Skip to main content

Full text of "Samlede skrifter af J.S. Welhaven"

See other formats 


Presented  to  the 
LIBRARY  of  the 

^ciTY  OF  TORONTO 

by 

ESTATE  OF  THE  UTE 
jom  B.  C.  WATKI^S 


J.  s.  WELHAVEITs 

SAMLEDE  SKRIFTEE. 


FEMTE  BIND, 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  With  funding  from 

University  of  Toronto 


littp'V/www.arcliive.org/details/samledeskrifteraOSwelli 


SAMLEDE  SmiETER 


AF 


J.  S.  WELHAVEN. 


FEMTE  BIND. 


fiJØBENHAVN. 

FORLAGT  AP  DEN  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  (F.  HEGEL) 


TRIKT     HOS     J.    11.    S  C  H  I'  L  r  7.. 

18G8. 


1  o  o « ':>  i  0 


BLANDEDE  DIGTE. 

TKEDIE  BOG. 

(1848-1866). 


Indhold. 

Side. 

Sang  i  Dalen 1. 

Aftenglands    4. 

Vandring  i  Dalen  fi- 

Aften- Stemning 13. 

Sangens  Væld 15. 

Den  blide  Dag 17. 

Hvile  paa  Vandringen 19. 

En  Slæde-Fart 22. 

I  Bal-Salen 26. 

Den  dunkle  Sti 28. 

Taagebilledet 30. 

Fortrøstning 33. 

Et  Barndoms-Minde  35. 

I  Skoven  efter  Løvfald 39. 

Sangens  Gjenlyd 41. 

Hjemfart 43. 

Om  Høsten 45. 

Sol-Virkning   52. 


VIII  Indhold. 

Side. 

En  Drossel 54. 

I  Uveiret 56. 

Mindets  Bæger 60. 

Studenter- Sang 62. 

Studenternes  Bal- Vise 64. 

Seil  og  Anker 66. 

Fl^'gtningen 69. 

Tidens  Lesen 74. 

Alfeland 78. 

Harpen  i  Borgen 80. 

Høifjeldet 84. 

Sangfuglens  Eede 87. 

Hjemmets  Magt 89. 

Heimesse 91. 

Taushed  og  Sang 94. 

Skyen   96. 

Den  smukke  Pige  fra  Portør 98. 

Den  Salige 101. 

Det  guddommelige  Lys 103. 

En  Vinterdag 105. 

Mit  Skib  pleier  Havet 107. 

En  Sangers  Ben 110. 

I  Drømme 113. 

Naar  Sol  gaar  ned  116. 

Sjonfoni 118. 

Ved  Skovbækken 120. 

Glemsel  tilsidst 122. 

En  Monolog 125. 


Indhold.  IX 

Side. 

Skjulte  Toner   127. 

Vidje-Kvisten 129. 

Duggen 131. 

Den  skjulte  Kirke 133. 

Morgen-Vandring    136. 

Blomstring 139. 

Et  Sommer-Syn 141. 

Træet 144. 

Den  hvilende  Gamle 146. 

Taushed   148. 

Paddehattens  Tid 150. 

Formosa 152. 

Den  friske  Sang , 155. 

Herakles  158. 

Ganymedes 160. 

Filoktetes 162. 

Det  runde  Bord  og  Stenen 164. 

Forvandlet  Elskov 170. 

Aandens  Liv 183. 


Caroline  Fougstad 198. 

Andreas  Nicolai  Stenersen 201. 

Statsraad  Jonas  Collett 203. 

I  Sorgen  over  Prinds  Gustav 205. 

Johan  Ludvig  Heiberg 207. 

Overlærer  Otto  Thott  Fritzner 210. 


X  Indhold. 

Side. 

Christian  Fougstad 212. 

Statsraad  Jergen  Herman  Vogt 214. 


1848 216. 

Minde-Sang 218. 

Den  4de  November  1854 220. 


Krands-Tale  ved  Restaurationen    af  Vor  Frelsers  Kirke 

i  Ivristiania 222. 

Ved  Arbeidets  Begyndelse  paa  Jernbanelinjen 226. 


Prolog   ved  Kunstner-Foreningens  Aften-Underholdning  228. 

Madame  Eosenkildes  Afsked  paa  Kristiania  Theater  . . .  232. 

Sang  i  Foreningen  mod  Brændevins-Drik 235. 

De  Unges  Forbund 237. 

Studentersamfundets  Fest 239. 

Den  norske  Studenter-Sangforenings  Ti-aars-Fest 241. 

Studenternes  Sangforening  til  Damerne 243. 

Sangernes  Vaar-Fest 245. 

Under  Studenter-Toget  1856: 

Afsked  i  Upsala 247. 

Paa  Gustav  Adolfs  Torv  i  Stockholm 248. 

Naturforsker-Mødet  i  Kristiania 250. 

Norges  Seilere 252. 

Studenternes  Sang  til  Professor  Hansteen 254. 


Indhold.  XI 

Side. 

I  Begeskoveu 2,56. 

Kantate  ved  Universitetets  Halvhundrcd-aars  Fest  ....   258. 


Til    Norges    Vice-Konge,     Kronprinds    Carl,     og    lians 

Gemalinde 264. 

Til  Kronprindsesse  Louise,   med  en  Buket  af  Hyacinter  268. 


Et  Albums-Blad  til  H.  C.  Andersen 269. 

I  en  dansk  Dames  Stambog 271. 

Med  „Halvhundrede  Digte"  paa  et  Juletræ 272. 

I  et  Traad-Vindsel,  til  en  kjobenhavnsk  Basar  1866  . . .  273. 


Tilfjelds 274. 

Paa  Sæteren 277. 

Mellergutten 278. 

Lokkende  Toner 280. 

Eaad  for  Uraad 282. 

Traver-Banen  287. 

En  Jæger  paa  Fjeldet 295. 

Ved  Sundet 300. 

Ydale 302. 

Alfons 305. 

Stilhed  og  Toner 312. 

En  Host- Aften 314. 

En  Skumrings-Time 317. 


XII  Indhold. 

Side. 

En  Sang-Fugl 319. 

Et  Tab 321. 

Det  lukkede  Land 323. 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter 326. 


Sang  i  Dalen. 


JJen  Egn,  hvori  min  Vei  er  lagt 
og  hvor  min  Arne  staar, 
den  har  for  mig  en  Yndets  Magt, 
der  voxer  Aar  for  Aar. 

En  Fremmed  ser  fra  Bjerget  ned 
paa  Bygd  og  Stad  og  Bugt, 
og  har  et  Syn  at  standse  ved, 
saa  vidt-ud strakt  og  smukt. 

Men  Den,  der  vandt  i  Dalens  Favn 
en  rig  Erindrings  Flor, 
han  dvæler  der  i  Fryd  og  Savn 
ved  Mindets  friske  Spor,  — 

Naturens  Liv  fornyer  det 

med  Glædes-Tegn  og  Suk, 

og  fængsler  ham  til  mangen  Plet, 

der  kun  for  ham  er  smuk. 

J.  Welhaven's  Skiifter.     V.  1 


Sang  i  Dalen. 

Jeg  vandrer  tit  en  ensom  Gang 
i  denne  blide  Egn, 
ved  Elvebred,  paa  solbar  Vang, 
og  under  Løvets  Hegn. 

Og  hvor  jeg  standser  tankefuld, 
og  er  det  Fjerne  nær, 
der  skyder  Mindets  Blomst  af  Muld 
og  af  de  gamle  Trær. 

Jeg  horer  i  den  stride  Elv 
de  svundne  Dages  Røst,  — 
den  klinger  under  Lundens  Hvælv 
fra  mangen  Sangers  Bryst. 

Da  lever  jeg  et  Liv  paa  Ny, 
hvis  Vei  blandt  Torne  faldt 
og  er  dog  nu,  i  Mindets  Ly, 
velsignet  overalt. 

Du  fagi-e  Dal!    Min  Ungdoms  Skat 
har  du  bevaret  ømt. 
Du  ved,  hvad  jeg  i  Sorgens  Nat 
og  Haabets  Gry  har  drømt. 

Men  se,  jeg  fik  et  større  Held 
at  eie  i  dit  Skjød, 
end  Alt  hvad  Haabets  milde  Væld 
i  Savnets  Bæger  gød. 


Sang  i  Dalen. 

Bevar  da  nu  mit  lyse  Hjem 
i  Fagerhed  og  Fred! 
Lad  søde  Minder  gro  for  dem 
mit  Hjerte  hænger  ved! 

En  Kune  i  dit  Skjod  er  lagt 
for  alle  mine  Kaar. 
Du  har  for  mig  en  Yndets  Magt, 
der  voxer  Aar  for  Aar. 


Afteiidauds. 


'» 


Uver  Fjordens  yndigt-reiste  Strande 
hviler  Aftenhimlen  straalefuld, 
jømt  og  smeltende  paa  stille  Vande 
Sol-Nedgangens  Silkeskyer  blande 
sine  Skjær  af  Pm-pm-  og  af  Guld. 

Se,  hvor  Kystens  Farvevexel  svinder, 
se,  hvor  dunkle  nu  dens  Former  staal 
Medens  Himlen  over  Dybet  skinner, 
Aftnens  Skygge  slører  og  forbinder 
Vang  og  Bakkeheld  og  Klippevraa. 

Vil  Du  skue  disse  Bredder  nøie, 
vil  Du  kalde  dem  af  Skyggen  frem? 
Speil  dog  heller  i  et  sjelfuldt  øie 
Glandsen  af  det  Dybe  og  det  Høie, 
mens  din  Verden  blunder  mellem  dem.. 


Aftenglands. 

Klare  Billed,  lad  dit  Gjenskin  tindre 
og  beaande  mine  Tankers  Sum,  — 
smelt  dem  mildt,  de  større  med  de  mindre, 
naar,  som  Dybet  ber,  mit  stille  Indre 
glemmer  sig  og  giver  Himlen  Eum ! 


Vandrina:  i  Dalen. 


JJybt  i  den  trange  Dal,  blandt  stelle,  vilde  Klipper, 
livor  Vangen  ligger  gold,  —  hvor  Orekrattet  slipper, 

der  er  det  sorte. Kjern  med  døde,  kolde  Vande, 
med  evigt  Skyggekast  fra  gruelige  Strande. 

Naar  Morgnens  Sol  har  vakt  de  sommergrønne  Dale, 
er  Kjernet  dækket  end  af  Nattetaager  svale ; 

hvor  klar  en  Middags-Sol  end  skinner  Egnen  over, 
den  har  dog  knap  et  Blik  til  Kjernets  dunkle  Vover, 

og  under  Aftnens  Glød  paa  nære  Fjelderygge 

er  længst  det  stille  Dyb  svøbt  ind  i  Nattens  Skygge. 


Vandring  i  Dalen.  7 

Hvor  Dalens  Bund  er  skjult  af  Urens  skumle  Dynger, 
en  raadvild,   snever  Sti  sig  over  Stranden  slynger; 

men  hvor  Du  standser  der,  og  lader  Blikket  vandre, 
den  vilde  -Ø^rk  kan  dog  sig  ingensteds  forandre. 

Hvis  Du  tør  lytte  her,  hvor  ingen  Stemme  kalder, 
da  skal  Du  hare  Suk  fra  Fjeldets  sorte  Haller; 

i  Lyng  og  Tidsel  vil  tungsindig  Hvisken  svare, 
og  over  Kjernets  Nat  vil  da  en  Gysen  fare, 

og  som  det  dybe  Kjern  vil  og  dit  Indre  bæve, 
naar  disse  Fjeldets  Suk  henover  Stien  svæve.  — 

Ak,  gaar  Du  glad  og  lys  en  Sommerdag  til  Kjernet, 
da  er  din  Lyst  med  Et  fra  din  Betragtning  fjernet; 

Du  ser  med  stille  Kval,  at  Dybet  forestiller 

den  mørke  Sjelens  Grund,  hvorpaa  din  Glæde  spiller. 

Her,  hvor  ei  Blomsterduft  og  Fugletriller  vanke, 
forkyndes  overalt  den  samme  Afgrunds-Tanke,  — 


8  Vandring  i  Dalen. 

ja,  her,  hvor  -Ørknens  Ve  paa  hver  en  Tue  ruger, 
fornemmes  tifold  tung  hver  Tvivl,  som  Hjertet  knuger, 

og  lig  et  tomt  Fantom,   som  Morgentaagen  bygger, 
forgaar  din  Glædes-Dr^øm  blandt  disse  kolde  Skygger. 

Jeg  voved  engang  her,  ved  Sorgens  Klippe-Trone 
at  sende  over  Strand  en  tvungen  Glædes-Tone; 

men  Fjeldets  mørke  Aand  har  givet  den  tilbage, 
som  dæmpet  Smertes-Kaab  og  langt-henbaaren  Klage. 


Hist  paa  den  anden  Bred  staar  brat  mod  Kjernets 

Flade 

det  sorte  Fjeld,  hvis  Tind  er  Sneens  faste  Stade. 


Hvor  steil  er  Stranden  her,  hvor  rædsom  at  bestige! 
Der  leder  ingen  Sti  til  dette  Skygge-Rige. 

Fandt  Du  paa  denne  Bred  et  sikkert  Fodefæste, 
da  vækkes  dog  din  Angst  ved  Tanken  om  det  næste. 

Paa  Klippehallens  Væg  Du  kan   en  Sbift  betragte, 
der  siger,  at  dit  Liv  er  som  et  Fnug  at  agte, 


Vandring  i  Dalen.  £ 

•Og  mens  Du  stirrer  op  mod  Fjeldets  steile  Øde, 
det  er  som  om  hver  Sten  vil  rulle  Dig  imøde 

og  sende  Dig  et  Bud  med  Dvergemaalets  Stemme: 
„Vent !  Du  skal  ned  med  os  i  Kjernets  dybe  Gjemme !" 


Detvar  en  høst-kold  Dag,  skjont  end  ved  Sommertide, 
jeg  stod  i  Klippens  Vraa  paa  denne  Kjernets  Side. 

Som  fængslet  stod  jeg  der,  og  længtes  ud  paa  Vangen; 
men  spærret  syntes  mig  med  Et  Tilbagegangen. 

Da  faldt  mit  -Øie  ned,  hvor  Vandet  sagte  spilled 
mod  Strandens  Jette-Sten  og  leged  med  mit  Billed. 

Det  vaklede  og  skjalv,  —  jeg  saa  det  langsomt  nikke 
med  sine  vredne  Træk  og  ængstelige  Blikke. 

Det  vinkede  saa  sært,  det  syntes  mig  at  ville 
nedmane  Sjelen  dybt  i  Kjernets  morke  Stille. 

Ak,  paa  den  steile  Bred,  ved  disse  sorte  Vover, 
stod  mangen  Sorgens  Son,  som  nu  i  Dybet  sover. 


10  Vandring  i  Ualen. 

Forgjæves  havde  han  i  Vrimlen  søgt  en  Lindring, 
og  Sjelen  har  tilsidst  kun  hængt  ved  een  Erindring,  — 

Erindring  om  en  Stund,  da  traurig  og  alene 
han  stirred  forste  Gang  paa  denne  døde  Scene. 

Saa  dybt  har  ørknens  Aand  hans  Tanker  kunnet  friste, 
at  dette  Billed  blev  hans  Vandrings  allersidste. 

Og  ak,  saa  tung  en  Kval  er  lagt  paa  disse  Vande^ 
at  Suk  af  Gjenfærd  her  sig  med  Naturens  blande. 


Jcølg  nu  den  haarde  Sti!  og  stands  ved  Kjernet  ei! 
thi  gjennem  denne  Dal  gaar  ingen  anden  Vei. 

Din  Gang,  der  slynger  sig  blandt  Urens  skumle  Dynger, 
er  Tankens  Vandring  lig,  naar  Sorgen  den  betynger. 

Det  hvisker  i  din  Sjel:  „drag  Sorgen  kjækt  forbi!"  — 
da  er  den  der  med  Et  og  spærrer  flux  din  Sti. 


Vandring  i  Dalen.  11 

Skal  Sorg  forvindes,  maa  Du  stille  skride  lien, 
snart  over,  snart  omkring  og  snart  igjennem  den. 

Fra  Sorgens  Klippegrund  til  Eolighedens  Slette 
er  ingen  Gjenvei  lagt  til  Lindring  for  den  Trætte. 

Gak  frem  paa  Kjernets  Strand,  og  vov  Dig  gjennem 

Uren, 

betræd  den  vilde  Kiev,  der  fylder  Klippefuren, 

og  taal  den  stille  Gru,  som  disse  Masser  volde, 
hvor  Egnens  Liv  er  knust  i  Fødslen  af  det  Golde,. 

og  hvor  den  dode  Form,  der  standser  dine  Fjed, 
gjentages  tusindfold  som  en  forhexet  Sæd! 


Men  Fjeldet  viger  alt,  og  her  er  Veien  bøiet. 
Se,  Løv  og  Klippeblok  er  her  tilhobeføiet ; 

hist  stimler  frodigt  Krat  om  Fjeldets  klare  Kilde, 
og  alt  det  Strenge  nu  maa  vexle  med  det  Milde. 

Tilsidst  har  Mildheds  Magt  det  hele  Felt  beseiret 
og  er  i  Dalens  Grund  paa  Vang  og  Bakke  leiret. 


12  Vandring  i  Dalen. 

Her  standser  Du  med  Lyst,  og  skuer  længe  ned 
paa  dette  Sommer-Syn  af  Fagerhed  og  Fred. 

Hvor  sødt  er  Engen  lagt  i  Skyggekast  og  Læ 

af  Birkeskovens  Brem,  der  dækker  Fjeldets  Knæ,  — 

hvor  yndigt  blinker  hist  den  demant-klare  Aa, 
naar  frem  af  Lundens  Dyb  de  stille  Vande  gaa! 

Se,  paa  den  grønne  Bred,  i  Skjul  af  Regn  og  Hæg, 
har  Du  din  Eeises  Maal,  den  brune  Hjiitevæg! 

Der  finder  Du  et  Hjem,  med  Hvile  for  din  Vandring, 
og  stiller  for  din  Sjel  den  dunkle  Dals  Forandring. 


la 


Afteiistemiiiiifi;. 


JNaar  en  stille,  sol-klar  Dag 
lielder  mildt  og  svinder, 
mens  i  Hjemmets  Velbehag 
Skumrings-Tiden  rinder, 
da  kan  Hjertet  blidest  slaa, 
og  dets  Jdmme  Tanker  gaa 
som  en  rolig  Flod,  hvorpaa 
Aftenreden  skinner. 


Sidder  jeg  da  uden  Ord, 

tabt  i  søde  Minder, 

ved  Du  dog,  min  Elskte,  hvor 

Tanken  os  forbinder: 

I  dit  Hjerte  og  i  mit, 

paa  en  Vaar,  der  spirer  frit, 

paa  et  Haab,  der  vinker  blidt, 

Mindets  x\fglands  skinner. 


14  Aftenstemning. 

Veier  jeg  hvert  Savn,  som  Du 
kjerligt  overvinder, — 
ser  jeg  i  det  stille  Nu 
Smil  paa  dine  Kinder, 
sukker  jeg  vemodig-glad : 
Ak,  hvor  sødt  at  følges  ad, 
til  paa  fagre  Dages  Rad 
Livets  Aften  skinner! 


15 


Sangens  Væld. 


JJen  bedste  Skjenk,  mig  Himlen  gav 

i  Livets  Foraars-Stund, 

er  Sangens  Væld,  der  stiger  af 

mit  Hjertes  dybe  Grund. 

Dets  Toner  følge  sagte  med, 

saa  langt  jeg  færdes  kan; 

i  Alt  hvad  Tanken  hæves  ved, 

er  Sansfen  slaaet  an. 


Blev  Sangen  end  i  Tankens  Svøb 

indsluttet  i  mit  Bryst, 

og  var  den  som  en  Kildes  Løb, 

der  rinder  skjult  og  tyst,  — 

den  skulde  i  sit  stille  Hjem 

bevare  Hjertets  Vaar 

saa  frisk  som  Engens  Blomster-Brem, 

hvorunder  Kilden  gaar. 


16  Sangens  Væld. 

Og  stiger  Sangens  Væld  med  Klang 

og  gaar  i  aaben  Strøm,  — 

det  seger  dog  igjen  sin  Gang 

i  Ensomhedens  Drøm, 

og  iler  fra  en  lummer  Luft 

og  fra  en  larmfuld  Dag, 

og  stiger  op  i  Dug  og  Duft 

med  stille  Velbehag. 


17 


Den  blide  Dag. 


JNu  glimrer  Sol-Nedgangen  smukt 

paa  Bjergets  mørke  Tind, 

og  fra  dets  Bryst  med  langsom  Flugt 

hensvæver  Aftnens  Vind. 

Den  leger  her  saa  let  og  mild 

med  Birkens  Gren  og  Blad, 

som  naar  en  Cither  røres  til 

et  sagte  nynnet  Kvad. 


Den  Dag,  der  nu  er  sunket  ned, 

gik  blid  og  fager  hen; 

med  idel  Klarhed  og  med  Fred 

omslutted  Himlen  den. 

En  enkelt  Sky  med  Svanebryst 

hang  rolig  i  det  Blaa, 

som  om  den  over  Dalens  Lyst 

i  sød  Betragtning  laa. 

J.   Welliaven's  Skrifter.     V.  2 


18  Den  blide  Dag. 

Og  i  mit  Indre  udbredt  var 

en  stille  Fredens  Aand; 

mit  Liv  var  som  en  Blomst,  jeg  bar 

udfoldet  i  min  Haand. 

Min  Sjel  er  rørt  af  Aftnens  Vind, 

som  Birkens  Gren  og  Blad; 

jeg  skuer  glad  i  Himlen  ind, 

og  nynner  dette  Kvad. 


19 


Hvile  paa  Vandringen. 


iier,  min  Sjels  Veninde! 

«r  et  Ly  at  finde 

i  den  tætte  Lund, 

hvor  paa  Stien  Lyset  kun 

dæmrer  fra  de  dunkle  Linde. 

Hed  er  Middagsstunden, 

kom  og  hvil  i  Lunden! 

her  er  alt  saa  smukt; 

oventil  er  Løvet  lukt, 

og  med  Blomster  tindrer  Grunden. 

Over  Krat  og  Tue 

Dagens  Pragt  vi  skue 

i  vor  Lunds  Portal; 

her  er  Bjerg  og  Skov  og  Dal 

fattet  ind  i  Løvets  Bue. 

2* 


20  Hvile  paa  Vandringen. 

Disse  blide  Egne 
har  jo  allevegne 
fagre  Sommer-Syn; 
hisset  dog  i  Skovens  Bryn 
vil  jeg  helst  en  Plet  betegne. 


Se,  hvor  Huset  titter 
frem  af  Skovens  Gitter 
mod  den  klare  Dag  I 
Nu  har  Solen  paa  dets  Tag 
spredet  sine  Straalers  Flitter. 


Der  kan  Svaler  bygge 

sine  Keder  trygge, 

just  som  Du  og  jeg: 

der  vi  fandt  paa  Haabets  Vei 

Hjemmets  Fred  i  Lys  og  Skygge^ 


Sødt  blandt  Løvet  hviler 
hist  vort  Hjem,  og  smiler 
til  vort  Sæde  her. 
Hvor  vi  færdes,  fjernt  og  nær^ 
did  vor  o:lade  Tanke  iler. 


Hvile  paa  Vandringen.  21 

Xad  nu  Solen  tømme 

sine  Straalestrømme 

over  Bjerg  og  Dal! 

Her  er  Dagen  mild  og  sval. 

lier  er  Ly  for  vaagne  Drømme. 


22 


En  Slæde-Fart. 


ijjennem  øde  Sne-Luft  trænger 
Maanens  Lysning  tungt  og  mat; 
lig  en  taaget  Halv-Dag  hænger 
over  Egnen  denne  Nat. 
Af  og  til  i  samlet  Byge 
Storm  og  Sne  fra  Fjeldet  drage^ 
og  de  hvide  Hvirvler  fyge 
om  de  lave  Hytte-Tage. 


I  den  aabne,  lette  Slæde 

farer  jeg  paa  sporløs  Vei; 

men  min  Viv,  min  Livsens  Glæde, 

følger  med,  og  klager  ei. 

I  at  frydes,  i  at  lide 

er  vor  Lykke  hel  at  nyde; 

lad  da  Vin  tren  s  Magter  stride, 

og  lad  Veirets  Trusler  lyde! 


En  Slæde-Fart.  23 

Over  sne-dyb  Slette  skrider 
nu  vor  Ganger  med  Besvær; 
Vintren  har  til  alle  Sider 
jevnet  Egnens  Former  her. 
Kun  en  enkelt  Gran,  der  stiger 
frem  ved  Veien,  deler  Kummet,  — 
og  den  staar  i  Svøbets  Fliger 
som  et  Gjenfærd,  halv-formummet. 


Gjennem  Veir  og  Sne  vi  stunde 
til  de  tætte  Graners  Ly. 
Hisset  staar  paa  lave  Grunde 
Skoven  som  en  Taage-Sky. 
Vindstød  made  os  paa  Heien, — 
tæt  for  øiet  hvirvler  Sneen; 
men  nu  stilner  det,  —  og  Veien 
løber  ind  i  Skov-Alleen. 


Her,  blandt  høie  Stammer,  falder 
Sneen  mildt  som  bkdest  Dun; 
selsomt  her  i  Vintrens  Haller 
hvælves  Grotte  og  Paulun. 
Bag  de  tætte  Granehækker 
søger  Tanken  Skjulestedet, 
hvor  paa  bløde  Mosedækker 
Vildtet  sidder,  lunt  og  fredet. 


24  En  Slæde-Fart. 

Hurtigt  nu  vor  Slæde  farer, 
med  den  jevne  Bjeldeklang; 
af  og  til  en  Bjelde  svarer 
ude  paa  den  aabne  Vang. 
Graners  Hær  og  Nattens  Vinde 
mades  brusende  for-oven: 
men  fi-a  Mørket,  dybest  inde. 
gaar  en  Hvisken  gjennem  Skoven. 


Og  i  denne  Hvisken  kj ender 
jeg  en  Mindets  Bøst  igjen.  — 
og  en  Sorg  tilbagevender 
i  mit  stille  Sind  ved  den: 
En  Gang  færdedes  jeg  ene 
ber,  mens  Nattevinden  svæved, 
og  den  sne-belagte  Scene 
mat  i  Maanelyset  bæved. 


Fra  mit  Biyst  steg  sagte  Sukke 
ved  den  tunge  Sorg,  jeg  bar. 
og  fi-a  Graners  Indelukke 
bragte  Nattens  Aander  Svar. 
Trættet,  martret  af  at  vaage, 
søgte  øiet  Skovens  Gjemsel, 
med  de  stille  Slummerkroge, 
med  de  tættte  Skyggers  Glemsel. 


En  Slæde-Part.  25 

Og  den  samme  Hvisken  hører 
jeg  fra  Graners  Mørke  nu,  — 
og  den  svundne  Kummer  rører 
sig  formildet  i  min  Hu; 
thi  jeg  kan  mit  Hoved  hvile, 
hvor  et  trofast  Hjerte  banker, 
og  min  Sjel  tør  gjennem-ile 
Skovens  Dyb  med  Haabets  Tanker. 


26 


I  Bal-Salen. 


i  il  Hjerterne  trænge 
Akkorder  fra  den  lyse  Hal, 
med  Brusen  af  Strenge, 
med  Klang  af  rungende  Metal. 
O  Held  den  Barm,  hvor  Tonens  Magt 
har  ingen  tung  Erindring  vakt! 

Lad  Dandsen  begynde 

sin  Leg  i  Tonestrømmens  Bad; 

den  vinker  med  Ynde, 

den  samler,  og  den  skiller  ad. 
O  Held  den  Barm,  der  banker  let, 
og  sværmer  mildt,  og  glemmer  det! 

Ved  Toner  kan  svulme 

et  Hjerte,  der  for-nys  var  lukt,  — 

ved  Toner  kan  ulme 

den  nd,  der  syntes  længe  slukt. 


I  Bal-Salen.  27 

Ak,  hør  den  sære  Dobbeltlyd, 
der  aander  Vemod  gjennem  Fryd! 

Ved  Dandsen  herinde, 
og  ved  de  glade  Toners  Kald, 
jeg  di-ager  til  Minde 
en  anden  festlig-smykket  Hal. 
Ak,  der  var  Strengespil  og  Dands,  — 
og  Taare-Dugg  paa  Glædens  Krands! 


28 


Den  dunkle  Sti. 

1  Sorgens  Dal  jeg  stirred 
paa  Grunden,  hvor  jeg  gik. 
og  tvivlsom  og  fordunklet 
laa  Stien  for  mit  Blik. 


Men  overalt,  hvor  Sorgen 
sin  Dugg  har  drysset  ned, 
der  er  en  Blomst  oprunden 
af  Grundens  Dunkelhed. 


Nu  ser  jeg  tit  tilbage, 
og  studser  ved  min  Vei, 
hvis  Tvivl  og  dybe  Mwke. 
hvis  Angster  glemmes  ei. 


Den  dunkle  Sti.  29 

Men  trøstet  og  forsonet 
jeg  mindes  nu  min  Kval, 
og  Blomster-Stien  viser 
min  Gang  i  Sorgens  Dal. 


30 


Taagebilledet. 


i  Dunst  og  Taage, 
i  døsige  Dage, 
min  Sjel  vil  vaage, 
og  maa  ei  forsage. 

Ja,  Den,  der  hænger 
ved  Lysets  Glæder, 
mens  Mulm  fortrænger 
dem  alle  Steder, 
maa  af  sit  Indre 
Glæderne  tage, 
haabe,  erindre, 
og  aldi'ig  forsage, 
og  mildt  bevæges 
aarle  og  silde, 
og  næres  og  kvæges 
af  Tankernes  Kilde. 


Taagebilledet.  31 

Jeg  gik  i  Lunden 
paa  duggede  Veie, 
hvor  Mosegrunden 
var  Taagernes  Leie, 
hvor  Paddehatte, 
og  Bregner  grode, 
hvor  arme  og  matte 
Træer  stode. 
Over  dem  ruged 
en  graalig  Himmel, 
paa  Stammerne  suged 
Svamp  og  Skimmel. 
I  stadigt  Stevne 
med  Taageveiret 
var  Træets  Evne 
forlængst  beseiret, 
og  bævende  sade 
de  fattige,  sidste, 
blegnede  Blade 
paa  skjøre  Kviste. 


Da  fandt  jeg  stillet 
paa  alle  Tuer 
det  ængstende  Billed, 
jeg  nu  beskuer. 


32  Taagebilledet. 

Men  over  de  «de, 
fugtige  Grunde 
Bladene  lade 
som  varslende  Munde : 


Kæmp  mod  de  dryssende 
Skyers  Plage 
i  slummer-dyssende, 
natlige  Dage; 
under  de  snigende 
Dunsters  Gjæring 
kæmp  for  dit  higende 
Indres  Næring! 
Stil  Dig,  hvor  Sjele 
falme  og  blunde, — 
hvor  Mennesker  dvæle 
som  taagede  Lunde, — 
og  lov  at  vaage, 
og  aldrig  forsage, 
i  Dunst  og  Taage, 
i  døsise  Dacfe! 


33 


Fortrøstning. 

Jivor  tyr  jeg  hen  i  dette  øde  Nu, 

da  her  mit  Hjertes  Harpe  er  forstemt? 

Hvor  hæves  atter  i  min  dunkle  Hu 

den  Skat  af  Glæde,  der  saa  dybt  er  gjemt? 


Skal  jeg  i  Dalen  søge  Ly  og  Læ, 

og  lytte  drømmende  til  Fuglesang, 

og  finde  Eunen  i  det  gamle  Træ, 

hvori  min  Ungdom  skrev  sit  Haab  engang? 


Skal  jeg  maaske  bestige  Fjeldets  Brink, 
hvor  Luftens  Aande  svæver  fri  og  let,  — 
hvor  Egnen  kalder  mig  med  tusind  Vink, 
og  strør  sin  Ynde  om  den  golde  Plet. 

J.  Welhaven's  Skrifter,     V.  3 


34  Fortrøstning. 

Maaske  ved  Søen,  paa  den  steile  Strand, 
vil  Sjelen  atter  vorde  fri  og  glad. 
mens  Bølgens  Brusen  slaar  en  Tone  an. 
hvorved  mit  Tungsind  løser  sig  i  Kvad. 


Xei.  —  lad  mig  dvæle  kun  i  Hjemmets  Fred, 
og  vente  stille  paa  den  lyse  Stund, 
der  dæmrer  alt,  mens  her  jeg  skuer  ned 
i  mine  Tankers  hemmelige  Grund! 


Ja,  her  jeg  bære  vil  det  øde  Xu, 

og  stole  trygt  paa  Grlæden,  der  er  gjemt, 

til  sagte  Toner  bæve  i  min  Hu 

fra  Hjertets  Harpe,  der  paa  Ny  er  stemt. 


I 


35 


Et  Barudoms-Minde. 


'Jeg  var  lyksalig  paa  min  Barndoms  Kyst, 
jeg  sendte  Snekker  ud  i  Bølgers  Dyst, 
og  plukked  Koser  mellem  mørke  Fjelde  ; 
■og  efter  Dagens  legende  Bedrift 
jeg  læste  Krøniker  og  hellig  Skrift, 
■og  hørte  Eventyr  om  Jetters  Vælde, 


Men  fremfor  Alt  jeg  tog  det  som  en  Fest, 
naar  stundom  med  min  Fader,  der  var  Præst, 
jeg  havde  Lov  paa  Sognebud  at  følge. 
Ja,  som  en  lille,  slummer-mødig  Dreng, 
jeg  kunde  hurtigt  glemme  Søvn  og  Seng, 
og  drage  med  ham  over  Bjerg  og  Bølge. 


Hvor  klart  erindrer  jeg  en  sildig  Kveld, 
4a  til  en  Hytte,  bag  det  øde  Fjeld, 


36  Et  Barndoms-Minde. 

han  blev  med  Ilbud  og  med  Taarer  hentet. 
Jeg  sad  paa  Sadelbuen  i  hans  Arm, 
hans  Kappe  dækked  mig,  og  holdt  mig  vann^ 
og  i  min  Favn  jeg  havde  Sakramentet. 


Paa  steile  Skrenter  klatrede  vor  Hest 

med  sikre  Sandser,  gjennem  Høstens  Blæste 

mens  Egnens  Grunde  hviled  natlig-dunkle. 

Dybt  under  Stien  stod  den  sorte  Lund, 

og  Alt  var  ode,  og  i  Dalen  kun 

jeg  saa  et  Stjerne-Skjær  paa  Kjernet  funkle.. 


De  løse  Stene  i  den  vilde  Kiev, 
hvorover  Vinden  Taage-Skyen  drev, 
gled  ud  mod  Dybet  over  Fjeldets  Skulder; 
i  Lyngen  bragede  det  bratte  Fald, 
og  fjernt  i  Dalen  lod  fra  Bjergets  Hal 
med  tifold  Efterklang  det  dumpe  Bulder. 


Men  stille  sad  jeg  paa  det  trygge  Dyr^ 
og  Natten  var  mig  som.  et  Eventyr, 
hvis  Trylle-Sti  jeg  turde  selv  befare. 
Dens  Angster  kunde  ei  mit  Lidi-e  naa,  — 
min  Faders  Bryst  jeg  horte  roligt  slaa, 
og  i  hans  Arm  jeg  kj endte  ingen  Fare. 


Et  Barndoms-Minde.  37 

^elv  var  han  taus,  og  kun  en  enkelt  Gang- 
lian  spurgte  mig,  om  Veien  blev  mig  lang, 
og  bøied  sig,  og  kyssed  mig  paa  Kinden. 
Og  atter  sagde  han:  „Vi  er  der  snart, 
og  inden  kort  vil  Veiret  blive  klart, 
og  under  Fjeldet  mærke  vi  ei  Vinden." 

Tilsidst  den  hvisked  kun  fra  Ur  og  Krat, 
da  Kleven  sænked  sig,  og  standsed  brat 
ved  Fjeld-Portalet  til  en  dyrket  Slette. 
Et  Glimt  af  Maanen  faldt  i  Dalen  ned, 
det  snevre  Pas  var  som  et  Borgeled, 
og  Klippen  stod  paa  Tunet  som  en  Jette. 

Hvor  selsomt  drøned  det,  da  Hestens  Sko 
slog  Gnister  paa  den  helle-lagte  Bro, 
hvorunder  Elven  mod  en  Afgrund  skummed. 
Da  banked  Hjertet  stærkest  i  mit  Bryst,  — 
det  var  for  mig,  som  om  hver  Nattens  Køst 
ved  denne  pludselige  Klang  forstummed. 

Som  Troldes  Værn,  hvis  Styrke  er  forbi, 
naar  Helligdommen  drager  ind  deri, 
veg  nu  med  Et  hver  Klippe-Mur  tilside. 
Paa  Bakken  Hytten  mellem  Birke  laa, 
og  Ilden  flammed  fra  dens  Arnevraa, 
og  lyste  paa  den  Vei,  vi  skulde  ride. 


38  Et  Barndoms-Minde. 

Yed  denne  Arne  liviled  jeg  om  Lidt, 
og  tænkte  atter  paa  det  dunkle  Eidt, 
mens  -Øiet  dvæled  ved  de  røde  Flammer, 
Fra  Dalens  Bund  jeg  hørte  Elvens  Gang, 
og  til  dens  Brusen  lød  der  Psalme-Sang 
og  Messe-Toner  fra  den  Syges  Kammer.     , 

Men  denne  Nat  jeg  skued  tit  igjen, 

naar  Livets  Yei  gik  over  Klipper  hen, 

og  Blikket  svæved  raadvildt  over  Odet. 

Ved  dette  Minde  glemte  jeg  min  Frygt, 

som  da  jeg  sad  ved  Fader-Hjertet  trygt, 

og  drog  tilfjelds  med  Kalken  og  med  Brødet, 


39 


I  Skoven  efter  Løvfald. 


Med  Nyn  til  nye  Sange, 

der  stige  mildt  fra  Sjelens  Grund, 

jeg  gaar  i  Skovens  Gange, 

og  har  en  rolig  Stund. 


Her,  hvor  jeg  nylig  skued 
den  skyggefulde  Sommer-Sal, 
staar  nu  en  dristig-buet, 
alvorlig  Katedral. 


De  gr^ønne  Løv-Slør  hænge 
ei  mer  for  Skovens  indre  Liv; 
jeg  ser  de  nøgne,  strenge 
Spidsbuers  Perspektiv. 


40  I  Skoven  efter  Levfald. 

Og  dog,  —  hvor  skjøn  er  Skoven, 
hvis  Lyst  er  nu  tilbagelagt! 
Der  falder  Lys  fra  oven 
paa  al  den  sunkne  Pragt. 


Det  er,  som  om  der  skulde 
en  Pilgrims -Skare  træde  ind 
i  dette  skumringsfulde 
Portal,  med  sagte  Trin. 

Der  er  et  rødligt  Teppe 
lagt  over  Helligdommens  Grund, 
og  Dagen  aander  neppe 
i  denne  Høitids-Stund. 


I  Skovens  øde  Gange 
der  er  saa  stille  og  saa  tyst, 
og  Nynnet  selv  til  Sange 
vil  standse  i  mit  Brvst. 


41 


Sangens  Ojenlyd. 


Der  er  en  Gjenlycl  af  min  Sang, 
som  selv  jeg  hører  kun ; 
i  Sorg  og  Glæde  mangen  Gang 
den  lukket  har  min  Mund. 


Som  fra  en  fjern,  lyksalig  Kyst 
den  naar  mit  stille  Sind; 
jeg  aner  da  en  Sanger-Lyst, 
der  dog  ei  bliver  min. 


Det  er  en  gylden  Strengerad, 
hvis  Klang  er  aldrig  hørt, 
der  bæver  sagte  ved  mit  Kvad, 
som  af  et  Suk  berørt. 


42  Sangens  Gjenlyd. 

Af  Tvivlens  Dyb,  blandt  Mislyd,  vakt 
henbruser  Sangen  nu, 
og  neppe  mærker  man  dens  Magt 
i  Folkets  spredte  Hu. 


Men  gaar  den  over  Dybet  lien 
og  gjenneni  Aandens  Daab,  — 
dens  Tone  klinger  dog  igjen, 
forvandlet  til  et  Haab, 


og  Miser,  paa  en  gjenfødt  Jord, 
den  Sangens  Helligdom, 
livor  alle  Tvivlens  halve  Ord 
i  Lys  skal  smeltes  om. 

O  sagte  Gjenlyd  af  min  Sang, 
som  selv  jeg  hører  kun ! 
Ved  Harpen  tolker  Dig  engang 
en  bedre  Sangers  Mund. 


43 


Hjemfart. 

JNu  lufter  atter  en  gunstig  Vind, 

og  aancler  paa  Havets  Speil; 

i  Følge  med  os  staa  i  Fjorden  ind 

vel  hundrede  hvide  Seil. 

Mod  Landet  daler  en  Svanesky, 

og  Maagen  flyver  om  -0",  — 

der  falder  et  Skjær  af  Morgenens  Gry 

paa  Yinger  og  Seil  og  Se. 

Ja  se,  nu  voxer  den  svale  Vind, 

og  kruser  det  glatte  Speil! 

Hvor  deiligt  stevne  i  Fjorden  ind 

de  hundrede  hvide  Seil! 


Hvad  stunde  I  til  paa  Bølgernes  Vei, 
med  skridende,  skum-dækt  Stavn? 
O  havde  I  Alle,  saa  vist  som  jeg, 
et  Hjem  i  den  nære  Havn! 


44  Hjemfart. 

Nu  stiger  KoUen,  den  dunkel-blaa, 

blandt  Aasernes  Linjer  frem; 

den  kj ender  Dalen,  den  stirrer  paa,  — 

mit  smilende  Barndoms-Hjem. 

Vi  færdes  Alle  paa  Bølgernes  Vei, 

med  Minder  og  Haab  i  Stavn; 

Gud  signe  hvert  Seil,  der  søger,  som  jeg, 

sit  Hjem  i  den  nære  Havn! 

Hvi  banker  Hjertet  saa  høit.  saa  fast, 

hvi  bæver  mit  Indre  nu? 

