Skip to main content

Full text of "Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab"

See other formats 


PD en, DP te ope Pale rdp 48 MA ae 8 % pule gd 
Ama MS MA Søker Je SAN tee Bd shan en MA AN mi an PP DN Pr al 
me eg Å AR Ser Ben ENST Pepe 3 PE EN 
Oo tabu ane bo oe udi rib 
ET NN 
PJ Spa JAN AN ge NN en i My 


sa am Psp 
OE SO TE SG 
ped 

G butt å 

0 AD de Bi e8 
rer 


a 
ed 
EE ks 
mn roen Mute 
øret bunt un 
Jes 


Aa 


EE PO ET 
på PE å 
Ga te tet 


vanen 
een 

En 
SÅ LG Na 


pr JE 
SE SN Aref 
PO oe on Gr At ne AGA KG Mel Årer 


gopura dad ayrefe fk Petr te kjad DR ÅRER GR GM ALAN AG Å 
* Ao 


PE TE EL rn) 
oe 0 al ØRA Hr å Km ak. 4 nerd fa 
bn NE Pad Gerk Bkpadrt? tt Meld 20 Mie es Berg å Bret Ju 8 ig 7 > re er arr 
odde Moe I 0 8 Ap Faks EGNA AE GL Bs Met ok A edsdr NO Pyør MANEØ 4 PAN ME ANE BA Pre BP BRIST TD tr porn pa Pa G ed ha Mr øke PD 
Sundry fa Ne EN EN EE ke ranket ar trea 
KSS ane ten 


RE ENE AN SN ENN NT SENG 
arte ep PP GE re te EN EEE SE RE 


TA KE MM NG EN Å tt dt 4 
v Rs VERT GM) BI BA Ek ed MAN vet gr 1 AR Å BNR Ne 3 Ra 
SARA Sea da en tg DN 


SE 


PEN 


PE EET GN ke 
kap begå å 


Pr ør 


out tt Aa 

PS NE pr dende nei alpin 8d ETA 
PEN ANE NE OT SK EG ae Di NN NE Kar re ap hør 
Rd OK Nl AE ML 5 ep Bi M-iaig, Fremme AO ea AD AR mem SøpN PE PIN MND TV NE AE ST MR TE Tr 
AD NVS HEEN GI IE RE AG de : PM vi mand Ayten VENN Tror RANN Vimse ta beta 

RPR SENT VO JE EN en emne mette 
te Free Aa EG REAGAN Are E vm Nye ATELA Rerrd STG) NTL Børs dett Myte hudshe Nudeng pla) VIT OE nn 

«0 dn am dt tr ÅSA RGI Å Vri Ped dig Aer NLD IR Tr å Er SE SSS SES ST VE SE OE SNE SONE Br or 
VEG pan SØINZAE NAN En k pke prr sp Par ND PP fare 

vA ar EE ETE EE SEE NE Ed der sa En mer 


Pr 0 EE 


Se EN VS De ES NT 


at Ar Tete EG Puber ME BA MTP eske årg . 
PP PP EEG EE pot Op p vern et Nød ane å ILN lyn Dett erraeng iN at Tre AG 
Å pt, pe Pr EEE EEE via era Gr sen te Arr et åe tk DD VG åR AP SAR NN 
hat bt DANE el SM gin 0 Aa NE NR NE VE PE od led 
CT de had Med ad ar Eye aa wa un 
ed nd lok ren ke bitene 


Nr 


ad JE ak nr ad died 
> hen dum Joa DN gan 


Aøh Hae PAE UA 
Oo 


et 
mur en 
sr ee 
sus vanen sne 
EE ETEN 
EO Sr SD EEE NE 
massene JV ME YD Pa Br NR 
OE en 
Er TE SE ANN 
Dr 
vesen es 
v EE på 


fe MA oa MR Ty BA 
ES 


Løs ET du 


2 pt Fe 


pervseuråe rn 


VM TE ng 
OE 
EN 


VP apr fe 
er PE 


år ode Pl NN ER 

MAN BE NE PIG 

stut nbfer Med) ut str MAL de 
baker 


emne 


EE 
PE OE sm 
NE EE ET 


Rd » 


3 Geer follo? Ar 22 -— dt E på4 ø va ? JE ' ' , * td ear fr mo Eg * > v i. a tg PAR EG tå vu 
rur øl, saragrertd Gr Eg ar ' v4- Ø a ed $ ped P a s - " a * , EVNEN ment se ab pe badge & Pat] 
p we ØNE å PP ne Re Kain å ; , 3 s må ep Ni Sek mein brenne BA NE 

* å ak > pt ne ei EN ENE eder 


i h 
KN 


bl AG 


N br 4 AV 


AN P p h V Va ARE Vet 
E i 
i i ÅR 
PA 
: v 
Vi 
, 


V | EN un Å ve Ay ee i DE sø 
ae ASU ink 
AE NAP FRP Ke 
AS Å HO SER AN ERE ET t NA ed 
| MNA TEA BT EE Ho NAG vi 


pe Å AE 


' 
Å YR MA 
å I i 2 
| MT 
i i 
| 
1 > 
må I VER dÅ 
på 
gå 
i | 
å Ke 
| LÅ vek f å 
IN LESER Å 
A 
i AA Å | 
p 
| 
jr 
| 
( 
Å 
| 
i 
L 
i 
å 
Se 
+ 
» 
nn 
pe 


V 


VAN 


L 


DET KONGELIGE NORSKE 


VIDENSKABERS SELSKABS 
SKRIFTER 


1904 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1905 


DET KONGELIGE NORSKE 


VIDENSKABERS SELSKABS 
SKRIFTER 


1904 


Indhold. 
Side 
I. Hagen. Ein Beitrag zur Kenntniss der Brya Deutschlands - *+ * 1—17 
M. Foslie. Algologiske Notiser - >» *» «+20 008 0019 
K. Rygh. Videnskabsselskabets Oldsagsamling: Tilvækst i 1904 af 
Sager ældre end Reformationen. Med 2 Plancher -» + + + 1—27 
Th. Petersen. Antiquariske Notiser + * » ++ 0 18000120 
Fredrik B. Wallem. Seks Altarskabe i Videnskabsselskabets Oldsag- 
Samme Medfol Pene NE 28 
Aarsberetning for 1904. * + «++ «eee ver 00137 


er 


EIN BEITRAG ZUR KENNTNISS 


DER 


EKYN DEUTSCHLANDS 


VON 


I. HAGEN. 


DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO. 1 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 


Bryum castaneum n. sp. 


(æspites ad 2 cm. alti, densiusculi, rigidiusculi, intus decolorato- 
luridi, apicem versus nigricantes, summitate olivacei. 

Surculus innovationes binas ad 8 mm. longas sub apice pro- 
ferens, tomento atro-fusco ramosissimo papilloso dense vestitus. 

Caulis 0.3 mm. crassus, atro-violaceus, ille innovationum læte 
ruber, sectione transversa pentagonus, basibus foliorum decurren- 
tibus alatus, fasciculo centrali 0.06 mm. diametro metiente, reti 
ceterum laxo, tenuissimo, cellulis strati peripherici minoribus, paullo 
magis incrassatis. 

Folia caulima satis remota, sicca erecta flaccideque flexuosa, 
humida patula — patentia, nonnunquam leniter recurva, distincte 
quamvis anguste decurrentia, inferiora 2.25 mm. longa, 0.83 mm. 
lata, ovata — ovato-ovalia, sensim breviter cuspidata, margine 
plana vel basi late recurvata, distincte limbata; superiora sensim 
longiora, (ad 3.2 mm. longa,) ovato-lanceolata, longius cuspidata, 
margine ad basin latiuscuie, inde ad medium usque anguste reflexa, 
limbo distincto instructa, apice dentata, subplana, basi vinosa; 
cellulæ tenues, basales turgidæ, rectangulæ — elongato-rhomboideæ, 
0.08—0.14 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, in angulis decurrentibus 
angustissime rectangulæ; in folio superiore elongato-hexagonæ, 
0.035—0.056 mm. longæ, 0.017—0.023 mm. latæ, margines versus 
subraptim in limbum transeuntes e cellulis 3-—4-seriatis lutescen- 
tibus incrassatis angustissime rhomboideis flexuosis constructum; 
costa basi rubro-fusca et 0,06 mm. lata, ceterum fuscescens, in 
foliis inferioribus in summo apice dissoluta, in superioribus nunc 
continua, nunc breviter excurrens dentata, teres, præsertim superne 
dorso valde prominens, e cellulis ventralibus 4—5, ducibus 4, 


4 I. HAGEN. [1904 


fasciculo comitum, tribus — quatuor stratis stereidearum et cellulis 
dorsalibus leptodermibus ca. 10 composita. 

Folia innovativnmum caulinis simillima. 

Folia perichætialia & basi pæne triangulari ovato-lanceolata, 
obtusula, margine infra medium reflexa, minus distincte limbata, 
costa in apice evanida. 

Inflorescentia synoica; antheridia ca. 6, 0.42 mm. longa, 0.1 I 
mm. crassa, rosea; pistilidia numerosa, 0.5 mm. longa; parda- 
phiyses haud copiosæ, filiformes, lutescentes. 

Vaginula castanea, ovato-conica, 09 mm. longa, 0.5 mm. 
Crassa. 

Seta ca. 3 cm. longa, 0.17 mm. crassa, castanea, rigidiuscula, 
apice hamata. 

Capsula pro more pendula, crasse ovalis, deoperculata cum 
collo 2.2 mm. longa, 0.8 mm. crassa, sub orificio late contracta 
— constricta, opaca, collo atro-fusco, sporangio fusco, ad orificium 
autem rubro-luteo; collum 0.9 mm. longum, obconicum, regulare, 
cellulis epidermicis irregularibus, ca. 0.033 mm. latis, stomatibus 
more generis supracutaneis, subrotundis, ca. 0.036 mm. latis, poro | 
elliptico; sporangii cellulæ Satis irregulares, plurimæ longiores quam 
latiores, 0.026—0036 mm. latæ, parietibus flexuosis, submarginales 
pro more isodiametricæ, marginales minutæ, paullo latiores quam 
longiores. 

Exostomit dentes subremoti, siccitate leviter conniventes, fundo 
angusto lacunoso ex aurantio luteoque variegato, 0.6 mm. longi, 
e basi 0.12 mm. lata sensim vel sub apice paullo citius angustati, 
late lobato-limbati, lutei; scutula basalia rectangula, 0.025 mm. alta, 
omnia densissime subtiliter papillulosa, suturis distinctis, papillosis, 
mediana alternatim angulata; lamellæ ca. 25, mediocriter altæ, 
obliquæ, normaliter evolutæ. Fndostomium facillime separandum, 
lutescenti-hyalinum, ad insertionem luteum, subtilissime papillulosum, 
membrana 0.3 mm. alta, processus late lanceolati, acutissime cari- 
nati, fenestris latis ca. 8 pertusi vel demum in carina hiantes; cilia 
terna, papillulosa, appendiculis mediocribus papiliulosis munita. 

Annulus duplex, 0.09 mm. altus, spiraliter dissiliens. 


No. 1] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. å 


Operculum convexum, papilla acuta coronatum, 0.9 mm. latum, 
0.6 mm. altum, rubro-luteum, nitidum, margine incisum. 

Sport e viridulo lutei, 0.012—0.014 mm. magni, læves, con- 
tento distincto. — 

Meiner Ansicht nach eine Art ersten Ranges. Im kiinstlichen 
System hat sie ihren Platz unter den Eubrya synoica, und wiirde 
hier wegen der herablaufenden Blåtter und kleinen Sporen neben 
B. bimum Schreb. und B. affime (Bruch) F. Schultz*) zu 
stellen sein, ist aber von beiden schon durch die abstehenden 
Blåtter, deren Nerv in resp. mit der Spitze verschwindet, und 
durch das weit verschiedene Blattzellgewebe sehr leicht zu unter- 
scheiden. In einer natiirlichen Aufstellung der Brya aber wåre sie 
den Arten zuzurechnen, die sich um BD. Duvalti gruppiren, ist aber 
von dieser Art, von B. turbmatum und cyclophyllum durch die 
sehr deutlich gesåumten Blåtter, durch den zwitterigen Blithenstand 
und durch die kleineren Sporen unschwer zu unterscheiden. Schon 
dem blossen Auge sind die kastanienbraunen Fruchtstiele und der 
Gegensatz zwischen den dunkeln Kapseln und den lichten Deckeln 
auffallend. 


Bryum lipsiense n. sp. 


Cæspites laxi, ca. I cm. alti, obscure virentes. 

Surculus sub apice innovationes singulas vel binas interdum 
iterum ramosas longas filiformes ob folia appressa teretes proferens; 
tomento parco fusco verrucoso. 

Caulis 0.26 mm. crassus, atro-purpureus, sectione transversa 
angulato rotundus; fasciculus centralis diametro ca. 0.07 mm. mag- 
nus, reti laxiusculo, areolis magnis, in strato peripberico minoribus, 
extus strato cellularum leptodermium hic illic tectis. 

Folia caulima stricta, siccitate erecta, imbricata, humiditate 
erecto-patentia, inferiora decurrentia, ovato-lanceolata, 2 mm. longa 
et 0.7 mm. lata, margine vix recurva, costa percurrente; superiora 
angustius ovato-lanceolata, sensim longissime cuspidata, 3 mm. 
longa et 0.7 mm. lata, integerrima, toto margine latiuscule reflexa, 
limbo male definito cireumcincta, ad ipsam insertionem rubentia; 


*) Flora 1871 p. 456. 


6 I. HAGEN. [1904 


cellulæ tenuissimæ, elongatæ, basilares rectangulæ, 0.045—0.12 mm. 
longæ, 0.022 mm. latæ, angulares brevius rectangulæ; eædem folii 
superioris elongato-hexagonæ, 0.05—0.07 mm. longæ, 0.013 —0.024 
mm. latæ, margines versus sensim longiores et angustiores, margi- 
nales in 3—4 seriebus anguste rhomboideæ, paullo crassiores; costa 
ad basin 0.1 mm. lata ibique fusco-rubra, ceterum fusco-virens, 
in foliis inferioribus cum apice evanida, in superioribus in cuspidem 
mediocrem strictam integram excurrens, plano-convexa, cellulis ven- 
tralibus 2—3, ducibus ejusdem magnitudinis 4, fasciculo comitum 
magno, stereidearum bi-—tristrato, cellulis dorsalibus 6—38. 

Folia innovationum siccitate adpressa, remota, distincte de- 
currentia, ovalia, costa excurrente cuspidata, toto margine anguste 
reflexa, summa minuta, squamiformia. 

Folia perichætialia ovato-triangula, longe cuspidata, margine 
haud limbato reflexa vel plana, costa longe excurrente. 

Inflorescentia synoica; antheridia et pistillidia numerosa, illa 
0.38 mm. longa, 0.1 mm. crassa; hæc 0.46 mm. longa, paraphyses 
crebræ, basi roseæ, apice luteolæ. 

Vaginula purpurea, ovata, 0.83 mm. alta, 0.5 mm. crassa. 

Seta 4—5 cm. longa, 0.18mm. crassa, rigida, basi luteo-fusca, 
ceterum lutescens. 

Capsula nutans — pendula, clavata, deoperculata 3 mm. longa, 
| mm. crassa, sub orificio magis minusve contracta, fusca, lævis, 
opaca; collum 1.1 mm. longum, plicatum, cellulæ ejus epidermicæ 
quadratæ — subrectangulæ, 0.03 mm. latæ, stomata crebra, ovalia, 
0.057 mm. longa, 0.053 mm. lata, poro elliptico; sporangii cellulæ 
epidermicæ fere rectangulæ, ca. 0.027 mm. latæ, parietibus inæqua- 
liter incrassatis valde flexuosis, submarginales quadratæ — poly- 
gonæ, marginales in serie una vel duabus latiores quam longiores. 

Exostomit dentes siccitate dimidio inferiore erecti, superiore 
inter processus incurvi, € fundo 0.13 mm. alto e fusco luteoque 
variegato subtus attenuato trianguli, 0.57 mm. longi et 0.11 mm. 
lati, fusci, apice luteoli, mediocriter limbati; scutula anguste rectan- 
gula, 0.013 mm. alta, dense punctulata, apicalia subtiliter papil- 
lulosa, suturis conspicuis, mediana magis minusve angulata; lamellæ 
ca. 30, humiles, ad latera vix excurrentes, inter se haud conjunctæ, 


No. I] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 7 


margine libero undulatæ. Emndostomium liberum, luteum, papillu- 
losum, membrana 0.23 mm. alta, processus late lanceolati, in carina 
late fenestrati — hiantes; cilia terna, longissima, appendiculis me- 
dioeribus instructa. 

Annulus spiraliter dissiliens, triplex, 0.13 mm. altus. 

Operculum e& margine calloso conicum, 0.94 mm. latum, 0.48 
mm. altum, papilla rubra acuta coronatum, ceterum lutescens, nisi 
ad marginem nitentem opacum, margine minutissime crenulatum. 

Spori fusco-lutei, 0.019—0.022 mm. magni, superficie quasi 
rugulosi, guttis oleosis impleti. — 

Eine ganz sonderbare Frscheinung! Beim ersten Betrachten 
unter dem Mikroskope muss man der gestreckten Blattform und 
den verlångerten Blattzellen nach eine Webera vermuthen; allein 
andere Merkmale, so z. B. der zwitterige Bluthenstand und die 
sehr spitzen Peristomzåhne zeigen entschieden ihre Angehörigkeit 
zu Bryum an. In dieser Gattung vermag ich sie indessen nicht 
mit Sicherheit in einer bestimmten Gruppe unterzubringen; am 
meisten wåre ich jedoch geneigt, dieselbe unter den B. erythro- 
carpa zu stellen, doch bleibt sie auch hier ein fremdes Element; 
das sehr diinnwandige Blattzellnetz, der zwitterige Blithenstand, 
die grossen Sporen etc. sind ja dieser Gruppe fremd. Sie hat 
augenscheinlich viel mit dem unlångst beschriebenen B. Aschersomii 
Podp.*) gemein, so scheinen Blattform und Blattzellgewebe beider 
so Ziemlich tbereinzustimmen; allein die letztgenannte Art, deren 
verwandtschaftliche Beziehungen offenbar ebenfalls sehr unsicher 
sind, besitzt aus quadratischen aufgeblasenen Zellen bestehende 
Blattöhrchen, einen deutlichen Blattsaum, einen zweihåusigen Bluthen- 
stand und endlich eine Kapselform, welche an diejenige des B. 
arenarium erinnert. Das Endurtheil iiber die systematische Stellung 
des B. lipsiense muss daher der Zukunft vorbehalten bleiben.**) 


*) Dieser Name muss wegen B. Aschersomi C. Mill. in Flora 1874 p. 483 
geåndert werden; ich schlage statt dessen B. Podperae vor. 

**) B. lipsiense zeigt in den Blåttern die allergrösste Uebereinstimmung mit 
B. doliolum; ein Doliolidium ist es doch wegen der Ausbildung der 
Kapsel keineswegs. (Bemerkung wåhrend der Korrektur). 


8 I. HAGEN. [1904 


Bryum Moenkemeyeri n. sp. 


Cæspites extensi, 2 cm. alti, densiusculi, intus decolorati, apice 
virentes. 

Surculus innovationes ad 5 mm. longas ima basi tantum nudas 
emittens, tomentum brunneum papillosum proferens. 

Caulis purpureus, 0.24 mm. crassus, sectione pentagonus; 
fasciculo centrali 0.06 mm. magno, areolis ceterum laxis, polygonis, 
undulatis, ad angulos nodosis, superficiem versus minoribus. 

Folia caulina densa, erecto-patentia — erecta, siccitate lenis- 
sime flexuosa, decurrentia, inferiora ovato-acuminata, margine re- 
curva, costa in apice evanescente; Ssuperiora ovato-lanceolata, costa 
excurrente mediocriter cuspidata, 2.2 mm. longa, 0.77 mm. lata, 
leviter concava, toto margine reflexa — spiraliter revoluta, subin- 
tegra, indistincte limbata, basi demum brevi spatio rubentia; cellulæ 
leptodermes, porosæ, basilares pro ratione parvæ, hexagono-rectan- 
gulæ, 0.053—0.07 mm. longæ et ca. 0.02 mm. latæ, angulares 
vix diversæ; illæ folii superioris elongato-hexagonæ — rhomboideæ, 
0.048—0.07 mm. longæ, 0.013—0.018 mm. latæ, margines versus 
crassiores et angustiores, ita ut formetur limbus 3-—+4-seriatus - 
indistincte definitus; costa ad basin 0.08 mm. lata, demum viridi- 
fusca, in cuspidem subintegram excurrens, plano-convexa, cellulis 
ventralibus 4, ut ducibus totidem satis parvis, fasciculo comitum 
distincto, illo stereidearum crasso, cellulis dorsalibus ca. 8, incrassatis. 

Folia innovationum aliquanto latiora, ceterum caulinis similia. 

Folia perichætialia ovato-triangula, margine plana, costa ex- 
currente. 

Inflorescentia synoica, antheridia 2—4, 0.3—0.37 mm. longa. 
0.11 mm. crassa; pistillidia numerosiora, 0.43 mm. longa; para- 
pluyses roseolo-luteolæ. 

Vaginula brunneo-purpurea, sub microscopio semipellucida, 
oblonga, 0.8 mm. longa, 0.37 mm. crassa. 

Seta 2.5—4 cm. longa, 0.16 mm. crassa, luteo-rubra, subrigida. 
apice arcuata. 

Capsula deoperculata pro more horizontalis, curvula, clavata, 
ca. 2.4 mm. longa et 0.83 mm. crassa; collum 1.2 mm. longum, 


No I] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 9 


obconicum, e seta bene definitum, longitudinaliter plicatum, fusco- 
nigrum; sporangium crasse ovale, sub orificio non angustius, luteo- 
fuscum, rugulosum, opacum, sub orificio nitidum; cellulæ exothecii 
mediocriter incrassatæ, in collo polygonæ, diametro 0.036 mm. 
magnæ, stomata late ovalia, 0.044 mm. longa, 0.036 mm. lata, 
rima elliptica; eædem in sporangio plurimæ breviter rectangulæ, 
ca. 0.032 mm. latæ, parietibus pæne rectis, submarginales in serie- 
bus pluribus quadrato-polygonæ, marginales in seriebus duabus 
transverse breviter rectangulæ. 

Exostomit dentes siccitate & basi pæne erecta magis minusve 
incurvi, subremoti, fundo aurantio-luteo ca. 0.06 mm. alto inferne 
triangulo, 0.46 mm. longi, e& basi 0.073 mm. lata sensim angustati, 
ipso apice obtusuli, toti lutei, angustissime limbati, scutula basalia. 
rectangula, 0.023 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia sub- 
lævia, suturis prominentibus, mediana angulata; lamellæ ca. 24, 
humiles, normaliter evolutæ, ad latera vix excurrentes; endostomium 
facile ab exostomio solubile, lutescens, subtiliter punctulatum; mem- 
brana 0.15 mm. alta, processus lanceolati, fenestris rotundato- 
quadratis ca. 6 pertusi; cilia deficientia vel evoluta, nodosa vel 
longe appendiculata. 

Annulus? 

Operculum 0.6 mm. latum, convexum, obtuse mamillatum, 
luteo-rubrum, nitidulum, margine suberenulatum. 

Sport 0019—0.025 mm., plurimi ca. 0.02 mm. magni, obscure 
luteo-virentes, minute punctulati, olei guttas continentes. — 

Bis jetzt kannten wir noch keine zwitterige Art in der pallens- 
Gruppe, welche der Ausbildung der Wimpern nach zu Eubryum 
gehörte. Obgleich unsere Pflanze schon durch diese Kombination 
gekennzeichnet ist, sind doch auch andere Merkmale als diese 
minderwerthigen erforderlich, um sie mit Sicherheit von den nåchst- 
stehenden Arten derselben Gruppe, (BD. pallens, finmarkicum, lute- 
scens, Lindbergu, calcareum, campylocarpum, uliginosum,) zu unter- 
scheiden. Solche finden sich aber mehrere. Der Blattrand ist bis 
zur Spitze zurickgeschlagen oder sogar umgerollt, der Blattsaum 
ist wenig differenzirt und schlecht begrenzt, die Kapselhaut besteht 


aus weiteren Zellen; die Peristomzåhne, die auch an 


10 I. HAGEN. [1904 


gelblich sind, haben einen bleich orangenen Fundus, welcher zudem 
breiter als der der verwandten Arten ist. Die specifische Selbst- 
ståndigkeit der Pflanze kann somit keinem Zweifel unterliegen. 


Bryum saxonicum n. sp. 


, 

(æspites densi, 1—1.5 cm. alti, luride virentes. 

Surculus simplex, sub apice innovationem penicillatam ramos- 
que subflagellaceos magis minusve remote foliosos emittens, tomento 
fusco papilloso tectus. 

Caulis purpureo-fuscus, 0.27 mm. crassus, fasciculo centrali 
magno, areolis laxis undulatis, periphericis in stratis duobus mino- 
ribus. 

Folia caulina siccitate incurvo-appressa, humiditate erecto- 
patentia — erecta, inferiora distincte decurrentia, ovato-acuminata, 
plana vel margine angustissime reflexa, male limbata, laxe contexta, 
costa cum apice evanescente; Superiora Ssatis subito majora, indi- 
stincte decurrentia, ovato-lanceolata, ca. 1.8 mm. longa et 0.67 mm. 
lata, integra, margine tota longitudine late pæne spiraliter revoluta, 
indistinete limbata, basi vix rubentia; cellulæ mediocriter crassæ, 
in parietibus transversis porosæ, basales rectangulæ, 0.064—0.08 
mm. longæ, 0.023 mm. latæ, angulares in foliis inferioribus vix 
diversæ, in superioribus breviores; illæ folii ceteri elongato-hexagonæ 
— rhomboideæ, plurimæ 0.05 mm. longæ et 0.016 mm. latæ, mar- 
ginem versus angustiores, oblique dispositæ, haud crassiores; costa 
ad basin 0.055 mm. lata, fusco-viridis, continua vel brevissime ex- 
currens, plano-convexa, apice subteres, e cellulis ventralibus magnis 
2, ducibus multo minoribus 4, fasciculo comitum, stratis stereidea- 
rum 2, cellulis dorsalibus 8—10 constructa. 

Folia innovationum siccitate erecta, subappressa, leniter flex- 
uosa, humiditate erecto-patentia, breviter decurrentia, ad I mm. 
longa et 0.33 mm. lata, margine angustius reflexa. 

Folia perichætialia intima ovato-triangula, margine angustis- 
sime reflexa, costa breviter excurrente. 

Inflorescentia synoica; antheridia pauca, rosea, 0.32 mm. 
longa, 0.1 mm. crassa; pistillidia numerosiora, 0.5 mm. longa; 
paraphyses satis numerosæ, luteolæ. 


FNosl ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 11 


Vaginula purpureo-nigra, conica, 0.8 mm. longa, 0.4 mm. 
Crassa. 

Seta rubro-fusca, ad 3 cm. longa, 0.17 mm. crassa, rigidiu- 
scula, apice hamata. 

Capsula pendula, crasse ovalis, sub orificio lato constricta, 
sine operculo 1.8 mm. longa, 0.86 mm. crassa, pallide rubescens, 
opaca; collum 0.5 mm. longum, ad insertionem leniter curvatum, 
in sicco plicatum, cellulis epidermicis quadrato-hexagonis, ca. 0.033 
mm. latis longisque, stomatibus distinctissime supracutaneis, subro- 
tundis, ca. 0.036 mm. latis, rima elliptica; sporangium regulare, 
cellulis epidermicis mediocriter incrassatis, breviter rectangulis, 0.05 
mm. longis et 003 mm. latis, marginalibus minoribus, leniter ap- 
planatis. 

Exostomii dentes siccitate erecti — leniter conniventes, remo- 
tiusculi vel rarius ima basi confluentes, fundo satis angusto aurantio, 
0.45 mm. longi, e basi 0.09—0.11 mm. lata lanceolati, ut sensim 
angustati, supra medium tamen citius contracti et lanceolato subulati, 
saturate lutei, apice luteoli, margine late lobato-limbati; scutula 
rectangula, 0.013 mm. alta, punctulata, suturis distinctissimis, pa- 
pillosis, mediana subangulata; lamellæ densissimæ, ca. 24, ad basin 
ca. 0.012 mm. inter se distantes, altiusculæ, ad latera obtuse ex- 
currentes, inter se liberæ, margine nunc hic illic impressionem ali- 
quam irregularem, nunc in eodem dente complures impressionem 
regularem medianam præbentes; stratum dentis ventrale interdum 
inter lamellas perforatum. Emndostomium facile separabile, lutescens, 
papillulosum, membrana 0.17 mm. alta; processus anguste lanceo- 
lati, fenestris 3 ovalibus pertusi; cilia terna, longa, papillulosa, 
nodosa. 

Annulus 0.11 mm. altus, triplex, extus luteus, in fragmenta 
secedens. 

Operculum 0.77 mm. latum, humile, conicum vel subplanum, 
in papillam altam acutam vel in rostrum longiusculum rectum vel 
obliquum vel imo curvatum desinens, margine callosum, luteo- 
rubrum, opacum, in peripheria crenulatum. 

Spori 0.018—0.02 mm. magni, sublæves, e fuscidulo lute- 
scentes, contento oleoso. — 


12 I. HAGEN. [1904 


Der unmittelbare Eindruck beim ersten Betrachten dieser von 
Herrn Moenkemeyer als n. sp. gesendeten Pflanze war Miss- 
trauen. Die den Gattungsgenossen fremde Ausbildung der Deckel- 
spitze, die bald nur einen scharfen Stachel, bald einen wirklichen, 
schiefen oder sogar herabgekriimmten, bisweilen am Grunde din- 
neren Schnabel bildet, bot den Anschein einer Missbildung oder 
wenigstens des Krankhaften dar, und auch jetzt bin ich gar nicht 
sicher, ob nicht die langen Deckelspitzen in der That als abnorm 
aufzufassen sind. Allein die genauere Untersuchung ergab Charak- 
tere, welche uns dazu nöthigen, die Pflanze auch ohne Ricksicht 
auf die Deckelspitze als besondere Art aufzufassen. Ihren nattir- 
lichen Affinitåten nach steht sie dem B. clathratum am nåchsten, 
und wenn man von der grösseren Enge absieht, wåre es vergeb- 
lich, in den Blåttern nennenswerthe Unterschiede von dieser Art 
zu suchen; die specifische Differenz beschrånkt sich hauptsåchlich 
auf die Frucht, ist aber hier sehr augenfållig. Schon die Form der 
Kapsel ist verschieden. Dieselbe ist bei B. clathratum ziemlich 
schlank und unter der Miindung kaum merkbar verengt, bei B. saxo- 
nicum dagegen dick und unter der Miindung stark eingeschniirt:; 
die Kapsel ist ausserdem bei der ersteren Art nickend und tief ge- 
fårbt, bei der letzteren genau hångend und von hell bråunlichrother 
Farbe. Auch die Peristomzåhne liefern scharfe Unterschiede, indem 
sie bei B. clathratum relativ eng und gleichmåssig verschmålert, 
bei B. saxomicum dagegen ungemein breit und oberhalb der Mitte 
rascher zusammengezogen sind. Ferner ist bei der letzteren Art 
die Basilarmembran höher und die sonst wohl entwickelten Wimpern 
nur knotig, wåhrend sie bei B. clathratum mit langen Anhångseln 
versehen sind; endlich sind die Sporen bei B. saxomicum kleiner. 
— Von dem ebenfalls nahestehenden B. Culmannii unterscheidet 
sich BD. saxomicum durch engere und långer zugespitzte Blåtter, 
sowie auch durch die charakteristische Form der Kapsel, die Struktur 
der Kapselhaut, die breiten, tiefer gefårbten Zåhne mit dichter 
stehenden Lamellen, durch die schmåleren Fortsåtze, die wenig 
ausgebildeten Anhångsel der Wimpern und durch grössere Sporen. 
Als ferneres Unterscheidungsmerkmal könnte man auch die ganz 
deutlich aulacodonte Peristombildung des B. saxomieum anfiihren, 


No. 1] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 13 


doch thut man meiner Ansicht nach hier wie (Uberall sonst am 
besten, einem so schwankenden Charakter nicht zu grosses Ge- 
wicht beizulegen. 


Alle vier oben beschriebene Arten wurden von Herrn Inspektor 
Moenkemeyer an einem und demselben Orte im Juni 1902 und 
spåter gesammelt, nåmlich in einer vor einigen Jahren in Angriff 
genommenen Thongrube bei Gautsch, etwa 1t/9 Stunden sidlich 
vom Mittelpunkte Leipzigs. Herr Moenkemeyer, der Entdecker 
dieser bryologisch hochinteressanten Lokalitåt, wird sie selbst nach 
beendeter Durchforschung nåher beschreiben; vorlåufig hat er mir 
indessen folgende Notiz dariiber mitgetheilt: .,Die ausgedehnte 
Thongrube wird vom Laubwalde begrenzt, das Land selbst, thoniger 
Boden, ist iber metertief bis 2 m. tief abgetragen. Am Waldrande 
haben sich Stiimpfe mit kleineren Teichen gebildet, jetzt mit jungen 
Erlen, Typha etc. bewachsen. Zwischen den Erlen wuchern die 
Brya in kolossaler Ueppigkeit und grosser Menge." Wenn es 
schon eine aussergewöhnliche Errungenschaft ist, an einer Stelle 
inmitten Deutschlands vier fir die Wissenschaft neue, gut charak- 
terisirte Arten zu entdecken, so ist doch der Reichthum der ge- 
nannten Ortschaft an seltenen Brya noch nicht damit erschöpft; 
ausser den erwåhnten kommen auch einige vor, welche zwar 
friher beschrieben, doch bis jetzt nicht aus Mitteleuropa nach- 
gewiesen waren. 

Bryum Hagen: Limpr. 

Die von Herrn Moenkemeyer gefundene Form weicht vom 
norwegischen Typus insofern ab, als die Kapsel nicht immer wie 
bei diesem schlank walzen-keulenförmig ist, sondern zuweilen bei 
etwas geringerer Långe eine elliptisch-cylindrische Gestalt zeigt; in 
dieser Beziehung wird aber der Uebergang durch die finnlåndi- 
schen Exemplare, von den Herren Bomansson (BD. leptocercis 
Phil.) und Brotherus gesammelt, vermittelt. 

Die charakteristischsten Merkmale dieser Art findet man an 
den Biåttern, nicht nur in deren Form, obgleich sie schon durch 
diese vom Bb. melhinatum wunterscheidbar ist, sondern auch in einer 


14 I. HAGEN. [1904 


Eigenschaft, die in der Limpricht'schen Originalbeschreibung gar 
nicht erwåhnt ist; sie sind nåmlich sehr deutlich herablaufend, was 
besonders an den Innovationen leicht zu sehen ist. 

Die Peristomzåhne sind am norwegischen Originale oberhalb 
der Mitte etwas stårker verengt, wåhrend sie an den Exemplaren 
von den Ubrigen Standorten gleichmåssiger verschmålert sind. Ein 
Merkmal, dem Limpricht besonderes Gewicht beilegte, die klei- 
nen Finkerbungen am freien Rande der Zahnlamellen, wodurch 
derselbe wie wellig erscheint, ist kein sicheres. Zwar kommt es 
kaum bei BD. inclinatum vor, allein es ist bei B. Hagenu bald 
vorhanden, bald nicht, und zwar verhalten sich nicht nur verschie- 
dene Peristome, sondern auch verschiedene Zåhne desselben Peri- 
stomes in dieser Beziehung ungleich. 

Bb. Hagenti ist mir auch aus Böhmen durch Herrn Podpera 
bekannt. 

Bryum meeseoides Kind b. 

Diese Art habe ich Zuerst unter einigen von Herrn Krieger 
an derseiben Lokalitåt gesammelten Moosen nachgewiesen, spåterhin 
aber auch von Herrn Moenkemeyer erhalten. Sie ist ohne 
Zweifel fir Deutschland neu, (in Europa war sie vorher unter 
diesem Namen nur aus einem Orte Norwegens durch Herrn Dixon 
bekannt,) allein es muss dahingestellt bleiben, ob sie nicht mit dem 
schon lange aus Holland bekannten DB. pallens var. arcuata iden- 
tisch ist, eine Frage, die nur durch Vergleich mit authentischen 
Exemplaren dieser Varietåt zu lösen ist. Kindberg betrachtet 
sie als mit B.turbinatum am nåchsten verwandt, und wenn dem 
so wåre, könnten keine Zweifel "ber ihre Artrecht obwalten, denn 
sie ist von B. turbinatum mehr als geniigend unterschieden. Die 
Auffassung Kindberg's ist aber unhaltbar; sie steht dem B. 
pallens weit nåher und ist von dieser Art nur mit Schwierigkeit 
abzugrenzen. Die stark gebogene, Meesea- oder Hypnum-artige 
Kapselform ist ja ganz augenfållig und wirde vielleicht als Art- 
merkmal dienen können, wenn sie nur konstant wåre; sie ist aber 
im Gegentheil Variationen unterworfen, indem sie mitunter nicht 
deutlicher als bei gewissen unzweifelhaft zu B. pallens gehörigen 


No. 1] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 15 


Formen entwickelt ist”). Wenn man die Pflanze tberhaupt als 
Art erhalten will, muss man daher nach anderen Kennzeichen suchen, 
und solche findet man im Blattzellgewebe, welches hier Uberaus 
dunnwandig ist und fruh kollabirt, ferner im inneren Peristome, 
dessen Fortsåtze nicht (wie sonst in der pallens-Gruppe gewöhnlich) 
nur rissig durchbrochen, sondern mit kleinen ovalen — rundlichen 
Fenstern versehen sind. Mittelst dieser Merkmale, welche allenfalls 
keine schwerwiegende sind, bleibt sie als Art zweiten Ranges 
einigermaassen lebensfåhig. 

