Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab

ve ED

parer

el ag s»-
veta ar p

ES AE PANT Ana PG met PP r

ev nd dar Moe DAA det PE EA reka pr dj kompdi t E

% PO Kent åa art samde PG pe i: Aisne Jed MAD KAN OT

erat vene av " Truet ll MA Aensrdl NAG ter te ed on DANE ME EE FE TÅ Krise

dr medias Lyra y nest eg Por be Ni RR Par» Å ÅÅ Mt EE arter ER Gre Dr te Ms Ne

p IE Nas å pa Arp rd de Ar ae Dr dn i MM Anden te tm

Veria es betdert gr nen 0 AeFatdd ee VM: Van desAn PUR s SEES Von is Faen ale Bn ND AA te

de da mama Aaser ata Å TN rir Arme

er ED Ter Su dminene

EE EG ra

EST NT aa
Werke
pet anten NNN

PIPE

prs NN 08

man rnte Å
sen

PS
år åt

vie
av øgs/t ke De

rå ee

ret

PANG
mr Vit rene ee
ME Tmdsrand fa br par å
prest 4 PN Pang) ,
dra Leer Ørsta fder Ate Vere vr må (rab PrdEN
enøk tk PST ha er $a ner ed å ee aran
yr aa Na NE ve er Tore edde rd
ink ay ine STE uggs :
Varner iver va % Kate
ee an nr er I et ee
Vg utro kn hp MN er re PO
Tory år met te brie rå MT
PEN

pøse Van de

EP
Ea

dn brtr
gr spe PE EN AE
mene fet ete EGGE Got ARE ADA Meget Arik AA
pre tr å AD Gara å FAE Går ARE Drit rer
seiret poteten been G or 40 MA DD 0 Å pre
per spel er Bål Få 900687 Rt,
Tre anvteen ep ME ETE PK rdp SE SN å ht Io ek Mere DN
apen ok ME EG der MP SEE ee Se Nl, I NT INNE garden ny ola bg mn
pe tg dr rd NE AA Nilen å vakt olem Roan
Kone dk hul An Redet DV OE
PEN vsoen re ET ESTE je TE
er rat dere Sur hd Ne er vs SEN Nat rn
eget Ad FAR ie den Re Ba ta ya PMR OT
sa bere) pike å Å Ne ke Ny eta PE ES dørs ER
+ 5 ken
as tr 0 AN ry Pr Var sf

ge ms

OE ae
vr Hana vnat re
Ven

eg Å eten Ån alde
ami
al TER AA ie se
Le ane ved Nr NT ee
vr ve dar Å Lt da yt de PA TN
EG dage brått ee ETT
Konerne VA SN STE ed al
ene net tr Sad EE NE NE ad
Save Adr Mi Ma Make
Vad SN Me
yr AA dad viv!
Kate ae at rei LØ
mene Me AN Met ER DR Men EE *
PE use

vær
NT

amt

AT OP

PE
PE

pet
NT

PS

tn

den på

PE

par sitt
te en lene DÅ

røa

NE NE

udi at MN
md peer APA

sit ofret

«tr øsert
ata ae
ves fre fr een

Ams Frt A aa

ot ered MÅ

pm

ae NTE
pros as

vr MENT 8

PE

vinge Seen
ord

ste AN
EE EE

RE NE
mar

PEN
Get

ve"

att

herntytntaft een

Vee ua ern Ne tee
samme

Ta Me Ne
mun VA Mee
te

sitere
ret

NOR
og På Se dype

GE AE
— VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER. —

Dre!
[SSI
THRONDHJEM.
INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERI
1882.

NØLE:

ka

dram aent

DET KONGELIGE NORSKE

- VIDENSKABERS SELSKAB

SKRIFTER.

1881.

THRÖNDHIEM.
INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERI:

Je

w

Indhold :

ere

Bidrag til Kundskab om me ee
Fauna IV ved V. Storm . ;

Oplysninger om Dialekter i Selbu og Budde Ge
Amund B. Larsen

. Et lidet Myntfund fra Ge Sand 1 va

ved M. Chr. Carstens

Meddelelser om Oldsag Feed. Ke 1

1881 af K. Rygh

Direktionens Aarsberetning for 1881

nn ENE

Bidrag
til
Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna
ved V. Storm.
(Fortsat fra Selsk. Skrifter 1880).

IV.

Om de i Fjorden forekomne hydroide Zoophyter.

Det mest omfattende Arbeide over de ved vort Lands Kyster
forekomne hydroide Zoophyter er Prof. G. 0. Sars's Athandling
(i Chra. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1873) ,.Bidrag til Kundskaben
om Norges Hydroider*, hvori er optaget 36 dengang tor vor
Fauna mye Arter, af hvilke 16 tillige vare nye for Videnskaben,
og som slutter med en Tabel over de indtil da ved vore Kyster
bekjendte 84 Arter med Angivelse af deres horizontale og ver-
ticale Udbredelse.

Skjønt mnedenstaaende Resultater af mine Undersøgelser i
Throndhjemsfjorden vel ikke omhandle nye Former, kunne de
dog give et lidet Tillæg til den nævnte Tabel, hvorat det vil
sees, dels at denne Dyregruppe, hvad Arterne og deres Fore-
komst angaar, i det Hele taget ikke meget har været Gjenstand
for Undersøgelse hos os, dels maaske ogsaa, at Throndhjemsfjorden
i denne Henseende er rig og afvexlende; thi mange af Å af Sars

2

kun i enkelte, smaa Exemplarer nyopdagede Arter, forekomme her
endog i overordentlig Mængde, adskillige andre ere forhen ikke
fundne ved denne Bredde eller forekomme under andre Dybde-
forhold end som forhen angivet og Antallet af de i Fjorden
fundne Arter udgjør 75!), hvoraf 8 ere nye for Norges Fauna.
Hertil kommer, at næsten alle, altsaa omtr. 7/3 af de forhen ved
Norge kjendte, ere iagttagne alene i sidste Sommer paa 2 Locali-
teter, ihvorvel en Del af dem forhen er nævnt som enkelte
Fund*), ja paa en ganske speciel Localitet, ved Stationen Ven-
nes ved Skarnsundet, kunde alene i Løbet af et Par Uger
indsamles et halvt hundrede Arter, et Antal, der er næsten saa
stort som det, der er fundet ved hele Danmarks Kyst og i et
længere Tidsrum indsamlet af Forskjellige?) og mere end dob-
belt saa stort som (Christianiafjordens, der dog ikke sees at
have været Gjenstand for speciel Undersøgelse i denne Ret-
ning. Sandsynligvis vil flere af de Hydroider, som forekom-
me ved Englands og Danmarks Kyster, men endnu ikke
ere iagttagne ved Norge, med Tiden ogsaa findes her.

Den ene af de 2 Localiteter, som undersøgtes i sidste Som-
mer, er Trakten ved Rødbjerg, navnlig den store QOculinbakke,
hvis Fauna ialmindelighed jeg forhen*) har skildret og som tillige-
med de øvrige lignende Localiteter i den ydre Del af Fjorden
især er Opholdssted for adskillige Dybvandshydroider, der ikke
fandtes paa den anden Localitet, Skarnsundet ved Inderøen, som
derimod viste sig at være langt rigere paa Lavvandsformer, skjønt
omvendt ogsaa dette Sted har ejendommelige Dybvandsarter, der

forekom her i stor Mængde, men aldrig i de ydre Bakker. Saa-

ledes var characteristiske Dybvandsarter for Oeulin- og Søtræbak-

1) Heri er dog medregnet %? Arter af Underordenen Hydrocorallinæ
Moseley 1877, som ikke ere optagne i Sars's Fortegnelse, da de først
senere ere henførte til Hydroiderne..

2) Bidr. til Kundsk. om Throndhjemsfjordens Fauna, Selsk. Skrifter 1878.

3) Fortegnelse over de i Danmark og dets nordlige Bilande fundne
hydroide Zoophyter ved Georg Winther (i Schjødtes Naturhist. Tids-
skrift 1879—1880).

Le.

JE

3

kerne i Fjordens ydre Dele Aglaophemia bicuspis G. 0. Sars,
Plumularia elegantula G. O. Sars, Heteropyxis norvegica G. Q.
Sars (der dog ikke forekommer i Mængde), Antennularia ante-
nina Lin., Diphasia tamarisca, Tubularia imdivisa, i Skarnsundet
Plumularia gracillima G. 0. Sars, Halecium Beanii Johnst.
Halecium sessile Norm. og Hal. gorgonoide G. O. Sars, Gonothyræa
hyalina Hincks, Campanularia Hincksii Alder og Tubularia laryns.

At den nævnte enkelte Localitet i Skarnsundet er saa rig paa
Lavvandsbydroider, maa have sin Grund paa en Gang i den
stærke Strømsætning, der synes at være en Betingelse for deres
Trivsel og Forplantning og deri, at de ikke ere udsatte for
stærke Bølgeslag, hvad saa fime Skabninger neppe taale. Der-
næst er her Klippegrund, som er besat med overordentlige Mas-
ser af de saakaldte ,Vobskjæl* (Mytilus modiolus), der syntes
at afgive gode Fæstesteder for de større Arter, som igjen beboes
af mindre, og det hændte ofte, at en eneste Klynge af disse
Skjæl var beboet af henved en Snes Arter Hydroider, der alle
opnaaede en usædvanlig Størrelse og Frodighed, medens disse
Skjæl paa andre Steder tvertimod vare næsten blottede for
Hydroider. Det var ogsaa her, at Flerheden af de for vor Fauna nye
fandtes; de hyppigst forekommende fra 0—16 F. D. vare Go-
nothyrea gracilis M. Sars, Gonothyrea Lovéni Hincks, Tubularia
coronata Abildg. Clytia Johnstonu, Obelia dichotoma & flabellata
Hincks, Perigonimus muscoides M. Sars, Fudendrium ramosum
Lin. & Eudendrium arbuscula Hincks. Hertil kommer adskillige
andre Arter, som i Regelen ere Dybvandsformer; thi der er en
Fjendommelighed ved Skarnsundet, som jeg forhen!) har berørt
og som jeg i sidste Sommer fik endnu mere bekræftet. Det er
den, at den saakaldte Søtræregion har en langt større Udbredelse
i Høiden end ialmindelighed antaget og dette gjælder da ogsaa
en stor Del af de den ledsagende Hydroider og tildels andre
Former. Den øverste Grændse for Søtræerne angives somoftest
at være ved omkring 90 Favnes Dyb, med Undtagelse af, at
Muricea placomus undertiden gaar op til 50; men i Skarnsundet

1) Selsk. Skrifter 1877 P. 337.
1

4

tog jeg denne i smaa Fxemplarer med levende Dyr paa 9 Fav-
nes Dybde og ofte i store af næsten en Kvadratalens Størrelse
paa 14—18 F. D., ja den gaar her i Regelen ikke meget dybere
ned; thi ved denne Dybde indtages dens Plads af Prymmnoa
lepadifera, der forekommer i saa store Masser, navnlig hvor
Bjergvæggene ere steile, at den saa at sige omkrandser hele Sun-
det og at der kunde opfiskes hele Baadsladninger af den især
paa 20—40 Favnes D. Allerede ved 50—60 F. D.') forekom-
mer Paragorgia arborea af flere Alens Høide og paa nogle Steder
Mængder af Lophelia prolifera, men ingen af disse to syntes at
gaa dybere ned end til 90 F., altsaa til den Dybde, hvor de paa
andre Steder i Regelen pleie at begynde. Dette Forhold maa
uden Tvivl have sin Grund deri, at Betingelserne for deres Triv-
sel, Strøm og Bjergbund er tilstede, medens Pladsen er ind-
skrænket. Hver af disse Arter af Koraldyr tjene til Fæste for
særegne Hydroider.

I den nu følgende Fortegnelse over Årterne, hvortil er knyt-
tet nogle Bemærkninger om deres Forekomst m. m., har jeg
med Hensyn til System og en større Del af Arternes Bestem-
melse fulgt Hincks's History of the british hydroid Zoophytes
1868, et Værk, som formedelst sin Grundighed og Letfattelighed
kan benyttes af Enhver, der vil studere denne interessente Dyre-
gruppe. For de udelukkende ved Norges Kyster forekommende
faaes bedst Oplysning i det ovennævnte Skrift af G. 0. Sars,
samt Prof. M. Sars's Monografier, fornemmelig i Fauna litoralis.
Af alle de i Fortegnelsen nævnte Arter findes Exemplarer nu
opstillede i Samlingen, undtagen Plumularia pimnata, som er nævnt
paa andens Autoritet. 4

1) Paa denne Dybde toges ogsaa ofte levende, fuldvoxne Exemplarer af
Lima excavata, som ialmindelighed angives ikke at gaa høiere op end
til 150 F. D.

Iste Underorden: Athecata.
Med nøgne Polyplegemer.
Iste Familie: Clavidæ.
1. (Claya multicornis (Forskål.)
Hincks, History of british hydroid zoophytes, pl. 1. f. 1.

Denne Art, som i sidste Sommer fandtes paa en enkelt Lo-
ealitet ved Stadsbygden, i Litoralbeltet strax indenfor det saakaldte
Bekkenes, synes at være ny for Landets Fauna. Vistnok om-
tales den fra Nordland og Finmarken i Danielsens Beretning om
en zoologisk Reise") men som synonym med følgende, fra hvilken
den dog er vidt forskjellig ved meget spædere og paa Stolonerne
mere adspredte Polyper, der ikke ere samlede i tætte Masser som
hos følgende, samt ved talrigere Tentakler, som her paa flere
Exemplarer vare flere end 30. OQgsaa dens Voxemaade er en
ganske anden; medens følgende Art altid fandtes paa Tang, sid-
der denne især paa Undersiden af Stene, naar der paa dem findes
saa. store Fordybninger, at Polyperne kunne udfolde sig ved Flo-
dens Komme. Sandsynligvis forekommer den ikke sjelden, og
maa vistnok helst søges paa Steder, der ligesom det ovennævnte
ikke er udsat for stærk Søgang; men den er ikke let at øjne,
naar de fine Polyper i Ebbetiden falde sammen.

2. Clava sqvamata (Miill.)

Miller, Zoologia danica. Hydra sqvamata.
Sars, Bidr. til Sødyrenes Naturhist. 1829. Corina sqvamata.

Forekommer inde i Fjorden ikke saa hyppigt som nærmere
Havet. Hver Sommer har jeg fundet den i Mængde paa en en-
kelt Localitet ved Stadsbygden, nemlig i Bugten indenfor det
saakaldte Stagelnes, hvor' den var rigeligt besat med Gonophorer

y Mag. f Naturvidensk. B. 11.

6

endnu i Slutningen af September; i Indherred søgtes den derimod
forgjæves.

2den Familie: Podocorynidæ.
3. Podocoryne carnea M. Nars.

Fauna litoralis. Hefte 1.

Almindelig her i Fjorden som overalt og paa de forskjel-
ligste Dybder, især paa Sneglehuse, der ere beboede af Fremit-
krebs (Pagurus) samt paa Krabber (Hyas arameus & coarctatus).
Saavel den hvide Varietet (P.albida M. Sars Fun.lit.) som de røde
ere hyppige.

4. Podecoryne tubulariæ M. Sars.

En Podocoryne, som fandtes ved Vennes i Skarnsundet, stem-
mer ganske med den korte Beskrivelse af denne (M. Sars, Bidr.
til Kundsk. om Middelhavets Litoralfauna*) og navnlig deri, at
de opammende Polyper ere kortere og forsynede med færre Ten-
takler end de ernærende, men dens Forekomst var ganske sær-
egen. Paa den nævnte Localitet erholdtes i Bundskraben fra
16 Favnes Dyb en omtr. 200 mm. 1. død Stamme af Muricea
placomus, som paa den ene Side var tæt besat med hundreder af
Polyper af denne Podocoryne, der vare rigeligen besatte med
Medusegemmer, af hvilke udvikledes Medusoider i det Glas, hvori
de opbevaredes; men paa samme Localitet erholdtes nogle Dage
senere (Midten af August) en omkr. 1 Kvadratalen stor Murieea,
løsrevet med Skraben fra Roden af. Paa denne Muricea vare
Grenene paa omtr. den øverste Halvdel endnu friske og fuldt
besatte med dens egne levende Polyper, medens disse paa samt-
lige Grene af den nedre Halvdel vare fortrængte af den nævnte
Podocoryne, der i tusindvis bedækkede den døde Polypaxe og
dens Grene samt alle de paa dem siddende Sertularier og Cirri-
pedier (Scalpellum); midt i Massen stak hist og her frem enkelte
Colonier af Coryne pusilla, medens Siderne omkrandsedes af ad-
skillige andre Hydroider (Gonothyrea hyalima. Perigomimus

?) Mag. f. Naturvidensk. B. 9.

7
muscoides 0. m. fl.), et overordentlig skjønt Stykke, som des-

værre ikke lod sig opbevare i sin Helhed. — Arten var forhen
kun fundet ved Bergen, 20—50 F. D.

D. Hydractinia echinata Fleming.

Skjønt den, efter Sars, ved vore Kyster kun var fundet i
et enkelt Exemplar, er den dog neppe sjelden, saameget mere
som den idetheletaget har en stor geografisk Udbredelse, idet den
forekommer baade ved Nordamerika, Irland og Danmark. Jeg
fandt den paa grundt Vand ved Vennes og paa større Dyb
ved Rødbjerg, hvor den forekom paa Sneglehuse med iboende
Snegl, undertiden fæstet til Laaget (Neptunea despecta &
Chrysodomus Twurtoni.)

ddie Familie: Corynidæ.

6. Coryne pusilla Gaertner.

Denne Art, som efter Sars's Fortegnelse skal forekomme
fra Bergen til Nordcap fra Litoralbeltet til 10 F.D., har jeg,
hvad muligens er tilfældigt, kun en Gang paatruffet, som oven-
nævnt, ved Vennes, mellem Podocorynepolyper paa en død
Muriceastamme, 16 F. D.

T. Syncoryne eximia Allman.

En Del, temmelig store Exemplarer haves fra mit forrige
Ophold i Skarnsundet, hvor den ikke gjenfandtes i sidste Som-
mer, og som stemme med Hincks's Beskrivelse og Afbildning

(pl 9, fig. 2.)

4de Familie: Myriothelidæ
8. Myriothela Cocksii (Vigurs.)

G. 0. Sars; Bidr. til Kundsk. om Norges Hydroider, No. 55.
Hincks, Hist. brith. hydr. Zooph. M. phrygia.

Denne Art, som forhen kun var fundet paa en enkelt Lo-
ealitet (Bidr. til Kundsk. om Dyrelivet paa vore Havbank&r ved

8
G. 0. Sars!) ved vore Kyster, forekommer i Throndhjemsfjorden
paa større Dyb. Jeg har kun truffet den paa Lima excavatda,
fæstet i den Svampesubstans eller Dynd, som ofte danner et
Overtræk over denne Musling, i enkelte Exemplarer hver Som-

mer saavel ved Rødbjerg som paå Fjordens Sydside (ved Ing-
dalen.)

9, Myriothela phrygia (Fabr.)
Fabricius, Fauna groenlandica (Lucernaria)
M. Sars, Fauna litoralis, 3die H.

Denne Art, der hos os hidtil kun synes at være fundet i
den aretiske Region, hvor den i Finmarken først fandtes af Prof.
M. Sars (M. arctica*), forekommer ikke saa sjelden i Thrond-
hjemsfjorden, men paa større Dyb; ligesom foregaaende altid
fæstet til Luna excavata, men hyppigere og paa flere Localiteter,
Rødbjerg, Galgenesset, Stokkenesset, paa omkr. 150 F. D.. Ofte
sidder 2 å 3 Polyper tæt ved Siden af hverandre.

Ste Familie: Eudendriidæ.

10. FEudendrinm rameum (Pallas.)

Almindelig paa de fleste Localiteter; navnlig i store, over
200 mm. høje, pragtfulde Exemplarer og rigt besat med Go-
nophorer, i Skarnsundet, saavel i større Dyb, fæstet til Roden af
Søtræer som paa ganske ringe Dyb (8 F.) Efter Sars gaar
den op til mellem 20 og 50 F. D. Ved Danmarks Kyster er
den (efter Winther) fundet paa 1—38 F. D.

li. Eudendrium ramosum (Linné.)

Ligeledes forekommende paa de fleste undersøgte Localiteter
og i Regelen paa ringere Dyb end foregaaende. Navnlig haves
fra Rødbjerg store Fxemplarer af over 300 mm. Højde.

12. Eudendrium capillare Alder.
Ogsaa denne Art forekommer ganske hyppigt, skjønt den i

Sars's Fortegnelse kun er angivet for Lofoten. Da den efter den

1) Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1872.
*) Mag. f. Naturvidensk. B; 6,

ko)
eiterede Fortegnelse over Danmarks Hydroider ogsaa forekom-
nrer der, vil den sandsynligvis findes langs Norges Kyster. I
Skarnsundet var den især hyppig og ofte fæstet til Rørene af
Sabella pavonaria. Polyperne vare paa denne oftest rent hvide,
skjønt de paa alle Slægtens Arter kunne variere, navnlig, som

det synes, efter Kjønnet.

13. Eudendrium arbuseula Hincks.

Paa 1—4 Favnes Dyb toges ofte ved Vennes, fæstet til Skal-
lerne af Mytilus-modiolus, en Eudendrium, der foruden ved sin
Forekomst udelukkende paa langt ringere Dyb ogsaa i sin hele
Habitus var forskjellig fra de forannævnte Arter af denne Slægt.
Den er langt finere og mere bugtet i sine Grene selv end E.
rameum, hvor disse ofte i længere Strækninger ere ganske rette:
de ere af en hornbrun Farve ligesom Polyplegemernes nedre Del,
medens Fangarmene ere hvide. Jeg har bestemt den som oven
nævnt, men Exemplarerne vare ofte dobbelt saa store som Af-
bildningen i Hincks's nævnte Værk, hvor der siges, at de femi-
nine Gonophorer ere ukjendte. Alle Exemplarer vare uden
Gonophorer undtagen et, hvorpaa de netop vare tilstede i over-
ordentlig stort Antal og det paa en ganske særegen Maade. Vel
plejer Hungonophorerne hos denne Slægts Arter tildels at sidde
spredte paa selve Stammen, men her vare de forhaanden i tætte
Masser, der som ellers vare ordnede i Krandse, bedækkende den
hele Stamme og strøede hist og her paa de større Grene, ja
selv paa Stolonerne, men ikke i Kredse under Polyperne. De
indeholdt Æg og vare af en brandgul Farve; den hele Samling
havde løselig betragtet Udseende af at være en særegen Hydroide
fæstet paa Stammen. Arten er forhen ikke anmærket hos os.

6te Familie: Atractylidæ.

14. Rhizoragium roseum M. Sars.
Fauna litoralis, 3die H.

Forleden Sommer fandtes den ved Stokkenesset paa betyde-
higt Dyb, siddönde paa Rørene sf Tubulhria indivisa, I sidste

10

Sommer ved Vennes, krybende henad Grenene paa Aglaophemia
iutegra, 18 F. D. og Diphasia fallax, (omkr. 30 F. D.)

15. Perigonimus repens Hincks.

Ved Rødbjerg toges denne, forhen ikke for vor Fauna op-
tegnede Art, paa omkr. 10 F. D. Nogle Exemplarer sadde i
Selskab med en Coloni af Hydractinia echinata og et Par andre
Hydroider paa en Aporhais med levende Snegl og ligne ganske
Figuren i Hincks's Værk; den har som denne et Par Gonophorer
siddende oppe paa Polyparierøret. |

16. Perigonimus muscoides M. Sars.
Fauna litoralis, Hefte 1.

Denne smukke og let kjendelige Hydroide, der hidtil ikke
er fundet udenfor Norge og her kun paa Strækningen fra Ber-
gen til Christiansund, forekom som en af de hyppigste Arter i
Skarnsundet, især paa forholdsvis ringe Dyb, allerede fra 2—3
Favne, fæstet til de store Mytilusskjæl samt andre Hydroider og
paa Søtræer i større Dyb. Exemplarerne vare store og stærkt
forgrenede samt besatte med talrige Gonophorer. Polyperne vare
fra ganske lysrøde til blodrøde. Undertiden var Stammen og
Grenene saaledes beklædte med en blød Svamp — hvad ofte
var Tilfælde i Skarnsundet ogsaa med andre Hydroider — at
kun samtlige de røde Polyper stak frem udenfor Svampen, hvil-
ket gav den hele Coloni et særeget Udseende.

I mine ,Bidrag* IT har jeg nævnt Perig. abyssi G. O. Sars,
som funden paa de større Dybder og senere har jeg fundet
flere, som kommer denne Art nær, men Bestemmelsen er usikker
formedelst Exemplarernes daarlige Forfatning, hvorfor Arten ikke
optages i denne Fortegnelse.

Tde Familie: Tubulariidæ.
17. Tubularia indivisa Linné.

Denne velbekjendte og vidt udbredte Art er i Throndhjems-
fjorden, kun forekommet mig paa en særegen Maade, nemlig ikke
paa grundere Vand, men udelukkende paa Lima excaveta i de

11

større Dybder lige til 250 F., hvor den findes i stor Mængde
og faar en høj Udvikling, idet Polyparierøret kan blive over 400
mm. langt og de ydre Tentakler henved 40 mm.

18. Tubularia larynx (Ellis.)

Denne Art, som ifølge Sars's Fortegnelse ikke var fundet
nordligere end ved Bergen og ikke dybere end mellem 20—50
F., toges i Skarnsundet paa 90 F. D. med Grene af Paragorgua
og, efter den Adskillelse, som Hincks opstiller mellem denne og
følgende, oftest kun paa forholdsvis stort Dyb.

19. Tubularia coronata Abildgaard.
Hincks' Hist. brit. Hydroid Zooph. t. 21, f. 2.

Hineks adskiller denne Form som en egen Art, forskjellig
fra den foregaaende ved betydeligere Størrelse, færre Ringe paa
Polypariet, Gonophorernes forgrenede Stilke m. m., hvilke Kjen-
detegn ganske stemme med de af mig ved Vennes indsamlede
Exemplarer. Han angiver Højden af den foregaaende til 11/,
Tomme og af denne til 31/,, men de fra Skarnsundet have en
Højde af nær 6 Tommer; de meget grenede Stilke bar ofte mere
end 10 Gonophorer hver, en enkelt Polyp saaledes over 200, og
hver Coloni kunde bestaa af over to hundrede Polyper, og de
forekom i ganske enorme Mængder, udelukkende paa den enkelte
Localitet, fæstet til Mytilus, paa ganske ringe Dyb, 15 F.,,
dannende svære, tætte Tuer, der, som ogsaa Hines bemærker,
giver den et fra foregaaende vidt forskjelligt Udseende. Derimod
ansaa Sars (Middelhavets Litoralfauna) den for ikke specifisk
forskjellig fra foregaaende.

20. Corymorpha uvifera? Schmidt.

Paa det største Dyb i Oculinbakken ved Rødbjerg, henved
250 F. toges en Corymorpha, der efter al Sandsynlighed tilhører
denne, forhen kun i Finmarken paa ringe Dyb fundne. Vel har
jeg ikke kunnet raadspørge nogen Beskrivelse af denne Art,
men den er i flere Henseender forskjellig fra vore øvrige, skjønt
den kömmer nærmest 0. glaciaiis, fra hvilken den dog adskiller

12

sig bl. åa. ved Mangel paa de langsgaaende Striber og ved rin-
gere Størrelse, skjønt den var fuldt besat med Gonophorer. Og-
saa Prof. Sars antog, at den tilhørte den ovennævnte, efter de
Exemplarer, jeg tilsendte ham, men som da vare i slet Forfatning.
I levende Live var den derimod særdeles pragtfuld. 6 Polyper
sidde saa tæt ved Siden afhverandre, at de næsten have Udseende
af at være forenede til en Coloni ved et fælles Coenosarc, me-
dens de øvrige Arter af denne Slægt altid ere tydeligt solitære.

