han  gjør  mig  en  hel 
Glæde  ved  at  give  mig  det  elendige  Herredsfoged- 
Embede  ;  han  gjør  Pokker,  gjør  han.  Jeg  havde  mest 
Lyst  til  at  tage  min  Ansøgning  tilbage  og  blive,  hvor 
jeg  er,  saa  vidste  jeg  dog,  hvad  jeg  havde  at  rette 
mig  efter.  Gid  jeg  aldrig  havde  hørt  Tale  om  Hamst 
og  Gamst  og  tænkt  paa  Andet  end  at  vedblive  at 
være  Fuldmægtig.  Jeg  er  rasende  paa  Ministeren, 
paa  hele  Verden  og  mig  selv.  Det  forstaar  Du  nu 
ikke,  og  det  kan  ogsaa  være  lige  meget.  Men  kjen- 
der  Du   den   Tilstand,    hvor    man    ikke  kan  blive   enig 


Fra    Stiidiebogen.  ^Ol 

med  sig  selv  om  en  vigtig  Sag,  ikke  kan  faa  et  Svar 
af  sig  selv  paa  et  vigtigt  Spørgsmaal.  Det  gjør  Du 
naturligvis.  Men  der  er  visse  Forhold,  hvor  man  op- 
dager, at  man  ikke  mere  ret  kan  stille  sig  selv  et 
Spørgsmaal  af  den  Art,  fordi  man  i  Aarenes  Løb  har 
mistet  den  Energi  i  Følelse  og  Spændstighed  i  Stem- 
ning, som  hører  dertil,  med  andre  Ord,  at  man  er 
bleven  for  gammel.  Et  Øjeblik  kan  Solen  bryde 
igjennem,  og  man  synes,  at  den  er  helt  varm,  men 
de  graa  Skyer  og  Regnen  komme  -strax  igjen,  og  man 
mærker,  at  de  nu  ere  de  stærkeste.  Det  er  snavs  at 
være  bleven  ældre,  end  man  har  Lyst  til  at  være. 
Løsningen  er,  at  man  enten  mander  sig  op  og  gjør 
sig  saa  ung,  som  man  vil  være,  eller  at  man  passivt  finder 
sig  i  at  være  saa  gammel,  som  man  i  al  Støvethed  ^ 
og  Stilhed  er  bleven  det.  Jeg  ser  nok,  hvad  der  er 
min  Lod. 

Din 

O.    S.    V. 

VI. 
(Den   Samme  til  den   Samme). 

Kjøbenhavn,  d.  26.  Novbr. 
Nej,  kjære  Ven,  gjør  ingen  Undskyldninger,  fordi 
Du  berører  et  delikat  Punkt,  det  er  noget  Visvas 
med  de  delikate  Punkter  i  vor  Alder;  vi  kunne  tale 
om  Alt.  Jeg  vil  ogsaa  gaa  lige  til  Sagen  og  sige 
ligefrem,  tro  blot  ikke,  at  jeg  er  forelsket.  Saa  kjen- 
der  Du  daarlig  et  halvgammelt  Ungkarlehjerte.  Det 
er  som  vaadt  Krudt,    det   futter    og    sprut+er  og  ryger 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.  II.  20 


402  V.    C.   S.    Topsøe. 

maaske,  men  slaa  ud  i  en  kraftig  Explosion,  det  kan  det 

ikke.     Og  heldigvis!    Hvad  kunde  man  saa  ikke  lade 

sig  forlede  til?     Husk  paa,   at  jeg,  der  er  Ungkarl,   er 

bleven  ældre   end  Dig,  der  er  gift.      Jeg   føler  en  vis 

poetisk  Stemning  i  dit  Brev,  Du  er  vist  egentlig  glad 

over  at  tro,    at  jeg    endnu  skulde  være  i  Stand  til  at 

forelske  mig,    og  jeg  mærker  nok,    Du  ønsker,    at  jeg 

vilde    følge,    hvad    man    i    sin    Tid    kaldte     »Hjertets 

Røst«.     Kjære  Ven!     Du    est  en  ung  Mand,    Du   har 

holdt  dig  grøn  derude  under  det  mosgroede  Tag,   og, 

jeg   gjentager    det,    Du    er   ikke    skarpsynet  nok  til   at 

se,    hvor    underligt    det    ser    ud    hos    en    ældre  Herre 

som  mig,  der  maa  antages  i  al  Stilhed  at  have  faaet 

et  Forspring   paa    en    halv  Snes  Aar  for  Dig,   ser  Du. 

Dersom  det  var  min  Husholderske,    der  var  Tale    om 

at    gifte    mig    med,    saa    vilde   jeg    maaske  ikke  være 

saa  ubestemt,  men  dette  (jeg  behøver  naturligvis  ikke 

at  definere    nærmere,    hvad  jeg    mener   med    »dette«) 

er    noget  Andet.     Her    er    baade    for    Meget    og    for 

Lidt.      Maaske    der    er    en    Smule    Forelskelse ,    som 

kunde    narre    de  Fleste,    men    ikke   en  klog  Karl  som 

mig,  der  føler,   at  naar  det  ikke  er  stærkere,   saa  .  .  . ; 

ja,    saa    er    det   hverken  til  at  leve  eller  dø   af.       Det 

skal  være  Noget  og  er  dog  ikke  nok.    Det  paalægger 

mig  Forpligtelser,    som   jeg   føler,    mit  Følelsesliv    dog 

ikke  er  istand  til   at  fyldestgjøre,   og  indgiver  mig  For- 

haabninger,    som    jeg    føler   ikke    ville    blive    opfyldte. 

Og  saa   bagefter,   ja,    vilde  det  saa  ikke  være  bedre, 

simpelthen  at  finde  sig  gift  med  sin  Kokkepige?    Jeg 

tror,    at    jeg    vilde    føle    mig  mindre  generet  ved  Til- 


Fra  Studiebogen.  4®3 

væreisen    og    altsaa  i  niere  Harmoni  med  den  ved  at 
vaagne    op    igjen   til  Virkeligheden   ved   hendes    Side. 

Din 


VII. 

(Den   Samme  til  den   Sammej. 

Kjøbenhavn,  d.  30.  Novbr. 
Det  er  afgjort,  kjære  Ven!  Det  skal  være  Amts- 
forvalterens Lejlighed.  Jo  længere  jeg  tænker  der- 
over, desto  mere  forundrer  det  mig,  hvorledes  jeg 
har  kunnet  overse  alle  Fordelene  ved  den.  Den 
Maade,  hvorpaa  man  kan  komme  ind  i  ethvert  Værelse 
uden  at  passere  noget  andet,  er  jo  som  i  de  aller- 
fleste kjøbenhavnske  Lejligheder.  Det  romantiske 
Sted  er  jeg  ogsaa  bange  for  er  noget  fugtigt;  det 
kan  aldrig  være  sundt,  at  det  ligger  under  den  Skrænt. 
Inden  man  veed  et  Ord  af  det,  er  den  lille  Flyvegigt, 
man  alt  nu  har,  bleven  kronisk  paa  et  saadant  Sted, 
og  hvad  saa?  Jeg  gad  se,  hvorledes  Livets  Poesi  vil 
bære  sig  ad  med  at  hjælpe  os  over  Ting  som  Rheu- 
matisme.  Tro  mig,  Gigt  er  stærkere  end  Poesien, 
og  det  veed  den  gode  Poesi  meget  godt  selv.  Nej, 
den  er  et  langt  mere  magtesløst  Væsen,  end  man 
antager,  inden  Ens  Fordøjelse  har  lidt  noget  i  Livets 
Kampe.  Det  faar  altsaa  at  blive  ved  den  hyggelige  lille 
Ungkarlelejlighed;  den  ligger  bedre  og  bekvemmere, 
om  Aftenen  vil  man  dog  vel  nok  gaa  hen  i  en  Klub 

26* 


404  V.   C.  S.    Topsøe. 

eller  saadant  et  Sted.  Naar  man  er  færdig  med  sit 
Arbejde,  kommer  man  til  at  kjede  sig,  naar  man  er 
alene.  Det  er  en  Erfaring,  som  jeg  nu  gjør;  jeg  har 
for  ikke  vidst,  hvad  det  er  ikke  at  vide,  hvad  man 
skal  gjore  af  sig  selv,  naar  man  ikke  har  Noget  at 
bestille.  Nu  har  jeg  lært  det.  Jeg  gider  ikke  sidde 
og  spekulere  eller  gaa  enlige  Ture  eller  læse  —  und- 
tagen Aviser  naturligvis  —  eller,  ja,  jeg  veed  ikke 
hvad,  men  nok  er  det,  jeg  veed,  hvad  det  er  at 
kjede  sig.  Saa  maa  man  have  Folk  i  Nærheden,  man 
kan  snakke  lidt  med,  jeg  havde  nær  sagt  lige  meget 
hvorom,  og  saa  gaar  det  ikke  at  bo  udenfor  Byen. 
For  Resten  skal  jeg  nok  indrette  mig  smagfuldt.  Jeg 
har  set  paa  et  udmærket  smukt  og  bekvemt  Herre- 
værelsemøblement; det  skal  jeg  have  til  et  lille  Drive- 
kabinet ved  siden  af  mit  Arbejdsværelse.  Heldigvis 
har  man  da  Raad  til  at  arrangere  sig  nogenlunde 
menneskeligt.  Til  min  lille  Spisestue  har  jeg  fundet  en 
sjelden  kjøn  lille  Egetræs  Buffet;  den  vil  tage  sig  for- 
træffelig ud.  Jeg  skal  vise  Herredets  Folk,  hvorledes 
en  dannet  Mand  indretter  sig ;  det  bliver  noget  Andet 
end  dine  ægteskabelige  Værelser,  hvor  der  ligger  Sy- 
tøj allevegne,  og  Børn  sætte  Smørrebrødsfingre  paa 
Betrækket  og  Gardinerne.  Maaske  man  i  den  Egn 
endnu  kunde  være  saa  heldig  at  finde  nogle  gamle 
udskaarne  Møbler.  Det  er  min  Drøm  at  finde  en 
stor  Linnedkiste  med  et  bibelsk  Sujet  til  at  pryde  den 
store  Forstue.  Det  faar  imidlertid  være  Fremtiden 
forbeholdt,  Nutidens  Opgave  er  at  finde  en  Chaise- 
longue,   hvor  Hovedet  ikke  kommer   altfor  højt  og  lige 


Fra  Studiebogen.  40.S 

paa  en  Kant,   naar  man  ligger.    Du  kan  tro,  jeg  skal 
lære  Eder  Noget,  min  gamle  Ven! 

Din 

O.     S.     V. 

VIII. 
(Den    Samme   til  den    Samme). 

Kjøbenhavn,  den  2.  December. 
Herregud,  lad  mig  nu  være  fri  for  mere  om  den 
Sag.  Den  er  afgjort.  Hun  er  jo  rejst  allerede  et  Par 
Dage,  før  jeg  skrev  mit  sidste  Brev,  vist  samme  Aften, 
jeg  sendte  Dig  det  næstsidste  endogsaa,  og  dermed 
er  den  Historie  forbi.  Jeg  har  set  hende  rejse, 
ganske  rolig.  Jeg  kom  tilfældig  ud  ad  Vesterbro  ved 
den  Tid,  Aftentoget  til  Korsør  skulde  afgaa,  og  tog 
mig  en  Perronbillet  paa  Banegaarden.  Jeg  saae 
hende  stige  ind  i  Kupéen;  der  var  flere  Bekjendte, 
jeg  blev  ikke  set.  Saasnart  Togføreren  havde  stødt 
i  sin  Pibe,  og  Lokomotivet  havde  svaret,  gik  jeg  bort, 
inden  Toget '  endnu  var  begyndt  at  gaa.  Jeg  havde 
været  der  ti  Minutter.  Jeg  er  for  Resten  ikke  rigtig 
vel  i  denne  Tid;  jeg  ser  Alting  Graat  i  Graat;  mit 
Arbejde  falder  mig  saa  kjedsommeligt  og  besværligt. 
Stundom  kan  jeg  falde  helt  hen  —  ikke  i  Tanker, 
men  snarere  i  en  Lakune  af  Tanker,  et  mørkt  Hul, 
hvori  jeg  plumper  ned,  og  hvorfra  jeg  har  ondt  ved 
at  komme  op.  Og  naar  jeg  kommer  op,  er  det  kun 
for  igjen  at  være  lige  glad  eller  lige  kjed  ved  det 
Hele,  som  man  tager  det.  Livet  er  en  daarlig  Op- 
findelse.     Min     Appetit    er    ogsaa    borte.       Det    maa 


406  V.   C.  S.    Topsøe. 

komme  fra  Maven.  Jeg  skulde  vist  hellere  have  brugt 
en  Brøndkur  i  Sommer  end  gjort  den  dumme  Uden- 
landsrejse. —  Saa  havde  jeg  ogsaa  været  fri  for  .  .  . 
ja,  Du  forstaar  mig  jo  ikke  .  .  .  været  fri  for  ikke  at 
kunne  forelske  mig. 

Heldigvis  have  vi  nu  snart  rigtig  Vinter;  den  tror 
jeg  vil  bekomme  mig  bedre  end  det  afskyelige  Efter- 
aarsvejr.  Hvilke  Dage  vi  have  havt,  Graat  i  Graat 
og  Graat  fra  Morgen  til  Aften,  en  Gang  imellem 
henad  Solnedgang  et  lille  Glimt  af  rød  Glans  fra 
Skyerne,  det  er  al  den  Farve,  man  ser  hele  Dagen, 
og  i  Løbet  af  et  Par  Minutter  er  det  ogsaa  forsvundet. 
Nej,  lad  os  blot  faa  rigtig  Vinter.  Det  veed  man, 
hvad   er. 

Din 


STILLEBEN. 


^^v  et  var  en  venlig  lille  By,  men  meget  rolig  og 
(g^ly  stilfærdig.  Den  vilde  være  lige  rolig  og 
stille,  om  Verdensdele  stod  i  Brand  udenfor 
og  Riger  opløstes  og  forgik.  Men  det  var 
tillige  en  By,  som  mindede  om  de  Steder,  hollandske 
Malere  yndede  at  skildre,  hvor  Livet  i  al  sin  Be- 
grænsning og  med  sine  smaa  Vanskeligheder  allige- 
vel føles  saa  lykkeligt  af  dem,  der  færdes  i  det, 
baade  dem,  der  danse  og  drikke,  og  dem,  der  ere 
ved  deres  daglige   Arbejde. 

Lille  som  Byen  var,  havde  den  et  stort  Torv,  en 
uregelmæssig,  brolagt,  græsgroet  Plads,  hvor  Stilheden 
ret  havde  tilhuse.  Ved  det  laa  Byens  Kirkegaard  og 
Byens  Posthus,  to  Steder,  der  vare  til  i  Anledning  af 
dens  Forbindelser  paa  den  ene  og  paa  den  anden 
Led  med  det,  der  laa  udenfor  dens  eget  dagligdags 
Liv.  Kirkegaarden  var  en  venlig ,  rigt  grønnende 
Kirkegaard,  som  man  fra  Torvet  og  Gaden  gik  ud 
og  ind  i.  Drengene  løb  og  legede  temmelig  ufor- 
styrret imellem  Gravene,  thi  Graveren  var  gammel  og 
svagelig  og  ikke  meget  oplagt  til  at  forfølge  dem 
eller  passe  paa  dem.       Tjenestepigerne    skød  Gjenvej 


4IO  V.   C.  S.    Topsøe. 

over  Kirkegaarden  med  deres  Kurve,  Vagabonder  laa 
fredelig  og  sov  deres  Middagssøvn  derinde ,  og  i 
Sommertiden  sad  ofte  Familier  timevis  ved  deres 
Gravsteder,  passiarende  eller  arbejdende.  Derfor 
saae  den  i  al  sin  Stilhed  lidt  udtraadt  og  forpjusket 
ud,  men  dette  bidrog  atter  paa  en  Maade  til  at  for- 
stærke Indtrykket  af,  at  den  gik  ind  i  Byens  daglige 
Liv  og  hørte  til  i  dette.  Paa  denne  Kirkegaard  syn- 
tes de  tavse  Beboere,  hvis  af  Alle  kjendte  Navne  stod 
paa  Tavlerne  og  Korsene,  endnu  bestandig  at  høre 
med  til  Befolkningen,  kun  at  deres  Skikkelser  havde 
faaet  over  sig  noget  eget  Mørkt  og  Gaadefuldt. 

Posthuset,  som  tog  sig  af  Forbindelsen  med  den 
timelige  Omverden,  var  ligeledes  et  meget  stilfærdigt 
Sted.  Til  bestemte  Tider  var  der  samme  bestemte 
Arbejde  at  gjøre,  og  Døren  til  Kontoret  aabnedes  af 
bestemte  Personer,  der  bragte  eller  hentede  de  samme 
Ting  til  Postbesørgelse,  som  de  Aar  ud  og  Aar  ind 
havde  bragt  og  hentet  til  samme  Klokkeslet.  Byens 
Post  blev  expederet,  de  gaaende  og  kjørende  Poster 
til  et  Par  Steder  i  Omegnen  blev  expederede  og  nøj- 
agtisr    med    det   samme   Ceremoniel.       Hestene    til    de 

o     o 

kjørende  Poster  blev  trukne  frem  fra  Vognmandens  Port 
ligeoverfor  og  med  tilbørlig  Langsomhed  spændte  for 
den  gule  Vogn.  Saa  tog  Kusken  den  røde  Trøje 
paa  og  kjørte  Vognen  hen  for  Stentrappen  til  Post- 
huset. Sommetider  stod  der  saa  nogle  Passagerer  og 
ventede,  og  sommetider  stod  der  ingen ;  ham  var  det 
ganske  ligegyldigt,  om  der  var  Nogen,  eller  der  ikke 
var  Nogen.       Saa    gik    han  ind  paa  Kontoret,  tog  sin 


Fra  Stiidiebogen.  41  * 

Taske  og  spurgte:  Er  der  ellers  Noget?  og  fik  til 
Svar,   at  der  ikke  var  Noget,   og  saa  kjørte  han. 

At  det  Hele  gik  saa  rolig  paa  Posthuset,  var 
meget  heldigt  for  Postmesteren,  thi  han  duede  ærlig 
talt  ikke  meget  til  at  bestille  Noget.  Det  var  en  høj, 
før,  ganske  kjøn  Skikkelse,  der  saae  ud  til  at  kunne 
udholde  og  udrette  Meget,  men  som  i  Virkeligheden 
var  en  ren  Attrape.  Han  havde  været  et  godt  Hoved, 
noget  urolig,  men  en  ret  flink  Embedsmand  i  sin 
Tid;  han  var  imidlertid  bleven  noget  fordrukken,  som 
gode,  urolige  Hoveder  af  en  nu  næsten  forsvunden 
Slægt  ofte  blev  paa  slige  Steder.  Man  bar  imidlertid 
over  med  ham  og  kunde  det  ogsaa,  forsaavidt  som 
han  havde  en  opofrende  og  ganske  flink  Hjælperske 
i  sin  Datter,  saa  at  det  med  Embedet  i  det  Hele  gik 
hverken  bedre  eller  værre  end  med  de  fleste  lignende. 

Byens  Beboere  fandt  ialfald,  at  det  var  i  sin 
Orden,  at  det  gik,  som  det  gik.  Man  havde  ikke 
videre  at  indvende  imod  Postmesteren,  da  man  først 
havde  faaet  det  enstemmig  anerkjendt,  at  han  var 
fordrukken.  Kjøbstadlysten  til  Skumleri  havde  der- 
igjennem  faaet  det  Offer,  hvormed  den  var  tilfreds. 
Thi  Ondskabsfuldheden  er  i  Reglen  ganske  godmodig, 
ialfald  den,  der  hører  til  saadanne  smaa  Steder;  den 
gaar  sjeldent  videre  end  til  at  besørge  en  Plet  an- 
bragt; er  dette  besørget,  slaar  den  sig  til  Ro.  At 
modtage  en  saadan  Plet  er  imidlertid  paa  den  anden 
Side  mere  end  en  Nødvendighed,  det  er  en  Forplig- 
telse imod  Samfundet.  Man  garanterer  det  derigjen- 
nem    imod    den    allerværste    Forsyndelse,     at   man    er 


412  V.  C.   S.    Topsøe. 

eller  vil  være  bedre  end  de  Andre.  Og  jo  mindre 
et  Samfund  er,  desto  nødvendigere  er  det  at  give 
denne  Garanti.  Hertil  kommer,  at  i  smaa  Kredse 
opfylder  man  ved  at  have  en  Lyde  den  Borgerpligt 
at  give  sit  nødvendige  Bidrag  til  den  selskabelige 
Underholdnings  Stof,  hvorfor  ogsaa  det  at  ville  » passe 
sig  selv«  er  en  Hensynsløshed,  der  under  ingen  Om- 
stændigheder bør  taales. 

Saa  kunde  altsaa  Postmesteren,  efter  at  have 
ydet  sin  Tribut,  i  Fred  med  sig  selv  og  Omverdenen 
drikke  og  hans  Datter  passe  Embedet.  Begge  Dele 
gik  jevnt  godt. 

Frøkenen  var  ikke  noget  udpræget  administrativt 
Talent,  paa  ingen  Maade  noget  levende  Bevis  for,  at 
Kvinderne  have  særlig  medfødte  Anlæg  i  den  Ret- 
ning; men  hun  var  en  vakker  ung  Pige,  der  gjorde 
sit  Arbejde,  saa  godt  hun  formaaede. 

Postmesteren  paa  sin  Side  drak  ikke  saaledes,  at 
di^t  gjorde  nogen  aabenbar  Skandale.  Tvertimod,  en 
offentlig  Rus  tog  han  kun  paa  Kongens  Fødselsdag 
ved  Middagsgildet  paa  Raadhuset,  altsaa  under  for- 
mildende Omstændigheder,  og  først  efter  at  have  ud- 
bragt den  Skaal  for  » Broderrigerne«,  der  var  hans 
Domæne,  fordi  han  havde  været  med  paa  det  første 
Studentertog,  hvad  han  altid  mindede  om,  skjønt  han 
derfra  havde  medbragt  det  Ry,  at  han  ikke  havde 
været  ædru  Dag  eller  Nat,  saalænge  Toget  varede. 
Ellers  drak  han  kun  for  meget  inden  fire  Vægge. 
Om  Aftenen  plejede  han  i  Reglen  at  gaa  ud,  men 
hans   Datter    var   gjerne    med,    ialfald    om    Sommeren. 


Fra  Sfudiebogen.  \  1 ,3 

Saa  gik  Turen  til  v  Olsens  Have«,  et  prosaisk  Navn 
paa  et  prosaisk  Udflugtssted,  der  imidlertid  var  det 
eneste,  Byen  havde  at  opvise.  Det  var  kun  en  al- 
mindelig   Gartnerhave,     som     laa    lidt    udenfor    Byen. 

Haven  havde  nogle  fortræffelige  Ræddiker,  og 
først  var  det  blevet  Skik  og  Brug  at  gaa  derud  og 
spise  disse  til  sit  ærbare  Smørrebrød ,  og  saa  havde 
dette  atter  udviklet  sig  til,  at  man  drak  et  Glas  01, 
først  af  Gartnerens  hjemmebryggede  og  siden  af  de 
kjøbenhavnske  Bryggeriers,  og  da  Øllet  var  holdt  lige 
saa  køligt,  som  Ræddikerne  vare  skarpe  og  friske, 
blev  Øldrikningen  her  temmelig  almindelig  og  Øllet 
Hovedsagen.  Der  var  et  Par  Lysthuse  i  Haven,  og 
der  kom  Folk  især  om  Aftenen  og  fik  deres  Knippe 
Ræddiker  —  thi  denne  Del  af  Skikken  holdt  sig  be- 
standig, ligesom  det  ogsaa  vedblivende  kun  hed  at 
»spise  Ræddiker  hos  Olsens«,  hvor  meget  01  man 
saa  drak  dertil.  Men  til  Ræddikerne  fik  man  som 
sagt  Øllet,  og  saa  sad  Folk  i  de  rolige  Sommeraftener 
derude  og  tyggede  og  drak  og  smaasnakkede  lidt 
med  Andre,  hvis  der  paa  samme  Tid  var  Andre,  og 
saa  gik  de  hjem  og  i  Seng. 

Derude  var  det,  at  Postmesteren  og  hans  Datter 
gik  i  de  stille  Sommeraftener.'  De  satte  sig  ved  et 
Lysthus,  der  laa  i  Udkanten  af  Haven.  Derfra  havde 
man  Udsigt  over  nogle  Marker,  der  laa  omkring  en 
lille  Dam,  i  hvis  stille  Vand  nogle  Piletræer  spejlede 
sig,  og  videre  over  nogle  andre  Marker.  Over  disse 
løb  Kongevejen,  den  løb  først  lige  ud,  saa  højnede 
Terrænet  sig,   den  gik   som   en   lys  Stribe  over  Bakken, 


414  V.   C.   S.    Topsøe. 

og  saa  ud  i  den  vide  Verden,  hvor  man  ikke  mere 
saae   noget  til  den. 

Postmesteren  holdt  mest  af  at  tie  stille,  ogsaa 
medens  han  drak  01 ,  og  i  Tavshed  drak  han  derfor 
i  Reglen  de  to  Glas,  der  herude  vare  hans  Taxt. 
Hans  Datter  sad  ved  Siden  af  ham  og  tav  ligeledes 
og  tegnede  med  sin  Parasol  Figurer  i  Sandet  og  saae 
ud  over  Markerne  omkring  Dammen  med  Piletræerne 
og  Markerne  langs  Landevejen,  ad  hvilken  Ingen 
rejste. 

Hun  var  i  Reglen  lidt  træt  af  Dagens  Arbejde 
og  tænkte  adspredt  og  ubestemt  paa  sit  Regnskabs- 
væsen og  paa ,  om  hun  skulde  have  glemt  at  lukke 
Posttasken  til  Hegnede  eller  til  Egnede  eller  begaaet 
en  lignende  postalsk  Forsømmelse. 

Hun  var  ikke  noget  dybt  bevæget  Gemyt,  med 
stærke  Længsler  og  urolig  Higen;  oprigtig  talt  var 
hun  i  Reglen  i  den  Sindsstemning,  som  hun  selv  be- 
tegnede som  at  være  »hverken  glad  eller  bedrøvet«. 
Men  naar  Solnedgangen  var  meget  rig,  og  der  over 
de  grønne,  flade  Marker  byggedes  rige  Borge  og 
rejste  sig  gyldne  Bjerge ,  som  skinnede  helt  over  til 
»Olsens  Have«,  da  kunde  det  vistnok  hænde,  at  hun 
sagde  til  sig  selv,  at '  det  ikke  var  nogen  morsom 
Lod  at  sidde  paa  Kontoret  om  Dagen  og  i  »Olsens 
Have«  om  Aftenen,  og  at  hun  med  en  vis  Beklemt- 
hed spurgte,   om  det  altid  skulde  være  saaledes. 

Saa  gik  de  hjem ,  og  den  næste  Dag  var  hun 
atter  i  Kontoret  med  det  sandede  Gulv,  de  støvede 
Reoler,   den    luvslidte    Pult  og  den  skrabede  Skranke, 


Fra  Studiebogen.  4*5 

medens  Faderen  med  sin  Pibe,  mere  i  Haanden  end 
i  Munden,  tridsede  omkring  hist  og  her  eller  stod  og 
saae  ud  af  Vinduet  paa  det  Torv ,  hvor  Intet  skete 
eller  nogensinde  var  sket. 

Saaledes  gik  Formiddag  og  Middag  og  Efter- 
middag med  at  sysle  med  de  samme  Pakker  og  Breve 
og  Aviser.  Arbejdet  gik  hver  Dag  paa  samme  Maade, 
og  Adspredelsen  bestod  i ,  at  der  var  et  Par  Be- 
kjendte  af  Postmesteren,  der  kom  ind  og  læste  de 
Andres  Aviser,  inden  de  blev  omsendte.  Hver  af 
dem  havde  sin  Plads,  hver  af  dem  spyttede  i  sin 
Spyttebakke ,  og  hver  af  dem  sagde  hver  Dag  det 
Samme  til  Postmesteren  og  hans  Datter.  Naar  alt 
dette  var  sket,  og  endel  Skriveri  besørget,  som  en 
med  Stempler  nogenlunde  sindrig  indrettet  Maskine 
havde  kunnet  gjøre  ligesaa  godt,  saa  var  Dagen 
forbi,  den  Dag,  forud  for  hvilken  der  altid  var  gaaet 
en  ganske  lignende ,  og  efter  hvilken  der  altid  kom 
en  ganske  lignende. 


»Postmesterfrøkenen«,  som  hun  kaldtes,  var  ikke 
forlovet  og  havde  ikke  synderlig  Udsigt  til  at  blive 
det;  hun  var  nok  en  kjøn  ung  Pige,  lidt  bleg  af  det 
stillesiddende  Liv ,  men  ellers  ungdommelig  i  det 
Hele,  rank  og  velvoxen.  Det  var  egentlig  heller  ikke 
hendes  Mangel  paa  Medgift,  der  hindrede  hende  fra 
at  komme  ind  i  Laget;  Medgifter  var  nemlig  ikke 
Noget,  der  hørte  til  Reglen  i  den  lille  By  eller  endog 
blot  til  Undtagelserne.    Snarere  kunde  der  være  Tale 


41  6  r.   C.  S.    Topsøe. 

om,  at  den  gamle,  rødnæsede  Fader  var  en  Tilgift 
til  Datterens  Elskværdighed,  som  betog  denne  en  Del 
af  dens  Tillokkelse,  thi  paa  slige  rolige  Steder  gifter 
man  sig  mere  end  ellers  med  hele  Familien.  Det, 
der  imidlertid  var  den  mest  afgjørende  Hindring,  var, 
at  der  næsten  ingen  Mandfolk  var  blandt  hendes 
Jevnaldrende  og  Jevnbyrdige ;  til  disse  sidste  hørte 
Kjøbmændene  paa  et  Par  Undtagelser  nær,  der  havde 
saa  smaa  Forretninger,  at  de  rangerede  lavere,  men 
ikke  Haandværkere,  paa  et  Par  nær,  der  rangerede 
højere.  Dette  var  saa  afgjort,  at  den  stakkels  Frøken 
endog  havde  udfundet,  at  det  var  en  Slags  Fornær- 
melse, Noget,  som  man  kun  turde  byde  hende,  fordi 
hun  var  halvt  Kontorist,  da  en  skikkelig  ung  Glar- 
mester, der  ovenikjøbet  var  fulgt  med  den  stigende 
Civilisation  og  havde  tillagt  sig  Titel  af  »Papeterie- 
mager«  —  hvilket  Byen  i  sin  Klogskab  spodsk  ansaa 
for  en  naiv  Fejlskrift  for  Tapeteriemager  —  gav  sig 
til  at  kure  stærkt  til  hende  paa  Klubbens  Julebal  og 
tilbød  at  kjøre  hende  en  Tur  i  Kane,  hvilket  i  Vinter- 
sæsonen var  den  traditionelle  Indledning  til  alvorlige 
Skridt. 

At  der  ikke  fandtes  Tilbedere,  havde  for  Frøke- 
nens Sindsro  en  heldig  Virkning.  Naar  hun  sad  ved 
sin  Pult  og  var  ledig ,  og  hun  saae  ud  af  Vinduet 
paa  en  blaa  Himmel  med  vexlende  hvide  Skyer,  eller 
naar  hun  sad  om  Aftenen  i  »Olsens  Have«  og  skrev 
i  Sandet  med  sin  Parasol,  saa  tænkte  hun  vel  nok  nu 
og  da,  som  alle  unge  Piger,  paa  Kjærlighed,  og  hvad 
det    var    for    en    gaadefuld    Lykke ,    den  maatte  inde- 


Fra  Studiebogen.  4*7 

holde,  men  der  var  ikke  Nogen  i  Verden  —  ikke 
alene  Kjøbstaden,  men  ogsaa  den  bekjendte  Del  af 
Amtet  deri  indbefattet  —  som  blot  kunde  gjøre 
Tjeneste  som  Statist  for  at  give  en  Helts  stumme 
Rolle  i  disse  Fantasier. 

Og  Helten  syntes  heller  ikke  at  ville  komme  til 
Byen  paa  Gjennemrejse.  Den  hende  fra  Romanerne 
i  Feuilletonerne  og  Lejebibliotheket  bekjendte  fir- 
spændte  »Postchaise«  —  et  Kjøretøj,  som  Postmester- 
frøkenen ogsaa  i  Egenskab  af  Fagmand  var  nys- 
gjerrig  efter  at  se  - —  som  pludselig  kommer  jagende 
og  bringer  o!en  interessante  og  ualmindelige  Person- 
lighed, havde  aabenbart  andre  Ruter  at  befare  end 
hendes  beskedne  Livsbane,  og  hendes  Dagvogne  kom 
kun  med  mere  hverdagsagtige  Passagerer,  de  samme 
Handelsrejsende  med  Prøvekasser,  der  kom  hver  til 
sine  Tider  af  Aaret,  og  som  hun  kjendte  ligesaa 
godt  som  Gjæstgiveren,  og  saa  de  samme  Studenter: 
Præstens  Søn  fra  Hegnede ,  og  Møllerens  Søn  i  Eg- 
nede, og  den  fineste  af  dem,  den  Vigtigste,  ogsaa 
efter  en  lille  Naturfejl  af  Byen  kaldet  »Skele vippen« 
fra  Henriksholm,  Stamherren  til  en  lille  Herregaard, 
som  laa  nærmest  ved  Byen,  og  fra  hvilken  en  gammel 
Kammerjunker  og  hans  Hustru ,  en  født  Baronesse, 
herskede  som  Fornemhedens  højeste  Repræsentanter 
over  god  og  fin  Tone. 

Det  var  det  Hele. 

Naar  hun  mønstrede  denne  Række,  kneb  hun 
sine  Læber  dobbelt  tæt  sammen.  Hun  havde  nemlig 
den  Vane  at  knibe  sine  Læber  sammen. 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     H.  27 


41 S  V.  C.  S.    Topsåe. 

Dette  kom  fra  en  Historie  i  hendes  Barndomstid. 
Hun  havde  dengang  en  afgjort  Forkjærlighed  for  Folk 
med  store  Tænder,  helst  saadanne,  der  stod  lidt  ud 
af  Munden;  Børns  Skjønhedsidealer  have  jo  ofte 
Noget  af  det  samme  Bizarre  ved  sig,  som  man  træffer 
hos  Vilde.  Naturen  havde  nægtet  hende  selv  denne 
Pryd,  men  en  Dreng,  som  hørte  til  hendes  Lege- 
kamerater,  havde  den  i  høj  Grad,  og  hun  saae  i 
ham  ikke  blot  en  Typus  paa  mandlig,  men  ogsaa 
paa  almenmenneskelig  Skjønhed.  Hun  havde  derfor 
ikke  undladt  at  gjøre  vedholdende  Forsøg  paa  at  faa 
sine  egne  Fortænder  til  at  voxe  udefter,  og  til  den 
Ende  havde  den  allerede  tolvaars  Pige  endog  i 
Hemmelighed  lavet  sig  en  kunstfærdig  Pind,  som  hun 
tog  i  Munden  om  Dagen ,  naar  hun  var  ubevogtet, 
og  som  hun  sov  med  om  Natten.  Denne  Pind  kom 
imidlertid  til  at  virke  ganske  anderledes  paa  hendes 
Tænder,  end  tilsigtet  var.  En  Dag  faldt  hun,  da  hun 
gik  med  den  i  Munden,  og  en  af  de  Fortænder,  der 
skulde  rettes,  blev  brækket  midt  over.  Saa  blev 
Enden  paa  det,  at  istedetfor  at  kunne  stikke  sine 
Tænder  ud  af  Munden,  maatte  hun  knibe  Munden 
sammen  for  at  skjule  Tænderne.  Saa  drilsk  er 
Skæbnen. 

Fordi  hun  imidlertid  var  bleven  forhindret  i  at 
virkeliggjøre  sit  Skjønhedsideal,  opgav  hun  det  ingen- 
lunde ,  og  det  var  hende  en  lige  stor  Fornøjelse  at 
lade  Blikket  hvile  paa  sin  ungdommelige  Tilbeders 
to  store,  hvide  Hugtænder,  der  prangede  saaledes  i 
hans  Ansigt,    at  de  skaffede  ham  Navnet   »Hugtand«. 


Fra  Studiebogen.  419 

Baade  Carl  af  Rise  og  Svend  Trøst  havde  derfor 
ogsaa  i  hendes  ungdommelige  Fantasier  en  lignende 
Prydelse ,  naar  hun  tænkte  sig  dem  komme  ridende 
frem  fra  Strædet,  der  løb  ned  langs  Kirken;  den 
havde  staaet  saa  længe,  at  den  vel  nok  kunde  have 
været  deres  Samtidige.  Saa  stod  hun,  ikke  paa 
Trappen  til  Posthuset,  hvor  Frederik  den  6tes  Navne- 
ziffer  i  Sandsten  forjog  enhver  middelalderlig  Illusion, 
men  ovre  paa  Hjørnet  af  Allehelgensstræde ;  det  lød 
ialfald  af  Noget.  Saa  tænkte  hun  paa,  hvad  hun  vilde 
have  været  i  hin  Tid,  hvilken  Stilling  der  vel  svarede 
til  hendes  og  hendes  Faders;  det  var  meget  van- 
skeligt for  hende  at  finde  nogen  historisk  Parallel, 
hvad  jo  ikke  var  saa  underligt,  men  hun  trøstede  sig 
med ,  at  da  hendes  Fader  ikke  stod  saa  synderligt 
tilbage  for  By  fogden,  maatte  det  vel  være  Noget,  som 
ikke  stod  saa  meget  tilbage  for  Kongens  Lehnsmand, 
hvorfor  de  unge  Væbnere  med  Hugtænder  hilste 
hende  med  Ærbødighed  foruden  med  den  Beundring, 
de  af  sig  selv  ydede  hendes  Skjønhed.  Henad  Kon- 
firmationstiden omklædes  Fantasiskikkelserne  i  det 
nittende  Aarhundredes  Kostumer,  mest  som  mørk- 
haarede  og  tilbageholdne,  men  indholdsrige  unge  Mænd, 
der  elske  En,  som  ogsaa  elsker  dem,  men  som  ikke 
paa  nogen  optænkelig  Maade  ere  at  formaa  til  at 
sige  det.  Men  selv  disse  interessante  Herrer  vare 
for  hende  i  Besiddelse  af  en  højst  uregelmæssig 
Tandstilling. 

Alt    dette    havde    været    meget    alvorligt,    og    alt 
dette  var  nu  forbi.     Den,  der  havde  været  den  første 

;7* 


420  V.   C.  S.   Topsøe. 

Ophavsmand,  var  nu  en  lang  og  noget  kjedelig  Fyr. 
Hans  Fader ,  Kjøbmand  Nielsen ,  var  Byens  største 
Kjøbmand,  og  han  skulde  have  Forretningen.  Han 
havde  været  et  Par  Aar  paa  Handelsakademi  i  Kjø- 
benhavn  og  var  falden  et  Par  Gange  igjennem  ved 
Afgangsexamen,  men  havde  nok  været  flink  som 
Reserveofficer  i  Krigen.  Saa  var  han  kommen  hjem 
til  Faderens  Butik  og  havde  viist  sig  som  en  meget 
brav  og  agtværdig  Fyr,  der  ikke  tænkte  synderlig  paa 
den  Side  af  Handelslivet,  som  bestod  i  at  spille  Don 
Juan  med  Tjenestepigerne  og  give  den  fortrolige 
Ven  ligeoverfor  de  unge  Bondekoner ;  dog  havde  han 
ændret  sit  Fornavn  Ole  til  Oluf,  men  det  var  ogsaa 
Alt.  Meget  fredelig  og  adstadig  havde  han  staaet 
den  hele  udslagne  Dag  og  solgt  Stangjern  og  Bom- 
uldstøj og  Kaffe,  og  hvad  man  ellers  kunde  forlange 
i  en  velordnet  Kjøbmandshandel.  Saa  var  han  gaaet 
over  til  at  overtage  Korrespondancen ,  da  Faderen 
blev  gammel,  og  sad  nu  mest  i  det  lille  Kontor  bag 
Butikken.  Der  gjennemgik  han  ikke  nogen  Længsels- 
og  Trængselsperiode ,  nej ,  ikke  Spor  af  en  saadan. 
Tænkte  han  paa  sit  »Kjæresteri«  med  Postmester- 
frøkenen ,  var  det  med  Humor ;  hun  randt  ham  kun 
saare  sjeldent  i  Hu  og  kun  ved  saadanne  Lejligheder, 
som  naar  han  til  en  eller  anden  Kundes  Barn  lavede 
Kræmmerhuse,  fyldte  med  Kandis,  af  det  tykke  graa 
Papir,  hvoraf  der  lavedes  Kræmmerhuse  i  Tidernes 
Morgen,  og  som  besad  den  uforlignelige  Egenskab, 
at  meddele  Alt,  hvad  det  berørte,  den  samme  Smag, 
og  det    en  Smag,    hvori    ligesom    hele  Begrebet   »Bu- 


Fra  Studiebogen.  42  I 

tikken«  med  alt  dets  forskjelligartede  Indhold  var  ind- 
opløst. 

I  hine  forsvundne  Dage  havde  han  ofte  fabri- 
keret saadanne  Kræmmerhuse  til  hende,  stundom  i 
Smug,  stundom  opdaget  af  en  eller  anden  Svend,  der 
da  aldrig  havde  undladt  at  drille  ham  ved  at  henlede 
de  Andres  Opmærksomhed  paa,  at  nu  gik  Ole  og 
lavede  sig  til  at  gaa  paa  Frieri  eller  andet  Lignende, 
som  imidlertid  ikke  anfægtede  ham  synderlig.  Kunde 
han  ikke  faa  Kræmmerhuset  fyldt  med  Rosiner  eller  med 
Svedsker,  tog  han  tiltakke  med  Puddersukker,  ja  han 
havde  engang  gjort  et  Forsøg,  der  kostede  ham  et 
Par  Buxer  og  indbragte  ham  en  aldeles  extraordinær 
Dragt  Prygl,  paa  at  hjælpe  sig  med  Sirup  af  den 
store  Tønde.  Med  disse  Gaver  ilede  han  saa  ud  til 
Olsens  Have,  hvor  Børnene  havde  deres  Legetimer, 
inden  de  Gamle  kom,  eller  over  til  Hegnet  om  Post- 
mesterens Have,  hvor  han  til  Punkt  og  Prikke  kjendte 
alle  de  Steder,   hvor  en  Overgang  var  mulig. 

Men  ligesom  Erindringen  om  denne  Tid  var 
smeltet  bort  hos  hans  Gjenboerske,  saaledes  var  det, 
som  sagt,  kun  saare  tilfældige  ydre  Anledninger,  der 
bragte  ham  paa  disse  Tanker.  Maaske  det  dog  var 
en  Erindring  om  de  gamle  Tider,  der  lod  ham  være 
meget  villig  til  at  give  Postmesterens  Kredit  paa  de 
Varer,  de  lod  hente,  skjønt  dette  var  Noget,  der  var 
udtrykkelig  forbudt  i  Butikkens  hemmelige  Instrux,  og 
det  et  Par  Gange  havde  indbragt  ham  Ubehagelig- 
heder af  Faderen.  Men  alt  videre  Galanteri  udenfor 
dette  økonomiske  02:  noget  materielle  existerede  ikke. 


42  2  V.  C.  S.    Topsøe. 

Saaledes  sad  nu  de  To,  hver  paa  sin  Side  af  det 
stille  Torv,  og  over  dette  vexlede  Sommer  og  Vinter, 
Regn  og  Solskin,  som  de  havde  gjort  i  Aarhundre- 
der  før  deres  Tid ,  men  Altsammen  uden  at  det 
gjorde  synderlig  Forandring.  Postkarlen  stod  til  sine 
Tider  og  spændte  den  lille  Postvogn  for  i  varmt  og 
tørt  Vejr  og  stundom  i  Regnsøle.  Til  Tider  stod 
Posthusets  Kontorvinduer  alle  aabne  for  at  bringe  et 
Pust  af  frisk  Køling  ind  i  det  beklumrede  Rum,  og 
til  Tider  føg  Sneen  helt  ind  i  Gangen  og  laa  i  en 
Drive  over  Trappen  og  som  et  stort,  hvidt  Tæppe 
over  hele  Torvet.  Sneen  var  i  en  vis  Henseende 
det  mest  forræderiske  af  alle  de  Sorter  Vejrlig,  der 
huserede  over  det  stille  Torv,  thi  den  opsummerede 
tydelig  Fodsporene  af  dem,  der  færdedes  der,  Trin 
efter  Trin,  og  det  blev  kun  et  lille  Tal ,  et  forskræk- 
keligt lille  Tal  for  et  Torv ,  hvor  der  laa  et  Posthus. 
Ja  endog  paa  dettes  egen  Trappe  kunde  Snetæppet 
ligge  saa  uberørt  og  hvidt,  at  Posthuset  maatte  føle 
sig  i  højeste  Grad  trykket  derved ,  hvis  det  havde 
havt   nogen    honnet    Ambition  i  Retning  af   Frekvens. 

Og  ovre  i  Kjøbmandshandelen  gik  Aarene  uden 
synderlig  større  Forandring.  Det  var  Aarstid  til  at 
staa  i  Butiksdøren  og  se  dovent  ud  mod  Torvet,  der 
bagtes  i  Solhede,  og  Aarstid,  hvor  man  ærgrede  sig 
over,  at  Kunderne  ikke  kunde  lukke  Døren  op  uden 
at  lukke  en  Strøm  af  raakold  Luft  ind.  Aarstid, 
hvor  Solen  blinkede  lyst  og  fornøjelig  paa  de  i 
Ruderne  ophængte  Silkebaand  og  Piske,  og  Aarstid, 
hvor    Gulvet    flød    som    et    Morads,    der    aldrig  kunde 


Fra  Studiebogeu.  A~0 

blive  tørt  og  renset,  og  hvortil  hver  Bondestøvle  gav 
sit  nye    Bidrag  af  Ælte. 

Hugtand  eller  Oluf  Nielsen,  som  hans  borgerlige 
Navn  lød ,  var  nu  den  unge  Chef,  i  Virkeligheden 
ialfald;  hans  Fader  var  det  kun  af  Navn.  Han  var 
en  skikkelig  gammel  Mand,  der  gik  og  snakkede  om 
alt  det,  han  endnu  kunde  gjøre,  skjønt  han  var  saa 
nær  de  Halvfjerds,  men  Sønnen  styrede  Alt.  Og  han 
var  længst  kommen  ud  over  at  mene  det  nødvendigt 
at  efterligne  den  ældre  Svends  Armbevægelser  for  at 
gjøre  et  specielt  kjøbmandsmæssigt  Indtryk ,  og  det 
var  længe  siden,  det  havde  været  nødvendigt  i  Smug 
at  staa  paa  Tæerne  bag  Disken,  naar  der  kom  særlig 
udmærkede  Kunder;  han  var  høj  nok  og  var  noget 
for  sig  selv.  Velvoxen,  udstyret  med  et,  om  ikke 
livligt,  saa  godmodigt  Ansigt  med  et  mørkt  Skjæg, 
der  dækkede  Hugtænderne  endel  —  dem  var  han 
selv  slet  ikke  stolt  af  —  o«-  eneste  Arving-  til  den 
eneste  Kjøbmandsforretning  i  Byen,  hvor  der  over- 
hovedet var  noget  Ordentligt  at  tjene ;  det  var 
lovende. 