Ak,  langsom  kun  er  Bølgernes  Hast 

mod  Længselens  bratte  Hu. 

Ja,  havde  jeg  Vinger,  som  Maagen  hist, 

der  svæver  med  vildsom  Flugt, 

da  fløi  jeg  bedre.  —  da  var  jeg  vist 

forlængst  over  Fjeld  og  Bugt. 

Ak,  langsom  kun  er  Bølgernes  Hast 

mod  Længselens  bratte  Hu,  — 

og  derfor  banker  saa  høit.  saa  fast 

mit  higende  Hjerte  nu. 


45 


Om  Høsten. 


1, 

Uveralt,  hvor  Sommer-Glæden 
vinked  os  med  aaben  Favn, 
er  Tungsindighed  og  Savn 
kommet  sagteligt  isteden. 
I  de  første  Høstens  Dage 
drømt  kun  var  Naturens  Gru; 
Sorgens  Aander  sov  endnu 
under  Lundens  Kuppeltage. 

Men  i  Fuglens  sidste  Trille 
var  dog  Savnets  Tone  lagt, 
og  i  Sommer-Glædens  Dragt 
hviled  Egnen  stum  og  stille. 
Stille,  som  en  smykket  Kirke 
efter  sluttet  Aftensang, 
laa  den  sol-belyste  Vang 
under  høie  Hængebirke. 


46  Om  H«steu. 


Længe  vandrede  vi  tause 
mellem  disse  fagre  Trær. 
og  vi  standsed  ofte  der. 
grebne  af  Naturens  Pause. 
Selv  i  Lykken,  selv  paa  Grunden, 
hvor  vort  Livs  Kjerminder  gro. 
var,  ved  Egnens  matte  Eo, 
Hjertets  Lyst  i  Vemod  svunden. 


Men  da  Suk  fra  Fjelde-Lier 
gjennem  alle  Lunde  gik, 
og  da  Lavet  for  vort  Blik 
spredtes  paa  de  dunkle  Stier.  - 
da  blev  Egnens  tause  Dvælen 
mellem  Glædes-Liv  og  Gys 
i  en  varm  Erindi-ings  Lys 
stillet  klarere  for  Sjelen. 


Og  i  Tankens  Liv  formildet 
vinked  nu  den  stille  Egn; 
denne  Vang.  med  Birkes  Hegn, 
var  nu  Sjelens  eget  Billed,  — 
og  fra  disse  lyse  Grene, 
hvor  den  sidste  Irisk  slog. 
gik  en  aandig  Epilog 
over  Sommer-Livets  Scene. 


Om  Hesten.  47 

„Naar  Naturens  Pulse  standse 
i  en  taus  Betragtnings  Stund, 
mens  endnu  den  dunkle  Lund 
bærer  sine  Glædes-Krandse, — 
da  vil  Egnens  Billed  stilles 
paa  din  Vandring  roligt,  helt; 
thi  om  Lidt  er  Veien  delt, 
hvorpaa  Liv  og  Død  skal  skilles." 

2. 

Alfers  Dands  og  grønne  Banker, 
Rosenduft  og  dugget  Blad,  — 
ømt,  som  disse,  følges  ad 
Sommer-Liv  og  lyse  Tanker. 
Løvets  Hvisken,  Fuglens  Triller, 
og  de  klare  Kilders  Røst,  — 
Alt  har  Toner  af  en  Lyst, 
som  naar  Hjertets  Harpe  spiller. 

Derfor  vugges  Sjelen  gjerne 
i  den  varme  Sommer-Luft,  — 
og  med  Flyveham  af  Duft 
stiger  den  mod  Dagens  Stjerne. 
Saa  livsaligt  vakt  og  baaret, 
standser  den  sit  Vingeslag, 
og  kan  dog  i  Glands  og  Dag 
favne  Alt  hvad  den  har  kaaret. 


48  Om  Hesten. 


Med  sin  Pragt  Naturen  drager 
Tanken  fra  dens  Verden  bort,  - 
af  et  Liv,  der  ei  er  vort, 
laaner  den  os  Smil  og  Klage. 
Derfor  vandrede  vi  taiise 
mellem  hine  stille  Trær 
og  sank  hen  i  Vemod  der, 
grebne  af  Naturens  Pause. 


Dybe  Stemmer,  —  Suk,  der  svæved 
fra  det  grane-dunkle  Fjeld, 
Lavets  Flugt  i  Hostens  Kveld, 
har  nu  Sjelens  Vinge  hævet; 
thi  med  dem  var  Grændsen  givet, 
hvor  Naturens  Liv  er  sat, 
værgeløst  mod  Mulm  og  Nat, 
dybest  under  Aandelivet. 


I  det  klare  Aandens  Rige 

Aarets  Skifter  kjendes  ei; 

opad  paa  en  vaarlig  Vei 

vil  den  frie  Tanke  stige. 

Mens  Naturens  Kraft  og  Handling 

stivner  hen  i  langsom  Blund, 

bruger  Aanden  et  Sekund 

til  det  sunkne  Livs  Forvandling. 


Om  Hesten.  49 


Blomsten  af  det  rige  Svundne 
kan  fornyes  i  din  Haand; 
Livet,  der  har  Magt  af  Aand, 
vil  forløse  alt  det  Bundne. 
Derfor  skal  Du  freidigt  male 
Somren  i  din  Vinter- Vraa, 
og  paa  gyldne  Strenge  slaa, 
mens  Naturen  er  i  Dvale. 


Ajender  Du  den  sære  Mythe 
om  den  vise  I  du  ns  Fald? 
Hun  blev  nævnt  i  Guders  Hal 
som  et  natligt  Morkes  Bytte. 
Halvt  en  Hebe,  halvt  en  Psyche, 
blev  dog  snart  den  fagre  Dis 
Vidnet  over  Nordens  Is 
om  et  aandigt  Vaar-Livs  Lykke. 

En  Gang  sad  hun,  skjult  bag  Løvet, 

paa  den  høie  Ygdrasil; 

da  faldt  hendes  Øine  til, 

mens  hun  slumred  duft-bedøvet. 

Derfor  styrted  hun  i  Drømme 

dybest  ned  til  Vintrens  -Ork, 

som  er  evig  taage-mørk, 

og  hvor  Afgrunds-Vande  strømme. 

J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  4 


50  Om  Hesten. 

Asa-Loke,  Heimdal,  Brage 
ilte  did  fra  Gladsheims  Pragt, 
vilde  flux  ved  Euners  Magt 
hendes  Sind  fra  Mulmet  drage. 
Ak,  men  her,  hvor  Natten  raader, 
hendes  indre  Dag  forgik, 
og  med  taare-sløvet  Blik 
stirred  hun  paa  Asers  Gaader. 


Brage  sagde:  .,Jeg  vil  hæve 
Idun  paa  min  stærke  Arm." 
Da,  ved  Sanger-Gudens  Barm, 
kunde  hun  mod  Lyset  svæve. 
Brage  steg  til  Himmel-Borgen, 
og  fra  Skyen  lød  hans  Kvad; 
i  hans  Arm  ved  Harpen  sad 
Idun,  skjøn  som  Vaarens  Morgen. 


Til  Alfaders  heie  Sæde 
stevned  Brage  med  sin  Brud. 
Vaarens  Dis  og  Sangens  Gud 
favnedes  til  Valhals  Glæde. 
Thi  ved  Idun  gives  alle 
Asgaards  Børn  et  vaarligt  Liv, 
og  hun  kan,  som  Brages  Viv, 
aldrig  mer  i  Dybet  falde. 


Om  Hesten.  51 

Og  fra  Valhals  Guder  kommer 
dette  Bud  til  Nordens  Æt, 
hver  Gang  Jorden,  stum  og  træt, 
hviler  i  sin  Eftersommer: 
Idun  frelses  og  formæles, 
naar  din  Mulm-Tid  forestaar; 
Idun  er  din  indre  Vaar, 
som  ved  Sangens  Magt  besjeles. 

Ja,  det  Bedste,  Norden  eier, 
er  dog  denne  dybe  Køst, 
som  i  Mulm  og  natlig  Dyst 
altid  lover  Aanden  Seier. 
Derfor  vil  jeg  freidigt  male 
Somren  i  min  Vinter-Vraa, 
og  paa  gyldne  Strenge  slaa, 
mens  Naturen  er  i  Dvale. 


62 


S  ol- Virkning, 

efter  et  Maleri  af  Gude. 


iilQelds  under  Granelien 

er  der  et  aabent  Bakkeheld; 

der  sl3'nger  sig  Sæter-Stien,  — 

der  styrter  det  skummende  Fossevæld. 

Luften  er  skinnende,  blaalig-hvid ; 

det  er  Midsommer-Sol  og  Middags-Tid. 


De  tindrende  Straaler  spille 
paa  Elven  under  den  mørke  Bred, 
og  Skum-Taagen  svæver  stille, 
hvor  Fossen  haster  i  Dybet  ned. 
Der  vandrer  Elven  en  lønlig  Vei,  — 
selv  Midsommer-Solen  kj ender  den  ei. 


Sol-Virkning.  53 

Men  Skumringen  under  Fjeldet 

er  svjøM  i  den  gyldne  Straaleflod; 

se,  Granen  paa  Bakkeheldet 

har  skinnende  Top  og  skygget  Fod. 

Ved  Stien  sitrer  med  Sølverblink 

den  blomstrende  Lyng,  den  mosede  Brink. 

Hvor  ensom  og  taus  er  Kleven! 

der  er  intet  Spor  i  den  gyldne  Sand; 

den  fattige  Plet  er  bleven 

et  lille  glimrende  Fabel-Land. 

Forstyr  ei  den  dybe,  dre^mmende  Fred,  — 

lad  Skoven  skygge  dit  higende  Fjed! 


54 


En  Drossel. 


jun  Mur  af  Klipper  steg  fra  Strandens  Brem,. 

og  sagte  bølgede  sig  lienad  dem 

en  luftig  Taagerække. 

Og  Birkeskoven  paa  den  lave  Strand 

sin  Fylde  speiled  i  det  klare  Vand, 

der  bar  min  lette  Snekke. 


I  Skovens  Dunkelhed  en  Drossel  sad, 

og  gjennem  Lovet  klang  dens  fulde  Kvad, —  J 

og  Egnen  lytted  stille.  \ 

En  sagte  Aande  strøg  den  mørke  Fjord, 

og  Aftnens  Lysning  over  Skoven  for 

ved  Droslens  første  Trille. 


En  Drossel.  55 

Hvor  Skyggen  ruged,  og  hvor  Lyset  faldt, 
den  skjulte  Sanger  g^od  sit  Liv  i  Alt 
fra  Skov-Paulunets  Grene; 
og  mens  min  Snekke  gled  i  Natten  lien, 
gav  Droslens  Tone  mig  saa  smukt  igjen 
den  hele  Aften-Scene. 


56 


I  Uveiret. 


Tilfj( 


fjelds,  i  sporks  Ensomhed, 
en  Vandrer  gaar  med  tunge  Fjed,  — 
og  hvor  han  standser,  hed  og  træt, 
og  lytter  fra  sin  Hvileplet, 
han  hører  kun  sit  Hjerte  slaa 
og  i  det  Fjerne  Fossen  gaa. 
Men  vendes  da  hans  Blik  mod  Sky, 
det  driver  ham  afsted  paa  Ny; 
thi  over  Aasen  falder  nu 
et  Skjær  af  Aftenrøden  mat, 
og  stiller  for  den  Trættes  Hu 
sit  Varsel  om  den  nære  Nat. 


Da  trækker  der  en  Byge  op 
i  Taage-Mulm  om  Klippetop,  - 
og  derfra  sendes  Vindstød  ud 
som  Uveirs-Nattens  Sendebud. 


I  Uveiret.  57 

Den  stumme  Kveld,  den  øde  Egn 
belives  nu  af  Skrækkens  Tegn. 
Der  hvisler  Lyn  om  Fjeldets  Tag, 
og  flux,  med  truende  Gestalt, 
opvoxer  Sky  paa  Sky  der-bag,  — 
og  nu  med  Torden  og  med  Storm 
de  rulle  frem  i  Alpeform, 
til  Himlen  dækkes  overalt. 


En  Bæven,  som  ei  tvinges  kan, 

betager  da  vor  Vandringsmand; 

han  studser  ved  hvert  Drøn,  hvert  Lyn, 

der  slaar  hans  -Øre  og  hans  Syn,  — 

og  hildet  i  Naturens  Strid, 

han  jages  raadvild  hid  og  did ; 

men  ingensteds  er  der  et  Ly, 

hvortil  for  Veiret  han  kan  fly,  — 

og  derfor  paa  den  steile  Skrent 

han  søger  at  beherske  nu, 

med  øiet  og  med  Tanken  spændt, 

i  een  Betragtning  Veirets  Gru. 


I  Skumring,  som  ved  Lynets  Ild 
opklares  selsomt  af  og  til, 
han  skuer  ind  i  Himlens  Ørk, 
hvor  Skyers  Vrimmel,  tung  og  mørk, 


58  I  Uveiret. 

adsplittes  vildt,  og  samles  dog 
som  i  et  dybt,  uhyre  Tog. 
Mens  Masser  af  den  morke  Hær 
lienrulle  lavt  og  rædsomt  nær, 
staa  atter  truende  bag  dem, 
som  dannede  ved  Tordnens  Bliv, 
i  dette  vilde  Perspektiv 
de  nye  Sky-Kolonner  frem. 


Hvor  mægtigt  rager  Fjeldet  ind 
i  Skyers  Kamp  med  sne-dækt  Tind ! 
Hvor  mægtigt  sænkes  det  igjen, 
og  strækker  sine  Kødder  hen, 
blandt  Ur  og  Lyng,  mod  Bakkeheld, 
der  atter  stige  op  til  Fjeld, 
hvorover  Blikket  skimte  kan 
i  Mulm  og  Glød  et  Jøtun-Land, 
hvis  Alperække,  rodlig-hvid, 
fremglimter  som  den  Ijerae  Leu-, 
hvorfra  de  dunkle  Magiers  Strid 
er  stormet  ud  i  Nattens  Veir !  — 


Den  nys  Forsagtes  Aand  er  vakt 
ved  dette  store  Billeds  Magt. 
Hvad  Ordet  kun  kan  skildre  delt,^ 
han  skuer  som  et  samlet  Helt; 


1  Uveiret.  59' 

thi  nu  er  Form  og  Klang  og  Glands 

fortolket  i  hans  indre  Sands,  — 

og  uvilkaarligt  er  hans  Haand 

strakt  ud  med  Kraft  mod  Fjeldets  Top, 

som  om  han  selv  var  Veirets  Aand. 

Og  slog  nu  Lynet  i  hans  Barm, 

da  steg  han,  som  Elias,  op 

med  freidig  Sjel  i  Flamme-Karm. 


60 


Mindets  Bæger. 


1  Kosenlund,  under  Sagas  Hal, 
der  gj  emmer  hellige  Minder, 
med  sagte-rislende  Bolgefald 
den  klare  S«kkva-Bæk  rinder. 
Der  er  en  Kalk  saa  sød  og  sval 
af  dette  Væld  at  tømme, 
og  Nordens  Mænd,  fra  Fjeld  og  Dal, 
gaa  did  i  vaagne  Drømme. 


Thi  Elven  nynner  et  gammelt  Kvad, 
der  bæres  vidt  over  Strande, 
om  Asers  Drot,  som  ved  Bredden  sad, 
og  drak  af  rislende  Vande. 


Mindets  Bæger.  61 


Mens  Sagas  Aand  i  denne  Drik 
det  Svundne  aabenbared, 
stod  Fremtids  Syn  i  Odins  Blik, 
af  Mindets  Glands  forklaret. 


Vi  vandre  da  til  den  klare  Str^m 

i  Sagas  fredede  Kige; 

vort  Nordens  lyseste  Fremtids-Dr^om 

vil  der  af  Bølgerne  stige. 

Thi  Odins  Æt  har  intet  Væld, 

der  mere  lifligt  kvæger, 

end  dette  Haab  for  Nordens  Held, 

der  bor  i  Mindets  Bæger. 


62 


Stiidenter-Sang. 


Vi  færdes  med  Lyst  paa  den  steileste  Vei, 

vi  følge  vor  ledende  Stjerne; 

som  blaanende  Bjerg  over  skov-dunkel  Hei, 

staar  Vandringens  Maal  i  det  Fjerne. 

Vort  Løsen  blandt  Fjeldene  klinger, 

os  Foden  har  vaarliffe  Yinger. 


Fra  duftende  Yang  og  fra  fjeldbygget  Hal, 
fra  Lundenes  inderste  Gj  emmer, 
vi  høre  paa  Yeien  et  manende  Kald, 
og  lytte  til  varslende  Stemmer. 
Da  finde  vi  Opgangen  banet 
til  Kiget,  som  Tanken  har  anet. 


Studenter-Sang.  63 

Og  skilles  vi  ad  i  de  vexlende  Spor, 
hvor  Aanden  sin  Genius  fatter,  — 
vi  kjende  dog  Alle  det  bindende  Ord, 
der  samler  os  broderligt  atter. 
Da  hvile  de  Skatte,  vi  dele, 
i  Lys  fra  det  vinkende  Hele. 


Og  naar  vi  tør  standse  det  higende  Fjed, 

da  skue  vi  vidt  over  Norden, 

og  udstrø  den  vingede,  skinnende  Sæd 

til  Grøde  for  Fædrene-Jorden. 

Da  kommer  i  høstlige  Dage 

vort  Foraar  med  Krandse  tilbag-e. 


64 


Studenternes  Bal- Vise. 


Vor  flygtige  Lyst,  mens  i  Dandsen  vi  træde, 

gjenlyder  i  Strengenes  Klang; 

men  Hjertets  Væld  af  dybere  Glæde 

vil  hæves,  og  tone  i  Sang. 

Med  Vaarens  Eøst  vort  Kvad  vi  sjunge; 

thi  Vaar  og  Toner  paa  Fuglens  Tunge, 

de  hilses  og  følges  ad,  — 

og  her  til  den  fagreste  Rad 

af  Roser  og  Liljer  vi  bringe  vort  Kvad. 


Studenten,  der  sysler  med  Pennen  og  Bogen, 
han  har  dog  en  vaarlig  Hu. 
Han  tænker  tit,  hvor  han  sidder  i  Krogen: 
Ak,  var  Du  som  Fuglen  nu! 


studenternes  Bal- Vise.  66 

saa  fri  som  Skovens  Fugl,  der  iler, 

naar  Længslen  vaagner,  naar  Himlen  smiler, 

med  Lyst  fra  det  skyggende  Blad, 

og  bringer,  i  Straalernes  Bad, 

til  Koser  og  Liljer  sit  sødeste  Kvad! 


Og  her,  under  Glands  af  de  straalende  Kjerter, 

en  Vaar-Himmel  hilse  vi,  — 

og  Sangen  stiger  af  higende  Hjerter, 

og  her  er  vor  Vinge  fri. 

Her  kan  vor  Længsel  sin  Flugt  begynde; 

thi  Hjertets  Drømme  og  Vaarens  Ynde 

vil  favnes  og  følges  ad, 

mens  her  til  den  fagreste  Kad 

af  Koser  og  Liljer  vi  bringe  vort  Kvad. 


J.  Welhaven's  Skrifter.     V, 


66 


Seil  og  Anker. 

1  Havnen,  klart  til  at  gaa  ud, 

er  lagt  paa  Svai  for  Vindens  Bud 
det  stolte  Barkskib  Svanen. 
Nu  feles  Morgenvindens  Pust,  — 
nu  letter  Skibet  Anker  just, 
og  flagger  fi'a  Mesanen. 


Med  stærke  Eyk  og  afl^rudt  IQang 
arbeider  Spillets  tunge  Gang, 
mens  Bunden  Ankret  holder. 
Des-bedre  leber  Toug  i  Blok, 
og  Kivver,  Forstag-Seil  og  Fok 
slaar  ud  de  hvide  Folder. 


Seil  og  Anker,  .  67 

Det  heiste  Bram-Seil  er  alt  fyldt 
af  Morgnens  Aande,  og  forgyldt 
af  Sol-Opgangens  Flamme, 
Tilsidst  er  ogsaa  Ankret  let,  — 
og  strax  har  Svanen  mærket  det, 
og  seiler  i  det  Samme, 


Den  seiler  paa  en  dyrt-kjøbt  Fragt, 
og  under  Skibets  Dæk  er  bragt 
en  eventyrlig  Vare: 
et  Folk,  der  gaar  fra  Gaard  og  Brug, 
et  Bygdelag,  med  Disk  og  Dug, 
vil  over  Dybet  fare. 


Fra  Dalens  Fred,  fra  Hjemmets  Strand, 

de  søge  deres  Drømmes  Land 

i  Vestens  dybe  Fjerne. 

Savannen  gj emmer  deres  Skat, 

og  over  Ahorn-Skovens  Nat 

staar  deres  Lykke-Stjerne, 


Paa  Haabets  Fart,  ved  Vindens  Bud, 
den  første  Flig  de  folde  ud 
-af  deres  dunkle  Planer; 

5* 


68        .  Seil  og  Anker. 

som  heie  Seil  i  Morgenvind 
bevæges  deres  Hjernespind 
mod  ubekj  endte  Baner. 


Men  og,  som  Havnens  dybe  Bund, 
der  holder  fast,  og  slipper  kun 
med  Nød  en  Seilers  Anker, 
har  vist  det  stille  Fædre-Hjem 
i  Afskeds-Timen  grebet  dem 
med  Hjertets  dybe  Tanker. 


69 


Flygtningen. 


X  aa  Eeden  ved  Pillau  ligger  en  Brig, 

der  holdes  klar  til  at  lette  Anker; 

i  Blæsten  hvine  dens  Master  og  Kig, 

og  Bølgen  slaar  op  om  dens  glindsende  Planker. 

Kaptainen  har  Kikkerten  vendt  mod  Land, 

og  øiner  en  Baad,  der  styrer  mod  Briggen; 

da  er  det  paa  Tide,  —  da  raaber  han : 

„Hiv  under  Ankret!  —  de  komme  med  Giggen/" 


Mens  prøvede  Mænd  ved  Spillet  staa, 
og  Ingen  ombord  vil  Arbeidet  svigte,  — 
mens  Seil  skal  sættes  fra  Stag  og  Kaa, 
er  Baaden  et  øieblik  tabt  af  Sigte; 
men  se,  —  nu  farer,  i  Blæst  og  Fraad, 
den  ventede  Gig,  som  om  den  var  jaget, 
■og  bag  den  haster  en  anden  Baad, 
der  bærer  den  preussiske  -Ørn  i  Flaget. 


70  Flygtningen. 

Men  Giggen  gaar  let,  —  nu  lægger  den  tiU 
og  snart  er  den  hængt  i  Taljer  og  Stroppe; 
nu  standses  just  det  hivende  Spil,  — 
der  høres  et  Raab,  at  Ankret  er  oppe. 
Saa  strækkes  Skjøder  og  Fald  med  Flid, 
og  Alt  er  klart,  tilveirs  og  forneden. 
Da  kuler  det  skarpt,  og  Søen  gaar  hvid, 
og  Briggen  gjør  Fart,  og  seiler  af  Eeden, 


Og  nu  først  mærkes  en  Fremmed  ombord, 
en  Passager,  som  Giggen  har  hentet. 
Han  sidder  saa  taus,  og  fast  uden  Spor 
af  Liv  er  hans  Aasyn,  hvor  Sorgen  staar  prentet. 
Han  passer  ei  godt  til  det  skummende  Blaa,  — 
hans  Manddom  er  underligi  bøiet  og  blegnet. 
Saa  brudt  er  kun  den,  der  i  Fængselets  Vraa 
har  stirret  for  længe,  og  Dagene  regnet. 


Han  kom  fra  Land  som  det  jagede  Yildt, 
der  -springer  tilsidst  i  de  rullende  Bølger; 
men  Havet  har  dog  ei  hilset  ham  mildt, 
og  Stormen  paa  Dybet  er  nu  hans  Forfølger. 
Med  mindskede  Seil,  med  sitrende  Skrog, 
den  prægtige  Brig  i  Bygerne  krænger; 
saa  godt  den  styi-es,  mister  den  dog 
i  vældige  Styrtninger  Kær  og  Stænger. 


Flygtningen.  71 

Mens  Ugerne  gaa,  blandt  Banker  og  Rev 

det  ængstede  Skib  er  jaget  og  tumlet. 

Paa  Vagten  ved  Nat,  i  Kuling  og  Drev, 

har  Mandskabet  tit  om  den  Fremmede  mumlet. 

De  tale  med  Gru  om  det  stirrende  Blik 

og  Sukket,  der  hult  som  et  Forvarsel  lyder, — 

de  have  et  Sagn  om  et  Skib,  der  forgik, 

fordi  der  ombord  var  en  skummel  Forbryder. 


Mens  Briggens  Kaptain  ved  bedre  Besked, 
og  taaler  ei  Sladder,  der  fores  for  længe; 
nu  standser  han  den  med  en  tordnende  Ed, 
og  siger  med  Haan  til  de  begede  Drenge: 
„Hvor  staar  Eders  Kurs,  hvor  vil  I  dog  hen 
med  Kjerringesnak  paa  de  brusende  Vande? 
Hvad  har  han  forbrudt  ?  —  Hans  Dolk  var  en  Pen, 
og  sværmende  Tanker  hans  farlige  Bande." 


Saa  lyder  Kommando,  —  hver  Mand  paa  sin  Plads 
har  faaet  en  Gjerning,  der  maa  tages  vare. 
Den  Fremmede  kun,  paa  den  haarde  Seilads, 
kan  sidde  i  Tanker,  og  Kræfterne  spare. 
Han  endser  kun  lidt,  i  Uveirets  Brag, 
om  Søen  slaar  ind  og  skyller  ham  over; 
paa  Dækket  han  er  ved  Nat  og  ved  Dag, 
og  hefter  sit  Blik  paa  de  voxende  Vover. 


72  Flygtningen. 

Den  sidste  Nat  af  den  langsomme  Fart 
er  Himlen  sort,  og  Alle  maa  vaage. 
Det  lendsende  Skib  skal  nu  holdes  klart 
af  Kysten,  der  ligger  i  Mulm  og  i  Taage. 
Og  nu  har  Mismod  grebet  Enhver,  — 
nu  vaagner  en  tung  Erindring  med  Styrke; 
thi  forrige  Aar  i  Farvandet  her 
led  Briggen  et  Tab  i  det  natlige  Mørke. 


En  sytten-aars  Dreng  gik  her  overbord; 
hans  Kaab  om  Hjelp  var  i  Stormen  at  høre,  — 
og  Ingen  har  glemt  det  hvinende  Ord, 
der  skar  som  et  Sværd  i  det  lyttende  Øre. 
Der  lød  en  Køst  i  hans  angstfulde  Eaab 
af  al  den  Kval,  som  i  Hav-Dybet  blunder; 
han  svømmede  længe  med  svindende  Haab, 
og  kunde  ei  frelses,  —  og  maatte  gaa  under. 


Og  nu  er  Natten  atter  saa  mørk, 
og  Frygten  er  vakt  i  det  dobbelte  Ode. 
Hvad  Magt  har  et  Liv  i  den  brusende  ørk, 
hvor  Skibet  gaar  mulm-dækte  Kædsler  imøde? 
Kaptainen  ser  ud  i  den  kulsorte  Nat,  — 
og  Seilere  varsles  i  ængstende  Timer; 
Lanternen  i  Taagen  lyser  kun  mat, 
Kanonerne  løses,  og  Skibs-Klokken  kimer. 


Flygtningen.  73 

l^u  stilner  det  af,  og  Dagningen  gryr,  — 
den  mødige  Brig  i  Dønningen  slingrer; 
hist  dukker  af  Sø-Brynet  Lindesnæs  Fyi-, 
og  Maagernes  Skrig  over  Bølgerne  skingrer. 
Da  spørges:  Hvor  er  den  Fremmede  nu?  — 
De  søge  forgjæves,  —  han  er  ei  at  finde. 
Saa  standse  de  Alle,  med  Studsen  og  Gru, 
og  drage  hans  sorgfulde  Billed  til  Minde. 


Han  gik  overbord  paa  den  farlige  Vagt, 
da  Skibs-Klokken  kimede  traurig  og  bange. 
Med  Dybet  havde  han  sluttet  en  Pagt 
om  Frihed  og  Fred  for  den  martrede  Fange. 
Han  kom  ombord  med  et  svindende  Haab, 
med  Asken  af  Manddommens  glødende  Varme; 
der  var  ingen  Kamp,  og  der  hørtes  ei  Raab, 
da  Bølgerne  tog  ham  i  knugende  Arme. 


74 


Tidens  Løsen. 


uaa  lummer-tung,  saa  fuld  af  Uveirs-Gru, 
har  sjelden  Luften  ruget  over  Jorden, 
som  Tidens  Skj^er,  der  fortættes  nu, 
og  føde  Angster  for  den  nære  Torden. 


Hver  Visdoms-Lære,  hvorved  Slægter  hang, 
hvert  Haab,  der  hæved  Hjerterne  fra  Støvet, 
er  nævnt  og  paakaldt  under  Tidens  Trang, 
og  veiet  atter,  og  af  Tvivlen  prøvet. 


Ja,  Tvivlen  vækkes  ved  hvert  Mindeblad, 
der  melder  om,  hvad  der  er  lært  og  handlet; 
den  ser  det  Tænkte  gjennem  Seklers  Rad 
i  Ord  og  Daad  forvansket  og  forvandlet. 


Tidens  Løsen.  75 

Og  Slægtens  Mismod  møder  overalt 
den  halve  Sandhed  og  den  halve  Virken; 
som  en  formummet,  gaadefuld  Gestalt 
er  Aanden  sat  i  Staten  og  i  Kirken. 


Og  mangen  Forsker  maa  sit  Blik  nedslaa, 
og  mange  glade  Røster  ere  kvalte, 
fordi  hvert  Glimt  forsvinder  af  det  Blaa, 
som  Grublen  fordmn  eller  Letsind  malte. 


Vidt  gjennem  Verden  gaar  et  angstfuldt  Gys; 
thi  Folke-Dybet  rj^stes,  som  et  Fængsel, 
af  vilde  Eaab  paa  Frihed  og  paa  Lys, 
og  kj  ender  nu  ei  Grændser  for  sin  Længsel. 


Mens  Kunst  og  Viden  i  sin  Blomstring  staar, 
mens  Ingen  mer  kan  dem  i  Vexten  hindre, 
har  Slægtens  Masser  dog  endnu  et  Kaar, 
som  Skygge-Planter  i  en  Urskovs  Indre. 


Frihed  og  Lys !  —  Der  er  en  Fabel-Egn, 
hvor  Længslens  Iver  vil  Pauluner  bygge, 
med  intet  Grændseskjel  og  intet  Hegn, 
med  idel  Solskin  og  med  ingen  Skygge. 


76  ^         Tidens  Lesen. 

Hvor  aabnes  Vei  for  dette  nye  Liv,  — 
hvo  gaar  foran,  som  Kæmper  og  som  Seer? 
hvor  er  den  Halvgud  nii,  der  har  et  „Bliv" 
til  Folke-Lænffslens  brændende  Ideer? 


Ak,  Ingen  svarer  paa  det  høie  Kaab,  — 
mens  Nuet  drømmer  om  det  fjerne  Gode. 
For  lyst  er  atter  Filantropens  Haab, 
og  denne  Jord  er  kun  en  dunkel  Klode. 


Lyksalig  Den,  som  Tidens  Nød  har  bragt 
den  trygge  Glæde  og  den  stille  Dvælen 
ved  Friheds  Kjerne,  der  er  dybest  lagt, 
som  alle  Savns  Forligelse,  i  Sjelen! 


I  Tidens  Raab,  der  ryster  Templets  Hvælv, 
og  bringer  Statens  Skranker  til  at  vige, 
han  hører  Varsels-Stemmen :  „Frels  Dig  selv! 
vær  fri  osf  from  i  dine  Tankers  Risfe!" 


I  ham  besegler  Tiden  sin  Ide, 
og  i  hans  Indre  er  dens  Gjerning  tolket, 
naar  den  med  Friheds-Løsnets  Lyst  og  Ve 
har  vakt  en  Hær  af  Slumrende  i  Folket. 


Tidens  Leseii,  7T 

Thi  intet  Dogma,  ingen  Tlieori, 
og  ingen  Helt,  og  heller  ingen  Tænker, 
skal  sige  mer  til  Slægten :  „Du  er  fri,  — 
nu  svandt  det  sidste  Tryk  af  dine  Lænker!" 


Kun  Sandheds-Kraften  i  en  Samfunds-Aand, 
blandt  gud-opfyldte,  frie  Individer, 
kan  løse  Verden  af  de  gamle  Baand, 
og  lede  Slægten  frem  mod  lyse  Tider. 


78 


Alfeland. 

lilhavs,  i  Vest  for  Helgelands  Skjær, 

der  svømmer  en  0  paa  de  skinnende  Vover; 

men  kommer  en  Gang  en  Seiler  den  nær, 

da  sænke  sig  Skyer  derover,  — 

og  skjult  er  da  den  hinkende  Strand, 

og  Ingen  kan  øen  bestige. 

Med  Tanken  kun  tør  Kystboen  hige 

mod  Vest  til  det  deilige  Alfeland. 

Han  ser  i  Syd,  i  -Øst  og  i  Nord 

kun  truende  Fjeld  over  sortladne  Vande; 

det  strømmende  Sund,  den  bugtede  Fjord 

er  lukket  af  traurige  Strande. 

Men  dybt  i  Vest,  naar  Solen  gaar  ned, 

han  finder  med  speidende  -Øie 

den  fagre  -0,  hvis  bølgende  Høie 

hæve  sig  mildt  fra  den  glimrende  Bred. 


Alfeland.  79 

Ja,  der  er  smukt  paa  Strand  og  paa  Vang, 
hvor  Smaavover  rulle  mod  vaargrønne  Enge,  — 
hvor  Svaner  i  Tog  henglide  med  Sang, 
mens  Havfruen  spiller  paa  Strenge. 
Saa  blank  som  Guld  er  den  rolige  Sø, 
og  hist  over  Alfernes  Kede 
er  Himlen  smykt  med  Koser,  der  sprede 
Ojenskin  og  Duft  paa  den  tryllende  0. 

Du  kjender  vel  den  drømmende  Fugl, 

der  ligger  paa  skummende  Bolger  og  blunder? 

Hvor  er  dens  Hjem,  hvor  findes  det  Skjul, 

hvortil  den  i  Drømmene  stunder? 

Den  søger  ei  Land,  —  den  bygger  ei  der, 

hvor  Klipperne  stige  af  stridige  Strømme; 

dens  Hjem  er  i  Vest,  —  den  stunder  i  Drømme 

til  -Øen,  der  hviler  i  Eosernes  Skjær. 

Ak,  hvo  der  var  saa  tryg  og  saa  fri 

som  Fuglen,  der  vugges  og  blunder  paa  Bølge, 

og  kunde  mod  Vest,  fra  Længselens  Sti, 

henbæres  i  Drømmenes  Følge,  — 

og  vaagne  ved  den  vinkende  Strand, 

og  lande  blandt  skinnende  Vover, 

før  Skyen  slaar  sin  Vinge  derover 

øg  dækker  det  deilige  Alfeland! 


80 


Harpen  i  Borgen. 


X  aa  Klippetinde  i  Birtingsland 

en  skinnende  Borg  sig  liæved. 

Den  stod  under  Skj  paa  en  Afgrunds  Kand^ 

hvor  speidende  -Ørne  svæved. 

Pen  stirrede  ud  over  J^ernest  Vang, 

den  speiled  sig  stolt  i  Voven, 

hvor  Floden  lagde  sin  Slangegang 

i  Dybet  af  Egeskoven. 

Og  trindt  om  Borgen  en  Leir  var  sat 
af  Telte,  som  Skoven  spændte; 
der  var  under  Løvet  en  kjølig  Nat, 
naar  Solen  som  klarest  brændte,  — 
og  Floden,  der  bar  en  sitrende  Brem 
af  Lys  paa  de  tause  Vande, 
den  veg  til  Side,  og  bugted  sig  frem 
mod  Skyggen  af  mørke  Strande. 


Harpen  i  Borgen*      '  81 

I  dmmmende  Stilhed  Borgen  stod, 

med  kn eisende  Spir  og  Volde; 

men  Sagnet  vaagnede  ved  dens  Fod, 

og  hvisked  til  Herrer  bolde: 

„Den  fagreste  Fe,  der  sysler  i  Løn, 

omdreier  sin  Ten  herinde,  — 

det  klingende  Guld  af  en  springende  Brønd 

hun  lægger  i  Traad  og  Tvinde." 


Da  drog  i  Skoven  en  vældig  Hær 

af  Herrer  og  Vaabensvende ; 

de  søgte  Borgen  med  vildt  Begjær, 

og  vilde  dens  Mur  berende. 

Den  knusende  Væder  til  Stød  blev  lagt, 

og  drøned  mod  Portens  Plader,  — 

den  susende  Slynge  brugte  sin  Magt 

mod  Gitter  og  Marmor-Kvader. 


Men  Port  og  Mure  sluttede  fast 

som  Klippen,  hvorpaa  de  stode, 

og  Kæmperne  vare,  da  Vaabnet  brast, 

som  daarede  Mænd  tilmode. 

Da  fremtren  flux  paa  den  aabne  Gang, 

der  gik  over  Portens  Bue, 

mens  Aftnen  gløded  paa  Skov  og  Vang, 

den  deilige  Borgens  Frue. 

J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  6 


82  Harpen  i  Borgen. 

Hun  hæved  Stemmen,  og  strakte  sin  Arm 
mod  Kæmpernes  mørke  Vrimmel, 
og  holdt  en  strengeløs  Harpe-Karm 
i  Glandsen  af  Aftnens  Himmel: 
„Vig  bort  fra  Borgen,  du  vilde  Hær! 
thi  Mm-en  kan  dog  ei  sprænges, 
før  denne  Karm,  som  jeg  løfter  her, 
fuldendes  og  helt  bestrenges. 


Det  Spind,  der  virkes  af  sprudlende  Guld, 

vil  engang  i  Harpen  klinge,  — 

og  naar  den  er  stemt,  og  Klangen  er  fiild, 

skal  Gitter  og  Kvader  springe. 

Da  leger  den  duftende  Foraars-Vind 

i  Hallen  og  snevre  Gange, 

da  di-ager  Livet  i  Borgen  ind, 

med  Løv  og  med  Fuglesange." 


Saa  bortdrog  Hæren,  med  slukket  Mod, 

og  spredtes  til  alle  Sider, —  ■ 

og  atter  di-ømmende  Borgen  stod  f 

i  skiftende,  lange  Tider. 

Nu  er  paa  Klippen  en  Kest  igjen 

af  Borgens  Volde  og  Taarne; 

men  gribende  Toner,  der  gik  fra  den, 

er  vidt  over  Landet  baarne. 


Harpen  i  Borgen.  83 

"Thi  Harpen  har  klinget  i  Borgehal 
med  alle  de  gyldne  Strenge, 
og  Spillets  vældige  Tonefald 
har  kunnet  Murene  sprænge. 
Den  skyggede  Flod  med  svulmende  Gang 
har  baaret  dets  Gny  paa  Voven, 
og  Harpens  mægtige  Efterklang 
har  bruset  fra  Egeskoven. 


84 


Høifjeldet. 

lløit  over  de  norske  Dales  Pragt 
et  Eige  blandt  Skyer  er  vidt  udstrakt^ 
og  Klipper  hæve  sig  der  igjen 
af  ødemark  og  af  Kjern  paa  Fjeld, 
og  Sneens  Tepper  brede  sig  hen 
paa  alle  de  sorte  Klippers  Knæ, 
og  over  de  voxende  Kildevæld 
har  Isen  lagt  den  taarnede  Bræ. 


Paa  ødemark,  under  Jøklers  Mur, 
der  styrter  og  stimler  den  vilde  Ur,  — 
der  gror  Guldskj ægget  paa  Klippeblok^ 
og  Sølverlokker  paa  Klippetind,  — 
der  fostres  de  flygtige  Keners  Flok, 
og  farer  som  Blæst  over  Ur  og  Myr,  — 
der  drømmer  det  Alt  i  Jægerens  Sind, 
og  vaagner,  og  klinger  i  i]ventyr. 


I 
I 


Hmfjeldet.  85 

Saa  friskt  det  klinger,  det  er  dog  ligt 
et  Heden-Olds  Billed,  et  Edda-Digt. 
Som  Riser  de  sorte  Klipper  staa, 
og  friste  dit  Sind  med  Higen  og  Frygt,  — 
i  hvert  et  Syn,  som  Du  stirrer  paa, 
har  Fjeldets  Jetter  en  Gaade  lagt; 
men  Asers  Æt,  med  Kraft  og  med  Kløgt, 
tør  træde  den  nær  og  spilde  dens  Magt. 


Med  friere  Liv,  med  fuldere  Klang 
gaar  Sagnet  igjen  paa  den  grønne  Vang, 
og  medens  det  bæres  fra  Mund  til  Mund, 
indblander  Fjeldet  sin  Røst  deri, 
og  slynger  Skredet  i  Dalens  Bund, 
og  sender  i  Lundene  Stormens  Gny, 
og  lader  Fossen  bruse  forbi 
det  Hegn,  hvori  Sagnet  fødes  paa  Ny. 


Saa  stige  de  mægtige  Aander  ned 
til  Dalens  lyttende  Arnested, 
og  Blikket  hos  Folket  er  opad-vendt, 
og  Tanken  stiger  i  Sagnets  Spor, 
og  Sjelens  Vinge  er  vidt  udspændt 
med  Anelsens  Kraft  i  Høidernes  Storm, 
hvor  Himlen  virker  af  Skyers  Flor 
et  Slør  om  Jordens  mægtigste  Form. 


86  Heifjeldet. 

Det  Hjem  for  Sagnet  fra  Heden-Old, 
den  Klippe  i  Sky,  skal  ei  kaldes  gold; 
dens  brusende  Strøm  er  et  Livsens  Bad,, 
og  Veirets  Klang  fra  dens  hævede  Bryst 
henbæres  vidt  som  et  aandigt  Kvad. 
Der  flyder  et  rigt  Fornyelsens  Yæld, 
der  lyder  en  stolt  Forjettelsens  Rest 
til  Asers  Stamme  fra  Norges  Fjeld. 