Qden Underorden: ”Phecaphora.
Med Polypbægre.

Sde Familie: GCampanularidæ.
21. Clytia Johnstoni (Alder.)
Opføres 1 Sars's Tabel først for Regionen 20—50 F. D.,

men den forekommer her i Fjorden, foruden paa større Dyb
ligesom ved Englands Kyster i Litoralbeltet og paa enkelte Lo-
caliteter ved Stadsbygden fardtes den i Mængde, paa Tang, paa
Membranipora, paa levende Pagurus og højt ovenfor laveste Vand-
stand fæstet i Mængde til Sertularia pumila, ikke blot paa dens
Stilke, men ogsaa paa dens Generationskapler. Saavel Formen
med næsten glat Stilk som Varieteten med helt ringet ere al-
mindelige.

22. Obelia geniculata (Lin.)
Denne velbekjendte Art er almindelig, dog som det synes,
i større Mængde i Fjordens ydre Dele.

23. Obelia gelatinesa (Pallas.)

Ligeledes hyppigt foreksmmende og paa de fleste under-
søgte Localitetér, skjønt aldrig mængdevis.

y

13
24. Obelia dichotoma (Linné) Hincks.

Medens foregaaende Art i Skarnsundet forekom paa omkr.
10—12 F. D., el. i den saakaldte Rødalgernes Region, som for-
resten paa dette Sted næsten udelukkende er beboet af Cucumaria
frondosa i tusindvis — fandtes paa ganske ringe Dyb eller netop
ved Grændsen af Litoralbeltet en anden, der i sin Habitus stem-
mede overens med Hincks's Afbildning af denne saavel i Forgre-
ningsmaaden som ved de næsten helrandede Polypbægere; men
den var her altid uden Generationskapsler; den var fæstet til
Modiola og Laminaria. Det var først senere, at jeg ved Høv-
ringen nær Byen fandt den, ligeledes paa Modiola, med nogle
Generationskapsler, hvorved jeg blev forvisset om, at den tilhører
den nævnte Årt, som forhen ikke er bemærket hos os. Kap-
slerne ere nemlig, skjønt de ligne samme hos de nærstaaende
Arter, dog kjendelige ved sit tilspidsede, coniske Laag.

25. Obelia flabellata Hincks.

Til denne Art maa jeg henføre en, ligeledes ved Vennes
forekommende, som adskiller sig fra 0. gelatinosa ved sin mørke,
stærkt brukkede Hovedstængel, fra hvis Hjørner flere Grene
samlede udgaa og fremdeles ved sine helrandede Polypbægere,
der dog ikke ere saa korte (,subtriangulære*) som paa Afbild-
ningen hos Hineks. Dens Forekomst var ogsaa særegen, idet
den udelukkende og i stor Mængde sad fæstet til Zostera, saa-
ledes at den i tætte Masser bedækkede denne Plantes Blade fra
øverst til nederst og straktes ud til alle Sider. Den forekom
paa saa grundt Vand, at den ved Ebbetid kunde tages med
Hænder lige ved Landingsstedet. Heller ikke denne Art er
forhen opført for vor Fauna, men de forekomme rimeligvis begge
paa mange Steder, saameget mere som de ere optagne blandt

Danmarks Hydroider (l. c.)

26. Campanularia flexuosa Hincks.

Denne Art er, mærkeligt nok, hos os kun optegnet for Lo-
foten, skjønt den neppe er nogen arctisk Art, da den synes at

14

være almindelig saavel ved Danmark som England: muligens er
den hos os overseet formedelst Ligheden med de almindelige
Obelia-arter. Her i Fjorden forekommer den paa flere Steder,
som det synes udelukkende i Litoralbeltet; dens Voxemaade er
meget forskjellig ; paa sandig Bund med liden Tangvegetation fin-
des den mest paa Stene, saaledes at den omkrandser dem langs den
til Bunden stødende Rand eller endog paa Undersiden, men den
er da af ringe Størrelse og ikke let kjendelig, eller Stolonerne
ere omvundne de paa Stene siddende ggekapsler af Purpura
lapillus; ogsaa paa Træstykker og Pæle højt over laveste Vand-
stand er den oftest den eneste forekommende Hydroid; paa en-
kelte Localiteter, saasom ved Rødbjerg, forekom den udeluk-
kende paa en liden Alge, der i stor Mængde er fæstet paa Fucus,
men ikke paa denne selv. I Skarnsundet fandtes den i svær
Mængde, af betydelig Størrelse og rigeligen besat med de store
Æggekapsler.

27. Campanularia cealieulata Hincks.

Temmelig almindelig paa Rødalger og Hydroider saavel ved
Rødbjerg som i Skarnsundet. Arten er forhen hos os kun an-
givet som fundet ved Bergen, uagtet den i det Hele taget er en
meget udbredt Art.

28. Campanularia NWincksii Alder.

En ligeledes temmelig almindelig Art, ligesom den ogsaa er
den lettest kjendelige af denne Slægt, siddende især til Hydroider
(saasom Diphasia fallax), Anneliderør o. s. v. I Skarnsundet
forekom den (90 F. D.) til visse haarde Spongier, bedækkende
undertiden hele Overfladen af disse.

29. Campanularia volubilis (Linné.)

Paa samme Maade som de forekommende er den især fæstet
til Hydroider og temmelig almindelig.

30. Thaumantias incouspicua Forbes.

Medusoider, som i August fangedes i Skarnsundet i Over-

15
fladen af Vandet, lignede præcis Hincks's Afbildning (p. 179.)

af denne Art, som efter ham skal være almindelig ved He-
briderne.

31. Gonothyræa Loveni Hincks:
Campanularia geniculata Lovén; Steenstrup, om Forplantning og
Udvikling gjennem vexlende Generationsrækker.

Skjønt bekjendt fra Sveriges Kyst især ved Lovéns Under-
søgelser om. den mærkværdige Forplantningsmaade, som er egen
for denne Slægt, vides Arten dog aldrig forhen observeret ved
Norge. Ved Vennes i Skarnsundet fandt jeg den i Sommer i
stor Mængde. Den begynder allerede i Litoralbeltet i Selskab
med Campanularia flexuosa paa Fucus, men findes især dog strax
under dette, hvor den, saalangt Øjet naar, sees at bedække La-
minarier i store Duske, rigeligen besatte med Generationskapsler
og allerede paa Afstand, idetmindste paa denne Aarstid, let kjen-
delig ved de paa deres Rand siddende Medusoider, som her
gjennem Vandet kunde sees i Millionvis ligesom strøet over dem.
Endnu paa en Del i Spiritus opbevarede gjensidde de i stor
Mængde.

32. fGonothyræa hyalina Hincks.

Til Forskjel fra foregaaende og efterfølgende er denne en
Dybvandsart, der vistnok gik op til omkr. 12 F., men dog fore-
kom i Søtræernes Region, der som nævnt gaar saa langt op i
Skarnsundet, hvor den forekom overalt i stor Mængde, men ikke
i Fjordens ydre Dele. Den var fæstet paa forskjellige Hydroider,
Aglaophemia mtegra, Plumularia gracillima, paa levende Krabber
(Hyas coarctatus), paa Lima cxcavata og ofte rundt om hele Røret
af den paa sidsnævnte siddende Tubularta indivisa, samt endelig
og især paa Grenene af Muricea, hvor denne var blottet for sine
egne Polyper. At den henhører til Slægten Gonothyræa er først
paavist af G. 0. Sars (Bidr. til Kundsk. om Norges Hydr.) der-
ved, at han fandt de paa Kapslernes Rand siddende Medusoider,
et Phænomen, som her i Skarnsundet kunde iagttages ikke en,
men hundrede Gange. Den var forhen hos os kun fundet i

16

Lofoten. Jeg maa dog anføre, at den i Skarnsundet forekom-
mende muligens kan være en 4de, for vor Fauna nye Art, skjønt
jeg endnu ikke har fundet nogen særdeles væsentlig Forskjel;
men dens Habitus er en ganske anden end som fremstillet i Fi-
guren i Hincks's History. Alle de Exemplarer, jeg har iagttaget,
havde stærkt zigzagbøjet Stængel, der enten var udelt eller meget
regelmæssigt enkelt eller dobbelt sammensat finnet.

33. Gonothyræa gracilis (M. Sars.)
Bidr. til Kundsk. om Middelhavets Litoralfauna, Laomedea gracilis.

Forekom udelukkende ved Vennes, paa et Par Favnes D.,
men der i Mængde, dels paa Laminaria, dels paa Modiola, paa
disse ofte saa tæt, at dens fine, men stive Stængler gav dem
ligesom et loddent Udseende.

9de Familie: GCampanulinidæ.
34. Campanulina panicula G. O. Sars.

Paa de store Dyb, midtfjors mellem Stadsbygden og By-
nesset, fra 200—over 300 F. faaes ofte i Bundskraben en ejen-
dommelig, maaske ubeskreven Spongie, der ved sin regelmæs-
sige Fjærform og det trinde, haarde Skatt, som synes at være løst
stukket i den bløde Dyndbund, ganske har Udseende af en Pen-
natulide. Paa flere Exemplarer af denne, langt nede paa Skaftet,
sidder en Hydroide, der meget stemmer med den nævnte af Sars
opstillede Art, som dog kun var kjendt i nogle Exemplarer uden
Generationskapsler. Af disse sidste sidder paa de af mig fundne
nogle faa tomme, der ligesom hos andre Arter af denne Slægt
ere forholdsmæssig overordentlig store og af næsten regelmæssig
eylindrisk Form, staaende omtrent midt mellem dem hosO. acu-
minata (Hincks pl. 37) og UC. repens (38); de ere ganske kort
stilkede og sidde langt nede paa Stammen. Da jeg først blev
opmærksom paa den blandt Exemplarer indsamlede paa Spiritus,
kunde jeg ikke undersøge Polyperne af denne endnu lidet
kjendte Art.

Ui
10de Familie: Lafoöidæ.
35. Lafoéa dumosa (Fleming.)
Forekommer, fæstet til Balaner, Hydroider o. 8. v. temmelig
almindelig.
36. Lafoéa fructiosa (M. Sars.)
G. 0. Sars, Bidr. til Kundsk. om Norges Hydr. Tab. IV, f. 16—18.

Forekom især ved Rødbjerg i Svampebakken, fæstet til Ba-
laner, Serpula-rør m. m. omkr. 40—100 F. D.

3U. LL. gracillima (Alder.)
Lafoéa fruticosa Hincks.
Hyppigere end foregaaende og paa de fleste Localiteter,
fæstet til Hydroider o. s. v.; i Skarnsundet op til neppe 10
Favnes Dybde. Efter Sars til Hardangerfjorden.

38. LL. eapillaris G. O. Sars I. c.

I Mængde overalt i Dybvandsregionen, paa Hydroider og
Søtræer; forhen kun fundet i Christianiafjorden i faa Exemplarer.

39. 1. pinnata G. O. Sars I. c.

Nogle faa Exemplarer har jeg fundet af denne, baade ved
Rødbjerg og i Skarnsundet. Den var fæstet til Kudendrium
rameum, saaledes som den ogsaa først fandtes af Sars.

40. (Calycella fastigiata (Alder.)

Temmelig hyppig paa Eudendrier, Halecium o. 8. v., 20—60
Favnes Dybde. Først fundet hos os af G. Sars, kun ved Aalesund.

41. (Calycella syringa (Linné.)

Er ligeledes meget hyppig, i tætte Masser, paa Stammen af
forskjellige Hydroider (Lafoéa, Eudendrium 0. 8. v.), skjønt den
først blev fundet hos os af G. Sars. Den var ofte rigt besat med
Generationskapsler og de af dem udtrædende ydre marsupia
(acroeyst Hincks.)

)
4

18
42. Calyeella plieatilis (M. Sars), Hincks p. 208.
Sars, Bemærkninger over 4 norske Hydroider; Lafoöa.")

Ligeledes temmelig almindelig paa Stammerne af Fudendrier,
Halecier og Sertularier, paa dybere Vand.

43. Calyeella produeta G. O. Sars 1. c.

Meget almindelig og i stor Mængde paa Søtræer, Hydroider,
levende Crustaccer o. s. v. gjennem hele Fjorden ned til 250 F.
D. Generationskapslerne vare ikke fundne af Sars; de synes
ogsaa at være sjelden at finde; thi det lykkedes kun en Gang
at se et Par af dem siddende fæstede til Stolonen ved en meget
kort Stilk; de vare næsten kredsrunde, noget fladtrykte, forsy-
nede med en ganske kort Munding og glatte.

44. Salacia abietina (M. Sars.)

Almindelig paa Stene, Svampe o. s. v. fra omkr. 100—200
F. D.; i Skarnsundet paa 10 F. D.

45. Filellum serpens Hincks.

Almindelig, især paa Sertularia abietina, paa Lafoéa o. s. v.
i Skarnsundet, ved Rødbjerg, ved Tutterøen o. 8. V.

lite Familie: Coppiniidæ.
46. Coppinia areta Dalvell.

Denne cjendommelige Hydroide, som forhen ikke findes
omtalt fra vore Kyster, synes at være ganske hyppig. Vel findes
ikke detaillerede Afbildinger og Beskrivelser af den, eftersom
dens Livsfunctioner synes at være lidet bekjendte, men jeg nærer
ingen Tvivl om Artens rigtige Bestemmelse. Den fandtes paa
de fleste Localiteter, siddende altid i tætte, rundagtige Masser i
Stilkhjørnerne paa Lafota-arter og Hydralmania falcata, ofte
med en Mængde Æg i den egne, svampeagtige Masse, der om-
giver Polypbægerne. Fxemplarerne ere rigtignok ikke fuldt saa
store som paa Hincks's Afbildning; derimod ere Polyperne flere
og mere tætsiddende.

1) Chra, Vidsk, Selsk. Forh, 1862.

9

12te Familie: Haleciidæ.
47. Halecium halecinum Linné.

Omiend ikke forekommende i store Masser, er den dog en
af de mest udbredte Hydroider, der er funden paa alle under-
søgte Localiteter, især i Rødalgernes Belte, ligesoni den ogsaa er
en af de mest bekjendte Arter og udbredt fra Nord Amerika til
Middelhavet.

48. Halecium Beanii Johnst.
Johnston, History of british Zoophytes.

Denne, som ogsaa er en af de mange Arter, der først fand-
tes ved vore Kyster af G. 0. Sars og kun er angivet for Bodø,
traffes hyppigt i Skarnsundet i store Exemplarer rigeligt besatte
især med mandlige Generationskapsler og allerede fra 20 F. D.
af. Den var fæstet til Muricea.

49. Halecium sessile Norm.

Forekom ligeledes i Mængde i Skarnsundet, men ligesom
foregaaende ikke paa andre Localiteter. De større Exemplarer,
hvilke netop fandtes paa temmelig grundt Vand, omkr. 12 F.,,
ere regelmæssigt dobbelt parfinnede, men let kjendelige ved de
rudimentære Polypbægere. Arten var forhen kun fundet ved
Bodø og Lofoten, paa meget større Dyb.

Der var i Skarnsundet endnu en Halecium, som ikke med
Sikkerhed kan henføres til nogen af de ved vore Kyster fundne,
men dog kommer nærmest den sidsnævnte. I hele sin Habitus
lignede den en af Hincks under Navn af H. plumosum afbildet
Art, som dog kun af ham var kjendt i enkelte Exemplarer, op-
bevaret i en Samling, fra Irland. Den var altid af en stærk
citrongul Farve.

50. Halecium muricatum Ellis.

. Ved Rødbjerg fandtes paa 40 F. D., hvor Bunden var san-
dig, flere Gange en Art, som længe ikke lod sig bestemme,
førend Generationskapslerne fandtes, hvilke, som Hincks be-

mærker, have Udseende af en skallet Mollusk; de vare her af
Do

20

én lysgrøn. Farve. — Arten var hos os forhen kun fundet ved
Bergen.

51. Haleeium gorgeneide G. O. Sars.

Forekom ofte i Skarnsundet i Søtræregionen, i meget typiske
Exemplarer; dog vare Polyperne ofte snehvide. Den gik op til
kun 16 F. D., fæstet til Muricea placomus. Af Sars blev den
funden ved Bodø paa 80—100 F. D. i 2 Exemplarer.

13de Familie: Sertulariidæ.

52. Sertularella rugosa (Linné.)

Skjønt idetheletaget, som det synes, almindelig, er den dog
kun forekommet mig ved Indløbet til Fjorden, men aldrig paa
de indenfor Beian liggende Localiteter, som jeg har undersøgt.
I vor Samling findes nogle faa, tørrede Hydroider, der ere ind-
samlede af Gunnerus, sandsynligvis fra Fjorden her; blandt disse
er ogsaa denne, paa hvilken en stor Mængde Generationskapsler
endnu er paasiddende.

55. Sertularella polyzonias (Lin.)

Temmelig almindelig paa Skjæl paa faa Favnes Dybde indtil
omkr. 50; saavel ved Rødbjerg som i Skarnsundet.

D4. Sertularella Gayi (Lamoureux.)

Almindelig i Søtræregionen, skjønt forholdsvis nylig funden
hos os (G. O. Sars, 1. c.) Pragtfulde, mere end fodshøje og stærkt
forgrenede Exemplarer ere tagne paa de fleste Localiteter, fæ-
stede til Muriceu p'acomus, Lima excavata, Spongier o.s.v.
ned til over 200 F. D. og i Skarnsundet op til kun 15.

55. DBiphasia fallax Johnst.

En hyppigt forekommende Art gjennem hele Fjorden, saa-
som 1 Rødbjergsbakken især paa Spongiebunden, ved Tutterøen
paa Pecten islandicus, i Skarnsundet paa større Hydroider som
Aglaophenia imtegra, men især nedenfor Søtræbakkerne paa den

FASS- %
2 1 Nå y = Ip
SJ Mr
her i stor Mængde forekommende Mytilus plaseolinus, hvor ingen
andre Hydroider fandtes.

56. Diphasia tamarisea (Lin.)
I Selskab med foregaaende ved Rødbjerg, ligeledes i Skarn-
sundet, men beggesteds sparsomt; paa sidstnævnte Sted op til

mellem 10 ov 20 F. D.

DU. Sertularia pumila Lin.

Den almindeligste af alle Hydroider; i Fjæren paa Tang.

58. Sertularia abietina Lin.

Ikke sjelden; Rødbjerg, Tutterøen, Skarnsundet.

59. Hydralmania faleata (Lin.)

I Mængde ved Rødbjerg dels paa grundt Vand, paa Sten
og Skjæl (indt. 6—8 F. D.) men da af ringe Størrelse og lig en
Sertularia; store Exemplarer med den ejendommeligt snoede Stæn-
gel var derimod hyppig paa Svampebund til over 100 F. Lige-
ledes ret hyppig ved Vennes.

60. Thuiaria ihuia (Lin.)

Denne er en af de Arter, som ikke gaar langt i Fjorden;
ved Beian findes den derimod i Mængde, især paa Skaller af
Cyprina islandica, Pecten islandicus og Modiolus, ofte paa rin-
gere Dyb end 20 F.

61. Thuiaria artienlata (Pallas.)

Forekommer ligeledes ved Beian, hvorfra den først er om-
talt af Prof. M. Sars. Smaa Exemplarer har jeg fundet ved
Rissen, men aldrig i Fjordens Indre.

14de Famille: Plumulariidæ.
62. Antennularia antennina (Lin)

Er kun fundet sparsomt ved Rødbjerg paa omkr. 100 F. D.

22
63. Heteropyxis norvegiea G. O. Sars.

Hører ligeledes til de sjeldnere. Jeg har truffet den i Rød-
bjergsbakken, fæstet til Fodstykket af Nephtya.

64. Plumularia setacea (Ellis.)

Kun nogle faa Colonier fandtes ved Rødbjerg, fæstede
til Ascidier, paa 20—30 F. D.

65. Plumularia pinnata Lin.

Arten nævnes som funden ved Beian, af Prof.G. Sars.

66. PMumularia frutescens (Ellis.)

Fandtes i Skarnsundet saavel ved mit Ophold der for 5 Aar
siden som i sidste Sommer; den forekom her paa forholdsvis
grundt Vand (omkr. 12 F. D.:;) efter G. 0. Sars paa 20—250
og ikke nordligere end ved Bergen.

67. Plumularia graeillima G. O. Sars.

Ligesom alle Arter af denne Slægt ligne hverandre, men i
Regelen kunne adskilles ved Generationskapslernes Form og Stil-
ling og Pinnulernes Anordning, saaledes ligner denne nærmest fore-
gaaende Art ved de foroverbøjede Smaafinner, men kjendes
meget let ogsaa ved sin langt finere Bygning. Næsten overalt
i Skarnsundet, hvor Primnoa opfiskedes, fandtes visse Steder af
dens Axe blottede for Polyper, men netop paa disse Steder var
den behængt med lange, bløde, næsten snorformede Svampe.
Ved nærmere Eftersyn fandtes disse Svampe altid at bæres af
denne Plumularia, hvis Stammer og Grene den bedækkede.
Forøvrigt forekom den ogsaa paa andre Hydroider i Skarnsundet,
hvor den ogsaa naaede en frodig Udvikling, var rigeligen besat
med Generationskapsler og havde de fra Pinnulerne udgaaende
Smaalinner paa ny delte og bueformigt bøjede, saaledes at de
næsten berørte de ligestillede fra Stammens anden Side. Den
gik ved Vennes op til kun 12 F. D.; efter Sars forekommer den
fra Sl=30Q0.

-- -

23

68. Plumularia eatharina Johnst.

Denne Art, som altid er let kjendelig ved de fuldstændigt
modsat stillede Pinuler, forekom, om just ikke i Mængde, paa
de fleste Localiteter, fæstet til andre Hydroider, saasom Diphasia
fallax; ved Rødbjerg, Tutterøen, Vennes; paa sidstnævnte Sted
paa omkr. 10 F. D. Efter Sars var den ikke funden nordligere
end ved Bergen.

69. Plumularia elegantula G. O. Sars.

Ligner især næstforegaaende, men kjendelig ved den egne
Form af Generationskapslerne, som udelukkende sidde langs
Stammen. Forekommer især paa stort Dyb i Oculinbakkerne i
Fjordens ydre Dele, dels fæstet til Korallerne selv, dels til de
paa dem siddende haardere Anneliderør og Muslingskaller, navn-
lig mange, store og smukke Colonier omkrandsende Randene af
Pecten vitreus. Arten synes især at tilhøre Oculinerne; thi den
traffes aldrig i Søtræregionen i Skarnsundet, men gjenfandtes
indenfor Sundet i Beistadfjorden paa de Oculinbanker, som fore-
komme her paa forholdsvis grundt Vand (60 F.)

70. Aglaophenia myriophyllum (Lin.)

Af denne for vor Fauna nye Årt, som er let kjendelig ved
sin leddede og ru, næsten piggede Stamme foruden ved Polyp-
bægerne, har jeg et 250 mm. I. Ex. som jeg tog ved mit Ophold
i Skarnsundet.

Ul. Aglaophenia infegra G. O. Sars.

Som allerede nævnt i mine foregaaende ,Bidrag* forekom-
mer denne Art, der forhen kun var kjendt i faa Exemplarer af
ubetydelig Størrelse, i Throndhjemsfjorden i Mængde, ja den kan
nu siges at være næsten den hyppigste af alle, ligesom den ogsaa
her naar en saadan Udvikling, at den uden Sammenligning i
Omfang er den største af alle vore Hydroidecolonier. Ved Vennes
fandtes den i sidste Sommer i saadan MȾngde, at den kunde
samles i Bøttevis og opnaaede en Højde af over 400 mm. og: en
saa stærk vifteformig Udbredning og Forgrening, at Grenene til-

24

sammen dannede næsten en Halveirkel; dog havde de allerstørste
ikke mange Grene nedtil, men en forholdsvis høj, ugrenet Stamme.
Nogle vare saa stærkt besatte med andre Hydroider, at Arten,
hvorpaa disse sad, blot kunde kjendes paa de faa paa Grenenes
Ender gjensiddende Pinnuler; de saaledes paasiddende fremmede
Arter vare især store Colonier af Diphasia fallax, Plumularia
gracillima, Perigonimus muscoides, Eudendria, til hvilke atter
mange mindre Arter vare fæstede. Den gik i Skarnsundet op
til 15 F. D. og er forøvrigt funden paa alle de øvrige Locali-
teter indtil omkr. 150.

72. Aglaophenia bieuspis G. O. Sars.

Ogsaa denne Art, der af Sars kun var fundet i et Exem-
plar i Nærheden af Stavanger, er meget almindelig i Thrond-
hjemsfjorden, men i det hele paa langt større Dyb end foregaa-
ende; i Oculinbakkerne i den ydre Del af Fjorden ned til 250
F., men neppe højere op end til 80 F. I Skarnsundet bemær-
kedes den ikke. Den bliver noget større end Typeexemplaret,
men er dog i Sammenligning med foregaaende af ganske ringe
Størrelse.

75. Aglaophenia radieellata G. O. Sars.

Medens foregaaende, som denne meget ligner, især tilhører
Qeulinerne, findes denne paa blød Bund, hvori den sidder fæstet
med sine store Rodtrevler. Disse vare paa de mindre Exempla-
rer forholdsvis større og længere end hele Polypariet; de største
ere lidt større end Typeexemplaret og alle have den for Arten
egne, erenulerede Rand paa Polypbægrene. Den fandtes ikke
sjelden ved Stadsbygden, 100—200 F. D. Den var forhen kun
fundet i et Par Exemplarer sammesteds som foregaaende.

SBdie Underorden: HydrocorallinȾ
Moseley,
On the structure of the Sylasteridæ")
15de Familie: Stylasteridæ.

74. Stylaster gemmascens Esper.

r

Den af Gunnerus?) under Navn af Madrepora virginea be-
skrevne Koral var næsten ikke gjenfundet, førend den omtales af
G. 0. Sars (Bidr. til Kundsk. om Dyrelivet paa vore Havbanker3)
med det ovenanførte Navn, hvilket er optaget af Moseley l.c.
tilligemed den Angivelse, at den ogsaa paa Porcupineexpeditionen
er fundet i det nordlige Atlanterhav; men efter alle ældre Angi-
velser hører Espers Art hjemme i det indiske OQcean. Dette
store Sprang i Forekomsten synes mærkeligt, hvis den nordiske
og indiske er samme Art. Jeg kjender ikke Espers Værk og
har kun seet den korte Diagnose i M. Edwards & Haines IHist.
nat. des Coralliaires, hvilken ikke kan afgjøre Sagen.

I Throndhjemsfjorden, hvor jeg første Gang fandt den i
1878 og siden hver Sommer, er den meget almindelig gjennem
hele Fjorden i Bjergbakker, undertiden ogsaa i store Exemplarer
paa Skallerne af Lima excavata. Jeg var længe af den Mening,
at den aldrig indeholdt levende Dyr og det var først i Slutnin-
gen af sidste Sommer, da mine Undersøgelser endte, at jeg kom
til den Overbevisning, at det tvertimod i Regelen er Tilfælde,
samtidigt med, at jeg blev bekjendt med Moseleys om Stylasteri-
dernes Bygning saa særdeles oplysende Værk. Den har nem-
lig næsten altid Polyperne fuldstændigt indtrukne, naar den hol-
des i Søvand og det var kun enkelte Gange, at faa at de saa-
kaldte ,,dactylozooider* stak ud gjennem Porerne; men ved senere
1) Philos. transact. of the Roy. Society, Lond. 1879, Vol. 169, Part 2,

-*) Throndhj. Selsk. Skrifter.
3) Chra. Vidsk, Selsk. Forh.