Maaske  Hugtand  var  Gjenstand  for  Forventning 
og  Forhaabning  adskillige  Steder,  men  vist  er  det, 
at  han  selv  var  meget  uanfægtet  af  luftige  Fore- 
stillinger baade  i  den  ene  og  den  anden  Retning. 
Han  tog  Livet,  som  det  var,  og  plagede  sig  ikke  med 
Spekulationer  over  Fremtiden ;  han  slog  sig  til  Ro  i  en 
vis  rodfæstet  Overbevisning  om,  at  det  var  bedst,  at  det 
gik,  som  det  gik,  og  at  det  Hele  var  ganske  vel  ind- 
rettet,     en  Livsfilosofi,     som   han   i   mere   private   Sam- 


424  V.   C.  S.   Topsøe. 

tater  plejede   at  formulere  deri,    at    -det  altid  klarede 
sig  i  Enden«. 

Postmesterfrøkenen  paa  den  anden  Side  af 
Torvet  var  ogsaa  i  Besiddelse  af  et  vist  Jevnmod, 
men  det  kan  dog  ikke  fragaas,  at  hun  stundom  under 
sin  ensformige  Regering  over  Ageposter  og  Land- 
poster opkastede  sig  selv  det  Spørgsmaal ,  om  Livet 
ikke  var  en  temmelig  ensformig  Ting,  og  om  der 
var  synderlig  Udsigt  til  nogen  mere  opklarende  Af- 
slutning. 


Det  var  en  Søndag,  midt  i  Sommeren.  En  sol- 
beskinnet Søndag,  meget  stille  og  noget  kjedelig,  og 
det  lige  fra  den  tidlige  Morgenstund.  Man  kunde 
strax  have  set  paa  det  Torv,  der  i  saa  mange, 
mange  Aar  forgjæves  havde  ventet  paa,  om  der  ikke 
skulde  ske  noget  paa  det,  at  det  heller  ikke  idag 
vilde   se   sin  Forventning  opfyldt. 

Den  oprindende  Dag  var  imidlertid  i  al  sin 
Rolighed  en  betydningsfuld  Dag  for  den  ene  af 
Hovedpersonerne  ved  Torvet.  Det  var  Postmester- 
frøkenens fem  og  tyveaarige  Fødselsdag.  Men  der 
var  for  Resten  ingen  Anden  end  hun  selv,  der  vidste 
det;  Faderen  huskede  det  ikke.  Ganske  vist  burde 
han  have  gjort  det,  thi  saa  roligt  og  ensformigt  og 
vanemæssigt  det  end  gik,  saa  var  det  dog  ikke  noget 
ringe  Offer,  hun  bragte  ved  at  sidde  derinde  paa 
Kontoret    og    arbejde    næsten    den    hele    Dag.      Men 


Fra  Studiebogen.  425 

han  huskede  det  ikke ;  han  huskede  det  ligesaa  lidt, 
som  han  vilde  have  husket  sin  egen  Fødselsdag  eller 
nogen   anden  Dag  eller  Datum. 

Derfor  vaagnede  den  lille  Postmesterfrøken  ogsaa 
op  den  Morgen  med  en  Følelse  af,  at  hun  var  glemt 
af  den  hele  Verden. 

Det  blev  hun  liggende  lidt  for  at  spekulere  paa, 
og  hun  kunde  ikke  lade  være ,  da  hun  havde  ligget 
lidt,  at  komme  til  at  græde  derover.  Hun  tænkte 
paa,  at  hun  idag  skulde  sige  Farvel  til  Ungdoms- 
alderen;  thi  naar  man  var  fem  og  tyve  Aar,  var  man 
ikke  længer  en  ung  Pige ,  men  begyndte  at  blive 
gammel.  En  gammel  Pige !  Hun  kom  til  at  græde 
stærkere  ved  denne  Tanke.  En  gammel  Pige!  Naar 
der  var  gaaet  ligesaa  længe  til  —  og  det  vilde  vist 
ikke  tage  saa  lang  Tid  denne  Gang  som  første 
Gang  —  saa  var  hun  bleven  halvtreds ,  hvis  hun  da 
ikke  laa  inde  paa  Kirkegaarden.  Men  det  vilde  hun 
da  haabe,  at  hun  gjorde ;  thi  det  var  jo  en  forskræk- 
kelig Tilstand,  hvortil  der  ellers  aabnede  sig  Udsigt, 
at  sidde  begravet  paa  det  afskyelige  Kontor,  Dag  ud 
og  Dag  ind,  ligesom  hun  alt  havde  gjort,  siden  hun 
var  tyve  Aar. 

Kunde  hun  ikke  have  havt  Ret  til  at  blive  mere 
lykkelig?  Var  hun  ikke  selv  istand  til  at  gjøre  Alt 
for  en  Mand,  der  elskede  hende,  hun,  som  havde 
gjort  saa  meget  for  en  Fader,  der  ikke  holdt  mere 
af  hende?  Han  var  ikke  nogen  slem  Fader,  men 
han  holdt  dog  ikke  synderlig  af  hende,  det  var  nemt 
nok  at  se. 


426  V.   C.  S.    Topsøe. 

Ingen  holdt  af  hende.  Og  hvad  kunde  hun  ikke 
have  gjort  for  en  Mand,  der  elskede  hende?  Lykke- 
lig skulde  han  være  bleven.  Og  en  kjøn  Kone  havde 
han  da  ogsaa  faaet  i  hende,  det  kunde  hun  da  nok 
selv  se. 

Hun  rejste  sig  op  i  Sengen  og  tog  sit  lille  Spejl 
ned  fra  Væggen.  Jo,  det  var  virkelig  et  kjønt  Ansigt; 
det  kunde  der  kun  tvivles  om  af  hendes  Veninder. 
Maaske  var  Munden  lidt  for  stor  og  havde  et  sam- 
menknebet Træk  ved  Mundvigerne  —  det  kom  fra 
den  Tand  —  men  ellers  saa  det  virkelig  godt  ud. 
Og  Haaret !  Hun  løste  det  ned.  Det  var  virkelig 
godt  og  svært.  Detmaatte  have  været  en  underlig  ham, 
som  ikke  vilde  have  fundet  det,  og  som  ikke  vilde  have 
havt  Fornøjelse  af  at  se  derpaa  og  maaske  selv  løse 
det  ned.  Hun  vilde  gjøre  det  endnu  lidt  mere  male- 
risk, strøg  sin  Natklædning  lidt  tilbage  og  lod  Haar- 
strømmen  falde  ned  paa  en  smuk  Skulder.  Det  saae 
virkelig  saa  godt  ud,  at  hun  et  Øjeblik  glemte  at 
græde. 

Men  saa  kom  hun  til  at  se  op  paa  Væggen, 
hvor  der  hang  et  forskrækkeligt,  tysk  Lithografi,  kjøbt 
engang  ved  Døren ,  som  forestillede  Jephtas  Datter 
med  sine  Veninder.  Og  Jephtas  Datter  havde  akkurat 
saadant  løst  Haar  hængende  ned  over  Skuldrene.  Ja, 
var  hun  ikke  selv  en  Jephtas  Datter?  Jo,  ganske 
sikkert.  Men  meget  mere  forladt,  thi  den  rigtige 
havde  havt  gode  og  tro  Veninder,  der  havde  sørget 
med  hende.  Men  hun  !  Var  der  nogen,  hun  hadede, 
var  det  hendes  afskyelige  Veninder,   der  aldrig  ynkede 


Fra   Studiebogen.  4-7 

hende  og  lod  hende  sidde  paa  sit  Kontor,  medens 
de  morede  sig ,  formodentlig  fordi  de  godt  vidste ,  at 
hun  var  meget  kjønnere  end  de.  I  Dag  vidste  hun, 
at  de  to  skulde  ud  at  kjøre  med  deres  Familier  og 
Fremmede,  men  hun  skulde  sidde  muttersene  tilbage 
i   Byen,  ganske  forladt. 

Godt  var  det  da,  at  de  ikke  vidste,  det  var 
hendes  Fødselsdag;  saa  vilde  de  formodentlig  have 
glædet  sig  over,  hvordan  hun  skulde  sidde  hele  Dagen, 
og  saa  vilde  de  sikkert  ogsaa  have  udregnet,  at  nu 
kunde  der  ikke  være  længe  til,  hun  skulde  have 
Rynker  i  Ansigtet  og  Trækkene  begynde  at  blive  lidt 
skarpere  og  mere  falmede ;  Ansigtet  misundte  de 
hende  jo,  det  var  da  en  Trøst;  men  det  var  rigtignok 
en  dejlig  Trøst  at  skulle  have  overfor  sine  Veninder. 
Nej ,  imod  Jephtas  Datter  havde  Veninderne  dog 
været  bedre ! 

Og  saa  kastede  hun  sig  atter  i  Sengen  og  græd 
og  hulkede,  men  stjal  sig  dog  en  enkelt  Gang,  da 
det  var  ifærd  med  at  gaa  lidt  over ,  til  at  se  sig  i 
Spejlet,  hvorledes  hun  saa  ud,  naar  hun  var  saa  for- 
tvivlet med  Taarer  i  Øjnene  og  med  malerisk  tilbage- 
strøgen Natdragt  og  opløst  Haar. 

Endelig  hørte  hun  sin  Faders  Stemme  nede  i 
Huset;  saa  vidste  hun,  at  det  var  Thetitl,  og  at  hun 
maatte  staa  op.  Hun  dyppede  Hovedet  ned  i  Vand- 
fadet og  søgte  at  køle  og  skylle  sit  Ansigt  saa  godt, 
at  Sporene  af  Taarer  forsvandt.  Det  lykkedes  hende 
nogenlunde,  men  Postmesteren  var  iøvrigt  ikke  meget 
skarpsynet,     og    da    hun    sad    ved    Thebordet  med   sit 


428  V.   C    S.    Topsøe. 

Haar  saa  ordentlig  flettet  og  sin  Morgenkjole  saa 
knappet,  som  Nogen  kunde  forlange,  var  der  heller 
ikke  Meget  tilbage   af  Jephtas  Datter. 

Postmesteren  kom  naturligvis  ikke  til  at  huske 
paa  Fødselsdagen,  men  gnavede  som  sædvanlig,  fordi 
den  første  Kop  The  var  for  stærk  og  den  anden  for 
svag.  Han  søgte  at  faa  hende  ud  af  Stuen,  for  at 
han  kunde  faa  fat  i  Kognaksflasken  og  helde  en 
Slurk  i  sin  Kop,  hvad  der  unægtelig  vilde  have  hjulpet 
paa  Styrken.  Nøglerne ,  havde  han  nemlig  opdaget, 
sad  i  Hjørneskabet,  saa  det  Hele  vilde  kun  være  et 
Øjebliks  Sag,  naar  han  blot  fik  hende  ud  af  Stuen. 
Men  hun  kjendte  al  hans  Krigslist  ud  og  ind  og  lod 
sig  ikke  narre.  Sligt  hørte  til  de  daglige  Kampe ,  i 
hvilke  hun  var  vel  forfaren.  Et  Øjeblik  blev  hun  for 
Resten  lidt  fristet.  Hun  vidste ,  at  hvis  hun  lod  ham 
faa  sin  The  forvandlet  til  en  Kop  dygtig  stærk  Toddy, 
saa  vilde  hun  dog  i  Dag  faa  en  rolig  og  fredelig 
Formiddag,  og  det  syntes  hun  nok,  hun  kunde  have 
Grund  til  at  ønske  sig  paa  sin  Fødselsdag;  opfyldte 
hun  derimod  ikke  Faderens  Forventning,  vilde  hun 
faa  lutter  Gnaverier  og  Drillerier  til  Straf. 

Men  saa  tænkte  hun  paa,  at  det  var  hendes 
Pligt  at  lade  være.  Doktoren  havde  paalagt  hende 
at  gjøre  Alt,  hvad  hun  kunde,  for  at  forhindre  den 
gamle  Mand  fra  at  drikke;  hver  Slurk  Kognak  over 
det  reglementerede  Maal  var  en  Pind  til  Faderens 
Ligkiste  eller  dog  en  lille  Splint. 

Hun  havde  for  megen  kvindelig  Takt  til  ikke  at 
genere    sig   for    uden    videre    at   gaa    hen    og  tage  de 


Fra  Studiebogen.  429 

glemte  Nøgler  af  Laasen;  thi  det  vilde  blive  godt 
forstaaet,  vidste  hun.  Saa  var  der  ikke  andet  for  at 
gjøre  end  at  holde  Stand  ved  Bordet  og  i  Stuen ,  til 
han  gik  ud,  og  det  gjorde  hun  tappert,  skjønt  han  i 
sin  irriterede  Sindsstemning  virkelig  blev  meget  ube- 
hagelig og  skjændte  grovt  paa  hende  over  Theen, 
Solskinnet,  Afstøvningen  i  Værelset  og  Gryderumste- 
ringen i  Køkkenet,  saa  Taarerne  stod  hende  i  Øjnene, 
og  hun  ikke  kunde  svare  for  ikke  at  komme  til  at  græde. 

En  Vogn  rullede  afsted  udenfor.  Det  lød  som 
en  Holstenskvogn.  Det  var  sikkert  en  af  de  afskye- 
lige Veninder,  som  kjørte  ud.  Hun  gad  neppe  vende 
sig  om  for  at  se  ud;  men  hun  gjorde  det  dog.  Jo, 
ganske  rigtigt,  det  var  alle  Rasmussens.  Nu  skulde 
de  ud  og  more  sig  hele  Dagen.  Veninden  sad  og 
vendte  sig  om ;  hun  skulde  naturligvis  se,  om  hun 
saae,  hvor  rask  de  kjørte  afsted,  for  rigtig  at  misunde 
hende. 

Men  hun  tog  sig  i  Agt  for  at  gaa  hen  til  Vin- 
duet, skjønt  hendes  Fader  endelig  vilde  have  hende 
derhen  for  at  nikke  til  Louise  Rasmussen  og  i  en 
pludselig  kjærlig  Tone  foreslog  hende  at  gaa  ud  i 
Forstuen  for  at  se,  hvor  Vognen  kjørte  hen,  ned  ad 
Skræddergade  eller  ad  Smedeporten,  Noget,  han,  det 
maa  indrømmes,  kunde  ønske  oplyst,  ikke  alene  for 
at  faa  Flasken  snappet,  men  ogsaa,  fordi  det  var  en 
selvstændig  Dagsbegivenhed,  om  Rasmussens  kjørte 
til  Klubskoven  eller  var  gaaet  saa  vidt  i  deres  be- 
kjendte  Ødselhed,  at  de  vare  kjørte  til  den  meget 
længere  bortliggende  Hegnede   Skov. 


43^  V-   C.  S.    Topsøe. 

Endelig  blev  man  færdig.  Postmesteren  satte  sig 
hen  ved  Vinduet  og  saae  paa  den  ham  ikke  ubekjendte 
Udsigt,  Torvet  i  tidlig  Formiddagsbelysning,  idet  han 
straffede  sin  Datter  ved  at  tænde  sin  Pibe  derinde 
efter  først  at  have  banket  og  blæst  den  ud  paa  den 
ny  polerede  Kakkelovn.  Postmesterfrøkenen  lod  som 
Ingenting,  skjønt  det  var  en  bestemt  Aftale,  at  i 
Spisestuen  blev  der  ikke  røget  Pibe.  Hun  satte  Kop- 
perne ind  i  Hjørneskabet,  kunde  saa  med  Anstand 
tage  Nøglerne  af  og  listede  sig  saa  med  dem  over  i 
sit  Kontor,  hvor  hun  satte  sig  ved  Vinduet  og  lige- 
ledes saae  paa  Torvet  i  tidlig  Formiddagsbelysning, 
det  evindelige  Torv  med  dets  Græsstraa,  dets  ujevne 
Brolægning  og  dets  ørkenagtige  Ensomhed. 

Det  var  strax  Lukningstid  for  Butikkerne.  Skod- 
derne vare  alt  satte  halvt  for  ovre  i  Nielsens  store 
Butik.  Gamle  Nielsen  og  unge  Nielsen  selv  stod  i 
den  aabne  Dør  og  ventede  helt  søndagsklædte  paa, 
at  Klokken  skulde  slaa  det  første  af  de  ni  Slag,  for 
øjeblikkelig  at  fuldstændiggjøre  Afspærringen.  Han 
tænkte  ikke  engang  paa  at  se  over  paa  sin  Gjen- 
boerske.  Han  skulde  formodentlig  ogsaa  ud  at  kjøre. 
Det  var  dog  forskrækkeligt,  hvor  han  havde  skæmmet 
sig  med  Alderen,  og  det  Skæg  helt  rundt  om  Ansigtet 
troede  han  formodentlig  klædte  ham.     Naa! 

Jo,  nu  hilste  han  dog,  og  umaadelig  høflig. 
Fødselsdagen  vidste  han  vel  ikke  Noget  af,  men 
nogen  Levemaade  havde  han  dog.  Man  kunde  da 
rigtignok  se  paa  ham,  at  han  havde  gjort  Tjeneste 
som  Reserveløjtnant.     For  god  til  Louise  Rasmussen, 


Fra  Studiebogen.  4>^ 

som  nok  gjerne  vilde  have  ham,  var  han  da  i  ethvert 
Fald;  men  hun  vilde  vel  nok  gjøre  Alt  for  at  faa 
ham.  Penge  havde  han  jo  ogsaa,  og  det  var  Noget, 
hun  brød  sig  om.  En  Trøst  var  det  dog  altid,  at 
han  ikke  var  kjørt  ud  med  Rasmussens. 

Første  Slag  slog  Klokken  omme  paa  Taarnet, 
og  saa  de  andre  otte,  og  saa  begyndte  Søndags- 
klokken  at  ringe.  Hugtand  og  hans  Fader  gik  bort 
fra  Døren  og  ind  i  Mørket;  Butiksdøren  blev  baade 
lukket  og  skoddet,  og  nu  var  der  ganske  ensomt  paa 
Torvet. 

Sikken  en  Søndag  det  vilde  blive. 

Hun  gik  bort  fra  Vinduet  og  lavede  sig  til  at 
gaa  i  Kirke,  skjønt  det  den  Dag  ikke  var  den  nye 
Medhjælper,  der  prædikede,  han,  som  syntes  at  for- 
staa,  hvad  Folk  tænkte  paa,  men  den  gamle  Sogne- 
præst, som  var  en  inderlig  skikkelig  Mand,  men  en 
daarlig  og  udslidt  Taler.  Hun  gjorde  sig  Samvittig- 
hed af,  at  hun  aldrig-  kunde  se  ham  oppe  paa  Præ- 
dikestolen anstrenge  sig  for  at  raabe  ned  til  Til- 
hørerne, saa  han  næsten  gjorde  et  Spring  ved  hver 
Sætning,  uden  at  tænke  paa  en  stakkels  Hyrdehund, 
der  forgjæves  anstrenger  sig  for  at  faa  fat  i  sine  Faar. 

Hun  gik  derhen,  og  da  Gudstjenesten  var  forbi, 
og  der  lukkedes  for  Kirken,  som  kun  saa  en  ubetyde- 
lig Smule  mere  tom  ud,  da  den  Sidste  var  gaaet,  end 
den  havde  set  ud,  medens  den  gamle  Præst  sprang 
omkring  efter  sine  Ord,  saa  gik  hun  lidt  om  paa 
den  overrendte  Kirkegaard  og  saa  hjem. 

Der    var    ligesaa    tomt    paa    Torvet    som    før    og 


432  r.    C.   S.    Topsøe. 

ligesaa  tomt  i  Husene,  og  da  de  To  kort  efter  sad 
ved  det  tidlige  Middagsbord,  foer  det  ud  af  Munden 
paa  hende:    »Fader,  det  er  min  Fødselsdag  idag.« 

»Aa  Snak  da,«  sagde  den  Gamle,  idet  han  et 
Øjeblik  lod   sin  Ske  hvile. 

Hun  nikkede,  thi  hun  var  lige  ved  at  briste  i 
Graad. 

»Ja,  det  veed  du  vel  bedre  end  jeg,  min  Pige,« 
sagde  Faderen  saa  atter  og  tilføjede  lidt  efter:  »Det 
skulde  Du  have  sagt  før,  saa  skulde  vi  have  gjort 
Stads  af  Dig.« 

Saa  rejste  han  sig  imidlertid  op  med  en  pludse- 
lig Bevægelse  og  gik  hen  til  det  gamle  Chatol,  hvor- 
til han  havde  Nøglen,  og  tog  efter  lang  Leden  og 
Famlen  en  Femdalerseddel,  sikkert  den  eneste,  der 
laa  der.  Han  glattede  den  og  ruskede  let  i  den  for 
at  se,  om  den  ikke  vilde  blive  til  to,  thi  der  var  ad- 
skillige Dage  endnu  til  næste  Maaned,  men  Sedlen 
vilde  ikke  indlade  sig  paa  nogen  Fordobling.  Saa  tog 
han  en  rask  Beslutning,  strøg  sig  ned  over  sin  røde 
Næse  med  den  ene  Haand  og  leverede  med  den 
anden    sin  Datter  Sedlen  i  et  flot  og  gavmildt  Sving. 

»Den  skal  Du  have,  min  Pige,  Du  er  en  god 
Pige   ...  og  Du  skal  kjøbe  Dig  ...   en  Hat.« 

Det  sidste  Ord  skød  han  af  med  et  saadant 
Eftertryk,  som  om  der  for  den  Sum,  han  overleverede 
hende,  kunde  kjøbes  en  hvilkensomhelst  Hovedbedæk- 
ning, som  Europas  Modekunst  paa  sit  nuværende 
Standpunkt  kunde  frembringe. 

Hun    kyssede    ham    rørt,    hun   havde    en    vis    Til- 


Fra  Studiebogen.  433 

bøjelighed  til  at  gjøre  Afkald  paa  Gaven,  men  Hat- 
ten, som  for  Resten  havde  været  omtalt  i  et  Aarstid, 
fristede  unægtelig  stærkt. 

Saa  faldt  der  ham  en  ny  Vending  ind. 

»Jeg  vil  saa  Skam  drikke  din  Skaal,  min  Pige,'- 
sagde  han  i  en  Tone,  som  om  han  derved  satte 
Kronen  paa  alle  de  Velgjeminger,  han  i  en  meget 
lang  Aarrække  havde  bevist  hende.  »Laan  mig  dine 
Nøgler,  der  staar  vist  en  Draabe  Portvin  i  Skabet.« 

»Nej,  Fader,  den  har  Du  drukket;  Flasken 
er  tom.« 

»Saa,  er  den  det,  det  var  rent  galt.  Din  Skaal 
skulde  vi  dog  drikke.« 

»Aa  nej,  lad  os  hellere  lade  være,«  bad  hun 
helt  forknyt,  thi  hun  anede  nok,  hvorledes  det  vilde 
ende. 

»Hvor  gammel  bliver  Du  idag?« 

»Fem  og  tyve  Aar.« 

»Fem  og  tyve  Aar,«  sagde  han  i  en  Tone,  som 
viste,  at  der  var  kommet  et  Moment  frem,  som  var 
saa  afgjørende,  at  enhver  Tvivl  maatte  forstumme. 
»Du  bliver  myndig.  Nej,  veed  Du  hvad,  min  Pige  — 
aa,  laan  mig  en  Daler,  nu  er  det  jo  Dig,  der  har 
Penge,«  føjede  han  til  i  en  spøgefuld  Tone  og  tog  i 
det  Samme  Femdalersedlen,  som  laa  paa  Bordet,  og 
i  en  Vending  var  han  ude  af  Døren  og  Pigen  sendt 
i  Byen  for  ad  en  Bagdør  at  faa  udleveret  en  Flaske 
lokal  Portvin. 

Postmesterfrøkenen  overgav  sig  paa  Naade  og 
Unaade. 

V.  C.  S.  Topsøe :  Samlede  Fortællinger.   II  28 


434  v-   c-   s-    Topsøe. 

Der  gik  Hatten.  Det  fandt  hun  sig  imidlertid 
nok  i.  Hun  syntes  stundom,  at  hun  var  ophørt  at 
være  forfængelig,  Hatten  var  derfor  ikke  det  Værste, 
men  sandelig  Faderens  Opførsel ;  det  var  saa  tungt 
og  ydmygende,  det  følte  den  stakkels  Postmester- 
frøken i  fuldeste  Maal.  Jephtas  Datter  uden  Ven- 
inder, tænkte  hun,   og  uden  Jephta. 

Pigen  kom,   og  Vinen  kom. 

Hun  maatte  drikke  et  Glas  med  sin  Fader  og 
klinke,  og  saa  drak  han  Resten,  blev  snart  lidt  vrøvle- 
voren,  thi  Stedets  Portvin  var  meget  stærk,  og  lagde 
sig    sluttelig    hen    paa   Sofaen,    hvor  han  faldt  i  Søvn. 

Saa  gik  hun  atter  ind  paa  Kontoret  og  søgte 
forgjæves  at  huske  Noget  af,  hvad  den  gamle  Præst 
havde  sagt  om  noget  ganske  Andet  end  det,  der  laa 
hende  paa  Sinde,  og  saa  saae  hun  ud  paa  Torvet, 
hvor  Skyggerne  nu  igjen  blev  længere,  thi  man  var 
godt  op   ad  Eftermiddagen. 

Men  som  hun  sad  der,  forstyrredes  hun  i  sine 
triste  og  ensformige  Betragtninger  ved  paa  een  Gang 
at  mærke  en  ubehagelig  sveden  Lugt,  der  kom  ude- 
fra; den  fortog  sig  et  Øjeblik,  men  kom  saa  strax 
igjen,   og  det  stærkere,   ja  meget  stærk. 

I  det  Samme  kom  Pigen  farende  ind  og  raabte 
med  et  forfærdet  Udtryk : 

»Frøken,   Frøken,  der  er  Ild  i  Fattighuset.« 

Det  gamle,  lange  Fattighus  laa  i  Nabolaget,  ud 
til    en    Gyde,    der    laa    bag    ved    Postmesterens  Have. 

Der  var  ingen  Fare  for  Øjeblikket,  men  det  var 
dog  en  stor  Forskrækkelse,    at    en    Ildløs,    Ildløs,    der 


Fra   Studicbogen.  435 

synes  en  saa  rædselsfuld  Begivenhed  i  smaa  Kjøb- 
stæder,  var  saa  nær  ved.  Da  Frøkenen  rejste  sig  op, 
var  hun  ogsaa  helt  mat  i  Knæerne.  Hun  spurgte  om 
sin  Fader.  Pigen  havde  vækket  ham  og  fortalt  ham, 
at  der  var  Ildløs.  Han  havde  søvndrukken  givet  det 
lakoniske  Raad:  »Slaa  Vand  paa«,  og  var  saa  atter 
sovet  ind  paa  Sofaen  i  Dagligstuen.  Der  lod  de  ham 
saa   ligge   og   løb   ned  i  Haven. 

Ildløs  var  der  ganske  vist,  og  den  havde  alt 
grebet  temmelig  stærkt  om  sig.  Inden  man  mærkede 
Noget  til  den,  var  det  kommet  saa  vidt,  at  Luerne 
alt  slog  ud  igjennem  det  mosgroede  Straatag.  Ilden 
var  sandsynligvis  begyndt  oppe  paa  Loftet;  de  fleste 
Beboere  havde  været  ude,  Gyden  var  ensom,  hele 
Byen  syntes  at  være  udvandret  eller  indelukket,  og 
det  saae  ud,  som  om  det  var  et  rent  Træf,  at  Fat- 
tighuset ikke  ganske  stille  og  uden  at  vække  nogen- 
somhelst  Opsigt  var  brændt  ned  til   Grunden. 

Nu  var  der  imidlertid  stor  Uro  og  Aliarm.  Den 
lave,  brede  Port  stod  aaben  paa  vid  Gab,  og  Lem- 
merne løb  ud  med  deres  pjaltede  Ejendele,  mest 
Sengeklæder  og  Gangtøj ;  de,  der  havde  læsset  af, 
løb  saa  ind  efter  Mere  af  deres  Eget  eller  Andres. 
Opsynsmanden  i  Uniform  foer  omkring  med  et  Par 
Karle  og  traf  nogle  dumme  og  unyttige  Foranstalt- 
ninger ved  at  udspænde  vaade  Lagener  paa  det  Tag, 
der  alligevel  maatte  brænde,  et  Par  Andre  løb  plan- 
løst om  med  Vandspande  som  rent  demonstrative  Be- 
vægelser mod  Ilden. 

Endelig  kom  en  Sprøjte  og  lidt  efter  en   anden ; 

28* 


436  V.  C.  S.   Topsøe. 

Brandkaptejnen  var  kjørt  ud  og  Løjtnanten  ikke 
hjemme.  Folkene  gjorde  derfor,  hvad  de  selv  mente 
var  det  Bedste. 

Sprøjterne  vare  gamle  og  daarlige ,  Slangerne 
sprukne  og  utætte  ;  der  var  ingen  Kraft  i  Pompningen, 
som  til  Gjengjæld  gjorde  saa  meget  desmere  Spek- 
takel; Vandforsyningen  var  daarlig,  de  Folk,  der  vare 
komne  tilstede ,  stod  i  Rækker  og  langede  Brand- 
spande fra  Haand  til  Haand,  men  da  de  fleste  Spande 
vare  lække,  blev  Udbyttet  af  denne  velmente  Forholds- 
regel kun  ringe;  det  meste  Vand  løb  ud  paa  de 
Assisterendes  Støvler  og  Klæder,  og  kun  mindre  Sjatte 
naaede  til   Brandkarrene. 

Til  Gjengjæld  for  det  Mangelfulde  ved  disse 
Foranstaltninger  paa  selve  Brandstedet  blev  der  imid- 
lertid snart  slaaet  meget  stærkt  og  virksomt  paa 
Tromme  rundt  om  i  den  øvrige   Del  af  Byen. 

Den  store,  gamle  Messingtromme  dundrede  og 
ramlede  under  Trommeslagerens  energiske  Behand- 
ing.  Denne,  en  fordrukken  Skomager,  følte,  at  han 
var  en  Mand,  paa  hvem  Byens  Øjne  hvilede  i  denne 
angstfulde  Stund,  at  han  opfyldte  en  alvorlig  Gjerning 
til  sine  Medborgeres  Frelse,  og  han  trommede  som 
en  Mand. 

Rundt  omkring  i  de  uddøde  Huse  begyndte  Li- 
vet at  vaagne  ved  de  rullende  Hvirvler,  og  Folk  løb 
til   Brandstedet  fra  alle  Kanter. 

Der  gik  det  imidlertid  stadig,  som  det  kunde. 
Det  gamle  Hus,  hvori  Alt  var  dobbelt  tørt  efter  den 
lange    Sommertørke,    brændte    som    Trøske.      Det    laa 


Fra  Studiebogen.  437 

for  sig  selv,  og  i  det  stille  Vejr  var  der  lykkeligvis 
ingen  Fare  for,  at  Ilden  kunde  udbrede  sig  videre, 
men  det  var  tydeligt,  at  det,  selv  uden  al  Hjælp  fra 
Brandfolkenes  Side,  vilde  brænde  helt  ned  til  Grunden. 

Af  Taget  stod  kun  et  glødende  Sparreværk ; 
Luerne  slog  flere  Steder  ud  af  Vinduerne  i  Stuelæn- 
gen,  Loftet  maatte   snart  styrte  ned. 

Brandrøgen  kom  mere  og  mere  til  at  lugte  som 
en  kvælende  Os,  efterhaanden  som  Ilden  angreb  de 
af  flere  Slægtleds  Fattigdom  og  Daarlighed  gjennem- 
trukne  Rum.  Beboerne,  der  nu  ikke  mere  kunde 
løbe  ud  og  ind,  hylede  og  klagede  ved  deres  reddede 
Pjalter,  skjændtes,  skreg  op  og  beskyldte  hinanden 
for  at  have  benyttet  Lejligheden  til  at  stjæle.  For- 
virringen mellem  de  Styrende  og  de  Styrede  var  ved- 
blivende lige  stor.  Fra  det  lange,  uhyggelige  Baal 
knitrede  og  futtede  det  stærkere   og  stærkere. 

Fra  en  af  Grupperne  hørte  man  paa  een  Gang 
nogle  underlige  hæse  Klageraab ;  de  lignede  dem, 
som  Folk  udstøde  i  Søvne,  naar  de  i  en  drømt  Ræd- 
sel kæmpe  for  at  faa  Stemmens  Brug. 

Raabene  kom  fra  en  pjaltet  Kone,  der  var  ble- 
ven slæbt  døddrukken  ud,  og  som  nu  begyndte  at 
komme  til   sig  selv. 

De  troede  først,  at  hendes  Raab  var  Drukken- 
skabens Vrælen,  og  medens  Opsynsmanden  i  en  hef- 
tig Tone  kommanderede  hende  til  Tavshed,  under- 
støttede hendes  forrige  Husfæller  hans  Paalæg  ved  at 
ruske  Konen  og  puffe  til  hende. 

Hun    gned    med    sine    snavsede     Hænder    i    det 


43§  V.  C.  S.   Topsøe. 

snavsede  Ansigt  og  i  det  pjuskede  Haar,  der  halvt 
skjulte  det.  Imod  den  dyriske  Sløvhedstilstand  kæm- 
pede Alt,  hvad  der  var  af  Sjæl  i  hende,  og  det  sej- 
rede ;  de  dumpe  Udtryk  af  en  ubestemt,  instinktmæs- 
sig Rædsel  i  hendes  Sind  blev  klarere,  hendes  Stemme 
forstaaeligere.  »Drengen,«  raabte  hun,  »Drengen, 
hvor  er  Drengen?« 

»Drengen,  den  lamme  Dreng,«  lød  det  i  Gjen- 
svar  fra  de  Omstaaende,  der  nu  begyndte  at  forstaa 
hendes  Tale. 

»Er  den  Lamme  kommen  ud?«  spurgtes  der  fra 
Klynge  til  Klynge. 

»Nej,«  mere  hviskedes  end  sagdes  der  samtidig 
fra  flere   Grupper. 

Folk  saae  paa  hinanden  i  stum  Rædsel. 

Det  var  forfærdeligt.  Den  drukne  Kones  lamme 
Søn ,  der  havde  ligget  og  sovet  i  en  Alkove  ved 
Siden  af  den  Stue,  hvor  Moderen  laa,  var  i  Forstyr- 
relsen glemt  og  skulde  til  at  brændes  inde,  thi  han 
kunde  ikke  mere  skaffes  ud. 

Bevidstheden  om  det,  som  nu  paa  denne  sol- 
klare Eftermiddag,  der  saae  ud  som  alle  andre,  skulde 
til  at  fuldbyrdes  inde  i  dette  forfærdelige  Samlings- 
sted for  Ild  og  Røg,  Bevidstheden  om,  at  et  Menne- 
ske nu  laa  i  Dødens  forfærdelige  Angst  bag  disse 
Mure,  der  kunde  styrte  sammen,  inden  den  Aande, 
man  snappede  efter,  var  dragen,  bredte  sig  stivnende 
over  den  Mængde,  der  stod  samlet  i  forskjellige 
Grupper. 

Der  kom   et   Øjebliks   Stilhed   over  det  Hele,    hvor 


Fra  Studiebogen.  439 

Alt  og  Alle  tav  undtagen  Ildsluerne,  som  susede  og 
gurglede   og  knitrede  foran  den  tavse  Hob. 

Men  under  denne  Stilhed  hørte  man  tydelig 
derinde  fra,  fra  Baalet,  et  gjennemtrængende  Raab. 

Man  saae  Folk,  der  havde  staaet  mellem  Til- 
skuerne, vende  sig  om  og  give  sig  til  at  gaa  og  løbe 
bort  i  forskjellige  Retninger,  bort  fra  dette  grufulde 
Sted,   langt  bort. 

Konen  havde  ogsaa  hørt  Skriget,  og  hun  svarede 
med  et  andet  forfærdeligt  Raab  og  vilde  styrte  af- 
sted, men  blev  holdt  tilbage. 

En  ny  Bevægelse  gik  igjennem  Mængden,  hvor- 
under Folk  undgik  at  se  paa  hinanden. 

En  ny  Stilhed;  atter  Raabet.  En  Mand  farer 
hen  til  Konen  og  gjør  hende  et  kort  Spørgsmaal, 
som  hun  besvarer  mere  med  Tegn  end  med  Ord, 
og  i  samme  Øjeblik  er  Manden  med  et  Spring  inde 
af  den  brændende  Port. 

»Hvem  var  det?  hvad  er  det,  han  gjør?«  spørges 
der  i  de  forvirrede   Grupper. 

En  Røgsky,  sprængt  med  røde  Gnister,  sænker 
sig  over  Portaabningen,  som  for  at  give  et  uhyggeligt 
Svar.  Det  var  Sparrerne  i  den  Del  af  Tagværket, 
som  netop  stod  over  Porten,  der  faldt;  lidt  efter  faldt 
et  Par  af  Sparrerne,  som  stod  til  Venstre  for  de 
faldne,  og  saa  atter  et  Par,  saa  maatte  Loftet  snart 
give  efter,  og  i  samme  Nu,  som  man  havde  sluttet 
saaledes,  foer  en  sort  og  tyk  Røgsky  op  fra  dette 
Sted,  som  ved  en  Explosion.  Loftet  var  faldet  over 
disse  Stuer,    Ildsluerne    slog    med    Sværme    af  Gnister 


44°  V.   C.  S.    'Topsøe. 

ud  af  de  udbrændte  Vinduer  med  en  saadan  Fart, 
at  Folk  veg  tilbage,  skjønt  man  stod  et  godt  Stykke 
borte  for  Hedens  Skyld. 

Var  det  der,  han  var  løben  ind?  Var  det  der, 
Drengen  havde  ligget?  Drog  de  begge  nu  deres 
sidste  Suk  i  unævnelige  Kvaler?  Ingen  kunde  nu 
forlade  Stedet. 

Atter  faldt  en  Sparre  og  nu  til  Højre. 

Og  saa  —  var  det  en  Anden,  der  havde  peget, 
eller  var  det  En  selv,  hvis  Blik  instinktmæssig  havde 
fundet  det:  I  et  af  de  sidste  Vinduer  til  Højre  sad 
en  Skikkelse  med  Noget. 

Der  hang  et  Forhæng  af  Røg  ogsaa  om  dette, 
og  man  saae  kun  uklart  Skikkelsens  Bevægelser,  men 
lidt  efter  kom  den  løbende  ud ;  det  er  den  dristige 
Mand,   og  han  holder  et  Barn  op  til  sig. 

Moderen  udstøder  et  hæst  Raab  og  farer  hen 
til  dem. 

Man  raabte  og  skreg,  man  jublede  formelig,  men 
de  Fleste  —  Mændene  ogsaa  —  følte,  at  de  tillige 
havde   Taarer  i  Øjnene. 

Men  saa  raabte  man  atter,  og  hvilket  Hurra! 
Engang  for  et  Par  hundrede  Aar  siden  havde  den 
uselige  Flække  kæmpet  med  Mandemod  mod  Sven- 
sken ude  ved  Præstevænget  og  slaaet  ham  tilbage. 
Der  havde  ikke  siden  hin  Stormnat  været  raabt  saa- 
dant  et  Hurra  som  det,  der  nu  lød. 

Men  hvem  var  Manden? 

Postmesterfrøkenen      sprang     ned     fra     det     høje 


Fra  Studiebogen.  44 J 

Gjærde    og    ud    paa   Vejen,    thi    det    var    Hugtand   og 
ingen  Anden. 

Hun  vilde  ikke  gaa  hen  til  ham,  skjønt  det  var 
det  Eneste,  hun  havde  Lyst  til,  og  det  forekom  hende, 
at  hun  ikke  kunde  holde  op  med  at  græde,  før  hun 
havde  trykket  hans  Haand. 

Moderen  havde  kun  tænkt  paa  at  tage  Barnet, 
en  Dreng  paa  en  fem,  sex  Aar,  hvis  ene  Ben  var 
visnet;  hun  sad  med  det  paa  Skjødet,  fremjamrende 
Bebrejdelser  mod  sig  selv  og  tillige  Løfter  om  aldrig 
mere  at  drikke  sig  fuld.  Omkring  hende  var  der 
samlet  en  Gruppe. 

Unge  Nielsen  stod  for  sig  i  en  anden  Klynge, 
tilrøget  og  forpjusket  at  se  til,  rød  og  varm.  Om- 
kring ham  stod  Folk,  som  udtalte  Beundring  for  hans 
Mod.  Han  hørte  vel  nok  efter,  men  svarede  ikke 
Noget;  Hænderne  havde  han  i  Lommen  og  stod  og 
borede  med  den  ene  Hæl  i  Jorden.  Byfogden,  der 
var  kommen  tilstede  lige  nu,  kom  ogsaa  og  udtalte 
i  et  gammeldags,  formelt  Sprog  en  levende  Aner- 
kjendelse  af  hans  Færd.  Det  kunde  ikke  ignoreres, 
og  drejende  Hovedet  fra  den  ene  til  den  anden  Side 
og  borende  dobbelt  ivrig  med  Hælen  sagde  han  da 
ogsaa  et  meget  forlegent  og  langtrukkent: 

»Ja,  hvad  Satan  .   .   .« 
overladende   det  til    Enhvers    personlige    Smag  at  ud- 
fylde   denne    defekte     Udtalelse     efter     Forgodtbefin- 
dende. 

Efter  at  have  afgivet  denne  Forklaring  syntes 
han  at  blive  aldeles  optagen   af  at  lægge    Lappen    til 


44 2  V.   C.  S.   Topsøe. 

et  stort  Hul,  der  var  flænget  op  i  hans  fine  Søndags- 
benklæder,  paa  sin  Plads  igjen,  og  da  denne  Opera- 
tion ikke  kunde  trækkes  længere  ud,  og  han  atter 
nødtes  til  at  rejse  Hovedet  i  Kredsen  af  sine  Beun- 
drere, saae  han  fra  den  ene  Side  til  den  anden,  saa 
skulende,  at  en  nogenlunde  begavet  Fysiognomist  sik- 
kert vilde  have  antaget  ham  for  en  Morder,  der  lige  var 
bleven  færdig  med  et  Mord  og  skulde  i  Lag  med 
det  næste.  Saa  opdagede  han  bag  alle  Mandfolke- 
skikkelserne Postmesterfrøkenen.  Det  var  ham  en 
velkommen  Anledning  til  at  slippe  ud  af  Kredsen,  og 
han  gik  hen  imod  hende. 

Det  er  muligt,  at  han  vilde  have  henvendt  en 
meget  indholdsrig  Bemærkning  til  hende,  men  vist  er 
det,  han  glemte,  hvad  han  vilde  have  sagt,  da  hun 
rakte  begge  Hænderne  frem  imod  ham,  idet  hun  i 
en    fortrolig,   ja    næsten    kjærlig  Tone    sagde   til  ham: 

»Tak,  kjære   Oluf.« 

Oluf  var,  som  sagt  er,  hans  borgerlige  Navn, 
men  det  blev  for  Resten  aldrig  mere  brugt  af  Frø- 
kenen, naar  de  talte  sammen.  I  adskillige  Aar  havde 
det  hedt   »Hr.  Nielsen«   og  ikke  Andet. 

Det  var  imidlertid  mindre  Titulationen,  der  gjorde 
Indtryk  paa  ham,   end  det  Blik,  han  fik  af  hende. 

Et  forunderligt  Blik,  saa  fuldt  af  en  Anerkj en- 
delse og  en  Sympathi,  han  aldrig  før  havde  følt 
strømme   sig  imøde   fra   en  menneskelig  Sjæl. 

Han  svarede  ikke   andet  fra  sin  Side   end: 

»Ja,  Emilie,«  hvilket  jo  heller  ikke  var  meget 
udførligt. 


Fra  Studiebogen.  443 

Derefter  begyndte  de  uvilkaarlig  at  gaa  ved  hin- 
andens Side. 

Et  dumpt,  knasende  og  spruttende  Brag  lød; 
nu  styrtede  hele  den  Side  af  Huset,  i  hvilken  den 
lamme  Dreng  havde  ligget.  Hans  Redningsmand  og 
dennes  Ledsagerinde  standsede  begge  uvilkaarlig  og 
saae  derover,  hvor  en  mylrende  Sværm  af  Gnister 
steg  i  Vejret  gjennem  de  rygende  Masser. 

»Det  var.  mageløst  modigt,  at  De  gik  derind,« 
sagde  Frøkenen  atter,  idet  hun  var  lige  paa  Nippet 
til  at  miste  Stemmen. 

»Det  er  Noget  inde  i  En,  der  gjør  det,«  sagde 
han  dybsindig  og  søgende  at  tage  det  ligegyldig. 
»Da  jeg  hørte  Drengen  skrige  derinde,  fik  det  mig 
til  at  løbe,  og  jeg  tror  ikke,  jeg  kunde  have  ladet 
være.« 

»Jeg  veed  det,«  sagde  hun,  »hvordan  De  nu  for- 
klarer det  .  .  .  Var  De  nu  ikke  bange?«  tilføjede 
hun  efter  et  Øjebliks  Pause. 

»Jeg  tænkte  ikke  efter,  da  jeg  først  var  løben 
afsted;  jo,  et  Øjeblik  tænkte  jeg  derpaa;  det  gav 
sig  til  at  knage  stærkt  ovenover,  og  saa  var  der  paa 
samme  Tid  saa  stille  og  tomt  derinde,  skjønt  man 
alligevel  hørte  de  mange  Lyde  af  Ilden.  Dengang 
var  der  et  Øjeblik,  hvor  jeg  kunde  have  løbet,  men 
han  skreg  igjen,  og  saa  tænkte  jeg  blot  paa,  hvordan 
det  vilde  gaa  at  faa  ham  ud.  Men  der  var  jo  for 
Resten  ikke  Tid  til  at  tænke  paa  Meget.  Nu  bliver 
jeg  næsten  varmere  ved  at  tænke  derpaa.  Det  var 
dog   godt,    at   man   slap   ud   igjen.     Her   er   dog  ganske 


444  V.  C.  S.   Topsøe. 

rart  i  Verden  alligevel ;  men  jeg  synes,  det  bliver 
såa  varmt  i  Vejret,«  og  han  tog  Hatten  af  og  strøg 
sig   over  Panden. 

»Vil  De  ikke  have  Noget  at  drikke  eller  at  styrke 
Dem  paa?«   sagde   hun  venlig.      »Kom  ind  med.« 

Han  fulgte  hende  villig  ind  i  Haven.  Hun  vidste 
ikke  hvorfor,  men  hun  havde  ikke  Lyst  til  at  faa 
ham  ind  i  Huset  til  Faderen  og  fik  ham  derfor  til 
at  gaa  ind  i  et  Lysthus,  medens  hun  løb  for  at 
hente  Noget  til  ham. 

Men  hvad  skulde  han  trakteres  med?  Det  var 
ogsaa  et  Problem,  der  skulde  løses  af  hendes  hus- 
moderlige Skarpsindighed.  Det  Bedste  var  naturligvis 
ikke  godt  nok,  men  hun  havde  slet  ikke  Noget.  Dog 
jo,  Penge  havde  hun,  Resten  af  Pengene  til  Hatten ; 
det  var  .nu  aabenbart  den  Seddels  Skæbne,  at  den 
skulde  bruges  til  spirituøse  Drikke.  Atter  maatte  Pigen 
afsted  til  Vinhandleren,  og  lidt  efter  kom  hun  tilbage 
med  en  Flaske  Champagne,  en  Drik,  som  Frøkenen 
kun  kjendte  af  Navn  og  Anseelse,  men  som  hun 
antog  var  ubetinget  det  Bedste  af,  hvad  drikkes 
kunde,  og  i  og  for  sig  en  af  Jordelivets  højeste  Ny- 
delser. 

