Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab

Mar

0 de

GE
enk

FE så

EN

VDA

| DET KONGELIGE NORSKE

| VIDENSKABERS SELSK ABS

å SKRIFTER

1913

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

EARIFTER

1913

PÅ

ANE
Ea Å Få
= ÅF JÅ NE

ETE,

GE
EN)

Ep

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

Indhold:

. Side
Q. NORDGAARD: Vilhelm Ferdinand Johan Storm.........:..... 1—14
Nr. 1. I. HaGEn: Forarbeider til en norsk løvmosflora,
XIX Polytrichaceae (Partiellement en francais)...... 1—77
2. K. Ryan: Oversigt over Videnskabsselskabets oldsagsam-

lings tilvækst i 1913 af sager ældre end Reformationen 1—58
» 3. AÅNDR. Norø: Spredte bemerkninger om floraen i Nordre

Arondhjensamt fr GN N=10)
» 4. B. HarTMaNN: Meddelelse om to kufiske myntfund...... 1—5
» 5. K. Ryen: En ny helleristning i Øvre Stjørdalen ......... 1=6)

» 6. 0. NOrpGAARD: Beretning om forsøk med utklækking av
guldflyndre (Pleuronectes platessa Lin. ved Trond-

hjems biologiske station i aarene 1910—1914......... 1—104
» 7. I. HaGEN: Norges bryologi i det 18de aarhundrede, II... 1—14

Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs aarsberetning for 1913 1—46

BAAGET

18 200

TR

VILHELM FERDINAND JOHAN STORM

AV

0. NORDGAARD

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

SEN

AUNE, FOT. 1898.

EFTER DAGUERREOTYPI CA. 1855.

Det har engang været sagt, at MICHAEL og OSsIan SARS er
de mænd, som har opdaget den norske havfauna. I sin store
almindelighet er det utvilsomt riktig. Imidlertid er det ikke
alene av viktighet at vite, hvilke arter overhodet findes ved vore
kyster og i vore fjorde, men man bør ogsaa kjende, hvor og
hvorledes de forekommer, hvor langt mot syd og hvor langt
mot nord de gaar, osv. For at faa et fuldstændig billede av
landets marine dyreliv utkræves saaledes en mængde lokale un-
dersøkelser. Det har vist sig, at Trondhjemsfjorden er en av
de merkeligste av de norske fjorde, og dens dyreliv er Opdaget
av konservator VILHELM STORM.

ViLHELM FERDINAND JOHAN STORM er født i Arendal d. 28.
september 1835. Hans far, FrepRIkK EtIas STORM, som dengang
var lærer ved Arendal skole, var to gange gift. I første egteskap
med en datter av brigadelæge Rønne i Kristiansand fik han 8
barn, hvorav V. Storm var den 3. i rækken. Den første hustru
døde under den store difteritepidemi i Trondhjem i 1847. Fred-

6 O. NORDGAARD

rik Storm hadde nemlig i 1887 faat ansættelse som hospitals-
prest i Trondhjem, en stilling han senere ombyttet med et pre-
steembede ved Frue kirke. Fredrik Storm giftet sig anden gang
med en datter av apoteker KröGEr i Odense og fik i dette egte-
skap 4 barn. I toaarsalderen kom saaledes V. Storm til Trond-
hjem, hvor han tilbragte sine barneaar. Han begyndte først
paa Katedralskolen. I 1848 fik han anledning til at gjøre en
reise til La Rochelle i Frankrige, hvor en trælastgrosserer ved
navn MøRrcH var gift med en søster av hans mor. Mørch stod
i forbindelse med firmaet Hans WINGAARD FINNE, som drev stor
trælastforretning med oplag i Ilen. Den unge Vilhelms reise
foregik med en tremaster «Freia», som. tilhørte nævnte firma.
Paa nedreisen oplevet han en storm, som var saa voldsom, at
fartøiet nær var gaat tilgrunde. I La Rochelle opholdt han sig
en kortere tid og fulgte derpaa med samme fartøi til Lissabon,
hvor der indlastedes salt, og med denne ladning seilte man til-
bake til Trondhjem. Efter hjemkomsten gik Vilhelm et aar paa
Katedralskolen og siden paa Realskolen til 1852, da han blev
konfirmert.

Rektor paa Katedralskolen i Storms skoledage var FREDRIK
MorttkE BUGGE, som av alle erkjendtes at være en fremragende
lærerbegavelse. En anden av lærerne het Dons!. Han var teo-
log, men underviste i matematik. En av Realskolens bestyrere
i V. Storms skoletid var cand. teol. VurLum?, som ogsaa var
lærer i norsk og tysk. Man brukte dengang betegnelsen dansk
stil, og det danske sprog ansaaes i dannede kredse som den
bedste norm baade i skrift og tale. Vurrum derimot interesserte
sig for gammelnorsk, og i sin lærervirksomhet søkte han at la
norske ord fortrænge de danske, hvor han syntes det gik an.
Han sa saaledes gut istedetfor dreng, men vovet dog ikke at
skrive det. De fleste dannede mennesker sa og skrev dengang
drenge. ENG
Allerede som gut var V. Storm meget interessert i naturen
og var tidlig en opmerksom iakttager. Hans dragning mot na-
turhistorien var saa sterk, og hans interesser saa avgjort rettet
mot studiet av planter og dyr, at han deri saa sit egentlige kald.
I 1853 fik han av videnskapsselskapet et stipendium til at ut-
danne sig i zoologi og zoologisk præparation, og reiste i den
anledning til Kristiania. Da den unge stipendiat i 1853 kom til
hovedstaden, var de naturhistoriske samlinger flyttet fra det
gamle universitetslokale til det nye, hvor alt stod temmelig
uordnet. Lærere i zoologi var dengang Esmark og Rascn. De
bodde sammen paa løkken «Fjeldstuen» bak slottet, hvor ogsaa

I CARL JAKOB VALDEMAR Dons, f. i Trondhjem 1810, d. 1878.
? Erik Vurrum's far.

7

VILHELM FERDINAND JOHAN STORM

Esmark hadde sin private samling, som nogen tid efter blev
kjøpt av universitetet. SiEBkE var konservator ved det zootom-
iske museum, hvis bestyrer var CHr. Bokck. Præparanten ved
de naturhistoriske samlinger het SIVERTSEN, og det var serlig
ham, som tok sig av V. Storms undervisning i præparation.
Nogen veiledning til bestemmelse av insekter fik han av Es-
mark, og paa Siebkes arbeidsrum sat han og præparerte skelet-
ter. Desuten hørte han ogsaa forelæsninger, f. eks. av Rasch,
som læste over baade botanik og zoologi. Rasch, der som be-
kjendt var oberstløitnant HEerLGESEN's jagtven, var en lidenska-
pelig tobaksrøker. Storm har fortalt, at naar Rasch hadde holdt
en forelæsning og saaledes været uten tobak en hel time, ilte
han som en besat ind til sin pipe.

V. Storms ophold i Kristiania varte til december 1855, da
han igjen reiste til Trondhjem. Den 11. januar 1856 blev han
ansat som konservator og præparant ved Videnskapsselskapet,
og fra nu av viet han sin tid og sine kræfter til utviklingen av
selskapets naturhistoriske samlinger. Ved denne ansættelse gik
samlingerne over fra bibliotekaren til den nye konservator, som
skapte en bedre orden paa det, som allerede var, og arbeidet
utrættelig paa at forøke de forskjellige avdelinger. Da Storm i
1856 overtok sin stilling, hadde Videnskapsselskapets samlinger
sit lokale i Katedralskolens bygning. Men i 1868 blev de over-
flyttet til en ny bygning, som paa grund av den sterke vekst
gjentagende gange blev utvidet. I 1870 fik oldsaksamlingen egen
bestyrer, i 1875 utskiltes myntsamlingen og i 1878 den mine-
ralogiske samling under serskilte bestyrere. Storm maatte stræve
længe, før han fik nogen ordentlig præparanthjelp, men i 1875
fik selskapet ogsaa en præparant, som indtil 1903 tillike fung-
erte som vaktmester. I sidstnævnte aar blev ogsaa vaktmester-
stillingen utskilt. I 1892 blev botanikeren M. Fostrr ansat som
bestyrer av den botaniske samling. Foslie bestyrte ogsaa sam-
lingen av pattedyr til sin død i 1909. Fuglesamlingen blev ut-
skilt i 1902 og dens bestyrelse overdrat til dr. G. SWENANDER.
Endskjønt den gamle konservator saaledes saa den ene avdeling
efter den anden forgrene sig fra den moderstamme, han oprin-
delig hadde set vokse op som en spæd plante, var der dog en
betydelig samlingsmasse, som tilslut stod under hans specielle
varetækt, da han like til sin død hadde bestyrelsen av samlin-
gen av krypdyr, padder, fiske og alle evertebrater.

Sammen med K. RyaGH som den egentlige leder arbeidet
ogsaa Storm paa at gjennemføre en rekonstruktion av selskapets
love. Denne fandt sted i 1874. Efter den tid søktes det prin-
cip gjennemført, at en hovedopgave for selskapets virksomhet

5 0. NORDGAARD

skulde være at fremme studiet av det nordlige Norges historie
og naturhistorie gjennem selstændig arbeide.

Fra sin ansættelse og til sin død var V. Storm knyttet til
Videnskapsselskapet, og naar han ikke var ute paa undersøkel-
ser, gik han søndag som hverdag paa museet. Kun i 1890 blev
der en avbrytelse i dette liv, ti i nævnte aar foretok han en
reise til Stockholm, Kjøbenhavn, Hamburg og Berlin for at stu-
dere museumsteknik. Nogen aar i forveien (1886) var han blet
medlem av Videnskapsselskapet i Kristiania. ST. Oravs-orde-
nens ridderkors fik han d. 31. januar 1900.

Som museumsmand gjorde V. Storm i mere end 50 aar et
stort og betydningsfuldt arbeide, men av endnu større betydning
er hans undersøkelser over Trondhjemsfjordens dyreliv. Mange
er de rariteter, han har trukket frem fra de store dyp i fjorden,
og flere av Storms skrapesteder, saasom Røberg og Skarnsundet,
er blet videnom bekjendt. I sine sidste aar likte han ikke at
være paa sjøen, og han tok da med iver fat paa studiet av land-
jordens fauna og flora. I mange somre bodde han i Mostad-
marken, hvor han levet paa en liten bondegaard, glædet sig
over naturen og studerte dens foreteelser.

Han sovnet hen kl. 1 fm. den 19. mai 1913 i sit hjem paa
Rosenborg og blev begravet d. 5. Begravelsen foregik paa
Videnskapsselskapets bekostning.

I et foredragsmøte d. 10. oktober 1913 i Katedralskolens
festsal, hvor Videnskapsselskapets direktion med mange andre
var tilstede, holdt nedskriveren av foranstaaende linjer følgende
mindetale:

Hr. præses, mine damer og herrer!

Det har været en gammel sedvane, at der i Videnskapssel-
skapet er holdt mindetaler over de mænd, som i serlig grad har
bidrat til at fremme selskapets virksomhet. Saaledes holdt GER-
HARD SCHØNING mindetale over biskop GUNNERUS, magister Lo-
RENTS WITTRUP over Schøning, osv. Denne gamle skik bør
ikke forkastes, og den nuværende præses har git mig det ære-
fulde hverv at fremføre nogen mindeord om nylig avdøde kon-
servator VILHELM STORM. Jeg skal imidlertid her kun forsøke
at kaste endel lysstreif over den bortvandrede zoologs virksom-
het og personlighet, da en mere utførlig biografisk behandling
er forbeholdt selskapets skrifter.

Som bekjendt var en av videnskapsselskapets stiftere, nem-
lig Gunnerus, naturvidenskapsmand, og det av en meget høi
rang. Han grundla det naturhistoriske studium paa vore bred-
degrader. I de første bind av selskapets skrifter skrev han en

VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 9

mengde zoologiske avhandlinger samtidig med, at han samlet
materiale til en Flora norvegica. Av en meget kompetent dom-
mer, biskop BANG, har Gunnerus faat det skudsmaal, at «han
er den lærdeste af alle de mænd, der har indebavt bispeembe-
det inden den norske kirke». Denne aristoteliske begavelse
hadde ogsaa en utpræget sans for naturhistoriens praktiske
nytte. Etsteds paaviser han nærmere, hvorledes naturstudiet er
nyttig for lægen, fabrikanten, kunstneren, kjøpmanden, sjøman-
den og landmanden. Saaledes sier han f. eks., at naturstudiet
«sætter landmanden istand til at kjende jordarterne og plante-
arterne og fornuftig at forbedre sin ager, sin eng og sin have,
og drive sit bruk baade til sin egen og landets nytte». Da Gun-
nerus døde i 1773, var der ingen, som kunde fortsætte hans
naturhistoriske virksomhet, og selskapet maatte slaa ind paa
andre fremgangslinjer, som imidlertid utvilsomt førte til mange
gode resultater. Men, som overlærer RyGH engang har uttrykt
det: «Det dyreliv, som rører sig paa bunden av fjorden, var i
hundrede aar likesaa uforstyrret av zoologens skraper som det
var paa den tid, da TORGEIR ÅVRAADSKOLL bodde paa Nidar-
nes.» Det var konservator Vilhelm Storm, som gjenoptok de
av Gunnerus med saa megen fremgang drevne naturhistoriske
undersøkelser. Allerede i første halvdel av det 19. aarhundrede
hadde ASBJØRNSEN og serlig MicHaEL SARS utstrakt sit under-
søkelsesomraade til fjordenes dyprender, kulper og dyptliggende
bergbakker. Og i 60-aarene gjorde Ossian SARS sine opsigts-
vækkende zoologiske fund i Lofoten. Der manglet saaledes ikke
paa forbilleder, og i 1872 gjorde da Storm de første træk i
Trondhjemsfjorden. En bundskrape blev forfærdiget efter en
model, som var funden paa Katedralskolens mørkloft, og litt
senere kjøpte selskapet en skrape av P. CHr. ASBJØRNSEN, som
ogsaa hadde en levende interesse for sjødyrenes eventyrverden.

Resultaterne av sine omfattende undersøkelser over fjordens
bundfauna har Storm nedlagt i en række avhandlinger i selska-
peis skrifter. Han har skrevet om koraller, hydroider, echino-
dermer, orme, krebsdyr, osv. OQgsaa landjordens dyreliv vakte
hans interesse, han gjorde iagttagelser over trækfuglenes ankomst
og avreise og skrev en avhandling om Trondhjems omegns
fugle. Meget tidlig begyndte han ogsaa at lægge sig efter land-
jordens leddyr. Han tok først fat paa billerne og behandlet
endvidere diptera, edderkoppe, tusenben og landkrebsdyr. Med
sine mangesidige interesser paa zoologiens omraade var Storm
tillike en av de bedste kjendere av Trøndelagens landplanter.
Han skrev saaledes en «Veiledning i Trondhjems omegns flora»,
som utkom i ? utgaver (1870, 1882). Og som tillæg hertil ut-
kom i selskapets skrifter: «Notiser til Trondhjems omegns flora»

10 O. NORDGAARD

(I—IV) med et farvetrykt kart over enkelte karplanters utbre-
delse i Trondhjems omegn. I denne forbindelse vil jeg ogsaa
citere en anset botaniker, nemlig Jens HorLwmBoE, som i sine
skoledage her i byen gik til Storm med dyr og planter for at
faa dem bestemt. I sin nekrolog i tidsskriftet «Naturen» uttaler
hr. Holmboe: «Den opriktige glæde, Storm viste, hver gang
noget av interesse var fundet, og den imøtekommenhet, hvor-
med han paa sin livlige, hjertelige maate gav enhver oplysning,
virket i høi grad opmuntrende til at fortsætte at samle. Til
mine bedste minder fra de dage vil jeg altid regne de impulser
han gav.»

Ved de vellykkede skrapninger 1 fjorden utvidedes efter-
haanden museets zoologiske avdeling i betydelig grad. Denne
utvidelse fremkom som følge baade av direkte opstilling av de
fundne eksemplarer og ved individer, som var erholdt i bytte
mot sjeldne og eiendommelige dyr fra fjorden. Som et viktig
led i museumsarbeidet utgav ogsaa Storm i 1889 en katalog
over pattedyr og fugle i selskapets zoologiske samlinger.

Da Storms utdannelse som zoolog faldt omkring mitten av
forrige aarhundrede, kan man ikke vente, at han var saa helt
moderne i sin opfatning av maal, midler og veie i zoologien.
Men han var en utmerket systematiker av den gamle skole.
Han interesserte sig for den enkelte isolerte kjendsgjerning og
forsøkte i almindelighet ikke at indordne denne som led i en
generalisation. Biolog i streng forstand var han ikke, endskjønt
han har skrevet en fortrinlig fremstilling av Trondhjemsfjordens
dyreliv. Deu omstændighet, at Storm ikke befattet sig med at
generalisere eller at indordne kjendsgjerninger i grupper, hæn-
ger vistnok sammen med arten av hans begavelse. Han hadde
en usedvanlig iagttagelsesevne, en omfattende og hurtig virkende
hukommelse og en skarpslepen intelligens, men var ikke i nogen
utpræget grad utstyrt med konstruktiv fantasi og kombinations-
evne. Med sin klare tankes søkelys kunde han med lethet
overskue de felter, som lot sig belyse, og med sin vaakne kri-
tiske sans var han ikke videre utsat for at snuble i tilfeldigheter,
men han hadde neppe de evner, som skal til for at være sti-
finder i det tusmørke, som ruger over periferien av vor viden.

Det er et svært arbeide, Storm fik utrettet, men paa den
anden side kunde man være fristet til at tro, at en mand, som
'ar 1 besiddelse av en saadan aandelig rustning, maatte kunnet
magte endnu mere. Imidlertid skal det erindres, at Storm ser-
lig i begyndelsen av sin virksomhet hadde mange vanskeligheter
at overvinde. Oparbeidelse av kulturgoder er et møisommelig
arbeide, kanske ikke mindst i vort land, hvor der altid har
hersket noget av et arktisk kulturklima. Det er temmelig mange

VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 1

høitbegavede mænd, som paa grund av det barske milieu er
frosset bort i sin blomstring. Man kan vel ogsaa si, at opgaven
var ulike vanskeligere for Storm end for Gunnerus. Sidstnævnte
var prælaten, som hersket over det halve kongerike og som med
sin biskoppelige autoritet banet vei for sine naturhistoriske ideer.
Storm maatte arbeide først som præparant og senere som kon-
servator, ikke støttet av nogen anden autoritet end den, han
efterhaanden fik oparbeidet ved sin personlige dyktighet. Ft
væsentlig moment til opretholdelse av arbeidshumøret i vanske-
lige tider var visselig hans dype skjønhetsglæde over naturen.
Der var i hans sind et kunstnerisk drag, som vistnok ikke
har faat noget utslag i hans videnskapelige produktion, men
som utvilsomt var av ikke ringe betydning for hans person-
lige livslykke. Den glæde, han la for dagen over naturens
frembringelser, var ikke bare den iakttagende naturforskers,
det var et skjønhetselskende gemyts lykkelige hengivelse under
beskuelsen av naturens herligheter. Hans evne til at se var
ogsaa ualmindelig, som eksempel kan jeg nævne, at han opda-
get øieblikkelig den mindste forandring, som hadde fundet sted
paa mit arbeidsrum mellem hver gang han var der. I de se-
nere aar hadde han sine bestemte sittepladse i byen, hvor han
med sine kloke øine fulgte baade planter, dyr og mennesker.
Enkelte av disse observationssteder gav han bestemte navne,
saaledes kaldte han en sitteplads ved MaGnus HALVORSEN's hus
for præsidentstolen. Vid og humor var væsentlige sider. ved
hans personlighet, og disse ypperlige gaver utmyntet han i lei-
lighetsdikte, deviser og epigrammer. Her skal kun anføres et
eneste eksempel. Da professor Ossian Sars var 70 aar, sendte
Storm ham følgende telegram:

Til Dem med mange skjønne poder,
decapoder, amfipoder,
copepoders myriader,
hvortil De har været fader,
kommer tak og ønsker flyvende -
nu idag, april den tyvende.
Her er mine ønskers form
venskabeligst, ærbødigst
Storm.

I et takkebrev meddelte Sars, at dette var det morsomste
av alle de telegrammer, han fik.

Storm kunde ogsaa undertiden la satiren spille. Gjennem
et langt studium av naturen hadde han lært at skatte det kon-
sekvente, og støtte han paa noget, som forekom ham at være
inkonsekvent, kunde der falde mange skarpe bemerkninger. I
de senere aar var det serlig den ny retskrivning, som var gjen-

UD O. NORDGAARD

stand for hans satiriske behandling. At høre ham i saadanne
øieblikke var festlig. Hans stemme hadde under saadanne om-
stændigheter en tør, klaprende klang av stor komisk virkning.

Storms utseende var heller ikke av dagligdags art. Hans
hode var slik, at det egnet sig fortræffelig til at hugges 1 sten
med en bispehue over det lange haar til pryd for en gotisk
kirke. Sin tynde, noget lutende skikkelse bevæget han i den
høie alder ved en slæpende gang med eiendommelige smaa hop
iblandt.

Denne verdens strid hadde ikke uttørret hans hjertekilder.
Han var til det sidste trofast i venskap. Han var ogsaa en
utpræget barneven, og endskjønt man skulde tro, at hans ut
seende paa hans gamle dage maatte virke skræmmende paa
barn, var dette saa langt fra tilfeldet, han vandt med lethet
barnenes tillit. I Mostadmarken hændte det engang, at barnene
i et forbipasserende taterfølge blev saa interessert i hans søken
efter edderkopper i en myr, at de gav sig til at hjelpe ham.

Nys før sin død indleverte Storm til trykning i Videnskaps-
selskapets skrifter en liten avhandling: -lagttagelser over vaa-
rens komme ved Trondhjem». I denne avhandling gjør han
rede for forskjellige vaarbud, saasom trækfuglenes ankomst og
enkelte planters blomstring. Kort tid i forveien hadde han sendt
aviserne en opsals med en opfordring til ikke at plyndre
trær og buske for deres grene. Noget, som især laa ham paa
hjerte sidstpaa han levet, var nemlig at skjerme naturen mot
tankeløse menneskers skjæmmende indgrep. Dette avisindlæg
blev hans sidste ord til almenheten i denne by. Med sin sterke
følelse for naturen var han glad i vaaren, og det passer godt,
at hans sidste litterære arbeide handlet om vaarens komme.
Han oplevet ogsaa 1 sit sidste leveaar at se vaarens forposter
træ frem. Men den gryende vaar gav dog ikke den samme
gjenklang i hans sjel som før. En sjelden gang faldt der ut-
tryk, som tydet paa, at liysgrundfondet snart var opbrukt. Og
saa sank han da sammen i døden.

Jeg har forsøkt at faa frem nogen hovedtræk i den avdøde
zoologs arbeide og personlighet. De grundegenskaper, som be-
virket, at hans livsarbeide blev av almen betydning, var hans
sterke naturhistoriske interesser og hans troskap mot den insti-
tution, hvortil han var knyttet i over et halvt sekulum. Noget
av det sidste han glædet sig over var, at en æret medborger
hadde testamentert en betydelig pengesum til denne institution.
I hans arbeide var ærgjerrighet ingen drivkraft, han var igrun-
den sky for publikum, og det at skrive var ikke meget efter
hans sind. Som et karakteristisk træk kan anføres, at hans
lærelyst holdt sig til livets slut. Da det blev for besværlig for

VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 1 2

ham at gaa op bibliotektrappen, kom han til mig for at laane
bøker. Det viste sig da, at morskapsbøker vilde han ikke læse.
«Jeg vil ha saadanne bøker, som jeg kan lære noget av», sa
han engang i den sidste maaned, han levet.
Videnskapsselskapet og denne by har grund til at mindes
Vilhelm Storm, mindes ham som organisatoren av de zoologiske
samlinger, og som den, der først har paavist de rike forekom:
ster av dyr her i fjorden. Det vil vel serlig bli som opdageren
og beskriveren av Trondhjemsfjordens eiendommelige dyreliv, at
konservator Vilhelm Storm vil leve i mindet frem gjennem tiden.

FORTEGNELSE

OVER
. V. STORMS SKRIFTER OG AVHANDLINGER.

Å. Botanik.

1. Veiledning i Trondhjems omegns flora med en kortfattet bo-
tanisk form- og systemlære til skolebruk og selvstudium.
Trondhjem, 1870, 8vo., XLIII + 128 s. — 2. forøkede oplag.
Trondhjem, 1882, 8, XLIV + 131 s.

2. Notiser til Trondhjems omegns flora, I, V.S.S.! 1885, s. 1—36.

oe EØS SE
S. De
ps - - MEG le

17351 og s. 258.
B. Zoologi.

1. Aarsberetning [1875] fra naturaliesamlingens bestyrer. Det kgl.
norske vid. selsk. skr. i det 19. aarh., bd. 8, s. 67—88.

2. Aarsberetning [1876] fra den zoologisk samlings bestyrer. Bd.
Sp SG ND

Dr Beretning om selskapets zoologiske samling 1 1877. Bd. 8
S. 232 —262.

4. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [1], NÆS!
S. 1878, s. 9—36.

5. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [II |, V.S.
S. 1879, s. 109—125.

6. Nogle forøkelser til den zoologiske samling av vertebraternes
rekke VIS SI 1879 Is127 131.

7. Trondhjems omegns fugle. V.S.S. 1880, s. 42—72. å

8. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [III], V.
IS SG

9. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [IV], V
Se EG

1 D. kgl. norske videnskabers selskabs skrifter.

14 VILHELM FERDINAND JOHAN STORM

10. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, |V|, V.S.
S, fete), 5 14 |

11. Ornitologiske notiser. V.S.S. 1886—87, s. 52—357.

12. Solaster echinatus n. sp., tillikemed oversigt over de i Trond-
hjemsfjorden fundne asteroider. V.S.S. 1886—87, s. 58—64.

13. Katalog over Videnskapsselskapets zoologiske samling. 1.
Pattedyr og fugle. Trondhjem, 1889, 8vo.

14. Diptera brachycera, quæ observavit determinavitque. V.S.S.
1891, s. 283—318.

15. Dipterologiske undersøkelser. V.S.S. 1895, s. 225—241.

16. Om to utenfor Trondhjemsfjorden fundne blækspruter. Natu-
Ren, ev, Sv YT=102.

17. Edderkopperne. Naturen, 1898, s. 353—364.

18. Entomologiske undersøkelser. V.S.S. 1898, s. 1—19.

19. Myriopoda & Oniscoida ved Trondhjem. V.S.S. 1898, s. 1—6.

20. Oversigt over Trondhjemsfjordens fauna. Meddelelser fra sta-
tionsanlæggets arbeidskomite (1900), s. 1—20.

21. Supplerende iakttagelser over Insecta diptera ved Trondhjem.
VS. 1907, 5 li,

22. Iakttagelser over vaarens komme ved Trondhjem. V.S.S.

> 119, 5 123.

I Trondhjemaviserne, serlig i Trondhjems Adresseavis, er
der mange opsatser fra Storms haand. Desuten findes adskillige
«ting av naturhistorisk interesse fra Storm som utdrag i direk-
tionens aarsberetning for aarene 1879—1894. Fra 1895 er der i
hver aarsberetning specielle beretninger fra samlingsbestyrerne,
og 1 V. Storms beretninger fra 1895—1912 findes en mengde de-
taljeoplysninger baade om samlingerne og de zoologiske under-
kelser i fjorden.

FORARBEJDER

TIL

EN NORSK LØVMOSFLORA

XIX. POLYTRICHACEÆ -

AV OG
(SP
I. HAGEN EINPTIT
Å ÆN —
N PN i nr
(PARTIELLEMENT EN FRANCAIS) N mis

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 1.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

XIX. Polytrichaceæ.

Les especes de cette famille ayant été un objet favori pour
I'étude de V'anatomie des mousses, leur structure est bien connue
dans toutes les parties essentielles. Cependant mes recherches
au sujet de leur systématique m'ont conduit å m'arréter devant
deux questions dont lune a été tout-a-fait negligæe, et lautre,
quoique traitée par certains auteurs, ne semble pas avoir été
comprise exactement dans tous ses détails; aussi a-t-elle passæe
complétement sous silence dans les manuels. Si je touche ici,
dans un ouvrage dont le but principal est de rendre compte de
la distribution de ces bryophytes, ces points de toute autre nature,
ce n'est pas pour résoudre les problemes qui s'y rattachent, mais
simplement pour aitirer sur eux l'attention, dans lespoir que les
biyologues de laboratoire les travaillent ultérieuremeni.

Si on place sous le microscope la partie supérieure decoupée
d'une capsule déopereulée d'une Polytrichacée, I'épiphragme en
dessous, de maniére å obtenir la perspective de son intérieur,
on observe chez la plupart des espeéces, au niveau environ de
Vorifice ou un peu plus bas, une membrane horizontale annulaire
fixée å la paroi capsulaire et å ouverture centrale assez large.
Ce diaphragme ne peut étre autre chose que la partie périphé-
rique de la paroi supérieure du sac sporifere persistant apres la
séparation de la partie centrale qui demeure adhérente å la
columelle, et cette conception se trouve étre en accord avec
tab. 64, fig. 31 de l'ouvrage de Lantzius-Beninga «Beitråge zur
Kenntniss des inneren Baues der ausgewachsenen Mooskapsel,
insbesondere des Peristomes». Mais comment se comporte la
partie comprise entre cette membrane et lépiphragme? Entre

Å I. HAGEN. [1913

ces deux organes il existe un espace dont la hauteur égale environ
la longueur des dents et qui est rempli, pendant la croissance
du sporogone, d'un tissu cellulaire attaché å l'épiphragme en
dessus et å la columelle et au sac sporifére en dessous. Cette
masse cellulaire disparait par voie de résorption vers la maturation
de la capsule, époque å laquelle la face inférieure de Iépiphragme
est devenue libre, (conf. Lantzius-Beninga 1. c. p. 587: «die...
scheibenförmige Ausbreitung der Columella einschrumpft und
zusammentrocknet»). Mais qu'est ce qui remplace ce corps cellu-
laire? L'intervalle se remplitil d'air par analogie avec ce qui
a lieu dans la partie basilaire de la capsule des Sphagnum? Et
si oui, quel röle cet amas d'air a-til å jouer dans I éeconomie
de la plante? Peut on supposer qu'il coopére au détachement
de l'opercule?” Cette supposition serait d'autant plus logique
que lanneau des Polytrichacées est peu capable de faciliter cette
opération.

Cette membrane horizontale annulaire ne s'observe pas chez
Polytrichum alpinum, ce qui est évidemment en rapport avec la
position de lépiphragme qui est, dans cette espece, situé au
niveau de lorifice capsulaire; en effet, cet organe qui est ici
trés épais, est adhérent au sac sporifeére, d'ou il résulte que la
columelle manque ici au sommet la dilatation disciforme pour
s'insérer directement å la face inférieure du disque épiphragma-
tique. Elle se sépare, cependant, de celui-ci avant la sporose,
mais la face inférieure de l'épiphragme conserve l'empreinte de
la cassure, (voir aussi Spruce, The Musci and Hepaticæ of the
Pyrenees tab. 1, fig. 2).

L'autre point sur laquel je voudrais m'arréter, c'est la maniere
dont s'effectue la jonction de Vépiphragme aux dents péristomiales
dans les diverses especes. Les connaissances des auteurs anciens
relatives å cette question morphologique se bornent å savoir que
les sommets des dents se soudent å la périphérie de épiphragme;
Spruce, dans sa Flore bryologique des Pyrénées, apporte le
premier des renseignements plus détaillés d'apres les observations
faites sur Polytrichum alpinum, urnigerum, aloides, nanum et
angustatum, études qui lui avaient dévoilé une structure toute
spéciale. Plus tard, Lindberg traite amplement la méme question,
mais aprés lui les bryologues qui se sont occupés du péristome,

No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. b

(p. ex. Philibert et Grout,) laissent de cöté ce theme qui ne manque
pas, cependant, de présenter de l'interét.

Spruce a le premier donné une description correcte de l'ar-
rangement singulier par lequel chez P. alpinum Vépiphragme est
joint aux dents. Comme je l'ai déjå dit, ce Polytrich présente cette
particularité que I épiphragme est situé au niveau de l'orifice cap-
sulaire et non simplement attaché aux sommets des dents; il a la
forme d'une roue dentée, pourvu sur le contour de processus longs
et étroits précisément de la forme et de la longueur des dents péristo-
miales. Ces processus sont (érigés et leur face extérieure qui
forme la continuation de la face inférieure de l'épiphragme, est
accollée å la face intérieure des dents péristomiales: «In P. alpinum
it» (2: Pépiphragme) <is originally placed at the base of the teeth,
to which it is attached by means of processus equaling them
in number and exactly covering their internal face» (Spruce I. c.).
Mais ladhérence n'est pas tellement forte qu'elle ne permette
le dégagement de l'épiphragme sans déchirer les processus qui
présentent alors un tel aspect, «ut re vera peristomium internum
false simulent,» pour parler avec Lindberg.

Chez P. gracile le disque épiphragmatique est également
pourvu de processus marginaux, mais les choses different
næéanmoins un peu de ce qu'on trouve chez P. alpinum. (Ces
processus sont non seulement plus larges que les dents vraies,
mais aussi beaucoup plus courts que celles-ci, formant des tri-
angles presque équilatéraux. Il suit de lå, premiérement que
dans l'état naturel les marges des processus font saillie sur les
deux cötés des dents qui paraissent, par conséquent, largement
marginées, et puis, que I épiphragme est élevé au-dessus de l'orifice
capsulaire sans cependant atteindre les sommets des dents qui
sont apparemment libres.

Le P. sexangulare montre å peu pres la meme structure que
la préeédente espece; les processus du disque sont seulement,
å ce qu'il semble, plus étroits que les dents péristomiales de sorte
que celles-ci ne paraissent pas marginées.

Ces trois espeéces de Polytrichum sont les seules, de toute la
famille, chez lesquelles j'ai observé, pendant mon examen des
herbiers, un épiphragme denté et placé å un niveau inférieur
aux sommets des dents. Ces observations sont, par conséquent,

6 I. HAGEN. [1913

d'accord avec celles de Spruce et de Lindberg en ce qui concerne
le P. alpinum; et pour le P. gracile elles ne different pas essen-
tiellement de celles de Lindberg. Mais lå se borne la conformité
d'opinion. Lindberg trouve chez les autres Polytrichacées, å
part la section Pterygodon, (Polytriechum commune, juniperinum
etc.), et P. attenuatum, le meme mode de réunion des dents å
Iépiphragme que chez P. alpinum et gracile, et Spruce s'exprime
en ces termes: «In P. urnigerum, aloides and nanum the epiphragm
is attached to the teeth in the same manner», (as in P. alpinum),
«but the processes are very thin and tender, and when the
epiphragm is detached by force they often remain adhering to
the teeth. In P. angustatum (as also probably in P. undulatum)
the processes are united to each other by an intervening membrane,
which is granulated on the surface, while the processes themselves
are smooth and marked by lines similar to those on the teeth:
in other words, the epiphragm is bordered by an inflexed continuous
membrane, by means of which it adheres to the peristome. The
figure of P. angustatum in <Bryol. Europæa» represents this
pretty well, but no mention is made of it in the text».

Je ne puis m'expliquer comment ces observateurs habiles ont
pu se tromper å ce point; il existe une différence essentielle entre
la maniére dont l'épiphragme est joint aux dents chez les trois
especes nommeées ci-dessus, et celle des autres Polytrichacées.
Ce n'est que chez ces trois espeéces que la face inférieure de
I épiphragme entre en rapport avec les dents par l'intermédiaire
des processus, en se continuant dans la face externe de ceux-ci;
chez toutes les autres c'est å la face supérieure du disque que
se soudent les dents. Je ne saurais cependant dire avec certitude,
s'il existe une transition entre ces deux structures; ce serailt chez
Pogonatum dentatum qu'on pourrait peut-étre la trouver. Dans
ses Icones muscorum, Suppl. tab. 41, fig. 15, Sullivant å donné
une figure représentant une coupe longitudinale de la partie
supérieure d'une capsule, d'apreés laquelle la marge du disque
épiphragmatique se réfléchit en dessus pour s'attacher aux dents
dont le sommet est courbé presque horizontalement en dedans.
J'ai étudié attentivement le péristome de la var. minus de cette
espece; I'épiphragme est fixé solidement, il se détache å peine
spontanément puisque il existe encore sur des capsules Ires

No. 1]

7

NORGES POLYTRICHACEÆ.

vieilles, et il est pour cette raison possible qu'on ne puisse le
détacher sans nuire å sa forme. Mais cette possibilité peut étre
néanmoins negligée, les observations å faire sur un épiphragme
détaché violemment la rendent invraisemblable. La marge d'un
disque ainsi isolé est pourvue d'une série d'impressions digiti-
formes disposées en rayon, correspondant, quant å leur nombre,
avec les dents, ef quant å leur forme, avec la partie apicale de
celles-ci; le long des contours de ces impressions lépiphragme
s'éleve assez souvent en créte de facon å leur donner presque
la forme d'un demi-doigt de gand (decoupé longitudinalement).
Or, il se trouve que les dessins des limites cellulaires bien
visibles å la face supérieure de l'épiphragme se continuent sous
ces crétes pour se perdre au dessous de la couche cellulaire
formant le fond de ces lits.

Si cette interprétation n'est pas basée sur une illusion d' optique,
le péristome en question offre une certaine concordance avec
celui de Polytrichum alpinum, gracile et sexangulare, en ce que
la marge du disque épiphragmatique est munie, ici aussi, de
processus dentiformes (ou, plus correctement, de la forme d'un
demi-doigt de gand), destinés å se souder aux dents vraies. Mais
chez le Pogonatum dentatum (chez la var. minus du moins) ces
processus ne se bornent pas å s'ériger, pour former avec le disque
un angle droit, ils s'infléchissent plus encore, å angle de 180*,
de sorte que leur face supérieure finit par étre tournée en dessous
et å toucher la face supérieure du corps du disque; d'apres ce
que je erois avoir vu, les deux faces sont méme accollées. Il
me semble trés peu probable que la figure citée de Sullivant soit
correcte en ce qu'elle suppose un intervalle entre le corps du
disque et la partie marginale infléchie. i

Cette structure, si d'ailleurs je lai concue correctement,
s'éloigne trés peu de celle réalisée chez le reste des especes.
Chez celles-ci la soudure des dents å la face supérieure de
I'épiphragme se fait directement, chez Pogonatum dentatum (var.
minus) seulement d'une maniére indirecte, effectuée, comme J'ai
lie" de supposer, å Vaide d'une couche cellulaire interstitielle.
Il suffit de simaginer absente cette couche pour arriver å une
idée du moyen dont la jonction des deux parties péristomiales
s'effectue plus simplement chez la plupart des especes européennes

8 I. HAGEN. [1913

de Polytrichacées, et qui consiste en ce que les sommelts des
dents se courbent en dedans pour se fixer å la partie marginale
de la face supérieure de Iépiphragme qui reste ainsi au niveau
du sommet du péristome. Gatharinæa undulata est peut-étre
Vexemple le plus convenable pour l'étude de la structure en
question; ici I'épiphragme montre une partie circulaire centrale
papilleuse dont la ligne de demarcation est plus ou moins
distincte, et d'une zone marginale ondulée par l'alternance des
parties plus élévæes, papilleuses et des parties approfondies lisses.
Ces derniéres qui ont la forme d'un doigt sont destindes å rece-
voir les dents. La distinction entre la partie centrale et la partie
marginale de l'épiphragme et I'ondulation de cette derniére n'est
pas toujours aussi nette chez toutes les espeéces; chez les Psilo-
pilum p. ex. elle n'existe pas. En effet, c'est dans ce genre-ei
qu'on trouve le degré le moins avaneé du péristome polytrichoide.

L'interprétation de Spruce qui considere la zone marginale
de lépiphragme du GCatharinæa angustata (qui concorde sur ce
point avec C. undulata,) comme composée de processus marginaux
réunis par une membrane intermédiaire (voir page 6) est donc
inutilemert artificielle. —

Dans quelques especes I épiphragme est pourvu d'une organe
accesssoire negligé par les auteurs autres que Lindberg, et men-
tionné par lui pour Polytrichum attenuatum, gracile et sexangulare:
«in facie inferiore epiphragmatis annulus intramarginalis, integer-
rimus et sat crassus adest.» J'ai observé la méme structure chez
Catharinæa undulata ou elle forme plutöt un ceylindre court proé-
minent dans la cavité sous Ilépiphragme; elle manque aux
Psilopilum. L'origine et "usage de cet anneau sont parfaitement
énigmatiques. —

J'ai cherché å montrer que le péristome des Polytrichacées
souleve des questions qui ne sont pas encore suffisamment
élucidées, questions intéressant l'organographie et en partie aussi
la systématique. Les problemes sont posés, qu'on les résolve. —

Blandt løvmoserne spiller de større arter av Polytrichum den
samme rolle som de større Marchantiaceer blandt levermoserne,
forsåvidt som de ikke blot hyppigst har gjort tjeneste ved under-
søkelser over bryofyternes anatomi, men også, dels på grund av

No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 9

sin størrelse, dels måske på grund av sin anvendelse (i økono-
mien og tildels i medicinen) først har tiltrukket sig naturforsker-
nes opmerksomhbet; ifølge Bridel findes navnet Polytrichum allerede
hos Apuleius*) brukt i sin nuværende betydning. Familiens arter
har så meget til fælles, at der ikke for mer end ganske få av
dem har været nogen vaklen hos forfatterne med hensyn til deres
systematiske stilling; Linné gjorde således et par av vore Pogonatum-
arter og Catharinæa undulata (eller rettere sagt hele slegten Gatha-
rinæea) til Mnia, likesom på den anden side en eller flere arter
av Orthotrichum har været ført til Polytrichum. Men disse menings-
ulikheter tilhører bryologiens barndom og har forlængst tapt al
realitet; det eneste spørsmål, som endnu gir anledning til nogen
usikkerhet i familiens begrænsning, er, om slegten Dawsonia bør
danne en egen familie eller forenes med Polytrichaceæ, et spørs-
mål, hvis besvarelse på grund av det nære slegtskap er aldeles
vilkårlig.

Da familiens grænser saledes er ganske skarpe, så finder vi
den behandlet som sådan allerede i de tidligste naturlige systemer;
Walker Arnott gir den i 1825 navn av Polytrichoideæ, Schwågrichen
i 1830 av Familia Polytrichi, Hampe i 1887 av Polytricheæ etc.
Men i virkeligheten kommer denne gruppe ikke til sin ret ved at
betragtes som en blot og bar familie; den har højere taxonomisk
rang, og Cavers har visselig truffet det rette, når han stiller Polytri-
chales i motsætning til Eubryales, Buxbaumiales, Sphagnales ete.

1 ( Costa MMR 2
( Costa maximam folii partem occupans.............:. 4

- | Pamelærloliaresede Catharinæa
MP imellæ folares valde undalatæ 3
Cellulæ folii superioris 0'02—0'025 mm. magnæ; capsula

2 | ed vata ok arne at BU Li 0 0 OLEA Å RE UREN Psilopilum
å | Cellulæ folii superioris 0013 mm. magnæ, capsula sub-
esulanser ER SE DA Oligotrichum
MGapsulag sine stomatibusjteres 00 Pogonatum

| Capsula stomatibus instructa, pro more angulata Polytrichum.

Catharinæa Ehrh.

De europæiske arter, som savnes hos os, er C. angustata og
C. erispa. Hvad den første av disse angår, er dens nærmeste

SJ ICeu 150 E, 185

10 I. HAGEN. [1913

findested utenfor Norge ved Jönköping, hvorefter muligheten av
dens forekomst i landets aller sydøstligste hjørne ikke kan bestri-
des, om den end er meget liten. G. crispa er en vestlig art,
som i Europa alene er kjendt fra de britiske øer, og som derfor
i Norge måtte være at søke mellem Lindesnes og Romsdals-
grænsen. Her er den imidlertid ikke fundet, men jeg har fra
andre deler av landet set eksemplar, som under mikroskopet
ligner den indtil forveksling, så at jeg fra først av virkelig bestemte
dem til GC. crispa. Men allerede den omstændighet, at de var
fundet østenfor Lindesnes, (i Sætersdalen og i Ejdsvold,) måtte
ved nærmere overvejelse vække tvil om bestemmelsens riktighet,
og da jeg senere støtte på Catharinæa-former, hvis nederste blad
har de samme store, tyndvæggete celler og like få, lave og avbrutte
lameller på nerven som GC. crispa, mens de øvre viser planternes
samhørighet med GC. undulata, er det uten tvil rigtigst at betragte
også de nævnte eksemplar, som kun består av ganske unge og
lave individer, som tilhørende den sidstnævnte art.

| Folia haud undulata; capsula obovata ......... C. tenella

JL å å Å
NEolajundulatafKeapsuasnancea 2
Ga synautoica; cellulæ exothecii longiores et
JJJæangustoes SEN EE GC. Haussknechtii
| Inflorescentia polyoica; cellulæ exothecii breviores et lati-
ores STIL RS VEE ee GC. undulata.

Catharinæa tenella Röhl.

Den første omtale 1 literaturen av denne arts forekomst i
Norge findes i Br..eur. fase. 21—22 (1844), hvor den angis at
forekomme ved Trondhjem, uten at finderens navn meddeles
(Hiibener?). Imidlertid turde den her i landet vistnok først være
samlet av den danske botaniker FE. Hofman Bang, som ses at
ha fundet den ved Larvik, hvilket må være sked ganske tidlig
I forrige århundrede, måske i 1816 eller i ethvert fald før 1827,
da Sommerfelt samlet den i Bærum.

G. tenella mangler på Vestlandet, men findes spredd over Øst
landet og Oplandet, uten nogetsteds at kunne kaldes almindelig,
samt nordenfjelds indtil polarkredsen. Søndenfjelds ligger de
fleste findesteder nogenlunde jevnt fordelt i amterne omkring
Kristianiafjorden, medens den vestenfor Langesundsfjorden kun
er kjendt fra de indre deler; i Oplandsamterne er den at regne

Noi] NORGES POLYTRICHACEÆ. 10

for en sjeldenhet, og det samme er, måske i endnu højere grad,
tilfældet nordenfjelds, hvor der i hvert amt kun findes et fatal
av findesteder. Det står i overensstemmelse med denne horison-
tale utbredelse, at den ikke når nogen betydelig højde over havet;
de aller fleste findesteder ligger i lavlandet og i åsbeltet, forholds-
vis få i det subalpine belte; højest stiger den i Sætersdalen, til
600 m. over havet, og i Opdal, til 650 m., hvilken sidste højde
nogenlunde svarer til korngrænsen. Den findes på noget fugtige
steder, helst maske hvor underlaget består av eller indeholder
torvjord, således på grøftevolder i torvmyrene, fuglig torvmuld,
dyndete, halvt uttørrete bredder av dammer og tjern, men også
på ler- eller sandjord, således på fugtige sandskråninger ved elvene
og i grøfter; sjeldnere forekommer den på tørrere steder, på hvi-
lende akrer, nøkne pletter i løvskog o. 1., altså både på steder,
hvor den finder ly, og hvor den er utsat for lys og vind. Den
betegnes som kalksky, og en betragtning av de norske voksesteder
bekræfter denne karakteristik.

Frugt findes i regelen og modnes senhøstes; blomstringen
foregar på Øst- og Sørlandet i løpet av august måned, idet planten
15/8 fandtes i blomstring i Tune, og i <aug.» i Onsø, hvor der
i denne måned ogsa er fundet omkring 1 uke gamle frugtanlæg;
på Tromøen var den !"7 ikke begyndt. Nordenfjelds foregår
blomstringen vistnok i almindelighet tidligere; i Stjørdalen er den
således iagttat på eksemplar fra % og 7, og i Meraker fandtes
30/7 2—3 uker gamle frugtanlæg. I Opdal, 650 m.. er eksemplar
i blomstring samlet 1", i Rennebu, 430 m., dog først 4.

Voksesteder:

Sm. Onsø, Åle, Rød, Trondalen, Kjølberg, Ellingård: Ryan;
Borge, Visur, Begby, Torp, Moum; Tune, Valle: H.; Agnalt:
Ryan; Moss: Kaalaas.

A. Ullensaker, Kulmoen; Skedsmo, Brånaås: M.N. Blytt;
Frogn, ved Drøbak; Nesodden, Langstrøm: Kaalaas; Aker,
Nøklevandet, Lutvandet: A. Blytt; Abelsø, Bogstad, Tryvands-
højden, Sørkedalen: Kaalaas; Bærum: Sommerfelt; Haugsæteren,
Grini, Bryn, Vøjen, Skaret på Kolsåsen; Asker, Groset: Kaalaas.

Bu. Lier, Horterkollen: Conradi; Modum, Bergan: Kiær;
Hole, Krokkleven: M. N. Blytt; Norderhov, Hovsfossen: Bryhn;
Kongsberg, «Gottes Hiilfe in der Noth»: Moe (?); Nes, Vik:
Kaalaas.

JL. Tjømø, Svelvikskogen, Rød, Honerød: Bryhn; Sande-

12 I. HAGEN. [1913

fjord, Bugårdsdammen: S. Møller; Hedrum, Oseberget: Kiær;
Larvik: E. Hofman Bang.

Br. Solum: Kiær; Ejdanger, Skrapekleven: Kaalaas; Sel-
jord: Chr. Smith; Lårdal, nær Ravnejuvet: Kaalaas.

Ne. Tromø: Conradi; Bygland, Sommerhjemmet; Bykle,
Hoslemo: Bryhn.

LM. Oddernes, Fidjene (tvilsom): Kaalaas.

SB. Varaldsø: Kaalaas.

K. Søndre Land, Skøjen: Kiær; Sell, Lårgård: M.N. Blytt;
Dovre, Toftemoen: Kaalaas.

H. Solør; Romedal: Bryhn.

ST. Opdal, Storli 650 m.: Conradi; Rennebu, Birkåker
430 m.; Strinden, ved Kyvatnet, mellem Ranhejm og Reppe: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Skulbørstad, Forbord; Meraker,
Krokstad bro: Bryhn; Vemundvik, Guldviken: Kaalaas.

No. Nesne, Handnesøen, Mo: Å. Blytt.

Catharinæa undulata (L.) WM.

I vor literatur fra det 18de århundrede findes Bryum undu-
latum av Wilse (1779) nævnt som forekommende i Spydeberg,
og Hans Strøm omhandler den i 1788; i hans samlinger opbeva-
res, svarende hertil, Catharinæa undulata.

Denne er over store deler av landet en av de almindeligste
moser, jevnt utbredd over hele det søndenfjeldske Norge likesom
i Trondhjems stift; i Nordland blir den sjeldnere, men findes
endnu i Vesteralen; i Tromsø amt har man ikke mer end et
par findesteder, og fra Finmarken er den ikke kjendt. Heller
ikke på Spitsbergen og i Grønland er den fundet; dens nord-
grænse ligger i Norge, ved ca. 69 10" n. b. Den holder sig til
de lavere højdelag; i lavlandet og i åsbeltet er den almindelig
og er heller ikke sjelden i de undre deler av det subalpine belte,
men den gar intetsteds op over lrægrænsen, og der synes endogsa
at mangle meget på, at den når denne, ialfald er allerede vokse-
steder i 7—800 m. højde meget sparsomt repræsenteret i sam-
lingerne, kun en eneste gang, (fra Opdal,) er den noteret så højt
som 900 m. o. h., og det er sandsynligvis omtrent i samme højde,
at den er samlet ved Volasjøen på Dovrefjeld. Likesom mange
andre almindelige arter er den litet avhængig av omgivelser og
underlag; den vokser like godt på åpne steder, på kanten av
grøfter og vejer, på jorddækte berg, hvor der ikke helt mangler

No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. TE

|”

fugtighet, på nedlagte akrer, på enger og torvmyrer, som under
busker og i skog, særlig løvskog, (hvis den overhodet forekom-
mer i barskog, er det sikkerlig ytterst sjelden); tørre steder skyr
den ikke ganske, men foretrækker dog en vis jevn fugtighet i
underlaget, og en sjelden gang findes den endogså på stener i
bækker, (var. rivularis Bryhn). Dens forekomst på vejkanter og
ved grustak viser, at den kan leve selv der, hvor mængden av
organisk stof i underlaget er ubetydelig, men ulike mere ynder
den steder hvor jorden indeholder et vist kvantum muld eller
torv. Den gjør ikke forskjel på kalk- og kiseltrakter.

Av de mange beskrevne varieteter synes der i Norge kun at
forekomme var. minor, en reduceret form, som ofte er vanskelig
at adskille fra C. tenella, og som er iagttat hist og her indtil
Trondhjem, samt den nævnte var. rivularis, som kjendes fra
nogen få steder, fornemmelig på Vestlandet.

Frugten forekommer ikke altid, men findes ofle i masse,
når den er tilstede; den modnes senhøstes. Blomstringen fore-
går på Sørlandet i juli; ved Tvedestrand fandtes 37 3—4 uker
gamle frugtanlæg og ved Arendal '"7 blomstrende planter; fra
Sogn findes et blomstrende eksemplar samlet ?%. I Trondhjems-
trakten foregår blomstringen åpenbart adskillig tidligere; i Trond-
hjem er den således iagttat 196, på Hevnskjel fandtes !9/7 frugt-
anlæg, som vistnok var mindst I måned gamle, i Stjørdalen 2
sådanne, som måtte være 3—4 uker gamle, og !4/7 andre, hvis
befrugtning vistnok var foregåt for mindst 2—3 uker siden. I
Opdal 700 m. var blomstringen derimot neppe begyndt %/r7; i
Åsen 320 m. fandtes der 9 friske, endnu lukkete pistillidier.
Fra Namdalen og nordover til Tromsø amt viser derimot iagt
tagelserne samstemmig en blomstringstid i slutningen "av juli
indtil slutningen av august: i Grong fandt blomstringen sted %/s,
ved Bodø !%, i Fauske 17/8 og 2%/s, i Bardo */7, i Dverberg var
den fremskredet ?%. Hanblomster er temmelig sjeldne, og jeg
angir derfor nedenfor alle de steder, hvor de er fundet.

Utbredelse:

Sm. Borge; Østre Fredrikstad; Kråkerø; Onsø; Tune; Spyde-
berg (if. Wilse).

Å. Ejdsvold; Fering; Skedsmo; Nesodden; Aker; Kristi
ania 7; Bærum; Asker.

Veda | I. HAGEN. [1913

Bu. Nedre Eker; Modum; Hole; Norderhov; Kongsberg.

JL. Skoger; Tjømø og; Sandeherred; Brunlanes.

Br. Bamle; mellem Hollen og Saude; Hitterdal: Tinn;
Seljord.

Ne. Holt; Barbu; Tromø; Østre Moland f'; Bygland; Valle 7.

LM. Flekkefjord.

St. Sandnes; Stavanger; alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas;
Mosterø; Kopervik; Avaldnes; Bokn; Skjold.

SB. Etne; Fitjar; Ullensvang; Granvin; Voss; Os; Fane;
Bergen; Alversund.

NB. Alm. i Sogn if. Wulfsberg; Bremanger; Indviken.

R. Vannelven; Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Ale-
sund; Haram; Bolsø; Grytten; Frænen; Bud; Averø; Kristian-
sund; Edø.

K. Vestre Slidre; Vang; Toten; Vestre Gausdal; Ringebu;
Lom; Dovre.

H. Asnes; Romedal; Lilleelvedalen; Kvikne; Tolgen.

ST. Alen; Opdal 3; Selbu; Buviken; Tiller; Strinden g';
Trondhjem; Hejm.

NT. Frosten; Nedre Stjørdalen; Meraker g; Levanger;
Værdalen; Skej; Namsos; Grong.

No. Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; (alm. i Ranen if. A.
Blytt); Bejeren; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Værø; Buksnes;
Sortland; Dverberg (fr. if. Kaalaas).

Tr. Trondenes, Harstad fr.: Kaalaas; Bardo, Moen sl.:
Arnell. —

Au sujet de l'inflorescence de cette espéce les auteurs men-
tionnent seulement que l'individu se termine d'abord par une fleur
måle, et que celle-ci émet ensuite de son centre une innovation
femelle. D'apreés Schimper (JIcones p. 8, tab. 3, fig. 12) la plante,
måle d'origine, produit plusieurs innovations femelles, lune å
la suite de lautre, pour redevenir å la fin måle. Lindberg a
émis des idées semblables: <«Forma typica quoque» (ut, sec.
Hedwig, var. minor,) «dioica (false) videtur, quum androecium
solum evolutum sit, h. e. adhuc non ab elongatione apicali
rhacheos, postea perichætium gerente, perforatum;» d'aprés cela,
il ne sait pas plus que Schimper, que cette dioicité n'est pas
toujours le fait d'une fausse impression, qu'elle est, au contraire,
parfois réelle, causée par l'existence des plantes purement femelles;
ces deux bryologues n'ont pas observé non plus qu'une plante
peut produire successivement plusieurs générations de fleurs måles.
La premiere de ces éventualités se réæalise, en effet, assez souvent.

No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 15

Pendant une trentaine d'années environ de recherches bryologiques
dans notre pays je n'ai trouvé de fleurs måles que tres rarement,
et chaque fois elles se sont présentées sur des plantes propres.
Les touffes fertiles étant fort communes, je me suis demandé
souvent comment la fertilisation s'est effectuée, et pour le découvrir
jai cherché des fleurs måles sur les parties vieilles des liges
fertiles, mais toujours en vain; jai aussi cherché dans leurs
environs des plantes purement måles sans étre généralement
plus heureux. Dans quelques cas les fleurs måles vieilles m'ont
peut-étre échappé, mais il y a une multitude de cas dans lesquels
jai pu exclure avec såreté toute production de fleurs, måles
aussi bien que femelles, sous le sommet fertile. C'est pourquoi
il faut abandonner la vieille doctrine selon laquelle la fructification
de cette espeéce est toujours précédée par la production d'une
fleur måle. Mais en méme temps je dois avouer mon incapacité
d'expliquer la fécondation en Vabsence des éléments måles.

Le cas d'une plante måle produisant une innovation qui
se termine également par une fleur måle, ne semble n'avoir
jamais été observé; j'ai vu, cependant, deux générations måles
sur le méme individu et dans un cas il y avait tout lieu de croire
qu'il existait aussi une troisieéme telle inflorescence plus bas sur
la tige.

Catharinæa Haussknechtii (Jur. & Milde) Broth.

Oprindelig beskrevet efter eksemplar fra Kaukasus, blev
denne art i 1886 påny opstillet i Norge som GC. anomala Bryhn,
der hadde samlet den i nærheten av Skien. Den viser sig dog
at være fundet allerede i 1856 ved Kristiania av M. N. Blytt.

Den tilhører Østlandets laveste egner, idet den erindskræn-
ket til kyststrøket fra Kristianiadalen indtil Tvedestrand og i
nogen avstand fra kysten kun forekommer i nærheten av Dram-
menselven op til Hønefoss, dens nordgrænse (609 10" n. b.).
Den vokser på fugtig jord, sandet, lerholdig eller mere muldrik,
ofte i nærheten av elver og bækker, hyppigst, som det synes, i
skygge, enten i skogene, (vistnok både løv- og barskog,) eller
også på klippeavsatser.

På alle findesteder sætter den frugt. Denne modnes sen-
høstes; et eksemplar fra Kristianiaegnen samlet 10, befinder

16 I HAGEN.

[1913

sig i lågfældning, medens på eksemplar, samlet i november må-
ned både på Ringerike og i Bamle, dette stadium er næsten eller
helt avsluttet. Blomstringen foregår i sidste halvdel av juni,
idet et eksemplar fra Løvejd *s har et pistillidie med opsvul-
met buk og andre, som endnu er lukket, og dels åpne, dels luk-
kete antheridier.

Voksesteder:

Å. Aker, Mærradalen: A. Blytt og Wulfsberg; i Stygdalen
nedenfor fossen, nedenfor Ullern mølle: Kaalaas; Asker, Groset:
(Conradi.

Bu. Modum, ved Melåen: Bryhn; Badet: S. Møller; Nor-
derhov, Vesterenhullet, Hovsfossen: Bryhn.

JL. Hedrum: Kiær; Brunlanes, Fritsøhus: Nyman.

Br. Solum, Løvejd: Bryhn; Bamle. Herre, Hellestvedt:
Ryan.

Ne. Holt, Østerå: H. —

Certains auteurs réfusent å cette espece I autonomie spéeifique.
I faut avouer que les ressemblences avec la précédente sont assez
grandes; en effet, l'inflorescence a toujours été considérée comme
un caractére de premier ordre, mais ce caractére ne peut pas,
å lui seul, justifier la création d'une espeéce propre. Je nai
constaté nulle part qu'il soit fait mention d'un autre caractére qui
m'a paru cependant constant et qui est tiré de la texture de la
paroi capsulaire. Chez GC. Haussknechtii ces cellules mesurent
0'06—0'11 mm. de long et 0'027, plus rarement jusqu'å 0033 mm.
de large d'ou il suit que la longueur est 2—4 fois la largeur;
chez C. undulata la longueur de ces ceilules varie entre 0'05 et
0'07 mm., et leur largeur est assez constamment 005 mm.,
c'est-å-dire la largeur est å la longueur comme 1:1 — 1:15.
Je nai pas vu assez de coiffes pour fixer une différence dans
cel organe, mais d'apreés ce que jai observé, la coiffe du
C. undulata couvre la moitié de la capsule, tandis qu'elle ne
descend, chez le C. Haussknechtit, que peu au dessous de l'orifice
capsulaire, et il y en åa qui n'atteignent pas méme la marge de
I opereule.

La constatation de ces différences m'a fait considérer comme
prématurée l'idée de réunir les deux plantes au titre d'espéce
el de variété, mais je doute au contraire que le G. Haussknechtii

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 107

soit différent de certaines espéces exotiques å inflorescence
synautoique, surtout du GC. polycarpa.

Psilopilum Brid.

Je n'insisterai pas ici sur le fait que ce genre ne se distingue
du genre Oligotrichum que par des caractéres de valeur secon-
daire; la courbure et la compression de la capsule peuvent dans
une certaine mesure juslifier son maintien. Je ferai seulement
remarquer qu' un des caractéres génériquesindiqués par Schimper
est évidemment då å une måéprise; quand cet auteur déerit
I'épipbragme comme infundibuliforme et-donne sur la planche
414 de la Br. eur. une figure (fig. 16) pour illustrer cette indi-
cation, il a pris pour lépiphragme le sommet de la columelle
qui est étranglée au dessus du milieu et creusée en entonnoir
dans sa partie la plus haute, I'épiphragme étant plan ou insensi-
blement concave.

Mais il convient de regarder de plus prés I'histoire des
espeéces arctiques de ce genre et les formes sous lesquelles il
apparail dans les régions polaires.

Ps. lævigatum a été pendant longtemps la seule espece arc-
tique connue de ce genre. Découvert par Wahlenberg en juin
1800 å Muonio, canton de la Lapponie tornéenne, on le trouve
mentionné des 1803 sous le nom Polytrichum glabratum Wahlenb.,
mais sans description, dans lIndex musei de Weber et Mohr,
et de la méme maniére, en 1811, dans «Travels in the Island
of Iceland» par Mackenzie; un de ses compagnons de voyage
Vavait trouvé lannée précédente sur cette ile septentrionale.
Dés 1812 il est déerit par Wahlenberg dans sa «Flora lapponica,»
le nom spécifique étant ici changé en lævigatum, peut-étre en
considération de P. glabrum Brid. 1798. Son aire de dispersion
fut ensuite agrandie par R. Brown (Lond.) qui V'admet 1823 dans
sa liste des plantes observées sur l'ile de Melville, par Sommerfelt
qui le mentionne en 1833 comme trouvé au Spitzberg, par Mid-
dendorf, dans le grand ouvrage duquel »Sibirische Reise» (1847)
MM. Borszezow l'ont enrégistré parmi les espeéces trouvées prés
du fleuve Taimyr, et enfin par R. Brown (Campst.), botaniste
écossais qui lI'avait récolté en 1867 sur l'ile de Disco de la cöte
occidentale du Grönland.

TS å Ge [1913

Ces dates historiques suffiront pour donner une idée de la
dispersion du genre dans la zone arctique. Mais en 1883 Ch.-
Miller déerivit, sous le nom de Catharinæa tschuctschica, une
seconde espeéce de ce genre, trouvée par MM. Krause sur la cöte
extreme NE. de l'Asie. Malheureusement, la description donnée
ne pouvant pas suffire å attirer sur elle l'attention, cette espeéce
fut negligée ou sans facon déelarée identique avec Ps. lævigatum.
Mais en 1902 M. Holzinger (The Bryologist, V, p. 80) publia
les résultats d'une étude plus exacte qui lui avait révélé quelques
caractéres non mentionnés par Ch. Miller et cependant de nature
å affermir son autonomie; dans le courant de lannée suivante
M. Williams en publia d'autres. Ces deux savants signalérent
aussi sa présence en Alaska. N'ayant pas été mentionnée dans
la littérature aprés 1903, on devait croire I'espeéce de Ch. Måller
propre aux régions de l'est et de I'ouest du détroit de Behring. —

Dans sa description originale Ch. Miller souligne comme
les caractéres les plus aptes å distinguer le Ps. tschuctschicum
du Ps. lævigatum «die grösseren zusammenhångenden Rasen, die
abstehenden grösseren Blåtter und die dimnhåutige grössere
bleichere Frucht. Das wesentlichsle Unterscheidungszeichen liegt
aber in dem basilaren Theile des Blattes, dessen Zellnetz gånzlich
abweicht;» en outre, les feuilles périchétiales de l'espeéce nou-
velle sont <«caulinis simillima (nec longiora nec basi magis mem-
branacea).» M. Holzinger reléve la marge entiére des feuilles,
les spores plus grands, (24—36 u en diamétre, chez Ps. lævigatum
selon Limpricht 18—22 u,) la structure de I'épiderme capsulaire,
(composée de cellules allongées dans lespeéce de Ch. Miller,
polygonales, au milieu de la capsule au moins, chez Ps. lævigatum,)
et la structure de la nervure qui montre dans le premier un
faisceau large dorsale de stéréides mais qui manque ou qui est
du moins peu devéloppé dans le dernier. M. Williams, de son
cötlé, ajoute å ces caracteres un nouveau, résidant dans les
lamelles foliaires qui sont entiéres ou seulement un peu ondulées
au bord chez le Ps. tschuctschicum, et irréguliérement dentées
chez Ps. lævigatum; en outre, Vexcellent bryologue de New York
a précisé les différences présentæes par la structure de V'épicarpe;
en méme temps, M. Williams considére comme peu apparents
les caractéres distinctifs tirés du tissu basilaire des feuilles. —

Ne 1] NORGES POLYTRICHACEÆ.

19

L'étude de la plupart des matériaux existants de ces plantes
arctiques m'a prouvé d'une part que la valeur de ces deux
espéces est incontestable, d'autre part que les caractéres employés
par les divers auteurs pour les distinguer sont d'importance
fort différente; il y en a auxquels on peut se fier tandis que
d'autres sont tout-å-fait illusoires, et å cette derniére catégorie
appartiennent presque tous ceux quindique Ch. Måller. La
direction des feuilles caulinaires ne nous permet de reconnaitre
l'espeéce que dans quelques cas, c'est quand elles sont incurvées
en ongle, alors on a affaire au Ps. tschuctschicum. Des feuilles
apprimées sur la tige (qui devient par cet arrangement presque
anguleuse,) se trouvent au contraire également chez les deux
especes; ce caractére ne peut donc pas servir å les distinguer.
Chez lune d'eelles, Ps. lævigatum, les feuilles sont, surtout vers
le sommet, finement et irréguliérement denticulées, chez lautre
tout-å-fait entiéres («integerrima> comme l'exprime Ch. Miller
sans accentuer cet excellent caractére). Quant au tissu basilaire
des feuilles qui contribue, selon Ch. Miiller et aussi selon M.
Holzinger, å distinguer Ps. lævigatum de tschuctschicum, je suis
entiérement de l'avis de M. Williams, å savoir qu'il n'existe pas
å cet égard de différence appréciable entre eux. Mais le tissu
foliaire présente un caractére negligé par presque tous les auteurs,
Schimper étant le seul qui lui consacre en passant une mention
(Synops. ed. 2 page 532): les feuilles de Ps. lævigatum ont normalé-
ment une marge différenciée assez large, composée de cellules
étroites, briévement fusiformes, Gépaissies jusqu'å étre oblitérées,
incolores, phénoméne qu'on n'observe pas chez Ps. tschuctschicum
(et qui manque aussi å la var. aloma). Le caractére distinctif
que M. Holzinger åa trouvé dans la structure de la nervire, est
des meilleurs, le faisceau sémilunaire dorsal des stéréides dans
la nervure de Ps. tschuctschicum ne se retrouve pas ou å peine
chez Ps. lævigatum. Dans cette derniére espeéce la nervure a
une largeur plus considérable (0'18 mm. environ) que dans la
premiere ou elle ne dépasse pas 0'12 mm. En harmonie avec
cette différence dans la largeur, le nombre des lamelles venitrales
est aussi différent; chez Ps. lævigatum il s'éléve de 8 jusqu'å 14,
tandis qu'il est borné, chez Ps. tschuctschicum, å 5—8. Comme
je Vai déjå dit, M. Williams a fait observer que ces lamelles

20 I. HAGEN.

Partie supérieure des lamelles foliaires de Psilopilum tschuctsehicum
(fig. 1) et de .Ps. lævigatum (fig. 2) 7"

sont, chez lune des especes, entiéres, chez lautre dentées å la
marge; ce caractere m'a paru absolument sår et il est facile å
saisir parce que toute feuille placée sous le microscope la face
ventrale au-dessus le présente sans preparation spéciale. La
forme des feuilles périchétiales présente également un caractére
qui m'a paru assez constant pour ne pas étre negligé; ces brac-
tées sont formées, chez Ps. lævigatum, d'une base vaginante assez
rapidement contractée en une partie lancéolée-linéaire; chez Ps.
tschuclschicum les feuilles périchétiales ont une base ovale se
rétrécissant peu å peu, de sorte que la partie supérieure de la
feuille affecte une forme largement lancéolée.

Si la grandeur et la couleur du fruit ont présenté, dans les
exemplaires originaux de Ps. tschuctschicum, des différences avec
le méme organe de Ps. lævigatum, ces différenees ont été certaine-
ment de nature purement accidentelle. Les distinctions que M.
Holzinger a cru pouvoir démontrer dans les dimensions des
spores, s'effacent également en Öétudiant des matériaux plus
abondants. La forme de la capsule est le plus souvent la méme
dans les deux especes; elle semble, cependant, varier chez Ps.
lævigatum qui offre parfois des capsules courbées en arc, tandis
qu'elle est chez Ps. tschuctschicum toujours obliquement ovale,
peu courbée, mais bossue. les autres caractéres du fruit, admis

Ne 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 21

par les auteurs pour distinguer ces deux especes entre elles,
aussi bien que dautres qu'on pourrait étre tenté de créer au
premier abord (p. ex. la hauteur de la membrane basilaire. péris-
tomiale, la largeur des dents,) font défaut eux aussi; ce ne serait
qu'å la structure de lépicarpe telle que lexpose- M. Williams
qu'on pourrait attribuer de I'importance. En tout cas, les carac-
teres offerts par le sporogone sont de valeur secondaire en com-
paraison de ceux tirés des parties végétatives, qui sont, å eux
seuls, plus que suffisants pour distinguer.les deux Psilopilum
arctiques I'un de Vautre.

En m'appuyant sur ces données jai pu noter que le Es.
Isehuctschicum est beaucoup plus répandu dans la zone polaire
qu'on ne lattendrait d'aprés les renseignements existants dans
la littérature bryologique; il a å peu prés la meme distribution
que son congénére, car il n'est pas étranger å I'Europe ni au
Grönland. Pour ces motifs jai trouvé bon de composer une
liste de toutes les localités dont j'ai vu des réprésentants des
deux espéces, les possesseurs d'herbiers ayant mis, avec le plus
aimable esprit de confraternité, leurs spécimens å ma disposition.

Folia integra; lamellæ 5—38, integræ. . . Ps. tschuctschicum.
: 2 ke
Folia denticulata; lamellæ S—14, crasse dentatæ
( Ps. lævigatum.

Psilopilum tschuctschicum (Måll.-Hal.) Par.

Oligotrichum incurvum var. latifolium Frye in Proc: Wash.
Acad. Se. XII, p. 286 (1910) (exel. syn.?).

Siden denne art i 1883 blev beskrevet som ny for det nord-
østlige Sibirien, er den utenfor dette omrade kun blit påvist fra
Alaska. Den utgjør således en tilvekst, ikke bare for Norges,
men for hele Europas flora.

Den er likesom Ps. lævigatum en polar art, og det om mu-
lig endnu mere utpræget end denne, forsåvidt som den nemlig
i de territorier, hvor begge findes, går længere nordover end Ps.
lævigatum, (på Spitsbergen således til 80" 40' n. b., i det ark-
tiske Nordamerika til ca. 799 n. b.). I Norge er dens kjendte
forekomst indskrænket til Tanaelvens flodområde, hvor den er
fundet på to steder. Den findes på lignende steder som den

18)

2 I HAGEN. [1913

følgende, med hvem den stemmer overens med hensyn både til
underlag og livsbetingelser for øvrig.

Vore eksemplar er alle sterile.

Localités: |

ISLANDE. Le Polytrichum lævigatum trouvé par W.J. Hooker
est déerit par lui (Musc. exot. tab. 81) comme ayant »folia inte-
gerrima<, c'est pourquoi il pourrait étre Ps. tschuctschicum. Je
n'ai pas, cependant, vu cette plante; les autres récoltes faites sur
cette file appartiennent å Ps. lævigatum.

SPITZBERG. Isfjorden st.: Malmgren; Adventbay fr., Kob-
bebay st., Isle de Parry st.: Berggren; Sept-Isles (80 40' lat. bor.)
fr.: Nordenskiöld.

NORVEGE, F. Polmak, Gollevarrebakte st.: Kaurin.

FINLANDE, Lappon.inar., Jalvve fr.: Kaurin; Utsjoki, Ala-
köngås, prés de Vembouchure de Fierramjokka: Rancken; pres
du fleuve Voronje fr.: Brotherus.

RUSSIE. Lappon.ross., Triostrova fr.: Nylander.

SIBERIE. «Flora Samojedorum,» ad sinum Indega fr.:
Ruprecht; Gouvern. Tobolsk, Péninsule Jalmal 7: Lundström;
Gouvern. Jéniséisk, commun dans les parties boréales: Tol-
stojnos fr.: Arnell; Taimyr: Middendorf; Cöte N. de la péninsule
oceidentale Taimyr, Détroit Taimyr sur une petite ile, Cöte W.
et SW. de la Rade de la péninsule de Sarja et Jéremejew, Walter-
Bai å lorifice de Kolomejtzew-Bai: Birula; Fleuve Gyda (70*
30" lat bor.): F. Schmidt; Gouvern. Jakoutsk, Fl. Udjuma
1600 m. et 2150 m.: Kuseneva; Kumachsur fr., Bulkur fr.: H.
Nilsson-Ehle; Cöte du Détroit Wosnessenja: Birula; Isle Ljachow:
Å. Bunge.

AMERIQUE ARCTIQUE. Détroit de Behring, St. Law-
rence Island, (Oligotrichum incurvum var. latifolium Frye;) Ala-
ska, Cap Nome: Setchell; Rockney and Nome City: Flett; Yukon,
Hunker Creek: J. Macoun; Ellesmere Land, Glacier Valley:
Simmons; Grönland occid., Tessuisak 3: Warming et Holm;
Majorarisat fr.: Kornerup; Grönland orient., Isle de Murray:
P. Dusén.

forma nanum n. f.

Omnibus partibus, præcipue capsula, minor.

SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Cöte NW. de la péninsule
Taimyr occidentale, Middendorf Bai, montagne Sjedlowaja: Birula.

var. anomalum n. var.

Folia siccitate incurvata, rufo-fusca, dorso hic illic apicem
versus lamellis semicircularibus ex alis egressis instructa, remote
et sat regularilter denticulata, seriebus duabus cellularum rhom-

Nr 1| NORGES POLYTRICHACEÆ. 23

bearum indistincte limbata; cellulæ in foliis inferioribus ad
003 mm. usque magnæ; costa fasciculum stereideum dorsale
distinetum continens, lamellis ventralibus pro more 8, interdum
ad 11 usque, leniter sed multo minus quam in Ps. lævigato den-
tatis instructæ.

Le trait le plus remarquable de cette variété est offert par
la présence sur les feuilles de lamelles dorsales. On s'est habitué
å regarder ce caractére comme distinctif des genres Oligotrichum
et Psilopilum, le premier ayant des feuilles pourvues de lamelles,
celles du second en étant dépourves. Son existence chez un
Psilopilum contribue å rapprocher ces deux genres dont les
différences sont en somme de peu d'importanee.

NORVEGE, F. Polmak, Vanasgiedde st.: Kaurin.

AMERIQUE ARCTIQUE. Grönl. orient. Une plante récol-
tée sur I Isle de Danemarc par M. Hartz et rapportée par M.
Jensen å son Oligotrichum lævigatum var. laxirete (Medd. om
Grön): XV, p. 391) semble étre, selon un certain nombre de
caractéres, un Ps. tschuctschicum, cependant les matériaux assez
pauvres n'ont pas permis un examen détaillé, c'est pourquoi je
ne la place qu'avec réserve dans cette variété dont elle se rap-
proche par la marge denticulée des feuilles et par le nombre des

lamelles foliaires, mais dont elle s'éloigne par labsence des la-
melles dorsales des feuilles.

Psilopilum lævigatum (Wahlenb.) Lindb.

Det ældste norske eksemplar er samlet av artens opdager,
Wahlenberg

ra

på fjeldet Strømklumpen 1 Sørfolden, hvor han
opholdt sig i slutningen av juni 1807, men dette voksested fin-
des ikke anført i hans FI. lapp. I virkeligheten har den kun
i halvhundrede år været kjendt som norsk, nemlig siden 1860,
da Schimper i første utgave av sin Synopsis anførte den som
fundet her 1 landet av M. N. Blytt.

Arten er cirkumpolar; den findes, som det vil ses av den
nedenstående voksestedsliste, gjennem de arktiske deler av Europa,
Island indbefattet, på Spitsbergen, i Sibirien og i det arktiske
Nordamerika; sin sydgrænse har den i Vestgrønland, hvor den
er fundet på ca. 61” n. b., medens den på den anden side i
Finmarken når 70" n. b. I Norge findes den kun nordenfor
polarkredsen og er her kun kjendt fra et fåtal av steder. Den

24 I. HAGEN.

- | 1913

vokser på nøken sand eller på sandblandet lerjord, undertiden
på ren lere, især på bredden av rindende vand, både ved bækker
og større elver, helst på steder, som nylig er blottet, og da gjerne
i selskap med f. eks. Anisothecinm vaginale, sjeldnere blandt
græs; en enkelt gang er den her i landet fundet på ganske av-
vikende underlag, nemlig på torvjord, men blot ganske sparsomt
og i en sterkt reduceret form. I nogen større højde over havet
er den neppe fundet hverken i Norge eller andetsteds.

Kun de færreste av vore eksemplar har frugt; på alle disse,
også på det tidligst (*/7) samlete, er lågene avstøtt, men der fin-
des endnu sporer, tildels i mængde, i kapslerne. På vore eksem-
plar findes der også helt unge frugtanlæg; blomstringstiden
synes, som allerede Arnell har bemerket, at falde sammen med
frugtens modningstid; antagelig falder begge kort efter at mar-
ken er blit bar om våren.

Localités:
ISLANDE, Mørk, Krabbe (fr.).
SPITZBERG, Adventbay fr.: Berggren.
NORVEGE, No. Sørfolden, Strømsklumpen fr.: Wahlenberg.
F. Alten, Bossekop, preés du chemin å Rajpas
fr.: M. N. Blytt.

SUEDE, Lappon. torn.,, Muonio fr.: Wahlenberg; Kare-
suando fr.: Læstadius.

FINLANDE, Lappon. enont., Muonio Øfverby fr.: Norrlin;
Kuusamo, Hånnila fr.: Nyberg. Ad Mare Album: Anonym.

SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Plachino 869 5' I: Arnell.

AMERIQUE ARCTIQUE, Détroit de Behring, St. Paul's
Island fr.: J. M. Macoun; Labrador: Henn (Breutel, Musc.
frond. exs. 473), Barth; Grönland occid., en dessous de Fre-
drikshaabs Isblink st.: Hartz.

forna nanum n. f.

Omnibus partibus, præcipue capsula, minor.

NORVEGE, F. Alten, Bossekop prés de I'église: Zetterstedt;
Østfinmarken: Deinboll.

var. hypnocarpum n. var.

Capsula arcuato-eylindriea.

SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Dudinka 69" 35": Arnell.
AMERIQUE. ARCTIQUE, Grönland ocecid., Claushayn:

Berggren.

w
QT

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ.

var. aloma n. var.

Limbus foliorum prosenchymaticus obsoletus vel nullus;
folia interdum subintegra.

ISLANDE fr.: J. Vahl.

NORVEGE, F. Tanen, Birkelund: Kaurin.

FINLANDE, Lappon. enont.; Palojoki g': Norrlin; Lap-
pon. murm., prés du fleuve Voronje st.: Brotherus.

AMERIQUE ARCTIQUE, Détroit de Behring, St. Paul's
Island fr.: J. M. Macoun; Grönland orient., Isle Sabine st.:
P. Dusén; Cap Stewart st.: Hartz.

Oligotrichum Lam. & DC.

Da Kindbergs formodning om forekomsten av 0. parallelum
i Indre Ryfylke ikke har fundet bekræftelse, har vi i denne slegt
ikke mere end en enkelt art at beskjæftige os med.

Oligotrichum incurvum (Huds.) Lindb.

Den angis for første gang som forekommende i Norge av
Fr. Weber og Mohr i deres Bot. Taschenb. 1807, men uten.
oplysning om, av hvem de hadde fåt den meddelt; den kan
således være samlet av den ældre Weber, Fabricius's rejsefælle
i 1778, eller den kan ha hitrørt fra den anden forbindelse,
hvorfra de fik norske moser, nemlig Uldahl, som fulgte M. Vahl
på hans rejse i Norge 1802. Et av M. Vahl samlet norsk eksem-
plar findes endnu i Kjøbenhavns botaniske museum.

O. incurvum findes over den-største del av landet, fra hav-
kysten til snegrænsen, dog med noget forskjellig hyppighet. I lav-
landet søndenfjelds er den nemlig at regne for sjelden, men forekom-
mer dog på begge sider av Kristianiafjorden like ned til dens mun-
ding, rigtignok kun i steril tilstand; derimot er den ikke kjendt på
kystranden mellem Larvik og Flekkefjord, og på Vestlandet er den
en sjeldenhet på kyststripen nærmest havet. Men i de indre lands-
deler er den på passende lokaliteter temmelig almindelig fra åsregi-
onen av og op i højfjeldet, både i Oplandsamterne og i de indre
deler av Sørlandet og Vestlandet; specielt synes den, efter antallet
av foreliggende eksemplar at dømme, at være meget hyppig i
Indre Sogn. Også på Dowrefjeld er den nogenlunde almin-
delig, og den er også kjendt fra alle amter nordenfjelds, men
det synes dog, som om den her er sjeldnere end søndenfjelds;
den har sin nordgrænse ved Hammerfest (70 " 40' n. b.).

2 ; Da GAGE [1913

Den vokser på mager, sterkt sandblandet jord eller på ren
sand eller grus, således som i sand- og grustak, på vejkanter
og i vejskjæringer, altså helst på åpne og tørre steder; men del
er ikke utelukket, at den også optrær på fugtigere underlag,
f. eks. på torvjord eller i vejgrøfter, hvilket vistnok oftest ind-
træffer sønden- og vestenfjelds; den kan dog en sjelden gang
også findes på våle steder, i sidste fald undertiden som var.
molle Nyman, en indtil 6 cm. høj vandform. Meget hyppig træffer
man den i højfjeldet på steder, hvor sneen tiner sent, eller hvor
den måske ikke engang hvert år forsvinder; her danner den i
fugtige sænkninger eller i skråninger, som vætes av snevand,
utbredde, frodige matter på samme måte som f. eks. Dicranum
falcatum og visse Pohlia-arter. Fjeldgrundens sammensætning
synes ikke at øve nogen indflydelse på dens optræden.

Alt efter som den vokser mere beskyttet eller mere utsat,
varierer den 1 bladform. Med de i Br.eur. avbildete langt lancet-
formete blad er den her i landet ikke hyppig; de fleste av vore
eksemplar hører til en form med kortere og forholdsvis bredere
bladplate. Også ryglamellernes utvikling er højst forskjellig;
hos den sidstnævnte form savnes de undertiden ganske og aldeles.
Den fortjener et eget navn, jeg kalder den

var. brevifolium n. var.

O. incurvum Frye in Proc. Wash. Acad. Sec. XII, p. 286 (1910.

Humilius; folia breviora, pro ratione latius lanceolata, bre-
viter cuspidata, alis dorsalibus minoribus vel nullis instructa.

Denne form betragtes av Frye I. ce. som artens hovedform
og avbildes som sådan. Det forekommer mig, siden Hudsons
herbarium vel neppe længere eksisterer, og spørsmålet derfor ikke
kan avgjøres ved hjælp av originaleksemplar, rigtigst at holde
sig lil Br.eur. og betragte den form, som der er avbildet, med
lange og smalle blad, som artens typus.

Nogen forskjel i utbredelsesområde mellem denne varietet
og hovedformen kan ikke opstilles.