26

at sønderbryde mange ældre, i Spiritus opbevarede Exemplarer
fandtes alle at indeholde Coenosarc, ja mange ogsaa Gonophorer.
Udenpaa Koralstokken nær Porerne findes ofte smaa Ophøjnin-
ger (umpullæ), der undertiden ere besatte med særegne Pigge, og
som ved at overskjæres viste sig at indeholde Gonophorer, der
under Mikroskopet meget lignede dem, som i Moseleys Værk
ere afbildede af en anden Art (S. densicaulis pl. 35 f. 8 og pl.
40.) Exemplarerne vare imidlertid i saadan Forfatning, at nogen
nøiagtig Undersøgelse ikke lod sig foretage.

75. Allopora norvegica (Gunnerus, Madrepora |. c)

A. oculina Ehrenb. M. Edwards I. c.

Denne Art, der har en ganske lignende Historie som den
foregaaende, og hvoraf Gunneri Originalexemplarer haves i vor
Samling, fandt jeg i Throndhjemsfjorden først i sidste Sommer.
Exemplaret, taget paa 200 F. D. ved Stadsbygden, var af usæd-
vanlig Størrelse (150 mm. højt, 180 mm. bredt, men dødt og
stærkt forvitret, men Arten alligevel kjendelig ved de paa Korallens
Sideflade siddende Gastroporer, som hver er omgiven af 8 Dac-
tyloporer.

Efter det Qvenanførte kan altsaa føjes følgende Tillæg til Prof.
Sars's ,, Tabula synoptica* (Chra. Vidsk. Selsk. Forh. 1873 p. 132.):

0—10 F. D.

10—20 —
20—50 —
50—100 . —
100—150 —
150—200 —
200—300 —

EG

Ne Søndmør

Litoralbeltet.

Allopora
norvegica.
Stylaster

—Throndhj.fj.

gemmascens. å gr
Aglaophenia —fFoldentfj.
myriophyllum T | Throndhj.fj.

Er
oe
==
—
—|-

radicellata
bicuspis +

, integra. SE 4
Plumularia
setacea T
frutescens Er |
catharina

—]|-

graeillima
elegantula.
Heteropyaxis

norvegica.
Thuiaria

MA
thuia.
Hydrallmania h
falcata.
Sertularella
Gaji.
Diphasia
tamarisca.
Halecium
Beanii
sessile
muricatum
gorgonoide.
Copimia
arcta.
Lafoéa
graeillima
capillaris
pinnata.
Calycella
fastigiata |

—[-

> HE KEN SLN SØTET GER
4
6
= E
SE

producta.
Campanulina
panicula.
Gonothyræa
Loveni
hyalina.
Campanularia
caliculata
flexuosa.
Obelia
- dichotoma
flabellata.
Clytia
Johnstonii.
Corymorpha
uvifera ?
Tubularia
larynx.
Perigomimus
muscoides
repens.
Rhizoragium
roseum.
Eudendrium
rameum
arbuscula
:apillare.
Myriothela
phrygia
Cocksii.
Coryne
pusilla.
Podocoryne
tubulariæ.
Hydractimia
echinata.
Clava
multicornis.

—f-

—f-

—

Litoralbeltet.

0—10 F. D.

—[-

—lo ——l lo
i

10—20

—|-

SE

50—100
100—150

150—200

200—3

20

Efter Sars's Tabel var i Dybregionen 50—100 Favne fundet
flest Arter, i Regionen 20—50 de næst fleste. Ffter det Oven-
staaende bliver nu Antallet for begge disse omtrent lige stort.

Af litorale Arter ere nu fundne foruden de af Sars nævnte:
1. Sertularia pumila. 2. Campanularia fleæuosa. 3. Syncoryne
Sarsti. 4. Coryne pusilla. 5. Podocorymne carnea. 6. Cava
squamata, endnu følgende 4:
T. Gonothyrea Loveni.
8. Obelia flabellata.
9. Cytia Johnstoni.
10. Uava multicornis.
For Laminariaragionen (10—12 F.) kommer til de forhen
bekjendte 11 Arter, følgende:
12. Gonothyrea Loveni.
13. Obeliq dichotoma.
14, Clytia Johmstoni.
15. Perigomimus muscoides.
16. Eudendrium arbuscula.
17. Eudendrium rameum.
sFra den øvrige Region (10—20 F.) — de røde Algers Re-
gion — kjende vi følgende 13 norske Arter, hvilket Antal dog
vistnok ved fortsatte Undersøgelser vil betydeligt blive forøget*.
(l. c.) Til disse 13 kan efter ovenstaaende Tabel føjes:
14. Aglaophemia integra. |
15. Plumularia gracillima.
16. Thuiaria thuia.
I. Hydralmania falcata.
18. Sertularella Gaji.
19. Halecium sessile.
20. Halecum gorgonvide.
21. Gonothyræa hyalina.
22. Clytia Johmstoni.
238. Perigomimus repens.
24. Perigonimus miuscoides,
25. Rhizoragium roseum.
26. Eudendrium ramenm,

27. Coryne pusilla.
28. Podocoryne tubulariæ.
29. Hydractimia echinata.
Nedenfor 100 F. gaa foruden de 20 af Sars nævnte:
21. Stylaster gemmascens.
22. Aglaophemia integra.
23. Aglaophemia bicusp:is.
24. Sertularella Gaji.
25. Lafoéa capillaris.
6. Campanulina panicula.
Myriothela plrygia.
28. Myriothela Cocksii.
29. Corymorpha sp. (uvifera 2).

Alle disse gaa ogsaa, med Undtagelse af Aglaophenia mtegra
og Myriothela Cocksii, nedenfor 150 og her tilkommer saaledes
til de 15 af Sars omtalte endnu 7. Med Undtagelse af Myriothela
phrygia gaa disse ogsaa nedenfor 200 F. tilligemed Calycella
producta og i denne Dybde tilkommer saaledes til de forhen
kjendte 5, ligeledes 7.

Nye for Landets Fauna exe:

1. Aglaophema myrtophyllum.

2. Coppima arcta.

3. Gonothyreæa Loveni.

4. Obelia dichotoma.

D. Obelia flabellata.

6. Perigomimus repens. ;
T. Tubularia coronata.

8. CUava multicornis.

Oplysninger om Dialekter i Selbu og Guldalen.
(Ligedannelse. Apokope. Bøining.)
Ved Amund B. Larsen.

I vor Tid er det Naturvidenskaben, som har gjort den
største Fremgang. Dette har virket tilbage paa Aandsretningen
i det hele og derved ogsaa paa de andre Videnskaber. Den,
som er Barn af Naturfagenes Tid, har lært af disse, at han maa
mærke sig Fænomenerne uden at tage Hensyn til deres æsthe-
tiske Beskaffenhed; man ønsker desuden saavidt muligt at defi-
nere sin Gjenstands reale Forhold ved naturvidenskabelige Midler
og fremstille Sammenhængen mellem dem med naturvidenskabelig
Methode. Selv om man ikke erkjender, at det er de væsentlige
og afsluttende Resultater, som naaes ved disse Midler, saa vil
man finde, at dette hører med blandt de Ting, som det paaligger
vor Tid at udrette.

Saaledes er det gaaet til, at Dialektstudier og Fone-
tik nu er komne i nogen Ånseelse som Grene af Sprogviden-
skaben, uagtet de, det ene Fag formedelst Frygt for det vulgære
og det andet som altfor minutiøst, har været anseede for mindre
tiltalende. Det er bleven saa altfor aabenbart, at alt, hvad der
virkelig er til, har videnskabelig Interesse af den Grund og maa
komme offentlig frem, dersom man ikke ved det altfor godt før.
Og især er det bleven aabenbart, at der er en Mangel og et
Savn ved de andre historiske Videnskaber, som maa fyldes ved
at anvende Fonetikkenpaa Dialekterne. Thi ligesom
mau studerer Plantegeografi og dernæst af Væksternes Udbre-
delse drager Slutninger om deres Indvandring og Forholdene
under den, paa samme Maade trænges der ogsaa Geografi for
Ordene og deres Anvendelse, Lydene og deres Forekomst i Sprog-
stoffet. Den ene af de to Videnskaber kan have omtrent lige
saa bekvemt Materiale at arbeide med som den anden, om end

91
32

Fordele og Mangler ikke er de samme. Udtømmende Samlinger
af saadan Art for Dialekternes Vedkommende vil kanske have den
Fordel fremfor de botaniske Lister, at de har noget at fortælle
ikke blot om Ordenes Indvandring, men ogsaa om Begivenheder og
Forhold efter den. Ja, man søger i Nutiden mere kulturhisto-
riske Resultater af saadant end ethnologiske; thi i tidligere Tider
har man været altfor snar til at tænke paa Indvandringer, naar
man fandt Dialektlighed.

Dette for at antyde, hvad det fonetiske Dialektstudium skal
tjene til. Nærværende Sammenstilling af Eksempler paa, hvor-
ledes nogle trondhjemske Bygdelag forholder sig ved Ligedan-
nelse, Apokope og Fleksion, uddrager ingen Resultater. Man tør
vistnok sige, at intet Strøg1 vort Land er saa vel kjendt i dialek-
tisk Henseende, at man bør gøre det endnu; thi dertil udfordres
Kundskaben om, hvad der ikke findes paa hvert enkelt Sted.
Nærværende Forfatter er bleven opmærksom paa, at den her
omhandlede Dialektgruppe er vel skikket til at paapege, at man
engang vil kunne slutte noget, fordi nemlig disse Dalførers Sprog
saavidt bekjendt staar det søndenfjeldske nærmere end f. Eks.
det ved Orkla, som skulde synes at have samme geografiske
Betingelser derfor. Jeg sigter her fornemmelig til Apokoperingen
af det udlydende e, det alle bekjendte karakteristiske Trønder-
mærke; den er nemlig i langt mere Kraft f. Eks. i Rennebu end
ved samme Afstand fra Fjorden længere østpaa. Paa Grund af
Tilnærmelsen til det søndenfjeldske er det, Apokopen her er
omhandlet særskilt, uagtet den egentlig falder ind under Bøi-
ningslæren; den sidste er nemlig ikke fremstillet saa udførligt,
at Apokopens Stilling inden hvert Strøg vilde komme frem.
Qgsaa Ligedannelsen og Bøiningen er saadanne Gjenstande, hvor
man ved et ringere Materiale giver mere Forestilling om Slægt-
skabsforholdet mellem Dialektregionens Dele end ved et mere
leksikalsk Stof. Til Behandling af et saadant er mine Samlinger
desuden endnu mere utilstrækkelige end ved det valgte. Men
ogsaa her er der, trods den Velvilje, hvormed man har ydet mig
Oplysninger, mange Ting, hvis Rigtighed jeg er uvis om, og
især saadanne, hvis Sandhed af Kjendere vilde findes ufuld-

å 33

stændig. Sikrester min Kundskab om Selbus Dialekt, hvilket
alene skyldes Hr. Lærer K. Fuglem i Trondhjem.

Dialektgruppens Stilling.

Strøget langs Rigsgrænsen fra Selbu og Melhus til og med
Elverum og Trysil har det tilfælles, at der, hvor der i oldnorsk
var Diftonger, er der i Regelen traadt en kelte Vokaler i
Steden, ligesom i Svensk og Dansk; det samme er Tilfældet i
Rennebu og efter I. Aasen i Opdal. — Overgangen har gjennem
hele Strøget foregaaet paa væsentlig den samme Maade: ei
er erstattet med e, øy med ø, au med en Vokal, som her be-
tegnes 6; Melhus staar dog udenfor i Henseende til au, som der
er bevaret; ofte har det ogsaa Diftongen ei.

Medens Østerdalen og den østre Del af Søndre Thrond-
hjems Amt saaledes staar sammen i ét Træk, der skiller dem fra
alle andre norske Dialekter, er der dog andre Ting, som forener
Selbu og Guldalen med Throndhjems Stift, og Østerdalen med
Østlandet forøvrigt. Dette falder især i Øimenei Bøiningslæren;
hvorledes Forholdet er der saavelsom i Ligedannelsen og i Åpo-
kopen, vil tildels senere blive omtalt. Enkelte mere indgribende
Lydfænomener ellers skal kortelig nævnes. Med Naboer baade
i Nord og Syd og Vest har Selbu og Guldalen det tilfælles, at
n, I, d og t kan mouilleres eller blive palatale, hvor der i old-
norsk var dobbelt Konsonant, eller n og I efter sig havde d
eller t. I Modsætning til Østerdalen staar det derimod,
naar der her (i Tydalen og Melhus sjelden eller aldrig) kan
udtales d efter n og 1, i Holtaalen og Støren b efter m og i
Aalen muligens ogsaa g efter ng-Lyden*) — i det Fald, at Bøi-
ningen bringer en Vokal efter dem. Det ,tykke 1 er almin-
deligt, men i Støren og i Selbus Hovedsogn forekommer det kun

*) Talfald stedfæster man til ,Renbygden*, straks søndenfor Aalens Kirke
- følgende eksempelrige Rægle: Bøølsö'ön satt sa gått pun; i bøk
op å fela; dan komm bøølkua å stangga wut vå'mba på
bøglsölamba. Too de punjdi hånda, baar de mi gaarnd,
smord*e på de me i feer, lan bortåt di i hæykjembe.

3

34

undtagelsesvis for oldnorsk rå, men er sædvanligt for oldn. I.
Dette Forhold fortsættes, rimeligvis som en bredere Stribe, mod
Vest, og i Romsdalen skal det være ligedan. Det j, som er
opstaaet ved Brydning, er som oftest bortfaldt i Selbu og den
øvre Del af Holtaalen, saa at man siger Sø, Bølle, Børk for de
almindelige Former Sjø, Bjølle, Bjørk. I Guldalen, sjeldnere
i Selbu, bliver oldu. u ofte til en af ,ø*-Lydene.

Lydene og deres Betegnelse.

Medens typografiske Hensyn hindrer mig i at give en fuld-
stændig fonetisk Betegnelse for Lydene, maa jeg dog holde ud
fra hinanden de Lyd, som i de enkelte Dialekter holdes fra hin-
anden. Dertil maa anvendes dels egne Tegn, dels tilføiede Bi-
mærker. Betegnelserne ligne for en Del dem i den norske Lyd-
skrift, som snart vil foreligge fra Prof. Storms Haand; men ved de
fleste menes her noget, som er lidt anderledes end Betyd-
ningen af det tilsvarende Tegn der; det nøiagtig tilsvarende
har der anden Betegnelse, hvortil jeg ikke har Adgang. Dette
gjælder foruden r især D, 6, kj og sj; tildels ogsaa a, æ, v,ø08 Y.

Vokaler: a er i Guldalen noget høiere, d. v. s. mere lig
di og æy end i dannet Tale i Throndhjem og Kristiania, ligeledes i
Tydalen, naar det staar som Bøiningsendelse.

di betegner omtr. engl. ,a* icat; i Selbu er Lyden tildels tem-
melig nær norsk ,æ" i Lære. Ex. kjått (Kjød), Selbu; héål*g,
Melhus..

”, en Lyd, der staar imellem ,a* eller ,å* paa den ene Side
Og pø* paa den anden; den falder ind iblandt de Lydnuancer, som
Aasen har benævnt ,aabent 0* Ex. føl*k (Folk), Melhus, Støren,
Singsaas. Den ligner noget engl. ,u* i cut, men er aabnere.

æ, dybt ,,ø*, bruges i Kristiania tildels i dannet Tale f. Ex. i
,Pør*. Somme Steds nærmer Lyden sig a noget mere, saa den
kan forveksles med ». Ex. sææv (sover), Støren, e spæær, Tyd.

ö, den tidligere nævnte Repræsentant for Diftongen ,au*; den
bruges forresten ogsaa meget ellers. Den hører ogsaa under
Aasens paabne 0%; Lyden staar imellem ,,0* eller yu* paa den ene

35
Side, og ,ø* paa den anden. Den er noget lig svensk ,u* i
full. Eks. Grööt, (Grød), allesteds undtagen i Melhus.

ø, det sædvanlige norske ,ø*, indbefatter flere Nuancer, men
disse skilles ikke nøie paa disse Kanter, derfor baade søøt
og søtt.

æ betegner det ,aabne e*, saa som man i Kristiania udtaler
pæ i læse; tildels ogsaa som i lære.

9, det slappe e i Endestavelser i norsk. Det anvendes
ogsaa i 24, Betegnelse for den sædvanlige østnorske Udtale af
Diftongen ,au*.

e, det sædvanlige, undertiden lidt aabent.

i, det sædvanlige.

4 Å. v. s. i uden Prik, anvendes for ,aabent i*, saaledes
som man ofte i Throndhjem hører ,Kvist* ,Fisk* udtalt,
naar det ikke bliver e.

y er den sædvanlige Lyd; det aabne y betegnes ikke sær-
skilt, skjønt det er temmelig vel udpræget i Selbu.

%, staar sædvanlig o noget nærmere end i dannet Talesprog,
- især naar det er kort.

0, det almindelige lukkede 0; dog i Melhus i somme Ord
lidt nærmere å.

å, som almindelig, men baade kort og langt, og derfor noget
forskjelligt udtalt.

I Selbu Hovedsogn kan a, i, 0 og å udtales med Næselyd,
ligesom de franske Nasalvokaler; dette betegnes ved ” over Vo-
kalen: a, å, ete.

Konsonanter: mg er en enkelt Lyd, den sædvanlige
Nasalkonsonanti tung; naar g skal udtales bagefter skrives ngg.

gh, et meget blødt g, hvorved Munden ikke stænges, noget
lig skarrende r.

Ny lj tj dj betegner de ,palatale* Former af n, 1, t, d, som
dannes derved, at Tungeryggen berører den haarde Gane. hl;
bruges om et lj, som lyder mere hvislende, idet Stemmelyden
er borte; er almindeligt i Throndhjem, f. Ex. i Navnet Lille-
gaarden, udtalt Lhljgåårn?.

kj den Lyd, som sædvanlig skrives kj uden noget der ligner

36

t, foran sig. I Melhus forekommer saadan Lyd foran hj, og da skri-
ves Ljkj; ligeledes djj der, endskjønt Efterlyden har for megen
Susning til et 3.

2, ,det tykke 1*, her, som ellers, ikke en ,,delt* Konsonant,
d. v. s., hvor Tungen deler Mundens indvendige Rum, men en
kortvarig Berøring af Tungespidsen imod den Kant, som den
haarde Gane danner mod Tandroden. Hvor |? skulde komme
foran 1, n, t, d, s, r, henflyttes disse til Pladsen for /*; der bliver
da kun ligesom et lidet Tilløb tilbage af 1? foran den anden Kon-
sonant, og det endda ikke ved alle; dette ,Tilløb* betegnes
ved opretstaaende r (,Kakuminaler*). Ex. daarn?.

r modificerer ogsaa følgende 1, n, t, d, s, selv i Bygder,
hvor ikke ,tykt I* eller /? dannes ved 7; her, hvor Tungen ikke
vendes saa langt ind mod Ganen, men omtrent did; hvor 7 sæd-
vanlig udtales, skriver jeg m!, [', ete., og det lille Tilløb til r
foran dem betegnes ved ; uden Bimærke (,Supradentaler*). Ex.
dåårli, i throndhjemsk og østlandsk. 7 bruges om r uden
Stemmelyd, som foran ved lj.

Hvor flere Konsonanter, der burde have samme Slags Bi-
mærke, enten som Palataler (mj), Kakuminaler, (n?), eller Supra-
dentaler (n!), skulde følge efter hinanden, vil dette i Regelen kun
blive sat ved den første af dem. Kakuminalt Mærke anvendes
ved Forbindelsen sl i Tydalen og Guldalen, f. Ex. i såå,
skjønt det kanske ikke er fuldstændig rigtigt.

sj anvendes for den i det throndhjemske og paa Østlandet
sædvanlige ,sch*-Lyd, hvilket ikke er ganske korrekt Betegnelse.

1 bruges om et ,v* i Støren, der frembringes ved Læberne
alene, ikke ved Underlæben mod OQvertænderne som det sæd-
vanlige. Det ligner almindeligt v i høi Grad for Øret, og der
er mange, som erstatter det med det.

k og t efter lang Vokal ligner i Støren g og d meget; sær-
skilt Betegnelse anvendes ikke.

En Apostrof, (”), anvendes, hvor deter fornødent at betegne,
at en ny Stavelse begynder, d. v. s. at Aksentstyrken, som har
været sunken, bliver forøget. Der maa dog ikke gjøres meget af
dette, især ikke mellem Vokaler, saasom i mu'anj. (Guld., Tyd.)

37

Af Aksenttegn anvendes * for Enstavelsesbetoning, en Stigen
paa omtrent 3 Toner for hele Ordet, saasom i Bønder. Det
sættes altid til, hvor flerstavelses Ord har enstavelses Betoning.
Det andet Tegn, ', betegner Tostavelsesbetoning, en Synken paa
ca. 3 Toner, hvorefter der altid senere følger en Stigen paa 5 å
4 Toner, som ikke betegnes særskilt. Ex. Bønner.

Længde angives ved Fordobling, baade ved Vokaler og Kon-
sonanter. I kånå er altsaa alle Sproglyd korte. Naar flere
Konsonanter støde sammen, vil Fordobling til Betegnelse af
Længden ikke blive gjennemført; ligeledes i Udlyd.

Ligedannelsen.

Fra Smaalenene og Telemarken i Syd og til Namdalen i Nord
er den Regel gjældende, at der bestaar et nært Forhold mellem
Vokalerne i Tostavelsesord med (i oldnorsk) kort Rodstavelse,
saadant som der slet ikke findes, hvor den er lang, enten det nu er
en lang Vokal eller to Konsonanter, som giver Længden. Efter
lang Rodstavelse vil en Vokal, der staar alene, blive svækket
eller forsvinde, men efter kort Rodstavelse vil den som oftest
holde sig, dels støttet af Rodvokalen, dels paavirkende den eller
paavirket af den.

Søndenfjelds gjelder denne Regel ogsaa ved Konsonant med
j efter; man har Substantiver som vilja, øvju, Verber som
spørja. Derved er den indbyrdes Paavirkning mellem Voka-
lerne meget forhindret, og i det første Iiksempel er der vistuok
ingen. Hvor Vokalerne kun skilles ved én Konsonant, kan de
vistnok paavirke hinanden : sååvå af sota, vyyku af viku. Men
her er en anden "Ting stridende mod den mnordenfjeldske Regel,
idet Rodstavelsen, ialfald som oftest, er bleven forlænget.

I begge disse Henseender begynder det mnordenfjeldske
Standpunkt med Lilleelvedalen. Derfra er ogsaa Navnet Lige-
dannelse fuldt berettiget; for det første staar den anden Stavelse
lidet tilbage for den første i Aksentstyrke, og dernæst er i
nordre Østerdalen ligesom paa vide Strækninger i Throndhjems Stift
begge Stavelsers Vokaler bleven indbyrdes ensartede, uden Hen-

38

syn, til hvilken Rodvokal der oprindelig var. I Selbu siger man
låvå for oldn. lifa og låvå for oldn. lofa; det bliver ens.

Jeg skal gjennemgaa de almindeligste Ligedannelser i Selbu og
Guldalen, idet jeg begynder med Selbu. Da Strøget baade geogra-
fisk og endnu mere sproglig nærmer sig lidt til Cirkelen, gjøres
ethvert Distrikts Regler til Substrat for det følgendes, og Selbus
bliver i en videre Forstand Substrat for alles, idet de Regler,
som sikkert antages for fælles, kun nævnes der.

Selbu.

Rodstavelsens Vokal i ligedannede Ord er, saavidt mig bekjendt,
uden Undtagelse kort. Konsonanten, der skiller Vokalerne, ud-
tales ikke sjelden som en lang (,,dobbelt*) Konsonant, naar Or-
det har særlig Vægt, saasom naar det kun nævnes materialiter.
Den anden Vokal staar kun lidet tilbage for Rodvokalen i Ak-
sentstyrke; den staar ikke tilbage i Længde og er ofte saa me-
get omhyggeligere artikuleret, at det fremtræder i den skriftlige
Optegnelse, især i de stærke Participier.

Faste Flokke af Ligedannelser udgjøres af svage Hankjøns-
og Hunkjønsord med (i oldn.) kort Rodvokal og enkelt Konso-
nant efter den samt Verber i Infinitiv (i en enkelt Bøiningsklasse
alle Verbets Former), naar det samme er Tilfældet. Hankjøns-
ordene faar Ligedannelse til å, uden Hensyn til opr. Rodvokal
eller til følgende Konsonant; Udgangspunktet har baade ved disse
og ved Hunkjønsordene været Formerne udenfor Nom. Sing.
Ex. (med oldn. a i Rodstavelsen): måkå, måghå, gåvå (Gave);
med e': sål*å, såtå, spånå; med i: våtå, snåpå (3: Snip); med
0: dråpå, måså; med u: brånå, spånå. imellem de to Vo-
kaler er bevaret i svådå (hudløst Sted) og mådå (Mide, I.
Aasen). Det sidste Ord hedder dog ogsaa mååe, idet Ö nem-
lig kan bortfalde, mens Vokalerne bliver omtrent de samme,
som de vilde have været under Ligedannelse, saa at denne
maa ansees for at have været indtraadt. Som måde stiller sig ogsaa
slåd'e og væsentlig ligedan nyylåå, (0: Eftergræs). I andre Til-
fælde er Ö bortfaldt og Ordet behandlet, som om det havde lang
Rodstavelse: spade skaae. En enestaaende Ligedannelse synes at
forekommeii 7ø'å, oldn. 1jå. Jeg antager, at *léai Selbu har været

39

den gjældende Form for oblikve Kasus, enten det nu var bevaret,
eller 1j å blev spaltet igjen ved Indvirkning af Nom.-Formen lé;
sammenlign i den Henseende tréa (i Solør) som Talord, naar Suh-
stantiv er underforstaaet, hvilket synes at komme af prjå eller en
dertil svarende Form. Dette —*1 é åa har været under Ligedannelse
og har standset paa et lidt mindre fremskredet Punkt af den end
det, som man har i Singsaas's n»vå for oldn. hnefa.

Verberne ligedannes ogsaa til å — å: (med Rodvok. a i oldn.)
gål*å, gnåghå; (med e) åtå, vårå; (med i) ådå, låvå; (med o)
måtå (0: bevæge Munden tyggende), gåså; (med u) månå, dånå.
Ikke taa Trestavelsesverber har Ligedannelse i sin sidste Del,
saaledes han;nsåmå, raninsåkå, ååtvårå. får!'å'nå. Dette er ret
mærkeligt, da Aksentforholdet i Trestavelsesordene er aldeles
forskjelligt fra Tostavelsesordenes, og der derhos ikke findes til
disse sidste Led svarende Stamord i Dialekten, ja, de kan ikke
engang antages at have existeret i den som ligedannede.

Mange Verber, som efter sin Form skulde gaa ind under
Regelen, har dog faaet sin Rodvokal forlænget og Verbet behandlet,
som om det havde lang Vokal af Naturen. Især er dette Til-
fældet med mange Verber, som har a til Rodvokal, uagtet langt
a i Rodstavelsen af en Infinitiv kun i yderst faa Tilfælde kan
opstaa ved konsekvent Lydudvikling inden Dialekten. Det for-
klares imidlertid dels ved sen Oprindelse af Ordene, dels deraf,
at de har havt i til Endelse i Præsens. Dette i har ikke
kunnet ligedannes med Rodvokalen; derfor er der ogsaa mange
Verber, som bruger begge Former valgfrit, saasom kåvå ved Siden
af kaave. Stadig mangler Ligedannelse f. Eks. i baa, blfaa,

5öl*, duugh. Det er besynderligt,
at det sidstnævnte meget brugte Ord ikke har Kraft til at have en
Infin. saavidt forskjellig fra Præs., som den bliver ved Ligedan-
nelsen, undtagen paa Steder, hvor dets Betydning og Brug mere
minder om ,formaa* end om Skriftsprogets ,due,* nemlig i
Klarelvens Dalføre.

Spor af opgiven Ligedannelse har man i vådå (ogsaa vådå),
håå, tåå, jåå; ofte bruges ogsaa vår og jår for vårå og jårå.
Tilnærmelse til jvrå synes at findes.

40

Y

IHunkjønsordene finder Ligedannelse Sted til 4 — 1,
hvordan end Rodstavelsens Vokal har været, og hvilken Konsonant
der end kommer efter den. I bestemt Form i Nom. Sing ind-
træder ny Ligedannelse; Endelsen er nemlig der o, og Rodstavel-
sen faar da ogsaa (ikke nasaleret) o. Ex.: (med oldn.ö) hidu, slughu
svul*u ; (med e) ruku, sjuru; (medi) udu, vuku; (med 0) husu, studu
(støtte); (med u) fPuglu, fur u. Bestemt faar de altsaa Formerne lodo,
slogho o. 8. v. kånå er i Modsætning til de øvrige udgaaet fra
Nominativsformen og ser derfor ud som et Hankjønsord. kaaku,
vaaru og gaatu ( i Betydningen Bygade) nærmer sig Ligedan-
nelsen forsaavidt, at Endelsen er konserveret. Af Trestavelsesord
findes her: jæ"'nsvuku, træljlrudu, hagul*u; de føles dog langt mere
som sammensatte end de før omtalte trestavelses Verber. Af Ex.
paa bortfaldet Ö og Uregelmæssighed foraarsaget deraf kjender
jeg kun støø'e som Biform til studu; formodentlig er det en an-
den Afledning.

Stærke Partieipier med kort Rodstavelse har sædvanlig ens-
artede Vokaler, dog ikke fuldstændig, uden hvor den oprindelige
Vokal eller ogsaa Konsonantforhold hjælper til. Ex. se under
Bøiningslæren.

En stor Mængde Ligedannelser er spredte i Ordforraadet
uden at falde i saadanne store Klasser. Der er især mange Han-
kjønssubstantiver; ved andre anføres til Anvisning Ordklassen, og
blandt Subst. Kjønnet. Som de svage Hankjønsord dannes f. Ex.
håmår, kåmår, gåmå, jådår, håvål; (Ntr.) nåvår, såmår, åvå (Adv.).
tåmåsfinger (Ntr.), kåpår, (Ntr.). Desuden kan Ligedannelser opstaa
ved Bøiningen, saasom dåghå (Plur. af daagh), snårår (Kompar. af
snaar). Som Hunkjønsordene er formede f. Ex.: humul?, kupul?,
skukul?, stuglur, sumul? (Fem.), jurugh (Adj.). Men andre staar
mere alene: vi (Præp.), fyry (Præp.) hykiylj krytjyr, (Ntr.) myk;jy
(Adj.) nykiylj tyrylj tødør, kjærdl; (Ntr.), tonor. —Ogsaa sam-
mensatte Ord, som mangler Vilkaaret, at første Stavelse skal
være kort, kan komme ind under Analogien: birfiåitt (Adj.),
dughur, ølløv (Talord), rinjjilj (Fem., Linerle), brustuuk, åvåbåår.
Naar Oprindelsen alene vilde føre til samme Resultat som det, der.
foreligger, kan man jo egentlig ikke. sige, at der er nogen Lige-

41

dannelse tilstede. Saaledes er det ved en stor Del af de stærke
Partieipier og ved: dal*a, frama, (Adv.), laakan; (Ntr.7 ogsaa
laaken;), stakali, stukar, piriljj (Moget iyndt og smalt), ristilj
stikjilj tistiljj Assimilationen kan enkeltvis ogsaa gribe Konso-
nanterne: völ?möl* (Ntr.) öl*völ* (Fem.), néttee (medad, af nidr
eptir). Mangel paa Ligedannelse er at mærke ved: gåmmel*
(Adj.), kommer (Kumar, I. Aasen), kjuu'ghe (tyve), höö (Ntr.).

Tyadalenu.

Ligedannelse til å — å i svage Hankjønsord og i Verber
ligesom i Selbu. Blandt de faa Afvigelser kan mærkes ååtå, for
Selbus åtå, og afgjort jørå eller undertiden jvrå.

I de svage Hunkjønsord er der Vaklen. Hvor der staar g
eller % mellem Vokalerne, bliver de altid 11 — 16, som i Selbu,
altsaa huku, stughu (eller stugu). Bestemt Form som ubestemt. Men
ved Siden af lusu findes ogsaa høsu, snøru ved Siden af snurw
lødu og ludu o. s. v.; efter Sigende altid møsu.

I Ljungdalen, det til Tydalen nærmeste beboede Sted i Sve-
rige, er der et dybt, rundt ö (omtrent som Tønsets eller dybere)
i disse Ord: sönö, hösö; men der er Ligedannelsen ellers rent
forskjellig, idet Rodvokalen har Betydning: vikö, rikö.

Participier af stærke Verber har Rodvokalen mindre paavir-
ket af Fndelsens i end i Selbu.

Af de ,,spredte Ligedannelser* møder man først her lughu (eller
hugu) ved Siden af höö, og gåmål; ved Siden af gåmmel*. De sidst-
nævnte gaar ved Siden af hinanden ogsaa saa langt syd som i Tøn-
set, og det er kanske ikke uden Betydning, at man paa begge
Steder synes at bruge den ligedannede Form som Prædikatsord,
den anden som Attribut. Nogen Forbindelse er der vel mellem
Former som snøru her og det, at man her har tørul; eller tøril;
krøtjyr ved Siden af krytjyr, øvi, føry; tånår bruges for Selbus
tomor. styk;y (Ntr.) og sikji (Vb. Inf.) er her blandt dem, som faav
Ligedannelse uden egentlig at opfylde de sædvanlige Vilkaar derfor,

Hodtaalen.
I Annexet Aalen og Hovedsognet Holtaalen bliver der sæd-
vanlig å — å i Verber og svage Maskuliner: drågå, låså, så.

42

Lang Vokal i Rodstavelsen i ååtå og ståål*å. öÖ er nok altid
bortfaldt som i skåå”2, Skade, og våd'2, at vade. Nogle Verber har
ø i Rodstavelsen, saaledes børå, sjørå, jørå, vørå; de to sidste
ogsaa uden å; håå og tåå er fremdeles gjeldende Former.

Jeg har her ikke, — ikke godvillig ialfald —-taget Hensyn
til andet end Bygdens rette Dialekt. Henimod Gaarden Nesvold
i sydøst, i Sidedalen Hesdalen og ved Eidet nederst i Aalen er
der nemlig Kolonier af Rørosdialekt, mere eller mindre opblandet,
saa at man i Hesdalen siger baaka, ææta.

Hankjønsordene faar u — 1, naar Konson. imellem dem er
g eller k: stugu, ruku, luku. Er det anden Konsonant bliver
der som oftest ø — 1, foran 1 ö — 4, mens Vokalen ogsaa
gjærne vil være lidt længere foran 2. Exp.: snøru, krøtu, høsu,
sønu, beenspöl*u, svölu*, hagöl*u. Ö er altid bortfaldt, og det
regelrette er, at Vokalerne da bliver 069 eller 66: det første
bliver sædvanlig opgivet, men netop i den Henseende er
Folk ofte upaalidelige. Expl.: 1669, tröö'a, —fröö'?, 00%
tråljröö'; støød er ogsaa her afvigende, og knåå'> danner
en Slags Analogi med kånå. kaaku, vaaru bruges ogsaa her.
hugu, dugul?, tvørul, krøtyr, ført, øvi, høvilj holder sig væsentlig
i Analogi med Hunkjønsordene.

Singsaas er ligesom Aalen Annex til Holtaalen, men Afvi-
gelserne er her temmelig betydelige. De svage Hankjønsord og
Verberne er temmelig jævnt fordelte mellem Former med å
i begge Stavelser og saadanne med pi første, å i anden. Iblandt
mine Eksempler findes alene å, hvor Konsonanten er k, gh, p
eller t: båkå, gnåghå, åtå og båtå, snåpå, råghå (2: Roke, Top-
maal, Aasen.) Derimod er r, I? og v sædvanlig gunstige for
Former som g»l*å, svvå, byrå og 1»vå, svlå, sponå. Verbet
yknade* hedder /nöö, men lignende Hankjønsord har mest Former
som svåå'?, mådå'?; s*lv'v findes ved Siden af så eller såå”.

Hunkjønsordene har i Rodstavelsen dels ø dels efter samme
Regel som i de nærmest forud nævnte Distrikter, dog kl*øghu,
et Stykke Træ, en ,Kløvning", hvor gh formodentlig er sildigt,
(opstaaet ved feilagtig anvendt Opposition mod wfor gh). øi Hun-

FO

kjønsordene kjender jöz kun, hvor & er bortfaldet: 1069, knöö'a.

43

Oldn. kona, hedder kvnå; ogsaa af sv. Hankjønsord findes Nom.
bevaret i haane. De stærke Participer har sædvanlig Ligedannelse
i ringe Grad. Indtil Singsaas hed det styk;y (Ntr.) og sikji, (Inf.)
men her styk;kje og sikjkje; hughu hersker indtil Grændsen af
Støren. Mærkeligt ved sin Aksent- og Kvantitetsbehandling er
kømuuw'r (2: Kumar Aasen.)

Støren.

Verber og svage Hankjønsord faar å — å: gråvå, låvå,
åtå, bårå; kun ved Siden af vårå en Biform v»»r; samt måwdå,
måså, nåvå, båtå. Man-mærker her meget tydeligt, at (i de
fleste Ord) første Stavelses Vokal er mere ,aaben*, og staar nær-
mere til » end anden Stavelses. hane og vaane er Undtagelser,
ligeledes spå'a, skå'a. At kn a de hedder 4nöö, S læ de sl2p”». Hun-
kjønsordene har næsten alle 4 — :t, hvor dog det første har mindre
Rundhed, er mere lig østlandsk u og dermed ogsaa 6, — ialfald
er det saa i de fleste Tilfælde. Ö falder som oftest bort: 4mnö"ö,
frö 6, 160, stø”ø men vudu (Emne), sjeldnere vuu. höö har for-
modentlig fulgt disses Analogi under Overgangen til at blive et
Enstavelsesord. Af herhenhørende Ord ellers: stupul?, skukul?,
duwur, jutulj; kumul*, (afKumar). kånå og kaaku synes ene-
staaende. Af Ligedannelser med andre Vokaler: fyry, tyryl,
nyk;ylj, tø'ør (2: Tiur.) kjæræl;, spijilj, hemmel.

Melhus.

Svage Hankjønsord og Verber ligedannes som båkå; dog eeta
sjørå og jvrå. —Udenfor Ligedannelsen falder haåme, odvaamne.
spådå findes ved Siden af spaa'2, (er en anden Slags Gjenstand);
0 er ogsaa bevaret i Verbet knådå, men Slæde hedder sMÅ"å-
Hunkjønsordene har oftest wu — mu: stlughu, snuru, svul2u, spudu,
udu. Nogle har 0 — o: kol*o (Lampe), naasaboro, hoso, boso;
de sidste to synes ogsaa at kunne have å, ligesom stadig i kåmå,
knådå. Af andre Ord kan anføres: jukul*, lughumt, krytiyr,
tyryljl, mytk;y, nytjkjylj men stytitk;, førre (Præp.) hau.

| Apokopen.
Den throndhjemske Apokopering er en Følge af Aksentforhold

tl

i Sætningen, men har udviklet sig til en Analogi, som er af
Betydning i Bøiningslæren. Paa den ene Side maa den skilles
fra den blotte Elision: det, at Vokalen i et Ords Udlyd
sløifes foran et andet Ord, der bregynder med Vokal. Dette
er vidt udbredt i Landet, men har sjelden nogen Indvirkning
paa Folks Mening om Ordenes virkelige Form. Paa den
anden Side bør den ogsaa, i al Fald imdtil mere Mate-
riale foreligger, holdes lidt ud fra en Apokopering og Ak-
sentforandring, der griber endel svage Verber i upersonlig
Anvendelse, især saadanne, der betegner Lyd og Bevæ-
gelse. Den sidste er meget almindelig i Solør og i Selbu;
andetsteds fra har jeg ikke Materiale. Hvorledes den arter sig
i Selbu, kan sees at Exemplerne: sør. Inf., Præs. sørr, Præt. sørv;
sjømt, Præs. sjømt, Præt. sjømt; Præt. Partic. mangler i Selbu, som
det synes, altid.

Den egentlige throndhjemske ÅApokope bestaar deri, at en
Vokal, som i oldnorsk staar ubetonet i Udlyden, bortfalder efter
lang Rodstavelse. Hvor den er fuldstændig gjennemført, danner
den saaledes den supplerende Modsætning til Ligedannelsen, og
især synes den paa sine Steder at have delt de svage Substan-
tiver og Verbernes Infinitiv med denne. Hvor Regelen er fastest,
betegnes de Ord, som er saaledes forkortede, ved en egen Art
Aksent. I Stedet for det Tostavclsestonelag, som kan synes
nu at have forlidet Vokaler at udbrede sig over, indtræder her
en Art Enstavelsestonelag, d. v. s det falder i musikalsk Hen-
seende omtrent sammen med dette, men der findes inde i Ordet
en Standsning i Udaandningen, eller egentlig kun en Aftagen i
dens Styrke. Denne høres lettest, hvor Vokalen er lang, men
undgaar dog ogsaa da let det uvante Øre, saa at man synes, at
driv i Inf. lyder som driiv i Præs. Af de Egne, hvormed vi
her beskjæftiger os, er denne Art Betoning ved apokoperede
Ord kun almindelig i Støren og Melhus; i Selbu kan man nok
ogsaa høre den, men man føler den ikke som noget Middel til
at kjende en Ordform fra en amden.

45
Selbu.

Ved Verber med lang Rodstavelse er Apokope Regel
i Infinitiv. I stærke saadanne findes Endelsen e vel næsten al-
drig. Af andre Verber skal der være Vaklen ved en stor Del,
efter Plads og Vægt i Sætningen. Andre Verber igjen kan saa
godt som alene bruges i den fuldstændige Form. I nogle Til-
fælde kan man antage, at Ordet har e for at skilles fra et ellers
ligelydende Verbum, i andre, fordi det er et sjeldent eller høi-
tideligt Ord; i andre, f. Ex. klivje, er det, fordi Formen ellers
vilde være for tung. Af andre Exp: ælide, stööre (være klodset),
kårste. Meget almindelig er Apokope blandt de Verber, der i
oldnorsk bøies som spyrja, eller som senere er bleven henført til
den Klasse; man vilde finde langt flere med bevaret e i Inf. blandt
dem, der bøies som vitja. Man har saaledes altid spådr, svådr
fiayt;t, ti. Dog bruges de stærke Verber sikjkje (ved Siden af
sjeldnere sit;tj) og lije og et og andet lignende. Om et apokoperet
Verbum paa Grund af Konsonanternes Beskaffenhed maa falde i
to Stavelser, har det dog, som de andre, i musikalsk Henseende
Enstavelsestonelag: hökkor, fl*ått'n, sjippal?. Alle Verber, som
har Fortidsform paa — te og — de, faar den apokoperet.

SvageHankjønsord apokoperes sjelden — jeg kjender
kun Exemplerne : hommel?, dravvel?, navvel? og naghel*, og Bøi-
ningen viser dem som svage. Et større Antal kan synes apoko-
perede i Forhold til de Former, man kjender bedre; men dels
kan det være andre Afledninger, dels rene Feiltagelser, som man
har antaget sig, opstaaede af halvforglemte Ord eller Ord, hvis
Entalsform man sjelden bruger.

Hunkjønsordene apokoperes ogsaa yderst sjelden:
hömmel?, nøvvel* (Ny gla) Aasen), dppel?, spiljder, ølder (0: Ø d1a,
Aasen) er de eneste Eksempler, jeg kjender; de bøies svagt.

Svage Intetkjønsord. Denne Klasse Ord er vel be-
varet i Selbu, i Sammenligning med andre trondhjemske Bygde-
lag, (i Guldalen ved man sommesteds næsten intet Ord, der kan
bøies som saadant helt igjennem) — og de apo
kjivvel? bliver apokoperet.

ICA
N 5 å
FE

46
Trestavelsesordene afkuttes i Regelen ligesom søndenfjelds:
eeren;, teénest; dog f. Ex. vuåte.

Adjektiverneharsædvanlig Deklination i stærk Form i
Flertal som Attribut. Egentlig skulde Flertalsformerne jo ikke
komme ind under Apokopen, da Bøiningsendelsens Vokal ialfald i
Nom. ikke staar i Udlyden i Oldnorsk; men alligevel anvendes
ofte de forkortede Former i alle Kjøn, især prædikativt. I den
svage (bestemte) Form er den forkortede Form Regel og Endelse
(e) Undtagelsen. Dog er Anvendelsen af denne svage Form meget
indskrænket ved den substantiviske svage Form. med
efterhængt Artikel og svage Substantivers Bøining. Komparativ
paa a ri har ar, (kallar), Komparativ paa — ri har — ør (y/nger,
viljlør) mest med Fnstavelsestonelag; de, hvis Stamme ender paa —
Vokal eller faar — re; ogsaa disse har mest Enstavelsestone
(ståå're, beére).

Paa samme Trin som de sidst nævnte staar en Del af Tal-
ligedan til og med Lilleelvedalen.

Adverbier paa i og a har sædvanlig e; saaledes ?ile, ine,
uute, hemme, bærre, åfte, lænjje; dog filjl, jænjn, itt; dog siger
man ,itte dee?* og har rimeligvis oftere itfje først i Sætningen.
Den kortere Form af ,ikke* gaar omtrent saa langt syd, som
Hedemarkens Amt rækker, under visse Forhold, naar Ordet staar
sidst i Sætningen.

Tydalen.

Langt flere Verber har sædvanlig e i Infimitiv; de fleste
Verber vil man faa materialiter opnævnt med e, mindst de, der
bøies som spyrja, og af dem nævnes mange helst forkortede
ogsaa i Østerdalen. Man siger saaledes helst: sææl*, sæ, sjööl?,
sjeel?*, venn, kræev, sømm, (men tæmmje eller temme) —
og ved Siden deraf: brinjne, bitte eller binjme, haljle, fæljle,
søøkje, yyl*e, sjønne, kaljle, passe. Præterita paa —te og — de sy-
nes at have e bevaret næsten bestandig: tykte, bøt;te, hadd eller
hadde, krævde. Adjektiver forekommer jævnlig med e baade i
Plur. stærkt (ogsaa som Prædikatsord) og som svage. Kom-

El
parativerne y'nger, tynger, øøver er eneherskende her, lige-
som ogsaa i de øvre Dele af Østerdalen. Af Adverbierne er her

jænjne tostavelses, og itjte forekommer jævnlig ved Siden af tjt
og int.

Holtaalen.

Verber i Inf. og Præt. paa — te og — de bliver saa godt som al-
drig opnævnt i forkortet Form, uden i saadanne Tilfælde, hvor det
ogsaa kunde hænde i den øvre Del af Østerdalen; jeg har saa-
ledes: beje, fløt;te, kl2øvje, men spæær og sømm ; fremdeles brinjne,
binde, lååte, jil2pe, tyk;kje, kaljle, trøske, blistre; i Præt.: spord*e,
tykte, krævde. Dog forkorter man ved flere Ord i Hovedsognet
end i Aalen. Men endnu i Singsaas er det tyk;kje, faljde, sænjde,
— men Fortidsformerne paa — te og — de er forkortede der. Det
synes, som om Apokoperingen er i Fremrykning, thi følgende
Ord angives som opbevarede i Singsaas siden den Tid, da Præt.
havde sit e: hæn; siiver å jee gaå as teé å røørt!e, røørt'e opp
ahljt me hadide; sv» s?lod de i å rængte, bære så de sæyte. Nu for
Tiden vilde alle Præteriter i dette Eksempel gives afkuttede.

Svage Substantiver beholder — e; deraf kommer det ogsaa,
at Substantiver som 1669, mådå, skåd”> saa stadig opgives paa den
Maade. Adjektiver i Plur. og i svag Form har sædvanlig e
Kompar. paa — ri og Talordene ligesom de foregaaende. itjt
findes oftere end itjte i Singsaas, ikke saa længere oppe; jænjne
og jææne, lænjje.

Støren.

Annexet Budalen stemmer endnu fordetmeste med Singsaas : Præt.
paa — de og — te apokoperet, Inf. kun undertiden, svage Sub-
stantiver ikke; Adj. i Plur. vaklende, apokoperes især som Præ-
dikatsord. Men i Hovedsognet og i AÅnnexet Soknedalen kan
alt apokoperes: -Verber i Inf., svage Subst., Adj. i Plur., svage
Adj. og Adverbier. Subst. og Adj. i Plur. som Attribut bruges vist-
nok oftest med 2, men med Enstavelsestone; man har saaledes
valgfrit: oks og ölsa, må" åt og måå'ta, børs! og bv'rsl2; øø'la, støk;k;.
Ogsaa Adj. i svag Form kan bruges saa: heéle vuku. Adver-

48

bierne er sædvanli forkortede: enn tikk tut læ "eng Å tt her
2 2 2 ; J
eneste Form; hé'em, 1 Soknedalen hem.

Melhus.

Infinitiver og svage Hunkjønsord altid apokoperede; Han-
kjønsordene derimod ikke: Mhæs;sj, selj og had;d, spø'ol?, men
grånjme, båkke. Intetkjønsordene apokoperes, men er som oftest
bleven Hunkjønsord; der er dog nogle Ntr. som styttltj. Plur.
paa e af Adj. findes. Advb. som jæ”æn, åft, héem, le” æng,
ut, Vin.

Bøiningen.

Naar jeg nu skal fremstille Bøiningen, saa indskrænker jeg
dette til den regelmæssige Bøining, hvor ikke alene Sam-
menhængen mellem forskjellige Former af ét Ord føles for-
medelst Analogi i Sproget, men ogsaa denne Analogi er gjen-
nemført paa samme Maade ved et større Antal Ord. Hvorledes
Forbindelsen sker mellem Ordstammen og Suffikset hører altsaa
ind under Rammen, men at nævne alle Arter af Tilfælde ansees
ufornødent. Selbu's Former lægges her som tidligere til Grund,
og i det hele hvert Distrikt til Grund for det følgende, saaledes
at de Regler, hvorom intet nævnes, er Ting,
ensartede paa begge Steder, hvad selve Bøiningen angaar. Ån-
ordningen sker efter Forholdene i Oldnorsk, i de fleste Tilfælde
særlig efter Ordenen i Wimmers ,,Oldnordisk Formlære*. Det er
kun blandt de svage Verber, at saadan Inddeling ikke falder
sammen med den, som Dialekterne selv giver Grund til, og ogsaa
der vilde enhver anden Inddeling blive næsten ligesaa haltende.

som jeg holder for

A. Selbu.

Substantiverne.
Hankjønsord. a. Sterkt bøiede.

l. Stammer paa åa. Plur. ubestemt har Endelsen a.
Bestemt Nom. Sing. n; Dat. a med y Mouillering'* af foregaaende
k eller g. Bestemt Nom. Plur. — ænjn (meget nær — enn), Dat.
— dm. Nom. Sing.s efterhængte n føies umiddelbart til vokalisk

49

Udlyd; Vokalen faar da under langsom og omhyggelig Udtale delt
Aksent (såå, så”ån); paa samme Maade føies dettilr og 77, men
antager da henholdsvis supradental og kakuminal Dannelsesmaade
(gaar, gå”arn!; heel? (Hæl)héöern?). Ofte falder kun Konsonan-
terne i den nye Stavelse, 1 disse ligesom i de følgende Tilfælde.
Efter s, t, d og mn danner Artikkelen egen Stavelse (vis'n, guitit'n,
reén'm); efter n;, lj, t og dj ligeledes, men n antager palatal
Dannelse: miimjn;nj, hön;njnj, stålljmj etc. Efter labiale og
gutturale Konsonanter indskydes der Hjælpevokal, nemlig i: n
bliver da selv palatal. Ex. knåppin;, låbbinj, domminj, stadvins
smadkin;, skooghin;j. Bømmingen bliver altsaa:

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Sing. dis Nom. 7is'n knakk knåkkin;
Dat. — iisa kndkskja
Plur. USA Nom. isen; knakka knakken;
Dat. —visåm knakkåm
2. Stammer paa i. Plur. ubestemt har Endelsen — 7, be-
stemt Nom. — 1njn, begge med Mouillering foran; ellers er alle
Endelser og Regler som ved a-Stammerne.
Ubestemt - Bestemt
Sing. —veegh Nom. — veéghin;

Dat. veéja
Plur. — veéji Nom. —veejin;
Dat. veeghåm
3. Stammer paa Konsonant. Sing. bøies som ved
a-Stammerne. Plur. ubestemt har ;-Omlyd ; Nom. bestemt med til-
føiet — n eller — 4njn; efter samme Regler som i Sing. : Dat. Plur.
har ,Gjenomlyd*.

Ubestemt Bestemt
Sing. monn Nom. månynn
Dat. må; na
Plr. menn Nom. mennn

Dat. mannånm
b. Svagt bøiede.
Bøiningsendelsen som ved a-Stammerne, dog altid — im; i
bestemt Nom. Sing.

50
1. Med kort Rodstavelse. Suffixets Vokal optages
af Stammens udlydende å i Sing., men staar fri i Plur.

U bestemt Bestemt
Sing. —hånå Nom. — hånån;
Dat. hånå

Plur. hånda Nom. hånd en;

Dat. hånd åm
2. Med lang Rodstavelse. Stammens udlydende
Vokal forsvinder i Endelsens Vokal.
Ubestemt Bestemt

Sing. —glugge Nom. —gPuggin;
Dat. —gl*ugga
Plur.gPugga Nom. —gluggæn;

Dat. —gluggåm

I ovenstaaende Ex. og flere af dem med gg kamn dette
mouilleres i Dat. Sing.; ved åå: hænder dette ikke. Andre har
Mouillering 1 alle Former.

HW. Hunkjønsord. a. Stærkt børede.

1. Stammer paa åa. Bøiningen som ubestemt og i be-
stemt Plur. ligedan som ved a-Stammer af Hankjøn. Nom. Sing.
bestemt har å med Mouillering, Dat. Sing. — n eller — 1m;, efter
samme Regler som i Nom. Hankjøn, kun at g og k foran —
in; mouilleres.

Ubestemt Bestemt
Sing. hjææring Nom. kjæærin; ja
Dat. — kjæærin; in;
Plur. hkjæeringa Nom. kjæærmgen;
Dat. kjeæeringåm

2. Stammer paa i. Bøining som a-Stammernes, und-
tagen i ubestemt Plur. og i Nom. Plur. bestemt, hvor ; indtræder
for å og æ og virker Mouillering.

U bestemt Bestemt

Smg: — saagh Nom. sadja
Dat. Sadjin;
Plur. — saaji Nom. — saagin;

Dat. saaghåm

51

3, Konsonantiske Stammer. Plur. dannes ved
;-Omlyd. Nom. Sing. bestemt har å med Moullering foran, Dat.
Sing. — n eller — in; med Mouillering, som a-Stammerne; Nom.
Plur. ligeledes, men sædvanlig uden Mouillering af g og k foran

— dm. Dat. Plur. har Gjenomlyd og — åm.

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt

Ning. tåå Nom. —tåd”a boolk boök;a
Dat. tå” ån boökjtn;
Plur. tee Nom. teen bøgk bøø' kin;
Dat. tåå" åm bookåm

b. Svagt bøiede.

Endelserne stemmer med Hensyn til Konsonanterne med de

stærke Hunkjønsord.

1. Med kort Rodstavelse. Plur. ingen Endelse, vex-

lende med 7.

Ubestemt
Sing. vuku Nom.
Dat.
Plur. — vwulu Nom.
(vukui)
Dat.
2. Med lang Rodstavelse.
Ubestemt
Sing. tonge Nom.
Dat.
Plur. tongå Nom.
Dat.
NI. Intetkjønsord.
Ubestemt Bestemt
Sing. —boor Nom. boöre
Dat. bodri
Plur. — boor Nom. boöra
Dat. boöråm

Bestemt
voko
VUkUn;
VUkuni
(vukuin;)
vukum
(vukuåm)
Plur. paa å.
Bestemt
tonga
tongæn,
tongæn;
tongån

a. Sterkt bøiede.

Ubestemt Bestemt
egg æ'jje
ei
egg ja

I e
æggam
4

5

db. Svagt børiede.

Ubestemt Bestemt
Sing. — ööghe Nom. — ööghe
Dat. ööghi
Plur. — ööghe Nom. — öögha

Dat. ööghåm

Adjektiverne.

a. Stærkt bøiede. Intetkjønsendelsen — t gjør som oftest
lang Rodvokal kort; dog holder den sig sædvanlig lang i Intetkjøn,
naar Stammen ender paa v, 1 r eller 7; Forholdet heri er som
oftest ligedan som paa Østlandet. Plur. kan være ubøiet, kfr.
foran Pag. 46.

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn
Sing. låågh låågh låkt
Plur. — lådghe låågha lååghe

Intetkjøns — t bliver i visse Tilfælde efter Dialektens Lydregler
palatalt (Dree, brett; rötjt); det paavirkes som Pag. 36 antydet
til supradental, kakuminal eller palatal Dannelse ved foregaaende
Konsonanter af tilsvarende Art.

Stærke Participier og Adjektiver af samme Slags Dannelse
har noget flere Former:

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn
Sing. —vak;in; vak;a vak;i
Plur. — vaktne vaktna vaktne

En stærk Adjektivbøiming med særskilte Dativformer fore-
kommer af Eiendomspronominerne:

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn
Sing. Nom. minjnj må mitt;
Dat. mitnåm MUNG mitt;
Plur. Nom. mine, mun, -— miine
Dat. mitnåm eller miine i alle Kjøn.
Tilsvarende: voorm! VOOr vortå.

b. Svagt bøiede. —Attributivt stillede har Adjektiverne
i den svage eller bestemte Form undertiden — e i alle Former,

58

sædvanlig staar de apokoperede, kfr. foran Pag. 46. Naar Sub-
stantivet er underforstaaet, bøies det svage Adjektiv som de svage
Substantiver; i Plur. er dog Endelserne ens for alle Kjøn:

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn
Sing. Nom. lååghin; låågha lååghe
Dat. låågha lådghæn; lååglui

Plur. Nom. låågheæn, i alle Kjøn
Dat. lååghåm, i alle Kjøn.
ce. Komparationen.

Posit. Kompar. Superl.
å. stoor ståd re ståist
lang læ'ngar længsit
b. ræd;d ræd;idar ræd;dast.
Verberne.

I Verbalbøiningen er Analogien løsere og Tilfældene mang-
foldigere end i Nominernes. Mine Paradigmer nærme sig derfor

noget til almindelige Exempler.

I. Sterke.
Iste Klasse.

Præs. Inf. Præs. Ind. Præter. Præt. partie.
brin;n bringn brann brun;nt
bit;t bitit batt bun;din;
dætt dætt datt dut;ti
sjiil2v s;åil?v skal?v skul?vi
stikk stikk stakk stikilejtn;
tygg tygg tågg tygjin

Pt. partie. med % i Rodstavelsen er uden Sammenligning
hyppigst, ogsaa hvor følgende Kons. er g eller k.
2den Klasse.

Inf. Præs. Præt. Pi Pårtie.
dråpå dreep draap dripin;
bårå beer baar brrin;
stål”å steel? staal” stil?in;
Jåå 76 gad Ji

En stor Del Verber, som i Oldnorsk hører til denne Klasse, er kom-
men hen i andre, især i den næste ; saaledes findes ogsaa droop i Præt.

54

3 Kl. Inf. Præs. Præt. Pt: Parhei
dråghå dreegh droogh drijin,
gålå jeel? gool? AG
svåidir svåår SVOOT SviWri
slåå slee sloo slit

4 Kl. but bitt beet; bitjin;
sugh sugh seegh sjå

5 KL Dbryyt bryyt brödt; bryt;
fryys fryys fröös fryst
SYyYy SYyY 800 sydi
Pyygl flyyghi Pöögh fPyjo

GOL dP46s bl*ees bl?ees bl*ååst
hall hæll hiljl hulli

Præs. paa — 7 har et ringe Antal af de Verber, som ud-
lyder med Rodvokalen, saaledes f. Ex. ser af såå, døør af dæy.

II. Svage.

1 Kl. Præteritums Endelse sædvanlig — t. Mouilleret g og k
hærdes foran det. Endelsen — d forekommer efter v, men
ogsaa der er — t det sædvanlige. Efter gh og efter Vokal er d
Endelsen; efter Vokal fordobles den, og Vokalen bliver kort; Pt.
Partic. hedder som Præt. Ind. Præs.-Endelsen e bortfalder efter
enkelt: Vokal, men ikke altid efter oldn. Diftong. Exempler:

Inf. Præs- Preæt. Præt. Partic.
jømm jømme jømt jømt
plc pl?æye pløghd pløøghd
99 ø9'€ ødd ødd
700 700 rodd rodd

Præs.-Endelse — r findes i et ringe Antal Ord, som udlyder
paa Vokal, og oftest ogsaa i disse valgfrit, f. Ex. i snøør, nåår. høør
og kjøør har i Præt. höör, kjöör. Pt. Partic, lægger dertil — i.

2 Kl. Endelsen — ja i Inf. er i denne Klasse sædvanlig
borte (kfr. Pag. 45) og dermed mangler det ene Mærke paa Bøi-
ningsklassen. I de fleste Ord har Præt. og Partic. antaget Præs.-
Stunmens Vokal, og dermed falder Klassen næsten sammen med

55

den foregaaende. Et stort Antal Ord har antaget — e i Præsens
og saaledes gaaet helt over til den. Typen for de fleste af disse
Verber bliver altsaa:

Inf. Præs. Præt. Pt. partie.

dööl? döol? döört> döört?.

Kun nogle faa Verber har beholdt sin gamle ,Gjenomlyd*
uden at danne nogen udbredt Analogi, f. Ex.:

spåår Spoor spoort!
legg laa lakt

Sdie Klasse er gaaet tilgrunde som Analogi; Bevarelse af
dens Bøiningsformer i Overensstemmelse med Dialekten findes
kun nogenlunde i

låvå hi levd levd.

Et Minde om denne Klasse er det vistnok, at et Antal Ver-
ber mangler Ligedannelse eller har den valgfri, saasom gaap eller
gåpå, spaar eller spårå, vaar.

4de Kl. a. Med kort Rodstavelse:

Inf. Præs. Præt. Pi. partie.
småka småkå småkå småkå
b. Med lang Rodstavelse:
kall -— kaljle kalla kaljla
kl2tivje kl-iivje klåvja klåvja

Imperativ af Ord med lang Rodstavelse og Ord af 4de
Klasse med kort Rodstavelse lyder som Infin., altsaa finjnj, bitt,
spiidir, kaljl, småkå, kl*ivje. Ved andre Ligedannelser hænder
det, at Infin. anvendes, f. Ex. jårå, og med foregaaende Nægtelse
endog å (2: at): itt å jårå de= gjør det ikke. Udbredelsen af
saadan Imper. op igjennem Dalene har jeg ikke Besked om,
men i Melhus synes den gjennemført. I Selbu er der ialfald
sædvanlig eget Imper. af Ligedannelser, hvilket oftest omtrent
svarer til Stammen, f. Ex. les af låst; men af bårå, f. Ex.
- bruges oftest baar i Imper. En stor Del af dem kan have egen
Imper. Plur. paa — a, men der er Frihed i Anvendelsen, og
Forbindelsen mellem Suffixet og Stammen er vaklende: medens
nemlig draagh har i Plur. draågha, saa har hang 1 Plur. håmn;je;
- Analogi fra saadanne Former som sidstnævnte har grebet om sig

56

til Verber, hvor intet n hører hjemme, f. Ex. taa, Plur. tanjja;
disse Imper. Plur. paa — mjja har oftest Nasalering af Endel-
sen: hanja.

Præs. Partic. dannes paa — enjn af Ord med lang Rodsta-
velse, paa — ånjn af dem med kort; sjeldnere anvendes Endel-
serne -— æres og ånjes: drekkæn;n og drekkænjes, åtån; og åtånjes.

Reflexivt dannede Former hari Inf. sædvanlig — as og
— ds men idetmindste af stærke Verber tillige kun — s: finjnjas
eller fin;s, bittas eller Ddiss, kriitivas, såiidl*as, spiitiras, læggas.

I Præs. mest — es, hvor den refleksive Form ikke har no-
gen særegen Betydning; saaledes biites i legemlig Forstand, men
biss. overført; krid"ves, sites, spitres; Præt. krålftes, spodriles,
kalljas.

B. Tydalen.
Substantiverne.

Medens i Selbu II og nn beholder sin K vantitet foran Artiklens
n i forskjellige Kasus, og n der danner en Bistavelse, saa forlænges
her Rodvokalen, og Stavelsedelingen falder inde i den: ståalm,
mea enn. NSaaledes er det ogsaa hele Guldalen igjennem. Mo-
uillering af k og g til Å og j i visse Former er i Tydalen usik-
ker; i somme Ord er den afgjort tilstede, i somme ukjendt, i de
fleste valgfri; nogle siger ,på veéghu*, andre ,på veéja*, ,taåke"
og taåkje. Den Hjælpevokal ;, som efter visse Konsonanter knytter
Artiklens n til Stammen, synes at anvendes i Tydalen som i
Selbu. Dog forekommer ogsaa høø' von, bøø'ghen. Da der ikke
er nogen Nasalvokaler, bliver der a for ag i somme Kasus, og
å for å.

Dette a, som ethvert å i Bøiningsendelsen her, er temmelig
høit, d. v. s. nærmer sig til å. I Dat. Plur. kan undertiden
høres åm; sædvanlig syntes jeg, at det var am, ligesom i Øster-
dalen, men jeg vil for Tydalen hellere sætte ö, som en Mel-
lemlyd. Den samme Tvivl gjælder ogsaa Holtaalens Præste-
gjæld; Folk i Bygderne her anser Vokalen for ,e* eller = ø i
ssødt*, ligesom de ogsaa ellers i Regelen er tilbøielige til at an-
tage Vokalen for 2, hvor jeg synes at høre kort ö. Stammer
paa ; synes at være ringere i Antal end i Selbu.

DTU

I. Hankjønsord. Nom. Plur. bestemt af a-Stammer og
svage Hankjønsord liar bredere Vokal end i Selbu, a eller å:
åå sanj.

I. Hunkjønsord. a-Stammer har bestemt Nom. Plur.
— an;. Svage Hunkjønsord med Ligedannelse hedder i Nom. Sing.
bestemt ligedan som ubestemt (høsu, lødu); de, der ikke har Lige-
dannelse, har anden Bøining end i Selbu :

Ubestemt — Bestemt

Sing. —vögge Nom. — vögga
Dat. vöggån;
Plur. —vöggå Nom. — vöggån;

Dat. vöggöm.
IN. Intetkjønsord. Dat. Sing. har Endelsen a.

U bestemt Bestemt
Sing. bool* Nom. —boöl*e
, Dat. bool*a
Plur. —bool? Nom. —bobl?a

Dat. boolöm.

Adjektiverne.

Bøiningen falder i alt væsentligt som i Selbu. Fiendoms-
promominerne våår og dåår faar ikke — n i Nom. Sing. Han-
kjøn; Dat. Sing. har Endelsen — e, og anvendes for alle Kjøn.
I Kompar. af Ord som stoor er Omlydsvok. en mere normal end
i Selbu.

Verberne.

I. Destærke frembyder forskjellige Afvigelser fra Sel-
bus, men Forskjellighederne er spredte undtagen i Pt. Partie.,
og deri fimdes en Mængde Sideformer.

1 Kl. har mest u, som Selbu: funjmi, men ogsaa fynjni.
De mest anvendte Participformer i 2, 3 og 4 Klasse har snarere
Vokalen e i Rodstavelsen end ; og i: beri, feri, beti. TI 5te
Klasse findes dels ö i Rodstavelsen (bröti, sköti), dels wu (lughis
fPughi. I 6te blest ved Siden af bl*ååsi.

I Partic. mouilleres g og k ofte, og dermed forandres ofte
ogsaa e til 7, u til 4: viji ved Siden af vegi, dryk;kji ved Siden
af drukki.

58

UO. Svage Verber. —Apokopering, er, som foran frem-
stillet, mindre hyppig baade i Infin. og Præt.; derfor ogsaa — je
oftere i Infin., især af dem, der bøies som elska. — de i Præt. er
noget hyppigere end i Selbu, især naar r og |? gaar foran; d
beholdes ogsaa i Partic.: fodl*, förd*de, förd*d. rd bliver da
oftest kakuminalt.

Imper. Plur. paa — a kan bruges, men maa ikke nødvendig
bruges ved Plur. Ex. taa, taaju. Præs. Partic. paa — an
og — ånj.

C.. Holtaalen:
Substantiverne.

I Sing. forsvinder i Aalen og Holtaalen Forskjellen paa
stærk og svag Bøining. Hvad man i Tydalen har som stærke
Endelser, bruges her ogsaa som svage i Sing. Hjælpevokalen
er 2. Dat. Plur har jeg noteret som — öm eller som — 9m,
hvilket kun afviger med Hensyn til Virksomhed af Læberne;
Indfødte tror snarere, det er ø som i søtt. Mouillering af g
og k bruges i de øvre Bygder ikke i Substantivbøiningen.

I. Hankjøn. Svage Hankjønsord med lang Rodstavelse
saavelsom alle stærke faar kun —n eller —9n i Nom. Sing. be-
stemt. Den under Tydalen omtalte Kvantitets- og Åksentomflytning
gjælder derfor her ogsaa svage Hankjønsord; af de stærke faar
man altsaa kvæ”ælin, må'an;, af svage grå'an;, skirurn?, ligesom
søndenfjelds, ja endog æ”æn;; skjønt det isrent Sprog udtales ænjde
i ubestemt Form. Ligedannede svage Hankjønsord faar m; i
Nom. Sing.; i Dat. Sing. synes der at forekomme baade stågå
som i Tydalen og stågom (öm? øm?); Plur. helst stågå og Dat.
stågom.

IL. Hunkjøn. I Aalen og Holtaalen har man ligesom i Ty-
dalen langt oftere a og am; i Plur. af Hunkjønsord end i Selbu;
ogsaa 1 Indset synes man at gjøre Overgangen fra Østerdalens
— er i Plur. gjennem overveiende Anvendelse af — a. I Dat. Fem.
Sing. anvendes Endelsen — n ved de svage som ved de stærke
og de samme Forhold opstaar saaledes her, som i Noöm. Sing. af
Hankjønsordene, f. Ex. ,t på'am*. Flertal har — å, bestemt

59

— ådnj, mens det mere blandede Sprog ved Eidet har — am;
som i vulgært throndhjemsk Bymaal.

Singsaas derimod skiller mellem stærke og svage Substantiver,
ligesom det ogsaa har fuldstændig Anvendelse af Flertalsdannelsen
paa — å. Nom. Sing. af svage Hankjønsord med lang Rodstavelse
har — mj, f. Ex. granjninj, men man har — ån; vexlende med —
en i svagt Dat. Hunkjøn. De ligedannede Hankjønsord har
Dat. Sing. paa — 2m. Hvor m skulde føies umiddelbart efter
njn og ljl, sker der Aksent- og Kvantitetsombytning som foran
Pag. 56, men efter l;] falder m selv bort. —Bestemt Form af
kvæljl! hedder derfor kvæ”ælj, Dat. Sing. af silt hedder stil.
Den bestemte Endelse i Flertal af dem, der har Plur. paa — 4,
er ænj, omtrent udtalt som i Selbu. Mouillering af % og k anvendes
ikke for Artiklens Skyld, men af g forekommer den i Bøiningen
alligevel ved Virkning af foregaaende Vokal; låågh (Fem.) har
f. Ex. i Plur. lææi eller læd"jor, boogh (Mask.) PL. bøøt.

Adjektiverne.

Egen Hunkjønsform i Flertal af det almindelige stærke Ad-
jektiv er mig ikke opgiven i Holtaalens Præstegjæld. Adj. paa
— mj kan baade have — inj og — å i Hunkjøn Ental. Deres
- Plur. er paa — me høiere oppe, men i Singsaas paa — en med
Tostavelsestonelag. Bestemt uden Substantiv bøies Adj. som de
svage Subst. : kviiten, Plur. kvittan; i Hankjøn i Aalen og Holt-
aalen, kviitin;, Plur. kviitæn; i Singsaas. Eiendomspronominerne
har Dat. Sing. minje i alle Kjøn.

Verhberne.

I. Stærke. De fleste Fortidspartic. i Iste Klasse har som før u:
bun;din;; funjnin;, druk;kji; men ogsaa drikki. Intin. af 2 0g 3 KI.
er omtalt under Ligedannelsen. Deres Præs. har sædv. e (feer,
lees), men foran I? i Singsaas ofte æ (stææl*, gæel?). I Pt. Par-
tie. endnu oftest e (eller 2); især foran r og I hyppig ø og 6;
undertiden, men sjelden kan 9 eller å findes ved andre Kon-
sonanter; & og k monuilleres sædvanlig, og da bliver ofte et e
i Rodstavelsen ligedannet med Endelsen ;. Man har saaledes i

60

Aalen: lit, bit, iki, lesi (lsi), drepi, beri, sjeri, grevi, kemin;
eller kømin;, søvi; i Holtaalen: el/*i eller öl%, føri, göl*i, grevi,
dregi, drepi, leki (2) svøri; i Singsaas: børi, itji, lest, sjeri, støl*i,
likje, vöghi eller veji, suvi, øl*i, gøl7, gneji, dreji, grevi. I 4de
Klasse bitji, s*Uti og lignende, i 5te brøti, skøti: i 6te blRåssi,
men laåti.

IL. Desvage Verbers Bøining er, naar man bortser
fra Åpokopen, den samme som i Selbu. Endelsen — de i Præt.
af 1 og 2 Kl. er kanske endnu noget hyppigere end i Tydalen.

Imper. Plur. paa — a findes: faar, Pl. faara.

EI Søren.
Substantiverne.
Dat. Plur.s Endelse er — öm, men i Annexet Horg —

om. Mouillering af g og kfinder ikke Sted. Hjælpevokal foran
n er ikke 4, men 9 (eller e?) som i Holtaalen. Som ellers i
Guldalen Kvant. og Aksentskifte ved n og I foran Artiklen:
så”ån, fæ”æljm (thi n falder dog ikke bort som i Singsaas).
I. Hankjønsord. a. Sterkt bøiede.
1. Stammer paa å.

Ubestemt Bestemt
Sing. åås Nom. åå'sn
Dat. åå sa
Plur. — ååsa Nom. —ååsan;

Dat. ååsöm
2. Stammer paai.

Ubestemt Bestemt
Sing. lætt Nom. lætt'n
Dat. lættta
Plur. —lætte Nom. — lættin;

Dat. lættöm
3 Konsonantstammer.

U bestemt Bestemt
Sing, foot Nom. —foöot'n
Dat. foöta
Plur. —føøt Nom. —føøtn

Dat. fobtöm

61
b. Svagt bøiede.
1. Med kort Rodstavelse.

Ubestemt Bestemt
Sing. —påså påsån;
påsåm
Plur. — påså påså an;
(eller — påså'a) påså'öm

2. Med lang Rodstavelse.

Ubestemt Bestemt

Sing. skivul> skuil*in;
(eller skuil*) skuul?am
Plur. — skuil*a skunl?an;
skuul*öm

Fra Apokoperingen i den ubestemte Form skriver det sig,
at f. Ex. bå'ttm her bøies svagt, fordi Stammens egen Form i
dette Ord paabød den Deling af Aksenten, som hører til ved
ubestemt Form af et svagt Substantiv med lang Rodstavelse.

I. Hunkjønsord. a. Sterkt bøiede.
l. Stammer paa å.

Ubestemt Bestemt
Sing. —kjærring Nom. — kjærringa
Dat. kjærringen
Plur. kjærringa Nom. — kjærringan;
Dat. —kjærrmgim
Der findes ogsaa Flertalsdannelse paa — ja: kl*pv,
Pl. klvvja, — jan, — jöm; klvvve bruges som Sideform
i Plur.
2. Stammer paai.
Ubestemt Bestemi
Sing. —bjøhrk Nom. —bjø'hrkå
- Dat. —bjøhrken
Plur. —bjøhrke Nom. —bjøhrkin;

Dat. — bjølrköm

62

3. Konsonantstammer.
Ubestemt Bestemt
Sing. —stång Nom. —stånga
Dat. stå/mgon
Plur. steng Nom. —ste'ngon
Dat. stångöm

- Svagt bøiede.
a. Med kort Rodstavelse.

Ubestemt Bestemt
Sing. — stuvu Nom. — stutu
Dat. Stuwun;

Plur. — stuwwu Nom. — stuvun;

Dat. stunvum
b. Med lang Rodstavelse.

U bestemt Bestemt

Sing. kåanjn Nom. — kanna
(eller kånina) Dat. kannon;
Plur. — kån;nö Nom. — kanmön;
Dat. kannom

I Horg skal 9 indtræde for Størens 6. Ligesom blandt Han-
kjønsordene af tilsvarende Bøining, saaledes er der ogsaa her
Ord, som for sine Aksentforholds Skyld har faaet svag Bøining,
— ja, Ordene for ,Søster* og ,Datter* har havt den Skjæbne
videre omkring, end Analogien hjemlede det, idetmindste over
hele den her omhandlede Dialektgruppe. I Støren følger de de
andre svage Hunkjønsord i Overgang til Enstavelsestonelag:
dv'ttar, sö'star, bestemt dvtra.

li. Intetkjønsord.
Bøiningen er nøiagtig som opført for Tydalen. De svage
Intetkjønsord er for en Del bleven svage Hunkjønsord, og de,
som er tilbage, laaner tildels Flertalsformer fra Hankjøn.

Adjektiverne.
Bøiningen som tidligere, men Åpokopering er almindeligere.
Stærkt Fem. Plur. paa — a (manga) bruges ved Siden af den
apokoperede Form. —Adj. og Partic. paa im; har i Fem. — å.

63

Ntr. e, Plur. apokoperet: vaksinj, vaksa, vakse; Plur. våks'n
(tildels å?). Fiendomspron. våår har i Soknedalen Nom. Sing.
Hankjøn vånjm; Dat. Sing. hedder i alle Kjøn minj, våår ete.
Svage Adj. findes som Attribut med e, men med Enstavelsestone.
Uden Substantiver bøies de som tilsvarende svage Subst.

Verhberne.

I. Stærke. Participiets Intetkjønsendelse er e, dog findes
nogle paa -— i. Meget overveiende i Rodstavelsen er her ö.
Som Ex. paa 1 kan her anføres finjn, fann, fönjminjn;
drikk, drakk, drökjkjim;; dætt, datt, dötte; tygg, tvgg, tVgge;
söng, sång, sånge. I 2? og 3 Klasse har Præsens en mno-
get bredere Vokal end i Selbu og Holtaalen: bæær, sjæær,
gææl*, kjemm, sææv. Den i Størstedelen af dette Præstegjæld
vidt drevne Svækkelse af & efter Vokal giver Bømmingen et tem-
melig broget Udseende: dråwå, dræi, droou (diftongisk), driji:
vånvå, væti, voou, vie. I de Klasse er i Pt. Partic. i her-
skende i begge Stavelser: 0iti, skrikji, drivi. I dte Klasse:
bryyt, bröot, brötinj; kryyp, krööp, kröpe; ryyk, röök, röke eller
Soknedalen rökje; lyy, Wu, lue.

IL. Svage. Expl. paa Præt. med — t i Endelsen har man i
sbrt!, (sørgede), sårt? eller såhlt, dööri*; di Suffixet har man i fød;d,
vödjd, levd, tagd eller tmed, pl*vgd eller plæyd, dvgd eller dvwd
(duede). Det sidste Ord overrasker ved den uventede Præsensform
dviør. Bortfalden er Endelsen i: spoor, tors), höör, kjöör, saa,
laa. I 4de Klasse er der den vigtige Afvigelse fra de fore-
gaaende Dialekter, at Præs. Ind. ved Verber med lang Rodsta-
velse har Endelsen — a. kl*pvj har saaledes kl*vvja baade i
Præs,, Præt. og Præt. Partic. Da dette ikke er Tilfældet i Mel-
hus, er det aabenbart, at den stærkt brugte Gjennemgangsvei til
Orklas Dalføre og endnu vestligere Egne har sat dette Mærke
paa Bygdens Sprog. Thi Støren stemmer i denne Henseende
med Rennebus Dialekt. |

Imper. kan have Plur: paa — å: gakk, Pl. gakka.

Pr. Partic. har Former paa — 17; og paa — mjdes.

64
F. Melhus.

Substantiverne.

Dat. Plur.s Endelse er — åm. — Mouillermg af k og g er
meget udbredt, men ikke til blot %; og j som paa de øvrige
Steder; der opgives ogsaa i somme Kasus Former uden Mouille-

ring, saa der er formodentlig nogen Vaklen.

I. Hankjønsord. a. Stærkt bøiede.

1. Stammer paa å.

Ubestemt Bestemt
Sing. —ståkk Nom. —stå'tjtkjemn
Dat. stå ttjkjer

Plur. —ståkka Nom. —ståkkan;

Dat. ståkkåm
2. Stammer paa j'har i Plur. e, bestemt Nom. Plur. —
in; og Mouillering foran: bætitjkje og bætitkjin;; vædidije; væje.
3. Konsonantstammer.
Ubestemt Bestemt
Sing. —boogh Nom. — boéjon
Dat. bobja
Plur. —bøg'ghør Nom. —bøøg'ghern!

bodghåm

b. Svagt bøiede.
1. Med kort Rodstavelse.

U bestemt Bestemt

Sing. —håghå Nom. — håghån;
Dat. håghåm eller — åa

Plur. håghå'a Nom. — håghå"an;

Dat. —håghååm
2. Medlang Rodstavelse.

Ubestemt. Bestemt

Sing. —tånge Nom. — tangin;
Dat. tanga

Plur. — tanga Nom. — tangan;

Dat. tangåm».

65

IL. Hunkjønsord. a. Stærkt bøiede.
1. Stammer paa å.

Ubestemt Bestemt
Sing. — hkjærring Nom. —kjærrinjna
| å Dat. kjærrinsnen
Plur. —kjærringa Nom. — kjærringan;
Dat. kjærringåm
2. Stammer paa if har i Plur. — e, bestemt — 2; med

Mouillering:: bjølrt;kje, bjølrt;kjin;, ellers som a-Stammerne.
9. Konsonantstammer.

Bestemt Ubestemt Bestemt Ubestemt
Sing. stång —Nom. stånjna tåå tåå”a
Dat. stå njmen- tå ”ån
Plur. steæ'nmjør Nom. ste njmnern! tær te”æn
Dat. stå'ngåm tåå"åm.

b. Svagt bøiede.
1. Med kort Rodstavelse.

Ubestemt Bestemt
Sing. SUT Nom. — smeru
Dat. SNUrUNg
Plur. SMUTU Å Nom. — snurw"an;
Dat. snur åm
2. Med lang Rodstavelse.
U bestemt Bestemt
Sing. o% Nom. oa
Dat. Un;
Plur. Hå" Nom. — iv ån;
Dat. 2 åm

III, Intetkjønsord,

Ubestemt Bestemt
Smmg. plagg Nom. —pl*ådidjje
Dat. pl-ådjd;je
Plur. plaga Nom. —pl?adjdjja

Dat. pl*åggåm
De svage Intetkjønsord er mest bleven Hunkjøn.

66

Adjektiverne.
Hunkjønsform i Plur. synes ukjendt; Plur. paa — e gives
endnu. Adj. paa — dn; er sjeldne, de har sædvanlig ligesom

stærke Pt. Partic. kun — e i alle Kjøn og Tal. bløyy'n;, gæel*in;
har ingen egen Hunkjønsform. Den substantiviske Bøining af svage
Adj. har i Hunkjøn Nom. Flertal paa — åmj som Substanti-
verne, men Intetkjøn paa — dam, laant fra Hankjøn. Fien-
domsprominerne i Dat. Sing. minj, våår ete.

Verberne.

I. Stærke. Pt. Partic. har sædvanlig Endelsen — ee.
g mouilleres til 7, gg til djdjj, k til tikj og kk til tlkj. I 1ste
Klasse mest 0 som Rodvokal i Partie.: fonjne, vohljte, men tygg,
tågg, tåd;djje; søng, sång, sånjme. I 2 og 3 Klasse Præs. paa æ
dræægh, fær; i Annexet Flaa og endel af Hovedbygden dræt; i Pt.
Partic. — e: drepe, bere, vere, ete, veve, veje, greve, fere. Præt. i
4de Klasse ee: beet, seegh, sveek; undertiden æi: stær, ræt, vræt.
Partic. i denne Klasse sædv. e: seje, steje, rede, tildels i: svit;kji,
skritikji. I Ste Præt. au :bou, brout, flau; i Partic. ø: bøde,
strøtikje, fløje. I 6te Kl. Præs. bl*æres, Partic. bl*eese, greete, leete.

IL. Svage. Præterita paa — t er fuldt saa overveiende over
dem paa — d som i Selbu. Tilsyneladende borte er Endelsen
— de i spo0l?, smool?, kjøul?, haul?, saa, haa, laa; Partie. smoor??,
hoaurt?. I 4de Klasse er Præs.endelsen — e, ikke — å som i
Støren.

Imper. Plur. paa — å synes ukjendt. Da Imper. som
oftest lignede Inf., antog man dette som Bydeform, ogsaa hvor
Inf., men ikke Verbalstammen, havde Ligedannelse; man siger
ikke alene låvå for ,lov*, men ogsaa for ,lev*; man har såvå»
dråghå o. 8. v. i Imper. Sing.

67

For at man lettere skal kunne identificere sig Exemplerne
tilføies her et Glossar over mindre let gjenkjendelige Ord, der

ikke er oversatte i Texten.

ååtå se åtå.

ååtvårå, v. advare.

ådå, v. vrimle, krybe.

åtå, v. æde, spise.

åvå, adv. ovenfor.

åvådåår, m. Nedbør.

daa, v- bade.

baaka, v. bage.

brå se bårå.

bvrs), by'rsle, f. Bøsse.

bdåkå, v. bage.

bårå, v. bære.

båtå, m. Bid, Mundfuld.

bå'ttn, m. Bund.

beenspöl”u, f. Benpibe.

beére, adj. komp. bedre.

beje, v. bede.

biji, V. pt. partic. bedet.

bl?aa, v. blade.

blåds, v. blæse.

blistre, v. fløite.

bl*yyin;, adj. undselig.

boogh, m. Bov.

boor, bool?, n. Bord.

boso, f. Leie af slet, især uor-
dentlig, Beskaffenhed.

brånå, m. Brand, Svie, Liden-
skab.

brustuuk, m. Vest.

bærre, bære, adv. 1. blot; 2. rent ud.

birfått, adj. barbenet.

bøhrk, f. Birk.

børå, se båra. |

bøø'glvn, best. nom. pl. m.
Bovene.

bøølkua, best. nom. s. f. Bjælde-
koen; bøølsö'ön, Bjeldesauen
og bøølsölamba (best. dat.
s. n.) dens Lam.

daarn?, best. nom. s. m. Dalen.

dal*a, m. Speciedaler.

dånå, v. drønne.

dravvel?, m. en vis Ret af kogt
Melk.

dråghå, v. drage.

m. Draabe.

drågå,

dråpå;,

dråpå, v. dræbe.

dråwå, se drågå.

drekkenin, drekkænjes, v. præs.
part. drikkelig.

dughur, dugul*, m. Formiddags-
eller Middagsmaaltid.

duugh, v. due.

duwur se dughur.
D0l?, v. dølge.
e, pron. jeg.
eerenj, (rettere ceræn;) n. Ærinde.
eeta, v. spise.
el*i, v. pt. partie. opfødt.
28, pron. pl. os.
ou, f. Øie.
falide, v. fastsy den ombøiede
Kant paa Tøi.
fårbå'nå, v. fortinne.
feelu, best. dat. s. n. Fjeldet.
feer, nm: (£?) Fjær.

filjl, adv. formodentlig, vel.

fl2ått'n, v. blive flad.
flughu, f. Flue.

fPyt;t, fløtite, v. flytte.
frama, adv. foran.
fröö'o, frö”ö, f. Skum.
fyry, præp. foran.
fæljle, v. falde.

føry, føri, førro, se fyry-

fööl*, v. følge.

gakk, v. imper. sing. g
gol*å, gål*å, v. gale.
gåmå, m. Fornøielse.
gåså; V. dampe.

gåvå, m. Gave.
gnåghå, v. gnave.
gråvå, v. grave.

gæeæl*in;, adj. gal, urigtig.

OA.

68

hönjn'n, best. nom. s. m. Hunden.
hoso, f. Strømpe.

hughu, hugu, n. Hoved.

huku, f. Hage.

humul?, m. rundagtig Sten.
husu, hösö, f. Strømpe.

hykjylj m. Haseled.

hæn;, pron. han.

hæs;sj V- hænge Hø til Tørring.
høvilj, m. Høvel.
høøvan, best. pl. f. Hovene.
höö, n. Hoved.

hæryk;jæmbe, f. Hødot.

iile, adv. ilde.

ine, adv. inde.

itjt, itjte, int, adv. ikke.

ivi, præp. over.

jbrå, V- gjøre.

hagul*u, hagöl*u, f. Havgule, en l åå, v. give.
tør Vestenvind om Sommeren. |jådår, m.1. vævet Kant paa Tøi.

haljle, haljl, holde.
hang, v. imper. s. hæng.

| 2. Udvækst, hvor der har væ-
ret skaaret i Træstammer.

hanjnsåmå, v. behandle, haand-|jårå, jår, v. gjøre.

tere.
håd, v. have.
håghå, m. Gjærde.
håmår, m. Hammer.
hånå, m. Hane.

hå"njda, best. nom. s. f. Armen.

håvålj, n. Væversylle.
hemmel, m. Himmel.
hou, n. Hoved.

jee, pron. jeg.

jenn, adv. gjerne.

jurugh, adj. som er tidlig oppe
om Morgenen.

jutul;, jutul?*, m. Tosse, kun som
Skjældsord.

jæ'nsvuku, f. St. Hanstid.

jen;n, jenne, jærene, adv.
gjerne.

hökkor, v. krympe sig, skjælve |jømm, v. gjemme.

af Kulde.

hommel*, m. Humle (Planten).

hommel*, £. Humlebi.

jørå se jårå.
kaaku, f. Kage.
kamve, v. 1. gjøre store Bevæ-

69

gelser med Armene lidt |låså, v. læse.

høit oppe; 2. stræve. låvå, v. 1. leve. 2. love.
kvnå, kånå, f. Kone. leki, v. pt. partie. lækket.
kåpår, n. Kobber. lie, v- ligge.
kårs!e, v. sætte Kors. lijji, V. pt. partic. ligget.
kåvå, se kaave. likji, se lekt.
kjutigh2, num. tyve. lidu, f. Lade.

k ævvel?*, n. rund Stok: 1. til|lughumt, adv. passende.
Bagning; 2. til at sætte 1|luku, f. Luge.
Munden paa Kid. lyy, v- lyve.
kjærålj kjærelj n. 1. Osteform.|lænjje, adv. længe.
2. To Bøtter Vand (den|lætt, m. Farve.
Mængde nemlig, der bæres |lø' å, m. Ljaa.
paa én Gang). lødu, 1669, 166 se ludu.
kl*ivje, kl?øvje, kl?nvj, v. lægge|måan;, best.nom.s. m. Manden.

Kløv paa. , manga, adj. f.plur. mange.

klåpvv, f. Kløv. ed mådå, m. Tømmergaffel
knakk, m. Skammel, Krak. (et Tømmermandsredskab).
knåå e; knådå, f. Portion af Deig. |måghå, m. Mave.

knådå, v. knade. måkå, m. Mage.
knöö 9, knö”ö se knåå'e. månå, v. bevæge sig fremad.
kommer, m. Rakle, Blomsterstand | måså, m. Mos.
paa visse Løvtrær. måwå se måghå.
krytjyr, krøtiyr, krøtyr, n. Hus-|myk;y, mytjkjy, adj. meget.
dyr, Fæ. møsu, f. Valle.
kreæv, kridv, v. kræve. naasaboro, f. Næsebor.
krøtu, f. Levninger, naar man |mnaghel?, m. Nagle.
har smeltet Talg. navvel?, m. Navle.
kumul? se kommer. nvvå, nåvå, m. Næve.
kupul?, m. rundagtig Sten. nåvår, m. Naver, Bor.
kømuir, se kömmer. ni, præp. ned i.
laakan;, laaken;, n. Lagen. nijje, num. ni.
laave, v. hænge ned. nykjyli nytkjyljy m. Nøgel.
låågh, f. liggende Træstamme. |møvvel*, f. Prop i Bunden af en
låågh, adj. lav. Baad.

lååte, v. give Lyd, lyde. pa "”omj, best. d

"0

paar, V. parre.

påså, m. Pose.

plåagg, n. Klædningsstykke.

punj, punjdi, præp. under.

ranjnsåkå, v. randsage.

rbvå, m. Strimmel, lidet Stykke.

råghå, m. Topmaal.

ristil; m. Kniv paa Plogen.

rikö, ruku, f. Skovl.

ræi, V. præt. ind, red.

rængte, v. præt. ind. regnede.

røørte, v. præt. ind. udrørte,
»vendte* Hø, der laatil Tørring

rötjt, adj. n. rødt.

saaghe, v. sage.

SDV, adv. saa.

svl?å se sål?å.

sDvå, V. Sove.

såå, m. en Sort større Vandkar.

ofso

så ”ån, best. nom. s. m. Sønnen.

sååvå, v. sove.

sål*å, m. Sæle.

såmår, m. Sommer.

såtå, m. fladt eller bart Sted imel-
lem Ujævnheder.

selj, f. Silje.

$9, adv. saa.

sikt, sikjkje, V- sidde.

sugh, v. sive.

sjepp?l?, v. bringe i Ulave.

sjur, f. Sigd.

sjææl*, v. skille.

sjømt, lade noget sees glimtvis.

Sjørå, V. skjære.

sjö' gle, num. syv.

$jöÖP7, v. skylle.

skukul*, m. Skaglestang.

skule, skivul?, m. Skolelærer.

s*ln”p, m. Slæde.

såå, slåd, v. slaaz; s*00 i, be-
gyndte.

slåå'e, sMå'å, m. Slæde.

slughu, f. Pleiel.

småkå, v. smage.

smord”e, v. præt. ind. smurte.

snåpå, m. Snip.

snuru, snøru, f. Snare.

SnØØr, V. præs. Ind. sner.

spynå se spånå.

SpPrja, V- Spørge.

spånå, m. 1. Sugevorte hos Dyr.
2. Spind.

spijilj, m. Speil.

spiljder, f. flad Stikke af Træ.

spö'ol?, spoor, v. præt. ind.
spurgte.

spudu, f. Brødstikke.

spådr, spærr, V- spørge.

spæær, V. pr. ind. spørger.

stakalj, m. Person af Hankjøn.

stakar, m. Stakkel.

staål*å se stål*å.

stågå, m. Stige.

stål*å, v. stjæle.

stång, f. Stang.

stikjiljj m. Benet i Smallæggen,
overført om lange, tynde
Gjenstande.

studu, f. Støtte.

stughu, stugu, f. Stue.

stughur, m. en egen Sort Van-

trivning af Grantræet.

stupul?, m. Klokkehus paa Kirke;
overført: stiv, legemlig klod-
set Person.

stunwu se stughu.

styk;kje, stykikiy, støk;kj, stytitki,
n. Stykke.

stæi, v. præt. ind. steg.

stiidi're, adj. komp. større.

støø'e, stø”ø, f. Støtte.

stööre, v. være klodset.

sumul?, f. Hunren.

svåå”2, svådå, m. hudløst Sted.

svul*u, f. Svale.

svåtir, V. sværge.

svöl2u se svul*u.

sYyY, V- syde.

sæ, V- Sige.

sæel?, v. sælge.

siidirt?, såhlt, v. præt. ind. solgte.

sømm, V. svømme.

sØnNg, söng, V- synge.

sønn, f. Sene.

SØTT, V. surre.

sönö, f. Sene.

sæyte, v. præt. ind. suste.

sæÆv, V. præs. ind. sover.

tagd, tawd, v. præt. ind. tiede.

tåå, v. tage.

tåmåsfinger, n. Tommelfinger.

tånår se tonor.

teénest, f. Tjeneste.

tu, V. tie.

tijje, num. ti:

tistil, m. Tidsel.

tomor, m. haard Ved af krum-
voksen Gran:

Uu

too, v. præt. ind. tog.

tors?, v. præt. ind. turde.

trålilröö'd se træltlrudu.

tréag, num. tre.

træljlrudu, f. en vis Sygdom,
især hos Heste.

trøske, v. tærske.

tröö'o, f. Trædebræt.

tvørul;, tyrylj m. Kjernestang.
tyk;kje, V. synes.

temmje, temme, v. tæmme.
tødør, tø ør, m. Tiur.

tørili, tørul; se tvørul;.

tool, v. taale.

udu, f. Hvirvel i Vand.

vaar, V. vare.

vaaru, f. Vare.
vak;inj, adj. vaagen.
vaksinj, adj. voksen.
vDDr se vårå.

våå, vådå, v. vade.

vå'mba, best. nom. s. f. Vommen.
vårå, vår, v. være.

våtå, m. Varde.

våwå, V. veie.

veegh, m. Vei.

viiåte, f. Vidde, stor Strækning.
vilja, m. Vilje.

vikö se vuku.

viljlør, adj. komp. bedre.
vohlte, Vv. pt. part. væltet.

vræi, V. præt. ind. vred.

vukt, vyyku, f. Uge.

væd;dije, m. pl. ubest. Vægge.
væje, m. pl. ubest. Veie.

vænn, V. vænne.
vørd. V. være.

vöd;d, v. præt. ind. vadede.

vögge, f. Vugge.
völ2möl?, n. Vadmel.
yyl?e, v. hyle.
ælide, v. ilde.
ænjde, m. Ende.
ærta, v. spise.
dippel*, f. Æble.

r
—

1

ølder, f. Firben, Øgle.
ølløv, num. elleve.

øvi, præp. over.

øvjn, f. Evje.

øø, V. ødsle.

19919 se ølder.

öl%, v. præt. part. opført.
öl*völ?*, f. Alvor.

009, f. Hvirvel i Vand.
ööghe, n. Øie.

Rettelser.

kj, allesteds hvor det forekommer, læs kj
TE

Side 39 Linie 5 f. 0. Dette — *léa læs Dette *l éa
839, 12409 aagfvard. - ååtvårå,

— 49 , Tf. o. (støtte) - (Støtte)

Ag TE gma -- gåmå

— 42 , 10.0. Hankjønsordene- Hunkjønsordene

— 43 » 41f. n. jukul? - jutul?

DP 7Tf.n. (Nygla) Aasen) læs (Nygla, Aasen)
— 46 » 6 f. n. temme - tenme

MN lf.o. læeæng - le” eng

— DL , 154. n. (vukui) (vukuin;) - Vukwi) (vukvin;)
ub 0 180000. Kboolom - bool*öm.

I
Do

Et lidet Myntfund fra Gaarden Sand i Værdalen.
(Ved M. Chr. Carstens).

Paa Gaarden Sand i Værdalen, Nordre-Throndhjems Amt,
blev Vaaren 1882 ved Opbrydning af Agerland fundet i Jorden
22 Sølvmynter fra Middelalderen, nl. 6 angelsachsiske, 1 irsk,
14 tydske Mynter samt en overbrukket kufisk Mynt. Paa samme
Sted var tidligere fundet 6, som Finderen imidlertid ikke havde
opbevaret. Fundet er indløst af det kgl. norske Videnskabs
Selskab og indlemmet i dettes Myntsamling. Ifølge de af Hr.
Adjunkt Rygh velvilligen meddelte Oplysninger om Findestedet,
er Gaarden Sand beliggende i Lien paa den nordre Side af Da-
len, nordenfor Myrene, omtrent 4 Km. fra Stiklestad, og en Smule
længere fra den inderste Bugt af Fjorden. Fundet gjordes paa
en Husmandsplads sydvestligst paa Gaarden, strax ovenfor Gaar-
den Landstad, paa en liden Ager, der ligger i en middels stærk
Skraaning mellem nogle lave Fjeldknauser. Mynterne fandtes i
i Plogdybde, de fleste nogenlunde samlet i den nedre Del af
Ageren, en enkelt for sig selv adskilligt længere oppe. Det er
saaledes muligt, at de i Tidens Løb kan være bragt fra hver-
andre ved Jordarbeide, idet man tidligere ikke har været op-
mærksom paa dem. Da der heller ikke sidste Vaar, da de ind-
sendte Stykker bleve opsamlede, blev eftersøgt med særdeles
Omhu, antager Hr. Rygh, at der muligens senere kan findes flere
Mynter paa samme Sted.

De 6 angelsachsiske Mynter tilhøre alle Kong Æthelred II
(978—1016); den irske den norske Konge i Dublin, Sihtric eller
Sigtryg (989—1029); — af de tydske Mynter lade kun 8 sig med
nogen Sikkerhed bestemme, ligesom ogsaa den kufiske Mynts
Prægningstid 'er tvivlsom. Imidlertid tør det vel ansees som
sikkert, at ingen af disse Mynter er yngre end Aar 1030; de
ere saaledes maaske nedlagte i Jorden henved ME af det

74
ilte Aarhundrede. Paa nogle mindre Beskadigelser nær, er den
irske og de angelsachsiske meget tydelige og velkonserverede,
medens derimod de tydske Mynter med Undtagelse af2 ere meget |
slidte, — hvad ogsaa gjælder om den kufiske Mynt. —
De Værker, der har været benyttet ved Bestemmelsen af

Mynterne ere, foruden ,,Groschen Cabinet* og Prof. Holmboe om

Egersundsfundet, Hildebrand, ,Anglosachsiska Mynt* osv., 2det
Oplag, Stockholm 1881, og Dannenberg: ,Die deutschen Miinzen
der såchsischen und frinkischen Kaiserzeit, Berlin 1876. Forkla-
ringen af den kufiske Mynt skyldes Hr. Professor I. P. Broch,
ligesom Bestyreren af Universitetets Myntsamling, Hr. Dr. Ste-
nersen velvillig har ydet Bistand ved Bedømmelsen af de tydske

Mynter. —
Angelsachsiske.

1. Adv. fÆD ... ÆD REX ANGLO4. I en Cirkel Kongens
Brystbillede til Venstre, med bart, glat Haar, Scepter med
3 Kugler paa Toppen.

Rev. FEADFOL . .. 70 CÆNT. Dobbelt Kors i en Cirkel,
i Korsets Vinkler CRVX.

Hildebrand, Typ. C, No. 147. Af Myntens ene Kant er
et lidet Stykke afbrukket.

2. Adv. rÆDELRÆD REX ANGLO2. Som No. 1.

Rev. FÆLFGAR [1 7 O LVND. Som No. 1.
Hildebr. Typ. C, No. 2088.

3. Adv. fÆDEL . . D REX ANGLO4
Rev. SNVETINC M7 O LV .D (| forøvrigt som No. 1.
Hildebr. Typ. OC, No. 2920. Mynten har et Huli den ene Kant.

4. Adv. rÆDELRÆD REX ANGL. Kongens Brystbillede til
Venstre med opstaaende Haar.

Rev. FF VLFFINE M:OLVND. Stort dobbelt Kors med 3
Halvmaaner paa Enden af hver Korsarm ved Myntens Kant.
Hildebr. Typ. D, No. 3007.

b. Adv. rÆDELRÆD REX AN .... 3
Kor NORD | forsvig
Hildebr. Typ. D, No. 3140—41. Omtrent 1/4 Del af Myn- —
ten mangler.

«1

10.

jg hå

75

å Adv. som No. 2.

Rev. fÆLFXTAN M — O TOTA. Forøvrigt som No. 1.
Hildebr: Typ. OC, No. 3832. Et Hul er boret i Myntens
ene Yderkant.

5 dd
Adv. FXNIHTREC REYDYFLNI k
Rev. SFÆREMIN MO DYFLI GE SD
Hildebr. No. 25, men K. Æthelreds Typ. D. Adversens
Indskrift er efter Hildebr. b, 24.

Fyrdske:
Adv. BERNHARDV . . VXI. Kronet Hoved til Venstre
Rev. NNOMINE DNI AME. . Et lidet Kors i indre Feldt.

Mynten tilhører Hertug Bernhard I af Sachsen, 973—1011,
Dannenberg Pag. 229, Tab. XXV, 585, — Groschen-Cabinet
XII, Tab. I, 2 & 3. Indskriften paa Adversen afviger fra
begge ved den efter DVX tilføiede Streg, — fra det hos
Dannenberg opførte Exemplar ved E istedetfor I i NNMINE.
Mynten er noget slidt paa den ene Kant, hvorved 2 Bog-
staver paa Ådversen og 1 paa Reversen ere blevne utydelige.
Adv. HENDICVA2DVX. Kors, i hvis Vinkler Kugle, Ring,
Kugle, Trekant.

Rev. mATIACIANOJU. Kirkebygning, hvorpaa ONU.

Af Hertug Henrik IV af Baiern, 995—1002, Dannenberg
Pag. 399. Reversen er ifølge Dr. Stenersen identisk med
Cappe Tab. V, 58, der er lig Dannenberg No. 1071, ligesom
flere meget nærstaaende Adverser findes hos Cappe og i
Thomsens Katalog No. 4721—43. Reverslegenden, læst re-
trograd, synes at indeholde REGINA CIVITAS (Regensburg),
i forvansket Form. Mynten er vel konservere.

Adv. VVIGMAN:COM. Kors med en Kugle i hver Vinkel.
Rev. I 2 Linier: ERBERI-DORTIUIL.
Mynten henføres af Dannenberg Pag. 471, Tab. LV, 1229

til Grev Wigman III af Nedre-Sachsen, 967—1016, efr.

Holmboe, Egersundsfundet, Tab. III, 64.
Adv. Kirkeportal.

Rev. Et lidet Kors.
Bg

76

Af Overskrifterne kan kun enkelte Bogstaver, paa Adver-
sen et D og et liggende G, paa Reversen et D og N, for-
uden endel Streger, skjelnes med Tydelighed. Mynten, der
er meget slidt, er Efterligning af en Magdeburgermynt af
samme Slags, som de, der beskrives hos Dannenberg Pag. 492,
Tab. LIX, 1330, og Holmboe, Egersundsfundet Tab. VII, 68.
De angives af Dannenberg at være præget omtr. 1000—1010.

12—13. Adversen paa begge Mynter viser en Figur, der af

Dannenberg Pag. 486, Tab. LVIIIL, 1809, antages for en lang-
strakt Kirkegavl, baaret af 4 Søiler, Reversen et Kors med en
Kugle i hver Vinkel. Omskriften er ulæselig. Begge Exempla-
rer ere meget tynde og slidte, den ene Kant lidt afbrukket.
Formodes af D. at være præget kort før 1000 i Norden.

14—21. Samtlige disse Mynter ere meget slidte, kun enkelte

22.

Bogstaver i Omskrifterne tydelige. No. 14—17, af hvilke
2 dog kun bestaar af Brudstykker, kan dog med Sikkerhed
henføres til de hos Dannenberg Pag. 455, Tab. LIL, 1167
beskrevne » Adelheidsmynter*, hvis Prægningstid er angivet
til 991—95 (Otto IIT & Adelheid). — No. 18—20 vise paa
den ene Side et Kors med Kugle i hver Vinkel, paa den
anden en Kirkebygning. OQmskriften er ulæselig; paa
Adversen af No. 18 staar maaske OTTO; paa Adversen af
No. 19 staar NO. No. 21 antager Dr. Stenersen at være en
upræget Blanket. |
Kufisk.

En halv Dirhem, meget slidt, saa at Indskriften er næsten
ulæselig. Hr. Prof. I. P. Broch, der har undersøgt Mynten,
erklærer det for vanskeligt at bestemme, om den er abba-
sidisk eller samanidisk, men tror, at den i første Fald maa
være slagen mellem 200—299 H. 9: 815—912 Chr,, i sidste
Fald mellem 280—299 H. 0: 893—912 Chr*).

*) Efterat Ovenstaaende allerede var trykt, indkom til Samlingen 6 andre

Mynter, fundne ihøst sammesteds, nl. 1 afbrukket kufisk, større, og bedre
konserveret, end den før fundne, 2 af Æthelred og 3 slidte tydske
Mynter, hvoraf ialfald 2 ,Adelheidsmynter*,

UT

Meddelelser

om oldsagsamlingens virksomhed i 1881.
(Af K. Rygh.)

I aarsberetning for 1881 fra foreningen til fortidsmindes-
merkers bevaring bliver der som sedvanlig offentliggjort en
udførlig redegjørelse for samlingens hele tilvækst i dette aar, for-
saavidt den bestaar af sager ældre end reformationen, med be-
skrivelse af de enkelte numere. Da jeg altsaa kan henvise til
denne detaillerede beretning, vil jeg i denne lille afhandling ind-
skrænke mig til at gjøre de dele af aarets tilvækst til gjenstand
for nærmere omtale, som enten i sig selv ere af sjeldnere og
merkeligere beskaffenhed eller dog kunne bidrage til at kaste et
fyldigere lys over de archæologiske forhold i det nordenfjeldske
Norge. Skjønt dette bliver trykt saa sent ude i aaret 1882, at
for en væsentlig del ogsaa resultaterne af dette aars virksomhed
foreligger, vil jeg dog her kun undtagelsesvis drage disse ind i
fremstillingen.

Blandt de indkomne stykker fra stenalderen danne de til
den saakaldte arktiske gruppe hørende former stadig en væ-
sentlig del, navnlig spidser og knive af skifer. I 1881 er erhvervet
6 spydspidser og pilespidser og 1 enegget kniv af skifer, alle fra
Fosens fogderi. Blandt spidserne fortjener at nævnes en af graa
skifer med agnorer fra Skjønhals paa vestsiden af Frøien.
I begyndelsen af 1882 er derhos indkommet en liden pilespids
af rødbrun skifer fra Dalø ved sydsiden af den samme ø. Disse
fund af stenaldersager fra en ø, som ligger saa langt ud mod
havet som Frøien, ere af ikke ringe interesse. Vistnok maa det
erindres, at om end Frøien ligger flere mile fra fastlandet, er den
havarm, som adskiller det fra Hitren, dog ikke mere end om-
trent 3 kilom, bred, og at søstrækningen mellem denne ø og

78

fastlandet igjen ikke er mere end omkring 4 kilom. Imidlertid
maa det dog ansees for sikkert, at naar det folk, der har brugt
skifervaabnene, hvilket efter den almindelige, utvivlsomt rigtige
antagelse er de nuværende Lappers forfædre, har boet paa Frøien,
kan det ikke have levet som nomader paa de nuværende Lap-
pers vis. Den omstændighed, at den overveiende mængde af de
hidtil fundne skifersager ere fundne paa kysten og paa øerne
udenfor, synes ogsaa at tale for, at kysten har været dette folks
bosted og ikke alene et maal for enkelte besøg af dem. Ogsaa
den anden stenaldersgruppe er repræsenteret i fund fra Frøien.
Baa Kløven paa østsiden af øen er fundet 2 økser af flint,
der bevares i samlingen.

Af de øvrige 5 spidser ere 2 af rødbrun skifer med agnorer
fundne paa Harsvik paa sydsiden af Stokøeni Bjørnør, paa to
forskjellige jordstykker, 1 paa Frengen i Stjørns sogn i Bjugn,
1i Bondviken i Lensvikens sogn i Stadsbygden paa omtrent
ganske samme sted, hvor tidligere en lignende spids blev funden, og
den 5te, der er odstykket af en større spydspids af rødbrun
skifer, blev funden ved en undersøgelse, som jeg foretog, af en
fjeldhule paa Baret i Ørlandets sørbygd. Den laa lige ved
fjeldvæggen ved den ene side af hulens indgang i nogle fods
dybde nede i jorden. Hvad undersøgelsen af selve hulen angaar,
maa jeg henvise til den udførligere redegjørelse derfor i forenm-
gens ,,Aarsberetning* for 1881. Den viste sig at have været
tilholdssted for mennesker i gammel tid. I bunden fandtes i et
lag af kuljord, 1/3 meter mægtigt, en mængde maaltidslevninger
af sedvanligt slags, dyreben og flere. arter af skjæl. Der frem-
kom imidlertid ikke noget, der giver et aldeles sikkert holde-
punkt for bestemmelsen af den tidsalder, i hvilken hulen har
været beboet. Af oldsager fandtes nemlig kun nogle til ganske
simple redskaber tildannede dyreben. Blandt disse ligne imid-
lertid nogle til prener tilspidsede splinter af marvben ganske
endel redskaber, som andetsteds, saaledes i hulefund i England
og Frankrige, ere fundne under omstændigheder, som bestemt
henføre dem til stenalderen, hvorfor der er overveiende rimelighed
for ogsaa at henføre levningerne i denne hule til den samme

79

tidsalder. Herfor taler ogsaa baade den omstændighed, at en
skiferspids blev funden lige ved hulensindgang, og at der nogle
100 alen længere nede, udenfor aabningen af den fjeldkløft,
som fører op til hulen, for nogle aar siden blev funden en spyd-
spids af skifer og nogle skridt derfra i 1881 en økse af skifer
af en type, der maa henføres til den arktiske gruppe (,Norske
oldsager* no. 14). Deter den første fuldstændige økse af denne
type, som vor samling har erhvervet, medens den tidligere kun
havde et egstykke af en lignende tra Kne i Stod.

Det merkeligste stykke af denne gruppe er dog den eneg-
gede kniv af rødbrun skifer fra Teksdal i Aafjorden, fra hvilken
gaard samlingen ogsaa tidligere har faaet en kniv af væsentlig
samme type. Den sidst indkomne er noget forskjellig fra den
almindelige form af skiferknive fra Fosen, idet bladets største
bredde falder længere ud mod spidsen end sedvanlig, ligesom
den er større end almindelig. Det eiendommeligste ved den er
imidlertid de indridsede figurer, hvoraf der forekommer 1 paa
den ene side af bladet og 2 paa den anden (se afb. i ,Aarsb.*
1881 fig. 3). Der kan ikke være synderlig tvivl om, at disse
figurer skulle forestille fiske, hvilket især falder i øinene ved den
enkelte figur paa den ene side. Fra henimod munden til lidt
bagenfor midten af legemet er fremstillet en rygrad paa en saa-
dan maade, at det kunde vække formoduing om, at mønsteret
er taget af en fossil fisk, der er kommen frem ved kløvning af
en sten eller lerbolle. De paa den øvre og nedre kant frem-
staaende streger skulle vistnok forestille svømmefinner, og det
samme er maaske ogsaa tilfældet med den firkantede figur ved
rygradens ende. Væsentlig af samme udseende er hovedfiguren
paa den anden side, medens den øverste figur er mindre fuld-
stændigt udført. Hvis denne forklaring er rigtig, har man i
disse figurer et maaske enestaaende eksempel paa forsøg paa
fremstilling af dyremotiver paa stenredskaber, medens man vistnok
kjender saadanne paa redskaber af ben og horn fra stenalderen.

Derimod forekommer nu og da ornamenter af geometrisk
art paa gjenstande af sten, især af skifer. I Tromsø museum

findes en enegget kniv fra Skaanland i Throndenes (afb. i , Aarsb.*

80
1879 fig. 60), der paa den ene side har rækker af korte skraa
linjer, der ere sammenstillede som zikzaklinjer*). Paa en meisel
af skifer i samme museum, fundet paa Lyngseidet, sees paa den
ene side indgravet en cirkel (Aarsb. 1880, 283). Paa en firear-
met klubbe af klebersten fra Sokndals prestegaard 1 Stavanger
amt i universitetets samling findes paa den ene side indridset et
netformet mønster (femkanter og sekskanter; afb. i Norske olds.
42 b. Et lignende netmønster, men meget regelmæssigere og
finere udført, paa en hammer af haard sten fra Wales, afb. hos
Evans, Stone implements pag. 202, hvor der ogsaa omtales en
hammer med det samme ornament fra det nordlige Skotland).
Det samme ornament som paa klubben fra Sokndal findes paa
en firearmet klubbe fra Stala paa Oroust i Gøteborgs museum,
-'som paa en anden side har flere rækker zikzaklinjer (Montelius,
Bohusl. Forns. pag. 8 og ,ȁAarsb.* 1875, 80). Zikzaklinjer fin-
der man ogsaa paa en svensk skiferspids, og paa den, merkeligt
nok, anbragt i den hulrand nærmest roden, der maa antages at
have været skjult af skaftet (Svensk Månadsbl. 1874 s. 164).
Som et slags simpelt ornament kunde man ogsaa være fristet til
i enkelte tilfælde at betragte de hak, som undertiden med en vis
symmetri findes anbragte tvert over ryggen paa endel skiferspidser.
Naar disse ere anbragte nær tangen og agnorerne, kunne de
vistnok ansees for at have været bestemte til at støtte skjeftningen.
Man maa nemlig vistnok gaa ud fra, at agnorerne paa disse
spidser ingenlunde have havt den samme bestemmelse som f. ex.
agnorerne paa spydspidser fra æ.j., men at de kun have til
øiemed at danne fæste for de remmer eller sener, hvormed
skaftet har været bundet fast, og hindre, at skaftet gled frem
over spidsen, saaledes at altsaa agnorerne og det nederste stykke
af spidsens blad var dækket af ombindingen. Isaafald kunde
ogsaa disse hak i nogen grad tjene til støtte. Men dette kan
ikke være tilfældet, naar hakkene findes længere oppe paa spid-
sen eller endog henimod odden, saaledes som tilfældet er med

*) Hermed kan sammenlignes det zikzakornament med en noget forskjellig
sammenstilling der findes paa en liden skiferplade fra Portugal, afb.
i Mortillet, Musée préhistorique pl. LXII fig. 624.

81

den ene af to spidser, som i 1881 ere indkomne fra Harsvik
i Bjørnør. Denne har i den øvre del paa den ene side 12 hak
over ryggen med regelmæssige mellemrum. De ere øiensynlig
indskaarne i oldtiden. Paa den anden side findes løst indridset
nogle store ruder mellem ryggen og kanten, som ogsaa vistnok
ere gamle, men mulig kunne være fremkomne tilfældigt.

Af spydspidser og pilespidser af skifer havde samlingen ved
udgangen af 1881 et antal af 39 tilligemed 1 af kvarts. Deraf
ere 2 fra Hedemarkens amt og 9 fra Nordlands amt. Af de
øvrige 29, der ere fundne i søndre og nordre Throndhjems amter,
skrive 19 sig fra kystbygderne (Fosens fogderi og ytre Namda-
len), 10 fra de indre, i udstrækning meget større distrikter (Or-
kedalens, Guldalens, Strinde og Selbu, Stjør- og Værdalens og
Inderøens fogderier og indre Namdalen). Om man regner med
nogle faa, der findes i andre samlinger eller ere tabte, vil dette
forhold blive uforandret. Af eneggede knive af skifer havde
samlingen ved samme tidspunkt 12, hvoraf 2 ere fundne i Nord-
land, resten i de to throndhjemske amter og deraf 9 i kystbyg-
derne og kun 1 i de indre (i affaldsdyngen ved Stenkjær). Med-
tager man 3, som findes i andre samlinger, faar man 11 i kyst-
bygderne og 2 i de indre. Det har saaledes vist sig baade ved
spidserne og i endnu høiere grnd ved knivene, at de fortrinsvis
findes i kystbygderne.

Et ganske omvendt forhold finder sted med økserne af
sten med skafthul. Af de 35 exemplarer afsaadanne, som vor
samling eier fra de throndhjemske amter, ere 26 fundne 1 de
indre bygder og kun 9 i kystbygderne. Af dette slags økser
er der i 1881 indkommet 5. Blandt disse er en hel og en i
skafthullet afbrudt af den smukke type ,Norske Oldsager* 37,
hvoraf denne samling i det hele eier forholdsvis ualmindelig
mange exemplarer (7 ved udgangen af 1881). Den første af
dem er funden i en temmelig høitliggende sidebygd til Øvre
Stjørdalen, Skjelstadmarken, den anden, der er funden paa Løberg
i Horg sogn til Støren, udmerker sig baade ved sit fine arbeide
og og ved den sjelden smukke stenart, en gul- og grønspettet

82

mandelporphyr. Begge have den eiendommelighed, som er egen
for denne økseform, at eggen er tvert afskaaren.

Af store køller eller klubber af sten (skifer) havde sam-
lingen tidligere 2 exemplarer, en fra Halsen paa Gjetestranden
(Norske Oldsager 43) med eg eller neb kun paa den ene ende,
en anden fra Hovde i Verran med to nebber og skafthullet paa
midten. Fra Viken i den samme bygd Verran er nu indkommet
et tredie exemplar, som dog kun er halvt, idet det er afbrukket
i skafthullet. Det har uden tvivl ogsaa været dobbeltnebbet
ligesom det fra Hovde, men er smekrere og lettere end dette.
Saadanne klubber ere ikke saa sjelden fundne her i landet. Uni-
versitetets samling har saaledes en fra Rud i Spydeberg (afb. i
Aarsb. 1879 fig. 4) og en temmelig liden fra fjeldstrækningen
Holleia i Modum. I den lorangeske samling i Fredrikshald fin-
des et meget smukt exemplar fra Lørenskoven i Skedsmo, ikke
mindre end 40 cm. langt (afb. Aarsb. 1868 fig. 2). Af en
saadan klubbe maa ogsaa et brudstykke i Bergens museum være,
som er fundet paa Loen i Stryn (Aarsb. 1880, 239). En mere
kunstfærdig og sjelden form er den, hvor hjørnerne paa begge
sider af skafthullet, som ogsaa paa enkelte af de ovenfor nævnte
ere temmelig sterkt fremtrædende, ere udviklede i den grad, at
de kunne kaldes firearmede klubber som ,Norske Oldsager* 42
i universitetets saml., funden paa Sokndals prestegaard i Stav-
anger amt, og en ufuldstændig fra Sædsbøen i Stangvik i den
samme samling (Aarsb. 1879, 184).

Det vilde utvivlsomt være misvisende at kalde disse red-
skaber hakker. Deres runde tversnit og spidse ender gjør dem
ganske uskikkede til brug som jordhakker, hvortil en langt let-
tere tilvirket hakke af træ vilde have været mere brugbar, og
den temmelig løse stenart, hvoraf de i regelen ere dannede, gjør
det umuligt, at de kunne have været anvendte til arbeide 1 sten.
Derimod maa de ved sin spidse neb og sin tyngde have været
et virksomt vaaben.

Blandt de til stenalderen henhørende gjenstande af aarets
tilvækst skal jeg endnu særskilt fremhæve et par stykker. Fra
Syd-Skjør i Bjørnør er indkommet ét hængesmykke af skifer af

83
eiendommelig form (afbildet i yAarsb.* 1881, fig. 4). Det har

nedentil form af en spade, oventil har det en tverstang som en
ankerstok. At det maa henføres til stenalderen, kan ansees som
godtgjort ved, at hullet er anbragt paa samme maade som paa
det slags hængesmykker, der gaa under navn af ,,proberstene*,
idet det gaar ind gjennem den øvre endeflade og paa skraa ud
gjennem den ene side. Denne omstændighed taler ogsaa for at
henføre dette stykke til den almindelige skandinaviske stenal-
dersgruppe.

Det andet er en halvmaaneformet skraber eller sag af flint,
i omridsene omtrent lig , Norske Oldsager* 50, fra Botngaarden
i Bjugn, hvorfra tidligere en del skifersager ere indkomne. Det
er en i den sydligere del af den skandinaviske halvø hyppig
forekommende type. Dette stykke har imidlertid interesse ikke
alene som det nordligste kjendte exemplar, men ogsaa som det
eneste, der vides at være fundet nordenfor Dovre.

Fra broncealderen er i 1881 indkommet et nyt gravfund.
Paa Røkke i Skatvaals sogn i Stjørdalen kom man under vaar-
arbeidet ned paa en gravkiste paa et sted, hvor der tidligere
maa have staaet en haug, som imidlertid i tidens løb er bleven
udjevnet, idet der ved hver pløining er opbrudt og bortført sten.
Selve gravkisten var bygget paa almindelig maade af reiste heller
og bunden var belagt med mindre heller. I denne kiste laa
der efter finderens meddelelse to skeletter, det ene med hovedet
mod syd, det andet med hovedet mod nord. Af oldsager fand-
tes der bag hovedet af det ene skelet en stor lerurne, derhos en
ptutulus*, en større naal med spiral i den øvre ende (afbildet
yAarsb.* 1881 fig. 6), et stykke af et diadem og en spiralfin-
gerring af bronce. Af urnen er kun bevaret større stykker,
hvilket er saa meget mere beklageligt, som urner saa yderst
sjelden forekommer i norske broncealdersfund. Ogsaa af spiral-
ringen ere kun stykker bevarede. Diademet har været af den

84

samme hovedform som de hos Madsen, Broncealderen II pl. 81
afbildede. Lignende diademer synes det at være, som i 1881
ere fundne i gravkister paa Rege i Haaland (med 2 ,tutuli*, 2
haandledsringe, en lang spende og et dolkeblad) og paa Braud
i Klepp (med ,tutulus* og haandledsring), og som begge nu ere i
Stav. Mus. (, Aarsb.* 1881, 125 f.). Ellerser denne form neppe
funden i Norge. Fundet viser i. det hele en anden karakter end
gravfundene paa Todnes i Sparbuen. Naar spiralnaalen undtages,
er der i disse ingen oldsager fundne af de slags, som forekom i
gravkisten paa Røkke, medens flere af disse sidste former derimod
forekomme i jæderske fund. Denne gravhaug paa Røkke maa
foruden hovedgraven tillige have indeholdt en sidegrav. Thi for
nogle aar siden opdagedes en anden kiste, 4—5 m. fra den sidst
opdagede, ligeledes med levninger af skelet og med brudstykker
af en lang naal og en ring af bronce. Dette fund er ligeledes
opbevaret i vor samling. | ;

Af den til ældre jernalder hørende tilvækst kan først
fremhæves en række fundfra Alvstad i Skatvaals sogn i Stjør-
dalen, som ere fremkomme ved nogle af foreningen til fortids-
mindesmerkers bevaring foretagne gravninger. Skjønt nogle af
fundene først ere indkomne i 1882 viljeg dog her behandle dem
under et. De høre til den ældste klasse af gravfund, som hidtil
ere komne for dagen i det nordenfjeldske Norge. De gravhauger,
hvori saadanne fund hidtil ere gjorte, have været byggede helt
eller hovedsagelig af sten, men i størrelse ere de meget forskjel-
lige. Fiendommeligt for gravstedets indretning er, at der aldrig
findes regelmæssig byggede gravkister, men at benene, der altid
ere brændte, ere nedlagte mellem stenene, som dog undertiden
paa dette sted ere lagte noget mere i orden, saa at de danne en
tilnærmelse til et gravrum, undertiden med en fladere sten lagt
over til beskyttelse. De brændte ben have dels været nedlagte
løst mellem stenene, men oftere sees de at have været nedlagte

85

i tiner af træ, hvoraf dog infet andet er bevaret end stykker af
det kit af birketjære, hvormed sammenføiningerne have været
tættede. Selv om saadanne stykker mangle, kan det dog ofte af
benenes mere rensede og tørrere udseende skjønnes, at de have
været nedlagte i trækopper. Undertiden kan der findes exempel
paa begge nedlægningsmaader i samme haug. Saaledes forekom
der i en haug paa Oppem i Sparbuen (,Aarsb.* 1871) i midten
en samling brændte ben, nedlagte i trætine, og paa 3 andre ste-
der lignende samlinger, nedlagte løst mellem stenene. Herpaa
haves ogsaa exempler i nogle af haugerne paa Alvstad. Kun en
enkelt gang er i en begravelse, som maa regnes til denne klasse,
de brændte ben fundne blandede med kul (paa Hovstad i Spar-
buen, ,Aarsb.* 1872); ellers ere de altid mere eller mindre ren-
sede. De fund af dette slags, som hidtil vare fremkomne ved
planmæssige og sagkyndige undersøgelser, ere følgende: 2 paa
Oppem, 1 paa Tanem, 1 paa Stevra, 2 paa Vorem i Sparbuen
(Aarsb.* 1871), 2 paa Hovstad i Sparbuen (,Aarsb.* 1872), 1
paa Valseidet i Bjugn (,Aarsb.* 1872), I paa Grønesby paa In-
derøen (,Aarsb.* 1874), 1 paa Kvitvang i Sparbuen (, Aarsb.*
1880), ialt 11, hvortil nu kommer 7 paa Alvstad i Stjørdalen.
Herved maa dog merkes, at der er mange undersøgte hauger
baade i Indhered og Fosen, som efter sin indretning med sand-
synlighed kunne henføres til samme klasse, uden at det dog be-
stemt kan afgjøres, fordi de have manglet ethvert spor af old-
sager. Da de faa levninger af oldsager, som i regelen findes,
ere saa lidet iøinefaldende, ville de sjelden blive bemerkede,
naar hauger fra denne tidsalder blive udjevnede af jordbrugere,
og dette er utvivlsomt den væsentlige grund til, at saa forholds-
vis faa af dette slags fund kunne constateres. Et ved tilfældig grav-
ning gjort fund af dette slags er dog nylig indkommet til sam-
lingen fra Fossem i Skeid sogn i Sparbuen, hvilket ogsaa i den
henseende er af interesse, at det viser, at selv de største sten-
røser kunne indeholde begravelser fra denne tid. —Røsen paa
Fossem har nemlig hørt til de største i Indhered, idet den
har havt et tvermaal af omtrent 23 meter og en betydelig høide.
De oldsager, som findes ved saadanne begravelser, ere i de fleste

36

tilfælde kun smaa levninger af forskjellige redskaber af ben, der
have været lagte med paa baalet og efter branden ere blevne
opsamlede og nedlagte i haugen sammen med de brændte ben af
liget, hvorfra de kun ved nærmere undersøgelse kunne adskilles.
De redskaber, hvoraf der saaledes findes brudstykker, ere for-

nemmelig halvmaaneformede kamme, spillebrikker af den i æ.j.
almindelige lave kalotform, naale med rundt. eller tresidet tversnit
og terninger samt endelig et slagsredskaber, der ligne skaftet af
en ske. At disse stykker ikke kunne være levninger af ben-
skeer, maa ansees som sikkert, dels fordi der aldrig er fundet
levninger af blade af skeer, dels fordi de i den ene ende sees
at have været altfor smale dertil. Heller ikke kunne de have
været belæg paa lange kamme, der kunde have havt en form,
som de der kjendes fra yngre jernalder (jf. Svensk. Forns. 526),
paa samme maade, som de halvmaaneformede kammes overdel
ofte har bestaaet af 3 stykker, et midtstykke, hvorfra tinderne
udgaa, og en paanaglet plade paa hver side. Dette kan skjøn-
nes deraf, at der aldrig findes naglhul eller rust af nagler paa
saadanne stykker, saaledes som tilfældet ofte er med de brud-
stykker, der findes af de halvmaaneformede kammes sidebelæg,
og desuden ogsaa deraf, at iblandt de mange brudstykker af
dette slags, som nu haves, findes der ikke et eneste, der viser
indsmalning til begge retninger, saa at det kunde have været af
midtpartiet af en saadan kam, uagtet den bredeste og derfor
sterkeste del maatte ventes at forekomme oftest blandt brudstyk-
kerne. Alle de stykker, som haves, vise en jevn indsmalning til
den ene retning, og dertil kommer, at nogle i den bredeste ende
vise en oprindelig afslutning ved, at kanten er regelmæssig til-
skaaren og ornamenteret med et paa tvers gaaende baand af
linjer. Disse stykker ere kun 1—2 mm. tykke, indtil 2—5 cm.
brede i den bredeste ende, medens enkelte stykker kun ere 2—3
mm. brede i den smale ende; nogen oprindelig afslutning paa
denne har jeg ingensinde opdaget. De ere altid ornamenterede
paa den ene side, dels med linjer langs kanterne; undertiden i
forbindelse med rækker af buer, dels paa midtfladen med cirkler
og halveirkler om punkter. Sjeldnere ere de ornamenterede paa

ST

begge sider. Det synes mig, at den eneste rimelige forklaring
af disse redskaber er, at de have været naale enten til brug i
haaret eller i klæder. I den smale ende have de sandsynligvis
gaaet over til en mere rund form, og det er ikke umuligt, at de
stykker af runde naale, som oftere findes sammen med dem,
kunne høre til den spidse ende af det samme stykke. De kunne
sammenlignes med naale af ben fra middelalderen. I vor sam-
ling findes saaledes en, der er fundet i Throndhjem, som i den
øvre ende er flad og tiltagende i bredde indtil enden som bladet
af et pileskaft. Endnu mere lighed med disse formodede naale
har en pileformet bennaal, der er fundet under chorgulvet i Mære
kirke i Sparbuen, og som vil blive afbildet i Sdie bind af
Stephens, Old Northern Run. Monum.

Som en egen form af tresidede bennaale maa betragtes nogle
brudstykker fra en haug paa Alvstad, hvor alle tre sider ere hule,
saa at tversnittet danner en treoddet stjerne.

Andre oldsager end disse redskaber af ben og kitstykkerne
af trækar vare tidligere kun meget sparsomt fundne i disse be-
gravelser. I en af haugerne paa Oppem i Sparbuen fandtes et
brudstykke af en buget urne af ler, prydet med en rad dobbelt-
cirkler omkring bugen. I haugen paa Grønesby paa Inderøen fand-
tes en beltespende og et beltebeslag af bronce og nogle beslagstyk-
ker af jern, men alt aflidet charakteristiske former. Den gruppe
af hauger, som nu er undersøgt paa Alvstad i Stjørdalen, har i
den henseende givet meget gunstigere resultater. I en haug, hvori
de brændte ben havde været nedlagte i en trætine, af hvilken
som sedvanligt kun kitstykkerne vare bevarede, havde der i
eller ved siden af tinen tillige været nedsat en urne af brændt
ler af temmelig fin masse og sandsynligvis liden. —=Efterat træ-
tinen var raadnet op, er urnen imidlertid af stenlaget bleven
knust i saa smaa stykker, at dens form ikke kan bestemmes.
Den har paa halsen havt et baand af mange parallele furer. I
en anden haug fandtes foruden kitstykkerne og de brændte ben,
hvoriblandt en rund naal og stykker af flere tresidede naale, til-
lige en tveegget spydspids af jern af en fra de danske mosefund
kjendt form, der har været nedlagt ovenpaa eller i trætinen. TI

88

nærheden af benene fandtes en krumkniv af jern, hvortil var
fastrustet et stykke af en rund naal af jern. I dette fund er
især krumkniven af interesse. Dette slags knive forekommer
hyppigt i de bornholmske brandpletter og er nu og da fundet i
de ældste begravelser fra ældre jernalder i det sydlige Norge.
Fra det nordenfjeldske har hidtil intet exemplar været kjendt.
I en tredie haug fandtes sammen med de brændte ben, hvoriblandt
der var enkelte stykker af redskaber, en tveegget spydspids af
jern af omtrent samme form som den ovenfor nævnte og lev-
ninger af en skjoldbule, der var saa knust aftrykket af de'sam-
mengledne stene, at dens form ikke kan bestemmes, med nagler
med store runde hvælvede hoveder. Endnu vigtigere var fundet
i en fjerde, temmelig stor røs. Sammen med de brændte ben,
der havde været indesluttede i en trætine, og hvoriblandt der
var brudstykker af halvmaaneformede kamme og af en brikke,
fandtes nemlig her en vel bevaret ,hvælvet* spende af bronee,
et brudstykke af, som det synes, en anden spende af bronce og
en spidsjernkniv. Af disse hvælvede spender ere tidligere, saavidt
vides, kun 2 exemplarer fundne i Norge. Den ene, af bronee,
er funden paa Gudmundshagen i Gran prestegjeld (Univ. saml.
2629), afbildet i ,Norske Oldsager* nr. 234 og i Aarb. for Oldk.
1880 s. 125. Den anden, der er af jern, er funden i en røs
paa Nordre Fevang i Sandehered, under lignende fundforhold
som ved dette fund paa Alvstad, men sammen med et sæt af
vaaben af de i mosefundene almindelige former (Aarsb. 1874 s.
133); den er afbildet Aarsb. 1874 fig. 32 og Aarbøger 1880 s.
191. — Spenden fra Alvstad er dog i form noget forskjellig fra
begge disse, men ligner temmelig nøie Svensk. Forns. 317 (Antiqu.
Tidskr. för Sverige IV fig. 150); kun er naalspiralen paa vort
exemplar dækket af et hylster af bronceblik (ligesom paa den
bornholmske i Aarbøger 1872 fig. 10). Det omtalte brudstykke
synes at være af en liden spende med glat baandformet bøile og
et bredt men kort overstykke med en halvrund kam over bøilen
ved dens udgang fra overstykket (jf. Antiqu. Tidskr. för Sverige

89

IV fig. 151). — Paa Bornholm ere de ,hvælvede* spender oftere
fundne i de yngre brandpletter*).

I en femte haug fandtes i en samling brændte ben, der
havde været nedlagt i en trætine, et stykke jern, der ser ud til
at have været af bladet af en krumkniv.

Disse fund af oldsager godtgjør rigtigheden af den antagelse,
at denne klasse hauger med brændte ben i trækar eller løst ned-
lagt uden særskilt bygget gravrum ere deældste af de hidtil be-
kjendte gravformer fra den ældre jernalder i det nordenfjeldske
Norge**). Af det endnu ældre stadium, der i det sydlige Norge
er repræsenteret navnlig af de i Smaalenene og i Jarlsberg fundne
brandpletgrave, er der hidtil ingen levninger fundet nordenfor
Dovre. Forøvrigt maa det naturligvis erindres, at denne grav-
form vistnok har holdt sig gjennem lange tider i det norden-
fjeldske Norge, og at de forholdsvis faa hauger, hvori der er
fundet charakteristiske oldsager, rimeligvis snarere høre til de
yngre end til de ældre inden sin klasse. Naar haugerne paa
Alvstad ved sine oldsager stilles archæologisk samtidige med de
ældre danske mosefund og de yngre bornholmske brandpletter,
kan man derfor ikke deraf slutte, at den her omhandlede grav-
form ikke skulde kunne gaa længere tilbage i tiden.

Til en betydeligt yngre tid end disse fund fra Alvstad hører
et ældre jernalders fund fra nabogaarden Røkke. I den samme
li, hvori de ovenfor omtalte broncealdersfund gjordes, afdækkedes
i en stenrøs et langt gravkammer af opreiste heller. Deri fandtes
et ubrændt lig, liggende med hovedet mod nord parallelt med
strandlinjen. — Af oldsager indeholdt gravrummet en wrne af
samme hovedform som Norske Olds. 361, en samling spillebrik-
ker af ben som Norske Olds. 177, en hægtespende uden knap-
per og nogle pilespidser af ben m. m. —Pilespidser af ben ere
meget sjelden forekomne i gravfund. Et tidligere exempel paa
et saadant fund er den i en haug paa Grønesby paa Inderøen**),
men ikke sammen med den egentlige begravelse, fundne ufuld-

*) E. Vedel i Aarbøger f. Oldk. 1872 8. 41 & 56.

*4) jf. J. Undset i Aarbøger f. Oldk. 1880 s. 119.
+8*) Se side 87.

i X-

90

stændige spids, der er afbildet i Norske Olds. 214. De paa
Røkke fundne spidser ere derimod tresidede uden agnorer med
«en liden tange, dannet ved indsmalning af bladet. De ere imid-
lertid saa aftærede, at kun den indre kjerne er tilbage, hvorfor
heller ingen ornamenter, som de mulig kunne have havt, ere
synlige.

Særdeles smukke exemplarer af pilespidser af ben ere ind-
komne til samlingen fra Sjongshelleren paa Søndmøre, hvorfra
der tidligere til universitetets samling er indkommen et betyde-
ligt, men endnu ikke publiceret fund, fornemmelig bestaaende af
oldsager af ben. Af disse spidser udmerker sig især et fuld-
stændigt bevaret exemplar af en firesidet spids af samme hoved-
form som Norske Olds. 214, ikke mindre end 22 em. lang. To
andre, der ere ufuldstændige, have tresidet tversnit ligesom spid-
serne fra Røkke, og paa en fjerde har bladet form af en enegget
kniv. Paa disse søndmørske stykker er den oprindelige, blankt
polerede yte fuldstændig bevaret uden spor af forvitring.

Hovedmassen af samlingens tilvækst i 1881 bestaar som
sedvanlig af yngre jernalders fund. De fleste af disse ere al-
mindelige, ofte forekommende former. En undtagelse derfra dan-
ner dog et i sit slags enestaaende beslagsmykke af bronce, for-
gyldt og pragtfuldt ornamenteret i keltisk stil (afbildet — dog
- hvad ansigtet angaar, mindre heldigt — i Aarsb. 1881 fig. 22).
Det er desværre ufuldstændigt, da den ene af de fire korsarme,
der stikke frem fra det runde hovedparti, mangler. - Alligevel er
det et af de smukkeste stykker af keltisk arbeide, vor samling
eier. Det er fundet paa Hovstad i Øvre Stjørdalen.

91

Direktionens Aarsberetning for 1881,

Til
Kongen!

Direktionen for det Kgl. norske Videnskabers Selskab giver
sig herved den Ære at aflægge underdanigst Beretning om Sel-
skabets Virksomhed i 1881.

Den 21de Januar, Deres Majestæts høie Fødselsdag, blev
Selskabets aarlige Fest høitideligholdt i Kathedralskolens Festivi-
tetssal med et Foredrag af medundertegnede Adjunkt Rygh, hvori
der med Henvisning til, at den 18de Januar 1880 var Hundrede-
aarsdagen efter Gerhard Schønings Død gaves en Udsigt over
Schønings Virksomhed som Antikvar og Grundlægger af Selska-
bets Oldsagsamling, hvortil knyttedes en Betragtning over Be-
tingelserne for, at Selskabet i sin reformerede Skikkelse paa en
heldig Maade kunde fortsætte sin Virksombed i de af Stifterne
optrukne Spor. Foredraget er indtaget i Throndhjems Stiftsavis
No. 19 1881.

I Generalforsamling den 25de Februar besluttedes til Reiser
i naturhistorisk Øiemed anvendt:

Deres Majestæts Bidrag til Selskabet . . . . . Kr. 400.00
pefandelskabeis Kasse |. vvs 2 400 og 1800.00
Kr. 600.00

Dette Beløb har som Stipendium været tilstaaet Hr. Konser-
vator Storm og er af ham blevet anvendt til fortsatte Undersøgelser
af Throndhjemsfjordens Fauna, især Dybvandsfauna, og Indsam-
ling af lavere Sødyr. |

Om Resultatet af denne Virksomhed bemærker Konserva-
toren, at det direkte Udbytte af Undersøgelserne i afvigte Aar
paa Grund af forskjellige Omstændigheder. ikke har været bety-

92

deligt og navnlig, tordi en stor Del af Sommeren medgik til
foreløbige Undersøgelser af forhen ukjendte Lokaliteter, især den
bredere Del af Fjorden, hvor den lange Afstand fra Land samt
Veirforholdene otte forhaler eller forhindrer Undersøgelserne fra
en liden Baad. Den øvrige Del af Sommeren fortsattes Under-
gelserne paa forskjellige Steder ved Stadsbygden. Af Fiske, som
her erholdtes ved Bundskrabning, anfører Konservatoren: mange
Exemplarer af [celus fwrciger, paa 200 Favnes Dyb, et nyt
Expl. af Cottunculus microps (150 F. D.), Centridermichtys un-
cinatus (180 F. D.), Cottus Liljeborgii (2 F.D.), foruden et Par
andre, som forhen ikke ere fundne i Throndhjemsfjorden, hvis
samlede Antal af Arter efter Konservatorens Opgivende nu be-
løber sig til 99. Af Crustaceer, ligeledes erholdte ved Bundskrab-
ning, nævner Konservatoren: adskillige Mysider, som han ikke
har fundet de foregaaende Aar, et usedvanlig stort Expl. af den
sjeldne Sergestes Mejeri, af Echinodermer nye Expl. af den i
Konservatorens Afhandling i Selskabets Aarsskrift for 1880 som
ny Art omtalte Ophioscolex spinosa (250 F. D.), spæde Unger
af Brisinga endecaenemos, af Hydrozoer Corymorpha uvifera (250
F. D.), der, saavidt Konservatoren bekjendt, forhen kun er fun-
det meget sjelden, i den arktiske Region; af Anthozoer anfører
han en utvivlsom ny Slægt og Art, som han dog af Mangel paa
literære Hjælpemidler endnu ikke med fuldkommen Sikkerhed
har kunnet bestemme; dog antager han, at den staar nær den
exotiske Slægt Spongodes. Den fandtes ved Stadsbygden paa
150 Favnes Dyb, fæstet til Oculiner.

Forøvrigt har Konservatoren paa Reiserne indsamlet en Del
bedre Expl. af Arter, som forhen havdes i Samlingen, samt ad-
skillige Doubletexpl. til Bytte med andre Samlinger.

I ovennævnte Generalforsamling bevilgedes ligeledes til Reiser
i arkæologisk Øiemed Kr. 200.00. Af dette Beløb har en Del
været benyttet af Hr. Stud. real. H. Hansen, der har gjort en
Reise gjennem Aafjorden, Dele af Bjørnør og Bjugn. Om Ud-
byttet af denne Reise meddeler Oldsagsamlingens Bestyrer, at,
skjønt Hr. Hansen ogsaa for ? Aar siden gjennemreiste Største-
delen af. dette:Strøg,. har han.ogsaa,jaar indbragt flere verdifulde

å TS

95

Fund, hvoraf nogle høre til de merkeligste Stykker i Selskabets
Samling. Af disse Bygder har navnlig Aafjorden vist sig sær-
deles rig paa Oldfund, især fra Stenalderen, og Samlingsbesty-
reren antager, at de gjentagne Reiser, som der i Løbet af de
sidste 10 Aar har været Anledning til at foretage her, har virket
til, at et forholdsvis større Antal af fundne Oldsager blive leve-
rede af Finderne. — Resten af Stipendiet har været benyttet af
Samlingens Bestyrer til Reiser gjennem Stjørdalen, samt gjennem
Verran, Stjørn, Bygderne paa Sydsiden af Throndhjemsfjorden
fra Vernes Sogn til Børgsen og gjennem en Del af Hevne. Paa
denne Reise indsamledes mange verdifulde Fund, og Antegnel-
serne om faste Fornlevninger suppleredes ved mange nye Oplys-
ninger. I Vernes Sogn, søndenfor Agdenes, opdagedes en i Old-
tiden beboet Hule, der senere paa Høsten blev nærmere under-
søgt efter Foranstaltning af Foreningen til norske Fortidsmindes-
mærkers Bevaring.
Selskabet har i 1881 udgivet Aarsskrift for 1880 indehol-
dende:
1. Zoologisk Literaturi Norgei 1879 og 1880 ved Robert Collett.
2. Bidrag til Kundskab om Throndhjems Lavvegetation af Over-
læge C. Kindt.
3. Throndhjems Omegns Fugle af V. Storm.
4. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna af V.
Storm. III.
D. Direktionens Aarsberetning for 1880, ialt henved 7 Ark.
Bibliotheket har ligesom tidligere været aabent til Udlaan
Ugens 5 første Søgnedage fra Kl. 12—2 samtidig med Læsevæ-
relset. Udlaansdagenes Antal har været 191, i hvilke der er
skeet 940 Udlaan, omfattende ca. 1550 Bind og Hefter. Laan-
tagernes Antal har været 211. Til det herværende Athenæum
har ligesom tidligere været udlaant endel Tidsskrifter til Udlæg-
gelse i sammes Læseværelse. Til Gjengjæld modtager undertiden
Bibliotheket Bøger som Gaver fra Athenæet. Bibliotheket er i
Aarets Løb forøget med 352 Verker, deri indbefattet Tidsskrifter
og Fortsættelser. De enkelte Bind og Hefter udgjøre ca. 830,

Tilvæksten har efter Fag været omtrent følgende: OG10A 5

Ga
LIDAAPRV

%
ud
på
of

94

Theologi 31 Verker, 42 Bind, Lovkyndighed 6—13, Medicin
14—33, Filosofi 2—2, Pædagogik 10—68, Mathematik 14—44,
Naturhistorie 56—110, Fysik og Chemi 18—36, Økonomi 18—25,
Sprogvidenskab 11—14, Underholdende Læsning 8—38, historiske
Videnskaber 85—211, Literærhistorie 12—44: Lærde Selskabers
Skrifter 59—162, Skrifter af blandet Indhold 14—24. Af disse
Skrifter ere ca. 100 indkomne ved Kjøb, Resten som Gave.
Manuskriptsamlingen er forøget med et enkelt Pergamentbrev,
Gave fra Hr. Handelsmand H. T. Gram. En Katalog over
Bibliothekets Tilvækst i Aarene 1871—80 er i Aarets Løb ud-
kommen.

Oldsagsamlingen har i 1881 havt en Tilvækst af 176 Nr.
(Katalognr. 2583—2708). Heraf kommer 17 Nr. paa Stenalderen,
foruden 3 mindre sikkert bestemmelige og 2 udenlandske, 5 i 1
Fund paa Broncealderen, foruden 1 udenlandsk Stykke; paa den
ældre Jernalder 27 Nr. i 8 Fund, paa yngre Jernalder 54 Nr. i
39 Fund, paa den kristelige Middelalder 25 Nr., fra Tiden efter
Reformationen eller ikke sikkert bestemmelige ere 42 Nr. for
største Delen indkomne ved Gaver. Fortegnelse over de til Sam-
lingen skjenkede Gaver er som sedvanlig offentliggjort i de nor-
denfjeldske Aviser. Inventariet er blevet forøget med et større
Montre, hvorved en bedre Opstilling af Sager fra nyere Tid er
bleven mulig. I et Par andre Afdelinger er ogsaa Rummet nu
saa optaget, at en Tilvækst afnogle større Fund strax vil kræve
Anskaffelse af forøget Inventarium. Forøvrigt henvises til Sam-
lingsbestyrerens i Aarsskriftet indtagne Afhandling.

Den zoologiske Samlings Tilvækst har dels ved Gaver, dels
ved Kjøb og Bytte i det hele været større end i de foregaaende
Aar. — Pattedyrsamlingen er forøget med 18 Expl., hvoriblandt
en Elgoxe og en Jerv, hvilken sidste er skudt i Byens Omegn;
denne Afdeling af Samlingen tæller nu 98 Expl., hvoraf 25 uden-
landske. Den største Forøgelse bestaar i den af Hr. Handels-
mand H. T. Gram anlagte og af ham skjenkede Samling af 250,
hovedsagelig indenlandske Fugle og 600 Specimina af Fugleæg.
Forøvrigt er i Aarets Løb udstoppet 18 Expl. af Fugle, hvoriblandt
Kunstrvatøren nævnér som ikkt optabne i dén af ham i Aars-

95

skriftet for 1880 givne Oversigt over ,Throndhjems Omegns
Fugle* Anser brachyrhynchus, hvoraf flere Expl. bleve skudte
i Byens Omegn sidste Høst, Loxia pytiopsfuscus og Totamus
fuscus.

Antallet af de i Egnen fundne Arter udgjør nu efter Kon-
servatorens Opgave 180, idet en af de i Oversigten nævnte
(Charadrius minor) indtil videre maa udgaa, som beroende paa en
usikker Opgift. Antallet af de i Samlingen opbevarede Expl. af
indenlandske Arter beløber sig, Doubletter fraregnede, til 660;
hertil kommer 110 udenlandske. Samlingen af Reptilier og
Batrachier er forøget med 15 udenlandske Expl. og denne Afde-
ling indeholder nu 100 Specimina, hvoraf 82 udenlandske. Af
Fiske kan, foruden de ovenfor ved Redegjørelsen for Udbyttet
af Konservators Reiseundersøgelser omtalte, nævnes et stort Expl.
af Trachypterus arcticus. nedsendt fra Hammertest, hvor det var
strandet i Februar 1880, et usedvanlig stort Expl. af Alosa vul-
garis, nedsendt fra Namsos, men forhen ikke fundet nordligere
end ved Throndhjem, fremdeles et stort og smukt Expl. af
Acipenser sturio, fanget ved Frosta i Juli 1881, samt flere Expl.
af Raja midrosiensis, nogle tilfældige Varieteter af Plevronectes
platessa 0. 8. v. Antallet af de i Samlingen opbevarede Speci-
mina af Fiske, dels udstoppede, dels paa Spiritus, beløber sig til
314, af disse er 54 udenlandske.

Adskillige zootomiske Præparater ere leilighedsvis forfærdi-
gede, og denne Afdeling af Samlingen udgjør nu 170 Nr., hvoraf
henved Halvdelen er erhvervet i det sidste Aar.

Begge de forannævnte Samlinger have som tidligere regel-
mæssigt været aabne for Publikum 3 Timer ugl. og stadig havt
et talrigt Besøg.

Selskabets Mineralsamling har i afvigte Aar erholdt en be-
tydelig og verdifuld Tilvækst, idet Arvingerne i Boet efter afdøde
Overtoldbetjent i Kragerø H. J. Veibye ifølge Afdødes derom
udtalte Ønske have skjenket Selskabet en større Samling Mine-
raler, der var tilveiebragt af hans i 1865 afdøde Søn Mineralogen
Paul Leibye. Samlingen omfatter foruden en Del udenlandske
Minéralör Söriör af delvis sjeldntre Minéralér fra nörske Fåe-

96

komster i tildels smukke Haandstykker. Fra Distriktsingeniøren
ved Merakerbanens Anlæg er som Gave indkommet en Række
Bergartsprøver fra Snittene langs Jernbanelinjen fra Throndhjem
til Rigsgrænsen. Ligeledes har Samlingen fra dens Bestyrer mod-
taget en betydelig Samling Bergarter, ialt 298 Nr. —Tøvrigt er
fra forskjellige Personer indkommet endel Gaver af større eller
mindre Verdi. Samlingen har staaet aaben til samme Tider, som
de ovennævnte Samlinger.

Mynt- og Medaillesamlingen er i 1881 forøget med 32 Me-
dailler (3 af Guld, 19 af Sølv, 10 af andre Metaller) 585 Mynter
(3 af Guld, 206 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 10 Jettons
og 18 Pengesedler, — ialt 443 Nr. Den hele Samling tæller nu
8865 Nr. Efter Forestilling af Samlingsbestyreren besluttede Di-
rektionen under lite September, at endel Expl. af Selskabets
Beholdniug af dets Prismedailler skulde overlades Myntkabinettet
for i Tilfælde at anvendes som Byttemidler. Ved Bytte med
Doubletter af tilsvarende Verdi har Samlingen fra Universitetets
Myntkabinet erhvervet et Udvalg af 52 Doubletter af det saakaldte
Græslifund til Verdi Kr. 350. Indkjøbt er 4 Medailler og 16
Mynter, Resten er indkommet som Gave. Fra Bergens Museum
har Samlingen modtaget en stor Broncemedaille fra den inter-
nationale Fiskeriudstilling i Bergen 1865. —Fortegnelse over de
modtagne Gaver har været indrykket i Byens Aviser. I den i
Slutningen af 1880 anskaffede nye Montre er nu fremlagt endel
antike (romerske) Sølv- og Broncemynter. Samlingen har været
aaben for Publikum hver Onsdag Middag.

Foruden ved de ovenfor under vedkommende Samlinger
nævnte betydelige Gaver til Selskabet, har man i det forløbne
Åar ogsaa paa anden Maade modtaget Vidnesbyrd om, at dets
Bestræbelser har erhvervet sig Anerkjendelse og omfattes med
Interesse. Saaledes have tvende af Selskabets Medlemmer med-
delt Direktionen, at de have indsat Selskabet til Arving af en
Del af sin Formue. Hr. Justitssekretær FE. 0. Ertzaas har nemlig
oversendt Selskabet sit den 19de August 1881 daterede Testa-
mente, hvoraf sees, at han under nærmere angivne Betingelser
efter. sin Død overdragér. Selskabet. sin. Bogsamling, rede Penge

OG

og udestaaende Fordringer, hvis Beløb nærmest ønskes anvendt
til Indkjøb af juridiske Bøger, indenlandske som udenlandske.
Og Hr. .Bergmester I. Winsnæs har skjenket Selskabet en Ka-
pital af Kr. 16,000 mod at der deraf svares 5 pCt. Rente, saa-
længe han eller hans Hustru lever. Det er Selskabets Agt af
denne Gave at oprette et Legat under Navn af Bergmester
Winsnæs og Hustrues Legat, hvis Renter efter Giverens Ønske
væsentlig skulle anvendes til Undersøgelse af Bergforekomster i
det nordenfjeldske Norge.

Da Selskabets Budget fremdeles er saa spændt, at der paa
næsten alle Felter af dets Virksomhed har været stillet velbe-
grundede Krav, som man ikke har seet sig istand til at imøde-
komme, har det fremstillet sig som en bydende Pligt for Direk-
tionen at søge Udveie til at forøge Selskabets Virkemidler. Som
et Forsøg i denne Retning, og idet man tillige troede derved at
befordre Selskabets almindelige Øiemed, blev der allerede i
Slutningen af 1880 inden Direktionen bragt paa Bane at søge
afholdt en Række populære Foredrag, hvorved man vilde fremme
Dannelsen af et Fond, hvis Renter kunde anveudes i Selskabets
Øiemed. Der blev saaledes udstedt en Indbydelse til flere af
Selskabets Medlemmer om at tegne sig til Afholdelse af saadanne
Foredrag. Indbydelsen blev mødt med Beredvillighed, og i det
forløbne Aar er ialt 11 Foredrag blevne afholdte til Indtægt for
Selskabet, nemlig af undertegnede Vicepræses 5 over den nye
Vexellov, af medundertegnede Adjunkt Rygh 2 om Navneskikke
og særlig om Brugen af Tilnavne i Norge og paa Island i For-
tiden, af Hr. Dr. Bøckman 2 om Luften i hygienisk Henseende
og af Hr. Korpslæge Smith 2? om Memneskehedens Enhed og
Oprindelse. Nettoudbyttet af disse Foredrag har ialt udgjort Kr.
415.14, hvilket Beløb i Generalforsamling den 30te Septbr. be-
sluttedes opført i Selskabets Regnskab under Navn af Fondet af
1881, hvorhos Midlerne, saasnart en tilstrækkelig Sum foreligger,
skal gjøres frugtbringende mod Pant i fast Eiendom og de aar-
lige Renter tages til Indtægt for Selskabet.

I Slutningen af forrige Aar indgik Direktionen, dertil op-
fordret af flire af Sclskabets Medlemmer, med et underdanigst

98

Andragende til Deres Majestæt om, at naadigst Proposition
maatte blive fremsat for det nu forsamlede Storthing om en For-
øgelse af Statskassens Bidrag til Selskabet med Kr. 4000. Sam-
tidig indsendte man til Throndhjems Kommunebestyrelse et lig-
nende Andragende om et aarligt Bidrag af Bykassen, stort Kr. 2000.
Sidstnævnte Andragende blev under 2den Marts s. Å. indvilget,
saaledes at Beløbet udbetales fra lste Juli d. A. indtil videre.

Da Direktionens Opmærksomhed var henledet paa, at Grav-
stederne for Peder Aas og Hustru, der afgik ved Døden hen-
holdsvis i 1842 og 1849, og som have skjenket Selskabet et be-
tydelig Legat, henlaa uden Tilsyn og Pleie, har man troet at
opfylde en Pietetspligt, idet man har bygslet Gravstederne for
Selskabets Regning og ladet dem indhegne med et passende Gitter.

Ifølge Selskabets Statuter afholdtes den 30te September Ge- |

neralforsamling til Valg paa tvende Medlemmer af Direktionen
istedetfor Skoledirektør Bonnevie og Adjunkt Rygh, hvis Funk-
tionstid var udløben. Valget havde det Udfald, at de udtræ-
dende gjenvalgtes. I samme Generalforsamling valgtes til Revi-
sorer af Regnskabet for 1881 D'hrr. Adjunkt Schultz og Kaptein
Sejersted. Af Direktionens ordinære Medlemmer ere Præses og
Skoledirektør Bonnevie for Tiden fraværende som Medlemmer
af det nu forsamlede Storthing, hvorfor denne Beretning med-
undertegnes af de i deres Sted indvalgte midlertidige Medlemmer
af Direktionen Direktør A. Schøyen og Apotheker J. Bruun.
Selskabets Formue ved Udgangen af 1881 udgjorde:

Hammers Legat i Panteobligationer . . . . Kr. %5,138.00
Paulsens do. i do. EE
do. do Stktiokifatidher DE 7,420.00
Aas's & Hustrues do. i Panteobligationer . . . - 12,000.00
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken og
Asæmine for des) Sv EE 909.24
Paulsens Legats Rentefond i iii og
Afsæinne for 1881. J4 VAE UNE 712.18
Fondet f 181 MN

Kr. 114,418.26

99

Aarets vigtigste Indtægter og Udgifter vare følgende:

Hs. Maj. Kongens Bidrag .
Statskassens Bidrag MAL
Throndhjems Sparebanks do. .
Kontingent af 158 Medlemmer
- Renter af Selskabets Obligationer

Indtægt:

Udbytte af den Hjelmstj.-Roseneroneske Stiftelse

Forpagtningsafgift af Selskabets Tomt .

Indkommet ved Salg af Selskabets Skrifter .

Diverse Indtægter .
Refusion

Samlingernes Pr barnser Be 1880

Udgift:

Lønninger

Bibliotheket .

Den zoologiske Samling

Oldsagsamlingen

Oldsagsamlingens Bibliothek

Mineralsamlingen

Myntsamlingen .

Stipendier

Udgivelse af Skrifter Å

Renter tillagte Kapitalerne .

Afdrag og Renter .

Skatter og Grundafgifter

Lys, Brænde og Renholdelse

Arbeide ved Bygningen og
ventaram . >. 1

Tilfældige Udgifter

Anskaffelse

af In-

400.00
4000.00
1,888.00
632.00
5,551.86
1,379.87
119.20
8.08
60.10
5.00
246.71

. 14,290.82

4,480.00
1,873.64
1,362.65
186.90
144.30
158.49
108.80
800.00
591.01
1,450.74
1,706.03
682.07
399.91

280.534
AT7.16

100

;

Idet Selskabet ved sim undertegnede Direktion aflægger
å 6 » -- . *
denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres
Majestæts Bevaagenhed. |

Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske Vi-

denskabers Selskab. April 1882.

Essendrop, K. L. Bugge, I. A. Bonnevie.

Præses. Vicepræses.

K. Rygh. H. H. Petersen.

I. Richter.

PT
kr

å im

HÄGG

5 WHSE 04077

PE EE

Grev
ieget FE
MENE)

pe
pre

PT
pA pre

Pre

ra

pg ØSE

MIT ønpoee

ap nrk

vert uve
ye GK å
Ven pe GRETE A
; er
are keg

oe re ente

Puma (enda år

på am
en OT
AR dd

TE rd Pr ere
PAGE al sg sd fjer
km AG ko

Te pre
SAD al

ee dn eine
vernarer pr

POPOSEE NPE
psi OE

viser
pp
åa tin øgT

pre
Formater 3 vr G
ar Se ee Np pe
fo Ke era
rn ag

etg ner

mør pe

PTE
ør d å

obs
vr mn ET

uppe GE
ra
er te ba
Dr gpdfe asee r EE
Aar ET EE
beds Jed dd

styrets
pøsure pie
p

AP
amt N

rasen

5 MGP JED 00 GN
ra
PO

aq kø
ur Pr ae VAKT tå
re NO

p 6-0

am Er
TETT EE Br

TE TN ET ar
TE ul Å
ep sere 7

se Spr Nr å

A ed dl
AE ae ar ga0