Med  en  egen  behagelig  Bevidsthed  af,  at  hun 
udfoldede  en  fyrstelig  Gjæstfrihed,  lod  hun  Flasken 
bringe  ned  i  Lysthuset.  Det  er  en  Selvfølge,  at  Hr. 
Oluf  blev  i  en  passende  Grad  overrasket  over  dette 
venskabelige  Traktement,  men  hans  Overraskelse  syn- 
tes ikke   at  være  ubehagelig. 

Saa  satte  de   sig  ned.     Proppen  sprang    med  til- 


Fra  Studiebogen .  445 

børlig  Anstand.  Hr.  Oluf  viste  sig  som  den  Mand, 
der  i  Klubben  havde  indsuget  højere  Verdenserfaring 
og  tilfulde  forstod  at  finde  Rede  i  Champagneflaskers 
mystiske  Tillukning.  Den  lystige  Vin  tumlede  sig  i 
Glassene  paa  en  Maade,  der  indeholdt  levende  Op- 
fordring til  at  drikke  den,  og  denne  Opfordring  blev  fulgt. 

En  herlig  Aften  var  det  nu  blevet  efter  den 
kjedelige  Dag;  en  stille  Aften  efter  de  bevægede  Ti- 
mer, som  vare  gaaede  forud  for  den.  Begge  følte 
sig  saare  vel  i  dens  friske  Kølighed. 

»Jeg  synes  aldrig,  jeg  har  havt  det  saa  godt 
som  iaften,«  sagde  endog  Hr.  Oluf  Nielsen,  idet  han 
tog  sin  Hat  af,  purrede  sig  i  Haaret  og  saa  satte 
den  langt  bag  ad  Nakken  for  at  gjøre  sig  det  rigtig 
bekvemt,  indtil  han  kom  til  at  tænke  paa,  at  det  vist 
ikke  klædte  ham  godt,  hvorpaa  han  atter  satte  den  i 
Lave  med  en  flot  Hældning  fremad  til  Højre. 

Derpaa  drak  de  Begge  et  stort  Glas  paa  Opfor- 
dring af  Herren,   som  nu  drak  Frøkenen  til. 

»Det  maa  dog  være  dejligt  at  være  en  Helt, 
som  De  har  været,  «   sagde  Frøkenen   begejstret. 

Det  forekom  ham  i  dette  Øjeblik,  som  om  det 
vilde  være  ham  en  kjær  daglig  Beskjæftigelse  at  løbe 
ind  og  ud  i  brændende  Fattighuse,  og  netop  i  Følel- 
sen heraf  sagde  han  med  en  flot  Bevægelse  med 
Haanden,  der  skulde  udtrykke  overlegen  Ringeagt 
for  Menneskeliv: 

»Aa,  tal  blot  ikke  om  Heltevæsen.  Jeg  skulde 
ikke  have  Noget  af  igjen  at  rende  ind  i  Fattighuset, 
om  der  brændte  nok  saa  mange  Drensre.« 


446  V.  C.  S.    Topsøe. 

Men    Gud,    hvad    er    det,    De    siger?      Fortryder 
De   det  nu?« 

»Nej,  saa  slemt  er  det  heller  ikke,  og  maaske 
kunde  jeg  ogsaa  løhe  en  Gang  til,  naar  det  var  Dem, 
der  var  derinde.      Skaal!« 

»Frisk   skjænker  i   til  Glassets  Rand, 
Thi  aldrig  nok  man   drikke  kan.« 

sang  han,   da  han  havde  drukket  Glasset  ud. 

Frøkenen  saae  lidt  forlegen  ud  ved  det  pludse- 
lige Opsving  i  Olufs  Stemning  og  den  personlig 
hædrende  Erklæring,  han  havde  afgivet  til  hende  for 
paakommende  Ildebrandstilfældes  Skyld. 

Han  bemærkede  denne  Forvirring,  gav  sig  til  at 
grunde  over,  om  han  havde  sagt  Noget,  som  kunde 
fornærme  hende,  og  udfandt,  at  hans  Ord  vare  blevne 
opfattede  som  en  Hentydning  fra  hans  Side  til  Mulig- 
beden af,  at  Frøkenen  kunde  komme  i  et  Fattighus. 
Han  vilde  retfærdiggjøre  sig,  men  fandt  det  altfor 
uheldigt  at  vove  sig  ind  paa  dette  vanskelige  Æmne, 
hvorfor  han  sank  det  begyndte  Ord,  blev  ildrød,  stak 
sit  Glas  ud,  fik  Vinen  forkert  i  Halsen,  kom  stærkt 
til  at  hoste  og  fandt,  at  al  denne  Dumhed  gjorde 
ham  saa  latterlig  i  hans  smukke  Naboerskes  Øjne,  at 
Livet  i   et  Nu  tabte   en   stor  Del   af  sin   Betydning. 

Han  kunde  have  sparet  sig  sine  Bekymringer. 
Hun  fyldte  hans  Glas  igjen  og  sagde : 

»Skal  vi  saa  drikke  Deres  Skaal?  Vi  skulde 
egentlig  have  begyndt  dermed,  men  det  er  dog  ikke 
for  sildigt.     De  leve!« 


Fra  Studiebogen.  447 

Hun  saae  saa  lystig  og  overgiven  ud,  da  hun 
tømte  Glasset  i  et  raskt  Sving,  at  Hr.  Oluf  strax  op- 
gav  sin  pessimistiske   Betragtning  af  Tilværelsen. 

Igjennem  Træerne  saae  man  glimtvis  Ildskjæret 
fra  Brandstedet.  Himlen  var  fuld  af  Røg,  men  den 
gamle,  tilgroede  Have,  hvori  de  sad,  var  frisk  og 
smuk  og  tog  sig  saa  stille  ud,  medens  man  derhenne 
fra  hele  Tiden  hørte  ubestemt  Larmen. 

Begge  de  To  i  Lysthuset  vare  nu  atter  i  for- 
træffelig Stemning.  Postmesterfrøkenen  syntes  ligesom 
Hr.  Oluf,  at  hun  aldrig  havde  havt  det  saa  godt  som 
iaften.  Men  medens  han  ikke  var  rigtig  enig  med 
sig  selv,  hvorfra  det  kom,  var  hun  alt  paa  det  Rene 
med,  at  det  kom  fra  ham.  Hun  saae  paa  ham  med 
et  smilende  Ansigt,  og  hver  Gang  han  lo  over  Et 
eller  Andet  i  deres  lystige  Passiar,  og  hans  store 
Hugtænder  skinnede  frem  under  hans  kjønne,  mørke 
Skjæg,  var  det  hende  en  hel  Glæde  at  se  disse 
gamle  Bekjendte.  Det  begyndte  i  Virkeligheden 
atter  at  røre  sig  i  hende ,  at  de  vare  usædvan- 
lige, mandige  Prydelser.  Jo,  det  klædte  ham  for- 
træffelig. Saa  kom  hun  til  at  tænke  paa  sin  egen 
brudte  Tand,  og  saa  klemte  hun  Læberne  fast  sammen. 

»Hvad  tænkte  De  nu  paa?«  sagde  han,  og  da 
hun  blev  rød  over,  hvad  hun  havde  tænkt  paa,  blev 
han  naturligvis  langt  ivrigere  og  vedblev  at  trænge  paa. 

Men  det  sprudlende  Liv,  som  paa  denne  for- 
underlige Aften  havde  gjennemtrængt  hende,  skød 
atter  pludselig  op  i  hende: 

»Jeg  skal  fortælle  Dem  det,   naar  De  endelig  vil 


44-8  V.  C.  S.   Topsøe. 

have  det,«  sagde  hun,  og  saa  fortalte  hun  det  Alt- 
sammen,  hvor  dejlige  hun  havde  fundet  hans  Tænder, 
og  hvor  uheldig  hun  havde  været  med  at  efterligne 
dem. 

»Der  skal  De  se,«  sluttede  hun  og  aabnede  let 
Munden;    >  saadan  kom  jeg  til   at  se  ud.« 

Der  var  for  en  Søn  af  denne  slette  Verden  noget 
Farligt  i  denne  Ytring  og  i  den  Bevægelse,  der  led- 
sagede den,  og  Oluf  bukkede  under.  Han  slog  i  et 
Nu  Armen  om  hendes  Liv  og  kyssede  hende  paa 
den  aabnede  Mund.  Kysset  gik  rigtignok  i  Stykker ; 
hun  slog  nemlig  Hovedet  tilbage  for  ham  med  et 
fornærmet : 

»Hvad  tænker  De  dog  paa,  Menneske? 

Slukøret  satte  han  sig  ned,  overordentlig  slukøret. 

Han  vovede  ikke  at  sige  et  Ord,  og  han  skjæl- 
vede  for  at  høre  hendes  Stemme,  thi  han  frygtede, 
at  hun  vilde  knuse  ham  for  evig  for  hans  For- 
mastelighed med  et  Lynslag  i  den  krænkede  Dyds 
Navn. 

»Hvor  tror  De,  Rasmussens  er  kjørt  hen  idag?« 
var  det  Spørgsmaal,  hvormed  hun  efter  en  kort  Tavs- 
hed brød  Pausen. 

Aldrig  havde  Familien  Rasmussen,  hvor  Meget 
der  end  kunde  være  at  sige  om  den,  været  et  saa 
kjærkomment  Samtaleæmne  for  Nogen  af  sine  Sam- 
tidige, som  den  var  det  i  dette  Øjeblik  for  Oluf 
Nielsen.  Med  et  flygtigt  Blik  paa  Frøkenen  forvissede 
han  sig  fuldstændig  om,  at  han  aldrig  i  sine  Leve- 
dage   havde    kysset    hende,    og    indlod    sig    saa    i   et 


Fra  Studiebogen.  440 

ypperligt  Lune   paa   en   grundig    Undersøgelse    af   det 
stillede   Problem. 

Han  var  saa  udtømmende  i  sin  Drøftelse,  at 
hans  Tilhørerinde  syntes  at  blive  adspredt  og  tabe 
Interessen  for  at  naa  et  egentligt  Resultat.  Og  da 
han  stoppede  et  Øjeblik,  brød  hun  ud  fra  den  an- 
givne Vej   og  sagde: 

»Kan  De  huske  fra  den  Tid,  vi  gik  til  Dans, 
hvor  Louise  Rasmussen  var  ubehagelig?« 

Nu  bestod  Louise  Rasmussens  » Ubehagelighed' 
i  denne  Periode  af  hendes  Ungdomsliv  nærmest  i,  at 
medens  Hugtand  elskede  Postmesterfrøkenen  og  blev 
elsket  af  denne,  elskede  hun  Hugtand,  men  ulykkelig, 
og  søgte  derfor  paa  alle.  mulige  Maader,  ikke  blot 
at  vende  hans  Tilbøjelighed  til  sig,  men  ogsaa  at 
nedsætte  og  sværte  sin  Medbejlerske  ved  mange 
træske  Midler. 

»Det  husker  jeg  godt,«  sagde  Hugtand  og  til- 
føjede med  dyb  sædelig  Indignation:  vDet  var  en 
væmmelig  Tøs,   og  nu  er  hun  ikke  bleven  bedre.« 

»Det  maa  De  ikke  sige,«  sagde  Frøkenen  med 
et  venligt  Ansigt;  »men  kan  De  huske,  dengang  hun 
ved  Afdansningsballet  spolerede  min  Kjole  med  Brus- 
limonade?« 

Ved  den  nævnte  Lejlighed  havde  den  unge  Hug- 
tand givet  sin  Belevenhed  og  særlig  sine  blide  Følel- 
ser for  Postmesterfrøkenen  Udtryk  i  nogle  mousserende 
Limonader,  hvormed  han  beværtede  hende  og  hen- 
des bedste  Veninde,  men  denne  Trios  glade  Nydelse 
af  hin  nyopfundne   og  i  Provinserne  meget  beundrede 


V.   C.  S.  Topsøe:   Samlede  Fortællinger.   11 


*9 


450  V.  C.  S.  Topsøe. 

Drik  var  paa  en  skændig  Maade  bleven  forstyrret  af 
den  omtalte  Louise  Rasmussen,  der  i  skinsygt  Raseri 
over  at  være  udelukket  fra  det  hyggelige  Bakkanal 
havde  væltet  Frøkenens  Glas  ned  i  Skjødet  paa 
hende  og  derved  sat  uudslettelige  Hindbærpletter  paa 
en  ny  blaa  Kjole. 

Hr.  Oluf  kunde  godt  huske  denne  Begivenhed; 
han  havde  været  saa  nær  ved  at  slaa  Louise  Ras- 
mussen, skjønt  hun  var  i  Konfirmationsalderen,  som 
man  overhovedet  kan  være  ved  at  slaa  uden  at 
gjøre   det. 

»Jeg  tror  aldrig,  jeg  har  været  saa  bedrøvet,« 
sagde  Frøkenen;  »for  det  Første  var  Kjolen  ny  og 
den  eneste  pæne,  jeg  havde,  og  jeg  vidste  nok,  at 
jeg  ikke  fik  nogen  istedet;  men  især  syntes  jeg, 
det  var  saa  forfærdelig  ondt,  for  Louise  havde  selv 
om  Formiddagen  været  hjemme  og  hørt  Moder 
formane  mig  indstændig  til  at  passe  paa  den  Kjole, 
fordi  hun  ikke  i  lang  Tid  kunde  give  mig  nogen 
anden,  og  det  havde  været  svært  nok  at  skaffe  mig 
den. « 

Det  forekom  ham,  som  om  han,  hvis  det  skulde 
falde  i  Louise  Rasmussens  Lod  at  være  nærved  at 
indebrænde,  kunde  lade  hende  brænde,  til  det  mindste 
Ben  i  hende  var  forkullet. 

»Der    er    megen    Ondskab    i    Børn,«     sagde    han, 

og    det    er    i    det    Hele    taget   noget    Vrøvl,    at   den 

Alder  er  lykkeligere  end    de  andre ;  endskjønt,  det  er 

ikke  noget  Vrøvl,  for  det  kan  man  dog  være,«  tilføjede 

han  efter  et  Øjeblik. 


Fra  Studiebogen.  45 1 

»Ja,  meget  Godt  har  man  da  ogsaa  at  tænke 
paa,«   svarede  hun. 

»Ja,  det  har  man,«  sagde  han,  tog  Flasken  og 
tømte  Resten  ud  i  de  to  Glas.  »Nu  skal  vi  drikke 
Deres  Skaal  til  Slutningen.« 

»Min  Skaal !  Ja,  det  maa  De  nok  sige.  Det 
er  min  Fødselsdag  idag,   skal  jeg  sige  Dem.« 

Nu  laa  det  ikke  for  ham,  der  naturligvis  aldeles 
ingen  Anelse  havde  havt  om,  naar  denne  mærkelige 
Dag  faldt,  at  lade,  som  om  han  i  Grunden  nok 
havde  tænkt  sig,  at  det  netop  var  idag.  Han  blev 
derfor  uden  Forstillelse  saa  overrasket,  som  om  der 
havde  viist  sig  for  ham  en  Horisont  af  verdenshisto- 
riske Begivenheder. 

»Ja,  min  Fødselsdag  er  det,  men  De  skal  saa- 
mænd  ikke  bryde  Dem  om,  at  De  har  glemt  det,  det 
havde  jeg  selv  siden  i  Formiddags.  —  Lad  os  saa 
klinke.« 

De  klinkede.  Sommernattens  Slør  var  faldet  over 
Haven,  og  i'  Lysthuset  var  det  saa  tæt,  at  man  kun 
utydelig  kunde  se  hinandens  Ansigter,  hvorfor  Hug- 
tand blev  modig  og  sagde: 

»Vi  skulde  egentlig  drikke  Dus  igjen,«  og  Frø- 
kenen blev  ligeledes  modig  og  sagde :  »Ja,  det  kan 
vi  jo  godt,«  hvorpaa  de  drak  Dus  paa  fuldstændig 
korrekt  Vis. 

Gjennem  Nattens  hviskende  Stilhed  lød  et  Klokke- 
slag henne  fra  Kirken.  De  studsede  og  talte  sagte 
for  sig  selv: 

»En  .   .   .   to   .    .    .   tre   .   .    .   elleve!« 

29* 


45^  V.  C.  S.   Topsøe. 

»Ti!«  udbrød  Frøkenen  med  stor  Overraskelse, 
v allerede  ti!« 

»Ti!«  gjentog  Hr.  Oluf  Nielsen,  »det  var  dog 
forskrækkeligt.  Ja,  saa  maa  man  vel  skilles,«  tilføjede 
han;  han  havde  ikke  rigtig  Mod  til  at  benytte  det 
nye  Privilegium  og  tale  i  anden  Person. 

»Ja,  saa  er  det  vel  bedst  at  gaa,«  sagde  hun, 
der  ogsaa  fandt  nogen  Vanskelighed  ved  at  vænne 
sig  til  denne  Taleform. 

Oluf  Nielsen  stod  et  Øjeblik  og  tav,  vaklende  paa 
Randen  af  en  dristig  Beslutning,  sagde  saa  pludselig 
et  normalt  »Godnat  Du«,  tog  hende  hurtig  i  Haan- 
den  og  vendte  sig  for  at  gaa. 

»Ja,  jeg  er  vist  nødt  til  at  følge  med  Dig  for  at 
se,  om  Laagen  er  aaben,«  sagde  hun  og  gik  med 
ned  ad  Havegangen.  Haven  var  tilgroet  og  forsømt. 
Grene  af  Buskene  slog  hende  bestandig  i  Hovedet, 
idet  hun  gik  ved  Siden  af  ham.  Hun  tog,  ligesom  i 
Ærgrelse,   en  Jasmingren  og  rev  den  af. 

Laagen  stod  aaben  af  den  gode  Grund,  at  den 
i  mange  Aar  ikke  havde  været  til  at  lukke. 

De  saae  ud  i  den  stille  Gyde.  Dernede  laa 
Brandstedet.  Man  saae  Skikkelser  bevæge  sig  om 
de  rygende  Tomter,  i  hvilke  hist  og  her  et  svagt 
Ildskjær  viste  sig;  der  var  Brandvagt,  og  der  var  til- 
lige nogle  Nysgjerrige,  som  endnu  ikke  havde  kunnet 
løsrive  sig,  og  som  i  en  dæmpet  Tone,  der  paavirke- 
des af  Stedets  Uhyggelighed,  drøftede  den  store  Be- 
givenhed. 

»Mon  det  har  rineet  for  Louise  Rasmussens  Øre 


Fra  Studiebogen.  453 

iaften?«  sagde  Oluf.  »Men  hun  har  vist  neppe  nogen 
Tanke  om,  at  det  er  os,  som  har  talt  saa  meget  om 
hende  iaften.« 

»Nej,  det  har  hun  vist  ikke.« 

»Ja,  giv  mig  saa  den  Blomst,«  sagde  Oluf,  der 
havde  tumlet  med  forskjellige  Planer,  og  skjønt  den 
Logik,  som  begrundede  den  ønskede  Overdragelse, 
var  noget  mangelfuld,  følte  Frøkenen  sig  dog  ganske 
overbevist  ved  den. 

»Den  kan  Du  saamænd  gjerne  faa,«  sagde  hun 
med  et  let  Anstrøg  af  Overraskelse  over,  hvad  han 
dog  der  havde  fundet  paa. 

Han  stak  den  først  i  sit  Knaphul,  tog  den  saa 
atter  ud,  gjorde  en  Bevægelse,  som  om  han  lugtede 
til  den,  og  gik  saa  med  et   »Godnat,  Tak  for  iaften«. 

Man  hørte  hans  taktfaste  Skridt  helt  ned  ad  Gy- 
den, og  da  han  drejede  om  Hjørnet,  kunde  man  høre, 
at  det  skete  fløjtende: 

»Dansken  har  Sejer   vundet,  Hurra,  hurra !« 

Maaske  det  var  denne  musikalske  Præstation, 
der  havde  havt  noget  Smittende  ved  sig,  thi  da  Frø- 
kenen, som  havde  staaet  og  lyttet  ved  Laagen,  gik 
op  til  sit  Værelse,  sang  hun  saa  højt,  at  hun  vækkede 
Tjenestepigen. 

Som  hun  endelig  sad  foran  sit  lille  Spejl  og  løste 
sit  Haar  ned,  saae  hun  paa  een  Gang,  at  det  jo  var 
Jephtas  Datter,  der  sad  der.  Jephtas  Datter  fra 
imorges. 

Nej   Tak.     Det  skulde  hun  dog  ikke  have  Noget 


454  V.  C.  S.   Topsøe. 

af.  En  rar  Fornøjelse  at  blive  ofret,  om  det  saa  og- 
saa  var  af  en  nok  saa  agtværdig  Fader,  og  begrædt 
af  nok  saa  elskværdige  Veninder ! 

Det  var  noget  rent  Snak,  dette   Jephtavæsen. 

Det  var  jo  heller  ingen  Ulykke  at  sidde  paa 
Kontoret  og  hjælpe  sin  Fader.  Det  var  slet  ikke  saa 
kjedsommeligt  et  Arbejde;  det  var  en  Fornøjelse, 
naar  det  gik  godt;  arbejde  skulde  man  jo  desuden 
altid. 

I  saadan  en  lille  By  som  den,  de  boede  i,  havde 
man  det  da  ogsaa  rigtig  rart.  Der  var  saa  fredeligt 
og  godt,  og  man  var  hinanden  nær.  Ja,  hvor  Alting 
var  lyst. 

Imorgen  saas  de  igjen.  Det  vilde  være  morsomt 
at  se  ham  komme  i  Butiksdøren  og  se  ud  over  Tor- 
vet, det  rare  gamle  Torv.  Hvordan  mon  han  vilde 
se  ud,  naar  han  saae  hende  ? 

Han  saae  forresten  godt  ud,  naar  han  lo ;  de 
Hugtænder  klædte  udmærket,  hun  havde  virkelig  havt 
Ret  i  sin  Smag  som  Barn.  Det  var  mærkeligt,  hvor 
man  kunde  komme  til  at  give  sig  selv  Ret  saa  mange 
Aar  efter.  Men  hvad  han  dog  ogsaa  var  for  et  præg- 
tigt Menneske,  en  virkelig  Helt;  det,  han  havde 
gjort,  skulde  Andre  nok  lade  være  at  gjøre  ham 
efter. 

En  herlig  Dag  havde  det  været ;  den  længste 
Dag  og  den  bedste  Dag,  hun  kunde  mindes;  saa 
lang,  saa  lang.     Og  dog  var  hun  ikke  søvnig. 

Hun  vilde  lægge  sig  i  Sengen  og  slukke  Lyset 
og  se  ud  af  Vinduet  paa  Toppen  af  Linden  udenfor 


Fra  Studiebogen.  455 

og  saa  tænke  paa  Dagen,  tænke  rigtig  paa  det  Alt- 
sammen. At  være  et  Offer!  Hvor  man  dog  kunde 
finde  paa  noget  affektert  Tøjeri  somme  Tider. 

Og  medens  Lindens  Grene  lydløst  viftede  frem 
og  tilbage,  tænkte  hun  paa  Dagen,  paa,  hvor  natur- 
lig det  Ene  var  fulgt  af  det  Andet,  men  hvor  under- 
ligt dog  det  Hele  tilsammen  var  blevet  at  se  til- 
bage paa. 

Og  medens  Lindens  Grene  sagte  viftede  frem 
og  tilbage,  tænkte  hun  paa,  hvorledes  de  havde  leget 
som  Børn,  hvor  længe  de  ikke  havde  set  hinanden, 
og  hvor  godt  de  nu  vare  blevne  bekjendte  i  et  Par 
Timer.  Og  endvidere  tænkte  hun,  seende  paa  de 
sagtelig  bølgende  Lindegrene,  at  hvis  engang,  mulig- 
vis, maaske,  for  Exempel  hun  og  han  fandt  paa  at 
gifte  sig,  saa  skulde  hun  fortælle  ham  hele  denne 
Dags  Historie,  ogsaa  hvorledes  hun  om  Morgenen 
havde  ligget  og  jamret  sig  og  tænkt,  at  hele  hendes 
Liv  skulde  blive  et  Offer  til  ingen  Nytte,  fortælle  ham, 
hvorledes  hun  havde  løst  sit  Haar  og  .  .  .  ja,  for- 
tælle ham  det  Altsammen  og  vise  ham  Billedet  med 
Jephtas  Datter.  Han  skulde  i  det  Hele  faa  Alt  at 
vide,  hvad  hun  havde  tænkt,  saa  var  det  ikke  tænkt 
forgjæves. 

Og  hvor  det  vilde  være  heldigt  for  hendes  Fader, 
hvis  mulig  engang,  maaske  o.  s.  v.,  saa  heldigt,  at 
det  maaske  blev  et  Spørgsmaal,  om  det  ikke  var  en 
Pligt  at  gjøre  det  alene  for  hans  Skyld;  de  vilde 
passe  godt  paa  ham  og  tage  ham  til  sig,  maaske  de 
kunde  kurere  ham  fuldstændig. 


456  V.   C.   S.    Topsøe. 

Hvor  det  var  morsomt  at  sidde  der  nede  i  Lyst- 
huset. Hun  havde  ikke  i  et  helt  Aar  let  saa  meget 
som  iaften.  Han  havde  været  lidt  rask  paa  det  imod 
hende,  men  det  var  jo  ikke  Noget  at  være  vred  for, 
ikke  det  Mindste;  det  var  jo  blot,  fordi  han  syntes 
saa  godt  om  hende.  Men  hvor  man  blev  behage- 
lig tung  i  Hovedet  af  den  Champagne.  Dejlig 
smagte  den.  Den  mousserede  som  den  Bruslimonade 
fra  dengang  .  .  .  Og  Louise  Rasmussen  .  .  .  Og 
han  i  Drengetrøje  .  .  .  Og  da  de  kjørte  i  Skoven 
sammen. 

Sagtelig  bølgede  Lindens  Grene  hid  og  did 
...  og  de  strakte  sig  ind  ad  Vinduet  ...  og  hun 
og  han  sad  derude  i  den  grønne  Top,  han  havde 
Drengetrøje  .  .  .  Og  hvor  man  saae  Tænderne  i 
hans  Ansigt  .  .  .  Nej,  det  var  jo  Noget  hun  drømte 
.  .  .  han  var  jo  voxen,  det  vidste  hun  godt;  men 
han,  der  sad  ved  Siden  af  hende  i  Træet,  var  jo 
ogsaa  en  voxen  Mand  med  Skjæg  .  .  .  Saa  kaldte 
de  paa  dem  .  .  .  men  de  vilde  ikke  gaa  ned  .  .  . 
Saa  tog  han  hende  om  Livet  og  kyssede  hende  .  .  . 
Og  hun  kyssede  igjen  .  .  ,  en,  to,  tre,  fire   Gange  .  .  . 


Den  næste  Morgen  modtog  en  lys  og  glædelig 
Stemning  hendes  Sind,  inden  hun  ret  var  vaagen. 
Hun  vidste,  at  der  var  noget  Lykkeligt,  der  ventede 
hende.      Saa    sikker    var    hun    paa,    at    det    var    noget 


Fra  Studiebogen.  457 

rigtig  Lykkeligt,  at  hun  ikke  brød  sig  meget  om  at 
vaagne  helt  for  at  klare  sig,   hvad  det   var. 

Men  endelig  vaagnede  hun  fuldstændig  og  lod 
saa  med  stor  Glæde  alle  Billederne  fra  den  fore- 
gaaende  Dag  drage  forbi  sig.  Og  atter  maatte  hun 
le  højt  ved  at  tænke,  hvorledes  hun  den  foregaaende 
Dag  havde  ligget  der  og  taget  Afsked  med  Livet  og 
dets  Glæder. 

Det  Eneste,  hun  nu  sendte  en  vemodig  Tanke, 
var  Femdalersedlen;  den  trængte  hun  haardt  til;  thi 
hun  maatte  have  nyt  Tøj.  Det  var  dog  virkelig  trist, 
at  en  ung  Pige,  der  saae  godt  ud,  ikke  skulde  have 
en  ordentlig  Hat,  ikke  at  tale  om  det  Andet,  som 
var  meget  tarveligt.  Naa,  Vejret  var  smukt;  idag 
vilde  hun  tage  sin  Søndagskjole  paa,  skjønt  det  var 
Mandag. 

Og  hun  tog  Søndagskjolen  paa  og  gik  ind  paa 
Kontoret.  Vinduet  stod  aabent;  den  nærmeste  Del 
af  Torvet  laa  i  en  kølig  Morgenskygge,  Brostenene 
vare  endnu  fugtige  af  Morgenduggen,  Luften  var  frisk 
og  Himlen  klar.  De  havde  allerede  lukket  op  hos 
Kjøbmand  Nielsens,  men  se,  om  han  skulde  være  i 
Døren.  Det  var  ellers  den  Tid,  da  han  plejede  at 
staa  der,  og  idag  havde  hun  næsten  troet,  at  han 
havde  været  der  tidligere  end  ellers.  Lidt  fortørnet 
vendte  hun  sig  bort  fra  Vinduet.  Men  i  det  Samme 
stod  han  paa  Dørtrinet  og  raabte  med  vældig  Røst 
»Godmorgen!« 

Hun  nikkede  venlig  og  satte  sig  i  fortræffeligt 
Humør  til   sit  Skriveri. 


458  V.  C.  S.    Topsøe. 

Hele  Kontoret,  ligefra  den  slidte  Skranke  til  de 
støvede  Reoler  og  de  af  Alder  sorte  Charter,  der 
opbevaredes  som  et  Slags  postalske  Oldsager,  havde 
faaet  et  andet  Præg.  Der  var  lyst  og  venligt,  og 
det  var  en  hel  Fornøjelse  at  sidde  nær  Vinduet  og 
skrive,  medens  den  friske  Luft  strømmede  ind.  Det 
hyggelige  Torv,  hvor  det  saae  venligt  og  fredeligt 
ud  med  de  lange,  lave  Huse!  Og  det  var  det,  som 
» Skelevippen«  fra  Henriksholm  sidst  havde  lapset  sig 
ved  at  kalde  den  kjedsommeligste  brolagte  Plet  i 
Danmark.  Den  vigtige  Laps  med  sin  Næseklemmer 
og  sine  tynde  Ben,  han  skulde  nok  have  taget  sig  i 
Agt  for  at  løbe  ind  i  et  brændende  Hus. 


For  alle  Mennesker,  der  paa  retskaffen  Vis  holde 
meget  af  Søndagen,  er  Mandagen  en  kjedsommelig 
Dag,  og  det  selv  om  Søndagen  har  skuffet  de  til  den 
knyttede  Forhaabninger,  hvad  den  jo  ikke  saa  sjel- 
dent  gjør.  I  den  lille  By,  hvor  der  Intet  var  at  tage 
sig  til  de  Søgnedage,  var  Søndagen  netop  af  den 
Grund  særlig  vel  lidt,  og  Mandagen  altsaa  i  saa  lav 
Kurs  som  mulig  og  i  det  mest  uomtvistelige  Ry  for 
at  være  kjedsommelig. 

Den  Mandag,  som  fulgte  efter  Branden,  var 
imidlertid  ikke  kjedelig.  Der  var  Noget  at  tale  om. 
Man  havde  selve  Branden,  dens  Aarsag  og  Opkomst 
og  hele  Forløb,  før  den  endnu  var  opdaget,  og  efter 
at  den  var  bleven  opdaget,  Hypotheser  om,  hvad  der 


Fra  Studiebogen.  459 

vilde  være  sket,  hvis  den  slet  ikke  var  bleven  opdaget, 
Kritik  over,  hvad  Brandvæsnet  havde  gjort,  og  over, 
hvad  det  havde  undladt  at  gjøre,  men  først  og  fremmest 
Diskussion  om,  hvad  Oluf  Nielsen  havde  gjort. 

Oluf  Nielsen  havde  hidtil  ikke  spillet  nogen  Rolle; 
nu  var  han  Dagens  Helt  og  Byens  Helt.  Der  var 
livligt  paa  Torvet  den  Dag.  Alle  Folk  i  Byen  skulde 
først  til  Brandstedet  og  derfra  over  til  Nielsens.  Bu- 
tikken var  hele  Tiden  fuld  af  Mennesker,  der  natur- 
ligvis ikke  kjøbte  Noget,  men  som  alle  forlangte  at 
faa  direkte  Meddelelser  af  Helten  om,  hvorledes  det 
var  gaaet  til.  Alle  indledede  deres  Spørgsmaal  i 
denne  Retning  med  en  eller  anden  personlig  Aner- 
kjendelse,  som  ikke  varierede  meget  i  Formen,  men 
som  aabenbart  ogsaa  var  lige  velment. 

Den  unge  Oluf  Nielsen  havde  i  Begyndelsen  følt 
sig  højst  trykket  ved  at  modtage  alle  disse  Tillids- 
udtalelser  og  ved  at  skulle  besvare  alle  disse  i  og 
for  sig  hædrende  Forespørgsler.  Men  efterhaanden 
gik  det  lettere.  Op  ad  Formiddagen  havde  han,  som 
hidtil  kun  havde  besvaret  de  stillede  Spørgsmaal  paa 
en  noget  ubehjælpsom  Vis,  faaet  udarbejdet  en  nogen- 
lunde sammenhængende  Fremstilling.  Denne  var 
meget  beskeden  og  ædruelig,  som  Hr.  Oluf  Nielsen 
i  Virkeligheden  var,  men  benægtede  dog  ikke  selve 
Kjendsgjerningen,  saaledes  som  han  i  første  Øjeblik 
havde  været  tilbøjelig  til  at  gjøre  det. 

Om  Eftermiddagen  kom  der  adskillige  Bønder, 
som  ikke  havde  hørt  Noget  om  det  Hele  og  ikke 
heller   talte    om    det;    de    to    Andre  i  Butikken    fandt, 


460  V.  C.  S.    Topsøe. 

at  der  blev  gjort  altfor  megen  Stads  af  det  Hele,  og 
at  Oluf  Nielsen  var  bleven  »vigtig«,  og  fortalte  ikke 
af  sig  selv  Noget  om  det.  Oluf  Nielsen  fandt,  at 
Bønder  dog,  naar  Alt  kom  til  Alt,  stod  lavt  i  Intel- 
ligens. 

Den  næste  Morgen  udkom  Byens  Avis  med  Be- 
retning om  Branden,  som  den  i  sit  Mandagsnummer 
kun  havde  helliget  nogle  korte  Linier.  Hr.  Kjøb- 
mand,  Løjtnant  O.  Nielsen,  som  han  hed  i  det  offent- 
lige Sprog,  var  i  denne  Beretning  fejret  paa  en 
Maade,  som  ganske  svarede  til  Byens  Følelser.  Den 
Fejrede  læste  Artiklen  i  Butikken;  den  gjorde  ham 
unægtelig  godt,  skjønt  han  mærkede,  at  han  blev  rød 
og  varm  under  Læsningen;  thi  det  var  dog  lidt  flovt 
saaledes  at  blive  stillet  offentlig  frem.  I  sit  Hjerte 
var  han  inderlig  glad  over  Rosen,  men  det  var  dog 
med  en  passende  Grad  af  Ligegyldighed,  at  han 
lagde  Avisen  fra  sig  paa  Disken  og  sagde: 

»Det  er  saamænd  ikke  stillet  saa  tosset  sammen 
af  det  Aalehoved  Jørgensen,  men  han  har  smurt  for 
tykt  paa  med  mig.  Jeg  skal  give  ham  en  ordentlig 
Overhaling,  naar  vi  tales  ved.« 

»Hvorfor  det?«  spurgte  Hr.  Knudsen,  den  ældste 
Svend,  der  vilde  forringe  Oluf  Nielsens  Fornøjelse  ved 
at  lade,  som  om  han  slet  ikke  vidste,  at  han  var 
kommen  i  Bladet. 

»For  dette  her,«  sagde  Hr.  O.  Nielsen.  »Se!« 
og  han  viste  ham  det  paagjældende    Stykke  i  Bladet. 

»Naa,  er  det  Noget  om  Ildløsen?«  sagde  den 
Anden,    som    ikke    vilde    læse    det  og  blot  kastede  et 


Fra  Studiebogen,  4"1 

flygtigt  Blik  derpaa.  .Ja,  de  skal  jo  have  Noget  at 
skrive  om  i  deres  Sprøjte.  Men  det  gjør  jo  lige 
meget;  der  er  Ingen,  der  tager  sig  nær,  hvad  der 
staar.« 

»Aa,  det  vil  jeg  dog  ikke  sige,«  sagde  O.  Niel- 
sen, indvendig  irriteret.  »Den  er  saamænd  ikke  værre 
end  de  andre  Aviser.« 

»Du  sagde  jo  selv,  at  han  var  et  Aalehoved. 
Det  er  de  sgu  ogsaa  allesammen,  der  skriver  dette 
Avissludder.  Men  der  er  heller  Ingen,  som  bryder 
sig  om  det.« 

»Det  skal  Du  dog  ikke  sige,«  indvendte  Nielsen 
i  en  ligegyldig  Tone. 

»Nej,  naar  man  selv  bliver  rost  .   .   .« 

»Aa,  Sludder  .  .  .  Jeg  skal  give  ham  en  or- 
dentlig Overhaling,  siger  jeg  Dig.« 

Den  Anden  tav  og  fløjtede.  Oluf  Nielsen  følte 
sig  i  Øjeblikket  noget  utilfreds  med  sig  selv  og  Bu- 
tikken og  sine  Kolleger  og  Pressen  og  hele  Om- 
verdenen. 

I  Vrede  havde  han  udtalt  en  Anelse  om,  at  man 
dog  vilde  bryde  sig  Noget  om  Byavisen,  og  heri 
havde  han  virkelig  Ret.  Den  holdt  hans  Berømmelse 
paa  Kulminationspunktet  hele  denne  Dag  og  bidrog 
maaske  Noget  til  en  stor  Begivenhed,  som  forefaldt 
samme   Aften. 

Der  var  Byraadsmøde  paa  Raadstuen.  Byraadet 
var  den  mindst  fredelige  Institution,  som  den  lille 
Kjøbstad  paa  alle  sine  Enemærker  havde  at  opvise. 
Raadet   var    delt    i    to    Partier;    det   ene    støttede   By- 


462  V.  C.  S.   Topsøe. 

fogden,  udgjørende  Regeringspartiet,  det  andet  ud- 
gjorde Oppositionen.  Dette  sidste  havde  til  Fører  og 
Leder  Kjøbmand  Rasmussen,  Fader  til  den  tidligere 
omtalte  Louise  Rasmussen,  og  iøvrigt  en  temmelig 
vigtig  Person  i  Byen.  Han  havde  en  vis  Talefærdig- 
hed, var  meget  paastaaelig  og  overordentlig  selvtil- 
freds og  spillede  derfor  med  Rette  en  Rolle  blandt  sine 
mere  beskedne  Medborgere.  Han  havde  begyndt  sin 
Løbebane  i  Klubben;  nu  var  han  ikke  blot  Klubbens 
Formand,  men  ogsaa  Byraadets  mest  talende  Medlem, 
der  gjorde  den  skikkelige  gamle  Byfoged  en  urime- 
lig Mængde  Knuder  i  Smaasager  blot  for  at  vise,  at 
han  var  Manden  for,  hvordan  det  skulde  gaa  til  i 
Byen;  thi  virkelige  Tvistespørgsmaal  vare  naturligvis 
ikke   at  opdrive. 

Paa  tredie  Aar  havde  et  svævende  Spørgsmaal 
nu  staaet  paa  om  Rykningen  af  et  Plankeværk  i  Alle- 
helgensstræde,  som  en  Ven  af  Rasmussen  havde  fun- 
det for  godt  at  sætte  en  Alen  ud  paa  det  smalle 
Fortov  og  paa  ingen  Maade  vilde  flytte  tilbage,  en 
Beslutning,  som  Rasmussen  opildnede  ham  til  ube- 
tinget at  fastholde. 

Der  havde  været  ført  glødende  Debatter  om 
denne  Sag  i  Raadet.  Byfogden  vilde  have  Planke- 
værket bort,  fordi  det  altfor  meget  spærrede  Færdse- 
len i  den  omtalte  Gyde.  Rasmussen  holdt  paa,  at 
det  for  det  Første  ikke  var  offentligt  Fortov,  og  der- 
næst at  det  var  en  Borgervellet  udelukkende  frem- 
mende Forholdsregel,  at  det  var  opført;  paa  det  sad 
en    Lygte,    og    det    var    den    eneste    i    Strædet.     Det 


Fra  Studiebogen.  4^3 

tvang  endvidere  Folk  til  at  holde  sig  paa  det  andet 
Fortov,  hvor  der  var  bedre  Plads,  og*  var  i  det  Hele 
en  Forskjønnelse  af  Passagen.  Af  alle  disse  Grunde 
skulde  og  maatte  det  blive  paa  sin  Plads.  Sagen  var 
drøftet  og  diskuteret  under  de  mest  udtømmende 
Former,  og  endelig  var  den  under  en  ny  sindrig 
Form  bragt  for  Domstolene,  og  der  procederedes  nu 
om  den  for  anden  Instans. 

Forholdet  imellem  Byfogedpartiet  og  Partiet  Ras- 
mussen var  blevet  aldeles  umuligt  igjennem  Planke- 
værkssagen.  I  Reglen  var  det  sidste  Parti  det  stærke- 
ste; stundom  kunde  Byfogden  i  en  eller  anden  lille 
Sag  faa  en  Haandsrækning  fra  Amtet,  men  det  gik 
sparsomt  paa,  Amtmanden  vilde  helst  staa  sig  godt 
med  dem,  der  i  Amtet  kunde  gjøre  ham  Skade  eller 
volde  ham  Ubehageligheder,  og  var  som  Følge  deraf 
ikke  tilbøjelig  til  at  støde  Princippet  Rasmussen.  By- 
fogden  turde  ikke  heller  drive  Sagerne  paa  Spidsen, 
han  vidste,  at  han  var  gammel  og  skrøbelig  og  ikke 
istand  til  at  opnaa  andet  Embede  end  det,  han  nu 
engang  sad  i. 

Saaledes  stod  Sagerne  paa  den  store  Brands  Tid 
og  den  Dag,  da  det  nævnte  Møde  skulde  være. 

De  Folk,  der  vare  Medlemmer,  vare  ligesom  alle 
andre  Folk  i  Byen  Mænd,  der  havde  god  Tid.  Der- 
for mødte  de  ogsaa  præcis,  ja  i  Reglen  noget  før 
Tiden.  Naturligvis  samlede  de  to  Partier  sig  i  to 
forskjellige  Klynger  i  to  Vindue sfordybninger,  og  i  de 
to  forskjellige  Klynger  meddelte  man  i  Reglen  hin- 
anden   med    de    samme    Ord    de    samme    Tina:.     Den 


464  V.   C.  S.    Topsøe. 

Dag  havde  imidlertid  Gruppen  Rasmussen  Noget  for 
sig  at  hviske  om  i  dens  Vinduer,  som  syntes  at  være 
meget  interessant.  Rasmussen  selv  hviskede  for, 
triumferende,  med  begge  Hænderne  dybt  nede  i 
Lommerne  og  gyngende  sig  paa  Hælene;  hans  Til- 
hængere hviskede  efter,  med  smilende  Ansigter  og 
seende  over  Skuldrene  til  Byfogedvinduet.  Der  anede 
man  Uraad;  man  havde  udvexlet  de  Betragtninger 
over  Branden,  som  det  var  nødvendigt  at  betro  hin- 
anden, efterat  man  om  Formiddagen  havde  talt  sam- 
men om  akkurat  det  Samme,  og  da  dette  var  be- 
sørget, blev  man  tavs  og  adspredt.  Uden  at  Nogen 
vilde  tilstaa  det,  grundede  de  Alle  over,  hvad  Ras- 
mussen'erne  havde  i  Sinde  at  tage  dem  i  Flan- 
ken med. 

Den  gamle  Justitsraad  var  helt  nervøs  og  tørrede 
sin  Pande  den  ene  Gang  efter  den  anden  og  var 
næsten  glad,  da  det  gamle  Ur,  som  dikkede  sit  Ak- 
kompagnement til  Raadets  Snakken,  trak  op  til  Slag 
af  det  Klokkeslet,  da  Mødet  skulde  aabnes.  Saa 
vilde  man  da  faa  at  vide,  hvad   der   var    paa    Færde. 

Og  det  fik  man  ogsaa. 

Hr.  Rasmussen  tog  Ordet  for  at  stille  et  Forslag, 
et  Forslag,  som  han  følte  sig  sikker  paa  ikke  vilde 
møde  nogen  Modstand,  »begrundet  paa«,  som  han, 
benyttende  en  Yndlingsvending,  udtrykte  sig,  at  Men- 
neskekærlighed bestod  i  at  elske  sine  Medmennesker 
og  være  villig  til  at  bringe  dem  Ofre,  samt  »grundet 
paa«  flere  lignende  Betragtninger.  Han  fandt  Behag 
i  saa  længe  som  muligt  at  holde  det  hen,  hvad  hans 


Fra  Studicbogen.  465 

Forslag  skulde  gaa  ud  paa ;  endelig  maatte  han  rykke 
ud  med  det.  Gjennem  Ildebrande  i  Almindelighed 
og  den  nys  stedfundne  i  Særdeleshed,  betragtende 
Arbejderspørgsmaalet,  Fattighuse  og  det  for  faa  Dage 
siden  nedbrændte,  kom  han  til  det  Resultat  at  fore- 
slaa,  at  Raadet  skulde  vedtage  en  Udtalelse  om  Hr. 
Løjtnant,  Kjøbmand  Oluf  Nielsen,  der  indeholdt  sam- 
mes Paaskjønnelse  af  hans  heltemodige  Daad. 

Den  gamle  Byfoged  følte  sig  helt  lettet.  Det  var 
der  ikke  noget  Farligt  i.  Da  Rasmussen  sluttede 
med  en  skummel  Antydning  om,  at  dette  Forslag 
forhaabentlig  var  et  af  dem,  man  kunde  samle  sig 
om  uden  al  Meningsforskjel  i  andre  Sager,  sluttede 
Byfogden  sig  saa  uforbeholdent  hertil,  at  det  ikke 
var  muligt  for  Partiet  Rasmussen  at  finde  noget  An- 
grebspunkt i  hans  Ord.  Tvertimod,  der  udbredte  sig 
en  vis  velvillig  Stemning  over  hele  Forsamlingen, 
man  fik  en  behagelig  Fornemmelse  af  det  Fornøjelige 
i  at  være  forsonlige  og  fordragelige.  Modstanderes 
Høflighed  og  Anerkjendelse  gjør  dobbelt  Virkning 
imod  Venners.  Det  gik  saa  vidt,  at  Byraadet  efter 
enstemmig  at  have  vedtaget  en  Udtalelse  til  Oluf 
Nielsen  bagefter  tillige  blev  enig  om  Anskaffelsen  af 
fire  nye  Rendestensbrædter  udenfor  Raadhuset,  en 
Sag,  som  i  længere  Tid  havde  staaet  i  Stampe  paa 
Grund  af  Partiet  Rasmussens  Modstand.  Derefter 
skiltes  man  ad,  i  en  ualmindelig  Grad  tilfreds  med 
hinanden. 

Det  er  en  Selvfølge,  at  flere  Medlemmer  kort 
efter  mødtes  paa  Torvet   udenfor   Nielsens   »Butik  og 

V.  C.  S.  Topsoe.-  Sarale.de  Fortællinger.  II  -^O 


466  V.  C.  S.    Topsøe. 

Lager«,  som  det  hed.  Alle  forsikrede  hinanden,  at 
de  tilfældigvis  skulde  ad  denne  Kant,  og  de  havde 
saa  villet  —  rent  i  Forbigaaende  —  meddele  den 
Hædrede,  hvad  der  var  overgaaet  ham.  Det  var  da 
ogsaa  et  noget  forvirret  Referat,  Hr.  Oluf  Nielsen  fik 
af  flere  Stemmer  temmelig  meget  i  Munden  paa  hin- 
anden. Og  hvad  det  egentlig  var,  der  var  vederfaret 
ham,  forstod  han  maaske  ikke,  kun  ganske  i  Alminde- 
lighed det,  at  det  var  noget  særdeles  Udmærkende, 
og  at  han  skyldte  sin  Ven  Rasmussen  det. 