- Var. ambiguum Bryhn fra Bykle har kapselen mer og min-
dre krummet og hætten hårløs eller kun besat med et eller an-
det hår. Hætter, hvor hårene mangler enten blot i randen eller
over hele flaten, træffes dog også i eksemplar med regulære
kapsler.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 24

Frugt findes på de aller fleste av de indsamlete eksemplar,
idet det næsten blot er de forkrøplete planter fra lavlandet og
eksemplarene fra højfjeldet, som er sterile; frugt er samlet endnu
i en højde av 1300 m. o. h. og ved 70" n. b. Den modnes om
våren; det eneste eksemplar, jeg har bemerket i lågfælding, er
samlet i Bærum "7; eksemplar fra lavlandene fra senere dato
har tapt alle låg. Men i højfjeldet foregår frugtens modning
langt senere, således var i Midttundalen i Gulen !l/7 alle låg
påsittende, og fruglen neppe helt moden; !% fandtes umoden
frugt på Storhøen i Foldalen 1000 m. o. h., på Vassetnipa 1 Aur-
land var frugten */7 aldeles umoden; likeså ved Langfonnen
på Gausta 11/38, og !%9 var frugten i Fleskenåsdalen i Årdal
endnu ikke ganske moden, alle frugter hadde låg og enkelte
også hætte. Denne sene modningstid kan vel imidlertid neppe
utelukkende bero på højden over havet, sandsynligvis har også
andre ugunstige indflydelser været medvirkende. Blomstringen
foregar normalt i sidste halvdel av juli, undtagelsesvis noget
tidligere, som ved Trondhjem og 1 Kistrand, hvor den var ind-
trådd allerede 177; i Malvik 200 m. var den 177 og i Dverberg
21/7 næsten at regne for avsluttet. På uheldig beliggende steder
kan den derimot dra sig utover august måned.

Utbredelse:

Sm. Borge, Torp: H.; Onsø, Rød; Tune, Agnalt: Ryan.

A. Hurdalen, Fjeldsjøkampen: Sørensen; Aker, Maridalen:
Boeck; Frognersæteren: Kaalaas; Mellemkollen, mellem Skjær-
sjøen og Bjørnsjøen; Bærum, Jammerdal: A. Blytt.

Bu. Hole; Norderhov; Sigdal; Kongsberg; Sandsver; Nore;
Nes; Gol. å

JL. Skoger, Furuval; Brunlanes, Vassbotn: Kiær.

Br. Telemarken: Chr. Smith; Nissedal, ved Nisservatnet:
C. Rosenberg; Tinn fleresteds; Mo, Børtehejen 520 m.: Kaal-
aas; Vinje, Vågsli: S. Møller; Haukelisæter: Kiær.

Ne. Østre Moland, Brekken: H.; Fjære, Langmyren:
Kaalaas; Bygland; Valle; Bykle.

LM. Flekkefjord: Kaalaas; Siredalen på et par steder
if. Ahnfelt og Lindblom.

St Ekersund; Strand; Fossan; Hjelmeland; Sand; Skjold;
Bokn; Avaldsnes; Skåre.

SB. Røldal; Ullensvang; Kvinnherred; Ulvik; Granvin;
Voss; Bergen; Haus.

De I. HAGEN. 1918.

NB. Borgund; Årdal: Lyster; Sogndal; Aurland; Vik;
Gulen; Jølster; Førde; Kinn; Daviken; Breim; Indviken.

R. Vannelven; Sande; Volden; Hjørundfjord; Sunnelven;
Søkkelven; Borgund; Alesund; Haram; Grytten; Bolsø; Akerø;
Frænen; Bud; Surendalen; Rindalen.

K. Søndre Aurdal; Østre Slidre; Vang; Fåberg; Vestre
Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Våge; Lom;
Skjåk; Dovre. |

H. Åmot: Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Kvikne; Tolgen.

ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Meldalen; Soknedalen;
Støren; Selbu; Hølandet; Buviken; Bynesset; Trondhjem; Mal-
vik; Fillan.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Levanger;
Værdalen; Sparbuen; Lierne; Folderejd.

No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo;
Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sort-
land; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken;
Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø.

F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Sydvaran-
ger; Polmak.

Pogonatum PB.

1 F på subintegra — obtuse serrata....... P. polytrichoides
/ Folia acute deppa 2
FP Celulæ bhasalesquadrate P. dentatum var. minus
EE Cellulæ hasalesjldnae NE SF 3

> I Cellulæ marginales lamellarum læves ........ P. mnioides
/

Cellulæ marginales lamellarum papillosæ ...P. urnigerum.

Pogonatum polytrichoides (L.) Brockm.

Mnium polytrichoides L. Sp. pl. ed. 1, II, p. 1112 (4753)

Polytrichum subrotundum Huds. Fl. angl. ed. 1, p. 400 (1762).

P. nanum (haud Weis) Neck. Meth. musc. p. 119 (1771).

Pogonatum nanum PB. Prodr. p. 84 (1805).

P. subrotunduam Lindb. in Hartm.-fil. Skand. FI. ed. 9, IL, p-
+4 ut syn. (1864).

P. polytrichoides Brockm. in Arch. Ver. Freund. Naturg.
vedde *0X0100 jp VA G869)

De planter, som i det 18de århundrede (av Fabricius og
Hans Strøm) blev anført fra Norge under navn av Mnium poly-
trichoides, hører ikke til denne art. Derimot er det sandsynlig,

Nr. 1] NORGES. POLYTRICHACEÆ. 29

at Hornemanns angivelse i 1837 i Dansk oec. Plantelære refe-
rerer sig lil den rigtige plante, da denne viser sig al være sam-
let av M. N. Blytt allerede i 1822.

Den findes på kysten 1 landets sydligste trediedel. Fra
Smålenene, i hvis sydlige del den ikke er sjelden, går den over
til den vestre side av Kristianiafjordens munding, men er her
sjeldnere likesom på sydkysten vestover til Lindesnes; på Vest
landet derimot er den igjen meget hyppig nordover til Ålesund,
(620 30" n. b.), hvor den har sin nordgrænse. Som det vil fremgå
av fortegnelsen over findestederne, fjerner den sig kun sjelden
fra den ytre kystrand og holder sig således til de aller laveste
egner. Den vokser på sandjord og grus, sandlere og ren lerjord,
en sjelden gang på torv, på steder, hvor jord av sådan beskaf-
fenhet er blottet, som i vejkanter, vejskjæringer og grøfter, i
sandgroper, jordskred, på nøkne flekker på lynghejer o. s. V.,
altså på nogenlunde åpne steder; i skog er den neppe noget-
steds bemerket. Som det synes, skyr den kalkholdig underlag.

Frugt findes på alle indsamlete eksemplar; den modnes vist-
nok allerede senhøstes, men låget avstøtes først om våren, den
var således i lågfældning i Glemmige "4, og i Onsø hadde den
2%6/4 fuldmoden frugt med alle låg påsittende, men i maj de fleste
frugter tømt, endel dog med påsittende låg, men med opbrettet
rand. Blomstringen foregår i juni og vistnok også 1 maj; i maj
er den i Onsø samlet med et pistillidie tømt, de øvrige lukket;
i Råde fandtes den !/s i blomstring.

Voksesteder:

Sm, Borge, Torp; Glemminge, ved den gamle kirke: H.;
Onsø, Hauge, Trondalen, Ørebæk, Lille Fjelle; Råde, Staren-
gen: Ryan; Vartejg, Bergsland: H.; Trøgstad, Roligheten:
Chr. Sommerfelt; Moss, Nore: Kaalaas.

JL. Tjømø. Hulebak: Bryhn.

Ne. Holt, Nes: C. Rosenberg; Landvik, nær kirken: Con-
radi og H.

LM. Vanse, Kjørrefjord: Kaalaas.

St. Ekersund: M. N. Blytt; Håland, Malle; Højland,
Sandnes: Kaalaas; Stavanger: Moe; Fossan; Vikedal: Kaal-
aas; Skjold, ved kirken; Bokn, Søndeland, Boknfjeldet 80 m.,
Ødegården, Førresvik; Avaldsnes, Austrejm, Sundsvatnet;
Skåre, Djupskarfjeldet: H.

30 GEN : [1913

SSbi Etne) PresiegardenChrfSommerelk fRimnnaseor
nes; Stord, mellem Diviken og Sagvåg, Valvatne: Kaalaas; Tys-
nes, Sund: H. Greve; Ullensvang, ved Buerbræen: Å. Blytt;
Granvin, Neståsberget: Havås; Voss, Grovendal: M. N. Blytt;
Fane, mellem Tvejteras og Paradis; Arstad, mellem Haukeland
og Solejm: Wulfsberg; Bergen, Fløjfjeldet: Friele; mellem Fløjen
og Blåmand, Sandviken: Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaal-
aas. — «Osterøen»: M. N. Blytt.

NB. . Bremanger, Kalvåg: Kaalaas. ;
R. Ørskog, Søholt: Kiær; Borgund, Vallerøen: Kaalaas.

Pogonatum mnioides (Neck.).

Polytrichum nanum Weis PI. erypt. FI. gotting. p. 173 (1770).

P. mnioides Neck, Meth: muse'p 123 (1471)

P.aloides! Hedw Strp(eryptmip FENG Sø)

Pogonatum aloides PB. Prodr. p. 84 (1805).

Denne plante blev for første gang anført som norsk i lite-
raturen i 1828, da Sommerfelt i Mag. f. Naturv. bd. 9 opgav at
ha fundet den i nærheten av Bergen. I virkeligheten var den
dog samlet tidligere; selv om man må anse Chr. Smiths angi-
velse (i et av O. Dahl utgit manuskript) om at ha fundet den
på Lyngkampen mellem Grundset og Koppang for at være urig-
tig, sa har han dog, som det fremgår av universitetsherbariet,
samlet den ved Tønsberg, antagelig i 1810.

P. mnioides ma vistnok i likhet med P. polytrichoides beteg-
nes som en kystplante, men for det første fremtrær denne egen-
skap her mere avdæmpet, og for det andet er den både i hori-
sontal og vertikal retning mere utbredd en den sidstnævnte. Den
findes på hele kyststrækningen fra den svenske grænse i syd-
øst indtil længst nord i Nordre Trondhjems amt, hvor dens
nordligste findested ligger (ved 64" 30" n. b.). Men foruten på
kysten findes den også på mange steder i de sænkninger, som
fra denne strækker sig ind i landet; den trænger således ikke
alene ind til Kristianiafjordens bund, men optrær også på Rome-
rike helt nord til Ejdsvold, på Modum, på Norefjeld, i Nedre
Telemarken. Også på andre steder følger den fjordene ind til
bunden, som i Sogn og Romsdalen; den findes likeledes i Trond-
hjemsfjordens omgivelser, i Selbu helt oppe ved grænsen mot
Tydalen. De steder i indlandet, hvor den er fundet, ligger i

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. BIL

åsregionen; på Norefjeld går den højere op end på noget andet
sted, nemlig til 500 m. o. h.; i Nissedal er den fundet antage-
lig mindst 250 m., i Trondhjemstrakten på et par steder om-
kring 300 m. o. h. Den forekommer på ganske lignende lokali-
teter som P. polytrichoides.

Frugten er altid tilstede; den er undertiden meget kortstilket,
hvad der har git anledning til at opstille var. Dicksonii, (var.
minimum,) som er fundet hos os hist og her, dels alene, dels
sammen med hovedarten. Frugtens modningstid er omtrent den
samme som for P. polytrichoides; ved Trondhjem er i oktober fun-
det helt utviklet frugt med låg og for det meste hætte påsittende;
på eksemplar fra Borge, samlet i april og maj, var alle låg fældt.
Blomstringen foregår i juni og juli; planter på dette stadium er
samlet i maj og */s i Onsø, 12 ved Trondhjem 140 m., "7 å
Stjørdalen 300 m., ”/7 i Selbu 300 m., 30991/7 ved Tvedestrand;
unge frugtanlæg er fleresteds iagttat på indsamlinger fra juli måned.

Voksesteder:

Sm. Borge, Begby, Kjølberg; Kråkerø, Åsgård; Omnsø,
Trondalen, Rød, Fosse, Ale, Hankø: Ryan; Tune og Råde alm.
if. Ryan.

Å. Ejdsvold, Prestegården: M. N. Blytt; Mørkeje: Chr.
Sommerfelt; Fagerli: Sørensen; Vestby, ved Son; Fet, Rælingen;
Aker, Ryenbergvejen, Mærradalen; Bærum, ved en fos nær
Ringeriksvejen: Kaalaas; Jammerdal (samme sted?): A. Blytt.

Bu. Røken, Hyggenstranden: Kaalaas; Drammen; Mo-
dum: M.N. Blytt; Sigdal, Norefjeld ovenfor Sandum 500 m.:
Bryhn.

JL. Skoger, Austadåsen: Kiær; FEjdsfoss: Sommerfelt;
Tjømø alm. if. Bryhn; Tønsberg: Chr. Smith; Sandeherred
alm. if. Jørgensen; Larvik og Fredriksværn: M.N. Blytt;
Hedrum; Brunlanes: Kiær.

Br. Ejdanger: Kiær; Valleråsen: Kaalaas; Bamle, Herre
if. Ryan; Nissedal, ved Nisservatnet: C. Rosenberg.

Ne. Holt, Østerå, Holtskogen: H.; Solbergruben, Svinbu-
tjernet: C. Rosenberg; Arendal: C. Poulsen; Tromø; Østre
Moland, Brekken: H.; Bygland, Sommerhjemmet, Vasenden:
Bryhn.

LM. Kristiansand: M.N. Blytt; Oddernes, Ravnedalen:
Bryhn; mellem Vollevatnet og Gillsvatnet; Lister: Kaalaas.

St. Ekersund if. Bryhn; Højland, Graverens teglverk: H.;
Stavanger: Moe; i Indre Ryfylke alm. if. Kaalaas; Skudenes,

39 | HAGEN, [1913

Syre; Avaldsnes, Sund; Skåre, Djupskarfjeldet 50 m.: H.;
Haugesund if. Wulfsberg.

SB. Etne, Stødlelien, Kambodalen: Chr. Sommerfelt; Finn-
ås, Mosterhavn; Stord: Kaalaas; Kvinnherred, Sunde: S. Møl-
ler; Strandebarm, Tangerås: Wulfsberg; Granvin 300 m.:
Havås: Voss, Bordalen; Os, Frølandsdalen: Kaalaas; Fane,
Tvejteråsen: Wulfsberg; Bergen, Sandviken: Friele; Hammer,
Hammernesset: Kaalaas; Haus; Alversund, Sejmstranden:
Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaalaas.

NB. Sogndal: Wulfsberg; Aurland, nær fjorden: Kaalaas:
Gulen, Evenvik: Wulfsberg; Førde: Kaalaas; Jølster: Kiær;
Gloppen, Hestenesøren if. Myrin; Indviken, Brigsdalsbræen:
S. Møller. :

R. Vannelven, Aejm: Kaalaas; Sande, Larsnes: A. Blytt;
Volden, Ørstenvik; Sunnelven, Gejranger; Søkkelven, Aure:
Kaalaas; Ørskog: Kiær; Borgund, Vallerøen: Kaalaas; Å le-
sund; Roald, Vigra: A. Blytt; Grytten: Kiær; Ejd, mellem
Torvik og Gjersetvatn: Å. Blytt; Bolsø; Frænen, Troldkirken;
Bud, Stemshesten: Kaalaas; Kværnes: Kiær.

ST.ASelbuRloren cea6001 mø: Fro ndhjem MN
Blytt; nær Gramskaret, Fagervik: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Forbordfjeldet 300 m.: Bryhn;
Vikten, Rørvik: Kaalaas.

Pogonatum dentatum (Menz.) Brid. var. minus (Wahlenb.).

Polytrichum capillare var. minus Wahlenb. FI. lapp. p. 348
(1812).

P. urnigerum var. capillare Hartm. Skand. F1. ed. 5, p. 286
(1838).

Pogonatum longidens Ångstr. in Bot. Not. 1852, p. 34.

Polytrichum Wahlenbergit Kindb. in Rev. bryol. XXI, p. 3
(log —

La forme eroissant dans notre pays appartient å la var.
minus qui doit étre subordonnée å P. dentatum soit qu'on regarde
celui-ci comme espéce propre ou qu'on le considére comme iden-
tique å P. capillare. Dans le premier cas, nos plantes sont des
P. dentatum et non des P. capillare, dans le dernier, le nom
spécifique capillare doit s'effacer devant celui de dentatum par
raison de priorité.

Je n'ai pas eu occasion d'étudier les rapports mutuels de
ces formes sur des spécimens originaux. Mais les figures de

7
i

Nel) NORGES POLYTRICHACEÆ. 33

Sullivant (Icones pl. 49 et Suppl. pl. 41) peuvent dans une cer-
taine mesure rendre le méme service, car lune d'elles est faite
d'apres un exemplaire authentique; gråce å ce document, il me
n'a pas été difficile de trouver dans les collections des spécimens
qui peuvent étre rapportés avec såreté å une et å I'autre espéce.
Les figures les plus instructives m'ont paru étre la fig. 6 de la
pl. 49 et les figg. 5 et 8 de la pl. 41 du Supplément, qui repré-
sentent des coupes transversales des feuilles. On remarque sur
ces figures tout d'abord une différence dans la conformation
des lamelles ventrales; chez P. capillare les cellules sont succes-
sivement élargies vers le sommet dont la coupe devient par cela
obeonique, landis que chez le P. dentatum la cellule apicale est
subiltement plus large que les inférieures qui sont de la måéme
largeur entre elles. D'autres différences s'ajoutent å celle-la, p. ex.
la structure de la nervure qui est, chez P. capillare, trés låche,
chez P. dentatum ferme, puis le tissu cellulaire qui offre une
dissemblance de méme ordre. Mais ces différences dépendent
de linfluence du milieu; elles sont dues pour P. dentatum å des
localités déeouvertes et plus séches, c'est pourquoi elles ne peuvent
motiver une séparation spécifique. Par suite de ces considéra-
tions, le Polytrichum capillare Michx. est pour moi Pogonatum
dentatum (Menz.) Brid. var. capillare (Michx.).

P: capillare angis av Wahlenberg både i FI. lapp. (1812) og
i Fl. suec. for »Lapponiac, men ikke uttrykkelig for Norge.
(Ifølge Lindberg hører forøvrig Wahlenbergs P. capillare fra de
fleste voksesteder i virkeligheten til P. urnigerum var. humile.)
Derimot anføres den av Ångström i Disp. musc. Scand. (1842)
for Norge, dog uten opgivende av noget specielt findested; jeg
har overhodet ikke set ældre norske eksemplar end fra 1887,
(samlet i Lom).

Den er en arktisk, (i hovedsaken cirkumpolar) art, som
også hos os optrær bedst utviklet nordenfor polarkredsen, nemlig
i de nordligste deler av Finmarken, hvor den fornemmelig findes
på de sandete elvebredder, på nøkne flekker eller blandt spar-
somt græs, på sine steder i masse. Men den forekommer i
Norge også fleresteds søndenfor polarcirkelen, på den ene side
op til snegrænsen, (på Galdhøen til 1950 m. o. h.), på den anden

side på Dovrefjeld ned til 680 m. 0. h. Den alpine form er i
3

34 KE MAGEN [1913

utseende højst avvikende fra den arktiske. Medens den sidste
ser ut som en spæd og lav P. urnigerum eller som en P. mnioides
og i almindelighet findes med frugt, er den alpine form højere
av vekst, op til 4 cm., og forekommer i tætte, undertiden i
kompakte, allid sterile tuer av en mørk rødbrun — brunsort
farve. I virkeligheten er planten måske almindeligere både +
den arktiske zone og i fjeldtrakterne, end det fremgår av vokse-
stedsfortegnelsen, ti den kan, når man ikke er særlig opmerk-
som på muligheten av dens tilstedeværelse, meget vel i naturen
antas for en P.urnigerum, specielt dennes var. humile, og vil
derfor ikke tiltrække sig opmerksomhet; fjeldformen har intet
karakteristisk ved sig, den ser ut som en liten steril Polytrichum
jJuniperinum, alpinum var. brevifolium eller deslige, og sterile
Polytricha plejer man nu engang at overse. Desuten er denne
sidste form ikke altid let at få øje på, (allerede dens farve gjør det
ofte vanskelig at skjelne den fra grunden, ialfald på nogen av-
stand,) da den undertiden forekommer på bortgjemte steder,
således dypt nede mellem stenene i urer, i dype fjeldrevner o. S. V-
Men er man først blit opmerksom på den, så vil den ialfald på
Dovrefjeld sikkerlig findes på mange flere steder.

Vore eksemplarer kan under mikroskopet uten vanskelighet
adskilles fra P. urnigerum ved hjælp av bladgrundens cellevæv,
men denne struktur er ejendommelig kun for varieteten, ikke for
hovedarten, som i den henseende i høj grad nærmer sig visse former
av P. urnigerum. P. dentatum (Menz.) og P. capillare (Michx.) sy-
nes, efler alt at dømme, helst at burde betragtes som en eneste
art, for hvilken det ældste artsnavn, dentatum, blir at bibeholde.

Som ovenfor bemerket, findes frugten kun i Finmarken;
den modnes antagelig i august eller muligens først senere. Blom-
strende planter er ikke iagttat.

Voksesteder:

F. Hammerfest: Arnell; Kistrand, alm. ved Lakselven
I nærheten av Smørstad: Ryan, H.; Fylleelven 150 m., Older-
fjorden 100 m. st.: H.; Tanen, Sejda; Polmak, Vanasgiedde,
Rastagaisse st.: Kaurin; Nesseby, mellem fjordbunden og Rov-
vejavrre: Fridtz.

forma compactum n. f.

Cæspites 2—4 cm. alti, densi —compacti, rufi —atrofusei. Sterile.

Nr] NORGES POLYTRICHACEÆ. 35

Voksesteder:

K. Lom, ved Juvvatnet 1880 m., nær Styggebræen 1950 m.: H.

ST. Opdal, Snehætten 2000 m. if. Winter; Nystuguhøen
1600 m., Knutshøen 1700 m., Drivstuen 680 m.: H.; Kongsvold
900 m. if. Winter.

NT. Lierne, Akavasørene 1100 m.: Hassler.

Pogonatum urnigerum (L.) PB.

I 54 hefte av Flora Danica (1766) leverer Oeder en avbild-
ning av en i Norge samlet P. urnigerum, som imidlertid i teksten
er kaldt Polytrichum alpinum. Oeders vekstsamling er forlængst
gåt tapt, men vi har i Hans Strøms efterlatte herbarium et 1
det 189 århundrede samlet eksemplar av planten, som viser sig
i hans skrifter at være kaldt Mnium polytrichoides.

Arten findes over hele Norge og er kjendt fra alle amter;
den må også regnes for en almindelig art, dog med undtagelse
av sydvest- og vestkysten, hvor den utvilsomt er sjeldnere; deri-
mot er den i de arktiske strøk visselig like almindelig som syd-
ligere, uagtet den der efter enkelte forfatteres utsagn skal være
erstattet av P. dentatum. Hvad dens utbredelse i vertikal retning
angår, er den uten sammenligning hyppigst i de nedre højdelag,
i lavlandet, åsregionen og de undre lag av det subalpine belte,
men blir sjeldnere, efter hvert som man nærmer sig bjerkegræn-
sen; det er kun rent undtagelsesvis, at den (som i Vårstigen på
Dovrefjeld,) er at finde så højt som 1150 m. o. h.; ovenfor skog-
grænsen er den overhodet neppe kjendt. — Det er fornemmelig
på bar grusjord, den vokser. På ren sand finder man den ikke,
men derimot på småstenblandet sandlere, på tynde, magre jord-
dækker, på berghylder, men især i vejskråninger, vejkanter, på
nøkne grusflekker, i ras og i kanterne av grustak; på sådanne
steder er den en av de først optrædende moser og hjælper til at
forberede grunden for den senere optrædende, højere vegetation.

Trods sin store ulbredelse varierer den i Norge likesom i
det hele tat ellers meget litet; man har blot en var. humile, som
også findes i vort land, især i de højere lag og nordenfor polar-
kredsen.

Frugt findes i regelen; den modnes senhøstes, idet den fra
et par steder foreligger i denne tilstand samlet i de sidste dager

36. I. HAGEN. ; Å [1913

av oktober, men det tør være en undtagelse, at den laper låget
før om våren. Blomstrende eksemplar er samlet ved Kristiania
10/5 ved Trondhjem !%, ved Fredrikstad 1%5 og 2.

Utbredelse:

Sm. Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Råde; Tune; Var-
tejg; Trøgstad.

A. Nes; Ejdsvold; Fering; Ullensaker; Nesodden; Aker;
Bærum; Asker. :

Bu. Modum; Hole; Norderhov; Adalen; Nes.

JL. Sande; Tjømø; Sandeherred; Larvik.

Br. Skien; Bamle; Gransherred; Hitterdal; Tinn.

Ne. Holt; Østre Moland; Bygland; Valle; Bykle.

LM. Kristiansand.

St. Højland; Fossan; Jelse; Sand; Vikedal; Bokn; Avaldsnes.

SB. Ullensvang; Voss; Fane; Bergen; Hammer; Alversund.

NB. Borgund; Ardal; Aurland; Kirkebø; Førde; Jostedalen:
Kinn.

R. Vannelven; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Grytten;
Bolsø; Akerø; Bud.

K. Vestre Slidre; Toten; Faberg; Gausdal; Ringebu; Søndre
Fron; Våge; Lom.

H. Romedal; Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Kvikne; Tolgen.

ST. Røros; Opdal; Rennebu; Singsas; Selbu; Hølandet;
Strinden; Trondhjem; Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker, Frosten; Leka.

No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Lurø; Bejeren;
Saltdalen; Fauske; Flakstad; Buksnes; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Berg; Tromsø-
sundet; Lyngen; Nordrejsen.

F. Alten; Talvik; Kistrand; Tanen; Polmak; Nesseby.

Polytrichum L.

Tandis que la nervure de la partie basilaire (vaginante) de
la feuille, méme quand elle est indistinctement délimitée, est
néanmoins assez nette pour éviter des doutes sur ce qui est
nervure el ce qui est ailes, il en est autrement de la structure
de la lame; on s'est divisé quand il s'est agi de determiner dans
cette partie de la feuille les limites de la nervure et des ailes.
Comme on le sait, la section transversale des feuilles montre le
long des bords une zone formée par une seule couche cellulaire
dépourvue de lamelles, en dedans de celle-ci une zone composée
de deux assises de cellules portant des lamelles ventrales, el

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 37

une région moyenne fortement différenciée construite de plusieurs
assises cellulaires et lamellifére sur la face ventrale. C'est sur la
qualification de la zone intermédiaire que les opinions diver-
gent. Lorentz (au moins dans les Museci Ehrenbergiani ) désigne
les cellules de la couche supérieure (ventrale) de cetle zone par
le méme terme que les euryeystes médians de la nervure dont
elles continuent en effet la série, comme « duces »; il en résulte
qu'il rapporte cette zone å la nervure; il regarde done comme
nervure toute la partie lamellifere de la feuille et comme ailes
seulement les parlies marginales monostromatiques sans lamel-
les. Cette opinion est suivie, il semble, par tous les auteurs
qui negligent les caracteres arnatomiques. Contrairement å cette
conception, Limpricht et Brotherus attribuent la partie intermé-
diaire non å la nervure, mais aux ailes qui comprendraient,
selon leur interprétation, en dedans deux couches cellulaires dont
la ventrale porte des lamelles, et dehors la bande marginale å
une seule assise.. D'aprés cette opinion les ailes deviennent
beaucoup plus larges qu'avec l'opinion de Lorentz, tandis que
å inverse la nervure devient plus étroite. Mes observations ne
confirment pas la derniére interprétation, il faut avec Lorentz
attribuer å la nervure la partie intermédiaire lamellifére, et cela
pour deux raisons. Premieérement, cette partie n'est pas loujours
composée de deux couches cellulaires, il arrive qu'il se trouve
entre elles une troisieme couche; j'ai observé cette structure chez
Ppdeerpiens et chez une autre espece que jarl omis de noter, et
comme on le voit aussi dans le Nat. Pfl. fam. d'Engler et Pranti
sur les figures de P. juniperinum et de P. commune (fig. 527,
F, H, J) et de quelques Dawsonia (fig. 530, L, O); dans tous
les cas, celle couche accessoire est formée d'un lissu Ciranger
aux ailes mais propre.å la nervure, dune bande de cellules
stéréides dont la contexture avec le faisceau stéréide dorsal de
la partie médiane de la feuille peut Gtre constatée facilement.
Si déjå loccurrence de cet élément structural justifie le rattache-
ment de la zone intermédiaire å la nervure, cette conclusion est
foriement corroborée par ce qu'on peut observer chez les P.
juniperinum, strictum, piliferum et hyperboreum. Regardons la
face dorsale d'une feuille de ces espéces; nous verrons une
structure différente de celle que nous présentent les feuilles d'un

38 I HAGEN.

[1913

P. commune p. ex. ou d'un P. alpinum; chez ceux-ci il n'y a pas
de différence entre les cellules qui constituent la marge mono-
stromatique et celles qui couvrent le dos des parties lamellife-
res, mais chez P. juniperinum et les autres espeéces nommeées les
cellules de la partie marginale ont une forme tout-a-fait diffé-
rente des cellules dorsales des autres parties. L'apparence des
cellules de la couche dorsale des parties intérieures est å peu
prés la möme que chez tous les autres Polytrichs, mais prés
de la limite entre les zones intermédiaire et marginale elles chan-
gent brusquement d'aspect pour prendre une forme rectangulaire
allongée suivant le sens transversel; on ne trouve rien de sem-
blable dans les auties groupes. La frontiére de la nervure est
par cela marquée ici d'une maniére qui doit lever toute incer-
titude quant å sa position.

Il importe, aussi å un autre point de vue, de faire ressortir
la structure foliaire de P.juniperinum et des espéces alliées; je
veux démontrer linterét de ce caractére pour la systématique.

Dans son travail bien connu sur les Polytrichacées Lind-
berg partagea le genre Polytrichum en deux groupes, Pterygodon
et Leiodon qu'il distingue au moyen du péristome. Plus tard,
Limpricht a également établi, dans ce genre, deux groupes carac-
térisés par le développement de l'apophyse et par la présence
ou Vabsence des pores dans les cellules superficielles de la cap-
sule; å part P. sexangulare, ces deux groupes concordent avec
ceux de Lindberg; c'est pourquoi, par parentheése, selon les rég-
les de nomenclature de 1905, les noms appliqués par ce dernier
bryologue devraient étre conservés. Dans le manuel d'Engler et
Prantl, M. Brotherus se sert aussi des divisions de Limpricht en
leur attribuant le rang de sous-genres. La distinction entre les
especes å feuilles entiéres et celles å feuilles dentées est menti-
onnée par ces deux auteurs, mais seulement pour faciliter la
détermination; jestime cependant qu'il faut envisager autrement
la question, je vois dans ce genre quatre groupes d'importance
égale, les P.alpina, (P. alpinnm, gracile, attenuatum, dectpiens,)
les P. sexangularia, (P. sexangulare, ) les P. communia, (P. Swartzii,
Jensenii, commune,) et les P. juniperina, ( P. juniperinum, strictum,
piliferum, hyperboreum). La derniére division se distingue des
P. communia par un certain nombre de caractéres végétatifs:

NORGES POLYTRICHACEÆ. 39

Nr].

les feuilles sont entiéres, les ailes largement infléchies, compo-
sées de cellules transversalement rectangulaires qui sont en outre
subitement différenciées des cellules dorsales de la nervure, et
les lamelles foliaires ne sont pas, comme chez les P. communia,
canaliculées å la marge, mais leurs cellules terminales ont une
forme arrondie ou conique. Si les P. alpina et les P. communia
qui concordent en général dans les parties végétatives, se distin-
guent nettement par le sporogone, les P. communia et les P.
juniperina présentent le méme développement du fruit pour
différer non moins nettement par les caractéres des feuilles. Par
conséquent, les P. communia accusent une position intermédiaire
gråce å laquelle on pourrait aussi bien les réunir aux P. alpina
pour en former une division qui s'éloignerait des P. juniperina
par la structure foliaire, que les combiner å ces derniers en une
groupe qui se distinguerait des P. alpina par le sporogone. Cha-
eune de ces combinaisons est aussi légitime que l'autre, aussi
V'expédient le plus logique est de répartir les espeéces en plusi-
eurs groupes équivalents; en tout cas, si on veut cependant con-
server seulement deux groupes, il ne me parait pas juste de leur
attribuer un rang aussi élévé que celui de sous-genres.

P. sexangulare occupe une place spéciale dans le genre; il a en
commun avec les P. alpina le tissu uniforme du dos des feuilles et la
confluence du col avec le sporange, et avec les P. juniperina les
cellules poreuses du tégument capsulaire et les feuilles entiéres
å marge infléchie. Il ne se rattache que difficilement aux autres
groupes; ses caractéres mixtes exigent I établissement d'une groupe
spécial å intercaler entre les P. alpina et les P. juniperina. Len:
chainement des quatre divisions sera par conséquent le suivant:
| Aae Se — juniperina -

: communia.

Les considérations ci-dessus portent plus loin encore. De-
puis l'origine de la bryologie jusqu'å nos jours on å considéré le
P. commune comme l'espeéce principale du genre Polytrichum qui
å:son tour constitue le type muscinal le plus avaneé. Mais si
nous jugeons de la place å attribuer å une plante dans léchelle
des espéces par la différenciation des organes el des tissus plus
ou moins parfaite, les P. juniperina doivent Gtre placés plus haut
que les P. communia, puisque comme nous lavons vu, leurs

40 I. HAGEN.

[1913

feuilles sont composées d'éléments plus différenciés. Les P.
communia sont supérieurs aux P. alpina en raison du développe-
ment plus parfait de leur sporogone, et les P. juniperina qui
ont en général le fruit des P. communia, Vemportent sur ceux-ei
et aussi sur les P. alpina par la structure des feuilles. En effet,
c'est parmi les P. juniperina qu'on trouve les espéces du genre
dont la forme capsulaire s'éloigne le plus de la figure ordinaire. —

L'anneau des Polytrichs a été I'objet d'exposés différents.
dans divers lraités. Tandis que la plupart des auteurs le pas-
sent sous silence, Boulay indique pour toute la famille: < pas
d'anneau »; Limpricht déerit quelques espéces comme étant pour-
vues et d'autres comme dépourvues de cet organe intermédiaire;
il mentionne sa présence chez P. alpinum, attenuatum, gracile et
piliferum, mais le déclare absent chez P. sexangulare, juniperinum,
commune, et Diehm, dans son beau travail sur Ianneau, (Flora
LXXIX,) Vattribue å P. juniperinum, commune et piliferum. En
étudiant ce genre, j ai observé chez un certain nombre d'especes,
un anneau évident, comme chez P. alpinum, attenuatum, juni-
perinum, sexangulare, Swartzii, en meme temps que je ne l'ai
pas trouvé, selon mes notes, chez P. commune, hyperboreum,
piliferum et strictum. La nature de lanneau que j'ai observé
dans ce genre, ne peut étre mise en doute; chez la plupart des
especes, (peut-étre chez toutes,) il consiste en une seule série de
cellules, petites, il est vrai, mais différentes des cellules limitro-
phes supérieures el inférieures par leur parois minces el par
leur novau trés marqué; elles adhérent quelques-unes å la marge
de l'opercuie, d'autres å lorifice capsulaire. Ill est facile, cepen-
dant, de comprendre que ces cellules peuvent échapper å lat
tention, «est pourquoi il est trés probable qu'un anneau se
trouve chez tous les Polytrichs.

VFoka flåte myolutå fimtesia Semtercenla ar DN
| Foha explanata vel marsme erecta, dentata NE 6
| Folia obtusula, capsula 5-—6-angula....... P. sexangulare

2 > Folia acuta, arista longiore vel breviore instructa, capsula
( quadransulas DE på

> I Surculus simplex, arista piliformis cana...... pP. piliferun

e) ” v P .
(Arisaffokomm ben En ee ee re 4

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 41

( Pro more simplex; tomentum copiosum, capsula cubica
| P. strictum
( Tomentum nullum vel parcissimum; capsula longior .. 5
Radicellæ ex alis inferioribus fasciculatæ; cellulæ exo-
| frecniporo linean mstiuete P. juniperinum
| Radicellæ ex alis inferioribus nullæ; cellulæ exothecii poro
Kosdndornskruedter +19 NN. P. hyperboreum
Cellulæ marginales lamellarum abilien papillosæ; dentes
| folii cellulis compluribus compositi .......... P. alpinum
| Cellulæ marginales lamellarum læves vel papilla magna unica
instructæ; dentes folii cellulis singulis magnis construcli 7
| Cellulæ marginales lamellarum sectione ir resulames 1195
f Cellulæ marginales lamellarum sectione aniførmes ØRE 13000
Muscus palustris; folia remota, basi albido-nitentia; col-
| mmseapsulæ- disetorme: VJ P. Swartztt
| Muscus terrestris vel rupestris; folia densa, basi haud nitida:;

DU

6

Keolmmseumn capsula coniluens Å P. decipiens
Cellulæ marginales lamellarum papillis magnis ecrenulatæ,
colltunkeapsulæ disdfomer NNN 10
Cellulæ marginales lamellarum sine papillis; collum cap-
sulæreum sporansio conluens I 11-

Folia valde dentata, capsula poris linearibus instructa

P. commune

Folia apice tantum et leniter quidem dentata, capsulæ

por dum EE P. Jensenit

Lamellæ foliares humiles; capsula elongata, quadrangulo-

pusmatncarr agder P. attenuatum
Lamellæ foliares altiores; capsula ovata, 5-—6-angula

P. gracile.

11

Sect. 1. Polytricha alpina.
Folia margine haud involuta, valde dentata; rete alarum illi
costæ dorsali simile; capsulæ collum cum sporangio confluens;
cellulæ epicarpicæ haud porosæ.

Polytrichum alpinum L.
For Norge er denne art først angit av Oeder i Fl. Dan. fase.
5 (1766). Her er den på tab. 296 fremstillete plante kaldt
P. alpinum, medens den i virkeligheten er Pogonatum urnigerum;
derimot er P, alpinum avbildet på tab. 297 under navn av
P. ramosum, foliis subulatis margine lævibus, capsula ovali, rostello
capituli uncinato. Lindberg antar, at billedet må henføres til

42 Dr PE I. HAGEN. [1913

var. arcticum, men når man tar hensyn til ordene capsula ovali,
så synes det rimeligere at formode, at figuren i virkeligheten
forestiller artens typus, men kapselformen er mindre vellykket,
forsåvidt som den er kort cylindrisk i stedet for oval. Så korte
og så rette kapsler kan under ingen omstændighet henføres til
var. arctictum. OQeder må også anses som den første finder av
planten i Norge; av eksemplar fra det 189 århundrede har man
imidlertid intet opbevaret, idet det ældste, jeg har påtruffet, er
samlet av Chr. Smith i Telemarken.

P. alpinum er meget almindelig heri landet; vi kjender den
fra alle amter, om end dens hyppighet ikke er like stor i alle
landsdeler. De færreste voksesteder har man i lavlandet sønden-
fjelds; selv om den også findes på Hvaler og ved Fredrikstad,
ved Larvik og Risør, ved Kristiansand, så er den dog på Øst-
og Sørlandets laveste kystrand en ganske sjelden plante. Ander-
ledes synes det at være på Vestlandet; her skyr den ikke de
laveste højdelag, hvis man tør dømme efter mine erfaringer fra
Ytre Ryfylke, hvor den ingenlunde er nogen raritet. På Øst- og
Sørlandet er den derimot hyppig fra asbeltet av og videre op i
højden, medens den på Vestlandet, (som det synes,) og norden-
fjelds er almindelig gjennem alle højdelag; den går næsten så højt
op, som der overhodet er iagttat mosvegetation, på Galdhøen såle-
des til 1950 m. o. h. Den findes også på Spitsbergen indtil 80" 40"
n. b. Den vokser oftest på nogenlunde tørt underlag av sten,
saledes på bergavsatser, 1 bergrevner, på stener, dels løse i urer,
dels jordfaste i skoger eller på åpnere steder, men også på jord,
både jorddækker på berg og stener og blandt græs og andre
moser i stenete lier, undertiden også på græsdækket sandbund,
som f. eks. på strandenger; fra Hvaler opgis den at vokse på
torvdækte avsatser like ved sjøen. Ovenfor trægrænsen indtar
den ofte (i form av var. septentrionale,) store, sammenhængende
strækninger på steder, hvor snefonnerne ligger langt utover som-
meren, og som derfor holder sig fugtige, også efter at disse er
tinet. Det meddeles både fra Mellemeuropa og fra Kristiania,
at den i kalktrakter kun findes på muldjord, men jeg skulde
meget tvile på, at dette holder stik også i dolomitegnene nor-
denfor polarkredsen; jeg kan ialfald ikke erindre andet, end al
den i Fauske og Sørfolden vokste like på berget.

Nr. 1 NORGES POLYTRICHACEÆ. 43

Blandt dens varieteter er var. arcticum (Sw.) Wahlenb. gan-
ske vel utpræget ved sin forlængete, buete, ofte jevntykt cylin-
driske kapsel; den er overmåte sjelden søndenfjelds, idet den
kun foreligger fra Risør og Voss, men er måske noget alminde-
ligere på Dovrefjeld op til 1000 m.; derimot er den meget al-
mindelig på dolomiten i Salten, ialfald til 300 m. højde o. h,,
og er også kjendt fra Kistrand i Finmarken. Var. brevifolinm
(Brown-Lond.) Miåll-Hal. er en noget reduceret, mere xerofil form
fra utsatte voksesteder; den er ikke sjelden i de højere lag
av skogbeltet og nærmest ovenfor trægrænsen, men forekommer
også, ja synes til og med at være almindelig, på exponerete ste-
der langs en stor del av vestkysten. Var. septentrionale (Sw.) Lindb.,
en ylterligere reduceret form, holder sig, vistnok overalt, til litt
fugtigere steder; den findes langt ned i skogbeltet, selv på strand-
enger, men især omkring trægrænsen og mere og mindre højt
oppe i det alpine belte; det er denne varietet, der som ovenfor
omtalt, danner sammenhængende dækker i fugtige sænkninger,
ofte uten at sætte frugt. Var. simplex (Schimp.) Limpr. er den
hungerform, hvorunder arten optrær i de højeste lag av alperegi-
onen; da den således betegner artens højdegrænse i de forskjel-
lige landsdeler, gir jeg nedenfor en fortegnelse over alle de steder,
fra hvilke den er kjendt.

Frugten mangler sjelden; den taper i almindelighet laget om-
kring midten av juli, i de øvre højdelag og i de nordlige lands-
deler dog først indtil en måned senere. Blomstringen er på for-
skjellige steder iagttat lil forskjellige tider i juli måned, i Skoger
allerede ?"/6, i højderne derimot først senere, således var den ved
Snehætten 1800 m. ikke begyndt *77, og i Fauske 150 m. endnu
ikke %/3. :

Utbredelse:

Sm. Hvaler, Papper: Ryan; Borge: Ryan og H.; Tune,
Stang: Ryan.

Å. Ejdsvold; Skedsmo; Nesodden; Aker; Bærum; Asker.

Bu. Modum; Hole; Norderhov; Sigdal; Sandsver; Nore.

JL. Skoger, Furuval; Hedrum, Oseberget, Bøkeskogen:
Kiær; Larvik: M. N. Blytt.

Br. Solum; Tinn; Kviteséjd; Vinje.

Ne. Søndeled; Gjerstad; Holt; Evje; Bygland; Valle; Bykle.

LM. Kristiansand; Mandal.

NN Eee å [1913:

St Hyppig i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Finnø; Åkre; Avalds-
nes; Kopervik; Bokn; Haugesund.

SB. Etne; Kvinherred; Strandebarm; Ullensvang; Røldal;
Ulvik: Granvin; Voss; Vossestranden; Os; Fane; Askøen; Bergen;
Haus; Hammer; Alversund.

NB, Borgund; Ardal; Aurland; Balestrand; Hyllestad; Førde;
Jølster; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken.

R. Vannelven; Sande: Volden; Sunnelven; Søkkelven; Bor-
gund; Ålesund; Haram; Grytten; Bolsø; Skodje; Akerø; Frænen;
Bud; Kvernes; Kristiansund; Edø; Sundalen.

K. Nordre Aurdal; Etnedalen; Vang; Vestre Toten; Faberg;
Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Sell; Våge;
Lom; Skjåk; Dovre; Lesje.

H. Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Tolgen.

ST. Røros; Ålen; Opdal; Meldalen; Hølandet; Børsen; Bu-
viken; Melhus; Tilder; Strinden; Trondhjem; Malvik; Fillan;
Roan.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Levanger;
Værdalen; Snasen; Lierne.

No. Haltfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes;
Mo; Melø; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Kjær-
ringø; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken;
Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Karlsø; Nordrejsen.

F. Loppen og Øksfjord; Alten; Hammerfest; Masø; Kjelvik;
Kistrand; Tanen; Karasjok; Vardø.

Voksesteder for var. simplex:

Bu. Sigdal, Høgevarde 1500 m.: Bryhn.

Br. Tinn, Gausta: Jåderholm.

NB. Ardal, Uladalen: Bryhn.

K. Vang, Stugunøset; Våge, Memuruiungen: Bryhn; Lom,
Lomseggen 1600 m.: H.; Dovre, Storhøen ved Fokstuen:
Liebmann.

ST. Opdal, Snehætten: Bryhn; ved Elgsjøen 13500 m.: H.;
Vangsfjeldet 1200 m., Skarbækken: Kaurin; Storli 900 m.: H.

No. Bejeren, Knabben 600 mH

Fr. Polmak, Rastegaissa: Wahlenberg.

Cetle variété est assez souvent confondue avec P. serangulare,
et å vrai dire å cause de sa variabilité, la distinction est parfois
méme impossible. La var. simplex devrait præésenter les mémes
caractéres distinctifs que le type de l'espece, les différences tirées
des feuilles devraient rendre possible la distinction méme quand
celles qui résident dans le sporogone, ne peuvent pas étre obser-

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ.

| Ha
EIT

vées. Mais le contour des feuilles et V'aspect de la cellule termi-
nale des lamelles foliaires ne sont pas toujours caractéristiques;
la cellule terminale n'est pas toujours papilleuse dans les for-
mes dont la texture de l'épicarpe et les caractéres du péristome
s'accordent avec P. alpinum; elle est parfois comme farineuse,
et Jai méme observé des cellules apicales tout-å-fait lisses chez
quelques formes tres réduites. Le contour des feuilles peut étre,
sur des formes semblables, entier ou tout-au-plus présenter å
I'extréme sommet quelques dents faibles qui échappent facilement
å attention. Mais ces formes indéterminables sont heureuse-
ment extreémement rares*).

Polytrichum gracile Menz.

Dans la littérature ancienne Menzies est toujours cité comme
auteur de cette espeéce, ce n'est qu'å partir de 1868 qu'on attri-
bue å Dickson la eréalion de I'espéce selon lexemple de Lind-
berg; dans ses Observationes de formis præsertim europæis
Polytrichoidearum ce bryologue effectua ce changement sous le
prétexte que Menzies remarque: «I was favoured with this
species by Mr. Dickson,» et parce que Swartz a ajouté dans
son propre exemplaire de la Dispositio muscorum Sueciæ: <P.
gracile Dicks. Menz. Tr. L. S. 4, t. 6, f. 3.» Mais cette conclu-
sion de Lindberg est trop håtive; s'il avait lu la suite de Vexposé
de Menzies, il aurait vu que <I also received the same from
Dr. Swartz of Stockholm.» D'aprés ces textes on ne comprend
pas pourquoi Dickson doit étre considéré comme auteur plutöl
que Swartz. En réalité, Menzies dit seulement qu'il a recu des
exemplaires de ces deux botanistes, mais rien n'indique qu'aucun
d'eux ait employé le nom P. gracile, et la suite montre bien que
la eréation de l'espeéce est due å Menzies: «TI was at first incli-
ned to consider it as a variety of P. attenuatum, » mais certains
caracitéres « induced me to make it a distinet species.» La note

EN Polytrichum alpinum var. propinquum (Brown-Lond.).

P. propinqguum Brown-Lond. Chl. Melv. p. 36 (1823).

Surculi 6—12 cm. longi, bipartiti, subflexuosi. Folia inferiora rigide
erecto-patentia, superiora laxe accumbentia, margine superne
dentibus remotis unicellularibus instructæ. Lamellæ foliares
P. alpini. Sterile.

Ins. Melville: James Ross (e specim.).

op I. HAGEN. — Gen (1913.

additionnelle de Swartz montre tout-au-plus qu'il a tiré ses conclu-
sions aussi promptement que Lindberg; elle a méme moins de
valeur, car dans la littérature de la période en question une
addition comme < Dicks.» å la suite du nom de l'espeéce n'im-
plique pas du tout que le nom spécifique ait été imposé par
Dickson. Voyez la Bryologia universa de Bridel! Dans cet
ouvrage ce n'est pas le nom de lauteur de la dénomination spé-
cifique qui est attaché au nom de lespéce, mais celui du pre-
mier collecteur. —

Fl. Dan. tab. 295 (1766) forestiller ifølge Lindberg nærvæ-
rende art, som efter dette er samlet allerede av Oeder <in Nor-
vegiæ pascuis subalpinis,» skjønt den dengang endnu ikke var
utskilt fra P. commune. Som P. gracile angis den for Norge først
av Hornemann i Fl. Dan. fase. 24 (1810); det ældste kjendte
eksemplar er, antagelig i dette år, samlet ved Tønsberg av Chr.
Smith.

Artens hovedform er, likesom dens var. parvirete, alminde-
lig gjennem det meste av landet, både i de sydligste og de nord-
ligste landsdeler, og gjør ingen forskjel på Øst- og Vestland; de
mangler derimot på Spitsbergen, og nordgrænsen, ialfald i den
gamle verden, falder derfor i Norge (ved 70" 25" n. b.). Den
mangler i højfjeldet, idet den i det hele ikke kjendes fra lav-
bæltet og er overmåte sjelden i vidjebæltet, hvor den ikke vites.
at være fundet på mer end to steder, nemlig på Filefjeld i 1300
m. og på Dovrefjeld i 1100 m. højde; i de øvre lag av bjerke-
beltet må den også regnes til sjeldenheterne. Dette står vistnok
i forbindelse med, at den i de højest liggende deler av landet
har vanskelig for at finde sit yndlingssubstrat, torvjord. Det er
nemlig især på torvmyrene, den vokser, der, hvor grunden ikke
er for våt, altså især på sådanne, som er i færd med at uttørres,
og på tuer i fugligere myrer; dog kan den også, men langt sjeld-
nere, forekomme på steder, hvor der ikke findes torv i grunden,
men i stedet derfor muldjord, ren eller blandet. I Kristiania-
lraktens mosflora opfører Kiær den som kalksky, men nogen
erfaring i lignende retning synes ikke at være gjort av andre
forfattere, og i virkeligheten lar vel også forholdet sig vanskelig
bringe på det rene; nordenfor polarkredsen holder den sig ingen-
lunde borte fra kalktrakterne.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 47

Frugten, som kun undtagelsesvis savnes, modnes i de aller
fleste tilfælder omkring midten av juli, dog har den i de lavere
egner søndenfjelds ofte mistet låget allerede før denne tid; deri-
mot fandtes den på Dovrefjeld 1100 m. 7 og ved Gjendin i
august med endnu umoden frugt. Et stort antal iagttagelser
utpeker samstemmig den sidste halvdel av juli som blomstrings-
tiden; undtagelserne herfra i begge retninger efter højdeforhol-
dene er ganske fåtallige.

Utbredelse av hovedformen og var. parvirete:

Sm.. Hvaler; Torsnes; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø;
Tune; Trøgstad.

A. Ejdsvold; Ullensaker; Skedsmo; Aker; Bærum; Asker.

Bu. Modum; Hole; Norderhov; Kongsberg; Nore; Gol.

JL. Skoger; Tønsberg; Tjømø; Sandeherred; Larvik; Brun-

Br. Ejdanger; Gransherred; Tinn; Vinje; Sannikedal.

Ne. Gjerstad; Holt; Tromø; Bygland.

St. Sandnes; Stavanger; Ardal; Skjold; Avaldsnes.

SB. Etne; Skånevik; Stord; Røldal; Ulvik; Fane; Arstad.

NB. Borgund; Ardal; Sogndal; Hyllestad; Gloppen.

R. Vannelven; Bolsø; Edø.

K. Gran; Søndre Aurdal; Vestre Slidre; Vang; Fåberg;
Østre Gausdal; Søndre Fron; Sell; Lom; Dovre; Lesje.

H. Nordre Odalen; Romedal; Amot; Sollien; Lilleelvedalen;
Tønset; Tolgen. >

ST. Røros; Ålen; Opdal; Rennebu; Hølandet; Selbu; Tilder;
Strinden; Trondhjem; Malvik; Hejm.

NT. Nedre Stjørdalen; Frosten; Værdalen; Snåsen; Leka.

No. Alstahaug; Dønnes; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren;
Bodin; Fauske; Sørfolden; Buksnes; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken;
Berg; Tromsøsundet; Nordrejsen. -

F. Alten; Måsø; Kistrand; Tanen.

var. anomalum (Milde) Hag.

Catharinæa spinosa Warnst. in Krypt.-fl. M. Brand. IL, p.
1087 (1906).

Denne varietet, som har git anledning til så mange forveks-
linger, og hvis synonymliste vel også i fremtiden vil bli forøket,
vokser på våt sand- eller lerjord, mest på bredden av elver eller
større bækker, og er kun fundet steril.

Voksesteder:

SB. Ejdfjord, Maurset i Sysendalen: Havås.

48 I. HAGEN.

[1918

Hå Lbilleelvedalen, fronfjelder CF Jensen'

ST. Selbu, på bredden av Nea ved Rolset: H.

No. Saltdalen, Solvågtinden (Polytrichum angustatum):
Angstrøm; Lofoten: Barth.

Tr. Nordrejsen, Nyelvholmen: Arnell.

var. aquaticum Bryhn mss.

Fluitans. Folia remota, mollia, flaceida, e basi obovata
brevissima linearia, ca. 4 mm. longa et 065 mm. lata, cito cu-
spidata, costa excurrente muecronata, integra vel summo apice
dentibus nonnullis obsoletis instructa; cellulæ laminares tenues,
quadraltæ, åa cosla margines versus sensim minores, subcostales
ca. 0027 mm. magnæ; costa ca. 0:05 mm. lata, fuscescens, lamel-
lis nullis vel apice perpaucis humillimis remoltis instructa. Per-
fecte sterile.

Bu. Modum, i Snarumselven ”/s 1893: S. Møller.

P. gracile est une espece assez variable quant å la structure
des feuilles; les deux variétés déerites s'éloignent du type en
sens oppos6, lune, var. parvirete, a ses feuilles bien semblables
å celles de P. attenuatum par les cellules petiltes (0'012—0'014
mm. en diamétre,) et la marge monostromatique élroite; Vautre,
var. anomalum, est caractérisée par des feuilles plus larges å
cellules plus grandes (jusqu'å 002 mm. en diametre, ) et par sa
nervure étroite dont le nombre de lamelles est loin d'atleindre
le chiffre normal. On a considéré cette derniére variation comme
une forme juvénile. Sil en était ainsi, il faudrait par analogie
voir dans la var. parvirete une forme sénile, mais je doute qu'on
n'émette jamais une telle hypothese, car elle ne pourrail sap-
puyer sur rien. Il en est tout autrement; ces variations sonl
dues uniquement au milieu; tandis que le type de l'espece est
mésophile, croissant dans les tourbieres, la var. anomalum est
hygrophile et croit sur la terre humide, aux bord des fleuves
et des ruisseaux ou est méme inondée dans les cours d'eau; la
var. parvirete est bien certainement, quoique cela n'ail pas été
directement observé, propre aux endroits plus secs des tourbiéres.
Les deux variétés dépendent, sans aucun doute, de Ihumidité
plus ou moins abondante de la station.

Comme je viens de le dire, il est presque impossible de
distinguer au moyen des feuilles la var. parvirete du P. attenuatum;

Nr 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 49

mais la capsule, surtout les spores, permettent de reconnaitre
facilement ces deux mousses.

Polytrichum attenuatum Menz.

Det ældste kjendte eksemplar her fra landet er samlet av
Gunnerus %9 1765 i Melhus, men blev av ham anset for at til-
høre P. commune, og det samme var vistnok gjennemgående til-
fældet, indtil Wahlenberg i sin Fl. lapp. (1812) anførte P. for-
mosum for den sydlige del av Nordland.

P. attennatum indtar en særstilling blandt slegtens norske
arter; medens de øvrige enten er indifferente med hensyn til de
klimatiske betingelser eller (som P.Swartzii) holder sig til ind-
landet, så er denne netop en kystart, som ikke er fundet i ind-
landet uten på et eneste sted. Med undtagelse av Oplandsam-
terne og Finmarken forekommer den i alle amter fra grænsen
mot Sverige til Nordrejsen i Tromsø amt, hvor dens nordgrænse
ligger (ved 69" 41" n. b.). Den findes dog ingenlunde bare på
den ytterste kvstrand, men går også på sine steder noget inden-
for denne; fra Kristianiafjordens bund går den således bl. a. op
til Romerike, Ringerike og Sandsver, fra Skiensfjorden er der en
række voksesteder til langt oppe i Vestfjorddalen, i Sætersdalen
findes den endnu, vistnok i Bykle, op til 1000 m. o. h., fra
Trondhjemsfjorden gar den ind helt til Snåsen og møter her
utbredelsen fra Namsos østover, langs fjordene i Nordlands amt
trænger den frem ialfald til deres bund, og i Tromsø amt fin-
des den langt inde i landet, som i Bardo og Nordrejsen. Den
findes i de undre højdelag, mest i lavlandet og åsbeltet, dog
også i de undre lag av den subalpine region, men det er vist
nok meget sjelden, at den når trægrænsen, hvilket imidlertid
efter de foreliggende opgaver synes at være (ilfældet bade i
Vestfjorddalen og i Sætersdalen. Den holder sig mest til skog-
lrakter, både løv- og barskog, og vokser her dels på jorden
mellem græs og andre moser eller på trærøtter, dels i bergrevner
og på jorddækte berghylder. Den forekommer likesåvel på
kalkholdig som på kalkfrit underlag.

De fleste av de indsamlete eksemplar har frugl, men den
forekommer sikkerlig ikke sjelden steril. Lagets fældning fore-
går i sidste trediedel av juli. Blomstringen finder sted sidst i

4

50 I. HAGEN. MO

juni og i løpet av juli, i Opdal 530 m. således ”, i Stjørdalen
29/65 og 3/7, ved Arendal 19%, ved Grimstad *”/r, i Os (SB.) var
ke) , (

ly

den *%/7 avblomstret.

Voksesteder:

Sm. Hvaler, Papper; Onsø fleresteds: Ryan; Kråkerø;
Borge, Skiviken; Råde, Aven: H.; Trøgstad, Gammeltvedt-
skogen: Chr. Sommerfelt.

A. Ejdsvold, Netsjøen: Sørensen; Aker, Lutvandet, Eke-
berg, Båhushøjden: M. N. Blytt; Grefsenåsen, Mærradalen, Kikut:
A. Blytt; Bogstadåsen, Stygdalen: M. N. Blytt; Vettakollen:
Wulfsberg; Asker, Rejstad: Kiær.

Bu. Modum, Badet: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole,
Krokskogen, Øskjevallsæteren; Norderhov, Gyrihaugen: Bryhn;
Sandsver, Jerngruben: Kiær.

JL. Sande: Nyman; Tjømø, Ejdene: Bryhn; Sande
herred, Vandverket: S. Møller; Hedrum, Lauve; Brunla-
nes, N. for Larvik, Helgeroen: Kiær.

Br. Bamle if. Ryan; Gransherred, Bolkesjø; Hitter-
dal, Tinnfossen; Tinn, Rollag, Oreklep, Langfonnstølen: Kiær;
Kvitesejd, Lille-Rjukan: Kaalaas.

Ne. Søndeled; Gjerstad, Hiåsen; Holt, Nes, Tvede-
strand: C. Rosenberg; Holtskogen: H.; Arendal (if. Kjøben-
havnerherbariet); Tromø: Kiær, Fjære, Gros: H.; Vestre
Moland, Stormyren: Kaalaas; i Sætersdalen alm., neppe over
1000 m. if. Bryhn.

LM. Kristiansand; Nes, Simonskirken: Kaalaas.

St. Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Skudenes, Hille-
landsvatnet; Bokn, Ødegården, Førresvik: H.

SB. Etne: Wulfsbers Skånevik Stord JE Greyer
Fjelberg, Toftevag; Tysnes, Store Godø; Kvinnherred,
Sunde; Strandebarm, Tangerås; Ulvik, Ejde, Dåsefjeldet:
Wulfsberg; Granvin 300 m.: Kaalaas; Voss, Ejmstad: M.N.
Blytt; Os: M. Borgen; Fane, Natland; Bergen, Isdalen: Wulfs-
berg; Haus, Nystykket: Kiær; Alversund, Sejmstranden if.
Wulfsberg.

NB. Lejkanger, Frønningen: Bryhn; Kirkebø, Fossen
ved Vadejm 400 m.; Hyllestad, Lervik; Førde, Hafstad;
Kinn, Hovden, Bransø: Kaalaas; Svanø: Kiær.

R. Vannelven, Aejm: Kaalaas; Volden, Ørstenvik;
Søkkelven, Skopshornet 400 m.; Grytten, Flatmark; Akerø,
Otterøen; Bud, Stemshesten if. Kaalaas; E dø, Smølen if. Geheeb.

K. Vestre Slidre, Granhejm: Kiær.

ST. Alen, Rejtan 650 m.; Opdal, Stordal 530 m., Stuen
530 m.; Støren, Mandfjeldet 150 m.; Horg, Løren; Hølan-

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. Hi

det; Kråkstad 300 m.; Selbu, Rolset 180 m.; Tilder, Rosten
140 m.; Trondhjem, Gjejtfjeldet 200 m.: H.; Stenberget:
Wulfsberg.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen, Liavatnet; Meraker,
Gudåen: Bryhn; Frosten, Mossing: 18126 Snåsen, ved Grongs-
vejen; Grong, Fiskum; Folderejd, Ar: Kaalaas.

No. Nesne: Arnell og Blytt; Mo, Krokstrapd, Bredik:
Arnell; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Sandnes: H.

Tr. Malangen, Mesterviksøen fr.: Arnell.

var. superbum (Schultz) Lindb.

Procerius, habitu P. communis var. uliginosi.

Av eksemplar, som med nogen grund kan henføres til denne
varietet, har jeg i herbarierne kun påtruffet et eneste:

Å. »Kristiania 1865:< Kiær.

Polytrichum decipiens Limpr.

Denne art blev beskrevet av Limpricht i 1895, men 1 1895
av ham selv erklæret for identisk med den ældre P. ohitoense
Ren. & Card. I henhold hertil blev den i 1900 angit for Norge
under det sidste navn, som imidlertid, efter hvad H. Lindberg
har godtgjort, betegner en ganske anden plante.

P. decipiens er en av de arter, for hvis utbredelse i Norge
det er vanskelig at gjøre rede, ikke fordi den er særlig vanske-
lig at bestemme, men fordi den synes ofte at forekomme steril
og da på grund av sit litet karakteristiske utseende, som er det
samme som for P. alpinum og attenuatum, ikke vil tiltrække sig
nogen opmerksomhet. Da jeg ifjor sommer besøkte Ytre Ry-
fylke, gjorde jeg mig til regel også at medta sterile Polytricha,
og det viste sig ved undersøkelse efter hjemkomsten, at jeg uten
at kjende den på to steder hadde samlet P. decipiens.. Fra om-
egnen av Kristiania og Bergen har jeg også set den steril, og
på grund av disse fund av den sterile plante på forskjellige kan-
ter av landet er det neppe for dristig at anta, at den findes I
denne tilstand også på andre steder. For tiden kjender vi den
imidlertid kun, foruten fra den sydlige del av Vestlandet, fra
spredde steder på Østlandet og Oplandet samt på nordskråningen
av Dovrefjeld, hvor den optrær i en højde av indtil ca. 600 m.
Den synes at holde sig til skogbund og forekommer her vistnok

52 I. HAGEN. [1913

både på jorden og på siderne av berg og blokker; den kjendes
både fra egner med hård fjeldgrund og fra skifertrakter.

Frugten modnes i juli og august; i Nordre Fron var lag-
fældningen endt ?*/7, hvilket endnu ikke var tilfældet *i Kvikne
(420 m.) og 19% i Opdal (610 m.). Blomstringen var i Kvikne
nylig begyndt */7, fremskredet i Os 2.

Voksesteder:

A. Aker, Ekeberg st: MN Blytt

Bu. Nore, Skjønne fr.: Kiær.

St. Bokn, Søndeland st.; Skjold, ovenfor Kirken 50 m. st.: H.

SB. Os d': M. Borgen.

K. Nordre Fron, Tårud fr.: Ryan.

H. Kvikne, Ulsberg 420 m. fr.: H.

ST. Opdal, Olmberget 610 m. fr.: H.

D'apreés le mémoire de M. H. Lindberg dans le Bot. Cen-
tralbl. LXXXIV cette espeéce se distingue aisément de P. attenu-
atum au moyen des lamelles qui sont, vues de cöté, plus ou
moins distinctement crénelées, caractére qui ne se voit chez P.
attenuatum quå Vextremité inférieure des lamelles, et aussi par
la coupe transverselle des feuilles; la cellule apicale des lamelles
est, chez P. attenuatum, conforme aux autres alors que chez
P. decipiens elle est dilatée, mais de forme assez variée, presque
plane, un peu concave, ou légerement conique. Dans des cas
plus rares, on peut observer aussi chez P. decipiens un autre
caractére des lamelles qui le distingue de P. attenuatum; leur
contour parait dédoublé, aspect qui se présente quand elles sont
canaliculées en haut par la concavité de la cellule terminale.

Sect. 2. Polytricha communia.

Folia margine haud involuta, dentata; rete alarum illi costæ
dorsali simile; capsulæ collum disciforme; cellulæ epicarpicæ
porosæ.

Polytrichum Swartzii Hartm.

Denne art, som av Swartz ogi en tidligere utgave av Skan-
dinaviens Flora var kaldt P. alpestre, blev av C. J. Hartman i
ed. 5 beskrevet under ovenstående navn og der angit bl. a. for
Kongsberg som samlet av Holmgren. Jeg har ikke hat anled-
ning til at se det eksemplar, hvorpå denne angivelse grunder sig,

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ.

EE
od

men jeg ma desuagtet betragte bestemmelsen som fejlagtig, da
den yngre Hartman i 109 utgave av floraen har strøket enhver
angivelse om dens forekomst i Norge. Ellers er den ikke i litera-
turen anført fra vort land.

Den tilhører Rusland, Finland og Sverige og er hittil neppe
kjendt utenfor disse land, medens varieteten allerede tidligere
(under navn av P. inconstans) er angit som fundet over et me-
get større omrade. I overensstemmelse med sin østlige utbre-
delse forøvrig er hovedformen hos os fundet i indlandet nær
østgrænsen, og nar opmerksomheten nu engang er blit henledet
på den, vil den sandsynligvis bli bemerket ogsa på andre ste-
der i indlandet, særlig i Hedemarkens amt. Om dens forekomst-
mate på dette voksested gir eksemplarets påskrift, (det var bestemt
som P.commune,) ingen oplysning, men det meddeles andetsteds
fra, at planten findes på myrer eller på andre fugtige steder.
Det tør antas, at den forekommer ikke blot i skogbeltet, men
ogsa ovenfor dette. På det norske eksemplar, som er samlet
27 1887, er intet låg avstøtt, men frugten synes ellers moden.

Voksested :

H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet: E. Nyman.

var. nigrescens (Warnst.).

Polytrichum commune var. nigrescens Warnst. in Verh. Bot.
Ver. Brand. XLI, p. 65 (1899).

P. inconstans Hag. im N. Mag. f. Naturv. XXXVIII, p. 538
(100) —

Folia minus dentata; cellulæ lamellarum marginales varie
efformatæ, nune semilunares, nune applanatæ, nunc bipartitæ.

Blev første gang samlet her i landet i 1894 og i 1900 beskre-
vet som ny under navn av P. inconstans. :

Uagtet der siden den sidste publikation om denne plante i
1904 er kommet et par nye voksesteder til, (den er angit fra
Sarekområdet i Sverige og viser sig at forekomme i Nordtysk-
land,) så er dog antallet av disse endnu meget litet, også her i
landet. Både av denne grund og av den for P. dectpiens an-
førte kan dens utbredelse i Norge ikke angis med nogen sikker-
het. Den er hos os mest fundet i den subalpine region, men
det kan, i betragtning av dens forekomst bade i Ejdsvold og på
den nordtyske slette, med stor sandsynlighet forutsies, at den vil

54 I. HAGEN.

[1913

bli fundet fleresteds 1 vore lavlande. Den gjør nu nærmest
indtryk av at være en kontinental plante, idet de kjendte vokse-
steder alle ligger i indlandstrakterne eller i Finmarken indenfor
kystranden, hvilket stemmer overens med hovedartens utbredelse.
Den vites ikke at være samlet i større højde end 650 m. over
havet. Den vokser på våte steder, sandete elvebredder, våte ler-
bakker, myrer, i almindelighet indsprængt blandt andre hygro-
fyter. Når man på sadanne lokaliteter finder en Polytrichum
med fjerntstaende, tilsynelatende helrandete blad og høje, hvit
glindsende bladskeder, bør man ha denne plante i erindringen.

f planter er overhodet ikke kjendt fra Norge, d'planter
kun fra et enkelt sted. På eksemplarene fra Berlin, som er
samlet i juni måned, er frugten næsten eller helt moden, men
laget endnu pasittende.

Voksesteder:

Å. Ejdsvold, Glabak 3: Sørensen.

H. Lilleelvedalen, ovenfor Kirken: C. Jensen.

ST. Røros, Tyvold 650 m.: Conradi og Ryan.

PK strandiSnørstada Er

Depuis la publication de 1904 j ai eu occasion d'étudier des
échantillons plus parfaits de cette variété. Des spécimens fructi-
fiés ont été trouvés en Allemagne, prés de Berlin, et ont été déerits
par M. Warnstorf sous le nom préeité; ils ont fourni des ren-
seignements importants sur laffinité de cette plante, dont l'es-
peéee la plus proche semblait jusqu'ici élre le P. decipiens. Les
pores capsulaires, cependant, décident de sa parenté avec le groupe
du P. commune. Une autre récolte faite dans la Suede, (Dalarne,
Østbjörka, '*/7 1897 leg. Arnell,) nous apporle de nouveaux ren-
seignements sur ses affinités: å cause de son sporogone elle doit
Clre rattachée å P. Swartzti, mais les pieds stériles montrent cette
singularité que les jeunes feuilles concordent souvent dans la
structure de la cellule terminale des lamelles foliaires avec P.
inconstans, tandis que les feuilles inférieures ne different par
aucun caractere de la forme habituelle de P. Swartzii. La tige
nest papilleuse que cå et lå. D'une autre localité jai vu un.
exemplaire dont les cellules terminales rappellent celles du P.
inconstans, mais dont la tige est parfailtement lisse. D'apreés cela,
P. inconstans ne peut conserver le rang d'espece, il doit Gtre rat-

5

Niel NORGES POLYTRICHACEÆ.

taché å P. Swartzii, sans cependant étre identlique avec la forme
principale de cette espeéce. En premier ligne, la forme aberrante
de la cellule terminale des lamelles lui assure une position
séparée, mais il y a des différences aussi dans le sporogone. Le
spéeimen allemand qui est, d'apreés tous ses parlies végålalives,
un P. inconstans typique, possede un operceule dont le bec est
remplacé par un court mamelon; mais si lon considere la
rariabilité de cet organe dans le genre Polytrichum, (P. commune
var. minus p. ex. å un opereule beaucoup plus court que
d'ordinaire, et un P. juniperinum * mamillatum « été établi par
Lindberg,) on comprendra que ce caractére ne peut pas étre
régardé comme spécifique. Une autre singularité présentée par
Texemplaire allemand consiste en ce que lapophyse n'a pas la
forme habituelle d'un disque, mais présente un aspect étroitement
cylindrique, un peu plus épais en haut, et défluent, particularité
qu'on est porté å concevoir plutöt comme une anomalie fortuite
que comme un véritable caractére capable å influer sur le rang
de la plante dans Ihiérarchie bryologique. Ces observations des
dernieéres années nous conduisent å changer le nom de P. inconstans
en P. Swartzit var. nigrescens ( Warnst.).

Polytrichum Jensenii Hag.

Polytrichum commune * cubicum var. integrifolium Lindb. mss.;
Broth. et Sæl. in Act. Soc. p. f. f. fenn.-VI, no. 4, p. 44 (1890)
nomen nudum.

P. Jensenti Hag. in Medd. om Grönl. XV, p. 444 (1898).

P. commune var. integrifolium C. Jens. mss.; Hag. I. c. ut syn.

P: fragilifolium Lindb.-fil. in Medd. Soc. pf. f. fenn. . XXIV.
pe ENO)

P. cubicum var. integrifolium Par. Ind. bryol. ed. 2, IV, p. 69
ut syn. (1905).

Denne for vort land nye art viser sig at være samlet i Allen
allerede i 1868 av J. E. Zetterstedt, men er i hans Musci et
Hepaticæ Finmarkiæ ikke holdt ut fra P. commune.

Efter hvad man for tiden vet om denne arts utbredelse,
ma den nærmest betragies som arktisk, således som voksesle-
derne i Alaska, i Grönland og i det nordlige Norge antvder,
men den forekommer ogsa på steder, som ligger utenfor det

56 I. HAGEN. [1913

egentlige arktiske område, således i Yellowstone National Park
i Wyoming og på Karelska nåset ved den finske bugt. For-
uten i Finmarken optrær den i Norge på Dovrefjeld, dels ne-
denfor skoggrænsen, dels alpin i en avvikende form. Fra Fin-
land angis den at vokse, tildels i stor mængde, på de sandete
bredder av indsjøer, og voksestedet i Kistrand er av samme
beskaffenhet. idet den her er fundet på en sandet elvebred; på
Dovrefjeld synes den at ha vokset på mager jord.

Eksemplarene av hovedarten har kun gamle frugter; varie-
teten befandt sig i lagfældning *7. Der er ingen iagttagelse
gjort angaende blomstringstiden.

Voksesteder:

ST. Opdal, Drivstuen vestenfor Driva 680 m. fr.: H.

F. Alten, Bossekop: Zetterstedt; Kistrand, ved Lakselven
frede

var. diminutum n. var.

Omnibus partibus minus; folia breviora; capsula cubica.

ST. Opdal, på vej til Snehætten: Kiær.

Depuis que ma description de la plante grönlandaise fut
publiée en 1898, cette espece a été découverte en Finlande, en
Alaska et en Wyoming; elle na pas (été jusqu'iei connue en
Norveége. Elle semble avoir été trouvée å I'état stérile dans tou-
tes les localités américaines, mais en Finlande et en Norvége elle
fructifie, partieulierement dans le premier pays en grande quantilé.
Le sporogone et la plante måle n'étant pas encore déerits, il
me parait utile de donner iei leur deseriplion.

Folia perichetialia vaginantia, S mm. longa vel longiora,
1'4 mm. lata, ovalia, cuspidata, intima pæne tola hvalina, supra
medium denticulata, tenuissima; cellulæ elongatæ, flexuosæ, tenues,
margines versus sensim angusliores, supra medium polygonæ,
omnes unistralæ; costa angusta, inferne diffusa, in perichætiali-
bus exterioribus superne indistinete lamelligera.

Vaginula 33 mm. longa, 0'S8 mm. crassa, ovalo-conica, rufa.

Seta 3—45 mm. longa, 0'44 mm. crassa, stricta, fusco-rubra,
nilida.

Capsula primum cernua, demum pæne horizontalis, fere
cubica vel prismatica, 3—4 mm. longa, ca. 2—25 mm. crassa,
secus angulos pæne alata, sectione rectangula—rhomboidea, sub

Nr 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. DU
ore vix contracta, rufa, ætate atrofusca, opaca; slomata in sulco
infracapsulari sita, ovalia, 007 mm. < 004 mm. magna, super-
ficialia, poro longo latiuscule lineari; cellulæ epidermidis in
apophysi polygono-ovales, ca. 002 mm. latæ, paullum ineras-
satæ, leniter turgidæ, in sporangio polygonæ, 0.026—0036 mm.
latæ, in superficiebus lateralibus tenues, secus angulos magis
inerassalæ, turgidæ

submamillosæ, poro magno ovali — rotundo
instrucelæ; marginales in seriebus numerosis minores, polygonæ,
poro punctiformi præditæ. Spori 0'01—0'013 mm. magni, e viri-
dulo lutei, sublæves—papillulosi, pellucidi.

Peristomit membrana basilaris ca. 005 mm. alta; dentes ca.
64, regulares, 0'1S mm. longi et 0:08 mm. lati, lingulati, pallidi,
secus lineam mediam lutescentes, subtilissime papillulosi. Epi-
phragma ca. 1'8 mm. latum, albidum, margine valde inerassatum
et regulariter profunde sculptum.

Annulus haud visus.

Operculum ca. ? mm. latum, e basi plano-convexa subilo
in rostrum breve obliquum contractum, rubrofuscum, nitidulum,
integrum, cellulis minutis, quadratis, satis tenuibus.

Calyptræ tomentum paullo infra capsulam descendens, fu-
Seumn==

Planta masecula in iisdem cæspitibus atque feminea vel in
propriis, ad 14 em. usque alta, articulata, (articulis 4 visis);
folia perigonialia intima latissime obovata, cito breviter apiculata,
integra vel superne emarginatulo-undulata, 2'4 mm. longa, 2.7 mm.
lata; cellulæ elongatæ, subflexuosæ, pellucidæ, apicales polygonæ,
luteæ; costa angusta, bene definita, subito in figuram triangulam
dilatata ibique lamelligera; antheridia 12 mm. longa, 025 mm.
crassa; paraphyses aliæ totæ filiformes hyalinæ, aliæ filiformes
apice in laminam ellipticam luteam dilatatæ.

La connaissance plus complete que nous avons acquise de
cette plante, nous la fait considérér comme une bonne espéce.
La création, en 1898, était fondée sur les caracteres des feuilles,
dentées seulement, et méme faiblement, au sommet, planes å la
marge, lisses sur le dos, et å la nervure dépourvue d'un fais-
ceau stéréide ventral, le dorsal étant peu devéloppé. La con-
naissance que nous avons aujourd'hui du sporogone apporte
de nouvelles différences avec le P. commune. Les pores de

58 I. HAGEN. [1913

I'épiderme capsulaire sont conformées non comme chez celui-ci,
mais comme chez P. Swart:it, grandes, ovales ou arrondies, å
marge non épaissie; les dents péristomiales sont deux fois plus
courtes; I'épiphragme est fortement Gpaissi dans la périphérie,
les spores peut-étre un peu plus grandes. L'espéce offre, en
outre, des caractéres extérieurs au moyen desquels elle peut
étre distinguée du P. commune dans bien de cas; elle fait sou-
vent leffet d'étre flasque gråce å la tige un peu flexueuse, tan-
dis que les feuilles sont d'une apparence raide, d'une base vagi-
nante légerement et régulierement courbées en dehors; les feuil-
les inférieures sont souvent cassées de sorte que leurs parties
vaginantes restent seules sur la tige, souvent sur une assez grande
étendue. Les feuilles sont fréles, elles se fracturent facilement
å la jonction de la gaine å la lame ou on trouve de chaque cöté
de la nervure une tache d'un brun foncé. Je n'ose, cependant,
affirmer que des taches semblables ne peuvent exister aussi chez
P. commune. Un caractére distinctif qui ne doit pas du tout étre
negligé, réside dans la hauteur des lamelles foliaires qui sont
composées, chez le P. Jensenii, de 7—12 étages de cellules, si
bien qu'une coupe transversale du sommet de la feuille est plus
haute que large, tandis que les lamelles du P. commune ne posse-
dent que 5—6 telles étages. |

Polytrichum commune L.

På grund av sin størrelse en av de mosarter, som først er
faldt ikke blot botanikerne, men også den almene mand i øjnene,
er P. commune også i Norge blandt de tidligst kjendte moser.
Det er sandsynlig, at allerede Ramus (1715) med sin Adiantum
aureum sigter til denne eller til en av de nærmeste arter, og
det samme kan sies om Strøms plante av dette navn i Sønd-
mørs beskrivelse (1762). De ældste opbevarete eksemplar har
imidlertid Gunnerus samlet i Holtålen 19 og 21 juli 1764, og
man har således sikkerhet for, at den rigtige plante er indbefat-
tet i hans omtale av arten i Fl. Norv. (1766).

P. commune findes i alle landets amter, og der er ingen tvil
om, al den findes i hvert eneste herred, men når man gjennem-
ser forlegnelsen over de herreder, fra hvilke den kjendes, får
man ikke indtryk av, at den hører til de almindeligste arter;

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 59

at man har undlatt at indsamle den, kommer vistnok ikke bare
av, alt man vet, at den er almindelig, men også av, at den på
grund av sin størrelse kræver en uforholdsmæssig plads blandt
det indsamlete materiale. Likesom de detaljerte opgaver over
dens horisontale utbredelse således efterlater meget at ønske, så
mangler vi også sikker kjendskap til den vertikale; at den fore-
kommer gjennem samtlige højdelag fra havflaten til skoggræn-
sen, er ikke tvil underkastet, men hvorledes det forholder sig
med dens utbredelse ovenfor trægrænsen, derom gir de forelig-
gende data i literaturen og herbarierne ingensomhelst oplysning
for vort lands vedkommende. Hvis angivelsen om plantens
forekomst på Spitsbergen virkelig refererer sig til P. commune og
ikke, som det efter en bemerkning av Berggren synes mulig,
til P. Jensenit, så måtte man vel hos os kunne vente at finde den
på højfjeldet, men dette er sikkerlig, om det hænder, kun en
ren undltagelse; dens højeste nøjagtig kjendte findested er nemlig
beliggende i 1200 m. højde på Finshøen på Dovrefjeld, altsa
måske noget ovenfor trægrænsen, men i ethvert fald ikke højere
end i vidjebeltet.

Som så mange andre almindelige moser er den litet avhæn-
sig av underlag og omgivelser; den findes bade på fuglig grund,
i myrer, i grøfter, på vandsyk jord og vate berg, og på middels
fuglige steder, 1 skoger, (bade løv- og barskog,) blandt græs på
enger og marker, men ogsa på tørre steder, som på sparsomt
jorddækte berg, i randen av grus- og sandtak etc.; og på lig
nende måte er den nogenlunde uavhængig ogsa av voksestedets
eksposilion. Imidlertid optrær den under disse forskjellige yttre
betingelser under temmelig varierende former; man har den
hygrofile var. uliginosum, den mesofile hovedform og de xerofile
varieteter perigoniale og cubicum.

Hvad utbredelsen av disse varieteter angar, så forekommer
var. uliginosum, efter det foreliggende maleriale at dømme, vist
nok kun i landets sydlige halvdel; var. perigoniale derimot, om
hvis forhold til hovedarten jeg henviser til den nedenfor staende
fremstilling, har, som det synes, samme horisontale og vertikale
utbredelse som artstypen, men det er utenfor tvil, at den i virke-
ligheten hos os er langt almindeligere end denne. De få vokse-
steder for var. cubicum vil bli særskilt anført.

60 I. HAGEN. [1913

Frugt forekommer i regelen og taper laget i sidste halvdel
av juli og forlsætter dermed en tid ut i august; i større højde
over havet sker dette dog først senere på aret, og et eksemplar
fra Skagastølene i Lyster hadde *7 endnu aldeles umoden frugt.
Blomstringstiden differerer også noget for de forskjellige deler
av landet; fra Onsø har man et eksemplar i blomstring, samlet
16/6, i Opdal 520 m. var den fremskredet *s, og i Stjørdalen
var den begyndt */6; fra Kvikne 430 m. foreligger der et blom-
strende eksemplar samlet */7, men efter næsten alle andre eksem-
plar foregår blomstringen ikke før i sidste halvdel av juli.

Utbredelse:

Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Rade;
Tune; Spydeberg.

A. Ejdsvold; Fering; Ullensaker; Nesodden; Aker; Bærum;
Asker.

Bu. Modum: Hole; Norderhov.

JL. Tønsberg if. Chr. Smith; Tjømø; Sandefjord.

Br. Bamle; Vinje.

Ne. Gjerstad; Holt; Arendal; alm. i Sætersdalen if. Bryhn.

LM. Flekkefjord. ;

St Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Akre; Avaldsnes;
Bokn; Skjold.

SB. Bergen; Alversund.

NB. Borgund; alm. i Sogn if. Wulfsberg; Kinn; Nordfjord
if. Krogh.

R. Alm. if. Kaalaas; Edø.

ST. Alen; Opdal; Rennebu; Hølandet; Børsen; Klæbu;
Strinden; Trondhjem; Hejm; Fillan; Roan.

NT. Nedre Stjørdalen; Meraker; Frosten; Værdalen.

No. Bindalen; Vefsen; Alstahaug; alm. i Ranen if. Å. Blytt;
Saltdalen; Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Vagan; Sortland;
Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Malselven; Malangen; Berg; Len-
viken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen.

F. Alten; Talvik; Kistrand.

Voksesteder for var. cubicum:

Sm. Østre Fredrikstad, Narnte: H.

Ne. Holt, Solberggruben: C. Rosenberg.

NB. Borgund, Filefjeld: Moe; Lyster. Skagaslølene: A.
Borgen; Aurland, Kvammedalssæteren 1000 m.: Kaalaas.

ST. Rennebu, Birkåker 430 m.; Roan, Bessaker: H.