Ein anderes, fir Deutschland jedenfalls neues, kritisches Brywum 
aus dem von Herrn Moenkemeyer entdeckten Standorte bin 
ich geneigt, als 

Bryum lutescens Bom. 
zu betrachten. Was diese Art betrifft, habe ich friher die Auf- 
fassung ausgesprochen, dass sie wohl besser mit B. finmarkieum 
Kaur. (= B. Winkelmanmi Ruthe) zu vereinigen sei, und dafår 
låsst sich die Uebereinstimmung in mehreren Kennzeichen anfihren, 
wie z. B. im Zellgewebe. Dieses ist bei beiden fast wie beim B. 
oeneum aus hexagonalen, kurzen, beinahe isodiametrischen Zellen be- 
stehend und somit von dem der åchten pallens-Formen abweichend. 
Es muss indessen zugegeben werden, dass sich B. lutescens im 
Anbetracht des verschiedenen Habitus, der grösseren Blåtter mit 
schwåcherer, kaum auslaufender Rippe und engerem Randsaum, 
und endlich des gebogenen Kapselhalses als besondere, wenngleich 
nicht gerade starke Art betrachten låsst. Die hier in Betracht 
kommende, zur pallens-Gruppe gehörige Moenkemeyer'sche 
Pflanze besitzt nun im Wesentlichen die Charaktere von D. lute- 
scens **), und ich wirde keine Bedenken gegen ihre Vereinigung mit 
dieser Art gehegt haben, wenn nicht Herr Bomansson dieselbe 
als Zwischenform zwischan BD. pallens und BD. lutescens hingestellt 


) Auch eine forma brevicapsa mit stark verkirzter Kapsel findet sich in den 
Sammlungen des Herrn Moenkemeyer. 

**) Zu B. pallens kann sie schon wegen der mit rundlichen Oeffnungen ver- 

sehenen Fortsåtze des inneren Peristoms nicht gebracht werden. 


16 I. HAGEN. [1904 


håtte. In Folge dessen finde ich es richtiger, zur Zeit kein defini- 
tives Urtheil iiber dieselbe zu fållen. 


Ausser den hier besprochenen Arten enthielten die Sammlungen, 
die mir Herr Moenkemeyer zum Bestimmen ibergab, noch 
Bryum affine, argenteum, atropurpureum, bimum, inelinatum, 
intermedium, Klimggraeffii, lacustre, rubens, turbinatum, Lepto- 
bryum pyriforme und Mmniobryum carmneum. Von diesen gibt 
nur B. rubens zu einer kurzen Bemerkung Anlass; diese Art zåhlt 
nåmlich zu den selteneren. Die ersten deutschen Exemplare, die 
Hampe im Harzgebiete gesammelt hatte, wurden in seinen Deca- 
den, zwar unter einem anderen Namen, ausgegeben, und dies 
waren die einzig bekannten, bis sie Podpera vor kurzer Zeit aus 
der Mark angab. Die Pflanze liegt aber in meiner Sammliung als 
B. eryilvocarpum auch von einer anderen mårkischen Lokalitåt: 
Neuruppin, Abstich beim Flössergrunde, Mai 1882 leg. Warnstorf. 
Aus Frankreich habe ich sie unter demselben Namen: Le Mans, 
sur la terre dans un bois, 3; 1889 leg. Thériot. | 

Die Entdeckung des Leipziger Standortes wird hoffentlich eine 
bessere Vertretung dieser Art in den Herbarien mit sich fihren. 

Uber die Håufigkeit der einzelnen Arten an dem bryologisch 
interessanten Standorte bei Gautsch bemerkt Herr Moenkemeyer, 
,dass dort Bryum uaffine, argenteum, atropurpureum, bimum, 
Hagenti, inelinatum, mtermedium, lacustre, turbinatum und das 
neue Bryum Moenkemeyeri håufiger sind. Weniger håufig fand 
ich Bryum Klinggraeffii, rubens und die neuen DB. castameum, 
lipsiense und saxomicum. Bryum meeseoides und lutescens forma 
bilden speciell in der Erlenzone Massenvegetation. Je nach der 
grösseren oder geringeren Jahresfeuchtigkeit ist dort das Vorkommen 
der betreffenden Arten begrenzt, so konnte ich in den letzten beiden 
Jahren B. rubens, lipstense, saxomcum und Klinggraeffii nicht 
oder nur in geringer Menge aufnehmen. Durch das Heranwachsen 
der jungen Erlen, ferner durch das Zuschiitten mancher Tumpel 
sind bereits eine grössere Anzahl Individuen unterdrickt worden, 
es ist fir die Zukunft deshalb nicht ausgeschlossen, dass die lo- 


No. 1] ZUR KENNTNISS DER BRYA DEUTSCHLANDS. 17 


kalen Verhåltnisse sich so åndern werden, dass der zur Zeit noch 
ausgedehnte Bestand an Bryen immer mehr zusammenschrumpfen 
wird um zuletzt ganz wieder zu verschwinden. Wie schon Herr 
Dr. Hagen bemerkte, beabsichtige ich nach Abschluss meiner 
Durcharbeitung dieses kleinen Lokalgebietes ein vollståndiges Bild 
dieser erst neu entstandenen Moosansiedlung zu geben." 


(Gedruckt 13/74 1904). 


ad ” 
i 
oa 


Ea 


REGOEOG I SKE NOMSER 


M. FOSLIE 


DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO. 2 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 


I List of Lithoth.)) optog jeg Melobesia pustulata som type 
for en ny slegt, Dermatolithon, karaktieriseret ved at sporangierne 
ifølge Rosanoff udvikles mellem kølleformede, frie parafyser.?) 
Dette har imidlertid vist sig at være en mindre konstant karakter” 
som ikke danner nogen bestemt grænse ligeoverfor Lithophyllum. 
Slegten Dermatolithom kan derfor ikke bibeholdes som saadan, 
men maa ansees som en underslegt af Lithophyllum, hvortil alle 
de under samme optagne arter selvfølgelig ogsaa overføres.?) Denne 
underslegt udmerker sig forøvrigt ved sin anatomiske bygning, idet 
hypothalliet dannes af et enkelt lag skraatstillede celler i modsæt- 
ning til Eulithophyllum og Lepidomorphum, hvor hypothalliet 
altid bestaar af flere cellelag. 

Slegten Melobesia danner i flere henseender et mellemled mel- 
lem slegterne Lithophyllum og Gomiolithon. VUnderslegten Hetero- 
derma viser sig endog at være saa nøie forbunden med den ovenfor 
nævnte underslegt Dermatolithon, at nogen bestemt grænse neppe 
lader sig trække. Jeg overfører derfor til Lithophyllum ogsaa de 
til Heteroderma henførte arter. Cfr. Rev. Syst. Surv. Melob. p. 21 
og New Species or Forms of Melob. p. 10.4 

I) M.Foslie. List of Species of the Lithothamnia. — Det Kgl. Norske 

Vidensk. Selsk. Skrifter. 1898. No. 3. Pag. II. 

2) S.Rosanoff. Recherches anatomiques sur les Melobésiées. Cherbourg 

1866. Pag. 72. PI. IV, fig. 12—15. 


3) Cfr. M. Foslie. Revised Systematical Survey of the Melobesieae. — Det 
Kgl. Norske Vidensk, Selsk. Skrifter. 1900. No. 5. Pag. 21. 
4) M. Foslie. :New Species or Forms of Melobesieae. — Det Kgl. Norske 


Vidensk. Selsk. Skrifter. 1902. No. 2. 


I List of Lithoth.!) optog jeg Melobesia pustulata som type 
for en ny slegt, Dermatolithom, karaktieriseret ved at sporangierne 
ifølge Rosanoff udvikles mellem kølleformede, frie parafyser. 
Dette har imidlertid vist sig at være en mindre konstant karakter” 
som ikke danner nogen bestemt grænse ligeoverfor Lithophyllum. 
Slegten Dermatolithom kan derfor ikke bibeholdes som saadan, 
men maa ansees som en underslegt af Lithophyllum, hvortil alle 
de under samme optagne arter selvfølgelig ogsaa overføres.*) Denne 
underslegt udmerker sig forøvrigt ved sin anatomiske bygning, idet 
hypothalliet dannes af et enkelt lag skraatstillede celler i modsæt- 
ning til Fulithophyllum og Lepidomorphum, hvor hypothalliet 
altid bestaar af flere cellelag. 

Slegten Melobesia danner i flere henseender et mellemled mel- 
lem slegterne Lithophyllum og Goniolithon. VUnderslegten Hetero- 
derma viser sig endog at være saa nøie forbunden med den ovenfor 
nævnte underslegt Dermatolithom, at nogen bestemt grænse neppe 
lader sig trække. Jeg overfører derfor til Lithophyllum ogsaa de 
til Heteroderma henførte arter. Cfr. Rev. Syst. Surv. Melob. p. 21 
og New Species or Forms of Melob. p. 10.4 


1) M. Foslie. List of Species of the Lithothamnia. — Det Kgl. Norske 
Vidensk. Selsk. Skrifter. 1898. No. 3. Pag. II. 

2) S. Rosanoff. Recherches anatomiques sur les Melobesiées. Cherbourg 
Koos RE IV fe 215: 


3) Cfr. M. Foslie. Revised Systematical Survey of the Melobesieae. — Det 
Kgl. Norske Vidensk. Selsk, Skrifter. 1900. No. 5. Pag. 21. 
4) M. Foslie. :New Species or Forms of Melobesieae. — Det Kgl. Norske 


Vidensk. Selsk. Skrifter, 1902. No. 2. 


4 M. FOSLIE. [1904 


I Some new or crit. Lithoth.*) beskrev jeg en kalkalge fra 
Australien, som jeg benævnte Årchaeolithothammion mirabile. Denne 
arts eiendommelige sporangie-sori har adskillig lighed med de til- 
svarende sori hos Årchaeolithothammion, hvorfor den blev optaget 
som type for underslegten Episporae under den mnævnte slegt. 
Sporangierne er imidlertid endnu utilstrækkelig kjendte, og da 
sorierne er mere overfladiske end hos Archaeolithothammion og 
desuden i form nærmer sig samme hos visse former af Litho- 
thammion, finder jeg det rigtigst indtil videre at overføre arten til 
den sidstnævnte slegt. 

I Lithoth. Adriat. Meer.') har jeg omtalt og afbildet en form 
af Lithothammion fruticulosum fra Victoria, som jeg har anseet 
identisk med den middelhavske f. crassiuscula. Den staar denne 
saa nær, at nogen egentlig grænse ikke lader sig trække. Den er 
dog i almindelighed lidt grovere end den sidstnævnte form, og 
sporangie konceptaklerne er mere fladbundede. Jeg foreslaar der- 
for at benævne denne form f. confimis. 

En anden australsk alge er i New Melob.*) beskrevet som 
f. australis af Lithoth. Lenormandi. Den staar vistnok den sidst- 
pævnte art meget nær; men da skorpen er tykkere, hypothalcellerne 
lidt større og sporangie-konceptaklerne mindre fremstaaende, bør 
den ansees som en selvstændig art, — Lithoth. repamndum Fosl. mser. 

I Two new Lithoth.!) er beskrevet en ny Lithothammion fra 
Nyseeland under navn af L. monostromaticeum. Det undersøgte 
materiale er meget sparsomt, og det kan derfor neppe ansees sik- 
kert, at planten er delvis monostromatisk ogsaa paa et ældre sta- 
dium. Jeg ombytter derfor dette navn med L. melobesioides for 
at undgaa misforstaaelse. 

Den i Lithoth. Adriat. Meer. omtalte form af Gomiolithon 


1 M. Foslie. Some new or critical Lithothamnia. — Det Kgl. Norske 
Vidensk. Selsk. Skrifter. 1898. No. 6. Pag. 3. 

2) M. Foslie. Die Lithothamnien des Adriatischen Meeres und Marokkos. — 
Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Abt. Helgoland. 


3) M. Foslie. New Melobesieae. — Det Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 
1900. No. 6. Pag. 8. 
1) M. Foslie. Two new Lithothamnia. -- Det Kgl. Norske Vidensk. Selsk. 


Skrifter. 1903. No. 2. 


NESEN ALGOLOGISKE NOTISER. 5 


Notarisit fra Adriaterhavet, som antoges at have været forkrympet, 
og som udmerker sig ved mindre konceptakler end artens hoved- 
form, bør betragtes som en selvstændig form. Jeg benævner den 
derfor f ptychoides. 

I Corall. Siboga Exp.) har jeg anført, at Lithophyllum onco- 
des Heydr. er kjendt ogsaa fra Vestindien, og at den der optræ- 
dende form neppe lader sig skille fra den i det Inaiske og Stille 
ocean forekommedde typiske form af arten. Den eneste hidtil 
iagttagne forskjel er, at den vestindiske form viser delvis tykkere 
cellevægge, og derfor benævner jeg den f. pachyderma. 

I samme afhandling p. 32 er omtalt en i New Melob. p. 3 
beskreven kalkalge fra Bermuda som form af Lithothammnion 
erubescens. Jeg har anseet den identisk dels med f. americana, 
dels som en egen form, f. prostrata; men da perithalcellerne tildels 
er lidt mindre end hos L. erubescens, er det maaske rigtigst at 
optage den som en selvstændig art. Jeg benævner den Lathoth. 
imcertum, og navnet prostrata ombyttes med f. complanata. 

Ved velvilje af hr. P. Hariot har jeg havt til undersøgelse 
fra Museum dhistoire naturelle i Paris et eksemplar af Litho- 
phyllum eristatum f. ramosissima Heydr. fra Aluier.*) Denne form 
viser sig at være meget afvigende baade habituelt og i struktur 
fra den art, hvortil den er henført. Den stemmer derimod overens 
med Lithoph. byssoides (Lam.) Fosl., men er betydelig finere end 
typiske eksemplarer af denne art. En med f. ramosissima identisk 
form fra Korsika har jeg tidligere benævnt L. byssoides f. ampli- 
roadeformis Fosl. herb. Det første navn har imidlertid prioritetsret 
og bør derfor selvfølgelig bibeholdes som L. byssoides f. ramosis- 
sima (Heydr.) Fosl. Skulde derimod denne form blive ophøiet til 
art, bør navnet ombyttes, da en forveksling vil kunne finde sted 
med Lithoth. ramosissimum Reuss, som antagelig omfatter former 
baade af Lithothamnion og Lithophyllum. 


1) A. Weber — van Bosse and M. Foslie. The Corallinaceae of the 
Siboga Expedition. Leiden 1904. Pag. 59. 

2) F. Heydrich. Quelques nouvelles Melobésiées du Museum dhistoire na- 
turelle de Paris. — Bulletin du Muséum d'histoire naturelle. T. 18. 1902. 
Pag. 473. 


6 M. FOSLIE. 


[1904 


I Contrib. I") har jeg beskrevet en af en anden algolog til 
Bangia henført alge, som jeg benævnte B. virescens. Det har 
vist sig, at denne alge ikke tilhører Bangia, men at den derimod 
maa antages at være en Hormiscia, hvorfor jeg foreslaar navnet 
H. arctica. 

Jeg skal desuden beskrive to nye kalkalger og en ny 
form. 

Archaeolithothammion chilense Fosl. mser. 

Arten danner en noget sammentrykt masse, hvis største dia- 
meter er ca. 6 cm. og mindste ca. 3 cm. Det kan ikke bestemt 
afgjøres, om den omslutter nogen fremmed gjenstand eller har 
været frit udviklet paa bunden; dens indre er delvis gjennemboret 
af gange efter lavere dyr, og smaa skaldyr omsluttes her og der 
af sammenvoksede grene eller fra disse udgaaende skorpedannelser. 
Forgreningen er subdikotom. Grenene er korte, rette eller noget 
bøiede, sammentrængt, med en og anden kort sidegren. De er 
svagt afsmalnende opad, temmelig jevntoppede, cylindriske eller 
tiltagende i tykkelse opad, sjelden oventil rundagtigt fortykkede, 
derimod ofte og især i den opad vendende del noget slidte og af- 
stumpede, hvilket sidste dog kun synes at være en følge af friktion. 
Grenene er noget sammenvoksede især i de indre dele af massen. 
De er for det meste 1.5—2 mm. eller indtil 3 mm. tykke; fore- 
kommende større tykkelse er en følge af sammenvoksning eller 
optræden af fremmede legemer, som er bleven overvoksede. Over- 
fladen er svagt glinsende. 

Et mediant slibesnit af en gren viser, at det medullære hypo- 
thallium er sammensat af rektangulære celler, som er 10—22, 
almindeligst 12—18 p lange og 6—9 p brede. Perithalcellerne er 
deis kvadratiske og omkring 7 p i diameter, dels vertikalt forlæn- 
gede og indtil 15 p lange. Undertiden kan enkelte celler være 
horizontalt forlængede. De for denne slegt karakteristiske Smaa 
kvadratiske, skraatstillede mellemceller optræder 1 større eller mindre 
antal i perithal-laget. 


1) M. Foslie. Contribution to Knowledge of the Marine Algæ of Norway. 
I. East-Finmarken. — Tromsø Museums Aarshefter XIII. 1890. Pag. 62. 


No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 7 


Af reproduktionsorganer er kun paatruffet nogle faa over- 
voksede sporangie-rum. Disse er ca. 75 p lange og ca. 40 p brede. 

Arten staar meget nær Å. Schmidtii, og et større materiale 
vil maaske vise, at Å. chilense kun er en form af den første. 

Af denne art kjendes kun et enkelt eksemplar. Det er taget 
ved Lobos de Afuera (Chili) af Dr. W. v. Ohlendorff (Herb. 
Bot. Mus. Hamburg). 

Lithophyllum Okamurai Fo:l. 

Five new calc. Alg. p. 4. 

f. comtigua Fosl. mser. 

Blandt endel kalkalger fra Kap Jaffa, Sydaustralien, som dr. 
Aug. Engelhart velvillig har sendt mig, er der nogle eksem- 
plarer, som viser stor habituel lighed dels med L. Okamurai f. 
japonica, dels med L. racemus. Ogsan med hensyn til struktur 
stemmer de næsten overens dels med den førstnævnte art, idet 
cellerne dog ikke er saa olte vertikalt forlængede som hos denne, 
dels med L. racemus, som deg i regelen har bredere celler. Eksem- 
plarerne er sterile og derfor ikke sikkert bestemmelige, men synes 
at maatte henføres til L Okamurai. Foruden disse er der et par 
eksemplarer fra samme sted, som er betydelig grovere, men for- 
øvrigt slutter sig nær til samme art. Disse repræsenterer f. con- 
tigua. Denne form danner dels skorper paa andre haardere gjen- 
stande og udvikler derpaa subdikotome, korte og tætstaaende grene, 
dels tilsyneladende frit udviklede masser indtil 7 cm. i diameter, 
som er sammensat af radierende, korte, 5-8 mm. tykke og noget 
knudiede grene. Disse er tætstaaende og delvis sammenvoksede, 
jevntoppede. Overfladen er glat og noget glinsende. Konsistensen 
er meget fast. Et mediansnit af en gren viser en temmelig regel- 
mæssig struktur uden egentlig lagdeling.  Cellerne er kvadratiske 
eller forlængede i radiens retning, 7—18 p lange, almindeligst 
10 -14, og 7—12 p brede, undertiden indtil dobbelt saa lange 
som brede. Af reproduktionsorganer har jeg kun seet et lidet 
antal overvoksede konceptakler, som er 120—200 p i diameter. 
Det er derfor muligt, at denne alge repræsenterer en selvstændig 
art, som staar L. Okamwrat meget nær. Den nærmer sig habituelt 
ogsaa L. craspedium. 


8 M. FOSLIE. [1904 


Melobesia minutula Fosl. mser. 

Planten danner utydelige, rødagtige pletter paa Corallina of- 
fic;malis.  Pletterne er af uregelmæssig form, gjennembrudte eller 
med subdikotome, smalere eller bredere udløbere, som nu og da 
delvis bestaar af en enkelt cellerække, og bedækker kun en større 
eller mindre del af vertplantens enkelte mellemled, sjelden stræk- 
kende sig over leddene og sammenhængende. Undertiden danner 
den væsentligste del af planten et uregelmæssigt netværk. Den 
beklæder tildels ogsaa smaa skaller af rørorme, som har fæstet sig 
til Corallina. Den er dels monostromatisk, dels og især omkriug 
konceptaklerne sammensat af ialfald to cellelag.  Seet fra over- 
fladen er cellerne for det meste kvadratiske og ca. 6 p i diameter, 
i den distromatiske del dog mere eller mindre afrundede og tildels 
mindre, medens de i de periferiske dele kan opnaa en længde 
af ca. 12 p og en bredde af ca. 8 p. I tversnit er cellerne dels 
kvadratiske, ca. 6-8 p, dels horizontalt forlængede og indtil ea. 
14 p lange. Forkalkningen er meget svag. 

Sporangie-konceptaklerne er budt kegleformede, 80—120 p i 
diameter seet fra overfladen, af omtrent samme høide som diame- 
teren. De optræder sjelden i større antal. Nogle faa undersøgte 
sporangier har været todelte og tilsyneladende fuldt udviklede i 
slutningen af juli, 40—50 p. lange og 20 —25 p brede. Cystokarpie- 
konceptakler forekommer muligens ogsaa, men dette kan ikke be- 
stemt afgjøres paa grund af sparsomt materiale. 

Denne ubetydelige art er vanskelig at opdage paa den anførte 
vertplante, især i steril tilstand, og den synes kun at optræde paa 
den øvre del af grenene. Desuden overvokses den let af andre 
alger, deriblandt Lithophyllum (Dermatolithon) pustulatum. Arten 
minder noget om visse former af Melobesia farinosa, især f. calli- 
thammioides. Konceptaklerne viser endog betydelig lighed, men er 
mindre. Paa den anden side nærmer den sig betydelig til unge 
eksemplarer af Lithophyllum zonale, især habituelt. Det er muligt, 
at den vil vise sig at være en reduceret form af denne art. Efter 
det hidtil undersøgte materiale er dog L. zonale grovere med 
større celler og større konceptakler, og nogen forbindelse mellem 
disse arter synes derfor lidet sandsynlig. Jeg henfører den til 


Noi ALGOLOGISKE NOTISER. 0) 


Melobesta, fordi den er delvis monostromatisk og svagt forkalket: 
men reproduktionsorganerne har ikke været nærmere undersøgt. 

Arten er funden ved Hvaløerne ved Norges sydostkyst. Her 
optræder den sparsomt paa Corallina officinalis ved Galtene, Kirk- 
øen, paa en dybde af 5—6 favne. 


rai=t 


UA 
; 
KG 
å 


ANT 


D 
v 
€ 
é 
v 
« 


HERN å 


AA ALT 


VIDENSKABSSELSKABETS 
OLDSAGSAMLING 


TILVÆKST I 1904 AF SAGER ÆLDRE END 
REFORMATIONEN 


AF 


KOR Gi 


DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO. 3 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 


1 


i PE ir p AEE 
Lap: b- FN EUT UTAN EG 


verd 


å 
å 
N 
- Å 
| Å 
RV 
080 
x 
| 
| Y 
: p P HAY 
| pa 
i å 
sig 1 
: Å 
Å 
i 
N på 
LAT EE 
Aa kn 
4 å 
Å kv 
3 rå 
LG 


r 
« 


ort 


I. Bryne af kvartsit, fladagtigt med afrundede smalsider, 
ualmindelig regelmæssigt og glat afslidt overalt; ogsaa enderne 
glatslebne; 16 cm. langt, 3,5—4,5 cm. bredt, 2 cm. tykt. Skal 
være f. paa Rakvaag i Akerø ved nylandsbrydning i myr, 
Il, m. dybt (7189). 

2. Firesidet bryne af en haard skiferart, meget slidt, 
12,5 cm. langt, men antagelig afbrækket. Firkantet hængelaas 
af jern, noget ufuldstændigt. F.i resterne af en gravhaug paa 
Røvik i Bolsø. Antagelig fra yngre jernalder. Gave fra gaardbr. 
Ole Røvik ved oberstløitnant Ziegler (7190). 

3. Vævsten af almindelig form. F. paa Kleivan i N. 
Stjørdalen (7194). 

4. 6 svære spydspidser af skifer, mere og mindre ufuld- 
førte, afbildede paa de vedføiede to plancher. 1. Af rødlig skifer, 
29 cm. lang, nederst paa bladet 6,5cm. bred; helt sleben med to 
slibeflader paa begge sider og en midtryg, som fortsættes ud over 
tangen. Eggene er ikke skarpe, men tvert afslebne, formentlig som 
en forberedelse til særskilt eggslibning. Tangens sidekanter er kun 
tilhugne, ikke slebne. Stykkets største tykkelse er ca. 2 cm. (afb. 
pl. I fig. 1). — 2. Ufuldført spids af samme stenart, 23 cm. lang, 
indtil 5,5 cm. bred.  Sidekanterne har faaet sin form ved tilhug- 
ning; men der er ingen indhakning for tangen. Paa den ene side 
er tilslibning paabegyndt. Noget nedenfor odden er der nogle 
gjennemgaaende sprekker skraas over stykket; det er mulig af 
denne grund, at stykket ikke er blevet fuldført (afb. pl. I fig. 2). 
— 3. Af grønlig graa skifer, kun tilhuggen uden spor af slibning, 
med særskilt tilhuggen tange, 31 cm. lang, tangen omtr. 6 cm. lang 
(afb. på. I fig. 3. — 4. Af samme stenart, ogsaa uden spor af 


4 K. RYGH. [1904 


slibning, med regelmæssige, buede sidekanter og svag indsmalning 
for tange, 32 cm. lang, hvoraf 6,5 cm. paa tangen (afb. pl. II 
fig. 4). — 5. Af samme stenart, ogsaa uden spor af slibning, med 
særskilt tilhuggen tange, 35 cm. lang, tangen 7 cm. lang (afb. pl. II 
fig. 6). — 6. Af samme stenart, ogsaa kun tilhugning, men uden 
nogen indsmalning for tange, som dog vist ogsaa dette stykke har 
været bestemt til at have, omtr. 36 cm. lang (afb. pl. II fig. 5). 
— Disse 6 stykker er f. paa Børøen paa østsiden af Hiteren, 
under opgravning af en ,vandbækolle", liggende sammen, - omtr. 
1,5 m. under jordens overflade og kun lidet over den underliggende 
bergfiade. Alle stykker er bedækkede af et paafaldende tykt for- 
vitringslag, der er fuldstændig ensartet 1 alle tilhugningsflader, og 
som kun kan forklares ved, at de har ligget overordentlig længe 
paa stedet, sandsynlig i forbindelse med en særlig beskaffenhed af 
jordarten eller vandet. I frisk tilstand vilde de to første stykker 
vel have vist samme farve i overfladen som de ikke sjeldne violette 
spidser og knive af skifer; de 4 sidste er af almindelig grønlig 
Trondhjemsskifer, medens de nu har en lys graa overflade. Styk- 
ker af samme skiferarter er ofte fundne i Agdenes sogn paa den 
anden side af Trondhjemsleden. Fundet maa betragtes som et 
depotfund fra stenalderen, og sandsynligheden taler for, at forar- 
beidelsen er foregaaet paa stedet eller i nærheden. Fundet er 
gjort af gaardens eier, Anton Børø, som ogsaa selv har indbragt 
det (7196 ff.). 

5. Bryne() af kvartsitholdig skifer; 15 cm. langt, har paa 
midten et rektangulært tversnit, 2,5 X 1,3 cm. Indsmalner derfra, 
navnlig i tykkelse, men ogsaa i bredde mod begge ender. Den 
fuldstændige regelmæssighed i alle former og dimensioner gjør det 
høist usandsynligt, at stykket har faaet sin form ved slidning som 
bryne. Det er neppe tvivlsomt, at det er forsætlig tildannet saa- 
ledes, enten til bryne eller til andet brug. F. paa Børøen ved 
Hiteren, men ikke paa samme sted som det foreg. fund (7199). 

6. Odstykke af en kniv af lysgraa skifer, 6 cm. langt. — 
Brudstk. af en meget stor enegget kniv af graa skifer; det er 
et stykke tvert over bladet med egg i den ene, afrundet ryg i den 
anden kant. Det er sandsynlig af et ualmindelig stort eksemplar 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. B 


af typen R 54. — Brudstk. af en enegget kniv af brunlig graa 
skifer, som maa have havt et temmelig bredt blad. — 2 brudstkr. 
af skifer, som viser bearbeidelse, men ikke kan nærmere bestem- 
mes. — Oval sten af meget haard art med 2 omgaaende furer 
efter længden, som krydser hinanden i begge ender. Er indsendt 
fra Røsaasen i Ankenes og formentlig alt f. paa stenalders- 
pladsen der (7200. 7252 ff. 7261). 

7. Brudstk. af et tveegget sverd af jern, bestaaende af 
haandtaget med begge hjalter, men uden den opr. tilhørende knap. 
Hjalterne har nærmest form som R. 494 og har spor af belæg af 
riflet bronce. F. for længere tid siden sammen med et senere 
forkommet økseblad paa Langli i Henning sogn i Sparbuen. 
Sverdet var ved fundet fuldstændigere (7201). 

om Ovalfomtrf sjøormen sten 12.15.0055 cm ailtverm» 
med en tvertover omgaaende fure. Mulig bestemt til en hammer 
som R. 45, men viser ikke merker af slid. F. paa Strøm inderst 
i Brandsfjorden i Bjørnør (7202). 

9. En hel del smaa brudstkr. af mindst 2 urtepotformede 
urner af brændt ler. De fleste tilhører en enkelt urne; men kun 
endel af dem har ladet sig sætte sammen. Den har været rigt 
.Ornamenteret, saaledes med en række dobbelte buer under randen 
og forøvrigt med linjer i vekslende grupper og mønstre. — Urte- 
potformet urne af brændt ler, hvoraf kun bunden og lidt af 
siderne mangler (afb. i hosstaaende fig. 1); omtr. 10,5 cm. høi, 
over randen 13 cm., i bunden kun 8,5 cm. i tverm. Under randen 
er der et baand af brede furer, som delvis har været dækket af et 
jernbaand, hvoraf nogle levninger er bevarede. Af de øvrige orna- 
menter, som sees af afb., fremhæves grupperne af de dobbeltstregede 
vinkler med cirkler ved de nedadvendte spidser. Dette motiv gjen- 
findes ogsaa paa en forøvrigt anderledes dekoreret urne fra Soldal 
i Vikør (Lorange s. 78), jfr. urnen fra Vemestad, Ab. 1878 fig. 21, 
og brakteater som Ab. 1881 fig. 10. — F. i en haug paa Røvik 
i Bolsø, den nogenlunde hele urne 1 et lidet, af heller dannet 
kammer; ved fortsat senere gravning fandtes brudstykkerne i en 
række tvert over haugen, efter arbeidernes opfatning i et lag af 
muld ovenpaa en stenlægning og under det øvre stenlag. Ved mit 


6 K. RYGH. [1904 


besøg paa stedet isommer saaes endnu en rest af haugen staaende 
igjen; af denne kunde det sees, at haugen har været dannet af 
kuppelstene af temmelig ensartet størrelse og sammenlagte med 
nogen omhu. Den ligger nederst i lien nedenfor gaarden. Paa den 
anden side af gaardsveien ligger en spids stenhaug. Øverst oppe 
i lien og omkring den østre gaard har der været en hel del hauger, 
tildels udjevnede. Gave fra gaardbruger Ole Røvik gjennem oberst- 
løitnant R. Ziegler (6970. 7203). 


Fig. 1. 1. 


10. Økseblad af jern, jfr. R. 558. Bladets forreste hjørne 
springer sterkt frem. Fremspring paa begge sider af skafthullet. 
F. under jordarbeide paa Høiem paa Byneset (7204). 

11. Nye fund fra verkstedspladsen paa Draget i Bolsø. 
De bestaar af henimod 250 stykker af flint, som er opsamlede 
under jordarbeide. Det meste maa betragtes som arbeidsaffald. 
Men desuden er der nogle pilespidser, hvoraf I af kvarts, 
lancetformet med hulning bagtil, og mindst 2 af flint. Dertil 
kommer nogle stykker, som synes at være dele af flekkeknive, og 
nogle smaa skrabere med afrundet egg samt nogle stykker, som 
kan være bestemte til bor eller spaltere. To medfølgende flint- 
klumper er ikke fundne oppe paa pladsen, men søndenfor gaarden 
nede ved søen. Tidligere er fra samme plads indkommet en ufuldst. 
dolk, en bor, og ca. 50 mindre stykker af flint (7212 og 7302). 

12. Pilespids af grønlig graa skifer, af typen R. 88, men 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. TÅ 


forskjellig ved, at sidekanterne er næsten retlinjede ligetil omtr. 1 
cm. fra odden, hvorfor oddslibningen er meget skarp; sterk ryg- 
ning, kun lidet tilbagegaaende agnorer. Idethele næsten ganske lig 
spidsen fra Stiklestad (se min afhdl. ,Spidser og knive af skifer* 
fig. 6). 9,8 cm. lang, største bredde over agnorerne 1,5 cm. F. 
paa Gjermstad (øvre) i Verdalen under brydning af nyland 
lidt ovenfor husenes nye plads, altsaa oppe i fjeldlien et stykke 
ovenfor skredkanten (7213). 

I59JPANterplade af sten bbdkm lang JOSOIMbred 10.12 
m. tyk. I midten er der en firkantet fordybning, 25 X 26 cm. i 
tverm., og i dennes midte igjen en mindre lignende, 7 cm. i 
tverm. Den sidste har været det egentlige relikviegjemme, hvor- 
over der har ligget en dækplade. Fra Mosvikens ældre kirke 
og overdraget som gave af Mosvikens herredsstyrelse tilligemed 
flere inventariesager fra efterreformatorisk tid (7220). 

14. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 
10 X 7 cm. i tverm. F. under brøndgravning paa Ystland i 
Lensviken (7250). 

15. Tre arkitektoniske brudstkr. af grøtsten, f. i Trondhjem, 
en under den forrige tekniske skole, en i Frue kirke og en i bager 
Hoffs gaard 1 Olaf Tryggvesøns gade. Gave fra Domkirkens 
restaurationsbestyrelse (7251). 

16. Naal af bronce, 7 cm. lang, rund, men affladet oventil, 
hvor der er et I cm. langt, smalt hul. Alderen er ikke let at 
bestemme og belyses heller ikke af fundomstændighederne, da den 
skal være fundet indstukket i en spræk i et gammelt skab paa 
Berg i Stjørdalen. Den ligner temmelig nær Miiller, Jernalderen 
133, og kan for formens skyld godt være fra Æ. J. (7255). 

17. Yngrejernalders gravfund fra Vitsø i Hevne: 

Enegget sverd af jern; af klingen 78 cm. bevaret, men 
omtr. afbrækket paa midten, tangen mangler, ingen levninger af 
hjalter. — Brudstkr. af et andet enegget sverd af jern. — Tve- 
egget spydspids, nærmest = R. 522, 36 cm. lang, bladet indtil 
5 cm. bredt; bladet viser damasceret arbeide i fiskebensmønster. 
— Økseblad af jern, nærmest ligt R.557; synes at have været 
sterkt slidt og opslebet, og eggen medtaget. Nu kun 14 cm. langt 


8 K. RYGH. [1904 


og 6 cm. bredt ved den nuværende egg. — Celt af jern, ufuld- 
stændig baade i eggen og i falen; maa have været meget lig R. 
401. — Hammer af jern, omtr. som R. 394, med egg i den 
øvre ende. — En samling tveeggede pilespidser af jern, hvoraf 
3 nogenlunde fuldstændige, den bedst bevarede 14 cm. lang, og 
bladene af 3 andre. — Et knivblad af jern, brækket i to styk- 
ker. — Stkr. af bøilen af en saks af jern af formen R. 442 og 
af den ene kniv. — En del af et sigdblad af jern med den 
bagre ende ombøiet som paa R.386, og et stykke, som det synes, 
af et andet sigdblad. — Endel mindre brudstkr. af jern, deriblandt 
et lidet stykke af en skjoldbule. — En efter længden kløvet 
firesidet hein og et stykke af en anden hein. 