Hans  Fader,  som  havde  mere  Aandsnærværelse, 
inviterede  øjeblikkelig  hele  Byraadet  til  Aftensmad. 
De,  der  vare,  blev,  de  Andre  blev  hentede.  Der  kom 
stor  Travlhed  i  Beboelseslejligheden,  Ilbud  foer  af- 
sted til  den  eneste  Konditor  og  til  andre  Leverandører. 

Oluf  Nielsen  stod  og  kiggede  over  til  Posthuset ; 
han  havde  megen  Lyst  til  at  komme  derover  og 
meddele  Frøkenen  et  omtrentligt  Referat  af,  hvad 
han  antog  Byraadet  havde  gjort  ved  ham.  Men  han 
kunde  ikke  slippe  afsted.  Hans  Fader  beordrede 
ham  ovenikjøbet  til  at  fratræde  sin  Tjeneste  i  Kon- 
toret og  gaa  over  at  pynte  sig.  Og  da  han  først  var 
ovre  i  Stuerne,  blev  han  der. 

Om  Aftenen  klang  fra  de  aabne  Vinduer  høj- 
røstet og  munter  Tale  over  det  stille  Torv,  samlede 
Klynger  af  Nysgjerrige  udenfor  og  bragte  baade 
Postmesteren  og  hans  Datter  til  Vinduerne.  De  saae 
i  den  lyse  Aften,  at  der  var  Travlhed  i  hele  Niel- 
sens Lejlighed,  de  kunde  se  Skikkelser  bevæge  sig, 
der  var  Fest  derovre,   det  var  klart. 


Fra  Studiebogen.  4^7 

De  havde  i  mange  Aar  ikke  omgaaedes  med 
Nielsens,  men  i  det,  at  man  holdt  en  saadan  Fest 
som  denne,  der  aabenbart  var  til  Ære  for  ham, 
uden  at  hun  var  med,  var  der  Noget,  som  id  ag 
nagede  den  lille  Postmesterfrøken.  Hun  sagde  sig 
selv  den  ene  Gang  efter  den  anden,  at  det  jo  ikke 
var  Nogetsomhelst  at  ærgre  sig  over  eller  føle  sig 
utilfreds  med.  Det  hjalp  ikke.  Hun  følte  sig  tilside- 
sat,  forstødt,  forglemt. 

Klokken  slog  otte.  Det  var  Tid  at  gjøre  den 
lille  Tur  til  Olsens  Have.  Faderen  kom  med  Hat 
og  Stok  og  brummede,  da  hun  ikke  var  færdig. 
Hun  foreslog,  at  de  skulde  blive  hjemme.  Saa  var 
han  nær  bleven  vred  for  Alvor,  og  saa  gik  de 
derud. 

Han  fik  sit  01 ;  hun  sad  og  tegnede  med  sin 
Parasol  i  Sandet  og  saa  ud  over  Markerne  ligefor  og 
den  stille  Vej  uden  Rejsende,  som  blev  borte  bag 
Bakkerne  derovre.  Men  hendes  Tanker  fulgte  den 
iaften  ikke  ud  imod  det  ubekjendte  Fjerne,  der  laa 
derude,  under  de  gyldne  Solnedgangsskyer.  Hendes 
Tanker  vare  paa  det  store  Torv,  i  Nielsens  Stue,  og 
kun  der.  Og  det  blev  ved  at  nage  hende,  at  hun 
var  forglemt,  rent  forglemt  ved  hans  Fest;  hun  gjorde 
sig  det  dog  ikke  ret  klart,  hvem  hun  i  den  Anled- 
ning vilde  være  bitter  paa. 

De  gik  hjem,  og  Mørket  var  faldet  paa,  og  alle 
Vinduer  skinnede  med  Lys  derovre,  og  Talen  og 
Latteren  lød  dobbelt  højrøstet,  næsten  vildt.  Der 
maatte   være   varmt  derovre,  og  Vinduerne  stod  aabne, 

30* 


468  V.   C.   S.    Topsøe. 

der  var  ikke  rullet  ned,  og  man  kunde  tydelig  kjende 
saa  den  Ene  og  saa  den  Anden. 

Hendes  Fader  gik  i  Seng  efter  at  have  gjort  sin 
sædvanlige  Ronde  —  altid  en  drøj  Tur  for  hende  at 
se  paa  —  i  Huset  for  at  se,  om  der  ikke  skulde 
staa  et  eller  andet  Spirituøst  fremme.  Da  Alt  saa- 
ledes  var  stille  og  roligt  i  Huset,  satte  hun  sig  hen 
ved  sit  Kontorvindue.  Naturligvis  tændte  hun  ikke 
Lys.  Der  var  Ingen,  der  maatte  ane,  at  der  var  No- 
gen, som  sad  og  spejdede.  Men  der  sad  hun  saa 
og  saae  over  imod  Gjenbohuset.  Hun  kunde  tydelig 
se  ham  midt  i  Stuen,  se,  at  det  var  ham,  det  Alt 
drejede  sig  om,  se,  at  han  var  straalende  fornøjet. 
Og  nu  blev  det  hende  ganske  klart,  af  hvem  det  var, 
hun  var  forskudt  og  forglemt. 

Sommernatten  var  brudt  frem,  en  rolig  og  lys 
Nat,  Vinduet  var  aabnet,  Drag  af  den  stille  Luft 
strømmede  ind  og  bevægede  det  gamle  støvede 
Gardin,  men  det  var  det  Eneste,  som  rørte  sig  ovre 
paa  hendes  Side.  Det  gamle  Ur  ovre  i  Taarnet  be- 
gyndte at  slaa.  Man  hørte  Slagene  over  alt  Spek- 
taklet derovre  fra:  En  ...  to  .  .  .  tre  .  .  .  elleve. 
Hun  kom  til  at  tænke  paa  den  sidste  Aften,  de  havde 
siddet  dernede  i  Lysthuset;  den  stille  Aften,  den 
lykkelige,  den  uendelig  lykkelige  Aften.  Saa  dejlig 
syntes  den  hende  nu  gjennem  Modsætningen  at  være, 
at  hun  lagde  sit  Hoved  ned  i  Vindueskarmen  og 
græd ;  det  forekom  hende,  at  al  Lykke  og  Fryd  til 
evige  Tider  havde  vendt  hende  Ryggen  efter  at  have 
aflagt  hende  det  korte  lille  Besøg,  og  at  nu  var  der  ikke 


Fra  Studiebogen.  4^9 

Andet  for  at  gjøre  end  at  bøje  sit  Hoved  og  resig- 
nere til  et  glædeløst  og  farveløst  Liv,  der  ventede. 

Og  videre  skred  Nattens  Timer,  Mørkets  Slør 
over  den  lille  By  blev  tættere,  Stjernehimlen,  som 
drejede  sig  over  den,  blev  højere  og  højere.  Paa 
Torvet  blev  Scenen  ved  at  være  uforandret:  Det  be- 
lyste, glade,  larmende  Hus  og  det  mørke  Vindue 
ligeoverfor.  Og  først  da  sent  alle  Lysene  vare  sluk- 
kede, og  de  sidste,  højttalende  Gjæster  traskede  af- 
sted, alle  med  mindre  sikre  Fjed,  først  saa  lukkedes 
Kontorvinduet.  Men  inden  det  skete,  havde  hun  hørt 
Noget,  og  det  var  det  Allerværste:  Da  de  gik,  havde 
den  tykke  Rasmussen  raabt: 

»Saa  imorgen,  eller  .  .  .  iaften  .  .  .  hahaha,  det 
er  jo  Morgen   .   .   .  iaften  hos  mig.« 

Og  Hugtand,  som  fulgte  Gjæsterne  gjennem  Por- 
ten ud  paa  Gaden  med  de  viftende  Lys,  havde 
svaret: 

»Ja,  Tak,  iaften  tager  vi  fat  igjen,  det  bliver 
sgu  brillant!« 

»Ja,  iaften,  iaften,«   gjentog  Koret. 

Det  var  det  Allerværste.  Iaften  skulde  han  til 
Rasmussens  - —  til  Louise  Rasmussen.  Saa  sent  det 
end  var  blevet,  kunde  Postmesterfrøkenen  den  Nat 
slet  ikke  falde  i  Søvn,  men  laa  og  saae  den  graa 
Morgen  komme.  Hun  tænkte  paa  den  Gang,  hun 
havde  ligget  her  og  følt  sig  som  Jephtas  Datter. 
Dette  var  rigtignok  noget  Andet  at  sørge  over.  Ak 
Gud  bevares,  den  Morgens  Bedrøvelse  var  jo  som 
Fornøjelse  imod  alt  dette. 


47°  V.  C.  S.    Topsøe. 

Det  gik  ikke  godt  paa  Torvet  den  næste  Dag, 
hverken  paa  Posthuset  eller  ovre  hos  Nielsens.  »Hug- 
tand« kom  sent  i  Butikken  og  viste  sig  som  Følge 
deraf  ikke  for  at  sige  Godmorgen  til  sin  Gjenboerske. 
Den  stakkels  Postmesterfrøken  havde  for  Resten  heller 
ikke  ventet  det,  hun  havde  en  Følelse,  som  om  hun 
var  helt  tom  i  sit  lille  Hoved,  det  var  næsten  ikke 
muligt  for  hende  at  samle  de  nødvendige  Tanker,  og 
det  gik  virkelig  galt  med  flere  Ting.  Det  Kjedsomme- 
ligste  blev,  at  hun  havde  expederet  gale  Aviser  til 
Rasmussens,   da  Middagsposten  var  kommen. 

Louise  Rasmussen  kom  nemlig  selv  for  at  bringe 
det  i  Orden.  Hun  var  spids  og  ubehagelig  og  lod 
sin  Veninde  vide,  at  det  var  meget  kjedeligt,  hun 
selv  skulde  løbe  efter  deres  Aviser,  og  hun  havde 
heller  aldrig  gjort  det,  naar  det  ikke  havde*  været  for 
Feuilletonens  Skyld,  thi  de  havde  frygtelig  travlt;  de 
skulde  have  voldsomt  stort  Selskab,  og  hun  havde 
rasende    Meget    at    bringe    i    Orden    med    sin    Dragt. 

»Det  skal  være  for  Løjtnant  Nielsen,  Du,«  for- 
klarede hun.  »Fader  gjør  ordentlig  Stads  af  ham, 
og  det  har  han  da  ogsaa  fortjent.« 

»Aa  ja,«  sagde  Postmesterfrøkenen  med  bort- 
vendt Ansigt. 

»Aa  ja,  siger  Du;  ja,  det  skulde  jeg  da  rigtignok 
mene.  Men  saadanne  prosaiske  Mennesker,  som  I 
er,  der  altid  sidder  paa  et  Kontor,  uh,  I  bryder  Jer 
naturligvis  ikke  Noget  om,  at  et  Menneske  gjør  saa- 
dan  en  Heltegjerning,  saadant  Noget,  der  er  lidt 
ualmindeligt. « 


Fra  Studiebogen.  47 * 

Postmesterfrøkenen  tav,  hun  var  virkelig  i  det 
Øjeblik  ikke  utilbøjelig  til  at  faa  Noget  imod  Bedrif- 
ter og  Heltegjerninger  og  det  Ualmindelige,  som 
hendes  lille  Hjerte  ellers  nok  havde  forstaaet  at 
vurdere. 

Dermed  tog  Frøken  Louise  Rasmussen  Afsked, 
endnu  engang  indskærpende  sin  Veninde,  at  der  blev 
mageløst  morsomt  hos  dem  iaften,  og  at  Løjtnant 
Nielsen  var  et  uhyre  vakkert  og  elskværdigt  Men- 
neske. 

Posten  til  Hegnede  fik  lidt  efter  Tasken  til  Eg- 
nede og  kjørte  med  den,  og  da  Manden  til  Egnede, 
for  Resten  af  et  rent  Tilfælde,  kom  til  at  se,  at  det 
var  Tasken  med  »Hegnede«  paa,  der  blev  udleveret 
til  ham,  var  det  for  sildigt  til  at  stoppe  den  Anden. 
Postbesørgelsen  til  baade  Hegnede  og  Egnede  blev 
saaledes  fuldstændig  afbrudt  den  Dag,  hvad  der  al- 
drig før  var  arriveret  en  Sommerdag.  Postmester- 
frøkenen forudsaa,  at  det  vilde  føre  til,  at  hendes 
Fader  fik  sin  Afsked,  og  at  de  begge  To  blev  smidte 
paa  Gaden  som  aldeles  ubrugelige  Væsener  og  for- 
modentlig endte  i  Fattighuset,  hvor  Louise  Rasmus- 
sen med  Hugtand  ved  Siden  saa  vilde  kjøre  forbi 
hver  Dag.  Men  hun  var  i  en  saa  mat  og  medtagen 
Stemning,  at  dette  Fremtidsbillede  kun  formaaede  at 
gjøre  hende  en  Skygge  mere  nedslaaet.  Hugtand 
havde  hele  Dagen  ikke  viist  sig  et  Øjeblik. 

Om  Eftermiddagen,  da  Tiden  for  den  Rasmus- 
senske  Fest  nærmede  sig,  saae  hun  ham  komme  over 
Torvet  i  sorte  Klæder,   stram  og  pyntelig;    godt  saae 


472  V.  C.  S.   Topsøe. 

han  ud.  Hun  sad  ved  sit  Skrivebord  lidt  indenfor 
Vinduet,  han  saae  derind,  hun  tog  Øjnene  til  sig  og 
lod,  som  hun  ikke  saae,  at  han  hilste.  Men  hele 
Resten  af  Dagen  fortrød  hun  dette  paa  det  Bitreste, 
skjønt  hun  naturligvis  vilde  have  gjort  det  om  igjen 
akkurat  paa  samme  Maade,  thi  forelskede  Folk  have 
jo  som  bekjendt  en  uopryddelig  Tilbøjelighed  til  lige 
overfor  hinanden  altid  at  gjøre  det,  der  er  mindst 
naturligt. 

Festligheden  hos  Rasmussens,  hvortil  Hugtand 
altsaa  begav  sig,  var  særdeles  glimrende.  Hr.  Ras- 
mussen ansaa  sig  i  Anledning  af,  at  hans  Forslag  om 
at  hædre  den  modige  Redningsmand  var  gaaet  igjen- 
nem  i  Raadet,  som  en  Slags  Overredningsmand,  og 
han  var  i  Overensstemmelse  med  denne  sin  høje 
moralske  Rolle  elskværdig  nedladende  imod  hele 
Samtiden.  Han  havde  paa  den  høfligste  Maade  ind- 
budt Byfogden  og  hele  det  byfogedlige  Parti  og 
vilde  paa  dem,  Nielsen  og  sin  egen  Udmærkethed 
spendere  saa  fortræffelig  en  Aftensmad,  som  Byen 
med  det  korte  Varsel  kunde  præstere. 

Frk.  Louise  Rasmussen,  Faderens  eneste  Barn 
og  Husets  eneste  Dame  — -  Moderen  var  død  — 
gjorde  paa  sin  Side  Alt,  hvad  der  kunde  forlanges 
paa  Elskværdighedens  Vegne,  baade  i  den  ene  og  i 
den  anden  Retning.  Hun  var  en  ganske  kjøn,  om 
end  ikke  videre  fin,  brunet  Pige,  med  livlige  Øjne, 
uroligt  Blod  og  en  urolig  Tunge,  der  ikke  var  ganske 
fri  for  at  være   ondskabsfuld. 

Alle    Stuerne    i    Huset    vare    tagne   i    Beslag ;    de 


Fra  Studiebogen.  473 

Ældre  skulde  spise,  spille,  spise  og  atter  spille,  de 
Yngre  skulde  spise,  danse,  spise  og  atter  danse.  Den 
første  Spisning  var  en  lettere  The,  den  anden  en 
meget  solid   Aftensmad. 

Den  første  Del  var  overstaaet,  Herrerne  af  den 
ældre  Serie  havde  trukket  Kort  om  deres  Pladser,  de 
andre  tænkte  paa  at  gjøre  sig  behagelige  for  Da- 
merne, men  havde  endnu  ikke  havt  Mod  til  at  be- 
gynde, paa  et  Par  Undtagelser  nær.  Den  ene  af 
disse  var  Stamherren  til  Henriksholm  —  en  Ejendom, 
der  for  Resten  ikke  var  større,  end  at  dens  Ejer  fik 
Lov  til  at  vedblive  at  være  Kammerjunker,  selv  efter 
at  han  havde  holdt  Sølvbryllup  og  ihærdig  havde  søgt 
om  at  blive  Kammerherre.  Hans  Søn  kunde  derfor 
ikke  gjøre  sig  Haab  om  at  blive  Kammerjunker,  højst 
Jagtjunker,  men  det  havde  han  Haab  om  at  blive  ret 
snart.  Han  var  imidlertid  Byens  fejrede  Løve, 
Mønstret  paa  god  Tone,  ialfald  for  Damerne,  læste 
franske  Romaner  og  drømte  om  at  finde  en  Madame 
Bovary  i  Byen. 

Den  anden  af  de  Dristige  var  virkelig  Helten 
selv,  Hr.  Oluf  Nielsen.  Han  var  nu  efter  flere  Dages 
uafladelige  Fejring,  ialfald  foreløbig,  kommen  til  det 
for  ham  behagelige  Resultat,  at  han  egentlig  var 
en  ganske  rask  Karl,  og  at  de  kunde  være  glade 
for  ham,  og  dette  havde  givet  ham  en  vis  forøget 
Sikkerhed.  Han  mærkede  ikke,  at  han  derved  alt 
undergravede  Grunden  for  sin  Popularitet,  thi  Herrerne, 
som  strax  havde  begyndt  at  bemærke  dette,  fandt  nu, 
hvad   Knudsen   strax  havde   fundet,   at  han  var    bleven 


474  V.  C.  S.   Topsøe. 

»vigtig«,    hvilket    er    en    Dødssynd    paa    slige    Steder, 
som  aldrig  tilgives. 

Louise  Rasmussen  havde  som  en  driftig  Værtinde 
sørget  for,  at  ingen  af  de  to  Løver  kom  over  til 
nogen  af  hendes  Veninder.  Hun  stod  foran  en  Kon- 
sol i  Dagligstuen  og  holdt  dem  lænkede  en  paa  hver 
Side,  koketterende  paa  lidt  simpel  Vis,  snart  med  en 
Fod,  der  dog  ikke  var  overdrevent  lille,  saa  med  en 
Arm,   et  dristigt  Blik    eller    en   yndefuld    Hovedrysten. 

Den  unge  Aristokrat  drejede  sin  Knebelsbart  og 
tænkte  paa,  om  det  ikke  skulde  kunne  blive  Madame 
Bovary. 

Hr.  Oluf  Nielsen  stod  med  begge  Hænderne  i 
Lommen  og  lo  et  Par  Gange  saa  højt  og  sikkert,  at 
Overbevisningen  om  hans  Vigtighed  blev  slaaet  fuld- 
stændig fast. 

De  andre  unge  Piger  og  yngre  Koner  vare  smi- 
lende udvortes  og  rasende  indvendig  over,  at  ingen 
af  de  andre  »dumme  Herrer«,  som  de  i  deres 
Hjerter  kaldte  dem,  havde  Mod  til  at  komme  over 
til  dem. 

Naa,   Gudskelov,    endelig    begyndte    da  Toner  at 

klinge    og    dirre    fra    det    gamle    Klaver   i    Havestuen. 

»Hr.  Nielsen,   maa   jeg    have    den    Fornøjelse    at 

føre    op    med    Dem,«    sagde    Frk.    Louise    Rasmussen 

og  tog  hans  Arm. 

Oluf  Nielsen  førte  hende  afsted  med  Selv- 
følelse, han  var  altsaa  Aftenens  mest  begunstigede 
Kavaler.  Den  unge  Henriksholmer  snoede  sin  Kne- 
belsbart   og    tænkte,    at    det    dog    ikke    var    Madame 


Fra  Studiebogen..  475 

Bovary.  Da  han  slet  ikke  vilde  se  til  hende,  gik  han 
glip  af  et  for  ham  ganske  særlig  bestemt  Øjekast, 
som  maaske  vilde  have  bragt  ham  til  at  forandre  An- 
skuelser. 

At  han  iøvrigt  derved  mulig  vilde  have  begaaet 
en  Fejl,  er  noget  Andet.  Sagen  var  den,  at  Frøken 
Louise  Rasmussen  vel  var  en  livlig  Pige  med  noget 
dristige  Øjne,  men  i  Virkeligheden  en  meget  klog 
Pige,  der  foreløbig  slet  ikke  tænkte  paa  Andet  end 
at  blive  godt  gift. 

Naturligvis  var  Henriksholmeren  i  een  Henseende 
Nummer  Et.  At  blive  den  unge  Frue  paa  Henriks- 
holm,  det  var,  om  ogsaa  Herligheden  derude  var  lidt 
falmet  og  slidt,  det  mest  Glimrende,  der  kunde  tæn- 
kes for  en  Pige  fra  Staden.  Og  den  unge  Kavaler 
selv  stod  ogsaa  til  Trods  for  sine  tynde,  lidt  vaklende 
og  rent  ud  sagt  skjæve  Ben  og  øvrige  legemlige 
Ufuldkommenheder  ubetinget  for  Byens  Damer  som 
et  Mønster  paa  uopnaaet  Elegance. 

Hvad  Udsigterne  angik,  saa  havde  Frøkenen 
selv  en  Fornemmelse  af,  at  han  holdt  mest  af  »at 
gjøre  Sjov«  med  hende  uden  at  antyde  noget  Reelt; 
men  paa  den  anden  Side  var  det  jo  umuligt,  at  ikke 
en  ung  Dame,  der  saae  godt  ud  og  ikke  var  videre 
fint  anlagt,  ikke  ligeoverfor  Hvemsomhelst  skulde 
kunne  tænke  sig  det  som  en  Mulighed,  at  han  blev 
dygtig  forelsket  i  hende,  ikke  at  tale  om,  at  der  jo 
gives  en  vis  Art  Overrumplinger,  ligeoverfor  hvilke 
hun  havde  en  Følelse  af,  at  Mændene  altid  vare  me- 
get svage. 


47°  V.  C.  S.    Topsøe. 

Dersom  han  imidlertid  slet  ikke  vilde  give  sig, 
saa  maatte  hun  nøjes  med  en  Anden,  og  som  Reserve 
var  Oluf  Nielsen  ikke  at  foragte,  især  nu,  da  han 
var  bleven  en  fremragende  Mand.  I  ethvert  Fald 
kunde  han  jo  bruges  til  at  gjøre  Henriksholmeren  ja- 
loux, og  han  var  en  ny  Løve,  som  det  altid  var  mor- 
somt at  have  foran  sin  Triumfvogn,  og  som  ikke 
burde  have  Lov  til  at  gaa  foran  nogen  anden. 

Saa  drog  hun  da  altsaa  med  ham  under  Armen 
ind  i  den  Stue,  hvor  der  skulde  være  Dans,  bestemt 
paa  at  betvinge  ham,  kun  ladende  det  staa  hen,  hvad 
Rolle   der  saa  til   Slut  skulde  tildeles  ham. 

Da  de  vare  komne  lidt  til  Ro  i  et  Hjørne  af 
Havestuen,  sagde   hun: 

»Hør,  sig  mig,  De  er  nok  ordentlig  Uven  med 
Deres  Gjenboerske.« 

»Min  Gjenboerske?« 

»Ja,  den  lille  Postfrøken«  —  hun  knappede  af 
paa  Titlen. 

»Nej!«  sagde  Oluf  Nielsen  ganske  ligefrem  og 
blev  lidt  rød. 

»Saa,  det  var  dog  mærkeligt.« 

»Hvorfor?« 

»Ikke   for  Noget.« 

De  to  sidste  Repliker  varieredes  et  passende 
Antal  Gange.  Først  saa  bestemte  Louise  Rasmussen 
sig  til  at  sige: 

»Aa,  hun  sagde  til  mig  i  Formiddags,  at  der 
ikke  var  Noget  ved  det,  De  havde  gjort.  Og  det  var 
dog  ved  Gud  skammeligt.« 


Fra  Studiebogen.  477 

Det  gav  virkelig  et  Stik  i  Hjertet  paa  den  brave 
Oluf  Nielsen.  Lad  være,  at  han  var  bleven  lidt  for- 
fængelig ved  al  den  Stads,  der  var  bleven  gjort  af 
ham  i  de  sidste  Dage,  saa  —  ja  saa  gjorde  det  ham 
paa  en  aldeles  aparte  Maade  ondt,  at  Postmester- 
frøkenen havde  talt  saaledes. 

»Saa,  sagde  hun  det?«  sagde  han  lidt  betænke- 
lig efter  et  Øjebliks  Studsen. 

»Ved  Gud!«  og  hun  tilføjede  en  yderligere 
indtrængende  Bekræftelse.  »Det  sagde  hun  til  mig 
selv  idag,  da  jeg  var  derinde  for  at  hente  vore  Aviser, 
som  hun  naturligvis  havde  kludret  med,  som  hun  al- 
tid gjør!« 

»Saa,  jeg  synes  dog  ellers,  hun  er  meget  ordent- 
lig og  paapasselig.« 

»Ja,  det  veed  jeg  saamænd  ikke,«  sagde  den 
Anden  i  en  fortræffelig  ligegyldig  Tone.  »Jeg  synes. 
hun  slægter  Faderen  paa.  Vi  vilde  saamænd  gjerne 
have  bedt  dem  iaften,  men  det  er  jo  saa  sin  egen 
Sag  .  .  .  De  forstaar  .  .  .  saadan  hjemme  hos  En 
selv. « 

Oluf  Nielsen  nikkede.  Det  Mod,  der  udkrævedes 
for  at  tage  den  gamle  Postmester  lidt  i  Forsvar, 
manglede  han. 

Maaske  kunde  dog  hans  Tavshed,  tildels  ialfald, 
forsvares  paa  en  mildere  Maade.  Thi  han  var  bleven 
ikke  lidt  adspredt  ved,  hvad  Frøken  Louise  havde 
fortalt  ham  om  sin  Venindes  Udtalelser. 

For  Resten  gik  Aftenen  særdeles  godt.  Frøken 
Louise  var  saa  elskværdig  og  saa  beundrende,  at  han 


478  V.   C.   S.    Topsøe. 

ialfald  i  Øjeblikket  glemte  den  anden  Skuffelse.  Alle 
de  andre  Damer  vare  ligeledes  elskværdige  og  be- 
undrende. 

»Henriksholmeren«,  der  var  bleven  sat  tilside  for 
ham,  var  i  sit  Hjerte  inderlig  besk  paa  ham  og  hans 
Bedrift,  men  behandlede  ham  alligevel  mere  høflig, 
end  han  plejede,  og  Oluf  var  tilbøjelig  til  at  finde, 
at  han  til  Trods  for  sine  tynde  Ben  og  sin  Lorgnet 
var  en  ganske  brav  Fyr,  hvem  han  nok  kunde  lide 
at  omgaas. 

Hr.  Rasmussen  udbragte  hans  Skaal  med  en  ual- 
mindelig righoldig  Anvendelse  af  Konstruktionen  »Be- 
grundet paa«. 

Den  gamle  Byfoged  udbragte  den  derpaa  om 
igjen  med  al  mulig  Anerkjendelse  af  den  forrige 
Talers  Ord,  og  en  tredie  Taler  gjorde  senere  det 
Samme. 

Oluf  fik  Lyst  til  at  drikke  Dus  med  Henriks- 
holmeren, men  heldigvis  betvang  han  dog  denne  Til- 
bøjelighed. Den  unge  Aristokrat  fandt,  at  Kræmmer- 
svenden var  uforskammet  familiær  imod  ham;  han 
havde  et  Par  Gange  slaaet  ham  paa  Skulderen,  saa 
det  havde  knækket  i  hans  Knæer,  og  foreslaaet  ham 
at  se  ind  til  sig  med  det  Første,  ja  efter  Bordet 
havde  han  endog  aldeles  uopfordret  sagt  til  ham,  at 
han  —  Kræmmersvenden  —  kom  sgu  en  Dag  ud  og 
tog  ham  i  hans  Hule  —  Henriksholm  —  saa  skulde 
de  slaa  et  Slag  sammen. 

>.Hule!«  bruge  et  saadant  Ord  om  Henriksholm, 
som    han    havde    smigret    sig    med    var    et    Sted,    hele 


Fra  Studiebogen.  479 

Byen  betragtede  med  den  ærbødige  Respekt  og  Fø- 
lelse af  Fjernhed,  som  skyldes  sand  Fornemhed. 

Han  fortrød  virkelig,  at  han  var  kommen  til 
dette  gyselige  Kræmmerselskab.  Alvorlig  stod  han 
ved   Dørstolpen    og    stirrede    aristokratisk    ud    for    sig. 

»De  ser  saa  alvorlig  ud,«  hviskede  en  blid  Stemme 
ved  Siden  af  ham,  og  Frøken  Louises  dristige  Øjne 
saae  ind  i  hans.  »De  kjeder  Dem  vist,  er  jeg  meget 
bange  for.« 

»Jeg?  nej.«  Han  saae  vedblivende  slet  ikke  paa 
hende  og  gjorde  kun  vridende  med  Halsen  forskjel- 
lige  synkende  og  rømmende  Bevægelser,  som  kunde 
udlægges  paa  forskjellig  Vis,  da  de  vare  af  en  højst 
almindelig  Beskaffenhed. 

»Jo,  jeg  er  meget  bange  for  det,«  sagde  hun. 
Og  endnu  sagtere  og  blidere  tilføjede  hun:  »De  er 
ikke  saa  elskværdig«  —  endnu  en  Grad  sagtere  og 
blidere  —   »som  De  plejer.«      Øjekast! 

Han  havde  i  det  Hele  ikke  i  nogen  særegen 
Grad  Ordet  i  sin  Magt,  men  det  passede  for  Resten 
ogsaa  ret  godt  til  hans  Situation,  at  han  slet  ikke 
svarede  med  Andet  end  en  fornærmet  Stirren  og  en 
ganske   let  Synken. 

»Vil  De  ikke,«  sagde  hun  saa  stadig  i  en  blid 
Tone,  men  denne  Gang  uden  Øjekast,  »en  Gang 
danse  rundt  med  mig.«  Og  i  det  Samme  svingede 
hun  sig  ind  i  hans  Arm,  og  inden  han  selv  ret  vidste 
af  det,  vare  de  ude  paa  Gulvet.  Hun  holdt  sine 
Øjne  nedslagne,  men  hvilede  hengivent  paa  hans 
Arm;   de   havde   danset  en  Gang  rundt,   hun  mærkede 


48°  V.   C.  S.   Topsne. 

at  han  vilde  til  at  stoppe,  og  sendte  ham  et  blidt 
Øjekast,  han  var  begyndt  at  smelte,  og  de  fortsatte ; 
anden  Omgang,  atter  Øjekast;  tredie  Omgang,  han 
var  blød  som  Smør,  han  vilde  have  fortsat,  men  nu 
gled  hun  —  uden  Øjekast  —  men  med  et  sagte  hvisket 
Tak  ud  af  hans  Arm. 

Han  saae  efter  hende,  fandt  selv,  at  han  dog 
var  en  Pokkers  Karl  til  at  gjøre  Lykke  hos  Fruen- 
timmerne, pudsede  sin  Lorgnet  og  gav  hende,  idet 
han  saae  hende  atter  sidde  ved  Siden  af  Oluf  Niel- 
sen, øjensynlig  med  et  adspredt  Udtryk  i  sit  An- 
sigt, atter  Plads  i  sin  Fremtidsroman  som  Madame 
Bovary. 

Alt  dette  anede  Oluf  Nielsen  ikke  Noget  om ; 
han  og  hun  talte  efter  hendes  Opfordring  om  Barn- 
domsdagene. Og  for  hans  Øjne  saae  hun  slet  ikke 
adspredt  ud,  men  drømmende,  optagen  af  disse 
Erindringer;  stundom  sukkede  hun  blidt  ved  en 
af  dem. 

Ligesaa  lidt  som  han  saae  hendes  Træskhed, 
havde  han  nogen  Fornemmelse  af,  i  hvilken  Grad 
hans  Popularitet  alt  var  falden  hos  Mændene,  hvor- 
ledes den  yderligere  var  bleven  svækket  ved  hans 
»Vigtighed«  iaften  ligeoverfor  Damerne  og  i  det  Hele 
hans  Optræden  som  Selskabsmand,  og  hvorledes  endelig 
de  tre  Skaaltaler  havde  givet  den  Dødsstødet. 

For  ham  var  Alting  Festlighed  og  Fornøjelse ; 
maaske  indtil  det  Øjeblik,  da  han  sent  paa  Natten 
vandrede  hjem  i  den  stille  Gade. 

I    Sommernatten    laa    den    lange  Række   af  smaa 


Fra  Studiebogen<  4,t'1 

Huse,  hvert  gjemmende  sine  smaa  Glæder  og  smaa 
Sorger  og  smaa  Hemmeligheder  —  i  Sommernatten 
laa  den  saa  ensomt  og  tavs,  saa  uforlignelig  stille, 
som  om  disse  Huse  ret  beset  slet  ikke  vare  beboede, 
ja  aldrig  havde  været  det,  men  blot  havde  en  lille 
Mission    i    Ensomhedens    og    Forladthedens    Tjeneste. 

Denne  Stilhed  virkede  beroligende  paa  ham,  men 
i  den  dukkede  ogsaa  den  Sag  op,  som  havde  siddet 
og  luret  og  ventet  paa  et  roligt  Øjeblik  for  saa  at 
komme  og  sige  til  ham:  Nu  os  To!  det  Spørgsmaal 
nemlig,  hvor  hun  havde  kunnet  nænne  at  tale  saa- 
ledes  om  ham,  hun,  der  blot  to  Dage  iforvejen  havde 
været  saa  mageløst  elskværdig,  at  han  aldrig  kunde 
mindes  en  saadan  Aften.  Aldrig  havde  noget  Menne- 
skes Mening  om  ham  beskjæftiget  ham  saa  meget 
som  hendes.  Hun  havde  faaet  saa  Meget  at  sige  for 
ham  efter  den  Aften. 

Den  næste  Dag  gik  han  selv  over  for  at  hente 
deres  Breve  ved  Middagstid,  idet  han  gav  det  Paa- 
skud, at  han  erindrede,  at  det  hastede  saa  over- 
ordentlig stærkt  med  et  af  dem,  at  han  ikke  kunde 
vente,  til  Postbudet  kom.  Da  Postbudet  gik  ligefra 
Kontoret  over  til  Nielsens,  antydede  dette  Noget,  der 
var  saa  vigtigt,  at  et  Sidestykke  dertil  ikke  var  ind- 
truffet i  de  postalske  Annaler,  og  Frøkenen  fik  meget 
travlt  med  at  gaa  Brevene  igjennem. 

Der  var  imidlertid  slet  ingen  til  Hr.  O.  Nielsen, 
hverken  til  ham  eller  til  Firmaet. 

Han  optog  dog  denne  overraskende  Efterretning 
med  Sindsro  og  blev  staaende  ved  Skranken. 

V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  ^j 


48  2  V.  C.  S.   Topsøe. 

Da  der  et  Øjeblik  Ingen  var  i  Kontoret,  be- 
gyndte han  efter  en  indledende,  forlegen  Skraben 
med  den  ene   Fod: 

•  Maa  jeg  ikke   spørge  Dem  om  .   .   .« 

»Om  hvad?«  sagde  Postmesterfrøkenen,  da  Pau- 
sen blev  lidt  lang.  Hun  var  stadig  fordybet  i  sine 
Breve  og  sad   næsten  helt  bortvendt  fra  ham. 

»Om  .  .  .  om  .  .  .  Louise  Rasmussen  sagde,  at 
De   havde   sagt  .   .   .'< 

Hvad    havde   jeg    sagt?«    spurgte    den  lille   Frø- 
ken med   en  pinlig,    nervøs  Snappen  efter  Vejret   .  .  . 

»At  De  ikke  syntes«  .  .  .  han  dæmpede  sin 
Stemme  stærkt  ...  »at  der  var  Noget  ved,  hvad 
jeg  havde  gjort  .  .  .  det  veed  jeg  nok,  at  der  ikke 
er,  at  der  ikke  er  saadant  Noget  ved  det,  men  at 
De,   som   selv   .   .   .   den   Aften   .  .   .« 

»Naar  Louise  Rasmussen  har  sagt  Noget  om 
mig,  saa  er  det  naturligvis  sandt,«-  svarede  Frøkenen, 
men  ogsaa  med  dæmpet  Stemme.  »Det  veed  De 
jo  nok.« 

»Naa,  ja  saa,  ja  undskyld!   Farvel.« 

»Farvel.« 

Det  var  paa  et  hængende  Haar  nær,  at  Egnede 
den  Dag  til  Gjengjæld  havde  faaet  Hegnedes  Post. 
Men   lykkeligvis  blev  det  dog   forebygget. 

Derimod  gik  det  galt  ovre  i  Butikken.  Drengen 
fik  for  en  ren  Bagatel  det  vældigste  Nakkedrag,  Oluf 
Nielsen  nogensinde  havde  uddelt,  og  da  den  Svend, 
der  gjorde  den  egentlige  Krambodtjeneste,  intervene- 
re. I«-  —  han,   den  samme   Svend,   der  havde   stillet  sig 


Fra  Studiebogen.  4^3 

skeptisk  til  hans  Fortjeneste  og  ignoreret  den  saa 
meget  som  muligt  —  saa  brød  Forbitrelsen  over  disse 
Smaadrillerier  løs  hos  Oluf,  og  han  sagde  kort  og 
godt: 

»Synes  De  ikke  om,  hvad  jeg  gjør  i  vores  egen 
Butik,  kan  De  gaa  Deres  Vej.«  Ellers  vare  de  Dus, 
men  denne  fortrolige  Tiltale  passede  ikke  til  Situa- 
tionen. 

Svendens  Sind  var  saare  forbitret  over  al  den 
Hæder,  der  var  regnet  ned  over  hans  Fælle,  og  han 
havde  alt  længe  havt  ham  mistænkt  for,  at  han  bildte 
sig  ind  at  være  finere,  fordi  han  mest  sad  og  gjorde 
Kontorarbejde.  Da  han  derfor  behandlede  ham 
paa  den  Vis,  var  han  ikke  den,  der  skulde  give 
et  godt  Ord.  Han  fortrød  blot,  at  det  ikke  var 
ham  selv,  der  var  kommen  først  med  at  sige  op, 
og  sagde : 

»Ja,  jeg  har  saamænd  længe  været  kjed  af  det. 
Det  skal  være  mig  en  Ære  og  Fornøjelse  at  svinde 
væk  herfra,  og  det  saa  prompt  som  muligt,  Hr.  Løjt- 
nant.« 

Selvfølgelig  blev  den  militære  Tiltale  ikke  an- 
vendt for  at  hylde  den  unge  Principal  som  Forret- 
ningsmand. 

I  Løbet  af  Dagen  var  det  over  hele  Byen,  at 
Knudsen  havde  sagt  op,  fordi  han  ikke  mere  kunde 
nære  sig  hos  Nielsens,  saa  vigtig  var  den  unge  Niel- 
sen bleven  efter  den  tossede  Redningshistorie. 

Om  Aftenen  var  der  nærmest  i  Anledning  af 
hele  Spørgsmaalet  Oluf   Nielsen    ikke    saa  ganske   faa 

3i* 


4*4  V.   C.   S.    Topsøe. 

Folk  i  Olsens  Have.  Imellem  de  forskjellige  Borde 
blev  Sagen  ivrig  drøftet. 

Det  viste  sig  imidlertid  snart,  at  unge  Nielsen 
og  hans  Færd  kun  havde  een  Forsvarer,  nemlig  Post- 
mesteren. 

Han  forsvarede  da  ogsaa  varmt  Oluf  Nielsens 
Bedrift.  Den  gamle  Herre  gjorde  sig  til  af  boglig 
Lærdom  og  en  literær  Dannelse,  som  gik  langt  dybere 
end  Byens  normale.  Han  holdt  meget  af  at  impo- 
nere med  historiske  Paralleler  og  udviklede  ogsaa 
nu,  at  det,  der  var  sket,  var  Noget,  hvortil  der  ikke 
var  Sidestykke  i  Historien,  siden  en  Gang  i  Rom  for 
mange  Herrens  Tider  siden  en  Mand  til  Hest  var 
sprungen  ind  i  Ilden  i  en  Afgrund  paa  Torvet  for  at 
redde  hele  Byen.  Han  vilde  indrømme,  at  denne 
Bedrift  havde  været  vanskeligere,  fordi  den  var  ud- 
ført til  Hest,  men  fandt  ellers,  at  Nielsens  godt  kunde 
maale   sig  med  den. 

Hans  Tilhørere  slog  den  Indrømmelse  fast,  han 
havde  gjort,  at  Nielsen  ikke  havde  været  til  Hest. 
Derefter  oplystes  det  om  Manden  i  Rom,  at  han  ikke 
var  kommen  ud  igjen,  og  dette  forandrede  aldeles 
hele  Sagen;  thi  Nielsen  var  jo  brillant  kommen 
ud  igjen. 

Nogle  gik  saa  vidt,  at  de  endogsaa  angreb  Man- 
den i  Rom  og  paastod,  at  han  havde  gjort  det  bare 
for  at  blive  bemærket. 

Æller  ogsaa  var  han  fuld,«  ytrede  en  Anden, 
» ellers  omgaas  man  da  ikke  saadan  med  Heste,«  til- 
føjede han  dog  som  en  lille    Udviskning    af  den  An- 


Fra  Studiebogen.  4°  5 

tydning,    man    ellers    kunde    have    fundet    i  hans   Ord, 
og  som  en  pludselig  Tavshed  varslede  om. 

»Eller  ogsaa  er  det  Hele  Løgn/  foreslog  en 
Tredie,  og  hans  Hypothese  syntes  at  vinde  mest 
Stemning  for  sig. 

Medens  Stemningen  saaledes  afgjort  var  imod 
Oluf   Nielsen,    var    den    ligesaa   bestemt  for  Knudsen. 

Man  var  enig  om,  at  det  var  Knudsen,  der  holdt 
Kunderne  til  Butikken,  at  det  var  Knudsen,  som  sty- 
rede det  Hele,  thi  hverken  Fader  eller  Søn  kom  jo 
næsten  ud  af  Kontoret;  og  enig  var  man  endelig  om, 
at  dersom  Knudsen  vilde  lukke  op,  tog  han  det  Meste 
af  Handelen  fra  Nielsens. 

En  indvendte,  at  han  ingen  Penge  havde  til  at 
etablere  sig  for,  og  at  det  dog  ikke  var  ønskeligt,  at 
der  etablerede  sig  flere  Kjøbmænd  i  Byen,  der  var 
Lidt  nok  for  dem,  der  var. 

Det  Sidste  kunde  man  til  Nød  gaa  ind  paa,  men 
den  Oplysning,  at  Knudsen  ingen  Penge  havde  til  at 
etablere  sig  for,  blev  betragtet  som  et  Slags  Forræderi 
imod  den  fælles  Sag,  og  det  blev  optaget  med  Bi- 
fald, da  En  saae  sig  i  Stand  til  at  meddele,  at  den 
unge  Henriksholmer,  som  paa  Gjæstgivergaarden  i 
Formiddags  havde  hørt  om  Historien,  havde  sagt,  at 
hvis  Knudsen  etablerede  sig,  skulde  han  faa  Søgnin- 
gen* fra  Henriksholm. 

En  kejtet  Mand  antydede,  uden  at  det  i  Virke- 
ligheden paa  nogen  Maade  var  hans  Hensigt  at  oppo- 
nere, at  Henriksholmerne  ikke  vare  gode  at  faa  Penge 
af.      Som    Svar    herpaa    kom    der    en    Række   fornyede 


486  V.   C.  S.    Topsøe. 

og  med  ublandet  Bifald  modtagne  Udtalelser  om 
Knudsen,  om  hvilken  prægtig  Karl  han  var,  om  hvor- 
ledes der  ved  ham  ikke  var  en  Smule  Vigtigmageri, 
ikke  det  allermindste,  og  saa  en  Rekapitulation  af, 
hvorledes  han  holdt  Kunderne  til,  holdt  sammen  paa 
det  Hele  og,  hvis  han  aabnede,  vilde  tage  hele  Han- 
delen fra  Nielsens. 

Postmesterfrøkenen  var  ganske  tavs  den  hele 
Aften.  Hun  havde  Hovedpine,  hed  det  sig.  Derfor 
sad  hun  uden  at  sige  Noget  og  skrev  i  Sandet  med 
sin  Parasol  og  saae  ud  over  Markerne  og  Højene 
og  den  ubefarede  Vej,  der  forsvandt  mellem  dem. 

I  sit  Hjerte  var  hun  forbitret  over  al  den  Tale, 
der  lød  rundtom,  og  over,  at  den  dumme  Døgenigt 
Knudsen  paa  en  saa  latterlig  Maade  skulde  roses, 
men  hun  havde  mange   Grunde  til  at  tie  stille. 

vNu  skal  vi  nok  se,  at  denne  gamle  Vigtigmager 
Rasmussen  faar  ham  klappet  sammen  med  sin  raffi- 
nerede Tøs.« 

>;Ja,   naturlig,-    sagde  de  Andre. 

^>Ja,  naturlig,  gjenlød  det  hos  den  stakkels  Post- 
mesterfrøken. 


Oluf  Nielsen  begyndte  snart  at  mærke,  at  Stem- 
ningen imod  ham  havde  taget  en  anden  Vending. 
Han  kunde  unægtelig  ikke  forstaa,  at  der  var  nogen 
Grund  hertil ;  men  saaledes  var  det  alligevel.  I  Bu- 
tikken var  det  gode,  gamle    Forhold    forstyrret.     Den 


Fra  Studiebogen.  4^7 

Kone,  hvis  Søn  han  havde  reddet,  kom  i  Anledning 
af  Redningen  temmelig  hyppig  og  tiggede  til  sig  selv 
eller  Drengen.  Hendes  Besøg  blev  for  hendes  Red- 
ningsmand en  ren  Kval.  Saasnart  hun  var  kommen 
ind  ad  Døren  til  Butikken,  blev  han  øjeblikkelig  med 
paafaldende  Hurtighed  kaldt  ud  fra  det  lille  Kontor- 
lukaf, fordi  der  var  Nogen,  der  skulde  tale  med  ham, 
og  naar  han  saa  kom  ud  og  tog  imod  Konen,  var 
der  saa  megen  Rømmen  og  Hosten  og  Blinken  og 
afsides  Bemærkninger  imellem  Knudsen  og  den  ham 
følgagtige  Dreng,  at  de  tilstedeværende  Kunder  i 
Reglen  spurgte  om,  hvad  der  var  paa  Færde ;  de  fik 
da  til  Svar  en  diskret  Tyssen,  eller  et  »Ikke  Noget* 
og  saa  —  det  var  han  ganske  vis  paa  —  i  al  Hem- 
melighed en  eller  anden  ondskabsfuld  lille  Hentyd- 
ning, gaaende  ud  paa,  at  Konen  var  bestilt  derhen 
hver  Dag  for  at  gjøre  Reklame  for  Forretningen  eller 
noget  Lignende,   maaske   endnu  værre. 