F. Polmak, Rastegaissa: Kaurin.

Malgré son grand age géologique le P. commune est encore

Nr 1 | NORGES POLYTRICHACEZÆ. 61

loin d'avoir produit des formes fixées telles qu'on les trouve chez
d'autres élres organisés de haute antiquité. Ses caractéres, méme
ceux qui sont d importance majeure, restent encore flottant dans
des limites assez larges; les variations sont nombreuses et pas-
sent insensiblement de lune å lautre. Lindberg a, le premier,
il me semble, éludié ces formes d'assez prés, (dans son ouvrage
«Observationes de formis præsertim europæis Polytrichoidearum,»
1868,) il n'admet qu'une seule espece avec deux sous-especes,
* eubicum et * Sivartzit auxquelles il subordonne quelques variétés,
var. perigoniale å Vespeéce typique, pygmeum et fastigiatum å
* cubicum. Schimper, en 1876, n'établit également qu'une seule
espece, mais avec deux variétés, var. perigoniale et var. humile
(—= *eubicum Lindb.); le P. Swartzii est passé absolument sous
silence. En 1880, Braithwaite ne reconnait aussi qu'une seule
espeéce avec les variétés perigoniale, minus (— * cubicum Lindb.)
et fastigiatum. Limpricht qui a, en 1893, traité les Polytrichs
de I'Europe centrale, se sépare des auteurs précités en admet-
tant trois espeéces, P. commune, perigoniale et Swartztt, Ile premier
avec les variétés uliginosum, minus et fastigiatum. -Quelques
années plus tard, M. Dixon arrange les formes en question de la
méme maniére que Braithwaite, sauf qu'il réunit les variétés
minus et fastigiatum:

Å part P.Swartzii qui s'éloigne le plus de ce groupe de
formes et qui me semble constituer une espece distincte par la
forme spéciale des dents foliaires et de la cellule terminale des
lamelles, et par les propriétés des pores capsulaires, le P. peri-
goniale est la forme qui a fait naitre le plus de désaccord. (Cette
plante fut d'abord séparée de P. commune au moyen des carac-
teres du périchése et de lopercule: -<foliis perigönialibus »
(9: perichætialibus) < dissimilibus, elongatis, membranaceis,
capillatim desinentibus; . . . opereulo . . . centro breviter api-
culato. » Plus tard on åa apercu d'autres différences, on a observé
que les feuilles périchétiales sont dentées chez lespeéce typique
et entiéres chez P. perigoniale, on a indiqué des différences dans
la conformation de la cellule terminale des lamelles foliaires, la
marge de ces appendices est déerite diversement pour les deux
formes, et les pores des cellules épicarpiques doivent étre de
structure différente dans P. commune et dans P. perigoniale. M.

62 I. HAGEN. [1913

Dixon s'est réservé quant å la constance de ces soi-disant carac-
téres distinctifs, notre excellent confrére anglais a trouvé vari-
ables presque tous ces attributs, méme le plus important, c'est-
å-dire la forme des pores capsulaires. Quoique il m'ait été im-
possible d'examiner å fond tous les matériaux présents, (travail
vraiment abrutissant et qui exigerait en outre une perte consi-
dérable de temps,) jen ai assez observé pour reconnaitre la
justesse de lopinion de M. Dixon; j'ai également reconnu que
les caractéres mentionnés entrent dans des combinaisons tout-
A-fait différentes de celles exposéæes dans les manuels. Si M.
Dixon a trouvé des pores linéaires sur des plantes å feuilles
périchétiales bien différenciées, j'ai en sureroit constalé que les
pores sont assez variables sur une seule et méme capsule; les
pores arrondis de P. perigoniale sont toujours mélés å dautres
plus allongés, et dans des exemplaires incontestables de P. com-
mune jai vu des pores linéaires en minorité, la plupart étant
conformés comme chez P. perigoniale. Quant å la marge des
lamelles foliaires, Limpricht la déerit, chez cette derniére espece,
comme non cerénelée, tandis qu'elle est, selon lui, chez P. com-
mine faiblement crénelée, Lindberg, au contraire, qui subordonne,
comme J ai dit déja, le P. perigoniale au P. commune å titre de variété,
n'indique aucune différence å cet égard, on peut conclure de ce si-
lence qu'il a trouvé les lamelles dans la variété également »plus mi
nusve bipapilloso-dentatæ< comme dans le type de l'espéce; chez
* enbicumil les déerit comme »margine subintegræ,« etehez *Swartzit
comme »margine integræ.< Je n'ai pu trouver, moi non plus, sur ce
point aucune différence digne d'étre signalée; parmi de nom-
breuses coupes foliaires jai trouvé la cellule terminale tantöl
beaucoup plus large que les inférieures et distinctement semi-
lunaire, tantöt å peine plus large que celles-ci et pourvue au som-
met d'une échanerure assez étroite mais profonde; je n'ai pas
été å méme, cependant, de constater une connexion réguliére de
ce caractére avec d'autres. On est, en effet, loin de pouvoir
rapporter toutes les formes de ce groupe aux 5—6 catégories
établies, il y en a une foule auxquelles il est impossible d'assigner
la place exacte. Dans ces circonstances je trouve illogique de
conserver au P. perigontale le rang d'espece.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 63

Sect. 3. Polytricha sexangularia.
Folia margine involuta, integra; rete alarum illi costæ dor-
sali simile; capsulæ collum cum sporangio confluens; cellulæ
epicarpicæ porosæ.

Polytrichum sexangulare Flörke.

Det viser sig ved undersøkelse av universitetsherbariet, at
denne art blev samlet av Chr. Smith i Telemarken, altså an-
tagelig omkring 1812; konvolutten har følgende påskrift: »an
sp. nov. fol. lanceol. rigidis integerrimis margine inflexis capsul.
subrot. apophysi adnato operculi rostro curvalo,» hvilket senere
er indcirklet, medens han har tilføjet: »non nisi var. simplicior.
P. septentrionalis vult Swartz.< I de tidligere deler av forrige
århundrede blev denne art forvekslet med P. alpinum var. sep-
tentrionale, og den angis overhodet ikke for Norge før i 1849,
(Sjögren i Wickströms aårsberåttelse 1843—44,) uten at jeg ser
mig istand til at avgjøre, om der ligger en rigtig bestemmelse
til grund herfor.

P. sexangulare er en ægte højfjeldsart; den gar så højt op
på fjeldene, som der overhodet er samlet moser; på Galdhøen
når den således 1950 m. Dens nedre højdegrænse falder sam-
men med trægrænsen og varierer med denne, så at den langs
vestkysten gar, absolut tat, lavere ned end inde i landet, og den
synes endogså her på et enkelt sted, hvor der neppe findes høj-
fjeld, (Gursköen på Søndmøre,) at gå ned under trægrænsen. I
Namdalen er den på et par steder samlet i 600 m. højde, altsa
ganske sikkert under trægrænsen. Da højfjeldet indtar en stor
del av landets overflate, så er der mulighet tilstede for, at denne
art har stor utbredelse, og dette viser sig også at være lilfælde.
Den findes i alle amter med højfjeld, forsåvidt dettes mosflora
er nogenlunde vel undersøkt; at den mangler i Smaålenenes,
Akershus samt Jarlsberg og Larviks amt, skyldes den omstæn-
dighet, at der i disse ikke findes tilstrækkelige højder; at den
derimot ikke er kjendt fra Lister og Mandals samt Stavanger
amt, tør med større sandsynlighet bero på, at de derværende
fjeldtrakter enten slet ikke eller kun delvis er undersøkt. Deri-
mot findes den i alle øvrige amter, likesom også på Beeren
Eiland, medens den, mærkelig nok, ikke. vites at forekomme på

64 I. HAGEN.

(1913

Spitsbergen. Den vokser på jorden, på nøkne åpne flekker eller
i Iy mellem stener, på jorddækte berg o. s. v.; undertiden ind-
tar den større strækninger på sadanne steder, (mest fordypnin-
ger I terrænet,) hvor sneen ligger langt ut over året, og er her
vistnok som oftest steril; dog synes denne måte at optræ på
ikke at være så hyppig her i landet, som den fremstilles at
være i Mellemeuropas højfjelde; hos os er det nemlig mest andre
arter, som indtar sadanne lokaliteter.

Frugten, som ikke altid er tilstede, synes under normale
forhold at være moden sidst i juli, og lagfældingen fortsætter ut
igjennem august, men under ugunstige omstændigheter (nær
snegrænsen f. eks.) er den aldeles umoden endnu i midten av
denne måned, og det tør være tvilsomt, om den altid når frem
til fuld modenhet i sommerens løp. De aller fleste blomstrende
eksemplar er samlet litt over midten av juli, enkelte imidlertid
først i sidste halvdel av august.

Voksesteder:

Bu. Modum, Hovlandsfjeldet: Moe; Gol, Bjøberg: Kaalaas.

Br. Telemarken: Chr. Smith; Tinn, Vestfjorddalen: M.N.
Blytt; Gausta: Liebmann; Vinje, Vagslinuten: S. Møller; Haukeli,
Kistedalen: Kiær.

Ne. Valle, Stavedalshejen: M.N. Blytt; Holefjeldet 1200 m.,.
Ljomfjeldet 1250 m.; Bykle, Svålufsgrænden, Mejenfjeldet 1300
m.: Bryhn.

SB. Skånevik, Håfjeldet 900 m.: Kaalaas; Røldal, Val-
dalen: Jørgensen; Ulvik, Dåsefjeldet: Wulfsberg; sydøst for
Opset ca. 1050 m., Hervardseggen 1600 m.: Kaalaas; Granvin,
Nesejmhorgen: Wulfsberg; sammest. 950 m.: Havås; Voss,
Grasiden: M. N. Blytt; Lønehorgen 1010 m.: Kaalaas.

NB. Borgund, Slutemyren: S. Møller; Ardal, Skogadals-
nåse: Wulfsberg; Lyster, Sognefjeld: Ryan; Førde, Nipa:
Wulfsberg; Hallbrendsnipa 750 m.; Daviken, Raudalskammen
900 m.: Kaalaas; Gloppen, Ejkeneshesten: Wulfsberg.

R. Sande, Larsnes; Sunnelven, på fjeldet mellem Gejr-
anger og Skjåk: A. Blytt; Borgund, toppen av Sulenfjeldet:
R. Hartman; Grytten, Soggefjeldet: Ryan.

K. Østre Slidre, Bitihodn: Chr. Boeck; Vang, Skineggen:
Joh. Lange; mellem Bygdin og Gjendin; Våge, Langedalsbræen:
Kaurin; Memurutungen: Kaurin og Ryan; Lom, Rundhøen 13—
1400 m., Galdhøen 1750—1950 m.: H.; Stenboden ved Giitre-
tinden: Kaurin; Fuglesæteren: Moe; Dovre, Digerronden 1600 m.,
Blåhøen: Bryhn; Fokstuhøen: Kiær; Hjerkinhøen if. Schimper.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 65

H. Sollien, Blåkampen: Kiær; Lilleelvedalen, Tronfjel-
det: Nyman; Storhøen: AÅ. Blytt; Tolgen, Hummelfjeldet
o500m:: FF. G

ST. Røros, Storskarven: Wulfsberg; Alen, Killingdals grube
870 m.: H.; Opdal, Dovrefjeld 1828: W. Boeck; Snehætten:
Kaurin; Stroppelsjøen: Å. Blytt; Kalvella: Kiær; Vårstigen: Zet-
terstedt; Nystuguhøen, Orkladalen, Gråhøen: Kaurin; Vangsfjel-
det: Kiær; Hornet: Kaurin; Rennebu, Svarthætta 920 m., Lang-
fjeldet: H.

NT. Meraker, Fonnfjeldet if. Sjøgren; Grong, Gjejtfjeldet
600 m.; Folderejd, Grønlandsfjeldet 600 m.: Kaalaas.

No. Alstahaug, «De 7 Søstre» 450 m.: Kaalaas; Mo,
Bureken ved Nasa: A. Blytt; Tespåfjeldet: Fridtz; Saltdalen
1819: Sommerfelt; Solvågtinden: Drake if. Lindberg; Fauske,
«Ny Sulitjelma» 750 m.; Sørfolden, Djupviksfjeldet 500 m.: H.;
Ankenes, Storfjeldet: Fridtz; Sortland, Sortlandsfjeldet: Kaalaas.

Tr. Bardo, Jerdnevarre, Veltfjeldet: Arnell; Tromsøsun-
det, Fløjfjeldet: Jørgensen; Tromsøen; Karlsø, Renøen: M. N.
Blytt; Lyngen, Guolasjavrre: Jørgensen; Nordrejsen, Gapperus,
Gakkovarre, Javrreoaivve: Arnell.

F. Alten: S. Møller; Talvik, Vasbotnfjeldet: Zetterstedt;
Finmarken, (vistnok Østfinmarken): Deinboll.

Sect. 4. Polytricha juniperina.
Folia margine involuta, integra; rete alarum ab illo costæ
dorsali subito valde diversum; capsulæ collum disciforme; cel-
lulæ epicarpicæ porosæ.

Polytrichum juniperinum Willd.

Denne almindelige plante er fundet her i landet allerede av
Gunnerus, i hvis efterlatte samlinger der findes et par eksem-
plar av den, dog uten angivelse av voksested og indsamlingstid;
den var dengang endnu ikke utskilt som egen art og er derfor .
i Fl. Norv. at søke under P. commune. Wahlenberg anfører i
Fl. lapp. (1812) P. juniperinum fra «Lapponia», men ikke spe
cielt fra Norge, hvilket derimot ses gjort av Bridel i Meth.
musc. (1819).

Den findes på mer og mindre sterile steder, hvor under-
laget ikke er for fugtig, således på gruset eller sandblandet jord,
magre rabber, i stenete skråninger, på tørre lyngmoer og på
sparsomt jorddækte berg, dels på ganske åpne steder, dels blandt

o

66 I. HAGEN. [1913

græs, dels også, skjønt mere sjelden, på mager skogbund, under-
tiden, efter hvad der opgis, i barskog. Når den imidlertid i et
par av vore lokalfloraer anføres at forekomme på fugtigere bund,
så står en sådan optræden ikke i harmoni med artens hele
xerofile organisation og er derfor sikkerlig kun en undtagelse.
Den er utbredd gjennem hele landet, (likesom på Spitsbergen
og i det arktiske Amerika,) uten at der av det foreliggende
ufuldstændige materiale kan dras nogen slutning om, at den
har større forkjærlighet for den ene landsdel end for den anden.
Den træffes gjennem alle højdelag, fra havflaten til højt over
trægrænsen, på Nystuguhøen ved Kongsvold således 1300 m.o.
h. i fruktificerende tilstand. Fra Frankrig angis den at være
kalksky, og det samme er iagttat også her i landet både i Kri-
stianiatrakten, idet Kiær i sin Mosflora betegner den som ikke
forekommende på kalk, og i Salten, hvor den ialfald er meget
sjelden, om den ikke helt mangler, i kalktrakterne.

Var. alpinum er også fundet her og der i Norge, men synes
at være sjelden. En form med lågets neb reduceret til en vorte,
som turde være * mamillatum Lindb. Musc. scand. p. 12, (av
hvilken der neppe eksisterer nogen anden beskrivelse end den
der givne, hvorefter den forholder sig til P. juniperinum som
* cubicum til P. commune,) har jeg også bemerket fra et par
steder her i landet.

Den forekommer vistnok så godt som altid med frugt, og
denne modnes i løpet av juli; eksemplar fra begyndelsen av
denne måned har alle låg påsittende, fra månedens slutning
derimot alle kapsler tømt. De planter, som er fundet i blom-
string, er samlet til forskjellige tider i de forskjellige deler av lan-
det. I lavlandene ved Kristianiafjorden finder blomstringen sted
allerede i slutningen av maj, (Asker *”/5, Øvre Eker 59% et eks-
emplar i blomstring, et andet avblomstret). Fra Opdal har jeg
planter i fuld blomstring, samlet 17/65 950 m. o. h., og sådanne,
hvor blomstringen ialfald var begyndt, samlet *% i 530 m.
højde, og nærmest disse står et eksemplar fra Rennebu 420 m.,
samlet i blomstring */7. Ved siden av disse må nævnes et fra
Sortland, samlet ”*7, med frugtanlæg antagelig 2—3 uker gamle,
og et fra Kistrand *7, hvor befrugtningen syntes at måtte være

Nr 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 67

foregåt 3—4 uker tidligere. Alle andre, fra Sørlandet, Vestlan-
det, Trøndelagen, blomstrer ikke før i sidste halvdel av juli.

Utbredelse:

Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge, Kråkerø; Onsø; Vartejg;
Trygstad.

A. Ejdsvold; Ullensaker; Skedsmo; Nesodden; Aker; Bæ-
rum; Asker.

Bu. Øvre Eker; Hole; Norderhov; Kongsberg; Gol.

JL. Tjømø; Sandeherred if. Jørgensen; Brunlanes.

pøbamle nt. Ryan; Tinn:

Ne. Holt; Barbu; Tromø; Landvik; i Sætersdalen alm. if.
Bryhn.

St. Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Skudenes; Avalds-
nes; Bokn. ;
| SB. Etne; Ullensvang; Granvin; Arstad; Bergen; Hammer;
- Alversund.

NB. Alm. i Sogn if. Wulfsberg; Borgund if. S. Møller og
Binstead.

R. Alm if. Kaalaas.

K. Fåberg; Ringebu; Våge; Dovre.

H. Nordre Odalen; Romedal; Elverum; Storelvedalen; Sol-
lien; Lilleelvedalen; Tønset; Tolgen.

ST. Røros; Alen; Opdal alm.; Rennebu; Hølandet; Selbu;
Tilder; Strinden; Trondhjem; Hejm; Fillan.

NT. Hegre; Frosten.

No. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Bejeren;
Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Malselven; Malangen; Berg; Len-
viken; Tromsøsundet; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen.

F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Nesseby; Vardø.

Polytrichum strictum Banks, Menz.

Det ældste norske eksemplar av denne art, som jeg har på-
truffet, er i 1816 samlet av Hofman (Bang), antagelig på Sør-
landet. Den første omtale i literaturen av dens forekomst her
i landet er vistnok at søke i N. Mag. f. Naturv., b. 2, (1840),
hvor M. N. Blytt nævner en P. alpestre, som utvilsomt er nær-
værende art.

P. strictum er bundet til et ganske bestemt underlag, nem-
lig til torvjord, og forekommer derfor oftest på torvmyrer, især
sådanne, som er på vej til at uttørres, i regelen vistnok på for-
højninger og tuer, sjeldnere derimot på våtere steder, men den

=o

9)

68 I. HAGEN. [1913

optrær også på andre avlejringer av torvjord, f. eks. på fugtige
berg; i almindelighet findes den i selskap med Sphagnum-arter
eller andre torvmoser, undertiden indsprængt i disse i form av
enkelte strå. Dens utbredelse i Norge er den samme som torv-
jordens, det vil si, den findes fra kysten til højt op på fjeldene,
(på Galdhøen er den fundet 1800 m. over havet,) gjennem hele
landet fra øst til vest, fra syd til nord, og den forekommer like-
ledes på Spitsbergen, selv i de nordvestlige partier av denne
øgruppe. Da den ikke vokser (ialfald ikke direkte) på berg, er
den uavhængig av fjeldgrundens sammensætning.

Den optrær ikke sjelden i form av var. alpestre, ikke blot
på fjeldene, men også i de lavere højdelag.

Frugten mangler ikke ofte, og modnes, som det synes, i
første halvdel av juli, i større højder over havet dog først i
sidste halvdel av denne måned. Blomstringen var ved Fred-
rikstad så godt som endt i «juni», og fra denne måned findes
også blomstrende eksemplar fra Trondhjemstrakten, (Ilsvikber-
gene !/6, Loholtmyren 180 m. 1%). Ellers foregår blomstringen
efter et stort antal overensstemmende iagttagelser omkring mid-
ten av juli, med kun ubetydelig variation efter den geografiske
bredde og højden over havet.

Utbredelse:

Sm. Borge; Kråkerø; OQnsø; Råde.

A. EFjdsvold; Ullensaker; Aker; Bærum; Asker.

Bu. Alm. på Ringerike if. Bryhn; Sigdal.

JL. Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik.

BobinnFkRaulana)

Ne. Gjerstad; Dypvåg; Holt; Fjære; alm. i Sætersdalen
if. Bryhn.

LM. Mandal; Siredalen.

St Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas.

SB. Etne; Ulvik; Granvin; Voss; Vossestranden; Hammer;
Alversund.

NB. Borgund; Lyster; Hafslo; Sogndal; Aurland; Vik;
Kirkebø.

R. Bolsø, Moldehejen 400 m.; Akerø, Otterøen: Kaalaas;
Edø if. Geheeb.

K. Søndre Aurdal; Etnedalen; Vestre Slidre; Vang; Fåberg;
Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu: Søndre Fron; mellem
Hedalen og Sell; Lom; Dovre.

Nr] NORGES POLYTRICHACEÆ. 69

H. Nordre Odalen; Grue; Sollien; Lilleelvedalen; Tønset;
Tolgen. Å

ST. Røros; Alen; Opdal; Hølandet; Tilder; Trondhjem;
Strinden.

NT. Nedre Stjørdalen; Værdalen.

No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; Salt-
dalen; Fauske; Sørfolden; Buksnes; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Berg; Tromsø-
sundet; Nordrejsen.

F. Alten: Hammerfest; Kistrand; Tanen.

Polytrichum piliferum Schreb.

Den første angivelse av denne arts forekomst i Norge er
sandsynligvis meddelelsen i Fl. Dan. fase. 23 (1808); tab. 1362,
på hvilken den er avbildet, blev besørget av M. Vahi, og det
er derfor sandsynlig, at planten blev fundet allerede på en av
hans rejser her i landet, uagtet der, såvidt vites, ikke er opbe-
varet noget av ham samlet eksemplar.

P. piliferum er en decideret xerofyt. Den findes på tørt,
magert, sandblandet underlag, især på tynde jorddækker, som på
stengjærder og i stenbrud, på bergavsatser, på blottete jordflek-
ker, på jord i grustak, hvor den i fællesskap med Pogonatum
urnigerum og andre ved hjælp av sit sterke rotsystem ikke alene
binder grunden, men også bidrar til at forberede den for højere
vekster; på flyvesand er den utenfor Norge iagttat blandt de
planter, som hjælper til at dæmpe sandflugten, og lignende tje-
neste gjør den måske også på vore flyvesandsfelter, uagtet nogen
iagttagelser herover ikke synes at foreligge. Foruten på sådanne
tynde jordlag og paa sandlere forekommer den meget ofte på
torvtak, som også er et yndet underlag for alle xerofile moser.
Den anses for kalksky, og dette holder vistnok stik også her i
landet, selv for de nordlige landsdeler, fra hvilke man kun har
ytterst få angivelser om dens forekomst på steder, hvor grunden
består av kalkberg. På passende voksesteder er P. piliferum
almindelig gjennem hele landet fra Lister og Mandals amt til
Nordkap og Østfinmarken, fra øerne på sydvestkysten til grænse-
fjeldene, uten, såvidt man vet, at vise forkjærlighet for nogen
bestemt del av landet; den findes ifølge Lindberg også i den
sydvestlige del av Spitsbergen. I Norge trives den i så godt

70 I. HAGEN. [1913

som alle højdelag, fra havets nærhet til højt over trægrænsen;
man har den således i Jotunfjeldene endnu på dJuvvatnets
højde, 1880 m.

Blandt vore eksemplar findes der nogen, som synes at
måtte kunne henføres til var. Hoppei, men denne varietet er
så litet karakteristisk, at den hellere bør falde.

Frugten er meget ofte tilstede, ikke sjelden i mængde, og
optrær aldeles uavhængig av breddegrad og højde over havet.
Lågfældningen indtræffer vistnok i almindelighet omtrent sam-
tidig med blomstringen, altså i sidste halvdel av juli, i Glem-
minge ”/c; i Vårstigen 1300 m. var samtlige frugter endnu 9/7 for-
synet med hætte og neppe modne. Blomstring er iagttat i Glem-
minge 6, i Opdal 1300 m. 197, (sammesteds i 1600 m. højde
var den ?%/7 avsluttet), i Kistrand 197 og ”/7; i Kopervik hadde
den fundet sted antagelig 1—2 uker før %%.

Utbredelse:

Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge; Krakerø; Onsø; Tune; Trøgstad.

A. Ejdsvold; Ullensaker; Nesodden; Aker; Bærum; Asker.

Bu. Alm. på Ringerike if. Bryhn.

JL. Tjømø; Sandeherred; Tjølling.

Br. Bamle; Hitterdal; Tinn.

Ne. Dypvåg; Arendal; alm. i Sætersdalen if. Bryhn.

St. Hist og her i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Højland; Stav-
anger; Strand; Mosterø; Skudenes; Avaldsnes; Bokn; Skjold;
Skåre.

SB. Stord; Fjelberg; Strandebarm; Bergen; Askøen; Al-
versund. |

NB: Borgund; Balestrand; Nealm 4 Sosn if Wiulisbersn)
Jostedalen. I

R. Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Borgund; Ale-
sund; Haram; Grytten; Bolsø; Akerø; Bud; Kristiansund; Edø;
Sundalen.

K. Gran; Vang; Ringebu; Lom.

H. Romedal: Storelvedalen; Sollien; Tønset.

ST. Røros; Opdal; Soknedalen; Trondhjem; Fillan.

NT. Nedre Stjørdalen; Frosten.

No. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Lurø; Bej-
eren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Va-
gan; Sortland; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Berg; Tromsøsundet; Lyngen;
Nordrejsen.

F. Loppen og Øksfjord; Alten; Kjelvik; Kistrand.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 7

Polytrichum hyperboreum Brown-Lond.

Blev først fundet her i landet i 1836, samtidig av M. N.
Blytt og Sommerfelt, men den blev forvekslet med andre arter,
og nogen meddelelse om dens tilstedeværelse i Norge fremkom
ikke før i 1874, da Wulfsberg beskrev den som P. piliferum var.
alpestre.. Under navn av P. boreale blev den derefter av Kind-
berg angit her fra landet i 1882—83, og som P. hyperboreum
1 1888.

Den stemmer i sin utbredelse i Norge mest overens med Pogo-
natum dentatum, forsåvidt som nemlig også den er en cirkumpolar
art, som ved siden av sin utbredelse nordenfor polarkredsen også
findes på fjeldene i landets sydlige halvdel. Uagtet antallet av
findesteder i de nordlige amter er meget litet, kan der neppe
være tvil om, at den her har sin væsentlige utbredelse, men
den har her ganske sikkert været forvekslet med P. juniperinum
og piliferum og er derfor ikke tidligere blit indsamlet; da op-
merksomheten var blit henledet på den, viste den sig også I
disse trakter almindelig på de fleste undersøkte steder. Derimot
gir findestederne på Dovrefjeld og søndenfjelds vistnok et rig-
tigere billede av dens utbredelse her; likesom den i de indre
deler av Finmarkens amt og måske i de tilstøtende strøk av
Tromsø amt neppe er nogen sjeldenhet på passende voksesteder,
så visle den sig ved undersøkelserne i 1907 også at være ganske
almindelig på Dovwvrefjeld; derimot lør det antas, at dens fore-
komst på Filefjeld, i Jotunfjeldene og på fjeldene mellem Gud-
brandsdalen og Østerdalen er mere sporadisk. I de sidstnævnte
trakter forekommer den ovenfor trægrænsen, på Dovrefjeld ial-
fald op til 1770 m. o. h., og går ned i bjerkebeltet til ca. 900
m., sjelden lavere; ved Trondhjemsfjorden er den på et enkelt
sted fundet næsten ved havflaten, hvilket her må betragtes som
en abnormitet, medens dens optræden i lignende højde netop er
det regulære i Finmarken. Den vokser på mager, sandet jord
og danner på dette underlag massevegetation fleresteds i Fin-
marken; på Dovrefjeld og vistnok også søndenfjelds findes den
på vejkanter og på nøkne pletter i højfjeldsflyerne, hvor den
vokser dels ganske ubeskyttet, dels i ly av vidjekrat; ved Trond-
hjem er den fundet på det tynde jordlag på en stabbesten, og

72 I. HAGEN. [1913

det er muligens ikke utelukket, at den her og der findes på
jorddækte klipper.

Den er næsten altid samlet i fruktificerende tilstand; lågfæld-
ningen var i Kistrand færdig allerede i midten av juli i den
varme sommer 1894, og i Foldalen 1000 m. var den 197 1890
ifærd med at kaste lågene; men flere eksemplar fra Dovrefjeld,
samlet i 1100—1400 m. højde 1/7—%/7 1907, tyder på en senere
modningstid, idet frugten endnu ikke hadde nådd sin fulde ut-
vikling. I blomstring er den samlet på Dovrefjeld 1400 m. /7,
med nylig befrugtete pistillider i Foldalen 1000 m. 19%; på
Dovrefjeld ca. 1100 m. fandtes der */7 og */7 fruglanlæg, som
antagelig var 1—2 uker gamle.

Voksesteder:

SB. Ulvik, Finse 1220 m.: Bryhn.

K. Vang, Skogstad 600 m.: Winter; Ringebu, «Herisøen»
(Hiresjøen?) 1836: Sommerfelt; Lom, Lomseggen st.: Zetterstedt;
Dovre, Hjerkin 1836: M. N. Blytt; Hjerkinhøen 1400 m.: Win-
ter; Svånålægret 11—1200 m., Rejnhejm 1770 m.: Bryhn og H.

H. Lilleelvedalen, Storhøen: Conradi.

ST. Røros, Storskarven: Wulfsberg; Alen, Killingdal grube
10m.: FA; Opdal Kjølen 1600mm: KolanDSS200fmriver
kant ved Sprenbækken 900 m., Nordre Knutshø 1600 m., Enge-
sæteren 1100 m., Lille Elgsjøtangen 1400 m.: Bryhn og H.;
Kongsvold: M. N. Blytt; Vaårstigen: Kindberg; sammest. 1000 m.,
Finshøen 1200m.; Trondhjem, mellem Ilsviken og Hegdalen: H.

Tr. Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen.

F. Alten: Norman; Kistrand, Smørstad: Ryan og H.;
Fylleelven 100 m.: H.; Tanen: Sejda; Polmak, Vanasgiedde:
Kaurin.

Cette espeéce peut meme sur le vif étre distinguée de P. pili-
ferum au moyen de la couleur généralement rouge du poil foli-
aire, et par sa tige ramifite, Elle peut étre plus facilement con-
fondue avec P. juniperinum, mais on elle reconnait par la base
des tiges qui est parfaitement dépourvue de feutre, tandis qu'on
trouve, chez P. juniperinum, des faisceaux de radicelles sortant
du dos des feuilles inférieures.

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. i 73
Rettelser og tilføjelser.
Side 4, linje 28, læs »lequel< i stedet for »laquel<.
, 49, ,, 12, læs: som ikke søndenfjelds er fundet.
ED 9: Polytrichum attenuatum er fundet på føl-

gende steder i Tromsø amt:

Tr. Trondenes, Gansåsbotnen: H.; Bardo, mellem Inset
og Strømsmoen, Bergskletten og Rubben i fururegionen; Måls-
elven, mellem Sundlien og Fagerlien, Moen; Malangen, Me-
sterviksøen: Arnell; Tromsøsundet, Fagernes, Tromsøen nær
kirkegården: H.; Nordrejsen, Sappen og Nyelvholmen i furu-
regionen: Arnell.

Side 60, linje 34: P. commune er samlet st. på Fløjfjeldet
ved Tromsø 400 m. o. h. (2: 100 m. over bjerkegrænsen): H.

Qu'il me soit permis, en finissant ce mémoire, de présenter
mes plus vifs remerciements å M. J. Thériot qui å bien voulu,
avec la plus entiére bonne grace et avec un soin tout exception-
nel, revoir les parties de ce travail rédigéæes en francais.

74 I. HAGEN. [LOLE
Register.
Adiantum aureum 58
Anisothecium vaginale 24
Bryum undulatum 12
Buxbaumiales 9
Catharinæa oe 9
på angustata . 8, 9
8 anomala på 5
E erispa Kat BG -
Å Haussknechtii . 10. 15
78 spinosa . Jed
Å: tenella 10, 13
KE tschuctschica eds, IL
å undulata Be SOE
" og var. minor 13, 14
* Å var. rivularis . 13
Dawsonia KAR er SM
Dicranum falcatum . 26
Eubryales 9
Familia Polytrichi 9
Leiodon 3
Mnia ee Søt SES)
Mnium polytrichoides . Dog 25
Oligotrichum . eres NE 9 25
& incurvum (Huds.). .25
5 p Brye 26
3 var. ambiguum 26
DÅ o var. brevifolium 526
EG var. latifolium DE
Sp p var. molle GDG
p parallelum . DE
Orthotrichum pe
Pogonatum | 9, 28
E aloides Ne 30
så var. Dicksoni 5
E var. minus > 8

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ.

> MD DBRO

9

romaume le ET
o denaunmse EE 038080.
å Fe var. capillare . EP ger
28 å VEFATONDS JE RE
EE Må Å RA forma compactum
Å longidens KE NSK 8 kg ae AT
fa miImoideser Sr RNA AE 08
på nanum
Rå polytrichoides
å subrotundum er
Å Unger SN NN 2835

e varene NES

Polytrieha alpmaser su TESS 39 40;
på communar ENRON)
å jempern 3000)
sexangularia 38, 39,

Polytrichaceæ

Polytrichales

Polytricheæ

Polytrichoideæ

roredam QSM
= ode AE Or
2 apestrer NN
å alpmve FANT 56035, 38, 10041
og 2 varsarcuHcune QA AT 40:
8 ÅR varebreviokuavse
Å R var. propinqguum NK EEE
9 ea var. (sepfentriorale > += 242 43,
må Ne varesimplexr AE 48,
angustatum . . rd.
EG attenuatum -. OG 8, 38, 40, 90 48, 49, Di GA
3å 3 var. -superbum
É boreale
å capillare var. minus . . ES Jern:
a commune 6, 37,38, 40, 41, 46, 49, 58, 55,57 58.069.
så Å var. cubieum
Å hå var. fastigiatum
ER då var. humile .
ae å var. integrifolium
Å vapeminusn com ENN
KE å var. nigrescens PA
så SG varypersonmaer
å å varegulisinosunms PE ODD
> [å euabcuness FAG

var. fastigiatum

3) be) be

U=

FR I. HAGEN. [1913
Polytrichum commune *cubicum var. integrifolium . 55
g o ov var. pygmæum OG
å de * Swartzii Olle (DA
S cubicum var. integrifolium FRE
G decipiens. 37% 26 AL lg 53, 54
Å formosum . 49
KR fragilifolium , DE
å glabratum 17
EG glabrum len
3 graeile . EO SOAS
& Er var. anomalum 47, 48
å E var. aquaticum ..48
5, 4 var. parvirete SORG
Å, hyperboreum . 138 20 4 70
RE inconstans NS SG
å Jensenii Ke DE 8 AL 55, 56
å M var. diminutum JE EG
DE juniperinum BEG 3 MN AL OG, VU, 72
e å var. alpinum . 66
A V * mamillatum 55; 66
K lævigatum 1V7
på mnioides. Re
ve nanum Neck. 4, 6, 28
å E Weis . 30
Å ohioense . TD
n perigoniale . EE NOI OG
Ge piliferum JE Se BSD (ot), 7, 72
5 å var. alpestre ol
å , var. Hoppei . > UG
3 propinquum 45
Å ramosum, foliis subulatis margine lævibus, cap-
sula ovali, rostello capituli 'uneinato eie del
EG sexangulare 5, 7, 8, 38, 39, 40, 44, 63
a strictum Je Re 739, 20, AM, 67
så var. alpestre 68
p subrotundum . ee ee
å Swartzii ENER Je AD AG 29) by
å Å var. nigrescens .53
V undulatum . 6
» urnigerum ledet å 4, 6
å å var. capillare . DÅ
Å Wahlenbergii . No SA
Psilopilum ASP me Na
% lævigatum ae eds 0 2223
forma nanum . 24

39 y9

Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEZÆ.

Psilopilum lævigatum var. aloma

5 * var. hypnocarpum
åå tschuctschicum . ee
å q forma nanum
30 $ var. anomalum .
Pterygodon
Sphagnales .

Distribué le 10 octobre 1914

LS) 16) 20)

OVERSIGT

OVER

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKST I 1913
AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN

AF

KORG

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

LAGER

JR

AG
Ve

NE

1. Gryde af bronce fra den senere middelalder af den
sædvanlige form med skraat udstaaende kant, trekantede ører,
tre tresidede fødder og to ophøiede ribber om bugen, 32 cm. i
tverm. over randen. Hadde afjern. Fra Østby i Tydalen (10422).

2. Fortsatte fund paa flintpladsen paa Melkestad, Kven-
Kæenrsosn pasnkHitteren (jfr. mr 97904008 9962 fr VSS TON 5,
31). falt nær et par hundrede stkr. Deriblandt er 2 skivespal-
tere os Sem lange; 2509 5 cm» brede 1 essen» Ek skive
bor med fint retoucheret spids og 4 smaa tykke bor. En
flekkeskraber med tilhugning for skjeftning. Et par spaan-
skrabere. Endel flekker, hvoraf nogle kan have været brugt
som knive (10423).

9. Ufuldendt baadformet økse af sten af typen R. 55,
men med kun ganske svag udvidelse ved nakken og uden op-
høiet ribbe efter forsiden. Skafthullet mangler, og boringen har
ikke engang været paabegyndt. 22 cm. lang, 45 cm. bred ved
eggen, 6 cm. tyk nedenfor skafthullets plads. Har oprindelig
været slebet, ialfald paa forsiden. F. under grøftning paa et brug
af Svinvik paa Grisvaagøen i Aure, liggende omtr. '/2 alen dybt
i grus og sandjord, omtr. 25 m.o. h. og 60 m. fra sjøen (10431).

4. Spydspids eller dolk af flint, i omridset lig R. 68,

men med fladere og tyndere skaft. Af en eiendommelig lys blaa-
lig flint med hvide spetter. 15 em. lang, bladet indtil 3 cm. bredt.
F. paa Haugen ved Auresundet i Aure. Gave fra hr. kjøbmand
E. D. Mocsrtap (10436).
5. Økse af sten med ufuldendt skafthul af formen R. 27.
Paa forsiden facetslebet i møneform mellem eggen og skaft-
hullet, ovenfor hullet jevnt hvælvet. Ogsaa slebet paa bredsiderne
nærmest eggen og mulig ogsaa paa den lidt hule bagside. 23
em. lang, 5 em. bred ved eggen, største tykkelse nedenfor skaft-
hullet 6,5: cm. Hullet er kun boret 3,5 ind fra forsiden; ingen
tap i bunden. Under boringen er retningen bleven ændret, hvor-
ved der er opstaaet smaa afsatser paa siderne. F. ved Vobsjøen
under Flatval paa Frøia (10457).

4 GRANGER [1913

6. Emne til en skafthuløkse af en haard skifrig stenart,
utvilsomt emnet til en flad økse som R. 52. Ved fuldendt slib-
ning vilde det have faaet samme form som denne. Der sees en
paabegyndt slibning paa den nederste del af eggsiderne. 20 em. I.
4 em. bred ved eggen. Fladsiderne i den øvre del 7,5 cm brede.
F. under pløining paa Melem, Jøssund sogn i Aafjorden.
Gave fra hr. Caro Normann (10458).

7. Bryne (?) af skifer, firesidet, 24 cm 1, 23 em styerm:
Fint slebet overalt (ikke bare slidt. Udvides mod den ene ende
i tykkelse og bredde og aftyndes derpaa til en stump, svagl!
hulsleben egg. Jfr. de hyppige >»bryner< af kvartsitskifer. F.
under jorddyrkning paa Kvarme paa Frosta (10459).

S. Bladet og en stump af skaftet af en ske af ben med
bredt ægformet omrids. Har paa indsiden en rig ornering, se

Jeme, Ta ne 2
fig. 1. Den ligner i ornamenterne delvis nr. 2456 (se Ab. 1880
fig. 26) og mr. 7183 (Ahj- VSS 1903, FEN eadefefbfeml
og! 55 em bredt Bbrudstk at fenkjedelfaifbronederaiyd
gods med bred udskraanende rand og et stk. antagelig af et tyn-
dere kar af bronce. Flere stkr. af en større klokke af bronee,
tildels smeltet til klumper, og nogle andre stkr. af bronce. — En
liden bjelde af bronceblik, duppeformet, omtr. 35 cm. høi,
med løkke oventil og nedentil spaltet i korsform, se fig. 2. —
En 28 em. lang vreden ten af jern med løkker ved begge ender,
nu ret, men maaske oprindelig en hadde. En lang meisel, an-
tagelig et stenhuggerredskab. — Et beslag, en krog, en nøgel

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 5

uden pibe med ringformet haandtag og skjæg med korsformet

gjennembrud, — alt af jern. Dertil kommer nogle brudstkr. af
glaserede kakler. — F. ved gjennemgravning af gadeparliet

udenfor Erkebispegaardens hovedport, tildels ogsaa 1 selve
portrummet og et tilstødende rum. Se Ab. 1912 s. 205. Gave
fra fortidsmindeforeningens trondhjemske avdeling (10460 fF.).
9. Dyrehoved af bronce, som i hovedformen har lighed
med R. 596 og ligesom dette maa have været endestykke af en
kjøresele (mankestol) og ikke som af Worsaae opfattet (W. 484)
en sadelknap". Denne bestemmelse træder her saa meget tyde-

ligere frem ved, at der istedetfor mundparlet med tænderne
under snuden er et stort rundt hul for tømmen. Den ydre orna-
menterede skal er for den største del aftæret ved forvitring. Be-
varet er navnlig begge øinene, ogsaa nogenlunde de spiraler, som
har afsluttet hornene, og en spiral paa hver side nedenfor disse
paa ørenes plads. Pupillerne har været fremstillet ved nu ud-
faldne granater eller glasflus i runde rammer. Nær den indre
kant, som nu er delvis afbrækket, er der foroven og forneden
et naglhul. Former og ornamenter har helt igjennem keltisk
kfaraldter | Afb) som fig 3. F. paa Tornes i Frænen i Roms:
dalen lige ved dampskibskaien paa dennes østside, kun 8 m.
fra sjøen og ca. I m. o. h., under grøftning, ca. '/2 m. dybt.
Indsendt af hr. A. L. KrinGstaD (10479).

10.- Tverøkse af flint af tyknakket form, 12 cm. lang,
5,5 em. bred ved den ganske svagt buede egg, omtr. 5 X 2 em.

1 Om dette stykke, som antagelig skriver sig fra Norge, se ogsaa
Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer s. 28.

6 E RAR GEN (1913

i tyerm. ved nakken. Bredsiderne helt slebne, dog med uafslebne
ar i den øvre del, nærmest eggen særdeles fint slebne, den ene
side her sterkt hvælvet i tversnittet, den anden kun svagt. Af
smalsiderne er den ene nogenlunde afslebet, paa den anden kun
enkelte fremstaaende punkter (10490). — Tverøkse af flint, 11
cm. lang, 5,5 cm. bred ved eggen, omtr. 2,5 X 1 em. ved nakken.
Paa den ene bredside slebet over det hele, dog med flere uaf-
slebne ar, paa den anden næsten bare i den nedre halvdel, men
der meget fint; smalsiderne kun slebne nærmest eggen. Ogsaa
paa denne er den ene bredside sterkere hvælvet i tversnittet end
den anden. En smule afflaget ved eggen (10518). — Ganske
kort, udentvil afbrækket økse af flint, kun 5 cm. lang, 45 cm.
bred ved eggen og omtr. 35 nær den øvre ende. Den er for-
modentlig brækket lige nedenfor skjeftningen, og derved er ogsaa
nogle afflagninger oventil paa siderne fremkommet. Meget fint
slebet paa bredsiderne med endnu noget mere udpræget tveregg
end de to foreg. Forskjellig ved, at den ene smalside (efter
bruddet?) er tilhugget fra begge sider til en skarp kant (10519).
— Den nedre del af en omtr. ved midten afbrækket økse af
en mørk haard skifer. Stykket er c. 8 cm. langt, ved eggen
6,5 cm. og ved bruddet 5,5 cm. og her 2 cm. tykt. Eggen tem-
melig udbuet. Ogsaa her er den ene eggflade sterkere hvælvet
end den anden. Har været helt sleben, smalsiderne plane, den
ene bredside dog nu noget forvitret. Langs den anden bredside
sees en lodret, smal indsleben fure, som maa være ældre end
nedlægningen i jorden. Afb. nedenfor som fig. 15 (10520). —
Disse 4 økser er f. paa Varø i indre Nærø i Namdalen, lig-
«gende paa > forskjellige steder med c. 15 m. indbyrdes afstand
ved foden af en mod syd heldende bergknaus. Østligst laa nr.
10490, midterst nr. 10519 og 10520 med en indbyrdes afstand
af c. 2 m. og paa det vestligste punkt nr. 10518. Paa alle tre
steder havde der været røser af større omfang, som var bortført
til bygningssten, da jeg besøgte stedet, og økserne havde ligget
paa bunden. Paa det østligste punkt var der inde i røsen to
svære jordfaste stene, ? m. fra hinanden med flade sider ven-
dende indad, som har begrænset gravstedet, øksen laa nærmest
den østlige sten. Hvor den vestligste røs laa, ligger der igjen en
lignende svær sten. Der kan ikke være tvil om, at der her har
været 5 gravrøser fra stenalderen, hvoraf den midterste har inde-
holdt 2 grave. Jfr. min beskrivelse af stedet i Oldtiden III s. 65 få.

11. Tobenet fiskesøkk af skifer, dannende en trekant
med” et hul nær den øvre spids. Omtr. ved midten deles det i
lo sprikende ben, nu noget avkløvede. I hver af disses ende-
flader er indboret et c. 4,5 em. dybt hul, ikke fuldt I cm. i tverm.
I disse maa der have været indsat slifter af jern paa samme

-

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 7

maade som ved R. 427. Stykkets længde nu 16 cm., men har
været lidt større, bredden over benenes ender 10 em. Ligner et
søkk fra Hopen i Agdenes, nr. 66601. Jfr. ogsaa nr. 24 c. ndf.
F. paa Melasbakken oppe i dalen østenfor Mela i Stjørdalen.
Ikke langt derfra er der nogle fiskevand (10523).

12. Tilhugget sten i bautastenform med et indhugget
kors paa den ene side. Den er 1,90 m. høi med rektangulært
byersnit, medentil 28 X 14-cm., ”oventil 20 X 14 cm. i tverm.
Korset er tegnet med fordybede konturlinjer, nu tildels temmelig
utydelige, omtr. 65 em. høit, sidearmene hver 9 em. lang, noget
indsmalnende indad, rækkende ud til stenens kanter. Den har
sidst staaet som en stolpe under en gulvaas 1 en laave paa Kuliø
i Edø. Det fortælles, at den oprindelig skal have været længere,
men være blevet afslaaet (10524).

13. Byfund, hovedsagelig fra middelalderen. Ufuld-
stændig enkelttindet kam af horn eller ben, sammensat af flere
stykker, som sammenholdes af 1 cm. brede skinner med en tæt
række af broncestifter. En skøite (islæg) af ben af almindelig
form, 18 cm. lang. Lysestage (?), dannet af den nedre del af
et elghorn, som er fladt afskaaret nedentil, saa at det kan staa.
| den øvre bredere ende er indboret to hul for lysene; 16 cm.
høi. Nogle ubestemmelige ti""annede stykker af ben. Nogle
nagler af træ med runde hoveder. Et økseblad af jern med
lidet blad og sværere overdel. ? nøkler, en hestesko og en
lysesaks af jern. En haandkvernsten af glimmerholdig
Skifer med granater, omtr. 40 cm. i tverm., noget kuven paa
oversiden omkring hullet, men dog heller ikke der over 4 cm.
tyk. En liden grovt formet vævsten af grøtsten og brudstk.
af et kar med haandtag af grøtsten. Stykker af de alminde-
lige tynde skiferplader med tætte rifler paa begge sider, uden
lb asstheller. | Dertil nosle brudstkr. af stentøi m m. F.
ved kloakgravning i Vor Frue Stræde og paa hjørnet af dette
og Schultzes gade i Trondhjem (10531 ff. 10559 ff.).

14. Stenaldersfund fra Almskaar i Øksendalen paa østre
side af Sundalsfjorden: a. ? økser af Nøsttvettype (jfr. R. 4),
10,5 lange, i den øvre del kun tilhugne med nogenlunde trekantet
tversnit, dog med let afslibning af nogle kanter. Eggen tilslebet
fra to sider, saa at den ene eggflade er mere hvælvet i tversnit
end den anden (10536 f.), se fig. 40g 5. Mindre økse af samme
type, 6,5 em. lang, af ganske samme form som enkelte i Nøst-
tvetfundet forekommende, godt sleben ved eggen med en omtrent
plan og en hvælvet eggflade (10538). Liden økse eller meisel
af sten (ant. haard glimmerskifer), meget lig nr. 10255 fra Øde-

1 Jfr. O. Nordgaard, Træk af-Fiskeriets Udvikling i Norge, Thj. VSS-
1908, 1, 97 f. og fig. 57. 58.

S K. RYGH [1913

gaarden, som er afbildet VSS. 1912, 8, 46, fig. 26, dog forskjellig
ved, at kanterne er afslebne, tildels i facetter, og at eggen er
sterkere buet; nakken ret afsleben. 7 cm: lang 25 cm bred
ovenfor eggen, ubetydelig smalere ved nakken (10539). Disse 4
økser er tilligemed en skive af flint, som er noget tilhuggen
i kanterne og kan være bestemt til skraber, og et lidet stk. flint
(10540), mulig en pilespids, fundet under jorddyrkning paa en
ager, kaldet Lilleageren, paa Almskaar. Jordstykket ligger meget
lunt 20230 me hørdef one De rkankkerbenastessom
samlet fund.

b. Velformet økse af sten
af typen R. 15, nær 10 cm. lang,
5,2 em. bred ved den svagt buede
egg, omtr. 35 cm. ved nakken.
Den ene bredside næsten plan,
den anden adskillig hvælvet,
smalsiderne omtr. plane 1 tver-
sniltet, svagt buede i længde-
snittet. Nakken tver (10541). —
Retøkse af skifer, 9 cm. lang,
4,5 em. bred ved den svagt buede
egg, kun lidet indsmalnende mod
nakken. Kileformet, idet eggslib-
ningen er udjevnet over hele bred-
sidernes længde; skjønt den ikke
er fuldstændig symmetrisk, maa
stykket dog snarest regnes for
retøkse. Den ene smalside plan,
den anden lidt hvælvet i begge
retninger (10542). — Tverøkse
af sten, som maa henføres til

Bio da bee den butnakkede type, slebet i
facetter, saa at den kan regnes

for 7-sidet. En side, den bredeste, er dog bare slebet nærmest
eggen. Denne er tilslebet fra begge sider, men sterkere fra den
ene 9em lane 8B5 Sem i kyermioventiorfessslibnnsen!
omtr. 1,5 cm. ved nakken (10543). — Økse af sten af afrundet
firesidet tversnit, noget afkløvet ved eggen, tildels maaske ogsaa
ellers, men gjør forøvrig indtryk af bare at have faaet en delvis
afslibning, som lidet har afjevnet den temmelig grove tilhugning.
Maa regnes for butnakket. 10 cm. lang, 3,5 X 2,5 em. i tverm.
noget ovenfor eggen, bare i bredden lidt indsmalnende mod
nakken (10545). — Den øvre del af en øverst i skafthullet af
brækket økse af sten af baadøkseform. Kun 5,5 cm. lang
fra hullets overkant til nakken. Omkring hullet har der paa

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 9

den indre side været en fremstaaende kant, men ingen lignende
ved nakken (10544).

Nr. 10541—45 er ogsaa fundet paa Almskaar i Øksen-
dalen paa to forskjellige agre, den ene ovenfor, den anden
nedenfor laaven. Heller ikke her kan der tales om samlede fund.

c. Redskab af haard, antagelig noget kvartsitisk sten med
rundt tversnit og tilspidset mod den ene ende, hvor det dog nu
er lidt afstødt, 13,5 cm. langt. Det har sit største tvermaal, nær
4 em. omtr. !/5 fra den øvre ende af og tilspidses derfra jevnt
mod den nedre ende og lidt svagere opad, hvor det er tvert af-
brudt. Om afslutningen her
er oprindelig, eller om det er
et senere bræk, og stykket og-
saa har gaaet ud i en spids
i denne ende, lader sig ikke
sikkert afgjøre; men det sidste
er sandsynligst. — Det spidse
endestykke af et lignende red-
skab af sten med regelmæs-
sig rundt tversnit, 6 cm. langt,
Pjemmaitverm. ved bruddet. —
Af lignende redskaber har sam-
lingen før endel eksemplarer,
saaledes fra Meistad i Børsen
og et fra Romsdalen (maaske
fra Bolsø) af en mørk choko-
ladefarvet stenart og. overor-
dentlig omhyggelig slebet. Paa
dette kan man tydelig se spor
af skjeftning i et mørkere far-
vet baand omtr. 5 em. neden-
for den øvre ende. Desuden Nie Øen Jos 2
nmdesi der et 5 em! langt
brudstk., afbrækket i begge ender, af samme mørke chokolade-
farve og ligesaa fint afslebet, fra Skarshaug paa Gossa i Roms-
dalen. — Saadanne redskaber maa have været etslags køller,
svarende til skafthulkøller som R. 43, som undertiden forekom-
mer i endnu spidsere og smekrere form. At de ikke kan have
været hakker bestemt til arbeidsredskaber, er klart af den fine
tildannelse af flere af dem. Ogsaa fundet paa samme gaard
Almskaar (10546).

d. Brudstk. af et bryne af kvartsit af nogenlunde ovalt
tversnit, nu 5 cm. langt, 3,5 X 2,5 cm. i tverm. Saadanne bryner
tilhører vistnok ofte ældre jernalder; men det er neppe tvil om,
at de ogsaa har været brugt i stenalderen ligesom slibestene af

10 K. RYGH [1913

kvartsit (10548). — Avkløvet stykke af en tyk plade af blaa-
skifer, 9 X 5 cm. 1 tyerm. Ved afsasning af den ene kant
formet til en spids i den ene ende og der forsynet med et hul,
som er boret fra begge sider og snevrest paa midten (10551).
Disse stkr., som vist ogsaa tilhører stenalderen, er ligeledes fun-
det paa Almskaar.

15. Et brudstk. af et »bryne< af kvartsitisk skifer med

næsten kvadratisk tversnit og skarpe kanter. — 2 firesidede
heiner af blaaskifer, slidte af brug. — Brudstk. af et større

kar af grøtsten. Ogsaa fundet paa Almskaar (10549 ff.).

Disse fund er gjort nu og da under jorddyrkning og om-
hyggelig opbevaret af gaardeieren HALVOR ÅLMSKAAR.

16. Den nedre del af en retøkse af haard sandsten, nu
11,5 em. langt, ved bruddet 5 X 4,5 cm. i tyerm. For- og bag-
side omtrent plane, eggsiderne noget hvælvede, sterkere nærmere
eggen. Har neppe havt skafthul. Meget afkløvet paa den ene
side ved eggen. F. paa Aafar i Jordølgrænden i Øksendalen
skraas overfor Almskaar (10553).

14—16 er indbragt ved hr. overlærer Å. NUMMEDAL.

17. Pilespids af brungraa skifer af typen R. 85, som den
dog adskiller sig fra ved større bredde i forhold til længden, og
ved at den er tvert afsluttet bagtil. Hulranden gaar 5 cm. op-
over, hvorefter den afløses af en udpræget midtryg. S,5 cm. lang,
bagtil 2,5 em. og lidt længere oppe 3 em. bred. Velformet og
vel bevaret. F. paa Smalsundmoen, en fjeldgaard ved Bleik-
vandet mod grænsen af Hatfjelddalen, i Korgen sogn, Hemnes
i Helgeland. Gave fra hr. handelsmand Hans MEyker (10554).

18. Vævsten af grøtsten, velformet, med hul ved den af-
rundede kant. F. paa Skjerdingstad i Melhus. Gave fra hr.
præparant RyTHER (10555).

19. Rund brikke af sten, næsten flad og glat paa begge
sider, 5,5 (cm. å (byerm | em tykt Paal denfenegsidefeddenyed
midten en indhakket grube, som kunde tyde paa, at man havde
tænkt paa at bore et hul her. F. under jordarbeide paa Vestre
Alstad i Skatval. Gave fra hr. gaardbr. OLIveR ALSTAD (10557).

20. Spydspids eller dolk af hvid og graa flammet flint,
væsentlig lig R. 69, men slankere og med største bredde nær-
mere odden, ikke ganske symmetrisk, idet den ene sidekant er
mere buet end den anden. 125 cm. lang, indtil 2,8 cm. bred.
F. i juli 1911 paa Strømmen (parten Husnes) paa nordsiden
af Ranenfjorden i Hemnes, Helgeland, paa den indre (nordøstre)
side af strømmen, c. 400 m. indenfor dennes indløb fra fjorden,
c. 40 m. fra stranden og 25—40 m.o.h. Den laa i en sølepyt
1 en dalsænkning, dækket af en fod dyb mudderjord (10567).

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 Lil

21. Enegget kniv af rødbrun skifer af hovedform som
R. 55, dog med sterkere udbuet egg og mere indbuet ryg. Den
mangler knopperne paa skaftet; istedet er der et indhak i den
nedre kant lige ved bagenden. Eggslibningen strækker sig bare
over to trediedele af længden, medens underkanten i den bagre
del, der maa regnes som skaft, er tvert afsleben. 15 cm. lang
mserlinjer mellem enderne, 3 cm. bred ved midten. F. paa
Strømmen (Strømsneset, eier Iver Å. NieLsen) i Hemnes paa
den ytre side af strømmen, !/2 m. dybt under opdyrkning af
myr (10888).

220 TPynd plade af skifer med slatslebne sider; 7,5 X 4,5
em. i tverm. De tre kanter viser uregelmæssigt brud, den fjerde
derimod en indsagning fra begge sider og bræk i midten. Det
er saaledes et nyt eksempel paa den fremgangsmaade, som er
brugt ved opdeling af skiferplader i arbeidsemner F. paa Varø
i Nærø i det samme strøg som de fire stenøkser, se ovf. nr. 10

ENO

(10573).

29. Økseblad af jern, som i den øvre del ligner R. 153.
Nedenfor skafthullet har det derimod en lang, rundagtig stamme
og et meget kort blad, 5 cm. bredt ved eggen. 21 cm. langt. F.
paa Jøssund i Aafjorden paa det vestlige brug Vikan, et
stykke nedenfor husene nede mod sjøen, formodentlig i tomten
af en gravhaug. Gave fra hr. gaardbr. Jon KR. JØSSUND (10574).

24. Byfund gjort under gravninger i Trondhjem.

gr enaallefaf ben 15 (0s 18 5 Jon (lanse Naffladet 09 bre
dere i den øvre ende og der forsynet med hul. — Enkelt kam
af ben, 16,5 cm. lang, med skinner, som har havt 30 bronce-
nagler efter midten; af mellemstykkerne mangler et par. — Halv-
delen af skinnerne og et enkelt mellemstykke af en anden kam
af ben, som har havt samme form som foreg. — Ft stykke af
et fint bryne af kvartsitisk skifer. — Brudstkr. af gryder af
brændt ler og af kar af grøtsten, nogle afsagede stykker af
dyretak, stumper af kridtpiber m. m. F. under gravning for
vandledning ved brygge nr. 17 i Kjøbmandsgaden 1 temmelig
stor dybde. Men der var her aabenbart meget paaført jord, og
sagerne kan derfor godt være komne fra mile kanter (10578 11).

b. Omtr. halvdelen af en kam af ben med enkelt tinde-
rad, opr. c. 17 em. lang. Skinnerne udvides paa midten i en
bue med Tformede gjennembrud og med tætte nagler af jern
langs den nedre og den øvre kant. Et ydre mellemstykke af en
anden kam af ben med dobbelt tinderad, en grov og en fin.
Har havt to skinner paa hver side med et bærehul i mellem-
rummet. — Saltkar af grøtsten med tolvsidet stamme, udvi-
dende sig opad i bægerform med en kun 1,5 em. dyb skaal, og
nedentil et aflangt fodstykke, som har været 9,5 em.i længste [verm.,

116 K. RYGH

[1913

men hvoraf nu endel er afkløvet. 20 cm. høit, skaalens indre
tverm. 65—7 em. — Ovalt fodstykke af et andet lignende kar
af grøtsten. — Haandtenshjul af grøtsten, 4 cm. i tverm.,
omtr. 1,5 em. høit, fladt paa begge sider, men med afjevnede
kanter paa den ene side. — Et lidet, grundt kar af grøtsten,
11 cm. i tverm. med et 5 cm. langt haandtag. Et tykt haandtag
af et større lignende kar. — Brudstk. af en paa begge sider
riflet plade af skifer 3 5 hemenfafskiter Jltæssebengalg
sau (?) med paabegyndt tildannelse til skøite. Afskaaret og lidt
tilskaaret tak af et dyrehorn. — Spade af træ med haandtag,
50 em. lang, vel en brødspade. — Nagler og pæler af træ, to
af de sidste, 55 cm. lange, staaende ned i undergrunden. — F.
ved kloakgravning østligst i Erling skakkes gade ved Haand-
verkerforeningens og den gamle tekniske skoles bygninger, mest
te 2 id, Gylnde (AUBSH å).

c. Kam af ben (eller horn) med enkelt tinderad, 155 cm-
lang. Skinnerne er orneret med tverstreger ved enderne og to
længdefurer i den midtre del, sammenholdt med 12 broncenagler.
— Den forreste del af et stort, fint arbeidet vævspyd af hval-
ben, nu 30 cm. langt, 45 cm. bredt ved bruddet. Har paa den
ene side en bred hulrand efter midten med to furer paa hver
side, paa den anden mere hvælvede side en affladning efter
midten, ligeledes omgivet af furer. — Et 14 em lanst mdtill5
em. bredt brudstk. af et andet vævspyd af hvalben, som og-
saa paa den ene side har en hulrand, men uden furer. — Naal
af ben, afbrækket 1 øret nu 115 em. langs Mad denøyse
rund i den nedre del. Et mindre brudstk. af en lignende ben-
naal. — 2 brikker af ben, flade paa begge sider, 35 cmii
tverm. — Tobenet fiskesøkk af grøtsten af lignende form
som nr. 11 ovenfor. I benene har været indsat tene af jern. —
9 vævstene af grøtsten, syv af almindelig form og to runde
med bull midten. En brikke åt srøtsten Far vedidoald
gravning noget længere vest i Erling skakkes gade nær krydset
med St. Jørgensveiten (10590 få. 10674 ff.).

d. 5 vævstene af grøtsten af almindelig form og en grovt
tilskaaren rund skive med hul i midten, vel ogsaa en vævsten.
Et ufuldstændigt ljaablad af jern. F. ved kloakgravning i
Erling skakkes gade ved krydset af St. Jørgensveiten (10589).

e. Den ene arm af en bøilesaks og en bolt af jern. Et
haandtag af en gryde af grøtsten, en lang hein af kvartsitisk
skifer. F. ved kloakgravning i St. Jørgensveiten nær krydset af
Erling skakkes gade (10576).

f. Brikke af løsbrændt ler, hvælvet paa begge sider, 4,5
em. i tverm. F. ved kloakgravning paa hjørnet af Vor Frue
gade og Erling skakkes gade (10577).

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 1)

25. Slebet stykke sten, firesidet med to bredere hvælvede
og to smalere flade sider; begge ender omtr. fladt afslebne, 3,5
em ens 130 em 1 byerm.| En liden, omtr. *gformet sten
af gulbrun farve, 3 cm. lang, mulig sleben, men mulig ogsaa en
glatslidt rullesten. F. omtr. sammen paa Flaa i Øksendalen,
Nordmøre (10600).

26. Spydspids af sortbrun skifer af hovedform R. S6,
meget omhyggelig arbeidet og godt bevaret, naar undlages al
spidsen af den ene agnor mangler. UWUdpræget
midtryg, som er affladet over tangen. Ved over-
gangen mellem blad og tange er paa hver side
en sterk tverfure og lidt ovenfor den paa den ene
side 3, paa den anden 4 furer tvert over ryggen,
alle utvilsomt bestemt til fæste for harpikslaget
mellem spidsen og skaftet. 18,5 em. lang, største
bredde over agnorerne 4 cm. Kløfterne mellem
disse og bladet sees hovedsaglig at være indsagede
fra forskjellige sider. Afb. fig. 6. F. sidste vaar
paa Eian i Bjørnør i et grustag paa EFiansmyren
ved veien til Grønning (10605).

27. Pilespids af graa skifer af formen R.
S$, som mangler den yderste od og spidsen af
den ene agnor. Midtryg, som er affladet over
tangen. Kløfterne indenfor de smaa spidse agnorer
er afrundede i bunden. Har været omtr. 10 cm.
lang med største bredde 15 em. F. for 6—7 aar
siden i et stykke brændtorv, da det skulde bræk-
kes over for at lægges i ovnen. Torven var taget
1 en myr lidt ovenfor Skipparvikpladsene under
Skipparvik i Bjørnør (10606).

Nr. 26 og 27 er indsendt ved hr. sogneprest
J. Hoem.

28. Hakkelignende redskab af sten, 32,5
em. langt med firesidet tversnit indtil 5 X 3,5 em.
i tverm., indsmalner i begge ender til en but, smal
egg. Tre af siderne maa have været slebne, medens den fjerde
kun er tilhuggen. Den ene trediedel er lidt smekrere, maaske
for at gaa ind i et skaft, saa at den bredere ende har dannet
eggen. Den kan opfattes som en hakke eller kølle uden skafthul.
F. lige ved Hegre jernbanestation, Øvre Stjørdalen, da der
groves op et hul for en gjerdestolpe (10607).

29: Noget tvilsom økse af sten uden skafthul, 145 cm.
Jang, 4 cm. bred ved eggen, 5 em. ved nakken, med en 1 tver-
snittet flad og en hvælvet bredside og flade smalsider. Tveregg,
som ikke har været godt tilsleben og nu er endel afstødt. —

Polo 1-2

14 K. RYGH [1913

21 cm. lang, firesidet sten, som har interesse ved, at den ene
smalside i begge kanter viser et glat parti, medens det midtre
har brudflade. Den er altsaa skilt fra et andet stykke ved sag-
ning og afbrækning paa samme maade som stykket nr. 10158
fra Hol (Thj- V.S.S. 1912, 8, 16). Rimeligvis emne til en økse,
men formen forandret ved brug til bryne (dog ikke efter fundet).
F. paa Hemre i Øvre Stjørdalen i det samme jordstykke
nedenfor husene, hvor tidligere er fundet flere, tildels tvilsomme
stensager og emner. Gave fra hr. gaardbr. Einar HERMSTAD
(10608 f.).

30. Gravfund fra Hovde, Vold i Romsdalen.

a. Enegget sverd af jern som R. 498. Klingen omtrent
fuldstændig, 64,5 em. lang, af den meget brede tange 6—7 cm.
bevaret. Det synes at have havt et nedre hjalt af træ, hvoraf
fastrustede levninger sees (10613).

b. Tveegget spydspids at jern, noget Lis Ri 92000a0
brækket nederst paa falen, 45 cm. lang, hvoraf 35 em. paa bladet.
Dette er indtil 5, cm. bredt, temmelig fladt, med to parallele
furer i den nedre del og over et stykke af falen. Levning af
træskaftet. Dertil kommer et brudstk., som kan være endestyk-
ket af falen af en anden spydspids (10614).

c. Økseblad af jern af væsentlig samme form som Miller,
Ordning III 496 (jfr. Sv: Forns. 263, Vendel X 2), lavbladet
skjægøkseform, 16,5 em. langt, 8,5 cm. bredt i eggen, med stort
ovalt skafthul og fremstaaende fliger paa den indre side (10615).

d. Celt af jern, jfr. R. 402, men med kortere blad og læn-
gere fal. I falen, som ikke er lukket, sidder en rest af træskaftet.
Bladet kun lidet bredere end falen. 13,5 cm. lang, 6 cm. bred
ovenfor eggen. — Bladet af en anden celt, som er afbrækket
nederst i falen, nær 5 cm. bred ovenfor den sterkt buede egg
(10616).

e. Hammer af jern, forskjellig fra R. 395 ved at den har
et rundt skafthul, knap ? cm. i tverm., anbragt længere nedenfor
banen, og ved at der paa begge sider af dette er en fremsprin-
gende skaftholk, nu 1 cm. lang, men mulig oprindelig længere.
Jevnbred over det hele og undersætsig, 8,5 cm. lang, hammer-
fladen 3,5 X 2,5 em. i tverm.; denne er opstuvet af brug (10617).

f. Meisel af jern, (85 em lang) 25kembredfyedflessen
sterkt udhamret baneflade, buede bredsider (10618).

g. Ufuldstændig tang af jern, jfr. R. 391, afbrækket i begge
arme, største længde nu 19 cm. (10619).

h. 3 ufuldstændige tveeggede pilespidser. Den bedst be-
varede, som dog mangler endel af tangen, ligner R. 540 (10620).

i. Hank af jern, antagelig af et skrin, med fladt, 10 cm.
l. midtstykke; de nedgaaende partier noget afbrækkede (10621).

Ne OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 15

PE neajernsalbrækkefved (den) enefendemnud2 cm
lang (10622).

k. Flere ubestemmelige stkr. af jern. Deriblandt nogle
nagler (10623).

l. Avlsten af grøtsten. Rørformet med flad underside,
10 cm. lang. Hullet har forrest en vidde af 8 X 4 cm., men
bliver længer inde snevert og rundt og er inderst knap 1,5 cm.
i tverm. Afb. fig. 7 (10624).

m. 5 heiner af skifer, de fleste ufuldstændige, alle med
slidflader, to af dem paa alle fire sider (10625).

nybryne af kvartsitt, nu kun 7 cm. langt, men sand-
synlig afbrækket, indtil 35 X 1,5 cm. i tverm. Bare slidt paa
de to bredere sider (10626).

Fig. 7. 12

o. Et stykke god flint, afstødt i den ene kant, utvilsomt
brugt til fyrflint (10627).

Dette fund er gjort paa Hovde i Vold, Romsdalen, i en
stenrøs af oval form, som efter meddelelse af hr. lærer AÅNSGARD
BreriLD, som besørgede fundet indsendt, »laa i en mod syd hel-
dende bakke eller kanske snarere i nordsiden af en liden dal.
Det saa ud, som der i gammel tid lige ved røsen havde gaaet
en vei eller sti. Der er sandsynlig tidligere bortkjørt meget sten
fra røsen. Fundet laa i en 2 m. lang, 0,80 til 1 m. bred grav,
med retning øst-vest; som »paa alle fire sider var omgivet af
mindre stene, og ret over var en stor, flere middelstore og en
hel del smaa<. Efter et indsendt rids af gravrummet har sverdet
ligget nærmere.den nordre væg med grebet mod øst og ved siden
af det øksen, spydspidsen nær den søndre væg med odden mod
vest. Den begravne maa saaledes være nedlagt med hovedet
mod øst og som sædvanlig have havt sverdet ved den høire side.

US K. RYGH [1913

Graven maa være ældre end vikingetiden, maaske fra omtr.
NO E. Elar.

31. 3 middelsstore stykker af god, graa eller sort flint
med flere afspaltningsflader. Det ene er tilhugget saaledes 1 den
ene kant, at det kunde synes bestemt til skraber. Udvalgt blandt
flere stkr., som er fundet under pløining paa Vikan, et brug af
Jøssund i Aafjorden nede i lien mod fjordarmen Koet, men
dog 1 adskillig høide over denne. Det ser ud til, at der her er
en flintplads. Gave fra hr. gaardbr. JON KRISTIANSEN JØSSUND
(10628).

32. Søkk af sten, en fladagtig sten af æggformet omrids
med en tvertover gaaende indhakket fure, 16 cm. lang, indtil
12 X 5 cm. i tverm. Det kan ikke opfattes som en kølle, da
furen er for smal til et skaft, medens den passer vel til et snøre.
Den er ogsaa indhakket paa samme maade som paa de ovale
fiskesøkk, og stenarten ligner den i disse almindelige. F. 1 en sten-
dynge paa et brug af Forbord i Skatval, Stjørdalen (10629).

39. Haandtenshjul af brændt ler, fladt paa den ene,
hvælvet paa den anden side em ievermek Kemihøldk
ved gravning inde i Hornemansgaarden i Trondhjem. Gave fra
hr. vagtmester Å. NigeLseEn (10680).

34. Et lidet kar af grøtsten, med flad bund, let bugede
sider med største vidde noget nedenfor randen, 7 cm. høit, 11
em. udvendig over randen, bunden 8 cm. i tverm. Indvendig
bolleformet. Nærmest randen er indskaaret et dybere baand, 1
cm. bredt, jfr. de af H. ScHeTELIG, Oldtiden I som ældste jern-
alders type opstillede former, hvorfra det dog skiller sig i andre
henseender. F. paa Indre Hoem i Frænen under torvspad-
ning i en myr, ce. 2 m. dybt og en 30 cm. over undergrunden.
Indsendt ved hr. A. L. KrinGsTaD (10634).

35. Større brudstk. af en slibesten for stensager. Den er
trugformet slidt paa begge sider lige ud til kanterne og paa
midten ganske tynd. Meget fine slidflader. Den er brækket paa
Sskraa, antagelig omtr. ved midten. Nu 32—20 cm. lang, 18—14
cm. bred. F.ijorden paa Rød i Akerø. Indsendt ved hr. sogne-
prest H. SaxcLunD (10635).

36. Gravfund fra vikingetiden fra Klingen, Namsos pgd.

a. Et par ovale skaalformede spænder af bronce af
formen R. 652. Den ene helt bevaret med levninger af det bly-
eller sølvlignende belæg i de fire runde rammer. Jernnaalen
delvis bevaret med rester af en tyk snor ved naaleroden. Den
anden laa hvælvet og over- og underskaalen skilt ad, under-
skaalen med sin hule side indklæbet i et lag træ og næver, men
derunder et lag af lintøi, overskaalen, sprukken i smaa stykker
med sin overside fast dækket af et lag uldtøi og næver (10649).

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 117

b. 2 smaa ringe af sølv og halvdelen af en tredie, dannet
af en omtr. I mm. tyk, snoet traad, hvis ender først er slynget
sammen til en sløife eller hempe og derpaa tilbage et stykke
sand fom rnmngen. 2 em. 1 tverm. Afb. fig 8. Den ene ring
fandtes løst nær spænderne, den anden tilligemed den halve sam-
men med lintøiresterne paa underskaalen af den ovf. omtalte
spænde. Paa det halve stykke sad en perle af lysgrønt glas
med et omgaaende brunrødt baand, og lige ved laa tre større
perler af hvidt glas. Ringene maa have været anbragt paa
perlebaandet mellem perlerne, og ialfald paa den ene af dem
har hængt perler (10650).

c. Samling perler. Foruden de ovennævnte fire er der føl-
gende af glas: 4 smaa runde og en lidt større med affladede
poler af hvidt glas. Dele af
sammensatte perler af blaat |
glas, en paa 5 og en paa 2 led,
og et led af en sammensat
perle af gult glas. 3 Smaa runde
af lysrødt glas og en liden
fladtrykt af gulby un glasmasse.
2 sorte tøndeformede og 2 sorte
runde med to krydsende hvide pr
baand, og paa den ene hvide, Fig.
paa den anden grønne og røde
figurer i mellemrummene. En pæreformet af sort masse med et
grønt baand og hvide og røde kredse. En kageformet mosaik-
perle med mørkegrøn hovedfarve med bredere og smalere skraa-
striber af hvidt og røot. En flad af uregelmæssigt omrids og
hul nær den ene kant. Dertil kommer en ottesidet af karneol,
over 2 cm. lang. 2 mangekantede (l4sidige), antagelig af kar-
neol. En ottesidet af hvidt glas (eller bergkrysta!?). En aflang
mangekantet, spids mod enderne, af glas eller bergkrystal. En
flad kageformet af chokoladefarvet sten (10651).

op

11

d. Haandtenshjul af brændt ler, hvælvet paa begge sider,
3,5 Cm. i tverm:, 1,7 em. tykt paa midten (10652).

e. Sømglatter af grønligt sort glas som R. 446, omtr. 8
em. i tyerm. og 4 cm. tyk (10653).

f. Trefliget spænde af bronce, noget lig R. 671 med tre
fremspringende dyrehoveder om midtknoppen. Se fig. 9. Noget
medtaget af rust. Paa oversiden er fastrustet et stykke dyre-
skind. Paa bagsiden naalefeste med en klump jernrust af naalen,
naalebøile og levning af en hempe under hver af de tre fliger.
Den laa tæt indbagt i et lag af næver og træ paa begge sider.
(10654).

2

18 K. RYGH [1913

g. Ringspænde af bronce, noget lig R. 675, men ringen
har bare knopper ved enderne. Ringens underside svagt hvælvet,
oversiden tresidet facetteret og orneret dels med indstemplede
trekanter med ophøiede punkter, dels med trekanter af prikkede
linjer og den øverste flade med næsten afslidte prikkede længde-
linjer. Endeknopperne flade paa undersiden, men ellers mange-
kantede med fordybede ringe om et centrum. Ringens største
tverm. udvendig 7 cm., indvendig 5,5 em. Naalen, nu ufuld-
stændig og brækket i 3 stykker, er oventil afplattet og ombøiet
og har bevæget sig om en indsmalning af ringen. Der er fast
rustet rester af dyreskind og af tvunden traad (10655).

h. Tveegget sverd af jern, afbrækket i grebet og ufuld-
stændigt i odden. Buede hjalter som R. 508, 10 og 8,5 cm. lange.
Klingen, nu 77 em. 1., dæk-
ket af træsliren; sterkt gjen-
nemrustet (10656).

i. Tveegget spydspids
af jern af formen kp
dog uden nagler gjennem
falen, som bare har en enkelt
nagl; nu 61 em. lang. I den
afbrækkede fal sidder en
stump af træskaftet. — Et
Jcm. langt stykke af en an-
den spydfal af jern med
en fremstikkende rest af træ-
skaftet (10657).

Fig. 9. 1 j. Økseblad af jern,
nærmest af formen R. 552.
For en stor del dækket med fastrustet træ; under dette spor af
dyrehaar og ovenpaa det rester af uldtøi. Et gjennemrustet
stykke af træskaftet bevaret. 19 cm. langt og 10 cm. bredt ved
eggen (10658).

k. Hammer af jern, lig R. 394, men mere undersætsig.
11 em. lang, rest af træskaftet (10659).

l. Tang af jern, jfr. R. 390, sterkt medtaget af rust. Stykket
fra naglen tii nebbet 8 cm. langt. Den ene arm foreligger med
to bræk i 18 cm. længde, af den anden kun en stump tilbage
(10660).

m. Kniv af jern med levninger af skaft og slire. Bladet,
9 cm. langt, er saa fuldstændig dækket af sliren, at kun odden
sees. Tangen, 10 em. lang, ogsaa helt dækket af træskaftet,
som i den indre del er næsten helt bevaret. Sliren er saa fuld-
stændig gjennemtrængt af rust, at materialet vanskelig kan be-
stemmes (10661).

Nr 2 OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 19

n. Rest af et knivblad af jern, hvis tange er dækket af
tykt, gjennemrustet træ, og som har havt en oval holk mellem
bladet og skaftet. — Tdi knivblad (?) af jern i 3 dele, ud-
vider sig i bredde mod odden, afbrækket bagtil, nu 15 cm. langt
(10662).

o. 3 sammenrustede pilespidser af jern, sterkt forrustede
og dækkede af fastrustet træ og et stykke lintøi. De har havt
falosiyvel lisnet ÅR. 535. 13—14 cm. lange. Stykker af træ
skaftene, som har været fint glattede og runde, c. I em. i tverm.
(10663).

p: Fil af jern med rest af tange med træskaft, sterkt for-
rustet. Bladet omtr. 9 cm. langt og 1,3 em. bredt, løber ud i
en spids (10664).

q. Nogle smaa brudstkr. af en skjoldbule af jern, deraf
intet af randen (10665).

r. Nogle stkr. af et sigdblad af jern, tilsammen 20 cm. I.
Nogle stkr. af et andet, som har været noget bredere, maaske
snarere et ljaablad (10666).

s. Nogle vanskelig bestemmelige sikr. af jern (10667).

uebne20 em lang ffiresidet hein af skifter, afslebet 1 en-
derne, brugt paa alle fire sider (10668).

Dette fund blev gjort i en haug paa en af gaardene Klin-
gen (eier OLE BJØRNSETH), Klingen herred, Namsos pgd., ved
en af samlingens bestyrer foretagen udgravning. Den var den
østligste af 3 i række, men med større indbyrdes afstand, paa
randen af en bækkedal liggende hauger. Tidligere var gravet et
hul i den søndenfor midten. Gjennemgravet fra øst i 7—8 m.
bredde. Den var dannet af muldblandet klæbrigt ler, under-
grunden var ren, haard lere. 20 cm. over grunden var et tyndt,
mørkt lag, vist efter opraadnet lyng eller græs, over hele haugen,
tildels flere saadanne lag over hverandre. I nordøst for haugens
midte viste sig 25 cm. over undergrunden et lag af opraadnet
træ, i over 15 m. bredde nord-syd og 2 m. øst-vest. Ovenpaa
detie fandtes først nordligst, isoleret en mosaikperle og en nagl
af jern. Lidt længere inde i den sydlige del af laget rester af en
tandgard, som kun bestod af emailfladerne, der laa i orden i en
lerklump. Lidt indenfor de to spænder a, den ene til venstre i
naturlig stilling, den anden mere tilhøire vidaaben; under dem
og omkring dem indover tilhøire perlerne (c) og den ene sølv-
ring (b). Spændene laa indlagt i næver og træ og perlerne pluk-
kedes frem af den klæbrige lere, hvorfor deres indbyrdes stilling
vanskelig kunde bestemmes; de laa dog nogenlunde i en ring.
Liget maa have ligget paa høire side, og da det (eller kappen)
smuldrede sammen er den venstre spænde med endel af perlerne
og to af sølvringene faldt over mod høire og spænden er da

20 30 EG RYG [913

naturlig blevet liggende aaben. Noget længere indover (vestover)
fandtes haandtenshjulet (d) og derefter sømglatteren (e). Alt dette
laa i en rand af lysgult klæbrigt stof, som fortsatte endnu læn-
gere indover og maa være rester af det lig, som her var ned-
lagt, og som efter udstyret har været af en kvinde. Det har
altsaa været lagt med hovedet mod øst. — Knap 1 m. nord for
tandgaren, men lidt længere ind stødte man paa grebet af sver-
det (h), som laa ret indover mod vest. Til venstre for dette laa
ringspænden (g), halvveis dækket af heinen (t) og videre indover
tæt 1 tæt pilespidserne, hammeren, tangen, øksebladet og flere
jernsager. Indenfor spidsen af sverdet og noget længer til venstre
laa spydspidsen (i), hvis skaft derfor maa have raget udover
hovedet. Den trefligede spænde (f) opdagedes først bagefter ved
at løsne en klump næver og træ, og dens leie observeredes der-
for ikke sikkert; men den har udentvil ligget blandt de nævnte
jernsager tilvenstre for sverdet og har hørt til mandens udstyr.

Graven har været en dobbeltgrav med et kvindeligt lig til
venstre og et mandligt tilhøire. Til kvindens udstyr har hørt
sagerne a—e, de øvrige til mandens. Af det mandlige lig saaes
ingen levninger; men af oldsagernes stilling kan sluttes, at sver-
det har ligget ved dets høire side med grebet omtrent ved skul-
deren. Liget maa have ligget paa ryggen eller paa venstre side.
Begge de begravne har været indesluttet af en fælles kiste af
træ, af hvis laag nu levningerne fandtes som lag, der. havde
klemt sig fast til oldsagerne, hvis rust havde konserveret disse
dele af det. Mellem træet og sagerne laa desuden regelmæssig
lag af næver, hvormed kisten antagelig har været klædt indven-
dig. Fundet maa henføres til omtr. 900 eller den første del af
deridenderaarhe Chr:

37. Liden tveegget spydspids af jern med fladt eller lidt
konkavt blad. 20,55 em. lang, hvoraf omtr. 9 cm. kommer paa
falen; bladet indtil 2,5 em. bredt. — Økseblad af jern, noget
ligt R. 553, 17 cm. langt, 8 cm. bredt ved eggen, som nu er lidt
afrustet. Disse stykker fandtesi den samme haug paa Klingen,
liggende 1 et kullag lige søndenfor den ovenfor omtalte gamle
grube i haugen og maa have hørt til en anden grav, som er
blevet forstyrret ved den ældre gravning (10670 f.).

38. Dobbeltskaalet oval spænde af bronce af typen R.
652. Overskaalen hel, men underskaalen lidt skådet under op-
tagningen. Har været forgyldt. I det dobbelte naalefæste og
naalebøilen sidder rester af jernnaalen. F. i en tilbagestaaende
yderkant paa den nordøstre side af den samme haug paa Klin-
gen. Efter min undersøgelse af haugen foretog grundeieren ud
paa høsten en oppløining af hele jordstykket. Spænden fandtes
da som eneste fund lige under torven, kun 12 cm. dybt. Den

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 21

kan ikke have hørt med til hovedgraven. Den stemmer derimod
i alle detailler med to brudstkr. af overskaalen af en spænde,
som en gut havde fundet, efter sigende ovenpaa jorden. Begge
spænder har vist hørt sammen og hørt til en sekundær grav i
kanten, hvor der antagelig tidligere maa være afført endel jord
(10927).

39. To dobbeltskaalede ovale spænder af bronce af
typen R. 652, i enkelte detailler forskjellig fra foreg., men ind-
byrdes helt lige. Paa begge er naalen af jern helt bevaret, men
forrustet og med fastrustede smaa stkr. brændte ben. — Et 5
cm. langt, 3 cm. bredt, fladt stykke ubrændt ben, vist en del af
en af de almindelige plader af ben. — Endel smaa brudstkr. af
jern, deriblandt af et knivblad, af pilespidser (?) og af en
nagl. — F. under den ovenfor nævnte oppløining af jordstykket
paa flad mark c. 8 m. østenfor den samme haug paa Klingen,
den ene spænde ved afhugning af en tue, de øvrige stykker un-
der den paafølgende pløining, men saavidt det kunde iagttages
paa samme sted. Det maa derfor ansees som et samlet gravfund,
og en haug maa her engang tidligere være udjevnet (10928 ff.).