Sangfuglens  Rede. 


X!jn  Hjøstdag  saa  jeg  i  et  Tornekrat 
en  Sangfugls  Rede,  der  var  længst  forladt. 
Blandt  nøgne  Kviste  hang  de  tørre  Straa, 
og  visne  Blade  under  Busken  laa. 


Jeg  kom  ihu,  hvor  blideligt  en  Gang 
i  dette  Hjem  blev  fostret  Vaarens  Sang; 
jeg  maatte  tænke  paa,  hvor  frisk  og  blod 
den  første  Trille  her  i  Morgnen  lød. 


Fra  Rosenbuskens  skyggedunkle  Ly 
gik  Tonefylden  vingeklædt  mod  Sky, 
og  Skoven  vaagnede,  og  Blomst  og  Blad 
med  Bæven  hørte  paa  det  unge  Kvad. 


88  Sangfuglens  Rede. 

Og  Tonen  steg,  og  Eoserne  sprang  ud, 
og  vidt  drog  Sangen  som  et  Glædes-Bud. 
og  lød  saa  længe,  til  den  hørtes  kun 
som  Vaarens  Efterklang^  i  Høstens  Stund. 


Ved  Krattet  hist  jeg  kom  det  Alt  ihu, 
og  gjennem  Sjelen  gik  en  stille  Gru; 
jeg  maatte  tænke  paa  et  Sanger-Biyst, 
der  skj  elver  toneløst  i  Livets  Høst. 

Som  Fuglens  Kede,  mellem  Torn  og  Kvist, 

det  findes  øde  og  forladt  tilsidst;" 

dets  Blomst  er  visnet,  men  dets  Brodd  er  gjemt,- 

dets  Sang  er  længst  forsvunden  og  forglemt. 


89 


Hjemmets  Magt. 


X  aa  Vandring  skyndte  sig  fra  Nordens  Hast 

ei  blot  de  aldrig  trætte  Fugle-Skarer; 

thi  ogsaa  Seilerne  forlod  vor  Kyst, 

og  søgte  syd-paa  gjennem  Havets  Farer. 

Ja,  selv  de  lunefulde  Skyers  Tog 

gik  nu  med  uforandret  Flugt  fra  Norden, 

og  ak,  tilsidst  en  Længsels-Tanke  di'Og 

mit  Sind  til  Vandringen  fra  Fosterjorden. 

Som  i  en  Drøm" jeg  saa  det  fjerne  Land, 
med  milde  Bjerge  over  Eng  og  Vove, 
med  Marmor-Slotte  paa  den  lyse  Strand, 
med  vaarlig  Høst  blandt  immer-grønne  Skove. 
Og  overalt  jeg  gik  med  travle  Trin, 
blandt  Nuets  Pragt  og  Seklernes  Ruiner; 
men  Bjerg  og  Skov  og  Bolig  og  Ruin 
saa  ned  paa  Vandreren  med  kolde  Miner. 


90  Hjemmets  Magt. 

Og  hvor  jeg  dvælede,  og  hvor  jeg  gik, 
det  var  som  Alt  var  hemmeligt  og  lukket,  — 
og  Drømmen  kom,  med  Toner  og  med  Blik 
fra  Hjemmets  Arne,  der  for  mig  var  slukket; 
og  ensom  drev  jeg  i  en  Folkestrøm, 
og  var  et  Fnug  i  denne  dybe  Vrimmel,  — 
da  vaagned  jeg  med  Hjem-Ye  af  min  Dram, 
og  fandt  min  Lykke  under  Nordens  Himmel. 


ØP 


Høimesse. 


Jeg  husker  en  Søndag  saa  liflig  og  blid, 
hver  Hytte  var  lukket  ved  Høimessens  Tid,- 
den  eneste  Travle  var  Svalen. 
I  Klarhed  laa  Fjeldet,  og  under  dets  Væg 
stod  tindrende  Birke  og  blomstrende  Hæg, 
og  Engene  dufted  i  Dalen. 


Det  kimed  i  Kirken,  der  laa  paa  min  Vei; 
jeg  hørte  vel  Kaldet,  men  fulgte  det  ei,  — 
jeg  søgte  de  frodige  Lunde. 
Jeg  vilde  forlystes  ved  Sommerens  Flor, 
og  kvæge  mit  Sind  med  det  levende  Ord, 
der  lyder  fra  Fuglenes  Munde. 


Saa  gik  jeg  den  vinkende  Kirke  forbi, 
og  fulgte  bag  Løvet  den  dæmrende  Sti, 
høit  over  de  brogede  Ensre. 


92  Høimesse. 

Der  kunde  jeg  se  mellem  Fjeldene  hen, 
og  vandre  i  lukkede  Gange  igjen, 
og  dybt  gjennem  Lundene  trænge. 


Jeg  vandrede  om  med  ustadige  Fjed; 

snart  stod  jeg  ved  Skovbækkens  mosdækte  Bred, 

snart  søgte  jeg  Fjeldsidens  Haller. 

Jeg  stirrede  ud  i  det  fjerneste  Blaa, 

og  atter  jeg  dvæled,  hvor  Bakkerne  laa 

i  Glands  af  de  hvide  Konvaller. 


Den  frjdfulde  Lærke  slog  Triller  i  Sky, 

og  Irisken  sang  i  sit  skyggede  Ly, 

og  Alt  havde  Miner  af  Glæde; 

og  selv  var  jeg  glad,  men  jeg  vidste  ei  ret 

at  samle  min  Lyst,  og  at  finde  en  Plet, 

hvor  den  skulde  skikkes  til  Sæde. 


Jeg  fulgte  tilsidst,  med  mit  adspredte  Sind, 
det  hviskende  Vift  af  den  legende  Vind, 
der  rørte  de  duftende  Bii'ke ; 
da  steg  der  saa  mildt  fra  den  skinnende  Dal 
til  Lundenes  Skygger  en  dæmpet  Koral, 
der  kom  fra  den  syngende  Kirke. 


Hmmesse.  93 

Det  var  som  den  svalede  Sommerens  Glød, 
og  sødt  som  en  tonende  Aande  den  flød 
imellem  de  bævende  Grene. 
Mens  Kirken  i  Dalen  laa  skjult  for  mit  Blik, 
dens  mægtige  East  gjennem  Tankerne  gik, 
og  kunde  det  Spredte  forene. 

Og  da  var  der  Hvile  for  Sind  og  for  Fod, 
da  havde  jeg  Alt,  hvor  jeg  lyttende  stod 
i  Ly  af  de  skyggende  Kroner. 
Da  dvæled  jeg  stille  ved  Sommerens  Flor, 
og  da  forst  jeg  hørte  det  levende  Ord, 
blandt  Triller  os'  fløitende  Toner. 


Ja,  Sommeren  selv  er  en  Høimesse-Tid,  — 

den  kan  i  dit  Indre,  saa  varm  og  saa  blid, 

de  gladeste  Eørelser  virke; 

men  det  er  den  sødeste,  reneste  Klang, 

der  standser  bag  Løvet  din  sværmende  Gang 

med  Røst  fra  den  syngende  Kirke. 


M 


Taushed  og  Sang. 


iJaar  jeg  gjennem  Skov  og  Eng, 
fulgt  af  Fuglens  Trille, 
tier  dog  hver  Harpestreng, 
og  min  Sjel  er  stille. 
Livet  leger  om  mit  Fjed, 
Luft  og  Skov  og  Blomsterbed 
fængsler  mine  Sandser;  — 
midt  i  al  den  Herlighed 
Sangens  Kilde  standser. 


Ferer  da  den  lyse  Vei 
hen  blandt  eåe  Steder, 
hvor  tilsidst  der  findes  ei 
Glimt  af  Somrens  Glæder,  — 


Taushed  og  Sang.  95 

O,  da  tænker  jeg  vel  paa 
al  den  Herlighed,  jeg  saa 
hist  paa  Blomster- Vangen,  — 

og  i  Ensomhedens  Vraa 
klinger  Sommer-Sangen. 


96 


Skyen. 

Iler  er  et  duftende  Sommer-Ly: 
i  Kreds  om  Dalen  Fjeldene  staa, 
bag  Aasen  titter  en  graa-livid  Sky, 
for  Resten  er  Himlen  klar  os'  blaa. 


En  graa-hvid  Sky!     Man  endser  den  ei; 
thi  skj^ønt  den  skuer  paa  Engene  ned, 
vil  Ingen  se  op  fra  Hus  eller  Vei, 
mens  Solen  skinner  saa  lummer-hed. 


Hvert  Bryst  i  Dalen  banker  beklemt, 
og  underlig  tungt  er  hvert  Aandedrag. 
Selv  Fuglesangen  lyder  forstemt, 
og  dør  saa  hen  under  Løvets  Tag. 


Skyen,  97 

Men  Edderkoppen  gjer  Væven  stærk, 
og  vender  sig  flux  mod  Væggen  nu; 
en  Vandrer  standser,  og  ser  dens  Verk, 
og  kommer  dens  anende  Drift  ihu. 


Den  Mer  Veiret,  der  trækker  op,  — 
den  har  et  Nys  om  den  fjerne  Sky. 
Og  se,  —  nu  dækkes  alt  Fjeldets  Top, 
og  Veiret  er  nær  med  Mulm  og  med  Gny. 


Nu  bryder  det  los,  —  nu  mærkes  det  dog,  - 
det  voxer  med  Stormens  og  Tordnen  s  Magt, 
og  bryder  den  lumre  Døsigheds  Aag, 
hvori  den  duftende  Dal  er  lagt. 


.1.   Wdhaven's  Skrifter.     V. 


98 


Den  smukke  Pige  fra  Portør. 

JL/er  staar  en  Fyrr  paa  Bringenæs 
og  luder  mod  det  aabne  Hav. 
Der  er  ei  Blad,  der  er  ei  Græs, 
som  Veir  og  Sø  kan  meie  af. 
Kun  vrede  Balger  Blomster  strø 
af  Skum  paa  denne  Klippes  Barm, 
hvor  Fyrren  mod  den  vilde  Sø 
i  Stormen  strækker  ud  sin  Arm. 


Som  Kystens  sidste  Livsens-Tegn 
den  bringer  mangen  Snekke  Vink 
til  Afsked  fra  den  stille  Egn, 
der  ligger  skjult  bag  Fjeldets  Brink. 
Mod  Seil,  der  stunde  hjem  igjen, 
den  skuer  over  Havet  ud; 
men  Strandens  Sønner  hilse  den 
dog  aldrig  som  et  Velkomst-Bud. 


Den  smukke  Pige  fra  Portør.  d& 

Den  smukke  Pige  fra  Portør 
stod  der  en  Gang  med  Angst  og  Nød, 
mens  Fyrren  svang  sit  grønne  Slør, 
i  Stormens  Kast,  mod  Aftnens  Glød. 
Hun  klynged  sig  til  Træets  Bark, 
og  stirred,  sitrende  og  bleg, 
paa  Havets  vilde  ødemark, 
hvor  Bølge-Bjerge  sank  og  steg. 


Det  Fnug  paa  Sø,  den  lyse  Plet, 

det  lette  Seil,  hun  skimted  der,  — 

den  raske  Svend,  der  førte  det, 

kom  aldrig  til  at  lande  mer. 

Et  Glimt  af  Fryd,  paa  Bølgens  Kam 

for  hende  i  et  Nu  oprandt; 

det  var  hans  Seil,  —  hun  havde  ham, 

der  i  det  næste  Nu  forsvandt. 


Den  smukke  Pige  fra  Portør 
har  siden  ført  et  Skygge-Liv. 
Hun,  der  var  Egnens  Glæde  før, 
er  nu  et  visnet,  knækket  Siv. 
Hun  staar  ved  Fyrren  mangen  Gang, 
og  stirrer  hen  med  sorgfuldt  Sind, 
og  hører  Bølgens  dumpe  Klang, 
og  øiner  Seil  i  paalands  Vind. 


100  Den  smukke  Pige  fra  Porten 

Den  stærke  Fyrr  paa  eåe  Fjeld 
fra  fjerne  Bølger  kj endes  kan; 
men  ene  til  et  tungt  Farvel 
den  vinker  med  sin  Gren  fra  Land. 
]\Iod  Seil,  der  vende  hjem  igjen. 
den  skuer  over  Havet  ud: 
men  Strandens  Sønner  hilse  den 
dog  aldrig  som  et  Velkomst-Bud.. 


ioi 


Den  Salige. 

V,  vær  hilset  atter  og  velsignet, 
Mde  Aand  fra  Salighedens  Hjem! 
Ingen  Glæde  paa  min  Vei  har  lignet 
den,  Du  kaldte  af  min  Vaar-Drøm  frem; 
ingen  Kval  kan  falde  paa  mit  Hjerte 
tungt  som  den,  Du  klaged  i  min  Favn. 
O,  Du  Salige!  i  Fryd  og  Smerte 
har  min  SJ  el  en  Gjenlyd  af  dit  Navn, 


Alt  er  følt,  fuldkommet  og  erindret, 
Alt  fornyes  evigt  i  mit  Sind; 
mildt  og  ømt  har  Sorgen,  der  er  lindret, 
spredet  Mindets  Fred  om  mine  Trin. 
Sorgen  vaaged,  hvor  din  Aske  blunder, 
og  den  vandred  gjennem  ørkner  hen, 
og  tilsidst,  ved  Kjerlighedens  Under, 
fik  jeg  Dig,  Du  Salige,  igjen. 


102  Den  Salige. 

Og  da  kom  Du  fra  de  stille  Lande, 
og  den  lange  Sørge-Nat  blev  klar, 
klar  ved  Skinnet  om  din  rene  Pande 
og  ved  Straalen,  som  dit  -Øie  har. 
Og  paa  Ny  din  Salighed  er  over 
mine  Dromme  som  ot  Lysets  Bad^ 
og  jeg  hjører  atter,  hvad  Du  lover: 
at  vi  aldrig  mer  skal  skilles  ad. 


103 


Det  guddommelige  Lys. 

U  Du  rene 

Glands  for  Aandens  øie! 
Over  Dagens  trange  Scene, 
over  alle  sol-belyste  Haie 
hæver  Du  mig,  —  Du  alene. 

Dybest  inde 

i  mit  Tungsinds  Gange 

kunde  Du  mit  Hjerte  finde; 

som  en  frikjendt,  ly s-begj  ærlig  Fange 

saa  jeg  Dig,  min  Sol,  oprinde. 

Morgenrøde 

for  mit  Mulm  lierneden, 

Du,  der  skinner  blandt  de  Døde! 

Elskte  Sjele,  som  i  Sorg  gik  heden, 

førte  Du  mig  mildt  imøde. 


104  Det  guddommelige  Lys. 

Mismods  Klage 

skal  som  Taage  lettes; 

op  mod  Lyset  vil  jeg  di-age. 

og  for  Smerter,  som  kan  ei  forgjettes, 

bringe  Dulmelse  tilbage. 


\ 


105 


En  Vinterdag. 

i^u  glimrer  Sne  fra  Birketop, 
og  paa  de  mørke  Graners  Bar; 
nu  vil  jeg  slaa  mit  øie  op,  — 
idag  er  Vinterhimlen  klar. 


Saa  ren  og  frisk  som  Luftens  Glands 
paa  Skovens  sølverhvide  Tag, 
skal  Lysets  Aand,  for  Sind  og  Sands, 
nedskinne  til  min  Gang  idag. 


Paa  Elsktes  Fjed,  med  Suk  forladt, 
og  søgt  i  Mulm  blandt  Skyggers  Hær, 
paa  Tuen  over  Hjertets  Skat 
har  Vintrens  Glands  et  helligt  Skjær. 


106  Kn  Vinterdag. 

O  Dag  fra  Gud,  som  skinner  nn 
med  idel  Renhed  over  Sne ! 
De  Elsktes  Minde,  skjært  som  Du, 
staar  over  Savns  og  Angers  Ve. 


Med  Haab,  som  her  ei  krones  vil, 
med  Sorg,  der  ei  bedøves  kan, 
jeg  er  idag  som  henført  til 
et  stille,  ny-skabt  Fredens  Land. 


107 


Mit  Skib  pløier  Havet. 

IVlit  Skib  pløier  Havet,  og  Bølgen  gaar  hvid, 

og  Skyerne  hastige  skride; 

men  endnu  er  det  Sol-Veir  og  Midsommers-Tid, 

og  endnu  har  jeg  Børen  den  blide. 

I  Medgangs-Strøm,  i  staaende  Vind, 

kan  Roret  fares  med  Lyst  og  med  Lempe; 

ak,  kunde  jeg  og  paa  Bølgerne  dæmpe 

mit  speidende  Blik  og  mit  higende  Sind! 


Hvad  lover  os  Himlen  med  Sky-Banken  hist, 

hvis  Kanter  i  Solskinnet  funkle  ? 

Til  Tvivlen  og  Frygten  den  siger  kun  for  vist, 

at  Lyset  staar  ved  Magt  bag  det  Dunkle. 

Som  Havets  Fugl,  der  aldrig  har  Ro, 

saa  svæver  paa  Dybet  Forhaabningens  Tanke; 

som  Bølgeslag  skifter  om  Seilerens  Planke, 

saa  vexler  mit  Hjerte  med  Mistvivl  og  Tro. 


108  Mit  Skib  pleier  Havet. 

Jeg  kjender  en  Strand  saa  fredelig  og  gi'^-n, 

hvor  Bækken  i  Løvskjulet  spiller, 

hvor  Søgangen  kastes  med  det  sagteste  Drøn, 

og  døves  fast  af  Sangfuglens  Triller. 

Der  sad  jeg  tit  med  Fryd  i  min  Vaar. 

og  talte  de  glimtende  Seil  i  det  Fjerne; 

did  ser  jeg  tilbage,  og  hastede  gjerne 

til  Stranden  fra  Dybet,  hvor  Havbølgen  gaar. 


Men  fremad  nu  til  den  ubekjendte  Kyst 

skal  Farten  og  Tankerne  stande, 

og  pinlige  Timer  og  mangen  farlig  Dyst 

vil  komme  paa  de  vældige  Vande. 

Et  modigt  Sind  paa  det  skinnende  Blaa, 

i  Brændingens  Gny,  og  livor  Lynene  gløde, 

kan  være  fortabt  i  det  vindstille  øde, 

naar  Dønningen  skvulper  og  Seilene  slaa. 


Og  derfor  paa  Dybet  i  føleligt  Veir 

til  Himlen  mine  Sukke  jeg  sender, 

at  over  al  sin  Uro  min  Sjel  maa  vinde  Seir, 

og  løftes  af  den  Eviges  Hænder. 

Det  klarnede  Blik,  den  freidige  Hu 

skal  gives  mig  da  paa  de  langsomme  Vagter, 

og  ingen  af  Rummets  forfærdende  Magter 

skal  fvlde  mit  Indre  med  Tvivl  eUer  Gru. 


Mit  Skib  pleier  Havet.  109 

Ja,  det  er  en  Fart  saa  kvægende  og  skjøn, 

med  himmelske  Syner  i  F^lge, 

naar  Hjertet  kan  hvile  hos  Menneskets  Søn, 

der  sliimred  paa  den  oprørte  Bølge,  — 

naar  Sjelen  har  lært,  i  Kjerligheds  Favn, 

langt  mer  end  vort  Haab  og  vor  Længsel  kan  drømme, 

og  tør,  gjennem  Storme  og  stridige  Strømme, 

henskride  med  Lyst  mod  den  rolige  Havn. 


110 


En  Sangers  Bøn. 

Verdens  Tonefylde  føres 
viden-om  i  Klang  og  Kvad,  — 
Strengespil  og  Tunger  røres, 
Ord  og  Toner  følges  ad. 
Under  denne  Strøm,  som  lyder, 
tyst  i  alle  Sjele  flyder 
Dybet,  som  af  Gud  kun  høres. 


Stille  Dyb,  hvor  Toner  blunde, 
som  skal  vaagne  lydt  engang! 
Kun  din  Breds  de  dunkle  Lunde 
har  et  Nyn,  en  dæmpet  Klang. 
Lifligt,  gjennem  Toners  Rige, 
Nyn  og  Klang  vi  høre  stige 
fra  de  dunkle,  skjulte  Grunde. 


En  Sangers  Ban.  111 

Saligt  har  mit  øre  dvælet 
ved  saa  mangen  Toneleg, 
mens  til  Sange  den  besjeled 
Haab,  som  af  mit  Indre  steg. 
Han,  der  Hjertets  Uro  hørte, 
naadigt  ved  min  Tunge  rørte, 
skjenkede  mig  Sanger-Mælet. 

Men  i  Dybet,  som  jeg  gjemmer, 
dulgt  for  Verden,  kjendt  af  Gud,  — 
der  har  Sjelen  bundne  Stemmer, 
som  skal  løses  paa  hans  Bud; 
Sukke  kun  derinde  bæve, 
at  hans  Aand  vil  oversvæve 
Dybets  Liv,  som  han  fornemmer. 

Aanders  Herre!     Du  skal  raade 
for  de  Skatte,  Du  mig  gav, 
O,  men  vis  mig  og  din  Naade, 
naar  min  Sang  er  stilnet  af! 
Thi  alt  mer  mit  Hjerte  banker 
i  usigelige  Tanker 
ved  den  store  Livets  Gaade. 


Lad  min  Sanger-Krands  da  slynges 
hen  i  Støv  paa  Glemsels  Kyst,  — 


112  En  Sangers  Bøn. 

naar  kun  hist,  hvor  Alt  forynges, 
Sjelens  Dyb  har  lutret  Rost,  — 
naar  kun  der  jeg  griber  Tonen 
i  det  store  Kvad  for  Tronen, 
som  til  Himlens  Harper  synges! 


113 


I  Drømme, 

Um  Dagen,  naar  jeg  grunder 
paa  Slægters  Aands-Bedriffc, 
og,  hvis  jeg  har  Stunder, 
læser  Naturens  Skrift,  — 
om  Dagen,  naar  jeg  vender 
mod  Lyset  Sjelens  Speil, 
mon  da  mig  selv  jeg  kj ender, 
og  kan  ei  tage  feil? 

Om  Dagen,  naar  jeg  følger 
min  Gjernings  slagne  Vei, 
og  røber  eller  dølger, 
hvad  jeg  ved  om  mit  Jeg,  — 
om  Dagen,  naar  jeg  tænker 
paa  mit  Før  og  mit  Nu, 
mon  da  min  Tanke  sænker 
sig  dybest  i  min  Hu? 


J.  Welhaven's  Skrifter.     V. 


114  I  Dromme. 

Om  Natten,  i  min  Slummer, 
fornyes  i  mit  Bryst 
den  overvundne  Kummer 
og  den  forsvundne  Lyst; 
de  opgivne  Planer 
bevæges  i  mit  Sind,  — 
paa  længst-forladte  Baner 
bøier  jeg  atter  ind. 


Og  mellem  Søvn  og  Vaagen 
i  mangen  Morgenstund 
staar  endnu  Drømme-Taagen 
paa  den  daglyse  Grund. 
Saa  underligt  den  fanger 
min  Sjel  og  tryller  den, 
at  fast  med  Frygt  og  Anger 
jeg  ser  mit  Nu  igjen. 


Og  da  kan  Vemod  skj^gge 
min  klare  Sommerdag, 
skjønt  lyse  Alfer  bygge 
paa  mit  fredede  Tag. 
Da  følger  Tanken  atter 
det  Svundnes  dunkle  Strøm, 
og  dybere  jeg  fatter, 
at  Livet  er  en  Drøm,  — 


I  Dremme.  115 


en  Drøm,  først  da  forstaaet, 
naar  hisset  Alt  er  dømt: 
Hver  Fryd,  jeg  har  forsmaaet, 
hver  Kalk,  i  Vaande  tømt,  — 
og  hvad,  i  Prøvens  Dage, 
min  Sjel  lod  staa  ved  Magt, 
og  Frugt,  den  har  tilbage 
af  Sæd,  som  da  blev  lagt. 


116 


Naar  Sol  saar  ned. 


L/ette  Bølger  glide  hen  paa  Stranden, 
Sol-Xedgangen  strar  sit  Guld  paa  dem. 
Hav  og  Himmel  smelte  i  hinanden, 
svagt  af  Taagen  glimter  Maanen  frem. 
Atter  sidder  jeg  i  Aftenstunden, 
mildt  heaandet,  under  Granelunden; 
atter  Syner  staa  paa  Gj-ldengrunden 
som  Legender  fra  mit  Fædrehjem. 

Hist,  hvor  Dagen  for  mit  Blik  er  dalet, 
fandt  min  Sjel  sin  Morgenrodes  Egn, 
og  der  har  den  i  sin  Yaar-Dram  malet 
lyse  Billeder  og  Kune-Tegn. 
Over  Alt,  hvad  jeg  fik  danne  siden 
og  beskjermede  mod  Tvivl  og  Viden, 
skinne  disse  Syner  gjennem  Tiden, 
vinke  mig  fra  deres  Tryllehegn. 


Naar  Sol  gaar  ned.  117 

Ja,  de  vinke  mig,  naar  Dagen  helder, 
mens  min  Pilgrims-Vei  vil  nedad  gaa; 
og  min  Tankestrøm  tilbagevælder 
til  sit  Udspring,  hvor  mit  Eden  laa, 
til  en  Havn,  hvor  Haab  kan  fæste  Anker, 
hvor  formildet  Hjertebølgen  banker, 
til  et  Dyb  af  barnlig-fromme  Tanker, 
hvoraf  Livet  skal  igjen  opstaa. 


118 


Symfoni. 

Jjrusende  Toner  af  Tuber  og  Strenge, 
liflige,  sjele-stemmende  Toner! 
Mægtigt  de  hemmende  Ski-anker  I  sprænge^ 
aabne  mig  Hallen,  hvor  Fantasus  troner; 
tusind  Demant-Kroner  opsende  der 
blendende  Blus  af  de  reneste  Luer,  — 
underfuldt  aander,  blandt  Funkernes  Hær. 
Vaar-Blomsters  Duft  fi-a  de  luftige  Buer. 


Fængslende,  tryllerigt  er  at  betragte 
Alt  hvad  den  skinnende  Hal  aabenbarer; 
festlige  Syner,  af  Tonerne  vakte, 
samle  sig  der  i  utallige  Skarer. 
Yndige  Kvinder,  heroiske  Mænd, 
Former,  som  Sjelenes  Adel  har  præget, 
træde  i  Dandsen,  og  tolke  ved  den 
Liv,  hvoraf  Hjerternes  Dyb  er  bevæget,  — 


Symfoni.  119 

tolke  det  snart  gjennem  ilende  Takter, 
snart  som  en  hviskende  Zefyr  i  Løvet, 
stille  for  Aanden  de  higende  Magter 
alle,  der  løfte  et  Sind  over  Støvet. 
Toner  og  Syner  i  svævende  Chor! 
op  af  min  Vraa  er  jeg  stegen  ved  Eder 
did,  hvor  Erindringens  dybeste  Spor 
over  til  Drømmenes  Helligdom  leder. 

Glædens  Erindring,  beaandet  af  Sorgen, 
danner  min  Drøm  i  de  natlige  Stunder, 
og  som  et  Gry  af  den  skjæreste  Morgen 
bringer  den  Bud  om  Fornyelsens  Under. 
Mildere  da  fra  de  lys-dunkle  Aar 
lyde  mit  klagende  Hjertesprogs  Kuner; 
Mindet  af  Fest-Hallens  Lyst  fra  min  Vaar 
er  mig  som  Dandsen  i  Zions  Pauluner. 

Saa  har  jeg  drømt  om  de  Saliges  Himmel, 
og  med  en  Sjel,  der  begjærer  det  Tabte, 
søgte  jeg  dybt  i  de  Henfarnes  Vrimmel 
Englen,  som  Lys  i  mit  Vaar-Mørke  skabte. 
Nu  er  min  Sjel  til  Beskuelse  vakt, 
og  med  de  svævende  Syner  forbundet, 
nu,  i  Fuldendelsens  lysende  Dragt, 
Længselens  Syn  er  af  Toner  oprundet. 


120 


Ved  Skovbækken. 

Jeg  hørte  fjernt,  i  Skovens  Skjul, 

Maaltrosten  sj'^nge. 

og  undveg,  som  en  ensom  Fugl. 

Vennernes  Kl3'nge. 

Ved  Nuets  Glæde  paa  Mindets  Vei 

standsed.  jeg  tit,  —  men  denne  Gang  ei 

kan  den  mit  Fjed  forsinke. 
Det  Svundnes  Liv  er  vakt  paa  Ny. 

Stierne  vinke; 

sol-belyste,  i  Fjeldets  Ly 

Lm^ki'oner  blinke. 

I  friske  Lunde,  hvor  Bækken  gaar 

sval,  mellem  Minderne  fra  min  Vaar, 

atter  jeg  hilser  Eder! 
Hvor  Somren  blidt  for  Alfers  Gang 

Græs-Teppet  breder, 

ind  til  den  stille,  skjulte  Vang 

Mark-Stien  leder. 


Ved  Skovbækken.  121 

Ak,  hvad  jeg  søger  i  Skyggen  her, 

er  kun  en  Duft.  et  dæmrende  Skjær 

over  et  fagert  Minde. 
Ja,  det  var  her,  hvor  end  med  II 

Smaavover  rinde,  — 

et  vinget  Ord,  et  Eosensmil 

traf  mig  herinde. 

Du  Foraars-Kilde,  med  Livsens  Drik 

af  Smil  og  Toner  og  søde  Blik,  — 

nu  er  Du  tømt  og  lukket! 
Af  Bægeret,  som  jeg  krandsed  glad. 

Vemod  blev  drukket; 

Vemod  har  i  min  Sommers  Kvad 

aandet  og  sukket. 

Lønligt  dog,  som  i  dunklest  Lund, 

frem  af  Erindrings  viede  Grund 

vælded  min  Sorgs  Kastale. 
Og  hilser  den  med  Vemods  Røst 

duftende  Dale,  — 

dog  kun  til  et  drømmende  Bryst 

Tonerne  tale; 

Tanken,  der  lytter,  et  Nyn  forstaar. 

griber  Akkorden,  der  sagte  naar 

Hjertets  forborgne  Toner,  — 

som  naar  den  ensomme  Sangfugl  slaar 

fjernt  i  en  Løvsals  Kroner. 


122 


Glemsel  tilsidst. 

l/et  stolte  Slot  ved  Søen, 

med  Liv  og  Lyst  og  Helte-Ry, 

med  Tinder  og  Altaner, 

med  Taarn  og  Spir  i  Sky,  — 

dets  Navn  blev  baaret  vidt  om  Land, 

dets  Herlighed  af  Magt  og  Glands 

blev  speilet  i  det  klare  Vand. 

Men  Stilhed  faldt  paa  Borgen, 
der  blev  saa  tyst  i  hver  en  Hal; 
selv  Eftermælet  stilned, 
og  blev  som  Hornets  Gjald, 
naar  Qernt  det  lyder  mat  igjen, 
med  Vindens  Røster  blandet, 
og  af  dens  Aande  veiret  hen. 

Saa  stod  de  tause  Mm-e 
og  stirrede  i  Søen  ned, 


Glemsel  tilsidst.  123 

hvis  Speil  var  mildt  indfattet 
i  tause  Skoves  Fred. 
Kun  fra  de  dunkle  Vandes  Skjød, 
fra  Mindets  Drøm  i  Dybet, 
endnu  en  sagte  Hvisken  lød: 


„Naar  vender  hun  tilbage, 
den  Borgens  Kose  fin  og  skjær, 
hvis  Billed  her  blev  speilet, 
hvis  Taarer  gj emmes  her?  — 
Du  stille  Slot!  Du  ved  det  ei; 
til  dine  tomme  Haller  gaar 
en  overgroet,  sporløs  Vei." 


Paa  Bredden  stod  en  Sanger, 

som  var  saa  træt  og  alders-bleg, 

men  kunde  lifligt  røre 

til  Kvad  sin  Strengeleg. 

Han  lyttede  ved  S^een, 

og  hørte,  hvad  den  hvisked  om, 

og  dybest  fra  hans  Hjerte 

et  Svar  i  Sangens  Toner  kom: 


„Hun  vender  ei  tilbage, 

og  hæver  aldrig  mer  sit  Slør; 


124  Glemsel  tilsidst. 

med  mine  sidste  Sukke 

den  Fagres  Minde  dør. 

Som  i  vor  Afskeds-Time 

sin  Kval  hun  aanded  i  min  Barm, 

saa  bær  jeg  den  alene, 

mens  hun  er  slemt  i  Verdens  Larm. 


Min  Streng  har  siden  tonet 

til  mangen  længst  henveiret  Sang, 

min  Sjel,  ved  Haabets  Syner, 

har  blusset  mangen  Gang. 

Men  dybt  i  Sangens  Kilde, 

i  Speilet  for  min  Daad  og  Drøm, 

der  tindred  hendes  Billed 

med  Smil,  med  Blik  og  Taarestrøm. 

Tilsidst  skal  Alt  omsløres, 

Alt  gives  hen  i  Glemsels  Magt.  — 

det  gamle  Slot  skal  synke. 

og  vorde  mos-belagt; 

af  Søens  Speil  skal  voxe  Siv. 

og  Græs  paa  Slummerstedet 

for  Savn  og  Soi-g  og  Sanger-Liv." 


125 


En  Monolog. 


U,  hvor  jeg  længes  efter  Vaar 
i  disse  dravelige  Uger, 
mens  Skumring  over  Egnen  ruger, 
og  værre  Mørke  forestaar. 


Jeg  siger  altid  til  min  Sjel: 
lad  nu  de  fjerne  Syner  vige, 
og  lev  i  dit  forborgne  Kige, 
og  ved  Din  indre  Lysning  dvæl! 


Men  Sjelen  hæver  mangen  Gang 
paa  Ny  den  længselsfulde  Stemme; 
thi  Livet,  som  den  ei  kan  herame, 
vil  aande  gjennem  Duft  og  Sang. 


126  En  Monolog. 

Da  jeg  var  ung,  og  da  min  Køst 
blev  som  paa  Foraars-Skyer  baaret, 
alt  dengang  var  min  Glæde  daaret,  — 
thi  da  var  Verdens  Aarstid  Hest. 


Og  siden,—  ja,  livor  lidet  blid 
er  Tiden  for  en  Sanger  vorden ! 
Men  nu  jeg  kj ender  Dagens  Orden, 
og  ved,  at  det  er  Vintertid. 

Jeg  fatter  Mod,  og  dog  igjen 
jeg  øser  af  min  Længsels  Kilde, 
og  vil  ei  for  al  Verden  spilde 
Arkanet,  som  er  gydt  i  den. 


Thi  denne  Drik  er  Lægedom 
mod  Sjelens  vinterlige  Dvale, 
og  Længslens  Væld  er  Liv  i  Dale, 
som  fra  de  lyse  Høider  kom. 


Saa  vil  jeg  bære  Tidens  Kaar, 
og  tro  paa  Hjertets  Monologer, 
og  hilse  gjennem  Jordens  Taager 
min  Sanger-Længsels  rette  Vaar. 


127 


Skjulte  Toner. 


hin  Melodi  kan  længe  svæve 
for  Sjelen  som  et  Minde  kun, 
og  sagte  kan  dens  Toner  bæve 
som  Gjenlyd  fra  dit  Væsens  Grund, 
og  den  kan  Hjertets  Harpe  røre, 
skjønt  den  er  fjernet  fra  dit  øre 
og  ei  mer  nynnes  af  din  Mund. 

Men  da  den  dog  dit  Sind  bevæger, 
var  det  vel  ei  en  flygtig  Sang; 
ved  Smertens  eller  Glædens  Bæger 
har  den  vist  grebet  Dig  engang. 
Et  Haab  maaske,  som  Hjertet  gjenite, 
og  banked  ved,  og  atter  glemte, 
er  lagt  i  Sangens  Efterklang. 

Og  til  de  skjulte  Toners  Kilde 
i  mangen  Stund  Du  drages  hen; 


128  Skjulte  Toner. 

Du  lytter,  naar  dit  Sind  er  stille, 
og  hør!  —  nu  klinger  den  igjen, 
og  Sangen,  som  dit  Indre  fatter, 
bevæges  paa  din  Læbe  atter, 
og  Haabet  gjen-opstaar  ved  den. 


Ak,  tænk  Dig,  om  dit  bedste  Gode 
var  som  den  skjulte  Melodi,  — 
hvor  øde  blev  Du  da  tilmode 
paa  dine  Minders  dunkle  Sti! 
Hvor  maatte  da  dit  Indre  stræbe, 
til  Ordet  toned  fra  din  Læbe, 
og  Hjertets  Liv  fik  Røst  deri! 


129 


Vidj  e-Kvisten. 


11  vo  der  vil  søge  den  forborgne  Kilde, 
og  stoler  paa  at  finde  den  tilsidst, 
han  vandrer  om,  forventningsfuld  og  stille, 
og  bærer  i  sin  Haand  en  Vidj  e-Kvist, 


Det  Træ,  der  Rødder  fik,  hvor  Bækken  rinder, 
og  i  dens  Bad  slog  ud  sin  Vaardags  Pragt, 
er  siden  bundet  som  ved  dunkle  Minder, 
der  holde  det  med  Vandene  i  Pagt. 


Og  derfor  bøier  Kvisten  sig  mod  Grunden, 
hvor  Aaren  strømmer  gjennem  Dybets  Vraa, 
og  da  er  Kilden,  den  forborgne,  funden, 
der  snart  i  Dagen  skal  blandt  Blomster  gaa. 

J.  Welhaveu's  Skrifter.     V.  9 


130  Vidje-Kvisten. 

O  Dn.  som  søger  paa  din  Livsens  Vandring, 
for  al  din  Mødighed  og  al  din  Kval, 
det  dybe  Væld,  der  bringer  sød  Forandring 
i  Tungsinds  tøiTe,  farveløse  Dal,  — 


vælg  Tiylle-Grenen.  som  er  nær  at  finde, 
fordi  den  spii-er  af  dit  Væsens  Rod,  — 
der  gjennem  Sorg  og  Glæde  slutter  inde 
en  Ki-aft  fra  Vandene  i  Jordans  Flod. 


Af  Barnesindet,  som  din  Daab  har  kristnet, 
Du  har  en  Spii-e  i  dit  Indi*e  vist. 
Hold  den  da  hellig,  føi*  dit  Liv  er  visnet! 
I  Verdens  ørk  den  er  din  Vidj e-Kvist! 


131 


Duggen. 

JMaar  Himlen  er  for  Skyer  fri, 
og  Sommer-ISratten  frisk  og  ren, 
da  er  det  Duggens  Tid,  hvori 
den  stærkest  staar  paa  Urt  og  Gren. 


Naar  dertil  Blomster-Bægret  kmi 
beaandes  mildt  af  Nattens  Luft, 
da  synker  bedst  til  Bægrets  Bund 
det  Væld,  der  giver  Glands  og  Duft. 


Og  denne  Fylde  ovenfra, 

i  Blomstens  Indre  følt  og  kjendt, 

udfolder  Morgen-Lyset  da 

af  Livet,  der  var  indad  vendt. 

9* 


132  Duggen. 

Som  Dugg  paa  Somrens  Blomster-Blad^ 
beaandet  af  en  skyfri  Nat, 
saa  er  det  nye  Livsens  Bad, 
hvortil  min  Sjel  sin  Lid  har  sat. 


En  hellig  Nat,  en  indre  Fred, 
forlanger  nu  min  travle  Dag, 
en  Nat,  hvori  jeg  fromt  ser  ned 
paa  Hjertedybets  Nad  og  Nag, — 

saa  fromt,  at  Smerten  slettes  ud, 
og  Sjelen  bæver  kun  af  Haab, 
og  venter,  hmet  for  sin  Gud, 
paa  Duggen,  paa  den  nye  Daab. 

Det  er  en  stille,  salig  Stund ; 
beredt  er  Herrens  Komme  da, 
og  som  et  Væld  i  Hjertets  Grund 
fornemmes  Fylden  ovenfra. 


133 


Den  skjulte  Kirke. 


Jbit  Sagn  fortæller  om  Kapellet, 

som  var  i  ødemarken  gjemt; 

det  stod  i  Skoven,  under  Fjeldet, 

af  alle  Sjele  længst  forglemt. 

Den  Helligdom  blandt  Stammers  Vrimmel, 

med  Dødens  Tomhed  i  sit  Eum, 

var  skjult  af  Lev  for  Lys  og  Himmel, 

og  midt  i  Fuglesangen  stum. 

I  Skoven  færdedes  en  Skytte, 

og  spændte  Buen  mangen  Gang, 

og  Skrig  af  mangt  et  fældet  Bytte 

og  Vingeslag  i  Løvet  klang. 

Der  brødes  Blad,  og  Bark  fik  Skrammer, 

og  Grene  knækkedes  med  Gny, 

og  fra  de  trufne  hule  Stammer 

det  lød  som  Suk  i  Skovens  Ly. 


134  Den  skjulte  Kirke. 

Men  hør!  —  hvad  er  det,  som  kan  runge- 
med  Malmets  Klang  i  Granetop  ?  — 
Det  er  Kapellets  gamle  Tunge, 
som,  røi-t  af  Pilen,  lades  op. 
Og  Skytten  efter  Klangen  iler, 
hvor  Krat  paa  Slægters  Grave  gi'or^ 
og  først  i  Kirkens  Hal  han  hviler, 
ved  det  forglemte  Alterbord.  — 


Nu  lyder,  gjennem  Tidens  Virken, 

med  Varsler  dette  Sagn  igjen; 

thi  nu  gror  Skoven  stærkt  om  Kirken, 

al  Verdens  Vext  omstimler  den,  — 

og  stor  er  Glæden  over  Skoven, 

der  stiger  mægtigt  i  det  Blaa, 

og  brammer  selv  med  Lys  fra  oven,. 

som  før  paa  Helligdommen  laa. 


Men  Et  er  vist,  og  kan  ei  glemmes,— 
Du  Tidens  Barn!  betænk  det  vel: 
En  Helligdom  i  Sjelen  gj  emmes 
dybt  inde,  som  bag  Skov  og  Fjeld. 
Ja,  staar  den  dunkel,  arm  og  øde, 
forstummet  mellem  Larm  og  Lyst, 
den  har  dog  Sæd  til  himmelsk  Grøde, 
og  Malm,  som  gj  emmer  paa  sin  Køst.. 