Udenfor  Butikken  var  det  ogsaa  galt.  Gamle 
Venner  og  mangeaarige  Medkeglespillere  spurgte  ham 
uden  al  Anledning,  om  han  endnu  vilde  kjendes  ved 
dem,  andre  Venner  lod,  som  de  ikke  saae  ham,  skjønt 
dette  var  en  fuldstændig  optisk  Umulighed  i  denne 
Bys  ensomme  Gader.  Folk  endelig,  der  tidligere 
havde  været  mindre  venligsindede  tiltalte  ham  nu 
venskabelig  og  havde  saa  altid  en  eller  anden  lille 
Bemærkning  at  gjøre,  som  gik  i  Retning  af  Blæst 
eller  Kvalm,  og  som  aldrig  var  vendt  imod  noget 
bestemt  Individ  paa  Jordens  Overflade ,  men  dog 
istand    til    fuldstændig    at   tage    Humøret   fra    ham    for 


4^8  V.  C.  S.   Topsøe. 

den  Formiddag.  Han  følte  sig  snart  som  et  Slags 
Udskud  i  Byen,  og  det  maa  paaskjønnes,  at  han 
dog  ikke  kom  til  det  Resultat,  at  det  havde  været 
bedre  at  lade  Drengen  brænde  inde,  men  højst  hæ- 
vede sig  til  et  inderligt  Ønske  om,  at  det  gamle 
Fattighus  stod  urørt  den  Dag  idag  og  aldrig  havde 
givet  sig  til  at  brænde  i  hans  Levetid. 

Et  Sted  var  der,  hvor  det  gik  anderledes,  og  det 
var  hos  Kjøbmand  Rasmussens.  Den  gamle  Ras- 
mussen havde  opdaget,  at  hans  unge  Ven  Oluf  havde 
et  afgjort  Talent  for  Piquet,  og  paa  Konto  heraf 
maatte  han  jevnlig  besøge  dem  og  tilbringe  en  stille 
Aften  med  ham  og  Datteren.  Piquet  kræver  kun  to 
Personer,  og  medens  de  to  Herrer  saa  sad  og  spil- 
lede, sad  Frøken  Louise  som  oftest  pænt  og  rolig 
inde  i  Stuen  med  sit  Arbejde. 

Det  var  aabenbart,  fandt  han,  en  net  og  huslig 
Pige  og  tillige  en  elskværdig  Pige.  Han  var  aldrig 
derhenne  nogen  Aften,  uden  at  han  blev  godt  omtalt 
i  sit  eget  Paahør,  og  det  paa  en  Maade,  saa  han 
følte,  at  han  dog  Var  en  prægtig  Fyr,  ja,  mere  end 
det,  at  alle  de,  der  nægtede  dette  vare  snavs  Per- 
soner. 

Navnlig  det  Sidste  stod  ham  altid  klart,  naar  han 
gik  hjem  om  Aftenen,  og  det  var  først,  naar  han 
havde  faaet  sovet  paa  det,  at  han  kom  til  det  Resul- 
tat, at  det,  han  havde  gjort,  dog  ikke  var  saa  farlig 
stort,  at  man  kunde  forlange,  at  Folk  altid  skulde 
tanke  derpara.  Men  Postmesterfrøkenen  kunde  han 
dog    ikk*j    foi stan.      Og    Louise    Rasmussen    havde    en 


Fra  Studiebogen.  4°  9 

egen  Mande  at  xgge  ham  imod  hende  og  skildre 
Posthuset  som  det  Sted,  hvorfra  Misstemningen  imod 
ham  udgik.  Det  kunde  han  ikke  taale  at  høre ;  han 
bestemte,  at  han  ikke  vilde  tænke  derpaa.  Men  den 
Bestemmelse  kunde  han  slet  ikke  overholde. 

Resultatet  af  alt  dette  var  altsaa,  at  medens  Hr. 
Oluf  Nielsen  havde  mistet  sin  Popularitet  og  ikke  var 
langt  fra  at  blive  anset  for  en  daarlig  Person,  saa 
var  han  selv  paa  Veje  til  at  blive  noget  mindre  elsk- 
værdig, og  det  var  ikke  Frøken  Louises  Skyld,  naar 
han  ikke  blev  det. 

Ovre  paa  Posthuset  blev  Sagerne  ved  at  gaa 
ganske  som  ellers,  og  der  skete  ikke  flere  Forvex- 
linger  af  Posttaskerne.  Men  Postmesterfrøkenen  kom 
til  at  se  helt  daarlig  ud.  Og  hun  græmmede  sig  for 
den  Sags  Skyld  ogsaa  meget.  Hun  var  virkelig  for- 
elsket. Hun  havde  trængt  til  Noget,  der  kunde  fylde 
og  klare  op  i  hendes  graa,  ensformige  Liv.  Det  var 
kommet  pludselig ;  hun  havde  grebet  det  med  Inder- 
lighed og  hurtig  givet  sig  hen.  Men  nu  var  Lykken 
atter  forsvunden  ligesaa  hurtig,  som  den  var  kommen ; 
det  var  drøjt.  Han  var  endog  i  de  sidste  Uger  holdt 
helt  op  med  at  hilse  om  Morgenen ;  det  var  akkurat 
som  før  Branden,  eller  det  var  meget  værre.  Den- 
gang kunde  hun  se  ud  over  det  store,  kjedelige  Torv 
som  et  Sted,  hvor  der  ikke  var  gjort  hverken  Ondt 
eller  Godt,  nu  vakte  det  pinlige  Erindringer  at  se 
ud  over  det.  Men  det  Samme  gjorde  forøvrigt  ogsaa 
den  gamle  Have  bag  ved  Huset  med  Lysthuset,  det 
Lysthus,   hvor   de   havde  siddet  den  herlige  Aften;  det 


49°  V.  C.  S.    Topsøe. 

gjorde  ogsaa  hendes  eget  lille  Værelse  med  Linden 
udenfor,  hvor  hun  havde  drømt  lykkelige  Drømme, 
ja  det  gjorde  egentlig  Altsammen,  hjemme  og  ude, 
Kontor  og  Olsens  Have,  Alt,  thi  alle  vide  Vegne 
havde  disse  Drømme  fulgt  hende  i  hin  Tid,  da  hun 
tog  sin  Søndagskjole  paa  hver  Dag;  den  stakkels 
Søndagskjole,  den  var  nu  bleven  jasket  af,  og  der 
var  ikke  Tale  om  at  faa  nogen  anden  istedet.  Men 
det  kunde  da  for  Resten  ogsaa  være  lige  meget. 


Under  alt  dette  nærmede  sig  en  vigtig  Dag,  en  af 
de  vigtigste  og  betydningsfuldeste,  som  Aarets  rullende 
Omløb  bragte  til  Byen ;  thi  Throner  og  herskende  Ideer 
kunne  styrtes,  og  det  vakte  ikke  i  fjerneste  Maade  saa 
almindelig  Interesse  som  det,  hvem  der  fik  Gevinsterne 
ved  den  aarlige  Kongefugleskydning,  og  navnlig  da, 
hvem  der  blev  Fuglekonge  og  vandt  Riget  i  Skikkelse  af 
en  stor  Potageske  og  et  stort  grønt  Baand  og  Æres- 
plads  i  Skytternes  Hjemtog.  Med  Fugleskydningen 
var  der  forbundet  et  stort  Bal,  og  for  Ungdommen 
var  det  naturligvis  Hovedbegivenheden.  Det  blev 
holdt  i  Skytternes  Pavillon  ude  i  den  lille  Skov  ved 
Byen;  ingen  af  Raadstueballerne  om  Vinteren  kunde 
maale  sig  med  det  i  Betydning  og  Interesse  og  i  al- 
mindelig Morsomhed,  og  det  var  en  social  Pligt  at 
komme  med  til  dette  Bal. 

Og    Alle    skulde    da    ogsaa   med,    Alle    undtagen 


Fra  Studiebogen,  49 1 

Postmesterfrøkenen.  Hun  havde  ingen  Penge  til  at 
tage  Billet  —  og  ikke  som  mange  Andre  i  Mangel 
heraf  nogen  beleven  Kavaler  til  at  invitere  sig  — 
hun  havde  ingen  Balstads,  og  hun  havde  ingen  Lyst, 
og  det  Sidste  var  Hovedsagen. 

Dagen  oprandt  med  herligt  Vejr.  Byen  laa  stille 
under  den  klare,  blaa  Himmel,  endnu  langt  mere 
stille  og  uddød  end  nogen  anden  Dag.  Vel  vare 
Butikkerne  aabne,  men  der  var  Ingen  i  dem  uden 
den  forskudte  Svend  eller  Dreng,  som  var  henvist  til 
at  være  hjemme,  der  var  Ingen  i  Vinduerne,  slet 
Ingen  paa  Gaden,  Alle  vare  enten  ude  i  Skoven  ved 
Skydepladsen  eller  indelukkede  i  travle  Tilberedelser 
til  Aftenen.  Det  var  kun  med  Nød  og  neppe,  at 
Frøken  Louise  Rasmussen  fik  Tid  til  at  løbe  hen  paa 
Postkontoret  for  selv  at  faa  drillet  Postmesterfrøkenen 
med,  at  hun  ikke  skulde  med  paa  Ballet,  thi  det  vid- 
ste hun  naturligvis,  at  hun  ikke  skulde.  Postmester- 
frøkenen saae  hende  komme  og  vidste  godt,  hvad 
hun  vilde ;  hun  tænkte  paa  at  kalde  sin  Fader  ind  og 
selv  flygte,  men  det  var  for  silde ;  den  Anden  havde 
alt  set  hende  igjennem  de  aabne  Vinduer  og  venlig 
nikket  til  hende. 

vAa,  sikken  en  Varme,«  pustede  hun,  idet  hun 
sank  ned  paa  den  gamle  Læderstol  ved  Skranken; 
>det  bliver  forskrækkeligt  at  danse  iaften. « 

»Det  gjør  det  vel,'«  sagde  Postmesterfrøkenen, 
ivrig  beskjæftiget  med  sit  Arbejde. 

»Ja,  tror  Du  ikke,  min  Pige?« 

Intet  Svar. 


492  V.   C.  S.   Topsøe. 

Det  er  da  godt,  man  skal  være  nedringet,  Du 
kan  være  sikker  paa,  jeg  ogsaa  skal  være  det  —  lige 
saa  meget,  som  jeg  tør  —  og  især  paa  Ryggen,  der 
kuler  det  saa  dejlig.« 

Intet  Svar. 

»Hvad  skal  Du  have  paa,  min  Pige?' 

»Jeg  skal   der  ikke.' 

»Skal  Du  der  ikke?  Nej,  nu  har  jeg  aldrig  i 
mine  Levedage  hørt  Mage.  Du  synes  da  vel  ikke, 
at  Du   er  for  gammel,  Du  er  jo  ikke  tredive  Aar,  vel?« 

»Du  veed  jo  meget  godt,  at  jeg  er  fem  og  tyve 
og  —  et  Aar  yngre  end  Du  selv/-  svarede  Post- 
mesterfrøkenen med  Noget  i  sit  Blik,  som  kunde 
have  advaret  den  Anden. 

Hun  fortsatte  imidlertid,  men  i  en  mere  hvas  og 
spids  Tone: 

»Naa,  men  hvorfor  vil  Du  saa  ikke  med,  min 
Pige?  Er  Du  bange  for  ikke  at  faa  danset,  min 
Pige?« 

»Louise!  Du  er  rigtig  ondskabsfuld,«  sagde  Post- 
mesterfrøkenen og  vendte  sig  i  stolt  Indignation  om 
imod  hende.  Du  vidste  jo  godt,  at  jeg  ikke  skulde 
der,    og    er    blot    kommen    herind    for    at    drille  mig.« 

Frøken  Louise  Rasmussen  foer  op  ved  denne 
Tiltale,  maalte  den  Anden  fra  Top  til  Taa,  idet  hun 
trak  sit  lille  Shawl  sammen  om  sig,  og  med  et:  »Uf, 
næsvise  Tøs,«  skred  hun  stolt  ud  af  Døren  og 
mumlede  i  denne  yderligere  nogle  Ord ,  blandt 
hvilke  man  ret  tydelig  hørte  Tillægsordet  »fattig«  og 
Hovedordet      Pak'  . 


Fra  Studiébogen.  493 

Denne  lille  Scene  havde  ægget  Postmesterfrøke- 
nen, men  hun  kunde  dog  ikke  lade  være  at  græde 
over  den;  der  risikeredes  ikke  Noget  ved  at  græde 
paa  Kontoret  den  Dag;  hun  sad  og  saae  over  imod 
Nielsens  Butik,  som  saae  mørk  ud  imod  det  lyse 
Solskin  udenfor;  man  kunde  dog  tydelig  se  en  Skik- 
kelse, der  stod  derinde,  men  hun  vidste,  at  det  ikke 
var  ham,  han  var  strax  imorges  gaaet  paa  Skyde- 
pladsen. 

Formiddagen  gik  i  stille  Forventning ;  henad 
Middag  naaede  de  første  Rygter  fra  Skydepladsen 
Byen.  Forbindelsen  med  denne  blev  vedligeholdt  af 
den  yngste  Ungdom,  som  nu  og  da  af  Hunger  dre- 
ves hjem  for  saa  atter  at  ile  ud  til  det  Sted,  om 
hvilket  dens  Interesse  drejede  sig  lige  saa  levende 
som  de  Andres.  Rygterne  meldte:  Glarmester  Falk 
højre  Vinge,  en  Sauceske,  Oluf  Nielsen  Ringen,  en 
Strøske. 

Postmesterens  Pige  hørte  det  af  Skomagerens 
Kone  ved  Siden  af  og  gik  strax  ind  paa  Kontoret 
for  at  meddele  Frøkenen  det.  Frøkenen  blev  noget 
rød  over  Oluf  Nielsen  og  hans  Strøske,  men  svarede 
med  rolig  Stemme : 

»Det  er  godt,  Sine.« 

En  halvanden  Time  efter  saae  man  Drenge  løbe 
ind  i  Byen  omkaps,  støvede  til  Øjnene,  med  Kaskjet- 
ten  i  Haanden.  Det  var  aabenbart  Stafetter  fra 
Skydepladsen  med  en  meget  vigtig  Efterretning.  Post- 
mesteren var  vaagnet  af  sin  Middagssøvn  og  laa  i 
Vinduet: 


494  V-   C.  S.    Topsøe. 

»Hvem  er  bleven  det?  Hej!  I  Sataner,  hvem 
blev  det?« 

vKjøbmand  Rasmussen!«  svarede  et  Par  Stykker, 
kilende  videre  ned  ad  Rasmussens  til,  hvor  det  gjaldt 
om  at  blive  Førstemand  med  Nyheden. 

»Kjøbmand  Rasmussen  er  bleven  Fuglekonge, 
min  Pige/    meldte  Postmesteren  ilsomt  til  sin  Datter. 

»Det  kan  saamænd  være  mig  det  Samme,« 
sagde   hun. 

»Ja,  mig  egentlig  ogsaa,«  sagde  han,  »han  giver 
dog  ikke  Noget.« 

Ganske  det  Samme  var  det  nu  slet  ikke  Frøke- 
nen, thi  der  faldt  dog  en  betydelig  Del  af  Glansen 
over  den  ondskabsfulde  Louise  Rasmussen,  som  nu 
naturligvis  skulde  skabe  sig  endnu  meget  mere  end 
ellers,  og  som  —  skulde  aabne  Ballet.  Ja,  det  var 
hendes  Ret.      Men  med  hvem? 

Aftenen  gav  Svaret.  Naturligvis  med  Oluf  Niel- 
sen. Henriksholmeren  var  for  Resten  ikke  kommen 
endnu. 

Dansen  gik  meget  lystig  den  smukke  Sommer- 
aften i  den  luftige  Pavillon.  Vægge  og  Lysekroner 
og  de  simple  Lampetter  vare  smykkede  med  grønne 
Guirlander  og  Blomsterkranse,  saa  at  Skoven  syntes 
at  have  trængt  sig  ind  i  Salen.  Damerne  vare  i  lyse 
Baldragter,  Herrerne  i  Pudsen,  et  Par  i  Uniform,  det 
saae  Altsammen  uhyre  festligt  ud. 

Da  Dansen  havde  varet  en  Times  Tid,  traadte 
en  ny  Gjæst  ind;  det  var  en  grøn  Uniform  med 
Sølvknapper    og    Sølv    paa    Kraven    og    trekantet    Hat, 


Fra  Studiebogen.  495 

og  den  Grønne  var  Henriksholmeren.  Almindelig 
Studsen  og  Forbavselse.  »Jeg  er  bleven  udnævnt  til 
Jagtjunker,^  meddelte  han  de  Nærmeste,  idet  hans 
grønne  Bryst  svulmede  af  stille  Stolthed  over  den 
Opsigt,   han  mærkede,   at  han  gjorde. 

Jagtjunker!  I  saa  ung  en  Alder!  Fra  alle  Si- 
der stimlede  man  sammen  for  at  lykønske  ham.  Man 
er  altid  mere  villig  til  at  anerkjende  de  Forrettig- 
heder, der  skyldes  Fødsel,  end  dem,  der  ere  selver- 
hvervede ;  selv  de  nye,  ved  Skydningen  vundne  Laur- 
bær truede  nu  med  at  blegne. 

Den  Grønne  tog  venlig  og  nedladende  imod  al 
den  Hyldest,  der  ydedes  ham,  og  da  han  atter  kunde 
komme  frem,  gik  han  hen  til  Fuglekongen  for  at 
hilse  paa  denne  anden  Rangsperson  i  Grønt.  Og  saa 
hen  til  hans  skjønne  Datter,  der  modtog  ham  med 
straalende  Øjne ;  det  var  dog  en  anden  Glorie,  der 
var  over  ham,  end  over  Oluf  Nielsen;  bare  han  dog 
mente  det  lidt  reelt  med  hende.  Naa,  fremtidig  var 
der  ikke  Andet  at  gjøre  end,  da  den  Grønne  for- 
bøjede sig  og  udtalte  det  Haab,  at  der  var  blevet 
en  Dans  til  ham,  at  sige  —  med  Øjekast  —  'Jeg 
har  Borddansen*,  hvorpaa  den  Grønne,  følende  sig 
som  en  Kaj  Lykke  II.,  tog  til  sin  sølvprydede  Krave 
og  sagde : 

»Det  er  Alt,   hvad  jeg  kunde   haabe. 

Ved  Borddansen  var  der  kun  den  Hage,  at  den 
var  lovet  til,  ja    saa    smaat   tilbudt   Hr.    Oluf  Nielsen. 

Denne  havde  ellers  ikke  tilbragt  nogen  ret  be- 
hagelig Dag.      Hans   Gjenboerske   havde   lige    saa  lidt 


496  V.   C.  S.    Topsøe. 

set  til  ham  den  Morgen  som  de  andre,  og  han  sav- 
nede næsten  hendes  Hilsen  mere  og  mere.  Det  var 
een  Ting,  men  der  kom  mere  til.  At  han  havde 
skudt  en  af  de  gode  Gevinster  ned  om  Formiddagen 
og  aabnet  Ballet  med  Fuglekongedatteren  om  Afte- 
nen, havde  givet  nyt  Liv  til  hans  Upopularitet.  Hans 
gamle  Modstander  Knudsen,  der  lige  et  Par  Dage 
før  havde  etableret  sig,  var  naturligvis  ogsaa  tilstede, 
og  han  blev  overøst  med  Velvillie  og  Opmærksomhed 
fra  alle  dem,  der  vilde  drille  Nielsen,  og  det  var  Mange. 

Der  er  ikke  Noget,  der  virker  saa  ophidsende 
paa  et  ungdommeligt  og  naivt  og  alt  Andet  end 
blaseret  Sind  som  jevnlige  smaa  Drillerier,  og  unge 
Nielsen  var  i  en  meget  pirrelig  Sindsstemning,  som 
ikke  blev  bedre  ved,  at  han  drak  endel  Champagne. 
Det  hørte  til  ved  denne  Lejlighed,  at  der  blev  druk- 
ket adskilligt  af  denne  Drik,  man  trakterede  og  lod 
sig  traktere.  Han  gjorde  kun  det  Første  —  til  at 
tømme  Flasker  med  sig  havde  han  dog  Venner  nok 
tilbage. 

Borddansens  Tid  nærmede  sig. 

>Nu  er  det  nok  snart  os,<  sagde  han  til  Louise 
Rasmussen. 

»Ja,  tredie  Vals,  ikke  sandt?'  sagde  hun  med 
et  troskyldigt  Smil. 

.Nej,   Borddans.« 

vBorddans?  Nej,  den  har  jeg  lovet  til  en 
Anden.« 

vDet  var  mig,   De   var  saa  god    at    tilbyde    den, 
sagde   han,  idet  hans  Ansigt  blev  mørkt. 


Fra   Studiebogen.  497 

/Ja,  saa  har  jeg  taget  fejl,  for  den  havde  jeg 
for  længe  siden  lovet  til  Jagtjunkeren,«  svarede  hun 
paa  sin  Side  lidt  fornemt. 

->Naa  saadan,«  sagde  han;  »ja  saa  skal  De  have 
Tak.  Og  han  gik  sin  Vej.  Fornærmelsen  gjorde 
ham  for  saa  vidt  ikke  ondt,  som  han  ikke  brød  sig 
alvorlig  om  hende,  men  den  krænkede  ham  unægtelig 
i  høj  Grad,  og  han  følte  Tilsidesættelsen  dobbelt  i 
det  Humør,   hvori  han  nu  var. 

Ligeoverfor  sig  saae  han  Jagtjunkeren  staa  med 
Knudsen;  den  Sidste  stod  i  en  tilbagelænet  Stilling 
ved  en  Dørstolpe  med  Haanden  inde  paa  Brystet  og 
det  ene  Ben  kastet  over  det  andet,  i  en  Stilling,  som 
han  af  Skuespillerselskabet,  der  havde  været  der  om 
Vinteren,  havde  lært,  at  ædle  og  stolte  Karakterer 
indtage. 

Da  Knudsen  saae  paa  ham,  smilede  han  og 
sagde  Noget  til  Jagtjunkeren;  de  vidste  uden  Tvivl, 
hvad  der  var  gaaet  for  sig,  og  at  hun  havde  nar- 
ret ham. 

Han  var  kogende  af  Forbitrelse ;  han  gik  lang- 
somt over  imod  dem ;  alt  det  Drilleri,  al  den  For- 
følgelse, al  den  Uret,  han  i  den  sidste  Tid  havde 
været  Gjenstand  for,   samlede  sig  i  ham. 

Da  han  stod  lige  for  de  To,  trak  Jagtjunkeren 
sig  forsigtig  lidt  tilbage. 

Lo  Du  af  mig?'  spurgte  Oluf  sin  forrige  Kol- 
lega. 

/Maaske,'  svarede  den  med  et  drillende  Smil, 
som    gjorde,    at    Oluf  i    samme    Øjeblik    havde    med 

V.  C.  S.  Topsoe:  Samlede  Fortællinger.     II.  32 


49&  V.   C.  S.   Topsøe. 

begge  Hænder  fat  i  hans  Kjole.  Knudsen  gav  ham 
et  Puf,  saa  han  tumlede  et  Skridt  tilbage.  Saa  tog 
Oluf  fat  paany,  og  idet  han  gjorde  en  Vending,  satte 
han  ham  ud  af  den  aabne  Dør,  men  fulgte  selv  med. 

Scenen  var  bleven  bemærket.  »Han  gjør  Kvalm  !'< 
man  gik  ud  med  for  at  se,  hvad  det  blev  til.  Ingen 
af  Parterne  stod  ganske  sikkert,  for  dem  Begge  var 
Græsset  paa  Plænen  temmelig  glat,  og  Begge  vare 
i  Kræfter  nogenlunde  Ligemænd;  det  var  en  stum 
Brydekamp,  men  Oluf  Nielsen  følte  sine  Kræfter  lige- 
som tage  til,  da  han  nu  hørte  smaa  opmuntrende 
Udbrud  til  Knudsen,  medens  der  til  ham  selv  kun 
lød  et  Par  platoniske  Opfordringer  om  at  slippe  og 
ikke  gjøre  Skandale.  I  det  Samme  følte  han  en  Fod 
fra  en  Trediemand  gjøre  et  Forsøg  paa  bagfra  at 
spænde  Ben  for  ham. 

Rasende  over  dette  Forræderi  slap  han  i  et  Øje- 
blik Knudsen,  drejede  sig  om  og  saae  for  sig  Jagt- 
junkeren. 

Der  maa  have  været  Noget  i  hans  Ansigt,  som 
gjorde  denne  alvorlig  bange,  thi  uvilkaarlig  trak  han 
sin  nye,  pyntelige  Hirschfænger  —  i  samme  Øjeblik 
var  den  ude  af  hans  Haand  og  af  et  aldeles  rasende 
Menneske  hævet  imod  ham  selv,  men  i  samme  Øje- 
blik havde  ogsaa  to  Kvindehænder  fat  om  den  Ra- 
sendes Arm: 

»Oluf,   Oluf,   hvad   er  det  dog,  Du  gjør? 

Der  var  en  Klang  i  hendes  Stemme,  som  gjorde 
stærk  Virkning  paa  ham  og  strax  fik  hans  Forbitrelse 
til    at    lægge    sig.     Han    holdt    stadig    Hirschfængeren 


Fra  Studiebogen.  499 

i  Haanden,  hun  vilde  tage  den  fra  ham,  han  tog  et 
Tag  i  den  med  sine  kraftige  Hænder  og  knækkede 
den  over  og  lod  Stumperne  falde  i   Græsset. 

» Sikke  noget  Legetøj/  sagde  han  og  sparkede 
til  dem,  det  kunde  man  da  ingen  Skade  have  gjort 
med.'< 

» Bravo ! «  hørte  man  en  dæmpet  Røst  fra  En  af 
Folket,  der  formodentlig  fandt,  at  Jagtjunkeren  nu 
var  den,   der  var  kommen  lidt  for  højt  tilvejrs. 

Han  strøg  sig  med  Haanden  over  Ansigtet  og 
vendte  sig  saa  for  at  gaa  bort  fra  Kredsen.  Alle  i 
den  havde  staaet  ganske  stille  og  tavse ;  da  han 
vendte  sig,  begyndte  de  ogsaa  at  røre  sig,  baade 
Ben  og  Tunger.  Der  var  kommet  fiere  Folk  til  inde 
fra  Pavillonen,  som  havde  mærket,  at  der  var  Noget 
paa  Færde,  men  som  vare  komne  for  sent  til  at  være 
Øjenvidner  og  nu  skulde  have  Beretning  om  det 
Passerede.  Man  henvendte  sig  herom  mest  til  Jagt- 
junkeren og  Knudsen,  men  der  var  dog  denne  Gang 
ogsaa  Nogle,  som  gik  til  Oluf  Nielsen,  og  blandt  dem 
var  den  gamle  Postmester,  der  ligeledes  var  dukket 
frem  af  Mørket  og  som  sædvanlig  ubetinget  tog  unge 
Nielsens  Parti.  Han  var  i  sin  sædvanlige  Aftenstem- 
ning og  gik  over  til  de  andre  Grupper  og  gjorde 
paa  en  temmelig  højrøstet  Maade  Forsøg  paa  at  ind- 
lede en  Disput  om,  hvem  der  havde  begyndt;  selv- 
følgelig paastod  han  uden  at  kjende  Noget  til  det, 
at  det  var  de  »Andre«.  Der  kom  ikke  Noget  ud  af 
det,  thi  nu  kom  ogsaa  Balinspektøren  til  og  opfor- 
drede   indtrængende    de    Herrer,  der  vare  derude,   til 

32* 


.SOO  V.   C.   S.    Topsøe. 

at  komme  ind,  Damerne  ventede,  Borddansen  skulde 
begynde.  Særlig  anmodedes  Jagtjunkeren,  der  skulde 
have  den  Ære  at  føre  Fuglekongens  Dame,  om  at 
komme. 

Den  unge  Henriksholmer  var  imidlertid  med 
samt  sit  tomme  Gehæng  tagen  hjem  uden  videre  Vrøvl 
fra  alt  dette  Krapyl,  Frøken  Louise  Rasmussen  der- 
under indbefattet.     De   Andre  gik  ind  i  Salen. 

vKom  med  ind,  gamle  Ørn,  og  tag  en  lille 
Portvin,«  inviterede  gjæstfrit  en  af  de  ældre  Herrer 
Postmesteren ;  ganske  stille  fulgte  denne  Invitationen. 

Kun  de  To  blev  tilbage  derude.  Postmester- 
frøkenen var  umaadelig  forlegen,  det  var  hende  ikke 
muligt  at  finde  paa  Noget  at  sige ;  hun  var  glad  over 
sin  Parasol ;  havde  hun  ikke  havt  den  at  skrabe  med 
i   Jorden,   saa  havde  det  været  rent  galt. 

Endelig  brød  han  Tavsheden: 

»Gud  ske  Lov,  Du  kom,  ellers  var  det  gaaet 
galt,«  og  han  rakte  hende  Haanden,  men  betænkte 
sig  i  samme  Øjeblik,  tog  hende  dristig  om  Livet  og 
kyssede   hende,   og  denne   Gang  for   Alvor. 

Og  saa  ...  ja  saa  kom  der  baade  Taarer  og 
Smil  og  fuldkommen  Forklaring,  ligefra,  hvordan  det 
var  gaaet  til,  at  hun  havde  faaet  sin  Fader  til  at 
lægge  Aftenturen  herom  ad  for  i  Smug  at  se  lidt  af 
Herligheden,  og  til  alt  det,  hun  havde  døjet  for  Lou- 
ise Rasmussens  Skyld.  Og  Hugtand  forklarede,  hvor- 
ledes han  havde  pint  sig  over,  at  hun  ikke  brød  sig 
om  ham  og  talte  daarlig  om  ham,  skjønt  han  aldrig 
et    Øjeblik    burde    have    troet   paa    det,    og   hvor   lidt 


Fra   Studiebogen.  5°I 

han  brød  sig  om  Louise  Rasmussen,  og  Alting  blev 
lykkeligt  og  klart,  medens  de  med  hinanden  om  Livet 
langsomt  vandrede  frem  og  tilbage  paa  Græsset, 
ganske  vist  det  lykkeligste  Par  af  alle  dem,  der  vare 
til  Festbal,  ja   et  meget  lykkeligt  Par. 

De  vare  ene  med  den  friske  Skov,  med  de 
hviskende  Træer,  med  de  lyse  Stammer,  der  i  en 
Halvkreds  stod  omkring  den  lille  Skovpavillon.  Vin- 
duerne i  Dansesalen  stod  aabne,  og  Musikken  lød 
ud,   en  blød  og  lokkende  Vals. 

»Kom,«  sagde  hun  pludselig  og  lagde  sig  straa- 
lende  af  Glæde  i  hans  Arm  til  at  danse  ud,  og  saa 
dansede  de  i  denne  stille  Sal  mellem  de  hvide  Stam- 
mer paa  det  glatte  Græs. 

»Saa  fik  jeg  dog  danset  iaften,«   sagde   hun. 


Det  er  en  Selvfølge,  at  et  Par  Maaneder  efter 
fejrede  de  To  deres  Bryllup  med  stor  Højtidelighed. 
Udstyret  til  den  unge  Frue  voldte  Louise  Rasmussen 
mange  bitre  Ærgrelser,  og  gamle  Nielsens  Popularitet, 
der  hidtil  havde  været  uangribelig,  led  noget  paa 
Grund  af  de  Fløjlsstole,  han  lod  sin  Søn  kjøbe  i 
Kjøbenhavn;  derimod  blev  den  unge  Nielsen  saa 
temmelig  forsonet  med  den  offentlige  Mening.  Han 
havde  prostitueret  sig  saa  skrækkelig,  hed  det,  paa 
Fugleskydningsballet ,  det  havde  Postmesterfrøkenen 
ogsaa,  og  dermed  var  der  bragt   Opinionen  det  Offer, 


502  V.   C.  S.   Topsøe. 

hvormed  den  lod  sig  nøje,  især  da  Ildebrandshistorien 
nu  var  gaaet  i  Glemme. 

'Og  Gud  ske  Lov  for  det,  sagde  Hugtand  en- 
gang, han  talte  med  sin  Kone.  Gjor  man  saadant 
Noget,  skal  man  aldrig  lade  Byen  faa  det  at  vide.< 

'Men  gjøre  det  alligevel,«   indvendte  hun. 

;Ja,   naturlig.« 

Hugtand  og  hans  Barndoms-Kjærlighed  vare  de 
lykkeligste  voxne  Mennesker,  Byen  indeholdt.  Det 
undrede  ham  blot,  at  de,  som  han  sagde,  ikke  havde 
gjort  det  for  længe  siden,  men  havde  ■> gaaet  og 
gloet  paa  hinanden«   i  saa  mange  Aar. 

Det  er  en  Selvfølge,  at  Billedet  med  Jephtas  Dat- 
ter fik  Plads  i  det  nye  Hus.  Hugtand  kunde  slet 
ikke  forstaa,  hvorfor  hans  Kone  endelig  vilde  have 
dette  Minde  med,  men  han  kunde  ikke  opdage  noget- 
somhelst  Mistænkeligt  derved;  den  eneste  Mandsper- 
son, der  var  derpaa,  var  en  Dommer  med  grønt 
Skjæg,  der  var  ganske  ude  af  Stand  til  at  vække 
Skinsyge.  Men  det  kan  vel  antages,  at  hun  ved  Lej- 
lighed har  givet  ham   Forklaring. 


Daphne. 


et  var  en  af  hine  smukke,  men  uharmoniske 
Dage,  som  det  tidlige  Foraar  bringer.  Solen 
skinnede,  der  var  Kraft  i  Lys  og  Skygge, 
men  der  var  i  den  friske  Vind,  som  blæste, 
Mere  af  Vinterens  Aande  end  Pust  af  Foraar.  Himlen 
var  klar  og  blaa  med  Skyer,  der  vare  helt  sommerlige 
at  se  til,  men  Jorden  var  slet  ikke  sommerlig,  ikke  i 
noget  Anstrøg  af  sine  Farver.  Luften  var  frisk,  hvor 
det  blæste,  men  kunde  ellers  blive  underlig  mat  og 
tyngende. 

Dette  mærkede  man  godt  oppe  i  Maleriudstillin- 
gens Lokaler  paa  Charlottenborg.  Solen  skinnede 
ind,  hvor  den  kunde  faa  Lov  til  det;  der  var  stærkt 
Lys,  for  stærkt  for  adskillige  af  Billederne.  Man 
kunde  ogsaa  tydelig  se  de  gamle  Malerier  paa  Væg- 
gene, Salenes  egentlige  Beboere,  som  i  Udstillings- 
tiden  spærres  inde  af  de  Skjærmbrædter,  dér  bære  de 
nye  Gjæster.  De  Gamle  bagved  danne  ligesom  et 
Urlag,  en  oprindelig  Skrift  i  Palimpsesten,  som  hvert 
Foraar    for    nogle    Uger    skrives    over    af   en    ny,    der 


5©6  V.  C.  S.    Topsøe. 

skal  tale  til  nye  Mennesker  paa  den  Vis,  som  de 
bedre   forstaa. 

Den  Maade,  hvorpaa  den  gamle  Tid  saaledes 
lister  sig  til  at  kigge  over  Skuldrene  paa  den  nye, 
kan  der  maaske  gjøres  Indvendinger  imod  ;  men  den 
har  noget  Tiltalende  ved  sig  og  forhøjer  Indtrykket 
af  Liv  og  Afvexling. 

Det  syntes  ogsaa  en  ung  Mand  at  finde,  som, 
aabenbart  vel  fornøjet,  men  lidt  planløst,  drev  om  i 
Salen.  Det  var  et  kjønt,  blond  Menneske  med  sværme- 
riske, blaa  Øjne,  som  halvt  adspredt  og  halvt  søgende 
saae  snart  lidt  paa  det  Ene,  snart  lidt  paa  det  Andet, 
saa  lidt  paa  det  foran,  saa  lidt  paa  det  bagved,  de 
gamle  Portrætter  og  de   akademiske  Billeder. 

Det  er  kun  kjedeligt,  at  der  ikke  er  nogle  smukke 
Dameportrætter  imellem  det  gamle  Selskab,  tænkte 
han,  de  vilde  have  set  godt  ud,  og  det  var  en  interes- 
sant Race,  om  ikke  til  at  gifte  sig  med,  saa  til  at 
forelske  sig  i;  de  forstod  at  lave  Romaner.  Ganske 
vist  var  det  ikke  de  Romaner,  hans  Hu  nærmest  vilde 
have  staaet  til,  men  Hverdagshistorier  var  det  dog 
heller  ikke,  dem  var  han  allermest  bange  for  i  Kjær- 
lighed. Han  havde  ikke  prøvet  dem  ret  endnu,  og 
han  var  hverken  gift  eller  forlovet,  men  det  var  hans 
Formaal  og  faste  Forsæt  at  gjøre  sig  Livet  under- 
danigt i  den  Sag  og  kun  overgive  sig  for  en  sand 
og  ægte  romantisk  Kjærlighed. 

Det  var  en  Tanke,  som  fulgte  den  unge  Roman- 
tiker overalt,  baade  naar  han  sad  paa  sit  Kontor, 
thi  lian  var   en  mur  ministeriel   Embedsmand,  og  naar 


Fra  Studiebogen.  jjO"] 

han  ellers  flakkede  om  i  Livet,  og  det  gjorde  han 
gjerne ;  og  de  Tanker  vare,  som  man  ser,  ogsaa  med 
paa  Udstillingen.  Han  var  paa  den  kolde  Foraarsdag 
gaaet  derop  fra  sit  Kontor  for  en  Stund  paa  Kun- 
stens Faustkappe  at  lade  sig  bære  langt  bort  fra  det 
bureaukratiske  Laboratorium,  bort  over  alle  Bjerge 
til  skjønne  Søer  med  lykkelige  Bredder,  for  nu  at 
nyde  et  Glimt  af  Siciliens  glansfulde  Himmel,  hvælvet 
over  et  solskinnende  Landskab,  nu  at  aande  Frisk- 
heden fra  en  aakandedækket  sjællandsk  Sø  med 
skyggende  Træer,  saa  at  se  en  skjøn  kvindelig  Skik- 
kelse i  knistrende  Marmors  Fjernhed  og  dog  nær- 
værende, saa  at  være  Vidne  til  et  lunefuldt  Billede 
af  det  glade  Menneskeliv. 

Alt  dette,  fandt  han,  var  langt  bedre  end  at 
gaa  derude  i  det  urolige  Foraarsvejr  med  dets  skuf- 
fende Solskin  og  temmelig  nærgaaende  Blæst,  skjønt 
Luften  deroppe  rigtignok  var  noget  tung  og  inde- 
lukket. 

Og  saaledes  gik  Stephan  Holm,  det  var  Roman- 
tikerens Navn,  videre  paa  sin  omflakkende  Vandring. 
Af  og  til  delte  han  sin  Opmærksomhed  imellem 
Malerierne  og  Publikum.  Det  Sidste  var  der  nu  ikke 
Meget  at  se  ved.  For  det  Første  var  der  ikke 
Mange ;  Udstillingen  havde  været  aaben  i  et  Par 
Uger,  og  den  første  Trængsel  havde  tabt  sig;  og 
saa  var  det  nu  i  de  fleste  Folks  Spisetid.  De,  der 
vare,  vare  heller  ikke  meget  interessante ;  hvad  han 
hørte  fra  de  forskjellige  Grupper,  var  omtrent  det 
Samme;   ikke   saaledes  at  forstaa,   at  Alle   syntes  godt 


508  V.   C.  S.    Topsøe. 

eller  daarlig  om  det  Samme ;  langt  fra,  Meningerne 
vare  endog  urimelig  delte  ;  men  det  Ensformige  laa 
i  den  Temperaturgrad,  som  var  overalt,  i  Bifaldet 
som  i  Dadlen,  men  navnlig  i  Bifaldet.  Det  var  altid 
det  Samme,  Graat  i  Graat,  den  samme  Uvillie  imod 
at  beundre.     Det    var   ikke    Noget   for    Romantikeren. 

Øg  Andet  var  der  ikke  at  se  for  ham  paa  disse 
Mennesker,  som  rolig  drev  fra  Billede  til  Billede 
med  deres  Katalog  klemt  i  Haanden;  der  var  ikke 
mindste  Brudstykke  af  nogen  Roman  at  finde.  Der 
saae  han  nu  en  lille  Gruppe,  en  yngre  Herre  med 
to  Damer.  Han  kjendte  dem  af  Udseende  og  vidste, 
at  Herren  var  forlovet  med  den  ene;  den  anden  var 
aabenbart  hendes  Veninde.  Nu  var  Ordningen  imid- 
lertid den,  at  den  Forlovede  sjokkede  bagefter,  me- 
dens Herren,  meget  talende  og  æsthetiserende,  for 
Veninden  udfoldede  sit  Indhold  af  Aand  og  Viden. 
Gjorde  den  Forlovede  et  Spørgsmaal,  fik  hun  et  kort 
og  lidet  sigende  Svar,  Veninden  tog  imod  den  Op- 
mærksomhed, der  vistes  hende,  med  synlig  Fornøjelse, 
ikke  fordi  de  kunstneriske  Betragtninger  eller  deres 
Gjenstande  interesserede  hende,  ikke  heller  fordi  den 
Talendes  Person  i  og  for  sig  gjorde  det,  hvad  han 
vel  smigrede  sig  med.  Nej,  det,  der  for  hende 
forgyldte  hans  Ord,  var  kun  at  søge  deri,  at  hun 
nød  en  lille  Triumf  over  sin  Veninde  ved  at  tage 
hendes  Forlovede  fra  hende.  Det  saae  man  paa  de 
Øjekast,  hvormed  hun  stadig  agtede  paa  Udtrykket  i 
hendes   Ansigt. 

Der    var    nu    ikke    Meget    at    opdage.      Den    for- 


Fro  Studiebogen.  5°9 

lovede  Dame  bar  sin  Skæbne  med  al  mulig  Ro, 
maaske  trøstende  sig  med,  at  naar  Alt  kom  til  Alt, 
var  hun  dog  den  Forlovede,  og  at  der  ikke  var 
nogen  alvorlig  Fare  for,  at  hendes  Kjæreste  skulde 
ville  bryde  Vanens  og  Kjærlighedens  Lænke,  Og  saa 
gik  hun  fattet  bag  efter  med  det  lidt  trætte  og  lidt 
forjaskede  Udtryk  i  Ansigtet,  som  forlovede  Piger, 
der  have  gaaet  længe  som  forlovede,  ikke  saa  sjel- 
dent  faa. 

Det  havde  interesseret  Stephan  at  følge  med  og 
paa  et  lille  Stykke  iagttage  denne  Gruppe.  Saaledes 
gaar  det  med  saadanne  Mennesker !  tænkte  han ; 
habeant,     de  have  fortjent  det. 

Og  i  aandelig  Forstand  rystede  han  Støvet  af 
sine  Fødder  efter  at  have  fulgt  dem  og  gik  videre. 
Se,  der  var  noget  Andet,  noget  ganske   Andet. 

Han  stod  paa  een  Gang  ved  et  Portræt,  der 
lige  var  blevet  hængt  op,  og  som  han  ikke  før  havde 
set.  Det  var  et  smukt  og  godt  malet  Billede  af  en 
smuk  ung  Pige.  Hun  var  i  en  klædelig  Hverdags- 
dragt  og  sad  i  et  Vindue  i  sommerlige  Omgivelser; 
en  Have  var  antydet  i  Baggrunden,  men  hun  saae 
ud  imod   Beskueren. 

Der  var  i  dette  Portræt  Noget,  som  strax  slog 
Stephan  og  vakte  en  sympathetisk  Interesse.  Det  er 
ikke  sjeldent,  at  Portrætmalerne  male  Ansigt  og  Klæ- 
der hver  for  sig  og  lade  Ansigtet  være  i  stort  Selskab, 
Klæderne  i  stille  Hverdagsensomhed,  eller  omvendt. 
Her  var  der  noget  Lignende.  Dragten  var  beskeden 
og  dagligdags,  men  Ansigtet  festligt  og  straalende. 


5IO  V.  C.  S.   Topsøe. 

Spørgsmaalet  var  kun,  om  dette  skyldtes  Maleren 
eller  Modellen.  Stephan  fik  strax  et  levende  Indtryk 
af,  at  det  var  det  Sidste,  der  var  Tilfældet,  og  Bille- 
det vakte  hos  ham  en  i  høj  Grad  sympathetisk  In- 
teresse. 

Han  kunde  imidlertid  ikke  strax  komme  til  at 
betragte  det  i  Ro ;  det  var  ■  omgivet  af  en  lille 
Gruppe  Bekjendte,  som  ivrig  drøftede  det  Spørgs- 
maal,  hvorfor  »Paula«  havde  taget  den  Kjole  paa, 
og  hvad  det  skulde  til,  at  hun  havde  sat  en  Blomst 
i   Haaret. 

Endelig  blev  der  tomt,  og  han  satte  sig  til  ret 
at  betragte  Portrættet.  I  det  havde  han  fundet  Noget 
af  den  Stemning,  han  søgte.  Og  jo  længere  han 
saae  derpaa,  desmere  fandt  han,  at  det  var  et  ganske 
ejendommeligt  Ansigt.  Hvad  der  egentlig  var  det 
mest  Tiltalende  deri,  vidste  han  ikke.  Men  det  er 
sikkert,  at  det  forjog  den  underlige  tomme  Uro,  som 
plagede  ham  saa  ofte,  og  som  han  den  Dag  ogsaa 
trængte   saa  meget  til   at  blive  befriet  for. 

Naa,  han  kunde  ikke  blive  siddende  der  hele 
Dagen  og  rejste  sig  saa  for  at  gaa.  Men  da  han 
var  gaaet  et  Par  Værelser  bort,  maatte  han  atter 
vende  om  for  endnu  engang  at  faa  et  Glimt  af  det. 
Og  da  han  saa  traadte  ind,  hvor  det  hang,  og  det 
i  samme  Øjeblik  saae  paa  ham,  var  det,  som  det 
kj endte  ham  og  hilste. 

Fortabt  i  Billedet  saae  Stephan  ikke  en  Bekjendt, 
som  dog  flere  Gange  havde  været  i  Nærheden  af 
ham,    men    som    fra  sin  Side  ikke  syntes  forlegen  for 


Fra  Studiebog-en.  $\\ 

at  give   sig  tilkjende ;    han    spejdede    lidt  saa  ind  i  et 
Værelse,   saa  i   et  andet. 

Nu  traf  det  sig  imidlertid  saaledes,  at  ved  en 
Vending,  Stephan  gjorde,  just  idet  den  Anden  il- 
somt skulde  passere  forbi,  stødte  de  lige  paa  hin- 
anden, og  de  vare  saa  gode  Venner,  at  der  maatte 
standses. 

Goddag,   Stephan.' 

;>  Goddag,  Sandberg.  Se,  Du  er  ogsaa  her- 
oppe.' 

De  udvexlede  nogle  almindelige  Bemærkninger 
om  Udstillingen  og  dens  Publikum,  under  hvilke  Ste- 
phan drejede  sig  helt  bort  fra  Portrættet. 

Nu  kom  den  Anden  til  at  staa  ligeoverfor  det. 
Samtalen  gik  lidt  trægt  fra   begge   Sider. 

>Det  er  et  smukt  Billede/   sagde  Sandberg. 

Stephan  vendte  sig  om  og  sagde  det  Samme. 