40. Rullesten af hvid kvarts, omtrent ægformet i hori-
zontalt tversnit, flad paa den ene, hvælvet paa den anden bred-
side, 10 cm. lang, indtil 7 X 5 cm. i tverm. Paa den flade side
sees flere slidningsfurer paalangs af samme udseende som de
paa de vævskyttelformede stene og sikkert merker efter ildslag-
ning. F. i en jordhaug paa Klingen i Namsos pg gd. paa forint
ken af den samme bækkedal, nogle hundrede m. i vest for den
ovf. omtalte, og undersøgt ved samme anledning som denne.
Over den faste bundlere var der et 20—3830 cm. tykt løsere lag,
derpaa et tyndt brunligt fausklag, antagelig af opraadnet lyng-
torv; i den midtre del flere saadanne over hverandre. I den
nordøstlige del fandtes ovenpaa det nederste fausklag et indtil
40 em. tykt lag af blaa lere, farvet af kul og tildels med rent
kul. I dette lag fandtes paa en strækning af 5 m. i tverm. en
hel del ganske smaa stykker brændte ben, liggende spredt.
Her fandtes ogsaa stenen. Denne haug er flere hundrede aar
ældre end den første (10817).

41. Dolk af lysgraa, hvidspettet flint af den ældre form
som Nord. Fortidsm. t. XXIIT og omtr. nøiagtig lig den smst.
pag. 137 fig. 5 afbildede. 21,5cm. lang, største bredde lidt oven-
for midten 47 em. Taalelig godt huggen, dog navnlig paa den
ene side med opstaaende ujevnheder. Tilbyttet af Kristiansunds
Museum, hvor den har henligget med den oplysning, at den er
kommen fra Snildfjorden i Hevne (10672).

42. Udmerket vel bevaret naal af jern til en skaalformet
oval spænde. — Perle af lysgrønt glas, ringformet, 1 cm. i

DOR K. RYGH [1913

tyerm., (0,5 cm. hør — Ske affern FabFsomisJaNlader
som nu er lidt mangelfuldt paa den ene side, har været omtr.
5 X 4 cm. i tverm. og er svagt hvælvet. Det firkantede skaft,
som er afbrækket oventil, er nu 5 em. langt.! — En liden stump
brændt ben. F. ved senere eftergravning i den haug i fjeld-
dalen Drøidalen i Holtaalen, hvorfra i 1912 indkom fundet
nr (10277 (02 H02024 se APS SOTO)

45. Oval søkk af sten med
omgaaende fure efter længden,
10 X 7 X 5,5 cm. itverm. F.paå
bunden af en torvmyr ved Val-
dersund i Aafjorden (10687).

44. Gravfund fra Nedre
Eggen i Skogn.

a. Ufuldstændigt tveegget
sverndfarfern rss be
varet er begge hjalter og et 21
em. langt stk. af klingen, som
har en bred hulrand. Hjalterne
er belagt med sølv i lignende
mønster som paa spydspidsen
IR SIL EG Me 100 mg 19, Øyre
hjalt har paa oversiden en lig-
nende bøile som R. 503, men
lavere, belagt med kobber. — En
mængde kul og brændte ben var
fastrustet til stykkerne (10688).

b. Tveegget spydspids af
jern af den slanke form R. 5832
i flere stykker, hvoraf det længste
erplenederhelefhariden
været over 50 em. lang. Bladet

Fig. 10. 11 kun 3 cm. bredt. Falen har havt
riflet belæg af sølv. Sterk gløde-
skal og belæg af fastrustet kul (10689).

c. Økseblad af jern, nærmest af formen R. 552, men med
mindre udsvingende kanter. 16 em. langt, 75 cm. bredt ved
eggen. Sterk glødeskal (10690).

d. Tveegget pilespids af jern, nærmest lig R. 538 med
afsats paa tangen, men med forholdsvis bredere blad, 14 cm.
lang. Tangen og en stump af bladet af en anden pilespids
af en lidt anden form (10691).

I En lignende ske af jern i et vikingetids gravfund fra Breim i
Nordfjord, se B. M. Aarb. 19183, 13, 95.

Nr OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 De

e. 3 inde i hverandre liggende og sammenrustede skjold-
buler af jern, alle ufuldstændige. Af den bedst bevarede yder-
ste er ogsaa kun lidt over halvdelen bevaret. Den har lignet
R. 564, men med smalere indbuning ovenfor bremmene, og har
havt et tverm. av c. 15 em.

f. Ringe af jern. Der har været mindst 4, hvoraf bare 1
er hel; af en anden mangler et mindre stykke. De har været
lidt ovale, 75 X 6,5 cm. i tverm., dannede af en 05 cm. tyk
rund ten. Det merkeligste ved dem er, at de indsmalnende ender
er bøiet om hinanden omtr. som paa endel armringe af sølv,

»
GÅ
49

jfr. navnlig R. 714 (Miller III 644). Paa grund af jernets for-
rustning træder dog slyngningen ikke saa tydeligt frem. Paa
den ikke helt fuldstændige sidder der (oprindelig fastrustet) en
liden ring af jern, lidt over 3 cm. i tverm., som synes at være
smedet hel. En anden lignende vedligger løst. Dette minder om
den anordning med smaa ringe hængende paa armringe af sølv,
som man har i R. 710 og Miller III 644. Hvorvidt ogsaa disse
jernringe har været armringe, tør jeg ikke afgjøre. De er tem-
melig medtagne af rust under glødeskallen (10693).

24 K. RYGH | [1913

g. Rembeslag til et bidsel af jern, jfr. R. 579, hvor de
dog har anden form; danner i den ene ende en løkke med en
fastrustet stump af en ring og sammenholdes i den anden ende
af en enkelt nagl; 8 cm. langt (10694).

h. To sammenhørende dele af en rund ten af jern, af
brækket ved begge ender, nu tilsammen 21 cm. lang (10695).

i. Beslagstykke af jern, nu 12 em. langt, men ufuld-
stændigt ved begge ender (ogsaa brækket over midten). Det er
en flad plade, som er bøiet op i begge sidekanter, saa at det
danner en bred rende, omtr. 3,5 em. bred. Der sees paa det be-

varede ingen nagl. Det ligner omtr. fuldstændig de i »Graffåltet

vid Vendel< pl. 34 fig. 2 (jfr. s. 45) og pl. 43 fig. 2 (jfr. s. 55) af
bildede og maa ligesom disse have været det midtre parti af be-
slaget paa et skjoldhaandtag (10696).

j. 14—15 klinksøm af jern, hele og i brudstkr., gjennem-
snitlig 2—2,5 cm. lange (10697)

Dette fund blev gjort ivaar i en ganske lav rund haug paa
Nedre Eggen i Skogn. Den laa i en gruppe af lave, aaben-
bart engang tidligere udjevnede hauger, dels runde, dels aflange,
nedenfor og nordenfor gaardens huse, lige søndenfor den gamle
hovedvei og skraas ovenfor gaarden Nøisomhed paa den anden
side af veien. Stykket har indtil nu i mands minde ikke været
dyrket, men har dog sandsynlig været under dyrkning siden
Schønings tid. Nu skjelnedes i ageren 7 svage forhøininger,
deraf en aflang. Sagerne kom frem under pløiningen, og iagt-
tagelserne om deres leie blev derfor ufuldkommen. Grundeieren
havde dog iagttaget, at klinksømmene havde ligget i en række
af ce. 2 m. længde til den ene side af midten og de øvrige sager
indenfor ken At det har været en brandgrav, fremgaar af,
at alle stykker har glødeskal, og af kul og stkr. af brændte
ben, som var klæbet fast til dem. Fundet maa være endel ældre
end vikingetiden, ikke yngre end fra det Sde aarh. — Gave fra
gaardeieren hr. BERNT HAGERUP.

45. Baadformet økse af sten af meget fint arbeide. Lig
ner R. 35, men med skafthullet nærmere nakken, mindre ind-
svingende eggparti og istedetfor den ophøiede rand paa forsiden
bare. en rygning, som svinder bort lidt nedenfor hullet. Fggfla-
derne ligner 7 Forns. 97 deri, at de er omgivne af ophøiede
kanter, som her fortsættes lige op til pakken. 20 em. lang, 2,5
cm. bred ved eggen. Hullet hovedsagelig boret fra den indre,
kun ubetydelig fra den ydre side. Afb. fig. 13. F. paa Bratland
paa nordsiden af Ranenfjorden i Hemnes under brydning af
nyland, c. 30 em. dybt i brun muldjord lige paa sandgrunden.
Stedet ligger ovenfor kanten af en ret mod nord vendende brat
bakke og antages at ligge c. 40 m.o. h. og 25 m. fra sjøen (10700).

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 25

46. Perle af glasmosaik, rund med affladede poler, 1,5

X 1,2 em. i tverm. Farverne er mørk og lys blaat, blaasort,
gult, grønt, rødt og hvidt. Blandt mønstrene er en række røde
rhomber med hvid kant, ordnede i grupper af fire. F.

»1 en
haug< paa Taarnes i Aafjorden (10701).

Rig, 18, Cao 42 Fig 14. i

47. Søkk af marmoragtig sten, aflang med uregelmæssig!
firesidet tversnit, 15 cm. I, e. 5 cm. i tverm. Et stykke fra den
ene ende en tvertover omgaaende fure og fra denne en anden,
som gaar over den nærmeste ende. F. i fjæren paa Taarnes
i Aafjorden (10702).

48. Brudstk. af et »bryne< af kvartsitisk skifer, 12 cm.
langt. Udvider sig i bredden mod den uskadte ende og er her
som almindelig yderst aftyndet til en egg. — Søkk (?) af marmor, .

26 - K. RYGH [1913

firesidet med afslebne kanter, helt slebet. Afbrækket i den ene
ende; i den anden har der staaet frem en tyndere væg, hvoraf
nu lidet er tilbage, men som sees at have havt et c. 0,5 em. vidt
hul. :Nu vel 9 cm. langt og 5,5 X 4,5 cm. i tverm. F.i en ager
paa Tørhogg i Aafjorden (10703 f..

49. Søkk af grøtsten, ovalt, omtr. skyttelformet, 11 cm.
5 XEfem vem. Har nær! byerjende ef hulfvskragdekene
af dem en fure over den nærmeste ende. Tælget, men ikke af-
glattet. F.i »en gravhaug< (?) paa Taarnes i Aafjorden (10706).

50. Søkk (?) af sten,
fladt med omtrent rundt
omrids, 11 cm. i tverm.,
ce. 6 em. tykt, med en om-
gaaende bred, men grund
fure. F. med nogle dyre-
ben og skjæl i en hule
i fjeldet Bønniken ved
Tørhogg i Aafjorden
(10708).

51. Økse af skifer,
retegget med bredsider,
som er hvælvet i begge
retninger og plane smal-
sider, 11 em. lang, 5 cm.
bred ved eggen, 2 cm. tyk
ved nakken og 2,8 cm-
paa midten. Se fig. 14.
Den bestaar tilsyneladen-
de af en lysgraa kridt-
agtig masse, som ved bo-
ring viser sig uforandret
langt inde. At det dog

Pie 15. 2 er en forvitring af skifer,
viser sig af de karakteri-
stiske buede grænser mellem schikterne i skiferen, som gaar
skraat igjennem stykket ganske som paa den ikke forvitrede
økse nr. 10520 fra Varø (se ovf. nr. 10), som til sammenligning
ogsaa her er afbildet som fig. 15. Der findes undertiden pile-
spidser af lignende kridtagtig masse, som ogsaa maa ansees for
at bestaa af forvitret skifer. Visse arter af denne maa under
særlige forholå kunne forvitre paa denne maade. F. paa bunden
af en torvmyr paa Maaviken i Berfjorden i Bjørnør. I samme
myr skal ogsaa være fundet en grue af 5—6 sammenlagte stene,
ovenpaa hvilke der laa en dynge af kul og aske; men det er
ikke oplyst, hvor nær derved øksen fandtes (10719).

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 Di

Nr. 46—51 er indsamlet og indbragt af hr. overlærer Å.
NUMMEDAL.

eerundiføra en hule, >billehellereng fpaa! Bjørne:
rem paa Mien i Akerø.

a. 2 stykker af en angel af hjortehorn, som gik istykker
under optagelsen, men maa have hørt sammen saaledes som
fig. 16 viser. Det øverste af stammen formet som et dyrehoved
med et hul paa ølets plads. Et hak i nakken og en indskjæ-

ring nedenfor denne har yderligere tjent til befæstning af snøret
(10756).

NG, 108 e

b. 5 prener af ben, hvoraf de tre største er gjengivne
her i fig. 17. Den ene viser tiljevning med et redskab, udentvil
en flintskraber, som har efterladt en mængde striber paaskraa
MOTST fF.).

FeEiden tyl skive af flint mdøl 4 em 1 tyerm. I den
ene kant har den en retoucheret, noget afslidt skraberegg, og
en anden kant kan ogsaa have gjort samme tjeneste (10762).

ad Oval rullesten 16 SI UH JE Ga KOMEN Son
har været brugt som knusesten. Har i begge ender afstødte
skraa flader, som støder sammen i etslags but egg. Samlingen
har flere stene af denne art, jfr. Thj. VSS. 1911, 5, 13 (10764).

Fundet er gjort ved en af hr. overlærer Å. Nummepar i 1912
foretagen udgravning af hulens bund (fundet indkom først til
museet sidste sommer). Med hensyn til den nærmere beskrivelse
af hulen og udgravningen henvises til hr. Nummepars afhand-
msn AVSS| 191212) 7 fr) hvor ogsaa hr. H. WINGES be:
stemmelser af de fundne dyreben er meddelt. Fundet hører
udentvil helt til yngre stenalder.

28 K. RYGH [1913

538. Naal af ben, rund med udvidelse oventil, men uden
hul, ce. 9 cm. lang. — 14 prener af ben af noget forskjellige
former, deraf nogle ufuldstændige. Flere af stykkerne viser de
karakteristiske striber efter tiljevning med flintskrabere. — Emne
til et redskab af et tykvægget marvben, mangekantet tilskaaret
med skraa snit, udentvil med flintkniv, 1—5 mm. brede, maaske
bestemt til en naal. — 4 cm. langt brudstk. af den nedre del
af en harpunspids af ben med den nederste modhage og det
ret udstaaende fremspring nedenfor denne. Overfladen tyder paa
tildannelse med flintkniv. — Fladt, tyndt brudstk. af ben med
5 dybe hak i den ene sidekant; især paa den ene side har det
en hel del sterke længdestriber, som maa være fremkommet ved
afjevning med en flintskraber. Bestemmelsen usikker. — Flere
ufuldstændige eller ufærdige redskaber af ben, hvoraf flere

viser merker efter flintskraber. Nogle bearbeidede stkr. af hjorte-

horn. — Stk. af et skulderblad af okse, nær 16 cm. langt, af-
glattet først ved skrabning, siden ved slid, sandsynlig brugt som
sømglatter. — Tveregget økse af skifer, firesidet med en

skraa smalside, 6,5 em. lang. Afb. fra tre sider fig. 18. Eien-
dommelig er de paa begge sider indridsede længdefurer, tildels
noget buede. — Den forreste del af en pilespids af blaagraa
skifer, nu 4,5 em. lang. Har sandsynlig været af formen R. 85.
7 stkr. flint (deraf en 4 cm lang nose hyle med
noget afslidte kanter, især i enderne, navnlig den ene, ganske
glatslidt. Sandsynlig brugt som ildflint, men isaafald ikke i for-
bindelse med ildstaal. Af de øvrige kan en liden skive være
en skraber og et stykke være en tveregget pilespids. —
Oval rullesten af kvartsitisk art, slidt i den ene ende ved brug
som bankesten. — Søkk (?) af grøtsten med et fra to sider ind-
hakket hul. — Tre brudstkr. af kar af grøtsten, hvoraf det

Nr. 2| OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 DEG)

største, 8 X 5 cm., med en del af mundingsranden, hvor det
har et fordybet baand uden fortykning af randen. Et andet
stykke har en fortykning af randen og længere nede en ophøiet
vulst. — c. 30 smaa stkr. af kar af brændt ler, som dog ikke
kan være af mere end omtr. 10 forskjellige kar. 4 stkr. hører
til et stort kar, som ganske har lignet et bedre bevaret fra Valses-
hulen 10 Bremsnes (nr. 9562, se Thj. VSS. 1910 nr. 11 og 1911
nr. 5 s. 9 £.) af en med større kvartsstykker blandet masse,
brunbrændt udvendig, mørkgraa i det indre, ujevn afglatning
udvendig, 1—1,5 cm. tykke vægge; det synes at have havt en
temmelig flad bund. Af ornamenterne paa de andre kan nævnes
negleindtryk under randen, parallele furer og rader af prikker.
Nogle sammenhørende stykker viser 4 parallele furer langs bu-
gens videste kant og over og under dem trekanter fyldte med
striber i vekslende retning. Et stk. har i det ene hjørne levning
af et netverk af krydsende striber. Ingen af karrene kan sik-
kert ansees for at have været spandformede; det i NUMMEDALS
afhdl. som fig. 25 a afbildede stykke er urigtig stillet, idet furen
og raderne af prikker i virkeligheden er horizontale; det har

været et sterkt buget kar. — 7 klumper af pimpsten, den ene
med sterke merker af at have været brugt til glatning af smale
redskaber (naale eller prener). — Brudstk. af en flad slibesten

af sandsten, konkavt slidt paa den ene side.

Alt dette er fundet i en hule, Sauehelleren, paa Bjørne-
rem paa øen Mien i Akerø, liggende nærved den ovenfor om-
talte Lilleheller, ved en af overlærer Å. NummEDAL i 1912 fore-
tagen gjennemgravning af omtr. en trediedel af bunden i hulen.
Fundet indkom først til museet vaaren 1913. Om arbeidet og
- fundsagernes fordeling m. m. henvises til hr. NummEDaALS ud-
førlige beskrivelse i en særskilt afhandling, Thj. VSS. 1912 nr.
12. I nogle henseender maa jeg dog erklære mig uenig i hr.
Nummepars opfatning af fundet, ikke mindst i hans kronologiske
bestemmelser. Han finder, at lerkarskaarene i former og orna-
menter ligner kar fra folkevandringstiden, og at det samme er
tilfælde med skaarene af kar af grøtsten (klebersten), og slutter
deraf at dette er levninger fra det 5te aarh. e. Kr. Da han nu
hævder, at disse stykker ikke laa i noget særskilt øvre lag, og
at grunden ikke var omrørt tidligere, opfatter han fundet som
et overgangsfund mellem stenalder og folkevandringstidens jern-
alder og som 1 sin helhed levning af en beboelse af hulen i det
dte aarh. Dette anser jeg for ganske utænkeligt. Et saadant hul
paa over 2000 aar i den kulturhistoriske udvikling lader sig ikke
antage for Romsdalens vedkommende. Fra broncealderen har
vi efter norske forhold noksaa rige levninger herfra. Fra Otter-
øen, som ligger tæt ved Mien, har vi 3 fund af økser fra den

3 K. RYGH [1913

ældre broncealder, fra det nærliggende Gossa en spydspids af
bronce, fra Bud to celter fra periodens midtre del og fra Veø
en spydspids. Fra distriktet har vi rige jernaldersfund, hvoraf
blandt de sikkert daterbare nogle ialfald gaar tilbage til det
4de aarh., og andre vist er ældre. Det er heller ikke nødvendigt
at ty til en saadan antagelse. Af lerkarstykkerne er der ikke
noget, som efter former og ornamenter ikke godt kan skrive sig
fra stenalderen. At man her i Norge i stenalderen har forstaaet
at arbeide kar af grøtsten (klebersten), er meget troligt. Men om
de former, de i tilfælde har havt, kan man intet vide, da vi
mangler gravfund fra denne tid, og man i de egne i Norden,
hvor de store stengrave forekommer (Danmark og Sydsverige)
igjen mangler denne stenart. Forsaavidt derfor kulturlaget i
Sauehelleren skriver sig fra en enkelt kulturperiode, maa
det efter min opfatning henføres til stenalderen, nær-
mere bestemt til ganggravenes tid.

54. Tveegget spydspids af jern, ufuldstændig baade
i odden og i falen, nu ca: 36 cm. lang hvoraf omtrfl5
cm. kommer paa falen. Den sidste er firkantet, men bladet
fladt, bare nedentil med en smule forhøining efter midten.
Den har lignet Kragehul III 16 med sterk udsvingning i
nederste parti, hvorefter det indsmalner og fortsætter med

ganske svagt aftagende bredde indtil bruddet. — Omtr.
halvdelen af en brikke af brændt ler, flad paa under-
siden, hvælvet paa oversiden, omtr. 2 cm. høi. — Den øvre

del af en smykkenaal af sølv, 5 cm. lang, nedentil 0,2
em. tyk. Har intet hoved, men oventil 7 omgaaende ringe
osflænseremmnedetoflisnende Se sen stennøs
Fis-19 paa Bøle i Flatanger, da man kjørte bort sten fra dens
"ene side. Der antoges at have været et af stene muret rum,
om hvis form der dog ikke kunde gives oplysning. Fundet kan
vel henføres til det 5te aarh.! (10785 ff.).
55. Et stort fad af træ (antagelig furu) f. et par m. dybt
i en torvmyr paa Rykke, Skatval s. i Stjørdalen. Det gik
under optagelsen isønder i 2 store og nogle smaa stykker, men
dets form træder dog tydelig frem. Det har været omtr. 50 cm.
i tverm. over mundingen, 15 cm. høit udvendig og 10 em. ind-
vendig, har sterkt udfaldende kanter om randen. Væggene er
uforholdsmæssig tykke, saa man skulde tro, at det ikke er færdig
arbeidet. Merkelig nok er der i bunden et uregelmæssig fir-
kantet hul, som maa være forsætlig indhugget. Det er vist meget

1 Jfr. en naal af sølv med c. 16 tætte ringe i den øvre ende, f. i et
kammer med en urne som R. 361, tætningskit, over 300 glasperler m. m.
Stav. Mus. Aarsh. 1900 s. 67. Jfr. ogsaa Hackman, Altere Eisenzeit t. 6
fig.3 og s. 190 i et fund fra Lilkyro, af H. henført til 5te eller 6te aarh.

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 BI

gammelt, men tidsbestemmelsen usikker. Indbragt af hr. gaardbr.
OLIVER ALSTAD (10789).

56. Over 30 stkr. flint, deriblandt et skivebor og et tre-
kantet bor, et økselignende stykke, tilhugget i alle kanter, mulig
en økse med meget afstødt egg. F. i det øvre af Vindskielvens
dal indenfor Varø i Nærø (10790). |

BT. c. 30 stkr. flint, alt affaldsstykker. F. paa østsiden af
Bølevandet ovenfor Bøle i Flatanger c. 15 m. over vandet,
som efter kartet ligger 70 m. o. h. (10791).

58. 15 stkr. flint og 25 stkr. kvarts og bergkrystal. Af
flinterne ligner et stk. en tynd skivespalter med god egg, til-
spidset mod nakken, 5 cm. lang, 45 cm. bred ved eggen. Fi
par stkr. maa regnes som bor. Af kvartsstykkerne er ét sikkert
og et par andre mulig at regne som bor, og nogle kan have
tjent som skrabere. F. paa Trefjord i Flatanger i »ikke stor
høide over havet< (10792).

59. Tveregget økse af skifer, tynd med flade bredsider,
8,5 cm. lang, 25 cm. bred, men en smule smalere ved eggen.
Sleben, men med gjenstaaende gruber. Smalsiderne svagt hvæl-

vede. — 12 stkr. flint, hvoraf et mulig kan være en pilespids,
et andet et bor. — 2 stkr. bergkrystal, hvoraf det ene ligner

en skraber. F. paa Stamnes i Alstahaug i søndre Helgeland
ved en bæk vestenfor gaardens huse (10793 f.).

60. Stor klump af flint med nogle spalteflader, som synes
at være gamle. Nogle mindre stkr. flint, hvoraf ét synes at
have en skrabertilhugning i kanten, men sterkt afskuret. —
F. paa Uren, Stamnes s. i Alstahaug, 50—60 m. o. h. (10795).

Nr. 56—60 er indsamlet paa fundpladsene af hr. overlærer
Å. NUMMEDAL.

61. Hulefund fra Aakvik i Herø, Søndre Helgeland.

a. -Hulmeisel af haard, sort sten, 8,3 cm. lang, 5 cm. bred
ved eggen, 4,55 cm. bred og 25 cm. tyk nær nakken. Hulslib-
ningen omfatter ved eggen den hele bredde og naar med afta-
gende bredde lige op til nakken (10796).

b. Pilespids af brunlig sort skifer, slank, 8,5 cm. lang,
indtil 1,5 cm. bred, med afrundet midtryg. Tangen, hvis kanter
nu er noget afkløvet, maa have været ligesaa bred som bladet
og kun ved skarpe indhak adskilt fra dette (10797).

c. Den forreste del af en pilespids af rødbrun skifer af
slank form med midtryg, antagelig lig R. 88, nu 45 cm. lang,
indtil 1,1 cm. bred (10798).

d. Flekke af klar, flekket graa flint, 8 cm. lang, 2,5—2
em. bred, med afrundede ender. Se fig. 20. Begge sidekanter
retoucherede, den ene fra begge sider, vel bestemt til sagegg.

DÅ K. KYGH PENE:

Retouchen fortsættes over den smalere ende som skraberegg.
Den bredere ende grovere tilhuggen (10799).

e. Endestykke af en flekke af flint, som i den øvre ende
oprindelig synes at have havt en skraberegg, som senere er af-
slidt ved sty kkets brug som ildflint. Se fig. 21. (10800).

f. Pilespids af ben uden modhager, afb.
som fig. 22, 15,3 cm. lang. Den er i de for-
reste to trediedele tveegget med rhombisk tver-
snit, som længere bagover gaar over til ovalt.
Største bredde omtr. 5 cm. fra odden,
hvorfra den smalner jevnt af bagover
med svagt indsvingende kanter. Afslut-
tes bagtil med en 3 cm. lang skraaflade
paa den ene side. To buede striber
paa den ene side er antagelig tilfældige
(10801). ;

g. Ufuldstændig angel af ben med
modhage, se fig. 23 a. En større del
af stammen mangler. Et stykke neden-
for bruddet har den paa udsiden et
svagt fremspring. Det buede tverstykke
har paa undersiden en liden tap (10802).

h. Ufuldstændig angel af ben eller
dyretak, hvoraf bare stammen er be-
varet, se fig. 23 d. Denne er noget hul
paa bagsiden, men hvælvet paa forsi-
Bie 20 1 den. Den øvre del, som er bøiet ind i
E en stump vinkel, er fladere og bredere
og paa udsiden forsynet med 5 dybe
hak til fæste for snøret. Adskillig for-
skjellig fra Solberg fig. 11—9, men meget
lig angelen fra Skjørnhelleren (se Thj.
SS 1604 58 9 00708, 9) mavollig i
anbringelsen af hakkene. Synes at være
glattet med en flintskraber (10803).

i. Ufuldstændig angel af ben eller
dyretak, hvis spids er afbrækket ved
overgangen lil tverstykket; dette er buet
og kort. Se fig. 23 b. Stammen har
nedentil omtr. rundt tversnit, men er oventil bredere og bøiet
indad i en bue. Den har her en dyb fure paa hver side og
nederst i denne er den tynde mellemvæg gjennembrudt med et
hul. Ved enden er den øvre og nedre rand bøiet let udad, hvor-
ved der fremkommer en lighed med en snude eller et neb. Hele
længde 6,: cm. Tydelige merker efter skraberen (10804).

ig. 22. "3

o

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 39

j. Stammen af en angel af dyrehorn, 95 cm. lang, se
fig. 23 c. Adskillig aftæret, formodentlig fordi den har ligget
høit i kulturlaget. Tversnittet trekantet med hvælvede sider,
den bagre dog fladere. Hele stykket jevnt buet. I den øvre del
to ophøiede aaser paatvers, dog ikke over den indre side, uden-
tvil til fæste for snøret (10805).

kePirener ar ben! Ba iiKemlans (dannet af
et kløvet marvben med bevaret halvdel af ledknog-
Jen, afb. fig. 24. I den nedre halvdel vel afglattet
paa alle sider, paa den indre med skraa skrabe-
merker. 8 prener af ben af noget forskjellige for-
meraib. 1 omtr. hel størrelse i fig. 25. Flere af

Fig. 23 d 23 c 23 b 23 a Pig, 24

dem har tydelige merker, mest paa skraa, efter afglatning med
skraber. En af dem, den fjerde fra høire, er maaske snarere
en noget slidt naal, mulig afbrækket oventil; den nedre del
rund med skrabermerker efter længden, den øvre del mange-
kantet, ligesom tilskaaren med flintkniv (10806).

Il. Ubestemt redskab, dannet af et tykvægget, større marv-
ben, afb. fig. 26. Har nedentil form af et firesidet skaft, som

3

34 K. RYGH [1913

længere op udvider sig i en skarp vinkel paa den ene side og
smalner derpaa i en bue mod den anden ende. Kan ikke op-
fattes som en del af en harpun. Viser striber efter skraberen
(10808).

Til de her beskrevne gjenstande kommer endnu et lidet
tykt, buet stykke af brændt ler, som kan være af et kar, og
et par stkr. af hjortetak og ben, som maaske er bearbeidede.
Dertil kommer en mængde dyreben. Det er fremkommet ved en
udgravning ved overlærer Å. NumMEDAL ifjorsommer af en hule

paa Aakvik paa vestsiden af øen Dønna i Herø pgd., Søndre
Helgeland. Fundet skriver sig øiensynlig helt fra yngre sten-
alder. Tildannelsen af bensagerne er bl. a. særlig karakteristisk.
En af hr. NummepatL udarbeidet beretning om fundet vil antage-
lig senere blive trykt.

62. Økseblad af jern af en hyppigere forekommende
form, som er etslags varietet af skjægøksetypen, R. 559, for-
skjellig fra denne ved en kortere hals med sterk indbuning paa
indsiden og høiere blad. 17,5 em. langt, 12 cm. bredt ved eggen,
temmelig skarpe fliger ved skafthullet. F. under jordarbeide
som enkeltfund paa Skogstad i Byneset (10812).

63. Fund i en hule paa Solsem paa Leka i Namdalen.

a. pilespids af graa skifer af typen R. 85, men af slan-
kere form, 8,5 cm. lang, nedentil 1,: em. bred. Hulranden strækker

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 35

sig paa den ene side over mere end halve længden, paa den an-
den side lidt kortere. Den forreste del har midtryg. Hulranden
har slibningsmerker efter længden, eggfladerne paaskraa. Var
ved fundet helt dækket af et drypstenslag (10814).

b. Fuglefigur af ben, som udentvil skal forestille en
svømmende and. Har nær bagenden et fra begge sider V-formet
boret hul. Bagtil et stykke afbrækket, men ellers udmerket be-
varet. Skraa slibningsstriber. 5 cm. lang, indtil 0,4 cm. tyk.
Et fortrinligt stykke af arktisk skulptur. I holdning og form at
sammenligne med fuglefigurerne paa ristningerne ved Bardal og
Hammer, som imidlertid med sine længere halse
vel forestiller gjæs (10815).

ce. Et ca. 10 cm. langt redskab af et rørben.
Nær den ene ende en omgaaende fure, i den anden
skraat tilskaaret og der forsynet med et hul. — Et
brudstk. af et andet rørben, som maaske har været
bearbeidet (10816).

d. 2 sammenhængende stykker af en flad
slibesten af kvarts, nu tilsammen 23 X 18 cm.
i tverm., men oprindelig udentvil større, 2 cm, tyk.
Glatslidt paa begge sider, paa den ene ligetil kan-
terne, men uden kjendelig hulslidning (10833).

: Noget fladagtig ægformet sten, 7 X 5 cm.
i tverm. med merker, navnlig i den ene ende, af
at have været brugt som stødsten. 3 andre rulle-
stene kan mulig have tjent til samme brug (10834).

Dette fund er fremkommet ved hr. overlærer
Tn. PeTERSENS I 1913 fortsatte og afsluttede under-
søgelse af hulen paa Solsem. Om de i 1912 frem-
komne fund se Thj.VSS. 1912, 8, 25. En nærmere
beskrivelse af undersøgelsen og fundet er givet Fig. 26. 1
af hr. PETERSEN 1 «Oldtiden» 1914.

64. 23 kugler af brændt ler med indblandede smaastyk-
ker af sten, 4—6 em. i tverm., med gjennemgaaende hul. Maa
have været søkk paa fiskegarn. F. under kloakgravning i en
dybde af flere meter i Taraldsgaardsveiten i Trondhjem
(10818).

65. En tildannet sten af kvartsitisk art af uvis bestem-
melseptiresidet 7,5 cm langs, 3 X 2 cm. i tyerm., med ret af
skaarne ender, dog med affacetterede kanter. Lidt afsmalnende
. ved den ene ende. F. paa øvre (østre) Hemre i Øvre Stjør-
dalen nedenfor husene, hvor tidligere flere fund af stensager er
gjort. Gave fra hr. gaardbr. Einar HerwstaD (10819).

66. Økseblad af jern af en noget usædvanlig form, som
kunde antages at være yngre end hedendommen, men det har

36 K. RYGH PONG

imidlertid en sterk glødeskal. F. paa øen Store Vanved, Døn-
nes sogn i Helgeland. Gave fra Torterf H. VanNveD (10823).

67. Lidet økseblad af jern, nærmest list R. 555, 18 em.
langt, nær 10 em. bredt ved eggen. Spidse fliger ved skafthullet,
især paa indsiden. F. paa Moan i Opdal sammen med en
liden hein med bærehul, som ikke er indsendt (10824).

68. Ufuldst. enegget kniv af rødbrun skifer, som mang-
ler baade skaftstykket og odden og desuden er endel afvitret.
Har været af en smal, svagt buet type uden udpræget hæl, nu
7 cm.1., indtil 2,3 cm. bred. — Et i begge ender afbrudt stykke
af en pilespids af rødbrun skifer, 45 cm. langt, indtil 1,6 cm.
bredt. Har midtryg paa den ene side, men har været mere fladt
hvælvet paa den anden. — Et i begge ender afbrudt stykke af
en pilespids af graa skifer af slank form med midtryg paa
begge sider, 4,5 cm. langt, indtil 1,2 cm. bredt. — Liden skive-
skraber af flint, 45 cm. i største tverm., med en godt tilhug-
gen, udbuet egg, som danner omtr. en halv cirkel. — Omtr. 40
stkr. flint, hvoraf flere viser sig at have været bearbeidet, saa-
- ledes et bor med krum spids og et stk. med sagtandet egg. En
skive har tveregg til den ene kant, men ellers ikke økseform.
— Et brudstk. af skifer, delvis slebet, som kan være et hjørne-
stykke af en økse. Flere usikre stkr. af skifer. F. paa den
bekjendte stenalders fundplads paa Bølestrand i Flatanger
«OS OSS

69. Økse af sten med skafthul af typen R. 37, af en graa
og hvid spettet stenart. Omtr. 15 cm. lang, men lidt afstødt i
begge ender. Har været helt sleben, men er nu paa flere steder
endel afvitret eller afstødt. — F. for c. 10 aar siden under jord-
dyrkning paa Ut-Bogge i Nesset, Romsdalen, c. 80 m. i NO
for ladebygningen og lidt høiere end denne, paa grunden under
en bortkjørt liden stenrøs, som var c. 2 m. tverm., 1 fod dyb
over jorden og ligesaa meget under den. Det har sandsynlig
været en grav fra stenalderen (10835).

70. Økse eller hammer af sten med skafthul, nærmest
af formen R. 28, men med meget buttere egg, for endel dog vel
som følge af slid og forvitring. Skafthullet usymmetrisk, nær-
mere den ene side. 12,5 em. lang. Af slibning sees nu ingen
spor. F. paa Blomli i Stadsbygden (10836).

71. Tverøkse af grønlig graa, hvidspettet sten, 15 cm. lang,
5,2 cm. bred ved eggen. Den ene bredside sterkt hvælvet, den
anden plan, men paa grund af nogen afskalling synes den nu
indbuet paa midten; smalsiderne svagt hvælvede. Sterk tveregg-
slibning fra den plane bredside og svagt buet egg. Nakken noget
afskallet, antagelig c. 3 X 1,5 cm. i tverm. Bortseet fra disse
afskallinger er den godt sleben. F. paa øen Sør-Leksa (Jakob

Ne) OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 DV

J. L.) i Agdenes, liggende ovenpaa grusgrunden 1 m. dybt i en
myr, mindst 30 m.o.h. paa en afsats paa nordsiden af den over
60 m. høie fjeldknaus paa nordøstenden af øen (10837).

72. Økse af sten med skafthul af typen R. 28, men baade
forsiden og smalsiderne mindre hvælvet end paa typeeksempla-
ret; bagsiden svagt indbuet i længderetning. 16 cm. lang, 4 cm.
bred ved eggen, 6,5: X 4,5 cm. ved hullet, som er glat og næsten
helt boret fra forsiden. Overfladen delvis afvitret, men ellers
godt sleben. F. paa et brug (Jon Jensen) af Ramlo i Holt-
aalen, i ringe dybde i en bakkehelding mellem husene og den
ovenfor liggende jernbanelinje. Tæt ved (da øksen først bagefter
opdagedes i en lerklump, kunde forholdet ikke sikkert konsta-
teres), fandtes »en rundagtig helle af sten med eggformet
skarpe kanter, tykkere paa midten og der forsynet med
et hul, noget videre end øksens< (108358).

75. Pilespids af grønlig graa skifer af typen R.
86. Under optagningen afbrækket nær midten; den ene
modhage afbrækket. Modhagerne som sædvanlig lidt
skjevt i forhold til hinanden. 12 cm. lang, indtil 38,3 em.
bred. — Et lidet brudstk. af en enegget kniv af graa
skifer, som har havt en meget buet egg. — Et fladt
stykke sandsten, som kunde være et brudstk. af en
meget stor enegget kniv. — Redskab af skifer af uvis
bestemmelse, afb. fig. 27. Firesidet med næsten kvadra-
tisk tversnit, udvidet i den ene ende til en afrundet
kolbe, i den anden ende tvert afskaaret med affacetterede
kanter, 6 cm. langt. To modstaaende sider viser en ru
flade, de to andre synes tilskaarne med korte skraa snit,
lig dem som fremkommer, naar et benredskab skjæres
til med en flintkniv. De smaa tverstriber over hakkene,
som navnlig nedentil næsten gjør indtryk af et netmøn- rig.:7. 1
ster, maa antagelig forklares af ujevnheder i det brugte
redskabs egg. Det maa antagelig snarest sammenlignes med
bængesmykker af skifer som S. Miller 204, 205, Mont. 4 og
nogle lignende stykker i vor samling, skjønt det ikke er forsynet
med/hul|——= 2 søkker af sten, det ene slankt ovalt, 11 cm.
langt med omgaaende fure efter længden, det andet tykt paa
midten og tilspidset mod enderne med fure kun over enderne,
9,5 em. langt. Dette fund er opsamlet paa stenalderspladsen paa
Storvik under Lauvstrand i Bjørnør oppe i lien østenfor
hovedgaarden og noget høiere op end denne, fra hvilken plads
flere lignende fund tidligere er indkommet (10839 ff...

74. Tveegget sverd af jern, nærmest af formen R. 494.
Øvre hjalt og knap smedet i ét stykke. Klingen afbrækket paa
midten og ufuldstændig mod odden, nu 68 cm. lang. Hjalterne

38 K. RYGH [1913

viser spor af metalbelæg. F. paa Rykke (øvre søndre) i Skat-
val, Stjørdalen, under pløining over en haug midt i lien omtr.
100 m. fra sjøen!, som har hørt til en række gravhauger efter
liens midte. Det kom frem ved opbrydning af sten i plogfuren.
Indbragt ved hr. gaardbr. OLIvER ALSTAD (10864).

75. Enegget kniv af graa skifer, afb. fig. 28. Eggen ual-
mindelig lidet buet, indtil den fortil gaar skarpt op mod den
næsten retlinjede ryg. 12 cm. lang, bladets største bredde 4,3
cm. Godt sleben. — Pilespids af graa skifer af formen R. 88.
Den forreste del mangler, nu 6,5 em. lang. Modhagerne staar
skjevt til hinanden. — Brudstk. af en stor spydspids af graa
skifer med jevnt hvælvede sider uden særskilt eggslibning, omtr.
6 em. langt, indtil 3,5 cm. bredt og 1 cm. tykt paa midten. —

Fig. 28.

2 brudstkr. af vistnok to forskjellige eneggede knive af graa
skifer. Det ene er et 2 cm. bredt stykke tvertover bladet, det
andet er af overgangen mellem blad og skaft. — Et fladt stykke
af graa skifer, hvis ene længdekant viser en facetslibning, den
anden en indsagning fra begge sider med afbrækning af den
gjenstaaende mellemvæg. Vistnok et emne. — F. paa Stok-
neset, den inderste odde af Stokøen, Stoksund sogn i Bjørnør
(10873 ff.).

76. Tveegget kniv eller dolk af graa skifer, adskillig
lig R. 87. Siderne hvælvede fra kant til kant. 20 cm. lang. Der
kan bestemt skjelnes mellem bladet, 12—183 cm. langt, 3,8 cm.
bredt nedentil, og et skaftstykke uden skarpe kanter og ikke saa
godt slebet, svagt indsmalnende mod enden, hvor det dog ikke
er spidst, men 1,5 em. bredt. Største tykkelse paa midten 0,5
em. Det bør vist ikke opfattes som en spydspids. — F. paa
bunden af en 1 m. dyb torvmyr paa Skjelberg (Nils S.) paa
Smølen, Nordmøre (10880).

77. Bagdelen af en pilespids af graa skifer af typen R.
88, nu 4,5 em. lang, jevnt 1 cm. bred, med midtryg og smaa

l Se Ab. 1880 s. 6.

Nr 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 39

modhager, hvoraf den ene er afbrækket. — Pilespids af rød-
brun skifer af eiendommelig form, se fig. 29. Den danner omtr.
en ligesidet trekant, omtr. 3,5 cm. lang og 2 cm. bred ved basis;
odden lidt afslidt. Midtryg paa begge sider efter hele længden,
den bagre kant noget indbuet. Nær basis er i begge kanter ind-
saget et dybt hak til befæstning af skaftet. F. paa Bøle i Flat-
anger (10881 f.).

78. Et 3,2 cm. langt bagstykke af en pilespids af brun
skifer af typen R. 88. Jevnt hvælvede sider, bagud indsmal-
nende tange. Den ene af de smaa modhager er afbrækket. —
ce. 130 stkr. flint. Deriblandt 7 spaanskrabere eller smaa
skiveskrabere med retoucherede egge, dels lige, dels udbuede
og en enkelt med to egge, som mødes i en vinkel. En kort, tyk
flekkeskraber med skraa egg og indhugning bagtil for skjeft-
ningen, en anden omtrent lignende og 3 noget tvilsomme. 2
smaa bor, 2 og 2,5 em. lange. Et stk. er mulig
en tveregget pilespids. — F. paa Bøle i Flat-
anger, men paa et andet brug end foreg. nr.,
oppe paa en stor slette, c. 80 m. o. h. og 600 m.
fra sjøen. Som det sees, findes ogsaa her skifer
og flint om hinanden, ligesom paa de bekjendte
pladse paa nabogaardene Bølesæter og Bølestrand
OSI 1

79. Spydspids af lysgraa hvidflammet flint,
lig S. Miller 157, tvert afsluttet bagtil, men mere
undersætsig og mindre spids. Det er dog muligt, Fig. 29. 11
at den er opskjærpet. 12 cm. lang, største bredde ;

45 em. omtr. ved midten, 3 cm. bred ved basis. — Spydspids
af graa skifer af typen R. 86, nu 12 em. lang, men der mang-
ler lidt ved odden, nær 4 cm. bred over modhagerne, med bred
fange. Lidt afbrækket i modhagerne og i eggene. Paa hver side
har den nedentil 5 tverfurer over midtryggen. Paa den ene side
er der desuden 2 tverfurer nærmere odden og svage spor af lig-
nende paa den anden side. Se fig. 30. — Kølle af: skifer.
Den «indkom i flere flaker, men har kunnet limes sammen, saa
at den nu er i det væsentlige fuldstændig, 42 cm. lang, 10,5 cm.
bred over skafthullet, hvor siderne danner afrundede hjørner,
7 em. tyk gjennem skafthullet. Dette er meget snevrere paa
midten end ved kanterne. Lignende dobbeltspidsede, tykke køl-
ler har samlingen tidligere fra Hovde og fra Viken i Verran
(nr. 577 og 2656) og fra Eidum i Stjørdalen (nr. 4744)!. — F.
paa pladsen Odden under Kolvereid prestegaard i Namdalen,
indsendt af hr. handelsmand J. BRÆKKAN. Samlingen eier tid-

Seb ss AT os fe 13:

40 K. RYGH [1913

ligere to skiferspidser og et brudstk. af en skiferkniv, som skal
være fundet »paa en plads< under samme prestegaard*, antage-
lig paa samme findested (10900 ff.).

80. Økse af sten med skafthul, nærmest lig R. 25, men
med særskilte smalsider og svagere hvælvet forside, 10 em. lang,
3 cm. bred ved eggen. F. c. 1 alen dybt i ringe høide o. h. ved
Harhaugen paa nedre Tornes i Frænen (10908).

Si. Søkk af sten, en meget regelmæssig oval rullesten med
omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang, 6 X 5 em. i tverm.
Stenen er af etslags konglomerat med ligesom
glatsleben overflade. Furen hakket ind. — F.
paa Strand, Osen s. i Bjørnør ved oprydning
af én stenrøs, hvori tidligere fandtes et økse-
blad af jern”. Søkket har neppe hørt til grav-
godset. Gave fra hr. JoHaAN STRAND (10912).

82. Enegget kniv af brun skifer, afb.
fra begge sider, fig. 31 a og b, 15,5: cm. lang,
indtil 6,3 cm. bred. Karakteristisk er, at hele
ryglinjenr er næsten ret, ligesaa den nedre linje
af skaftet. OQgsaa ryggen har en svagere egg-
slibning. Merkeligst er dog orneringen. Paa
den ene side er der langs hele ryglinjen og
skaftets nederkant en skarpt indskaaret zikzak-
bord, hvis enkelte linjer tildels skjærer hver-
andre 1 vinklerne, paa den anden side en lig-
nende bord langs skaftets nederkant, langs over-
kanten derimod en række parallele skraastriber
med ulige mellemrum. Denne ornering af skaft-
stykket beviser, at kniven ikke har været
bestemt til at skjeftes — Fi under bryd?
ning af nyland paa Oddlien i Hevne ved
Hevnefjorden. Den blev rammet af hakken og
gik i to stykker, som dog kunde limes sam-
men (10913).

Nye fund fra flintpladse paa Otterøen i Akerø.

83. Retøkse af sten, meget afkløvet, især af den ene smal-
side, 10 cm. lang. Bredsiderne har været sterkt hvelvede i
længderetning, hvorfor den er meget tyk paa midten. Har været
helt sleben. — Omtr. 100 stkr. flint, deriblandt et lidet bor.
— F. paa den kjendte plads paa Hegdalsstrand paa Otter-
øen, hvorfra tidligere er indkommet flere fund, særlig af smaa
stenøkser og flintstykker (10720 f.).

I mj, VSS, 1608, 4, 6. |

2 Thj. VSS. 1910, 10, 36.

Nr. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 41

84. En liden samling flintstykker, væsentlig arbeidsaffald.
F. paa den samme plads i Troldviken ved Misund paa Otter-
øen, hvorfra tidligere er indkommet nr. 9411 og 98481. Flinten
findes her nær en vandsikle ovenpaa et tyndt lag af sand og
grus, hvorunder der ligger slam (10722).

Re SÅ å.

Pig, SÅ Ib 2

85. Skeformet skraber af flint af regelmæssig og god
form med rundt blad, 7 cm. lang, hvoraf omtr. halvdelen kom-
mer paa skaftet. Jfr. R. 48, Måller 148. Stykket er meget høit
efter midten, nær 2,5: cm., hvorved skaftet faar et trekantet tver-
snit. — En større samling flintstykker, hvoriblandt mange gode,
men smaa flekker og nogle smaa flekkebor. F. paa Hegdals-
vik paa Otterøen i Akerø i det samme strøg i lien nordøst for
skolehuset, som blev undersøgt i 1911”. Tidligere er fundet flere ske-
formede skrabere og andre skiveskrabere paa samme gaard (10886).

1 Se Thj. VSS. 1911, 5, 61.
2 Se Thj. VSS. 1911, 5, 90 fr.

42 K. RYGH [1913

86. Skiveskraber af flint af ovalt omrids, 7 X 5 em. i
tverm., tilhuggen overalt i kanten, men navnlig i den ene ende
til en udbuet skraberegg. En liden skraber med udbuet egg.
Et lidet flekkebor og endel andre stykker af flint. — »Bryne<
af kvartsitisk skifer af den kjendte form med omtr. kvadra-
tisk tversnit, afbrækket ved den ene ende, sterkt udvidet og
derpaa igjen aftyndet til en egg i den anden ende. Skal være
fundet »sammen med< flinterne. Fra samme brug og antagelig
fra samme plads er senere indkommet en samling af nogle hun-
drede stkr. flint, hovedsagelig affald. Deriblandt dog 3 smaa
flekkeskrabere, et flekkebor, en flekkekniv og endel andre
flekker. F. paa et brug af Rakvaag (Peder Knutsen) paa
Otterøen i Akerø (10465. 10648).

87. Trekantet skive af sort flint med retoucheret skraber-
egg i endel af kanterne. En tykkere skive, som maaske ogsaa
har været brugt som skraber. 2 flekkeskrabere. Ft flekke-
bor med afslidt spids og 3 smaa borspidser. Dertil omtr. halv-
andet hundrede stkr. flint, mest smaa affaldsstykker. — En
oval rullesten af kvarts, 55 X 4,5 cm. i tverm., med sterke
stødmerker i den ene, svagere i den anden ende. F. paa et
andet brug af Rakvaag (Mathias R.), paa samme strøg, hvor
fundene gjordes i 1911 (10468).

88. Skiveskraber af flint med retoucheret egg. Flekke-
skraber med 2,5 cm. bred, noget grovt tilhuggen egg. Endel
andre stkr. flint, klumper og affald. -F. paa et brug af Hole
paa Otterøen i Akerø (10467. 10647).

89. En samling af c. 300 stkr. flint, hvoriblandt en hel del
flade spaaner og mange flekker, mest smaa og for en stor del
afbrækkede. Nogle smaa skiveskrabere og et par flekke-
skrabere, et trekantet lidet bor, en ikke ganske sikker tver-
egget pilespids. F. i en ager paa Stavik østligst paa Otter-
øen i Akerø, c. 10 m. o. h. og nær sjøen (10859).

90. En samling flintstykker. Deriblandt adskillige smale
flekker, mest korte og afbrækkede. En flekkeskraber med
tilhugning for skjeftning. To trekantede bor og nogle flekke-
bor. Kjerner, deriblandt en med afknusninger i kanterne, som
viser, at den har været brugt som slagsten. F. paa et andet sted
paa Stavik, efter sigende ved fjæren. Det er dog muligt, at de
to fund delvis er blandet sammen af finderne (10860). De fleste af
disse fund fra Otterøen er indsendt af hr. sogneprest H. SAXLUND.

Fund paa flintpladse paa Gossa og paa Sandø i Akerø.
Fra den sydøstlige del af Gossa eller Akerøtangen med den
nærmeste strækning, vestover til Røsøvaag og nordover til Riks-

1 Thj. VSS. 1911, 5, 18.

f

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 43

fjord er ogsaa i 1915 indkommet en hel del flintfund, væsentlig
fra de samme pladse som i det foregaaende aar. Se Thj. VSS.
1912 nr. 8 s. 52 ff. Den aldeles overveiende del af det ind-
komne er affaldsstykker og formodentlig paa grund af flintens
art er hovedmassen kantede klumper og lidet af flade fliser eller
skiver. De fleste af fundene (nr. 91—101) er ogsaa iaar ind-
samlet af skolebørn under kontrol af hr. sogneprest SAXLUND,
af hvem ogsaa nr. 91—105 er indsendt.

91. Flere hundrede stk. flint, de fleste afskurede. Deriblandt
nogle tykke bor og et par skrabere, ogsaa afskurede. F. paa
Hjertvikfjæren under Hjertvik (10527. 10850).

92. c. 1000 stkr. flint, deraf intet sikkert tildannet redskab,
men ét stk. kan være en taalelig velformet skivespalter. F.
samlet paa et lidet omraade paa Hjertvikmyren (10854).

95. Nogle hundrede stkr. flint, deriblandt flere kjerner og
smaa knuder, afskurede i kanterne. Nogle smaa skiver, som
kan være brugt som skrabere. F. paa Hjertvik. 2 større flint-
kjerner, f. paa andre steder paa samme gaard (10472. 10526).

94. En større samling flint, hvoraf kun nogle faa kan for-
modes at være emnet til redskaber. F. ved Hardingshaugen un-
der Breivik (10638).

95. Omtr. 50 stkr. flint, hvoraf et tykt bor, 4 cm. 1., med
vel tilhuggen spids og to andre afslidte bor. F. ved Hellegata
i øst for Hardingshaugen (10474).

96. Pilespids af hvidagtig flint, 6 cm. lang, indtil 2 cm.
bred og temmelig tyk. Svagt indbuet i basis. — Omtr. 100 stkr.
flint, hvoraf nogle faa kan være brugt som skrabere og bor.
Ellers affald. F. paa pladsen ved Berghaugene under Breivik
(10636. 10846).

97. Skeformet skraber af flint, 6 cm. lang, 5 cm. bred
over bladet med et smalt skaftstykke. Synes at have været godt
tilhugget, men er nu meget afskuret. En vakker pyramideformet
kjerne. Dertil en samling flintstykker, hvoriblandt maaske nogle
afslidte skrabere. F. ved Gjeraholet paa Akerøtangen (10469.
10639. 10847).

98. En liden samling flint, hvoriblandt en skiveskraber
med ind- og udbuet retoucheret egg. F.i prestegaardens torv-
myr et par km. inde paa øen Gossa (10643).

99. En samling flintstykker, hvoraf kun et par viser spor
af bearbeidelse, deraf det ene antagelig et bor. F. ved øvre
skogvei paa Aukra prestegaard (10849).

100. En større samling flintstykker, hovedsagelig større
og mindre klumper. Et stykke kan være en bladformet pile-
spids, et andet en liden skraber og et tredie et bor. F. paa

Sandmyren i nordvest for prestegaarden (10853).

44 K. RYGH [1913

101. c. 30 stkr. flint, næsten udelukkende sterkt afskurede,
tildels smaa klumper. 2? stykker maa vistnok regnes som flek ke-
skrabere. Et kunde være en sterkt afskuret skivespalter; men
formen kan ogsaa være tilfældig. Fra en ny fundplads paa

FE JEN

Akerøtangen (10855).

102. En større samling flintstykker, hvoraf endel viser
bearbeidelse. Deriblandt 3 mindre skiveskrabere med retou-
cherede egge, et par skiver med skarpe spalteegge, en hjerte-
formet pilespids, et kjerneformet stykke med sterkt afknuste
kanter, vistnok brugt til stød eller knusning. Et 6 cm. langt
stykke ligner forøvrigt ganske en skivespalter med en tynd
og en tver sidekant og indsmalnende mod nakken; men eggen
synes dog at være . betænkelig sterkt tver. F. paa Riksfjord
paa Gossa 1 Akerø, >»nær sjøen og ikke høit over havet< (10845).

103. To større kjerner af Mimb MiNos Po kemmiksørsie
tverm. med flere afspaltningsflader efter større og mindre skiver.
F. paa Rød paa Gossa (10470).

104. Henimod 100 stkr. flint, væsentlig sterkt afskurede
klumper. Nogle faa stkr. ser ud til at have været bearbeidede
i kanterne. F. ved Røsøvaagen paa Gossa nær sjøen, men c.
Sormmoria (10856)

105: Stor flintklump, 16 X< 13 cm tyerm) med enfstor
og endel mindre afspaltningsflader. F. ved Horremsbakken
paa Gossa (10861).

106. En samling flint og bergkrystal. Af flintstykkerne
viser nogle faa spor af bearbeidelse. Af bergkrystallene kan en-
kelte mulig være brugt som skrabere eller bor. F. paa en plads
mellem Ljøvik og Oterhalsen paa Gossa i Akerø (10633).

107. c. 1380 stkr. af delvis god flint, deriblandt mange
større og mindre kjerner og endel vakre blokke. En liden
skive med retoucheret skraberegg og en større med en lignende
beskadiget egg. To tynde skiver med kniv- eller sagegg. Et
6,5: em. langt flekkebor af sort flint og et lignende af opak
flint. En flekke med en lidt skaaret knivegg. F. mellem Ljø-
vik og Bytingsvik paa Gossa. Nr. 106 og 107 indsendt af
hr. lensmandsfuldmægtig A. L. KrinGsTaAD (10783).

108. c. 250 stk. flint, omtrent udelukkende sterkt afsku-
rede mindre klumper. Bare nogle faa viser tegn til bearbeidelse.
F. paa Sandø i Akerø, paa landeveien, hvorhen de maa være
kommet fra et grustag vestenfor kirken. Dertil kommer en
mindre samling af samme beskaffenhed, f. nær prestestuen paa
Sandø. Indsendt af hr. sogneprest SaxLunD (10644. 10857 f.).

Ne 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 45

Fund fra flintpladse i Frænen.

109. Fra de store flintpladse paa Tornes i Frænen, som
først blev opdaget i 1912 af hr. Å. L. KRINGSTAD, og hvorfra der alle-
rede da blev indbragt en række af fund (se Thj. VSS. 1912, 8,
30 ff.), er der i det sidste aar fremdeles indkommet en mængde
lignende samlinger paa flere tusinde stykker flint. De er for det
meste opsamlede af gutter over hele Øvre og Nedre Tornes's
udmark, undertiden med angivelse af mere begrænsede lokali-
teter inden denne, hvorpaa fundene er gjort. De har derfor ikke
saa stort værd udenfor de enkelte bearbeidede stykker, som fin-
des blandt den store mængde af arbeidsaffald og klumper af
flintmateriale. Affaldsstykkerne bestaar hovedsagelig af flade
fliser af forskjellig form, som maa være fremkomne ved tilhug-
ningen af redskaber. Den store masse af dem er et vidnesbyrd
om den betydelige tilvirkning af redskaber, som maa være fore-
gaaet gjennem en længere tid paa denne fremskydende aasryg,
og vidner tillige om det store forraad af flintmateriale, som maa
have staaet til raadighed. Af tildannede redskaber af flint er
der to skivespaltere og to kjerneøkser, adskillige flekke-
skrabere, nogle flekkeknive, mange flekker med gode egge,
men mest smaa, mange smaa skiveskrabere og flere bor og
nogle bladformede pilespidser. Fremdeles maa nævnes mange
kjerner og flere fine blokke, deriblandt en vakker pyramide-
formet flekkeblok. Foruden flintstykkerne er der ogsaa en hel
del smaa stykker klar bergkrystal, hvoraf ialfald et par maa
være brugt som skrabere og mindst ét som bor. Fundene er
indførte under en række numere.

Sammen med flinterne er opsamlet 5 økser af sten. En
liden tverøkse af skifer, kun 5 cm. lang, helt sleben med
endel uafslebne ar, smalsiderne i facetter, men ligner ellers meget
fig. 20 i Thj. VSS. 1912, 8, 46 (10440). Økse af grønsten,
10 em. lang, har ovenfor eggslibningen omtr. rundt tversnit,
noget indsmalnende mod nakken. Eggen tilsleben fra begge si-
der i næsten plane flader; men medens slibningen paa den ene
side naar op til over halvdelen af stykkets længde, er den paa
den anden side adskillig kortere. Derved faar den karakter af
en tverøkse (10500). Liden tverøkse af sten, 5,5 cm. lang, 3
cm. bred ved eggen. Eggslibningen gaar op over den største del
af siderne, paa den ene side plan, paa den anden hvælvet i
tversnittet. Ogsaa den ene smalside sleben. Nakken nærmest
but (10631). Tverøkse af sten, 7 cm: lang, 4 cm. bred ved
eggen, bred og tyk nakke. Kun den ene bredside helt sleben,
ellers bare den nedre del. Eggslibningen paa den ene side hvæl-
vet, paa den anden plan (10893). Økse af sten af Nøstvet-
type, grovt tilhuggen med uregelmæssigt firesidet tversnit. Af

46 K. RYGH [1913

slibning er nu kun en levning i en kort hvælvet eggflade paa
den ene side (10908).

110. Nogle hundrede stkr. flint. Deriblandt er nogle gode
blokke, tildels med pyramideform. En flekkeskraber med
indbuet egg. Etstk. synes at være en kjerneøkse med afknust
egg. Hovedmassen er affaldsstykker. F. paa Engelsæte ved
Harøsundet i Frænen (10568. 10782).

111. En større samling flintstykker og nogle stkr. berg-
krystal. Blandt flinterne er en flekkeskraber og nogle
andre smaa skrabere og 5 flekkebor, tildels med afslidte spid-
ser. Nogle af bergkrystallene kan være brugt som skrabere og
bor. F. paa indre Hoem i Frænen paa sydsiden af Frænen-
fjorden (10515).

112. Omtr. 100 stkr. flint, deraf nogle gode blokke, nogle
tynde skiver med skarpe egge m. m. Ellers affaldsstykker. F.
i ytre Lindsets udmark i Frænen paa sydsiden af Frænen-
fjorden. Flinterne opsamledes dels i veigrøften, dels i selve vei-
legemet paa toppen af en liden bakke, ca. 25 m. o. h. og 200
m. fra sjøen. Veien. synes at være lagt tvert igjennem en flint-
plads (10784).

113. Nogle stykker flint, deriblandt en rygflekke og et
økselignende stk. med buet egg. Opsamlet paa en gangsti I ud-
marken paa Løset i Frænen (10516).

114. En samling flinter, omtr. bare affald, og nogle stkr.
bergkrystal, f. paa Havnnes i Frænen paa en flek, hvor jor-
den var bortskyllet av vand, c. 80 m.o. h. og 500 m. fra sjøen
(10569).

Nr. 111—114 er indbragt af hr. Å. L. KRrRINGSTAD.

Fund paa flintpladse i Nordre Fosen.

115. En liden samling af smaa flintstykker, deriblandt
en liden skive med retoucheret skraberegg i to kanter og styk-
ker af nogle fine flekker. F. paa Mebostad 1 Bjugn <i stor
im. OG In» (UOS7H)L

116. ce. halvhundrede stykker flint, hvoraf 2 flekker med
sagtandet egg, et økselignende stykke og en liden rundagtig
skraber. F. paa Tønnøl i Bjugn i dalen nedenfor hulen
Duvehelleren (10680).

117. En fint tilhuggen.pilespids af graahvid flint med
svag indbuning 1 basis, 5 cm. lang, 1,5 em. bred nedentil, afb.
som fig. 32. En rundagtig skraber, 3 cm. i tverm. med retou-
cheret egg i over halvparten af kanten. Nogle andre smaa stkr.
flint, hvoraf et par er sterkt forbrændte. F. paa Nes i Bjugn
»paa fladen nedenfor kirken< (10681).

Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 47

118. ce. 80 stkr. flint. Deriblandt 5 smaa spaanskrabere
med udbuede, godt retoucherede egge, dertil et par usikre. En
flekke med sagegg. Dertil nogle stkr. kvartsit, hvoraf et par
kan være brugt som skrabere. F. paa Steinvik ved Valsfjor-
den i Bjugn »ved veien vestenfor gaarden< (10682).

eo 0rstkr flint deriblandt et par smaa! skrabere
og en sterkt udnyttet flekkeblok, indsmalnende mod den ene
ende. F. østenfor Myrskaret i Bjugn mindst 50 m. o. h. (10683).

120. Over 100 stkr. flint for en stor del af bedre sort med
usædvanlig mange flekker, flere med gode egge, de fleste dog
smaa og afbrækkede. En flekkeskraber med godt retoucheret
udbuet og en anden med indbuet egg. 2 smaa rundagtige skra-
bere med retoucherede egge. Et fint tilhugget, bagtil
afbrækket bor. En liden blok eller knude af sort
flini. Et stykke maa vistnok opfattes som en skive-
spalter. Idethele har fundet ældre stenalders ka-
rakter. F. vestenfor Myrskaret i Bjugn, mindst
Some (or hå (10685).

121. Liden økse af skifer, dannet af en 7—8
mm. tyk plade, grovt tilhugget i begge sidekanter
og i nakken. - Bredsiderne er de naturlige kløve-
flader, kun slebne nærmest eggen med svag hul-
slibning paa den ene side. 6,5 cm. lang, 3,5 og 2,5
cm. bred ved eggen og ved nakken. F. paa samme
plads som foreg. nr. (10684).

pe Over 50% sikre flimt (hvoraf et større
stykke mulig kan være bestemt til bor. Desuden
et stk. hvid kvarts, som kan være en skraber. F.
ved Raumyren nær fjordarmen Koet i Jøssund, Fig. 32.
mindst 50 m. o. h. (10686).

123. En liden samling flintstykker. Deriblandt en 3—4
mindre skiveskrabere med nogen tilhugning i kanterne, et 2,5
em. langt flekkebor med en i begge kanter omhyggelig til-
dannet spids, neppe at opfatte som en pilespids. 2 noget usikre
tvereggede pilespidser. Nogle stkr. viser paavirkning af ild.
F. paa Brændhaugen ved Tørhogg i Aafjorden c. 50 m.o. h.
(10705).

124. En liden samling flintstykker. Deraf er der et par
smaa skiveformede skrabere med retoucheret kant, en 4 cm.
lang flekke med knivegg og indhak for skjeftningen, en lidt
længere flekke med sagegg i den ene kant, en flekkekniv med
tilhugning for skjeftningen. Dertil nogle andre mindre flekker
med brugbare egge. F. ved en myr paa fjeldet Bønniken ved
Tørhogg i Aafjorden over 60 m. o. h. (10707).

1/1

48 K. RYGH [1913

125. En samling flintstykker, hvoriblandt findes et lidet
trekantet bor med godt tilhuggen spids, en flekkekniv, en
tresidet pilespids og nogle smaa, lidet udprægede skrabere.
F. et stykke fra husene paa Lines, Stoksund s. i Bjørnør c.
50) ak O Im, (LOY09),

126. Kniv af flint, dannet af en 8 cm. lang rygflekke,
med buet tilhugning mod odden paa rygsiden og indbuet egg.
10—12 stkr. flintaffald. Nogle stkr. hvid kvarts, hvoraf et kan
være en pilespids, et andet en skraber. F. paa et andet sted
paa Lines »i stor høide o. h.< (10710).

2 Skjermer arme en myrpaad mes uston
høide o. h.« (10711).

128. c. 250 stkr. flint, hovedsagelig affald, men deriblandt
ogsaa mange gode stykker. En liden typisk enegget pile-
spids, 2,4 em. lang og en anden noget større og bredere. To
tvereggede pilespidser. Et fint tilhugget flekkebor, et bor
med krum spids, et 8 cm. langt trekantet bor, affladet bagtil.
2 flekkeskrabere med retoucherede udbuede egge, den ene
med en indhuggen bue paa den ene side nedenfor eggen. Et
par flekkeskrabere med lige egge foruden nogle mindre ud-
prægede, som ogsaa maa regnes som skrabere. En flekke-
kniv med indbuet egg, tilhuggen ved begge ender paa rygsiden.
Flere gode flekker med skarpe kanter, vist brugt som knive,
den største 8 cm. lang og over 3 cm. bred. En knude, som
delvis har flintbollens overflade, med merker af at have været
brugt som slagsten, indtil 4.5 cm. i tverm. Fundet har afgjort
ældre stenalders karakter. F.i Botnmyren under samme
gaard Lines <i stor høide o. h.» (10712).

129. Et par flintskjerver, den ene med retouche 1 kan-
ten. 2 skiver af kvartsit, 5—6 cm. lange, som sandsynlig har
været bestemt til skrabere; den ene kunde ogsaa opfattes som
en skivespalter, skjønt noget tynd. F.i stor høide o. h. 3—
400 m. østenfor Botnmyren paa Lines (10713).

130. Ca. 60 stkr. flint, hovedsagelig arbeidsaffald; endel
stkr. af hvid kvarts, hvoraf et har form som en flekkeskra-
ber. En skive af kvartsitisk sten med tilhugning i kanterne.
F. sydøst for Sørgaarden paa Linesøen i Bjørnør, 50—60
1900 (0 los (AKON

131. Nogle smaa stkr. flint, deriblandt en afbrækket pile-
spids med tilhugne kanter, og et andet stk. med skraberegg. F.
østenfor Gutelvik paa Stokøen i Bjørnør, ca. 60 m. o. h.
(10715).

32. Større samling flint, næsten alt at regne for arbeids-
affald. Der er dog mange smaa stykker av smale flekker, et
par bor og en flekke med sagtandet kant. Dertil flere stkr.

Nr 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 49

hvid kvarts eller bergkrystal. F. ved et grustag østenfor
Guitelvik & H0Tmo Ib (GOTISK.

39. Større samling flint. Deraf en flekkeskraber, to
smaa skiveskrabere, hvoraf den ene særlig velformet, en
pilespids af en flekke, fint tilhuggen i kanterne, to flekker
med sagegs, et flekkebor, et tykt bor og et bor med krum
spids. Et økselignende stk., som forresten har meget regu-
lære former, men eggen synes for tver. En vakker flekkeblok.
Flere stykker viser sterk paavirkning af ild. Pladsen tilhører
antagelig ældre stenalder. F. østenfor Gutelvik ce. 60 m. o. h.
(10717).

134. Nogle stkr. flint, deri-
blandt en afbrækket god flekke,
et par stkr. kvarts, hvoraf et
vel bestemt til bor. Skal være
opsamlet ved Skara nær Nes-
valenmibjørnør, 50—60 m.
o. h. (10728).

te En mindre) samling
flinter, hvoraf intet sikkert kan
resnesisom redskab. F. paa
Besaker i Bjørnør ovenfor
høsenele 10m. oh (10729).

136. C. 100 stkr. flint, hvoraf
kun nogle faa tildannede, saa-
ledes en liden dobbeltskraber

med udbuede egge og en anden pe 3 a og ID, Yi
sikkraber, et par usikre tveres-
gede pilespidser. — Odstykket af en større pilespids af

rødbrun skifer med midtryg, antagelig af formen R. 86. — Et
i begge ender afbrækket stykke af en pilespids af graa skifer
som R. 88. Kan sees at have havt modhager. Har paa den
ene side 5, paa den anden 4 tverfurer over midtryggen, den
nederste ved den afbrækkede tanges rod. — Et i begge ender
afbrækket stykke af en meget tyk, smal pilespids af brunlig
graa skifer. — Oval søkk af sten med omgaaende fure efter.
keneden 12075 <6 cm) il tyerm. — Alt dette er f. paa en
plads søndenfor husene paa samme gaard Besaker c. 40 m.
opa 0730 fr.)

137. Liden økse af sten, c. 5 cm. lang, 2 em. bred ved
eggen, 1,5 em. ved nakken. Helt sleben med endel uafslebne
ar, smalsiderne slebne i facetter. Afb. fig. 33 a og b. Tynd
liden økse af sten, 7,5 em. lang, 3 cm. bred ved den afrun-
dede egg, spids nakke. Bare sleben ved eggen og nakken og
efter de tynde smalsider. Maa regnes for retøkse. Økse af

+

50 å K. RYGH [1913

sten med afkløvet eggparti; ovalt tversnit med sterkt hvælvede
bredsider. Har været helt slebet, men med store uafslebne
ujevnheder. Nedentil skraat afkløvet, maaske med forsæt for
at slibe den til en tverøkse, efterat den oprindelige egg var be-
skadiget. Nu 9 cm. lang. — Tverøkse af kvartsitisk sten af
trapezoidisk tversnit. «Tvereggfladen dannet ved et eneste hug,
ligesaa hele bagsiden. Den kan godt kaldes en skivespalter,
c. 8 em. lang, nær 4,5 em. bred ved eggen, indsmalnende modnak-
ken. Se fig. 34. — Økse af samme
stenart med endnu mere udpræget
skivespalterform, men eggen
noget afstødt, tynd i den ene side-
kant og nakken, 6,5 em. lang, 4,5
cm. bred ved eggen. — Flere skiver af
samme stenart med skraa afkløvnin-
ger langs kanterne paa den ene side.
En har en regulær tveregg som en
skivespalter, men mangler til-
hugning mod nakken. Nogle af
dem kan have tjent til skrabere. —
2tyndeskiver af omrids som økser,
hvortil de kunde være dannede ved
slibning af egg. — Et 15 cm. langt
stykke, spidst tilhugget til den ene
ende, vel et stødredskab. — En
tilhuggen, men ikke fuldført tyk
retøkse af en lidt forskjellig sten:
art. Den ene smalside synes sle-
ben; men det er mulig levning af.
rullestenens oprindelige flade. —

jane 82 Ui, En liden blok af kvartsit, lige-

som mange flintblokke spidsere

mod den ene ende og med flad slagflade i den anden. — En
større skuiveblok af kvartsit 89 *«Genintvemi rn

bladformet pilespids af kvartsit med afrundet basis, 3 cm.
lang. — En vakker skraber af kvarts, lig en kort, bred flek-
keskraber, med indbuet retoucheret egg. 2 smaa skrabere af
kvarts, den ene med retoucheret lige egg. — Endel smaa styk-
ker flint, hvoraf nogle er sterkt forbrændte. Deriblandt en
liden tveregget pilespids, 1,5 cm. lang, med tydelig tilhug-
gen skafttunge.

Dette fund er opsamlet paa Storskarmoen ved Besaker i
Bjørnør c. 50 m. o. h. Det er merkeligt som et paa disse
kanter temmelig enestaaende eksempel paa, at kvartsitiske
stenarter er anvendt til erstatning for flint. Den eneste tid-

Nr: 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 bl

ligere kjendte nordenfjeldske plads, hvor kvartsit findes brugt i
nogen større udstrækning, er en af pladsene ved Omsund paa
Nordlandet ved Kristiansund (Thj. VSS. 1911, 5, 40). — Flere af
formerne i dette fund henviser til ældre stenalder (10735 fr.)

188. Den øvre del af en 1 skafthullet afbrækket kølle af
haard skifrig sten af den flade form. Fladsiderne er alminde-
lige kløveflader, smalsiderne grovt tilhugne. F. paa samme
plads Storskarmoen (10741).

189. GC. 70, mest noget større stkr. af flint, deriblandt
flere større kjerner. En liden skraber med tilhuggen ud-
buet ess og et lidet fladt bor. - F. paa Angen, Osen s. i
Bjørnør »paa nordsiden af dalen< c. 50 m. o. h. (10746).

140. GC. 300 stkr. flint, for det meste sterkt forvitret. En
liden rundagtig skive med godt retoucheret skraberegg i en
stor del af kanten. 5 smaa skiveformede skrabere med gode
egge. En flekkeskraber med retoucheret skraa egg paa
begge sider fra spidsen af. 3 flekker med gode egge, 6,5
4,5 em. lange, en vakker rygflekke. Et tykt bor, et lidet
flekkebor. En skivespalter med buet noget beskadiget
egg, 7 cm. lang, tynd i den ene sidekant, tyk i den anden,
indsmalnende mod nakken. Flere gode kjerner og smaa blok ke,
deraf et par med bred slagflade i den ene ende og etslags egg
i den anden. F. paa et andet sted paa samme gaard Angen.
Fundet har afgjort ældre stenalders karakter (10747).

141. C. 25 stkr. flint, deriblandt flere større og mindre
skiver med gode egge, en 10 cm. lang blok, tyk ved den ene,
temmelig spids ved den anden ende. F. paa en tredie plads
paa Angen paa sydsiden af dalen c. 50 m. o. h. (10748).

EDR ilespidsarfidariilinnt noget hg NN 79) menitvert
afskaaret i basis. Tilhuggen i alle kanter. 5 cm. lang, største
bredde noget ovenfor bagenden 3 cm. Sidekanternes krumning
ikke fuldt symmetrisk. F. paa et fjerde sted paa Angen paa
sydsiden af dalen, c. 50 m. o. h. (10749).

143. En liden samling smaa flintstykker, hvoraf intet
tildannet redskab. F. paa et femte sted paa Angen over 60
one 0K50)

144. C. 40 smaa stkr. flint, hvoraf et kan antages for en
bladformet pilespids, og et stk. af en flekke med sagtandet
egg. — Enegget kniv af skifer, hvis skaftstykke mangler.
Bladet temmelig jevnbredt og eggen lidet buet, indtil den i en
sterk bue gaar op mod odden (jf. fig. 28 ovenfor). Den har
havt en meget skarp hæl. Bladet c. 6,5 cm. langt og 3 cm.
bredt. — Et bare 1,7 cm. langt brudstk. af en pilespids af
skifer med midtryg, 2,2 cm. bred. Nu helt igjennem graahvid
forvitret. F. paa Sæter i Bjørnør mindst 50 m. 0. h. (10751 fl.)

52 K. RYGH 1916

Alle disse fund fra Fosen (nr. 115—144) er indsamlede af
hr. overlærer Å. Nummedal under en med stipendium af Viden-
skabsselskabet foretagen reise.

Nye fund fra flintpladse i Nordmøre,

145. ce. 500 stkr. flint, væsentlig affald og endel klumper.
2 eneggede pilespidser af typisk form, tilhugne mod odden
i den ene kant og ved skaftenden i begge. En tredie do. uden
skafttunge. Skivespalter af regelmæssig form, 6 em. lang,
3,5 cm. bred ved eggen, 1,7 cm. ved nakken, skarp i den ene
sidekant, tyk i den anden. En anden skivespalter, som
mangler irdsmalning mod nakken og her er formet som en
anden tveregg. 2? smaa spalterformede stkr., 8,5 cm. lange,
med slagbule ved nakken. 4 smaa rundagtige skiver, som vist
er skrabere, skjønt bare en enkelt af dem har retouche. Kegle-
formet flekkeblok af hvid flint, 2,5 em. høi, og en lignende
lidt større, som bare har regelmæssig form paa den ene side.
En 8 cm. lang flekke med god skjæreegg og tilhuggen for
skjeftning. En mindre flekke, som vist ogsaa har været brugt
som kniv. Et delvis tilhugget stk. sandsten, som vist har
været brugt som knusesten. — F. paa Minde, et jordstykke
af Strand paa Gomalandet, den østlige del af Kirkelandsøen
ved Kristiansund. >»Pladsen kan siges at ligge i samme dal som
»Christies Minde<, men paa den anden side af vaagen. Høiden
over havet anslaar jeg til c. 25 m. Pladsen har en meget lun
beliggenhed. Flinterne er komne tilsyne ved pløining< (A. Num-
medal. Fundet maa ialfald hovedsagelig henføres til ældre
stenalder (10424).

146. Nye fund fra fundpladsen paa Christies Minde
ved Kristiansund!. Deriblandt er mange flekker, de fleste
dog afbrækkede. En typisk enegget pilespids, 2,8 cm.
lang, tilhugget i en bue i hele den ene kant, i den anden bare
i den nedre halvdel; en anden mindre udpræget do. En tver-
essgetpilespids FEN par fekkeskraberelmedfudbuer
retoucheret egg, den ene med tilhugning bagul for skjeftning.
Et par tilhugne skaftstykker, antagelig af flekkeskrabere. En
3,3 cm. lang flekkekniv (10425).

147: 3 Iskivespaltere 'af flint 5 cm lanse En
kjerneøkse, nærmest en flekkeblok, som har faat en tilhug-
gen tveregg, 5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen. 9 eneggede
pilespidser med tilhugning i hele den ene buede kant og i

DJ

den bagre del af den anden, indtil 3,5 em. lange, nogle lidt

SO ng VSISE NENND ve, IO 8 3 NØL me D 8 Så

Ne OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1918 53

ufuldstændige. Dertil kommer endel, som kun er tilhugget i
den ene kant ved odden og tangen. En bredere tveegget
spids med tilhugget skafttange. En stor mængde flekker, ind-
til 9 em. lange og tildels meget brede, desuden en hel del smaa
og smale (idethele c. 100 foruden smaa brudstkr.) De fleste
har gode skjæreegge og har vist gjort tjeneste som knive, nogle
er ogsaa særlig tildannede som saadanne. 35 flekker har udpræ-
get sagegg. 5 flekkebor og nogle flere, mindre udprægede.
Nogle flekkeskrabere, dels med indbuet, dels med lige egg.
2 tykke bor, særlig det ene med omhyggelig tilhuggen spids.
Et par smaa skiveskrabere. Mere end 20 blok ke og større
kjerner, deriblandt nogle meget vakre flekkeblokke af god
flint, hvoraf et par har pyramideform. — Alt dette tilligemed
en hel del mere usikre redskaber og flere hundrede affaldsstykker
er opsamlet paa den samme plads sydvest for Bre msnes hatten
i Bremsnes som nr. 9904 ff. (Thj. VSS. 1911, 42 f.) ce. 100
m. nordøst for opkommet. Ligesom den tidligere i So sam-
ling har det en udpræget ældre stenalders karakter (10426 ff.)

148. c. 150 stkr. flint, mest smaat arbeidsaffald. Deri-
blandt er dog en god kjerneøkse, 7,5 cm. lang, 4,5 cm. bred
ved den sterkt buede egg, 2,5 cm. nær nakken. En flekke-
skraber med fint retoucheret, svagt indbuet egg, 45 cm. lang.
En 6 em. lang rygflekke, indreitet for skjeftning, vist bestemt
vleknive Enbladformet pilespids. En tveregget pile-
spids, ikke godt tildannet. Et tykt bor med afslidt spids.
Nogle kjerner. Fundet paa en ny plads paa Allanenget
ved Kristiansund (10558).

145—148 er indsamlet af hr. overlærer Å. Nummedal.

149. Søkk af sten, regelmæssig vævskyttelformet tildan-
net med et hul ved hver ende. Efterat det ene var udbrækket,
er der boret et nyt lidt indenfor. Nu 13 cm. langt. F. paa
Svinset paa Otterøen i Akerø (10645).

150. Den øvre del af et søkk af haard grønlig sten af
den lange firesidede, mod den ene ende tilspidsede form. Nær
den spidse ende er et fra begge sider boret gjennemgaaende hul,
og fra dette gaar en fure over spidsen. F. paa Solholm ved
Otterøen i Akerø, c. 60 em. dybt og 10 m. op fra sjøen (10646).

149 og 150 er insendt af hr. sogneprest H. Saxlund.

SPREDTE BEMERKNINGER

OM

FLORAEN I NORDRE TRONDHJEMS AMT

ANDR. NOTØ.

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1913

, bit |]
MADE

EN

Nordre Trondhjems amt er for karplantenes vedkommende
litet undersøkt. Jeg fik derfor i sommer av Trondhjems viden-
skapsselskap et litet reisebidrag til botaniske undersøkelser i amtet.
De steder jeg undersøkte, var traktene mellem den øvre del av
Inselven i Værdalen og Sulsjøene, østover til riksgrænsen, syd-
over til og med Kjølhaugene, samt trakten mellem indre del av
Snaasenvand og Namdalselven. I den sidstnævnte trakt var dog
undersøkelsen rent foreløbig. Derimot foretoges en ganske grun-
dig undersøkelse av trakten ved riksgrænsen fra Kjølhaugene til
Insvand: Kjølhaugene, Mærraskarfjeld og Heggelifjeld med mel-
lemliggende sænkninger.

I det store og hele tat er trakten fattig paa arktiske planter,
sammenlignet med de bedre strøk i det nordligste Norge, om der
end fandtes enkelte steder som huser flere arter av de sjeldnere
planter. Gjeitefjeldet i Grong var yderst fattig paa sjeldnere arter.
Aarsaken til dette maa først og fremst tilskrives underlaget; for
— som bekjendt — foretrækker en flerhet av de arktiske plan-
ter løsere glimmerskifer, og denne forekommer meget sparsomt
i de undersøkte trakter.

I følgende fortegnelse medtar jeg ogsaa nogle mindre almin-
delige planter fra Levanger omegn. Fortegnelsen indeholder og-
saa for de andre trakters vedkommende bare de jeg anser som
mindre almindelige. Ved fortsatte undersøkelser vil rimeligvis
ikke saa faa nye komme til. -

Asplenium viride Hvups. Saaes bare paa et eneste sted, paa
Mærraskarfjeld.
Å. filiz mas Sw. Nogle faa individer av en form av denne
eller av Å. thelypteris Sw. fandtes ovenfor trægrænsen paa Gjeite-
fjeld. Individene er sterile. Bladskiven tydelig avtagende i bredde
mot grunden. Finnernes avsnit aldeles helkantede som hos
thelypteris.

Woodsia rufidula Kocn. En forma subepilosa fandtes paa
Gjeitefjeld, ca. 650 m.o.h. Staar nær W. alpina ÅScH.

4 | ANDR. NOTØ. " EØS

Equisetum arvense L. f. campestre Scu. En subform av denne,
nærmende sig f. ramosum Norm., fandtes ved foten av en sne-
fonn paa en av Mærraskarfjeldets høieste rygge. Faa individer
med aks. eE

Lycopodium alpinum L. FI. st. paa Mærraskarfjeld og Kjøl-
haugene.

Isoétes echinospora Dur. Meget talrik i Røsvand ved Heia i
Grong.

Sparganium affine Scun. [. <osterifolium Neum. Alm. samme
sted

Agrostis borealis Hn. Mærraskarfjeld og Kjølhaugene.

Poa stricta LiG.? Paa Nordre Kjølhaug saaes en del Poae,
nær en stor snefonn, som vistnok var denne. Men de var for
litet utviklet til sikker bestemming.