Den  skjulte  Kirke.  135 

Der  sendes  Pile  mod  dit  Hjerte,  — 
og  vent,  med  hvert  af  Livets  Aar, 
din  Harmes  Gny,  dit  Skrig  af  Smerte, 
og  hule  Suk  ved  dine  Saar. 
Det  er  en  stakket  Larm  i  Larmen, 
og  Aandedrag,  som  spildes  kun,  — 
mens  der  er  skjult  en  Vraa  i  Barmen, 
hvor  Livets  Kræfter  er  i  Blund. 

Men  lad  blot  Pilen  Malmet  rare 

i  Hjertets  dulgte  Helligdom! 

Da  falder  ogsaa  i  dit  -Øre 

den  Køst,  som  Sagnet  minder  om; 

og  over  alle  løste  Tunger, 

og  over  alle  Toners  Kald, 

har  denne  Stemme  Malm,  der  runger, 

og  ryster  den  forborgne  Hal. 

Men  skal  det  styrke,  skal  det  lindre, 
da  lyt,  mens  øret  opladt  er, 
og  søg,  som  Skytten,  Kirkens  Indre, 
og  lad  din  Tanke  dvæle  der ! 
Forskyld  ei  denne  Helligbrøde, 
naar  Pilea  ved  dit  Malm  har  rørt, 
at  Hallen  staar  fremdeles  øde, 
og  Kaldet  er  forgjæve^  hørt! 


136 


Morgen-Vandring. 


Jeg  drømte  om  en  frodig  Egn, 
med  lyse  Sommer-Skyer,  — 
jeg  vandrer  nu  bag  Markens  Hegn, 
hvor  Drømmen  sig  fornyer. 


En  Luftning  over  Agren  gaar, 
der  nys  stod  jevn  og  stille, 
og  Lærken  flagrer  op,  og  slaar 
til  samme  Tid  sin  Trille. 


For  Resten  er  saa  dyb  en  Fred 
bredt  ud  paa  disse  Enge, 
hvor  gjennem  Hegn  og  Vange-Led 
kun  Eosen-Klynger  trænge. 


Morgeu-Vandring.  137 

Hvor  yndigt  blaaner  denne  Luft, 
med  hvide  Skyer  blandet 
saa  let,  som  om  af  Markens  Duft 
det  fine  Slør  var  dannet! 


Hvor  mild  er  Morgen-Lysets  Gang 
hen  over  Egnens  Grunde! 
Her  streifer  det  en  frodig  Vang, 
og  hist  de  tætte  Lunde. 


Og  over  Krattets  grønne  Net, 
hvor  Vidj  e-Grenen  skinner, 
opstiger  Taagen  lys  og  let, 
og  spredes,  og  forsvinder. 


Og  nu  er  Alt  i  Klarhed  lagt, 
og  Dagens  Færd  begynder, 
besjelet  af  den  Livets  Magt, 
som  Lærkens  Røst  forkynder. 


Min  stille  Gang  er  snart  forbi, 
min  Drømmetid  forleden; 
nu  fører  mig  en  knudret  Sti 
fra  disse  Sletters  Eden. 


138  Morgen- Vandring. 

Men  i  den  lyse  Bii-kelund, 
hvor  Kilden  mildt  sig  slynger, 
jeg  standser  end  en  stakket  Stund 
blandt  unge  Blomster-Klynger. 


Her  staar  endnu  i  Duggens  Bad 
hver  liden  Urt  forfrisket, 
og  her  tilsidst  med  Blomst  og  Blad 
har  Morgen-Vinden  hvisket. 


Her  dvæler  jeg  paa  mosdækt  Bred, 
og  hører  Kilden  strømme, 
og  sænker  i  dens  Bølger  ned 
de  søde  Morgen-Drømme. 


139 


Blomstring. 

lag  denne  friske,  duftende  Buket, 
og  se,  hvor  sindrigt  den  er  sammenfoiet ! 
Det  skJBnne  Hele  er  en  Lyst  for  -Øiet, 
og  selv  den  indre  Sands  fornemmer  det. 


I  Blomster-Urnen  stiller  jeg  den  frem, 
og  som  et  Oifer  til  dit  Hjem  den  kommer; 
ja,  skilt  fra  Sol  og  fra  bedugget  Sommer, 
den  ofres  daglig,  smykkende  dit  Hjem. 


Maaske  den  Blomst,  som  skinner  fagrest  her, 
skal  ogsaa  hurtigst  sine  Ynder  miste; 
men  stakket  kun  vil  og  det  Hele  friste 
sit  Liv  af  Vellugt  og  af  Farveskjær. 


140  Blomstring 

Tænk  da  paa  Vexten,  som  faar  Kraft  igjen, 
just  af  det  samme  spirefulde  Indre,  ■ 
til  nye  Skud,  der  dufte  \il  og  tindre, 
naar  denne  Urnes  Pragt  er  visnet  hen. 


Thi  milde  Tanker  sammenfoies  maa 
med  Sommer-Englens  ynderige  Gaver; 
af  Hjerter,  som  af  duft-opfyldte  Haver, 
skal  Takkens  Offer  stige  mod  det  Blaa. 

Pris  være  Dig,  Du  hlomster-s vangre  Jord, 
og  Eder,  I  usvigelige  Kimer, 
som  svulme  stille,  og  i  lyse  Timer 
kan  huldt  fornye  Eders  Sommer-Flor! 

Pris  være  Livet,  som  fik  aandig  Magt, 
naar  saa  det  voxer  til  sin  Herres  Ære, 
og  regner  ei  de  Savn,  det  maatte  bære, 
og  tæller  ei  de  Gaver,  det  har  bragt! 


141 


Et  Sommer-Syn. 

Alt  længe  har  jeg  vandret 
i  Lyngen  med  Besvær; 
men  glædeligt  forandret 
blev  Fjeldmarken  her: 
paa  de  blomstrende  Grunde 
staar  Granernes  Vrimmel, 
over  Bjergryggens  Lunde 
er  skinnende  Himmel. 


Og  hvad  neppe  man  aner 
paa  den  nærmeste  Hei, 
er  blandt  Klipper  og  Graner 
bredt  ud  for  min  Vei. 
Ja,  se  Kjernet,  det  klare, 
med  Vand-Liljer  krandset; 
her  er  Træernes  Skare 
af  Smaavover  standset. 


142  Et  Sommer-Syn. 

Paa  Granestammen  seiler 
et  Drengebarn  hist, 
hvor  Tjørnekrattet  speiler 
hver  Blomst  og  hver  Kvist; 
og  deilig  er  den  Lille 
med  guldlokket  Pande, 
om  hans  Eosenhud  spille 
de  blinkende  Vande. 


Den  seilende  Yette 
er  Juringen  Hans. 
Han  er  en  af  de  Lette, 
hvis  Liv  er  en  Dands; 
han  har  Friskhed  lig  Vandet, 
som  Fjelddalen  gj emmer,  — 
som  en  Alf  er  han  dannet 
i  Sind  og  i  Lemmer. 


Han  har  kastet  i  Krattet 
sin  tarvelige  Dragt, 
og  er  nu  omfattet 
af  GUmmer  og  Pragt; 
ja,  næsten  som  fortryllet 
er  Kjernet  og  Skoven, 
fordi  han  blot  er  hyllet 
i  Glandsen  fra  oven.  — 


Et  Sommer-Syn.  143 

Her  er  skyggefuldt  Sæde 
paa  den  yndige  Bred, 
og  ublandet  Glæde, 
og  Frihed  og  Fred; 
et  Sind,  som  er  forpuppet, 
kan  her  finde  Vinger,  — 
min  Byrde  har  jeg  sluppet, 
min  Harpestreng  klinger. 


144 


Træet. 

JL/en  grønne  Vang  i  Lien, 

hvor  Græsset  voxer  tæt, 

er  med  sin  rige  Sommer-Pragt 

en  lys,  velsignet  Plet; 

fi-a  Fjorden  sees  den,  — 

men  før  den  blev  saa  fager, 

er  lang  Tid  gaaet  hen. 

I  fordums  Tid  der  fandtes 
kun  Bjerg  og  Mose-Lag, 
indtil  man  saa  et  Løv-Træ  der 
en  vakker  Foraars-Dag; 
det  stod  i  Klippens  Spalt, 
og  stred  med  Veir  og  Vinter, 
og  kunde  taale  Alt. 

Det  strøde  sine  Blade 

paa  Grunden,  hvor  det  stod, 


Træet.  145 


Og  der  skjød  friske  Spirer 
af  dets  knudrede  Rod; 
det  samled  Dug  og  Regn, 
og  Kilde-Aaren  risled 
under  Grenenes  Hegn.  — 


Nu  er  der  Liv  i  Lien, 

som  var  saa  jøåe  før, 

og  Birke-Lunden  dækker 

alt  Klippen  med  sit  Slor, 

Bag  dette  friske  Løv 

det  gamle  Træ  er  skjult  og  glemt, 

02f  smuldrer  hen  i  Støv. 


J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  10 


146 


Deu  livilende  Gamle. 


JNu  sidder  atter  den  gamle  Helge 
i  Skyggen  under  den  store  Lon; 
han  ved  ei  bedre  Paulun  at  vælge, 
ei  mildere  Lv  for  sin  Aftenben. 


Fjernt  galer  Gjogen  i  hoie  Lier, 
hvor  Solskin  leger  paa  Skov  og  Krat; 
i  Træet  sværme  de  vilde  Bier, 
nu  folder  det  ud  sin  Blomster-Skat. 


Og  fjernt  fra  Mindernes  Hjem  fornemmer 
den  stille  Gamle  en  Vellyd  her, 
hvor  over  hans  Ko,  fra  Honning- Gj emmer, 
den  duftende  Sodme  udgvdt  er. 


Den  hvilende  Gamle.  147 

Thi  her  engang  var  hans  Stevnemøde 
med  Dalens  Kose,  der  blev  hans  Brud, 
da  Gjøgens  Varsler  fra  Fjeldet  lede, 
os  Lønnen  stod  i  sit  Blomster-Skrud. 


Den  Slægt,  der  priste  hans  Ungdoms  Lykke, 
er  længst  forstummet,  er  døet  hen, 
og  som  hans  Hjemlivs  det  sidste  Smykke 
staar  nu  den  løvrige  Løn  igjen. 

En  Flok  Artister  har  skabt  hans  Rygte, 
og  bragt  hans  Navn  og  hans  Billed  vidt ; 
hans  Hoved  er  af  de  meget  søgte, 
hans  Klædning  bærer  det  ældste  Snit. 


Jeg  kom  til  Gaarden,  og  fandt  den  Gamle, 
og  saa  hans  rolige  Sommer-Læ, 
hvor  Lys  og  Skygger  saa  mildt  sig  samle 
omkring  hans  Plads  under  Mindets  Træ. 


Men  her  er  Mer  end  hvad  Kunst  kan  male 
en  Vaar  i  Høsten,  et  Levnets  Eo, 
hvis  Eden  fredes  i  skjulte  Dale,  — 
hvis  Haab  er  bjerget  i  gammel  Tro. 


10' 


148 


Taushed. 

Jier  er  ingen  Fugle-Trille, 
ingen  Ver  cis  ens  Lyd  at  høre ; 
denne  Dal  er  tyst  og  stille, 
som  om  Alt  var  lutter  -Øre. 


Ingen  Sjel  paa  disse  Stier, 
intet  Liv  ved  Hegn  og  Hytte! 
Her,  hvor  Alt  paa  Ordet  bier, 
selv  jeg  standser,  for  at  lytte. 


Klippe-Skrent  med  Blomster-Eanke, 
hvide  Birk,  som  Grenen  sænker ! 
Hwer  I  mit  Hjerte  banke?  — 
Vil  I  vide,  hvad  jeg  tænker? 


Taushed.  149 


Bort  fra  Gader  og  fra  Sale 
flygtede  jeg  hid  bag  Løvet, 
pint  af  Larm  og  raadvild  Tale, 
træt,  forkommen  og  bedøvet. 


Grønne  Lier,  Skygge-Lunde! 
Eder  vil  jeg  stille  gjeste! 
Lukker  kun  de  tusind  Munde! 
Taushed,  Stumhed  er  det  Bedste. 


150 


Paddehattens  Tid. 


JJu  stakkels  duftende  Viol, 
som  er  skudt  op  saa  sent  iaar, 
fordi  Oktobers  falske  Sol 
med  denne  Dal  har  leget  Vaar, 


Dit  Hoved  loft,  og  se  dig  om, 
hvor  Alt  er  farveløst  og  bart! 
se  Marken  an,  hvor  den  er  tora, 
især  for  Vexter  af  din  Art! 


Her  voxer  kun,  paa  øde  Grund, 
en  Plante  af  det  løse  Slags, 
der  dukker  frem  saa  blød  og  rund, 
og  trives  frodigst  nu-tildags. 


Paddebattens  Tid.  151 

En  Vandrer  i  det  Frie  gik, 
hvor  den  stod  tyk  og  smudsig-hvid ; 
da  sagde  han,  med  sænket  Blik: 
Nu  er  det  Paddehattens  Tid! 


Forstaar  Du  det,  Du  fine  Blomst, 
som  er  skudt  op  saa  sent  iaar?  - 
For  tidlig  er  din  Atterkomst, 
for  sildig  Duften  fra  din  Vaar. 


152 


Formosa. 

JJu  ligner  ingen  af  de  Modens  Kvinder, 
der  i  en  Bal-Stads  har  sin  rette  Glands; 
Du  er  som  en  af  hine  Sparterinder, 
der  omgav  Artemis  i  festlig  Dands. 
Thi  Skjønhed  kun,  som  ingen  Prunk  erstatter, 
og  Høiheds-Præget  i  Gestalt  og  Gang 
har  turdet  hilse,  medens  Hymnen  klang, 
Apollons  S;øster  og  Kronidens  Datter. 


Men  Du  blev  ensom  under  Nordens  Himmel, 
og  er  ei  her  af  Hoiheds-Choret  fulgt; 
din  stille  Hioihed  i  en  smykket  Vrimmel 
er  som  et  Svab,  hvorunder  Du  er  dulgt. 
I  Skjønheds-Formen  uden  Feil  og  Dadel 
jomfrueligt  din  Sjel  har  fæstet  Bo; 
men  bly  den  sløres  i  dit  Aasyns  Ko, 
oo-  Faa  kun  fænsfsles  af  dit  Væsens  Adel. 


Formosa.  153 


Og  for  den  fjasende,  raodern-belevne, 
den  stimlende  Beundring  er  Du  fri; 
de  unge  Mænd,  i  Artigheder  drevne, 
paa  glatte  Tiljer  ile  Dig  forbi. 
Og  derfor  kan,  hvor  Vinterglæder  steie, 
en  Vaardag  dufte  i  dit  dybe  Sind, 
og  rolig  drages  for  din  Tanke  ind 
det  Billed,  Vrimlen  stiller  for  dit  -Oie. 


Jeg  saa  dig  en  Gang  i  en  Hal,  hvor  Sangen 
til  Horn  og  Strengelege  lifligt  lød, 
og  hvor  min  Sjel,  som  var  i  Tungsind  fangen, 
ved  Magt  af  Toner  gjennem  Taagen  brød. 
Der  hørtes  klare,  fulde  Harmonier, 
som  intet  Mode-Flitter  klæbed  ved,   • 
Forkyndelser  om  Herlighed  og  Fred 
paa  lyse  Høider,  over  Jordens  Stier. 


Og  Bifald  s -Storm  en  drøned  overmaade, 

med  vældigt  Haandklap  og  med  Bravo-Skrig, 

og  Kunstneren  for  Publikummets  Naade 

med  øvet  Anstands-Mine  bøied  sig. 

Da  saa  jeg  Dig,  mens  i  den  tætte  Skare 

som  til  et  Fjernsyn  løftedes  dit  Blik; 

den  Toners  Magt,  som  gjennem  Sjelen  gik, 

jeg  saa  dit  Aasyn  stille  aabenbare. 


154  Formosa. 

Og  for  mit  eget  Drømmeblik  jeg  kunde, 
trods  al  den  Mislyd,  skifte  Scenen  om 
til  Hellas'  Grund,  hvor  Fantasiens  Lunde 
indslutted  Tanke-Kenheds  Helligdom. 
Fra  dem  kom  Artemis  med  sølv-klar  Pande, 
og  leded  Musers  og  Chariters  Chor, 
mens  Harmonier  steg  af  hendes  Spor 
og  skilte  Hellas  fra  Barbarers  Lande. 


Hil  være  Dig,  Formosa,  der  staar  ene 

blandt  Rosenblommer,  som  de  dyrkes  her! 

Ved  dig  kom  Skjønheds-Rigets  fjerne  Scene, 

paa  Toners  Tryllevei,  min  Tanke  nær. 

Du  er  som  en  af  hine  Sparterinder, 

der  omgav  Artemis  i  festlig  Dands,  — 

Du  staar  i  Hallen,  uden  Bram  og  Krands, 

en  fremmed  Gjest  blandt  Mode-Verdnens  Kvinder. 


155 


Den  friske  Sang. 

(Motivet  af  en  spansk  Folkevise.) 


jjeander  var  en  Kidder, 

som  lagde  Vind  paa  Sangens  Knnst, 

og  helst  ved  Elskovs-Kvidder 

lian  sogte  Kvinde-Gunst. 

Paa  Jagt  i  Mark  og  Lund 

han  drog,  med  Falk  og  Hund; 

men  og  i  Hallen  mangen  Gang 

han  gik  paa  Kov  med  Sang  og  Klang. 

Han  stod  en  Dag  ved  Stranden 

i  Jæger-Dragt,  med  Prunk  og  Puds; 

da  skinned  Himmelranden 

ved  Morgensolens  Blus. 

Dens  lyse  Glimmer  laa 

paa  Dybets  Bølger  smaa; 

de  kyssed  Strandens  Blomster-Brem, 

og  Havets  Aande  fulgte  dem. 


156  Den  friske  Sang. 

En  Luftning  vifted  over 

den  Bugt,  Leander  dvæled  ved, 

og  der  paa  klare  Vover 

en  Snekke  sagte  gled. 

Af  Guld  var  Vant  og  Stag, 

af  Silke  Seil  og  Flag, 

og  Knøsen,  som  ved  Koret  stod, 

var  just  et  ungt  og  fyrigt  Blod. 


Og  han  forstod  at  synge! 

Han  sang  saa  friskt,  af  Hjertets  Lyst, 

at  Fugle  kom  i  Klynge 

fra  Sø,  fra  Skov  og  Kyst; 

ja,  Dybets  Fiske  sprang 

paa  Voven  ved  hans  Sang. 

Det  var  et  Liv  i  Morgenglands, 

med  Toner,  Vingeslag  og  Dands. 


Leander  raabte:  .,Kjere, 

o  lær  mig  dine  Toners  Kunst! 

da  vinder  jeg  med  Ære 

de  skjønne  Kvinders  Gunst. 

Paa  Jagt  i  Mark  og  Lund 

jeg  gaar,  med  Falk  og  Hund; 

men  helst  jeg  tog,  med  Sang  og  Klang, 

en  Beilers  Bytte  uden  Tvang.'- 


Den  friske  Sang.  157 

Da  lød  den  klare  Stemme 

med  Svar  til  ham  fra  Havets  Søn: 

„Min  Kunst  kan  Ingen  nemme, 

som  venter  Gunst  og  Løn. 

Til  Bølgers  frie  Leg 

min  Sang  paa  Dybet  steg; 

kun  Den  forstaar  hvad  Kunst  jeg  kan, 

som  støder  kjækt  med  mig  fra  Land." 


158 


Herakles. 

Med  Ungdoms-Kraft  han  havde  Kellen  s\Tinget, 

det  første  grumme  Rovdyr  var  betvunget, 

Oraklets  Løfter  gjenlød  i  hans  Aand. 

Saa  staar  han  rede  til  den  næste  Prove,  — 

om  Skuldren  Huden  af  Nemeas  Lave, 

og  med  den  tun^e  Kølle  i  sin  Haand. 


Den  vise  Pythia  lod  Helten  ane, 

hvad  der  maa  taales  paa  den  steile  Bane 

fra  Skovens  Løve-Skjul  til  Hebes  Favn,  — 

og  alt  i  næste  Prøve  skal  han  lære 

den  Kamp,  der  strides  for  en  Halv-Guds  Æi'e, 

og  Kval,  der  knyttes  til  et  evigt  Navn. 

En  rædsom  Hydra  hvæser  ham  imøde, 
med  mange  Hoveder,  med  Svælg,  der  gløde, 
med  Trolddoms-Kræfter  i  sin  Drage-Krop. 


Herakles.  159 

De  haarcle  Nakker  kan  han  vældigt  ramme,  — 
men  af  hver  kappet  Hals  er  i  det  Samme 
et  Drage-Hoved  atter  voxet  op. 

Og  her  han  kæmper  i  et  dobbelt  Stevne, 

et  dobbelt  Maal  er  stillet  for  hans  Evne, 

en  skærpet  Prøve  for  hans  Heltesjel; 

thi  se,  hans  Gjerning  er  til  Harm  for  Krybet, 

og  derfor  lister  sig  af  Mudder-Dybet 

den  grimme  Krebs,  og  gnaver  paa  hans  Hæl. 


160 


Ganymedes. 

Aronidens  Ætling  Ganj'medes  stod 
paa  Idas  Brink,  i  Ly  af  Fyi-re-Skoven ; 
han  saa  Dardaners  Mark  ved  Bjergets  Fod, 
og  fjernt  dens  Klippe-Kyst  med  Sølvervoven. 
Mens  Vaarens  Luftning  rørte  Fyrrens  Naale, 
og  Pauken  lød  fra  Rheas  Helligdom, 
og  Æthren  sendte  ham  sin  Morgenstraale, 
en  navnløs  Bæven  i  hans  Indre  kom. 


Hans  unge  Hjerte  skj elvende  fornam 

det  Guddoms-Liv,  der  ulmed  i  hans  Stamme, 

og  nu  fra  Skyen  daled  over  ham 

den  stærke  Ørn,  som  har  Olympens  Flamme. 

Med  Skræk,  om  sine  liljehvide  Lænder, 

han  følte  -Ørnekloens  faste  Tag,  — 

forgjæves  med  de  uforsøgte  Hænder 

han  stred  mod  Kæmpefuglens  Vingeslag. 


Ganymedes.  161 

Da  blev  han  loftet  over  Idas  Top, 

og  da,  med  Et,  lian  folte  Flugtens  Glæde; 

for  ham  Olympens  Haller  lodes  op, 

og  frit  i  Guders  Kreds  han  turde  træde. 

Den  ypperste  af  alle  Nektar-Skaaler 

Kroniden  selv  betroede  hans  Haand, 

og  i  et  Lys,  som  kun  en  Salig  taaler, 

stod  atter  Verdens  Billed  for  hans  Aand. 


Og  salig  pristes  han  af  Jordens  Born, 
og  end  i  tusind  Skalde-Kvad  det  klinger: 
Salig  den  Isse,  som  Begeistrings  Orn 
har  suset  over  med  de  brede  Vinger! 
Salig  den  Strid,  at  være  gjennembævet 
al  stærkest  Higen  under  Vanmagts  Kval, 
og  dog  tilsidst  at  vorde  mægtigt  hævet 
til  store  Syner  over  Jordens  Dal! 


J.  Wclhaveii's  Skrifter.     V.  ]  I 


162 


Filoktetes. 


jLlan  var  den  sidste  vaabendjerve  Mand, 
med  hvem  Herakles  havde  Forbund  stiftet. 
Det  glemtes  dog,  da  han  paa  Lemnos'  Strand 
laa  bidt  af  Slangen,  saaret  og  forgiftet. 


Atriders  Flaade  drog  med  Hast  afsted, 
og  gav  til  Vindene  den  Pintes  Klage. 
Den  førte  Nireus  og  Thersites  med,  — 
og  lod  en  Halv-Guds  Ligemand  tilbage. 


Blandt  øde  Klipper,  hjemløs  og  forladt, 
han  ligger  henstrakt  i  en  kvalfuld  Hvile. 
Men  endnu  vogter  han  en  arvet  Skat: 
han  har  Alcidens  underbare  Pile. 


Filoktetes.  163 

Mørk  har  han  skuet  over  Havet  hen, 

og  talt  hvert  Skib,  og  stirret  paa  det  sidste. 

Men  nu  hans  -Øie  hefter  sig  igjen 

ved  disse  Pile,  som  han  ei  kan  miste. 


Han  skal  ei  hungre  paa  den  golde  Kyst; 
mod  denne  Kval  kan  Buen  ham  beskytte. 
.,Han  skal  ei  hungre"!     Det  er  Hærens  Trøst, 
mens  frem  den  stormer  mod  det  rige  Bytte.  — 


O  kolde  Ynk!  —  Gjengjeldelsen  er  nær, 
hvis  Dom  ei  Anger  kan  tilbagekalde: 
Han,  den  Forladte,  veier  op  en  Hær,  — 
hans  Pil  maa  til,  naar  Hion  skal  falde. 


11* 


164 


Det  rimde  Bord  02:  Stenen. 


Ivong  Arthur  havde  et  gjævt  Palads, 

med  gTldne  Taarne  og  Tinder. 

Det  blev  en  vinkende  Samlings-Plads 

for  Helte  og  ædle  Kvinder, 

Men  hvo,  som  ei  var  af  }T3perste  Sort, 

kom  let  til  Skamme,  og  vistes  bort; 

thi  Styrkens  Prøver  og  Skjonhedens  Love 

var  svære  og  grundige  der  ved  Hove. 

Merlin  stod  hoit  i  Kong  Arthurs  Agt; 
thi  han  kunde  spaa  og  mane. 
Og  kom  han  tilkort  med  sin  Tryllemagt, 
da  hjalp  ham  hans  Viv  Morgane. 
Ved  Arthurs  Hof  blev  han  tagen  med 
til  Værn  for  dets  Ære  mod  al  Fortræd; 
og  gav  den  Tegn  til  at  falde  i  Stykker, 
da  laante  han  den  usynlige  Krykker. 


Det  runde  Bord  og  Stenen.  165 

Merlin  har  stiftet  det  runde  Bord 

for  Helte  i  Arthurs  Kige. 

Det  var  en  Kreds,  som  paa  viden  Jord 

forgjæves  har  sogt  sin  Lige. 

Til  Sjelefade  paa  Bordet  stod 

en  god  Kopi  af  Frelserens  Blod; 

den  skattedes  hmt,  —  man  vilde  ei  negte, 

at  den  var  nær  ved  at  være  det  ægte. 


Det  runde  Bord  og  Fromhedens  Mænd 
holdt  altid  endrægtigt  sammen. 
Og  saa  gik  Tiden  i  Tryghed  hen 
med  ridderlig  Dyst  og  Gammen. 
Til  Manddoms  Færd  og  adelig  Tugt 
var  lagt  en  egen  Helligheds  Lugt, 
og  vidt  over  Fjeld  og  i  dybe  Dale 
gik  deraf  opbyggelig  Sang  og  Tale. 


Paa  Veien  ved  Arthurs  Hof  man  saa 
en  Lind  med  mægtige  Grene, 
og  under  Linden  en  Stenblok  laa, 
der  ei  var  som  andre  Stene; 
thi  vinked  Skyggen  til  Hvile  der, 
saa  taalte  Stenen  dog  ei  Enhver, 
men  kastede  af  og  stødte  tilside 
hver  levende  Sjel,  den  ei  kunde  lide. 


166  Det  ruude  Bord  og  Stenen. 

Kun  Den,  som  var  af  et  aabent  Sind 

og  ærbar  i  Hu  og  Sæder, 

sad  trygt  paa  Stenen  ved  Borgens  Lind, 

som  ellers  paa  Hvilesteder. 

Men  i  Kong  Arthurs  hellige  Tid 

der  var  kun  Faa,  som  voved  sig  did,  — 

og  Stenen  laa  der  til  ingen  Slags  Nytte, 

og  var  et  Under,  og  lod  sig  ei  flytte. 


Det  runde  Bords  ærværdige  Kreds, 

som  vilde  sin  Fromhed  Bve, 

kom  selv  forarget  og  utilfreds 

tilbage  fra  Stenens  Preve. 

Kun  Gavein,  kaldet  den  gode  Svend, 

har  netop  turdet  røre  ved  den; 

men  Ingen  fik  sætte  sig  der,  —  nei  Alle, 

som  horte  til  Bordet,  lod  Stenen  falde. 


Saa  var  nu  Stenen  en  Anstøds-Sten 

i  ridderlig  Fromheds  Skole. 

Men  Hvile  fandtes  for  denne  Men 

paa  Kredsens  hellige  Stole. 

Og  naar  saa  Helten  til  Linden  kom, 

da  bøied  han  af,  og  gik  udenom. 

Og  Bordet  holdt  sig  i  Ære  for  Eesten; 

men  Stenen  kom  siden  i  Glemsel  næsten. 


Det  runde  Bord  og  Stenen.  167 

Det  var  engang  en  ynderig  Dag 

med  Solsldn  og  Glædes-Toner. 

Der  leged  Straaler  paa  Borgens  Tag, 

paa  Engen  og  Skovens  Kroner. 

I  Lunden  spillede  Trost  og  Gjag,  — 

der  stod  Violer  og  Blomsterløg. 

Og  aarle  alt  i  den  skinnende  Morgen 

var  Hoffet  paafærde  i  Konge-Borgen. 


Ved  Borgens  aabnede  Vindver  sad 

de  deiligste  Hoffets  Kvinder. 

Da  blev  vel  Luften  et  kjøligt  Bad 

for  blussende  Kosenkinder. 

Thi  mangen  Ridder,  med  prøvet  Skjold, 

steg  liøvisk  op  paa  den  høie  Vold, 

hvor  Arthur  alt  glimred  i  Morgensolen 

med  Kronen  og  Sceptret  og  Purpurkjolen. 


Da  vendtes  pludselig  hvert  et  Syn 
mod  Stenen  i  Lindens  Skygge, 
og  Alle  studsed,  som  naar  et  Lyn 
slaar  ned  blandt  de  altfor  Trygge. 
Man  saa,  hvad  Ingen  ventede  der: 
en  staalklædt  Herre,  med  Skjold  og  Spær; 
hans  Ganger  var  bunden  til  Lindegrenen, 
og  selv  han  havde  sin  Plads  paa  Stenen. 


168  Det  runde  Bord  og  Stenen, 

Og  nd  drog  Arthur  med  sine  Mænd, 
og  liilsed  ham  nær  ved  Træet. 
Da  stod  han  op,  og  hilsed  igjen, 
og  høied  beleven  Knæet. 
Han  sagde:  .,Se,  jeg  satte  mig  ned 
som  ydmyg  Gjest  ved  dit  Borge-Led; 
i  Heltenes  Rækker  er  Den  for  ringe, 
som  bærer  ved  Beltet  en  navnløs  Klinsre. 


Jeg  er  ei  Helt  eller  Riddersmand,  — 

kun  Vigalois  man  mig  kalder. 

Jeg  kommer  fra  det  lukkede  Land, 

fra  Dronning  Florin  es  Haller. 

Der  stilner  det  af  med  Verdens  Gny; 

dog  hørtes  der  dine  Kæmpers  Ry. 

Da  drog  jeg  afsted,  —  da  maatte  jeg  hige 

at  vorde  de  gjæve  Ridderes  Lige.'* 


Kong  Arthur  holdt  en  Turnerings-Fest 

for  alle  sit  Riges  Store. 

Da  skulde  den  ædle  fremmede  Gjest 

fortjene  sin  Ridder-Spore. 

Det  runde  Bord  fik  prøve  hans  Kraft,  — 

de  red  imod  ham,  med  Skjold  og  Skaft, 

men  flinkt  han  mødte  dem.  En  efter  Anden, 

os  rendte  dem  hæderligt  af  i  Sanden. 


Det  runde  Bord  og  Stenen.  169 

Da  Kredsen  atter  om  Bordet  sad, 
begj ærende  mindst  at  fegte, 
de  skotted  til  det  hellige  Fad, 
og  sukked:  hvor  er  det  ægte? 
Det  var  Galath,  Peredm-  og  Bartli, 
de  gik  paa  Søgning  i  Pilgrims-Fart. 
Man  saa  vel  de  trende  af  Borgen  drage, 
men  Ingen  har  sagt,  at  de  kom  tilbage. 


170 


Forvandlet  Elskov. 


1. 

Min  Sjel  var  drømmebunden 

til  dunkle  Spor  paa  Sagnets  Kyst; 

men  mildt  i  Morgenstunden 

jeg  vaagnet  er  ved  Lærkers  Røst. 

Dog  vil  ei  Sagnet  vige  nu, 

men  vækker  Tanken  atter, 

hvormed  forlængst  det  greb  n;in  Hu. 


Hvad  tyst  jeg  maatte  gjerame, 
i  denne  Stund  jeg  tolke  kan; 
thi  nu  har  Lærkens  Stemme 
min  Sangs  Akkorder  slaaet  an. 
Du  Vaarens  Bud  i  Morgengry, 
med  Toner  over  Tue! 
ved  Dig  faar  Sagnet  Røst  paa  Xy; 


Forvandlet  Elskov,  171 

Den  skjønne  Melusine, 

som  mangen  S  kald  har  sunget  om, 

var  øm  af  Sind  og  Mine, 

og  for  al  Verden  mild  og  from. 

Hun  bar  dog  i  sit  Hjertes  Grund 

en  Angst,  en  grufuld  Smerte, 

som  Ingen  aned,  uden  hun. 

Saa  smuk  var  ingen  Anden,  — 
hun  var,  som  Vaaren,  Alles  Lyst, 
med  Lokkers  Guld  om  Panden, 
med  Kosenkind  og  Svanebryst.  — 
Hver  Uge  kom  der  dog  en  Dag, 
da  hendes  milde  Skjonhed 
blev  fjernet  ved  et  Trylleslag. 

Vemodig  tog  den  Hulde 
en  hellig  Ed  af  sin  Gemal, 
paa  det  han  aldrig  skulde 
bespeide  hendes  skjulte  Kval. 
Han  var  en  Herre  stolt  og  fin; 
men  dog  han  brød  sit  Løfte, 
den  bolde  Bidder  Raimondin. 

Han  blev  saa  meget  fristet, 

og  tungt  han  kæmped  med  sin  Ed, 

og  endelig  han  listed 

sig  til  den  Elsktes  Skjulested. 


172  Forvandlet  Elskov. 

Men  rædsom  var  den  Straf,  han  fik,  — 
thi,  tænk,  i  Drage-Hammen 
laa  Melusine  for  hans  Blik. 

Saa  var  hans  Fryd  tilende; 

thi  vaandefuld  hans  Viv  forsvandt, 

og  aldrig  for  de  Tvende 

en  Samlivs-Time  mer  oprandt. 

Men  naar  der  forestod  en  Sorg, 

besøgte  hendes  Skj^gge 

med  Suk  den  elskte  Ridder-Borg. 

Vidt-hen  blev  Sagnet  baaret 

om  Melusines  Kval  og  Ned,  — 

ved  hendes  Ve-Raab  saaret 

blev  mangt  et  Bryst  i  Glædens  Skjød. 

Og  lige  kjer  i  Hyttens  Yraa 

var  Melusines  Sage 

som  der,  hvor  Silke-Bolstret  laa. 

Ja,  den  blev  tusind-tunget, 

og  gjenvakt  tit  ved  Haand  og  Mund, 

til  Strengelege  sjunget, 

og  skildret  af  paa  gylden  Grund. 

Og  altid  mere  fuld  og  rig 

for  Folkets  Blik  og  øre 

dens  Trylle-Scene  aabned  sig. 


Forvandlet  Elskov.  173 

Lig  mangen  anden  Sage, 

dens  indre  Liv  er  som  en  Bæk, 

hvis  friske  Vande  drage 

i  Skyggen  af  en  frodig  Hæk, 

og  fostre  Løv  og  Blomster  der 

saa  rigt,  at  snart  de  danne 

en  Buegang  af  Krat  og  Trær. 

Der  bygger  Trosten  Kede,  , 

og  synger  i  det  grønne  Hegn, 

og  Blomsterkalke  sprede 

saa  stærk  en  Duft  i  Sol  og  Regn. 

Og  Mange  standse  der  sin  Gang, 

mens  Alt,  hvad  de  fornemme, 

er  Sommer-Pragt  og  Duft  og  Sang. 

Men  hvo,  der  kommer  stille, 

og  lytter  med  det  rette  Sind, 

han  hører  Vældet  trille, 

skjønt  det  er  gjemt  og  hyllet  ind. 

Og  naar  han  frem  til  Bækkens  Rand, 

da  kan  han  finde  speilet 

sit  Billed  i  det  dunkle  Vaiid. 

Jeg  tolker,  hvad  jeg  hørte, 

da  Bækkens  Rislen  blev  mig  klar, 

og  hvad  mit  Indre  rørte 

ved  Synet  i  det  Speil,  den  har. 


174  Forvandlet  Elskov. 

Af  al  den  Pragt,  som  dækker  rigt 

den  indre  Strøm  i  Sagnet, 

et  Glimt  kun  falder  i  mit  Digt.  — 

Den  skjønne  Me  In  sine, 

med  Eosenkind  og  gyldent  Haar, 

med  lønlig  Men  og  Pine 

i  Elskovs  Favn,  i  Glædens  Aar,  — 

hun  er  ei  bunden  til  sit  Slot, 

men  fødes  altid  atter, 

og  er  ei  Sagnets  Gjenfærd  blot. 

Hver  Sjel,  som  fik  i  Eie 

Katurens  rige  Adels-Brev, 

og  som  ved  Kunst  og  Pleie 

end  mer  i  Glands  opløftet  blev,  — 

hver  Sjel,  som  kaldes  skjøn  og  god, 

har  dog,  som  Melusine, 

et  angstfuldt  Kag  i  Livets  Rod. 

Ja,  om  dit  Liv  sig  præger 

i  Yndets  Form,  i  Ungdoms  Glands, 

og  kalder  og  bevæger 

til  sød  Betragtning  Sind  og  Sands, — 

det  gj emmer  dog  en  anden  Magt, 

skjult  og  i  Ly,  som  Ormen, 

der  er  i  Eosenklyngen  lagt. 


Forvandlet  Elskov*  175 

Hvor  stille,  hvor  forborgen 

den  dunkle  Magt  i  Sjelen  bor,  — 

dog  alt  fra  Livets  Morgen 

den  finder  Næring  der,  og  gror, 

og  se,  —  i  mangen  bitter  Stund 

den  samler  sine  Kræfter, 

og  stiger  mægtig  af  sin  Blund. 

Og  har  Du  maattet  friste, 

hvor  snart  den  voxer,  til  din  Skræk,  — 

og  ved,  hvad  Du  kan  miste, 

naar  den  forvansker  dine  Træk,  — 

da  sukker  Du  vel  mangen  Gang: 

o,  var  jeg  skjult  i  Mørket, 

naar  den  staar  op  og  øver  Tvang! 


2. 

1  Elskovs  Foraars-Dage 
besjeles  Verdens  Sangerflok. 
Om  Elskovs  Fryd  og  Klage 
kan  aldrig  synges  lifligt  nok; 
dens  Purpurskrift,  dens  Hjertesprog 
har  mærket  alle  Blade 
i  Livets  store  Mindebog. 


176  Forvandlet  Elskov. 

Af  Elskovs  Taarer  sløres 

selv  lyse  Blik  i  Lykkens  Havn,  — 

i  Elskovs  Sange  høres 

saa  mangt  et  Suk  af  dybest  Savn, 

Og  ak,  hvor  sorgfuldt  er  dens  Kvad, 

naar  to  forbundne  Hjerter 

i  Livets  Kampe  skilles  ad! 

Naar  Verdens  Vold  og  Harme 
har  lagt  en  ørken  mellem  dem, 
og  til  en  Molochs  Arme 
bragt  deres  Haab  som  Offer  frem,  — 
og  naar,  for  al  den  tabte  Lyst, 
de  faa  af  Savnets  Bæger 
Erindrings  bitter-søde  Trøst! 

Til  hvilke  Klage-Stemmer 

betror  ei  denne  Sorg  sin  Trang !  — 

til  Nyn,  som  Verden  glemmer, 

til  høi  og  mindeværdig  Sang, 

til  Cithar-Spil  ved  Borge-Led, 

til  Harper  og  Basuner, 

som  Høitids-Hallen  bæver  ved. 

Der  er  en  anden  Smerte, 
en  anden  Kalk  i  Elskovs  Kaar, 
med  Gift  fra  samme  Hjerte, 
som  henrykt  i  sin  Lykke  slaar,  — 


Forvandlet  Elskov.  177 

en  Kalk  saa  tung  og  selv-forskyldt, 
snart  med  en  vammel  Dvale 
og  snart  med  varig  Anger  fyldt. 

I  alle  Livets  Gange 

har  denne  Jammer  sat  sit  Spor,  — 

men  sjelden  kim  i  Sange 

den  finder  et  besjelet  Ord. 

Og  slaar  den  Strengen  an  en  Gang, 

ak,  da  er  al  dens  Mislyd 

fornyet  i  den  brudte  Klang. 

Et  Par,  et  ømt  forenet, 

har  engang  glimret  for  mit  Blik. 

Det  var  med  Alt  forlenet, 

som  skattes  høit  i  Verdens  Skik,  — 

med  Skjønheds  Pryd,  med  Guldets  Magt, 

med  idel  lyse  Egne, 

hvor  Livets  Bane  syntes  lagt. 

Jeg  saa  dem  aabne  Banen 

med  Glands  paa  deres  Biyllupsdag. 

De  stode  paa  Altanen, 

en  broget  Mængde  til  Behag,  — 

og  mildt  laa  Sommer-Aftnens  Ko 

og  Duft  af  Festens  Eoser 

omkring  de  lykkelige  To. 

J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  12 


178  Forvandlet  Elskov. 

Og  det  var  Alles  Tanke, 

at  Elskovs  Pagt  blev  sluttet  her,  — 

som  naar  en  villig  Eanke 

om  Ege-Stammen  snoet  er. 

Ja,  Mange  sagde:  ,.se,  hvor  smukt! 

et  Eden  uden  Slange 

og  uden  den  forbudne  Frugt/' 

Og  dog,  den  var  forsvinden 

den  dyrebare  Lykke  snart,  — 

fortabt,  forspildt  i  Grunden, 

før  det  blev  nogen  Speider  klart. 