>Lad  os  ikke  staa  for  længe  og  se  paa  det/ 
sagde  Sandberg;  ^for  jeg  kjender  Maleren,  og  jeg 
veed,  at  han-  lurer  som  en  skikkelig  Edderkop  her  i 
Narheden  efter  Folk,  som  han  kan  fare  ud  over  for 
at  høre  deres  Mening.'' 

De  gik  et  lille  Stykke  bort,  men  paa  den  Maade, 
som  Folk  gaa,  der  i  al  Venskabelighed  dog  i  Øje- 
blikket helst  ville  lade  være  at  følges  ad,  hvorfor 
begge  Parter  spekulere  paa,  hvad  Vej  han  skal  be- 
stemme sig  for,  for  at  blive  fri  for  den  Anden. 

Derfor  standsede  de  saa  atter. 

Sandberg  vendte  sig  paany  imod  Portrættet. 
Veed  Du,   hvem  det  er?" 


5  I  2  V.   C    S.   Topsøe. 

»Nej.« 

»Det  skal  jeg  sige  Dig,   det  er  .   .   .« 

»Aa  nej.  Jeg  vil  ikke  vide  det,«  afbrød  Ste- 
phan ham. 

»Det  ligner  Dig.    Naa,  farvel  da,«    lo  den  Anden. 

»Farvel,«  sagde  Stephan  hurtig,  og  det  traf  sig 
saa  heldig,   at  Hver  bøjede   af  til  sin  Side. 

Stephan  var  glad  over  at  være  bleven  fri  for  at 
vide,  at  det  var  en  virkelig  existerende  ung  Dame 
med   Familie   og  Bopæl.      Billedet  var  ham  nok. 

Sandberg  var  ogsaa  glad  over  at  være  fri  for  at 
fortsætte  Samtalen,  men  af  en  anden  Grund.  Ellers 
og  til  daglig  kunde  han  og  Stephan  godt  bruge  hin- 
anden. De  vare  ikke  blot  beslægtede,  men  ogsaa 
Venner  fra  Drengeaarene  og  saa  forskjellige  Naturer, 
at  den  Ene  trængte  til  den  Anden.  Vilde  Stephan 
Holm  tage  helt  romantisk  paa  Livet,  saa  laa  det  i 
Karl  Sandbergs  Natur  at  tage  saa  jevnt  og  ligefremt 
paa  det  som  muligt.  Det  var  han  nu  født  til,  sagde 
han.     Og  derved  blev  det. 

Medens  nu  Stephan  løb  sin  Vej  for  ikke  at  faa 
at  vide,  hvem  det  skjønne  Portræt  var,  gik  Sandberg 
for  at  lede  efter  en  virkelig  existerende  ung  Dame, 
som  skulde  være  deroppe   efter  hans  Antagelse. 

Og  ganske  rigtigt;  der  kom  hun  jo. 

»Jeg  tænkte  nok,  De  kom  herop  i  Formiddag 
for  at  se  Paulas  Portræt,  inden  De  tog  hjem  til  Sorø,« 
sagde  han  med  et  straalende  Ansigt,  idet  han  gik 
hen  imod  en  kjøn,  rødmusset  og  lidt  »provinsielt« 
udseende    ung    Pige,     som    kom    fra    Indgangssiden, 


Fra  Studiebogen.  5*3 

og  som  paa  sin  Side  ogsaa  syntes  velfornøjet  med 
Mødet. 

»Ja,  naturligvis,«  sagde  hun.  »Men  siden  jeg 
er  kommen  her,  og  De  ogsaa  er  her,  saa  skal  De 
virkelig  tage  Dem  lidt  mere  af  mig  og  vise  mig, 
hvad  jeg  skal  synes  om.  De  veed,  at  jeg  er  det 
største  Tossehoved  med  Malerier  og  den  Slags  Ting 
og  for  Resten  ogsaa  med  meget  Andet.« 

»Veed  jeg  det?« 

»Ja,  De  baade  veed  det  og  siger  det  —  til  mig 
selv  ialfald.< 

»Nej,  hør.« 

»Ja,  hør,«  vrængede  hun  med  den  godmodigste 
og  gladeste  Latter  af  Verden.  Men  nu  idag  vil  jeg 
ikke  skjændes  med  Dem.  De  skal  være  lidt  elsk- 
værdig mod  mig,  jeg  har  faaet  saa  meget  paa  Hove- 
det af  Tante,  fordi  jeg  ikke  vilde  med  og  prøve 
Kjole  istedetfor  at  gaa  herop,  at  jeg  nu  har  Lyst  til 
at  have  det  lidt  godt.     Kom  saa.« 

Der  var  over  hele  hendes  Optræden  en  vis  Drøj- 
hed, som  slet  ikke  vilde  have  tiltalt  Stephan,  men 
hans  lidt  flegmatiske  Ven  fandt  sig  aabenbart  inderlig 
vel  ved  at  blive  tagen  paa  den  Maade. 

»Ja,  lad  os  gaa  sammen  og  ikke  spilde  mere 
Tid.« 


Saa  var  det  en   stille  Sommeraften,  en  stille  Som- 
meraften   efter    en    stille    Dag.     Da    Aftenen    kom,   og 

V.  C.  S.  Topsoe:  Samlede  Fortællinger.    II.  i-i 


514  V.   C.  S.   Topsøe. 

da  Duggen  faldt  paa,  vare  de  enkelte  lyse  Skyer,  der 
hele  Dagen  langsomt  vare  gledne  over  Himlen,  blevne 
færdige  med  deres  Tog,  og  den  blege  Himmel  var 
ensom  ;   Stjernerne  vare  endnu  ikke  komne  frem. 

Fra  Landskabet  vare  alle  Farverne  vegne  bort, 
og  Formerne  vare  blevne  bløde  og  utydelige.  Sete 
ude  fra  Vejen  smeltede  Træerne  i  Dyrehaven  sam- 
men i  store,  mørke  Masser,  og  hvad  der  paa  den 
dampende  Mose  var  Køer,  og  hvad  Tørvestakke,  var 
det  ikke  godt  at  blive  klog  paa. 

Paa  den  smukke  Vej,  der  over  Kristiansholm 
fører  fra  Dyrehaven  ned  til  Strandvejen,  gik  Stephan, 
langsomt  og  velbehagelig.  Naar  Naturen  var  som 
iaften,  tiltalte  den  ham,  og  derfor  var  han  den  hele 
Eftermiddag  dreven  om  i  Ensomhed  i  Skoven  og 
havde  fyldt  sig  med  velgjørende  Indtryk  af  Ro  og 
Harmoni  og  var  nu  paa  Vejen  hjem  til  en  lille  Som- 
merbolig, han  havde  lejet  sig  paa  Strandvejens  Be- 
gyndelse. 

En  Stund  efter  Solnedgang,  naar  Dagen  er  gaaet 
og  Natten  endnu  ikke  kommen,  kan  der  over  Naturen 
være  en  dyb  Ensomhed,  en  Stilhed,  som  er  større 
end  Nattens,  der  altid  er  ligesom  sammensat  af  mange 
Lyde. 

Den  fuldkomment  rolige  Aften  bidrog  til  at  give 
ham  den  Følelse,  han  yndede  saa  meget,  at  det  vir- 
kelig var  lykkedes  ham  at  fly  fra  Virkeligheden  og 
Trivialiteten.  Al  denne  Stemningsfylde  trængte  hos 
ham  til  at  give  sig  rhytmisk  Udtryk.  Brudstykker 
af  Verslinier  fødtes  i  ham;   men  det   vilde    ikke   blive 


Fra  Studiebogen.  5^5 

noget  Rigtigt,  ikke  nu  iaften  ialfald,  følte  han.  Saa 
fejede  han  det  til  Side  og  vuggede  sig  i  Andres 
klingende  Rhytmer.  Tilsidst  begyndte  han  at  synge 
halvhøjt. 

De  tyggende  Køer  i  det  vaade  Græs  saae  stivt 
paa  ham,  naar  han  gik  forbi;  men  ellers  havde  han 
ingen  Tilhørere,   som  kunde  forstyrre  ham. 

Nu  skulde  han  imidlertid  snart  dreje  ud  paa 
Strandvejen  og  komme  ganske  ind  i  det  Hverdags- 
lige og  Sædvanlige.  Han  vendte  sig  til  Afsked  om 
imod  den  fortryllende  Egn,  han  havde  forladt,  de 
dampende  Enge  og  de  sorte  Skovmasser,  og  istem- 
mede  temmelig  højt  Goethes: 

»Ueber  allen  Gipfeln 
Ist  RuhV 

Han  sang  den  helt  igjennem  og  begyndte  saa 
igjen. 

Til  hans  store  Forbavselse  faldt  et  Fortepiano 
ind  med  Akkompagnement,  ovenikjøbet  med  en  vis 
Tilbøjelighed  til  at  korrigere  ham.  Han  studsede, 
men  fortsatte;  Akkompagnementet  blev  ved.  Han 
saae  sig  nu  ret  om  og  saae  da,  hvad  han  ikke  før 
havde  bemærket,  at  der  inde  bag  den  høje,  tætte 
Hæk  laa  et  lille  Landsted  godt  skjult  i  den  tætte 
Have. 

Han  holdt  op ;  Akkompagnementet  sluttede  med 
et  Greb,  som  sagde :  Vi  ere  færdige.  Han  var  na- 
turligvis nysgjerrig  efter  at  faa  at  vide,  hvem  den 
ukaldede  Akkompagnatør  var.     Han    saae   sig  for,   og 


51 6  V.  C.  S.  Topsøe. 

i  den  tætte  Hæk  opdagede  han  en  lille  Laage  ud 
til  Vejen.  Han  gik  sagte  hen  til  den;  den  var  saa 
nem  at  skyde  op,  at  den  gik  op  som  af  sig  selv  og 
opfordrede  til  at  træde  ind.  Ind  traadte  han  listelig; 
i  den  dæmrende  Sommernat  syntes  den  lille  Have 
med  de  store  Træer  ham  at  ligne  et  fortryllet  Sted, 
hvor  Vindene  sov.  Men  i  Huset  saae  han  nu,  at 
man  havde  Lys  i  Havestuen.  Det  var  ikke  nogen 
stærk  Belysning,  en  Lampe  med  Skjærm  over,  der 
endog  var  stillet  noget  til  Siden  som  for  at  gjøre 
Lyset  saa  virkningsløst  som  muligt.  Et  Par  Skridt  læn- 
gere frem,  saa  saae  han  et  Fortepiano ;  ved  det  i  det 
dæmpede  Lys  en  lysklædt  kvindelig  Skikkelse.  Saa  det 
var  hende  der  havde  sluttet  sig  til  ham.  Atter  nær- 
mere. Jo,  hun  var  ung,  hun  var  blond;  hun  sad  med 
Hovedet  lidt  til  Siden,  lyttende;  ansaa  hun  ikke 
det  lille  tonende  Æventyr,  hun  havde  indledet,  for 
endt? 

Pokker  tage  i  det  Grus,  hvor  det  skreg  under 
hans  Støvler,  da  han  ubesindig  rask  atter  gik  et  Par 
Skridt  frem.  Hun  hørte  det,  hun  blev  aabenbart  for- 
skrækket, i  et  Øjeblik  var  hun  fra  Stolen  ved  Forte- 
pianoet forsvunden  i  den  mørke  Del  af  Stuen.  Han 
syntes,  at  han  hørte  Stemmer  fra  en  anden  Stue, 
og  vendte  hurtig  om;  en  lille  Hund  kom  farende 
bjæffende  ud  af  Havestuen,  idet  han  atter  gled  ud  af 
Laagen. 

Naa  lige  meget,  det  var  et  ganske  kuriøst  lille 
Æventyr,  tænkte  han,  idet  han  nu  hurtig  gik  hjemad. 
Det    var    et   lille    lyrisk    Digt   i    Virkeligheden.     Livet 


Fra  Studiebogen.  5^7 

var  endda  ikke  saa  uskjønsomt  imod  ham,  men  bragte 
ham  dog  nu  og  da  smaa  Guldfund  af  Poesi. 

Da  han  var  kommen  hjem,  satte  han  sig  ved  et 
Vindue,  der  vendte  ud  imod  Søen. 

Det  var  herligt  at  sidde  der  i  Natten  og  se  ud 
over  et  stort  Vand  bag  hviskende  Træer  og  fantasere 
over  det  lille  Digt,  der  var  kastet  ned  for  hans  Fod. 
Og  han  fantaserede  saaledes  derover,  at  han  faldt  i 
Søvn  ved  Træernes  Hvisken,  ledsaget  ind  i  Drømme- 
nes Land  af  yndefulde  Forestillinger  og  svævende 
afsted  i  slige  Forestillingers  gyldne  Sfære,  indtil  han 
pludselig  ved  et  voldsomt  Ryk  reves  ud  af  disse  og 
fornam  nu  den  højst  ubehagelige,  haarde  Virkelighed, 
at  han  havde  faaet  en  voldsom  Tandpine  ved  at 
sidde  og  sove  i  det  aabne  Vindue.  Vred  og  gnaven 
maatte  Stephan  krybe  i  Seng,  og  medens  Morgen- 
røden begyndte  at  aandes  hen  over  Himlen,  kæmpede 
han  med  de  mest  prosaiske  Stik  og  Jag  og  dumpe 
Bankninger  i  sit  Hoved,  indtil  han  endelig  lykkelig 
og  vel  faldt'  i  Søvn. 

Den  næste  Dag  var  Livet  dog  saa  naadigt  imod 
ham,  at  det  holdt  Tandpinen  borte,  og  hele  Dagen 
var  fyldt  med  Velklang  fra  den  foregaaende  Aften. 
Men  da  det  atter  led  imod  Aften,  og  Duggen  faldt 
paa,  kom  der  en  underlig  Uro  over  ham.  Huset  i 
den  stille,  sovende  Have  steg  frem  for  hans  Tanker 
og  vilde  ikke  vige  ud  af  dem,  og  i  Huset  færdedes 
Billedet  af  den  lysklædte  unge  Pige,  som  sad  ven- 
tende og  lyttende  efter  noget  Ubekjendt,  der  drog 
hende  forbi.     Det   Hus    og    den    Have   syntes  ham  at 


5l8  V.  C.  S.   Topsøe. 

være  den  blaa  Blomst's  rette  Hjem,  det  Sted,  hvor 
ikke  et  Fortepiano,  men  Romantikkens  egen  Guld- 
harpe klang  under  hvide  Hænder. 

Han  kunde  ikke  modstaa.  Han  maatte  paa  Van- 
dring op  til  det  fortryllede  Sted. 

Da  han  drejede  om  ad  den  stille  lille  Vej,  ved 
hvilken  det  laa,  syntes  det  ham,  at  Alt  havde  hyllet 
sig  i  natlig  Stilhed  og  Drømme.  Men  i  samme  Øje- 
blik, just  som  han  saae  Huset,  hørte  han  fra  det  en 
forvirret  Lyd  af  mange  muntre  Stemmer;  han  vilde 
trække  sig  tilbage,  men  ud  af  den  lille  Laage  var 
der  alt  kommet  et  Fortrav  for  hele  Selskabet,  som 
hørtes  inde  bag  Hækken;  det  kunde  ikke  gaa  an  at 
løbe  nu,  han  maatte  fortsætte  Vejen  lige  imod  dem 
Alle.  Det  ene  Hold  kom  efter  det  andet;  det  gav 
et  Sæt  i  ham  —  der  kom  just  ud  en  ung  Dame,  ved 
hendes  Side  løb  den  lille  Hund,  som  var  faret  ud 
efter  ham  igaar.     Det  var  altsaa  hende. 

»Halløj,  er  Du  her  paa  denne  Kant?«  raabte  en 
animeret  Stemme  i  det  Samme  til  ham,  en  Herre  gik 
lige  forbi  med  to  af  Selskabets  Damer.  Det  var  ikke 
nogen  Anden  end  Sandberg. 

Var  det  Alfeleg,  han  var  kommen  i?  I  samme 
Øjeblik  saae  han  lige  for  sig  —  Portrættet.  Den 
unge  Dame  med  Hunden  var  hende  og  ingen  Anden. 

Intet  Under,  at  Stephan  stod  aldeles  fortumlet. 
Sandberg  gik  videre  med  sine  Damer,  de  saa  efter 
ham. 

»Han  kjendte  mig  saamænd  ikke,«  hørte  han 
ham  sige,  og  saa  en  Stemme  spørge : 


Fra  Studiebogen.  5^9 

»Hvem  var  det?«  Resten  blev  borte  i  den  anden 
Samtalen  og  Munterhed.  Man  hørte  En  sige,  at  man 
kom  for  sent  til  Toget,  en  Anden,  at  der  var  god 
Tid,  saa  krydsede  kun  uforstaaelige  Brudstykker  af 
Samtalen  hinanden. 

Stephan  gik  mekanisk  videre  ad  Vejen.  O,  alle 
I  Romantikkens  evige  Magter,   Hun  og  Portrættet! 


Det  følger  af  sig  selv,  at  Stephan  nu  ikke  havde 
Noget  imod  at  faa  at  vide,  hvem  den  unge  Dame 
paa  Portrættet  var. 

Det  vilde  jo  have  været  at  byde  Skæbnen  Trods. 
Lykkeligvis  var  dette  let  at  klare.  Sandberg  havde 
rent  glemt,  at  der  havde  været  en  Gang,  da  hans 
Ven  ikke  vilde  vide,  hvem  Portrættet  var,  og  meddelte 
ham  uden  Vanskelighed,  at  den  Familie,  han  havde 
besøgt  paa  det  lille  Landsted,  var  en  Enkefru  John- 
sen og  hendes  Datter  Paula ,  som  hørte  til  hans 
mangeaarige  Bekjendtskabskreds,  ja  egentlig  vare  i 
Familie  med  ham.  Ialfald  havde  den  afdøde  Mand, 
der  havde  været  Embedsmand  nede  paa  hans  Egn, 
været  regnet  for  en  Slags  Halvonkel  til  ham  som 
Dreng. 

Sandberg  gjorde  ingen  Hemmelighed  af,  at  de 
den  Dag  havde  moret  sig  rigtig  godt  ude  paa  det 
lille  Landsted ;  der  havde  været  Folk  fra  Landet, 
som  skulde  følges  -til  Stationen,  da  de  mødtes,  og 
de  havde  været  i  saa  godt  Humør  paa  Vejen,    at  de 


520  V.   C.  S.    Topsøe. 

næsten  vare  komne  for  sildi      og  havde    maattet  løbe 
den  sidste  Rest  af  Vejen. 

Under  Samtalen  flakkede  Stephans  Øjne  urolig 
om  imellem  de  paa  Væggen  hængende  Familiepor- 
trætter, som  han  aldrig  før  havde  taget  Notits  af, 
men  han  fandt  intet,  som  mindede  om  det  Ansigt, 
lian  søgte. 

»Det  er  i  det  Hele  et  morsomt  Sted,«  fortsatte 
Sandberg,  »og  rare  Mennesker.  Har  Du  ikke  Lyst 
til  at  komme  der?  Jeg  har  flere  Gange  tænkt  paa 
at  spørge  Dig  derom  og  egentlig  havt  det  i  Kom- 
mission.« 

»Hvad?  hvordan?     Hvorfor  Du?« 

»Ganske  simpelt,  fordi  vi  have  Brug  for  din 
Violin.  Der  er  megen  Musik  og  Sang ;  Frøken  Paula 
spiller  ypperlig,  og  vi  have  baade  Trior  og  Kvartetter 
og  alt  Muligt,  men  vor  første  Violin  er  bleven  for- 
lovet, og  nu  sidde  vi  der.« 

»Ja  saa.« 

»Rent  ud  sagt,  jeg  har  havt  andre  Ting  i  Hove- 
det, ellers  havde  jeg  været  hos  Dig  for  at  bede  Dig 
træde  ind  i  vor  ringe  Kreds.  Jeg  har  nemlig  været 
saa  fri  uden  videre  at  foreslaa  Dig,  og  Du  er  ble- 
ven antagen  med  Fornøjelse.  Du  er  egentlig  Med- 
lem allerede.« 

»Nej  virkelig!«  Det  var  dog  mere  end  forunder- 
ligt,  hvor  Skæbnen  ordnede  Alt  for  ham. 


Fra  Studiebogen.  521 

Det  følger  endvidere  af  sig  selv,  at  Stephan,  da 
Efteraaret  kom,  og  Folk  samledes  i  Byen,  blev  ind- 
ført i  Huset  med  samt  sin  Violin.  Det  var  en  høj- 
tidsfuld Dag,  den  første,  da  han  begav  sig  derhen. 
Han  havde  ganske  ualmindelig  Hjertebanken  ude  paa 
Trappen,  og  da  han  traadte  ind  i  Stuen,  hvor  Da- 
merne vare,  og  hvor  han  strax  saae  Paula  lige  for 
sig,  var  han  baade  rød  og  stammende.  Det  var 
godt,  at  han  havde  sin  Ven  med  sig;  hans  sædvan- 
lige jevne  og  hverdagsagtige  Maade  at  tage  Livet 
paa,  som  til  Tider  kunde  virke  frastødende  paa  Ste- 
phan, men  som  ogsaa  til  andre  Tider  kunde  virke 
fortræffelig  til  at  bringe  ham  paa  ret  Kjøl,  bidrog 
her  til  at  gjøre  Indtryk  af,  at  det  Hele  gik  natur- 
ligt til. 

Stephan  havde  en  Fornemmelse  af  noget  Høj- 
tideligt og  Afgjørende ,  da  han  blev  forestillet  for 
Paula,  og  hun  rakte  ham  Haanden;  han  syntes,  at 
Alt  stod  stille  i  det  Øjeblik,  og  at  den  virkelige  Jord 
veg  bort  under  ham.  Men  Sandberg  gav  ham  med 
sine  Bemærkninger  hurtig  en  Hverdags-Samtales  faste 
Grund  under  Fødderne.  Da  Stephan  gik,  kunde  han 
ikke  huske,  hvad  der  egentlig  var  blevet  sagt,  saa 
ligefrem  var  det  Hele  faldet,  men  det  var  vist,  at  hun 
var  smuk,   meget  smuk. 

Det  var  ikke  i  noget  fortryllet  Slot,  at  det  første 
Møde  havde  fundet  Sted,  men  i  en  ganske  alminde- 
lig anden  Salsetage  paa  Nørregade,  der  lod  sig  fuld- 
komment beskrive  i  Avertissements-Stil.  Men  dog 
havde    hun    taget    siar    ud    som    en    Prinsesse    02:    ikke 


52  2  V.  C.  S.   Topsøe. 

gjort  Portrættet  til  Skamme,  af  hvilket  han  havde  en 
saa  levende  Erindring.  Men  Portrættet  selv?  Hvor 
var  det?  Han  havde  slet  ikke  tænkt  paa  det,  da 
han  var  derhenne,  i  hendes  Selskab.  Nu,  da  han 
var  borte  fra  hende,  beskjæftigede  det  ham  atter  le- 
vende. Det  skulde  jo  være  derhenne.  Sandberg 
havde  sagt,  det  tilhørte  hendes  Moder.  Han  maatte 
endelig  have  det  at  se  næste  Gang;  han  længtes  for- 
melig efter  det,  skjønt  han  kjendte  Originalen.  Naa, 
han  vilde  nok  finde  det  en  anden  Gang;  der  var 
No2;et  i  Vente. 


Stephan  havde  altid  holdt  meget  af  Efteraaret, 
men  aldrig  saa  meget  som  denne  Gang,  thi  nu  havde 
han  en  Følelse  af,  at  den  Herlighed,  der  skulde  bære 
ham  sejrrig  over  al  Forkrænkelighed,  som  var  Andres 
Lod,  var  i  Syne.  Han  vidste  ikke  med  sig  selv,  om 
han  for  Alvor  var  forelsket  i  Paula,  gjorde  sig  ikke 
heller  for  Alvor  det  Spørgsmaal,  men  hendes  Tilsyne- 
komst indenfor  hans  Horisont  stod  ham  dog  som  et 
Pant  paa,  at  det  Drømte  kunde  blive  til  Virkelighed, 
at  Drømmene  have  Ret  i  Livet. 


Musikaftenerne  begyndte.  Men  de  fik  strax  fra 
Begyndelsen  et  Præg  af  at  være  en  Herlighed,  der 
ikke  skulde  vare   længe,    thi    det    blev    afgjort,    at  Fru 


Fra  Studiebogen.  5-3 

Johnsen  og  hendes  Datter  inden  Jul  skulde  være  i 
Syden.  Det  var  Noget,  der  blev  bestemt  for  Fruens 
Helbreds  Skyld.  Hun  selv  holdt  slet  ikke  af  at  rejse, 
det  var  en  skrøbelig  og  altid  smaaklagende,  men 
meget  vakker  Dame,  som  satte  Skuet  af  sine  egne 
Dagligstuevægge  over  enhversomhelst  Udsigt  over 
Middelhav  og  blaa  Bjerge,  og  som  ubetinget  fore- 
trak at  træde  paa  sine  egne  Gulvtæpper  fremfor  paa 
den  mest  klassiske  Jordbund.  Det  Eneste,  hun,  nær- 
mest i  sin  Egenskab  af  utrættelig  Theatergænger, 
havde  en  svag  Lyst  til  at  se,  var  en  Blomsterfest  i 
Genzano  med  rigtige  Blomster  og  en  blaa  Grotte 
med  rigtigt  Vand.  Men  selv  her  forbitrede  hendes 
ængstelige  Fantasi  hende  forud  Nydelsen;  Indsejlingen 
skulde  jo  være  saa  vanskelig,  man  maatte  lægge  sig 
ned  i  Baaden,  og  sæt,  at  hun  eller  hendes  Datter  fik 
Panden  knust  imod  Loftet  i  Klippegangen.  Var  man 
først  derinde,  saa  maatte  det  for  Resten  være  dejligt 
nok,  og  det  kunde  være  meget  morsoirjjt,  om  hun 
skulde  finde  Indgangen  til  den  Klippehule  fuld  af 
umaadelige  Skatte  fra  Kejsernes  Tid,  som  hun  havde 
læst  i  en  af  Bergsøes  Noveller  skulde  være  der,  men 
som  mærkelig  nok  Ingen  syntes  at  ville  gjøre  sig  rig- 
tig Umage   for  at  finde. 

Denne  forestaaende  Rejse  blev  snart  en  Begiven- 
hed, der  antog  saa  store  Dimensioner,  at  den  stillede 
den  musikalske  Del  ved  de  ugentlige  Sammenkomster 
meget  i  Skygge.  En  af  Deltagerne  var  lidet  tilfreds 
hermed,  et  ungt  musikalsk  begavet  Menneske,  der 
betragtede    sig    som   havende    en    meget   vigtig    Sam- 


524  V.   C.  S.   Topsøe. 

fundsopgave  at  løse  ved  at  være  Bas-Stemme  i  en 
Mængde  musikalske  Familiekredse  og  saae  i  sig  selv 
en  af  Bærerne  af  det  musikalske  Liv  i  Hovedstaden. 
Han  misbilligede  i  høj  Grad  den  lidet  alvorlige 
Maade,  hvorpaa  Sagen  blev  tagen  hos  Fru  Johnsen, 
naar  Damerne  strax  faldt  i  Tale  med  Sandberg  og 
Stephan,  der  Begge  vare  drevne  Italiafarere,  om  den 
store  forestaaende  Rejse.  Han  undskyldte  sig  derfor 
ikke  sjeldent  og  tog  Andre  med  sig,  og  saa  blev  det 
Hele  til  lutter  Samtalen,  medens  Lysene  vare  tændte 
paa  Klaveret,  og  Noderne  laa  opslaaede. 

Sandberg  maatte  i  Reglen  berolige  Fru  John- 
sen angaaende  Jernbanerejsens  Besværligheder  og 
Farer.  Han  maatte  atter  og  atter  fremhæve  det  lidet 
Sandsynlige  i,  at  netop  det  Tog,  hvormed  de  rejste, 
skulde  komme  ud  af  Skinnerne,  eller  at  Simplon- 
Tunnelen  skulde  falde  ned  i  Hovedet  paa  dem. 

Stephan  talte  saa  med  Paula.  De  talte  om 
andre  Ting. 

Der  var  over  Paula  udbredt  en  vis  blid  Ynde 
og  Elskværdighed.  Hun  var  meget  blond,  men  havde 
mørke  Øjne  —  og  han  tænkte  paa,  om  det  var  dem, 
der  først  havde  slaaet  ham  ved  hendes  Portræt. 

Det  var  et  Spørgsmaal,  han  nu  kunde  grunde 
over,  thi  nu  havde  han  fundet  Portrættet.  Det  smukke 
Brystbillede  hang  ikke  i  Dagligstuen.  Der  vilde 
Paula  ikke  have  det.  Det  hang  i  det  andet  Værelse 
ved  Siden  over  Klaveret. 

I  dette  Værelse  vilde  Stephan  gjerne  manøvrere 
hende    ind  paa    disse    Aftener    og   vilde    have    hende 


Fra  Studiebogen.  525 

til  under  et  eller  andet  Paaskud  i  Retning  af  den 
Musik,  der  aldrig  blev  udført,  at  sætte  sig  ved  Kla- 
veret, saaledes  at  han  kunde  se  baade  hende  og 
hendes  skjønne  Billed  og  ligesom  tale  med  Begge. 
Stor  Fornøjelse  var  det  ham  ogsaa,  naar  han  kunde 
faa  hende  til  at  spille  og  saa  sidde  og  betragte 
Portrættet,  som  saae  paa  ham  med  sit  festlige  Udtryk. 


Paula  var  elskværdig  paa  en  rolig  og  stille  Visr 
noget  tilbageholdende,  tilfreds  med  Livet,  som  hun 
havde  fundet  det.  Han  kunde  endnu  ikke  ret  faa 
hende  med  i  sine  Samtaler,  skjønt  det  var  tydeligt, 
at  hun  godt  led  hans  Selskab,  men  han  havde  dog 
alt  til  Tider  en  forundret  Følelse  over,  at  hun  kunde 
være  saa  tilfreds,   som  hun  syntes  at  være  det. 

Den  praktiske  Sandberg  havde  foreslaaet,  at 
man,  da  Musikken  døde  hen,  skulde  give  de  ganske 
uberejste  Damer  et  forberedende  Kursus  til  det  itali- 
enske Liv. 

Dette  Kursus  indskrænkede  sig  ikke  alene  til  at 
betragte  Afbildninger  i  Mængde  fra  skjønne  Egne  og 
Fotografier  af  Kunstværker,  som  de  skulde  have  deres 
Opmærksomhed  henvendt  paa.  Men  han  vilde  ogsaa 
at  ialfald  Paula  skulde  lære  lidt  mere  Italiensk.  Det, 
hun  kunde,  var  næsten  Intet,  og  vel  skulde  de  to 
Damer  have  Følgeskab  derned  med  en  Familie  af 
deres  Bekjendtskab,    men    siden    skulde   de  være  ene, 


526  V.   C.  S.    Topsøe. 

og  et  nødtørftigt  Kjendskab  til  Sproget  vilde  altsaa 
være  fortræffeligt.  Selv  var  han  imidlertid  ikke  op- 
lagt til  at  have  den  Ulejlighed  at  give  Timer,  og  saa 
var  Aftalen  —  for  Resten  uden  Vanskelighed  fra 
Nogens  Side  —  bleven  den,  at  det  skulde  være 
Stephan,  som  skulde  tage  sig  af  Paulas  Belæring. 
Hver  Ugedag  havde  hun  saa  et  ordentligt  Pensum, 
som  hun  blev  hørt  i. 

Paula  forbandt  med  sit  rolige  Væsen  aabenbart 
en  ikke  ringe  Energi,  og  hun  forbavsede  ialfald  Ste- 
phan ved  den  Iver,  hvormed  hun  tog  fat.  Det  var 
ikke  blot  den  Flid,  Damer  altid  udfolde,  naar  de  kaste 
sig  over  Noget,  der  interesserer,  og  som  tildels  kom- 
mer af,  at  de  have  en  vis  opsparet  Virkelyst  og 
Energi,  som  de  ere  glade  ved  at  faa  en  anden  An- 
vendelse for  end  den,  det  daglige  Liv  byder  dem. 
Der  var  noget  Mere,  syntes  han,  i  Paulas  Flid  og 
Dygtighed. 

Vist  er  det,  at  hun  gjorde  forbavsende  Fremskridt, 
skjønt  hun  ikke  havde  den  medfødte  Lethed,  som  de 
egentlige  Sprogtalenter  pleje  at  have.  Overhøringen 
foregik  i  Reglen  i  Dagligstuen  i  godt  Humør  fra  alle 
Sider. 

Stephan  fandt,  at  disse  Timer  vare  et  herligt 
Paafund;  han  glædede  sig  over  Paulas  Dygtighed, 
men  han  kunde  paa  den  anden  Side  ikke  skjule  for 
sig  selv,  at  han  egentlig  kunde  altfor  Lidt  til  at  lære 
hende   saa  godt,   som  hun  fortjente. 

En  Aften  havde  hun  saaledes  kunnet  Lektien 
aldeles  perfekt,  og  i  sin  Iver  for  dog  at   være    Lærer 


Fra  Stitdiebogen.  5-7 

rettede  han  hende  lidt  uoverlagt  med  Ordet  »Ka- 
stanie < . 

»Det  er  Maskulinum. « 

Paula  var  sikker  i  sin  Sag  og  ærekjær;  hun  pro- 
testerede. »Nej,  det  hedder  virkelig  la  casfagna,  naar 
det   er  Frugten.« 

»Nej,«  sagde  Stephan  med  Værdighed.  »Det 
maa  hedde  il  casfagtio.« 

»Nej,  jeg  forsikrer  Dem,  det  hedder  virkelig 
castagna,'*   sagde  Paula  ivrig. 

»Men  Gud,  Barn,«  hostede  hendes  Moder,  »hvad 
gaar  der  dog  af  Dig,  hvor  kan  Du  sige  saadan 
imod.« 

Det  stred  aldeles  imod  den  ældre  Dames  Følel- 
ser, at  en  Elev  kunde  have  Ret  imod  en  Lærer  eller 
en  Kvinde  imod  en  Mand. 

»Ja,  lad  os  faa  Lexikonet,  «  sagde  Paula,  »saa 
skal  vi  se.     Jo,  ganske  rigtigt.« 

»Ja,  De  har  virkelig  Ret,«  sagde  Stephan,  »und- 
skyld,  at  jeg  sagde  Dem  imod.« 

Da  de  saa  vare    færdige,    lukkede    han    Bøgerne. 

»Hvad  skal  jeg  have  for  til  næste  Gang?  De 
glemmer  at  give  mig    for,«    sagde    hun  lidt  ængstelig. 

Han  rystede  paa  Hovedet  og  sagde  noget  al- 
vorlig: 

»Det  er  bedre,  at  De  faaer  en  Lærer,  der  kan 
mere   end  jeg.« 

Paula  saae  paa  ham  og  blev  rød,  mest  maaske 
fordi    hun    et    Øjeblik   var    bange    for,   at  han  var  saa 


528  V.  C.  S.   Topsøe. 

hovmodig,  at  han  ikke  kunde  taale  at  have  Uret 
imod  hende. 

Han  havde  indgivet  sin  Demission,  fordi  han 
syntes,  han  var  nødt  til  det,  men  han  forstod  hen- 
des Mistanke  og  sagde  derfor  i  en  spøgende  Tone : 
De  ser  jo  selv,  at  De  kan  mere   end  jeg.« 

-Mændene  kan  aldrig  taale  at  have  Uret,  det 
kan  jeg  ikke  lide,  <  sagde  hun,  nu  en  Smule  usikker 
i  sin  Opfattelse.  sDe  veed  jo  godt,  at  De  alligevel 
kan  uhyre  meget  Mere  end  jeg.  Men  De  er  vel  kjed 
af  det.'; 

»Jeg  tror  virkelig,  Du  plager  Hr.  Holm,«  sagde 
hendes  Moder. 

»Jeg  vilde  virkelig  hellere  end  gjerne  blive  ved,« 
sagde  Stephan,  :>naar  jeg  bare  turde  for  min  gode 
Samvittigheds  Skyld. « 

»Aa,  det  kan  De  godt.  De  lærer  mig  saa  ud- 
mærket. Jeg  vilde  ikke  være  nær  saa  flittig  med 
nogen  Anden.     Det  kan  jeg  godt  mærke.« 

I  samme  Øjeblik,  som  hun  havde  sagt  det,  blev 
hun  meget  rød. 

Stephan  tog  Bogen,  lukkede  den  atter  op  og 
sagde : 

»Vil  De  saa  til  næste  Gang  tage  Verberne  paa 
ére,   dertil.« 

»O,  De  maa  gjerne  give  mig  Mere  endnu,« 
sagde  hun  henrykt. 

>Naa,  saa  skal  De  have  Verberne  paa  tre  med.« 

>Ja,  dem  paa  tre.  Og  det  der  med  de  to  In- 
finitiver. « 


Fra  Studiebogen.  5-9 

;Det  bliver  alt  for  meget.« 

»Nej,  slet  ikke,  De  maa  endelig  lade  mig  faa 
de  to  Infinitiver  med  til.« 

Og  saa  fik  hun  dem. 

Det  blev  en  herlig  Aften. 

Der  kom  foruden  Sandberg  et  Par  af  de  musi- 
kalske Veninder,  som  holdt  ved,  ogsaa  efterat  Musikken 
var  trængt  saa  stærkt  tilbage.  Og  saa  var  der  en  ny 
Akkvisition,  en  > Kusine  Kamilla«  fra  Sorø,  hvilken 
Kusine  Kamilla  for  Resten  ikke  var  nogen  Anden 
end  den  samme  lidt  svære  og  meget  glade  og  god- 
modige Dame,  som  mødte  Sandberg  oppe  paa  Maleri- 
udstillingen, den  Dag  Paulas  Portræt  var  kommet 
derop.  Han  og  hun  vare  ogsaa  den  Dag  meget  glade 
ved  at  træffe  hinanden  og  lagde  ikke  noget  Dølgs- 
maal  derpaa.  Stephan  derimod  syntes  ganske  vist  ikke 
rigtig  om  hende.  Hun  var  ham  for  drøj,  ligesom  for 
solid,  og  han  syntes  ikke  om,  at  hun  og  Paula  havde 
en  hel  Del  at  smaasnakke  om.  Han  følte  sig  over- 
bevist om,  at  det  kun  kunde  være  profane  Smaating, 
som  ikke  burde  blot  et  Øjeblik  optage  dens  Tanke, 
der  havde  saa  smukke  Øjne,  og  end  mindre  faa 
hende  til  at  smile  med  dette  dejlige  Smil,  der  burde 
være  saa  uendelig  ophøjet  over  ligegyldige  Hverdags- 
begivenheder i  Sorø  og  Omegn. 

Imidlertid  gav  hun  og  Sandberg  sig  mest  af 
med  hinanden,  og  det  var  en  Trøst.  Hun  havde 
forskjellige  lystige  Indfald  og  deriblandt  et,  srm 
gjorde  megen  Lykke  og  ogsaa  vandt  Stephans  Bi- 
fald.    Under    Indtrykket    af    alt    det    Italienske,    som 

V.  C.  S.  Topsoe:  Samlede  Fortællinger.     II.  34 


$$o  V.  C.  S.   Tøpsve. 

omgav  hende,  faldt  Kusinen  paa,  at  man  skulde  lege, 
at  man  spiste  til  Aften  paa  Osteri'.  Det  skulde 
udføres  saaledes,  at  man  ikke  spiste  i  Spisestuen, 
men  i  Dagligstuen.  Naar  man  vilde  overlade  denne 
til  hende  og  Sandberg  i  et  Kvarter,  saa  skulde  Oste- 
riet være  færdigt. 

Fru  Johnsen  korsede  sig  først  ved  Tanken  om, 
at  man  skulde  spise  der  og  drysse  Krummer  paa 
hendes  nye  Tæppe  og  paa  de  pæne  Stolebetræk, 
men  hun  gav  dog  efter.  De  Andre  blev  lukkede 
inde  i  Værelset  ved  Siden  af,  og  Kusinen  og  Sand- 
berg gav  sig  i  Lag  med  Arrangementet.  Lidt  efter 
blev  Paula  ogsaa  kaldt  ind,  og  da  Kvarteret  var  omme, 
aabnedes  Døren,   og  Osteriet  var  arrangeret. 

Ligheden  var  vel  egentlig  ikke  slaaende.  Gulv- 
tæpper og  Gardiner  og  pyntelige  Møbler  og  Gaslyse- 
kroner mindede  kun  fjernt  om  de  tilrøgede  Knejpers 
Udstyr.  Men  naar  Alle  vare  enige  om  det,  kunde  det 
naturligvis  godt  kaldes  et  Osteri,  og  Alle  vare  enige. 
Og  hyggeligt  saae  det  ialfald  ud.  Bordet  var  dækket 
foran  den  store  Nische,  hvori  Sofaen  havde  sin  Plads. 
Alt,  hvad  der  var  af  store  og  smaa  Potteplanter  i 
Stuen,  var  arrangeret  i  Grupper  omkring  Bordet,  og 
dette  selv  var  dækket  paa  Italiensk,  hvilket  dog  ikke 
vilde  sige  Andet,  end  at  der  var  heldt  Vin  paa  Vand- 
karafler, som  kaldtes  for  Foglietter,  og  at  alle  Ret- 
terne havde  faaet  italienske  Navne.  Det  Allerkjøn- 
neste  var,  hvad  den  utrolig  virksomme  Kusine  Kamilla 
ogsaa  havde  faaet  Tid  til  at  arrangere :  at  baade 
hun   og-  Paula  vare  blevne  klædte  i    italienske    Kostu- 


Fra  Stiidiebogen.  $$1 

mer.  Det  var  Minder  fra  forrige  Aars  Karneval,  der 
i  en  Fart  vare  dragne  frem.  Korrektheden  lod  vel 
Noget  tilbage  at  ønske,  men  Klædeligheden  slet  Intet. 
Den  friske,  rødmussede  Kusine  tog  sig  udmærket  ud, 
og  Paula  var  ganske  dejlig.  Det  lidt  Forstyrrede  og 
Halvfærdige  i  Kostumeringen  gjorde  det  Hele  endnu 
klædeligere. 

Stephan  stod  helt  henrykt,  og  Humøret  gik  rent 
fra  de  to  Veninder,  som  vare  i  deres  almindelige 
Klæder.  De  helmede  ikke,  før  de  ogsaa  fik  Lov  til 
at  komme  ind  og  se  efter  i  Karnevalsstadsen.  Og 
da  de  der  havde  fundet  nogle  Skjærf  og  den  Ene  en 
Baret  og  den  Anden  en  Pernillekappe  og  noget  Pud- 
der til  sit  Ansigt,  kom  de  ogsaa  i  en  tilfreds  og  har- 
monisk Stemning. 

Det  var  et  overmaade  lystigt  Maaltid.  Vinen  blev 
for  ret  at  være  korrekt  skjænket  fra  Foglietterne  i 
Ølglas.  Den  lystige  Kusine,  som  havde  Marstrands 
Osteribilled  i  Hovedet,  sad  jevnlig  med  sit  Glas  løftet 
i  samme  Stilling  som  den  smilende,  drikkende  Pige 
og  hilste   ud  til  indbildte  Osterigjæster. 

» Evviva  la.  bella  Italia!     sagde  hun. 

»Lad  Italien  leve,'  sagde  Sandberg,  »men  fore- 
løbig det  paa  Nørregade.'; 

»Det  siger  jeg  ogsaa,'-  sagde  Stephan.  Saaledes 
at  sammenblande  Illusion  og  Virkelighed,  som  man 
gjorde  den  Aften,  var  ret  Noget  for  ham.  »Jeg  har 
aldrig  tilbragt  en  saa  behagelig  Aften  i  et  rigtigt 
Osteri  som  denne. 

»Det  siger  jeg  rigtignok  med,<^    sagde  Sandberg. 

34* 


532  V.  C.  S.   Topsøe. 

■  Derfor  skal  I  hver  have  en  af  disse  dejlige  Roser,  « 
sagde  Kusinen  og  plukkede  saa  i  en  af  Blomstergrup- 
perne ved  hendes  Fod  to  tarvelige  smaa  Asters  og  rakte 
dem   til  dem,  først  en  til  Sandberg,  saa  en  til  Stephan. 

»Aa  nej,  det  rigtige  Italien,  hvem  der  dog  kunde 
komme  der,'  sukkede  en  af  Veninderne,  som  aldrig 
havde  været  der  og  heller  ikke  havde  Udsigt  til  at 
komme  der.      »Det  maa  dog  være  noget  Andet.« 

>Noget  Andet,  jo,';  sagde  Stephan,  »men  ikke 
saa  godt.« 

^Nej!  Gid  vi  bare  sad  halvt  saa  godt  dernede 
som  her,«   sukkede  Fru  Johnsen. 

»Skal  Herrerne  ikke  ned  og  se  til  dem,«  sagde 
den  lystige  Kusine.     »Jeg    vilde   saa  gjerne  tage  med.« 

»Ja,  kom  ned  og  besøg  os,«  sagde  Paula;  men 
hun  sagde  det  lige  ud  og  henvendte  det  ikke  til 
nogen  Bestemt. 

>Maaske,  hvem  veed,«  sagde  Stephan;  »jeg 
drikker  paa  Gjensyn  dernede.« 

Han  greb  efter  sit  Glas,  men  da  han  havde 
travlt  med  at  se  efter  Paula,  greb  han  fejl  og  væl- 
tede det  ned  paa  Gulvet,  hvor  det  gik  i  Stykker. 

»Det  var  et  daarligt  Varsel,«  sagde  han.  »Jeg 
kom  ikke  til  at  drikke  Noget.« 

»De  maa  ikke  være  saa  overtroisk,«  sagde  Paula. 
»Tag  mit  Glas  og  drik.« 

»Til  sidste  Draabe  «,  sagde  han. 

Det  var  noget  sjeldent,  at  den  stille  og  tilbage- 
holdne Paula  gav  sig  saa  meget  hen  som  den  Aften, 
men  hvor  det  klædte  hende  henrivende. 


Fra  Studiebogen.  533 

Stephan  var  virkelig  glad  og  lykkelig,  da  de  den 
stille  Aften  gik  hjem.  Sandberg  fulgte  ham.  De  tav 
Begge,  Sandberg  gik  og  fløjtede. 

>-Hør,  jeg  skal  betro  Dig  Noget,«  sagde  Sand- 
berg. 

Stephan  havde  saa  meget  af  Fantasters  Egoisme 
eller  rettere  Ligegyldighed  for  Andre,  at  han,  især  i 
dette  Øjeblik,  var  lige  ved  at  sige,  at  han  egentlig 
helst  saae  sig  fri  for  at  faa  betroet  Noget. 

Sandberg  var  imidlertid  for  varm  til  at  blive  af- 
ficeret ved  den  Andens  kølige  Tavshed. 

>.<Jeg  er  forlovet.  Ja,  med  hende,  Kamilla,  Du 
saae,   Kusinen.' 

Denne  Meddelelse  interesserede  dog  Stephan. 

»I  er  blevne  forlovede?     Hvornaar?     Iaften?' 

»Aa  nej,  det  er  en  gammel  Historie.  Det  er 
saamænd  fra  i  Sommer.     Men  nu  vil  vi  deklarere  det. 