Poa caesia Sm. Talrik et stykke ovenfor Nybygget (Kongs-
stuen) øverst i Værdalen.

P. Balfourit PArn. Samme steds som foregaaende.

P. glauca Vant. Talrik ved Brusvebroen ved Levanger, næsten
ved sjøen. Likeledes talrik ved Karl Johans vei, nær riksgrænsen.

Garex dioica L. var. pseudoparallela mihi. Straaene og blad-
skuddene nedtil bueformig opstigende, fuldstændig som hos den
typiske parallela; men frugtgjemmene mere eller mindre utsper-
rede som hos dioica og mot spidsen tydelig rue.

Den er altsaa lik parallela nedentil, dioica oventil.

Mærraskarfjeld, ca. 700 m. over havet, sammen med (C.
microglochin, GC. ustulata, Juncus castaneus og Gobresia bipartita.
Alle disse arter var temmelig talrike, men indskrænket til en
liten plads, et fugtig sted paa en bergavsats. Paa den tørre
bergrab et par meter ovenfor var Dryas og Salix reticulata tal
rike. Denne bergrab bestod av lerglimmerskifer.

GC. microglochin WG. Sammen med foregaaende.

C. muricata L. Støpshaugen ved Levanger.

GC. lagopina WG. Jeg saa den et sted paa Mærraskarfjeld og
et par steder paa Kjølhaugene.

C. norvegica Witrp. Røstadstranden og Eidsbotten ved Levanger.

GC. glareosa WG. Fagerstrand og Eidsbotten.

C. leporina L. Den gaar paa Mærraskarfjeldets nordside
næsten til birkegrænsen; men den var meget sparsom i de trak-
ter jeg undersøkte i sommer.

C. RUFINA Dr. Mærraskarfjeld, sydøstlig skraaning mellem
Storsjø og Hansmyr, nærmest den sidste. Omtrent ved bjerke-
grænsen, ca. 680 m.o. h. Delvis paa selve riksgrænsen, men dog
for det meste paa norsk side. Vokste i millionvis langs en
liten bæk som kom ned fra en straks ovenjor liggende snefonn.
Den vokste paa en ganske lun plass.

Nes) SPREDTE BEMERKNINGER. 5

C. polygama Scnrk. Spredt i trakten mellem Inselven og Kjøl-
haugene, for det meste som /. alpicola Ands.

f. heterostachya HNn. vokste temmelig talrik i Hansmyrens nord-
vestlige hjørne.

G. salina WG. subsp. cuspidata WG. var borealis ALMQu. Eids-
botten og Røstadstranden ved Levanger.

subsp. mutica ÅLMQU. var subspathacea (Dr.) F. STRICTA Dr.
Fagerstrand ved Levanger. Formen er aldeles lik den jeg har
samlet paa Tromsøen, og som er utdelt i Carices exsiccatae nr. 248.

G. satina f. stricta X juncella. Sparsomt samme steds, sam-
men med stamartene.

C. stans Dr. f. sphagnophila Fr. Mærraskarfjeld og paa Kjøl-
haugene.

C. rariflora Sm. Ved de smaa tjern paa vestsiden av Heggeli-
fjeld, nær Karl Johans vei. Hovedformen sparsom. Derimot
var mellemformen mellem denne og limosa L. talrik. Selve hoved-
formen har gjennemgaaende smalere blad end i det arktiske
Norge. Det kan være tvil om nævnte mellemform er en relikt-
form eller GC. limosa X rariflora.

C. ustulata WeG. Mærraskarfjeld (cfr. under G. dioica).

GC. vesicaria L. f, dichroa Anps. Hansmyren.

GC. rostrata WitH var. borealis WG. Ved Bjoraasen i Levanger
herred.

C. rotundala Wa. Talrik fl. st. mellem Heggelifjeld og Mærra-
skarfjeld.

COBRESIA BIPARTITA DertrLa Torre. Mærraskarfjeld (cfr.
under Carex dioica).

Scirpus silvatieus L. Ved Levanger.

Lemna. I et tjern nær Levanger vokser en Lemna; men jeg
har glemt at undersøke hvilken art det er.

Juncus Leersit Marss. Nær birkegrænsen paa Skjøtningen
ovenfor Levanger; Formo i Grong.

J. castaneus Sm. Mærraskarfjeld (cfr. under Garex diaica).

J. supinus M. f. uliginosus Born. Talrik i Røsvand ved Heia
i Grong.

Alisma plantago L. Nedenfor Munkeby kloster i Levanger
landsogn.

Gymnadenia conopea R. Br. Semaasen i Snaasen.

Platanthera bifolia Ricn. Gjeitfejeld i Grong, nær bjerkegrænsen.

Epipactis latifolia L. og rubigimosa CR. Fl. st. mellem Sem og
Kjenneraas i Snaasen.

Goodyera repens R. Br. Ved Formo i Grong.

Salix aurita L. X [S. phylicifolia Sm. X nigricans Sm.|. Paa
veikantene ved Formo i Grong. Ren nigricans eller ren phylicifolia
var sjelden at se der; derimot var bastarden av disse to ikke sjelden.

br. ANDR. NOTØ. [1913

S. AURITA L. Xx NIGRICANS Sm. Samme steds.

S. nigricans Sm. X phylicifolia Sm. f. perphylicifolia. Heggeli-
fjeld, nær riksgrænsen.

S. glauca L. X [S. nigricans Sm. < phylicifolia Sm.|. Nordre
Kjølhaug.

S. glauca L. X nigricans Sm. Fl. st. ved Levanger.

S. myrsinites L. Sparsom i trakten Kjølhaugene—Heggelifjeld.

S. glauca L. x myrsinites L. Mærraskarfjeld.

S. herbarea L. Av og til paa fjeldene fra Insdalen og sydover.
Paa veikanten ved Formo i Grong. Gaar ved Mule i Levanger
landsogn ned til 75 m. over havet, paa myr, sammen med Betula
nana.

S. herbacea L. X lanata L. Nær Storsjø ved Nordre Kjølhaug.

S. phylicifolia Sm. X [S. herbacea L. X lapponum L.|. Mærra-
skarfjeld. En vakker form, hvis rakler næsten er lik S. arctogena
Flod. sine.

S. herbacea L. X lapponum L. Spredt over næsten hele Mærra-
skarfjeld fra Insdalen til Storsjø, delvis i mængde; av og til paa
Kjølhaugene. Forekom i utallige former. Gaar almindelig betydelig

høiere op end S. lapponum. Oftest med rakler, og — som i det
nordligste Norge — % almindeligere end 3. Den har vistnok

flere steder fæstnet sig til en egen art.

S. reticulata L. Mærraskarfjeld, meget sparsomt.

Betula glutinosa Warttr. Ved Munkeby i Levanger landsogn.

B. carpatica W. & K. Skjøtningen i Levanger landsogn.

B. venusta LBG. Kolberg i Levanger herred.

B. sudetica Rc». Skjøtningen i Levanger herred.

B. odorata Brcnst. X nana L. f. pernana LBG. (= alpestris
Fr. p. p.). Samme steds.

B. glutinosa Wattr. X nana L. Samme steds.

B. Hartman: LsG. Samme steds.

B. nana L. Som nævnt under Salix herbacea gaar den i nær-
heten av Levanger ned til ca. 70 m. o. havet.

Rumex maritimus L. Talrik paa Fagerstrand ved Levanger.

Salicornia herbacea L. Talrik samme steds.

Suaeda maritima Dum. Samme steds.

SECLERANTHUS ANNUUS L. Hobraen ved Levanger. Nord-
grænse.

Sagina nodosa Frnzu. f. glandulosa Brss. Støpshaugen ved
Levanger.

Arenaria serpyllifolia L. f. viscida Lois. Vekset i Snaasen.

Cerastium alpinum L. Saaes bare paa nogle faa steder mel-
lem Insdalen og Kjølhaugene.

C. triviale Linx f. filiforme Hn. Ved Nybygget, nær Heggelifjeld.

Dianthus deltoides L. Ved Levanger.

Nie SÅ SPREDTE BEMERKNINGER.

Nympheæa candida Ascn. Røsvand ved Heia i Grong.

Nuphar pumilum Sm. Talrik samme steds.

N. luteum Sm. Bjøraasen i Levanger landsogn.

(ardamine amara L. Ved Eidsbotten nær Levanger; Nybyg-
get øverst i Værdalen.

Saxifraga cotyledon L. Mærraskarfjeld i vidjebeltet.

Ribes grossularia L. Hobraen ved Levanger, rimeligvis for-
vildet fra haver.

Cotoneaster integerrima Mkp. Semaasen i Snaasen.

POTENTILLA MINOR Å. Br. Nær Levanger. Nordgrænse.

P. erecta DatLa Torre f. pseudoprocumbens nov. forma. Stæng-
lene og grenene yvderst traadfine, krypende. Paa tør eng, delvis
paa myr, ved Formofos i Grong.

Sibbaldia procumbens L. Spredt paa Mærraskarfjeld og Kjøl-
haugene.

Geum rivale L. X urbanum L. Støpshaugen ved Levanger.

Alchemilla vestita Bus. Støpshaugen ved Levanger.

A. fllicaulis Bus. Ved Levanger.

Å. suberenata Bus. Røstad ved Levanger.

Å. ALPESTRIS Scam. Nybygget, øverst i Værdalen.

Rosa cinnamomea L. Fagerstrand ved Levanger.

R. coriifolia Fr. var. genutina (CR.). Støp ved Levanger.

R. coritifolia Fr. var. vialis Br. Kjølaas i Levanger landsogn.

Erodium cicutarium L.Hrer. Hobraen ved Levanger.

Impatiens noli tangere L. Ved Munkeby kloster.

Hypericum pulchrum L. Nesset i Skogn.

H. montanum L. Ved Levanger. Muligens ved Horjem i Snaasen.

H. hirsutum L. Ved Levanger. Horjem i Snaasen.

Viola collina Brss. og V. umbrosa Fr. begge sparsomt paa
Nesset ved Levanger; men de er ikke typiske der.

V. biflora L. Findes sparsomt tilfjelds i de undersøkte trak-
ter; derimot vokser den talrik et par steder nær Levanger, helt
ned til sjøen.

Hippophaés rhamnoides AscH. Fl. st. ved Levanger. -

Epilobium anagallidifolinm Lam. Heggelifjeld og Kjølhaugene.

E. lactiflorum Hausskn. Ovenfor Nybygget, øverst i Værdalen.

E. alsinifolinm Vitt. Av og til ved bækkefarene paa fjeldene.

E. Hornemanni Rcu». Mærraskarfjeld.

Andromeda hypnoides L. Saaes bare paa Mærraskarfjeld og
Kjølhaugene.

Gentiana lingulata AG. Ved Sanct Olavs bro ved Insvand;
fl. st. paa Heggelifjeldets østskraaning og over riksgrænsen til
Skarstuen i Sverige.

Echium vulgare L. Fl. st. i Levangertrakten.

Salvia verticillata. Sees av og til ved Levanger.

8 ANDR. NOTØ. [1913

Glecoma hederacea L. Ikke sjelden ved Levanger.

Calamintha acinos L. Talrik fl. st. ved Levanger. Likeledes
talrik ved Sem og paa bergene mellem Horjem og Vekset i Snaa-
sen. Saaes et par steder mellem Horjem og Kjenneraas. Nord-
grænse.

Glinopodinm vulgare L. Talrik et par steder ved Levanger
og i indre Snaasen.

Origanum vulgare L. Som foregaaende.

Verbascum thapsus L. Gimle ved Levanger, en konstant form.
Ved Sem og Horjem i Snaasen er den meget varierende.

Euphrasia tenuis Br. Ved Formo i Grong, en aldeles typisk
form; en temmelig avvikende form ved Nybygget i Værdalen;
muligens er der litt minima-blod i denne form.

E. BREVIPILA B.&G. Ved Vekset i Snaasen.

E. minima Jaco. Mærraskarfjeld.

E. LATIFOLIA Pursn. f. typica [= f. glandulosa]. Meggeli-
fjeld nær riksgrænsen. Denne form er aldeles lik individer jeg
i mit herbarium har fra Grønland. Sydgrænse.

E. curta Fr. En form av denne findes vistnok paa Nesset
ved Levanger. En mellemform mellem denne og tenuis er ellers
den almindeligste i trakten.

ODONTITES VERNA Brrrt. Temmelig talrik nedenfor Ydse
i Værdalen.

Pedicularis Oederi Vant. Sparsomt paa Kjølhaugene. Nord-
grænse.

Utricularia minor L. Sparsomt i Røsvand ved Heia i Grong.

Plantago lanceolata L. Heggelifjeldet, nær bjerkegrænsen. Jeg
saa den flere steder paa den svenske side, i den øvre del av bjerke-
beltet.

Lobelia dortmanna L. Talrik i Røsvand ved Heia i Grong.

Gnaphalium uliginosum L. Av og til ved Levanger.

Anthemis tinctoria L. Av og til paa Nesset ved Levanger.

MATRIGARIA DISCOIDEA Dec. Talrik paa en aapen plads
i Levanger. Nordgrænse.

(entaurea scabiosa L. Talrik ved den indre del av Snaasen-
vand. Bladene paa den form som fandtes der, er oftest hele,
helkantede til mere eller mindre vinkeltandede.

Taraxacum repletum Dr. Heggelifjeld.

Crepis tectorum L. f. segetalis Boru. Talrik i indre Smarte

Hieracium L.
Av denne slegt nævner jeg her bare en del av de former jeg
har set i de undersøkte trakter. Flere former i traktene er nye;
men mit kjendskap til disse former her og nabotraktenes er endnu

Nr. 3] SPREDTE BEMERKNINGER. 9

for litet til at jeg kan beskrive nogen avdem. Derfor vil jeg
vente indtil videre med det.

H. pilosella L. En form som synes at staa nær H. brachycalyæ
Br. fandtes ved Vekset i Snaasen. En varietet av H. adpressum
Norau. (subsp. brachycalyforme mihi ad int.) ved Formo i Grong.
En form av selve adpressum ved Sem i Snaasen. Flere former
av pilosella i Levangertrakten.

H. auricaula Lam. FI. st. i øvre Insdalen i Værdalen. Den
gaar ved Karl Johans vei op til ca. 550 m. o. havet. Den form
som findes der, er f. epilosa Dr.

H. cochleatum Norrt. Ved Formo og fl. st. i Grong, en tem-
melig hø: form; ved Sem i Snaasen.

H. alpinum (L.) Backnr. f. typica. Talrik fl. st. paa Kjølhau-
gene og Mærraskarfjeld, ellers spredt i den trakten.

: H. præmaturum EtLrsTr. En form som nærmer sig H. adspersum
Norrr, fandtes sparsomt mellem Sulsjøerne og nordre Kjølhaug.
subsp. septentrionis. EtFsTR. Sparsomt paa Heggelifjeld.

H. adspersum Norr. Fl. st. paa Mærraskarfjeld; talrik fra
Høifjeldsstøtten ved Karl Johans vei og til riksgrænsen (og videre
fl. st. til Skarstuen).

H. euglossoides NorTø, f., sparsomt paa Mærraskarfjeld.

H. frondiferum Errstr. subsp. SULPHURESGENS Dr. Et
par individer. ved Kjenneraas i Snaasen. Individerne er i ett og
alt lik dem jeg i mit herbarium har fra Odda i Hardanger.

H. tumescens NOrRrRL. Sparsomt ved Sulsjøerne i Meraker.

H. curvatum Errstr. Ved Sulsjøerne; paa Mærraskarfjeld.
Formen fra det sidste sted staar paa overgang til- subcurvatum
ELFSTR.

H, silvaticiforme Dr. f. Sem i Snaasen.

H, stenolepis LeG. f. Sem 1 Snaasen.

Denne form fra Sem staar nær H. maurolepinm Dr. fra
Tromsøen.

H. cæsiiflorum Armov. Nybygget, øverst i Værdalen.

H. cæsiflorum f. ad. scalenum. Ved Kroksjø.

H. subalpestre Norrt. Ved St. Olavs bro, øverst i Værdalen.

H. basifolium ArmQu. Sem i Snaasen. En form som nær-
mer sig meget følgende.

H. subrigidam Armov. f.. Nesset ved Levanger.

H. rigidam Hn. subsp. scabrescens DT. Tømmeraas 1 Grong.

Som det av denne fortegnelse vil sees, findes der i omegnen
av Levanger ikke saa faa arktiske planter, saaledes: Carex salina
var borealis, C. salina forma stricta, Salix glauca X nigricans, S.
herbacea, Betula nana, Viola biflora. GCarex salina var. borealis

10 MN ANDR. NOTØ. EG

har sin sydgrænse omtrent ved Trondhjemsfjorden, og dens fore-
komst beror for en stor del paa lokalitetene, saa at den findes
her, er ikke orerraskende. Høist paafaldende derimot er fore-
komsten. av den ikke nær beslegtede f. stricta, som er en egte
arktisk form, og som — saavidt mig bekjendt — ikke findes
søndenfor Tromsø amt, undtaken paa Alsten og i Ranen. Den
er ikke bundet til nogen bestemt lokalitet. Det kan neppe være
tvil om at den er en egte reliktplante fra en koldere periode.

Salix glauca L. har jeg ikke set nede ved Levanger. Deri-
mot er bastarden av den og nigricans talrik flere steder. Som
i det arktiske Norge optrær den som en god art. Selvsagt har
S. glauca en gang vokset nede ved sjøen, og fra den tid har
bastarden holdt sig. At Salix herbacea og Betulainana ogsaa er
relikter fra den samme kolde periode, er utvilsomt.

Levanger i oktober 1913.

MEDDELELSE
OM TO KUFISKE MYNTFUND

AV

B. HARTMANN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

Ne nd
0

ie

I løpet av sommeren 1913 blev der gjort to, hvert paa sin
maate merkelige kufiske myntfund i det nordlige Norge. Det
første av disse fandt sted paa gaarden Holte i den øvre del av
Orkedalen, der er beliggende ca. 130 meter over havet paa en
forholdsvis vid terrasse, som skraaner brat ned mod hoveddal-
føret og 1 en avstand av omtrent 3 kilometer fra Svorkmo. Da
man i utmarken i kort avstand fra gaardens huse (omtrent 200
meter) skulde grave en grøft i en myr, som i tidligere tider har
været meget bløt, men nu ved drænering er blit adskillig ut-
lørret, stødte man i omtrent en halv meters dybde paa 58, for
en større del hele og vel konserverte sølvmynter, alle med ku-
fiske indskrifter (dirhem). Da der i 1905 paa samme gaard
fandtes en enkelt lignende mynt, er der grund til at tro, at det
oprindelig nedlagte fund har omfattet flere mynter, som man
ikke har fundet. Professor Å. SeIPPEL, der velvillig har paatat
sig det hverv at tyde indskrifterne, uttaler efter en foreløbig
gjennemgaaelse al næsten alle mynterne har kunnet bestemmes,
og at de faa tvilsomme, forsaavidt ikke hele indskriften er bort-
slidt, forhaabentlig vil kunne tydes ved nøiere granskning.

Saavidt man allerede kan se, ligger alle disse mynters præg-
ningstid mellem aarene 280 og 339 efter hedsjra (= 893—950
efter Kr.). Derimot findes intet som peker paa en bestemt tid
da mynterne er blit nedlagt i Jorden. Man kan dog med sand-
synlighed slutte, at dette har fundet sted i den senere del av
det 10de aarhundrede. Holle maa have været beboet længe før
denne tid, og det er derfor muligt, at skatten har tilhørt den
daværende beboer av gaarden.

De fleste av mynterne er præget av de Samanidiske fyrster
i Transoxanien, Ismail ibn Ahmad, Ahmad ibn Ismail, Nasr
ibn Ahmad og Nuh ibn Nasr, de allerfleste av Nasr ibn Ahmad
(801—331 e. H.), altsaa mellem aarene 913 og 943 efter vor
tidsregning. Samaniderne var et persisk fyrstedynasti i det 10de
aarhundrede, hvis rike omfattede Transoxanien med flere land-
strækninger og hadde Bochara, som dengang var et af knude-
punkterne for verdenshandelen, til hovedstad. Av de fyrster,

4 B. HARTMANN [1913

hvis navn er repræsenteret i fundet er Ismail ibn Ahmad dyna-
stiets kraftigste og mest grundlæggende personlighed, og under
Nasr ibn Ahmad stod riget paa sit høieste (ibn = søn). Nasr
kaldtes Emir Said d.e. den lykkelige, Nuh hadde tilnavnet Emir
Hamid d. e. den prisværdige. Ismail og hans efterfølgere kaldte
sig blot emirer og anerkjendte ogsaa kalifens overhøihed, men
var i virkeligheden uavhængige. Folket stod under disse fyrster
forholdsvis høit i velstand og kultur og rigets blomstringstid
varede meget længe. De mange fundne invmter viser ogsaa, at
der under Samanidemne har været drevet en livlig handel gjen-
nem Rusland med landene ved Østersjøen og AGE interessante
lys over vikingetidens kulturforbindelser. Handelen foregik pr.
kontant og de arabiske mynter toges som et godt betalingsmiddel.

De av de ovennævnte fyrster prægede mynter hører til dem
der hyppigst findes i Rusland og de skandinaviske lande, men
de fleste av dem der tilhører nærværende fund er hidtil ikke
fundet her i landet. En del av dem synes at være meget eller
temmelig sjeldne, og enkelte er maaske unica. Blandt andre er
der navnlig en særdeles interessant mynt fra byen Suwar 1 det
gamle bulg Sars rige ved Volga, der er præget i 338 efter H.
Volgabulgarerne indehadde et * mægtigt rike, der bestod lige til
Mongolernes fremtrængen, og var et driftigt handelsfolk med
karavaneforbindelser i alle retninger. Navnlig hadde de livlig
forbindelse med Araberne. Fra Araberne har man ogsaa talrike
beretninger om dem. Gjennem deres land førtes pelsværk, skind
og andre varer fra det fjerne Norden, medens Araberne, som
kom søndenfra og drog videre østenfor det Kaspiske hav, førte
med sig tøier, «mylder og lignende varer. Det er ikke urime-
ligt at mermesremde funds mynter er kommet til Norden ad denne
vei. Det maa nemlig ansees for givet, at de i hvert fald er
kommet østenfra. I 922 antok Volgabulgarerne Islam. De av
dem prægede mynter er nærmest imiterte efter de almindelige
kufiske og danner en klasse av disse.

Nogle faa av mynterne skriver sig fra de samtidige abbasi-
diske kalifer.

I det hele er fundet særdeles interessant og rikholdigt. Her
i landet er noget lignende fund ikke gjort før. Det eneste som
kan komme op imod det 1 betydning er fundet paa Eikr i
Buskerud, der blev gjort i 1834. Foruten andre guldgjenstande
var der i dette ogsaa nogen guldmynter fra de ældre abbasidiske
kalifers tid, men i antal overgaar Holtefundet alle de andre.

Det andet fund gjordes under arbeide med tilstødende vei
for en bro over Hertenelven 1 Søvik i Alstahoug hered i Helge-
land, nær elvens utløp og omtrent 4 km. nordenfor Alstahoug
kirke. Mynterne, hvis antal var 17 mere eller mindre hele,

Nr. 4] KUFISKE MYNTFUND 5

fandtes samlet, omtrent '/2 meter under terrænoverflaten og 5
meter over middels vandstand i sjøen. Rundt omkring myn-
terne, der fulgte med et spadekast, fandtes rester av træ, hvilket
tyder paa at de har ligget i en kasse eller beholder av træ, som
i tidens løp er smuldret hen. En liten stang av sølv fandtes
liggende sammen med mynterne. Den kan muligens ogsaa ha
tjent som betalingsmiddel. Desværre er næsten alle disse mynter
i en mere eller mindre daarlig forfatning. Det meste er nemlig
bortslidt eller bortrustet. De fleste av dem kan dog bestemmes
nogenlunde og viser sig at være Samanidemynter av den mere
almindelige art. De synes at være blit præget imellem aarene
283 og 320 efter H. (= 896 og 932 efter Kr.. Man kan derfor
nærmest antage, at de er kommet hid til landet noget tidligere
end Holtefundet. Om nedlægningstiden gjelder det samme som
er sagt om Holtefundet. Rimeligvis er Hertenfundet nedlagt
nogen aar før, men herom kan intet bestemt siges. Grunden til
at disse mynter er saa daarlig konservert, sammenlignet med
dem der hører til Holtefundet, tør være, at de sidste nærmest
maa siges at ha ligget i myrvand, hvorimod Hertenfundet fandtes
liggende i lerblandet muldjord.

: Medens interessen ved Holtefundet især knytter sig til den
omstændighed at man, som nævnt, aldrig før i vort land har
fundet saa mange kufiske mynter nedlagt paa et enkelt sted og
derhos uden at være blandet med andre slags mynter, er Herten-
fundet navnlig merkeligt paa grund av findestedets nordlige be-
liggenhed. Man kan av disse fund drage den slutning man
ogsaa ellers er kommet til, at der ogsaa i vort land i vikinge-
tiden har været nedlagt depoter av kufiske mynter.

Begge fund er i sin helhed erhvervet for Videnskabsselska-
bets myntsamling, som derved har faat en særdeles værdifuld
tilvækst.

Det er hensigten senere i selskabets skrifter at offentliggjøre
en fuldstændig katalog med beskrivelse av alle de enkelte mynter
i begge fund. Denne katalog vil bli forfatlet av professor Å.
SEIPPEL og saaledes indeholde de resultater, hvortil han er
kommet ved sine undersøkelser av mynternes indskrifter.

BNNY HELLERISTNING
I ØVRE STJØRDALEN

KORG

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

M
E Hon

kridn,
Kerie

Alte er
å

Ifjorvaar fik jeg fra hr. gaardbruger Einar HERMSTAD i
Hegre meddelelse om, at der var fundet en ny helleristning paa
Bjørngaard (eier Maps DALSAUNE) 1 Hegre, Øvre Stjørdalen,
omtr. halvanden kilometer ovenfor den før bekjendte ristning
paa Hegre gaard, som er beskrevet i min afhandling » Hellerist-
ninger 1 det nordenfjeldske Norge< i Thj. VSS. 1908 nr. 10.
Udover sommeren gjorde jeg et par ture op til stedet for at
undersøge ristningerne og tog da kalkeringer af det meste af
figurerne og nogle fotografier.

Terrainforholdene er ved denne helleristning noget ualmin-
delige. Fra den vide slette ved elven, hvor gaardene Bjørngaard
med flere gaarder (Bjugan, Aavelsgaard) ligger, gaar der paa nord-
siden af dalen op bratte og høie lerbakker, som øverst gaar
over i berggrund, dækket med lyngtorv og skog. Her findes ret
op for gaarden i en høide af antagelig mindst 100 m. o. h. den
nyfundne gruppe af ristninger. Det er jo noget paafaldende at
finde dem i en saa stor høide over den nuværende dalbund.
At «dette sted er blevet valgt, kunde jo have sin nærmeste grund
i at berget først i denne høide traadte frem i dagen. Men dertil
kommer, at dalens form udentvil har undergaaet store foran-
dringer siden den tid, da ristningerne blev til. Der er al grund
til at tro, at der engang er foregaaet store lerskred i dette strøg,
og at derved den indbøining af nordre dalside, som nu er saa
fremtrædende, og som vel har givet navn til gaarden Bjugan,
er opstaaet. Tidligere kan der da her have været en høiere lig-
gende slette.

Ristningerne falder i to partier, det ene ovenfor det andet,
skilt ad ved et mellemrum, og hertil kommer endnu en liden
gruppe, som siden blev afdækket lidt ovenfor det øverste. Den
største del af ristningerne paa den nederste helle er gjengivet
her som fig. I og en mindre del til høire i fig. 2, begge efter
fotografi. Med hensyn til disse billeder maa bemerkes, at jeg
ved mine besøg paa stedet maatte indskrænke mig til kalkerin-
ger og til at tage maal, da den ringe afstand, som den tæt ind
paa staaende skog giver adgang til, ikke tillod at tage noget

4 K. RYGH [1913

billede med mit lille apparat. De her brugte fotografier er tagne
senere efter ny opkridtning, hvor enkelte linjer vel kan være
usikre. Bergfladen er her meget brat, saa at man ikke kan
komme til de figurer, som staar lidt høiere oppe, uden ved hjælp
af stige. Øverst slaker dog bergfladen lidt mere indover.

Dette parti indeholder væsentlig skibsfigurer og mands-
figurer. Af de første sees paa det nu afdækkede stykke sik-
kert 14; men nogle af disse er bare delvis tydelig bevaret. Nogle

har dobbelte linjer (for kjøl og dæk), saaledes 3 af de øverste;
men fordi disse i fotografiet sees for meget fra neden, har de
to linjer her faaet for liden afstand fra hinanden. Paa det ne-
derste skib tilhøire, 90 cm. langt, er der efter min kalkering
ogsaa sikkert en øvre horizontal linje, som imidlertid ikke er
kommet frem her paa figuren uden ved de ytterste par streger.
Den gaar gjennem toppunkterne af de lodrette streger, og oven-
paa den har der igjen været en anden række lodrette streger,
hvoraf nu bare sikkert kan skjelnes 7. Den øvre række af disse
streger skal formodentlig her som ellers i lignende tilfælde. be-
tegne mandskabet og den nedre række aarerne. Flere af skibene

Nr. 5] EN NY HELLERISTNING I ØVRE STJØRDALEN 5

viser sterkt bøiede stavne og nogle har ogsaa en horizontalt
fremslaaende spord i den ene ende.

Af mandsfigurer sees sikkert 9, som i det hele har de i
broncealderens ristninger almindelige former. Overkroppene er
temmelig brede, især paa den største (50 cm. høi), som paa
fig. 1 og 2 sees nederst mellem et skib og et hjul, og lige-
som hovederne helt udgropede. De fleste har phallus og paa
bagsiden et fremstikkende sverd (eller økse). De har utvilsomt

Fig. 2

alle havt arme; men paa nogle kan disse ikke skjelnes. Hvor
de sees, er de omtrent ret udstrakte, i regelen til begge sider,
aldrig oprakte. Paa to af figurerne er begge arme udstrakte til
samme side, den ene ovenfor den anden. Paa en figur gaar
den øverste arm ud fra halsen. Paa den længst til venstre i
nederste række staaende mand sees i fig. 1 to streger udgaaende
fra det ene ben. Disse har jeg ikke paa min kalkering, og ial-
fald det nederste af dem er vist en tilfældig fordybning.

Af andre figurer er der to hjul med 4 eker; halvdelen af
det ene, som er 27 cm. i tverm., sees nederst til høire paa samme
afbildning; paa fig. 2 sees det i sin helbed. Dertil kommer 3

6 K. RYGH [1913

jevnstore ringe i en række, en smule ovale, 15—17 cm. i tverm.,
og paa et andet sted endnu en ring, 12—13 em. i tverm. Dertil
kommer endel skaalformede gruber.

Endelig sees længst til venstre paa billedet en figur, som
vist skal forestille en fugl. Da dens form paa grund af berg-
hellens skraaning indover ikke er kommet rigtig frem paa foto-
grafiet, er den desuden i fig. 3 særskilt gjengivet efter min kal-
kering i '/4 maalestok. Den adskiller sig, som det sees, fra
fuglefigurerne paa Bardal og Hammer i Beitstaden*! ved den

Qu [D)
Fig. 3

ufuldkomnere gjengivelse af de naturlige former. Den er ogsaa
adskillig mindre end disse.

I det øvre parti bestaar ristningerne hovedsagelig af fod-
saaler. I virkeligheden er det den samme bergflade, som her
har noget slakere helding, saa at man til nød kan gaa paa den.
Af fodsaaler sees her tydelig 20, deraf 12 staaende sammen som
6 par. Ved nogle af de enkelt staaende skimtes dog ogsaa spor
af en parsaale ved siden af, og sandsynligvis har der overalt
oprindelig været par. De største er indtil 25 cm. lange. De fleste
har et baand af to tverstreger over midten, som udentvil skal
betegne en rem, hvormed en sko eller sandale har været bundet
fast om foden. Rettere kunde disse figurer derfor kaldes fød-
der. De forekommer som bekjendt overordentlig hyppig paa
ristninger fra broncealderen og er efter min mening en beteg-
nelse for mennesker, i betydning neppe væsentlig forskjellig fra
de mandsfigurer, som vi har paa den nedre helle og ellers saa
almindelig paa lignende ristninger. De kan i saa henseende
sammenlignes med de indhugne figurer, som maa betegne fød-

SE Moe VISS ENO ae GO 5 24 UG

rå
i

Nr. 5] EN NY HELLERISTNING I ØVRE STJØRDALEN

der af klovdyr, som f. eks. findes paa endel stjørdalske rist-
ninger. Disse saaler eller fødder er her tildels noget smalere
og længere end almindelig. Det er efter stedsforholdene omtrent
umuligt ved fotografi at faa noget helt billede af denne helle.
I fig. 4 og 5 er gjengivet billeder af et par partier af den efter
min opkridtning, hvor bare det ganske sikre er taget med. —
Foruden disse figurer har man her bare to mindre skib med

Fig. 4

dobbelt linje og enkelt opsvingede stavne. Paa hvert af dem
staar ovenpaa den øverste linje 7 lodrette streger. — Videre fin-
des her to hjul med 4 eker eller et kors og flere skaalformede
gruber.

Lidt ovenfor dette parti og lidt til høire blev senere af
dækket et stykke af en helle. Her sees to par fodsaaler, alle
med tverbaand af to furer. Desuden en hel del skaalformede
gruber og svagere spor af skibsfigurer.

8 K. RYGH [1913

I virkeligheden hænger denne ristningshelle utvilsomt sam-
men med nr. 2. Og det kan idethele antages, at der ved fort-

Fig. 5

sat blotlæggelse af bergfladen vil vise sig, at der her er et mere
udstrakt ristningsfelt.

MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 6

BERETNING

OM FORSØK MED UTKLÆKKING AV
GULDFLYNDRE
(Pleuronectes plalessa LIN.)

VED TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION
I AARENE 1910—1914

VED

0. NORDGAARD

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 6.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

INDLEDNING.

I beretningen om utklækkingsforsøkene i aarene 1908 og 1909!
har jeg gjort rede for de forhold, som førte til, at disse forsøk
blev optat paa den biologiske stations arbeidsprogram. Herunder
er ogsaa nævnt de institutioner og personer, som har virket til
sakens fremme. Disse ting behøver saaledes ikke her at gjen-
optas. Derimot skal jeg i korthet berøre endel av de forandrin-
ger, som har fundet sted siden 1909 og som har været av væ-
sentlig betydning for virksomheten.

Den i stationens motorbaat oprindelig indsatte 4-hestes petro-
leumsmotor voldte os megen tidsspilde og mange ærgrelser, fordi
den var for svak til at drive baaten frem i storm og sjø. Dette
var specielt uheldig under utsætting av yngelen. I august 1910
fik vi derfor ombyttet den gamle motor med en S8-hestes, en-
cylindret petroleumsmotor av typen <Dan», og dermed forbed-
redes i væsentlig grad vort arbeidsapparat.

I slutningen av 1910 og begyndelsen av 1911 blev der av
Trondhjems elektricitetsverk lagt høispændt kraftledning fra byen
til Hegdalen med transformatorstation paa sidstnævnte sted. Til
at drive saltvandspumpen hadde vi en Dan-motor, som vistnok
arbeidet utmerket, men som forbrukte en mængde parafin, da
den maatte gaa dag og nat i ca. 3 maaneder. Fordelen ved at
installere en elektrisk motor var særdeles iøinefaldende. Firmaet
E. FJELDSETH indla i begyndelsen av 1911 elektrisk lys i sta-
tionen og monterte en 10-hestes elektrisk motor, som prøvekjørtes
d. %/3 1911. Siden den tid har den elektriske motor drevet pum-
pen, mens Dan-maskinen beholdtes som reservedrivkraft.

Samtidig bevilget Trondhjems kommune et aarlig bidrag av
kr. 300.00 til betaling av den elektriske energi, som stationen
behøvet. Dette kommunale bidrag forhøiedes i 1913 til kr. 500.00.
Fra 1/7 1913 blev ogsaa bevilgningen til forsøkene paa handels-
departementets budget forhøiet fra kr. 1000.00 til kr. 1500.00.

1 Det køl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7.

4 0. NORDGAARD. pOIG

Derved blir der mere anledning til at foreta undersøkelser for
at konstatere yngelutsættingens nyttevirkning. Det ordinære stats-
bidrag paa kirkedepartementets budget blev ogsaa i 1912 for-
høiet med kr. 400.00. Men selv med disse forøkede midler vilde
det ha været temmelig umulig at holde stationens virksomhet i
ordentlig gjænge, hvis ikke Trondhjems brændevinssamlag frem-
deles hadde ydet stationen en virksom støtte. I de senere aar
har samlagets bidrag været kr. 2500.00.

Den pekuniære støtte, som stationen for tiden kan glæde sig
ved, er saaledes fordelt:

f Kirkedepartementet... kr. 4180.00

Staten Å Socialdepartementet .. < 1500.00
Trondhjems kommune ....... « 500.00
Trondhjems brændevinssamlag < 2500.00
Trondhjems sparebank.....ca. < 800.00!

Sum ca. kr. 8980.00

Fig. 1. Stationens motorbaat Bios ved Hegdalen d. 91/s 19183.
E. OLSEN FOT.

For hvert aar, som gaar, springer nødvendigheten av en ny
og større motorbaat til stationens virksomhet sterkere og sterkere
frem. Til vore sommerarbeider (skrapninger, temperaturmaalin-

I Rentefrihet av et laan paa kr. 6000.00, som i sin tid blev anvendt
som bidrag til indkjøp av eiendommen Hegdalen.

x

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. i)

ger, fiskeforsøk etc.) er vor nuværende baat, som er 30 fot lang,
meget brukbar, endskjønt det ofte er ubekvemt, at de arbeidende
videnskapsmænd ikke kan ligge ombord om natten, men er
nødt til at søke natlogi iland. Arbeidsanledningen til foreløbige
undersøkelser ombord er ogsaa meget mangelfuld. Men det, som
gjør arbeidet for at skaffe en ny baat til en tvingende nødven-
dighet, er den nuværende motorbaats uhensigtsmæssighet under

Fig 2. Trondhjems biologiske station i 1907.

indfisking av stamfisken om vinteren. Paa grund av mangel
paa bekvemmeligheter ombord, sliter stationens vaktmester og
hans to hjelpere saa meget ondt under fisket om vinteren, at
det i længden ikke er forsvarlig at la det skure paa den gamle
maate. Dertil kommer, at den nu anvendte metode til transport
av stamfisken ogsaa er forbundet med ulemper. Da vi begyndte
med dette fiske, blev nemlig en gammel baat indrettet til fiske-
brønd, og slæpingen av denne tunge fiskekasse i sjøgang er i
flere henseender uheldig. Den nye motorskøite, som stationen
forhaapenilig faar i sin tid, bør være forsynt med brønd, saa

6 0. NORDGAARD. [1913

man kan bli kvit dette seige slæp. Dertil maa baaten være bra
hurtiggaaende, da det har sin betydning blandt andet ved yngel-
utsætting paa større avstande. Følgelig kræves der mange penge,
og hvor skal de tas? Ad privat vei at tilveiebringe nogen del
av de penge, som behøves, anser jeg for haapløst. Der er, saa-
vidt jeg skjønner, ingen anden utvei end at banke paa statens
og kommunens porte.

I 1908 begyndte vi med 12 utklækkingsapparater efter DANNE-
vIGSs model. Til sæsonen 1912 gjorde firmaet JAKOB DIGRE 3 nye,
saa der nu ialt er 15 apparater.

EG id am JEG ;

Eige MAPS unne

E. OLSEN FOT.

Det manuelle arbeide i utklækkingsvirksomheten har været
ledet av vaktmester P. M. Rokrt. Av hjelpesmændene fratraadte
fisker Joakim JOHNSEN i september 1910. I hans sted fik man
fra januar 1911 skipper LoOrnTS SALTVIK, som sluttet i januar
1912, da han hadde begyndt en liten forretning paa Illsvikøra.
Istedet for ham blev antat sjømand Nirs SAKSHAUG, som fremdeles
er i virksomhet ved stationen. Hjelpesmand under fisket og nat-
vakt i utklækkingssæsonen har været fisker JoHaN VALsö.

Figurerne 2 og 3 viser Trondhjems biologiske station før og
efter utklækkingsvirksomheten begyndte.

>

GULDFLYNDRE.

UTKLÆKKING AV

JULYSJFISJIAQ P SLI

"bl muelyeuerp

udfypuorg

uoqopuolis

uapvpsa

(tp ae pg viere)

nu ag Pourrerera ba

————— === —— == —|
up OG KU 0! $ )

"y204g (pp 20
an

upp! 21]9191J0 42319 19P12qu7N

pjoyaojapgåp suapuolysuafypuory
4200 14DY

SPois 0

PÅ
>
ke

%

an 09 PN

8 0. NORDGAARD. [1913

»

1. STAMFISKENS INDFISKING OG UTSÆTTING.

Gytefisken til vor første utklækkingssæson (1908) fik vi fra
Lofoten. Skipper Jonan Lysvorp førte i slutten av januar 1908
i brøndkutteren «Norge» ca. 1000 stykker flyndre fra Hennings-
vær til Trondhjem, og d. %2 blev indsat i gytebassinet 631 styk-
ker. For nærmere detaljer vedkommende dette flyndreparti hen-
vises til den første beretning. Paa grund av forskjellige ulemper
med at hente stamfisken langveis fra, besluttet man at forsøke,
om der i selve Trondhjemsfjorden ikke kunde skrapes sammen
det nødvendige antal gytefisk. Ved denne fremgangsmaate kunde
man opnaa at danne sig en mening om størrelsen av fjordens
guldflyndrebestand. Samtidig kunde man styrke stamfiskens leve-
dygtighet ved saavidt mulig forsigtig behandling under indfisking
og transport. Et dansk snurredvad blev kjøpt, og fisket begyndte
d. %2 1909. Paa grund av den interesse, som knytter sig til disse
fiskeforsøk, opføres her en tabellarisk oversikt:

Oversigt over guldflyndrefiske med snurrevad
i Trondhjemsfjorden 1909—1914.

Sted og datum en.
p9000

52. Brekgrunden, Gulosen ..... 20 6 59
pl Då — Se 6 76
10/PBrekkaGulosen 4—120 2 7
0 2Børsørn NN PN 4—100 3 1
30 Rissa 550 2 DA
0 Breksrundenø EE 4—60 3 3
Tea. 9 DEE AJ) 10 32
Le SET 4—8 5 16
19/2. Løkgrunden, Buviken...... 2—70 3 52
20120 ar å ere not Så 2—120 9 47
25/2. Sundnesbugten, Inderøen...| 50—90 9 68
20120 == == ee 000 10 78
UG — — 00 9 7
2 Bøksnunden 40—50 2 4
So are MN PS EA Sgt 40—120 5) 7
1/3. Utenfor Orklas munding ... 1 2

Nr. 6]

UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE.

Sted og datum De Å PE eg
UGO:

tpeBreksrunden 119000. 2—100 5 6
2/2. Ølsholmen, Gulosen ....... 10— 90 4 20
JpNøkerumden 10-00 | 6—120 2 2
JeBøren 00. 24— 70 1 0)
rpeNøØlsholmen. 000. 3 14

11/29. Mellem Ytterøen og Kvams-
holmene Ne. 60—380 8 32
HeskSundnesbugten 0 +1.. 30—60 6 Syn
18/9. Faanesbugten, Frosta .-.... 1 0)
23/9. Enesbugten, Ytterøen ...... 02250 2 0)

23/9. Utenfor Kvamsholmene, In-
dersenper er NG 2 6
2 PENE Høesholmen 69 60—80 4 107
2 DS AR 10 65
2 PSundnesbugien (900 6 321
7peibrekstunden 1 3 0)
PS karsbugtenm hisse 40—50 1 2
JpeBorsenhords 000 5 5
%. Mellem Ytterøen og Inderøen 65 2 2
10/;. Mellem Enes og Sundnes... 80 6 25
11/3. Mellem Yiterøen og Inderøen 70 8 60
UeeSundnesbusten 00 7 60

TØNN,

l/2. Ølsholmen, Gulosen........ 1 1
So — AE 2 3
gpbreksrundensr SA 4 1
2. Utenfor Buvikelven......... D il
JemØlsholmen 1 3—80 2 3
10/0Ved Orkedalsøren 0 15—80 4 7
UD Pee 5—40 9 51
Se Skansbusten 10—60 4 go
189, Se ER 2 26
pbensviken 1 0)
FoeSkarsbusten/ 0 4 33
17/9. Ved Orkedalsøren .......... 10—60 2 2
Po» See 10—40 2 6
23/9. Sørfjorden i Skjørn ........ 20—50 4 3
2JoaSkarsbugien 10 4 6

10 0. NORDGAARD. [1913
SE JE IE
GILL

2/3. Ved Kvamsholmene . ....... 40—60 3 11%
3/s. Mellem Ytterøen og Sundnes | 40—70 7 38
13 SundnesbustenP 25—40 4 54

5/3. Sundnesbugten ved Kvams-
holmene | 6 245
7/3. Ved Ladehammeren ........ 2 0)
Sead Msvikbusten 2 0
5 SASkarsbusten | 4 10
Bøskssanden 4 5
3. Børsøren SR 3 4
93. Ved Orkedalsøren .......... 2 10
Ts re 9 36

TSI

$/2. Utenfor Stjørdalselven ...... 3 DM
Ya eres 7 29
8/9 — MurvikenPN | 20—40 5 DÅ
DPFHommevken NE 20—40 3 12
92. Utenfor Flatholmen ........ 2 3
os Maken 2 4
129. Ved Orkedalsøren .......... 2 69
Per == 9 56
or SES | 8 16
So» ED Beg al D dl
DD Øssanden 3 3
05 Viegenen Børsen 1 0)
No Eknebusen 3 8
21/92. Utenfor Levangersundet..... 209535 4 3
200 Mronesbusten NE ET 1 15
2 oRSaunesbusten 7 108
26/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 7 3
29 (50 Skarsbugten Rissa 6 31
1/3. Ved Orkedalsøren .......... | 9 42
Yo 3 AE AE JG 3 12
BJNordre (Garthavnkr SE 2 7
ig 1 TE 2 Å
8 Grandevken | 2 2
6/5: Skarsbugten Rissa 3 4
Gs Lensvikbhustenr 2 2
7/3. Brekka, Gulosen | 5 1

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. fl

Sted og datum DYDde : De pr

TGI,
7/3. Sandbugten, Gulosen ....... 3 0)
7/3. Løkgrunden, Gulosen....... 2 Ål
7/3. Ved Orkedalsøren .......... 3 5
SP ådehammeren. 2 0

UDS
$/1. Prestbugten, Røberg........ 2 1
71. Ved Orkedalsøren.......... 9 S7
Yo > PE 10 79
SD kenunviken ST 8 9
114. Utenfor Stjørdalselven ...... | 7 20
15/14, Ved Strandholmen, Ekne ...! 2 9
OS Eolsanden 100000 2 2
Te Kvamsholmene 11. > 4 18
17/1. Mellem Ytterøen og Inderøen | 70—80 4 37
My = == - == 10 109
19/41. Saunesbugten, Sundnes ..... 3 143
2 eSkarsbugien Rissa 00 | 3 0
241. Ved Orkedalsøren .......... | 3 24
menVedlOrkedalsøren +50 2 6
30/11. Mellem Ytterøen og Inderøen 5 [27
TomiSaunesbusteem 00 5 49
1/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 47
2DRSaunesbugien: 1-0 in 4 14
2/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 12
UoeSaunesbusten 00 g 0)
CerMosvikbusten 3 0)
12/9. Utenfor Høesholmen........ 2 0
18/92. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 14
13/9. Ved Svarvadalen, Røra ..... 3 4
18/9. Ved Orkedalsøren .......... 5 14
FU emOrkedalshorden 100 6 2
2eebuviken 00006, 3 0)
pebrekenmnden 5 5

1914.
%. Eggebogen ved Stenkjær.... 1 0)
144. Indenfor Hustadøen ........ 9 1
OnaeVedikevanger 4 00 2 5
UV tenior Levanger 11008 4 0

12 O. NORDGAARD. [1913

1914.

171. Mellem Skaanes og Trones .| ca. 50 9 3
221. Ved Orkedalsøren.......... 3 12
2 En et ta 5) BT
En. > SS 7 44
28 0 Yme BLensviken 2 0
28/1. Indre SN. 2 0
SU Skarsbugten Missa 3 29
5/9., Ved Orkedalsøren .......... 4 16
Oo 5 ER NER U 16
Hø 5 SE Na) 5 0
/9. Bybugten, Byneset ......... 1 0)
10 PS karsbusgten Rissa 6 3
119 —— Le 10 10
11/92. Strømmen, Rissa........... 3 0
16/92. Murviken, Stjørdalen ....... 1 0)
10 PeMurviken å FN 5 16
18/9. Sa SN ke SE 5 17
1 PES hjørdalslene | 3 2
19/9. Ved Stjørdalselven ......... 2 0)
19/92. Ved Murvikholmen ........ 4 6
20 DR Gartenaasa 1 0
26 4 Grandeviken* FET 6 42
20 DE Gartenaasa 7 44
28/9 NE 6 84
$/3. EE 3 DN
Sok EE ge VE lind 94
6/3. ee R 6 26
UBAGrandemken 6 38

Sum... 613

Ser man litt nermere paa kartskissen (fig. 4), vil det falde i
øinene, at der er store partier av Trondhjemsfjorden, som er
helt uskikket til flyndrefiske. I Agdenes—Røberg-avsnittet f. eks.
er der paa begge sider bratte fjeldvegge, som ikke kan yde noget
opholdssted for en fisk som guldflyndren, der er vant til at ligge
paa bunden. I et foregaaende arbeide! har jeg pekt paa, at

1 Nogle iagttagelser over temperatur og saltgehalt i Trondhjemsfjor-
den. D. kgl. n. vid. selsk: stkr. 19/2/mr-(605.26:

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 13

man efter fjordens dybdeforhold maatte vente, at der kun fore-
kommer 2? større guldflyndrefelter indenfor Agdenes, nemlig:
Stjørdalen—Aasen—Frosta og Skogn—Levanger—Verdalen—lIn-
derøen, og av mindre felter: Bugten ved Rissa, Orkedalsfjorden,
Gulosen samt enkelte steder i Beitstadfjorden. Tallene i de
foranstaaende tabeller verificerer ogsaa i det store og hele denne
opfatning. Jeg skal senere i denne avhandling komme tilbake
til spørsmaalet om flyndrebestandens størrelse. I denne forbin-
delse er det flyndren som stamifisk til utklækkingen, som skal
gjøres til gjenstand for nermere behandling.

Som foran nævnt er
Trondhjemsfjordens flynd-
refelter ikke meget store og
paa mange steder vanske-
liggjøres bruken av snurre-
vad meget ved bortsatte
sildegarnskraker. Den
gamle type av disse sees
paa fig. 5. De benyttedes
til forankring av sildegarn.
Disse kraker er ikke lette,
og naar ophalingstauget blir
gammelt, kan det let ryke,
kraken synker da tilbunds
og indtar gjerne en stilling,
hvorved den gjør stor skade
paa flyndrenoten, som til-
dels rives op i den grad,
at der kun blir filler mel-
lem telnerne. Forøvrig har
snurrevadet! eller flyndre-
noten vist sig at være et
utmerket redskap ogsaa i

vore farvande. : Fig. 5. Sildegarnskraker fra Trond-
Vi skal først se litt paa hjem 1908.
antallet av stamfisk i de A. DANNEVIG FOT.

forskjellige aar.
Da utklækkingen av flyndre skulde begynde, antok kyndige

1 Snurrevadets opfinder er den danske fisker JENS LAURSEN VÆVER.
Allerede i 1848 konstruerte han dette redskap. som er blet betegnet
som de danske fiskeres viktigste, men først i 1896 blev han kjendt
som opfinderen. For sine fortjenester av det danske fiskeri blev
han i 1913 belønnet med dannebrogordenens sølvkors og av den
danske fiskeriforening fik han hædersdiplom og en pengegave. Jens
Væver døde i begyndelsen av aaret 1914.

14 0. NORDGAARD. [1913

mænd, det var umulig at tilveiebringe det nødvendige antal stam-
fisk fra selve Trondhjemsfjorden. I begyndelsesaaret 1908 fik vi
derfor skipper Jonan Lysvorp fra Henningsvær til at fragte
1000 stykker levende flyndre fra Henningsvær til Trondhjem
paa brøndkutteren «Norge». Endel av flyndren døde underveis
og d. */2 og %2 indsattes i gytebassinet 631 stykker guldflyndre
fra Lofoten. Paa grund av skader, som flyndren! hadde faat
under indfisking og transport, var dødeligheten i bassinet ogsaa
stor, og da der i slutten av mars maaned foregik noget flyndre-
fiske ved Strømmen, Inderøen, indkjøptes derfra 125 stykker for
dermed at styrke den reducerte bestand. Stamfiskpartiet i 1908
kunde saaledes sies at utgjøre ca. 600 stykker. En nærmere
beskrivelse av dette parti findes i min første beretning om ut-
klækkingen.!

I 1909 blev stamfisken indfisket av stationens folk paa for-
skjellige steder i Trondhjemsfjorden. Det utsatte antal utgjorde
553 stykker, hvorav 384 var hunner, 154 var hanner og 15
ubestemmelige eller ubestemte. Denne fordeling av kjønnene
svarer paa det nærmeste til 29 0/0 hanner og 71 0 hunner.

Paa forhaand kunde man kanske været fristet til den an-
tagelse, at dette maatte være hanner nok. Men gytingens forløp
i 1909 leder til en anden opfatning. Da der omkring den 20.
mai blev en paafaldende dødelighet i apparaterne, og det viste
sig, at en hel del egg var ubefruktet, blev stamfisken sluppet
i sjøen Det viste det sig da, at mens alle hanner var ut-
gytt, var der endnu 113 hunner, som hadde sin rogn i behold.
Forholdet mellem antallet av hanner og hunner i stamfiskepar-
tiet skal straks bli gjenstand for nærmere behandling.

I 1910 blev der ialt opfisket 1098 stykker guldflyndre, men
av disse sattes kun 504 stykker i gytebassinet. I 1911 fiskedes
600 stykker, som sammen med 41 guldflyndrer fra høsten 1910
utgjorde stamfiskpartiet. I 1912 opfiskedes ialt 584 stykker, som
indsattes i gytebassinet, og i 1913 fiskedes 829, hvorav 657 blev
anbragt i bassinet. I 1914 fiskedes 613 eksemplarer og stamfisk-
partiet utgjorde 602.

Som nedenstaaende tabel viser, har forholdet mellem hunner
og hanner variert noksaa meget i de forskjellige aar.

1 D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 15
Antal stamfisk i aarene 1908—1914.
Aar 1908 1909 1910 JON 1912 1913 1914
Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk.
9 384 | 348 | 281 | 243 | 360 | 259
154 134 290 39 282 318
fe temmelige kJ
Sum 600 553 | 504 641 584 | 657 602

Aarsmediet i antallet av stamfisk for aarene 1908—1914 er
ca. 600. Av det samlede stamfiskparti i disse aar var ca. 45 0/0

hanner.

aar fordeler sig saaledes:

Aar | G
1909 | 29 %
od
1911 | 50

Den procentvise forekomst av hanner i de forskjellige

Aar Så

1912 58 90%
ONS 44 ,,
1914 borr

Fig. 6. P. platessa, Q, fra Lofoten.
d* *p009088 IE 182 em.) vegt 5,5 k

Optat fra gytebassinet

Oo.
5

Dødeligheten i gytebassinet har været høist forskjellig. Den
var størst i 1908, hvilket ikke kan vække nogen forundring, da

16 0. NORDGAABD. [1913

stamfisken var transportert helt fra Lofoten. Hvis slitagen paa
finnerne erholdt under transport er betydelig har flyndrene van-
skelig for at klare det i nogen længere tid. Den største flyndre,
jeg nogensinde har maalt, døde før den fik gytt sin rogn og
hadde stor slitage paa halefinnen (se fig. 6). Den vigtigste
aarsak til dødeligheten i gytebassinet kan vistnok tilbakeføres
til skader, som fisken har faat enten under indfisking eller trans-
port. Hvis der f. eks. forekommer en hel del større stein i
snurrevadet sammen med fisken, kan den let faa molester, og
mindre kvæstelser kan den ogsaa faa under transporten, da vi
har maattet hjelpe os med en gammel baat som fiskebrønd.

Nedenfor har jeg sat op i tabellarisk form dødeligheten i de
forskjellige aar.

Dødeligheten i gytebassinet.

Aar | 1909 | 1910 oe el 1914

2 Neo 11 21

3 6 sl NN

? +g NNN NN
Dødsprocent | 8—9 |98—99| 39 | 89 138 89| 7

rm

Dødeligheten har altsaa variert mellem 7 og 839 procent. I
tidsrummet 1909—1914 har der været 3 aar med liten dødelig-
het, og 3 aar med forholdsvis stor dødelig avgang. I mai maaned
er den resterende stamfisk blit levert tilbake til fjorden. Alle
individer har ved tidspunktet for utsættingen ikke været færdig
med gytingen, men av forskjellige grunde er fisken da allikevel
sat 1 frihet.

En tabel over gyteprocessens fuldbyrdelsesgrad skal bli levert.
Her skal anføres en tabel vedrørende overføringen til fjorden
av den resterende stamiisk.

Utsat fra gytebassinet.

Aar 1909 1910 1911 1912 1913 1914
PR ee EN å
Utsættingsdato...... PNG GR 28 [5 ME Sj
, | Heg- Heg- | Orke- Orke- | MHeg- Heg-
Utsættingssted nøgde d åo dalen dalen | dalsfj. dalsfj. |- dalen dalen
tal stamfisk utsa 3 BYE D4 38 535
Antal stamfisk utsat 491 | 340 3174 49 386 3

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 17

Foran er angit den procentvise sammensætning av hunner
og hanner i de forskjellige aars stamfiskpartier, det er ogsaa av
interesse at se, hvorledes det stiller sig med de to kjøns størrel-
sesforhold. I den anledning har kollega dr. Hs. BrocH været saa
venlig at trække op størrelseskurverne for han og hun for hvert
aar fra 1910—1914 paa grundlag av vore maalinger av den døde
og den utslupne stamfisk.

Paa fig. 7 a—7 e er den strekete linje kurven for hannerne
og den hele linje er hunkurven. Antallet av individer er avsat
efter den vertikale og maalene i centimeter efter den horizont-

ale akse.

18

O. NORDGAARD.

40 «na

oa
2

20
10
i)

70 em

60

40

1910

20

20
10
n

Fig. 7 a.

n-)

Ira
Q
m

70em

60

40

30

19

UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE.

Nr. 6]

0! -
0z -

Pung —

ol -
07 -

Puoe -

90L

09

0. NORDGAARD. [1913

40 50 60 70 em.
Fig. 7e&.

30

20

Studerer man denne grafiske frem-
stilling av de gjorte maalinger, falder
det straks i øinene, at hankurvens
maksimum falder ved et lavere cenli-
metermaal end hunkurvens. Medens
størsteparten av hannerne har en
længde av 30—40 cm., maaler fler-
tallet av hunnerne ca. 50 cm. Og
medens der hvert aar har været et
antal hunner, som har hat en total-
længde av 50—70 cem., har det været
en sjeldenhet at finde en han, hvis
længde overskred 50 cm. Herav maa
man kunne slutte, at hunnerne av

Fig 8. Haav til fangst av Buccinum
undatum LIN. Diameter 82 cm.

guldflyndren i Trondhjemsfjorden i
almindelighet opnaar en betydeligere
størrelse end hannerne. En nærmere

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 21

diskussion av dette og lignende spørsmaal skal senere finde
sted.

Da stamfisken holdes i fangenskap i flere maaneder, var
det en selvfølge, at man straks maatte begynde at tænke paa
en passende næring til den.

I den første utklækkingssæson forsøkte vi med forskjellige
dyr som føde for guldflyndren i den tid, den holdtes i gytebås-
sinet. Tilsidst blev vi staaende ved sneglearten Buccinum un-
datum Lin. som det hensigtsmæssigste matdyr for flyndren. For
at fange denne blev der gjort et par haaver (fig. 8), som viste
sig at være serdeles tjenlig til sit bruk. Naar haaven skal sæt-

Fig. 9. Buccinum undatum, Fig. 10. Neptunea despecta,
1, TE) raven 1. 114 mm.
Hegdalen, mars 1911. Hegdalen, mars 1911.

tes, bindes fisk til den som agn og ved hjelp av en sten i mit-
ten sænkes den tilbunds. Lokket av agnet kryper sneglerne op
i haaven og kan da saaledes takes op med den. Som figuren
viser, bestaar haaven av et simpelt traadnet, som er fæstet til
en ring av galvanisert jerntraad. Hist og her i nettet er der
anbragt fastbindingstraade for agnet. Til ophalingssnoren er
fæstet en kavl, som angir, hvor haaven staar. Foruten store
Buccinum (fig. 9) faaes ogsaa et og andet eksemplar av Neptunea
despecta Lin. (fig. 10). Det er i almindelighet temmelig store
eksemplarer, som faaes. Skallerne knuses og indmaten skjæres
op i smaabiter. Indholdet av 50 stykker i parteret stand kastes
ut i gytebassinet 3 gange om uken og blir delvis opsnappet, før

Jo: O. NORDGAARD. [1913

det naar bunden. At endel av stamfisken spiser 1 gytetiden er
hævet over tvil, men om alle spiser, kan jeg ikke bestemt fast-
slaa. Efter gytingen synes dog appetiten at vokse i betydelig
grad. I Danmark er spørsmaalet om utryddelse av Buccinum
aktuelt, da sneglen foraarsaker en betydelig skade ved at for-
tære de paa garn fangede rødspetter (guldflyndrer. Den be-
kjendte biolog dr. C. G. Jon. PETERSEN har ogsaa 1 et arbeide,
som utkom i 1911, git mange verdifulde oplysninger om denne
rovsnegls biologi". Efter dr. PETERSENS foranstaltning blev
en motorbaat med 240 sneglkuber av vidjer i 1910 engagert i
Buccinum-fisket i Limfjorden, og 1 tiden fra 5. april til 8. no-
vember fiskedes ca. 480 tønder snegler i den saakaldte Thisted
bredning. For at danne sig en mening om denne fisking
var noget virksomt middel i utryddelsen, var det nødvendig saa
nogenlunde at fastslaa mengden av snegler i nævnte bredning.
Ved sine metoder for sjøbundens bonitering fandt dr. PETERSEN,
at der var 1,3 Buccinum pr. kvadratmeter. Dette tal lot han
verificere ved hjelp av dykker, som gik ned og talte alle sneg-
ler paa et bestemt omraade. Resultatet av de anstillede under-
søkelser og beregninger var, at der i Thisted bredning fandtes
med et rundt tal ca. 20000 tønder Buccinum, og da var det
klart, at der behøvedes et mere intenst fiske for at reducere be-
standen. Ogsaa i norske farvande maa denne snegl forekomme
i stor mengde. Ved at benytte en almindelig bundskrape uten-
for den biologiske station faar man dog ikke det indtryk, at
Buccinum er serdeles talrig. Jeg trodde derfor i begyndelsen, at
de nævnte snegler ved Hegdalen snart vilde opfiskes, saa vi
maatte ut paa andre felter. Men det har vist sig, at sneglefel-
terne ved stationen taaler adskillig beskatning.

Da det kan være av adskillig interesse at se, hvormeget av
Buccinum man kan faa op ved enkle midler, hitsætter jeg føl-
gende tabellariske fremstilling over sneglefisket i 1910—1918.

1 Beretning fra den danske biologiske station, XIX, 1911.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 23

Sneglefisket ved T. B. S. 1910.

Antal Fiske- | Antal
Datum Fa Agn ad: Sted snegler
1910
5/3 2 1/o Hegdalen 44
5/3 2 1/> — 34
16/3 4 1/a — 82
115 4 1/o Fagerviken 67
17/3 4 Ufo — 45
17/3 4 1/9 — 35
18/3 4 1/9 — 3
18/3 4 l/9 — 59
19/3 A 1/» == 70
19/3 4 l/o — 52
21/3 4 1/» — 46
203 4 1/9 Hegdalen 94
22/9 4 L/» — 156
22/3 4 l/» — 145
26/3 4 l/o — 180
S/4 4 1/9 Indre kanalhavn 670
15/4 4 1/» — — 704
21/4 4 1/a Hegdalen 331
22/4 4 l/» — 75
28/4 4 l/» — 40
30/4 4 1/» — 14
5/5 4 L/» Indre kanalhavn 510
13/5 4 1/» — — 601
21/5 4 1/» — — 484
29/11 3 1/2 Hegdalen 370
30/17 3 1/a — 96
8/12 fl 1/y == 97
14/12 1 1/a — 156
20/19 1 l/a oe 2 49
101 5336

Som agn benyttedes dels fersk sild og dels guldflyndre av
den, som blev optat i død tilstand av bassinet.

24 0. NORDGAARD. 11913
Sneglefisket ved T. B. S. i 1911.
1 Fiske- Antal
Denann er AS Kr > 80! snegler
1911
Ua 2 Sild 1 Hegdalen 126
92 1 == 1 — 105
13 /9 1 de 1 — 147
27/9 3 == l/o == 88
28/9 3 EAN 1/9 == 181
15/3 3 == 1 er 190
og 3 — 1/2 — 18
193 3 | Guldflyndre | !/2 — Tal
18/3 3 — | — 24
19/3 3 = Å Fagerviken 71
20/3 3 — 1/a —= 33
U/4 3 Sild 1/3 Hegdalen 160
ej 3 — Mo — 128
22 3 —— 1/a — 34
18/4 3 |Guldflyndre | Fagerviken 19
19/4 3 — 1/a — 34
19/4 3 — 1/9 —- 32
204 3 — 1/9 — 45
3/5 3 —= 1/9 — 39
%5 3 == 1/o — 43
%5 3 — 1/a — 34
10/5 3 — 1/o — 37
1/5 2 Sild 1/9 == 40
12/5 3 | Guldflyndre | 1 —- 5
16/5 3 — 1/o — 18
16/5 3 — Mo == 39
17 /5 2 —= 1/a — 22
18/5 2 — lo — 10
76 LJAN

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 25
Sneglefisket ved T. B. S. i 1912.

Datum nl Agn tidi Sted Ko
3/3 3 Sild vo Hegdalen 65
23 3 — 1/9 å 30
12/3 3 —- 1/2 — 15
18 3 — il — 40
193 1 — 1 —- 20
19/18 4 — Up — 10
19/g 4 — 1/o — L
JE 4 — al Fagerviken 26
17/3 1 | Guldflyndre | !/2 Hegdalen 30
Leg il — 19 — 22
18) 1 — 1 — 30
Nja 1 — Uo — 24
2015 2 — l/9 | Indre kanalhavn 40
22/18 1 — Mo Hegdalen 20
Pa 1 — l/o -— 8
29 3 2 Sild 1/» -— DØ
23 9 —— 1/o — 4
1/4 1 | Guldflyndre | 1 = 20
2/4 1 == 1/9 — 8
2 3 Sild 1/a — 109
S/4 3 — 1/a — 40
JÅ 3 — 1/o — 53
t/4 3 — l/o -— 50
13ja 3 — 1/o Fagerviken 70
16/4 3 — 1/a — 33
16/4 3 — l/y — 15
å 3 | Guldflyndre | |/2 Hegdalen 90
20% 3 — 1/a — 65
20/4 3 -—— 1/a — 62
20 4 3 — l/y — 3
fa 3 — 1 -— 115
23/4 2 — 1 —- 20
MG 2 — 1 — 26
13/5 2 Sild 2 Fagerviken 50
15/5 2 — 1 — 40
16/5 2 | Guldflyndre | 1 =- 59
17/5 9 å EN 1 —— 44
18/5 2 — 1 er 29
19/5 2 Me 1 — 72

GI 1428

26 O. NORDGAARD. [1913
Sneglefisket ved T. B. S. i 1913.
Fiske- Antal
Datum SE Agn Hdi Sted shegler
1913
NSG 2 Sild V/a Indre kanalhavn AT
IS 2 — 1/3 Hegdalen 145
14/7 2 == 1/2 — 123
2 2 | Guldflyndre | 2 — 128)
22/1 9 — 1/» == 110
23/1 2 da 1 — 32
15/9 2 1/3 — 96
16/9 2 pre 1 — 58
16/9 92 — l/o == U5
27/9 IL == 1/» == 20
28 /9 1 BE 1 — 36
3/3 Ål — 2 — 6
«18 2 — 1/2 — 33
5/3 2 — 1 — 63
7/3 1 — 2 — 36
8/3 IL —— el — 10
22/5 2 — l/a — TS
23/3 2 — l/y —— 47
24/3 2 — TL — 62
25/3 il =— IL — De
26/3 1 —-- ee — 52
13/4 1 Sild 1/a — 35
14/4 2 | Guldflyndre | 2 — 46
15/4 2 Se il — 96
16/4 2 l/» — 25
19/4 2 ee 1/o == 24
20/4 92 == l/p === 78
21/4 2 de 1 — 56
22/4 2 net 1 — 74
24/4 2 ae 2 — 27
52 1743

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 27
Sneglefisket ved T. B. S. i 1914.
Aten Fiske- Antal
Dem haaver Ågn KE Sted snegler

1914
0 2 Sild 1/2 Hegdalen 194
17/1 2 == l/o == 158
23 2 — l/o == 175
3/3 2 — 1/o —- 125
21/3 2 == l/o == 110
2718 1 — 1/o — 90
V/4 1 | Guldflyndre | 12 — 56
2/4 1 — 1/» -- 69
3/4 1 == 1/o == 35
3/4 1 — 1/a — 98
4/4 1 == Å — 86
S/4 il — 1 -— 32
16/4 2 == 1 == 50
LY 2 — 1/» — 120
U7/a 2 — Ua — 110
18/4 2 — 1/o — 72
18pa 2 == 1 — 93
21/4 1 —- l/o —— Dr
21/4 1 — l/a | — 14
22/4 il — 1 — 3
23/4 Å — 1 — 12
24/4 1 2 l/» — 16
24/4 2 — 1/y — 35
25 4 2 — l/2 — 51
27 /4 2 — 1 -- 25
3/5 2 — 1 — 85
5/5 4 — 1 -- 116
T/5 1 — /a — 7
8/5 TL = 1/a — el
JE 1 — l/o -— 12

47 BI)

28 0. NORDGAARD. [1913

Av de foregaaende tabeller kan utledes gjennemsnittet av op-
fiskede snegler pr. haav i de forskjellige aar.

| 1910 | 1911 | 1912 | 1913 | 1914

Gjennemsnit av de opfiskede sneg- | |
ler prs | 59.8 | DO

39,5 | 46,7

NST
Det ser saaledes ut til, at sanske smaa bundflater i nærheten

av stationen producerer det antal snegler, som er nødvendig til

bespisning av guldflyndren, mens den holdes i gytebassinet.

2. GYTING OG UTKLÆKKING.

Stamfisken holdes i et bassin, hvis dimensioner er 10 m. X
5 m. X 3 m. Her foregaar gyteprocessen for den væsentligste
del om natten. Under stadig pumping av sjøvand til dette bas-
sin fremkommer en strøm som driver guldflyndreeggene gjennem
en kanal til silen, hvor de opsamles for at føres til klækkings-
apparaterne. Som mnedenstaaende oversigt viser, er gytingen i
regelen begyndt i første uke av mars.

I 1909 saaes flyndrerogn første gang i silen den "/3

2 AGO > — » Ne GE » 14/3
2 JILL » Er » == mn » 6/3
p NGU == » —= 2 == > Ua
- 1913 » — » — - — » T/3
> GA » — » === » 8/3

Paa de følgende blade skal gjøres rede for gytingen i de
forskjellige aar. Først skal da anføres en tabel over gylingens
fuldbyrdelsesgrad hos stamfisken i aarene 1909—1914.

Aar 1909 1910 1911 1912 19138 1914
se NE
| |

Utsylks (23801148) 61| 40| 811139|1701240| 701207 101238

Delvis gytt NELS 90| 62| 39| 35| 35| 18| 84 DB DY

Ikke gytt ...... | 80| 7| 37| 48| 18| 59| 25| | 44
Sum 8343 148 231109 157217 223317 179207 238297

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 29

Denne tabel gir besked om gytingens fuldbyrdelsesgrad ved
tidspunktet for utsættingen hos den del av stamfisken, som
gjennemlevet hele klækkingssæsonen. Imidlertid maa der ogsaa
takes noget hensyn til den stamfisk, som er død i klækkings-
tiden, specielt i aar med stor dødsprocent. Delvis gyting har
ialfald oftere fundet sted, inden døden indtraf, det har ogsaa
hændt, at der er tat op av gytebassinet døde flyndrer, som var
helt utgytt. I 1913 var der saaledes blandt de døde 6 hunner,
som var utgytt og 32 hunner som delvis hadde sluppet sin rogn.
Blandt stamfiskpartiets døde hanner i samme aar var 10 utgytt
og 16 delvis gytt.

De i foranstaaende tabel anførte tal over gytefisk maa saa-
ledes faa en liten tilføielse, som svarer til antallet av fisk, som
helt eller delvis har gytt, inden de døde. Dette maa erindres,
naar man skal danne sig en mening om, hvormange individer
det er, som har tilveiebragt den samlede rognproduktion.

Her skal nu redegjøres for gytingens forløp i de forskjellige
aar. I 1910 saaes rogn i silen første gang d. 4/3 og belægget
av apparaterne begyndte d. 5. Lægges sammen gytingen i
løpet av 5 dage og avsættes 5 dags gytingerne i liter som ordina-
ter, faaes følgende oversigt og kurve.

Qversigt over gytingen 1910.

Sit
10 25/3—29/3. 6,0 liter
30/3— 3/4, 7,5 —
t/4— 3/4. 45 —
9/4—18/4. 3,0 —
14/4—18/4. 6,0 —
19/4—23/4. 3,0 —
5 24/4—28/4. 6,0 —
29/4— 3/5, 6,5 —
t/5— 3/5. 7,0 —

9/5—13/5. 7,5 —
14/5—18/5. 6,0 —
19/5—23/5. 3,5 —
så. Ba —

m VY LY LGLRLIGTKTTR
Fig. 11. Gytekurve 1910.

I 1911 saaes flyndrerogn første gang i silen d. %3 og belægget
av apparaterne begyndte d. 14/3.

O. NORDGAARD.

[1913

I
p
IE ES
19/9—23/3., ...
24/3—28/3.. ...
29 pe
Se
8/4—14....
13/4—17/4. ...

Qversigt over gytingen 1911.

EE

Fig. 12.

2,6 liter

Gytekurve 1911.

18/4—22/4

28/4 —27/4
28/4— 5. .:
Sp
8/5 — 12 /5
15
18/5—2%2/5. 0.

PeS later

ss s 00
3 DG
9,5
NR OE
6,5
5,5

I 1912 saaes rogn i silen første gang d. 33 og belægget av

apparaterne begyndte først 173.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. dÅ

EN
55

Qversigt over gytingen
don.

12/3—16/3 4,5 liter
pe og —
22/3—26/3 13,5 —
27/3—31/3 220 —
1/4— 3/4 27,0 —
6/4—10/4 35,0 — få
11/4—15/4 36,5 — 1%
16/4—20/4 35,0 — L
21/4—25/4 21,5 —
26/45—30/4 240 —
l/s— 35 95 —
6/5—10%5 6,0 —
l1/5—15/5 6,0 —
16/5—20/5 4,5 —

30

DN

3

40

IG, V :
1273 DÅ % oe Å, Å 20 19 9 29, Er %, 9 15 20

Fig. 13. Gytekurve 1912.

D O. NORDGAARD.

[1913

25

20

15

40

——

UG UL hÅNGG

Fig. 14. Gytekurve 19183.

Qversigt over gytingen
1915:

11/g—15/3 45 liter
16/9—20/8 70
21/3—2/3 10,5
26/3—30/3 12,0
31/s— 4/4 17,0

5/4— 94 17,5

TIE
15/4—19/4 32,0 E
20/—2/4 org — MÅ

25/4—29/4 27,5
30/4— 4/5 19,5
S/5— %Y5 7,5

No —=

I 1913 saaes rogn
i silen første gang d.
7/3 og belægget av
apparaterne begynd-
ted

Nr 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE.

30

25

20

15

70

TU, 2y 26 $
18 å Å VG 5 Go

Fig. 15. Gytekurve 1914.

Qversigt over gytingen

gong
sl fe
27/3—31/3
l/4— 39/4.
G/4—10/4
Dee
6 ge
21/4—25/4 .
26/4—30/4.
l/5— 35/35...
G/5—10/5,
U/5—15/5

HU

9,1 liter
..19,8 —
.80,5 —
29,4.
84,3 —
28,9 —

— ——

maks.

27,8 —
223 —
.13,0 —
85 —
55 —
11 —

I 1914 saaes rogn i
silen første gang d.
%3 og belægget av ap-
paraterne begyndte d.

17/3.

34 0. NORDGAARD. [1913

Lar vi blikket glide efter gytekurverne for aarene 1910—1914
(fig. 11—15), faar vi, bortset fra mindre divergenser, indtrykket
av en bestemt type eller en fast norm. Efterat gvylingen for
alvor begynder, er der en hurtig stigning til maksimum, og fra
dette et rask fald. En undtagelse herfra danner gy tekurven for
1910 (fig. 11), men denne vil jeg ogsaa betegne som abnormal,
og jeg skal senere forsøke at godtgjøre, hvad grunden kan være
til dette forhold. Det samme forløp av gylekurverne finder vi
ogsaa for aarene 1908 og 19091. I disse aar var der likeledes en
forholdsvis hurtig stigning lil maksimum og derpaa et rask fald.
Det er av interesse at se paa hvilken tid dette maksimum hvert
aar indtræffer. Vi finder da, at maksimalgylingen foregik

il TO) pe ss
eat 1 ==
i NØD Mn
eo
9

I 1910 var gytingen som nys nævnt abnormal, idet der ikke
forekom noget tydelig maksimum. Derimot hører gytekurven for
1908 til den normale type.

I 1908 foregik maksimalgylingen i tiden fra *%s—%%. Her
maa imidlertid erindres, at stamfisken for nævnte aar var tat I
Lofoten, og det er ikke urimelig, at tidspunktet for den største
gyting hos bankflyndren ved Lofoten indtrær noget tidligere end
hos fjordflynderen i Trondhjemsfjorden. Imidlertid har vi jo bare
den ene observation at holde os til for Lofotflyndrens vedkom-
mende, men for Trondhjemsfjorden skulde der nu foreligge til-
strækkelig materiale til at fastslaa, at april er guldflyndrens
viktigste gytemaaned. Her maa dog tilføies, at man er gaat ul
fra den forutsæining, at gytingen 1 bassinet i det store og hele
avspeiler gytingen i selve fjorden. Jeg tror ialfald, at denne for-
utsælning maa være riktig, fordi stamfisken er optat fra for-
skjellige steder i fjorden og anbragt i bassinet nys før at gytingen
skal begynde. Det sees, at for aarene 1909, 1911 og 1914 falder
maksimumsgytingen temmelig nøiagtig paa samme tidspunkt, mens
den for aarene 1912 og 1913 indtrær litt senere. Dette forhold
kan muligens forklares ved den omstændighet, at i de tre først-
nævnte aar var hovedmassen av stamfisken tat utenfor Trond-
hjem, mens størsteparten av stamfisken i aarene 1912 og 1913
var opfisket indenfor Trondhjem. Det er ikke usandsynlig, at
maksimumsgytingen hos guldflyndren indtrær litt senere 1 fjor-
dens indre del end i den ytre. Og det tør være denne blanding
av stamfisk fra den ytre og den indre del av fjorden som be-

1 Se D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7, s. 20 og 25.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 55

=

virker, at gytekurverne har en tendens til dannelse av sekundære
maksima.

For utklækkingen skal der paa de følgende sider gies besked
i tabellariske oversigler.

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1910.

Sjøvandet i ledningen Rogn
Datum em ST
kl. 8 fm. kl8fme > Nilgang i liter Avgang i liter

Co | |
25/3 45 1,027 | 1,5
26 /3 Å 1 ,027 Q,7
27/3 Å 5 1,026 1,2
28/3 4,5 1,026 1.0
205 4,6 1,026 86 1,5
Su 46 1,025 | 119
SL /3 45 1,026 | 19
lg 4,5 1,026 | 2.0
24 4.5 | 1,026 | IG 3,5
Da AG 1,025 5
4/4 46 1,025 1,5
MA 4,8 | 1,026 0,5 1,5
Of 46 1,027 | 20 å
Ve 46 1,026 | 0,5 le
S/4 4,8 1,025 |
94 4,2 1,025 | 1,2
MO Å 5 1,024 | 0,5 |
Ul 4,5 1,024 1,0 |
12/4 4,8 1,026 1,0
Ola 4.9 1,026 Q,5 0,5
14 /4 Ar 1,027 1,0
15/4 5.0 1,02" | 2,0
No 53 1,027 1,5 La
174 5,2 1,027 To =
Vea 5,1 1,027 0,5
19/4 5,2 1,027 1,5 2,3
00% 5,2 1,025 5
ja 5,0 1,027 |
224 5,9 1,026 | 0.5
23/4 5,0 1,027 0,5 2,4
UA 5b,53 1,027
25/4 5,2 1,027 2.5
26 /4 5,3 1,027 1,5
27 [4 5,5 1,027 0.5

6 0. NORDGAARD. [1913

—

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1910.

Sjøvandet i ledningen Rogn
Datum Temp. ST ERT Re
kl. 8 fm. Kl. 8 fm. Tilgang i liter Avgang i liter
Co

28/4 5,2 1.027 1,5 er
29/4 5,5 1,026 1,5

30/4 5,5 1,026 | 1,0

1/5 5,2 1,026 | 1,0

2/5 5,6 1,027 | 1,0 DEG
3/5 5,6 1,027 | 2,0 0,5
4/5 5,8 1,027 05

S/5 5) 1,027 2,5 2,5
6/5 5,5 1,027 1,5

GE 5,8 1,026 1,0

8/5 5,8 1,027 0,5 D5
%/5 6,0 | 1,027 1,0

19/5 6,0 1,027 1,5 AT
11/5 6,0 | 1,027 20

12/56 6,2 | 1,027 1,5

13 /5 6,3 1.027 1,5

LEG 6,1 1,027 1,0 4,0
15/15 7 1,027 1,0 |

LO 6,0 1,027 1,5 | 1,0
AUG 6,0 1,027 1,0

18/5 6,2 1.027 1,0 4,0
19/5 6,2 | 1,027 1.0 |

20/5 6,5 | 1,027 1,0 | 0,4
215 6,5 el 027 0,5 2,5
225 6,3 1,027 0,5

25/5 6,2 1,027 0,5

24/5 6,0 1,027 0,5 1,5
25/5 6,5 1,027 0,5

26//5 6,3 1,027 0,5

25 | 6,5 1,027 0,3

28 /5 6,7 1,027 0,2 1,5
29/5 7,0 1,027 0,5 1,6
DU TB 1,027 0,2

31/5 7,5 1,027 1,0

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. Dill

Rognens fordeling i upparaterne 1910.

| Rogn- Begyn-| Vandets Samlet |
pp indsæt- Sp dende Ej sal ep rogn- er | p er Yngelen
nr. ng fuldt skal- eggstadiet tilførs. liter liter tusener TNS
beg kastn. | kl. 8 fm. i liter
| Co | |
iL VERN EN 4,6 10 GÅN Sø PG
D ee 4,8 Sr Ar SSN KN NE
3 JON Ne øl fol so] sog LIV
AJN EN 8 Bs 0520 11185
BENN SSE 5,8 8 oss 45 25/5
6 5 | Ys | 1975 oe Bar ep 2 31/5
7 5 | 14/5 | 26/5 6,2 8 Gp | Jo 280 1 1
SE | 25 | SL 6,5 8 Bol 2øl 280 19%
9 | 22/5 | 30/5 Sel ør Løp 2 4/6
UO SE VZ AN YD

Tiltrods for at stamfisktallet kun var ubetydelig mindre i
1910 end i 1909 blev klækkingsresultatet langt daarligere, og det
vilde være av stor betydning at komme efter hvilke aarsaker
det var, som bevirket dette forhold. Som foran nævnt, avviger
gytekurven for 1910 fuldstændig fra den almindelige type. Iste-
detfor at stige forholdsvis raskt mot et utpræget maksimum, er
der paa kurven for 1910 først en liten stigning, saa et stort
fald, saa atter en stigning med et paafølgende fald og saa tilslut
igjen stigning og fald. Gylingens kvantitet er ogsaa usedvanlig
liten og dens kvalitet slet. Ved utsættingen av stamfisken var
der i det hele 80 hunner, som ikke hadde gytt, men kun 7
hanner, som ikke hadde sluppet spermaen. Utsættingen blev
gjort, fordi rognens dødelighet i apparaterne blev saa stor, at
det ikke var nogen mening i at fortsætte. Og denne store døde-
lighet kan visselig tilskrives mangelen paa kapable hanner. I
1909 utgjorde hannerne heller ikke mere end 29 0 av bestan-
den, mens hannernes procenttal i 1910 var 28, allikevel var ut-
klækkingsprocenten i 1909 ca. 74, mens den i 1910 var 30,6
Det er overveiende sandsynlig, at det mindre gode resultat av
klækkingen i 1910 maa (tilskrives den omstændighet, at der i
stamfiskepartiet var for faa hanner, hos hvilke melkesækkenes
modenhetsgrad var avpasset efter hunnernes. Da det synes al
være nogen tidsforskjel i maksimalgytingens indtræden hos fisk,

1 J 1909 utklækkedes av 218,3 Ger i det hele 207,4 liter og
ir 1910 — => 0) -— = Eliten

38

0. NORDGAARD. [1913

som lever i den ytre og den indre del av fjorden, kan det vel
hænde, at rognens og melkens modenhetsgrad er noget forskjel-
lig. Skal klækkingen lykkes vel, maa utviklingen av eggsække
og melkesække være samtidig (synkron) i sit forløp.