Den  Orm,  der  vuggedes  i  Ko, 

mens  deres  Hjerter  higed. 

den  vaagned,  og  har  skUt  de  To. 

Og  nu,  hvad  Sladder  hørtes, 

om  hende  snart,  og  snart  om  ham! 

Og  inden  kort  oprørtes 

den  halve  Stad  ved  deres  Skam. 

Af  Ynk,  af  Skadefryd,  af  Gru 

man  raabte:  .,hvor  forvandlet 

er  det  forelskte  Par  dog  nu!" 

Forvandlet?  —  Nei,  den  sande 
Forvandling  manglede  just  her,  — 
det  Bad  af  Livsens  Vande, 
der  gjør  hver  Attraa  ren  og  skjær 


Forvandlet  Elskov.  179 

Og  heler  Hjertets  skjulte  Brud, 
som  Elskov  flygtig  dækker 
med  Slør  af  lette  Blomsterskud. 

Ak,  paa  de  tusind  Munde 

det  røbes  med  tungsindig  Spot, 

at  Livets  dybe  Yunde 

af  Elskovs  Blomstring  dækkes  blot 

med  Duft,  der  varer  ganske  kort, 

med  Glands,  som  midt  i  Vaaren 

et  Vind-Pust  tit  har  aandet  bort. 

Lyt  til  C  hil  de  Har  o  Id' s  Sanger, 
til  Nag,  der  skurrer  i  hans  Kvad, 
naar  mellem  Trods  og  Anger 
hans  Elskovs  Minder  splittes  ad! 
Er  det  en  Sang  af  Hjertets  Køst, 
hvor  Haan  er  lagt  til  Smerte, 
og  Ordets  Gift  skal  bringe  Trøst? 

Og  lyt  til  dem,  der  synge 

om  Elskovs  Drøm  i  samme  Aand, 

og  som  i  Flok  og  Klynge 

er  vaagnede  paa  anden  Haand 

-til  Kval,  der  søger  Luft  i    Skjemt, 

til  Leg  paa  ømheds  Harpe, 

som  er  i  nyest  Smag  forstemt! 

12* 


180  Forvandlet  Elskov. 

O  Sang  om  Elskovs  Lykke, 
som  Verdens  -Øre  hænger  ved,  — 
hvor  dybt  er  Livets  Smykke 
i  al  din  Mislyd  hvirvlet  ned! 
Naar  hæver  Du  din  Skat  igjen? 
Naar  finder  Hjertets  Gaade 
en  Harmoni,  der  laser  den? 

En  gud-indviet  Stemme, 

Betoningen  af  Fromheds  Rost, 

maa  Verden  først  fornemme 

i  Sangene  af  Sorg  og  Lyst, 

og  Elskovs  aandelige  Pagt, 

som  ingen  Tid  forandrer, 

maa  vorde  forst  en  Verdens-Magt. 

Hvad  er  det,  som  besjeler 
med  Bævelse  i  Hjertets  Rod 
det  unge  Par,  der  knæler 
andægtigt  ved  et  Alters  Fod? 
Det  er  ei  jordisk  Elskov  nu, 
men  Liv  af  himmelsk  Spire, 
der  trænger  frem  i  deres  Hu. 

Det  vil  i  hellig  Handling, 

i  Troskabs  Ed  med  Sjel  og  Mund, 

begynde  sin  Forvandling 

af  Elskovs-Livets  dunkle  Grund, 


Forvandlet  Elskov.  181 

Og  Søge  Kraft  hos  Ham,  der  kom 

at  knuse  Slangens  Hoved 

og  danne  Slægtens  Hjerter  om. 

Lyksalig,  hvo  der  nærer 
i  Ømheds  Forbund  Aandens  Liv! 
Hans  Krands  bestandig  bærer 
den  fine  Duft  af  Haabets  Bliv. 
Han  er  i  Høsten  vaarlig-glad,  — 
ja  han  blev  helt  forvandlet 
i  Elskovs  aandelige  Bad. 

Og  er  han  saa  en  Sanger, 

da  har  han  Fyldens  Tonestrøm, 

og  ren  for  Tvivl  og  Anger 

den  vælder  af  hans  vaagne  Drøm. 

Og  altid  glædeligt  og  klart, 

hans  Kvad  i  Mindets  Dale 

har  Lærke-Sangens  rette  Art. 

Se,  Lærken  bygger  nede 

i  Straaet  paa  den  lave  Vang! 

Just  over  denne  Kede 

den  svæver  med  sin  bedste  Sang. 

Saa  er  der  Glæde  Aar  for  Aar, 

mens  høit  i  Foraars-Skyen 

det  tonerige  Hjerte  slaar. 


182  Forvandlet  Elskov. 

Men  for  en  Sanger  klinger 

det  Varsel  gjennem  Lærkens^ Kvad, 

at  Køst  paa  spændte  Vinger 

og  Hjemmets  Lyst  maa  følges  ad. 

Du  Vaarens  Bud  i  Morgengry, 

med  Toner  over  Tue  I 

ja.  Du  har  vakt  min  Sjel  paa  Ny. 

Og  jeg  har  tænkt  paa  Dagen, 
hvis  Gry  af  Haabet  skimtes  kun, 
den  Dag,  da  Kædsels-Dragen 
ei  ruger  mer  paa  kristnet  Grund, 
og  skal  ei  mer  af  Hjertets  Liv, 
som  Melusines  Gjenfærd, 
opstige  mellem  Mand  og  Viv. 


183 


Aandens  Liv. 


JNu  ruger  Sneen  overalt 
paa  Plantelivets  stille  Hjem. 
Hvor  Vintrens  tætte  Byger  faldt, 
staar  Busken  knapt  af  Sneen  frem. 


Paa  stenet  Grund,  paa  Blomster-Bed, 
det  samme  øde  udbredt  er 
saa  jevnt  og  dybt,  at  Ingen  ved 
at  skille  Død  fra  Dvale  der. 


Men  følte  Planten  Vintren  nu, 
og  havde  Aandens  Liv  og  Ild, 
den  skjalv  vist  ei  af  Angst  og  Gru, 
mens  Sneen  dækkede  den  til,  — 


184  Aandens  Liv. 

den  sukked  vist  ei  Tiden  hen, 
men  laa  i  Skjulet  rolig-blid; 
den  \idste  jo,  at  just  for  den 
er  Vinter-Mørket  Haabets  Tid. 

Den  vidste  det,  —  thi  Aar  for  Aar 
den  staar  paa  Ny  i  Sol  og  Dag, 
naar  Vintren  smelter  og  forgaar 
ved  Vaarens  milde  Aandedrag. 


Men  Planten  er  i  Dvale  lagt, 
dens  Liv  er  altid  stumt  og  trygt. 
Kun  Adams  Æt  er  aandig-vakt, 
har  Tvivl  og  Tro,  har  Fryd  og  Frygt. 

Kun  Slægten,  som  til  Lys  blev  skabt, 
og  er  af  Gud  i  Høihed  sat, 
kan  i  sin  Modgang  staa  fortabt, 
som  i  en  evig  Vinters  Nat. 

Hvor  er  da  Vinter  for  en  Aand? 
Og  hvor  er  Aandens  Vei  saa  mørk?  - 
Maaske,  hvor  Nød  har  Overhaand, 
og  Sorgen  gaar  i  Savnets  ørk? 


Aandens  Liv.  185 

Ja,  med  et  bittert,  haabløst  Navn 
betegnes  tit  en  jordisk  Nød, 
og  mangt  et  Sind  i  Sorg  og  Savn 
har  lidt  den  aandelige  Død. 

Da  var  dog  Livets  Liv  forglemt, 
og  Lyset  for  hver  Tanke  slukt. 
Laa  Du  da  blot,  som  Planten,  gjemt, 
og  under  Sneen  indelukt! 


IVien  tænk,  for  Aandens  Vinter  vil 
Naturens  Vaar-Lys  ei  gaa  op. 
I  Aandens  Vext  en  anden  Ild 
maa  gjennemtrænge  Rod  og  Top. 

Det  præges  dybest  i  dit  Bryst, 
det  slettes  af  dit  Letsind  ud,  — 
det  er  igjen  din  Angers  Røst, 
at  Du  har  Livets  Væld  i  Gud, 

i  Ham,  der  af  Naturens  Svøb 
har  hævet  os  til  hellig  Daab, 
og  stillet  for  vort  Levnetsløb 
et  saligt,  overjordisk  Haab,  — 


186  Aandens  Liv. 

i  Ham,  der  overalt  har  Ma^, 
og  i  vort  Støv  sin  Helligdom, 
hvor  Ordet  til  vor  Aand  har  sagt: 
,,Du  ved,  hvad  Jorden  drømmer  om. 

Du  ved  et  Sted,  hvor  Tvivl  og  Strid 
og  Mulm  og  Skygge  kj endes  ei,  — 
Du  ved  et  Spor,  som  leder  did, 
og  Lys,  der  skinner  paa  din  Vei." 


Uet  Liv  i  Gud,  som  Adams  Æt 

er  dannet  og  indviet  til, 

det  hævder  overalt  sin  Ret, 

gjør  Svaghed  stærk  og  Styrken  mild. 

Om  Alt  er  tabt  og  givet  hen, 

Alt,  hvad  vor  Jord  har  Lykke  kaldt, 

da  tage  vi  det  dog  igjen 

i  Ham,  hos  hvem  det  hviler  Alt. 

Og  fandt  vi  Glæder  uden  Ham, 
og  Held,  der  stod  vor  Stræben  bi,  — 
var  dog  vort  Liv,  i  Glands  og  Bram, 
et  bundløst  Kar,  med  Tomhed  i. 


Aandens  Liv,  187 

O  Smerte  midt  i  Glædens  Larm, 
naar  Hjertet  ængsteligt  maa  slaa, 
fordi  det  huses  i  din  Barm 
som  i  en  øde,  fremmed  Vraa! 

0  Kval  og  Angst,  naar  Alt  er  nydt, 
og  Livets  Frugt,  af  Tanken  domt, 
er  Vin,  der  blev  i  Havet  gydt, 

og  Herlighed,  der  kun  var  drømt! 

5. 

Um  Enfold  i  dit  Indre  bor, 
hvad  heller  det  er  tankerigt, 
staar  dog  ved  Magt  det  Alvors-Ord: 
Dit  Liv  skal  dømmes  aandeligt,  — 

ei  efter  Tegn  og  efter  Glimt 
af  Liv,  der  hisset  forestaar,  — 
ei  efter  Syn,  der  har  et  Skimt 
af  Himlens  Lys  i  Jordens  Vaar. 

Thi  Aandens  Liv  skal  være  klart, 
og  gjennem  Tiden  altid  ungt. 

1  ydmygt  Skjul  og  aabenbart, 
det  har  et  evigt  Straalepunkt. 


188  Aandens  Liv. 

Thi  ved  et  Bliv  fra  Herrens  Mund 
oprinder  Aandens  indre  Dag, 
og  føles  i  dit  Væsens  Grund 
som  gjenfødt  Sjel  og  Hjerteslag. 

Saa  mægtigt  er  et  Liv  i  Gud 
mod  Jordens  vinterlige  Gys,  — 
dets  Kraft,  der  driver  Angsten  ud, 
er  Aand  af  Aand,  og  Lys  af  Lys. 


Vi  sige,  at  i  Gjenskin  af 
Hans  Dag,  der  aldrig  skal  gaa  ned, 
bevæges  Himmel,  Jord  og  Hav, 
med  Alt,  hvad  Syn  kan  dvæle  ved. 

Og  Sjelen  har  en  Tanke-Traad, 
hvorved  et  Jordens  Barn  forstaar, 
at  Gud  har  Magt  i  Støvets  Daad, 
og  at  hans  Aand  bevæger  vor. 

Men  saa  vi  Ham  i  Speilet  kun. 
og  vare  vi  Hans  Redskab  blot,  — 
da  greb  vor  Aand  et  tvivlsomt  Fund 
paa  Livets  Flod  af  Ondt  og  Godt, 


Aandens  Liv.  18^ 

Og  fulgte  den,  og  strommed  hen, 
mens  under  den  var  Dybets  Nat, 
og  tomme  Himle  over  den, 
og  paa  dens  Bølger  al  vor  Skat. 

Alt  Liv  gaar  frem  af  Herrens  Haand, 
og  overalt  Hans  Glands  er  tændt. 
Gak  frem,  —  men  vær  i  Ham,  min  Aand, 
paa  hvert  et  Punkt  tilbagevendt! 


Saa  har  da  Aanden  Vinter  der, 
hvor  Gud  fra  Hjertet  holdes  fjern. 
Selv  om  dit  Liv  som  Vaarens  er, 
det  mangler  da  sit  Ly  og  Værn. 

Selv  om  din  Aand  fik  Kraft  og  Glød, 
som  Jordens  Former  lutres  ved,  — 
den  har  da  Mørke  kun  og  Død, 
naar  i  sig  selv  den  skuer  ned. 

Ak,  aandfuld  kalder  Tidens  Sprog 
saa  mangen  Helt  i  Kløgt  og  Kunst, 
hvis  Aand  i  Livets  Prøver  dog 
sank  hen  som  i  en  Taage-Dunst. 


190  Aandens  Liv. 

Lig  Hallen,  hvor  der  nys  var  Fest, 
hans  Barm  med  Et  er  bleven  tom, 
og  som  en  hjemløs,  smykket  Gjest 
hans  Verk  i  Verden  driver  om. 

I  ham  fandt  Gud  en  Gjennemgang 
for  mangt  et  himmelsk  Straalekast, 
men  horte  var  den  Livsens  Trang, 
som  holder  Gud  i  Lyset  fast. 


„VJud!"  er  al  Verdens  haie  Eaab 
i  Glædes  og  i  Kummers  Tid; 
fra  ensom  Vraa,  fra  Folkets  Hob 
det  høres  gjennem  Fred  og  Strid. 

Ja,  lød  det  Raab  kun  overalt 
af  dybest  Trang  fra  hvert  et  Bryst,  — 
ja,  var  det  altid  Ham,  det  gjaldt, 
naar  Han  blev  nævnt  med  Støvets  Røst! 

Men  gaar  Hans  Navn  fra  Hjertets  Grund, 
hvor  Aandens  Liv  paa  Ny  er  skabt.  — 
det  vandrer  og  fra  Mund  til  Mund, 
just  som  et  Ord,  hvis  Kraft  er  tabt. 


Aandens  Liv.  191 

Og  staar  det  fast  i  Fromlieds  Sprog, 
og  for  en  Ydmygs  Ærefrygt,  — 
det  prøves  og  fortolkes  dog 
og  tydes  om  af  Tidens  Kløgt. 

Spørg  denne  Slægt,  livorpaa  den  tror,  — 
og  hør,  det  er  paa  Lysets  Seir! 
Ja,  hvad  er  Lys  ?  —  Dets  rette  Ord 
er  i  vor  Kamp  et  Mundens  Veir. 


9. 

JJog,  —  mellem  Kampens  hule  Drøn 
gaa  Suk  til  Gud  af  Angst  og  Savn; 
selv  Tvivlen  stammer  nu  den  Bøn, 
at  helligt  vorde  maa  Hans  Navn,  — 

maa  vorde  helligt  til  Sahbat 
fra  Splid  og  Angst,  som  nu  er  vakt,  - 
maa  føles  gjennem  Folk  og  Stat 
som  alle  Magters  Overmagt. 

Med  Frygt  gaa  Tidens  Helte  frem 
paa  deres  egen  Bane  nu, 
og  Tidens  Løsen  foran  dem 
har  fyldt  dem  med  en  stille  Gru. 


192  Åandens  Liv. 

Hvor  er  en  Køst,  der,  stærk  og  klar, 
kan  standse  Verdens  vilde  Hast, 
og  give  al  dens  Grublen  Svar 
med  Løsnet,  der  staar  evig  fast? 

Hver  kaldet  Sjel,  hvert  Sendebud, 
som  denne  Røst  skal  komme  fra, 
maa  først  staa  bævende  for  Gud, 
som  hans  Profet  Jesaia. 


10. 

»Jesaia,  den  Herrens  Tolk, 
stod  ene  i  hans  Tempel-Hal, 
imens  Jehovas  kaarne  Folk 
forblindet  raved  mod  sit  Fald. 

Hans  Syn  var  opladt,  og  han  saa 
Gud  Herren  paa  sin  Hersker-Stol, 
han  saa  Serafers  Klynge  staa 
i  Vingeskjul  for  denne  Sol. 

De  loved  Gud  med  Jubel-Sang, 
med  Eøst  for  Himmel  og  for  Jord, 
og  Helligdommens  Mur  gav  Klang 
og  skjalv  ved  deres  stærke  Chor. 


Aandens  Liv.  193 

Og  midt  i  al  den  Klang  og  Glands 
forsagende  Profeten  stod,  — 
han  stod  for  Gud  med  Sind  og  Sands, 
og  bævende  sin  Eøst  oplod, 

og  raabte:  „Ve  mig!  jeg  forgaar; 
thi  Herrens  Aasyn  skinner  her,  — 
og  med  en  uren  Mund  jeg  staar, 
hvor  nu  Hans  Navn  ophøiet  er." 


11. 

-Ua  svævede  til  Altrets  Ild 
en  Engel  i  den  samme  Stund, 
og  tog  en  Glød,  og  holdt  den  til 
Jesaias,  Profetens,  Mund, 

og  sagde:  „Se,  med  denne  Glød 
er  lutret  dine  Læbers  Eøst, 
og  sonet  hvad  dit  Liv  forbrød, 
og  Angsten  tagen  fra  dit  Bryst." 

Da  blev  Profetens  Hjerte  trygt, 
og  Klarhed  i  hans  Indre  kom, 
og  løftet  over  Tvivl  og  Frygt 
han  stod  i  Herrens  Helligdom, 

J.  Welhaven's  Skrifter.  V.  13 


194  Aandens  Liv. 

Og  ei  Serafers  Stemme  blot 
i  Prjøvens  Time  han  fornam. 
Thi  nu  den  Herre  Zebaoth 
sin  Eøst  opløftede  for  ham: 

„Hvem  skal  jeg  sende  til  mit  Folk? 
Hvo  bringer  Budet  fra  min  Hu?" 
Da  svarede  den  Herrens  Tolk: 
„Se,  jeg  staar  rede.  send  mig  nu!" 


12. 

•Ja,  hvert  et  kaaret  Sendebud, 
som  Livets  Ord  skal  komme  fra, 
maa  forst  staa  bævende  for  Gud, 
som  hans  Profet  Jesaia,  — 

og  vorde  døv  for  mangt  et  Ord, 
der  nu  med  Klang  gaar  Verden  om, 
og  lytte  til  et  himmelsk  Chor 
i  Guds  forborgne  Helligdom,  — 

og  renses  for  den  Ho\Tiiods  Kløgt, 
der  søger  Gud  i  Hjernens  Vraa, 
og  dog  med  Læbens  Kunst  har  søgt 
Hans  Billeds  Herlighed  at  naa. 


Aandeus  Liv.  195 

Thi  farer  nu  med  Stormens  Art 
en  Døgn-Eøst  over  Verden  lien,  — 
hvor  maa  det  Ord  da  lyde  klart, 
der  skal  paa  Dybet  standse  den! 

Men  skatte  vi  et  freidigt  Sprog 
og  Mandemod  til  Tidens  Verk,  — 
da  kjende  Herrens  Kæmper  og 
en  Frygt  og  Bæven,  der  gjør  stærk. 


13. 

JJet  Ord,  som  i  hver  enkelt  Barm 
kan  skabe  himmelsk  Lys  og  Fred, 
er  og  et  Ord,  som  Verdens  Harm 
og  blinde  Hast  maa  stilne  ved. 

Se  Lysets  Banner  paa  et  Hav, 
hvis  Bølger  gaa  i  vildt  Begjær,  — 
og  tænk,  om  det  var  skjermet  af 
en  gud-besjelet  Folkehær! 

Men  tro  for  vist,  i  Livets  Hjem 
beredes  Frelsens  Kræfter  alt,  — 
i  Tidens  Fylde  træde  frem 
de  Sendebud,  som  Grud  har  kaldt, 

13* 


196  Aandens  Liv. 

med  Stemmen,  som  er  altid  ny, 
og  dog  det  gamle  Løsen  har,  — 
med  Stemmen,  som  i  Verdens  Gny 
skal  lyde  stedse  mere  klar; 

ei  med  den  bitre  Straffedom, 
som  Guds  Profet  sit  Folk  har  bragt, 
men  med  det  Fredens  Ord,  der  kom 
til  Jorden  med  den  nye  Pagt. 


14. 

U  Lys,  der  i  vor  Tid  er  tændt, 
og  dæmrer  i  hver  Hytte  ind, — 
hvor  er  nu  Slægtens  Qie  vendt 
mod  hver  en  Blussen  af  dit  Skin! 


Thi  ak.  Du  gaar  ustadigt  hen 
mod  mangen  øde  Taage-Strand, 
og  dæmpes,  og  faar  Magt  igjen, 
og  gløder  som  en  Vredens  Brand. 

Urolig  spørger  Tidens  Aand 
i  Gny  af  Tunger  og  af  Staal: 
„Hvo  løfter  Faklen  i  sin  Haand, 
og  fører  Slægten  mod  dens  Maal?" 


Aandens  Liv.  197 


I  Herrens  Aand  er  Svaret  gjemt. 
Thi  Lyset  hører  Himlen  til; 
ved  Jordens  Arner  er  det  glemt, 
at  det  er  Herrens  Alter-Ild. 

Men  atter  lyder  Frelsens  Køst, 
og  Tvivl  og  Glemsel  drives  ud,  - 
og  Aanden  vidner  i  vort  Bryst, 
at  den  har  Lj's  og  Liv  i  Gud. 


198 


Caroline  Fougstad, 

fodt  Diriks. 
(1846). 

Il  aar  Hjertet  er  forsonet  og  fortroligt 
med  Savnet  af  den  Elskte,  vi  begræde, 
da  kommer  Minde-Stunden  blidt  og  roligt, 
og  har  et  Gjenskin  af  vor  svundne  Glæde. 
Først  naar  vor  Sorg  bar  fundet  Fredens  Ly, 
kan  en  Forklaret  hilse  os  paa  Ny; 
thi,  ak,  naar  Savnet  fængsler  vore  Sjele 
i  Smertens  Mulm,  i  Haabløshedens  Dvale, 
da  er  det  os,  der  bo  i  Dødens  Dale, 
hvor  ingen  Salighedens  Aand  kan  dvæle. 

Nu  tør  hun  atter  om  de  Kjere  svæve, 
og  være  hos  dem  alle  deres  Dage, 
og  fra  det  rige  Samlivs-Billed  hæve 
et  Slør.  der  nedfaldt  under  Savnets  Klage. 


Caroline  Fougstad.  199 

Nu  er  det  sødt  at  skue  stille  hen 
paa  dette  Billed,  der  fik  Lys  igjen 
og  vil  for  Kjerlighedens  Blik  sig  klarne; 
thi  hver  en  Skygge  i  det  kjere  Billed 
er  under  Vemods  Taarestrøm  formildet, 
os:  blidt  beaandet  af  den  Hedenfarne. 

Se,  med  den  Salige  tilbagevender 

den  bedste  Glands  af  hendes  Jord-Livs  Lykke, 

og  Yndets  fagre  Blomst  i  hendes  Hænder 

vil  atter  Hjemmets  Helligdomme  smykke. 

Det  lyse  Sind,  som  hun  af  Himlen  lik, 

den  Fryd,  hun  blandede  i  Livets  Drik,  — 

de  dyre  Gaver  kan  ei  Døden  rane; 

de  lægge  Kraft  i  hendes  Aandevinge, 

de  danne  søde  Toner,  der  vil  klinge 

for  hendes  Elskede  paa  Længslens  Bane. 

Ja,  i  en  trofast,  vaagende  Erindring 
kan  Hjertet  trøstefuldt  sit  Tab  erstatte. 
Den  indre  Eøst,  der  bringer  denne  Lindring, 
har  kjerligt  hvisket  til  den  Efterladte: 
„Lad  hende  svæve  om  din  stille  Vei! 
Vær  stærk  i  Savnet,  —  o,  men  glem  det  ei ! 
Glem  ei  den  Tabte,  som  din  Sjel  har  kaaret! 
Husk  ved  hver  Trøst,  som  Du  af  Livet  henter, 
at  Gjensyns-Glæden,  som  os  hisset  venter 
er  Mindets  Erugt,  af  Kjerligheden  baaret!" 


200  Caroline  Fougstad. 

Du  blide  Aand,  der  staar  for  Sjelens  Blikke, 
og  vækker  fagre  Minder  i  min  Tanke, 
dit  Støv  er  signet,  og  Du  glemmes  ikke, 
mens  dine  Ejeres  Hjertekilder  banke. 
Det  Flor  af  Koser,  som  dit  Liv  os  gav, 
skal  holdes  friskt  og  dugges  paa  din  Grav. 
Hver  Dag  paa  Ny  dit  Billed  skal  oprinde 
i  Hjemmets  Fred,  til  Lægedom  for  Sorgen, 
saa  klart  og  rent  som  denne  Somrens  Morgen, 
der  gav  mig  Sangens  Offer  til  dit  Minde. 


201 


Andreas  Nicolai  Stenersen. 

(1847). 

lians  stærke  Sjel  har  overvundet  Døden 
alt  længe  før  den  rammede  hans  Bryst, 
og  derfor  gik  han  som  i  Morgenrøden 
i  Støvets  Land  paa  Salighedens  Kyst. 
Dybt  fra  hans  Indre  over  Menigheden 
kom  Ordets  Ild  og  Magt; 
han  var  mig  som  en  Lysets  Aand  herneden 
i  jordisk  Præstedragt. 

Hvor  han  var  trøsterig  og  mildt  bevæget, 
mens  Dødens  Ve  omkring  hans  Hjerte  laa! 
Hans  Aasyn,  som  en  Overengels  præget, 
lod  da  hans  Elskte  ane,  hvad  han  saa. 
I  Vemod  sank  mit  Hoved  til  hans  Leie, 
og  hviled  mod  hans  Kind. 
Det  var  som  om  jeg  fulgte  ham  paaveie, 
og  saa  i  Himlen  ind. 


202  Andreas  Nicolai  Stenersen. 

I  Sorgens  Nød  hans  Aand  er  vendt  tilbage 

til  Hjemmet,  til  de  Elskte,  lian  forlod; 

han  er  blandt  dem  med  Glædes-Bud  for  Klage^ 

med  Ordets  Kræfter  for  det  sunkne  Mod. 

Et  Spor  af  Lys,  som  altid  sig  fornyer, 

hans  Vei  har  efterladt, 

med  samme  Klarhed  under  Jordens  Skyer 

og  over  Dybets  Nat. 

Ja,  det  er  godt  at  dvæle  ved  hans  Minde, 

og  skue  fremad  i  hans  lyse  Trin. 

Med  ham  jeg  var  i  Helligdommen  inde, 

hans  Sjel  har  seet  prøvende  i  min. 

I  Mindet  kan  jeg  anende  fornemme 

den  Fryd,  min  Sorg  har  drømt: 

at  naa  hans  Blik,  at  hilses  af  hans  Stemme, 

naar  her  min  Kalk  er  tømt. 


203 


Statsraad  Jonas  CoUett. 

(1851). 


JuLan  havde  nok  af  jordisk  Ære, 
og  Folket  vidner  om  hans  Daad. 
Men  ak,  for  dem,  der  Sorgen  bære, 
det  veier  lidt  mod  Savnets  Graad. 
Ved  Himlens  Port,  i  kristnet  Jord, 
er  Verdens  Pris  et  fattigt  Ord, 


Men  for  hans  Elskte  sødest  lyder 
et  andet  Ord,  en  bedre  Trøst. 
Thi  gjennem  Dødens  øde  bryder 
hans  rette  Pris  med  Livets  Eøst: 
en  Sjel,  der  har  holdt  Prøven  ud, 
et  Hjerte,  som  er  gjemt  i  Gud! 

Du  ædle,  barnlig-blide  Gamle, 
dit  Dagverk  skal  ei  glemmes  her. 


204  Statsraad  Jonas  CoUett. 

Men  al  din  Daad  vil  Mindet  samle 
i  dette  Fromheds  milde  Skjær, 
som  lyste  paa  din  Aftensky 
og  er  din  Himmels  Morgengry, 

Paa  Herrens  Vei,  hvor  Du  gik  heden, 
stod  ømheds  Koser  om  din  Stav, 
og  som  dit  Liv  i  Menigheden, 
saa  er  velsignet  nu  din  Grav 
med  Trøst,  som  Sorg  vil  kj  endes  ved, 
med  Sæd  for  Tid  og  Evighed. 


205 


I  Sorgen  over  Prinds  Gustav. 

(1852). 

JNu  gaar  Sorgen  gjennem  Norges  Dale, 
Vemod  sænker  sig  i  Folkets  Hu; 
Savnets  Klage  i  de  høie  Sale 
har  i  Hytterne  sin  Gjenklang  nu. 
Kisten  lukkes,  Kirkeklokken  kimer, 
paa  hver  Glæde  tynger  Sorgens  Vegt; 
bævende,  om  Kongen  og  hans  Slægt 
samles  Tankerne  i  BÆ^nnens  Timer. 


Milde  Sæd,  som  Kongehaanden  strøde 
paa  det  varme  Folkehjertes  Grund, 
o,  hvor  rig  Du  viser  nu  din  Grøde, 
taaredugget  i  en  hostlig  Stund! 
Gjennem  Sukkene  fra  Folkets  Indre 
Herrens  Aande  over  Sæden  gaar, 
med  Husvalelse  for  dybe  Saar, 
som  ei  Purpur  eller  Guld  kan  lindre. 


206  I  Sorgen  over  Prinds  Gustav. 

Mangen  Hylding  under  glade  Fester 
lød  om  Tronen  gjennem  Folkets  Raab,  — 
altid  for  de  kongelige  Gj  ester 
Sangen  toned  med  et  lifligt  Haab. 
Stille  nu,  mens  vore  Bønner  stige, 
Folkets  Hylding  er  i  Sorgen  bragt; 
o,  men  se,  nu  voxer  Tronens  Magt 
i  det  indre  Kjerlighedens  Rige. 

Tag  vor  Hylding  i  de  mørke  Dage, 
ædle  Slægt,  som  blev  os  dobbelt  kjer! 
Og  naar  Savnets  Blik  skal  se  tilbage, 
vend  det  mildt  mod  Kongehjemmet  ber! 
Her,  hvor  Taaren  bitrest  maatte  rinde, 
og  hvert  Hjerte  slog  ved  Eders  Kval,  — 
her  fandt  Sorgen,  i  den  fagre  Dal, 
friske  Krandse  til  den  Tabtes  Minde. 


207 


Johan  Ludvig  Heiberg. 

Prolog  ved  Opførelsen  af  „Elverhøi"  paa  Kristianias  Theater. 

(1860). 

JJer  er  et  Hlidskjalf  i  det  Høie  sat, 
en  Tind  for  rige  Sjmer  over  Norden, 
hvor  Lysning  falder,  selv  ved  dunkel  Nat, 
med  Varsler,  frelsende  for  Fædrejorden. 
I  Aanders  Kreds,  som  er  om  Varden  stillet, 
ser  Nordens  Brødrefolk  sit  Forbunds-Thing, 
for  hvem  det  Skilte  staar  i  sluttet  Eing, 
og  Fjeld  med  Slette  i  et  samlet  Billed. 


Og  kan  det  glemmes  i  et  taaget  Nu, 
der  slører  Høidens  Tegn  og  Sagas  Blade, 
det  kj  endes  dog,  det  kommes  dog  i  Hu, 
naar  En  af  Kredsen  kaldes  fra  sit  Stade.  - 


208  Johan  Ludvig  Heiberg. 

En  Taage  atter  fra  vort  Blik  er  gleden, 
og  Norden  skatter  dobbelt,  i  sit  Savn, 
og  løfter  liøiere,  med  evigt  Navn, 
den  danske  Skald,  der  nys  er  vandret  heden. 

I  Kamp  han  opsteg  paa  den  steile  Sti, 
og  dog  saa  lifligt  har  hans  Harpe  tonet; 
thi  mens  han  higed,  var  han  aandig  fri, 
og  under  Kampen  ridderligt  forsonet. 
Blandt  Tidens  Lynglimt  og  dens  vilde  Veer 
han  blev  sin  Tankes  Ledestjerne  tro, 
og  fandt  sit  Alt  i  Harmoniers  Eo, 
fordi  han  var  en  Sanger  og  en  Seer. 

Og  mens  han  forsked  med  en  rastløs  Aand, 
og  stod  paa  Høiden  i  et  livfuldt  Stille, 
han  bandt  med  Skjønheds  underbare  Baand 
de  vidt-adskilte  Syner  til  sit  Snille. 
Med  klare  Træk  i  Speilet  af  hans  Lune 
stod  Døgnets  friske  Billed  i  hans  Hjem, 
og  lige  klart  hans  Aand  har  manet  frem 
det  sunkne  Trylleslot  af  Sagnets  Kune. 

Og  drog  der  Skyer  om  hans  Aftenstund, 
og  blev  han  glemt  fast  mellem  Tidens  Helte, 
han  veg  dog  ei  fra  sine  Syners  Grund, 
og  bar  endnu  sit  Kune-Sværd  ved  Belte. 


Johan  Ludvig  Heiberg.  209 

Og  se,  nu  staar  han  dog  med  krandset  Pande, 
fordi  han,  Ijøftet  over  Had  og  Strid, 
har  vinket  Slægten,  i  en  larmfuld  Tid, 
til  Freden  i  det  Skjønne  og  det  Sande! 

Mens  denne  Scene  sørger  ved  hans  Grav, 

og  vil  sit  Offer  til  hans  Urne  bære, 

skal  Mindets  Toner,  som  hans  Kunst  os  gav, 

i  Hallen  atter  stige  til  hans  Ære. 

Men  før  vi  lytte  til  de  gyldne  Strenge, 

hvor  Nordens  milde  Alvors-Stemme  bor, 

skal  og  et  trofast  Løfte  finde  Ord, 

som  Fjeldets  Hilsen  til  det  danske  Vænge: 

De' tvende  Nordens  Folk,  hvem  samme  Sprog 
og  Seklers  Samliv  inderligt  forbinder, 
vil  holde  fast,  som  i  en  Pagtens  Bog, 
hinandens  store  aandelige  Minder. 
Den  danske  Daad  skal  i  sit  Eftermæle 
ei  gaa  forgjæves  til  vor  Klippekyst,  — 
lydt  vil  den  kalde  os  med  Blodets  Eøst, 
og  vække  Gjenklang,  og  for  Tanken  dvæle. 


J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  14 


210 


Overlærer  Otto  Thott  Fritzner. 

(1860). 


Jctan  var  en  Vandrer  fra  det  Fjerne, 

der  tyded  svundne  Tiders  Tegn, 
og  dog  han  heftede  saa  gjerne 
sit  Blik  ved  Nuets  Himmelegn. 
Beredt  paa  sin  Forvandlings  Gry, 
med  vaagen  Sjel  han  kunde  dømme 
det  Spil  af  Liv  i  gamle  Drømme, 
som  fængsle  Verdens  Hu  paa  Ny. 

Saa  vandred  han,  med  Fred  i  Sindet, 
og  bar,  som  Faa,  sin  Alders  Vegt, 
og  stærk  ved  Haabet  og  ved  Mindet, 
han  fulgte  med  den  unge  Slægt. 
Hans  Dobbeltlys  paa  Mindets  Vei, 
og  over  Dødens  Glemsels-Vande, 
var  Straalen  af  det  evig  Sande 
og  Sjelens  Haab,  der  svigter  ei. 


Overlærer  Otto  Thott  Fritzner.  211 

Den  Aandens  Sæd,  hans  Liv  har  baaret, 
skjød  Kod  i  mangen  Norges  Dal, 
og  mens  han  hviled,  sølverhaaret, 
han  havde  end  sin  Læresal. 
I  Hegnet  om  hans  Aftenstund 
vi  sade  ved  hans  Mimers-Kilde, 
og  skued  i  hans  barnlig-milde 
og  dog  saa  dybe  Væsens  Grund. 

En  Oldings  Liv,  saa  skjønt  bevæget, 
er  helligt  paa  sin  Pilgrims-Gang, 
og  derfor,  tankefuldt  og  kvæget, 
mangt  øie  ved  den  Gamle  hang. 
Naar  Sjelen  lyste  i  hans  Blik, 
det  var  som  om  hans  hvide  Isse 
af  Freden,  af  det  himmelsk  Visse 
en  Aande  og  et  Gjenskin  fik. 

Saa  har  hans  ædle  Vandring  lignet 

en  Dag,  der  gaar  i  Klarhed  ned; 

saa  er  den  Gamle  kjendt  og  signet 

i  hver  en  Kreds,  han  dvæled  ved. 

Han  lever  ei  i  Rygtets  Røst, 

hans  stille  Færd,  hans  Navn  skal  glemmes; 

men  først  skal  dog  hans  Minde  gj emmes 

med  Savn  i  mangt  et  trofast  Bryst. 


14* 


212 


Christian  Fougstad. 

(1861.) 


Jians  Sol  i  Efteraarets  Tid  gik  ned. 
da  Lunden  kastede  sit  sidste  Lev; 
dog  var  hans  Kiste  som  et  fyldigt  Bed, 
med  Vaars  og  Sommers  Offer  til  hans  Støv. 
Ja,  paa  hans  Vei  til  Graven  fra  hans  Hjem 
den  blomsterrige  Baare  maatte  standse, 
mens  vennehulde  Hænder  raktes  frem 
og  til  dens  Eigdom  f<3ied  nye  Krandse. 

Han  var  saa  ung,  saa  elsket  og  begrædt, 
og  i  hans  Indre  var  der  frodig  Vaar; 
hans  Urnes  Blomsterskat  har  tolket  det 
i  stille  Billedsprog,  som  Sorg  forstaar. 
Men  Smerten  i  det  Hjem,  han  har  forladt, 
der  brænder  dyb,  naar  den  vil  ømt  erindre, 
den  tunge  Længsels-Drøm  i  Savnets  Nat 
kan  intet  jordisk  Trøstebilled  lindre. 


Christian  Fougstad.  213 

Som  deiligst  Udsigt  over  sol-klart  Land, 
som  sagte  Strøm,  hvis  Leie  gj  emmer  Guld, 
saa  var  hans  Liv,  saa  haabefuld  var  han, 
saa  rig  en  Skat  med  ham  blev  lagt  i  Muld. 
Ak,  som  en  Skygge,  svindende  og  tom, 
staar  nu  hans  løfterige  Fremtids-Billed; 
men  dog  vil  Sorgen,  tankefuld  og  from, 
ved  sine  Syner  hæve  sig  formildet. 

Et  Liv,  der  er  for  Saligheden  skabt, 
en  Sjel,  der  blomstred  til  sin  Herres  Pris, 
har  vundet  Alt,  naar  den  for  os  er  tabt; 
til  den  har  Jorden  intet  Paradis. 
O  Du,  der  sukker  for  din  tabte  Søn, 
og  kalder  ham  velsignet  i  din  Klage,  — 
hvis  Døden  kunde  bøies  ved  din  Bøn, 
sig,  turde  Du  vel  kalde  ham  tilbage? 

Dog,  Mindet  bringer  Dig  en  hellig  Stund, 
da  Du  den  Elskte  kan  forklaret  se; 
hans  Blik  er  ømt,  og  Smilet  om  hans  Mund 
er  fast  tungsindigt  ved  din  Længsels  Ve. 
Men  mildt  han  hæver  Palmen  i  sin  Haand,  — 
og  trøstet  kan  Du  i  hans  Himmel  skue; 
da  slaar  dit  Hjerte  for  en  salig  Aand, 
men  vil  ei  drag-e  ham  til  Jordens  Tue. 


214 


Statsraad  Jørgen  Herman  Vogt. 

Ved  Afsløringen   af  en  Minde-Støtte, 
30te  Mai  1864. 

JJen  Ædles  Daad,  med  Kraft  af  Gud, 

er  en  velsignet  Grøde, 

der  Aar  for  Aar  med  nye  Skud 

gror  Slægterne  imøde. 

Af  Herrens  Aande  sendt, 

gaar  Frøet  vidt  om  Land, 

og  Funken  vorder  tændt 

til  Liv  for  Dal  og  Strand, 

som  ei  kan  lægges  øde. 

Men  dog  med  mangt  et  ædelt  Støv 
dets  Navn  er  lagt  i  Dvale; 
ja  selv  paa  Ærens  Egeløv 
kan  Glemsels-Taager  dale. 
Beskjerm  da  tro  din  Skat, 


Statsraad  Jørgen  Herman  Vogt.  215 

Du  Borgersindets  Tegn! 
lad  over  Gravens  Nat, 
i  fred-indviet  Hegn, 
dit  Malm  til  Slægter  tale. 


Hans  Gjernings  FrjO  er  spredet  vidt 

i  Klippelandets  Egne; 

og  se,  hans  Billed,  alvors-blidt, 

kan  selv  hans  Daad  betegne. 

Besindig,  tankefuld, 

med  Viljen  from  og  stærk, 

og  tro  som  prøvet  Guld,  — 

saa  staar  han  i  sit  Verk, 

velsignet  allevegne. 


216 


1848. 

JJet  høit-opsatte  Friheds-Træ, 
som  nu  al  Verden  dandser  om, 
hvis  Løv  er  uden  Ly  og  Læ, 
hvis  Glimmer-Frugt  er  hul  og  tom,  — 
det  er  den  samme  gamle  Stang, 
behængt  med  Flitter  og  med  Krands, 
hvorom  man  stimled  for  en  Gang 
og  tumled  sig  i  stakket  Dands. 


Og  staar  det  end  i  frugtbar  Jord, 
det  har  ei  Rod,  det  har  ei  Knop; 
det  er  jo  efter  Maal  og  Snor 
beskaaret,  høvlet  og  sat  op. 
Det  Livsens  Tegn,  som  Stammen  bær 
til  Sommer-Mærke  og  til  Sir,  — 
den  laante  Krone  dannet  er 
af  vissent  Grønt  og  af  Papir. 