Fundet blev efter beskrivelsen gjort i et gravkammer 1/, alen 
under jordens overflade uden synlig haug over. Kammeret var 
dannet af kuppelstene, 41/, alen langt og 21/, alen bredt indvendig; 
ved enderne var der nogle større stene. I det indre var der en 
masse muld, som var blandet med noget, som arbeiderne opfattede 
som optæret ben. Endel af oldsagerne laa ved den ene sidemur 
og endel i midten af kammeret. — Som almindelig med oldsager 
af jern fra Fosen og ikke mindst fra Hevne, er sagerne i en meget 
medtaget forfatning, som gjør det næsten umuligt at konservere 
demp726306) 

18. Spydspids af jern fra Æ.J., meget lig R. 203, omtr. 
fuldstændig, 20 cm. lang, indtil 2,5 cm. bred over bladet. F. paa 
Oklan i Verdalen oppe i bakken et stykke ovenfor husene, 
under arbeide i ageren. Der er her ikke dybt ned til berget; men 
der merkes dog en svag afrundet forhøining, udentvivl levning af 
en for længe siden udjevnet gravhaug. Stedet ligger meget høit 
med overordentlig vid udsigt over dalen og fjorden. Gave fra 
gaardbruger M. Halseth (7278). 

19. Et redskab af ben, bestaaende af et haandtag og en 
rund, tyk plade med 4 hul, hvis kanter viser sterk slidning af 
traade; pladens ene side forsiret med linjer, cirkler, dobbelte cirkler 
og trekanter. Formodentlig et redskab til brug ved vævning eller 
tvinding af traad. Kan være fra MA. Har været opbevaret paa 
Oklan i Verdalen. Gave fra E. Miller (7279). 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 9 


20. 2 økseblade af jern, af hovedform som R. 559, ind- 
byrdes meget lige; begge meget ufuldstændige i eggen. F. paa 
Nord-Eitran i Leka, ca. 40 m. fra det sted, hvor fundet nr. 
6942 ff. gjordes, paa jevn mark uden noget tegn til, at der havde 
været haug. Indkommet gjennem opkjøber, men opgaven verifi- 
ceret (7280). 

21. Økseblad af jern, af hovedform som R. 559, nu af- 
brækket nederst i skafthullet, og den øvre del mangler; utuldstændig 
i eggen. Skal være f. paa Kjerstad i Bindalen (7282). 

22. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 8 
X Sem. i tverm. Skal være f. paa Smines i Kolvereid (7283). 

23. Sænkesten af srøtsten af formen med tilspidsning 
ved den ene ende, medens den er afstumpet i den anden tykkere, 
og med et gjennemgaeende hul ved midten, hvorfra der gaar en 
dyb fure over den spidse ende. Stene af denne form tilhører ial- 
fald undertiden sikkert MA. Skal være f. paa Smines i Kolver- 
eid (7284). 

24. Bryne af kvartsit, 14,5 cm. langt. Slidt paa 3 sider 
paa saadan maade, at det snarest gjør indtryk af, at det har været 
brugt til slibning af stenredskaber. Skal være f. paa Frengen i 
Skjørn (7285). 

25. 2 perler af glas. Den ene mørkblaa, rund med af- 
fladede poler, dybt længderiflet; den anden sammensat, nu af 7 
led, hvid med sølvlignende belæg, over 3 cm. lang. Skal være f. 
paa Dun i Fosnes, mulig hørende til det i 1896 indkomne fund 
fra en sandhaug paa gaarden (nr. 4959 f.), ved hvilket det oplystes, 
at der var fundet endel flere perler end de indsendte (7287). 

26. Tveegget spydspids af jern, fra Y.J., adskillig ufuld- 
stændig, navnlig i falen; nu 26,5 cm. lang. Bladet fladt og indtil 


3,9 cm. bredt.  F. paa Vaag i Steigen under pløining i ud- 
marksstykket Vinjen under fjeldet Hanekammen. Gave fra lensmand 
Olaf Olsen (7290). 

2 ørejernaldersøupd frafommeide i Dønnes: 
a. Brudstkr. af en hagekorsformet (hjulformet) spænde af 
bronce, jfr. R. 238, S. Miller 266; har ligesom den sidste kun 


10 K. RYGH. [1904 


lunde fuldstændig, løsbrudte fra dette, 2 arme og et stykke af en 
tredie. Dertil stykker af de ringe, som har omgivet alle runde 
partier, og et par løsrevne smaa runddele. Fremdeles omtr. fuld- 
stændig den retopstaaende, omtr. 1 cm. høie ramme, som har om- 
givet midtpartiet, udvendig. belagt med skraariflet sølvblik; desuden 
nogle flere stykker af saadant riflet belæg og dele af de hættefor- 
mede belæg paa de smaa runddele. Endelig er bevaret den ca. 5 
cm. lange naal af bronce, som med spidsen sidder fast i en naale- 
skede, der er klinket fast til bagsiden af den ene arm; mnaalens 
rod er slynget i 3 spiraler paa hver side og i en bue under naalen, 
og med en stift fæstet til et charnier, der har været klinket fast til 
en anden korsarm. — b. Bøileformet spænde af bronce, 
beslægtet med R. 243, men med glat, noget afrundet bøile; den 
nederste del med naaleskeden lidt ufuldstændig; nu 4,5 cm. lang. 
— c. 3 hele og 2 halve smaa perler af lysgrønt, gjennemsigtigt 
glas, omtrent kugleformede. 

Dette fund er gjort paa Tommeide paa øen Tomma i 
Dønnes sogn i Nesne prestegjeld i Nordre Helgeland, ,i en gammel . 
grav, hvori der fandtes endel hensmuldrede ben." Glasperlerne 
fandtes lidt høiere oppe end de øvrige sager, men i samme grav. 
Den hagekorsformede spænde er det 4de eksemplar af denne form, 
som vides fundet i Norge. De øvrige er: Hallem i Verdalen (Ab. 
1870 5. 89), Aak i Grytten (Ab. 1872 S76afbkPSS er 
Gangsaa i Øislebø (Ab. 1880 S. 187).  Forøvrigt tilhører denne 
spændeform især Danmark, men er enkeltvis funden i Mechlenburg 
og i Sydsverige.  Fundet kan neppe henføres til senere tid end 
ca. 400 e. Chr. og er saaledes et af de allerældste kjendte jern- 
aldersfund i Nordland (2792 ff.). 

28. Sverdknap af bronce fra Y. J. med meget eiendom- 
melige ornamenter (se fig. 2). Fremtrædende er bl. a. de fordy- 
bede ringe omkring en grube, hvilke har været fyldte med en 
indlægning af sølv. Indvendig er en bøile af jern, hvis afbrudte 
ender maa have gaaet gjennem et øvre hjalt. Stykket er f. i den 
ene ende af en haug paa Moksnes paa Frosta, hvorfra der 
haves mange gravfund fra yngre jernalder, hvoraf maaske noget 
netop er fra denne haug. Efter finderens opgivende Synes der at 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. følt 


have været et slags kammer eller en stensætning, hvor fundet 
gjordes (7297). | 


29. Bryne af kvartsit, nu 11,5 cm. langt, med rundagtigt 
tversnit, dog noget fladere paa den ene side. — Bryne() af 
kvartsitskifer, i 2 stykker, men fuldstændigt, 38 cm. langt. 
Paa midten kvadratisk tverm., ca. 1,5 cm., men udvides til begge 
ender, og har i den ene den almindelige brede spydform. Ogsaa 
ved dette er dimensioner og former saa regelmæssige, at det ikke 
synes forklarligt, at de skulde være fremkomne ved slidning af 
stykket som bryne. Skal være fundne paa Nedal i Kvernes 
(7298 f.). 

30. Økse af flint, noget lig R. 17. Har været brugt som 
tverøkse; 12 cm. lang, 5cm. bred ved eggen, 3,5 cm. ved nakken. 
Paa grund af afkløvning ser den mere tyndnakket ud, end den 
virkelig har været; har opr. været omtr. 1cm. tyk i nakken. Helt 
sleben paa den ene bredside, nogenlunde helt paa den anden. Er 
f. paa Sørvik i Kvernes (7300). 

31. Odstykket af en spydspids af graa skifer af en bred 
og tynd form uden midtryg, 5 cm. langt, 3,5 cm. bredt ved det 
skraa brud. Skal være f. paa ,en vei i en skog" mellem Virek 
og Røsaas i Ankenes. Jfr. ovf. nr. 6 (7301). 

32. Kjedel af bronce af den almindelige form fra den 
senere MA. med udbrettet rand, trekantede ører, 2 ophøiede ribber 
om bugen og tresidede fødder. 20 cm. høi og 24 cm. i tverm. 
oventil. Skal være indkjøbt paa en gaard i Flatanger (7303). 


12 K, RYGH. [1904 


33. Halvmaaneformet vævsten af grøtsten med hul ved 
den buede side. Skal være f. paa Lian paa Byaasen i Strinden 
(7304). 

34. Økseblad af jern, sandsynlig fra MA.; med tyndt, 
bredt blad. Skal være f. paa Lades grund i Strinden (7306). 

35. Plumpt udskaaret dyrefigur, sandsynlig forestillende en 
løve, staaende paa en plade, af grøtsten. Midt paa ryggen er der et 
dybt hul, over 2 cm. i tverm., og i hovedet et smekrere og grun- 
dere. Under pladen er nogle bogstaver, som snarest bør læses 
RAUT, og desuden nogle usikre tegn, som ligner bumerker. Styk- 
ket kan maaske opfattes som en lysestage fra MA. Skal være f. 
paa Uttian ved Frøien (7307). 

36. 'Tveegget spydspids af jern, jfr. R. 527, noget ufuld- 
stændig i odden, nu 24 cm. lang; bladet er fladt, knap 3 cm. bredt. 
— Hammer af jern, lig R. 394, men med mindre skafthul, som 
ikke er firkantet, |men ovalt, 1 X Q7/(cm! itvermidnhid een 
nu knap 8cm. langt, men øiensynlig afrustet i eggen; ogsaa ellers 
er dimensionerne formindskede ved rustning. F. paa den bekjendte 
gravplads paa Romfohjellen i Sundalen; men det kan ikke 
sikkert siges, om de hører til samme gravfund. Paa samme sted 
er ogsaa fundet nogle perler af glas, som er i privat eie (7310 f.). 

37. Fra gravpladsen paa Risegjerdet i Opdal: Økse- 
blad af jern, som nærmer sig til formen R.559, har været over 
12 cm. langt og 7,5 cm. bredt ved eggen, men nu noget formindsket 
ved rustning. — Knivblad åf jern, je R 100100 nølOgerr 
langt, hvoraf halvdelen paa tangen; adskillig slidt og opslebet før 
nedlægningen og desuden nu medtaget af rust. — Brudstk. af et 
ljaablad eller stort sigdblad af jern, afbrudt ved begge ender, 
nu 19,5 cm. langt. — En hel og en lidt ufuldstændig ring af 
jern, den første 4,7 cm. i ydre tverm., antagelig mundbidsringe 
eller ialfald hørende til ridetøi. — Hestesko af jern; har som 
sædvanlig ikke græv foran, men kun bagtil. — En firesidet, smek- 
ker, bøiet ten af jern, sandsynlig del af en krognøgel. — Et 
eiendommeligt redskab af jern, antagelig et fiskeredskab. 
Det bestaar af et skaftstykke med fal og et halvrundt, fladt parti, 
fra hvis rette kant der udgaar tene, der er krummede som angler 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 13 


og forsynede med modhager og desuden yderst 1 rækken til hver 
side en ten, hvor spidsen og modhagen er formet som et dyre- 
hoved. Den rimeligste opfatning af redskabet synes mig at være, 
at det har været bestemt til en klep til at tage op laks af lakse- 
teiner eller lign. (Laksen gaar saa langt op i Driva som til Rise). 
Disse sager er fundne under jordarbeide paa den bekjendte grav- 
plads paa Risegjerdet i Opdal, som sædvanlig uden at de 
kan udsondres i særskilte gravfund. De maa alle henføres til Y. J. 
(7312 ff.). 

38. En af amtsskolebestyrer J. Olafsen efterladt samling 
af stensager. Den bestaar fornemmelig af en stor samling af 
flintrester, skjerver, splinter og knolde. Et stykke kan betragtes 
som et tildannet bor, et andet maaske som bestemt til en skraber 
og nogle er mulig dele af flekkeknive eller pilespidser. — En 
ufuldstændig, flad slibesten af sandsten. afbrækket i slibnings- 
gruben, nu 15 X 9,5 cm. i tverm. — En liden økse af skifer 
af Nøsttvettype, jfr. R.4, 95cm. lang. Et andet stykke, af sand- 
sten, synes at være et noget forvitret eksemplar af samme type. 
— Af disse sager er flintresterne udentvivl! fra bopladsene i Veø, 
navnlig fra Flovik-Aasvang (se nr. 6820 og 7122). Derfra skriver 
vist ogsaa slibestenen sig; men om økserne er fundne her eller 
erhvervede søndenfjelds, tør være ganske tvivisomt (7320—7322). 

39. 12 perler af uigjennemsigtig brunrød eller gul glas- 
masse, tøndeformede, 0,7—0,9 cm. høie. F. under brydning af 
nyland paa pladsen Skjerbugan yderst paa den sydlige side af 
Aastfjorden i Hevne (7328). | 

40. En øiensynlig tildannet sten af uvis bestemmelse, af 
graalig violet, haard sandsten; omtr. rundt tversnit, 11 cm. lang, 
tykkest paa midten og indsmalnende mod begge ender. Skal være 
f. paa Heim i Hevne (7330). 

41. En kløvning af en flintbolle med kalkskorpe paa 
den afrundede oprindelige side og forøvrigt med flere spalteflader. 
Kan være bestemt til at bruges som bor. F. paa Røvik i Bolsø. 
Gave fra gaardbruger Ole Røvik (7331). 

42. Firesidet sten, 9 cm. lang, ca. 3 cm. i tverm., med 
slibeflader paa 2 sider; antagelig et stykke af en slibesten fra 


14 K. RYGH. [1904 


stenalderen. F. paa Bergsvik i Veø. Gave fra gaardbruger 
Paul Bergsvik (7332). 

43. Stor spydspids af graa skifer af typen R. 86. Over 
21 cm. lang, men et ubetydeligt stykke af odden mangler; største 
bredde over agnorerne 5,5 cm. Lang og bred tange. Svag midtryg 
efter bladet, men tangen flad; særskilt eggslibning kun nærmest 
odden. Er f. paa Eide i Kvernes, ved en af de øvre gaarde, 
omtr. I m. dybt i jorden i nærheden af en bæk (7534). 

44. Perle af rødbrun glasmasse, tøndeformet, 0,9 og 0,8 
cm. i tverm., og et stykke smeltet glas af samme farve, utvivl- 
somt af en anden lignende perle. F. paa Lysberge i Over- 
hallen under jordarbeide paa et sted overfor gaarden, hvor der 
tidligere har ligget en røs (7335). 

45. Endel smaa stykker flint, ialfald de fleste kun spaaner 
og affald. Indsamlet af cand. Th. Petersen paa et stykke udmark, 
som før har tilhørt Bølestrand, men nu er mageskiftet til Bøle- 
seter i Flatanger. Stykket ligger øverst oppe under fjeldet; 
her er tidligere ikke gjort fund (7336). 

46. Brudstk. nær odden af en smal pilespids af rødbrun 
skifer. Brudstk. af graa skifer, der ser ud til at være en del 
af skaftet af en enegget kniv, og et andet brudstk., der kan være 
en del af bladet af en kniv af formen R. 57. Et aflangt stykke 
flint, udentvivl at opfatte som en skraber. F. paa Bølestrand 
i Flatanger (7337 ff.). 

47. 2 stykker flint, der synes tildannede til bor, og nogle 
klumper og affaldsstykker af flint. F. paa Bosvik i Flatanger, 
ved Jøssundfjorden paa den nordre side af den halvø, hvor verk- 
stedpladsene paa Bøleseter, Bølestrand og Urdan ligger, og 
kun omtr. I km. fjernet fra den sidste.  Fundet er gjort i ind- 
marken ovenfor gaarden (7340). 

48. Oval sten med omgaaende fure efter længden og en 
uregelmæssig aflang klump flint med nogle afspaltningsflader. F. 
nær sammen paa Lian ved Bustlisundet i Hevne (7342 f.). 

49. En større klump flint med flere afslagningsflader, f. paa 
Slurdal i Hevne, hvorfra der ifjor indkom en skraber og endel 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 


klumper af flint, og hvor der ogsaa ellers skal 
være f. stykker af flint (7334). 

50. 2 pæle af birk, delvis med paasiddende 
næver, den fuldstændigste 36 cm. lang, tilspidset 
med flere hugflader nedentil. De blev opbevarede 
som prøver blandt en hel andre, der blev fundne 
paa Bustad i Rissen i en myr i sydvert for 
gaarden. De skal have staaet lodret i flere zikzak- 
formede rader med omtr. 1/, alens afstand mellem 
raderne og ligesaa stor afstand mellem pælene i 
hver rad, paa lignende maade, som det er iagt- 
taget ved andre saadanne fund af pæle. De stod 
omtrent midt i myrlaget, toppene omtr. I alen 
under overfladen. Gave fra hr. Johan Lindgaard 
(7346). 

Nr. 43—50 er indsamlede under en stipendie- 
reise af hr. cand. Th. Petersen. 

eNnererjerna ldersundrarn ov 
Dønnes: 

a. Vævspyd af hvalben, lidt ufuldstæn- 
digt i odden, nu 87 cm. langt, hvoraf 27 cm. 
falder paa haandtaget; oventil er bladet 6,5 cm. 
bredt. Det har egg til begge kanter. Paa begge 
sider er det orneret med baand af 3 furer langs 
hver egg; lignende baand har der været paa haand- 
asernmen deler Mer fomtrent afslidter Afpi 
hosstaaende fig. 3 (7349). 

b. Rund spænde af lav konisk form af 
bronce, i det væsentlige lig samlingens ældre nr. 
3880 og 4084 fra Rise og Romfo, jfr. ogsaa den 
ndf. omtalte fra Bjørnes i Overhallen og den Aarsb. 
1888 fig. 16 afbildede, meget anderledes ornerede 
fra Sørum i Tinn. Ogsaa denne har paa bagsiden 
ved den ene kant et enkelt charnier med en rust- 
klump af jernnaalen, hvori fastrustet levninger af 
fint tøi, og ved den modsatte kant en bøile for 


16 K. RYGH. [1904 


naalespidsen.  Ornamenterne paa. oversiden sees af afb., fig. 4. 
Dette eksemplar er særlig merkeligt ved, at der er bevaret halv- 
delen af en masse hvidt glas eller email, 


hvormed den runde ramme i spændens 
midte har været fyldt, og som har været 
fastholdt ved en endnu bevaret nagl af 
bronce med afrundet hoved. 5 spænder, 
i hovedsagen af samme form, er ifølge 
Sv. Månadsbl. 1897 s. 46 fundne i Åsele 
Lappmark sammen med to ovale skaal- 
formede spænder af en meget gammel 
type (7350). 

c. Omtrent 100 perler af glas. Over halvparten er af rød- 
brunt uigjennemsigtligt glas, lavt tøndeformede, omtr. I cm. i høide 
og vidde; en enkelt, nu ufuldstændig, har været høi og smal kegle- 
formet. Dernæst er der omtr. 30 af gulbrun uigjennemsigtlig masse, 
af samme form, tildels en smule større. 2 af lysgul masse, den 
ene med et omgaaende, mørkrødt baand, den anden med pletter af 
hvidt og mørkrødt. 5 grønne, fladagtige og en lysgrøn kageformet 
med omgaaende baand af hvidt. I nogle sees endnu levninger af 
traad(dS dn) 

d. Økseblad af jern, en mellemform mellem R. 553 og 
557, nu 19,5 cm. langt og kun 7,5 cm. bredt ved eggen, men er 
mulig her noget ufuldstændigt. Paa den ene side var fastrustet 


Fig, 4, 14. 


levninger af tøi af tyk, tvunden traad (7352). 

Dette fund er gjort paa Hov paa øen Løkten i Dønnes 
herred, Nesne præstegjeld, i en haug, hvori der var adskillig sten, 
men ikke iagttoges noget gravkammer. Der blev ogsaa fundet et 
vel bevaret skelet, som hidtil ikke er blevet indsendt. Perlerne laa 
ved halsen, vævspydet og øksebladet ved den ene Side; spændens 
plads er ikke opgivet. Det er øiensynlig en kvindegrav, hvorimod 
det ikke taler, at et økseblad hører til fundet, og det maa skrive 
sig fra en tidlig del af yngre jernalder. Gave fra gaardens eier, 
hr.: Jens Winther. 

52. 4 vævstene af grøtsten, en af almindelig form og tre 
halvmaaneformede med hul ved hver ende. F. paa Vaadan 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 17; 


paa Byaasen i Strinden, hvorfra der tidligere er indkommet lig- 
nende (7356). 

53. Døbefad af messing. Har flad bund, næsten lodret 
opstaaende sider og horizontalt udstaaende kant; omtr. 50 cm. i 
tverm. over kanterne, 40 cm. i bunden, omtr. 6 cm. høit. Kanten 
er helt dækket med en indskrift i minuskler, delt i tre afsnit, men 
saa sterkt afslidt, at den kun delvis kan læses. Den ene afdeling 
indeholder de hellige 3 kongers navne, saaledes: iacprmelchior- 
baltacar. Paa andre steder kan skjelnes: 0 mater og helpi- 
hecusmaria(?). Forøvrigt kun nogle bogstaver her og der. Paa 
kantens underside et bumerke. Fra Skatval kirke i Stjør- 
dalen (7357). 

54. Siddende Mariafigur, udskaaren i egetræ, 85 cm. 
høi. Har havt Christusbarnet paa skjødet, men af dette er kun 
fodbladene levnede. Begge figurens arme afbrudte ved albuen. 
Krone og nedfaldende haar; klædningen skjuler fødderne. Af ma- 
ling er kun spor tilbage; det kan sees, at kronen og overkappen 
har været forgyldte, haaret brunt og underklædningen blaa. Fra 
Skatval kirke i Stjørdalen (7358). 

Nr. 53 og 54 er tilligemed en døbefadring af jern, en døbe- 
font af træ og dele af en altertavle fra tiden efter reformationen 
overdragne til samlingen af Skatval heredsstyrelse, nr. 53 som de- 
positum, det øvrige som gave. Sagerne har været opbevarede i 
i den for nogle faa aar Siden nedrevne kirke, men maa være 
komne did fra en endnu ældre kirke, da den sidst nedtagne kirke 
først skal være opført i 1767. 

55. Den bagre del af en kniv af rødbrun skifer, som har 
nærmet sig noget til formen R. 55. Stykket er 7 cm. langt og 
3,9 cm. bredt ved bruddet. Skaftstykket dannet yed jevn indsmal- 
ning fra bladet og yderst forsynet med hak i kanterne. Ogsaa 
bladets ryg har eggslibning. F. under pløining i indjorden paa 
Halmø i Flatanger paa samme sted, hvor der tidligere er fundet 
en spids og to knive og et brudstk. af en kniv af skifer, som er 
indkomne til samlingen. Gave fra Amalie Halmø (7362). 

56. Tilhuggen hvid marmorsten med rundt hoved og søile- 


formet fodstykke, se nedenstaaende fig. 5. Den er 75 cm. høi og 
9) 


pr 


18 K. RYGH. [1904 


omtr. ligesaa vid i tverm. i den øvre del. Fra indknibningen mel- 
lem hovedet og fodstykket gaar der op fordybede furer, som krydser 
hinanden i toppen, og langs hovedets nederkant er der en omgaa- 
ende række af dobbelte buer. Stenen stod nu paa Varøen i 
Nærø, hvor der var den tradition om den, at den ,før havde 
staaet i en kirke." Der kan neppe være tvivl om, at ogsaa denne 

É 4 Sten, ligesom det er bekjendt 
PM  omendel andre lignende, op- 
rindelig har staaet i eller paa 
en gravhaug. Den ligner i form 
(undtagen de dobbelte buer) 
en i Bergens Museum opbe- 
varet, som blev funden inde 
i et gravkammer med fund 
fra Æ.J. paa Gjesfjorden 
i Herø Ndl., men er større 
end denne. Den overgaaes i 
størrelse kun af en fra Glein 
i Dønnes, som har staaet 
ovenpaa en gravhaug. Der 


Fig. 5. 


kjendes flere eksemplarer af lignende stene, dog af forskjellig stør- 
relse, tildels temmelig smaa, og ogsaa noget forskjellige i formen; 
men alle har dog det afrundede topstykke. Om flere, som er be- 
varede i Bergens Museum, se Loranges Katalog (1876) s. 113. Om 
endel i Sverige fundne stene, som dog for en stor del er smaa 
og ogsaa adskillig forskjellige i form, se Svenska Fornminnesför. 
Tidskr. IT s. 165 ff. Om deres betydning kan vel ikke mere siges 
med sikkerhed, end at de har havt en bestemmelse som religiøse 
symboler (7363). 

5% Et stykke af bronce, som kunde være den ene halvdel 
af en balancestang af en skaalvægt fra Y.J. Den ligner ialfald 
i formen ganske en Saadan, om den end er noget sværere end 
almindelig. Det er dog maaske ikke udelukket, at den kan være 
den øvre del af en naal. Stykket er nu 4,5 cm. langt. Afb. fig. 6. 
— En samling klinksøm af jern, mest i brudstkr.; enkelte synes 
at have været mindst 5 cm. lange. F.i en haug paa Bjørnes 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 19 


i Overhallen, klinksømmene i en 
saadan orden, at de skjønnedes at 
have hørt til en baad, som havde 
Staaet paa bunden over haugens 
midte i retning nø.—sv. og været 
omtr. 6 m. lang; broncestykket blev 
fundet i den ved en tidligere grav- 
ning udkastede jord (7364 f.). 

58. Nogle smaa brudstkr. af jern, deriblandt antagelig af 
en ring og af en nagl. F.i en haug paa Bjørnes i Over- 
hallen (7366). 

59. Brudstkr. af ben, som synes at være af partiet nærmest 
ryggen af en kam af ben, hvis ryg har havt svåg krumning, og 
paa overkanten er orneret 
med en efter længden lø- 
bende baandfletning, som 
afvekslende ligger paa den 


ene og den anden side af 
et glat baand. Afb. fig. 7. 
— En hel klinksøm af jern 
og to ufuldstændige. F.i en større samling brændte ben paa 
bunden, men ikke ved midten, i en haug paa Bjørnes i Over- 
hallen, hvori ogsaa det flg. fund blev gjort (7367 f.). 

60. Nogle klinksøm af jern, hvoraf nogle hele, ca. 3,5 cm. 
lange, og et lidet stykke flint. F.i samme haug paa Bjørnes 
som frg. nr., men liggende i et kullag med spredte stykker brændte 
ben noget høiere oppe i haugen (7369 f.). 

61. Brudstkr. af et vævspyd af ben, aabenbart sprengt i 
stykker af hede; enkelte af stykkerne kan ogsaa lige godt være 
af en plade af ben. — Et ganske lidet stykke af en kam af ben 
med rester af tinder. Disse gjenstande fandtes med brændte ben 
liggende spredt i et tykt kullag paa haugens bund. — Et stykke 
af et vævspyd af ben og nogle smaa stkr. af en kam af ben, 
f. i et andet kullag, 20—30 cm. over bunden, blandet med brændte 
ben. Fra en haug paa Bjørnes i Overhallen. Uagtet fund- 


20 K. RYGH. [1904 


forholdene er det maaske ikke umuligt, at det hele kan være 
samtidig nedlagt (7371 ff.). 

62. Tveeggct sverd af jern, brudt i flare dele, men nogen- 
lunde fuldstændigt tilstede. Klingen, som i det hele nu er omtr. 
75 cm. lang, oventil over 5 cm. bred, er omtrent helt bedækket 
med træ af sliren, som synes at have været foret med uberedt 
skind. Desuden er fastrustet uvedkommende stykker af træ for- 
uden smaa stene, som vanskeligt lader sig skille af. Der kan ikke 
have været hjalter af jern; derimod er der øverst paa klingen lev- 
ning af et tykkere belæg af træ, utvivlsomt løvtræ, liggende paa- 
tvers. Af grebet er 8,5 cm. bevaret med belæg af træ efter 
længden. — Knivblad af jern, i 3 stykker med temmelig lang, 
sterk tange, i det hele omtr. 13 cm. langt. Endel træ af skaftet 
er bevaret, fastrustet til tangen, som det synes, yderst bedækket 
med tyndt jern. — Økseblad af jern, nærmende sig til formen 
R. 153, omtr. 19 cm. langt. Træ og andre gjenstande, som er 
fastrustede, gjør formen delvis ukjendelig. F. tilligemed nogle 
ubestemmelige brudstkr. af jern i en haug paa Bjørnes i Over- 
hallen, i haugens midte, ca. 50 cm. dybere end den omgivende 
jordflade. Der fandtes forvitrede rester af træ i et saadant forhold, 
at det var sandsynligt, at der havde været en kiste af træ, omtr. 
2,50 m. lang, 0,65 m. bred og 0,50 m. høi. Sverdet laa nøiagtig 
i retningen ø.—v. med haandtaget mod v.; øksebladet lidt ovenfor. 
Knivbladet og sverdet taler for at henføre fundet til Æ. J., og 
øksebladet heller ikke derimod (7374 ff.). 

63. Rund spænde af bronce af konisk form, af samme 
type som nr. 51 b ovenfor. Der sees ikke nu spor af ornamenter, 
men den er idethele meget medtaget af ir. Naalen og naale- 
festerne har været af jern. Afb. ndf. som fig. 8. — En samling 
af mindst 8 perler af glas, de fleste mere eller mindre for- 
smeltede paa ligbaalet; alle mangefarvede med mørkblaa brunfarve 
med indlægning af andre farver i forskjellige mønstre, mest i om- 
gaaende, buede striber. En af dem nedf. afb. som fig. 9. — 
Tveegget pilespids af jern i 3 stykker, omtr. 14 cm. lang, 
smalbladet med tange; meget forrustet. F.ien haug paa Bjørnes 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. Dal 


i Overhallen blandt en samling brændte ben i et kullag paa 
bunden i sv. for midten. Jfr. flg. nr. (7378 ff.). 


64. Nogle brudstkr., sandsynlig af en kam af ben, hvis 
form ikke kan bestemmes. — 6—7 klinksøm af jern, indtil 4,5 
cm. lange. — Dele af et redskab af jern som R. 462. Falen 
noget ufuldstændig, glat uden knop. Den større ring er lidt ufuld- 
stændig, omtr. 10 X 5 cm. i tverm.; de 3 ringe, som har hængt 
fenneNor djemsiltverme —(Ovalfrinpfaffjern one 60 35 
cm. i tverm., i flere stykker. Den kan neppe have hørt til det 
ovf. omtalte redskab. — Syl eller naal af jern, i stykker, 11,5 
cm. lang. — En krog af jern, hvis stamme gaar over i en oval 
plade; synes for liden til at have hørt til et redskab som R. 465. 
F. tilligemed et ubetydeligt stykke gjennemirret bronce i samme 
haug som nr. 63, men noget høiere oppe, liggende spredt sammen 
med brændte ben i flere kullag. Det synes ikke umuligt, at 
disse sager kan tilhøre samme begravelse som nr. 63; ialfald maa 
de være nedlagte samtig med dette (7381 ff.). 

Nr. 57—64 er fundne ved udgravninger paa Bjørnes i Over- 
hallen, foretagne af hr. cand. mag. Th. Petersen, som har leveret 
en nærmere beskrivelse af arbeiderne, som er trykt i Aarsb. fra 
Foreningen til Fortidsmindesmerkers Bevaring for 1904. Fundene 
er af direktionen for den trondhjemske afdeling overdragne som 
gave til samlingen. 

65. Ufuldstændigt bryne af kvartsitskifer, atbrækket i 
den ene ende, nu 17 cm. langt. Dette stykke synes utvivlsomt 
virkelig at have været brugt som bryne, medens det ved de fleste 
af denne art synes meget tvivlsomt. F. paa Bjørshol i Kver- 
nes, ca. 70 cm. dybt i en torvmyr; fra samme gaard er tidligere 


på K. RYGH. [1904 


indkommet et lignende stykke (nr. 6486), som dog er f. paa en 
anden del af gaarden (7387). 

66. 2 vævstene af grøtsten af almindelig form, mulig 
fra hedendommen eller middelalderen. F. paa Kregnesmoen i 
Melhus (7388). 

67. Ældre Jernalders gravfund fra Syltebø i Eresfjorden, 
Nessets pgd. i Romsdalen. 

a., Urtepotformet urne af brændt ler each: 
lidt over 12 cm. i tverm. over mundingen, 9 cm. i bunden. Nær- 
mest under randen er en bred hulrand, dernæst et ophøiet skraa- 
riflet baand, derpaa atter en hulrand, hvori der har ligget et om- 
gaaende baand af jern, hvoraf omtrent halvparten er bevaret tillige- 
med et stykke af den ene af de hanker, hvori hadden har været 
fæstet. Hele den nedre del er orneret, afvekslende med partier af 
vertikale baand med skraafurer og vinkelformede fordybninger og af 
horizontale baand med tverfurer. Se nedenstaaende fig. 10 (7390). 


Fig. 10. L/a. 


b. Nogle mindre brudstkr. af en urne af brændt ler, som 
efter massens beskaffenhed ikke kan have havt urtepotform (7391). 

c. 2 sammenhørende stykker af tætningskit med det almin- 
delige trekantede tversnit, som viser, at de har været anbragte i 
sammenføiningen mellem væggen og bunden af et trækar. Under- 
siden har som sædvanlig skraatliggende, den opstaaende side langs- 
efter gaaende aftryk af træfibrerne (7392). 


De 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 19064. 28) 


d. Saks af jern af form som R. 172, men noget større, 
omtr. 18 cm. lang; buen er ogsaa her meget smal. Brækket paa 
flere steder, men omtr. fuldstændig tilstede. Der er betydelige 
levninger af et futeral eller en slire af træ. Af det levnede kan 
det ikke sikkert sees, hvorledes dette futeral har været indtettet 
med hensyn til lukning; det synes dog, som om den nedre og 
større del af det har været indrettet til at stikke saksen ned i det, 
medens den øvre del maaske har været sat paa som laag. Jfr. 
et fund fra Fevang i Sandeherred (Aarsb. 1874 s. 138), hvor en 
saks med træfuteral blev fundet sammen med en urtepotformet 
urne (7393). 

e. 5 tveeggede pilespidser af jern med tange og temme- 
lig fladt blad, 2 og 3 rustede sammen, nu tildels afbrækkede (7394). 

f. Nogle stykker af en bøiet gjenstand af jern med tresidet 
tversnit med fastrustede stykker af træ, hvis fibrer paa den ene 
side gaar paalangs, paa den anden side paatvers. Kunde formodes 
at have hørt til trækarret; men det er ikke klart, hvorledes den 
har været anbragt (7395). 

Dette fund er indsendt som gjort for nogle aar siden paa 
Syltebø; men nærmere fundoplysninger er ikke meddelte. Det kan 
skjønnes at tilhøre en kvindegrav og skriver sig fra en noget se- 
nere del af Ældre Jernalder. 

68. Et par ovale skaalformede spænder af bronce 
med dobbelt plade af formen R. 657, fra hvilken de dog er for- 
skjellige i flere enkeltheder. Saaledes er den midterste runddel paa 
siderne ikke forbunden med de to nærmeste ved gange. Paa under- 
pladen er der en ophøiet skraariflet ribbe overfor den horizontale, 
glatte kant; paa denne ribbe hviler overpladen, hvis nedre kant 
ogsaa er skraariflet. Skraarifling og fiskebensrifling er ogsaa frem- 
trædende ved alle figurerne. Enkelt charnier og naaleskede af 
bronce, rustmerker efter en naal af jern. Af belæg er intet andet 
levnet end rester af knopperne paa runddelene. Forøvrigt særdeles 
vel bevarede. Er f. paa Rekstad i Børseskogn paa et sted, 
hvor der ikke nu var nogen fremtrædende forhøining, men hvor 
der dog maa have været en gravhaug, sammen med dele af et 
menneskeligt skelet, deriblandt kjæveben med tænder (7395). 


24 K. RYGH. [1904 


69. Dolk af flint, med hensyn til skaftet og bagstykket 
lignende R. 65, dog med større udsvingning nedentil og konkav 
indbøining ved enden. Bladet har sandsynlig været afbrækket og 
derpaa ved omhugning givet ny spids; derfor kun 11 cm. lang; 
bladet indtil 2,3 cm. bredt. F. paa Terningen inde i Verafjorden 
i Agdenes, hvorfra der tidligere er indkommet en pilespids af 
flint og en spydspids af skifer. Der skal desuden paa gaarden 
være f. nogle flintblokke og nogle andre sager af sten, som for 
øieblikket er komne afveien (7400). 

70. Kniv af flint, i ydre omrids noget lig S. Miller 142. 
Bladet har en mere buet egg paa den ene end paa den anden side. 
Skaftstykket er paa den ene side dannet ved svag indknibning, 
paa den anden skraaner kanten jevnt ind. Hele længde 13 cm., 
bladets største bredde nedentil 3,5 cm. F. paa Jøstølen sydlig 
paa Smølen, i en torvmyr i 1,5 m. dybde (7401). 

71. Vævskyttelformet beltesten af violet, hvidspettet 
kvartsit af formen R. 155, 105 X 3 X 2 cm 1 tvermmdenøve 
del lidt længere end den nedre. Slidningsfurer baade paa oversiden 
og undersiden; begge hvælvede i længderetningen, den øvre sterkest. 
Skal være f. paa en plads under Fjøseide i Tingvold (7409). 

72. Kniv af sortgraa skifer af formen R. 55. Har ligesom 
denne en udvidelse ved skaftets ende og smaa knopper mellem 
skaftet og bladet; men den har mere buet egg og mere saddel- 
formet øvre kant. Har en ophøiet rygning omtrent efter midten, 
hvorfra der gaar slibeflader til begge kanter, hvorved ogsaa ryggen 
har form som en konkav egg, maaske dog uden at være bestemt 
til brug som saadan. Den yderste del af den egentlige egg har 


paa den ene side særskilt eggslibning. Vel 16cm. lang i lige linje 


mellem enderne, deraf omtr. 11,5 cm. paa bladet, som er indtil 3,5 
cm. bredt. Skal være f. paa Hoem paa vestsiden af Tingvold- 
fjorden i Tingvold. Det er det sydligste hidtil kjendte eksemplar 
af en skiferkniv af en saadan type (7410). 

73. Miniaturøkse af jern, noget lig R. 559. Rundt skaft- 
hul. Fra banen har der gaaet op en ten, hvoraf en stump er igjen. 
6 cm. langt, 4,7 cm. bredt i eggen, som er blevet opsleben efter 
fundet. Stykkets alder tvivisom. Man har flere miniaturøkser af 


i 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1904. 25 


bronce, som udentvivl rigtig er henført til Y. J., men det er mig 
ikke bekjendt, at der er fundet lignende af jern. Det bemerkes, at 
stykket ikke er meget sterkt oxyderet. Skal være f. i ,Hanems 
sæterli* (maaske GN. 93, Sæterlien) i Tingvold. Yderligere op- 
lysninger mangler (7411). 

74. Ufuldstændig kjedel af grøtsten, som har havt en 
noget oval form, med fladagtig bund. Noget grovt arbeidet. Vel 
fra Y. J. eller MA. Skal være f. paa Kornstad i Kvernes (7414). 

75. 2 stykker af en tveegget spydspids af jern af V.J.'s 
form. Bladet har været temmelig smalt og formodentlig adskillig 
langt. Men det hele er meget opløst af rust. Skal være f. paa 
Skogrand i Hevne, erhvervet gjennem opkjøber (7415). 

76. Brudstkr. af en tveegget spydspids af jern; bladet 
har damasceret arbeide i fiskebensmønster. — 2 stykker af en 
smal sverdklinge af jern. F. paa Selven i Agdenes, hvor 
der er en bekjendt gravplads fra Y. J. Som sædvanligt med jern- 
fund fra kysten er det sterkt opløst af rust. Ogsaa indkommet 
gjennem opkjøber (7417 f.). 

71. 2 ovale stene med omgaaende fure efter længden. 

Skal være f. paa Vatn i Agdenes (7419). 
78. Firesidet bryne(?) af kvartsitskifer, nu 22,5 cm. langt, i 
den ene ende bredere og tyndere. Synes at bære merker af virkelig 
at have været brugt som bryne. Skal være f. paa Talset, Nes- 
sets pgd. i Romsdalen (7420). 

79. Økseblad af jern, langhalset og omtr. af form som 
R. 553, uden udvidelse ved skafthullet, men banens plan noget 
forlænget til begge sider. 17 cm. langt, 10 cm. bredt ved eggen. 
F. paa Rekstadkleiven under Rekstad i Børseskogn (7427). 

80. Enegget kniv af graa skifer af en noget eiendommelig 
form, en afændring af R. 54 og 56; mangler nu særligt skaftstykke. 
Nu 8,5 cm. lang. — Et kort brudstk. af en smal pilespids af 
rødbrun skifer, ophøiet efter midten og med jevne flader mod 
eggene. Skal være f. enten paa Virek eller paa nabogaarden 
Røsaasen i Ankenes i Ofoten. Jfr. ovf. nr. 6. (7430 f.). 

81. Oval skaalformet spænde af bronce med enkelt 
plade af en usædvanlig type. Den er meget lig den Aarsb. 1887 


26 K. RYGH. [1904 


fig. 19 afbildede fra Mindre Sunde i Stryn. Som nedenstaaende 
afb. (fig. 11) viser, er der dog flere afvigelser. Af disse skal frem- 
hæves, at de to halvovaler paa midten ikke er glatte, men uafyldte 
med en baandfletning i form af et 8-tal; de to halvovale flader 
paa hver side er ligeledes ornerede med en baandsløife, og en lig- 
nende sløife er anbragt paa de trekantede partier paa enderne. De 
to kors paa siderne dannes ogsaa af dobbelte baand, som er flettede 
i hinanden. Fremdeles kan merkes den skraat nedgaaende flade 
nedentil, fyldt med tætte, krydsende skraastreger. Paa bagsiden 
er der enkelt charnier og naaleskede af bronce og jernrust efter 
naalen. Spænden har været lidt over 9 cm. lang og omtr. 5,5 
cm. bred, men er nu ufuldstændig 1 en større del af kanten. — 2 
brudstkr. af en liden, oval skaalformet spænde af bronce af en 
gammel form. Langs efter midten er en ophøiet ribbe, afdelt med 
tverfurer, et minde om rygraden af et dyr. Paa den flade, som er 
bevaret paa begge sider, sees slyngede lemmer af dyr. Ved den 
bevarede ende er der et enkelt charnier lige ved kanten; det ser 
ud til, at naalen har været af bronce. — Disse to stykker skal 
være f. paa Vasstrand ved Stordalsvandet i Aafjorden. De 
er indkomne gjennem opkjøber; men der er neppe grund til at 
tvivle om stedsangivelsens rigtighed (7432 f.). 


82. Dolk af flint, væsentlig lig R. 64, men med mere af- 
rundet overgang mellem blad og skaft, hvorfor ogsaa bladet har 


No. 3] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 19064. 27 


sin største bredde lidt høiere oppe. Helt bevaret og vel arbeidet; 
16 cm. lang, hvoraf 11 cm. paa bladet, som er indtil 4 cm. bredt. 
Skaftet er indtil 1,5 cm. tykt, bladet meget tyndt. F. paa Lauk- 
vik (Bruget Vollan) i Aure, hvorfra der tidligere gjentagne gange 
er indkommet verkstedsrester og redskaber af flint (7435). 


Samlingen af kirkeligt inventarium fra efterreformatorisk tid 
er i 1904 forøget med endel gjenstande fra Skatval kirke i Stjør- 
dalen (jfr. ovf. s. 17), nemlig en døbefont (daabsstol) af træ, en 
døbefodring af jern og dele af en altertavle. Af disse døbefonter 
af træ, som ellers ikke synes at være meget talrige, har samlingen 
nu 6, nemlig foruden den nævnte fra Ranes i Surendalen, fra 
Støren, fra Holtaalen, fra Mosviken og fra Kornstad i Kvernes 
(den sidste indkommen i 1905). 

Af folkemuseumssager er en hel del nye stykker indkomne. 
Især kan nævnes en indkjøbt privat samling fra Meraker, fornem- 
melig bestaaende af forskjellige slags kar af træ, ølboller, ølkander, 
oste- og smørformer m. m., de fleste med gaardenes bumerker. 


EN 


PIL IE 


å på 
e Å 
Pr 
nl å 7 
Å 
% 
Då g 
7y VI 
* å 
Er 
Å Å 
i 
LE 
14 
> Ak 
2 4 


ANTIQGUARISKE NOTISER 


AF 


THØRETERSEN 


DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO. 4 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1905 


De antiquariske Notiser, som vil blive meddelt i det følgende, 
er Optegnelser, som jeg i Aarene 1898, 1901—1904 har gjort paa 
Reiser i de trondhjemske Amter foretagne med Bidrag af Viden- 
skabsselskabets Stipendium til arkæologiske Reiseundersøgelser, og 
omfatter væsentlig kun faste Fornlevninger, idet de Oldsager, som 
jeg samtidig har erhvervet, vil findes nærmere beskrevne i Oldsag- 
samlingens Tilvækstfortegnelser. Af de talrige Beretninger om for- 
komne Fund, som jeg har havt Anledning til at notere, har jeg 
dog taget med dem, der er af særlig Interesse, saaledes Fund af 
Flint- og Skifersager, hvis Paalidelighed jeg ikke har havt nogen 
Grund til at drage i Tvil. Naar undtages et Par Berigtigelser og 
udfyldende Oplysninger til ældre Meddelelser er det, jeg her har 
samlet, ganske nyt og saaledes at betragte som et lidet Supplement 
til, hvad der tidligere er publiceret i en Række Aargange af Viden- 
skabsselskabets Skrifter og Foreningen til norske Fortidsmindes- 
merkers Bevarings Aarsberetninger. 


Nordre Trondhjems Amt. 
Leka Prestegjeld. 


Leka Sogn. Husebybakken. Ø. for Gaarden ligger en 
temmelig stor Haug. 

Frøvik. Et her fundet Kar af Klebersten med Skaft opbe- 
vares 1 privat Fie. 

Madsøen. I en Myr har man fundet en nu forkommet 
Spydspids af graa Skifer. Endel Jernsager, hvoriblandt en Ko 
skal være fundet i en af de her værende Hauger. 


4 TH. PETERSEN. [1904 


Gravik Sogn. Fjølviken. Ved Brydning af Nyland ca. 1 
km. ø. for Gaarden udjevnedes for nogle Aar siden 3 Røser, der 
laa i en Trekant med ca. 30 Alens Afstand mellem hver. 

Simle. 3 Røser; i den ene har man fundet Jernsager. 

Sildviken. 2 Røser paa Neset. 

Nordeitran. Paa Sletten nedenfor Gaarden staar en 1,2 m. 
høi smal Sten. — Ved Pladsen Brekken ligger flere delvistud? 
gravede Røser og Hauger. 


Nærø Prestegjeld. 


Nærø Sogn. Klungset. I km. ø. for Gaarden, ca. 100 m. 
op fra Stranden, ligger under en Bergknaus 2 smaa udkastede 
Røser, begge indeholdende aflange Gravkamre byggede af store 
Løftestene og orienterede ø.—v. I den vestligste Røs er Kamret 
bedst bevaret; dets Længde er her 2,25 m., gjennemsnitlige 
Bredde og Dybde 0,5 m. Det mindre vel vedligeholdte Kam- 
mer i den anden Røs har indeholdt et ubrændt Lig, hvoraf endnu 
Kraniet ved mit Besøg paa Stedet i 1898 fandtes liggende i dets 
vestre Ende; det opbevares nu i T.hjems Museum. En skaalfor- 
mig Fordybning i Fjeldet dannede dette Kammers Bund. Paa den 
anden Side af Fjeldknausen ligger en større Røs inde i Skogen. 
Ca. 500 m.v. for Gaarden paa den nordre Side af Veien ligger 
4 Røser i en Klynge; i den østligste af disse var der blottet et 
aflangt Kammer med ø.—v. Længderetning. 

Gildvangen (udt. Jøllvangan med palatalt 1, Plads under 
Ramstad. Ved Veien straks s. for Pladsen er der en rund Haug. 
Paa Indjorden v. for Husene ligger en Mængde mindre, runde 
Hauger, flere dog temmelig uregelmæssige og utydelige. Ved et 
Veianlæg for nogle Aar siden blev nogle af disse gjennemskaaret, 
hvorved der fandtes Menneskeben. I en Ager ø. for Pladsen er 
fra Tid til anden ved Pløining fundet Jernsager tilligemed Ben, 
deriblandt af Kjør og Heste; herfra skriver sig ogsaa det kugle- 
formede Vægtlod af Bronze, der tilligemed 2 Heiner indkom til 
Museet i 1898 (T. 5430). I det nordøstre Hjørne af Indjorden 
har man stødt paa Syllmuren af en firkantet Bygning, hvoraf 4 
Stene endnu kunde sees ved mit Besøg paa Stedet 1898. Indenfor 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 5 


er fundet Rester af brændte og ubrændte Ben af Kjør og Heste 
tilligemed Jernsager samt brændte Stene og forkullede Træstykker. 
Gildvangen nævnes ikke i Matrikulen og findes heller ikke paa Rekt- 
angelkartet, hvor der dog sees et Skjær, Gilvangsskjæret, der ligger 
lige udenfor Pladsen. I Norske Gaardnavne XV, S. 358 opføres 
som forsvundent et Navn Gillisuangh 1590, Giluang 1643, der 
ifølge Rygh maa søges enten i Nærø eller Kolvereid. Det er vel 
sandsynligt, at vi her har det gamle Gaardnavn, og den ældre 
Form har antagelig været Gildisvangr af gildi n. Gilde, selskabelig 
Forening. Stedet skulde saaledes have sit Navn efter et i ældre 
Tid her existerende Gilde.)) 

Ramstad. Ca. 100 m. n. for den næstøstligste Gaard har 
der ligget en rund Haug (ikke ,Ketilshaugen*"), der blev udjevnet 
for flere Aar tilbage. Ved denne Anledning fandtes der i Haugens 
søndre Kant et Skelet, hvis Bryst og Hoved dækkedes af en stor 
flad Sten, der nu opbevares paa Gaarden; et Stykke fra Fødderne 
laa en Spydspids af Jern, der senere er forkommet. 

Nervik. I en Dalsænkning i Udmarken s. for Gaarden ligger 
en urørt Stenrøs. Nedenfor denne sees Levninger af 2 andre. 

Tviberg. Paa Storøen 4+—35 Røser paa nogle Knauser. Ved 
en af Gaardene er der et Sted, der kaldes ,Kirkmuren*, hvor der 
efter en gammel Tradition skal have staaet en Kirke. 


1) I Nidaros var der som bekjendt 2 Gilder, Korsgildet og Miklegildet. Gilder 
fandtes imidlertid ikke blot i Byerne, men ogsaa paa Landsbygden. At de 
har været talrige i Trondhjems Stift, sees af en kgl. Forordning af 19 Juli 
1552 (Norske Rigsregistr. I, 151). De har dog kun efterladt sig faa Spor. 
Paa Gaarden Skauan i Børseskogn er der et Sted, der kaldes Gilde- 
skaalen, hvor der sees Tomten af et 24 m. langt og 8 m. bredt Hus. 
omgivet af nogle Hauger (K. Rygh, Fornl. i S. T.hjems Amt, S. 177). I 
Dip!l. Norv. IX, No. 176 læses om et Gilde i Aalen (varom mer j Aall 
sokn aa gildis vangenom sæm ligr j Gaulæ dall. Cfr. Fritzners Ordb. ? I, 
595). Et merkeligt Minde om et Gilde i indre Namdalen er vistnok det 
bekjendte med Nagler beslaaede Bord paa Medjaa. At dette oprindelig 
er et gammelt Gildebord, gjøres sandsynligt af en interessant Notis i Chri- 
sten Jensens Norsk Dictionarium S. 40, hvor Ordet Gilde-Boer beskrives 
som et Bord ,prydet med blancke Jern-Nagler langst effter 
med tuende Lycker udi, huorudi det siden hengdis paa veggen*. (Cfr, L. 
Daae, Norske Bygdesagn I, S. 53). 


6 TH. PETERSEN. [1904 


Arnøen. Paa flere af Knauserne nær den søndre Gaard 
ligger der Røser. 

Hamland. Paa den vestre Side af Hamlandsøen ligger paa 
en Høide en delvis udgravet Rundhaug. Paa en Odde paa Øens 
nordøstre Side ligger i en Linie 1 Langhaug og 4 Rundhauger. 

Vandholmen. Ca. 500m. sø. for Gaarden i Bunden af en 
liden Fjeldkløft ligger en liden Røs. 

Strangvalen.. I Udmarken v. for Gaarden ligger I Røs. 

Lille-Val. Ved Grustag i en Langhaug s. for Gaarden har 
man kunnet iagttage det mørke Tversnit af en Baad, der traadte 
tydelig frem i den lyse Sand, hvoraf Haugen var bygget. 

Laugen. For flere Aar tilbage er her fundet en Spydspids 
af Flint, der nu er forkommet. — Ca. 200 m. n. for Pladsen Laug- 
valen ligger 2 runde Hauger og I Langhaug. Straks ø. for Pladsen 
har der ligget 2 Rundhauger, hvoraf den østligste er helt og den 
vestligste delvis udjevnet. I Midten af den sidste gjordes der et 
Gravfund bestaaende af et Sverd, en Ringspænde og nogle Ben; 
ingen af Sagerne er bevarede. 

Laugsjøen. Ved at udjevne en Røs, der har ligget neden- 
for Gaarden i Nærheden af Søen, har man fundet Ben, Trækul 
samt 30—40 aflange, gjennemborede Sænker til Flyndregarn af 
rødbrændt Ler. — Ca. 500 m. nø. for Gaarden ligger ved Stran- 
den 2 Langhauger. 

Sjøbursenget. Ca. 100 m. s. for Gaarden sees Rester af 
2 Hauger. Paa en Mo, der skraaner ned mod Søen, ligger 15 
smaa, tildels aflange Hauger. 

Dyrneset. Paa en Bergknaus ved Pladsen Vindskielven 
ligger 1 Røs. 

Varø. Her har tidligere ligget en Kirke !), der antagelig blev 
nedlagt i det 17de Aarh., da Kolvereid Kirke blev Sognekirke. Af 
den gamle Varø Kirke er der saagodtsom ikke Spor tilbage. Den 
har ligget tæt under en Bergknaus paa den søndre Side af Bækken 
straks syd for Landhandleriet ovenfor Dampskibsanløbsstedet. De 
sidste Rester af Syllmuren blev opbrudte og fjernede for ca. 25 


1) Hist.-topogr. Skrifter om Norge og norske Landsdele forf. i Norge i det 
l6de Aarh., udg. af G. Storm, S. 168. 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 7 


Aar siden. Ved Jordarbeide er der oftere fundet Rester af Ben og 
raaddent Træ paa begge Sider af Bækken, mest dog paa den 
søndre. Paa Laugen har en af Dørene været opbevaret!), hvis 
Laas af Jern med en eiendommelig formet Nøgel indkom til T.hjems 
Museum 1901 (T. 6507). 2 andre Døre, der har været i Familien 
Sverdrups Besiddelse paa Rossø, er gaaet tilgrunde ved en Ilde- 
brand. Den merkelige tildannede og ornamenterede Marmorsten, 
der er afbildet og beskrevet paa et andet Sted i dette Aarsskrift 
under Oldsagsamlingens Tilvækstfortegnelse, har tidligere staaet paa 
den gamle Kirketomt. Den har gaaet under Navn af , Kirkestenen*, 
og efter Traditionen skal den have været opbevaret inde i Kirken. 
Dette er slet ikke urimeligt, skjønt Stenen maa være langt ældre 
end denne, idet man har Grund til at antage, at saadanne Stene 
har været knyttet til den hedenske religiøse Kultus og gaar tilbage 
helt til den ældre Jernalder.?) 

Paa en Høide ø. for Fulviken, Plads under Varø, ligger 3 
Røser i Rad, den midterste med synligt aflangt Kammer orien- 
teret Ø:—=v: 

Valøen. 1 Røs og 3 Hauger. 

Kjeø. 1 Langhaug, 2 Rundhauger og 2 Røser. 

Vaag. Paa Knauser i Nærheden af Pladsen Bredviken 
ligger 6 Røser, hvoraf et Par temmelig store. 

Lundring. 1 Røs; ved Pladsen Flosanden 2 temmelig 
store Hauger. 

Sandnes. Paa Øen Buholmen v. for Gaarden ligger 1 Røs. 

Paa en Slette n. for Klungviken skal der efter en gammel 
Tradition have staaet en Kirke.*) 

1) Vidsk. Selsk. Skr. VIII, 212. 

2) Det kan bemerkes, at dette er det eneste nu bevarede Exemplar fra T.hjems 
Stift, der kjendes. I Liljegren og Brunius, Nordiska Fornlemningar, PI. 91 
af bildes og beskrives en af Kliwer i 1817 opdaget lignende Sten paa Jørum 
i Sparbu, og Schøning fortæller i sin haandskrevne Reise om en ,aflang- 
rundagtig Steen af hvid Marmor eller Kalksteen*, der i hans Tid stod paa 
Grande Prestegaard i Overhallen, men var ført did fra den forrige Preste- 
gaard Ranum. I Bergens Museum opbevares flere saadanne Stene, ligesom 
ikke saa faa er fundne i Sverige. 


3) Saadanne Kirkesagn, som her og i det følgende meddeles for Fuldstændig- 
heds Skyld, træffer man særdeles hyppig. De er i Almindelighed vistnok 


8 TH. PETERSEN. [1904 


Paa nogle Høider n. for Komlan ligger flere Røser. Straks 
sv. for Stuebygningen sees en smuk Rundhaug og umiddelbart nv. 
herfor paa en liden Knaus en lignende. Paa en Høide noget s. 
for denne ligger 2 Røser. 

Paa Marø ligger der I Haug ved Storvolden, ved Taarn- 
viken 1 Røs og ved Smedviken 2 Hauger. 

Søndre Garmandsvik. Paa en Bergknaus ved Søen lig- 
ger en stor, delvis udkastet Røs, hvori der skal være fundet Heste- 
ben. Noget indenfor paa en liden Slette sees 2 ringformede Sten- 
sætninger, der gaar under Navn af ,Holmgangsringene". Stenene 
rager kun ubetydelig op af Jorden, der her har en ganske ringe 
Dybde. 

Nordre Garmandsvik. En ca. 10m. lang aflang Stenrøs 
skal være udtaget, uden at noget Fund er gjort. 

Viken. 1 Røs med synligt, aflangt Kammer. 

Dalene. 3 Hauger, hvoraf de ? temmelig udgravede. Paa 
Neset ved Søen et Par Røser. 

Torstad. Her sees nu ingen Hauger eller Røser. Ved Lille- 
vandet ligger i en liden Dalsænkning en Haug med blottet Kammer. 

Nærøen. Ved Finviken I Røs. Paa en Bergflade ved 
den gamle Markedsplads sees en længere Runeindskrift, der dog 
ikke er ældre end 1873. 

Vikna Sogn. Ryemsjøen. For ca. 30 Aar siden blev der 
udgravet en Sandhaug nede ved Søen. Haugen viste sig at inde- 
holde en Skeletbegravelse. Ovenfor Skelettets Hoved var stillet 
paa Kant en firkantet Plade af Ben, den øvre Kant orneret med 
Udskjæringer. Dette har øiensynlig været en Plade af Hvalben af 
samme Art som de, der er behandlede af K. Rygh i Vidsk. Selsk. 
Skr. 1899, No. 9, S. 12 ff. De antages her at have været brugt 
som Tallerkener. En anden Forklaring gives i Meddelanden från 
Nordiska Museet 1899 och 1900, S. 20. Desuden fandtes en skaal- 
formet Spænde. Ingen af disse Sager er desværre bleven bevaret. 


meget sene og er i Regelen opstaaet ved, at Stedet har været Kirkegods, 
og at Ordet Kirke derfor er indgaaet i Stedsnavnets første Led. Her er 
dog ikke det Tilfældet. Maaske skyldes Sagnet den Omstændighed, at 
man paa nævnte Slette har fundet Syllmuren af en gammel Bygning. 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. Q 


Sandviken. Her har været flere Hauger. For nogle Aar 
siden blev der udjevnet en Rundhaug, hvori fandtes et Skelet, et 
sterkt forrustet Sverd samt en Nøgel. I en Haug ca. 5. m. n. for 
Gaarden er fundet ubrændte Ben. Paa Høider nø. for Gaarden 
ligger 2 halvt udkastede Røser. — Paa Pladsen Østvik (paa 
Rektangelkartet Moldviken) udtoges en Røs, der indeholdt et 
Kammer bygget af Kampestene, hvori stod et Lerkar indeholdende 
Kul og brændte Ben. I en anden Haug, der har staaet n. for 
Husebygningerne, skal der ogsaa være fundet et Kammer indehol- 
dende en Vaabengrav med ubrændt Lig. Ingen af de paa Sand- 
viken og Østvik fundne Sager er bevarede. 

Løvøen. Paa Moen ligger I Haug; paa Andvikmoen I 
stor Røs. 

Ødegaarden. Et Par temmelig destruerede Røser. 

Paa Haugøen, en Ø ø. for Løvøen, sees I Rundhaug. 

Hansvik. Her sees ikke mere nogen Hauger. 

Aunet. Ved Engene ligger 5 Hauger nede ved Søen. 

Fornes. Paa en liden Knaus ved Sundsvaagen ligger 1 liden» 
«delvis udkastet Røs. 

Indresund. 2—3 Røser ved Sundsvaagen. 

Setnøen. Ubetydelige Rester af 1 Røs. 

Paa Hovøen (udt. med lukket o) ligger i en Slugt paa Øens 
Nordvestside I Langhaug parallelt med Stranden og I Rundhaug, 
begge urørte. 

I den af K. Rygh, Fornl. i N. T.hjems Amt, S. 15 omtalte 
Rundhaug paa Vaagø er der fundet adskillige Klinknagler. Haugen 
ligger i en liden Dalsænkning, der kaldes Hurduviken. 

Rossøen. 2—3 Hauger og nogle Røser. 

Kjønsøen. 5 Hauger. Et Par Fund herfra er indkommen 
til T.hjems Museum (T. 2188—94, 5432). Der berettes ogsaa om 
flere nu tabte Fund. — Ved Pladsen Auskarnes ligger en stor 
Røs oppe paa Fjeldet. 

Horseng. I Udmarken sv. for Gaarden ligger 1 Røs. 

Sæternes. 2 Røser. Ved Pladsen Stenvik 1 delvis ud- 
gravet Rundhaug. 

Fjukstad. Ved Stranden sv. for Gaarden 2 temmelig ud- 


10 TH. PETERSEN. [1904 


gravede Rundhauger. Et Par Hundrede m. s. herfor 2 smaa Lang- 
hauger. Ved Pladsen Fjukstranden sees i Nærheden af Sjøen 
I delvis udgravet Rundhaug og Resterne af I Langhaug. 

Ulsund. Kun 3 Hauger kjendes nu. 

Lillesulen. Ved Valen n. for Gaarden ligger 7 mere eller 
mindre udtagne Røser. 

Storesulen. Oppe paa en Knaus nv. for den sydligste 
Gaard ligger 2 Røser. Paa den østlige Side af Vaagen stødte man 
for ca. 10 Aar siden nede i Leren under Myrtorven paa vel beva- 
rede Dele af en Trækiste indeholdende 2 Skeletter samt 6 runde 
Perler af rød Masse. Intet blev bevaret. 

Valø. Ved Syltetjernet ligger 2 Røser oppe i et Skar. 

Lysøen. I Udmarken v. for Gaarden ligger 2 Røser. 


Fosnes Prestegjeld. 


Fosnes Sogn. Tranaas (Jøen). Til de tidligere her kjendte 
Hauger kan føies følgende: Ligeovenfor den i v. for Gaarden lig- 
sende Langhaug sees paa den anden Side af Veien en anden, noget 
mindre med Spor af tidligere Gravning. Straks 1 sv. herfor ligger: 
I] Rundhaug. Rundt omkring disse sees paa den lyngbevoksede 
Mo Spor af flere mindre Hauger.  Desuden er der i en Udmark 
kaldet ,Sørviken" 1 Langhaug. 

Af Haugerne ved Sandviken (Jøen) er nu kun 3 tilbage. 

Seierstad (Jøen). De 2n. for Gaarden liggende runde Hauger 
er nu udjevnede, hvorved skulde være fundet en Spydspids af Jern. 
Et Stykke længere nord ligger den lange og runde Haug, og i en 
Udmark endnu længere nord ca.1/, km. fra Gaarden sees 3 Lang- 
hauger orienterede n.—s. og I Rundhaug; den ene af Langhaugerne 
ligger paa det høieste Punkt i Udmarken. Haugerne s. for Gaar- 
den er udjevnede. Tæt ved Pladsen Moen ligger 2 smaa Rund- 
hauger. ; 

Fosnes (Jøen). Den østligste Del af det Nes, hvorpaa Gaar- 
den ligger, kaldes i daglig Tale ,Skrædderneset". Her ligger der en 
smuk Samling af Hauger. Ved en liden Vig paa Nesets Nordside 
sees i Nærheden af Søen 3 store Rundhauger liggende i Rad pa- 
rallelt med Stranden samt ca. 100 m. n. herfor en lignende. Paa 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. ibll 


Toppen af den Fjeldknaus, der ligger straks i sø. for disse Hauger, 
ligger en udkastet Røs, og paa den anden Side af Knausen sees 
4 Rundhauger liggende i en regelmæssig Firkant; af disse er 1 
temmelig stor med dyb Veit omkring.  Noget s. herfor ligger 1 
Langhaug. 

Tingstaden. Her har tidligere staaet en med reiste Stene 
omgiven Kreds. Af Stenene var i 1880 kun I tilbage; ved mit 
Besøg paa Stedet i 1898 var den faldt overende og brukket i 2 
Dele. Den er fladagtig og har været ca. 2 m. lang og 1 m. bred. 
Paa et i sv. for Gaarden liggende Nes , Øra" ligger 3 smaa Røser 
i Rad, og paa et lidet Nes ca. 100 m. sø. for Gaarden sees en 
større udkastet Røs. 

Paa vestre Side af Galteneset mellem Gyltefjorden og Varp- 
viken ligger paa en liden Knaus 2 mindre Røser og paa en Knaus 
længere nord en noget større. 

Mo. Ved Moesmoen ligger 11 runde Hauger i 3 Klynger; 
først har man 5 delvis udjevnede, længere syd 4 ved Foden kringsat 
med Stene, hvoraf den ene er temmelig udgravet og fremviser et 
aflangt Hellekammer orienteret n.—s., og endelig endnu lidt syd- 
ligere 2 ganske lave. 


Namsos Prestegjeld. 


Vemundvik Sogn. Guldvikstranden. Paa Toppen af Guld- 
holmen ligger 1 Røs. 

Havik. Efter en Tradition skal her engang have staaet en 
Kirke. Sletten nedenfor den østligste af Gaardene kaldes endnu 
, Kirkbaksletta”. 

Hammerøen. Mellem denne Gaard og Landfaldvik lig- 
ger ved Korsveien paa Sydsiden af Broen 2 runde Hauger. — Den 
af Schøning omtalte store Haug, hvori var fundet Kul samt en 
Hein, kjendes nu ikke. Kraft omtaler i sin topogr.-stat. Beskrivelse 
over Norge, VI, S. 198, et Sagn, hvorefter der her skal have staaet 
en Kirke. Stedet kaldes endnu ,Kirkneset". 

Egnen om Vetrhusbotn frembyder lidet af antiquarisk In- 
teresse og synes idethele at være sent bebygget. Kraft 1. c. an- 
fører dog, at Vetrhusbotn tidligere har været mere beboet, og efter 


12 TH. PETERSEN. [1904 


et Lokalsagn skal Bebyggelsen før den sorte Død have strakt sig 
opover Dunadalen helt til Høilandet. Paa Dunaneset ved Duna 
skal der ogsaa have staaet en Kirke. 


Grongs Prestegjeld. 


Grongs Sogn. Bergsmoen. Noget i v. for Gaarden paa 
den søndre Side af Veien ligger inde i Skoven en Rundhaug med 
meget steile Sider. 

Høilandets Sogn. Eidsmoen. Langs Ryggen af den lave, 
skogbevoksede Aasryg, der danner Skillet mellem Grungstadvandet 
og Eidsvandet, og hvor der efter et Lokalsagn skal have staaet en 
Kirke, ligger 5 temmelig store Røser. I den ene af disse, der for 
en Tid siden blev udtaget, fandtes der paa Bunden Rester af 
ubrændte Ben. Paa den ø. Side af Veien ligyger et lidet Stykke 
oppe i Skogen 9—10 Røser i Rad med et lidet Mellemrum mellem 
hver og følgende Hovedveiens eller Aasens Retning. I den nord- 
ligste af disse blev det eneggede Sverd (T. 1709) fundet. 

Eid. Ca. 10 Minuters Gang s. for Eidet ved den ø. Side af 
Veien ligger en temmelig stor, delvis udgravet Rundhaug. 


Flatanger Prestegjeld. 


Viks Sogn. Vik. Ved Pladsen Nordstrand har tidligere 
ligget flere Røser, der nu alle er ryddet. I en af disse er den til 
Museet indbragte Flintdolk fundet (T.6077). — Paa Lindset har 
der været opbevaret et Par Lysestager, som har tilhørt den gamle 
Kirke paa Halmø. De er solgt til en Privatmand. 

Bosvik. Her har man i den senere Tid begyndt at finde 
tilhuggede Flintstykker og Flintaffald af samme Karakter som de 
fra Urdan. De er hidtil kun iagttaget ovenfor Gaarden. Sammen 
med disse er der ogsa fundet et Par Sænkestene med omgaaende 
Fure, der ikke er bevarede. 

Østvik. Nede ved Stranden paa en Mo paa Sydsiden af 
Bugten ligger en rund Haug, i hvis Midte man har fundet en liden 
Hellekiste, der dog ikke skal have indeholdt Oldsager. 

Urdan. Medens der herfra kun er indkommet Sager af Flint, 
der alle stammer fra den høie Brekke ovenfor Gaarden, skal der 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 13 


nede paa Nøstholmen være fundet Skifersager. Meddelelsen herom 
er dog ikke absolut sikker. 

Ørsnev. Til Museet er herfra tidligere indkommet et Par 
Skifersager samt en Flintklump; paa Gaarden opbevares desuden 
2 store Flintklumper med Afspaltningsflader. Paa en liden Høide- 
ryg nogle Hundrede m. sv. for Gaarden ligger 4—5 Røser. 


Søndre Trondhjems Amt. 
Bjørnør Prestegjeld. 


Osen Sogn. Paa Drageid kjendes nu ingen Hauger eller 
Fortidslevninger. Efter et Sagn skal her engang have staaet en 
Kirke. 

Sæter. I en Dalsænkning i Udmarken omtrent midt imellem 
Sæter og Oksbaasen ligger en Samling af 12—13 større og mindre 
Røser, baade runde og aflange. Ved 2 af dem har der staaet Bauta- 
stene, der nu er faldne omkuld, hvoraf den længste maaler 1,85 m. 

Strand. Den Bautasten, som tidligere har staaet ved en af 
de her værende Røser, er nu fiyttet og staar som Grænsemerke 
ved en af Gaardene. 

Moe i Stensdalen. 4 Hauger, der har ligget ved Stuebyg- 
ningen, er bleven jevnede, uden at noget Fund er gjort. 

Sørjær. Her findes endnu 2 Hauger, som nu er næsten 
udjevnede. I den ene af disse, der havde en indre Kjerne af Sten, 
fandtes Kul. Ved denne Haug har ogsaa staaet en temmelig stor 
Bautasten, som nu er ødelagt og bortført. 

Roan Sogn. Vikaunet. Ved mit Besøg paa Stedet i 1902 
talte jeg her 8 Hauger, hvoraf 2 aflange. I den ene af disse er 
der til forskjellige Tider gjort Fund fra yngre Jernalder (T. 2357— 
2369, 2630, 2837, 6799). Haugen er 18 m. lang, 8 m. bred og 
ca. I m. høi og har en indre Kjerne af Sten; forøvrigt bestaar 
den kun af løs Sand som alle de her værende Hauger. En af de 
runde Hauger, den vestligste af dem alle, udgroves af mig; den 
havde et Tvermaal af 11 m. og var 1,20 m. høi. Nederst bestod 
den af et ca. 3 dm. tykt Lag fed, mørk Jord, medens Resten var 
Sand. Et tykt og bredt Kullag lidt ovenfor Bunden strakte sig fra 


14 TH. PETERSEN. [1904 


den nordvestlige Kant indover mod Midten; men den frembød for- 
øvrigt intet af arkæologisk Interesse. 

Paa Hopstad har der tidligere været flere Hauger, men der 
er nu kun Rester af 2 igjen. 

Strøm. Her sees en delvis udtaget Røs. 

Beskeland. Paa en liden Knaus ligger I Røs. 

Utro. Her findes nu Rester af 2 Hauger. 

Roan. Et Par Hundrede m. nv. for Kirken ligger i en Birke- 
lund paa en liden Høide 2 runde Hauger, hvoraf den ene næsten 
ganske er udtaget, den anden kun delvis. Paa den gamle Kirke- 
gaard ligger der en stor firkantet Ligsten fra 1661, 2,35 X 1,43 m. 
I Hjørnerne sees de 4 Evangelistmerker, medens Stenens Overflade 
forøvrigt omtrent ganske er optaget af en nu meget slidt og paa 
sine Steder ulæselig Inscription. Denne er i sin Tid afkopieret af 
Pastor J. Chr. Selmer Andersen (1872—1880) paa et løst Blad i 
Kaldsbogen. Det sees heraf, at Stenen er lagt over Borger og 
Indvaaner i Trondhjem Elias Christoffersøn, som døde paa 
sin Bergensreise i Stoksund 6. August 1660, 49 Aar gammel, og 
hans Hustru WibikeOttesdatter Krusemimrrsensres 
en Stenkirke indviet 1702, efterat den gamle Kirke af Træ var 
blæst overende i en Storm 7. Febr. 1690, hænger følgende Preste- 
portræter: 1. Ole: Torgersen (Prest 1630 een» 
2. Christopher Wessel (1718—1754 09 SFOR PFA 
der omkom paa Søen 1885. 


Joskjør. Foruden Haugerne paa Neset findes 4—5 Hauger 
under Fjeldet s. for Gaarden. 


Nordskjør. I en nu ganske udjevnet Haug skal for længe 
siden være gjort Fund af Jernsager. 


Stoksund Sogn. Løvvik. Paa Neset v. for Gaarden ligger 
paa nogle Knauser 3 Røser, hvoraf den ene er temmelig stor. 3 
mindre og tildels udtagne sees paa en flad Dalstrækning mellem 
disse Høider og Gaarden. Paa Pladsen Asviken skal man under 
Jordarbeide have fundet nogle Flintstykker, der dog ikke er beva- 
rede. I 1903 indkom herfra til Museet en Pilespids af Skifer 
(T. 7045). 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 15 


Paa Herfjord skal være fundet et slebet Redskab af rød- 
brun Skifer, der efter Beskrivelsen maa have været en Kniv eller 
Spydspids. 

Aafjordens Prestegjeld. 

Aa Sogn. Paa Fjeldet Viksteinen ovenfor Ratvik, der ved 
en liden Forsænkning er adskilt fra det i sø. liggende Vatten- 
fjeld og i nø. ved en dyb og trang Dal fra Solfjeldet, findes 
Levninger af en forhistorisk Befæstning eller Bygdeborg. Vik- 
steinen, hvis Navn ikke findes paa Rektangelkartet, men sees 
paa dette i v. for Sølfjeldet, er en aflang, temmelig skarp Fjeld- 
ryg, ganske ubestigelig fra alle Kanter undtagen fra sydøst, hvor 
Adkomsten dog er meget besværlig. Her er imidlertid det øvre 
Plateau befæstet ved en paa flere Steder vel bevaret Mur af store 
Løftestene, gjennemgaaende fladagtige Brudstene. Muren, der har 
Vee e rom bredt ogfendnul| paaisine) Steder (er Notminer 
gaar først ca. 60 Skridt i sydøstlig Retning, bøier dernæst af mod 
syd, hvor den kan forfølges ca. 275 Skridt. I det Hjørne, som 
herved dannes, er den udvidet saaledes, at der fremkommer et fir- 
kantet kvadratisk Rum, aabenbart et Slags Kastel, hvorfra man 
kunde beherske Opstigningen fra 2 Sider. 

- Dolmsetviken. Her opbevares nogle jordfundne Fragmenter 
af Kleberstensgryder !) samt et Vævlod af samme Stenart. 

Paa det Nes, der stikker ud ved Pladsen Metvik, ligger 
nogle Røser. 

Ved Elvens Udløb af Stordalsvandet ligger der endnu en større 
Samling af runde og aflange Hauger, samtlige dog noget udgra- 
vede. Af de 2 Bautastene, der omtales af Kliiwer, staar den ene 
lige nede ved Vandet, den anden skal være den samme, der nu 
staar i Haven ved Aarnes. 

Paa Haastad og By kjendes nu ingen Hauger. 


Ørlandets Prestegjeld. 
Agdenes Sogn. Fremstad. Ned ved Lille-Vand, et Par 


1) At Gryder af Klebersten brugtes endnu ind i det 19. Aarhundrede, sees 
blandt andet af N. H. S. Blochs Reiseiagttagelser S. 67. 


16 TH. PETERSEN. [1904 


Hundrede m. nø. for Skolehuset og Veien til Selven, ligger 2 runde, 
delvis udgravede Hauger. 

Eidem. Noget i v. for Gaarden ved Eidemtjønna ligger 4 
Hauger, først 3 lave runde i Rad i ø.—v. Retning, dernæst lige 
ved Vandet I Langhaug orienteret n.—s. 

Værnes Ved Gravning i en af Haugerne nede ved Stran- 
den skal være fundet Baadsøm samt et udskaaret Benstykke. I 
en af Røserne har man fundet Aske og brændte Ben. 

Stensdal. De Hauger, der skal findes her, er meget tvil- 
somme. I en Birkelund sees en langagtig Forhøining, der maaske 
kan være en Gravhaug. 

Baret. En af de i nø. for Gaarden liggende Røser er bleven 
undersøgt af mig. I Midten saaes nogle Stene stillede i en Kreds, 
indenfor hvilken var noget Kul, men ingen Oldsager. 

Imsteren. For længere Tid tilbage skal her være fundet 
Resterne af et Sverd. 

Paa en Plads under Struben, inderst i Imsterfjorden, skal 
der være fundet en Spydspids af Flint. 

Kongsvold. Oppe i Marken ovenfor Gaarden ligger nogle 
Røser.  Lidt ovenfor Stranden et Stykke nv. for Gaarden sees en 
lav Haug. 

Sivertsvik. Ved Jordarbeide skal man have fundet en 
Spydspids af Flint ca. '/, m. nede i Jorden. 

Vingen. Nede ved en Vig af Valslagvaagen ligger 5 runde 
Hauger. 

Hevne Prestegjeld. 

Hevne Sogn. Aunet. 2—3 Røser i Udmarken. 

Rottem. Tidligere har her været en Haug, der nu er udpløiet. 

Tynsø. Her har været nogle Røser, der er borttagne ved 
Brydning af Nyland. I flere af dem fandtes Kul, men ingen 
Oldsager. 

Stolpenes. Ude paa Neset ligger nu 5 Røser; der har op- 
rindelig været mange flere, men de er i Tidens Løb bleven fjer- 
nede ved Brydning af Nyland, uden at man dog har fundet noget 
i dem. 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 17 


Lian ved Bustlisundet. Som meddelt i Oldsagsamlingens 
Tilvækstfortegnelser 1903 og 1904 er der i de 2 sidste Aar ind- 
kommet til Museet herfra 1 Spydspids af Skifer og Brudstykke af 
en do. af Flint, 1 Stykke Flint med Afspaltningsflader og en Sænke- 
sten med omgaaende Fure. Ved Foden af den Bakkeskraaning, 
hvor disse Sager er fundne, sees et Par af de ofte omtalte af- 
lange firkantede Forhøininger. En af mig foretagen Undersøgelse 
af den ene af disse gav lige lidet Resultat som alle tidligere Under- 
søgelser af lignende Forhøininger. Den var 2,9m. lang, 1 m. bred 
og høinede sig 0,3 m. over den omgivende Jordflade. Ca. 0,35 m. 
under denne paatraffes fast Lergrund; umiddelbart herover var 
Jorden temmelig mørk og opblandet med smaa Kulbiter, der ogsaa 
paatraffes hist og her i den øvrige Jord tilligemed et lidet Stykke 
violetagtig Skifer, der dog ikke viser Spor af Bearbeidelse. 

Mjønes. Ude paa Mjønestangen har ligget flere Røser, der 
er bleven fjernede, uden at noget Fund er gjort. 

Mjønesaunet. Her har ligget I Haug, der nu er ganske 
udpløiet. Ved en Plads sees nogle Røser. 

Aa. Ga. 300 m. s. for Gaarden 1 rund Haug. I Nærheden 

af denne er ved Bortrydning af en Røs fundet et Spydblad og et 
Økseblad af Jern, der ikke er bevarede. 
— Vennaaaunet (i daglig Tale ,Einan*), tidligere. Plads under 
Foren. T.4393, der er opført under Foren, er fundet i Udkanten 
af en stor Røs, der ligger ca. 100 m. nø. for Gaarden. I Røsens 
nu udkastede Midte sees Rester af et stort aflangt Kammer. 

Mo. Nede ved Søen ligger nu 2 smaa Røser, men her har 
tidligere været flere. I en af disse sidste er gjort et Gravfund 
bestaaende af et Økseblad, et sammenbøiet Sverd og en Spydspids 
med indtrykte elliptiske Figurer paa Falen. Ingen af disse Sager 
er bevarede. 

Heim. I Heimstrøen s. for Gaarden paa Indmarken I rund 
Haug ved Foden kringsat med Stene. 

Skogøen paa Hevnskjel. For et Par Aar siden fandtes her 
ca. 1 m. nede i en Myr en stor Spydspids af Flint, spids i begge 
Ender. Den blev solgt af Finderen, men er saavidt vides ikke ind- 
bragt til noget Museum her i Landet. 


D) 


18 TH. PISTERSEN. [1904 


Hitterens Prestegjeld. 

Kvenvær Sogn. Hærnes. Et Kvarters Gang v. for den 
nordre Gaard ligger 1 Røs. 

Stene. Noget s. for Gaarden 1 Røs. 

Vikan. Paa en Knaus n. for Gaarden 1 Røs. Et Stykke 
længere n. 1 lignende. 

Dolm Sogn. Faksvaag. Oppe i Lien ø. for Gaarden skal 
der for længere Tid siden være fundet en stor Spydspids af Skifer. 

Helgebostad. 1899 indkom der herfra til Museet en liden 
baadformet Økse af Lerskifer (T. 5948), der var fundet i en Myr 
et Kvarters Gang sø. for Gaarden. Ikke længe efter blev en lig- 
nende Økse fundet ganske i Nærheden. Denne opbevaredes paa 
Gaarden, men ved mit Besøg paa Stedet kunde den dog ikke fin- 
des. Den Røs, der er omtalt liggende paa Kjæmpevarden, er 
tydeligvis ikke nogen Gravrøs, men Levninger af en gammel Varde. 
Paa Aunaasen er der adskillige Røser; i enkelte skal der være 
fundet Hellekister og Benrester. Paa en Knaus ved Barnstein- 
viken paa Sydsiden af Øen ligger I Res. 

Hestnes. En Fjerdingvei v. for Gaarden i Udmarken 2 
store Røser. 

Frøiens Prestegjeld. 

Skjønhals. Her har tidligere været en Haug, der er bleven 
helt udtaget, uden at noget Fund er gjort. 

Froeerne. Denne Øgruppe er, saavidt vides, ikke tidligere 
bleven besøgt i antiquarisk Øiemed. Jeg opholdt mig her et Par 
Dage Sommeren 1903, men med ringe Udbytte, idet disse langt 
ude i Havet liggende golde og øde Øer kun besidder faa Levninger 
fra ældre Tid. Paa store Bogøen sees nogle smaa firkantede 
Hus- og Nøsttomter, der vistnok er temmelig gamle. I en af dem 
er fundet et Fragment af et Redskab (Sænkesten?) af Talgsten 
gjennemboret med 2 ca. 1 cm. brede Huller. Paa Dagskjærmen 
har man ved Torvstikning ca. 2 Alen dybt paa Bunden af en Myr 
stødt paa et gammelt Ildsted, hvorpaa der endnu laa Kulbiter. I en 
liden Fjeldkløft paa Kunna ligger en langagtig Røs, der sees at 
have været omgivet af en enkelt Rad større Stene og synes at 
være en Gravrøs. Det blev mig fortalt, at der paa denne Ø og- 


No. 4] ANTIQUARISKE NOTISER. 19 


saa skulde være Helleristninger, men jeg kunde imidlertid ikke op- 
dage nogen. Veiret var forøvrigt meget ugunstigt og egnede sig 
ikke for denslags Undersøgelser. Paa Vestsiden af Sauø er der 
en liden Dalsænkning ,Sauøkistmyren", hvis Bund skraaner jevnt 
ned mod Søen. Et Par Hundrede m. ovenfor denne sees en lidt 
aflang, 4,5 m. lang og 2,2 m. bred Kreds af Kuppelstene. Kredsen 
er dog ikke sluttet, men løber mod ø. ud i to ca. 3,5 m. lange 
Arme, hvorved der ligesom er dannet en ydre Gang, der fører ind 
til det indre Rum; i dettes Midte laa 7 Kuppelstene dannende én 
mindre Kreds med ca. I m.s Tvermaal. Bunden var belagt med 
haandstore Stene, hvoraf flere ildskjørnede, og under disse laa 
et tæt Lag af Pimpsten (,Sjøkul'). Da saadanne kun fandtes 
enkeltvis udenfor Stenkredsen, maa de aabenbart være lagt der 
med Hensigt, antagelig for at aflede Fugtigheden. Det hele er høist 
sandsynlig Rester af en menneskelig Bolig, og den lille indre Sten- 
kreds maa opfattes som et Ildsted. Det lykkedes mig ikke at finde 
noget Redskab, der kunde lede til nogen nærmere Tidsbestemmelse, 
men den interessante Indgangsform peger mod høi Ælde.!) 


Romsdals Amt. 
Edø Prestegjeld. 

Medea Bendixen AarsblSTO SS SØ opresnede 
Fortidslevninger og Oldsagfund kan suppleres følgende: 

Rostvold. Foruden de 3 i Djupdalen omtalte Røser ligger 
der paa et Sted i Udmarken n. for Gaarden kaldet ,Skogsletta* 
nogle Røser, hvoraf et Par lange. Paa Høiden v. for Gaarden 1 
Røs. I Djupdalen skal man paa Bunden af en Myr have stødt 
paa endel Pæle, der var stillet i en Kreds med ca. 3 m.s Tvermaal. 
Efrer Beskrivelsen maa disse Pæle være af samme Art som de, 
der oftere omtales i vor arkæologiske Literatur, men som endnu ikke 
har faaet nogen tilfredsstillende Forklaring. Det maa dog ansees 


sikkert, at de intet har med Pælebygninger at gjøre.*”) Paa Kalv- 
holmen ligger 1 Røs. 


1) Jeg havde ønsket at ledsage Beskrivelsen med en Afbildning, men de foto- 
grafiske Plader, jeg tog, viste sig desværre at være mindre vellykkede. 

2) Fra Bustad i Rissen medbragte jeg i Sommer et Par Prøver, der vil fin- 
des beskrevne under Oldsagsamlingens Tilvækstfortegnelse. 


20 TH. PETERSEN. ANTIQUARISKE NOTISER. [1:04 No. 4] 


Lervik. Paa en Knaus straks i nø. for Broen over Lervik- 
vaagen ligger 2 Røser. 

Nelvik. Ved Brydning af Nyland er her fundet temmelig 
dybt nede i Jorden en duppeformet, gjennemboret Sænkesten, der 
erhvervedes for Museet (T. 6536). Sænkestene af denne Form er 
flere Gange fundne ved Grundgravninger i Trondhjems By i Jord- 
lag fra Middelalderen, men de forekommer utvilsomt ogsaa langt 
ned i nyere Tid. Erindringen om disse Redskaber er saaledes le- 
vende paa Hitteren, hvor det blev mig berettet, at saadanne Sænke- 
stene tilligemed Angler af Ener endnu var i Brug i Slutningen af 
I8de Aarhundrede. 

Hellesvik. Paa en Rab ca. '/, Times Gang nv. for Gaar- 
den ligger en Samling runde og lange Hauger. Paa Knauser s. 
for Gaarden skal være nogle Røser. 


Aure Prestegjeld. 

Laurviken. En her funden Slibesten fra Stenalderen opbe- 
vares i Kristianssunds Museum. 

Berg. Ca. 10 Minuters Gang s. for Gaarden ligger paa en 
Høide i Udmarken 1 Røs. 

Eide. Paa Indjorden ca. 200 m. sø. for Gaarden skal man 
for længe siden have stødt paa Resterne af en Hellekiste, hvori 
blandt andet fandtes et Par skaalformede Spænder. Paa Gaarden 
har ogsaa været opbevaret en der funden Spydspids af Skifer. 
Alle disse Sager er forkomne. Paa Neset nv. for Gaarden har 
ligget flere Røser, der nu er udtagne. 

Mæle. Ved Brydning af Nyland ovenfor Gaarden har man fun- 
det et Brudstykke af et slebet Skiferredskab, der dog ikke er bevaret. 

Fevelen. En rund Haug, der har ligget i Nærheden af 
Gaarden, er nu udjevnet. 


Kvernes Prestegjeld. 
Silset. Paa Bunden af en Myr noget ovenfor Veien har man 
fundet en sterkt krummet Skiferkniv, der desværre ikke er bevarer. 
Silnes. Nede ved Søen har ligget nogle Hauger, der er ud- 
taget, uden at noget Fund er gjort. 


SEKS ALTARSKABE 


I 


VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING 


AF 


FREDRIK B. WALLEM 


DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO 5. 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1905 


Videnskabsselskabets Oldsagsamling omfatter som bekjendt foruden den 
forhistoriske tid ogsaa middelalderen og delvis den nyere tid. Men medens meget 
af det forhistoriske materiale er bleven saa fortjenstfuldt publiceret af samlingens 
bestyrer, hr. overlærer K. Rygh, har de middelalderske gjenstande hidtil ikke været 
videnskabelig behandlede, hverken i selskabets skrifter eller andetsteds. Desværre 
findes et ganske tilsvarende forhold ved Universitetets Oldsamling, hvis rige middel- 
alderske afdeling henligger omtrent ubearbeidet af arkæologien, og ogsaa ved vore 
andre museer er forholdet det samme, naar undtages, at hr. B. E. Bendixen har 
publiceret endel af Bergens Museums værdifulde middelalderske kirkeinventar. 

For den middelalderske arkæologi i vort land er det derfor en nærliggende 
opgave at beskrive og afbilde vore museers indhold, monumenterne gruppevis eller 
enkeltvis. Og som en liden begyndelse hertil for Videnskabsselskabets vedkom- 
mende ter følgende beskrivelse af Oldsagsamlingens seks førreformatoriske altar- 
skabe betragtes. Den er bleven fyldigt illustreret, da norske altarskabe ikke tid- 
ligere har været publiceret. 


Altarets udsmykning 1 den kristne kirke har i høi grad været 
under forvandlingens og udviklingens lov. Men kun ufuldstændig 
kjender vi alle de forskjellige faser i den lange udviklingsgang fra 
oldkirkens enkle, usmykkede altar til renaissancetidens pragtfulde 
altaropbygninger. Og man har slet ikke fuld klarhed over, hvor- 
dan altarskabet (d. v. s. altertavle af form som et skab med fløi- 
døre) egentlig fra først af fremstod. Men udviklingen antages i 
almindelighed at være foregaaet saaledes: 

I det 9. aarhundrede begyndte man at opstille relikvier i 
relikviarier ovenpaa altaret, medens man tidligere havde anbragt 
dem under eller i selve altaret. Relikviarierne blev gjerne anbragt 
ikke umiddelbart paa altarbordet, men paa en liden bagvæg — 
retabulum eller superfrontale — som blev smykket paa samme 
vis som altarforsiden. Det gik dog efterhaanden atter af brug at 
opstille relikvierne paa denne maade, men bagvæggen og dens 
udsmykning bibeholdt man, og dens videre udvikling førte til dan- 
nelsen af altartavler og altarskabe. Almindeligst blev de saakaldte 


4 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


fløialtarer, som bestod af predella, det understel, hvori relikvierne 
tidligere blev sat, men som senere bare udstyredes med snitværk 
eller maleri, og paa dette understel et skab af kvadratisk eller 
rektangulær form. I skabet, hvis bund gjerne var gylden, blev 
forskjellige helgener — oftest altarets patron eller kirkens skyts- 
helgen — fremstillet i fri skulptur eller høit relief. Fløidørene 
havde paa den indre side fladere relieffremstillinger eller ogsaa 
malede scener af helgener, helgenlegender eller den bibelske historie, 
paa den ydre side altid malerier. Dobbelte fløidøre fandtes paa 
endel større altarskabe, og ved at aabne og lukke dørene, kunne 
altarskabet fremvise forskjellige rækker af billeder. Efter fløidørenes 
antal har man i nyere tid benævnt skabene diptycha, triptycha, 
tetraptycha og pentaptycha. 

Det synes som om de første altarskabe fremstod ved begyn- 
delsen af det 14. aarhundrede i Nordtyskland. I det følgende 
aarhundrede blev de mere og mere udbredte, og deres blomstringstid 
falder i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16. aarhun- 
drede. Nordens livlige forbindelse med Nordtyskland banede vist- 
nok tidlig veien for altarskabenes indførelse hos os; de ældste i 
Norden kjendte altartavler og altarskabe synes at være de gotlandske 
fra midten og slutningen af det 14. aarhundrede.*) Gotland stod 
jo i ganske særlig intim forbindelse med Tyskland. I Danmark 
har man vistnok ikke bevaret noget altarskab fra Saa tidlig tid; 
det ældste kjendte skab er fra Boeslunde kirke ved Skelskør **) — 
en pentaptych fra første fjerdedel af det 15. aarhundrede. 

Hvad altarskabe i Norge angaar, tilhører den store masse 
slutningen af det 15. og kanske begyndelsen af det 16. aarhundrede; 
muligens kan enkelte være noget ældre. Det er endnu ikke under- 
søgt. Om de er lavet her i landet eller er indførte, er ogsaa et 
spørgsmaal, som endnu henstaar ubesvaret. Hr. B. E. Bendixen 
er af den mening, at størstedelen er udgaaede fra nordtyske og 
da nærmest libeckske værksteder.***) 


*) H. Hildebrand: Sveriges Medeltid 3 Del p. 268 f. 
**) Fr. Beckett: Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder. Kb.havn 1895. 
«*) OB. E. Bendixen: Kirkerne i Søndre Bergenhus Amt. Bygninger og Inven- 
tarium. Bergen 1904 (under udgivelse) pag. 46. 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 5 


Der er i Videnskabsselskabets Oldsagsamling seks altarskabe, 
hvoraf bare det ene stammer fra en kirke udenfor Trøndelagen 
(Vardø k.). Disse skabe er samtlige af eketræ og har to fløidøre 
(triptycha), med skulptur i selve skabet og malerier paa dørenes 
ydre og indre flader.  Tekniken er for samtlige den sedvanlige: 
Træet er grundet med kridt, og enkelte ujevne steder paaklæbet 
lærredsstrimler, hvorpaa forgylding og farve er anbragt. 


Altarskab fra Vardø Kirke. 


Skabet er 1.28 m. høit og 1.15 m. bredt. Det er delt i tre 
ligestore blindinger ved lodrette skillevægge, som øverst er forbundet 
ved sengothisk udskaaret træværk, der danner kjølbuer. Nederst 
i skabet er der gjennembrudt masværk, der synes ogsaa at have 
været en frise paa toppen af skabet, saaledes som hyppigt var 
tilfælde med disse altarskabe. 

I de tre blindinger staar endnu de udskaarne figurer i behold, 
noget medtaget af tidens tand, med noksaa smaa rester af farver 
og forgylding. De er rutinemæssigt udførte, men arbeidet er sær- 
deles godt. Figurerne er ca. 80 cm. høie. Skabets bund er gylden. 
I midterste blinding: Maria med barnet. Barnet sidder 

paa moderens høire arm og støttes af hendes venstre haand; det 

holder en drueklase mellem hænderne. Maria har gyldent haar, 
hovedlin og krone, kappen er ogsaa gylden med blaat for. I blin- 
dingen til venstre *) er fremstillet St. Katharina med sværd i 
venstre haand og i høire det afbrukne hjul — hendes vanlige 
attributer. Ligesom Maria har hun gyldent haar og krone, gylden 
kappe, forsølvet sværdblad. I blindingen til høire en helgen- 
figur. Da der paa en af dørenes ydre side er fremstillet St. An- 
dreas, (og som pendant paa den anden dør St. Katharina) er der 
grund til at tro, at helgenen er denne apostel. Han bærer i ven- 
stre haand en rød bog; den høire haand er borte; skjæg og haar 
graat, kappen gylden med blaat for over en sølvern kjortel. 

Fløidørenes malerier er paa den indre side meget vel be- 
varede, og gjengiver fire scener af Jomfru Marias liv, to scener 


*) Her og overalt ellers: venstre og høire for beskueren. 


6 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


paa hver dør, idet fyldingen er ved en bred midtstreg delt i et øvre 
og et nedre felt. Paa venstre dørs øvre felt er fremstillet Mariæ 
bebudelse, paa det nedre felt Jesu fødsel og englenes tilbedelse. 
Paa høire dør øverst Marias og Elisabeths møde, nederst Konger- 
nes tilbedelse. Rammen om dørfyldingerne er rød med et fortlø- 
bende, forgyldt rankeornament. 

Mariæ bebudelse foregaar i et rum, som kulissemæssig 
fremstilles ved en baldakinagtig overbygget bænk i baggrunden og 
et perspektivisk tegnet schakmønstret gulv i rødt og hvidt. Scenen 
er som de tre andre malet paa guldbund, og Maria bærer paa alle 
felter samme dragt: en rød kjortel med guldbrokade, derover en 
stor, folderig blaa kappe, og har overalt stor rund glorie og gult, bøl- 
gende, udslaaet haar og sort pandebaand. Hun knæler her foran 
en bedepult, hvor en bog ligger opslaaet, og vender med høire 
haand et af dens blade, medens hun dreier hovedet om mod den fra 
høire kommende engel. Engelen er iført hvid kjortel, derover en grøn 
kappe, med guldbrokade og rødt for; over brystet holdes kappen 
sammen af et stort ovalt spænde. MHaaret er gult og krøllet, sort 
pandebaand. De store vinger er blaa paa ydresiden, den indre 
side rød og hvid med blaa flækker. Engelen strækker sin høire 
arm ud mod Maria og hilser hende med de ord, som i minuskler 
er gjengivet paa en skriftrulle foran ham: Ave gratia plena 
dus tecu. 

Jesu fødsel og englenes tilbedelse. Baggrunden dan- 
nes her af et fantasilandskab, med borgkronet klippe steilt mod 
himmelen. Den straatækte, aabne stald er anbragt til venstre; 
okse og asen sees bag krybben. Udenfor knæler Maria og Josef, 
som er iført en graa dragt med rød kappe, blaa hætte, og bælte 
med en kniv i slire, en hentydning til hans tømmermandsgjerning. 
Foran disse ligger det nøgne Jesusbarn paa marken med fingeren 
stukket i munden — en i kunsten meget gammel maade at be- 
tegne et nyfødt barn paa. Ud fra barnets legeme gaar der smaa 
gloriestraaler, og indenfor ringglorien om dets hoved danner tre 
liljeornamenter de tre arme af et kors. Bag Josef og Maria sees 
to hvidklædte engle; den forreste engel har to store blaa vinger 
i opreist, hvilende stilling. 


fra Vardø kirke. 


Altarskab 


18 


pe gå 


»e ga rea? 


er. 


løidørenes ydresid 


ø kirke. F 


Urd 


r 
r 
c 


a V 


0) 86 


| 


Altarska 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 7 


Marias og Elisabeths møde foregaar i et kammer, som 
er aabent, kulisseagtigt tegnet og udstyret med en taburet med 
kande og fad paa venstre side, et skab med tinkrus paa høire side, 
og gulvet schakmønstret i grønt og hvidt. Maria staar til venstre, 
Elisabeth til høire; de haandtages. Elisabeth er iført en rød brokade- 
klædning med mosgrøn kappe, og hvidt hovedklæde, som dækker 
hoved og hals og kun lader det noget sorgfulde, men ganske vakre 
ansigt komme tilsyne. Hun støtter sig med venstre haand paa en 
stok. Hun har ligesom Maria rund skiveglorie. 

Kongernes tilbedelse. Den aabne, straatækte stald med 
okse og asen er her anbragt paa høire side, tydeligvis som pendant 
til fremstillingen af Jesu fødsel og englenes tilbedelse. Maria sidder 
med Jesusbarnet paa sit fang; barnet har rund skiveglorie og 
strækker sine hænder ud mod den gave, som bringes ham af en 
knælende konge. Denne konge er fremstillet som en olding med 
graat haar og skjæg; han er barhovedet og rækker frem en pokal 
med guldstykker og løfter laaget af den. Hans kjortel er rød med 
sølvbrokade, derover er en rød hermelinforet kappe. Bag ham 
staar de to andre konger, den ene endnu en yngling, den anden 
en middelalderlig mand, begge med krone paa hovedet. Den unge 
staar til venstre, iført en kort rød trøie med sølvbrokade, et lavt- 
siddende, svært bælte og lange udtungede ærmer. MHoserne er 
grønne. Under høire arm bærer han et skrin. Den ældre konge 
har brunsort haar og skjæg og er saa mørkladen, at hensigten 
nok har været at fremstille ham som mohr. Hans kjortel er grøn 
med guldbrokade, og han bærer i haanden en kalk. Efter den 
almindelige tradition i middelalderen hed jo de tre konger Kaspar, 
Balthasar og Melchior, og Kaspar fremstilles som en OQaarig ol- 
ding, Balthasar som 40Qaarig mand og Melchior som 20aarig yng- 
ling. De gaver, de bragte, var ifølge en meget udbredt verslinje 
følgende: Jasper |= Kaspar] fert mirham, thus Melchior, Balthazar 
aurum. Oftest fremstilledes den yngste konge, Melchior, som mokr, 
men undertiden er det Baltnasar, som er mohren — og dette er 
just tilfældet ved den fremstilling, vi her beskjæftiger os med. Den 
knælende konge er Kaspar. 

Fløidørenes ydreside har været mere udsatte for beskadigelse 


Jag 


8 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


end indresiden, og særlig har store flader skallet af paa venstre 
fløidør. Men der er ingen vanskelighed ved at skjelne fremstil- 
lingerne.. Rammen er rød med oprindelig gyldne, men nu næsten 
sort anløbne ornamenter, bestaaende af fire kløverbladlignende smaa- 


figurer stillet omkring en rund prik +* :.  Fyldingerne har paa 


begge døre rød baggrund med regelmæssige rækker af seksstraalede 
stjerner. Paa venstre dør er paa denne baggrund fremstillet St. 
Andreas, vendt noget mod høire. Han er en barhovedet, graa- 
haaret mand med rigt graat skjæg og et markeret, alvorligt fysiog- 
nomi; i venstre haand holder han sit attribut det skraatliggende 
Andreaskors. Glorien bag hans hoved er helt afskallet. Han er 
iført en folderig, lillafarvet kjortel med en mosgrøn kappe over, 
og med den høire haand holder han en af kappefligerne. Ved hans. 
fod sees en 1 langt mindre maalestok udført mandsfigur — som 
sikkerlig skal være et portræt af altarets stifter eller altarskabets 
giver. Det er en geistlig, kronraget mand, i hvid ordensdragt med. 
en kort lillafarvet graaværkskappe over skuldrene; fra kappens 
nedre rand hænger halerne ned som store kvaster. Fra hænderne 
gaar op over en skriftrulle med minuskel indskrift: Memeto mei 
du stete'is in conspectu dei. (Forkortningerne opløst: memento, 
dum, steteris). 


Den høire fløidør har paa en lignende baggrund en fremstilling 
af St. Katharina, vendt noget mod venstre. Hun har gult 
haar, gylden rund glorie med sorte konturlinjer, og er iført blaa 
kjortel med lilla kappe, hvis for er grønt; om livet et brunt bælte, 
og kjortelens halsaabning vidt udskaaret. I høire haand fatter hun 
parerstangen paa et sværd, hvis spids er støttet mod jorden; 
sværdbladet er sølv, fæstet sort med gylden knap og gylden parer- 
stang. Et brudstykke af hjulet holder hun med sin venstre haand. 
— Den helgeninde, som saaledes er fremstillet paa fløidøren i ma- 
leri og 1 skabet staar udskaaret, er en i Norden meget æret helgen- 
inde, og en af de 14 nødhjælpere. Hendes vanlige attributer er 
sværd og splintret hjul, idet legenden beretter, at da hun skulde 
martres, slog lynet ned og splintrede hjulet. Hun var skolernes 
og filosofiens beskytterinde, og anraabtes gjerne af søfolk i storm. 


Rå 
at 
var 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 9 


Malerierne paa dette altarskab er dygtigt haandværksarbeide; 
nogen personlig kunst kommer ikke frem i disse dygtigt tegnede 
og ganske naturtro scener. Maria er fremstillet som den blide, 
yndefulde jomfru, der slaar øinene halvt undseelig ned. Ansigtet 
er noksaa vakkert; med den hvælvede pande, de svagt buede 
øienbryn, den lange, lige næse, den rolige mund og den lille, 
fremstaaende hage er dette ansigt noksaa typisk for fremstillingen 
af kvindelig skjønhed i den nordtyske kunst i det 15de aarhun- 
dredes slutning. Typen, som nok oprindelig stammer fra Kölner- 
skolen, er dog mere udpræget i de helgenindefigurer, som findes 
fremstillet paa et andet altarskab, der nedenfor skal beskrives, 
nemlig skabet fra Rissen kirke. — I Mariæ bebudelse er engelen 
særdeles heldig udført; det aabne, freidige blik giver ansigtet et 
vakkert udtryk, men hagepartiet er lidt klodset tegnet. De smaa 
engle, som forekommer ved fremstillingen af Jesu fødsel, er det 
ikke lykkedes at gjengive med tilnærmelsesvis saa meget held. 
Josef er ganske karakteristisk malet. Hans mørkere hudfarve, og 
store næse giver ham et noksaa kraftigt fysiognomi, lidt graa i 
Skjægget og skallet er han, med bare en liden tjafs haar i panden 
og korte krøller i nakken. Elisabeth er fremstillet som en noget 
.Sørgmodig ældre kvinde, med vakre træk. De tre konger er ikke 
særlig heldige, bedst den knælende Kaspar; de har, som forresten 
ogsaa de andre personer, noksaa store næser, og daarlig tegnede 
hænder. 

De store figurer paa dørfløienes ydre sider er begge tegnede 
og udført med sikker haand. Apostelen Andreas hoved er præg- 
tigt, og har tydeligvis været malet efter et særdeles godt forbillede. 
Der er en apostolisk overlegen værdighed over dette oldingeansigt, 
som giver hele figuren en vis majestæt. Det staar langt over det 
temmelig kjedelige ansigt, som bæres af St. Katharina. Hvad 
fremstillingen af ,stifteren" ved apostelens fødder angaar, er der 
megen sandsynlighed for, at der er tilsigtet at give et portræt; 
ansigtet er slet ikke saa konventionelt, men deraf tør jo ikke med 
sikkerhed sluttes, at kunstneren virkelig giver et portræt. Saavidt 
vides, har man ingen oplysning om Vardø kirke, hvoraf man kan 
slutte sig til, hvem denne geistlige person skal være. 


10 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


Altarskab fra Fosnæs kirke. 


Skabet er 99 cm. høit og 94 cm. bredt. Skabet selv og 
særlig de udskaarne figurer er desværre bleven overmalt med ud- 
søgt stygge, skidne farver — graagult, brungult og skiddenblaat. 
Dørfløiernes malerier har desværre ogsaa været udsat for restau- 
rering, men har ikke lidt fuldt saa meget, idet det tydeligvis har 
været vedkommende maler om at gjøre at følge den oprindelige 
tegning omhyggelig, naar han opfriskede farverne. 

Skabets bund har oprindelig været gylden med punkterede 
glorier indslaaet — nu dækkes alt af hvid oljefarve. I skabet 
staar tre ca. 70 cm. høie figurer under tre kjølbuer af udskaaret 
og gjennembrudt træværk. Den midterste figur er en helgen, hvis 
attributer desværre er forsvundne; det kan sees, at han har holdt 
noget i hver haand. Han er fremstillet som en ældre, skjægget 
mand, iført en kittel, knappet over brystet og holdt sammen om 
livet ved et belte, samt derover en kappe, hvis oprindelige forgyld- 
ning kan skimtes under den gule overmaling. Det synes at være 
en apostel, og sandsynligvis er det St. Andreas, som forekom- 
mer i to malede scener paa en af skabets fløidøre. 

Til venstre for ham en matrone med hovedlin, sikkerlig Sø 
Anna med Maria paa armen, men af Maria er nu bare den ne- 
derste halvdel af kroppen bevaret. Maria har været fremstillet i 
meget liden størrelse, og har vistnok baaret Jesusbarnet paa sine 
arme igjen. Thi paa det æble, som Anna holder i sin høire haand, 
sees en liden barnehaand, som neppe har været Marias men deri- 
mod Jesus. — Paa høire side af St. Andreas staar en helgeninde, 
som løfter sin kappe i tunge folder med sin høire, uforholdsmæs- 
sig store haand og i venstre haand bærer en taarnlignende salve- 
krukke som attribut. Det er vistnok St. Maria Magdalena. 

Af disse udskaarne figurer er St. Andreas og St. Anna de 
bedst udførte, bedre proportionerede end den tredje, St. Maria 
Magdalena, og særlig er Annas hoved og hele holdning ganske 
vellykket. Alle tre figurer er noksaa undersætsige. Arbeidet er 
fladt og kjedeligt, hvilket ikke afdæmpes ved den stygge overmaling. 


*0ID] SÆUSOJ LI QuYSJIENV '£ 


pe om 


ERE 


LS 3 i at bk Aae 5 ” 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 11 


Fløidørenes malerier er langt mere interessante end skabets 
udskaarne figurer. Rammerne er paa dørenes indre sider over- 
malet hvide med en guldlist, paa de ydre sider sorte med sølvlist. 
Fyidingerne har paa den indvendige side to ligestore felter med 
malerier paa gulderund. Den venstre dørs indre sides øvre felt 
har en fremstilling af en helgens martyrium. Scenen foregaar ved 
en mur, som støder op til en stor hvælvet port længst mod ven- 
stre; over muren skimtes lidt af et landskab. Foran porten sees 
en hest — kun bagkroppen, som er slemt fortegnet eller rettere 
rent vanskabt, kommer indenfor fremstillingens ramme — den 
slæber en helgen efter sig ved et taug, der er bundet om helge- 
nens ben. En ung mand, iført rød hue, mørkegrøn trøie, gule 
ærmer og hoser, pisker paa hesten. Helgenen bærer en fodsid rød 
kjortel; han er barhovedet med fyldigt, brunt haar og skjæg, 
og gylden skiveformet glorie. Hans hænder er sammenbundne 
foran. Hans liggende stilling er noksaa mærkelig: det er nemlig 
bare den nedre del af benene, som berører marken, resten 
af legemet løfter sig opad, saa hovedet er i halv mandshøide 
over jorden. Bag helgenen staar to mænd, en ældre og en yngre, 
i samtale. Den ældre, som tydeligvis ogsaa er den fornemste, 
har et utiltalende fysiognomi, et langagtigt ansigt med sort haar 
og skjæg, og bærer paa hovedet en slags turban af gult og sort 
klæde. Han er iført en ærmeløs kjortel af et sult, sortmønstret 
stof, som maleren ogsaa anvender paa to af de andre billedfelter 
paa dette altarskab; om. livet et smalt rødt belte; ærmerne er 
røde. Denne rigt klædte person staar i livlig samtale — illustreret 
ved karakteristiske haandbevægelser — med en yngre, skjægløs 
mand, som bærer en mørkegrøn dragt, grøn og rød hovedbedæk- 
ning, samt har lyst, krøllet haar. — Det nedre felt paa samme 
side af venstre fløidør har en fremstilling, som vistnok refererer 
sig til samme helgen, som i feltet ovenfor; hans udseende er ganske 
ens, hvilket nok kan skyldes restaureringen, og scenen foregaar 
foran en lignende mur, som den i det øvre felt fremstillede. Helge- 
nen bærer over sin røde kjortel en sort kappe, og strækker ven- 
stre arm ret ud mod en knælende kvinde, idet han synes at lære 
eller formane hende. Hun bærer en rig klædning af det fra det 


12 FREDRIK B. WALLEM. [ 1904- 


øvre felt kjendte sortmønstrede gule stof, ærmerne er store, gule, 
og en sort kappe er gledet ned paa jorden. Hun har foldet hæn- 
derne foran sig. Bag hende sees to unge kvinder med lyst haar, 
barhovedet, og mørkegrønne dragter. Guldgrunden, d. v. s. den 
gyldne himmelbaggrund, er her overmalet med lyseblaat. 

Det i øvre felt fremstillede martyrium antager jeg skal være 
St. Hippolyts død, og rimeligvis er det nedre felts fremstilling: 
en scene af Hippolytuslegenden. 

St. Hippolytus var en kirkelærer i det 3. aarhundrede, en frem- 
ragende mand i den romerske menighed og en frugtbar forfatter, 
hvis hovedværker er optegnede paa en i 1551 i Rom funden sta- 
tue, der blev reist ham kort efter hans død. Om hans liv ved 
man meget lidet, han var maaske modbiskop i Rom mod Kallistus, 
og blev forvist. Men den kristne romerske digter Prudentius, fra. 
slutningen af det 4. aarhundrede, omtaler ham som martyr og 
skildrer hans dødsmaade saaledes som den er bleven bevaret 1. 
tradition og legende, nemlig at han i Portus ved Rom blev slæbt 
tildøde af heste. Prudentius omtaler ligeledes, at en malet frem- 
stilling af St. Hippolyts død fandtes i det underjordiske kapel, 
hvor hans ben blev opbevaret. Men dødsmaaden var ikke blandt 
de af romerne anvendte dødsstraffe, og det synes derfor rimeligt, 
at beretningen om, at helgenen blev slæbt tildøde, er et overført 
træk fra den hellenske heros Hippolytos historie. 

Denne Hippolytos var en søn af Theseus og amazonen Antiope- 
Da faderen senere ægtede Faidra, sendte han sin søn til Troyen, 
hvor Faidra fik se ham, da han var bleven voksen, og fattede en 
lidenskabelig kjærlighed til ham. Da han ikke besvarede denne, 
anklagede Faidra ham hos Theseus for at have villet forføre hende, 
og Theseus beder Poseidon om hjælp til at hævne sig. Poseidon 
sender et søuhyre mod stranden, hvor Hippolytos kjører, og hestene 
blir sky, springer ud, og slæber ham tildøde. 

Legenderne skildrer imidlertid ikke altid St. Hippolytus som 
den geistlige mand, han var. I det libeckske passionale af 1507 
for eksempel, omtales han som en romersk ridder — hvad jo mu- 
ligens kan skyldes paavirkning fra det græske heltesagn. Lesen- 
den beretter, at St. Hippolytus blev martret paa befaling af keiser 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 13 


Decius, og af Valerianus ført udenfor Tiburtinaporten og der slæbt 
ihjæl af vilde heste. 

Fremstillingen af St. Hippolyts død paa vort altarskabs fløidør 
antyder ved den hvælvede port tilvenstre paa billedet stedet, hvor 
scenen foregaar. De to samtalende mænd paa billedets midte 
maa opfattes som keiser Decius og Valerianus; den ældre og mest 
pragtfuldt klædte af de to skal da selvfølgelig forestille keiseren. 
Den anden scene, paa det nedre felt, kan jeg ikke bedre forklare 
ud fra de af mig kjendte legender om St. Hippolytus end, at frem- 
stillingen sigter til, at keiserinden Triphonia og hendes datter 
Crrilla omvendte sig til kristendommen ved de jærtegn, som skeede 
straks efter St. Hippolyts martyrium, da saavel keiseren som 
Valerianus døde en hastig død. 


Ganske stor 
lighed med vort 
altarskabs 
fremstilling af 
Hippolyts død 
har et træsnit 
i det lybeckske 
Passionale*) fo- 
restillende St. 
”Triphons mar- 
tyrium. Paa 
dette træsnit, 
som her repro- 
«Gduceres, sees i 
baggrunden en 
byport med 


porttaarne og 
en vei, som fører op til den. St. Triphon slæbes mod venstre af 
en hest, og bag ham staar dommeren, Aquilus. Detailer som den, 


%) ,Passionale efte dat leuent der hyllighen* Lubeck 1507, blad 196, vinter- 
delen. Videnskabsselskabets exemplar har tilhørt G. Schøning, hvis navnetræk 
findes paa titelbladet. 


14 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


at hestens forkrop ikke kommer indenfor fremstillingens ramme, 
og den, at helgenen slæbes i en halv opreist stilling, er overens- 
stemmende i de to billeder. Maaske har de derfor havt et fælles 
forbillede, hvilket ikke i og for sig er usandsynlig, da altarskabet 
meget vel kan stamme netop fra den by, hvor Passionalet er trykt. 

Hvad St. Triphon angaar, fortæller legenden om ham, at han 
ved forskjellige leiligheder helbredede tre kvinder, deriblandt keise- 
rens datter, som var besatte af onde aander, samt at han tilslut 
blev martret ihjæl; blandt hans pinsler nævnes ogsaa, at han blev 
slæbt af vilde heste over marken, medens det var meget koldt, og 
der laa megen sne. Unegtelig kunde vort altarskabs to billeder, 
som jeg har opfattet som forestillende St. Hippolyt, ogsaa meget 
let tydes som fremstillinger af St. Triphons martyrium i øvre felt, 
og i nedre felt hans helbredelse af en af de besatte kvinder, kanske 
keiserens datter, som er ledsaget af to terner. Men St. Triphon 
er en lidet kjendt helgen, som neppe har været kjendt og dyrket 
i vort land, saa det vilde være en stor mærkelighed, om hans le- 
gende var fremstillet paa et altarskab i Norge. 

Derimod har St. Hippolytus været kjendt i Norden, og allerede 
i det 12te aarhundrede blev et altar i Trondhjems Domkirke ind- 
viet til ham, hvad en endnu bevaret indskrift vidner om*). Ogsaa 
i Upsala domkirke fandtes der forresten en relikvie af St. Hippo- 
lutus, og i Lunds domkirke endogsaa fire relikvier af ham. Naar 
et altar i Trondhjems domkirke var indviet til ham, er det ikke 
urimeligt, at han blev æret og dyrket i Trøndelagen, og at derfor 
hans legende blev fremstillet paa et altarskab i en trøndersk kirke. 
— De andre helgener, som led en lignende martyrdød som St. Hip- 
polyt, har neppe været kjendt i Norden, og kan derfor forbigaaes her”*). 

Paa den høire dørs indre side sees 1 begge felter fremstillet 
St. Andreas-legenden. Det øverste felt indeholder følgende frem - 


*) Altaret og indskriften er i overkapellet i søndre tværskib. Den latinske ind- 
skrift oplyser at: ,,27. juli er dette altar indviet til ære for den hellige. 
Jomfru Maria og St. Hippolytus martyr, hvis relikvier haves i altaret.* 
cfr. Schønings beskrivelse af domkirken p. 185, o. å. st. Indskriften turde 
være omtrent samtidig med den i underkapellet, som er dateret 26. nov. 1161. 

**) Wessely: ,Iconographie Gottes und der Heiligen* (Leipzig 1874) nævner 
af martyrer, som blev slæbt af heste, foruden St. Hippolyt og den kvinde- 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 15 


stilling: I et hvælvet værelse, med et fladbuet aabent vindu i 
baggrunden og en dør i forgrunden til høire, sidder ved et dækket 
bord en biskop og en kvinde. Bispen er i ornat med bispehue, 
og holder en bred pokal i venstre haand, en kniv i høire.  Kvin- 
den sidder i samtale med ham, og strækker sin venstre haand ud 
mod ham med pegefingeren udstrakt; i den høire haand holder 
ogsaa hun en kniv. Hendes dragt er rød, med et sort belte, graa 
pelsbremmer ved hais- og armaabninger; paa hovedet bærer 
hun en hat af den karakteristiske sukkertoplignende form, med 
et hvidt slør over. Paa bordet sees firkantede tallerkenplader 
foran bispen og kvinden, ved to ubesatte pladser ligeoverfor dem 
samt ved den bordende, som kan sees paa billedet. Ved et hjørne 
af bordet staar et høit, smalt glas, en fugl paa et fad pryder 
bordets midte, og nogle brød af forskjellig form ligger flere steder. 
Bordets hvide dug har tversover en ornamental, sort søm. I døren 
i forgrunden staar en ung tjener i grøn trøie, gule hoser og med 
sværd ved siden; han stænger veien for en ældre pilsrim udenfor 
og gjør en afværgende haandbevægelse. Døren er forresten an- 
tydet bare ved en dørstolpe; man ser derfor udenfor døren pil- 
grimmen med pilgrimshat og stav, en mørkegrøn kappe over en 
kort, rød dragt og brune læderstøvler. 

Denne scene er en illustration til en bekjendt legende. Det 
fortælles, at en from biskop, som særlig holdt St. Andreas blandt 
alle helgener i stor ære, fik besøg af en skjøn kvinde; medens 
han sidder sammen med hende ved maaltidet, og holder paa at 
besnæres af hendes yndigheder, banker en pilgrim paa hans dør 
og beder om at faa husly. Bispen vil slippe ham ind, men kvin- 
den faar ham overtalt til først at stille pilgrimmen tre spørgsmaal 

lige helgen St. Irene, følgende: Anastasius martyr, Calepodius, Conon, 

Martian og Saturian. Hertil kan da føies St. Triphon, ifølge legenden i 

det lybeckske passionale. 

Otte: ,Handbuch der kirchlichen Kunstarchåologi* nævner, at ,St. 

Georg blev slæbt af heste ligesom St. Hippolyt"; det er dog en overmaade 

sjeldent forekommende scene i fremstillingen af Georgslegenden, og tiltrods 

for, at samme helgen er fremstillet paa ydersiden af vort altarskabs høire 
fløidør, tror jeg trygt at kunne bortse fra muligheden af, at billedet af en 


helgen, som slæbes af en hest, skal forestille St. Georg. Længere frem j 
teksten kommer jeg forøvrigt tilbage til St. Georgsdyrkelsen i Norden. 


16 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


til besvarelse, før han faar træde indenfor. De to første spørgs- 
maal besvarer pilgrimmen meget fint og spidsfindigt, og paa det 
tredje om, hvor langt der er fra himmelen til jorden, svarer pil- 
grimmen, at det vidste nok hun, for hun var styrtet fra himmelen 
i afgrunden og var selve djævelen. Ved det svar forsvandt kvin- 
den, og pilgrimmen blev ogsaa borte; men om natten aabenbarede 
St. Andreas sig for bispen, og forklarte, at han i en pilgrims skik- 
kelse var kommen for at frelse ham fra djævelens listige fristelse. 

Det nedre felt paa denne dørfløi fremstiller St. Andreas' kors- 
fæstelse. Billedets baggrund er en mur med et landskab bag, og 
derover en himmel — senere overmaling — saaledes tilsvarende 
til baggrunden paa det nedre felt paa venstre dør. St. Andreas 
med rigt haar og skjæg ligner meget den anden dørs fremstilling 
af St. Hippolyt, hvilket neppe oprindelig har været saa, men vist- 
nok er en følge af senere overmaling og restaurering ved en, som 
ikke har forstaaet de fremstillede scener, og har antaget alle for 
at omhandle samme helgen. St. Andreas er iført lignende rød 
fodsid kjortel som St. Hippolyt, og er ifærd med at bindes til det 
Skraa kors, paa hvilket han ifølge legenden led martyrdøden. En 
bøddel med en i en spids opløbende rød hat med sort bræm, og 
iført gul kjortel med røde ærmer, sorte hoser og høie, brune 
støvler, binder apostelens venstre arm til korset — den høire arm 
er ved haandledet bundet fast allerede. Foran St. Andreas en 
anden bøddel, en liden person, maaske bare en gut, men med et 
stort, fælt fortegnet hoved. Han har mørk dragt, gule ærmer og 
hoser, og en flad hue paa sit uformelige hoved. Han binder i 
knælende stilling apostelens høire fod til korset. Til venstre staar 
en skikkelse, som er fremstillet ganske som keiseren ved St. Hippolyts 
martyrium paa høire dørs øvre felt; det skal her forestille Aegeas, 
prokonsulen over Achaia, som lod Andreas hudflette og korsfæste. 

Fremstillingen af St. Andreas korsfæstelse forekommer paa et 
af felterne paa antemensalet fra Kaupanger kirke i Sogn.*) Fire 
scener af Andreaslegenden, og deriblandt netop de to, som vi her 
har beskjæftiget os med, findes paa altarskabet fra Veilø kirke i 


*) Antemensalet er nu i Bergens Museum. Det vil blive beskrevet og afbildet antagelig 
i aarsberetning 1905 for Fortidsmindesmærkeforeningen af nærværende forfatter. 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 17 


nærheden af Næstved; der er ikke større lighed imellem disse 
fremstillinger og de fra vort norske altarskab, end nødvendigvis 
maa fremgaa af det samme indhold.*) 

Det staar tilbage at betragte dørfløienes ydersider. De har 
begge helgenfremstillinger, paa venstre dør St. Olav, paa høire 
St. Georg med store gyldne skiveglorier. Baggrunden er grøn, 
med frynser, som antyder en tæppebaggrund — et træk, som 
synes at stamme fra den mere realistiske retning, der fra Flandern 
bredte sig over de nordeuropæiske kunstnerværksteder. St. Olav 
er fremstillet som en lidt ældre mand, med markerede, ikke særlig 
tiltalende træk, og rigt, brunt haar og skjæg. Han er iført gylden 
rustning med rød kappe over, har stor, gylden krone paa hovedet, 
og røde sko. I høire haand holder han hellebarden, i venstre 
rigsæblet. St. Olav træder paa en liggende drage, fremstillet gul 
og grøn med lang rød hale, en ring om halsen og et kronet 
mandshoved. — St. Georg (= St Jørgen) har derimod et ung- 
dommeligt udseende; han er barhovedet, med rigt, lokket gult 
haar. St. Georg er ogsaa klædt i gylden rustning, men bærer ikke 
kappe. Han staar i en djærv, lidt skrævende stilling over en drage, 
som ganske ligner dragen ved St. Olavs fødder, undtagen at den 
ikke har mandshoved, men langagtigt dragehoved, som forbitret 
Søger at angribe helgenen. Med høire arm løfter St. Georg over 
sit hoved sit østerlandske krumsværd, med venstré haand holder 
han sit røde skjold skjærmende mod dragens hoved. Holdningen 
er rolig og tryg, der er ikke den kampens fyrighed over St. Georg 
her som paa mange af de middelalderske fremstillinger af denne 
yndede ridderhelgen. 

Disse to helgenfigurer er ikke i samme grad som malerierne 
paa dørenes indre sider overmalte og restaurerte, og giver derfor 
anledning til at bedømme det oprindelige arbeide bedre. Udførel- 
sen er god, tegningen omhyggelig, og skyldes utvivlsomt en meget 
rutineret haand; af de to figurer er St. Georg den bedste. 

Sammenstillingen af St. Olav og St. Georg med hver sin 
drage under fødderne er ganske eiendommelig. Det er jo tyde- 


*) Altarskabet fra Veilø kirke er fra begyndelsen af 16. aarhundrede. Det findes 


beskrevet i det tidligere anførte værk om danske altartavler af Fr. Beckett. 
2 


på 


18 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


ligt, at der er tilsigtet en vis parallelisme imellem dem, og en lidt 
nøiere betragtning af deres indbyrdes stilling til hinanden turde 
derfor være paa sin plads her. 

Paa mange af vore norske altarskabe vil man finde St. Olav 
fremstillet paa fløidørenes ydersider. Antageligvis blev altarskabene 
aabnede, naar messen læstes og paa de store festdage, medens de 
til hverdags stod lukkede; ofte vilde man derfor i vore kirker i 
middelalderen kunne se St. Olavs skikkelse over altaret. Og der 
har neppe været ret mange kirker i vort land, hvor ikke et eller 
andet billede af landets skytshelgen har mindet om, at Norge stod 
under Olavs lov. — Sammen med St. Olav finder vi paa mange 
altarskabes ydre dørfløie fremstillet St. Sunniva; særlig synes dette 
være tilfældet paa vestlandske og nordlandske skabe. Det var jo 
ogsaa paa Vestlandet, at dyrkelsen af St. Sunniva var mest ud- 
bredt. Paa svenske altarskabe staar meget ofte St. Erik sammen 
med St. Olav; langt sjeldnere paatræffes det tilsvarende forhold i 
Danmark, at St. Knud og St. Olav er stillede sammen. Det la- 
der sig forklare ved, at St. Erik var i høiere grad den nationale 
svenske helgen, end St. Knud var den danske, nationale helgen. 
Derimod er det ikke saa sjelden paa danske altarskabe at finde St. 
Georg i forbindelse med St. Olav; dette er tilfældet for eksempel 
paa altarskabene i Boeslunde, Sakskøbing og Aarhus domkirke, 
dog forekommer de ikke paa dørfløienes ydresider saaledes som 
paa vort altarskab fra Fosnæs. 

Hvad St. Georg angaar, var han en af middelalderens mest 
yndede og populære helgener. Han stod som den bolde ridder 
blandt alle helgener, var ridderskabets skytspatron, og derfor og- 
saa særlig æret netop i de lande, hvor riddervæsenet var høiest 
udviklet, i Frankrig, England og Tyskland. I det 12te og i3de 
aarhundrede afløste Georgsdyrkelsen paa mange steder den ældre 
Mikaelsdyrkelse; St. Georgs kamp med dragen kom i større ry end 
erkeengelens himmelske strid med Satan, ridderpoesien afløste den 
apocalyptiske mystik. Med riddervæsenets indførelse i de nordiske 
lande kommer ogsaa St. Georgsdyrkelsen til os, og i Danmark 
og Sverige slaar begge fast rod. Men ikke saa 1 vort land. Me- 
dens vore nabolande har mange prægtige skulpturarbeider fra den 


No. 5| SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 19 


senere middelalder fremstillende St. Georgs dragekamp, er der i 
Norge temmelig faa kunstneriske fremstillinger af helgenen, og ikke 
mange exempler paa, at han hos os har været særlig dyrket og æret. 
Der maa vistnok være flere grunde hertil; baade religiøse 
og politiske grunde. I Norge var St. Mikael allerede fra gammel 
tid meget yndet; mange kirker og kapeller var viet til ham, 
især høitliggende helligdomme og hulekirker. I den norske folke- 
tradition. var det landets egen nationale skytshelgen, St. Olav, som 
var den vældige kjæmper mod trolde, og i vor kirkelige kunst 
var det St. Olav, som traadte dragen, hedenskabets drage, under 
fødder. Disse to, St. Mikael og St. Olav, udfyldte tilsammen ganske 
den plads, St. Georg skulde indtage; og de var begge meget høit 
ærede og alment dyrkede. Det lykkedes derfor ikke her i Norge 
som saa mange andre steder for Georgsdyrkelsen at fortrænge den 
ældre Mikaelskultus; kanske dog især fordi der hos os ikke var 
den politiske baggrund, som var nødvendig, nemlig et udviklet 
riddervæsen, en ridderlig adel, som valgte ridderen St. Georg til 
skytshelgen*). Paa anden vis ved jeg ikke at forklare, hvorfor 
St. Georg aldrig opnaaede den popularitet i Norge, som han nød 
i alle andre lande i Nordeuropa i den senere middelalder. 
| Under den betragtning, jeg her har antydet, har det sin in- 
teresse at notere det tilfælde, som møder os ved vort altarskab fra 


*) B. Riehl: St. Michael und St. Georg (Minchen 1883) citerer pag. 39 en 
gammel tysk folkevise, (cfr. Uhblands Deutsche Volkslieder p. 365), der inde- 
holder følgende karakteristiske strofer: 

Sant Jørg, du edler Ritter, 
rottmeister sol tu sein, 

bescher uns got gewitter 

tu uns dein Hilfe schein! 

dass uns nit misselinge, 

dass wir die paurn bezwingen, 
die uns da wellen verdringen 
der sich des adels fleist 

und doch den fuchs nit beist.* 

St. Georg er her en landseknægternes helgen, som opfordres til at hjælpe 
dem at betvinge bønderne — ,die paurn bezwingen* —; en saadan vise 
vilde neppe synges af norske krigsmænd i middelalderen, og heller ikke vilde 
den helgen, som visen priser, kunne blive saa populær i vort land som ji 
andre lande med udviklet riddervæsen. 


DK 


20 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


Fosnæs — nemlig, at St. Olav og St. Georg staar som pendanter 
paa fløidørenes ydersider. 


Altarskab fra Vik kirke. 


Dette altarskab har vistnok oprindelig været af den vanlige 
art, men kan i sin nuværende skikkelse kun høist uegentlig kaldes 
et skab, idet det bare bestaar af en midttavle med to fløidøre. 
Midttavlen er overmaalet med oljefarve, fremstillende en himmel 
med en vældig straalende rød og gul sol; men under farvelaget 
er der guldgrund med et indslaaet, punkteret stjernemønster, som 
kan følges gjennem overmalingen. Og det kan tydelig sees, at 
der mod denne gyldne baggrund har staaet tre udskaarne figurer. 
Midtavlen er derfor antagelig det oprindelige altarskabs bund. Ska- 
bets størrelse er: 94 cm. i høiden, 85 i bredden. 

Det er formodentlig efter reformationen, at skabet er omdannet 
til en slags altartavle, og midtfeltet er overmalet med himmel- 
fremstillingen. Ved samme leilighed er dørfløienes rammer malede, 
sorte paa ydersiderne, hvide paa dørenes indersider; desuden er 
der paa de indre sider malet himmel paa fyldingernes oprindelige 
baggrund. 

Paa venstre dørs indre side er fremstillet St. Anna og 
Jomfru Maria holdende Jesusbarnet. De staar paa et schak- 
mønstret gulv, hvis kvadratiske felter er vekslende røde, hvide og 
grønne; de to kvinder har store, skiveformede glorier, det samme 
er tilfældet med de andre kvindelige helgener paa skabet; Jesus- 
barnet derimod har ingen glorie. St. Anna er iført en kjortel, sort 
med sølvbrokade, derover en rød kappe; hun har hvidt hovedln. 
Ved hendes høire side Jomfru Maria, som er spæd og liden, og 
kun rækker sin moder til brysthøide. Hendes kjortel er gul og 
rød, kappen blaagrøn, og hun bærer en krone over det gule haar. 
Jesusbarnet er nøgent, og har et rødt perlebaand i hænderne; det 
bæres i siddende stilling af Maria og Anna. 

Den høire dørs indre side har lignende gulv og baggrund og 
fremstilling af St. Sunniva med sit attribut klippestykket, helleren, 
mellem hænderne. St. Sunniva er iført en sortmønstret, lillafarvet 
kjortel, hvorover en mørk grøn kappe; paa hovedet en krone. 


9. Altarskab fra Vik kirke. 


6a. Altarskab fra Vik kirke. Fløiderenes ydreside. 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 21 


Paa dørfløienes ydre sider er baggrunden rød, men-samme 
schakmønstrede gulv som paa de indre sider. Den venstre dør 
har en fremstilling af St. Katharina. Hun bærer krone over 
sit gule haar, er iført en rød guldbrokades kjortel med store, hvide 
ærmer, og derover en grønlig kappe; i høire haand holder hun sit 
attribut sværdet, i den venstre haand en aaben bog, og ved hendes 
fødder ligger tilhøire det afbrukne hjul. Paa høire dør er frem- 
stillet en kronet helgeninde, iført en lignende dragt som St. Katharina. 
Hun bærer 1 sin høire haand en kurv med blomster; dette attribut 
tilhører St. Elisabeth af Thiringen saavelsom St. Dorothea. 
En helgeninde med en kurv vil hyppig findes fremstillet paa nordiske 
altarskabe; Beckett synes gjennemgaaende at forklare lignende frem- 
stillinger paa danske altarskabe som St. Elisabeth, medens Hilde- 
brand for de svenske altarskabes vedkommende kalder helgeninden 
St. Dorothea. Hvilken af de to der i vort tilfælde har været ment, 
skal jeg ikke for øieblikket kunne afgjøre med sikkerhed. Mest 
tilbøielig er jeg dog til at betragte fløidørens billede som en frem- 
stilling af St. Elisabeth. 

Sammen med altarskabet i dets nuværende skikkelse kom der 
til samlingen tre udskaarne, bemalte helgenfigurer, som der er al 
- grund til at tro oprindelig har staaet i skabet. Figurernes høide 
passer iethvertfald bra, og som nævnt kan der sees tydelige spor 
af, at der foran den nuværende ,midttavle* engang har staaet tre 
figurer, hvis punkterede glorier kan sees bag overmalingen. 

De tre figurer har neppe sine oprindelige farver; men er i senere 
tid overmalte. Den ene fremstiller en biskop med mitra og fuldt 
ornat; biskopkaaben, pluviale, er rød med blaat for og holdes 
sammen over brystet ved en agraf, under den sees den gyldne 
dalmatica, og den hvide alba. Bispen løfter sin høire haand til 
velsignelse, i den venstre haand har han vistnok holdt sin bispe- 
stav, den er nu borte. Hvilken helgen dette er, kan ikke afgjøres, 
da enhver antydning til attribut savnes. — Den anden figur er den 
kronede St. Olav, iført gylden rustning hvorover en gylden, blaa 
foret kappe. Han holder i sin venstre haand det sølverne rigsæble, 
i høire haand hellebarden; under ham ligger det beseirede uhyre, 
eller drage, af farve blaat med ring om halsen og et kronet mands- 


29 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


hoved. — Den tredje figur er Jomfru Maria med Jesus i sine arme. 
Hun har krone paa hovedet, bærer en hvid kjortel, som næsten 
helt skjules af den store gyldne, blaaforede kappe; hendes sko er 
røde. Jesusbarnet holder i sine hænder en frugt. — Disse figurer 
er ganske godt udførte, og særlig vellykket er bispen; Maria er 
ogsaa bra, men St. Olaf med det store, fremstaaende skjæg, er ikke 
saa godt skaaret. 

Altarskabets malede kvindelige helgener er alle af den samme 
skjønhedstype, med høi pande, fine, buede bryn, liden hage og gult 
haar. Udførelsen staar ikke over det sædvanlige haandværksarbeide, 
som udmærker altarskabene fra slutningen af det 15. aarhundrede. 


Altarskab fra Høilandets kirke. 


Skabet er 1.17 m. høit, 99 cm. bredt, og har i efterreforma- 
torisk tid været gjenstand for en grundig overmaling. Skabets bund 
er saaledes malet kjødfarvet, de to fløidøre røde paa udsiden, og 
paa deres indre sider er de oprindelige billeder helt overmalet med 
plumpe, næsten groteske fremstillinger af Moses og Aron. Det eneste, 
som ikke er bleven ,restaureret* og ,reformeret" er de tre ud- 
skaarne figurer inde i skabet; de har lidt adskilligt, og kun rester 
af den oprindelige bemaling er tilbage. 

St. Olav er en af disse figurer. Han er iført rustning med 
gylden, rødforet kappe, og bærer en gylden krone; ansigt, haar og 
skjæg har været rødt. Begge hænder er nu borte. Han staar i 
en skrævende stilling over et grønt uhyre med kronet mandshoved. 
Det fortjener opmærksomhed, at der er en umiskjendelig lighed 
mellem denne St. Olavs ansigtstræk og den ovenfor skildrede St. 
Olavsfigur fra Vik kirkes altarskab; det synes at pege hen imod 
en fastslaaet St. Olavstype, og fra andre fremstillinger kunde flere 
eksempler hentes paa det samme. 

I altarskabets midte staar Jomfru Maria med barnet. 
Hun bærer krone over det lange, krøllede haar, en gylden blaaforet 
kappe over en rød kjortel. Paa hendes venstre arm sidder Jesus- 
barnet, som hun støtter med sin høire haand; barnets arme er 
begge slaaet af. 

Den tredje figur, som staar længst til høire, er en ung skjæs- 


6 b. 


Helgenfigurer oprindelig fra Altarskabet i Vik kirke. 


7, Altarskab fra Høilandets kirke. 


sm i 


på 
3 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 23 


løs helgen i geistlig dragt (diakondragten vistnok) en gylden tunika 
over fodsid, grøn kjortel. Den høire haand, hvori han vistnok har 
holdt sit attribut, er desværre borte. Men der er megen sandsyn- 
lighed for, at denne helgen er St. Laurentius, en i Norden 
meget dyrket og æret helgen. 

Disse tre helgener er godt skaarne; bedst er den unge Lauren- 
tius, med et vakkert ynglingeansigt, og over Marias skikkelse er 
der ogsaa en vis ynde. Jesusbarnet er derimod ikke vellykket, 
hvad der jo i regelen var tilfældet ved de middelalderske barne- 
figurer; særlig er det brede, grove ansigt lidet heldigt. 


Altarskab fra Rissen. 


Skabet er 85 cm. høit, og 1 m. bredt. Det har oprindelig 
været forsynet med udskaaret træværk, som har dannet tre blin- 
dinger, med en helgenfigur i hver blinding; men det meste af træ- 
værket er nu borte, kun de to smale, gothiske søiler, der har baaret 
buerne over figurerne, staar uskadte tilbage. Af figurerne er der 
bare den midterste tilbage, fremstillende Jomfru Maria som 
himmeldronning, med Jesusbarnet. Hun træder paa halv- 
maanen, og bag hende er en udskaaret straalemandorla fæstet paa 
Skabbunden, der er blaa med gyldne stjerner. Maria er iført en 
grøn kjortel med guldstjerner, derover en gylden overkjortel, samt 
en rød stjernebesaaet kappe med blaat for. Hun bærer et hvidt 
hovedlin og krone over det gyldne haar; hendes ansigtstræk er 
temmelig smale med stor, høi pande. Jesusbarnet bærer hun moder- 
lig med begge hænder. 

De to fløidøres rammer er malet røde med gyldne stjernefor- 
Siringer; fyldingerne er paa dørenes indre sider blaa, paa de ydre 
sider røde, besaaet med guldstjerner. Paa den høire dørs indre 
side er fremstillet en abbedisse i graa ordensdragt; hun holder med 
begge hænder en monstrans, og sin abbedsstav. Det er vistnok 
St. Clara. Paa samme dørs ydre side er en anden abbedisse 
fremstillet, iført sort og hvid ordensdragt; hun holder med 
begge hænder en aaben bog, og staven. Tre mus (eller 
rotter) er ifærd med at krybe opover hende; dette betegner 
helgeninden som St. Gertrud. Den venstre dørs indre side 


24 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


har en fremstilling af St. Barbara, bærende sit attribut taarnet 
med de tre vinduer. Hun er meget prunkende klædt; over en brun 
dragt med gule tegninger bærer hun en rød overkjortel, med lange 
nedfaldende armvinger over grønne ærmer; dragten er bredt, firkan- 
tet udskaaret i brystet, saa det hvide linned kommer tilsyne. Hun 
har om halsen et guldhalsbaand, og paa hovedet en eiendommelig 
hue, hvis høie opstaaende bræm har store overbøiede fliger, og hvis 
pul løber op i et lidet horn. Ydersiden af venstre dør har et billede 
af St. Margaretha, staaende paa eller stigende op af et sort-brunt 
uhyre. Hendes dragt har væsentlig de samme farver og snit som 
St. Barbaras; hun er barhovedet, med langt brunt haar, og folder 
hænderne om et lidet guldkors. — Glorierne om disse fire helgen- 
inders hoveder er af to slags; paa dørenes indresider bærer St. Clara 
og St. Barbara rund, skiveformet guldglorie, de to andre har der- 
imod smaa, straaleformede glorier. 

Det er noksaa eiendommeligt, at der kun er fremstillet kvinde- 
ige helgener paa dette altarskabs fløidøre; men tilfældet er ikke 
enestaaende, da vi jo har seet det samme ved altarskabet fra Vik. 
Imidlertid er her to hellige abbedisser, St. Gertrud og St. Clara, 
og det leder tanken naturlig hen paa spørgsmaalet, om skabet 
muligens kunde hidrøre fra nonneklosteret paa Rein*) I saa fald 
vilde det være noksaa rimelig at slutte, at St. Clara, som indtager 


l 


den fornemme plads paa fløidørens indre side, var høit æret af 
nonnerne i Reinskloster, om det end vilde være for dristig at slutte, 
at klosteret tilhørte St. Claras orden.**) 

Til forklaring af de fire helgeninders attributer: Clara fordrev 
saracenerne fra sit kloster ved hjælp af monstransen, hvori Kristi 
hellige legeme. Gertrud skal ved sine bønner have renset bønder- 
nes agre for de herjende markmus. Barbara lod, da hun var 


*) Fr. Beckett nævner anf. værk. p. 81, at altarskabet i Engestofte kirke ved 
Maribo oprindelig var opstillet paa et altar i Birgittinernes klosterkirke i Maribo, 
hvorfra det var bleven solgt 1 1648 eller 1649. 

**) Man ved jo ikke til hvilken orden Reinsklosteret hørte; Lange paapeger i 
sin klosterhistorie et par momenter, som taler imod denne antagelse, at non- 
nerne tilhørte Claraordenen. Dog er det et vigtigt moment i modsat retning, 
at denne orden var bleven stiftet i 1212, kort tid før Reinsklosterets anlæg, 
og nød stor anseelse allerede fra først at. 


dresider. 


nESHY 


a Rissen. 
Floidøerer 


skab fr 


ar 
Rissen. 


Alt 


8 


skab fra 


Altar 


9. 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 25 


bleven kristen, bygge tre vinduer i det taarn, hvori hun boede, 
for symbolsk at antyde treenigheden. Margaretha beseirede djæve- 
len, som i en drages skikkelse trængte ind i hendes fængsel. 

Dette altarskab er særlig interessant ved maleriernes fine ud- 
førelse; men der er anvendt farver, som vanskelig bliver klare og 
tydelige i fotografisk gjengivelse, saaat de her meddelte afbildnin- 
ger ikke giver noget klart indtryk af skabets vakre malerier. Karak- 
teristisk er særlig St. Barbaras ansigt, hvor tidens kvindetype er 
særdeles udpræget gjengivet. Den store hvælvede pande træder 
stærkt frem, under de fine bryn ligger de lidt skraatstillede smaa 
øine; underansigtet er blødt og fint formet. St. Gertrud er frem- 
stillet sørgmodig, hengiven i betragtninger; et fint og vakkert ansigt, 
med lidt for sentimentalt udtryk. — Den udskaarne Mariafigur er 
ligeledes godt udført. 

Utvivlsomt har skabet, dengang det var nyt, gjort er særdeles 
vakkert indtryk; den blaa og den røde baggrund, besaaet med 
guldstjerner, har kanske vel saa godt som den ældre traditionelle 
guldgrund stemt sammen med disse helgenindefremstillinger. 


Altarskab fra Horg kirke. 


 Skabet er 88 cm. høit, 67 cm. bredt, og usedvanlig godt be- 
varet, med forgyldingen temmelig uskadt og de originale farver i 
behold, men desværre er de udskaarne figurer, som har hørt til 
skabet, gaaet tabt. I modsætning til alle de tidligere beskrevne 
skabe, hvor der har været tre helgenfigurer i tre blindinger eller 
afdelinger, er der i dette skab bare to. Det vakre udskaarne træ- 
arbeide, kjølbuerne og stavværket over dem, er malet rødt og blaat 
med smagfuld forgylding. Skabets bund, med de indslaaede, punk- 
terte glorier, er gylden; men hvor oprindelig de to helgenfigurers 
rygsider har skjult skabbunden, er forgyldingen sparet, og bare 
rød undermaling istedenfor. Nederst i bunden er malet en frynse- 
rad; det er en let realistisk antydning af, at den gyldne baggrund 
er at opfatte som et tæppe eller tapet. Lignende frynser findes 
ogsaa malede paa fløidørene. Dørenes rammer er gyldne paa døre- 
nes indre sider, paa de ydre derimod røde med sorte stjerneorna, 
menter. 


26 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


Paa den venstre dørs indreside er fremstillet apostelen Johan- 
nes. Baggrunden er øverst gylden; fra skulderhøide og ned til 
gulvet, som er schakmønstret i rødt og hvidt, er baggrunden frem- 
stillet som et rødt, mønstret tæppe, der nederst har en blaa frynserad. 
Apostelen er barhovedet, med gult krøllet haar; hans ansigt er 
ungdommeligt, alvorligt og ganske vakkert; han har bare fødder. 
I sin venstre haand holder han sit attribut, kalken, som han vel- 
signer med høire haand. Hans røde brokadeskjortel har blaa 
ærmeopslag, og hans store folderige kappe er mosgrøn. 

Som pendant til St. Johannes er paa den høire dørs indre side 
fremstillet St. Erasmus, med et kraftigt, beslutsomt og markeret 
fysiognomi af udpræget geistlig type. Baggrunden er tilsvarende 
til venstre dørs, kun er tæppet grønt af farve med en rød rad 
frynser nederst. Helgenen er iført mitra, hvide bispehandsker og 
røde sko; over den hvide alba er en stormønstret grøn dalmatika, 
og den røde og gule brokades kappe er kantet med ædelstensbe- 
sætning. I høire haand bispestaven, i venstre haand som attribut 
helgenens marterredskab, en vinde med tarme. Disse to helgen- 
billeder udmærker sig fremfor de øvrige altarskabes malerier ved 
en rig, harmonisk kolorit og udmærket tegning; der er pragt og 
glød over de varme farver, og kunstneren har med omhyggelighed 
fremstillet de rige, guldvirkede stoffe, som tiden satte Saa stor pris 
paa. Det samme mønster er anvendt for Johannes kjortel og 
bispens kappe; dalmatikaens mønster gjenfindes paa et stof malet 
paa en af dørenes ydersider. 

Fløidørene har langt mere dæmpede farver paa udsiden. Til 
venstre er fremstillet St. Sunniva, til høire St. Olav, en sam- 
menstilling, som ganske ofte træffes paa norske altarskabe netop 
paa fløidørenes ydre sider. Baggrunden er ens paa begge døre, 
nemlig det øverste parti malet som lys, blaahvid himmel, derunder 
et graaligt tæppe tydelig adskildt fra gulvet eller marken. Saaledes 
er der paa dette skab overalt gjennemført en realistisk virkende 
tæppebaggrund. 

St. Sunnivas kjortel er gul med grønt mønster, lig det som 
er anvendt til Erasmus” dalmatika; ved hals og ærmaabninger, samt 
langs kjortelens nedre kant er hvid pelsbesætning. Over skuldrene 


== 
-Ä———g ls 


vi 


| 
| 


Altarskab fra Horg kirke 


10. 


gur 


genfi 


En liden hel 


) 


t 


kirke. 


ka 


sid 


Altarskab fra Horg 


IL 


] 


er. 


Fløidørenes ydre 


No. 5] SEKS ALTARSKABE I VIDENSKABSS. OLDSAGSAMLING. 27 


hænger en rød kappe. Sunniva har langt gult haar og krone med 
stor skiveglorie; skoene er røde og spidssnudede. Hun bærer paa 
venstre arm, støttet af høire haand, sit attribut, helleren; klipperne 
er lys violetfarvet. — St. Olav i grøn kappe med hvidt pelsfor, 
over en kort pelsbræmmet trøie af et mønstret grønt og brunt stof, 
har røde hoser og sorte støvler. Hans pelsbræmmede røde hat er 
omgivet af en krone, bag den en skiveformet glorie. I sin høire 
haand holder han hellebarden, i venstre ciboriet, de to vanligste 
attributer; og under hans fødder ligger dragen med mandshovedet, 
svære blaagrønne fødder og gul og rød krop. 

Olavs haar og skjæg er gulligt; ansigtet med de store træk 
har et roligt, lidt tungt udtryk. Sunniva udmærker sig ved en 
dominerende pande og smalt, indknebet underansigt. Hænderne er 
bedre tegnede end vanligt. 

Det er ikke usandsynligt, at der i altarskabet har staaet ud- 
skaarne figurer af de to helgener, som er fremstillede paa fløidøre- 
nes indre sider: St. Johannes og St. Erasmus. Særlig var Johannes 
meget dyrket i Norge; navnets hyppighed er herfor et godt 
bevis; men imod middelalderens slutning blev ogsaa Erasmus en 
meget populær helgen, og navnet Rasmus hører fra denne tid af 
til de vanligste i vort land. Som et karakteristisk bevis for denne 
helgens anseelse i katholicismens sidste dage her i Norden kan 
anføres, at naar Christiern Pederssøn i sin Tidebog (fra 1514) bare 
meddeler to bønner til helgener, er den ene af disse rettet til sancte 
Rasmuss. Der gik nok den tro, at hvo som læste St. Erasmi bøn 
om søndagen skulde have mad og drikke nok i ugens løb. 

I altarskabet fra Horg er der nu stillet en helgenfigur, som 
ikke oprindelig har kunnet staa der, idet figuren er altfor stor. 
For at faa den ind i skabet under kjølbueslaget er helgenens fød- 
der skaarne bort; figurens høide er i denne lemlæstede tilstand 
68 cm.; de til skabet hørende figurer har efter mærkerne i bunden 
at dømme ikke været mere end 60 cm. høte. 

Den i skabet brutalt indsatte helgen er for resten et meget 
godt stykke gothisk billedhuggerarbeide, som har i behold den op- 
rindelige bemaling og forgylding. Helgenen, som maaske skal være 
en apostel, bærer i venstre haand et sort tavlelignende attribut, og 


28 FREDRIK B. WALLEM. [1904 


har ogsaa baaret noget i høire haand; efter fingrenes stilling maa 
haanden have fattet om et skaft eller lignende. MHelgenens vakre 
ansigt er omrammet af gyldent, krøllet haar og skjæg; hovedet er 
bart. Kjortelen er forgyldt, og forgyldingen sees frembragt ved 
gul fernis over forsølving; kappen er rød med grønt for. Ansigt, 
hals og hænder er kjødfarvet, og hele figuren har tydeligvis været 
rigtig et lidet pragtstykke. 


* * 
* 


Til slutning kan oplyses, at alle skabe har været forsynet med 
udskaarne topfriser, hvoraf brudstykker er bevaret; frisen paa skabet 
fra Høilandet er saapas hel, at den har været paasat under foto- 
graferingen af skabet og saaledes sees paa vor afbildning. 


DET KONGELIGE NORSKE 


VIDENSKABERS SELSKABS 


AARSBERETNING 


1904 


AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1905 


å 


yr 


d 

SA 
er 

PA & 


NE 


FY 


h 


EN 
i 
å i 
Få k t 
F % 
% På 
EG ) 
84 d 


4 
* 


TORA) 


Direktionens Aarsberetning for 1904. 


Selskabets Byggearbeider er nu afsluttede. Det fra 1903 gjen- 
staaende Arbeide paa Mellembygningen, nemlig den udvendige Puds 
samt Indredningen af den paabyggede, for Bibliotheket bestemte 
Etage med Reoler er tilendebragt i det forløbne Aar. Til Bestri- 
delse af Omkostningerne herved har man havt Statens Restbidrag 
for Budgetterminen 1904—05, stort 2,500 Kr. 

Byggearbeidet, som paabegyndtes i 1897, har væsentlig om- 
fattet Tilbygning af en Østfløi og en Sydfløi med Ombygning af 
Hovedtrappen, samt Paabygning af Mellembygningen med Indred- 
ning af Bibliotheksbygningens Lotft. 

De samlede Udgifter ved dette Byggearbeide har udgjort 
Kr. 86,655.08 

Heraf falder paa 
gen Qqurrøfrl FN SL ASVNS 
Sydfløien, Hovedtrappen og Privetbygningen .....- 42,006.93 
Mellembygningen og Indredning af Bibliotheksbyg- 


MASETSJLØG var TN 4 I02 
Kven EE AT - 10,484.64 
kkløaker, Vand- og Gasledning. . +++» rare ae. 22 


Sum Kr. 86,655.08 

De Midler, som man har kunnet anvende til Dækkelse af 
Udgifterne, har været: 

Fiørasfafistatskassen 4 IL Sa SLN. Kr. 35,000.00 

ss ajems brændevinssamag HA. - 30,800.00 


Overf, Kr. 65,800.00 


4 AARSBERETNING FOR 1904. 


Overf. Kr. 65,800.00 


Gave af Rektor Ross JE EEE - 5,000.00 
Leilighedvis afsat af Selskabets Aarsindtægter og ind- 

vundet ved Renter ....> EE -  8,982.49 

Sum Kr. 79,782.49 

Tilbage staar saaledeset Beløbar NIGER - | 16,872059 


som man hidtil har maattet dække ved midlertidige Laan. 


Man har søgt at tilveiebringe i det mindste endel af dette 
Beløb ved Bidrag af kommunale Institutioner og henvendte sig 
derfor til Brændevinssamlaget og Trondhjems Sparebank om extra- 
ordinære Bidrag paa 2,000 Kr. af hver. Men det førstnævnte An- 
dragende blev ikke indvilget, og det sidste var ved Aarets Udgang 
endnu uafgjort. 

I Anledning af de i sidste Aarsberetning omhandlede Foran- 
staltninger til Bygningernes Betryggelse mod Brandfare, har man 
oversendt Magistraten et specificeret Overslag over de paaregnelige 
Udgifter med Anmodning om, at Sagen maa forelægges Formand- 
skabet og Beløbet udredes af Bykassen. Herpaa har man dog 
endnu ikke erholdt noget Svar. 

Paa de i Generalforsamling den 6te November 1903 vedtagne 
Forandringer i Selskabets Statuter er der ved kgl. Resolution af 
13de Februar meddelt naadigst Stadfæstelse. 

Ved Skrivelse fra Professor Hægstad modtog Direktionen Til- 
bud om at vælge et Medlem af Bestyrelsen af ,Ivar Aasens Fond." 
Tilbudet var begrundet 1 ,den Fortjeneste, Selskabet har af at 
have hjulpet frem og støttet Ivar Aasen. 

Direktionen besluttede at efterkomme Henvendelsen og valgte 
til det omhandlede Hverv Selskabets Medlem Dr. Amund B. Larsen, 
der ogsaa modtog Valget. 

Med Hensyn til Samlingernes Virksomhed henvises til de Ind- 
beretninger fra Bestyrerne af de forskjellige Samlinger, der ledsager 
denne Aarsberetning. Aabningstiderne har været de samme som 
tidligere. 

Til videnskabelige Undersøgelser har der, ligesom i 1903, været — 
anvendt et Beløb af 1,500 Kr., nemlig til zoologiske Undersøgelser | 


AARSBERETNING FOR 1904. 5) 


800 Kr., til algologiske 400 Kr. (H. M. Kongens Bidrag til Sel- 
skabet) og til arkæologiske 300 Kr. 


Selskabet har udgivet Skrifter 1903 med følgende Indhold: 

I. Qvigstad. Kildeskrifter til den lappiske Mythologi. 

M. Foslie. Two new Lithothamnia. 

Dr. Gust. Swenander. Uber die Mauser der Lummen und 

Alken. 

4. K. Rygh. Videnskabsselskabets Oldsagsamling. Tilvækst 
1903 af Sager ældre end Reformationen. 

5. A. B. Wessel. Stenredskaber, fundne i Sydvaranger i senere 

Aar (med Afbildninger efter Fotografier af Ellissif Wessel). 

6. Dr. Gust. Swenander.  Uber die athecaten Hydroiden des 
Drontheimsfjordes. 

7. Embr. Strand. Theridiidæ, Argiopidæ und Mimetidæ aus der 
Collettschen Spinnensammlung. 

8. Aarsberetning for 1903, 

ialt noget over 12 Ark. 


ON 


Aarsberetningen, der indeholder Direktionens Aarsberetning og 
Samlingsbestyrernes og Bibliothekarens Indberetninger, er ogsaa 
trykt særskilt og uddelt gratis i et større Antal Expl., bl. a. til 
Herredsstyrelser og Sognebibliotheker i det trondhjemske, Blad- 
redaktioner m. fl. 


Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa H. M. Kongens 
Fødselsdag, den 21de Januar, ved et Foredrag af Hr. Direktør Thiis 
om Maleren, Professor Hans Gude. 


I Generalforsamling den 21de Oktober foretoges Valg paa 
Præses istedetfor Dr. B. Lysholm og et Medlem af Direktionen 
istedetfor Overlærer S. Wleiigel. Begge de udtrædende gjenvalgtes. 
Ligeledes gjenvalgtes til Revisorer Kaptein F. Kjelland og Adjunkt 
Jakob Hartmann. 


Selskabets Kapitalformue (foruden Forskudsfondet 3,000 Kr.) 
udgjorde ved Udgangen af 1899 198,7179/939 Kr. Derimod skyldte 
Selskabet til Kongsbergs Sølvverks Driftsfond 18,000 Kr. og til 
Amtmandsembedernes Fond 20,000 Kr. 


6 AARSBERETNING FOR 1904. 


Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter og Status for 
Selskabets Legater og Fonds henvises til omstaaende Extrakt af 
Regnskabet. 


Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers 
Selskab, April 1905. 


B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleigel. 
K. Schøyen. Alexander Holst. 
JA Richter: 
Extrakt 
af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab fer 1904. 
Indtært: 
1 Beholaning fa JOE Kr.12,306022 
2. Midlertidigt Laan 1903 til Byggefondet . . . +.. > 005,200:84 
341. M Kongens Bidrag EEE - 400.00 
4, Statskassens Bidrag '/, 1904—3%/3 1905. . . . - 12,000.00 
b. Brændevinssamlagets Bidrag 1 «ARE - 6,000.00 
6.Sparebankens Bidrag HANNE RE - 4,000.00 
7. Renter i 1904: 
a) ”/3 af Hammers Legats Renteudbytte 3,526.35 
b) %% - Poulsons! | Do. Do. 1,270 84 
c) Aas & Hustrues Do. Do. 595.58 
d) Benneches Do. Do. 839.59 
e) Jenssens Do. Do. 1,250.00 
f) Af Kassabeholdning i Trondhjems 
Sparebaner ENE 7709 
———— -  7,559.89 
8. Andel i den Hjelmstjerne Rosencroneske Stiftelses 
Våbytte for 02952009 
ON Medémskonme EEE - 948.00 
10. Salg eSkier AE eTE - 2092 
11. Leieafsittaffont: LA FEE - 250.00 
12... EntréiL see TE - 34.75 


Kr. 1,041.91 


je 


DØNIDES FRU 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Udgift: 
Lønninger: 
Aøsckietærent I SE 500.00 
pkassererens 500.00 
c) Oldsagsamlingens Bestyrer ... . 2,400.00 
d) Do. Præparant ...  200.00 
e) Myntsamlingens Bestyrer . . . +. 300.00 
f) Fiske- og Evertebratsamlingens Be- 
Syre eo 2,500.00 
g) Fuglesamlingens Bestyrer . .- » .. 2,000.00 
h) Den botaniske og Pattedyrsamlin- 
senspbeskere 2,500.00 


i) Den zoologiske Samlings Præparanter 1,416.67 
j) Mineralsamlingens Bestyrer ....  300.00 


RøPbliøtekarenn 1,200.00 
ev aetmesteren er 600.00 
mPRevisorerner aa ken 
Samlingerne: 
Aa NOKsagsamingen TL SP FIAT 
b) Do. bipløthnek NE 137.40 
co øsMyntsanngerre EE 239.92 
d) Den zoologiske Samling . ++. ++ > DE5SNA 
eo NDeni botaniske Samling FANER 759.10 
PeNineralsamlingen AA JE 330.81 
MBiblioihekett Ls Sr 20474835 
Søpendier Ape su MG Ge ME 
basivelsenafaSkriften sa Ts dear 
ventar or uno due od ete 
Gander oter ae ør rs ee - 
sener Faneaanms ETE 
Fællesudgifter : 
KØ sSynr Samlingernel NAF 272.00 
påøkenboldelse va Sar OE 87.22 
oRkbrænder se kue se ee 478.10 


0 
Kr. 14,466.67 


9,352.47 
1,500.00 
1,458.21 
39.74 
532.15 
1,817.36 


Overf. 837.32 Kr. 29,216.60 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Overf. 837.32 Kr. 29,216.60 


å Teton LTS EET 124.00 
e) MilfældigeNUdeikter EEE 1,109.97 
————— -  2,071.29 
OM Frafaldnekesancer NE SEE - 20.00 
10: Bidrag tilBygsefordet ANNE - —1,000.00 
11. Midlertidigt Laan til Byggearbeider (Byggefondet) - 3,672.59 
2. Beholdning: 
Restareer 184.67 
pb) ITrondhjems Sparebank FEET 4,607.07 


O TKasså re 269.69 


- 5,061.43 


Kr. 41,041.91 
Oversigt | 


over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. 9/j3 1904. 


ig 


go 


Hammers Legat: 
Benoni me 1908 5 06000960 107,559.28 
Af Rentene 902 Ko plast Fe 


Kr. 109,322.45 


. Poulsons Legat: 


Berobmne sta 1908 4030 0096000 30,842.25 
AfRenternenMO0Toplast ME 254.17 
- 31,096.42 
Aaskospkustueskerat EEE - 12,000.00 
Benneches Legat JE ERE -  20,000.00 
enssensesa eee le kosete EE - 25,000.00 
Fondet af 1881: 
Beholdanefra MOON 1,250.42 
Renter SOE NR 48.70 
————- - — 1,299.12 


Kr. 198,717.99 


Forskudsfondet, der midlertidig er anvendt til 
Dækkelse af Udgifter ved Byggearbeidet (Bygge- 
fonden GLA EJ ER Kr. 3,000.00 


AARSBERETNING FOR 1904. 9 


Oldsagsamlingen. 
(Bestyrer: K. Rygh). 


Oldsagsamlingen har i 1904 havt en tilvækst af 247 nr. 
(katalog-nr. 7189—7435). 

Paa stenaldersafdelingen falder deraf 40 nr., for den største 
del enkektvis fundne gjenstande, men tildels ogsaa samlede fund. 
Blandt de sidste kan særlig nævnes et fund af 6 svære, ufuldførte 
spydspidser af skifer fra Børøen ved Hiteren og store samlinger 
fra flintverkstederne paa Draget i Bolsø og Nesjestranden i Veø. 

Fra ældre jernalder er indkommet 19 nr. i 8 fund. Deriblandt 
kan særlig fremhæves et fund fra mosefundstid fra Tomeide i 
Dønnes i Nordre Helgeland. 

Paa yngre jernalder falder en tilvækst af 68 nr. i 28 fund. 

Af sager fra den kristelige middelalder er indkommet 14 nr. 
foruden endel, hvis tidsbestemmelse ikke er sikker. 

Med hensyn til alle de ovennævnte dele af tilvæksten henvises 
forøvrigt til den udførligere beskrivelse, som er trykt i selskabets 
Skrifter. 

En større del af aarets tilkækst tilhører den efterreformatoriske 
tid. Deriblandt er endel kirkelige inventariesager, navnlig fra 
Skatval kirke, og en indkjøbt privat samling af brugsgjenstande, 
fornemmelig kopper af træ, fra Meraker, som ogsaa har interesse 
ved, at en mængde af dem er forsynede med gaardenes bumerker. 

Gaver til samlingen er skjænkede af efternævnte: 

Mosvikens herredsstyrelse. 

Skatval herredsstyrelse. 
Domkirkens restaurationsbestyrelse. 
Amalie Halmø, Flatanger. 


10 


AARSBERETNING FOR 1904. 


. gaardbr. Ole Røvik, Bolsø. 


H. Torgersen. 

konservator Swenander. 

konsul A. Jenssen. 

gaardbr. Martin Halseth, Verdalen. 
gaardbr. E. Miller, do. 
lensmand O. Olsen, Steigen. 
overlærer C. Schulz. 

gaardbr. P. Bergsvik, Ve. 
gaardbr. Johan Lindgaard, Rissen. 
Jens Winther, Dønnes. 


AARSBERETNING FOR 1904, 11 


Myntsamlingen. 
(Bestyrer: B. Hartmann). 


Om mynt- og medaljesamlingens tilvæxt og tilstand i det hele 
i aaret 1904 tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige 
indberetning. 

Samlingen har dels ved kjøb og dels ved gaver havt en til- 
væxt af 28 medaljer (hvoraf 12 i sølv, 15 i kobber og bronce, 1 
i bly), 162 mynter (hvoraf 1 i guld, 124 i sølv, 27 i kobber og 
bronce, 10 i nikel m. m.), 4 pengesedler og 3 jetons = 197 styk- 
ker. Den hele beholdning er nu omtrent 14950 no., hvoraf ca. 
1250 medaljer, 360 pengesedler, 130 jetons og tegn, og resten, 
ca. 13200, mynter. Gaver er indkommet fra følgende 9 forskjellige 
personer eller foreninger: Kongl. Vetenskaps Akademien i Stock- 
holm (en sølvmedalje præget over afdøde professor G. E. Svedelius), 
konsul H. Gundersen i Melbourne (en kinesisk dragemynt af sølv), 
cand. theol. E. Brodahl paa Lillehammer, kjøbmand P.J. Larsson, 
overlærer Arentz, mynthandler Holmberg i Stockholm (2 middel- 
alderske sølvmynter) og 2 unævnte givere. Klæbo herredsstyre 
har skjænket 2 sølvmedaljer, hvoraf den ene er Videnskabssel- 
skabets, der i 1796 blev skjænket til skoleholder Lars Forset for 
, Vindskibelighed ved den norske Landhusholdnings Forbedring." 

Blandt de nye erhvervelser er især at fremhæve: 2 norske sølv- 
mynter, nemlig en penning og en halvpenning, fra Erik II Mag- 
nussøn (1280—1299), af den slags, hvorpaa det norske rigsvaaben 
for første gang findes i den form, som det senere beholdt. Halv- 
penningen angaves at være fundet i jorden i Stjørdalen.  Endvidere 
2 ældre svenske mynter, fundne i jorden paa Smedstuen i Strinden, 
af hvilke den ene er en vel konserveret halvmark af sølv fra 


12 AARSBERETNING FOR 1904. 


Gustav Vasas tid, nogle middelalderlige svenske penninger og 
brakteater, en 2-øre af sølv af sjeldnere præg fra Johan den 3dies 
tid samt endel svenske medaljer af historisk interesse. En sjelden 
nederlandsk halvthaler er præget af den greve af Horn (Filip af 
Montmorency), som blev henrettet aar 1568 af hertugen af Alba. 
En Viertelthaler fra Pfalz-Zweibricken fra 1612 og en preussisk 
1/, dukat fra Friederich Wilhelm den lstes tid. 5 af de saakaldte 
Wendenpenninger, der er kjendelige ved den ophøiede rand paa 
begge sider, og endel andre tyske denarer og brakteater fra mid- 
delalderen samt nogle middelalderlige franske sølvmynter (gros 
tournois og grand blancs). Endelig 2 større, endnu ikke bestemte 
medaljer eller mynter af sølv uden nogen indskrift. 
Udgifterne har beløbet sig til kr. 239.92. 


AARSBERETNING FOR 1904. 13 


Den zoologiske samling. 


Bestyrere: For Pattedyrsamlingen M. Foslie, for Fuglesamlingen G. Swenander, 
for Fiske- og Evertebratsamlingen V. Storm. 


Pattedyrsamlingen er forøget med nogle indenlandske 
gnavere og en oter. Desuden er erhvervet en hvalros (han). Den 
blev skudt i Sørhorsfjord i Bindalen 26de januar 1904. Totel- 
længden er ca. 2.6 m. og stødtændernes længde 15.5 og 16.5 cm. 

Fuglesamlingens tilvækst omfatter ca. 170 eksemplarer, 
alle tilhørende den norske fauna. Disse er i almindelighed bereg- 
nede at udfylde huller i de dragtterier, som bestyreren under de 
senere aar har arbeidet for at tilveiebringe. De allerfleste fugle er 
erhvervet ved kjøb. Af agent Einersen har samlingen modtaget 
som gave en enkelbekkasin og 2 smaalommer i ungdragt. Blandt 
mere bemerkelsesværdige tugle, som erholdtes i løbet af aaret skal 
nævnes en Larus ridibundus, skudt paa Froøerne den 15de juni, 
og en Larus eburneus i ungdragt, skudt ved Abelvær den 5te 
november. OQgsaa egsamlingen er bleven forøget med endel nordiske 
arter, erhvervede dels ved kjøb, dels ved bytte. 


Fiskesamlingen er, hvad Antal af Exemplarer angaar, meget 
forøget, idet bedre Exemplarer og forskjellige Stadier af mere al- 
mindelige Arter er opstillet; af mere sjeldne Arter kan nævnes 
Belone vulgaris og Conger vulgaris, som begge forhen ikke var 
fundet i Fjorden; i den sidste fandtes en hel Sebastes viwwiparus; 
endvidere Motella cmbria og Lodde, Mallotus villosus, hvoraf 
der i Vinter fiskedes store Mængder nær Byen, hvilket forhen har 
været ganske ukjendt. Desuden er af Dr. Swenander indsamlet 
en Mængde Fiske, fornemmelig i Ungestadier. 


14 AARSBERETNING FOR 1904. 


Ogsaa i sidste Aar er fra Direktør Ficke modtaget en betyde- 
lig Coleoptersamling mod ganske ringe Vederlag. Herved samt 
ved egne Indsamlinger er erholdt en stor Mængde Dubletter og er 
derfor mindre Samlinger afgivet til et Par af Byens Skoler.  Ogsaa 
af Evertebrater fra Fjorden er opstillet en Mængde, men for disse 
Tillægssamlinger saavel som for Fiskene haves nu ingen anden 
Plads end Arbeidsværelserne. 

Den ældre Conchyliesamling har i de senere Aar faaet ad- 
skillig Tilvækst, som nu er indordnet i den øvrige Samling i dertil 
anskaffet nyt Inventarium. 

Megen Tid og Arbeide er medgaaet paa Grund af Paabyg- 
ningen, da hele den derunder værende Afdeling maatte udflyttes 
og senere paany opstilles. 

Dr. Swenander meddeler følgende om de af ham foretagne 
zoologiske undersøgelser: Næsten alle af mig i aarets løb fore- 
tagne reiser har gaaet ud paa at indsamle materiale til mine under 
arbeide værende afhandlinger vedrørende fiskebiologi og visse dele 
af fiskenes anatomi. I den hensigt har jeg med selskabets og den 
biologiske stations motorbaad ,Bios" besøgt de fleste steder i 
Trondhjemsfjorden fra Beitstadsundet til Agdenes. Herunder har 
fiske været drevet med forskjellige redskaber saasom haav, trawl, 
garn, line o. s v. Resultatet af disse undersøgelser vil blive publi- 
ceret i den nærmeste fremtid. I juni foretog jeg desuden i selskab 
med museets præparant Arnold Dircks en reise i ornithologisk 
øiemed til Froøerne, hvis eier grosserer Borthen velvillig havde 
overladt bosted og givet os tilladelse at indsamle hvad der kunde 
være af interesse for musseet. Under 14 dages ophold tilveie- 
bragtes og konserveredes en ganske stor samling af de paa øerne 
forekommende fuglearter, hvorved der især lagdes vægt paa at er- 
holde dununger. Det var under denne reise, at det foran omtalte 
eksemplar af Larus ridibundus erholdtes. Ogsaa endel eg ind- 
samledes. 


re 


AARSBERETNING FOR 1904. 15 


Den botaniske samling. 
(Bestyrer M. Foslie). 


Samlingen har ogsaa i det forløbne aar havt en betydelig til- 
vækst af kalkalger. 

Bestyreren har foretaget undersøgelser over kalkalgernes fore- 
komst ved Mandal. Bearbeidelsen af den i forrige aarsberetning 
nævnte samling fra den hollandske Siboga-ekspedition er afsluttet, 
og bestyreren har derefter havt til undersøgelse en samling vest- 
indiske kalkalger fra New York botaniske have. I den sidstnævnte 
samling findes bl. a. ogsaa en ny art, som staar den fra kridt- 
tiden kjendte Archaeolithothammion curasavicum (K. Mart.) Fosl. 


'mscr. meget nær og muligens kun repræsenterer en form af denne. 


I Alg. not. p. 6 (Skrifter 1904, nr. 2) er under bemerkningen 
om Bangia virescens udeglemt Ulothrix, idet der skal staa: 
Hormiseia (Ulothrix) arctica. 

Følgende nye arter og former skal her foreløbig beskrives. 
De vil senere blive udførligere beskrevne dels i vedkommende 
ekspeditioners beretninger, dels i andre arbeider. 

Lithophyllum consociatum Fosl. mser. — Arten danner 1—3 
mm. tykke skorper paa stene og mollusker. Mange skorper an- 
lægges i regelen paa samme substrat, sammensmelter og udvikler 
derpaa dels korte grenlignende udvekster, dels foldede og i det 
hele taget uregelmæssige skorpe-komplekser indtil ca. I cm. tykke. 
Konceptaklerne er først svagt konvekse, ca. 200 p i diameter, 
senere nedtrykt punktformige. Habituelt nærmer arten sig bety- 
delig til Lithoth. obtectulum. Den staar imidlertid Liuhophyllum 


16 AARSBERETNING FOR 1904. 


discoideum meget nær og er muligens kun en form af denne. — 
Kerguelen. H. Gundersen og den tyske antarktiske ekspedition 
AGAUSSN 

Lithophyllum polycephalum Fosl. mscr. — Danner 1—2 mm. 
tykke skorper paa konkylier, med talrige vorteformige eller ofte 
næsten kugleformigt fortykkede udvækster, som er 3—4 mm. i 
diameter. Konceptaklerne er konvekse, ikke skarpt begrænsede 
og ca. 400 p i diameter, naar de sees fra overfladen. Arten staar 
mellem L. bermudense og L. hapalidioides. — St. Vincent. Den 
tyske antarktiske eksp. ,Gauss". 

Lithothamnion nmegleetum Fosl. (Melobesia lichenoides Dickie) 
f. fragilis Fosl. mser. — Denne form skiller sig fra hovedformen 
ved tyndere og ofte mindre tiltrykte, bladlignende grene. — Ker- 
guelen. H. Gundersen og den tyske antarktiske eksp. ,Gauss”. 

Lithothummnion coulmanicum Fosl. mser. — Thallus danner 
jevne skorper paa stene og opnaar en tykkelse af ca. 800 p. 
Sporangie-konceptaklerne er lidet fremstaaende, næsten skivefor- 
mige og 300—400 p i diameter seet fra overfladen. Sporangierne 
er todelte. — Coulmanøen i Sydishavet. Den engelske eksp. 
, Discovery”. 

Lithothamnion fumigatum Fosl. f. aucklandica Fosl. mser. — 
Skorpen er mindre haardt fæstet til underlaget, de grenlignende 
udvækster færre og konceptaklerne lidt større end hos den typiske 
form. Formen repræsenterer maaske derfor en selvstændig art; 
men da kun et par noget forkrøblede eksemplarer er kjendte, hen- 


føres den indtil videre til L. fumigatum. — Aucklandsøerne. Den 
engelske eksp. ,Discovery". 
Lithothamnion granuliferum Fosl. mser. — Thallus skorpe- 


agtig, tyndt, næsten cirkelrundt, senere flere skorper sammenfly- 
dende og udvikler tilslut talrige vorteformige eller grenlignende, 
meget korte udvækster, som er 0.3—0.5 eller indtil I mm. 1 dia- 
meter. Sporangie-konceptaklerne er lidet fremstaaende, skiveformige, 
tæt samlede, tildels sammenflydende, ca. 200 p i diameter.  Spo- 
rangierne er todelte. — Observatorieøen ved Ildlandet. Den svenske 
eksp. ,Antarctic*. 

Lathothammion heterocladum Fosl. mser. (L. calcareum Dickie 


AARSBERETNING FOR 1904. 17 


Challenger" eksp.). Planten tilsyneladende frit udviklet paa bun- 
den, subdikotomt grenet med udsperrede grene, som dels er ca. 
2 mm. tykke, 7. gracilis Fosl. mscr., dels 3 —4 mm. tykke, f. crassa 
Fosl. mscr. Arten staar nær L. caleareum, men den nærmer sig 
ogsaa til L. pulchrum og visse former af L. rugosum. Istmus 
Harbour (,Challenger" eksp., Kew Gardens herb.); Smyth Channel, 
Puerto bueno (v. Paessler, Bot. Mus. Hamburg); Smyth Channel, 
Long Island (Michaelsen, Naturh. Mus. Paris); Beaglekanalen (Den 
svenske eksp. ,Antarctic*). 

Lithothamnion kerguelenum (Dickie) Fosl. (Calc. Alg. Fuegia) 
f. fuegiana Fosl. mscr. — Skorpen tyndere og mere ujevn, og 
konceptaklerne lidt mindre end hos typeeksemplaret. — Magellan- 
strædet (cfr. 1. c.) og Falklandsøerne. Den svenske eksp. ,Ant- 
arctic”. 

Lithophyllum Marlothii Heyar. f. falklandica Fosl. mscr. — 
Skiller sig fra den typiske form især ved lidt mindre konceptakler. 
— Failklandsøerne. Den svenske eksp. ,Antarctic*. 

Lithothammion magellamicum Fosl. f. crenulata Fosl. mser. 
— Thallus ikke saa haardt fæstet til underlaget som hos den 
typiske form, kanten mere ujevn og konceptaklerne tildels svagt 
nedtrykte i midten. Formen staar nærmest f. Schmitzit (Har.) 
Fosl. mser. (Lithoph. Schmitzii Har.), og den minder ogsaa noget 
om f. taltalensis Fosl. mscr. fra Taltal i Chile. Den sidstnævnte 
form udmerker sig ved lidt mindre celler og lettere affaldende kon- 
ceptakeldække end hos den typiske form. — Ny Orkenøerne. Den 
skotske antarkt. eksp. ,Scotia*. 

Lithophyllum discoideum Fosl. mscr. f. aequabilis Fosl. mser. 
— Skorpen er tyndere og jevnere end hos hovedformen, og i et 
tversnit viser der sig tildels smaa kvadratiske mellemceller omtrent 
som hos Årchaeolilhothammion. Arten staar meget nær L. conso- 
ciatum fra Kerguelen. Jeg forbeholder mig derfor senere efter 
nærmere undersøgelse at fastslaa dens forhold til disse arter og 


muligens at opstille den som selvstændig. — Ny Orkenøerne. Den 
skotske antarkt. eksp. ,Scotia*. 
Lithothammnion squamuliforme Fosl. mscr. — Thallus danner 


smaa, tiltrykte, taglagte skorper, tilslut indtil 3 mm. tykt. Kon- 


på 


18 AARSBERETNING FOR 1904. 


ceptaklerne er noget fremstaaende, temmelig varierende i form og 
størrelse, dog for det meste ca. 400 p i diameter seet fra over- 
fladen. Arten staar nær L. Lenormandi og L. repmndum. — 
Port Philip Bay, Victoria. Comm. J. Gabriel. 

Lithothammion syntrophicum Fosl. f. ruptilis Fosl. mscr. — 
I Bot. Mus. Hamburg findes nogle ekspl. af en kalkalge fra St. 
Domingo, som jeg først antog tilhørte L. crispatum Hauck, hvil- 
ken sidste nu ansees som en form af L. Philippui. Ekspl. er smaa, 
men udviklede omtrent som den nævnte form, løst omsluttende 
haarde gjenstande og med helt eller delvis hule udvækster, som 
mod spidsen ofte er tragtformige. Da den har vist sig at staa L. 
syntrophieum nærmest i struktur, anser jeg den som en form af 
denne, uagtet cellerne tildels er lidt større end hos typiske eks- 
emplarer, og jeg har desuden kun seet nogle faa og svagt udvik- 
lede sporangie-konceptakler. 

Lithophyllum polyclomum Fosl. mser. f. typica og 7. flabelli- 
gera. — Af artens typiske form kjendes kun ét ekspl. 4—6 cm. 
i diameter. Thallus danner en indtil 2 mm. tyk skorpe, som har 
omsluttet en trind gjenstand, og fra skorpen udgaar i forskjellige 
retninger subdikotome grene af mindst to ordener. Grenene er 
noget udspærrede, men tildels sammenvoksede indbyrdes, indtil 1.5 
cm. lange, 3—4 mm. i diameter og temmelig jevntykke med af- 
rundet spids. — Hypothalliet bestaar af et enkelt lag skraatstillede 
celler som hos underslegten Deymatolithom; i længdesnit af en gren 
er det medullære hypothalliums celler for det meste 100—200 p 
lange, undertiden kortere, men altid smale, og perithalcellerne er 
15—60 p lange, tildels endog længere. Konceptaklerne er konvekse, 
300—450 p i diameter seet fra overfladen. Sporer er ukjendte. — 
Af formen flabelligera kjendes ogsaa kun ét ekspl. Forgreningen 
er noget tættere og delvis vifteformet. Grenene er 2—3 mm. i 
diameter og mere eller mindre sammentrykte. — Arten staar især 
i struktur nærmest L. byssoides. — Det førstnævnte ekspl. er 
etiketteret ,Vestindien?* og det sidste ,Vestindien. H. Krebs.* 
Herb. Bot. Mus. Kjøbenhavn. 


AARSBERETNING FOR 1904. 19 


Mineralsamlingen. 
Bestyrer: C. Schulz. 


I 1904 er Mineralsamlingen bleven suppleret med Mineraler 


gjennem Indkjøb fra Freiberg Mineralien-Niedertage, fra A. Krantz, 
Bonn, og for norske Mineraliers Vedkommende fra Bergingeniør 
Ansgar Guldberg, Kristiania. 


Følgende Gaver er i Aarets Løb indkomne: 


Fra Johannes Thane: Gedigent Kobber fra Calumet and Hecla 


mine, Calumet, Michigan. 

Konsul H. Bendeche, Grand Forks, North Dakota: Trilobiter 
fra Mount Stephen, British Columbia. 

Grubeirigeniør Rasmussen: FEudialit, Kangerd luarsuk, Grøn- 
land. Lievrit, Tunugdliarsik, Grønland. 

Engel Hoff, Ørlandet: Fossilt Rav fra Newzealand. 

Konsul Gundersen, Melbourne:  Cerussit og klorobromide, 
Broken su N SI VEAR GuldlimonS SJAA Gulad! 
holdigt Kvarts, Heathcote, Victoria, Agat, Kerguelen. 

Bergingeniør O. Å. Bachhe: Zinkblende, Svovlkis, Blyglans, 
Sulitelma. 

Ingeniør Thorkildsen: Haandstykke med Svovikis og Mag- 
netit, Sulitelma. 

Major Krefting: Sølvholdig Blyglans og Zinkblende, Kobber- 
naglen, Mo i Ranen. 

O.R.Sagfører Schjølberg, Bodø: Beryll, krystalliseret i lys 
Granit, Fjukanvandet, Glomfjorden, Melø. 

Kjøbmand G. Engzelius, Røros: 2 Pragtstykker Kromjernsten, 
Feragen, Røros. 


20 AARSBERETNING FOR 1904. 


Bibliotheket. 
Bibliothekar: Th. Petersen. 


Bibliotheket er i 1904 blevet forøget med 1349 Bind, 30 Karter 
og 5 Manuskripter, fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I 
den sidste Rubrik er samtidig Udlaanet specificeret. 


Tilvækst. 
== Udlaan. 
Ved G Ved Å Tilsam- 
Kjøb. Ave men 
Bytte. j 


Bind. | Bind. | Bind. | Bind: 
Skrifter af naturvidsk. Indhold .. 26 339 365 111 
Skrifter af historisk Indhold. . .. 92 305 SJON TKO) 


Skrifter af blandet Indhold . . .. 241 27908R008805 
Skrifter nl andre Mac ; DI 239 | 280082 
Sum 193 | 1156 BOR E2200 
Kartet ute 30 30 
Manuskiper TE 2 3 5 15 


Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan fremhæves en Sam- 
ling Bøger, der har tilhørt Biskop HH. J. Darre, skjænkede af af- 
døde Justitiarius W. Hirsch, samt en Række latinske og græske 
Klassikere fra Hr. Skolebestyrer Å. Brock. Fra Dr. med. L. 
Borthen er modtaget en større Samling throndhjemske Leiligheds- 
sange og Spisesedler fra Aarene 1856 —1904, og gjennem Samme 
har Direktionen i Selskabet for Throndhjems Byes Vel deponeret i 
forseglet Pakke Konkurrencesangene til en ,Festsang for Thrond- 
hjems By". Ved Bytte med Bergens Stiftsarchiv har man erhvervet 
endel ældre Verker, der ikke tidligere fandtes i Bibliotheket. Af 
Manuskripterne kan nævnes | Album og 2 Forhandlingsprotokoller 


AARSBERETNING FOR 1904. 21 


fra Elevforeningen ,Martin Biskop* ved Bergens Kathedralskole 
1855—58 under Holmboes Rektorat. Disse Manuskripter, der er 
skjænkede Bibliotheket af Hr. Sogneprest Sigv. Skavlan, er af 
ikke liden Interesse, da de indeholder Ungdomsarbeider af senere 
bekjendte Forfattere som Professor O. Skavlan, Kristofer Janson, 
Sigv. Skavlan, B. E. Bendixen, Tharald Blanc m. fl. 

Udlaanet er ogsaa i 1904 gaaet noget tilbage, idet der er 
udlaant 893 Bind mindre end ifjor. Nedgangen sees ligesom ifjor 
omtrent udelukkende at have fundet Sted inden Rubriken ,,Skrifter 
i andre Fag", der blandt andet ogsaa omfatter Skjønlitteratur, 
hvoraf Udlaanet nu omtrent ganske er ophørt her og gaaet over 
til Folkebibliotheket. 

Fra Universitets-Bibliotheket i Christiania har været hidlaant 
49 Bind Bøger, fra Vetenskaps-Akademiens Bibliotek, Stockholm, 
2 Bd., fra kgl. Biblioteket i Stockholm 1. Bd., fra det store kgl. 
Bibliothek i Kjøbenhavn 6 Bd. og fra Universitets-Bibliotheket i 
Leyden 1 Bd. Til Universitets-Bibliotheket er udlaant 10 Bind 
Bøger og 2 Manuskripter, til Rigsarchivet 3 Bind Bøger og 4 Manu- 
Skripter, til Stiftsarchivet i Throndhjem 6 Manuskripter, til Bergens 
Museum 1 Bind Bøger og til Tromsø Museum 3 Manuskripter. 

Katalogiseringen af Boecks Bibliothek er bleven fortsat uden 
- Atbrydelse. Det antages, at Katalogiseringen af Bibliothekets Bøger 
i det væsentlige vil blive tilendebragt i Løbet af 1905. Tilbage 
staar da Portrætsamlingen og Manuskripterne, der hver for sig vil 
kræve et ikke lidet Arbeide. 

I det forløbne Aar er den i 1903 opførte Mellembygning 
bleven monteret med Reoler, og de herved indvundne 2 nye Rum 
antages efter en Gjennemsnitsberegning at kunne optage ca. 40000 
Bd. Indflytningen i det nedre Rum, der er bestemt til at omfatte 
Afdeling K 9: Filologi, Litteraturhistorie og Skjønlitteratur, er alle- 
rede langt fremskreden, idet Ordningen og Opstillingen af den 
skandinaviske Del, deri indbefattet saavel Bibliothekets ældre 
Stamme som Boecks betydelige Tilvækst, næsten ganske er færdig. 
Inden denne Afdeling har man fundet det hensigtsmæssigt at ud- 
skille som Specialsamlinger Bøger af og om Holberg, Wergeland, 
Ibsen og Bjørnson. Holbergsamlingen er allerede ordnet. Den 


| Lo 
to 


AARSBERETNING FOR 1904. 


indtager 2 Reoler fra Tag til Gulv og omfatter for Tiden 522 Bd. 
Det vilde være at ønske, at man kunde se sig istand til at kom- 
plettere og holde denne smukke Samling å jour, der blandt andre 
Sjeldenheder ogsaa indeholder de 2 eneste i Norge kjendte Exem- 
plarer af Førsteudgaven at Holbergs Epistola ad virum perillustrem. 
Indflytningen i det øvre Rum vil det endnu vare en Tid, før man 
kan tage fat paa. Det er Planen heri at indsætte, saalangt Pladsen 
tillader, de Afdelinger i anden Etage, som ikke kommer ind under 
de naturvidenskabelige Fag eller Afdeling O 9: lærde Selskaber og 
offentlige Institutioner, saaledes at den ene Galleriside i den gamle 
Sal bliver udelukkende reserveret Afdeling O, der vokser i en for- 
uroligende Grad, den anden de naturvidenskabelige Fag. 
Bibliothekets Bytteforbindelser er forøgede med følgende 9: 

Berlin. Gesellschaft fir Anthropologie und Urgeschichte. 
Christiania. Det Deichmanske Bibliothek. 
Nilrnberg.  Germanisches Nationalmuseum. 
Paris. Musée Guimet. 

— Société d'Anthropologie de Paris. 

== Société Zoologique de France. 
Pisa. Societå Toscana di Scienze Naturali. 
Stockholm. FEntomologiska Föreningen. 

= Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi. 


Gaver til Bibliotheket 


er modtagne fra følgende: 
T.hjems tekniske Aftenskole. | 
Amtmanden i Nordre T.hjems Amt. 
Amtmanden i Søndre T.hjems Amt. 
T.hjems Arbeiderakademi. 
T.hjems Arbeiderforening. 
Trøndernes Arbeidersamfund, T.hjem. 
Biblioteca nazionale, Torino. 
T.hjems Brændevinssamlag. 
.: Carlsberg Laboratoriet, Kbh. 


AARSBERETNING FOR 1904. De 


Departementet for det Indre, Chra. 

Department of the Interior, Ottawa. 

Direktionen for Røros Kobberverk, T.hjem. 

Direktøren for det civile Medicinalvæsen, Chra. 

Døvstumforeningen, T.hjem. 

Finantsdepartementet, Chra. 

T.hjems Fiskeriselskab. 

Norges Fiskeristyrelse, Bergen. 

T.hjems Folkebibliothek. 

Fridtjof Nansens Fond, Chra. 

Bergens historiske Forening. 

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, T.hjem. 

Foreningen ,Norsk Husflids Venner", T.hjem. 

A. Bruns Forlag, T.hjem. 

Den norske Gradmaalings Kommission, Chra. 

Bergens Kathedralskole. 

T.hjems Kathedralskole. 

Den historiske Kildeskrift-Kommission, Chra. 

Kirkedepartementet, Chra. 

Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh. 

Det danske Kultusministerium, Kbh. 

 Landbrugsdirektøren, Chra. 

Norges Landbrugshøiskole, Aas. 

Den norske Lægeforening, Chra. 

T.hjems tekniske Læreanstalt. 

T.hjems Magistrat. 

T.hjems Maskinistskole. 

Ministerio di Agricoltura, Industria e Commercio, Roma. 

Redaktionen af Nordenfjeldske Tidende, Levanger. 
— - Nordre T.hjems Amtstidende, Levanger. 
— - Namdalens Blad, Namsos. 
— - Nauma, Namsos. 

- Nordtrønderen, Namsos. 

— - Narvik Dagblad, Narvik. 

— - Ofotens Tidende, Narvik. 

— - Narvik Tidende, Narvik. 


24 AARSBERETNING FOR 1904. 


Redaktionen af Orkdølen, Orkedalen. 
—- - Næmingen, Orkedalen. 
— - Indherredsposten, Stenkjær. 
— - Stenkjær Avis, Stenkjær. 
== - Lofotposten, Svolvær. 
— - T.hjems Adresseavis, T.hjem. 
— - Dagsposten, T.hjem. 
== - T.hjems Folkeblad, T.hjem. 
— - Folketidende, T.hjem. 
— - Hallo, T.hjem. 
== - Nidaros, T.hjem. 
— - Selbyggen, T.hjem. 
— - Ny Tid, T.hjem. 
— - Tordenskjold, T.hjem. 
== - Trøndelagen, T.hjem. 
== - Trøndelagens Avis, T.hjem. 
= - - Trønderen, T.hjem. 
Medicinske Selskab, Chra. 
Selskabet for Norges Vel, Chra. 
Den off. Skole for Døve i T.hjem. 
Gløshaugens off. Skole for Døve, T.hjem. 
Stavanger off. Skole. 
Stiftsarchivet, T.hjem. 
T.hjems Turistforening. 
Norges geol. Undersøgelse, Chra. 
Universitets-Bibliotheket, Chra. 
Upsala Universitetsbibliotek. 
Videnskabsselskabet, Chra. 
Adresseavisens Trykkeri, T.hjem. 
Aktietrykkeriet, T.hjem. 
J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem. 
Nidaros Trykkeri, T.hjem. 
K. O. Sundts Trykkeri, T.hjem. 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Arbo, C. O. E., Brigadelæge, Chra. 
Beck, C. Fr., Basel. 

Bendixen, B. E., Skolebestyrer, Bergen. 
Borredon, Giuseppe, Capitano, Napoli. 
Borthen, L., dr. med., T hjem. 

Brock, A., Skolebestyrer, T.hjem. 
Bugge, M., Adjunkt, T.hjem. 
Bødtker, E., dr. philos., Chra. 

Bøgh, J., Direktør, Bergen. 

Bøgh, W. B., Papirhandler, T.hjem. 
Collett, R., Professor, Chra. 

Conradi, Hj., Ingeniør, Chra. 
Edmunds, J. Alb., Philadelphia. 
Foslie, M., Samlingsbestyrer, T.hjem. 
Føyn, A. Chr., cand. real., T.hjem. 
Gram, Ida, Frk., Hamar. 


Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem. 


Hagen, I., Distriktslæge, Opdal. 
Heiberg, A., fhv. Konsul, Chra. 
Hermanson, Oskar, Washington. 
Hirsch, W., Justitiarius, T.hjem. y 

" Horneman, Fr., Proprietær, Reinskloster. 
Høitomt, J., Kaptein, T.hjem. 
Isachsen, G., Ritmester, Chra. 
Jakobsen, M., Archivassistent, T.hjem. 
Jensen, Ad. S., cand. mag., Kbh. 
Kolstad, Eline, Frk., T.hjem. 

Koren, E., Redaktør, Chra. 

Korn, Arth., Professor, Leipzig. 
Krogshus, J., Faktor, T.hjem. 
Nicolaissen, O., Konservator, Tromsø. 
Norum, K. M., Arkitekt, T.hjem. 
Olsen, Gunnerius, Skomager, T.bhjem. 
Petersen, Th., cand. mag., T.hjem. 
Pettersen, Hj., Bibliothekar, Chra. 
Quigstad, J. K., Rektor, Tromsø. 


26 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Refsaas, J., Kom.sergent, T.hjem. 

Reusch, H., dr. philos., Chra. 

Ringnes, A., Bryggerieier, Chra. 

Rygh, K., Samlingsbestyrer, T.hjem. 
Ræder, S., Kaptein, T.hjem. | 
Salomon, B., Theaterdirektør. 
Scharffenberg, J., Læge, Chra. 
Schmidt-Nielsen, B., Tekniker, T.hjem. 
Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø. 


Skaar JANSBiSkop Frhjenir 


Skavlan, Sigv., Sogneprest, T.hjem. 
Spørck, Henr., Agent, T.hjem. 

Storm, V., Samlingsbestyrer, T.hjem. 
Strand, Embr., Konservator, Chra. 
Swenander, G., Samlingsbestyrer, T.hjem. 
Norgersen ke sner 

Try, John, Redaktør, Mosjøen. 

WIEKEEL IL Iadio, TMajer 

Veronese, Giuseppe, Professor, Padova. 
Vold, J., Bibliotheksassistent, T.hjem. 
Winge, H., Viceinspektør, Kbh. 

Øyen, Anton, Kjøbmand, T.hjem. 


Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1904 ved Bytte. 


Åbo. 


Amsterdam. 


Basel. 


Åbo Stads historiska Museum. Bidrag til 
Åbo Stads Historia. 2. Ser., 7. 

Koninkl. Akademie van Wetenschappen. 
Jaarboek. 1903. Prijsvers. 1904. Proceedings of 
the Section of Sciences. 6, 1—2. Verhandelingen. 
Afd. BetterkundeD. 4, 2.5, 9 EØENE NE 
kunde. Sect: 1. DIS, 67 See PP EE 
Verschlagen en Mededeelingen R. 4. D. 6.  Ver- 
schlagen van de gewone Vergaderingen. D. 12, 1—2. 
Naturforschende Gesellschaft. Verhand- 
ungen, 15, 223, 


Bergen. 


Berkeley. 


Berlin. 


Bern. 


AARSBERETNING FOR 1904. 27 


Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar- 
bog. 1903. 

Bergens Museum. Aarbog. 1903, 3. 1904, 1—2. 
Aarsberetning. 1903. G.0O. Sars. An Account of 
the Crustacea of Norway. 5, 1—6. 

Selskabet for de norske Fiskeriers 
Fremme. Aarsberetning. 1903. —Fiskeritidende. 
Aarg. 23 (1904). Banker og Egger mellem Trond- 
hjem og Vest-Finmarken. 

University of California. Publications. Bo- 
tany. 1, p. 165—418. Zoology. 1, 4—5. Announ- 
cement. College of Agriculture. Bulletin.149 —154. 
New ser. 5, 2. Report of work of the Agricultural 
Experiment Station 1901—1903. W.I. Sharwood. 
A Study of the Double Cyanides of Zinc with 
Potassium and with Sodium. 

Kgl. preussische Academie der Wissen- 
schaften. Mathematiscne Abhandlungen. 1903. 
Physikalische Abbandlungen. 1903. Sitzungsbe- 
richte. 1904. 

Centralbureau der Internat. Erdmessung. 
Verhandlungen der 1903 in Kopenhagen abgeh. 14 
Conferenz. T.1. Astronomische geod. Arbeiten im 
1903. Bestimmung der Intensitåt der Schwerkraft 
in Karlsruhe etc. Veröffentlichungen. N.F., 14. 16. 
Kgl. Preuss. Meteorolog. Institut. Ab- 
handlungen 1903. Bericht 1903. Jahrbuch 1902, 2, 
1903, 1. Ergebnisse der Wolkenbeob. in Potsdam 
1896 u. 97. Die Temperatur der Luft tiber Berlin 
1. Oct. 1902—31. Dec. 1903. 

Gesellschaft fir Anthropologie, Ethno- 
logie und Urgeschichte. Zeitschrift. 1904, 1—3. 
Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift. 1904. 
Schweitzerische naturforschende Gesell- 
schaft. Matériaux pour la Flore Cryptogamique 
suisse. 2, 1. 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Boston. 


Braunschweig. 


Bruxelles. 


Budapest. 


Buenos Aires. 
Buffalo. 


Cambridge, Mass. 


Cap of Good Hope. 


Chicago. 


Cincinnati, Ohio. 


Niederrheinische Gesellschaft fir Natur- 
u. Heilkunde. Sitzungsberichte. 1903, 1—2. 
Naturhistorischer. Verein fderipneusr 
Rheinlande, Westphalens etc. —Verhand- 
lungen 60, 1—2. | 

American Academy of Arts and Sciences. 
Proceedings. 38, 26. 39, 1—24. 40, 1—7, 
Massachusetts Institute of Technology. 
Technology Quarterly and Proceedings of the So- 
ciety of Arts. 16 (1903) 3—4. 17 (1904) 1—3. 


Verein fir Naturwissenschaft. Jahresbe- 
richt. 9. (1893—95). 13. (1901—1903). 
Académie Royale de Belgique. Annuaire. 


1904. Bulletin. 1903, 11—12. 1904, 1—11. 
Société entomologique. Annales. 47 (1903). 
Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahres- 
bericht. 1901. Katalog der Bibliothek. Nachtrag. 
4. (1892— 9). Földtani Közlöni (geologische Mit- 
theilungen). 33, 10—12. 34, 1—10. Gyula Halavåts. 
Allgemeine und palåontologische Literatur der pon- 
tischen Stufe Ungarns. Agrogeologische Special- 
karte der Lånder der Ungarischen Krone. Sectionsbl. 
Zone 14, Col. 19. Erlåuterung und Karte. 
National Museum. Annales. 2, 1—2. 
Museo Nacional. Annales. Ser. 3. Tom. 2.3. 
Society of Natural Sciences. Bulletin. 8, 1—3. 
Peabody Museum 
of American Archæology and Etnology. Memeorrs. 
3, 1. Archaeological and Ethnological Papers. 3, 1—2. 
Royal Observatory. Annals.9. Report. 


Harvard University. 


1903. 

Newberry Library. 
Ploydebibrarny: 

Notes. 10—14. 


Report. 1903. 
Bulletin. 3.  Mycological 


Golorado Springs. Colorado College Scientific Society. 


Studesl ne: 


Dresden. 


Dublin. 


Edinburgh. 


AARSBERETNING FOR 1904. 20 


Kgl. Såchsischer Alterthumsverein. Neues 
Archiv. 25. Gesamt & Inhaltsverzeichnis Bd. 1—25. 
Royal Irish Academy. Transactions. 32. 
Sec MSI ONB NS ARE Proceedings 2 
Seen Ap Bn IS NESEN GR, 250 Saer A- 
12, G 14 
Royal Dublin Society. Economic Proceeding. 
O, 2—4. 10, 1. Scientific Transactions. 8, 2—5. 
Soccer of Aniquaueso Secokland 
Proceedings. 37 (1902—03). 


Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende 


Gefle. 


Göttingen. 


Greenwich. 


Greifswald. 


Grenoble. 
Göteborg. 


Halle. 
Hamburg. 


Gesellschaft. Bericht. 1904. 
Gestriklands Fornminnesförening. Med- 
delanden. 1903. 

Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften. 
Geschåftl. Mittheilungen. 1903, 2. 1904, 1. Nach- 
richten. Math.-phys. Kl. 1903, 5—6. 1904, 1—5. 
Royal Observatory. Astrographic Catalogue. 
1. Results of astronomical Observations. 1900. 
1901. Results of magnetical and meteorological 
Observations. 1900. Photo-Heliographic Results- 
1901. 

Geographische Gesellschaft. Jahresbericht. 
8 (1900—1903). 

Naturwissenschaftlicher Verein fir Neu 
Pommern u. Riugen. Mittheilungen. 35. 
Académie Delphinale. Bulletin. 16 (1902). 
Göteborgs Högskola. Årsskrift. S—9. 
Kungl. Vetenskaps- och Vitterhets-Sam- 
hålle. Handlingar. 4 Följd, H. 5—6. 

Verein fir Erdkunde. Mitteilungen. 1904. 
Die Hamburgischen wissenschaftlichen 
Anstalten. Jahrbuch. 20 (1902). Mitteilungen 
a. d. naturhist. Museum. 20. Mitteilungen a. d. 
botan. Mus. 20. Voller. Das Grundwasser in Ham- 
burg. 11. Verhandlungen. 12. 


30 


AARSBERETNING FOR 1901. 


Harlem. 


Heidelberg. 


Helsingfors. 


Indianopolis. 


Kiel. 


Kiew. 
Kjøbenhavn. 


Teylers Genootschappen (Fondation Teyler- 
jenne). Archives. Vol. 8, 3—4. 

Société Hollandaise des Sciences. Archi- 
ves. Ser. 2,6. 8, 5.19, 15: HöygensØennes 
compl. 8. 

Historisch-philosophischer Verein. Neue 
Heidelberger Jahrbiicher. 12, 2. 13, 1. 

Finska Fornminnesföreningen. Suomen 
Museo. 10 (1903). 

Geografiska Föreningen i Finland. Tid- 
skrift. 16 (1904). 

Société Finno-Ougrienne. Journal. 22. Mé- 
moires. 22. 

Finska Vetenskaps-Societeten. Acta. 28— 
31. Öfversigt af Förhandlingar. 44. 45. Bidrag 
til kånnedom af Finlands natur och folk. 61—62. 
LInstitut météorologique central de la 
Société des Sciences de Finlande. Obser- 
vations. 16. 17.  Observations météorologiques. 
1892—93. 

Indiana Academy of Science. Proceedings. 
1902. 

Kommission zur wissenschaftlichen Unter- 
suchung der deutschen Meere in Kiel und 
die biologische Anstalt auf Helgoland. 
Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. N. F. 
B. 6. Abth. Helgoland. 7—8. Abth. Kiel. 
Anthropologischer Verein. Mittheilungen. 16. 
Société des Naturalistes. Mémoires. 17,2. 18. 
Det store kgl. Bibliothek. Aarsberetninger 
og Meddelelser. 1903—04. Katalog over Haand- 
Skrifter. I. 

Conseil permanent international pour 
lexploration de la mer. Bulletin. 1903— 
1904, No. 1—4. — Publications de circonstance. 
8—20. Rapports. 2. 


Kjøbenhavn. 


Königsberg. 


Krakow. 


Kristiania. 


Landshut. 


AARSBERETNING FOR 1904. SÅ 


Den botaniske Forening. Botanisk Tids- 
skrift. 26, 1—2. Indholdsfortegnelse til Bot. Tids- 
Skre =250B0 

Kol Danske seosr Selskab. - Tidsskrift 
17; 56 

Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. 
Oversigt over Forhandlingerne. 1903, 6. 1904, 
1—5. Skrifter. 6 R., naturv. og math. Afd. 12,4. 
ZAR I 18 2 18, SK OG flloS, ANGGL G, % 
Physikal.-oekon. Gesellschaft. Schriften. 44 
(1903). 

Académie des Sciences. Bulletin internat. CI. 
Math. & Natur. 1903, s—10. 1904, 1—7. CI. Philos. 
& Hist. 1903, 8s—10. 1904, 1—7. 


Det statistiske Centralbureau. Statistisk 


Aarbog. 23 (1903). Meddelelser. 22 (1904). Nor- 
ges officielle Statistik. 4 R, 76—97. Fortegnelse 
over Norges off. Statistik. 1 Jan. 1901—31 Dec. 1903. 
Norsk Folkemuseum. Aarsberetning. 1903. 
Illust. Fører og Beskrivelse. Særudstilling 1. Norge 
i gammel Tid. I. 

Foreningen til Norske Fortidsmindes- 
mærkers Bevaring. Aarsberetning. 1903. 
Det norske meteorologiske Institut. Bul- 
letin. 1903. Jahrbuch. 1903. Nedbøriagttagelser. 
9. (1903). 

Norges geografiske Opmaaling. Topogra- 
fisk Kart over Norge. I 15. Lurø. I 14. Valvær. 
K 9. Hadsel. U 4. Komagfjord. Y 1. Nordkyn. 
DØRBelevaa NE VNR endalen OD 
Arendal VA krolksstVPAFopse det 
Alten. 38 B. Søndre Fæmund. N 9. Narvik. 
Videnskabsselskabet. Forhandlinger. 1903. 
Skrifter. 1903, 1—2. 
Naturwissenschaftlicher Verein. Bericht. 
17. (1900—1903). 


32 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Lawrence (Kansas). University of Kansas. The Kansas Uni- 


Leipzig. 


Liege. 


London. 


Lineburg. 


Lund. 
Madison. 


Manchester. 


Metz. 
Mexico. 


Mitau. 
Montreal. 
Moscau. 


Miinchen. 
Nancy. 


versity Qvarterly. Ser. B. 7, 4. Science Bulletin. 
2, 1—15. 

Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte. 
Math.-phys. Cl. 55, 6. 56, 1232 Pulse 
sj=5; DÖ, 1=3 

Verein fir Erdkunde. Mittheilungen. 1903. I. 
Wissenschaftliche Veröffentlichungen. 6. 
Société Royale des Sciences de Lieége. 
Mémoires. Ser. 3, 5. 

Royal Society. Proceedings. 485—502. Obi- 
tuary Notices of the Fellows. 1—3. Philosophical 
Transactions. A. 203. B. 196. 
Naturwissenschaftlicher Verein. —Jahres- 
hefte. 16. 

Vniversiteter Mesa) 

Wisconsin Academy of Sciences, Arts 
and Letters Å Transactions SE 
Manchester Museum, Owens ollere 
Notes. 17—19. Report. 1903—4. A Brief account 
of the Cosmo Melvill Herbarium. Handy Guide. 
3 ed. The palæontology of the Lancashire coal 
measures. 1. 

Literary and Philosophical Society. Me- 
moirs and Proceedings. 48, 1--3. 

Verein fir Erdkunde. Jahresbericht. 24. 
Instituto Geolögico de Mexico. Parergones. 
1, 1—5. 

Kurlåndische Gesellschaft får Literatur 
und Kunst. Sitzungsberichte. 1903. 
Numismatic and Antiquarian Society. 
Journal 4, 24: 

Société imperiale des Naturalistes. Bul 
letin. 1902, 3—4. 1903. 1904, 1. 
Ornithologischer Verein. Verhandlungen. 1903. 
Académie de Stanislas. Mémoires. 20. 


Nev York. 


Nilrnberg. 


Ottawa. 


Paris. 


Philadelphia. 


Pisa. 
Pittsburgh. 
Plymouth. 


Prag. 


AARSBERETNING FOR 1904. G 


Academy of Seenees FAmas AGE 
15, 1=3; 

AmercanmMuseunko NNaturalEiskony 
Bulletin. 19. 

Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger. 
1903. 19041. 

Royal Society of Canada. Proceedings and 
Transactions. Ser. 2, 9. 

Geological Survey of Canada. Geological 
Sheets. Nos. 42—48, 56—58, Nova Scotia. 
Musée Guimet. Annales (in40). T.1—10. 23. 
25, 26, 19.8 200 30 128, Annales, (Bol. 
d'Etudes). T. 3—i1. 13—15. Gongrés de Lyon. 
1—2. (Congrés de St. Etienne. 1—2. Catalogue. 


Guide. Le Jubilé du Musée Guimet. L. de Mil- 
loue. Le Bouddhisme. 
Museum dHistoire naturelle. Bulletin. 


1903. 1904, 1-3. 


Société d'Anthropologie de Paris. Bulle- 
un er Mémores, Ser V 5 1-9 
Speer rzoolatquerderkraneerr Bulletin 


Vo 1=G 29 18. 

Academy of Natural Sciences. Proceedings. 
bo—506) 1 

American Philosophical Society. 
dings. 173—176. 
SoeerarnvscanardesS cenzerN Natural: 
AtinProcesskverbalk SKA 191), 15, 15. 
The Carnegie Museum. Publications. 20—28. 
Founders Day. 1903. 

Marine biological Association. 
NSO ED 

Bøm. Kaiser Franz Joseph Academie der 
Wissenscenaftken PMiteratur und Kunst 
Rozpravy (Abhandl.) Trida (KI1.) I. 11. 11. 7,1—2. 8, 


1—2. Historicky Archiv. Cislo. 22—23. Sbirka 
3 


Procee- 


Journal, 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Prag. 


Rochester. 


Rom. 
Rotterdam. 


St. Louis. 


St Petersburg. 


Schwerin. 


Skara. 


Stavanger. 
Stockholm. 


V V 
prament ku poznåni literårniho zivota v cechåch, 


na morave a v slesku. Skup. I. Rada 1, 5—6. 
GE IG NZ UG 


Bobemia et Moraviae. 1. Bibliotéka klassikt a reckych 


Monumenta Palaeographica 


a rimskych. Cislo 6. 8. 

Kgl. Böhmische Gesellschaft der Wissen- 
schaften. Jahresbericht. 1903. Sitzungsberichte. 
Mathem.-naturw. Cl. 1903. CI. får Philos., Ge- 
schichte u. Philologie. 1903. 

Gesellschaft | för GeschenkeruAlNer 
thumskunde der Ostseeprovinzen Russ- 


lands. Mitteilungen. 18, 1. 19, 1.  Sitzungsbe- 
richte. 1903. 

Academy of Science. Proceedings. 4, p. 65 
—148. 


Reale Academia dei Lincei. Atti. 1904. 
Nederlanscehe dierkundise Mereenøimne: 
abyesensnn Sø 4, 10, 8, 1 
Bibliotheek. 1902. 
Aeademvromss cienees! 
g=16, 13, 14 1—6, 
Missouri botanical Garden. Annual Report. 
14 (1903). 15 (1904). 

L'Académie imperiale des Sciences. Mé- 
moires. Ser. 8. CI. hist-philos. 6, s26008er0e: 
CNphys math END OE) 
Laboratoire biologique. Bulletin. 7, 1—3. 
Verein fur meklenbursisenrIGesPMenNe 
und Alterthumskunde. Jahrbiicher. 69. Re- 
gister. 41—50. 

Westergötlands Fornminnesförening. 
Skre 

Museum. Aarshefte. 1903. 

Svenska Fornminnesföreningen. Tidskrift. 
12, 9 


Aanvinsten van de 


Transactions, 12, 


Tid- 


AARSBERETNING FOR 1904. Sa 


Stockholm. 


Topeka. 


Toronto. 


Tromsø. 


Upsala. 


Entomologiska Föreningen. Tidskrift. 23. 24. 
Nordiska Museet. Samfundet för nord. Mus. 
fråmjande. Meddelanden. 1902. 

Svenska Sållskapet för Antropologi och 
Geografi. Ymer. 1904. 

Kongl. Svenska Vetenskapsakademien. 
Arkiv för Kemi, Mineralogi och Geologi. 1. 2. 
Alsv 065 Boaeate 14 28 180 Arien nor 
Zoologi. 1, 3—4. Årsbok. 1904. Handlingar. 37 
4—8. 38. Meteorologiska lagttagelser. 43—45. Les 
prix Nobel en 1901. A. Retzius. Skrifter i skilda 
åmnen. 

Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets 
Akademien. Månadsblad. 1898—99. 1901—2. 
Antiquarisk Tidskrift. 17, 2—3. 

Kansas Academy of Science. Transac- 
tions. 18. 

Canadian Institute. Transactions. 8, 3. Pro- 
ceedings. 2, 6. 

Meteorclsiealisenmcer Pominonior 
Canada. Report. 1902. Register. 1902. Monthly 
Weather Rewiew. 27, 9—12. 28, 1—38. 
University. Studies. Physiological Series. 1, 
4—5. Physical Science Series. 4.- Papers from the 
chemical Laboratories. 40-—43. 

Museum. Aarsberetning. 1901—03. Aarshefter. 
26 (1903). O.Nicolaissen. Katalog over Oldsager 
i Tromsø Museum. 

Universitetet. Årsskrift. 1903. —Förarbetena 
till Sveriges Rikes Lag. 6. Nordiska Studier til- 
egnade Adoif Noreen. Results of the Swedish 
zoological Expedition to Egypt and White Nile. 
1901. 1. P. T. Cleve. A treatise on the phyto- 
plankton of the Atlantic and its tributaries and on 
the periodical changes of the plankton of Skagerak. 
Sveriges offentliga Bibliotek. Accessionskatalog. 


V= 
20 


AARSBERETNING FOR 1904. 


Upsala. 
Washington. 


York. 


17 (1902) Bulletin mensuel de I'Observatoire 
meteorologique. 35 (1903). 
Vetenskapssocieteten. Nova Acta. 20, 2. 
U.S. Departement of Arcus: 
book. 1903. North American Fauna. No. 23. 
Circular. 29. 

Smithsonian Institution. Smithsonian mis- 
cellaneous Collections. 44. 45, 1—4. 46. 47. Con- 
tributions. 1413. 1414. 1438. 1459. Annual Report. 
1902. Bureau of Ethnologi. Annual Report. 20. 
Bulletin. 25. U.S. National Museum. Special 
Bulletin. 2. Proceedings. 25—27. Annual Report. 
1901—1902. 

Library of Congress. Report ending June 30. 
1903. List of References on Chinese Immigration. 
A List of books on the Philippine Island in the 
Library of Congress. Pardo de Tovera. Biblio- 
theka Filipina. A Calendar of I. P. Jones manu- 
scripts in the Library of Congress. G.T. Ritchie. 
A List of Lincolniana. 

Naval Observatory. Report for the fiscal year 
ending 3; 1903. Publications. 2 Ser. 1,5. 
Coast and seodetic Surveynnnalke 
port. 1902—03. 

Geological Survey. Geological Atlas. 91—106. 
Bulletin. 2090—117. Monographes. 44—45 & Atlas. 
Professional Papers. 9. 10. 13—15. Water-Supply 
and Irrigation Papers. 80—87. 

K. K. Central-Anstalt får Meteorolbeie 
und Erdmagnetismus. Jahrbiicher. 1902 (39). 
K. K. Zoolog: botan. GesellscharsMee 
handlungen. 53 (1903). 

K. K. Naturhistorisches Hofmuseum. Jahres- 
bericht. 1902. 

Yorkshire Philosophical Society. Report. 
1903. 


AARSBERETNING FOR 1904. Sy 


Zagreb. 


Zårich. 


Östersund. 


Kroatische Naturforscher Gesellschaft. 
Gjesmi 18, 16 18 199, 185 152, 16, 1 
Stadtbibliothek. Neujahrsblatt. 1901. 
Antiquarische Gesellschaft. Mitteilungen. 
DU ER 26 17 Been 48 (1902—08). 
Vom Berchtoldstage. 1904. 

Naturforschende Gesellschaft. Viertel- 
jahrschrift. 48, 3—4. 49, 1—2. 

Jåmtlands Låns Fornminnesförening. Tid- 
skrift. 3, 3. 


å. 
EG 
Å å 
- 
- 
å 


] 
» 
NÅ 
118 
KG 


dd 
OM N 
NA, ar 
Aeg 
å , 
or 
FLUE 
å 
, 
På 
18 
* 


HF 


5 WHSE 04082 


gr me gre 0 


me kap en 


rv 
pe 
page je AE 
up 


sr VE GM anta 
van be ge AE 


ma Re SET 
Eyre ØP 


Vid mg NS - 
me EG ng Un Er Ne 
NS EE Å 
NG NE SN 6 1 ej om Dare tm me 
seende ba ra 


PET ee 
sep Sv DEE Køng pågå 


å; 
verste SE 
kept TN 

pda Na 


ry å de GT 


GR 0 KG NG EN 
TT 


PEN ne 3 vepser 
nyde ørn På Pr pf pr 


KA ol 


" 
på hab-j6she veke 


ri ee ae Jin) 
pe NG 
Pa Urd pet 
Per erat 
pm agnet PNG SUE 
ev se AE e 
AD pre end 
RA 9 bee ean dd it Å Ar Arn Do År | E Tr sepeae 
ng O Gong ek et GEGEN POET DES DE GE tarer Ag brt et 
dl Pee OVE p Ar rs Ir > AR Ar le rn I gne