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1911.

Sjøvandet i ledningen | Rogn
Datum Hemp Sp. v. RE FÅ seg
Nå 8 fra | HL 8 Sm. | Nilgang i liter Avgang i liter
C:

LEG 3,0 | 1,0264 | O,7

15/3 3,5 | 1,027 0,3

16/3 37 | 1,026 0,1

IE 3,8 | 1,0268 1,0 |

18/3 3,2 | 1,0267 0,5

Meg 3,2 1,0265 0,5

20/32 32 | 1,0265 0,2

21/3 3,0 | 1,0267 0,6 |

22/35 3.0 1,0264 118 | 0,4
233 3.0 | 1,0265 1,5

2 25 1,0266 1,0

25/3 pil 1,0266 1,0

26/3 3.0 1,0266 DP

203 | il 1,0267 DE

28 [ig 3,2 | 1,0267 1,5

ag | 3,4 | 1,0266 DR få 0,3
Vg 4,0 | 1,0266 0,7

Ua | 3,3 1,0265 0,6

1/4 | 3,4 | 1,0266 4,5 0,4
2/4 | 3,5 | 1,0267 40

3/4 DNS | 1,0271 3,0 |

44 40 | 1 ,0271 4,0 1,3
S[4 | Dr 1,0270 OL å |

6/4 | 4,0 1,0266 4,0 (),9
T/4 | 35 1,0267 4,0 |

8/4 9,8 1,0270 DNG O,s
94 3,8 1,0267 ES

10/4 3,8 1,0267 3,0

11/4 3,5 | 1,0267 3,5 | 2
Val | 9,8 1.0267 | 4,0 | 11,8
13/4 4,0 | 1,0268 4,0

14/4 4,0 1 ,0266 | 2,0

VA 4,1 1,0264 | 3,5 | 1,3

16/4 4,5 | 1,0267

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 39

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1911.

D Sjøvandet i ledningen Rogn

gn | en | GE DE | Tilgang i liter | Avgang i liter
C.0

Ufa | 4,2 1,0270 3,0
Te rd 4.0 1,0266 20 2,5
19/4 5,0 | 1,0268 | 2,0 | 17
20 5,0 | 1,0270 | 3,0 0,1
21/4 4,8 | 1,0270 | 3,5
2 4,5 | 1,0270 | 3,0 jeg
23/4 4,9 | 1,0278 | 3,0
24 [4 4,5 | 1,0270 | 2,5 0,2
ja 4,5 | 1,0256 | 2,0 | 0,2
Å 4,5 | 1,0255 1,0 2,5
274 AG | & 1.0268 1,5 0,5
28 4 4,9 1,026s 2,0
BI 4,5 | 1,0264 2,5 | 0,5
SN 4,5 1,0264 2,5 |
UN 4,8 1,0267 1,5 |
2/5 5,0 | 1,0268 1,0 å
3/5 5,1 | 1,0271 2,0 lg
dd 5,0 1,0267 1,5
6 5,0 | 1,0268 1,5
Ge He | 1,0269 2,0
T/5 5,2 | 1,0267 DE 16
8/5 5,0 | 1,0270 25
95 Ba | 1,0267 DE 0,5
10/5 5,1 | 1,0267 2,0 |
Ufg 5,1 | 1,0267 1,0 |
12/5 5,3 | 1,0265 1,5
EE 5,3 | 1,0269 2,0 | Å 4
GEN 5,5 1,0266 | 1,5 |
15/5 5,4 | 1,0266 1,0 2
gr 5,3 | 1,0267 | 1,0
UG 5,4 | 1,0266 1,9
18/15 DE | 1,0269 | 1,0 |
USG 5,3 | 1,0270 | 0,5 |
20/5 5,5 1,0267 | 5 3,5
lg Å 5,5 1,0269 | 1,5
226 5,2 | 1,0267 | L,0
28) 5,4 1,0269 | 1,0
24/5 6,0 1,0270 | |
BYG 6,0 | 1,0269 | | 0,9

40 nå 0. NORDGAARD. [1913

Rognens fordeling i apparaterne 1911.

1. | Rogn- er Begyn- Vandets Samlet

Appa- indsæt- Appa- dende gi.snl. temp. rogn- Dod- Lev. Yngel- .| Yngelen

Tatetsi mrs dd Matel hunder | rogn i rogn i | mengde i ;

nr UNG | fyldt skal- | eggstadiet tilførs. liter | liter | tusener UNGA

beg. kastn. | kli. 8 fm. |i liter
Co

ag Ep 34 Bs øl) 57 1085 22|/4
oe I YAN By Eg Os| Sol US57 1/5
28/38 | l4| 21/4 3,9 Sol Zol Gøy 1880 | %

EN AG Soho ol 16100 5/5
SN Bj 20 4,2 Sør Ta Go) 1587 6,5
å Ga 4,2 Sp Tel Gå| 1479 8/5
NN 5 Sør Ler G[r| 154 10/5
94 | 12/41 25 4,4 Sol ed Gy 154 13/5
12/4 | 14/4 | 45 4,5 So Ge AIS 1-6
18/4 | Ufa | fs Ar So dal Gal 1518 1915
| 17/4 ; ) VAD 16/5
20/4 | 24/4 | U/5 4,9 13,0 3,6 DAN BUG 23/5
28/4 Å fs | 15/5 Bo Ao Zepnial| 2622 26/5
MEG 205 dø V Go| Br Go) 1884 29 /5
Us Ag | 6 5,3 Ms Sel Ga] Al | Ys
12/5 | 19/5 | .28/5 eee øl 26 |

| | 144 | 31,8 (112,2 | 25806

[80]

o
==
Ha

[0.2]
==
OT
HH
[0.0]
(0,0)
o
|
DB
[op
Ha

å tt
AR 0NKERNHKEO0O9S0SIGI TRONE

I 1911 utgjorde hannerne 50 procent av stamfisken og ut-
klækkingsprocenten blev 78, hvilket vel maa betegnes som et
serdeles gunstig resultat.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 41

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1912.

Sjøvandet i ledningen Rogn
en Temp. Sp. vi Tifigame ler | Agen å ter
kl. 8 fm. kl. 8 fm. SE VE Oo
GO

12/3 3,8 | 1,027 2,0 |

13/9 4,0 | 1,0267 0,5

143 3,8 1,0267 0,5

15/3 4,0 1,0267 3

16/3 ÅT 1,027 1,2

17/3 4,0 1,0268 1,0

18/3 4,0 1,0269 1,0

Lg 4,0 | 1,0268 1,5

20/3 4,1 | 1,0273 1,0

21/3 4,1 1,0269 2,5

229 4,0 1,0268 | VG

23/3 4,0 | 1,0268 | 1,5

203 4,3 | 1,0268 3,5

2918 4,3 | 1,0268 | 4,5 0,6
203 42 1,0268 | 1,5 |

27/3 4,2 | 1,0272 | 4,0 | 0,9
å 44 1,0268 4,5 | 0,2
29/38 4,2 | 1,0267 | 4,0 |

805 4,5 | 1,0271 | 4,0 | 0,1
SUS 42 | 1,0268 | 5,5

1/4 4,0 | 1,0266 | 4,5 |

2/4 40 | 1,02" | 4,5

[4 4,0 1,0266 | 5,5 1,2
4/4 4,1 | 1,027 | 7,0

S/4 4,2 | 1,0271 5,5 TG
6/4 4,2 1,0268 5,5

T/4 4,2 1,027 7.5 0,2
3/4 4,3 | 1,0269 7,0 | 0,1
4 4,0 1,0271 | 8,5 1,5
10/4 4,6 | 1,027 3,5 | 0,1
11/4 4,4 1,027 9,0 | 1,0
VZ) 4,5 1,0268 6,0 | Q,7
13/4 4,2 | 1,0266 9,0 | 0,4
14/4 4,2 | 1,027 6,5

18/4 4,3 1,0267 6,0 0,1
MO 4,5 1,0266 | 7,5 0,9
17/4 4,9 1,0265 7,5 15
18/4 4,9 1,0266 9,0 0,3
19/4 4,9 1,0266 5,0 1,8

EN

0. NORDGAARD.

Tilgang og avgang av SN UONU2,

Sjøvandet i i ledningen TA

Rogn

en å SE å på Tilgang i liter Avgang i liter
Co | |
AA 4,9 | 1,0265 6,0 | 0,2
21/4 4,9 do2er 8,0 0,1
22 Bi 1,0245 | 4,5 | 0,1
23/4 5,0 1,0263 3,5 | 23
24/4 Be 1,0267 | 1,0 2,5
25/4 4,8 | 1,0272 | 4,5 DE
26/4 5,0 1,0267 | 7,0
27 [4 5,3 1,0266 5,5 0,2
28/4 5,2 1,0265 3,5 | 0,1
29/4 5,2 1,0265 4,0 | 2,5
30/4 5,6 1,0256 | Å 0,1
L/5 5 1,0267 | 2,0 2,4
2/5 B2 1,0265 1,5 0,3
3/5 4,9 1,027 2,5 0,1
$/5 5,2 1,0262 3,0 DÅ
5/5 5,3 1,0255 0,5 0,2
6/5 6,0 1,0245 0,2 0,1
T/5 5,2 1,0262 | 0,3 2,1
35 5,4 1,0264 2,0 | 0,2
3/5 5,4 | 1,026 de | 0,1
10/5 5,2 | 1,0267 2,0 | 0,1
11/5 6,0 | 1,0225 2,0 | DEG
12/5 5,3 1,0265 1,5 | 0,1
13/5 6,0 1,0251 2,0 | 0,2
14/5 DA 1,026 0,0 |
15/5 6,0 1,0255 0,5 | 0,1
16/5 6,0 1,0258 0,0 |
17/5 6,1 1,0257 2,5 0,1
18/5 6,1 1,0258 0,5 0,9
19/5 6,2 1,0251 0,0
20/5 6,2 | 1,0245 | 1,5 | 0,2
21/5 6,0 | 1,0254 | 0,0 | 20
22 5 6,5 | 1,0256 | ta 0,1

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 45

Rognens fordeling i apparaterne 1912.

a verne ; Q ;

Apps pe DDE ie EE ae De Inge | Yngelen

ratets ting skal- Mt : |tilførs. | 2ogn ST mengde | utsat
nr. beg. fuldt kasta Ose liter liter |i liter | i Ene

| | C9 V

j | 22/83 | 21/33 | 23/31 49 OM Or 93| 2139 18/4
9 | Ufa | 25/58 | fy | 42 Ø La gr Sør 2047 22
5 | Ve | Ufa4V 4,4 ON Ol Goo å
0 Be GENE oe 2092 25/4
ee AN Oo 90 | 2070 30/4
å EE ØV Go | Gry BS 1 9
NNN 0 NO 92 2098 2/5
SEN Na Se 2024 5
ge Så | 28/4 4,7 MØ | Go | Gil 2008 6/5
oe åa] 29% 47 Roo omr 2093 6/5
ee NNN No 0 2530 JE
ee Us 10049 AN 9e 2895 B/5
pe EL MR 40 AV de der SP60 10/5
ae lu | 25 So NAV da ie Nor 10/5
15 1 os 3082 VEG
LI HA GB 120 Sø SOV NG
g | VB ND DN
NE NN Bs 2690) 25
£ NENNE GEO EEG 21/5
51 Ga GN NNN ag 24/5
GT GS ON 24/5
TV EN 2 | 19/; | 080 vere FØso

| E | 1 = ep ea
| | | | 12583 | 31,9 221,1 50853 |

1912 maa betegnes som et kronaar i yngelproduktion. Der
var stor gyting blandt hunnerne og antallet av hanner var det
største, som har været i aarene 1908—1914, nemlig 58 procent
av stamfiskbestanden. Klækkingsprocenten 87 er ogsaa saa høl,
at den vil være vanskelig at naa, endsige overskride. Fra og
med 1912 bestemte vi os ogsaa til at protokollere de smaa rogn-
partier, som under overføringen fra opsamlingskassen til klæk-
kingsapparaterne befindes at være død. Alle disse smaapartier,
som slaaes 1 sjøen for at eventuelt levende egg kan komme til
utvikling, utgjorde for hele sæsonen 1912 kun 5,1 liter. For at
faa den samlede gyting saa nøiagtig som mulig bør dette rogn-
parti tillægges det i apparaterne anbragte, og man faar som det
nølagtigste resultat for gytingen i 1912: 253 + 5,1 = 258,1 liter.

44 3 0. NORDGAARD. [1913

Egentlig er det jo riktigst at regne klækkingsprocenten av den
hele gyling, og man faar da 86 istedetfor 87 som procenttal.
Efter denne betragtningsmaate bør klækkingsprocenterne for de
foregaaende aar faa en korrektion, men den er saa lilen, at den i
foreliggende tilfelde ikke faar nogen serlig betydning for resultatet.

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1913.

Sjøvandet i ledningen | Rogn
Datum Temp. Je Sp PE | hk as
| HL Sn 1198 fm) | Tilgang i liter Avgang i liter
Co
ye 3,9 | 1,0266 | 1,0
12/38 4,0 1,0266 1,5
13/3 3,1 | 1,0265 1,0
14/3 4,0 1,0263 0,0
15/5 4,0 | 1,0265 1,0
10/ 4,0 | 1,0265 2,0 | 0,1
17/3 4,0 1,0266 1,0 0,1
18/3 4,0 | 1,0263 0,0
Ve 1 4,0 1,0265 2,0
20/3 4,0 1,0267 | 2,0 |
21/3 5,0 | 1,0266 1,5
22 fo 4.5 1,0265 | 2,5 | 1,6
23/3 4,2 | 1,0266 DEE |
218 4,8 1,0262 1,5
25/3 4,0 1,0264 | 25 | 0,1
263 4,2 1,0263 | 1,5 0,1
20 4,0 1,0263 2,0 løe
28/3 41 | 1,026 | 3,5 0,1
2 4,5 | 1,9268 3,0 | 0,3
30/93 4,6 | 1,0265 2 0
Ve G 1 30265 230 3
31/g 4,5 | 1,0262 3,5 0,5
1/4 4,7 1,0267 | 1,5 2,6
2/4 5,0 | 1,0264 | 3,5 | 0,5
3/4 5,0 | 1,0267 4,0 0,5
Ja 4,8 | 1,0263 | 4,5 | 0,4
5 | é | *
S[4 4,7 | 1,0266 3,0 3,8
AN 4,5 | 10265 | 3,5 0,5
T/4 | 4,3 | 1,0262 | 5,0 0,5
4,5 | 1,0263 | 3,0 0,3
JÅ 45 1,0265 | 3,0 0,3
10/4 | 4,5 | 1,026 | 4,0 4,9
U/4 | 4,3 | 1,026 | 3,0 1,6
12/4 | 4,4 | 1,0285 | 4,0 | O,7
gr
BA 4,0 eg B,5 | 0,4

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 45

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1915.

| Sjøvandet i ledningen Rogn
Pan | Temp. | Sp. v- Mie i liter Avadas i ler i
| kl. 8 fm. kl. 8 fm. gang ee
| Go
2 26 ty:

14/4 4,2 1,02 4,5 1,0
15fy 45 1,0264 | 6,0 0,3

| , , ,
UA 5,0 1,0266 | 6,0 4,3

| 5)
Ufa | 4,9 1,0266 DE | lg

2,0 0266 | i |

18/4 på 1,0266 | 0 0,2
N/A 4,8 1,0264 | 7,5 | DIG
200 5,0 1,0262 | 4,0 | 0,2
E | Då ,026 | ,5 | 0,5
MA | 0 1,02 7 | )
22/4 5,0 1,0263 4,0 | 0,3
2 Fed Fay å |
291 5,2 1,0 6 7,0 4,9
24/4 5,2 1,0259 | 4,5 gr
25/14 5,2 1,026 | 5,0 5,9
26 /4 5,2 1,0265 | 7,5 0,5
27/14 å 1,0262 5,5 3
28/14 5,6 1,0262 5,5 D6
29/4 6,0 1,0266 4,0 1,5
30/4 5,9 1,0265 D 5 5,3
l/5 6,0 1,0266 3.0 0,2
2/5 6,2 1,027 | 3,5 0,4
3/5 6,0 1,026 3,5 4,0
4/5 6,0 1,0258 0,0 0,6
5/5 6,4 1,0252 3,0 0,6
6/5 6,0 1,026 1,5 0,1
T/5 6,2 | 1,0262 1,0 5,0
B/5 7,0 1,0265 1,0 1,2
Y%5 6,2 1,026 1,0 1,0
10/5 6,0 1,0264 2,4
11/5 6,5 1,0264
12/5 6,2 1,0265 3
13/5 6,2 1,026
14/5 6,2 1,0262
15/5 6,0 1,0266 0,6
16/5 6,0 1,0266

ER N 0. NORDGAARD. [1913

Rognens fordeling ! apparaterne 1915.

> | Rogn- - Beg rn- Vandets Samlet | ;
APPA- i dsæt- APPA- ET gj.sul.temp-| rogn- Død | Lev. | Yngel- Yngelen
ratets me Å ratet Ne | under er | Po2m rogn mengde
nr. | 2ng fuldt skal- eggstadiet tilførs. i liter i liter i tusener DEL
dbee" | kastn.| kl. 8 fm. (1 liter ae
| | V Go $ an 1 Fr
SEG Vs | | i
ug | gl jo | Ls LØV 200 Sjøl 18: 12/4
2 | 20/18 | 25/3 Å 4 4,5 LOV 221 7Zol 1887 |
) | 23 Re | 19) | 45 | 10 | Dal 7,9 181 7 25/4
EN NN ON Bee |
NE DA Bol Fa 1688 2/5
6 tg | å | 2 WSol 7Zøl 1610 1 - %
Sø fød NG | %s
8 | 10/41 18/4 | 28/4 4,9 10 DE VS | Ol
ge BA UG 5 UØ2sN 7ad 725 S/5
Aa | 3 | m 7 3) €
ON NNN Gs Zora 683 NG
UN EN 5 We l Zoe VISA 10/;
| | , I) JE - *
AG | Hs Jå IK | 2,6 TÅ 1702 13/5
ke | 2 dø NON øl Op 15964 1 15
PE NO NB Go 1895 6
bare FEN Ha AG 28 1,2 1856 | 1
= VEGAR | | | 7 E
2 oØ VID 80 ø N NGILD 15/5
Ves Å | Gu Å Vale å =p
DE Ge VON BØN Gal 1562 5
STENSEN Lg | Gjør MO 40 | 6,0 | 1380 | 15 5
4 SE 5 Ba NEGN Dag | 888 16/5
DV Ya l/5 | 18/5 6,2 We Gal 1479 16/5

| | 196 55,6 (140,4 | 32292

I 1913 utgjorde hannerne 44 procent av stamfiskpartiet,
som bestod av 625 individer. Gytingen var ikke saa fuldstæn-
dig som i det foregaaende aar og dødeligheten var større, idet
klækkingsprocenten er beregnet til 66. Imidlertid blev dog yn-
gelpartiet 32,292,000.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 4

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1914.

| Sjøvandet 1 ledningen Rogn
Datum Tånn Jen ri VE NA See
kl 8 rn LSA fn gang i liter Avgang I liter
Co | |
Uifg | 48 | 1,0265 | E | O
18/g | 4 4 1,0256 20 0,2
IS 4 8 1,0262 1,0 0,1
205 4 8 1,0257 | 2,0 0,1
le 6,0 1,0260 20 O1
22 | 6,2 1,0266 20 | O,1
23/9 6,2 1,0266 105 | 31
242 6,2 1,0266 | 4,0 | 0,2
pe 5,2 1,0266 | 5,0 | 0,2
2 6,2 1,0266 | 35 0,2
205 6,0 1,0265 | Då | DÅ
BS 6.0 1.0265 | 6,5 | 0.5
Up 5,5 1,0:62 4,5 0,3
30/3 DE I 0264 U5 | 0,5
Dj 6,0 1,0265 7,0 Då
Ua | 6,0 Å ,0265 TØG 0,3
2/4 5,6 1,0260 | 6,0 3,9
Be 6,0 1,0265 | 45 Då
4/4 6,0 1,0265 | 6,0 0,9
S/4 DEG 1,0262 5,0 Q 2
6/4 6,0 1,0263 6,0 1,0
T/4 6,0 1.0264 6,0 Der
Se 6,2 10265 6.5 DE
Yg 6,5 1,0264 6,5 0,2
10/4 6,5 1,0265 8.0 O.4
L/4 6,5 1.0266 HE 41
12/4 6,1 1,0265 Å 0,2
13/4 6,2 1,0286 4,0 0,3
14/4 6,3 1.0264 GE To
B/y | 6,4 1,0264 5,0 | O.6
16/4 6,4 1,0264 5,0 | DE
U/a | 6,5 1,0260 45 | 0,5
18/14 6,5 | 1,0264 5,0 | 4,9
19/14 G5 | 1,0267 Å: 5 (OLE
20/4- | 6,5 | 1,0266 | 5,0 Os
2 6,5 | 1,0265 4,0 4,0
22/4 | 6,8 1,0264 4,5 | 1,8
23/4 | 6,7 1,0264 | 3,5 0,4
24/4 | 6,7 1,0265 4,5 pl

48

O. NORDGAARD.

Tilgang og avgang av flyndrerogn 1014.

pa Sjøvandet i ledningen Rogn
Rep De Tilgang i liter Avgang i liter
kl. 8 fm. kl. 8 fm. TD 2
Co

25/4 7,0 1,0260 3,5 0,4
20 6,6 1,025 3,0 0,5
2 6,5 1,0262 1,5 3,6
28/4 6,5 1,0256 2,5 0,9
29/4 6,3 1.0263 2,0 0,3
30/4 6,3 1,0264 2,5 0,3
L/5 6,0 1,0256 1,5 TÅ
"5 6,0 1,026 2,0 3,6
SIE 6,0 1,0262 1,0 0,3
t/5 6,0 1,026 1,0 0,3
5/5 6,0 1,0266 5 0,4
6/5 6,0 1,0263 1,5 116
Us 6,2 1,0255 Hø 9,0
B/5 6,3 1,0262 0,5 0,2
SE 6,7 1,0252 0,0 0,0
10/5 7,0 1,0232 1,0 0,2
Ul 6,6 1,0245 0,0 22
12/5 6,5 1,0263 0,0

18/5 6,4 1,0262 0.0

14/5 6,5 1,0262 0,5 0,6
15/5 6,7 1,0260 0,0 0,1

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 49

Rognens fordeling i apparaterne 1914.

'n- eVn- : VISE : ;
Åppa- or Appa- Den Død- | Lev. Yngel- Yngelen
ratets | -,. | ratet | under | ,49&, |rogn i|10gn i mengde i 2
nr UME I fuldt sad eggstadiet |UIGS | liter | liter | tusener | "54
beg. | I kastn. | kl. 8 fm. 1 liter |
1 Co | 1 T |
NN 103 ee]
21 Bo Gen 50 VAN Bo NN 200
EE SG Re 2162 8
Dee 30 | 19/4 Ra 2070 22/4
NN NN 39 2208
6 ee NN 10202806 24/4
NN GNR Bø Ga 2250 28
8 ee MR 30100 2300 28 14
ee 6 11813595 2185 1/5
oe NG 30 951 2008 1 65
| BAER ,5 Bd Sø 2047 5/5
ve NN ST 2001 5/5
å MO 13 SSN 200! 95
Le EE 6,5 Sen Sol 2022 12/5
2 AN TN 6,1 SST 2000]
De 9 66 pr AT n72n | 15
3 6 Ho Gol 1380 16/5
| | 214 |64,9 1149,1 | 34293

I 1914 utgjorde hannerne 55 procent av stamfiskpartiet. Gy-
tingen foregik omtrent som i det foregaaende aar, og klækkings-
procenten var 65, altsaa temmelig lik procenten aaret i forveien.
Yngelproduktion, 34293000, staar kun tilbake for den tilsva-
rende i aarene 1909 og 1912.

Der er i det foregaaende anført temmelig mange tabeller,
men jeg har trodd dette var forsvarlig, fordi tabellerne avgir ma-
teriale til slutninger, hvis grundlag der bør være anledning til
at kontrollere. Endvidere skal paapekes, at ved den fortsatte
virksomhet kan jo muligens et og andet komme til at fortone
sig i et nyt lys, og da kan det være godt at ha det gamle tal-
materiale som hjelpetropper ved dannelsen av nye formationer.

En av de ting, som de opførte tabeller kan gi besked om,
er inkubationstiden eller den tid, som medgaar fra gyting og
befrukting til den spæde larve slipper ut av egget. Denne av-

Å

50 0. NORDGAARD. [1913

hænger av vandets temperatur. Saaledes fandt Hararp DANnne-
viG? ved klækkingsanstallen i Dunbar, Skotland, i 1894, at guld-
flyndreeggene klækkedes paa 21 dage ved en gjennemsnitstem-
peratur av 5,24 C) og paa 14 dage, naar middeltemperaturen i
vandet var 8,86 C'. Til bestemmelse av klækkingstiden eller
inkubationstiden for guldflyndren ved Trondhjem yder de foran
anførte tabeller et fortrinlig materiale. I tabellerne er nemlig
angit den dag, da der først blev indsat rogn 1 hvert apparat, samt
tidspunktet for den først iagttagne skalkasting. Da rognen op-
samles hver morgen, vil det saaledes være det foregaaende døgns,
serlig den forløpne nats gyting, som indsættes i klækkingskassen,
og naar man saa noterer dagen for den første skalkasting, vil
klækkingstiden saaledes erholdes. Paa grundlag av dette mate-
riale skal vi saa se, hvorledes det forholder sig med klækkings-
tiden i de forskjellige aar.

POLO.
Første rogn- Første Klekkangstid | Gas
indsætting | skalkasting i dage kl. 8 fm.
25/3 13/4 20 4,5
10/4 30/4 PD | 5,1
28/1 | 15/5 18 5,8
4/g 18/5 15 6,0
95 | 26 18 6,2
14/5 3L/s 18 6,5

Her skal straks bemerkes, at den øverste klækkingstid paa
20 dage ikke kan være korrekt, fordi den første rognindsamling
selvfølgelig indeholder flere døgns zyving. Endvidere maa vi være
klar over, at gjennemsnitstemperaturen i vandet kl. 8 fm. ikke
falder sammen med vandets middeltemperatur i klækkingstiden.
Imidlertid gir temperaturgjennemsnittet kl. 8 fm. jo ogsaa et
maal paa eller et uttryk for temperaturens gang.

Allerede i opgjøret for 1910 antydes, at med stigende tem-
peratur forkortes inkubationstiden, og dette vil fremgaa endnu
tydeligere ved sammenstillingen av de beregnede talverdier for
de følgende aar.

1 Twelfth Annual Report of the Fishery Board for Scotland. Part
III, p. 212.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 51

UH
Første rogn- | Første Klækkingstid er
indsætting skalkasting | i dage | HL ATEN.
5 | Aae Sv ERU
14/3 S[4 | 26 Di
243 20/4 | 28 3.7
28/3 21/4 | 25 3,9
1/4 26 [4 | 26 | 41
3/4 274 25 | 4,2
S/4 | 28/4 24 42
; T/4 | l/5 25 | 4,3
94 | 25 | 24 | 4,4
12/4 t/5 25 | 45
Lea | GJE | 23 | 4,7
U/4 3/5 | 22 | 4,8
20/4 5 | 22 | 49
24/4 15/5 | 99 | 5,0
2/5 20/5 | 19 | 5,2
75 2415 | 18 | 5,3
EG | 28/5 | Ut | 5,5

I et observationsmateriale av denne art kan man ikke vente,
at alle enkeltheter føier sig som lydige tjenere ind i bevisførel-
sens kjede. Betrakter vi saaledes klækkingstidens række for 1911
har vi: 26, 28, 25, 26, 25, 24, 25, 24, 238, 23, 22, 22, 22, 19, 18,
17. Av den før nævnte grund maa vi se bort fra det første tal,
26. Naar nu senere 26 kommer efter 25 og 25 efter 24, kan
det ikke betraktes som undtagelser fra regelen, ti en naturlov
har ingen undtagelser, men denslags smaa uregelmessigheter kan
tilskrives observationsfeil. Der er meget at passe paa i klæk-
kingssæsonen, og man har lov til at forutsætte, at den første
skalkasting tildels undgaar opmerksomheten, saa den blir notert
en dag eller to senere end den skulde. I 1911 varierte saaledes
klækkingstiden mellem 28 og 17 dage, samtidig med at tempe-
raturgjennemsnittet kl. 8 fm. steg fra 3,7 til 5,5 CC".

52 DÅ 0. NORDGAARD. [1913
NGI.

Første rogn- Første Klækkingstid| Gjennemsnitstemp.
: RE a i klækkingstiden
indsætting skalkasting i dage kl. 8 fm.

GC 0
12/3 233 12 4,0
205 13/4 25 4,2
253 U7/4 24 4,4
2816 18/4 23. 4,4
3015 21 /4 2 4,4
14 22/4 DD Å 4
3/4 28/14 21 4,5
S/4 24 /4 20 4,6
T/4 28/4 22 4.7
8/4 294 22 4,7
94 30/4 22 4,8
1 /4 1/5 DI 4,9
13/4 1/5 19 4,9
15/4 2/5 US 5,0
U/y 3/5 17 5,1
19/4 4/5 16 5,1
21/4 JE 19 5,2
25/4 10/5 16 5,3
27/4 13/5 IL | 5,4
30/4 16/5 7 | 5,5
4/5 18/5 15 | Dr
11/5 19/5 9 | 6,0

I 1912 svinget saaledes inkubationstiden mellem grenserne
25 og 9 dage, mens samtidig middeltemperaturen kl. 8 fm.

steg fra 4,2 til 6 C2.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 53

END
Første rogn- Første Klækkingstid De
indsætting | skalkasting | i dage TS En)
TSN | Co :
11/3 2 | 15 | 4,1
20/3 | 10/4 | UN 4,5
5 | 15/4 | DE 4,5
29/5 | 19/4 | 22 4,6
2/4 | 24/4 23 År
+/4 | 25 4 | DD | 4,7
T/4 27/4 | DA 4,8
10/4 28/4 | 19 | 4,9
13/4 | l/5 | 19 | DE
15/4 jr | 19 5,3
16/4 4/5 19 5,4
18/4 | S/5 | 18 5,5
19/4 6/5 | 18 5,6
21/4 85 18 5,8
23/4 10/5 | 18 | 5,9
25/4 11/5 117 | 6,0
26/4 12/5 | 117 | 6,0
28/4 18/5 | 16 | 6,2
L/g 14/5 | 14 6,2
å/5 15/5 | 12 6,2
|

I 1915 har klækkingstiden i begyndelsen en varighet av 22
dage, hvilket tal holder sig en tid fremover. Vistnok forekom-
mer der et 23-tal, men dette er jeg tilbøielig lil at tro skyldes
den omstændighet, at skalkastingen er observert en dag senere
end den i virkeligheten begyndte. Vi kan saaledes si, at under
en temperaturstigning (kl. 8 fm.) fra 4,5 til 6,2. C' avtar klæk-
kingstiden fra 22 til 12 dage. å

54 0. NORDGAARD. [1913

1914.
Første rogn Første Klækkingstid | Gjennemsnitstemp,
indsætting skaikasting i dage ee
pe I I
Co
UG | 24 1 | DM
22 94 19 6,0
25/3 | U/4 8 6,0
28 /3 13/4 117 6,4
305 16/4 | 18 6,1
14 18/4 | 18 6,2
3/4 20/4 18 3
6/4 22 17 6,4
8/4 | 24.4 IL7 6,5
10/44 | 25/4 16 6,5
12/4 | 27 4 16 6,5
1t/a | 28 4 | 15 6,6
17 /4 | 30/4 14 6,6
Mon 2/5 14 - 6,5
22/4 | UE | 16 6,1
264 10/5 15 | 6,6
L/5 14/5 14 3

I 1914 var temperaturen temmelig høi under hele klækkings-
tiden og der var ikke nogen synderlig forskjel i vandets tempe-
ratur mellem den første og den sidste klækking. Differensen
mellem den længste og den korteste inkubationstid var saaledes
kun 5 dage, mens den tilsvarende forskjel i 1911 var 11 dage
og i 1915 10 dage. Den længste klækkingstid, som fremgaar
av disse forsøk, er paa 28 dage (1911) og den korteste 9 dage
(1912). Forskjellen i inkubationstidens varighet kan saaledes
gaa op til 19 dage.

Jeg har gjort et forsøk med at avsætte klækkingstidens kurve
for (aarene OS o OD RO Niro ds endel
uregelmæssigheter, som sandsynligvis kan tilskrives observa-
tionsfeil, er det dog klart, at inkubationstiden staar i omvendt
forhold til temperaturen saaledes, at den avtar med stigende
temperatur.

Der er ting, som tyder paa, at inkubationstidens varighet er
av betydning for klækkingen.

Ser vi litt nærmere paa de foranstaaende tabeller, faar vi
vite, at dødeligheten er mindst i den første del av klækkings-
tiden, da vandets temperatur er lavest. Jeg tør paa ingen maate
betegne det som sikkert, men det ser ut til, at en meget kort

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. DD

klækkingstid medfører større dødelighet end en lang. Imidlertid
er det ogsaa her andre forhold, som spiller ind. Noget av den
større dødelighet mot slutten maa vel tilskrives den omstændig-
het, at det mot enden av gytetiden gjerne skorter paa hanner-
nes effektivitet. Jeg tror, at kunde man skaffe 2 gange eller 3
gange saamange hanner som hunner, vilde klækkingsprocenten
bli større, og størsteparten av hunnerne vilde da sandsynligvis

bringes til at gyte.

1919

AB

441

35 p Dy 43 55 Øa

Fig. 16. Inkubationstidens kurve for 1911, 1912 og 1913.

3. UTSÆTTING AV YNGELEN.
1910.

*%/5. Fra app. nr. 1 blev 828,000 yngel utsat i Hommelviken.
Sp. v. i overflaten 1,025, temp. Hø GC

?%. Fra app. nr. 2 blev 759,000 utsat ved Rolsdalen i Borgen-
fjorden. Sp. v. i overflaten 1,03, temp. 6,2 C*.

1/5. Fra app. nr. 3 blev 897,000 yngel utsat ved Nygjerdet i
Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten f 02 temp: (GC

18/5. Fra app. nr. 4 blev 529,000 yngel utsat i Murviken, Stjør-
dalen. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 11,2 C*.

56 0. NORDGAARD. [1913

29/5. Fra app. nr. 5 blev 345,000 yngel utsat i vestre kanalhavn,
Trondhjem. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 7 C*.

31/5. Fra app. nr. 6 blev 414,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. 1,005, temp. 10 C€*.

le. Fra app. nr. 7 blev 460,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. i overflaten 1,016, temp. 10 C*.

t/6. Fra app. 8 og 9 blev 690,000 yngel og egg utsat i Mur-
viken. Sp. v. i overflaten 1,014, temp. 13,4 C*.

Den hele yngleproduktion i 1910 var saaledes 4,922,000,
hvorav 3545,000 blev utsat ved Trondhjem, 828,000 i Hommel-
viken, 2,093,000 i Murviken og 1,656,000 i Borgenfjorden. Ut-
sættingstiden var fra 2%4 til %/6.

UG

4. Fra app. nr. 1 blev 1,035,000 yngel utsat i Murviken,
Stjørdalen. Sp. v. i overflaten 1,025, temp. 4,4 C.

l/5. Fra app. nr. 2 blev 1,357,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. i overflaten 1,0, temp. 5,2 C*.

?/5. Fra app. nr. 3 blev 1,380,000 yngel utsat paa Rolsleiret i
Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,024, temp. 6,5 C*.

51. Fra app. nr. 4 blev 1,610,000 yngel utsat paa Røsethavn
i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,023, temp. 6,1 C.

65. Fra app. nr. 5 blev 1,587,000 yngel utsat paa Rotvold-
bugten ved Strindlandet. Sp. v. i overflaten 1,018, temp.
Be 01

8/5- Fra app. nr. 6 blev 1,472,000 yngel utsat paa Rotvold-
bugten. Sp. v. i overflaten 1,07, temp. 7,2 CC".

10. Fra app. nr. 7 blev 1,541,000 yngel utsat utenfor Rols-
dalen i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,020, temp. 6,9 C*.

18/5. Fra app. nr. 8 blev 1,541,000 yngel utsat i Hommelviken.
Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 10 C*.
15/15. Fra app. 9 og 10 blev 3,036,000 yngel utsat paa bugten

ved Hylla, Inderøen. Sp. v.i overflaten 1,016, temp. 9,7 GE
16 GEra| appsinrt HAblevke 000 yngel utsat i Murviken.
Sp. v. i overflaten 108 tempo O0
26 Era app) ar dølblev 2 >,162, 000 EN utsat i Hommelviken.
Sp. v. i overflaten 1,020, temp. TI GM
Fra app. nr. 1 blev 2,622,000 yngel utsat paa Vaasetbugten
i Borgenfjorden. Sp. v. 1,020, temp. 15 C*.
29%/5. Fra app. nr. 2, 3 og 4 blev 4,991,000 yngel utsat paa Ils-
viken ved Trondhjem. Temp. i overflaten 9,6 C*.
Den hele yngelproduktion i 1911 var 25, 806, 000. Derav
blev 4,991,000 utsat paa Ilsviken, 3,059,000 paa Rotvoldbugten,
3,103 000 i Hommelviken, 3,864,000 i Murviken, 3,036,000 ved

26 5.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. BT

Hylla og 7,153,000 i Borgenfjorden. Utsættingstiden var fra
22/4 til 295.

1912.

18/4. Fra app. nr. 1 blev 2,139,000 yngel utsat paa Ilsviken.
Sp. v. i overflaten 1,0258, temp. 5 C*.

22/4. Fra app. nr. 2 blev 2,047,000 yngel utsat paa Ilsviken.
Sp. v. i overflaten 1,0254, temp. 5,3 C*.

%/4. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,232,000 yngel utsat i Murviken.
Sp. v. i overflaten 1,6, temp. 6 C*.

30/4. Fra app. nr. 5 og 6 blev 4,163,000 utsat paa Leangsbugten.
Sp. v. i overflaten 1,021, temp. 6,1 C*.

/. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,117,000 utsat i Hommelviken.
Spy (18002, temp 606

6/5. Fra app. nr. 9 og 10 blev 4,186,000 utsat i Eidsbotn ved
Levanger. Sp. v. 1,0243, temp. 12 C*.

8/5. Fra app. nr. 11 og 12 blev 5,428,000 yngel utsat i Eids-
botn. Sp. v.i overflaten 1,024, temp. 8 C*.

10/55. Fra app. nr. 13 og 14 blev 5,888,000 yngel utsat i Hom-
melviken. Sp. v. i overflaten 10115, temp. 6,8 C*.

14/5. Fra app. nr. 1 og 15 blev 6,279,000 yngel utsat i Hynne-
vaagen paa Frosta. Sp. v. i overflaten 1,0245, temp. 8,9 C*.

18/5. Fra app. nr. 2 blev 2,162,000 yngel utsat i Lofjorden,
Aasen. Sp. v. i overflaten 1,0258, temp. 10,9 C*.

21/5. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,669,000 utsat paa Hynnevaagen.
Sp. v. i overflaten 1,05, temp. 9.8 C*.

24/5. Fra app. nr. 5, 6 og 7 blev 5,543,000 utsat ved Steinviks-
holmen i Aasen. Sp. v. i overflaten 1,0247, temp. 9,8 C0.

Aarets samlede yngelproduktion var 50,853,000. Derav blev

4,186,000 utsat paa lIlsviken, 4,163,000 paa Leangsbugten,

10,005,000 i Hommelviken, 4,232,000 i Murviken, 5,543,000 ved

Steinviksholm, 2,162,000 i Lofjorden, 10,948,000 paa Hynne-

vaagen og 9,614,000 i Eidsbotn.

Utsættingstiden: 19/1—245. å

1918.

12/4. Fra app. nr. 1 blev 1,840,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp.
v. i overflaten 1,0242, temp. AE

22/41. Fra app. nr. 2 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol-
mene, Inderøen. Sp. v. i overflaten 1,01s, temp. 8,5 C-.

2/4. Fra app. nr. 3 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol-
menesSpav overflaten 1,02, temp. 7,4 C4.

2%/4. Fra app. nr. 4 blev 1,702,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. i overflaten 1,01, temp. 9 C*.

58 0. NORDGAARD. [1913

2/5. Fra app. nr. 5 og 6 blev 3,243,000 yngel utsat paa Vaa-
setleiret i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 9 C*.

65. Fra app. nr. 7 og 8 blev 3,427,000 yngel utsat i Lofjorden,
Aasen. Sp. v.i overflaten 1,01, temp. 13,9 C4.

5. Fra app. nr. 9 blev 1,725,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. i overflaten 1,005, temp. 10,1 CC.

10/5. Fra app. nr. 10 og 11 blev 3,450,000 yngel utsat i Hom-
melviken. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 10 C*.

18/5. Fra app. nr. 12 og 13 blev 3,266,000 yngel utsat paa Hyn-
nevaagen, Frosta. Sp. v. i overflaten 1,015, temp. 11 GC".

19/5. Fra app. nr. 1 og 14 blev 3,105,000 yngel utsat i Murviken.
Sp. V. 1,01, temp. OA EN

15/5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 2,944,000 yngel utsat paa Leangs-
bugten. Sp. v. 1,02, temp. 8,5 C*,

16/5. Fra app. nr. 4, 5 og 15 blev 3,956,000 yngel utsat paa Le-
angsbugten- Sp. v. 1,01, temp. 8,8 C9.

Den hele yngelproduktion i 1913 var 32,292,000. Derav blev
1,840,000 yngel utsat paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangsbuglen,
3,450,000 i Hommelviken, 6,532,000 i Murviken, 3,427,000 i Lo-
fjorden, 3,266,000 i Hynnevaagen, 3,634,000 ved Kvamsholmene
og 3,243,000 i Borgenfjorden. Utsættingstiden: 1/1—18/5.

1914.

14/14. Fra app. nr. I blev 1,426,000 yngel utsat i Gulosen. Sp.
v. i overflaten 1,012, temp. 6,3 C*.
/4. Fra app. nr. 2 og 3 blev 4,232,000 yngel utsat i Gulosen.
Sp. v. i overflaten 1,011, temp. 8,1 C*.
2%/4. Fra app. nr. 4 og 5 blev 4,278,000 yngel utsat i Lofjorden,
Aasen! Sp. v- i overflaten 102) temp, VING!
44. Fra app. nr. 6 blev 2,346,000 yngel utsat paa Leangsbug-
ten. Sp. v.i overflaten 1,026, temp 7 €-
28/4. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,554,000 yngel utsat 228 Le-
angsbugten. Så Ve overflaten 1 ,026, temp. 6,5 C*.
250 Era app or9foslo blev 4278 000 yngel utsat paa Ils-
vikbugten. Sp. v. i overflaten 1,0236, temp. 5,55 C*.
%/. Fra app. nr. 11 og 12 blev 4,048,000 yngel utsat i Mur-
viken. Sp. v. i overflaten 1,023, temp. 6,5 C*.
Fra app. nr. 13 blev 2,001,000 yngel utsat i Murviken. Sp.
v. i overflaten 1,00, temp. 5,2 C.
5. Fra app. nr. 1 og 14 blev 4,025,000 yngel utsat paa Ran-
heimsbugten. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 7,2 C.
/5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 3,105,000 yngel utsat paa Ilsvi-
viken. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 72 C*.
Aarets yngelproduktion blev 34,293,000. Herav blev 5,658,000
utsat i Gulosen, 7,883,000 paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangs-

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 59

bugten, 4,025,000 paa Ranheimsbugten, 6,049,000 i Murviken og
4,278,000 i Lofjorden. Det er første gang, at yngel blev utsat
utenfor Trondhjem. Utsættingstiden: 14/1—16/5.

4. LITT OM GULDFLYNDREFISKET I OG UTENFOR
TRONDHJEMSFJORDEN.

I sin bekjendte beskrivelse av Søndmør omtaler STrøm,
at den almindelige slags flyndre med røde flekker og 6 smaa
benknuter paa hodet (ogsaa kaldt Søndmørsflyndre) faaes under
vaartorskefisket sammen med torsken paa garn eller paa dertil
indrettede liner. Strøm fortæller videre, at flyndrefangst fore-
gaar fornemmelig ved Giske, Vigra og flere øer, «hvor der findes
en flat og jevn sandgrund i havet». Da der for 1 vog flyndre
betaltes 5 eller 6 danske mark, kunde man ved dette fiske 1 en
fart tjene et halvt snes riksdaler (1. c. s. 277). Av Strøm faar vi
ogsaa vite, at fjæremarken, Arenicola marina LIN., ogsaa om-

Fig. 17. Markjern fra Trondhjem.
Totallængde 126 cm. Gaffelens bredde 14,2 cm.
Spirernes længde 20 cm.

kring 1760 blev brukt til agn paa flyndreliner. Agnmarken blev
dengang som nu opspadet i ebbetiden med en trefork av jern.
En saadan markgaffel fra Trondhjem er avbildet paa fig. 17.
Da en opkastet dynge (se fig. 18) av ekskrementer tilkjendegir
de steder, hvor marken befinder sig, og der ved hodeenden er
et hul i sanden, kan ormens lengderetning derefter orienteres.
Strøm fremholder, at den bedste anledning til at ta fjæremark
var under gjøfjæren i gjømaaneden, og paa denne tid var det
ogsaa, at flyndrefisket iser slog til (1. ce. s. 188). Efter Strøms
beskrivelse faar man det indtryk, at de søndmørske fiskere har
stukket gaffelen i sanden paralelt med markens lengderetning
for at undgaa, at ormen skulde komme mellem spirerne i gaf-
felen. De trønderske fiskere derimot gjør indstikket foran mar
kens hode lodret paa lengden.

En anden forfatter, O. N. Løsrere, beskriver guldflyndrefisket

11. del, s. 276, trykt i Sorø 1762.
? Søndmørs beskrivelse, I, s. 187.

60 0 Ore. [1913

omkring mitlten av det 19. aarhundrede. De anvendte fangst-
redskaper var dengang snøre med agn av skjel eller sild, flyn-
drejern, en gaffel med agnorer paa et 10 å 12 alen langt skaft.
Dette redskap anvendtes, naar flyndren laa paa grundt vand.
Var flyndren saa dypt, at stangen ikke strak til, bruktes et til
en snor fæstet blylod, hvori var indstøpt en jernspids med
agnor. Videre nævner Løberg! liner, ægnet med sild, samt
garn. Ved disse forskjellige fiskemaater sier Løberg, at der
fanges et «ikke ubetydelig antal rødspetter, som spises dels fersk,
dels tørret.» Under tilberedningen blev den tørrede flyndre enten
utbløtt eller lutet. Løberg nævner to kyststrekninger, hvor guld-
flyndrefisket dengang var av betydning, nemlig Lofoten og Ve-
steraalen samt Søndmør. Paa førstnævnte strekning fremhæves
serlig grundene i Flakstad prestegjeld i Lofoten, hvorfra der
aarlig førtes en hel del tørret flyndre til Bergen. Men den bedste
tørflyndre skulde dog komme fra Søndmør, iser fra Harams
prestegjeld og Giske, hvor der hele sommeren fiskedes en mengde
guldflyndre. Den almindelige pris paa 1 vog tørflyndre var den:
gang 11/2 å 2 spd.

Ogsaa i Trondhjemsfjorden har der i lange tider foregaat et
guldflyndrefiske. Den saakaldte «Strømmensflyndre» har
længe hævdet sit ry som en serdeles god matfisk. Den har faat
sit navn derav, at den er fisket i nærheten av strandstedet
Strømmen i Inderøen. Litt flyndrefiske har ogsaa fundet sted
paa andre steder i fjorden. Og jeg skal her meddele nogen op-
lysninger om dette fiske fra den sidste halvdel av det 19. aar-
hundrede.

Omkring 1870 drev folk fra Hevne piking av guldflyndre
paa Grandeviken og ved Tarven. Paa den tid begyndte man
ogsaa at drive flyndrefisket med garn baade paa Grandeviken
og paa fjordsiden. Før garnene kom i bruk hadde man serlig
anvendt flyndreliner med smaa angler, som var ægnet med
fjæremark. I nogen aar fiskedes der utmerket. Man kunde saa-
ledes faa last i en færing av bare 4 garn. Men fisket tok efter-
haanden av og var ubetydelig omkring 1890. Skraat over Trond-
hjemsleden fra Beian stikker ind i fastlandet en fjord, som kal-
des Imsterfjorden. Her var det ogsaa for adskillige aar siden
bra med flyndre. Naar lodserne fra Trondhjem førte skipe ut
leden, pleiet de ha med sig en baat, og paa tilbaketuren rodde
de ind i Imsterfjorden, hvor de fisket sig last av guldflyndre.
Litt fiske foregik ogsaa i Hasselviken, Lensviken, Rissa og paa
Prestbugten ved Røberg, hvor der fiskedes med garn om vaaren
(april, mai). Omkring 1885 var der et storartet guldflyndrefiske

I Norges fiskerier, s. 256. Kristiania, 1864.

61

SKKING

UTKLÆ4

Nr. 6|

GULDFLYNDRE.

AV

"LOM HOOUY

BET

UA

'LIG6T 'S40qøy poa YaRUnodæfj pour NILÅPUEIIS

SI

62 0. NORDGAARD. [1913

ved Øysanden i Gulosen. Redskapet var liner med fjæremark
til agn. Det varte i 5 aar, saa var det forbi. I 1860-aarene fiske-
des vakkert med flyndre utenfor Fløan og for Røkkelandet i
Stjørdalen. Samtidig foregik ut paa efterjulsvinteren noget flyn-
drefiske i Aasen. I tiden omkring 1870 var der et betydelig guld-
flyndrefiske paa svaet mellem Tautra og Frosta. Et lignende
fiske skal i ældre tid ha fundet sted utenfor gaarden Staur samt
paa Faanesbugten (Frosta), likeledes utenfor Holsanden i Skogn.
Omkring 1860 fiskedes tildels adskillig guldflyndre i Verran. —
Det var garnfiske om vaaren (i mars og utover) og det foregik paa
strekningen fra Grandeøra nordenom Giplingsøya til tvers av
Vestvik kirke. Litt fiske var der paa denne strekning til heni-
mot 1890, men siden saagodtsom intet. I den gode tid kunde
man paa en sætning av 2—35 garn faa 16—20 store flyndrer.
I Borgenfjorden har man længe kjendt
flere flyndregarnsæt, f. eks. ved Humledal,
omkring Rolsøen og ved Rolshavn, etc.
I begyndelsen av 1870 aarene fiskedes ikke
saa lite stor guldflyndre ved Humledal.
Prisen var da 6 skilling for bismerpundet
(6 kg.). Senere fik man 1 skilling for mar-
ken, og i 1913 kunde man faa 50 øre for
kiloet. Ogsaa længre op i tiden har der
været fisket adskillig guldflyndre i Borgen-
fjorden. Det fortælles saaledes, at i 1857
å fik en mand i hundedagene 6 vog stor
Fig. 19. Bel med flyndre paa 4 garn i nævnte fjord. Det
Fet ie Meek i almindeligst brukte redskap her til flyn-
Trondhjem, drefangst har været garn forsynet med næ-
verfløit og steinsøkk. Maskestørrelsen er

som oftest 5 tommer, men i de senere aar har enkelte begyndt
at bruke garn med 4 toms masker, og da er flyndren ikke stor,
før den blir hængende fast. Garn med 7 toms masker forekom-
mer ogsaa. Den *%s 1913 maaltes i et naust paa Rolshavn ma-
skerne i flere flyndregarn, i enkelte var der 5 toms (13,2 cm.)
i andre 7 toms (18,3 cm.) masker, og der var 13 masker i dyb-
den. I Borgenfjorden har saaledes det almindeligst brukte red-
skap til guldflyndrefiske været garn. Linen har ogsaa været an-
vendt, men piking i nævnte fjord har jeg ikke hørt tale om.
Derimot har piking i lange tider været en almindelig metode til
flyndrefangst paa kysten. Et saadant fiske paa Grandebugten,
Ørlandet, er saaledes allerede omtalt. Utentvil har den ogsaa i
gamle dage været anvendt ialfald i den ytre del av Trondhjems-
fjorden. Under anlægget av parken paa Ilevollen i Trondhjem blev
der fundet en gjenstand, som jeg har tydet som et apparat til at

Nr. 6] : UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 63

huke flyndre paa grundt vand (fig. 19). Det bestaar av en bly-
kule med 3 jernspirer, hvorav 2 er forsynet med en dobbelt-
agnor paa enden. Antagelig var den 3. spire benyttet til fast-
gjøring 1 et skaft. En lignende kule med 3 jernspirer er fun-
det paa Frimurerlogens tomt i Trondhjem.

Et redskap, som temmelig sikkert har været benyttet til at
stikke flyndre med, er avbildet paa fig. 20. Det er en gaffel,

Fig. 20. Flyndrejern, 1/2 st.

F. paa den tekn. skoles tomt i Trondhjem.

som har været forsynet med agnor paa spirernes indside. Den
har et kort skaft til fastgjøring i en stang. Dette flyndrejern
fandtes paa den tekniske skoles tomt i Trondhjem. Det er ikke
helt udelukket, at dette jern og de to andre nysnævnte gjen-
stande har været benyttet til piking av guldflyndre like ved
Trondhjem. En gammel skipskaptein har fortalt mig, at der om-
kring 1855 foregik adskillig piking av guldflyndre i Ilsviken.
Efterhaanden tok fisket av, men litt flyndrefiske med pik fandt

SS)

Fig. 21. Flyndreskutel fra Lofoten.

sted til omkr. 1880. Mellem flyndrejernet (fig. 20) og flyndreskute-
len (fig. 21) er der ikke nogen synderlig stor forskjel. Naar flyn-
dren staar paa noget dypere vand, kan den ikke naaes med flyn-
drejernet paa et skaft, man slipper i dette tilfelde et piklod
eller en skutel ned paa den. Fig. 21 forestiller en flyndreskutel
fra Lofoten. Den bestaar av en lignende gaffel som det flyndre-
jern, der fandtes paa den tekniske skoles tomt, saaledes er ogsaa
her agnorerne paa indersiden. Men jernskaftet er større og er

I Se NORDGAARD, Træk av fiskeriets utvikling i Norge. Det kgl. n.
vid. selsk. skr. 1908, nr. 1, s. 108 (fig. 70).

64 Å 0. NORDGAARD. GS

paa enden forsynet med et øie til fæste for et snøre. Denne
skutels totallengde er 87 cm., gaffelens lengde 14,5 cm. og dens
bredde 7—9 cm. Vegten er cirka 4,4 kg. Jeg er ikke sikker
paa, om man i Lofoten fremdeles benytter navnet skutel eller
skotel paa dette fangstapparat, flyndrepik er kanske det almin-
deligst brukte navn, men jeg vet, at i Brønnøy er navnet skutel
eller rettere sagt skutul i bruk. For nogen faa aar siden pikedes
adskillig guldflyndre ved Brønnøy, hvor fisket i regelen begyndte
i oktober maaned og fortsatte til slutningen av mars, da rognen
blev løs. Garn blev ogsaa her delvis benyttet. Det sies, at guld-
flyndren pikedes der paa optil 15 favner om vinteren, naar sjøen
var gjennemsiktig. En fisker og sæljæger paa Brønnøy ved navn
PEDER IVERSEN har for faa aar siden forbedret flyndrepiken, idet
agnorerne sattes paa yttersiden, ikke paa indersiden av gaffelen
som paa fig. 21. Paa den gamle type var gaffelen fastklinket
til skaftet, men paa Brønnøymodellen forbindes de to ved et
skruesnit.

Et temmelig godt billede av Trondhjemsfjordens bestand av
guldflyndre faar man ved omhyggelig at studere dr. Knut Dancs
fangstjournal for 1898!. Da disse fangstforsøk utstraktes over
næsten hele aaret og foregik paa en mengde steder gjennem den
hele fjord fra Stenkjær og Beitstadsundet til Garten og Storfosen.
danner de et viktig grundlag for bedømmelsen av guldflyndre-
mengden i fjorden ved aarhundredskiftet. Efter Dahls fangst-
journal har jeg derfor opført en oversigtstabel, som viser utbyt-
tet av flyndrefangsten i aaret 1898.

1 Beretning om fiskeriundersøkelser i og om Trondhjemsfjorden 1898.
Det kgl. n. vid. selsk. skr. 1898, nr. 10.

GULDFLYNDRE.

AV

UTKLÆKKING

N=HP

e
G

C

e
G

ee)

29

«

UIS0U

349
319
F
BRT

9

319
ERE)!
9

ISULBUI

e
eo

UuIVS €

ISULUI
aSuvrur

|

gåto0 idåo- biko 050000 UdpUursip
da sulpunwW SBN.)
er surpunuw Se[NI)

ste tt SUrpUnur SBJNX)

uaso|nn
UdJØS|EPIYIO
EE UDJØSJEPIYIN
En Ge UdJØSJEPIIO
PL SE GE UIJØSJEPIAIO
ee UdJØSJEPIYIO
KE UIJØSJEPINIO
EEE UdJØSJEPINIQ

UdNYIASJI

0 9: 001 009 600009 9 60 Jæ20YUIJS
p20 06 000ouob nm 00 10 d4010 sæ2[y UIIG
HE uapaoljuas1og
Ker uapaoljuasiog
Tee UIWWØ.ISØ.IIPU
Se: tue,

Nr. 6]

"WID I IPSUdr

-1dsy> ;
[81Uy

ISUBWI | G |
349] |
BEUIS kven |- AS) ISUBUI
SJ SUL |
CG—OG | 001 8d
OF—4T IG I GG—OG C
OL I |
SC—6 ETE |
GTA vr V
OF—61 6 I 1E
Or 6 Cs 01 V
vel JAP 06555 Wo
Nf—0Z | aSueur ee g | Sue |
Oo. L I 8—GG g |
OF I 29) L
NE OG 9
BEUIS g
VEL G& 19—9 G
GA C
"WD I 3p8uadr] AG "UD I ap$ua"T TE
snsay 'd ppupul) 'd |

pSSoIDd d

yæ]
I81UV |

(peaoper UOpPSor I deyspor 91pudaue 19)

'Teuanofisguey spyeg muy '4P 4191J9 968) Uepaofysuafypuody I 4eXsyedpuky d2A0

[P9R8L

v-

[1913

O. NORDGAARD.

CZ—GI Q C OY er åa uo oral Dy 6 op haad) di død UIS0J.IOJS
86 I OG G JE UIS0JIOIG "USYUNN
g 9I 0Z—0T FI Q Dur snØ 0 Do 06 0600000000 000 UIJLILN
OG 'eD IT I 2 ere noe uerog
r G ORT PG 3J9[y op O90 £09050+0000 å 0 0800 080 9 90 UIAJIS
RY TL 19JæS$Uue]
GI 6 9Jop | ** USS "uajSnq.Ia)æssue]
eg ce— OI 9 c Dr OG a0 An Må 000050 5 UdYIASUD'J
OS— 2 c ZI—O0T Z på 9:49: 07 06-95-6000 006 6 UdYIASUD"T
OG I PI I e ag piorbr oianoe 6 6180" 0 UdYIASUD"T
9%—GTI 7 OE—€T C Lr—0T G p 6040-0743 8 86:00 076 6 UdYIASUDJ
9G I Ge 8 86—01 9 Leer UDdNIASUD
å e vå G ar070 6 640 0 000 0 0-0 60% UdYIASUD"J
GI ee surpunu SEpNIQ
Of '8D GT GT 9 oppe surpunur SEO
| 7 r 2J9p 00 190 00% 00404810 6700 6-90 UIS1ØY
F[—2 9 ml på Se ET EE ua8ngsøg
e på OF '8D I SE ua18ngs1øg
9 | GI | OG 'ED y OT 000204 09000 00 00 09500000 040000 UISJØJ
UudF0u | | Q å QD 0040 10 Da 0S 00080 09040 UudS0[NX)
G— OT OG | | | TT 0 0-000040 8-0 000 0040-0000 UaS0[NX)
ee 98 | | een een uasopnx
Ge | G PG 9dop | uaso[nn "Uua.oWWeYNDIg
| | S6S8I
ua opder| Jie [mo rommmem| fila [oe tepen] | an | go 50 une
sunsaY 'd ppupui) d DS$2IPIdÅ 'd [8JUV |

GULDFLYNDRE.

UTKLÆKKING AV

Nr. 6]

=|
83—9G
BG
F8—8T
s'03—FHI
83—8ETI
AC
O8—6
28—6T
GG—TF I
38—91
Ia— TT
E8—6G
"eg
ve
IT
MÆ
GEO
SIG
he
GI
NM=1
Ge SG
JOJS

OP— OG
LE—FZ
GJ—S FI
9g— TI
IS
aJI="6
rå DM
GEO
£3—6
Pa
DESSOP
Ne
eg—0I
ag
SI—FIT
95—L1
SO
03—6
SG DI
86—6
GT Me)

GN st

4 10 MIO ON

OE—0G
GREP)
==

sop Se]
61—8T
=D
eg — SIT
TE GT
BEG]
LOI
O8—GT
8G—FI
61—TT

GT

91
1801
91—0T1
216=T1
ST—ST

SSG

AG

|

I 00100 MQQNDMDB

Qp
nt
[ap]
=

HO

GG) se)

(8)

vnr)
SES surpunur se[nx)
Se ER uasojnn
> (Cfjpespag) Sveasfory
*(«fjpesyeg) Seeasouyiny
(uapsoljpesjag) Aøsurdu
Ask ve SaUPUNS
Ho SaUPUNS
3-9 nur d 9 5-0<008 0050 paofjuas1og

SaUPUNS
Kiki saUpUNS
GN SaUpUNS
ME UABYSJUPUNG
år5010 07056 Å 06-66 67000 UPLSSU GN
ee UABYSJUPUNS
EN JopunsIasurAa"]
HE J9S9U.I9SULAD'J

09. 0-0:0-0 'o1 67.98.07 04000050 JouTo[E LA
duo op 060 6 086 9 UW[OYSYIAUIIIS
o40000 avd 06 o1050 0-0 19819qui[OH
o 60 0 00796: 06-6:0%- 0 19919qui[OH
o 0 0 009 050 0060 0%0.006000 00 BINE I,
o50-950 0,,0-070 000680 0 J9JRSSUE"T
0 105 010:0 07 04000 000000 0 06:00 usnåg

O. NORDGAARD. (1913

Lengde i em.

Foruten disse mange fiskeforsøk i

Gå = Trondhjemsfjorden gjorde dr. Daun i
Ti E 1898 ogsaa en tur til Leka, Brønnøy-
«

QQ sund og Træna, hvor der fiskedes

P. flesus

— Antal
ekspl.

Lengde i cm.

baade med aalevad og snurrevad". I
= et snurrevadtræk ved Træna fik man
oe saaledes d. 199 1898 48 stykker guld-

2 flyndre. Høsten 1899 foretok Knur
el Danr og G. M. HeLGErvup med fiske-

ae kutteren «Motor>» et forsøksfiske uten-
EN for Helgelandskysten, hvor der paa
Fl Å nogen dage med snurrevad fiskedes
vr 3000 kg. guldflyndre, som «Motor»

limanda

je)
ekspl.

Antal

bragte levende til Trondhjem. Den
opnaadde en pris av 50 øre pr. kg. I
FAN 1900 eller 1901 begyndte hr. HEeLGE-
RUD at fiske flyndre i Lofoten med

Lengde i cm.

kutteren «Motor», som fortsatte der-
med i en række av aar. I 1902 satte
firmaet L. O. Heastap igang et lig-
nende fiske i Lofoten. Endel oplys-
ninger om fiskets forløp findes i lo-

smaa

på pla tessa

Antal

ekspl.

— kalpressen. Lofotposten nr. 61 for ?1/s
1909 beretter saaledes, at Trondhjems-
kutteren «Motor» har gjort 2 fangst
ture paa Gimsøyfelterne. Utbyttet paa

| nogen

Antal
træk

den første ukes tur var ca. 1500 styk-
ker flyndre, og den anden fangsttur,

som varte i 3 døgn, indbragte 700
stykker. Svolværkutteren «Ruth» ind-

Nm

flere

1898.

Datum og sted
Sundnes

16/11.

kom likeledes med ca. 2000 stykker
guldflyndre fra Vesteraalen. Lofotpo-
sten nr. 72, */7 1910, oplyser, at flyn-
drefisket da var begyndt for sæsonen,
og at «Motor» av Trondhjem uken i
forveien kom fra Vesteraalen med fuld
last, ca. 2000 stykker flyndre. Om-

trent samtidig kom «Inga» av Trond-
hjem (L. O. HecGstaps motorkutter)
fra Gimsøyfeltet med fuld last, ca.
2000 stykker. Senere paa sommeren
anfører Lofotposten (nr. 84, %s 1910),

Lademoen og Ilsviken ...

Sundsanden........2ion.
ilsvken

9
2.
2

1 Se fangstjournal i «Beretning om fiskeri-
undersøkelser», s. LXI-—LXIV.

17/11
2N
8/q

D

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 69

at flyndrefisket paa Lofotfelterne paa den tid dreves av 5 motor-
kuttere, 2 fra Trondhjem og 3 fra Henningsvær. Snurrevadfisket
i Lofoten og Vesteraalen har været fortsat i de allersidste aar.

Paa Helgelandskysten er der ogsaa flere gode flyndrefelter,
saaledes ved Aasvær i Dønnes samt ved Selvær og Dørvær i
Trænen!. Flyndren sælges nu i regelen i fersk tilstand, idet den
sendes med hurtigruten til Temdlnem men før i tiden saltedes
den i tønder eller tørredes. Om guldflyndrefisket ved Rødøy
fortæller Epvarp Havnø, at det begyndte med, at et baatlag fr:
Leka i mars maaned 1898 ankom til Rødøy og fisket utmerket.
Utpaa høsten samme aar kom 2? baatlag fra Brønnøy. Sidst-
nævnte drev med piking og brukte vandkikkert. Det ene lag
fortsatte pikingen vinteren 1898—99, mens det andet lag gik over
til garnfiske. Deltagelsen 1 dette fiske vokset jevnt, men efter-
hvert gik det tilbake med fangsten. Enkelte fortsatte dog med
piking om høsten i oktober maaned og garnfiske fra begyndel-
sen av februar til begyndelsen av april. Den bedste fangst fore-
gik i mars maaned.

Hvad angaar guldflyndrefisket i Trondhjemsfjorden i de se-
nere aar, skal derom gies besked i et andet avsnit.

5. TRÆK AV GULDFLYNDRENS BIOLOGI
I TRONDHJEMSFJORDEN.

Vil man gjøre en sammenligning mellem Trondhjemsfjordens
guldflyndre og den, som opfiskes ved de sydlige Nordsjøkyster,
er der en ting, som straks springer i øinene. Man finder, at
Trondhjemsflyndren gjennemgaaende er meget større end den,
som f. eks. bringes iland i danske, tyske og engelske havne.
Som før nævnt var den største guldflyndre, som fandtes i par-
tiet fra Lofoten i 1908, en hun, som maalte 82 cm. Og ser man
paa størrelseskurverne (fig. 7), viser det sig, at der i hvert aars
stamfiskparti har været hunner paa 50—70 cm. Den største
flyndre, som hittil er maalt blandt stamfisken fra Trondhjems-
fjorden, hadde en totallengde av 76 em. Det var en hun. Som
almindelig regel kan uttales, at hunnerne gjennemgaaende er
større end hannerne. I aarenes løp har der blandt stamfisken
været et stort antal hunner med en totallengde mellem 50 og 70
cem., mens hanner paa 50 em. og derover har hørt til sjelden-
heterne. Den største guldflyndrehan, som blev maalt, var 61
cm. (1914).

1 Se AmunD Herranp, Nordlands amt, 2. del, s. 68.

70 O. NORDGAARD. [1913

Nogen synderlig forskjel i formen av Trondhjemsfjordens
guldflyndrer er ikke observert. Blandt de mange hundrede eks-
emplarer, jeg har hat anledning til at se, har der ikke været en
eneste, hvis utseende kunde sammenlignes med den, som er av-
bildet som fig. 22. Nævnte figur fremstiller en guldflyndrehan
fra Lofoten. Totallengden var 28 cm., lengden fra snutespidsen
til haleroten 20,5 cm. og største bredde 205 cm. Omkredsen
var saaledes temmelig nær en cirkel.

Derimot er der ogsaa hos Trondhjemsfjordens suldflyndrer
en ganske betydelig variation i farven. Paa fig. 23 er avbildet

Fig. 22. P. platessa, 3, fra Lofoten, *2 1908.

en guldflyndre, fisket paa Grandeviken, Ørlandet, d. 1 1906.
Undersiden er helt hvit, men ogsaa oversiden (høire side) er tem-
melig hvit. Der er endel store, mørke flekker paa siden, og fin-
nerne er delvis mørkfarvet, ellers er oversiden hvit. Denslags
farvevarieteter synes at være sjeldne i Trondhjemsfjorden, men
i stamfiskpartiet fra Lofoten i 1908 fandtes en to—tre eksem-
plarer, hvis øienside var næsten hvit!. Den ene av disse er av-
bildet paa fig. 24.

I EpvarD Havnø har meddelt, at han paa sit hjemsted, Rødøy, har
set guldflyndre, som var helt hvit paa den bakerste halvdel av
oversiden, mens den forreste del hadde farve som almindelig. Like-
ledes har hr. Havnø set en guldflyndre, som hådde hvite finner
rundt om.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 7

Findes der saaledes guldflyndrer, som er næsten hvit paa
begge sider, er der til gjengjeld ogsaa individer av arten, som
er farvet baade paa øiensiden og blindsiden. Et eiendommelig

Fig.23. P. platessa, Q, fisket d. 19% 1906 paa Grandeviken. L. 45 cm.

eksemplar av denne type fiskedes av K. OLpre paa garn ved
Frosta d. %1 1914. Det var en han med rindende melke. Total-
lengde 36 cm. (fig. 25. Den kan kaldes en dobbeltflyndre,

Fig. 24. P. platessa, Q, fra Lofoten, *2 1908. L. 45 cm.

ti høire og venstre side var omtrent like fyldige med tydelig
sidelinje og ganske samsvarende farvetegninger paa begge sider.
Paa fig. 25 a, som fremstiller øiensiden, sees, at det venstre øie

en 0. NORDGAARD. [1913

ikke er kommet helt over paa høire side. Desuten er der ved
det venstre øie i kanten en eiendommelig indbugting, som og-

Fig. 25. P. platessa, 3, fisket mellem Frosta og Tautra d. %/4 1914.
a. høire side, b. venstre side.

saa sees paa blindsiden (fig. 25 b). Likheten mellem de to sider
er saa gjennemført, at de smaa knuter i gjellelaagets øvre rand

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 73

ogsaa forekom paa venstre side. Lignende dobbeltflyndrer op-
trær likeledes blandt andre flyndrearter. Fig. 26 viser saaledes
en skrubflyndre (P. flesus Lin.) som kan gjøre krav paa denne
betegnelse, endskjønt undersiden dog ikke er helt farvet.

Likeledes kan en maretunge (P. microcephalus), som blev
fisket paa Grandeviken d. ?%> 1914, kaldes en dobbeltflyndre,
da den er ensartet utviklet paa begge sider.

a. b.

Fig. 26. P. flesus, Q, fisket paa Leangsbugten ved Trondhjem d. 28% 1911,
l. 21,5 cm., a. høire side, b. venstre side.

Det er saaledes ikke bare guldflyndren, som er gjenstand for
denslags eiendommelige luner av naturen.

Tiltrods for, at guldflyndren er en utmerket svømmer, er den
dog en utpræget standfisk. Dette følger ogsaa av den omstæn-
dighet, at er guldflyndren utfisket paa et sted, tar det adskillige

74 0. NORDGAARD. [1913

aar, inden der atter blir noget synderlig fiske; ti da indvandrin-
gen er ubetydelig, paahviler det de levnede rester av den lokale
bestand at forøke denne til fiskedrivværdighet, og det tar sin tid.
De merkingsforsøk, vi gjorde i 1908, viser ogsaa, at guldflyndren
i regelen ikke foretar store vandringer. Men inden et bestemt
omraade finder altid nogen forskyvning sted. Der er saaledes i
aarets løp en flytting fra grundere til dypere vand og derpaa

a. b.

Fig. 27. P. microcephalus, fisket d. *2 1914 paa Grandeviken,
I. 44,3 cm., a. høire side, b. venstre side.

atter en tilbakevenden til de grundere partier. Denne tror jeg
kan opfattes som en kombinert nærings- og gytevandring. Uten-
for gytetiden holder guldflyndren sig der, hvor den kan finde
mest mat, d. v. s. paa de grundere flater i nærheten av land,

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 75

men henimoi gytetidens indtræden gaar den ned paa noget dy-
pere vand.

Resultatet av vore merkingsforsøk er gjengit paa fig. 28 og
endel nærmere detaljer findes i nedenstaaende tabellariske frem-
stilling. Forøvrig henvises til s. 30—32 i min forrige beretning.
Det bør erindres, at mesteparten av de merkede og utsatte guld-
flyndrer var fra Lofoten. Der kan ikke spores nogen trang hos
fisken til at reise hjem, da der ikke er erholdt noget merket
eksemplar fra strekningen utenfor Trondhjems by.

Pleuronectes platessa Lin.
Utsat ved Tautra d. 125 og 13/5 1908.

Nr. Me | Bua Gjenfanget
Lengde|Lengde
Cm. | Cm.
158 60 D. 9/3 1910 omtrent mittfjords mellem Vikaleiret og
Fløanlandet.
162 45 Omkr. ?*12 1908 ved Ranheim, Strindlandet.
163 | 48 D. 285 1908 ved Leksviklandet.
169 | 52 D. */6 1908 ved Leksvikstranden i laksenot.
181 | 55 | D. 275 1908 ved Faanes paa Frosta.
186 59 | D. *5 1908 paa Grilstadgrunden ved Strindlandet.
188 50 D. 276 1908 mellem Tautra og Frosta.
192 51 | D. 941 1910 ved Auran i Skatval.
VAN pl | Omkr. 123/3 1909 ved Hommelviken.
200. | 44 I mars 1909 paa Faanesbugten.
202 | 54 D. 10% 1909 paa søndre side av Ytterøen.
209 | 44 | Omkr. *%2 1909 utenfor Stjørdalshalsen.
22D | & | D. */6 1909 mellem Frosta og Leksviken. L. 40 cm.
225 | 48 I mars 1909 paa Faanesbugten.
228 45 D. *?/5 1911 ved Leksvikstranden.
234 | 46 I mars 1909 paa Faanesbugten.
2305 1 52 Omkr. *%% 1909 ved Frosta.
241 DT Omkr. 11 1908 nordenfor Frosta.
253 53 D. ?1/10 1908 ved Fløan i Stjørdalen.
260 49 | D. %%2 1910 ved Mostadlandet, Frosta. L. 52 cm.
262 | 45 D. 1*1 1909 ved den sydlige del av Frosta.
AN SÅ I første halvdel av april 1913 ved Leksviken. L.
41 cm.
269 | 50 | Omkr. %/11 1908 ved Mostad, Frosta. L. 50 cm.
270 49 I november 1908 ved Skognlandet.
273 | 50 I mars 1909 paa Faanesbugten.
279 | 422 I mars 1909 ved Guldberget, Frosta.
282 47 Omkr. 4/2 1909 paa søndre side av Frosta.
284 | 47 D. /12 1909 ved Aatlo paa Frosta.
287 | 40 I mars 1909 ved Guldberget paa Frosta.
2 5D D. 19% 1908 mellem Tautra og Øksningen.
290 | 42 Omkr. **12 1908 ved Guldberget, Frosta.
29511145 D. 126 mellem Tautra og Frosta.

76 0. NORDGAARD. BEDE;

Merkingen foregik efter en metode, som er angit av prof. dr.
Fr. HEINckE".
Med hensyn til gjenfangsten sees, at
i 1908 gjenfangedes 13 stykker,

1909 = Å
1910 — SN
> NGI Se Tide
- 1912 == 0 —=
1913 SS JE

ialt 32 stykker.

Inden et aar fra utsættingen var indkommen 25 merker, hvil-
ket svarer til en aarlig gjenfiskingsprocent av ca. IS.

Efter de hittil gjorte erfaringer kan man si, at guldflyndrens
gyting 1 Trondhjemsfjorden serlig foregaar i maanederne mars
til mai, men litt gyting finder nok ogsaa sted i juni og juli. Dr.
SWENANDER* fandt saaledes d. 24. juli 1903 en nyklækket larve
av P. platessa planktonisk i Orkedalsfjorden. Som foran med-
delt, har gytingen 1 bassinet i almindelighet begyndt i første uke
av mars, og den har sit maksimum i april (se gytekurverne).
Deråer grund fil at tro, at gytingen i den biologiske stations
bassin i det store og hele gjengir billedet av gytingen i fjorden,
som saaledes mottar maksimum av guldflyndreeggene i april.
Under vort arbeide med utklækkingen er det fremgaat som et
sandsynlig resultat, at antallet av hanner blandt gytefisken bør
være mindst like saa stort som antallet av hunner. Som før
nævnt er hunnerne gjennemgaaende adskillig større end han-
nerne. Hvis nu hunnerne gjøt al sin rogn med engang, er der
vistnok intet i veien for, at en mindre han vilde kunne befrukte
rognmassen hos en stor hun. Men da gytingen foregaar gjen-
nem flere døgn, er det ikke saa rart, at den modne sperma slip-
per op for hannen, inden hunnen er ferdig. Derfor bør det helst
være flere hanner om en hun. Jeg har set noget, som tyder
paa, at dette ogsaa gjelder graaflyndren eller sandflyndren, P.
limanda. Den *%4 1914 saa jeg i den biologiske stations akva-
rium, at en P. limanda, som var diger av egg, blev jaget av 5
hanner, og da hunflyndren tilslut la sig ned paa bunden, slog
hannerne kreds om den. Her laa hannerne likesom og ventet
paa, at noget skulde ske, men hunnen forholdt sig rolig, ingen
gyting fandt sted. Et par gange svømmet en han indpaa hun-

I Die in Deutschland gebråuchlichen Marken zum Zeichnen von Schol-
len. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. VII Band.
Abteilung Helgoland. H. 1, s. 77

? Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar. D. kgl. n.
vid. selsk. skr. 1905, nr. 9, s. 56.

GULDFLYNDRE.

AV

UTKLÆKKING

SOGI Slet 90 fer P EIINEL PJA
jesyn 50 Joy1oW 'UIJOJOJ LJ
dApu£ypp[N8 AG JOSULIPUEA '8G 914

LG nufyennp

N

å

I

vangqg
u2buvary

*yr04g If] 40
ap
s2pj1y 2])9121440 43319 12P12q403n
pjoyuojapgåip suapuofyswalypuorp

21240 J14DY

UR å 0. NORDGAARD. [1913

nen, hvis krop da kom i en sitrende bevægelse. Dette varede
bare et øieblik, saa gik hannen væk og la sig i ventestilling i
nærheten.

En gammel jæger og fisker paa Brønnøy ved navn PEDER
IVERSEN har fortalt mig, at den tid han drev med at pike guld-
flyndre, saa han ofte i vaarmaanederne, at et stort eksemplar
var omringet av flere smaa. Hvis han saa stak den store først,
svømmet de smaa bort, men tok han først de smaa, kunde han
faa hele forsamlingen. Her var altsaa en stor rognflyndre be-
leiret av flere (5—38) stykker av isselflyndre. Naar hunnen var
borte, var der ingen grund for hannerne til at holde sig samlet,
og de spredte sig, men saa lenge rognflyndren laa der, fjernet
de sig ikke. Dette synes jeg viser tydelig og klart, at der maa
være flere hanner om en hun av guldflyndren, hvis befruktingen
skal lykkes. Selvfølgelig formaar ogsaa en enkelt liten han at
befrukte endel av rognmassen hos en større hun. Det synes
ogsaa som om hunnerne nødig vil gi slip paa sin rogn, hvis
der ikke er tilstrækkelig med gode hanner. Det har saaledes
hændt flere gange, at en stor hun er død i bassinet uten at
nogen ytre skade har kunnet paavises. Og naar en saadan er
blit optat, har den modne rogn strømmet ut. En rognflyndre
fra Grandeviken, hvor den var opfisket d. 7/3 1914, døde saale-
des i bassinet d. 5 1914. Der fandtes ingen ytre eller indre
skade paa den. Hele rognpartiet, som indeholdt ca. 2 liter, be-
stod av modne egg. Denne omstændighet tyder ogsaa paa noget
ekstraordinært, da eggene i regelen gytes efterhvert, som de mod-
nes. Flyndrens totallengde var 72,6 cm., og antallet av egg er
beregnet til 400000. Saa stort eggtal forekommer yderst sjelden
hos guldflyndrer paa sydligere bredder.

Under avsnittet om gyting og klækking er vist, hvorledes
klækkingstiden eller inkubationstiden avhænger av temperaturen.
Jeg henviser til dette avsnit og nævner kun, at klækkingstiden
ved Trondhjems biologiske station har variert mellem 28 og 9
dage. Da den maksimale gyting falder 1 april, er det rimelig,
at mesteparten av guldflyndrelarverne kommer ut av egget i slut-
ten av april samt i mai maaned. Paa den tid pleier det være
saapas rikelig med plankton, at den spæde yngel kan nære sig
av utviklingsstadier av forskjellige krebsdyr, smaa copepoder, etc.

Varigheten av guldflyndrelarvens planktoniske stadium kan
jeg ikke sikkert fastslaa, men jeg har i Borgenfjorden fundet de

1 Se Viktor FRANZ, Die Eiproduktion der Scholle. Wissenschaftliche
Meeresuntersuchungen. Neue Folge. IX Band. Abteilung Helgo-
land. MHeft 1.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 79

mindste bundformer (13—15 mm.) omkring mitten av juni!. I
overensstemmelse med den danske biolog dr. PETERSEN kalder
jeg her de guldflyndrer, som ikke er aarsgammel, for 0-gruppen,
de, som har fyldt 1 aar, men er mindre end 2, for I-gruppen,
de, som er ? aar og mere, men mindre end 3, for Il-gruppen,
etc. En guldflyndre ikke større end 13 mm. vites ikke før iakt-
tat i vore farvande. Den hørte selvfølgelig til aarets yngel, d.
v. s. til O0-gruppen. Av andre individer hørende til denne gruppe
har jeg observert og maalt følgende:
P. platessa, 0-gruppen:
$/7 1909. Inderst i Lofjorden (en av Aasenfjordene), 2 ekslr., I.
3,2 —453 Cm
27/7 1909. Ved Korsen i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 28 cm.
297 1909. Paa Vaasetleiret i Borgenforden, 1 ekslr., 1. 3,1 cm.
16/56 1910. Ved Røsethavn i Borgenfjorden, 8 ekslr., 1. 1,5—1,s5—
DV N=Y == BY BAB Gul,
17/56 1910. Ved Nygjerdet i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 1,3 cm.
t/7 1911. Ved Røsethavn i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 3,7 em.
At ovennævnte er av 0-gruppen eller tilhører aarsyngelen sy-
nes jeg maa være utvilsomt. I min første beretning formodet
jeg, at endel guldflyndreunger, som fangedes paa Vaasetleiret i
Borgenfjorden d. ”% 1909 og hvis totallengde var 5,2—7,3 cm.,
muligens var aarsgamle, men med det større sammenlignings-
materiale, som jeg nu har, kan jeg ikke finde ut andet end, at
disse ogsaa tilhører 0-gruppen.
Til O-gruppen kan saaledes videre anføres:
29/74 1909. Vaasetleiret i Borgenfjorden, ca. 20 stykker, 1. 5,2
—7-SG10k
16/9 1909. Rolshavn i Borgenfjorden, 6 stykker, 1. 7,5—7,5—7,6
—800—%,0—95 em.
/9 1910. Røsethavn i Borgenfjorden, 13 stykker, 1. 5,5—6,0—
0165 —66—12215-1 516 —8,2—8,1—85—8,8 cm.
?/9 1912. Murviken, ca. 50 stykker, I. 4,5—8,0 cm. (fig. 29).
39 1912. Hynnevaagen, Frosta, 2 stykker, 1. 7,2—7,1 cm.
39 1912. Lofjorden, 6 stykker, 1. 6,0—6,35—7,0—8,0—8,3—8,5 cm.
Efter dette skulde saaledes ungerne av P. platessa i Trond-
hjemsfjorden 1 sit første leveaar opnaa en størrelse av 7—10 cm.

1 Fra Skotland angives klækkingstiden i februar at vare omkring 24
dage,i mars omkring 22 dage og i april 19 eller 20 dage. Larvesta-
diet til blommesækken er absorbert sættes til 7 å 8 dage, og resten
av larvestadiet indtil yngelen slaar sig ned paa bunden som smaa
flyndrer 29--40 dage, eller i gjennemsnit 34—35 dage. I litt over 2
maaneder skulde saaledes den hele utvikling fra befruktet egg til
bundstadiet være gjennemløpen. Se dr. T. Wemyss FurLton, On
Sea-Fish Hatching. 26th Ann. Rep. Fish. Board. Scotl., Part III, s. 45.