1848.  217 


Og  møder  jeg  den  faste  Tro, 
at  dette  Træ  er  Palmen  selv, 
der  over  Slægters  Fred  og  Ko 
skal  slaa  det  nye  Tempelhvælv,  — 
da  prøver  jeg  mit  Syn  igjen, 
men  ak,  jeg  finder  altid  Grund 
til  min  Betragtning,  som  er  den, 
at  Træet  er  en  Mai-Stang  kun. 


Af  Verdens  gamle  Ygdrasil 
skal  hugges  mangen  saadan  Stang, 
for  Gylden-Aaret  stunder  til 
med  Glands  og  Toner  over  Vang. 
Hos  Adams-Ætten  dannes  maa 
en  anden  Jord  og  Himmel  forst; 
da  stiger  Palmen  i  det  Blaa, 
da  svales  Verdens  Friheds-Tørst. 


218 


Minde-Sang. 

(1850). 

Alfers  Hjem  ved  klare  Sunde, 
fagre  Dannevang! 
Atter  steg  fra  dine  Lunde 
Bjarkemaalets  Klang. 
Atter  lød  det  over  Strande 
mægtigt  gjennem  Nordens  Lande: 
„Vaagner,  Mænd,  til  Prøvestunden! 
Dagen  er  oprunden." 

Dag  for  Danmark,  glandsfuld  stegen 

over  blodig  Val! 

For  dit  Lys  en  Sky  er  vegen 

fra  hver  nordisk  Dal. 

Da  din  Glands  ved  Thyras  Gjerde 

faldt  paa  skarpe  danske  Sværde, 

klang  det  og  fra  Klippetoppe: 

Nordens  Sol  er  oppe. 


Minde-Sang.  219 

Nu  er  Haabets  Varsel  sandet, 
viet  er  vor  Pagt. 
Fosterlagets  Blod  er  blandet 
paa  dets  Grændse-Vagt. 
Mellem  Dans  og  Sveas  Bolde 
faldt  der  Mænd  paa  røde  Skjolde, 
Mænd,  som  bar  i  Arm  og  Værge 
Malm  fra  vore  Bjerge. 

Minderige  Aande-Skare 
i  den  danske  Hær,  — 
alle  slagne  Mænd,  som  vare 
Nordens  Vidner  der! 
Tankerne  ved  Eder  dvæle, 
alvorsfulde,  seiersæle. 
Over  Eders  Æreminder 
Sol-Opgangen  skinner. 

Det  kan  dybest  Sorrig  lindre, 
standse  Savnets  Graad: 
som  en  Kraft  i  Folkets  Indre 
lever  Eders  Daad,  — 
lever,  naar  i  nye  Farer 
Heltes  Æt  sin  Arv  bevarer,  — 
gjenopstaar  paa  Fædre-Jorden 
til  et  Værn  for  Norden. 


220 


Den  4*e  Noyember  1854. 


IMu  vaie  over  Kongesale 
de  tvende  Broder-Rigers  Flag, 
et  Tegn  i  Sky  for  Nordens  Dale, 
med  Hilsen  til  hvert  Hytte-Tag,  — 
et  Tegn,  der  drager  os  til  Minde 
den  Fredens  Vaar  i  mørkest  Høst, 
da  Blus  blev  slukt  paa  Klippetinde, 
fordi  det  dagedes  i  øst. 

Du  Sol  for  vore  Arners  Lykke, 
som  over  Kjølens  Graner  steg, 
hvor  deiligt  kan  Du  Vangen  smykke 
med  Blomster  og  med  gyldne  Neg! 
Hvor  mægtigt  er  det  Samlivs-Billed, 
som  Du  af  Mulmet  kaldte  frem, 
da  Du  for  bolde  Brødre  stilled 
det  store,  hele  Fædrehjem. 


Den  4  de  November  1854.  221 

Idag  for  Brødrene  i  Norden 
staar  manende  det  rige  Syn; 
thi  over  Festens  Glædes-Torden 
liar  Himlen  Blink  af  Vredes-Lyn. 
Det  lyner  vildt  fra  høie  Volde, 
til  Freds-Pauluner  gaar  der  Gny, 
og  af  de  gamle,  gjemte  Skjolde 
vil  Runer  glimte  frem  paa  Ny. 

Men  trofast,  over  Frygt  og  Fare, 
og  som  en  Borg  paa  Klippe-Grund, 
skal  Fosterlaget  aabenbare 
sin  Magt  i  hver  en  Alvors-Stund. 
Du  ædle  Folk,  som  hmi  tør  bære 
dit  Banner  over  „Gossar  blå,"  — 
med  Dig,  for  Broder-Pagtens  Ære, 
skal  Normænd  Prøverne  bestaa! 


222 


Krands-Tale  ved  Restaurationen  af 
Vor  Frelsers  Kirke  i  Kristiania. 

(1851). 

Vort  Spir  er  reist.     Med  gylden  Top 

det  rager  smukt  mod  Skyen  op. 

Og  nu  den  arbeids-vante  Haand 

har  prydet  det  med  Ki'ands  og  Baand. 

For  Staden  og  den  vide  Egn 

bevidner  dette  Glædes-Tegn, 

at  hver  en  Mand,  som  tømred  her, 

har  ogsaa  havt  sin  Gjerning  kjer, 

og  gjort  sin  Del  forsvarligt  stærk, 

af  Omhu  for  det  hele  Verk. 

Betragt  da  Taarnet  nu,  —  hvor  skjønt 

det  staar  med  Pragt  af  Somrens  Grønt, 

og  tænk,  det  bærer  lige  let 

hvert  Slag,  som  Stormen  giver  det! 


223 


Med  Fryd  vi  hæved  dette  Taarn, 
der  var  saa  lavt  og  armt  tilforn; 
thi  fast  det  er  som  om  vor  By 
med  Spiret  her  blev  reist  af  Ny, 
og  fik  først  nu  et  Tegn,  hvorved 
det  mindes  om  sit  Samfunds  Med. 


I  Klynger  Byens  Huse  staa 

med  Glædes-Hal  ved  Kummers-Vraa, 

med  Glimmer  under  hævet  Tag, 

med  Ringhed  inden  Der  og  Fag, 

med  stille  Skik,  med  travle  Kaar, 

med  Liv,  der  skifter  Aar  for  Aar. 

Saa  bo  vi  sammen  i  vor  Stad, 

og  spredes  dog  og  skilles  ad. 

Og  derfor  er  Guds  Helligdom 

det  Sted,  vi  alle  samles  om, 

og  kaldes  i  det  samme  Navn, 

og  holdes  i  en  fælles  Favn. 

Det  sande  Liv  i  Sorg,  i  Fryd, 

i  husligt  Verk,  i  Borger-Dyd, 

det  sidste,  faste  Samfunds-Baand,  — 

alt  dette  eier  Kirkens  Aand, 

alt  dette  er  en  Kraft  af  Gud, 

der  sletter  hver  en  Sondring  ud, 

og  hæver  Sjelens  øie  blidt 

fra  Vandre-Tidens  tunge  Skridt. 


224 


Et  Herrens  Tempel  skal  da  ei 

i  Ringhed  stilles  paa  vor  Vei, 

og  skjules  af  den  travle  Stad 

i  andre  Huses  Flok  og  Rad, — 

men  som  den  Aand,  hvis  Navn  det  har^ 

er  over  Verden  høi  og  klar, 

og  lader  i  sit  Lys  opgaa 

Alt  hvad  vi  her  ved  Aand  forstaa, 

saa  skal  og  Templet  for  vor  Sands 

opstige  fiit  mod  Himlens  Glands, 

og  skinne  for  sin  Menighed, 

og  skue  paa  hver  Arne  ned. 


Saa  reiser  Herrens  Hus  sin  Tind 
til  Vink  for  mangt  et  bøiet  Sind 
og  for  de  mange  Blik,  der  let 
vil  bindes  til  en  jordisk  Plet, — 
saa  stiger  Kirken  rolig,  h;øi, 
op  over  Stadens  Færd  og  Støi, 
og  peger  i  det  frie  Rum 
paa  alle  Tankers  Hovedsum,  — 
saa  staar  den  over  Vang  og  Strand, 
og  hilser  hver  en  Vandringsmand, 
der  stunder  til  den  nære  By 
og  ser  det  Fredens  Tegn  i  Sky, 
hvorunder  der  er  godt  at  bo 
i  Kjerlighed  og  Haab  og  Tro. 


225 


Vort  Spir  er  reist  med  Lyst  og  Flid 

i  Aarets  bedste  Glædes-Tid, 

og  lig  en  Vext  i  Guds  Natur 

det  steg  i  Skjønhed  fra  sin  Mur. 

Men  derfor  priser  nu  Enhver 

den  Mesters  Haand,  der  hæved  her, 

som  af  den  dybe  Vinter-Blund, 

det  Liv,  der  laa  i  stivnet  Grund. 

Og  naar  hans  Verk  faar  Lov  og  Pris, 

vor  Tak  vi  bringe  ligervis 

de  gode,  vel-erfarne  Mænd, 

der  hjalp  vor  Flid  og  leded  den, 

saa  Alting  her  til  denne  Dag 

har  vundet  Mestrens  Velbehag. 

Til  Ham,  der  kjender  Støvets  Hu, 
vor  varme  Bøn  vi  hæve  nu. 
Han  tage  mildt,  fra  Slægt  til  Slægt, 
vor  Kirke  i  sin  Varetægt, 
og  give  denne  Helligdom 
det  Livets  Liv,  den  vidner  om! 
Hvert  Lysets  Frø  i  Templets  Ly 
Hans  Kraft  beskjerme  for  vor  By, 
at  den  kan  voxe  rigt  og  trygt 
i  jordisk  Flor  og  Herrens  Frygt, 
og  sætte,  fri  og  aandig-stærk, 
Fuldendelsen  paa  Fædres  Verk! 

J.   Welhavcn's  Skrifter.     V.  15 


226 


Ved  Arbeidets  Begyndelse  paa  Jernbanelinjen. 

(1851). 

Jun  Tanke,  der  blev  baaret 
med  Ild  i  Folkets  Hu, 
er  som  en  Rune  skaaret 
i  Fosterjorden  nu. 
Som  ved  sin  bedste  Ager 
skal  Landet  staa  i  Flor, 
hvor  Jernet  Furen  drager 
fra  dette  fei'ste  Spor. 

Mens  Linjen  end  gaar  øde 

i  Dal  og  over  Hei, 

ser  Aanden  i  vort  Møde 

dog  der  en  slagen  Vei. 

Ja,  paa  den  vilde  Bane 

et  Tog  er  faret  lien : 

Alt,  hvad  vort  Haab  tør  ane, 

liar  frydfuldt  aabnet  den. 


Ved  Aibeidets  Begyndelse  paa  Jernbanelinjen.        227 

Og  nu,  i  Høitids-Stunden, 
vor  Bjøn  til  Ham  er  vendt, 
hvis  Magt  har  dannet  Grunden, 
hvis  Hjelp  er  himmelsendt. 
Hans  Kraft  vor  Daad  besjele, 
og  gjore  Aj'men  stærk ! 
Hans  milde  øie  dvæle 
ved  dette  Fredens  Verk! 


15* 


228 


Prolog  ved  Kunstner-Foreningens 
nderhi 

(1849.) 


Aften-Underholdning. 


Vi  saa  med  Undi-en  her,  i  Vintrens  Hjem^ 
paa  Klippegi'und  en  Plante  skyde  frem, 
der  syntes  hidført  fra  en  sydlig  Have. 
Ja,  Mange  vented  af  vor  Luft  og  Jord 
dens  Blomstring  kun  som  en  exotisk  Flor^ 
der  er  en  sjelden  Sommer-Times  Gave. 


Men  frit  den  fold  ed  sine  Blade  ud. 
og  Aar  for  Aar  den  stod  med  nye  Skud, 
og  nu  betragte  vi  dens  Blomsterkrone: 
i  den  er  Fjeld-Naturens  Ynde  lagt, 
og  alle  Mærker  i  dens  Flor  har  sagt, 
at  Planten  hftrer  til  vor  eu'en  Zone. 


Prolog  i  Kunstner-Foreningen.  229 

For  Norges  Liv,  der  skabte  sig  en  Vaar 
af  skjulte  Kimer  fra  dets  gyldne  Aar, 
er  Kunstens  Flor  det  kosteligste  Smj^kke. 
Naar  den  er  kommen,  krones  Haabet  bedst,  — 
den  slutter  Vaaren  som  en  Pintse-Fest 
med  ny  Forjettelse  om  Folkets  Lykke. 

Thi  ingen  Stormands-  eller  Fyrste-Gunst 
har  aabnet  Banen  for  vor  unge  Kunst,  — 
af  ydre  Glimmer  vil  den  Intet  borge. 
Og  ingen  Skole-Eegels  Ledebaand 
har  kunnet  fængsle  til  en  fremmed  Aand 
det  Kunstner-Blik,  der  aabnedes  i  Norge. 


Hvad  Norge  priser  høiest  i  sit  Nu 

er  Mindets  Glands,  der  staar  for  Folkets  Hu, 

og  Landets  Adel  i  Naturens  Billed. 

Men  disse  Goder,  der  saa  mangen  Gang 

forkyndtes  vidt  i  Tale  og  i  Sang, 

har  Kunsten  atter  for  vor  Tanke  stillet. 

Vor  Oldtids  Kraft  er  ei  et  Minde  blot,  — 

thi  Saga  peger  fra  vort  Ane-Slot 

paa  Folkets  Arner  i  de  gronne  Dale; 

der  gror  det  samme  Liv  fra  Slægt  til  Slægt, 

som  fordum  gav  en  Kæmpe-øxe  Vegt, 

og  lagde  Malmen  i  den  frie  Tale. 


230  Prolog  i  Kunstner-Foreningen. 

Alt  hvad  der  møder  os  i  Folkets  Færd 
med  Præg  og  Mærker  af  dets  eget  Værd, 
hver  Skik,  som  holdes  hellig  i  sin  Ælde,  — 
Alt  staar  i  Lys  endnu  af  Kraftens  Old, 
og  mer  end  Saga-Bog  og  Rune-Skjold 
betyder  dette  Liv  blandt  vore  Fjelde. 

Se,  Kunsten  viser  det  med  klare  Træk, 
og  som  i  Fjernsyn  over  Søkkva-Bæk 
vi  føle  Aanden  af  det  store  Svundne. 
Og  denne  Aand,  der  gjorde  Stammen  stærk,, 
og  Nuets  Friskhed  i  det  skjønne  Verk 
staa  nu  for  Blikket,  levende  forbundne. 

Og  med  det  samme  Syn  paa  Norges  Liv 
har  Kunsten  vist,  som  ved  et  andet  Bliv, 
den  stolte  Form,  hvori  vort  Land  er  præget. 
Spørg  dette  Billed,  som  Du  drages  til, 
hvad  Magt  det  har  i  sine  Miners  Spil, 
hvis  høie  Alvor  er  af  Smil  bevæget! 

Her  svæver  Nordens  Aand  om  Klippens  Tind, 
og  vækker  Tanker  i  dit  eget  Sind, 
hvormed  din  stille  Spørgen  er  besvaret. 
I  disse  Former  staar  en  Billed-Skrift, 
hvis  skjulte  Ord  er  i  vort  Folks  Bedrift 
og  i  vort  Haab  for  Norge  aabenbaret. 


Prolog  i  Kunstner-Foreningen.  231 

Sku  viden  om  i  Verden,  og  erfar, 
hvad  Lys  der  skinner,  og  hvad  Nuet  har 
at  bringe  Norge  fra  de  travle  Lande! 
Men  lad  vort  Fjeld  ei  vente  paa  dit  Blik! 
thi  Runen  for  vor  Gjerning  og  vor  Skik 
er  sat  i  Tidens  Morgen  paa  dets  Pande. 

Saa  tyder  Kunsten,  i  sit  stille  Sprog, 

og  løser  smilende  af  Tvivlens  Aag, 

hvad  der  er  gjemt  som  Anelse  hos  Folket,  — 

og  mangen  Gaade,  som  det  grunder  paa, 

og  mangt  et  Tegn,  som  det  i  Drømme  saa, 

skal  det  i  Kunstens  Verker  finde  tolket. 

Den  norske  Kunst  forsamler  os  ikveld 
om  sine  Billeder  fra  Fjord  og  Fjeld, 
der  skal  belyses  af  en  magisk  Kjerte. 
Den  aabner  Scenen  med  sin  Tryllestav, 
og  peger  paa  sit  Maal  og  paa  sit  Krav, 
og  beder  Folket  lægge  det  paa  Hjerte. 


232 


Madame  Rosenkildes  Afsked 

paa  Kristianias  Theater. 
(1850.) 

JMu  tier  Spil  og  Sang, 

og  nu,  alene, 

jeg  staar  for  sidste  Gang 

paa  denne  Scene. 

Her,  hvor  en  fiydfuld  Røst  saa  tit  jeg  hæved, 

her  skal  jeg  sige  nu 

et  Ord,  hvorved  min  Hu 

har  længe  bævet. 


Ja,  i  hver  dunkel  Kveld, 
som  Høfsten  bragte, 
jeg  syntes,  mit  Farvel 
blev  nævnt  mig  sagte; 


Mad.  Rosenkildes  Afsked  paa  Kristianias  Theater.        233 

mens  Tankerne  til  Barndoms-Hjemmet  stunded, 
har  Vemod  grebet  dem, 
og  til  min  Ungdoms  Hjem 
mit  Hjerte  bundet. 


Min  Ungdoms  Hjem  er  her,  — 

og  om  dets  Minder 

som  i  et  vaarligt  Skjær 

staa  Fjeldets  Tinder. 

I  denne  Dal  jeg  nød  en  Arnes  Lykke ; 

her  af  min  Vaar  oprandt 

min  glade  Kunst,  og  vandt 

sit  første  Smykke. 


Jeg  ser  de  gyldne  Aår 

i  Afskeds-Stunden 

som  Kosers  Flor,  der  staar 

paa  Klippegrunden. 

Og  den  skal  skinne  paa  min  Fremtids  Dage, 

naar,  med  vemodig  Lyst, 

til  Norges  fjerne  Kyst 

jeg  ser  tilbage. 


Farvel!  Af  Hjertets  Grund 
min  Tak  jeg  bringer. 


234        Mad.  Eosenkildes  Afsked  paa  Kristianias  Theater. 

I  gav,  med  Haand  og  Mund, 

min  Stræben  Vinger. 

Til  Trøst,  naar  Sindet  vil  mismodigt  stemmes, 

mit  Blik  skal  heftes  paa 

den  Krands,  I  lod  mig  naa, 

som  ei  kan  glemmes. 


235 


Sang 

i  Foreningen  mod  Brændevins-Drik. 

(1854.) 

Jut  Haab,  som  er  til  Himlen  sat, 

skal  ei  beskjæmmet  blive; 

der  falder  Glimt  i  dunklest  Nat, 

som  holder  det  ilive. 

Ja,  laa  det  under  Sne 

i  Skjul  som  Vintersæd, 

det  skal  dog  Dagen  se, 

og  fra  sit  Skjulested 

en  gylden  Grøde  give. 

Saa  feire  vi  vort  Haab  paa  Ny, 
og  signe,  hvad  det  lover; 
der  er  alt  Lys  af  Foraars-Gry, 
hvor  Liv  i  Spiren  sover. 


236  Sang  i  Foreningen  mod  Brændevins- Drik. 

Et  Jubel-Aar  med  Hflrst 
forlener  Gud  engang, 
naar  Folket,  Bryst  ved  Bryst, 
er  lig  en  fredet  Vang, 
som  Sæden  skinner  over. 

Det  Ordets  Fro,  som  spirer  nu, 
er  ei  en  Døgnets  Stemme,  — 
det  har  et  Vidne  i  vor  Hu, 
hvis  Kald  vi  dybt  fornemme. 
I  Kjerlighedens  Aand 
faar  Ordet  Liv  og  Magt, 
og  Han,  hvis  Faderhaand 
beskjermer  Brødres  Pagt, 
vil  ei  sin  Gjerning  glemme. 

Læg  Kraft,  o  Gud,  i  Rest,  i  Skrift, 

som  her  til  Maalet  stræber! 

Tag  fra  vort  Hjem  den  Kalk  med  Gift, 

som  daarer  og  som  dræber! 

Omhegn  med  dine  Bud 

hver  Frugt,  hver  Læskedrik! 

Du  er  en  hellig  Gud,  — 

o  hæv  da  Folkets  Blik, 

og  rens  til  Bøn  dets  Læber! 


237 


De  Unges  Forbund. 

( studenter-Mødet  1852.) 

JJe  vidt-adskilte  Frender 
har  Somren  sammenbragt, 
og  i  de  rakte  Hænder 
er  Mer  end  Velkomst  lagt. 
Fra  vore  Løv-Pauluner, 
fra  Festens  Tonestrøm, 
fremskyde  gamle  Runer 
i  Haabets  vaagne  Drøm. 

Her  unge  Hjerter  banke, 
her  funkler  Glædens  Drik, 
og  Mødets  dybe  Tanke 
staar  lys  i  hvert  et  Blik. 
Saa  let  som  Fugle  synge 
i  Lundens  Skygge-Ly, 
saa  løfter  her  vor  Klynge 
sit  Høitids-Kvad  mod  Sky. 


238  De  Unges  Forbund. 

Men  som  i  Lundens  Blade 
et  høstligt  Yeir  skal  gaa, 
vil  ogsaa  for  de  Glade 
en  Alvors-Time  slaa. 
De  Glade  og  de  Unge 
skal  høre  Nornens  Bud, 
hvor  Alt,  hvad  her  fik  Tunge, 
maa  holde  Prøven  ud. 

O  fagre  Samlivs-Dage! 
Fra  Eders  Lys  og  Lyst 
skal  klare  Minder  drage 
med  os  til  Dal  og  Kyst, 
og  stærke  Vidner  være, 
i  Feide  som  i  Fred, 
for  disse  Rigers  Ære 
og  Broderskabets  Ed! 


239 


Studentersamfundets  Fest 

deu  13de  Januar  1855. 

hm  Fest  for  Frey  ved  Nytaars-Tid  i  Norden 
er  ei  et  dunkelt  Oldtids-Minde  blot; 
thi  Festens  Arne  steg  igjen  af  Jorden 
og  skinner  atter  i  vort  Vinter-Slot. 
Den  milde  Frey  med  straale-smykket  Pande, 
Forsonings  Billed  i  Valfaders  Hjem, 
staar  nu  for  Tanken,  over  Nordens  Lande, 
som  Fredens  Aand,  der  har  forenet  dem. 

Et  Brage-Bæger  blev  af  Kæmper  drukket 
ved  Freys,  den  Vennesæles,  Gildebord; 
men  Hornet  viedes,  før  Tørst  blev  slukket, 
med  Løftets  uforkrænkelige  Ord; 
thi  høiest  stod  hos  vore  bolde  Fædre, 
paa  Manddoms  trange  Baner,  en  Bedrift, 
som  Brage  ved  sin  Harpe  kunde  hædre 
med  Runers  Efterklang  for  Sagas  Skrift. 


240  Studeiitersanifundets  Fest. 

.  I  denne  Stund  vi  hylde  Frey  og  Brage: 
ved  Løftets  Bæger  lyder  Festens  Kald. 
Ja,  vi  er  med,  og  vi  vil  ei  forsage, 
hvor  Norden  bygger  paa  sin  Æres-Hal ! 
For  hver  en  Krands,  som  i  dens  Hoiloft  hænges, 
for  hvert  et  Navn,  som  lyder  der  igjen, 
skal  Brages  Harpe  rigere  bestrenges, 
og  Nordens  Treklang  bruse  gjennem  den. 


241 


Den  norske  Studenter -Sangforenings 
Ti-aars-Fesi 

(1855.) 

llæv  Dig,  vor  Sang,  med  nyvakt  Kost! 
Lad  dine  Toner  mildt  beseire 
Tungsinds  Aander  i  Nordens  Hast, 
medens  Erindringens  Fest  vi  feire! 

Vaarligt  os  vinker  den  festlige  Tanke; 
thi  gjennem  Aarenes  Rad 
har  som  en  levende,  duftfuld  Eanke 
slynget  sig  Gjenlyden  af  vore  Kvad. 

Samlet  ved  Mimers  dybe  Stram, 
har  vort  Chor  med  Sangene  tolket 
Ungdoms-Livet  i  Daad  og  Dram, 
Minder  og  Haab,  der  kan  lafte  Folket. 

Barmen  blev  fri  med  den  hævede  Stemme, 
fri  ved  harmoniske  Baand,  — 
Tonernes  Kunst  lod  os  huldt  fornemme 
Sjelenes  Glæde  i  Samklangens  Aand. 

J.  Weltiaveu's  Skiilter.      VI.  16 


242     Den  norske  Studenter-Sangforenings  Ti-aars-Fest. 

Samklang  er  Løsnet  for  vor  Fest; 
den  forhøier  vor  Sanger-Lj'kke, 
rækker  sin  Krands  til  hver  en  Gjest, 
præger  Erindringens  gyldne  Smykke, 

Fjernede  Stemmer  dens  Fylde  forbinder, 
samler  de  spredede  Spor,  — 
slutter  paa  Ny,  med  tonende  Minder, 
Sangernes  vidt-adsplittede  Chor. 


243 


Studenternes  Sangforening 
til  Damerne. 

(1855.) 


Af  Hjertets  Grund  er  Alt,  hvad  vi  kvæde,  - 
der  er  Ungdoms-Lyst  i  det  klingende  Chor; 
men  der  vaagner  en  Alf  i  vor  Glæde, 
med  Suk  blandt  de  flygtige  Ord. 
Længselens  Alf,  som  beaander  vor  Vise, 
vil  gjennem  Tonerne  flagre 

hen  til  de  fagre, 
smilende  Døtre  af  Folkvangs  Dise. 


Vi  vandre  tit  i  løv-dunkle  Gange, 

naar  af  Dalene  stiger  Blomsternes  Duft, 

og  vi  hæve  med  freidige  Sange 

vor  Glæde  i  Sommerens  Luft. 

Kan  da  vort  Kvad,  under  Lundenes  Kroner, 

fængsle  den  Deiliges  øre? 

Og  vil  hun  hore 
Længselens  Nyn  i  de  glade  Toner? 

16* 


244  Studenternes  Sangforening  til  Damerne. 

Ak,  Somrens  Lyst  paa  lokkende  Stier 

kan  for  Vindene  sprede  Tonernes  Kald. 

Men  i  Vinterens  Stilhed  indvier 

vor  Sang  sin  beskjermende  Hal. 

Nu  kan  den  samle,  hvad  Sommeren  spreder, 

sværme  i  Haab  og  i  Minder. 

Yndige  Kvinder! 
Nu  har  jo  Alfen  nynnet  for  Eder. 


245 


Sangernes  Vaar-Fest. 

(185G.) 

Vort  Land  er  skjant,  og  i  dets  Bryst 
et  Væld  af  dybe  Toner  gjemmes, 
som  lydt  og  lønligt  kan  fornemmes 
fra  Fjeld  i  Sky  til  skumdækt  Kyst. 
Og  se,  der  er  et  Clior,  som  lytter 
til  al  den  spredte  Toneklang; 
og  siden  mellem  Dalens  Hytter 
gjenlyder  den  i  Sang. 

Af  alt  det-  Liv,  som  trindt  er  vakt, 
en  Tone  i  vort  Indre  klinger, 
og  Hjertet  slaar  som  under  Vinger, 
der  foldes  ud  med  Sangens  Magt. 
Vi  hilse  Jer,  I  fagre  Egne, 
hvor  Vaar  er  kommen  over  Vang, 
hvor  Fryd  er  gjenvakt  allevegne, 
med  Gjenlyd  i  vor  Sang! 


246  Sangernes  Vaar-Fest. 

Saa  stedes  vi  til  Vaarens  Fest 
med  Lyst,  som  kan  en  Sjel  forynge,, 
med  Ungdoms-Haabet  i  vor  Klynge,, 
som  en  lyksalig  Dalens  Gjest. 
Det  vil  til  Folkets  Arner  træde 
og  blomsterstrø  sin  lette  Gang, 
og  samle  nye  Toners  Glæde 
til  Gjenlyd  i  vor  Sang. 


247 


Under  Studenter-Toget  1856- 

-1. 
Afsked  i  Upsala. 


Jj  est-Solen  blegner,  —  Afskedens  Stund 

skygger  vemodigt  de  Glade; 

Blomsten,  der  steg  over  minderig  Bund, 

sænker  de  duftende  Blade,  — 

men  for  dens  Frø  kan  Hjerternes  Grund 

sig  oplade. 


Brødrenes  Hjerter  svulmede  her, 
blomstred  hverandre  imøde,  — 
Samlivets  Spire,  bedugget  og  skjær, 
skal  i  Fornyelse  gløde; 
Afskedens  Dugg  Velsignelsen  bær 
for  vor  Grøde. 


248  Under  Studenter-Toget  1856. 

Atter  gaar  Yalas  varslende  Ord 
vidt  over  Fjeldet  og  Fjorden,  — 
Hjerternes  Vaar  skal  i  Mindernes  Spor 
\idne  for  Himlen  og  Jorden, 
vidne  om  Ide-Voldenes  Flor 
i  vort  Norden. 

Venner  i  Upsal !  Længsler  og  Savn 

følge  de  festlige  Dage. 

O,  men  vort  Haab  i  Erindringens  Favn 

hviler,  som  Idun  hos  Brage. 

Sødt  vil  vi  der,  i  vort  Broderskabs  Navn, 

se  tilbage! 

2. 

Paa  Gustav  Adolfs  Torv 

i  Stockholm. 

illidt  i  de  nye  Slægter  og  Tider 
skinner  det  Svundnes  Glorie  ft-em,  — 
tyst  over  Døgn-Bevægelsen  skrider 
Hæren  af  Aander  i  Mindets  Hjem. 
Aandesyn  i  Lys  af  Bedrifter. 
Liv,  som  aldrig  ældes  og  skifter! 
Mægtigt  Du  bryder  Glemselens  Sky, 
hæver  de  Drømmendes  Blik  paa  Ny. 
Snart  har  Du  Sol-Straalen,  snart  har  Du  Lynet, 
og  Folkets  Sjel  er  i  Glød  ved  Synet. 


Under  Studenter-Toget  1856.  249 

Mindets  Hjem  ved  Mælarens  Strande 
stemmer  til  Alvor  Nordboens  Hu; 
Glandsen,  der  steg  for  studsende  Lande, 
dvæler  blandt  disse  Mure  endnu. 
Ild,  der  dybest  i  Folket  ulmer, 
Haab,  som  i  æt-store  Slægter  svulmer,  — 
tolket  i  Mindernes  Glands  det  staar 
her,  hvor  Svea  sit  Blik  opskar. 

Stands  da.  Du  haabfulde  Ynglinge-Skare,  — 

lad  Mindets  Syner  sig  aabenbare! 

Storheds  Aander,  Vidner  for  Norden! 
Dybt  vi  fornemme  her  Eders  Kald; 
Ofret,  vi  skylde  Fædrenejorden, 
maales  i  Eders  skjoldhængte  Hal: 
Ei  blot  Kraft,  som  i  Haab  besynges, 
o,  men  Liv,  som  i  Daad  forynges, 
Liv  med  Kjerne  fra  Heltes  Old, 
rigt,  som  det,  I  har  skrevet  paa  Skjold. 

Signer  vor  Higen,  naar  Norriges  Faner 

hos  Sveas  flyve  paa  Ærens  Baner! 


250 


Naturforsker-Mødet  i  Kristiania 

1856. 


Atter  til  Forskningens  Gjerning  og  Fester 
aabnes  for  nordiske  Frender  vort  Hjem, 
og  som  en  Hal  for  de  ædleste  Gj  ester 
smykket  er  Egnen,  der  omgiver  dem. 

Smykkede  Dale 

aande  og  tale, 
tindre  med  Kuner  for  gi-anskende  Mænd,  — 
bringe  dem  Krandse  i  festlige  Sale, 
vinke  til  stille  Betragtning  igjen. 

Tusindfold  Liv,  som  vort  Klippeland  gjemmer^ 
stunder  fra  Dybet  til  Klarhed  og  Klang; 
alt  kan  de  stærkere  Lysglimt  og  Stemmer 
mærkes  fra  Bølge,  fra  Fjeld  og  fi'a  Vang. 

Nu  vil  vort  Rige 

fremmes  og  stige, 


Naturforsker-Medet  i  Kristiania.  251 

hæve  sin  Flor  af  den  svulmende  Knop. 
Ja,  naar  blot  Kræfterne  sjelfulde  hige, 
springer  den  farverig,  klingende,  op. 

Frender  i  Norden  og  Forskningens  Verden! 
Eder  vi  hilse  med  broderligt  Sind; 
glade  vi  samles  med  Eder  paa  Færden 
i  vore  Vætters  forborgneste  Trin. 

Frydfuldt  ved  Eder 

Aanden  os  leder 
did,  hvor  I  bygge  mod  Syd  og  mod  øst. 
Stort  for  vor  Tanke  sig  Norden  udbreder, 
signet  med  Lys  og  besj  elende  Rost. 

Hil  Eder  Alle  ved  Modet  i  Dalen, 
her,  hvor  et  Vaar-Liv  blandt  Arnerne  gror! 
Tager  vort  Haandslag,  og  lifter  Pokalen, 
medens  vor  Fest-Tanke  finder  sit  Ord: 

Taagerne  svinde, 

Lys-Kilder  rinde 
rigt  gjennem  Vexten  paa  Slette  og  Fjeld! 
Ja,  som  en  Daab  over  Tue  og  Tinde 
strømme  det  lutrende,  kvægende  Væld! 


252 


Norges  Seilere. 

(Ved  Sanger-Festen  i  Arendal  1859.) 

iTled  Havet  har  vort  Folk  en  Pagt, 
som  knyttet  er  i  Ættens  Morgen, 
da  Nor  til  Falke-Syn  blev  vakt 
af  Havfru-Sang  ved  Klippeborgen. 
I  Leg  om  Skjær  og  øer 
han  skued  Havets  Møer; 
mens  vidt  han  stirred  over  Strand, 
de  slog  hans  Drapas  Toner  an. 

Saa  langt  hans  gode  Drage  for, 
hvor  Fjernet  laa  i  Taager  hyllet, 
den  vandt  et  Ky,  den  skar  et  Spor, 
som  ingen  Sø  har  overskyllet. 
Ja,  den  blev  ubeskjæmmet, 
da  Nat  sank  over  Hjemmet, 
og  paa  sit  Seil,  i  Bølgers  Dands, 
den  ferrte  Kigets  Eftercrlands. 


Norges  Seilere.  258 

T  Norges  gjen-oprundne  Dag 
lød  atter  Kald  af  Havfru-Sangen, 
det  lød  i  Klippekystens  Brag, 
det  nynned  under  Blomstervangen. 

Det  bragte  lydt  tilbage 

en  Køst  af  Sagn  og  Sage, 
og  friske  Toner  kom  med  dem, 
og  trylled  Haabets  Syner  frem. 

Nu  nævner  Verden  Dig  paa  Ny, 
Du  Seiler-Flok  fra  vore  Fjorde, 
med  Friheds  Banner  under  Sky, 
med  bolde  Hjerter  inden  Borde! 

Mens  kjæk  Du  stevner  over 

de  vilde  Dybets  Vover, 
med  Dig  gaar  tro  til  fjernest  Kyst 
en  Fylgje  fra  vort  Norges  Bryst. 


254 


Studenternes  Sang 
til  Professor  Hansteen, 

23  Oktober  1861. 

lOom  Aftensol  paa  Skovens  Kroner, 
med  Efterskin  af  Dagens  Lyst, 
der  vækker  mildt  til  ømme  Toner 
en  vinget  Sanger-Skares  Køst, 
saa  er  din  Kveld,   den  gylden-klare, 
saa  vinker  den  vemodig-glad, 
og  skinner  for  de  Unges  Skare, 
og  aander  nu  i  deres  Kvad. 

Velsignet  var  din  Dag  i  Norden 

med  Daad,  der  sendte  vidt  din  Glands, 

med  frodig  Sæd  for  Fosterjorden, 

med  Immergrønt  til  Norges  Krands. 

Og  som  din  Sommer-Sol  er  steget,  J 

med  Lys  for  Forsker- Aandens  Flugt,  ^ 

har  og  dens  milde  Straaler  leget, 

hvor  Lunden  gj emmer  Iduns  Frugt. 


studenternes  Sang  til  Professor  Hansteen.  255 

Mens  høit  dit  Dagverks  Ære  klinger 
fra  Fjeld  og  Dal,  fra  Rygtets  Mund, 
af  Hjertets  Fylde  Sangen  bringer 
et  Oifer  til  din  Aftenstund,  — 
et  Nyn  kun  af  en  vaarlig  Tunge, 
og  dog  den  Sødme  for  din  Sjel, 
at  Du  er  elsket  af  de  Unge 
saa  varmt  som  Du  er  alder-sæl. 

Dit  Navn  skal  leve  og  forynges, 
mens  Slægter  synke  hen  i  Støv, 
og  friske  Roser  altid  slynges 
i  din  Erindrings  P]geløv. 
Og  lifligt  og  med  Fryd  vi  ane 
den  Vellyd  i  din  Minde-Sang, 
hvis  Tone,  paa  din  Æres-Bane, 
fra  unge  Hjerters  Hyldest  klang. 


256 


I  Bøgeskoven. 

(Under  Studenter-Toget  185^.) 

Jriske  Skov,  hvor  Droslen  bygger. 
Løvsal  sommergrøn! 
Sødt  i  dine  svale  Skygger 
dvæler  Brages  Søn. 
Der,  hvor  Skovens  Dom  sig  hæver, 
Harpen  i  hans  Indre  bæver, 
og  Akkorden,  som  var  døvet, 
vaagrner  under  Løvet. 


Bøgeskov,  som  Lifligt  kalder 

til  Skjærsommers  Fest! 

Norges  Sang  i  dine  Haller 

er  en  gammel  Gjest. 

Nors  og  Danas  Sanger-Minde 

bor  i  Løvets  Vift  herinde, 

her,  hvor  Kvad  til  gyldne  Strenge 

steg  for  Fjeld  og  Vænge. 


I  Bøgeskoven.  257 

Nyn  af  Brage-Slægtens  Aner 

til  de  Unges  Sang 

hvisker  gjennem  Fjeldets  Graner 

og  fra  Bøges  Hang,  — 

Aanders  Nyn,  som  ei  skal  glemmes, 

men  fornyes,  sammenstemmes, 

og  med  Sangens  Krandse  lønnes, 

medens  Skoven  grønnes. 

Deiligst  Pryd  paa  grønne  Banker, 

svale  Sanger-Ly! 

Tit  Du  skal  i  stille  Tanker 

trylle  os  paa  Ny. 

Da  vil  Mindets  Duft  og  Tone, 

Alfer  smaa  fra  Bøgens  Krone, 

kalde  over  vilden  Vove 

til  de  danske  Skove. 


J.  Welhaven's  Skrifter      V.  17 


258 


Kantate  ved  Universitetets  Halvhundred- 
aars  Fest, 

2  September  1861. 
(Musik   af  C.  Arnold.) 

Chor. 

\i  prise  Dig,  Du  Lysets  Gud, 

som  i  vort  Støv  din  Klarlied  tænder, 

og  strør  i  dine  Verdner  ud 

en  himmelsk  Sæd  med  milde  Hænder. 

Hos  Dig,  hvis  øie  vogter  Stjernehæren, 

og  ser  i  vore  Sjele, 

hos  Dig  i  Takkebon  vi  dvæle,  — 

thi  dit  er  Kiget,  Magten  og  Æren! 

Svarende  Chor. 

Ja,  lover  ham  med  Sjel  og  Mund 
for  denne  Mindets  Hoitidij-Stund 


-tantate  ved  Universitetets  Halvhundred-aars  Fest.      259 

med  Glæden  over  Aandelivet! 
Sandheds-Længsel,  Troens  Styrke 
har  hans  Visdom  Norden  givet; 
af  hans  Dyb  vor  Stamme  fik 
Forsker-Aand  og  Alvors-Blik, 
som  ser  hans  Lys  i  Tidens  Morke, 

Recitativ. 

Lysets  Fest  til  Betragtning  kalder, 
Blikket  naar  Mimers  Gyldenalder 
med  dens  Gry  af  Guddoms-Væld; 
Harpers  Guld  i  dets  Opgang  skinner, 
og  med  Runer  og  med  klare  Tinder 
staar  i  Morgenskjæret  Norges  Fjeld. 

Solo  med  Chor. 

Fjeldets  Aand  Harpen  tog, 
stemte  den  til  Vala-Sangen; 
alvorsfuldt  Varslet  drog 
vidt  om  Land  i  Sol-Opgangen: 
Denne  Dagning  skal  formørkes, 
onde  Magters  Idræt  styrkes, 
Mulm-Tid  ruge  over  Vangen. 
Men  paa  Ny  skal  Morket  brydes, 
og  i  Ly  af  hellig  Fred 
Verdens  dybe  Gaade  tydes. 

17* 


260  Kantate  ved  Universitetets 

Engang  skal  for  Asers  Eige 
Dag  med  Lys,  som  ei  gaar  ned, 
af  de  øåe  Nætter  stige. 

Recitativ. 
Det  sandes,  det  fuldendes 
gjennem  de  lange  Seklers  Kad; 
i  Norges  Saga  kj  endes 
en  Tone  af  Valas  Verdens-Kvad. 
Den  vidner  om  Glands,  der  sank  og  svandt 
i  vinterlig  Folkedvale; 
den  hilser  en  Dag,  som  atter  randt 
og  vakte  de  stille  Dale. 

Arie  med  Chor. 

Deilig  opsteg  over  Strande 
Dag  paa  Ny  med  Lærkers  Røst. 
Da  fik  Nor  en  skyfri  Pande 
og  et  mildt  forynget  Bryst. 
Hellig  er  Du  at  erindre. 
Dag,  som  kroned  Slægters  Haab, 
længe  drømt  i  Folkets  Indre, 
hilset  af  dets  Jubeli-aab! 

Deiligt  reistes  i  din  Morgen 
Visdoms  Hal  i  Granelund; 
Folkets  Arv,  som  laa  forborgen, 
glimted  frem  af  Templets  Grund. 