»Nu  vil  jeg  gaa  med  en  Guldring  paa,'< 

sang  han  en  Strofe.  >Og  i  Løbet  af  et  Par  Maane- 
der  er  vi  gifte   og  hjemfarne,   haaber  jeg.'; 

>/Ja  saa.« 

>/Du  kunde  da  idetmindste  gratulere.« 

vDet  kan  jeg  gjerne,  men  det  behøves  da  ikke. 
Du  er  jo  lykkelig,  lykkelig  nok.« 

»Ja  det  har  Du  sgu  Ret  i.  Og  dog  bliver  jeg 
lykkeligere  og  lykkeligere,  saa  jeg  veed  saamænd  ikke, 
hvor  det  vil  ende.« 

Stephan  saae  prøvende  paa  ham  og  sagde  halvt 
uvilkaarlig: 


534  V.  C.  S.   Topsøe. 

»Jeg  tror  paa  Lykken  i  Kjærlighed  —  og  dog 
har  denne  Tro  stundom  i  mig  født  en  Frygt,  at  det 
skulde  gaa  med  Lykken  i  Kjærlighed  som  med  al 
anden  Lykke,  i  det  Øjeblik,  man  greb  den,  forsvandt 
den  eller  forvandledes.  Ja,  jeg  frygtede  egentlig,  at 
det  var  endnu  mere  Tilfældet  med  Lykken  i  Kjærlig- 
hed, og  at  det  var  den  sande  Udlægning  af  Mythen 
om  Daphne,  der  forvandledes  til  et  Træ,  da  hendes 
Elsker  favnede  hende.« 

Sandberg  rystede  paa  Hovedet,  og  mere  alvorlig 
end  før  sagde  han : 

»Det  gjælder  kun  for  en  Guddom.« 
»Men  Enhver,  der  elsker  højt,  er  en  Gud.« 
»En  saadan  Apotheose  er  ikke  for  os  Mennesker,« 
svarede  hans  Ven.  »I  ethvert  Fald  kan  jeg  ikke 
have  undergaaet  den,  thi,  som  jeg  siger  Dig,  jeg  er 
lykkelig  og  bliver  lykkeligere.  Der  er  altid  nogen 
Fordel  ved  at  være  Smaafolk,  ser  Du,«  tilføjede  han 
efter  et  Øjebliks  Pause  og  slog  Stephan  paa  Skul- 
deren. 

»Maaske.« 


Erindringen  om  den  smukke  italienske  Aften 
fyldte  Stephan  ganske  til  den  næste  Sammenkomst. 
Han  vidste  ikke  alt  det,  han  da  vilde  sige.  Han 
havde  i  Tankerne  ført  hundrede  Samtaler  med  hende, 
den  ene  mere  stemningsfuld  end  den  anden.  Han 
havde    længtes    efter    den    Aften,  da  han  atter  skulde 


Fra   Studiebogen.  535 

derhen,  som  Freir  efter  Gerda,  og  stadig  været  i 
Frygt  for,  at  der  skulde  ske  Et  eller  Andet,  som  for- 
purrede det  lykkelige  Møde. 

Men  den  forventede  Onsdag  kom  som  alle  andre 
Onsdage,  og  det  blev  Eftermiddag  paa  den  som  paa 
andre  Dage,  og  Tiden  kom,  da  han  kunde  gaa  der- 
hen for  at  give  den  italienske  Time,  inden  de  Andre 
kom,  og  han  gik  hen  paa  Nørregade,  og  Nørregade 
stod  der  og  Huset  og  Alting,  og  han  traf  Paula  sid- 
dende i  Dagligstuen  med  sine  italienske  Bøger  og 
hendes  Moder  strikkende,   Alt  ligesom  ellers. 

Tdag  har  jeg  den  lange  Lektie/:  sagde  Paula 
med  Tilfredshed,  thi  hun  vidste,  at  hun  kunde  den. 
»De  husker  jo  nok,   at  jeg  fik  saa  Meget  for.« 

»Aa  ja,  jeg  husker  Alt  fra  den  Aften/  sagde 
Stephan. 

Paula  kastede  et  lidt  spørgende  Blik  paa  ham. 
Det,  hun  huskede  bedst,  og  det  Eneste  ialfald, 
hun  bagefter  havde  tænkt  paa,  var  Episoden  med 
Lektien. 

Den  kunde  hun  udmærket,   saa  lang  den  var. 

/Maa  jeg  saa  faa  lidt  Musik  ovenpaa/  sagde 
han,  > inden  de  Andre  kommer.  Klokken  er  snart 
mange. '< 

»Hvad  skal  jeg  spille  ?<  sagde  hun,  da  de  sad  i 
Musikstuen.      /Gammelt  eller  Nyt? 

.Noget  af  det  Gamle,«  svarede  han,  /Noget  fra 
den  Musikkens  Guldalder,  som  er  forbi  for  vor  Slægt, 
der  hverken  veed  at  længes  eller  trænerer  til  Drømme. 


53^  V.  C.  S.   Topsøe, 

Lad  os  faa  Noget  af  det,  hvori  den  rette  Verden  har 
aabenbaret  sig.' 

»Ja,  nævn  mig  Noget.' 

>  Der  er  den  lille  Sonate  i  G-Dur  af  Beethoven 
f.  Ex.,  som  jeg  hørte  sidst.« 

Paula  spillede  den.  Han  hørte  tavst  efter.  Da 
hun  var  færdig,  lagde  han,  som  sad  ved  Siden,  sin 
Haand  paa  Tangenterne  og  spillede  det  vidunderlige 
Thema : 


»Ikke  sandt,«  sagde  han,  »naar  man  hører  det, 
saa  veed  man,  at  der  er  et  bedre  Drømmenes  Land, 
hvortil  man  kan  flygte.« 

»Ja,  jeg  synes,  at  naar  man  hører  saa  god  Mu- 
sik, har  man  en  Følelse  af,  at  man  aldrig  kan  blive 
rigtig  ulykkelig,«    sagde  hun. 

»Mere  end  det,«  svarede  han,  >.  man  føler,  at 
d^r  er  en  Virkelighed,  man  skal  vende  Ryggen  til 
og  flygte  for.« 

»Aa  ja,«  sagde  hun  glad,  det  er  sandt,  noget 
Saadant  føler  jeg  ogsaa,  men  jeg  vidste  ikke,  hvor- 
dan jeg  skulde  udtrykke  det.  Det  er,  ligesom  man 
bliver  et  bedre  Menneske,  eller  man  føler  ialfald,  at 
man  skal  blive  det.« 

»Nej,  nej,«  sagde  han  lidt  utaalmodig  og  atter 
spillende  Themaet  igjennem.       vDet  er  ikke  det,    jeg 


Fra  Stiidicbogen.  537 

tænkte  paa,  ikke  paa  at  blive  bedre,  men  lykkeligere, 
lade  denne  haarde  Verden  ligge  bag  sig  og  selv 
vandre  til  evig  skjønne  Steder.  Hvert  Menneske  med 
Sans  for  det  Skjønne  har  hos  sig  den  magiske  Evne 
til  at  kunne  bringe  sit  inderste  Væsen  i  Sikkerhed 
derhen.  Det  gjælder  kun  at  udvikle  denne  Evne,  at 
lære   at  bruge   Trylleordet  paa  rette  Vis. 

Hun  sad  lavs  og  lod  sine  Hænder  løbe  hen  over 
Tangenterne  i  lette,  dæmpede  Fantasier.  Han  vilde 
høre   et  Ord  fra  hende  og  spurgte  derfor: 

»Tror  De  ikke,  man  kan  flygte  en  saadan  Flugt? <• 

Hun  svarede  med  en  let  Rødmen:  »Jeg  veed 
ikke,  det  vil  sige,  jeg  ved  ikke,  om  jeg  forstaar  Dem.« 

Sagtelig  blev  Tonerne  ved  at  klinge  i  hendes 
lette  Spil,   men  hun  selv  var  bestandig  tavs. 

Han  tav  ogsaa  og  saae  op  paa  Portrættet,  der 
hang  foran  ham.     Det  forstod  ham  ganske. 

Saaledes  sad  de  stille  en  Tid,  medens  Tonerne 
flød  i  en  sagte  klingende  Strøm. 

»De  er'  saa  tavs,«  sagde  saa  Paula  med  et  ynde- 
fuldt Smil   og  saae   aabent  og  lige  paa  ham. 

»De  forstaar  mig  jo  ikke,«  sagde  han,  »jeg  kjeder 
Dem  med  den  Tale,  jeg  fører.« 

»Aa  nej,  slet  ikke/  svarede  hun  ivrig.  Efter  en 
lille  Pause  fortsatte  hun  langsomt,  kadencerende  sine 
Ord  efter  den  Musik,  hun  spillede,  og  ligesom  halvt 
tabt  i  denne : 

»Det  gaar  jo  ofte  saaledes,  med  Musik  f.  Ex., 
den  forstaar  man  ikke  heller  altid,  og  dog  holder 
man  af  at  høre   den.« 


538  V.   C.  S.   Topsøe. 

Saa  var  det  atter  hende,  han  maatte  se  paa. 

Lidt  efter  kom  de  Nyforlovede,  thi  Forlovelsen 
var  deklareret,  og  de  bragte  med  sig  lystigt  Spek- 
takel og  en  højrøstet  Munterhed,  som  Alle  blev  trukne 
med  i,  men  som  Stephan  dog  ikke  syntes  om,  at 
Paula  hengav  sig-  til. 

Kusinen  var  slet  ikke  smuk,  det  var  det  Resultat, 
Stephan  fik  ud  af  det. 

Sandberg  greb  ham  i  at  sidde  og  se  forskende 
paa  hende.  »Du  har  Ret,«  sagde  han  uden  videre. 
»Hun  er  ikke  nogen  Skjønhed.« 

Bemærkningen  blev  gjort  højt  og  ligefrem  og 
hørt  af  Alle.  Stephan  blev  noget  flov  og  vidste  ikke, 
hvad  han  skulde   sige. 

»Er  det  om  mig?'<  sagde  Kusinen  med  et  lystigt 
Nik.  »Nej,  en  Skjønhed  er  jeg  saamænd  ikke.  Men 
jeg  er  for  Resten  bleven  kjønnere  af  at  være  forlovet.« 

De  Andre  lo,  hun  blev  rød  i  Hovedet  og  sagde : 
»Ja,  det  er  virkelig  sandt,  og  det  var  da  heller  ikke 
godt  Andet,  naar  saadan  en  Mand  tager  En.« 

»Aa,  min  Pige,«  sagde  Sandberg,  »Du  er  god 
nok  til  mig  og  mere  end  det;  men  sæt  nu  for  Resten, 
at  jeg  først  havde  villet  have  Andre.« 

»Det  er  mig  saamænd  temmelig  lige  meget,« 
svarede  hun  leende.  »Jeg  har  altid  tænkt  mig,  at  Du 
vist  havde  havt  et  lille  Sværmeri  —  ja,  Du  behøver  ikke 
at  blive  rød,  Paula  —  men  det  er  jeg  ikke  mere 
jaloux  over.  Du  bryder  Dig  vist  heller  ikke  med  at 
tænke  paa,  at  det  nok  kunde  være,  at  dersom  en  vis 
En  og-  Anden  eller  maaske  endog-  et  Par  Andre  havde 


Fra  Studiebogen.  539 

friet  til  mig,  saa  havde  jeg  formodentlig  sagt  Ja  og 
var  kommen  hjem  fra  et  Bal  eller  et  Feriebesøg  som 
forlovet  med  En,  som  jeg  nu  maaske  aldrig  ser  igjen 
i  mit  Liv  og  endnu  mindre  tænker  paa.  Det  kan 
ialfald  være  Dig  en  Trøst,  at  jeg  aldrig  før  har  friet 
til   Nogen. ' 

»Hvad  vil  det  sige?-  spurgte  Paula  nysgjerrig. 
v Friede  Du  til  ham? 

»Ja,«  sagde  Kusinen  ligefrem.  »Omtrent.  Saa- 
dan  halvt  ialfald.' 

»Ja,  det  er  virkelig  sandt,  •<  tilføjede  Sandberg 
smilende.  /Om  det  var  lidt  mere  eller  lidt  mindre 
end  halvt,  er  det  ikke  Umagen  værd  at  strides  om.< 
Nej,  hvordan  det  nærmere  gik  til,  fortælle  vi 
Jer  naturligvis  ikke.  sagde  Kusinen.  »Men  jeg 
generer  mig  saamænd  ikke  ved  at  sige,  at  man  godt 
kunde  være  bekjendt  at  fri  helt  til  ham,  og  havde 
det  været  nødvendigt ,  havde  jeg  saamænd  ogsaa 
gjort  det. 

»Hvad  siger  De  om  den  Forlovelse?  sagde 
Stephan  lidt  efter  til  Paula. 

.Ikke  Andet  end  godt,"  svarede  hun.  »Det  er 
jo  en  sand  Fornøjelse  at  se  To,  der  er  saa  glade 
over  hinanden,   det  er  dog  alligevel  Hovedsagen.'« 

Det  Svar  var  atter  af  dem,  han  ikke  syntes  om, 
den  Forlovelse  var  da  saa  hverdagsagtig,  som  en 
Forlovelse  kunde  være. 


54°  K   C.  S.    Topsøe. 

Stephan  kunde,  naar  Paula  ikke  ret  gik  ind  paa 
hans  Tankegang,  ligeoverfor  hende  komme  i  en 
underlig  usikker  Stemning.  Hun  kunde  i  en  Situation 
vise  sig  saa  yndefuldt  tiltalende,  saa  ganske  i  Højde 
med  hans  Forestillinger  om  hende,  at  han  bagefter 
undgik  hende  for  ikke  at  faa  det  harmoniske  Indtryk, 
han  bar  paa,  forstyrret  af  hende  selv.  Thi  det  gik 
gjerne  saaledes,  at  naar  de  saa  atter  mødtes,  fandt 
han,  at  hun  ikke  passede  med  det  Billede  af  hende, 
som  han  i  Mellemtiden  hos  sig  selv  yderligere  havde 
omdigtet. 

Der  var  en  Ting,  som  laa  ham  særlig  paa  Hjerte ; 
det  var  at  lade  hende  vide,  at  han  var  den  Ube- 
kjendte,   hvis  Sang  hun  hin  Aften  havde  istemmet. 

Men  dette  var  ikke  saaledes  at  gaa  til;  der  var 
over  hele  hin  Situation,  fandt  han,  en  saa  fin  roman- 
tisk Stemning,  at  man  let  kunde  forgribe  sig  paa 
den,  den  hørte  slet  ikke  til  i  en  almindelig,  hverdags- 
agtig Samtale. 

Det  gik  derfor  ikke  saa  let  med  at  mane  en 
passende  Stemning  frem,  og  engang  skulde  det  dog 
siges;  Afrejsens  Tidspunkt  nærmede  sig.  Saa  slog 
han  engang,  da  de  havde  talt  om,  at  den  stundede 
til,  Noderne  op  paa  den  Sang,  han  havde  sunget 
hin  Aften,  bad  hende  om  at  akkompagnere  sig  og 
sang  den. 

»Det  er  en  dejlig  Sang,«  sagde  hun,  da  de  vare 
færdige. 

>  Den  har  vi  sunget  sammen,  inden  vi  kjendte 
hinanden,«    svarede  han. 


Fra  Studiebogen.  54 * 

Hun  saae  forundret  paa  ham,  men  sagde  ikke 
Noget. 

>Det  var  mig,   den  Aften   .    .   .« 

Han  havde  næsten  ventet,  at  alt  disse  Ord  skulde 
være  Trylleordet,  som  skulde  løfte  det  Slør,  der  laa 
dem  imellem ;  thi  han  nærede  ikke  nogen  Tvivl  om, 
at  hin  Situation  slod  ligesaa  tydelig  for  hende  som 
for  ham.  Men  Trylleordet  virkede  slet  ikke.  Hun 
blev  ved  at  se  paa  ham  og  sagde  paa  den  aller- 
naturligste Maade  af  Verden:  ;Jeg  forstaar  Dem 
slet  ikke.« 

»Den  Aften,  udenfor  Landstedet  .  .  .  jeg  gik  paa 
Vejen  .  ...  De  gav  Dem  til  at  akkompagnere  .  .  .De 
sad  ved  Klaveret  i  Deres  Havestue   .   .   .-'< 

»Det  veed  jeg  ikke  det  Mindste  om,  De  maa 
have  taget  rent  fejl.« 

Stephan  blev  saa  befippet  over  denne  Vending, 
at  han  nu  blev  stum,  og  først  efter  nogle  Øjeblikkes, 
Tavshed  kunde  han  faa  sagt:  >Ja,  saa  maa  det  have 
været  en  Fejltagelse.« 

Han  var  helt  adspredt  den  Aften,  og  skjønt  det 
var  en  af  de  sidste,  der  var  tilbage,  lykkedes  det 
slet  ikke  at  faa  sat  Liv  i  den.  Paula  saae  forunder- 
lig spørgende  paa  ham,  hun  forstod  ham  endnu  min- 
dre end  ellers. 

Og  Stephan  kunde  nu  slet  ikke  finde  Rede  paa 
sig  selv  og  Paula  og  sin  Skæbne.  Var  det  dog 
hende,  eller  var  det  ikke,  havde  han  slet  ikke  faaet 
et  Varsel  fra  sin  Lykkestjerne  den  Aften,  eller  vilde 
hun    blot    ikke    vedg-aa    det    af    et    eller    andet   dybt 


542  V.  C.  S.   Topsøe. 

Skjælnieri?  Det  var  dog  ikke  ret  troligt;  hun  havde 
ogsaa  set  saa  ærlig  ud,  at  det  næsten  var  umuligt 
ikke   at  tro  hende. 

Saa  rejste  de  kort  Tid  efter.  Han  syntes,  Paula 
havde  Taarer  i  Øjnene,  da  han  var  oppe  at  sige  Far- 
vel til  hende  og  hendes  floder.  Hvordan  det  stod 
med  ham  selv,  vidste  han  slet  ikke.  Det  at  blive 
alene  var  ikke  uden   al  Tiltrækning1  for  ham. 


Sandberg  og  hans  Kamilla  vilde  gifte  sig  uden 
lang  Opsættelse  i  selve  denne  Vinter  og  vare  meget 
optagne  af  de  forskjellige  Arrangementer  med  at 
sætte  Bo. 

De  vare  fornøjede  med  hinanden  paa  den  samme 
noget  jevne  og  ligefremme  Maade ,  som  ganske  vist 
ikke  tilfredsstillede  meget  poetiske  Forestillinger,  og 
som  ialfald  Stephan  havde  fundet  saa  lidet  stemmende 
med  den  sande  Forelskelses  Væsen,  men  som  havde 
noget  Solidt  og  Troskyldigt  ved  sig. 

Stephan  og  Sandberg  vare,  som  før  sagt,  ikke 
blot  Venner  fra  Drengealderen,  men  ogsaa  ansatte  i 
samme  Kontor,  saa  at  de  taltes  ved  næsten  daglig. 
Stephan  vilde  gjerne  ind  paa  mere  almindelige  Be- 
tragtninger over  Kjærligheden  og  dens  Væsen,  men 
det  havde  Sandberg  slet  ikke  mere  Lyst  til.  ^Det  er 
saamænd  aldrig  Umagen  værd  at  tale  om  den  Slags 
Ting  nu,  da  man  er  forlovet  og  hele  Historien  er 
gaaet  godt  af,  «   sagde  han. 

»Du     er     altsaa     fuldstændig    lykkelig?':     spurgte 


Fra  Stiniiebogen.  543 

Stephan  for,  ja  det  er  vanskelig  at  angive  authentisk, 
hvilken  Gang. 

»Ja,  saagu'  er  jeg  lykkelig.  Hvad  Fuldstændig- 
heden angaar,  ja  saa  vilde  jeg  naturligvis  ønske,  at 
vi  var  gifte.  Ja,  og  at  vi  havde  et  Par  Børn,  eller 
flere,  lad  os  sige  fire  eller  et  halvt  Dusin.  Og  ja, 
et  godt  Dyrtidstillæg,  ja,  der  er  jo  Ting  nok,  som 
man  kan  fuldstændiggjøre  sin  Lykke  med,  saa 
mange,  at  det  slet  ikke  er  Umagen  værd  at  begynde 
paa  den  Opramsning.  Det  vilde  gaa  med  det,  som 
med  de  Øvelser,  hvem  der  kunde  tælle  længst,  som 
vi  drev  som  Drenge.« 

En  Dag  mødte  Sandberg  ikke  paa  Kontoret. 
Den  næste  Dag  var  han  der  ikke  heller.  Stephan 
spurgte  sig  for;  han  var  meldt  syg,  hed  det,  og  kom 
nok  ikke  for  det  Første. 

Stephan  gik  op  i  hans  Bolig  efter  endt  Kontor- 
tid. Da  han  ringede  paa,  kom  hans  Værtinde  strax 
og  lukkede  op.  Det  var  en  gammel  Præsteenke,  en 
skikkelig  gammel  Dame  af  de  Folk,  som  i  al  God- 
modighed og  uden  Spor  af  Ondskab  føle  en  vis  Ny- 
delse i,  at  Alting  gaar  ulykkelig  og  trist  i  denne 
Verden,  og  befinde  sig  rigtig  hyggelig  og  vel  ved  at 
klage  og  sukke  herover. 

Det  var  meget  daarligt  med  Sandberg,  sagde 
hun.  Men  det  var  næsten  ikke  det  Værste ;  det 
Værste  var,  at  hans  Kjæreste  var  flyttet  ind  hos  ham 
uden  videre,  og  der  var  ikke  Tale  om,  at  hun  vilde 
høre  paa  Forestillinger.  Hun  sagde,  at  hun  vilde  og 
maatte  pleje  ham,   og  saa  blev  hun. 


544  v-   C>  S-    Topsøe. 

Døren  til  Sandbergs  Værelse  blev  lukket  op  i 
det  Samme,  og  der  stod  ganske  rigtig  den  unge 
Dame. 

Hun  nikkede  kort  til  Stephan.  *Jeg  tænkte  nok, 
det  var  en  af  hans  Bekjendte,«  sagde  hun.  »Ja,  det 
er  en  net  Historie,  vi  har  her ;  jeg  tænker,  han  har 
Tyfus  eller  Lungebetændelse  eller  begge  Dele.«  Hun 
talte  paa  en  saa  rolig  og  forretningsmæssig  Maade, 
fandt  han,  slet  ikke  som  om  det  var  et  Menneske, 
hvis  Liv  eller  Død  maatte  være  Liv  eller  Død  for  hende. 

Stephan  fulgte  hende  ind  i  Dagligværelset.  Det 
laa  ved  Siden  af  Sovekammeret  og  bar  tydelig  Præg 
af,  at  hun  havde  taget  Ophold  der;  en  Lænestol,  der 
ikke  var  af  de  mageligste,  havde  tjent  til  Natteleje 
ved  Hjælp  af  nogle  Puder  og  Shawler.  Hun  selv  var 
i  et  noget  forstyrret  Kostume  og  gjorde  Undskyldning 
derfor:  »Ser  De,«  sagde  hun,  »jeg  bestemte  mig  til  at 
blive  her,  omtrent  som  jeg  gik  og  stod.  I  Dag  skal 
de  sende  mig  noget  Tøj  hjemmefra,  og  jeg  faar  for- 
modentlig et  Tilhold  om  at  rejse  hjem,  men  dtt 
bryder  jeg  mig  ikke  en  Smule  om.  Han  kan  ikke 
blive  passet  ordentlig  af  den  skikkelige  gamle  Tosse 
eller  af  en  Vaagekone,  og  hvad  bryder  jeg  mig  nu 
om,   hvad  Folk  siger  om  mig?« 

Han  saa  ind  ad  Døren  til  Soveværelset.  Sand- 
berg laa  i  en  Døs  og  kjenclte  ham  ikke.  Han  ind- 
rømmede,  at  det  saa  betænkeligt  ud. 

Og  betænkeligt  blev  det  virkelig  ogsaa,  en  hæftig 
og  farlig  Sygdom,   og  Faren  stod  paa  i  Uger. 

Stephan  hørte  jevnlig  derop.    Kamilla  var  bleven 


Fta  Studiebogen.  545 

paa  sin  Post  til  Trods  for  alle  Forestillinger.  Hun 
var  meget  medtagen,  men  Lægen  gav  hende  det 
mest  glimrende  Vidnesbyrd  for,  hvad  hun  havde  ud- 
rettet som  Sygeplejerske.  Stephan  begyndte  at  tilgive 
hende,  at  hun  var  saa  robust  og  traadte  saa  fast  i 
Gulvet,  naar  han  saae,  hvor  let  og  lydløst  og  velgjø- 
rende  hun  kunde  bevæge  sig  i  Sygestuen. 

Saa  kom  endelig  en  Dag ,  da  hun  kunde  med- 
dele, at  Lægen  havde  erklæret,  at  Faren  nu  kunde 
betragtes  som  overstaaet. 

Da  hun  fortalte  det,  var  hendes  Stemme  dog 
mindre  rolig,  end  den  ellers  plejede  at  være,  enten 
hun  saa  talte  om  den  Mulighed,  at  han  kunde  leve, 
eller  om,   at  han  vilde  dø. 

Stephan  fik  Lov  til  at  gaa  ind  og  se  til  ham. 
Hun  satte  sig  ned  paa  Kanten  af  Sengen  og  tog  den 
Syges  Haand  og  sagde  med  en  fornøjet  Latter,  men 
med  Taarer  i  Øjnene:  »Se  saa,  saa  vidt  kom  vi.  Nu 
tænker  jeg  ogsaa ,  han  er  færdig  med  at  sukke  efter 
Paula.« 

Sandberg  smilede  og  trykkede  hendes  Haand. 
»Jeg  har  nok  ligget  og  fantaseret  om  hende, '<  føjede 
han  ganske   rolig  forklarende  til. 

»Det  var  hans  Ungdoms  Flamme,«  bemærkede 
Kamilla  ogsaa  paa  den  naturligste  Maade  af  Verden, 
»saa  det  vilde  ikke  være  noget  at  være  jaloux  over. 
Jeg  er  saa  sikker  paa  ham  nu,  og  det  kunde  da  aldrig 
falde  noget  fornuftigt  Menneske  ind  at  være  jaloux 
paa  Fantasier  og  Drømmebilleder  og  den  Slags  Ting.« 

»Det  har  Du  Ret  i  min  Ven,«     sagde  Sandberg, 

V.  C.  S.  Tcpsøe:  Samlede  Fortællinger.    II.  35 


c^/i5  V.  C.  S.   Topsøe. 

>  Den  Historie  er  saamænd  ogsaa  forbi  i  Virkeligheden. 
Naar  jeg  nu  blot  snart  maatte  faa  Lov  til  at  ryge 
lidt  Tobaks 

Stephan  forstod  slet  ikke  disse  Mennesker.  Han 
vilde  aldeles  ikke  gaa  ind  paa,  at  det  skulde  være 
Kjærlighed,  selv  om  den  ene  ogsaa  til  Nød  vilde 
have  ofret  sit  Liv  for  den   Anden. 

Denne  Sygdom  og  disse  to  Menneskers  Forhold 
havde  optaget  ham  endel,  om  han  end  fandt,  at  det 
var  en  ringe  Løsning  af  Kjærlighedslykkens  Problem. 
Vinteren  var  ifærd  med  at  fortrække.  Det  havde 
været  en  raa  og  tung  Vinter,  en  rigtig  kjøbenhavnsk 
Vinter  med  evindelig  Slud  og  Søle,  skikket  til  at 
vække  Tvivl  om,  hvorvidt  disse  Breddegrader  over- 
hovedet vare  bestemte  til   at  beboes. 

I  det  Hele  var  den  gaaet  meget  langsomt  for 
Stephan.  Strax  efter  Afrejsen  havde  han  følt  en  vis 
Glæde  ved  at  være  ene,  ved  at  være  uforstyrret  med 
sit  Drømmebilled  af  Paula  istedetfor  hende  selv.  Men 
denne  Fornøjelse  forslog  dog  ikke  i  Længden;  han 
begyndte  at  længes  og  ovenikjøbet  længes  paa  en 
ganske  solid  og  reel  Maade  og  føle  et  saa  dybt  Savn 
efter  hendes  Nærværelse,  at  det  ligefrem  overraskede 
ham. 

Sandbergs  Sygdom  havde  optaget  ham  noget  i 
de  Uger,  den  havde  en  farlig  Karakter,  men  nu  var 
al  Spænding  forbi;  hans  egne  Tanker  kunde  atter 
husere  uforstyrret,  og  de  benyttede  sig  heraf,  altfor 
meget  fandt  han.  Han  gav  sig  til  at  være  dobbelt 
flittig  med  sine   Arbejder,  men  det  forslog  ligesaa  lidt 


Fra  Studiebogen.  547 

som  Forsøgene  paa  at  omsætte  sin  Længsel  i  poetiske 
Drømmerier.  Han  maatte  sige  til  sig  selv:  »Der  er 
ingen  Tvivl,  jeg  er  for  Alvor  forelsket,':  og  blive  ved 
at  gjentage  sig  det  Svar,  indtil  det  en  skjøn  Dag, 
han  vidste  ikke  selv  hvordan ,  stod  for  ham  saa 
sikkert,  at  han  ikke  engang  spurgte  derom.  Men 
hun?  Ja,  hver  Gang  han  gjorde  sig  selv  det  Spørgs- 
maal,  blev  Svaret  ogsaa  det  samme,  en  ubestemt,  men 
sød  Forvisning  om,   at  han  vilde  sejre. 


Det  blev  atter  Foraar ;  det  urolige,  tidlige  Foraar, 
hvor  kun  Vandet  er  smukt  og  glinsende  i  dybe  og 
friske  Farver,  men  Jorden  slet  ikke  tager  sig  ud. 
Den  hvide  Sne  er  borte,  Engene  skaldede  og  Mar- 
kerne jordfarvede,  hvert  eneste  vissent  Blad  blæst  af 
Træerne,  og  Mark  og  Skov  i  en  Tilstand  af  Nøgen- 
hed som  ikke   ellers  paa  nogen  Tid  af  Aaret. 

Dette  tidlige  Foraar  kom  med  sin  lurende  Kulde, 
sit  upaalidelige  Solskin  og  sin  skarpe  Blæst,  der  kom 
farende  lige  lukt  fra  det  frosne  Rusland. 

»Det  er  jo  meget  værre  end  Vinter,  ■  sukkede 
Folk,  >/ sikken  et  Foraar  iaar,  —  ligesom  det  ikke 
altid  var  saaledes. 

Om  Indfaldet  kom  med  den  skarpe  Østenvind 
eller  fra  en  af  de  kolde  Solstraaler,  er  ikke  godt  at 
sige.  Men  en  Dag  sagde  Stephan  til  sig  selv:  Jeg 
vil  derned,  jeg  vil  møde  hende  der  i  den  evige  Stad, 


548  V.   C.  S.    Topsøe. 

hvor  der  er  Roser  og  lune  Sommervinde ,    og  der  vil 
jeg  sige  hende,   at  jeg  elsker  hende. 

Han  blev  et  andet  Menneske,  efter  at  han  havde 
taget  denne  Beslutning,  alle  smaa  Hindringer  ryddedes 
bort  i  en  Fart.  Og  se ,  da  Rejsen  var  afgjort,  kom 
en  Nat  det  rette  Foraar,  uanmeldt,  uventet,  overra- 
skende, men  der  var  ingen  Tvivl,  det  var  det  rigtige, 
ægte  Foraar,  der  bragte  Marker  og  Træer  og  Buske 
i  Uro  og  Travlhed.  Saae  man  Skoven  paa  Afstand, 
opdagede  man,  at  den  var  ifærd  med  at  skifte  Farve, 
der  var  kommet  et  nyt  Skjær  over  det  Brune  og 
Sorte,  Grønt  var  det  ikke,  hvad  var  det?  Ja,  vilde 
man  derhen  og  se  efter,  saa  gjemte  Skoven  sin 
Hemmelighed  for  de  Nysgjerrige;  nærved  var  der 
ikke  Noget  at  se.  Saasnart  man  var  borte  fra  den, 
saa  var  det  der  igjen.  Men  der  var  ingen  Tvivl  om, 
at  det  var  det  rigtige  Foraar,  og  at  Herligheden  var 
ganske  nær,  men  Menneskene  skulde   overraskes. 


Stephan  rejste.  Det  skulde  være  en  Rejse  efter 
Sejr  og  Lykke,  helt  igjennem  sit  Endemaal  værdig. 
Han  vilde  gjøre  Alt,  for  at  det  skulde  blive  ham  et 
Festtog,  i  hvilket  al  den  Poesi,  Situationen  indeholdt, 
kunde  komme  til   sin  Ret. 

Hele  Rejsens  Plan  skulde  indrettes  herefter.  Han 
vilde  kun  søge  de  Steder,  der  kunde  opretholde  eller 
forhøje    hans    Stemning.      Han   vilde    forberede    sig  til 


Fra  Studiebogen.  549 

det  Møde,  som  han  nu  var  sikker  paa  vilde  blive  det 
afgjørende  og  det,  der  førte  de  To  sammen,  ved  for- 
inden at  afvaske  al  Prosaens  og  Hverdagslivets  Støv, 
og  de  Steder,  hvor  han  tidligere  havde  vandret  sø- 
gende og  længselsfuld,  vilde  han  nu  gjense,  triumfe- 
rende ,    i  Forventning  om  at  have  naaet  det  Højeste. 

Hamborg  var  naturligvis  haabløs  i  den  Henseende, 
men  han  gjorde  Omvejen  ned  ad  Rhinen,  som  han 
altid  havde  havt  en  særlig  Forkjærlighed  for.  Han 
standsede  i  Køln  kun  for  at  sidde  en  Times  Tid  i 
Domkirken  og  høre  den  hellige  Messe  og  lade  sit 
Sind  bades  i  Omgivelsernes  Rigdom  af  hellig  og 
hemmelighedsfuld  Længsel.  Og  ligesom  han  i  den 
grønne  Skov  undertiden  syntes,  at  hans  indre  Væsen 
kunde  flyde  hen  i  en  velgjørende  Enhed  med  den 
stumme  Natur  i  dens  dybe  Søvn,  saaledes  forekom 
det  ham  her,  at  han  gjorde  sig  til  Eet  med  Musikens 
Toner,  med  den  højtidsfulde  Messes  sonore  Klang, 
med  de  forunderlige  Lysvirkninger ,  der  i  den  stille 
Formiddag  lévendegjøre  hele  Bygningen.  Og  da  han 
atter  traadte  ud,  vandrede  han  længe  som  en  Indviet, 
der  havde  dukket  sig  i  hellige  Vande  og  nu  skulde 
tiltræde  en  Ridderfærd,  paa  hvilken  han  sejrrig  skulde 
kæmpe  for  sit  Livs  mystiske   Gral. 

Men  det  er  farligt  at  drømme  sig  som  en  af 
Ridderne  af  den  hellige  Gral,  naar  man  skal  rejse 
med  Jernbane.  Han  glemte  sin  Plaid,  fordi  han  ikke 
havde  vækket  sig  ret  op  af  den  Halvdrøm,  hvori 
han  gik.  Dette  Tab  forstyrrede  ham  imidlertid 
ikke.     Han   frøs    villig    lige    til  Coblenz,  trøstende  sig 


55°  V.  C.  S.   Topsøe. 

med,  hvorledes  han  saa  siden  skulde  lade  sig  vugge 
i  Rhinfantasier  lige  til  Mainz,  en  Strækning,  som  han 
naturligvis  vilde  tilbagelægge  paa  Dampskibet. 

Men  ak ,  hvilken  Skuffelse !  Han  havde  ikke 
tænkt  paa ,  at  skjønt  alt  her  var  grønt,  var  det  dog 
for  tidligt  til  at  se  Vinbjergene.  De  saae  altfor  meget 
ud  som  Kartoffelmarker.  Det  Skjær  af  altid  dæmrende 
Aftenbelysning,  som  ellers  plejer  at  hvile  over  disse 
Egne ,  kunde  han  slet  ikke  faa  frem.  Der  saae  for- 
middagsagtigt  ud  ved  S.  Goar,  formiddagsagtigt  ved 
Bacharach  og  ved  Loreley.  Ingen  hvide  Hænder 
kunde  tænkes  at  vinke  fra  de  brustne  Borgvinduer, 
ingen  Slør  at  vifte  fra  Ringmurene  af  disse  herlige 
smaa  Byer.  i  hvilke  ellers  i  stille  Sommeraftener  ved 
den  glidende  Strøm  under  de  vinklædte  Højder  Mid- 
delalderens Romantik  endnu  synes  at  slumre,  vel 
istand  til  at  vækkes  af  den  rette  Riddersvend  med 
det  klingende  Underhorn. 

Stephan  gik  frem  og  tilbage  paa  den  store 
Dampbaads  temmelig  tomme  Dæk.  Og  jo  mere 
gnaven  han  blev  paa  sig  selv  over  heller  ikke  denne 
Gang  at  kunne  finde  det  Løsen,  der  kunde  bringe 
ham  i  den  forønskede  Stemning,  og  jo  mere  han  saa 
søgte  at  nærme  sig  den  stykkevis,  desto  længere  flyg- 
tede den,  desto  mere  graa  og  plumrede  blev  Rhinens 
Vande,  desto  mere  lig  lugede  Marker  de  bølgende 
Bjerge. 

I  de  sidste  Timer,  paa  den  Strækning,  inden 
man  naar  Mainz ,  hvor  Floden  ligger  flad  og  siv- 
kranset  og  ensformig  som  en  lang  Indsø,  fortrød  han 


Fra  Studiebogen.  55  * 

næsten ,  at  han  ikke  havde  ladet  Rhinen  være  Rhin 
og  var  kjørt  ganske  prosaisk  med  Jernbane. 

Det  var  en  tabt  Dag.  Spørgsmaalet  var,  hvor- 
ledes Nederlaget  skulde  gjen oprettes,  ellers  kunde 
han  risikere,  at  hele  Rejsen  forspildtes  eller  dog  ikke 
blev,  hvad  den  skulde  være.  Han  bestemte  sig  ved 
en  pludselig  Reminiscens,  der  vaktes  ved  en  Melodi 
af  Gounods  Faust,  til  at  gaa  til  en  ret  middelalderlig 
By,   til  Niirnberg. 

Paa  denne  Vandring  syntes  hin  lunefulde  Dron- 
ning Mab,  der  hersker  i  Stemningernes  Tryllelund,  at 
være  ham  gunstig  —  tilfreds  med  den  foregaaende 
Dag  at  have  vist  ham ,  at  han  ikke  maatte  stole  paa 
hende,  saa  meget  han  end  troede  sig  at  være  hendes 
Forbundne. 

Toget  kom  ind  til  Nurnberg  sent  om  Aftenen ; 
det  var  en  yndig  stille  Luft,  og  Mørket  var  næsten 
en   lys  Sommernats. 

Det  var  en  hverdagsagtig  lang  Hotelomnibus, 
han  steg  ind  i,  men  i  samme  Øjeblik,  de  vare  komne 
bort  fra  Pladsen  ved  Banegaarden,  vare  de  inde  i  et 
andet  Land.  Overalt  de  snævre,  krogede  Gader,  i 
hvilke  Ingen  færdedes,  og  hvor  de  tændte  Lygter  slet 
ikke  kunde  lyse  op  saaledes  som  langs  andre  Byers 
brede  og  lige  Flisefortove,  overalt  de  høje,  mørke 
Huse  med  de  udskaarne  Billeder  og  Snirkler  og  de 
mange  Karnapper,  alle  gjemmende  Mørke  og  Tavs- 
hed bag  deres  rundrudede,   blyfattede  Vinduer. 

En  Rigdom  af  gamle  Melodier  og  Brudstykker 
af  Sange  vaagnede   op  i  Stephan.     De  holdt  ved  det 


552  V.  C.  S.   Topsøe. 

store,  løjerlige  Hotel.  Og  saa  tillokkende  det  fire- 
hundredaarige,  gamle  Etablissement  med  alle  sine 
Krinkelkroge  og  labyrinthagtige  Gange  og  Trapper 
end  var,  kunde  det  dog  ikke  holde  ham.  Han 
maatte  ud  igjen  og  se  paa  Byen  selv,  skjønt  Portneren 
rommede  sig  temmelig  misbilligende,  thi  man  gaar 
meget  tidlig  tilsengs  i  den  gode  Stad  Nurnberg  og 
er  ikke  vant  til  den  Slags  Udflugter. 

Men  Stephan  maatte  i  Arabeskerne  om  Paulas 
Billed  ogsaa  have  Motiverne  fra  en  Nattevandring  i 
den  stille  By  over  de  gjenlydende  Broer,  hvorfra 
man  saae  den  lille  Pegnitzflod  glide  tavst  langs  de 
sovende  Husrækker,  imod  hvis  Mure  den  paa  samme 
Vis  havde  skyllet  for  Hundreder  af  Aar  siden,  da  de, 
der  sov  derinde,  vare  gjæve  Riddersmænd  og  brave 
Borgere  i  den  frie  Rigsstad  med  deres  Hustruer  og 
skjønne  Døtre. 

Det  var  forvirrende  Gader ,  der  snoede  sig  og 
drejede  sig  op  og  ned  og  ud  og  ind  og  bestandig 
syntes  at  have  et  eller  andet  at  skjule  bag  den  næste 
Omdrejning.  Hvilke  smaa  stejle  Torve  man  saa 
pludselig  blev  lukket  ind  paa,  smaa,  ganske  stille 
Pladser  med  Billeder  og  plaskende  Springvande,  hvor 
Vandet  i  evindelig  Afvexling  sprang  ud,  hist  af  Kvinde- 
bryster, her  af  en  Gaasehals,  og  faldt  ned  i  de  store 
Stenkummer,  som  ere  slidte  af  Pigernes  Hænder  i 
mange,  mange  Slægtled. 

Saa  stod  han  foran  Kirker,  hvor  de  groteske  Fi- 
gurer og  løjerlige  Dyreansigter  syntes  at  være  und- 
fangede  af  Kunstnere,   der  selv  havde  set  æventyrlige 


Fra  Studiebogen.  553 

Aabenbaringer    i    Naturen.     Der    sacl    disse   Ansigter 
deres  med  Stenløvværk  overgroede   Grotter  og  benyt- 
tede   Nattens    Skjul    til    at    løsne    deres    Stentræk    og 
hviske  og  vrænge  til  hinanden. 

Alt  dette  var  herligt;  alt  dette  var  et  ypperligt 
Akkompagnement  til  Digtene  om  det  klare  Ansigt 
med  de  store  Øjne ,  alt  dette  var  et  saadant  Brud 
med  det  Hverdagsagtige,   som  han  havde  ønsket. 

Det  anfægtede  ham  ikke,  at  mange  gamle  Klok- 
ker deroppe  fra  de  smukke  Taarne  trolig  meldte 
Kvarter  efter  Kvarter.  Men  midt  i  Digtningen  blev 
han  dog  endelig  legemlig  træt  og  søvnig.  Han  følte,  at 
Portneren  ikke  var  hans  Ven,  da  han  langt  ud  paa 
Natten  efter  gjentagen  Ringen  blev  lukket  ind. 

Han  havde  egentlig  villet  rejse  videre  næste 
Morgen  for  slet  ikke  at  se  Byen  ved  det  kjedsomme- 
lige  Dagslys,  men  den  simple  Tilfældighed,  at  han 
sov  over  sig  og  først  vaagnede,  da  det  Tog,  han  kunde 
have  taget  afsted  med,  var  adskillige  Mil  borte,  af- 
gjorde Spørgsmaalet  anderledes. 

Og  der  var  ingen  Skade  sket.  Det  var  en  smuk 
Søndag.  Solen  skinnede  muntert  gjennem  de  kulørte 
Ruder  ind  paa  det  mørke  Egetræs  Gulv.  Derude 
vare  Gaderne  nu  rigtignok  vaagnede  op,  men  det 
var  ikke  til  et  almindeligt,  trivielt  Hverdagsliv.  Klok- 
keklang flød  som  i  en  uafbrudt  melodisk  Strøm  i  den 
lune  Foraarsluft,  paa  Gaderne  gik  pyntede  Folk, 
Kjøbstadfolk  og  kjønne  Bondepiger  i  maleriske  Drag- 
ter. Alle  de  Folk,  der  sad  i  deres  Vinduer  og  saae 
ud  i  den   smukke  Morgen,   syntes  at  kjende  hinanden. 


554  V-   C-  S-    Topsøe. 

Og  vare  end  nu  i  Formiddagssolens  Skin  alle  Sten- 
ansigterne paa  Kirkerne  atter  blevne  stive  og  stumme, 
saa  var  der  indenfor  Kirkernes  Døre  en  stille  Fred 
over  de  syngende  Skarer,  som  forekom  ham  ikke 
mindre  tiltalende  end  Nattens  puslende   Liv. 

Og  om  Eftermiddagen,  da  han  gik  langs  de 
store  Stadsmure ,  hvilket  muntert  Syn !  Udenfor  Por- 
tene og  langs  Gravene  og  de  hyggelige  Beværtnings- 
steder, som  vare  indrettede  nede  paa  disses  udtørrede 
Bund ,  var  der  en  munter  og  broget  Vrimmel ;  hele 
Paaskescenen  af  Faust  var  der  lyslevende,  de  smukke 
Piger,  de  lystige  Svende,  de  snakkende,  drikkende 
gamle  Mænd. 

Og  han  gik  og  frydede  sig  ved  at  være  langt 
højere  paa  Straa  end  selv  en  Faust,  der  kun  havde 
en  lille   Gretchen,   som  lokkede  ham. 

Men  da  det  led  mod  Aften,  og  Klyngerne  be- 
gyndte at  vandre  ind  ad  Stadens  Porte,  steg  han  op 
til  Borgen,  der  knejser  over  Byen.  Over  dens  gamle 
Gaard  skygger  Kejserinde  Kunigundes  Lind ,  Aften- 
solen skinnede  paa  dens  mægtige  Krone,  der  var 
grøn  og  frisk,  som  om  mange  Aarhundreder  for  den 
kun  vare  som  Aftenvindenes  Pust.  Han  brød  sig 
ikke  om  at  komme  ind  og  se  flere  gamle  Malerier 
eller  om  at  faa  at  vide,  hvad  der  var  bygget  af 
Konrad  den  Anden  og  hvad  af  Frederik  Barbarossa. 
Han  satte  sig  under  det  grønne  Træ,  der  havde 
skygget  over  Kejserne,  og  drømte  om  sin  egen  Lykke 
og  Magt. 

Lykkelige    Timer!      Hvor    Sjælen    var    fyldt   med 


Fra  Studiebogen.  555 

Velklang  i  Forventning  om  en  straalende  Lykke,  ikke 
til   at  naa  og  dog  sikker. 

Til  Heidelberg!  Op  at  sidde  en  stille  Solskins- 
dag i  Kurfyrsternes  Gaard  med  de  grønne  Træer  og 
Karl  den  Stores  Brønd,  drømme  under  de  mægtige 
INIure  med  de  vældige  Kildevæld  af  Vedbend,  der 
springe  frem  af  hver  Pore  i  dem  og  hænge  ned  i 
brede  Strømme,  danne  Guirlander  om  søndrede  Sta- 
tuer og  mægtige  Forhæng  over  Døre ,  der  føre  til 
Intet.  Vandre  engang  i  de  Sale,  hvor  kun  de  visne 
Blade  hvirvle  deres  Dans  og  Vinden  hvisker  uforstaae- 
lige  Ord. 

Dette  var  det  sande  slumrende  Slot  i  den  slum- 
rende Skov,   det  var  til,   og  Prinsessen  var  det  ogsaa. 

Saa  videre  afsted  over  Alperne.  Paa  Gotthards- 
vejen  en  Eftermiddag  i  Regn  og  Taage.  De  trætte 
Heste  hale  afsted  med  den  skumplende  Vogn  opad 
fra  And  ermatt  til  Hospenthal.  Dampen  staar  over 
dem  i  den  raa,  kølige  Luft.  De  Rejsende  fryse  og 
ere  højst  ubehagelig  tilmode,  paa  En  nær,  som  har 
saa  megen  Stemning  og  Poesi  i  sig,  at  Intet  kan  an- 
fægte ham. 

Og  der  har  dog  ikke  været  nogensomhelst  For- 
nøjelse ved  denne  Tur;  ikke  engang  Reuss  og  Djævle- 
broen  have  taget  sig  ud  af  Noget  i  Støvregn  og 
Taage ,  der  skjulte  al  Udsigt.  Skyerne  ligge  endnu 
som  et  graat  Himmelloft,  der  er  sunket  ned  til  midt 
paa  Bjergene ,  og  som  tynger  saa  stærkt  paa  disse, 
at  selv  om  de  rettede  Skuldrene  og  vilde  skyde  det 
op,  kunde  de  ikke. 


556 


V.   C.  S.    Topsøe. 


Da  i  Bjerglande  alle  de  gamle  Kjøretøjer,  der 
have  udslidt  paa  den  almindelige  Jord,  maa  begynde 
en  Tilværelse  forfra,  var  det  ogsaa  et  aldeles  udlevet, 
udslidt,  forsiddet,  fortrykket,  sprængt  og  sammenlappet 
Stykke  gammel  Kaleschevogn,  som  de  Rejsende,  der 
havde  slaaet  sig  sammen  om  Vogn  i  Fluelen ,  havde 
fa  aet. 

Skumplede,  stødte,  ømme ,  trætte  og  gnavne  sad 
de  Tre  af  dem  og  frøs,  i  en  gnaven  Diskussion  om 
Rejselivets  Skyggesider.  Men  den  Fjerde  var  Stephan, 
og  den  stemningsfulde  Tilværelse,  han  havde  ført  paa 
den  sidste  Del  af  sin  Rejse  i  Tyskland ,  holdt  ham 
livfuld    og    let    oppe   over  alle   smaa  Gjenvordigheder. 

Endelig  rumlede  de  op  ad  den  løjerlige  Gade  i 
Hospenthal  med  sine  store  Huse  i  den  rigtige 
Schweizerstil    og    sin    aldeles    alpemæssige    Kjørebane. 

Regn  og  Taage  laa  over  hele  Byen ,  en  fin 
Støvregn,  der  havde  gjort  alle  Huse  mørke  og  glin- 
sende, og  som  syntes  at  have  fyldt  hele  Herberget, 
hvor  man  stod  af,  med  Dunst  og  Taage. 

Men  Stephan  var  stadig  tilfreds  med  Alt,  han 
var  i  den  Stemning,  hvor  alle  smaa  Ubehageligheder 
kun  paa  Modsætnings  Vis  lade  En  føle  den  Glæde, 
der  fylder  Etas  eget  Sind. 

Bag  Bygningen  lige  overfor  Herberget  knejser 
et  gammelt  Kampestenstaarn,  Longobardertaarnet,  fra 
hvis  Top  Krigerne  havde  kunnet  spejde  ud  over 
Vejen,  der  førte  til  og  fra  Italien.  En  løjerlig  gam- 
mel Knast  af  et  Taarn,  Minde  om  den  uimodstaaelige 
Længsel ,    der    drog  Nordens  Folk  mod  Italien  igjen- 


Fra  Studiebogen.  557 

nem  alle  Tider.  Graat  og  mosgroet  er  det,  med 
tomme  Vindueshuller  og  uden  Indgang,  ubetraadt  i 
umindelige  Tider,  pisket  af  Regn  og  Sne  i  Vintertid, 
glødet  af  Sommersol  tusinde  Aar,  men  endnu  kraf- 
tigt og  stout. 

Hyllet  i  Taage  og  Regn  stod  den  gamle  Ka- 
merat derovre  lige  for  Stephans  Vinduer  og  skuede 
ned  imod  Dalen. 

Staa  Du  kun  Skildvagt  der,  tænkte  han,  Du 
barske  gamle  Kæmpekarl.  Mange  af  min  Slægt  har 
Du  maaske  stoppet  paa  deres  Vej  til  det  dejlige 
Land,  men  jeg  passerer.  Ingen  Riddersmand  har 
redet  dig  dristigere  og  mere   sejrsæl  forbi  end  jeg. 

Han  blev  kaldt  ned  til  Maaltidet  i  den  lang-e, 
lave  Spisesal.  De  fire  tilfældige  Rejsefæller  fra  Vog- 
nen havde  kjedet  sig  saa  forskrækkelig  i  hinandens 
Selskab  i  Løbet  af  Dagen,  at  de  nu  vare  enige  om 
ikke  mere  at  ville  have  med  hinanden  at  gjøre,  da 
det  tvungne  Samkvem  var  hørt  op.  Stephan  satte  sig 
da  ogsaa  hen  for  sig  selv. 

Det  var  et  temmelig  stort  Selskab ;  Deligencen 
Syd  fra  var  lige  kommen  med  et  Følge  af  flere  Bi- 
vogne. Stephan  mønstrede  Selskabet.  De  Fleste  saae 
ud,  som  alle  Rejsende  se  ud,  naar  de  ere  forfrosne 
og  sultne.  Der  var  temmelig  mørkt  i  den  lave  Stue, 
og  det  varede  derfor  lidt,  inden  Stephan  opdagede, 
at  der  dog  i  Selskabet  var  et  Par  bekjendte  Ansigter, 
det  Ægtepar,  med  hvem  Paula  og  hendes  Moder 
vare  rejste  ned  til  Italien;  han  vidste,  at  de  senere 
vare   skiltes  ad,  men  det  frydede  dog  hans  Hjerte,   at 


558  V.   C.  S.   Topsøe. 

han  saae  dem.  De  kjendte  ikke  ham  og  sad  tem- 
melig langt  borte,  han  styrede  derfor  sin  Utaalmodig- 
hed,  til  de  vare  færdige  med   at  spise. 

Ægteparret  blev  meget  glad  ved  at  træffe  en 
Bekjendt.  Det  var  aabenbart,  at  de  vare  temmelig 
kjede  af  at  rejse  sammen  og  af  at  rejse  overhovedet. 
Ægtemanden  vilde  ikke  lade  Nogen  komme  til  Orde 
om  Noget,  før  han  havde  faaet  slaaet  fast,  at  de 
skulde  have  sig  en  Tremandswhist  for  at  faa  den  af- 
skyelige Regnvejrsaften  til   at  gaa. 

Derefter  fik  Fruen  Ordet  for  at  give  Ondt  af  sig 
imod  Vinteren  i  Rom,  der  havde  været  afskyelig, 
Regn  og  Kulde  og  Kulde  og  Regn  ligesom  et  daar- 
ligt  Foraar  i  Kjøbenhavn,  det  vil  sige  meget  værre, 
for  der  var  ikke  en  ærlig  Kakkelovn  eller  et  raison- 
nabelt  Stykke  Kul  i  hele  Rom.  Og  Maden  var  slet, 
Vinen  afskyelig,  Lopperne  over  al  Beskrivelse,  og 
Ingenting  kunde  man  taale,  Stedet  var  saa  usundt,  og 
man  havde  saa  mange  Forskrifter  at  følge  for  ikke  at 
faa  en  dødelig  Feber  paa  Halsen,  saa  det  var  umuligt 
at  erindre  det  Halve,  og  et  rent  Under,  at  man  kom 
levende  derfra.  Kort  sagt,  hun  priste  sin  Skaber  for, 
at  lille  Kjøbmagergade  dog  var  til  endnu. 

Endelig  kunde  Stephan  faa  nogle  Spørgsmaal 
indført  om  deres  oprindelige  Rejseselskab.  De  om- 
talte det  med  den  høflige  Kulde ,  hvormed  Folk  i 
Reglen  omtale  forhenværende  Rejsefæller,  og  antydede, 
at  om  Frøkenen  end  var  højst  elskværdig,  saa  havde 
hendes  Moder  ikke  været  dem  til  nogen  Oplivelse. 
Og  det,   at  man     var  til  Oplivelse-,  var  aabenbart  en 


Fra  Studiebogen.  559 

ufravigelig  Fordring,  de  Begge  stillede  til  deres  Med- 
mennesker. Imidlertid  fik  Stephan  dog  til  Lykke  og 
Held  at  vide,  at  de  to  Damer  for  nylig  havde  forladt 
Rom,  hvor  han  uden  videre  havde  regnet  paa  at 
træffe  dem,  og  vare  tagne  til  Lago  Maggiore  for  at 
tilbringe   en  halv  Snes  Dage. 

Det  var  jo  unægtelig  en  Lykke  for  ham,  at  han 
havde  faaet  dette  at  vide,  men  Glæden  over  at  und- 
gaa  en  forgjæves  Valfart  til  den  evige  Stad  forringedes 
dog  i  høj  Grad  ved  Skuffelsen  over,  at  deres  Møde  ikke 
skulde  foregaa  der,  hvor  han  havde  tænkt  sig  det. 
Der  var  imidlertid  ikke  noget  at  gjøre ;  han  fandt  sig  i 
Tremandswhisten ,  skjønt  han  ikke  fik  meget  Mere  at 
vide  om  Paula.  Begge  Ægtefæller  havde  faaet  nok 
af  at  tale  i  lang  Tid,  men  Whist  havde  det  knebet 
med. 

Den  næste  Dag  stod  han  da  paa  St.  Gotthard 
paa  Sletten  midt  imellem  de  uhyre,  døde  Bjerge .  og 
han  drak  hendes  Skaal  i  Hospitiets  gode  Vin  og 
rutschede  saa  i  Diligencen  den  vidunderlige  Fart  ned 
ad  Galerierne  til  det  skjønne  Land.  Det  var  en 
Selvfølge,  at  han  hastede  lige  til  Mødet,  og  næste 
Formiddag  gik  det  paa  det  snavsede  Dampskib  over 
den  sølvskinnende  Sø  til  Stresa. 

De  vidunderlige  boromæiske  Øer  svømmede 
udenfor  som  vældige  Blomsterklynger  paa  det  klare 
Vand,  Synet  af  dem  frydede  ham  som  Musik,  Savnet 
af  Rom  var  glemt. 

Dampskibet  lagde  til.  I  Haven  foran  det  store 
Hotel    ved    Landgangspladsen    færdedes    de    rejsende 


560  V.   C.  S.   Topsøe. 

Gjæster.  Han  ventede  noget  med  at  gaa  i  Land,  thi 
han  saae  strax,  at  En  af  dem  var  hende,  og  han 
raaatte  have  set  noget  paa  hende ,  inden  han  turde 
nærme  sig  hende. 

Nu  gjenkjendte  hun  sikkert  ham,  thi  han  saae, 
at  hun  pludselig  traadte  bag  nogle  Andre. 

Saa  gik  han  i  Land  og  gik  dristig  lige  hen 
imod  hende.  Flugten  efter  hende  var  tilende.  Nu 
gjaldt    det  blot  at   gribe  til  efter  den  skjønne  Nymfe. 

Han  hilste  tavst  og  rakte   hende  sin  Haand. 

»Er  De  her?«  sagde  hun;  hendes  Stemme  ry- 
stede dog  lidt,  og  hun  var  meget  rød.  »Det  var  en 
Overraskelse.« 

»Jeg  er  kommen  for  at  møde  Dem/!;  svarede 
han.  Han  beholdt  hendes  Haand  i  sin.  Ingen  af 
dem  talte  videre.  Ikke  her  i  Vrimlen  ved  Siden  af 
den  tyske  Familie,  med  hvem  hun  fulgtes,  vilde  han 
sige  det  store,  afgjørende  Ord  og  høre  hendes  Svar. 
Og  hun  .   .   . 

Lidt  efter  sagde  hun:  »Vi  bo  her  i  Hotellet. 
Tager  De  ind  her?«  Saa  gik  de  sammen  ind  og 
mødte  Paulas  Moder. 


»Nu  kan  jeg  komme  ud  at  ro  paa  Søen;  De  kan 
vel  ro,«  sagde  Paula  om  Eftermiddagen.  Om  han 
kunde ! 

De  tog  en  Baad  og  roede  ud  paa  Søen.  Det 
var  sildig  Eftermiddag. 

Med    Rette    prises  Lago  Maggiore  for  sin  Farve- 


Fra  Studiebogen.  501 

pragt.  Dens  Rigdom  paa  straalende  Glans  er  altid 
henrykkende,  men  i  den  Stund  imod  Solnedgang,  da 
en  Flig  af  Naturens  Kongekaabe  falder  over  det  fat- 
tigste Landskab,  funkler  denne  om  Søens  evige  Dej- 
lighed med  den  fuldeste  fyrstelige  Pragt,  og  Purpuret 
og  Guldet ,  det  lysende  Spil  fra  ædle  Stenes  Mang- 
foldighed og  Perlers  yndefulde,  matte  Bleghed,  skinner 
baade  fra  Himmel  og  Hav. 

Han  roede,  hun  sad  i  Agterstavnen,  hvor  han 
kunde  se  hendes  Ansigt,  medens  han  roede.  Han 
roede  ganske  langsomt,  Søen  var  glat  og  blank,  og 
idet  Baaden  gled  afsted,  rislede  Vandet  langs  dens 
Sider  med  en  fin,  klingende  Lyd. 

Skilsmissen  havde  øvet  sin  stærke  Virkning  paa 
hende,  hun  havde  savnet  og  længtes,  og  nu  var  hun 
lykkelig  i  Gjensynet,  skjønt  hun  ikke  selv  vidste  hvor 
meget.  Hun  følte ,  at  hans  Øjne  bestandig  vare  fæ- 
stede paa  hende ;  hun  var  henrykt  derover,  men  und- 
selig, skjønt  hun  ikke  vilde,  at  hans  Blik  skulde  op- 
høre at  omfatte  hende,  og  hun  følte  som  en  let  Sky  for 
Solen,  naar  han  vendte  sig  bort  for  at  se  efter  andre 
Baade,  eller  hvad  ellers  en  Rorkarl,  der  selv  styrer, 
har  at  se   efter. 

Han  lod  Baaden  tage  Vejen  over  imod  Isola 
Bella,  denne  skjønne  Øplet,  der,  helliget  i  sin  Tid 
til  Venus  og  Amor,  selv  som  en  underfuld  Venus 
Anadyomene  stiger  op  af  de  klare  Vande  og  spejler 
i  dem  sine  lyse  Terrasser  med  Billeder  og  Blomster 
og  høje,   herlige   Træer. 

Henimod    dette    Under    af  Kunst    og   Natur    gled 

V.  C.  S.  Topsoe.-  Samlede  Fortællinger.  II.  36 


562  V.   C.  S.   Topsøe. 

Baaden.  Han  tænkte  paa,  hvorledes  til  Tider,  netop 
naar  hans  Sind  jublede  stærkest  over  noget  Skjønt, 
tier  da  tillige  midt  i  Jubelen  kunde  fødes  en  Længsel 
efter  noget  Uopnaaet ,  om  hvilket  han  kun  vidste ,  at 
det  var  et  Savn,  og  at  han ,  hvis  det  ikke  manglede, 
i  sin  Haand  vilde  have  havt  den  underfulde  Vaand, 
for  hvilken  Lykkens  Porte  springe  op.  Han  spurgte 
sig  selv,  om  han  nu  fornam  Savnet. 

Sagtelig  skød  i  det  blinkende  Vand  den  glidende 
Baad  mod  den  dejlige  0,  der  i  Aftenens  Glans  rejste 
sig  op  som  et  feagtigt  Slot  i  en  Æventyrs  Drøm. 

Højt  knejste  op  over  Giardino  d'Amore  den 
vældige  Enhjørning,  rejst  der  som  Feernes  Vogter  ud 
imod  Verden. 

Han  standsede  og  saa  paa  den  underfulde  Pragt 
omkring  dem.  Vandenes  og  Skyernes  Farver  smeltede 
ganske  sammen.  Guldskyer,  som  stod  til  begge  Sider, 
ladende  Midten  klar,  vare  ligesom  Forhæng  for  det 
inderste  Hellige  i  Lykkens  Tempel,  der  langsomt 
droges  til  Side,  da  han  nærmede  sig  og  over  Søen, 
der  laa  som  Templets  skinnende  Gulvflade,  skred 
henimod  dets   Altar. 

To  Sommerfugle  havde  fra  Land  fulgt  Baaden, 
hvirvlende  sig  om  hinanden  i  spillende  Bevægelighed, 
forsvindende  et  Øjeblik,  men  saa  atter  kommende 
igjen  som  vidende,   at  her  var  der  Selskab. 

Begge  de  To  vare  blevne  tavse,  thi  de  følte,  at 
nu  og  her  var  der  kun  Eet  for  dem  at  tale  om ,  et 
Ord  at  sige,  der  gjemte  Forstaaelsen  af  al  Herlig- 
heden omkring  dem. 


Fra  Studiebogen.  5^3 

Endelig  talte  han,  og  det  var,  ligesom  noget 
Ubevidst  lod  ham  tale,  saa  at  han  selv  overraskedes 
ved  at  høre   Tavsheden  brudt. 

Han  havde  lagt  Aarene,  og  idet  han  tog  hendes 
Haand,  sagde  han:  /De  veed,  at  jeg  elsker  Dem. 
men  lad  mig  sige  Dem  det  her. 

Hun  tav  og  saae  ned  for  sig  med  bævende 
Læber,   medens  han  holdt  hendes  Haand. 

»Sig  det,   sig  det,«   bad  han. 

Hun  sagde  det,  og  han  drog  hende  til  sig.  Der 
var  da  Lykken. 

Men  da  deres  Læber  atter  skiltes  efter  den  første 
Berøring,  saa  flygtig,  at  han  ikke  vidste,  om  han 
havde  kysset  eller  ikke ,  saae  han  en  brun  Plet  ved 
hendes    Overlæbe,    som    han    ikke    før  havde  set,    o<r 

'  'O 

skjønt  det  var  som  et  alfelet  Pust,  gled  det  igjennem 
hans  Sind,   at  den  ikke  klædte  hendes  skjønne  Mund. 

Saa  sad  de  Haand  i  Haand  tavse  en  Stund  som 
den  skjønne  Scenes  Midtpunkt;  Farverne  i  Land- 
skabets Kongedragt  vexlede  bestandig. 

Han  saae  efter  de  to  hvide  Sommerfugle;  de 
vare  forsvundne. 

Baaden  drev,   som  den  vilde. 

Men  nu  kom  Aftenen,  stille  og  lydløst  læg- 
gende sig  over  Søen  og  dragende  sit  Slør  for  Farve- 
pragten. 

»Vi  maa  vende   hjem,"    sagde  hun. 

Det  vakte  en  lille  Misstemning  hos  ham,  at  hun 
kunde  have  Tanke  derfor.  Men  han  maatte  give 
hende  Ret.     Mørket  faldt  hurtig  paa,   Lyset  holdt  sig 

36  < 


564  V.  C,  S.   Topsøe. 

endnu  ude  paa  Søen,  men  da  han  saae  ind  imod 
Land,  begyndte  Strandbredden  at  gaa  sammen  i  en 
mørk,  ukj endelig  Masse. 


Hjemrejsen  fra  Italien  og  de  første  Maaneder 
gled  stille   og  rolig  hen  for  Paula. 

Hun  var  af  de  elskelige  kvindelige  Naturer,  i 
hvilke  Udviklingen  foregaar  stille,  rolig  og  sikkert. 
Hun  var  bleven  forelsket  i  Stephan,  uden  at  hun  selv 
havde  klaret  sig  naar  eller  hvorledes,  eller  havde 
tænkt  paa  at  analysere  dette  Forhold  i  mindste 
Maade.  Hun  var  bleven  overrasket  over  paa  Rejsen, 
under  Fraværelsen  at  opdage,  hvor  meget  hun  holdt 
af  ham,  og  var  lykkelig  ved  at  gjense  ham  og  endnu 
lvkkeligere  ved  at  blive  forenet  med  ham. 

Hun  beskjæftigede  sig  nu  endel  med,  hvorledes 
det  skulde  gaa  hendes  Moder  uden  hende,  og  fandt, 
at  det  egentlig  slet  ikke  hastede  saa  stærkt  med  at 
holde  Bryllup;  hun  kunde  godt  være  lykkelig  som 
Forlovet  i  adskillig  Tid. 

Derom  var  der  imidlertid  ikke  Tale  for  Stephans 
Vedkommende.  Han  vilde  have  sin  Hustru  for  sig 
- —  og  han  tænkte,  at  han  i  sin  uforstyrrede  Besiddelse 
og  det  uafbrudte  Samliv  vilde  finde  dette  absolute 
Noget,  som  han  ikke  vilde  tilstaa  for  sig  selv,  at  han 
savnede,  men  som  han  heller  ikke  kunde  sige,  at  han 
havde  fundet. 

Om  Efteraaret  giftede   Stephan  og  Paula  sig. 


Fra  Studicbogen.  5^5 

Der  hvilede  for  ham  som  et  Slør  af  Uro  og 
Spænding  over  Bryllupsfesten,  men  det  undrede  ham 
ikke,  han  længtes  efter  ret  at  komme  i  Ro  med  sin 
unge  Hustru ;  stille,  ubevægede  Forhold  vilde  give 
det  bedste  Læ  for  den  Lykke,  han  søgte. 

De  sad  en  Aftenstund  i  deres  hyggelige  Hjem ; 
hun  sad  foran  Fortepianoet,  han  sad  ved  hendes  Side. 
Hun  fantaserede  let  og  afbrudt.  De  talte  om  den 
Fortid,  han  yndede  at  dvæle  ved  atter  og  atter,  de 
romerske  Aftener,  Mødet  ved  Lago  Maggiore,  om 
Hjemrejsen,  der  var  bleven  endel  ødelagt  ved  det 
kjedelige  Rejseselskab,  de  vare  blevne  tvungne  ind  i, 
men  som  dog  havde  været  saare  tillokkende,  og  om 
meget  Andet. 

Han  tog  hende  i  Haanden: 

vDet  var  godt,    at    vi  fik  hinanden,'     sagde  han. 

Hun  nikkede   og  slog  nogle  Toner  an. 
Hvis  vi  ikke  havde  fundet  hinanden,  hvad  saa? 

>Det  havde  været  meget  slemt,  saa  havde  jeg  ikke 
vidst,  hvor  lykkelig  man  kunde  være/ 

Han  syntes,  at  dette  Svar  var  noget  for  jevnt, 
og  slap  uvilkaarlig  hendes  Haand. 

Hun  mærkede  det  og  sagde  med  et  let  Smil : 

vDu  holder  saa  meget  af  at  tale  om  Fortiden. 
Ja,  har  den  ikke  været  herlig?« 
.Det  har  den,  men  jeg  holder  mig  dog  til  Nu- 
titkn.  Fortiden  og  Fremtiden  vise  os  saa  let  noget 
Andet  end  det,  der  har  været  vor  Lod  og  bliver  det. 
Nutiden  har  Skyggerne,  men,  jeg  veed  ikke,  hvordan 
jeg  skal  udtrykke  mig,   ogsaa  mere  Lys,   fordi  den  jo 


566  V.   C.  S.   Topsøe. 

er  Livet  selv.'  Hun  talte  nølende,  ligesom  lidt  und- 
selig over  at  skulle  give  sine  Tanker  Ord.  ;Ser  Du, 
derfor  holder  jeg  mig  til  Nutiden  og  er  inderlig  glad 
ved  den,  og  det  forekommer  mig,  at  vi  holde  meget 
mere  af  hinanden  nu,  end  vi  før  have  gjort,  og  saa- 
ledes  haaber  jeg,   det  vil  gaa  altid.« 

Han  kyssede  hendes  Haand,   som  han  holdt  i  sin. 

Nu  vilde  han  dog  minde  hende  om  deres  første 
romantiske  Møde  i  den  drømmende  Sommeraften. 
Nu  skulde  hun  dog  skrifte. 

Han  bladede  i  Noderne  for  at  finde  Sangen  fra 
hin  Aften. 

Han  fandt  den  og  stillede  den  op  for  hende, 
idet  han  sagde : 

»Midt  i  den  gode  Nutid  kan  jeg  dog  nok  lide 
at  høre  den.« 

I  det  Samme  ringede  det. 

Paula  glemte  aabenbart  strax  Diskussionen,  de 
vare  inde  i,  og  saae  med  nysgjerrig  Spænding  til 
Døren;  det  var  endnu  saa  Nyt  at  faa  Fremmede  i 
sit  eget  Hjem. 

Det  var  Sandberg  og  Kusinen  —  Ægtefolk  siden 
Sommeren. 

»Hvis  der  er  Nogen  hjemme  i  Eders  Paradis 
iaften,«  sagde  han,  .saa  ville  vi  gjerne  være  Slanger 
der,  for  hjemme  hos  os  er  der  Rengjøring,  og  Ren- 
lighed,  finder  nu  jeg,   er  en  daarlig  Ting. 

»Vi  maa  have  os  en  italiensk  Aften  ligesom  den, 
vi  havde  paa  Nørregade,  den  var  mageløs/  sagde 
hans  Kone. 


Fra  Studiebogen.  5D7 

»Ja,  rigtig/  sagde  Stephan,  »den  var  mageløs, 
og  den  kan  ikke  gjentages.  « 

»Som  De  vil,  men  for  Resten  hvorfor  ikke  det? 
Jeg  er  vis  paa,  at  den  iaften  vilde  være  meget  bedre ; 
vi  har  det  jo  Alle  nu  meget  bedre.  Dengang  var 
vi  kun  hemmelig  forlovede  og  I  slet  ikke.  Nu  har 
vi  alle  faaet  hinanden,  og  det  er,  som  det  skal 
være.« 

Hun  mønstrede  Stuen,  og  da  Klaveret  bar 
opslaaede  Noder,  skulde  hun  naturligvis  se,  hvad 
det  var. 

Hun  satte  sig  uden  videre  ned  og  begyndte  at 
nynne : 

» Aller  Berge   Gipfel«. 

Hun  afbrød  sig  selv: 

»Naa,  den  har  I  sværmet  med.  Ja,  det  er  ogsaa 
en  af  mine  Yndlinge.  Den  blev  jeg  for  Resten  en 
Aften  slemt  narret  med.  Det  var,  Paula,  ude  paa 
Landet  hos  Eder  i  forrige  Sommer,  da  jeg  var  der  i 
Besøg.  Jeg  havde  troet,  at  Sandberg  vilde  være 
kommen  den  Aften.  Vi  var  jo  alt  saa  smaat  begyndt 
saadan  at  interessere  os  for  hinanden.  Men  Menne- 
sket kom  ikke.  Saa  om  Aftenen,  da  jeg  sad  i  Have- 
stuen, hørte  jeg  En  udenfor  komme  gaaende,  syn- 
gende ganske  højt  denne  Sang,  som  vi  netop  havde 
sværmet  for  i  de  Dage.  Jeg  troede,  det  var  ham, 
og  gav  mig  til  at  spille  Akkompagnementet.  Saa 
kommer  der  ved  Gud  et  ganske  fremmed  Menneske, 
som  lister  sis:  ind  i  Haven.« 


5&8  V,  C.  S.    Topset. 

»Naa,  og  hvad  saa,  om  jeg  maa  spørge,«  sagde 
Sandberg  med  et  melodramatisk  Udtryk,  gribende  en 
Papirskniv  og  førende  den  som  en  Dolk.  »Du  op- 
dagede  vel  Fejltagelsen  i  Tide.« 

»Ja,  Du  kan  være  ganske  rolig,  for  han  løb  saa- 
mænd    igjen,    før  jeg    selv   kunde    faa    set    paa  ham.« 

»Hvad  mon  det  har  været  for  en  næsvis  Person?« 
sagde   Paula. 

vDet  var  mig,«  sagde  Stephan  efter  et  Øjebliks 
Betænkning  med  en  noget  forknyt  Stemme,  som  han 
forgjæves  bestræbte  sig  for  at  give  en  spøgefuld 
Klang.  Jeg  gik  forbi  og  sang  for  min  egen  private 
Fornøjelse  og  kunde  ikke  modstaa  Fristelsen  til  at  se, 
hvem  det  var,  der  saa  poetisk  gav  sig  til  at  følge 
mig  fra  det  Ubekjendte.« 

De  Andre  morede  sig  ikke  saa  lidt  over  denne 
gjensidige  Fejltagelse,  men  Stephan  var  slet  ikke  vel 
tilmode  Resten  af  Aftenen,  og  der  blev  ikke  arran- 
geret noget  Osteri. 

Da  de  to  Fremmede  vare  gaaede,  satte  Paula 
sig  atter  til  Klaveret.  De  samme  Noder  laa  endnu 
opslaaede,   og  hun  begyndte: 

»Aller  Berge  Gipfel.« 

»Aa  nej,«  sagde  Stephan  pirrelig,  »lad  være.« 
Han  rettede  sig  atter  i  det  og  sagde:  »Jeg  har  faaet 
Hovedpine,  jeg  kan  ikke  taale  at  høre  Musik.« 

<Du  burde  dog  ogsaa  have  hørt  mig  spille 
den,«  sagde  Paula  med  et  Smil,  der  overraskede  ham. 
»Jeg  tror,   ærlig  talt,  jeg  spiller  den  bedre.« 


Fra  Stiuiiebogen,  5^9 

Han  elskede  virkelig  sin  Hustru.  Han  var  ogsaa 
lykkelig  med  hende.  Og  dog,  blev  det  skjønne 
Drømmebilled  ogsaa  nu  i  Ægteskabet  ved  at  flygte 
sin  evige  Flugt?  Var  Daphnes  Forvandling  i  hans 
Arme  alt  fuldbyrdet?  Han  blev  ved  at  gjøre  sig  selv 
disse  Spørgsmaal. 

Portrættet  var  fulgt  med  i  den  nye  Lejlighed. 
Det  hang  ogsaa  der  over  Klaveret,  og  hvor  mange 
Gange  faldt  ikke  hans  Blik  derpaa.  Det  forstod 
ham,  nu  som  ofte  før,  og  havde  sin  egen  Historie 
at  fortælle  ham,   og  den  blev  bestandig  længere. 

Paula  var,  som  hun  selv  havde  sagt,  gaaet  ud 
fra,  at  man  blev  lykkeligere  og  lykkeligere  med  hin- 
anden, at  Lykken  voxede  stille  og  naturlig  mellem 
to  Mennesker,  der  holdt  af  hinanden.  Saaledes  gik 
det  med  hende  selv.  Men  hun  saae  Stephan  blive 
forunderlig  tavs  og  adspredt  og  blive  det  mere  og 
mere. 

En  Dag  sad  han  saaledes.  Hun  iagttog  ham  en 
Stund ;  der  var  et  eget  Smil  paa  hans  Ansigt.  Hun 
tog  en  Beslutning. 

.Vil  Du  svare  mig  paa  en  Ting?'     spurgte  hun. 

»Og  det  er?« 
Hvad  tænkte  Du  nu  paa? 
Paa  Ingenting,   Kjære.'; 

.Ingenting.  Det  betyder  ofte  det,  man  tænker 
allermest  paa.« 

»Du  er  aandrig. 

-•Ikke  en  Smule.  Jeg  er  kun  nysgjerrig;  det  har 
vi  Kvinder  jo   altid  Lov  til  at  være. 


57°  y>   C.  S.    Topsøe. 

Han  tav. 

» Siig-  mig  saa,  hvad  det  var,  Du  tænkte  paa,< 
vedblev  hun.  »Siig  mig  det;  jeg  har  faaet  den  Ide, 
at  jeg  maa  vide  det.« 

Han  saae  lidt  forbavset  paa  hende ;  der  var  i 
hendes  Ord  en  vis  Energi,  som  imponerede  ham,  ja 
som  indgød  ham  en  Art  af  Respekt,  han  ikke  før 
havde  følt  for  sin  unge  Hustru,  endnu  mindre  for 
Billedet,  som  jo  altid  var  ham  underdanigt  og  følg- 
agtigt. 

»Jeg  tænkte  paa  Dig,  «  svarede  han.  Efter  et 
Øjebliks  Betænkning  tilføjede  han:  »Skal  jeg  være 
ganske  æ*rlig,  maatte  jeg  istedetfor  paa  Dig  sige :  Paa 
dit  Portræt.« 

Ved  sig  selv  gjorde  han  den  Bemærkning,  at 
hun  ikke  forstod  den  Adskillelse,  han  gjorde.  O, 
Daphne!     Daphne! 

Han  kunde  blive  i  den  Tro,  forsaavidt  som  hun 
ikke  svarede,  men  efter  nogle  ligegyldige  Ord  gik 
hun  ud  af  Stuen,  og  da  de  senere  mødtes  ved  Mid- 
dagsbordet, talte  de  om  en  ny  Bog  og  om  Prisen 
paa  Oxekjødet.     Daphne !     Daphne ! 

Den  næste  Dag  forekom  det  ham  nok,  at  hun 
saae  lidt  bleg  og  daarlig  ud.  Hun  sagde,  at  hun 
ikke  havde  sovet  godt  om  Natten.  Ellers  talte  de 
ikke  meget  sammen.  Han  var  tavs,  og  hun  endnu 
mere. 

Om  Aftenen  kom  han  hjem  efter  et  Par  Timers 
Fraværelse.  Da  han  kom  ind  i  Dagligstuen,  var 
Paula    der    ikke.     Stuen    gjorde    et   vist    Indtryk    paa 


Fra  Studlclogrn.  5  7  * 

ham  af,   at  der  var  Noget   i    den,    som  var  forandret, 
men  hvori  dette  bestod,  gjorde  han  sig  ikke  klart. 

Da  han  saae  sig  lidt  om,  opdagede  han  imid- 
lertid, at  der  laa  et  tillukket  Brev  paa  hans  Kones 
Sybord.  Han  tog  det  i  Haanden  og  saae  med  For- 
undring, at  det  var  til  ham  og  hendes  Haandskrift. 
Hvad  for  en  Besked  kunde  hun  have  at  give  ham 
saaledes?     Lidt  febrilsk  aabnede  han  det.    Der  stod: 

»Portrættet    har    jeg    brændt.     Vil    Du    have 
mig  selv,   saa  er  jeg  hos  Onkel  Karl  i  Sorø. 

Paula. 

Det  løb  rundt  for  ham  ved  saaledes  at  se  sit 
Indre  gættet  og  afsløret  med  en  Sikkerhed,  som  han 
neppe  selv  havde  kunnet  naa. 

Han  saae  hen  paa  Portrættets  Plads.  Ganske 
rigtigt,  det  var  der  ikke.  Pladsen  var  tom,  det  skjønne 
Billede  for  bestandig  forsvundet.  Det  var  det,  der 
havde  gjort  den  Forandring,  han  først  ikke  havde 
kunnet  klare  sig. 

Sin  Medbejlerske  havde  hun  ryddet  afvejen.  Og 
selv.     Ja,  hvad  vilde  hun  selv? 

Han  vilde  forsigtig  søge  nogle  nærmere  Oplys- 
ninger hos  Pigen.  Men  denne  gik  i,  hvad  hun  sagde, 
saa  øjensynlig  ud  fra,  at  han  vidste  Besked  med  det 
Hele,  og  at  Rejsen  til  Sorø  var  den  naturligste  Ting 
af  Verden,  at  han  ikke  vilde  røbe  sig  og  nøjedes 
med  at  faa  at  vide,  at  hans  Kone  var  tagen  med 
AftentoQ-et. 


572  V.  C.  S.   Topsøe. 

Han  gik  rundt  i  Stuerne  i  en  Stemning,  han  aldrig 
før  havde  kjendt  noget  til,  en  forunderlig  Blanding 
af  Ydmygelse,  Uro  og  Længsel.  Alting  mindede  i 
den  Grad  om  hende,  som  om  hun  var  i  alle  Stuerne 
paa  een  Gang,  og  saa  var  hun  intetsteds,  og  han 
længtes  efter  hende,  som  om  han  aldrig  skulde  se 
hende  igjen.  Hver  en  Ting,  der  var  hendes,  og  som 
laa  i  Stuerne,  blev  ham  saa  dyrebar,  som  om  det 
var  en  Afcløds. 

Og  saa  imponeredes  han  paa  en  ganske  ukjendt 
Maade  af  Virkeligheden,  af  Kvinden,  som  hun  er  og 
lever,  af  at  føle,  at  Paula  stod  for  ham  som  saa 
overlegen.  Jo  mere  han  tænkte  derpaa,  desto  stær- 
kere blev  Indtrykket  heraf,  af  hendes  Klarsyn,  hendes 
frie  Forstaaelse  af  Forholdet,  hendes  Villie  til  at  ville 
have  det  klart.  Han  forstod,  at  ogsaa  hun,  men  paa 
en  ganske  anden  levende  Vis  end  han  selv,  stillede 
sine  Fordringer  og  gjorde  dem  til  Betingelser.  Det 
var  ligesom  baade  hun  og  hele  Forholdet  blev  nyt 
for  ham  —  paa  een  Gang  baade  nyt  og  rigere,  end 
han  nogensinde   anede. 

Og  Nattens  Timer  gik,  imens  han  tænkte  over 
alt  dette.  Thi  denne  Nat  blev  atter  en  af  dem, 
hvor  han  som  fordum  i  sine  drømmende  Tider  ikke 
gik  i  Seng,  men  færdedes  oppe  til  Morgenstunden. 
Men  denne  Gang  var  det  ikke  til  Ære  for  Drømmene. 
Nej.  Et  Drømmebilled  veg  helt  bort  fra  ham  og  blev 
blegt  og  tomt  ved  Siden  af  det,  Livet  selv  viste  ham. 
I  denne  Nats  Skygger  saae  han  saa  klart,  som  aldrig 
før,    hvad    det    var   for    et    Drømmebilled,    han    havde 


Fra  Studiebogen.  573 

jaget  efter  i  det  levende  Livs  Lunde.  Drømmebilledet 
forvandler  sig  bestandig  for  den,  der  tror  at  naa  det, 
men  Livet  giver  sin  Fylde  til  den,   der  søger. 

Han  opsøgte  smaa  Digte,  han  havde  skrevet  i 
de  sidste  Maaneder,  og  i  hvilke  han  gav  sin  Læng- 
sel og  Utilfredsstillethed  Luft.  Han  undsaa  sig  for 
dem,  og  et  for  et  brændte  han  dem  og  lod  dem  være 
Sonoffer,  Følgeskab  i  Skyggernes  Land  til  det  skjønne 
Billed. 

Og  Time  efter  Time  gled  af  Natten.  Han  blev 
endelig  træt  og  søvnig,  og  der  var  koldt  i  Stuerne. 
Men  i  Seng  turde  han  ikke  gaa,  simpelthen  af  Frygt 
for  at  komme  til  at  sove  over  sig  og  saa  forfejle  det 
første  Morgentog  til  Korsør.  Saa  satte  han  sig  i  en 
Lænestol  og  nød  et  Par  Timer  af  den  urolige  Blund, 
i  hvilken  man  godt  veed,  hvorledes  Tiden  gaar. 


Onkel'  Karl  og  hans  Kone  vare  den  glade  Ku- 
sines Forældre,  der  skulde  han  hente  sin  Kone,  han 
tænkte  ikke  engang  nærmere  over,  hvorledes  det 
skulde  forklares,  det  var  ikke  Umagen  værd.  Og 
han  var  den  Første,  der  paa  Stationen  løste   Billet. 

Toget  gled  afsted  og  bruste  vesterpaa.  Det  var 
en  mørk  og  raakold  Novembermorgen,  saa  uhyggelig, 
som  en  Novembermorgen  kan  være.  Det  smaareg- 
nede,  Solen  stod  op  efter  Klokkeslet,  men  der  var 
ikke  det  svageste  Glimt  af  Noget,  der  blot  langt  ude 
kunde    være    i    Slægt    med    Sollys.      Der    var    kun    det 


574  Vi   C.  S.    Topsøe. 

mest  farveløse  Lys,  et  Lys,  som  bestod  i,  at  det  ikke 
var  Mørke,  kæmpede  sig  frem  og  vandt  en  sparsom 
Sejr  kun  for  at  vise,  at  al  Udsigt  var  svunden  i  den 
samme  Støvregn  og  Taage. 

Taage  og  Støvregn  over  »Heden«,  Taage  og 
Støvregn  over  Bankerne  ved  Roskilde  Fjord  og  i  de 
afbladede  Skovegne,  som  Toget  foer  igjennem  længere 
vesterpaa;  Alting  var  graat  og  tungsindigt  og  afskye- 
ligt, kun  ikke   den  Rejsende   selv. 

Det  lyse  Triumftog,  han  havde  villet  berede  sig 
selv  og  sin  Kjærlighedsdrøms  Lykke  igjennem  Europas 
skjønneste  og  mest  stemningsfulde  Egne  til  det  Sted, 
hvor  han  vilde  fæste  sin  Brud,  blegnede  helt  ved  Si- 
den af  hin  klamme  Novemberfart.  Der  var  ikke  Tale 
om,   at  han  vilde  bytte. 

Endelig  var  han  der. 

»Sorø,  tre  Minutters  Ophold.« 

En  dryppende  vaad  Station,  der  ligesom  alle  de 
Andre  saae  ud,  som  den  ikke  var  ret  vaagnet  endnu. 
Jernbanefunktionærer  i  lange  Regnfrakker,  nogle  gnavne 
og  mismodige  Passagerer,  der  krøb  ud  af  Toget,  og 
nogle  andre,  der  krøb  ind,  men  imellem  dem  en 
glad  og  lykkelig,  lykkelig,  og  dog  med  en  urolig, 
ængstelig  og  ydmyg  Følelse  i  Hjertet,  som  han  ikke 
før  havde  kjendt. 

Han  ilede  afsted  mellem  de  vaade  og  gnavne 
Mennesker,  og  da  han  foer  igjennem  den  tilstødende 
Ventesal,   hørte  han  en  sød  Stemme  hilse : 

»Godmorgen.« 

>Paula!« 


Fra  Studiedagen.  575 

Ja,  jeg  vidste  jo  godt,  at  Du  vilde  komme 
strax  med  dette  Tog.  —  Du  husker,  at  det  er  On- 
kel Karls  Bryllupsdag  idag.  Vi  overrasker  dem,  de 
gamle  Mennesker  gjør  altid  megen  Stads  af  den. 

Det  Sidste  sagde  hun  i  en  Tone,  hvor  Skjæl- 
rneri  brød  igjennem  Alvoren,  og  som  lettede  det 
for  ham. 

»Jeg  veed  ikke, :  sagde  han,  vjeg  forstaar  ikke 
mere  hverken  Dig  eller  mig  selv. 

.  Aa,  jeg  forstaar  det  godt,  svarede  hun  og 
saae  paa  ham  smilende  med  kloge  Øjne.  Der  var 
en  Tid,  en  temmelig  lang  og  slem  Tid,  da  jeg  ikke 
forstod  det  Hele,  og  ret  klart  blev  det  mig  først  ved 
dit  Svar,  men  Du  kan  tro,  at  igaar  forstod  jeg  det 
Alt.  Det  stakkels  Portræt,  det  maatte  ofres,  enten 
det  Offer  saa  havde  bragt  Dig  tilbage  til  den  kjede- 
lige  Virkelighed  eller  ikke.«> 

»Den  kjedelige  Virkelighed? 

Ja,  jeg  veed  godt,  at  det  har  Du  tænkt.  Sagen 
er,  at  Du  har  tænkt  saa  meget  paa  vor  Kjærlighed  i 
Forvejen;  det  har  jeg  slet  ikke,  men  derfor  skal  Du 
ogsaa  se,  at  Du  bliver  bedre  og  bedre  tilfreds  med 
mig. 

Han  trykkede  hendes  Arm. 

De  vare  nu  komne  udenfor  i  Sølen  og  Sjasket, 
Novemberregnen  drev  ned  paa  sejg,  utrættelig  Vis, 
de  maatte  holde  sig  sammen  under  en  Paraply,  det  var 
noget  Andet  end  Lago  Maggiore ;  men  meget  bedre 
fandt  han  bestandig. 

Var  Du  .   .   .   kun   .   .   .   nogenlunde    sikker   paa, 


576  V-  C.  S.   Topsøe. 

at  jeg  vilde  komme?«   sagde    Stephan    efter  en  Pause 
og  lidt  tøvende. 

»Ja,  ialfald  da  det  blev  Morgen.  Ved  Dagens 
Lys  forekom  det  mig  altfor  haardt,  om  det  Hele  alle- 
rede havde  været  forbi  for  mig. « 

Du  holder  altsaa  for  Alvor  af  mig?-  sagde  han. 

»Om  jeg  gjør.  Jeg  siger  Dig  jo,  bestandig  mere 
og  mere.  Tror  Du  ellers,  jeg  havde  saaledes  lært  at 
forstaa  Dig.  Jeg  vil  forstaa  Dig,  som  Du  holder  af 
mig  til,   og  forstaa  Dig  meget  bedre  end  Por  .  .  .« 

Midt  ude  paa  Alfarvej  lukkede  han  hendes  Mund 
med  et  Kys ;  og  ved  det  saae  han  ikke  nogen  brun 
Plet  ved  hendes  Mund. 

■Min  egen  Kone,«  var  Alt,  hvad  han  sagde,  og 
det  var  ogsaa  nok. 

Der  holdtes  Bryllupsdag  hos  Onklen  i  Sorø,  kun 
en  lille  Familiefest,  ved  hvilken  man  var  meget  glad 
ved  at  se  de  kjøbenhavnske  Gjæster.  De  vare  ligesaa 
velkomne,  som  de  havde  været  uventede.  Stephan 
maatte  ret  forundre  sig  over  den  lunefulde  Maade, 
hvorpaa  Paula  gav  de  gamle  Mennesker  en  Forklaring 
af  den  improviserede  Rejse  til  Sorø,  som  blev  tagen 
for  gode  Varer. 

Men  i  det  Hele  forbavsedes  han  atter  og  atter 
over  hende  i  Dagens  Løb;  hun  var  som  forvandlet, 
saa  sprudlende  livlig  og  straalende  glad,  som  han 
ikke   havde  set  hende  før. 

Ved  det  hyggelige  lille  Familiebord  sad  han  ved 
Siden  af  hende  og  blev  drillet  af  Sandberg  med,  at 
han  saae  altfor  nvforlovet  ud. 


Fra  Studiebogen.  577 

Han  saae  paa  Paula  med  et  triumferende  Smil 
og  rystede  paa   Hovedet  ad  den  Sammenstilling. 

»Du  ser  dejligere  ud  idag  end  nogensinde  før 
—   selv  paa  Portrættet,«   hviskede  han  til  hende. 

»Jeg  har  heller  aldrig  før  været  saa  lykkelig.« 
Jeg  ikke  heller,«    svarede    han,     'jeg    har    aldrig 
kjendt  Lykken  saa  fuld  og    saa    rolig.      Og  i  Kjærlig- 
hed  frygtede    jeg    især   for,    at    Lykken    forvandledes, 
som  Daphne  i  Mythen,  da  hendes  Elsker  greb  hende.« 

»Hvad  hviske^I  om  disse  Myther,«  spurgte  Sand- 
berg, som  havde  lange  Øren,  »tro  dog  ikke  paa 
.Alvtherne,   det  gjør  vi  ikke.« 

»Og  er  lige  lykkelige  for  det,«  føjede  hans 
Kone   til. 

De,  der  trænger  til  at  tro  paa  dem,  skal  tro 
paa  dem,«  svarede  Stephan,  »og  for  dem  virkelig- 
gjøres  de.     Men  det  gjælder  at  vælge  de  rette. 

Ja,«  sagde  Paula  og  saae  paa  ham.  »Jeg  tror 
ikke  paa  den  om  Daphne;  jeg  tror  mere  paa  den 
om  Pygmalion. 


V.  C.  S.  Topsøe:  Samlede  Fortællinger.     II.  ir 


1 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


PT  Topsøe,   Vilhelm  Kristian 

3165       Sigurd 

T7A15         Samlede  fortaellinger 

1891 

v.2