0. NORDGAARD. [1913

Aarsungerne av guldflyndren blev fanget dels med skyvehaav,
dels med aalevad. De levede paa sandig og leiragtig bund i et
dyp av 0—1 meter. I Borgenfjorden fangedes mange mellem
aalegressets øvre grense og lavvandsmaalet. Paa leirerne og san-
dene i Borgenfjorden lever
en mengde smaa muslinger

G og snegler, som kan tjene
3 til næring for flyndreun-
0 [o) a 5 TRE
gerne. Saaledes er bittesmaa
= å individer av hjertemuslin-

S gen, Cardium edule, almin-

delig paa denne bund, og
nævnte musling later til at
være et hovednæringsmid-
del for guldflyndren baade
i Borgenfjorden og paa
andre steder i Trondhjems-
fjorden. I juli og september
1909 fandtes saaledes i ma-
ven og tarmen av Ssmaa-
flyndrerne i Borgenfjorden:
Smaa aktinier og insekt-
larver, littorale krebsdyr,
samt bittesmaa muslinger
og snegler, hvorav kan
nævnes blaaskjel, Mytilus
edulis, Cardium edule, Mac-
tra subtruncata, Hodrobia
minuta, ete.

I eksemplarerne fra Hyn-
nevaagen, Frosta, 39 1912,
fandtes ogsaa brudstykker
av hjertemuslingen, samt
rester av børsteorme. Og
guldflyndreungerne fra Lo-
fjorden, 391912, hadde like-
ledes spist GC. edule tillike-
med blaaskjel, Mytilus edu-
lis 1. 1,:—2,5: mm.) samt en
snegl, hvis videnskabelige
navn er Cingula soluta. Og-
saa i individerne fra Murviken, ?/9 1912, fandtes hovedsakelig re-
ster av hjertemuslingen.

--) uaYrAInNN I

s9

UPA

4

(UDSJJAIØJSSJIUSWIDUUDÅS --
'p peaoper pow jOSUEJ "DUPUÅJP[NS BLWUIS AB UNPSUDI[LIOL

G

wu 08

161 6/

ö
0)
G

0!

"put G1 I

I-gruppen.
19/5 1913. Ilsviken, 2 st. 1. 7,75—8,6 cm.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 81
5/7 1913. Murviken, 17 st., 1. 10—10—10—10—10,5—10,5—10,5
1 11—11,5—115—12—125—13—13,5—15—15,5 em.
Sr 1913. Aavikfjorden i Aasen, 9 st., 1. 8,8—10,3—10,:—10,5—
1110 5—=108—=AU38 Om.
54 1911. Rolshavn i Borgenfjorden, 11
Si, i DUS E=L1SG=N30 2
13,9— 14—14,4—14,5—15,1—16 S e&

6 aem»
16/9 1909. Rolshavn, 5 st., 1. 15,1 —15,6—
15,8—15,5—104 Gu,

Denne aarsklasse lever paa noget dypere
vand end 0-gruppen og nærer sig av bør-
steorme (f. eks. Pectinaria), forskjellige
krebsdyr, snegler (saasom Hydrobia minu-
ta) og muslinger (Mytilus edulis, Cardium
edule, Mactra sp., Macoma baltica, Mya
arenaria, etc.)

II- og II-gruppen.

Den 5. august 1914 fangedes i Murvi-
ken ca. 50 guldflyndrer i 8 træk. Største-
delen av dette parti hadde en totallengde
av 19—23 cm. og maa vistnok regnes til
II-gruppen (fig. 30). Men endel av de leng-
ste individer maa dog sættes til III-grup-
pen. Det er saaledes tilfeldet med 2 hun-
flyndrer, som maalte henholdsvis 27,5 og
28 cm. Hos disse kunde der ogsaa sees 3
tydelige ringe paa et av gjellelaagsbenene
(interoperculum). Paa overgangen mellem
Ill-gruppen og IV-gruppen staar antagelig
nogen individer fra Inderøen, hvor de var
opfisket d. %3 1911. De kunde saaledes
antakes at være ca. 4 aar gammel. Der
maaltes av modne hanner størrelserne:
DI VO F MA
29—30—30—81—82 em. Umodne hanner:
16—290—29) 5=30—215—32 em,

De større individer av guldflyndren
lever likeledes for den største del av haard-
skallede dyr. En av de største hunner fra

—

ke)

Totallengden av guldflyndrer fisket i Murviken d. 98 1914.

30.

Fig.

Murviken d. 3 1914 hadde maven og serlig hele tarmkanalen
fuldstoppet med brudstykker av hjertemusling (C. edule). Se fig.
31. Det er ikke let at skjønne, hvorledes guldflyndren bærer
sig ad med at knuse de muslinger den spiser; ti den har ingen

6

82 O. NORDGAARD. å [1913

tænder at tygge med. De smaa tandlignende tingester, som sit-
ter paa gjellebuerne, er temmelig bløte og helt utjenlig som
tyggeredskaper (fig. 32. Formodentlig maa knusingen foregaa
paa den maate, at tun-
gen og viceralskelet-
tets mittstykker pres-
ses op mot ganen.

I fleraarige indivi-
der av guldflyndren
har jeg endvidere i
mave og tarm fundet
andre muslinger end
de forannævnte, saa-
som Nucula tenuis, Cor-
bula gibba og Modio-
laria nigra. Endvidere
har jeg konstatert, at
guldflyndren ogsaa spi-
ser sjøpungen Giona
intestinalis, som i Bor-

genfjorden utgjør en
Fig. 31. C. edule fra maven og tarmen av væsentlig næring for

P. platessa, Q, 1. 27,5 cm., fisket i å 3
Murviken d. 98 1914. graaflyndren, P. lu
manda.

Paa dette sted skal ogsaa behandles spørsmaalet om, ved hvil-
ken størrelse og alder guldflyndren i Trondhjemsfjorden blir
kjønsmoden. Først skal da anføres endel eksempler. En guld-
flyndrehun av 25,5 cm. lengde, fisket paa
Sundnesbugten d. 173 1910, blev indsat
i den biologiske stations akvarium, hvor
den gjøt i uken 22.—28. mai 1910. Den
var antagelig 4 aar gammel. Den %/3
1911 undersøktes blandt andet en moden
hun av stamfiskpartiet, den var 52,4 cm.
lang og 4 aar gammel, og den %/3 1914
blev optat en moden hun, 1. 31 cm., al-
der 4 aar. Fig. 33 viser en gyteferdig
rognflyndre fra Grandeviken, fisket d. %3
1914. Den var 31 cm. lang og 4 aar
gammel. Disse og mange andre var saa-
ledes kjønsmoden i 4-aarsalderen, mens

Fig. 32. Hodet av P. pla-

: ; se t fra Sundnes d. ?9/11
jeg derimot hittil ikke har fundet nogen 1913, Ler 0 otolit

kjønsmoden 3-aaring. Det skal ogsaa be-
merkes, at ikke alle 4-aarige guldflyndrehunner er kjønsmodne,
enkelte gyter først, naar de er 5 aar gamle.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 83

Heller ikke hannerne blandt guldflyndrerne i Trondhjems-
fjorden gyter før de er 4 aar gammel, ialfald har ikke jeg kun-
net konstatere tidligere gyting hos noget individ. Den %3 1911
saaes i stamfiskpartiet en moden han, som maalte 25,5 cm. og
bestemtes til at være 4 aar gammel. Samme dag iakttoges flere
modne 4-aarige hanner, hvis totallengde var 31—32 cm. OQgsaa
fra Borgenfjorden og Inderøen har jeg set modne 4-aarsgamle
hanner med en lengde av ca. 30 em. Fig. 34 viser en gytefer-
dig guldflyndrehan fra Grandeviken.

Fig. 33. Gyteferdig guldflyndrehun fra Grandeviken, %3 1914,
l. 31 cm., 4 aar gammel.

Man kan saaledes si, at en stor del baade av hunner og han-
ner av guldflyndren i Trondhjemsfjorden gyter i 4-aarsalderen.
Naar kjønsmodenheten er indtraadt, foregaar gyting i regelen
hvert aar. Dette synes jeg bl. a. kan sluttes derav, at i de
forskjellige aars stamfiskpartier har der været forholdsvis faa
gjeldfisk.

Alderen har jeg tildels bestemt ved hjelp av otoliten (se fig.
32), men til kontrol er som oftest et av gjellelaagsbenene (inter-
operculum) uttat og præparert efter en metode, som er angit av
dr. Heincke*. Under aldersbestemmelsen av de 3 å 4 første
aargange har jeg forøvrig flere gange været 1 tvil, fordi det ikke

1 Separatabdruck aus die Beteilung Deutschland an der internationa-
len Meeresforschung. I. og II. Jahresbericht.

84 O. NORDGAARD. [1913

altid er lykkedes at faa aarringene tydelig frem, men paa de
ældre aarsklasser trær de i regelen tydelig frem. Aarringenes
beliggenhet i forhold til hverandre gir ogsaaa et indblik i indi-
vidernes veksthistorie. Er der saaledes stor avstand mellem 1.
og 2. ring, tyder det paa en sterk vekst i det 2. leveaar, osv.
I regelen har det været saa, at efter den 4. ring har aarringene
ligget tæt indpaa hverandre; efterat gytingen begynder, blir alt-
saa veksten ringere, hvilket jo er rimelig.

Den ældste guldflyndre jeg har undersøkt, var det foran
nævnte eksemplar fra Lofoten (fig. 6). Den var 82 cm. lang og
39 aar gammel. Nedenfor opstilles en tabel over alder og total-
lengde av endel guldflyndrehunner fra Trondhjemsfjorden.

P. platessa, $, fra Trondhjemsfjorden.

Alder i aar Totallengde i centimeter
6 or BU 8, 41
7 | 30: 107,14 42
8 | ig (428, 58, 56
9 | Og DI
10 | DU GO DE
TL 56
12 då 5 58 63 5
13 DL 57 58
14 49
15 5461
16 | DA DN 608, 05
le Dey 60 OL 05, OG
18 62, 65
19 3
20 63
21
22
23 67
24 | 65
25 |
26
27 61
28
29
3 70

Av denne tabel fremgaar, at blandt guldflyndrehunner, som
er større end 45 å 50 cm., kan to likestore individer være av

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 85

meget forskjellig alder. En hun paa 65 cm. kan saaledes være
baade 12 og 24 aar gammel, ja, det er intet iveien for, at den
kan være endnu ældre, da en rognflyndre paa 61 cm. fandtes
at være 27 aar.

Guldflyndrens værste konkurenter om maten er vel serlig tre
andre flyndrer, P. flesus, P. limanda og P. microcephalus. Som
larve og unge har den mange fiender, men de store guldflyndrer
er ganske godt sikret mot rovfisk ved sin form. Mot saadanne
fiender som oter og sæl kan denne dog ikke beskytte. Paa en-
kelte steder paastaaes det ogsaa, at erfuglen gjør stor skade paa
guldflyndrens yngel. Dette tror jeg er en ugrundet beskyldning.
Selv har jeg undersøkt adskillige individer av erfugl og har al-
drig fundet rester av fiskeyngel i maverne. Konservator JAMES

Fig. 34. Moden guldflyndrehan fra Grandeviken, %/3 1914,
1. 28,2 cm., 4 aar gammel.

GRIEG i Bergen har likeledes bestemt maveindholdet i hundre-
der av erfugl og er kommen til det resultat, at hovednæringen
for saavel ungerne som de gamle av Somateria mollissima er blaa-
skjel, Mytilus edulis. Desuten har Grieg i maverne fundet alge-
stykker, orme, echinodermer, krebsdyr, mollusker samt en rogn-
klase av en Cotlus. Det er saaledes neppe nogen grund til at
opføre erfuglen blandt guldflyndrens fiender.

I Bergens museums aarbok 1913, nr. 1, s. 39.

86 E 0. NORDGAARD. [1913

6. UNDERSØKELSER OG RÆSONNEMENTER OVER
UTKLÆKKINGENS NYTTEVIRKNING.

Saavidt jeg vet, er der for tiden i hele Europa kun 4 steder,
hvor der foregaar klækking av guldflyndre, nemlig i Port Erin
hatchery paa Isle of Man, i Piel hatchery paa nordsiden av
Morecambe Bay og i Bay of Nigg hatchery ved Aberdeen samt
i Hegdalen ved Trondhjem. Paa samtlige steder er klækkingen
knyttet til biologiske stationer og staar saaledes under sakkyn-
dig ledelse og kontrol. Beretninger fra anstalten i Piel findes i
«Report on the Lancashire Sea-Fisheries Laboratory», som hvert
aar blir utgit av professor HErpMman i Liverpool, og redegjørelse
for hvert aars klækking i Bay of Nigg er indtat i «Annual Re-
port of the Fishery Board for Scotland», hvis utgiver for tiden
er dr. W. Furton. Klækkeanstalten i Piel har lagt hovedveg-
ten paa utsætting av skrubflyndrelarver (P. flesus). Av guld-
flyndrelarver utsættes aarlig mellem 1 og 2 millioner. Virksom-
heten i Port Erin har jeg intet kjendskap til, men om det skot-
ske «hatchery» kan sies, at det har drevet arbeidet i stor skala.
Efter «Thirty-second Annual Report of the Fiskery Board for
Scotland» hitsættes en tabel, som viser den aarlige yngelutsætting
siden 1900:

Utsat yngel av
MAT guldflyndre
Poe 05000
900 805000
1:02 500000
96000000
Nr 80000
om 22500000
90006000
Nm S2000
90296000
BM. 5 5 16615000
0 68880000
oe 50680000
ESA 3 JY50000
OR GS 20000

324414000

Til sammenligning skal anføres resultatet av klækkingsar-
beidet ved Trondhjems biologiske station i aarene 1908—1914:

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 87

Klækkingsvirksomheten ved T. B. S.

. Opsamlet rogn | Klækket rogn | Klækkings- pe .
Aar E i liter i liter procent Yngelutsætting
1908 | 64,5 44 68 99120000
GOD 1 281,3 207,4 ret SÅ 47702000
1910 70 | 21,4 3 4922000
jod 144 | NIA | 78 25806000
NE» 255 221,1 S7 50853000
1913 196 + 16,5! 140,4 66 | 32292000
1914 | 214 + 15,7 | 149,1 | 65 34293000

204988 000

I gjennemsnit pr. aar er saaledes utsat ca. 29 millioner yn-
gel av guldflyndre i Trondhjemsfjorden.

Det store og viktige spørsmaal blir nu, om dette tal er stort
nok til, at det kan faa nogen væsentlig indflydelse paa fjordens
flyndrebestand. Jeg vil begynde med at si, at dette spørsmaal
er ikke let at besvare. Betraktes det fra et udelukkende teore-
tisk synspunkt, kan man let komme til det resultat, at menne-
skets indgripen i reguleringen av den aarlige tilvekst av livsspi-
rer for en saadan fiskeart som guldflyndren monner saa litet i
sammenligning med naturens eget arrangement. Herimot kan
anføres baade dette og hint, men man kommer i grunden ingen
vei ved at sætte teori mot teori — ræsonnementernes sværm maa
møtes i en rustning av kjendsgjerninger og realiteter, som er
fremgaat av undersøkelser og forsøk. Og hertil kræves penge,
tid og arbeide.

Da den skotske klækkingsanstalt befatter sig med guldflyndre
likesom stationen i Trondhjem, og da der desuten er likhet i
naturforhold mellem de norske og de skotske fjorde, er det rime-
lig, at jeg først meddeler, hvad der er gjort i Skotland for at
demonstrere utklækkingens nytte.

Allerede i 1894 oprettet den skotske fiskeristyrelse en klæk-
kingsanstalt i Dunbar. Den blev ledet av en søn av kaptein
G. M. DANNEVIG ved navn HARALD DANNEVIG, som for tiden er
chef for de videnskapelige fiskeriundersøkelser i Australien. Den

1 Der er i regelen et litet parti rogn, som er død allerede ved op-
samlingen. Den kommer ikke i apparaterne, men slaaes direkte
ut. Først i 1913 begyndte vi at ta hensyn til denne dødrogn, som
i nævnte aar utgjorde 16.83 liter. Klækkingsprocenten for aarene
1908—1912 er saaledes regnet litt for høi.

88 0. NORDGAARD. [1913

unge Dannevig indledet paa en heldig maate det skotske utklæk-
kingsarbeide. Fra 1894 til 1900 var Dunbar stedet for denne
virksomhet, som fra 1900 har været drevet i Bay of Nigg, Aber-
deen. Yngelutsættingen efter 1900 er foran angit. Her skal
redegjøres for produktionen i Dunbar-perioden:

Utsat yngel av

Aar guldflyndre
18 00600000
Bb NS 08000
0 RS50000
BYU 20000
tes ss 5 5 19200000
MD se 5 NGM70000

I aarene 1896—1908 blev der av dr. T. Wemyss FULTON i
Lock Fyne sat igang undersøkelser for at konstatere yngelutsæt-
tingens nyttevirkning. I seks aar (1896—1901) utsattes 142 880000
guldflyndreyngel og i 1902 15900000. I de følgende 6 aar (1903
—1908) var der ingen utsætting av yngel. I disse 13 aar, und-
tagen i 1902, blev der gjort prøvefangster for at man kunde
danne sig et begrep om mengden av de tilstedeværende aars-
unger av guldflyndre. Da gytetiden i Lock Fyne faldt sammen
med gytetiden i anstaltens bassin, var det umulig at skjelne
mellem de unger, som var resultat av gytingen i fjorden og de,
som kom fra den utsatte yngel. Ifølge dr. Fulton!, som har
levert en fuldstændig redegjørelse for undersøkelserne, gav en
aarlig utsætting av ca. 24 millioner yngel pr. aar i 1896—1901
en timefangst av 87,7 guldflyndreunger. Ved at fiske under samme
forhold i aarene 1903—1908, da ingen yngel var utsat, fik man
en timefangst av 39,7 unger av guldflyndre. Da fisket foregik
gjennem flere aar, maa man kunne anta, at disse fangsttal gir
et omtrentlig maal for fjordens egen produktion av guldflyndre
og for denne i forbindelse med den forøkelse, som fulgte av
yngelutsætting.

Paa grundlag av disse tal har jeg tillatt mig at gjøre nogen
smaaberegninger, som kanske vil bidra til at belyse saken. Av-
rundes tallene, faar vi, at til fjordens yngelproduktion svarer en
timefangst av 40 stykker, og til fjordens egen avl + den tilførte
en timefangst av 88 stykker. Den ved utsættingen frembragte
forøkelse svarer altsaa til en timefangst av 48 stykker. Og da
utsættingen var 24 millioner, vil der til en flyndreunge i fangst-
timen svare en utsætting av !/2 million yngel. Fjordens egen

I On Sea-Fish hatching. Twenty-sixth Ann. Rep. of the Fishery Board
for Scotland, Part III, s. 40—72.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 389

produktion, som maales i kvantiteten 40 stykker pr. fangsttime,
vil paa samme vis motsvare en yngelutsætting av 40 X1/2 mil-
lion = 20 millioner yngel. For at ekvivalere fjordens egen ut-
klækking maatte man sætte ut 20 millioner ynge[. Men et saa
stort yngelparti kan i en velordnet anstalt frembringes av et for-
holdsvis litet antal av hunner. Sættes det gjennemsnitlige eggtal
hos en guldflyndrehun til 250000 og klækkingsprocenten til 60,
vil der paa hver hun svare 250000 X 899100 = 150000 yngel. For
at faa 20 millioner behøves saaledes i en tidsmæssig klækkings-
anstalt kun 134 gytende hunner med mindst det tilsvarende an-
tal av hanner.

Kjendte man klækkingsprocenten for guldflyndren under de
naturlige forhold i Loch Fyne, kunde man med lethet beregne
hvormange gytende hunner det er, som frembringer fjordens
aarlige yngelmengde. Dr. WILLIAMSON, som foretok plankton-
undersøkelser i den nævnte fjord, fandt 1 guldflyndrelarve for
hver 67 guldflyndreegg. Der gaar altsaa en mengde guldflyndre-
egg tilgrunde, inden larvestadiet naaes, eller, som dr. Fulton har
uttrykt det: «Den biologiske verdi av en planktonisk guldflyn-
drelarve er mange gange større end verdien av et flytende guld-
flyndreegg.» Dr. Fulton sætter skjønsmæssig, at hvert 20. guld-
flyndreegg i Loch Fyne utvikles til larve. Gaar man ut fra
denne forutsætning, blir klækkingsprocenten 5. Lægger man der-
imot dr. Williamsons tal til grund, hvorved til 67 egg svarer |
larve, faaes en klækkingsprocent av 1,5. Sættes klækkingspro-
centen ved det skotske <«hatchery» til 60, hvilket snarere er for
lavt end for høit regnet, faar man, at yngelproduktionens effek-
tivitet er 12—40 gange større i anstalten end i Loch Fyne.

Som allerede nævnt blev de skotske undersøkelser fortsat
gjennem et tidsrum av 13 aar, og efter de resultater man kom
til, fandt de skotske fiskeriautoriteter det hensigtssvarende at
fortsætte klækkingen av guldflyndre.

Er flyndreutklækking en nyttig foranstaltning i Skotland,
skulde man med rimelighet anta, at den ogsaa gjør sin virkning
i en saadan fjord som Trondhjemsfjorden. Men riktig sikker kan
man ikke være. Det er ikke paa samme maate med en fiskeri-
biologisk opdagelse som med en fysisk eller keniisk, at den uten
videre kan overføres fra det ene land til det andet. Organis-
mernes kvantitative livsutfoldelse er avhængig av et kompleks
av faktorer, hvis samspil kan være gjenstand for iakttagelse,
men i hvilket det er overmaade vanskelig at bestemme de en-
kelte faktorers virkningsgrad. Det er heller ikke i biologien som
i matematiken, at faktorernes orden er likegyldig. Problemerne
maa saaledes ogsaa løses under vore forutsætninger.

[1913

NORDGAARD.

O.

90

35.

Strømmen og Borgenfjorden 1912

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 91

Jeg vil da først forsøke at gi en fremstilling av, hvorledes
guldflyndrefisket i Trondhjemsfjorden har artet sig efter 1900.
Derved knyttes ogsaa forbindelsen med det foregaaende, hvor
endel historiske oplysninger om nævnte fiske i slutten av det 19.
aarhundrede er meddelt. Imidlertid overskrider jeg terskelen til
det ny aarhundrede og tar mit utgangspunkt i Knut Dans fiske-
forsøk i 18981. Den 7/3 1898 fiskedes med aalevad ved Strøm-
men, Inderøen, ialt 39 rødspetter fra 5—24 cm. Disse represen-
terer formentlig 1, 2 og 3 aar gamle individer. Jeg fæster op-
merksomheten ved denne fiskedræt, fordi det er et temmelig
enestaaende tilfelde under Dahls mange fiskeforsøk, at saa mange
rødspetter blev fanget. Den %3 gjorde ogsaa dr. Dahl forsøk
med aalevad i Borgenfjorden, hvor han dog ikke fik nogen rød-
spette. Derimot kunde han samme dag paavise nogen faa egg
av guldflyndre i planktonet. Og dagen efter fik han ogsaa paa
en sætting av 3 garn mellem Rolsøen og Sundsøen (fig. 36) 1
rødspette (60 cm.) med egg, som delvis var modne til at gytes.
Dahl forsøkte ogsaa med snurrevad mellem Rolsøen og Sunds-
øen, men fik da ingen rødspette. Den 19% fik han derimot 4
guldflyndrer (1. 6—26 cm.) i Beitstadfjorden inde ved Stenkjær.
Og under en planktontur i mars 1898 paaviste år. Dahl nogen
faa guldflyndreegg i Beitstadfjorden samt ved Levanger og en-
delig rødspetteegg i noget større antal ved Strømmen.

I mai og juni 1898 fiskedes i Orkedalsfjorden og Gulosen
nogen eksemplarer av P. platessa. Ogsaa i Lensviken fik man
i juni maaned et og andet eksemplar av samme art. Likesaa
ved Selven, Rissa, Beian og Storfosen. Under fisket ved Tautra
i mars 1898 fik man kun en eneste rødspette (12 cm.) Men
under fisket ved Tautra og omkring Frosta i juli samme aar
fangedes dog endel guldflyndrer. Det samme var tilfeldet ved
Levanger, omkring Strømmen i Beitstadfjorden og i Borgenfjor-
den, hvor man d. */8 dog ikke fik mere end 2 stykker guld-
flyndre (1. 15—16,5 cm.) paa 10 aalevadtræk.

Dahls fiskeforsøk i Trondhjemsfjorden i 1898 aabenbarer ikke
nogen serdeles stor guldflyndrebestand i fjorden. Forresten var
det en almindelig mening blandt befolkningen, at guldflyndre-
fisket i Borgenfjorden og ved Strømmen blev ruinert ved Vær-
dalsskredet, som fandt sted d. 19. mai 1893, idet sjøen 1 nær-
heten av Værdalselvens utløp blev opfyldt av lerslam. Denne
mening fremholdes ogsaa av prof. HeLLaND i hans beskrivelse
av Nordre Trondhjems amt (1. del, s. 610). Helland beretter,
at i den sommer, da skredet gik, døde ved Strømmen flyndrerne
i kvaserne inden et døgn, og gjellerne var da aldeles graa av

1 D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1898, nr. 10.

92 0. NORDGAARD. [1913

Rorgenfjorden

Korsen 9
efter orficielle kilder 1913
ved pr
Gjørv, *Lönnem
3

ægvidistanse [0m. eMære

maeles Ok d Laberget SY «Naust

Bartnes p»
IL
eTönne
Brakstad
Humledal f/
V: Væaset
Bosnesleirets må
Bosnes *
*Lorvik
Grandan*
Röset 0
Ky
nq,
aa %g,
Strömmena
Sundnes
I Sundsöen
I Klokkerskjæret

SE - I Rolsöen
N Kletteholmen
V Gjörvsholmene

Fig. 36. Borgenljordens dybdeforhold.

Ne 60 UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 95

ler. Likeledes blev fiskegarnene i tiden kort efter skredet be-
lagt med lerslam, efterat ha staat i sjøen natten over, og det
blev sagt, at guldflyndren forsvandt fra Borgenfjorden og de
nærliggende steder, hvor flyndrefiske var drevet. Helland beret-
ter ogsaa (1. c. s. 163), at ørret og laks forlot den lerede elv.
Men allerede aaret efter skredet, da elven endnu var chokolade-
farvet, fiskedes etpar lakser ved Grunnfossen.

Det kan ikke benegtes, at Værdalsskredet rent lokalt har re-
ducert flyndrefisket til en ubetydelighet, men at denne indfly-
delse har strakt sig utover en længere aarrække er vel neppe
rimelig. Vi ser ialfald, at dr. Dahl i begyndelsen av mars 1898
fik en ganske pen guldflyndredræt ved Strømmen. Og efter 1900
har der aarlig været nogen utførsel av Strømmensflyndre til
Trondhjem. Men noget betydelig guldflyndrefiske var der ikke
i det første tiaar av det nye aarhundrede.

I aarene 1903—1905 anstillet dr. G. SWENANDER! en række
undersøkelser over pelagisk forekommende fiskeegg og fiskeyngel
i Trondhjemsfjorden. Det er paafaldende hvor litet der fandtes
av P. platessa. D. l/6 1904 fik dr. Swenander i Verrafjorden
paa 5 meters dyp en eneste guldflyndrelarve, og d. ?% 1905 er-
holdtes ved 5 minuters haaving paa 5 meters dyp i samme fjord
5 egg av guldflyndre”. Samme dag fik man i 10 meters dyp i
Skarnsundet 2 guldflyndreegg ved 5 minuters haaving. Endelig
erholdtes d. *%5 1905 etpar egg av P. platessa ved "Agdenes i
overflaten. Det var det hele, man fik under en række plankton:
kast i 3 aar. Medens saaledes egg og larver av guldflyndre fand-
tes i planktonet som en ren sjeldenhet, var der til sine tider
ingen mangel paa egg av andre pleuronectider, serlig var egg av
skrub (P. flesus) og sandflyndre (P. limanda) godt representert.
Av disse omstændigheter kan man slutte, at i aarene 1903—1905
har der i Trondhjemsfjorden været en almindelig gyting av de
to nævnte arter, mens der var liten gyting av P. platessa. Og
herav kan igjen sluttes, at bestanden av guldflyndre i disse aar
har været forholdsvis liten i fjorden. I denne forbindelse vil
jeg ogsaa nævne, at dr. Swenander fik enkelte guldflyndreunger
av O-gruppen, altsaa unger som ikke var aarsgamle. Han op-
fører saaledes:

20/8 1903. Ved Garten, 5 ekslr., 1. 2,9—6 cm.

/9 1903. Ved Sakshaug, Inderøen, 1 ekslr., 1. 5,5 cm.

20/9 1904. Ved Lensviken, 2 ekslr., 1. 5 cm.

22001904) Ved Rissa, 1 ekslr., I. 7 cm:

5/10 1904. Ved Sundnes, 3 ekslr., 1. 45—6,5—7 cm.

1 Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar. D. kgl. n.
vid. selsk. skr. 1905, nr. 9.
*” Diameteren av den anvendte haav var 1,2 m.

94 0. NORDGAARD. OS

Som rimelig er, har saaledes nogen gyting av guldflyndren
fundet sted i fjorden i aarene 1903 og 1904, men efter det ringe
antal av aarsunger, som det lykkedes at fange, ligger den slut-
ning nærmest, at der ikke har været nogen stor gyting i de
nævnte aar.

Som allerede nævnt foregik der i vinter- og vaarmaanederne
litt utførsel fra Strømmen til Trondhjem av guldflyndre. Flyn-
dren blev sendt til fiskehandler MENTSEN, som har opgit, at han
i 1908 fik tilsendt av Strømmensflyndre 1925 kg. og 1 1909 ialt
1016 kg. Av folk, som kjendte forholdene godt, blev der antat,
at det parti, som sendtes til Trondhjem, utgjorde omtrent l/s
av det opfiskede kvantum. I 1908 og 1909 skulde der saaledes
i nærheten av Strømmen være opfisket henholdsvis ca. 5000 og
ca. 3000 kg. guldflyndre. I 1909 begyndte vi at fiske, dels for
at skaffe stamfisk til utklækkingen, dels for at undersøke guld-
flyndrens forekomst i sin almindelighet. Det fremgik av disse
fiskeforsøk, at paa de fleste steder stod flyndrerne temmelig
spredt. Men fra 1910 kunde man dog paa Sundnesbugten, In-
derøen, faa optil 50 stykker i trækket, hvilket maa sies at være
en god dræt. En anden ting, som i denne forbindelse kan frem-
hæves er, at det lykkedes i juli 1909 at fange adskillige aars-
unger av guldflyndre, serlig i Borgenfjorden (se s. 79). Saadanne
fangster blev gjort baade i 1909 og 1910. Baade Dahl og Swen-
ander hadde enkeltvis faat guldflyndre av O-gruppen, men det
var noget nyt i de fiskeribiologiske undersøkelser i fjorden, at
aarsunger kunde erholdes i et større antal. Nu skal det straks
oplyses, at da vi i 1909 begyndte at søke efter aarsunger av
flyndre, hadde vi til benyttelse et nyt redskap, nemlig en skyve-
haav, mens der før til lignende undersøkelser var anvendt aale-
vad eller yngelhaav. Men d. */9 1912 tok vaktmester P. M. Roer
i Murviken ca. 50 stykker aarsunger av guldflyndre ogsaa med
aalevad og under omstændigheter, da der var anledning til at
faa mange flere. Her skal ogsaa tilføies, at det var den samme
Roel, som assisterte Dahl og Swenander under deres fiskeforsøk,
saa resultaterne skulde være i særegen grad komparable. Den
større anledning til at fiske aarsunger av guldflyndre paa steder,
hvor yngel i samme aar var utsat, maa jeg saaledes peke paa
som et indicium i favør av yngelutsættingens nytte. Ved fiske-
forsøk i Borgenfjorden i september 1909 bragte vi paa det rene,
at der ogsaa fandtes en god representation for guldflyndren i sit
2. aar. Disse individer kunde saaledes ha sit utspring fra yn-
gelutsættingen i 1908. Likeledes erfaret vi i juli 1911, at mange
eksemplarer av I-gruppen var tilstede i Borgenfjorden. Da der
i aarene før 1908 ikke fiskedes noget nævneværdig av guld-
flyndre i Borgenfjorden, mens man derimot fik sandflyndre og

95

GULDFLYNDRE.

UTKLÆKKING AV

Nr. 6]

96 0. NORDGAARD. [1913

skrub paa garnene, kan den rikeligere forekomst av de yngre
aarsklasser tydes som en virkning av yngelutsættingen. Under
det sildfiske, som fandt sted i Borgenfjorden sommeren, høsten
og vinteren 1912, fremgik det paa en serdeles iøinefaldende
maate, at der nu var endog store mengder av smaa guldflyn-
drer i fjorden. En skipper fra Trondhjem ved navn TRØan ut-
talte, at man i sildnøterne fik store partier av smaa guldflyndre.
Sandheten herav blev ogsaa bevidnet av skipperne SKARPNES og
Isak SAND. Det, som blir opfisket paa garn av indbyggerne, er
ikke let at faa greie paa. Idethele søker man mest mulig at
skjule fiskeutbyttet, blandt andet av frygt for indførelse av gene-
rende fredningsbestemmelser. Men riktigheten av de nævnte
skipperes utsagn kan ikke betviles, og jeg vet, at selv efter
dette masseoptak i 1912 blev der av en paalitelig mand iakttat,
at der vaaren 1915 paa et sted i Borgenfjorden med 6 smaa-
bendte garn fiskedes saapas megen guldflyndre, at 2 fiskere
maatte bære fangsten i 2 vendinger. Fangsten bestod av 4 ryg-
bøler. Selv i den indre del av Borgenfjorden fiskedes f. eks. i
november 1913 endel guldflyndre. Saaledes satte en mand nu
og da 6 smaaflyndregarn paa Vaasetleiret og fik 20—30 stykker
hvergang paa 6 garn. Størrelsen var 23—27 cm. Dette skulde
tyde paa, at tiltrods for den store fangst 1 1912 var der dog
ikke gjort aldeles snaut i fjorden for guldflyndre. Men nogen
synderlig stor bestand var der neppe i november 1913, ti den
biologiske stations folk gjorde flere træk uten at faa op syn-
derlig andet end dele av raadden sild, som forpestet bunden og
gjorde den uskikket til opholdssted for levende væsener”!. Paa
strekningen utenfor Strømmen fik man derimot endel store rød-
spetter, serlig slog fisket godt til ved Hylla og Skaanes. Dette
var 1 november 1913. Efter de undersøkelser, som har været
gjort i Borgenfjorden, har jeg den opfatning, at den egner sig i
seregen grad til opholdssted for 0-gruppen og tildels I-gruppen,
fordi den er forsynet med mange grunde leirer og sandstrænder
med passende næring for de smaa munde. Derimot er der ikke
saa rikelig med mat til de ældre aarsklasser, og det er sand-
synlig, at en hel del av den mengde av aarsunger, som blev
fundet at være tilstede i fjorden efter utsættingerne, har vandret
ut Strømmen og utbredt sig paa feltet mellem Inderøen, Ytter-
øen og Levanger. Under enhver omstændighet var det paafal-
dende hvor meget smaa guldflyndre der kunde opfiskes ved Hylla
faa aar efter utsættingen. I juli 1911 gjordes flere forsøk med
at fiske guldflyndre paa Hyllabugten, men det mislykkedes den-

I Efter et sildfiske i et indelukket farvand som Borgenfjorden kan

altsaa raadnende silderester volde ulemper et helt aar, efterat fisket
fandt sted.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDREÉ. 97

gang. Derimot begyndte i september 1912 et utmerket godt
flyndrefiske ved Hylla, og det strakte sig videre til Trones, Skaa-
nes og Levanger. Den førnævnte Orca VEan laa høsten 1912
ved Hylla i 8 uker og fik ca. 5000 guldflyndrer, en anden
skipper ved navn Epv. "JAKOBSEN var der i 6 uker og fik ca.
4000 stykker fisk. Jakobsen opgav, at der gik 4—5 stykker
paa kiloet. Foruten disse var der flere smaabaater fra Strøm-
men og Hylla, som drev flyndrefiske med godt utbytte ved Hylla
og Skaanes. V

Høsten 1912 og vinteren 1912—1913 opfiskedes ved Hylla en
mengde smaa guldflyndre (17—26 og optil 30 em.). Endel av fisken
solgtes i Trondhjem. en anden del sendtes til Kristiania. Det
hændte, at en enkelt baat kunde faa 300 stykker pr. dag. Red-
skapet var snurrevad. Ældre folk paastod, at der i deres tid
aldrig hadde været noget tilsvarende flyndrefiske ved Hylla. Vist-
nok hadde man før ikke anvendt snurrevad, men der var ogsaa
før brukt nøiter, som var god nok til at fange flyndre med. Først
i 1911 hadde man begyndt at faa den paa smaabendte garn, Og
høsten 1912 var der et betydelig fiske. Likesaa høsten 1913. I
første halvdel av november 1913 dreves guldflyndrefiske fra Hylla
med 5 flyndrenøter med en fangst, som varierte mellem 50 og
150 stykker paa baaten pr. dag. En fisker fra Hylla tjente samme
høst kr. 700 paa 6 uker med flyndrefangst. Mesteparten sendtes.
til Trondhjem, hvorfra endel eksportertes videre. Firmaet KARL
Å. JENSEN 1 Kristiania anbefalte ogsaa i oktober 1913 fersk
Tr ondhjemsflyndre.

For at gi et. begrep om Søre av demme flyndre anføres
endel mal! fra Hylla dl "hi 1913: 24 25— 95262798
28—30—30—31—32—33—34—35—3 Mo OJ 10 em:
Baade fiskerne og befolkningen hadde den mening, at denne
flyndre hitrørte fra den yngel, som var sat ut av Trondhjems
biologiske station. Samtidig fiskedes ved Frostalandet, i Aasen-
fjordene og Stjørdalen samt ved Strindlandet. Der anvendtes
hovedsakelig snurrevad, og fangsten bestod for det meste av for-
holdsvis smaa individer av guldflyndre. Ved Frostalandet brukte
man sommeren og høsten 1912 endel strandnøter. I fjorden.
utenfor Trondhjem blev snurrevad benyttet, men der fik man
for det meste store eksemplarer av rødspette. Nogen faa hun-
dreder av stor guldflyndre blev saaledes i aarene 1911 og 1912
opfisket i Gulosen, Orkedalsfjorden og ved Rissa. Fisker JoakIM
JOHNSEN, som drev flyndrefiske i Gulosen vaaren og høsten 1912
samt i januar og februar 1913, erklærte det var en sjeldenhet,
man fik en guldflyndre, som var mindre end 40 em. Imidlertid
maa her erindres, at de bedste guldflyndrefelter findes indenfor
Trondhjem, saa utbyttene ikke direkte kan sammenlignes, men.

7

98 0. NORDGAARD. - [1913

selv om dette takes i betraktning, blir der dog et overskud for
de indre felter, som efter al sandsynlighet maa tilskrives yngel-
utsættingen. En bemerkelsesverdig realitet er det ogsaa, at in-
denfor Trondhjem ved siden av den store flyndre er det smaa-
flyndren eller de yngste aarsklasser, som er det overveiende,
medens utenfor Trondhjem smaaflyndren er overordentlig spar-
som 1 sin forekomst.

Paa andre omraader av vore eksperimentalfelter synes der
ogsaa at være opgang i fisket, siden utsættingen av yngel be-
gyndte. Fra flere hold hørte jeg tale om, at der sommeren 1910
langs Strindlandet fiskedes adskillig av smaa saakaldte «flyndre-
lapper», d. v.s. guldflyndrer, som hadde en haands lengde. Som
før nævnt blev der i 1908 sat ut yngel i Ilsviken, paa Rotvold-
bugten, i Hommelviken og Murviken. Og det er ikke urimelig,
at disse henimot høsten i sit 2. aar var 15—20 cm. (Se angi-
velser av I-gruppens størrelsesforhold paa s. 80). Den %9 1910
saa f. eks. fiskehandler MENTsEN, at der i Ravnkloa blev solgt
2 fulde bretter av smaa guldflyndre fra Murviken. De var fisket
paa smaabendte garn og var 16—17 em. lange. Mentsen kjendte
ikke til, at der før var fisket saadan flyndre i Murviken. Som-
meren 1911 var der mange gange smaa guldflyndrer fra Stjørdalen
i Ravnkloa. I Hommelviken fiskedes d. ”%10 1911 116 smaa
rødspetter like ved land i 3—4 favners dyp. Størsteparten var
27—28 em. Der blev uttat 4 stykker av forskjellige størrelses-
grader. De maalte: 26,,—28—30,,—54,5 cm. Efter størrelsen at
dømme lilhørte disse ITl-gruppen, og de knnde saaledes ha sit
utspring fra den yngel, som blev sat ut i Hommelviken i 1908.
Den 911 1911 solgtes paa fisketorvet i Ravnkloa ca. 400 guld-
flyndrer fra 235—835 em. Kun faa store eksemplarer var at se.
De var fisket i nærheten av Hommelviken. En fisker ved navn
MarTINUS Rorvorp erklærte ogsaa, at sommeren 1911 og 1912
fik man med strandnot en hel del smaaflyndre langs Strindlan-
det. Før hadde man meget sjelden faat smaa guldflyndrer paa
denne strekning. Den 2%11 1911 servertes guldflyndre i klub-
selskapet Harmonien for et antal av ca. 90 mennesker, hvilket
likeledes viser, at et større forraad av denne flyndre nu kunde
skaffes.

Da yngelutsættingen begyndte i 1908, kan man ikke vente,
al virkningen av denne kunde gjøre sig synderlig gjeldende før
i 1911. Da ser det ogsaa ut til, at den blev merkbar. Det er
ialfald utvilsomt, at fra den tid daterer sig et opsving av rød-
spettefisket i fjorden. Men her er rigtignok et bestemt forbehold
at gjøre. Som før nævnt begyndte vi at fiske med snurrevad i
1909, og dette vakte opmerksomhet og interesse blandt flere
fiskere. Sommeren 1911 begyndte enkelte at anskaffe sig smaa

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 99

snurrevad. Det var fiskere i og ved Trondhjem som først be-
gyndte, men senere kjøpte ogsaa enkelte indherredsbygger del
nævnte redskap. Orca Vran fra Trondhjem var vistnok den
første, som begyndte at fiske med snurrevad inde ved Inderøen,
og vinteren 1912—1913 anskaffedes ca. 20 flyndrenøter paa strek-
ningen fra Inderøen til Levanger. Dermed hadde et nyt fangst
redskap for flyndre faat en mere almindelig anvendelse i fjor-
den, og denne omstændighet kan man ikke se bort fra, naar
yngelutsættingens virkning skal underkastes en kritisk bedøm-
melse. Med det nye redskap, som ansees for at være det bedste
fangstredskap for flyndre, blev der fra 1911 og iser fra 1912
igangsat et virksomt fiske overalt i fjorden, hvor det var mulig
at faa flyndrenoten til at gaa, og det er selvsagt, at dermed blev
der ogsaa opfisket en hel del av aarsklasserne før 1908. Like
ind paa Trondhjems by foregik snurrevadfisket. Da det for-
mentlig var ryktedes, at vi satte ut stamfisken like ved stationen,
begyndte saaledes to flyndrenotfiskere at kaste utenfor ilsviken,
og det lykkedes dem i tiden fra 199 til 19/10 1911 at faa ca. 200
«ualmindelig store guldflyndrer». Disse skyldtes nok ogsaa ut-
klækkingen, men dog paa en anden maate end man i alminde-
lighet pleier at opfatte denne virksomhets effekt. Uten snurre-
vadet hadde ikke flyndrefisket fra 1911 og til nu artet sig saa
gunstig i kvantativ henseende som det har gjort. Men vi faar
huske paa, at selv med det bedste redskap kan man intet ut-
rette, hvor der ingen fisk er. Og om de redskaper, som før
anvendtes, kan man si, at omend de ikke maaler sig med snur-
revadet, kan man dog i det store og hele ved deres hjelp danne
sig en mening, om der paa de forskjellige lokaliteter findes noget
videre av flyndre, eller om der kun gaar et og andet spredt in-
divid. Naar der saaledes i aarene 1912 og 1913 med snurrevad
blev «gjort en rik høst serlig paa de yngre aarsklasser av rød-
spetten, kan det ikke utlægges anderledes end som et votum for,
at yngelutsættingen har gjort sin nytte.

I det foregaaende har man set, at der i Murviken er -sat ut
adskillige millioner flyndreyngel. En ældre fisker ved navn
LornTSs Murvixk uttalte i begyndelsen/av september 1912, at før
om aarene hadde han aldrig faat smaa guldflyndre i kastenot,
men nu var det noksaa almindelig, likeens kunde man nu faa
flyndre paa smaabendte garn. I Aasenfjordene blev likeledes
yngel utsat. I slutten av august 1912 fortalte en sildkjøper, ai
der i Sundalsfjorden (en av Aasenfjordene) var fanget en hel
del smaa rødspetter i sildnot. Dette blev nærmere undersøkt,
og dei viste sig, at beretningen”medførte sandhet. En mand for-
talte at ha set, at der blev optat 10'sildkasser med smaa guld-
flyndrer, og det oplystes, at lignende fangst var gjort i andre

100 (0 Nornen [1913

av Aasenfjordene i slutten av august 1912. Da der hvert aar
kastedes efter sild i Aasenfjordene, maalte fiskerne betrakte fore-
komsten av guldflyndre i nøterne som et tegn paa, at yngelut-
sættingen hadde baaret frukt. Paa samme tid berettet flere fiskere
paa Hynnevaagen, Frosta, at der sommeren 1912 fiskedes en
hel del smaa guldflyndre i strandnot paa Frostalandet. Enkelte
hadde ogsaa faat istand smaabendte garn til bruk for flyndre-
fisket. Nævnte fiskere var likeledes av den mening, at denne
flyndreforekomst skyldtes utklækkingen. I Aasenfjordene drev
en leksværing flyndrefiske baade i 1912 og 1913, og i Aavik-
fjorden, hvor der biev sat ut henimot 5 muli ører yngel i 1909;
har der i de senere aar været et tiltakende guldflyndrefiske om
vinteren baade paa line og garn.

Sommeren og høsten 1913 fiskedes paa flere steder langs
Strindlandet. Martinus Rorvonrn fik f. eks. d. % 1913 med 3
garn paa Ranheimsbugten 60 stykker smaa guldflyndre (1. 22—
24 em... Et lignende antal var fortæret av grundaat. I februar
og begyndelsen av mars 1914 foregik noget fiske paa Branes-
bugten ved Velvang i Stjørdalen. Og i de sidste dage av mars
1914 kastet O. Vikan med sildnot 1 Stjørdalen og fik da bl.
25—40 i trækket av smaa guldflyndrer. Vaaren og sommeren
1914 var der adskillig smaa guldflyndre at se i ørretkastenøterne
paa strekningen fra Trondhjem indover mot Stjørdalen. Den
2/9 1914 gjorde vi forsøk med aalevad paa forskjellige steder
langs Strindlandet. Der var en mengde guldflyndre i størrelser
fra 202265 em

Hermed har jeg levert nogen spredte træk fra guldflyndre-
fiskets historie i Trondhjemsfjorden 1 de senere aar. Det skuide
heller ikke være umulig at forøke antallet av disse oplysninger,
som alle tjener til at stadfæste rigtigheten av det utsagn, at der
er sket et betraktelig opsving i Trondhjemsfjordens guldflyndre-
fiske, siden yngelutsættingen begyndte. Mot denne opfatning kan
der neppe heller reises begrundede tvil. Anderledes stiller det
sig, naar man skal klargjøre sig de virkende aarsaker i dette
opsving. To fænomeners samtidighet behøver jo slet ikke at
begrundes i et kausalforhold. I spørsmaalet om aarsakerne kan
der saaledes være rum for tvil. Enkelte vil muligens si: Der
er nu formodentlig en opgangsperiode i flyndrefisket svarende
til de periodiske vekslinger, man kjender fra andre fiskerier.
Hertil kan bemerkes, at der i flyndrefisket hos os visselig ikke
kan være tale om periodiske fluktuationer, som betinges av en
slakking eller stramming av de naturkrefter, som spiller ind.

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 101

Der kan vistnok paa det enkelte sted paavises opgang eller ned-
gang, men dette blir naturlig at opfatte som et utfiskingsfæno-
men. Beskattingen er sterkere end økingen, hvorved det pro-
duktive grundfond formindskes til det punkt, at fisket ikke blir
drivyærdig og saaledes maa ophøre. Ffterhvert som grundfondet
økes, vil fisket atler ta sig op. Imidlertid kan man ikke si, at
det stedfundne opsving i flyndrefisket har karakteren av en lokal
opreising efter utfisking. Ti der er sket et samtidig opsving paa
flere lokaliteter, hvilket maa kunne tilbakeføres til en samtidig
virkende fælles aarsak. Det store Værdalsskred kan heller ikke
benyttes som forklaringsgrund for mislig flyndrefiske i lengere
tid over store strekninger av fjorden. Nei, da er det rimeligere
at fæsle sig ved indførelsen av det nye redskap, flyndrenoten
eller snurrevadet. Her har vi kanske aarsaken til opsvinget.
[midlertid er der et væsentlig træk i det omtalte flyndrefiske,
som ikke bør oversees. Det var ikke med snurrevadet, man
paa de forskjellige steder først opdaget, at der var blit mere
smaaflyndre. Ved Hylla f. eks. begyndte man først at merke
den paa garnene, og langs Strindlandet var det i kastenøterne,
at flyndren først vise sig. Jeg kan saaledes for tiden ikke tolke
situationen anderledes end at yngelutsættingen har været en ny
virkende biologisk faktor, som har forme at gi sig et merk-
bart utslag i flyndrefiskets kvantitet.

Til at trække en paalitelig beviskjede om saa vanskelige
spørsmaal kræves mange led, og jeg kan ikke haape, det lykkes
mig at foreta sveisingen paa sidste led i det bindende bevis for
yngelutsættingens virkning. Men det synes jeg ialfald maa være
klart, at saken er for viktig til at opgives paa halvveien. Man
maa igjennem det uvishetens tusmørke, som ruger over disse
ting, selv om det koster penge, tid og arbeide. Et manglende
led kan straks paapekes. Samtidig med yngelutsættingen burde
der været gjort planktonundersøkelser for at konstatere om-
fanget av guldflyndrens fri gyting 1 fjorden. Helt fra begyndel-
sen av var jeg klar over dette, men det er ikke blet gjort, fordi
alle disponible kræfter har været optat med det arbeide, hvis
resultater jeg har skildret paa de foregaaende blade. Jeg har hel-
ler ikke hat ubegrensede midler til min raadighet. Imidlertid blev
jo saadanne undersøkelser foretat av dr. Knur Dant og serlig
av dr. SWENANDER, og det almindelige indtryk man faar av de
nævnte herrers undersøkelser er, at den fri gyting av guldflyndre
dengang var temmelig liten. Det synes ikke rimelig, at den se-
nere er blet synderlig større.

Da man langs Strindlandet begyndte at fiske temmelig meget
av smaaflyndre, som paa dette strøk blev kaldt < biologflyndre»,
reiste der sig snart en opinion mot torvføring av altfor smaa

102 0. NORDGAARD. [1913

individer. De saakaldte «flyndrelapper», d. v. s. guldflyndrer,
som er av en haands lengde, har meget liten matverdi, og det
er i høi grad uøkonomisk at opfiske dem i den størrelse. I en-
kelte lande har man ogsaa indført minimumsmaal, som flyndren
skal ha for at kunne torvføres. Paa den maate beskyttes de
yngste aarsklasser. [I overensstemmelse med dette maal maa
maskestørrelsen paa garn fastsættes, og fiskes undermaalsflyndre
med not eller andet redskap, skal den atter utkastes. Den dan-
ske forsker dr. A. C. JoHANSEN!, som har viet guldflyndrens
biologi et omfattende studium, opgir det almindelige danske
mindstemaal for rødspette til 25,5 em. Paa enkelte steder i dan-
ske farvand er dog minimumsgrensen 20,9 em. Mellem Dan-
marks og Sveriges regjeringer er truffet en overenskomst om et
fælles minimumsmaal for Kattegat av 25,5 cm.?. Da rødspettens
tilvekstforhold viser stor variation mellem de forskjellige steder,
vil en bestemt minimumsgrense virke med ulike biologisk effekt
paa lokaliteter, hvor vekstforholdene er ulike. Professor HEINckE
og HEnkING” foreslog at forhøie det gjeldende tyske mindste-
maal (18 em.) til 22 em. Da den midlere lengde av rødspettens
5. aargang 1 den sydlige del av Nordsjøen er 19—20 em., og den
midlere lengde av 4. aargang er 23—24 em., vilde et minimums-
maal av 22 cm. frede de 3 første aargange og endel av den 4.
Men for at opnaa en lignende virkning i Trondhjemsfjorden,
maatte man sætte minimumsgrensen mindst til 25,5 cm. Indfø-
relsen av et fælles mindstemaal over store havstrekninger er der-
for upraktisk, og en international fastsættelse av forskjellige
mindstemaal har ogsaa sine ulemper, da fiskere paa et sted med
et høit minimumsmaal kan avhænde sin undermaalsfisk paa et
sydligere sted, hvor mindstemaalet er lavere. Imidlerlid synes
det være klart, at det maa være fiskerilovgivningens opgave at
beskytte de første aarsklasser av flyndren. Jeg vil dog ikke paa
dette tidspunkt uttale nogen sikker mening om, hvor maalet bør
sættes. Det forekommer mig rimelig, at under 25,5 em. bør det
ikke gaa. Der er grunde, som taler for en forhøielse til 30 cm.
Åt opfiske flyndren, naar den er i sin sterkeste vekst, er i grun-
den uøkonomisk, og da den største veksthastighet ophører ved

kjønsmodenhetens indtræden, vilde det være naturlig at sætte
| Om rødspetten og rødspettefisket i Beltfarvandene, s. 135. Skr. utg.

av Kommiss. f. havunders. Nr. 7.

G Ekman, 0. PETTERSSON, F. Trypowm, Resultaten af den interna-

tionella hafsforskningens arbete under aaren 1907—1909. Kungl.

jordbruksdep. 22 (1910), s. 38. |

3 Ueber Schollen und Schollenfischerei in der stdöstlichen Nordsee.
s. 89. Aus die Beteilung Deutschlands an der internationalen Mee-
resforschung, IV—V. Jahresbericht der deutschen wissenschalft-
lichen Commission.

ne

Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 103

mindstemaalet ved den saakaldte biologiske grense". Jeg har i
det foregaaende paavist, at der i Trondhjemsfjorden forekommer
kjønsmodne individer baade av guldflyndrehunner og hanner
med en lengde av 30 cem., men jeg er overbevist om, at gjen-
nemsnitsmaalet for kjønsmodenhetens indtræden, ialfald for hun-
nernes vedkommende, ligger noget høiere. Den engelske fiskeri-
biolog, GEORGE T. ATKINSON >, definerer gjennemsnitsstørrelsen
ved kjønsmodenhetens indtræden (the average stze at first maturity)
som middeltallet av individernes lengde ved det tidspunkt, da
mindst halvparten av aarsklassen er moden. For guldflyndre-
hunner i Barentshavet fandt Atkinson, at mediet var 40 cm.
Saa høi er imidlertid ikke gjennemsnitsstørrelsen for guldflyn-
drehunnerne ved den første gyling i Trondhjemsfjorden, men
den er ialfald høiere end 30 cm. og kan for tiden ikke betegnes
nermere end som liggende mellem 30 og 40 em. Ved at sætte
mindstemaalet til 30 em. vil man imidlertid faa utnyttet det
meste av individernes veksthastighet, og der er tillike en chance
for, at enkelte av dem faar anledning til at gyte, inden de blir
mat for mennesker.

Det kan ikke egentlig betegnes som urimelig, at utsætling av
mange millioner flyndreyngel paa dertil egnede steder i Trond-
hjemsfjorden maa bidra til at øke bestanden, saa meget mere
som nogen serdeles stor gyting i det fri ikke er paavist. Men
et andet spørsmaal er det, om nytten er saa stor, at den opveier
arbeide og omkostninger. Der foreligger endnu ikke tilstrekke-
lig bevismateriale til at gi et helt tilfredsstillende svar paa dette
spørsmaal. Men jeg vil i denne forbindelse minde om, at ver-
dien av det opblomstrede guldflyndrefiske indenfor Trondhjem
kan maales i mange tusener av kroner. Alene firmaet L. 0.
HecGstap utbetalte ifølge oplysning av fuldmægtig SCHRØDER for
flyndre fra Trondhjemsfjordens indre del i tidsrummet %s 1912
—80/5 1913 den nette sum av ca. 7800 kroner. Man kan gaa
ut fra, at dette utgjorde bare en beskeden brøkdel av hele fisket,
men allikevel svarer verdien paa det nærmeste til den biologiske
stations samlede utgifter i nævnte aar.

Er yngelutsættelsen effektiv, behøver man ved fastsættelsen

I Den biologiske grense eller gjennemsnitsmaalet for kjønsmoden-
hetens indtræden er, som før nævnt, forskjellig hos hunner og
hanner av guldflyndren. Teoretisk set, burde der saaledes være et
serskilt mindstemaal for de to kjøn, men realisationen av dette
princip i fiskerilovgivningen er vistnok impraktikabel.

? Notes on a fishing voyage to the Barents Sea in august 1907. Journ.
Mar. Biol. Ass., vol. 8, nr. 2, 1908, p. 82.

104 0. NORDGAARD. UTKL. AV GULDFLYNDRE. [1913 Nr. 6]

av mindstemaal ikke at ta det hensyn, at individerne i regelen
skal ha gytt en gang, inden de opfiskes. Hvad det serlig kom-
mer an paa er, at drive flest mulig frem til den grense, da til-
veksten avtar. Det er ogsaa en rationellere utnyttelse av flyn-
drematen i et felt, at den fordeles paa mange hurtigvoksende
smaaflyndrer, end den deles mellem nogen faa kjempeeksem-
plarer av arten, som behøver megen mat, men hvis aarlige til
vekst er meget liten. Paa den anden side er det heldig, at der
findes endel store hunner, da de producerer en mengde egg.
Saadanne hunner er ialfald verdifulde i klækkingsanstaltens gyte-
bassin. Jeg mener ogsaa, at de gjør større nytte for sig der end
under fri forhold, da klækkingsprocenten i fjorden utvilsomt er
mindre end i bassinet. Men selvfølgelig gjør de sin nytte i det
fri, naar de henimot gytetiden er omgit av hanner, saaledes som
det tildels er iakttat at være tilfeldet. Imidlertid er det et spørs-
maal, om der ikke ofte er mangel paa hanner til at befrukte
den store eggmasse fra saadanne kjempehunner. I begyndelsen
av mars 1914 fisket saaledes den biologiske stations folk et sted
paa Grandeviken ca. 50 store hunner, men: der var ikke en
eneste han sammen med dem. Det var virkelig paafaldende, al
ingen hanner saaes i denne samling saa nær indpaa gytetiden.
Tre saadanne eksemplarer representerer paa den tid ca. I mil-
lien livsmuligheter, men hvad hjelper det, naar der ikke er han-
ner tilstede. Der fattes den gnist, som tænder livets flamme.

Der er paa de foregaaende sider vistnok ikke ført tilfreds-
stillende bevis for yngelutsættingens virkning, men saamegel
synes jeg maa være vundet av viden om disse ting, at man
ikke behøver at la ethvert haap fare (lasciare ognt speranza),
som DanTES trøstesløse ord lyder. Tvertimot, vi maa kunne
imøtese den videre utvikling av forsøkene med et forhaapnings-
fuldt sind.

NORGES BRYOLOGI

I DET 182" ARHUNDREDE

lil

AV

ENGEN:

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1914

I dette selskaps skrifter for 1897, no. 3, søkte jeg at gjøre
rede for resultaterne av de bryologiske undersøkelser i vort land
i det 18de århundrede. For et par forfatteres vedkommende
var det mulig at danne sig en sikker mening om, hvorledes an-
givelserne i deres skrifter var at forstå, fordi nemlig disse an-
givelser kunde kontrolleres ved hjælp av deres efterlatte og endnu
opbevarete herbarier. Men blandt de forfattere, med hvem dette
ikke lot sig gjøre, var den betydeligste av dem alle, Hans Strøm;
han hadde vistnok etsteds angit, at han hadde sammenstillet
sine fund i et >»Herbarium vivum cryptogamicum<, og at han
testamenterte dette tillikemed sine bøker til det Deichmannske
bibliotek, men det lyktes ikke at bringe på det rene, om og i
tilfælde hvor denne samling fremdeles fandtes. Man var derfor
henvist til at analysere hans beskrivelser og bemerkninger for
derav at dra sine slutninger om, hvad han i ethvert tilfælde
sigtet til, et arbejde, som vistnok for mange arters vedkommende
måtte antas at føre til pålidelige resultater; hans bemerknin-
ger var nemlig som oftest klart avfattet, og man har fra nutiden
godt kjendskap til de bryologiske forhold i den landsdel, hvor
han virket, så at man var istand på den ene side til at ute-
lukke arter, som han ikke kunde ha fundet, og på den anden
side til at peke på sådanne, som han måtte antas at ha støtt
på. Men forskjellen både mellem bryologiens standpunkt og
mellem uttryksmåten og opfatningen da og nu var dog stor
nok til, at man ofte ikke engang var istand til med nogen sand-
synlighet at tyde hans beskrivelser.

Hans herbarium er imidlertid nu kommet til rette. Under
eksamen på Kristiania Katedralskole for nogen år siden fik
hr. inspektør Kaalaas kundskap om, at der blandt skolens sam-
linger fandtes et gammelt mosherbarium, og ved eftersyn viste

AGR : I. HAGEN. [1913

dette sig at være Hans Strøms. Dets historie er nu forståelig.
Det Deichmannske bibliotek blev i slutningen av det 18de år-
hundrede indkvarteret på Kristiania Katedralskole og forblev
der indtil for omkring 20 år siden, da det fik eget lokale; ved
flytningen kom herbariet ikke med, enten nu årsaken var den,
at man ikke var vitende om dets tilværelse, eller at man fandt,
at det passet bedre blandt skolens samlinger end i et offentlig
bibliotek.

Man kan imidlertid i herbariet selv læse sig til, at det ikke
den hele tid har været upåagtet; der er nemlig med to for-
skjellige håndskrifter foretat rettelser av Strøms bestemmelser
eller gjort tilføjelser. Den, som på denne måte har gjennem-
gåt herbariet først, er efter håndskriften S. C. Sommerfeit;
hans bemerkninger er her og der overstrøket og andre tilføjet
av Chr. Smith, hvis håndskrift likeledes er let kjendelig. Den
sidste gjennemgaåelse må være foretat før 1812, det år, da
Chr. Smith forlot Norge for at begi sig til England og videre
på den ulykkelige rejse til Kongo, fra hvilken han ikke vendte
tilbake.

Ved hr. rektor Ræders velvilje har jeg fåt herbariet utlånt
til gjennemgåelse. Det er en kvartbok med stive pappermer,
i forkanten med to sæt vaskeskinds remmer til at knytte; på
permens forside findes et skilt med påskrift:

Herbarium vivum
Cryptogamicum
Collectum
opera et studio
Joh. Strømit

Det består av 150 blade sterkt papir, ca. 20 cm. lange og
ca. 16 cm. brede. Det første gjør tjeneste som forsatsblad, de
følgende er i forsidens overkant til højre numereret fra 1 til 141;
de sidste indeholder et alfabetisk register. På de numererte sider
findes i kanten oventil artens navn; nedenfor dette er eksem-
plarene fastklæbet, ofte 2 eller 3 over eller ved siden av hver-
andre, dog med undtagelse av side 40, 47, 59, 135 og 139, hvor
intet fastheftet eksemplar findes; der lå imidlertid i herbariet
på forskjellige steder 4 små løse papirkapsler, indeholdende

Nr. 1 NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II.

p
(9)

mosprøver, som uten tvil tilhører 4 av disse blad. På endel
andre findes der hverken påskrift eller noget eksemp!ar. Andre
kryptogamer end bryofyter findes ikke i herbariet. Prøverne
er gjennemgående små, men kan dog for de fleste løvmosers
vedkommende bestemmes; derimot tør dette ha sine vanskelig
heter for mange levermoser.

Herbariet indeholder de fleste av de arter, som Strøm be-
handler i sine skrifter; blandt dem, som savnes, kan særlig
nævnes Bryum arvorum, (2: Ditrichum pusillum,) Bryum sureulo
filiformi ramoso, foliis subulatis, capsulis pyriformibus sessilibus,
(2: Amphidium lapponicum,) og Hypnum saxatile erectum, ramu-
lis teretibus, foliis subrotundis, saturate viridibus, (ce: Encalypta
contorta).

Den specielle gjennemgaåelse av løvmoserne i samlingen har
git følgende resultater:

Side 1: »Mnium pellucidum:< Georgia pellucida (L.) Rab.

» 2: »M. fontanum:< Philonotis fontana (L.) Brid.
> 3: »M. palustre.« To tuer, den ene = Aulacomnium

palustre (L.) Schwågr., den anden indeholdende en
blanding av flere forskjellige arter.
>» 4: »M. androgynum:< Georgia pellucida (L.) Rab.

» 5: >M. hygrometricum.<« Tre tuer, hvorav de to er =
Funaria hygrometrica (L.) Sibth.; den tredie består av
en Bryum med umoden frugt.

>» 6: »M. purpureum:< Ceratodon purpureus (L.) Brid.

» T: »M. setaceum:< Barbula convoluta Hedw.

» 8: »M. ceirrhatum:< Dicranoweisia crispula (Hedw.) Lindb.
med svakt ru bladspids.

» 9: »M. annotinum:« En Bryum med umoden frugt (B.
pendulum?).

» 10: »M. hornum:< Mntum cuspidatum (L.) Leyss.

» 11: »M. triquetrum:< Hypnum stramineum var. patens
(Lindb.) Par.

» 12: »M. ecrudum:< Pohlia cruda (L.) Lindb.

» 13: »M. pyriforme:< Leptobryum piriforme (L.) Wils.

» 14: »M. polytrichoides:< Pogonatum urnigerum (L.) PB.

» 15: »M. serpyllifolium cum suis varietatibus.«< Den ene
av de tre tuer er M. cuspidatum (L.) Leyss., den an-

6 | I. HAGEN. [1913

den M. punctatum (L.) Hedw. med indsprængt Campy-
linm Sommerfeltii (Myr.), den tredie M. undulatum
(L.) Weis.

Side 16: »M. fissum< og

»M. jungermannia< er levermoser.

» 18: »M. trichomanis.« Indeholder av løvmoser et strå av
Homalia trichomanoides (Schreb.) Brid. og et av Åno-
modon attenuatus (Schreb.) Hub.

» 19: »M. lutescens:« en liten steril tue av Bryum capillare L.

» 20: »Bryum apocarpum:< Grimmia apocarpa (L.) Hedw.

» 21: »B. apocarpum 8 Hedwigia ciliata:< Hedwigia albicans
(Web.) Lindb.

» 292: »B. striatum:<« Ulota Bruchit Hornsch.

3: »B. pomiforme cum suis varietatibus s. verius Spe-
ciebus diversis.«< Tre tuer, som indeholder Bartramia
itthyphylla Brid., B. pomiformis Hedw. med var. crispa
(Sw.) Br.eur. samt et indsprængt strå av Timmia
austriaca Hedw.

24: >B. pyriforme:< Physcomitrium piriforme (L.) Brid.

25: »B. exstinctorium:< Encalypta ciliata (Hedw.) Hoffm.

6: »B. subulatum.< Er utvilsomt Mnium rostratum Schrad.

»B. rurale:< Tortula ruralis (L.) Hedw.

» 28: »B. murale:« en steril Bryum med ovale, ukantete,
bredt kortspidsete blad og smal nerve, som forsvin-
der i eller med spidsen. Må anses for en form av
B. capillare L.

» 29: »B. scoparium:< Dicranum scoparium (L.) Hedw.

» 30: »B. undulatum.< Tre tuer, en av GCatharinæa undulata
(L.) WM., en anden av denne arts var. minor Hedw.
og en tredie av Timmia austriaca Hedw.

» »l: »B. glaucum:< Dicranum spuriunm Hedw.

2: »B. pellucidum:< Oncophorus virens (Sw.) Brid.

» 833: »B. aciculare:« Rhacomitrium aciculare (L.) Brid.

94: >B. flexuosum:< Diecranum longifolium Ehrh.

» 35: »B. heteromallum:< Dieranella secunda (Sw.) Lindb.

» 36: »B. tortuosum:< Tortella tortuosa (L.) Limpr.

» ST: »B. truncatulum (Salomons Isop, der voxer paa Væg-
gen —):< Pohlia cruda (L.) Lindb.

[må
i

Nr. 7] NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II.
Side 38: »B. viridulum:< GCynodontium strumiferum (Ehrh.) De
Not.

» 839: »B. hypnoides cum suis varietatibus.< Et eksemplar
av Rhacomitrium ramulosum Lindb., et av Rh. fascicu-
lare (Schrad.) Brid. og et av Rh. canescens (Weis) Brid.

» 40: »B. paludosum.< Hertil kan kun høre en liten løs
konvolut med et strå av Dicranoweisia crispula (Hedw.)
Lindb.

» 41: »Dieranum Celsii:«< Ceratodon purpureus (L.) Brid.

» 42: »Bryum trichoides:< Meesea trichodes (L.) Spruce og
Amblyodon dealbatus (Dicks.) PB.

» 45: »B. argenteum:< Bryum argenteum L.

» 44: »B. pulvinatum:< Grimmia Mihlenbeckti Schimp.

» 45: »B. cæspiticium:< Pohlia nutans (Schreb.) Lindb.

» 46: »B. capillare:«< to Bryum-tuer med umoden frugt.

» 47: »B. carneum:< en Bryum med umoden frugt, vistnok
B. cæspiticium L.

» 48: »B. imberbe:< Didymodon rubellus (Hoffm.) Br.eur.

» 49: »B. ungviculatum:< Barbula convoluta Hedw.

» 50: »B. alpinum Haller Helvet. Tab. 4 fig. 1:< Distichium
montanum (Lam.) Hag.

» dl: »B.capillare Dickson Cryptog. Fascic. 1, Tab. 1 fig. 6:<
Ditrichum flexicaule (Schleich.) Hampe.

» 52: »Webera nutans Hedwig Tab. 1 varietas Mnii pyrifor-
mis Linnæi:< Pohlia nutans (Schreb.) Lindb.

» 53: »Trichostomum pallidum Hedwig, Tab. 27, simile B.
heteromallo:< Ditrichum homomallum (Hedw.) Hampe.

» 54: »Bryum alpinum Linnæi et Dillenii:« Leucobryum
glaucum (L.) Schimp. med et par fruktificerende strå
av Pohlia nutans (Schreb.) Lindb.

» 55: »B. mihi elongatum vide Acta Societat, qvæ Havniæ
est, hist. natural. faseic. 2 — Tab. XI, no. 2*):< Tre-
matodon ambiguus (Hedw.) Hornsch.

» 56: »B. mihi acidularium ibid. Tab. XI fig. 5 an Tricho-
stomum pusillum Hedwig Tab. 28:< Dicranella cervi-
eulata var. pusilla (Hedw.) Schimp.

EN

)

Skal være no. 4.

I. HAGEN. [1913

3 —= = ee

Side 57: »Gymnostomum ovatum Hedwig Tab. 6:< en steril
Bryum, vistnok en form av den polymeorfe B. elegans
N. ab Es.

» 58: »Bryum Act. Societat. hist. natural. fascie. 2, Tab. XI
fig. no. 2:< Gynodontium schisti (Wahlenb.) Lindb. Man
må derfor som synonymer til denne art citere

Bryum hyperboreum (haud Gunn.) Strøm in D. k.
DA Viddi SelskaSkr Ny Sam p BASS)

B. foliis capillaribus subfasciculatis, seta bilineari,
capsulis sphæroideis, operculo conico areuato Strøm in
Skr. af Nat.-hist. Selsk: I, 2, p. 32 (1791) et tab. XI, no. 2:

B. foliis linearibus, subfasciculatis, capsulis sphærot-
deis, operculo arcuato Strøm in D. k. D. Vid. Selsk. Skr.,
Ny Saml. IV, p. 383 (1791).

» 59: »B. Dillenii Tab. 49, fig. 55. — Barbula risidal Hed:
wig Tab. 25:< Aloina brevirostris (Hook. & Grev.) Kindb.

» 60: »B. verticillatum:< en tue av Cynodontium strumiferum
(Ehrh.) De Not. og en av GC. polycarpum (Ehrh.) Schimp.
Hertil svarer beskrivelsen i Første Stykke, men »B.
verticillatum< i Andet Stykke refererer sig til en ganske
anden art.

DI Ole Iimuer.

» 62: »Hypnum taxifolium:< Fissidens adiantoides (L.) Hedw.

» 63: »H. denticulalum:» Plagiothecium turfaceum Lindb.

» 64: »H. bryoides:< Fissidens osmundoides (Sw.) Hedw.

» 65: »H. adianthoides:< en tue av Plagiothecium denticula-
tum (L.) Br.eur. og to av Fissidens adiantoides (L.) Hedw.

» 66: »H. complanatum:< Neckera complanata (L.) Hib.

» 67: »H. trichomanoides:« Homalia trichomanoides (Schreb.)
Brid.

» 68: »H. cerispum:< Neckera crispa (L.) Hedw.

» 69: >»H. triquetrum:< Hylocomium triquetrum (L.) Br.eur.

» 70: »H. rutabulum:< Brachythecium salebrosum (Hoffm.)
Br.eur.

» 71: »H. filitinum?:< et strå av Hypnum decipiens (De Not.)
Limpr.

» 72: »H. compressum:< Hypnum molluscum Hedw.

» 73: »H. proliferum:< Hylocomium proliferum (L.) Lindb.

NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 9

AT «7 «7 «ST «IT «I

Oo

84:

88:
SIE
ODE
OILS
ODE
93:

94:

GH:
96:

OM

TN

I 5 Ov

»H. delicatulum:< Thuidinm pseudo-tamarisei Limpr.
»H. parietinum:< Hylocomium parietinum (L.) Lindb.
»H. erista castrensis:< Hypnum crista castrensis L.
>H. abietinum:< Thuidinm abietinum (L.) Br.eur.

»H. plumosum:< Brachythecium plumosum (Sw.) Br.eur.
»H. cupressiforme:< Hypnum uncinatum var. plumu-
losum Br.eur.

»H. aduncum:< Hypnum fluitans L.

»H. myosuroides:< en tue av Brachythecium populeum
(Hedw.) Br.eur. og en av Pylaista polyantha (Schreb.)
Br.eur.

»H. scorpioides:«< Hylocomium rugosum (L.) De Not.
»H. viticulosum cum varietate, (Hypno stellato Weberi): <
en tue av Anomodon attenuatus (Schreb.) Håb. og en
av Å. vitieulosus (L.) Hook. & Tayl.

»H. nitens:< et strå av Camptothecium nitens (Schreb.)
Schimp. og et av ? Hypnum Richardsonii (Mitt.) Lesq.
& Jam.

»H. squarrosum:< Hylocomium squarrosum (L.) Br.eur.
»H. loreum:< Hylocomium squarrosum (L.) Br.eur.
»H. rugosum:< en tue av Hypnum cupressiforme L.
med indsprængt H. uncinatum Hedw., en anden av
(amptotheciunm lutescens (Huds.) Br.eur.; nogen gamle
frugtstilker i denne tilhører vistnok Hypnum uncinatum.
»H. palustre:» Amblystegium filitinum De Not.

»H. dendroides:«< Climacium dendroides (L.) WM.

»H. alopecurum:< Likeså.

»H. curtipendulum:< Antitrichia curtipendula (L.) Brid.
»>H. purum:< Hylocomium parietinum (L.) Lindb.

>H. illeceebrum:< et strå av Hylocomium parietinum og
et av Eurrhynchium piliferum (Schreb.) Br.eur.

»H. riparium:< Hypnum stramineum Dicks.

»H. sericeum:< Pylaisia polyantha (Schreb.) Br.eur.
»H. velutinum.< Den øverste tue tilhører Brachythe-
cium salebrosum (Hoffm.) Br.eur., den midtre Pylai-
sia polyantha, den underste Eurrhynchium strigosum
(Hoffm.) Br.eur.

»H. serpens:< Amblystegiunm Juratzkanum Schimp.

I. HAGEN. [1913

NQ2:

103:
104:

105:
106:

OE
108:
109:

»H. sciuroides:< Isothecium viviparum (Neck.) Lindb.
»H. ornithopodioides Flora Dan. Tab. 649, 2, sed non
Linnæi:< Leucodon sciuroides (L.) Schwågr.

»H. cuspidatum:< Acrocladium cuspidatum (L.) Lindb.
»H. fluitans:< Fontinalis dalecarlica Schimp., vistnok
den eneste art i Strøms samling, som ikke i nutiden
er gjenfundet på Eker eller Ringerike; man kjender
den imidlertid fra Drammenselvens tilløp, Simoa i Sig-
dal og Hallingdalselven.

»H. stellatum Dickson Cryptog. Fasc. 1, Tab. 1. H.
stellatum Schreberi:«< Hypnum stramineum Dicks.
»H. lucens:< Neckera complanata (L.) Håb.

»H. sylvaticum:< Plagiothecium silvatitum (Huds.)
Br.eur.

»H. prælongum:< Brachythecium erythrorrhizum Br.eur.
»H. mihi lanatum Acta Societ. hist. naturalis Hav.
faseie: 2. Tab. XI. no. 6:< Helodium lanatum (Strøm)
Broth.

»Polytrichum alpinum:< Timmia austriaca Hedw.
»P. urnigerum:< Likeså.

»P. aloides Hedwig?:< Catharinæa undulata var. minor
(Hedw.) WM.

110—121, 125—150 og de øvrige her ikke nævnte sider inde-

holder levermoser eller er tomme.

»Jungermannia alpina:< øverst et strå av Trichostomum
cylindrictum (Bruch) Mill.-Hal., nederst en samling
unge sterile skud av en Bryum.

»J. julacea?:< Myurella julacea (Vill.) Br.eur.

»J. reptans:< Heterocladium squarrosulum (Voit) Lindb.
»Phascum acaulon:< en tue hanplanter, antageligvis
av Bryum cæspiticium L.

»Ph. curvicollum Hedwig Tab. XI?< (Chr. Smith har
tilføjet: »Surculus Dicrani cujusd.<) Bladet er tomt,
og der er heller ikke merke efter, at noget har været
påklæbet. Det eneste, som med nogen rimelighet kan
føres hit blandt det, som findes i herbariet, er en løs
konvolut med et sterilt strå, som synes at måtte hen-
føres lil Grimmia apocarpa (L.) Hedw.

Nr. 7] NORGES BRYOLOGI I DET 1S8DE ÅRH. II. 11

Side 140: »Fontinalis antipyretica:< Hypnum stramineum var.
patens (Lindb.) Par.

» 141: »F. minor Gunn.?:< Eurrhynchium striatum (Schreb.)
IR GR

Strøms herbarium gir således en betydelig forøkelse av det
- antal løvmoser, om hvilke man vet, at der blev samlet eksem-
plar av dem her i landet i det 18de århundrede; medens dette
tal før måtte sættes til 127, utgjør det nu 178. Den liste, som
jeg gav i 1897 (side 175—179) må nemlig nu tillægges følgende
EUPUEIPE
Dicranaceæ.
Oncophorus virens
Dicranella secunda
Dicranum spurium
Leucobryaceæ.
Leucobryum glaucum
Fissidentaceæ.
Fissidens osmundoides
» adiantoides
Ceratodontaceæ.
Ditrichum homomallum
» flexicaule
Pottiaceæ.
Didymodon rubellus
Trichostomum cylindricum
Tortella tortuosa
Barbula convoluta
Aloina brevirostris 3
Grimmiaceæ.
Grimmia Mihlenbeckii
» apocarpa
Rhacomitrium fasciculare
» canescens
Orthotrichaceæ.
Ulota Bruchii
Funariaceæ.
Physcomitrum piriforme

I. HAGEN.

Bryaceæ.
Leptobryum piriforme
Bryum capillare

Mniaceæ.
Mnium undulatum
» rostratum
» cuspidatum
Meeseaceæ.

Amblyodon dealbatus
Meesea trichodes
Timmiaceæ.
Timmia austriaca
Polytrichaceæ.
Catharinæa undulata.
Fontinalaceæ.
Fontinalis dalecarlica
Neckeraceæ.
Neckera complanata
Leskeaceæ.
Anomodon attenuatus
Heterocladium squarrosulum
Thuidium — pseudo-tamariset
(muligens identisk med den
på hovedlisten opførte Th.
delicatulum).
Hypnaceæ.
Isothecium viviparum
(amptothecium lutescens
Brachythecium plumosum

» populeum

» erythrorrhizum
Eurrhynchium strigosum

» striatum

» piliferum

Plagiothectum denticulatum
» turfaceum
Amblystegium filitinum
» Juratzkanum

Nr.

| «7
ke
|

NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 183

Hypnum Sommerfelti

» decipiens
» molluscum
» cupresstforme

Hylocomium squarrosum
» rugosum.

I sit Andet Stykke (1791) side 369—370 omtaler Strøm en
»Studiosus David Høgh Sommerfeldt paa Toten, som . . . har
været saa god at tilsende mig en af ham samlet Floram Toten-
sem, og desuden alle de Væxter in Natura, som deri findes an-
førte, men ikke staar i Gunneri Flora. 'Alle disse ere da ikke
af mig, men af ham selv navngivne, og saa meget mere paa-
lidelige, som de ere bestemte af en saa kyndig Botaniker som
Professor Wahl, der paa sin Reise igiennem Toten beviste ham
denne Tieneste.< Ved at forfølge dette spor viste det sig, at den
nævnte Flora Totensis vistnok nogen år senere blev offentliggjort.
Det må nemlig antas, at den er indgåt i den plantefortegnelse, som
findes i Christian Sommerfelts Efterretninger angaaende Christi-
ans Amt (Topogr. Journ. f. Norge Hefte 14, 1795). Her finder
man fra side 65 av en planteliste, om hvilken der sies, at »de
fleste af de her optegnede Væxter ere samlede paa Toten, deels
af mig, deels af Student David Andreas Heuch. Nogle har jeg
plukket paa mine Reiser i Fjeldbøjderne, og endelig har jeg til-
lagt en Deel af dem, som de berømte Mænd Oeder, Muller og
Vahl have anmærket inden dette Amts Grændser.< Der findes
her nævnt endel løvmoser (og et par levermoser), nemlig side 68:
Bryum hypnoides, pendulum, squarrosum, Buxbaumia aphylla i
Land, side 74: Hypnum abietinum, cupressiforme, serpens, parie-
tinum; side 77: Mnium fontanum, setaceum, serpyllifolium, tri-
quetrum, side 82: Sphagnum palustre, alt sammen planter, som
allerede i den forutgående literatur var anført for Norge, og de
aller fleste av dem almindelige arter, som forekommer over den
største del av amtet; ved Bryum pendulum er at merke, at det
ikke er den nuværende art av dette navn, (som først blev be-

14 Å I. HAGEN. [1913 Nr. 7]

skreveti 1822,) men O. F. Millers fra Hunnerfossen i Gudbrands-
dalen, vor nuværende Bartramia norvegica. Eksemplar er ikke
opbevaret av nogen av disse moser.

Hvad forresten Christian Sommerfelt angår, så var han
født på Toten %/1 1746, blev student 1759 og var amtmand i
Christians amt fra 1781 til sin død 99% 1811. Han var far til
den som botaniker mere bekjendte Søren Chr. Sommerfelt.

David Andreas Heuch var vistnok en søstersøn av amtmand
Sommerfelt; der vites intet andet om ham, end at han var død
i en ung alder, allerede da H. Strøm skrev sit Andet Stykke.

NT 3
å ea

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

KARSBERE TI NING

1913

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

Direktionens aarsberetning for 1913.

I en aarrække har spørsmaalet om lønsforbedring for Viden-
skapsselskapets funktionærer staat paa dagsor denen. Spørsmaalet
var under de sidste aars dyrtid rykket frem i første række blandt
de krav som maatte tilfredsstilles. Like til utgangen av 1912
hadde ingen av de videnskabelig arbeidende funktionærer ved
selskapet høiere løn end 2500 kr., og var saaledes ugunstigere
stillet end videnskapsmænd i lignende stilling ved andre institu-
tioner. Ved de økede indtægter som Videnskapsselskapet hadde
faat gjennem de sidste aars liberale bevilgninger fra forskjellige
hold, saa direktionen sig endelig istand til i sit budgetforslag
for 1913 at opstille et lønsregulativ for bestyrerne av de større
samlinger, med grundløn 2500 kr.,' og tre alderstillæg, hver gang
500 kr., efter 3, 6 og 9 aars tjeneste. Desuten blev bibliotekarens
løn foreslaat forhøiet til 2000 kr. Direktionens forslag hlev ved-
tat av Videnskapsselskapets generalforsamling 28. februar, og
beslutningen blev godkjendt av Kirke- og Undervisningsdeparte-
mentet i skrivelse av 20. mai.

Ogsaa for enkelte av de underordnede funktionærer blev
der vedtat nogen økning av løn. I det hele steg lønningene fra
joke 912 til 9, 7500kr. 1 1913.

Et andragende fra Videnskapsselskapets funktionærer til
Trondhjems magistrat og kommunestyre høsten 1913 om at
bli optat som medlemmer av den kommunale pensionskasse,
blev anbefalet av Videnskapsselskapets direktion, men avslaat
av formandskapet. å

Ved Stortingets beslutning av 5. mai 1915 og følgende konge-
lig resolution av 30. s. m., blev der for budgetterminen 1913—
1914 bevilget Videnskapsselskapet 18,600 kr. (2,000 kr. mere end
i det foregaaende budgetaar). Til bevilgningen er der knyttet
den betingelse at der paa anden maate tilveiebringes et bidrag
av mindst 18,000 kr. Forøvrig gjælder de samme bestemmelser
som tidligere med hensyn til departementets kontrol.

1 For konservator Nordgaard som foruten sin stilling som sam-
lingsbestyrer har anden lønnet stilling (som bestyrer av Trondhjems
biologiske station) blev grundlønnen fastsat til 2,000 kr.

4 AARSBERETNING FOR 1913

Av Trondhjems Sparebank har Videnskapsselskapet faat det
ordinære bidrag 4,000 kr. og desuten bevilgning av rentefrihet
av pantobligation 50,700 kr. Trondhjems Sparebanks bidrag har
saaledes i alt beløpet sig til 6,535 kr.

Trondhjems Brændevinssamlag bidrog i 1913, som i de fore-
gaaende aar, 6,000 kr.

Trondhjems kommunes bidrag, i form av vedlikehold av
bygninger, brandkontingent, vandavgift, gas, er anslaat til 1,000
kr. aarlig. Hertil kommer, fra 1. juli 1913, tilskud til drift av
varmeanlægget 5,000 kr. aarlig.

I aarets løp blev installationen av det elektriske lys og
varmeanlæg fuldført.

Endvidere blev der, efter forslag av vicepræses overlærer
Sommerfelt, indlagt vandledning og anbragt vaskeservant 1 biblio-
tekets utlaansværelse. Omkostningene beløp sig til 386 kr.

Derimot er den planlagte indredning av størhus og kokerum
og av vandklosetter i kjelderen, hvortil kommunestyret hadde
bevilget de nødvendige midler, endnu ikke kommet til utførelse.

I generalforsamlingen 28. februar 1913 fik direktionen fuld-
magt til at kjøpe naboeiendommen Kalvskindsgaten la og 1 b
paa de betingelser som er omtalt i aarsberetningen for 1912.
Eiendommen (1397.38 kv. m.) blev solgt, efter en takst av 22 kr.
pr. kv.m., for 30,735 kr. Fra dette beløp blev at trække arve-
fæsteavgift for Kalvskindsgaten 1 b 67 kr. aarlig, kapitalisert efter
412 pet. til 1,500 kr. Av de 29,235 kr., som kjøpesummen saa-
ledes kom til at beløpe sig til, blev 4,255 kr. betalt kontant, for
20,000 kr. blev der utstedt pantobligation til de tidligere eiere,
fabrikeier Thorvald Hansen og enkefru Augusta Klem, og resten
5,000 kr. blev ved gavebrev av 4. april 1913 av sælgerne skjæn-
ket til Videnskapsselskapet. Gaven blev overført til det Trond-
hjemske Gavefond i form av pantobligation 5,000 kr. i Viden-
skapsselskapets eiendomme.

Da det Trondhjemske Gavefond saaledes hadde naadd et
beløp av henimot 8,000 kr., blev andragende indsendt om kongelig
stadfæstelse av de statuter som var vedtat for fondet 28. februar
1911. Andragendet kom tilbake i november 1913 gjennem Trond-
hjems Stiftsdirektion, som foreslog flere ændringer 1 statuterne.
Nyt andragende om stadfæstelse av statuterne, ændret i overens-
stemmelse med Stiftsdirektionens forslag, blev sendt i begyndel-
sen av december 19138.

Av hensyn til en eventuel utvidelse av Videnskapsselskapets
lokaler, stillet direktionen i mai 1913 300 kr. til disposition for
arkitekt Axel Guldahl med anmodning om at han under en reise
for at studere arkivbygning, samtidig vilde benytte leiligheten til
at se paa nyere museums- og bibliotekbygninger, for senere at

AARSBERETNING FOR 1913 5

bistaa selskapet med sakkyndig veiledning. Arkitekt Guldahl
paatok sig hvervet og besøkte under sit ophold i Tyskland specielt
museer i Berlin, Breslau og Frankfurt am Main.
Videnskapsselskapets formue fik i 1913 en betydelig tilvekst
ved grosserer Fredrik Lundgreens legat, 50,000 kr. Fredrik Lund-
green døde 11. mai 1918. Den del av hans testamente, av 27.
april 1904, som angaar Videnskapsselskapet, lyder saaledes:

«Efterat Arveafgift til Statskassen af mit hele Bo, med Fra-
drag af Gjæld, er forlods dækket, saaledes at Legater og Andre
er fritagne for nævnte Afgift, skal der tilfalde:

1. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem
Kr. 50,000 — Femti Tusinde Kroner — som et Legat af hvis
Renter en Trediedel aarlig ønskes anvendt til Reiser og Studier
af det Nordenfjeldske Norges, især de to Trondhjemske Am-
ters, Vertebratfauna.

De indsamlede Exemplarer indstilles i Samlingerne under
Angivelse af Findested og Dato, ligesom Beretning derom
indtages i Selskabets Skrifter. De andre to Trediedele af
Renterne tillægges Kapitalen, indtil denne, inclusive paaløbne
Renter, er naaet et Beløb af Kr. 100,000 — Et Hundrede Tu-
sinde Kroner. — Derefter anvendes de samlede Renter eller
saameget af disse som Selskabets Direktion efter Omstæn-
dighederne for hvert Aars Budget finder passende, I samme
Øiemed. Hvis Legatets Kapital, der ikke maa røres, kommer
til paa denne Viis at overstige Kr. 100,000, — er det mit Ønske
—om Selskabets Direktion maatte give sin Tilslutning der-
til — at der af det Overskydende anvendes indtil Kr. 10,000
— Ti Tusinde Kroner — til Udgivelse i Trondhjem af et
smukt udstyret, populært videnskabeligt Værk, om muligt,
med Illustration eller Fotografier efter Naturen over Trond-
hjems og Omegns fuldstændige ornithologiske Fauna.

2. Det Samme (altsaa Videnskabernes Selskab): mit Bibliothek
med Undtagelse af nedenfor nævnte Bøger." Bøgerne ønskes
om muligt opstillede i Læseværelset eller holdt i en separat
Afdeling.»

I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal
gjorde konservator dr. Broch rede for betydningen av Lundgreens
legat for den zoologiske forskning.

Konservator Wilhelm Storm, bestyrer av Videnskapsselska-
pets fiske- og evertebratsamling, døde 19. mai 1915, nær 79 aar

I I de følgende avsnit av testamentet er det bestemt at en del skrevne
utkast til stamtavler og genealogiske notater om Lundgreens slegt skal
leveres til Trondhjems Stiftsarkiv, — at en stor engelsk pragtutgave av
Hogarths verker skal tilfalde det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum,
og at Trondhjems Handelsforening skal ha ret til at »erholde af Viden-
skabernes Selskab hvad dette ikke maatte ønske at beholde eller tidligere
være i Besiddelse af (specielt Handels-, Økonomisk, Sprog, Literatur).

6 AARSBERETNING FOR 1913

gammel. 26. april hadde han indsendt sin sidste indberetning
(fra 1912). Begravelsen foregik 23. mai paa Videnskapsselskapets
bekostning. I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens
festsal holdt konservator Nordgaard en mindetale, hvor han teg-
net et vakkert billede av den høil fortjente gamle videnskaps-
mands liv og personlighet. En biografisk skisse Vilhelm Ferdi-
nand Johan Storm av O. NON indleder Videnskapssel-
skapets Skrifter 1913.

I henhold til de forhandlinger som var blit ført med Kirke-
og Undervisningsdepartementet i december 1909 til februar 1910,
da den ledige konservatorpost efter Foslies død blev besat med
en zoolog, besluttet direktionen i møte 10. juni 1913 at søke den
konservatorpost som nu var blit ledig, besat med en botaniker.
Bestyrelsen av fiskesamlingen blev overtat av konservator Nord-
gaard, bestyrelsen av evertebratsamlingen blev overtat av kon-
servator Nordgaard og konservator dr. Hj. Broch i fællesskap.
Under forutsætning av Kirkedepartementets approbation blev den
ledige konservatorpost for en botaniker avertert med samme løn
og alderstillæg som av generalforsamlingen 28. februar 1913 var
blit vedtat for andre videnskabelig arbeidende funktionærer ved
Selskapet.

Til posten meldte sig 6 ansøkere, og i møte 3. juli 1915
besluttet Videnskapsselskapets direktion at ansætte cand. real.
Henrik Printz (født 1888, ex. art. 1907, matematisk-naturviden-
skabelig embedseksamen 1911 og 1913) som konservator og be-
styrer av Videnskapsselskapets botaniske samling fra 1. septem-
ler 918.

I skrivelse av 30. juli 1913 godkjendte Kirke- og Undervis-
ningsdepartementet direktionens beslutninger.

Den nyansatte konservator fik foreløbig til sin disposition
det arbeidsværelse som var blit ledig efter konservator Storm.
Da det imidlertid blev nødvendig at skaffe konservator dr. Broch
større plads til hans materialsamlinger, og det desuten viste sig
at værelsets belysningsforhold egnet sig mindre for botaniske
undersøkelser, besluttet direktionen, efter forslag av vicepræses
overlærer Sommerfelt, at stille værelset til raadighet for dr. Broch
og at bevilge et aarlig beløp av 500 kr. for at sætte konservator
Printz istand til at leie en bekvemmelighet i museets umiddel-
bare nærhet, hvor han vilde faa et udmerket arbeidsrum.

Paa en komités vegne som har faat det hverv at utarbeide
forslag til ordning av en høiskole for farmaceuter, sendte pro-
fessor dr. P. Farup i november 1913 forespørsel om en saadan
høiskole, i tilfælde av at den blev henlagt til Trondhjem, kunde
ha nytte av Videnskapsselskapets botaniske samlinger. Som svar
paa forespørselen gav konservator Printz den erklæring at Viden-

lød
i

AARSBERETNING FOR 1913

skapsselskapets botaniske samlinger helt ut vil kunne tilfreds-
stille de krav som en høiskole for farmaceuter vil stille til under-
visningen i botanik. Den nødvendige samling av præparater og
demonstrationsmateriale vil uten vanskelighet kunne skaffes til-
veie, og en liten botanisk have vil i løpet av kort tid kunne
anlægges paa museets eiendom.

Efter samraad med professor Wille besluttet direktionen i
september 1913 at utgi de færdige plancher av Foslies store algo-
logiske arbeide. Samtidig vilde man la trykke den del av teksten
som professor Wille fandt egnet. Efter hvad der blev oplyst av
konservator Nordgaard, kunde man anslaa omkostningene til 1,200
kr. Til utgivelsen av resten (de plancher som endnu ikke er
utført) hadde man tænkt at søke bidrag av staten.

Fra Kirke- og Undervisningsdepartementet kom der i oktober
1913 forespørsel om Videnskapsselskapet vilde abonnere paa de
internationale geologiske karter som skulde utgives efter beslut-
ning av den lite geologiske kongres i Stockholm i 1910. 2det
oplag av det internationale geologiske kart over Europa (49 blade)
vil utkomme i 10 leveringer i løpet av 10 aar, og prisen vil be-
løpe sig til 100 mark. Verdenskartet (80 blade) vil utkomme i
S Jeveringer i løpet av 8 aar, og prisen vil beløpe sig til 200:
mark. Direktionen besluttet at Videnskapsselskapet skulde abon-
nere paa et eksemplar av hvert kart.

Paa hundredaarsdagen efter Ivar Aasens fødsel 5. august
1913 sendte Vestmannalaget fra Bergen følgende hilsen til Viden-
skapsselskapet:

»Sendemenner fraa maal- og ungdomslag paa Vestlandet,
samla 100aarsdagen etter Ivar Aasen, sender vyrdsam helsing
og takk fyr den rauste studnad det høgvyrde Vitskapsselskapet
gav Ivar Aasen, og det grundlag fyr norsk aandsliv som sel-
skapet dermed var med aa leggja. Vitskapsselskapet i Trond-
heim hev ved dette skrive sitt namn i norsk soga. Heil og Sæl.

Paa møtet sine vegner
C. B. Bugge,

Formann i Vestmannalaget.

Efter forslag av professor Halvdan Koht besluttet direktionen
i oktober 1913 at utgi Ivar Aasens erindringer fra hans gransker-
færd i 1840-aarene og hans indberetninger til Videnskapsselskapet
fra samme tid. Boken vil utkomme i løpet av 1914. Professor
Koht vil skrive forord og anmerkninger.

I november 1913 kom der andragende fra billedhugger Visdal
for skulpiuravdelingen ved Norges Jubilæumsutstilling 1914 om
at faa utlaant fire arbeider av billedhuggeren Hans Michelsen

8 AARSBERETNING FOR 1913

som tilhører Videnskapsselskapet, de tre marmorbyster av Thomas
Angell, Oscar I og Carl XIII, og utkast til St. Petrus. Viden-
skapsselskapets direktion besluttet at imøtekomme andragendet
paa betingelse av at utstillingen overtok alt ansvar for pakning,
sending, og assuranse.

Videnskapsselskapet har i aarets løp faat flere værdifulde
gaver. En marmorbyste av Demostenes, som er blit testamentert
selskapet av overlærer Momme Christian Carstens og hustru
Henriette født Schiiren, er opstillet i biblioteket. Fra fyrsten av
Monaco har biblioteket faat tilsendt det kostbare verk Résultats
des Campagnes Scientifiques de S. A. S. le Prince de Monaco.
Generalkonsul Neufeldt har gjennem den Tekniske Høiskoles geo-
logiske Institut forært Videnskapsselskapet en samling mollusker.
Videnskapsselskapets præses dr. Lysholm har skjænket selskapet
sin værdifulde samling biller. Cand. real. Ørjan Olsen sendte en
betydelig gave fra sin reise 1 Afrika til den zoologiske samling.
Konsul Karl Ziegler har skjænket oldsaksamlingen en del interes-
sante etnografiske gjenstande fra Filippinerne. Ingeniør Schmidt-
nielsen har overlevert biblioteket avdøde bibliotekar Brynhjulf
Schmidtnielsens samlinger av avisutklip vedrørende Trondhjems
- Domkirke.

Videnskapsselskapet har faat indbydelse til at la sig repræ-
sentere ved den 12te Congrés Géologique International i Victoria
Memorial Museum i Ottawa, Canada, 1 august 1913. Likesaa ved
den 19. International Congress of Americanists i Washington
5—10 oktober 1914. Likesaa til at delta i de videnskabelige møter
i San Francisco under the Panama Pacific International Expo:
sition i tiden mellem 20. februar og 4. december 1915. Der er
kommet meddelelser om jubilæer fra der Verein fir Naturwissen-
schaft in Braunschweig (50-aarsjubilæum 16. februar 1913) og fra
La Société Impériale des Amis des Sciences Naturelles, d'Anthro-
pologie et d Etnographie i Moseou (50 -aarsjubilæum 15.—28. okto-
ber 1913).

Fra Société Finno-Qugrienne (Suomalais-Ugrilainen Seura),
Helsingfors, kom der meddelelse om hundredaarsdagen for sprog-
forskeren Castréns fødsel, 2. december 1918, og om selskapets
30-aarsjubilæum samme dag.

Videnskapsselskapets Skrifter 1913 indledes med O. Nord-
gaards biografi av Vilhelm Ferdinand Johan Storm, og inde-
holder forøvrig 7 avhandlinger:

1. I. Hagen. Forarbeider til en norsk Løvmosflora. XIX Poly-
trichaceæ.

2. K. Rygh. Oversigt over Videnskabsselskabets Oldsagsamlings
Tilvækst i 1913 af Sager ældre end Reformationen.

AARSBERETNING FOR 1913 9

QD

Andr. Notø. Spredte Bemerkninger om Floraen i Nordre
Trondhjems Amt.

4. B. Hartmann. Meddelelse om to kufiske Myntfund.

K. Rygh. En ny Helleristning i Øvre Stjørdalen.

6. O. Nordgaard. Beretning om Forsøk med Utklækking av
Guldflyndre (Pleuronectes platessa Lin.) ved Trondhjems biolo-
giske Station i aarene 1910—1914.

7. I. Hagen. Norsk Bryologi i det 18de Aarhundrede. II.

> OT

Om de forskjellige samlingers virksomhet i det forløpne
aar foreligger der i det følgende indberetninger fra samlingernes
bestyrere.

Til stipendier har der været stillet 1,700 kr. til raadighet.
Herav har 1,000 kr. staat til disposition for bestyrerne av de
zoologiske samlinger (konservator Nordgaard 600 kr., konservator
dr. Broch 400 kr.). 700 kr. til arkæologiske undersøkelser har
været delt mellem oldsaksamlingens bestyrer, overlærer Rygh
(150 kr.), overlærer Theodor Petersen (150 kr.), og overlærer Num-
medal (400 kr.)

I direktionens sammensætning indtraadte der i aarets løp et
par ændringer. Da riksarkivar Koren i begyndelsen av 1913
flyttet fra Trondhjem for at overta sit nye embede, opnævnte
Kirke- og Undervisningsdepartementet i hans sted rektor ved den
Tekniske Høiskole professor Sem Sæland til medlem av direk-
tionen for resten av aaret. I generalforsamling 31. oktober 1913
blev overlærer Sommerfelt gjenvalgt som vicepræses og overlærer
Schøyen som medlem av direktionen. Det tredie medlem av
direktionen hvis tur det var at uttræde, overlæge Alexander Holst,
bad sig fritat for gjenvalg. I hans sted valgte generalforsamlin-
gen skolebestyrer Å. Chr. Føyn.

Til revisorer valgte generalforsamlingen igjen overlærer ved
Trondhjems Katedralskole Joh. P. Pedersen og overlærer ved den
tekniske læreanstalt J. G. Lund.

I møte 22. april 1913 ansatte direktionen overlærer ved Trond-
hjems Katedralskole Carl Gundersen som Videnskapsselskapets
sekretær.

I samme møte blev Bøie Kroglund ansat som vaktmester.

Antallet av betalende medlemmer var ved utgangen av 1915
182 (derav 3 utenbys). Av indenbys medlemmer var desuten 5
livsvarige og 3 æresmedlemmer.

Videnskapsselskapets kapitalformue beløp sig ved utgangen
av 1915 til kr. 225,495.43. Hertil kommer nu Lundgreens legat
kr. 50,000.00, som imidlertid først er stillet til raadighet fra vaaren
1914. Desuten forskudsfondet (rektor Lossius og hustrus legat),
kr. 5,000, som fremdeles er tat til indtægt i kasseregnskapet.

10 AARSBERETNING FOR 1913

Med hensyn til aarets indtægter og utgifter og status for
Videnskapsselskapets legater og fonds, henvises til omstaaende
ekstrakter av regnskapet.

I direktionen for det Kongelige Norske Videnskabers Selskap
(Trondhjems Museum) Trondhjem i oktober 1914.

B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel. Karl Schøyen.
Føyn. Andr. Berg. Sem Sæland.

Carl Gundersen.

%

å

1846, D. 1913

vr.

AARSBERETNING FOR 1913 13

Fredrik Lundgreen.

Johan Fredrik Roshauw Lundgreen var født i Trond-
hjem 15. juli 1846, av forældre konsul Helmer Lundgreen og
Anna Christine f. Roshauw.

Faren, Helmer Lundgreen [født 1815, død 1892|, var en av
Trondhjems mest initiativrike forretningsmænd i sin tid, chef
for firmaet M. H. Lundgreens Enke, fransk vicekonsul, direktør
for Norges Bank, flere ganger byens stortingsrepræsentant, en
av stifterne av det Nordenfjeldske Dampskibsselskab, hvor han
i mange aar var direktionens formand. — Moren (født 1816,
død 1889] var datter av kjøbmand Johan Fredrik Roshauw
[født 1785, død 1871], kirkeverge for Domkirken 1813—1835
[saaledes under Carl Johans kroning 1818), og fra 1835 til sin
død bosat i Orkedalen paa sin gaard Follo.

Firmaet M. H. Lundgreens Enke har sit navn efter Fredrik
Lundgreens farmor, Catharine Marie Lundgreen, f. Møller, (født
i Flensburg 1786, død 1881|. Forretningen var egentlig grundet av
hendes mand Mathias Helmer Lundgreen [født 1775, død 1831),
som i begyndelsen av det 19de aarhundrede indvandret til Trond-
hjem fra Flensburg og etablerte en handel med vin og kolonial-
varer i hjørnegaarden paa den nordvestlige side av torvet, hvor
forretningen like til for faa aar siden hadde sine lokaler.!

Fredrik Lundgreen tok eksamen artium i 1865 og anden-
eksamen det følgende aar, og traadte saa ind i sin fars (sin
bedstemors) forretning. Efter farens død i 1892 overtok han
ledelsen av firmaet sammen med konsul Claus Berg, og virket
som firmaets chef like til sin død. Endnu fredag 9. mai 1913
var han paa forretningens kontor. Om morgenen anden pinse-
dag 12. mai 1913 avgik han ved døden.

Fredrik Lundgreen hadde ikke arvet sin fars hang til offent-
lig virksomhet, og gjorde vistnok heller ikke nogen iøinefaldende
indsats i Trondhjems forretningsliv. Hans interesser synes over-
veiende at ha været av æstetisk og videnskabelig art. Han var
ivrig bibliofil og efterlot sig et betydelig bibliotek, som efter

1 Gaarden hadde tidligere tilhørt generalløitnant von der Osten. Den
gamle karakteristiske trægaard er i det sidste aar blit revet ned, og
isteden er reist en moderne murbygning, Hotel Augustin.

14 AARSBERETNING FOR 1913

bestemmelser i hans testamente er blit delt mellem Videnskaps-
selskapet og Trondhjems Handelsforening. Genealogisk forsk-
ning hørte til hans kjæreste sysler. Han var jæger og natur-
dyrker, og jagtliteratur og zoologiske, især ornitologiske, verker
var hans yndlingslæsning. Karakteristisk for ham var hans
kjærlige interesse for smaafuglene.

Fredrik Lundgreen var utpræget konservativ i sit livssyn
og sine livsvaner. Troskap mot familiens traditioner var et
fremtrædende træk hos ham. Han bodde den største del av
aaret i det hus hvor han var født, hvor baade hans far og hans
morfar hadde bodd, paa hjørnet av Olav Trygvessøns gate og
Kjøbmandsgaten (eller, som det tidligere kaldtes, paa hjørnet av
Strandgaden og Søgaden), men flyttet om sommeren til familiens
gamle , landsted”, ,Haven”, som nu forlængst er indlemmet i
byen (Sverres gate 2), og opholdt sig i kortere ferier i Orkedalen
paa gaarden Follo, som hadde tilhørt hans morfar.

Han var av et stille tilbakeholdende væsen, og de fleste
fandt ham reservert og tilknappet. De som lærte ham nærmere
at kjende, fik et sterkt indtryk av en nobel elskværdig person-
lighet. Den vakre gamle herre med det alvorlige blik og det
vindende smil hadde noget eiendommelig gammeldags fornemt
ved sig. Det er træffende blit sagt om ham, at han , førte med
sig et pust fra en generation ældre end hans aar”.

Fredrik Lundgreen nærte varm interesse for sin fødebys
institutioner. Han var et interessert medlem av direktionen for
det Nordenfjeldske Dampskibsselskab og av bestyrelsen for det
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, og ved sit testamente har
han indridset sit navn i første række blandt Videnskapssel-
skapets velgjørere.

ork NE

AARSBERETNING FOR 1913 15
Utdrag
av det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs regnskap
for 1913.
Indtægt

beholdninssra 191 SE SG GEER ae TIE 0)

Hans Majestæt Kongens bidrag ............. >» 400.00

Sjatskassens bidrag - At » 17,600.00

Trondhjems Brændevinssamlags bidrag....... » 6,000.00

Trondhjems Sparebanks bidrag:

a. ordinært driftstilskud ......... kr. E ,000.00

b. rentefrihet av pantelaan ...... » 2,595.44

» 6,585.44

Trondhjems kommunes bidrag:

a. Vedlikehold av bygningene, eftergivelse av
eiendomsskat, brandkontingent, og vand-
IVS kr. 400.42

b. Drift av lys- og varmeanlæg .. » 1,367.93

c. Ekstraordinært til lys- og var-
meamæs eu » 4,442.95

» 6,181.380

Renter i 1913:

a. ?”3 av Hammers legats utbytte. kr. 4,045.79

b. % av Poulsens do. do 36492

c. Aas og hustrus do. do. » 598.00

d. Benneches do. do. >» S72.00

e. % av Jenssens do. do. >» 04167

f. Av kassebeholdning i Trond-
hjemsjSparebank 1 » 102.84

g. Av restancer (bygmester Henzes
leeavaner » 6.25 3

$ » 8,081.47

Utbytte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske stif-

reke vasre eee 260127

Medlemskontingentn NS » 761.00

Selskavai Skrifter 20 ETEN » 18.88

keieavsikav tome TR » 625.00

dviltæeldisennmdtæster » 57.00

bue Ga Fe » 144.50

kr. 50,147.56

16

AARSBERETNING FOR 1913

OH 9

AN
ep

o I

Utgift

Lønner SE
Samlingene:
ar Oldsaksamlimgen kr. 1,541.35
b. Oldsaksamlingens bibliotek ... >» 91.98
cd Myntsamlinsen FAN » 29610
d. Den zoologiske samling....... > LOSD SM
e. Den botaniske samling += >» 451.52
fr Mineralsamlimgen » 178.10
srBibloteker AN » 5,184.35
Sbpeader MN
Bivrente til doktor Hagen
Utgivelse av Skrifter NN
Kommunale avgifter:
a. Vedlikehold av bygningene etc. kr. 400.42
b. Drift av lys- og varmeanlæg... » 1,567.93
c. Ekstraordinært til lys- og varme-

mes. DES
Renter av pantelån NE
Utgifter ved Kalv Skindge en RA
Fællesutgifter:
90 Opsyaii samlingene Jar 929015
brReahold se >» 406.28
ci brænder >» 350.90
drTeletm 8 NN » 249.17
er Tilreldise vutaiker FANN 80 65

Avdrasipaa kassan
Prataldne restansr ANN
Beholdning:

a. Restanser:
Medlemskontingent. .k
Aas og hustrus legat »
Bennechesilesat
Jenssensilesat »
Eeieavsi »

r. 163.00
46.67
305.00
375.00
625.00
kr. 1,514.67
b. Indestaaende i Trondhjems

Sparebank FAN 119.59
ce Massserr » 50.238

kr.

»

18,626.82

8,826.58
1,700.00

800.00
4,227.08

3,125.75
1,200.00
40.00

1,684.49

IRB,

50,147.56

AARSBERETNING FOR 1915

je

Oversigt

over status for det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs legater

og fonds pr. 31. december 1913.

1. Hammers legat:
peholdamsra 92 kr. 125,8
Avrenternei 1913 oplagt 3. > 2,02

2. Poulssons legat:

99,995.75
12,000.00
20,000.00
25,000.00

Beholdning fra 1912 1.15 kr 95 12277
Av renterne i 1913 oplagt '/6... > 212:98
»

aasjos hustrusilegaks «ss »
4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) »
da. Konsul Anton Mathias Jenssens legat....... >»
5b. Jenssens legats akkumulationsfond:

Beholdamnstara 191200 kr 105810

Renermtdld >» 47.55

Overført fra Jenssens legat l/6

aventer N9ISH. -LuIRT AL » 208.833
6. Det Trondhjemske Gavefond:

peholdmns ma 191285 5 kr 2

RHemterubkldr 8 er » 124.96

Fabrikeier Thv. Hansens og enke-

fru Klems gave til Videnskaps-

selskapet » 5,000.00

Renter av pantobligation (hvori

savemenanbrast » 7.50

Pilsjkr:

I

Tilgode av kasseregnskapet kr. 5,000.00.

Rektor Lossius og hustrus fond (Forskudsfondeb:

18 AARSBERETNING FOR 1913

Oldsagsamlingen.
(Bestyrer K. Rygh).

Oldsagsamlingen har i det forløbne aar havt en usedvanlig
stor tilvækst af idethele 510 numere (katal. nr. 10421—10930).

Deraf falder over halvdelen, 301 numere, paa stenalderen.
En god del deraf skriver sig fra flintpladse, tildels store sam-
linger fra hver enkelt, som dog er indførte under samlede nu-
mere, uden forsaavidt som endel gjenstande i nogle fund har
havt saa stor individuel interesse, at det har været hensigts-
mæssigst at opføre dem under særskilte numere. Der er saa-
ledes indkommet nye samlinger fra en hel del før kjendte flint
pladse paa Otterøen og Gossa i Akerø og paa Tornes og flere
andre gaarde i Frænen samt fra nogle faa pladse omkring Kri-
stiansund. Hovedmassen i disse fund bestaar som altid i af.
fald og rester af materiale efter det paa pladsene foregaaede
arbeide af flintredskaber; men derimellem forekommer dog stadig
ogsaa fuldstændige redskaber som skrabere, pilespidser og økser,
de sidste ikke sjelden af bergarter. Hr. overlærer NummenaAr,
som havde et stipendium af selskabet til at fortsætte sine under-
søgelser efter stenalderspladse, bereiste denne gang efter min
anmodning kysten nordenfor Trondhjemsfjorden. Som jeg havde
formodet, lykkedes det ham ogsaa her at opdage en række nye
pladse i Bjugn, Aafjorden og i alle tre herreder i Bjørnør. De
fleste af dem synes at være rene flintpladse, paa andre fandtes
skiferspidser ved siden af flintsager, ligesom tilfældet er i de
før kjendte blandede pladse i Bjørnør og Flatanger. En enkelt
i nærheden af Besaker er mærkelig ved, at der som arbeids-
materiale omtrent udelukkende er brugt en art kvartsit. De
forskjellige pladses alder kan oftest ikke sikkert bestemmes, da
fundene ikke indeholder tilstrækkelig karakteristiske stykker
dertil. Enkelte, navnlig paa Linesøen i Stoksund og ved Bes-
aker, kan dog med sikkerhed henføres til ældre stenalder.
Ogsaa i Flatanger og paa Alstenøen i Helgeland gjorde br.
Nummepat nogle smaa lignende fund, og tilsidst opdagede han
og undersøgte en hule paa Aakvik paa vestsiden af Dønna, hvori

AARSBERETNING FOR 1913 19

der gjordes et temmeligt rigt fund af redskaber af sten og ben,
som viser, at hulen har været beboet i yngre stenalder. Nogen
indberetning om reisen og undersøgelserne er endnu ikke ind-
kommen.

En anden hule med kulturlag fra yngre (arktisk) stenalder,
den paa Solsem paa Leka, blev nu fuldstændig undersøgt af
hr. overlærer PETERSEN, efterat han i 1912 havde gjennemgravet
en mindre del af den. De fremkomne oldsager er beskrevne i
den udførlige redegjørelse for tilvæksten, men en fuldstændigere
beskrivelse af arbeidet og dets resultater vil senere blive leveret
af hr. PETERSEN.

Af de mange øvrige fund fra stenalderen, som er indkomne,
fortjener endel særlig at fremhæves. Paa Varø i Nærø fandtes
3 tyknakkede slebne flintøkser og en ufuldstændig økse af skifer.
De laa under tre større stendynger, som var oplagt i række og
nogen indbyrdes afstand ved foden af en bergaas paa sydsiden
af denne. Som jeg nærmere har fremholdt i beskrivelsen af
aarets tilvækst og i en særskilt afhandling 1 Oldtiden III, er
del øiensynligt, at der her foreligger tre grave fra stenalderen,
som ellers ikke let lader sig konstatere, naar økser, flintdolke
osv. opgraves i jorden, uagtet der kan være formodning om, at
saadanne stykker er gravgods. Den midterste af dyngerne, hvori
der laa to økser, indeholdt to begravelser. Fundet tilhører gang-
gravenes tid.

En ualmindelig rig samling er indkommet fra Almskaar i
Øksendalen. Den bestaar af 10 økser (ingen af flint) og endel
andre redskaber af sten. De er ikke et samlet fund og heller
ikke fra samme tid. Nogle af økserne er af meget gammel
form, nærmest af Nøstvettypen, medens andre er meget yngre.
De er indsamlede under jordarbeide paa forskjellige steder paa
gaarden og har med omhu været opbevaret af gaardeieren Hal-
vard Almskaar.

Af fund fra arktisk stenalder, særlig af spidser og kniver
af skifer, er en større mængde indkommet, dels fra før-kjendte
pladse, f. eks. fra Bølestrand i Flatanger og Lauvstrand i Bjørnør,
dels fra nye. Saaledes en samling fra Stokneset i Stoksund
i Bjørnør, og fra Odden i Kolvereid foruden en række enkeltfund.
Af de sidste kunde særskilt nævnes en usædvanlig rigt deko-
reret kniv af skifer fra Oddlien i Hevne.

Fra ældre jernalder er indkommet 6 numere i 4 fund.
Deriblandt er et gravfund fra ældre folkevandringstid fra Bøle
i Flatanger.

Fra yngre jernalder foreligger en tilvækst af 65 numere
i 16 fund. Deriblandt er tre store gravfund foruden nogle

20 AARSBERETNING FOR 1913

mindre. Fra Hovde i Vold sogn i Romsdalen er et stort fund
af vaaben og redskaber af jern fra ældre vikingetid. Fra Nedre
Eggen i Skogn et vakkert fund af vaaben m. m. i en brandgrav,
som dog mulig snarere maa henføres til slutningen af folke-
vandringstiden. Det største fund skriver sig fra en af mig under-
søgt haug paa Klingen i Klingen herred ved Namsos. Den inde-
holdt en kvindegrav og en mandsgrav ved siden af hinanden,
den første med et udstyr af smykker, den anden væsentlig med
vaaben og redskaber af jern. Gravhaugen skriver sig fra
omtr. 900 e. Chr. eller lidt senere. Desuden blev der under
jorddyrkning nær ved denne haug gjort et par fund af skaal-
formede ovale spænder, som maa have tilhørt grave under
hauger, som tidligere er bortkjørte eller udjevnede.

Omtrent halvhundrede numere af tilvæksten skriver sig fra
den kristelige middelalder. Den overveiende del deraf er frem-
kommen ved de kloakgravninger, som i sommerens løb foreto-
ges i den sydøstlige del af den gamle by, i Erling skakkes gade,
Kjøbmandsgaden og Frue Stræde.

Resten af tilvæksten bestaar af folkemuseumsgjenstande af
forskjellig art fra tiden efter reformationen.

Mangelen paa tilstrækkelig udstillingsplads bliver for hver
tid mere følelig. Navnlig gjælder dette afdelingen for stenalderen,
hvor tilvæksten har været størst. Den største del af inventariet
fra flintpladsene er nu magazineret, medens bare et udvalg kan
faa plads i udstillingssalen, og dette vil i stigende grad blive
tilfælde i fremtiden. For i nogen grad at afhjælpe mangelen
paa plads har jeg anskaffet et fritstaaende skab, som er anbragt
midt paa gulvet i den ene afdeling. Derved er skaffet adskillig
mere udstillingsrum; men pladsen for de besøgende er ogsaa
derved indskrænket paa en maade, som kan virke generende
under sterkere tilstrømning, og flere saadanne skabe vil det ikke
være muligt at opstille i denne afdeling.

De til arkæologiske reisestipendier bevilgede 700 kr. har
for den større del været overladt til hr. overlærer NUMMEDAL
til hans ovenfor omtalte undersøgelser paa kysten. Endel er
brugt af hr. overlærer PETERSEN til hans reise til Leka, og resten
af samlingens bestyrer. Jeg foretog en større reise i ytre Nam-
dalen og mindre ture til Støren, Aafjorden, Skogn og Hegre, i
hvilken sidste bygd jeg undersøgte en nyopdaget helleristning
paa Bjørngaard, som vil blive særskilt beskrevet.

Gaver til samlingen er 1 1913 indkommet fra følgende:
Er Holger Birch Mogstad, Trondhjem.
kjøbmand E. D. Mogstad, do.
brugseier Cato Normann, Valdersund.
gaardbr. Julius Helland, Hellandsjøen, ved hr. O. Svanem.

re US

AARSBERETNING FOR 1913 DI

Hr. handelsmand Hans Meyer, Mo i Ranen.

» gaardbr. Oliver Alstad, Skatval.

» præparant Ryther, Trondhjem.

» gaardbr. Jon Kristiansen Jøssund, Valdersund.

» gaardbr. Einar Hermstad, Hegre.

» fhv. vagtmester Å. Nielsen, Trondhjem.

» gaardbr. Bernt Hagerup, Skogn.

» Morten Adserø, Aafjorden.

» lærer Aa, do.

» bankkasserer C. J. Pedersen, Trondhjem.

Fru vognmand Husby, Trondhjem.

Hr. gaardbr. Mons T. Eidem, Selbu, ved hr. overlærer
Th. Petersen.

» Torleif Halvorsen Vanved, Dønnes, Helgeland.

» statsadvokat Wollebæk, Trondhjem.

» Johan Strand, Sandvik berget.

Trondhjemske afdeling af fortidsmindesmerkeforeningen.

29 AARSBERETNING FOR 1913

Myntsamlingen.

(Bestyrer: B. Hartmann).

Om mynt- og medaljesamlingens tilvækst og tilstand i aaret
1913 tillater jeg mig herved at indsende den sædvanlige ind-
beretning.

Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver hat en til-
vækst av 9 medaljer (hvorav 1 i guld, 1 i sølv, 2 i kobber og
bronce, 5 1 nikel og andet ringere metal), 307 mynter (hvorav
3 1 guld, 145 i sølv, 154 i kobber og bronce, 5 i billon, nikel
og andet ringere metal), 11 tegn og jetons (hvorav 1 i kobber,
10 i ringere metal), 8 pengesedler — 335 stykker. Den hele be-
holdning er nu 17,060 nr., hvorav 1394 medaljer, 15,076 mynter,
398 pengesedler, 192 tegn og jetons. Baadei kvalitativ og kvan-
titativ henseende har forøkelsen været mere værdifuld end sæd-
vanlig. Gaver er indkommet fra følgende 15 forskjellige personer
eller foreninger:

Fra finansstyret for Trondhjems frimurerloger av X provins
en marokkansk, en finsk og 2 russiske mynter.

» frøken L. Michelet 2 medaljeavstøpninger i gips.

» Yngre Handelsstands Forening et foreningstegn.

» frøken Amalie Berg en russisk redningsmedalje i guld
(i sin tid tildelt avdøde havnefoged O. Berg av den rus-
siske regjering).

» sogneprest G. Hartmann, Kristiania, 74 diverse mynter,
medaljer og pengesedler.

» urmaker L. Gilstad, New York, 40 mynter og tegn.

» professor Th. Hiortdahl en serie bestaaende av 27 an-
tike og nyere kinesiske mynter, bestemte av ham selv.
Desuten har han ogsaa velvillig bestemt endel andre av
vor samlings kinesiske mynter.

» ingeniør Job Matheson 2? ældre sølvmynter.

» Svenska Numismatiska Föreningen en broncemedalje,
slaat over M. E. Lagerberg.

» 4 unævnte givere 8 diverse mynter.

AARSBERETNING FOR 1913 23

Fra kjøbmand Aksel Buch 85 diverse sølv-, bronce- og kob-
bermynter.

» Jensmand O. Sandvold, Aalen, en svensk kobbermynt

(1 øre) fra 1639.

Blandt de indkomne numere er forresten især at fremhæve:
en baberidisk kobbermynt, præget av Alim II, den sidste stor-
mogul. En svensk mark af sølv fra 1592 er fundet i jorden
paa gaarden Sandbakken i Orkedalen. En fransk indkommet
vasalmynt fra Provence af sølv tilhører det i forrige indberet-
ning omtalte fund fra Rødøy, hvorav den største del er ind-
lemmet i Tromsø museum. Andre erhvervede numere er en
fransk guldmynt (écu) fra begyndelsen av det 14de aarh. og en
engelsk lignende (angelot) fra Henrik den 7des tid, samt nogle
middelalderske engelske og karolingiske sølvmynter og endel
ældre engelske kompanimynter og privatmynter.

Den uten sammenligning vigtigste erhvervelse er dog to ku-
fiske myntfund, som i løpet av sommeren er gjort i det norden-
fjeldske Norge, nemlig et paa gaarden Holte i Orkedalen, be-
staaende af 58 sølvmynter, og et paa Herten nær Søvik paa
Alstenøen i Helgeland, bestaaende av 17 sølvmynter. Begge disse
fund er merkelige og i høi grad interessante. De befinder sig
for tiden hos professor Å. SEIPPEL, der velvillig har paatat sig
det vanskelige og vidløftige arbeide at tyde indskrifterne paa de
enkelte mynter. Det ser ogsaa ut til, at dette lader sig gjøre
for de flestes vedkommende. I selskapets aarsskrift har jeg git
en kortere, foreløbig meddelelse om disse 2 fund, men den fuld-
stændige beskrivelse av de enkelte mynter vil først senere kunne
bli færdig til optagelse i selskapets skrifter.

24 AARSBERETNING FOR 1913

Den zoologiske samling.

(Bestyrere: For pattedyr og evertebrater dr. Hj. Broch, for fugler,
fisk og evertebrater OQ. Nordgaard).

I pattedyrsamlingen blev i 1913 den fuldførte gruppe av
pindsvin fra Stjørdalen utstillet; den vil findes gjengit paa fig. 1.
— Den interessanteste og værdifuldeste tilvekst avdelingen har
faat i dette aar, er en maarfamilie bestaaende av mor og fire
blinde unger. Takket være hr. skogforvalter ERLING ØVERLAND
kom samlingen ikke alene 1 besiddelse av selve familien; vi fik
ogsaa den hule træstamme, hvori reden er, og vil i løpet av
1914 utstille den sjeldne gruppe, som ved aarsskiftet nærmet sig
sin fuldførelse. — Av samlingens øvrige tilvekst bør nævnes en
norsk bæver, som ved en feiltagelse er dræpt i nærheten av
Kristianssand, og en meget eiendommelig mellemvarietet mellem
hvitræv og blaaræv fra Spitsbergen; selskapet kunde ved hr.
pelsvarehandler F. Bruuns elskværdighet komme i besiddelse av
disse værdifulde dyr. Ogsaa en ung korsræv blev kjøpt, som i
sin dragt nærmer sig sterkt til sølvræven.

Konservator fortsatte i 1913 igjen veiledningen for folkesko-
lernes 7de og Sde klasser en gang ukentlig, og vil i løpet av
vinteren paa denne maate gjennemgaa samlingerne med samt-
lige byens folkeskoler. Omvisning kan nu ske uhindret hele
vinteren igjennem, takket være det elektriske lys og opvarm-
ningen, som bevirker at man ikke længer behøver nære nogen
frygt for at barnene skal bli helseløse, saaledes som man ofte
nok maatte være ræd for det i tidligere aar. — Opvarmnings-
anlægget har ogsaa i høi grad virket nedsættende paa fugtighe-
tens og mugsoppens ødelæggende arbeide i samlingerne, saa disse
ikke lider den skade i vintermaanederne, som i tidligere tid;
præparantens tid er derfor heldigvis nu ikke længer saa optal
med den stadige og tidligere haapløse kamp mot mugsoppen,
som hittil la generende meget beslag paa hans arbeidskraft og tid.

Fjordundersøkelserne bragte flere meget interessante resul-
tater for dagen. Ute ved Mefjordsgrunden blev der fanget en
eiendommelig manæt, som efter en meddelelse fra professor

AARSBERETNING FOR 1915 25

C. HarTLaUsp (Helgoland) vistnok maa være den sjeldne Tiaranna
rotunda (Quoy et GAIMARD) eller ialfald en meget nærstaaende
form. Denne manæt tilhører de varmere havegne og er bare
nogen faa ganger iagttat 1 Atlanterhavet nær Gibraltar; i vore
havegne er tidligere bare et eneste ganske ungt individ fanget i
den nordligste del av Nordsjøen, og det her omtalte eksemplar
fra Trondhjemsfjorden er derfor det første bevis for at denne
underlige kuleformige manæt ogsaa i voksen tilstand tilhører
den norske kystfauna; sandsynligvis hører arten hjemme i de
dypere vandlag. — Ellers blev iaar en hovedvegt lagt paa stu-
diet av coelenteratfaunaen i de yttre fjordavsnit, hvor de gaate-
fulde Stylasteriders livsforhold blev nærmere undersøkt. Der
har til de sidste tider hersket nogen usikkerhet om denne koral-
lignende dyregruppes stilling og slegtskap. Oprindelig blev den
stillet sammen med hexakorallerne paa grund av den eiendom-
melige og paafaldende ytre likhet mellem Stylasteridernes og visse
korallers skeletter. Studiet av gruppen er i høi grad klassisk
her ved museet, da den første, som har beskrevet og avbildet
vore to norske arter, er biskop J. E. GunNnERus (selskapets
«Skrifter» 1767: «Om nogle norske Coraller»); hans tegninger er
de bedste haandtegninger av artene til dato; hans originaler er
heldigvis endnu opbevart i selskapets samlinger og maa beteg-
nes som noget av det værdifuldeste, museet overhodet er i be-
siddelse av. Den første, som har undersøkt dyrene levende, er
G. O. Sars, og i den beretning, han gir om sin undersøkelse
(1873, Bidrag til Kundskaben om Dyrelivet paa vore Havban-
ker) uttaler han som sin formodning, at Stylasteriderne snarere
maa henføres til hydroiderne end til korallerne. Rigtigheten av
denne formodning blev i 1878 bevist av englænderen H.N.
MosetLey. Men enddu hadde ikke dyregruppen opnaadd en
rolig plads i systemet; MoseLEys landsmand Sypnkey J. Hick-
SON mener, at den snarere maa regnes til tracho-manæterne end
til de egentlige hydroider, og det gjaldt nu at samle materiale
til en belysning av dette spørsmaal. Ved studium av det ind-
samlede materiale kom konservator til at Hicksons antagelse
neppe kan holde stik, og at Stylasteriderne maa opfattes som en
høit utviklet familie av de athecate (nøkne) hydroider (resultatet
blir nærmere utviklet og begrundet i bearbeidelsen av den danske
«Ingolf»-ekspeditions Stylasterider). Hvad nu vore Stylasteriders
biogeografiske forhold angaar, saa er de typiske medlemmer av
vore nordiske koralrevs store dyresamfund; vistnok optrær den
almirdeligste av dem — Stylaster gemmascens (ÉSPER) — nærmere
ved sin inderste grænse i fjorden ogsaa paa noget grundere vand
end Lophohelia-artene; men dette maa, som konservator pekte
paa i et foredrag i Videnskapsselskapet (om norske koralrev),

26 AARSBERETNING FOR 1913

skrive sig fra de særegne faunistiske fænomener, som fremkal-
des ved en kombination av tidevandsbølger og reaktionsstrøm-
mer ved undersjøiske terskler. Stylaster gemmascens er forholds-
vis elastisk overfor de fysikalske forhold og formaar derfor at
trænge langt ind i fjorden (efter STorm ialfald ind i Skarnsun-
det), mens Sitylaster ( Allopora) norvegicus (GUNNERUS) er mindre
elastisk overfor hydrografiske forandringer og derfor bare fundet
levende til Galgenesset paa den indre side og til Lensviken paa
den yttre side av fjorden; døde eksemplarer tyder paa, at arten
endnu for nogen tid siden maa ha kunnet leve helt inde ved
Røberg (Srorm: Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens
Fauna IV). De to nævnte arter av Stylasterider er de eneste
som kjendes fra den norske kyst; de synes overalt utenfor fjor-
den at være bundet til koralrevenes, zone og danner her en in-
teressant parallel til troperevenes talrike former av Stylasterider
eller hydrocoraller.

En betydelig interesse knytter sig til fundet av ungstadier
av Pavonaria finmarchica (M. SARS) paa store dyp ved Ham-
baara; de hører til de sjeldnere zoologiske fund og var tidligere
anseet som repræsentanter for helt andre sjøfjærslegter. Anthelia
fallax BrocH blev paavist paa de nederste dele av koralrevene
ved Brettingsnes og Hysnes. — I løpet av sommeren indsamle-
des ogsaa et pent materiale av svamper, som sammen med mu-
seets tidligere samlinger av samme gruppe er sendt frk. konser-
vator dr. EmiLy ARNESEN 1 Kristiania til nærmere undersøkelse.

Følgende avhandlinger av konservator er offentliggjort i 1915:

Arktiske Aleyonarier i Tromsø Museum. Tromsø Museums

Aarshefte 34. Tromsø.

Pennatulacea. Rep. scient. res. «Michael Sars» North At

lantic Deep Sea Exped. Bergen.

Scyphomedusae. (Samme publikationsserie ).

Hydroida. (Samme publikationsserie).

Fuglesamlingen er i 1913 forøket med flere indenlandske
fugler, hvorav kan nævnes:

Uria troile var. briinnichi Sa”. $, Spitsbergalke, skutt ved
Vardø omkring den 27. april 1913. Av Uria troile var. ringvia
har museet før flere eksemplarer, men var. briinnichi er ny for
samlingen.

Fulica atra Lin. 3, Sothønehan, skutt i Buviken d. ?1/1. Gave
av hr. EINAR SØRENSEN. En anden Sothønehan, skutt ved Sau-
øen, Froan, d. ”/5 1913, fik museet som gave av hr. ÅNTON
Moen, Sauøen.

AARSBERETNING FOR 1913 DM

Tadorna casarca LIN. $, en rustand, skutt paa Stenkjærlei-
ret d. "//9 1892. Gave av hr. CARL THome. Rustanden er en
av de sjeldneste fugle i Norge, men museet har før et eksemplar,
en han, som blev skutt ved Selbusjøen i december 1887. Hr.
THomer fortjener en speciel tak for at han har skjænket samlin-
gen det andet eksemplar, som er skutt i Trondhjemsamterne.

Picus martius Lin., gjertrudsfugl, skutt paa Aa i Meldalen
d. 19/9. Gave av hr. agent BorutF BORTHEN.

Parus major LIN. 3, kjøtmeise, skutt ved Søberg i Melhus
d. 2/9. Gave av præparant JOHAN RYTHER.

Tetrao tetrix Lin. 9, en hanefjæret aarhøne fra Trøndelagen
(stedet ukjendt), kjøpt hos en vildthandler i Trondhjem d. ?/10.
Den hadde kyllingfjærene paa hals og hode, men forøvrig den
fjærdragt, som er karakteristisk for sterile hunner.

Turdus viscivorus Lin. $, duetrost, skutt ved Søberg d. !Y10.
Gave av præparant JoHan RyTHer. Ny for samlingen. Om
denne art uttaler V. Srorm !: <T. viscivorus LIN. opgives i Sun-
DEVALLS «Svenska Foglarne» at være bemerket ved Trondhjem
og av NILsson i «Skand. Fauna» at være set i Stjørdalen, hvor-
imot den ikke nævnes i den av ham førte dagbok over hans
reiser i disse trakter, skjønt der i den netop fra det nævnte sted
opføres adskillige andre arter. Trods megen eftersøken saavel
av mig som andre i en lang aarrække er den aldrig bemerket,
og det er sandsynlig, at flere av opgifterne om dens forekomst
nordenfjelds er usikre.» Det viser sig nu, at duetrosten en sjel-
den gang kan optræ i det Trondhjemske.

Til slutning skal anføres, at museet som gave fra stipendiat
ØrsJAN Orcsen har mottat en smuk samling av fugleskind fra
Sydafrika.

Eggsamlingen er i aarets løp øket med et kuld stokand-
egg fra Bruraak i Strinden, et kuld maaltrostegg fra Strinden og
et kuld rødvingeegg, ogsaa fra Strinden. De to sidstnævnte kuld
er gave av hr. lærer GRØTTUM. ;

Fiskesamlingen har ogsaa faat nogen tilvekst. Kaptein
KARL TORKILDSEN, */s Wilfred, har foræret museet en pindsvin-
fisk, fisket ved Senegal, Afrika.

Den %/s 1913 fiskedes i laksenot ved Malvik en Sparus cen-
trodontus DE La Rocre. Det var en hun, 1. 42,7 em., med tem-

1 Trondhjems omegns fugle. V.S. S. 1880.

28 AARSBERETNING FOR 1913

melig store rognsække. Saa langt inde i fjorden vites denne
sydlige art ikke før at være observert. I juli fik museet en
Ammodytes lanceolatus LES. $, blaasil, fisket i en sildfjord i nær-
heten av Brønnøy omkring *%/ 1913. Længde 29 cm.

En fisk, som ikke er meget almindelig i og nordenfor Trond-
hjemsfjorden, er knurr, Trigla gurnardus Lin. Den %9 1913
fiskedes paa Linesfjorden i Fosen en knurr i et dyp av 15
favne. Det var en hun, længde 45 cm. I mavesækken fandtes
flere halvfordøiede fiske, som saa ut til at være hvitsil, samt
en liten Cardium.

Den 8. september 1913 fisket ANTON GUDMUNDSEN en torsk,
ca. 65 cm. lang, 11/2 kvartmil utenfor Andstenen paa Froan.
Rognsækken hadde en længde av 21 cm. og rognen var næsten
gytefærdig. En høstgytende torsk maa vistnok betraktes som
en stor sjeldenhet. Rognsækkene blev foræret museet av dispo-
nent Evyvinp BORTHEN.

En Merluccius, sølvlyr, blev fisket ved Blaahammeren (Hom-
melviken) d. 16% 1913. Det var en hun med tomme rognsække,
længde 90 cm.

I begyndelsen av oktober fiskedes en Sparus centrodontus
De ra Rocneg ved Frøya. Det var en hun med middelstore
eggsække, længde 47 cm., intet bestembart i maven. Gave av
disponent HARALD NIELSEN.

En Mola mola Lin., maanefisk, blev den */12 1913 fanget i
Vingnesvaagen i Aure av OLE og ÅUGUSTINUS ORMBOSTAD. Fi-
sken var levende, da den blev observert, men neppe i fuld vigør.
Den søkte at undgaa sin skjebne ved at svømme fra baaten,
men den gjorde ikke større fart end, at den kunde indhentes.

Fjordundersøkelserne foregik serlig i maanederne juni
til september. Interessante koralforekomster fandtes ved Bret
tingsnes. Forøvrig skraptes paa flere steder i fjorden. Det ind-
samlede materiale er delvis bearbeidet. Mollusker og bryozoer
er utsortert, og materialet til en utførlig beskrivelse av disse
grupper er saaledes betydelig øket.

Den zoologiske avdeling hari 1913 mottat to store og værdi-
fulde samlinger av evertebrater som gave. Gjennem grosserer
M. H. HarTMaNN og professor VoGT har generalkonsul NEUFELDT
i Wien skjænket Videnskapsselskapet en præktig samling av
mollusker, koraller, etc., som sees at ha tilhørt en svensk sam-
ler, C. F. WESTBERG.

Likeledes har selskapets præses, dr. B. Lysnorm, skjænket
avdelingen en usedvanlig vakker og rikholdig samling av euro-
pæiske og nordafrikanske biller til en værdi av flere tusen kroner.

AARSBERETNING FOR 1913 29

Foruten endel mindre avhandlinger trykt paa forskjellige
steder har jeg i Videnskapsselskapets Skrifter faat indført føl-

gende avhandlinger:
Enkelte iakttagelser over temperatur og saltgehalt i Trond

hjemsfjorden. V.S.S. 1912, nr. 6.
Foraminiferer og mollusker i de vestlandske fjorde. V.S.S

1999 nr 11

AARSBERETNING FOR 1913 31

Mineralsamlingen.
(Bestyrer: C. Schulz.)

Af de Fossiler, som i 1912 medbragtes til Museet fra Spits-
bergen, viste det sig, at nogen Fossiler var af saadan Betydning,
at Professor Dr. NATHORST, Stockholm, vilde ta dem med som
Typeeksemplarer i et Arbeide over Spitsbergens fossile Flora.

Prof. Nathorst, for Tiden den bedste Kjender af Spitsbergens
fossile Flora, ønsket tillige, at disse Originaleksemplarer kunde
forbli ved Riksmuseet i Stockholm, da ellers Forskere paa dette
specielle Omraade kunde bli nødsaget til at reise til Trondhjem.
Som Vederlag vil Museet her i Bytte faa andre typiske Plante-
og maaske Dyrefossiler fra Spitsbergen.

Til Prof. Dr. V. M. GortpscHmIDT, som for Tiden studerer
de geologiske Forhold i Trondhjemsdistriktet, er udlaant en
Række Bergarter væsentlig fra Profilet: Trondhjem—sStjørdalen—
Meraker—Riksgrænsen.

Prof. Goldschmidt har forært Museet en smuk og instruktiv
Samling Fossiler og Bergarter fra de af ham først paaviste De-
vonformationer ved Røragen ved Røros.

Fra A/S Det norske Bergselskab er i Aarets Løb indkjøbt
nogen Specimina fra norske Mineralforekomster.

Af indkomne Gaver kan særlig nævnes:

Biotitglimmer (i stort Spaltestykke) fra Olderfjord i Alten
ved Tekniker Hofseth.

Forskjellige Mineraler og Bergarter fra Sydkina ved Ingeniør
Helge Sandberg.

Rutil fra Fosenhalvøen ved Gaardbruger Alexander Aalberg.

SD AARSBERETNING FOR 1913

Biblioteket.
(Bibliotekar: Th. Petersen.)

Biblioteket er i 1913 forøket! med 2358 bind pøker, hvorav
3388 smaatryk og disputatser, 19 karter, 22 prospekter og por-
trætter, og 2? manuskripter, fordelte som nedenstaaende tabel
utviser. I den sidste rubrik er samtidig utlaanet specificeret:

Tilvekst

Utlaan
Ved So
gave el. Tilsam-

kjøp fide men

Bind Bind | Bed bind
Skrifter av naturvidensk. indhold 184 602 786 | 1646

Skrifter av historisk indhold . .| 104 510 614 615
Skrifter av blandet indhold ==. 3 256 269 183
Skrifter andre fast FA FE 65 626 689 | 411

Sum | 8364 | 1994 | 2558. | 2855

Karen ek 19 19 7
Prospekterfoskportræter 222 8
Manuskupter SA ST BT 2 19

Ved grosserer FREDRIK LUNDGREENS død 12. mai 1913 tilfaldt
ifølge testamentarisk bestemmelse avdødes boksamling Viden-
skapsselskapets bibliotek. Grosserer Lundgreens bibliotek omfattet
4075 verker i6867 bind foruten en større samling personalhistoriske
smaatryk og manuskripter. Det er samlet gjennem tre generationer,
idet det bibliotek som kjøbmand J. Fr. Rosnauw (f 1871) hadde
anlagt paa Follo i Orkedalen, efterat han i 1832 var fraflyttet
Trondhjem, utgjør dets stamme. Kjøbmand Roshauw var en
stor bokelsker og interesserte sig for at opspore rare tryk og

I I tilveksten medregnes kun hvad der i aarets løp er blit katalogiseret.

AARSBERETNING FOR 1913

D
ON

manuskripter. Et betydelig antal av de ældste bøker og sjeldne
tryk, hvorav enkelte er unica, er saaledes merket med Roshauws
navn. Originalmanuskriptet til de av L. Daae utgivne Matthias
Skaanlunds autobiografiske optegnelser, tilhørte ogsaa oprindelig
biblioteket paa Follo, men overdroges senere Universitetsbiblio-
teket. Efter Roshauws død gik biblioteket over i hans sviger-
søn grosserer Helmer Lundgreens (f 1892) eie, som ogsaa var
en interesseret samler og øket sit bibliotek navnlig i retning av
skjønlitteratur, historie og økonomi. Den sidste eier Fredrik
Lundgreen hadde videnskabelige interesser; han syslet navnlig
med trøndersk personalhistorie og sat inde med et ikke ube-
tydelig kjendskap til Trøndelagens ornithologiske fauna; om han
end intet har utgit, har han dog efterlatt sig værdifulde haand-
skrevne optegnelser. Under ham fik biblioteket sin største for-
økelse særlig i historisk og skjønlitterær retning, hvortil kom
en utvalgt samling ornithologiske verker og tidsskrifter. Bøkerne
i Lundgreens bibliotek er vel vedlikeholdt, de fleste indbundne
i gode bind, og der findes et ikke ringe antal bibliofilutgaver,
pragtverker og billedverker. — Det siger sig selv at et større
antal av Lundgreens bøker tidligere fandtes i Videnskapsselskapets
bibliotek, man kan vistnok regne adskillig over halvparten.
Efter testamentets bestemmelse skal disse tilfalde Trondhjems
Handelsforening. For Videnskapsselskapets bibliotek er denne
tilvekst av særlig betydning, idet den kompletterer bibliotekets
nyanskaffelser i de senere aar. Av økonomiske grunde har man
nemlig mere og mere seet sig nødt til at begrænse disse til strengt
videnskabelig faglitteratur avpasset efter de krav den videnska-
belige bearbeidelse af Museets samlinger stiller; anskaffelse av
mere populær litteratur maa man sladig mere renoncere paa.
Her træder nu Lundgreens bibliotek til, idet dette netop inde-
holder verker av den art, som vort bibliotek ikke har seet sig
istand til at kjøpe.

Det forløpne aar har i det hele været rikt paa gaver til biblio-
teket. Fra fyrst ÅLBERT AV Monaco har man saaledes gjennem
ritmester G. I. ISACHSEN mottat de hittil utgivne videnskabelige
resultater av fyrstens havundersøkelser siden 1898, likesom det
Oceanografiske Museum i Monaco har indgaaet litterær bytte-
forbindelse med vort Selskap. Presidenten for det Arkæologiske
Selskap i Moskva grevinde Uvarova har velvilligst tilstillet bibli-
oteket en række russisk arkæologiske kongresforhandlinger, alle
rikt illustreret. Dr. B. LysHorm har skjænket en samling bøker,
hvoriblandt et smukt indbundet eksemplar av Fr. Nietszsches

I Norsk hist. Tidsskr. B. 3. En fuldstændig utgave foreligger i »Me-
moirer og Breve udg. af Julius Clausen og P. Fr. Rist. XVII. Kbh. 1912.<

(9)
(0)

FOR 1915

DÅ

TNINGC

AARSBERE

1 1539

Base

a.

tori

S

Naturalis Hi

Uundus:

Sec

1US

Plin

1
IT»

(

|

AARSBERETNING FOR 1913

samlede verker, Deutsche entomologische Zeitschrift 1876—1912
samt Vivien de Saint-Marlin's store atlas fuldført 1912. Fra enke-
fru Å. Hørrout har man mottat endel botaniske verker fra avd.
Tn. Knuprzons bibliotek, deriblandt pragtverket Thomas Moore:
The Ferns of Great Britain and Ireland, Lond. 1855 in fol.
(cfr. bibliotekets aarsb. 1910). Gjennem kjøbmand AxrerL Bucn
har enkefru Nora BRroDTKORBS arvinger skænket en mindre
samling bøker, som oprindelig har hørt hjemme i sogneprest
til Hitteren Tosias BrRoDTKORBS (Tr 1848) ikke ubetydelige biblio-
tek hvorav nu det væsentligste er indgaaet i Videnskapsselska-
pets bibliotek (cfr. bibliotekets aarsb. 1898). Blandt de sidst
mottagne bøker kan fremhæves en folioutgave av Plinius' Historia
naturalis trykt i Basel 1539 (in officina Frobeniana). Eksem-
plaret er indbundet i gammelt læderbind med pressede orna-
menter og forsynet med messingbeslag. Bindet har i rammens
ruller signaturen M. P., et bomerke med et kors i et M (se
E. Hannover: Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850. Det danske
Kunstindustrimuseums Udstilling 1906, Kbh. 1907, s. 137, no.
117.) Boken sees i 1547 at ha tilhørt Jacobus Nicolai Hafn.,
som før antages at være den av H. Fr. Rørdam, Kjøbenhavns
Universitets Historie I, 663, nævnte Hr. Jakob Nielsen, som 28.
august 1552 blev universiltetsbibliotekar i Kjøbenhavn. Ved apote-
ker R. Hirscn har man mottat endel bøker som har tilhørt
avd. enkefru H. CArsTENs. I henhold til testamentarisk be-
stemmelse tilfaldt samtidig Selskapet en buste av Demosthenes,
en kopi i marmor utført i Rom efter original i Vatikanet; den
er sammen med en buste i gips av R. Tønder Nissen, ogsaa en
gave fra samme bo, opstillet i bibliotekets læseværelse. Større
gaver er desuten tilstillet biblioteket fra Trondhjems Folke-
bibliotek, distriktslæge Tu. Hertorskn og doktor J. S. BANG.

Universitetsbibliotekerne i Lund og Uppsala har
lovet fremtidig at ville oversende eksemplarer av de utgivne
universitetsprogrammer og saavidt mulig ogsaa av disputatser av
naturvidenskabelig og historisk indhold. Fra H. AScHEHOUG & CO.,
Kristiania, har man faat løfte om at bli tilstillet gratiseksemplarer
av de historiske og naturhistoriske verker som maatte utkomme
paa dets forlag.

Fra Universitets-biblioteket i Kristiania har været hitlaant
386 bind bøker, fra Kgl. Vetenskaps-Akademiens bibliotek i
Stockholm 1 bind.

Til Universitets-bibiioteket i Kristiania har været utlaant 5
bind bøker og 4 manuskripter og til Det Kgl. Bibliotek, Kbh.,
10 bind bøker og I manuskript.

Ved den betydelige forøkelse av biblioteket som har fundet
sted i de senere aar, dels ved gaver og dels ved utvidede bytte-

36 AARSBERETNING FOR 1913

forbindelser, blir pladsmangelen mere og mere følelig. Ved
bedre utnyttelse av lofterne og større omflytninger vil man vist-
nok endnu kunne holde det gaaende nogen aar, men spørsmaalet
om nye eller utvidede lokaler rykker dog nu ind paa livet. For
at skaffe luft har man seet sig nødt til at magasinere 1 kasser
en større del av dubletsamlingen, og i de frigjorte reoler er det
meningen at flytte op mere periferiske avdelinger som medicin
og økonomi. Størst møie volder aviserne, som man med hensyn
til anbringelse snart vil staa helt raadløs likeoverfor. De uten-
bys aviser er alt magasineret paa loftet, men Trondhjemsaviserne
og Morgenbladet, som der ofte er spørsmaal om, er man nødt
til at ha nogenlunde i nærheten.

I bibliotekets utlaansværelse er der indlagt vandledning og
anbragt en brandslange, hvorved faren for ildsvaade er betydelig
formindsket.

Selskapets iitterære bytteforbindelser er forøket med føl-
gende 12:

Bordeaux. Société Linnéenne de Bordeaux.

Linköping. Östergötlands Fornminnesförening.

Mainz. Römisch Germanisches Central Museum.

Monaco. Musée océanographique.

Moskau. Kaiserlich Moskauer Archaeologische Gesell-
sehalft.

Pietermaritzburg, Natal. Natal Museum.

Reykjavik. Hiö islenzka Fornleifafélag.

St. Petersburg. Musée zoologique de L' Académie Impériale.

St. Louis, Ms. — Washington University.

Skien. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland.

Uppsala. Svenska Jågareförbundet.

Ziirich. Schweiz. Gesellschaft får Urgeschichte.

«I

vir
-v

AARSBERETNING FOR 1915

Gaver til Biblioteket

er mottat fra følgende:

Trondhjems tekniske aftenskole. Amtmanden i Nordre T.hjems
amt. Amtmanden i Søndre T.hjems amt. T.hjems arbeiderfor-
ening. Trøndernes arbeidersamfund. Det norske bibelselskap,
Kra. Bergens Museums bibliotek. T.hjems brandforsikringssel-
skap. Enkefru Nora Brodtkorbs arvinger, T.hjem. Carlsberg-
fondet, Kbh. Carlsberg Laboratoriet, Kbh. Carnegie Endowment
for International Peace, Wash. Enkefru H. Carstens' arvinger,
T.hjem. Centralbureau der internat. Erdmessung, Berlin —Pots-
dam. Kungl. statistiska Centralbyrån, Stockh. E. C. Dahls stif-
telse, T.hjem. Direktionen for Røros kobberverk, T.hjem. Direk-
tøren for det civile Militærvæsen, Kra. Døvstumforeningen, T.hjem.
Finansdepartementets statsbogholderkontor, Kra. Fiskeridirek-
tøren, Bergen. T.hjems fiskeriselskap. T.hjems folkeakademi.
T.hjems folkebibliotek. Foreningen Norsk husflids venner, T.hjem.
Foreningen til dyrenes beskyttelse, T.hjem. Sv. Fornskriftsåll-
skapet, Stockh. Gewerbelehrlingsschule zu Besztercze. Aktiesel-
skabet Haandverkernes sparekasse, T.hjem. T:hjems Handelsbank.
Inspektøren for Ferskvandsfiskerierne, Bergen. Instituto Central
Meteorolögico y Geofisico de Chile, Santiago. Det norske histo-
riske kildeskriftfond, Kra. Kirkedepartementet, Kra. Kirkedeparte-
mentets Iste skolekontor, Kra. Den antropologiske Komité, Kbh.
Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh. Det danske Kunst-
industrimuseum, Kbh. Landbruksdepartementet, Kra. Landbruks-
direktøren, Kra. Den norske lægeforening, Kra. T.hjems tekn.
læreanstalt. T.hjems magistrat. British Museum, Lond: Namsos
kommunale høiere almenskole. Nansenfondet, Kra. Nobelinsti-
tutet, Kra. Kgl. Preuss. Aeronautisches Observatorium, Linden-
berg. Meteorolog. Observatorium, Uppsala. Norges oplysnings-
kontor for næringsveiene, Kra. Den geografiske opmaaling, Kra.
T.hjems Realkreditbank. Det svenske riksarkiv, Stockh. Riks-
forsikringsanstalten, Kra. Det kgl. selskap for Norges vel, Kra.
Selskapet Havedyrkningens Venner, Kra. Det medicinske selskap,
Kra. Norges sjøkartverk, Kra. Skjetlein landbruksskole. Nordre
T.hjems amts skogselskap, Stenkjær. T.hjems sparebank. Stifts-
arkivet, T.hjem. Stortingets kontor, Kra. T.hjems turistforening.
Université d Atheénes. Universitetet, Kra. Universitets-Biblioteket,

38 AARSBERETNING FOR 1913

Kra. Universitets-Biblioteket, Kbh. Universitets-Biblioteket, Lund,
Universitets-Biblioteket, Uppsala. Vasdragsdirektøren, Kra. Kungl
svensk Vetenskapsakademien, Stockh. Videnskapsselskapet, Kra.
Adresseavisens trykkeri, T.hjem. Aktietrykkeriet, T.hjem. A. Hol-
bæk Eriksen & co.s trykkeri, T.hjem. J. Kr. Myklebusts trykkeri,
T.hjem. >»Nv Tid<s trykkeri, T.hjem. Redaktionen af følgende
aviser og tidsskrifter: Nordlandsposten. Norsk Kundg gjørelses-
tidende. Norsk Lovtidende. St. Olaf. Lokomotivmands "fidende.
Nordenfjeldske Tidende. Nordre Trondhjems Amtstidende. Nam-
dalens Blad. Nordtrønderen. Ofotens Tidende. Søndre Trond-
hjems Amtstidende. Dovre. Fjeld Ljom. Waren Sardne. Helge-
lands Blad. Brønnøposten. Indherredsposten. Indtrøndelagen.
Stjørdalens Avis. Stjørdalens Blad. Lofotposten. Høgskulebladet.
Trondhjems Adresseavis. Trondhjems Folkeblad. Dagsposten.
Trønderen. Nidaros. Trøndelagen. Folketidende. Ny Tid. Trøn-
delagens Avis. Hallo. Markedsavisen. Heimkjær. Hyrden. Sel-
byggen. Spegjelen. Trønderungdomen. —Ynglingeforeningens
Maanedsblad. Værdalens Blad.

Albert I, fyrste av Monaco. Aubert, C., pr.løitnant, Kra. Birke-
land, G,, kjøbmand, T.hjem. Broch, Hj., dr. phil, T.hjem. Brun,
F., bokhandler , T.hjem. Brøgger, A. W., dr. phil., Kra. Buch,
A., kjøbmand, T.hjem. (Carlsen, Å. Egidius, redaktør, T.hjem.
Collin, Ant., dr., Berlin. Dahl, J., musiker, T.hjem. Dahl, Knut,
dr. phil., Bergen. Dedekam, H. direktør, T.hjem. Dons, C., kon-
servator, Tromsø. Edmunds, Alb. J., Philadelphia. Fergstad, M.,
frk. T.hjem. Flood, J. pastor, T. hjem. Foran Ingv., Svorkmo.
Fritsche, H., Direktor emer., Riga. Føyn, A. Ch., skolebestvrer,
T.hjem. Grieg, JA konservator, Bergen. Haanshus, L. F., apo-
teker, Lvsaker. Hagen, I Gave distriktslæge, T.hjem. Hannover,
18 direktør, Kbh. Harrassowitz, Oo Ep Hartmeserk dr
Berlin. Herlofson, N. B, distriktslæge, T.hjem. Hirsch, R., apo-
teker, T.hjem. Huitfeldt-Kaas, H., stipendiat, Kra. Høitomt, Å,
enkefru, T.hjem. Jahr, T., bibliotekar, Wash. Isdahl, J., musi-
ker, Thjem. Koren, K.| riksarkivar, Kra ie) Benji over
lærer, T hjem. Lund, W),, overlærer, T hjem Lundgreen, Er
T.hjem 7. Lysholm, dr., phil. T.hjem. Løken, H,, statsadv okat,
Kra. Mavo, J., William, Rochester, Minn. Michelet, L., frk., T.hjem.
Midttømme, J., bokholder, T.hjem. Millar, R., T.hjem. Morten-
sen, F. V., fiskeriinspektør, Kbh. Naalsund, J. O., postbud, T.hjem.
Nicolaissen, O., konservator, Tromsø. Nordgaard, O., samlingsbe-
styrer, T.hjem Nøvwik, P., fhv. statsgartner, Kra. Olsen, G., sko-
maker, T.hjem. Paasche, F. bokbinder, T hjem. Petersen, Carl
S., bibliotekar, Kb.havn. Petersen, pe. and. mag., T.hjem. Pet-
tersen, Hj., bibliotekar, Kra. Printz, H., konservator, T.hjem.
Qvigstad, J., rektor, Tromsø. Refsaas, J., fanejunker, T.hjem.
Retvedt, K. A., redaktør, T.hjem. Retzius, G., dr. phil., Stockh.
Reusch, H., dr. phil, Kra. Rousseau, Ch. M., San Francisco
Rygh, K., samlingsbestyrer, T.hjem. Schaft, W., sanitetskaptein,
Kvernes. Scheflo, A., typograf, T.hjem. —Schmidt-Nielsen, B.,
bibliotekar, T.hjem 7. Schmidt-Nielsen, S., professor, T.hjem.

AARSBERETNING FOR 1913 39

Schneider, J. Sparre, konservator, Tromsø. Seidl, Otto, dr. phil.,
Minchen. Seland, J., skolebestyrer, Strinden. Selsbak, O., vakt-
mester, T.hjem. «Skavlan, E., stiftsprovst, T.hjem. Solberg, E,,
dr. phil., T hjem. Storm, Kathinka, frk., T.bhjem. Udby, S,, red-
aktionssekretær, T.hjem. Wiesener, A. B., cand. jur., Bergen.

Fra følgende institutioner er bøker mottagne

ved bytte:

Aas.
Norges Landbrukshøiskole.
Amsterdam.
Koninklijke Akademie van Wetenschappen.
Athen.
Université nationale d'Athenes.
Basel.
Naturforschende Gesellschalt.
Bergen.
Bergens offentlige Bibliotek.
Vestlandske Kunstindustrimuseum.
Bergens Museum.
Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme.
Berkeley.
University of California.
Berlin.
K. preussische Akademie der Wissenschalten.
Gesellschaft fir Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte.
Gesellschaft fir Erdkunde.
K. Preuss. meteorologisches Institut.
K. Preuss. geodåtisches Institut.
Zoologisches Museum.
Deutscher Seefischerei-Verein.
Bonn.
Verein von Altertumsfreunden im Rheinlande.
Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande und Westfalens.
Boston.
American Academy of Art and Sciences.
Braunschwelilg.
Verein får Naturwissenschalt.
Bruxelles.
Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-
Arts de Belgique.
Société d'anthropologie de Bruxelles.
Budapest.
Ungarisches Nationalmuseum.
Ungarisches Ornithologisches Centrale.

40 AARSBERETNING FOR 1913

Redaktion der Magyar Botanikai Lapok.
Kgl. ungar. geol. Reichsanstalt.

Buenos Aires. *

Museo Nacional de Historia Natural.
Buffalo.

Buffalo Society of Natural Sciences.
Calcutta.

Indian Museum, Natural History Section.
Cambridge.

Cambridge Antiquarian Society.
Cambridge, Mass.
Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Har-
vard University.
Cape of Good Hope.
Royal Observatory.
Cape Town.
South African Association for the Advancement of Science.
Cherbourg.
Société des Sciences naturelles & mathématiques.
Chicago.
The Newberry Library.
Cincinnati, Ohio.
Lloyd Library.
Cincinnati Museum Association.
Danzig.
Die naturforschende Gesellschaft.
Disko, Grønland.
Den danske arktiske station.
Dresden.
Königlich Såchsischer Altertumsverein.
Dublin.
Royal Irish Academy.
Royal Society of Antiquaries of Ireland.
Royal Dublin Society.
Edinburgh.
Fishery Board for Scotland.
Society of Antiquaries of Scotland.
Royal Society of Edinburgh.
Frankfurt å M
Senckenbergische naturforschende Gesellschaft.
Gefle.
Gestriklands Fornminnesförening.
Giessen.
Oberhessische Gesellschaft fir Natur und Heilkunde.
Göttingen.
Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen.
Greenwich.
Royal Observatory.
Greifswald.
Geographische Gesellschaft.

AARSBERETNING FOR 1913 41

Naturwissenschaftlicher Verein får Neu-Pommern und
Riigen.
Grenoble. ”
Académie Delphinale.
Göteborg.
Göteborgs Museum.
Halifax, Nova Scotia.
Nova Scotian Institute of Science.
Halle.
Kais. Leop.-Carol. Deutsche Akademie der Naturforscher.
Såchsisch Thiiringischer Verein får Erdkunde.
Hamburg.
Die Hamburgischen wissenschaftl. Anstalten.
Hannover.
Naturhistorische Gesellschaft.
Provinzial-Museum.
Harlem.
Fondation de P. Teyler van der Hulst.
Société Hollandaise des Sciences å Harlem.
Heidelberg.
Historisch-philos. Verein.
Helsingfors.
Finska Fornminnesföreningen.
Geografiska Föreningen i Finland.
Geologiska Kommissionen i Finland.
Hydrografisk-Biologiska Kommissionen.
Societas pro Fauna et Flora Fennica.
Société Finno-Qugrienne.
Finska Vetenskaps-Societeten.
Hudiksvall.
Helsinglands Fornminnessållskap.
Indianopolis.
Indiana Academy of Science.
Kalmar.
Kalmar låns fornminnesförening.
Karlsruhe.
Naturwissenschaftlicher Verein in Karlsruhe.
Kassel.
Verein fir Naturkunde zu Kassel.

Kiel.

Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der
deutschen Meere in Kiel und der biologisehen Anstalt
auf Helgoland.

Anthropologischer Verein in Schlesw.-Holstein.
Klew.

Société des Naturalistes.
Königsberg.

Physikalisch-oekonomiscehe Gesellschaft.
Krakow.

Académie des Sciences.

49 AARSBERETNING FOR 1913

Kristiania.
Deichmanske Bibliotek.
Det statistiske Centralbureau.
Foreningen for norsk Folkemuseum.
Foreningen for norske Fortidsmindesmerkers Bevaring.
Det norske meteorologiske Institut.
Kristiania Kunstindustrimuseum.
Norges geografiske Opmaaling.
Redaktionen af »Syn og Segnc<.
Det norske geografiske Selskap.
Det kgl. Selskap for Norges vel.
Norges geologiske Undersøkelse.
Videnskapsselskapet.
København:
Det kgl. Bibliotek.
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geogra-
fiske Undersøgelser i Grønland.
Conseil permanent international pour lexploration de
la mer.
Dansk botanisk Forening.
Den naturhistoriske Forening.
Nyt geologisk Institut.
Universitetets zoologiske Museum.
Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab.
Det danske Rigsarkiv.
Det kgl. danske geografiske Selskab.
Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Den danske biologiske Station.
Danmarks geologiske Undersøgelse.
Lawrence, Kansas.
The University of Kansas.
kjeden!
Rijks Herbarium.
Leipzigs.
Gesellschaft för Erdkunde.
Kgl. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften.
Lindenberg.
Königl. Preuss. Åeronautisches Observatorium.
Linköping.
Ostergötlands Fornminnesförening.
kn verpool
The University of Liverpool. Institute of Archaeology.
London.
British Archaeological Association.
The Royal Anthropological Institute of Great Britain and

Ireland.
The Royal Archaeological Institute of Great Britain and
Ireland.

British Museum. (Natural History Section).
Linnean Society.

AARSBERETNING FOR 1913 43

Society of Antiquaries of London.
Royal Society.
Viking Club.
Lineburg.
Naturwissenschaftlicher Verein.
Lund.
Redaktionen av Botaniska Notiser.
Universitetet.
Mainz. x
Römisch Germanisches Central Museum.
Manchester.
Literary and Philosophical Society.
Manila.
Department of the Interior. Bureau of Science.
Metz
Verein fir Erdkunde.
Mexico.
Instituto geolögico de Mexico.
Minneapolis.
The University of Minnesota.
Missoula.
The University of Montana.
Mitau.
Kurlåndische Gesellschaft fir Literatur und Kunst.
Monaco.
Musée océanographique.
Montreal.
Antiquarian and Numismatic Society.
Moskau.
Kaiserlich Moskauer Archaeologische Gesellschaft.
Minchen.-
K. Bayerische Akademie der Wissenschaften.
Die ornithologisehe Gesellschaft in Bayern.
Nancy.
Académie de Stanislas.
New Haven.
Connecticut Academy of Arts and Sciences.
New York.
Academy of Sciences.
The Torrey Botanical Club, Columbia University.
The New York Botanical Garden.
American Museum of Natural History.
Nirnberg.
Naturhistorische Gesellschalt.
Germanisches Nationalmuseum.
Ottawa.
Department of Mines.
Royal Society of Canada.
Paris
Musée National d'Histoire naturelle.

44 AARSBERETNING FOR 1913

Société d'Anthropologie de Paris.

Société zoologique de France.
Philadelphia.

Academy of Natural Sciences.

The Museum, University of Pensylvania.

American Philosophical Society.
Pietermaritzburg, Natal.

Natal Museum.

PAISG

Societå Toscana di Scienze naturali.
Pittsburgh.

The Carnegie Museum.

Plymouth.

Marine Biological Association.
Posen.

Deutsche Gesellschaft för Kunst und Wissensch. in Posen.
Historische Gesellschaft fir die Provinz Posen.
Potsdam.

Centralbureau der internat. Erdmessung.

Pirdajø!
Böhmische Kaiser Franz Josephs Academie der Wissen-
schaften, Litteratur und Kunst.
Königl. Böhm. Gesellschaft der Wissenshaften.
a Deutscher naturw.-med. Verein fir Böhmen »Lotosc-.
194.

Gesellschaft för Geschichte und Altertumskunde der Ost-
seeprovinzen Russlands.

Naturforscher-Verein zu Riga.
Rochester.

Academy of Science.
Rom.

Reale Accademia dei Lincei.
Rostock.

Bibliothek der Universitåt Rostock.
Rotterdam.

Nederlandsche Dierkundige Vereeniging.
San Francisco.

California Academy of Sciences.
Schwerin.

Verein fir mecklenburgische Geschichte und Altertums-

kunde.

Skara.

Våstergötlands Fornminnesförening.
Skien.

Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland.
St. Louis, Mo.

Missouri Botanical Garden.

Washington University.
St. Petersburg.
L'Académie impériale des Sciences.

AARSBERETNING FOR 1913 45

Musée zoologique de L'Académie des Sciences.
Laboratoire Biologique.
Stavanger:
Stavanger Museum.
Stettin.
Gesellschaft fir Pommersche Geschichte und Altertums-
kunde.
Stockholm.
Kungl. Biblioteket.
Svenska botaniska Föreningen.
Entomologiska Föreningen.
Nordiska Museet.
Statens Skogsförsöksanstalt.
Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi.
K. Svenska Vetenskapsakademien.
K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien.

Sidnevw.
The Linnean Society of New South Wales.
Topeka.

The Kansas Academy of Science.
Toronto.
Department of Marine and Fisheries, Canada.
The Canadian Institute.
University.
Trondhjem.
Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum.
Tåbingen.
V K. Universitåtsbibliothek.
Uppsala.
Svenska Jågareförbundet.
Universitetet.
Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundet.
Washington.
- U.S. Department of Agriculture.
Smithsonian Institution. Bureau of Ethnologyv.
Library of Congress.
U. $. National Museum.
U. S. Coast and Geodetic Survey.
U. S. Geological Survey. -

Wien.
K. K. Zoologisch-botanische Gesellschalt.
K. K. Naturhistorisches Hofmuseum.
York:.

Yorkshire Philosophical Society.
Dalsreb Croatia

Kroatische Naturforscher Geselischalt.
Z tene

Die antiquarische Gesellschalt.

Gesellschaft för Urgeschichte.

Naturforschende Gesellschaft.

46 AARSBERETNING FOR 1913

Orebro.
Å Föreningen Orebro Låns Museum.
Ostersund.

Jåmtlands Låns Fornminnesförening.

Ved henvendelse til selskapets sekretær vil efternævnte skrifter

kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningerne rækker:

P. A Munch: Det norske Folks Historie

Iste og 2den hovedavdeling

Festskrift, utgit av Videnskapsselskapet
1 anledning av Trondhjems 900 aars
jubilæum 1897.

Erlandsen: Biografiske Fileret
om den nordenfjeldske Geistlighed
nål & HÅ AVA ER

Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke.

Af Grev Schmettows Korrespondance
1813 og 1814. Pa AE

Eilert Sundt: Ga Husfliden i Nirge

Knud Lcem: Bidrag bil Finmarkens
Historie Me

Karl Petersen: Geologiske Undersøgel-
ser i Trømsø Amt... Ag

Ove Dahl: Carl v. Linnés Forbindelse
med Norge (jubilæumsskrift 1907)

Joh. Hjort og Knut Dahl: Fiskeforsøg
i norske Fjorde.

Av selskapets skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs.

pris kr.

N
på

20.00

4.00

å brå

pl

Re V
ASS
G

UNG
Q3

|

n——
==

vn

04087

nl

2 NG
pe

EP

DI

AEG

44
4

vr å