Halvhimdred-aars  Fest.  261 

FrydMdt  blev  til  Altret  baaren 
Tempel-Skat  fra  hver  en  Egn; 
Spirerne  til  Friliecls-Vaaren 
fik  et  Værn  i  Hallens  Hegn. 

Her  har  Nor  paa  Odelsgrunden 
sine  Syners  Ide-Vold, 
her  blev  Euneskriften  funden 
paa  det  gyldne  Ane-Skjold. 
Her  er  Verdens  Gaade  tolket 
i  et  Ly  af  hellig  Fred; 
herfra  skinner  over  Folket 
Lys  af  Sol,  som  ei  gaar  ned. 


Vexelsang. 

Lifligt  er  Minde-Harpernes  Kald, 
og  et  Folk  til  Tonerne  lytter; 
thi  som  til  Helg,  over  Dalenes  Hytter, 
Festdagen  kalder  fra  Visdommens  Hal. 
Aandeligt  her,  i  Erindringens  Spor, 
samles  Disciplenes  spredede  Skare; 
vidt  over  Vang,  til  vort  festlige  Chor, 
Gjenlyds-Toner  fra  Fjeldene  svare. 


262  Kantate  ved  Universitetets 

Eecitativ  med  Chor. 

I  Hallen,  der  staar  helliget  og  fredet, 
et  halvt  Aarhundred  er  tilbagelagt, 
og  rigt  og  vidt  den  har  sin  Fylde  bredet^ 
Thi  som  Lys,  der  i  hver  Farve  spiller, 
og  som  Væld,  der  nærer  tusind  Kilder, 
er  for  Slægterne  dens  milde  Magt. 

Vi  signe  Eder  i  vort  Jubel-Møde, 

I,  som  brød  Fjeld  for  Hallen,  og  holdt  Stand, 

hvor  Grunden  lagdes  i  et  vidt-strakt  øde. 

Ja,  med  Fryd  I  lafted  tunge  Byrder, 

og  fra  Høiderne,  som  Folkets  Hyrder, 

har  I  hilset  et  forjettet  Land. 

Recitativ  og  Arie. 
Norges  Land  er  for  Lyset  vundet, 
i  dets  Krands  Laurens  Løv  er  bundet, 
og  fra  Hallen  vaier  Friheds  Flag. 
Visdoms  Hal,  Folkets  Værn  og  Smykke, 
signet  stande  Du  fra  Dag  til  Dag, 
fast  i  Grund,  med  Klarhed  under  Tag, 
fattet  ind  i  vore  Dales  Lykke! 

Chor. 

Vi  løftes  fra  Jordens  Vraa, 
vi  dvæle  med  Sjelens  øie, 


Halvbundred-aars  Fest.  263 

hvor  Folke-Aanderne  staa 

om  Tronen  i  det  Høie. 

Der  flammer  i  Norges  Aand 

et  Haab,  som  ei  vil  svige; 

løst  er  hans  Vingers  Baand, 

mægtigt  hans  Tanker  hige. 

Vis  ham,  o  Herre,  med  styrende  Finger, 

Straalernes  Vei  for  hans  hævede  Vinger, 

styrk  ham  til  Daad  i  dit  evige  Eige! 


264 


Til  Norges  Vice-Koiige,  Kroiiprinds  Carl, 
og  hans  Gemalinde. 

Deklamation  paa  Kristianias  Theater, 
9  September  1856. 


JN  aar  en  Hast-Dag  kvægende  og  klar 
er  oprunden  over  Norges  Tinder, 
i  vort  Indre  den  et  Gjenskin  har, 
som  kan  vække  Kosentidens  Minder. 
Ikke  glandsfuld,  som  i  Sydens  Høst, 
vexler  her  den  nys  forsvundne  Lyst 
med  en  Fest  blandt  drue-tunge  Ranker; 
over  stille  Markers  Neg 
Fjeldets  Dise,  skjøn,  men  bleg, 
dvæler  ømt  ved  sine  Sommer-Tanker. 

Men  hvis  Scenen  var  en  Birkelund, 
som  saa  vide  strakte  sine  Grene, 
at  den  kunde  nu,  i  Høstens  Stund, 
Folkets  Hjerter  i  et  Chor  forene,  — 


Norges  Vice-Konge,  Kronprinds  Carl,  og  hans  Gemalinde.  265 

O,  da  drog  —  ei  stille,  men  med  Klang  — 
Sommer-Tanken  sin  Erindrings-Gang, 
og  et  elsket  Navn  blev  hørt  i  Klangen. 
Ja,  da  le/å  det  mægtigt  nu: 
„Hil  dig  Konge-Søn!"  —  thi  Du 
var  dog  kjerest  Sommer-Syn  paa  Vangen. 

Gjennem  Landet  Glædes-Røsten  gaar, 
som  skal  høres  end  i  fjerne  Dage: 
Dette  blev  et  rigt-velsignet  Aar, 
rigt  med  Vext  i  Folkelivets  Sage. 
Som  ved  Gyldentidens  Atterkomst, 
paa  hans  Vei  stod  Dalene  i  Blomst, 
duftende  for  Unge  som  for  Gamle. 

Alle  Bygders  Samklang  lød,  — 

alle  Hjerter  kom  i  Glød ; 
Haab  med  Minder  har  han  kunnet  samle. 

Thi  et  Billed,  som  i  Folkets  Sind 

er  fra  Heltekongers  Old  bevaret, 

drog  med  ham  i  Klippeborgen  ind,  — 

stod  i  ham  fornyet  og  forklaret. 

Han,  der  blussed  lige  bold  og  kjæk 

mellem  Strandene  paa  Vidars  Dæk 

som  tilfjelds,  hvor  Jøkel-Mure  stande,  — 

ham  blev  Folke-Aanden  huld, 

og  den  saa,  at  Olafs  Guld 
vilde  lyse  deiligt  om  hans  Pande. 


266  Til  Norges  Vice-Konge,  Kronprinds  Carl 

Ædle  Fyrste!    Haabets  Røst,  der  gik 
foran  dine  Fjed,  er  bleven  sandet. 
Og  hvor  frydfuldt  er  det  Tanke-Blik, 
hvormed  Du  kan  skue  over  Landet! 
Dvæl  ved  Synet,  send  dit  øie  vidt! 
Norges  Hjerte  banker  imod  dit,  — 
Du  er  ei  blot  konge-født,  men  kaaret. 
Derfor  staar  i  Lys  og  Flor 
alt  en  Sæd  af  dine  Spor, 
som  i  Folke-Tanken  kroner  Aaret. 


O,  saa  mødes  Du  med  Dalens  Slægt 
i  en  høstlig  Stund,  ved  Somrens  Minde  I 
Og  i  Mødet  er  et  Alvors  Vegt 
lagt  til  al  den  Fryd,  det  slutter  inde. 
Alvors-Tanker  fra  vort  dunkle  Fjeld 
har  Du  blandet  i  det  Glædes- Væld, 
som  Dig  kvæged  paa  de  grønne  Tuner. 

Derfor  hil  Dig,  Oskars  Søn ! 

Tag,  som  han,  vort  Hjertes  Løn, 
mens  Du  raader  Klippelandets  Runer! 


Og  naar  saa  Du  for  din  ædle  Viv 
denne  Sommers  Minde-Skat  udbreder, 
skal  af  Folke-Sindets  bedste  Liv 
milde  Aanders  Flok  omsvæve  Eder. 


og  hans  Gemalinde.  267 

Stille  skal  fra  mangen  Hytte- Vraa 
Bønnens  Aander  til  dit  Heiloft  gaa, 
og  sit  Offer  ved  din  Arne  lægge. 

Herren  selv,  der  sender  dem, 

vogte,  smykke  Eders  Hjem! 
Han,  vor  Gud,  beskjerme  Eder  Begge! 


268 


Til  Kronprindsesse  Louise, 

med  en  Buket  Hj^acinter. 
(Ved  en  Vinter-Fest  paa  Bogstad  1856.) 

JJen  Blomst,  som  deiligst  kan  vor  Vinter  smykke, 
og  som  fortrolig  ved  vor  Arne  gi'or,  — 
med  den  er  sagt  i  Blomster-Sprogets  Ord: 
„Jeg  savner  Dig,  men  glædes  ved  din  L^/kke." 

Det  Bedste  af  vor  Vinter-Floras  Gaver 
er  Dig,  Fyrstinde,  som  en  Selam  bragt; 
Du  ved,  at  Blomsten,  med  sin  Duft  og  Pragt, 
er  fostret  i  dit  Fædreriges  Haver. 

Til  Dig,  som  selv  er  Vinter-Festens  Smykke, 
med  Hyacinten  træder  stille  frem 
den  søde  Hilsen  fra  dit  fjerne  Hjem: 
„Vi  savne  Dig,  men  glædes  ved  din  Lykke." 


269 


Et  Albums-Blad 

til  H.  C.  Andersen. 
(1835.) 


1  Skovkanten  glimter  et  Hus  af  simpel  Sort; 
i  Huset  ligger  Bonden  og  snorker  sin  Plage  bort. 
Men  Egnen  aander  sagte  i  Skumringens  Magi; 
det  er  en  Sommer- Aften,  —  og  Klokken  kan  være  ti. 

Hist  nede  har  vi  Stranden,  med  Kampesten   og 

Sand ; 
der  staar  en  Pil  og  tisker  i  det  rolige  Vand. 
Man  skimter  netop  Hveen,  der  ligger  mild  og  lun 
i  Aften-Taagens  Puder  af  det  blødeste  Dun, 
Nu  dufter  Nat- Violen,  og  Løvet  skj elver  blidt, 
og  Græsset  vipper  sagte  for  Alfernes  Skridt; 
der  gaar  et  stille  Budskab  til  Urter  og  til  Trær, 
at  Natten  bliver  deilig,  at  Maanen  er  nær. 

Hist  standser  der  en  Vandrer  ved  Bondens   lave 

Hus, 
og  det  er  Peter  Kogse  med  sin  evige  Rus. 


270  Et  Albums-Blad  til  H.  C.  Andersen. 

Nu  vækker   han    sin  Fader   med  Kaaben    og  med 

Drøn; 
den  Gamle  steler  indenfor,  og  skj  ænder  paa  sin  Sen. 


Paa  Taget  vaagner  Storken,  en  morsom,  langbent 

Fyr; 
han  kneiser  i  Landskabs-Faget  over  de  andre  Dyr. 


271 


I  en  dansk  Dames  Stambos;. 


Min  Tanke-Snekke  svømmer 
til  Sjellands  grønne  Strand. 
Vil  De  vide,  hvad  jeg  drømmer, 
mens  jeg  glider  mod  Land?  — 

En  Skrent  er  Drømme-Scenen 
ved  det  rolige  Sund, 
hvor  Bøgen  sænker  Grenen 
mod  den  blommede  Grund. 

Se,  der  samles  en  Skare 
af  Kvinder  og  af  Mænd  ! 
O,  de  Venlige,  de  „Eare"!  — 
de  har  kjendt  mig  igjen. 

Og  af  alle  de  Fagre 

gaar  En  paa  Skr enten  frem, 

og  Sløret  lar  hun  flagre, 

OS'  i  Sandhed  —  det  er  Dem. 


272 


Med  „Halvhundrede  Digte" 

paa  et  Juletræ. 
(Et  Par  Aar  efter  at  de  i  1848  vare  udkomne.) 


V  algte  Du  min  Bog  i  Blinde 
blandt  de  mange  rare  Sager, 
og  selv  det,  den  slutter  inde, 
er  for  Dig  det  Ubekjendte,  — 
ak,  da  kan  jeg  neppe  vente, 
at  min  Gave  Dig  behager. 
Derfor  ligger  -Ønsket  nær, 
at  Du  heller  maatte  finde 
gamle,  gode  Venner  her! 


273 


I  et  Traad-Vindsel. 

(Til  en  kjebenhavnsk  Basar,  186G.) 

£ra  Norge  flyver  dette  Blad, 
og  som  et  vildsomt  Løv  det  er: 
det  ved  nok  Vei  til  Axels  Stad, 
men  ei,  hvor  det  skal  dale  der. 

Den  Haand,  der  sender  det  afsted 
med  sød  Erindrings  Finger-Kys, 
fik  af  de  danske  Eosers  Bed 
saa  mangen  Skjenk  forlængst  og  nys. 

Og  flyver  Bladet  vildsomt  nu, 
det  naar  dog  vist  et  venligt  Hegn, 
og  finder  der  et  Blik,  en  Hu, 
som  tyder  mildt  dets  Rune-Tegn. 

Gud  signe  Dig,  Du  danske  Vang! 
dit  Folk,  din  Skov,  din  Blomster-Kyst! 
Og  Tak  for  Duft  og  Fuglesang 
og  Sjelefryd  og  -Øienslyst! 


J.  Welhaven's  Skrifter.     V. 


274 


Tilfjelds. 

J  eg  vil  min  Vei  forandre,  — 
paa  Fjeldet  vil  jeg  vandre, 
og  tage  Gangens  Møie  let. 
Jeg  søger  Klippeluftens  Bad, 
og  føler  der,  forynget,  glad, 
det  frie  Aandedræt. 

Hvor  Tidens  Magter  stride, 

jeg  fik  min  Del  at  lide 

af  al  den  Sorrig  og  Fortræd; 

men  staar  jeg  først  paa  Skrenten  hist, 

da  synker  denne  Byrde  vist 

i  Dybets  Dunster  ned. 

Jeg  ved  et  Sted  paa  Fjeldet, 
en  Li,  hvor  Bakkeheldet 
er  dækket  til  af  Birk  og  Lind. 
Der  staar  en  Hytte  og  et  Hegn, 
beskjermet,  i  den  vilde  Egn, 
med  Ly  for  Veu-  og  Vind. 


Tiltjelds.  275 

Der,  mellem  Fugle-Kvidder, 

den  gamle  Jæger  sidder 

og  hviler  i  sit  Enebo. 

I  lang  Tid  er  hans  Flint  ei  brugt; 

han  agter  ei  paa  Glentens  Flugt,  — 

for  ham  har  Bamsen  Ro. 

Men  bag  sit  grønne  Gitter 
i  Lon  og  Alm  han  snitter 
med  sikker,  kunst-erfaren  Kniv. 
Han  snitter  Kar,  med  Løv  og  Dyr, 
der  træde  frem  som  Eventyr 
fra  Gubbens  Jæger-Liv, 

Den  gamle,  stille  Jæger 
har  rakt  mig  mangt  et  Bæger 
af  Klippebækkens  klare  Drik. 
Det  friske  Væld  i  Birkes  Ly 
er  ligt  det  Liv,  han  ser  paa  Ny 
med  indad-vendte  Blik. 

Staar  jeg  ved  Gubbens  Hytte, 
da  vil  jeg  gjerne  bytte 
mit  Syn  paa  Verden  bort  mod  hans; 
den  Verden,  som  hans  øie  naar, 
forenes  mildt  med  den,  der  staar 
lys  for  hans  indre  Sands. 


276  Tilfjelds. 

Ser  jeg  fra  Fjeldets  Lunde 
det  vide  Landskabs  Grunde, 
med  stille  Bygder  mellem  dem,  - 
da  er  mig  disse  Dages  Strid 
lig  Minderne  fra  gammel  Tid, 
som  Sagnet  tryller  frem. 

Ja,  Verdens  Kamp  og  Klage 
er  l^^i'n,  og  lagt  tilbage, 
paa  Fjeldets  skyggefulde  Sti. 
Hvor  godt,  at  tage  forud  der 
den  Fredens  Dag,  da  vor  Tid  er 
som  Sagnets  Tid  forbi! 


277 


Paa  Sæteren. 

Aftnens  Grlt)d  paa  Bjergets  Haller 

skinner  over  Skovens  Skygge, 

og  paa  fjerne  Fj eldery gge 

gyldne  Skyers  Gjensldn  falder. 

Gjennem  Kvelden  Luren  gjalder, 

og  de  høie  Lier  svare; 

alle  Fjeldets  Alfer  fare 

bævende  om  Sæter-Vangen, 

hvor  nu  Glandsen,  fulgt  af  Klangen, 

kan  det  Skjulte  aabenbare. 

Her,  blandt  mos-begrode  Tuer, 
paa  en  Fjeldmarks  golde  Vidde, 
her,  hvor  stille  Houg-Folk  sidde 
i  de  skumle  Jette-Stuer,  — 
her  har  Himlens  milde  Luer 
vakt  en  Sjel  i  Aftenstunden, 
og  hver  Tone,  som  var  bunden, 
Ijøses  nu  af  Livets  Aande, 
og  den  stumme  ørknens  Vaande 
er  i  klangfuld  Andagt  svunden. 


278 


Møllergutten* 

IVLøllergutten  sad  ved  Kværnehuset 
under  Houkeliens  Fjeld, 
og  han  hwte  der  i  Elvesuset 
HalUng-Slaatten  fra  det  dybe  Væld. 
Fossegrimen  sine  Strenge  rørte, 
Skummet  sprang  og  hvirvlede  dertil. 
Ingen  uden  Møllergutten  hørte, 
hvordan  Elven  gik  med  Strengespil. 


Og  han  kunde  siden  med  sin  Bue 

stryge  Fossegrimens  Dands.  å 

Aldrig  før,  i  Hytte  og  paa  Tue, 

var  der  hørt  saa  gjævt  et  Spil  som  hans. 

Aldrig  gik  der  over  Gulv  og  Enge 

saadan  Halling  som  hvor  han  gav  Klang. 

Men  han  har  vel  og,  med  sine  Strenge, 

gjort  det  stilt  i  Laget  mangen  Gang.  i 


Møllergutten.  279 

Og  der  kom,  —  hvorom  han  aldrig  di-jømte, 

skjønt  han  gik  saa  tankefuld,  — 

Brev  og  Bud  til  ham  fra  den  beromte, 

vidt-bereiste  Mester  Ole  Bull. 

Han,  der  turde  selv  ved  Konge-Troner 

lade  Slaatten  over  Strengen  gaa,  — 

han  erindred,  at  dens  bedste  Toner 

led  paa  Fjeldet  i  en  Hytte-Vraa. 

Og  da  lod  han  Møllergutten  bytte 
denne  Hytte  med  en  Hal, 
hvor  vel  Fler  end  Tusind  kunde  lytte 
til  de  underbare  Toners  Fald. 
Møllergutten  sad,  som  naar  man  stirrer 
overbøiet  paa  et  Elv-Dybs  Pragt,  — 
og  som  Broen,  hvor  man  dvæler,  dirrer, 
saadan  rysted  Sædet  ved  hans  Takt. 

Men  hans  Spil  var  og  som  Fossefaldet, 
der  i  stride  Hvirvler  gaar, 
og  ved  Spillet  blev  hver  Tanke  kaldet 
did,  hvor  Fossegrimen  Harpen  slaar,  — 
kaldet  fjernt  hen  til  de  grønne  Dale, 
som  har  Kilder  fra  et  snedækt  Fjeld, 
hvor  vor  Kunst,  i  Toner  som  i  Tale, 
altid  finde  kan  sit  friske  Væld. 


280 


Lokkende  Toner. 

Der  fløi  en  Fugl  over  Grane-Hei, 

som  synger  forglemte  Sange; 

den  lokked  mig  bort  fra  slagen  Vei, 

og  ind  paa  skyggede  Gange. 

Jeg  kom  til  skjulte  Kilder  og  Kjern, 

hvor  Elgene  Tersten  slukke; 

men  Fugle-Sangen  lød  endnu  fjern, 

som  Nyn  mellem  Vindens  Sukke: 

Tirilil  Tove, 
langt,  langt  bort  i  Skove! 


Jeg  stod  i  Birkenes  høie  Sal, 
mens  Midsommer-Dagen  helded; 
der  tindrede  Dugg  i  dyben  Dal, 
det  skinned  som  Guld  af  Fjeldet. 


Lokkende  Toner.  281 

Da  bæved  Lunden,  da  lød  det  nær, 
som  af  en  susende  Vinge, 
og  grant  jeg  hørte  fra  Fjeld  og  Trær 
de  lokkende  Toner  klinge: 

Tirilil  Tove, 
langt,  langt  bort  i  Skove! 

Der  fører  en  Sti  saa  langt  af  Led 

til  Lien,  hvor  Fuglen  bygger; 

der  stemmer  den  op  hver  Sang,  den  ved, 

i  dunkleste  Grane-Skygger. 

Men  om  jeg  aldrig  kan  vinde  did, 

jeg  kj ender  dog  Lokke-Sangen, 

hvor  sødt  den  kalder  ved  Sommer-Tid, 

naar  Kvelden  har  dugget  Vangen: 

Tirilil  Tove, 
langt,  langt  bort  i  Skove ! 


282 


Raad  for  Uraad. 


iJudmund  Thorsen  Store-Bingen, 
han  var  gjæv  i  Et  og  Alt,  — 
smal  om  Livet,  bred  om  Bringen, 
fast  paa  Taa,  hvor  Andre  faldt,  — 
glad  og  let,  men  arm  paa  Gods ; 
derfor  var  han  flink  tilfods, 
flink,  med  Skreppen  paa  sin  Nakke 
baade  op  og  ned  ad  Bakke. 


Knud  Labeit  i  Vium-Aasen 
var  en  tver  og  uglad  Mand. 
Men  han  havde  Fæ  i  Baasen, 
Sølv  i  Skab  og  fulde  Spand. 
Knud  var  baade  giim  og  gram, 
skak  i  Vext  og  hofte-lam; 
derfor  drog  den  rige  Styggen 
helst  i  Vei  paa  Hesteryggen. 


Eaad  for  Uraad.  283 

Ingeborg  i  Fageiiien,  — 
bedre  Terne  saa  Du  ei. 
Gik  hun  farst  paa  Sæter-Stien, 
blev  den  snart  en  Alfar-Vei. 
Bygdens  unge  Karleflok 
drog  til  Sæters  flittigt  nok. 
Men  hun  saa,  hun  endsed  Ingen 
uden  Gudmund  Store-Bingen. 


Det  gik  hen,  til  ud  paa  Høsten,  — 
Sæter-Hytten  stod  forladt; 
da  blev  Gudmund  reise-lysten, 
og  saa  tog  han  Skreppen  fat. 
Mens  han  drog  paa  Salg  og  Kjob, 
Gudmund  fra  sin  Lykke  lob; 
Knud  Labeit,  hvis  Fart  var  liden, 
passede  des-bedre  Tiden. 


Saa  kom  Gudmund  hjem  for-silde; 
thi  hans  Hjertens-kjer  var  Brud,  — 
tvungen,  skjjønt  hun  bar  sig  ilde, 
solgt  for  Sølv  til  rige  Knud. 
Gudmund  sagde:  „Stands  din  Graad! 
Vent,  —  der  findes  vel  et  Raad, 
Raad  for  Uraad,  —  om  ei  førend 
Du  skal  ind  af  Kirkedøren!"  — 


284  Eaad  for  Uraad. 

Det  blev  Vaar  i  alle  Dale, 
Elven  steg  og  Lavet  sprang. 
Da  begyndte  Knud  at  prale 
med  den  Fest,  han  fik  igang. 
Der  blev  brygget,  der  blev  bagt, 
der  var  nok  af  Stads  og  Pragt; 
vidt  omkring  drog  efter  Gj  ester 
Spillemand  og  Kjøgemester. 


Mellem  Fagerliens  Birke 

og  det  stride  Elvedrag 

red  i  Brudefærd  til  Kirke 

Knud  Labeit  paa  Pintsedag. 

Foran  Spillemanden  drog,  — 

saa  kom  Bruden  med  sit  Tog; 

farst  l)ag  Den,  der  slog  paa  Tromme, 

saa  man  Knud  med  Følge  komme. 


Men  i  Skjul  af  grønne  Grene, 
ved  den  samme  Kirke-Sti. 
Gudmund  Thorsen  gik  alene, 
just  da  Færden  kom  forbi. 
Snildt  han  passed  sine  Skridt, 
saa  han  fulgte  Brudens  Kidt,  — 
og  da  var  der  Intet  uden 
Krattet  mellem  ham  og  Bruden. 


Eaad  for  Uraacl.  285 

Saadan  gik  det  frem  til  Næsset, 
der,  hvor  Elven  bøied  af. 
Her  stod  Flommen  over  Græsset 
op  til  Sti  og  Gjerdestav. 
Kirken  laa  saa  nær  derved, 
over  paa  den  anden  Bred,  — 
men  af  Bro  der  var  ei  Andet 
end  en  Stmnp,  som  drev  i  Vandet. 


„Tot  der  Nogen  vade  over?" 
—  raabte  i  sin  Vaande  Knud,  — 
„Den,  der  praver  det,  jeg  lover 
Vium-Aasens  bedste  Stud". 
Men  de  svared  ham  med  Spot: 
„Rige  Knud,  Du  lover  godt!  — 
vade  over,  —  det  kan  Ingen". 
„Jo,  jeg  kan", —  sa'  Store-Bingen. 


Og  i  Tummelen  og  Larmen 
frem  til  Bruden  trængte  han, 
løfted  hende  h^it  paa  Armen, 
sprang  saa  i  det  stride  Vand. 
Elven  om  hans  Hofte  stod; 
men  han  stemmed  sig  imod,  — 
og  man  saa  ham  opret  skride 
over  til  den  anden  Side. 


286  Eaad  for  Uraad. 

Da  han  stod  paa  Kirke- Volden, 
jubled  Store  der  og  Smaa. 
I  hans  Arm  sad,  hel  og  holden, 
Bruden,  med  sin  Krone  paa. 
Knud  Labeit  forsøgte  ei 
Gudmunds  nye  Kirke-Vei; 
Ingen  af  hans  Bryllupsfæller 
bar  ham  over  Elven  heller. 

Folk  paa  dette  Kirke-Stevne 
loved,  —  og  besvore  det,  — 
at  hver  Mand,  med  al  sin  Evne, 
skulde  staa  paa  Gudmunds  Eet. 
Præst  og  Klokker  ligedan 
loved  ham  at  holde  Stand. 
Knud  blev  snart  saa  spag  tUmode, 
at  han  gav  sig  med  det  Gode. 

Og  man  har  i  disse  Egne 
fra  den  Tid  et  Mundheld  havt, 
som  i  Korthed  kan  betegne 
Gudmund  Store-Bingens  Kraft. 
Er  et  Arbeid  tungt  og  slemt, 
har  man  strax  den  faste  Skjemt, 
naar  man  just  faar  Bugt  med  Tingen: 
„Jo,  jeg  kan,  —  sa'  Store-Bingen". 


287 


Traver-Banen. 


JVaare  fra  Næs  stod  høit  i  Ey 
baade  for  Kløgt  og  Kæmpe-Kræfter. 
Hvor  han  drog  hen,  i  Bygd  og  By, 
kunde  det  spørges  længe  efter. 
Kaares  Hest  var  hans  bedste  Eie, 
let  under  Sadel  og  stærk  for  Læs. 
„Denne  Blak",  sa'  Kaare  fra  Næs, 
„løber  nok  helst  fra  Folk  paa  Veie." 


Gamle  Harald  paa  Berg  i  Flaa 
hørte  saa  nødig  Blakkens  Rygte; 
thi  hans  Ganger,  den  abildgraa, 
Gråne  kaldet,  sin  Lige  søgte. 
Nu  den  var,  som  sin  Eier,  ældet, 
viste  dog  end  sin  Traver-Hu, 
sprang  for  Slæden,  og  trak  endnu 
Mønster-Ploven  i  Præstegjeldet. 


288  Traver-Banen. 

Haralds  Plov,  som  var  kunstigt  støbt, 
kosted  sin  Herre  svære  Penge; 
Kaare  fra  Næs,  da  den  blev  kjabt, 
havde  nok  overbudt  ham  længe. 
Ploven  laa  under  Svalegangen,  — 
og  naar  Harald  blot  saa  derhen, 
husked  han,  hvad  han  gav  for  den,  — 
holdt  det  lønlige  Nag  ham  fangen. 


Harald  sad  som  en  Jarl  paa  Berg. 
Rig  var  Gaarden  og  sommer-fager, 
mørk  af  Graner  paa  Hei  og  Bjerg, 
lys  derunder  af  Eng  og  Ager. 
„Her,"  sa'  Harald,  „skal  ei  staa  Skifte; 
Anne,  min  Datter,  arver  det  Alt." 
Derfor  var  det  jo  og,  hun  gjaldt 
vidt  omkring  som  det  bedste  Gifte. 


Traf  Du  Anne,  da  slog  Du  let 

alt  Ilendes  Gods  og  Grund  i  Glemme; 

bedre  Arv  af  en  gammel  Æt 

bar  hun  i  Aasyn,  Vext  og  Stemme. 

Alle  Tanker,  som  adle  Kvinden, 

gav  hende  gunstige  Norner  ind; 

derfor  fik  hun  saa  sundt  et  Sind, 

lyst  som  Blodet  i  Rosenkinden. 


Traver-Banen.  289 

Havde  hun  end  kun  liden  Ro,  — 
idelig  søgt  af  Frier-Færden,  — 
En  hun  kj endte,  som,  gjæv  og  tro, 
var  hende  kjer  for  Alt  i  Verden. 
Anne  valgte  blandt  Ungersvende 
Kaare  fra  Næs  til  fuld-tro  Ven,  — 
og  saa  satte  han  trygt  igjen 
hele  sit  Livsens  Haab  til  hende. 


Gubben  paa  Berg  blev  vrang  og  tver 
hver  Gang  han  hørte  Kaare  nævne. 
Derfor  just  med  sin  Hjertens-kjer 
havde  hans  Datter  lønligt  Stevne. 
Altid  skjermet  af  Tugt  og  Ære, 
stod  deres  Møde  ved  Dag  og  Kveld,  — 
og  saa  kunde  de  Tvende  vel 
Sorg  betvinge,  og  Haabet  nære. 


Julen,  den  glade  Høitid,  kom; 
Sneen  laa  dyb  paa  Vei  og  Tue. 
Mangen  en  Hal,  der  nys  var  tom, 
blev  nu  en  gjestmild  Gilde-Stue. 
Rigt,  efter  gammel  Skik  i  Norden, 
Haralds  Arne  var  smykt  og  tændt. 
Nu  som  bedst,  paa  den  høie  Skrent, 
brammed  hans  Gaard  ved  Krødren-Fjorden. 

J.  Welhavens  Skrifter.     V.  19 


290  Traver-Banen. 

Og  blandt  Gj  ester  i  Gubbens  Hal, 
samlede  tæt  i  Flok  og  Eække, 
stod  han  selv  som  en  Tømmer-Tall 
over  de  lave  Graners  Hække,  — 
stor  af  Vext  og  af  Lykkens  Gaver, 
Herre  til  al  den  Mark  og  Skov, 
Eier  af  Bygdens  bedste  Plov 
og  af  den  vidt-berømte  Traver. 


Det  var  Kveld,  den  anden  Dag  Jul. 
Snever  og  kvalm  blev  Gilde-Stuen; 
ei  var  sparet  paa  -01  og  Sul,  — 
mægtigt  flammede  Ai*ne-Luen. 
Udenfor,  paa  de  øde  Stier, 
skinnede  Maanen  festlig-smukt ; 
glimrende  hvid  laa  Krødrens  Bugi 
under  de  steile  Birkelier. 


Harald  sagde:  ..Det  er  en  Gru, 
støt  at  sidde  i  Arne-Vraaen. 
Bedre  var  det,  om  Godtfolk  nu 
prøved  et  Trav  med  mig  og  Graaen. 
Nu  er  det  just  en  Tid  for  Gråne,  — 
Krjødren  ligger  saa  trygt  og  glat. 
Over  til  Næs  gaar  Løbet  rat,  — 
der  er  den  bedste  Traver-Bane." 


Traver-Banen.  291 

Men  blandt  Gjesternes  Ganger-Flok 
fandtes  ei  Dyr  af  Traver-Blodet, 
Eige  Harald  vidste  det  nok; 
derfor  hos  Gubben  voxed  Modet. 
Og  han  raabte:  „I  lovlig  Orden 
sætter  jeg  op  en  Pris  af  Mit. 
Den,  der  vinder,  tør  tage  frit, 
Ivad  han  kan  bære  selv  af  Gaarden." 


Men  det  lød  jo  som  Skjemtens-Ord; 
her  var  paa  Kap-Løb  ei  at  tænke. 
Lystig  dog  over  islagt  Fjord 
syntes  en  Fart  fra  Hallens  Bænke. 
Harald  skulde  i  Spidsen  fare 
over  til  Næs,  og  hjem  igjen,  — 
Harald,  Kaksen  blandt  Bygdens  Mænd, 
fulgt  af  sin  glade  Gjeste-Skare. 


Men  da  nu  fra  den  høie  Vang 

Gangerne  nedad  Eleven  førtes, 

lød  der  fra  Krødren  Bjelde-Klang, — 

Fodslaget  af  en  Traver  hørtes. 

Og  nu  kj  endte  de  Svøbe-Knaldet,  — 

ja,  det  var,  efter  Alles  Dom, 

netop  Kaare  fra  Næs,  der  kom 

hid  med  Blakken,  som  han  var  kaldet. 

19* 


292  Traver-Banen. 

Tænk  Dig  saa,  hvilken  Leg  og  Lyst 
Gjesterne  fik  med  Et  paa  Isen. 
Alle  raabte  med  samlet  Eøst: 
„Harald!  se,  nu  først  gjelder  Prisen!' 
Harald  saa  nok,  at  her  var  Fare, 
og  han  skjulte  til  Nød  sin  Frygt,  — 
vilde  dog  helst  med  snedig  Klogt 
lægge  for  Kaares  Fod  en  Snare. 


Og  han  sagde:  „Lad  Kaare  gaa 
flux  til  min  Gaard,  og  Prisen  tagel 
Vinder  da  nu  min  Abildgraa, 
bringer  jeg  Byttet  selv  tilbage."  — 
Harald  tænkte:  han  er  forvoven, 
og  han  henter  jo  vist  min  Plov; 
Kleven  er  slem  for  sligt  et  Kov, 
og  der  styi'ter  han  nok  for  Ploven. 


Kaare  ham  tog  paa  Ordet  flink, 
iled  til  Haralds  Gaard  med  Glæde. 
Harald,  under  den  morke  Brink, 
sad  imens  i  sin  Traver-Slæde. 
Midt  i  Gangernes  Flok  ved  Stranden 
stod  paa  Sprang  de  vælige  To, 
hakkede  Is  med  skarpe  Sko,  — 
og  man  saa,  de  forstod  hinanden. 


Traver-Banen.  293 

Kaare  var  snart,  med  sikker  Fod, 
kommen  til  Gaards  ad  Klippetrinet. 
Oppe  paa  Tunet  Anne  stod, 
fager  og  lys,  i  Maaneskinnet. 
Studsende  Glæde  greb  de  Tvende,  — 
hurtigt  vexledes  Blik  og  Ord; 
Kaare  fra  Næs  var  stærk  og  stor, 
og  paa  sin  Arm  han  løfted  hende. 


Medens  han  bar  sin  Brud  afsted, 
hørtes  fra  Isen  Gny  og  Latter. 
Klippernes  Skygge,  dyb  og  bred, 
skjulte  dog  ham  og  Haralds  Datter. 
Og  saa  var  han  med  Et  i  Laget, 
satte  i  Slæden  flux  sin  Skat,  — 
stod  paa  Meien,  greb  Tømmen  fat, 
varsled  sin  Blak  med  Svøbe-Slag-et. 


Gamle  Harald  for  heftig  op, 
fandt  nu  tilgavns  sin  Jul  besværlig. 
Medens  han  skreg  forgjæves:  „Stop!"', 
vrinskede  Gråne  kamp-begjærlig. 
Bjelder  rasled  og  Laget  støied, 
Gangerne  for  afsted  paa  Stand,  — 
med  et  Eyk,  som  i  sluttet  Spand, 
trak  de  Tvende  i  Sæletøiet. 


294  Traver-Banen. 

Og  saa  gik  det  i  uhjøit  Fart; 
bagud  laa  alle  Haralds  Gj ester. 
Men  det  kjendtes  i  L^bet  snart, 
bvo  der  i  denne  Færd  blev  Mester. 
Hvinende  åm  paa  Krødren-Sletten 
Snoen  fra  Nord  om  Annes  Kind. 
Blakken,  der  selv  var  rap  som  Vind, 
bragte  sit  Herskab  forst  paa  Pletten. 

Da  saa  Gj  esternes  Flok  kom  til, 
blev  for  den  Gamle  Legen  værre. 
Og  der  holdtes  et  Efterspil, 
endnu  for  Nat,  hos  Grånes  Herre. 
Ei  han  kunde,  i  al  den  Gammen, 
skille  med  Magt  de  Tvende  ad, 
allermindst,  da  med  Stevets  Kvad 
Laget  i  Hallen  sang  dem  sammen. 

Og  i  B3'gden,  fra  Gaard  til  Gaard, 
hjørte  man  siden  Stevet  vandre. 
Og  skjønt  Gubben  paa  Berg  var  haard, 
maatte  han  snart  sit  Sind  forandre. 
Lysning  lik,  inden  Paaske-Festen, 
Anne  med  Den,  hun  havde  kjer,  — 
farst  i  Sangen  af  En  og  Hver, 
saa  i  Kirken  af  Sognepræsten. 


295 


En  Jæger  paa  Fjeldet. 


J  agten  er  splittet,  — 
jeg  finder  ei  mit  Felge. 
De  sidste  Spor,  jeg  hitted, 
i  Lyng  og  Ur  sig  dølge. 


Høst-Solen  Glimmer  spreder 
paa  Skrent  og  paa  Klippetinde; 
Fjeldmarken  vidt  sig  breder, 
Stierne  brat  forsvinde. 


Kaskt  gjennem  Krat  og  Lunde 

halsede  mine  Hunde. 

Men  nu, —  hvor  tyst!  de  er  ei  at  øine. 

„Eapfod!  Balder!" 
Forgjæves  jeg  kalder,  — 
omsonst  har  jeg  søgt  de  Forfløine. 


296  En  Jæger  paa  Fjeldet. 

O,  hvilket  ade  Kige 
af  Aaser  og  trange  Dale ! 
Fra  Fjeldvandet  Taager  stige, 
og  trindt  om  dets  dybe  Vige 
staa  skov-dunkle  Klippesale. 


Her  er  jeg  ene.  — 
hvert  et  Liv  er  fjernet; 
ei  mindste  L3'd  jeg  hører. 
Blandt  mos-lagte  Stene, 
i  Skoven,  paa  Kjernet, 
Intet  sig  rorer. 

Kom  hid  fra  Sæter-Hage, 

Du  hvide  Bjelde-Ko! 

Imorgen  skal  Du  drage 

fra  Fjeld  til  Yinter-Bo. 

Kom,  kom.  Liljehvide! 

her  gro  Urter  under  Lide. 

Løft  over  Lyngen  din  blanke  Bringe, 

og  lad  din  Bjelde  klinge! 

Du  stærke  ørn,  som  bygger 
i  Mastefyrrens  Top,  — 
forlad  din  Skov-Hals  Skygger, 
slaa  dine  Fjedre  op! 


En  Jæger  paa  Fjeldet.  297 

Kom,  kom,  svæv  herover! 

Fisk  i  Kjernet  jeg  Dig  lover. 

Mit  Krudt  gik  op,—  min  Bøsse  maa  hvile; 

trygt  kan  Du  Vingen  spile. 

Du  Granesanger  lille, 
med  Sommerfryd  i  Bryst, 
som  kan  saa  lystigt  spille, 
hvor  ellers  Alt  er  tyst,  — 
kom,  kom,  hæv  din  Stemme! 
—  Ak,  Du  er  ei  længer  hjemme. 
Her  synker  Lov  i  taagede  Vande,  — 
Du  er  draget  af  Lande. 

Jeg  speider  og  lytter  forgjæves, 
og  ser  alt  Dagen  helde, 
mens  Taagen  sagte  hæves 
fra  Kjern  mod  steile  Fjelde; 
se,  for  dens  klamme  Vinge 
hvert  et  Lysglimt  daaner. 
Hvad  Spor  skal  bringe 
mig  bort  fra  dette  øde, 
hvis  Ring  af  Blaaner 
saa  fjernt  sig  løfter?  — 
Jeg  vil  i  Hornet  støde, 
og  til  Samklang  tvinge 
Aaser  og  Kløfter. 


298  En  Jæger  paa  Fjeldet. 

Det  lyner  hult  tilbage, 

som  Ve-Kaab  og  Klage: 

Tys,  tys! —  Ur-Jetten  sidder 

og  strækker  sit  Spær  over  alle  Vidder. 

Dybt  ind  i  Bjergenes  Nætter 

er  trængte  og  stængte  Alfer  og  Vætter ! 

Men  lijør,  —  et  andet  Horn  mig  svarer, 
og  nu  jeg  tinder  Veien. 
Fra  Vildsporets  Farer 
jeg  vandrer  over  Heien. 
Hist  har  jeg  mine  Venner, 
den  raske  Jæger-Klynge; 
Stok-Hden  brænder,  — 
jeg  herer  dem  synge: 

„Det  vifter  koldt,  og  skumrer, 

og  Aftnens  gyldne  Blink  forgaa. 

Alt  Granekollen  slumrer 

i  lukket  Telt  af  Taager  graa. 

Men  hoit  paa  Sæter- Vang 

vi  holde  Tørn  mod  Nat  og  Veir, 

og  vaage  trygt,  med  Blus  og  Sang, 

og  slaa  vor  Leir. 

Snart  synker  Alt  i  Taage, 

02-  Mulmet  hilder  hvert  et  Trin; 


En  Jæger  paa  Fjeldet.  29f> 

i  Bjergets  Drømmekroge 

da  kogles  let  en  Vandrer  ind, 

I  H^st  for  sidste  Gang, 

Du  vilde  Hei,  Du  dunkle  Fjeld, 

vi  sige  Jer,  med  Blus  og  Sang, 

Farvel,  —  Farvel!" 


300 


Ved  Sundet. 


JJer  hviled  over  øen 

saa  stjært  et  Maaneskin ; 

i  Bugten  ruiled  Søen 

sin  Sølvervove  ind. 
Ved  Sundet  stod  min  ensomme  Hytte, 

og  der  er  Nøkkens  Krat. 
Der  var  det  min  Hu,  at  vaage  og  lytte 

den  ganske  Sommer-Nat. 

Det  dufted  og  det  dugged, 

det  aanded  over  Sund, 

og  Nattevinden  vugged 

liver  Blomster-Alf  i  Blund. 
Det  var  som  en  Vinge  af  Dun  mig  rørte, 

og  holdt  mit  øie  til, 
mens  al  den  dæmpede  Klang,  jeg  hørte, 

lød  sødt  som  Harpe-Spil. 


Ved  Sundet.  301 

Min  Sjel  blev  tryllebundet 

til  denne  milde  Bugt, 

og  til  livert  Seil  i  Sundet, 

og  til  de  Skyers  Flugt. 
Jeg  vandred  siden  saa  tit  alene 

paa  Strand  ved  dyben  Strjøm; 
det  nynned  fra  Sø,  —  det  hvisked  fra  Grene, 

som  Minder  af  en  Drøm. 


302 


Ydale. 

(Prolog  til  Asbjørnseus  Vinterskrift  af  samme  Navn.) 


uif  har  en  S«n,  —  hans  Navn  er  Ull, 
fostret  af  Thor  paa  Klippetinde; 
blomstrende  Mark  og  solbar  Muld 
Yorie  hans  Fødder  ingensinde. 
Thor  har  ladet  den  stærke  Dreng 
hvile  paa  Is  i  Marmor-Seng, 
fare  i  Dyst  mod  barske  Vinde. 


Ull  har  bygget  paa  Jøkel-Fjeld 
Borgen,  hvis  Glands  er  vidt  at  skue; 
deiligt  især  ved  Gry  og  Kveld 
skinner  dens  Tag  med  Gyldenlue. 
Ull,  som  dvæler  om  Somren  der, 
speider  frit,  over  Skyers  Hær, 
Tidens  Bane  paa  Himlens  Bue. 


Ydale.  303 

Ser  han  da  Aarets  Dag  gaa  ned, 
lader  han  Nordlys-Varden  brænde, 
staar,  ved  dens  Blus,  paa  Ski  afsted 
der,  hvor  ei  Een  og  Ulv  kan  rende,  — 
skikker  i  hvinende  Pile-Skiid 
Tidt  om  Land  sine  Sendebud, 
myldrende  Skarer,  som  Veien  kjende. 

Alle,  der  ei  hans  Vink  forsmaa, 
kalder  den  bolde  Herre  sammen. 
Nu  skal  hans  Hjem  paa  Vangen  staa, 
hvor  han  vil  holde  Jul  med  Gammen. 
Alle,  som  Ull  har  kaldet  did, 
endse  kun  lidt  den  barske  Tid, 
smutte  med  Lyst  i  Eeisehammen. 

Ydale  hedder  dette  Hjem, 
Mdt  af  smykkede  Gilde-Haller; 
Arnen  blusser  i  hver  af  dem, 
Skinnet  vidt  over  Sneen  falder. 
Altid  nyt  til  den  rige  Gaard 
Gj  esters  Tog  over  Tunet  naar,  — 
Bjelden  klinger  og  Svøben  knalder. 

-Øde  Vidder  af  Sne  og  Is 
slutte  tæt  om  de  lyse  Sale,  — 
Vintrens  Luft  lader  skiftevis 
Stjerner  tindre  og  Skyer  dale. 


304  Ydale. 

Men,  som  Veir  over  Gaardens  Tag, 
vexler  og  i  det  lune  Lag 
kvægende  Skjemt  med  Alvors-Tale. 

Alt  i  :Q erneste  Heden-Old 

hørtes  derinde  Sang  og  Sage; 

der  kom  Runer  paa  Sværd  og  Skjold, 

medens  hvert  £)re  hang  ved  Brage. 

Fredet  stod,  over  Asgaards  Fald, 

Nordens  tonende  Vinter-Hal,  — 

gav  os  Harpen  af  Guld  tilbage. 

Saa  skal  den  og,  fra  Aar  til  Aar, 
værne  om  Aandens  nye  Luer,  — 
samle  sit  Folk,  mens  Mørket  slaar 
Leir  over  Fjeld  og  fi-osne  Tuer. 
Ydales  Navn  kan  da  nok  staa 
skrevet,  som  her,  paa  Kamre  smaa, 
mellem  de  store  Gjeste-Stuer. 


305 


Alfons. 

JJer  drog  et  Tog  paa  Jagt  afsted,  - 
det  var  imod  Nattens  Ende; 
Alfons,  den  unge  Prinds,  var  med, 
og  han  var  saa  let  at  kjendei: 
han  sad  i  Sadelen  rank  og  kjæk, 
hans  -Øie  var  Fyr  og  Flamme,  — 
forynget  aandede  i  hans  Træk 
et  Liv  af  en  ædel  Stamme. 


I  Skovens  Ly,  hvor  Kilden  sprang 
og  faldt  i  et  Klippebækken, 
og  hvor  en  skraanet,  græsrig  Vang 
fik  Duften  af  Kosenhækken,  — 
der  holdtes  det  fyrste  Byttes  Fest 
i  Morgnen  med  Jagt-Fanfare. 
Alfons  tilorde  tog  dernæst 
og  talede  til  sin  Skare: 

Welhaven's  Skrifter.     V.  20 


306  Alfons. 

„Her  sættes  Stevnet,  mine  Mænd, 
i  L£»vets  hvælvede  Haller; 
her  samler  Eder,  naar  igjen 
mit  Jagthorn  ved  Kilden  kalder. 
Nu  rider  jeg  dybt  i  Skoven  ind, 
bag  mosede  Jette-Stene, 
og  sporer  op  hin  hvide  Hind, 
og  jager  den  helst  alene." 


„Hil  dig  Alfons!-'  var  Alles  Raab, — 

..ja,  din  være  Jagtens  Krone!" 

Og  til  hans  Pris,  med  freidigt  Haab, 

opsendtes  Basunens  Tone. 

Saa  kasted  han  om  sin  Ganger  graa, 

og  red  gjennem  Lier  trange; 

da  hørte  han  sit  Hjerte  slaa 

i  Skovens  de  tause  Gange. 


Om  Hinden  i  den  dybe  Skov 

gik  Ordet  paa  Folkemunde: 

„Saa  let  som  Vinden,  slaar  dens  Klov 

de  overskyggede  Grunde,  — 

men  engang  fanger  den  dog  et  Eam, 

og  standser  med  røde  Vunder, 

og  er  med  Et,  i  skiftet  Ham, 

en  Fe  og  et  Skjanheds  Under. 


Alfons.  307 


Og  Held  den  Kidder  eller  Svend, 

som  rastløs  tør  Hinden  jage, 

og  kan  i  Skovdybet  standse  den, 

og  Underets  Bytte  tage! 

Da  er  den  fagreste  Kvinde  lians, 

med  rigeste  Brudebelte,  — 

da  har  han  Magt  og  Æres-Krands 

lang-t  over  al  Verdens  Helte." 


Alfons  red  frem  med  ivrig  Hu, 
bag  mosede  Jette-Stene, 
og  lytted  og  bespeided  nu 
hvert  Vift  i  Skovens  Grene. 
Hvad  lød  vel  hist  som  raske  Trin, 
hvad  glimted  som  Sne  bag  Hækken? 
Ak,  det  var  ei  den  hvide  Hind, 
men  Rislen  og  Skum  af  Bækken. 


Han  saa,  hvor  brune  Hjorte  gik 
i  Lundene,  næsten  tamme, 
og  jog  forbi,  mens  for  hans  Blik 
stod  fjernt  —  en  hvidlig  Stamme. 
Han  endsed  ei  Bassen,  som  med  Gny 
brød  frem  af  et  sivdækt  Dige, 
men  vel  den  hvide  Taage-Sky, 
som  Dunsterne  der  lod  stige. 

20* 


308  Alfons. 

Han  for  saa  vidt  i  Skoven  om, 

og  speidede  uden  Hvile,  — 

men  endnu  ei  paa  Buen  kom 

en  eneste  af  hans  Pile. 

Med  m«dig  Ganger,  ved  Middags-Tid,. 

han  kom  til  en  skovløs  Steppe; 

der  dandsede  Hinden  sølverhvid 

hen  over  det  grønne  Teppe. 


Hans  Spore  klang,  —  da  fik  han  Hast^ 
da  gik  det  i  Ring  paa  Engen; 
snart  prøved  han  et  Slynge-Kast, 
snart  hvinede  Bue-Strengen. 
Men  Hinden  dandsede,  let  og  fri, 
og  standsede  tit  forvoven, 
og  lod  ham  skynde  sig  blindt  forbi, 
og  smutted  tilsidst  i  Skoven. 


Og  atter  red  paa  Hindens  Spor 

Alfons  under  Løvets  Buer; 

han  irred  om  paa  stenet  Jord 

og  mellem  de  golde  Tuer. 

Han  kvalte  sin  Harm,  han  tvang  sin  Te,  — 

da  styrted  hans  gode  Ganger, 

og  Kvidder  hørtes,  som  Spot  og  Spe, 

fra  Krattets  pibende  Sanger. 


Alfons.  309 

Fast  daaned  han  ved  Linderod, 

og  steg  af  sit  Fald  med  Meie; 

det  sitred  i  hans  Ledemod,  — 

det  svimlede  for  hans  øie. 

Hvor  Klippen  helded  og  Lov  hang  ned 

for  Grotternes  mørke  Gjemmer, 

han  fandt  et  skjermende  Hvilested, 

og  strakte  de  trætte  Lemmer. 


Som  koglet  ind  i  Dverges  Hjem 

han  laa  paa  et  mosdækt  Leie, 

og  for  i  Dramme  atter  frem 

paa  alle  de  øde  Veie. 

Han  kom  den  flygtige  Hind  paa  Skud,  — 

den  sprang  med  strømmende  Vunde; 

og  atter  hasted  han  ind  og  ud, 

alt  gjennem  de  dunkle  Lunde. 


Der  sank  saa  mangt  et  Blad  i  Skov, 

og  mangen  en  Urt  i  Enge; 

men  tryllet  i  sit  Ly  han  sov, 

og  drømte  saa  fast  og  længe. 

Hvad  standsed  tilsidst  den  vilde  Jagt, 

hvad  rørte  den  skjulte  Sover?  — 

Han  vidste  det  ei,  —  hans  Sjel  blev  vakt, 

øg  Drømmenes  Tid  var  over. 


310  Alfons. 

Det  var  Alfons,  den  gjæve  Prinds,  — 

ham  lysted  ei  mer  at  jage; 

men  allermest  han  var  tilsinds 

fra  Skovdybet  hjem  at  drage. 

Med  spage  Tanker,  mod  Sol-Nedgang, 

han  gik  af  sit  Sovekammer; 

da  hiOrte  han  en  Kildes  Klang 

bag  Hegnet  af  tætte  Stammer. 


Og  se,  det  var  det  kj endte  Væld, 

der  faldt  i  et  Klippebækken, 

hvor  Vangen  med  sit  Bakkeheld 

fik  Duften  af  Rosenhækken. 

Men  ingen  Stemme  blev  vakt  paa  Xy^ 

som  kimde  hans  Horn  besvare 

her,  hvor  hans  Pris  steg  før  mod  Sky 

i  fyrige  Mænds  Fanfare. 


Han  stod  ved  Kilde-Speilets  Rand, 
hvor  Kveld-Solens  Straale  spilled, 
da  saa  han  i  det  klare  Vand 
med  Rædsel  sit  eget  Billed: 
Hans  Nakke  luded,  hans  Lok  var  graa, 
hans  falmede  Kind  var  runken ; 
den  øiets  Glad,  han  stirred  paa, 
var  dybt  under  Brynet  sunken. 


Alfons.  311 

Saa  fik  han  for  sin  Jægerfærd 

kun  Klangen  af  Kildevoven,  — 

saa  stod  han,  støttet  til  sit  Sværd, 

mens  Hinden  løb  frit  i  Skoven; 

saa  fatted  han  grant  den  bitre  Skjemt, 

at  han  var  paa  Jagten  fangen, 

og  ældet  i  Drøm,  og  ganske  glemt, 

og  vakt  under  Sol-Nedgangen. 


312 


\ 


Stilhed  og  Toner. 


1  Fjeldmarkens  Vidder  er  indfattet  Kjernet, 
hvor  reneste  Livs- Væld  henbæres  fra  Fjernet, 

fra  Urtidens  Minder 

med  Jøkler  og  Tinder, 
fra  Aaren  i  Mulmet  hos  Sølvet  og  Jernet. 


Dog  Stilhed  er  lagt  paa  de  hvilende  Vande, 
hvor  Bræen  ser  ned,  med  sin  hvælvede  Pande, 

hvor  Ensomhed  bygger 

i  Bjerg-Hallens  Skygger, 
hvor  ørnene  ruge  paa  skyhøie  Strande. 


Men  Elven  fra  Kjernet,  med  brusende  Toner, 
har  frmdet  sin  Vei  under  Fyrrenes  Kroner, 

og  Dalen  fornemmer 

de  Qeldbaarne  Stemmer, 
hvor  syngende  Sommer  i  Løvsalen  troner. 


stilhed  og  Toner.  313 

De  brusende  Toner  gaa  hen  over  Enge, 
hvor  Lundenes  Slør  over  Stierne  hænge; 

til  blomstrende  Banker 

gaa  Storhedens  Tanker, 
^om  Stilhed  har  aandet  paa  mægtige  Strenge. 


I  Dalen  paa  Høien  jeg  lyttende  sidder, 
mens  Birkene  bæve  ved  Brusen  og  Kvidder; 

men  Sjelen  i  Klangen 

er  sendt  mig  til  Vangen 
fra  Dybet  i  Høiden  paa  lydløse  Vidder. 


314 


En  Høst-Aften. 


JJer  er  kun  tilbage  en  stakket  Kest 
af  Aarets  Glimmer  og  Glædes-Tid; 
idag  man  holder  en  Blomster-Fest, 
skjønt  Veii-et  løfter  sin  Røst  til  Strid. 
Den  gaar  med  susende  Stød  i  Lunden, 
hvor  Festens  brogede  Blus  er  tændt; 
men  Mulm-Skyens  Telt  er  vidt  udspændt, 
Off  vinterlio-dunkel  Aftenstunden. 


Jeg  er  i  mit  Hjem,  og  hviler  mit  Sind 

ved  Arnens  kvægende  Lys  og  Ly, 

og  gjennem  den  vildsomt  farende  Vind 

jeg  hører  Festens  dæmpede  Gny. 

I  Mulmet  stiger  Ild-Kunstens  Stjerne, 

som  gjennem  et  Tungsind  Glimt  af  Fryd; 

fra  Tonernes  Leg  en  svævende  Lyd 

kalder  som  fra  min  Erindrings  Fjerne. 


En  Høst-Aften.  315 

Hvor  underligt  ømt,  gjennem  Veir  og  Larm, 

gaar  frem  den  tryllende  Melodi! 

Den  steg  engang  af  en  Sangers  Barm, 

som  Himlen  speiled  sin  Klarhed  i,  — 

og  tabt  derude  i  Mængdens  Vrimmel, 

den  daves  dog  ei,  men  bæres  hid 

med  sødest  Nyn  fra  en  anden  Tid, 

med  Luftning  fra  en  lunere  Himmel. 


Den  skjønneste  Eøst  maa  vige  engang 
for  nye  Stemmers  brusende  Leg; 
dog  dør  den  ei,  den  gribende  Sang, 
hvis  Toner  af  Hjertets  Dybde  steg. 
Den  finder  dem,  som  forstaa  at  lytte, 
og  lig  en  Alf  med  hemmelig  Magt, 
i  Skjul  for  Døgnets  Tummel  og  Pragt, 
svæver  den  til  en  fredelig  Hytte. 


Saa  røres  nu  mildt  den  villige  Streng, 
der  over  mit  Hjertes  Grund  er  spændt; 
det  er  mig  fast  som  om  Duft  af  Eng 
og  Droslers  Sang  var  tilbagevendt. 
Du  Væld  af  Lys,  som  min  Sjel  har  drukket 
i  Kosentiden  med  fulde  Drag,  — 
Du  skinner  frem  af  min  indre  Dag, 
naar  Mørket  holder  mig  indelukket. 


516  En  Høst-Aften. 

O  liøstlige  Aften,  med  Mulm  og  Blæst 
og  Gny  af  Glæde,  som  ei  er  min,  — 
jeg  fandt  ved  Dig  til  en  Blomster-Fest 
dog  fredet  Vei  for  vingede  Trin. 
Snart  falder  Løv  af  Lundenes  Kroner, 
og  Mørket  drager  nu  frem  med  Hast; 
men  Hjertet  haaber,  og  holder  fast 
sin  Sommer  af  indre  Lys  og  Toner. 


317 


En  Skumriiigs-Time. 

bolen  sank  i  Purpurvoven, 

snart  vil  Himlens  Gulclglands  blegne; 

over  Vangen,  over  Skoven 

raader  Skumring  allevegne. 

Sagte  Vift  af  Aftenvinden 
høres  gjennem  Løvets  Haller; 
thi  med  Lysets  milde  Svinden 
Stilhed  over  Egnen  falder. 

Og  mens  atter  Vinden  tier, 
og  kun  Aspens  Blade  skjelve, 
bæres  hid  til  øde  Stier 
Suset  af  de  fjerne  Elve. 

Sødt,  naar  Dagens  Larm  er  svunden, 
kan  den  indre  Harpe  stemmes; 
liflig  her  er  Skumrings-Stunden 
for  et  Bryst,  hvor  Toner  gj  emmes. 


318  En  Skumrings-Time. 

Liv,  som  vi  i  Drøm  bevare, 
hvorom  Læber  Intet  sige, 
aander  i  den  dunkel-klare 
Sommer-Skumrings  tause  Kige. 

Fjernest  Klang  i  Sanger-Mindet, 
Nyn  fra  morgenlyse  Dage, 
helligt  Gys  i  Barne-Sindet, 
komme  bævende  tilbage. 

Og  blandt  disse  fagre  Enge, 
hvor  nu  Fredens  Alfer  dvæle, 
toner  bMt  i  Hjertets  Strenge 
Sorgs  og  Glædes  Eftermæle. 

Som  nu  Luft  og  Jord  formæles 
og  i  Fjernet  sammensdnde, 
saa  vil  og  til  Et  besjeles 
Hjertelivets  Haab  og  Minde. 

Og  mens  fjerne  Vande  hwes 
gjennem  Sommer- Aftnens  Stille, 
fri  og  glad  min  Tanke  fores 
til  sit  Bad  i  Sangens  Kilde. 


319 


En  Saiig-Fugl. 


livor  Larm  af  Fossevældet 
kuer  al  anden  Røst, 
der  bygger  og  bor  paa  Fjeldet 
en  Fugl  med  Sanger-Bryst. 
I  dunkleste  Klippe-Kløfter, 
ja  tæt  ved  Elvens  Fald, 
sin  freidige  Røst  den  løfter,  — 
og  derfor  hedder  den  Fossekal. 


Mens  Regn  af  Skummet  driver 
gjennem  dens  Rugested, 
dens  Sang  og  Flugt  beliver 
Vandenes  øde  Bred. 
Men  mangen  en  Gang,  til  Takke 
for  Triller  og  blide  Kvad, 
faar  Fuglen  over  sin  Nakke 
et  isnende,  umildt  Styrtebad. 


320  En  Sang-Fugl. 

Dog  aldrig  den  forlanger 
at  kvæde  i  Blomster-Duft, 
og  ei,  som  Skovens  Sanger, 
den  undflyr  Vintrens  Luft. 
Paa  Is,  som  Taage  slwer, 
i  Elvegruben  trang, 
alene,  for  døve  ører, 
den  hæver  endnu  sin  friske  Sang. 

Men  skal  en  Sanger  trives 
i  Fossekallens  Kaar, 
maa  han  for  Alting  drives 
af  Iver,  som  forslaar,  — 
dertil  af  Himlen  skj enkes 
en  rigtig  Fjeder-Pels, 
som  taaler  at  overstænkes 
af  bistert  brusende  Vand  tilfjelds. 


321 


Et  Tal). 

balen  var  tom,  og  Festens  Spor 
ryddedes  hurtigt  bort  derinde. 
Hvor  var  nu  Gjesternes  muntre  Chor? 
Spredet  i  alle  fire  Vinde. 
Sangen  var  sungen, 
Strengen  var  sprungen, 
og  dybt  er  sjelden  en  Fest-Dags  Minde. 

Der  just  havde  vi  Glæden  fat, 
Hjertens-Glæde  blandt  Sjele-Frender; 
men  som  en  funden,  forkoglet  Skat, 
slap  den  os  og  med  Et  af  Hænder. 
Lykken  var  svunden, 
forleden  Stunden 
med  Liv,  som  aldrig  tilbagevender. 

Sidste  Stund  af  saa  lang  en  Kad 
lyse  Timer  paa  Ungdoms-Banen, 
hvor  til  en  Krands  med  duftende  Blad 
føied  sig  Digten,  Haab  og  Anen, 

J.  Welhaven's  Skrifter.     V.  21 


322  Et  Tab. 

i  Samlivs  Gammen, 
ved  Ai-ne-Fammen, 
eller  i  Ly  hos  Birken  og  Granen. 

I  vort  Farvel  fra  Ven  til  Yen 
lod  sig  et  dæmpet  Suk  fornemme: 
Ingen  kan  samle  vor  Kreds  igjen, 
eller  dens  brudte  Harpe  stemme. 
Tider  skal  komme, 
travle  og  tomme, 
og  de  skal  bringe  vort  Savn  i  Glemme.  - 

Tiderne  kom,  og  mangen  Gang 

mødtes  det  løste  Samlivs  Eester; 
-     aldrig  dog  kunde  dets  Efterklang 

samle  dem  mer  som  Mindets  Gj  ester. 

Ringere  Glæde 

vinker  til  Sæde 
de  fordums  Venner  ved  Nuets  Fester.  — 

Ene  jeg  sad,  en  høstlig  Kveld, 
og  lod  ^ernt  mine  Tanker  drage, 
og  i  Erindrings  tonende  Væld 
høi-te  jeg  Nyn  fra  hine  Dage. 
Sangen  er  sungen. 
Strengen  er  sprungen,  — 
en  bævende  Klang  er  her  tilbage. 


323 


Det  lukkede  Land. 


D 


er  er  en  vaarlig  Egn, 
med  idel  klare  Dage, 
med  Ynde,  som  ei  falme  kan; 
den  har  ei  noget  synligt  Hegn, 
men  dog  i  Sagn  og  Sage 
den  nævnes  som  et  hikket  Land. 

For  Klogt,  der  gaar  paa  Spor, 

det  ligger  langt  af  Leden, 

og  fjernt  det  er  fra  banet  Vei; 

der  drager  sig  en  Tryllesnor 

om  det  forborgne  Eden, 

hvis  Sted  i  Verden  kj endes  ei. 

Men  den,  der  kommer  did, 
har  Lykken  ført  i  Blinde,  — 
han  gik  som  i  et  Ledebaand; 

21* 


324  Det  lukkede  Land. 

han  spørger  ei  om  Sted  og  Tid, 

han  er  med  Et  derinde 

hos  Feen,  som  er  Vaarens  Aand. 

En  Helt,  med  Skjold  og  Stang, 
af  Arthurs  Kidder-Skare, 
Herr  Gawain,  rig  paa  Seiers-Ky, 
han  førtes  fra  sit  Telt  engang 
til  dette  underbare 
Lyksalighedens  Rosen-Ly. 

Hos  Vaarens  Fe  forsvandt 

hans  barske  Krigermine, 

og  glemt  var  Leirens  Yaabenlarm. 

Saa  mild  og  let  en  Lænke  bandt 

den  deilige  Florine 

om  Helten  med  sin  hvide  Arm. 

Tilsidst  dog  Hjertet  slog 

i  ridderlige  Længsler, 

der  drog  ham  bort  fra  Fredens  Havn. 

Hos  Vaarens  Fe  han  Orlov  tog 

og  sagde:  „Snart  du  fængsler 

mig  atter,  Hulde,  i  din  Favn." 

Til  mangen  vældig  Dyst 
han  sporede  sin  Ganger, 
og  vandt  sit  gamle  Ry  igjen; 


Det  lukkede  Land.  325 

men  ogsaa  til  den  tabte  Lyst, 

af  stille  Savn  og  Anger, 

med  større  Magt  han  droges  hen. 

Hr.  Gawain  tog  afsted 

og  søgte  Tryllelandet, 

og  drog  saa  vidt  i  Verden  om. 

Men,  ak,  omsonst  var  hvert  et  Fjed, 

og  Hjertets  Haab  var  strandet, 

da  han  igjen  til  Leiren  kom. 

Paa  Ny  med  Heltes  Tog 

han  drog  i  Arthurs  Krige, 

vandt  Guld  og  Glands  i  alle  dem ; 

men  stadigst  færdedes  han  dog 

i  Savnets  øde  Kige, 

og  bragte  intet  Bytte  hjem. 

Og  tit  i  Skovens  Hal 

skred  hen  ad  dunkle  Gange 

den  længselfulde  Kiddersmand,  — 

og  hørte  skjulte  Kilders  Fald 

og  fjerne  Fuglesange, 

der  nynned  om  Florines  Land. 


326 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

(1855.) 


Uom  naar  en  Vandrer  truffet  har  afsides,. 

i  Uren  eller  i  et  Tjarnehegn, 

en  Flor  af  smukke  Vexter,  som  ei  vides 

at  liare  hjemme  i  den  hele  Egn,  — 

saa  har  jeg  der,  hvor  knap  en  Mark-Sti  gaar,. 

med  Undren  heftet  mine  Blik,  og  dvælet 

ved  din  i  Gruset  fødte  Digtnings  Vaar, 

hvoraf  hvert  Skud  er  duffcfuldt  og  besjelet.. 

Men  ak,  den  lokker  dog  ei  Mængden  bort 

fra  Parken  med  de  rummelige  Baner, 

fra  Blomster  som  Pæoner,  Tulipaner 

og  Vext-Monstroserne  af  blandet  Sort. 

Jeg  ser  dit  Savn,  trods  Fylden  af  dit  Eie,  — - 

og  frygter.  Du  skal  føle  dig  forladt, 

fordi  Du  undveg  de  besøgte  Veie 

og  fast  er  bleven  ensom  med  din  Skat. 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter.  327 

Min  Ven,  —  jeg  fatter,  hvad  Du  higer  efter, 
og  hvad  Du  kræver  for  din  Aands  Bedrift. 
Harmonisk  stemmer  Du  dit  Væsens  Kræfter, 
dit  Hjerte  svulmer,  dine  Tanker  gløde; 
men  Lunkenheden  træder  Dig  imøde, 
og  lønligt  trues  Du  af  Mismods  Gift. 
Men  vil  Du  lettes  i  din  indre  Strid, 
da  bliv  fortrolig  med  vor  Samtids  Billed, 
og  nær  ei  Længsel,  som  Du  ei  faar  stillet, 
med  Drøm  om  Goder  fra  en  svunden  Tid. 

Betragt  da  Nuet  med  den  kloge  Slægt, 

hvori  dit  Verk  skal  leve  og  fornemmes; 

den  skrider  frem,  og  hæver  Nakken  Iqækt, 

men  har  et  Sind,  der  vakler,  og  forstemmes, 

og  bærer  hemmelige  Angsters  Vegt. 

Mod  dette  Aag,  som  er  paa  Slægten  lagt, 

og  mod  dens  Irren  gjennem  Tvivlens  Øde, 

i  Nag,  Forventning,  Skuffelse  og  Brøde, 

har  Poesien  ei  annammet  Magt. 

Den  løser  ei,  hvad  Himlen  holder  bundet, 

og  blotter  ei  Forvildelsens  Bedrag; 

den  er  kun  Følgesvend,  hvor  Vei  er  fundet, 

og  smykker  Festen  paa  en  Hvile-Dag. 

Ei  taktfuldt  nu  til  kjere  Melodier 

vil  Slægten  mod  det  Fjerne  feres  hen, 

og  mens  den  spredes  paa  de  tusind  Stier, 

kan  ingen  Tone-Fylde  samle  den. 


328  Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

Ak,  om  Du  eied  Mæonidens  Evne, 
og  fik  et  Navn,  der  i  et  Nu  gav  Klang, 
og  blev  bekrandset  i  et  Sanger-Stevne,  — 
Du  fængsled  dog  ei  Mængden  med  din  Sang. 

Det  er  jo  sagt,  at  Poesien  hører 
til  det  moderne  Væsens  Industri,  — 
den  har  Plakater,  Puf,  Entrepreneurer, 
og  bruger  helst  Forlægger-Fantasi; 
og  som  de  andre  Kunster  har  den  lært, 
hvad  disse  Dages  Halv-Kultur  forlanger: 
et  Verk,  som  let  er  gjort,  men  synes  svært, 
et  godt-kjøbs  Noget,  som  artistisk  pranger,  — 
en  tilsat  Duft  for  Nerver,  som  er  fine, 
og  for  de  grovere  en  krydret  Dunst,  — 
kort,  hvad  der  søges  hos  den  ny  Rutine, 
som  blander  sammen  Fuskeri  og  Kunst. 
Kun  saadan  lavet,  vil  en  Digtning  nydes 
i  Masse,  der  kan  love  en  Gevinst,  — 
slgønt  Himlen  ved,  den  trækker  endda  mindst 
blandt  alt  det  meget  Brogede,  som  bydes. 

O  Daarskab,  naar  for  Tiden  en  Poet, 

der  bringer  Mængden,  hvad  den  helst  forlanger, 

til  Gjengjeld  kræver,  som  en  hyldet  Sanger, 

ei  blot  en  Krands,  men  varig  Pietet! 

En  flygtig  Hob,  der  ødsler  med  Applaus 

til  sine  Tider  og  for  visse  Sager, 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter.  329 

kan  ane  dog,  at  dette  Skin  bedrager, 
at  hvad  den  priser,  er  i  Grunden  Snaus. 
Hvor  den  vil  hen,  kan  ingen  Forsker  vide, 
og  hurtigt  vexler  den  blandt  Løst  og  Fast, 
og  i  dens  Luner,  i  dens  Hui  og  Hast, 
dens  Yndling  fra  igaar  er  skudt  tilside. 
Den  endser  ei,  at  han  er  harm,  forknyt, 
og  spørger  aldrig  om,  hvad  han  maa  lide,  — 
men  spørger  altid:  Er  der  noget  Nyt?  — 

Min  Ven!    Du  digter  med  en  Kunstner-Aand, 

der  skuer  dybt  og  præger  skarpt  sin  Tanke; 

din  Digtnings  Frihed,  ved  Du,  har  sin  Skranke 

i  Skjønheds-Linjen,  tegnet  af  din  Haand. 

Du  har  fornummet,  at  i  Tankens  Tugt, 

der  griber  Emnet  i  de  mindste  Dele, 

er  og  den  Aandens  Glød,  der  gjør  det  Hele 

til  en  i  Sandhed  gjennem-moden  Frugt; 

kun  derved  stiller  sig  din  Sjel  tilfreds 

og  sin  Ide  tilfulde  aabenbarer. 

Velan,  hvor  er  da  den  Opfatnings-Kreds, 

som  til  en  saadan  Digter-Stræben  svarer?  — 

en  Kreds,  der  ei  blot  griber  til  en  Text 

for  Eørelser,  som  netop  kræve  Mæle, 

men  og  begjærer,  tankefuld  at  dvæle 

ved  Digtets  indre  Spiregrund  og  Vext,  — 

en  Kreds,  der  just,  som  Goethe  siger,  „kan 

en  Digter  følge  i  hans  Digtnings  Land,"  — 


330  Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

en  Kreds,  som  inderligt  hans  Verk  opfatter, 
og  som  forstaar  den  Ynde  ved  et  Digt, 
hvis  Liv  tør  kalde  sig  uvisneligt, 
at  det  behager,  atter  læst  og  atter? 
Hvor  denne  Kreds  kan  kj  endes  i  et  Folk 
som  Et  med  Folkets  aandelige  Stamme, 
der  er  en  Digter  salig  som  dens  Tolk,  — 
der  er  den  rette  Arne  for  hans  Flamme. 

Ak,  se  Dig  om,  og  søg  kun  fjernt  og  nær, 

og  spørg:  „hvor  finder  jeg  en  saadan  Kreds?"- 

Lad  Verdens  Eøster  svare:  „Ligensteds,"  — 

og  sig  Dig  selv,  at  ei  den  findes  her. 

Maaske  vil  disse  Tiders  Daad  engang 

paa  stemte  Strenge  faa  en  Efterklang, 

der  toner  ind  i  en  poetisk  Alder,  — 

det  er  et  Haab;  men  hvad  der  digtes  nu, 

for  halve  Tanker  og  en  adspredt  Hu, 

for  Mængden,  som  et  Publikum  man  kalder, 

gjør  —  hvad  Du  selv  bemærket  har^'med  Gru  — 

omtrent  en  Virkning  som  et  løst  Kabalder. 

Men  dog,  min  Ven,  —  Du,  som  blandt  Livets  Goder 

et  af  de  bedste,  Digter-Gaven,  fik,  — 

syng  hverken  falske  eller  vrede  Noder, 

og  bland  ei  Malm-t  i  din  Nektar-Drik! 

Husk  til  din  Trøst,  at  Poesiens  Evne 

forhøiet  Livs-Kraft  skaber  i  et  Sind, 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter.  331 

Og  giver,  snart  sagt,  Alt,  hvad  man  kan  nævne, 

Forklarelsens  unævnelige  Skin. 

Ja,  den  er  underbar  som  Elskovs  Lykke, 

der  gjør  en  ørk  til  et  fortryllet  Land, 

og  som  i  Hverdags-Livets  jevne  Sand, 

ser  nok  af  Perler  til  et  Hoitids-Smykke. 

Blev  da  end  ei  dit  Digter-Syn  til  Kvad, 

og  ei  til  Billed  i  en  Læsers  Haand,  — 

det  gryr  dog  frem  af  Hjerte-Toners  Bad, 

lig  Sol  af  Bo'lger,  deiligt  for  din  Aand. 

Saa  kan  Du  kvæges  af  dit  Væsens  Kilde, 

og  frigjort,  skuende,  dit  Kaar  formilde, 

selv  i  en  aandlos  Virkeligheds  Baand. 

Formilde,  siger  jeg,  Du  kan  dit  Kaar,  — 
thi  ak,  jeg  ved  jo,  at  dets  Tryk  fornemmes; 
en  Sangers  Bryst  af  Tone-Længsel  slaar, 
til  Kvad  og  Efterklang  hans  Higen  staar, 
og  der  er  Smerte  ved  at  Sangen  hemmes. 
Men  aldrig  maatte  dog  den  dybe  Trang, 
paa  Døfgnets  Bud,  din  Genius  forføre 
til  denne  matte,  ufuldbaarne  Sang, 
der  fra  en  taage-svanger  Tankegang 
opstemmes,  yndig  for  et  Midas-øre. 
Vær  heller  taus,  —  og  allerhelst  vær  dov 
for  Nuets  Tilraab,  hvor  din  Evne  svigter^ 
og  for  hvert  Krav,  som  en  prosaisk-sløv, 
nyfigen  Hob  kan  gjøre  til  en  Digter! 


332  Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

Tit  høres  end  det  gammeldagse  Ord, 

hvormed  utroligt  man  paa  Vers  kan  vove, 

at  den  Poet  ter  aldrig  kaldes  stor, 

som  nøle  holder  sig  til  Kunstens  Love. 

Hvad  er  det,  siger  man,  som  Digtet  kroner?  — 

en  Smule  Tænkning,  megen  Fantasi, 

en  Kraft,  en  Flugt,  der  helst  bor  være  fri, 

som  i  Naturens  Skuespil  og  Toner. 

Ja,  saadan  Løshed  fi-emfor  Alt  man  vil,  — 

og  denne  Sats  har  Mange  fort  i  Munden, 

at  Poesi  saa  lidt  skal  være  bunden 

som,  til  Exempel,  Æols-Harpens  Spil; 

det  Billed,  mente  man,  kan  godt  forslaa, 

thi  disse  Strenge  lyde  uvilkaarligt, 

snart  hostligt  dybt,  snart  sværmerisk  og  vaarligt, 

naar  frie  Vinde  gjennem  Harpen  gaa. 

Men  man  forstod  ei,  eller  dog  man  glemte, 

at  andre  Kræfter  i  dens  Klang  er  gjemte, 

at  den  er  øm  og  tonerig  og  stærk, 

fordi  dens  Bygning  er  et  sindrigt  Verk,  — 

fordi  dens  Strenge  blev  af  Kunsten  stemte. 

Digtning  og  Tænkning, —  hvordan  skal  de  skilles? 

Dog  ei  vilkaarligt,  paa  et  uklart  Punkt, 

hvor  Digteren  i  sine  Traade  hildes, 

og  Tankens  Arbeid  falder  ham  for  tungt. 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter.  33S 

Skal  det  benævnes  en  begeistret  Tale, 

der  dels  er  frigjort,  dels  er  lagt  i  Baand,  — 

skal  deri  Verden  se  det  Geniale, 

da  faar  man  ud,  at  hos  en  Digter-Aand 

er  just  dens  Mangler  mest  at  anbefale. 

En  Digters  Emne  er  som  Verdens-Taagen, 

hvoraf  en  Klodes  Former  skal  gaa  frem; 

det  Tankens  Liv,  der  klarer  sig  i  dem, 

er  selv  begeistret  Kraft,  som  holdes  vaagen,  — 

vaagen  i  Kamp,  hvor  Stoifet  staar  imod, 

til  Alt  har  Form,  og  Intet  holdes  taaget, 

og  Alt  fuldendes  fra  sit  Væsens  Eod,  — 

indtil  den  mindste  Kørelse  i  Sproget. 

Du  kjender  dette, —  men  Du  spørger  dog, 
hvorfra  det  sande  Digter-Mod  skal  komme 
til  Verker,  klare  i  Gehalt  og  Sprog, 
naar  Vers-Triumfer,  under  Stoffets  Aag, 
kan  feires  med  det  Taagede  og  Tomme. 

Til  Kunstens  Verker  kræves  Fryd  og  Fred, 

og,  fremfor  Alt,  et  Sind,  som  er  husvalet 

i  Tankens  Enrum,  og  i  Glæden  ved 

de  stille  Timers  Kamp  for  Idealet. 

Lad  da  ei  Mismod  ruge  i  din  Sjel 

og  føde  Sorger,  som  Du  nu  blot  aner,  — 

gak  freidigt  paa  de  aandelige  Baner, 


334  Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

Og  Søg  at  glemme  din  Achilles-Hæl! 

Du,  som  Yil  aldrig  dine  Kræfter  øve 

for  Mængdens  Eos,  skjant  den  har  Tryllemagt, 

tænk  Dig  en  Løn,  som  holder  bedre  Prøve: 

den  Verkets  Pris,  som  ingen  Tid  kan  røve, 

at  det  Fuldkomne  er  for  Dagen  bragt. 

Og  synger  Du  da  Lidet  eller  Meget, 
skal  ogsaa  Gjenlyd  vækkes  af  din  Sang, 
om  ei  hos  Mængden,  sikkert  hos  de  Faa, 
der  tage  Ros  og  Dadel  af  sit  Eget,  — 
de  Faa,  hvis  Sangbund  er  at  stole  paa 
for  Harmonier  og  for  Toneklang. 


Du  kj  ender  Sagnet  om  et  Kongesæde, 
hvis  Glands  og  Lykke  fik  et  Dødsens  Men, 
fordi  Prindsessen,  som  var  Alles  Glæde, 
i  Løn  blev  stukket  af  en  Vølves  Ten. 
Mangfoldigt  og  Forskjelligt  er  at  sige 
til  Tydning  af  den  gaadefulde  Ve; 
for  mig  er  Kongesædet  Sangens  Rige, 
og  i  Prindsessen  skuer  jeg  dens  Fe. 
Men  hvo  er  Vølven,  som  kom  der  tilhuse, 
og  lagde  øde  Poesiens  Hjem? 
Ak,  man  kan  gjerne  stille  hende  frem 
5om  Spinderiets,  Industriens  Muse. 


Epistel  til  en  uerfaren  Digter.  335 

Prindsessen  neppe  var  af  Tenen  rammet, 

før  hun  sank  hen  som  i  sin  sidste  Blund; 

og  se,  det  skede  i  den  samme  Stund, 

at  hvert  et  Liv  i  denne  Borg  blev  lammet,  — 

Alt  sank  i  Dvale  under  Trylleslaget: 

den  bolde  Bidder  og  hans  Ganger  graa, 

de  flinke  Svende  og  de  Terner  smaa, 

og  Falk  og  Hund  og  Duerne  paa  Taget. 

Men  trindt  om  Stedet  voxer  Aar  for  Aar 

en  livlig  Bosenflor  i  Hækker  høie, 

og  Slottet  skjuler  sig  for  Mængdens  øie 

bag  denne  tæt-opskudte  Bosengaard. 


Saa  mangen  Kvist  er  bleven  brudt  af  den, 
og  plantet  om  i  Potter  og  i  Bede, 
og  sat  tilskue  paa  en  Blomster-Disk, 
og  neppe  kjender  Du  dens  Vext  igjen, 
som  den  kan  arte  sig  i  Kvalm  og  Hede 
og  ved  et  Affald  efter  Fugl  og  Fisk. 
Men  fra  de  rette  Bosenliækkers  Eden 
et  Varsel  høres,  som  et  Vaarens  Bud, 
om  Borgens  Liv,  der  bryder  ud, 
naar  Kogleriets  Tidsfrist  er  forleden, 
Prindsessen  vaagne  skal  i  Tidens  Fylde, ' 
og  hendes  Duer  svæve  under  Sky; 
hver  Sjel  skal  vækkes  i  sit  Dramme-Ly, 
og  hendes  underfulde  Skjønhed  hylde. 


336  Epistel  til  en  uerfaren  Digter. 

Men  Du,  min  Ven,  der  lever  i  en  Slægt, 

for  hvem  dit  Savn  er  mod  den  vante  Orden,  — 

Du  maa  ei  bøies  under  Savnets  Vegt, 

og  ei  forsage  eller  klage  kun; 

men  Du  skal  huske,  i  din  bitre  Stund, 

at  dog  dit  Vaar-Liv  staar  i  Rosengaarden, 

der  dufter  sødt  paa  Poesiens  Grund. 


PT      Welhaven,  Johan  Sebastian 

B933     Cammermeyer 

Al         Samlede  skrifter 

1867 

Bd.5 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY