Skip to main content

Full text of "Skrifter som udi det Kiobenhavnske Selskab"

See other formats 




7 









— Renner nd KE 





— 














ſom udi 


det 


Fibobenhavnfke 






* — 
Vardoms og Videnſtabers Vlſtere 


fremlagte og oplaſte 


i Aarene 1755. 1756, 1757. og 1758. 
Med et fuldſtendigt Regiſter. 


ESyvende De 


KJØB IE 7 5 AV i, 
an det Sonet Waͤyſenhuſes otrytterie, 
g paa dets Forlag, 
Trykt af — Friderich Kiſel. Aar 1758. 





KULDE haft ITT re 
Me HELER AN 
dir: * "an — ——— 








| ; Ærærer) 
| 
bage FE EET 





7 
CS 
— IØ V 8202 


Gortegnelſe 


paa dei denne Syvende Deel afhandlede 
Materier. 


LUDVIG HARBOES — Afhandling, om ben Mod | 
—* åtanp Reformationen har haft fra 1548. til 1551, 
ag. 1100, 


— 

JENS CHRISTIAN SPIDBERG, Hiftorifch øg Phy- 
filch Relation om det mærkværdige Jordſkielv i Nor⸗ 
ge; Lifabon og andre Stæder den I Novembr. 1755. 
pag. IOI-112, 


3. 
CHRISTIAN HORREBOW Om ———— Hoy⸗ 
De; pag, 1137 128. 


P. KOFOD ANCHERS: PBilofopbifée Betragtninger ; 
angagende det Sporsmaal: Enten Lyſt til Got, eller 
Afſfkye for Ont, formaaer —* hos et Menniſte? 

un PAS. 129-168, 


— J— 5. 

A. G. CARSTENS Oplysning; — Euphemias af 
Dannemark Herkomſt, fom har været Kong Chriſto— 
pher den Andens Gemal, pag. 169-184, Befri 

STE 


ES 





—— 
Beltivelfer over det, i Island, den 1I dn. 1755. — 


Jordſtieelv, og den derpaa, den 17. Octobr ſamme 
Aar , fulgte Ilds —— af den forbrændte Bier 
Klofte Katlegiag udi Jis⸗Bierget Myrdals Jokel; ef 
ter de ſammeſteds obſerverende Studenteres indſendte 
Beretninger. "pag: 1857 re | 


É: PONTOPPIDANS fortaite Gfterretninger om nogle 
Koloniers eller fremmede Folkes, færdeles Tydſkers o 
Franſoſers Ankomſt og Fortplantelfe her i Dannemar 
tillige med Beſvarelſe paa det Sporsmaal: om flige 
Fremmedes Modtagelſe bor regnes foret Lands —* 

eller Skade? pag. 197-234, 


8. 
J. LANGEBECKS Anlednim til en Hiſtorie om * Rotte 
J—— Oprindelſe og Fremwext, inge Stykke. 
pas.235526. 


0. | 

Å,G. CARSTENS Hiſtori Diplomati Eftertetning 9 | 

den i den DanfÉe Hiſtorie forekommende Soſter til 
Grev Gert den Store i Holſteen, fom i en fort Tiid 
var. gift med Kong Erik, Kong Chriſtopher den IL 
Son — Zegent⸗ bande Perſon og Nør 
pPa8. 52 


E, — ———— afhandling 9 om Atſnuen ti Sø, 
pag 5674585. 
sø sg 
* Bonnet 








Reese 
Anden Afhandling 


Om den 


Modſtand Reformationen i 


hav haft fra 1548 til 1551, 


Meddeelt 
af 
Ludvig Harboe. 











— 
KK et har fra gammel Tiid af været een af den Romerſtk 
| 7 16 Catholfte Kirkes Hoved- Maximer, at ſamme, naar 
NEDE den iffe med Lift og Underfundighed kunde opnage ſit 
Maal, med aabenbare Magt og Undertrykkelſer har føgt af tvinge 
og forfølge den, hvilke en ftrar ville falde den til Fode, og med en 
blind Lydighed underkaſte fig dens Billie. Iſcer har de, ſom have 
affondret fig fra deres vildfarende Lærdomme, maatt erfare denne 
haarde Skicebne, hvilket med mange Vidnesbyrd kunde ftadfæftes, 
ſaafremt det var mit Oyemerke, og ſamme Materie ikke tilforn af 
vores Theologis færdeles den ſtore Gerhardo i hang Confeffione 
Catholica var bleven afhandlet. Hvorledes man den Tiid, da Re- 
- formationens Lys begyndte af frembryde af der fælefte Mørk, har . 
betient ſig af ſamme Middel, er blant andre af den berømte E. S. 





Cyyprian in Belehrung des Pabſtthums p.816-833. udførlige 


ven viiſt. Det fattedes ikke heller paa ſaadanne Perſoner ber i 
Dannemark og Norge, hvis Ønffe og Attraae det var, med Magt 
at dempe den Evangeliſte SNO døden ſom et ſpet Korn beghnd⸗ 


— 





og L. H. Anden Afhandling 
te at fremſpire, ſaafremt ikke de viiſe Regentere, GUD begavede 


diſſe Lande med, ved deres chriſtelige Omſorg i Tide havde giort 
diſſe deres voldſomme Anflag til intet. 


Men ingen langvarigere Modſtand er nogenſtads i diffe Nor⸗ 


"die Lande (feet end i Island, ſom af det efterfølgende vil erfares. 


Biffop Jon Arafen havde hidindtil ligget fom et rivende Dyr i fin. 


Hule, og luret paa en begvem Leylighed, at udføre det Forfæt hand 


havde, tgien af udrydde og kuldkaſte det, ſom allerede var begyndt 
med Reformationen. At hand ikke tilforn aabenbare havde tordt 
lade fig merke dermed, ſkeede aldeeles mod hans Billie, thi den An— 
ſeelſe Hr, Giſſer Einerſen havde i fit Stift, ftod ham i Veyen, aft 
hand ikke der kunde vente fig nogen aabenbare Medhold, ſaa længe 


» hand levede; Men da denne brave Mand tillukte ſine Oyen, faa viifte 


det fig, hvad for en Ondſtabs Aand der var ſtiult hos ham, og at hand, 
for at faae fin Villie fremmet, var i Stand fil, af begagede groveſte 
Exceſſer, ftridende mod den fande Religion, imod Kongelige An— 
ordninger og Befalninger, og en god Borgeres Pligter. 


Man vil derfor i denne Afhandling finde lidet, der kand kaldes 
behageligt, efterdi Scenen begyndes med Modſtand, og fluttes med 
Mord, hvorfor jeg havde onſtet, at jeg i det mindſte kunde have 
været fortere i ſaa førgelig en Materie, men da jeg maa t-agttage 
def, ſom en Hiftorico tilkommer, nemlig melde, hvad ſom paſſeret 
er, faa er det ufornøden, at anføre nogen Undſkyſdning. Imidler⸗ 
tiid vil og berafdet befiendte Ordſprog ſtadfeſtes: Malum confilium 
confultori peffimum, og kunde Biffop Jon Arafens Exempoel ligele— 
deg tiene til et Supplement, fag fremt nogen ville anføre. Exempler om 
de Catholffe Bifper, ſom en. lærd Mand har giort det om Paverne, 
at de Krige, de have ført, gierne ere udfalden til deres egen S fade. 
S. Unſch. Nar, 1706. p. 741. ſq. SAN 


Saa fnart Biffop Jon Arafen havde hørt, at Ar. Gider Ei- 
nerfen var bortfaldet af GUD, giorde hand fig rede med en —— 
v * 


| okt Reformationen i Island. 8 
hvilke deels ſkulle være ham til Beſtiermelſe, deels og indjage andre 
en Skrek, at beſoge Skalholts-⸗Stift, for der at indrette alt efter fig 
Hoved, og figes, at hand dertil endnu mere ffalvære bleven opmun- 
fret ved ef Brev hand ſamme Tiid havde faaet fra Paven, af den 
Indhold, hand maatte jo filfee, af den papiſtiſte Religionen maatte 
lide nogen Skaar og Skade ved Reformationen i Island. Hand 
begav fig altſaa førft ind i den Oſtre Deel af Landet, og føgte, hvor 
band kom, af overtale Almuen, en at tage imod den fag kaldede ny 
Lærdom, der var kommen Udenlands fra, men at bliveved den gam- 
le. Hand anordnede derfor atter Dapiftiffe Ceremonier paa de 
Stæder, hvor de vare affaffede, hand firmede Børn, faa og band. 
fatte dem; der ey ville være ham lydige. Som hand nu ved denne 
fin Omreiſe i Skalholts-Stift fandt en deel Tilbængere, der glædde 
fig over, at hand ville beſtterme dem i deres Vildfarelſer, ſaa gik hand 
videre, og fod ef Brev udgage, hvori hand lovede, at hielpe Skalholts- 
Stift idet hand kunde. Bel ville hand endnu ikke gage gabenbare 
til Verks, og tilbyder hand ikkun fin Biftand i de biffopelige 
Embedes Forretninger, melder og derhos, at hand ey ville befatte 
fig med Bifpe-Stolens Oeconomie, men uden Tviil ville hand der- 
ved forſt forføge, hvor ftort hans Anhang i Skalholt - Stift maatte 
blive, thi hans heele Henfigt var, ſom af det efterfølgende kand fees, 
at bemægtige fig begge Deele, at fage fin. Søn Biörn Jonfen der 
introduceret, og fon Eenevolds Herre allene at ſtalte i alle Styk⸗ 
ker. Forommeldte Brev barjeg funden en Copie af i Holum Stifts⸗ 
Kiiſſte, og [yder det fagledes ; 








Wier Jon med Guds nad Byfkup å Holum gibrum godum 
monnum kunnungt med heſſu voru opnu brefui, ad epter vorre 
skylidu vilium vier ftyrkia heilaga Skalholts Kyrkiu med aull god 
rad og tillaugur, fem vær kunnum, og meygum beſt til gagns og 
goda kyrkunum og Byskupdæmenu ad Logum giéra, had fom krifti- 
ligum kienneménnum fem godan og gamlan Sidvana og kriftili- 
gan kiennemanskap vilia hallda, og heir pykiaſt worra rada med- 
hurffa (fyneft gagnlegt) Epter hui wor hoygbornafta Herra Kong- 
dens Infigludu opnu Brefui, fem Hans Majeftat hefur utgiefid og 

i | 2 innfendt 


V ETT & == rs rr 4 * 4 9 sunde me a CO —— 
md 
kj ' | F 
— 
e 
—⸗ 


4 L. H. Anden Afhandling 
innfendt i Landid osf og worum kiennemonnum til ftyrkingar, ad 
wier skulldum pvi betur hallda ſagdar Sidueniur fem halldift hafa 
i Noregi og Islandi meyr enn Ve ara vmlidin. Suo og var osf gie- 
fid i woru Byskups wygslu af Legata walldi heilagrar Romakyrkiu 
fullmakt yfer aullu Islandi ad difpenfera vm allar Cauſas papales &c. 
Bioduft wær til ad giora Byskupslegtt Embætti i Skalholts Byskups- 
dæmi, had vær meigum widkomaft'og goder menn vilia osf vm- 
bidia, enn med waulld og Laga skikun Skalholts Kyrkiu vegna vili- 
um wær ecke hafa, utan had fem worri skylldu fryse og ber ad 
gidra, og beſtu Ménnum Landfins verdur fampyckiligtt, ad naud- 
Hnligaſt fie Guds Chriftni til Styrkingar. Til audfyningar hiervm 
fetium wier wort Infigli fyrer betta Brief er skrifud var i Kalmans- 
tungu Laugardaginn næftan fyrer Feſtum Johannis Baptiftæ (”) 
Anno Domini MDXL octauo. ) 




















| i PARK 0 

— Bi Jon med GUds Naade Biſkop paa Holum giore gode 
Marnd med dette bort aabne Brev vitterligt, at Bi efter vor Skyl— 
dighed ville ſtyrke den hellige Skalholts-Kirfe med alle gøde Raad og 
Hielp ti alt det, ſom Vi efter Loven beft kand, og made giore Kir- 
kerne og Biſpedommet fil Gavn og Gode, og idet, ſom chriſtelige 
Bræfter kand ſynes gavnligt at være, hvilke ville holde den gode og 
gamle Sædvane og den chriſtelige Bræfte-S tand ved Magt, og hvor- 
udt de agte at behøve Vores Raad, efrer Bor Høybaarenfte Herre 
Konges aabne Brev under hans Sigill, hvilfer Sans Majeftæt 
…” har udgivet og indfendt i Landet, os og vore Bræfter til Forſpar, 
paa det Bi des bedre kunde holde forberorte Sædvaner ved Magt, 
ſom hør vedvaret i Norge og Island længere end 500 ar. —* 
| | —— eb 

… F) I den Copie-Bøg, ſom dette Brev er udſkreven af, findes def Datim Lorerdagen 
for Feſtum Johannis Holenés Epiſcopi, men det maae være forſtreven, thi FeJoh. Hol. ſom 
indfalder in Medio April. par Jon Arafen paa Holum, øg iffe ved. Kalmanftunge i Borgefiord, 
men hand kom der i Junio, Ha hand reifte til Althinget; Ellers Fand dette Document anſees ſom 

et Præludium til alle de folgende Tragoedier, og mage hand uden Toiol have Fiffet det til AL 


fhinget for at præparere Gemytterne førend, hand felv kom der det havde og den Virkning ſom 
hand føate, thi faa ſnart hand indfandt fig, blev hand af de feftadvaldt tilat være Adminiſtrator 
bo mr Bk. Al i 





pver Skalholts Stift. 


—⸗ 


Et ve 
SED 
7 — 
* * * 


ſ2 


| om Reformationen i Island. Ek 
blev OS og i Vor Bifpe-Bielfe ved den hellige Romerſke Kirkes 
Legati Myndighed den Fuldmagt given, i alle Caufis papalibus at 
diſpenſere over hele Islandec. Derfor tilbyde Bi Og, at forrette 
det biffopelige Embede i Skalholts Bifpedømme, faa viit Vi kand 
af Sted komme, og gode Mænd ville bede OS om. Men hvad Skal- 
holts Kirke angager, faa ville Bi ikke befatte Os med dens Admi- 
niftration i oeconomiſte og poliriffe Sager, uden faa viit Vor 
Skyldighed det udfræver , og Os bør at giore, og Landets befte 
Mænd ville ſamtykke udi, at det kand værenødvendigtilden Chriſten 
Kirkes Forſpar. Til Beviis herpaa ſette Vi Vort Signet for dette 
Brev, ſom var ſkreven i Kalmanſtunge Loverdagen næft for Johan- 
nis Baptiſtæ Anno D. 1548. & 


Medens Biffop Jon Araſen ſaaledes fremfoer i Skalholts Stift, 
og ſogte, af fage alt fremmet efter fin Billie, forſamlede Prafſte⸗ 
ffabet og Almuen af bemeldte Stift fig paa Skalholts Biſpe⸗Gaard, 
for af udvælge cen, ſom de allerunderdanigſt kunde foreſſaae ans 
Majeſtat i den afdøde Ar. Gisfer Einerfens Sted. De kunde ĩ fang 
Tiid ikke vorde enige i Ballet, thi en Deel ftod endnu faft derpaa, 
at en Catholſt Bræft ffulle udvælges, og den Lutherſte Religion af- 
ſkaffes, diſſe udvaldte og Ar. Sigurder Abbed i Tyckebay-Kloſter. 
Men Ar. Gisle Jonsfen, der var den ſamme, ſom Biffop Jon Arafen 
fiden bandſatte, var faa behiertet, at hand offentlig proteſterede der⸗ 
imod, og paaſtod, at hand ey vilde kiende nogen for Biffov, formen . 
aflagde Biſpe-Hue og Biſpe⸗Stav, hvilke de Catholffe Bifver 
havde baaret, og ved fin Anſeelſe udvirkede hand det, at endelig Ar, 
Morten Einerfen af en Deel blev udvaldt, endſtiont hand meget 
ugierne modtog denne Værdighed, og ſom med Magt maatte fvin- 
ges til, efter de Tiders.Sædvane af fette fig pga en Stoel, Biſper⸗ 
ne pleyede af fidde pad, AE ER 

Bemaldte Ar. Morten Einerfen (”) var fod pag Sradeftad, 
et Bræfte - Kald i Skalholts rn, SD hans Fader Hr, Einer be» 

su ds. oe tiente 


(() Jo, Meurſius od" Dan. ed. Florent. 1746. P.TIL.L, 8. p.080. novner ham 
nrigtig Martinum Ennoium, Salen Feyl og den f. Er, R. Gram jen tilfoyet Note har obſerxveret. 


600 LH. Anden Afhandling 








tiente det Præftelige Embede. () Denne var tiilig befænÉt vaa, at 
holde fin Søn til Studeringer, og at hand des bedre derudt kunde 
forfremmes, fendte hand ham, da hand ikke var ældre end 9 Aar, til 
Engeland, hvor hand ligeledes blev t 9 Aar, og derpaa kom igien tilbage 


fil fit Federne and. Dog maae hand den Tiid ikke have funden 
megen Smag i af ftudere, thi hand blev ſtrar dervag Kisbmand i 


Grindevig, øg drev denne Handel i fo Aar. Da hand var 20 Aar 
gammel, kom hand til Bitffop Ogmund for at male Choreti Dom- 


Kirken, hvilken Videnſkab hand i Engeland færdeles havde lagt fig 


efter. Siden blev hand viet til Bræft, og fuccederede fin Fader i 
Stadeftad. Jeg finder hans Navn iblant de Bræfter, hvilke 1540. 
ſamtykte, at Ar, Giſſer Einerfen ſtulle vare deres Biffov, og 1542. 
erklærede ſig, at ville antage KirÉe-Ordinantzen. Stephanius næv- 


ner ham L.1. Hift, Dan. ad Annum 1551. Virum piétate, eruditi- 


one & fapientia præftantisimum , ac fincerioris religionis aſſerto- 

rem conſtantisſimum. Udi de Islandſte Skrifter, ſom ere ved 

— beffrives hand ſom en ſagtmodig og derhos eenfoldig 
and. 

Efterat hand var udvaldt til Biſtop, begav hand fig i ſamme 
Aar 1548. (og ikke 7547. ſom Hr. Ar, Hvitfeld udi fin Kronike p. 1542. 
og Ar, Arngrim Jonsfen in Crymogæa L. III. p. 146. og brevi Com- 
mentario de Islandia p. 64. B. foregiver) ifil Kisbenhavn, for at føge 


allernaadigſt Confirmation paa den. Udvælgelfese At, hvor. 


bed hand var foreflaget til at være Biffop i Skalholts Stift. 
— SØ et 
Y det ſamme Aar, Ar. Morten Einerfen udgik fra Jsland, blev 
og Biffop Jon Arafen udfordret, af møde for Kongen, og at for. 
fvare fin Ovførfel, thi Hans rajeffæt havde faget vis Efterret- 


ning, hvorledes hand i fit Stift tog af Stæd, og med al Magt føgte 
at underſtytte og vedligeholde den R. Catholſke Kirkes Bildfarelfer. 


At hand maatte have desmindre Aarſag at undſkylde fig, blev ham 


tillige 


(") Denne Ar, Einer var j fin Tiid anſeet for een afde befte Poeter i Island; og ſtaager | 


hang Navn førft anført udi et fort Poema Biſtop Jon Araſen har forfattet over de lykkeligſte 
Pocter, ſom vare i hans Tiid. | —— | 


om Reformationen i Jsöland. — 


tillige et ſikkert Leide tilſtikket, at hand frie og ubehindret maatte 
komme og reiſe tilbage igien (x). Men efterdi Kongen af det, 
fon tilforn var foregaget, kiendte hans ſtive Sind, og derfor fryg— 
fede, at band vilde fidde denne hans Majeftæts Befaling overhorig, 
faa fendte hand og en Ordre til alle fine Underfaatter paa Island, 
at hvis Biſkop Jon Arafen ey ville adlyde Kongers Bud, de ey t 
nogen Maade ffulle være ham bebielpelig, eller foye ham ide Am- 
ftalter, ſom hand giorde, ſaafremt de ikke "derfor ville anſees med 
haard Straf, hvilfet efterfølgende Konge-Brev, overſat af det IS. 
landſte, nærinere forklarer: 


Vi Chriſtian med GUDS Maade, Konge til Danne- 
mark og Norge &c. hilſe Eder alle Vores Underfaatter, Geiſtlige 
og Verdſlige, ſom bygge og boe paa alt vort Land Island evindelig 
med GuUds og Vor Naade. Vider, at Vi have med Sandhed ſpurt, 
at Biffop Jon i Hole Biſpedomme overfalder Vore Underſaatter 
der i Landet, brugendes Firminger og andre uhorlige Handeler, 
ſom ere udriftelige, imod GUds Evangelium og imod det, Gores 
Ordinantz inder om. Ligeledes gior hand Vores Underſaatter Uroe, 
hvilket Bi i ingen Maade ville taale eller tilſtede, og derfor have 
Bi tilffrevet Biffov Jon, at hand nit ftrar i denne Sommer ffal 
komme fil Os med Vort Skib, og felv fale med OS og forſpare fig 
derfor. Og paa det hand iffe ffal have Aarſag, at frygte fig, eller 
være bange for OS, da fende Bi hannem Vort chriſteligt Leyde⸗ 
Brev, af hand mage komme frie frels og uſtad til OS, og fare igien 
- tilbage til fir Hiem. Derfor bede Bi Eder alle, og ſtrengelig be- 
fale, at ſaafremt hand ey vil komme, og ſaaledes er Bor Skrivelſe 
overhorig, J da ikke ere fornævnde Biſkop Jon hørige, ev heller 
følger ham, eller i nogen Maade gøre ham Biftand. Men faa - 
fremt nogen underſtager fig herimod af giore, og det vorder ham 
vverbeviiſt, af hand derudi ſtyldig findes, da ſkal hand derfor ſtraffes, 
og være forviift af Landet, thi lader OS i ingen Maade — i 

: > 2 Ée 

( De Yslandffe Annaliſter eve i de Mar 1548 og 1549. i deres Beretninger meget 


ſoranderlige, hvorfor jeg ſaavel her ſom ſiden nødes til af vige fra dem, efterdi tilforladelige Do- 
cumenter give viſſere Efterretring. At og det ſamme hus de Aar 1539. 1540. og 1542, er af 


obfervere, meldes i danſte Magazins 35de Hefte. P. 345. . 











— 





— L. H. Anden Afhandiing 
J bevilſe ham Biftand, Under Bor Hyldeſt og Naade, Givet paa 
Vort Slot Coldinghuus, Anno1548. 
— Under vort Signet. 
CHRISTIAN. 


Set Kongen havde ventet, ffeede og, nemlig at Biffop 
"Jon Årafen agtede den ham givne Befalning mindre end intet, og 
at hand nu ſom før blev ved fit Forfæt, med Gienſtridighed at for- 
føge det Yderſte. Jeg finder ikke engang, af hand, ſom i Aaret 1542. 
fFriftlig har undffyldt fig, eller fendt nogen anden i fin Sted, for at 
fette Sminke paa hans Adfærd og Udeblivelfe. Veler jeg kommen 
efter, at en Abbed ved Navn Sæmund Haldorffen i dette Aar 1548. 
efter Biſpens Tilſkyndelſe er reiſt til Kiøbenhavn, men enten det bar 
været for af undſtylde ham, eller for at føge den vacante Skalholts 
Biſpe⸗Stoel eller af andre Aarſager, det er mig ubekiendt. () Bi 
ffulle langt mere nu ſtrax fageat høre, med hvilken blind Nidkier— 
hed og Dumdriſtighed hand idette Aar 1548 har handlet tvert mod den 
udftædde Kongelige Ordre, | | 


——— §. 4. 
Fra Althinget reiſte Biffop Araſen hiem til Holum for at 
ſamle flere Folk; Da hand nu havde faaet 100. andre fige 200 Mand 
ſammen (*9) begav hand fig med dem lige fif Skalhole, i det ne: 

| —— merke, 


NNJeg har iblant mine Papirer Contenta fil en Liig-Pradiken, hvilken D. P. Palladius. 
1550. har holden over denne Sigismundus Heliodori, hvorudi dette berettes, at band for 2 Aar fiden vat 
" Fommen til Kiobenhavn, dertil overtalt af B.Jon Araſen, og at hand mod fit Endeligt var bleven 

umvendt. Hans Ord ere diſſe: Poft gratiarum actionem pro beneficio erga hoſpitem, fubjun- 
genda Viri commendatio, quod cum fuerit ab aliis ſeductus, & difficulter voluerit in primis con- 
verti, nunc tamen in extremis optime crediderit, In Caufa ſuæ falutis eft commendabilis. De- 
inde in vita quoqve, quod teftimønium ei dare nos poſſimus bona confcientia, & quod cruci 
ſubjectus fuerit hoc biennio, quoque ut Simeon abiit, imø ut Bernhardus, qvi dixit: Perdite 
vixi, & tum in extremis converfus dedit gloriam Deo pia confeſſione. Sic non fruftra venit huc 
ex Llandia, tametſi aliud propoſitum habuit, inprimis perfuafus ad hoc ab impio Epiſcopo 
hic fenex ſemper in ore habuit ex Pfalm, 71, Ne projicias me in tempore ſenectutis. 


| ("") A. Hvitfeld i fin Kvønife ad An. 1548. p.1542. forøger Tallet til 300, og an⸗ 
fører under ſamme Aar det, ſom ſiden ffede 1550. nemlig, at Bifp Gisfer Einerſens Legene bles 
vopgraven.ꝛc. J.Meſſenius Scond, Illuſtr. T, V, p.192. følger Hvitfeld herudieffer. 


om Reformationen i Island. —— 


moeerke, at gisre fig Meſter af bemeldte Biſpe⸗Stoel, og af indſette 
fin Søn Biörn Jonsfen, der var Bræft paa Melſtad, ſom Biſtop, 
eller fon fin Fuldmægtig, ſammeſteds, for at holde det gamle ved 
lige, og des mere at ſtyrke fig mod dem, der ville givre ham nogen 
Modſtand I hans Foretagende. () Den, hvilfen Ar. Morten Ei- 
nerſen ved fin Bortreife fra Landet havde beſtikket til Raads- 
Mand -eller Opſyns-⸗Mand paa Skalholts Biſpe-Gaard, Ar. Jon 
Biarnefen, erfoer, af Biſkop Jon Arafen havde ſamlet en Deel FolÉ, 
og ſendte derfor van alle Kanter fine Speydere ud, for af erfare, 
hvor hand agtede fig hen; Da hand nu fif den Efterretning, at hans 
Agt ſtod fil Skalholt, ſamlede hand ſtrar 300 Mænd af Bræfter og 
Sønder, og føvede alle muelige Anftalter, med bevæbnet Magt af 
møde ham, faafremt hand ville underſtage fig at overfalde dennem, 
og gif Ar, Morten Einerfens Broder, Peder Einerfen fag og Dade 
Gudmundfen ham trolig herudi til Haande. Slig Modværn havde 
Biſkop Jon ikke ventet, hvorfor hand og ftandfede fir Tog nogle . 
Dage, for af overlegge, hvad hand ffulle begynde. Efter 5 Dages 

” Forløb, i hvilfen Tiid de fom vare van Bifve- Gqarden giorde en 
Skandſe, og [ode 100 Mand Nat og Dag ſtage van Vagt, fendte 
Jon Araſen en Bræft ved Navn Erik Grimfen fil dem, og lod dem 
forkynde, at hand ville fette dem alleſammen i Band, ſaafremt de 
ikke ville opgive Bifve- Stolen for ham, og underkaſte fig det, ſom 
hand befalede, Men den Tiid var nu forløben, da man ffælvede 
for fligf et fulmen brutum mere end for den formidabelfte Krigs. 
Magt, derfor [ode de ſom vare pag Biſpe⸗Gaarden ikke Modet fal- 
de, men gave def mandige Svar tilbage, at Buer, Flinte, og 
Spyd vare tilrede, for dermed at ødelegge ham og hans 
Mand, ſaa fremt de ville underſtage fig, at komme nærmere. 
Biſpen blev over dette uventede Svar heel tavs, og i fif Anfigt ſaa 
rød ſom Blod, des wagtet ville hand dog fuldføre fir Forfæt, og be⸗ 
— fol alle fine Mænd, at tage deres Vaaben, og af gigre et. Anfald. 
Men da de fon nærmere, og deder bare paa Gaarden begyndte at 
ſkyde pan dem, ſaa hand erfoer, det var ikke blotte Trufeler, de 
"å "ADS havde 
J— ) HAr. Jon Eigelſen giver i Continuationen af Hungervåka temmelig udførlig Beret⸗ 
king om denne Søg. : 








'd 


TO L.. H. Anden Afhandling 
havde giort, men af og Hiertet fad paa det rette Sted, forde hand 
ey vove fig videre, og forlod efter 5 Dage Biſpe-Gaarden igien. Alt 
det hand udrettede paa dette Tog, bar, af nogle Hefte bleve røvede, 
og en Kone af hang Mænd voldtagen, og: faaledes vandrede hand 
for denne Gang igten tilbage til Holum. Dog det varede ikke læn- 
ge, at hand kunde blive ftille ſiddendes, men hand var ſuart igien 
betæenkt paany Uroligheder. Mod Mickels Dag i forbemeldte Aar 
1548. gforde hund fig after færdig fil Striid, for af undertrykke en 
Hoved⸗Fiende i Skalholts Stift, mod hvilfen hand bar et uforfonligt 
Had. Denne var ovenanførte Dade Gudmundfen, en Bonde, der 
hvede paa Snoxdal, og desuden eyede 2andre Gaarde Saudefell og 
Hvam, fan band til ſin Titd var gen af de meeſt anfeeligfte Mænd 
i Landet. Denne Mind havde Ar, Morten Einerfens Syfter til Eg. 
fe, (og havde Biſkop Morten ikke hans Daatter, ſom Hvitfeld 1. c. 
p. 1542. mælder, og efter ham Stephanius in Hift. Dan. L. J. ad 
An. 1551.) men derhos havde hand førtet uteerligt Levnet med een af 
finnær Slegt Ingvelder Arne Datter, og avlet 5 Børn med hende, 
Dette med mere tog Biſtop Jon til prætext, at hand for flig Ugude— 
lighed burde tugte ham. Hand begav fig fil den Ende med begge 
fine Sonner Biörn og Are fiflige med en Deel Mandffab paa Ret 
fen, i den Tante, uformodentlig af overfalde og af fange ham Men 
hans Anſlag flog ham og denne Gang feyl, thi Dade havde fanget 
Kundffab om Jon Arafens Forehavende, og da hand ikke var bereed 
fil Modværn, fag falverede hand fig med Flugten. Imidlertid ud. 
plyndrede Bifpen hans 3 Gaarde, og da hand ikke kunde fane fat paa 
ham ſelv, faa holdt hand pag Hvams Gaard et Bræfte-Mode, hvor⸗ 
udi hand Manddagen efter Mickels Dag 1548. med tiltagne 12 Præ- 
fter for adffillige Poſters Skyld, ſom Dade ffulle have forfeet fig i, 
— en Dom over ham, hvoraf jeg finder fornøden her at medde⸗ 
g ef Udtog: — | v 
Å Den forſte Beſkyldning var: At hand havde indtrænget-figi 
Officialis og Provfte- Embede, havde bortgivet Bræftefald, havde 
fadet dømme i Egteſkabs og andre getftlige Sager, ſom tilkom 
Biffop Jon Arafen, efterdi Paven og Kirkens Love havde giver ham 
Magt dertil, hand og af de fornemſte Bræfter i Skalhofts Stift, og 


af 





x 


s og revet det i mange Stykker, J— det ikke kunde leſes, hvilket 


om — ————— Island. — 


af af Amuen pa paa Althinget var bleven udvalt til Adminiftrator over 

















” "Skalholts Biſpe Domme. Forden Sags Skyld domde de Dade og 


alle dem ſom herudt havde været ham behielpelige, af være falden i 
Pavens Band, og alle hans Gierninger og Domme af ingen Syl- 
dighed at være, de undtagen, ſom vare ſteede efter Biſtop Og- 
munds Raad. 


2) Dade havde begivet fig i Egteſkab med Gudrun Einers 


Datter, endffiont de med hinanden i 3 og 4Leed vare beſlagtede, 


og havde levet med hende fænger end i 12 Aar, og avlet Børn med 
hende. Oerved vare de begge falden i Band, fyldige at ſtille fig 
fra hverandre, af tage Aflosning og at betale i Bøder 40. Merker, 
hver for fig, hvoraf den halve Deel (Fulde falde til Rongent, og den 
anden halve Deel fil Biſpen. 26: | 


3) Efterdi hand havde mange Børn med fin nær Slægt 
Ingvelde Arne Datter, og ſaavel var bleven paamindt, ſom hand 
og havde loved at ſkille fig ved dette Menniffe og denne Synd, men 
hand 3 Gange og oftere havde brudt dette fit Løfte, blev hand dømt 
fredløs, faa ffulle hand og være pligtig, at ſkaffe denne Qpinde fra 
fig, og at tage Affssning af Biſpen felv. 


4) Fordi Dade havde været Formand og Anførere for en 
Mængde. FolÉ paa Kirke-⸗Gaarden i Skalholt (v. ſupr. p.9.) og derved 
forhindret Bifpen og hans Bræfter paa ef almindelig Bræftemode 
af forrette GUds Tieneffe i Kirken, af indvie den, af firme Børn, 
at afløfe dem, ſom vare i Band, af føre Chriftne-Mennilfer vad 
bedre Veye, og af giore anden biſkopelig Tieneſte, for hvilken Aar⸗ 
fags Skyld Skalholts Dom Kirke endnu var ureen, derfor blev hand 
dømt af være falden i Pavens Band, af tage Aflesning paa 
den Sted og Time, ſom Biſtop Jon anordner, og alt hans 


Gods at være falden i Kongens og Kirfens Vold, ſaa de havde 


Magt at tage det til fig &c. &c. 


5) Havde Dade paa Kirfe-Gaarden i Ea mo Magt ta⸗ 
get et Brev med Biſtop Jons Sigill for, fra Hr. Olaf Semingſon, 


Brev 


2 .… LH. Anden Afhandling 
Brev B. Jon havde i Sinde at fende fil Rom, og til Paven felv. 
Derfor blev hand erflæret fredløs, og alt hans Gods forfalden halvt 
til Kongen, og halot til Kirken. 


De ovrige 2 Bofter, ſom ere mit Oyemerke uvedkommende, 
forbigager jeg, og melder ikkun dette, at Biffop Jon efter den ſtrift⸗ 
lige Beretning man har fra Dade Gudmundfen, fendte fine Bræfter 

øg mange andre Mænd bift og her t Skalholts Stift, for allevegne at 
kundgiore den Dom fom var fældet over ham, og den Band hand var 

" falden udi, (7) Det er iffe min Agt, af undfkylde eller af forſpare 
ofibenϾvnte Dade Gudmundfen, langt mere troer jeg, at hand ikke 
7 fand forttene den Roes, nogle af vore Hiſtorie⸗Skrivere have givet 
— ham, af band var en Lutheraner, efterdt hand endog i fit Teftas 
mente har opofret fin Siel til Jomfru Maria, Saavit manog kand 
flutte af det, der findes optegnet om ham, faa har band iffe været 

" frie for nogle af de ham imputerede Lafter. Den aarvaagne og ret⸗ 
ſindige Biſkop År. Gisfer Einerfen havde allerede 1544. D.3die Octobr. 
givet ham alvorlige Paamindelſer til Forbedring, og i det Ohemerke 
tilffrevet ham følgende theologiffe Brev, hvoraf man tillige mage 

" Futte, af Dade den Tiid mane være kommen i fine Synders Kundſtab: 


our 7 tilbyde Eder, ſtriver hand, at J gierne ville rette 
Eder efter mit faderlige Raad. Det er dø mit føderlige 
Raad, at I af Hiertet angre og fortryde, at I hør fondet 
mod eders Skabere (fom J har givet mig Efterretning om,) 
thi endſkisnt Jitte vil aabenbare det for andre; og det kand 
være ſtiult, faa ſtal J dog vide, at alle Ting ere agabenbare 
for GUDS Øvyen, ſaa hemmelige de end ere. Derfor beder 
og befaler jeg Eder paa GUDS Vegne, at Jaldeeles — 
ra 


(”) Dade Gudmundfen Har Fort derefter nemlig Torsdagen effer S. Mortens Meſſe 1548. 
indgivet fit Forſoars Skrift mød denne over ham fældede Dom til Lavmanden Ormer Sturlaſen, 
men dette har jeg endnu ikke feet. - Ellerg fige en Deel af de Islandſke Annale Skrivere, at denne 
Bandſattelſe ſtal være ſteet paa Ny-Aars Dag 1550. men Dadefelv henfører den til Aaret 1548. . 
Dette kand og desuden ſtadfeſtes af et Brev, een ved Navn Chriſtian Sfriver, der var Stifts⸗ 
Befalingsmandens Fuldmægtig. har ffreven zdie Jule⸗Dag 1549, thideraf feer jeg, af Dade har > - 
givet ham tilkiende, hand ville forlige fig med: B. Jon Arafen, for at blive løg fra den Band, hane 
havde fat ham udi ROSE —— 








om Reformationen i Island. 13 


fra denne Misgierning, thi GUDS hellige Ord ſiger, at de 
ikke kunde arve OUDS Rige og den evige Salighed, hvilke 
indtil Enden blive fremturendes i flig en dødelig Synd, 
og i Ubodfardighed ſtilles herfra, men alle dem, ſom af Hier⸗ 
fet fortryde og afſtaae fra deres Misgierninger, vil GUD 
miſkunde fig over, og tage dem til Naade. Men dem, 
ſom begaae modtvillige Synder, og leve i et uteerligt Lep⸗ 
met, (endſtiſnt de trøfte fig med den Tante, at BUDS ſto⸗- 
re Miſtundhed er langt fførre end deres Synder,) vi SUD 
betale 1 fin Vrede, thi det er intet andet, end at fyndelgs paa 
Naade. Derfor; min kiere Den, har man at ragtage dette, 
og med al Omhyggelighed at beflitte fig paa, at man kand 
være forligt med fin Skabere, og enhver i fin. Stand, ſom 
GUD har før os udi, leve et chriſteligt Levnet. Tager diffe 
faae Paamindelſer fil Hierte, og anvender dem Eder til Be⸗ 
ſte, thi jeg vilde gierne befordre eders Velfærd, 1 Henſeende 
fil eders SER Jeg befaler Eder, og Eders Sag, under 
BUDS naadige Miſtundhed Om Dade ſiden den Tiid har 
forbedret fig, kand jeg iffe med Vished fige, men hvorom Alting er, 
faa var denne heele Sag Biffop Jon aldeles uvedkommende, thi føre 
var det t et fremmed Stift, hvor ingen Inſpection ham af Kongen 
var anbetroet, hernæft var Dade en Mand, fon Hjøveds- Mand 
Chriftopher Hvitfeld 1541, Mandagen efter Vifitationis Mariæ pag 
hans Majeftæts Vegne havde faget i Beffiermelfe med Huſtru, 
Børn, Tyende, føft og faft Gods, ja Kongen ſelv paa Juule-Dag 
1542. ligeledes havde meddeelt fit Beſtiermelſſes Brev, og naar en- 
"delig B. Jon Arafen havde havt faa om en Samvittghed, at hand 
ikke længere kunde taale Dade Gudm, exceſſer, fag var den hoyſa⸗ 
lige Konge Chriftian III. fag nidfier for SUDS Wre, og ſaa ret⸗ 
færdig en Herre, af hand aldrig havde feet igiennem Fingre med en 
aabenbar Ugudelighed, ſom ftridde mod GUDS, og Sans Maje⸗ 
ffæts Love, ſaafremt denne Sag tilbørlig var bleven angivet for 
ham. Men enhver vil let fee, hvad den egentlige Grund var tilden- 
ne heele Adfærd, nemlig, at fane dem udryddet, der vare af Ar, 
Morten Einerfens Partie, og i det mindſte efter det udvortes kunde 
DER 8 EJET FRR være 


























14 L. H- Anden Afhandling 


— — — — — — —— 


være en Styrke for dem, ſom bekiendte fig fil den Lutherſte Re— 
ligion, paa det hand med des friere Hænder kunde indrette alt i 
Skalholts Stift efter eget Tykke og Villie. Dog deter nu Tiid, aft 
vi høre, hvorledes det er gager med den gode Ar. Morten Einerſen. 








— 


Bi forlode ham ſidſte Gang, paa hans Reiſe til Kisbenhavn, 
Sa hand ankom ſammeſteds, maatte hand erfare, af Sans Maje⸗ 
ſtet opholdt fig i Colding, derfor begav hand fig og ſtrar derhen, 

for at anbringe fit Xrende. Hans Majeſtat var og villig til, 
allernaadigft af falde fem til Biffop over Skalholts Stift: Dog 
maatte hand derhos reverfere fig, at hand ville rette fig efter Kirke— 
Ordinantzen, og elfers være Kongen huld og troe, fag og give fin 
Forpligt, at hand ville have forbrudt Skalholts Stift, hvis hand ikke 

holdt fig dette efterretiig. Som hand holdt fig pligtig til alt dette 
at efterkomme, faa udftædde hand derover følgende Revers, hvilfen 
af Originalen udffreven faaledes fyder:  . 


Jeg WMorthenn Eynnerſſenn preſt kiendes oc gigør 
vitterligtt for alle mett thette mitt obne breff att eptthecthij 
hogborne forſte oc: Stormegtigſte Herre Her Chriſtian 2c. 
myn allernadigſte Herre haffuer nu beuilgett och ſambtyktt 
meg af vere Superintendentt wtj Schallehollt ſtigtt paa Is- 
landtt, Thaa loffuer oc tilſiger jeg hogmellte Korning Chri 
ftian Roning Frederiks Son oc Hans Kongel. Maieſt 
Søn Hogbornne forſte Hertug Frederic Koning Chri 
ftians Søn epttherkommer Koninger vtj Danmar, att 
forfførdre oc fremme GUDS hellige ordet oc Kuangelium 
Oc altingeſte rette meg eptther hogmellte Kongel. Maieſt. 
Ordinantz ſom Sans Kongel. Maieſt. om Religtonen haffuer 
ladett wogaage. Sammeledes will oc ſchall Seg were hog⸗ 
meltte førfter oc Danmarcks oc VNorges Riger hulldt od) 
fro oc ramme oc wiide alle theres gaffuen och befte oc 
affwerge theres flade och forderffue aff myn — 

mag 


om Reformationen i Island. 15 














magt oc formuge Vch altudtt were hogmeltte ſorſters 


fogetther paa Islandtt them ſom nu eve eller hereptther 
kommendes worder behelpelige aff myn yderſte magtt oc 
formuge att the kunde wudfange Kongel. Majeſt. rettig⸗ 
hed aff Islandtt oc forfførdre Kongel. Maijeſt. Sager att 
thee mue worettes eptther Hans Rongel. Majeſt. Willie oc 
Beffaling. Oc therſom Jeg ikke theße forne Artickelle hollen- 
des worder thaa ſchall Jeg thermett haffue forbrott Shall 
holds ſtiigtt: Tüll ydermere Windiſpyrdtt oc bedre for— 
— att Jeg forne Mortthenn sLynnerffen thette ſaa faſt 
och worgdeligenn holle ſtkall haffuer Jeg ladet henge mitt 
Indßegell her neder for oc mett egenn handtt wuderſcreuitt. 


Giiffuitt oc ſcreffuitt paa Kolinghus torsdagenn neſt 


eptther Sancti Bertholomei Apoſtoli Dag; Aar ec MDXL. 
paa thet Ottendhe. 


(SI 


Ego Martinus Einari ut fupra 
proteftor manu mea propria. 


Efterat nu Herr Morten Einerſen faaledes havde udrettet 
fit Wrende hos Sans Majeſtat, vendte hand tilbage til Kiſben— 
havn, for at lade fig Vinteren over underviſe i theologiffe Biden» 
ffaber, og paa det hand Finde have desbedre Leylighed dertil, og ved 
daglig Omgængelfe des mere forfremmes, fog band fit logis udi 
D. Johannis Maccabei Huus, hvor hand og ſpiisde. Derpaa 


gik Kongelig Befalning til Biſtop Peder Palladius, af hand i 


Profeſſorum Theologtæ og Bræfterne i Kiſbenhavn deres Over- 
værelfe ſtulle exkaminere ham, () og da hand blev funden ſaaledes 

(F) Det var iffe noget ufædvanligt, at Biſkoperne før deres Indvielſe bleve examinerede 
af deres Ordinator, thi def maatte ffee efter den Kongelige Ordinantz, hvori det var befalet ; Fræs 
fentent eum viciniori fupsra:tendenti, ut illicexaminetur, v, Ordinat, Eccleſ. ed. 1577. Fol. LIL, 
b. & edit, Dan, 1553. Fol. LXXVII Dette blev endnu iagttagen i Kong Chriſtian IV. Tid, thi 
jeg finder i Biſtop Brypjolf Svenonii eegenheendige Beretning, at hatd 1639. d. 29. April bleg 
examineret af D, Brochmand, førend hand d. ste Maji blev indviet til Biſtop over dkalholts Stiff. 


16 L. H. Inden Afhandling 
at være grundet, af hand det biſkopleige Embede forſparlig kunde 
foreftage, blev hand af forbemeldte D. Palladio paa Søndagen 
Judica 1549. indviet til Biſtop over Skalholts Stift." Dette 
beviidner følgende af D. Palladio givne Vidnesbyrd: KÅL UEK 














Jeg Peder Palladius, Doctor Superintendens offuer Sie: 
lands Stigti Danmarck bekiender for alle med dette mit obne 
Breff og egen Haandſcrifft, at jeg aff vor naadigſte Herris, 
Kongelig Maieſtatz Kong Chriſtians Hoymegtigheds Be— 


falning haffuer mer mine Brødre 1 Chriſto, oc Medtienere, 


ſom ere i denne hoye Schole oc i diſſe Kirker, her fil Kisben⸗ 
haffn annammet denne Ærlig oc Welforſtandig Mand Øer 
Morten Eyner ſen til mig, oceffter hand nu haffuer veret her 
i Byen denne Winter pdoffuer, haffuer jeg offuerhørt han⸗ 
nem oc formerckt hans (fore Forbedring vdi GUDS falig 
Ord, fom hand haffer faget her i Byen, beſynderlige hoſſ 
den fromme og Hoylerd Mand Dodtor Hans Machabeus, 
ett Dodtor i den Hellige Schrifft, ſom hand haffuer veret hoſſ 
til Huſſ oc Kaaſt/ ſiden hand hidkom til oſſ ſaa at jeg Fender 
forne Her Morthen Eynerſen god forre, at were en Superinten- 
dent oc Biſkop ocden rette offerſte Tilſuundsmand i Religionen 
offuer alt Skalholtz Stigt vdi Island, oc effter at hand er 
chriſtelige oc relige kaldet dertil, oc aff Kongelig Majeſtatt 
dertil ſtadfeſt, ſom hans beſeglede Breffue tilkiendegiffue, 
ſom hand derpag haffuer met fig, haffuer jeg paa mit Em⸗ 
bedis oc) Befalnings Wegne / ſom mig aff min Herre oc Kon⸗ 
ge er befalet, at haffue Tilſiun udi Religion 1 Island, ſam ⸗˖ 
tørt hannem til famme Superintendents oc Biſtopelig Em⸗ 
bede, oe derfaare ocſaa indvigdt hannem dertil, nu pag denne 
fidfte Søndag her waar effter den hellige Apoſtoliſte Skick, 
med Henders Paaleggelſe oc en Chriften Bøn, efter Konge · 
lig Maieſtats Ordinantzis Lydelſe, ber faar hoye Jltere i 
Domtirden, vdi denn Chriſten Allmoffues neruerelſe, faa at 
hand er en vduoldt, ſamtyckt, ſtadfeſt oc induigdt Superin⸗ 
tendent og Biſtop fil forne Skalholtz Stigt/ —— at 


om Reformationen i Jsland. HE løg 
hans Embede feer fil GUDS Åre, og den Chriſten al 
moffues Opbyggelfe i famme Stigt vdi vor AlErre Iſu 
Chriſto. Bedendis derfore alle gode Chriſtne vdi gantſte 
Stalholtz Stigt baade leeg oc lerd, befynderlige alle Wor 
Naadigſte Herres Kongelig Majeſtats Befalnings Mend/ 
oc alle. andre regentere der i Stigten og paa Landet, at de 
wille beſterme oc hanthaffue forre Her Morten Kynerſen ſom 
Skalholtz Stigtis rette Superintendent oc Biſkop, deſlige⸗ 
ſte alle Dræftemend oc det gandſte Clericie, oc der menige 
Mand oc Chriſten almoffue, at de ere hannem horige og 
lydige i ſamme hans hellige biffopelig embede til GUDS 
Eve, fil deris Naſtis Wøtt oc gaffn oc fil deris egen Sa— 
lighed vdi wor eniſte Zzuggerer Wor HErre IEſu Chriſto, 
hannem dem alleſammen befalendes til euig tid, met min 
fattige tieniſtis tilbydelſe, ehues de mig nogen Tid tilſigen⸗ 
dis worde. Til ydermere Widnisbyrd, gt ſaa i Sandhed, 
trykker jeg mit Embedis indſegel neden faar dette mit obne 
Breff. Skreffuit i Kisbenhaffn den Onsdag neft for Palme 
Synudag; GUDS Jar MDXLIX. | É 





§. 6. ne 


Førend Herre Morten Einerſen begav fig tilbage til Jsland, 
agtede hand det fornøden, allerunderdanigft at bede Sans Maje⸗ 
(fer om et Beffiermelfes Brev for heele Geiftligheden i Skalholt 
Stift, thi hand kiendte Biffop Jon Araſens urolige Baſen, og 
ventede ikke andet, end at hand ved al Leylighed ville filføvedem den 

mueligſte Fortred, derfor ſogte hand at forekomme ſamme, og var 
af den Meening, af Kongens Ord ville være en tryg Bærn, og 
” forfvare dem mod alle hang Machinationer og Foretagende, faa og 
ſette ef Mod i alle dem, der elffede Sandheden, med des mere Frt- 
modighed af drive den BUDS Gierning de vare kaldede til. Hans 
Majeſtet var og fan naadig, at hand bonhorte Biſkop Morten 
Einerſen i hans Anſogning, og lod i: Beffiermelfes Brev —— 
— — hvor⸗ 


18 IL. H, Anden Afhandling 
hyvorudi Almuen tillige blev anbefalet, atgive Bræfternederes Tien⸗ 
de og anden Rettighed, hvorimod de ſtulle underviiſe dem GUDS: 








hellige Ord, og holde fig Ordinantzen efterrettelige, hvilket følgen: 
de Konge-⸗Brev, hvis Original findes paa Pergament i Skalholts 
Stifts Kiſte, nærmere forklarer : | ) 


Wij Chriiftignn mett OUWd33 naade Danmarcküs, 
Noriigis, wendiis oc) gottis Boning Hertug wij Sleßuig 
Holſthen ſtormarnn od) diütmerſkenn, Greffwe witi Ollenn 
borig och Delmenhorſt Gigre alle wüttherligtt att wij aff wor 
ßynnnerlige gunſt od) naade haffue tagitt anammit od) ond: 
fangitt och nu mett thette wortt opne breff tage annamme od) 
wundfange meninge ßogne preſther, Som bøge och boe pag 
alt wortt landit Iſſelanndtt i Skallhollt Stügtt thenom 
thieris Hoſtruer bornn hioenn tienner guvetzs rørendis od) 
wrorenndis Ingthitt vondertagitt woyndenn wor konge— 
lüge hegenn wernn fredtt og beffermelfe Beſynnerlighen att 
ville forßuare befferme och fordattinge til alle retthe. Thü 
forbiude wii wore ffogeder, Embitzmend od) alle andre 


— och werdzlige fotreßogne preſther i Skallholtt friigt 


eremod paa perßonner hoſtruer Bornn guwetz rorenndis od) 
arne ne wnudertagitt att hindre eller woi nogher 


maade forffangh att gigre tønder wortt koninglige heffuenn 


och wrede Bedenndis od) biudendis meninghe almue ßom byg⸗ 
ge och boe offuer altt ſtallholtzs Stügtt atti alletingeſte retthe 
etther epther att giſrre od) gůüffue etthers retthe Sognepres⸗ 
ther huis tiennde och andenn rettighiedtt, ſom ithenom med 
retthe plictiig er od) aff arrildz tiider giortt haffue/ The ſtul⸗ 
le alle och huer Serdielis werre plictüge till att predicke 
od) lerre etther Gudzs hellige ord och Euangelium for, 
Och giorre etther thenn Gudzs tienneſte yndenn kirchenn og 
wdenn fom enn ſognepreſt bør att giørre ßynn Sognefold, 
epther wor ordinantzies liudelße. Chi lader thet Ingenlun⸗ 
de Saaframptt at J icke wille ſtraffis therfor ſom the wor 
breffue od) byd icke agthe wille od) ſom whorſame De 
w — ORE 


—â— 5.6 


— ——— — — — — — — — —— — 


Wnder wortt Signett 


SE — Johann Friiſſ 


De mandato proprio 
regie mtis 


Biſkop Morten Einerfen maatte ved fin Ankomſt til Landet, 
og Tiltrædelfe fil Stiftet erfare; at Biſkop Jon Araſen faa lidet ved 
Det i forrige Mar 1548. indſendte Konge-Bev, hvori hans onde Op- 
forſel og Gienftridighed mod Kongen og Kirke-Ordinantzen var 
bleven foreftillet, havde ladet fig bevæge til Rolighed, at hand langt 
mere var bleven ved, i hans Fraværelfes Tiid at indtrænge fig i det 
ham anbetroede Skalholte Stift, havde faget adffilligt afdet til fig, 
ſom Dom Kirken i Skatholt tilbørde, havde; lyyſt dem i Band, 
hvilke ikke ville ſamtykke det, ſom hand foretog, havde firmet Born 
efter Papiſtiſt Viis, og hiſt og her paa ny indført de Papiſtiſke 


Ceremonier. . Dette bevægede ham, vaaalmindelig Bræfte-Stefne, 


fom efter Sædvane holdtes pan Althinget ved Oxeraage, af foreleg⸗ 
ge en Deel Bræfter det, ſom ſkeet var, og at begiere deres Dom, 
hvorviit famme hans Forhold kunde komme overeens med de af Sans 
Majeſtet udgivne Befalninger. Derpaa traadde 23.Bræfter ſam⸗ 
men, overveyede de dem forelagde Poſter, og udftædde derpaa ef—⸗ 
terfolgende Dom: 


Af Herr Morten Einerſen Superintendent og Biſtop over 
Skalholts Biſpedomme vare diſſe Dommereudnævnede Jon 
Biarnefon Skalholt Kirkes Raads-Mand , Einer Arnefen, 
Arne Arnorſen, Brynjolf Halldorfen, Odder Halldorſen, Snorre 
Hialmfen, Gudmunder Jonsfen, Gisle Jonsfen, Olaver Svenfen, 
Snorre Jonsfen, Lopter Narfefen, Jon Haldorfen, Simon Jonsfen, 
Jon Einarfen, Finner legs Biorn Olafſen, Thorder Paulfen, 
——— 2 Jon 


20 L. H: Anden Afhandling - 
Jon Thorleffen, Olafer Kolbeinfen, Einer Olaffen, Steffen Hallkelfen, 
Greyper Jonsſen, Jon Einerfen | Præſter I Skalholts Biſpe⸗ 
dømme, at overveve; randſage og en fuldkommen Dom 
at fælde, hvad Kraft de Domine og Gierninger ſtulle have, 
ſom Biſtop Jon pag Holum har fældet og givet i Skalholts 
St fri fin Omferd og Foranſtaltninger med Birkens Gods 
(og walidsmanna ſetningum) Bandſettelſer, og Forbud over 
Sævde og Lege og fag videre, om diſſe hans Gierninger 
ſkulle age ved Magt eller ikkte. Efterdi nu Kongens Decre- 
ta Cap. 9. udviiſe, at ingen Biſtop eller geiſtlig Øvrighed er 
filladt, at gisre nogen Forretning fom Embeds-Mand 1 en 
andens. Stift, eller at forrette et andet Embede, der monne 
pære — eller gesftlig (foruden der, ſom hannem betroet 
er, hvis hand ikke derfor vil være affødt frø fit Embede: 
Sigeledes for det andet med klare Ord ſuges i Ordinantzen, 
fom af Kongen er hidſendt til Landet, og ſamtykt og anta⸗ 
gen for en Lov, ogikke mindre i Breve med Bongens Seigl, 
It hand ſtrengelig forbyder de Cerimonier, ſom ere Crisma, 
Vielſe, og af firme Børn, hvilket bengvnte Biſtop Jon tvert 
imod ſamme Forbud i dette Biſpedomme har fremmet og for⸗ 
rettet. For det tredie heder det ſaaledes i det Brev, ſom Hans 
Kongelige Majeſtet i forige Sommer hidſendte til Landet, 
hvilket og blev læft 1 Lav: Retten, at ingen ffyulle være for⸗ 
næevnte Biſkop Jon hørig og lydig; følge eller bevirfe ham 
Hielp i nøgen faade; hvis hand ikke derfor ville ſtraffes og 
forviiſes Landet; ſaafremt hand ey til den beſtemte Tud kom̃ 
til Kongen, hvilket ikke er ſteet; For diſſe og flere andre Aar⸗ 
ſagers Skyld, ſom findes i Loven, og angaae denne Sag, 
Dømde vi ſom Dommere, efterat vi havde randſaget og over⸗ 
veyet det, ſom os var forelagt, med en fuldkommen Dom, 
at de Domme, Breve, Gierninger, og alt andet ſom Biſtop 
Jon har foretaget eller lader foretage her i Skalholts Biſpe⸗ 
dømme, ere af ingen Gyldighed, pag ingen Maade ſtal holde⸗/ 
og ey bør have nogen Kraft før eller ſiden, hvad heller det 
ære ftørre eller. mindre Ting, undtagen det, BUKS bøge g 
| , | ovlig 








om Reformationen i Island. ne 2r 
fovlig ev bleven bedet af Skalholts Stifts rette Opſyns⸗ 
Mand. Datum Thingvelle Mandagen naſt efter Deders og 
Pauls Meſſe Anno 1549. | 


| 0% 

Hans Majeſtet kunde af Biffop Jon Araſens Udeblivelſe let 
ſſutte, naar hand tracterede den höpeſte Regentere i Landet og 
hans Befalninger med faa ſtor Foragt og Ulydighed, at hand da 
ikke ville undfee fig ved, at begage de groveſte Exceſſer mod hans 
Underfaatter i Island, paa det hand bunde fuldfore det Forfæt hand 
havde fil den rene Lerdoms Undertrykkelſe; Band fod derfor en 
fornøden Strenghed fee, i det hand i dette Aar 1549. erflærede be» 
mældte Biffop Jon fredløs, indtil hand ville falde til Fode, og for 
andre fir urolige Bæfen, ſom udviiſte en aabenbare Rebellion mod 
BKongen. Konge⸗Brevet [yder fagledes: ig 

Vi Chriftian mett BUDS Naadeꝛe. helfe Etther alle 
Biiſkope, Prelater, Laugmendt, Laugrettes Mendt, Syſſel⸗ 
mendt, Bønder oc meenininge Almue, ſom bygge og boe paa 
alt vortt Lannd Ißland, KRuindeligenn med GUD oc vor 
Naade. Diider, att vij ivri thet forgangne Aar haffue til. 
ſtrevet Bijtop Joen 1 Holum ſtügtt, att hand perſonliigen 
ſtulle baffue güffuett ſeg hüdt till oſſom merckeliige Erreun— 
de oc Werffuͤe ſom Wu haffde mett handem att falle, oc ſenn⸗ 
de Wiü hanndem therhoes vor felliig Chriiſtelig Leygde, att 
hannd ſkulle komme feylüg oc frii grill off, oc frø igienn, ther⸗ 
ſom hand haffde ſeg noget for oſſ att befriigte. Ther wdoffuer 
haffuer hannd ſett oſſoffnerhorig for, ocey agtet wor Breffue 
oc Schriffuelſe y noger Maade, Menn offuertræder Wor bud, 
befalling oc Ordinantz. Octefliigefte fortrenger oc forhader 
Wore TOnderforthe Bønder oc Tienner ther paa Lanndiit, 
ſom Wii wille haffue wdii fredtt, huilckit Mii Inngennlunde 
tilſtede eller lide kandt. Therfor giør Wii ny forre Biſkop 
Jonn woſleger oc fredloſſ for Oſſoc alle andre, ſom for Wor 
ſtylldt wiülle oc ſtulle gløre oc Forbindendis alle eg 

Hi le RR & 3 ro 








22 JL'H. Anden Afhandling 
fro wnderſotthe Giifliige oc Werßliige, at J wdii engen 
Maade ere fornefnte Biſtkop Joenn børiig lydiig oe fylgag- 
flig eller byſtandiig att were wdii noger maade effther fhenne 











Dagh førennd hannd anderledis mett Off fordragenn er, 
Wnunder vor Kongelige Heffn og Vrede. Güffuiitt paa Wort 
Slott Kollinghuus Mandagen epther Stæ fcholafticæ Virgi- 


nis Dag. Jar MDXLIX, | 
| — Wunder wortt Siignett. 


Man ſkulle have formodet, at ſliige ſtrenge og alvorlige Be⸗ 
falninger havde bragt Biffop Jon Araſen paa de Tanker, i 


Tide af føge Kongens Naade, og en videre af misbruge ſamme, 


men hand gav og med fit Exempel et tydelig Vidnesbyrd, hvor lider 
den Romerſke Geiſtlighed har agtet Kongernes Befalninger. 


— 


Saa ſunart Biſkop Ton Araſen kom i Erfaring om den 
Dom, ſom paa Althinget bar fældet over ham, blev hand fat i Fyr 
og Flamme, og var nu betænft paa den ftrengefte revange. Der. 
for fendte hand fine tvende Sønner Are og Biørn Jonſen med en 

Deel Mandffab ind i Skalholt Stift, for at opføge og fange 

Biſkop Morten Einerſen tillige med nogle af hans troe Tilhæn- 
gere. Ar. Morten Einerſen var juſt ſamme Tiid ude i Stiftet, for 
at viſitere. Da hand nu intet mindre formodede end et fiendtlig 
Beſog, og desuden troede, af være fuldkommen ſikker under den Kon 


gelige Beffiermelfe, maatte hand uventelig erfare en haard Skiab⸗ 


ne, thi da den gode Mand var paa den Bræfte-Gaard, hvor hand 
tilforn havde været Bræft, nemlig paa Stadeſtad, indfandt hans 


Fiender fig fammeftæds, og efterdi hand var værgeløs, og en havde 


nogen, der kunde imodftage den Magt, fom overfaldt ham, faa ville 
nogle Meel-Tønder, man lagde for Døren ey giore megen Ophold, 


at de jo ſnart fif ham fangen, og vandrede de derpaa med ham til 


Holum 





— ——w 


om Reformationen i Island. | 23 
Holum Biſpe-Gaard. () Dette ffeede om Hoſten 1549. ef⸗ 
fer den Beretning Biffov Mortens Søn Theodorus Mar- 
tini derom giver t et Brev ſkreven 1550. ſom fiden (fal anføres, 
hyvori hand melder dette om fin Fader: Eum hyeme præterita in ſua 

propria villa capi curavit. (t) Havde Biſkop Jon Araſen for 

Gædvane, i mindre magtpaaliggende Tilfælde at poetifere, faa 
var det ingen Under, at hans vena Poetica véd faa vigtig en Fangſt 
blev ret levende, og har man endnu det Vers, fuldt af Foragt over 
den fangne Biſkop, hano ved denne Leylighed giorde, hvilfet ſaa— 
ledes lyder: | iz 














Bonde nockur bar fig ad Biskups Vallde ad ftiira 
bui diira | 

Villu marga og Vantru baud 
Verdur af hui Spott og naud 

Sem skalden skyra. : 

Skirnar Oleum skipar hann af og skaparans Moder ad bidia 
| Hid pridia vatned bannar viigt ad fie, ) 

Verdur hui ad fpott og ſpie 

Hansaumleg idia; 


Stendur 


(*) Den relation er temmelig forvendt og urigtig, hvilfen Aſ. des Roches i hang 
Hiftoire de Dannemark T. V. p. 172. ſq. givev om Morten Einerfens Fangentagelſe, under det 
Mar 1548. Les deux Evéques. d'Islande, dont l'un nommé Jonas Armſen, étoit demeuré attaché 
x la Religion Romaine, & Pautre nommé Martin Everſen, avoit embrafle la Reformation, y 
avoient caufé de grands troubles, Everſen ayant quitte fon pofte, pour venir porter fes plaintes 
å la Cour de Dannemarc ; Chriftian l'avoit obligé de retourner en Islande, avec ordre de dire å 
PEvéque Jonas, qu'il et à venir å la Cour dans l'année ſuivante. Mais ce Prélat-å cette nou- 
velle avoit armé environ trois-cens Paifans; il avoit été furprendre Everſen dans Schaltholm 
Bot il etoit Evéque, &il Pavoit emmené prifonnier, apres avoir fait deterrer le corps de Pancien 
" Evéque, qv'il avoit fait inhumer hors de VEglife, 

tal 


6 Stadeftad kunde med rette anſees ſom B. Morten Einerfens Gaard, thi hand beholdt 
kr bag Da hand var Biffop, og overlod ſiden dette Præfte ; Kald fil fin Søn Einer 
rtenſen. 


— EEN SEE BESES VEN ERE —— — — — — — — — — — — — — — 


Stendur a moti Stafkall eirn, ſtirdur i ôölum hætti 
- og mætti | 
Sende hann ſiina Synena tvo, ad fækia hann og fanga ſvo 
; | nema bondinn bætti. | | 


NE - NÆSE KL 

En Bonde paatog fig, at ville føre det vigtige Biffopelige Embe⸗ 
de, hand paabød mange vildfarende Lerdomme og Vantroe, hveoraf der 
tom Spott og Nod, hvilket Poeten giver denne Efterretning om: Sand 
forbyder, at ſnore Børn med Olie ved Daaben, og ar tilbede Skaberens 
Moder, og for der tredie, vil hand ikke lade Vandet vie. Men den 
elendige Umage hand giør fig, rammer ham ril Spor og Foragt. En 
- gammel udlever Mand, fom nu bar tilfar fine Rræfter, modftaaer ham, 
og ſender fineto Sønner, at opſoge og fange denne Bonde, ſaafremt band 

ikke vil giore Reede for ſig. Diſſe ſidſte Ord mane uden Tviil ſaaledes 
være at forftage, af År. Morten Einerſen, hvis hand ville have 
undgaget Fængfelet, ſkulle reſigneret Bifpe-Stolen, og erklaret fig, 
at ville være fornoget med det, ſom Biſkop Jon Araſen videre ville 
beſlutte over ham, eller forunde hannem. Da Biffop Mortens Sø: 

ſter, ſom var Dade Gudmundſens Kone, hørde, af hendes Broder 
var bleven en Fange, indfandt hun fig hos hans Overvoldere, og 
bad dem for JEſu Vunders ſtyld, af de igien ville fette ham paa 
frie Fode, men (lig Barmhiertighed var iffe at vente af dem, der 
ſtkulle have været et Lys og Exempel for andre, langt mere blev bun 
med en haanlig Latter bortviiſt. LK | 





— 


Samne Tiid maatte een af Ar. Morten Einerſens gode 
Venner og hang troe Medhielpere i at handthæve Reformationen 
Hr. Arnor Arnorſen ligeleedes ſmage Biffov Jon Araſens Mild. 

ek Da År. Sigmunder Eyolfſen i Aaret 1537. reiſte til Tron⸗ 
iem, for der af indvies til Biffop over Skalholts Stift, fuldte 
denne Mand med ham ſom hans Bræft, () ſiden blev hand efter fin 
Tilbagekomſt befordret til Hitardals Bræfte-Kald, og var fra den 
forſte Tiid af, Reformationen der i Landet begyndte, en Sandheds 
4 DAGEN re EN SE SØER 

(”) Om denne Hr, Sigmunder Eyolflen meldes noget i førfte Afhandling 5. 5. 


— om Reformationen i Island. 25 


Elſkere og —— Biſkop Morten LELinerſen fatte ham i Aa⸗ 
ret 1548- da hand reiſte til Kisbenhavn, ſom en anſeet og myndig 
Mand, fil Officialisover def heele Stift. Dette tillige med den over 
Jon Araſen van Ørverage Ting ergangne Dom, hvor Hr. Arnor 
Arnorſen findes af have været blant deres Tal, der underſogte Bi- 
ffop Jon Araſens Ovførfel, var vel den fornemmeſte Aarfag, 
hvorfor hand føgte af fage ham i fine Kloer. Andre og i fær Ar, 
Jon Ergilfen i hans Continuation af Hungervaka anføre vel 
en anden Aarſag; de fige, af Da Dade Gudmundſen 1548. blev 
bandfadt paa Holum, ffal hand i ſamme Oyeblik have faget en me— 
get heftig Hikke, og et andet Tilfælde, fag hand tænkte, hand ſtulle 
opgive fin Aand, hand ſkal da have ſagt fil Hr. Arnor Arnorſen, 
ſom var hos ham paa Snoxdal for at. beføge ham: Nu er jeg 
Der fil Orde, hvor jeg ikke er til Borde, og have faget fil Svar 
af ham: Det er fandt, man taler om Cder vag Holum, thi Biſkop 
Jon fetter eder i Dag i Band. Dade ſtal da ved ſtore Løfter have 
formaaet Ar. Arnor Arnorſen, at hand lovede, denne Band ſkul⸗ 
le ikke ramme ham, og efterat Dade en Tiidlang havde væreti Kir⸗ 
ken, ffal Ar. Arnor endelig have faldet paa ham, og vitft ham en 
ung Fole, et Aar gammel, der løb omkring, ſom den var rafende, 
og tilſidſt ſprang en Morads, hvori den omkom. Der feer I nu, 
ſkal derpaa Ar, Arnor have fagt, hvad Eder var tiltænkt, - Og ſom 
Biſkop Jon havde faget Efterretning derom, faa ſkal hand have 
føgt, derfor af hævne fig van hannem. Men denne Beretning eller 
Digt, mage regnes iblant viſſe Folk i de Tider deres Lettroenhed; 
Langt meere troer jeg, af den eeneſte Aarſag, af Ar. Arnor var en 
Lutheraner, og en af Biffov Jons og Pavedommets ftørfte Mod 
ftandere, var tilſtrekkelig nok for denne Mand, til af ſoge Hævn 
over hannem. . Denne fif den onde Biſkop og af fornoye ſit kiodelige 
Sind med, idet hand [od fange Ar. Arnor, da hand var paa fin 
Reiſe imellem Hiterdal og Stadeſtad, og lage i fit Telt om Nat 
ten; der bandt man. ham, fag nøgen ſom band lage, og [od ham føre 
til Holum, hvor hand blev lagt i et hgardt Fængfel. 
Efterat nu Biffop Morten Einerſen og Ar, Arnor Ar⸗ 
norſen vare komne i VB. JAG Zrattus Sonners Hænder "i 











56 EL: H. Anden Afhandling 

diſſe i Raad med hverandre, hvorledes de paa befte Maade ſkulle 
anftille deres Sag, for ligeledes at. fang Dade Gudmundſen i des 
reg Snarer; Men til deres ſtore Fortræd var een af Dades Spey⸗ 
dere ſlappen ind ihlant dem, da de pan Stadeſtad raadſloge, hvor 
ledes de ville angribe ham, og giorde hand fig uſynlig, førend de kun⸗ 
de faae fat pan ham, faa af Dade Gudmundfen i Tide fk at vis 
de, hvad de havde t Sinde mod ham, og derfor kunde foye Anftalter 
til af værge ſig. Desnagtet ville dog hans Fiender giore et Forſog/ 
øm der ikke for denne Gang bedre ville lykkes dem med af fange ham, 
end forrige Gang. Og de fom nær til hans Gaard, ſtreve de ham 
et Bebreydelfes Brev til, og udfordrede ham, at hand ikkun ſtulle 
komme dem i mødes Ar. Morten og Ar. Arnor havde nu hans 


MNervarelſe hoyere behov, end den Tiid, da hand havde været For 


mand for dem, dev vare forfamlede paa Skalholt, og havde for⸗ 
hindret deres Fader, at komme til DomKirken, for at renſe den fra 
fine Vederſtyggeligheder, at indvie Bræfter, at firme Børn o. f. v: 
Endffiønt nu Dade Gudmundſen havde en heel Mængde af Foli 
— der bare forſynede med Vaaben, Oxer og Flinter, for at for- 
vare ham og hans Gaard Snocksdal mod al fiendtlig Anfald, ſaa 
holdt hand det dog: for raadeligt, denne Gang at holde fig gandſke 
ftille. ) Dette forgarſagede Mistanke hos hans Fiender, hvilfe 
kiendte ham at være fag tradſk ſom behiertet en Mand, og da de 
frygtede, at hand, naar det ſtulle fomme til Angreb, maatte være 
Dem meere end voren, holdt de det for det tienligſte, i Tide at retirere 
fig, paa det de ikke maatte tabe det. koſtbare Bytte de havde faget, 
men dermed kunde glæde deres gamle Fader. | | 


: Det var vel Biffop Jon Araſen heel ſmerteligt, da hand 
bed fine Sonners Hiemkomſt maatte fornemme, af Dade endnu 
bør paa frie Sode, imidlertiid havde hand dog den — 


( ) Nicolaus -Cragius blander her det eene i det andet: forſt ſiger hand, at Hr Giſſer 


Einerfen blev fangentagen, da det dog vederføer hans Succeffør Hr. Morten Einerſen; Hernæſt 
melder hand, af Dade Gudmundfen havde begivet fig fil Danmark, for at ſoge Hielp, hvilfet 
iffeer ſteet. vid, Cragii Annales p. zuJ. ſq. Saa er det og aldecleg uden. Grund, hvad Mefden, 


Scond, Tlluftr, T> V. p. 104. under det Aar 1549. beretter; Jonas (Aref.) levibus fubinde pro . | 


lis cxcommunicati fadtiones Davidis oppreflit, 





om Reformationen i Island. 27 
hand kunde have fo af fine Hoved⸗Fiender ſom Fanger hos fig paa 
Holum Biſpe⸗Gaard. Bifpen Ar. Morten Einerſen anviifte 
hand en Plade i Kokkenet, der at arbeide, og gav ham det tilfin dag⸗ 
lige Forretning, at hand ſtulke banke Fiſt. Den anden Hr. Arnor 
Arnorſen maatte og være et Offer for hang Havngierighed, thi 
ham [od band krumſlutte og fette £ v. en ſtinkendes Potte under hans 
Naſe, med viidere Ondffab, hand ovede mod ham. Nogle af de 
Islandſke Mster jeg har giennemloeſt, berette, at Biffop Jon Ara⸗ 
fens Bitterhed deraf ſtal have reiſt fig, at da hand paa Ny Aars⸗ 
Dag 1550. ville [lade Dade Gudmundſen ſette i Band, havde 
hand forlanget, af Ar. Arnor ſtulle asſiſtere hos denne Forretning, 
hvilfet hand havde vegret fig for, og af den Aarſag ffulle Biffop 
Jon have befalet af tracfere ham haardere, men. jeg har allerede 
anført, af denne Bandfettelfe ffeede 1548. og altſag førend Hr. 
Arnor blev fangentagen, hvis man ikke ville fige, at hand 2 Gange 
havde bandſat ham, i Forhaabning, af den fidfte Bandfættelfe (Lulle 
giore bedre Virkning end den forſte. Den uchriſtelige Biſkop 


- = diris genuit qvem cautibus horrens 








| Caucaſus, Hircaniæque admorunt ubera tigres, 

fornønede fig fag meget over denne fangne Bræfte- Mands ynkelige 

Tilſtand og Bofitur, at hand til Ihukommelſe derom giorde efter» 
- følgende Vers: 


Hann var fiidan halldenn midur 
Helldur tok ad karna 
yrer Årna ; 

preingdur under puerpall nidur 

” ha nam bæde brioft og kuidur 

med Siidum ſarna. 


åt tagek 


Derefter blev Arne haardere tracteret, og der ſaae 
langt ſlettere Yd for ham, me blev nedboyet under Tver 
man FE fag nen mA 


F 


treer⸗ 


28 "IE. H. Anden Afhandling: 
træerne, og da bleve Bryſt og Bug fillige med hans Sider 
ſaarede. | | 








Da endelig denne elendige Mand i flig enynfværdig Tilſtand 

havde tilbragt over 4Maaneder, kom hans Kone og befalede en ftor 
"Gun Penge for ham, hvorved hun fik ham løg, dog maatte Ar. 
Arnor tilforn forpligte fig, at hand ey f nogen Maade ville være 
Biſtop Jon gtenftridig, (9 


S. 0. 


In Medens Jon Araſen ſaaledes tyranniſerede mod nogle, der 
vare uden for hans Stift, fik hand noget af beftille med en Bræft i 
fit eget Stift. Denne var Ar. Oluf Hialteſen, hvilfen jeg vel 
har meldet noget om i Daͤniſche Bibl. T. VIIL..p.46. fg. men her 
vil tilfoye noget meere. Hand var en Klokkers Sen paa Holum, 
andre fige, hans Fader har været en Smed, og er det meget troligt, 
at begge Embeder have været foreenet hos cen Perſon. J Biſtop 
Gottſkalck den Andens Tiid betiente hand. fig af den Skole, ſom 
… fandtes paa hans Føde-Stæd Holum, derfra blev hand. fendt til 

Bergeni Norge, hvor hand i 6 Aar beſogte Skolen, og der videre 
blev forfremmet i fine Studeringer. Da hand kom tilbage fif fit 


Farderneland, blev hand Præft førft i Weſterhopshole, hvor hand 


blev i 2 Aar, og da hand ikke der kunde begaae fig, kom hand fon 
Dom Kirkens Bræft fil Holum. Hand var iblant de Bræfters 
Tal, fom 1522. giorde en Foreftilling fil Erkebiſpen og Cavittelet i 
Tronhiem, at de maatte faae Jon Araſen til deres Biffop, og 


— - Da bemeldte Jon Araſen 1524 gif til Tronhiem, for at føge 50: 


lum Biſpe⸗Stoel, fuldte Ar, Oluf Hialteſen med ham, og beretter 
man, at da Erke⸗Biſpen førend Indvielſen ſkeede, anftillede et Era- 
men med denne Candidat Jon Araſen, Ar. Oluf Hialteſen ſtal 
have fvaret for fin Biſkop paa alle den Tiid forelagte —— 
———— inge HAR magle. 


3 (”) Denne Hr. Arnor druknede mod Aaret 1560. 





om Reformationen i Island. 29 
maale. (") Efter hans Tilbagefomft blev hand paa Holumi 
nogle Aar, og var færdeles yndet og elffet af Ton Araſen. Daet 
got Kald nemlig Laufaas blev ledig, forfinttede band ham derhen, og 
gav ham derpaa følgende Collatz Brev: 








Univerfis Chrifti Fidelibus prefentes literas inſpecturis ſeu 
audituris Johannes Dei gratia Epifcopus Holenfis Salutem in om- 
nium Servatore, Offici noftri ſollicitudo & amplectende rationis 


ordo depofcit, ut carorum filiorum, quorum honefte vite conver- 


fatio prerogativam inducit meritorum, utilitates & commoda pa- 
terne pietatis ftudio profeqvamur, In his præfertim, qve Sacris 
canonibus concordant, & ad animarum fidelium edificium & falu- 
tem (pertinent) Noueritis nos Ecclefiam Sancti Petri Apoftoli de 
Laufas in Eyafiord Dilecto nobis in Chrifto filio Domine Olavo 
Hialteri Sacerdoti noftre Diocefis cum omnibus fuis iuribus ac per- 
tinentiis habitis & in futurum habendis præter portionem Eccleſie 
canonice contulifle, perpetuis temporibus juſte & libere poſſiden- 


"dam, ut eo benevolentius nobis noftrisque ſucceſſoribus canonice 


intrantibus debitam exhibeat reverentiam pariter & honorem in 
quantum id in fui ſuarumqve facultatum detrimentum minime fieri 
dignofcatur. In cujus rei teftimonium Sigillum noftrum eft ap- 


penſum, Datum apud refidentiam noftram Hoola ipfo Die Marci 





ſpens San og Sviger⸗Son reiſe Kisbenhavn, for af høre Kon- 


»Euangelifte Anno Domini MDXXXIX. 


Efterdi hand var i fær Anſeelſe hos ſin Biſkop, ſom havde 
ſtor Tillid til hans Duelighed, faa blev hand og af ham brugt i 


de vigtigfte Forretninger. " Saaledes maatte hand i Aaret 1541, 


undſkylde Biſtop Jon Araſen hos Ar. Chriſtoph Avitfeld, da 


hand giorde fig Betenkning ſelv af komme til ham, ligeledes i Aaret 


1542. (ſom allerede i førfte Afhandhling er bleven anført) med Bi- 
gene - 


€) Man Fand heraf fee, at det ikkun er en blot Sigt, naar man endnu efter gammel 


tradition fortæller i Island, at da Hr. Oluf Hialteſen i Aaret 1550. var i Kiobenhavn, ogoffent⸗ 


lig blev inviteret at opponere mod en Diſputation, hand da ſtal have givet bet Svar; Ego non 
poflum loqvere latine propter non uſum. | — 98 i 


30 L. H. Anden Afhandling | 
gens Willie til Biffopen. Samme Tiid fik hand Smag paa den 
Lutherſke Religion, og lovede Kongen med Haand, Mund og Eed, 





hand ffulle, faa viitdet ſtod til ham, beflitte fig vaa, at den rene og " 


klare Evangelit Lærdom kunde forkyndes i Holum Stift. Dog 


ſkiulte hand det en Tiidlang, og forde ikke vove det af Frygt for Ba 


og Forfølgelfe, at befiende Sandheden. Endelig gif det ham, ſom 


Propheten Jeremias taler om fig Cap. XX,9. at da hand vilde tie, 


Da var det i hans Hterte, ſom en brændende Ild havde været inde- 
Auft i hans Been, og hand føgte med Moye af fordrage det, men 
hand funde ikke. Sandheden, Hr. Oluf Hialteſen var overbeviiſt 


om, den overvandt ham, den giorde ham frimodig, for hans Mee-· 


nighed i Laufaaes at aflegge en oprigtig Bekiendelſe: At de vare 
falſke Lærere og Leedere, der viifte deres Tilhørere til nogen 
ander Kilde foruden den, fom er i Guds Ord; At vor Troe 

bør grundes allene paa GUDS Ord, og af alt andet, ſom 

ſtrider derimod, er en falſt Lærdom. Hand viifte dem, hvor 
fyndigt det var at paakalde Helgene, de maatte føre hvad Navn 
de ville, og ſom Pſalmerne have været den Lutherſte Religion til 
ftor Befordring, (x) faa brugte hand ligeledes dette Middel; og 
overſatte nogle i det Islandſte Sprog, af man og deraf maatte læ- 
re Veyen til Livet. Dette funde ikke blive ſtiult for Biffop Jon 
Araſen, og blev hand iffe mindre forſkrekket end forbittret derover, 
af en Mand, hand havde agtet fag hoyt; en Mand, hand i de vig- 
tigſte Ting havde betroet fig til, ville affondre fig fra ham, og of- 
fentlig forfægte en Lærdom, hand med faa ſtor Heftighed ftridde 
imod. Hand ftevnede hannem derfor og ftrar for fig, paa et viffe 
Sted, i Oefiords Herred, paa det hand kunde blive forviffet, om det 
i alle Maader forholdt fig ſaaledes eller ikke. Af den ubarmbhiertige 
Medhandling, fom til ſamme Tiid detvende fangne Mænd af Skal⸗ 
—J holts 
—9— Lutherus propewodum canendo plus Eceleſiæ profuit qvim fcribendo, Vid. b. 


. Wernsdorf in Dif, de Prudentia in Cantionibus Ecclef. adhibenda p. 34. & de Progreſſu 
Reformationis p. 67, Jo. Andr. Sehmid de modo propagandi Religionem per Carmina p. 43. ſqq. 


Georg Henr, Goetz de odio Pontificiorum in hymnos Eccleſiæ Lutheranæ p. 22-28. D. J. A. Fa- 


bric, in Centifol. Luther, p. 295, Da. de Berger oratt. 17. fqq. quæ extaut in J. Gv, Bergeti 
Elogventia Publica ed, 1750. 4. gl | . X 





4 lenses es esse 


"put Reformationen i Island. ED 
holts Stift maatte erfare, unde Ar. Oluf Hialteſen giore fig en 
rigtig Regning, hvad der ville møde ham, ſaafremt hand offentlig 
bekiendte den Lærdom, om hvis Sandhed hand var overbeviiſt i ſit 
Hierte, derfor fod hand fig af Menniſke⸗Frygt ſaaledes overvinde, 
— øt hand i denne Friftelfes Tiid var ligeſom et Rør, der bevæges hid 
øg did af Veyret, eg førft ved Mellemhandlere ſogte at giore fig 
reen og uffyldig, med den Forſikring, hand ville ikke være mod den 
gamle Lærdom, men enhver maatte gierne for ham blive derved, 
Derefter og, da hand indfandt fig paa det beſtemte Bræfte-Mode, 
ſaaledes vidfte at undſtylde fig, at Biſpen felv erklærede ham uſtkyl⸗ 
dig, af Glæde fog fin Hue af, og takkede GUd, af faa anfeelig en 
Mand en havde faret vild i Lerdommen, men var bleven beftandig 
i den Baviftiffe Religton. Saa meget Ar. Oluf Hialteſen ved 
fliget Hyklerie beſmittede fin Samvittighed, faa inderlig angrede det 
ham, efter at hand var kommen tilbage til fin Menighed, at hand 
havde giort faa foart et Fald, og givet andre faa ftoren Forargelſe, 
Derfor holdt hand det for fin Bligt, efter Guds Ords Befalning og 
fag mange berømmelige Mænds Exempler (") offentlig igien at be- 
kiende og filftaae den ftore Synd hand derved havde beggaet, og at 
advare fine Tilhørere, af vogte fig for de Vildfarelſer, ſom fandtes 
i den Romerſk Catholſke Kirke, og i fær for Helgenes Tilbedelfe. 
Biſkop Ton Araſen fif atter Efterretning derom, og den viſſe For- 
ſikring, det var ikke et blot Rygte, men en Sandhed, at Ar. Oluf 
var en Lutheraner. Herr Hialteſen maatte da efter Befalning 
atter indfinde fig. for et Bræfte- Mode, hvor hand aflagde en reen 
Bekiendelſe om fin Troe, og forfvarede det, fom hand efter SUDS 
Ord havde fremført for fine Tilhorere. Hvad funde Hr. Oluf vel 
herhos vente fig andet end Had og Forbittrelfe 5 Hand ftod i denne 
Forſamling ſom en Due imellem Ørne og Roffugle. Biſkop Jon 
Arafen beraadſlog fig med 12 Bræfter, hvad ſaadan en Mand bav- 
de fortient, der i Religions Sager ey ville rette fig efter Pavens 








Breve 


0%) Saafremt nogen ville giøre et Supplement til de fvende Gerommelige Mænds Skrif⸗ 
ter Hr. Joh, Schmidii de Palinodia Eruditorum Lipſ. :697. og Hr. J. H. Feuſtkinss de Palino- 
dia 5, Witteb, 1711. kunde blant en anſeelig Forraad, ſom dertil er ved Haanden, ligeledes Hr. 
Olaf Hialteſen tiene fil et merleligt Exempel. 


32 L. H. Anden Afhandling 


Breve og Biſpens Ord. Dommen blev ſnart fældet, nemlig af 
hand fÉulle have forbrudt fit Embede, ikke mere agtes ſom en geiſt⸗ 
lig Mand, og at hand ſkulle verre fredlos. Saa mart denne Dom 
var bleven oploſt for hannem, fore de i en affindig Brede los paa 
ham, ſtodte ham ſom en Bandſadt ud af Kirken, hvor de vare for- 
ſamlede, gave ham og ikke faa megen Tiid, af hand bunde komme 
ud af Døren, men ſtodte den med ſaadan en Furie pag ham, af 
hans eene Fod blev faa haardt ſaaret, at hand bar dette Meen faa 
længe hand levede. Henne haarde Medfart overbeviifte ham paa 
det tydeligfte, hvorledes det fremdeles ville gade ham, ſaafremt 
hand blev længere i Island, derfor begav hand fig, fag got hand 
kunde, ſtrar pag Flugten, og da hand Sønder paa Landet fandt et 
Skib, der ville gage til Dannemark, forfoyede hand fig dermed til 
København, hvor hand bragte Tidender om den ynkelige Tilftand, 
Der var i Island i Henſeende til Reformationen, af nemlig den, 
der ffulle fremme ſamme i Skalholts Stift, laae fangen paa Ho— 
lum, at hand, Hr. Oluf, da hand ville giore en Begyndelſe dermed 
i Holum Stift, var jaget fra fit Embede, og ey forde underſtage fi 
at blive i Landet, faa længe Biffov Jon Araſen med faa ſtor FreÉ 
hed fremfoer at gøre, hvad hand vilde, 











% TO 


Som Biſkop Jon Araſens Hierte var fuldt af Bitterhed 
mod forbemeldte Ar. Oluf Hialteſen, fordi hand ikke længer font 
en Blind ville [ade fig lede af en blind Anfører, faa lod hand lige 
ledes fin Had fee mod alle dem, der føgte af udfene den gamle. Pa⸗ 
piſtiſte Suurdey. Til den Ende faldede hand ſamme Tiid paa 
Thingore Klofter 12 Bræfter ſammen, og forfattede med dem en 
Dom, hvorledes man ſtkulle forholde fig mod ſaadanne Mænd, ſom 
efter deres Meening vare falffe "Lærere og Kettere, "Denne Dom 
er i adffillige Henſeender merkverdig, og fortiener derfor her at læs 


7 


ſes, noye overſadt af det Islandſte: 
| aA | 








om Reformationen i Island. 33 
Vi Broder Helge Abbed paa Thingøre, Thorſten 
Gunneſenn/ Magnus Jonſſen, Chorlack Halgrimſen, Gisle 
Sigurdſen, Jon Gudmundſen, Lopter Peterſen, Liner 
Ulffen, Gudmund Skideſen, Biſrn Chorbigrnſen, Thorfin 
Svenſen, og Biørn Areſen Praſter Holum Biſpedomme 
trigre med dette vort aabne Brev vitterligt, at Har efter 
GUds Byrd 1549. in Vigilia Matthæi (d. 20.Sept.) bleve Vi af 
Biſkop Jon, da hand ſamme Tiid var pag fin Vifitation par 
Thingøre i Daftnsdal, udnxævnde, at fælde en Dom øver de 
Kettere, hvilte her 1 Landet ved deres Gierninger ere faldne 
i Pavens Band. Diſſe ere ſaadanne Mand, hvilfe forbyde 
at bruge der hellige Chrifma og Vielſer, eller de Skikke og 
Sadvypaner, ſom udi den hede Chriſtendom ſaavel af Geiſt 
"lig ſom Verdſlig Øvrighed, fag og i Pavens Brep, hvilket 
i dette Jar udt Rom felv blev ffreven til Biſkop Jon, have 
været anordnede, og bleven beſluttet, at de ſtulle ved Magt 
holdes. Sag viffe vi og i Sandhed ſaa at være, at Biſkop 
"Jon blev ſamtyckt og beſtikket af Broder Sigurder (RXAbbed 
Tickebay, hvilken af de — og aldſte Dræfter blev 
udvalt at være Biſkop I Skalholt. Tilmed blev Biſtop Jon 
ſamtykt paa et almindeligt Dræfternode 1 Skalholts Biſpe⸗ 
dømme, fag og af Almuen paa Althinget, at hand ſtulle væ 

re Adminiſtrator i AVE ARE (93 sneg 
i | ) : ſom 


Om denne Hr. Sigurder, Abbed i Tikebay Kloſter, fee forſte Afhandling 810. 
Hand kom 1548. til Kisbenhavn i det Ohemerke, at ſoge Skalholts Biſpe-Stoel, men da havde 
Hr. Morten Einerſen allerede faaet Kongens Brev til D. Palladium og Profeffores ved Univerſi- 
tetet, at hand var udnævnt til Biffop i forbemeldte Stift, og at band fEulle lade fig af Dem præs 
parere fil dette vigtige Embede. Iwidlertiid forhvervede dug Hr. Sigurder en Kongelig Befa— 
— Ting til D. Palladium yg Theologos ved Academiet, at de ſtulle undervife thennom therom tiill 
fhett beſte (ſom Ordene lyde i Konge-Brevet) og at de begge ffulle værei Kisbenhavn og ftus 
dere til Kongl. Majeftæt felv kom did. At Ar. Morten Einerſen fiden ſik Fortrin frem for Hr, 
Sigurder, og ev bleven indviet til Biſpe⸗Embedet, ſees af det, ſom $. 4. er bleven berettet. 


) (*) Main veed vel, hvorledes det gaaer, naar Retten er i Spyd-Stagen, og hvad 

impresfion det desuden har, færdeles hos den almindelige Hob, naar man indbilder dem, at der 

ere Folk, ſom ville forkynde enny Troe; hvorfor man ikke meget før forundre fig over, naar det 

end ſkulle være fandt, hvad her berettes, at Jon Arafen under det Ravn: Sand var den Mand, 

der fkulle forfvare den gamle Lærdom, fif et ſtort Tillob, og af en Deel blev antagen ſom en Til⸗ 
ſyns⸗ Mand i Skalholt Stift, 

















kk. L. H. Anden Afhandling 
ſom anfsres i Kirke Loven, hvorledes man har at forholde fig” / 
naar en Biſtop ved Døden afgager. Efterdinu ſaavel geiſtlig 
ſom verdſlig Ret ſaaledes befaler, at de ſom fremføre eller ſo 
ge at udbrede en falſt Lærdom blant andre, eller anordne 
nogle ny Skikke, ſom ere mod Guds Lov og de hellige Fadres 
Anordninger: Vi og i Sandhed vifte, at nogle her Landet ey 
ville adlyde Forbud og Bandſettelſer: Derfor domde vi efter 
at have paakaldet GUds Navn, for diſſe og flere. Aarſagers 
ſkyld, ſom Loven befaler om aabenbare Kettere og Bands 
Mand, at alle de, hvilke derfor blive bekiendte, at de fremme 
gog befordre en falſt Troe blant Folket, mage tages under 
Kirkens Diſciplin, ſom de efter Loven blive domde til, paa 
hvad Stad de paagrebne vorde, eller hvem der vil paagribe 
Dem. Denne vor Dom ſamtyckte benevnte Biſtop Jon og 
pr. Bigen Jonsfen officialis, og alle de Praſter og Lee 10; 
fom der vare nærværende, og fatte hand fit Inſegl tillige 
med vores Indſegle pag dette Brev, hvilket in fcriptis blev 
oplæft paa det Sfæd og den Dag, ſom før er maldt. 


£: Blant diſſe formeente Kættere,. hvilfe nit anførfe Brev ly⸗ 
Der imod, blev. Ar. Gisle Jonsſen, ſom den Tiid var Bræft i 
Selardal i Skalholt Stift, og føden firccederede Ar. Morten 
Einerſen i ſamme Biſpedomme, anfeet ſom Hoved. Mand, derfor 
havde og Jorn Araſen alt længere ſiden føgt, af fane ham iſine 
Kloer, men da Mands Styrke havde været forgieves, greeb hand 
til ennen, ftevnede ham for fig, af giore Reede for de falſte Lær- 
domme, hand gav ham Skyld for, og lyſte ham i Band, hvis hand - 
ikke ville møde. Denne berommelige Mand faaer jeg vel filen an 
den Tiid Lenlighed noget mere af fale om, men det var efter mine 
Tanker fan meget, ſom af fortie en Deel af den Roes ham tilkom⸗ 
"mer, naar jeg ville forbigaae, her af anføre def rare Bandſettelſes 
Brev, Biffop Jon Araſen fod forkynde for ham. Jeg veed dis 
uden iffe, om mange Bandfættelfes Breve i vor Danſte Hiſtorie 
ere anførte; og derfor vil def og t den Henſeende være mærkvær- | 
digt. Det lyder da fanledes; BAN mi i 

| | ME . 














om Reformationen i Island. 35 


| Alle og enhver, ſom dette Brev fee eller høre, bilfe 
vi Jon med GUDS Taalmodighed Biffop over Holum og 
Viſttator i Skalholts Biinedømine, ſaa og anbefalet af vor 
Helligſte Fader Daven at dømme 1 alle de Pavelige Sager 
(Malaferle) hvilke paakomme, eller ere ſteede i Island og 
ikke tilforn ved lovlige og filbørlige Oviteringer ere forligde 
og nedſonede. Vi kundgigre efterſtrevne Artikle, ſom du, 
Gisle Jonſſen, Praſt, haver talt: 


| Sørft har du underſtaaet dig og driſtet dig fil, at 
fremkomme med ſaadan en Guds Beſpaattelſe og uhørlig Ta⸗ 
lemaade: At den ſalige Guds Moder den hellige Jomfru 
Maria formaaede ikke mere; end en anden fattig ordinair 
Piige, og de bleve Dievelens Trælle, ſom troede, at hun gior⸗ 
de Forbon for Chriſtne Menneſter, at hun holdt fig til dem/ 
og forſtaffede dem nogen Hielp. | 





— — — — — — — — 
— — — 








Sør det andet har ou pag et almindeligt Dræftemode; 
end og 1 Skalholts Dom Kirke, talt dette fil foragt mod 
Loven og til dens Undertrykkelſe: At du aldrig ville adlyde 
den Romerfte Lov, eller være den Biffop horig, ſom bør 
Biſpe⸗Hue, eller var en Munk. () | 


J or det tredie har du lært og forkyndet en falſt Troe 
for — —— 


Efterdi nu foranførte Poſter ved Vidner kand got 
gigres; og det er befunden fag I Sandhed at være, af du 
ſaaleedes har talt og giort, ſom forommeldt er: Saa ſtavne vi 
dig derfor for vores Dom og Overhgrelſe, at du uden no— 
gen Sorhindring og Ophold kommer til os, hvor og naar 
du kandſt, og føger vor Naade til Forfoning og Lettelfe i 
forberørte Sager: Di ſette dig tre Daamindelfer, fem Dage 
for enhver. - Men ſaafremt og, forſommer, at komme bog 

TØ i 2 en 


&) See $. 2. 


86 Auden Afhandling 











den beſtemte Tüd til at forſpare dig, da flaltu vilde, at du 


eft i fuldkommen Band, og med Rette fraſtildt Guds Folt 
med alt Forbud og Bandſettelſe, hvor du eft falden ſaavel 
ved Ord ſom Gierninger. Vi forbyde dig, at du herefter 
gaaer i Kircke, eller fremmer noget Praſteligt Embede, und⸗ 
føgen, at du mage laſe dine Tider (horas) dog fag lavt, at 
ingen hører din Roſt; Di forbyde lügeledes alle Chriſtne Men⸗ 
nejer, at have nogen Handel, Kisbmandſtab og Omgen⸗ 
gelfe med dig, fove hos dig, fpiife med dig, eller gigrenogen 
Bøn for dig; undtagen at de mage bede før din Bedring, 
efterſom Kirkens Love befale og tilſige: Saafremt nøgen 
kyſſer, bilfer, beder, gager BUD, eller holder almindelig Sam: 
tale med den, fom er 1 Pavens Band, dø føre de; fom fligt 
giøre, den mindre Band over fig, og ere pligtige, at betale 
Boder for fsadanOmgængefe. Hvis du ikke inden en Maa⸗ 
ned, efterat du har hørt dette vort Brev, kommer fil og til 
Din Undſtyldning og Sorbedring, da foraarſages Vi, efterat vi 
have paakaldet den Hellig Aands Naade, at fælde en fuldkom⸗ 
min Forbandelſe og Bandſettelſe over dig med de Ord; 
ſom hertil høre, hvilke Ord den Hellige Konge David bar 


anført og de helligfte Fædre Daverne og anden Chriſten⸗ 


Øvrighed har amordnet, og befalet. Men ffulle noget kom⸗ 
me os i Veyen, at vi ikke efter vor Skyldighed kunde udføre 
vort Embede pag dig, da eſtu i Sandhed falden iævig Sor- 
bandelfe, uden fag er, at du paa den rette Maade føaer 


Aflssning. Til et Vidnesbyrd og en Stadfæftelfe herpags 


hænge vivøres Indfegl for dette Brev, ſom er ſtrevet pag 
Holum i Hialtedal Anno 1550, (1) ' 


fg -. Jon Araſon. BØ | 
| End. 


Dette Bandſettelſes Brev er forſt ffreven paa Latin af Præften Son Matthieſen 
eller Svendſte, efterdi Biſpen felv ey forſtod faa megen Latin, at haud kunde forfatte det. See 











førfte Afhandl. $. 2. Siden er det bleven overfadt i det Islaͤndſte af en Præft Hr. Odder 


Stephenſen, hvilfen Dverfættelfe jeg bar maat betiene mig af. 


| om Reformationen t Island. 9 
Endſkiont nu Ar: Gisle Jonsſen meget vel af GUds Ord 
vifte, hvad Kraft flig en Bandtættelfe havde, og derfor kunde frø- 
ſte fig med Frelferens Ord til fine Diſciple: Salige ere J, naar 
man beſpotter og forfølger Eder, og taler allehaande Ont mod eder 
for min Skyld og Inver det, Matth. V.11.12. fag fandt hand fig dog 
ved denne Bandfettelfe ſadt I de Omftændigdeder, at hand holdt for - 
nøden, at følge vor Frelferes Raad Matth. X.23. Naar de forfølge 
eder i een Sfad, da flyer fil en ånden: thi efterfom Jon Araſens 
Tilhængere i Skalholts Stift meere og meere filtoge, ſage band 
fig ikke længere ſikker, at blive i ſit Fæderneland, og begav hand fig 
derfor til Kigbenhavn. Og viffelig hand flav en overhængende 

Fare til rette Tiid, thi neppe var hand kommen ud afLandet, førend 

"Hr. Bigen Jonſſen Biffop Jon Araſens Søn indfandt fig van 
Selardal, lod ham der domme fra Kald re og Embede, og fog 

alt hvad hand eyede fil fig. | 











—— Gøg førend Ar. Gisle Jonſſen kom til Kiobenhavn bavde 
Hans Majeſtat faget nærmere Efterretning om Biffop Jon Ara⸗ 
ſens utilborlige Opforſel mod alle denn, der fremtraadde ſom Sand 
beds Bidner, fag og om hans Foragt mod Bongelige Anord⸗ 
ninger, derfor Tod hand og ved et Reſcript tilfiendegive meenige 
Geiſtlighed i Holum Stift, at de ikke mere ffulle erÉiende Jon 
Araſen for deres Biffop, men at de i hans Stad ſtulle udvælge en 
anden, der kunde underviiſe dem i den faliggterende Lærdomog efter” 
Ordinantzens Lydelſe indrette alt i Stiftet til Guds re, og den 
Lutherſke Religions Handthavelſe. Dertil blev forbenavnte Ar, 
Gisle Jonsſen navngiven: Men GUds Time var endnu ikke kom— 

men, at hand ville ſende ham ſom en Opſyhns⸗Mand i fin Viingaard. 
Imidlertiid vidner følgende Konge rev, ſom er udftædiNyborg 
Tiisdagen efter Pauli Converſtonis Dag (d. 25. Januar.) Aar 1550, 
ſaavel om Kong Chriſtian III. retfærdige Brede mod den gien- 
ftridige Biſtep Jon Araſen ſom og om de gode Tanfer, Satis 
Majeſtet allerede den Tiid har haft om Ar, Gisle Jonsſen 


au eee 


"2 


388 EH. Anden Afhandunß 
Wi Chriſtiann &c: Helſſe ether alle proueſther preſther 








od) menighe clericiett ſom byghe oc boo offuer alt Holum 


ſtiigtt pag wortt land Iſſeland euindeliig med gud och wor 
nade, Wiider eptberthii wii forfører huorledis at biſcop 
Jonn ſom nu er biſcop ther wti Holum ſtigt haffuer ſüg util⸗ 
borliigt handled och icke ſticket ſüug wtii ſutt embiid ſom eenn 

Chriſthen mand och biftop burde at gisre, Och haffuer emod⸗ 
ſtaed och nederlagt thet helliighe guds ord och euangelium, 
Och wii alle maade foracthet wor Ordinanz ſom wiiom religi⸗ 
onen haffuer ladett wogaa, od) ther fiill med haffuer bru⸗ 
get ſynn moduillüghed emod off od) fit federneland och mange 
aff wore wnderſotthe wforretthet ſom thennom therom 


haffuer lader beklaghe huorfor hand aff menighe almue 


er tüll alting dompt tüll enn wſleger mand, Tha epther fliig 
leyliighed bede wii ether och beffalle, Och nu met thette wort 
opnne breff fuldmagt giffue, ati ſtrax uduelle od udkorer enn 
anden god Dannemand tüll at were biffop offuer alf Hollum 
ftirgt, ſom kand od) well prediicke od) lerre guds helliighe 
ord; od euangelium od) were wor ordinandz wti alle møde 
wnudergiiffuenn Och wdaff ſynn yderſthe formue forſta Sollum 
ſtiigt, ſom enn Chreſthen biffop bør at gøre och tycküs off 
gott mere ati wdueller ther tiill enn wied naffnn, er Gifle 
Jonſſen for ueſthen, Och then firdenn forſticke till wor then 
hove ſtulle wti wor flad kobnehaffun Och ther lade hanum 
ſtaffeſtis Och fiidenn ſtickis tüll iſſeland ighen att annamme 
och forſtaa Hollum kircke och Hollum ſtict ſom enn Chriſtenn 


och retſindig biſtop bor at giore. Datum Arborg Tißdagen 


efter Pauli Conuerſionis Dag. Aar MD 


F. II. 


Biſtkop Palladius maa ey have viſt om denne Sans Ma⸗ 
jeftæts ſtrenge Befalning, derfor meente hand endnu ved en alvor. 
lig Paamindelſe at fane Biſkop Jon bragt paa bedre Tanker, eller 


i det mindfte af formage ham dertil, af hand, ſtulle ane fn 


' 
— 
— rer res 





J 


| | om Reformationen i Island. 39 
Sin HAr. Sigurder Jonsſen eller Ar, Olaf Hialteſen til fin 
Medhielp, for at begynde den faa længe forſomte Reformation 
Holum Stift. Hand tilffrev ham derfor efterfølgende Brev, hvil 
tet jeg har overfadt af det Islandſke efter en Affkrift, ſom vores 





berømte Affesfor Arnas Magnusfen har ffreven, 


É Dei Gratiam & Pacem ! 


J Det er et gammelt Ordſprog, kiere Herre, at den ikke 
har forſeet fig, ſom vil forbedre fig, og at den er god ſom 
aldrig forfgae fig. Den Almøgtige GUd give Eder, aft I 
formedelſt vor HErre IEſum Chriſtum maatte ret forſtage 
og betenke det, og ikke forhindre Eders egen Salighed, da 
ville alle Ting endnu faae et got Udfald. Jeg veed vel, at 
J gigre det af eders Ubetæntfjombed og Vankundighed, ſom 
den hellige Paul og giorde ante Converfionem, og at J ikke 
fordriſte Kder anderledes til, end beſtandig at blive ved den 
Ordinantz og andet, fom J have foret Eders Erkebiſtopei 
Henſeende til Daven og den Romerſte Kirke. Ja Trænte, 
Det ville være en flor Synd for GUD; og Siam for Men—⸗ 
niſker, ſaafremt J (Tulle viige derfra. Saaledes meente og 
den hellige Daul, der dog havde meere for fig, og en faſtere 
Grund at ſtaae pag, end Ihave, thi hand havde Moſis Sov 
og Propheterne for fig, men I have intet andet for Eder 
end Pavens Lerdom. Den Læerdom, Daulusorevpøg, var 
kommen af Himmelen, og det var GUds Befalning, at man 
ſkulle holde Loven, og lade ſig omſtiere. Men den Lærdom, 
hvilken J paadrive, er ikke af Himmelen, men giort og op. 
tænkt her paa Jorden, ſom er og kaldes Menneſtenes Lær 
vom. Nu holdt St. Daul al den Lerdom og den gode 
Meening, hand havde havt blant Jøderne, for aldeles 
unyttig og for Skarn, og lod ſamme for Chriſti ſtyld fare, 
og omendſtiont hand tilforn per ignorantiam havde hadet og 
trængt, ja haardelig forfuldt dem, ſom affaldet fra Jødernes 

Troe til IEſum Chriſtum, ſaa vendte hand fig dog ladies 
Butt: r⸗ 


ER 


40 . LH. Anden Afhandling 

fra tilbage igien, og pradickede Chriſtum IEſum til Salig⸗ 

hed/ og bekiendte fig felv tillige at være den ſtorſte Syndere, 
ſom havde hadet, frængt og forfuldt den Chriſten Almue; 

Hand ſkal være Eder et Speyl og en Forſtrift hvorudi I. 
ſtal beſtue Eder, ſaafremt J vil erlange Salighed af GUD. 


J holder det med Paven, men ikke med vor Erre JE. 











— fi Chriſto, og derfor fruer, trænger. og beſteligen hader alle 


dem deri Landet, ſom falde frø Pavedommet øg til IEſum 
Chriſtum. J troer, at de ved deres egne gøde Gierninger 
ſkulle vorde ſalige, men jeg. troer, at de blive ſalige allene ved 
Aſu Chriſti roſenrsde Blod, og giøre de dog derhos gode 
Gierninger efrer yderſte Formue ligeſom tifforn efter vor 
Erres Bud fil Guds re øg deres fattige Naſte til Gavn 
og Gode. Slige hade og frænge J per ignorantiam veftram, 
og meener ikke andet, end at J giſre det fom ver er; gen 
viſte I, at Jikke giorde ret, dø var det Eder bedre, at Ivar 

DØD, naar J ſaaledes fremfare, ſom JF nu gigr. 


Samme Sindelav har og jeg tilforn havt, da jeg var 
under Pavedommet og ikke vidſte det bedre. Jeg meente 
da, at jeg havde Staven i min hoyre sand: at jeg var me⸗ 
get vel føren for min Indvielſes, Firmens, (Primfigningu) Sa⸗ 
ſten og Lasningers ſtyld. Men da jeg fit de Ord at høre, - 
hvilke GUd Sader talede, og lød høre af Himmelen ved Jor- 
dans Slod, den Tiid Chriftus blev døbt, ligeledes paa Bier 
ger Thabor, hvor Moſes og Elias in. transfiguratione Chriſti 
vare tilftæde, og ſaaledes ere lydendes til de 3 Apoſtle: Hic 
eft filius meus diledtus, denne er min elſtelige Søn, da betenckte 
jeg min Tilftand, og modtog vor HErres JEſu Chriſti Lær⸗ 
Dom, og lignede den, med Pavens £ærdom, dø erføer jeg; gt 
de ſaa lidet vare overeensftemmende med hverandre ſom Him⸗ 
melen over og og Helvede neden under os, hvilket jeg klaͤrlig 
ved en Skrivelſe vil legge eder for Gyen, ſaafremt I med et | 
Brev forlanger det af mig] eller med et Ord vil —— | 

AR É 


— — — — 





— 











—— — — — — — — —— 





remittetur vobis. Pavens Lerdom er: Rager Eder, Smorer 
Eder, den eene den anden, holder Meſſe, læfer Eders horas, 
firmer, faſter, og færdeles holder den og den Faſte; Gaager 
"fil den og den hellige Mand, haver eders Pater Noſter Baand 
i Haanden, Gifter Eder ikke, lader Eders gode Gierninger 
betale for Eders Synder. | OM 


Min frære Herre! Dette altſammen er GSporogq Spee 
mod vor Hjerte IEſum Chriftum, og er intet af hans 
Bærdem; Alligevel underſtager J Eder, at frue og trænge 
Dem, ſom ey med god Samvittighed kunde holde ſamme. 
Omvender Eder, for Chriſti Dines og Dods ſtyld, og lader 
den fattige uforſtandige Almue fase IEſu Chriſti reene og 

uforfalſtede Lærdom at høre. Varer ikke længer Aarſag og 
Leylighed til ſaa mange Menniſtkers Fordømmelfe, ſom Jere 
og hidtil været have. Knæfalder for GUD og giver Eder 
ſtyldig. Beder om Naade og Miſkundhed. Adam, David) 
Peder, Magdalena, Roveren pag Kaarſet erlangede Naade 
hos hannem; Ja den ſtore SEN dl Manaſſes, * 


C) Denne Abbed Sigurder er den fanme, hvilken noget er melbet om 6. 10. 


c bag 


42 L. H. Anden Afhandling 
fyldte Jeruſalem med uffyldig Blod. Jeg fender Eder hans 
Bøn udlagd pag Danſk, hvormed ; hand bød GUD 








—— om Naade og MNiſkundhed, at J flittig kand bruge den med 


grædende Taare, fom høre til en ſand Bod og Omvendel 
fe, og frøer ſiden ſtadelig, at Gud igien har antaget Eder 
til Naade og at den SjÉrre IEſus Chriſtus hør tilgivet 
Eder ald Eders Opermod / form FJ mod Eders Sampittig⸗ 
hed har beviiſt mod hannem. Udvalger Eder en god Mand, 
ſom band være Eders Suffraganeus, og ſender ham herhid 
Een Vinter, da hand ſüden ſtrax ſtal komme tilbage igien for 
at viſitere og reformere alle Kirker og Bloſtere i Eders Stift, 
enten ders egen Søn Hr. Sigurd eller Hr. Olav Hialteſen 
eller Ben ſom J felv meener fil denne Gierning beſt gt 
være ſticket. YN —V—— | | 


Setter ikke eders Haab paa Davert, hand dødei Jar . 
paa St. Mortens Aften, og maaffee I have fornom- 
met noget dertil i Island, thi Hecla Field pleyer gierne at 
aabenbare ſligt. () "Gu trættes 3. Cardinaler om det Dave: 
lige Sade, men førend deres Trætte er fil Ende, ere J alt 
Faldede af denne Verden. Betanker Eder derfor felv, og 
feer til, at I bliver viſſe paa Eders Salighed. Ihaver vag⸗ 
Det dybt ud, vaader nur IEſu Wavn til Lands igien. J 
have en mid: Herre og Konge () misbruger ikke længer 
hans Naade og Godhed, thi naar J ville giøre der, ſaa * 

— J U⸗ 


| C) Man maae holde D. Palladius det til gode, ſom Hand her anfører om Hecla Field, 
ihi det var i de Tüder ſnart en almindelig. Tradition, at de fordømte Siele vare forſamlede i 
Hecla. Seb. Munfterus, hyig Cosmographia med ſtorſte Applauſu blev modtagen (v. Creenii 
T. VIII. Animad, Hift. Philol, Cap.2. p.94-H4. & B. J. C/ Wolfii Hift, Lex. Hebr. p-89.) 
Frifius, Zieglerus, D, Caſp. Peucerus have derom ſortalt mange urimelige Ting; hvilfe den lærde 

Islænder Ar Arngrim Jonſſen anfører og refuterer in Comnent. de Islandia p, 19, ſqq. 


CF) Hr. Affesfjor Arnas Magnusſen har havt Føve, at fÉrive følgende Anmerfning til 
fit Exemplar: Haud appefite hæc dixit Palladius, nec enim amplius hoc armo Johanni gratiæ locus - 
apud Regem erat, qvi eum comprehendere juſſerat. Verum ita forte credidit Palladius, tune 
å Rege remotus, Nyburgi degente, atque itaignarus, qvid ille Islandos juſſiſſet, vel juſſurus eſſet. 





om Reformationen i Y8'and. | DN 43 


Stiftet Eder fratagen og ert anden udvaldt i Eders Stød. 
GUd give Kder af fin Naade og Miffundbed en ſand For: 
bedring. Hannem befaler jeg Eder til vig Tiid. Amen 
Kigbenhavn Dominica Lætare Anno 1550. (”) 





$. 12. 


Dog alt, hvad denne Biffov Jon Araſen blev foreſtillet, var 
forgieves, de ham givne Advarſeler ſom Olie, der oſes i Ilden, og 
de mod ham udgivne Anordninger én ny Materie for ham, at lade 
ſee dis mere Stivhed og Gienſtridighed, fan hand ikke kunde have 


udvalt bedre Symbolum, der. ſparede fil hans Opforſel end dette 


Tu contra. audentior ito. Av. Morten Einerfen blev endnu t fit 
Fengſel paa Holum. Hand echaperede vel eengang deraf, men blev 
ſnart igien indhentet, og ſiden haardere medhandlet, thi hand blev 
krumſluttet og fad i den Tilftand en heel Maaned, faa hand en fik 
Tilladelſe aft reife fig af Steedet. F al den Tiid blev ham lidet eller 
intet givet til Spttfe, og havde hand fnart maatt crepere af Hun—⸗ 
ger; hvis ikke en gammel Kone, der nød ſit Livs-Brød paa Biſpe— 
Gaarden, havde forbarmet fig over ham, og hemmelig igiennem e£ 
Vindue filbragt ham noget til Underholdning. J Stæden for af 
Biſkop Jon ffulde have viift nogen Medlidenhede Tegn mod denne 
forladte Mand, drev hand Spot med ham, og maatte hans Poeſie 
Tiigeleedes bære Vidne derom, thi hand giorde derpag følgende Riim: 


Biskup Marteirn bra ſitt tal, 
Burtſtrauk han fra Steyne 
Vafade fram å Vindardal 

Vard honum bad ad meyne. 


F2 i. e. 


Andre Msta ſette Aaret 1549. endnu ct andet gandffe urigtig 1554. Men at det 
Aarstall 1550. maae være rigtig, kand og fees af den Beretning, (om anføres i Brevet om Pave 
— Pauli II, Død, hviffen døde den 10. Novemb. (1549. 


— — 
44L. Anden Afhandling 


—— — — — ———— — —— —— — — ⸗ 


i. E. 


Biſtkop Morten brød fit Lofte, og løb bort fra Steen 
— (en Vægter, der ſkulle give agt paa ham) Hånd løb igiennem 
Vindardal, men det blev ham til Skade. Endelig fod hand fig 
ved fin Son Laug-Mand Åre Jonſſen overtale, at lade Ar. Morten 
komme til ham til Modrefelle, hvor hans Fængfel var meere taale⸗ 
ligt end tilforn. Jeg vil og troe at BJon Araſen faa vtit er kom⸗ 
men til fig felv, at hand har kiendt, hand havde handlet alt for ube⸗ 
findig mod År. Morten Einerſen / og at hand derfor har tilladt ham, 
at komme til hang Søn, for der af recolligere fig noget efter faa 
meget Ont, hand havde maatt doye. Det flutter jeg blant andet 
deraf, at hand fil ſamme Tiid fik i Sinde, at ſamle et Mode, hvor 
Der ſkulle tænkes paa Middel og Raad, om ikke diffe 2 Biffoper 
igien kunde vorde forligte, og Hr. Morten komme til fit Embede. 
Men hvad hans. Hoved Oyemerke derhos har været, er uden Tvivl 

beſt treffet af Stifts-Befalnings-Mandens Fuldmægtig paa Beffe- 
fted Chriſtian SÉriver, nemlig at hand nu gierne paa nogen Maa- 
de ville reede fig løs fra en ond Sag, ſom hand endelig maatte flut- 
fe, til fin Titd ville blive ham dyre, at giore Reede for. Et Styk—⸗ 
fe af en Skrivelſe, hand i den Sag har ſtreven fil Dade Gudmund 


X 


ſen, kand nærmere forklare det forommældte : 


Som J tilffrive mig om den gode Mand Ar. Martin, at 
hand er paa Modrefelle hos Are Jonsſen og har god Forpflegning 
med DI Mad og andet hvad hand behøver, ſaa var det, fiære Dade, 
vel det mindſte, at hand maatte have ef ærligt Ophold, efterat hand 
er greben og fangen bortført fra fit Embede, thi det kand ikke ſtiges at 
være en ærlig Gierning, at Man førft fanger en Dannemand, og | 
fiiden lader ham ſulte. Hand er ikke for nogen uærlig Sags ſtyld 
bleven fangentagen, derfor kommer hand nok med Åre løs, naar 
det er GUds Villie. Efterdi Fog, fiere Dade, ſtriver, at I har 
hørt Biffop Jon og Ar, Morten ville holde et Mode paa Tingøre, 
næfte Fredag for tilſtundende Cathedra Petri, t den Meening og det 
Forſœt, at, ſaafremt gode Mænd kunde tale til Rette imellem — 
Ps 





om Reformationen i Island. — 45 


Hr. Morten da igien kunde komme til fin Beſtilling og Embede, fan 
veed jeg ikke, kiexe Dade, hvad Svar jeg herpag ſtal give Cder, 
uden alleene faa meget, at jeg ikke veed, hvad Biſkop Jon har at 
giøre med Ar, Morten, ikke heller troer jeg, af Hr. Morten er fag 
uforftandig, og [over eller tilftiger Biffop Jon noget mod den Eed 
ellev det. Lofte, hand tilforn har foret Hans Kongelige Majeſtet, 
og kand det vel være, gt Biſtop Jon leeder Derefter, efterde 
hand veed, at hand har giort år. Morten Uret, og at hand 
derfor vil, af gode Mand ſtal bede for ham; Men var jeg i 
Hr. Mortens Stæd, faa ffulle jeg før blive fiddendes og raadne, 
førend jeg ſtkulle bede, eller lade bede e£ eenefte Ord (for mig) og vil⸗ 
le jeg ſtiden fee til, hvad der ville følge efter, Som Fog, kicere Dade, 
tilEriver mig, af jeg med fleere Danne - Mænd ffulle give et got 
Raad i denne Sag, faa er jeg den mindfte og ringefte, ſom derudi 
raade kand, men det veed jeg dog viffelig, at hvis denne Sag ikket 
anden Maade bliver afgiort, førend den kommer for Hans Kongel. 
Majeſtoet, der da vil følge en ſtor Straf paa, mange fattige Men⸗ 
niffer og Yndbyggernet Landet til ſtor Skade og Fordervelfe, Hand 
har mt fangentagen Biſpen, og ſtiont band ff Stiftet med, faa bar 
hand derfor iffe Dannemark og Norge, thi hvad man gior ten overs 
ilet Heede kommer man fil af fortryde (bvi ftutta ſtund verdur 
Hånd högge fegen) &c. &c. Dat. Beſſeſtad den 3 Jule⸗Dag 1549. 


- 








Dog endſkiont Biſkop Morten Linerſen nu havde noget 
bedre Kaar end tilforn, faa maatte hand dyrt nok betale derfor, thi 
hand blev tvungen til, at give fin Forpligt til Bifpens Søn Are 
Jonsſen, at hand aldrig paaa Skalholts-Kirkes Vegne ville 
paatale en Jord faldet Biarnengs i Hornefiord ſaa og andre 
Jorder med andet ſom hørde dertil, hvilke Biſtop Jon havde folde 
fil fin Søn forbenævnte Are Jonsſen, og dette indgik hand, paadet 
hand ikkun maatte undgage vtidere haarde Tractamenter og leve & 

Fred. Hans Forpligt, hvort hand dog nød den Naade, at maatte 
ſkrive fig Superintendent over Skalholt Stiff er dateret paa 
Modrefelle Klofter Ny Aars Dag 1550, * 


8 ak Imid 


* 


AN AAR e 
46 L. H. Anden Afhandling 
Imidlertiid varede det ikke længe, at Biffop Jon kunde 
blive ſtille ſiddendes, men hand lod fig ſnart igien drive af fin uvoli- 
ge Aand, at tænfe paa ny Viitloftigheder, og maatte den gode Ar, 
forten Einerſen lade fig faa at filge bruge tilet Nedffab, at fuld 
føre det onde Forfæt, hand havde faaet i Hovedet. Thit dette Aar 
1550. omtrent i Junii Maaned giorde BiſtopJon Araſen fig rede, 
at forføge det yderſte mod Skalholts Stift, for reent af udrydde den 
Sæd, ſom fammeftæde var plantet i cen og andens Hierte ved Hr. 
Giſſer Einerſens og andre troe Læreres Tieneſte, og maatte Ar. 
Morten Einerſen ſom i Triumph lade fig af ham føre til det Stæd, - 
hvor hand efter Kongelig Befalning ſkulle have været den genefte 
Opfyné-Mand for Kirken og Stiftet. førend hand forlod 
fin Biſpe⸗Gaard, foranftaltede hand alt til Modvern, ſaafremt 
ſamme af nogen ffulle vorde angreben… Hand anlagde en Skandſe 
fæt hos Dom ⸗Kirken, hvilken blev faldet er lot, og have de 
rudera, man endnu feer deraf, indtil denne Dag beholdt ſamme 
" Navn. Omkring denne Sfandfe fod hand giore dybe Grave, og 
Band leede deri, og var hans Agt, at lade Gevær og andet Kriigs 
Redſkab plante derpaa, ſaafremt Noden ved et fiendtlig Anfald 
ffulle udfræve det. Under fainme Skandſe havde hand ladet en 

underjordiſt Gang giore til Kirken og tilAuufene. Saaledes meen. 
fe hand, at ville have en ſikker retirade fil fin Beſtiermelſe, naar 
hand enten ved indenlands eller udenlands Magt fÉulle vorde angre 
ben. Hand ſkal og endnu have havt farligere deſſeins fif Hoved, 
og ſom Biſrn paa Skardsaae beretter ("") have tilſtreven Keyſe 
fg: ren; 












Jeg veed iffe, hvad Grund det har, ſom nogle Islandſke Mster berette, af Biffoø 
Jon ſamme Tiid ſtal have havt i Sinde, at give Hr. Morten Einerſen et Præfte-Kald Mule før 


Norden i Holum Stift. 


(+) Biørn Jonſſen paa Skardsaae var iffun en Bonde i Island, og Lavrettes 
Mand i Skagefiords Herred, men en meget curieus og flittig Mand, ſom med megen Ombygge | 
lighed ſamlede og ſammenſkrev en Deel af det, der henhører til den Islandſte Hiſtorie, og for den 
Kundſtkab ſtyld, hand havde i ſamme, var hand meget afholden af alle, der elſkede deres Fedrene ⸗ 
lands Hiſtorie, blant hvilke ſerdeles Biffop Thorlack Skuleſen var hans Ven og Veldædere. 
Disuden var hand meget forfaren udi Lov og Rettergangs Sager, og har man endnu adſkillige 
af hans Tractater iMst, hvorilhand har oplyſt et og andet vanſteligt form forekommer i den ſaa — 





kB 

om Reformationen i Island. 47 

ren, at band ſkulle fende ham Hielp, og tage Landet tilfig, paa det 
ſamme funde blive. ved den Rom. Catholffe Religion, hvilket Brev 
var givet en Hollænder til Befordring, men ſkulle være bleven op- 
fanget. Andre fiige, at hand havde giort Hollænderne, endnu 
andre med ; Hvitfeld, Stephanio, og Meſſenio Scond. Illuft. 
T.V. p.102. Engelænderne ſamme Tilbud. Men dette fidfte er 
allermindſt trolig, thi ;Æduged VI. fom den Tiid regierede Em ; 
geland, favoriſerede faa liidet Bavedommet, at hand langt mere 
fillod De Reformerde en fri Religions Ovelſe () hvilet ikke kunde 
være Jon Araſen ubekiendt, da den Tiid mange Sfiibe kom til Is⸗ 
land fra Engeland, og er det derfor fffe af vente, at hand hos en 
Nation ffulle have ſogt Hielp, hvilken hand holdt for liige ſag ſſem⸗ 
me Kættere ſom Lutheranerne. Udi den Dom, ſom fiden blev fæl. 
det over ham, tales i Almindelighed om et Forræderie hand har fo- 
rehavt, at lade Landet komme under fremmed Aerffab, men iffe 
fil hvem; Sans Majeſtat felv tilſtrev en Deel af hans erceffer de 
Hamborgiſke Kiobmænd, der handlede pag Island, og i ſamme 
Aar begik faa ſtore Inſolencer, at de borttoge Indbyggerne deres 
Gods, baſtede og bandt dem, og brugde anden Gold, hvorfor og 
Kongen havde befluttet, ved nogle Skiibe at lade de Hamborgiſte 
Skiibe under Island opføge og odelegge, hvilket dog ſiiden af Ham⸗ 
borgerne med 2300 Daler blev udſonet. Om diſſe Hamborgiſke 
Kiobmend heder det i et Kongebrev dateret Flensborg Fredagen 
efter Oculi 1551. | 


Samme biftcop haffuer vår mange andre maade 

ffictett fig rotilbørligen, og ßom en whorßom vnder- 

forte huilckett wii forſee of till, gt band ide giortt hag⸗ 

De, therſom thet icke hagde weritt the hamborgers til 

J— Ser ſtyn⸗ 

dede Jons Vok eller Islandſte Lov: Hand blev 83. War gammel; og døde af Steen⸗Smerte, 

D. 28 Junii 16665. I Wormii Epift, T. J. p. 1o3. roſes hand, og kaldes p. 1o5. in monumentis 

bBlandicis Polyhiftor, —— en ig 

HK 9 At forbigaae mange andre ſom have viiſt, bur megen Fliid Kong Eduard VE, 

anvendte, for at far den Engelſte Kirke reformeret, og Paoens Autoritet kuldkaſtet, fortiener 
Saligs Hiſtorie der A. C. Vol, II, p. 412-462. derom at efterſees. 


43 L. H. Anden Afhandling. 

tyndelſe, &c. Og at det iffe haver været uden Grund; 
ſkal til fin Tiid fees af de Klage-Buncter Chriſtian Skriver anførte 

od hannem. Nogle af hans Landsmænd, naar de mælde om for» 

anførte Brev Jon Araſen ſkulle have ffreven, flige, at det ſtal have 
været en Skrivelſe til Paven, hannem tilſendt formedelſt een ved 
Navn Ulf Hanfen, og at fanme SÉrivelfe havde indbefattet en 
Foreſporſel, hvad hand (fulle gtøre af Rommer Skatten, ſom faldt 
i hans Biſpedomme, efterdt ingen Ercke⸗Biſkop meere var i Tron⸗ 
hiem, der efter SGædvane kunde fage derimod, og havde Baven: t 
3. Linier foaret ham, at hand (fulle uddeele ſamme blant de Fattige. 

— Ben om end alt dette havde fin Rigtighed, at Bilfop Ton ikke hav- 





De correfponderet med nogen udenlands Botentat, at. forraade Lan- 


det fil ham, da dog den over ham ergangne Dom taler om et For- 
væderie, faa kand band dog aldrig frifiendes derfor, at hand jo ſom 
en Oprorer har opført fig mod Kongen, i det band har giort tvert 
imod de Befalninger og Anordninger fon ans Majeſtat havde 


givet, hvilket ſaavel af det foregaaende kand bevifes, ſom og nu i 


det efterfølgende tydelig vil falde i Hynene. 
É 8§. B. 


Da Biſtop Jon Araſen, fon forhen moldt er, Havde fore· 
ſadt fig, at kuldkaſte alt, hvad i Hr Giſſer Einerſens Tiid til den 
Lutherffe Religions Forkyndelſe og Forfremmelſe var foretaget 5 
Skalhols Stift, kom hand med en heel Deel Folk fil Althinget, reiſte 
derfra til Skalholts Biſpe-Gaard, og lod ſamme, ligeſom i forrige 
Aar ſkeet var, opfordre, derhos og formolde, at hand ville lade Hr. 
Morten Einerſen, ſom hand forde medfig, være foran ti Spidten, 
for af tage mod Skuddene, ſaafremt de fra Gaarden ville ſtyde 
paa hans Folk. De ſom vare forſamlede pag Gaarden, ville ey ſ⸗⸗ 
ve tale om nogen Opgivelſe, men havde i Sinde at forſpare ſig til 
det yderfte, derfor maatte Ar. Morten efter Jon Araſens Befal: 
ning ſkriftlig filflige dem, at de ey længer ſtulle imodſtage, hviler 
. hand da og gforde, af Frygt for en haardere Sfiæbne, hvis Forn 

Araſen atter med uforrettet Sag ffulle vende tilbage fra Biſpe⸗ 


Gaarden. Paa den Magde kom Jon Araſen bag Skalholt, og 





* 
| om Reformationen i Island. 49 
var faa hierteglad derover, ſom en General kand være over den 
ſtorſte Seyer, hand har vunden; thi nu meente hand at have ſadt 
ſig pan ef Sæde, hvorfra ingen faa lot ſtulle roffe ham, og at hand 
nu havde faget Magt i Hænderne, at udrette alt efter fit eget TyÉ 
fe, Hand blev der en Uges Tiid, og indviede med Sang, Vie⸗ 
= Band, og Læsning Dom: Kirken, hvilfen hand foregav, ved den 
Lutherſke Lærdom, ſom derudi var bleven forkyndet, af være bleven 
ureen. Dette oppvakte en ſtor Glæde hos en Deel af de Gamle, 
hvorfor de og paa mueligſte Maader gif hannem fil Haande, der 
paa flog hand med en Kiev eller Riis paa Kirkens⸗Stolper, Dorre 
og alle Altere, ved hvilket Abeſpill hand ville give dem deres forige 
formeente Hellighed igien. Herr Giſſer Einerſens () Legeme, 
ſom var begraven i Kirken, magatte ikke heller blive liggende i fit Hvile⸗ 
Stæd, og da Jon Araſen i hans levende Live en havde vovet, at 
foretage noget fiendtlig mod ham, faa ville hand dog nu hævne fig - 
paa hans, døde Legeme, i det hand [od ſamme opgrave, kaſte hans 
Been ien Sek, og nedgravet en Hule uden for Kirke-Gaarden, 
oſte ſiden Bie-BWand i Graven og [od den faa fylde med Jord. Der⸗ 
paa firmede hand efter Catholſt Bits mange Børn, og indviede fire 
Bræfter, ſom alle vare gandføe Ulærde. Den eene af dem, ved Navn 
Jon Giſleſen havde hidindtil tient ſom Dreng i Kiokenet, og blev 
derefter af Spott faldet Jon hin Mariulauſe, Jon den Marielgsſe. 
Diſſe fire [od hand efter fig van Biſpe Gaarden, og befalede dem, 
at iagttage de Papiſtiſte Ceremonier, og ey at filftæde nogen For- 
andring derudi. Alt dette ſteede i hen ved 800. Menneffers Paa⸗ 
fyn. Der ffrives, at hand fil ſamme Tiid der paa Stodet off nt 
lig har ladet fig erklære for en Opſyns⸗Mand over Skalholt⸗ 
Stift, og af hand derhos ſkal have roft fig, at hand nu bavde uns 
dertvungen heele Island undtagen halvanden Bonde. Dijje ffulle 
være Lav Mand Thorlef Pynten (”) og Dade —— 
* er 

















EA Nieol. Cragius begaaer i Annal. Chr. THI. p,312. en grov Feyl, i det Band ſiger 
det havde været Ogmundi Legeme, fom igien var bleven opgraven, hvilken af Stephanio I. c. 
pag. 348. ev bleven rettet. 4 

(DOa Are Jonſſen havde været Lav⸗Mand for Norden og Veſten, fra 1530. fil 1541. 
nedlagde hand dette Embede. Jeg har leſt hans Opſigelſes Brev jOriginal, hvilket er inn i 


mee HR RE 
go LH. Anden Afhandling > 


der maatte heede den halve Bonde, fordi hand ikke betiente noget an- 
ſeeligt Embede. Ved fin Bortreife fra Skalholts Bifpe-Gaard lod 
hand Ar. Morten Linerfen, ſom fin og fin Søns åiørn Jonſſens 
Ombuͤds Mand eller Fuldmægtig blive efter fig, indtil hand unde 
komme tilbage, og enten felv med hans Søn tage Skalholts Stift i / 
fuldkommen poſſeſſion, eller og fade det forvalte ved ham, indtil en 


anden dertil af Paven blev beſkikket. 


Derpaa beføgte hand Vidoe Kloſter, drev de Danſke der. 
fra, fom fiden 1539. havde opholdt fig der, og befalede Abbeden 
Alexius Paulſen, (hvilken nu tog hans Barthie igien, endſkiont 
hand Anno 1542. underffrev Kirke Ordinantſen) at alt med Religi— 
onen ſkulle holdes i Kloſteret, ligeſom det havde været i Biffop Og⸗ 
munds Tiid. Om denne Reiſe giorde hand følgende Vers: 











Viikur hann fier i Videyar Klauftur 
Viida tru eg hann fvamli i; 
Hinn gamli . 
Vit Danfka var hann. diarfur og hrauftur 
- Dreifde heim a flædar Hauſtur, tit 
Med brauke og bramli 


É 
' 
=d j | 
e. 
. s 91 
ag VV 
Pr Lg i 
z ' 
| 


Karlmanstunge to Dage før St. Peders Meſſe 1541. hvorudi hand mælder, at hand. filforn 
fÉriftlig havde bedet Kongen, hand maatte faae Tilladelje, at nedlegge Lav-Mands Embedet, ; og 


havde hand blandt andet reſolveret dertil for den Aarſags fyld, fordi det førefom ham, af nøgle 


iffe ret handlede med ham efter Islands Lov, Hhvilfe efter figende ſtulle have befort ham for Kon⸗ 
. gen, og ville hand derfor erkiende den for Lav⸗Mand, hvilfen de beſte Mend for Norden og Veſten 


udvalde, og Kongen dertil beffiffede. Altſaa blev'den bemældte Thorlef Paulſen igien udnevnet 
i hans! Stæd, men at denne Mand: hverken har været efter Are Jonſſens, eller hans Faders 
Sind, kand fluttes deraf, at de fiden føgte af-besnægtige fig hang Perfon ; hvorfor Ar. Thor 


Halgrimſen en Fader til den navnkundige Biſtop Gudbrand blev udfendt for af fange ham. Den— 
ne giorde vel Reiſen, men iffun for vt Syns fyld, thi endſtiont Lav -SManden iffe var i den 
Stand, at hand kunde giøre nogen Modvern, faa vendte hand dog med uforrettet Sag tilbage 
igien, efterdi hand holdt der for en Ubillighed at antaſte uſtyldige Folk, hvorvel hand dermed 
ikkun flet infinuerede fig hos fin Biſtop. Lav-Mand Thorlef ſage vel, de ville med Tiden blive 
ham for mægtige, derfor nedlagde hand fit Lav -Mands Embede i Aaret 1548. for af undgage 
Videre Had og Efterſtreebelſer, og bleg Ormer Sturleſen derpaa Lav⸗Mand. ERAT 





4 


om Reformationen i Island. BI 





—— 


Den Gamle begiver fig til Vidoe Kloſter, jeg troer, 
hand farer paa mange Stader underlig frem. Mod de 
Danſte var hand driſtig og uforſagt, og ad predde dem med 
Bulder og Larm, at de maatte fly pag et Skib. 


| Siden reifte hand Veſter fil Helgefells Kloſter, hvor ingen 
Abbed havde været, ſiden den i forſte Afhandling anførte Hans 
van der Mervitz ſik def i Forvaltning, Der indfatte hand en 
gammel Mand ved Havn Narfe, til Abbed, form allerede tilforn 
fra omtrænt 1511. af havde været i ſamme Embede, og gav ham 
Befalning, af holde det Samle vedlige. Dog mage til ſamme Tiid 
de fleeſte Munke af dette Helgefels Klofter være forføben, thi jeg 
finder i ef Kongeligt Reſcript dat. Nyborg Tiisdagen efter Pauli 
Converfionis Dag. 15530. at den Tiid ikkun fo Munke vare derude, 
hvilke disuden holdt dem uffiftelig, hvorfor Hans Majeſtat befa- 
lede Ar. Laurvig Mule og Biſkop Morten Linerſen, aft de i 
ſamme Kloſter ſkulle indrette en Skole, og at alt Kloſterets Rente 
fkulle forvendes fil denne Skoles Behov, paa det fattige Peblinge 
funde have deres Underholdning fil Klæde og Føde, og optugtes i 
god Lærdom. | — 


9. 14. 


Denne Biffov Jon Araſens Omreiſe giorde en ſtor Foran— 
dring i Skalholts Stift. En Deel, ſom tilforn havde prodiket 
Guds Ord reent, begyndte nu af Frygt for denne myndige Mand 
at tale om Skiers-⸗Ild, de Helgenes Paakaldelſe 0. f. v. De Pra—⸗ 
fter ſom havde begiver fig i Egteſtand, maatte enten nedlægge deres 
Embede, eller faafremt de ville blive derudi, maatte de ffille deres 
Koner fra ſig. Om dette med meere, fom og noget tilforn er an 
ført om; gav Ar. Morten Einerſens Son Theodorus Mar: 
tini Biffop Peder Palladio t Julio i dette Aar 1550. ſtriftlig EF 
terretning, hvilken herved af Originalen meddeeles: 


G 2 Doctis⸗ 





5 


2. L. H. Anden Afhandling i 
Pocdisſimo Viro, Domino Dod&ori SEE 
Petro Palladio, Selandiæ Epiſcopo Vigilantisſimo in alma 


—… Academia Hafnienfi (”) præclarisſimo 
— hæ dentur literæ. 1550, 





meo Domino charisſimo. 


Dei gratiam & pacem, felicemqve corporis ſanitatem vobis 
opto, Reverende Domine Epiſcope: Ingentes vobis gratias agens 
pro veftris in me indignum collatis beneficiis &c. Colendisfime 
Domine Dodtor, ego præ doloribus & cordis anguftiis vix qvid 
novarum rerum in hac terra jam geftum fit, vos certiores facere 
gveo. Ita enim (ut brevibus dicam) patrem meum impius ille homo 
& mifer — Jonas tractavit ac cruciavit, ut vix dici poſſit. 
Primum enim hieme præterita per filios ſuos eum incautum in fua 


propria villa capi curavit, & ſibi vinctum adferri, fuitqve fere per 


totam hiemem ſub ejus imperio captus. Deinde cantilenas qvas- 
dam & illuſiones in ejus contumeliam per totam hanc terram pro- 


gredi curavit 3 videlicet, qvod ſacram aqvam depofuerit, item 


ſacro ſanctum chrisma, item unxiones infirmorum, & id genus ali- 
øs ritus Papiftarum. Tertio maxima audacia mentitur in eum di- 
gens, eum non à Regia Majeſtate, fed aftutia & furto ſuas literas 


(qvæ eum juftum Skalholtenfis Ecclefiæ Epiſcopum profitentur) 


confecutum eſſe, & hæc confiliis Laurentii Mulen tantum non Re- 
gis effecifle. Qvarto dicit, eum ethnicis efle pejorem, & magis 
impium, qvam gvemqvam eorum, propterea, qvod non velit 
invocare Sanctos, & tanta blafphemia Deum Opt. Max. fuis locu- 
tionibus cum concionari fe ſimulat, afficit, ut non fir dicendum, 
dicens, omnes illos, qvi non invocant Sanctos, prorſus eſſe con- 


dempnatos, qvoniam non habeant interceſſores & patronos, qvi 


illorum cauſſas agant ante tribunal Dei &c.  Qvinto omnes illos 
miferos hercle Sacerdotes, qvi verbum Dei prædicant & profiten- 
tur, tam crudeliter deprimit, ut nihil aliud loqvi audeant, gvam 
guod illi' placet. Sexto, tanta operum fiducia ac, fuperbia mifer | 
(”) adde Dodtori vel Profeffori, 





— 


* 


FL Ron koen FG 3 


hic homo tumet, ut dicat, nullum eſſe Chriftianum Epiſcopum 
in tota Dania, Norvagia Svetia & aliis infulis ibi circumjacentibus 
præter fe unum. Septimo, quoniam Patrem jam caprivum fub 
fuapoteftate habuit, curavit ita per ſuos proprios Sacerdotes & per 
fervos judicari, qvod ille eflet folus juftus tum Skalholtenfis tum 
Holenfis Eccleſiæ Epifcopus , jamqve totam hanc terram fub ſuo 
imperio habet, tam crudeliter omnes verbi Dei amicos deprimens, 
ut nulla humana lingva hoc dicere ſatis poflit, quod herele unum 
illud 'exemplum (qvod ut crudelitas (”) ejus intelligatur, brevi- 
bus fcribam) oſtendit. Cum igitur omnia Skalholtenfis ecclefiæ 
bona ei tradita eſſent (fi enim qvisqvam fe ei oppoſuiſſet tum patri 
meo mortem minabatur) cumqve ille jam ibi regnaret , variis 
modis coepit templum illud ligneum deplorare, dicensillud propter 
novos & impios mores, gvi eflent contra Sanctisſimi Papæ inſtitu- 
tiones fundati, eſſe contemptum & maculatum, illud vero unum, 
qvod eſſet impiſſſimum, videlicet, qvod Gizerus Einari, ethni- 
corum viliflimus ibi eſſet fepultus &c. Cumqve jam multis modis 
hæc deploraſſet, tum primum ſacram aqvam per totum hoc tem- 
plum fudit , deinde virga qvadam omnes templi poſtes, januas, 
omniaqve altaria percuſſit, ficqve illud ab omni macula purgavit. 
Cumqye hoc feciſſet, fepulcrum, in qvo feliciſſ. memoriæ Gizerus 
Einari, ſummus verbi Dei amicus, jacuit, eflodi curavit, atqve ita 
crura (**) ejus & cum lintiamine, qvo erat circumdatus, in ſaccum 
ponens, & é templo geftans, in fpeluncam qvandam jadtavit, 
cumqve hoc feciflet, tum ſepulcrum terra rurfus replevit, Deinde 
in foveam facram aqvam fudit, lapidemqve hae ipfa virga percus- 
ſit. Hæc impius ille homo coram omni populo, ubi fere octin- 
genti homines congregati erant, fecit: dicens, Ecclefiam aliogvi 
non eſſe Chriſtianam, hocqve modo totam hanc terram jam depri- 
mit. Verbum Dei nullum hic jam habere poteft progreſſum, qvi 
patri fuerunt amiciſſimi, jam non audent, nifi efle Epifcopi Jonæ 
fidelilimi, qvi Deum amarunt, jam ſculptilia, & Sanctorum ima- 
gines invocare coguntur, qvi Evangelium prædicarunt, jam de 
| G purga- 





(0). In Autographo Crudelitatem 
(MIntellige, Oſſa. 


bud 


55. LH. Anden Afhandung 


— — — — — — — — 








purgatorio, de meritis Sandorum, deqve aliis papalibus ceremo- 
niis & inſtitutionibus concionari coguntur, qvi Sacerdotes uxores 
duxerunt, non diutius Sacerdotes fed ruſtici eſſe coguntur. Si au- 
tem Sacerdotes manere voluerint, tum uxores abjiciant, & ſcorta 
ſibi ſumant, qvoniam tunc ſunt digni ad miſſas faciendas & alia 
Sacerdotum. officia, In Summa, Chariſſime Domine Epiſcope, 
Pater prorſus (etſi in fua propria curia verbum profiteatur, & con- 
cionetur):deletur. .Cumqve: Jonas Schalhollt coepit, tum Pater 
hie adhuc cum illo vinctus fuit, hæcqve omnia, qvægerebantur, | 
vidit. An hic liberetur nefcio. Suum filium Bernhardum hic Pro- 
curatorem Jonas poſuit, donec aliqvis à Papa inftiturus Epifcopus 
& confecratus huc veniret, qvi hic curam animarum haberet, & 
etiam confenfum Norvagici Regis haberet &c. Patris fere omnia 
* coeperunt, ita, ut vix unde vivat, (fi ab illis liberatur) 
abeat. Li se pe: SA 


Rogat igitur tuam religqvorumqve Doctorum præftantiam, | 
ut eum veftris confiliis apud Regem juvetis, ut, fi non curiam 
Epiſcopi receperit, tamen fua bona, qvibus fe ſuſtentet, recipiat. 
Ille jam eft in hac terra quemadmodum agnus inter lupos dicit 
enim; amici mei locuti funt contra meſ& c. Hæc- omnia Charis- 1 
fime D. Doctor, fimul atqve patris miferiam infpicias, qvamqve " 
ab illis variis modis perſequatur, animadvertas , per Chriftum te 
oro. Hæc funt, qvæ Tuæ humanitati fcribere coactus ſum; qvæ 
(qvoniam me errafle fcio) in meliorem partem interpretemini, 
oro. Non jam reftat, nifi ut vos Deo Opt. Max. commendem; 
qvi vos per fuam gratiam longævos cuftodiat. Amen. Datum Schab 
holt Die Martis poft feftum Petri & Pauli Anno Salutis 1550. 1 


Theodorus Martini () BH 
| ; at 


) Theodorus Martini, hois Brev uforandret ev bleven meddeelt, blev fiden Hector 
paa Skalholt i to Aar, Præfti Hrune to Aar, ogi Bredebolftad paa det tredie Yar. Udi ſit 
Federneland var hand agtet for en lærd Mand og god Poet, man beretter og, at band flal 


have overfadt de Pſalmer, hvilfe hans Fader fiden lod udgaae. 


” 


— NE: 





om Reformationen i Island. 55 | 


At dette Brev har giort en ſtor Bevægelfe blant alle dem, 
ſom i Dannemarck losde det, er ingen Tvivl paa; At og Hans 
Majeſtet har faaet Efterretning af ſamme, hvor aldeles Biſkop 
Jon Araſen havde forbærdet ſit Sind mod alle de Advarſeler og 
ſtrenge Befalinger, hvilfe til Landet vare indſendte, kand (Tut- 
tes deraf, at bemældte Brev findes i det Kongelige Ardiv, hvor— 
af min befunderlig gode Ben Hr. Juftig- Raad og Archiva— 
rius Langebeck har meddeelt mig famme, for af conferere det med 
den Udſkrift, jeg deraf haver, Hvad Virkning denne Skrivelſe 
har havt, fil af ſorge for Biffop Morten Einerſens Sikkerhed, 
derom ſkal fiden meere mældes. Ickun vil jeg ved denne Leylighed, 
dal Brevet berettes ,at Biſkop Jon foregav, Ar. Morten havde med 
Sviig og Underfundighed tilpraͤctiſeret fig den biffopelige BWBærdig- 
hed, anføre et Vidnesbyrd, ſom Profeſſorerne ved Kiøbenhavns 
Academie filfendte ham i efterfølgende Yar 1551. forat frie ham fra 
den blame, hans Fiender havde fadt ham udi. Dette teftimonium 
er ffreven paa Pergament, og er Copien efter Originalen ſaale⸗ 
des lydende: — 




















Vii EÆfterſcreffne Nicolaus Hemingius Rector oc Pro- 
feſſores, heri Kongelig Maieſtatz Boy Schole, fil Koben⸗ 
haffn, gore alle witterligt met dette wort obne Breff, at 
Det ev op fuld. uitterligt, at 1 der Jar ſom wi ſchreffue 
MDXLIX. da waar ben fromme oc lerde Mand her aff Is⸗ 
land, er Morthen sLinerfen, oc haffde Herberig oc Kaͤaſt 
hoß Erlig oc Hoylerd Mand Doctor Hans Machabeus, ſom 
leſſer den Hellige Scrifft i denne Schole, er det os ogſaa fuld 
witterligt, at forne er Morthen sLinerfen bleff ordinevet til 
Superintendent oc Biſkop offuer Skalholtz Stigt i Island, 
her i Domkircken for hove Altere, chriſtelige effter den hellige 
Apoſtoliſke ſtick oc efter Kongelig Maieſtatz ordinantz aff 
wor Superintendent oc Biſcop Doctor Peder Palladius, oc viide 
vi ingen anden Skyld eller Vidnesbyrd at giffue forre Ser 
Morthen, end den, Der god er. Til ydermere iel Lab 
2 ve Anke SABAE MARE ; enge 


56 L. H. Anden Afhandling Fa 
henge wi Univerfitetens Indſegel her neden faar, Giffuiti Bø: 
benhaffn Onsdag Cantate anno Dni MDLI. 4 





; 8. 15. 
All t dette form Biſkop Torn Araſen foretog fig I Skalholts 
"Stift, og hvorom man har Foye at fige det famme, ſom fordum 
… Blev fagt om Jehu, at hand foer afftæd med Galenſkab, ville hand. 
bel indbilde andre, at være giort for Religtonens og Samvittighe · 


Dens (Fyld, men naar man betragter hans heele Adfærd, faa bliver det | 


Soleklart, at hans Oye har været en Stald, og hans Hierte op- 
fylde med en utænmer Begterlighed, af udbreede fin Anfeelfe, at 
byde Kongen og hans Befalinger Trods, at Live andres Gods og 


Eyendomme til fig, og fom en Eenevolds Herre at tilegne fig det, "| 


hand ingen Ret havde til. Bi tør ikke tænfe, at band ville have "I 
giort denne Neife til Skalholt, og de mange Ting, band der foran: TI 
ftaltede, for intet, nen, hand kunde fga lifdet fom hans Fader Ba. "| 
ven, taale det, af lade andre, hvilke ikke havde ſamme principia "| 
fom hand, blive i rolig Befiddelfe af det dem med rette tilkom, der- "| 
for var det ikke nok, at band for den Umage, hand felv havde træn. - 
get fig til, nemlig af forrette Epifcopalia t Skalholts Stift, forlan- "| 
gede den heele Skalholts Biſpeſtoels Indkomſter, men hand ville 
og derfor tillige have Ar. Morten EKinerſens Gods, hvilken hand 
anſage, at have ulovlig indtrænget fig i det Embede, Kongen hav- "| 
de beffidet ham til. Dog ville hand derhos ſom den uretfærdige | 
Huusfoged handle Mildeligen, og at hand iffe maatte anfees for, "| 


— Hgefom hand ved egen Myndighed havde frataget andre noget, faa | 


maatte 12 Preſter af hans Bartte fræde ſammen, og finedde en 
Dom efter hans Billie, hvorudt diffe Indkomſter hannem bleve til · 
| Le Bag hvad Grund dette er (feer, udviſer efterfølgende 

ocument. ANKE . NA 


Vi Thorlef Erickſen Praſt og den hellige Skalholts 
Kirkes officialis, Freyſteen Grimſen, ERyolfer Einerſen, Olafer 
Magnuſſen, Biſrn Adſerſen (Auzurarſon) Eric — É 

| | — * — or⸗ J 





om Reformationen i Island. 57 
Thorder Olafſen, Olafer Jonſſen, Arne Sigmundſen, In: 
dride Amundſen, Salomon Gudmundſen, og Jon Asmund⸗ 

ſen Dræfter i Skalholts Biſpedsmme giſre med dette Vort 

aabne Brev for gode Mand befiendt, at Aar efter Guds 

Byrd 150. Mandagen efter Peders Meſſe vare vi paa Thing 

velle fil Dom udnævnede af Biſtop Jon, ſom den Tid hav⸗ 

de den Herre Davens Magt over Skalholts Biſpedomme, li 

geſom hand og efter Kirkens gamle Love var beſticket og 

ſamtyckt af Skalholts Kirkes Praſter, gt være Adminiſtrator 

i Stalbolss Biſpedomme, hvorfor Biſtop Jon begiærde 

Dom 1 der Sag, bvad Betalning hand ſtulle have for den 

(fore Umage og den Bekoſtning, fom hand havde havd og 

fremdeeles ſtulle have for at føre Chriſtendommen 1 Skal⸗ 

holts Biſpedsmme i Orden, og aft gigre den ne Tie⸗ 
mefte, ſom hand var ffyldig fil Vi vifte det i Sandhed fag 
at være; at Biſtop Jon for 2 Aar fiiden, da hand var paa 

Skalholt/ havde tilbuden fig, der ſaavel ſom andenſtads over 

det heele Skalholts Biſpedsmme at fremme biſpelig Tiene⸗ 

fe, ſaa viit hand det overkomme kunde; Di viſte og lige⸗ 
ledes, åt hand har vitet Dræfter og Chriſma, firmet Børn, 
og giort anden biſkopelig Sorretning (i dette Stift) efter 

Guds Lov og gammel Dane. Til ſamme Tüd blev og den 

Herre Daves agbne og befeglede Brevoplaſt, hvis Indhold 

var, at hand ſtulle paataͤge fig det anførte ;jEmbede, med 

fleere Stycker, ſom derude (fode, Derfor dømde vi, efter 
at have udbedet os dertil Guds Naade / med en fuldkom⸗ 
men Dom, at forbenevnte Biſtop Jon er og haverværet en 
fuldkommen dertil berettiget Tilſyns ⸗Mand for Chriſtenhe⸗ 
den i Skalholts Bifpedømme, og at hand har biffopelig 

Magt efter den Herre Daves Myndighed og Befaling, 
ſom Brevet om formalder, indtil em anden Biſtop ved den 

Herre Paves Magt vorder indſadt og ſamtyckt. Men art. 

gagende de Bekoſtninger, hvilke Biſtop Jon bar giort og nod⸗ 
vendig har maatt gigre for at bringe Chriſtendommen i Skal⸗ 

holts Biſpedomme i Skik og. — domde vi be at 
* H iſtop 

















58 EH.) Inden Afhandling —2 
Biſkop Jon og hans Ombuds Mand flulle haveRet og 
Magt, at tilegne ſig de Mands Eyendom, ſom ulovlig has 
ve indfødt fig eller indſettes 1 den hellige Skalholts Kirke, 
at (tyve ſanme og dens Indkomme, ſaa at derfor ſtal giøres 
tilbsrlig Regnſtab til Biſkop Jon, og hand ſtal have Til 
ſyn dermed cfrer de Øvrigheds Perſoners Raad i Skalholts 
Biſpedomme, hvilfe Biftop Jon dertil beſtikker. Men alle 
dem. ſom herefter ville giøre Biffop Jom nogen Modſtand, 
at hand ey maae udføre det forbemældte Embede, og derudi 
ſtere, raade, og regiere, dem domde vi med Rette at bør 
fages under lovlig Kirkens Diſciplin, og at Biſtop Jon ſtal 
have alle de biſkopelige Indkomme, ſom en. fulSmyndig 
Biſkop tilhører, faa længe ſom hand foreſtaaer 

Einbede. Denne vor Dom ſamtyckte den værdige Herre 
Biſkop Jem og fleere Dræfter og Leegmænd, ſom vare tilfig- 
de pag foranførte Stad og Dag, og fatte hand fit Indſegl 
med vores Indfegle for dette Brev, ſom blev ſtrevet oplæſt 
og —— paa ſamme Stæad Dag og Aar ſom før er: 





i 46. 
Biſkop Jon Araſen kunde hos alt dette let foreſtille fig, hvad 
Opfigt det ville giore hos Kongen, naar hand fornam hang ulov ⸗ 
lige Adfærd, og at det endelig ville heede: Gisr Regnſtab for 
din Huusholdning, derfor vifte hand ingen bedre Raad, paa det 
hand nogenlunde kunde fette Farve paa fin onde Sag, end at hand 
fog fig for, at foærte alle dem hos Hans Majeſtat, hvilke hand 


orbengvnte 


enten havde lagd Haand vaa, eller paa andre Maader viift fin | | 


Fiendſkab imod. Af den Aarſag maatte hans tvende Sønner Åre 
og Børn tilffrive Kantzelern Ar. Johan Friis, og i dette Brev 
med de heßligſte Farver afmale alle dem, der havde erfaret hang 
uchriſtelige SAM dø Jeg vil give en rigtig Overfettelfe af denne 
Sfrivelfe, ſom tillige kand tiene til et Vidnesbyrd, hvor viit Ond⸗ 
ſtab og Blindhed kand forlede et Menneſte. i se 


i Fa 
mf — 2 — — 
i IEſus 
⸗ dd 
* 





om Reformationen i Island. 59 
Iſu Chriſti Naade og Fred være med Eder Herr 
Johann Frius min Naadigſte Herre Ronges Kantzeler. Vi 
ville tiltiendegive Eder den ſtore Ueenighed og Vrangvillig⸗ 
Bed, ſom nu har været i Island og hvoraf den kommer, og 
ſkal det findes fandt at være: For det forſte vare vi med, 
da Martin Einerſen efter Dom C) blev fangentagen for fin 
ſtore Udyd, hvilken hand bedrev her i Landet. Forſt løb 
Denne Martin ud af Landet med falffe Breve , ſom hand lod 
ſtrive under 24 Præſters Navn, at hand var blever udvaldt/ 
at vere Biſtopi Skalholt, dø de, ſom valdte ham, vare ikkeflee⸗ 
ve end o eller 8 Praſter, imod det heele Lands og Kongens 
Lov. (*) Disuden lod hand tage vort Gods, og ville for- 
raade vor Sader Biſkop Jon, og lod ham, og alle hans 
Domme og Gierninger erklære for ugyldige. (Dertil 
med gav hand Lafrentz Mule Denge, at hand ſtulle ſtyrke 
ham 1 flige onde Gierninger. du 
Item er den ſamme Lafrentz Mule farer med Uret 
og Løgn af Landet, og hør — meget uretfærdigt Gods 
2 og 


6) Denne Dom har jeg ikke funden i nogen af de haandſtrevne Beretninger, jeg har 
leeſt om det der paſſerede i Island i denne Tiid, og ville jeg onſte, naar nogen ſkulle have ſamme, 
at den publico maatte meddeles, paa det man deraf kunde fee, hvad Beſkyldninger Jon Araſen 
har grundet fin Dom paa. Da ellers bemældte Biſtop var ſom den uretfærdige Dommer, af 
hand hverken frygtede Gud, ikke heller undſage fig for noget Menniffe, faa kunde det ikke være en 
foar Sag for-ham; at ſmedde hvad ham lyſtede, Hr. Morten Cinerfen til Fortræd, og af fade 
en Dom efter fit Hoved forhvervet af faa mange Tilhængere, hand havde i Ledtog med fig. : 





f (**) Mt de her vil beraabe fig paa Kongens Lov har ingen Grund, thi i Kirke-Ordi⸗ 
nantzen, der var lovtagen i Island heder det Fol. LILI, b, ed: 1537. Ubi opus fuerit aliqguo 
Superintendente conveniant omnes paſtores illius dioecefisin locum habitationis fuperattendentis 
XX. die poſtquam ille defunctus eft, & dent concorditer poteſtatem gvarror paſtoribus eligendi ali- 
qvem, qvem dignum vita & doårina judicaverint. Dg er ingen Tvivl paa, af en god Deel af 
Vræfteftabet i Skalholts Stift har holdt fig denne Befalning efterrettelig, og givet nogle af deres 
Brødre Fuldmagt, at vælge i deres Navn, den de agtede begvæmmeft at være. 


| (>=) At Hr. Morten Cinerfen har havt Aarfag til, at lade Jon Araſcus Opførfel i 
Skalholts Stift underføge, kand fees $. 6. men af hand hav faget nogens Gods bort, med viidere, 
derom har jeg intet funden, endog hos dem, der have foretaget fig, pan befte Maade at forſyare 
Jon Araſen, og var det vel miod den gode Hr. Mortens Naturck, om hviſcken man af alle: Ting 
mage flutte, at hand hav været en meget fredfommelig Mand. 





60 L. H. Anden Afhandling 
og Penge i Sandet, ſom Dommen, hyilken tilforn er fældet 
derom pas Althinget, udviifer. Jeg troer, at hand aldrig 
var kommen levendes af Lander, havde det icke været for 
vor Naadige Herres Chriftian Friderichfens ſtyld. 


Saa ere og her fra Landet med Skübene bortloben 
nogle nærlige Mend, nemlig Peter Einerſen (”) Brynjolf 
Jonſen, Gunloger Arneſen Munck og Olav Hialteſen. Diſſe 
alle ere for deres onde Ords, Tyveries og Guds Beſpottel⸗ 
ſes ſtyld loben ud øf Landet. 


Mou have vi ſtreven Eder den rette Sandhed herom 
fom vi vil forſpare for GUd og Menneſter, og ville diffe 
Mand ikke føre faa mange Rongebreve ind i Landet frø 
vor Naadigſte Herre Kongen, ſaaftemt I Fiendte diſſe Mand 
ſaaledes, ſom vi Islxndere kiende dem. J ville og gigre fag 
vel og ſende en troe og forſtandig Mand herbid, ſom med 
Sandhed kunde underviife den naadigſte Serre Kongen og 
sæder, hvad. Falffhed og Uret her farer frem 1 Landet, 
nu færdedes, fiiden Lafrentz Mule ſtulle være Foged, thi den 
ne Laſſe Mule aflegger ingen Regnitab for mange Kongens 
Eyendomme og Gods, fom her have været Kongen fildømte, 
- filmed (tage her mange vigtige —— og have i lang Tid 
ſtaaet udsmte,/ og den ſamme Lafrentz Mule fager derfor 
Ioachims Daler paa fin Ære og Troe, ſom Koñgen og 5 

vide lüdet af. EX) MS ag | HER 
— 


Der: 


(F) Denne Ar. Peter Cinerfen var Biffop Morten Einerſens Broder, ſom vel har ſogt 
Sikkerhed ved Flugten, at hand ikke maatte falde i famme Striffer og Vandheld fom bang 
Broder. Hand var ellers 1549. paa Bifpe-Gaarden, da Jon Araſen havde i Sinde at vver- 
rumple ſamme, og var den, der gav det Raad, at man ſtulle opkaſte et Bryft-Værn,. før desbedre 
at forſoare Bifpe-Gaarden. Noget liidet findes om ham i forſte Afhandling '$. 18. Ellers made 
det vel hede hør om alle diffe Angivelſer mod Peder Cinerfen og de andre; Quælibet in qvemvis 
sonvitia fingere fæui, 


(”) Hvad Grund denne Klage har havt, er iffe mit Inſtitütum at underføge, men bli⸗ 
ver en materie til neyere Afhandling for cen ſom vil give vs Efterretning om de ————— 





om Reformationen i Iſsland. 6 
Derfor bede vi Eder for Guds ſtyld, at Kongen og 

ikke froe denne Mands daarlige Løgn, thi det er fandt 
ſom vi fige Eder pag vores Troe og JZ£re. Vores Fader 
Biſtop Jon og vi ville være den Naadigſte Herres Kong 
Chriſtian Friederichſens hulde og troe Tienere () og ſaalee⸗ 
ves hielpe hans unge Sør, at vi maae have Naade og Fred. 
Saa ville vi og holde den Chriſtelige Troe og det hellige 
. Evangelium, ſom det altid hør værer prodiket i Island, og 
det fom den Naadigſte Herre Kongen fiden har ſtrevet derom. 
Stem bede vi Eder for Guds ſtyld, at vi mage bekomme et 
gabet Konge Brev, ſaa — åt Laugmandene og — 
23 | ets 





der have været pan Island. De Eyendomme, Brevet malder om, at have været Kongen til 
dømte, har uden Tvivl været Dade Gudmundfens, i det efter Jon Araſens Dom, hvoraf Ind— 
holden f. 4. er bleven anført, halydeclen deraf ſtulle høre Kongen til, og har det vel iffe lidet 

ræenket denne. hævngiærige Mand, at År. £. Mule ikke ville paa fin Side fee denne Dom exe— 
qveret, paa det hand fiden dig lættere funde fane Bugt med Dade Gudmundſen. Ellers var 
Denne iffe den førfte Gang, at. Befalnings-Manden maatte erfare deres Efterſtrebelſer; Sand 
havde iffe længe tilforn erfaret dem fom fine aabenbare Fiender, thi foruden det, af hand mee— 
nes, af have været tilſtede paa Bidse Kloſter, då Biſtop Jon Araſen kom der, og ſtal være ilde 
miedhandlet af ham, faa ſkeede det paa Althinget, ſom dette Aar 1550. blev holden, at Biſpens 
Søn Ure mødte der med 430. bevæbnede Mænd, og da År. £. Mule begiærde hans Syſſels 
Afgift, kaſtede Are ham nogle Joachims Dalere i Anſigtet, fan Blodet ſtyrtede ud af Neſen, 
vg Befalninzs Manden fane fig nød til med fine Mænd at tage Flugten. Denne aabenbare 
Ulydighed mod Kongens Løve anfører een af Jon Araſens Slægt navnlig Olaver Thomſen ſom 
en meget heroiſt Gierning i en Viiſe ham og hans Sønner til QCre digtet. 


Til Albingis enn ba reyd Den mandige Kampe reed 

Eyder blarra ſkiallda endnu eengang til Althinget, 

I Lågrettu lagdi leid | og tog fn Vey til Lavretten, 

Lieft har mundi giallda, og lod ſom hand-der vilfe 

Dalina Danfkri drott. betale fin Afgift til de 

Kaftadi ſylfri Kappinn dyr- Danſte, derpaa kaſtede denne 

Bat kom a nafirnar fliott mægtige Krigs: Helt Pengene | 

Hirdfiorans uden Fortovelſe i Stift-Befalningss 
Mandens Anfigt. 


Da nu Befalniugs Manden ſtrax derpaa begav fig til Kisbenhavn, og de efter ſaadanne mod 
ham beaqaede grove exceſſer let kunde foreftide fig, hvad relation hand burde med fig bringe om 
Deres Forhold, faa ev det ikke at undre, at de bede Kantzelern ikke at troe hannem. | 


15 0) Hvorledes det i Gierningen ſelv blev udviiſt af Biſtop Jon Araſen, er af hans 
heele Opforſel Oyenſynlig. — SND RUSEN, 


—4 


62 BL. H. Anden Afhandling. 
dets Hofdinger med heele Almuen her i Landet maatte tilſee, 
gt cen af alt Landſens Folk Geiſtlige og Verdſlige paa Althin⸗ 
get maae blive udvalt til Biſkop og der for Kongens Fo 
ged fværge Kongen Troeſkabs Led); og at vi mage holdes 
med og efter Norrigs Lov og Rer (). Di ville ſette Bor⸗ 
gen, at dette Brev ſtal vorde løft med Penge, ſaa det ſtal 
glæde Eder, og betales til ders Ombuds- rand, ſom 
amme Brev medbringer. Vi ville gierne gigre Eders Ville, 
naar J ville tilſtrive Og; og være Os fil Hielp imod alle 
andre Landſtrygere, ſom ere komne fil Eder her fra Landet, 
og have opſadt fig mod vor Fader og Os. () Men Gud 
give og alle at leve chriſtelig, og at J ville, ſtrive Os et vet 
var med den ſamme, fom bringer Eder dette Brev, at det 
kunde komme Øs fil Aielp og Befte, fon Vi bede om. "Øg 
til meere Didnesbyrd og Sandhed herom, fetter jeg Biørn 
Jonſen Praſt og Are Jonſen Vores Segl med Biſtop Jons 
Segl for dette Brev. Skrevet efter gode xrlige Mends 
— paa Holum i Slalltedal udi Island In die Laurentii 

nno 1550. 











| 2 j §. 27. 
—— Men dette Brev var dem til ingen Nytte. Hans Majeſtæet 
havde faget en Efterretning efter den anden om de ſtore Extrava- 
dg SVEA gancer 
() Man feer af denne underlige Begiæring, nemlig af Kongen pad deres Ord fkulle 


caſſere det Kalds-⸗Brev, Biſtop Morten Einerſen havde faaet, at hand ſtulle give dem frie Haand, 
at vælge hvem de ville, og at den ſamme i Island fEulle aflægge Eeden, altſaa iffe komme til 





Kisbenhavn eller hvor Hans Majeftæt opholdt fig, før der aft færge Kongen Troſtab, fom hand - ål 
efter Ordinantzen var pligtig af giøre. vid. Ord. Eccl. I, c. & føl. LXI man feer af alf dette, 


figer jeg, naar det havde været muelig, deres petitum var bleven dem accorderet, af ved den 
Myndighed Jon Arafen havde fadt fig udi, vel ingen anden end hand fely eller hang Søn Biørn 
Jonſen af dem var bleven udvalt. : 


(FF) Uden Tviil ſtulle det heede med klare, og tydelige Ord, af ingen Penge og Sas 
ver fEulle ſpares, og Kantzelerns Umage riigelig blive betalt, naar de kunde erlange det de ſogte 
om. Men de addrefferede fig til den urette Mand, thi Kankeler Johan Friis var faa oprigtig 
i fit Hierte mød Gud, fom fin Konge troe. Hvor redelig hand har været i fin Chriſtendom, kand 


fluttes af de 3. Bøger, hand idelig lægde i, ſom vare, den DanfÉe Bibel, den lille Catechis⸗ 


mus, øg Melanchthonis Corpus Doctrinæ. Om denne ſidſte Bog er hang judicium mærkvær: 
digt, at hand iffe ville mifte fit Exemplar før 10000 Rolr. naar hand ey viſte at bekomme — 
ét andet, vid, Anders Soffrenſen Wedels Liig-Prædifen over ham Kiobenh. 1571. bpo. 


"— om Reformationen i Island. 623 
gancer Biſkop Jon begik i Island, derfor ville hand og viiſe af 
hand iffe bar Sværdet forgiæves, og at hand havde Omhyggelig— 
hed faavel for Guds Kirke, ſom for fine troe Underſaatter, aft de 
funde reddes fra denne ſtadelige Mands Undertrykkelſer. Thi hand 
havde allerede førend det nu anførte Undffyldnings Brev blev fÉre- 
ven, befalet ovenmældte Dade Gudmundſen, og Syſſelmanden 
Peter Linerfen, at de ffulle være Kongens Befalings Mand 
Laurvig Mulle behtelpelige i at gribe Biſkop Jon, hvorom føl 
gende Kongelige Befalning er bed Haanden. 


Vi Chriftian med Guds Naade ꝛc. Hilſe Ether Dade 
Bunde Gudmundſen og Peyter Bonde Eynerſſen paa wort 
Land Iſſeland evindelig mer Gud och vor Naade: Vüder, 
at fom J noghen Tiid fiiden forleden haffuer off tilſchreffuit 
om then ſtore VOret, ſom Biſcop Jonn, (om nu er Biſcop 
voti Hollum Stiigt Ether giort haffuer wtimod Iſſelands 
Lov od) Rett; Tha baffue Wii nu befallett OP Eiſchelige 
Fauritz Mulle at gribe fornefnte Biſcop Jonn och hannum 
lade fås forvare, att hand ide ydermeere ſchall befoerge 
Ether eller andre vore YOndetfaatte, ſom hertiil ſteet er. 
Thit bede WünEther oc byde, at JF ere fornefnde Lauritz 
Mulle behielpeliige och byftandige, at paagriibe forne Biſcop 
Jonn, paa thett wii icke ſtulle fororſagis till, at forſkicke 
eth fremmid tall folck ind wti Iſſeland, hvilcket icke kand ſkee 
wden Ether oc thenn menighe Mand till ſchade oc forderffue. 
Her wiider at retthe Ether epter, og lader theft ingenlunde. 
Givet paa vort Slott Nyborig Manndagen neſt epter St. 
Pauls Dag Conuerfionis Anno 1550. | 


Vnder vortt Signet 
CHRISTIAN. 
IFkke lang Titd efter at denne Befaling var kommen Dade 


Gudmundſen i Hænderne, gav Biffop Jon Araſen ham dele 
— DD ey 





RR Es REE RE &$  F 






64 LL. H. Anden Afhandling 
Leylighed, at bemægtige ſig hans Perſon; thi bemeldte Biſtop 
havde foreſat fig, efterdi Dade var i Kirkens Band, og SÉal- 
holt nu ſtod under Biſpens egenmægtfig tagne Direction, at drage 
hans Gods under Kirken, til den Ende forfohede hand fig, (efterat 
band nogen Tiid fiden fin fidfte Omreiſe havde været paa Holum) 
ſom jeg (lutter at være ſteet September Maaned, til cen af Dade 
Gudmundſens Gaarde Saudefell () hvor hand ankom den iſte 
Odob. (") Saa mar Dade, ſom havde fin Boepel paa en ans 
den Gaard Snordal faldet, fornam Jon Araſens Oyemerke, ville 
hand, form der berettes, forſt forſoge der med det Gode, og ſtkali 
Begyndelſen have filbuden 60. Hundrede I Sølv eller 240. Ndfr. 
ſaafremt band ville vende tilbage, derefter, at hand ville give ham — 
en Jord af hoyere Vardie, endelig, at hand ſkulle have halvdeelen 
af hans loſe og rorendes Gods, og ville hand i fremtiden tage fig var | 
re, og ey tilfeye Bifpen nogen Fortræd, hos hvilfet fidfte Tilbud - 7 
Jon Araſens Søn Bigrn Jonſen ſtal have fagt fil fin Fader: 
Det var et got Tilbud; min Fader? Men Bifpen ffal have 
ſpotted derover og ſagt: Eſtu bange min Søns Dog om alt 
- dette mælder Dade felv intet udi den Beretning; hand har fÉre- 
ven om al den Overlaft, Biffop Jon Tiid efter; anden har til 
foyet ham, men hand figer, at hand havde bedet. Biffop Jons 
Sonner, af de og deres Fader ffulle [lade ham og hans Ehyendom 
væreiFred; villede forfoye ſig bort, faa ffulle ingen giøre dem no 
gen Skade, eller de maatte beſtemme ham en Dag, da hand ved 
Lov og Ræt ſkulle lade paadomme, hvem det tilhorde, ſom hand 
nu havde i Eye, men man havde iffun givet ham knubbede Ord, 
af hand var en Fandens Mand, og ey værd, at nogen Tiid eller 
Dag ſkulle gives hannem. Da ingen mindelig Forlig ville hielpe, 
og Biffop Jon Araſen med de 90, Mænd, hand havde hos fig, 
GR? ' føgte 
(”). Som Arngrimi Jone Crymogæa er fuld af Trykvildelſer, hoilket Hand og ſelv kla⸗ 
E øver i et Brev til Phil, Nicolai i den rare piece drorpisn Calumniæ pag. 104. faa læfeg 


fe: fi "| pag. 146, Bandeſel hvilket Stephanius i hans Hiſtorie og flere efter ham have ef» —4 
rfuldt. | | | 


(4%) J. Meffenius Scond. Illuſt. T. V, p. ros. hartaget feyl, at hand refererer dettetik 
Aaret 1551, og tillige foregiver, af hand i Febr. Maaned med 500, Mand anfaldi Dade Gudmundſen. 


— — — 


onm Ketotmationen i ISland. 6 
ſogte at giore fig Meſter af Gaarden Saudefell, famlede Dade 








Sso til 80. Mænd, for af forſpare det, ſom ham med Rette tilhor⸗ 


de () Men førend hand med fine Folk ville ſette fig til Modvern, 


ffrev hand et Brev til dem, ſom af Skalholts Stift havde foreenet 


ſig med Jon Araſen, ſaaiedes lydende: 


Gud give Eder en god ogchriſtelig Beſtandighed i al⸗ 
le nsodvendige Ting, J ævlige Dannemand, lærde og leege, 
fom nu eve ſammenkomne pag Saudefell i Bredefiords Dal, 
og eve boefiddende her i Skalholt Stift. Jeg vil give 
Eder filfiende, at jeg bar i Sinde, nu 1 Dag med GUds 
Hielp/ hvis ingen Sorfald paakommer, at rüde til min Eyen⸗ 
dom Saudefell. Derfor er min Bøn og mit Raad, at I 
ikke ſſaaer Der ſammen med Biſtop Jon Araſen og hans 
Folgemand, thi jeg ſtal viſt nok der føge mit Huus og min 
Bot-Dæl med al den Styrke og Mandſtab, form min Skabere 


Dertil vil give mig. I tor ikke tvivle derpaa, og at dette mit 


rev magae agtes af eder for em Sandhed, ſaa trykker jeg mig 
Signet paa dette Papiers Blad. fru Morges d, 22» GOctobr. 
Hermed befaler jeg Eder under Guds Naade. 


Derefter giorde da Dade Gudmund ſen fig ferdig, at beſoge 
fine ubudne Gieſte paa Saudefell, og lod hand 2 til 3 fidde paa cen Heſt, 
at de iffe maatte ſynes at være faa mange, og hans Modſtandere 
derved funde giores ſikkere. Hand havde tilforn lovet dem, der gior⸗ 
de dette Tog med ham: Naar nogen af dem fÉulle vorde dræbt, 


ville hand forførge deres umyndige Born, dem ſom bleve faarede, 


ville hand lade helbrede, og være dem behielpelig fan længe hand le- 
vede. Skulle derimod nogen være forfagt, faa maatte hand have 
Frihed, af vende tilbage til fit Hiem.“ Hand brugte og derhos den 
Lift og Snedighed, at hand fod Me fine Folk ifore fig grage — 
RR ; or⸗ 


(8) Hvitfeld ſetter i fin Cronife pag. 1546. uden Grund, af Jon Araſen Havde ved 


500. Mænd paa fin Side, og Dade 300. Mænd, hviffen Stephanius, Meſſenius og andre 


troligen følge, 


66 L: H" Anden Afhandling 


fiorteler, at de hos den Taage, hvilfen juft den Tiid indfaldt, dig 

mindre ingatte fees, Da hand kom faa nær, at hand kunde hofde 
Samtale med dem, der vare af Jon Araſens Bartie, erindrede 
hand after dem, ſom vare fra Skalholts Stift, og tfær af Borge - 

fiords Herred, at de ffulle afſondre fig fra Biſpen og hans FolÉ, hvil 
fe føgte af frarøve ham hans Gods, og ;Fulle hand da ey tilfoye nogen 
Mand af dem, der fu dre hans Raad, S fade eller Fortræd (JY. Derpaa 
ginge 40. Mænd af dem afſtides, for af raadſlage, hvad de ſtulle 
giore. De vare i den Tanke, af Døde imidlertiid ſtulle holde frille, 
men da hand mærkede, af Are Jonſſen med fin Flint figtede paa 
ham, og af en anden ſtiod tær forbi hang Kind, fog hand den be- 








gvenme Leylighed fagt, og giorde et Anfald pag de Mænd, fon 


vare tilbage hos Biffopen. Hand trængde ſnart igiennem, og ind 
paa Kirke⸗Gaarden, hvor de havde ftillet fig til Modvern, og tvang 
Dem, efter af en Deel vare bleven ſaarede, at bede om Fred, 


Da Biffop Jon Araſen og hans Sønner fade, at Slaget 
ikke udfaldt efter deres Onſke, retirerede de fig ind i Kirken, og flut- 
tede ſamme efter ſig. Dade befoel da fine Folk, af rive Kirfen og 
iſcer Choret ned, hvilket og ftrar blev i Verck ſadt. Der fage man 
Biſkop Jon med de andægtigfte Gebærder ſtage for Alteret (andere 
ſiige, oven paa Alteret) iført i Bræftelig habit med et Mariæ Bil- 

lede I Haanden, eller fom hans Sanne Søn Magnus Biørnfen 
beretter, med en indviet Oblat. Hog med diffe Baaben funde hand 
ikke heller afffreffe fine Fiender, men een ved Navn Dale Mar— 
cus lagde Haand paa ham, og drog ham med Magt fra Alteret, og 
da Oblaten i det ſamme faldt pag Jorden, ſtkal en tilftædeværende 
Bræft have lagt fig paa Jorden, og igien optaget den med Munden. 
Denne Dale Marcus ffal og til ſamme Tiid have tracteret Biſpen 
ilde, og flaget ham tree Tænder af Munden, hvilfer dog Dade 





Gud 


() Den Tale, hvilfen Hvitfeld Le. p. 1546. tillegger Dade Gudmundſen, og Ste⸗ 
phanius p-20.fa. igientager, er meget prægtig ug oratoriſt, meningen af de Islandſte ſeriptoribus 
fig har conſuleret, tillegger ham fleere Ord, hand ved denne Leylighed ffal have talt, end de 
ovenanforte. Meſſenius Scond, Illuſte. T. V. p.105. ſiiger um Dade Gudmundfen ; Dolofa uti- 
tér oratione. ⸗ 








om Reformationeri i Island. 67 


Gudmundſen blev meget forbittret over, og derfor igien med Hug 
tracterede denne Mand. Wed det nu Biſkop Ton Araſen ſage ſig 
forladt af alle, og at intet mere med Trufeler, eller Bandſettelſer 
var af udrette, gav hand gode Ord, og raabte: Gief du Grid Dade. 
Dade, lad mig fare Sred, men Dade fatte og nu ſom hans Over» 
mand en hoymodig Mine op, og bød ham Haanden med de Ord: 
Kyftu a Handska min. Kyß min Handſke. Derpaa blev hand 
med fine Sonner greben, og ført fom en Fange til Snoxdal og der 
fadtiFængfel, En forunderlig og haftig metamorphofis! Hen, ſom 
hver Mand faa bort Tiid tilforn ffælvede og bævede for, denne it fin 
Wegierighed umættelige Mand, der ikke havde nof i fit eger Stift, 
men ville have, at det heele Land ffulle bøve Knæ for ham og fil. 
bede ham, band ſom ikke [od den fromme. Ar. Morten Einerſen 
have Fred i fit af GUd og Kongen hannem anbetroede Stift, 
bliver nu felv en Fange i det ſamme Stift, og det hos een af ham 
bandſat Mand, faa hand nu maatte undgielde deti Skalholts Stift, 
hvad hand havde iffienket for andre i Holum Stift. Saa ſnart 
Dade Gudmundſen havde vunden denne Seyer over fine Fiender, 
berettede hand ftrar til Kongens Gaard Beſſeſted det ſom (feet var, 
og bad Chriftian Skrivere, ſom Kongens Vefalnings Mand 
Cauritz Mule havde beſtkikket I fin Stæd, medens hand var t Kio— 
benhavn, at hand ville fage mod diſſe Fanger. Ved denne vigtige 
Tiidende blev Chriſtian Skrivere bevæget, ftrar at begive fig til 
Snordal, og blev da fammeftæde Thing holden, og derpaa den Dom 
fældet, at Bifpen og hans Sønner ffulle modtages af Chriſtian 
Skrivere, og af ham forvares til næfte Althing, til hvilken Tiid 
Siſkopen og hans Sønner ſkulle være pligtige til, af fremføre de 
Beviiſer, hvormed de agtede af forfvare deres Opforſel. Denne 
Dom har jeg læft i Original ſtreven pan Islandſt, hvoraf herved 
en Overſettelſe meddeeles: —— 


; Alle gode Maend, ſom dette Brev fee eller høre, for 
malde vi Thorlef Linerfer, Odder Thomeſen, Gudmund Gis⸗ 
leſen/ Jon Grimſen, Eedſorne Lavretres - Mand, Brander 

Einerſen, Steinthor Finſen, og Jonſen/ Jon len, 
Rn 2 ve 













68 LH. Anden Afhandling 
Eyel Jonſen, Illuge Svenſen, Thorvald Einerſen, Thor⸗ 
ſten Oddſen Guds og vores Hilſen, og kundgiſsre, at i Aa⸗ 
ret efter vor HErres IEſu Chriſti Fødfel: 150. Torsdagen 
næſt for Simonis Meſſe bleve Vi paa Snoxdali Bredefiords 
Dal i Dom nævnde af Ormer Sturleſen Lav⸗Mand for 
Norden og Veſten paa Island og Kongens Leensmand i Thor: 
nes Thing at overveye og randſage og fuldkom̃en Dom at fæl 
de over de Mand, (om Dade Gudmundſen Bonde efter Bon. 
ens Brev og Befalning havde faget til Fanger, hvilke vare 
— Jon Araſen og hans Sønner Bigrn og Are &c. 


For det Sørfte kom for Os benefnte Dommere to af 
Hans Naades Kongens Breve med paatrykte heele og uſtadd 
de Segl, ſom ſaaleedes vare lydende; at den Naadigſte Herre 
Kongen lyſte diſſe Mand landflygtige og fredløfe for alle fine 
troe Tienere; liigeledees kom og fammeftgds frem Kongelig 
Naades Brev med hans Naades paatrykte Segl, ſom ſaalee⸗ 
des var lydende; at Hans Naade Kongelig Majeſtat befa—⸗ 
lede Dade Gudmundſen Bonde, hvis hand ville anſees fon 
en lydig Underſaat (vnder fijna hlydne) at hand dø ſtulle fan 
ge forberørte fIgænd, hvor hand kunde nagedem&c. — - 


Item for det andet begierede Døde Gudmundſen Bon 
De Domn derpaa; hvad hand nu ffulle gigre med diſſe forbe⸗ 
nevnte Mand / eller hvem hand fFulle levere dem til: Forva⸗ 
ring og Opfyn indtil næfte Oxeraae Thing. Herimod fore⸗ 
gave diſſe Mand, at have Breve og Qvitancer før fig, hvilte 
vare udgivne af Dans Kongelige Maſeſtet, hvorfor De til⸗ 
bøde fig, at ville appellere deres Sag til Althinget forde Bre⸗ 
ves ſtyld, ſom de meente at have for fig af Kongen. 


Da efter at vi havde paakaldet den Hellig Aands Naa⸗ 
De, og randſaget Det, ſom var kommen for Øs, dømte vi 
fornefnte Dommere med en fuldkommen Dom, Biſtop Jon 
og hans Sønner Are og Bigrn rettelig at være Fong agnen) 

efter 











om Reformationen i Island. . 60 





efter Kongens rev og Althings Dommen (). Liügeleedes 
Ddømde vi Dade Gudmundſen Bonde, og hans Medhiel—⸗ 
pere ey 1 nogen Maade at have forſeet fig mod Kongen, 
efterdi de have giort efter Kongens Bud og Be 
falning. Derimod domde Vi, ar Dade Gudmundſen 
gandſte ſkal være ſtildt fra diſſe Mand fra denne Tind af, 
men Chriſtian Kongens Ombuds Mand ſtyldig at være, at 
tage mod ders, og vel gt forvare dem til naſte Ørerage Thing 
med begge Lav⸗Mands Ormer Sturleſen og Erland Thor: 
vardſen deres Hielp og trofaſte Biſtand. Derhos ſynes os 
og ret at være, at Dom⸗Kirken Skalholt og dens Formand 
or. Morten Einerſen er ſtyldig, dertil at hielpe at oftnævnde 
Moend blive vel forvarede, indtil næfte Oreraae Thing, uden 
ſaa var, at Rongen for den Tüd ſkulle lade noget andet foran: 
(talte. Herhos dømte vi og, at be (nemlig 25. Jon Araſen og 
hans Sønner) eve ſtyldige til, at ſtaffe ile deres Beviis og 
Breve med deres Forſpars⸗Mand tilftæde paa Altinget Som 
mer / og atdederfor mage ſtrive efter dem aabenbare efter deres 
Willie, tilliige med anden Beviis fom kand komme dens til Gavn 
og Nytte. Men de Mand betræffende, der ville underſtaae 
fig, af begynde nogen Krüg og ulovlig Overfald af Norder— 
Fierdingen herhid i Stiftet mod Landets Love og Kongens 
Willie, og hans Naades Breve, og Kongernes Retterbøder, 
Da dømte vi dem alle at være Lands Forrædere efter det, ſom 
Loven udviifer og Kongens Retterbøder indbefatte. Denne 
vor Dom ſamtykte fornævnte Ormer Lav⸗ Mand og Kongens 
Ombuds Mand Chriſtian Skrivere, og fatte deres Segl 
med vores, ſom forbenævnte ere, for dette Doms⸗Brev, hvil 
Fer var ſtrevet paa ſamme Sted / Dag og Jar, ſom tilforn 
maldt er. : 
Dade Gudmundſen tilbød fig, endffiant hand efter Dont 
men ikke var forpligtet dertil, at hand ville forvare Are Jonſen 
indtil Althinget, hvortil og Biſtop Morten Einerſen — 
AR 0] ſig 

(&) Dvune Althings Dom har jeg ikke ſeet. ; 





70 L.H. Anden Afhandling | 
fig af være villig, efterdi hand den Tiid Hr. Morten var fangen, - 
havde været den (emfældigfte mod ham, men ingen ville tage mod 
Jon Araſen og Bisrn Jonfen. —* 


i: Medens de endnu udt ef morkt og trangt Hull lage indſſlut · 
fede pag Snoxdal, hørde Dade Gudmundſen dem eengang tale 
fammen, af det ville være dem en ſtor Bedergvægelfe, kunde de een— 
gang fane Verden og Dagens Lys igten at fee, Dette gif ham til 
Hierte, hvorfor hand gik til dem, og ſpurde: Om de og ville op⸗ 
føre fig ſom redelige Mænd, ſaafremt hand gav dem Friihed, af 
komme til andre. De gave ham deres Løfte derpaa, men da de 
fade til Gordes, fif Are Jonſſen en Kniv frem, og føgte af jage den 
É — hvorfor de bleve adſkildte fra hverandre og Paa ny 
indſluttede. | 





Efterat de havde været 3 Uger og 2 Dage i Fængfel paa 
Snordal, blevede i god Forvaring bragt fil Skalholt, og da Bøn 
derne af Arnes Herred, hvor Biſpe⸗Gaarden ligger, vare fammen. · 
ftævnede, af møde paa Biſpe⸗Gaarden, holdt Chriſtian Skriver 
en vitløftig Tale til en Mængde Folk, ſom der vare forfamlede, 
4 hvilken hand førft anførte de Konge⸗-Breve, der vare udgangne, 
at Biffop Jon ffulle møde for Kongen, men ikke havde indfunden 
fig, at hand derpaa var bleven erflæret fredløs, og aft Dadehavde 

faaet Befalning, at fange ham; Aernæft forebragte hand følgende 
Beſkyldninger mod Jon Araſen. | ; 


1) At hand havde fanget Biſkop Morten Rinerſen, 
—* ham i Sorvaring et Jar Mindre 10. Dage, og ſaaledes 
indret ham i der Embede, Kongen havde ſadt ham udi. 


ASE Biſkop Jon og hans Sønner ny moren i3X48r 
havde holden Kongens Skatter, Tiender, Skübs TOD af | 
Skagefiords / Oefiords, Aunevarns, Norder Syffeler og | 
Flatøe tilbage, og ſagt, de havde ikke toget med den Dante | 
Konge af gigre. — 
' 31: t 4J | 


om Reformationen i Island. 71 


3) At de havde foragtet og kuldkaſt Kongelige Breve, 
ſom paa Kloftere og Beneficia vare udgivne. 


M At de havde draget Alofter Jorder og Kongelige 

Beneſñcia under fig, ſom Biarnenes, Odde, Hole, Figrdarhorn, 
Fliotstunge, og ingen vifte fg filter, hvad der hørde ham 

fil, ſaa at de havde lagt naſten det halve Land under fig. 


F 











bie Ry Mange ſaavel Lærde, ſom Leegmand havde for de: 
res Myndigheds ſtyld maatt flye af Landet. 


6) De havde lagt alle Aarer om Borde, at Guds Ords 
Fremgang kunde vorde forhindret. 


7) Endſtignt de vare Fangne, ſaa var dog enhver end⸗ 
nu bange for dem, efterdi de i andres Narvarelſe havde ſagt, 
at naar de kom paa frie Føde igien, ville de være fi Gange 
verre mod Indenlandſte og Udenlandſte end de hidindtil hav: 
de været, derhos beraaber hand fig paa et Brev, hviler Br 
ffop Jon og hans Sønner ſamme Sommer havde tilffreven 
ham, at hand og alle Dantte Mand, fomvaørerLandet efter 
Norſt Lov ſtulle vorde ſtraffede, ſaafremt Biſtop Jon og 
hans Sønner kunde fage fat pag dem. Hand havde dis: 
uden løvet de Hamborgiſte Kisbbmend, at hand og hans 
Sønner ſaaledes ſtulle fpille med de Danſte, at ikke een (Fulle 
findes levende fil næfte Sorgar, det maatte end koſte, hvad 
def ville 

Lav⸗Mand og Lavrettesmand vare ſaa forkugede, 
at de i Retten for dem ey torde ſuge Sandhed. 


9) At de nægter dem at være Kongens Breve, hvile 
dog hans Haand findes under; frævner dem Løgn Breve, 
og dem Landløbere ſom komme dermed, 


10) Bi⸗ 


72 L. H, Anden Afhandling | 
10) Biſkop Jon havde fagt aabenbare, hand ſkulle til 
fee; det maatte koſte hvad det ville, at Lauritz Muule og 
hand ikke begge før tilklommendes Foraar vare Befalnings · 
Mand over Landet. 


II) Dertil vare mange Vidner, af Biftop Jon havde 
ſagt: hand og den Katter (Villumadur, ſom hand beftandig 
kaldte or. Horten) flulle ikke begge tilkfommendes Foraar 
være Biffoper i Island, enten det var Kongen med eller 
imod. Endelig ſiutter Chriſtian Skriver. 








12) Sorleeden Fredag ſagde hand aabenbare for alle 
filftædeværende, at hand aldrig ville holde der hand lovede 
i denne fin Nod længer end fil hand kom løs, men hand ſtulle 
hevne det, endſtisnt heele Verden ville intercedere hos ham. 


Diiſſe Bofter bleve Biffop Jon Araſen og hang Sonner 
foreholden, og dem tilſpurdt, om de havde noget, hvormed de funde 
undfønlde fig, og færdeeles befvare'de fornemmefte Bofter deraf, 
men de agtede dem ikke værd, at fvare bag: 


Daderpaa blev raadflaaet, hvad man (Éulle giore med diffe 
Fanger, undſkyldte Chriſtian Skriver fig, at kunde forvare dem, 
thi endſtiont man paa Snoxdal havde dømt ham dertil, fag havde 
hand dog andre ÅFrender paa Hans Majeſtets Vegne at udrette, 
hvilfe hand ikke maatte forſomme, det var og uden Modfigelfe, af, 
de maatte være under beſtandig Opſyn, paa det de ikke (Éulle form 





me løs igien, efterdi det ville ramme til Landets ruin og yderfte : | 
Forderv. Endelig ſkal hand, da hand havde faaet ef Sølv. Bægere 7 


af Dade og en Sølv-Sfaal af Hr. Morten Einerſen, hvilfete 
ffulle give deres Foreftillinger den Fynd, at hand ffulle forvaredem 
indtil et Skiib kom til Landet, have giver fil Gienſpar: Jorden 
kand beſt forvare dem. Andre fortælle det ſaaledes: Da delæn- 
ge havde været I Raad ſammen, hvorledes man beft funde holde 
Dem i Forvaring, ſtal en Bræft ved Navn Jon Biarneſen have 


begynde 


ANN om Reformationen i Island. ——— 

begyndt fin Tale ſaaledes: Jeg er vel den vanvittigfte iblant Cder, 
dog fand jeg give Eder et got Raad, naar F ville høre det, Da de 
begierede af vide hans Meening, ſkal hand have ſagt: Gren og Jor⸗ 
den giemmer dem beft. Dette ffal Ar, Morten Einerſen og 
Chriſtian Skrivere firar have givet deres Samtykke til, men 
Dade Gudmundſen have været derimod, og ey villet confentere i 
nogen Blods Udgydelſe. (") Endelig blev dog beſluttet, at de ſtulle 
aflives, De Fangne bleve derpaa fatte hver for fig udt en Stue, og 
enhver af dem en Bræft given, der ffulle være hos dem i 3. Nætter, 
førend de bleve aflivede. Sligt et Udfald havde Biffop Jon Ara⸗ 
fen aldrig formodet, men ofte ladet høre diffe Ord: Ad Joolum 
verdum vid ad Hoolum. i, e. Til Jule⸗Hoytiid ere vi hiemme 
paa Holum, men fan got det end rimede fig, faa fog hand dog feil. 
Bed det hand derfor nu ſage, hvad Ende det ville tage med ham, 
begyndte hand at ſynge af en anden Tone: 

















Vondslega hefur of verdllden blekt 
Villt oc tællt fo nogu frekt 

Ef eg skal dæmdur af Dranskre Slekt 

Og deyia fo fyrer Kongfins Meckt. 


Tag i e, Ni i 

Verden har ſkammelig fveget og alt for meget forført 

og bedraget og, ſaafremt jeg ſtal dømmes af Danfte Folk, 
og ved Kongens Magt miſte mit Liv. 


— Sen Dag de ffulle aflives, fogede alle 3. Sacramentet for det 
hoye Altere i Dom Kirken, hvorpaa Are Jonſſen forſt bley udfort; om 
hvilken berettes, at hand ſagavel den heele Nat igiennem (fal have til 
bragt med Leſen Sang og Bønner, ſom og med megen Friimodighed 
være gaaet fil Døden, og have bedet et Mand om Forladelfe, ja Hs 


ville 


(E) Oftanforte Jon' Eyelſen giver i Continuationen af Hungervaka en temmelig 
udførlig Efterretning om dette ſaavel ſom om Jun Araſens og hang Sonners Henrettelſe. 





2 RET der Aadger TA 
ville giore ham til en Prophet, at hand, idet hand udgik af Fængfee 
fet (al have faget: Fra dette Stæd ſtal mangen en færd Mand udgage, 

hvormed hand (Fal have ſigtet paa den Latinffe Skole, ſom fiden 
fanmefæds blev indrettet. Man tilbød ham Livet, ſaafremt band 
ville give fin Forpligt, af hand ey ville: bævne det ſom ſteet var, 
men hand udvaldte hellere Døden, og fagde: Jeg gif ugierne til 
denne Leg, men ny vil jeg villig gøge ud af Verden. () 
Saa ſnart hand kom paa Retter-Pladſen, fpurde hand: Skal hier ” 
ftadar nema minn Herra? Skal jeg her tage Plads min herre? 

Hvorpaa Chriſtian Skrivere foarede: Ja, Wen hand bekom det 
ttanftændige Svar: Skam være dig, din Prakker, aldrig talede jeg 
fil dig, men jeg falede med min Gud og HErre. J det Oyeblik 
hand fulle halshugges, ſkal hand have onſket, at hans Hiertemaat- 

te være kommen i hans Broder Sigurder Jonſſen, og at hand 
felv maatte have havt et Kalv⸗Hierte. Efter hang Død blev Bræs 

ften Bigen Jonſſen fremled. Hand var fuld af Sorrig og Be 
drovelſe, og bad tudftændig og ynkelig, at man ville ſtenke ham 

Livet, men alt hvad hand end bad, var det dog forgieves, hvoraf 
man mage flutte,. af hand har været fin Faders fornemmeſte Raad- 
givere fil alle dehaarde Procedurer, hand foretog, og derved have 
opoakt alles Had og Forbittrelfe mod ſig. Da hand havde boyet fit 
Hoved pan Blokken, ſukkede hand beſtandig: æ, æ, bårninn min 
bædi ung og mårg, Ach Mine mange og unge Børn. 








kJ 


"Endelig 


(H Are Jonſſen ffal i mange Stykker iffe have været tilfreds med fin Faders Op⸗ 
førfel, og anføres til Beviis derpaa, at hand færdeeles een Aften alvorlig ſtal have fraraadet 
han en Reiſe, hand havde befluttet af gisre til Skalholt (Om det var dette ſidſte eller et andet 
Tog tilforn, derudi ere Annale Skriverne jkke eenige) og fagt: At det var hans Embede uveds 
kommende, hvorledes det tilgik i Skalholts Stift. Men Bifven ſoarede ham, at hand giorde — 
Det efter den Magt, Paven havde givet ham, hvilfen hand vilde blive trøe indtil Døden. ” Om i 
Morgenen derefter kom Are Jonſſens oder Helge til ham i hans Sove⸗Kammer, og holdt paa 
fin Hoved Pry'elfe (Kvennaskaut,) da hand ſpurde, hvad det ſtulle betyde, ſik hand fil Svar: Sum 

avde fænkt, af have en Søn i ham, og iffe ex Datter, hun havde hørt, fagde hun viidere, af 
ud vilde unddrage fig fra, at følge fin Fader i en retfærdig Gag, hvorom hand dog havde 
det ham. Derved [ud Are fig bevæge, at hand ſagde: Moder, for Eders Ords ſtyld vil jeg 
giore denne Reiſe med ham, men det veed jeg, at det vil koſte alles vores Liv, og ſtal hand der 
paa med et bedrøvet Sind have forſoyet fig til fit Hiem, for at foranſtalte ale til Reyſen. Hand 
” Hal og ellers til andre Tiider have ſagt: Hand vifte vel, at hans Fader: ikke giorde det ſom ret 
var, men hand ff at følge hannem. — —J— sal 


i om Reformationen i Island. 75 


Endelig maatte Jon Araſen tiltræde denne førgelige Gang. 
Man havde tilforn tilbuden, at man ville (fenfe ham Livet, ſaafremt 
hand ey ville hævne fine Sonners Død; Dette Tilbud blev nu atter 
igientagen, men hand gav til Svar: Efterdi hans Sønner hav: 
de fuldt ham, ſaa ville hand og følge dem. Saavel ham ſom 
de forige var en Bræft tilforordnet, der ffulle tale for ham af Guds 
Ord: J det hand nu med et Kaars i Haanden gik ud af Choret, og 
vilde nedfalde for Mariæ Billede, bad Bræften ham, at hand ville 
lade denne Bildfarelfe fare, og blant andet erindrede, hand maatte 
vel befænfe, at der var et Liv efter dette Liv, men Biſpen vendte 
ſig baftig fra ham og ſagde: Veit eg bad Sveinke. Det veed jeg, 
du lille Sven. Bed det hand gif Bade forbi, lyſte hand Velſig⸗ 
nelfen over ham, og tilbod ham tillige, at hand ville føfe ham af den 
Band hand var udi, men Dade havde filforn anſeet Banden ſom 
en fulgur ex pelvi, og faa giorde hand endnu, derfor ſparede hand 
og: DU feer ikke meere Band paa mig, end paa dig (elv. J 
det ſamme fif hand en Mand fra fit Stift Hohun i Sigte, denne 
fif en koſtbar reliquie af ham, nemlig et Tørklæde, hvilket hand tilfa- 
ftede ham, og derhos bad: Hand ville hilfe fin Søn Thorun pag 
Grund, og fin Datter Ar, Sigurder paa Greniadeſtad. Bil- 
lig mage man forundre fig over flig en Letſindighed i fag alvorlige 
Omftændigheder, og den Forbittrelfe hans Hierte i hans Levnets 
fidfte Timer var opfyldt med, thi hans Datter Thorun, fom boede 
pan Grund i Øefiord, var ret efter hans Sind, mandig og ufor- 
fagt, derimod hang efterlevende San Ar. Sigurder en frille og 
ſagtmodig Mand, ſom ey ville befatte fig med fin Faders Vaſen, 
hvilket ikke (idet fortrød ham, og ſynes det, at hand endnu, da hand 
ſtod færdig af gage ind i Evigheden, har anket paa, at hand ikke 
efterlod en Søn, der Éunde hævne hans og hang Sonners Død. . 
Skarpretteren hug 3 Gange til, og ved det tredie Aug , da, Biſpen 
endnu fagde: Domine in manus tuas &c. blev Hovedet ffilt fra 
Kroppen. Denne Execution ſkeede den 7de Novembr. 1530. Bi kop 
Jon Araſens Sonne ˖ Søn ovenanforte Magnus Biornſen vil 
og f deres Død finde noget færdeeles mærfværdig, der ſtal bevtife 
Deres Uſkyldighed; Hand figer, at fan fart enhver af dem var hals⸗ 

J K2 huggen, 




















; — — ¶— — — — — — —— — — — — — — — — — 


huggen, en hviid Due ſkal være floyet op i Skyerne. Avad troer 
ikke et Menniffe, fomregteres af Overtroe og Paeſioner! Saaledes 
gik denne urolige Biffop af Verden, der blant alle Catholffe Bi 
ffover i Kongens Riger og Lande har foraarfaget de ſtorſte motus, 
og af al Magt ftræbede efter, af dæmpe Evangelit Lys, af det en 
ſkulle komme til at ſtinne Island. Hand ville med fit haarde Sind 
allevegn: bryde igtennem, og flog alf def, der tiente til hans Befte, i 
Bind og Veyr, derover brakkede hand Halfen, og beredde fig denne 
Grav tif fin egen Fordervelfe, Der findes Islandſte Skribentere, 
hvilfe holde denne Medfart mod ham at have været altfor overiifen- 
des, af man ſaaleedes uden foregagende Kongelig Confirmation [od 
ham betræde denne blodige Skue-Plads. Jeg er og af de TanÉer, 
at hvis Jon Araſen og hans Sønner vare bleven forvarede indtil 
efterfølgende Aar, og efter Sans Majeſtats Billie udbragte til 
Kisbenhavn, af def ville være gaaet denne Biſkop, ſom de andre, 
nemlig, at band var bleven indſluttet t et taaleligt Fængfel, efterdi 
denn? gudfrygtige Konge med ftor Omhue vogtede fig. for, at 
hans Modftandere iffe maatte forekaſte ham det, (ſom de dog ikke hol⸗ 
de for Uvæt, naar de felv gjøre det) at hand ved Blods Üdgydelſe 
føgte at forfremme den Evaͤngeliſtk Lutheriſte Lærdom. Det hav. 


de ligeledes efter min Meening været billigt og ret, aft man havde 


opbiet Althinget, nærmere underføgt, hvad det vare for Forſpars 
Breve, de beraabte fig paa, og derefter fældet en ordentlig 
Dom. Bel undffylder def noget, at de ikke vare gode at forvare, 
at der frygtedes for Uroe ft Landet, af man maatte vente meere Ulyk⸗ 
fe, om cen af dem kom løs, dog kand Maaden ikke undſtyldes, i fær 
Dette, naar det ffulle være fÉeer efter en Bræftes Raad, ſom viffelig 
derudi iffe har taget Evangelium fil Raade. Jeg tvivler ikke paa, 
af jo Hans Majeſtæt har mishaget Maaden, men erfiendt derudt 
"Guds Domme, og fordi det var føeet, og ikke kunde forandres, ifær 
efterdi de havde meere end nok fortient Døden, da fod hand detblive 
upaatalt, færdeeles da de vare dræbte ikke for Religion men for 
Rebellion. Thi at Jon Araſen bar fortient den titul af Rebeller, 
kand vef ingen upartiiſt nægte. Saa ſtor eftime jeg ellers bar for 
Hr. Arngrim Jonſſen og hang, ſtore erudition, fag lidet mat ig Å 





om Reformationen i Island. | 77 


bifalde hans Meening, naar hand i Anatome Blefkeniana P. II. 
Lit. H. 5. edit. Holan. ſiger fon om Biſkop Ogmunds faa og om 
Biſtop Jon Araſens Forhold i Reformations Tilden: Ambo iſti 
Epifcopi Pontiiiciorum fauebant doctrinæ, nec reformationem å 
pientiſſimo Rege inſtitutam facile admiferunt (quod qvamvis lau- 
dem non meretur, NB. poſtoſia non erat) - -… Duorum Epifco- 
porum Pontificiorum adverfus reformationem Ecclefiarum NB. re- 
" Judtatio pwædam aut verius tergiverſatio legationi Regiæ caufam vel 
anfam præbuit. Om Biſkop EOgmund kunde det have nogen Sin, 
fhi det kom ikke faa viit hos ham, at hand brugte gabenbare Bold, 
endſkiont hand hemmelig ikke [od det fattes paa allehaande practt 
ver og Kunſtſtykker, at fage fin Eftermand undertrykt, men mon 
Det kand faldes reluctatio quædam, aut verius tergiverſatio, naar 
Kongen citerer Ton Araſen, og hand ikke kommer, naar hand gager 
ind i ef fremmet Stift, fanger og ilde medhandler Mænd, der vare 
under Kongens Befktermelſe? at jeg ikke igientager andre allerede 
ovenmoldte erceffer, og de vigtige Beſkyldninger, hvilke Chriſtian 
Skrivere anfører mod ham. Hog Hr. Arngrim Jonſſens egne 
Landsmænd ſkal vi ſnart høre af fvare ham, at detiffe var relucta- 
tio aut tergiverfatio, men et Forræderie, ſom hand forehapde. 














| - Staar man ellers betragter de tvende nu omtalte ſidſte Cathol⸗ 
ffe Biſkoper i Island, Sr. Ogmund Paulſen og Ar. Jon Araſen, 
fag findes en temmelig ſtor Lughed imellem dem. Begge vare de 
ftive, eegenſindige og uforſonlige en hoy Grad, naar de havde fat 
tet Had til nogen. Begge vare de elffede af deres Formænd i Em— 
bedet og i Anſeelſe hos dem, thi Biſkop Stephen udvaldte Ar. Og⸗ 
mund fort for fin Død fil fin Sueceſſor, og Ton Araſen var ivigtige 
Forretninger brugt af hans Anteceſſor Biſtop Gottſtalk. To Gange 
maatte hand reiſe for ham til Norge, forſte Gang efter Tommer 
filen Kirke, og anden Gang ar fade en koſtbar Guld Kalk til Holum 
Dom Kirke forfærdige, hvortil band gav 9 Merker Guld. Det var 
for dem begge vanffeligt nok, at komme til Bifpeftolen. Den før: 
fte havde med en ungadig BORGE SÅ giore, hvilfen hand bed 1 


78 L. H, Anden Afhandling > SER 
lige Veye maatte føge at forfone, paa det hand kunde opnaae fit 
Maal, den anden havde fin Medbroder Ogmund fil Modftander, 
der giorde ham det ſuurt nok, førend hand kom til Rolighed. - Beg 
ge vare rette Martis Sønner, og havde ſtorre Lyſt fil legemlige end til 
aandelige Vaaben, hvorudi de dag havde mange Medbrødrei deres 
Religion, fom lignede dem, hvilket Ziegler i hang Skrift de Epi- 
ſcopo Milite og Hebenftreit i en piece under ſamme titel ed. 1720, 
kand give Efterretning om. Deraf kom det og, af de begge fragtede 
efter meere end dennem tilkom, og ikke ville være fornoyede hver 
med fif Stift, de vare fatte udi. Deres Cftermænd i Embedet va- 
re i Begyndelſen elffede af dem, Ar. Giſſer Einerſen af Ogmund, 
og Hr. Oluf Hialteſen af Jon Araſen, men de bleve tilfidft deres 
afſagde Fiender, og havde gierne befordret deres Fordervelſſe. Beg⸗ 
ge døde hvor de mindſt bavde ventet det, den eene i Fængfelet, den 
anden pan Retter⸗Pladſen. He * | 
















: | * 
Fog jeg maae nu vende mig fil Det, der paſſerede efter Jon 
Arafens DØ. ; Era 


Saag fnart Almuen i Holum Stift erfoer, hvad Udgang det 
havde faaet med Biffop Jon Araſen og hans Sønner, bleve de 
vvermaade forbittrede. J Begyndelſen mumlede manikkun indbyr ⸗ 
des, om da ikke nogen ffulle findes, der ville hævne diſſe Mends 
Dod, men da efter NyAars Ttider de faa kaldede Gærmænd eller | 
Fiſkere fra Nordlandet ginge paa Fitferie til Synderlandet, paffede 
De en beleylig Tiid, da Chriſtian Skrivere reed ud paa Nes fil 
at beſtikke Folk paa Kongens Baader, og da de fornam, af hand 
"var kommen pag en Gaard Kirkebol faldet, rottede 30. andrefige 60. 7 
af diſſe Fiffere fig fammen, og havde Hetter for Anfigtet, at de ikke 
maatte fiendes, Der dræbte de Chriſtian Skriver og hans Søn 
Boldevin og overhoved 14. Berfoner, hvor iblant og Bodelen var, 
der havde halshuggen Biſkopen og hans Sønner, hvilfen de øfte 
gloendes Blye i Halſen. Hvad Hvitfeld p. 1547. og Stephanus | 
Ll c. p. 31. med andre nyere Skribentere berette, at dette * og J 

—— Mand ⸗ 


N 2 


om Reformationen i Island. : 79 


— me —— — — ——— — — — BEES 


Mandſlet ſkal være (feet ved et Gieſtebud, hvilket under Venſkabs 
Skin ſkulle være anſtillet ved Mellemhandling af Biſpens efterladte 
Søn, ér uden ringeſte Grund, og feer man deraf, hvad det har for 
Sviter, naar en anſeet Hiſtoricus lader fig forleede af blotte Rygter, 
naar hand er faa driftig, uden videre Underſogning blot efter andres 
Sigende af udgive det for en Sandhed, hvorved ofte den ærligfte og 
beſte Mand kand fvertes, og lide Skaar paa fit gode Navn. Det 
følger nemlig deraf, af ſaadan en Skribenteres Autoritæt ofte dra⸗ 
ger andre paa fanme Afvene med fig, naar de ikke give fig Tiid at fee 
med egne Oyen () Biffop Jon efterlod ikkun een Son, den fort 
tilforn omtalte Ar. Sigurder Jonſſen Bræft pan Greniadeftad. 
Denne var faa fredſommelig, ſom hans Fader og Brødre vare fær- 
dige fil Striid, hand levede beftandig og færdeeles fra 1542. af, da 
hand, fom allerede paa et andet Stad er bleven anført, aflagde 
Troſkabs Eed til Kongen, rolig i ſit Præfte. Kald, hvor hand blant 
andet, der er optegnet til hans Berommelſe, ſiges at have giort fig 
en Fornoyelſe af, at fade fornemme Mænds Børn underviife, og holde 
fil Studeringer. Men hand befattede fig aldeeles inter med alle de 
Uroeligheder hans Fader anrettede i Landet. Hans Majeſtat var 
Det meget at giore om, af band kunde faae de Wænd opdagede og 
afſtraffede, ſom havde begaaet det forommældte Mord paa Chriſtian 
Skrivere og de andre, derfor ſtrev hand paa St. Gregorii Dag 1552. 
til Dade Gudmundſen, takkede ham naadig for den Troſkab hand 
havde beviiſt, at Jon Araſen og hans Sønner vare bleven — 

bl ag 


(F) add. Meffenii Scond. IIluſtr. T. V. p. ros. Jeg har vel funden een af de Island⸗ 
fie Skribentere, hvilfen foregiver, aft Biſtop Son Araſens Daatter Thorun havde havt Deel i dette 
Mord: Hans Ord ere diffe: »Man har villet fige, af Thorun Jons Daatter paa Grund i 
”Defivrd ved Penge havde førmaaet de Norlandſte Permand, at dræbe 18. Danffe Mænd pag 
»Beſſeſted, og at hun felv har fadet tilfeye Fogeden Chriſtian Skrivere en førfmædelig Dod, i 
»det hun var tilſtede medens 2 Tjenere figede Hovedet af hannem med Potte-Sfaar, og hævnede 
”hun ſaaledes fin Faders og fine Brodres Død.” Men faa liden Sandhed derudi er, af 18. 
- Mænd bleve Dræbte, og at dette Mord ſteede pan Beſſeſted, faa lidet fæfter jeg Troe til det svvige, ” 
efterdi faa mange andre filforladelige Mænd t dereg haandfrevne Beretninger ikke mælde et Ord 
derom; Det eeneſte fige de, af da Chriſtian Skrivere blev overfalden paa Gaarden Kirkebol, 
hand. endelig kom levendes ud af Suf;t, men af band med en Landfe fra neden ov biev ihielffnngen 
af een der tiente hos bemeldte Thorun, efterdi de ey paa auden Maade kunde fage ham dræbt, 
fordi hand havde en Harniſk paa. 





He EH: Anden Afhandling 











fan de havde faget hvad deres Misgierninger havde fortient, derhos 
beder Kongen han og, at hand vilde bære Omſorg for, afde forbe 
rørte Mordere kunde paagribes, fag de tilborlig kunde vorde ſtraffe 
de. Da og Paul Svitfeld i bemaldte Aar blev ſendt til Island, 
var det een af de Bofter, hand efter fin Inſtruction havde at iagtta⸗ 
ge, at hand ſtulle giore fin ſtorſte Flid dertil, at fane diffe ugude 
lige Menniſker i fine Hænder, og af lade den dømmes efter Fortie- 
neſte paa Althinget. Men da 16 af diſſe Mordere med Flugten hav. 
de falveret fig fil Engeland, andre andenftæds hen, den Bonde paa 
Kirkebol, hvor Mordet var feet, og en anden ved Navn Biorn und- 
tagne, hvilke bleve halshugne og lagt paa Steil, faa blev Ar. Sig 
urder Jonſſen rolig fiddendes i ſit Embede, fordt hand, da hand 
havde en god Satnvittighed, en fandt Aarſag at frygte for noget, 
hand blev og ved Inqviſitionen aldeles uden Tiltale, efterdi man 
—— var overbeviift om hans Uſkyldighed, ja hand fandt faa (tiden Behag 
udi fin Faders og Brodres Opførfel, at hand felv udidenTroffabs- 
Eed hand med andre underſkrev, erklærede den for Oprorere () Dens 
ne Kierligheds Gierning lod hand fee mod diffe fine døde Paarorendes 
Legemer, at hand i efterfølgende Fotqar 1551. af 24. eller 30. Mend 
lod dem opgrave paa Skalholts Kirfe-Gaard, og føre dem til Hos 
lum. Bag det de ved denne Litgfærd endog efter deres Stad 
maatte diftingveres, faa blev ved rende Liigkiſte een Bielde 
eller liden Klokke fæftet, ved Biörn Jonſſens 2 og ved Jon Årg 
ſens 3, af der ſaaledes kunde ringes over dem den heele Ben igien⸗ 
nem, hvorvel det ikke gif faa ftille til, t det der blev ringet med alle 
Kirkens Klokker, hvor de kom forbte med Liigene. Da de kom til 
Holum, bleve de ved en ſtor Forſamling nedfatte i Dom- Kirken. 
Hvad for Mirakler der ſamme Tiid fÉal være ſteet, at de, ſom rorde 
ved deres Liig-Kifter bleve curerede for Pyen-Svaghed, &c. &c. agter 
jeg ikke værd viitløftig af anføre, dog maaffee kunde Paven og hans 
Creature eengang fage i Sinde noyere at fade dem underſoge, efterdi 
Biſkop Jon maaffee ſaavel ſom mangen cen af deres Martyrer, * 
— —— ved 


(F) Den Fehyl bør derfor hos Hvitfeld rettes, naar hand I, c. ad An, 1552. P. 1347. 
figer, af Paul Avitfeld lod rette og aflive Biſtop Jons fo Sønner. —5* 





hvor forvirret Tilftanden var i —— Stift ja iheele Island, da 


om Reformationen i Island. gr 


bed af fette fig op mod Ovrigheden have fortient en Canohiatiens 




















— — 


Ad af dennem, kunde meritere en Plads blant deres Helgene, og i 


faa Fald kand Magnus Biøenfon i fin Beretning om Biftop 


Jons Levnet og Forhold give dem Anledning til noyere Un⸗ 


derſogning. 


$. 19. — 


" Mad hr Preſterne i Holum Stift forſamlede fig, efter at deres Bi⸗ 


ſkop var af Dage, for at udvælge en anden i hans Stæd, og falde 
da de fleeſtes Vota paa hans Søn forbenævnre Hr. Sigurder 
Jonſſen, hvorover de og tidftædde deres Udvælgelfes Brev beſeglet af 


24. Praſter, men efterſom Ar. Sigurder ikke ftrar ville ſamtykke udt 


ſamme, fan vendte man forſt fine Tanker pan Jon Finbogaſen, der 
bar Prior paa Modrevelle Klofter, og fiden paa cen ved Navn Hr. 
Bigrn Gisleſen, hvilfen blev udvalt og af alle ſamtykt at være 
Holum Biſpedommes Vicarius indtil videre. €) Men i det fam 
me kom 2 Kriigs-Sfibe til Landet, der bragte en Bifkop over Ho⸗ 
lum Stift med fig, nemlig Ar. Olav Hialteſen. Endſtiont Hans 
Majeſtat Aaret tilforn nemlig 1550. ſom allerede er bleven anført, 


Havde befalet Getftligheden i Holum Stift, at udvælge en anden 


Biſkop i Jon Araſens Sted, og færdeles havde navngivet Ar, 
Gisle Jonſſen, at de hos deres Vall ffulfe reflectere paa ham, 
faa findes dog ingen Efterretning, at det dermed ſkulle være kom⸗ 
men til nogen effect, og have de uden Tvivl ved B. Jon Araſens 
voldſomme Forhold ladet fig afſkrekke, at fuldbyrde Hans Maje⸗ 
ftærs Billie, ſom man og let kand ſlutte, at der endnu i ſamme 
Stift vare fleere, hvilke havde ſtorre refpect for Paven end for 
Kongen, og af man derfor ikke har gfort fig nogen Samvittighed 
over, at ſette hans Befalningertil Siide. Da nu Hr. Olav Hial⸗ 
teſen indfandt fig i Kiobenhavn, og bragde en udforlig Efterretning, 


hand 


0) Saaledes heder det om Biorn Gisleſen i en Dom, Hvilfen 1551 Mandag og 
Tiisdag for Ppilippiog Jakobi blev fældet, (at Biſtop Jon Arafens Børn ſkulle arve ham, forde 
hand ey havde været viet til Broder eller Abbed,) at hand var udvalt, at,være Holum Biſpedom⸗ 


mes Vicarius. 





— 


82 LH. Anden Afhandling. 
hand med fit Exempel bevliſte, hvad de havde at vente, der ville ſige 
et Ord mod def, ſom ey var efter Jon Araſens Hoved, da man tillige 


fandt hos ham en redelig Gudsfrygt og —— Sindelav, at ſee 
e 


Guds Ord efter de Brophetiffe og Apoſtoliſte Skrifter forkyndet 
og forfremmet udi fit Federneland, blev Hans Majeſtet bevæget til 
en inderlig Medlidenhed over den tunge Skicbne, der var overgaget 
denne Mand. Det forſte hand derfor giorde, var det, at hand igien 
fatte ham 1 det Embede, band faa utilbørlig var udſtodt fra, og udt 
følgende Kongebrev gav ham Lovages Kald igien, hvilket hand til⸗ 
forn havde betiett 

Sligre alle witterligt att thenne breffuifer her Oluff 
hieltaßen haffuer nu weritt for oſſ mett en dom, fon Biſcop 
Jon for norden paa wortt land Iſland mett XII. preſtemend 
haffuer beſiglet oc vdgiffuitt. Indholdindis att the haffue 
dompt hannem fran hans kirke oc Beneficier fon er loffaaf, 
Sameledis haffue the dompt hannom till en vdſleger for 
nogen attſtiellige ſager, ſom ſame dom ydermere therom vdvi⸗ 
fer oc indholder. Tha eptherthi att wij forføre, att ſame 
dom er vdgiffuitt, paa had, og aldelis emod wor ordinantz 
ſom YWOijom religionen haffue ladett vogaae, haffueVOii mett 
wor elftelige Danmarckis riiges raad, aldelis dompt fame 
dom ſom forne Biſcop Jon oc XII. preſtemend vdgiffvitt haffue 
dod oc machtesloß aft were; oc ey att komme førre Her Oluff 
eller hans arffuinger til hinder eller ſtade y noger maade, Øc 


Cal forse Ser Oluff ſtrar mue egen annamme Loffaaßen fom 


annom er aff forne Biſcop Jon frandømpt, Oc thet nyde bru⸗ 
ge og beholde mett all fin rente oc rette tilliggelße herepther 
om hand thet tilforn hafft haffuer, Thi forbiude wii alle 


ehuo the helſt ere eller were Funde Serdeles wore fogitrer 
Embitzmend geiſtlig oc — og alle andre forne her Oluf | 


heremod pag forre Soffaaf att hindre eller vdi nøgen maade 


forfang att gigre vnder wor hyllifte og maade. Datum 


Flensborg torßdag poft Dnicam Quafimodogeniti 1551, e 
p ” j en 











om Reformationen i Jſoland. 88 
Men Hans Majeſtat, fandt ham og af den Capacitet og 
Retſindighed af være, af hand kunde betroe ham heele Holum Stift, 
og den Indretning, hvilfen derudi maatte giores, for af faae den 
Lutherſke Religion indført. Tilden Ende fendte hand Ar. Olav 
Hialteſen med Ar. Axel Juul og Hr. Chriſtopher Trundfen i be- 
mældte Aar 1551. til Hoͤlum, der af indrette alt efter Kongens 
Billie. Hans Majeſtat havde nemlig udt et Reſcript til Riigens 
Raad, der vare forffrevne, af være tilftæde i Kiebenhavn Dom. 
Judica 1551. givet fin endelige Meening tilfiende, at band ikke læn 
gere ville taale Biſtop Jon Araſens [ovftridige Forhold, men 
lade tvende Sfiibe løbe for Norden under Island, Oc der førft, 
(ſom det heder i Konge-Brevet,) wille wij lade mett villte handle mett 
Biſcopen for orden, oc therſom hand ikke mill lade fig till handel, 
oc ſtkikke fig tilborligen, Tha wille wij mett wold lade handem ne⸗ 
derlegge. Dette Brev er dateret Flensborg Fredagen næft efter 
Søndagen Oculi. Derpaa fuldte en anden Kongelig Mandat fil 
Herr Eſte Bilde dat. Dom: Qvafimodogeniti, ſaaledes blant an⸗ 
det efter Originalen [ydende : | 
Wij haffue for then whorſomhedtt ſom thenn Biſcop 
for norden haffuer brugt ſeg emod off oc wore Wnderſotthe, 
oc haffuer grebidt oc fannget vor ſuperintendent for ſonn⸗ 
Denn, oc thennd ſuperintendent tilffornn wor for ſonden, haf⸗ 
fuer hannd ladett vpgraffue oc ladett ſordit wdenn kyr⸗ 
cke &c. med andre rotilbørlige ſtycker, ſom hannd ſeg emod 
Os (forſeet) haffuer, Thett nu ſaa mett wore Elſtelige Rit 
gens Raadtt, ſom her tillſteede ere beraadſlaaet, at wij wille 
nu ſtrags afferdige oß Elſkelige Axel Jull wor mannd oc 
tiennere og Chriiſtopher Trunnſenn mett thuenne Orloffs 
ſkibe, att løbe thermett for nordenn paa Iſlannd oc ſchuile 
the were bemanndett faa the ſchulle kunde giſre lannd⸗ 
ganngh mett iij (300.) werafftige karlle oc beføge fore Br 
cop for nordenn hanns ſoner ſwaager oc alle hanns An 
hangh oc gigre theriis allerſtorſte flyed til att gisre thendem 
nederlagh + - Sameledis haffue wij (befiuttet) att 
oſſ elſteliige Otthe Styeſſenn * mannd oc tiener ſchall ago 





84 LH. Inden Afhandling 

mett wortt ſtiib Dauit for ſondenn, Oc ther tilmett ett ſtilbb 
fom the Figpnehaffuennite ſchulle wdreede, Oc ſchall forre 
Otthe ſtyßenn were I: (100) mannd ſterk, ſom hannd ſchall 
kunnde gigre Landganng mett ⸗VOch ſchulle alle the 
dannſte karrlle haffue lannge Boer, Atj therfore wille thett 
ſaa beſtylle art the tage gøde harnift werge oc lange Roer 
mett chendem Schreffuit paa wortt ſlott Flens 
borigh ſondagen quaſimodogeniti Aar MDLI. BK J 


Vnder vort Signet. 


Den Inſtruction, ſom Ar, Otto Stigſen bekom, at hand 
med 100 Mand ſkulle gaae fil Skalholts Stift, dempe de Urolig⸗ 
heder, hvile ſammeſteds maatte forefindes, ſette Ar. Morten 
Einerſen paa frie Fode, eller hvis det ikke ſtulle vere mueligt, 
da beſkikke en anden til Biſkop i Skalholths Stift, har jeg ved Ar. 
Juſtitz Raad og Archivarii Langebecks Godhed faaet at læfe i 
Original, hvorfor jeg er pligtig herved at takke hannem, og haaber 
jeg, det vil være Læferen behagelig, af den her vorder inſereret, fær- 
deeles da paa de Stæder, hvor derom Efterretning ſtulle formodes, 


U 


lidet eller intet er at antreffe. 


Erende oc Werffue fom wii Chriſtian mett guds 
naade / Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Fonning; | 
hertog vdi Sleſuig holſten Stormarn oc Dytmerſken Greffue 
vdj Oldenborg og Delmenhorſt, haffue tiltroett oc befalett oſſ 
Elſtelige Otte ſtyeßen vor mand thienner oc Kmb mand 

vdi liſteleen, att ſtulle paa wore wegne Paa wortt landt Iſſand/ 
Worette. 1, sag het HO Sans 0 HR ØE 1 
1 18ørft baffue vi affferdigett oc befalett forrOrreftigen, 
at løbe mett wortt ſtib Dauidt før ſonden paa Wortt land 
Iſland, oc naar hand ther Ankommer ſtall hand gisre Land⸗ 


gang mett ett hundrett mand eller: fag ſterck ſom hand kand 


vorde; Oc ſtrax mett allerbeſte lempe beføge thn — 4 
ANSE mk | | iicop 


= 





pm Reformationen i Island. 85 
Bifcop Jon for norden oc hans tuende ſonner, fooger og An 
hanger ſom haffue wtilborligen oc ſom wtro Wnderſotte hand- 
lett få emod oil, oc giøre thennem nederlag aff theris yderſte 
macht oc formue. ——— dyd 0 


Sameledes therfom hand kand offuerkomme forne 
then whorſom Bifcon oc tyende hans fønner, oc ſwoger, 
Tha (fall band fengklig thennem paagrübe, oc thennem til 

OM forſticke. : 3 Fan 


1 Thiligefte Fall forre Ofte ſtyeßen gigre fin ſtorſte fliid 
- fill, att handle mett then menige mand for ſonden Att the 
kunde komme till horſom, Oc thennem lade forſamle paa en 
beleylig tiid oc ſted/ Oc ther lade then menige mand gigre 
theris hyllinge og ſwere off oc hogborne forſte hertug Fre— 
derick wor kiere før, oc eptherkomer konninger vp Dan 
mark oc Norge huldſtaff og thro thieniſte, oc thet tage nog⸗ 
achtige beſchreffuitt, ſom thet fig bør, 


ECherneſt wille wij, att therſom forre Otte ſtyeßen eller 
the andre wor befalingsmennd ſom wij have forſkickett for 
norden, paa Ißland, kunde fange her Marthen, ſom wij lod 
ſette fil Superintendent for ſonden, loß aff thet fengſell ſom 
forne biſcop Jon haffuer handem vdjſett, Tha ſtall haud ſette 
hannem till ſuperintendent egen for ſonden, Therſom forne 

jer Marten ieke kand komme loß, tha (fall forne Otte ſtyeßen 
——————— att ſette en anden ſtickelig mand till Super⸗ 
intendent for ſonden, Huilcken hand thertill tyckis beſt were, 
fill. ſaa lenge wij anderledes therom tilſigendes worder Oc 
fall hand befale thett menige Clericij, oc Geiſtlige perſoner, 
att the rette thennem epther, att were hannem, oc wor Or- 
dinantzs, ſom wij om. Religionen haffue ladett vdgaae vr: 


Dergiffuenn. Oc ſticke thennem ther epther Vdr theris ler⸗ 
dom, oc wdj andre maade eptherſom forne ber Morthen, 
ller oc then Superintendent ſom Otte ſtyeßen thertill foror⸗ 


dinerer, thennem therom wnderuiſendes worder. 














86 L. H. Anden Afhandling 
Oc therſom fornåden er tha ſtall for Otte ſtyeßen bli⸗ 
ffue vdj winterlag paa forre — oc beholde ſaa mannge 

werafftige karle hoſſ fig, fom hannem tødis behoff gloris, 
oc therſom icke gisris behoff, att hannd bliffuer paa forne 
Iſland y winterlag, Tha ſtall hand ſette en fogett ther par 
andett, wdj fitt ſtedt eptther wortt breffs liudelße, ſonmn 
wij hannem therpaa mett fig giffuit haffuer; Oc ſuden løbe. 
mett ſtib oc folck tilbage til Figpnebaffn, Oc vdj alle maade 
hervdinden, ramme oc giøre wort oc riigefis gaffñ og befte 
ſom wij hannem tiltroe. Giffuitt paa Wortt flotte feng. 
borg Torsdagen epther quaſimodogeniti ſondag Aar MDPLI. 


sal i Vnder Wortt ſignett 
Chriſten — 
(L,S.) 


Poaa ſamme Dag bekom og Hr. Axel Juul Embeds Mand 
udi Asminnde Kloſter og Hr. Chriftoffer Crundſen Embeds Mand 
udi Ebelholt Kloſter deres Inſtrucion, hvilken var ligelydende med 
den, ſom Hr. Otte Stigſen blev meddeelt, undtagen i efterfolgen⸗ 
de Poſter: ES PD SLS el SAGER : 
y at de ſtulle lobe for Norden paa Landet, og gier 1 
Landgang med 300. werhafftige Mænd, og kd Bijfop 
ig Araſen Nederlag enten paa den Gaard hos Hholum, 
m hand havde ladet befæfte, eller andenftæds paa Jflandy 
hvor de ham og hans Tilhængere overkomme bunde. | 


i 2) at de ſkulle handle med den meenige Mand for Nor⸗ 

den, fag de kunde komme til Horſom. —J— 

3) åt de ſkulle tilſtikke Herr Olav Hialteſen, atvære 

Superintendent over alt Holum Stift, fil ſaa længe Hans 

Lt 3... ET føje: il 
| 





om Reformationen i Island. 87 
Majeſtot anderledes derom ville tilſige, derhos og befale 
det menige Kleriſie og Geiſtlige Derfoner, at være hannem 
og Ordmantzen undergivne, og at de ſtulle ſtikke dem efter 
ſamme udideres Lerdom, og i andre Maader, efterfom År. 
Ølav Hialteſen derom ſtulle underviife dennem &c. &c. 


- Hans Majeſtaæt mane have foreftillet fig, (uden Tvivl ef⸗ 
fer de Beretninger, hvilke Tiid efter anden. indløb) at denne expe- 
dition ey ville afgaae uden ſtor Vanſkelighed, og at det heele Land 
var i Oprør, ſom dog ikke videre kunde figeg end om Jon Araſen 
og hans Tilhængere, derfor tilffrev hand en Deel i Landet, hvis 
Troſkab hand ellers havde erfaret, takkede dem for den Lydighed, 
de havde udviiſt, befalende dem derhos, at de ey ffulle giore Jon 
Araſen nogen Biftand. Diſſe troe Underfaatters Navne fortiene 
her af conſerveres, efterdi de vare Mænd, hvis Dyd og Xrlighed 
Kongen felv fatte Priis paa, og vare de følgende: Ormer Stulle- 
ſen £g0-Mand for Norden og Veſten, Erland Thorvardfen Lav- 
Mand for Sonden og Øften paa Island, Paul Vigfufen paa Alit: . 
derende, Einer Eyolffen i Dal (andre nævne ham Eyolf Einerfen) 
Biorn Erlandfen pan Ketelftad, Biörn Jonſen paa Evinderaae, | 
Thorlef Grimfen paa Modrevelle, Thorſten Finbogefen i Hafre- 
felstunge, Jon Magnuffen paa Svalbard, Orm Jonfen paa Hrafle— 
ftad, Eyel Jonfen paa Skard. () J fær blev Døde Gudmund. 
ſen et Konge-Brev tilſtikket, hvilket jeg og her vil tilfohe, da jeg 
filforn har anført nogle til denne Mand: 


Dit Chriſtian mett Guds Naade &c. &c. Dør Gunſt 
tilfforn. Vildt, att ſom teg uden thviffuel vitherligt eg 
huorledes att theñ vhørfom Biſcop Jonn for Yorden haffuer 
grebit oc fangitt vor Superintendent for Syñdeñ oc wp⸗ 
graffuit thenn Superintendent ſom tilfforn wor for Syñdeñ 
oc ladit haͤnem begraffue wdeñ Kirke Gaardeñ, oc ſatt ve af 
| | tee ore 





Da Lvitfeld le. p.1546. anfører diffe Savne til deels urigtig, faa kand de her⸗ 
efter corrigeres. 





88 LH: Anden Afhandling 




















— 5—— aff ſitt Embit/ oc een aff hands Sonner x 
hands ſted till laugmañd, mett mange andre Utilberligheder 
oc Utrohed ſamme Biſcop ſeg emod oſſ beviift haffuer. Tha 
epthertij Vij forfare, att thu alletiid haffuer ſchiched oc 
hanndlett teg emod off, Vor Foget oc folck, ſom een thro och 
horſom Underſaathe burde att giøre, bede Vij teg endnu oc 
ville, at thu ſchicher teg herepter ſom een troe Underſaatthe 
bor att giøre, od) eſt Bore befalings Mennd ſom Wiſ tid 
nu mett wort Kriigs fold forſchichendes worder, hørige; ly⸗ 
duge dc folgagtige udij huis Maade the teg paa Wore weg⸗ 
ne tilſiigendis vorder, oc alldeelis ingen Hielp eller Byſtand 


giſre forne Biftop eller nogenn haͤnns Anhenger i noger 


Maade. Wij wille were teg enn naadig oc gunſtig herre oc | 
Konningh oc lade teg holle wed loug ſtiel oc Rett oc ey til⸗ 
ſtede teg ett ſtee nogen Wrett. Her vidt aft retthe teg ep 
ther oc lad thet inngenlunde. Befallendes teg Gud. Giffuit 
paa wort Slott Flensborrig Thorsdagen epther Sondagen 
Qyåfimodogenitiiissp] AnST Art mot sol nn 
RINGER REP SØNNEN 
CHRISTIAN. BE Lov. ASEAN 


At og Indbyggerne i Holum Stift kunde vilde ſaavel Mar · 
ſagen, hvorfor Hans Majeſtat havde ladet fine Kriigs Skibe løbe 
fil Island, ſom og, hvad Kongen ventede af dem, hvis Biffep 
Jon ffulle giøre de Udfendte nogen Modſtand, og hvad de funde 
vente fig af Kongen, ſaafremt de i nogen Maade ville. vife fig gien- 
ſtridige, faa blev dem med Ar. Axel Juul og Hr. Chriſtopher 
Trundſen følgende Konge-Brev tilſtreven. ki So ]J 


Vi Chriſtian Xc. Helße etther alle wor TOnderfotrepre 
latther preſther bønder od) Menige almue ſom bygge och boe 
offuer altt huolle ſtigtt paa wort land Iſlandtt Zuindeligen 
mett gud och Vor naade. rider att wij nu haffue affer⸗ 
digett oſſ elſtelige Axell Iwll Wor Mand tiender Kon JÉm- 
zmand 





om Reformationen i Jsland, 89 








" biigmand vn aßmind cloſther och Chriſtoffer truendſen 


Einbitʒmand vti Ebbeholtt cloſther mett thuenne wore ſtube 


och mett ett tall krigs folck och thermett ate lobe for Norden 
paa Vortt land Ißlandtt oc ther giøre then whørfomme Bi: 


ſcop Joen for Norden hans tuenne ſonner fuoger od) alle 


hans Anhenggere ſom wtilborligen haffue ſtückett thennom 
emod of nederlag och ſtraffe thennom ſom wedbør Och huil⸗ 
(fe aff etther ſom wille gisre thennom hielp och byeſtandt od 
emodſtaae forre vhſorſom Biſcop Joen od) hans anhang od 
gisre thennom nederlagh Thaag ſtall thet Were huer tilgiffuitt 
altt hues hand ſeg emod oſſ forßeet haffuer Thii beede wii 
etther alle od) huer ſerdeles ſtrengeligen biude atti ere forne 
Axell Iwll och chriſtoffer truendßen horrige lydige och fylge⸗ 
afftige vti hues mode the etther paa Wore wegne tilßigendis 
worder od) aff etthers yderſte magtt och formuge ere then⸗ 
nom behielpelige att giøre forne Biſcop och hans anhænggere 
modſtand Sammeledis atti od) paa beleylige tiid etther for⸗ 
ſamble nar od) huor forre Arel Iwll oc) Chriſtoffer Truend- 
ßen etther om tilßigendis Worder Och thaa retthe etther ep⸗ 
ther att ſuerrie Of oc hogbornne førfte Hertug frederich 
Wor kiere ſon od) eptherkommer konninger 1 Dannemarck 
og Norge huldſtaff od) tro tieneſte fom i Off efthers rette 
—— och konning pligtige ere. Wij wille egen lade etther 
olle med lough ſtiell och rett Ey tilſtedendes nogenaff etther 
att wforrettis i nogen mode Fordriſther ßig oc noger till 
Entthen gieſluge eller werdzſliige heremod att gigre eller od) 
gigr forre Biſcop eller nogen aff hans anhenger nogen hielp 
eller byeſtandtt thet were ſeg ehuad mode thet helſt vere 
kandtt Thaa ſtall forne wore beffalingsmend lade ſtraffe then⸗ 
nem therfor pag liff och goetzs Her kandtt Huer Wide att 
tage ſeg ware for ſtade: Datum: Slenßborg Torßdagen eptther 
Sønndagen Qvafimodogeniti ſondag Aar MDLI. J 
| CHRISTIAN; SO TEE AR | 
ab | M §. 20, 

() Hr. Chriſtopher Trundſen vår beſtilket til Admiral paa de 2 Kriigs⸗Sblilbe, der 


bleve fendte til Island. 





—— L. H. Anden Afhandling 

AAN NE: HL —— TR SES" — 

Dog da foranførte Herremend kom til Jsland, fandt de 
det gandffe anderledes end de havde formodet. Havde det tilforn 
udſeet I Landet ſom paa det bruſende Hav, hvor Storm og Uveyr 
” true Sfiibine md Undergang og Skibbrud, faa var nu alt, ved 
det af et uroligt Hoved var borte, bleven rolig og ſtille, hvorfor det 
ikke heller koſtede Kongens Sendebud mindſte Vanſtelighed at 
fane det efter Onſke udrettet, ſom dennem var anbefalet. Folket 
i Landet var vilfig til, at aflegge den dem forelagde Eed, at de nem⸗ 
lig ville være Kong CHRISTIAN III. og alle hans Efterkomme⸗ 
re Kongerne i Dannemark huld og troe, og aldrig enten ved Ben⸗ 
fab Lokkelſer eller Truſeler fade fig giore affældige fra Kongen. 
Jeg har læft adſkillige AffÉrifter af denne eedelige Forpligt, hvilfen 


Yslænderne den Tüd giorde, ſom og af den Dom, der blev fældet” 


øver Ton Arafen og hang Sonner pga et Stæd faldet Øddøre, 
men ſom derudi en markelig Forffiel findes, faa har det om fame 
get meere fornoyet mig, at jeg ved vores berømmelige Archivarii 
dyr. Juſtitz Raad Langebecks Godhed har faget Originalerne at 
fee, og er jeg viſſe paa, aft, hvis ingen anden, dog Fslænderne vil 
viide ham Tab derfor. ne tyr. — 


£ De for Norden og Veſten paa Jéland bleve Mandagen 
efter Barnabæ Apoftoli Dag, ſom var den 15. JuniiiCedtagne, hvil⸗ 
ken Eed ſaaledes lnde:: it D ———— 


Wij Eftherſtrevne Oluf Hialtaßen Byſcob oc Super⸗ 
intendens mod] Hioole Stygt, Thomes Erickßen abbett wdi 
mwaketweraa Floftber, Sygwrdth Jonßen Official tiill Gre⸗ 
niaſtgdt (") Bigrn Gyſleßen tiill Modruwell kloſther / Goſtalt 
Jonſſen official! Thorffue Joenſſen tiill Swrby, Joen mat 
tiaſſon tiill Bredebolſtedt, Lopter petherſſen fiill widedals 
tunge Hogne Petherſſen tiüll Hoſtildſtedt/ Magnus me 
net Aj: Leg mund⸗ 


—* Denne Herr Sigurd var Biſtop Jon Araſens Son. * 3* dg 


| i 


| 


om Reformationen i Island. fe); 





munder iin udde Gudmynd Bigenfen til Fagrencs oc 
- Gtole Eynerſſen tüll meelffelde Szom Sognepreftere ere, 
Germer Stolaſſen Laagmand Thorſten Senboſſen, Thorloff 


Grymſſen Poffuill Grymffen, Tormod Areſſen Szom Sygel. 


mendt ere, Joen Magnuſſen Oermer Jonſſen, Eyner Bryndelſſen 


Magnus Biornſſen Gyſle Hogenſen, Gyſle Joenſſen Thorſten 


Semonſſen, Chorberck Beßeſſen Ewinder Gunderſſen, Haed⸗ 
ler Eyeldſſen Szom Sworne Lauretiſmend ere, Nicolaus 
Thorſtenſſen, Fweſſ Thorſtenſſen, Grym Thorlofſſen Mag⸗ 


mus Jonſſen, Brynyld Jonſſen, Petther Eynerſſen Thordt 


Petherſſen Thorgrym Gudmundſſen oc Thome Thorgrymſ⸗ 
ſen mett Menige Bønder oc almoe heer paa yſlandt foer Nor⸗ 
Den oc Weſten woj hole boendis Gigree alle wittherligt oc kien⸗ 


Dis met thette wort obne Breff, foer off, wore arffuinge oc 
efftherkomere, Att efftherthy then almectigſte Gwdt aff Syn 
Guddommelige nade oc forſyffne roder ſtoert Bloedts woſtyrt⸗ 


ning haffuer nw affſtylth oc nederlagdt thette Skadelige wp⸗ 


rger, wenighedt oc tuedracht Szom heer paa landit formes 


Stedtz or aff Arildtz tüdt mune hordt, oc endtnw er eth 
une ER UR | 


delft then whørfom wgudelige oc affalden Byſcob Joen ans 
Szonner oc Anhenger en tiidlangh (thetzweer) werit baffuer, 

zaa oc effthertby Stormectigſte Hogbornne fürſth oc heer 

er Criſtiann konningh Fredirigs Szonn Dannemarckes 
Noriges Wendis oc Gottis koningh Hertugh woi Sleßuigh 
Holſthen/ Stormarn oc Dytmerſken Greffue wdi Oldenbo⸗ 
righ oc Delmenhorſt woris allernadigſte koningh oc Heer 
haͤffuer nw aff Criſtelige myldhedt Szaa oc aff Sønderlige 
Gunſt oc Nade Spaerdt, oc forſtonit oſſ, woris hoſtruer oc 


Bgorn, oc thette hiele landz indboggere, ycke offuer OT eller 


thennem at haffue ladit Straͤffuit (efther thenne woris Store 
Broſt oc forßemelße) met theſſe ans Nades koninglige Maie⸗ 
ſtatz weldige krigsfolck nw heer pag Landit Szaa wel Zzon⸗ 
den fom VNordenlandz met Syn konniglige Hogmectighedtz 


orlogs Skibßflode Nw indſkickit Szammeledis efftherthy 


Thetthe forbeneffnt woris Federnelandt yßlanndt haffuer 
fiil- 





92 LH. Anden Afhandling 
tiilhengende lydmoedtt wnder Norgis Rüges Krone watſtyldt⸗/ 
Tha haffue wi loffurt, hwldit oc Sworit paa Hans Nades 
koninglige Maieſtets wegne theße tuende Hans Nadis ko Ho. 
Beffalingsmendt hiid tiil landit met ſamme kriigs macth nt 
indſkickit Zzom er Erlige oc Welbyrduge mend Criſtoffer 
trwudſſen Hoffuitzmand till Ebbelholt oc Axell Iwll tiill Wil⸗ 
liſtrup Huldſkab, Mandſkab Eedth oc troff thieniſt Wdi 
Szaa made AE wij wydt krafft oc macth thette wort obne 
Breffuis oc Segell pas wore egne ßaa or Menuge landßens 
Indbosggers wegne heer foer Norden oc Weſten/ engen wu⸗ 
derthagenne Andelige eller werdtſlige aff them nw fsedth 
ere eller heer efther kome ſtulle tiill euige tiidt Alle endrecteli⸗ 
gen oc huer y ßeer mett handth mrondtor hierthe; loffue Swere 
or forplicthe oſſpaa wores oc thieris Criſtelige troff/ Ere 
or Seelß Salighedt Szaa or wnder lyffuits oc Guotßes for- 
thabelße, Wden all vondftildinge eller Hielperede at wille o(e 
Skulle were oc bliffue Hogbemelth Woris aller Nadigeſte 
Koningh oc Heer Koningh Criſtiann Koningh Fredericke 
Szoon Theßligeſte Stormectigſte Hogboren Fürſte oc Heer, 
Heer Frederick Wouald Koningh till Danemarck oc Norigh 
Hertugh wdi Sleßuigh Holſthen Stormarn og Dytmerſken 
GSreffue wdj Oldenborigh oc Delmenhorſt Hans Nades Kø. 
Maieſtets kiere Szoon zaa or theris efftheẽ komere konigher 
wdj Danemarck oc Norügh en effther then anden. fill Euige 
tiidt Hwldth oc troeff, Horughe oc lyduge, Wudergiffuene 
oc følligactige, theris koningliger Maieſtaet Beſte oc gaffnn 
at ramme oc wyde Szaa octheris Aergiſthe ør Skade aff all 
woris yttherſte macth oc formuge at affwende oc tiilbage⸗ 
holde, Aldrige nogne theris koninngliger Hogmecthighedt 
øt affalde eller fraawighe huercken formedelſt nogen woldt 
eller macth ther oſſ kunde fraatrenge Ey helder wydth 
Gwynſt Lockelße eller Beuegungh eller formedelſt nogitt An 
det mytdell ther off mett eller emodt were kanndt/ Szaa 
Sandingen hielpe off Gwdt allermectigſte oc Sytt helige 
Ordth Tüll thetz ytthermere Wyndisbyrdt oc betre Forua⸗ 

hr i vinge, 




















om Reformationen i Island. 93 
vinge; at thenne forſtreffne woer oc menuge Yßlandz Ind⸗ 
boggers Eedth oc Hyldyngh heer for Norden oc Weſten boen 
des faſt oe wbrodeligen wydt alle Syne ordet puncther oc gg. 
tickler woi alle made efther ßom forſtreffuit Stander full 
euige tudth wfforkrenckelig holdis Skall Ere wij forſtreffne 
preſthemendt Laugmand Spytſſellmendt laagretiſmendt met 
andre beſthe oc frommeſte mendt tülbedit oc aff alle forne 
Landz Indbøger beffalit oc fwldtmacth giffuenne paa woris 
egne oc alle theris wegne at henge woris Indßegell oc Sig: 
nether neden thette woris oc theris obne Breff Szom 
Giffuit oc Skreffuit er heer pas Yßlanndt paa oddersgre y 
goffurdth Thenn Mandagh neft effther Sti Barnabe Apo⸗ 
ſtoli Szom er femthinde dagh Junii Manitth Aar effter 

















Gudtz Byrd MDLpaa thet flrſthe. 


Herr Otte Stigſen og Germund Thorbenſen Com— 
mandeur pag Skibet David toge ligeleedes den i Skalholt Stift 
den 30. Junii pan Oxeraae Thing i Eed og de ſom i heele Stif. 
tets Navn og paa alle Indbyggeres Vegne aflagde denne Eed 
vare Biffop Morten Einerſen, Snorre Hialmſen f Holte, Einer 
Einerfen fi Wallenes, Arne Arnefen i Hiterdal, Gisle Jonfen i 
Selardal, Jon Thorleffen i Gufedal, Biörn Olaffen i Stad i Grin- 
devig, Jon Biörnſen i Odde, Odder Halldorfen i Borg, Einer 
Olufsen i Garde, Freiftein Grimfen i Stafholt, Eyolfer Grimfen ti 
Melum, Jon Einerfen i Gördum, Simon Jonfen i Kalfholt og Jon 
Halldorſen i Ore alleſammen Bræfter. Erlender Thorvaldſen 
Lav-Mand for Synden og Oſten, Povel Fuſeſen, Eggert Hanſen, 
Jon Thorvaldſen, Jon Biörnſen, Dade Gudmundſen, Philippus 
Ranolfſen, Arne Gislefen, Orm Jonfen, Jon Jonfen, Hallur Olaf- 
fen, Thorlev Paulfen, Brander Einerfen, Sigurder Oddfen, Arvid 
Jonfen, og Biôrn Jonfen Lavrettesmænd. Dette Hyldings: Brev 
er ellers gandffe overeenftemmende med det ovenanførte for 

Holum Stift, undtagen at Biffop Jon Araſen derudi nævnes 
Jon Arvitſen. 


MM 3 Efter⸗ 


— > PE EEN Er 





94 LH. Anden Afhandling 


Efterat ſaaleedes det heele Cand uden ringeſte Modſtand 
havde erklæret ſig, af beviife Kongen og det. Bongelige Huus — 
Lydighed og Troſkab, fandt Ar. Axel Juul og Ar. Chriſtopher 
Trundfen det fornøden, af lade underføge de grove Exceſſer, hvilke 
Biſkop Jon Araſen havde. forøvet, og om noget fil hans og hans 
Sonners Undfnldning funde være at anbringe, Til den Ende 
maatte: Lav⸗ Manden for Norden og Beften med. tiltagne Syſ⸗ 
ſelmæend, Lavreftesmænd og Bender. 24. i Tallet efter. foregaaende 7 
Underføgning udftæde en. Dom over Biffov Jon Araſens Adfærd, T 
hvilken da falde ſaaleedes, at Jon Araſen og hang Sønner. havde 
været Lands Forrædere, hvorfor og alt deres Gods. rorendes og uro⸗ 
rendes burde være forbrudt til Kongen. Denne Dom er i Island 
bekiendt nok under den Titul af Oddore Dom (thi faa. hedde det 
Stæd, hvor den blev fældet) men jeg froer, at faa af mine Lande. 
mænd have ſeet den, og da den disuden tiener til et Beviis om det, 
jeg tilforn har anført, af nemlig Jslænderne felv i de Tiider have 
anfeet Jon Araſens Opførfel ſom et Forraderie, fan fortiener 
denne Dom her af Originalen at indrykkes: | 


Wii Efthne Oermer Stulleßen Laagmand Thorfiben 
fyndbogßen / Nycklaus thorſthenßen Fwſſe thorſthenßen Or. · 
mer Jonßen Gyßel Jonßen Brynolff Jonßen Eynner Bryn · 

olffsen Thoermoedt Areßen Thorſten Szemonſſen Jon 
Eynerßen Aerngrym Jonßen Brynolff Jonßen Bigrn Thor⸗ 
waldßen Magnus Biornßen poffuill grymßen Eyner Si— 
vrſen Thorſten Jonßen Jonn Grymßen Joen fynbogßen 
Jonn Stygßen Goſtalck thomeßen Gwuder gyßleſſen oc 
Haaldt eygelßen Sytßelmend laagrettiß Mendt oc Bønder 
Horden oc Weſthen y Hole Byſcob Stigt paa Ißlandt 
Gigre alle wittherligt oc kiendis mett tetze wort obne Breff 
år Aar effther Gudtzs Byrdt MDLL. Chen Tiisdag neftb efthr 
Sti Barnabe apli dagh paa Oddøøre — 

——9 heer 
(H Hos Canceler Hvitfeld I. c. p. 1547. urigtig Offveridt for Oe s 
Valle, —— — Hr Oddore FRR En AR å ilde ge Å 





om Reformationen i Island. 95 


re 


beer pag for Nlandt ware wij forßamlett effther Stormectze 


Hogborne fuͤrſtis oc Herris Acer Criſtians koning Fredericks 


Szon Danemarckis Norgis Wendis oc Gottis koning Her: 
tugh woi Sleßuigh Holſthen Stormarn oc Dytmerſken 
Greffue wdi Oldenborigh oc Delmenhorſt woris allderna⸗ 
digſte koning oc Herris Beffalingh om nøgen Merkelige oc 
dreblige erende thette woris federnelandt oc Rige anliggen⸗ 
de, Tha mar Sckycket Erlige oc Welbyrdug Menndt Ert⸗ 
ſtoffer trwndßen Hoeffuitzmannd tiill Ebbelhoͤlt oc Axell Iwll 
fill Williſtrup Hogbemelt woris alldernadigſte Herris ko. 
Majeſtz Beffalingsmendt oc tha beklagede the hwrledis By⸗ 
ſcob Joenn till Hole Stygt mett tuende Hans Szonner wydth 
naffn Aare Jonßen oc heer Biorn Jonßen ware Hans nadis 
konniglige Hogmectighed afffalden, Oc haffde ſegh wpſaeth 
oc fordth Affuindzſtioldt emodt Hans nadis ko. Majeſtet, 
oc wilde ther tiill Giſre landit oc Landßens Indboggere met 
thennom affeldige; Samme landt oc folck wdi Szaa made 
at fforrade oc wnder fremmidt Herſtab at fforuende, emodt 
then KRedt Hwldſtab, mandſtab oc troff thieniſth forne By: 
ſcob Jonn haffde ladet giurdt oe Suorit Hans nadis ko. Ma. 
formedelſt en Hans egen Szonner Heer Syffuerdt Jonßen 
oct hanß Swager Yßloff Sivrß Szaa oc en hans egen press 
ther Heer Oluff Hialtaßen It. ath forſtrne Byſtob Jon wydt 
forre fyende hans Szonner mett offueruald oc macth loedth 
grybe oc Indßetth Heer marthen Eynerßen oc forde ham 
fenckligẽ aff Syn egen Gardt Szom hogbemelt ko. Maieſtz 
haffde indſticktt mett Breff oe Segell at uere mynduge By 
ſcob oe Superintendent wdi Skaleholt Stygth heer Sonden 
lønds Theſligeſte woi lige made Indridit mett waldt wdj 
tuende kronens Garde, Szom kallis hwam oc Biernenes 
ther wothaget or affordt kronens oc kyrckens guoedts Szom 
hogbemelt fo. majeſtz haffde wundt oc forlent Brynyldt Jon⸗ 
fjen or Dade Bunde. wdi ſagdan og mange andre made Hans 
Nadis Fo, Hogmectigheds Breffue Segell Bwot oc willy 
foracthet oc ryngwurdet Szaa oc mange Landtßens For 
' | øge 





gis Ryge for forbroth gwoedtz till euigh tüdt af mere, alle⸗ 
ne wnderthagenne hues wirchelig gieldt effther Breff Segel 
; | eller 


| —— om Reformationen i Island. 97 
eller Sand wyndisbyrdt theraff efther Logen bethalis ſtall, 
Tüll ytthermere wyndisbyrdt henge wü woris Indßegell oc 
Synether VNeden thze wort obne Breff, Giffuit oc Skreffuit 
Aar Dag tidt oc Stedt efther Som forſtreffuit ſtander 


Derunder 24. hengendes Indſegl. 











$. 21. 

Til Slutning paa denne Afhandling vil jeg endnu tilføre 2. 
Breve, hvilfe Biffoven i Siellands Stift D. Peder Palladius til 
ſamme Tiid fendte til Island, da foranførfe Berremænd ginge der- 
hen. Begge fand tiene fil et Vidnesbyrd om de Tiiders oprigtige 
og eenfoldige Skrive Magde, og fillige om den Omhyggelighed denne 
Biſkop havde, af fee Tilftanden i Island i Henſeende fil Religionen 
forbedret, hvortil hand og faa meget mere var forpligtet, efterdi 
Hans Majeſtaet havde unbefalet ham, af have Tilſyn med Refor- 
mationen og Geiſtligheden i Island. Denne er og Aarſagen, hvor. 
for hand i diſſe Breve vifer flig en Myndighed, at band forbyder dem 
Pradike Stolen og Lære-Embedet, ſom ville vedblive deres Pa— 
piftiffe Vildfarelſer. Det forſte Brev er ſtreven til alle Bræfter i 
Holum Stift, og har uden Tvivl ſkullet være en Recommendations⸗ 
Skrivelſe for Hr. Oluf Hialteſen, af hand med dis ſtorre Bered⸗ 
villighed maatte modtages af dem, Det lyder ſaaledes: fer 


Petrus Palladius Doctor Superintendens ii 
Sielland onſter alle Sogne⸗Preſter od) Sieleſor— 
ger paa Norrefield ii IßFlañnd Gudß Naade 
eg od Miſtkund. tt 
… -. Fratres in Chrifto chariflimi. Det gigr mig ondt aff mit ganſtke 
hierte, faa ſandt hielpe meg gud almectigſte, att J haffue ſaa lenge hafft 


en rer VOlff for Bifp, ſom inted haffuer lertt wden att flyde och ſynder⸗ 
riiffue IEſu Chriſti Faar then 9 — Jon Areſon ſom icke —7 
3 let 


| og 0 REE Inden Afhandling 

















lerd naar ſaa møgir fom en arm find eller pufille ber y Skollen. Her er 
icke itt bavn ii denne Skolle, ſom haffner werit her itt Aar vnder fin 
Skolemeſter, att handt ev eii beder end then ſom ii kalde Biſcope. Ø 
Serre Giid, huilcken Biſcop for Suin och icke for Sol, fi cæcus cœcum 
duxerit &c. Derfor er ther icke wnder, at J ere ey iv ſelffue ochſaa blinde 
en ſtor Haab aff Etther, och ſkulle findis faa dißuerre, ther faa rertfindi- 
ge ere ſom thenne fromme Her Oluff Hielteſon, der gudz ſagllige orde 
predicker rent oc klart. Vor Herre JEſus giffue thet, art J wore alle⸗ 
ſammen ſaadann ſom handt er, ſag tuiler meg dog intet therpaa, att ther 
findis ey nogle Chriſtne Hierter eblant etther, huilcket ieg forſeer meg till 
Then gode Her Sigurd Biſcop Jons egen Søn, att bande ide ſamtscker 
wdi fin Saders blindhed, tyrannie och grumhed, men holder "der fom 


hannd loffuit meg mett hand od mund, ther hannd waar ber. Men 


alle eder, fom wdi dette klaare Evangelii Lius wille hellder wandre y 
morket end Liuſit forkynder ieg paa mitt embetzs vegne Bandsz Kraap⸗ 
per att were, och forbiuder etther etthers preſte embede endthill ſaa lenge 
att J rette od betre etther od) holde etther efter Kongelig Majeſt. Ordi⸗ 
nantz Thi ieg haffuer ſtriffuit etther rhil tilforn () hvad Siels faare y 
henge wdi, och thet aff then hellige Scrift: Maledictus, qui facit opus 
Domini fraudulenter, ego ſangrinem illorum de wanu tua reqviram, ſtabit 
anima tua pro anima illius, omnis arbor, quæ non facit fructum bonum 
excidetur, & in ignem mittetur. Dette faa y att betencke, och huilcke 
Sielemordere y ere, om y lenger lyde then wgudelige Mand at, od) ide 
ſorge Chriftelige for the arme fattige blinde fold, ſom ffulle hente Salig⸗ 


beds trøft aff etther ved Jefum Criſtum alleene. Huorlunde ſtall man 


ſalte noget ſiger Criſtus fielff, naar Salted er wſmagende, hvorlunde 
ſkulle ii lerre andre, och ii wiide ie ſielff ſtilomiß emellom loven och euan⸗ 
gelium. At loven, det er, de tij Gudz budord, ſtulle predickis thill ſynd⸗ 
ſens bekendelſe, och gaa vet ij hierted mett anger och ruelße, od) att 
euangelium ffal preditis, thill ſyndſens forladelſe att faa aff Gudz Faders 
blote och bare naade wed Jeſum criſtum wden all fortieniſte, och ate i 


ſaa predike the rette gode gierninger vdi ſamme ty budord ate were tro⸗ 


ens fruct till Gudzs ære, och) wore neſte thill gode, och kaarſit derhos 


medt tholmodighed och haabet, att i kunde wel rede itt fattig fyndige 


mennifte fra etther tbill det ewige liff, och komme faa fiden ſelff mede, 
wed then famme vor herre Jeſum criſtum. Her ligger etther for mact 
paa. Gud giffue etther fin naade till thette altſammen. Amen. Hafa. 
Dominicå Jucund. anno domini M. D. LI. 


Wader min indſigell 


¶ Det Brev, Palladius her beraaber fig pan, har jeg iffe feet, 


Det 





' 


g 


stein É om Reformationen i Island. 99 
Det andet Brev er fÉreven til Preſterne I Skalholts Stift, 











hvyvilket jeg dog iffun har feet en etiene mig, af I det Islandſtke 


variere fra bingn 


— Sprog, () hvoraf jeg har maatt betiene mig, og lyderdenne Skri⸗ 
velſe faaledes: See 


"Petrus Palladius Doctor Superintendens Sialandiæ. 
S: D. 
Dei Gratiam & Pacem per Chriftum Jefum, cum uera cognitione 
Euangelii & uera conftantia & fide ad falutem veftram 
G gloriam Dei fempiternam. Amen. Amen. 


Carisfimi fratres in Chriſto. Gogite-Dræfter og Sieleførgere 
for Synden paa Island i Skalholt Stift. 


Efter den Befalning, hvilken jeg Uværdige bar faaet af Sans 
Rongelige MTajeftær, vor allerfiærefte og naadigſte Herre, ar jeg ſtal ha⸗ 
ve Tilſyn med Religionen paa Island, da er jeg baade glad og bedrøvet, 
ſaa ſandt bielpe mig Gud den Almægtige, 


Jeg er glad, at J ikke alle ere frafaldne efter Eders Superinten⸗ 
dentes ſal. Ar. Giſſers Død, men at der endnu findes ſaadanne Hierter 
iblant Eder, ſom den ærlige Ar. Gisle Jonſſen og hans Stall⸗Brodre 
bave til vor HErres IEſu Chriſti hellige Ord og Evangelium. J bør 
have Tabt, Wre og Salighed juxta dictum Chriſti: Qu perfeveraverit 
usqve in finem, ille falvus erit, Jeg paaminder Eder, ar J fremdeles 
bliver i der hellige DræfteÆmbede efter den Naade, ſom Gud haver giver 
Eder. JEſus Cbriftus vil felv være Eders É£øn. Dan. XII, Qvi alios do- 


cent, fulgebunt in perpetuis æternitatibus &c. | 


Dernæft er jeg bedrøver over Eder, ſom enten ere blevne fremtu 


rende i den Papiſtiſte Lærdom hos dette klare Evangelii Lys, og endnu 


ikke ville ſamtykke og antage den ſande Chrifti Lærdom, eller og efter Hr. 


Giſſers Dod igien ere frafaldne, da de vifte Sandheden tilforn, men ey 


underftode fig at vedblive Sandheden, for den ugudelige Biftop Jons 


ſtyld, Hvilken af fin Blindhed og Raferie begyndte ar gabe og brøle imod 
I 2 rå Guds. 


() deg har havt adſkillige Overfettelfer af dette Brev i Hænderne, hvile temmelig 
en, Dug meener jeg, at den ſtal være den befte, hvilken jeg bar fuldt. 





100 L.H Anden Afh. om Reformationen i Island. 


Guds Ord, rer ligeſom en Orm eller en Madike oplsftet Hovedet mod 
Solen, og maae dog ftrar falde ned igien, og bliver ligeſom rilforn en 
Orm og Madike, men Solen har ingen Skade deraf. J fom blive udi 
ders Papiſterie, haver ar betenke, at ſaafremt % vil findes iblant de 
Udvalde Eder til Salighed, J endnu bar at omvende Eder, at aflegge 
Eders Dapiftifte Dæfen, og af annamme JEſu Cbrifti ſaliggisrende Lærs 
Dom, ſaa J bunde blive falige. Men ſaafremt J ey ville vorde udvaldte 
og falige, og Y ville høre dievelen til, da faaer J ar blive ſom J ere, og 
da hielper ingen Daamindelfe hos. Eder. Qvi fordet, fordefcat adhuc, & 
nemo perit, nifi filius perditionis &c. der forbyder Jeg paa mit Embedes 
Vegne, ar betiene det Præftelige Embede, faa J aldrig hverken ſtal eller 
maae meſſe eller prædie, førend % forandrer Eder, bliver rette Præfter, 
og forholder Eder efter Kong. M. Ordinang. Derefter. har J ar rette 
(Eder. Gud give Eder en god Omvendelfe. Amen. 


Men J ſom have havt fo Tunger i een Mund, og ſtammelig ere 
afvigede fra Guds Ord, J bar ar læſe St. Povels Sendebrev til de Ga: 
later; 7 har ved en ſand Omvendelſe at forbedre der, og ſaaledes ifrem⸗ 

tiiden i IEſu Navn at begynde Eders Embede efter Ordinantzen. Men 
ſaafremt FJ ikke ville gigre der; da ere I Mand, der fortiene ar ſettes i 
Band; og de allerførfte Guds Sorrædere, i det J har lagt Haanden paa 











Ploven, og derefter feer Eder tilbage igien. J ere ey bequemme til Him — 


meriges Rige: Reuertimini ad me, dicit Dominus &c, …… 
Den fierde Hob ere de, ſom hverken holde der med Chriſtne eller 
med Hedninger; De faae ar fare til den, hvilken de tiene. Gud den all 
magtige leede Eder allefammen ved IEſum Chriſtum i een Faareſtie, at 
J alle maatte blive Eenige derudi, at arbeide paa der Eene Nedvendige. 
Amen. Hafniæ Dominica Vocem Jucunditatis Anno Dom, MDLI. 
— — Bens er RED Be — 





wW, — ren IOI 


Hiftorisk og Phyfisk 
"RELATION 


om. det mærkværdige Fordffielv i Norge; Liſabon og andre 
——— Stoeder den 1Novembr. 1755. I 








es RE ED SE må 





i 

— —— 

EX ord ieto er viſſeligen det ſtorſte, vældigfte og ffadeligfte 
& ” Phænomenon og Virkning, fom i Naturen kand frempii⸗ 
— ſes, der aarfager de befydeligfte Forandringer og ruiner, 
ey alleene paa Jorden, men og under Jorden, ſom adffillige Exem— 
pler og Kiendetegn kand ftadfæjte, J færdeeleshed haver diſſe fven- 
de forbigangne Aar giort fig mærværdige ved adifillige grufomme 
Sordffielv i den Nordre halve Deel af Jorden i Afia, Europa, Afri- 
ca og America, Avad Sønden for Linien er hendet, er og endnu 
ubeftendt. Vi haver er Relation, ffreven i Batavia d.29. Octobr. 1754. 
(TI) af der paa den ftore Øe Amboina, ſom er een af de Moluicchiffe 
Infuler nær ved Linien, ſteede d. 18. Augufti 1754. ſaadant Ford 
ſkielb, ſom aldrig tilforn af nogen kand mindes; thi Klokken 
mod fire Eftermiddag, begyndte Jorden og Biergene at bevæge fig 
op og ned, ſom Bølgerne i Havet, ja at de hoyeſte Klipper bævede 
og ryſtede, fon Blade paa Træerne t en ſterk Storm, hvorpaa 
fuldte ſaadanne forfærdelige Stød, at faſt alle Huuſe bleve omſtyr⸗ 
fede. Caftellet Victoria blev runſet og bevæget, ſom det havde lig» 
get i en Bugge; Deres Kiobmands Huus, ſom ſtod paa 64 ſtore 
— ng: MiB eg nr Steen 


) Denne Relation findes vitloftigen anført i den Nederlandſte Poſt⸗Ryder Julio 1755, 


N 





102 Hiftorisk og Phyfisk Relation 
Steen-. Pillarer, blev gandſke nedfafted; at ikke een Steen eller 


Stykke blev paa den anden. Den Maleyſche Kirke, Stads ⸗Huſet, Ho·⸗ 


ſpitalet, ja alle andre Huſe bleve ruinerede og mange Menniſker ihiel⸗ 
flagne. Jorden har paa mange Stæder aabned fig, og ſom af 
Fontainer kaſted Bandet hønvt I Veyret, og varede dette Jordſkielv 
faft aUger ved mange haarde Stød tid efter anden, dog ey fag ftær- 
" fe, fom det førfte, Paa Pasbaqvale blev Kirken loftet hoyt i Vey— 
ret; dog needſat paa ſamme Sted ubeſtadiget. Paa Harocko hø 
ver de paa een Dag foled 60haftige Stød og Bevagelſer, og Van⸗ 
Def meget hoyt opreyſt fig, men haftig faldet tilbage. Bag Cheri- 
"bon er eet ſtort Bierg udi Revieren nedftyrted, hvorved Bandet op⸗ 
reiſte fig, at Dorper, ſamt Rys-og Caffe-Plantagier ere blevne ruine⸗ 


rede, med vidre i Relationen findes anført. Fra Amboina haver 
Jordſtielvet trænget fig igiennem til, Conftantinopel, hvor det den 


Iſte og 3die Sept. og atter den iſte OGobris med megen Hæftighed an 
greeb Staden, og meſt ruinerede den gamle og venerable Sophiæ Tem. 
pel, Seraillet, og omkaſtede nogle 1000 Huſe, faa Keyſeren, Seraillet 
og alle fornemme Folk i megen Haſtighed maatte udflye af Staden. 
Smyrna, Alexandria, og gandffe Ægypten har og lidet ſtor Skade. 
J færdeleshed ev den ftore Stad Cairo gandffe ruinered, og mange 
1000. Menniſker omkomne, og er der intet at tvile, at jo dette Ford» 
fÉfelv haver yttred ſine Bevægelfer paa fleere Steeder paa de Moluc- 
chiffe og Philippinſte Infuler i Aſia og Tartariet, hvor vi ikke have 
Kundſkab. Men ſom dette Aars Jordſkielv Haver begynde t Oſten 
i Amboina, og ſtræœkked ſig mod Veſten fil Conſtantinopel og Ægyp- 
ten, faa ſynes det, at afvigte Aars Jordſkielv 1755. haver begyndti 
Veſten, og trænged fig igiennem til de Oſterſte Lande; thi Relatio- 


ner fra Engeland mælder, af man forleeden Hoſt haver fornum. 


met til adffillige Jordſtielb i Nord-America. Breve fra Island 
mælder, af den 118Sept. fornam man udi Nordre - Syflel og 
Huufevigs Deſtrict ef vældigt FordFielv, form begyndte om Midnat, 


men var allerftørft om Eftermiddagen Klokken 2, da Bræfte-Gaar- 


den Huuſevig med 12 andre næftliggende Bonder⸗Gaarde bleve om⸗ 


faftede, og mange andre beſkadiget, hvilket Jordſtielb endnu fiden 


har givet fleere Stød, men en af fan ſtort Betydende, dog fandtes 
| | UA — Vandet 





om det mærkværdige Jordſtielvi Norge/ Lifabonec. 103 


Bandet forandret I den ved Proſte Gaarden flydende Bak, der blev 
Hvidt, ſom Melk med en mincraliff Smag; Men da et Skib, ſom 
fra Island var gaaet, befandt fig ved Fergerne den 19. OGobr. 
mærtede, at Vinden der fra førte med fig en ffor Hob Sand og 
Stov, fom faldt ned paa Dakket, er det at flutte, Jordſtielvet ha⸗ 
ver paa nye igien tiltaget, og med en hæftig Ild udbrudt enten af 
Hecla eller noget andet Bierg, ng efter ſaadanne brændende Bier⸗ 
ges Sædvane, udfaftet en ſtor Mangfoldighed af Steene, Sand og 
Gruus, hvoraf det lætrefte er ført faalang en Vey, at det førft ved 
Serøe er nedfaldet, hvor om nærinere Relationer vil give meere 
filſtrekkelig Oplysning. Nok er det, vi heraf kand ſlutte, at denne 
antændte Ild og brændende Luft haver ved de underjordiffe Gange 
og Canaler frænget fig fra America til Island, derfra til Norge, 
Sverige og Tydſktland, og endeligen tik Portugal, Spanien 
og Africa, hvor den van den fatale iſte Nov. i Sardeeleshed fram- 
vitfte fin adelige Virkning; thi her mage mærkes, at i Liſabon og 
andre Stæder fornam man intet til Jordſtalvet, førend efter Klok⸗ 
fen 10, Formiddag, da vii Chriſtianſand allerede Klokken 4. om 
Morgenen fornam dets førte Anſtod. En Pige, ſom bagede i en 
Kiobmands Huus, hørde om Morgenen Klokken 4. en ſterk Bruſen 
og Suuſen, fom af et vældigt Regn-Bænr, da dog Himmelen var 
gandføe klar, hvorpaa Bord, Bænter og alf; hvad der fandtes i 
Brygger⸗Huuſet, begyndte at hoppe og bevæge fig, faa Pigen lob 
ud af Forfærdelfe og meente der var Svøgelfe, En reſiderende 
Capellan, ſom boer nær ved Chriſtianſand, opvognede i alteration, 
og med fin Gøn og Pige morkede ſamme Bruſen og Bevagelſe. 
Baandre Fleccherge, en ſtor Inful ved Chriſtianſand, fandtes den⸗ 
ne Ryſtelſe end meere hæftig. Ligeleedes nogle Miile oppe Landet, 
dog uden af aarſage nogen Skade; Men af det ikke af alle blev ob- 
ſerveret, ſteede en Deel fordi dets Anſtod var ikke faa meget frærfe, 
en Deel, det hændte paa den Tiid, af de fleefte endnu fovede, Men 
"Det fynderligfte, form ved dette Jordſtielv i Norge er af tage i agt, 
beſtager derudi, at det meere yttrede fin Birkning I Havet og udide 
færffe Bande, end paa Landet. En Sfipper fra Chriſtianſand, 
Sgren Lund, lage og drev med HE Skib 16 eller 18 Mille Se 
; | or 











104 Hiftorisch og Phyfisch Relation tie 
for Lindesyas ved det Iyhdſke Rif 1 ftille Beyr, da Søen runden 
om Skibet begyndte med Bruſen og have Bølger at reyſe fig og 
toppe fig hoyt op i Voyret; Skibet begyndte at ſtielve og bæve, 
fom hver Planke ville brydes fra hinanden, ſom gav før Skipper 
og FolÉ en ftor alteration, men efter nogle Minuter blev alting ſtil⸗ 





le. En anden Skipper herfra, Lars Davidſen, lage med fit Skib 


for Anker ved Stavanger, hvor hand og fornam til ſamme Ha— 
vets hæftige Bevægelfe, der nær havde kaſtet hans Skib paa Stran 


Den, hvilket og andre Skibe er vederfaret, baade ved Lifzbon og - 


Holland, ſom adffillige Relationer har givet tilkiende. Men det 
merkvordigſte og meſt ufædvanlig er dette, af Jordſtielvet har og 
yttret fin Bevægelfe i mange færffe Søer og ſtilleſtaaende Van— 


de, hvorom jeg efterfølgende fandfærdige Beretninger har Fundet 


indhendte: 3 Miile Veſten for Chriftianfand findes et ſtort Band 
imellem Mandal og Hartmark⸗Annex, faldet Dybe⸗Vandet 
(fordi det paa nogle Stæder haver en utrolig Dybhed) derudi be- 
gyndte mod Klokken 10. Bandet af opreyſe fig; ſom de allerſtorſte 
Bølger i Havet, og med en hæftig Bruſen flød ind over Landet, 


fom dog ſtrax faldt tilbage igien til fin fædvanlig Stæd. Længer . 





J 





Veſter udi Undals Bræftegield findes: ef andet ſtort Band, kaldet 


TareVandet, pag ſamme Tiid begyndte og Bandet med en for- 
færdelig Bruſen af ophæve fig, og oploftede fra Bonden meget ſtore 


Træer, ſom mange Aar havde ligget der i Mudderet, og opkaſtede | 


dem paa Landet: Hvad Baade og Pramme der fandtes faft bund 
ne, bleve løsrevne og førdte langt ind paa Landet. Udi Biellauds 
Sogn, 4 Miile Norden for Chriſtianſand, findes ef meget ſtort og 


dybt Band, OEreVandet faldet, der blev mærfet, af da en Bige 


ffulle gane hen at hente Band, var Søen faa udfaldet, af hun ſtod 
med Forundring at betænfe, hvor Bandet var afblevet, da hun den 


allerheedeſte Sommer aldrig havde feet Bandet faa fortorret og for: 


minſtet, men juft i det famme kom Bandet tilbage med ſaadan Ha 
ftighed, af hun maatte fafte fin Botte, og med Nod fik retireret fig 
længer ind paa Landet, og her blev ligeleedes mange gamle og fore 


Fræer med fine Greene og mange nedſtunkne Tømmer-StobÉer, ſom 
mange Aar havde ligget pan Bunden, oploftede, og paa Landet 


indka 





| 


om det markverdige Jordffielvi Norge / Lifabonsc. 105 
indkaſtede. Nogle Miile Veſten for Chriſtiania ved Ringeriget 
findes ef anſeeligt Band, af nogle Mitles Storhed, Holsſtorden 














—… Faldet, da en Qvinde ffulle gage did at hente Vand, var det og 
— mange Alfen viget fra fin Strandbreed, og da hun ville paa nogle 


Stene gade fænger ud af fylde DER ae kom Vandet 
ſtrommende med faa ſtor Magt tilbage, af hun med allerſtorſte 


Haſtighed maate kaſte Spanden, og retirere fig tilbage, af hun ey 


af Bandet ſkulle udſkylles, i det ſamme kom en flor Baad ſeylende 
med tvende Mænd udi, for uformodentligen bleve omringede med 
hove og bruſende Bolger, de fage, af andet ſtrax hos, ſom af en 
fontain blev kaſtet gandſte hoyt I Veyret, og i det ſamme bleve de 


vare en blaa Damp, der ſom en Pyramide ſtigede hoyt op i Luften, 


der antændte deres Seyl, og meſtendeel forbrændte det, og det over» 
blevne af Seylet fandtes at være guult, ſaavelſom og deres Klæder, 


da de af Frygt kaſtede fig ned van Bunden af Baaden, alle andre 


Baade og Jagter bleve losreved, og flæbede langt ind paa Landet, 
Tommer Flaader bleve fønderrevne, og mange ſtore Tommer Stok. 
fe ſtode perpendiculariter op og ned i Vandet. At Vandenes Uro⸗ 
lighed er og fornummet ved Scheen og Laurvigen ogi Tellemar⸗ 
ken, har vi feet af Aviſerne. Ikke mindre Bevægelfe har man og. - 
mærket i den (tore Femmund⸗Soe, der er 12 Miile fang, og lig 
ger hoyt fil Fields imellem Trundhiems Stift, LØR og 
Sverrige, faavelfom og i den ſtore Dale⸗Elf der af udflyder, og 
falder forbte Fahlunds KaabberVork igiennem Dale Karlenes 
Egn, ſom Stokholmſte Relationer giver tilkiende; Ja det er ven- 
feligt, at denne Jordſkielvs forunderlige Virkning har vel yttred fig 
i mange fleere Bande baade i i Norge og Sverrig, men enten er 
den ikke obferveret, eller derom en udgivet nogen Efterretning; Fa 
det er af beklage, at faft ingen uden Bonder haver feer diſſe Ban- 
denes Bevægelfer, der anſeer ſaadant Nyt allene med Forundring 
og Forferdelſe, uden al Skionſomhed og videre Eftertanke, da man 
ellers fra fornuftige Menniſker kunde ventet langt flere Omſtœn⸗ 


digheder og vigtige Obſervationer. 


Mu hvorledes dette Jordſkielv herfra haver frænget fig til 


: mangfoldige andre Sfæder i Thyſtlatd⸗ Francherige, heg 





a É 


1006iſtorisk og Phyſisk Relation tes 
gal, Spanien, Italien, alt til Algier og Barbariet, kand alle 
Poſt⸗Dage fees af Aviſerne, og med; hvad Hæftighed den har fren- 
viift fin Virkning, baade pag Landet og udt Bandet, kand i Sær: 
deeleshed def odelagte Liſabon give det kraftigſte Bidnisbyrd; Men 
at det og er mueligt, at et Jordſkielv kand fortplantes fra eet Stæd 
fiil ef andet, fra Amboina til Conſtantinopel, fra Island til 
Liſabon, ſynes ikke vanſkeligt at beviiſe. Brændende Bierge (2) 
findes ialle fire Verdens Deele. At mange af dem harværet bræn- 

dende faft fra Synoflodens Tiid, kand tffenægtes.… Plato, Ariſto- 
teles, Seneca, Plinius, Marcelinus, og faſt alle de gamle Philoſophi 








veed af ſtrive om Æthna, Veſuvio og andre Ild-Bierge, der har 


brændet mange 100 Aar for deres Tiid. Saadanne Jld- Bierge 
findes ret mange: allevegne, hvorpaa Varenius, Kircherus, Nieu- 
ventyt (3) giver os et ſtort Catalogve, At diffe-brændende Bierge 
haver nu i fan mange 100 Aar morkeligen udhuulet "Jorder, og 
Derudi giort mange Huler, cavernas, cryptas, canaler, Gange og ” 
Aabninger fva det eene Ild-Bierg til det andet, er let at bevife af 
den correſpondence, det ene brændende Bierg haver med det andet, 
faa af naar det ene brænder;ogsmed Hæftighed udkaſter Ild, Steen 
og Aſke, ſteer det og faſt paa ſamme Tiid med de. andre nær- 
meſte Ild⸗Bierge. Seneca giver derom Vidnesbyrd og Exempler 1 
fin Tiid. (4) Langt mere kand det befræftes i vore Tüder, da diſſe 
underjordiſke Ilde nu ſiden i 1700 Aar haver: fortfat og udviet fine 
Canaler og Gange, hvorom band findes Stadfæftelfe og adffilfige 
Exempler høg Kircherum; Schottum, Sturmium, Nieuwentyt (5) 
og mange andre. J Sardeeleshed haver jeg givet agt paa den Rela- 
tion, den meget lærde curieuſe Sicilianſte Munk Sylvius Boccone 
(2) Montes Ignivomi v. Vulcani, — — an TE 
(IL 17 1. (3) varenius Geograph. Lib, I, Kircherus Mund, Subt Tom 1. Lib, II. Nieuven- 
yt; Befchouwingen der Werelt Contempt. XXII. 318. Pag. 507. feqv. 


” (4) Seneca Natural, Quæſt. Libr, VI. Cap. 15. & alibi, 


' (5) Atbh. Kircherus, Mund. -Subt. Tom, I. Lib, IL. Schottus Phys, curiof, Sturmius Phys, > 
EL, Tom, II] Cap, 11, Pag, 283," Nieuwentyt loc. cit, $720/ Pag. si ; 








om det mærkværdige Jordfkielvi Norge / Lifabon2c. 107 


(6) haver givet os i fin Beſkrivelſe ober det forfærdelige og ſtade⸗ 
lige Fordffielv i Sicilia, der odelagde den 9 og 13 Januarii 1693 mere 
end 700 Kirker, 250 Cloſtere 49 Sfæder og Dorper, og 93000 Mens 
niffer, der af Jorden bleve opflugede, og under Ruinerne thielſſag- 
one, neml. at ſamme Tiid Etna udbrød med fin forfærdelige Ild, 
og gandſke Stromme af ſmelted Steen; da kom tillige med Defir 
vins, Tromboli, ja det ſom mere er; Hecla paa Island i en 
forfærdelig Brand, faa de paa Island i nogle Seculis ey haver fø- 
led til fag ſterkt Jordſtielb. Ja nærværende Tiids Jordſkielv 
ſtadfeſter det ſamme. Det var fun faa Dage imellem, af Jord⸗ 
fFielvet begyndtet i Amboina, og udbrød igien ved Conſtantinopel, 
og Catro i Egypten. Det var pag ſamme Dag den INovembr. 
Jordſkielvet udviitte fine Kræfter 1 i Norge, Spverrig, Finland, 
Tydſtland, Schweitzerland, Portugal, Spanien og Italien 
og ſiden i Africa, alt til de oſoriſte og canariſte Eylander, da det 
gandffe nyligen tilforn var begyndt paa "Island og udi Nord⸗ 
America, fom alle overeenſtemmende Relationer giver tilkiende: 
hvilket alf med mangfoldige Exempler af Auctoribus kunde beviſes, 
om jeg ikke ville undflye Vitloftighed. Endeligen er def værd af 
eftertænte, hvorfore dette Fordffielv har haft den beſynderlige, rare 
og ufædvanlige Egenſtab, at def en allene haver fremviiſt fine Kræf⸗ 
fer pan Landet, men endog udi Havet og de fleefte ferſte Vanſke og 
Soer, ja udi Norge, Sperrig og Finland haft fun en vinge Be 
vægelfe paa Landet, men i Bandet den allerſtorſte. 














Alle Phyfici i denne Tiid, ere faft derudi overeenſtemmende: 
at Fordffielve i Almindelighed er intet andet, end en IM, der an- 
fændes af de fulphurife, Nitreufes og Bitumineuſes Particler og 
Materier, der findes i Jordens og Biergenes Aarer og cavernis. 
Diſſe cavernæ, Huler og tomme Stader i Jorden, ere fulde af Luft: 
Denne Luft bliver af antænde Ild Materie oploſt, og fat i en hæf- 
tig Bevægelfe, udviider fig gandſte meget, og behøver langt ſtorre 
Rum og Spatium, end den havde — alt ſaa mage den med * 
pa: va 


66) Sylvii Boeconis curieuſe Anmaͤrkungen uͤber natuͤrliche Dinge obferv, VI, VE. 
VIII. p.14, (eq. J 





109 Hiftorisk øg Phyfisk Relation 
valt fremtrænge fig og udtrænge fig; hvor den kand, ſtoder an mo 
Biergene og Cruſtam terræ med Magt, hvorved Jorden og 
Biergene bliver oploftede, ſom ved deres Tunghed falder tilbage; 
Herved bevæges Huſe, Bygninger, og alt hvad, fom findes pag 
Jorden, og gandſke nedbrydes, naar Jordſkielvets Anſtod er meget 
hæftigt; Det kommer mig for, ſom naar man fætter paa et Bord 
Glas, The Kopper og andre Ting: Giver man et ſtarkt Slag un⸗ 
der Bordet, da mage alle Ting pag Bordet bevæge fig, men vil man 
give et meget haardt og vældigt Slag, da maade det altſammen hop— 
pe hoyt i Veyret, nedfalde og brydes i Stykker. Saadanne haarde 
Stod giver og den antændte Luft under Jordens Cruſtam, der kand 
hænde, optroœnger ſig over 100 Mitle af Jordens Afgrund. Bag 
Harocko ved Amboina følede de 60 ſaadanne Stod paa een Dag, 
om forhen er anført: Boccone J. c. fortæller, af naar diſſe haarde 
Stod ſkeede i det Sicilianſte Jorſkielv, Da var def umueligt, år no— 
get Menniſke kunde blive ſtagende, men maatte nedfalde fil Jorden: 
IAltſaa mage da denne bevægede Ild-Luft ftøde fig frem, hvor den 
fand, indtil den omſider finder et begvem Stæd, hvor den fand ud» 
bryde fig, hvor da Jorden, ja Biergene felv maae revne, forefÉe 1 
Stykker og give Aabning: Saa det gager her med Fordføielvet, li⸗ 
ſom med de Miner, der graves under en Fæfining; Naar Krudet 
antændes, kommer Luften derved i en haftig Bevægelfe, der med 
Magt mage bryde fig ud, fafter Jorden hoyt i Veyret, og nedſtyr⸗ 
fer de hoye og tykkeſte Bolde og Taarne; Saa vi og her mage ob⸗ 
ſervere, det er ikke egentlig Krudet, men den antændte og bevægede 
Luft, der gior denne violente BVirkning. Jeg mærfede det ſamme 
ofte, da jeg ſom Felts Bræft laae ved Roraas Kaaber. Vork, af 
naar de minerede dybt ned I Gruberne, kunde een Miine ikkun af 
1 Bund Krud giore den Virkning, at den, der ftod ikke alt for langt 
fra Minen, naar den fprang, allene af Luftens Prasning og Be⸗ 
vægelfe i de ſmale Gange, blev nedkaſtet til Jorden, og naar man 
lagde Haanden paa Bierget, kunde man føle, at det gandſte Bierg 
ſkielvede og bevegede ſig: Hvad Under da, naar de antændte Svovel⸗ 
Damper og den bevægede Luft, fon i faa ſtor qvantitet findes i de 
ſtore Huler og cavernis fubterraneis, de maae jo garfage en — 
Dig eve 














| 














om det mærfbærdige Jordfkielv i Norge, Liſabonec. 109 


— — — 


Bevgacgelſe, naar de med faa ſtor Magt og i jaa ftær? Extenfion ans 
ſtoder pag Jordens Skorpe eller Cruftam, da mane nødvendtgen 
Jorden, Biergene og Bandet ryfte og bevæge fig. Om den utroli⸗ 

ge Kraft og Force den bevægede og indklemte Luft fand have, er af 


fee adſtillige Experimenrta hos vore nyeſte Phyficos, og jeg her ikke vil 
anføre; (7) min min desfein er ikke her, af udføre Jordſtktelvets ab 


mindelige Hiſtorie, eller befrive dets particulaires Virkninger, thi 


Det kand findes tilftræffeligen udført hos Ariſtotelem, Senecam, 
Kircherum, Schottum, Varenium, Sturmium, Wolffium, Carte- 
ſium, du Hamel, Hon. Fabri Kryger og mange andre, men jeg vil 
ikkun vende mine Tanker til Slutning om dets markvardige BirÉ 
ning i Norge og Sperrig, og da haver den Bevegelſe og Anſtod, 
det haver giort paa Jorden, ikkun været ringe og af ingen Bety—⸗ 
dende: Men i Vaͤndenes Indſlugelſe og haſtige Udkaſtelſe, haver det 
fremoiiſt fin ſtorſte Force, ſom og haver fat alle i den ſtorſte Forun— 


dring: Hvorover min demonftration bliver denne: Det gandffe 
Norge kand anſees, ſom et enefte Bierg, der begynder ved Lindes⸗ 


nees, og endes ved Wardehuus eller Nord Capen, og er en Stræb 
ning paa 200 Miile; Denne Bierg- Ryg elfer diſſe juga montium, 
haver vel mange Navne, min ev dog fun et enete Bierg, det ha— 
ver pag mange Sfæder en anfeelig Hoyde over Jorden, ſom ſtræk— 
fer fig fil = fa fil = Mil op i Luften, alt faa ev det af formode, det 
haver iffe en mindre -Sfræfning og Oybhed under Jorden, og ev 
Derforuden et mafliv og ſammenhengende Bierg, der beſtager af 


"Den haarde Marmor, Flint⸗og grage Steen, ſom ikke er lot af bry— 
dei Sykker, hvorfor man haver Aarſag at ſlutte: af denne antænd- 


te og bevægede underjordiffe Luft vel haver anſtodt paa dette Norſtke 
Bierg, men dag ikke har haft Magt af fette det udt nogen betydelig 
Bevægelfe eller Ryſtelſe: Hvorfor og herhos mage med Billighed 
obſerveres, af omendſtiont vi ofte har haft Jordſtieloi Norge, has 
ber jeg dog aldrig hverken hort eller fæft, at det haver været af den 
Haftighed, at det nogen Etid —— nogen ruin eller Skade, 

3 | men 


(7) Om den ſammentrykte Luftes Kraft i at reſtituere fig, fee Sturmii Phyſ. Ele&, 
Art, II, Cap. III. & IV, Chr. Wolff. Experiment. 'Fom.1L Cap,5, Du Hamel Oper. Phil, 


Tom, 1, HI, Cap.3. Pag. 723, Kryger, Phys Pag. 319, $- 263. 


id Stader, udflyder af famme Aarfag, nemlig: hvor denne antændte 


mo  ” Hiftorisk øg Phyfisk Relation 














— — — 


men vel i andre Lande virket de bedroveligſte Hændelfer, hvor Biergene 
ikke ere fag mafive og ftærfe, fomi Norge, og Sverrige; Menikke 
desmindre, hvor den antændte Luft er komen i Beveegelſe og Extenſion, 
Der mane det abſolute en Stads udbryde. I Havet og i Vandene haver 
den ikke fundet faa ftærkrefiftence: Øer ere ingen Bierge over fuper- 
” ficiem terræ vel aqvæ, Havets og Bandenes Bund er meget Dyb, T 
kand hænde, det Bierg, Der findes under Havets Bund, ftræffer 
fig heller iffe fag dybt under Jorden: Alf fag finder da denne bevæ- 
gede Luft her den befte Leylighed og begyvemmeſte Anledning af ud | 
troeenge ſig, og det uden fynderligrefitence. Anforte Phenomena og 
Obſervationer befræfter gandſke klarligen det ſamme. Bore tvende an⸗ 
fordte Skibe haver fornummet til denne Havets 
hæftige Beveegelſe og Vandets Opkaſtelſe og Reysning ved det Iyd⸗ 
ſte Riff og Stavanger: Audre Skibe haver mærket det ſamime 
ved Liſabon, under Holland, ved ZybecE og andre Sfæder, fon T 
Aviſerne beretter, Avad Tumult denne udbrudte og ovftigende 
Luft har garſaget i de færffe Bande og Søer i i Norge, Svperrige 
og Tydſkland, er og mældet. Hvorfor Bandet fag haftigener ud. 7 
faldet og haſtigen forhen tilbage tfØreDandet, Sols Fiorden, Fem- 
mund Søen, Tago : Floden ved Cadix, Avignon og andre 


fulphurttfe Luft har trænget fig op, igiennem Havets Bund, har 
Den nodvendigen aarſaget en ſtor Aabning, Rift eller Sprakke, 
(rima) ſom og i ſtore Jordſkielver alle Tider er fædvanligt. (8) Hvor⸗ 
om Bocone anfører Exempler 1 det ſtore Siciltanffe Jordſkielv, 
1693. hvor Jorden revnede, og fremviiſte Spræffer pag ef Sted: | 
paa et andet Stad 2 Ftaltenffe Mile lange, hvoraf udgik Damp, 
Svovel: Røg, Band med en hæslig Stank; Men firar derpaa igien 
tilſluttede fig: Denne Jordens Aabning haver da haftigen indfluget 
Bandet i fig, indtil den er fyldet, hvorved nodvendigen det øvrige 
Band i Søen eller Havet er mærfeligen formindſtet, og udfaldet fra 
fin ordinaire Strandbred, men faa ſnart denne andtændte Luft og 
—“ NY … Damp 

(8) Sylvius Boccone Anmaͤrkung obferv, VI. Pag. rar. 137. ſeq. Dette befræftes og ved 
Exempler af Seneca Nat, Qyæſt. Libr. VI, Varenio Geog. Lib, I. Cap. 10. Sturmio Phyf, Elect. 
Tom. 2. Pag. 290, Kircherø Mund, Subterran. Tom. J. Lib, 2, &c. 





om det markvardige Jordffielvi%Worge, Liſabon ec. 1I11 
Damp haver giort fin Effedt, og udtrænget fig af denne Spræbfe, 
haver Jorden ved fin egen naturlige Elaſticitet og Tunghed igien til 
fluttet fig, og altſaa med Magt igien udtrykt det indflugede Vand; 
pag ſomme Stæder, foin af en Fontain faftet det hoyt i Veyret, 
"pg derved aarſaget, af Bandet meget haftigen har trænget fig til 
Bandbreden, ja gaaet langt over. den, indtil den omſidder har igien 
opnaaet fit æqvilibrium. Boccone (9) ſtriver: af Bandet i Sicilien 
blev ofte igiennem diffe Svræffer kaſtet 12 til 16 Ane i Genrer, 
Bed Syracufa udfaldt det fan haftigen, at Skibene lage tørre, og 
ftrar kom tilbage med den Hæftighed, af det overſtyllede Landet, og 
aarſagede flor Skade. Alt dette haver vi og obferveret i nærværen: - 
de Fordffielv, hvor Vandet ikke allene meget haftigen er indſluget, 
men og haftigen kommet filbage, ſteget hoyt i Veyret, frembrudt i 
ftore Bølger med megen Bruſen og Suſen, hvilket er aarſaget, ey 
allene ved Bandets hæftige og haſtige Udtrykkelſe af Jorden, men 
og formedelft de anfændte Ild-og Svovel Dampe, det har ført med 
fig, der og i Hols ſtorden faaes, ſom en blaa Damp, og antand— 
te Baadens Seyl; Derforuden naar ef gloende Jern ſtikkes i kaaldt 
Band, aarfager det en ſterk Bruſen: De igiennem Bandet opftr 
gende Dampe ere ef antændt og gloende Spovel og birumen, og 
maatte altſaa nødvendigen føre med fig ey allene Bruſen, men og 
en hæslig Stank, ſom paa aͤdſtillige Stæder efter Aviſerne er ob— 
ſerveret, hvilket ydermere ved andre Jordſtielvs Hiſtorier og Obſer— 
vationer kunde fladfæftes, men for af undflye Vitloftighed, mage 
dette værende, og vil altſaa ſlutte med en tredobbelt Obſervation. 
Forſt, at dette Jordſkielv haver uden Tviil været det ſtorſte og 
almindeligſte, ſom vores Jord Klode nogen Tid haver folet; Gelhar 
vi Exempler, af mange JFordffielv haver aarſaget megen ſtor Skade. 
Udi Kevfer Tiberii Tiid blev paa een gang 12 Stader ey allene omka⸗ 
fede, men og af Jorden opflugede udi Aſta, ſom Seneca, Plinius og 
Tacitus fortæller, Det er fun en fort Tiid fiden, af Lima, Hoved 
Staden i Deri, vedet Jordſttelv aldeeles nedſank og undergik; Fa ey 
allene Sturmius (10) men og mange hiftorici fremfører om —— 

ØB * ade⸗ 

— (9) Boccone I. cit. Pag 140. Vide etiam Senecam c. 7. Sturmium loc. alligat, 

—— 10.) Joh- Chrift. Sturmius Phyf, Elect, Tom. 2. Sect. I, Cap, II. 














/ 


112 —… .… Hiftorisk og Phyfisk Relation &c. .- 
ſkadelige Jordſkielv utallige Exempler: Men om ſaadant univerfal 
Fordffielv,der faft paa een Tiid fremvliſte fig i alle 4 Verdens Barter, 
er vel ingenſtads noget Exempelat finde. j 
"AE Zen anden Obſervation uddrages af Den førfte, nemlig, at den underjordiffe 
Ild haver faaledes udhuulet Jorden, og allevegne giort fig Aabninger, at faſt alle 
”brændende Bierge iden gandſte Verden haver nu omftunderCommunication med hin⸗ 
” anden, ma at naar eet kommer tilat brænde, bliver dens Ild og antændte og bevægede 
Luft ved de underjordiſte Canaler fremtrængte til et andet Ild⸗Bierg, og ſaa fremdeles: 
Underveys antreffer Denne Fid nye Aarer og Gange der ere opfyldte med ſulphure, 
nitro, bitumine og andre inflamable Materier, der haſtigen bliver antændte, ſon 
ſtiulte Miner under Jorden, hvor da den antændte Luft maae dilateres, og udbrede figi 
diſſe cavernis terræ, og med Magt ſege at udtronge fig igiennem Jordens SÉorpe, 
hvorved faa hæftige Bevegelſer aarſages paa Jorden; Vel kand ikke nægtes, atjo 
ſaadan bitumineus Materie kand felv antænde fig i fin begvemme mixtion, fom det 
feer med Lynild i Luften,og hvorom Lemmeri Boerhaave,Neuman,Boccone og an- 
Dre Chymici haver meddeelt og adſtillige experimenter: Men at juſt denne Materie 
ſtulle pag eengang og paa ſaa mange adſtildte Stoder antænde fig ſelv, er ikke troeligt. 
men en antendt SID flyer med en faſt ubegribelig Haſtighed fra et Stad til et andet, 
ſom ovenſtrevne 1 Novembr. haver viiſt os. 
Den tredie Obſervation dette Jordſtielv haver givet os, er Det ſardeles milde 
og varme Veyr, der har continueret i diffe 4Maaneder Novembr, Decembr. Janv. 
og Februario, da vi veed af ingen Vinter eller Snee at fige, men Regn, Slud, TZaage 
og hæftige Stormoinde haver continueret, fag at nu i Februario begynder Marken at 
blive grøn, og Zræerne at udbryde i Knopper, og adſtillige Have⸗ Urter at opkomme. 
Samme varme Vayr haver dei Sverrige, Findland, Srandberige 2. fom Avi⸗ 
ſerne mælder: Hvortil ingen anden Aarſag kand være, end denne: at de underjordife 
heede effluvia ere optrongte igiennem Jorden i vores Athmoſphæra, hvor den haver 
ſwmeltet og diſſiperet alle de Jis og Snee-particuler, hvormed vores Luft alle andre 
CRinter Maaneder pleyer at være opføldre, og aarſager og Den fædvanlige Vinter: 
Kuld; Men fom der fornemmes, at Jordſkielvet endnu continuerer paa adſtillige Stæ 
Der, opkommer endnu flere ſaadanne effluvia og exhalationes calidæ & igneæ, der 
ſmolter Jis og Snee⸗Particuler, og gior dem til en daad Damp og Taage, hvorafog 
diſſe heftige Stormvinde haver deres Oprindelſe. Men jeg vil ſſutte med de begueme 
me Ord, hvormed den behagelige Seneca vil betage os den Forſtrakkelſe, Jordſtkiels 
gemeenligen fører mod fig: Nobis ignorantibus, verum omnia terribilia ſunt, ut- 
pote qvorum metum raritas auget. Levius accidunt famiharia, ex inſolito 
formido eft major. Qvare autem qvidqvam nobis infolitumeft? Qia natu- 
ram oculis, non fatione comprehendimus. J 


— | Jens Chriftian Spidberg. 







































— — 
ATMOSPBAMÆRENS 
Hoyde. 


sået mk fe kede kende skrige α— 


SI Ka, wil | fruen 
Sen der ere mange Ting, hvilke ſynes meget frære at ud: 
ek finde, endfftont de, naar man betænfer dem neyere, ikke 
ÆVEVEN ere vanffelige, fag ereder og faa mange Spørsmaal, hvils 
ke i Forſtningen ſynes lette at befogre, men naar de noyere over- 
veyes, findes de ofte meget tunge, ja undertiden faſt u⸗oploſelige. 
Iblant diſſe fidfte kand man billigen henføre det Problema, om Atmos- 
phærens Hoyde, hvilken Philofophi med ſtorſte Moye i mange hundrede 
Aar har ftræbt af opdage, men forgieves, da altid nye Hindringer 
ere komne i Veyen, fag af det rette Maal en har fundet faſtſottes. 
Vi bog udi Atmosphæra, den omringer os paa alle Sider, her ſpor⸗ 
ges om dens Hoyde, hvem ffulde fænfe, den var vanſtelig at findes 
Vi kand jo maale de hoyeſte Taarne, ja der ere ogfaa fundne Mid- 
ler at faftfætte de ſtorſte Bierges Hoyde, hvorfore (Fulde man da 
ogſaa ikke kunde maale Atmosphæram Men faa let, ſom dette ſynes, 
naar man ey dybere indſeer Tingen, faa vanſtkeligt og tungt erdet, naar 
man betænker, at her ſporges om at maale en Hoyde, hvis Ende 
man ikke allenefte en fand fomme til, men ſom man endogſaa ey 
— Med nogen Sande kand mærke — fornemme. Det er ingen —— 
—— — 


TT Om aAtmospcrress re 
af maale en Ting, naar man fand gage fra den ene Ende af den filden 
anden med en Maaleftof; Geometræ have ogſaa udfundet Mid- 
(er til af maale de Ting, ſom vi ey kand komme til, naar man alle— 
nefte med Inftrumenter kand ſigte til dem; hvor langt Torden og 








Sfud eve borte, kand man ogſag fane at vide, efterdi man med 


Horelſens Sande kand fornemme dem; men naar Atmospharen ffaf 
maales, vil diffe vore Sandſer ey mere ſtaae os bie, og hvad Raad 
er der da tilbage, for at faftfætte dens Høndes 

Da Menniſket nyſſen var ſtabt, ſatte GUd det paa Jordens 
Overflade (fuperficies), her er vores Bolig, her (al vi blive, og 
uden for denne faftfatte Grændfe kand vi en komme; om Gud hav. 
de ſtabt en Bygning, . nogle Miile op i Luften, med Trin op til, faa 
var. det dog over menniffelige Kaar, af unde komme op i den, thi 
Luften blev efterhaanden fag fynd og let op ad, af intet Menniſke 
kunde leve derudi. Ligeledes kand vi ogfaa ikke ftige langt neden for 
Jordens Overflade, thi Luften bliver jo dybere, jo mere fammmen- 
klemt og fungere, ja omfider faa tung, at intet Creatur, ſom vi fien- 
de, derudi funde træffe ſin Aande. Om der varen Huulet Jorden 
mange Mile dyb, og man vilde ſporge, hvad der ſtulde ſtee, om 
derudi blev faftet en Steen, ; faa ſpares, af Stenen aldrig ffulde 
naae Bunden, men den (Fulde blive hængendes et Sted i Huulen, 
nemlig der, hvor den fom ti Ligevægt med Luften, ligeſom vi fee, at 
Skyerne henge i den hoyere Luft, og ey falde ned til os, fordi de ere 
med den i Ligevægt. Heraf fees da, hvor enge de Grendſer ere, fon 
Gud har fat og, og hvor vanffeligt det er, formedelft ſamme Aarfag, 
at maale Armosphærens Hoyde. Nu er det da jeg vil nærmere be: 


give mig tilat forklare, hvad Midler Philofophi og Phyfici hidindtit 


- have brugt, for at løfe denne faa haarde Knude, men førend jeg gior 
dette, er det ey af Veyen, at jeg forſt faftfætter, hvad jeg forftager 
ved Atmosphæren, paa det at det kand deſto bedre ſtionnes, hvad 
det egentlig er, form her fpørges om. - Jeg falder da Atmosphæren 
Den tynde flydende Materie, ſom nærineft allevegne omringer os og 
Jorden, ſom veyer pag Jorden, og foraarfager ved fin Vogt, at 
Nvægfølvet i Barometro ſtager 28 Franſke Tom hoyere, end detefter 
hydroſtatiſte Regler (fulde flage, rr åg 


—— 








J 
- 


* SSÆRE pære 


me sgl ane 





| 
| 
| 
| 
| 


—— rene RE 
. Den førfte og eenfoldigſte Maade at maale Atmosphærens 
Hoyde, er ved at ſoge Skyernes Afſtand fra Jorden, men ſom den- 








— ne Maade er let at finde, faa figter den ogſaa ey til Maglet; Skyerne 


eve uliige langt borte fra os, nogle ere fet nedre ved Jorden, andre 
meget langt borte, faa af man pag denne Maade kand fage, hvad 
Hoyde man vil af Armosphæren, og omendſkiont man vidſte, hvor 
langt den længft fraværende Skye var borte, faa var man dog lige 
nær, fhi Atmosphæren ſtrækker fig langt over Skyerne, hyvilke for: 
blive altid i den nederfte Bart deraf; hvoraf følger, at om manend 
paa det noyeſte vidſte Skyernes ſtorſte Ditance, fag kunde man 
Dog deraf iffun lidet ſſutte om Atmosphærens Hoyde. 


En bedre Ben, ſom dog ogſaa er uſikker og ſlibrig, have de 


gaaet, ſom have føgt at beftemme Atmosphærens Hopde ved Hielp 


af Tusmorket, nemlig, det er bekiendt, af dette Lys, form begynder 
omtrendt et par Timer for Solens Opgang, og ender ef par Timer 
efter af Solen er nedgagen, haver fin Oprindelfe af Soel⸗Straa— 
erne, ſom vel ey kand komme lige fra Solen fil os, men ſom blive 
reflecterede af Armosphæren til og ſaaledes, at de foraarfager dette 
Sfin for Solens Opgang og efterdens Nedgang: Da man nu kand 
vide, hvor dybt Solen er nedre, nagr Tusmorket begynder og en- 
des, fan ffulde man ogſaa tænke, af man heraf kunde udfinde, hvor 
hon den yderſte Armosphæra ér, ſom førft og ſidſt reflecterer So— 
lens Straaler. Denne Maade af maale Atmosphæren paa, hø 
be de gamle Philofophi og Mathematici, ſaaſom Clavius, Noniug, 
Alhazen. og Vitellio brugt, af hvilfe de tvende -førfte have fundet At- 


. mosphæren II Zydffe Mile, og de fvende fidfte 13 TyN Fe Mile hoy; 
hvilken Havde, endſkiont den ſynes Zarenio udi hans Geographia 


generali utaalelig, dog ikke er for ſtor, efterdi man har maaſtee Aar⸗ 
fag at teenke, af Atmosphæren ſtrekker fig endnu langt videre, 


Denne Maade af beſtemme Atmosphærens Hoyde, har og: 
faa blant de nyere Monfieur /a Hire betient fig af, ſom kand fees i 


Memoires de l'Academie Royale des Sciences An. 1713. p.71., men 


hvad denne Methode angager, fag ig jeg tilſtage, at den et rå 
; | NR fig 





⸗ 


m6 Om Atmosphærens 











fig paa mange uſikre, uviffe, ja ogſag urigtige principiis: u 
er det, af de meene, at Lyſets Straaler i Tusmerket ikke refringe- 
res og reflecteres mere end eengang, inden de komme til os; Øe 
made refringeres meget ofte, formedelſt Atmosphærens adfillige 
Tykkelſe, faa af de nyere Phyfici mage antage, at Lyſets Straaler 
formedelft den mangfoldige Refraction, ſom ffeer, komme til os i 
en krum Linie; De mage ogſaa mere, end eengang reflecteres for- 
medelſt de adſkillige tykte Partickler, ſom de møde i Atmosphæra, 
og kand ikke komme igiennem, hvorfore man ogſaa gierne med 7 
renio kand trog, at efter denne Methode ſtal Atmosphærens Hoyde 
ikke findes meget over en halv Miil, naar alt det i agttages, ſom nu 
er ſagt om Reflexionerne og Refractionerne. 








Ligeledes er det ogſaag urigtigt, at allene Solens Straaler 
antages ſom Aarſag fil Tusmorket, Keplerus giettede ret, at den lyſe 
Materie, ſom er omkring ved Solen, og ſom af de nyere kaldes 


Atmosphæra Solaris, ogſaa haver fin Deel derudi; Kepleri Gisning 


er fuldkommen bleven ftadfæftet ved den Mængde af Obſervationer, 


fom fiden ere blevne giorte af Caffino, Fatio de Duillier, Francisco Noél; 


Kircbio, Eimarto, Mairan og fleeve, hvilfe alle bekræfte, at for So— 
lens Opgang, og efter dens Nedgang ſees i den Kant af Himmelen, 
hvor Solen ſkal komme eller nylig bar været, en klar og flydende 
SMaterie, ſom bevæger fig med Solen, og kand ey andet end for. 
—— „at vi deraf mage fornemme noget Lys, endffient vi ey 
te Solen. : SA TD É | 


Fremdeles er det wiſt, af det er juft den overſte Bart af 
Atmosphæra,fom foraarſager Tusmorket; Da den er oveni faa meget 
ſubtil og fynd, fag er det meget at formode, af Straalerne gage der 
lige igiennem, uden at blive reflecterede, ligeſom i Himmelen, og 
at aflenefte i den nederfte Bart, ſom er fylde med grovere og mÉ 
kere Barticler, ſtee Reflexioner; i det ringefte er dette viſt, at om 
den overſte Atmosphæra hialp fil Tusmorket, fag maatte dettevare 
meget længere, end det gior, og ffulde vi da ikkun have meget lidet 
Morke hos og om Natten de fleeſte Tiider om Aaret. —— 


ig. 9 - 4 ver 
— — —— * 


Ende -· 


Hoyde. ie u7 

Endeligen antages, at Tusmorket begynder og ender, naar 
Solen ér 18 Grader dybt under Horizonten, hvilket kand ikke 
andet end være meget uſikkert; Inſtrumenter ere ikke endnu udfund⸗ 
ne, til af maale Lyſets Grad og Quantitet med, og det er umueligt 
at fige, naar den forſte Lyſets Straale kommer, og den fidfte gager 
bort; foruden dette, fag gior Atmosphærens Tilſtand, ligeſom den 
er tyndere eller tykkere, meget til, at Lyſet for og ſildigere fornem⸗ 
mes; endelig kommer dét ogſaa meget an paa Obſervator, thi lige⸗ 
ſom hand er meer eller mindre grandfeende, faa merker hand ogſaa 
før og fildigere Lyſets Straaler at komme eller gane bort. Heraf kom 
mer det ogſaa, at Aſtronomi faa lidet komme overeens om at determi⸗ 
nere det, ſom kaldes Arcus vifionis, det er, at faftfætte, hvor dybt 
Solen ſkal være nedre, inden en Planet eller en Stierne ſtal be- 
gynde af kunde fees; nogle antage en ftørre, andre en langt mindre 
Dybde, hvorpaa jeg allenefte vil anføre Jovem fil Exempel, 1 hvil 
ken Ptolomæus og Keplerus faftfætte arcum vifionis af være 10 Øra- 
Der, og derimod Hevelius ikkun 3 Grader, — 


Da mu denne Maade er uſikker, ſaa er det Porenius i fin Geo- 
graphia generali med ftor Umage ſoger at finde en anden, fon er 
bedre. Hand obferverer en Stierne paa to adffillige Hoyder, og 
bed at ſoge Forſkiellen van Refractionen, ſom ſteer paa diffe tvende 
Hoyder, vil hand udfinde, hvor hoy Atmosphæren er: Hans Theo- 
rie, ſaa vidt Geometrien angager, er gandſtke ſmuk, artig og rigtig, 
men det er Skade, at Naturen og Phyfiquen ikke ogſag ſtemme 
overeens dermed. Hand ſupponerer, at Lyſets Straaler ikke refrin. 
geres mere end eengang, nemlig overſt i Atmosphæra, inden den 
kommer til os, og ſporger man, hvorledes det gaaer til i Naturen, 
faa fand man ey nægte, af jo Straalen mage wendelig mange 
Gange bræffes i Armosphæren, inden den kand naae ttl Jorden. 
Aarſagen er flet at begribe; efter de almindelige phyſiſte Regler, er 
af alle antagen, at cen Lyſets Straale, faa Mmart den formmer i en 
Materie af anden Denfité, fag maa den brakkes enten til eller frø 
Axelen, og da mu Atmosphæren ikke er nogen Sted af famme Den- 
fite, men jo hoyere, jo tyndere, jo nedrigere, jo tykkere og mere 

PP 3 fam- 


BR OR Atmosphærens 


sø att ů ç- 


ſammenklemt, "faa er det klart, af Lyſets Straale maage, medens 
Den ſtiger ned fil os, 1tendelig mange Gange brokkes — 
"ren, ſom bliver jo dybere ned, jo tykkere, og ey af ſamme Denfite; 
hvorudover ogſaa Monfieur de /z Hire finder udi Memoires de TA 4 
demie des Sciences a.1702. af Lyſets Straale beffriver I Atmos- 
phæra ey en ret, men en epicycloidiſt Linie. Jeg nægter ey, afjo 
baade Parenii Theorie er artig, og af med Tiden noget kand hagbes 
deraf, "men da mage med den ſammenfoyes en Mængde af de nyere 
Opdagninger, ſom ey vare Zarenio bekiendte, og naar dette ſkeer, 
vil viffelig en ffarp Geometra fage nok at beftille med at oploſe det- 
fe Problema, efferdi en Hob Banffeligheder lobe ſammen, fom ey I 
lettelig kand adſkilles fra hinanden, i det ringette falder def Farenio 1 
tungt nof at oploſe Quæſtionen, da hand dog antager faa ſimpelt 
et Principium, at begge Straalerne paa de adffillige Hohder ggge 
igienneni Atmosphæren udi en vet Linie. æn = 


— 





Efterdi nu denne berømmelige Scribent ikke har kundet vide 
de nyere Opdagninger, fag er det ogſag ey af undre over, at den 
Hoyde af Atmosphæren, ſom hand har funden, er langt fra Sand» 
heden, nemlig, hand mener, at den er iffe høvere enden halv Tydſt 
Miil, hvilket er viffelig for lidet, form hand ogfaa felv lettelig kunde 
have fluttet af Frilichs Obfervation, giort pag de Carpatiſte Bierge 
i Ungern, hvilken hand felv i fin Gecgraphiagenerali anfører: DA 
Denne Obſervation indeholder adffillige merkelige Ting, fag viljeg 
fortelig deraf anføre Hoved» Bofterne. Da Obfervator med ſtor 
Moye og Umage, ey uden Livs Fare, var formmen op paa Toppen 
af det førfte Bierg, og faae neder ad, maatte hand fil fin Forun-- 
dring merke, at hand i fteden for af fee Sfove, Søer, Mare og 
Enge, ey ſage andet under fig, end den morke Mat og blage Skyer, 
ſaaledes havde alle Ting, ſom hand ellers (Fulde fee, formedelſt den: 
ne ftore Hoyde tabt fig, og fyntes ham, af om hand havde faldet 
ned af Bierget, hand da ikke havde faldet ned paa Jorden, menlige 
ind i den blaa Himmel; det er at fige, af Obfervator var da kom⸗ 
men fag heyt paa Bierget, at den blaa Luft, ſom vi fee, og fænfe 
at være Himmelen felv, var allerede under hang Fødder, Da * ; 

| ſiden 








Hyde, 119 
ſiden igien var kommen op paa et andet hoyere Bierg, ſyntes ham, 
at hand var i en grumme ſteerk og tyk Taage. ODernæft, da hand 
efter nogle Timers Forløb endnu var kommen høvere, og neften til 
den overſte Top af Biergene, merkte hand, at det; ſom hand til 
forn havde holde for en Taage, vare nogle tykke, klare, hviide Skyer, 
over hvilfe hand kunde fee bort til en forffræffelig Diſtance. Ende— 
lig, da hand omſider kom op til Bierge-Tovpen, ſom var efter hans 
Slutning en Miil fra Foden af Bierget, fandt han en meget fubtil, 
fynd Luft for. fig, og tillige faa ftille, af end ikke et Haar rørte fig, 
Da hand tvert imod længere nedre havde fornummet en ſtærk Blæft: 
Ser øverit pag Bierget ſkiod hand en Flint af, hvilken i Forſtnin— 
gen gav ey anden Lyd fra fig, end om man funde have brækket en 
Kiep, men fiden opkom en ſterk Brumlen, ſom opfyldte. Skovene 
og Dalene, fom vare under han. -Menda hand føden, efter at hand 
bar kommen længere ned imellem Biergene, igien ſtiod en Flint af, 
gav den en forſkrokkelig Lyd, ftærfere,. end den ſtorſte Canon, hvil 
ken vedvarede omtrent et halvt Ovateer, med ſaadan en Buldren, 
at hand frygtede, at heele Bierget fÉulde falde over Ende med ham. 
Hand merkede, da hand ftigede oppaa Bierget, at Skyerne eve ikke 
nær alle lige langt fva Jorden, men gt nogle ere nærmere, an— 
Dre meget længere borte, og kunde hand ogfaa.flutte, af -SÉrvernes 
ftørfte Afſtand fra Jorden var omtrent en halv Miil, og følgelig 
ikke nær faa ſtor, ſom nogle Phyſici fætte den, nemlig 72 Tydffe 
Mile. Endelig obferverede hand ogſag, at naar det regner i Da— 
lene, faa ſneer og hagler det paa Biergene, endogſaa midt om Som— 
meren, og kunde hand af Couleuren kiende, at den Snee 
ſom hand fandt for ſig, var ey altſammen af eet Aar, men at den 
iTiidens Længde havde ſamlet fig, og var overblevet fra et Aar til 
et andet. Af diſſe Obſervationer ſees tydelig nok, at Atmosphæra 
gager langt hoyere end Varenius vil have det; Frölich var paa Top⸗ 
pen af Carpatho omtrent en Miil fra. Foden af Bierget, og fandt 
Dog ſaa tyk en Luft for fig, at hand ey flager over, at Refpirationen 
Tlev ham vanſkelig, og da der desuden allevegne paa Biergetoppene 
laae Snee, er det Tegn nok til, at endogſaa Snee og Hagel⸗Skyer⸗ 


ne (træffe fig Langt. hohere, end Varenii Atmosphæra. i 
AE —— | Ja 














Ja hvorvidt Atmosphæren, endogſaa den Bart deraf, hvor- 


udi Meteora eller Luft- Tegn obferveres, ftræffer fig over Varenii | 


== Maal, fand tydelig beviiſes af det Meteoron, ſom An. 1676. ſages 
paa adffillige Steder udi Italien, hvilket var ligefan klart og lyyſt, 
fonr Maanen, naar dener udi Fuldmaane. Dette Meteoron obfer- 
verede Montanari, Profeflor udt Bologne, og ved af ligne fine Ob. 
ſervationer med andres, ſom vare giorte pag andre Steder, fandt 
hand, at denne Ildkugle var 15 Franffe Miile, eller 35000 Toiſes 
fra Jorden, hvilket hand altfammen har beffrevet i en Bog hvis 
Titel er Fiamma volante. ; 


Da jeg nu ſaaledes har beffrevet alle de Maader, fon de 


Gamle have brugt for at faftfætte Atmosphærens Hoyde, faa er 
det, af Ordenen fører mig til den nyefte og fidfte Methode, hvilfen 


faft alle nu værende Phyfici bruge, Det er befiendt af de Hydro⸗ 


ftatiffe Regler, at Fiuida ſtage alfidi Ligevægt med hinanden, og lige 
hoyt, faa at, naar man kommer Band, Qvægfoølv, eller enhver an⸗ 
den flydende Materie iet Kar, faa feer man altid, af Superficies 


af den flydende Materie er allevegne jevn og glat, og parallel med 


Jordens Superficies, Ligeledes naar fo Rør have Communication 
med hinanden, faa merfer man ogſaa, at, naar man kommer i den 
en flydende Materie, den da ftiger ligſaa hoyt udi det ene Rør, ſom 
udi det andet: ikke deſto mindre lærer Erfarenhed os dog, af i en 
Sproyte ftiger Vandet 32 Fod hoyere, end det ſtager uden for 
Sproyten, og at Qvægfølvetiet Barometro ſtaaer 28 Franſte Tom 
hoyere inden for end uden for: Aarſagen er denne, at inden t Sproy⸗ 
ten og Barometro er tomt og ingen Luft, men uden for er Luften, 


ſom ved fin Tyngde foraarſager, af Bandet ſtiger 32 Fod, og Qvæg: 

følvet 238 Tom; heraf følger da, at heele Luftens Tyngde, fra osaf 
g indtil Enden af Atmosphæra, er faa meget, ſom 32 Fod Vande 
eller 28 Tom Avægfølve Tyngde. Naar man nu ftiger op adt | 
Atmosphæra, fag er det Élart, at ikke ſaa megen Luft ſom tilforn 


trykker paa 08, thi det er allene den Luft, ſom er oven for os, der 
fynger, den, ſom er neden for, have vi intet med at beftille; heraf 
ſtulde man da flutte, af Ovægfølvet I et Barometro paa et hoyt 


i 


Sted 





KDE — 





—— Hoyde. 121 

Sted ſtiger ikke ſaa hoyt, ſom paa et nedrigt Sted, dette ſtemmer 
ogſaa ind med Erfarenheden; Paa runde Taarn ſtager Ovægfølvet 
I til 2£Linter lavere, end nedre i Byen; paa Bierget Canigou i Fran- 
ferige ſynker Ovægfølvet 8 Tom 1 Linte, ja paa Bierget Pichincha 
iAmerica, ſom er det hoyeſte Sted, hvor nogen Tüd Obfervatio- 
ner med Barometro ere ffeede, ſynker Barometrum til 15 Com 
II Linter, det er 12 Com 1Linie lavere end ved Havets Vaterpas. 


Nu er det fremdeeles Sporsmaalet, hvorledes manaf denne 
Ovxxegſolvets Nedſtigende £ Barometro, kand komme fil at maale 
Atmosphærens Hoyde? Man fand foreftille fig, at ligeſom Baro- 
metrum er inddeelt i 28 Tom eller 336 Linter, fag er ogfag At- 
mosphæren inddeelt i 336 Lag, af hvilfe hvert Lag vener 
ligefaa meget, ſom en Linie af Ovægfølvet i Barometro: var nu Luf⸗ 
ten, ligeſom Vandet eller Qvægfolv, allevegne lige tyk og tung, 
" faa (fulde og et hvert Lag i Atmosphæren være lige hent, og paa 
denne Maade blev det let at finde Atmosphærens Hoyde, endffiont 
vi ikke kunde komme fil Enden deraf, thi man unde allenefte Kige 
med Barometro, indtil det ſank een Linie, og fan maale, hvor hoyt 
man havde ftiget, hvilfet var Hoyden af førfte Lag i Atmosphæren, 
og da nit de andre 335 Lag ſkulde være ligeſaa hoye, fan havde man 
intet andet af giore, end af multiplicere det forfte Lage Hoyde med 
336, ſom er Summen af Lagene, da man (fulde fane heele Atmos- 
phærens Heyde. | 


| Men Sagen lader fig ikke fan let giore, Luften kand ikke, ef⸗ 
fer bekiendte Phyſiſke Principia, allevegne være lige tung og tyk, den 

beſtager af Particler, ſom ere elaftiffe, og det er en bekiendt Sa 

at elaftiffe Corpora lade fig ſammenklemme, og indtage ikkun lide 
Rum, naar der trykkes ſterkt paa dem, og at de derimod udviide 
fig og tage ſtorre Rum, naar Trykningen holder op; da nu den 
nederſte Bart i Luften trykkes af den heele overſte, og der er pag 
den anden Side intet, ſom trykker den overſte Luft, faa mage det følge, 
at de nederſte Lag i Atmosphæra, ſom ſpare imod en Linie af Qvcgſolv 
udi Barometro, mage være mere tykke, ſammenklemte og mindre hoye, 
end de overſte Lag, hvor ikke ſaa oe Trykning er, og ſom derfor 
Mage 





122 Om Atmosphærens 
maae være fubtilere, tyndere og hoyere. Laderosnu firipponere for 
Exempel, af det nederfte Lag i Atmosphæra ev 36 Alen hoyt, det 
andet Lag 37 Alen, det tredie Lag 38 Alen, eller det førfte Lag 36 
Alen, det andet 38 Alen, det tredie 40Alen, og fag videre, ien arit · 
metiff Progreſſion, fag er det tydeligt, af Atmosphærens Høyde 
kand findes, naar denne Progresfion continueres 336 Gange, og den 
gandſtke Progresfion derefter ſummeres. | 


Sen aritmetiffe Progresfion, efterdi den er den lættefte, var 
ogſaa den førfte, ſom Mathematici betiente fig af, for at beſtemme 
Atmosphærens Hoyde, hvoraf fand fees Prover i Memoires de l'Aca- 
demie Royale des Sciences: den ſlog ogfag til, faa længe man blev 
ved ſmaa Hoyder, og ey havde Obfervationer, giorte pag meget hoye 
Bierge; men da ſaadanne bleve giorte, ſage man ftrar, at Maalet 
ey ved denne Progresfion kunde nages, hvorfore Monfieur Caffini le 
Fils udvegnede en Tavle, ſom grunder fig paa Geometriſk Pro- 
gresfion, hvilfen haves udt Memoires de I” Academie pro 
Anno 1705. pag. editionis Amftel, 92, . Denne Tavle ſtemmer vel 
ind med de Obfervattoner, fon til den Tiid bare giorte, hvorfore den 

øgfag blev antagen og beholdte fin Credit indtil An. 1740, da Mon- 
ſieur Crsfni de Thury havde maalt Høyden af det Bierg Canigou, 

hvilket var langt hoyere, end de Bierge, ſom hidindtil vare maalte, 
og ftemmede ingenlunde overeens med den Tavle, ſom Monſieur 

Casfini havde beregnet. Heraf blev da fluttet, af, efterdi den Tavle 
af M. Cosfini ikke længere duede, faa fulgte Lagene udi Atmosphæra 
ingen vig Progresfion. Knuden blev altſag paa nye u-opløft, ja 
man troede faft, af den aldrig nogen Tiid ſtulde loſes. See Me- 
moires de ”Academie Royale des Sciences a. 1740. p. 133. 4 


Min Fader udgav a.1737. en Tractat de progresfione -har= 
monica, hvorudt hand vifer denne Progresfions mangfoldige Nytte 
i Phyfiquen, i at ſſibe Glas, og at finde deres focum, og ſaa videre; 
fremdeles applicerer hand ogfag denne Progresſion udi hyperbola 
intra afymptotos, og viſer, af, naar abfciflæ tages in Progresfione 
Arithmetica, (føl femiordinatæ være in Progresſione harmonica; 
Da nu Phyfici ved at raiſonnere efter Monfieur Mariottes Principias 
"tig — M (af i 








| Hoyde. 123 
(at nemlig Lagene i Atmosphæra, hvor Ovogſolvet i Barometro 
ikkun ſtiger fil IA Com, mage være dobbelt faa høne, fom her, hvor 
Barometrum ſtiger til 28 Tom, af Lagene, hvor Ovagſolvet vener 
ikkun fjerde Deelen af 23 Tom, det er 7 Tom, mage være 4 Gange 
faa hoye, ſom her, og fag fremdeles,) længe have feet, at Lagene 
udi Atmosphæra mage forholde fig ſom femiordinatæ ft én hyper- 
bola intra afymptotos, ſom Monfieur Halley in Tranſactionibus 
Philofophicis p.181. a.1656. har viift, og hvorom den berømte 
Muffebenbrock udi fin Phyſica $. 813. nærmere forklarer fig ſaaledes: 
Verum afér eft eo rarior, qvo altior, ejusqve volumina funt reci- 
proce, ut pondera comprimentia, five ut altitudines Mercurii in 
tubo: idcirco ope hyperbolæ & afymptotarum res abſolvi poterit; 
faa er det, af min Fader ogſaa med god Nytte har appliceret Pro- 
gresfionem harmonicam udi Atmosphæren, og viift, af def var 
i denne Progreſſion at Lagene udi Atmosphæra forholdt fig. 
Det ev efter diffe Principia, at min Fader for nogle Aar ſiden 
udregnede en Tavle, ſom hand tilligemed fine Beviis havde den 
Wreſat præfentere for denne hoye Forſamling, hvilfen findes ind . 
rykket i Selffabets Skrifters femte Deel pag. 310. Den blev vel 
approberet, men der vare dog nogle af Membris, ſom ey uden Aar⸗ 
fag meente, af man ikke fuldkommen funde forlade fig vaa denne 
Tavles Rigtighed, førend man havde Obfervationer fra hoyere 
Steder end de, hvor hidindtil vare giorte Obſervationer paa, og da 
paa den Tiid ſaadanne Oſervationer en havdes, fan kunde ogſaa Ob⸗ 
jectionen iffe den Gang nærmere befvares. | 
Da fiden den Bog kom ud, form kaldes Voyage hiftorique - 
de FPAmerique Meridionale par Don George Fuan & Don Antoine de 
. Ulla, hvorudi indeholdes de Obfervationer, ſom det Franſke Socie- - 
tets Mathematici tillige med de Spanſke have giort udi Jmericg; 
var det førfte, ſom jeg føgte efter, at finde, om diffe berømte Ma- 
thematici havde afmaalet nogle heve Bierge, og om de der 
paa havde- giort Barometriffe Obfervaftioner. Jeg fandt, 
hvad jeg onſkede; jeg fade, af de geometriſt havde afmaalt 8 hoye 
Bierge, af hvilke nogle vare meget hoyere end noget CurovæifÉ, og 
at de tillige noye paa hver af ub Bierge havde beſtemt —— 
| 2 oh· 


— — — an tud seer 


d24 …. Om Atmosphærens E 

oyde; jeg fane ogſag til min Forundring, af min Faders Tavle 
* accurat og noye ſtemmede ind med de — — | 
ner, ja accuratere og noyere, end den Beregning felv, ſom de Ame⸗ 
ricanffe Mathematici havde giort, og ſom de havde grundet paa diffe 
Obſervationer. For at bevife dette, vil jeg forſt anfore de Americanſte 
Obſervationer, baade i henſeende til Biergenes Hoyde og Barome . 

tri Nedſtigende, og dernæft efter min Faders Tavle ſoge, hvor hoye diſſe 
Bierge ſkal være i henſeende til de Barometriffe Obfervationer, da 
det ffal viiſe fig tydeligt, af min Faders Tavle giver de fanme 
Hoyder, ſom man har fundet ved geometriffe Maal. 


J Voyage d'Amerique 2den Tome pag. 98. og 106. af de. I 
Aſtronomiſtke og Phyſiſke Obfervationer, findes 8 Bierges Hoyde over 
Carabura Biergs Hoyde obferverede ſaaledes: 
Oyambaro 126 Toiſes; hvor Barometrum ſtod 20. 7. 9. | 
Tanlagua 5193 Toifes, og Barometrum 18. 9. 9. Pambamar- 
ca 8837. Bar. .17:'3.46.. Pichincha 1204. "Bar. 175. 11 0 
Corazon. 985. Bar. 16. 9. 5. Pucaguaicu 1036. Bar.16, 5.4. 7 
Chufay 7272. Bar. 17. 10.0. Sinafagnan 1106. Bar. 16. 2. 9. 
— ere i diſſe Obſervationer inddeelte i 12 Linier, og Linierne 
12 Points, — TER 


Mu vil jeg give mig til at beregne, hvor ſtore diſſe Hoyder 
ſtal være efter min Faders Tavle, og faa fee, hvad Forffiel der bli 
ver imellem den beregnede og obſerverede Hoyde: | 


paa Carabura flød Barometrum paa 21, — 
Pad Oyambarees220. 7.9. 


Forſkiellen er -. 7. 6. hvilket 
giver efter min Faders Tavle for Biergets Hoyde - 125. 0. 
efter Obfervationen er Biergets Hoyde over Carabura 126. 0. 


Forſtiellen imellem Regningen og Obfervattonener - 1 Toiſe. ! 
| | | Paa 


70 

Em e * 
* 

Få * 





Hehde. ØR 
Fad Carabura ſiod Barometrum paa 35,35 30 
pad Tinlagua + mr 2 4 myrer 18; 9: 9. 


Forſkiellen er 2. 5. 6. hvilket giver 
efter min Faders Tavle for Biergets Hønyde - - 514. 8. 
efter Obfervationen er Hoyden over Carabura - - — 8 


Forſkiellen imellem Regningen og Obfervationen er - 3. 2. 
Paa Carabura ſtod Barometrum paa 21 3. 3. 
paa Pambamarca 2 - - - - 17. 3. 4. 


Forſkiellen ev 3. II. II, IT. hvilket giver 
efter Tavlen Biergets Højde - - - --.=- 871. 9. 
efter Obſervationen er Hoyden over Carabura - 883. 3. 5 


Forſkiellen imellem Regningen og Obſervationen er TI, 6. 

















Paa Carabura ſtod Barometrum paa 21. 3. 3. 
pi nen RT SIND, 


Forſkiellen er 5. A 3. hvilfet giver 
efter Tavlen Biergets Hoyde - - - - I2I5. O. 
efter Obfervationen er Hayden over Eta Bura OM 


Forſkiellen imellem Regningen og Obfervattonen er II 0: 


Dette er det hoyeſte Bierg, fon nogen Tiid er obferveret, 
og dog beløber Forffielen fig ey fil mere end 11 Toifes, hvilken er 
megen liden, og kand lettelig foraarſages ved fingae Feyl, ſom udi 
Obſervationerne en kand undgaaes. 


Paa Carabura ſtod romanen Pad 25 3. 3 
paa Corazon — ——669 — 


Forſkiellener 4. 4 5.10, hvilfet giver 
efter Tavlen Biergets Hoyde - - —9926. 
efter Obſervationen er Hoyden over —— 885. 0, 


Forſttelen imellem Regningen og Obſervationen er - SR 16, 
Q 3 








Bag 


126 ERNE Atmosphærens 
— — — — — — — — 
Paa Carabura ſtod Barometrum paa paa 33 SÆL, SE 





paa — — rese se RB ——— ge: i 
| * Forſkiellen er et 4. 9. II. hvilket giver 
efter avlen Biergets Heyde4 


efter Obſervationen er Hoyden over Carabura - 1036.0. 0. 
Forſtiellen imellem Regningen og Opſervationen 6 er —— 4. 


Denne Forſkiel er den ſtorſte af alle, men kand dog let for⸗ 
aarſages af en liden Feyl i Obſervationerne. 


Paa Carabura ſtod Barometrum paa 21. 3. 3. 
Paa Chufai- - — 17. Io. 2 O. 


ßorſtiellen er 33 5. dvilket giver 
efter Tavlen Viergets Heyde — —2738. 7. 
efter Obſervationen er Hoyden over — ———— BEDE — 


Forſtiellen imellem Regningen og Obfervationen er er IL 2. 


Paa Carabura ftød Barometrum paa 21. 3. 3. 
pag Sinafaguan 7-2 + - - - - 16. 2.9. 


Forſtiellen ev 50. 6, hvilket E— 
efter Tavlen Biergets Høyde - - - - - 1133. 6, 
efter Obſervationen er Borel over Carabura 1106. &. ul 


Forſklellen imellem Regningen og Obſervationen er 27, Ry ker, HR 


Baade Caffini og Maraldi tiſſſtaae i Memoires de Academie t 
Royale des Sciences a.1705. af der let udi Barometriſte Obfersar i i 
tioner kand begaaes en Feyl af 2 fil 3, ja 4 til sLinier; Naar jeg al 
leneſte antager, at der i de Americanſte Obfervationer kand være 
begaaet en Feyl af 2 Linier eengang, og af rLinte eengang, faa bl i 
ver der imellem den obferverede og beregnede Hoyde iffe een Alens 
Forſkiel, faa af det en kand negtes, at der jo i min Faders Tavle er 
en meget ſtor Accurateſſe, hvilket er faa meget meer at undre over, X 
fom min Fader havde ikke nogen Obfervation at grunde fin Regning - 
pag, giort paa et hoyere Bierg end Canigou; ſom er itkun 1441 es 

es 









æg ends 


Hoyde. 127 
fes hoy, da derimod Pichinca, ſom er omtrent 2500 Toiſes hoy, 
gandſke none ſtemmer ind med Tavlen. | 


Ellers maae jeg ogfaa her melde, at Hønden af det Bierg 
Carabura, ſom de Americanſke Marhematici fætte af være 1267 
Toifes hoy, en findes efter min Faders Tavle at være hoyere end. 
1152 Toiſes, faa af enten mage Barometrum figae lavere ved Ha— 
-Vvets Vaͤtterpas i America end her, eller ogfan mage de American⸗ 
ffe Mathematici have begaget en Fepl ti at beſtemme dette Biergs 
Hunde, thi Skylden fand ikke være udi min Faders Tavle, efterdi 
Den for reſten fag vel ftemmer ind med alle Obſervationerne. Jeg 
troer ſnarere det førte, af nemlig Barometrum i America ſtager 
lavere, thi endffiont de Spanffe Mathematici Don Juan og Ulloa ey 
meene dette, faa mage de dog tilſtage, af ideres beſte Obſervationer 
ev Barometrum en halv Linie lavere ved Havet i America end 4 
Europa, og at de andre Obſervationer, ſom de ikke holde for fag 
gode, udfovdre endnu en ftørre Difference, - Vid. Obfervations Aftro- 
nomiques & Phyfiqves faites en Ameriqve pag. 99. 100, 


Det er da tydeligt af def, ſom jeg nu hav viift, af Biergenes 
Hoyde fand ved Hielp af Barometro og min Faders Tavle gandffe 
noye beſtemmes, faa gf man herefter ved liden Umage og Beboft- 
ning fand fage adffillige Bierges Hoyde maalet, men, endſkiont 
min Faders Tavle, og Theorien, hvorpaa den grunder fig, faa noye 
ſtemme ind med Obfervationerne, faa følger dog ikke heraf, at man 
paa ſamme Maade band finde heele Armosphærens Hoyde: thidet, 
ſom vaffer i de nederfte Lag af Atmosphæren, og de Hoyder, ſom 
man kand komme til at maale, paſſer ikke i den øverfte Atmosphæra, 
hvor al Trykning holder op; Ligeſom den ſidſte femiordinata i en 
hyperbola intra afymtotos ér u endelig, fag er ogſaa den ſidſte termi⸗ 
nus in progresfione harmonica tr-endelig, og (Fulde altfaaden ſidſte 
Luft paͤrtickel blive u-endelig, hvilket ikke kand (fee, thi, endſtiont Luft 
particlerne lade fig meget udviide ved deres Elaſticite, ſaa at de kand 
indtage mange tuſinde Gange mere Rum, end tilforn, faa er dog 
herudt en Ende, og U⸗endelighed kand ingenlunde antages, hvilket 
letteligen af fig felv forſtaaes. — 

WA n 











128 Atmosphærens Hoyde. 
Min Fader har 2 Gange I 2 adſtillige Skrifter udregnet Ax 
mosphærens Hoyde,i den førfte Tractat, de continua Progresfionehar 
monica, fandt hand den 14714 Toifes vid. Operum Tom. I. p. 215. i den 
anden om Armosphærens Hoyde, fandt hand den 20862 Toiſes, hand 
ſpurdte mig om Aarſagen til denne Forſkiel, da begge Tavler vare ud⸗ 








— tegnede paa ſamme Principiis og Theorie; ved af betænfe Tingen 


noyere, merkte jeg, af den heele ForfÉtel reiſte fig deraf, atiden før. 


ſte Tractat var Armosphæra deelt i 28 Lag, og i den anden udi336 


Lag: thi endſkiont det er lige meget, 1 henſeende til de nederſte Lag, hvor 
mange Parter Armosphæren deeles udt, faa gior det dogen ftor For -⸗ 
ſkiel udi de overſte Lag, hvilke blive, jo flere Lag der antages, jo ſtorre, 
ja, om Uniteten tages liden nok, blive de omſider u⸗endelige, hvilket 
min Fader ogſaa felv obſerverer, da hand ſtriver in tractatu de pro- 
gresſione harmonica pag. 213. lat utmaximus progresfionis terminus 
fiat infinite magnus, fi unitas intelligatur infinite parva. i 
Afdet, fomnuer forklaret, feeé da, hvor vidt man er kommet 
med af faftfætte Atmosphærens Hohde, og hvormeget og endnu der 
udi fattes; de nederſte Lag fand man ved Hielp af Barometto ſikkert 
maale, og kand deraf igten findes Biergenes Hohde, de sverfte der» 
imod fand ikke endnu udregnes, her mangler os at vide, hvad Pro- 
gresfion der ffal bruges; om den harmoniſtke ſtrokker fil, eller om 
en anden maae ſoges; her behøves fremdeles, ved gode og fibre expe- 
rimenter af determinere Luftens Elafticité, hvilfen ey endnu vides, 
og vil maaffee blive meget vanſkelig at finde, efterdidetfand vel hen. 


de fig, at adffillig Luft paa adffillige Steder og i adſkillige Lande, i 


ogſaa har adffillig Elafticité; her er derfore nof endnu tilbage at 
føge, Naturen er altid riig nok, jo flere Sandheder der findes, jo flere 
feer man, ſom endnu fattes, og ſaadant gaaer det altid, faa af EF 


fertiden aldrig (fal fange Aarſag at flage, at Forfædrene have bore 


Mapper alle Ting, og at de have intet, hvorved de kunde diftinguere 
fig; vil vi jage, er der altid mangfoldig at jage efter, Sfabningen 
er ſom dens ftore Mefter, den fader fig aldrig udtemme, og i hvor 
meget der end opdages, faa er der altid u-entelig meget tilba⸗ 
ge, ſom vi endnu kunde føge og finde, 2 UA 


— 

e * 
En 
4) w 

i 

.Ko- 

— — 

y 

å tat, 

has 





| 





— 
—— 


—J———— 


At Videnſtaber — intet — Sader. Men ſaa nyt⸗ 


F 


need) M 


7 


— 





P. Kofod Anchers 
Philoſophiſte Betragtninger, 


— angaaende det Sporsmaal: 
Enten Lyſt fil Got eller Afſkye for 
Ont formager meeſt hos — 


Menneſte⸗ 





— * 


M enneſte⸗Kundſtab er uden Imodſigelſe cen af de vigtigſte 
Deele af al menneſkelig Kundſkab. Den er den rette 
* ſunde Philoſophie, Philoſophia vera non ſimulata, den, 
ſom gior Menneſker ikke allene kloge, men endog viiſe, den, uden 
hvilken hverken den ſtore eller liden Verden kand regieres vel. Det 


var at onſke, at enhver, men i fær aft Studerende ville henvende 


deres Fliid paa dette Studium meere, end de giore. Det ville være 
det kraftigſte Beviis, fil at igiendrive vore Tiders varadore Lerdom: 


tig 





0p Kofod Anchers" 


fig en retffaffen Menneſke ⸗Kundſtab er for og Memneſter, fan liden "Å 
øg ufuldkommen er ſamme. Hvad for en Deel af os felv vi ville 
udforſte fra Grunden af, fade vi overalt at fee en Overſtrift af nogle 


ubekiendte Lande, Enten det forſtaaes om vores Siels eller Legeme, 


om vores phyſiſke eller moraliffe Kundſkab, da kand der figegi Sand: 7 
hed, at vi felv, iblant alle Ting, ere det vi kiende mindft, og af vor 


res Forftand, ligeſom Oyet, feer alt andet, men ikke fig felv. Men 
den ſtorſte og ſkadeligſte iblant alle er viffelig vores moraliſte Ban 


vittighed. Intet af og ſelb kiende vi mindre, end den moraliſte 


Deel af og. i 


—— Cyeg figter hermed ikke ſaa meget til det theoretiſte, ſom til i 
det practiſte Stykke af Moralen. Bi have ikke faa meget derover TI 


at flage, at vi ikke viide, hvad vi (Fulle giore, ſom at vi tÉfe gøre, 


hvad vi viide. Vore Pligter, hvad den ftorfte og fornemmefte Deel 7 | 
anbelanger, have en medfød Kraft til at indtage et Menneſte, og 


at overtale ostil Bifald. Ingen veed dem, uden at troe dem. De 
troes og antages, endog førend de kiendes ſom Sandheder. Saa 
vitfelig har den ftore Gud, til vores Lykſaligheds Befordring, givet 
diſſe hoyvigtige Sandheder et beſynderligt Lys og Indtagelfes Kraft. 
Men naar Moralen ſtal henvendes paa os felv, naar vore Pligter, 


faa at fige, ffulle gage over fra Hiernen fil Hiertet: hvilken en. 


Banffelighed af bringe det ER Bil man nu føge efter Kilden 
og Roden hertil, da er det vel 


hefluttede Raad, Den er det, ſom fætter Legemets Kræfter i Be— 


vacelſe; den giver dem Liv og Virknings Kraft. Men fpørges der - 
videre: hvor Villien fager fin Kraft fra? Hvaddet er, der regierer 
hende? og hvoraf det kommer fig, at det ikke gager fanledes til med 
Regierings Maaden i henſeende til vores Villie, ſom det burde, og 
ſom denne Regierings forſte Stiftelſe og Henſigt forer med ſig? 


hvor ſtort et Morke møder os iffe da? 


' Denne Banvittighed, af vi ikke viide, hvad der er rette Aar g 
fage og Grund til vores Fordervelfe, at vi ikke indſee de mene A 
i; 4 — iul 


lart, af alle vore frivillige og mora⸗ 
[iffe Gierninger have deres nærmefte Oprindelfe fra Biflien og dens 








Philoſophiſte Betragtninger, 2. 131 


Hiul og Fiere, der fætte vore Gierninger i Bevægelfe; den er det, 
jeg anfeer for den farligfte og værfte, og form Hoved-Kilden fil al vo— 
res Elendighed. Det er umagen værd af føge efter Oprindelſen 
hertil. Thi ſom det er beſkaffen med Legemets Sygdomme, af man 
ikke kand vente nogen Hielp derfor, uden foregagende god Kundſkab 
om Sygdommens Aarſag og Oprindelſe; ſaaledes ogſaa med Sin— 
dets Svagheder. 











En liden Deel af denne Kundſkab om os ſelv, angagende de 
de Hoved-Tilbeyeligheder i vores Billie: Lyſt til Got, og Af 
ſtye for Ont, hvilken af dem der formager meeft hos et Menniffe? 
er def Oyemaal, fom denne mid Underſogning figter fil. 


Sant er def, af anfee vores Billie paa den Kant, hvor Lyſt 
og Afſkye vende fig imod hinanden, det er endnu ikke at opdage Kil- 
Den fil vores Fordervelfe, og af komme fil den førfte Rod og Grund 
af vore Begierligheder. Men det er dog paa Veyen derhen, Det er 
dog en Betragtning, der fiager I Sammenhæng med de allervigtig- 
fte Lerdomme, og ſom angaaer den ypperſte Deel af et Menneſke. 
Herudi er ingen Underſogning faa liden, at den jo, i henfeende til 
Bigtigheden, er noget ſtort. J fær er def mig nu derom at giore, for 
at legge vores Villies rette Art og Natur deſto flarere for en Dag, 
at giore en Sammenligning imellem Sielens 2de Hoved-Tilbenyelighe- 
der i henſeende til deres Virknings Kraft. Men ſom al Sammen- 
ligning i Almindelighed, for at neye underſoge adſtillige Tings Liig— 
hed og Uliighed, Forffiel og Overeensſtemmelſe, er en Betragtning 
af ſtor Nytte. Det er ved Hielv af dette Middel vi komme fil vo 
res fornuftige Kundſtab. Det Alphabeth, vi føre med os til Ver- 
" Den, er lutter enkelte Begreb, og ved af legge og ligne dem ſammen 
paa adſkillige Maader, er det, vi omſider komme fil fornuftig og 
tydelig Indſigt: Saaledes kand heller iffe denne Sammenligning 
imellem vores Villies Tilboyeligheder være uden Nytte, 


Siden ville vi fane af fee, hvor magtpaaliggende det er, å 
dette nu fremlagde Sporsmaal at —— rette Meening; vi —* 
— dg age 


132 , P. Kofod Anchers 


fane at fee, at det er her af gtøre om en Grund-Sandhed for de vig · 

tigfte Lerdomme i Sæde-Læren, Naturens Ret og Stats Konften, 
og at tage feyl herudi, af det er nær ved af vende op og ned paa alle 
moraliffe Videnſtkaber. Føj 


Hvad ellers i denne min Underføgning maatte findes ufuld 
komment eller urigtigt, vil jeg faa meget meere haabe, det holdes 


mig til gode, ſom jeg i en af andre uberørt Materie maa philoſo. 


phere paa egen Haand, uden Veyledere og Anførere, uden andres 


Fodſpor at gage efter. | 


6. 


Anledning til denne Materie har jeg faget af den bersmte 
Meder Bayle: En Mand af anfeelig Lærdom og ſtore Naturens 
"Gaver: En Mand, fom vel iffe uden Aarſag tillige beffyldes for 
adffillige paradores Meninger, ſom var meere ſtikket til at rive ned, 
end af bygge op igien, ſom veedſte bedre af giore Vanſkeligheder, end 
at loſe og ophæve dem, thi hand allene har indviklet og reedet fag 
meget ſammen, ſom mange andre fiden neppe have fundet udrede; 
men ſom ikke defto mindre, endog herudi, har fine ſtore Fortieneſter. 
Thi jeg anfeer Bayle ſom en Slibefteen for de ftørfte og ffarpfin- 
digfte Hoveder hans Tid. Det er ham, der bar ført de ftore 
Genier, en Leibnitz, en King, en Jaquelot en Jurieu, en Clerc 
i Harniſk. Maaſtee den nyere Philoſophie havde aldrig ſteget faa 
høvt, eller i det mindſte ikke var bleven henvendt fif fag vigtigt et 
HOyemeed, maaffee den aldrig var bleven brugt til en Formuur for 
Guds Rige, til et Forfvar for GUD og hans Fuldkommenheder i 
hang Sag imod Guddommens Fiender, maaffee vi aldrig havde | 
faget nogen Theodicee, maaffee ingen havde drømt om den beſte 
Verden, hvis iffe Bayle havde været. Det herlige Syftema, hvor 
ved faftfættes et faa hønyt Begreb om Gud, at Bayle ſelv maa fige: 
Det ophæver Guds Magt og Vüsdom over alf, hvad man 
kand føreftille fig. Og paa et andet Sted 1 fit Diction: Critique 
anfeer hand det fom en vigtig Conquéte, der overgaaer Br i; 
| ere 





SOLER — — — — — — — — — PRESS ——— — 


Comete, qui parut au Mois de Decembre 1680, $. 167, La joye eſt 
Je nerf de toutes les affarres. humasnes, & il eft certain, quoiqw'onen diſe, que 
Phomme a plus d'amour pour la joye, que de baine pour la douleur, & qu'il eſt 


plus au bien gå au mal. 


; Men tom der ligger meget Sagt paa, naar man ſkal forſtage 

en andens Tale ref, af man veed den Talendes rette Aenfigt; den . 
er ſom Livet og Siælen i ef Menneffes Tale; vil man være raifon- 
nable i af imodſige en anden, bør man have Contra-Partens heele 
Syftema inde, i fær bør man vide hane zeørev weddoc, hans Hoved⸗ 
Vildfarelſe, ſom Grunden og Kilden til de øvrige; faa ville vi og, i 
henſeende til Bayle, holde os ſamme Regel efterrettelige, 


Naar Baqyle i hans Penfees diverfes, efterat hand førft har 
hevitft, af Cometer ere ikke enten en virkende Aarſag til, eller et Gud 
dommeligt Tegn paa ulykkelige Hændelfer, foretager fig ſiden at be— 
ſpare Contra⸗Parternes JFndvændinger, fremfætter band forſt den. 
ne, ſom giores af en Deel: ”Yr GUd har giort Cometeriden Hen. 
ſigt, for at Hedningene ffulle kiende hans Forſyn, og iffe maatte 
have Anledning at nægte, af en GUD er til.” Dertil ſparer hand 
iblant ande: dette: ”YXt Atheiſterie er ikke, ſom en Deel meene, et 
ftørre Onde, end Overtroe,” Dette føger hand at beviiſe med ad: 
ffillige Argumenter, Hand viifer, at hverken Forftand eller Billie 
ere bedre beffaffene hos Afguds-Dyrkere, end hos Atheiſter. De 
føres begge af ſamme Grund-Sætninger og bevægende Aarfager til 
def Onde. Kort af fige: Kilden er lige fordervet hos dem begge, 


— — — 
Hand paaftaaer ydermere, af Atheiſterie fører vie af Fornødenhed 
ef Menneffe til Udyd. Der er ftor Forſkiel, figer hand, paa at troe 
og giore. Et Menneſtke indretter ikke fine Gierninger efter fine 
principia og Grund-Sæfninger. Efter Bayles Meening er det ikke 
Kundſkab om Gud eller Kierlighed fil ham, hvorved et laſtefuldt 
Menneſke føres-til Forbedring, heller ikke er det en falff Troe, form 
egentlig foraarfager Udyd og Ugudelighed. Hvorfor man ikke kand 

ſlutte deraf, fordi Folk (eve tvertimod deres egne Religions Sæt» 
ninger, at de derfor iffe froe, af der er en Gud til. See! det er 
det, ſom giver Bayle Anledning fil af raiſonnere over, hvoraf det - 
kand komme fig, af en Deel Synder gage faa meget meeref Svang, 
end andre? hvorfore, for Exempel, Gierighed, Hevngierighed, 
Ukydſkhed, den Bane gt lyve og bagtale, ere blevne faa almindelige 
Lafter? Og heraf igien fager hand Anfedning fil af antage dette 
principium: At Lyſt til Got formaaer meere, end Afſtye for . 
Ont. JF den 167, 9 begynder hand at tale herom ſaaledes: Je ne 
fcai få tout le monde fait la reflexion que j' ai ſouvent fait, en voy- 
ant qu'il y a des pechez bien plus ordinaires que les autres. Jen 








doute fort. Car felon toutes les apparences, la plus part des- gens 
s' imaginent, que cela vientdece qu'il y a des pechez, qui parois- 


ſent fi veniables & fi petits, qu' on ne les conte presque pour rien 
en comparaifon des pechez crians. Mais pour moi je n'en donne 
pas cette raifon, & je tiens au contraire, que cela vient de ce qu'il 


y a de pechez, qui cauſent univerfellement une joye plus fenfible 


que des autres & å moins de frais. 


Man feer heraf, af Bayles Hoved-Sag ber er at bevtife i at 
Overtroe er værre og ſkadeligere, end Atheiſterie, og det ſynes, at 
hand af Hengivenhed til denne fin Hoved-Vildfarelſe, har antaget 


den Meening: af Lyft til Got formaaer meere, end Afſtye for Onf. || 
Thi fætter man, af Frygt gielder meeft hos et Menneſke, ville Su— 
perftition derved komme fil at nyde Fortrin frem for Atheiſterie; 


efterfom ſuperſtitieuſe Folk lade fig fornemmelig regiere af Frygt: 
Frygt er ſom Livet og Sielen af Overtroe. 


| Hvad 


1 


å 





Philoſophiſke Betragtninger, ?c. 135 
Hvad Sagen ſelv anbelanger, da har Baple derudi ret, af 

det er ikke juſt Aarſagen, hvorfore en Deel Synder gage meere i 
Svang, end andre, fordt de anſees, i henſeende til deres indbyrdes 
proportion og ulige Storelſe, for fag meget ringere, end andre. 
SF det mindſte ev det ikke en af de fornemmefte og almindeligſte Aar- 
fager. Jeg vil ikke nægte i Almindelighed, at def jo kand være en 
bevægende Aarfag hos en Deel Menneffer, hvorfore de hengive fig 
ikkun til viſſe Synder heller, end til andre, fordi mange andre ere, 
efter deres Meening, ftørre og værre, end deres, fordi deres egne 
ere fan meget ringere, end andres, fordi ſamme bør anſees ſom ufor⸗ 
bigiengelige Skrobeligheder, og ſom et lidet Gran, naar de legges 
i Vagtſkaal imod grove og himmelraabende Synder, Et Slags 
golf, der bilder fig ind at have priuilegium tilat ſynde, fordt de ſynde 
ikke paa det groveſte, der vel entholde fig fra grove Misgierninger, 
men iffe uden Referuation, imod aft beholde den Frihed i mindre og 
ringere Synder, af maade leve efter eget Behag. Endſkiont dette, 
figer jeg, fand vel foruden andre ogfag være en bevægende Aarſag 
hos en Deel, fag er den dog ikke en Hoved- Marfag, den er ikke det 
ftore Hiul, der driver et Menneffe til af ſynde. De fleeſte Menne— 
ſker lade fig leede af deres Lyſter, ſom af en findende Strøm, uden 
af raiſonnere, udenat bruge de Midler, ſom Naturen eg Naaden for- 
ſyne os med fil af imodſtaage Syndens Herredomme. Vil man ſige, at 
de Ugudelige undſlage fig ikke for viſſe Synder, fordi de anſee dem for 
faa megetringere, end en Deel andre, da tillæger man dem enCharacter, 
ſom paſſer fig paa faa. Herved forudtættes En, ſom raiſonnerer over 
fine Gierningers Moralitet, førend noget fættes i Vork, En, der ligner 
en Synd imod en anden, En, der giver agt pag Syndens indvortes Sto⸗ 
relſe, En, ſom undſeer fig for af overtræde Loven, i det mindſte med grove 
Misgierninger. Denne Character, ſiger jeg, paſſer fig ikke paa 
Folk i Almindelighed. Et MennefÉe, der fan vidt lader fig leede af 
ke om ham fand man ikke vente, at hand med For: 
æt ſkulle overgive fig, enten fil ſmag eller frore Synder; Hand 
ftager faa gof ſom paa Grændferne af Sydens Ben, og er alt for nær 
ved en oplyſt Forſtand, ſom indtager og forbedrer Villien, end at hand 
ſkulde lade fig føre til nogen Synd, fordi der ere andre grovere SME 





























136 | D. "Kofod Anchers 
En derimod, ſom fever ſaaledes, ſom de fleeſte leve, ſom beſlutter 
ſine Gierninger, forend hand fager ſpurgt Fornuften til Naads, er 
der ellers nogen naturlig Tilbeyelighed, ſom forer ham af Sted, 
og er der ingen vigtige Aarſager, der holde ham tilbage, da er hand 
let at overtale til at handle imod fine Pligter, ſaavel i det frørfte, 
ſom i det mindſte. De Hiul, der drive ham fil af kaſte Aaget frå 
fig idet eene, føre ham til det ſamme i alt andet. Hans Samvbit -· 
tigheds Baand er i det mindſte ikke ſteerkt nok til af holde ham paa 
Dydens Vey. Jeg vil ikke hermed ſige, at En, der ſynder i det min⸗ 
Dre, ſkulle ogſaa ſynde i det ſtorre. Thi endffiont alle Synder £ 
Almindelighed ere byggede paa et almindeligt Principium, øg t den 
Henſeende er fant, hvad Stoici have fagt, at alle Synder ere 
lige; Sag er det dog fangt fra, at man derfor altid ſikkert kand 
argumentere fra ringe Synder fil grove, men der ere befynderlige 

Aarſager, ſom holde et Menneffe fra grove Synder, omendſkiont 
hand ikke juft fortiener at kaldes dydig. Jeg vil ikkun ſige dette: at 
det er ikke i Almindelighed i Betragtning af Syndernes Storelſe at 





Folk enten hengive fig til viffe Synder, eller holde fig fra andre. 
Det feer ſom ofteft af anden Grund, Frygt for Strafog Beſktien -⸗ 


melſe, Frygt for af vove noget, eller at miſte de Fordeele, ſom deellers 
kunde have af vente, foruden adtÉillige andre Aarſager, ere de rette 
Motiver, ſom holde Folk fra grove Sønder. 


Man fand derfor gierne tilſtaae Bayle, af den rette Hoved. 
Aarſag, hvorfor en Deel Synder ere, faa at fige, meere i Moden, — | 
end andre, beſtager ingenlunde derudi, fordi ſamme anſees for min⸗ 
dre og ringere. Man fand tilftane ham ogſaa dette, at Lyſt og Be | 
gierlighed til det Gode, i fær til def, ſom Sandſerne anſee for Got, 
viſſelig er det ſtore Hiul hos et Menneſte. De onde Følger, ſom 
efter Skaberens viiſe Indretning ved en naturlig og fornøden Sam⸗ 


menhæng finde af Menneſkets moraliffe Gierninger, Motiver af 1 


vores egen Lykſalighed, af Guds Billie, Retfærdighed og Straffe, 
af Guds Kierlighed og Forſonings Verket, ere alle fomofteftalefor 
ſpage til at imodſtaae og overvinde Begierlighedernes Kraft og Styrke. 


Vi 





Philoſophiſke Betragtninger, 2. 137 


” Bi ville da være cenige med Bayle derudi, at noget af det, 
ſom i fær driver et Menneffe, ev Lyften, at den almindeligſte Aarſag, 














hyvorfore en deel Synder ere faa gangbare, er, fordi Folk i Almin— 


Delighed finde meet Lyft og Behag i ſamme; og at Aarſagen der 
imod, hvorfore en Deel andre Synder ikke ere fan almindelige, er 


tildeels, Fordi Lyſten dertil ikke er faa ſterk og almindelig. 


Goyad jeg nu ved Bayles anførte Argument har af udfætte, 
er dette i fær, at hand, forat beviife fin Sag defto kraftigere, ſynes 
at give Lyft til Glæde Fortrinet og Overvægten, iffe allene fom en 
meere almindelig Motive hos Menneffer, men endog ſom ftærfereog 
fraftigere til af indtage et Menneſtes Billie. Han ſynes, om 


ikke med alle, at nægte Frygt for Smerte al fin Kraft, faa dog i 


henſeende til den Magt, ſom Begiærlighed til Got har hos et Men- 
neſke, at giore den til noget uendelig lidet. Saaledes, figer jeg, 
ſynes det at være Bayles Mening, efter ſom Ordene faavelfom 
Henſigten i det Beviis, han bruger, fører med fig. J det ovrige 
lader jeg hans Mening ſtage ved fit Qærd; thi mit Forſat er ikke at 
beſtride enten Bayle eller andre. Jeg fætter mig imod Vildfarel⸗ 


fer, ikke imod Perſoner; jeg ſtrider uden Contra-Bart. Bayle 


figer, af Lyft til Glæde, de fleefte ellers, af Frygt for Smerte, for» 
mager meeft hos et Menneſte. Paa begge Sider tales viffelig alt 
for u indſtrenket. Det er fornødent, at her faftfættes et principium 


æquilibrii, og legges for en Dag, af Ont og Got i Almindelighed 


formaaer lige meget. Denne Sandhed er det jeg agter at udvikle, 
af indſlutte inden fine rette Grændfer, og af henvende til FE ret⸗ 


te Oyemaal. 


$. III. 


—— Naar Sporsmaalet er: hvad Fortrin t Almindelighed det 
Gode har frem for det Onde? da er det u imodſigeligt, at ſamme ere 
Mange og ſtore. Sigtes der til det virkelige Gode, da er dette alle- 


ne Hoved⸗Oyemaglet af GUds Gierninger. Thi faa vift, fom GUd 
er en god SUD, faa vift har — ogſaa, i følge af fin —— 





198 P. Kofod Anchers 


villet meddele fine Skabninger ſaa mange Fuldkommenheder og Lyk. 
ſaligheder, ſom deres Natur, ſom Tingenes Henſigter, og Gude 
evige Viisdoms Love det tillade, og i henſeende til hans foreggaende 
Villie er det en uimodſigelig Sandhed, af Gud vil ikke noget Ont. 
J fær vil han ikke, at hans fornuftige Skabninger, vi, der bære 
hans Billede, og ere at anfee ſom ef Meſter · Stykke af al hans Gier 
ning, vi, ſom i fær ere beſkikkede til at befordre hans Ære, og af 
priiſe hans Fuldkommenheder, paa hvilfe hand har ligeſom udøft al 


fin Vitsdom og Godhed, at vi i nogen Maade ffulle lide Ont. 


Enten det forſtaaes omSiæls ellers Legems, om det vhyſiſte 
eller moraliffe Onde, er Sagen den ſamme. Ingen Smerte, in- 


gen Lidelfe faa liden og ringe, at den jo, i fig felv betragtet, er en 
UÜfuldkommenhed og noget virkeligt Ont. Og ſom Gud efter fin 
Natur ikke vil eller kand ville noget Ont ſom Ont, faa har hand 
ikke heller bragt noget af det phyſiſte Onde afited, uden ſaavit det 
ſtager i en uoploſelig Sammenhæng med det Gode. Det Onde og 
Gode er knyttet ſammen fom i en Kiede; og denne Gammenhæng 
ev def, der leeder og til et Begreb om den befte Verden. J fær er 


det phyſiſke Onde bleven fat fom en Vold og Muur for det moraliſte. 


Dette Onde har GUD villet, fordi hand vil def Gode. . Saaledes 
foreenes Gude viiſe Henſigter med Ont og Got! endog det Onde 
mag fiene til af befordre det Gode; Begge Deele figte fil et fælles 


Oyemaal, og ere ſom ſammenlobende Linier et og famme Centro. | 
Saa meget fluttes nu heraf, at det Gode viſſelig derudi har | 


et fort Fortrin frem for def Onde, at det henhører til GUds Hoved. 


Henſigt i Verdens Skabning. Gar det nu fag, at ingen Ting eri- | 


fterede, uden hvad der kommer overeens med denne Hjoved-Henfigt, 


og med den faa kaldte foregagende eller behagelige Guds Billie; ja 
faa var der intet Ont til, følgelig var: der heller ikke nogen Afſtye 


for Ont. Men faaledes er det ikke; thi form Guds Viisdom, i Be- 


tragtning af de fornuftige Skabningers Natur og Oyemaal, har 
bevæget GUD fil at tillade det moraliſte Onde, faa har den og fun | 
det det fornødent, i følge deraf, af fætte det phyfiſte Onde for gg ! 


meltalher Side — RESENS ERE ET gr 4 





| 


 Pbilofopbife Betragtninger, c. 139 








| Luffe og g Gierde for det moraliffe, omendffiont ingen af Delene 


kommer overeens med hans foregagende Villie. 


Men fordi vi efter Guds Hoved Oyemaal allene ere beſtikkede 
fildet Gode; deraf følger ikke: af vores naturlige Begierlighbed til 
Got overveyer den Afſkye, vi have for Ont. Sfal noget deraf flut- 
tes, bliver Slutningen tvertimod denne: Siden der virkelig er 
baade Ont og Got, og det Onde ofte tiener til at befordre 
det Gode, at vi ſaavel mage have Afſtye for det førfte, ſom 
Begiarlighed til det ſidſte, og at den eene — ba⸗ 
lancerer imod den anden. 


Det er ikke allene i henſeende til GUds Henſi igter, men end⸗ 


| og i benfeende til Menneſkene, at det Gode er Hoved ⸗Oyemaalet. 


Tales der om Got i Almindelighed, uden af giore Forffiel paa det 
ſande og falffe, da er det vift, af et Menneffe af fin Natur begiærer 
futter Got. En Verden udtrykt efter Menneffets Ønffe blev en 
Verden af lutter Got. Endeel gamle Philoſophi have for den Aar⸗ 
fags ſkyld faldet Villien 72 oryadoedes Tis wvxns, den Sielens Kraft, 
ſom ſigter tildet Gode. Det Gode begiare vi for ſin egen ſtyld, 
fordi det er got; def er Hoved Oyemagalet af vore Begiarligheder. 


Tales der om det moraliſke og virkelige Gode, hvilket ef Fortrin, 


at det allene er det Maal, ſom Lov, Dyd og Ærbarhed figter til? 
Dyden beſtaaer i Lyft og Begicerlighed fil Got. At viideden Sam— 
menhæng, vore moraliffe Gierninger have med vores og andres 
Lykſaligheds Befordring, at indſee dette, og af finde Lyft og Behag 
i dette, See! det er Dydens rette Natur. 


En Ondig, faavit hand er dydig, vil lutter Got, og bor ikke 
ville noget Ont uden for at befordre det gode. Saaledes forhol— 


Der GUD fig imod os. Saaledes bør vi ogſaa forholde os imod an- 


dre. Naturen har givet os adſkillige Vaaben i Honde, hvorved 
det eng Menneffe paa mange Maader kand giore det andet Ont; 


"Men enten det feer af Herre eller Ligemand, enten i naturlig eller 
j borgerlig Stand, er det — en PS) imod andre, af paafore dem 


noget 


— — — — — — —— — — —— 


140 — ME VEDR Kofod Anehers 
noget Ludelfes Ont, uden for at afværge det Sædelige, See! faa 
mange Fordeele har det Gode frem for def Onde, J———— 


Endnu legger jeg dette fil: Naar der ſporges, hvoraf der fin- 


deg meeſt hos et Menneffe, enten af Begierlighed til Got, eller af 


Frygt for Ont? Ja endog i den Henſeende meener jeg, at det Gode 
har Fortrinet. | ; 


i J den bekiendte Striid: enten der er meeſt Got eller ont 
i Verden? (naar man ikke vil legge fil Grund def principium com-  ” 
penſationis, ſom den SvenfÉe Greve Guſtav Bonde, t fin faa kald⸗ 
fe Statera Univerſali har ſogt at faftfætte, og i Kraft deraf at ſſut · 
te, af det Gode og Onde balancerer, og gager lige op imod hinan 
den.) Jdenne Stridighed, ſiger jeg, naar ikkun Burderingen og Over: 
regningen paa begge Sider ſteer rigtig, thi derpaa konamer det for: 
nemelig an, ffulle jeg helſt falde hen til Leibnitzes Meening: at 
Det Gode 1 Verden overgaaer det Onde. J det mindſte maa 
ſamme Meening anfees for den ſikkerſte og favorableſte, ſom den, 
der i fær-fiener fil gf befordre Guds Ære, ſamt at afvende Misfor— 
be hos Menneſtene og ubillige Klager over GUDS viiſe Huus: 
oldning. 


Endog ihlant dem, ſom gage ud af Verden nogene og blotte 
for alf Haab til et bedre Liv efter dette, froev jeg neppe, af mange 
ſkulle være af den Tanke med La Mothe le Vayer, ſom ſiger, Lettre 
734. åt hand ikke begierede, om det ſtoed hans Dall, atibe" | 
gynde fif Liv for frø, og at gage ind i Verden igien under: | 
Vilkaar, paa nye at udſtaae det famme, ſom GUds Forſyn 
allerede havde paalagt ham; () Allerhelſt om dette kom HÅN: 1 
9 eib · 


¶ H Denne Lå Mothe Vayers beſynderlige Tanke udfører en Franſt Poet ſaaledes: 
kirs. Mortels, qvi commencez la vie, — 
Je ne vous porte point d'envie, 
Les troubles ici bas font pires qve la mort. NI 
Si du fond du néant, j'avois prevũ mon étre, TORE 
, : Et 














Philoſophiſte Betragtninger, 2. Kr 
Leibnitz, Theod. P. I. S. CCLII. at dennem blev tilbudet nye 
— ør leve udi, endſtisndt ikke bedre, end de 
orige. & | | KK, 


Det ſynes ogſaa, ſom vi efter vores Natur ikke kunde imod. 
tage faa meget Ont, ſom Got." Det Gode kand fordobles og tiltage 
uden Maal og Ende. Oyden for Exempel, i fær den chriſtelige, ſom 
bygges pag GUds og Chriſti Kierlighed, ſamt den Fornoyelſe, ſom 
et dydigt Menniſke finder i Dyds og Kundſkabs Fremvert, ſtiger op 
til noget uendeligt. Deter viſt, af Synd og Udyd ogſaa kand vore 
op fil en ſtor Grad af Ondſtab. Men jeg troer dog, af Dydenifin 
hoyeſte Fuldkommenheds Grad indbefatter endnu noget meere. Er 
det fant, afde Saliges ævige Lykſalighed beſtager i en idelig Til⸗ 
tagelſe af Dyd og Kundffab, fan at iffe engang den lange Evighed 
fætter Maal eller Grondſer for ſamme, hvor utrolig meget smaa 
Den da ikke indbefatte? Næppe kand der være fan meget Ont i Lo— 
vens —— ſom der er Got i dens fuldkomne Fyldeſt— 
giorelſe. al ER | 


Som jeg nu ikke andet kand troe, end af jo det Gode i Ver— 
den er meget meere, end def Onde, faa maa jeg og ſlutte, at der fin 
des hos et Menniſke meget fiere Begierlighed til Got, end Frygt for 
Ont. Men her fvørges om Vagt, iffe om Tal, Sporsmaalet er 
ikke: Hvoraf der er meeſt, — Ont eller Got; eller hvilken 

| 3. | 


Et Dieu m'avoit Iaiflé€ le Maitre de mon Sort, 
å Je waurois Jamais voulå naitre. f : 
fir. Gottſched derimod i fine Anmarkninger til Bayles Dictionnaire, ad Tit, Vayer p. 421. an- 
fører til Beviis paa contrarium følgende Hiſtorie af Zinkgråfs Apophthegm, Deutſcher Nation ; 
Ein febr alter Bauer fagte: Wenn ibn Gott fo lange wollte leben laſſen als er wuͤnſch⸗ 
te, fo wollte er die zween Berge, die gegen dem Schloße uber lagen, mit Koͤrben, einen 
Auf den andern tragen, und dazu anders nichts eſſen, als Erbſen ohne Salg und Schmalt; 
gekocht, und Waſſer aus der Rohre trincken. | 


£ 


Jeg veed ikke, om Leibnitz med dette fit fidfte Tillæg haver haft Chironis Exem⸗ 
pel for Oyne, ſom der fabuleres om, af hannem af Guderne blev tilbuden Udodeligheds Gave, 
men af hand ikke ville imodtage ſamme, fordi alf det, der møder os her i Livet, er uden Foran 
dring et og det ſamme. 





A 


142 pRotod Anchets 


—— ——— — ¶ — — — — — — — —— — —— —— — — — — — — —— — — — — — 


angaaer iffun den Kraft og Indtryk, ſom dige 2% Tilbøyeligher 
der have hos ef Menneſte? g . 


For at fætte dette Sporsmagl inden fine rette Grændfer, mad . 
jeg endnu giore diffe faa Erindringer: (1) Naar jeg lignerimod bin. 
anden diffe fo Villiens Tilboyeligheder: Begierlighed fil Got, og 
Afſkye for Ont, i henſeende til den Magt og Indgang de have hos 
et Menneffe, da betragtes famme i Almindelighed efter vores Bil 
lies almindelige Natur og Begiærings Maade, uden Henſeende til 
den uliige Sinds Beſtkaffenhed hos adffillige Menneſker; (2) Som " 
Sporsmaalet, angagende, hvilfen Tilbøvelighed der formager meeft, 
er qyæſtio facti, ikke juris, fag maa jeg foreſtille mig Folk ſom de 
ere, ikke ſom de burde være, og fale derfor om Ont og Gof, ſaaledes 
ſom det holdes for af være, ikke ſom det virkelig er i fig felv; (3) Der · 
fe mage jeg ogſaa erindre, efterſom Ont og Got tages offe privative, 
ſaavelſom pofitive, af jeg da, for af undflve Tvetydighed og Ord: 

firiid, i denne Sammenligning imellem begge ſigter i fær fil det 
virkelige: Bonum & Malum pofitivum; (4.) Endelig leggerjegden. 
ne Erindring fil: Her fupponeres det Gode og Onde ſaaledes, ſom 


det ofte findes, i en Kiæde og Sammenhæng. - Naar begge Deele I 


tillige kunde opnages, føres vi frem ſaavel af Afſtye for Ont, ſom 
af Begierlighed til Got, uden Ende, uden Maal og Grændfer; og 
faa er det forgieves at fpørge, hvilken af Parterne formager meeſt. 


Men her fættes, af det eene ikke fand erlanges, uden det andet mag | 
undværes; enten at Nydelſe af det Gode er ſamlet med noget Ont, eller | 
at Befrielfe fra Ont ophæver Beftddelfen af det Gode. J ſaafald exiſte 
rer en virkelig Stridighed, faa det ikke er mueligt, at begge Deele kunde 
beſtaae tilſammen; og ere begge tillige umuelige,da maa dergiores 
et Ball, enaf Deelene maa foredrages for denanden: Enten maavi 1 
miſte det Gode, for tillige at befries fra Ont, eller nyde der Gode imod 


at liide noget Ont. I flig Henſeende er det der ſporges: Enten det 
Gode eller Onde, og følgelig enten Begierlighed til det førfte, eller 
Afſkye for det ſidſte formaaer meeſt hos et Menneffe? enten vi ere " 

Ameere 





Philoſophiſke Betragtninger, 143 


—— — — 


meere genegene til af taale noget Ont, for af nyde og erlange det Go⸗ 
de, eller til af opofre gode Ting, for at afveerge det Onde? Her aab- 
nes da et Theatrum, hvorpaa fremftilles tvende naturlige Tilbøne- 
ligheder, Begierlighed til Got og Afſkye for Ont. Diſſe begge fæt. 
fes ved Siden af hinanden, de maales og lignes ſammen i henſeen⸗ 
de fil deres activitet og Kræfter, i henfeende til den Magt de have i 
at bevæge og indtage et Menneffes Sind, Her ſporges da, hvad 
fanme deres Kræfter anbelanger, om meere eller mindre, Hvor 
der betragtes meere eller mindre, der foreftiller man fig en vis Qvan- 
titet og Sførelfe; hvor der handles om Storelſe, der behøves er viſt 
Maal at afmaale den efter. Dette legger og for en Dag Banffe 
ligheden i denne Underføgning. Intet kand være vanſkeligere, end 
i det, ſom angager vor Sieles Natur, Kræfter og Egenſkaber, noye 
at faſtſette Størelfen. Her fattes et noyagtigt og almindeligt 
Maal, og hvor dette fattes, kand heller iffe nogen fuldkommen Ud⸗ 
maaling bringes afſted. OD 

















Meaen ſom her ikke ſporges egentlig, hvor ftort, noye at regne, 
det Gode eller Onde er i fig felv, eller hvor meget i forekommende 
Tilfælde, enten det Gude overgager det Onde, eller det Onde over 
gager det Gode; men her ſporges ikkun om det Gode og Onde i Al⸗ 
mindelighed, uden Henſeende til beſynderlige Tilfælde; Saa mee- 
ner jeg og, vi nogenledes kunde fyldeftgtøre det Ønemaal, font dens 
ne vores Underſogning figter fil, omendſtiont vi ikke fuldkommen 
bitde af udmaale Storelſen enten af Ont og Got, eller gf vore Til⸗ 
boyeligheder, ſaavit de have Ont eller Got til Hyemaal. 


§. IV, 

6) Pour avoir l'eſtimation des momens heureux ou malheureux, il faut avoir égard 
æon ſeulement å la durée, mais encore å Pintenfité du plaifir ou de lå peine. Une intenfité 
double & une durée fimple peuvent faire un moment égal å celui dont V'intenfité feroit fimple, 
& la durée double. En general Peftimation des momens heureux ou malheureux, eft le produit 
de Vintenfité du plaifir ou de la peine pour Ia durée, On peut aiſement comparer les durées. 
Nous avons des inftrumens qvi les mefurent independamment des illuſions qve. nous pouvons 
nous faire, Il n'en eft pas ainf des intenfités; on ne peut pas dire fi Pintenfité Fun plaiſir ou d'u. 
ne peine eft precifement double ou triple de Pintenfité d'un autre plaiſir ou diuné autre peine: 
Saqaledes raiſonnerer den ſtarpſindige Herr af Maupertuis i fin Eſſai de Philoſophie morale, Cap. I, 











ůI!!—— — ——— — 


$. IV. 


ØR At jo den viiſe Skabere har haft den Henſigt, ſaaledes af 
danne et MennefÉe, at hand ſaavel finde afværge fin Ufuldkommen⸗ 
hed, fom befordre fin Fuldkommenhed, derom kand vel ikke være no⸗ 
gen Tvivl. Dette GUds Oyemaal er det førfte Argument, jeg ag- 
fer at bruge fil ef Beviis: af de tvende naturlige Tilboyeligheder, et 
Menneſke har, i henfeende til Ont og Got, naar de betragtes i AL 
—— ere lige ſtore og ftærfe, og formage lige meget hos et 

enneſke. 


Gud har ſat os i en Verden omringede af Ont og Got. Verden 
den deeler fig for os i diſſe to ſore Deele: og denne Omkreds af Ont og 
Got indbefatter den heele Verden i henſeende fil og; Sad vi kunde 
anſee 08 felv fom en MiddelPunkt, og alt hvad der er i Verden ſom 
Lmier, der concentrere og, Men ffulle den liden Verden fvare til 
den ſtore; ſtulle Guds Oyemgal, der figter til vores Lykſalighed, 
opnaaes; maatte vi endelig i en Verden, beſtaaende af Ont og Got, 
ſaavel have en Fraboyelighed fra det førfte, ſom en Tilboyelighed 

fil det fidfte. For den Aarſags finld er det Naturen har giver og 
Menneſker ſom tvende Arme, een fil af imodtage det Gode, en an⸗ 
Den til at forffyde det Onde: Den førfte falder man Begierlig⸗ 
hed, den anden Afſkye. Det var viſſelig fornødent fil Mennefte⸗ 


nes Lykſaligheds Befordring, at indplante f deres Natur ſaavel FF | 


felfe af Ont foreenet med Mishag, ſom Folelſe af Got ſammenfoyet 
med Behag, det er at fige, vi maatte have Afſtye for det Onde; 
ſaavelſom Begierlighed fil det Gode, Denne Afffye for Ont er fat 
ſom ved Siden af det Onde, for at bevæbne os derimod, af vi ikke 
maatte fattes Iver fil af imodſtaae og imodſtrobe vores egen Under» 


ang. Hæv 5 SPØGER ER 
Kiere! hvad før en Lykſalighed ville det blive for og, om vi. "Ek 
al vores Lyſt og Begierlighed til Got, ikke unde vogte og for Ont? | 


Hvad fulde have bevæget og fil Frygt og AffÉye for det Onde, naar 
ingen Smerte, ingen ubehagelig Folelfe havde formaaet 06 — i | 





Philoſophiſke Betragtninger, 2. 145 
Uden den havde vi ingen Drift haft, ingen Lyſt og Billie til at af: 
"værge det Onde og af bevare og ſelv. At have Ont, og ikke at have 
"Det, havde været og eet og det famme, Vi havde manglet det natur. 
lige Baand, ſom, faa af fige, binder os faft til os felv. Bi havde 
favnet den førfte og vigtigſte Deel afvores egen Klærlighed, den Deel, 
det førger for af ved lige holde os felv. Bi havde flaget paa alle 
Kanter blotte og bare for Ont og Ulykke. Vi havde ſtormet til vo- 
res egen Undergang. Der var intet, der holdt os tilbage, af vi jo 
ved alle Hændelfer kunde falde van af give os felv til Priis. 




















i Som det da er klart, naar der tales om diffe tvende Tilboye⸗ 
ligheder 1 Aimindelighed, af efter GUds Oyemaal, for af ved lige 
holde og felv, vare begge lige fornodene; faa ſluttes ogſaa deraf, 
naar Spørsmaaleter, hvilfen afdem, iOvereensſtemmelſe af Gude 
Oyemaal, der har faaet meeft Kraft og Indtryk hos et Menneſte? 
at intet rettere kand foares, end af begge i Almindelighed have faaet 
lige ftor, Naar Ont og Got ikke ftride imod hinanden, er der in. 
gen Aarſag, hvorfor vi ikke med en lige Grad af Hengivenhed ſkulle 
følge begge diffe vore naturlige Tilboyeligheder, baade den at afvær: 
ge det Onde, ſaavelſom den at erlange det Gode. Begge ere jo lige 
naturlige, begge fil vores Vedligeholdelſe lige fornødene, begge - 
figte derhen, med ſamlede Kræfter at befordre vores Lykſalighed, og 

begge, uden Maal og Grændfer, ſtrokke fig hen til noget uendeligt. 
Saaledes ere diffe tvende Tilboyeligheder efter deres Natur beſkaf⸗ 
fene, naar de betragtes i Almindelighed. Anſeer man dem £ hen 
ſeende til adffillige onde og gode Ting i Beſynderlighed, ja fan fal⸗ 
der vores Billie hen nu meere fil den eene Side, end til den anden, 
nit vælger den det Gode, omendſtkiont deter ſamlet med noget Onf, 
nu forffnder den det Gode, fordi det ftager Sammenhæng med Ont, 
efterfom Graderne af Ont og Got ere adffillige, og ſaaledes give 
Villien meere eller mindre Overvægt. Og denne Betragtning et 
det, ſom giver mig et nyt Argument i Hande. 


— §. V. 














146 Rofod Arcers 


* 


— 


Hvad vi begiere, det begiere vi ſom Got, og hvad vi 
forſtyde, det forffyde vi fom Ont: Detteer en Grund-Regel for 
vores Billie, ſom hos alle Tiders Philoſophos har fundet en almin -· 
delig Bifald. Og def er vift, paa en fornuffig Maade unde vi 
ifte begribe det anderledes, end af jo vore Begtærlighededer made 
ſtaae i Sammenhæng med en flags foreftilling af Ont og Got, og 
være en Følge af ſamme. Henne faa almindelige og u-imod- 
figelige Begicerligheds Regel er det, jeg vil legge til Grund i dette 
mit Beviis. Thi naar faner, af vi, efter vores Villies naturlige 
Beſkaffenhed, intet kunde begiære, uden hvad vi anſee forgot, og intet 
forfønde, uden hvad vi holde for Ont; faa bliver det og en Følge, in caſu 
collifionis, naar ef af fo ffålvælges, og det 'eene maa fættes fil Side 
for def andet, af vi i ſaa Fald begiære eller forſtyde det ſtorre frem 
for det mindre. Men det bliver fornodent, at jeg udvikler dette Be⸗ 
vig noget tydeligere) "vink TER 7 3008 paint 


eg fætter forud, at der gives adftillige Grader, følgelig af 


man kand foreſtille fig noget meere og mindre i Ont ſaavelſom i Got. i 


Er. det ſant, at der ikke ere to Ting i Verden hinanden fuldkommen 
liige, da maa det ogſaa være en Sandhed, at iblantde mange. utal. | 
lige Ting, der ſtage Sammenhæng med vores Lykſalighed eller 
Uſykſalighed, Virkningen faavelfom ;BirÉnings - Kræfterne ogſaa 
maa være ultige; følgelig mag der være-Grader af Onf og Got. 
Denne Forſkiel paa Grader kand man foreftille fig ligeſaavel 
naar Ont holdes imod Got, ſom naar man ligner Got imod Got, | 
eller Ont imod Ont. Ligeſom der ere adffillige gode Ting, der have 
langt ſtorre Kraft i henſeende til vores Lykſaligheds Befordring, end 
e onde Ting til at giore os ulhkſalige; ſaa kand heller iffe næg: "| 
fg, at der jo er adſkilligt Ont, ſom iHenſeende til dets virkende 
Kræfter langt overveyer det Gode. Ellers mag man antage en | 


Sætning, ſom neppe hos nogen Fornuftig vil finde Bifald. Mn | 


maa fætte, at der er ingen Grad af Got fan ringe, af den jo over — | 
sv * i : ” sød Kr $ HØ by gager A 





PPhilo ſophiſke Betragtninger, 20. 147 
gaaer endog det allerftørfte Onde, nogen kand foreſtille ſig. Kand 
Dette iffe antages, ſom noget firidende imod Erfarenhed, (thi hvem 
veed ikke med fig felv, af vi i adffillige Tilfælde, naar det Onde ikke 
fand afværges, uden tillige af mifte noget Got, eller fvertimod det 
Gode iffe fand erlanges, uden tillige at [tide noget Ont, lige faa vel 
vil falde ben fil af forſtyde det Onde, ſom at begiære det Gode) faa 
fluttes ogſaa deraf aabenbare, at vi ikke altid og uden Forſtiel fore- 
Drage der Gode frem for def Onde, men af vi lige faa vel undertiden 
udvælge Afjene for det Onde frem for Loft fil det Gode, ſom deri— 
imod paa andre Tider Begiærlighed til Got for Frygt og Afſtye for 
Ont. Og faa bliver nu Sporsmaglet iffun dette: Naar og hvor⸗ 
vidt Frygt for det Onde overgager Lyſt til det Gode? Dette maa ha: 
ve fin tilftræftelige Grund, Nihil ſine ratione fufficiente. Men 
enten ingen Grund eller denne: fordi vi holde det eene for ſtorre, 
end det andet. De adſkillige Grader af Ont og Got ere def, ſom 
udgiøre den Vegt, der giver det eene Forfrinet frem for det andet, 
ODiſſe Grader ere ſom uliige Tyngſels Kræfter, ſom i Vagtſkaalene 
give det eene Legeme Overvægten frem for det andet. Det er imod 
de allerførfte Grund - Sandheder at fætte, af en mindre Grad af 
Kræfter formaaer meere, end en ftorre. Det er viſſelig at imodſige 
fig felv; det er det ſamme ſom at fige, af det mindre tillige er det 

















ſtorre, eller at det mindre tillige er og iffe er det mindre. 


Maa man ikke tilftaae, at der gives Grader i det Gode, og 
idiſſe Grader af det mindre maa vige for det ſtorre? Dette nægter 
Baple itfe, og hvo ville nægte faa flar og aabenbar en Sandhed? 
Men naar dette tilftages, maa ogſaa denne Slutning ſtage faft, at 
Frygt for et ſtorre Onde formager mere, end Begiarlighed til et 
mindre Gode. Thi naar Ont og Got, i henfeende fil Grader, lig- 
nes imod hinanden, tabe de, faa at fige, deres egen Natur: Ont 
bliver fil Got, og Got til Ont. Et mindre Gode, £ henfeende 
fil et ſtorre Gode, er gf anſee ſom Ont, og ef mindre Onde derimod 
i henfeende til et ftørre Onde, er af agte ſom Got. 


Som man i henſeende til Graderne kand ligne Got imod 
Got og Ont imod Ont, ſaaledes et Ont imod Got. ———— 
2 ode 


UN 





148 P. Kofod Anchérs W 
Gode at erlange imod et ſtorre Onde at undflye, er at anfeefom Ont, "Å 

og dette fidfte derimod, i henſeende fil det førfte, er at agte fom got. 
Da mt ef mindre Godes Nydelfe (efter den Henſeende, ſom Ont og 











Got, i Betragtning af dets adffillige Grader, have til hinanden — 


indbyrdes,) imod Befrielſe fra et ſtorre Onde, er at anſee ſom et min 
" re Gode imod ef ſtorre, def erat fige, ſom Ont; faa er det klart, 
at et Menneſtke efter fin Natur, fornodentlig maa foredrage Befriel⸗ 
fe fra et ſtorre Onde, frem for Erhvervelfe af ef mindre Gode. " Og 
at nægte dette, er det ſamme, ſom af fige, at vi begiere det Onde, 
og forſkyde def Gode, og det er jo at antage noget aabenbar firiden 
de imod vores Villies og Begiærligheds Natur, J 


§. VI, 


Det maa hermedvære nof med Beviiſer a priori, Det maat ⸗ 
fe ellers ſynes en laſtveerdig Fliid, vidtløftig at ville beviiſe en ſaa 
klar Sandhed, ſom Erfarenhed og Agtpaagivenhed paa vefelv nof- · 
ſom kand overbeviiſe os om. 


Finder ikke et hvert Menneſke det ſaaledes hos ſig ſelb, naar 
det Onde ikke kand afværges, uden tillige at miſte noget Got, eller "| 
tvertimod det Gode ikke fand erlanges, uden tillige at. lide noget | 
Ont, at vi i faa Fald ligeſaavel falde hen til at forffyde det. Onde, — 


fom at begiære det Gode? Er vel Nogen faa daarlig, at hand for en || 


liden Gevinſtes (fyld fælger fig bort fil mange Aars Piine og Clæn: "| 
dighed? Ja om det end ſteer, fag (feer det dog ikke eller Fand ſtee aFf 


anden Aarfag, end at hand anfeer den Gevinft, hvor liden denoger . "| 


i fig felv, for noget ftørre, end det befrugtende Onde. Maaffeedet "| 
Gode er nærværende, det Onde derimod langt borte; maaffee hand | 
holder det Gode for viffere, det Onde derimod for noget uviſt Diſſe 
øg andre flige Betragninger bringe et Menneſke ofte derhen, af. hand "| 
af * onde Ting foredrager det, fon i fig felv er mindre frem for "| 
det ſtorrre. rn Pt NEUEN | 


* se" J 
Sø se 
i 
x 
j 





Philoſophiſke Betragtninger, 2c. 140 
"Et Menneffe erfarer hos fig felv, naar der møder ham noget 
Ont, en befynderlig Misfornoyelſes Geyſt. Der findeg ſaadanne 
fværfindede Gemytter, fom 1 alle Ting ere misfornsyede med Gud 
og fig felv, ſom opfylde deres Sind med lutter fortredelige Foreftil- 
linger af Ont, ſom, ſaa af fige, tygge idelig paa det meget Onde, og 
derimod fvælge def Gode ned, uden at fmage derpaa, ſom anfee 
det Onde Verden, ſom i et Storelſes Glas, ſtorre, end det virke— 
ig ev ét fig felv, og def Gode derimod med blotte og kaaldſindige 

yne. | | : 


Jeg vil nu intet tale om den ſtore Ubillighed imod GUd og 
hans vliſe Regiering, der ligger ſkiult i ſaadant ubefoyet Klagemaal. 
Men jeg vil heraf ikkun uddrage denne Slutning: At ſom al Mis. 
fornoyelſe har fin Oprindelſe af en Foreftilling om noget Ont, faa 
tiener den og fil et u-imodſigeligt Beviis, aft der Onde maa giore 
et ſtort Indtryk hos et Menneſke, og ofte rører ef Menneſke langt 
meere, end det Gode. 














6 NIL 


Saa meget er viſt, i Videnſkaber er denne Sandhed: at det 
Onde formaaer meget hos et Menneſke, og ſom ofteſt meere, end det 
Gode, almindeligen bleven antagen, og man har bygget de vigtigſte 
Lærdomme i Sædelæren, Naturens Net og Stats-Konften paa 
Grund af ſamme. Dette er det, ſom jeg endnu med en Deel Be⸗ 
vilfer agter af legge for Dagen. 


Alle Love have deres Kraft og Myndighed af Forpligtelſe. 
Hvor ingen Forpligtelfeer, dereringenLov, ingen Moralitet. Men 
ſom al moraliſtk Forpligtelfe har fin Oprindelſe af Foreftillinger ſaa⸗ 
vel af Ont ſom Got, faa ev det viffelig at borttage halve Deelen af 
al Moralitet, det er at betage Lovene deres fornemmefte Vægt, den 
Magt og Myndighed, de have til at forbinde, om man nægter eller 
formind/fer Folelſe af Ont, og den Virkning, det Onde naturlig - viig 
har til at ſerekke et Menneſte. grgen Lov uden Motiver af Ont 

k 3 | og 
















0 arena ere DÅ 

og Got, uden Belonninger og Straffe. J alle Love er dette det doeb⸗ 
belte Baand tilat binde Bligterne faft ved et Menneffes Sind. Vi 
fee jo, af vore moraliffe Gierninger naturlig - viis føre bande onde 
og gode Følger af fig; det er af fige, Belønninger og Straffe. 
Bi fee jo ogſaa, af GUD felv i fit Ord bruger begge flags bevægen- | 
de Aarſager til af indtage Menneſkenes Sind, og at boye dem til 7 
Lydighed. Og ſaaledes, ſom den Lerdom om Guddommelige Straf 
fe fremfættes i GUds aabenbarede Ord, er det aabenbart, at fam 
me maa have deres Grund i GUds Viisdoms og Retfeerdighede 


evige og uforanderlige Love, 


4 
Fa 
J 


Igſar ſees, af verflige Lovgivere have udvalgt Straffe, form 7 
den rette Kraft og Styrke fil af ftadfæfte deres Loves Myndighed. 
Belgsnninger og Straffe, har den viiſe Solon ſagt, eve de fo 
"Ting; hvorved en Republigv vedligeholdes. Det er viſt, at den 
Motive af Belonning er ifig ſelv langt ædlere og menneſkeligere, end 
Den af Straf. Belonninger indtage et Menneſkes Sind, og ind. 
plante Lyſt og Kierlighed til Lovene, Straffe derimod ſtrokke ikkun, 
men indtage ikke. Lovgivere bruge derfor ogſag Belonninger, 
ſaavit (fee kand, for at opmuntre ſaavelſom at ſtrekke. Men hver⸗ 
ken er det i ſig ſelb mueligt, af en Lov, ſom er almindelig for alle, 
og ftrækfer fig til de fleefte af Underſaatternes Gierninger, ſtulle 
have al fin Styrke af Belonninger, at, for Exempel, 1000 lydige 
Underfaattere ffulle belønnes, i ſteden for een Overtrædere ſtraffee. 
Det ville viſſelig være meget koſtbare Love, naar en Lovgivere ſkul⸗ | 
le tilftøbe fig Lydighed af fine Underfaattere: ved lutter Belonnin 
ger. Ikke heller ere alle af der Sinds Beffaffenhed, at de fade fig | 
overtale til Lydighed ved Tilffyndelfe af det Gode." Som nu da- "| 
borgerlige Straffe, i henfeende til dem, ere det ſidſte og yderſte 
Middel til at handthæve Lovens Myndighed, at Hofdingers Ære 
og Radſel maa formeene dem at giøre ilde, form Gudsfrygt 
og Rettens Kiagrlighed ikke kand lokke til at givre Got, fom det "| 
heder i Fortalen til den Iydſte Lov; faa ſſuttes ogſaa deraf, at i Ver- | 
flig Ret holdesdenForpligtelfe ved Straffe for et ſterkere og kraf. 
tigere Baand, end den ved. Belonninger. Saaledes ſteer det i al 3 
J vero: 








Philoſophiſke Betragtninger, 20. 151 
verflig Regiering, ſaaledes ogſaa forholder en Fader fig imod ſit 
Barn. Hand føger forſt af formaae ham med def Gode, af vinde 
ham med Belonninger. Kand det ikke hielpe, ja faa griber band 
til Straffen. Hans faderlige Hierte tillod ham det ikke at bruge 
et faa haardt og voldſomt Middel, om hand ikke ftod i den Tanke, 
at Straffen i fag Fald gior et ftørre Indtryk, end Belonninger. 











$. VI: 


Bi ville gage videre frem, for at ſee i den naturlige Rettes Lær. 
domme, hvor vigtige Sandheder der ere byggede paa denne Grund. 
Sætning: At def Onde formager iffe mindre hos ef Menneſte, 
end det Gode. —— 


Det Sporsmaal: Iblant adſtillige ſtridige Love og 
Pligter, hvilke der bør gielde og foredrages frem for andre? 
om det ſkulle befvares i Opereensſtemmelſe med Bayles Grund. 
Sætning, burde befalende Love foregage de forbydende, da det dog 
er bekiendt, af, efter almindelig vedfagen Meening, bør de forbydende 
nyde Fortrinet. - Def vettejte uden Tvivl er, ikke at give nogen af 
Gyeelene noget almindeligt Fortrin, ligeſag lidet de forbydende, ſom 
de befalende; Gom jeg og paa et andet Sted ex profeſſo har viiſt, 
af denne Regel, om af foredrage forbydende Love frem for befalende, 
omendffiønt den finder hos de fleefte Bifald, i fig.felv er urigtig og 
ugrundet, uden ſaavit en befalende Lover almindelig, og den forbyden 
de derimod particulair, og indbefatter exceptionem a Regula, og at der 
i det øvrige er ſamme Forbindtligheds Kraft i begge flags Love, 
See derom min Fortale til Ar. Kriigs-Raad Hedegaards Trifolium 
Juridicum, ſamt mine fvende Diſputatſer de genuina contrariarum 
legum rite conciliandarum ratione. Denne Sandhed, jeg nu føger 
at legge for en Dag, beſtyrker mig i famme min Meening. Thi 
ſom befalende Love forbinde os fil af giore det flags Gierninger, 
ſom fiene fil vores Lykſaligheds Befordring, og de forbydende deri: 
mod forpligte os til de Gierninger at lade, hvorved vores —— 

En RR DR i — ed 











En.» ARR P. Kofod Anchers 
hedbefordres; Saa flutteg ogſaa heraf, af de befalende Love forud 
fætte hos os en Begicerlighed til det Gode, de forbydende tvertimod 
en Afſtye for det Onde. Naar vi nu efter vores Natur føres ſaavel 
til at føge det Gode, ſom til at ſtye det Onde, faa følger deraf, at 
de Love, der forbinde os til Gierninger af lade, hvorved vi giore os ſelv 
ulykſalige, i Overeensſtemmelſe med vores Natur, forbinde os lige 
faa hoyt, ſom de, der befale os at giore det, hvorved vores Lykſa— 
lighed befordres, det er at fige, at vi forbindes ſaavel ved befalende 
Love, ſom ved forbydende. i | 


—— 


Denne vigtige Materie, om forekommende Stridighed imel⸗ 
Se artige Love og Bligter, give mig endnu et andet Beviis i 
uke MURE 


— Naar adſkillige Pligter ſtride imod hinanden, i fær naar de 
Pligter, der figte til af afværge Ont, ikke kunde beſtage med dem, 
der fiene til at befordre det Gode; da er ingen, ſom jo, uden Mod» 
figelfe; giver det førfte flags Pligter Fortrinet frem for det ſidſte. 
Enten der tales om Pligter imod os felv, eller andre, tages denne 
Regel i Agt. J henſeende til Pligterne imod og felv, er der ingen 
fom tvivler, at jo de, der figte til vores Vedligeholdelſe, og at af: 
værge vores Undergang, ere de førfte og fornemmefte, De Gamle 
have derfore kaldet dem prima naturæ, rå gør xure OV. Det 
ér for diſſe Pligters Fornodenheds ffyld, af den viiſe Skabere har 
indplantet i 06 faa ſtoerk en naturlig. Tilboyelighed til at ved 
ligeholde og felv, og har givet den naturlige Afſkye, vi har for Smer: 
fe, og den Frygt i og for Undergang, ef faa ſtort Indtryk hos os. 
Det er heraf vi begribe, hvorfore Yrødværge og Nod⸗Ret have 

fag ſtor en faveur i Lov og Ref. | 


Paa dette Fundament har man bygget den Regel i borger · 
fige Love: gvod potior fit cauſa damni avertendi, qvåm lucri fa- 
cien- 


— 


gense — — — — — — SEEDEDE EDER ERE — — — — — — /— —— — — 


ſam⸗ 


) Exercit. IV Juris Naturalis, 6.732. ſiger hand: Ergo fi detur extorfio offieiorum 
erga alios, qva denegata & remota pereundum nobis eſſet vel miſerè vivendum, illa extorſio 
ofliciorum nobis ab aliis præftandorum legi naturali & confeqventer rationis dictamiui conveni- 
ens eſſet. 





154 P. Kofod Anchers 


ſammenfoyet med en Tvangs Ret, og ſaaledes har et beſynderligt 
Fortrin frem for andre naturlige Rettigheder. Hvoraf det er ogſaa 
klart, at der fættes forud, af Frygt for. Ont formager ikke mindre, 
end Begiærlighed til Got. Skulle det iffevære Uret, under den For⸗ 
udfærning, at det Gode efter ſin Natur har ſtorre Indtryk hos et 
Menneſte, end det Onde, at forbinde nogen til at afværge det Onde, 
frem for af giore det Gode? Det var viffelig at forbinde et Menne 
fÉe fil Ont. Det varen unaturlig ikke naturlig Lov, "det er åt 
ſige, ikke én Lov, der paffer fig med, eller er indrettet efter vores 


z 


Natur. ale 
J | —— 


Henvende vi vores Betragtning fil Stats Konſten, 
fage vi ndermere at fee, at denne vores Lerdom: af Afffye for ont 
regierer et Menneſke ſaavelſom Begierlighed til Got, der ogſaa leg» 

ges til. Fundament, og bruges ſom en Grund Sandhed. 


"" 


Det er allerede bleven erindret om Love i Almindelighed, at "4 


deres fornemmefte Sthrke beroer paa Straffe Lov uden Gtrafer 


ingen Lov. Straf uden Ont er ingen Straf.” Ont uden Folelfe der. 


af er intet Ont. Saaledes hænger alt dette ſammen fom ten Klæde: 


Lov, Forpligtelfe, Straf Out, Folelſe af One, Afſtye fok 


Onf. Og aft tage een af diſſe Lænfer bort, det er at ſynderbryde 
den heele Klæde, J ſor ere Straffe (FSanctiones poenales) noget 
uforbigtengeligt 1 henſeende fif borgerlige Love. Man kalder derfore 
Lovene ufuldfomne (leges imperfedtas) naar de iffe ere omgierdede 
med Straffe. Thi ſom borgerlige Love ſigte meere fil af holde Folk 
fra af giore Ont, end af fage dem fil af gisre Got; fag ere ogfag 
Straffe det begvenimefte Middel fil dette Øvemaal, 1 
Det er fant, en Lovgivere bør ogſaa fee derhen ved fine Love, 
ſaavit (fee kand, at giore Folk gode, Biffelig ere der Love, ſom 
forderve Underfaatterne, Viſſelig kunde Love forfattes faaledes, 
at de pag nogen Maade tiene fil af indplante Dyd og une ig 
i ' ) plet de 





Philoſophiſke Betragtninger, 20. 155 
de foreftille Dyden ſom noget ædelt og elffværdigt, og Lafter der. 
imod ſom uanftændige og laſtverdige. Biffelig kand en Lovgivere 
fremfætte ſaadanne Love, hvormed hand fand indtage Underfaat- 
fernes Hierter, og fane den tilat elffe Lovene, i det hand overbevii⸗ 
fer dem om, af hand intet andet føger med fin Lovgivning, end de: 
res egen Belfærd og det almindelige Beſte. Dette er Hoved⸗ 
Sagen i al Lovgivning; Thi ffal en Lovgivere faae fine Underdaner 
til af leve efter fine Love, da maa hand førft fane dem til af ville 
"Dem, og til af ville dem frivillig, Men (Fal hand fage dem fil 
at ville, maa band tillige føre dem fil at troe og fiende dette, af 
det Gode, man kand vente fig af Lovene, virkelig er got, og det 
Onde, ſom flyder af Lovens Overfrædelfe, virkelig er ont; det er 
at fige, hand ſkal fane dem til af elffe og frygte. Og ſom det 
gene (Feer ved Got, det andet ved Ont, det eene ved Belonninger, 
det andet ved Straffe; faa er det ogſaa klart, at Folelfe af Ont 
ſaavelſom af Got ere iblant de Grund-Stotter, hvorpaa Lovens 
Kraft og Myndighed er bygget: Thi uden Folelſe af Ont og Frygt 
for Ont er ingen Forvligtelfe, ingen Straf. ; 











” Endnu en anden Anmarkning af Lovgivnings-Konften, J 
den vigtige Deel af denne ſtore Bidenffab, ſom angager Mis- 
gierninger og Straffe, følgelig ogſaa Folfes Liv, Wre og Vel— 
færd; at Straffene mag være billige, af de mane ſtemme overeens 
med Henſigten af borgerlige Straffe, at det maa fages i agt, 
hvad Potten ſiger: | —— | DMR 

Adſit 
Regula peccatis & poenas irroget æqvas, 
Ne fcutica dignum horribili ſectere flagello. 


er det viſſelig en Hoved⸗Sag for en Lovgivere, af viide ikke af 
lene, enten Ont eller Got, enten Belonninger eller Straffe for⸗ 
mage meeſt, men ogſaa at viide, hvad for flage Straffe der have 
meeſt Indtryk hos et Menneſte, og folgelig ere de beſte Midler til 
at opnaage Straffens Oyemaal? rv de, ſom føre med rr 





156 dte Kofod Anchers 


ſielſe af Got; elfer de, der beſtage i en Sættelfe af noget virke⸗ 
ligt Ont? hvilken Straf, for Exempel, er haardeſt? enten at miſte 
fin Fred, og af romme Kongens Riger og Lande, af forbryde fin 


Hoved⸗Lod, eller at dommes til evigt Fængfel og Arbeide? J faa 


vigtige Materier, angaaende et: Menneſkes timelige Belfærd, bur- 
de man tffe lade det, komme au pag en Slump; Det er viffelig 
Umagen værd, herudi at philoſophere noget viidere, end almindelig 
pleyer at ſtee. Saa meget er vift, at alle Criminelles Love fom- 
me derudi overeens, at de ikke uden Forffiæl foredrage enten Ont 
for Got' eller Got for Ont; men at de, t henſeende til Misgiernin- 
ger og den almindelige Sikkerhed faftfætte Straffene (hvad heller der⸗ 
ved betages noget Gof, eller paalegges noget Ont) efterſom det Gade 
eller Onde anſees enten for ftørre eller mindre. J24 


Zeg ville onſte, jeg endnu kunde gaae videre. Hvem der 
noye kunde udgtore, hvor megen Indtryk enhver flags Straf gior 


hos adſkillige Menneſter, og hvor: ſtor en Straf noye behøvedes "| 
fil at fyldeſtgiore Straffens Dyemaal? Hvem der kunde fuldkom. 


men faftfætte Graderne af Ondffab i enhver flage Misgierning, 
for af. bringe Straffene under en. faa faldet Arithmetiſk propor- | 


ion? hvor billige funde da Lovene blive? hvor neyagftig en pro- 


portion imellem Misgierninger og Straffe? Det er fant, in⸗ 
gen Straf, hvor ringe den end er, fand hede billig, uden ſaavit 
den er fornøden for den almindelige Sifferhed. Saa vidt maa der 
ſtraͤffes, ikke viidere. Er det mindfte Gran i Straffen, der ikke 


behoves for den Aarſags (fyld, da er det ikke en Straf, men en 


Uret. Men hvem kand vene os detfe ud i Qvintin, Gran, og 
Scrupler? Ja kunde der ſtaffes et ligeſag fuldkommen Maal fil at — 
udgisre de moraliffe Tings Storelſe, fom Alen og Bægt til at 7 
faftfætte et Legems Længde, Brede, og Tyngfels fan vilde denne 
Udregning ikke blive umuelig, Men dette Maal er det vi favne, 
og maaſtee vore Efterkommere ville komme til at ſavne ſaavel 
ſom vi, Maaſtkee et ſaadant Maal er uden, for det Maal og. | 

Grændfer, ſom Skaberen har fat. for vores Kundſktab. Ingen 
teenke, at Lovgivningen. henfeende til Straffe, er derfor sig rt å | 
174 £ fj | BADE arbi⸗ 


— 





Philoſophiſke Betragtninger, 2c. 7 

arbitrair, og at Straffens Faftfættelfe berver allene paa en 
Slump, paa ef blot Behag uden Lovog Regel. Aldeles ikfe. Men 
jeg vil ikkun fige dette: af ſom det Maal, der bruges, har allene ſin 
Oprindelſe afen Sammenligning imellem meere og mindre i beſynder 
lige Tilfælde; faa band heller iffe den proportion enten imellem Mis 
gierninger og Straffe, eller imellem Straffe indbyrdes. faftfætres 
faa noye, af jo en Lovgiveres Frihed, i af fafttætte Straffe, ftræb> 
fer fig meget vidt. 


Denne Erindring fiener til Forfoar for Love og Lovgivere. 
Endeel prædife ſterkt imod Lovens Haardhed i at ſtraffe., Ingen 
Ting, fige de, kand meere forderve et Menneſtes Sind. Et Men. 
neſke indtages lige faq vel ved maadelige Straffe, ſom ved haar⸗ 
de; og endog Haardheden felv faber fin Kraft, naar den bliver 
almindelig. ik —0— 


Sag meget er fang: uden Fornodenhed, faalænge nogen mil⸗ 
dere Straf kand udvirke def ſamme, bør de haardere aldrig bru 
ges. Det er ogſaa vig, at haarde Sfraffe bruges med ſtorre 
Nutte i beſynderlige Misgierninger og filen fort Tiid, end beſtan— 
dig og i Almindelighed. Maarde blive almindelige, tabe de viffelig 
deres Kraft, og Lovene deres Myndighed, Den Onde hærdes, og andre 
vænnes til at fee pag Straffene, uden at røres derved. — Haarde 
Straffe ere et Meteoron, der i Begyndelſen giver et ſtort Skin 
fra fig, men ſtrax derpag adſpreedes og bliver borte. Men af 
forbigaae hvad andet, ſom hertil kand ſpares, vil jeg nu ikkun 
ſporge: hvem kand faftfærte os faa noye, hvor ſtor en Grad af 
Straf i forekommende Tilfælde behøves, for af afværge en Mis— 
gierning for Fremtiden? Heraf ſkal det udgiores, om Straffene 
ere for haarde eller iffe2 Og faa længe dette er u-afgiort, har en 
Lovgivere viffelig en frie Billie, paa adſtillige Maader af faftfætte 
Straffe efter Omftændighederne, og det affene, at haarde Straffe 


ivide Tilfælde bruges, ev viffelig ikke Aarſag nok fil at beſtylde 














Lovene for Ubillighed. 





— 











8 Pofod Anchers 


——— 
J Jeg har hermed, ſaavit jeg har kundet, ſogt af fyldeſtglore 
mit Oyemaal, nemlig: aft vliſe i det fremſatte Sposmaal: Enten 
Begierlighed til Got eller Afſkye for Oat formager meeſt hos 
et Menneſtke? at den eene af diſſe fo Villlens Tilboyeligheder ikke 
kand i Almindelighed tillægges noget Fortrin frem for den anden; 
men ligeſom vores Lykſalighed, naar den ſtal udgiore en fufdkominen 

Cirkel, maa indbefatte to Semicirkler: Befrielſe af Ont, og 
Beſiddelſe af Got; ſaaledes ogſaa maa der være fo Hoved-Af 
fecter, hvorved ef Menneffe kand ligeſom vende fig hen til begge 
Sider, een til at tragte efter der Gode, en anden til at 
vogte fig for det: Onde; begge Deele ere nogle uforbigiengelige 

Middeler til vores Lyffåligheds Befordring. | 


Tillige har jeg føgt at viife, at hvad der bøver Villien Mi 
meere til den eene Side, end til den anden, nu til af begiære det "I 
Gode, nu fil af forſtyde det Onde, er allene Graderne af Ont og 


Got. Nemlig af Ont og Got faaledes, ſom det anſees af 08, | 


og i Følge deraf gior Indtryk hos og, ikke ſom det virkelig er i 


fig felv. Paa ſamme Maade ſom f en Vagtſkaal, dens Hengt- 


venhed til den eene Side, frem for den anden, beroer ikkun paa en 
ftørre Grad af det ene Legems. Tyngfel og Tryknings Kraft, frem 
for det andet. Thi jeg betragter her vores Billie efter Siæle- 
ikke Sæde. Lærens Grund⸗Regler, ſaaledes ſom vi efter dens Na⸗ 
fur, i Almindelighed betragted, føres enten fil eller fra de adſkillige 
Ting, ſom have Henfeende til og, og ftane i nogen Sammenhæng 
med og, det maa være hvad det være vil, enten virkeligt eller inde 
bildt, enten fandfeligt eller fornuftigt Ont eller Got. Fornuft | 
eller Sandſernes Domme om Ont og Got ere viſſelig meget ultige, 
og ſom ofteſt gandffe ſtridige. Ikke defto mindre, ſom vores. 
Natur fører det ſaaledes med fig, at vi, t af -begiære og ville, 
maa følge vores egen Indſigt: Andres Domme og — 
vor 


t * 





Philofopbiffe Betragtninger, 2. 159 


hvor megen Eftertryk de end og have hos Endeel, faa formaae de 
dog intet, førend de, ved vores Samtykke og Bifald, ere blevne 
fil vores egne; San kand det heller iffe være anderledes, end at 
jø vore fornuftige og fandfelige Begiærligheder maa derudt komme 
overeens med hinanden, af begge Deele uden Forffiæl paa vo- 
res Dommes Grund eller Ugrund regteres af een og ſamme 
———— Lov: At begigre det Gode, og at forſtyde det 

108. | 
Skal nu denne Lærdom henvendes paa os felv, ville vi 
i. Anledning heraf ſporge: Hvorledes vores Billie efter fin Na— 
fur. ſkal føres fil Forbedring? da vil def i fær komme an paa 
Virknings⸗Krofterne, pag Intenſiteten af den Kraft, ſom ad 
fFillige virfende. Aarfager have hos et Menneſke. Fornemmelig 
vil det beroe derpaa: alt det, der løber ſammen til af røre og 
bevæge vores Billie: Fornuft, Affecter, fandfelige Foreftillinger, 
Guds Ord og Aand, Naturens og Naadens Middeler, hvad 
Kraft og Formue de have, i Overeensſtemmelſe med vores Na— 
fur, tilat vinde og indtage vores Billie? J Philoſophien er det 
en almindelig Grund-Regel: af Kræffterne ſpare fil Virkningen; 
at en Virkning, betragtet. i henfeende til fin faftfatte Storelſe, 
fornødentlig udfordrer en vis lige danned Kraft, og af en ftørre 
Virkning aldrig fand bringes af Sted ved en mindre Kraft. Den. 
ne Regel maa. legges fil Grund, og den indbefatter viffelig en ftor 
Deel betydelige Slutninger. Thi vil man ſporge videre; hvorfra 
ſkal Villien faae den Kraft, hvorved den kand føres til det virkelige 
Gode, og holdes fra det Onde? beroer det allene paa Forftandens 
Brug? Er ogfag en oplyſt Forftand altid mægtig og formuende nok 
til at boye og regiere Villien? er den ſtark nof tilat imodſtage Af— 
fecternes og de ſandſelige Begigrligheders Anfald?. Eller (feer deg. 
ikke tit, endog med dem, ſom man ikke fand nægte en tydelig Kund- 
ffab og Overbevtisning om Ont og Got, efterſom Medea ſiger: Vi- 
deo meliora probogve, deteriora feqvor. (”) | 
| TAND | Da 


) Omendſkiont man vil holde det for umueligt, af Villien ſtulle kunde handle imod 
Forſtandens klare og tydelige Kundſtab, faa kand det dog ikke nægtes, af jø mange — 
gtte 

















160 PP, Kofod Anchers. bd 
Da er jeg af den Tante, af £ den bekiendte Stridighed: om 
og hvorvidt Billien regieres af Forſtanden? kommer det fornemme 
lig an paa Graderne og Sførelfen af Forſtand og Oplysning. 
" Endog en tydelig Kundſkab har viffelig fine Grader, hvorpaa be- 
roer Forſtandens Fynd og Styrke i at regfere Villien. En min— 
— Grad af tydelig Kundſkab Fond ikke formage ſamme, ſom en 
TAN ANES NRA RES MEE 3* 37 | BELT ERE 
. Naar man derfore ſiger, af Forftanden regierer Billieny 
maa der tillige fættes en vis Grad af en oplyſt Forſtand, ſom efter 
bores Siæles naturlige Beffaffenhed har den Magt at boye og 
indtage Villien. Erfarenhed lærer, at fandfelige Foreſtillinger 
finde ffor Indgang. hos et Menneſke, frem for de fornuftige. Jeg 
veed ikke, hvad dertil er rette. Aarſag? Om det indbyrdes com- 
mercium imellem Stiæl og Legeme er Aarfag dertil? Om det har 
fin Grund i vore Ideers Natur og Oprindelfe2 Om det er, for 
Malebranche. meener, de la recherche de la verité Livre HL 
Chap. IV. af de fandfelige Ideer ere os nærmere; og af abftrades 
Sandheder derimod forekomme og fom (længere borte? Eller hvad? 
Saa meget er vift, ffal den Kraft, ſom Sandſerne have, overs ⸗ 
vindes ved fornuftige Foreftillinger, da maa det (fee ved Mods 
ſtand. J denne Modftand kommer det an paa Kræfterne; og 
hvad Forſtanden anbelanger, maa. dens Kræfters Storelſe, for 
at regiere Villien, fornodentlig beroe pag Oplysningens Storel⸗ J 
fe. Bil man. fætte, for Exempel, at en, ſandſelig Foreftilling har 
faa ftor Kraft til at bohe Villien, at ſamme fand beregnes til — I 
Tal. Skal da Forftanden fage Herredemme over Eyndſen 4 





fætfedet i Verk, hvad de Fort Tid tilforn felv have holde for ſyndigt og fordommeligt. Und 
fo bleibt doch fo viel gewiß, (figer den lærde Canceler Mosheim i ſin Sittenlehre 1Th. 1%bfØn, 
. Cap. 1. f. IIX.) daß der Wille dag Vermoͤgen nicht babe, den guten Vorſatz, den er nach einer 
klaren und deutlichen Ueberzeugung gefaſſet, bey ſich zu erhalten, und oft in wenig Augenblicken 
durch innerliche oder aͤuſerliche Hinderniße auf andere und ſchaͤdliche Schluͤße gezogen werde. 
Was brauche ich mehr, als dieſes? Ein Mann, der in anweßenheit des Artztes ſich hütet gegen 
ſeine Reguln zu handeln, aber gleich hernach durch einen andern, der fif angiebt, bewegen laͤßet, 


ſeinen guten Raht gu uͤbertreten, und ein Mann der im Angeſichte des Artztes gegen ſeine Dr 


⸗ 


nung findiget, find beide gleich elend und untuͤchtig ihre Geſundheit su beſordern. 





Philoſophiſke Betragtninger ẽ·.161 
Da er det ikke nok, at den har en Oplysning af 10 eller 11. men til 
— fore Villien paa ſin Side, maa den endelig have en Kraft 

af | — 











| i Heraf igien vil jeg uddrage en anden Slutning. Heraf flut- 
tes, hvor fornødent det er, at bruge Naadens ſaavelſom naturli- 
ge Middeler til vores Villies Forbedring. 


| Efterſom Forſtandens Herredomme over Villien beroer paa 
en vis hoy Brad af Oplysning, ſaa bor vi ogſaa, om vi ville os ſelv vel, 
gisre os al muelig Fliid at bringe vores Oplysning fan vidt, af vores 
Kundſkab kand blive levende og kraftig til at fane Villien under fit 
Herredomme, ſag er det viſſelig fornødent af philoſophere over vore 
Gierninger. Skulle vi naturligviis føres til Dyd, maa vi forſt have 
Lyſt og Kierlighed til Dyden og dens Regler. Til at blive dydig, 
er derfore ikke nok at frygte for Lovgiveren, man maa tillige elffe 
hans Love. Og ffulle vi fane Kiærlighed til Lovene, Da er det ikke 
nok, vi viide, at Lovgiveren har befalet det ſaaledes, men vi maa 
kiende, at det er got, hvad hand befaler, det er at ſige, vi maa ind⸗ 
fee den Sammenhæng, hans Bud og Befalinger have med vores 
Lykſalighed. See, dette er den ſtore Nytte, den moraltffe Philo— 
ſophie og den naturlige Lovkyndighed har i henſeende til Dyden! 
Den foreftiller os Guds Bud ſom faderlige og fiærlige Formanin⸗ 
ger, den fører os fil af ære Gud og af elffe hans Befalinger, 
Wen dette allene er endnu ikke nok. — 


Naar man betragter den Styrke, ſom ſandſelige Affecter 
og Foreſtillinger have hos er Menneffe, følgelig ogſag den ſtore 
Grad af Oplysning, der behøves til at imodſtage og overvinde diffe 
ftærfe Modftandere: Hvem der betragter ydermeere, hvor ftort og 
vidtloftigt ef Arbeide det er, endog for de allerſkarpſindigſte, af er- 
hverve fig en fuldkommen Overbevüsning om alle deres Pligter: 
Vores Leve⸗Tid er fag got ſom borte, førend vi bringe det faa 
vidt: Betragte vi ogſaa de ſtore Vanſkeligheder, der møde os i de 
moraliffe Lærdommes Udovelſe, og ſom tildeels beroe paa vores en: 


delige og indffrænfede Kundſtkab. Z Vores Indſigt tabes med frk 
Pi 2 ENDEN "Den, 





| 162 DRS 12 Kofod Anchers | 


den. Det ſom for nogen Tid ſiden blev erfiendt for en u Amodſige⸗ É 
lig Sandhed, det anſees nu. ikke længere derfor De Grunde, — 
fvorpaa en Sandhed er bygged, forfalde med Tiden, en ufpkkelig 


Forglemmelſe gior dem til intet. 


Nu hav et Menniffe med af fin Fliid udſtuderet ef Syſte- 
ma åt leve efter; men ſtrax derefter fremſtiller fig en ſandſelig Fo- 
reftilling, en Affect og Begiærlighed, ſom river CirÉlerne af Lave, 
og ofte gandife nedriver den heele Bygning: Deu (figer jeg) 
ſom legger aft dette ſammen, hand er i Stand for af indfee For 
ſtandens naturlige Uformuenhed. i at regiere Villien. Hand e- — 
fiender ogſaa, hvor ulykſalige vi Menneffer maatte være, om vi "i 
uden af Hielp af Naade vare blevne overladte til os ſelb og vore 


naturlige Kræfter allene, HAV? — 


Endnu em Erindring. Jeg troer, derme ſamme Regel 
kand veylede os fil nogenledes af indſee, hvad det er for en natur ⸗ 
lig Mangel, der: ſkal erſtattes ved Maaden. Det er ikke om nye 


Sandheder at giore, men at giore Sandhederne levende, at give 
Sandhed den: Kraft og Indtryk, af den. kand indtage ef Menne- 


ffes Billie. Jeg vaaftaaer aldeles ikke, tydeligen at kunde for— 


klare, hvorledes. dette gager til, naar GUds Ørd og Mand arbet- 
der t er Menneſkes Hierte. Den nyere Stridighed: hvorledes 
Guds Ord virfer hos ef Menneſte enten paa en phyſiſt elfer 
moralif Maade? lader jeg ſtage ved fit Qærd. - Jeg nægter heller 


Eg ikke, at jo denne Virkning (ſaavit vi kunde begribe fanme i Over 
eensſtemmelſe med vores Billies Natur) maa ſkee ved Motiver. 
Ikke defto mindre holder jeg det for en hoy-vigtig og u-imodfigelig 


Sandhed, at den Hielp af Naaden, et Menneffe efter fin Natur 
fornemmelig behøver, beftager i Motivernes Styrke og Virknings 
Kraft. En kand naturligviis være overbevtift om Guds Ords 
Sandheder, om Fornodenhed af Dyd og Gudefrygt fil af opnaage 
en retffaffen LyÉfalighed… Men: detfe er: endnu ikke nok. Den 


ne Kundffab ſkal giores levende. Jeg troer ikke, at mange Chri. 
ne ſtulle giore den bekiendte Skottiſte Mathematico Johan Craig 


denne 





i. 


Philoſophiſte Betragtninger, c. 163 

Denne Sandhed diſputerlig, hvilfen hand (") vidtløftig føger at be⸗ 
vife, nemlig: at Dem rette indvortes Dærd af den af Chriſto 
forjættede Forngyelſe virkelig er næendelig flørre, end al ner⸗ 
værende Lives Forngpelſe. E) eg troer, ſiger jeg, af denne 
Sandhed ffal finde Bifald hos mange, omendſklont de ikke indſee 
Den pag Grund af et fan mathematiſt Beviis, ſom den ſtkarpſin⸗ 
dige Johan Craig. 


Men hvor klar en Indſigt et Menneſke ogſaa har herudi, fag 
fager dog endnu dette ftore tilbage: At give denne ſamt andre 
vigtige Sandheder Liv og Kraft, for af faae dem ind i. 
Hiertet. Men fom mine Tanker ſaaledes føre mig bort uden 
for Grændferne af Philoſophien, maa jeg herved blive ſtagende. 


Suk XIK 


Jeg fores omfider hen fil de yderſte Grændfer af denne min 
liden Afhandling. Avad fom ftager tilbage, er endnu at legge no— 
get til, angaaende denne Lærdoms Bigtighed, og med faa Ord at 
viiſe, at det viſſelig er Umagen værd i derne Materie af underſoge 
den rette Sandhed, og at faftfætte en vis og faſt Grund - Negels 
og af det aldeles ikke er lige meget, hvad her fættes, menatdet er at 
givre om en Grund - Sandhed for de vigtigfte Hoved - Lærdomme i 
Sæde-Læren, Naturens Ret og Stats Konſten. 


At efterføge de gode og onde Tings Natur, det er at betrag⸗ 
fe Verden paa den Side, hvor den vender fig imod os; og at kien— 
De vores Billie i henfeende til Ont og Got, det er at viide den 
Sammenhæng og Forcening 7 — ſtaage udi med Verden og * 

| 2 n⸗ 


DD J fine Principiis Mathematicis Theologiæ Chriftianæ , hvilken rare Piece Mag. 














N KN) Den filforn anførte Svenffe Greve Guftavus Bonde har matheimatice villet beviſe 
det he i en Difputak holden i Tubingen 1703, under Titel af Statera Univerſali, 
pag: 63. fqv, | ÆN 





eg: ane Kofød —— 


Tingene i Verden. Vores Villie illte har went fvende 'e Kræfter, a É — i 
lighed og Afſtye: Ved diffe tvende Kræfter bliver det Onde og Go⸗⸗ 
det Verden til vores eget og ſom en Deel af og; Og fom alle mo. 
— raliffe Gierninger berve af vores Billie og dens Tilboyeligheder; 
De ere i Giælen det ſamme, ſom Bevægelfes Kræfterne i Legemet; 
Saa er def og paa denne Grundvold at al vores eytſalighed | 
øg U ut jaligben beroer. I 





Det er en Sag, at der behoves til en fuldkommen 
Kun ſkab om en virkende Ting ogſaa at viide dens Kræfter, og, 
ſaavit ffre kand, af viide at udmaale ſamme. Det er derfore ikke 
nok at viide, af og hvad der er Ont og Got, men vi maa. tillige vii— 
de, hvorvidt og hvor meget det Gode og Onde formager hos os, "I 
: Bi maa have ret lært af tage Maal af og ſelv. Det er viſſelig li— 
geſaa betydelig en Sag, i den Videnſtkab angagende vores Sicel, 
fom i Henfeende til Legemet, af vilde Virke-Krafternes Ste. 
relſe. Kand vel ogſaa nogen figes at have en tydelig og fuldkom⸗ 
men Kundſkab om en Machine, naar hand intet veed, hvad det er 
for Hiul, der fætte hende i Bevagelſe, og — ſtartt —— 
bevæge fig? 





BA | 


4 
| 
æ RH 
RE 
e hh 
Al 


Det er viſſelig og bliver en vigtig Grund⸗ Sandhed, at Frygt 
for Ont og Lyſt til Got ere fo Hoved⸗Affecter hos et Menneſke, i 
begge lige naturlige, og i henſeende til denne Verden lige fornødene 
til Skaberens Oyemaal af opnage, og et Menneffes Evkfalighed 
at befordre. Begge Affecter maa derfore ogſaa være lige Éraf. | 
tige og mægtige hos et Menneſte. Frygt for Ont maa røve og ind J | 
fage vores Billie lige ſaa vel og lige faa meget, ſom Lyſt til Got.- | 
Thi uden Rørelfe af Ont er ingen Frygt, og uden Frygt kand 
intet Menniffe eller menneſteligt Selſtab —— 





Phil oſophiſke Befragtninger,? — 165 

er en Rod og Kilde til det — Gode i —— 
Det er ved Frygt vi fane vores forſte moraliſke Skikkelſe: 
Frygt fornemmelig vi dannes fra ufornuftige Born 
fornuftige Menneffer. Ved Frygt har den viiſe Skabere fat ſom 
Bold og Gierde for og. Som vores naturlige Omſorg for os 
felv er bygged paa den Frygt, vi have for Ont, faa er og denne Frygt 
en Hoved - Stytte for alle Pligter imod os ſelv, ſaavelſom andre, 

















Borgerlige Selſkaber, Love, Ret og Rettergang ere alle 
Børn af denne Moder, Ved Frygt er det en Regent har fit Rige 


bunden ved fin Haand. Hvorfore af borttage Frygt, eller af 


betage den fin Kraft, er af overffiære det ftærfefte Baand, hvor⸗ 
med alt Menneſtelig Selffab holdes ved lige, 


Awor vigtig en Lærdom er ikke denne i Stats : ANE 
for en Regent og Lovgivere ev det viffelig en Hoved - Sag, noye 
at kiende fine Underſaatter, og vel af have udſtuderet ſaavel et 
Menneffes almindelige Natur og Beſkaffenhed, hvad det er, font 
regierer dem, Begicerlighed eller Afſkye, Haab eller Frygt; ſom 
fit eget Folkes beſynderlige Characteer, Sindelav, og Tilboye⸗ 
ligheder. Af denne Kilde bør alle Love og al Stats- Konſt ha: 
ve deres førfte Udſpring. | 


At vilde, hvad Frygt for Ont formager hos Underſaatter, 
det er for en Regent af fiende fin egen Magt, det er. af fiende 
Styrken af det Baand, hvormed de Onde holdes iAve, og det heele 
Selſtkab holdes ved lige. 


Lovgivnings Konſten beroer fornemmelig paa — 
ſkab. Det er jo en Hoved-Egenſkab ved alle Love, af ſamme 
ere DEG og — det er at ſige, at de paſſe ſig paa 

*3 Men: 





166 — 3 | — Kofød Anchers 


Menneſker fa — ſom de virkelig ere, ere, 79 indrettes vrea⸗ Øl 
ſtemmende med vores Ratur; At en Lovgivere iffe forbinder 
fine. Underſaatter fil noget imod deres Natur, eller over deres 
Kræfter, at hand tvertimod veed at benytte fig ret af Menne— 
ffenes almindelige Sinds Beffaffenhed og naturlige Tilboyelig- 
Tigheder, for at opnaae fir Øyenaal. Saaledes, for Exem⸗ 
pel, veed en fornuftig Lovgivere, i det hand feer at Begtærligs 
lighed efter re er det ſtore Hiul hos et Meuneſke, af bruge 
Wrekigrhed ſom en Stytte for fine Love; hand veed af afbil⸗ 
de de Gierninger, der ftride imod Staten, ſom ffammelige og 
it-anftændige. Hand fer, at ſom ofteft er. det ef indbildt Go 


De, en Loft, en egen; Nytte, der fører Folk til Ont; hand veed VA 


derfore ogſaa at indrette Lovene ſaaledes, af ingen lettelig 
kommer til af nyde den Fordeel ; hand føger ved at giore Ont. 
Hand veed, at Straffe ikke ere tilſtrekkelige Middeler til at hob 
de onde Folk fra Lovens Overtrædelfe, derſom ikke def Onde, 
ſom Straffen indbefatter , overgager den indbildte Fordeel, 
der føges ved at handle imod Loven; hand. holder derfore One 


og Gof imod hinanden, for at afvene det eene efter det ans å i 


def. Saa flor en ——— —— * der af en — 
Lovgivere! 1 BA 


Gid aldrig nogen Regent maatte falde paa Bayles 
Mening: At Ont intet fFulle formage hos et Menneffe kl 


Er der nogen farlig Kletterte til for en Stat og den alminde · 


— lige Sikkerhed ; ev det viſſelig deme. En Lærdom, fom vil 


fe tage Scepteret fra — ,ſom ville betage Lovene deres. 
Kraft og Retterne deres Myndighed. | En Lærdom, ſom ville "| 
rive Gierdet ned for den almindelige Sikkerhed, ſom, imod af 
* Stokhuuſe og Fengſler, ville — og onde Men 
| ere 








— 


Philoſophiſfe Betragtninger, Fra 167 


neſfer til Fo og Bytte! En Lærdom, der ville føre og tik 
” bage til den naturlige Stand, det ev at fige, til en beſtandig 
Krigs⸗Stand, hvor Netten leveres dem i Hænde, der meeſt 
formage! Ja def var at onſte, af denne Kundſtab maatte 
ftræffe fig ikke allene til Lopgivere, men endogſag til Dom. 
mere og Mettens Sandthævere,  AHvilfen en herlig Repu— 
bligve, hvor ingen Dom blev affagt, uden af ſaadanne Folk, 
ſom vet forſtaae fig paa Ont og Got, og ere retffaffene Men— 
neffe - Kiendere? Hvilken en Forandring ville det give ved 
Criminelles Retter, hvilfer en Sikkerhed ville det være 
for den Uffyldiges Liv, re og Belfærd, naar al Slump 
og Handelſe kom til at høre op ved Retterne? Naar e£ 
ulykſaligt WMennete kunde have den Tilllid fil ſine Domme— 
ve, åt de ikke allene anfage de udvortes Omftændigbeder af 
en Gierning, men at de tillige indfange den forſte Rod og: 
Kilde til Mønagelige Gierninger 

















Lad os derfore tage Verden, ſaadan den er, be⸗ 
blandet med Ont og Got, og os ſelv, Maledes ſom vores Na— 
fur forer det med fig, ſtabte ſaavel med Afféve for Ont, ſom 
med Begierlighed til Got! Denne Forcening imellem Ont og 
Got, imellem Begicerlighed fil Got og Afſkye for Ont, er er 
u⸗oploſeligt Baand, fon Gud og Naturen. felv har knyttet. In—⸗ 
gen af Deelene vilfe vi derfore fætte til Side, men begge 
—— ville vi ftræbe at bruge tik GUDS Wres Befor⸗ 
dring. 


Vi leve nu i em Verden, hvor Ont og Got ere ſamlede, 
og hænge ſammen ſom i en Kiæde, men denne Sammenhæng 
er ikke evig, Det vil (fee, naar den Kiade af nærværende 
| EM Ting 





— alle Ting blive god! Maatte alf vores Onde omfider tabes i det 


dk vv RER 
ÆN kl us sæ 


⸗ 


— 168 1 p Kofod Anthéi 15 Philofopbiffe — xx 
Ting Ting bliver 0) oploſt, og denne Verden fager en nye Skikkelſe at 


det Onde og Gode mane adſkilt, og TGI deeler i fil. fven. 
De Sider. 

















SMaatte vi imidlertid være faa chkkelige , ſaavel at lere 
at kiende baade det Onde og Gode, af bt aldrig lade og bedrgs 


ge med Ont for Got, eller Got for Ont! Maatte Enden paa 


Gode! Vare vi fan lykkelige, at den fidfte Linie af vores Liv 
maatte føre og hen til det Oyemaal, vt ere 
ſkabte fil! 


i vaner 
KS 
—— 
ap. 1 









































VARER 
"41 32 SVÆR 
Så 








CASES 


v 























—— —— 








nx id 





—— — 


” 
* 

. 

ø 

i” 


i * — 
SE 
—* * 
i — 
J — 
J KR 
t * 
— 





* — —— 
Er ——— 
— — 








* 








109 





nonne * — * Dannemark 
Herkomſt, ſom har været Kong Chriſtopher . 
— Den Andens Gemal, 





* —— S.I 


De adſkilli⸗ 
07 erſom den midlere Tide Hiſtorte Skrivere havde ge og ugtuns 
Å itte allerede for længe fiden oppakt en almindelig —— 
— og billig Misfornoyelſe imod fig, ved deres taabe⸗ ning Euphe—⸗ 
lige Bane, af opholde fig, indtil Vemmelſe, ved Eventyrer mil a 
øg ubetydelige Ting, og derimod af forbigage eller og ufuld- ——*— 
ftændigen af anføre de vigtigſte Omſtandigheder af Hifto- 
rien; fan (fulde man neppe foreftille fig, af det er endnu 
fkfe [idet tvilagtigt, af hvilket Huus den Danſte Dronning 
Euphemia er fodt, ſom var Kong Chriſtopher den Andens 
Gemal og Moder til den ſtore og Statskloge Kong Valde⸗ 
mar Atterdag. Ved den Bendgelffe Udgivelſe af Vaſtovii 
Vite Aquilonia findes et Slægt-Regifter over de Chriftne 
Konger i Dannemark, ſom endes med Kong Chriſtian den 
. m. Hr: hvilet giver hende ud ks en Datter af — 
Ole 








— —— 











(1) Genealogia Regum & Principum Chriftianorum in Dania, ab Erico Benzelio 

:… filio,ex cod, msc, De la ,Gardiano depromta & Annotationibus fuis in Vaftovii 

Vitem Aquiloniam p. 78. 79. ſubjuncta. Ibi p 79. Chriftopherus ſeptimĩ 
Erici frater, [Uxor ig Euphemia filia Gerhardi comitis Holſatiæ. 





170 


— — — 


A. G. C. Oplysning om Dronning 





i Holfteen. Men ſaavel Autor for denne Efterretning, 
ſom og de udlændiffe Slægt» Beffrivere (2), der tillegge 
Kong Chriſtopher en Eliſabeth, Hertug Ottes Datter af 
Sachſen, for mænge den ſamme aabenbarligen med hans 


See den Son og Med-Regent Kong Erik, hvilfen (ſom herefter i 
næft ſidſte Beſynderlighed ſtal viifes) lod fig fort for fin Død vie til 
Afhandl. Eltſabeth, Hertug Johan den IL. af Neder⸗Sachſen hans 


i denne 
Deel. 


niſte Stamme. Imidlertiid fordriſte de fig ikke til at 


Enke og Soſter til Grev Gert den Store i 


n. 
Lyſchander (3) gior Kong Chriſtophers Gemal til en Fyrſt⸗ 


inde af Eſtland, og foralemmer ſaaledes, at hun er forſt 
bleven det ved hendes Wgteſtab. Hans Bildfarelfe grun 


der fig ufen!barligen paa et Sted i Hamsforts Serie Epi- 


ſcoporum Ottonienſium (4), hvor, i ſtedet for det urig⸗ 
tige Eſtonica, mage læfes Euphemia, ſom den hoyhe Per— 
ſons uſtridige Navn, hvis Herkomſt her ſporges om (5). 
Hvitfeld (6), Bontanus (7) og Meurſius (8) meene af 
ramme det bedre, naar de give Dronning Euphemias Fa. 
der ud for en Marg ⸗Greve af Brandenborg af den Afea-. - | 


narv 


— 




















() $. E. Henninges Theatr. Geneal. in IL & HI. regni in IV. —— — parte 
alſtera p.i7 Anton. Albizius in Princip, Chriſtianor. Stemmat, fol. XX, "i 
Georg Lohmeier i hang hiſtoriſche und Genealogiſche Erlaͤuteruug der Eur· 
pꝛiſchen Reiche, LÆ Stamme Tavle. SNU SLÅS car NR 
)Lyſchanders Danſte Kongers Slecte-Bog Lib VI. Part, II p.238, ; 
k4) Corn, ab Hamsfort. Ser Epiſcopp. Otton, i det IX Stykke af det Danffe Bis 
bliothek p. 414. Eodem anno [1330] VII, Kal, Auguft, moritur Æfonica, Regis 
Chriftophori conjux, ſepulta Soræ. ig 3 
45) Tabula Ciftercienfium Sorana à Wielandio edita p;30, In Presbyterio vero ad 
finiſtram Domini Abſolonis Archiepifcopi in -tumulo illo cupreo jacet illu- 


ſtriſſimus Princeps Dominus Chriſtoferus cum uxore fua Domina Enpbemia J 


Resina, cum filio ſus Domino Erico electo in Regem &c. 
(6) Hvitfeld p. 413. 461. ed, in fol. 
) Pontan. p.356. 451. | 


(8) Meurf,, Hid, Dan, poft, excefl, Valdem. I. Lib. I. p.74. leol. 95, ed. 























Euphemias af Dannemark Herkomſt, 171 
nævne ham, hvoraf man feer, hvor viffe de vare paa deres 
Meenings Rigtighed. Man fand og virkeligen ikke anfø- 
re noget betydeligt af Hiſtorien til at ftadfæfte denne Mee⸗ 
ning, men allermindſt bevtife deraf, af vores Euphemia, 
ſom Huͤbner t hans 84de og 174de Tabelle, og andre med 

- ham, gandffe tvert imod Tiid⸗Regningen, foregive,har været - 
en Datter af Marg-Greve Johan den If af Brandenborg. 
Og hvorfor ffufde Ar. Gebhardi, hvis Aquilonales Mar- 
chiones Electores Brandeburgici documentorum autori- 
tate aſſerti give os den beſte og grundigſte Efterretning om 
de gamle brandenborgffe Marg-Grevers og Churfyrſters 
Sleegt Regiſter, have udeladt Kong Chriſtopher den An— 
dens foregivne Gemal i hans VIte Stamme⸗-Tabvle, der» 
ſom hand havde fundet nogen Zroværdighed i hendes 
Brandenburg » Afcaniffe Herkomſt? Med ſaadan Mørk 
hed er endnu paa denne Tid en Dronnings Oprindelfe paa 
alle Sider omgivet, hvis Leve-Tiid er ikke faa aldeeles 
langt fra vores, Skulde man da ikke beviiſe Elſkerne af 
Fædernelandets Hiſtorie en behagelig Tienefte dermed, af 
man umagede fig for at udfinde denne Fyrſtindes egentlige 
Herkomſt paa en tilforladelig Maade, og ſaaledes af ops 
fylde den enefte Mangel, ſom var endnu blevet fil overs 1 
vore Dronningers gandſke Følge fra Kong Svend. Cfirit- 
ſens Tider af? | | 


TT 


Sen nærmefte Anledning til at komme her i paa Levningerne 
den rette Ben giver os Kong Chriſtopher den Ilm og hans ÅD est 
Gemals og Børns Grav⸗Minde af et flags Ertz i Soroe Sorse Sir: 
Kirke. Vel finder man der ikke noget Spor af denne Kon: fe der viiſe, 


| gelige Begravelſe paa det sn i hvor den i inner MIR haft en Sri 





* 


m2 46. — Ovale om Dronning 


fl hender rr været af fe (9). Imidlertid har dog dog Morten Beder» 
Sanne ſon, Abbed i Sorde, og derefter Sogne-Bræft fil Dom— 











bringe doal Kirken i Roſkilde (10), bevaret og den. endnu i hans Tiid 


lerede pan De forefiindne, endffiont, dø Monumentet. en Gang blev op- 

Bl søge løftet, noget beffadigede Grav-Sfrift, faa vidt hand 9 

bꝛe — kundet læfe deraf, og i den — fom jeg her Htulege 

Fomft i det ger den (11). 

Sommerfte 

buk. , 4 Stemmate dignos, corde benignos, reqve 
potentes. 


Regia Reges, hæc tenet ædes morte ruentes. 


"His decorus "AR 


Qvi — fuit heu proprio fie "6 crimine 


pulſus 
Alter ERICUS pofitus, Rex hic eft-flius — 
uk me cum matre pia, fua cui fociatur 


Progenies: vtinam requies fibi.contribuatur 


us, ſenſu gnarus frater ERICI. 
1 Rex tumulum Patri⸗* 
iſtum vult & ———— quomodo ve⸗ 
JJ——— 


Og 


— 


69) In Presbyterio ad — ——— ablolopi⸗ Archiepifcopi, See forben den zte An⸗ 
markning. 


—83* Biſcop Abſolons og * Eſbern Snaris Herrekomſt oc adelige Stamme xc. 
Sanmenfereffnen mer flid aff Morten Pederføn, den 50 Abbet i Sore Cloſter 26. 
oc nu Sognepreſt til Roffilde Domkirke, Anuo Domini 1572. Er tillagt i enden 

de Forſters og Forſtinders ligs naffn, fom ere i Sure begraffne. De nogle 
ENN oc vrede et ſom erxe der —** ꝛc. — i —— ꝛc 1589. 























— 


—355 undtagen at man her i det frette Vers leſa mafre i tSuber for. * og i det 
Vttende guarus i Stedet for Det uſorſtgaelige guariis, 





ESEubphemias af Dannemark Herkomſt. | rr 


Og om end denne derforuden ufuldftændige Grav⸗ 
Skrift ikke gior noget beſynderligt til vores Øyemaal, faa 
kommer det os derimod deſto bedre tilpas, at af Grav— 
Mindet ſelv ere overblevne nogle Stykker, ſom man forſt 
for fort Tiid fiden har borttaget bag fra Alteret, hvor de 
lage paa Gulvet ved den nordlige Side af Kirke Muuren, 
og lagt dem under en Bælving i Sacriſtiet, paa et noget 
fra Jorden opretter Træ-Fodfintfe,  Diffe Levninger af 
Alderdommen, hvilke det her hos foyede Kaabberſthkke 
foreſtiller deres egentlige Beſkaffenhed, dog ikke juſt i den 
Orden, ſom man nu har fundet for got af fætte dem i 
Der paa Stedet, beſtaae, ſom man feer, af Kong Chri—⸗ 
ſtophers, Dronning Euphemias og et af deres med hinan- 
Den avlede og hos dem hviilende Kongelige Børne (12) 
noget beffadigede Billeder, tillige med Afbildinger af en 
Løve eller Leoparder og en Grif, af hvilke enhver haver 
en Pyramide paa Myggen; og tvende Plader af ulige 
Længde og Breede, hvorpaa fees Konger, Brælater og an- 
dre Berfoner i adſktillige Skikkelſer; af hvilke Plader for⸗ 
modentligen den længfte haver været ſat paa cen af St 
derne, og den anden paa een af Enderne af det over Jor⸗ 
den oprættede Monument, ſom nu en meere er til. Grif—⸗ 
fen, ſom ſees iblant diffe gamle Ziirater, har jeg ſtrax, ved 

i 3 forſte 























* * 


ve lagt oven paa Monumentet. Og da Hovederne ere temmeligen boyede for 
vvwver, faa ev det. formodentlig, at der mage have været noget hoyt, ligeſom Ho⸗ 
vedPuder, under dem paa Pladen, fon Monumentet var bedekket med. Des— 
lige paa en Hoved⸗ Pude hviilende Billeder finder man paa adffillige gamle 
Liig⸗Steene i Eccards Hiſt. geneal. Princ, Sax, fup. ad col. 77, 95. & 99. 


174 
forſte Oyekaſt, holdt for et Kiendetegn paa den Stamme, 
af hvilfen Dronningen er kommet, og det ſom fuldkomme⸗ 


A.G. C, Oplysning om Dronning 








ligen befty: fer mig i denne Meening, er den mærkværdige 
Omſtandighed, at den Kappe, ſom omgiver hendes Bil- 
lede, ev vexelviis beſat med Løver eller Leoparder og Grif- 
for; til er ſikkert Tegn, at ligeſom Leoparderne ere tagne 
af hendes Kongelige Gemals Vaaben, fan ffal derimod 


y Grifferne foreftille hendes. - Nu kand jeg vel ikke negte, 


at alle diſſe Griffor, Den ſtore ikke undtaget, ſom firar i 


Bcegyndelſen har opyakt min Agtſomhed, fees uden Vin— 


ger, og ere i Almindelighed noget uformeligen afbildede, 
fag at de have ingen fuldkommen Liighed med den Grif, 


Å 


ſom Hertugerne i Pommern og Herrerne til Roſtok paa 


den Tiid førte i deres Vaaben (13). " Men ſom der imid- 


lertiid ikke Cand giores andet end en Grif af den tvedanne- 
de Vanſkabning, ſom Kaabberſtykket faa ofte friller os 


for Oyne, hvilken Grif har vel ikke en alt for regelmæsfig 
Anſeelſe, men er og forfærdiget af en Haand, ſom var 


ikke dygtig til at giore noget Meſter-⸗Stykke; faa lader jeg 
mig ikke ved denne liden Scrupel afholde fra af paaſtaae, 


at Dronning Euphemia, i Anledning af hendes brugte 
Vaaben, har været født af et af fornævnte tvende hoye 


Huufe, og meeſt rimeligen af det Hertugelige Pommerſke, | 
da Kirchbergs meget omftændelige og allerede i Aaret 1378. | 


ſtrevne Meklenborgſte Kronike (14) ikke melder om noget 


Svogerſkab imellem Kong Chriſtopher og de Roſtokſte i 


Hjerter. Og denne Formodning ſtal, fomjeg haaber, for⸗ 


vandes filen afgiort Sandhed, naar jeg noget nohere faner 


under. 


























(13) Den Roſtokſke Grif fceg af den ottende Kaabber ⸗Tablei den Iv Deel af Hr. 


Geheime⸗Raad von Weſtphalens Monum ad. col. 1254. og af den Puommer: · 


ſte paa den Tiid, ſaavelſom endnu, har været hin gandfée liig, feer jeg af tven⸗ 
de Segl, ſom ere brugte af Hertug Barnim den I. i Aarene 1266. 1267 og 1270, 
øg af Hertug Bogislaf den IV. i de Aar 1280. vg 1287. 1. 


(14) FJ det TV Bind af År. Geh. Raad von Weſtphalens Monumeritis, jet 





Euphemias af Dannemark Herkomſt. — 


— — — 


underføgt vores Euphemias Herkomſt og Slegtſtab, og 
anviiſt hende fit egentlige Sted i de Pommerſtke Hertugers 
Slagt⸗Regiſter. un — 











$. ITT. 


| : å L 
Kong Chriſtopher den Andens rette SHSviger. Fader virk li R ål 
har uden Tvil ingen anden været end det BommerfÉBol- Dun 
gaftiffe Huuſes Stifter, Hertug Bogislaf den IV, Jeger Hertugen. 
førft kommet pag den Tante, da jeg har forefundet følgen: af Volgatt, 
de Sted hos Alberti Sradenfis Forfætter (15): Cui (Regi Ve 
Danorum Erico) ſucceſſit frater ejus Dux Chriſtoforus; (1 et Sted i 
qui ab eodem ſuo fratre pro fua perfidia & malitia diu ex- Søtfutelfen 
pulfus a regno in Slavia apud focerum ejus WFartzlaum Ducem 4ter hvilfe 
& apud alios Principes in magna mendicitate degebat, denne Her⸗ 
Gammenhænget udviifer, at Hiftorie- Skriveren med de Snes 
Ord: apud focerum ejus Wartzlaum Ducem ſigter fil Vartiglag 
Kong Chriſtopher, og alt faa her, ligeſom hand og gior KEE 
paa andre Steder (16), og ſom det i Almindelighed er al. Ry 5 Aas | 
Deles ikke ufædvanligt hos den midlere Tiids Skribentere, Svøger. 
allenefte fætter ejus for fuum. Kong Chriſtopher har alt. 
faa allerede i hans Broders Kong Eriks Tiid været be- 
fvogref med den Volgaſtiſte Hertug Vartislaf den IV., 
og da Hertug Vartislaf var ikke, 1 henfende til hans 
Schleſiſke Gemal, befoogret med det Kongel. Danffe Huus, 
faa lader dette Svogerſkab fig iffe med foye anderledes - 
udtyde, end naar man. holder for, af Kong Chriſtopher, 
da Bring af Dannemark, har udvalt til Gemal en Pom⸗ 
merſt⸗Volgaſtiſk Bringeffe, nemlig, i følge af Tiid-Be⸗ 
vegningen, en Soſter fil meerbemeldte Hertug Bartislaf, 
: - og 








— —— — 








£15) Cort, Alb, Stad. ad a. 1319. p. 85. 86. 


X16) Id. ad a. 1298. p.24. ibi Invenit etiam ejus filium. i ſtedet før: invenit 
etiam fuum filium; item ad a. 1315. P. 69. ibi, cum inclyta ejas Conjuge, i 


Stedet før; cum inelyta fua Conjuge. 





— — — —— 





776 A.G.C. Oplysning om Dronning 





og Datter øf Hertug Bogislaf den IV. og at folgeligen 
det Ord Socer, ſom Chroniſten bruger, har den ſamme 
Bemærfelfe her, ſom hand føger det udi paa et andet 
Sted (17), hvor hand melder om Hertug Vartislafs Svo- 
gerſkab med Hertug Erik den I. af Sachſen-Lauenborg: 
Ipfumqve Ducem (Ericum Saxoniæ) cum multis fuis Va- 
fallis ceperunt & captivatum tradiderunt /ocero fuo Wartzlao 
" Duci, cujus fororem antea in brevi duxerat in uxorem.… Nec 
non ipfe Wartislaus ipfum generum fuum captivatum trå=. 
didit Woldemaro Marchioni. ; 30 


9 


| Oy EV2E5> | 
— Med denne Beviis Grund er vel Sagen endnu ikke 
Sirekfnaf gandſke afgiort. Men den bliver og meget beſtyrket ved 


1315, i bvilfet en i Aaret 1315. af Chriſtopher den Anden, ſom formo- J— 
ren, Dentlig Arving til den Danſke Krone, fil Hertug Bartis -· 

Pring Chri: (af udgivet Forſkrivning, hvilken vel fortiener af læfes ber 
— i fit fulde Indhold, ſaaledes ſom den nu ſalige Hr. von 

tislag fino; Schwartz har indført den, efter Originalet, i fin Pom⸗ 

der. merſt ⸗Rygenſke Len-Hiſtorie (18): Omnibus presens 

ſcriptum cernentibus Chriftophorus d. g. dux Hallandie 

& Samshéo. Salutem in Domino ſempiternam. Notum 

facimus vniuerſis, quod nos » 0/70. fratri kaviffimo Dno. 
Wartzfclavo d. g. duci Sclauorum & Caſſubie totis viribus aſtare 

debeamus, fimiliter & liberis ſuis fi quos ſibi Deus dede- 

rit ſicut ei aſſiſtere ac cooperari & iuuare teneamur con- 

tra omnes qui in mundo ſunt, fratre noſtro kariſſimo do- 


mine 











ER REDE LDR SEE SEES 





(47) Id, ad a. 1316. p.75. i 


(13) Schwartz Pomm. og Rig: Læn- Hift. 1Deel II Cap. p. 290. Anm. hvor der 

og gisres en Beffrivelfe over det underhængende Segl, at deter ferkantet og af 

—* Dre med de fre Danſke over hinanden gaaende Leoparder og denne 
mſtrift: fyr 


”Secretum Criftofori ducis Hallandie & Samfåo, 


N 


- 





fi dominum Wizsclauum principem Ruganorum absque 
filio herede legittimo mori contingat, & nos poft (19) 
fratris noftri Domini Regis Dacie memorati coronam 
regni Dacie adepti fuerimus, debeamus & tenemur did 
Dno. Harzsclano fratri noſtro & fuis filiis ſi quos habuerit 
legittimos concedere & dimittere perpetuo iure feodali 
omnes terras memorati principis ruganorum. Ipſeque 
Dominus Warzfclauus teneatur & debeat nobis & noftris 
filiis, de eisdem terris, fibi taliter à nobis conceſſis, ho- 
magium facere & corone regni dacie feruire fideliter & 
deuote. In cuius rei teftimonium ſigillum noftrum pre- 
fentibus eft appenfum. Aum & datum Wulgaft. anno 
Dni. M.CCC. XV. in die beatorum martirum Crifpini 
& Crifpiniani. Hertug Chriſtopher falder her Hertugen 
i Pommern fvende Gange fin Broder, og figter dermed 
ufeylbarligen til def Svogerſtab hvormed de vare forbund. 
ne. Tot at hand (Fulde have betient fig af dette Navn 
fom et blot Wre⸗-Ord, er derfor aldeles ikke troligt, ef 
ferdi det var paa den Ttid endnu ikke ret kommet I Brug, 
end og iblant kronede Hoveder, at falde hinanden Brødre 
i deres Haand⸗Skrifter og verlede Breve, uden Henſigt 
til et virkeligt Slægt - eller Svogerffab; men, naar der 
var ingen ſaadan Forbindelfe imellem dem, ſom kunde ud⸗ 
kræœve eller give Anledning fil at brugedet Navn Broder, 
pleyede de alleeneſte at falde hinanden Blodsforvandte 


eller Venner (20). 
— Fu | Siv) 








(19) Her fattes mortem, 





(20) Derom er jeg blevet forſikkret af Leibnitzes Codex Juris Gentium diplomati- 
cus, og den [lure Rymerſte Samling, hoilke jeg i denne Henſigt har inge 
—— ul bladet 





— J7——— 
eg Endnu et gammelt Brev, ſom merkeligen beftyr- 
Kong Bade fer Min Meening, finder jeg hos Hr. von Schwartz. Det 
mar Atter- føder ſaaledes (21): Nos. Wøldemarus D. G. Danorum 
— Slavorumque Rex omnibus preſens ſcriptum cernentibus 
hand Falder ſalutem in domino ſempiternam. Noverint univerſi quod 
— ag nos Uluſtribus principibus-noftris acvunculis dilectis dominis Bu- 
Sønner og g25/20 Barnim & Wartislaf dutibus Stetinen. prefentibus pro- 
Efterfsl «re mittimus & ftamus pro omni dampno & expenfis quas 
får Futtere. na cum fuis quos in noftrum duxerint fervitium å paf- 
fagio ubi naves intraverint usque. dum ad' partes noftri 
regni & ad nos venerint & de noftrø regno usque ad fua 
propria redierint libere fatisfaciendum integraliter & ex 
toto. In cujus rei teſtimonium figillum noftrum preſen- 
tibus duximus apponendum, Datum hafnis " an. dn. 
MCCCXL fexto tertia feria paſſche. Hvorfra dette 
nær Slægtffab har fin Oprindelfe, i hvis Betragtning 
Kong Waldemar Atterdag falder Hertug Bartislaf den 
W.des fre Sonner og Efterfolgere fine Fættere, avunculos, 
ligger ſtrar tydeligen for Oyne, naar det ſottes for ud, 
at Dronning Euphemia, Kong Valdemars Moder, har 
virfeligen været af det Bolgaftiffe Huus, og en Datter 
af Hertug Bogislaf den IV. Man fee alleenefte denne 
Slegtſkabs⸗ Foreftillingt ; mn 





778 A. G.C. Oplysning om Dronning 


— —— — — — — —— 


Bogis⸗ 

















bladet. Bel finder jeg hus Leibnitz Tom J. p. 15. af allerrede i Aaret 1232. 
Keyſer Friderik den I, falder Kongen i Frankerig Ludvig den IX. cariſſimum 
Amicum & Fratrem, — Men foruden dette cenefte Exempel er mig i begge for: 
anførte Skrifter ikke forekommet noget videre, ſom, efter fin Tiid-Alder, kunde 
lomme her i Betragtning. ba MEAN NG — 


Ci) Schwarttz Pomm. og Ruͤg. Len⸗Hiſtorie TD IL Cap. p. 378. Anm. 


"4 





Euphemias af Dannemark Herkomſt. 


Bogislaf den IV. : Hertug af. Volgaſt. 











Euphemig, Kong, Thriftopher i Bartilaf den IV. — 
en Anden annemar 
hans Gemal. Hertug af Volgaſt. 


— — 








— 


Sne ie || —— 
Valdemar Atterdag. Bogislaf V. Barnim IV. Vartislaf V. 
Dette Kong Baldemars Slaegtſkab med de fre 





Fyrſtelige Brødre af det Bolgaftiffe Huus, ſom det fees 
her i fif Sammenhæng, giver fillige en ny Opinsning 1 


Den udt hans Hiſtorie forekommende Omfrændighed, af 
hand i Aaret 1363, i Sælffab med Hertug Bogislaf den 
Vej Pommern, ev reyſt fil Cracau, og der, ſom en hoy 
Giæft, har bivaanet|Hertugens Datter Eliſabets Brol⸗ 
lups Fejt, fom af hendes Morfader Kong Caſimir i Polen 
blev givet fil Kenfer Carl den IV. Dlugoflus (22) melder 
vel herved om et Forvandffab imellem Hertugen i Pom⸗ 
mern og Kongen af Dannemark, men gior vrangeltgen 
Deraf et blot Svogerſtab. Og omendſtkiont vor berømte 
- Gram (23), hvis Forbedringer i Kong Valdemars Hifto- 
rie give en meget noyagtig Forklaring om den gandſtke nys 


179 


anførte Tildragelfe, ſaavel i dette fom i andre Stykker 


viger fra den Polſke Hiſtorie-Skrivers urigtige Fortæl 
(ing, og udtrykkeligen melder, af Hertug Bogislaf har væ 
ret en Fætter af Kong Valdemar, faa beſtemmer hand 
dog ikke noye deres me Forvandſkab, hvilfen — 

Bom ID 

















— — 


(22) Jo. Dlugoſſ. Hiſt. Polon. Lib, IX, col. 1139. ibi: Sigismundus vero Daniæ 
Rex, in Stolpenſem Ducatum mari Oceano adueniens, cum Boguslao Duce 
Stolpenſi uſſine ſuo, & Virgine Eliſabeth noua nupta, Cracouiam in ſumptibus 
& expenfis Cafimiri Poloniæ Regis aduenit, 


(23) Gram i det Kisbenhavuſte Selſtabs Skrifter, IV.Deel 124 Side. 





180 .A,G.C, Oplysning om Dronning 
gel denne nærværende Afhandling alleene kand rande Bod 
pag, efter hvilken de vare kiodelige Sodſtende⸗Born. 








gs Vi 


WH Bed alle diſſe Grunde var allerrede den Slutning 
rr nokfom ftadfæftet, at Dronning Eupheimia har virkeligen 
Hirbe -Pring været af det Pommerſt⸗Volgaſtiſte Huus, og en Datter 
at mme af dets Stifter, Hertug Bogislaf den IV. Men for dog 
hans anden ikke af gane noget forbi, ſom kand fiene fil af beſtyrke en 
Undvigelfeaf Sag, om hvilfen ingen Pommerſt Skribent veed at fige 
reen noget ; vil jeg endnu til Overflod korteligen viiſe, hvor 
Bartislaf nohe adſtillige Omftændigheder t de Tiders Hiſtorie treffe 
are mo tud med min Meening. Den Tilflugt, ſom Chriſtopher 
hamindgaae Den II, Da Arve Printz til Dannemark, og Hertug til Hal. "| 
denøye For: [and og Samføe, ftrar fog fil Hertug Vartislaf, daband 
Sindelfs NAaret 1315. var anden Gang blevet u⸗ eenig med fin Bro- 

der Kong Erik Mendved; Det ftærfe, og en Arve-Foree— 

ning ikke ultige Forbund, fom hand paa Criſpini og Cri⸗ 

ſpiniani Dag eller den 250ctob. i ſamme Mar, i egen 


Perſon oprettede med hami Volgaft (24); Den Biftand, 


ſom hand derpaa, efter Hertug Vartislafs og hans Fæt- 
fer Hertug Ottes af Stettin Exempel, giorde Marg-Greve 
Valdemar af Brandenborg, med hvilken de havde foree- 
net fig imod Kong Erik (25), da band i Aaret 1316 fore- 
tog en fiendtlig Landgang paa Fyen (26); er Intter Til- 
dragelfer, fom have et tydeligt Sammenhœng in bans 7 
; ; : emails 


























€24) See det af Cont. Alb. Stad. i den ILÉ. anførte Sted, og Hertug Chriſto— 
phers Haand⸗Skrift i den HIS ERE 
Es) Cont, Alb. Stad, ad a, 1315. p.68. Frede Inſtrument af 1377, hos Poͤtker 
GSamlung Mekl. Schrift. und, Urk. HI Stykke. 14. og f. S. | 
(26) Cont. Append. ad Annal. Sialandor. ap. Dun, de Weftphalen Monum, T. J. Ea 

col, 1391, Huitfeld, p. 390. Pontan. p 417. i: A 





| Euphemias af Dannemark Herkomſt. ” 181 


Gemals Herkomſt af det PommerſtVolgaſtiſte Huus. 
Vel har Avitfeld (27) vildet anføre det foregtvne Svo— 
- ger fab imellem Hertug Chriſtopher og det Marg-Greve⸗ 
" fige-Brandenborgife Huus, ſom en Aarſag, hvorfor Her⸗ 
fugen tog Deel i den Krig imellem Kong Erik og Marg- 
Greve Valdemar. Wen band ffulde fnarere faldet paa e£ 
af den Danſke Arve - Bring med def Hertugelige Huus 
Pommern indgaget Svogerſkab, derſom ham var fore. 
kommet noget i gamle Skrifter om Printzens Ophold hos 
Hertug Wartislaf, og den Foreening, ved hvilfen de fag 
ſtorkt havde forbundet fig tiſſammen. | | 











— MEV 


Der er endnu cen herhid hørende Smftændighed, —9* Sis 
hvilfen, hvor vinge den end i Forſtningen maatte ſynes, ferien. fore 
vil:dog iffe findes ubetydelig. Hertug Bogislaf IV har Sniænsi. 
haft Margaretha, Fyrſt Vitzlaf den III. af Rygen hang beder, af bviv 
Daͤtter fil ægte (28); af hvilfen (efterdi det er ikke troeligt, i | By [aber 
at band tilfor har været i Ægteffab med en Mechtilde af —J——— 
det Brandenborgſke Huus — ham mag være født Maꝛgarethe, 

33 vores 


(27) Avitfeld eit. p 390. ; 
(28) Teftamentum Witzlai II. de a,17302. i Gerdes Mekl. Schrift. und Urk. 
IX Samling p;Ir. ibi, Item Domine Margarethe, dilecte flie mee, uxori do- 
mini Bugislai, duo bechoria mea argentea, 


(290) Om hans Fader Barnim I er det rigtigt, at hand har tredie Gang giftet fig 
med en Mechtilde af det Brandenborg - Afcaniffe Huus, hvilfen, efter Hr. 
Gebhard Aquilonak March, "Fab; VI, ad p. 84. ejusque Aſſert. p 160. har væs 
ret en Datter af Marg Greve Otto den HL eiler Fromme, og, efter et gam: 
melt Monument 1 Marie; Kirke, i gammel Stettin, hos Cramer i den 
Pomm Kirk. Krønike IL Bog p. 34., er førft død Dagen for Thome eller den 
20'Decemb: 1316. Af denne Merhiilde have de Pommerſke Hiſtorie Skrivere 
vrangeligen endnu giort en anden, fom ſtol have værer Mara; Greve Johan 
"Den I, Datter, og Hertug Bogislaf den IV Gemal; hvilfet 1 Sardeleshed lader 
fig ſee deraf, at de fortælle om: den opdigtede Mechtilde, as hun i Aar 1280. RR 





Gr. 





1 ses —— — — ” AVG 
* ' 


182 A. 6. C. Oplysning om Dronning i 
urtug rr Euphemia. Og juſt dette beſtyrkes ikke lidet derved, at 
6 Bulger Dre Bitzlaf, foruden bemeldte Margaretha, havde og 
hansGemal, blant andre en Datter ved Navn Euphemia, fon. blev 
ev — — med Haagen, Hertug og derefter Konge i Norge 
Dronning (3O), og af hvilfen, ſom en kiodelig Mofter til vores Cru 
Eupbeiniag phemia, denne, efter al Anſeelſe, (ligeſom og hendes Sod⸗ 

oder. ffende- Barn, en Datter af Vitzlaf den IV. til Rygen, jog 
| den Svenffe Printzes og udvalfe Thronfølgers Magnus 

hans Brud (31)) har faget fir Navn; at jeg ikke engang 
ffkal tale om, at ligeledes iblant Kong Chriſtophers Dottre 
findes een Margaretha, der var giftet med Ludvig den 
Aldre, Churfyrſte fil Brandenborg (32), og ſom uden 

Tvil har i Daaben faaet dette Navn fil Erindring af hen "TI 

des Mormoder, den Rygenſke Margaretha. Her frem» Ti 

ftiller fig Sagens gandſke Beſtaffenhed: É 





Btitzlaf 


Syren — — —— ——— —— 





EØS SEEDEDE 
» 





— ——— — 





X 


- førliigt hendes Gemal Hertug Bogislaf med hendes Broder Marg- Greve Al⸗ 
bert af Brandenborg; en Beretning der nødvendigen mage forftaaes om 
Hertugens Stiſmoder, denda værende Enfe - Hertuginde Mechtilde hvilfen, ſom 
cu Datter af Marg-Greve Otto den Fromme, virkeligen var MargCreve Alberts 


Soſter. Alt faa bør denne foregivne Datter af Marg: Greve Johan der I, | 


— pg — til Hertug Bogislaf den IV, udflettes i Hr. Gebhardis VI Stamme⸗ 
Taole. 9 sir j 


(30) Teftam, Witzlai TIL, i Gerdes Mekl. Urk. IX Samling p.1m. verb. Item 

domine Regine Norwegie, filie mee perdilecte, duas cratheras argenteas mag- 
nas, quas dedi [dedit] mihi Rex Suecie, & p. 13. Preſentibus ſupradicto Dø- 

mino Haquino rege, & domino [domina] Eufemia Regina Norwegie, 


* 


(31) Udtog af den i Aaret 1314 fluttede Tractat angaaende den Rygenſke Sringeffe 


Euphemias Trolovelſe med den Svenſte Pring Magnus hos Hvitfeld e. 370. X | 
og Pontan. p. 410. ———— | å ge J 


(32) Lit. Ludovici. March, de a, 1333. verb. Ufer liewen Vrowen, vr. Marga- i ke 
væten der -Marcgreuinnen, vid, Script, Soc, Hafn, P, IV, p. 31; not, (c) Ek 





| Euphemias af Dannemark Herkomſt 183 


Vitzlaf III Fyrſte fil Rygen. 








Margaretha, Bogislaf IV Vitzlaf IV Euphemia, Haagen 
Hertug I Pommern hans Fyrſte fil Konge i Norge 
Semal. Rygen hans Gemal. 








Euphemia, Chriſto⸗ Euphemia, trolo— 
pher IL Konge i vet med Magnus, 
Dannemark hang Kong Birgers 

Gemal —Son i Sverrig. 
J. Havde begge dette Navn 
efter deres Mofter og 
Faͤſter, Dronningen 1 
Norge. 


Margaretha, Ludvig 
den ældre, Churfyr⸗ 
fie fil Brandenborg 
… hans Gemak 
Habpde dette Navn af 
hendes Mormoder Her 
fuginde Margaretha. 





— — — — — 





Gertil kommer endnu, at Fyrſt Vitzlaf TI. ſom ef- 
fer foreſtaaende Slægt: Regiſter har været vores Euphe⸗ 
mias Morfader, har i fif paa Johannis Evangeliſtes Dag 
elfev den 27de Decemb. 1302. fil Opſlo i Jorge oprettede 
Teſtamente betenkt Bring Chriſtopher, og eftergivet ham 
en efter de Tiders Beſkaͤffenhed anſeelig Gield. Deegent- 


lige 





184. Å.G. CT. Oplysning om Dronning Euphemias ꝛc. 
lige Ord ere (33): Item cum villa Seby in Seelandia cum | 
omnibus fuis pertinentiis obligata eft mihi per Domicellum 
Chriftophorum pro fexcentis marcis argenti, ponderis 
Colonienfis, do lego hofpitali Sancti Johannis in Anwart- 
ſtog ducentas marcas argenti, ponderis ejusdem, de pre- 

fatis ſexcentis marcis, & debet eadem villa Seby dicto 
hoſpitali eſſe øbligata, -donec memorate marce ducente 

erunt hoſpitali memorato integraliler exſolute, & poſt- 
quam ex parte dicti domicelli prelibate ducende marce 
eidem hoſpitali ſunt ſolute, ego diZum domicellum Cbriſtoforum 
dimitto liberrime pro me & heredibus meis ſuper quatringentis 
enarcis argenti vefiduis & quitum & penitus abfolutum. Bel er 
Det neppe at formode, at Bring Chriſtopher har allerrede 
virkeligen været I XÆgteffab med Fyrftens Datter - Datter IT 
paa den Tiid da dette Teſtamente blev oprettet, efterdi 
Fyrſten vilde ellers, efter al Anfeelfe, faldet ham: Gener ” 
meus, eller med ef andet Forvandffabe- Navn. Men jeg 
ſeer ikke, at heraf flyder noget, ſom kand ftride imod min 
Meening. Var end den Egte Foreening, fon her tales 
om, endnu ikke da fuldbyrdet, faa er det dog meget rim⸗ 
ligt, af den allerrede har været aftalt, og af deridette alle 
rede faftfatte tilkommende Svogerſkab mage føges efter 
Aarſagen, hvorved den gamle Fyrfte, ſom Brudens Mor -· 
fader, har været bevæget fil at viife fig fan gavmid 


















imod den hohe Brudgom i fin 
ſidſte Villie. 


43 Teſtamentum WiGlai III, p. iI. 12. 








RÅ *8* 

ere 1 
å me & 
i væ 

Z * * 
8 å Fz. | 
— ma. fl 

É É ⸗ i 

, i J 
vd 
al 

i J 

— 


re reg 


- Befttivelfe 


Over det, i Island, den 11Sept. 1755. paakomne 

Jordſkielv, og den derpaa; den 17 Octobr. ſamme Par, 

fulgte Ilds⸗Udbrydelſe af den forbrændte Bierg⸗Klofte Kat⸗ 

legiag udi Is⸗-Bierget Myrdals⸗Jokel; efter de ſammeſteds 

| obſerverende Studenteres indfendte 
| Beretninger. | 


Say 


DE 
Zi ig Hen IT September, da bemældte Obſervatores laae un · 
2 ke der Taͤlt, næv ved den Gaard Høfde udi Ska— 
GÆS gefiords: Syſſel, Norden paa Landet, mærkedes forſt, 
om Formiddagen Kloffen 8, en temmelig frærf Bevægelfe, hvorved 
Jorden 5 eller 6 gange (Find fig frem og tilbage, dog uden af gage 
nogenſteds af Lave. Kort derpaa, da Klokken var henimod 9, yttre⸗ 
de fig atter en Bevægelfe, med foregagende ſuuſende Lyd eller 
Hvidſlen i Luften, ſom, i Henſeende fil Hæftigheden og Tidens 
Længde, langt overgik, baade den førfte, og alle de paafolgende: 
Denne begyndte forſt med ſtœrke, dog tillige noget [langfomme, Hæ- 
velſer i Forden, hvilke, efter et Bar Minuter, bleve forvandlede til 
en bæftig Ryſtelſe, hvorved Jordſkorpen bolgeviis blev opløftet, 
fan at Tæltet ligeſom hoppede op og ned: En Mængde ſtore Steen. 
Dynger nedſtyrtede i det ſamme ſtrommeviis, fra de altebegue 
fin ) a omlig⸗ 





736 Beffrivelfeover Fordffiælv og Ilds⸗Adbr. ; 
omliggende Fielde, med en forffræblfelig Bulder og Knagen, ſamt 
tyk Rog, der ſkiulede Bierge-Toppene, faa man ikke ret kunde fee 
hvad der gif for fig, men var dog infet andet, endet fünt og hvid- 
agtigt Stov, ſom opftigede fra de tilſammen ſtodende Klipper, 
Gruus, og Sfeene: En, paa dette Sted, lidet fra det fafte Land 
beliggende Oe, Malmsge kaldet, ſom rundt omkring beſtager af 
meget hane og ſteile Klipper, og Sandſteen-Bierge, ſamt en lige- 
” dannet Halv Oe, Thorder-Høfde, en Fierding Bens derfra, tabte 
ſtore Bierg⸗ Stykker; dog rammede ſligt i Sardeeleshed 2% fpidfe 
Klipper, fædvanlig kaldte Srutar eller Voddere, fon fra Arilds 
Tiid have ſtaget Norden pad Halv-Øen, noget hoyere end det ovrige 
Bierg, af hvilke den eene reent faldt ned, og den anden revnede, faa 
at den er nær ved at falde Ikke af tale om andre Bierg-StyÉÉer, 
hvilke her, ved nærmere Efterſyn, befandtes at være udfaldne paa 
Zadſkillige Steder, ſamt, udt den fafte Klippe, en Nifte, 5Favne 
Dyb; og oven til 1Fod breed: De klipperige og ſteile Strand-Bredder, 
Kietubierg faldte, ſom ligge ſtrax Oſten for det Forbierg Sfagen, 
der adſkiller Stageffords-og Huunevands Syſſeler, henimod 8 Mile 
fra Hofde, gave en forffræftelig Røg fra fig, juft ſom Steen-SÉre- 
det (feede fra de andre nærliggende Fielde; hvoraf rimelig formo- ; 
des, af og de have havt ſamme Sfiæbne, og af de, til en ftor Del, | 
maae være enten tevnede eller udfaldne. Denne Ryftelfe varede 

ro Minute. z . | 














Samme Dag, fort var den Irte Septembr. fornam man el 
ferst alt O Gange til Jordſticelv; den 12te 5 Gange, nemlig : Klokk. 7 
og 10 Formiddag, ſamt 2, 3. og 11. Eftermiddag; Den 13de 4 Gange, 
Klokken $ og 9 Formiddag, men 10 og 11 Eftermiddag; Den 14 de 
1Gang, Klokken 10Formiddag; Denis 2 Gange, Klokken 2 og 3 
Eftermiddag, noget ſterkere end ſoedvanligt; Den 16% 1 Gang, KLIT 
Formiddag; og endelig den 241 Gang, Klokken 11. Formiddag, da 
Obfervatores opholdte dem paa den Proſtegaard Hrafnegil i Øe: 
fiorden: Dog varede diffe FordiFiælve nevpe 1Minut ad gangen, 
og beſtoede ikkun ude 3 til 4 foage Stod; eet eeneſte undtaget, ſom 
fede den 12te ,, og holdt ved 1-3 Minuter. | å 108 AR 
rant xn 





i Island den TI Septemb. vg 77 Octobr. 17755, 137 

— gængere borte giorde den forſte Dags Fordfftælv ulige Virk 
ninger, dag ſom ofteſt i den Orden, af det allerforſt og ſtarkeſt 
har angrebet de yderfte Hukke, Næh, og Forbierge, men derimod 
tilſidſt og allermindſt rørt de inderſte Fieldboygder og Dale, Thing: 
ges⸗Syſſel maatte derfor lide meeſt herved: thi der bleve, pag 
Tior Naſſet, 8, paa Slatøe, A, og fort herfra paa det fafte Land, 
É — ————— aldeeles omkaſtede, ſamt nogle Fiſter⸗Huuſe be: 
ſkadigede. — : | 











| Bræften til Siglefiord, hvilken juſt den ſamme Formiddag 
ſom Jordſticelvet paakom, ſeylede med en Baad midtinde paa Fior⸗ 
Den, der paa begge Sider er omgiven med høne og ſteile Fielde, be— 
rettede, at han forſt bavve hort en Lyd, ſom af en ſterk Hvirvelvind, 
og ftrar derpaa mærket, af Banden ligeſom ſtandſede og blev paa 
begge Sider klemt og flide af Bølgerne; da hand i det ſamme fif 
at fee Røgen, og hørde Sfeen-Sfredet yderſt paa Naſſene, hvilket 
i en haft tog til, og forflyttede fig efter Haanden alt længere op ad 
det fafte Land, lige fnd til de Fielde, ſom ligge fværs for den inderſte 
Ende af Fiorden. Endeel Fiſkere paa diffe Steder ftode og hoyeſte 
Fare for, at Baadene fulde blive, nu ſlidte, nu klemte i Stykker, 
formedelſt Søens forvirrede Bevægelfe, | ai 


J øvrigt anføres det ſom noget færdeeles mærkværdigt, af 
man ved Begyndelſen af dette Jordſkielv, beſtandig havde ftille og 
varmt Veyr heele 14 Dage efter hinanden, hvilfet paa denne Tiid 
af Aaret er meget uſedvanligt; Samme kand altſaa tillige paa en 
vis Maade tiene til at ſtadfeſte den Fortælling, ſom alle gamle 
Folk i Island baade felv eenſtemmig antage og udgive for en Sand: 

hed, at nemlig Jordſkicelv altid har medbragt en tyk Luft og et be⸗ 
fynderlig mildt og gode Beyr. : ÆR 


At ellers dette FordFiælv i fær pttrede fin Virkning paa de 
yderſte Bynter og NÆS, førend t de Fielde, ſom ligge hoyere oppe 
i Landet, gav Anledning til at flutte: af den underjordiffe Bevæ- 
gelfe, fra det Sted, hvor Jordſkiglvet har havt fin forſte Oprin 
Mig | Aa 2 delſe, 





4 


188 Beſkrivelſe over Jordſtielv og Ilds⸗Udbr. 
delſe, ſom ventelig har været mod Oſten eller Syd- Of, maa have 
taget Soe⸗Veyen Nord ad Øften omkring Land. Kanten, hvorfor og 
ſamme Bevægelfe nødvendig maafte trænge fig igiennem de yderſte 
Naoas og Forbterge, førend den kunde komme længere ind til eller 
igiennem det øvrige fafte Land. Man blev endnu ydermeere beſtyr · 
ket i denne Tante, ved den forunderlige Stov⸗Taage, af Indbyg. I 
gerne Miſtur faldet, hvilken ftrar den 18de om Formiddagen KloÉ- 
fen 10 begyndte at lade fig fil Syne: thi denne trakkede ligeledes op 
fra Oſten, førft over Søen; hvorfra den fiden drev alt videre frem 
mod Beften langs Strand: Kanten, og udbreedde fig i ſaadan en Haft 
over alle Fiorde, af den allerede inden Aften ftod ligemed de høvefte 
Bierge⸗Toppe; Den havde desuden en bleegagtig rød Farve, og før. 
de med fig ef meget fiint dog ſtarpt Støv, ſom man. funde fornem- 
… me pag Oyne og Anſigt. Bel falder flig Støv-Taage undertiden 
i Island; dog iffun naar det blæfer overmaade ſterkt: Denne gang 
fvertimod var Luften faa reen, af man, paa de hoye Fielde, oven 














over Taagen, funde fee den klare Himmel, og fan frille, af man 


endog der ikke kunde fornemme fil nogen ſynderlig Blaſt; hvoraf 
man da videre formodede, at denne StovTaage maatte være for- 
aarſaget, enten ved et Fordffiælv, eller nogen deraf findende Om 
vorltelſe; og det faa meget defto viſſere, ſom man har erfaret, at 
Jordbrand og Stov⸗Taage her i Landet gierne pleye at følge paa 
ftærfe og idelige Jordſkiolve. —J— | Z| 

Udgangen viifte og at ſaadan Formodning -iffe var uden — | 


Grund, men at diffe Jordffiælve meget meere vare at anfee 


fom naturlige Forvarſeler for den fort derpaa opkomne underjordiffe — | 
Ilds⸗Udbrydelſe; ved hvilken dette t Gærdeeleshed er mærkværdig, 
atde med ſamme umiddelbar foreenede Jordffiælves førfte Diredtions- 
Linie er ganget imod Norden til Oſten lige til SFialfanda- Fiord, uden 
at røre det Bierg Krabla eller dets Omkreds, fom brændte omtrent 


- før 30 Aar fiden, hvilke Steder dog ikkun ligge 4 Danffe Miilepften 


for bemældte Linie; da ſamme Jordſticelve derimod have far heele 
NordLandet Beften for i Bevagelſe, hvilket maaffeetilligeer et Tegn 
fil, af Landets Grundvoldepga dette fidfte Sted maa være meerebe 
bægelige, NR —— 

Je 





i Island, den 1x Septemb. og 177 Octobr. 17755, 189 
Ilds Udbrydelſen ſelv opkom af en Isbierg⸗Klofte, Katlegiaa 
Faldet, hvilken vel adtfillige gange for, ifær 1625, 1660, og 1721 
ev udbrudt med Ild og Vand-Flod, men ſynes dog denne Gang af 
have foraarſaget nok faa ſtor Odeleggelſe ſom nogenſinde tilforn. Den 
ligger i Veſter⸗Parten af Skaftefields Syſſel, 12 Miile lige frem 
mod Oſten fra Hekla, udt et Jisbierg, fom i vore Tiider er bekiendt, 
under Navn af Myrdals Igkel, hvilket bar paa fin Veſter-Side, 
i ſamme Stræfning, Øefields: Føbel, og paa fin Øfter. Side 
Grafe Igkel, 2de Fisbierge, ſom begge tilforn have ſprudet ID; 
Endelig er ſamme ligeleedes mod Norden indſluttet med den Klæde 
af vidtloftige Fielde og Jisbierge, der gager midt igiennem Landet, og 
ſtrokker fig lige tif Nordlandets Grandſer. aar nu alt dette bes 
fragtes, vil det vel ikke falde forunderligt, atbemældte Jisbierg dens 
ne Gang har udoft en faa forffræftelig Mengde Band, og faa me— 
gen Ild og Aſtke, over Den ſtorſte Deel af Lande£, ja langt ud paa 
Havet imod Syd-Oft lige udtil Færøe; allerhelſt da dette ftøder 
ſammen med faa mange andre ſtore Jis Bierge, har tilligemed dem 
holilet i faa mange Aar, og er, naturligviis af flutte, imidlertid 
idelig blevet forſynet med nye Materier. i 
| Beſynderligt er det, gf man, 1755. om Sommeren, førend 
Ilden udbrød, endnu ikke fornam det mindfte til nogen ufædvanlig 
Bevegelſe udi Myrdals⸗Jokelen felv; uden dette maaſtee Fulde regnes 
derhen, af ſamme da begyndte af udſkyde 2de nye Elver, ſom man 
tilforn ikke havde vidſt af: Dag, dette blev af Naboerne ikke udtydet 
paa nogen tilkommende Ilds⸗Udbrydelſe. Sad meget er alligevel, 
af adffillige troeværdige og meere agtſomme Fole, nogle Sange til 
forn erfaret, at det i debrændende Jis-Bierge ſmeltede Vand, paa 
et halve Aars Tiid førend Ilden for Alvor har faaet Luft, me” 
get har tiltaget, ja ſamlet fig 1 ftore Soer pag deres Overflade; 
hvilfet og maa være Aarfagen til de faft utroelige Overſpommelſer, 
ſom gierne pleye at følge med deſſtge Bierges endelige Antændelfe. 
Jis ˖ Smeltningen felv maa ufeylbarlig være en Virkning af en nær- 
værende underjordiſt Ild; hvilken vel kand give fra fig nogen Var⸗ 
me, igiennem de fædvanlige runde Band: Huller i Jokkelen, end⸗ 
ffiondt diffe almindelig ere oven til EAN Fod iGiennemſuidt, og — 
Kl | a 3 ; fil 





























190  Bejffrivelje over Jordſtialv og Ilds Udbr. 
til endnu ſmalere; men er dog ikke i Stand til ret at bryde løg, ” 
faa længe den ikke ved de ſmaa Bandhuller fand blive forſynet med 
… filftræftelig Luft, og faa længe Iſen derimod oven paa ſamme er 
tyk og ſteerkt. an rad | 








… Saaledes er det gaaet paa dette Sted indtil den 17de Octob. 
Klokken Io Formiddag, da man allerforſt, Myrdalen, fornam 
ef overmaade ſtorkt Jordſtiglv, med u ordentlige og meget hæftige 
Ryſtelſer, ſom uden Tvivl ere blevne foraarſagede af det Sted, 
" hvorved den af Ilden udvtidede Luft endelig har opſprengt den overſte 
Jis Hrælving. Til Beviis herpaa fod fig ſtrar i ſamme Oyeblik 
en forfærdelig Vandflod til Syne, hvilken, med en overmaade bruu⸗ 
ſende og hæftig Fart nedſtyrtede fra Bierg-Kloften Katlegiga, i 
3zde adffilte Stromme, mod Sonden, Oſten, og Veſten, og over⸗ 
ſpommede alle omliggende Egne, i fær den Sand - Stræfning 
Myrdals⸗Sand, ſom er, i Længden fra Oſten til Geften omtrent 
5, og i Bredden, fra Beften fil Syden, eller fra Jis-Bierget fil 
Stranden, 4 Danffe Miile. Vandſtyrtningen ſage ud fom en ftor 
Søe, og medførde en utroelig Mængde Jis- Stifler, og iblandet 
diſſe, nogle heele fafte Klipper : Klipperne vare at fee til ſom ſtore 
Bygninger; og de flydende Jisbierge, faa mange, at de, ved deres 
Udløb i Soen, giorde ef nyt Næos; og faa anfeelig tykke og hoye, aft 
nogle af dem, da den Strøm hvoraf de bleve førte havde tabt fin 
. Kraft, ftode paa Grund i Havet paa 40 Favnes Oyb: Jorden, hvor 
Vand⸗Floden gif over, blev omvæltet, Creature, og hvadandet den I 
fraf paa, bortſkyllet, og de FolÉ, fon ſamme Tiid revfe frem og 
tilbage over denne Egn, tvungne fil at tage deres Tilflugt tikheyve 
og Bierge; ja endeel af diffe maatte, uden af fade noget af fpife, 
udholde, under aaben Himmel, den idelige Ild, Aſke, og Pimpſteen 
Hagel, indtil paa 7de Dag, da de, med ſtorſte Livs- Fare, ved at 
lægge deres Hefte paa Siden, og flæbe dem efter ſig over Jiſen, 


endelig opnaaede en Bondegaard. | Den veftlige Arm af Vand Flo⸗ 
den begyndte igien at aftage allerede den førfte Dag fildig om Afte .· 


nen; den øftlige Overſpommelſe derimod varede meget længere 3: d 
dog var Bandet aldeeles udløbet, og Myrdals-Sanden derfra gi va 


—* 








i Island den IT Septemb. øg 17 O£obr. 7755, 191 
(fe udtommet, inden den 7de Novembr. da ef Sælffab af 18 Berfo: 
nev vovede den førfte Reyſe derover, hvilken desuagtet ikke kunde 
ſkee uden ſtorſte Befværlighed, formedelſt de halv-finæltede Jis— 
Stykker og Oynd, ſom ſtiulede heele Grunden, og giorde ſamme 
overalt meget uſikker. 


Af dette forſte Jordſkielb kunde Naboerne endnu ikke fuld. 
kommen ſlutte hvad der var ban Forde, førend de tillige vendte de— 
res Oyne til Katlegiaa, hvilken juft i famme Hyeblik, ſom den an— 
førte Bierg⸗Styrtning (fede, opffigden overmande tyk Skye Støt 
fe, med en gruelig Knagen, ſamt ſtorke og langvarige Stød og Bul⸗ 
der t Jorden. Hermed fulgte førft en ſterk Hagel, ſom af andre 
gandſke fafte og funge gloende Steene, fag ifær af Pimpſteene, 
hvoriblandt nogle venede 2 fil 3zPund; og med denne Hagel igien, 
en anden af det fædvanlige Slags, hvilfen havde dette færdeeles, at 
man, inden i hvert Jis⸗Korn, fandt noget fort Sand. Derpaa be- 
gyndte Ilden ſtrar paa 3 Steder af fade fig fee, dog ikke t nogen be- 
ſtandig Lue, men udi ftore, nu meget Élarffinnende, nu rodagtige 
Flammer, tilligemed en ſterk Røg og Damp, ſamt hæftige Band 
ſtyrtninger. Denne Ild kom alf meere og meere fil Syne imod 
Aftenen ligeſom Dagens Lys tog af, ſaa at Luften omkring den ild⸗ 
ſprudende Bierg Klofte gandſte blev oplyſt af Ilds Luer og Flam⸗ 
mer; hvoribfandt man blev nogle, overmaade ſtore Ild Kugler vaer, 
hvilke ligeſom af Canoner bleve opſkudte i Luften, hvor de igien med 
et ſteerkt Knald ſplittedes ad i utallig mange Stykker: Ja endog den 
heele øvrige Luft i alle omliggende Boygdelave blev derved tillige 
opfyldt med Ild Blus, Gniſter, og brændende Materie, af hvilfen 
ſtore Stykker overalt nedfaldt.vag Jorden; da den Ild, ſom ſpillede 
1 den Rog ⸗Stotte, der opgik af Bierget, foreftillede imidlertid 
ſammeſteds, et ligefaa førgeligt og forſtrakkeligt ſom forunderligt 
Fyrværferie, med alleſſags Skikkelſer og Farver. 














Deen igde var frille Veyr med Regn og Tange, hvoraf Bier. 
get var ſkiult; dog hordes endnu den ſamme Bulder i Luften; Man 
fornam og i Jorden idelige Bevagelſer, hvilke gave en Lyd fra fig 
| i om 

A Å 


192 Behfkrivelſe over Jordſkielv og Ids⸗ Udbr. 


ſom en ſuuſende Vind; Ilden derimod fane man ikke, denne Nat, 
ſpille, ſom den forrige. — 

















Den Iode var Vinden Nord ⸗Veſt, og Veyret klart i Myrda.· 
len, faa af man tydelig kunde fee den ildfulde Rog⸗Stotte, hvilken 

giorde den paafoſgende Aften og Nat faa lyſe, ſom om der havde 
været midt om Dagen: hvorimod den Sand og Affe, ſom Bierget 
kaſtede fra fig, forde ſamme Dag ſaadant et Mørke over alle Behg⸗ 
delave Oſten for Myrdalen, ſom om det havde været en Binter - Mat: 
Knaldene vare denne gang ſaa ſtarke, at de lydelig føde fig høre man, 
ge Steder paa Sønderlandet, over 25 Miile borte. Det var og 
denne Dag, da det forte Sand Fog faldt, paa eet af de fra Jsland 
tilbage gaaende Sfibe, under Ferde () — 


Den 2ode da Vinden endnu var Nord-Beft, raſede Katlegiaa 
ligeſaa ſterkt ſom før; J Særdeleshed horde man 2% Knald, hvilke | 
langt overgik alle de forrige; man ſaae og tilligemed ſamme, 2 
overmagde ſtore Ild. Kloder, munk RA SA 


; De dg 


………… (9 hr. Profeffør Kratzenficin har underſogt ſaavel den Aſte, ber faldt paa bemældte 
Skib under Faæroe, ſom den, der faldt paa Øen felv: Den fom faldt paa Glibet beſtaaer af ct Å 
ſortebruunt, fünt, og tungt. Stov, hvilfet temmelig let flyder ſammen fil et fort Slagg, naar det, ÅR 
i et udhuulet Kull, hyldes imod Luen af et brændende Lys, og denne bliver punftet derpaa: Den 

Materie derimod, ſom faldt paa Øen felv, beſtager af ulige rund-vg lang⸗agtige Korn, omtrent 
faa ſtore form en Ert, hvilke naar de brydes over, viife noget glindſende, der. ligner Slaeg eller 
Steen⸗Kull; Diffe opfoolne vel og æfe vp i Beghndelſen ved den oppuuſtede Lue af Lyſet, men fal⸗ 
de dog ſiden igien tilſammen, da de ikkun blive til et meget hullet Slag, hvilket atter, naar det 


med borrax bliver ſmeltet, giver et temmelig faft fort Glas. JF Følge denne ſidſte Materies Ud: 4 | 


eende naar den brydes, og af dens éning, ffulde man flutte, at fanme maatte have fin Oprin— 
ye af — Steen Kull, hvilfet maaféce kunde beſtyrke deres Lærdom, ſom udleede Wars 


fagen til Fordfiælv.og Idſprudende Bierge af antændte Steeu- Kull. Men et Sthkke Steen. 


Kull, naar def pan ſamme Maade bshandkes ved Luen af Lyſet, vil for fig ſelv aldeeles ikke ſam⸗ 
menfinelte fil et ſaadant glindſende Slagg, da derimod et Styffe Svovel⸗Kies for fig felo, ret 
ligeſom det førfte Slags Uffe, og endnu meget lættere, ſammenflyder til et fort Glas, og feer des> 
uden, naar det brydes, ligeſaadan ud ſom ben ; Forſticllen er alleene, af man ved dette fidfteiffe mærker 


nogen Æfningi Materien. Det er altfaarimeliat, at denne Aſte maa have fin Oprindelſe af en Blans * å 


ding, ente af begge diffe, nemlig, af Steen⸗Kull og. Svovel⸗Kies, eler tillige af Berg; Dlie | 
—J —*354 Faldte Surterbrand, fom i Mængde findes i Island viiſte r da. den paa ig 
ſamme Maade blev behandlet bed Luen af Lyfet, ingen Lighed med denne Materie. — 


— i * 





Stordoft-Bind. 


* Den 226: faldt Aſke⸗Stovet allerhæftigft, faa at der, i Myr- 
dalen og Øfterbøngden, blev gandffe mørkt; derimod aftog Biergets 
Knagen, og Knaldene i Luften: Dog kunde man endnu denne Nat, 
fra Vedse i Guldbringe ˖ Syſſel, tydelig fee oven over Biergene, ſaa⸗ 
vel den lyſe Rog⸗Stotte, ſom de flore Ild-Kugler, hvilke i Luften 
ſprang i tuſinde Stykker. 


Fra den 23de fil den 28de drev en nordlig og nordoſtlig Vind 
Aſke⸗Stovet alt længere imod Sonden, med et forffræffelige Mor⸗ 
fe, og langſomme, dog ftærfe, Stød af Jordſkiglv, hvilke jævnlig 
vare ſamlede med nogle Bierg-SÉredog Vandſtyrtninger. J diffe 
Dage blev det, hvor Vinden ſtod paa, faa morkt ſom midt om 
Matten, formedelft den tykke Sand - Hagel, hvoraf Jorden 3 til 4 
Fod hoyt gandffe blev bedekket, deels med forbrændte, deels knu—⸗ 
ſede Steene. 


| Den 27de faldt dette Aſke Fog pag Vedoe, fan at Sneen 
deraf blev gandſtke fort. 


Den 28de var et ſtille Veyr med Regn og tyk Luft, ſom holdt ved 
til den 7de Novemb. t hvilken Tiid Ilds-Udbrydelſen af Bierget ik⸗ 
kun ſielden kunde ſees; man markede allene af de Knald, ſom kunde 
høres i Luften, at dens Raſerie nu begyndte at formindſkes; Jord. 
fftælvene toge ligeleedes af. Man fornam og virkelig ikke fiden til 
nøgen betydelig Ildſpruden eller Vandſtyrtning indtil den 175. No- 
vemb. da der atter udbrød en temmelig hæftig Vandſtrom; dog 
mærfedes endnu efter denne Tiid lige ind til Nyt⸗Aar 1756, af og 
til, nogle IldSkud, og en grag-agtig Damp, paa 5 adffilte Ste⸗ 
der i Birger. — 


Efter Nyt · Aar 1756. yttrede fig derimod ikkun een og anden 
Gang nogle fovage Levninger af den foregagende Jordbrand, f. E. 
den 15de Januarii; i Febr. Maaned * finaa Ild⸗Straaler eller 


Bluus; 





194  Bejffrivelfe over Fordffiælv og Ilds⸗ Udbr. 
Bluus; og atter nogle Bevægelfer den 28% og 29de Junii; 
Men fornemmelig den 12% og 13de Auguſt, da Katlegiaa igien 
opfaftede en Mængde Pimpſteen og Affe, ſom, ved Hielp af en 
veftlig Bind, paa nye overdekkede det Boygdelav Skaftaa Tunge, 
medforde et tykt Morke, og fatte de arme Indbyggere i en ny Be 
ængitelfe; og endelig den 25% i famme Maaned, henved Klokken 6 
om-Formiddagen, i flartog ſtille Solſtins Veyr, da de ſom boede 
nogle Miile Oſten for Jis⸗Fieldet, oynede en Ild og Røg- Støtte, 
ſom i en haft blev opffudt med et flage Hæftighed, men blev dog 
igien ufnynlig efter een Tiime. Obſervatores giordedemt denne Tiid 
al Umage for af beſee dette Ild Sted, komme og virkelig op pag 
Jis⸗Bierget felv, men maatte formedelften idelig Vedholdende Taa⸗ 
ge fee fig tvungne fil at ſtage fra dette Forfæt. | 

Saa langvarig og fan voldſom en Ilds⸗Udbrydelſe kunde 
ikke andet end have bedrøvelige Virkninger: Den Hæftighed, med 
hvilken Vandſtyrtningen frembrod, og den ſtore Odeleggelſe, ſom ved 
ſamme blev forgarſaget, er allereede anfort; Dog havde den übe⸗ 
fÉrivelige Mængde Røg, Sand, og Aſke, ſom Bierget tillige op— 
kaſtede, faft endnu meere ffadelige Følger. Samme opfyldte Luften 
ſaaledes, af Solens Staaler og Dagens Lys ikke kunde trænge der 

















igiennem. Tre Miile fra Bierget, hvor Vinden endda ikke ſtod | 


paa, blev det, den 22de og 23 Odtob, aldrig meere end halv-lyft, og 
Den 24de maatte man inden Klokken 2 om Eftermiddagen fænde Lys 
i Hufene; hvor Vinden derimod ſtod paa, falde. Affen og Sandet 
Strommeviis ned af Luften, ſom den hæftigfte Plads ⸗Regn, og for- 
aarſagede midt om Dagen ſaadant ef Morke, af Folk, ſom gik ſam⸗ 
men paa Marken, ikke kunde fee hverandre, og maatte tage hinan— 


Den vid Haanden for at de ikke ſkulde adſtilles; nogle Steder unde 


man, heele fire Dage, aldrig fee fin Haand om man end holdt den 
fæt op til et Vindue; og paa andre Steder, ſtal Morket have ved: 


varet henimod &Dage: Ja Den ſtarke Bind pan Fieldene havde | 


allerede den 20 Octob. ſaaledes udſpredet dette Aſte⸗Fog lige hen 1 
Mule-Syffel, 50 Miile borte, at de reyſende ſammeſteds ikke kunde 


hitte deres Bey, men maatte holde ſtille, og de ſom vare i Huus 


kunde om hoy Middag iffe fee mindſte Skimt af Dagen. in) 
. Ben 





l 





igsland / den ar Septemb. 1755. 195 


Men ikke det alleene: Denne Affe og dermed følgende Sand: 
Gruus fordervede fillige, hvor den faldt ned, heele ftore Land Strok— 
ninger: Sonderlandet tog vel nogen, endſkiont en faa betydeltg 
Stade; Derimod blev den ſtorſte Deel af Oſterlandet over 40 Mile 

i Længden ſaaledes overſtroet med ſamme, at den endnu lage 3 Tom— 
mer dybt i Jorden, efterat det overſte deraf deels ved Vinden deels 
ved Bandet var bortfort. Dog blev i Sardeleshed det ſtionne Land⸗ 

(fab SkaftaaTunge og omliggende Egne, derved ødelagt. For: 
brændt Gruus og Sand, fom her lage I fil 3 Fod hoyt pag den flet- 
fe Mark, og A til 6 ved Giærder og paa lave Steder, ffiulede alle 
Enge og Marfer, og betog Creaturene al Græsning: En faſt 
utroelig Mængde Aſke, Pimpſteen, ſamt andre ſtorre og mindreSteene, 
bedekkede Skovene fan aldeeles, af man ikke kunde fee uden Toppen 
af det hoyeſte Birke⸗Riis, hvilken endda af den ſterke Heede ſaa— 
ledes var bleven forbrændt, af den faldt hen i Aſke faa Mmart man. 
rørde derved; Et ſpovelagtigt Dynd, hvormed den opløfte og 
udblodte Aſke opfyldede alle Bandbælte, Kilder, og Bronde, giorde 

Bandet oprørt, tykt, og afſmagende baade for Menneffer og Qvæg; 
Endelig blev Luften overalt faavel inden fom uden. Hufene opfyldt 
med Svovel⸗Dunſter og en ulidelig Stank, hvorved Folk ikke allene 
bleve trangbryſtige, men endog reent tabte baade Lugt og Smag; 
J Tandkiodet fatte fig Hævelfe, form udbrød med Materie og onde 
Bædffer; Tænderne bleve loſe i Munden, og Oynene foage og røde, 
med en ſmertefuld Svie. ke 








| Ildens Virkninger vare der forſkrokkeligſte; Creaturene ble 
ve derved vilde og galne, ſaa at de lob heele 15 til 20 Mile Veys 
"Bort til Fielde og Udorkener, og Menneffene faſt affindige af en in- 
derlig Forſtrækkelſe over de idelige Fordffiælve, Torden, Lynild, og 
Knagen i Luften. Dog bleve iffun tvende Menniſker reent ihiel⸗ 
ſlagne deraf, nemlig cen Mands Berfon og cen Bige, hvilke begge 
paa ſamme Titd og Sted bleve frufne af Ilden, juft ſom de vare 
komne uden for deres Dør, t-Tante af gage ud i Marken. Baa 
Mands-Berfonen var den heele hoyre Side, ſaavel de inderſte Klæ: 
der, ſom Huden og Kiodet lige — Beenene, gandſke ne 

FAG | 2 fag 





196 Beſkrivelſe over Fordffiælv og Ilds⸗Udbrydelſe ec. 


faa at han ſtrax døde paa Stedet. Pigen derimod maatte udſtaae 
en meere langvarig Smærte, i det hun iffe døde førend længe der 
efter, da der var gaaet Rodd i det forbrændte Kiod, og Forraad⸗ 
nelſen endelig havde indtrængt fig filde indvortes Deele. Det mærk 
værdigfte var, at den overmaade füne Ild ikke endnu havde forladt 
hendes Legene, da man fiden fif hende ind i Huuſet og trœokkede hen⸗ 

















de af Klæderne, men foiede endog de Klæder, ſom man iførde hende 


ide forriges Sted. Af Creature bleve elleve Heſte ihielſſagne, hvor- 
af de tre ftode tiſſammen indelukkede i ef Huus; dog kunde man paa 
ingen af diffe fee mindſte Tegn til IN, undtagen alleene at Haare⸗ 
ne bag Ørene pag den gene vare noget fvedne, Til Beviis pag Il⸗ 
dens Maade at virke paa, fand ellers dette tiene, at den, ligeſom den 
fædvanlige Lynild, paa et par Steder i Skaftaa⸗Tunge, i et Oye⸗ 
blik fmeltede finda rundagtige Huller i den fafte Klippe, og trængde 
fig faaledes der igtennem; og til: Beviis pag dene Hæftighed, at 


VBierget iblant andre Ting befandtes at have opkaſtet en overmande, 


haard og faft Steen der veyede 143 Bund, hvilken, tilligemed andre 
Steene af 2.3. fil 10 Punds Bægt, nedfaldet Natten imem den 20. 
og 210ctobr. fuldkommen fire Miile borte, SÅ 

Det ſom ved andre Ildſprudende Bierge i Jsland nogle 
gange tilforn er bleven baade feet, og optegnet i de gamle Aar⸗Bo⸗ 


ger, markedes og ved dette, at man nemlig, iblant de af Ilden op⸗ 
faftede Ting, fandt en Mængde Kiokken⸗Salt, hvilet, ifærudi klart 


og tørt Veyr, kunde opſamles oven pag Sandet. 


Til Slutning er erfaret og af alle Naboerne eenſtemmig ſtad⸗ 


fæftet, at det mod Veſten filgrændfende Isbierg Oefields⸗Jokel, ved 
denne ſtore Mængde Band, Fis, Steene, Gruus og Affe, ſom Kat 
legian opkaſtede, mærkelig er aftaget, fag at ikke alleene Iſen paa 
ſamme er bleven oyenſynlig lavere end den ttilforn hør været, men 
at endog ſtore Field Spidſer, fon man ikke før har fundet fee, nu 
begynde at ſtikke temmelig hoyt frem over Jiſens aL 
Overflade, 


Fort· 








ig 
| 


—— 197 


Fortſatte Efterretninger 


Nogle Colonierg 


eller 


Fremmede Folkes, —— le: og Franſoſers 
nkomſt 





ko 


Fortplantelſe her i Dannemark, 


Tillige med Beſparelſe paa det Sporsmaal: om 
ſlige Fremmedes Modtagelſe bør regnes for etLands 


Gavn eller Skade? 
af | 
E. Pontoppidan. 


jeres jer je ge ye ge Mee je nige Sge je Senge Se edge Se Se ge Se ge Sjle sigte 


D?e er nu en halv Snees Aar ſiden at jeg, i dette Selſtabs 
8 2 Skrifters tredie Bind, publicerede Amagernes og nogle 
gæs andre fra Nederlandene her ankomne og boefatte frem- 
nede Folfes Hiftorie. Den gang lovede jeg, at give ligeledes Efter⸗ 
etning om en Deel fleere deslige Coloniſters eller Nyeboerers An- 
omſt i Hans Kongl. Majeftæts Lande, færdeles om dem af Tydſk 


g Franſk Nation, Af dette mit Forſet og Løfte ikke længe fiden er. 
Bb 3 UN MAE 





199 Fortſatte Efterretninger 


opefyldt, dertil har mine Embeders Omſtiftelſe været den fornemmeſte 
Aarſag. Imidlertiid erindrer jeg, at Lofte gior Giæld, og at gam⸗ 
mel Giæld taber ved Elde intet af fin Gyldighed. Derfor vil jeg 
ftræbe at efterkomme bemeldte Løfte, om ikke fag fuldkommeligen 
ſom jeg ynſkede, dog ſaaledes ſom jeg formager, og. ſom mine nær ⸗ 
værende Omſtændigheder af Tiid og anden Leylighed ville tillade. 


Allerforſt vil jeg melde noget om de Tydſke og Frandffe Co. 
lonier, ſom Tiid efter anden have nedladt fig her til Lande. Ders 
næft vil jeg foye her fil, nogle uforgribelige Tanker over det proble. 
matiffe Sporsmaal: Enten def er gavnligt eller ffadeligt for et 
Lands gamle Indbyggere, af en Deel Fremmede, ved viſſe Anled- 


ninger, nedlade fig iblant dem, til Deelagtighed i ſamme Lands 
Fordele 














$. n. 


Ligeſom Dannemare ved Cideren, eller Sønder - Fydlands 
Ende, grendſer umiddelbar til Tydſkland, faa har. vi og derfra faaet 
adffillige Colonier ved ”adffillige Anledninger. J de ældfte Tider, 
da Tydſkland, ſaavelſom de Nordiſke Riger, var beboet af barba- 
riffe Hedninger, ſteede tvert imod herfra - mange Udvandringer, 
deels fil Tydſkland ſelv, deels derigiennem til Italien og andre Lan- 
de. Jeg lader ftage derhen, om. de Vandalers Navn har faget fin 
Oprindelſe af de -ftore Vandringer og Vandre⸗Skarer, ſom ved 
Svyr.Tiid, Bandfloder, indbyrdes Krifig og Oprør, eller andet Til⸗ 
fælde, fif Anledning til at forlade deres Fode Stavn og gage ud, 
for at føge bedre Lykke i fremmede Lande. Viſt er det, af Norden Å 
den gang fornemmeligen ſparede til def Navn, Vagina gentium. 
De mange flage Folk ſom Tacitus tilffriver Cimbrien eller Iydland 
og Holfteen allene, ere formodentlig iffe blevne ham befiendte ans 
derledes, end ved deres Udreiſe, da de ligeſom adffillige Bieſperme 
DA HAN bidt og bredt omkring, naar deres eget Hiem blev dem for 
rangt. 33 J 











*2 un 
— — mn 


nikon deeld 


* 


ar 


— 


el 

* 

4* 
EJ 


Dette i: 
J 


ÅRE 


Om nogle Coloniers Fortplantelſe her i dannemark. 199 

Dette varede ved, lige indtil Chriſtendommens Tider, da de 
Tydſtke, ſerdeles under Keyſer Henrico Aucupe, lagde fig efter at 
befæfte Deres Stæder med Ring Muure, oven til Lands mod Hun: 
nernes, men i Neder-Sadfen mod Aſkmannernes, det er de Danſkes 


Overfald, hvilket færdeles gav Anledning til af befæfte Bremen og 
Hamborg. | 


JF det tiende og ellevte Seculo ytrede fig, tillige med nogen li: 
den Kundſkab om den chriſtelige Religion, Begyndelſen til en mere 
rolig og fredfærdig Leve-Maade hos og Danſte. Til Engelland og 
Normandien i Frankerige ſkeede vel endnu. nogle. Krigs -Tog, af 
Danſke Fribyttere, men da de der fif Herredom og tillige antoge 
— fag havde deres Streifferier pag fremmede Stæder 
en Ende. 


; Derimod indfandt fig, fra ſamme Tiid af, adffillige frem- 
mede Folk i Dannemark Siden S. Anfcharii Miſſion, kommme af 
og fil Franſke, Engelffe og Tydſte Monke, eller andre Geiſtlige idet 
vigtige Erende, at ovinfe og omvende de Danſke Hedninger, hvor 
om jeg i vor Kirfe-Hiftorie Tom. J. Cap. 2. og 3. har givet forno⸗ 
Den Efterretning. J de fildigere Tider, have adffillige Tilfælde 
foraarfaget, at fremmede Folk langt fædvanligere har ſogt Tienefte 
og Bolig hos og, end vi hos dem, og det baade i Fred og Fetde, 
Det fidfte fees deraf, at efter A. Hvitf. Ord K. Waldem. I. Ao. 1158. 
[od bygge en Muur paa Dannevirke, for at hindre de Sachſers og 
Slavers Indfald, i fteden for af andre fordum byggede Muure for 
at holde de Danffe ude af deres Lande og Stæder. De Anlednin⸗ 
ger ved hvilke Fremmede ere indkomne til at boe blant og, kunde 
være mange og ikke alle befiendte, men i Almindelighed at tale, da 
har det været Krigs-Tog, Kiobmandſkab, Haandværfer, Religions 
Forfolgelſer og HerreSkifter, fom t nogle hundrede Aar, have hentet 
og inddraget faa mange fufinde Fremmede, færdeles Tydſke, Frauſte 
og Skotter, af en femte eller flette Deel af Nationens Blod er ikke 
ret gammel i Dannemark, tFiønt derfor Landet ligefaa nyttigt, ſom 
det ovrige, hvilket ſiden ſtal vifes med noyere Underſogelſe. 




















Hvor 





: ne til Hielp. id. p. 667, At Waldemar Atterdag ved fin ſildige men 


200 Fortſatte Efterretninger 


Hvor 0 ofte fre faadant er ſkeet, færdeles i de ældre Tider , Fand 
jeg en forſikre, efterdi vore Aar-Bøger opfyldes fornemmelig allene 
med det ſom hører fil Krigen og andre anfeelige Bedrifter, men give 
liden Efterretning om Borgerlige Ting; og færdelee Hendelſer. Det 
[idet ſom jeg fand udfinde, ſtal anføres. i ovenbemeldte Orden, da 
jeg vil vtife i det mindfte nogle fydelige Exempler pag — ſlags 
Nyeboeres Ankomſt i Dannemark, ſaaſom forf, 


$. II 


" Bed Anledning af Krigs⸗Tog ere —— indkomne og 
indkomme endnu, færdeles fra Tydſkland, i temmelig ——— 
hvor af vel nogle, efter fort Tiid have ſogt hiem igien, men ogſaa 
en god Deel, ja undertiden de fleefte, ere blevne i Landet, og af Sol- 
Dater blevne Bønder eller Borgere. . Saaledes indførte Kon 
Sveno Grathe, efter at hand fo Aar havde været landflygtig TE - 
land, en god deel Sachſiſke Hielpe Tropper med figog brugede dem 
mod fine tvende Rivaler Waldemar og Knud, baade i Siællandog 
JIydland. Da Hertug Otto Chriftoph, Il. San vilde indtage ſit 
Fæderne-Rige, førde hand en Tydſt Armee ind i Ihdland 40 1337. 


Men den blev flagen og adſpredt. Tre Aar derefter, eller 1340. i 


indførte Grev Gerhardus Calvus after i Iydland 10000 Mand fra Si 
Stift Bremen, Veſtphalen og Rhinſtrommen, hvilfe af deres korte 
Klæder bleve kaldte Guntz-⸗Hofter, form holdt ilde Huus, men bleve 
ligeledes flygtige, efter af Niels Ebbefen havde flaget deres Herre — | 


Randers. Hvitf. p. 467. Naſte Aar derefter, indførte Kong Wal- | 


demar Atterdag en Hob Benerffe og Markiſke FolÉ, idem. p. 478. i 
Ao. 1416. kom den i Sverrig affatte K. Albert fra Mecflenborg ind — | 
i Iydland med Veſtphaliſke og Tydſke Ryttere og Knegte, Forſter⸗ 


lykkelige Hiemkomſt fra Tydſtkland, har forførget fig med Sirk Å 
Hielp, ſynes rimeligt af alle Omftændigheder. ; 


Et ſtorre og tydeligere Crempel herpaa findes i foil Uanſes 
Hiſtorie, nemlig at Ao. 1497, da man vuftede fig ig til Krig SÅ då i: 
venſte, 





Om nogle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark. 201 


— — — — — — — 


—rr —— — — — — — — — ———— —— — — 


Svenſke, kom her ind paa gen gang 6000 Mand, under Navn af 
den ftore Garde, hvilket Krigsfolk tilforn havde flaget i Keyſer 
Maximiliani, og dernæft i Hertog Magni af Sachſen hans Tienefte, 
og blev anført af en Colniſt Herremand, ved Navn Junker Slentz, 
(maaſtkee Schleinitz) af hvilken Hvitfeld figer T.IL p. 1015. det Ord⸗ 
ſprog er kommet, at naar man faler om en ſtiv Selle, kaldes Hand 
Junker Slentz. Ligeledes finde vi udi Chriftiani II. Hiſtorie, af 
Denne Konge har: ſanket, foruden 2000 Franfofer, mange Tydſtke, 
Engelffe og Sfotffe Soldater, Hvitfelds Ord ere T,IL p. 1142. 
diffe: Kongen betænkte faft ilde Sagen, at hand indlagde i Kioben⸗ 
havn. de fo tuſinde Franſoſte Knegte, ſom Jacobus de Walles førde, 
og derforuden de Tydſte, Engelffe og Skotter, ſom dog ſtedſe ilde 
forligtes ſammen, hvilke hans Forvanter en Bart havde ſendt ban, 
en Bart vare antagne for Sold. De burde at bære fordeelte udt 
andre Lande og Stader, dog hand blev tilforn raadet, at hand ikke 
ſkulle legge fan meget Folk af fremmede Nationer derind tillige. 
Men hand foarede: Nebbet Ovag forligges beſt, de vare af 


eet Haandvagrk. 


J den faa kaldte Grevens.Fende, ſom det ſtadelige interreg- 
num efter Friderici I. Dod gav Anledning til, fanfedes ogſaa mange 
Tydſke Krigsfolf i Dannemark. Ikke allene Grev Chriftopher af 

Oldenborg med de Grever af Hoya og Tecklenborg, indførde en ſtor 
Hob fra Veſtphalen og Nederland, men ogſaa den Lybekſtke Borge. - 
mefter Mener, ſom felv agerede Oberft, og omfider Hertug Albert 
af Mecklenborg, underſtottede med meget Folk, det borgerlige Bar: 
thie, fom ville gabne Chriftiani II. Fængfel, og fette ham paa Thro⸗ 
nen igien. Af diſſe bleve vel en god Deel nedlagt, i det Slag paa 
Oxenbierg ved Aſſens, men ved den efter Kiøbenhavns Indtagelſe 
paafulgte Fred, bleve mange i Landet, og fandt færdeles i Fyen (hvor 
nogle afbrændte Kiobftæder fif nye Previlegier) Lenlighed af nedfæt: 
fe fig med Borgerlig Næring. 


I den ſyv Aars Feyde mod Sverrig, under Kong Frider. IL. 
indkom atter et ſtort Tal af —— Hielpe⸗Tropper, med — 
c un- 


202 Fortſatte Efterretninge 
Gunther af Schwartzborg, Helmer von Muͤnnichhaußen Biſtoppen 
af Osnabrug og Paderborn, Ørev Johan af Hoya og 13 andre Tyd⸗ 
ffe Grever. Skiont de nu ikke forligtes vel med de Danffe, 1 Be 
leiringen for Elfsborg, og derover ſnart bleve aftakkede igien, ſaa— 
vidt de udgiorde et fremmet Corps, faa foge bog mange af dem 
lenet under Danffe Regimenter, og efterlod fig Levninger i 
andet. | 


Da Kong Chrift. IV, Ao. 1611. ruſtede fig til Krig mod 
Sverrig, havde hand foruden 24000 Mand futter Danffe og Nor⸗ 
ffe; 4000 fremmede i fin Tienefte, nemlig 2000 Tydſke til Heft og 
- 2000 Engelſke og Skotſke til Fods, figer Slange in vita Chrift. IV. 








pag.244. ligeledes da denne Konge 1625. blev forviklet den Tydffe 
Religtons Krig, fendfe ham hans Svoger Kong Jacob Stuart 6000 TI 


Mand Engelffe.og Skotſke, under General Morgåns Comando, af If 
hvilke ikkuns fane omfider indfomme i Dannemark, men de fleeſte 
bleve i Tydſkland (”) Ao. 1627. indkomme efter Slanges Beretning "| 
p. 610. førft 1400 og ſiden 800 Mand Franfofer under Grev Mont- 
gomerie hans Anførelfe, hvilke K. Ludv. XIII. havde tilladt at bver- 
ves i Frankerig, ſaavelſom givet nogle af fine fornemme Officerer For- 
lov at trade i Danſt Tieneſte. Samme Aar indfaldt den Keyſerlige 
Armee under Hertugen af Friedland i Sønder og Norre-Ihdland, 
blev der liggende i tvende Aar, ſaaſom i et got og mageligt Quarter, 
hvor bemeldte N. Slange p.624. vofer deres ordentlige og Oecono. 
miffe Opforſel, efterdi de haabede at beholde Landet. F fteden for 


at hindre, befordrede de baade Agerdyrkning og Sfibsfart, dem | 


felv til beſte, folgeligen fluttes, at de ikke alle ere komne tilbage. ” 


Ya nær havde de befat Landet med en meget ffadelige Colonie og | 


Yugel af Tiger-Dyr, thi en Oberft, ſom havde ført mrd fig bag 


” 


(") AF hen Skotſte Nation har fordum været en temmelig forſamling i Kiøbenhavn, 
fom ſluttes blant andet deraf, at de Ao. 1539. have havt en egen Stiftelſe i Helliggieſtes Hoſpital, 
hvilfin K. Chrift, III perpetuerede før frende Perſoner af Skotſt Herkomſt. JBergen er eu egen 
Gade faldet Skotte-Bye, fordum b. boet af dem allene, ligeſom i den nye Kiøbftæd Chriſtians— 
Sund, Skotterne nu drive den ftørfte Megoce. Blant Skotſte Familier, ſom deels forekomme i 

vor Lands Hiftorie, deels endnu have deres Afkom ibant os, eve Brysche, Dishinthun Kromarti | 
Lesle, Middelthun, Movat, Sincler egentlig Saint Clair yg Sandru egentlig S. Andrew. Wallace og flere. 


kd 





— —— — — 

















Om nogle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark. 203 
de Han og Sun af dette Slags, hvilke vare tamme og afrettede til af 





bringe ham Vildt hiem af Sfoven, doede i Sobye, da Dyrene 
bleve vilde og glorde megen Skade i Vendſyſſel, indtil en Herre; 


Mand navnlig Jørgen Krufe, ſkiod Hannen ihiel, og Hunnen fand- 


tes død fruffen i en Moſe, efter fidft bemeldte Autors Ord, p. 690. 


| J denne Keyſerlige ſaavelſom i næftfølgende Kriig med Sver⸗ 
rig, efter General Thorſtenſons uformodentlige Indfald i Holſteen 
og Indland, blev hværver meget Tydſt Folk til Dannemarks Tte- 


neſte, og ſkiont det ikke kunde være andet, færdeles i Betragtning 


af Adelens Uvillighed til gt forfyne fig i Frede Tiid, med det ſom 

Krigen udfræver, faa viifte man dog. fort efter, fin ſtore Misfor⸗ 

noyelſe over diffe fremmede Tropper, ved K. Frider. III. Udvælgelfe, 

da i Haandfæftningen blev blant andre nye Vilkgaar, indrykket og⸗ 

Se dette: At ingen fremmede Tropper maatte føres ind i 
iget. | | 


Den ulykkelige Svenſte Kriig under Kong Frider. III. midt t- 
forrige Seculo, gav desverre alt for ſtor Anledning til Polſke og 
Tydſke Soldaters Ankomſt i Dannemark, under Navn af Hielpe— 
Tropper, ſkiont det Gavn fom de giorde, knap veyede op imod den 
Skade og Bold fom de øvede i de fleefte Danffe Brovinger og af 
dem bleve ved Udmarſchen vel iffe mange tilbage. ; 


$. IV. 


Derimod var Kong Chriftiani V. Regiering frugtbarere pan 
det ſom kand regnes her hen. Efter den forandrede Regierings- 
Form, var Hans Majeftæt betœnkt paa Militair-Etatens ordentligere 
Indrettelſe, ſom ſkeede efter ef Model tagen af de Franſte, hvilke i 
Krigs-Kontten længe fiden har. været heele Curopæ Lære Mæftere. De 
Franſke Generaler Comte de Roye, Cormillion, Cicignon og flere 
Stabs Officerer forde deels af deres egen Nation, deels og fornen- 
melig fra Tydſtkland, de allerfleeſte Krigefolf herind. Landmagten 


blev nu ſat pag en beſtandig Fod, og giort mere end dobbelt fag ſtor 
. NE GER 2 OS SNOR ſom 








04 — Sottfatte Efterretninger 


YET EET EDER 


mando, bleve her beſtandig. Bel krævedes de 1679 tilbage af den 
- følgende Biſkop Ferdinand v. Furftenberg, ſom ikke ville blive ved 

fin Formands Alliance med Dannemark Men da Formanden hav 
de overladt dem, uden af beſtemme nogen Tiid, og da hverken de 
ellerderes General havde fvoret den nye Biffop nogen Troſkabs 
Eed, faa og heller ynffede af blive i Dan Tieneſte, faa ſkeede det- 
fe fidfte. Bel har jeg hørt, af nogle af dem ſkulle have ſogt hiem 
igien, men i Olearii Holſtenſte Chronicks Continuat. heder det, at 
de bleve her alle, og da dette vel ikke kand tages gandſte noye, er 
def dog venteligt om de allerfleeſte. ; 





Ved Land-Militiens Oprettelfe faa Mari Hoylofl. Kong 
Frider. IV, havde tiltrædet fin Regiering, var dette vel et Hovet- . 
sbvyemært, at man Efterdags mindre ville trænge til fremmede 
Krigsfolk, ikke heller har man fiden den Tiid Exempel, ſaaſom til⸗ 
forn, paa hele fremmede Regimenters Antagelfe i vor Tieneſte. 
Men til de gevorbne, færdeies Infanterie Regimenters Bedligehol- 
delfe, eller haſtige Forogelſe, har man hidindtil ikke fundet undvære 
de udenlandſtke Recrut-Aværvinger. Diffe falde vel temmelig foft- 
bare, helft da man for gode Penge ikke altid kand vente at fane lutter 
got Folk, betragtede ihenſeende til deres egentlige Brug, i Krigs. 
Tiid. €) Dog faa vidt gager mit Oyemark iffe paa dette Sted, 
hvor de fremmede Recruter betragtes allene ſaaſom Menniffer, ved 
hvilke ſaavelſom ved deres Afkom, Landets Indbyggeres Tall == J 

| ge 


ES re een ne 


(”) Recrut-Pengene vindes tredobbelt derved, at Landet i en Snees Aar ſelger tik 


Fremmede alle de Vidtualier, ſom ſaadan en Reerut ville have koſtet at opfode i fald fremmede 
iffe havde fodet ham, fig til Skade. ; 





” SOREN — 
EPE 
i ' "7 | 
d 9— 
——— 


Om nogle Coloniers Fortplantelſe Dannemark. 205 
ges og beſtyrkes. Det er vanſkeligt at fige, hvor mange ſaadanne Res 
ruter agvligen indfomme i Hans K. M. Lande fra Frandfurt, 
Muͤhlhauſen eller andre Hværvings-Bladfer, dog meene de ſom ha— 
ve nogen Kundſkab herom, af naar man ville færte et Middel-Tal, 
kunde ſamme aarligen beløbe fig til 600 Mand, fag og at i det 
mindfte den halve Deel af diſſe, nemlig 300, naar de have udtient, 
forblive i Landet ved een eller anden Næring. Efter denne Reg⸗ 
ning, kand man da flutte, at fiden dette Seculi Begyndelſe, 16000 
Fremmde ere blevne her i Dannemark og formodentlig efterladt fig 
en Aftom 3 eller 4 gange ſaa Tall ⸗riig. 


$. V. 


Nu kommer jeg til den anden Hovet-Anledning, ved hvilfen 
jeg filforn fagde, at fremmede Folk, færdeles af Tydſt og Franſt 
Nation, have føgt Boepel i Dannemark, Henne er Kiebmandſtab 
og Haandverker eller adſkillige Fabriker. 























WVore gldſte Forfædres eenfoldige og tarvelige Leve-Maade 
fritog dem for at bruge eller behove de allerfleeſte Ting af det Slags, 
ſom efter nærværende Tiids Indbildning, ere umiſtelige. Afling og 
Fedrift ſtaffede dem Føde og Klæde efter naturlig Fornodenhed. 
Vidre vidſte de af intet af ſige, indtil andre Folk, ſom tidligere vare 
blevne det man falder polerte og raffinerte, antændte diſſe Barba⸗ 
rers Begterlighedog, efter forſte Anſeelſe, befordrede deres Velſtand, 
ved at forhielpe dem til en behageligere, mageligere og anſeeligere 
Leve-Maade,  t Mad og Oriffe, Klæder, Boliger og Boeffab. Hvor⸗ 
vidt dette er gaget, endogfag teen Mands Alder, det feer enhver. 
Skionſom med Forundring, og hvorledes den Fremgang er feet, 
Tiid efter anden, det var en Sag fon fortiente af een af bore An- 
tiqvariis hentede den frem for Dagens Lys, Jeg har vel hapt Lyſt 
men ikke Tiid og Leylighed der til. | 


Mit nærværende Oyemark udkraver ikkuns dette, af fra de 
barbariſte Tider af, hvis sa) jeg vil fette under Kong ANES 
al 63 den 





206 … Fottjatte Efterretninger 
den Store eller i det ellevte Seculi Begyndelſe, har Kunſt og 
Kiobmandſkab her til Lands alt mere og mere aabnet Døren, og 
banet Veyen for mangfoldige fremmede FolÉ, ſom ved deres Fortrin 

i hine Handteringer, have fundet begvem Leilighed til at gigre deres 
Lykke i Dannemark, fan velfom ide svrige Nordiſte Niger. Det 
velbekiendte Ordſprog: Hvad giør ikke Tydſtken for Denge, har 
— Uden Tvivl fin Oprindelſe deraf, at hiin Nation har været vore for⸗ 
ſte Lere⸗Meſtere, ey allene i Kiobmandffab med indbragte fremme- 
de Vahre, men ogſaa i Haandværfer og Fabriker, da man omſider 
ynſkede at fee de nye og fremmede Ting forfærdigede hos fig. felv. — 
Et nydeligt Beviis herpaa er dette, af næften alle vore Redſtaber 
ſamt det ſom giores ved dem, endnu bære Tydffe Navne, og altfag 
"Vidne om deres Oprindelfe i Tydſte Lære -Mæfters Mund, Ex. gr. — 
Hammer, Tange, Fiil, Raspe, Ambolt, Dre, Høvl, Kylle, Kile 
Liim, Penſel, Farve, Naal, Trane, Leſt, ꝛc. Jeg vil ey tale om viſſe 
Kunſter og Haandvarker, ſom ſildigere ere indførte og endnu daglig 
drage mange fremmede, færdeles Tydffe Mæftere og end flere Svenne 
- herind, ſaaſom adffillige Klæde-og Silfe-Bevere, Strømpe-Strif- 
kere, Bogtrykkere, Cortun Trykkere, Urmagere, Inſtrumentmaͤgere, 
Papirmagere, Steenhuggere, Kaaberſtikkere, Gartnere, Byſſe⸗ 
Smidde, 6*) og andre deslige, ſom vi nu efterhaanden have god 








Forraad 


( Byſſe⸗Smidde og andre Gevær-Magere af Tydſk Nation udgisre nu en Colonie 
paa et Par hundrede Menniffer, boende i Tie⸗Kiob⸗Sogn ved Helſingser, og at de Tydſte af 
Arilds Liid her til Lands have næret fig med at forfærdige adſkillige Krigs: Vaaben og deslige 
Redſkaber, det fees blant andet deraf, af Saxo Gramaticus Lib. XII. p. 244. edit, Stephan; for⸗ 


… tæller, hvorledes den oprsriſte Printz Harald Xæfie iffe kunde fordrives af fin Faſtning Haralds⸗ J | 
borg ved Jiſe⸗Fiord, førend. de Tydffe ſom boede i Roſtild, havde paa Kong Erich Æmunds 


Begiering, forfærdiget faadanne Muur-Brakkere, ved hvis Hielp bemeldte Caſtell blev ſaaledes 
knuſet, at Harald ſaae fig uſikker deri og om Natten flyede deraf, men fiden da hand fik Over: 

haand igien, hevnede fig haardeligen paa hine Tydſte Kunſtnere, idet hand lød deres Næfer af 
ffiære. A Saxonibus, qvi Roskildiæ degebant, tormentorum officia mutuatus, domeſticas vires 
externis cumulavit ingeniis. Quippe Noftri, rerum adhue militarium rudes, rard talium ufu 
callebant, - - -… Interea Nicolaus, Haraldi Theutonicorum fupplicia exigentis, precibus 


inclinatus, Roskildiam irrupit, comprehenſasqve in urbe germanos, incentoris arbitrio mulåan 
— dør dimift, - Qvos Haraldus, tum qvia tormentorum opifices, tum qvia de falfa nece fua gloris — 


antes 





Om nogle Coloniers dortplantelſe i Dannemark. 207 


Forraad af, og ikke ſaaſom fordum før ved at forffrive. Men af 
Begyndelſen have alle de ſom dreve den Slags Handtering blant os, 
været og ere endnu for en ſtor Deel, af Tydſk eller Franſk Nation. 


$. VI. 


| Hvad Handel og Kiobmandſkab angager, da har ſamme 
længe fiden draget mange Fremmede herind, færdeles fra de Tydſte 
Hanfe-Stæder, ſom aft forlenge beholdt det Monopotium, hvilket de 
tilſnigede fig i de Vankundigheds Tider, da vore Forfadre, ligeſom 
Reſten af de Nordiſte Folk, forſommede denne Neering. De Dan 
ſke fore til Søes, enten allene for at fiſte, eller og at ove SoeRo— 
verie, ſom den gang paſſerede for ef ærligt Haandværk; Mod En— 
den af det tolvte Seculo, eller under Kong Canuto VI. dø den Tyd— 
ffe Nation fordrev den Vendiſke, og bemæftrede fig de Stæder om- 
kring Oſter ⸗Soen, begyndte den ogſaa af faage Indpas i Dannemark, 
og der af udhokkre fine Kiobmands ⸗Vahre. Saa ſiger Pontanus 
Lib. VI. pag. 292. Cumqve tum Simul Vandaliæ Urbes, Lubecha, 
Hamburgum, Roftochium, & Stralefunda, a Saxonibus vicinisqve 
Theutonis exaugeri atqve freqventari eflent cæpta, illis etiam 
permiſſa erat apud Danos Negociatio, qvæ indigenis, ſeu Vandalis 
ipfis, utpote Chriftiani Nominis ac regni Danici perpetuis hofti- 
bus, haud qvaqvam concedebatur. Saa var det da Hedenffaber, 
fom indtil den Tiid, havde udelukket hine Stæders Indbyggere, 
men Chriſtendommen ſom aabnede dem Døren til at handle her, og 
deels af nedſette fig iblant os, dog ikke altid ſaaſom beſtandige Bor- 
gere, men allene ſagſom Factorer, hvilke her til Lands kaldtes Ud⸗ 
liggere, og med ef andet Navn Peber-Svenne, fordi de foldte 
færdeles gdffillige Spicerier, af vilfe Peber den gang var det fæd- 
vanligfte. - Siden er det Navn Peber SSvend brugt til at betegne 
en gammel ugiftet Mands-Perſon. Thi det var de Tydffe Hus: 
— bonders 
antes audierat, extrema narium parte præeiſa, deformes reddidit, percontatus, an Haraldus eo- 
rum fuerit jaculis interfedus, Hvorledes Keyſer Lotharius ſiden antog fig fine tydſte Lands-Mand, 
ſtiont def var underligt, at hand befattede fig med dem, da de vare Danffe Underſaatter boende i 
Roſkild, derom fee noget mere i oh. Grammii Notis ad Meurſii Hift, Dan, edit, Florent, 1746, 
p. 253. b. 




















308 Fotrtſatte Efterretninger 
bonders Politike, her ligeſom endnu paa Comtoiret i Bergen, af 
ingen af deres udſendte Factorer eller Udliggere, fom holdte Babre 
fall paa fremmede Stæder, forde gifte fig der, eller fane Rodder / 
fremmede Lande, og derved aabne Oynene paa Landets egne, eller 
[ære dem en Handel og Næring, ſom Hanfe-Stæder allene ville - ” 
have fig forbeholden; Til den Ende havde de i vore beſte Danffe og 
Norffe Søe-Stæder, deres fan kaldte Compagnie. eller Handels 
Huuſe, og derhos et fTuttet Selffab af Kløbmands-Karle, ſom ſkulle 
paſſe paa Næringen, fætte Brifen og mage det faa, at Profiten 
blev deres egen, Dette varede ved, indtil def 16 Seculi Begyndel⸗ 
fe, t-anfeet af Kong Waldemar Atterdag og fleere Konger indſage 
nogenledes den Skade, og begyndte at flippe de Tydſtes Previle— 
- gier, ved gen og anden Leylighed. Kong Chriftian I, Gom var 
Borger-S fanden ikke mindre Éiær, end Adelen forhadt, fan og, AAn -· 
ledning af fit Giftermaal, de Nederlandffe Kiøbmænd langt mere 
end de Oſterſoiſte bevaagen, tænkte alvorligen pan, at ffaffe en For. ⸗ 
andring t denne ſkadelige U-orden, begyndte ogſaa baade i Kioben- 
havn og Helſingoer, af trykke de Tydſtes Compagnie, fom ville væ- 
ve neften independent, og adffilt fra det Danffe Borgerſtab. Af 
Deres Forſamlings Stæd, har Campagnie-S træde her i Kiobenhavn, 
endnu fif Navn, ligeſom ikke langt derfra, Hyffen- Stræde Qvalfi "| 
haufchen- Stræde, kaldes deraf, af imellem gammel Strand og | 
Vimmelſkaftet ftode den gang mange ſmaae Hytter og Kramboder, 
i hvilke de Tydſte Beber-S venne holdt deres Bare Fal om Som- | 
—— da mange af dem droge hiem om Vinteren til Lybek 
og Roſtok. Al 














Hvad nu Kong Chriſt. I. ſom før ev meldt, havde t Sinde, 


det begyndte Kong Friderich I. eller egentlig Rigens Aoff-Mæ-- 


ſter Mogens Gide, ſom en treflig Batriot, baade for Kirken og Sta: 
ten, at ſette i Verk. Grunden lagdes in Augufto 1526. da efter 
A.Hvitfelds Ord T. II. p. 1294, blev befluttet, At de Tydſte intet 
færdeles Compagnie ſkulle have til Kibenhavn, men de Cyd⸗ 
ſke Borgere ſtulle være i Compagnie med de Danfte. Hvad 
Breve ſom de Tydſte derpaa tilforn havde haft af 5 
riſt. 





— 


Onm nogle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark. 200 


— — — 


Chriſt. I. de lydede med Forbehold at forandre og tilſette. 
Dog hvilfe Tydſte ſom ugifte ere, de mage holde dem et Com 
pagnie ꝛc. Af de ſioſte Ord ſees nokſom, at allerede den Gang en 
Deel Udliggere eller Beber-Svenne, havde overtraad deres Regel, 
om ugift Stand, eller taget fig Huſtruer, ſaa velſom Huus og Boe⸗ 
Bælt Kisbenhabn, ligeſom det ſamme efter haanden ſteede paa an— 
Dre Storder i Kongens Lande, undfagen i Bergen. Her bleve de 
Tydſke pag Contoiret af Lehnsmanden Chriftoph, Walchendorf vel 
temmelig ydmygede, og ved Trufel med den nærliggende Foſtnings 
Canoner, tvungne fil Subordination f andre Henſeender. Men ind: 
fil denne Dag, før deres Handels-Forvaltere ikke gifte fig, uden de 
forlade Contoiret, og nedſette ſig Wren fon Borgere, Ja efter 
at nu næften det gandſte Contoir hører Byen ſelo til, ſaafinder man 
Dog fin Regning ved, at beſette alle Handels Stuer, ikke med Nor— 
(fe Drenge, ſom kunde have alt for mange Bekientere eller 
Drage⸗Oukker i Byen, men med Tydſke Lære-23nrfeher, af hvilke 
Aarligen indkomme nogle Snefe ja Hundrede, og det uden Landets 
Skade, thi naar de have udtient og ville nedſette fig felv ſom Bor— 
gere, Da gifte de fig med Norſke Piger, og deres Afkom udgior nu 
nogle hundrede gode Kiobmænds Familter i Bergen. Paa viſſe 
Magder fand man fige, af det er gaaet ligeſag her i Kiobenhavn, 
og gager fagledes endnu fil deels, da Kræminerne, af Frygt for en 
indfødt Drengs Friftelfe til Utroffab ved Samfund med de omtalte 
Drage⸗-Oukker, allerhelft forſtrive fig Lære: Drenge fra Tydſkland, 
eller i det mindſte fra Holſteen. HEN 


% VI, 


Y Inledning af det førfte Norſte Solv-Bærk, ſom under 
Kong Chriſt. III. blev optagen i Tellemarken, indkomme fra Sad- 
(en, eftev. Nic. Kragii Beretning, in Annal. p. 204, én deel Tydſke 
Berg Folk, men ſamme forligtes ilde med de Norife Bønder, ſom 
ey forftode deres Sprog, hvor over blev ef Oprør, ſom koſtede nog. 
les Liv, Siden gif det bedre, da Kong Chrift.IV, 1623. after fod 
indhente den Colonie af ſamme Syge Folk, hvis Afkom endnu boer 
— Dag 























20 ip i Fortſatte Etterretninger ; i; 


— 


endſtkiont de længe fiden ere blevne Nordmænd, hvad den ſtorſte 
ave angåner. (0 | B | 


Tiid, en Kirkeog Tydſk Guds-Tieneſte. Saa indkomme og unter ” 


res, hvorfor næften den halve Deel af bemeldte Byes. Indbyggere ere 


ſtor Mengde af fremmede Fabricanter og andre Haandvorks Folk, I 


da kand det ſiges, af Kisbenhavns ſtore Ildebrand og nye Opbhyggelſe, 


varet muelig. 


de forundte, ikke allene de Tydſke Lutheraner deres egen Kirke og 


nokſom bekiendt, og hvormeget de have forøget Folk⸗Mengden Ti 


tagelfe i Hans Kongel. Majeftæts Lande, har været udenlandſt Re⸗ 


— 





— — — — — —— 


paa Kongsberg og der holder Guds Tieneſte i Deres Lands Sprog, 










3J Helſingoer har Tydſke og Nederlande Kiobmand, fra 
Chrift. IL Tiid af, haft en. temmelig Colonte, men ſiden Frid. I. 


Kong Frid, III. midt t forrige Seculo, adffilfige Familier af 
ſamme Nation fil Fridericia i Iylland, hvilfen da nylig anlagte 
Stad Hoybemeldte Konge gierne ville fee peupleret, og til den Cm 


Guds Tienefte, men ogſaa de Reformerte og Roman Catholſke de» 


følge nogen mere Beretning. 
At i dette Seculo, færdefes i de ſidſte 20 Mar, en temmell 


fremmede af Tydff og Franſk Nation, om hvilten fidfte herefter. ſtal 


deels forffrevne,. deels kommende af deres egen Drift, have nedſat 
fig i adſtilltige Danffe Byer, men ſerdeles ber i Kiobenhavn, er" Th 


denne Kongel. Reſidentz Stad, (luftes blant andet af Huusſeyens 
høvtftigende Priis, faavelfom af den. meget forøgede Confumption. 1 
Bil man fette denne kiendelige Tilvextes Grendſer fidet bedre ud, TI 


fiden A0.1728, ſamt den fort efter foretagne nye Slots-Bygning, har I 
hentet Haandværks Folk i tuſende Tall her til Stedet, og at ellers 
den ftore Forandring paa Bygninger, i fag fort Tiid, ikke havde Sl 


| ng NETTE — REP 
Den tredie Hovet- Anledning til fremmede Nationers Mod. | 
ligions 


Nylia hår jeg hort, af ben tydſke Guds Tieneſte i Kongsberg er afftaffet, iben 
den var gandſke overflødig og for de allerfleſte uforſtagelig. * 


Om nogle Coloniers Fortvlantelfe i Dannemark 211 


— 








— — — — — 





— — —— — — — 


FAR 


ligions Krig, Forfølgelfe og Samvittighede-Tvang. Ved Reforma— 
tionens Fulobyrdelſe, elleriKong Chriſt. II, Regierings forfte Sar, 
tabte Landet en Del Indbyggere, færdeles Moncke og andre Geift- 
lige af det Slags, fom heller ville fravige deres Faderne Land, end deres 
Fæderne Zraditiont, og Overtroe, ihvad man end fagde dem oin Pave⸗ 
Domets Nyhed og Lutheri Lerdome Overeensſtemmelſe med den gamle 
og Bibelen.Derimod indfandt fig i bine flygtiges Stoed, udt Hohſibe— 
meldte Konges fidfte Tider, ved Haab om Religione-Fribed her at bin 
de, adſtillige ſtorre og mindre FloffeafFremtucdejment Tuite og Me⸗ 
derlandſte Folk. Jeg vil ey tale om de fra Engeland fordrevne Eru- 
lanters ReiſeSelſkab, ſom under Anforelſe af den Polſte Baron 
Johannes a Lafco, Ao. 1553. ankomme fil Helſingser og i ſamme 
Aar maatte rømme Landet, efterdi man ikke fandt deres Lærdom 
opereensſtemmende med Lutheri Lærdom og den almindelige Bet 
færd, hvorom in Annalibus er anført det jeg vidfte, men fiden har | 
jeg med Fornoyelſe feet famme mærkelige Tildragelſe udforligere 
beſkreven og documenteret i Hans Høværværdighede Ar. Biſtop Lud 
vig Harboes ſœrde Fortale fil Ar, Detlev Zvvergii Efterretning om 
det Sicllandſte Cleriſte. Af diſſe fremmede, deels Tydfe og 
Nederlandſke Folk, blev ikke nogen tilbage i Dannemark, hvorfor 
de ikke heller komme i nogen ſynderlig Betragtning paa dette Stæd. 
Men det ſamme kand ikke figes om adffillige mindre Hobe og mange 
enkelte Familier, ſom baade fort for og efter den Tiid, indfandt fig 
her og der i de Danſke Provintzer, og ikke fag letteligen bleve obſer⸗ 
herte, (Flønt naar det ſteede, deres Concilium abeundi var ligeſaa 
sift fom hines. Deres almindelige Navn vare paa den Tiid Sa— 
ramenterere og Sparmere, men ellers beftode de af Reformer⸗ 
e, Ofiandrifter og Anabaptiſter, færdeles fra Veſtphalen og Neder- 
and. Blant dem vare Bævere, Tavet-Magere, Guldſmidde og 
indre gode Haandverks⸗-Folk, hvorfor de van adſkillige Stæder 
lant Adelige og Borgelige, bleve vel antagne, og ikke alle ud 
siifte, endſtiont Horigheden omfider giorde fig temmelig Umage ders 
or; Thi at de allerede havde flaget nogenledes Rodder her i Landet, 
luttes blant andet deraf, at de tvende Fyenſte Bræfter Mag, Chri- 
topher Michelfen og Ar, Lauritz Helleſſön, foge ved deres Lær- 

i | Dd 2 Dom 





272 Fortſatte Efterretninger. 
dom, angagende Borne-Daabens Forbaftelfeog derover blededømte 











til ftedfevarende Fængfel Ao.1552. To Har derefter, udfommetven -· 


de Konge-Breve med Befalning, af naar nogen fremmet Mand be⸗ 
gierede Bolig eller Ophold her, da ffulte hand tilſporges, om fin 7 
Religion og fif Faderne Land. Naſte Aar blev ſamme Befalning 
igientagen med det Klagemaal, af man fornam, de forrige Befal- TT 
ninger vare ikke fuldkommeligen efferlevede, da de fremmede Folk 
endnu indfandt fig her, hvorfor dette Brev fEnlle offentlig anſſages 
paa Kirke⸗HDorene. Endelig havde man endnu 1569 Aarſag til af 
igienfage fanme Klagemaal, og da af foreffrive 25 Artikler, over 
- hvilfe alle de fom ville nyde Bolig og Borgerffab £ Hans K. M. 
Lande, ffulle være pligtige fil af erklære ſig. Det medfølgende 
Kongel. Mandat, indeholder blant andet diſſe Ord hidhenhørender 
Bi FRIDERICH den anden ic. giore vitterligt, at efterſom 


vi koinme udi vis Forfaring, af meget fremmet Folk af adſtillige 


Nationer begive fig ind i vore Riger Dannenrart og Morge, oger | 


at formode, af en ſtor Deel af dennem haver em ander Froe og 7 
Meening om den ſande Religion og rette Guds Tieneſte, emdviSelv 
og vore Underſaatter &c. Dette Slags Exulanter ſynes for em god | 


Deel af haveværet Levninger af Johan von Leydens og Knipperdøl- TI 
lings Tilbængere, ſom til Mynſter forſogte at oprette et eget under» 


ligt Kongerige, og hvor diſſe ſiden form hen, der maatte de endelig 


bære Ovrigheden meget ubehagelige Gigſter. De fif derfor her til | 
Lands ingenfteds Frihed, undtagen i Eiderſted, hvor baade Ana-— 


baptiſter og Davidjoriter, omfider bleve en Tidlang tolererte, 
under Hertugen af Gottorp. A0,1574. giorde nogle af dem ſig 


faa driftige, at de offentlig modſagde Bræfter i Eckelnford. Dem 
paatog fig en Herremand, ved Navn Rumohr af omvende med | 
Hug og Sfag, hvorfor de flyede fil Preuſſen. J 1 


. X | 
Men ligeſom det er venteligt, af en god Deel af diſſe mange É 
fremmede, ſaaſom adſpredte i alle Danffe Brovinger, efterhaanden 


lod deres Secteriſte Nidkierhed fare, og forftøde fig fil at — dl 
y; emeld⸗ Al 


— 





å 


| 


i 
| 


Om nøgle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark, 213 
bemeldte Articulos, de qvibus interrogabuntur peregrini, og følge 
ligen vandt Borgerſkab, fag findes det ogſaa, at desforuden mange 




















andre Fremmede, mod det fiette Seculi Ende og I Begundelfen af det 


følgende, indfandt fig her, og uden nogen Vanſtelighed, bleve mod— 
tagne, efterdi de allerede vare Lutheraner, ſom for deres Betien- 


delſes Skyld, maatte rømme, deels viſſe Provintzer i Tydſkland, 
hvor Religions Freden ikke førend 40. 1648. blev udvirket, deels og 
fornemmelig, vare de Lutheraner fra Antiverpen og andre neder- 
landſke Stæder, hvor Hertugen af Alba: ftræbte at indføre den 
Spanfſke Inqvifition, og med fin vet tyranniſke Adfærd, drev man 
ge Tufende got Folk ud af Landet, ſom ſagledes blev blaattet for Ind— 
byggere, at endnu mange fore Stader i Brabant og Flandern ſtager 
halv ode. Af diſſe droge vel de allerfleeſte til Holland, hvor man 
ved Vaaben forfvarede fin Samvittigheds-Frihed, men en god 
deel andre føgte de Broteftantiffe Provintzer i Tydſkland, faa og de 
Nordiſke Kongeriger, færdeleg def nærmeftliggende Dannemark 
Udi Flensborg og flere Schlesviſte Byer, nedlode fig mange, deels 
velhavende Familier, hvis Borne⸗Born endnu vide god Rede for 
deres Andkomſt. Til Norre⸗Iylland droge ogſag nogle, færdeles til 
Aarhuus, hvor deres Anforer omfider blev Borgemaſter og var 
Stamme-Faderen til de Wormers berømmelige Familie. Men é 


Helſingoer og fornemmelig i Kiobenhavn indfandt fig de fleefte, og 
fik derober Ao. 1585. egne Kirker og Guds-Tieneſte, i det Tydſke 
(feer 10 Aar tilforn, nemlig 1575, da maaffee nogen Begyndelſe 
dermed kand være ſkeet, efterat St. Petri Kirke, fiden Ao. 1536, 
havde været brugt til at ſtobe Canoner i, men Ao. 1585. ſynes det, 
at den Tydiffe -Meenighed £ Kiobenhavn ordentligen er etableret. 
Siden finder jeg af Ao. 16018. og 19. den gang mange fleere af fam. 
me Nation, ſom flyede fra Tyoffland for. den begyndte Religtons— 
Krig, indfandt fig her, er St.Petri bleven en ordentlig Sogne— 


Kirke, og har faaet tvende Praſter, ſamt ligeſaa mange Pradike—⸗ 


ner ſom de andre Kirker, Froe⸗Prodiken undtagen. 


—D Ao. 1627, 








214 Fortſatte Eſterretninger 
AoO. IG21. Maae man i Kiobenhavn have formerket en ny 

Tilvert af Fremmede, ſom hev indkomme, og ikke alle vare Luthe- 
raner, hvorfore Biſkopen D, Johan Refenius, efter Kongel. Ordre, 
ſammenkaldte i vor Frue- Kirle, alle ſaadanne Fremmede, fon ikke 
holdt fig fil vor Bekiendelſe, og fagde den i Kongens Navn, at de 
enter maatte blive Lutheraner, eller og rømme Byen. De fom an: 
toge ſaadant Vilkaar, giorde Eed paa forbemeldte 25. Artikler 
pro peregrinis, hvilket alle ikke ſynes at have giort. FJ mine adver- 
ſariis heder det: Qvam Conditionem qvi eligebant, in Frid. II. de 
religione articulos jurabant: Nic. Slange ſiger, in vita Chriſt. IV. 
T.l, p. 402. Af dén Examination af Biffopen blev anſtillet i nog— 
le Dage, og at af Saandværks-FolÉ fandtes en deel Menoniter og 
Vedder Dobere, ſom firar bleve advarede, inden en vis Tiid, af 
forlade Riget; og under hoy Straf, føden ikke der at fade fig finde. 
Om andre diſſenterende meldes her ikke, at de tillige bleve udviiſte, 
dog tvivler jeg iffe bag, af nogle Reformerte faavelfom Roman 











Catolſke, den gang ogfaa indfandt fig her, ffiont ingen af Deelene | 


havde nogen offentlig Guds-Tienefte, Om nogle af diſſe have giort 
Eed pag Artiklerne, eller om de ey vare angivne, findes ikke. 


… JF Betragning af denne noye Varetagt, fon færdeles i Kong 
Chriſt. IV. Titdyblev holdet over Bekiendelſens Eenighed her til Lande, 
ſynes det ikke meget rimeligt, af hoyſtbemeldte Konge ſtulle have in- 
viteret de fra Holland enrigrerende Arminianer, til at nedfette fig 
i Gluͤkſtad, ligefom Hertug Frid. UL af Gottorp 1619, havde ind. 


rømmet dem det Stæd, paa hvilfet en ſaadan Hollandſk Colonie 


opbyggede den liden nette og nerſomme Bye Frideridftad, hvor de, 
ſaavelſom ſiden Menonifterne, item nogle Nederlandſke Bavifterpaa 
Vordſtrand eller Pilvorn, nyde tillige med Landets egne, beftandig 
Religions Frihed, vifende fig af være et fredelig og flittigt Folk, og 
om den Colonie har jeg allerede tilforn meldet noget lidet, fagjom 
et Tilheng ved Amagernes Hiſtorie. Angagende Kong Chriſt. IV. 


Forſet om at ſanke fremmede Indbyggere uden Religions Forffiæl, - - å 


fil den af ham anlagde nye Gluͤchſtad ved Elben, hvor og nogle frem⸗ 
mede virkelig henflyttede, da holder jeg det iffe fag urimeligt, 9 





Om nogle Coloniers Fortplantelſe 1 Dannemark, -215 
HAr, Lakmann: Tom. II. p. 468. naar hand meener, det var ikkuns 
Pralerie at Ca/p. Barlæus in Epift. Parænet. ad Confæd. Province, ordines, 
ffrev ſaaledes, Invitant ad fe, qvos vos faftiditis, Danus, Svecus & 
Holſatiæ dux, item 702. Uyten Bogardus, fil Corr. Porftium.… de Nea- 
poli, quam Rex Daniæ Moliri Dicitur, (Gluchſtadt) aliqvid etiam 
Nobis innotuit, eftgve jam illis in Regionibus, qvi iftiusRegis A ni- 
mum tentare decrevit, noſtro autem nomine,aperté qvid agere, hac- 
tenus minime Confultum putamus, Gee Limborg Epift. Eceles. & 
Theol. p. 613. 





Aqo. 1632. Er her til Stælfand ankommen en deel Exulan— 
ter fra Boͤhmen, uden Tvivl ſaadanne Poͤhmſte eller Maͤhriſke 
Brødre, fon Papiſterne, i den fangvarig Religions-Krig, havde 
fordrevet af deres Fæderne-Land. Jeg føger forgieves i mine ad- 
verfariis om det Sted, paa hvilket diſſe have nedladt fig, men der- 
ſom ikke min Hukommelſe feyler alt for meget, da har jeg nogen 
Steds læft, af de fif Bocpæl i Kisge, hvor dog nu ikke haves nogen 
Efterretning derom. Alt hvad jeg veed til viffe, er at Biſkop 9024. 
Pauli Refenius, et Monito Synodi Roeschildenſis, giver Bræfferne 
den Formaning, de maatte ftræbe efter befte Formue, at hielpe diſſe 
fattige Folk, hvilfe af def Vittenberſtke Univerfitæt vare hannem 
recomenderte, faa af enhver Praſt fil hannem indfendte den dem be. 
mee Hielp, hvilken iffe kunde være ringere end gen Species 
Daler. | 


— Ao. 1685. da det navnkundige Nantiſke Cdict, ſom forſikrede 
de Reformerte i Frankerig om deres Religtons⸗Frihed, af Kong 
Ludov. XIV. blev ophævet, indfom her til Kiobenhavn en god deel 
granføffe Familier, fom i Faveur af hendes Majeſt. Dronning 
Charlotte Amalia, ikke allene fif frie Religions Hvelſe tenegen Kir⸗ 
fe, hvis Bygning Ao. 1688. blev-færdig, men endogſaa 20 Aars 
Frihed for perſonkig Skat og Paaleg, ſamt viffe Fortrin, i henſeen⸗ 

de 





* ⸗ 


—— ortſatte Efterretninger , 


de til Tolden og g Grund (atten for dem — ville bygge Buſe Bue. ” See 
Lundorp. AÆo Publ. Tom, XIL. p. 15 6. | 








Hoyſtbemeldte Dronning, ſom var af deres Kirke, giorde 
dahos en ſaadan Stiftelſe, at de fire Reformerte Bræfter, nemlig 
tvende Franſke og tvende Tydffe, ſtulle af en faſtſat Capital, nyde 
garligen bver 400 Rdt. og ved Teſtamente forøgede hendes Maje⸗ 
ſteet omfider Gaven til 500 Rdr. Aarlig for enhver, fod ogſaa te 
bygge 4gode Bræfte- Boliger, neft ved Kirken. Af Tydfe og Hol⸗ 
landſtke Reformerte, var allerede en temmelig Menighed her tilforn 
ſom ſogte Guds-Tienefte hos fremmede Miniſtre, og da diffe nu fik 
deel i den Naade ſom hine fattige Refügiez egentlig var tilteenkt, fag 
forpligtede de fig fil, at give Aarligen 100 Rdr. til den Franffe ME. 
nigheds Fattige, ſaalenge ſom ſamme ——— def. Hvem de før- 
fte Franſke Familier vare, fees af nogle Breves Underffrift, færde I 
les af eet dateret paa Jule⸗Dag eller den 25. Dec. 1685. Saa og af 
en anden Fortegnelſe fra ſamme Tiid, hvor følgende Navne findes 
” foruden Bræfternes. Frid. Charles Comte de Roye, de la Roche- 


faucault, Marechal des Armées, Monfr. Rambouillet dela Sabblie- 


re, Danty, Les Junies, Girmay, Frid. Henry Marqvis de la foreſt, 
Henry de Cheuffes, Sufannet, des Loges, de la Pottrie, de Buy, 
du Perron, La foflée, Nizet, Abr. de Lys, Theod. Colas, Dre- 
lincourt, Terial, Daniel Schalek, Denis Piengart, Jean Grimpret, 
Jaqves vallon, Nicol Dumor, Philippe Beaucourt, Jean Linefeer, 
Henry de Moor. Fort efter, neml. 1694. findes Perſonernes Talli 
den Franſke Menighed at have været 215 af hvilfe-36 ftodei Kongel. 
Krigs⸗Tieneſte; deres Bræfter have været Monſieur Mesnard fil Ao. . 7 
1699. La Placette 1711. en Mand af meere en fædvanlig Fortienefte 
og Retfindighed, le Blanc. 1709. de St. Ferol 1708. deLoges, 1712. ” 
de la Tourdalies, 1711, Martin, 1720 Eyraud 1743, Mourier 1754, 
Eyraud fiden 1743. Mourier fiden 1754. de tvende ſidſte have ſucce⸗ 
deret hver fin Fader i Embede og beremmelig Forhold. Af Ey- 
raud hør jeg diſſe Efterretninger, og takter ham meget derfor ske AN 
Publici Vegne. Å 


J An i 




















Om nogle Coloniers Fortplantelfe i Dannemark. 217 
3 Anledning af diſſe Franføffe Refugiez, indkomme baade 
tillige, og fiden, Aar for Aar, mange flere Reformerte af Tydſk 
Nation, frå Pfaltz og andre Lande, faa at den Tydſke Meenighed 
nu overgager den Franſke, bande i Tall og formue. 


| Ao. 1720. bekom en anden Reformert Colonie af Franſoſt 
eller egentlig Vallonſt Nation, frie Boevæl og Neligitons-Dvelfe udt 
Fridericia i Jylland. Anledningen dertil gav en Oberft. Lieutnane 
navnlig du Boulet, ſom føgte ſaadan Frihed for diffe Folk, hvilke 
den gang boede i deg Brandenborffe, men begierede, formedelſt deres 
Børns Udſkrivning fil Soldater, af emigrere til Dannemark, hvil 
fet og ſkeede i følgende Aar, da nogle og tredive Familier, ſom nu 
have formeret fig til dobbelt faa mange, ankomme i bemeldte Stad, 
og fif Anvtisning paa frie Bygge > Bladfer, ſamt nogen Hielp til 
Bygningen felv, derhos en deel Agre pag Byens Marker, ſom 
blev Borgerſkabet gotgiorte, ttem 20 Aars Told» Frihed for deres 
Blantages Broducter, en Dommer af deres egen Nation, og 300 
Ror. til aarlig Løn for deres Præft, hvilfen førft var Monfieur 
Jean Martin, ſom baade agerede deres Commiflaire og deres Siele— 
Sorger, fiden David Moutoux, derefter Jaqves Bovet og hu Moife 
Hallard, hvilken fidfte har været fag god aft meddele mig denne Ef⸗ 
terretning. Den Franſke Kirkes Bygning i Fridericia blev fulden- 
det A0.1735. ſom fees af en Latinſt Opſkrift paa Frontespicen, 
hvor Kongen. og Dronningen takkes for deres Velgierning mod Co. 


loniſterne. Diſſe arbeidſomme og ſparſommelige Folk, hvilke neſten 


alle komme dertil Stedet, ligeſag fattige ſom den vandrende Jakob 
med Staven I Haanden, men nu ere velholdne og til deels at regne 
for nogle af Byens bedſt bemidlede Borgere, tiene til Beviis paa 
flige Coloniers ſtore Nytte, idet, af Landets Egne undertiden af 
Dem lære bedre end tilforn, at benytte fig af deres naturlige For- 
Dele, Deres egentlige og allermeſte Hantering er at plante Tobak. 
Dette har Stadens Borgere [ært dem af, faa og fiden beſaget deres 
Agre, til Forandring, hver tredie eller frerde Aar med Hvede, hvil 
ken her geraader nok ſaavel ſom i Laalland, og faft bedre. Derved 
ev bemeldte Agres Priis ftegen faa kiendelig, at en Lod Ford, ſom 

— Eg Ao. 1720, 





218 Fortfatte Efterretninger 

A0.1720. koſtede 100 Slette· Daler, gielder nu 30"0Rdr. ja iffe al 
lene Stedet ſom de boer paa, men ogſaa nogle Ejere t omliggende . 
Provintzer, bar af dem lært at benytte fig bedre af deres Jorder, 


Q 
⸗ 


baade fil Tobaks Plantning og anden fordeelagtig Sæd. 
— 


Endnu er fif overs den fierde Poſt af det Slags, ſom jeg i 
Begyndelſen fagde at have giver Anledning til at peuplere Dan- 
nemark med en Blanding af fremmede Nattoner og Folfe- 
Færd,. nemlig Herre: Sfifte og Kongers ſaavelſom Dronningers 
Indhentelſe fra andre Lande, da begge Deele i Fordum Tiid har 
banet Veyen for mange Fremmede, færteles af Tydſt Nation. 
Dog er denne Claffeaf Landets nye Beboere den mindſte, i henſeen⸗ 
de fil Perſonernes Tall, ligeſom det er den ſtorſte, hvad Anſeelſe 
og Velſtand angaaer, thi de Perſoner ſom ved den Leylighed ere 
i; — beſtager fornemmelig i adelige Familier med deres 

etientere. * 


Naar A Hvitfeld T. I. p.147. giver nogen Beretning om den 
Danffe Adele Herkomſt, færdeles ſiden Waldemari I. Tiid, da figer 
hand blant andet ſaaledes: Megen Adel er og hid indkommen 
i Riget fra Tydſtland, ſom tilforn var beadlet der ude, efter 
at Kongerne ragdede for Lante Venden og brugede i deres Tier 
nefte fremmet Folk. Til diffe Ords Beſtyrkelſe vil jeg anføre nog 
le Exempler, ffiont iffuns faa af mange. Saaledes figer Hvi. 
ib. p.395. Ao. 1317. haver Margref Waldemar til Brandenborg 
og Luſitz udgivet fit aabne Brev, ”at hand haver lovet K. sÉriE, af 
alle de Riddere og Vaſaller i Slaven og Tydſkland, ſom have fiene 
K. Erik og hans Anhang i denne Krig fmod hannem, ſtal hand | 
”five deres Gods igien, og forhandle hos andre Førfter, af de al 
”igien bekomme hvis Lehn Gods de af dennem havde havt, og ikke 
”hindre dem derpaa. Bille diffe ogſag heller blive NB. hvor de ere 
”hendraøgne, og felge deres Gods, da mage de det giore, inden ti. 
Aar, og dø ville vi forffaffe, af de ſom Éløbe ſtulle uyde — J 


















— Om nogle Coloniers Fortplantelſe Dannemark. 219 
Gods med ſlig Frihed, ſom de der foldte det, aatte“. Diſſe Ord viſe, 
at ligeſom K. Erik Mendeved, efter foregagende pag. 390 havde 
'A0.1316. fendt 7000 Mand fil Straalſunds Beleiring, under hans 
Marſchalls Hermann von Glichen Commando, faa vare, den gang, 
mangeMecklenborſte Pomerſtke og Brandenborſke Adels Mandi Kon⸗ 
gens Tieneſte, og derved forbrød deres Lehn og andet Arve Gods 
under Hertug Waldemar af Brandenborg, item af endffiontden- 
ne lovede af tage dem til Naade igien, faa troede de iffe alle Freden, 
men betingtde fig heller det Vilkaar at kunde felge deres Tydſke 
Lehn og Landgods, for af fette fig ned. i Dannemark, hvilket vente 
figen ogſag er (Feet. i 














J det ſyv Aar Tange Interegno, ſom fuldte efter K. Chrifto- 
phori II. bekiendte Skiebne, indkomme mange baade Holſtenſte og 
Vendiſke Herrer i Dannemark, hvilfe efter Hvid. Klagemaal, p. 
463. holdt ilde Huus, ſaaſom Bants-Herrer. Særdeles var Grev 
Gerhard, Henrich øg Johannes hvis beffiftede Lehns-Mænd brugede 
et fremmet Tungemaal og Holſter Ret, men ikke den Danſte. Saa 
ilde havde K.Chriftoph. holdet Aunus, at alf Kronens Gods paa et 
par Slotte nær, var bleven forpantet og afſtaget til fremmede Øre 
ver og Herrer, "hvorimod Kongens fvende Sønner, Ottho og 
Waldemar maate rømme Landet. Hine Banthavere indførde nu 
ſaadanne FolÉ, fornemmelig af Adels:Stand, ſom de kiendte og kun⸗ 
De betroe deres Slotte og Fæftninger, følgelig komme alle Kronens 
forlehninger i deres Hænder en Tiidlang, og. efter af Kong Wal—⸗ 
demar Atterdag, omſider kom tilbage pag fin Fædrene - Thvone, 
da varede det longe nok, førend hand efter haanden fit alting tilbagetfin 
. forrige Skik, fom fees blant andet deraf, at de tvende Nationers Folk 

ofte holdt ſmaa Feldt Slag med hverandre, da de Tydſke ſnart giorde 
Udfald af deres faſte Slotte, og. overrumplede Land-⸗Manden, ſnart 
denne dem igien, ſaaſom Ao.1343. da 300 Tydſte i Siælland, ſom 
nyligen havde brændt Kioge, og fanget Ar, Boe Falk, ſamt flaget 
hans Folk ved flaffe Mølle, ſtrax effer bleve flagne af de Danffe, 
fom dræbte 300 Tydſke paa Stedet, Hvitf. p. 480. Item at Albert 
von Often 1346, holdt Slag — med den unge Mas- 

beo KØR | 2 


qvard 








220 Fortſatte Efterretninger 

qvard Schar og blev ham overlegen, idem, p.493. At jeg ey ſtal 
fale om, hvorledes det allerede tilforn var gaaet Grev G dø 
Calvo felv, da hand t Randers blev overrumplet og dræbt af den 


Iydſte Herremand Niels Ebbeſen. 


J Kong Erici Pomerani Tiid, bleve ligeledes nogle Vendiſke 
Herremend boeſatte her til Lands, ikke allene ved Anledning af deres 
Krigs⸗Tieneſte, men ogſag færdeles derved, at hand, efter Stœn⸗ 
dernes gientagne Klagemaal, indrømmede fil Hertug Bugislaf de 





Slotte Nyeborg, Hagenſtkov, og Hinkgavel, item til Hertug Bar= - ” 


min Aaleholm og fil Grev Witslaf Rafnsborg, hvilfe des foruden 
fif fremmede Krigsfolk fil Forſſar. Den gang mener man, ſom 
Hvitf. ſtriver p. 792, af det Stetinſte Huus er bygget i Odenſe, 
og for got anſeet, at Adelen ſtulle indflytte og boe i Kiobſtoderne, 
i sk 3 mM andet Folk maatte defto bedre holdes i Hertug Bugislafs 

ydighed. 


Under Kong Chriſtophoro Bavaro, fif den Danffe Nobleſſe 
en ny Tilvert af Beyerſte og andre Adelsmænd, ſom deels vare i 
hans Folgeſkab fra Beyren, deels fik Tienefte og Forlehninger under 
ham, hvorom Hoitf. figer p. 838. De Danſte og Svenſte lode 
ilde med ham, at hand havde fås mange Tydſtke i Gaarden, 
og fit dem Lehn, iblant, diffe vare, efter ſamme Autors Ord, 
pr841. de Pasberger og Poiſecker. Andenſteds finder. man de 
Brockenhuuſer, Skeler, Walkendorfer og flere at henregnes til 
ſamme Claſſe. Men af dem ſom i de forrige Kongers, færdeles 
ſiden K. Krich Mendeveds Titd, ofte findes nævnte i Danſte Bre⸗ 
bes Underſtkrifter, ere adſtillige endnu her florerende Familier, ſaa⸗ 


ſom Bulow, Devitz, Holſt, Luͤtzow, Molch, Often, Pentz 


Pleſſe, Putbuſch, Vireck og fleree. 
RKI 


At med Kong Chriftiano I. nogle Tydſte Familier ſkulle væ · 


re fra Oldenborg indkomne, finder jeg vel ikke udtrykkeligen, dog 


formes 















| Om nogle Coloniers Fortplantelfe i i Dannemark. 221 
— formodes at hand, ligefom fin Formand, har haft Anledning nok 
— til at føge fig et Folgeffab af Landsmænd pan Reyſen fil et frem» 
miet Land. Da Holfteen, ved denne Konge, kom under Dannemark 
igien, faa gav og dette Anledning til, at under de følgende Hoylof⸗ 
lige Konger af det Ofdenborgffe Huus, ingen Forffiel er giort pag 
den Danffe og den Holftenffe Nobleſſes Adgang til Betieninger 
ved Hoffet og i Armeen. Ligeledes har den nærboende Mechlenbor⸗ 
ffe Adel, deels ved fit ældgamle Slægt-og Svogerffab med den 
Danſtke, dels ved tvende Hoyſtpriſelige Dronningers Indhentelſe 
fra det Land, fundet nxrmeſt Adgang til Dannemark, og der ſtorſte 
deels giort god Lykke, fan velſom viift god Tienefte og Troffab, 


$. XI. 


GHidindtil har jeg anført en fort Hiſtoriſt Opregnelſe af de 
vigtigfte og meeft befiendte Exempler pag fremmede Folkes Ankomſt 
til Dannemark, og deres Blanding med vores Matton, ved. Anled- 
ning af adffillige Tilfælde, ſaavidt ſom ſamme ere mig bekiendte. 
Hernæft har jeg lovet at anføre noget ſaadant, ſom henhører til Be⸗ 
fvarelfen af det Hovet⸗Sporsmaal: Om det ogſaa er gavnligt 
for et Lands gamle og egentlige Indbyggere, at — 5 
fremmede Nationer, udi mindre eller ſtorre Tal, nedlade fig 
blant dem, til Deelagtighed i ſamme Lands Fordeele. 


Hertil ſpares nu forſt i Almindelighed dette, at da efter Sa 
lomons Meening og alle Tiders Forfarenhed, et Lands Styrke og 
en Konges re beroer pag Folkets Mængde, (hvilket bedſt fees i Hoſ⸗ 
land og fleere Republiqver af liden Udſtrekning, men dog af ſtor 
Magt, Belſtand og Stridbarhed, følgelig af den almindelige Hielp 
baade ti Freds og Krigs Tiid) da kand bemeldte Slutning ikke tages 
i Tvivl, Cæteris paribus, elfer fag fremt ſom iffe derhos indfinder 
fig noget Tilfælde af ſaadan ond Virkning, at den befrygtede Ska⸗ 
de virkeligen vener op imod def forventede Gavn, | 











222 Fortſatte Efterretninger 

Gjernæft er mit andet almindelige Svar dette, at her forud 
mage afgøres, enten de omtalte Colonifter Fomme fra et Land og 
Folk, ſom er mere fleben, vittig og forfaren, end det Folk ſom de blande 
fig i, eller og, at det ſom er tværtimod haver Sted? Setter jeg det 
fidfte Fald, nemlig at en mindre fleben Nation indblander fig i den 
ſom har bragt det vidre i Kundffab og Duelighed, da er Blandin⸗ 
gen ikke ftrar gavnlig, i alle Henſigter, endſtiont den med Tiiden 
kand blive def, nemlig da, naar jeg fetter, at diſſe Nyeboere lære 
det Gode af deres bedre Naboer, eller forbedres i Omgang med dem, 
og fiden hielpe dem med fælles Kræfter, men ikke, derſom de blive i 
deres flettere Tilftand, og forarge andre med fig. felv, hvilket fidfte 
kand have Sted, naar diffe flette Giæfter fomime i ſaadan Mængde 
og med ſaadan Magt, at de ſpille Mæfter i Landet. For Exempel: 
da de Barbariffe Nationer Gother, Vender, Longobarder og deres 
Lige, idet femte og flette Seculo, indtrængde fig idet polerte Italien, 
undertrykkede de Romere felv, forvirrede deres Sprog, forgvaf- 
lede deres Bygninger, fordérvede deres Smag paa Konfter og Bi: 
denſkaber, og altſag formorkede Landets Lys, i ſteden for atladefig 
ſelv oplyſe derved. Eller og, da de Araber og Morer fatte over fra 
Afrika fil Spanien, og der ſpillede Mæfter, baade over Kirken og 
Staten, fordervede de ældre polerte Romerſke Colonier og ind; 
førde vel nogle Philoſophiſte Griller ved en Arabiſte Overfettelfeaf 
Ariſtotelis Skrifter, men langt mere Blindhed og Overtroe ved AL 
koranens Fabler, item Afriſkanſt Stolthed, Dovenſtab, Bedrage 
rie og Roverie. vw as SR 














SD NØ 


Wen tvert imod denne Forandring fra det bedre til der ver 
re, ved fremmede Nationers Blanding, ſettes her det muelige Fald, 
at en mere fleben og bedre oplyſt Nation, ved Guds Styrelſe, kom⸗ 
merindiet Land af ringere Lys og Kundffab, og da er det nnegteligt, 
at dette ſidſte, efter Haanden, feer fin Belfærd derved forbedret. 
Saadant Tilfælde er nu ikke allene mueligt, men ogfaa, efter alle | 
Tiiders Hiſtorie, virkeligt mange Exempler, af hvilfe det br 








Om nogle Coloniers Fortplantelfe i Dannemark, 223 


 ffal være vore egne Nordiſke Lande. Den gang Othin med fin 
Vandre⸗Skare af Aſer eller Aſiater fra Asgardia, kort for Chriſtt 








Fodſels Tiid, indtrængede ſigi Dannemark, Sverrig og Norge, fandt 


hand diſſe Lande beboede af en ældre, Celtiſt eller Skytiſt Nation, dens 
Sader kand maaffee have været uſtyldigere, ligeſom de vare eenfoldt⸗ 
gere og fredeligere end hine nyekomne Aſers; Thi da diſſe, efter Pompeji 
Magni Triumph over K. Mitridates, flygtede fra Ponto og de Afiatiſke 
Egne, fan forde de med (ig meget af de Græfers og Romeres flebne 
Leve⸗Maade, Kunſt og Videnſkab, tienlig, baade i Freds Tiid, til et 
mageligere Levnet, og t Kriigs-Tiid, til bedre Forſpar. Derover 
floge fig de Klogefte af Celterne til Aſernes Parthi, og befandt fig 
vel derved, men de fag egenfindige, ſom holdt hart ved deres gamle 
Sæder og Klæder, maatte fage deres Tilflugt til Fieldene og de rin⸗ 
geſte Egne, hvor deres Afkom endnu kiendes paa Finlapperne, ſom 
jeg udførligere har viiſt Norges Naturlige Hiftorie T. IL. C. IX. 
pag.356. fegv. 

Udi andre Lande er def ſamme ſkeet, nemlig en Forandring 
til Forbedring, ved adffillige Nationers Vandringer, helft fra Son⸗ 
den mod Norden og Veſten. Saaledeslhar de Phrygier, ſom eet af 


de ældfte polerte Folk, ved deres Colonier forſt poleret Lybien og 


Græfenland fra Cadmi Tiid og derefter, ligeledes Græferne Ita⸗ 
lien, men Italten Frankerig, Engelland og Tydſkland. J dette 
fidfte levede man, efter Tecite troværdige Berefning, de moribus Ger- 
manorum, ikke meget anderledes end Tartarerne eller Finlapperne 
endnu leve, nemlig uſtadig, umageltg, og vankundig. Men da de 
Romere efterhaanden anlagde ved Rhinſtrommen og andenſteds, 
deres Plante.Stæder eller Colonias, af hvilke viſſe Byer endnu bæ 
re det Navn Koͤln, ſaaſom Koͤln am Rhein, Koͤln an der Spree, 26” 
faa gav den Blanding efterhaanden Leylighed til at flibe Sindet og. 
forbedre Sæderne, forſtage thenfeende til det borgerlige Livs frørre 
Hielp, Magelighed, Fornoyelſe og Sikkerhed, thiatviffe Laſter der» 
ved ogſag have faget til, ligeſom den Barbariſke Eenfoldighed fog 
af, det tilſtaaes gierne, og kunde iffe være andet, i Hedenſtabet, 


ſom ikke havde noget tilſtrakkeligt Antidotum eller Modgift 
* gå 





- 





24 Soitfatte Cfrertetningee — 1 


— — — —— 








at afværge det Onde, ſom i flige Forandringer vil indſnige fig 


tilliggg 


Herved rinder mig i Sinde det fildigere Exempel af vore 
Danſke Nyeboere pag Grønland, ligefaag tienligt fil min Setnings 
Beſtyrkelſe. Bi have nu foyv Danſke Colonier pag Gronland, ſpor⸗ 
ges her, om ſamme gior Grønlænderne noget Gavn, da viljeg, pro 
affirmativa, ikke ftrar beraabe mig vag det ſtore Sicele-Gavn, at 


nogle Hundrede af diffe arme Hedninger, ere blevne nogenledes op; ” 


lyſte om den fande Guds Vaſen og Billie, ſamt døbte paa hans 
Navn, thi min Henſigt gaaer her egentligen allene fil Statum civi- 
lem, og hvad fom lader fig hentyde pag andre Curopæiffe eller al⸗ 


lerede chriſtelige Nattoners Blanding. Jeg tilftager ogſag, at der . 


ſom ikke Grønlænderne blive bedre Chriſtne, end ſom en Deel af 


vore Matrofer ere, hvilfe ved Slagsmaal, Drukkenſtab og anden 


medfølgende Liderlighed, mere forarge end opbygge dem, da har 
Grønlænderne og lidet af takke, for deres Daab og faa kaldte Chrt- 
ſtendom. Men altdette at forbigage, da meener jeg, det er for Reſten 
ikke Grønlændernes Sfade at vore Soe⸗og Haandværks-FolÉ ned 
fette fig iblant dem. Thi førft fortrænges ingen, efterdi Landet er 
mere end ſtort nok, og kunde fage mod langt fleere. For det andet 


kunde de ved Colonierne have den Fordeel, altid at affettederes Bar 


re, og kiobe fig det Fornodne, fon ellers maatte føges ved uviffere 
Leylighed af et forbi feylende Skib. For det tredie kunde de lære, 


felv at anffaffe fig begvemmere Redffab til Fifferie og Jagt, fol⸗ 
gelig af forbedre dereg Næring. For det fierde ventes, at de ved . 


vore Folkes Exempel, vænne fig noget mere af med deres Flytning 








og Omflakken, foretagende fig hver et kortere Diftrict at befare, 


og ſaaledes blive mere ſtadige, følgeligen have bedre Gavn af deres 
Jordhytter, og legge fig efter af bygge dem til mere Beſtandighed, 
end for een Vinter. Skulle Grønlænderne nogen Tiid blive et ſta⸗ 
digt og boeſiddende FolÉ, da kunde den ſtore Næring af Ava. 


Fangſten, ſom faa mange europæiffe Nationer nu fage fra dem, 
for den ſtorſte og beſte Deel, allerviffeft falde i deres Lod, efter» 


di ingen, fan tidlig eller fildig om Aaret, kunde være paa Færde 


fon 






gg nogle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark. 225 


—* de, naar de med maadelige Skibe og Baade vare for— 
ynede. 














. XV. 


Men jeg maa komme fra dette Almindelige til noget færde. 
leg, og fra hine Exempler, tagne af Barbariffe Folbi ældre eller 
nyere Tider, til noget nærmere og viffere, Naar jeg da, endnu 
gen gang fremfetter forrige Sporsmaal: Om det er got før et 
Lands gamle Indbyggere, at Folk af fremmet Nation ned: 
lader fig iblant og omſider blandes med dem? Da fvares at- 
"ter: ja viſſeligen, med def Vilkaar, afde ſom tage Deel i Landets 
Gode, ere begvemme fil af forøge dets Gode, og at bære ders Byr⸗ 
der i broderlig Samfund. Er vis unita fortior, eller den foreenede 
Kraft en ſtorre Kraft, faa band der ikke feyle, at hvad -fom gior 
Selſkabet folferigere, gior det tillige fuldkomnere og bedre. Setter 
jeg dertil dette, at Nyeboerne eller de Fremmede ere af ſaadant 
Folfefærd, ſom har noget Fortrin i Kunſt og Videnſkab, hvis Ud: 
bredelſe geraader flere fil Gavn, da bliver Fordeelen endnu ſtorre 
og viffere. Er det Principium: perfice te ipſum, en naturlig og 
uffyldig Kierligheds-RNegel for hvert Lemi Selffabet, da bliver famme 
ogfan det gandſke Selſkabs Regel, følgelig ev den ingen forſtan 
dig Datriot, fom feer ſurt pag en fremmet Naboe, allene for: 
di hand er fremmet og nyekommen, al den Stund at hand iffun er 
af det Slags, ſom kand og vil fiene Kongen og Landet fil Beſtyr⸗ 
kelſe med det ſom hand har lært. (I 


Monne Rußland endnu være det ſamme ſom for so Aar ſiden? 
Forfarenhed ſiger ney. Baade hvad fredelige Konſter, Kiobmand—⸗ 
LEA så are; fan og hvad Krigs: Konft og Diſciplin angager, 
dg forbedres Rußland mere end —3* Naboer nogen Tiid BR RIE 

HE AR ACA | SNIT TD rotor 


sr —* () Alle Slags Arbeid re, ſerdeles Haandvarks Folk fra fremmede Steder, ſom ha- 
ve underholdt dem i deres Barndom, ere en Binding for def Land hvor de komme i deres mandige 
Bilder, Da de ſtrax kunde begynde at arbeide. 





226 Fortſatte Efterretninger | 
vifer Petri Alexii Nettil det Navn Peter den ſtore, thi hane ſtore 














Land, var fordum ef lidet Land, betragtet Civiliter, eller ihenfeen- 


de til dets borgerlige Kraft og Belfærd. Hvad var det da, fon i 
dette Seculo har begyndt at giore den Forandrings Sandelig 
def var Omſorg for at indbyde fremmede Giæfter, ikke juft i ſtor 
Maerngde, eller til Bonde⸗Arbeid, thi af det Slags ere ikke mange 
indfomne i Rußland, men Soe⸗og Land-Officerer, lærde Folk, Han- 
dels-Mænd , Kunſtnere, Manufacturifter og alle ſaadanne, ſom 
man haabede at have ſtrax Tienefte og med Ciiden gode Lærlinger 
af, blant Landetée egne Børn. Mangen Nation, ſom ikke har 
Mangel paa Menniffer, har dog Mangel paa Lære-Mæftere. Der: 
ſom Polakkernes Grund-Love vare anderledes, eller og deres Konge 
havde Magt til at giore det ſamme ſom man har giort i Rußland, 


da blev det jfnart eet af Europe mægtigfte Lande, i freden for at 


det nu er fvært imod, | 
$. XVI, 


Her til kommer fremdeles dette, at da det ſande Ordſprog 
figer, Cos acuit ferrum, homo hominem, og da den ene Folfefærds 
naturlige Art og Egenffab, juft ved fin. Adſkillighed, beſt fliber og 
ffiærper den anden, opvæffer Emulation og fetter ligeſom en Fer- 
mentation i Sindet, hvilket kommer i mere Arbeid og Bevægelfe, 
faa ſteer det ikke fjelden, at nogle faa fremmede Borgere i en Bye 
eller fag ſaadanne Mæftere i et Laug, hvis de ere af ef mere nær- 
ſomt eller ftræbfomt Naturel, uformærÉt drage flere til deres Cf: 
terfolgelſe, opvæffe dem til mere Fliid, og paa viſſe Maader nøde 





dem fil at gane faa langt ſom de ellers iffe gif paa egen Haand. | 


Exempel her paa har man færdeles feet i London, fiden den Tiid at 
de mange Franffe Refugiez af adffillige Profesſioner, der bleve 
boeſatte, mod Enden af det forrige Seculo..… Man har fagt mig 
for vift, af deres Fortrin i Tarvelighed og Arbeydſomhed, men fær- 
deles deres Sparſomhed over den Time efter Maaltidet, da en En- 
gelſt Haandverks-Karl vil fpadfere og tage frie Luft, men den 
Franffe bliver paa fit Voœrk ˖ Stæed, har opvakt i Searndeien je 

og on OoUNne, 





Om nogle Coloniers Fortplantelfei Dannemark. 227 


loufie, og fiden en fornøden Efterfølgelfe, hvis man ikke ville kom⸗ 
me til fort eller ſtage tilbage paa den fælles Lobe⸗Bane. Jeg troer 
og forvift, af Engelsmandens Blod, fom længe fiden er en Blan— 
ding af adffillige fremmede Folkes Blod, har faget en Samling af 
diſſe adſkillige Folkes adffillige Egenſkaber, og juſt ved den Adſkillig⸗ 
hed, et flags fermentum, tam phyficum qvam morale. (") 

















$. XVIL 


Cen Ting er mig endnu tilovers, nemlig at beſpare de Ind 
bendinger, ſom maaſkee kunde giores herimod, og ſom man under: 
tiden virkelig har hørt, nemlig, at bemeldte Blanding let kand for- 
derve en Nations gamle frk: og Gæder, forvirre Religionen, for- 
derve Sproget og endelig ſpeekke den patriotiſte Troeſtab og Nid⸗ 
kierhed for Fæderne Landets Velferd. — 


§. XVII 


DTDril det forſte ſparer jeg, at fremmede Sæder, Adfærd og 
Leve⸗Maade er noget Vilkaarligt, ſom ſtager fil enhver at antage 
eller forkaſte alt efterſom det ſtager ham an eller ikke. Er det no- 
get ringere, (Fadeligere eller u-anftændigere end vort eget, da fees in⸗ 
gen Friſtelſe til af udvælge det med vort egets Forkaſtelſe, og man 
beffylder fig felv for en daarlig Letfindighed, i ſaadan Efterabelfe. 
- Derimod, hvigdet fandeliger noget bedre, beſtandigere, nytteligere, 
fvarfommeligere eller — da vil jo fund Sande, at vi ſtulle 
——— 2 antage 


) Monſr. VAN DER MONDE i fin Eſai fur la muniere de perfectionner I'eſpece hu- 
maine, holder. meget af adffillige Nationers Blanding ved Egteſtab. Hand meener, at en Tydſt 
Fader med en Franſoſt Moder kunde gemeenligen vente ffignnere Børn, end hvis en hver af dem , 
—…… havde ægtet en Perfon af fit eget Land. Grunden til det gamle Roms Herlighed ſetter hand der 
—— rat Romerne ved Rov forffaffede fig fremmede Sabinſte Odinder. Endogſaa Forſtanden ſtulle 
bed dette Middel merkelig ſterpes. Her i følger denne Skribent Monfx,…Buffons Grundſetning, 
men modſiges i de Gottingffe Anzeigen af Aar 1756. p. 1313. | 











— 


28 Fortfatte Efterretninger Te 





antage og bruge det, uden af ſporge videre efter Adfomften: Naar 


vores Adelige Ungdom reyſer Udenlands, Da er jo det befte ſom den 
burde bringe tilbage, en Efterretning, ikke juft om der Allernyeſte, 
men om det Allernyttigfte og Fornuftigfte, ſom forekommer i e 
Mationers Brug, Levemgade og Huusholdning, hvilket i. hvor 
fremmet det end er, bør være os kigrkommen. Jeg holder for, at 
cen af de Ting, ſom hindre Fremgangen af Land-Bæfeneté og 
Oeconomiens Kundffab i det kigre Norge, er den ſtore Vanſkelig— 
hed for Fremmede at tilkiobe ſig Cyendomme i Landet, formedelft 
Odels Retten, ſom gior uvis Befiddelfe for en Fremmet, hvilken el- 
lers ved fit Exempel, uformerket ville blive en nyttig Lære-Mæfter 

for mange Naboer; thi diffe adlyde langt fmarere Exempler, end 

Love og Befalinger. Ikke langt fra Bergen havde Salig Oberſt 
Prizier, for en Snees Aar eller længere, forffafret ſig Eyendom 
til em Bonde Gaard, hvis Skov var-gandffe ode og forhugget. 
Hand freddede og ſnittede den faa vel, at den nu af alle med Forun⸗ 
dring fees af være den tettefte og fortrefligfte af lige Storhed bag 
nogle Mile, Af alle fine Naboer, blev hand i Begyndelſen udleet 
ſom en ſelvklog Tydffer, men omfider maatte man give ham Met. 
Dog, jeg erindrer mig, at det ikke heller ev alle Fremmede, ſom hos os 
beholde deres eget Lands Brug og Skik. Nogle ville heller træde 
over til og, end drage 08 til deres Efterfolgelſe. Exempel fees paa 


en god deel Fabrigveurs og andre Haandværfes-Mæftere, indfomne 


Tde ſidſte Aaringer fra fremmede Lande, hvorde, efter egen Tilſtagel⸗ 
fe, levede meget knappere og tarveligere end her, folgeligen ogfag 
finde give bedre Kivb.… Hiemme toge de til takke med det allerforne 


denfte til Levnets Ophold. Her ville de ikke noyes foruden Delica- 


teſſer, Lyſt Reiſer, Frie-Manddag og hvad Københavns Leve-Maa- 
de fører med fig, faa at i Steden for man maatte have haabet, vo- 
re Danſke ffulle af dem have lært mere Sparſomhed og Arbeyd⸗ 
ſomhed, da lære de hellere af os Kræfenhed og Magelighed, magen. 
de det juft derved ſaaledes, af vore Danffe Mæftere vel kunde holde 
Kløb med dem, hvilfer ellers var umueligt, uden at efterfølge deres 


Lands Leve-Maade, ſaaſom jeg nyligen. har erindret dette om Arben. 


derne i London af adffillig Nation. Slutningen bliver da til denne 


i Ind⸗ | 





Om nogle Coloniers Fortplantelſe i Dannemark. 229 
Indvendings Befvarelfe: Jeg ynffede at i alle deslige nyttige Ting, 
de Fremmede ikke ſnarere rettede fig efter vores, end vi os efter deres 
Skit og Leve-Maade, bp DU 























§. XIX. 
; At fremmet Folfe-Tærd kunde forvirre Indbyggernes Reli⸗ 
igions-Principia, ſynes en vigtigere Indvending, og dervan foares 
forſt dette, at hvad os angager, da have de allerfleefte her indfom- 
mende Fremmede, felleg Religtons-Befiendelfe med og, og ikke en 
tredie ellev fierde Deel kand figes af være ſaadanne, ſom vi falde 
Diſſenterende. Atter igien blant diffe, er ikke den halve Deel af 
ſaadanne Neltgions-Principiis, ſom figte til at forvirre enten Kirken 
eller Staten, ved at giore fig fremmede Tilhengere. Om de Roman- 
Catholffe, kand dette ikke negtes, og i Folge af den Indbildning, at uden 
før deres Kirke er ingen Salighed følgelig hver foregiven Kiæt- 
ters Omvendelfe, en Sicels Frelfe fra Døden, item, at man til 
Guds ICres Befordring, ikke juft tor holde hvad ſom loves en Kiær 
fer, i følge af dette Syftemate, ſiger jeg, giores viſt nok hoyligen 
behov, at vaage over dem og at foreftille fig, af hvor man i prote⸗ 
ftantiffe Lande, indrommer dem gen Finger bred, der ville de ufeyl⸗ 
barligen ftræbe at indtrænge fig en Fodbred og langt længere, om 
mueligt. Men juft derfor have vores Hoypriſelige Kongers Om- 
hue fat ſaadanne noye og ftærfe Grendfer "ved Loven og adffillige 
Refcripter, ſordeles ved de form befale Born af ulige Egteſkab, at 
opdrages i den Evangeliffe Lærdom, faa at jeg iffe feer, "hvorledes 
De her fil Lands, paa den Vey, ville komme vet bidt, lad være at 


Deres Tal endogſaa var ſtorre end det er, 


Angaaende de af den Reformeerte Kirle, da er mig ikke be. 
klendt noget Exempel pan deres Tragten efter at giore Proſelyter 
Blant os, ja ikke at give mindſte Anledning til nogen kirkelig Be: 
vægelfe. Dette mage dog nogle af vore velmenende Theologi udt 
forrige Seculo have befrygtet, og * Aarſag fan alvorlig — 
ELDER. ' 3 et 





230 — Fortfatte Efterretninger 





det Antagelfen af de Fran(fe Refugiez. Denne blev og derfor dif- 


ficulteret og opſat faalænge, at det omfider var for fildig, efter at 


man i det Brandenborgſke og andenfteds, med ftørfte Fordeel hav 7 
de modtaget de velhavende og befte Familier. De ſildigere Indby⸗ 
delſer og Tilladelfer, ſom vidne om bedre Indſigt, have ikke haft og 
kunde ikke heller have nogen ffadelig Virkning, naar Lovene efter« ” 
leves. Doct. Hect. Gottf. Maafii Controvers med Sam, Andrea om | 
def Sporsmaal, enten den Lutherſte eller Reformeerte Kirkes 
S,ærdom ſtemmer bedſt overeens med den høyefte Øvrigheds 
Magt og med den Lydighed ſom Underſaatterne ere ſamme 
ffyldige, hvorom jeg in Annalibus ad an. 1690, har givet nogen Ef-· 


ferretning, ſynes mig at have været en overflødig Ordſtriid, thi 


begge Deelene ville lige lider undſtylde det fierde Bude modtvillige 
Overtrædere, oghnaar nogle ſaadanne ere fundne paa begge 3 
her 


da have diſſe forgrebet ſig mod Ovrigheden, ikke ſaaſom Lu 

ner eller Reformeerte, men ſaaſom Syndere og Daarer, 

ville have fulgt deres eget Sind, om endſkiont de havde været af en 

anden Religions Bekiendelſe, thi i flige Tilfælde handler man ikke 
altid efter fin egentlige Grundfetning, eller Syſtema, men efter 

viſſe Tilfælde, : 


&. XX. 


Nu kommer jeg fil den tredie Jndvending mod fremmede | 





EET FEE EET EET EET mm re veg NM 


X 
rr 


Folkes Antagelfe, nemlig at ſamme fand drage flette Følger efter 
fig, i Henfeende til Landets eget Sprog at forderve og forplumpe | 
med fremmede Ord, ſaaledes af det omſider bliver fig felv uliigt, 
hvorimod det er anftændigete,. at hvert Fole bevårer fit Tungemaal | 


reent og rigtigt. Her til foarer jeg førft dette, af andre Curopæi- 


ffe Sprog ere felv ſamme Vandheld underkaſte, om idet ogfaa ſtal 
regnes for et Vandheld, og ikke ſnarere noget ſom figter til Spro⸗ 


genes Berigelfe, formedelft fremmede Ord, hvile efternogenTiidé | 
Forløb, iffe mere ere fremmede, naar hver Mand forftaaer dem, da | 
de og kunde ſaaſom naturaliſerte, ſtrives med. indenlandffe —* 





' 


Om nogle Coloniers Fortplantelfe i Dannemark. 231 


ftaver og Endelfer, Vort gamle Danſke Sprog findes nu ingen 
Steds uden paa Island, og ikke engang der, t fin fulde Reenhed, 
formedelft Handel med Danffe og Tydffe, Men om vi end kunde 
kalde det tilbage, da tænker jeg ikke, af det var ziirligere og ikke nær 
faa fuldftændigt fom det nærværende Danſte. Tingenes Mængde 
og Brug vorer hver Dag, følgelig Menniſkernes Tante. Billeder 
ligeſaa, ffulle nu Sprogene ikke beriges med ſaadanne Ord, ſom 
udtrykke Tankerne, da blev man uden Fornodenhed i en modtvillig 
Mangel, og hindrede fig felv fra af ngae Sprogets Hovet-Oye⸗ 
merk, ſom er at forftage, og forſtagges. Engelænderne, fom i an- 
den Henſeende ere meget fræsne og ſparſommelige over deres Na⸗ 
turaliſations⸗Ret at tilftaae de fremmede Folk og deres Sæder, - 
giore fig iffe mindſte Betænfning over at antage fremmede Ord, 
Juſt derfor have de eet af de allervigefte og betydeligſte Sprog. 
Blant dem findes mange faa kaldte Puritaner, af et andet Slags, 
men iffe hvad Sproget angager. Alt hvad dem fattes og de finde 
begvemnt i noget andet Sprog, færdeles Kunft-Ord fil af udtrykte 
viſſe hoye eller delicate Tanker, def antage de og give det Borger⸗ 
ſkab, var det end et gradſte Ord. De nyere Tydſte Skribenteres 
Kræfenhed i denne Henſeende, og deres umaadelige Bemeyelſe for 
at bortkaſte alle fremmede, (Fiont velbektendte Ord, og i deres Sted 
at ſmidde fig fplinder nye, hvis Bemærtelfe man endnu længe mage 
giette fig fil, diſſe Tydſke, figer jeg, udlees undertiden af deres egne 
Landsmænd, ſaaſom naar de begynde at ffrive Goͤr Sahl, Bis 
cher⸗Sahl, Lehr⸗Stuhl, Kunft - Richter 2c. Paa famme 
Grund, nemlig for den fremmede Oprindelſes Skyld, maattedebort- 
fafte mange hundrede flere Ord, og mig er fagt, af een har projec- 
feret, i ſteden for Fenſter, a Feneftra at fÉrive Tageleuchter, iſte⸗ 
den for Cloſter, a Clauftro, Jungfern Zwingerc. Er dette lat⸗ 
terligt, ſaa figer jeg: Magis vel minus non variat Speciem, 

















J Jeg meener da ikke, det er enten Skam eller Skade for et 
Sprog, af der i antages eet eller andet enkelt, men betydeligt Ord, 
af det Slags, ſom Brug og Bane nokſom gior bekiendt, og derhos 


begvemt 





232 | Fortſatte Efterretninger 








begqvemt til Tanfernes Udtryk. Men Hvad jeg beklage og finder 


ligeſaa daarligt ſom ufornødent, er, af man af fremmede Sprog 
laaner gandſte Bhrafer og ſammenſatte Tale: Maader, hvilfer ikke 
faa meget kommer fra fremmede Colonifter, boende blant os, ſom 
fra fremmede Bogers eller Aviſers Overfettelfe, Ord fra Ord, for 
Er. Herren har indtaget fit Middags⸗Maaltiid der og der. 
Fruen er bommen ned med en ung Søn, det affiælede Lege. 
me ſkal begraves, Hoyſt ſamme begik fin Gebuhrts Dag i. 
Dette Dante ſom aabenbar beſtrider og forderver Sprogets Idiotis- 
mum, duer ſlet intet, og er ikke bedre Danſt end Obſcurorum vi- 
rorum Latiin, fortiener altſaa vel at laſtes og rettes af vore 
Journalifter. 3 - 


Cen Ting er der, hvor i jeg ved denne Leylighed tilſtager, 


af vort Sprog fornærmes, i Anledning af indkommende, fremmede ” 


Folk, iffe hvad Rcenheden, men hvad Brugen og Anfeelfen an. 


gager, nemlig dette, af fordt vore hværvede Jufanterie-Regtinentet 
recruteres meeſt med Tydſte Folk, fager vore Krigs Mænds Sprog, 
efterhaanden bleven Tydf€, og Armeen der i commanderet. Dette 
giør ingen anden europiſke Nation, end ikke den Hollandffe, ſtiont 
den ogſaa fager fine fleefte Recruter fra Tydffland, men fader dem 
ſmukt (ære de faae Commando Ord paa Hollanſt. Den hele Mors 
ffe Armee, de Danſke Cavallerie Regimenter, faa og Land⸗Militien, 


retter fig efter de Tydffe, hvilket er underligt nok, ligeſom Monſfr. 
Chardin, i fin voyage en Perſe, figer, at Perſianerne iffe commans 
dere deres Armee pag Perſiſt, men paa Tyrkiſk. Dette tænferjeg 
ikke gior Berferne til defte bedre Soldater, efterdi Gloria rei mili= 
taris, med alt hvad dertil henhører, over alt pafferer for af være 
Summa Gentium Gloria, hvis. Contrarium falder. filbage paa Lan | 
dets Folk, naar dets eget Sprog udelukkes fra den Brug. Dog I 
dette underkaſtes vore Statiſters noyere Overveyelſe, og fortiener | 


den maaſkee meere end man ſtrax foreftilfer fig, Sat Sapienti- 


d. XXI, i 






— nogle Coloniers Fortplantelſe Dannemark. 233 
—— 


Endelig møder endnu til Beſvarelſe, denne fierde og ſidſte 
Indvending, af en Nations Blanding med fremmede Folk, kunde 
ſpœkke det Patriotiſte Sindelag, eller Troffab og Nidkierhed for 
Foderne Landets Belfærd. Derſom dette befandtes overeensſtem⸗ 
mende med Forfaring, da magatte det regnes for cen af de allerſka⸗ 
deligſte Virkninger, efterdi Kierlighed til Fæderne - Landet, viſt nok 
er ſaadan en god, og fil almindelig Velfærd henſigtende Sinds-Be- 
vægelfe ſom den viiſe Skaber kiendeligen har indplantet i alle Men⸗ 
niffer, og ſielden eller aldrig ſavnes nogenſtede, endogſag i de Lan⸗ 
De, ſom Naturen har voret mindſt gunſtig, ved fine Gavers Uddee⸗ 
lelſe. Giver jeg imidlertiid Agt paa bemeldte Forfaring, ſaaſom 
den beſte Lære-Mæfter, Da ſiger den os juſt det ſom er tvert imod, 
eller, af det Folke Ford, ſom fødes og fremkommer af en udlandiſk 
Stamme, overſat til vort Land, og forplantet der i, flader ligeſag 
dybe ng gode Hierte⸗Rodder i den nye Jord, ſom nogen anden, ja 
undertiden frem for de Indenlandſte. Om her i er nogen Forſkicel, 
hvad de førfte Stamme ⸗Fodre angager, faa at den navnkundige 
Dulcis amor patriæ, hos dem har noget Fortrin, det lader jeg ſtage 
ved fit Værd, og hvig faa er, da kand derpaa hentydes det Ord⸗ 
ſprog: Før fviger den Svorne end den Baarne. Men hvad 
Coloniſternes Børn angager, da har jeg i mange Exempler kiende⸗ 
lig merket dette, af deres Patriotiſte Sindelag mod Føde - Landet 
ikke allene ligner, mens endogſaa ofte overgager deres, ſom ere frem- 
ſpirede af Landets ældfte Indbyggere. Jeg kiender adſtillige ſaa⸗ 
Danne Mænd, ſom i Dannemark ere fødte af Udenlandſke Foræl 
dre, og nogle ſom i deres Barndom ere her indkomne og opdragne, 
hyvilke dog intet eftergive Reſten I Batriotffab, ja undertiden gager 
videre deri, end mange andre, næften ligeſom det Sæde. Korn, der 
hentes fra en anden Egn, gemeenlig frugter beft, og bevæger Bon 
den ofte fil af forandre fin Sød. 


Gg §. XXII. 





i 


| SKER 
Slutningen ſom drages her af,erdenne, at en forſtandig Patriot, 


234 FortfatteCfterretningerom nogle Koloniers2c 


ligeſaa lidet fom en god Chriſten, bor misunde den Fremmede ſom 


Guds Forſyn fører fil og, al den ſtund det er ſaadan een, ſom baa- 
de kand og vil nære fig redeligen iblant og, beſtyrke vort Selfab, 
bede og arbeide med og, ſamt i Nodsfald ſtride for og. Jorden er 


HErrens og al dens Fylde, hand ville at Ffrael ſkulle elſte den Frem⸗ 


mede, og ihukomme, af man felv havde været fremmet i Egypten. 
Af vore Lande, færdeles af Norge, Veſter Jylland og Slesvi 
udreyſe aarlig nogle Tufinde til Skibs, og det ikke af de Svagefte 


og Eenfoldigſte, ſom helft blive hiemme, men af de Allerſtarkeſte 
og munterſte, ſom ville friſte Lykken fremmede Riger eller Far: 
vande. Af diſſe kommer maaffee den halve Deel omſider tilbageog 
forfærer i Alderdommen det ſom i Ungdommen er forhvervet. Den 


anden halve Del og maaffee fleere, døer Udenlands. J deres 
Stæd indkomme garlig nogle hundrede Udlændinge, og om der end 


kom fleere, da vare de ey overflødige, naar det ikkun er ſaadanne, 
ſom efter min forrige Setning, due fil almindelig Belfærd, ; 


og det borgerlig Selſtabs 
| Beſtyrkelſe. | 








Er 
Anledning 
NOR Til en Hiſtorie om de 
orſte Bergverkers 
Oprindelſe og Fremvert. 


⁊ 








zorſte Sole 











— ———— 





en * 
* 
J E Indſtiont jeg ikke har haft ſonderligt Tilfælde at legge mig 
ARNE paa Naturlæren, og Bergverferi meget mindre ſtager i 
bid Samfund med mine Hittoriffe Studeringer, faa jeg 
finder mig gandſke ubevæbnet, at fil ſammes Befordring giore no- 
gen ny Opdagelfe, ſom bunde fortiene i lærde Selſkaber at fremleg— 
ges; Dog, af Hoiagtning for deſſe faa vel ſom andre Bidenffaber, 
udbeder jeg mig Tilladelfe ved Leilighed af opgive for denne oplyſte 
Forſamling nogle ſinga Stykker, ſom jeg, dels ved Læsning i trykte 
Bøger, dels ved Brevverel og Meddeling af en og anden Velynder, 
Dels og ved fang Ranſagning i de Kongelige Archiver og andenſteds, 
haver fundet, og efterhaanden ſamendraget, af ſaadane Ting, 
fomiTiden kunne tiene dem, der vilde falde paa, enten videre at op. 
lyſe deſſe Rigers Naturlige os eller i ſer fornoie Verden med 
| g.2 en 


* 
i 
| nd 
> * 
== å : 


236 J. L. Hiſtorie 








55 











en fuldſteendig Beffrivelfe om vore Norſte Bergverkers Op: 


rindelſe og Fremgang. 


Saa vidt har jeg ikke bragt det, at jeg ban love eller ale 


noget ftort enten i den ene eller anden Bart Alt det, jeg fan 


giøre, er, at give andre Materie ved Haanden af gamle Optegnelſer 

og Urbreve, hvilke bør anſees faa meget rarere og mere verde at kom⸗ 

me for Lyſet, ſom de hidindtil for Mængden have været ubebfiendte, 

og me kanſkee i Fremtiden ved ig dkr Hændelfe ſtaae Fare for 
undergang. 


Man undrer ikke uden —— naar man veed, hvor flitige 
vore Naboer paa alle Sider har været til at udbrede Kuͤndſtab om 
deres Bergverkers Elde og Tilſtand, at meget faa af vore Lands- 


mænd have ſkrevet, men ingen vet udførligen, om de Norſte Bergs 
verker og i fær om deres forſte Opkomſt, da dog Metallerne ere 7 


Meg af de herligfte Frugter, fom den ene Bart af vort Fæderneland, 


Kongeriget Norge, giver af fig, og meddeler er alene til Danmark, 
men endog til fremmede Lande, og altſag en betydelig — 
for Rigernes Handel og Naring. 


Maar man undtager, hvad de færdes Mænd, D. Oluf Worm, 
og D. Holger Jacobæus, den førfte i fit eget Muſeo (a), den andeni 
Mufeo Regio Havnienfi (b), og efter dennem D. Otto Sperling i fin 
Boreas, hvis 7% Capitel handler de Metallis Borealium (c), og i ſit 
Sfrift de Nummis non cuſis, hvig 36 Capitel handler de Meralli= 
fodinis (d), Baron Holberg i fin Banmarks og Norges Beffri 
velfe (e), og frem for. dem alle Herr Biſtop ———— i hans 


Norges 
Ga) Mufeum — p. IIg. de Argentifodinis Norvetie. 
(b) Olig. Jacobæi Mufeum Reg, Havn, Part.I. Seét, VIE men feemart ; i det ** —* af 


Joh, Lauerentzen, 
(s) Ott. Sperlingii Boreas p, 224 faq. rø I es ps | | —— æg 
(d) Ozr. Sperling de Nummis non cufis p.254. ———— 3 
(e) Holbergs Danm. og Norges Beſtr. p. 39. 194. 








Om de Norſtke Beraverker. 237 














Norges Naturlige Hiſtorie (1), veed jeg ingen Danſk, fon forfæt- 
ligen haver ffvevet derom, uden hvad nogen ved Hændelfe og med 
fag Ord fan have ladet indflyde i almindelige Geographiffe og Hi⸗ 
ſtoriſte SÉrifter (5). Ei heller har andre af de Norſke, ſom ellers 
herudi Fulde giore det befte, faa vidt mig bevidft, derom ladet nos 
get i Trykken udgage. Jeg vil ikke hidregne det lider Tydſte Skrift, 
ſom forſt ev forfattet 1631. fiden formeret og oplagt igien i Kioben⸗ 
"havn 1685. paa fo Ark in quarto (kh), med denne Titel: Kurtze 
doch warhaftige Beſchreibung der Silber⸗und anderer Berg. 
werke in Norwegen, ſo viel derſelben An. 1649. im Koͤnigreiche 
befandt geweſen, durch einen Liebhaber der Bergwerk an Tag ge- 
bracht, anjetzo aber auf begehren wieder neu aufgelegt, und mit 
allen denen Gruben, welche von ſelbiger Zeit an ferners gefunden 
worden, vermehret; efterſom Forfatteren, ſom nævner fig D. J. F. 
N.H. (i) og har været Berghauptmand ved Solvverket, ikke var 
indfødt, men fremmed indkommen i Jorge; og af Herkomſt fra 
Tydſkland, ligeledes hvad Chriſtoph. Steinkuhl hos fin Tydſke Over» 
fertelfe af Peder Claufens Norges Beſkrivelſe har tilfoiet om ſam⸗ 
me Riges Bergverker (k). 

Men man bor troe, af Mangel paa gode Efterretninger, 


ſom Skabnen har misundet de nyere Tider, er Skyld der udi, at ikke 
| i Og 3 noget 

















E) I. Del $Cap. p. 291 fqq. 

fg) faafom Nic. Cragius Hift, Chrift, III, p. 2047205. Arnd Berntfin Bergens Danm. vg Rør: 

: ges frugtbare Herlighed J. Bog p. 274. ſqq. Slanges Chriſt. IV. Hiſtorie, fee i Regiſt. 
Norſte Bergverker, og mange flere bande eldere og nhere, baade udsug indlæendſke, Skri⸗ 
benter. 

€h) Fortalen ev ſtreven 1631. men jeg veed ikke, om piecen da ogſaa førfte gang er trykt, eller 
det er det førfte Oplag af 1649. ſom nævnes i Refénii Bibliotheca p. 264. Alb. Bartholin 
de Scriptis Danor, Ed, Molleri p. 11. og i Sibberns Biblioth, Hift. p. 141, 


) Beſchreibung des Koͤnigreichs Norwegen p.133. 
) Hans Navn var Johan Friderich Norman. Det foranſtagende D. ſtal formodeligen betys 
de Doctor og den Bogſtav H, maaſkee hans Fodeſted. 





233 07]. LE Hiftotie 























noget fuldfomnere i dette Evne (1) er udkommet, eller og, at her og 
Der ligge ffrevne Afhandlinger forborgene, ſom endnu aldrig ere 
komne i Tryk og for hvet Mands Oten.  Baa dette fidfte har ny— 
ligen vifet fig et Erempel, t det af man udi en Bog-Audtions Ca- 
ralogo har læfet ſaadan Titel: of Einleitung der Norwegiſchen 
Bergwercks Hiſtorie,/ Manufcript, hvilket jeg vel endnu ifte har 
feet, men haaber i det efterfølgende af funne give Kundſkab derom. 


Jeg bil i denne, og Éanffee i flere Dele af dette Selſtabs 
Skrifter, opholde mig ved og omkring de Norſke BergverÉer, og 
beffue-dem hiſtoriſtviis og i deres udvortes Skikkelſe, uden at fee 
Dem ind i Hiertet, ſom jeg lader være de Bergkyndiges egen Sag. 
Jeg vil mere holde mig ved deres førfte Ungdom og Opvert, end 
ved deres modnere Alder, i hvilken de lettere og med mindre Man- 
gel paa Hielpemidler i et fuldkomnere Verk af nogen anden kunne 
heffrives.. Hvor hos jeg ikke andet fan formode, naar jeg forud 
har tilſtaaget min Ukyndighed i Bidenffabet, end at Bergmanden 
fetteligen filgiver mig, fom ved Bergmands Stil er aldeles uvan, 
om jeg enten i Ord eller Talemaader, fom dertil høre, tager feil. 
Bil han tillige rette og forbedre, da vinder baade det Almindelige 
og jeg, og bliver hannem dobelt taknemlig. 2 





Intet har jeg, til dette Forehavende, mere øonffet, end at 
kunne komme efter, og med Vished faftfette Tid og Anledning tik 
Bergverkers førfte Paatanke og Optagelſe i Norge: Men med al 
den Møde, jeg har giort mig, enten gt efterſoge Bøger og Docu⸗ 
menter, eller af udforffe hog vore vitige Nordmænd, har jeg iffe 
nær vundet mit Hiemerke, eller naget fag langt, jeg har attraget. 
Jeg mener, hvad de ældfte Verker angager; thi om de nyere fan 
vel ikke eller bør fattes nogenlunde tilſtrekkelig Underretning. Dog 
Fan jeg ey heller rofe mig, af jeg om de nyere haver overflødigt For · 

: | rand, 
(1) Evne er. et got og gamelt Norfft Ord, og betyder Materie, deraf er Evne-Træ ic. i i 


Sverige heder det Emne, Den Norfſke Hirdſtraa Cap. XI. Hævner Hertuga/-Efni, den 
ſom ſtulde giores fil Hertug. 


Om de Norſtke Bergverker. 239 


raad, men haaber, at deſſe Blade ſkulle blive lykkelige —— 
for mig hos enhver, ſom noget derom beſidder. | 

















ae Men, for at komme nærmere efter Oprindelferne, bliver det 
fornødent, og kanſkee ikke ubehageligt, at jeg, førend jeg begiver 
mig fil Norges Rige, forud opholder mig noget ved Bergverkeriers 
Opkomſt hos Nabo-Folfene, de Tydffe og Svenſke, og om der ellers 
" har været noget ſaadant i de øvrige Lande, der enten nu ligge, eller 
; før have ligget, under det Danffe Konge-S pir. Paa det man der⸗ 
af fan fornemme, hvor meget ældere Metallernes Ovfindelfe kan 
være hos deſſe Foll, end hos de Morffe, og om man tunde fomme 
paa Spor etter, fra hvem af Naboerne, og ved hvad Tid omtrent, 
Norges Indbyggere allerførft har faaet Smag paa ſaadant Kund⸗ 
| Sten og begyndt at fænfe paa Metallers Opdagelſe i deres eget 
ten⸗Rige. 


Tydfkland. 


De efte, ſom har revet om de Tydſke Bergverker, henfo— 

re deres Oprindelſe til Ottonis Magni Tider, ſom regierede midt i 
det X. Seculo, beraabende fig bande ældfte og beſte Skribenters (m) 
Udſigende om de Hartziſte Solv-⸗Gruvers Aabning. Men at viſſe 
Middel⸗Alderens Kronikeſtrivere (n) have tillagt Henrici Aucupis 
I Tid denne Opfindelſe, deri have de vel ikke faa aldeles Uret, efter⸗ 
| ſom man; finder eet Spor dertil i ef Diploma af An. 936. ſom 


melder, 
| (m) Vtichindus Monach. L.3 ap. Meibom. T. 1. p.659. Ditmarus Mersburgenfis LII. adr. 
i Maderi p. 24. Sigebertus Gemblacenfis ad An. 968. Godefridus Viterbienf, Chron. P. 17, 
i Otto Frifingenf, L, 6. c. 24. Conradus Urfpergenfis, Magnum Chron, Belg. ap. Piftoriun 


T,IIL. p. 79. Chron, vet. Saxon, membran, citeret af Sperling i hang Boreas p. 226. ogde 
Nummis non cufis p, 251. og flere, af hvilfe de fenere have til dels udſtrevet de eldſte, til 
| dels med eget Tilleg villet forbedre deres Fortællinger. 
(6) Theodurus Engelhufius Edit, Maderi p.196. En gammel Chronic hos Lesbricz T.1. p. 261. ANG 
i Hermanni Corneri Beretning af en ældere Kronik, i Felleri Mon, inedit. p. 143 146, Den 
gamle Tydſke Kronik i Caſp. Abels Samling p. 85. og kanſte mange flere, 


240 —— L. Hiſtorie 


— 











melder, af Greve Sigfrid ſkenkede til Kloſteret Corbei hæreditatem 


fuam in pago Hardga, ſcil. Eccleſiam ipſam, cum clericis &0metallis 


(0). Haͤr han nu ved de Tider, da Keiſer Henric dode, kunnet 
ffenfe Bergverker bort, er det troligt, at de tilforn mage have væ- - 


ret i Drift. Slutningen bliver da denne, af under deffe Keifere; 
Otto J. ſaavel fom hans gader Henricus Auceps, ere viffe Bergver⸗ 
ker i Tydſkland, i fær de hartziſte Solv⸗Miner, dels forſt optagne; 
dels fatte i driftigere Gang end tilforn. Hvorledes ſiden, mdt 
Seculo efter det andet, ere fundne og optagne mangfoldige Berg: 
verker af alle Slags Ertſer i adſkillige Brovindfer af det Tydffe 


Rige, er af Agricola, Albino, og en ftor Flok ſenere Skribenter (p) 


almindeligen bekiendt, og blev. for vidtloftigt her at omrore. 


omen ingen kand negte, at Tydſkland jo har haft ældere, og 


langt gldere, Kiending af Bergverker, end fra det X.Seculø, end - 





ffiønt de vel iffe med nogen fønderlig Eftertryk, Fordel eller Be— J 


ſtandighed have været drevne. Man finder temmeligen grundede 


Beviſer derfor i adffillige vigtige Documenter, faafom udi et Ca- 


roli M. Capitulare om hane Byer og Gaarde, fon til dels lage i 


Tydſkland, af omtrent An.800, hvor det heder Cap. XXVI. Vo- 


lumus, ut per annos fingulos intra qvadragefima, juxta ordinatio- 


nem noftram, argentum de noſtro laboratu, poſtqvam cognoverimus 
.de præfenti anno, qvanta fit noftra laboratio, deferre ftudeant. it. 
Cap. LXII, Vt unusqvisqve judex per fingulos annos ex omni 
conlaboratione noftra, qvid de bobus &e. qvid de ferrariis & føre 
bis, id eft, fo/is ferrariciis, vel. aliis fo/7s plumbariciis &c. habuerint, 
ad nativitatem Domini nobis notum faciant, ut ſcire valeamus, 


qvid 


(0) Meibomii Script. Rer. Germ. Tom, I. p.759. i lg — 


(p) Til hvilfe bør fornemlig regnes vor lærde Otto Sperling i hans Roreas p. 225. fqq. og de Nvum- 
mis non cufis p.245. ſaag. Om de Goslarſke og Hartziſke Bergverker Fand i fær leſes 
Heineccii Antiqv, Goslar, Ed, 1707, p. 8. 18.19. & pasfim, Thom. Schreibers Berit 
von Aufkunft der Hartziſchen Bergwercke, Henr. Meibomius de Metallifodinarum Hartzica> Ø 


rum Origine & progreſſu, Jo. Ern, Brauns de Metallifodinar. Harzicarum origine Kc, 


' 








| 








Om de Norfke Bergverker. | 1 





” qvid vel. qyantum de ſingulis rebus habeamus (q). Og i Ludovici 
" Pii Sktiftebrev imellem fine Sønner af Aar 817. Cap. XIL De 
tributis vero, & cenfibus, vel metallis, qvicqvidin eorum poteſtate 
exigi vel haberi poterit, ipfi habeant, ut ex his in fuis neceſſitati- 


" bus confulant, & dona feniori fratri deferenda melius præparare 


valeant (r). At jeg et ſkal tage Tilflugt til de Saxiſte Solv⸗Pen⸗ 


ninge og Skillinger (denarii & ſolidi Saxonum), ſom nævnes i et 
ældere Capit: Caroli M.af Aar 797 (8), og hvad ſom ellers om Mon⸗ 


ten forekommer i de Sariſke, Friſiſte (t)y, ſamt Saliſte, Alemanniſke, 
Bajoariſke, og andre ældgamle tydſte Love, faa vel ſom i andre 


Caroli Magni, Ludovici Pii, og flere Frankiſte Keiſeres Capitulis (u), 


af hvilkes Tydſke Mønter der og ffal være fundne baade i Danſk og 


Svenſtk Ford. (v), eller og til de Mønte-Friheder,fom Ludovicus Pius 
An.834. og Ludovicus VI. An. 900. har givet til Tydſke Kloftere og 


Stæder (x), faa længe man er i Uvished, om Metallet, ſom dertil brug⸗ 


des, var Tydſkt, hvilket dog Fand være for modeligt. Og jeg feer ikke, man 


kan have Aarſag at mistroe den ærlige Agricola, fom An. 1550. iſin 


Bog de Re Metallica har ſtrevet ſaaledes: Schemnicii & Cremnicii 
communia argenti & auri metalla ad octingentos iam annos du- 
rant, qvod antiqviſſima incolarum privilegia loquntur (y). J hvilke 


Ord hand Élarligen hidleder deſſe Bergverkers Oprindelſe, ſom horde 


med inden det gamle Tydfflands Grændſer, fra det VIII. Seculo, og 


til Bevis beraaber ſig paa Indbyggernes urgamle Privilegier. 


| (q) Baluzit Capitul. Regum Francor. T,I, p. 335. 340. 


) ibid, p.577. Conf. Meibom, de Orig. Metallifod. Hartz. p. 23. Rens/chii Origines Metalli- 


kr fod. Germ. p. 37 . 33. 


Monument. Paderborn. Ed. 1672. p. 335 


se 

















| Ct) Vid, Leges daxonum & Frifionum edit. Gærtneri Lipſ. 1730. 

| (u) Baluzii Capit. Regum Franc. Tom. I. p. 279. Conf. p. 264. 2380. 283. 351. &c. 

| (v) C. R. Berchs Tal om Svenska Myntets Alder p.13. | 

| O Momim. Padorborn. Ed. 1672. p. 131. Reuſchii Orig, Metallifod, Germ. p. 33: 

6) Agricola de Re Metall1561. p.3. conf. idem Agricola de Vet, & Novis Metallis 1546. p.396.407. 


Albini Meisniſche Berg Cronik p. 82. Fod, Willich, ap, Schardium T. I, p. 162. 


ed MO ÅR 

Et ſtkionere Bevis og langt mere ſikkert rekker os Otfridns; 
Munk i Weiſenburg, ſom har levet til Ludoxici Germanici Zider; 
og ved Aar 870. overſat Evangeliſternes Hiſtorie i vere: Rim: 
























— 


Denne Skribent, naar han ſkal roſe fif Federnelands Herl 
vidner udtrykkeligen, at de Tydffe eller Frankerne opgrove Erts, 
Kober, Jern, og Sølv, men Guld ſankede de af Sandet (). Jeg 


vil anføre hans egne Ord med en Overſettelſe vednSiden, hvor af 
man tillige feer, hvornær det gamle Tydſke og nu brugelige Dan: · 
PAS TE 93 "i st te 


ffe Sprog fan komme overens: 


 ÆrAntPRUDBARE 31517) NIRDE 21437 "BAS 
Joh bi thia meina 7 dda i ſtor Mængde —J— 


Zi nuzze grebit man ouh thar "Til Nytte graver man og der 


aeſteh e 
Ouh thara zua fuagi rr so Der dit føle "Dir Tuner gs 
Silabar zi:nuagi te log ns seede fl Søder? 20 | 


Joh leſent thar in lantega leſe (ſanke) der i Landet 
KRONE HD ORNE O JOR. BARA Gul i deres Sand. Be 


Og gaaer man vel høit op i Tiden, da giver Tacitus, for 


forſt har oplyſet os om Germaniens gamle Skikke og Tilſtand, ty. 
dellgen at forſtage, at dette vidſtrakte Land iffe har manglet ſaadan 
herlig Jordens Afgift, hvilket og Eftertiden fuldkomligen har lagt 
for Dagens Thi, omendfkiont hand et freds figer: Argentum & au- 
rum propitii an irati Dii negaverint, dubito. Nec tamen adfir- 
maverim, nullam Germaniæ venam argentum aurumve gignere; 
Qvis enim fcrutatus eft? "Jeg veed ikke, om Guderne i Naade 
eller Vrede have negtet Guld og Sølv, dogvil jeg ikke pgå- 
ſtaae, at ingen Aare i Germanien giver GUD og Solo thi 

| SE STE RD 
(7) Orfridi Evåig "L,1. c.1. i Schilteri Thefauro T; Lp. 23. Sperlingius in Borea p. 228. &de 


… Nummis non euſis p. 252. ogefter ham Reu/chiws Orig. Metallifod, Germ. have begge anføre 
bette Sted, men med nogen Forandring i Overſettelſen. HER DIE vad 








0 "Tacitus de Moribus Germanorum Cap. V, 


—* 





———— — — —— — — — —— — —————— — 





"hvo hår ſogt derefter (a) fad udelukker han ikke de andre og 


ringere Metaller, fordi han om deſſe rigere er i et flags Uvished 


Han kunde heller ikke med noget Skel negte, at Tydſkland havde 


Guld, faafremt han ellers har vidſt, hvad andre, ei alene Romere, 
men og Græfer, have berettet, af den navnkundige Flod Rinen gav 


Guld af fig (b), hvilket endog hev i Norden fordum har været 
ſaa bekiendt, af vor gamle Edda ibland de Navne, den tillegger 
"Guldet, kalder det Malmur Gnytaheidar og Rynar, Metallum 
tesqvarum Gnitenſium & Rheni (c), af hvilke de faa kaldede Rinſke 


Gyldene efter nogles Mening forſt ſkulle have faaet Navn (d). 


Ikke heller burde han været i Uvished om Solvet, om han, da han 
ſkrev fin Germaniam, havde vidft eller erindret fig, hvad hand ſelv 


fortæller i fine 'Annalibus (e), af Curtius Rufus fif af Claudio in- 


"fignia triumphalia, fordi han in agro Mattiaco, ſom efter de flefte 


Lerdes Forklaring ſkal være i det Hesſiſke (f), havde aabnet Gru- 


ver for at efterføge Solv⸗Aarer, endſtiont Arbeidet (fede med ringe 


Fordel, og varede en foie Tid. 


Ku Paa hvor mange Steder taler ikke ſamme Skribent om Jer⸗ 
net og dets Brug hos de ——— i hvorvel han her og der fader 
"ag | i H5h 2 MD 


fig 


| (b) Nonnii Dyonyfiaca Lib. 43. Høchenbergii Germania Media 1709. p. 255. 
(c) Refenii Edda Island, fol, ff b, 
| (d) Althameri Comment. Germ. Aug, Vind, 1580. p. 49. i 
(E) Taciti Annal, Lib. XI, c. 20. | å 


| (€f). At Ager Mattiacus har ligget i Tydſtland, kan ingen tvile, ſom vil troe PliniiLrd Lib, 31. e. 2. 


| 
| 
i 
| 
| 
j 
| 


J lø 


øg Ammiani Marcellini L, 29. c. 4. ja Tacitus ſelv, foruden at han in Annal. L, I, 56. ſiger, at 
Mattium var Cattorum gentis caput, ſetter ogſaa paa mere endet Sted Mattiacos øg Cattos 

ſtrax hos hinanden ſom Nabofolk, ſaaſom Hiftoriar, L, IV, 36, & de Mor, German, Cap. 29. 30. 
Conf, Dirhmari Not, in German, Taciti p,174.177. Gronovii Tacitus T,I, p. 67. T. II. 
p. 415. Cluverii Germania 1631. p-529. til 535. Junckers Geographie der Mitlern Zeiten 
p. 105. Senckenbergs Selecta Juris & Hiftor, Tom. I, p. 510. 


(g) Taciti German, Cap, 6,18. 30. 40. 43. 45. 46. Ejusd. Annal. L. I. c,14. Conf. de gladiis et 
haftis ferreis vet. Germ, Diodor. Sicul. L. V. Strabo L. IV. Agathias L. II. Ammianus Mar- 
cellinus L. XVII, c,12, 


244 mm J.E, Hiſtorie 
fig forſtaae med, at de ikkun havde maadeligt Forraad deraf, ſaa⸗ 
ſom i deffe Ord, naar han forud har taler om Guldet og Solvet: 
Ne ferrum quidem fupereft, ficut ex genere telorum colligitur, 
Der er ikke engang Jern til Overflod, ſom ſluttes af de. 
— flags Spyd de bruge (h). Men pag ef andet Sfed giver han 
udtrykkeligen tilfiende, at de har haft Jern-Gruver, naar han taler 
om Gothinerne, ef vift Folk i Germanien dog af et andet Tungemaal, 
hvilfe af Qvaderne vare undertvungne, og af dennem brugdes tilatar- 
beide i Bergverkerne: Gothini, qyo magis pudeat, & ferrum effodiunt 
(i). Ptolomæus viſer nœrmere fil deſſe Jernverkers Lægde, naar han 
ſiger: Sub Hercynio faltu Quadi, ſub quibus ferrifodinæ & Luna ſilva, 
eller, ſom de forſte Editioner have, Sub nemus autem Orcynium 
Cuadi, ſub quibus ferri minera & Luna ſilva, ſub qua gens magna 
Boemi usque Danubium (k). Om det Noriſte Folk vidner Clemens 
Alexandrinus, at de har virket Metaller, og været de førfte, ſom 
har lutret Jern (D. Hyilket Noriffe Jern ogſaa de Latinffe 


ra 














Sfribenter, Ovidius, Horatius, Martialis, og Plinius ofte om tale 


og berømme(m). Ja, om man ellers ſtort fan forlade fig paa de 
gamle Boeters Sagn, har ſamme Jern allerede til Homeri Tider 
været bekiendt (n). Hvor rig den Noriſke Ford ogſaa har været pag 


Guld, fortæller Polybius (o) og Straboret prægtigen og med ad. 


ffillige Omftændigheder (p), ligeſom og Strabo et andet Sted (Fri å 
ENA ver 


fh) Taciti Germania Cap. 6. 

(i) Idem Cap. 43. 

(<k) Ptolomæns Lib. 2. c.XI, 

(1) Stromat, Lib, 1 Reuſchii Orig. Metallifod. Germ, p. 5. ſqq. 


4 


(m) Ovidii Metamoph. L.XIV, Horatii Carm, 1, I. od, 16. Martialis Epigr, L. V. 55. Plinii 
Hift, Nat, L, XXXIV. c. 14. 18. Conf, Agricolø de vet, & nov, metallis p, 288, Albini Meis⸗- 
niſche Berg⸗Kronik. p.90.92. 


() Liad. B, v, 578. 
fo) See Agricola de vet, & nov, Metall. 1546. p. 402. 
(p) Strabonis Geographia Lib, IV, cirea finem Ed, Baſil. 1571, p. 228. 





Om de Norfke Bergyerkrer 245 











| 

ver om Helvetierne, afde vare rige paa Guld (9). Ellers ſkal der 
af Roriſkt Metal være flaget et flags (maa Kobber» Mont udi Keifer 
Hadriani Tid, med hans Billed og OverfÉrift (r). Der har og i 
"De forſte Seculis efter Chriſti Fodſel været Monteſted udi Trier (s): 
Men kanſtke har Metallet iffe været hiemme avlet af den Tydſte 
"Bond. Endog Plinius, ſom ffal have ffrevet før Tacitus, melder 
om Kober, at han havde hørt fige, af man til hans Tider havde 
fundet af dette Metal i Tydſkland (|. | år 





… 7 Alt dette lærer og, af de Folk, ſom fordum har været be- 
grebne under Navn af Tydſke, have i meget gamle Tider, i det 
mindſte ikke længe efter Frelſerens Fodelſe, vidft, at der fandes 
Metaller i deres Fords Indvolde, og af der ogſaa har været Folk, 
ſom bar betienet fig af en faa dyrebar Skat, omendſtiont ikke til 
alle Tider, et heller paa fag mange Steder, eller med faa ftor 
Heftighed, fon fiden efter def X. og XI. Seculum. Ikke heller ſy— 
neg det, af faa mange i de ældgamle og tarvelige Tider har kieret 
fig derefter, faa at man uden Tvil med ſtorre eller mindre Efterla— 
denhed t et Hundred⸗Aar end et andet har angrebet dette Arbeid, 
ligeſom Smagen for Mønt, Gevær, og andre af Metaller giorte 
Redſkaber og Hus⸗Sager, hos dem har været ſterkere eler mindre 
til. Det Fan og gierne være, af Tydſtlands ældfte Bergverker 
har, hele Secula tillige, ligget ſtille, dog før jeg lige faa lidet negte, 
ſom paaſtage det, ſaalcenge jeg iffe finder noget, form giver Sagen 
fit fuldfomne Lys. dte 


Mien af underføge, om de Tydſke førft har lært af Romer⸗ 
fe, ſom man har god Grund fil at troe, at ovføge og arbeide fine 
BES 031 6h3 Metlal⸗ 


GW Ibid. p. 209. 

(Cr) —— de Nummis non cufis p.247. 
() $ Hachenbergii Germ, media 1709. P. 257. al 
(6 Plinii Hift, Natur, L, 34. c. J. 


|. 





— — 
— 




















Metaller, og fra hvem Romerne igien havde fi ine Berg > Bidenffas J 
ber, vilde blive mig for vidtloftigt hev at indlade mig: uüdi; ligeſom 
det ikke heller bliver min Sag, at rore om de Thoͤſte Bergverkers 
Fortgang og Tilſtand efter de Frantiffe og Saxiſke Keiſeres Tider, 
da det er beftendt, at Førfterne i Riget, ſom de van Land og Foli 
bleve mere mægtige og mere hugede for fin" Huſes Opkomſt, ogſaa 
begyndte med ftørre Ivrighed at drive Metallerne til deres ſtore 

Fordel, efterſom ikke fattes de af Nationen ſelpv, ſom vel og udfør- 
mn have ſkrevet om denne Materie. 


Dog, forend jeg futter den. Tydſte Artikel; bil. ig tilfoie 
nogle fag yngere Data, ſom jeg ved adffillige Bogers Giennemblad⸗ 
ning hændeligen haver udmerket, hvormed kanſtee nogen maatte 
være fient; fom gior Samling til de Tydſte Bergverters Hiſtorie. 


An. M Cc L dat Chounrat Rex jus fodiendi Metalla in vHe- 
. * Cu): | 


—* II93. — VIL. — KN Cube 
Novæ facultatem tribuit — aurum, aut argencun aut aliud 
metallum in fodinis (V). 


An.1197; Om den Syriſke Feſtuings —— Beleiring 
bed de Chriſtne fortælles- ſaaledes: Et qvia locus ille præruptus 
erat nimis & qvafi inacceſſibilis, novum genus expugnandi, hoſti- 
bus vero omnino incognitum, funt agreſſi. Fuerunt fane ibi 
nonnulli de Saxonia, quibus erat notum, qua arte excavatur Mons-argenta- 
rius, qvi apud Goslariam multis eft. cognitus. Multo igitur. labore ex- 


penſaqye plurima opus illud agreſſum eft, præfe&is qvidem ope- 


ris vigilantius infiftentibus, cooperatoribus vero caftrorum in gyrum 
reciproca vice fefe alternantibus,  Cumqve tali arte montem ca- 

varent 
(u) Annales Corbeienfes ap, Leibnitium Tom. II, p. zos. 
(v) Diploma habetur apud Martene Tom.I, p, 1002. 


m de Norſke Bergverker. 247 





























varent, appoſitoqve igne, prout libuit, muros cadere facerent, ho- 
ftes exterriti, neſciebant, qvid agerent, dum caſtrum fubrui qvafi 
fine tormento murorum viderent (x) &c, Paa ſamme Maade 
ibavde;Bergfolfet af Rammesberg tilforn An. 1168. ved Miner 
hiulpet af indtage Fæftningen: Daſenburg (y). 


An. 1222. Fridericus II. Imperator  Ludovicum Lantgra- 
vium Thuringiæ & Juttam Marchioniſſam Misnenſem hortatur, ut 
Brunoni Epiſcopo Misnenſi gvasdam foveas argentinas & decimas per- 
tinentes ad illas, ſitas in territoriis Epiſcopatus ſui, & ei ac Eccleſiæ 
pertinentes, violenter occupatas, reſtituant. Datum apud Nea- 
polim X. kal. Aprilis, Indictione X (2). EN 


An. 1292. Minera Auri apud Heidelberg invenitur (a). 


1 KRetfer Friderik III. i det Privilegio, han 7471. gav Grever⸗ 
ne af Sulk, melder ibland andet ſaaledes: Es follen aud) die. 
ſelben Grafen 34 Sulgallund jedlich Ertzſchatz Steinbrud, 
Muͤllſtet und ander Herrlicheit In ihren Grafſchafften ha⸗ 
ben, ſelbe bauen und gebrauchen, oder andern zu bauen 
— 


Updi Alberti Achillis Churforſtens af Brandenborg Diſpoſi- 
tion 1473. haves og noget om Bergverker: Doch ſollen die Berg. 


— Til dette XV. Seculum henhore de Leges Goslarienſium 
Metallicæ ſeu fodinariæ antiqvæ pro fodinis in Rammelsberg, ſom 
"OR 0⏑ mi J Leib- 
HOS KIG —⏑— (od anis dart 9) 
2€x) -Arnåldi Lubecenſis Chron. Slavorum, Fdit. Bangerti p. 443. Conf. Heineccii Antiqu. Gos- 
tap gr "SO OSEEE — du ÅL NE i Hø Ha FE SSR SEA å — 24 
(7) Helmoldi Chron, Slavor. Edit, Bangerti p. 234. Conf, Heineccii Antiqu. Goslår. p- — 
) Diploma findes udi Kreyføgs Beytraͤge zur Hiſtorie der Saͤchſiſchen Lande, Tom, ll, p. & 

(a) Annales Dominieanor. Colmar. apud Urſtiſium Tom, II, p 27, ' | 

£b) ;Senckenberg Seleéta Juris & Hiftor. Tom, 1V. p. su; 

(c) Leniz Brandenburgſche Urkunden Tom, 11, p 6838" 


248 











Leibnitz af Manufeript har udg Der endftiont 5 fore dem nm 
forrgaaen XIV. Seculum' G WE E 


"Siden her. tales om de Goſlaſte Berg. Love," fan jeg —— 
iete forbigaae af melde om endel gamle Documenter og Privilegier, 
de Goslarſke Bergverker angagende, hvoraf hos os findes bevidnede 
Copier, ſom Raadet til Goslar i Aaret 1538. haver ladet overgive 
fil Kong Chriftian III. formodeligen då Kongen med flere Proteftan- 
tiſke Forſter og Herrer var i Brunsvig, med underdanig Begiering, 

Hans Majeftæt vilde antage fig deres Handel med Hertug Henrik 
den yngere til det beſte. Nogle fan Stykker deraf vil jeg hele: ind⸗ 
føre, de øvrige, ki: — at mene PE: til Indholdet 

ES ———— — — 

— r. Det æde, ——— det er ile n Aarelal, J ſynes dog af 
Beffrivelfen over Sigillet af være af Ketfer Henrik, VI. og altſaa 
ikke længe efter 1190. udgivet. Samme, ſiden det for den Gos⸗ 

larffe Monts Skyld (e) er ——— eg rund itte filformat, 
bliver her Ord fil andet: anfort. — 

Notum ſit — huius pagine ——— — 

Goslarienſes, ex pia ordinatione Imperatorum, Regum, vsqve ad 

hec tempora, tali jure fuiſſe gauiſos, ut nulli in eadem ciuitate 

liceat monetare denarios aut cambire, niſi quibus ipſi, quod vul⸗ 
gariter dicitur opus aut cambium, conceſſerint. Nullus Moneta- 
rius alium ſuper vtilitate argenti, quod dicitur valſe, Incuſare po- 
teſt vel debet. Qui vero fuerit Incuſatus, ipſe propria manu ſe po- 
terit expurgare. Equale jus in negotio eorum, Nec magifter mo- 
nete nec aliquis maiorum aliud jus habebit, quam minimus eo- 
rum. Nullus etiam —— — "ne; quode dieitur 

| ct ”ANKa ERE Lede er 3 

(d) Lebnitii Scriptores Brunsvicenfes Tom, II P: 535. 144. Con, * nn Tonni 

P. I8. 

(e) —* Goslar har allerede haft. Mant-Prefe før Én, SE Se⸗ eneren J— —E | 

04. * 


3633 GG) $- 


Om de Norfſke Bergverker. 2249 














conburere, niſi fuerit monetarius vel: manifeſtus Siluanus. Ma- 
giſter monete pro denariis, qui ſuo ferro cuduntur, & publico 
nummismate monetantur, reſpondebit, & ſatisfaciet. Si fuerit 
incuſatus de pondere vel argenti vilitate, ipſe fe per sleſcattum 
expurgabit, faciet eum, ſi oportet, sleſcattum conburi, & oſtendet, 
meliorem monetam ex eo non potuiſſe perduci. Verum fi de ſuo 
priuato argento, quod predicti monetarii ipſi non. obtulerunt, 
denarios monetauerit, & in tali moneta nocens fuerit repertus, 
non ad sleſcattum recurret, fed de fuo ſatisfaciet. Conceſſimus 
preterea eis, vt nullus ad cambium in eadem ciuitate fe applicare 
prefumat, nifi de ipſorum permiflione fine licentia ſpetiali. In- 
hibemus etiam auctoritate Regia,” qua fungimur, vt nemo nobi- 
lium vel aliqua inferior. perſona, precum cogentium inftantia, 
vel alia qualibet violentia, ipfis inuitis operis fiue collegam ad- 
jungere prefumat. Prohibemus etiam, fub obtentu gratie Imperii 
firmiter injungentes, ne predicti monetarii aliquem illorum falfa- 
riorum, qui denarios monetauerit, vbi moneta ex antiquo non 
fuerit, in ipforum recipiant vnitatem. Habet etiam Dominus Rex 
fiue Imperator in monetarios Goslarienfes hoc jus, vt fiquando in 
predicta ciuitate curia celebratur, tenentur idem monetarii centum 
marcas de Regio argento ſine queſtu monetare. Vt hec rata & 
inconuulfa permaneant, ſigillo noftro ea duximus munienda. 


Hec fupra fcripta Prtera ha 6 appenfum cum filo 
fericeo glauci coloris de cera 'glåuca, In qua cera apparet Imago 
fedens in folio Regie Majeftatis, habens,in manu dextra fceptrum 
Regale, in finiftra manu pomum Rotundum, In circumferentia 
fcripturam videlicet; Henricus dei gratig Romanorum Rex femper Au- 


guſtus. In medio vero fcripturam hanc Scil. Dux Soveuie. 


Auſcultata eft preſens Copia per me Rodolphum Krudener 
Clericum Mindenfis dioceſis, facra Imperiali audtoritate publicum 
Notarium, & concordat cum fuo vero originali figillato de verbo 
ad verbum, quod hac mea atteftor manu propria, 


Ji Fr - 2. Kei⸗ 

















| 250 É | : i 1.19 Hiſtorie Hil 


22. Ketfer Wenslaw giver Staden Goslar, ſom ligger for 
Harken og af hans Forfædre Romerſke Keiſere og Konger for Ert⸗ 
ſens Skyld er anlagt, Privilegium, til deres Bergverkers og Erts⸗ 
Kulers Opkomſt, ſom længe havde ligget øde. Dat. Prage 1390. 
S. Martini Dag. Om dette privilegio ſtriver Heineccius: Nondum 
vidi hoc Wenceslai privilegium, cum in ampliſſimi ſenatus noftri 
archivum penetrare nondum integrum fuerit, Meminere tamen 
illius ip Goslarienfes in ”commemoratione ſuccincta &c. qvæ 
prodiit anno 1544 (f). | | 








| 3. Forening imellem "Werner Konningk og ni andre pag 
den ene og Raadet i Goslar paa den anden Side, om Bergvperkerne 
paa Rammesberg, ſom lage ode, paa ny at opfage og i Stand fet- 
fe, ſaaledes af Raadet ffulde paatage fig en fierde Bart Berg og 
Barp til at arbeide og bygge, Gabriel von Magdaburg den anden 
fierde Bart, Werner Koningk og hang Selffab de ovrige to Bars 
"fer. Dat, 1407. i Vaaffe Ugen. | 7 


4. Ketfer Ruprécht tager Borgemeſtere, Raad, og Borgere 
i Goslar under fin Beſtyttelſe, og ftadfæfter alle deres Privilegier. 
Dat. Heidelberg 1410. Onsdagen efter Epiphania Domini. 


5. Hinrik van der Heide og fiorten andre Borgere fil Goslar 
forene fig med Raadet ſammefteds om af antage for fig og fine Ar— 
vinger en fierde Del af Rammesberg, ſom de igien dele imellem fig. 
i ferten Barter, fil af anvende Bekoſtning paa den Kunſt at føre 
Bandet ud, gisre Berget før, ſette Bergverket i Stand, og arbei- 
de efter Guld-Erts, Solv⸗Erts, Kober-Erts, og Biy-Crts, og altan 
det flags Mrefal:g. — Dat, 1418, 8. Petri og Påuli Aften. — 

6. Keiſer Sigismundus, pga det af Guld-Solv⸗Kober⸗Blhyh⸗ 
og Jern: Minerne ved Goslar, ſom ved Vandflod vare del pafe; 

Mel DEN kunde 


O Heiveccii Antiqu. Goslææ Edit, 1707. "p, 362, 











Om de Norfke Bergverker. 25 




















— — 











kunde igien bringes til forige Velſtand, ftadfæfter en Contract, ſom 
1418. var oprettet imellem Raadet og Borgerne i Goslar og en 
Preſt af Prag, hvilfen fig havde paataget af ndføre Bandet af 
Gruverne, at de igten kunde komme til at legge Haand paa Arbet- 
det. Dat. Pataviæ 1422. d. 15. Octobris. Gamme betydelige Do- 
cument fortiener til fir fulde Indhold her af finde Sted: 


11 Søgismundus Dei Gratia Romanorum Rex femper auguftus, 
ac Vngarie Boemie Dalmatie Croatie &c. . Rex, Notum facimus 
tenore prefentium uniuerfis, Inter varias multiplicesqve follici- 
tudinum curas, quibus mens noftra pro noftrorum & Imperii 
facri fidelium & fubditorum commodo frequenter diftenditur, 
occurrit nobis cogitandum potiſſime ea reducere & reformare ac 
ad priftinum ſtatum reftituere, quantum nobis ab alto conceditur, 
Quibus respublica, per negligentiam precedentium ſuppreſſa decu- 
buit, reſtauretur feliciter, & que per noftram vigilantiam, ſeu virorum 
induftrium & peritorum fagacitatem, quos ad hujus operis ex- 
pletionem inueftigare & habere poſſumus, falubriter erigatur. Sa- 
ne dudum percepimus, qualiter odine auri, argenti, cupri, plumbi, 
Ferri, & aliorum metallorum, in loco noftro Imperiali in Goslar re- 
troadtis temporibus in magna & habundanti refplenduit copia, 
quod partes ille inferiores ex eo ſolo loco eminentibus redunda- 
bant diuitiis. Verum poft diuina permiſſione & hominum negli- 
gentia Idem locus Goslarienfis ad tantum decreuit, quod eedem 
fodine per aque inundationem per multa annorum curricula laborari 
non poterant & excoli, Sed quia Deus omnipotens non femper in 
ira continet miferationes fuas, & finum fue pietatis eum puro cor- 
de inuocantibus non femper tenet claufum , Nolens etiam rem 
tam grandem & magnam fuis diutius occultare fidelibus, Magiftris 
ciuium, Confulibus, juratis, ciuibus, & toti communitati loci 
predidi, ſpiritum confilii fui indidit, yt laborem fodinarum ipfa- 
rum reſumerent, & peritorum in tali arte vterentur confiliis, qui- 
bus hoc opus explere valeant ad confolationem reipublice, & fui 
nominis gloriam & J— Cum autem honorabilis Michael de 

2 Brodaæ 


, 


le 





— J.L. Hiſto 
Broda teutoniculi plebanus ſancti Adalberti ſub ZdrazPragenfis Ciuita- 
tis, deuotus noſter dilectus, hujusmodi artis tamquam peritus & 
fciolus, per predictosque ciues vocatus, ſe de eisdem fodinis & mon- 
tibus reducendis intromiſerit, certosque tractatus & pacta cum eis- 
dem ciuibus pro laboribus ſuis conſumandis contraxerit, prout in 
literis deſuper confectis clarius continetur, Idem Michael noſtre 
Celfitudini humiliter fupplicauit, quatenus ſibi, heredibus & ſuc- 
ceſſoribus, ac collaboratoribus ſuis, litteras predictorum ciuium 
de Goslar datas & traditas, ratificare, approbare, auctoriſare, de 
nouo concedere, & confirmare gratioſius dignaremur, Cuius litte- 
re tenor ſequitur in hec verba. | | 











Nos Henricus de Vsler proconſul, Vernerus Konningk, Henricus 
Elebrecht, Bruno Becker, Henricus WPildefur; Gofvvinus de Ruden, Hen- 
ningus boteken, Johannes Himpteken, Boto Bornhuſen, Henningus Papetran, 
Henricus Heidekenn, Conradus Selhoff, Libertus Bodenborch, Tidericus Not- 
berch, Sanderus Bodeker, Conradus Sluter, Henricus de aluelde Junior, $0- 
bannes de Were, Henricus Plumeken & Henningus Bokemuller, Jurati mo- 
derni, Necnon Johannes Svvartekop Proconful,'Fohannes Bildefur, Hen 
ricus van der Heide, Henricus de Aluelde Senior, Henningus Ernftes, Ebe- 
 Jingus Bokemuller, Henningus de Boken, Hermanmis Calbecht, Johannes 

Kerberch, Bortramus Stacis, Johannes Poltener, Ebelingus Tunzell, Fritzo 
Fenftermeker, Conradus Oldendorp, Henningus Kannengeter , Geuerhardis 
Schenncel, Heideco de vvere, Hermannus Fordons, Tedricus Backe, & Iu- 
dolphus Gosken, Confules & ciues jurati antiqui, totaque communitas 
ciuitatis Goslarienfis, Hildefemenfis Diocefis, Necnon Venerabiles 
& religiofi ac Honorabiles viri, Domini, Zohannes Abbas Monaſte- 
riiin Walckenrede ordinis Ciftercienfis, totusque conuentusibidem, 
Maguntinenfis diocefis, pro parte quarta, Henricus Decanus totum- 
que capittulum Ecclefie collegiate Sanctorum Symonis & Jude Gos- 
larienfis, pro vna odtaua parte, Maichaell de Broda teutonicali, pleba- 
nus Eccleſie parrochialis Sancti Adalberti fub Sdraz Pragenfis, pro 
alia octaua parte, Henricus & Fohannes proconfules, Necnon Conſu- 
les moderni & antiqui fuprafcripti, ac tota communitas ciuitatis 

| | Gosla- 


Om de Norffe Bergverker. 253 


Goslarienſis predicte, pro alia octaua parte, Henricus van der Heide 
& Teodericus Notberch, ciues Goslarienſes, pro Reſidua quarta par- 
te, Montani cultores & collaboratores minerarum & fouearum 
Montis Rammesberg prope muros dicte ciuitatis ſiti, per nos Pro- 
confules & Confules ſupradictos ac communitatem predidtam, ac 
dictas partes conjunctim & diuifim admiflos, ac eisdem collatis, ad. 
laborandum & percipiendum omnes & fingulos prouentus & 
obuentiones ſecundum Jura montanorum, vulgariter herchrecht nun- 
cupata, pro nobis fuccefforibus & heredibus noſtris perpetuis 
temporibus in futurum. Notum facimus tenore preſentium vni- 
uerſis, quod nos Proconſules & Conſules ſupraſcripti ac Seniores 
Communitatis dicte Ciuitatis, pluries retroactis temporibus intra 
cordis noſtri archana reuoluimus, qualiter Dominus omnipotens 
ab alto oculo miſericordie refpitiens locum ciuitatis predicte, & 
montem prefatum ſibi elegit propter gloriam nominis & cultus ſui 
augmentum, ac gentem in & circa prefatam ciuitatem habitan- 
tem, Cum Dominus non gentem propter locum, fed locum prop- 
ter gentem elegit, & preteritis temporibus, dum prefatus mons 
excolebatur, propter habundantiam temporalium ex eo proueni- 
entium predeceſſores noſtri reddiderunt Deo, que Dei, et Ceſari, qve 
Ceſaris funt, diuerſas enim eccleſias & oratoria pro augmento cultus 
diuini conſtruxerunt & dotauerunt, Et conſequenter Imperatores & 
Reges Romanorum diue memorie propter habundantiam minera- 
rum exdicto monte prouenientium ac bonorum temporalium habun- 
dantiam, in prefata ciuitate reſidentiam fecerunt perſonalem, & ean- 
dem diuerfis prerogatiuis, priuilegiis, libertatibus, & ornamentis extu- 
lerunt & libertarunt, ac pro fidei criftiane & cultus diuini augmen- 
to, diuerfa Monafteria virorum ac mulierum, & eccleſias in eadem 
& extra eandem fundauerunt, dotauerunt, ac diuerfis Sanctorum 
Reliquiis adornauerunt, & tantum effedum ex infpiratione diuina, 
ac ciuitatem & locum predictum habuerunt, de quorum numero 
HENRICUS Imperator diue memorie pro tunc ſanctiſſimum in 
Crifto patrem & Dominum Leonem Papam, Sande memorie, ad 
dictam ciuitatem, cum BE dominorum & ——— 
—2 1 3 Vide- 

















254. inn ie — 





— — — — 








videlicet Sancte Romane Eccleſie Cardinalium, Archiepiſcoporum, 
& abbatum vsque ad numerum Septuaginta trium ſibi aſſiſtentium 
muitauit, qui Monafterium ſiue Eccleſiam Collegiatam in dicta ci- 
uitate per Dominum HENRICUM Imperatorem fundatam, bene 
dotatam, & diuerfis Venerabilibus ſanctorum Reliqviis adornatam, 
ad petitionem dicti Imperatoris in honorem ſancte Ciuitatis, Et bea- 
te Marie ſemper virginis ac Simonis & Jude atqve Matie, apoſtolo- 
rum, & aliorum patronorum Sanctorum perſonaliter conſecrauit, 
& Miſſarum ſolemnia in eadem celebrauit, ipſamque teſauris ſpi- 
ritualibus & diuerſis indulgentiis ac priuilegiis & reliquiis Sancto- 
rum mirifice dotauit atque decorauit. Tandem ſucceſſu tempo- 
ris, peccatis parentum noſtorum exigentibus, ex permiſſione diui- 
na, fouee minerarum in dicto monte exiſtentes vehementibus 
aqvis fuerunt & ſunt ſubmerſe, & propterea diuinus cultus fuit di- 
minutus, parentesque noſtri fuerunt atque nos ſucceſſiuis tempo- 
ribus multis oppreſſionibus propter defectum bonorum tempora- 
lium, & vsque in diem preſentem fuimus & ſumus afflicti, & ſic 
oppreſſi, ad Dominum recurrimus, & cum propheta dicere poſſu- 
mus, ad Dominum, cum tribularer, clamaui, & ftatim fequitur, 
A& exaudiuit me, Clamemus igitur ad Dominum, qui. preſtabilis 
eft fuper malitia, qui non in perpetuum irafcitur, neque in ira fua 

continebit mifericordias ſuas, cuius miferationes ſunt fuper omnia 
opera ejus, vt aperiat nobis montem Sion, quem delegit, vt. det 
benignitatem, & terra fructus fuos, vt etiam thezauri temporales 
& Minere in monte Rammefperg predicto abfcondite noftris reue- 
lentur temporibus, vt reedificentur ecclefiarum & Goslarienfium 
muri ad imponendum fuper altaria Domini munera & oblationes 
olim confvetas, & nobis ad Dominum clamantibus, & ipfo nobis 
infpirante, cogitare incepimus, qualiter pro gloria ipfius & ſui di- 
uini cultus augmento, & releuamine noſtre oppreſſionis & affli- 
Ctionis,-atque reipublice vtilitate, aquam predictam de monte & 
foueis predictis enacuare & extrahere, & montem & foueas hujus- 
modi ad ſtatum priftinum reducere poſſemus. Nos igitur, audita 
fama laudabili honorabilis viri Domini Michaelis de Broda — 
| plebani 


—— * 








Omde Norſke Bergvberker. 255 


emmer Ene 





plebani fiue rectoris ecclefie parrochialis ſancti Adelberti fub Sdraz 


pragenfis, prefati, qui in hujusmodi arte, videlicet extractione & 
ductibus aquarum expertus & peritus, vt aſſeritur, existit, eundem 
per litteras et diuerſos noſtros nuntios vsque ad nos veniendum in- 
uitauimus, qui in premiſſis vtilitatem reipublice conſiderans, & 


nobis cupiens ſpecialiter complacere, ad nos propria venit in per- 


ſona, & foueas prefatas in dicto monte exiſtentes intrauit, & ipſas 
& aqueductum conſpexit, & requiſitus, Vtrum poſſet aquam pre- 
fatam de foueis predictis extrahere & euacuare, Qvi nobis reſpon- 
dit, quod per Dei gratiam propofitum noſtrum & affectum ad 
finem laudabilem perducere , & aquam de hujusmodi foueis, per 
aqueductum ſubterraneum, ad hoc antiquitus fub quibusdam 


teftudinibus ſitis factum, extrahere & euacuare vellet, & poſſet, fi 


cum ipſo ſuper premiſſis vellemus & poſſemus pro fuis laboribus 


faciendis concordare. Nos igitur proconfules, Jurati prefati, & 
tota communitas prefcripta, Nec non collaboratores & cultores 
dicti montis minerarum & fouearum prefatarum attente conſide- 
rantes, quod honorem & commodum non modicum ex hujusmo- 


di monté & foueis, aqua predicta extracta, poſſemus reportare, 
Igitur de legalitate & circumſpectione dicti Domini Michaelis con- 


" fili, ac matura prehabita deliberatione, diuerfisque conſiliis & tracta- 
tibus cum eodem Domino Michaele ſuper premiſſis, eidem inſtanter 
ſupplicauimus, vt ſe de hujusmodi labore & opere intromitteret, 
& aquam de tribus foueis in monte predicto ſub teſtudinibus la- 
pideis prefatis ſitis & factis, ac duabus aliis foueis prope easdem exi- 


ſtentibus, extraheret & euacuaret, vt ſectores & laboratores mi- 
neras in dictis & aliis foueis, in dicto monte & per dictum totum 


i 


— 
i 























qui fequitur, Videlicet. 


montem longe vel prope exiſtentibus, factis vel fiendis, habitis & 
habendis, prout antiquitus factum exiſtit, fodere poſſint, de com- 
muni 'omnium noftrum fuprafcriptorum conſenſu & aſſenſu cum 
prefato Domino Michaele, in Crifti nomine & beate Marie ſemper 


'virginis & Sanctorum Patronorum, quorum hic habentur reliquie, 
ſuper premiflis concordauimus & concordamus in hunc modum, 


Quod 


256 J LHiſtorie 
Quod prefatus Dominus Michael, ſuique heredes, videlicet 
honorabilis & difcretus vir Dominus Francifcus ; plebanus ſiue rector 
Ecclefie parrochialis Sancti Laurentii in Biſtritz, & Stephanus), fra- 
tres: germani, quondam procopii dicti 744/entmargk de Broda teuto- 
nicali, predicti Pragenſis dioceſis, filii ſororis ipſius, & Succeſſo- 
res ſui, ac ipſorum perpetuis temporibus in futurum habere de- 
bent & debebunt percipere & leuare, & de omnibus & fingulis 
mineris, auri, argenti, cupri, plumbi, vel quocumque alio voca- 
bulo nuncupentur, omnesque alias & fingulas vtilitates & obuen- 
tiones ex dicto monte & de ſingulis foueis in eodem, & per die- 
tum totum montem exiſtentibus habitis & habendis prouenientibus 
& deriuandis, aut quas prouenire ſeu deriuari contigerit ex eo 
quomodolibet in futurum, noftris tamen & ſueceſſorum noſtro- 
rum laboribus & expenſis, Octauam partem liberam omnium & 
fingulorum minerarum & obuentionum predictarum, quam qui- 
dem octauam partem ſibi, ſuis heredibus & ſucceſſoribus per ſe vel 
alium ſeu alios nobiſcum reſidentibus liberaliter & integraliter te- 
nore preſentium, exnunc prout extunc, extunc prout exnunc, da- 
re promittimus & admittimus ad eandem, & damus & aſſignamus 
ante aliam quamcunque diuiſionem ſeu diſtributionem minerarum 
cuicunque fu quibuscunque dari debitam feu debendam, quocun- 
que alio vocabulo nuncupetur, Decima duntaxat excepta, que 
alias Ørbera nuncupatur, que ante ømnia debet dari & diſtribui, 
fecundum antiquam ipfius montis conſuetudinem, ratione fundi& | 
dominii temporalis, & deinde prefata octaua pars libera dieto Do- 
mino Michaeli, ſuis heredibus & ſucceſſoribus, dari debet & aſſigna- 
ri, poſtquam hujusmodi minere & quelibet earum de monte & 
foueis predictis in eodem exiſtentibus factis & fiendis conjunetim 
& diuifim extracte fuerint, & quantotius in caſis, huttis, fue fur= 
nis, ad hoc factis & fiendis, purgate, & in aurum, argentum, cu- 
prum vel plumbum, conflate fuerint & redacte, Eciam quotiens- 
cunque ſcorias dictarum minerarum rejectas & rejiciendas, habi- 
tas & habendas, ad nos de preſenti, vel quomodolibet in futurum | 
quouismode fpectantibus, conflare & reuocare — ve "Ål 
imen- | 


- 




















& 


Om de Norſke Bergverker. 257 

















dimento feu excufatione quacunque ſeu quibuscunque ceſſantibus, 
Octauam partem liberam predictam dicto Domino Michaeli, ſuis he- 
redibus & ſucceſſoribus, dabimus & aſſignamus indilate, quam et- 
iam licite & libere recipere poteſt, debet ac debent, & leuare, Et ni- 
hilominus eidem Domino Michaeli, ſuis heredibus & ſucceſſoribus, 
facere volumus & fatiemus & tenemur ſemel facere ad minus in qua- 
libet ſeptimana futuris temporibus de omnibus & fingulis mineris & 
aliis quibuscunque perceptis ac obuentionibus debitam & juſtam ra- 
tionem in loco tuto & honeſto, quem ad hoc in dicta ciuitate nos cum 
eo ſeu ipfis duxerimus eligendum, & quod dictus Dominus Michael, 
ſui heredes & ſucceſſores, aurum, argentum, cuprum, plumbum, 
vel quascunque alias mineras & obuentiones predictas per ſe vel ſuos 
& heredum & ſucceſſorum officiales ad hoc deputatos vel deputan- 
dos, abfque quacunque folutione, impoſitione, contributione vel pa- 
gimento, recipere, ducere, portare, vendere libere poffit feu poſſint, 
in noftra ciuitate predicta & extra eandem, quibuscunque perſonis 
voluerit feu voluerint, vel ipſi feu ipfis placuerit publice vel occulte, 
absque omni condradiétione & impedimento, tenore preſentium ple- 
nam & liberam damus & concedimus poteftatem, Adicientes infuper, 
quod hujusmodi mineras in monte & foueis prefatis acquiſitas & ac- 
quirendas ſiue fodiendas per officiales collaboratorum & coopera- 
torum dicti montis communes ad hoc juratos & deputatos fiue depu- 
tandosy-cum dicti Pomini Michaelis, heredum fuorum & fuccefforum 
officialibus diligenter fatiemus ſiue permittemus colligere & cuſtodi- 

| re, nec nos easdem alienari feu diftrahi permittemus, fed quantotius 
de monte & foueis predictis fuerint extracte, ad caſas fiue huttas, in 
quibus purgari & conflari ſolent, diligenter fatiemus ſiue permitte- 
| mus adduci & cuſtodiri, per predictos collaboratores totiens, quotiens 
| ipfis videbitur expedire. Inſuper de communi noſtro conſenſu, pro 
vtilitate reipublice, nos de conſenſu omnium cultorum, collaborato- 
rum & montanorum predictorum, damus & concedimus plenam li- 
centiam & auctoritatem ditto Pomino Michaeli, ſuis heredibus & fuc- 
ceſſoribus, quatenus vna nobiſcum ratione ſeu occaſione dicte octaue 
partis libere habeat ac habeant & habere poſſit & debet & debeant 
[fred KE habere 








& % SR ER 

















U 


258 "JL: Hiftotie 











habere plenam & omnimodam poteftatem, cum aliis & inter alios 
collaboratores & cultores diéti montis, ponendi, locandi & ordinans 
di omnes & fingulos øofficiales, majores & minores, tam in foueis 
predictis, quam extra vel fupra easdem, etiam in caſis fiue huttis, 
vbicunque locorum neceſſarios, & quod ad fingulas rationes & tra- 
ctatus per prefatos offitiales fiendos & computos faciendos totiens, 
quotiens fieri contigerit, vocari debet ae debent, vt poſſit ſeu pos- 
fint interefle per fe vel alium feu alios, & habere poteftatem inter 
alios cooperatores, cultores & collaboratores cum eis & ipſi cum eo: 
de fingulis factis neceſſariis, montana quomodolibet concernentia, 
ordinandi, diſponendi, tractandi & diffinendi. Poteſt & debet etiam 
dictus Dominus Michael, heredes ſui & fuccefføres, ratione dicte octaue 
partis libere pro intereſſe ſuo locare & ponere ſuos proprios officiales, 
tam in foueis predictis, quam extra eosdem, Etiam in caſis ſiue hut- 
tis, Vbicunque locorum, quandocunque fibi placuerit, ſuis tamen 
propriis ſumptibus & expenſis, qui poſſint foueas & huttas predictas 
intrare & exire, & ſingula facta confpicere & diſponere cum aliis of- 
fitialibus collaboratorum predictorum, & rationem fiue compotum 
facere de collectis & perceptis, ac expenfis factis & fiendis. Hoc eti- 
am adjetto, fi, quod abfit, poft reformationem & reftaurationem 
dicti montis, ex permiſſione diuina contigerit, eundem montem & 
foueas in eodem exiftentes, in quibus minere foderentur, deſertari 
& montem incultum fiue incultas foueas remanere, propter commu- 
nem peftilentiam fiue rupturam montis, fiue per diluuium, fiue per 
guerras terre generales, & deinde ſucceſſu temporis, nos uel noſtri 
ſucceſſores, cultores, collaboratores predicti, eundem montem & 
foueas in eodem exiſtentes vellemus ſeu vellent excolere & laborare, 
quod extunc dictus Dominus Michael, ſui heredes & fucceffores, noto- 
rie moniti & requiſiti iterum tenetur & tenebuntur, & debent dare 
conſilium auxilium & fauorem pro recuperatione dicti montis & re- 
ſtauratione ac aque retractione ſiue euacuatione, vt idem mons & 
fouee in eodem reſtaurarentur, & aqua extrahatur, prout de preſen- 
ti facere debet, noſtris tamen & ſucceſſorum & collaboratorum & 
cultorum dicti montis, laboribus & expenſis, prout diétam octauam 
partem 








Omde Norfke Bergverker 259 














partem liberam velit feu velint percipere & retinere, fed medio tem- 
pore, quo predictum montem & foueas totaliter contingeret deferta- 
ri, & incultum feu incultas foueas permanere, vtpremittitur, extunc 
prediéto Domino Michaeli, ſuis heredibus & ſucceſſoribus in illo medio 
in nullo debebimus, nec volumus effe obligati, quovsque predictus 


mons & fouee reftaurentur & reformentur modo, quibus ſupra. 


SA 


Infuper volumus & ordinamus, quod diétus Dominus Michael, fui he- 
redes & fucceffores, pro recuperatione dicti montis, aquam de fon- 
tibus fluentem, fiue riuulos aquarum decurrentes, ad hoc jam ordi- 
natos feu difpofitos, &-alios quoscunque & vbicunque fluentes in bo- 
nis noftre ciuitatis, eandem & eosdem absque omni contradictione 
& impedimento ad vtilitatem dicti montis poteft recipere & adduce- 
re per quoscunque meatus, fiue fub terra fiue ſupra terram, per cam- 
pos & prata quorumcunque ciuium & incolarum noſtre ciuitatis, con- 
tradictione qualibet non obſtante, noftris & collaboratorum & cul- 
torum dicti montis fumptibus & expenſis, euidente duntaxat necefli- 
tate vrgente. Etiam nos Proconfules prefati, ac communitas Gos- 
larienfis predicta, promittimus, prefatum Dominum Michaelem, ſuos 
heredes & ſucceſſores, & ipſorum familiares, in noſtra Ciuitate pre- 


dicta, & extra eandem, ſub noſtro ſaluo conductu in libertate manute- 


nere protegere & defenſare, & ſibi Domino Michaeli, fuis heredibus 
& ſucceſſoribus, cum bonis & rebus ipforum, dare, & damus noſtrum 
ſaluum conductum, etiam extra noftram ciuitatem predictam, vs- 


"que ad aliam Ciuitatem, feu alium locum tutum, quotiens fuper hoc 


fuerimus requiſiti. Ceterum dicto Domino Michaeli, ſuis heredibus & 


fuccefforibus, damus plenam licentiam de conſenſu omnium colla- 
boratorum, cultorum, & montanorum dicti montis, predictam oc- 
tauam partem liberam in toto vel in parte dandi, teſtandi, donandi, 
legandi ad eccleſias, Monafteria ſiue Hofpitalia, & in alios pios vſus 
conuertendi, vendendi, obligandi, ecclefiafticis fiue fecularibus per- 
fonis quibuscunque juxta ditti' Michaelis,” heredum & ſucceſſorum 
ſuorum, beneplacitum & voluntatem, Archiepifcopis, Epifcopis; 
Principibus Secularibus, Baronibus & potentibus perſonis feculari; 
bus duntaxat exceptis, rager ſuis heredibus & feer 
— f 2 HS, 





260 











——— —— 
bus, omnia premiſſa obſeruabimus & adimplebimus, & per nos ob- 
ſeruabuntur & adimplebuntur. Quibus de predictis vtilitatibus & 
obuentionibus juxta ſupra ſeripta reſpondereé; & omnia ſupradicta 
volumus eisdem fideliter & integre obſeruare & inuiolabiliter adim- 
plere. Et nos Proconſules & confules predicti & tota communitas 
ſupraſcripta, ac omnes & ſinguli cultores & cooperatores dicti mon- 
tis fuprafcripti, conjunctim & diuiſim, premiſſa omnia & ſingula 
fuprafcripta'promittimus bona fide, absque omni dolo & fraude, pre- 
fato Domino Michaeli, ſuis heredibus & ſueceſſoribus firmiter & ſin 
ceriter adimplere tenere & inuiolabiter obferuare. In quorum om- 
nium & fingulorum robur & teftimonium premiſſorum, preſentes 
literas fieri fecimus, & magno Sigillo noſtre ciuitatis "Goflarienfis, 
Necnon Dominorum abbatis & conuentus in Walckenrede, ac capituli 
eccleſie Sanctorum Simonis & Jude Apoſtolorum predicte, Necnon 
Henrici de Heide & Teoderici Notberch, Dominorum & ciuium ſupra 
dictorum ſigillis de certa noſtra ſcientia preſentibus fecimus appen- 
fione communiri. Datum Goclavie, Anno Domini Milleſimo qua- 
dvingentifino decimo octaus, Sexta feria, que fuit vigilia viſitationis beate 
Marie virginis glorioſe. UDE EN Abs 

Nos itaque confiderantes prefati Michaelis fupplicationem ju- 
ftam eſſe & conſonam rationi. Attendentes etiam, quod pium opus 
pro Deo facimus, vt premium Immerceſſibile & anime. noftre ſalu- 
tare a Diuina clementia reportemus, fi negotium reipublice pio zelo 
& mente pura promouerimus, Ideo non per errorem aut improui- 
de, fed matura deliberatione prehabita, ſano etiam fidelium noftro- 
rum accedente conſilio, & de certa noſtra ſcientia, prefato Michaeli, 
ipſiusque heredibus, ſucceſſoribus & colloboratoribus, prefatorum 
ciuium Goslarienſium tractatum & contrattum cum: eo initum, & 
omnia & fingula inde ſecuta, Necnon ipſorum ciuium literam ſibi 
datam & traditam in omnibus fuis clauſulis, ſententiis, punctis & 
expreſſionibus, prout de verbo ad verbum ſonat, & limpide fupe- 
rius expreſſatur, ratificauimus, approbauimus, auctoriſauimus & 
teriore preſentium & auctoritate Romana Regia gratioſius confirma- 
Da HER ARS mus, 





Om de Norfke Bergherlker. 261 





























mus," Mandantes vniuerſis & fingulis, Principibus eccleſiaſticis & ſe- 
cularibus, Comitibus, Baronibus, Nobilibus, Militibus, clientibus, 


ceterisque, cuiuscunque gradus, ſtatus & conditionis, hominibus 


noftris & Imperii facri fidelibus dilectis, preſentibus & futuris, fir- 
miter & diſtricte, quatenus prefatum Michaelem, ipfiusque heredes, 

ſucceſſores & collaboratores, in predictis fodinis & earum cultura, 
ſiue in filuis, lignis, huttis, viis, ſtratis & aliis necceffåriis, non im 
pediant, fed potius manu teneant fideliter & defendant, prout indig- 
nationem noſtram & facri Imperii grauiſſimam voluerint arctius eui- 
tare. Preſentium ſub noſtre Maieſtatis ſigillo teſtimonio litterarum. 
Datum Patauie, anno Domini Milleſimo guadringentefimo vigeſimo ſecundo, 
quintadecima die Menſis Octobris, Regnorum noftrorum, anno Vn- 
garie Triceſimo fexto, Romanorum tredecimo, Boemie vero tertio. 


Ad mandatum Domini Regis 
Francifcus prepofitus Strigonienfis. 


7. Henrik, Ernft und Albrecht Hertzogen zu Braunſchweig 


Lunebutg verkauffen dem Rade und Borgeren tho Goslar ac. ihre 


Harde Holten an dem Harthe twuſchen der rechten Herftraten von 
Goslar nad Oefterrode, mit Hutten, Tobehoringen und Rechte, 


alſe de Meyſend at in vorlopen Faren von ihren Vorolderen gehadt 


"36. Datum 1457. Fridage nad der Hilligen Lichams Dage. 


8 Forlig imellem Hertugen af Brunsvig Luͤneborg og Sta⸗ 
den Goslar, oprettet af Hertug Albrecht af Saxen. Datum Leipz 


"1483. Mitwod:n nad) Sontage Cantate 


9. Keifer Maximilian ftadfæfter Borgemeſtere, Raad, og 


" Borgere i Goslar alle deres, t fær de af Carl IV. og Friderico III. 





' givne, Privilegler. Datum Speyr 1494. den 7. Junii. 


10. Hoibemeldte Keiſer Maximilian ſtadfaſter atter alle 


| Stadens Goͤslars Privilegier, og under dem i fær denne Frihed, 
at ingen Wdelmand, Indragner I Fremmed, maatte hos dem 
KOL | i 3 | 


eie 


262 g om J.L] Hiftotig 


— — 








—— 








eie noget Bergseller HytteVerk, med mindre han var Staden med 
Borger.RNet forpligtet 6. Datum Insbruk 1497. den 6 Octobris. 

Om de Bemiſte Bergvperker ſom og ere temmelig gamle og 
regnes fra VIII og IX. Seculo, deres Oprindelfe og Fremgang, fan 
læfes, hvad Bobuslaus Balbinus Miſcell. Hiſtor. Regni Bohemiæ, Pragæ 
1679. fra pag. 37. til 55. derom vidtloftigen har fÉrevet. Hvortil fan 
føres de adffillige nyere Privilegier og Berg⸗Love for Joachimsdal,fom 
findes i Schöttgenii og Kreyfigii Diplom. & Scriptor. Rerum German, 
Tom.Il. p. 69. til 96. 


Eſtland og den øvrige Strekning 
hos Oſterſoen. 

Om Tacitus gior ret eller ikke, naar han regner Eſtierne, 
ſom formodeligen ſkulle være en Del af de Folk hos Oſterſoen, faa 
vidt de Preuſiſke, Curiſte, Liflandſke, Eſtniſte og Ingriffe Stran⸗ 
de ſtrekke fig, ibland Germanierne, ev her ikke det rette Sted fil af 
afhandle, ei heller vil jeg fige ham imod i den Beretning, han gt- 
ver om Cftterne, at Jern brugdes ikke meget hos dem, rorus 
apud eos ferri ufus(g); Thi deraf fan man hverken negte eller befræf- 
fe, af paa de Tider har hos deſſe Folk været Jerngruver eller noget 
flage Jern Avl. Man er og uvis pag, om Tacitus har haft nøie | 
Efterretninger nof om deſſe og flere faa langt fraliggende Folk. 4 

Men at bemeldte Lands Indbyggere, af hvilke en anſeelig 
Sel fordum har været det Danffe Herredom undergiven, have i - 
langt fenere Tider haft fig bekiendt, at deres Jordsmon har ind 
holdet alle flags Metaller, ja uden Tvil ogſaa vidft at benytte fig 
der af, ſkal iffe være vanſkeligt at viſe. Jeg vil et ref meget be. 
raabe mig paa Adamus Bremenfis, ſom beretter om Curland 
(t fald det ikke, ſom nogle ville (h), ſtal læfes Gutland, eller og I 
ſnarere forftanes om de gamles Kyrialand eller Finnonia (i) ) * 

| er 

(g) Taciti Germ, cap. 45 SØN æn | * | 

(h) Pontani Chorograph, Daniæ p.734. conf, Sperlingii Boreas p. 248... SE 

G) Rudbecks Atlant, Torn, I, p.479. O/, Benzelias de sveonum cum gentibus Er 'opæis.commer= | 
ciis p. 129. 130. is | . 





—— 


Om de Norſke Betgverfer, 262 











der var mangfoldigt Guld i Landet —* — og om Sember og Dry. 


tzer, at de agte Guld og Sølv meget ringe (D; Thi det bevifer ik⸗ 


fe, at deſſe Metaller ere optagne og tilvirkede af deres egne Lands Mi⸗ 


ner. Tvert imod, man har Spor nok til, hvorledes Curerne, ſaa 


velſom andre FolÉ i de Dage, ere komne til deres glimrende Metal 


ler, enten ved Røverter i andre Lande, eller ved andres Krige i de⸗ 
reg Land, paa hvilfet fidfte en langt ældere Skribent end Adamus, 
jeg mener Rembertus, fortæller os et Exempel, at de Danſtke, ved 
Midten af XI. Seculo toge fig for at undertvinge bemeldte Nation, 
men bleve afflagne og maatte lade dem til en ftor Deel Guld 


og Sølv (m), 
Men, at der dog udi bemeldte. Egne have været ſaadane 


Miner, fan til dels ſluttes af Kroniker og Landenes Beſtrivelſer; 
ſagledes melder en gammel Bomiſt Kronike, at Polakerne i Aa⸗ 


ret 1220. bleve af Pryſſer og Ruſſer og af takt Vha ved 


Guldminerne ilde ihielſlagne (n), An. M.CCXX. Poloni a 


Prutenis et aRutenis et a foſſoribus aurimactati miferabiliter interie 
runt: og en Beffrivelfe om Hockerlandet idet Breufiffe vidner, af 1343. 
har i denne Egn ytret fig en Solvgruve, hvilken til Hoimeſter Knipro- 
dens Tid har givet faa meget Sølv, af man for 1. Mark lodigt 


Solb har betalet XL Ferding Preuſiſt Mønt (0): Tildels og meget 
mere kand det godtgisres af klare og uimodſigelige Documenter, 
ſaaſom Privilegier, Gave-Breve, Skoder, og deslige, hvoraf — 
folgende ere forekomne: 


J Aaret 1226. har Keiſer Friderik II. ved et — date⸗ 


| ret til Parma udi Maji Maaned ftadfæftet Hermeſteren Volqvin og 


Ordene. 


| (k) Ad, Brem. de Situ Dan, ap, Lindenbr, p.58. 


| (I) ibid. p. 59. 


| 


| 


| (m) Remberti Vita Anſcharii ap. Lindenbrog, p. 70. 
6 Chron Bohem. ap, Pezium Tom, II, p. 10231, | 


| Ce) Aa Boruflica T, III, p, 107. 


264 


| Ordensbrodrene iLifland alf det Gods og Rettigheder, ſom Biſto⸗ 
perne af Lifland og Leaf dennem havde overladet, og tillige undet 
dem at nyde og bruge, hvad flags Metal de enter under eller 
over Jorden maatte finde, ſom det Keiſerlige Kamer tilhor⸗ 
De (py. Samme Bevilling har Hoibemeldte Keiſer Aaret deref— 
ter ved et andet Diploma, dateret Cathaniæ menſe Januario, paa 
nyt igientaget, med ingen ſonderlig Forandring, hvad denne Poſt 
angager, undtagen at i Steder for det forſte ſtager: concedimus 
eis, ut quodcunque genus ſiue materiam metalli fub terra fiue eti- 
am ſuper terram in diſtrictu & terminis/upradiffis de cetero pote- 
runt invenire, qvod ad Imperialem Cameram noſtram pertineat 
vel pertinere poſſet, accipere debeant &c. læfes i det fidfte: in di- 


ſtrictu & terminis ſuis &c. (q), — —* et ——— 
Bureb. 


Aar 1230. haver Hertug Conrad af Mazov og Cujavien for» 
æret de Tydſke Ordens-Brødre hele Culmer-Land med alt fit Fik | 
behor, cum omni utilitate et omnimoda libertate et jure: eorum, 

quæ eſſe poſſunt in terra, ut eft; GUVUIM, argentum , ceterorumgue me- 
tallorum genera (r) ete. Derimod har: Ordens-Brødrene tilſagt Bi 
ffopen af Breufen, at han (fulde nyde en vis aarlig Indkomſt af 
det gandſke Culmiſke Land, og beholde før fig og Efterkommere fem 

Gaarde der i Landet, hver af fem Tydſke Plogland, medal Tillig⸗ 
gelfe, pratis, paſcuis, fluminibus, lacubus, pifcationibus, molen- 
dinis, fylvis, venationibus, falis fodinis, zur fodinis; argenti fodinis, 

* —— metalli —— (8) etc. 








udi Å 
(W See Arndts —*— Chronik T. IT. 10/8 J i 


(9) Origiftalerne af diffe tvende rare Urbrebe har jeg i Aaret 1754. felv feet og afſkrevet i det 
Kongelige Antiquitets Archivo i Stokholm. Det ſidſte af dem har denne Tydſke Udenſtrift; 


Keyfer Frederic de twefte beſtedet den Swertbr oderen allent, dat fy hebben van den Biſſcopto 


Liflande vnde to Lehal, vnde noch verkrigen moegen, vnde verlenet en alle Erifen — 
der erden vnde bouen der erden, de den Keyſer to behooren moehtenn. 


(c) Documentet herom laſes i Actis Boruſſ. T. I, p. 462, der Hi såæsdod. nord (SD) RER 
Cs) Ibid. p. 407. 408. et JT,T 05 





Om de Norſke Bergherker. 265 


EN 

















= mee DEDE SEERE 








Udi det Privilegio, ſom Hoimeſteren af den Tydſke Orden i 
Aaret 1233. har giver Stæderne Culm og Thorn, læfeg, bland an⸗ 
dre, denne heel merkelige Artikel, at Ordenen forbeholdte fig felv, 
ideres Gebet, alle Søer, Salt Aarer, Guldog Selv⸗Gruver, 
og alt flags Metal, foruden Jern, dog ſag, at den, ſom en 
ten fand Guld, eller paa hvis Grund det blev fundet, fulde 


have ſamme Rettighed , ſom ſaadane i Sleſien er forundet, 


og den, ſom enten fand Sølv, eller pag hvis Ager det blev 


' fundet ſtulde tyde Freybergſt Ret: Retinemus, heder det, Do- 


mui noftræ in bonis eorum omnes lacus, caftores, venas falis, auri 
argentique fodinas, & omne genus metalli, præter ferrum, ita ut tamen 


inventor auri, ſive is, in cuius bonis inventum fuerit, idem jus ha- 




















beat, qvod in terra Ducis Slefiæ (t) in hujusmodi talibus eft con- 


ceſſum: nventor autem argenti, fiue is, in euius agris inventum 


fuerit, Jus Friburgenſe (u) in hujusmodi inventione perpetualiter 
obtinebit (v). 


Tydſte Orden Landet Wenzeke, med alf tilhorende, montibus, val- 


libus, viis & inviis, auri argentique fodinis, et omne genus æris ſiue me- 


Aar 1276. ffenfer Hertug” Samborius af Pomern til den 


talli ac gemmarum fontes et venas falis, et quicquid omnino in 


terra vel fupra terram, feu in aqvis inventum fuerit (x)etc. Og 
udt et Forlig, ſom 1282. blev ve imellem - Hertug men) af 
— er | Pom⸗ 


(O Dette er et ſtiont Sted for de Sleſiſte Guld⸗Bergverkers Alder, om hvilke ellers kand læfes Joach. 
Curei Schleſiſche Chronie T. I. p. 187. Albini Meysniſche Berg⸗Chronie p. 70. ſq. 
(u) De Freibergffe Bergverker i Meiſen ſkal forſt være opkomne ved Pas 1171. ſom Georg Fabricius 
Oris.Saxon. p.556. vidner, Conf. Albini Meysniſche Berg⸗Chronica p, q. 199. Bemeldte Fabri- 
cius in Annalibus Fribergenſibus ſtriver ved det Aar 1294. at Freiberg da har faaet Berg⸗Ret: 
MCCXCIV. Leges civiles & Jura Metallica Fribergenfibus confcripta, hvorom Albinus le 
7.64. hav nogen Tvil, og det med rette; thi af ovenftaaende ſees, at Freiberſf Berg» Ret 
allerede 1233. hav været bekiendt i Preuſen, altſag maae den endnu være ældere i fit eget Land. 


(v) Privileg, Culmenfe ap, Dusburg p. 457. 
(x) Hertugens Gave⸗Brev findes i Actis Boruſſ. T,IIL, p. 284. ſqq. 


— 














Pomern og den Tydſke Orden i Preuſen, har Hertugen ftadfæftet Or⸗ 
denen bemeldte Land og mere Gods, med alle fineTilliggelfer, og deri | 
bland Guld⸗og Solv⸗Miner, og alle flags Miner af Erts, 
Metal, Xdelſtene, Kilder, Salt⸗Aarer (y)20. Ligeledes fin 
Hertug Lesko af Cujavien 1317. for et Pengelaan af 562, Mark at 
have afſtaget til den Preuſiſte Orden ft Land Michelow, med alle 
fine Grændfer og Rettigheder, judiciis, jurisdictionibus; auri argenti- 
. gue fodinis ac metalli, ærisg cupri, ferri, et venis ſalis, ac omnibusuti- 
litatibus aliis, qvæ funt in terra & fupra terram (2z). Nogle Aar 
filforn nemlig 1310. havde Margreve Woldemar af Brandenborg 
faalt til den Tydſke Orden et fine Land af Pommern med Danzig 
pg flere Slotte, cum utilitate & fructibus, qui de dicta terra: per- 
cipi poterunt in iis, quæ ſuper terram humano ſe repræſentant con- 
ſpectui, aut qui percipiendi fub terra future tempore apparebunt; 
videl. infale, feno, plumbo, cupro, argento, auro, ac in cuiuslibet generis 


metallo (a) &c. Si; 
Skulde jeg endnu gage et godt Stykke længere ned i Po⸗ 
mern, da har Hertug Bugislav længe tilforn, nemlig 1287 foræ- 
vet til Reinfeld Kloſter Bagrien Byen Theuſini Fogediet Dymin 
med al fin Tilliggelſe, hvoribland Jern-Gryver:opregneg, cum | 
pafcuis, pratis, ſtagnis, aqvis, aqvarum decurfibus, rivulis, ufu- 
agiis, pedagiis, falinis, ferrifodinis (b) &c, NERE J 








J 


Endelig finder jeg, at da Kong Waldemar af Danmark 
1346. afhændede Hertugdomet Eſtland, ſom imod halvandet hun 
drede Aar havde ligget under de Danffe Kongers Scepter, til den 
Tydſte Orden, har han ſaalt Landet med Ager, Eng, Sfov, Hart) 

i 5 É vaadt, 


¶) Denne Forligning ſtaaer i Acti⸗ Boruſſ. T, IU, p. 274.f4a, 
(z) Acta Boruſſ. Tøm, IU. p. 380, 381. 


(3) ibid, pag. 541. 
(b) Urbrevet giemmes her i det Kongel. geheime Archiv. 





267 


oe SEE SE 








Om de Norſke Bergverker. 


vaadt, ført, Fiſkevand, Fægang, Hede eller Fælled, bygt eller 
ubygt, med allehaande Erts, Metal, Guld, Sølv og am 
den deel Mineral, Saltſyden, ſom der nu udt findes, eller i Frem— 
fiden unde blive (c). Hyvilket i den Latinffe Original-Text faa ly⸗ 
der: cum paſcuis, pråtis, paludibus, fylvis, mericis, nemoribus, 
ågris cultis & incultis, mineris auri & årgenti & metalli alterius cuius- 
que, atque falis, fi quæ ſunt in præfenti, vel qvæ fieri poterunt in 
futurum &c. Og udt Margreve Ludvigs af Brandenborg, ſom 
havde Kong Waldemars Soſter, Afftaaelfe-Brev givet Ordenen 1 
ſamme Aar pan bemeldte Hertugdom, heder det ſaaledes: cum 
omnibus et fingulis pertinentiis & utilitatibus, qvæ ad dictum Du- 
catum feu terram, tam in mari falto, qvam in aliis terris, flumi- 
nibus atque riuis, viis & inviis, theoloneis, monetis, mineris, mul- 
ctis, mulctarum poenarumque compendiis, ab antiquo pertinue- 
runt (d). | I | 




















Jeg vil ikke opholde mig ved af underſoge, om og hvorvidt 
deſſe Metal-Miner i bemeldte Lande have været optagne og fatte i 
Drift: Men lader det være nof, at have beviſet, det man der tem⸗ 
melig længe har haft Kundſtab om indlændffe Metaller, og at have 
anledet andre til videre Efterforſtning. Bee 


Finland og Lapland, 
une sagt gane da videre, ognærme os fra det Tydſte Rige og de 
Eſtniſke Foli til vore Grander de Svenſke. Og fiden Tacitus. har 
regnet et alene dennem, men og Finnerne fil fin Germania, ville vi 
tage Veien fil GRØN drer sengs og med et haftigt * 
$ É KK 2 ee, 





C(See Nvit feld in fol, p. 494. | 
| (d) Ufbegge deſſe Documenter fik jeg udi Riga 1754. Copie af den von der Hardtiſte Samling, ſom 
mig af Herr Conrector Arndt var meddeliete. åg 














268 1 Lø Hiftørie” 
fe, om man der i gamle Dage har haft noget med Bergverker at 

















- T KRAR 


Derſom Tacitus har været vel underrettet, da ſynes det, ſom 
. han har negtet Finnerne ſaadant Kundſkab, i der mindſte tillegger 
han dem Mangel paa Jern, og at de af den Aarſag ffærpede deres 
Pile med Been(e), hvilket formodeligen flere Nationer fordum ha- 
ve giort, ligefom indtil vore Tider Grønlænderne har brugt fags 
dane Pile. Uden Fvil har Tacitus: håvt ret, i hvor meget end 


Forfatteren til den nyflikkede og lidet verde Finſte Kronike (f) paa- | 


ſtager, af man deri ikke bør troe ham, figende, af et Folk, ſom 
bygde Skibe, udruftede Floder; og dreve Handel. paa langt fralig- 
gende Steder, har ikke kunnet undvære faa fornødent et Middel. 
Men om og faa var, af Finnernes Levemaade har: i gamle Tider 
været faa prægtig, ſom vel er af tvile paa, fan bevifer det derfor 
ikke, atde have haft Jernverker, med mindre man vil troe det fam- 
me om andre og mere opdyrkede Nationer, om hvilfe det er mere 
beviſeligt, at de har haft Skibsfart, ført Krige, drevet Handling, 

uden at have vidft af, eller bekymret fig om, Metal ⸗Aarer i deres 
egne Lande. — —J——— — 
Hvad Sognet Rautalambi angager, ſom har fit Navn af 
Jernverk og det meget Jern, ſom der udi Kier og Søer findesog 
opgraves (g), da er det uviſt, hvor gamelt Navnet er, og om ikke 
dette Sogn forſt har faaet ſaadant Navn, efterat de Svenſte hav. · 
de indtaget og opdyrket Landet, og formodeligen lært Finnerne, maa · 
(fee endøg mange hundrede Aar efter, at betiene fig. af denne Myr⸗ 
og Sø-Malm. Af jeg ikke ſkal tale om, hvor uſikkert det er, at be⸗ 
viſe noget af Navne, da Aarſagen til et eller andet Steds Ravn 
givelſe har fanffee været gandffe anden, end den, man nu iik: 

| fig, 
(€) Tacitus de Mor, Germ, Cap, 46, i 
M Chron, Pinlandiæ i Nettelbladts Svend. Bibliothek 1Gtuͤck p16 
() Burei Deſcript, Sveciæ Edit, Elzevir, p, GI. | 





Omde Notke Bergberker. 269 


—— SNE RE 2] 

















fig, og derforuden mangt et Navn ved Tidens Længde ſaaledes for: 


andret fig, at det iffe ligner fig felv i fin forſte Skikkelſe. 


Der fan ingen Tvil være, af jo Finland fra ældfte Tider. 
har haft Erts⸗Gange t fine ſtiulte Giemmer. Erfarenhed i nyere 
Tider har nokſom lært, at der et alene findeg Jern, men endog 
ædlere Metaller, indtil Solv og Guldet felv, om hvilket man dog 
vel før betiene fig af Hollændernes Maer wenig, ja Kiendinger af 
Tin, ſom noget rart i deſſe Nordre Lande (h). Derſom Agricola 
har haft rigtige Beretninger, da har han allerede til fin Tid vid. 
net om Guldet i diſſe Ord: Atque etiam in Fennorum regione, 
qvam Finmarchiam (i) nominant, in qva dominatur Rex Suedo- 
rum, reperitur aurum (k). Og ved Perno Kirfe i Nyland haves 
Kalk og Diſk, giorfe 1612. af Galv og med Guld forgyldede, hvil 
AL Metaller ffulle være opgravne af et Berg der i Sog⸗ 
KRAG BE i | | | 


3 Samlingen af de. Kongl. Svenſke Berg⸗ Ordninger findes 


ſlet intet nævnet om Finlandſte Bergverker, før i Droͤning Chri- 


ſtinæ Tid. Men at der jo har været nogle ældere, kand ikke paa⸗ 


tviles, omendffiont man mangler Efterretning derom. Jeg finder 
"et gamelt Papir, uvift hvem tilſkrevet, fom 1 det mindſte ſynes 
" være af Guftavil. om iffe af Chriſtiani II. Alder, hvis Indhold, 
om det her til fan give nogen Oplysning, jeg vil anføre: 


| 
| 
| 
i 

i 
| 
| 
|| 
I 
|| 


| 
| 
| 


| 


| 


Bugt si Gnedi⸗ 


(h) Les herom Mich. Grubbs Belin. Oficinarum Ferrar. in Finlandia fub Præfid, D.C. F. Mens 
andri P. 7.9.10,11.12. 13.14. sr SENDES sis EGNE AE 

GG) Man mage forlade Agricola, formen Fremmed, af han ſetter Finmark for Finland. 

«) Agricola de Vet, & Nov. Metall, L. II. Edit, 1546. p. 404. 


(D) See Sporingii Obferv, de Auro Svecano in Actis Lit, Sveciæ 1737; p.216, Conf. Mich. Grubb 
- Delin, Officin, Ferrar. Finlandiæ p. 7.9. 





Må 270 | * L. Hiſtorie * 


reen — ——ñ iii — — 





Gnuediger Her xꝛ. — 
zu Behuff dem Berge in Seynlande, — 
2. Daar Lynſen in de Blaſebelge. 
2. Formen in de Zmeltzouen. 


1200, Schiffphunt Bleis das men Den Steen leeſt oder Bei 
arbeiten. 


600, Schiffphunt eyſer ſtaffeyſer das men leſt Gezench ma: 
chen zum Berge vnd in de Sunen * 


Erxn halb Schiffphunt Staal. 
2, Smeltzere. 


10, Berch Knechte mit den das Berchwerck allen eynden løse | 
fer ünorſuchen bes auff funthe Michaelis zukunff⸗ 


60. Pauren die dar Holts Hamren / Kollen Brennen die J 
Huůtte pauwen, vnd mar zw men fie behuff hatt. | 


Zw fpeyfen das VolÉ 3. LafE Roden, 2. Saft mais das mad) i 
i men von Gaaſthwfen verſchreiben. | 


30. Syden Spets eyn halbe. Laſt Salez 3 Seiffebunt 


" Aaret 1737. er førfte Kober⸗Malmſtreg i Finland funden — 

af en Bonde udi Tavaſtland, og af Herr Bergs-Raad og Kamer · 
Herre Tilas til Bergverk indvettet og fat i Drift (m), De fleſte 
Jernverker der i Landet ere og i defte Seculo optagne” Om de 

Finlandſke Bergverkers Tilftand ved pas 1676. har jeg denne Berets ⸗ 

ning (n); at de Da for Tiden * ond ven en ny — i 
i, 

(m). Micb. Grib de Offie, Ferrariis-Finlandiæ p. 12, 


(n) Af en ſtreven Beretning fra Bergs⸗Collegio til Kong Carl — ————— 











Omde Norfke Bergvperker. Bys! 
sting ſtrax ved den gamle og $deløgte. Aijoma Jerngruve. 
Hvilken Rymning 1661. er optagen. Siden er ogſaa en ny 
Jern Malmſtreg i Raſeborg Grevſkab, Ingo Sogn, opfun⸗ 
Den, og en endnu rigere 1 Kimito Sogn paa Longholmen. 
Man gigr mueligſte Flid, ved de til Finland forordnede 
Malmledere at opſoge flere nyttige Malmgange, paa det 
Bergverkerne, nu ganſte fag, maatte der noget mere efter 
Landsortens gøde Beqvemlighed med Skov og Strøme, 
tiltage og. forfremmes. Bed famme Tid 1676. vare følgende 
brugelige Hamre og Masovne i Finland: (1) Svartaa Maſovn 
med 2. Hamre. (2) Fiſkiars Maſovn, ftaaer ode. (3) Fager⸗ 
SEE Hare med 2. Hamre. (4) Vildnæs Brug beſtagende 
af 2 Hamre. rat ” | TE 














Om Svartaa og Anſkogs Jernbrug i Finland finder jeg, 
J ns? at de har tilvirket 


BR au DINE ore Takjern 

Anno IGAI. * * Em | 405. 

EN ENT SS gg 

1 

RE — 
J 

| så: AG 6600 
| re J — 


| Men, om Finnerne i gamle Dage har haft noget Kundfſtab 
om deſſe deres Metaller, førend de Svenffe i langt nyere Tider, 
og vel mueligt iffe førend under den Guſtavianſke Familie, hår ind- 
' ført det i Landet og lært dem førft at optage Jern af Myrer og 
Soer, ſiden at udhule Bergene efter denne og rigere Metaller, det 
er Sporsmaalet, ſom jeg lader henſtage til andres Beſparing, hvis 
Diemerke det mere, end mit, fan vedkomme at —— 
| | delſerne 


| 
J 


EN TREE EF Te 


teter … Fløe 7 ÆRE 4J MES; RE « Aal — — — 


delſerne af de Finlandſke Bergverker. At Finnerne ellers ved Aar 
1240. forſt ſtulle have fundet og. gabnet Salbergs Solvgruvert 
i Sverige, og givet dem Navn af ſit Sprog (0), gior her iffeme 1 
get til Sagen, og faa meget mindre, ſom denne: Sag beroer alene 
pan de gamles mundlige og pag ingen ret gammel ſkriftlig Be 
—apland ere Bergvberkerne alle nye og intet eldere end af 
forige Seculo. De Kongelige Privilegier til Bergverkers Opkomſt 

i Lapmarkene ere af 1640. 1673. 1723 (p)." Af Solv ⸗Gruver ere 
der i Landet Naſſa⸗Field fundet 1635. i Bitea Lapmark; Kiedke- "| 
wari funden 1660. og Alkawari, begge iLulea⸗Lapmark. SFwap-⸗ 
pavari og Schangli Kobergruver, begge i Tornea Lapmark, den før "| 
fte funden 1655(9). Om de Laplandſke Bergverkers Oprindelfe gt 1] 
ver os vor færde Sperling en artig Underretning, ſom han har haft 
af Bergmefterens Anton Trotzigs egen Mind(r). Af en ſtreven 
Extradt paa Sveriges Bergslagers Tilverfning f endel Aar af fort» 
ge Seculo, feer jeg, af Kredkevvari Solvgruve har 1662, givet 54. — 
lødige Mark 3. Lod Sølv, og 1663. 38. ledige Mark 12, Lod Sølv. 
Men Pitea Solvgruvpe fra 1636: til 1660. givet omtrent 4078. — 
[lødige Mark Sølv, og fra 1636. til 1048. ved 786. Skippund Bly. 
At jeg ey ſkal melde om de.Spor af Qveg-Sølv, ſom Do&. Urban 
Hiærne har merket ide Laplandſte Bergverker (s). Om Lappiſtt 
Guld, og de andre Laplandffe Metaller, har Schefferus ſtrevetet 


helt artigt Capitel i dette Lands Beſkrivelſe (t). 
























Seriv⸗ 
(0) Laur. Benzelius de Re Metall. Sveciæ p. 36. Wollenii Delin. Argentifodinæ Salanæ p. 2. 3. J 
(p) Stokholmſte Samling af Berg⸗Ordninger 1736. p. 1177. 282, 623. mær Å | 
(q) Berzelius J. dit, p. 31.40. Mich. Grubb de Office, ;Férrår: Finlandiæ p. . Tunelds Svenfte 
Geosraphie p,312,314.319. es Åk > HE 


marker p. 28.29. 
(5) Urb: Hiærnes Sorte Anledning til Malm sog Berg⸗Arters Opfindende. dy BR 
(t) Schefferi Lapponia p. 3602. ſqq. Conf. Acta Lit, Sveciæ. 1737. p.212. FSR: — 


) Ott, Sperlingii Boreas p. 256. til 259, Conf. Hogſtoms Beſtrifning ofiver Sveriges Lap⸗ 


273 





re ſtrax efter. Syndfloden? KØ AL have haft. Agerbrug? 





| (u) Holbergs Danmarks og Norges Beffrivelfe p. 39. Sperlingii Boreas p. 224. 
| | (v) Laur. Benzelii Sched. deRe Metallica Sveo-Gothorum p. 3. 
| (x) Naucleri Delin, Magnæ fodinæ Cuprimont, p.9, 








Q Dum beres Sfgerbyrtning er breven ved Sera (2) Our te 
Metaller har været af Landets egen Avl? Bliver dette tilſtaaget og 




















bevifet, fan man paa ſamme Stel forlade fig til, af Danmark 
været af lige Bilfor 


og Norge, ſom vel i Alder og Naering have ' 
med Sverige, t de ældfte Tider ogſaa have haft Bergverker, hvil 
ket dog vel ingen troer, omendffiont man og ikke med deffe Rigers 
Alder vil føbe op til Syndfloden TEEN ET STAR 


Etfterdi de have ſogt Bevis af Agerdyrkning, hvortil man; 
ogſaa fordum efter Theodorici Gothorum Regis (y) og ældere Skri⸗ 
benters (2) Vidnesbyrd, har behøvet Jern, da undrer mig, om in⸗ 
gen haver draget Taciti Vidnesbyrd frem om de Svenſtes Sfibs- 
floder (a), hvortil Metaller have været ligeſag umiſtelige, faa fremt 
ikke de ældfte Nordiſtes Skibe har været af nogen lige Art med 


Gronleendernes eller andre grove Nationers; Men om de og have 


brugt Metaller fil deres Skibsbygning, er det derfor ikke ſagt, at 
deffe have været opfagne af deres eget Lands Ford, med mindre 
man vilde fige det ſamme om ethvert andet Land, ſom i gamle Da- 
ge har haft Skibe og Skibsfart, og dog aldrig haft noget Slags 


Bergverk eller Metaller; uden fra fremmed Haand. 

Det Bevis, ſom nogen vilde føge, for Metallers og i fær 
Solv⸗Miners Velde 1 Sverige, af Odins, Thors, Thorilds, Tutils 
Otars, Oluf Trætællies, Biôrns, Sivards Fros, Erik Sigerfæls, og an⸗ 
bre formente Hedenſke og Runiſke gamle Mønter, har næften for- 







loret al fin Kraft, ſiden Herr Cancelli Raad Berch, i fin ſmukke 
Tale om Svenſke Montens Alder, har heel fyndigen beftridetdefe 


fte deſſe Monters Rigtighed, og tillige den. ufidige Heder, ſom nog⸗ 


le deres Antiqvarii filforn i. Montens, fag vel ſom f mange andre 
Tings, umaadelige XÆlde har villet forhverve fif Fæderneland, lige 
on ſom, 


(7) Casføodori Varior, Lib. III, Epiſt. 25, 
(7) Ariffotelis Occonom, L. I. c. 2. 
(2) Tacitus de Moribus Germ. cap. 44. 





— OmdeRorffeBergverker. 275 

















ſom ſiger ban, der laae ſtor Magt paa, at forſoare Kunſters 
tidligere Opkomſt hos os, end i de Lande, ſom ligge nær: 

mere ind til de længft opdyrkede Folkſlag (6). Men om de end 
ogſaa kunde opvife Mønter fra fag gamle Tider, flagne I Sverige, 
var derfor ikke fagt, af Metallet, fon dertil brugdes, var Svenſtt. 


Nogle Svenſtke Lærde har villet fradfæfte deres Bergverkers 
Elde af vor Danſte Saxo Grammaticus. Saaledes river Wexio- 
nius (c) et ſteds om Sveriges Rigdome: Sed qvis omnes enume- 
rårit? hic demum fefe offert thefaurus ille argenti, æris, ferri, om- 
niumque Metallorum & mineralium, quem Saxo Lib. 2. fub velamine 
poẽtico indigitat hifce verbis: 











Infula non longe eft præmollibus edita clivis 
. Collibus æra tegens, & opimæ confcia prædæ, — 
”  Hic tenet eximium montis poſſeſſor acervum (d). 


Man forſt er det ikke beviſeligt, af ved denne inſula forſtages 
Sverige, dernæft var det ikke Bergenes egne medfodte Metaller, 
her tales om, men et ffiult Liggendefæ, fom, efter de gamle Poe- 
ters Digt, forvaredes afen Slange, Drage, eller andet Udyr, eller 
ſnarere nogen gammel Sorover, hvilfen Kongen ffulde overvin: 
de, før han kunde komme til Skatten. Dette fees og af ſtrax paa 
følgende Ord: Repertæ pecuniæ Regem locupletem fecere, qvi- 
bus inſtructus &c. Nogle beraabe fig (e) paa et andet Sted hos 
Saxo, hvor han ibland andre Sveriges Landffaber nævner provin- 
ciam Fernberorum (f), og flutte deraf, aft Jernbergslagen allerede 
har været” bekiendt Kong Frode den Fredgodes Tid. Men, 
Ni —————— A Mm 2 * ſom 
(b) C.R. Berchs Tal vm Svenſte Myntets Alder: fra pag 18. fqq. 

(€) M. Wexionii Gyldenftolpe Defcriptio Sveciæ Lib, VI, c.5. 

(d) Saxo Grammat. Edit, Stephanii p. 20. 

(e) Eric, Benzelius in Colleg, MS. de Antiq, Patriæ. Pet. Ugla de Præfectura Næsgardenfi p.5. 

(f) Saxo Grammat, Edit, Stephanii p:89, (2 2450 — 


J 


fom Saxo allene nævner Provindſen med det Navn, ſoin den hav⸗ 
de i hans Tid, faa bliver det et ſaare fragt Bevis" for ſaa gamle 








Tider fom Kong Frodes. 


Paa ikke faftere Fod ſtgaer dette Bevis, ar, fordi man læ— 
fer, at der i ældgamle Tider har været Overflodighed af Sølv, 
Malm og Jern i Landet; og man ikke, ſom om Guldet, finder, at 
eller hvorfra det er blevet indfort, mage der nødvendigen været 
Galv-Miner og, anden Bergbrug i Sverige (g). Men dette fam 
være lige faa godt Bevis for. Danmark og Norge, ſom ikke have 
haft mindre Rigdom af Metaller end Sverige, og ſom man dog: 
ikke troer, har i gamle Dage vidft af noget Slags Bergverfert at | 
fige. Om Afguds Templet i Upſal, ſom man fader ankomme paa 
deres Troværdighed, der berette det, har vceret enten af Guld, el- "| 
[er med Guld helt beflædet eller tekket, og med en Gufdlenfe. om» | 
givet Ch), det er Tegn nof fil. overflødigt Guld. Og naar Kong 
Rolf Krakes af Danmar folv Kæmper funde forlange af Kong 
Adils i Sverige for beviſte Undſetning hver: tre-Bund-Suld-foruden 
andre Klenoder (i), da har man et fornødent af fvile, der jo har . | 
været ſtor Rigdom af Guld i Landet, helft om man tillige kunde 
troe, at Herodotus har menet Sverige, hvor. han forundrer fig over | 
den ftore Mængde Guld, der var hos Scytherne, meldende derhog 
om Grifferne, ſom opgrove Guld af de Hyperboreiſte Berge (ki 
Men det er vel lige ſaa lidet Sverige ſom Svenſte Gudd-Miner, ber 


tales om. —e rd å | 
—51 


(2) Naucler. Delin Magnæ Fodinæ Cuprimont. p.8, And, Sovab de Jutibus & Privil Metal; 
in Svecia p. 12, Benzelius de Re Metall; Sveogoth, p.14. M ollenii Delin, Argentifodinæ Sa. | 
lanæ p.5. Conf, Dalins Hift, Tom, I, p. 65. Ps : 


(hb) Ad. Bremenfis de Situ Daniæ ap. Lindenbrog. p. 61. & vet. Scholiaft, ibid, Ericus Olai Lib L 

Job. Magnus L,I, c,8. L. IV. e, 3. Olaus Magnus LII. c.6. Conf. Schefteri Upſal. Antiq. J | | 
p. 28.29. — ——— * 2 

(i) Edda Island Mythol, cc.. 


(k) See Lundii Tamolzis p.57, Benzel,de Re Metall, Syec; p;20, 00 03 am 











i i Fe, - NOR 
' Arts j ns aA sæd) ed " i 


all) 





Omde Norſke Bergyerker. 277 


IFkke heller er det Sverige alene, ſom fordum haver haft 
ſaadan ſtor Overflodighed af Guld. Man finder det ſamme om alle 
Waboerne, dog paaſtager man derfor ikke, ſom Olaus Magnus om 
Gvertge (), at de fordum har haft Guld Miner. Samtlige Kon— 
gerne i Jtorden ſendte jo fordum Odins Billed af Guld eller med 
Guld beflædet til Byzantz, hvor Gudernes Collegium og Hølfæde 
varm). Hvad goræringer af Guld har ikke Kongerne givet fil 
Poeter og andre," ſom de med nogen beſonderlig Naade-Skenk har: 
villet hedre. Hvad Guld har de -Gamle ikke anvendt til Pry⸗ 
delfe paa Krop og Klæder,. pan Vaaben, Sadeler, Skibe. Hvad 
Guld har iffe tvende Danſke Haralder ſamlet og eiet, naar den ene, 

"nemlig Strut-Harald, bar i Struden af fin Har ti Marker Guld (n), 
og den anden, ſom var Kong Harald Blaatands Broderſon, fi Navn 
af fine Guldkiſter og fin ftore Rigdom, og blev faldet Guld⸗Ha⸗ 
rald (0). Hvad foren Guld⸗Klump førde ikke Harald Sigurdſon 

med fig fra Groœkeland hiem til Norge, naar tolv Karle neppe kun⸗ 
de bære den (p).… Om en af Danmarks Provindſer vidner Ada- 

" mus: Bremenfis tydeligen: Aurum ibi plurimum, quod raptu conge- 

ritur piratico (q). Enten nu dette bør forſtaaes om Lund i Skaa⸗ 

"ne eller om Sigland (1), ſom efter Beſtrivelſens Samenbæng 

er det retteſte, fag er det, ſaavelſom næft forige Exempel, tillige eñ 
| HO GG In m——— Hiemel 




















| 
| 







(DO. Magni Hift, Sv. L.VI cao. 

| Gil) Saxe Gråmmiat, Edit, Stephanii p. 13. 45. 

" €n). Ol. Tryggefons Saga Edit. Skalholt, Tom. I, p.154. 158. Å 
| (0) Oluf Tryggefons Saga Edit. Skalholt. Tom. 1..p,38.82. AJ 


| (5) ivet;S$choliaft, ad Adam. Bremenſ. ap. Lindenbrog. p.47, Conf, Sæorre Surleſons N. Hiſt. Edit, 
| Wormii P. 341. 

| (Q) Ad. Bremenf.deSitu Daniæ ap. Lindenbrog. p. 56. 

| 


| Cc) Dette hat Th. Bartlolin Antiq. Dan. p. 458. meget vel anmerket. Saa jeg undrer, at adſtil⸗ 
| lige Lærde har henført ibi fil Lund. Det kunde iſig felv være ligemeget, fiden ſaavel den ene 
Provinds ſom den ander var da Danff: Men Auctors Fortælling, naar man laeſer det fote⸗ 
gaaende og efterfolgende, lider ikke anden Forklaring eud vm Sicland. DN DSR AD 





278 VARM! EN Hiſtorie 


— î m)n— — 




















Hiemel for det gamle Nordens Adkomſt til ſine Guld⸗Berge. Bil 
man endog i Sverige bergabe fig paa de koſtbare Stykker af purt 
Guld, Sverdfæfter, Armringe, Klæder, Guldplader, ſom ere fund⸗ 
net Svenſtk Ford, og forvares i det Kongelige Antiqvitets Archivi 
Gamling i Stokholm (s), da har Danmark i fine Guld-Horne,. - 
Guld Urner, Ringe, og deslige, fan uffatterligt Danefæ at frem- 
viſe, hvis lige neppe nogenſteds findes. Endog Rusland har man- 
ge dyrebare og meget vegtige Guldſtykker af fundne Alderdoms Lev. 
ninger, ſom jeg felv har feet i det Keiſerlige Academies Kunſtkamer 
til Petersborg, og ſom med Forundring af Skuerne betragtes. 


Et heller har I Sverige været lidet Forraad af Sølv, naar 
Sigtuna Stads Indbyggere funde give 1 Brandffat 100 Marfer: 
eller Pund Sølv (t), naar en af de førft indkomne Preſter har faaet | 
ved en Meſſe til Offer 70. Marker Sølv (u), naar en Biffovri Sta | 
ra holdte det verdt aft rømme af Landet med en ſanket SÉat af 
Guld og Sølv, og en anden Biſkop ſammeſteds kunde efterlade fig, | 
foruden andre ftore Midler, fem Lispund Sølv (v). Flere Exem-. 
pler at forbigaae, da ingen af dem bevifer, af Solvet, mere end 
Guldet, hos dem felv har været opgravet. Overalt behøver man 
ikke længelede efter, hvorfra Solvet, faa vel ſom Guldet, kom naar man 
af vore gamle Hiftorier veed, hvad Mængde baade af Metaller og 
alle Slags Foftelige Sager vore gamle Nordiſtes Røverter og Kr 


ge bragte ind i Landet. Og er def vel troligt, af de meſt har beflitet 
fig pan Guld og Sølv, ſom baade det dyrebareſte og mageligſte at 


føre. Det er derfor ret underligt, hvorledes en fan belæft Mand, 
ſom Biörner, har kunnet komme fil af foregive, at man aldrig fin. 
der, Sølv, men vel Guld, af være i gamle Dage indføre fra ud 
(s) Benzelius de Re Metall. Sveo-Goth. p.21. J 
(t) Remberti Vita Anſcharii ap, Lindenbrøg. p. 62. Conf, Dalins Hiſt. Ton, I, p. 492. 
(v) Ad. Bremenf, de Situ Daniæ ap, Lindenbrog. p. 62. | HG: 

(v) Anhanget hos Weſtgstalagen Edit, Stiernhielmii p. 95. 96. 





Om de Norſte Bergverker. … ea 























landſte Steder (x), og vil deraf meddele et Slags Bevis for Sven: 
" (fe Sølv-Gruver og deres lde, Jeg vil ikke engang giore den, 
her ufornødne, (Erindring, af man af Skribenternes Stiltienhed 

ikke fan eller bor giore nogen faſt Slutning. Men, hvad ffal det 
da væve, naar en ſaa fro-og ære-verdig Sfribent, form Rembertus, 
der har beſtrevet vor Nordiſte Apoſtels Anfcharii Levnet, beretter, 
at de Svenſte, da de after giorde fig de affaldne Curer ſkatſtyldige 
fik et alene alt det Guld, Sølv, og Vaaben, ſom deſſe Aaret. fil 
forn havde faget til Bytte fra de Danſke, men endog for hvert Men 
neffe i en eneſte Stad, hvor der vare alene 15000. Stridemænd, e£ 
halvt Pund Sølv (y). Den gode Bidrner maa. have faa for- 
dybet fig: i Bogſtaven af vore gamle Isfænderes baade fande og 
Fabelfulde Sagar, at han ofte har: forglemt andre gode Skrifter, 
og ikke befæntt, at hine ei alene under Navn af Guld, ſom det for- 
nemſte af Metallerne, undertiden har forftaaet ogſaa andre Metal 
ler og alt hvad fom var Guld verde, men endog, hvorde har ſtrevet 
om den Rigdom og Formue, fom de Gamle ved deres idelige Krigs- 
toge førde ind med fig fra fremmede Lande, ofteft bar brugt det Ord 
Fie eller Fæ, hvormed de iffe mere har betegnet Guld, end Sølv, 
SENG ; Jern, og alf andet, ſom de holdte for dyrebart og verde 
at eie. Bokn: in 


Hvad i fær Krigsvaaben angager, ſom baade Tacitus bes 
retter, af Sviones t hans Tid have været forſynede med (a), og 
man har fundet Levninger nok af i Jorden af adſkilligt Metal, ;da 
finder man, endog i meget yngere Tider, Spor nok til; hvorfra de⸗ 
reg Harniff og Gevær har forffrevet fig, og at de ikke faa lige have 
været hiemegiorte; Thi, foruden af igientage det nyligen af Rem- 
berto anførte Sted, har det ikke været for intet, at de gamle Kei⸗ 

fere og Franſte Konger, Carolus M. og hang Eftercraten i * 








G) See WoFenii Dekin, Argentifod, & Urbis Salanæ p. 5, 
| Cx) Remberti Vita Anfcharii ap, Lindenbrog, p. 71. 
" (2) Tacitusde Moribus Germ, Cap. 44. 


SER FAR 


veniunt, & eis a noftris bruniæ & arma atque caballi aut pro re- 


- været Svenſke med bland deffe omſtreifende Vorniæn, ſom man vil 


at man ffulde have opgravet dem i Landet, 


"| * 


— sr Tone ran DF ads FED 2 rs pt 


e — 
— 




















Seculo, have i adſkillige deres Forordninger under Straf at lyſes 
for-Lands-Forrædere og Thriſtenhedens Forſtorrere, forbudet deres 
Underfaater at fælle, ellev give til Fremmede, Brynier Sverd, 
og andre Vaaben. Aarſagen legger Carolus Calvus til in Edio' | 
Piftenfi af Anno 864. Quia in noſtra vicinia Nortmanni de 













demtione dantur, aut pro pretii cupiditate venundantur, cum 
pro redemtione unius hominis iſta donantur, vel pro påuco 
pretio venundantur, per hoc auxilium illis confra mos præ 
ftitum, & regni noftri maximum fit detrimentum (a). Det er aft 
fige, at Normennene, naar de indfaldt i Landet, rare ſagaſſuge at 
opkiobe eller tage til føfen af Indbyggerne Brynier, Baaben 
Heſte, og ſaadane Ting, ſom de fiden brugte imod dem felv og fil | 
Rigets Svæffelfe. Hvortil man endnu fan regne; hvad de enten | 
røvede med Uvet, eller toge med fig fra Valſtederne Har der nå 


troe, da fan ikke paatviles, de jo har faaet fin Del, og ført faadant 
ffiont Bytte hiem til fit Federneland. Deſſe Exempler mage tiene 
for mange flere, ſom ikke vare vanffelige at finde, til at vife, paa 
hvad Maade man fordum har faaet lige faa vel Sølv.og andre | 
Metaller, ſom Guld, ind i Norden, og af det ingen Folgebliver, 


7" Bilde man tage den flygtige Rudbeks Mening for fulde, at 
Atlantica Platonis ffal bære Scandinavien, og med hannem drage | 
Platonis Vidnesbyrd om fin Arlantica til et Bevis for Sverige, aft | 
man da allerede der har opgravet Kober af Jordens Indvolde (b), 
da var Sagen nogenledes rigtig, og man burde intet fvife, at Berg | 
verks Videnſkab og dets Dyrkelſe der i Landet jo kunde være fas 
gammel fon FORE følg; 2" ror] rogn anne 


| Saadan 
€3) Balwzii Capitul. Regum Francor, Tom. l. p.393. 425, 496.768. Tom II. p. i36. J 
€b) O. Rudbeckii Atlant, Tom. I. c,7, tag » un HERE 


Om de Norſtke Betgverker. 281 


rel saadan bliver og omtrent Herr Cancelli· Raad Dalins Me- 




















ning ſom han paa adſkillige Steder i fin Svenffe Hiſtorie tilkien 


De giver. Omendſtkiont denne berømte Mand iffe uden Grund har 


ſaaret ef temmeligt Stykke fra den Alder, ſom andre have tillagt 
det Svenſtke Folk, faa gior handet dog, men paa nok ſpage Grunde, 


fil det ældfte og førft indkomne i Norden, og tykkes være af den 
Tanke, at de førfte Indbyggere har bragt ind med fig fra Schthien 
Det Bidenffab af opgrave og omgages Metaller, hviltet de ftrar have 
beghndt at udøve i deres Manhem eller Sverige, ſaaſnart de fra deres 
Goͤdhem eller Scythien ikke har kunnet have Forraad nok af Jern 
Verktosig til deres Agerbrug (c). Men, hvorledes dette fan beviſes af 
Tacito (d), hvor han faler om Gothinerne, ſom af Sarmater og 


- vader vare et undertvunget FolÉ, og dennem ſkatſkyldigt, og maat⸗ 


fe ſom Træle arbeide i deres Jernverker, det feer jeg ikke, et heller 
froer, at Mængden af den lovlige Svenſtke Nation Fulde give dette 


Bifald. 


Sige fan lidet vil et andet argument holde Stik, ſom ſaale— 
des giores (e): Tacitus regner Sviones hen til de Tydſte: Nu vid: 
ner et alene Tacitus pan adffillige Steder, af de Tydſte har haft 


Netaller, men endog Plinius, at der nylig, ſom Ordet gik, var fun- 





det Kober i en af Tydſtlands Provindſer (f), og Julius Cæſar, at 
de Tydſke holdte dennem alene for Guder, quorum opibus aperte 
juvantur, Solem, & Sulcannum (qvod ſcilicet metalla incolis largi- 
| retur) & Lunam (2): Derfor har de GvenfTe i de aldſte Tider 
haft Bergbrug i Lander. Men førft vilde det blive ſpart at be- 
| vife, at deſſe Stribenter paa de anførte, Steder, hvor de tale om 


Metal 


| C) Dålin "Tom. Lp. 63. CoA heneel. de Re Metal. Svec, p. 7, Hollemi Diſſ. 2, de Dålekarlia 
Fr 296, ig 


| (ey Benzel, deRe Metall, Svec. p. 67. Dalin Tom, p.65. 
| (€€) Plinii Hiſt Natur, 1.34. c.t. bela heder 


| (8) Ful, Cæſar de Bello Gall. LAVET 20 2 ve 


— — 


| 
| 





rå) De Moribus Germanor, | Cap. 43. 





282 














— —— — ——— — 





Metaller, har menet de Svenſke. Dernæft kunde alt andet, hvad | 


ſom fortælles'om de gamle Tydffe, med lige Grund forklares om 
de Svenſke. Og endeligen funde, med ſamme Ret, et hvert andet 


Folk, fom Tacitus regner til Germanien, paaftage af have haft 


Bergverker, hvilfet dog ikke faa har været. 


At bevife Bergverfernes ÅlDe i Sverige af Navnet Gar: 
peberg udi Dalene, faa faldet af Carpi eller Garpi, ſom i Selſtab 
med Gother og Svever forſt har beboet de Mordiffe Lande, efter 


Zoſimi, Jornandis, og Oroſii Vidnesbyrd, er ikke mindre driftige, i | 


end naar man af det Navn Hedengrufwa vil godtgiore, at denne 
Gruve allerede har været optagen I Hedenſte Tiderne (b). Thi, 


ſom det er beftendt, aft de Ord, ſom heden tillegges, intet andet Al 


betyde, naar der tales om Tid, énd det, ſom er noget gamelt over 
Mands Minde og noget langt heden op i Tiden, ſaaſom Heden⸗ 
høs (i), fag froer man ogfaa, at Garpebergeti Sverige, lige fag 
vel fon Garpebryggen i Bergen i Norge (6), fan være meget 
yngere end Hedenffe Tiderne, og bar rimeligen Navn af Garper⸗ 
ne eller de Fremmede og Tydffe, ſom paa begge Steder førft ere 
indkomne, i Sverige for af optage Bergverker, og i Norge for at 


" befordre deres Handel og Handverfer. Dog, naar de ville regne 
morke Hedendomen til det XIV, Seculum (D, eller til det XIE 
i hvilket endnu en Bart af Dalene, ſom de gamle Norſke Hiſtorie 
falde Jarnberaland, var. Heden, (m), kan man, uden at forfee f KA X | 


tilftage dem ſaadan Alder til Bergverkers Brug; kanſkee ogſaa 


Garpe· 


(h) Aa Literaria.Svecie Tom, II p. 287. Dalin Tom.1. p. 63. Ol. Benzelius de Sveonum cum 


gentibus Europæis Commerciis p. 120. 121. Holenii Diſſ. 2. de Dalekarlia p. 92. 


(i) Diplom, Vaften, 1492. myn ſædhernes deel, ſom mino forældra haſde aath uzhaff bedhnom- E || 


hooſſ &c. NER 
(k) I gamle Sfrifter, ſom angaae Bergen i Norge, ved 1563. har jeg, foruden Garpebryggen, 
fundet nævnet Garp, Garperne, Garpedreng, Sarpekone, Garpeqvinde, Garpegaar⸗ 
de, Garpebunde, Garpeffude ꝛc. ANNA ÅR 
(1) See P.Saxbolm de Ferro Svecano Osmund p,22,23. i ; 
(m) TorfæiHift, Norv. Part, III, p.589. Holenii Diſſ. 2, de Dalekarlia p,124.… - 





Om de Nore Bergverker. RRS 


————— og Hedengruvens Navn. Herr Benzelſtierna 




















kan derfor have ret, hvor han ſiger: Garpenbergenſis fodina a 


Germanis primis ſui cultoribus dicta eft (n) &c, naar han alene 


vilde forſtaae dette om de midlere Tider, og ikke legge den Forkla— 


ring til om Garpernes Fælleffab i Fred og Feide med de gamle Go: 
ther. Og at jeg ſkal fÉrifterent, dafrygter jeg, at Garpebergets 
Gruver ikke blive meget ældere end fra Kong Magni Smeks Tid, 
ifald de formodeligen (Fulde være de famme Foſſata, per Thomam 
Litlagarp & Godhfvenum Unga inventa & culta, om hvilfe Hoi— 
meldte Konge taler i en Forordning om Koberberget (0) af 1360. 
Uagtet de Navne Thomas Litlagarp og Godhfven Unga til forſte 


Anſeende fee noget Svenſke ud, faa dog, om det Ord Garp ffal be 
"tyde en Fremmed eller TydfTer, 1 hvilken Bemerkelſe dg bruges 
paa adſkillige Steder i den gamle Svenſke Rimkronike (p), mer: 
Fer man — * Landsmand den forſte har været, og den ſidſtes 


; 


Run — Navn 


| (Gu) Benzelins de Re Metall, — P. 


(0) Adta Literar. Sveciæ 1722, p. 254. 


ks Hadovfs Edition af Rim⸗Kroniken p. 167.179. 419. Det. Ord Garp, Garpur, kommer of: 











te for i de gamle Norſke og Islandſte Hiſtorier. Mormius in Lexico Runico p.40. forklarer 
det ved vir magnus, elatus, & ſtrenuus. Gudmundus Andreæ in Lex, Island. p. 84. Garpr, 
virgraiidis, dives, &militiæ aptus, og ſynes at ville have det af det Græffe xoptØxsos &c. Vo- 
relius in Lex, Scytho-Scand, p. 88. Garpur, Driſtig, Naſevis, Storſkrytare „Hogmodig, 
Audax, elatus, jactator, aliorum contemtor, ſibi præfidens, fed cui robur & vires ſuppetant, 
Han forkaſter deres Mening, ſom lede Ordet ex Carpis populis aut ex piſee Carp a Germanis 
huc delato; Germanos enim, figer han, noſtri Garpur vocare folent, nonconvitiandi libidi- 
ne, fed qvod moribus ipforum vocabulum hoc fit convenientiflimum. Conf. Verelii Not, ad 
Thorſten Vikingfons Sagan p.It,fq. Thangbrand var Gørper mikil, ſiger Ol. Trygg. Saga 
”Edit.Skalh, T.II. p.tsr. Reyndift enn meſti Garpur, Holmver, Saga iBi&rn Marcuflons Sam⸗ 
ling gvo p.y1. Deraf er Cørpskap, audacia, ſtrenuitas, Sogudættr Islend. ved Biörn Mar- 


RE ra cuſſon Ato p. 72. 153: Hin mefti Sio-Garpur, en ſtor Sø: Helt, ibid. pi69. Gerplegar å 


afionu, driftig af Aaſyn. Ol, Trygg, Saga Tom, 1, p. 103. 104. Garpsdal,et gammelt Steds 
Navn paa. Island, ibid. "Tom, II. p. 88. Edda Island, Edit Refenii fol. Hh 2. b, nævner 
Kappar, Kempur, Garpar hetiur, Heroum, Athletarum, Pugilum nomina. Karl Karl 


ſon S. Birgittes Sonneſon Falder fine Halv-Syſtre af Spot G —— ſordi de havde en Tydſt 
* Gader, ſee Margaretæ Abb. Vadften, Chronic, p, 16. 


F 


284 L. Hiforie 70 


— 

















Ravn er ſnarere det udenlandſke Gofvinus, end noget 


Ravi. Maaffe har deffetvende, eller deres Fædre, været 
for dem, ſom førft have optaget og navngivet Garpeber Dog. 
underftager jeg mig ikke, herudi nogen vis SI at gtøre, men" 
henftiller mine Tanker under de Svenſte Lerdes egen nermere 
Ranſagning og fornuftige Kiendelſe. Imidlertid kan jeg ikke for- 
bigaae et Sted i den gamle Veſter⸗Aars Biſtops⸗-Kronike, ſom 
kommer min Mening til ikke liden Styrke, hvor der nemlig om den 
berømte Biſkop Iſrael Erlandſon, ſom fra An. 1311. til 1332. fore · 
ſtod Stiftet, haves denne Fortælling: Han ægde en ſtor del til ſin 
indkomſt i Bergslags grufworne, och fåreftod Bergswerck væl: | 
Men Hedmora Koppargrufwa ægde han alt famans allena, efter 
han var næftan den förſte, fom den 'har begynt uptage igenom fina! | 
Garpar, .dem han i fit bof monga hade (q). Derforuden finder. jeg, af 
Rigs Raad og Præſidenten Baron Ærik Flemming haver offentiigfor: | 
Gruve⸗Retten 1659. berettet; at Baven har An. 1350. udgivet ef 
Brev paa Latin om denne Orts forſte beboende, Gruvens Be⸗ 
gyndelſe, ſamt om et Capel, ſom da her er blebet opbygger og kal⸗ 
det Capella Cuprimontana (r). . | 56 (ØD 


Saa uvift nu ſom det ér, afde Svenſte i Hedenſte Tiderne; al 
eller før det TX, og X.Seculum have haft Bergverker, fan uviſt 
bliver det og, at de t fag gamle Tider med deres Jern og Kober har 
drevet Handel hos fremmede Nationer, indtil Græfetne, Tyverne 











JK LIE TE 
— 





og Chartaginenferne (6). Dog kan ingen negte, ſom har leſet Kem- 
bertum, Adamum Bremenſem, og vore gamle Islandſtke og or · 
føe Sagar, at de Svenſke, lige fag vel ſom Danffe, Norſke, og ens 
hveranden Nation, have igamle Dage, ved Chriſtendomens Ind. 
forſel og tilforn haft nogen Handel paa udenrigs Steder, og Frem — 

mede igien hos dem. Men, fan vidt man af deffe gamle — 
Hiſt. om Biſtoderne i Vefteraars udgiven af Hr. Cancelli⸗Raad von Srierman pn. 


(1) Holenii Diff, 2, de Dalekarlia p. 92. | 
* AA 
J 
Syg 


(s) Dalins Svenſte Hiſt. Tom, I p. 64.250, Nouucleri Delin, Magnæ Fødiii Cupriziont. p. 9. 


Om de Norfke Bergberker. 285 


kan dome, ſynes dog ikke mange af Landets Varer til Forhandling 
være udførte, allermindſt Metaller, men altid udenlandſke Varer, 
dels fornødne, dels ſtadſelige og koſtbare, baade ved fremmede og egne 
Kiebmeend i Mengde indforte.Og hvadSverige i fær angaaer, da ſtad⸗ 








fæfter Adamus Bremenſis def med rene Ord: Sveonia eſt regio fertilis- 


fima &c. Ubique peregrinis mercibus omnis regio plena (ty. Jeg vil: 
ikke tale om det artige Sted, ſom vor lærde Bircherod af Benjam. 


Tudelenſi har opdaget om de Nordiſkes Handel paa Alexandria (u), 


fhi det ev nyere og af XII. Seculo, i hvilket og efterfølgende der in⸗ 
gen Tvil fan være om de Nordiſkes Handling og Segfadfer paa 
fremmede Lande, filmed veed man ikke, om vore Nordiſte Skibe 


bragte Barer ud herfra til Alexandrien, eller alene hentede nogle 


Derfra. Ci heller vil jog anføre det Vidnesbyrd, ſom Peringskiold 


" har fundet hos Homerum om en Kong. Erik, fom af Norden ſtal 
" pære kommen til Grakeland med "3000. Skibe, førend Grindvol- 


den blev lagt fil Troje Stad (v), efterſom famme er forgamelt og 
ikte verdt at holde fig op ved. TE; | 


Woar det fandt, at den Di det Indiffe Sav, hvorom Geo- 


" graph; Nubienſis beretter, af dens Indbyggere opgrave Jern, for⸗ 


arbeide og fælle den, betydede Sverige, havde man dog noget riv 
meligt Skel for fig, og bedre end deſſe, at, fordi Britannierne, ef. 
fer Cæfaris Beretning (x), brugde indført Kober, derfor maatte det 
være fra noget Naboland, og folgeligen fra Sverige (y), efter Pla 
tonis forhen anførte Vidnesbyrd, eller, fordi Cypern ikke har kun— 


| net forſyne alle Nationer med FDR Kober, derfor har Sverige 


glort 


) Aam. Bremenſ. de.Situ Daviæ ap. Lindenbrog. p. 60. Conf, Herrands og Boſa Saga p; js; * 


| Cu) See Bircberodii Kalos —— Hafn. 1685. gg 


| Cy) Peringskioldii Not, ad Vitam Tl eodorici p, 412. 
| (az) Ful. Cæfar de Bello Gal: Lib, V. 2,12. i 20! 


| (y) Ol. Bexzelius de Sueonum cum gentibus Europæis Commereũs p.120, Nauclers Delin. Mageue 
* — 2 a ud k > 


—— — 


fodinæ Cuprimont. p. 9. 


286 11. LHiſtorie 


giort det (z). Men ſom den lærde Rudbek, ſom har ladet fine: klyg⸗ 
tige Indfald alt for meget raade, og forklarer om fit Fæderneland: 
alt, hvad han finder got til at ftyrfe fine Paafund (a), har giort 
Denne Udtydning om Infula maris Indiei (b), grundende. fig dels paa 
nogle nyere Skribenters Fortolkning, delg paa Thorſten Viking- 
fons Saga, ſom er en bekiendt Fabelbog, paa hvis Indieland er in⸗ 
tet mere at bygge, end naar vore gamle Kæmpevifer ſynge om In 
dieland, Iſelands Koning, Bern i Grækeland, og deslige, ſom den 
ærlige Anders Wedel falder Poetiſke Legeverk (c), før jeg iffe for» 
ſikre for, hvor vidt nogen vil fette Tillid til faadan Forklaring. Des: 
uden nævner Forfatteren af Thorften Vikingfons Saga” paa ſamme 
Side Svithiod elfer Sverige fon ef andet og adffilt Land. fra: hang 
Indien (d). Og en anden lærd Svenſtk med ikke ſtorre Bished gior 
Dette Indieland fil America, og vil bevife, af denne Del af er: 
den et alene har været de gamle Svenſke bekiendt, men og af dem 
befaren (e). Men om man endeligen vilde hielpe paa Sagen, kun⸗ 
de anføres et Sted af Theodorici Regis Breve hos Caſſiodorum, 
hvor han (river om Guldets og Solvets Opfindere ſaaledes: Pri- 
” mi dicuntur Eacus aurum, argentum Indus Rex Scythice reperiſſe & 
humano ufui ſumma laude tradididfe (f).. Naar Sverige fan være 
ny Scythien, fan Indus være en af de førfte Indbyggeres eller * 











— (2) Naucleri Delin. Magnæ fod. Cuprimont. p. 8. In tam ſacris quam profanis feriptis fæpius oc» 


currit mentio cupri apud omnes'gentes ufitati ; Sed unde illud omne depromtum fit, nulla tibi — i 
ratio conſtabit, nifi ex fontibus noſtri Septentrionis aliqvid hauſeris. Pauciores enim regione 


venis cupri foecundæ apud veteres referuntur; & qvæ fuerunt, ut in inſula Cypro, Romæ, ali- 
bique, neqvaqvam tanti reditus, ut præter ufus domefticos omnibus exoticis fuffecerint &e, 
é É d — 


(3) See Dithmari Notas ad Taciti Germaniam p.236. 238. 2 40243. 248. 


(b) Audbekü Atlant, Tom, III. p. 198. fa. 541, 553. Benzel. de Re Metall, Svec, p-8. 9. Dalis ; | 
Tom, 1. p.64. — J 


(c) Kampeviſer Edit. 1739, p. 80. tobak 

(d) Thorft, Vikings, Saga p. 25. Conf. Not. Renhielmii ibid, p. 35 36. 

(e). Car.Lundii —— P-54.56. Conf. Benzel. de Re Metall. Svec. p.a3. ; 
— (£) Casfødori Var, Lib,IV. Ep. 34. j 











| 
| 


| 
MI 


M 
i 
4 


| 
| 
| 
| 
i 


logiſte Gietninger. 


Om de Norfke Beraverker. 287 


ves Scythiſke Fædres Konger, maaſte enlngo eller Inda-Thyrfe 8) 


























og af hannem Landet faldet India-Land, Men dette er efter de SÉri- 


benters Maade, ſom ere aft for haftige til at opſnappe Folks og 
Steders Navne, og alt for driftigen bygge Hiſtorier paa Etymo- 


"Men at komme til Handelen igien, da har man i en Forord. 


ning, fom Sveriges Riges Rand 1491. til Telge har udgivet, ef 


klart Vidnesbyrd om, at ingen Varer fordum ſendtes ud af 
Riget, faa længe de Fremmede havde deres Kisbmandfkab der paa; 


Saa inder den 7de Artikel: Hafwe wii ofwerwegit och ofwer lefit 


Rigefens Regifter, och funnit ther uti, hvad beftand och fordeel 
Riger hafde vppa then tiid, Tyske feglede til Sytherböpingh, Kal- 
marne, och andre ftæds hær i Riget; och hafde ther fin Kofmand- 
skap, oc tha ſom thetskedhe, tba fændes ingen Ware hær vib af Rigét, 


vtan blefue i mæfta Kopftæderne inriges, och tha ſtode wore ſtæ- 
der och menigheden i godh beftand: En fydhan hon fördes fwo 


vtriges, tha ære uredha opkomne och forbæthreda theres Stæder i 


"Danmark (h). At Hanfeftæderne, ſom fordum vare Meftere af hele 


Nordens Handel, og forſynede deffe og flere Lande med Kar, Gry— 


der, Kander, og andet af Kober, Jern, Tin, og andre Metaller, 


neppe har endnu mod Enden af det XIV. Seculo taget Metaller frø 


"Sverige, i def mindſte ikke mange, det fan man nogenledes flutte 


fig til af deres egne Optegnelſer, ſom paa et Sted under det Mar 


"1376. udtrykkeligen opregner de Stæder, hvorfra Hanfeftæderne 


pletede tilhandle ſig deres Kober, Tin og Bly, nemlig Prag, Bres- 


ulau, Lignitz og Krakau, altſaa fra de Bomiſtke, Slefilfe, og Bol- 
| fe Bergverker. Ordene ere deſſe: Ok fo worden breue ghefant 
| to Pragbe, Bertælavve, Leghenitze, vnde Krakovve, vmme Klaghe 
J willen der Kannenghetere, dat fe ere breue vortan fenden an de 
É 


ſtede, dar men Lopper, Thyn, vnde Bly plecht to handelende, dat fe 
* — dat 

E) Om denne Hyrde⸗Scythernes Koning ſee — Sbenſtke Hiſt. Tom. I, p. 31. 33. 49. 

(hb) Gamle Stadgar hos Bierkga⸗Retten p. 68. | 





8 Siſtoie 


, 








— 


dat alſo pur maken, dat me dar mede iewelken kopman moghe me- 
de vuldøen; Werit dat id nicht en fchude ; fo moſte me dat vor 
valſeh richten, wen dat here queme (i). At der udi Dale Lagen 
y tales om Boder for den, ſom dræbte nogen Fremmed, Engelſt 
eller Danſk: Dræpis giæftir at Bondans, Ærskir ælla Dænskir, det 
af har nogle giort den Slutning, af de Engelſke og Danſke i gam 
le Dage, endog ved Canuti M. Tider, har handlet paa Dalene i 
Sverige for Koberet og andet Metals ſtyld (1). Og paa et an- 
det Sted heder def: Commercia Palekarlorum antiquitus inita —* 
probat (m) cum exteris, nominatim Anglis & Danis. Huiusmodi 
cum exteris commercandi inftitutum illuftrat e zummis Årabicis, 
Aaglicis & Danicis, in Dalekarlia haud ita pridem repertis. - Permu- 
> fationem autem rerum neceſſariarum in e/feZibus metallicis,ex ære, fer= 
70, avgento, plumbo, variaqve infuper pellium copia, qvondam con- | 
ſtitiſſe monftrat (n). Af ovenmeldte Sted i Dale Loven, ſynes vel 
at kunne ſluttes, at de Engelffe og Danſke fordum have haft nogen — | 
Handel i de Lands⸗Egne, ſom denne Lov har været given, men ſiden 
Det er uvift, hvor gamel Dale-Loven er, faa er det og uviſt, hvor 
gamel bemeldte Handel har været, men endnu meget uviffere, om 
Handelen har ſtrakt fig til Metaller, fiden det beroer alene paa | 
Gietning, og paa intet andet gamelt Gidnesbyrd. Om de Engel. | 
ns høg Handel andenftede i Sverige har man ogfaa Spør | 
Weſtgota Lagen (o). Men det er troligt, at deffe fremmede G · 
ſter har fort bre Varer ind i Landet, endudderaf, og at de ſtedſe dex 
— haft deres Liggere, for at indkræve deres udſtaaende Gield. VA 


i 
| 
å 4 
J 
J 











Ex Cod, membr. in —— Excell. Dn. Comitis de Hd fin Lethraborg. 
6) Dale-Lagen p. XI. ses MÅ . | Ax TAS 
KO) See Hadorphs Fortale til Dale⸗ Lagen. | , Konger: hug J 
(m) Holenius in Diſſ. 2; de Dalekarlia p. 130. | | 

(n) Ada Literar, Sveciæ 1727. p. 290. 

(0) * Weſtgota⸗ Lagen, Arfda Bolkens XIV. Fluk. 


3 
— 
—————— ib 
e 





Onmdde Norſte Bergverker. 289 




















Feea lader det Bevis ſtage ved fit Berd, ſom de om Gruver- 
nes hoie Alder fage af deres umaadelige Oybde og Slagvarpens 
Mængde, og overlader det til Naturgranſkeres og lærde KunſtMaa⸗ 
føres modnere Omdome. Saaledes har viffe erfarne Bergmænd, 
Rommelius, Silfverftråm og Swab, ved Opmaalings Prever, og 
ved af udregne, hvor meget Kober faa ſtort Rum fan have givet af 
fig, udfundet, Store Koberbergete eller Faluns Gruver af være 
"hundrede Aar ældere end Som, eller 800. Aar ældere end Chriſti 
Fodſel, og altſaa nu idet mindſt 2500. Aar gamle, efterfom defle, 
fag vel ſom Salbergs Solv Gruser, ſtrekte fig i Dybhed fra For- 
dens Overflade over 160. Favne (p), og forevtſe fan ftor Mængde af 
forældet Graabergsvarp og forſmuldret Slag, ſom nodvendigen 

made have giver faa megen ren Malm af fig, der kunde være nok 
for faa mange hundvede, ja fufinde Aars Afgrode (9). J hvilket 
Henſeende ſaadant et Verk ſom Faluns Gruver vel kunde fortiene 
"Det Navn, man har givet dem, af det ottende Verdens Mirakel 
og den ſtorſte Kobergruve i hele Verden (r). Dog ere de, ſom flade 
noget af i Regningen for Salbergs Gruver, og giore dem ikke ole 
"dere, end fra det andet Seculo efter Chriſti Fødfel: Andre regne 
dem end yngere, nemlig nogle fra det VII. Seculo, nogle endnu 
Sandheden nærmere fra det XII. og XIII. Seculo (s), og de giore 
bel deri; Thi hvo fan troe, afde førfte ſtulde alvorligen have me- 

net, hvad de hår foregiver, med mindre de har ſtillet fig for, at de. 
Gamle, ſom kanſtkee lidet eller intet har forftanet fig Paa Haand 
8 FR SAR ERE YR SSD MH BEDES verket, 
(9) Om Dybets Maal, af Faluns Kober⸗Gruver, See Nauceleri Delin, Magnæ kodinæ Cuprimont. 

By "p.16. cønf, p. 30. it. Holenii Diſſ. 2, de Dalekarlia p. 91. Ligeſaa af Salbergs Solv⸗Gruver, 
See Wodlenii Delin. Argentifod. Salanæ p. 9.10, 11.13.14. 18. 19. 25. 26. Benzelius de Re 






"4 Metall, Svec. p. 15,12, , 
[ () Aa Liter, Svee. T,IL p. 287. And. Svvab de Juribus & Privil, Metall. Svec, p.12, Nauclerẽ 
—— Delin. Magnæ fodinæ Cuprim. p. 9.10. KL el i 

| (r) Naucleri Delin, Cuprim. p.3. 4. Benzel, de Re Metall. Svec, p.40. 


| G) Wollenii Delin, Argentifod, Salanæ p. 2.6. Ol, Benzelius de Sveonum cum gentibus Europæis 
| commerciis p. 58. 34 —— —— 






. å * — — 
i LM. « e BEN 2 
20 —8 — 99 des 
7 * — 
— — — — eæ J — 


* 





— — 


verket, have med alt for ſtor Efterladenhed drevet det, og igtenem 
alle Tider fat meget fag Folk til Arbeidet, eller og i hele Hundred⸗ 

Yar tillige ladet det rent ligge ſtille. Hvilket Pvorledes i ældere 
Tider er tilgaget, vilde blive vanſkeligt at udgiore. Ikke des min 
Dre har man dog i Fortalen, ſom ftager for den. ftore Samling af 
Berg⸗Ordninger, ſom 1736. fil Stokholm er trykt, ſaaledes üdla⸗ 
det fig: The ænnu i gaang Warande och ældfte Grufworne, ſaa 
ſom, ibland andra, the mæſt namnkunnige Sola Silfvver-Grufvvor, 
famt Mi och Garpenhergs Koppar GCrufuvor, med flere, æro jem wæl 
faa gamle, at man med inga tilforlaateliga handlingar theras forfta 
borian kan beftyrka; skønt otwifwelaktigt ær, at the under” Heden: 
domen, och.æfwenen del af them får Cbrifti naaderika fådelfes tid, utur 
fina diupa skåten riktat Sweriges. Indbyggare med ſina hærliga 
skatter, g | —W 














Men, efter mit ringe Begreb, maatte et ſaadant Verk, naar 
det drives med Kraft, og ved nogle tuſinde Menneſter om Dagen (t), 
i fær fiden man har begyndt at faae Krud og ſaa mange ypperlige 
Machiner til Hielp, kunne være kommet meget vidt i Dybhed og 
Vide udt et hundrede, end fige i fer til fyv hundrede Aar, men i 
halvtredie tufinde Aar filen utrolig, om ikke umu lig, Dybde og - 
Rumlighed. Og vift nof umueligt, at ſelb ſamme Gruve i fag 
mange hundrede Aar kunde lade fig graveog arbeide.” Vi har ober · 
flodigt Exempel i vore Norffe Sølv-Gruver, hvorafviffe ere me · 
get dybere end ovenmeldte Svenffe, ja næften dobelt faa dybe, dø i 
Dog deres ganffe Alder løber iffe meget over hundrede og tredive 
Sar. Dernæft- kunne der flage utallige Omftændigbeder ind, 1 / 
henfeende enten til Arbeidernes Tal og Arbeidsmaaden, eller til 
Tidernes, Redſkabernes, Bergarternes, Aarernes og Malmens Be 
ſkaffenhed, hvorved man i ef Seculo maatte komme enten langt fortere 
eller langt ſenere afftedjendt et andet, ſom og alt giør Regningen faa 
meget uviffere. Overalt holder jeg, for min Del, flige Udregninger, 

| naar 


| 
i 
i 





(ft) Nancleri Delin, Magnæ Fodinæ Cuprĩmont. p, 4. 


Om de Norfke Berdverker, 291 




















naar de alt for noie tages, for mere klygtige, end ufeilbare, og kan 
ikke anſee den Maade, at regne Bergverkers Alder efter viſt Maal, for 


mere ſikker, end at enten grunde Rigers Rlde paa den Mening om 


Bandets Mindſkning, eller damme Høienes Alder, og dederi fund 
ne Antiqviteter, efter Jordarternes Lag og Muldens Beffaffenhed 
(u), ſom dog i diſſe Tider ſtal være ligeſom Grundſtene for nogle 


Lordes forefattede Meningers Bygning og Befæftelfe, 


Dog lade ſaadane Beviſer, ſom tages af Maalet, for Gerg- 
verkernes Elde, fig meget bedre høre, end naar nogen vil føge Fa— 


luns Gruvers og andre Sven(fe Metal-Verkers Alder enten i en 


dyb Berg-Revne; ſom nævnes i den: lidet vigtige Thorften Vikings- 
fons Saga, eller udt vor Jelandffe Eddes Guld⸗Alder, Hlidſkialf, 
og Kopparhiat (v), hvilfet ſynes gage alt for dybt ind i den mør. 
fe Alderdom, og er vel aldrig af Forfatterne dermed henſeet paa 


Bergverker enten i Sverige eller andenſteds. 


il beraabe fig paa Jordeboger fom funne være et eller 


hoieſt fo hundrede Mar gamle, thi ældere har man den vel ikke, be- 
vifer ingen. Ting for de ældfte Tider, og gior hos Kiendere af det, 


ſom ægtegamelt er, ikke meget mere til Sagen, end de fra Bera: 
verberne til Bergs Collegium indſendte Beretninger (x),. hvilke 
ſkrives efter enhver Forfatters eget Begreb og Indſigt, eller af 
Forfæt at ſmigre og ophote fit Fæderneland, og derfor ofte indholde 
felfome Ting, ſaaſom at Leerhyttan, ſom ligger 33 Mil fra Falun, 
ffulde være ældere end Odin, hvilfet dog en Bergmeſter 1731. har 
indberettet (y); og at Grufbyen ved Salberg, efter en anden Berg: 
alen. po Fig 0 2 5400 Oo2 i meſters 


| (Wu) Radbeckii Atlant TI. e. 6 Conf, Nollenii Delin. Argentifod. Salanæ p. 4. 6. Holenii Diſſ. de 
Dalecarlia p:90;130:; P, Ug/a de Præfectura Næsgardenfi p, 58," É 


| GBenꝛel. de Re Metall, Sveciæ p. 11. Bibrners Hielta-Prydnad p.11,13.16.17, Lundii Zamolzis 


P. 57. 


(x) Wollenii Delin, Argentifodinæ Salanæ p. 4. 


(y) P. Ugla de Præfectura Næsgardenſi p. gf om ges ha 


— 











meſters Beretning, ſkulde førftvære bleven By circa Annum Chriſti 





600. eller 700 (2.Men om nogen af de indberettende havde vidft 
at frembringe noget ret ældgamelt Document, fon for gyldigt fun 


miende vel ikke forſomt at give Verden Bart. deraf, 


de antages, og beviſe det, ſom beviſes (Fulde, da havde vedfone 


; Det er ellers meget at beklage, at de inſtrumenta, ſom Herr 

Silfuerftrom haver haft i Hænder til af bevife Faluns Gruvers ÅL 
de, indtil 100. Aar for Rom bygdes, ingen TID ere komne til Ly- 
ſet. De ſamme kunde uden Modfagn regnes bland de ſtorſte Anti 
quiteter, Norden eter, og med al Billighed fortiene at kaldes tanta 
vetuſtatis pignora (a). Det var vel af onſte, vi her Norden hav 
de Documenter, ſom vare halvandet tufinde Aar yngere end Rom. 
Af dette Slags have vi neppe engang Skyggen til overs, og meget 
faa endda af de førfte tve til fire hundrede Aar derefter. ; Mende me⸗ 
get ældere, og fra faa mange hundrede Aar op i Hedendomen, fan 
endog billigen omtviſtes, eller rettere omtviles, omde have været til 
i Verden eller ikke. Bandits Rn anes 


ir Set er langt fra, jeg med alt dette vil giøre bort Nabo⸗Rige 
den re ſtridig, fon dets Lærde ſoge i at ophoie deres Bergver— 


kers Alder. "Men, ſom vi Nordens Indbyggere: fra Forſtningen 


viſt nok have voret eet Folk, og det ene ikke haver ſtort at roſe fig 
for det andet, at jo altid Fordelene paa begge Sider nogenledes veie 
op mod hinanden, faa kunde vi og, ligeſom vi bør tage Delt det, 
fom fan være til hverandres fande Are og Anfeelfe, haver Ret til 


at beftride al pralende og falſft Heder, ſom enten det ene eller det 


andet Folk har taget Tilflugt fil, udrodde aft det nægte og anftøde- 
delige, ſom i vor fælles Hiftorie endnu er tilbage, og efterhaanden 
jævne, hvad ujævnt er i de Fortrin, ſom enten den ene eller "anden 


Part med liden Ret har villet tilegne fir Faderneland, bære fig i 


(2) Wollenii Delin. Argentifod. Salan, p. 6. | —— 
6) Nauclerii Delin. Magnæ fodinæ Cuprimont pi 





A 
as rn AES NS : NERE — ——— * 


— — — 


— 
* 
— 








ene: 
— dk 


fx? 
ERNE LEDERE] —— 
aflanifin sine 


—— 


| Omde Norſtke Bergvperker. 293 
henſeende til Alder, Herkomſt, Magt, Herredom, Sprog, Sæder, 
" Bidenffaber, Opfindelfer, og Indretninger, eller andre formente 
"Fordele; Naar alene Sandheden bliver i fin elle, og hver Natton 
ſkeer den Ret og den re, ſom den tilkommer. Den, holder jeg for, 
gior den oplyſte Verden Tieneſte, ſom veileder til at aabenbare de 
Sandheder, ſom længe have enten ligget ſtiulte, eller under urigtt⸗ 
ge Foreftillinger været fordulte. Øg, mener jeg, det fan være 
Wre nok for de SvenfÉe, at kunne bevife deres Forfædres Duelig— 
| hed i Berg-Bidenffab fra fem eller fer hundrede Aar tilbage, og 
deres Bergverker altfag af være tiogle hundrede Aar ældere end de 
Morffe, og ikke mange hundrede Aar yngere end de Tydffe, nem: 
lig efter deſſes Fornyelſe under de Saxiſke Keiſere. Jeg vil alene 
| fige, hvad ældere angaaer, af ingen afde Grunde, ſom de Sven. 
ſke Lærde fæfte fig paa, ere hos mig overbeviſende nok, at jeg der 
efter (Fulde troe, at de i Hedenffe Tiderne, ellev før IX. og X. Se- 
culum har haft noget flags Bergverker der i Riget, langt mindre 
til Chriſti Fodſels Tid, og allermindſt før Rom bygder, eller høte- 
fe op indtil Roe Art. Jeg har iffun fremſat mine Tvtlsmaal, og 
hvad jeg ved deres Bevifer, ſom jeg heller vil falde angeneme og 
ffinnende Formodinger, haver haft af erindre. Men jeg onſker her- 
! udi at opinfes af andre, fon bedre Indſigt have, og bedre Bevis. 
ligheder kunde frembringe, end dem, jeg hidindtil haver fundet, (fal 
ogſaa gierne falde fra, faa ſnart jeg med gode Grunde anderledes 
"bliver overtydet. Tviler.og ingenlunde, der jo ere de af de Herrer 
Svenffe felv, ſom gauſke vel og meget bedre end jeg indſee Sand- 
heden. Men der hører meget til at aftræde og fornegte de. gamle 
| og vedtagne Meninger, og fom ved fag mange berømte Mænds 
Myndighed og faa mange Aars Hævd ere fag godt ſom aldeles 
rodfa ſtedhe —— * 

















Det kommer mig betankeligt nok for, at hverken Rembertus 
"udi St. Anfcharii Levnet, eller Adamus Bremenfis i fine Skrifter, 
ſom begge har adffillige Beſonderligheder om Sverige, ikke have 
det mindſte om fag betydeligt ef — ——— NER dets 





Bo4 J. L Hiſtorie 








— — — 





— 








—— — RE 





Bergverker ere; thi hvad de paa et eller andet Sted melder om det 
meget Solv, Guld, eller andre Metaller, ſom da fandes i Landet; 
derom har jeg. forhen rørt; hvorfra det kunde være kommet, og 
hvor lidet man deraf fan giore Slutning til indenlandſte Bergver- 
ker. Havde noget ſaadant paa de Tider været fil, da havde de vel 
neppe: tiget det, og man ffulde ikke troe, at Indbyggerne havde 
glemt at berette dem det. Ei heller findes i nogen af de gamle 
Svenffe Love mindſte Fodfpor af Bergverker eller af Handel og 
Rorelſe med indenrigs Metaller, ; Jeg vil. ikke hertil regne Kong 
Cbriftofers Lov, ſom meget nyere end de andre (b), udi hvis Kåp- 
mala Balks tredie Capitel tales om Falſkneri, ſom begages med at 
ſkiule Kober under Guld, flage Stene i Fad med Jernec. ef 
terſom endog denne Artikel findes alene tilſat (c) i de Edirtioner, ſom 
med Kong Carl IX? Forbedringer ere udgangne, men iffetdegam 
le ſtrevne Codicibus membraneis, hvoraf jeg felv eter nogle Styk. 
fer, ei heller i den Latinffe Overfettelfe, ſom D. Ragvaldus Inge- 
mundi 1481. har giort og Meſſenius udgivet i Stokholm 1614. Om 
der nogenſteds fi de gamle Love og Hiftorter meldes om Guldfmede 
pg andre Smede, eller noget flags Smederi, det giør ingen Ting 
fil Sagen, efterdi man endda bliver i lige ftor Uvished, hvorfra Me: 
tallerne, ſom de arbeidede, have haft deres Herfomft. 1 


—Irke heller vil der Tilleg hos Veſtgsta Loven, hvor der tilſiges 
Boder forde Fernblæfere, ſom fælle ondt Jern (d), ſtort udrette for 
de gamle Tider, efterſoin ſamme Tilleg efter algormoding er meget yn. 
gere end Loven ſelv. Men hvad det brpereaarr ØGE | 


— — 


s——— 


(b) Denne Codex Chriftophorianus, er forſt given og ftadfæftet 1442. men ingenlunde da trykt; 
ſom P. Saxholm de Ferro Svecano Osmund p.5 figer, ja ikke engang i det forſte hundrede 
War derefter, og jeg tviler paa, den nogen Tid er trykt før 1608. See Szierumans Biblioth. 
— Sveogoth, p, 6. i DI —— 


—8 Uden Toil i Kraft af Rigsdagens Beflut til Norkoping 1604. hvis råde Aetifek melder om fags d 


—————— 


ü — ATTT 


mm 
— 


J i 


dant Bedrageri, hvorved Jernet blev foragtet og vanverdet hos Fremmede. — 
|. ARTYTAGD TAS SYTSS ØE BL ERNST SSG BT TS Yann BR 
(d) Weſtgõta Lagen Ed, Stiernhielmii p, 87: og den rare Latiffe Edition gf Lundio p. 66, 


6% 
em ze 
— — — — 


9— — 
— — bd 


se 2 


——t —— ——— ——— —— — — —— — ——— ——— —————— 


| (€); Konungsbalkens 1%; Klok. MOD ON REN Berga in 
kt) Benæelius de Re Metall, Sv. p. 10. Dalins Hiſt. T. I. p. 250. 


Om de Norſte Beraverker. 295 


E 


























villet hente af det Ord Bergward i Helſinge Loven (e) hvilket de udty⸗ 
de om dem , der ſtulde bolde Vagt ved Bergverkerne, illi, qvibus, ingru=: 
ente bello vel alia calamitate, peculiaris ofåcinarum & fodinarum 


data erat cuſtodia, ne, illis depilatis, damnum ſentiret respublica 
maximum (f), da, foruden at det ikke ev gfgiort, hvor gamel enten 


"Denne eller de andre fordum dages Svenſtke Love ere, falder dette 


Bevis ganffe over Ende, naar man berænfer, forſt, at Helſinge⸗ 


Land ev ikke den af Sveriges Provindſer, ſom frem for de andre 


haver haft Metal-Miner, tvert imod det heder derom. i en ny Be- 
ſtrivelſe: Neque credibile eft, plurimis iisdemque altiffimis Hel 
fingiæ montibus venas metallicas plane deeſſe, licet adhuc in viſceri- 
bus eorum latentes, usque dum fagax aliqya venturæ ætatis indu- 
ftria'easdem indagaverit (g). Og af et Brev, ſom 2ErÉebiffopen af 
Upfal 1344. har ſkrevet til Wekebiſpen i Trondhiem, feer man, af: 
dette Lands fornemſte Næring har, fordum været Jagt og Fiſtkeri: 
Nam homines illius terræ Helfingoniæ, qvi funt pro majori parte 
venatores tam in fylvis qvam in aqvis (h)&c. Ja, det ſom mere 
er, i en Kongl. Refolution af 1689. regnes Helſingland bland de: 
Provincer, ſom havde Brift paa gode Gruver, men Overflodighed 
af Stov, og fager derfor lov at tilhandle fig Tak-Jern til fine 


Hamre fra Nora, Linde, og Befterbergs-Lagen, paa det Skovene 


i Bergslagen funde blive beholdne for fin egen Brydning og Blæs 


"ning 6). Helſingland er derforuden af de Landéorter, ſoin have 


været forbundne at giore Tilforſel fil andre Provincers Bergver⸗ 


ker (). Hvorfor ffulde da Helſingelands Loven mere end de andre 


Svenffe Landſkabers Love, i fær deres, hvor. Bergverkerne lonaft 
— J————— &7 have 


(g) Sven Bælter Diſſ.de Helfingia Upf. 1735. ꝑ. 45. 


| (h) Diplomatar, Oernbielmii Tom. J. Upfalienf. in Archiv, Antiqv. Holmer 


| 
| 


G) Samling af Svenffe Berg-Ordninger, Stolh. 1736." p-386, 
(k) ibidem pag. 71, SR 


—— forekomme, vare de Bagter, ſom til fanme Endemaal udfattes 









N ' h — æn sg — * 
VV > L * sa i 
% i h GR OR sw Te i . w 1 O w 





* 














have været bekiendte, melde om ſaadane Vagter. Dernæft, stør 
def Bergward er paa ovenftagende Maade vrangt fortolket, og af 
Dets rette Bemerkelſe uden al Tvil er og bør værede Vagter, fon 
udſtilles paa Biergene før at oppaſſe Fienders og Roveres 
Indfald i Landet, ligeſom Næfiæ ward, Böta ward, Stranda 
ward, Bya ward, Utward, fom i nogle af de andre gamle Love (1) 


paa Næffer og Stiær, ved Strande og Byer 26. Hvorfor ogfad 
Loccenius i hang Lexicon Juris Suec. Ed. Upfal. 1665. p. 24. 21 

ganffe urigtigen har forflaret Bergward ved, Excubiæ ad Cupri- 
montem, Wacht wid Kopperberget. Dog har denne færde 
Mand fiden, naar han har hugfet, af Roberberget ikke lage i Hel⸗ 
ſingland, indfeet def rette, og i en nyere. Edition (m) fagledes ud 
tolket Ordet: Bergward, Næſiceward, Excubiæ in montibus 
& promontoriis contra adventurum hoftem. Hvilken ogſaa er den 
færde VereliiMening (n). Om af dette Ord bagvendt Wardberg i 
Halland haver fit Ravn, ſynes vel ikke utroligt, men viſt er det, at 
Dermed komme overens de i de gamle Norſke Love og Hifforter fore 
kommende Varder og Bavné, Vedvarder paa Bergenei Forge, 
Stemaarder, Vards, Vardehus ꝛc. Men, uanſeet der hver» 
ken hos ovenmeldte gamle SÉribenter, eller i de gamle Lands Love 
findes noget rigtigt Klendefegn til Svenſte Bergverker, veed jeg 
meget'vel, af man af deres Tagshed ikke bør eller fan drage noget 

faſt og ſikkert Bevis, —— —— 


Jeg vil derfor forlade de gamle og uviſſe Tider, og begive 
mig til dem, i hvilke man med nogen ſtorre Bished kan gage frem. 
Jeg vil ſette de nægte Beviſer fil ſide, og holde mig til dem, ſom 
virkelige og mere overtydende ere, De ældfte Documenter, —9 





(») Øl, Verelii Index Seytho-Scand. p. 283. in voce Vard, 




















* 





Omde Norfke Beraverker. 2097 














ö— —— — — — —— — — 











mig enten itrykte Bøger eller bland ffrevne Sager ere forekomne, 


hvoraf man med Vished feer, af de Svenſke nu allerede i mange 
hundrede Aar have haft med Bergverkeri af giore, ere vel ikke æl- 
Dere end af XIII, og XIV. Seculis, effer fra Kong Magni Ladulaafes 


og Kong Magni Smeks Regering. Og før den Tiid har de Sven- 
te, af deres eget Lands Skrifter, ikke noget enefte antageligt Be- 
vis at fremlegge. Men efter deſſe Konger hav man endnu meget 
flere Privilegier, Berg Ordninger, og andre didhorige Brevſkaber, 
"af Kong Alberts, Droning Margretes, Erici Pomerani, og folgen⸗ 
de fan vel Danffe ſom Svenffe Kongers Tider, hvilke dels findes i 
den ſtore Samling af Sveriges Riges Berg⸗Ordninger, ſom 1736. 
til Stokholm er ndkommen, dels i andre Skrifter ere indførte, og 
tildels endnu utrykte. | 


Men dermed vil jeg ikke fige, at der jo bar voret ældere 


Begyndelſe til Bergverker I Sverige, end fra def XIII og XIV. 
Seculis, i hvilke flere Slags ſynes være optagne, og de ældere af 
"have undergaaet nogen god Forandring, og begyndt af drives med 
bedre Virkning, paa flere Steder i Riget, og efter flere Metaller, 
vend. tilforn. Thi naar man fan documentere, af et eller andet 
WVerk pag de Tider har været I Drift, er det troligt, afde en Tid 
lang forud have været begyndte, om ikke mange, fas dog nogle, ſom 
efterhaanden har givet Anledning fil at anlegge flere. Endſkiont 


andre holde Koberet for det forſt fundne Metal i Norden (0), er 


T jeg dog af den Tanke, at Jernet, og uden Tvif det faa kaldede 
Myre⸗Jern (p), har været det førfte af Metallerne, ſom har viſet 
fig, og giort Nationen begierlig efter flere, Om vel ikke deres egne 
Hiſtorier, faa fan dog Naboernes vife nogenledes kiendeligt Spor 
T tilnoget ſaadant Bergbrug I Sverige udi def XIL Seculo, og fan 
I" man derfor vel giore dets Oprindelfe endnu noget ældere, men hvor 
| meget, er og bliver vel altid en — med mindre Lykken ſtulde 


fore 


i | (0) Z,Benzel, de Re Metall. Svec, p. 14. Naucleri Delin. Magnæ fodinæ Cuprim, p.$. 
i (p) Dalin Tom, I, p. 63. Benzel, deRe Metall. p. 17: 


AS 


298 ) — k Hiſtorie 


—* 

















— 


føre noget hidindtil cwetlendt —— for —— fo. * 
kunde give Oplysning. ADA 


At Sarnberaland, Favrnberorum provincia, —— kaldes Jern · 


bergslagen (q), nævnes af de tvende fine Tiders ſtore Mænd, vor 


re gamle Danſte og Norſtke Hiſtorieſtrivere, Saxo Grammaticus (r), 


ſom levede og ſktrevii det tolvte, og Snorro Sturleſon (s), ſom levede 


og ſkrev forſt i det trettende Seculo, holder jeg for, faa vidt endnu 


er opdaget og mig bevidſt, at være det ældfte og befte Vidnesbyrd, 





fom fan give noget Lys til de Svenſte Bergverkers Wlde. Dog 
vil jeg ikke falde det et ganffe ufeilbart Bevis. J det mindſte er 
der ef rimeligt Kiendetegn, at Dalene pag XI. og XI. Hundredta- 
fet have været befiendte for at bære Jern af fig, men om det ale 7 
ne har været af Kier og Myrer, ſom ſynes have været det ældfte 


Slags og veiledet tilvidere, eller tillige af Bergene, fan manikke vide. 


Men det er ingen afgiort Sag, at, fordi bemeldte Jarnberaland nævnes — 


i Kong Oluf den Helliges Hiſtorie hos Sturleſon, hvor der tales om, at 


han efter ſin Landfiygtighed ved Aar 1030. drog igienem dette Land ind 


i Norge, Landet derfor iKong Olufs Tid haver haft dette Navn og 


været bekiendt for fit Jern. ; Dog er det meget mere ſandſynligt, 
end at Landet faa ffulde have hedet og haft Jernbrug ved Chriſti Fod⸗ 
ſels Tider eller i vor Danffe Kong Frodes Tid, fordi Saxo denne 
Konges Siftorie nævner Provinciam Jarnberorum ibland de£Lande, 
fom han fatte Dimarum over. Alf hvad man af dette Sted med 
Sikkerhed kand indføre, er, atiLgndet haver haft dette Navn til 
Saxonis Grammatici — og en ogſaa et alene i Snorro 

Stur- 


fg) OZ. Benzelius J Sveonuny cum — SEERE, Commerciis p. — P, Ugla de Præfedura å | 


Næsgardenſi p. 5, 9 
(r) Saxo Grammat. Edit, Stephanii p. 89- : 
"€5) Snorro Stur [efon Edit.Peringskioldii Tom. I, p.755. i Køng Oluf den Helliges Hiſtorie Conf. 
Torfæi Hift, Norv, Part, III. p. 589.596. Holenii Diſſ. 2, de Dalekarlia P. 94- III, 122, F— 


Kong sſverrers Saga. Udi Wormi — Edition stud bnorre Stuirlefon 2 — brdei Wi 
Jernbergene —— ad 


| 





J. 
5A 
VA i 


s 14 
2 
==" FREE 
* mm 
ÆRE 
— 
ak Bh r; 





Omde Norſke Bergverker. i 2099 





























Sturleſons Tid, fom levede noget ſenere, men endog i den Norſke 
| Kong Sverrers Tid, ſom var ſamtidig med Saxo, om hvilken Konge 
" hans Saga eller Hiftorie beretter, at han paa fin Reiſe i Sverige 
drog tvende gange igienem Jernberaland, ſom [ydede under den Sven— 
ſte Konge og var endda Hedenſkt, hvilfet ffede omtrent 1177, eller 
ved de Tider. Altfaa fan af deffe SÉribenter intet videre bevifeg, 
"end at Jernbergslagen har til deres Tider, og, om man høit vil 
ſkenke, til Kong Oluf den Helliges Tid, hedet Jarnberaland, for» 
modeligen ogſaa foaret fil ſit Navn og været bekiendt for at frem. 
bære Jern Malm. | | 


Skulde nogen ville giore ſaadan Indvending, at denne Land— 
ſtreg kunde af Hondelſe I gamle Dage faaet det Navn Jarnbera— 
land, lige faa vel fom flere Steder i Sverige, der enten have Navn 
af Jern, og fanffee aldrig har givet Jern af fig, faafom Jernarp, 
Jernatorpe, Jernſtog, Jernlunden ꝛc. eller af Guld, og endnu 
| meget Mindre givet Guld af fig, ſaaſom Gullberget 1 Helſing⸗ 
land/ Gullbergsharad i Oſtergotland, Gulibergshed i Wefter- 
gotland, Gullbringe i Bahus Læn, Gullgrufwa ef Jernbrug i 
Helſingland, da ffulde man have ondt ved af befvare ſamme Jud- 
' vending, derſom ikke Erfarenhed og Tiden havde lært, at det forſte 
rigtigen ſparede til Navnet og var et Jernrigt Land, og alle de ſid 
ſte ikke fag vel kunde hiemle Adkomſten til deres Navne, eller havde 
viſet op de Metaller, ſom de vare kaldede efter, 


| Af alt, hvad jeg hidindtil har fagt, falder det enhver leti Oiet, 
at man ikke har noget tilforladeligt Spor til Bergverker i Svert- 
gei de ældfte og Hedenſte Tider, ikke engang i det IX, og X.Secu- 
| 10, og af de forſte nogenledes ſkinbare Kiendetegn dertil ere af Kong 
"| Sverrers, og hoieſt af Kong Oluf den Helliges Tid, eller i der XI. 
og XII. Seculo, udt Navnet Jernberaland. Jeg ſiger nogenledes 
ſtinbare Kiendetegn; thi jeg ingenlunde giver def ud foret fuldkom⸗ 
men viſt og uimodſigeligt Bevis. Jeg ſkulde derfor ſnart falde 
paa at holde med Vaſtovius, så. fin Bog om de Svenſke Delgene, 
9 i PP 2 A 











Ek | - 
| 
| — 


EEG EEN GINN RER TEE TE TNT EINE JA 


Chriſtendomens Indforſel ingen Bergverker have haft, og gt de 


| 


Tydſk, og Engel Nation, ſom i X. X. og XI. Seculis kome uden. J 
med fig til Folkets Oplysning og Landefs Forbedring, oin ikke de 


300 er ES rn 72 . J 


iTiülfkriſten til Kong Sigismundum (t), beretter, at de Svenſte før i 























med Religionen førft hav tillige faget Kundſtab om at opføge Me- 
taller hos fig felv. Hans egne Ord ere deſſe: Et certe illud ve- 
re affirmari poteft, una cum religione omnium aliarum 
rerum atque adeo ipfam felicitatem ad - Gøthos Sueonesque 
perveniſſe; Satis conflat, tum primum auri, argenti, ferri, cupri, cæte- 
rorumgve metallorum fodinas vepertas, ut harum rerum copia nulli cæ- 
terarum regionum cederent, cum antea nullam haberent. Bel 
fetter Vaftovius iffe, hvorfra han defte haver, dog fynes det af ” 
hans Satis conftat, at han haver haft nogen gamel Efterretning for 
fig, og af der iffe er en blot Gietning af ham, form Loccenius 
mener (u). . 445 — | DØ 


Troligt nok fan det være, at de Chriſtne Lærere af Franſt, 
lands fra ind i Sverige, og bragte mange uvttige Videnſtaber ind 


allerforſte, faa dog de ſenere indkomne, hvortil jeg vel og før legge 
fremmede. Kisbmand, have førft giver Nationen Begreb om, 
at der maatte ligge et ſtiult Skatkamer af alle flags Metaller 1 der | 
res mange Berge. Dette har de et andet funnet end tage til Ef. | 
tertanke, ſom noget der vilde blive til dere ftore Fordel, og om. "| 


ikke ftrar, faa efterhaanden fadet kyndige Folk indkalde, fom funde "| 
lære dem, hvad de et felv forftode, eller kunde komme afſted med. 


Jeg er ikke den førfte, ſom efter Vaſtovius troer dette. Der findes | 


af de Svenſke felv cen og anden Sandheds Bekiender, ſom forfogs 
rer denne heel rimelige Mening.” Af dennem, ſom mig ere forefom= 


ne, forfiener frem for andre af nævnes Ericus Schepperus, ſom 1" 
fin Afhandling om Jernets Tilredning og Brug (v) viger *9 | 
—* SR ENE LÆ i 





(8) Fo, Vaftovii Vitis Aqvilonia 1623, in Dedicat pig) 101 171 41 
(u) Locceni Antiqv Svedgoth; 1670. 'p.r7o. +” 4 


FN 
* 


€v) Eric. Schepperi Diff, Nechan. Chym. de Ferri Confedtione ejusqve tikr Valio: Upfal, 1735, å "ik 
p.5. 6.7. 8- —34 ARE 





Om de Rorſte Bergyerke. 301 


























fra de flefte andre fit Fædernelands Lærde, og paaſtager, at høns 
Land smand 1 de gldoſte Tider intet har vidſt af Metaller at 
ſige De har derfor brug: Ørerog Stridshamere af Sten, hvor- 
"gr endnu findes Mengde, og viſes Raritet⸗Kamerne, under Navn af 
Tordenſtene. Han giver Tacito Net, naar ban taler om de Sven 
ſtes Rigdome: Eft apud illos opibus honos; Men legger fil, hvorfra 
de kunde have dem, nemlig ved Sorgvert: Sed unde obſecro 
opes? imoer piratica potius, oganfarer til Exempel af Taciti Agri- 
-cola, af Britannien gav Guld og Sølvogandre Metaller af 
"fig; fom not vare verde for Fremmede at attraage Seirvin 
dinger for, Fert Britannia aurum & argentum & alia meralla, 
pretium victoriæ (x). Deres Sverd og andre Metal⸗Sager vare - 
"Derfor agtede for deres ſtorſte Liggendefæ, og gtemdes ſom Arveguld 
fil Efterkommerne. End videregiverhan Vaftovii ovenanforte Ord 
Bifald, og figer, at de fremmede Lærere, foruden af endel af den. 
har forſtaget Chymie og Phyſik, ſaadant ſom deſſe og andre Biden 
| (føber fordum lærdes i Kloſtrene, ikke heller har kunnet være uvi⸗ 
dende om de fra eldſte Tiderne ſag berømte Bergverker i Af 
en; Grakenland, Cypern, Sicilien, Spanien, og andre Lan- 
de, med hvilke af ville ligne deSvenfte Gruver 1 Alder, han 
"holder aldeles urimeligt, og bruger endog dette Bevis, af man 
are engang her 1 Norden, for man af Fremmede har lært der, 
Haver vidft at nævne Metallerne, men af de Navne, vi kalde 
dem med, ere de ſamme, ſom de Tydſte og Engelſte bruge, 
og ſom deſſe igien have lært af Romerne og andre Naboer uden ror 
Deres Grændter. Endelig mener han, af det i Kong Magni Ladu- 
laafes Tid har endda ikke været meget bevendt med Sveriges Berg» 
verker, efterfom de i Aaret 1282, foruden andre Ting bleve anflag- 
me til Underholding for Kongens Hofſtat (x), og flutter ſaaledes: 
|Quod utque ab illorum opinione plurimum diftat, qvi ad octingen- 

























E SU Pp 3 tøs 
—((v) Taciti Vita Agricolæ Cåp, XII, 


Af Melfenii Scondia illuſtrata Tom, IL, p. Go. 




















302 Bree TA Hiſtorie 


tos usque fupra natum Chriftum annos fodinarum noſtrarum culturam 
extendunt &c. | | 




















— — 





Naar man derforuden overveier Naturens Orden, at intet 
Land haver alting hos og af fig felv, men om det ſkal bringe fig op 
af fin Mangel og fit Morke, behøver det andets Hielp og Oplys— 
ning; og man fillige paaminder fig, hvorledes det har fig med de 
flefte Bidenſkaber, Kunſter og Handteringer, at de fra de ſydligere 
Lande have efterhaanden og ligeſom uformerket indſueget ſig 1 de 
nordere, falder det faa meget mere troligt, af def paa famme Maa- 
De er tilgaaet med Metallernes Kundffab og Bergverks Bidenffab, 
nemlig at, ligeſom Tydſkene have haft dem fra Romerne eller 
andre, ſom de grændfede til, faa har og de Svenſke uden al Tvil 
haft dem af de Tydſke, efterat deſſe Nationer, efter Chriſtendom— 
mens Fortplantelfe i Norden, begyndte at have mildere og fortro- 
ligere Omgang med hinanden, fag vel i henſeende til Religionen, 
ſom Handel og Kiøbmandffab. 


Smendffiont man intet udtrykkeligt Bidnesbyrd finder der- 

om, ſynes dog mange Omftændigheder ſtede ſamen for at giore 
det rimeligt, af Bergverks Brug I Sverige er nyere end Chriſten⸗ 
domen, og af de Svenſte førft har faaet Kundffab om deres Me 
taller af Fremmede og. efter al Formoding af de Tydſte. (M Jeg 
har forhen forklaret, af alle deres Beviſer for Beraverker i ældfie 
og hedenſke Tiderne ere af ingen eller meget liden Vigtighed, og at 
man intet tilforladeligt Spor haver til noget ſaadant, endog under 
Chriſtendomens Begyndelſe, enten af coævis i det IX. X. og XI. 
Seculis, eller af andre Skribenter, førendt XII. og XIII. Aarhundred. 
(2) Man frøer afde Fremmede, ſom komme ind i Landet efter Chri⸗ 
ſtendomen, har lære Nationen mange nyttige Indretninger, altfag 
intet urimeligt, at de og kunne have givet dem Begreb om Berg» 
verker og deres Nytte. (3) Selv Metallernes Navpne ere frem- 
mede og, ſom det fynes, igienem forſte Haand fra Tydſkland, med 
hvis Sprog de have nærmeft Overensſtemmelſe, ſaaſom Pao: i 
. | | vere 5 
































* 


Om de Norſte Betiverier. .—… - 303 


—8 ERE RETTET 


Svec, Gull; Germ. Gold, Angl. Gold. Solp, Svec. Silfwer, 
Germ. Silber, Otfrid. 55/cbar, Uphil. Silubr, Angl. Silver, Anglo- 
Sax, Seolfer, Sulfer. Kober, Sv. Koppar, Germ. Kupfer, Ot- 
frid. Aupbar, Angl. Copper, Gall, Civre, Bret, Cuévr, Coévr, Lat, 
Cuprum, æs Cyprium. Miesſing, Sv. Mesſing, Germ. Meßing. 
Tin, Sv. Zen, Germ. Zinn, Gall. Main, Lat, Stannum. Staal, 
Svyvy. Staal, Germ. Stahl, Angl. Steele, Lat. alybs. Jern, An- 

tiqvy. Jarn, Sv. Jærn; Germ. Eiſen, Iſen, Iſern, Iſarn, Ulphil. 
Eifarn, Angl. Fron, Anglo-Sax. Iſern, Iren, Cambr. Hajarn, Bret. 
Houarn, Hoarn, Heérn, Hifp, Hierro, Verro, Lat. Perrum. Bly, Sv. 
JBlhy Germ: Bley, Brer. Ploum, Bloum, Lat, Plumbum. (4) DE 
mangfoldige Tydſte Berggloſer eller af Tydſkei Sven overſatte 
oo til dels med Svenffe Endelſer beklædte Ord og Talemaader, 
fom bruges ved Bergverkerne I Sverige, bære noffom Bidne om . 
fremmed Ovrindelfe. Foruden utalige, ſom mig nu ikke ere til 
Haands, vil jeg til Efterdome anføre deffe faa, ſom jeg loſeligen 
har, anmerket: Bergs » Anapar, Bokwerk, Bokwatn, ref. 
hus, Drifwa, Ertz, Førflagare, Geſchworner, Gediegen, 
Garmacherie, Glitter, Guardinen/ halten, Hytte, Kies, 
RKRunechtſchacht/ Marchſcheider, Masmeſtare, Masugnar, 
Naaſer, Omargiis, Boſtar, Roſtwendare, Rote Karlar, 
Rotmeſtare, Ruthe, Roedbrakt, Schacht, Scheda, Schicht, 
Schlichter, Skierping, Slagewarp, Smedieſlaget, Snide. 
werk/ Sofra, Stigare, Stollar, Tilmakning, Weisgpyl⸗ 
dig ꝛc. ꝛc. (5) Garpeberget, et afde gamle Verker, har og fit 
MNMNavn af Fremmede og Tydffe, hvilke i-fær ſynes fordum af de 
Nordiſte Folk være kaldede Garper (y), hvortil henhører flere Ste⸗ 
der, ſom af Garp have Navn, ſaaſom Garpedalen i Oſtergot— 
land, Garphyttan, Garpfirøm, (2) og fornemlig Gørp- Cho: 


























ret 


) See Renbielms Noter til Thorſten Wikingfons Saga pi13. Og hvad jeg førhen i Anledning 
af Garpenbergets Ravn haver revet. 


(2) "Tunélds Svenſte Gcographie p. m, 78.94. L. Book de Mechan, Ferrar, in Svecia p, 47, 


304 RE Hiſtorie 























vet eller St. Annæ Chor fordum ved Hedemora Kirke (a), hvor Gar: 
perne eller de Tydſke Bergfolk enten har holde deres Guds⸗Tie⸗ 
neſte, eller haft deres Sæde i Kirken. (6) Andre Steders Navne 
i Sverige og ved Bergverkerne, fom bære Vidne om fremmed Op— 
rindelſe, ſaaſom Tyſtebo, et Jernbrug i Dafene (b), og Tyſtbo⸗ 
da ved Danemora Gruver i Upland (c), hvortil fornemligen bør 
legges de Steder, ſom efter af Ligning have Navn af Saxerne, 
ſaaſom Sarxe⸗Hytta, Norre⸗Saxen, Søder - Saren, Hare 
wall, SaxeHundari, Saxeſten, Saxe, Saxekullen, Saren 
fig, Saxholm (d), og man veed, at Tydffland i de gamle Nor- 
dife Hiſtorier gierne kaldes Saarland, og de Tydife Saxones. 


Hvilke og flere fagdane Navne alle vidne om Fremmede, og i ſer 


. Tydfte Colonier og Bergfolk, omendſtkiont kanſtkee nogle af dem 
i fenere Tider kunne være indkomne. (7) Som Kong Magnus La- 


dulaas i det XIIL og Kong Magnus Smek f def XIV. Seculo, hvilfe 


ſynes have været de førfte af Kongerne i Sverige, ſom har ladet fig 
Sergverters Opkomſt være anliggende, eve begge bekiendte for, ef: 
fer de Svenſte Hiſtorieſtriveres egen Tilftaaelfe, at have befordret 
mange Udlændinger til Landets videre Opdyrkelſe og til Kunſters og 
Videnſkabers Fremme: Sag er det og gandſke troligt, at baade de 
og deres Eftertrædere i Regeringen have til Bergverkers Opdagelfe 
og Iſtandſettelſe indkaldet og bettenet fig af Fremmede, og det ffor⸗ 
modeligen Tydſke, ſom baade vare de nærmefte og da allerede Me- 
ſtere i Kunſten. | | —— 


Alle deſſe gode Formodinger faae ſaa meget ſtorre Styrke, 
naar dette kommer til, at de Svenſke i meget nyere Tider, endog 
i forige Seculo, da Bergverker allerede fag længe havde været drev⸗ 


(a) P, Ugla de Præfectura Næsgardenſi p. 139, 
Cb) Tonelds Svenſte Geographie p, m. 108. J— | 
(c) Pan Kartet øver Danemora Grufwe, Sønborg de Metallo Danemorenſi p. 3. 


(d) Salanus de gladio Scyfhico p. 43. Tunelds Sv. Geographie p. 5.6. 199. 197,2 — * É 
de Præfedtura Næsgard, p, 13,16, BE ED DS ERE SØREN 


— 





| Om de Norfke Bergverker. 305 

















—— — —— —— — 





ne hos dem, ikke have faget I Betænkning, af indkalde i Hobetal 
fra Tydffland, Nederlandene, Franfrige, og andre Lande, Bera 
knaper, Bergmeſtere, Geſchworner, Hammerſmede, og alie 
flags Metalvirkere, dels for at fage deres Bergverker i bedre 


—… Stand end før, delsatfaae indrettede nye Jern-Manufacturer, Ge- 


værog Styf Brug, Platſmederier, og alle Tags Metal Fabriker, ſom 


J alle deres Lærde ſelv tilftage (e). Jeg ſeer derfor ikke, hvorfor man 
for de gamle og raa Tider ſtulde fegte ſaa meget imod, af man da 








ikke (fulde have indtaget fremmede Bergkyndige, for at lade Landets 
Børn lære af dem, hvad de ſelv havde lidet eller inter Begreb om. 
Og, foruden af nævne Fordelen, feer jeg ikke heller, at det fan væ- 
y nogen mindſte Skam for en Matton, at have (ært noget got af 
Den anden. a AM 


1 t jeg nu ogſaa ſtal opregne den Orden, i hvilken Metal 


Jerne; efter mine ringe Tanker, i Sverige ere fundne, da, naar 


man fetter alle de Fabelagtige og nægte Bevifer til fide, og alene 


grunder fig pag rene Documenter og gode Skribenters Vidnesbyrd, 


ſamt deraf giorte rigtige Slutninger, fan man gierne give Ternet 
det førfte Sted. Dog vil jeg ingenfunde herudi være paaſtagende 
eller-feen til at forandre min Mening, ſaaſnart nogen legger mig 
andre Vidnesbyrd for Hien, end dem, jeg hidindtil baade t trykte 


og utrykte Skrifter har fundet, hvorved jeg anderledes bunde blive 


overbeviſet. Det ofte ommeldte MyreJern og So-Malm bat 
formodeligen været der allerforſte, og det ſom letteſt unde falde 


Indbyggerne, fanffeeog efter Fremmedes Anvisning, i Oinene, hvil 


kets Brug og Nytte uden Tvil haver veiledet til at føge efter mere 
nyttigt baade i Jord og Berge. Og fiden Mængden deraf har vi- 
ſet fig i en ſtor Dart af Dalene, mg man givet Egnen — af 

&q | ern- 


(e) Benzel. deRe Metall, Sv, p,83. Laur. Böok Conſpectus Mechanicæ ferrariæ in Svecia p. 27, 

"… — Ejusdem de Officinis ferrariis p. 9. 10,11. Wo//enii Delin, Argentifod. Salanæ p. 17.43. 44. 

Granagrius de prudenti ferri monticola  Norebergenfi p.10,. Da/ins Tal om Swerige i fig 
" Æmne p. 12,13, Pet. Ugla de Præfectura Næsgardenf p. II. 


3206 LE. Hiſtorie 
Jernberaland, hvilket Navn den ganſke fifert har haft efter Mid— 
ten af det XIL Seculo, ja endog efter Formoding ved Begyndelſen 
af det XL. Seculo. Jeg ſtkal ikke heller være meget derimod, om no⸗ 
gen vil forfegte, at bande Navnet og Jernets Kundſkab der til Lands 
er endnu noget ældere. Men efter det XIL og XII. Seculum har 
man nok af Kiendetegn og Vidnesbyrd, ſom ſette Jern» Bergver- 
ferne i Sverige uden al vil, gg SÅ 


Hyvad Røberet angaaer, da har jeg forhen viſet Urimelig⸗ 
heden af den Alder, ſom endel Lærde have giort fig ſtor Umag for at 
tillegge Kober.Bergverfernei Sverige, Jeg vilendnu føle dertil, af 
De, ſom ville bevife FølunsJlde af vor Danſke Saxo, ſom ét ſteds 
nævner Za/u oppidum (f), tage meget feil; thi det er klart, at han 
der faler om et Sfed i Norge, og ikke i Sverige. Ligefaa lidet be- 
vifer Navnet Amundshyttan, at denne Antte (fulde være fra Kong 
Braut-Anunds Sid (g); thi, om den iffe har faaet Navn af Læg. 
den, af den kanſkee har ligget hos nogen Aamunde, faa bar der væ 
ret mange t nyere Tider af det Navn Amund, af hvilke en kunde 
have givet Hytten Navn, uden af man har behov af føge det i He— 
dendomen. Om Boberet i Almindelighed er ældere end Jernet, 
vil jeg ikke imodſige, efterſom det af gamle Skribenter bekræftes, ei 
heller vil jeg her umderføge, om det længere har været i Brug i Nor⸗ 
Den end Jernet, ſom nogle Lærde foregive (h), men efter alle hid⸗ 
indtil feete vel grundede Bevisligheder, er Boberet fildigere fun- 
det i Sverige end Jernet, og kanſtee ikke førend langt hen i det 
XII. Seculo. Det allerførfte fibre Vidnesbyrd, jeg har fundet om 
Svenſte Kobergruver, er i et Document af 1288. hvor der nævnes 
Koberberget Fijffafiøberg 1 Thorsanger Sogn (i). Dog er 
(f) Saxo Grammat. Edit, Stephanii p. 144. ; Pa: gs J * 


(g) P. Ugla de Præfectura Næsgard, p. SØ, Å 
(bh) Salanus de Gladio Seythico p. 31. 33. 


























(i) Hiſt. om Weſter aars Biſkoper, udgiven af Stieruman p. 41. Reſenberg de Territorio Cupri-= 
mont, p. 13. De bekante Kung Magni Ladulaafes Berg privilegier af 1272-1280. fon M. 
Sablftedt i fin ftøre Tuna Minne p. 51. nævner, ere fnarere aldeles ubekendte: og det gamle 


Dombreo, fom han anfører i Bihanget Nom, XLVII. af 1268. tør vel blive et hundrede Mar 
eller to yngere. | — * 














Om de Norfke Bergverker. 6 








J 


— — — 








Det ſlutteligt, at dette Koberberg nogen Tid fang tilforn haver væ- 
ret fundet og optager. Men om det er (feet ved Kong Magni La- 
dulaafes Regerings Begyndelſe, eller før hans Tid, er uviſt. Ef⸗ 
fer hans Tid har man ingen Mangel paa Bevifer for Svenſte 











X 


Kober⸗Gruver. 


Sglyv⸗Miner, fan jeg ikke heller troe, de Svenſte i ældfte 
Tiderne have haft eller vidſt af at ſige. De Beviſer, ſom nogle 
med ftørve Mode end Lykke har ſamenſkrabet faa vel om dette ſom 


De andre Metallers Slide, bevife ingen Ting for Sagen. Well bar 


en Bergmeſter 1694. indberettet, at i Kong Magni Ladulaafes Tid 
vare SalbergsGruver i fuld Gang (k), men uden noget antage 
ligt Bevis, og kanſkee paa blot Gietning af viffe Omſtændigheder. 
Af Hellig Aands Holmens Beflut 1282. fan det iffe fornemmes; 
fhi de Levninger, man om denne Rigs⸗Forſamling nu haver, tale 


intet om Sølv eller noget vift Metal: Den 1423. vidimerede Lo0- 


pie af Kong Magni Brev, ſom Herr Profeffor Bring har bragt fil 
Lyſet, nævner alene zl/le Percka (1), og Meſſenius, ſom kanſtee har 
lagt noget til af fiteget, nævner gvaslibet Sveciæ & Gothiæ Metallifodi- 
nas (m) at være da Kronen tildomte: Altſaa kunde her alene være 
mente Kober-og Jern⸗Verkerne, ſom da allerede vare optagne, men 
fornemlig hvad derefter af alle fags Metaller kunde hende at findes 
og optages, Ei heller fan det Forlig, hvorved Hoimeldte Kong 
Magnus havde forbundet fig at betale fil Kong Eric Glipping af 
Danmark for giorte Undfetning 6000. lodige Mark Sølv, være 
Vidne derom; thi det er neppe venteligt, af Solvet var Svenſkt, 
filmed har man Exempler nok, at ſaadane og meget ftørre Sum— 


mer Solb ere endog ofte udbetalte i Lande, hvor aldrig enten da 
eller fiden har været Solv Miner. War det vift, ſom nogle ville, 


at Salbergs Solv⸗Gruver —— forſt være fundne af Finner 
; q 2 LD og 


” (k) Wollemii Delin. Argentifod, Salanæ P.4. 
” Difp, de Decreto Comitiali vulgo Helge Ands Holmens Beſlut p. 14. 


(1) Meſſenii Scond. IHuftrat. Tom. II. p. 60, 


Re. åt ERNE 


og optagne ved Aar 1240. eller da, ſom andre har det, komne i be- 
dre Stand og blevne rigere (n), faa kunde det og være viſt, afde 
til Kong Magni Tid havde været i fuld Drift, men der fremføres 
intet til Bevis derfor, uden Navnet Fingruven, og Beretning 
af Sfribenter, hvilke dog ikke navngives, ſamt en og anden For- 
modning, ſom alf ingenlunde afgtør Sagen. Jeg fan her ikke for- 
bigaae, af den gamle Svenſte Rimkronike, ſom er et af de Sven 
ſkes ældfte indlandſtke Skrifter, der noget melder om deres Metaller, 
at anføre et Vidnesbyrd, hvormed nogle (0) har villet bevife, af 
Sveriges Bergverfer fan vel fil Sølv ſom andre Metaller have 
været i fuldkommen Rørelfe under Begyndelfen af Kong Erik Les- 
pes Regering ved An. 1223. Stedet heder faaledes (på; "7 


— — 














"Ther giöres nog Silf, Bly, Jorn, och Koppar, 
Som føres utlænds i ftora hopar &c. 
Omendſtkiont man vel har Aarſag at troe, at noget flage 
Bergverk og Metals Tilvirkning, i fær hvad Jernet angager, alle» 
rede har været fil før denne Tid, noget mere opkommet i eller ſtrax 
efter de Tider, faa bevifes det dog ikke af deſſe Rimkronikens Ord, 
hvilke ingenlunde henhøre til Kong Erik Leſpes Hiſtorie, men fæfes 
fort forud i den almindelige BefÉrivelfe, form Forfatteren gior om 
fit Fæderneland og dets Herligheder. Hvilket faa meget lettere mer⸗ 
"Fes af den, fon vil efterfee de Stykker, hvormed Herr Profeffor 
Bring hav opfyldt Manglerne i Hadorfs Edition af Rimkroniken, 
hvor der anføres mangfoldige Konger imellem dette Sted og Erik 
Leſpes Hiſtorie (q). Men alt, hvad dette Sted bevifer, er, at 
alle Slags Bergverker I Sberige har været i god Drift, den Tid 
vi * dg RE 54 VAL 307 SON UGGE 
V Wollenii Delin. Argentiſod Salanæ p. 2. 0/7. Benzelius de Syeomum Commerciis p, 58. Dalins 
Sv. Hiſt. Tom, II. p, 202, — 
(6) P. Saxholm de Ferro Syeranø Osmund p, 5. Ol. Aenꝛel. de Sveoninn Commereiis p· 57. 
(p) Seenſte Rimkronike, Edie, Meſſenii p. 2. Edit Hadorpii pi). 
(q) Sv. Brings Svenſte Handlinger Tom, I, p. 60. ſqq. 








Om de Norſke Bergverker. 309 




















| * 
== 
——— 


—— krev fin Kronike, nemlig ved Midten af det XV. Seculo, og 










at Sverige da har fortient den Berommelſe af fine Metallers Rig⸗ 
dom (7), men ikke i Kong Erik Leſpes Tid. Det er omtrent deg 
— fanme, ſom Ericus Olai, de Svenſtes ældfte Hiftorieffriver, form 
har levet ved ſamme Tider, figer i deffe Ord: Habet & terra illa 
mineras multiplicium metallorum, argenti, cupri, plumbi, & ferri, qvæ 
continue & in multa abundantia ac pondere ad terras alias, maxime 
Alemanniam deportantur (s).. FJ hvilfe Ord denne Skribent ligele—⸗ 
des taler om Tilftanden af de Svenſke Bergverker, ſom den var 
udi hans, og iffe i ældere Tider: og (fulde man ſnart heraf flutte, 
at een var Forfatter fil begge deffe Kroniker, eller at den ene havde 
taget fit af den anden. Af lige Belfaffenhed bliver et Vidnesbyrd, 
ſom kunde tages af Veſteraars Biſkopskroniken, hvor der berettes 
om en Biſkop Petrus, ſom levede efter 1135. og ſtal have været en 
Danſk Mand fra Samfø, af han af Baven bleven faldet det Apo⸗ 
ſtoliſte Sades Skatmeſter, efter han boede i det Stift i Spe⸗ 
rige, der Jern, Kober, Mesſing, Sølv, tilvirkes, paa det 
… han ſkulde fremſkaffe til Pavens Kamer St. Peders Skatpeming (t). 
Sandt er det vel, af denne eller nogen anden Biffop i Veſtergars 
fordum er af Baven bleven tituleret for Cameræ Apoftolice: Com- 
miflarius eller Romanæ Curiæ per Sveciam Commiffarius (u): 
Men af dermed Fulde være henſeet paa Bergverkerne i dette Bi— 
ſkopſtift, kan jeg aldrig troe; Meget mere bliver det Forfatterens 
eget Tilleg, ſom har taget Aarſagen til ſaadan Titel af Stiftets 
Tilſtand i ſin Tid. Og af denne har været en beſtandig Titel for 
baserne Damn Biſkoper⸗ 


— Kaaltee vel ogfani Kong Magni Smeks Tid, ſtiont det ikke Fan beviſes af detle Sted i Rimkroni⸗ 
ken, ſom dug eiteres derfor i Dalins Hiſt. Tom, I. p. 470. i øge 29 
Cs) Erici Olai Hift. Svee, Edit. Séheferi p. 5. 
| | (t) Hift. om Biffupernei Veſteraars, udgiven af Sejerriman 5 
) Vreli Not ad Hervarar Saga p. 65. 65. Håg. — So. Kirke-Hiſt. Tom, 11. p, KME Ryge⸗ 


lii Epifcopofcopia p, 246. Meſſenii Scondia Illuſix. Tom, IL, p. 7. 


Zo . 9iftøtie 
 Biffoperne i Arus eller Befteraars, hat deri lærde Oernhielm uden 
al Tvtl megen Ret tilat negte (v), 1 


"Det allerforſte viſſe Spor til Svenſke SolvVerker, jeg i 
alle de Skrifter, jeg har gienemlobet, haver fundet, er udi et Me⸗ 
Pomerani Privilegio for alle Sveriges Bergverfer af 1420. fon ud 
trykkeligen nævner Solfwerberg (x), men fynes tillige af tilkien⸗ 
degive, af dette Berg, faa vel ſom de andre, har været fil og haft 
Friheder tilforn, i def mindfte udi Droning Margretes Tid. Un— 
der det Aar 1481. nævnce et Solpberg i Films Sogn i Norunda 
Herred, ſom da for faa Aar fiden var fundet (y). Hvad Salber: 
get angaaer, da, endſkiont det udgives for urgamelt og det ældfte af 

Sveriges Sølv. Werfer, frugter jeg dog, dets Oprindelſe bliver me⸗ 
get nyere, end almindeligen troes. Og jeg fan ikke dølge, atjeg jo 
har nogen Tvil om, at det bliver famme Solvberg, ſom ved Be⸗ 

gyndelſen af det XVI Seculo blev fundet, medens Herr Svante Stu- 
re var Rigs⸗Forſtander, hvorom i adffillige Breve, ſom jeg ſiden 
ffal anføre, og kanſkee det felv famme Solvberg, ſom Bergsmæn- 
dene 1511. holdte Raad med ham om paa Veſteraars Slot (2). 
Vel mueligt jeg herudt fager feil. Men i det mindfte har jeg et fun— 
det Salberget nævnet før ved denne Tid, og, fiden en afde ældfte 





Gruver heder Stens Grufwen, formodeligen efter Herr Sten 


Sture den yngere, ſom 1512. blev Rigé-Forftander efter fin Fader, 
og en anden Biſkops⸗Grufwen efter Biffop Otto Svinhufwud, 
ſom ſamme Tid foreftod Befteraars Stift (a), ſynes mit fremſatte 
Tvilsmaal af komme faa meget nærmere til Sandhed, og endnu 
mere, om Kong Chriſtian den Anden (fulde have ladet fette hun 

— st dr å drede 
(v) CI. Oernhielms Hift, Ecc]. Sv. Goth. p. 454. 455. 


(x) Samling af Svenſke Berg⸗Ordninger 1736. p. 15. Med mindre det er ſamme Silbergh ſom 
nævnes ibid, p.7. udi K. Magni Berg⸗Ordning af 1354. 


(y) H.Spegels Skriftlige Bevis til Kirke⸗Hiſt. p. 65; 
(2) Hadorphs Svenſte Rimkronike p. 575. 578. 
(a) /Vollenii Delin, Argentifød, Salanæ p. 9. 12. 63. 








Omde Norfke Bergverker. 311 























drede Finſte Karle til at arbeide i Salberget, hvoraf Singru- 


ven funde bave faaet Navn, hvilfet fan gives mig Anledning til 
at troe af et original Forſlag, angaaende Salberget, fom jeg ibland 


— andre denne Konges Bapirer haver fundet. Dette endffiont der er 


uden Aar, Steds og Forfatters Ravn, fortiener dog, ſom et meget 


rart Stykke, hev at have Sted: 


Allergnedigſter Ser, Juwe Koningliche Maieſtadt 


nichts vor tobeholdende, der Berch by Weſteroers genomet 


Salberch, den J. Ko. YO. to beholden vor eynen Schatt vnd 
nicht wech geuen, ſunder allein vor J. Kon. Maijtt. lathen 


brukenn mit eyn hundert Fynſche Kerlle vnd vefftich Berch⸗ 


knechte, vnd mit den dat ouerhouett touordingen uhor ey⸗ 
nem Koͤbell, als van X. Koͤbell i. Gulden, dat is vyff Schip⸗ 


punt, holtt der Czentener eynen Marck fyn, dat is XV. Marck 


vor einen Gulden kommet dat ertz tho ſtaan na der Swaatz 


wyße vnd Ordeninge. 


g Gnediger er, fo kann Juwe Gnade de XV. Cʒintener 
ertz lathen dorch gann mit IIIt Fulden und gyfft flucks Bly 
van ſych, dat het dat Werck. | | 


Gnediger Her, wenmen hefft V. edder VI. Schyppunth 
Blyes gemakett, fo mad) men dat tho glyk vppeeynen Hertt 
ra dryuen, wes men fynt in eyner kleynen Brobe im Werck 
effte Bly, dat fyntt man dar nha im affdriuen by eynem 
haluen Loth. 


Gsnediger Her, fo gyfft eyn Lyspunth Blys vam 
Saalberd 1. Marck Suluer, dat is dat Schyppuntt XVI. 
Marck fyn, ſo geuen de ſees Schyppunt Bly ader Werck 
XCVI. Marck vppe dem Driueherde in eyn Blyck, dart Fan 
men in X. ſtunden affdriuen. | 

| Gnedi⸗ 


—V ER gt ARD ler 
E ———— —— 
i. . . ul — 


— — 








Gnediger Her, ſo hett der Driueheert 
de gelertt da van kommett van Beni Dryue 
men vorfamelen, vnd wen men eyn Schypp 
dertt des hefft/ mad men idt lathen dorchgen en 
Sa mach luther Bly dar vth maten ' Var is vette tyde 
nutthe. 


Gnediger Se da mach J. Kon. Mayt heren dat de 
Ert vam Saleberch mit geringer Koſt gudt tho maten ys. 


Gsrnediger Her, vpp den Saalberch Heyntzen vnd 
Thaafhaſpels vnd Gepell zuhangen, dat men dat water * 
driuen mad, hebbe icr keynen orſtandt. 
















Guld⸗ Miner hår mani Sverige, uagtet der ingen Man. 
æt har været pag Guld, i gamle Dage intet vidt af at fige; thi 
de Hyperboreiſte Guſdberge, hvori Grifferne arbeidede, ere intet; 
andet end føde Drøme. Og hvad Guld, ſom i nyere Cider er fun- 
det, har været [idet og neppe lonende Moden, fon de flefte felv til 
ftaae. Saa fFriver en lærd. Mand, ſom ikke har behaget af nævne. 
fit Navn: Certum eft, nec mineras Svecis noftris fuiſſe auri, nec 
auriferos fluvios, qvin & aurum, quod noftra ætate argentifodina- 
- rum aliquot patriæ dedére, maiori arte, & illa quidem maioribus 
noftris incognita, quam lucro'extradum eft (b). Omendſkiont Olaus 
Magnus har hørt ſige, af Guſtavus I. havde fundet Guld (c) fag bat 
man dog Tvilderom, efterdi aldrig fiden om dette Guld er hort. Men 
at man t forige Seculo pan adffillige Steder i Sverige, Finland 
og Nørebotn, har fundet Guld, derom fan læfes de Obfervationes, qvi- 
bus Aurum Svecanum ab oblivione —— H. D. Spårjng (d). Om 


(b) Ada Lit. Sveciæ 1724. p.592. O/.Benzelius de Sveonum Commerciis p,58. 


(c) Ol. Magni Hift, Sept. Lib. VI, Af hannem har kanſtee Gemma Friſius og audre Fremmede, hvad 
de har berettet om Guld⸗Miner i Sverige, Denzel, de Re Metall, p. 22.62. ' | 


(d) Aa Lit, Svec, 1737. p. 211. ſqq. Conf. L. Benzelius de Re Metall, Sv, p. 22.50. 





Omde Norſke Bergverker. 813 
et Guf, * dette Seculo i Sverige har vifet fig, finder man 
* andre Steder Efterret ning 








Men forend jeg afbryder sine Artikel om — vil jeg, 
for: at ydermere ſtadfaſte, hvad jeg hidindtil har ſkrevet, efter Aas 


— vene give Fortegning paa endel Hiftoritte Data, faa vel ſom paa 





alle de Decumenter, ſom mig enten hele eller i Udtog ere forefom- 


ne, og kunne tiene til Oplysning udi de Svenſte Bergrerkers og 


Metallers Hiſtorie, fornemligen de ældfte, eller faa mange ſom fin- 
Des fra Forſtningen af lige fil Unionens Ophavelſe ved Guftavi J. 
Regerings Begyndelſe, efterſom de fleſte enten iadſtillige SÉrifter 


haves adſpredede, eller endnu ere utrykte og ubekiendte, af hvilke 


fidfte jeg far mange vil hele indføre, fom jeg haver ved Haanden 
Jeg haaber, dermed at beviſe vore Naboer en angenem Tieneſte, 
hvilfen ikke heller fan blive mine Landsmænd ubehagelig, ſiden en 
ftor Del deraf ere gione af vore Danſke og Norſte Konger, eller i 
de Tider, da enten Norge og Sverige, eller fiden alle tre Rigerne 


lang under et kronet Hovet. 


"Hvorvidt de Beklagelſer have Sted, ſom nogle Sbenſte Ler· | 
De giøre, og ved alle Leiligheder igtentage, om deres Decumenters 
og Privilegters Tab, naar de gage uden for den almindelige SFæb- 


ne, ſom Archiver og gamle Skrifter i alle Lande have haft, og til 
legge Fremmede at have bortført dem (e), vil jeg denne gang, ſom 
vaa det urette Sted, ikke underſoge: Men alene onſte, af de af be. 
meldte Lærde, ſom fige og, af man endnu har faa mange af for 
dum Tiders Vidnesbyrd og bersmelige Mands Skrifter, 
ſom vidne om de Svenſte Bergverkers ilde (f), havde tillige 


navngivet og opregnet ſamme Skrifter og Vidnesbyrd, hvormed 
de havde giort ADA ikke en ——— geee Meget mere var at 


onſte 


(c) Naucleri Delin. Magnæ fodinæ Cuprimont, p. II. — aur. Bock de Officinis ferrariis in Sve- 
cia p. 8. 


O And. Svvab de Juribus & Privil, Metall, inSvecia p. 12. Naucleri l. e, p, 11, 


⸗ 


— Fr . i 1 * ø 
54 si am ! i sms 
314. see Je Siloen rr 


— 

















onſke, at den Hiſtoria Naturalis Metallorum Syeo Gothiæ, fulde: 
” Erik Odbelſtierna (ænge havde arbeidet paa (g), var kommen for Da 
gen, hvoraf man bar formodet et ftort Lys i de Svenffe Bergver- 
kers Hiſtorie. Kanſkee der og fan være nogle Skrifter i den Ma- 
terie, ſom jeg ikke haver eller kiender. Men at jeg ſtal komme til 
Den lovede Fortegnelſe, da, naar jeg undtager den gode Formodning 
— af Saxonis og Snorre Sturleſons Førnberaland, veed jeg intet sældere 

Document for de Svenſkes Bergverker, end af Kong: Magni Ladu- 
laafes Sid, nemlig; . vi TRÆNERE: 


1282. paa den Rigsdag, holden fil Stokholm, ſom Køng 
” Magnus Ladulaas havde ſamenkaldet, ere, i det faa kaldede Hellig 
Aands Holmens Beflut, foruden andet, ſom fil de Kongelige Jud- 
komſters Forbedring blev henlagt, ogfaa Rigets Malmſtreg og 
Bergverker Kongen og Kronen tildømte (b), 3" 

1288. 16.Kal. Juli, paa Feringo, oplader Petrus. Biffop i 
Veſteraars til fin Syſterſon Nicolaus (nepoti ſuo Nicolao Chriſti- 
næ filio) en ottende Del i Koberberget Faldet Fiffafigøberg i 
Thorsanger Sogn, for et Laan, han af hannem havde faget. 
Derneſt giorde de ſaadant Bytte, at bemeldte ottende Bart fulde 
igien tilhøre Biffoven og Kirken, og den anden derfor have Gaarden 
Froslundir I Hargker Sogn (i). Over hvilket Bytte ſiden Aaret 


—6 Benzelius de Re Metall. Svee, p. 2. høg J 


h) Meſſenius i fin Scondia Illuſtrata Tom, II. p. 60. er den forſte, ſom ſtriver om dette Rigsdags 
Er Rolle, Gonf. Stiernhik de Jure vet, Sveonum p.270, Dalius Sv. Hiſt. Tom, H, p 285. 
Hilorien af dette Beſlut ugde deraf opkomne Diſputer haves ien Difputation, ſom under-Hs. 
Prof. Brings Præſidio er udgiven i Lund 1753. af J. F. Pravitz, Conf. And. Svvab de. Juribus 
& Privil, Metall. Svec. p.15 16, Wodenii Deli. Argentifod. Sal p. 43 De paafolgende Om⸗ 
ſtendigbeder, fon ſame Wollenius p 4,45. paa troverdige Mends udſigende fortæller, Fun: 
de behøve nøgen tydeligere Bevigning, var og at oaſke, han havde forklaret, hvad det er før Scrip- 
ta elari ſſimorim virorum, ſom han p. 5. beraaber ſig pag Fred 

6) See Hf. om Weſteraars Biffoper p. 41. Reſenberg de Territorio Cuprimout, & Sæterenå p.13; 

har dette Document pag Latin, men med urigtigt Aarstal 1282, gå 79 


== 





i 


Om de Norfke Bergverker. | CA 


TESTET ESPE BEER —— — — — — — — — — — 








1318. blev. flaget for Biſkop Irael i Veſteraars, ſom maatte (fare 
fyldeſt derfor (k). | » | 
1 7303. har den befiendte Rigs Marſk i Sverige Torkil Knud- 


fon giort et Mageſkifte paa adfFillige Gods med fin Herre Kong 
Byrger, hvorved han ibland andet fil Kongen overdrager Øen og 
Gaarden Ocenz i alene, med alt Tilliggende, item Noreberg, 
og hvad han ſameſteds eiede i Jern og Staal Berget (DD, Be 
meldte Ona faalde ſiden Kong Byrger 1311. til Biffop ifrael ft Ve— 
ſteraars for 180. Mark Sølv Sven Vegt, ſom da gieldte 900. 
Mark Benninget gangbar Mønt (m).  Fornævnte Mageſkifte⸗Brev 


lyder af Originalen ſaaledes: 


Omnibus prefentes literas infpetturis, Fhyrgillus Knutsfon, Mar- 
fcaleus Domini Regis Sweorum illuftris, Salutem in Domine fempi- 
ternam. Tenore prefentium conftare volumus evidenter, Nos cum 
Magnifico Principe ac Domino noftro, Domino 2. Dei gratia Sueo- 


rum Gothorumque Rege, feciſſe prediorum & polfeffionum commuta- 


tonem in hunc modum, videlicet quod nos eidem Domino noftro 
Regi & fuis heredibus dimiſimus & aſſignavimus curias noſtras & 
poſſeſſiones intraſcriptas, fcilicet μ_- M & curiam Oena dictam in Da- 
lun, cum omnibus attinentiis ſuis, nec non & Hiortæthorp, cum om- 
nibus pertinentibus ad eandem, totalemque poſſeſſionem noſtram in 
Abhaſtadbum, cum piſcatura in torrente ibidem, item Mrobergh, & 
guiegquid ibidem poſſedimus in monte ferri & calibis, ac omnia gvæ poſſedi- 
mus in Dalum, tempore quo. prefentes emanabant. Item curiam 
Oes/øby, fitam in Veſtmanniq, quam habuimus de Domino Aberno Da- 
pifero. Item Huſaby, Cedmarchi Skyraoos in Niericia, ac molendina 

Otis; ir 2 in 


(k); Stiernmans Hiſt. om Befieraars Biſkoper p- 37. | 
(I) Heraf fees, at Olaus Magnus hav haft nogen Ret, naar han Lib VI c.1, nævner Staal⸗Mi—⸗ 
ner , ſiden man faa længe for hans Tid har giort Forſtel mellem Jern⸗og Staal Berg. Ellers 
holder man rigtigſt for, at Staal / Malm er intet andet end Jern⸗Ertz af det beſte Slags. See 
Benzelius de Re Metall. Sveogoth, p. 17. 8. ag 


(m) Stiernmans Hiſt. om Veſtergars Biſkoper p. 52. 


Er” 

















in Rytlu juxſta Grenna. Item Molendina in Torsharghe, duo videlicet 


que nobis Dominus Ulpåo Karlsfon bone memorie contulit, & unum 
qvod nobis dedit Reverendus Pater: Dominus. Marus Epiſcopus 
Strengnenfis, perpetuo & irreuocabiliter poſſidenda. Ipfe vero Do- 
" minus nofter Rex, ratione recompenfationis. pro. p is bonis & 
poſſeſſionibus, dimiferat & aſſignaverat nobis & noſtris heredibus 
totalem partem de communibus prediis in Dioceſibus Lincopenſi 
& Wexionenfi ſitis, ſibi attinentem, vulgariter dictam nungslut, nec 
non & curiam ſuam 7%1a in Thyuſt, & poſſeſſonem Bry - - -…- 
- -…- in Oestgotia, cum fingulis earum attinentiis, que quidem 
curia & poſſeſſio de prefata tertia parte communium prediorum dino- 
fcuntur derivate. Hoc adjecto, quod ubicunque compertum fuerit, 
quod aliqua pars de prediis ſupradictis, communibus fcilicet, nobis 
dimiffisrite & amicabiliter diuiſa & diſtincta fuerit, ac nomini Regio 
taliter aſſignata, ſiue culta ſit, ſiue inculta, videlicet in curiis, colo- 
niis, agris, pratis, paſcuis, ſiluis, piſcariis, molendinis, vel molen- 
dinorum locis, infra ſepes & extra, ipfa pars ad nos & noſtros here- 
des pertineat, diminutione qualibet pretermiſſa. Si autem aliquid 
de tertia parte predicta poſſeſſionum per commutationem inventum 
fuerit dimiffum pro aliis equivalentibus bonis, ita quod de hoc geri- 
mus nos contentos, hujusmodi commutatio rata maneat atque- 
firma. Si vero ſecus factum fuerit, ipſe Dominus nofter Rex nobis 
facultatem liberam dedit & commiſit, taliter dimiſſum vel reuocandi 
& reaſſumendi, vel etiam ſatisfactionem plenariam, prout juſtum eſt, 
petendi pariter & acqvirendi. Preterea voluit idem Dominus noſter 
Rex, ut quicqvid de parte predicta prediorum per commutationem 
vel venditionem factam forfan per progenitores ipfius, vel alio quo- 
cumque modo, fuerit alienatum vel diſtractum, retroactis tempori- 
bus quantumcunque antiquis, hoc integraliter ad nos deuoluatur, 
ita quod nichil penitus fit exceptum; quin totum nobis cedat, quod 
in premiſſis ſuo nomini dinofcitur attinuiſſe, prout in literis ſuis ſuper 
hiis confectis plene patet. Hanc igitur bonorum & poffefionum 
commutationem, inter ipſum Dominum noſtrum Regem & nos rite 
& legitime factam, tam ratam & irrevocabilem habere volumus ex 








| 


Hk ⸗ 
i —* 
i 


| 


Om de Norfke Bergverker. | 317 























utraque parte, * neque per eundem —— noſtrum Regem, 
neque per nos vel heredes noſtros aut fuosrevocari valeat, aut aliquate- 
nusirritari. Hoc etiam adjecto, quod fi quid in bonis,prediis vel poffeflio- 
nibus predictis, que nos ipfi Domino noftro Regi dimiſimus & affignavi- 
mus, impetitum vel calumpniofe fuerit impedicum, ita quod hoc diebus 





noftris fibi non poterimus appropriare, vel de prediis noſtris aliis fuf- 


ficienter refundere, -heredes noftros ad hoc faciendum eſſe volumus 


obligatos. Similiter & ipfe Dominus nofter Rex tenebitur ad tantum 


nobis vel heredibus noftris refundendum, ficut de predictis pofleffio- 


nibus aut prediis nobis per ipſum affignatis impetitum fuerit vel im- 


peditum, quod fi diebus ſuis faftum non fuerit, fucceffor faus, qui 


poſt eum regni regimen fufceperit, hoc idem nomine ſuo tenebitur 


adimplere. In premifforum igitur omniumrobur & euidentiam ple- 


niorem, una cum Sigillis Nobilium Dominorum Frici Sueorum & 


Waldemari Finlandie diuina providentia Ducum, ac aliorum difcre- 
torum de confilio ipfius Domini noftri Regis Sweorum illuftris, 
Sigillum noſtrum prenfentibus eft appefum. Datum Afa Anno Do- 


mini ——— imo CCC. III. quareo Kal. Augufti. 


IE NUL Kal. — — efter det Forlig, ſom blev gien fil 
Selfingborg imellem Kong Byrger og hans Brødre Hertugerne, 


" fulde Kongen, foruden hans ovrige Del af Riget, beholde hans 


"Part i Koberberget, ſom han havde arvet c. 
Udi et Brev. af 1317. meldes, at Biffoveni —— for 


noget ſig tilforhandlet Gods, har givet i Betaling, foruden andet, 
"unum talentum Cupri, ligeledes af han af Erkebiſkopen havde 
| figbt Decretum & Decretales for 6Skippund Kober, ſom dg 


gieldede 100. Mark Peninge, pro VI. talentis cupri, quæ tum va- 


— centum marchis denariorum (0). 


Rr 3 JER lad En 


9 big fol, P: 346. Documentet paa Latin desi Meføii + Scondia Uuſir. Tom, XII 


i (0) —— 7 35. 


318 
1336. teria 5. Nati. Domini, 1 et Grev, givet til, Stokholm, 
flager Magnus Konge I Sverige og Norge, at han, for et Benge. 
[aan til Rigets ftore Udgifter, havde, foruden endel af Rigets Bro 
bindfer, maattet pantſette 500. Mark Silvers Indgield af Ko 
benbrget Bloc mangen —— | 











— meme 


—— — 








1340. har. Kong Magnus givet Veſtre Jernbergs Lagen 
i Nerike en Berg Ordning, daterer Walby feria 3. ante Martini, 
ſaavel til bens Ophielp og Forſvar, ſom til dens Efterrettelſe, hvor. 
ledes dens aarlige Skat burde til Kronen betales (q). 


1345. den 22. Novembris, til Laholm, har. Kong Magnus 
paa ſin Reiſe ind i Norge ffenfet til Biffop Sigmund i Strenguces 
nogle Hytter i Nerikes Bergslag, ſom Biffop Frenderus tilforn 
havde baft (c). — 


| 1347. Forſte Løverdagen i Faſte, paa Kongsgaarden ved 
Huſaby Kirke, har Kong. Magnus. givet, Meſtermendene og Al⸗ 

muen paa Roberberget i — nye Privilegier, i ſtedet for 
de forige ſom af hans Forfædre dem vare givne; men for- 
medelſt Vangiemſel forkomne (s) Dette er et meget. got Bevis 
for ældere Koberverker i Sverige, end det XIV. Seculum: Men om 
meget ældgamle Tider beviſer det flet. intet; fhi det fan være, af 
Kong Magnus alene har her forſtaget fine næfte Formænde Privi⸗ 
legier fra K. Magni Ladulaaſes Tid. Ellers ibland andre Friheder, 
ſom Kong Magnus i bemeldte Document giver Bergfolket, er denne 


merke⸗ 
( Dalins SÅ. Sif. Tom, 1, pige TT DT — 
(q) Ibidem p. 458. Fase EPE KAN — het. 
(r) Ibidem p. 478, i ⸗ 


(5) Dette Privilegium læſes paa gamel Svenſt i den ſtore Samling af Berg⸗Ordninger trykt 1736. 
p. I. og paa Latin overfat i Actis Lit, Sveciæ 1734. P. 83. Det er ikke dette Privilegium af 
1347. men det følgende af 1354. ſom Loccenius har givrt ef hundrede Aar ældere og henføre til 
Magnus Ladulaas, Søg Benzel, de Re Metall, Svec. p. 11, , | 


urt BT Lo 








| 

| 

| 

| 

i 

H 

| 

J 

J 
MI 
| 

| 

| 

J ll 
44 
| 
—9 








Om de Norſke Bergverker. 5969 
merkelig, at han giver dette Bergverk jus afyli for Fredloſe og dem 
ſom vare domte fil Landflygtighed, Meſterne tillades det, at have 
Sverd, Skiold, Jernhat, Vaabenhandſke, Almuen derimod for- 
bydes at bære alt flags Vaaben, Stekemetz, Bue, Kolve, Spyd, 
Sverd, Bredøre, undtagen en Mad. Kniv, . i 


* 























1347. die Aſſumptionis b. Mariæ har Haraldus Ciprifaber 
ſaalt fin Gaard i Linkoping, med hans Huſtrues Margaretæ og hen 
deg Sonners Billie, til Hr. Tideman Hemkoſen for. XXIL Mark 


Penge i gangbar Mont (t). 


—6 ſtkal Paven i Rom have udgivet et Latinfft Brev om Fa⸗ 
[une forſte Beboelſe, Gruvens Begyndelſe, ſamt om et Capel, ſom 


pag hans Befaling der pan Stedet er blevet opbygt, og kaldes Ca- 


pella Cuprimontana (u). 


7354. 8. Matthiæ Dag, har Kong Magnus givet Yerte 


| bergsmandene paa Noreberg en meget nyttig Ret og Berg: 


Ordning, hvilken og Wikaberg, Lindaberg og Jernhytterne 
pag Silberget ffulde have (v). Loccenius har læſt Aarstalet 


urigtigt af dette Document, og derfor begager en ſtor Feil, idet han 


henfører det til. 1254. men endnu en ſtorre, at han tilfÉriver det 
Kong Magnus Ladulaas og vil rette Aarstalet fil 1262 (8), da dog 


denne Konge ikke fon til Regeringen for mange Aar efter. End⸗ 
ſklont Herr Swab meget vel har anmerket denne Feil (y), faa har 
den dog, foruden andre (7), anledet Herr Dalin fil at forandre 


Samlingen af Berg⸗Ordninger p. 6. 
(x) Loccenii Antiq. Sveogoth, Cap, 18 & Hiſt. Svec, L, 3, 
(y) And. Svvab de Juribus & Privil, Metal. Sv. p. 13. 


Aars⸗ 
| (t) Ex Cod. membr. Lincop in Archiv, Antiqv. Holm, 
ir) "Holenii Dif, 2. de Dalekarlia p. 92. | 
(v) Den findes paa Svenf€ i Granagrii DUT, de prudenti ferri monticolå Norcbergenfi p, * og å 


& 


(1) Reftelius in Diſſ. de Magno Ladulaas p. 39. Wallin in Di de SIgtuna p. 202, 


320 .L Hiſtorie 
Aarstalet til 1284. og tilat berette, at Kong Afagnus Ladulaas 
—— Aar har giort en Jernbergs Ordning,/ og ſogt paa alt vits 

Bergslagen, ſom ſiden har værer en fa 






























132 Mere, Bergs! bar og an 
ſeelig Sveriges Bilde. (a), Da dog! — Jerr 'gé Ordning af 
1234. vel aldrig har været: fil. 72 t 5989008 


60e Cinerum; i Veſtergaars, — Kong Magnus'tidgivet 
en merkelig Forordning for Bergfolket paa Koberberge 
hvorudi han ſetter dem tit rette for deintlenigben, ſom herſtede im 
lem dem, og deraf flydende Uorden i Arbeidet, og anordner, Hvor- 
ledes de fulde dele — imellem ſig. Det er i denne Forord⸗ 
ning; de Gruver nepues, ſom af Thomas Litlagarp, o Godhſven 
Unge, og flere, vare fundne og optagne, og ſom jeg tilforn har mel⸗ 
Det om; at kunne kanſtee vere Oprindelſe til Bergslagen og Navnet 
Garpenberg. 





| Samme Aar 1360. har Kong Magnus givet nogle Friheder, 
dar, in Men e ferre, til Peder ———— og alle dem, —— J 
Jernberget vilde nedſette — 


1361, betalde Kong Magnus fin Gield til alle Domeirker af 
4400. Mark Penninger med 88. Skippund Kober, ſom han anvt- 
fer dennem i fin garlige Indkomſt af Koberberget i Arus Bi- 
ffopdom, efter hans Brevs Lydelſe til Bergmændene pag be 
meldte Koberberg, dateret Stokholm die Aſſumpt. b. —0 å 
Documentet erindrer jeg ikke nogenſteds af være trykt, og bil d 
derfor Ord til andet mener 


(a) Dalins Hiſt. — I. p.288. 

(b) Den læfes paa Latin i Actis Liter, Sveciæ 1722. p.254. | 
(c) De findes paa Svenſt i Samlingen af Berg-Ordninger p. 9. 
(d) Dalins Hiſt. Tom. II. p. 533. 





| 


| 


. havde (). 











Om de Norſke Bergverker. haar 

















| uU MAGNUS dei gratia Rex Swecie Norwegie & Scanie, Di- 
lectis fibi prefecto & cultoribus montis cupri dyoceſis Arofienfis, in do- 
mino ſalutem. Cuoniam venerabiles patres, domini, Archiepifcopus 
Vpfalenfis, ſuique fuffraganei, ac capitula eorundem, quandam ſum- 








mam pecuniariam, videlicet uatuor milia marcharum & quadringentas 


marchas denariorum, nunc in regno noſtro Swecie predicto vfualium, 
ad cameram ſedis apoſtolice ſpectancium, nobis pro fuftinenda guer- 
ra toti regno pronunc imminenti, mutuauerant jam de facto, ipfis- 
que pro ſolucione & euacuacione ſumme predicte oZoginta odfo Skip- 
pund cupri de monte cupri predicto, duximus deputanda, prout in lite- 
ris noftris apertis fuper hoc confectis clarius exprimitur & docetur. 
Vobis fub obtentu gracie noftre firmiter precipimus & mandamus, vt 
eisdem dominis prelatis & capitulis, eorumve ſucceſſoribus, ſeu eci- 
am eorum procuratoribus, preditta ofogznta odto Skippund cupri de red- 


Aitibus nobis de ipſo monte primum prouenientibus, noſtro nomine ſoluere 


& aſſignare curetis, & nulli alii quouis modo, non obftante, fi reddi- 
tus montis cupri predicti per nos, quibuſuis aliis, cujuscunque fint condi- 
cionis fiue ftatus; jom au fuerint deputati… Datum Stocholmis Anno 
domini M. CCC. LX. primo, dig affumptionis beate virginis. 


1366, Arofiæd.i12 Julii har Kong Albret ftadfæftet Kober⸗ 
bergs-AFændene de dennem af hans Morbroder Kong Mag- 
nus i Svenſtkt Sprog givne Privilegier (c), efter deres derom 


ved tvende Fuldmægfige Tidekinus Peterſon og Thomas Unge gior- 


fe Anſogning. 


1307. Dominica infra Octavas corporis Chrifti, til Stokholm, 
har Kong Albret ligeledes ſtadfeſtet Jernbergs⸗Mandene pag 
Noreberg deres Privilegier, fon Kong Magnus dennem givet 


Ss Sam 


(€) Denne Stadfæftelfe haves paa Latin i Samlingen af Berg⸗Ordninger p. 10, 
O Dette Document findes paa Latin i Samlingen af Berg⸗Ordninger p. I. 


222 FEER BE 4 Hiſtorie 

Samme Aar 1367. paa 8. Agathæ Dag, til Kalmarn, har 
Kong Albret udgivet til Greverne Henrik og Adolf af Holſten fit 
Brev for halvfierde tuſinde Mark lodigt Sølv, hvorfor han -pant- 
fetter dennem, fom det i den plat Tydffe Original lyder, Hundert 
Schippund Coppergheldes iarleker rente vp vfem Copperberghe, 
ſom de felv eller ved deres viſſe Bud ffulde-opbære fo Tider om Aa⸗ 
ret, nemlig ved Johannis 50. Skippund Kober, og ved Michaelis 
so. Skippund ꝛc. Denne Forffrivning, ſom kanſtee ingenſteds til⸗ 
forn er trykt, vil jeg her forelegge Læferen (g): 




















Wi ALBRECHT van Godes gnaden Konig der Sweden 
vnd der Goten bekennen vnd betughen openbare in deſſem breue 
vor vs, vor vſe eruen, vnd vor vfe nakomelinghe, dat wi van 
rechrer fchult weghene fchuldich fint den Edelen heren Hinrike 
vnd Aue Greuen to Holzften, vnd eren eruen, verde half dufent mark 
lodeghes fuluers, hir vore hebbe wi en ghe fat vnd ghe laten, vnd fet- 
ten vnd laten en, in deſſem breue, vor vs vnd vfeeruen, vnd vor vfe 
nakomelinghe, na rade vfer truwen ratgheuen, to enem rechten 
brukelken pande, hundert Schippund Copper gheldes iarleker rente vp vſem 
Copper herghe, de de vorbenomeden Greuen vnd ere eruen ſuluen, oder 
bi cren wiſſen boden, de fe dar vmme ſenden, iewelkes iares tø 
twen tiden vpboren fcolen vppe vfem vorbenomeden berghe, al- 
fe io binnen den erſten verteynachten na ſunte Johannis Baptiften 
daghe fcolen fe vpboren veſtich Schippund, vnde io bynnen den er- 
ften verteynachten na ſunte Mycheles dagh veftich Schippund, vnd 
ſcolen de to iewelken vorbenom. tyden vpboren, vri vnd vm- 
beworen, vnd moghen fe voren na eres fulués willen, wor en dat 
… beft behaghet; Were ok dat to der vorben. tyden ienich den 
vorben. Greuen vnd eren boden de vorben. vyftich pund coppers 
nicht vullenkémelken ghe antwordet worden, wes en to der tidé 
ienich dar borft ane wert, den borſt vnd den broke fcal to den ſul- 

| "Hen 


(2) Originalen paa Petgam⸗nt giemmes her i bet Kongelige Geheime Archis, og detforuden en Vi- 


diſſe jdſtoedet af Hertug Otto fil Brunsvig og Lyneborg/ dateret Len mborg 1442. 3 





Om de Norſtke Bergverker. 323 





(I 


uen tyden de voghet, we vppe dem vorben. berghe dan vo- 
ghet is, en ganzliken vorvullen van der anderen Rente vnd gulde 
des vorben. berghes, funder ienegherleye bewernifle oder wed- 
derfprake. Ok fo fcal den vorben. Greuen vnd eren boden de 
vorbenom. voghet, de ludede den bergh buwen, to bereder vnd 
rader beredinghe des vorben. coppers to den vorben. tiden 
drenghen vnd dwynghen mit guden willen vnd mit ganzen truvven, 
lykervvys als oft dat fulue copper to vſer eghenen oder vſes leuen 
vaders, de nafcreuen is, nut komen ſcolde. Vortmer ſo fcole wi 
vnd willen defle vorben. Rente lofen vnd vntfriyen van den vor- 
ben. Greuen twifchen hir vnd funte Jacobus daghe, de negheft 
kumpt vort ouer dre iar, vor de vorben. ſummen mit aldusda- 








- nem vnderfchede, Were dat wi oder vfe eruen oder vſe nako- 


melinghe den vorben. Greuen oder eren eruen bynnen deſſer 
vorben. tyd bouen deſſe vorben, Rente wes afgulden van der vor- 
ben. houetſummen, fo fcal men dar na to ievvelker vorbenom, 
tyd de vorfcreuenen copper gulde vermynneren na redelker re- 
kenfcop. Were ok, des god nicht en wille, dat deſſe vorben. ren- 
te den vorben. Greuen vnd ereneruen, er der vorben. loſinghe 


… vntfernet worden, wilkerleye wys dat fchude, fo ſchole wi doch 





io vnd vſe eruen vnd vfe nakomelinghe den vorbenom. Greuen 
vnd eren eruen de vorben. houetſummen bynnen den vorbenom. 
dren jaren ganzlyken vnd vullenkomelken bereden vnd ghelden, 
funder ienegherleye wedderfprake vnd beyvernyſſe. Alle deſſe vor- 
benom. ſtucke ftede ynd vaft to holdende, dat loue wi, vor vs, vnd 
vor vie eruen, vnd vor vſe nakomelinghe, den vorben. Greuen 
Hinrikevnd Greuen Aue, vnd eren eruen, in guden truvven in def- 
fem breue, dar wi to tughe al deffer dyngh vie inghefeghel vor ghe- 
henghet hebben. Vortmer dat wy Mbrecht, van Godes gnaden Her- 
toghe to Mekelenborgh Greue to Zwerin to Stargarde vnd to Roz- 
ftok Here, vnd ok nemant van vfer weghene, deſſe vorbenom. ſet— 
tinghe nynerleye wys hynderen fcolen, noch dar vmme dat deſſe 
vorfcreuene Coppergulde vs vor ſunderlyhe fchult vor deſſer tid to pande ſet 
is, noch dor ienegher anderen ds willen, mer dat wi vor vs vnd 

12 vie 


324 J. L. Hiſtorie 
vſe eruen alle vorſereuene ſtucke mit guden. willen vulbørden im 
deffem breue, alſo vele alses vs anroren mach. Des tø tughe is 
vſe hemelke Inghefeghel ghe henghet an deffen bref, de gheuen is 
— to Calmarn na godes bort dratteyn hundert iar an deme ſouen vnd ſoſteghe- 
. flen iare, in funte Aghaten daghe der hilghen iuncfruvven. Vnd wi 
Nicolaus to Lyncopinghe vnd Magnus to Aroſen van godes gnaden 
Byſſcope, vnde wi Bendictus Phylippulfon Ridder, vnd Boo Jonſon Kua- 
pe, Tughe deffer vorben. dingh dar wi funderlyken to ghe eſſchet 
worden vnd dar wi ouer weren hebben, to ener openbaren betughin- 
— vorfcreuenen dingh vſe Inghefeghele henghet an deſſen 

bref. | AIGIS 
— "1368. feria fecunda poſt Palmas, til Aros eller Wefteraars, 
har Kong Albert givet bemeldte Bergemænd paa Noreberg adſtil— 
lige til Bergverkets Opkomſt ſigtende Artikle, hvoribland deſſe, af. 
deres Landbo ſkulde være fri og frelſe, ſom deres ere pag Koberber- 
get, af de ingen Sfiutsfærder eller Skiutsheſte ſtulde holde for no⸗ 

gen Mand (hb) &c. — 
1378. har Boghel de Hoo, uden Tvil en Adelsmand, i ſit Teſta⸗ 


























ment dateret Bygeftad die b. Lucæ Evangeliſtæ, ffenfet til Brødre 


nei Julitta Kloſter, ſom ellers faldeg Saba, en Hytte i Jernber⸗ 
get 1 Nora Sogn (i), unam hytta in Monte ferri in parochia No- 
ra, og, foruden andet Gods, endnu qvinqve oras terræ cum dimi- 
dio folidø in Kåpberghæ in parochia Methalloſæ in Næricia. 


1380. den 10. Januarii, fil Telge, har Sveriges Riges 
Raad, pan Kong Albrets Behag, udgivet fil Rigets Befte en 
Forordning, hvorudi, bland de Ting, fom ſkulde raades bod paa, 
den tredie Arttikel fag (yder; Foghata, Læhnsmæn, ochthera budh, 
röfyva af fattigom bondøm oc frælfis landbondom. thera korn, 
flæsk, ſinör, humbla, wadmal, och annor theta æthande wahror, 

ore ØRER 
(2) De findes paa SvenffiS amlingenafBerg-Ordninget p. 12. om 


(h) Teſtamentet pad Latim, ſtaaer i det Oeruhielmske Diplomatario Toms, able piSr. ler I 
Achivo i Stolholm. BÆR, 





* 


Omde Norſte Bergverke. 325 























ther the til Fernbergh, Kopparberg, eller Staalbergh fora eller och i thera 
atherfærd, thera Jern eller Szza/, fom the hafwa fin wærdhöra wthi 
byctt, thet tyckir oſſ moote Laghin och rætt, och mothe godho gam- 
bla Sedhvvænio wara (k). 


,— 1383. fom var det fidfte og ulykkelige Aar for Kong Albret, 
har denne Konge udgivet et Brev, dateret til Hrebro paa Chrift 

immelfarts Dag, hvorudi han tillader Abbediſſen i Riſabergs Klo⸗ 
ter, fil Kloſterets Forbedring, at opføre em Hytte paa Staal 
berget ved Amoqparn i Nerike, og forunder Kloſteret ſamme 
Bergbygning fri for al Stat, Baalæg og Tynge. Stden dette 
Brev mig iffe i nogen trykt Bog er forekommet, vil jeg det her 
meddele, ſom jeg det udi Oernhielms ſtore Diplomatiſke Samling 
i Antiqvitets Archivo i Stokholm haver fundet (D: 


Nos Albertus dei gracia. Sweorum Gothorumque Rex, dux 
Magnopolenfis, Comes Zwerinenfis, Stargardie & Rotzftok terrarum 
dominus. Tenore preſencium notum facimus vniuerfis, quod nos 
ad edificiunt Montaneum; videlicet nam Hyttam 5 quod venerabilis do- 
mina, Domina Margaretha, Abbatiſſa in Rifabiærghom, prope Amo- 
gvværn im Monte calibis, in Nericia, ad vſum & melioracionem fui 
monafterii conftruere jam incepit ædificandum, perficiendum & 
conſummandum, omni rigore iuris, quo id poſſemus impetere, quie- 
ſcente, noſtram beneuolenciam tribuimus & aſſenſum. Et quia 
memoratam venerabilem dominam abbatiſſam totumque conventum 
in Rifabiergum, fuis meritis exigentibus, fauoribus proſequi volu- 
mus graciofis, adjicimus & concedimus de noftra gracia fpeciali, ut 
abbatiſſa prenominata, que nunc eft, & que pro tempore fuerit, cum 
ſuo conuentu in Rifabergh, predicto edificio conſtructo perfecto & 
pro earum voluntate conſummato, ſine omni condicione penſionum, 
irbutorum, impoficionum, exactionum, & aliorum onerum quo- 
rumcunque, nobis qualitercumque debitorum, frui libere valeat & 
| Holy vig 83 gaude- 
Den findes paa Srenſt bland de gamle Stadgar hos biörkön Retten p.30,31. 
O Oernbielmii Diplomat. Tom, XI, p. 1105, 


356 2 i, . iz ; — Hiſtorie 


—ñN 























gaudere, a quibus omnibus & ſingulis prefentibus & futuris, debitis 
& debendis, memoratum ediſicium, ſiue Hyttam, ufque ad noftre voø- 
luntatis beneplacitum, per prefentes liberum dimittimus & exemp- 
tum. Prohibentes fub obtentu gracie noftre firmiter in his ſeriptis, ne 
quis aduocatorum noftrorum; prefencium vel futurorum, eorundem 
officialium, ſeu quiuis alter, cuiuscumque condicionis aut ſtatus exi- 
ſtat, memoratam venerabilem dominam abbatiſſam, vel eius conuen- 
tum in Rifabiergh, in prefato ediſicio fine Hytta, vel ipfius dependen- 
ciis, contra hanc noſtram graciam aliqualiter impetere, turbare vel 
impedire preſumat, prout graciam noftram diligere & Regiam vita- 
re voluerit ultionem.… Datum in caſtro noſtro Oerabro, Anno Domini 
M. CCC. LXXXVIII. ipfo die afcenfionis ejusdem, fub fecreto no- 
ftro, quo loco figilli utimur, appoſito prefentibus in euidenciam 


premiſſorum. 


| Kort tilforn i ſamme Mar 1388. paa Palme-Sondag, har 
en ſtor Del af Sveriges Riges Raad og Adelsmænd, alle Rigs— 
droſtens Bo Jonſons Teſtamentarii, udi den Dagtingning, de giorde med 
Droning Moargrete, opladet hende alle de Slotte, Fæftninger 
og Lande, fom Bo Jonfon til Pant for laante Penge havde indehaft, 
hvoribland nævnes halve Koberbiergene, og halve Dalene, 
med Jernbiergene, ſom der inde ligge (m). 


Derimod har Dronning Margrete, ſamme Aar og Dag, 


i den Forſikring, hun ved fin førfte Antagelſe til Sveriges 


Riges Regering gav Indbyggerne, iblant andre Artikle bebrevet Dro⸗ 


ſtens Bo Jonféns Teſtamentariis, til Underpant af beholde, foruden 


andre Rigets Provincer, halve Dalene, halve KR oberberget, og 


halvt Jernberget, ſom 1 Dalene ligger (n). 
| Endnu 


(mu) Denne dagtingning findes paa Danſk hos Hvitfeld p.581. 582. Ellers er den endnu til obers heri 


det Kongel. Archiv ndien Original-Vidiſſe udfrædet af Biſtop Nicolao i Roſtilde 1389. 


(0) Droningens Forſikring er trykt paa Svenſt bland Documenterne hos Hadorfs Rimkronike 


P.S. ſqq. * 








Om de Norſte Bergverker. 327 
"Endnu ſamme Aar og Dag har forbemeldte Svenffe Her⸗ 
ver givet Droning Margrete paa alle deres og. Sveriges Riges 
Vegne Fuldmagt, efter eger Behag at handle med de Holſtenſke 
Grever om den Rente og Indkomſt/ ſom de af Koberberget 
4 Hverige hidindtil havde haft (0). Hvitfeld legger til, af de 
Holſtenſte Herrer havde endel af Koberberget inde for den Tieneſte, 
ſom Iern Henrik havde giort Riget i Finland imod Ryſſer og 
Careler. 

1389. haver Sveriges Riges Indbyggere, efter Rigs⸗⸗Raa— 
denes derom udgivne Grev, dateret Suderkoping Søndagen for 
Simonis & Judæ, for den Troſt og Biftand Droning Margrete 

dennem beviſet havde, givet hende en almindelig Landbielp,. hver 
Bonde og Landbo en Mark Svenffe Penninge, udi rede Penge, 
eller og deffe Kobmands Barer, Smør, Kober, Jern, Grag- 
(find, Sælbuder og Bukſtind, i ſaadan Maade, SFippund Smør 
for fer Mark, Skippund Koper for atten Mark, Fad Jern 
for tre att, Tymber Graaſkind, Salhuder og Bukſtin, efter 
det Fogderne fage dem i Skat for (p). ” 

Af Aarene 1395. og 1396. finder jeg tvende Tingsvidner i 
Plattydſkt Sprog, fon de Holftenffe Grevers Fuldmægtig Wagen 
Biornfon havde fadet tage af Berg -Tinget paa Koberberget, 
hvoraf man feer, hvor mange Bar Belger Bergfolket paa Kronens 
Vegne havde bygget udt fire Aar fra 1392. til 1395. og hvor me- 

d get 























—VVVB 


(0) Denne Fuldmagt ſtaaer paa Danſt hos Hvitfeld p.583. Men Originalen er Plattydſt og habes 
iBiſkep Nicolai af Roskilde Vidiſſe af 1389. Hverken udi naſt fsrmeldte eller i dette Document 
meldes, af Droningen ſtulde udloſe de Holſtenſte Grever af halve Kober-og Jerk-Bergene, ſom 
Hr.Palin beretteri ſin Hiſt. Tom. HM p. 578. Tvertimod, om hun vilde, kunde hun lade dens 
beholde Renten af Koberberget, og af den Aarſag, ſom Hvitkeld ſiger, for afdrage Greve Gert 
fra Kong Albrets Haand. Originalen figer ſaaledes: dat fe vulle macht van vnfer allen we 
ghene vnde van des Rikes to Sivedén weghene heft vnde hebben ſehal, oft fe wil, den Holtften 
Heren to latende, vnde to ſtedende, vnde to bebreuende de Rente unde de Ghulde, de de vor» 
benom, Holtſten Heren van deme Koperbergh in Swedenan deſſen dach hat hebben” Om 
Jernberget har jeg ikke fundet, at Greverne af Holſten have haft noget deraf til Pap, 


(p) Ex Apographo Archivi Antiqv, Holmenſ. 


ag RENS Ser 


























get de deraf til Afrad havde givet. Det førte, ſom er forſeiglet af 
Jolde Findsfon Foged over Berg og over Dale, Bernt van Kamen 
Bergsfoged, Claus Deken øg Herman Nagel Mefter mænd, hardens 


heldenffrift; De redditibus cupri in Swecia, og lyder ſaaledes: 


Ps Alle de genen, de diſſen bref ſen hoͤren eder leſen, de groͤte mi 
Bernt van Kamen, Claus Deken, Herman Nagel, vnde Joͤ— 
nis Gerkenſon, med vſeine heren Gode. Dat ſchal allen moden 
witlich weſen, dat Wagen Børnfon was oppe vſeme berges 
dinge, vnde was dar tyges begerende, we mannich par belge dat 
wi ghebwet hadden van der kronen wegene, dar vi eme afrat 
van ghe geuen hadden binnen diſſen dren jaren, alſo hir na gheſchre⸗ 


uen ſtat. Dat erſte jar alſo men ſchref dat jar vſes heren Duſent 
vnde Drehundert jar vnde negentich jar oppe dat andere, do 


bwede men hir viftehalf par belge van der fronen wegene, do bor⸗ 
de be op van iſlikeme par belge vere ſchippunt koppers. Item 
Dat jar dar negeſt, Do men ſchref dat jar vſes heren Duſent Dre⸗ 


hundert negentich jar vnde oppe dat derde, do bwede men 


hir vifte half par belge van der Kronen wegene, do borde he op 
vere ſchippunt koppers van iſlikeme pare, dat were achtein ſchip⸗ 
punt koppers van deme jare vnde ok alſo van deme jare dat hir voͤr 
was. Item dat derde jar dar negeſt, do men ſchref dat jar vſes heren 
Duſent Drehundert negentich jar vnde oppe dat verde, do 


bwede men hir vif par belge enes verdendels min, do boͤrde he op 


vere ſchippunt koppers van iſlikeme pare, dat were negentein ſchip⸗ 
punt koppers van deme jare. Tho ener hoͤger betychniſſe diſſer 
vor gheſchreuenen ſtycke ſo bidde wi berges lude alto male diſſe er- 
liken (ude, alſo is Ioſſe Fintſon foget duer Berch vnde ouer Dale, 
vnde Bernt van Kamen berges voget, Claus Deken vnde er: 
man Nagel, meſtermans, dat fe ere ingeſegele vor diſſen bref hen⸗ 
gen. Datum Anno Domini M. CCC. XC. quinto, ipſo die ſancti 
Gregorii Pape, 


Det 








NER Om de Norfke Birgberker, 329 


Det andet af 1396. ſom har været forſeiglet af fire Bergs⸗ 
mernd foruden Joſſe Findſon foged over Dalene, har, uden va, 
denne Skrift: Affrad van dem kopperberge, og med en anden 
Haand: Etzlich quitantʒ vff kopper auff dem kopperberge in 


Sweden, og er faa lydende: 


— Alle de genen, de diſſen bref ſen høren eder leſen, de late wi 
groͤten Euert Kuerkeſon, Claus Deken, Berman Nagel, 
Bernt van Kamen, vnde Jonis Gerkenſon, med oſeme heren 
gode. Dat ſchal allen luden witlich weſen, dat hir ghebuwet is 
oppe deme Kopperberge van der Kronen wegene, dar men 
afrat van geuen folde, verde half par vnde en verden del in 
deme jare, alſo men ſchref dat jar vſes heren Duſent Drehundert 
vnde vif vnde negentich jar, alſo deme beſchedene manne MWagen 
Bornſon der Hoſſten heren knechte wol witlich is, vnde van iſſlike⸗ 
me pare bort des jars tho geuende tho afrade vere ſchippunt kop⸗ 

pers. De ſumma van deme vorgheſcreuenen jare fg viftein Schip⸗ 

punt koppers. Tho ener tychniſſe differ vorgheſtreuenen ſake 10 
bidde wi Euert vorgheſcreuen, Claus Deken, Herman Wagel, 

Bernt van kamen, vnde Iſnis Gerkeſon, den welbornen man 

Joſſen Fintſon, voget ouer Dalen, dat he ſin ingeſegel med vſen 
ingeſegelen vor diſſen bref henge, de gheſcreuen is oppe deme Bop: 
perberge na der bort vſes heren Duſent Drehundert ſeſſe vnde 





























negentich jar. — 
11557 Om Viels Michelſon, ſom var Biſkop i Veſteraars udi 
Droning Margretes Tid, og døde 1401. læfes, at han havde, faa- 
vel af Koberbergs Gruve, fon Garpenbergs Koberverk, fo 
re Indkomſter, bagde medens han var Kanik i Upſal og Sognepreſt 
iZung! Oſterdalene, og ſiden han blev Biſkop i Vesſteraars (q). 
| ven Tt udi 
(q) Hift om Veſteraars Biſkoper udgiven af Sriernman p. 14. Sahlſtedts Stora Tuna i Bihanget 
Mo. XL. At Biſtoperne i Wefteraars længe havde haft Deli Koberberget, See ibid. p. 37. 41. 
A hvilken Ret de Navne Biſkopshytten og Biffopsberget endnu ere til obers, See Naucleri 

9 Delin, magnæ fodinæ Cuprim, p. 43. | 


330 I. LP Hiſtorie 


Udi den bekiendte Nykiobings Forening, ſom med Droning 

Margretes, og Kong Eriks Samtykke af Sveriges Riges Raad 
var giort, dateret in caſtro Nycopiæ in Suecia 1396. Vigilia b. Mat- 
thei apoftoli (r), læfes ibland andre denne Artikel: Item ærom wi 
ſwa ouer eno wordhne, at Koperberghit ſcal alt hørg til Ko⸗ 
nungen oc Kronona, wtan fiv par balghe, ſom Biſcopen i 
Weſterars ther nw vppa hawer, oc thet Bo Jonſſon oc hans 
fon Herre Knwt Boffon eller Sten Boſſon ther i hafdo, thet er 
vnder Kronona met Lagh komit, ſwa af ænghen ægher i fornemp- 
då Koperberghit, wtan Kronan oc Biſcopen, ſom før ær 
ſacht. Og ftrar derefter; At Drotning Margareta ſcal hawa 
oc behalda i hænne lifdagha, forſt hænne eghen morghongawa 
alt Oſtergotland ꝛc. oc alt Weſter Gotland, oc Kind, oc MarÉ, oc 
Dal, og Wærmaland, Moohæredh ꝛc. oc Weſterars Slot oc 
Kspſtadh/ met Norbohæeredh oc Dalang oc Koperberghen 
or Jarnberghen, met allen konungsliken ræt ſcal hon beſitia oc 
behalda i alle mato 26. 


At Droning Margrete ogſaa haver ført fig Fordelen af 
deſſe Bergverker fil Nytte, og fil fine Udgifter ofte anvifet Beta 
lingen i Kober og Jern, def vifer adffillige endnu forhaanden væ- 
rende Brevſkaͤber. Saaledes finder jeg, af den Tid Swen Sture 
med hans Forlovere 1398. antvordede til Droning Margrete og 
Kong Erik Helfingfand og Faxeholm, med hvad der fandes paa 
Slottet, hvoribland var en tynne ſtikkathe pilg oc eet faat Jern, 
da ffulde Herr Sten Beyntfon og hans Medlovere paa Kongens og 
Droningens Vegne erlegge fil Ar. Sven Sture fre tuſinde lybſte 
Mark, ſom ſkulde betales enten i Sverige 1 Kober øg i Jern og i 
andre Kiobmands Barer, eller i Halland i ſaadane Tydſte Mønt 
og Penninge, ſom i Danmark er gæve og gænge (s). ”-Itogle. Ort- 


























gingle 


(F, Originalen paa Pergament giemmes endnu hev i det Kongel. Geheime Archiv. Ellers er den 
trykt paa Danft hos Hvitfeld p 600 fad. og paa Svenſt høg Hadorfs Rimkronike p-62. ſqq. 


65) Originalen, ſom er pag Pergament, er dateret in caſtro Almerftegh Anno 1398. craſtino b, — 
iouyſũ, | É 












Omde Rorſke Bergperker. 331 


⸗ 











ginale Ovbitteringer, ſom Biſkop Beder iNoſkilde og hans Capitel 
Aaret 1402. har givet heibemeldte Droning Margrete for fo tu— 
ſinde Mark Sølv eller lødige Mark, ſom bun af denem havde laant, 
viſe ogſaa, at hun nit igten havde betalt denne Gteld med fo bun 
drede Sæfter Oſmund eller Svenſtt Jern (t). eg vilber an- 
— føre en af deſſe Qvifanker, nemlig af den Cantk, ſom paa Biſko⸗ 
pens og Capitelets Begne imodtog Jernet i Stokholm af Ovronin- 

















gens Fuldmagtige, hvilken har ſaadant Indhold: 





Jaxk Michel Clemitſſon, Canik i Roſtilde, kennes thet 
meth thoœttoe mit opno bref, at jok, ſom idad ær, hauer anamet oc vnt⸗ 
fonget aff Anders Inguarſſon oc Morten Jenſſon, uppa min 
Herre Biſcop Pathers aff Roſkilde oe Capitels wennæ, i thæn 
ſamme ſtadh, Tw hundreth Leſter Jern i Stokholm, ſat, 
fadet oc wæyet, for tro fhufænde lodich Mark, ſom myn nadheghe 
Frwee Drotning Margret«e fornefnde Biſcop Dæther oc Capitel 
i Roffilde ſchyldich war. For huilket forſcrefne lader jak fornefnde 
min Frwe oc hennes aruinge oc efterkommere quit ledbeghæ ve 
gantzcx orfaghæ. Oc til mere bewaring at allæ thæffe forferefne 
Stykke ſculce ftadbeghæ faftæ oe wbrodeliccx bliue oc holdes i alle 
matæ, ſom fore forenet ſtar, tha henger jak fornefnde Michel Cle⸗ 
mitſon myt Inciglee met welghe og witſcap for fhettæ mit breff, 
oc fil witnesbyrdh Anders Inguarſons/, Bo Ppures, Morten 
Jenſſons, oc Thorbørn Jenſſons inciglæ. Datum Sofſholmis 
Anno Domini Milleſimo quadringenteſimo ſecundo, feria ſecunda 
infra octavas Aſcenſionis Domini. 


Ligeledes har Droning Margrete i Aaret 1406, ved fin 
Fogedi Dalene Jöſſe Findſtön ladet betale til Henrik Kölner og Hans 
—;Querkamp 76, Stippund Kober øg 22, Laſter Jern, nok 105. 
— hy Tt2 Laſter 


Gde findes i Danſke Magazin Tom, IV, p. 355. 356, 








332 re J. L. Hiftotie | 

















Sæfter Oſmund, hvorom vidner følgende trende Dicumen- 
ter (u):! J | 


Wfftlik fy allen guden Lider, de deſſen breff zeen, horen 
eder lezen, dat ik Hans Ouerkamp bekenne openbare in deſſem 
breue, dat ik upghebort unde vntfanghen hebbe na mynen willen 
unde na myner vullenkomen noͤghe van dem beſcheden Manne Jeff 
Fintzſſon Seff unde ſeuentich Schippund Coppers, unde five 
unde twintich Laſt iſerns, de my de vorfer. Jeſſ Fintzſſon fo dank 
wel beret heft, van der Aoghebornen Edelen Vorſtynnen weghen 
Vrowe Margareten mit Gades Ghenaden Koningynne fo Swe⸗ 
den unde fo Norweghen unde recht Erfnam des Rikes fo Denmar⸗ 
fen. Hir umme fo late ik den vorſer. Jeff Fintzſſon van der Ho- 
ghebornen Edelen Vorſtynnen wegen gpiith, ledich unde looſſ, 
unde danke der vorſer. Hoghebornen Vorſtynnen Ghenade vnde 
Erbaricheyt, vor gude Betalinghe, unde dem vorſcreu. Jeff Sings: 
ſon, van der ſulnen Edelen Vorſtynnen Ghenade weghen. Des to 
tughe und groter Vorwaringhe ſo hebbe ik Hans Ouerkamp vorſcr. 
myn Ingheſegl mit ja unde myt guden willen vor deſſem breff ghe⸗ 
henghet; unde hebbe ſeder ghebeden gude lude, alſe jer Niels 
Iwerſſon unde Her Johan Scharpenberg, de Riddere ſin, Her 
Hermen Muntere, unde Hans Horn, dat fe ere inghefegel to 
ener witlicheyt hebben vor deſſen breff ghehenghet, wind fe hir mede 


(u) Originalerne paa Pergament, famenhiftede, giemmes i det Kongel. Geh. Archiv, Udenſtrift, 
paa det førffe: Litera Johannis Ouerkamp quitantis Dominam Reginam Margaretam pro 
LXXVI, zalentis navalihus cupri & XXI, Ileftis ferri per Johannem Fintſſon expoſitis. Paa 
def andet ;- Litera Henrici Colner & Hans Ouerkamp, dantium Euerardo Ouerkamp & Her- 
manno Enbeken plenam poteftatem ex parte eorum lenandi de Johanne: Fintſſon CV. /e/fas 
Ferri, qvas ipfis folueret ex parte Domine Regine Margarete; Paa det tredie: Eet betu⸗ 

ghilſſes breff under flere gothe mens incigle i Stokholm, at Jens Finſſon vntræte vpa Drot⸗ 
nyng Margaretes weyne Hermen Enbeken CXXVII. leſter Jern oc LXXVI. ſchippund kop⸗ 
per vpa Hinrik Kolners oc Hans Ouerlamps mente, after thy ſom fornefnde Drotnyng Mar: 
garete them thet ſchyldich war. | 





Onmde Norſte Bergaverke. - 333 


* 
— — — —— — — 


—— 


tertia poſt feſtum B. Petri Apoſtoli ad 


IT. 


Wy Sinrik Kelner, unde Hans Puerkamp, doen 
witlych al den ghenen, de deſſen bref zeen un horen leſen, dat wy 
mechtych maken Kuerd Guerkamp unde Hermen Enbeken up 
tho borende van Jeſſen Fynſſon hunderd Laſt Oſemundes, unde 
vyf Laſt Øfemundes, tho deme Stockholme, alſe van vnſer Vro⸗ 
wen weghen Marghareten Konynk Waldemars Dodter van 
Denemarken, unde wan Jeſſe Fynſſon heft Kuerd Guerkamp 
unde Hermen Enbeken tho erer noghe betalet deſſe vorgheſcreuene 
hundert Laſt Øfemundes unde vyf Laſt, fo late wy Hinrik 

Kelner unde Hannus Ouerkamp vorghenoͤmt unde unſe Eruen 
quid ledich unde loos Unſe Vrowen Marghareten Konynk Wolde⸗ 
mars dochter, unde ere Eruen, unde: Jeſſen Fynſſon, unde ſyne 
eruen, vor de betalynghe, de Jeſſe Fynſſon vns ghedan heft van 
unſer Vrowen weghen der Konynkynnen, unde wes Wuerd Ouer⸗ 
kamp unde Hermen Enbeke vorghenomt hiv by doen, deg make 
wy Hinrik Kelner unde Hans Cuerkamp vorghenomt deſſen vor⸗ 
benomden Kuerde unde Hermen willen komen mechtych, lykerwys 
oft wy ſuͤluen dar iheghewordich woren. Unde tho eyner beteren 
bewyſinghe 30 hebbe wy ghebeden Her Magnes van Alen Rid 
der, Houetman to deme Lyntholm, Skanor unde tho Valſterbode, 
unde Ludeken Holthuſen, dat ze hebben tho eyner merer Wyt— 
lycheyd ere Ingheſeghele by unſe Ingheſeghele tho eyner tuͤchniſſe 
| vor deſſen bref ghehanghen. De ſcreuen ig tho Skanor na Godes 
bord veerteyn hundert jare in deme ſeſten jar, des Manda— 
ghes na Suntg. Dyoniſius Daghe. 











————— 


— NE Ola 








Uljinor 525 Sako); £ 


Alla the thetta breff hora eller fee, helfom wi Krik Yaops- · 
fon Hwsfoghode oppa Stocholms Hws, Hannus Sodde, 06 
Ewerdh Greuerodh, Radhmen i Stochholme, Lydecha Avl ⸗ 
hws, oc Hannus van der Bache, Borgharæ ther ſamma ſtadz, 
Kerlika meth warom Herra. Thet ſkal allom mannom witerlikt 
wara, af wi næær oc ouir warom, oc aahordhum, thet Herman 
Enbeke, Syrenbergr Swen i Lybefæ, kendis fif hawa anamat 
oc fil fullo noghto oppburit gfter ſinom eghnom wiliag af welbor⸗ 
nom Manne Jaoſſe Sintzſſon Foghode i Dalum, allan then Koper, 
oc Icern, ſom theſſe tw brewin wt wiſa, ſom thetta waart breff 
er ginom hengt, ſwa ſom er, forſt ſiex Skippund Koper, oc 
ſiwtighi Skippund Koper, oc twa Leſter Jern oc £ iughu 
Leſter Jern y ene Summo, ſom then forſta brewit wtwiſer; y the 
andro ſummone, hundretha Leſter Jern, oc fem Leſter Jern, 
ſom thet andra breuit wtwiſer. Om huilkin Koper oc Jern Hog⸗ 
borna Forſtinna waar Nadugha Frw Dretning Margareta in- 
wiiſte Henrik Kolner oc Hannus Øuerkamp fil fornempda Jøf 
fæ Fintzſſon, oc thenne fornempde Herman Enbeke loot fif oppa 
thera wegna i alla mato wel noghia, oc thakkathe waræ forferifnæ 
Nadughe Fr Drøtning Mar gareta, oc Ioſſe Fintzſſon oppa 
henne wegne fore godha beredhning. Til thes meræ wiſſo, sc hogh⸗ 
re Bewiisning tha hengiom wi waar incigle witerlika fore thetta 
breff. Datum Stocholmis Anno Domini Milleſimio guadringentefimo ſex- 
to, feria ſexta infra octavam omnium Sanctorum, in teſtimonium 
præmiſſorum. | 


1413. da Kong Erik af Pomern, efter Qroning Margretes 
Sød, havde alene antaget Regeringen ;over Nordens Trilling .· 
Rige, haver han giver adffillige Privilegier til Bergverkernes Op-⸗ 
komſt i Sverige. Saaledes har han ved fit Kongelige Brev, da- 
teret Stofholm pag Palme Søndag, optaget dem af senge 


Rs Ar ss 


er | 





Om de Norſke Bægverfer, 335 


ærmerne — — — ——— —— — — — — — —— —— — — 
— — — 


Wermeland under fin Beffyttelfe, og undet dennem at nyde og bruge 
fame Frihed, Naade og Frelfe, ſom de have, der pag andre Jernber⸗ 


"ge i Sverige bygge og boe (C). Gamme Aar og Dag har Kong 


Erik taget under fin Fred, Hegn og Bærn, Bergmeſteren og alle 
Bergmandene og hele Almuen, fon Bergs Ret og Bergs: 
Frelfe nyde vilde pag Roberberget i Dalene, ftadfæftende dem 
ag de Privilegier, ſom Kong Magnus dennem undt og givet 
havde (x). 


Hoibemeldte Konge har ogſaa undet og givet alle dem, ſom 
bygge og boe ville paa Atvidaberg, og der Bergvperk øve, 
faadane Friheder, fom Bergmandene paa Koberbergene i Da—⸗ 
lene have. Endſkiont dette Document tilforn er trykt (y) og det 
med Marstal 1413. ſom kanſkee er det rettefte, vil jeg dog her anfs⸗ 
ve en Afſkrift, fom mig i Stokholm af de Ørnbielmife Samlinger 


blev meddelet, fiden det ſaavel i Aarstal fom i mere (Filner fra det 


andet: 


Wii ERICH medh Gudz Nade Swerges Norges och 


Wendes Konung od) Hertig 1 Pomern, helſa alla mæn, tætta 


bref ſea ællær hora laſas, færliga medh gudh of war nade. Och 


kundgera, att wii af ſynnerlig nade och wilta unne od gifwe alla | 
— tom, ſom byggia od boo wilia ba Atwiidabergh och bærgz⸗ 
| bent gfwa oe gora wele, i alla matto ſadan frühet, frælffe, na- 











i 


der och privilegier, bade mædh ſtromme, wega od fFoga och alle 
annor ſtycke, form bærgsmænnerne hafiva od nyta pa Kopparbær⸗ 
gæt i Dalerne, od thy forbiuda wi alla fougtar od embegmæn, 
och alle andre, Bærggmænnen af forbemelte Atwiidabergh att bin 
dra gller oforrætta i nagre matto emote taſſe mar nadhe och wilia, 
| EF | wid 


(v) Findes i Samlingen af Berg⸗Ordninger p. 13. 
| (X) Ibidem p. 14. 
| (y) Bidem. 


| 


SE 


mer 




















wid ware hembdh. Datum Ring/Zadaholm Anno Domini M. DXVI. 
— tertia poſt feſtum Paſche, noſtro ſub ſecreto preſentibus ap 
penſo. BUE — J 
Hos dette Document ſtod ffreven denne Aumerkning: Det 
ta Privilegie bref er ſtrifwit af ſamma Bok, ſom K. Magni 
Smeks Bargʒz priuilegier, under hwilka føljandet Seripſit & 
ligauit hunc librum Sveno Johannis Plebanus Ecclefie Godegarda, 
orate pro eo,ut Deus det requiem in celo. Item teſſa bog ſkrefs fæn 
tid Laſſe Aſtillſon war Barſſfogte, Laſſe i Dalby och Byrge 
i Griſatorp the woro med honom 1 rade. Læggyn af idra ſto⸗ 
ra dryckio, och bygge faſt opp edra rvtna hytto 


1420. have de, ſom paa Noreberg, Bitsberg, Wika— 
berg, Solfwerberg, Tunaberg og Skinſtatteberg bygge og 
boe, ved deres Bud anholdet hos Kong Erik om Friheder og deres 
Brivilegiers Stadfeeſtelſe. Hvorpaa han giver dem til Gienſpar, 
Dateret Kalmar Mandagen efter Dominicam Oculi, af, efterdt Rt- 
gets Raad ei var tilftæde, da hverken kunde eller vilde han nu ſtad— 
fæfte dem nogle Brivilegier, dog havde han befalet fin Foged at la⸗ 
de dem nyde al Frihed og hvad de havde Net fil, efterſom de det 
havde i hans naadige Frues og Moders Droning Margretes 
uge ) ——— 

Et Document af 1420. ſom viſer ibland andet, hvo da var 
oged og Herredshovding over Dalene og Jernbergslagen 
ar ſaadan begyndelſe: Allom thom, thetta breff horg heeller fee, 
helſar jak Henrik Symbla Haridshofdinge, dom hafwande i ther 
ta ſynn ofwer Dala med oſter od) waſter Tarnbergit, ſwaſom 
ær Nasgards hundari medh allom thom ſocknom, tom ther af 
alder ligaͤt, ad ærlig og wælborin mans wignar Isoſſe Finſſon 
Fogthen paa Stakaborgh (a). — 
Ibland 


(2) Ibidem p., 15. 
(3) P, Ugla de Præſectura Næsgardenſi p. 3. 





Onmt de Norfke Bergverker. 337 





i 

















Ibhbland de Gods og Eiendome, hvormed Kong Erik af Po— 
mern i Aaret 1420. forbedrede fin Dronings Philippæ Livgeding, 
i fald hun hans Dad ſtulde overleve, vare ogfan 2åcegverterne 1 
Sverige. Han tillagde hende med al Kongelig Ret Hrebro og 
Nerike, Staalberg og Malmberg, ſom der ny vare eller der—⸗ 


"efter findes kunde, Arboga med Bergslagen deromkring af 


Solvy og Bly, ſom da af hans Capellan Nicolaus, og Jern. 


-berget, ſom af Laurentz Ringemach inde havdes ꝛc. Veſter— 


aars med. Jernog Kober Bergenel Dalene, fon indehavdes 
af Jons: Erikſon Eunkoping, Trogden, Upſala, Almareſtek, 


Stokholm, Oſthammar, Selje, med Læneog Slotte, og alle Berg. 


verber, fom i nogen af deſſe Orter kunde optages (b). 


1422. d. 23. Januar. ved Noraberg er af Petro Tidemanni 


Clerico Roskildenfi, Notario Publico, udgivet et Vidnesbyrd, over 
den Forordning, ſom Biffop Oluf Knop af Veſteraars da giorde 


med Norabergs Stads Indbyggere (cum habitatoribus eppidi 
ipfius montis Noorberg), hygd de aarligen bor give til Biſtopſtolen for 


Tomptegield (c). 


1427. in craftino Scholafticæ virginis kiobte bemeldte Biſtop 


Oluf I Veſteraars af Helena Sigurdsdotter, fordum Jonis Biorn⸗ 


EFP ua ——— 


ſons Husfrue, en Hytte i Langohytto Berget over Biſtops— 


ſtrsmen paa Koberberget i Palene (d). 


1428. har Kong Erik givet Bergsmandene i Halleſtad en 
Fovordning, dateret Haraldsborg Domin. 20, poft Trinitatis, at de 
Hg i men fulde 
(b) Dlu- Sv. Hiſt. Tom, II, p 632. Conf. Hvirfeld p.679. Hos: P. Ugla de Prxfectura Næs- 

… gardenfi p, 111, undtages Jernberg og Roberberg i Dalene, 


(c) Stiernmans Hiſt. om Biſtoperne i Veſteraars p. 67. 


| (d) Ibidem, ek 


sg ne 


— — 











— —— — 
ſkulde holde fig til den almindelige Lov eller Herreds Tinget, og it 
ke leve efrer Bergs Ret, ſom de begierede ().. "sg 


Af dette Aar 1428. og af 1432. har jeg fundet Documenter, 
ſom vife, at man paa viſſe Steder i Sverige har giver Jern til 7 
Landgilde af Jordegods. Saaledes har Føns Erikſon Lens- 
mand paa Befteraare foræret til.St. Johannis Chor i Vadſtena, 
foruden andet Gods, en Gaard Halſtad 1 Vesmanland, ſom lig- 
ger for et Markland Ford, og venter fo fad Jern hvert Aar, en | 
Gaard i Kopungs Sogn i Akerbo Herred, ligger foret halve Mark. 
[and Jord og renter et Fad Jern om Aaret 2. Datum Aroſie 
1428. Vigilia Pentecoftes (f). . il. ſamme Jons Erikfon hør Frik 7 





Philpuſſon ſaalt og opladet fvende fine Godſer i Hedabo iFernabo 7 
Sogn i Norbo Herred, det ene ligger for fem Dres Landjord og 
renter to Fad Jern om Aaret til Afrad, og def andet renter 
ofte hundrede Jern, og ligger for halvfemte Pres Landjord, og 
Det for hundrede Mark Svenſke Benninge, fag god Mynt, af ofte 
Mark giøre en lodig Mark Sølv. Skodet er dateret Veſtergars 
1432, Onsdagen for Midfaſte (8). 


1440. den 20, Jan. i Veſteraars har Rigs Forſtanderen 
Carl Knudfon tildomt Biſkop Oluf og Domkirken alt, hvad de fi 
forn opbaaret havde af Noraberg, StinTatreberg, ogRisberg 
eller Rishyttan, hvoraf hver og en Malmbryder ſtulde give ” 


Biſtopen og Kirken 30, Oſmunde (1). | 


| Siden Kong EriÉ af Pomern havde forladt fine Riger, og J 
under fit Ophold pan Gotland, lod ved fine Udliggere fil Søes tr i 
; | | | paſſe 


Ce) Dalin. Tom. I. p. 640. 

) ——— Diplom, MsS, Tom, X,p 1575, 

(2) Uf Hadorfs ſtore Brev⸗Bog p. 319. i Kongel. Antiqy. Archivo i Stokholm. 

) Dalins Hiſt. Tom, IL p. 691. Conf, Hiſt. om VPeſteraars Biſtoper p. 68. hvor, formlodentlig 
urigtigt, er trykt Skinſceklkaberg for Skinſtatteberg 























Om de Norfke Bergverker, 339 


ö— · — 











———7⸗ DEER | 





paſſe de vene, fom ban holdte for ſine Fiender, borttog han paa 
engang udi Skicxrene fjv ſtore Stokholms Skibe laſtede med Ro 





ber og andre foftelige Sager (I), 


1 — Dominica Reminiſcere kil Veſter— Arus har Kong c hri- 
ftofer af: Beyern givet Bergmeſteren, alle Bergsmandene, og 
hele Almuen, fom Bergs Ret og Bergs: Frelje nyde vilde pag 
KoberbergetDalene, fir Beffermelfe-Brev, og ftadfættet dem 
alle de privilegia, Frihed og Frelfe, ſom Kong Magnus denem un. 


det og givet havde (k). 


Hoibemeldte Kong Chriftofer har ligeledes bed fit aabne 


Brev, dateret paa Stokholm Slot 1444. feria ſexta infra Octavas 
Epiphaniæ, taget Bergmandene pga Yroraberg under fin Kon- 
gelige Beffermelfe og ftadfæftet dem alle de Privilegier, ſom frem- 


farne Konger i Sverige dennem givet og bebrevet havde, dog at de in⸗ 


gen Forradere eller dem, ſom nærligen giort have, ſtulde der. as 


Berget føge i Forfoar (D. 


1449. hat Kong Carl Knutſon faget Kobber gs Mandene 
i Dalene under fin Beſkyttelſe, og ſtadfeſtet de denem af Kong 
Magnus forundte Privilegier, undtagen af de et ffulde have mere 


end cen Afrads-Dag om Aaret. Ligeledes har han 1 fame Aar gt: 


vet Bergsmændene pag Norberg fir Beffermelfe-Zrev og ftad- 


" fæftet deres Privilegter, indtil han med Rigets Raad fif led 


om noget kunde fillegges eller fratages (m), 
in LHR | 1450. 
(i) Erici Olai Hift. Svee, Edit, 1654. P. 154. Dalin, — har brugt den Svenſte Overſettelſe af Erico- 
Olai, ifin Svenfſke Hiſt. Tom, II, p. 706, legger Jern til. | 
(K) Brevet ſtaaer ĩ Samlingen af Berg-Ordninger p.16. 
(1) Pidem p. 17. ÅR SD 
Cm) Defindes begge i Samlingen af Berg-Ordninger p. 18,19. 


ye 7 Bille 


— — ⸗ — 























1450. har Kong Carl, ved en i Vadſtena udgiven Forord⸗ 
ning, fat Verdi van adffillige Barer og Kløbmande Gods i Sve— 
rige; og deribland paa Metallerne ſaaledes: Et hundrade Jern 
en half mark, Koper, Mesſing, Malm, Tin oc Bly, gælde, 
ſom thet gælder i Stokholm. (1). DP 


| Paa en gammel Minde-Seddel,fom ſynes være ſtreven i Kong 
CarlKnudfons Tid, hvorpaa en Fogedeller anden Betient har opteg⸗ 


net adffilligt, ſom Fulde beftilleg,. findes ibland mange andre denne | 


Poſt: Item vm Ertmar, at han hafwer børigt et Jernbergh. 

1457. Paa S. Thomæ Dag til Stokholm har Kong Chri- 
ſtian J. forlænetDroning Dorotheæ paa Livstid Kronens Jern⸗ 
berg, gamle Norebergs Lag, med al fin Tilliggelſe, form hun 
det udi Kong Chriftofers Tid havde. Forlænings-Brevet, hvor uden 
paa ſtaaer: Breff vpa Jernberg vdi Swerighe, -vpa Norskw, er af 
ſaadant Indhold (0). 

Wii CRISTIERN meth Gun nadh Swerikes, Dat 


marcks, Norghis, Wendes oc Gotes Konung, Greve udi 


Oldenborg oc Delmenhorſt, Gøre alla witerlight, at wii af 


wor ſonderliga Gonſt oc kerligheet haffua vnt oc forlene, oc met 


thetta wort opna Breff vnnom oc forlenom hoghboren Forſtinne 


Drotning Dorothee wor kera Husfrw wort oc kronene Ferie Af 
bergh gamble Norebergs Lagh, met alla fine tilligelfe de for 


nungsliga rentto oc rettughet, ehwat thet helst ær eller neffnes fan, 


enchtet vndentaktt, i alla matto, ſom hun thet tilforen hafdha 1 | 


wor Forfadhers Konung Criſtoffers tiidh, i froodan matto, at 
hun thet forſerefna Norberghs Lagh friit niwte, bruke oc behol⸗ 
de ſkal, ſwo lenge hun leffuet, oc maar hun dodh ce affgangen ær, 
tha ſkal forſerefna Norberghs Lagh friit met fine tilligelſe igen 


komme fil OF eller more epterkommere Konunga i Swerike, vden 
alt hinder eller gienſielſſe i nokra matto. Thit forbiwthe wii alle 
CEN vwvora 


(1) Gamble Stadgar hug Biorkoa Retten p. ST. ; 


(0) — med det Kongel. Inſeigl under, forvares i det Kongel. Geheime J 


Archiv. 





Om de Norſke Bergverker. 341 
wora Fogheta oe Rmbitzmen oc alla andra, ehwo the helzt æra, 
eller wæra kunno, forſerefna wor kera Husfrw, eller hwem hun 
thet befalende wordher paa ſine weghna, her wtinnan af hindre el⸗ 
ler hindra lata, motha, qwelia, eller i nokra matto oforretta, vn⸗ 
der wora konungrliga hempd oe wrethe. Datum in CAro noftro 
Stokholmenfi, die beati Thome Apoftoli, Noftro ſub Secreto, Anne 
Domini M. CD, quinquagefimo feptimo. 


en — i 























Dominus Rex per fe, 


Følgende Aar 1458. Mandagen efter Hellig Trefoldigheds 
Sondag, til Stokholm, har Kong Chriſtiern, med Sveriges Rt> 
ges Raad fuldbyrdet og -ftadfæftet den. Morgengave og forfæning, 
ſom Kong Chriſtoffer havde giver Droning Dorothece, ſom er 
Oraͤbro Slot og By med Læn og Land, Nerke og Wermeland, til 
Morgengave, og Noreſkow fil Gorlæning 1 hendes Livsdage (p). 
Udi den Proces, ſom 1486. og derefter paa hoibemeldte Oronings 
Vegne blev giort Ar. Sten Sture for fame Morgengaves og Forlæ- 
nings Forholdelfe, læfes ibland andet deffe Ord: 2 - 2 - = 
eandem Serenifimam Principiſam & Dominam Doro- 
theam Reginam, principalem, vel procuratorem feu procuratores fuos 
eius nomine & pro ea, in priftinam poflesfionem tam caftri qvam - 
oppidi Qerebro, eorumqve dominiorum, nec non terras Nerke, Wer- 
meland, & Marreskovv cum monte & juribus vegalibus ejusdem montis mi- 
mereferree Norebergheslach, in regno Swecie confiftentium, tam cum juri- 
"bus fuis univerfis, qvam exinde annuatim exigendi, petendi, recu- 
perandi, releuandi univerſos & fingulos fructus, redditus, prouen- 
tus, jura, obventiones, introitus, & emolumenta, qvibuscunqve no- 
minibus nuncupentur, ex prefatis locis eorumqvé dominiis proves 
nientes & provenientia, reftituatis &c. . 








ur. Semele Mar 1458. paa Kyndelmiſſe Dag, tilStrengnæg, 
har Hoimeldte Kong Chriſtiern annamet Bergsmændene pag 
Norberg udi fir Kongelige Qærn, Hægn og Beſterming, og ſtad⸗ 
'fæftet deres Privilegier, indtil han med Raadet fif Letlighed af over» 
| gg —— 363 | belig, 


| €e) Originalen findes ſameſteds. 

























gge anede 


BØ ESKE REE ADR 








— — — — — 











veie, om der vare nogle Artikle, ſom hannem og Kronen og dem ei 
nyttelige kunde vere (q. 5 


Ligeſaa har Kong Chriſtiern i ſamme Aar 1458. paa S. Aga- 
thæ Dag fil Upſal fager Bergmeſteren og alle Bergmændene 
og Almuen paa Koberberget 1 Dalene under. fin Fted og Be- 
ſtermelſe, og ſtadfeeſtet de dennem af Kong Magnus meddelte pri- 
vilegia, derhos forundende Dem af nyde alle almindelige Skove og 
fm ſom de i hans Forfaders Kong Chriftofers Tid haft 

av e T), i ' * 


1461. S. Bartholomei Dag paa Stokholm Slot tildomer 
Kong Chriftiern Hellig Mands Huſet I Stokholm og dets Forftan- 
Der, for fire Sæfter Jern og fem Fad Jern, ſom Herr Jon Karlſ—⸗ 


fon dem (fyldig var, noget hans Arvingers Gods, at beholde Renten 
Deraf, indtil fame Jern var betalt Cs). 


1465. giver Ar. Ingel Jonfon Ridder, med hans Frues 
Brigittæ Sonesdotters Samtyhkke, til Veſteraars Domkirke fin Gaard 
Nees og Næsboholm, med mere Gode, nemlig Bergsgard, ſom 
aarlig venter fer hundred Jern og fem Ortuger Penninger, 
pa Lundeboda om eet Sad Jern og fem Ortuger Benninger, it. 
Myraby om fer hundrede Jern og fem Ortuger Penninger, og 
dette Gods ligger I Huſaby Sogn (1). 


Udi et Brev, ſkrevet i Badftena 1471. Onsdagen efter Ægi- 

dii, af Herr Sten Stures Tilhængere til Rigets Raad og Mænd,” 

fom da i Stokholm vare forfamlede, nævnes Bergsmaendene ibland 

De andre Rigets Indbyggere, ſom ikke vilde ſamtytkke —— i 

— lan i 

(q) Stokholmſke Samling af Berg⸗Ordninger p. 20. 
(r) Ibidem p, 19, 


(s) Denne Dom findes i Hadorfs ſtore Brevbog p.66. udi Kongel. Antiq, Archiv i Stokholm. 
(t) P, Ugla de Præfedtura Næsgard, p, 93.94. , . 


ö——————— — — — — ——— — — — — — ————— —— 


tian J. for deres Koning. Paa ſamme Maade opregnes i mange 
andre og nyere offentlige Handlinger Bergsmand ibland de øvrige 
Rigets Stænder, og det Undertiden efter, undertiden for ved Kiob⸗ 


ftadsmænd (u). 


1474. S. Bartholomæi Aften, til Kalmar, bar Rigets Raad, 
til Landets Beſte, udgivet en Receſſ hvis rode Artikel handler om 
Forprang paa Landet, og melder bland andet ſaaledes: Wel magha 
Landzmen for thera tarf (fuld kopa, ſeelia och byta hwar medh an- 
drom korn, fiſt, eller Smør, oc annad tolkid, oc gtande warur i 
Jern, oci ſtaal, eller koppar, ther tolkit faller, fig til loſu oe 
nodtorf, eller annad hwad thet helſt ær, ſom i Bondens Bo wexer 
eller faller, nav han sig koper fil af utpranga oc fælig bonda warur, 
oc twert amot (v). i 


— 1481. Fredagen efter 8S. Bartholomæi Dag, paa et Møde til 
Telge, har Sveriges Riges Raad undt og givet Rrkebiſkop Jacob 
i Upſal og hans Efterkommere en fierde Del ti det Sølvberg i Films 
Sogn i Norunda Herred og Upſals Biſtopdom liggende, 
ſom nu nyligen for nogle Aar ſiden er opfundet; vil og ſamme 
Berg ei nyttigt vare til Sølv, Blyeller Kober, ſtal det komme til 
| Kronen igien uden. Genſigelſe (X). 


1. dette Aar 1481. var Wrlig och Welbordig Man Eric 
Erſſon Sogoth i Dahla od) Jarnbergit (y). 
| 1485. Hellig Kors Aften, have Sveriges Riges Raad, paaet 
"Mode i Stokholm, gliort enForordning, om Malmberge, ſom af 


By 
ene Handlinger, hos: Hadonſ Svenſke Rimkronike p. 26% 335.350 363 370.434. 






( See 
436.453 
(2) Gamble Stådgar hos Biorksa Retter p. 57: 


| i 7 an . | n 2 . — 
GVindes udi Høg. Spegels Skriftlige Bevis til Kyrke Hiſtorien p. 65. Conf Sanborg de Metallø 
Daunemorenſi p.7. Dalins Hiſt. Tom; Il p. 796. 


(Cy) P. Ugla de PræfeQura Næsgardenfi p. 7. 
| 


| EY ' d 
| N: . 


344 pro LI Hiftotie 


ny findes og opta es maatte, hvem de Fulde tilhøre, og hvad 
Nytte Kronen deraf ffulde have." Samme er faa lydende (2) : 

















å Wii Jacob met Guds naade Ærdhebifcop i Upſale 26. Coort 
med ſama naad biſcop 1 ſtrengnes, Sten Stvvre ſwergis rikis Før- 
ſtaandare, Mels Stvvre, Giſtaſf Karffon, Aake Fenſon, Eric Ottfon og 4 
- Niels Evrikfon, riddara, Arffuid Trolle," Suante Nielfon ot Førien Aakeffon, 
Wepnara, Swerigis rikis rand oc mæn, gore wetherligit, ath Aar 
epter gudz byrd 1485. helga kors afften exaltationis, tha mt for» 
ſcreffne forſamblade waara i ſtocholm i graabrodra cloſter, før 
naager merkelig rifrins rinde, Tha ibland annath war rort og ta⸗ 
[ad om Malmberg, huad malm thet helſt wara kunde, oc hwar 
ſaadana malmberg finnes. kunde, hwem the ſtulle tilhoöra, 
hwad fordeell cronen haffua ſkulle, Of hwad retther egande/ 
tha epter langt tal i thetta ærende, paa thet ath ſaadana Berg, 
ſom hertil haffua løntb warit oc førbørghen, maatte her xp 
fer yppes, riked oc theſſinbyggiara til gagn oc beſtaand, worda 
mi alle forſcreffne endregtiliga faa eens oc ſamtycktom alle met enne 
roſth, at, om ſaadana Bergh finnas paa ſtatſtylloga egor tha 
ſkal Cronen haffua fin tianda, form her til aff all anner berg. 
vant ær. VDoch faa aff enghin haffwi waald, før ſaadana berg 
full, gora rettom ægande grannom eller naagrannom naagit før 
faang paa theris ſkoga eller andra ægetela, ſom them enſtylt tilb 
hora, vtan theris minne. Ar ther oc frælfe, tha maa ſielffuer 
ægande, cc hans arffua epter honom behaalla, brweha, ce androm 
bruka latha fig til gagn, vtan naagra affgift til Cronana. Och 
offuerwogom, at thet ey kunde komma Cronane fil ſtada, vthan hel 
[er fil gagn oc beſtaand, om Cronanes rikiſins inbyggiara aff faa 
dana malmberg, funne forbætrade warda, ath Cronan finge teſſ 
ytermera tienſth baade aff ganden ther æpter, ſom han * fi 
. | dana 


syer "sa em fa ger rn — — 


— 


G) Ex Codice vet, Chartaceo in Biblioth, Gymnafii Lincopenis, Ellers er dens Indhold trykt ibland 
Gamble Stadgar hos Bisrkea Retten p. 63. og deraf after i Samlingen af Berg⸗Ordnin⸗ 
ger p. 21, | Høre — 


D 




















— 


O mde Norfke Bergperker. 345 























dana berg førbætrader worde oc andre flere ſaadana berg brwka 
ville, naar faa behoff giordis, oc ſagde the ælfta iraadet, ſom Her 
Grels, oc andre flere, at ſwa ſamtyckt war i Konungh Crifof- 
fers tidh. Til mera viſſo oc aaminnelſe ær thetta noͤtered i Ni⸗ 
giſins Regiſter. ne 4 


11111486, anlagde Ridderen Inge Johanfon og hane Frue Bri- 
gitta Husby⸗Kloſter i Kopparbergs Lan paa Ridderhyttens 
Grund. Udi dette Klofter, ſom og kaldedes Mons Domini, eller 
Gudsberga Kloſter, levede ved eller kort efter ſamme Tid en 
hellig Munt, ved Navn Broder Stephan (a), ſom gav fig ud for at 
kunne ſpage om tilkommende Sændelfer, og ſkal have. forud fagt, 
at en fig Sølvgruve ſtulde findes og optages paa Zøfaafen, 
hvilket ogtag fiden fede (b). — 5 


Udi én Stadga eller Forordning, ſom 1491. af Sveriges 
Riges Raad gfordes udi Telge, blev ogſaa fænft paa Rigets Berg. 
verber; thi faa lyder Art. 6. Enghen ffal och drifue fææ vtrikes, 
… hivar ocen ma kopa fæ t fin markedhe, oc drifue thet hær inrikes, 
fil Stokholm oc Telge S. Michels Dag, oc om Morsmeſſe til We⸗ 
ſteraars, Koperbergh, Solfbergh, och anner Bergh od Sta— 
der, ſom af alder warit hafuer ꝛc. Art.8. Alle Bergsmen gøre 
goth Gods, Kopper, Solf, Jern och hwad Malm thet fan 
helſt wara, thi af thet bæres i Staderne, ath tiidt føres argt 
Godz; thi. forbywdha mit thet widh then plicht, ſom Rigeſens 
Radh hafwer ther widerlagt. Art.9. Enghen føre Rigeſens 
WMynt weth, vtan fine retta anden MDA sd od ev Solf — 
KR | r wi 


0) Uden Toil den fame, ſom var Abbedi Gudsberge Kloſter 1487. og har da givet aandelige Bros 
derſkabs Brevtil Frue Brigitta Eriksdotter, men ingenlunde den Hellige Brigitta, ſom var 
"Død mere end 100. Aar tilforn, og hvis Fader ikke hed Erik men Birger. See P. Ugla'de 
Præfedtura Næsgardenſi p, 98. 99. 


| Cb) Melfenii Scondia Illuftr, Tom, IV. p, 44. Tom, IX. p. 47. Rhyxzelii Monaſteriolog. Sviogoth, 
—P1258, 262. Dølins Hift, Tom, II. p. gu, | 


V 


* 








widh fif och Gotz (c). Ellers haves og adſkillige Svenſte Forord⸗ 
ninger af 1471. 1483. 1485. 1489. hvorudi ſtrengeligen forbydes at 
forfalffe Solvet og beblande det med Kober. (5: 3477) 


J næft bemeldte Aar 1491. har Rigets Raad udgiver en 
"Ordning for Gølvbergs Gruven, dateret Stokholm S. Petri 
Aften, hvorudi (1) befales, af Bergsfogeden og Teknmeſteren 
ſkulle være tilſteede, naar Solvet drives, og fee fil at det bliver 
klart og fint, (2) forbydes alle, enten felv eller ved deres Liggere, at 
Figbe Solv der paa Berget, (3) forelegges Bergsfogden og 
alle Ejende, og hvo Solvberget bruge ville, at giore ED for Bi⸗ 
ffopen og Hovedsmanden paa: Veſteragars. Samme mener jeg 
blive faa meget mere fiærformnen, ſom den hverken findes i den 
Stokholmſke Samling af Berg Ordninger, et heller noget. andet 
Sted tilforn trykt, og vil den derfor her heel indføre (&): 


] YWii efterſcreffne Facob medh gwdz nadh Ærdsebifcop 
i Vpſala, 0/af Veſtheraars, Nielsi Vexſio Magens i Ubo, medh 
fame nade biſcoper, Sten Stvvre Sweriges Richis Forftandere, Nie/s 
Stvvre, Gregers Matſſon, Hfuver Green, Hans Ageſſon, Exik Otæſon, Niels 
Frader[fon, Riddere, Arvvidh Trolle, Karl Bengtſſon, Niels Clatffon, Suantte 
Nielffon, Lindorm Biornſſon, Arffvvidb Invvtſſon, Erik Trolle, Bengt. Ry- 
ningh, od) Abram Criftiernfjon, Vepnare, kennis och giorom vitherli⸗ 
gidh, adh vy haffwom fulbordat och ſtadfeſt och medh thetta vorth 
opne breff fulbordom och ſtadfeſtom tette vorth viderhengiandis breff 
i alle ſyna articlka od punctta, ſom thet luͤder och inneholler, och 
ytermere veliom vii, adh Bergsfogeten ſcal her epter ſtedikt vare 
hos teknmeſteren, ner ſom the driffwe ſilffwidh, ad the bode 
thage til vare, adh thet bliffwer got od) fynt ſilffwer, od ſcole 

| | ir NS the 





() Gamble Stadgar hos Bisrkoa Retten p 68. 69. 

(d) Ibidem p. 59. 62.64- 65. Ed nedre 

(€) Originalen haver SL Etats-Raad Gram haft i Hænder ég ladet tage Copie af/ men det er Ska⸗ 
de, at det andet vedhængende Brev, ſom dette be: gaber fig pan, ilke har varet at finde, 





the boyed, od fee til, adh thet bliffwer klart och rent ſilffwer, 
for en ther komer kronens merke oppa, ob Ingen maa eller. ſcal 
driffwe nogith filff, vten i bergsfogotens och teknmeſterens ner- 
ware. LEEr thet ſwa fade, ad fe icke kwnne komme teſſ widh, adh 
ware her alleſtadz vtoffwer, ner ſom thet ſkal driffwes, tha. ſcole 
the tilſtikkex, en boofaſt dandeman, i hwort quarteer, ſom ær utoff⸗ 
wer paa theris vegna, ad) feer vel til, adh thet bliffwer fynt ſilffwer. 
Hdwilkin ſom ide vil fulfolia ſom forſcreffwidh ſtonder, tha haffwa, 
forbrotidh ſiffwidh, od) ther til XL. marc for hwar lodigh 
"marc, ſom han driffwer vten theris nerware, ſom forfereff- 
widh ſtondher. Och forbywdom wy alle andelige och werdzlige, 
borgere, kopmen, theris tienere, Ehwo the helſt ære eller ware 
kwunne, adh vare ther, oppa bergidh, eller haffwe ſyne lig 
giere ther, adh Fiøpe ther nagidh ſilff, moth thette 
vort forbodh, vidh then Plickt, ſom tettã wort breff vederhengian⸗ 
Dis inneholler. Icke heller feal nogen gulſmedh adh waare ther 
paa bergidh, vten then ſom teknmeſtaren ẽr. Item velom vy, 
adh bergsfogoten, od) alle ægende, i fornefnde ſilffbergis grwen, 
eller the ſom her epther ægende vorde, od ſilffbergid brweche vele, 
adh the ſcole gøre theris eedf, fore bifcopen, och then ſom ær Hø 
witzman pa weſteraars, 1 ſwodane motte, form her epter ſcreffwihh 
ftonder, Jach beder mid) ſwa gud fil Hielp, adh jach vil od fral 
vare Swerigis crono hul oc tro, och fulkomltga holla, od gøre alle 
the Articla od ærende, ſom the verdigiſte verdige fædere Herrer od 
gode men, rigefens radh, haffwe ſamtyckt fulbordet od ſtadfeſt, od 
giffwed ther oppa tenna twenne breff beſeglde Tenne forſcrefne 
articla od Puncta, bywde wy eder ſtrengelige adholle, hwert vihh 
ſigh, vidh liff oc godå. Datum Ho/mis in vigilia Sancti Petri apoſto- 
li, mb Secretis & figillis Reuerend. Patrum & Dominorum,  Nico- 
Jai Dei gratia Epiſcopi vexfionenfis, Magni eadem gratia Epiſcopi 
Aboenfis, necnon nobilium virorum, Arvvidi Trolle & Benedidti Ry- 
»ingh, armigerorum. Anno Domini M. CD. XCI. 


— 1497. har Kong Hans taget Bergmandene paa Nore⸗ 
berg udi fin Beffermelfe, og "ad Ah alle de dennem af hans 
| bp. 2 HUER 








For⸗ 


f 


Torfædre givne. Privilegier (t), Dateret Stokholms Slot paa 
S. Andreæ Dag. i 


” 

















Samme Aar og Dag har Her Sten Sture opladet og antvordet 
Kong Hans Veſteraars Slot og Læn, alle Berge og Bergsmand/ 
” med alle Dalene, og alle andre Slotte og Læne over Sveriges 
Rige, hvorom hans aabne Brev ſaaledes formelder (2): 


Jach Sten Sture Riiddere, Gør alle vetherligith, ath jach 
effther mwerdigifte mwerdige fedhere menige Swerigis Riichis Radz 
radh od ſammeledis medh min egen frii velie fwibordh od. ſam 
tyckie hafwer oplatedh och antwordeth Hogboren Forſte Kong Hans 
Swerigis Danmarkis Noriges Koning ꝛc. Min Kærefte Nadige 
Herre, Deftergars Slot od Lan, alle Bergh od Bergsmen, 
medh alle Dalene, od) alle andre Sloth od Læn ower alt Swe⸗ 
riges Nite. Ty oplathær jach medh thette mit opne breff all for— 
ſcrefne gantzſte menige Almoge och hwar ferdelis, ſom byggie och 
boo ower alt Swerigis Riiche, och vdi forferefne Veſterars Læn, 
alle Dalene, od) teſteligis alle Bergsmennene, all then tieniſte 
hulſtkap troffap och manſtap, ſom the mich pa Swerigis Riichis 
vegne giort od ſacth hafwe, od fader jach tom alle for theris tro⸗ 
het. Bedher jach od) fwlkomelige radhe tøm alle och hwar ſerde⸗ 
lis, ath the ware forſcrefne Hogboren Forſte Kong Hans, min 
kereſte Nadige Herre her effthir hørige och lydige med trohet tieni· 
ſte hwlſcap och manſkap pa hans Nadis och Sweriges Riichis veg 
ne, od ingen annen, ſom tom aff ære och reth bør ath ware theris 
fwlmectige Herre och Koningh i Swerige. Giffwit pa Stocholms 
Sloth ſancti Andree dagh aar effthir Gwoͤz byrd M.CDXC. på 
thet fiwende. Vnder mith incigle. * ØRE 


| | 1498. 
(f) Brevet flader i Gamlingen af Berg ⸗Ordninger 1.30 KAN - . 
(2) Originalen paa Pergament i det Kongl. Archib. 





IN 


— 


Om de Norſke Bergverke. 349 

















—— ——— 











tt, 1498. Onsdagen efter Pauli Omvendelſe fil Halmſtad for. 
lænede Kong Hans Herr Sten Sture med nogle Bergverker, i (gt 


med en Del i det nys fundne Sølvberg i Dalene (hb), 


"1499. S. Petri Dag ; til Stokholm, har Hoimeldte Køng 


| Hans givet Bergamændene paa Roberberget i Dalene nogle mer- 


kelige Privilegier og Friheder, om Pris paa deres Gruve-Bed, Kol, 
Afrads Løn, og for. Smeder, Skreddere, Skomagere, Sfinnere, 
og forbydes Kiobmend at kisbe Kober pag Berget, men det flal 
føres til Staderne (i) ⁊c. 


Samme Aar 1499. Fredagen efter S.Hans Dag, har Kong 


Hans bebrevet Wekebiſkop Jacob i Upfal et Dør Belger ude 


Gølvbergs-Gruven i Dalene, med ſaadane Vilkor, ſom han 
der et Dar tilforn haft havde, Forlænings-Brevet [yder ſaale-⸗ 


des (X): 


Wii HANS med Guds nade Swerges Danmarks, 
Norges, Wendes oc Gottes Konung, Hertug uti Sleſwig 


oc uti Holſten, Stormarn od) Ditmarften,. Grefwe ut Ol- 


il 
ff 
| 








| 





denborg oc Delmenhorſt. Gøre allom witterligit, at wii baf- 


wom nu af wor ſonderlige Gunft oc nade unt oc forlænt, oc med 
' fætte wort opne bref unne oc forlæne off elffelige werdogaſte Fader 


Her Jacob Erdhebifcop i Upſala ith par uti Sølfberg3 Gruf 


"sogn på Sølfberget 1 Dalane, them at niuta oc beholde i ſwa⸗ 
dane matte, ſom ban then par niutandes gr, han ther på ber⸗ 
uget tilførne hafde. Forbiudandes alle, eho. the helft ære, eller 
wara kunne, forſcrefne mærdogafte Fader her emod at hindre, bin- 
dre late, eller i nogre matto att oførrætte under wort hylleft og 
nadhe. Gifwet pa. wort 5 Stokholm, fredag effter 


9. Jo 


| (5) Dalias Hift. Tom II. p. 839. 
| () Samling af Berg⸗Or dninger p. 24 


— 


6) Oernbielmii Diplowat. Upſal. Tom. I, in Archiv, Antiq Holmen. 


Be Oiſtorie ne. 











S. Johannis Baptiftzx Dag, Arom ac. M CD. XCIX. under 
wort Signet. 15536 rige " J 1 


Ibland denem af Sveriges Riges Stander, fon 1498. fi 
tuſinde Ridderes Dag vare forſamlede i Stokholm til Hertug Chri- I 
ftierns Kong Hanſes Sons Udvelelſe, opregnes viſſe uüdſtikkede gFf 
Koberberget og Dalene, foruden mangfoldige Fribaarne Mend, 
Bergsmand/ og Kiobſtedsemæend (. 


1500. Fredagen efter Nytaarsdag, fil Suderkoping, haber 
Hr. Swante Sture med nogle Stokholms og Linkopings Borgere 
indgaaet en Forening om et Sølvberg og et Koberberg 1 Lin- 7 
Føpings Stift, Bankekind Herred, Biſrnſeter Sogn, ſom 
de nu havde optaget og ny begyndt at bruge, lydende af en lige 
gamel Copie ſaaledes: | Fer, f 


Wil effterſcreffne Swante Nielſſon i Ekeſis Riddere 20. 
Engelbret van Mynſter, Henrich Hillabrant/ Mattis Grob 
ſmeth, Claws kogemeſter, borgere i ſtocholm, Maurxicius 
Gwiſineth / borgere ĩ Lynfoping, Mickil Johanſſon, meſter Johan 
bocholt, Daniel ſchoben, Adam tilemanſſon, oc Claus bon 
inck, gøre witterligit met thette wort opne breff, thet wii nwi the 
Holge trefaaloghetz nampn Haffue vptagit oc ny begynt at brwökẽ 
eth ſilffberg liggendis i lynkspings Biſcopsdomei banckekind 
Herrit oc ĩ bigenfæter ſoken ved Magergolſtog, meth faa 


danæ ſkoœel, thet wii allæ ffulle meth famnadbæ Hand fornefnde 
bærg forbygge forbætre oe bekaaſte, oc ther emodh ſtulle wii oc allæ "I 


haffuæ oc niwthee hwat opbyrd ſom ſaadane waar forbenempde 7 
brweningh rænthe fan fil ræt ſtifft, effter ſom hwarſſ manſſ deel 
forſlaar i fornefnde bergh. Framdelis haffuck wii oc vptagit eth 


koperberg i forſcrefne ſoken wed grønehøge. meth fammæ wiil⸗ 


kaar, ſom forſcreffuit ſtaar, Hwickit koperberg wi haffue Ng — J 
a É i 


(1) See Documenterne hos Hødorfs Rimkronike p. 369.370. 








Om de Rorffe Bergverker. 351 


tilſtad olaff berſſman borgere i Lynkoping, oc lanſſmannen i ſam⸗ 
me biornſeeter ſoken, then ſom nw ar meth ſeg ſielff fierde bondæ, 
at brwke oc brythæ meth faadannæ forordh, af the ſtulle giffuæ os 
war folffre baar malm aff theris eghen brwkning met waar 
friheth kaaſt oc terning vii paa fornefnde berg bekaaſthet baffuæ. 
Fiil meræ wiſſce oc bætre Forwaring laftæ tvil fornde Swanthe 
Nielſſon Riddere, Engelbret van mynſter, Henric Hillebrant, 
oc Mekil Jahanſſon, witerlige trycke waare Indſigle paa riggen 
ga thette breff. Screffuit i ſuderkoping næfte fredagh effter ny⸗ 
aarſſdag Anno Domini M.D. 


























1 1502. har Hr. Sten Sture tilſtedet Kirftine Anders Beltares Ef 
terleverſtke i Skodwe at fare fri ind paa Koberberget, Sølvberg 
og Jernberg at indfræve hendes rette Gield, med ſaadant hans 
ax AAN 


Fad Sten Sture Riddere Swerigis Rikis Forftændere 
Gor allom vitherligit, at jad af ſonerlige gunſth of god vilie haff⸗ 
wer annammed och vntfangit od medh thette mit opne breff nu an— 
namer och wuffar Hederligh quinne Huſtru Kyrſtine Anders Bel⸗ 
taris efftherlxuerſte, Skodwe borgerſke, i myn och Rikezens 
hagen fred beffermæn od) forſwar, beſynnerligh at forſwara hegne 
fvede oc beffermæ til Rette, Och ydermere wuner och tilſtæder 
henne af fare fry ock wtan alt hinder in vppa koperbergit, ſolff⸗ 
bergh od jernbergh od annerſtæedh her i Rikit, hwar henne tek— 
fis, at inkreffwe od) vpbære Hennes rette ſtyller, Och byder och 
wiil, at alle dandemen forde of fremme Henne for myn ſkuldh til 
tet beſte, Her fore forbywder jad alle, ee hov the helſtz ære eller 
vare konne, the for mynæ od) Rickezens ſtuldh vele ſtole gøre od 
lathe, Beſynnerligh alle fogoder och æmbigmnen forſereffne Huſtru 
Kyrſtine her amot ath hindre eller hindre lathe møde queelle pladze 
eller i nogon mothe offorrette pa perſona barn god; gard geldh rø- 
religtt eller orsreligit i nogre Hande motthe wid myne och Rikezens 
ſtrenge Plicth och Hemdh. Giffwit i ſtkara dagen neſt epter natiui- 
RE KS | tatis 


352 J. L HiftotieT 
. tatis marie Anũd Domini M. D:'Secundo; vnder mit Inzigle trycth | 
vitherlige pa Riggen a tette breff. | (frred srer 
SENSE, IM Relator Dominus Decanus 


Scarenfis Magr. Olafwus 
Petri &c. 














eg vil her indføre nogle Stykker egenhendige Breve, ſom 
ere uden] Aarstal, men alle Herr Svante Nielſſon Sture fil 
ffrevne af hans Fogeder og Bergsfolket, i den Tid han var Svert- 
ges Rigis Marſk, altſag før 1504. i hvilket Aar han. blev Rigsfor- 
ſtander. Deſſe Breve, ſom de ——— 
Gruverue i Dalene og deres Tilſtand i Begyndelſen af det 
XVI. Seculo, give ikke llden Oplysning I Svenſte Bergverks⸗-Hiſto⸗ 
rien af de Tider. — 


ære 


: — 554 | *2* | 

Myn ydmygelighe troo tienſthe edher tilſkreffuet nm od al⸗ 
tid, mat widhe Aerræ, ath bersfoden woh aff norodebergh wor 
ner mig, od ſaudhe, ath han fan inthe faa aff ſkatten woh ꝛc. nat 
han faller om ffatten, tha wedh han ide then ſtwnd han leffuer. 
Item famledhe the nordeberſſ Farlle och lynderbers Farlle, och 
fordhe ind i Feletføbro fogn, och toghe bondene med figh, och gynghe 
til Arboode, och floghe Jens Falſter ihiel ſelff fyrdhe, och toghe 
the borth hanſſ auedele, thet meſthe the kwndhe offuerkomme, och 
thom haffue the alle opdrucket i Arbode, før the fordhe aff by, od | 
ftrar the haffde flaget forferefne Jens Falſter ihiel, tha ſtreffue 
the Her Sten fil, huadh beſtande the widhe ſygh ther aff hanum, 
wedh jak inthe woh aff. Hermed edher Gudh befalendes, ſtreffuet paa 

Orebro fredagen effther Kwaſſimodigenti. Paodher 
— Borgeſſon. 





— ⁊ 
is SA lade et 
— — — 


Oopſtrif⸗ | 


Omde Norſtke Bergverker. 53 
Opftriten) 


WWrlig och welbyrdig man Her Swanthe Nielſſon 
rad Swerige of Hoffuetzman bag orebroo, ſendhes thette 
breff 26. | 





—* 


Å War oedmywkth Helſo och redboghen tæntfeb altiidh før ſenth 
met gudh, Skwei vetha kiere Her Swanthe, ath alle the dande— 
mæn, ſom bygia od boo vppa kopperberg fatigh od ryk, haffwa 
en Kiæremal in før edher vppa var Foeth, hwlkitd han gør off my⸗ 
kydh offwerwal och sffmerrærh, forſth ſwa af inghen man nywter 
hwo eller hemffrydh vtaff hans egna tiænære, Som ær meth roff 
od meth drap, Och ſidhen før inghen fatigh man komma til tings 
eller kyrkio Och ey fil grwffwe fi vm var beſtha Ther vi ſtwm 
alle haffwa var velfordan aff, Ther føre liggher kronenne 
bergh i odhe. Thy bydiom vi edher alle færing, athi før Gudz 
AÉwl oc ræfivifennæ ſtwlramer varth beſtha ber vthy, ath i vele 
komma hiüth vp od nagre godhe Herrar meth edher, och hora od fe 
var ſkadha och førdærff och kronnenas, ythermera kwung var fen- 
næbodh vndher vifa eder meth mivnnæn æn ſom for ſtriffwat ſtar, 

y mer i fhetta ſynne vthen eder alzmectogh Gudh beffallendes od 
ſancte Erik konungh. Skriffwath po kopperberg, St. Stephani pa- 
pe & martiris dag, vndher var eghen infigl. br 


Al menoghethen vppa kopperbergh 
idher altiidh vel wilioghe 


iſten * 
Wrligh och velbordogh Herre Her Swanthe Nielſon 
ette breff meth odmykth oc kerlict. | 


By Co AR. RR 


* 
—— tå , 
aA 


ſendes th 


334 KL Øiftotie 


” 








181473 ' 


Myn edmyklica tieniſth oe kierligh helſo altiidh forſendh met Gud. 
Som eder weel fortenker fiære her Suante, thet vær mik nogat 
fkyllogh for 2Heſte i kobte aff mik, konne y helpe mik meth et par 
ore heller 2. i then betalningh, Tha kommer the mik veel til gauff⸗ 
uen. Haffue y icke empne ther vppa, konne y tha ondſette mik + 
winthers meth korn heller oc flædhæ i then ſaame betalninghe, Thet 
gær myn edmyklika oc kierlika bøn til edher. Item ma i wetha, 
jach var i weſteraars om maarmyſſo, tha ſtodh ther alt veell til, Fi 

var oc bodhæ berſmen oc bonder, ſom gerne hafde ſeeth, my y 
haffde ther veret. Item bersmennen haffuer dreffueth Niels 
maghenſſon nidher aff bergheth, oc aatho oc drucke meth honom, 
fivaa han haver mynne igieen. Oc vtan ther kommer en annar 
bersfogdhe ſuarth, thaa vordher ther eth ſtoort mordh oc en vn- 
derligh regerelfæ. Ey mere vppa thene tydh, edher Gud beffallen- 
des oc SanÉ&o Erico. Scriffuith i dylæ Sabbato for, Sancti Mi- 
caelis dagh. Joſep Perſſon. 


(Opfkriften) 


Erligh och welbyrdugh man Hor Suante Nielſſon vppa 
— —— „Maarſt i ſuerighe, er thetta tilkomendes meth ed⸗ 
myweth ꝛc. | KN MR | | 


IV. 


Odmywkliga Helſo forfænth meth gæwdh, ma i vetha fære I 
Herre Swaͤnte, ath jak clagar for edher myna nodh ok sfiverual, 
ſom vtofwer mik gaar. Thet forſta jak veth mik aldre ingien dagh 
bara fredugh oppa mith liff eller mit folk i kyrkie eller kyrkie vagh, 
ſkole i ok veta fiære Herre Swante, radher jak hwadzſte om I 
mynne Huſtrw fædherne eller modherne ſtyra eller rada. Mat | 
veta, ath jak redh nedh fil marameſſo nw ſiidzſt var, och hadhe SR: J 

adh 





Om de RorffeBergverker. 35 


adh mik fara til then goda werdoga Herran Erchiebiſcopen ok til 
eder, før æn jak hade farith hem, of klagat myna nodh of ofwerual, 
Tha klagada jak mik nagor ordh for Herre Sten Twreſon lag- 
manen, tha var, ther ſtodh vtofwer meth Herre Sten Niels Beſe 
ok Jon Jonſon of flere gode mæn i Domkyrkione i veſtheras. Tha 
fulle te gode mæn ther vtit korth, ath vy ſtullom framdelis ingien 
clagamal giora in for the goda Herra vtan pa en forlikielſe, hvil 
kith jak ok fa giorde, ftodh han i alla the gode mens ahoringh ok 
fade mitk venſtab od kerlek och goth, ok togo the godemæn of lade 
wora handher fil hopa, hwilkith jak fulleligha oppa trodhe ok off⸗ 
wergaff then ſama reſa ok foor hem, ok han foor til ſtokholm meth 
afradet. Tha han kom fil baka och hem igtæn, ta trodde jak af 
jak ſkulle mota myn brodher ok godha wen, ſom han tilforenne ſakth 
hafdhe, Jak foor til kyrkio om alla Gwdz Helgone dagh mv ſiidzſth 
var, ta tidher mare vthe vy ſtullom farg hem, fa hade han fætb 
for miÉ i forneffnde kyrkio vegh 3. haal et framan for Falabro æn 
dha, ok et mit oppa falabro i nagon vedh, ther ftodh, ok et haal vid 
boorſſ hyttoner, ſiglff kom han bak oppa mit i hyndher hal han of 
hans ſon vtoffwer mith hofwodh meth dragen ſwerdh ok dragna 
lanknifa, ok flogo ok drogo mith folk, ſom for gwot klagath huru 
the thet marterade, ok lot hwgga hoffwodet aff myn drængh vtan 
dom of ranſakan ok rofuade mik borth myna værio of lather henne 
bera dagliga for myn ogon mik til ſmoelek, fa holth han mik then 
venſkab ſom i nw horth hafwe fa i matto, ſom han hulth Der Han⸗ 
fon Giudh hans ſiel nade ſith fængelfe, fa hrolt han mik then ven- 
ſkap, ſkal han længher fogote offwer og vara, fa magom vy fætia 
nyklane i dørrene of gaa fran fædherne of modherne. Mat of 
vefa, af nw ær komen then ret ok the lagh oppa kopperbergh, 
thet en fatugh man nyuther hwadzſte Hws heller hemfredh, 
vtan fatigh folk nywta ingan hem fredhei ſhne fæng, vtan varda 
bla oc blodoga ok rofuade, of theras huſtrur voltagne. Framdelis 
ſom Her Swan edher cappelan væl veth ſegia edher meth mwu— 
nen, her ffedde væl V. biltogh mal om ena nath medan han her 
var, hwar fore bedher jak SE fiære Her Swante for gr 
| 92 u 

















se DE ERR: 


— — —ú——— — — — —— —ñ— ñ — — — 
* 

















ſkul of for retviſona ſkuldh, thet i giffoen mik edhert forſwar breff 
ofwer mik ok mith folk of thet jak myne hafwandes voria hafwer 
fil rætta, fa aft ville for Guds ſtul hora myn ræt of orctth, thet 
eftie ſtal han ſitia myn ræth. Thetta ærmynferliga bøn til edher 
ok ſtora tro, ok vil jak vara edher fiænare fa længte jak lefwer ok 
forſkyllat met alla godho. Skal eder ok vitherligith vara, ath al 
thenne landz ændhe dalakarla of alle falla alles; teres roſth til 
edher, fÉal edher of vitherligith væra, ath her bleff dodh en klop⸗ 
ſween pa kopperbergith i ſommors od heth Henrik fan guken, 
hafwer han her vte ſtandandes vedh XL. ſtipundh ok C.ok ra her 
inga ærvinga æn kompne, ta ſtar thet til en wagan at ther blifwer 
Dang arff aff, tha vil jak thet beftælla ok ffrifve edher til ta til then 
tiidhen fomber. Mai of veta, athen hans far hwgh ena yre vet 
ena kona ved en manodh ſedhen, ther ffedde fa at lwugone folde pr- 
enne vt, holfin ſama far ſom gar ok gior fa danth valg von pa fa⸗ 
tikth folk, rofwar og valtagher, bedher jak edher ther om, ath han 
ok hans karar maga ſta mik fil rætta, ta then tiid komber. Haf—⸗ 
wer jak ok opſkrifuat nagon faser vedh 200. mark ſom ekkie vt 
kom en penningh aff æn, form han hafwer ophurith. Hafwer han 
ok ena grwfw, ſom ingin ma komma in vtan then han vil 
bafuain, ſom kallas ſtyttegrwfua, hafwer han ſolth ther malm 
for V. lodegha mark ok LXX. fiære thet er myn kerliga bøn til 
edher, at mik matte vedherfaras nagon ræth ok faa en hoſwalelſe 
for thet ofwerual mik ær ſtet, of vil jak ſenda mit: bodh til edher 
thet jak matte fag et ſwar aff eder igiæn, hwar jak ſkal rættg mik 
epther. En mer thenna fiidh, edher Gudh befalandes ok ſancte 
Jerik meth liff ok ſiel. ſtriffuat pa kopperbergh logherdagen neeſt 
for Balm ſondagh, vndher mith inſegle ꝛc. — 

es Jak Gigdzſtaff edher 

| f 


| tro man. 

(Opfkriften) SME) —— 
W. Iligh of Balbørdhug Herre Herre Swanthe Markt 
Swerie odmywkliga fændes thetta bre 2, 


V. Vores 





Om de Norſke Bergverker. 357 

; — | | 
Wores ydmiwgh ok kerligh tfeniftæ næ ok altid met mor 
Herre. Kiere her marſt mw fi vethe wor beleylighed ok fatigdom, 





hworledis my fatige men haffwom inghen gruwen hafthi IL gør 


ok nw paa thet fierdha, ſom wy noghen bering kunnc hafth 


wdaff/ wthan wor gamle ſlagh/ ſom wy haffug opta fill for⸗ 


ne giort ſtat vdøff, of hwad malm ſom wy kunna faa aff 
gammel grawerpen, ſom for wor bortkaſt, then haffue wy 
brudet her till oſſtil ganſke lithet gaffuen. fiere her Marſk 


haffwom wy of bruket eth berg ſom hether tverternbergh off 
fil ſtoren ſtadhe, ther haffuce my giort wdaff hwerie tredie 
baar aff til ſkath, ſom ligger till ſtedieſſ. kiere marſt mwi ok we⸗ 


thet, ath Stig Hanſſon ok Dér Hanſſon lagdhe rod. for off ſom i 
IBintherfT eth aar XX. føde marc ſolffuer ok fiden haffwom wy ins 


ghen ſkath giort. fiere herræ er woris ydmiwkaligh bøn ok kerligh 


kill edher, i gøren ſom en godh herra of ſyen off eth goth radh her 


vdi, hwar my (fullæ os retthæ epter, forti wy haffwom fatigdom 
ath ffattæ wdaff. fiere her marſk mar her betenckt wdi, thet wil⸗ 
Tæ wy altid gernee fortiænæ meth edher i alla matthæ. Idher her 


meth alzmectighen gud of ſancte Erik kunungher befalendes. Screff⸗ 
uet pan Silffberghit manedagh neſt epther ſancte petri ad vin- 
cula dagh. | | 
Jens Svenffon oc all almoghen 
på Silff bergit idher farige 
wenner ꝛc. 


Opfkriften) —— 
Erligh ok velbordvgh man her Swantha« Nielſon Riddher 


ok marfe i Swerige, kerligh of ydmiligh 25, 


Roy 
FG 


Vy3 1504, 


358 . LS Oiſtorie 


SD 





£ 
— 











— vv 
7 





1504. St. Grixs Aften fon Ar. Spante Sture fra Kal- 


mar til Stofholm, og havde da, efter Rkebiſtopens Samtykke 


forffrevet et Herremode at ffulle ſtaae i Stokholm om Pintzedagen. 
Fa forſamledes did Rigets Raad, WErkebiſkop Jacob i Uvfaf, 
Biſkop Orte i Weſteraars, Here Knut Eskilfon, Ar, Sten Thure- 
ion, Hr. Erik Trolle, År. Folke Gregerſon, Ar, Sten Chriſtiernſon, 
Ar. Erik Johanſſon, Hr. Chriftiern Bentſſon, Ar, Trotte Moenſſon, 
Riddere, Ar, Karl Laurſſon, Doctor Ragwald Xrkedegn t Upſal, HBr. 
Yrien Nielſſon Xrkedegn i Strengnes, Bendt Arendſſon, och Niel 
Eskilſſon, wepnere. Vare der og tilſtede alle friborne Mænd i Up⸗ 


land og i Sodermannaland, desligeſt Chriftoffer Olfon Bergsfoget 


paa Kopperberget, Stig Hanffon, Hans Jeppefon, Domerẽ, Knutå 
Gylle Foget i Dalene, Moens, Niels, og: Gita, Ropperbergs 
mand og Silffbergsmænd (m) 26, 


…… Bed og efter bemeldte Aar 1504. efterat Hr. Svante Stu⸗ 

re, var bleven Sveriges Riges Forſtander, har jeg fundet efterføl- 

gende originale Breve, alle uden Aarstal, og meſt af Fogderne og 

Bergemændene i Dalene hannem tilffrevne, hvilke, ligeſom de for- 

egn anførte, ogfag vife Bergverkernes Tilſtand i Sverige paa de 
ider: EDEL te fik 


LE , 
Yin odmywkth fro tieniſth mv od altiidh tilforenne fænt | 


kerliga meth var Herre, ſom i fortenker, at fift, i war her i dale: 


t 


ner od tingade meth menege almogen neden od ofwan, ta dragher 
edher vel fil mynnes, at te lofugde edher alle hulffap of manffap, | 
fa hafwer jak varit alleſtads vida vegna bode i Twna på felfber ⸗ 
ghit, bade met Stigh och Knive, og hafwe vi beſport och forhort 


och fornwmit, at the vilia edher alle vara retradege, ogh giora thet Æ 


hulffap ok manſkap fulth, ſom the hafua edher lofuat, nar thetgiø- J 
ves behoff, ther ma i fulleliga fætig edher lift til, vil nagor —* — 

| kerra 
Cm) Af en gamel Optegnelſe paa ſumme Tid ſkreven. J 





Omde Norſte Bergvberker. 359 
kerra od fora noget annat for edher, tha fææther inkte edher liit 
ther til herre, Om ſa var at nagher vtaff rikeſens rad ville giora na· 
gon ſplitningh, od fætia figh vp imot edher och gefua ſiigh hiit op 
i Landit, ta bedher vy edhert herredome, att gefuen oſfthet til kien⸗ 
ne, hoppas off fil gud, at vy ffvle føra edher honom til handen 
- igiæn, om han fan thet niwta, fa at i ſkvle fa god hogſualelſe ther 
fore. kere herre bedher jak edher ærlighet, at i blifue vidh en gode 
troſth od gefwer edher fil glædine met Guds hielp, thet blifwer ale 
epther edher vilie. Takker jak edhert herredome ganzſke ferliga 
for then deli vnte mit på ſelfbergit, not jak edhert ſtrifuelſe 
ganzſka got aat, fe vnfængnade mik ſom dandemen for edre ſkul, 
herre ſegher jak edher thet til igiæn, ſom jak fade edher i henemoraä 
od æn ythermer, af rad od daad liiff od makt, alt thet myn for⸗ 
moga ær, vil jak forvaga for edher och edher Étære fon, fa længe jak 
lifer, ſa ſannerliga hielpe mik Gwd od ſancte Erik fonungh. Eder 
verdighet her met alzmectigh gud befglandas od alle helgte ſuertes 
patroner met liff och ſiel fil euigh tiidd. ſtriffuat pa kopperbergh 
mandagen neſt epther bernardi vndher mit ſignet ꝛc. 


Criſtoffer Olſſon. 
Opfkriſten) 


Wrligh och velbordugh herre her Suante Nielſſon ſueries 
riktes forſtandere tilkommandes thetta breff ꝛc. NR 























— 


IT. 

Myn odmykt fro ticeneſt til forenne fænt kerliga meth wor 
herrer. (Fole i veta herre om edhers afrad, ad jak hafwer ekkie faat 
thet alt op æn, for ty her ær ſwa ſtoer armod och fatigdom, the vi. 
lia gerna giora hwat thom bør, ta gwd vil fe kwnna komat a ſtad, 
nw kwuna fe ingan ftad koma med thet for den ſtora drapeligh ſta⸗ 
da te haft pa grwfwone, hon hafwer ſa mongan tüd fallit 

J igign 


AG — RBR L, Hiſtotie | 








igieen/ ſom Mangs Nielſon kan edher ythermer vndherviiſa med 
mwunen, bedher jak edhert herredome, at i tage mik ekke til vedher 
vilia thet jak kom ekkle nw ned med afradet ; gwo ſtal thet kienna, 














kuwyde jak thet forra faat jak ſtulle hafua varit nær edher, nw hop· 


pads mik til gud at ſtal komma ofortofuat til edher med afradet, 


for tyh jak hafwer faat meſtedelen op vtaffet. ſtole i och veta herre, 


at jak fif ingien ſkrifuelſe aff edher, nar herredagen ſtulle fra, ſomi 
mik fade, ther med kwude jak ingan ſtepna nedh aff bergrmennener 
Ey mer pa thenne tüdh, edher herredømme her med almectogh 


Gwdo befalandes och ſancte erik konungh med liif of ſiel. ſtrefuat 


ba ren Dr 99 fredagen neft epter helga lekame dagh vnder mit 


9 re 9— 
Criſtoffer 
Olſon. 

— ——— (Opſtriften) — * 
W.rligh och velbordugh herre herre Zuante Nielſſon ſwe⸗ 
ries rikes forſtandare fif kommandes thetta breff ꝛc. 


TIL 


myne odhmyke fro och tlenſte nu och altidh forſenth metvar | 
herra, kere herre, fich jach eder ferivelffe mer eder ſina ſuen kriſtoff, 


Thet jach ſtulle vnſethia eder herredome meth 600. marce tha hade jach 
ekke anet radh, en jach ſtreff myntemeſtaren tel, han ſtal late eder the 


400. ſom jach har in pa mynthet, jach vil gerna fee tel, omther kan fin. 


nes nagen rath tel ath vnſethya mynthet paa nith igien kiere herre ba. 
de jach eder herredome, thet J ville geve myk edert breff, ther jach 


matthe fa myn betalningh aff then forſte (far: ther vth gar aff 


ſilberghet, myk hopes tel eder, thet telte ville vethe myn ſka⸗ 

dhe, har jach ingen del fornummet, ſen i var her ſelff en alt goth 

pa edher veghna. Her meth edher herredome alſtmektoch bas 
i 5 


—* 
gå 
* 


re" 
vel SLØR 2 


| 
É 
ra 


av 





| 


Om de Norfke Bergvberker. 361 


och ſancte Erik koningh beffalandhis. ferimvath pa ſilberghet fore 
tagen neſth for fancte marie magdalene, vnder mith inſighel. 


Stig Hanſſon 


C(Oppfkriften) 


Erlech och velbordoch herra herra Svante Nilſſon ſperies 
rikes forſtandare odmyklege ſendes thette breff. | | 


IV. 


Mai vetthefære herre, ath om thenne her Selffgrwffwer her 
oppe, then gamble Selffbersgrwffwa oc Skytthe grwffuen oc 
Vikagruffuen, athe ære alle nedlagdhe for folk Avid thet er 
borth dytth. Och effter ther war herre har faa forſitthet, ath 
thenne peſtelencia bon ftiller feg her oppe, oc ather fronne finnes 
nakre godh raadh fel athe kunne faa folk hit ov igen, faa tage re 
ſtrax gruffuerne op igien, ok kunne thet fan ſtee, faa vaare thet 
ſtrax eder tel beſtandh 2. fære herre, ſom i ſcreffue mik til, oc ſom 
jag fich ederth breff XIX. dag iwll, oc forſtod jag i eder ſcriffuilſſe, 
at jak ſtulle fende eder nakra farve, oc i fatte thet intel mek, efter 
fy ſom læglegheten waare, Oc fære Herre kunne jag ide fende eder 
them nm, før en jag hade væreth paa kopperberget oc i henemora 
of beſtellet eder ærendhe, effter thet jag fich ecke eder ſcriffuelſe, før 
en i fame ſtwndhen fom jag for gaſtad. Ther fore fære herre haff⸗ 
uer jag nv ffrar giorth VI karle redhe til hefth, oc fendher them nw 
ſtrar ned tel eder, oc haffuer jag faa befallet them, athe ſtolle vara 
Ijof eder eller hwar i velle haffue them, oc inte (Felltes fran eder, 
for en i velle felff ſtycke them fran eder, kare herre fartis eder ati 
velle yde then VI. mine karle tel Mans Grenn, athan hadhe 
them hoff feg pag eder vegne, hwar behoff gøres, Her met eder 
erleghet alſmectug Gud befalendes. J 
Jon Jenſſon. 


J Opſtrif⸗ 




















ma — nyere 

— 
Erleg oc velboren herre her Suanthe Nielſſon Suerigis 

rikis forſtandare, fyn kœre herre, ſendes thette breff. 





ea 


v, 


| Win odmoke tro fænft altidh for ſende met varom hera Iheſu 
Kriſt, fære hera takar jak eder for allen then godh vilæ, fom i mik 
beviſt hafen, di helge trefalhet eder thet lone, ok jak altidh thet for 
fkolla vill met min tro tenſt. Item mai vetha kore herre, at jak 
hafer thet illa nvtet, at jak var ner eder i Bræftha mothok klagede 
mina ſtora nød for eder, ſom eder vel for tænker, tena ſolf kopere 
her 1 henemora di fallede tel mik,/ ok ſporde mik at, hvi jak * 
Dom beſakth of beklagat, da ſparede jak dom fa, at di hada ſik fælfe 
bekladat, at dt kopa rikeſſons ſolv, ſom forbvdit gr,/ SE ſenda 

thet tel als vara figende eder ok alz vara fordærf, Da ſade di 
villia gefa ena ſomo pœnigha for mik, of jak ſparede ſa, at jak var 
ekky fal, fære herre jak hafer ena ſtora afvn pa mik, for af jak fæ- 
ger ſanth, æn maden jak hafer di helge trefalhets karlek of eder tel 
help: of troſt, ta nokar ther inte, æn di vakta opa mik nat ok dak, 
alle di ſom ſolf fælg ok di ſom ſolf kopa, di halla et. Item mat: 
vetha, af Jogen Jonſſon of Pader ſtrifere ok nagra met dom di 
geingo tel ras, hvrv di ſkylle gora mik et homot, for thet jak var nær: 
eder ok Bræften met i henemora, da fonno di for ef radh ok fade, 
at jaf hade forgifit mine Hvſtrv, ok hun var opa den tidh i Vaſte⸗ 
na of fon hem helbrode, gud thes lof hafe, for en bon form bem: 
Da bade di knvth i golle, at han: ſtvlle thaka borgen af mik for lif 
ok goſ, ſadana uvter jak thet at, at jak far tel eder for ingen min 


broth. Item mai vetha, at jogen jonſſon ok pader ſtrifere di halla 


bade et of alt opa mit værftha, kvnne di fordærfa mik tellifobgos, 
thet giordi di ggrna for nakra fab (fol, ſom jak vil eder vndervifg, 
nar jak komber fel eder. Stem mai ok vetha, at jak købe, ag — 

| | i Én hade 





— OmdeRorffeBergverker. — 363 


























Fade ſtrifet nakra fel, at di ſtvlle koma vt tel eder, ok di ginge tel 
vas of fade ekke villea fara vt, for en di ville alle fel maramæfen, 
bersmeænna met herrædes, hvar om ſik om thet ſolf, ſom kon 
ugen fit en ſa ſtora ena ſomo i fan thaka ſakteleda her opa meth de- 
ma berſmen i komu veltet mata gen da. Item fære herre jak ſpor— 
De nokon ordh ſom Jogen Jonſon hade ſak for nakra fina vener, 
ten tidh han drok udh tel eder, han fade villen beklaga mik før eder, 
fa at jak ſkulle allerk fa eder venſtap mera, er thet fa at han. thet 
gør, da beder jak eder, af i fæten ingen tro der tel, jak vil koma til 
ſpars meth Gus help, han ſkal ikke moket vinna, jak bil vera eder 
for en tro tænere, fa længe jak lefer, eder her met di helge trefalhet 
befalns tel efek tidh. ſtrifat i Henmor om var fru dagh næft for 








marameſſona. 
Laurs Hanſſon 
eder tanere 


COvfkriften. 


— Sinom voerdogom hera hera Svanta Nilſſon Svarſſe ri 
kens forſtandere tilkomme thette breff. 


VI. 


Jach Swante ꝛc. Gor allom vetherligith, af nagre mynæ 
och krouenes ſtatſtylloge bonder i Twne ſokn baffue lathet mich 
forſta meth Gerlach Marqwartſſon, at the nw alzſtings nylege 
haffue fwnnet et nyt ſtrück hart affſides vid Vika gruffue och 
ſilffberg, oc haffue ther mikit koſtwart opa møde oc arbeydhe, od 
æn nm engte igen faget før theris koſt, fore arbede off vtlegning, 
dog hopandis, at the neft Guds hielp mage fa nogen oprettilfe aff 
forſcrefne ſtriick, om æn the bliffue ikke trengde fra theris arbede, 
ſom the ther va koſtwert haffue 6. Thi forbywder jach alle, ehoo 
the heltzſt vara kwung, ſom for ne od) Richeſens (fuld —— 
VISA så 2 — 


364 mg LHiſtokie 
ſkole gøre och lathe, the kronenis och myne (fatte bonder pa forſttef⸗ 
ne ſtrück eller gruffue at hindre, hindre lathe, møde; plaſſe eller 
i nagen matte forfang af gøre vid myne och Richeſens ſtrenge hempd 
” we vrede. Foger Gud aft thet ſtriick forbætrar fig, fa af flere kwu⸗ 
næ fa berning vtaff, tha ſtal ingen bywde fig ther in meth trwg 
eller velle, vthen meth myne oc allig theris, ſom thet uw koſtwart 
haffwe, ja oc god vilie og ſamtyckie, vid then plicht ſom forſereffult 
ſtaar. Sccriffuit oc giffuit på 6. i: — at re 











J J Aaret 1506. have Bergemændene paa Koberberget været 
i Arbeid med af oprenfe Berget og Gruven, ſom nogen Tid tilforn 
var falden efter og havde forgarfaget ſtor Skade. Derom. vidne 


folgende tvende Breve; 


ø — 


J. 


Min odmywka veluillygh tro tieniſt altydh til forne ſenth met 
gudh. Ma i vettho kere herre, ath mø jak kom hydh op, ath tha 
komma hyth tiil migh 2. bergsmen aff kopperbergyth ſom the 
godhe men hadbe ſenth tiil migh oppa alles theras vegna, och be- 
geredhe the aff migh, ath jak ſtulle ſtrax geffwa migh op tiil 
them tiil ordh od talz meth them oppa edra vegna, od nw 
jak fon tydh op fiil them tha ware the alfa: tiil hoppa, od the 
lothe migh fe then fore ſtadha od forderff ſom the hadbe 
fath ath theras groffwa, hon war nwigen fallen, och the haff⸗ 
wa nw hollyth oppa then ſamma eth ar fil forne od rympth 
borth wff henne jordh och grabergh, od tha ſom jak war ther 
oppe pa edra vegna, tha ſom fhe dobbladhe ath tha ware the alla 
vel tiil fredz och ved ena godha troſth. Kiere herre teſſ ver at ſa⸗ 
dana ſtade ffulle nm ſte, Kiere herre; ginghe the alfa fitl radz tül 
ſaman ſa the wille plath geffwang effuer, och jach fan radh til, fø 
jach togh in till migh Criſtoffer Olſſon och Hans Jepſſon, och 
gaff jach them radh tiil oppa edra vegna, ath che ſtulle 

| * i at 





| Om de Norſte Bergverker. 365 


ath geffwa ſygh ther tiil, ath geffwa then grvffwa ſa plath 
wit ofver och kom jak till al menyghetten, at the ſtulle ga offuer 
en ſydha och betencka ſigh om eth annath ſwar, och tha ſom the kom⸗ 
ma igen, tha gaffwa the migh for ith ſwar oc ware begerendhe, 
ath jak ſkulle ſcriffwa edher tiil, ſa ere thebegerendha qwyth affradheti 
fhette areth, om the ſkulle bekoſthet ath tagha grvffwang op. Kiere 
herre, hulkit ſom jak gaff them ſtrax igen for ith ſwar, ath jak inthe 
troſthe tiil af ſcriffwa ſadanth fil edher oppa thera vegna, ati ſtul⸗ 
len fa geffug tiil alth affradh, och ſadhe jak tiil them om then ſwore 
koſth, ſom i haffwen daglega hallyth och en nw hallen, och om thet 
mykla fold, ſom i halfen od them och menyghe Swerigis Role 
ttil (ferm och lyſſa, och ſa talade jak met them, ath the gynghe en 
bt fin titl radh til ſaman, om ſom the hadhe haffth ſeth Radh tiil 
ſaman, itha ſendhe till migh 2. bergsmen, od ware begerendhe ath 
jak ſkulle ſkriffwa edher tiil, ſa the ere begerendhe eth ſtepund 
qwyth aff hwan fierdinghen, od) ferm lyſpund vilie the geffwe 
vth, tha gaff jak them før ith ſwar ath jak ingha lwudh betroſthe 
migh tul ath ſcriffwa edher ſadanth tiil om thet ſamma, tha war jak 
ſtrarx tiil talz met them alle, od war jach fa til ens meth them oppa 
edra vegna, ath the haffwa loffuit, ath the ville geffwa ith ſtepund 
wth aff hwan fterdingh, och tha ſom the hadhe thette loffuith, tha 
loffwa jak them ſtrax igen, ath jak ville ſeriffwa ttiledber føre them, 
ati willen vel gore och før draga them the fem lyspund aff hwan 
— ——— od the haffwa alla loffwath migh oppa edra vegna, 
uath the faa grvffwana op eller egl, tha ville the leckewel 
geffwa eder ith (fepund aff hwan fierdingh, od hadhe the 
dobbladh ther in IV. par, ſedan dobbleth war, fa ther var nr VIL 
Par od XX. Kere herre radher jak edher, att letthen nm her blog. 
with vedh, ſom thet ær nm ſtycketh, effther thy ſom leglyghetten 
cer nw fallen. Kere herre, loffwade jak the goda men oppa edra 
vegna ath framdelts huath it kwunnen wetha theras beſtha och be- 
ſtandh, ther ſkulle inthe tywffuil wara woi, wyllen thet altyd ger- 
na gøre. Kere herre ſende the nw 2. ſyna bergsmen tül eder om 
thette her ſama crendhe. Kiere herre bedher jak eder ati geffwen 
UR 333 | theſſe 























me gf * 9 rn 4 sg —— 
Es. SNU MØN HO 




















theſſe berge men gode ſwar, och ſcriffwen meth them hem tiil the 
gode men god hogſwalylſſe, att wyllen wettha theras beſtha. Gudh 
forbywdhe ath kopperbergit kome i myken ſwaghet/ tha ſtulle 
edra od) Rykeſens fyendhe ware mikit glade wtaff. Her 

meth eder ærlighet alsmectug Gud beffalandis. Scriffuith i He⸗ 
nemora faſtelagis legerdag Anno Domini M. quingenteſimo 


XtO. 
Jon Jenſſon. 


Erlig och Belboren man och ſtrenge Ridder Her Swante 
lg ſſon Swerigis Rykis Forſtandere odmymkelig ſendis thette 
reff. ⸗ ik J —2 je ; fa ; ' rå 2 6 


Myn odmyqghe fro tieniſthe altid tilforne ſendh met mor her⸗ 
re, Kære herre, maa t vidhe, ath her oppo ſlotthet teſliges och her 
oppe i Landet ſtaer altingiſt mel tinll Gud theſſ loff haffue ſwa och 
paa bergith, och holle bergs mennen oppo at lathe reenſe ber⸗ 
geth od groffwen, ſom igen fallen war, ſwa at grwffwen ære 
noget nær opreenſidh. Kære herre, ſtulle i och widhe, at Knwth 
i Gylle od Stigh Hanſſon ære hiem kommen wtaff Dalen od 
haffwe waret ther oppe och tinghet met almwgen, och haffue the 
fonget ganſke godhe ſwar aff then meene man alſtingiſt effther ether wi⸗ 
liæ. Kære herre ſom jach ſchreff ether till nw ſiſth met Andhers 
Winther om Aaſwudehereth. Tha haffuer jach nw opboret heſte⸗ 
ſtade peningene, och midfafte ſkatten ſtal jach fonghe nw ſtrar om 
midfaſthe, od ære the dande men ther i haredet ganffe gladhe, ath 
the ffulle frvare ether och ingen annan. Kære herre, æv ber fore 
ith menigth rocthe oc tiendher her oppe i landet, fiva at edhert folk 
och Her Niels Boſſons (fulde haffue warit tilhope och ath 

ethert folk ſtulle haffue grepeth noget folk fran Her Niels Boſ⸗ 
fon, huilket almoghen behagher moked wall, od ær almogen 
ther ganſke glade ath, thet the ſporie ether ther nidhre nær * 

— ene 





å Om de Norſke Bergpberker. 367 


e 


fiendher, och ath ether gangher well. Kare herre, ære her nw 
ingen tidendher at ſcriffue ether tiil annen ænd gode, Bud teſſ 
loff haffue, od) bedher jach ether gerne fære herre, ati wille biwdhe 

migh till ether wilice, huar effther jach migh retthe (Hall, huilket & 
ſkulle finne migh altid veluilligh titll trolige gerne gøre ſom mig 
bov. Her meth ether Gud met (if oc ſiell befalindis od fancte 
Erik Konungh. Screffuet paa Veſteraarſſ ſloth, Tisdagen neft 
effter Sondagen Oculi, Anno &c. Quingenteſimo ſexto. Vndher 


mith inſigle. 
— Olaff Jono 


Erligh Velbyrdugh man od ſtrenge Riddher Her Swan⸗ 
the Nielſſon Sweriges Rikiſſ forſtandher, ſin fære Herre odmy⸗ 
gelighen ſendis. | — 


Om Koberbergets, Wika Gruvens og Solvbergs · Gruvens 
Tilftand i Aaret 1507. findes følgende Breve; 


! Min odhmywkeligh of walwilioghe fro ok tieniſth nn ok al 
tidh fil førenda ſenth meth Gudh, maa i witta fære Herre, ath nu 
ſiſth jak foor aff ſtokholm, tan foor jak til ſwartaſys of hadhe jak 
Mickll Polffwermakare tith meth mik, og beſteelthe jak ther wppo 
edher weghna, ſuaa thet han ſtulde fomma til ivægha ok gora edher 
ther nokketh beſtandh of gaghn, ok fuga foor jak tædhan ok til woſther⸗ 
aars, ok war jak ther wppo flotteth, ok fornam jak fher intet annath, 
wtan edher erendhe the æra ther. alth wal beftælthe of ther ſtaar alt 
wool fil wppyo edher waghna fy bæether Gudh fee loffaath. Ok tag 
ſom jak haffde waret ther, taa foor jaf ſtrar hith wp ok ſtrar taa 
Jak war hith wp kommen, taa fik jgk ſtrax edher grlighetz ſcriffwelſe 
DE fik jak eth edhert wppit breffy, ſom i haffue ſcreffnit fil kopper— 
berghit of fil menighe Dalarna, Ok laath jak ſtrat forkyndathet 
wppo kopperberghit, ok framdelis beſtolthe jak ſpaa, ath ren 
—J | om 


























edher grende ther nedher, epther thet ath thet ær ſwaa belæghet 


Ree sst 


fon top i dalarna, Of kere Herre folgher ther eth ſtorth beſtandh 
meth of en ſtor willa, athi nu ſwa ſcriffwe fran edher hith til teſſa 
dandemen hær møve, ath the fingho witta, thet ire widh weel⸗ 
makth of widh beſtandh Gudh fee loffwath ther forre, DE the før: 
nymma i edher ſcriffuelſe thet ære widh ena godha troſth, ath i 
ſkulle ſaarth faa en godhan enda wppo thet Kalmarna, hulkit Gudh 
gyffwe ath i motte ſicelffue fora fhe fidhende hem meth edher. Ok 
bære Herre gyffuer edher wol til fredz om thenna hær landzeenda, 
før ty ath jak fornymmer, ath hær ær inthet annath wtan thet ſom 
edher cer fil huldhheth ok tiltroohteh, ath i moghetæs bather beſtœlla 








hær wppe, Ok fære, Herre følgher ther mykkit heſtandh meth blandh 
almoghen, ath i ſcriffue ſugg fraan edher hure edher ærende æra 
ſigh belæghenr, ſuag ſom i nu giorde. Ok kare Herre maa i witte, 
ath nu epther tenne ſondagh neſthkommandes taa wil jak wara wp⸗ 
pe widh wyka of ther komma the godhe men aaffh kopperbergit til 
mik ok noghra wtaff ſelffberghit, ok taa wil jak læggia mit ther 
al win om, ath then wyka grwoffwan han ſtal blyffua wptahen 
igæn, edher til godha ok til beſtandh, of fære herre nar ſom jak 
haffuer beftæfth edber ærende hær wppe, ok jak weth ath thet ær 
alth wal forwarath hær wppe paa edher weghna, faa wil jak ftrar 

gyffua mik nidh at fil woſtheraars. hær meth edher ærlighet alſmek⸗ 
togh gudh beffalandes. Scriffuat i Dormſys om tridhie dagh 


Paaſte Anno MDVIL J 
SSR Jon Joeuſſon. 


(Opfkriften.) 
Erligh og mælborin Herre. ok ſtrengh Riddere her ſwante nil: 
ſſon ſwergis rikes forſtandare fin fære Herre ſendis thetta breffh. 


II. Øg 
Min odmyklik tilplictoghe fro tigniſth forſenth met vaar 
herre. kœre Herre, verdugis eder verdughet vithet, ————— 
4 LEDE om 





Omde Rorfke Bergverker. 369 


























ſon ok jak pit vaare fil talſſ i Maaremiſſo, of ſtdhen drogh han ftrar 
op til bergith, ok loffwadhe mich, ath han ſtulle ſkriffwe mid) ofor— 
tsuath til om al ærendbe, tag fif jak intet æn nw hane (fr ffuilſe, 
men Her Swen kom nith vtaff bergith of ſadhe mik ganſke godh 
tiendhe oppo idre vegne, gudh teſloff haffwex, ok ſtaar Selffbers— 
gruwan ok kopperberggruwan ganſte veltil, faa ath the ſto 
dhe ikke batre til i monghe daghe, ok ære berſuennene ther 
ganſke gladhe ath. Maͤa J vethe fære herre, thet idher affraſſ 
koper ge vth kommen LVIL Stykke, of them ſendhe jak ſtrax 
ath Stokholm, of ltaiandes ther till theſſ Jon Iſnſſon kommer 2. 
Skreffwith oppa Veſtraas Sancte Matthiſe dagh Anno Domini 

— —— Oloff Joenſſon. 


Erlit ok Velbyr dugh man ot ſtrenge Ridder bit Swanthe 
Nilſſon, ſin fære herre ſendis tetthe breff. 


1508. 12. Julit, har Joan Jonſſon Glade, Wapner, givet 
til Huſeby Kloſter i Dalene fin Sædegaard Dormſo, med de Gaarde, 
Torpe, Hytter, Oværner, Hytteſtrome, og Skove, ſom derun- 
der lage, Item Gaardene Ketilsboda, Flene, Kolareboda, Blor: 
boda Spensboda, Skomareboda, Roriga ef Hundrede Jern, 


og Herrehyttan paa Garpenberg (1). 


Af 1509. findes følgende Breve, hvor udi meldes noget om 

Garpeberget, Koberberget, Noraſtog, og deres da værende 
Tilſtand: | ——— Ål: : , 
At AG no. aft nås TE md ke SÆR 091 Hr 


> É 
* ir um * år, Mi: & ” J * 54 
—2* FA RUSSER Å væ RR GR" Mr bs hd sgke ry se AR ne —3 J. * —— i: 4 
AU phe ao ka y dk we På A— — i É g Re srt 
ed É sø BE dd fy NÅ i FLAG NÅ "5 — 4 Fer Å 


Mina odmiwklig wuderdanige helfe nu od altiid ſend med 
giudb, kere hetre lothe j mit forſtaae i cder ſcriwelſe, ati gre uw 
) Rhyrzelii Monaſteriol. Suge b. 269: Documentet findes hele THR IP! Ugla de Præfedura 
⸗sardenſi ET STS SYNDER : | 


| 


soen dle Haner ir 


———— 


—— — 











begerendes then (fat, ſom her ſtal wtgaa aff Garppabergit, och ſaa 
thet i kwnne honum faaynnen en ſtackoten tiid, Thamai wete fære 
herre, at her ær nw ftor fatigdom med teſſe fatige men om allen 
then deel, ſom nw gøres behoff, Och icke — ſaa wiid 
matt ſom thet hawer warit antige med ſilff eller copper. Tha 
likawel ære teſſe fatige men od ytermere weſe ware eder til wilie 
thet yterſte the formaage oc makten tilſiger. Ther fore kere herre 
bider jac eder, att wele werdiges at fee od ffode theris fatigdom 
thet yterſte ider werdighet tilfiger eller fræffiver, Men tha kere her⸗ 
re haffwer jac lacth mik al wyn om, faa thet i ſcal faa then ſtat nw 
til Walborgemeſſo neſt komande aldreſenaſt, fan jac forre honum aff 
ſtad kome, tha fender jak hanum wth. kere herre huadiderær til wele 
kerlik eller beſtand gior jak altiid gerne, jders liiff oc ſwndhet then 
alzmectog gud befelendes oc ſancte Erik kong. Screffuid i henemo⸗ 
ra annen dag paſca vnder mit Inczigle anno D. ixe. 


Peder ſwenſſon 
TDRS font | iderſſ tr "rs 








i (Opfkriſten ) ing > 


E.rligh oc welbyrdog here her Swante niel dn ridderi 
Swerigis rikis Hoffwitzman oc MA ormen ride elige 


7— J dy . *4 ⸗ i - . 3 18 3 En 

5 — 
då LE ul J EH 
É . bg P D — * 
9 


Myn odmymwkt fro tiæneft edher til reda nw od altiidh xc. 
Kære herre om edhert dobel bedher jak edhert herredome ati ville biwda 
mif til meth thenne beſtedherligh man hans ſtanwugh, hwat edher 
villie ær ther om, hwat jak ſtal haalla dobbiedh pa edra vegna eler | 
huru edher tykkes ther om. Framdelis bedher jaf edhert he redeme, | 
at f'fragen hans ſtanwugh om grwffwone huru thet ør fat | 
met, henne i manga handa matto, fom han fan ————— 





Om de Norſke Bergverker. 371 























dheruiſa meth mwunnen æn jak fan edher fil ſtrifua, vil han ekke fæ. 
gat, fa ma i bara aat honom frigeligh, fa ma han fægat, for ty 
eder fan liggia makt oppaet, hær æra flere fogotar æn veten aff, be 

dher jak edher herredome, af i ffrifiven hiit opmeth hans ſtanwngh 
om al ærende, hwat edher vilie er bade om grwfwone od om dob- 
bledh. Ey merpa thenne tiid, edhert herredome alzmectigh gud be- 

falendes od ſaucte Erik konungh. haſteliga ſtrifuat va Kopper⸗ 
bergh fredagen neſt for ſancte tommoſſ dagh ſub ſigillo 26. 


Creſtoffer Olſen 
edher fro fiæner 


112 god gorr mur (OMEND, 


ANGER Wrligh och velbordugh herre her ſwante nielſon ſweries 
rikes forſtandare odmywkliga fændis thetta breff . c. 


angik 


War odmywk fro fiænifthe eder nadz wordoghet altit ffor⸗ 
ſend meth war herra jheſu Chriſto. Kære naadig herre, Bidiom 
wij eder fære Naadhigh herre, af i før Guds fful gøre vela ok mar 
fatigdom ſtul, at wij motthom faa Alnetorp in til ſkatthen ighen, 
hvilket (om ræntter 1. fat jærn, aff huſeby 400. jarn, 200. 
jærn aff ælmatørp, en trediong i broſdtorp rentter 111. tretig 
ot 1. orter Oſſmunds. Kære herre thetta haver maret borttha i 
mang fforlidinar, her imoth ære hær ſwa manga ode hytther ok 
øde deler, forſt fybba hytta rentter arlega 800.jærn, Elina⸗ 
forp 200. Riſ bakkin 100, Hywlſos 100. Griffisholmen 100. 
Lofftſtoghan wid kirkian 150. Niels joanſſons ſtoogha 100. 
morthens gord 50. Kære Nadig here kwnde wi fag then til ſtatthen 
ighen, ſom beſittit ær, for then dæl ſom øde ligger, i hwat motta 
wij kwunec vara eder fil vilig tro tigniſthe, viliom wi alle gerna 

— J wara 


—5— 
—— 


/ 
i É ” 
/ P- 
' 
" 8 — gr 4 
er 4 ALEN Æ RER stak: Øg ' ET sly — 
Ka ir i kB 
wel AG HE gg . $é Å ; 3 
, * k ; 
nine ow — — — — “ 22 — 


— — — — 


J 


























wara viliactoge til. her metheder Nades verdoghet a zmektog 
beffellandes ok ſancte Eric konung. Ex — —— 
undher wart bergs Inſigle, anno Domini M. D. xc..— 


* 


2 


Wi ffatige bergsmen 
vppa Nora koga. 


Opfkriften) REN 
Bar Nadig Herre Her Swantte Nielſſon Sveriges rikis 
fforſtandare odmywklik 26. 


Udi det Møde, fon ſtod i Kiobenhavn 1509. vor Frue Dag 
Aſſumptionis, imellem de Danſke og SvenfÉe, blev, foruden andre 
Artikle, ſaaledes afſtedet, at Sveriges Riges Raad ſtulde aarlig 
af Kronens Rente give Kong Hans tolv tuſinde Stokholms Mark udi 
Kober, Jern, Sølv, og Benninge, ſaadan Mønt, ſom i Sve- 
rige gænge og gæve ere, regnende hver Sæft Jern for XXXIL 
Maxrk Ørtuger, Skippund Kober for XXL Mark, og 9 
demark Solv for XIII. Mark Ortuger (onen meer 


Til Aaret 1510. henhore noſtfolgende trende Breve, af hvilke 
det forſte er fra den unge Herr Sten Sture, ſom ibland andet tak⸗ 
fer ſin Fader for. den Del, han hannem "havde undt i Solvgruven. 
J det andet tales om fre ſtonne Stykker Solv, ſom Sander 
Irendſſon ſtikkede Herr Svante Sture og hans Frue formode- 
ligen frø Salberget. fj mdr Å —— —— 
Saołnltig tro tiænift altid Tilfornna fænt Kerlige met wor 
herra. Kære her fader Tacker jach edert herredømme gandſte oomiwa⸗ 


(0) Documentet hos Hadorphs Rimkronike p. 420. 





Omde Norſke Bergverker. 373 
fig for dhen forleenyng edert herredome meg nw wuthe, wille her 
Twre alre latet ga flig iffra, wthen iach wille ſcriffue edert herre— 
dome ſerdeles til, at han kwnne faa gwoͤhems herad ighen ?c. Saa 
aͤckar iach edert herredome kerlig dhen dell edert herreosme meg 
wunt haffwer i dhen ſelffgrwffwe, hoppas meg iach will ware dhen 
deth ſkall forticene i alle motthe, fære herre fader ære her ingen ny 
— tidende anner æn Der Lycke father wedergaa thet han wille lathe kom⸗ 
meth i dagh emellen veſtergotlandh od halland, hvad edert herre- 
dome ſynes ther om, begærer jach eder herredomes ſwar offortoff⸗ 
nat, her pad thekes edert herredome ſeriffue min herre biſpen til aff 
Scaͤra, Tha ær han en tro och en faſt man, ther mai ſetthe tro 
och liit tiil. Kære herre fader more ſacher at edert herredome tecktis 
mWiine Bencth Gylthe Venherad ther Matz kaffle hade, Tha 
hoppas meg, af ban (fall ytermera fiænift gøre edert herredome 
och rigit ther aff, OD haffuer jach kendz wid heradet fil teſſ jad 
wet edert herredomis ſynne her i ꝛc. Huad jach fan ware edert 
herredome til odmiwat och ticeniſt gør jach alttid gerne, her med 
edert herredome alzmectig Gud befalendis. Aff morynge fredagen 
neft eprer hwithe ſondagh Anno Domini M. D. X. —53 


Sten Swantheſon. É : 
ma otter - — 


Erbltig welbhrdog mann od Streng Ridder Her Swanthe 
— —— Riigis forſtandere Syn alſteligh fære ffader 
odmiwligh. — 





























Myno vdmimwfæ tilplictoghe thro tiæniftæ nwoch altidh til 
forne fændæ met wor herre. Erlighe herræ og Strenge Ridder, 
wærdis weliee methæ ath jach fænder eders Strenghet nw od myn 
Frve feffligis TIL fføne flyde Silffuer, them Der Nielſſon pag 
hytten anlwordadhe megh i —— oc klagadhee ålen) 

i Aaa 3 yt 


—* 




















hyttxdamgn ar mthæ od teſſligeſt om naaken annen del, ſom 
thenne breffwiſare Henrich Lar wet eders Strenghet wuderwiſe, 
huat bryſth ther ær pas færdbæ,: hytten oc Grwffwen ære 
baadhg wigde effiher eders werdoghetz befalningh. Jak hadhæ 


fh - ther hos, æn jach fik ſwara forfal, the meg følghæ forſihe 


gar fil n …… - ja ganſke følghæ æn nm, Togh fifæmwæl. wil 
jach læggtæ megh winningh om edert gagn ther oc annerſtadz thet 
ytherſte i myn makt kan warc. kere herræ, ; ſom eders Strenghet 
forfænter om then bryſth her war paa Slottidt, nar IF foræ hæd⸗ 
hen, ſerdelis om ſalt, hwmblo och thor fik, ſom nwſtaar nok til 
fangs i Stocholm, thet eders Strenghet wille warce forfæneth om 
naaken ivntfætningd hith af gore met ſwaadan del i tide. Och ſom 
Jforwiſthe megh til Sneffwingen om then ſkat til teſſe ſwencers 
loon, ſwa ſwaradhe the fort neh ther til, ſom Sten Olſon weth 
eders Strenghet mudermwifæ, then ſtat i wynthers wtgik, han ſtaar 
uw ok ⸗⸗ - haffuæ J engen lith ther til ath ſethiee. Thy erlig 
hæ herræ beder jach eders werdighet æn. nw thet J welie beførghæ 
theſſee fattighee farlæ met theris flædhæ od) penninge, ſwaa jak 
kwunce ther paa fongæ naaken godhæ-fivar met teſſe breffwiſere, 
anners ær jach ganffe illæ wtſath, oc wordher tha finnæ ther annæn 
raadt til. æn. hwor jach kan wore paa edert gagn oc bæfthæ mil 
jach læggiæ megh winningh om, ſwaa længejad leffuer. Her met 
eders Strenghet alffmæctogh Gud og ſancte Erik kong befalendis til 
ewigh tidh. Screffuit paa Weſteraars tredie dag pingis, vnder 
mit Signet / Anno M.D. X. — J—— tilser 5 pE 70 
så AD de RE BERNT mee benene SER 


Erligh welbyrdogh man och Strenge Ridder Her Swan: 
the Nielſſon Sweriges Nikes herræ od hoffwidzman, 


Myn odmykeliga helſo od fro tieneſt nu och altiid tel forne 
ſendt meth mar herre. kere herre fek jak edder herredome ſcriffuilſe 
lies emne. ig; om 





— ———— ES my : 
] 





Om de Norfke Bergverker. 375 


———— 























om thet folk edder herredome war begerendes aff Noraſk 
aff Lindesbergh, werdes edder herredoma ath vetha, ath 








ogb och 
the haff⸗ 


de loffnat meg eth tal ffolk aff badom bergom, meth faa ſtkel 


om ther ginghe noger vth aff dalannar od aff koperbergit, 
nu for doſſmal ſchyl fek Jon Jenſſon inthe ffolk aff forſereffne da⸗ 
lar och bergit, vtan bode honum en ſwinmme Peninga aff ſilff⸗ 
bergh och koperbergit, ithermera wara the godemen pa forſecreff⸗ 
ne Noraſkogh och Lindesbergh begerendes af megh pa edder her⸗ 
redomes vegne, ath te mate niwta ſamma nadh ſom the andre bergh 
od ville gerne geffva edder en ſpmma Peninga eller jern æpter 
mogelighet, ath mathe bliffwa hema. kare herre ſom edder herre⸗ 
dome ſcreff megh til om nogra peninga, tha wil jak/ thet forſt jak 
faar edder herredome ſcriffnilſe, ſende edder the meſte penninga jak 
fan af ſtad koma. kere Herre ſcriffue megh edder wilie her om bade 
om the bergs men od om alle ſtuͤcke. her meth eder herredome 
Gud befallendes od ſancte Erik kongh. ſereffuit wedh gklethe in 
die Kalixſti Anno Domini M. D. x. 


Annderff Karo 
(Opfkriften) 


Erligh welbordogh man och ſtrenge Ridder her Swanthe 
Nielſſon ſwerigis pikis herre od) hoffwidzman ydhmykeliga 6. , 


Til ſamme Aar 1510. eller fan (fee til det følgende 1511. ſy⸗ 
nes deffe tvende Breve ; Saleberget angagende, at henhore. Det 
fidfte er meget betydeligt, føden det ſynes tydeligen vidne om Sal 
bergets Nyhed, og taler derom ſom et nylig anlagt Bergverk, hvor 
ved Bergsmæendene paa gamle Noreberg fand fig: hoiligen for: 


nærmede: nal sø åd 

yn odbinidelige fro thienegthe sim och altid forfjenteb, 
ma wetthe kerre herre, ad her gar eth ſtorth rocthe om ber ri: | 
nal: | ri⸗ 


— 


in sn 





376 Hiſtorie 0 
Criſtixrſſon, ath han far min kryng landeth och ·hhylle 
bændener til ſygh wypa eder ſtada od forderff, en gre the 3: eller 
fyra, ſom honum ſwara wel ceffther hans' wellie, da ære the rr: 
eller xxx. ſom ſware honum i moth od) ſege ſwa, ath the loff⸗ 
wade honum alre ynthe goth och intthe goth welle the holle ha: 
num en the danne men ſom ther byge och bo wppa Sal⸗ 
leberg the: ſege ſpa, ath ær thet ſwa ther komber nogher ſom 
nogen wppreſuingh well gøre, tha ſege the ſwa, ad the wele ab 
ler ingen here ſege hwaſte hwlſkap eller manffap for en menoge 
landeth ere tel ſtede oe eder werdogh forſt och fremſſth, sod er thet 
och ſwa, ad Her Sten Criſterſſon kwmber tel ſalleberg / da haff⸗ 
wer jak ſwa vetth i moth honum, ad ecke ſtal han blyffwe mycket 
rxyck aff eder, peninge, och weth jach, nar jach ſſeger alle grwffwe 

drenganer tel, da ære the wedh liij. och xx. kara meth fwile we— 
riar. Item mat wetthe kere here, ath jach forde næ fran nyge 
hytthan och tel weſſtras xix. lodhe marker ſelff i mer Her 
meth eder Bud beffallandes och alle hellge ſwerſges patroncer haſſ 
thelyg ſſcriffwath wpa Salleber ffredagen neſſt æffter fl berthel⸗ 











meſſ dagh se 
Anders jonſſon. 


i Å Ø ẽ ak J — 
a i n — — ” RK * * 3 
— an pE NÆR i ond aan ss ah (4734 FORTER Air sl: Aeg" 
— ER Sr væ bl 7 Y BR: * 4 "FRA J J i An i df 
J *4 ilt dot sÆ 2 * — ⸗ "ff da Herrn Æ —4 J £ ulk > bd kur a 
are g; * — « EJ 
i" * SAV 9 rr H+." L ty øl GB beg 33 radie mag sg Rå — 
Fin PR 3 Bd J PE, TB: 278 ; ERP BR SOE 2 BAA re & 39 
i ; ke 4 j AP PAS BLE Er Fee 4 sl 4 »å * FIS SYNLIG aA AFA «4 er 


Erligh od welbordogh herre her Swante HTiclfonSmær- 
ges ryckes gorſandargg DER alen Hed Bor 


fad Jodie pr in pilen ER I, HT * —— ———— al — 
Odhmiwk bøn DE helſe met welwyliogh tyeeniſth nv ot altld 
førfænth met warom herre Jeſu Chriſto. Maa J wethe fære 
herre ok hosbondhe, ath wy fatighe mæn ok edher ſtatſtylloghe al 
moghe oppa gambla Vorgbergh klaghe ſtorlighe wara neodt of 
fatlghdom os gaar oppa før edher crligheth, Frankl tg 
| i von. 


i 7 £ 
i 4 SER dk)" SE SE 2 SA MRS Å 
> * 








Om de Nore Bergrerker. 377 























krynghom alt thetta ryke fan ikke fynnes ſtorre jembyr og fatigdom 
æn hær nær og, før thy ath thet, wy fatighe mæn fordhom 
haffwm hafft til barnings, fsris alth til Saalebergyth, ok 
the kopa os mathen frøs mwunen met ſine paninghe, an the 
ware bather beſtandoghe tiiligth brwka fin aker st fine angh, 
ok fordha of fræmyg os fatighe berſman wtaf fin aker ſwa 
nw ſom fordom, ok wy fatighe berſinen matthe brwke børs 
arbothe, hwar ther kwnne fynnes, ſom ekke annath haff we 
tiil drakth. MPthermere fære herre ok hoſbondhe, ſtwle Iwethe, 
ath then fattighdom her komber hanær ſwa dyr, ath wy formaghom 
ekke waghan op met yern, hæller brwka ſwa mykyth y dæn ene 
wykwnne, ſom toy førtære dæn annen. Annath ærthetta ber, ath 
tha wy fEiwle bywhe wth then lyſla o6ſmwndh wy haffwe fati⸗ 
ge man, thaa ær han ſwag wan wrdhen, ath the bedhya hyn 
Ala haffwa wart jærn. Thy kare herre, fare wyſſtorle føre, ath 
wardhe wy ekke nywtandis edher arligheth ok hogheligheth tiil, ath 
wy matthom komma yn y thet Salebarghet, ok faathernag 
het til bethre beſtanth tiil en tiidh, thaa kwune wy hwaſſke hyelpa 
edher ærligherh hæller os ſyelffwe fatighe berfinen, her farom wy 
ftorlika føre, thet maa wy fænva met fanningh. Thy bedhye wy 
edher ærlifheth alle ſamyns, ath i gøre før rethwyſone ok ware fa- 
tighe bøn ſkwldh ath ware os behvælpeligh, fon forſcreffwyth ſtaar, 
DE war godhe fro ær fif edher, ok wy gerne forffylle wele arie bæl- 
Jer. ſerle, nav os tiil ſakt wordher met alt thet beſtandh wy forma— 
ghom ath ftadh komma. Ther met edher arligheth ok welbwr—⸗ 
digheth alzmektogh Gwoh Jomffru Maria ok ſancte Erik Kuönnwngh 
befallendis til liiff ok ſyxcel ok alth thet I wel wylye. Scriffwith 
oppa gambla Norabergh, in dte ſancti Egydii (p). 


Wy menoghe berſmen oppa gamla 

Norabergh altidz fil tyeniſth. ner 

866 Wrligh 

60) Dette Brev, hyilket ligeſom alle de andre til Hr. Svante Sture er ſtrevet paa Papir, hav 

været forſeiglet med Jernbergets eller Norebergs Bergslags ſtore Seigl, hvori man feer 

Maria med Barnet, fiddende paa en Crone, med Lilie-Scepteret i højre Haand, og denne Om⸗ 
ftrift: S. CONVIVII SANCTE MARIE IN MONTE FERRI, 


378 "J.L? Hiſtorie 
Ærlig of Walbwrdogh herre Hær Swanthe Ni 
oppa Ekeſyo, Ryddare ok Sweriges Rykes Førftandher fæn- 
die thetta breff met odhmywkth. 


WVed Beqgyndelſen af det Aar 1511. har Biſkop Otto i Veſter⸗ 
aars tilſtrevet Rigs-Forftanderen Ar. Svante Sture et Brev, hvor⸗ 
udi han af hannem begterer af faae en Del udi der Bergi Sala, 
oog det paa deffe fvende Grunde, førft fordi de Biffopelige Privi⸗ 

legier filholdte det, dernæft fordi han nu miftede den ſtorſte Bart 

af den Tiende, han, før dette Berg fandes, havde af Bondens 
Agerbrug. Dette artige Brev, ſom rekker og et Nyt Bevis om Sal⸗ 
bergets Nyhed, er af ſaadant Indhold: | gt? 


OTTO Dei gracia 
Epifcopus arofienfis. 


Sinceris noftris dilectione & ſalute premisſis. Kere her høuig- 
man, beſynnerlige gode wen, vij finge edher ſcriffuelße for noghra 
forlidne daga, af wij ſtulle gøre wort folk redha i Rigens tienſth, 
ſom wij ok giorde, icke nckende wethendes, hwart wij thet fænda 
fkulle, til Waſtena eller weſthergylland. Nær wij faa edher ſcriff⸗ 
uilfe ther rom, ffulle the komme til edher werdoghet of wara i rit- 
gens tienſt, hwar behoff gors, of Jthem haffue wile. Vii fcreff⸗ 
uge edher werdoghet til iſſommars til Calmarng win thet Læn mit 
mifte, Teſliges rom thet berg i Sala ther off met rette effther 
waare privilegier ok breffs lydelfe byrde haffue en deell wti 
vij miſthe waare rotte tyendh ſwa, ther wij til forende, for en thet 
berg fandz, finge v, eller vj. fæfther, tha faa wij nw ecke iij eller 
itij. pund, of haffue ffade paa alle ſüdher. Hwar føre bidie wij 
eder werdoghet wille ſcriffue ofT. til, om wij ſtule nogon deel for- 
wante oſſ i thet berg eller nogen forlæning aff cronenne. vij wele al⸗ 
tid wœre edher werdoͤghet til wilie of tienſt hwar ok naar os tilſagt 
worder, thet Gud kenne, huilken wij eder befale ſaligh ok ſwndh 
til ewigh tiidh. Ex Xrofa anno Domini M. D. Xl. in craſtino circum- 
cifionis, noſtro fub Signeto. | 5 ——— 

Oopſtrif⸗ 

















— — ⸗— 





— J ce | R BE. Eg i 
Om de Norftke Bergverker. 379 


— ( STE TSLESE 

















Opyſtriſten) 


Nobili viro Strennuoqve militi Domino Swantoni Regni Suecie 
Gubernatori amico noſtro nobis in Criſto Sincerrimo. 


Jet andet Brev af 1511. ſtriver Frue Mette Iversdot⸗ 
fer iblant andet fil fin Herre Ar, Svante Sture, at hun lader kig— 
be Sølv paa Saleberget, for dermed af ſette Mønten i Gang. 
Brevet, ſom vidner om hendes Omhu for hendes Herres og Fader⸗ 
nelands Velgang, fortiener heelt at trykkes: 


Hwofrweligh kerligh helfæ nw och altidh tilforenne fændæ 
meth mar herræ. Alderkæœreſte hierthe, Somi bodhe megh thil 
idagh meth Daniel om nokra penninge ædher ath ſxendee, Swaa 
mwetbæ i wæl, ath jach haffner ifæ meræ æn the twſinde mare 
od ther aff fif jach Benth Ericſſon i fifth 200. mare, hwath ther 
ær vfoffuer, fan jak mel formærfiæ, ath the goris eder behoff, nat 
gudh føgher i komme hith nedh igen, æn i ſtulle haffue 200. mare 
aff eders foghit i dalanxer, kwnna i ther faa ſolff fore, thet 
waræ goth, od ær ſolff paa foerdhor, ther vtoffuer finnæfj wæl 
raadh, nar ikomme ſielff tilftædes. Jach lather oc kopa filff paa 
Salebergh/ Swaa jach wel gerne kommo myntadh til gaangſſ, 
ſom alderſtorſthe macth pag liggar. Alderkeriſte hiærthæ, 
Som i of feriffuæ megh thil i dagh, at kongen ær affdragen, och 
mon fon ber Sthen følger honum effter paa fodh, alfmæctugb 
Gudh giffuæ honum ſycke ther til, Togh allen mwaræ haffuer myn 

Son Szander meth myt Raadh ſeenth eth wiſth budh aff ſtedh 
nedh til weſtergotland at forwethe ſanningh, hwre ther om ær, ther 
iofortoffuit (fullæ faangæ wiffæ fræar igen. Swaa haffuer jach 
och ſcreffuit ber holger karlſſon thil meth Johan Wlffs budh, ath 
han ffal ſigh bevare paa then ſihhe. Edhra mwennær allæ tycker 
— taadhæligit ware , om fb: lag ær aff draghen, ath FL 


kk: J.L, Hiftorie 


— 




















haffuce beſokt thet landsting i Dalanæ, ath i æffæ eth mogeligit 
thal folk ther vth for eth rycthe ſtuld, od) thet then almwgce kwn · 
næ ftillæ fithiæ, wora mokit nyttæ for maanga ſaker ſtul och i meth 
thet mangh actughæ folk fulfølghdæ fiendernee, effter the æræ kom⸗ 
næ paa flucthen, Swaa eder forfymelfæ ecke ſkal morkis ther udin ⸗ 
næn, Thenne breffwiſare hadhæ meth ſigh hith Der Wahcrops 
drengh, hwath thtændæ han haffuer, weth thenne breffwiſare eder 
wunderwiſa, oc ſkal drengen bliffrvæ her tilftædes til eders tilkwmnſth 
for ſakar (fuld. Alſſmectugh Gudh giffuc eders reyfæ gaa wel od. 
alle Swerigis helghæ Patroner them jad eder befaler meth liffoch 
ſiel til ewigh fidh.” Screffuit paa waſterars logerdaghen næft eff- 
fer Dorethæ, vnder nyt Signet anno M. D. XI. 


Matthoæ Iwerſſdotter. 


Item alderfæreftæ hiærthæ, mag i wetha, ath thenne breff- 
wiſare henningh haffuer fort thal hafft om kongen, thet han acther 
ſigh thil Karlmarn oc Borcholin, oc ſigher han, ath the ſloth ære 
ide væl forwaradhe, om naafit paa kommer, Ther om mrwghæ i 
ythermerꝙ ranfafæ hans thal og meningh, nar han kommer eder 


fil ords. 


(Ovfriften) | | 
Erligh welbyrdogh man od ſtrenge Ridder her Swant 
Nielſſon Swerigis Ries herræ od hofwidzman, Sin Are mg 
riftæ hiærihæ ſendis. . — on É 


Mod Slutningen af ſamme Aar: 1511. udi Julen, havde 
Herr Svante Sture Bergsmendene hos fig paa Veſteraars Slot, og 
Aeg log hed dennem om et Sølvberg, ſom dg nyligen var fun: 
Det. e ſamme Bergmænd, faa fart Ar. Svante var død, ſom 
ſkede ide forfte Dage af følgende Aar 1512, vare de forſte og fornem. | 

——— | * ———— 





Om de Norſke Bergverker. 381 























ſte ſom hiulpe Sonen Herr Sten Sture til at blive Rigs⸗For⸗ | 
ſtander igten (q). LÅ | 


I begyndelſen af ſidſtmeldte Aar 1512. har Provſten i Lin: 
føbing Johannes tilſtrevet den ny Rigs-Forftander Hr. Sten Sture" 
Den yngere ef merkverdigt og efter de Tiders Skrivemaade meget 
vel fat Brev, hvorudi han undervifer hannem, hvad Undervegt 
Sveriges Mantvæfen ftod i mod Naboernes, og tillige giver den 
beſonderlige Cfterretning, at Lodig Mark af Saleberg holdte 
noget fil Guld. Brevet lyder ſaaledes: 


v 


Premisfis omnibus & fingulis, que obfequii reuérentieque 
funt & honoris. Som edert herredømme vel fortenker, ath blant 
annen ærende, jad eder ſiſtens til ſcreeff rorde jach om thet gotz 
ther Linkopungs Kyrkio haffuer til vederkoop aff Her Trotte, Gud 
hans Siel nade, ath thet ſta ſculle edert herredomme til bodh for 
kyrkennes trangh medh fry Mereta thet ey droog fil finnes, oc 
om eder vile ſwa ware, tiente os beſt lodigt ſilff, ath wi motte 
ther met holle the dannemen halling, ther off i ſtederne vnſat haffue 
i gode troo. Beder jac, edert herredømme vilie verdis ath biwde 
mik her innen fin vilie. Item verdis oc edert herredome vilie betracte, 
ath the tyſche Stæder, ther Danſte huiten haffua for II. penninge, 
ſende her i riket ſwpara ſummor oc haffue the lødige marc for VII. 
marc, ther andre haffue henne for XII. Teſſligis fætie the os Rin- 
ſke gyllene for 27 Marec danſche, og haffue fiva lødig marc før 
VI, gyllen ellev lithet mere, oc frvaær borta I. danſte marc aff 
hware lødige marc a torra landz, oc holle os for blinde, oc om 
wi ſcole kopa lodige marc aff them i Lypke, feole wi gifua ath min: 
ſte 8gyllen, ther os ſtaa XXI. Marc danſte oc IV. ſtilling. 
Teſſligis ſiden mynthet lettedis, ſteegh kopmannen op met alle ſine 
wara, ſom for ogen ær, ſwa ath kopmannen fyger jo IL mare 
betre kop a lødige marc æn kyrken ridderſkapet eller almogen. Tes— 
ſligis huad XII. møre 1 danſte FS for lødig marc holle i ſilff, 
Å' « gø oe må . ny 3 FR Neo g ' 


cc) Hadorphs Rimkronike p. 575. 576. 578. 


882 I. L. Hiſtorie 


arredert herredome noog vetherligt, oc ther fore fan jac ey anneth 
formerke, æn-ath fivadane handel forbetra the Tyſche oc Dar: 
fle, met rigeſens drapelige frada i lengden, helſt met lødig mare 
aff Saleberg holler noget til gull, ſom edert herredome yther⸗ 
liger ſtorſtandet haffner, cen jak fan ſkriffue, oc ther fore hopes mik, 
ath edert herredomme vil wara anners fortenkt her epter om thette 
forſcrefne ſwa wel til edert eget ſom menige rikeſens beſtand og he⸗ 
der, oc ath edert herredome ey ville vende mik til nogen —— 
jac gør ten gode acth, Itage ther doc aff, huys eder behager. Ed 
herredome her met then alzmectige gud befalendis til hans gudelige 
tieniſt cc Rigeſens langlige welferd, hwar jac fan wara eder til 
vilia oc beſtand epter mine formoge, ſtole Jfinne mik weluilig. Er 
Lincopid Anno Domini M. D. XII. TX, menſis Januarii, meo ſub 
Sienet DØR) Pi sån genm 











9 


————— 
obannes prepoſitus Lincopenſis &c. 


Strennuo & generoſo viro Domino Stenoni Stære in Ekeſio 
wiliti, Regni Suetie Gubernatori, cum debitis reuerentia & 


honore, d. h. 


Udi ſamme Aar 1512. har Herr Sten Sture givet Biſtop Mat 
thias i Strengenæs Brev paa en Ild i Salbergs Gruve, date⸗ 
ret Stokholm den 12. Julii (z). For hvilfen Gave Biſtopen afleg⸗ 
ger ſin Takſigelſe i folgende Brev: — * 


ty Matthias Dei gracia | 
Ppiſcopus Strengenenlis. 


Sincerrimis noſtris in Domino dilectione & falute premisſis. fæ. 
re Her Sten beſynderlige gode wen/ om then deel i Salag 
wo ider føre føder, gwd hans ſiel nade, vnthe oſf for 


(r) Dalins Hiſt. Tom, II, p. 871. 








| 


i 
J 


i 
i 
i 
J 




















| Om de Norfke Bergherker. 383 


uiliog tieeniſt, vij rikit och hannum offthe od) idkelige giorde, be⸗ 
ſynderlige then tiid wij komme fran Calmarne od hade anammat 
weſtergoland of orebro til ider beſtand och godha i idhra franwara, 
paa huilken dell wij och nu ider herredomes breff finge, 1 
Stokholm i neſte forlidin herredaag, ffor huilkit wij ider herre— 
Dome kerlighe tacke, Swa haffwom wij fornummit paa nyth, af 
at the bønder ider breff aldelis forakte och wilie oſſpaa nyt wtſtiw⸗ 
tha, huilkit off hoppes ider herredome ingelund tilſtzya wil, Gwd 
forbiude, at ider herredome ſkulle then fmædilfe owergaa, af wij od 
andra rikeſens infodde ſkule fly til bonder iſpadanna eller andra war⸗ 
dendes ærende thom paarore kunne, epter thij ider herredomes ſcriffuil⸗ 
ſe ingen makt ſkulle haffwa, thet ware eth onth eptherdome od jemerlig 











obeſtands begyndelſe, at thet i eder tijd ſtee ſtulde. Ther fore Her Zten, 


tykker off nyttugt wara, ati wilie them aluerlige tilſcriffwe, at the fa- 
danth afffætie och icke her epter gore wiid ſadanna plict, ſom ther til⸗ 
hører. Then trohet od hulffab wij haffwe eder tilſakt thet maa ider 
herredømme fulleliga litha til oc inthe paa twile, Wij ſetie och fulle⸗ 
liga liith, at ider herredomes ord lyffthe breff och Indcigle ſkulle 
obruſlegen bliffwa hallin, ſom ider herredome loffwat och giffwit 
haffwer, hær meth ider herredome alzmectug Gud befallandes. 


Raptiſſime, Ex Strengenes M. D. XII. Sabbato proximo poſt aſſump- 
tionis Marie, noſtro ſub Signeto. 


J— | 
Erlig och welbyrdug man od ſtrenge Ridder her Sten 


Swanteſon Sweriges rikis førftandare maar beſynderlige go- 
de wen. — J———— re 


sid v At ogſaa Wrke⸗Biſkop Jacob i Upſal havde havt en Ild i 
Salabergs Gruven, fom af Bønderne for nogen Mistanke var 
hannem fratagen, derom vidnet en hans Sfrivelfe til Hr. Sten Sture, 


faa lydende· 


* 7 


Jaco- 











"Jacobus miferatione diuina 17 0 RT 
Archiepifcopus vpfalenfis &c. 


i Sinceris noftris Dilectione & Salute premiſſis. Kere beſynner⸗ 
lige gode wen, Wij ſende i gaar en mar ſwen til eder, at wuder⸗ 
wife, hwat froar-han fif widh Salg bergit i teſſe daghe paa edert 
breff, theft i fonde off ludende pa then eld the bønder hade tagit 
ther frø off. i dagh war of mwndermift, af en bonde, ſom hefer 
Olaff Magnſon ſwarede pag ſamme tiid, at wij lothe ſſaa marghe 
bonder thel wid Rothebro, oc fidhen ſwolte marghe i hæl widh Stæ- 
fit, hulchet ecke ſtal finnes i ſanningen, wij more inthe i thet ſlagh 
widh Rothebro ecke eller ware ſwene, the komme ede før æn eder 
fader oc flere the gode men komme fil ryggie fra Rothebro til Nor⸗ 
remalm, Offær wuderwiſt af forde Ofgff magnſſon ær nær eder 1 
Stocholm. Tekkis eder wnderwiſe honum, at han haffue fordragh 
ſeye nagot annet een han fan meth ſkœlbewiſe, wij ære inthe hans ſta⸗ 
de begærende eller nager anners, almectig Gud giffwi tolemotiid han 
haver mere lidhet før mare ſtul, forde Olaff mangnſon ær then fam- 
. me bonde fom war fagt før eder oc of i fiifte herredage i Stoholm, af 

han berymde fitg tæff, at han hade faadt rv. marc oc en bwk fwl 
aff miodh oc wyn, før thet tal han bade pa oſſ i Erics meffe, om 
fornefnde bonde ær fra eder faren, før ænt faa thetta wort breff, 
Tekkis eder tha ſcriffue fogden oc eder embitzmen ithetlæn widh 
bergit, at the wuderwiſe honum oc flere aff aͤlmogen, at the leggie 
ſwadant obeqwomd tal aff va off oc andre gode men. Ther wil 
folgie owilie oc obeſtand wtaff, wij wiſte wel radh at ſielffue faa 
ret aff forde Olaff, waret ecke latiid for wars herre ſtul, Ther er 
marg god man liffuendes, ſom tiente eder fader, then tiid han ok 
wij wore beſtallede på Stokit, the withe wæl hwrw thet hade ſiig 
meth ſlaghit widh Rothebro, oc at wij foore wol meth the bonder, ſom 
grepne wore, tha beſtalningen war forloſſen oc loſte thom for ware 
egne penninge aff the Rytters. Eder her met Gud befalendis, wij 
gore altiid gerne, huat eder kan komme til gode oc beſtand. Ex 
Upfalia feria VI. infra octavas aſſumptionis, noftro ſub ſigneto. 


Y ære | 





Omde Norſke Beroberker. 385 




















j ab? no ære ſielffne plictige af gøre ware wrſokt i ſwadane æren. 
de, ſom of fiva oretzlige paføres, ſwa at eder thet ſtraffa borde, 


ty thet gæller mere eder fader til æn off, ty then ſtade oc fordorff, 
wij tha finge oc wij worde beftallede, niwte wij eder fader aat, oc 
hade thet ede eller ſtet. Iterum valete. 


C(oOpypſtriften) | 

Strennuo ac generoſo viro domino Stenoni Swanteſon in Ekefiå 
militi Regni Swecie gubernatori, amico noſtro nobis ſincerrime 
dilecto. . i 5 


Endnu ſamme Aar 1512, 8. Elifabeths Sag paa Stokholms 
Slot, har Herr Sten Sture taget Bergsfogden, Bergmand og 
menige Almue, fom Bergs Ret og Privilegier nyde ville paã 
Koberberget i Dalene, i fin Beſkermelſe, og ftadfæftet alle deres 
Friheder, ſom dennem af fremfarne Sveriges Riges Konger og Hof⸗ 

dinger givne vare (s).. i I | 


Omendſkiont Biſkop Otto i Veſteraars i Aaret 1511. havde 
anholdet hos Ar. Svante Sture, om em Del 1 Salberget, faa har 
han dog endnu ikke 1513. fuldkommen naact fin Begiering, men 
igientaget den fil Sonen Ar, Sten Sture og da førft faget det: ſom 
han vilde, hvorom deffe tvende Breve bære Bidne. i 


— 
— Otto Dei gracia 
Epifcopus aroſienſis. 

Sincerrimis noftris dilectioné & Salute"premiflis. Kere her 
Sten befinderlige gode mwen, ſom i wel wiſthe, athi eders herre 
faders liifs tiit wijganfta lithet nywtandes worei Salegrw⸗ 
bene for andhra tiilſtindare ſtwi, od) ganſta ſenth komme wij in 
anne nn gt i her⸗ 
CS) Stokholmſte Samling af Berg⸗Ordninger p. 25. | 


i hertegrwuen od) ingen deel finghe wij ibondegrævven , En thi 


wore gamble preuilegia od ſtatuta,/ ſom monga herrer, Kon 
unger; od) Forſther oſſ och wore forfadra —5 lidan · 
dis giffuit haffwe, ath nar bergh fwnnes i worth ſticth, 
hwadh heiſth ther wara Fwnne; tha ſtulle wij frar komme 
ther in od) nywthe en deel, fag lenge grwuen i makth wore 
Som i off ſielffwe loffwade, nar i nyleſth i Veſterars wore, at wij 
ſkullet footh en eldh i bonde grwuen, hwlkit wij en nwey fongit 
haffwe, wor herre wethet, meth hwars tilſkyndelſe thet hær til ſtilh 
ær, od) haffwe wij ganſka ſwor ſtoor ſtada aff møre hyttha, thi 
wi holle life mykit folk koſth od forteringh od) ingen fordel 
haffwe flyer wtaff, hwar fore biddie wi ider fere her Sten ffor 
Guds ſkul, ath wane oſſen deel i bondegrwuenne eller anders 
ſtades, hwar ider tickes, Epter thet wij ſtadde ere i ider od rige⸗ 
geſens mectwge ærinde poo ware ſwore koſth och forteringh, och kom⸗ 
me tha en parthi in i bondegrwuene i then deel ſom ioſſ ſielff⸗ 
wa tilſagde, ſom ekke haffwe waryth riget faa mikit tiil gode och 
ſiigh for riget wtlakt, ſom roi giorth, od achte en nw neſth Guds 
hielp gøre. wether har wthinnen worth beſta, ſom wijider herre— 
dome fulleliga tiil tro, hwar wij kunne ware ider tiil kerlig gode od 
beſtandh, ſkullen i off altiith fynne welwillioge och redebone. Ex 
manſione noftra Grono Dominica 242 poft trinitatis M. D. XIII. no- 


ſtro ſub Signeto. 9 ag 
CoOpſfkriften 
Strennuo ac generoſo Militi Domino Stenoni Sture Regni Swecie 
gubernatori, amico tanquam fratri noſtro nobis ſincerrimo. 


IL. 























Otto Dei graci ul 
Epifcopus Aroſienꝗ. use 
. Sincerrimis noftris dileftione veneracione ac ſalute premifiis. 
kere her Gren beſinderlige gode wen, Vi haffwe fornumet, ati —* htit 

Kv fond offuer 











Om de Norſke Bergverke. 387 


sover serve are 





— — 


—ñ — 








— — 





offuer kompne aff rikeſſens oc edre ærende i Finland i gode motte be⸗ 


ſtelte, alzmectogeſte Gud thes loffwat, oc kenne, ath ider wolfard 


oc tiilkommelſe cer off aff alth hyerthe lyff, wij komme oc nw for 


nogra daga wp aff then refa til Danmarc, nær Gud føger of tiil 
ovde komme, wij tha yterligere om beges waare refa forhandle ꝛc. 


Kære her Sten, nw i fefje daga twnfinge wij, oc worth ælfelige 


capittel idhert breff met then ferlige gonſt, oe gaffwe, fom i then⸗ 
ne fatige kyrke met forſeet haffwe i ſaleberghet i then deel 
Weſterarſſ cloſter hær til hafft haffwer, ffoͤr huilken tunnelfe 
wij eder ganſke kerlige tacke, oe wille met wart elſtelige capittel oc 
menige klarkerith oc wuderſate thet met ider altith forſtille, beteencken⸗ 
dis idre fære framfarne forceldris aarligha ſyeele rykt, met ſadana gir; 


delige tvænfta ſom tilbørligit ær, oc for Gud ſtal antſwarligit wara. 


Huar wij kwune mara ider til ferlig wilte oc gode, thet ſtule wij 
altiid gerne gore thet Gud kenne, huilken wijeder ſaligh title lyff oc 
fvæl ewinnelige beffalle. Raptim ex aroma die faturni iii. ſeptembris 


M. D. XIII. noftro Sub Signeto. 


Opfkriften) 
Strenuo ac Generoſo viro domino Stenoni Sture Militi Regni 
Swecie gubernatori amico noſtro nobis in Chriſto Sincerrimo. 


under det Aar 1516. kand jeg fremgiveet helt vidloftigt, men 


tillige Svenffe Bergverks˖ Hiſtorlen merkverdigt Brev, Herr Sten 


Sture tilſtrevet, ſom fornemligen oplyſer Solvpbergets Tilſtand 
paa de Tider, lydende, ſom folger: So må : 


Mine odmiwgko fro thiænefte Cder Berdoghæt ni och altiidh 
forfænth medh Gwoh. Kære Herra, ſom eder Werdoghæt mid i 
befalningh gaffwe om teſſa nyg Rymnyngh, thaa lath jad ther 
oppo taaghe daghen neſth epther Sancta Margretthe dagh medh 
XX. Rarra od) hwnudrae, och lath faa holla vth the VIII. Daghe 
neſth epther, och nw Ge medh LXX. Kaårø, mee 

ig ce 2 . t 


tiil hwar dagh XIL Heſter, ſom flæppe 200. Stocker fram ath 
Brenneberget off medh, och haffwe vit incthet annet ath ryma 
en hordde berget, then Koſnyngh od) arbetthe, her oppo 
kwſtath er alla redhe, gruffwer ſügh fore hwar then Man her 
Fomber, od) inethet haffwe wii tül gotz kommeth en nw, ther 
ſtadwath wiil bliffwe, alzmegtot Gwoh och Sancte Eruigh Kough 
gæffive vſſ nogra bettre hwgſwalilſce epter thenne dagh ec. —3 
ſach och hemeliga freſtaa annar ſtadh i Marken, ther fom 
inctet folg thil forendha waarith haffwer, od vil jach ther alwerli⸗ 
gha fwifolia oppo bodhe Sydher, ther fan neſt Gwdz hielpp ede 
baade flæg felæ, en than ath thet wiil mykith kwſtaa, vil alzmeg⸗ 
tok Gwoh gaffwe Naadhan tiil, ath thet kwnne taaghe tiil gotz oppo 
baade Sydher, vore thet edher Herredome tiil eth ſtorth ok gm. 
gagn od en ſtor nodh aff Gwoh, atheder Herredome motthe bliwe 
viidh mackth i eder tiidh, edra epther kommondhe niwthe theras 
Lycko ꝛc. Gaa haffwer jach edher Herredsme til ſtycket — 

paar i thenne Rymnyngh, ther aff latther jach holla Il. page 
qwyth od fry, faa ath the edher Herredome incthet kwſtaa, thet 
TZ paar moſthe jach beſorgia och than mogelighaa, od forlæner 
her alzincthet borth aff for en jach komber tiil talz medh eder Herre⸗ 
dome. Saa haffive bønderna V. paar, XI bander om paa⸗ 
reth, haffwer jach lattidh ryma for Joan Jonſſon J paar, ther 
veth enghæn vthan bonderna her i Songnen, Her Der paar, od 
mid) I. paar. Kære Herra, jach haffwer her neſth waarith i allg 
ſtorſte bekomber oc Fagre of en nu daglighe er, hwru edher Her⸗ 














redome her om fvegis, fætther jach tiil edher, thet er alz XII. paar 


tiil hoppa. Kære Herra, Saa er allis theras bøn til eder Herre 
dome aft wille nm gæffive thom medh thetta ſamme bwdh eder 
werdoghettz breff, och Stadfeſtilſee, ſom jach them loffwit og tiil⸗ 
ſaagkth haffwer oppo eder Herredomes vegna, ath paaren ſtulle 
aldrich flere bliffwe i thenna Rymnyngher / ner the faa thenne 
Forwarnyngh, teß wiltogare ære the tiil at rymx. Fad vil thet 
od) alwerltga fwl folia, emet en bondhe formaa en Daxwerkœ 2. 
Haffwer her od vaaridh baadhe Legthe och Lerdhe, hwar och en —* 


o 





Om de Norfke Bergherker. 389 











boo her oppo XX. Myler nær, alle ville ini Rymnyngh, nw haff⸗ 
we the ſiith thetta ſtora arbetthe od daglighæ fy thenne ſtora Kwſ⸗ 
nyngh/ thet flor them myter for Næffuna, ſom ber boo langthi froo, 
the frwethe ath matſegken ſtal efæ redæ tiil endhan. En ære her 
en ſtor Hopp, ſom ſtaa vel faſthe i theras tro, och til fhæm fynnes 
ganſka godh rodhc. Saa vore thet vel nyttogth, ath edher Herre⸗ 
dome fwnne haffwe fhæn Moremeſſe fordragh, och incthet komme 
fil then Samqwemdh oppo thenne tiidh, eder Herredome bliffwer 
ther myket behindrat od alle meſt om thetta berget, the acthe och 
mena edher Herredome ther fynne oppo ſamme Tiid, och the ære 
alle tiil hoppa, mene the thaa begaa theras ærendhe epter theras 
æghæn wilia. Ther X. eller XII. aff the Bønder falla oppo eth 
Anropp eller begærilfe, ther vilia the alle tiil. Aledher Herre⸗ 
domes ærendhe kwunne J ganffa vel beſtella medh eth mynnogth 
bwoh och edher Herredomes godhe Scriffuilſe til Almoghan, hwru 
eder Herredomes JCrendbe ære forflytthen i Dalmarcoch medh the 
Ryger, Fredh Daghoch Stwudher oppo alla ſydor, alzmetok Gwoh 
tefloff haffwi, od almogen foor ſaadanne Hwgſwalilſee, od hwar 
føre ſadanne god titdendhe hæm i fyn ſtadh, beroctas kryngom alth 
Riiget, than haffwer eder Herredome Roſthen aff then menyghe 
man, od en welwiliogh almwghe offwer alth Swerghee. Nær 
theœn Samqwendh er forſlytthen, haffiver eder Herredome goth 
tiilfelle ath komme fil Weſteros och beſteella all edher Herredomes 
Mrendhe epther edher æghæn wilia vthan alth roopp och behindringh 
0. Verddhens och vetthe, ath jach haffwer nm ſenth In oppo De: 
| Er Mynth, ſedan Sancte Eriigh Kongis dagh, 150. 0743: 
ødig Mark Solff aff Hytterna oh nogon lodh offwer 
Swman aff Myntthet ighen løpper ſiig 2500. Mark och XX 
Mark offwer. Viil jach en nw neſth Gwds hielpp lathe gøre XXX. 
lødig Mark fil innaan Maaremeſſe mer om jach kanec. Kære 
Herra, ſaa er jach ganſka illa vſath for Jorn til Sytternas behoff. 
Kirkio herran her i Songnen me mid 3= Fath løppe jærn HS 
k fe3 | at 








) FetBrev, (om Am. 1504. er tilffrevet Hr. Svante Sture » heder det: Rare Serre beder jeg 
eder gierne, at Jvilde fende = Left Loppe Jern ower bode til Bolther til thet ny Skib 
oc til Slotz behoff ꝛc. 


SR RE Me 


ath holla Hytterna oppe med tiil Moremeffæ, ellis haffde Hyt⸗ 
terna ſtoth for mid) vtan myn tack, Kwune jach faa thet falth for 
penninga, thag vore mid engen Rodh. Al annan ankwſth, ſom 
mid her behoff gors, haffwer jach och fan mel beſoria medh pen 
ninga vthan jerneth. Kære Herra mgare fortenckte til 21: eller 
3. leſter loppe jarn hiid meth thet ſnaraſthe att holle Hytterna 
medh, tiil aafeføre bliffuer. Oſmwdz jarn thicner ecke vel ath 
ſmelthe medh, om Loppejærn kan foos xx. Saa acther jach 
niv ftrar epter Moremeſſe opp fætie Hytterng paa otthe dage, od 
latthe mwre ſtorſtena i them, ther forderffwas en hwar then 
Smelttare, jach offuer komber och fiid ſatther, aff thenne 
ſtarcke Rokgenꝛc. The Hytter ære ganſtke illa thilſatte och byg; 
dhe, jach moſthe ther rodh til fynna moth thenna Vintther, ehwãt 
thet kwſte kan ꝛc. Kære Herra, her wanker od) ganſta twnth 
til ſolffwer oppo berget, bønderne faa lytthet tiil Malm od 

Berget er ecke mer en VI: paar i Gruffwenar, od) Berget er ecke 
viidb fag fwlle macth, ſom thet her fil varidh haffwer, och the 
Herremæn od) Bergsman haffwe XVIL paar i Forlæningd ; 
fom aldrich haffwer kommyth och ecfæ komber heller epther 
thenne tüdh I. Lodh Solff tiil Mynttet aff, eder Herredome 
fitl godhe, och the haffwe i thet neſtha Berget inna od) meſte 
delz bortthe allan Malmen ,, ſwme latthe ſielffwe ſmeltthe, 
od) ſpme fælye theras Malm for Solff vtſongnys bøndher ; 
od aff al then ksppe Malm, ſom her Føppis, komber ecke eth 
Lodh tiil Mynttheth aff, vthan Stocholms boaa koppet alth 
opp fill 2. øre od) Xll. Mark lodig Marken, badhe i Henemo 
ra Songh od allæ annarſtadz, ſom thet falla fan, od the ſolff 
ſloſera veth Olaff Byſrnſſon fwlgranth. Vore thet velmøgeli- 
git, ath the motthe gore redhe fore, hwar the framdelis ſalye 
ſadanna Sølff, od acthe thet Forbwoh, ſom beſcriffwit ſtor, 
wiidh Twlbodhan ꝛc. daglige for theras ogon. Sadanna Koppen⸗ 
ſkap følge en ſtor Skadhe med ec. Teſligis haffwer her waarith Hu: 
ſtru Badrin Niels Gwlſmedz Huſtru od flere medh hænne her 
oppe Berget hos migh, om faaridh Gordh froo Gardh, latthet ſy 











edher 





* 


Om De Norſke Ber gverker. 391 


























—ſ [ſc mens, 


edher Herredomes opne breff, och latthet thet laſſeth for hwar bon⸗ 
dha, od ſtoth theem foor allan fara, om the them lødig Mark 
Solff ſielya viildhe for XIL Mark och Il øre. Kære Herra, 
faadanne Breff vigæffne ære eder Herredome tiil ſtor Skadhe och en 
ſtoor willa her blandh almoghan, jach moſthe alsforthy lempelige 
ſtarffaa theim, ſom Solffwet ſoldhe, fag ath annar før wedh ac. 
Tycgis eder Herredome ath latthe aname the 2500. Mark aff 
Myntthet nw om Moremefjæ, od kalla en deel aff eder Herre⸗ 
domis gotz fgæn med, faa lancth the ræckæ kwnne, the penninga 
gører ther incthet lengher ſtaa, neſt Gudz hielp ther ſtal od ſnarth 
komme meer inc, och rore oppo thet Hallans gotz/ ſom Henningh 
Gagghe och lille Her Jacob Her Hendrich Kromedygh til pant⸗ 
the ſatthe, od thet fwlfolig medh penninga, thet floge eder Herre⸗ 
domes owenner for ogonen I Dalmark, ath eder herredome ære 
wiidh faa fwlle Macthec. Kære Herra werdhens til ecke taage mich 
tiil mistiggis, ath jach faa dierffwelige her om ſcriffwer, fænne 
Gudh jach gior thet i en godh acth, mynetro thiæneftæ actandis 1 
alle teſſe forfereffaæ grendhe ꝛc. Edher Werddoghætthæn alzmegtok 
Gwdh och ſancte Eriigh ewiigh befallandis. Snarligh aff Weſby 
46, Anno Domini M. D. xXV. 


| Reidiil Pawalſſon. 
Erligh Velbyrddogh Man och Strenghe Riddare Her 


Sten Stwre Swergis Riigis Forſtandare, Syn kœra 
Herra med al odmiwgh. — 






Hos dette Brev ligger et andet og mindre, i ſamme Materie, 
og uden Tvif ved ſamme Tid ſkrevet, ſaa lydende: 


1 Mine odmiwgke fro thiceneſte:c. Kære Herra verdhens vethe, 
ath jach engelunde fan fortoffwa her thenne dagh, jach moſte lattha 
driffwa i morgen. Teſligis ære ther oppo berget 2. Mandrap- 
pare, ſom jach her loffuit ath fly Screfft morgen, med See 


| 
| 
| 


| 


| 
| 
| 
| 
| 
i 
i 
i 










A 


esser 























pen ær ther oppo, teſligis mongh annan ærende, ſom beſtellas ſtu 
le pag eder Herredoms veegna, om Gwd fogher Helbrodhen. Mor | 
ghen om VIIL dage viil jach komme inctil eder igen medh 100. 
lødig Mark Solff in oppo Myntthet, och meera, om Lyden 
gr medh. Jach moſte imorghen ſcriffua nyth Mantal oppo 
Skatthe Sølff, od gors behoff, ati ſende mich opp joo Mark 
penninga ath koppa Sølffuer fore, Mynttemeſtaren haffuer 
them tůl redhe, nere Skattaſolffuit begynner gas vth, thaa 
gøres penninge behoff. Verdhens od waara fortenckte om VI. Le 
fer Loppe jævn til Hytterna, Bengt Brunſſon fan them vel be» 
ſtella. Thet gagner eder Herredom 1000. lødig Mark Solff 
igen. Kære Herra, om al ærende fan thenne Breffuiſare Olaff 
Laurenſſon eder Herredome vnderwiſſa. Thet ffal vel waara plas 
ath fag Skatteſolffuit rederliga vth i thenne Omgang, ther fas 
—— fil Malm. Edher werdogh then alzmegtok Gwd 
efallandis. ir IE ane så 


GALT Er TA Readiil Pawalſſon. 


Erligh Velbyrdogh Man og Strenge Riddare Her Stan 
FEE SANSER Rigis Forftandare, Sin fære Herra 
oDmivglk i 


117. hav Koberbergsmend, Sølvbergsmænd, Jern⸗ 
bergsmænd, og menige Almue over alle Dale, paa ny forſikret 
Ar. Sten Sture om Troffab og Biftand imod Kong Chriftian 
Den Andens forehavende: Indfald i Sverige, ved efterfølgende 
merfeligeBrebs urnen MA ER 

Bor odmiwg weluilig fro Tiænift oc Hwlſtap altiid forſenth 
met wor Herre. Kære Herre, wii finghæ idert herredomis Bwoh 
oc Scriffuilſe, i huilfæ idert Herredome rorer, at Konwng Cr | 
ſtiern achter ſiig nw endheliga hiit till Swerigee, wnſetthendis unge 
Erkebiſpen, ffinnæ, rowe oc brænnæ Riikit wtoffwer om Sai 

acht 





Om de Norſke Bergverker. 393 


























Macht faar, thet Gwodh forbiwdhe, gchtendis flig oc hardeligæ hemp⸗ 
— næ hans Forcldræs Skaadhe oc offerdh ꝛc. Saa ginghe wi ſtrar 
till tals al Almwge i Twna Soken Sondagen neſt efter Paſchaa 
daagh, och offwer enſſ wordhæe allæ meth en Roſth, af gaa Man aff 
Hwſe, om faa kwune behoff goris, affwœrie wort Fædernis Riikis 
Skagdha oe Forderff thermere wordhe mitthaa ſtrax vtnempoha, 
Tolff aff TCwna Soken, Foræ aff Ditaa, aff Henemorg, aff 
Sksdwe, aff Amwfeby, ok aff alla Soknar forfamblis va Kober⸗ 
— berg, Thet mit oc faa giorde then Sondagen neft epter quafimo- 
dogeniti, af endvedteligæ oc alwarligæ ſamfelle off f thette Ride. 
ſens wordandhe ære, Och more wii than till tals vedh Koperbergs 
Kirke, ſom ære Koperbergs Men, Sølffbergs Men, Jern: 
bergs Men, Tolff fulmyndige aff Morg Soken, ſtiden aff alle 
Soknar offwer menigæ Dalaa meth all Almogens Jaa fullaa Macht 
oc Samtyckice. Ther hordhe wii ider Herredomis Scriffuilſe cc 
Befalningh. Ochthaa wordhe ivit aldelis fag offwer enſſ, ath fwl⸗ 
fompligæ oc obrotligæ halla thet Hulſtap, Manſkap oe Troheth, 
wi alle edert Herredome tilſaadhe nw ſiſt Trona. Teſligis vele 
wii bliffwe vedh thet tall, wii ſaman hadhe meth Sweriges AL 
moge paa Naſſſxngh, ſtadugt bliffue wort Fadernes Riike hul, 
læ og retradigæ, hatha oc fordriwæ alle the, Riichit wele forrga— 
dha, Sag wele mit off nw firgr redhe gøre met wor fivllæ werior 
ce ſithie alle redhe, at huath Tiidh thyme eller Stwndh wi ider 
Herredomis Bivdh oe Scriffwelſe fanghe, wele wii ſtraxr wtgaa 
met faa ſtor Macht oc Manna taall, fon idert Herredome i Breff— 
wedh begære, Ther ſtal idert Herredome fig alwarliga paa laathæ. 
Idert Herredome her met almectig Gud befalendis. Screffuit pag 
Koperberget Mandagen epter Ridder Sancte Oriens Daagh, 
or iel M. D. XVII sonder landzens Inſigle trickendis paa 
yggen. | 


Koperbergs Men, Solffbergs Men, Jern. 
bergs Men, oc menige Almoge offwer 
allaa Dala. | 


Odd | Erleg 











Erleg welbyrdig ot Strenge Ridder Her Sten Stwre 
Sweriges Riiches Forſtandere, theree bære Herre odmiwg⸗ 
lige ſendendis. Us ' 


Da Kong Chriftiern IL i Aaret 1520. var kommen for Stok— 
holm, fod han Tisdagen for Chriſti himmelfarts Dag udgaage Breve 
for at ſamenkalde Rigets Stænder til ef Mode i Stokholm, og næv- 
ner derudi, foruden Fribaarne, Frelfesmænd, Kløbftedsmænd, og⸗ 

… faa i fær Koberbergsmænd, Siulfwerbergsmand, og Jern⸗ 
bergsmand (u). 


Utdi det Fordrag, ſom ſamme Aar Onsdagen for S. Egidii blev 
giort pan Vangsoen for Stokholm imellem Køng Chriftiern II. og 
Hr. Sten Stures Enke, blev ibland andre denne Artikel betinget? 
Ames deel aff kronens renthe oc afradt paa koperbergit, fom 
fallen cc vppaaren mar, før end her Bten hennes husbonde 
Dødt bleff, ſtal Frw Chriſtine vhindret følge, hwor thet findes end⸗ 
nu vffindret paa hennis gaarde eller hytter (x). tude 


J dette Aar 1520. har det formodeligen-været, af det for- 
hen indførte Forſlag om Salberget er indgiver fil Kong Chriſtian 
Den Anden, hvori det raades hannem, at ikke give dette Solv⸗ 
berg fil andre, men beholde det (om en Skat for fig felv og 
ladẽ det bruge med hundrede Finſte Karle og 50. Berg Kneg⸗ 
te. Kan vel ogfaa være, af Hoibemeldte Konge ved deſſe Tider har 
haft noget for med Bergverker i Finland, i Fald det er ham, ſom den 
filforn anførte Fortegning er filffrevet om de Ting, ſom til det Finſke 
Bergverk behøvedes, Men om begge Dele fFal kan ſtee Eftertiden 

give viffere Opinsning. . | bå" 5 





Udi den Forſikring, ſom Borgerſkabet iOrebro og Almuen i 
Noerrike i bemeldte Aar 1520. gave Kong Chriftiern II. om Huldſkab É 
EAN og 

(u) Docum. hos Hadorfs Rimkronike p. 442. ; F g ' 
Kxz) Bidem p. 449. 





Onmde Norfke Bergverker. 395 


" — i — — — —— 























og tro Tieneſte, nævnes, næft efter Kiobſtedmændene, Bergs⸗ 
mandene paa Noraſtkoge, og derefter Kronens Skatſtyldige Bon⸗ 
der, Landbo og menige Almue Cy). 





…——— Ltigefom ellers Bergsmandene i Sverige, i Sonderlighed de 
— af Dalene, ſom gemenligen kaldes Dalekarlene (7), næften altid 
hadvpde holdet med Rigs-Forftanderne og det Barti, ſom vare Konger. 
ne og deres Tilhængere imod, faa vare de ogſaa de førfte og Formænd 
for de andre Sveriges Riges Indbyggere, ſom 1522. reifede fig op 
imod Kong Chriftiern IL. og opſagde Hans Majeſtet Huldſtkab og Tro: 

Aab. Det er derfor, Meſter Gotſkalk Krikſon, en af Kongens 
tro Tienere, i det merkelige Brev, han fra Stokholm ſtrevſin Herre 
til, raader hans Maade til at ſtikke fin Magt ind i Landet og af 
ftraffe Dalene og de Bierge, Helfinge, og andre, ſom deſſe For- 
derv meſt have begyndt, og fort den anden fattige Almue dermed ud (a). 
Opſigelſe⸗Brevet, ſom de ſtikkede Kongen, begynder ſaaledes: Cder 
Hooyhboren Forſte od Stormæctiigh Herre Her Criſtiern met GUDS 

naade Danmarcks och Norigis Kunghec. Gøre ivii Koperbergis⸗ 
maen / Sølffoergismæn, Jernbergismæen, Staalbergismen, 
Kopſtadzmend, krononis ſkatſkylliige bonder, Landbor, och ment 
ge almoge, ſom bygge od) boo I Dala od wtoffneer alt menige 
Sueriges Riche met thette wort opne breff wittherliigt 2. og har 
denne Slutning: Screffuit på Twnæ Landztingh, mondagen 
neſt epter palme Sondagh wore, munder wort egtid oc noger Lands 
teſliigis Herredz Indſegle, oppa menige Sueriges Richis inbyg⸗ 
geris vegne, Anno:c. M.D, XXII (b). 


— Odd 2 | Endnu 
Cy) Ibidem p. 450. i 
(2) Om dennem melder Agricola de vet, & nov, metallis 1546, p. 408. Sed Suedorum Metal- 


lieci, vocabulo ex valle& viro, qvi firmo & magno animo fit, compofito, Dalekørli nomi- 
nantur, Conf, ibid, p, 410. ; 


(2) Hvisfolds Hiſt. 9.185. 
(b) Originalen er paa Papir, med ofte Seigl trykte uden paa Ryggen. 


296 . L. Hiſtorie 

Endnu har jeg et Par Documenter at tilføte, hvoraf det 
førfte (Fulde tilforn været anført under Aar 1444. Dette Brev, i 
hvilfer Kong Chriſtoffer af Beyern giver Folke Thureſon Fri: 
hed og Frelfe paa fin Hytte Nordanſis i Worabergs Lag lig- 
gende, inder ſaalunde af Originalen: | 














Wii Criftoffir met Guds naadh Swerges, Danmarks, 
Norges, Wendes of Gotes Konungh, ok Hærtogh i Bajaren, ogh 
Palanz Greffwe oppa Riin, færligha met Gudh, Kungøre wii met 
thetta worth opet breff, ath wii haffwe giffuet oc vnth waar oe Rike⸗ 
ſens tro fiængre wælbyrdogh Man Folka Thureſon, hannen oc 
alle hans æpterfomande, frælfe od) friheth oppa ſina hytto Nor⸗ 
danſio i Norabergs Lagh liggigndes,; met alla hyttone til 
lagher, ſom aff aller til ligath haffuer, ccæn ſporias fan, ſom 
hans huftrw rættha egith ok arff er. Oc forbiwda wii wara fogo- 
tha oe embotis Mæn, hoo the bælsth kunna wara, ffornempdha 

Folka Thurſon æller hans æpter komandho her hindre æller qwæ⸗ 
Naa vthi æller offorettha, vndher wara fonungrligha hæmpdh oc 
wrede. Datum Caſtro noftro Stocholm Anno Domini M. CD. XL. | 
qvarto, fub Secreto noftro, ipfo die beati Sigfridi Epiſcopi, die& - 
anno, ut fupra eft notatum. J 


Det andet er mere betydeligt, og horer under Aaret 1489. 
Det er en Forordning af Sveriges Riges Raad om Sølv til Mon⸗ 
ten i ſer det af Solvbergs Gruven, nemlig den ſamme, ſom 
nævnes udt den under 1491. forhen indførte Ordning, hvilken jeg 
da favnede, men føden har fundet Originalerne af begge, paa Ber- 
gament (frevne og ſammen heftede, og med 19. hængende Indſeigl 
forſeiglede, hvoraf det førfte og fidfte ev borte. Denne Forordning, 
hvortil den forige egentligen er et Tilleg, lyder ſaaledes: — 


Wij eptherſcreffne Jacob med Gwdz nadh EXrchebiſcopt 
Vpſale, Kort i Strengnis, Oloff i Weſtheraars, med ſame nade 
Biſcopa, Sten Stwre Swerigis Richis Forſtondere, — 





Om de Norſtke Bergverker. | 207 


Stwre/, Gregers Matſon, Ake Jonſon, Krik Atteſon, Iwer 
Gren, Hans Igeſon, Nigels Faderſſon, Bengt Criſtierſon, 
Riddere, Nigels Clauſſon, Swantte VNigelſſon, Knit Eſtil⸗ 
ſon, Criſtiern Johanſſon Ærit Trolle, Nigels Boſon, Bengt 
Gregerſſon, Lindorm Biſrnſſon, Sigge Larſſon, Bengt Så: 
derſon, Jons Knwtiſon, od Peder Erikſon, Vepnare, Swe⸗ 
riges Riches Radh, Gorom vitherligidh, ath Arom epter Gwdz 
byrdh M. CD. LXXX. nono, Torsdaghen neſt epter Egidii, ware 
wi forſamblade i Rigeſens rende her i Stocholm, i Grabredra 
cloſter, och forhandlet i blandh annidh om Myntidh, hwro thet 
beſt ſcwlle bliffwe beftondende widh makt, och ware ſwa offwer eens 
medh maar Hoffwitzman, af inthet annid ſcal bevis op i Twl⸗ 
lin i Stocholm en Silff, Swa ath thedh kommer på Myn⸗ 
rtidh, ſom gamalth od ſoorth waridh haffwer. Teſligis haffwe 
wi och waridh offwereens i Myntemeſtarens, Borgemeſtare och 
Radſins, Gwlſmedir aff alle Stedher, od theris Sendebwdh af 
Silffbergidh Nerware, At epter thenne her Dagh alle Silff⸗ 
bergsmen ſcole gøre fynth od) ſterth Silffwer, och fla ther 
oppa theris egidh boo merke, Siden føre thet til Bergafo: 
gothen och Teknmeſtaren, ath han thet proberer: Sinner han 
khet fynth od ſterth, tha ſcal han fløg ther Krononis Merke 
uppa, och ſcal eller forma ingen forwegre honom, ath han ma wy⸗ 
ke boye och probere Silffweridh, thet beſte han kan, ſwa ath han 
faar ſye thet innen. Kommer od nogidh Silffwer for Fogote 
och TeEnmeftaren, ſom icke ær fynth, tha ſcal Teknmeſtaren 
the gøre fynth, for en han ther Krononis Merke oppa ſather. 
Scal ban haffwe aff hwar lodigh Mark fynth Silffwer twa 
Penninge, od fyre Penninge for thet han gør fynth, for fyn 
i møde, fhet ſcal han gøre medh fin egin Redſcap, ſom ther til horir. 
Ther oppa ſcole afle Silffbergsmen medh Myntemeſtaren hol 
"fa Teknmeſtaren frii Kofth of Hws. Sidhen ath Silffwertdh ær 
ſwa fynt giorth od merkt, ſcole the ingom androm thet fælie vthen 
Myntemeſtaren, oppa thet ath Myntidh motte forgkis, och ſwa⸗ 
dane ſcade och forderff ſom her e haffwer pa menige Se 
| by 2 3 Vig 



































398 EL: Hiſtorie 


rigis Ride, od teſſ Inbiggiare, motte affleggis, Smaath Silff- 

widh ide førdis ſromende Landh, ſom her til ſteth er. Ster 
thet od ſwa, ath Teknmeſtaren ſigher Silffweridh icke mare fynth, 
od) then thet ægher ſigher thet fynth ware, od kwune thes icke eens 
WwWorde, tha ſende egenden thet til Myntemeſtaren, och han thage tha 
Werkmeſtaren i Gwlſmidz æmbethet i Befteraars, oc en annen 
Gwlſmidh, hwem honom teckis, hwad the tre gylle, bliffwe gylt, 
od) egenden haffwe ther medh inthet forbrotihh. Itein ſcal Myn⸗ 
temeſtaren icke dyrere bethale lodigh Mark fynth Silffwer, 
en 103Mark, och hoo ther inrichts, Gwlſmedir eller andre, Silff 
behoffwe ath kope, tha ſcole the thet kope aff Myntemeſtaren for fame | 
Penninge, thet honom icke gors behoff, od) hwar Myntemeſtaren 
ſwa ſeliende wordher, ther fætie han ſith Merke oppa. Fins 
od nagidh Silffwer omærtt i anner Mannis Hendher, en then 
thet giorth hawer, tha ſcal thet mare forbrotidh, och hwar føde fin 
Fongeman. Item ær hwar Bergsman pliktidh ath lade merke 
ſith Silffwer innen XIV. dage ſidhen thet driffwidh ær, anners 
bliffwer thet od forbrotidh, ſom forſcreffuit ſtaar. Fwunis od 
nagher, ther kopte, falde, eller wtforde forſcreffne Silffwer, an 
ners en ſom forſcreffuit ſtager, tha ſcal han haffwe forbrotidh Liff 
og Godz. Giffwe wii alle fælle Makth, ath hoo thet fan fins eller 
bekrekta nagon, ther nogidh Silffwer annerledis koper, fælier, eller 
vtforer, ath han ſcal thet aname och beholle fore fit egidh, och ladhe 
forware Perſonen til retta eller ſpare hans ſaak, od ſcal han føre 
thet Silff på Myntidh, od) fælie thet Myntemeſtaren til 
Mynſens behoff. Item ſcal Myntemeſtaren giffwe ſtrar hwari⸗ 
om fin redhe bethalning for ſith Silffwer. Ware thet ſache, ath 
Myntemeſtaren hade ſtrax ikke redhe Penninge ath bethale medh, 
tha ſcal hwar man ware tilpliktogh ath forbide epter fon Bethal⸗ 
ningh i VIII. Dage od ikke lengher, ther mage the alle tryggeliga 
borga od læna oppa, wthen the ther ære ſwa fatighe ſom bære en lo— 














dig Mark eller myndre, the ſcole ſtrar haffwe theris betalningh. 


Framdelis hoo ther gør Akome pa Myntemeſtaren, hans tienere, | 
Fogothen, Rigeſens tienere, Teknmeſtaren, eller andre Æmbig- | 
; men i 

















Omde Norſke Bergverker. 399 














men i fornempde Nigeſens ærende, haffwe forbrotidh Liff och Godz, 
od ingeſtadz nywte Fridh her i Richidh, hwaſt i Kirkie, Cloſter, 
eller Grwwe. Bil haffwe och befolidh Her Nigels Stwre, alle 
hans epterkomende, Hoffwitzmen pa Weſtergars, och alle andre, 
ath the trolige beuiſe thet i alle teſſe forſereffne rende, ath ſwa 
worde hollidh, ſom forſcreffuit ſtaar ꝛt. Datum Holmis, in mo- 
mafterio fratrum minorum, anno, die, ut fupra, noſtris fub ſecretis 


& figillis. 


OM Foruden alle deſſe efter Aarene anførte Data og Documenter 
findes ibland Beviſerne til M. Sahlſtedts Stora Cuna Minnes⸗ 
dome (c) adffillige hidhorende artige Breve af XIV. og følgende 
Seculis, fon her pag fine Steder burde til fig Indhold været nævne» 
de. Og vel mueligt der end funne være flere i andre Bøger, ſom 
mig ere ubekiendte eller nu ikke ved Haanden. Men dette mage væ- 
ve nok ſtrevet om de Svenſte Bergverkers XElde og Oprindel⸗ 
fe. Om deres Tilvert og lykkeligere Fremgang under de følgende 
Konger af def Wafiffeog andre hole Huſe, overlader jeg til enhver 
af giore fig underrettet af de Svenſte ſelv og deres egne Skrifter, 

efterſom det blev mig alt for vidloftigt derom at handle og mit 

Oiemerke uvedkommende. Om jeg ellers kanſkee har fortienet nogen 

Utak i Begyndelſen, veddet jeg haver berøvet de Svenſte Bergver- 

ker faa droig en Bart af deres hidindtil hafte hoie Elde, faa er det 

alene ffeet for at lede og ledes faa meget nærmere paa Veien til Op⸗ 
lysning i en faa betydelig Dart af den Svenffe Hiſtorie: Men jeg 
haaber, ved. Slutningen af have givet fuldkomligt Vederlag i de 
mange filforn utrykte Documenter, ſom jeg, de Svenſke Metaller 
angagende, nu haver fort til Lyſet. Formodende, at noget af det 


bø PT 





| ' 


() 3 fær under No, IL XI, XLVII. 


| 


Skaa⸗ 


— 


400 J.L. Hiſtorie 
Skaane, Halland, Bleking. 


Fra Sverige ſkulde jeg vel begive miglige ind udi Jorge, men 
maae dog forſt giore en forf Omvet igienem Danmark, og fee, om dette 
Rige eller noget af de filgrændfende Landffaber, ſom enten nu ligge 
eller før have ligget under vore Kongers Herredom, haver yttret noget 
Slags Malmſtreg, eller været bekiendt for at indeholde nogen un: 
derjordiſt Skat af Metaller, * 








Som nærmeft, kommer jeg da forſt til Skaane, Halland og 
Blekingen, hvilfe Lande, frade alferældfte Tider, og faa hoit opi 
Tiden, ſom med noget troverdigt Sfelbevifes fan, have hørt til Kon- 
geriget Danmar, indtil de fornuet hundrede Aar ſiden bleve ved de 
Roffildffe og Kisbenhavnffe Freds Tractater overdragne til Sverige, 
At deſſe Lande, i fær Halland og Blekingen, har Werge nok baa⸗ 
de ftørre og mindre, derom fan ingen Tvilvære,. et heller ere de i 
nyere Tider ubefiendte for af indholde og fremgive adffillige Mine- 
raler og Metaller: Men om man der fil Lands i gamle Dage og man: 
ge hundrede Aar tilbage har vidſt af ſaadane af fige, derom har jeg 
hidindtil næften forgieves ſogt Underretning. Hyvad jeg veed, vil jeg 
meddele andre. Kanffeeder før være noget ibland, ſom ikke tilforn 

er almindeligen bekiendt, og ſom kunde ſette andre pag Spor tilat fø 
ge flere Oplysninger. Sala: 


Her Richardfon, i fin Beſtrivning om Halland, beretter 
om dette Land, at han ved Aar 1704. havde hørt tale om Sølv- 
Malm, ſom ffulde være Tegnelfe fil 1 Abild eller Aſige Sogn. 
Oprindelſen fil dette Rygte var kommen fra nogle Sariffe Bergfolk, 
fom ibland andre Krigsfanger bare overførte fra Bolen, og forlagte 
i Staderne udi Halland. De af dem, form komme til Falkenberg, 
havde underveis ſpurt, om der tffe var noget Solp⸗Bergverki 
Nerheden, hvilket, endffiøntdet blev negtet, de dog aldeles paaſto— 
de, Dette blev vel bragt for Pvrigheden, - men om noget Forføg 
ſiden er blevet giort, det veed Forfatteren ikte. Dog gik skt” fe! 

me inte 





Om de Norfke Bergverker. 401 

















— Mmn 


Intet Bergverk deri Landet kunde optages for Mangel van Skov (d). 


Hvad om denne Sglv⸗Malm fan være eller ikke, lader jeg faa me⸗ 


get hellere ſtage ved fit Verd, fom jeg hverken i Tunelds Svenſke 


Geographie, fag vidt han om Halland handler, eller I en Diſputa- 


tion om Halland, fon under Prof. Brings Præfidio er udkommen (e) 
finder mindfte Spor om Bergverker. Men om Halland end ikke 
har faa ædle Metaller ſom Sølv i fit Skiod, faa har det dog for— 
"Dum ogitemmelig gamle Tider haft et Slags Jernverker at opvife. 
Jeg kan derom fremlegge en gandſte rar og for meget faa bekiendt 


Efterretning, ſom jeg har taget af en gamel ffreven Bog, hvorudi 


man fordum har giort Udtog af alle Sors Kloſters ældfte Gave- 
Breve og andre Documenter angagende dets Stiftelſe og de Dertil 


givne Godſer og Ejendome indtil ved Midten af det XV. Seculo. 


Dette Manuſcript fortæller af Original-Brevene; at vor ſtore Ar: 


kebiſkop Abfalon i Aaret 1197. har ffenÉer til Soro Kloſter den Bø 


Toaker I Halland, hvor de ei alene funde hente fig fornødent 


Bygnings⸗Tommer, men endog koge Salt, og det ſom mere er, 


opgrave Jern af Jorden. Efter hans Død, da der opkom Tref- 


te tmellem Indbyggerne af bemeldte By og Brødrene I Soro om 


Skovene, har hans Eftermand den berømte Erkebiſtkop Anders 
Huneføn, foruden af han forærede Biffops -Tienden af Toager 
til Klofteret, ogſag ſkillet Tretten ad bed en ny Grændfefetning, og 


derom fit obne Brev udgivet. Efterdi denne Efterretning derfor- 


== in SS SS 


uden et alene taler om Syndre Jernvirke og omen Jern Molne 
hvor man tilvirkede Jern, de molendino ubi fabricatur ferrum, 
men endog fan fiene til Oplysning i Landets Geographie, agter jeg 


den verd hel og holden at indføre: 


Venerabilis pater Mſaolon Archiepifcopus follerter attendens, 
quod progenitores ſui domum de 5072 propriis fundaverunt bonis ac 
multipliciter locupletarunt, propoſuit eorum excellenter in omnibus 


ſequi veſtigia, cupiens adeo eundem cum eis in vefpere denarium 


Eee SRP TEE TA 


Cch Fac. Richardfons Hallandia Antiqva & Hodierna. Stokh. 1752. p. 244. 245. 
| (€) Joh, Grimbek Diſſert. de Hallandia in genere, Lund, 1751. 


Po , 
d — 
J 


402 . L Oiſtocrhe 


2 


aſſequi, unde compaſſus indigentiæ dictæ domus 




















norum inopiå, quibus neceſſario opus hæ 


iD Dat, 1 
ædificiis, contulit fratribus & monafteriovi/ora in Hal 
aker dicitur, ubi fal decoquere, & de terra ferrum 


carpenta pro ædificiis fufficienter habere poſſunt, e ey. 
mibus ag; Pratis, fremmer ibye gt pari — funi- 







etiam filva illa fpecialis, de qva fupra,-qvam a certis — 
Anno Domini 1197. * 


Poſt mortem autem Domini Archiepiſcopi litigaverunt habita- 
tores prædictæ villæ cum fratribus ſuper eisdem terminis filvarum, 
qviterminitandem inpræfentia Domini Ardreæ Archiepifcopi ſucces- 
ſoris ejus taliter exſtiterunt diffiniti, quod terra, qvæ in prata divi- 
ditur inter utrofque ampnes Vthros & Thyrle, bondonum eft de Toa- 
ker, ita tamen quod ligna non ferentia fructum habeant duntaxat in 
fua poteſtate, ligna vero in eisdem pratis fructum ferentia, fiue ſte- 

terint, ſiue deiecta fuerint, ſemper pertineant monaſterio, & ifta 
pratorum diviſio inter prædictos duos ampnes Vthros & Thyrle pro- 
tenditurufque ad terminum, qui gamle hæghet dicitur. — Silva autem 
integra & indiviſa, qvæ protenditur de via, qyæ ducit ad Mothorp 
& ufque ad mare, tota eft monafterii. In filva vero orientali filva 
monaſterii protenditur de molendino, ubi fabricatur ferrum, & per viam, 


— — 





Omde Norfke Bergvberker. 403 


— 








quæ ducit ad Syndre jernwirke, & ſic uſque ad terminnm, qui 7Tyrlerutl 
nuncupatur. Hanc terminorum diſtinctionem annotavit idem Do- 
minus Andreas Archiepifcopus in autentico ſuo. 


PPorro ad omnimodam evidentiam omnium terminorum totius 
poſſeſſionis 7oaker ita diftingvuntur apertius idem termini, & ſunt pri- 
mo occidentaliter filva ſumnen Vthros, quam fratres a bondonibus juſto 
concambio quondam habuerunt, habet terminum, ad aquilonem 
ipſum ampnem bros, ad meridiem ampnem, qui vocatur 7hyrde, 
ad occidentem ipſum mare, ad orientem vero habet terminum gam ble 
bægth, quod pofitum eft inter prædictam filvam & qvædam prata, 
qvæ zz ænge nuncupantur, quod bægzå protenditur de Vthros ufque ad 
"Diurebek, fed ultra Diurebæk ufque Thyrle, tam filva quam prata in- 
tegra & indivifa funt monafterii præter quædam prata, qvæ poflident 
bondones, quæ inter monafterium & ipfos bondones fatis lucide per 
terminos funt diſtincta, filva vero & prata, quæ funt ſunnen Thyrle, 
habent terminos, ad aquilonem ipfum ampnem 7hyr/e, ad meridiem 
Merchebech, qui dividit inter poſſeſſiones Mothorp & Toaker ufque ad 
mare, ad orientem viam, qua tranfitur Thyrle, & ducit ad termi- 
nos Mothorp, ad occidentem vero ipfum mare. In ſilva orientali ſunt 
termini Zernmålne per viam, quæ ducit ad Syndre jernwirke, inGytbe- 
vath, & ita tranfeunt per rivulum Zrangelek, qui interfluit po/é/frones 
Comitis & filvam monafterii, & defcendit in ampnem Thyrle uſque 
ad terminum, qui 7hyrderuth nuncupatur. 


A Blekingen fordum haver haft noget Slags Jernbrug, 
filffendegiver Ol. Wormius i hang Muſeo med deffe udtrykkelige Ord: 
Excoqvitur etiam ferrum e terra rubra ferrugine gvafi tincta, qvalis illa, 
qvæ in Blekingia colligitur. End videre figer han ; Tacitus refert 
Gotthones coluiſſe ferrifodinas, qvod etiamnum. verum, imo in B/e- 
— kingia & Norvegia ejus fodinæ extant ditilimæ (f). Jeg har tilforn i 
den Artikel om Sverige talet ewetre⸗ Jern Gruver, 
Cee2 Dog 


ME ta | 
(f) Mufeum Wormianum p, 122, 


404 Er Te ae Ed 
og troer ikke, at de har ligget enten i Dalene (g), eller andenſteds i deſſe 
Nordiſte lande: Nok er def, af man af Wormii Ord fan futter at 
Blekingen i hans Tid har fremgivet Jern enten af Myrer og Søer 
eller af fine Berge. Ide nyeſte Svenſke Beſkrivelſer om dette Land 
… finder jeg vel, af i Giæmfø Sogn i Lifterherred er et Stang Jerns 

Brug faldet Peterfors, men der meldes ikke, hvorfra len ta 
ges, filmed er Verket ganſke nyt og førft anlagt for en Aar 
fiden (h). Et andet Jernverk med af Ovn, Stang-Jerns 
og Knibhamrer udt Tving Sogn i Medelftad Herred, faldet 
Tornefors, er endnu nyere anlagt, men derom gives tillige vis Ef. 
ferretning, hvorfra Malmen kommer, og at den er af Landets egen 
Afgrode, nemlig opgraves enten af Myrer og Moradfer, eller af ferſte 
Søer, af hvilfe 47. der i Egnen ere rige paa Jern Erts (i). Men 
at Blekingen ikke deg mindre i gamle Dage ogfaa har givet Jern, et 
alene fil Indbyggernes brug, men endog fil Affetning hos Fremme: 
De, Fan ſnart ikke tvileg paa, naar man i gamle Brevſkaber finder 
Blekings Jern udtrykkeligen nævnet, Viſt nok har jeg i mere end 
et Document læfet derom, men, ſom jeg nu ikke paaminder mig 
mere end et Sted, mage det ſamme, fiden det er baade gammelt og 
godt, være Bevis nof for mig. Det er af en ældgammel Fleneborg 
Byes Sfraa af An. 1280. hvis 93. Artikel ſetter Tolden paa adffil- 
lige Metal» Barer ſaaledes: Told for faar Staal ſex penning, for 
pund Nopær thre penning, for hundrith Climp Jern, eldær Blekungs Jœrn, 
éldær Kalmars Færn, fex penning. Baron Horleman, paa ſin Rei- 
fe igienem Blekingen, nævner Granfors Koberhammer mellem 
Hoby og Aſſarum, men formoder, at Kol ſaa vel ſom meg 
j | — jen 

Cg) M. Sablftedt i fin Stora Tuna Minnesdemme p. 14. 15. 16. finder igien Scyther, Congo⸗ 
barder, Yrormænner, Wandaler, Gothiner, Markomanner, og jeg. veed iffe hvad flere 
af de gamle Folkſlag, udi Dalene og inden fin Tuna Bygd: Han beraaber fig endelig paa 














Rudleh, Biérner', Mefferius, og flere deres Oldſkrivere. 
(th) Tunelds Inledning til Svenſte Geographien 1741. p. 258. Per, Mutzell Diſſ. de Liſtria 
ſub Præfdiø Sv, Bring, Lund, 1748. pi 28. LL . od 
i) Ad, Jul. Kling Dill. ſub Præſid. Sv, Bringii de Blekingiæ Nomarchia Medelfadii, Lund — 
1748. P. 35; ÅL; muse ' — 





ør 


Om de Norfke Bergberker. or reg 


. 


hentes fil Soes fra nogen derpaa rigere Ort (k).. Denne Indret: - 
ning er vel og uden Tvil ganſke ny. 


6yad Skaane angaaer, da harjeg intet med Alunverket, 
intet med Glasbruget, og intet med Stenkuls Brudet eller andre 
nye anlagte Mineral: Berfer at giore, men holder mig alene ved 
Metallerne, og det fornemligen tider Danffe Regerings Tiderne. 
Jeg finder en fremmed Skribent, ſom under Chriftiani IV, Rege— 
ring, har beromt Skaane af fine Metaller, Solv, Kober og Bin, 
ſaaledes: Schonen if wol eine von den beſten Drovingen DA- 
nemarks ꝛc. an den Fiſchmark iſt alda ein Uberfluß, auch gibt 
es Silber, Rupferund Bley in den Bergen. Og ſiden: Scho— 
nen hat Uberfluß an Viehe und Fiſchen, da findet man auch 
Silber, Kupfer und Bley (. Hvor vidt denne Beretning i al⸗ 
ting haver Grund eller ikke, før jeg i Mangel af tilforladelige Ef. 
ferretninger ikkte dømme om. Ei heller veed jeg, om den har noget 
Sammenhæng med hvad, der udi nye Svenſtke Beſtrivninger be- 
rettes; Et Sted heder det (m), at Gifleby, en halv Mil fra 
Cimbershavn, i Gladſax Sogn, har en Sølv-og Bly⸗Gru⸗ 
"ve; hvor endnu arbeides paa Forhaabning om ſtorre Oper⸗ 
figdighed. Ef andet Sted heder det ſaaledes (n): Det er for viſt 
berettet at for mange Aar ſiden ſtal ved Gladſax værer fundet 
Malmſtreg til et Solv · Gruve, ſom fig dog ſnart forlorede, 
og forvandledes til Blyſtreg og Gruve, hvilken end 1 Dag ſtal 
drives, og løne vel Arbeidet og Omkoſtningerne. Hid bører, 
hvad Ar. Linnæus i fin Skaanſke Reiſe (0) har anmerket om Bly⸗ 
glands med Sølv, ſom havde yppet fig oſten ved Gladſax Kirke, 
og.om Blygruven ved Cimbrishavn, ſom forde kanſkee være af 
ſamme Streg, ſom vifede fig ved Gladſax. 
FLUER SHE SAGER Eee z — WViſt 
Horlemans Dagbok ofwer fin Reſa 1750. p. 69. : 
"(l) Gorfrieds Archontologia Coſmica 163". p. 341. 342, 
"Gm) Tunelds Svenffe Geographie p. m. 242. 
nu) Rhyzelis Monafteriologia Svec. pi 351. 
(0) Linnæi Staanfte Reſa, Stokh. 1751. p. 136. 740. 








406 +: slette 


— — — — —— —— — —— e — — — — — — 








Biſt not er det, at i Kong Friderik den Andens Tid oq vad 


Hans Majeſtets og nogle Adelsmænds Bekoſtning, har i Gladſaxe 


Lan værer anlagt et Bergverk (p), men paa hvad Metal og om paa 


nogen af de nu omtalte, veed jeg ikke. Imidlertid vil jeg anføre et 
Par Decumenter, fom jeg derom i Hænde haver, nemlig tvende 


Hoimeldte Konges Befalinger til Lensmanden over Gladfare Læn, 


hvorved hannem befales at forſtaffe Bergsmændene fornøden Bræn- 
Deved for ſtelligt Verd, og dernoſt at forſpare Bergffriveren imod 
de opſetſige Bergſeller og afſtraffe de modvillige. 


Frederich then anden ꝛc. Bor Gunſt tilforn. Wid, att 
wii mett nogre wore Wnderfotte. aff Adelen ere fil. ens worden att 
begynde och foretage itt Berigwerk wdi wort Land Skone 
wodi thit Leen, od thet wille fade bekoſte, och forfare, huad Be. 
nedidelſe Gud almegtigſte giffue will, od efftherthi att the Bercks— 


mend, ſom wii ther haffue, ſtulle lide Broſt for Brendeued 
od) anden Deel, ſom the ther (fulle paa holde, Tha bede wii tig od 


wille, aft nar tig therom tilſtges, att thu tha hielper forffreffne I 
Berckaͤmend for itt ſtielligt werd mett Brendeued och hues auden 
Deel the behoffue, och ther er att bekomme til Kiobs mdt. Gladſaxe 
Leen. Thermett (feer wor Willige. Dat. Frederichsborg XI 


Aprilis 1562. 


Sgrederich thend Anden met Guds Naade Danmarcls 


Norgis, Wendis oc Gottis Koningeꝛc. Wor Gunſt tilforn. Rid, 


at thenne Breffuiſere Blaſtus Melde mor Schriffuer paa thet 


Bergkuerk ther vdi Gladſaxe Leen haffuer ladet. berette for 08, 


at nogne aff the Bergeſeller (fulle motuilligen opſette thenom, oc 


fruer oc vndſiger hanom. Thii bede wii teg oc wille, at ther fong 
ſamme Bergſeller ydermere moduilligen thenom lader bemercke, ol 
forſkreffne Blaſius teg tilſigendis worder, at thu tha hanom handt- 


haffuer, oc for Offueruold forſuarer, oc lader ſtraffe offuer forſtreff⸗ 
ne moduillige met Fengſel oc. Jern, ſom thet ſig bor. Her wiid af. 


om mere ſiden. 


e) Formodeligen det ſamme, ſom Hr. Mogens Goldenſtierne og flere 1561, fik Frihed pan, hvor⸗ | 





Om de Norſke Bergverker. 407 








— 


rette teg effter, oc lad thet ingenlunde. Befallindis teg Gud. Schreff⸗ 
uit paa wort Slot Bigbnehaffn then XIX. Dag Junii, Aar zc. 

















MDLXII. Wuder wort Signet. 


| Wen at den Skaanſtke Jord paa adffillige Steder er frugt 
bar paa Jern, derom har man et alene ganffe nye Vidnesbyrd, 
ſaaſom dette Herr Linnzi: Jernſtreg var aabnet paa øftre St 
den af Helleberga Bakke, der Stenen waren Munera ferri fufca 
particulis mivaceis impalpabilibus helt ſeig 1 og holdt knappaſt F4, 
"pro cento, hvorfor den og var efterlader (q), menendogældere, 
faafom hos Arndt Berntſön, hvor han opregner Skaanes Frugtbar- 
"hed: Af Skovene, figer han, giver det for Fordeel med OL 
dengield, Brændeved, Hus og Skibs⸗Tommer, Item med 
Teglog Glas Branding, Potaſtes, Aluns, ſamt Jern og 
Staal⸗ Grubers Brug (r), og paa et andet Sted: Af en deel Jern 
Gruber i Skaane gives ogſaa Jern til Landgilde (s), og er deg 
vel fornemlig t henfeende til Skaane han udregner adffilligt Slags 
Jern imod Hartkorn (t). Samme Mand rofer meget Gionge 
Herreds Indbyggere, ſom berømte Jernſmede, og de hos dem for- 
fardigede Giønge- eller Flinte-Byſſer ſom de beſte Kuglforende 
Byſſer (u), men nævner ikke, hvorfra de havde Materien. 


At Skaane endog længe tilforn har ikke alene været bekiendt 
for af avlelJern, men endog vidſt at benytte fig af ſaadan Her—⸗ 

lighed, fan bevifes af mange gode Documenter, angaaende de 
Jernverker og Hytter, ſom under de Danffe Kongers Regering ved 
"Kullen og andenſteds i Skaane have været indrettede. Om noget 
ſaadant anleg har været til før Kong Hanfes Tid, har jeg endnu ikke 
fundet, men under hans Regering, og faa længe Skaane fiden var 
Danſk, har jeg Spor og Bevis nok derfor, Den forſte jeg —— 
—9 | | i der gen om 


(q) Linnæi Skaanſke Reſa. p. 64. oe : — 

(1) Arne Berntſon Bergens Danmark og Norges Frugtbare Herlighed 1 Bog p. 71. 
ibid. 2 Bog p. 85. å KNR Ea | 
"(t) ibid. 2 Bog p. 198. 199. 

| Cu) ibid. 1 Bog p. 74. 








| 


ſom har haft et ſaadant Verk under Hænder ; og fanffee enten ſelv 
optaget det paa egen Bekoſtning, eller haft det i Befaling af Kongen, 
og drevet det for Hans Majeſtets Regning, er Aage Anderſon, en 
fornem Adelsmand af Totternes Familie, ſom uden Tvilvar Læns- 
mand paa Helſingborg, hvilfen ſiden i Kong Chriftian den Andens 
Tid blev Ridder, og under hans hele Regering ligeledes har foreſtaget 
ſamme Jernverk. Jeg vil forſt anføre nogle Original Quiteringer, 
ſom hannem i Aarene 1504. 1508. 1509. 1510. ere givne, for hvad 
Penge eller Jern, han af Hytten til Kong Sans har leveret. 


Jeg Otte Nielſon Hogboren Forſtes Konningh ene i 
wor Nadige Herris Scriffuer pan Kopnnehaffa, Gør alle witther- 
ligt od) kennes met thette mit obne Breff, ath haffue annameth oc 
vpborit aff erlig oe Velbyrdugh Man Aage Anderſſon ſex och tyw·⸗ 
ge Rinſke Gyllene oc en Marck Lybſk, ſom han wor Nadige Herre 
giffutt ſtulde for fin thredie Dart eller Andell aff Jern Hytten 
vthi thette Aar. Thilader jeg hannom qwitt oc frii tore forſtreffne 
XXVI, Rinſtke Gyllene oc 1. Marck Lubeſk vti the Mode. In cuius 
rei teſtimonium fignetum meum preſentibus inferius eft impreſſum. 
Datum in caſtro Haffnenſi qvarta feria proxima poſt Martini Anno 
Domini M. D. quarto. J—— | É 











| Jeg Hans Moenſſon Breft kendes meg poo wor Nadege 
Herres weygne at haffwe annamet på Helſingborg af Erlig oe 
Welboren Man Aaghe Andherſſon eth od fyritiwæ Skippund 
Jern Lod oc VIlI. gIodh i hwert Skippund. In cuius rei tefti- 
monium Sigillum meum inferius eft impreſſum. Datum Helſingborg 
qvarta feria ante omnium ſanctorum Anno Domini M. D. 8vo. | 


Jeg ans Moenſſon Breft kendis meg po wor Nadege | 
Heerris weygne at haffwe annamet po Helſingborg aff Erlig og | 

Belbyrdig Man Aaghæ Andherſſon XVII. Stippund Jern 
Lod/ X. Lodh 1 hwert Skippund, oc I. SFippund XXXVI .| 
Lodh voti. In cuius rei teſtimonium Sigillum meum preſentibus eft. 


im | 





Om de Norfke Bergverker. 409 





meum preſentibus inferius eft impreſſum. Datum Haffnis tertia feria 
infra octavas corporis Chriſti Anno &c. M. D. X2 


Jeg Anders Hemmingſon Scriffuer paa Kiopnehaffn ken⸗ 
dis megh af haffue annamet paa wor naduge Herris vegne aff Vel 
burdige Mand Aage Anderſon fyrehundert two Jern Klodde 
voge fyreſynnetywe Schippund otte Liſpund, atten oc tywe 
Fyrbalde voge halfftrydie Schippund, oc fem Byſſe Cammer 
voge halfffemthe Schippund oc halff nyende Liſpund. In cujus rei 
teſtimonium Signetum meum preſentibus inferius eſt impreſſum. 


Datum Haffnie feria qvinta ante natiuitatis Marie Anno Domini 
M. D. decimo. | | 


| Gernæft finder jeg ef imellem Kongenog Aage Anderſon af⸗ 
giort Regnſkab, ſom har ſaadan Udenſkrift: Aage Anderſons 
Regenſtab om Jernhytten / og ſomi mere end eet Henſeende for- 
| tiener af legges Merke til. Menomdet hører til Kong Hanſes Tid, 
hvilet jeg ſnart ſtulde troe, fiden det ligger hos ovenſtagende Qutt- 
tantſer, eller til Begyndelſen af Kong Chriſtian den Andens Tid, 
| ev uvift, ſaaſom det intet Aarstal haver: | i 


Thette efterſcreffuit Jern haffuer myn Herre fanget 
aff Aage Anderſſon aff Jern Hytten. 


140. Sküppund vdi Jern Lodh, hwer Sküppund regnet for 
J— X. Marck. 








Summa 1400, Marck. 


aff Item 





wo sinker 

Stem > XVIL Seuppund vdſwedet hwert Skuppr 

| i. ik — * Mar. 
Fem pi Stippund Syrbalde, bwert Stippund regnet fore XIV: 

” Summa —— Mare. 


— Strippund vdi — fore XVI. Marck, 4 
Summa LXXX. Marck. 


Summarum 1695. Marck. 









Fem bliffter Aage myn Herre ſkyldiig førft 2. Aar, * EG ene 
haffuer hafft Hytten, hwert Aar LXXX. Rinffe Goldene, | 
the giore i Oanſke Pendinge 

— Mard Danffe. 


Item bliffuer Aage myn Herre ſkyldiig eth Aarff Affgiffth paa Te: 
ſter Lridis vegne XXVI. Gyldene oc en Luͤbſt Mar, gior — 
— Pendinge | 

661: Mard 2 ſtill. 2 alb. 


Item blüffuer Aage myn Herre ſkyldiig for 4. Aars Affgiffth, Be 
— Aar XXVI: Gyldene oc en Luͤbſt Marck, regnet i Danſte Pen⸗ | 


dinge lober 91 
"Summa 266:Mare 2ſtill. 2 alb. 


Item eth Aar haffuer han Quittantz paa Affgifften. 


Item eth Aar fordroo myn Herre hannum Affgifften før Møllen | 
bleff affbrenth paa Aages anpart. | 


Summarum 733 Marek 5ſkill. Jalb. 


—JJ er goer —— Serve ſtydig 200. Marck aff afuennden af 
Froſte — 
Item 


i 

| 
Å 
| 
J 





Om de Norſte Bergverker. 411 





























| Feme er bali oc myn Herre ſtyldiig 100. Marck pan Niels Bildes 


vegne. 


Item 400. Marck blifFuer han oc myn Herre ſkyldig aff Landehiel 
pen aff Froſte Herrit ni ſiiſte Aar hun vdgaffs 


Sdumma 700. Marck. 
Summarum 1433 Marck. 5 (Fil. I alb. | 


—* od lagth forffreffne Sommer mod hwer andre, tha bliffwer 


myn Herre Aage ſtyldiig 
2613 Marck 2 (Fill. 2, alb. 


Item blifuer AR p See fyldig XXIL Jern Lodh fore for: 
ſtreffne Jar aff Jern Hytten, Regnendes fem Clodde 
byer Aar aft them alle ſom hadde Jernhytten. 


Udi en gamel Regiſtrant idet Danſke Cancellies Archiv, font 
endnu fra Kong Chriftian den Andens Tid er tilovers, og indehol⸗ 
der faa mange hans Regerings Handlinger, ſom fra hans Cancellie 
ere udfærdigede, finder jeg Udtog af frende Kongelige Quitanger, 
fom — Herr Aage Anderſon Tort for fine Regnſtaͤber 
ere givne, hvilke, ſaaſom derudi ere mange Omftændigheder, ſom 
fiene til Ovinsning i denne Materie „fortt ene, lige faa vel mr. de 
forige ; i, at have Sted, 


P. 


| —— Anderſon fil Quitantz, at han haffuer weret til Regn⸗ 
ſkab met myn Herre om hwes Kl Kamer (x) oc Jarn, rn 
n 


G) Udi ef" ———— over hvad, ſom 1509. fandes paa Visborg Slot, nævnes til Stenbyſſer og 
til Skarpentiner 283. Kammere, til tolv gamle Hoved⸗Stykker af Jern fiorten Kammere, 
en Kopperſlange met tu Kammere og tolv Jern⸗Lod, See Danſke Magazin Tom, II. p. 148, 
ligeledes finder jeg i et gammelt Svenſtt Document af 1512. tre Gotten Zufwod Stykke 
med fer Kamra, 5. annar ſmyd Hufwod Stykke med 9. Kamra, 4. Sten byſſer nen 7 
Ramra 112. Skigrpentiner med 64. Kamra ꝛc. 


r LHiſtorie 


han paa myn Herris wegne haffuer ladit ſtobt oc forſendt till 
Kispnehaffn/ fiden hand giorde myn gambie Herre (x) ther ſy⸗ 
ſtis Regneſkab for, oc theſligiſte om hwes Pendinge, ſom han ther paa 
” foæth oc vpboret hafuer, ſom er 200. Mark aff Jacop Trolle; 
350. Mark aff Her Oluff Jeipſon, 950. Mark aff Mauris Jeip⸗ 
fon, XL. Hornike Gylden aff Her Anders Slotz færiffuer paa 
Kiopnehaffn. Item XX. Marck, ſom han ſelff ſtyldig war aff gamble 
Landhielp, oc ſwo end ther till X. Læfter baghe Salt, ſom han fich 
pan Kiopnehaffu Slott, hwer fæft for IX. Gylden, oc nu effter hans 
Regneſkabs Lydelſe affregnet alle teſſe forſtreffne Pendinge, oc thes 
ligeſt affregnit oc affkortit, hwes hannum (fyldig bleffues aff neſte 
formeris Regneffab, oc ſambledis thet wii hannum nw ber vdoffuer 
ythermer (fyldig bliffue emodt forſtreffne Boſſe, Kamer oc Icern 
form tvil aff hanum foceth haffue, tha bliffuer off nu ther om emel⸗ 
[om eth klaͤrt affregnit Regneſkab indtill thenne Dag, oc hiver an⸗ 
den intet ſtyldig, vden XXXII. Jærn Kloder, ſom han off ſtyldig 
wor aft formere Regneſkab, oc ther. till hwes Kloder hen off 
giffue ſkall aff Hytten, oc wordte nw ſwo mange Bøffer og 
Kamer, wiiaff hanum focth haffue, klart beſtodhne, ſom the ſtulle 
være, Datum caſtro Haffnenſi, die Olaui Regis Anno &c. M. D. XII. 


dl, 


Her Hage Anderføn Ridder fil Ouitautz, at han haffuer 
nit werit fil Regenſcab met myn Herre om hueſſ Bøffer, Kamer, 


























581799 


FE, Fog 


* Her 
6) Myn herre er Kong Chriſtian II. Men myn gamble Herre ffal være Rong Hans/ om 


da nyligen var døb, 





Om de Norſte Bergverker. 413 
"str Sten Bille, ce 200 Mark aff Her Thomes Nielſſon. Stem 
400 Mark for 2. Aars afgifft, fon hand myn Herre nu giffuet 
ſrkulde aff Jernhytten i Fiord M.D, XIV. oc ſthet annet Aar 
ther neſt fore tha Gutz ar ſtreffues M. D. XIII. ther fil 200. 
Mark for 2. Aars Affgifft aff Froſteherret. Item 415. Mark aff Her 
Oluff Jeipſon aff lande hielpen aff Beritzholms Len ther til XXXVI 
Mark Landehielp aff Drotningholms Len, oc nu effter hans Regen⸗ 
ſcabs Ludelſe aff regnet alle theſſe forſtreffne Penninge emod for— 
ſkreffne Boſſer, Kammer, oc Jern, ſom wii aff hannom foet haff⸗ 
ue, tha bliffuer hand myn Herre ther aff ſkyldig 24: Mark 2. Skil— 
ling, ther tiil XLVII. Jernn lodt, Il bøffer, VI ammer. 
Cum claufulis conſuetis. Datum Hafføie feria quinta infra octauas 
aſſumptionis Marie Anno M. D. XV. BD, 
— HI her 
"f Her Aghe Anderſon Ridder fi Quittantz, och giorde Re 
genſkab for hives Byſſer, Rammer, Jern och Jernfang, fon 
han pag myn Herres wegne haffuer ladit ſtobt och forſent til Kiop⸗ 
nehaffn od) andenſtedz, ſiden han giorde ther ſiſt Regenſtab for, 
och theſligeſt fer hwes Penninge, ſom han therpaa fongit och vphaa⸗ 
redt baffuer, ſom er zoo. och X. Marck aff Mauritz Jepſſon aff 
then Landehielp aff Beritzholms Len, og XX. Mark aff Her Oluff 
Jepſſon aff Landehielp aff ſamme Beritzholms Læn, Item 100. 
Naͤrck aff Her Henrick Krummedige aff Landehielpen aff La: 
holms Læn, 613. Mard aff Landehielpen aff Froſteherrit, Frem 
250. Mark aff en Riddermands Mand i Skaane Kuwt Lauriſſon, 
med 1200. Mark Vdtbudts Penninge aff Froſteherrit, haffuer han 
vpborit aff Orotningholms Læn 200. ce 40. Marck aff Landehielp, 
Vdtbudtz Penninge, od Gengœerdts Penninge. Item haffaer han 
annamit 600. Marck for thry Aars affgifft aff Jorn hytten 
Item 300. Mark for thry Aars Affgfft af Froſteherrit, haffuer 
han vpboridt 450. ce V. oc XV. Marck for Gangerdt aff Froſte⸗ 
herrit nw eth Aar ſidhen M. D. Och nw effther Raengeee 



























im ol J.E] Hiftotie 
Lydelſſe affregnidt alle theſſe forffrefne Penninge mødt forſtreffne 
Bøffer, Cammer, Jern, Lodt, Gryder; oc andit Jerufang. 
ſom myn Herre aff hannum fongit haffuer, faa hand ther aff bli 
uer myn Herre ſtyllig halffempteſindz tiwge och 2 Mark och 3Skil-⸗ 
ling, HL Bøffer I Rammer, ſexten Skippund Stange Jern, 
od LXV. Kartoffue lodt aff Jern. Cum inhibitione ac clau- 

fulis conſuetis. Datum in caftro Haffnenfi Dominica: &c. "Anne 
M.D. XIX, — UN 1 NC LS TAN ba 2 SY 














Fra den Tider mig intet forekommet om noget Jern⸗Berg⸗ 
verk i Skaane, førend i Kong Chriftign den Tredies Tideller 
allerforſt Kong Friderid den Andens Tid, da jeg finder en Memo 
rial, dog uden Aarstal, indgiven filKongen af Meſter Hans i Jern⸗ 
Hytten, hvori han beklager fig, af hans Misundere af være brange- "I 
[igen befort for at have forhuggetS oven, og beder, af Hans Maje. 
ſtet vilde lade fÉrive for ham tilLænemanden Jacob Brockenhus (2), 
at han nupaa fin gamle Alder (fulde ikke faa plages eller lide ſaadan 
Fortred, fom han filforn i hans Herr Faders Tieneſte havdeværet 
forffganet for; "alen LENET Har HR 


| Durchluchtichſte vnd Grothmechtichſte Koninck, Aldergnedichſte 
Her, Nach Ihrbedinge mynes armhen vnd wylligenn gehorſames. 
Geue ick J. Ko. Maytt. dhemoͤdichlichen tho erkennen duffer myner 
ahnliggende Noth, dath mid tho drenget vor J. Kon. Maytt. tho | 
klagennde, wo dath yck durch falſck angebenn der Liuden ſy beklagenn 
wordenn vor Jacup Brockenhuß, des Holdes haluenn, dath ick 
vann FJ. Ko: Maytt. hebbe, wye yck ſcholde auer de Mathe vnd 
nicht billich gehouueth hebben. Nach dem mall, Aldergnedichſte 
Koninck vnd Her, dath dar ſo gehouuen ſy, yſt woll gelegenn vor 
myn Tidt veertich Jaren vnd noch mehr vorlopenn, dath ſo dann ge⸗ 
ſchen ſy, Als dath ſuluige Houuenth ſchall ſich woll tho erkennhen 
geuenn, wenn dar namafftige Liude werdenn kamen, de des — 
—— — — a 

(z) I et Document af 1562. Falder Køng Frideric IT, ham GF Elſkelig Jacob Brockenhuſe til | 
Nackebol, vor Mand, Tiener og Embedsmand paa vort Slot Helſingborg. | 






. 


dl Om de NorfkeBergverker. Re" 


























ſtandes hebbenn darup tho judiceren. Derſuluen gelikenn, Aller— 
gnedichſte Koninck vnd Her, ſchal ſich ock woll dath ſulutge Holt 
Tugnis geuen, dath ſodans wie bereth ſy vor Jacup Brochenhus 
hefft my nu gehat tho Herritzding vnnd Landesding heffe my alſo 
nha geſtann Schadenn tho doen, vmhe der ſuluige Vorloͤchnis wyl—⸗ 
len, dath ſe my armhe olde Mann gedann hebbenn. Vnd nachdans, 
Aldergnedichſte Koninckvnd Her, detue Buren, de ick vann J. Ko. 
Maytt. hebbe, de mich plegen helpenn tho arbeidenn, hefft Jacup 
Brockenhus my genamhen , dath ſe vor ehm arbeiden, vnd ſecht fø, 
dath fe mych nicht ſchuldig fin my tho helpen. Vnd dar guer, Al. 
dergnedichſte Koninck vnd Her werde yck armhe olde Man ſo hart be⸗ 
ſuerth mit Arbeidt vnnd ſunſt under doent kein Hulp hebbe. Wider 
od, Aldergnedigſte Koninck, wenn yck dorch ſodan Beſuering vnnd 
Rechtergangk vnd Vorfolging, als ick lide vnd vndrege van Jacup 
Brochenhus, werth dath Arbeidt, als yck vann J. Ko. Maytt. 
wegenn nha gelathen. Deſſuluen gelikenn wenn idt fo were, dath 
yck armhe olde Man ſcholde dar Schult ahn hebben, will yck giernn 
als denn my vnder J. Ko. Maytt. Sententz vnd Recht geuen, So 
dar namafftige Liude kamhen, vnd judiceren werdenn, dath yck kein 
Schult hebbe dar ahn, durch ſolche falſch Ahngebennt der Luden nit 
befinden werden. Noch dans Aldergnedigſte Koninck vnd Her, hebbe 
nd duſſer vorgangende Winther Schadenn noch geledenn dorch dath 
water lopenn / dath dar geſchach. Wider, Aldergnedichſte Koninck, 
durch ſolche Achter klapper, als vor Jacup Brockenhus gekamhen 
ſy, ſegenth fe idt giernn, dath fe mich wech driuen fonden, vnd de 
Aars konde tho nichte werden, vnnd fe den nad irhem mwyl 
lenn fonde raden, wo fe gudt duncken. Der haluenn, Aldergnedichſte 
Koninck vnd Her, were ahnn J. Ko. Maytt. myn demodichlichen 
biddenth vnd beger vmme Gades: wyllenn, dath J. Ko. Mahtt. 
wolde woll doen vnd my ein ſchrtuenth mit geuen ahn Jacup 


Brockenhuſen, dath yck armhe olde Mann ſcholde fo. nit” gepla- 






get werdenn yn mynem Older, vor dath vnrecht, dat mich myne 
Misgunner doen, welcker nicht tho vornn ahn my geſcheen ys. Heb⸗ 
be ock derhaluenn vorhenn in Inwen Gnaden Seligen Fader 
Denſt vnd noch her yn J. Ko. Maytt. Denſt niuwerley fo 
| SM i Off⸗ 





| 


ů — —ñN N⸗ 
—— —— ——rrr — — — — — — 





J Aaret 1559. ſom var det Aar, da Kong Friderik den 
Anden kom til Regeringen, har Hans Majeftet undet.og i Leie la⸗ 
det Meſter Hans Hanſſon, ſom formodeligen var en Søn af for» 
nævnte gamle Meſter Hans, Kronens JernHytte udi Skaane 
(liggende ; og derpaa meddelet ham følgende Beftalling, hvoraf man. 
" tillige feer, hvad Sorter Jern han for Kongen ffulde forarbeide, og" | 

hvad hannem for hvert Skippund (Fuldet Betaling godt gøres: 


—— — 





FAM Wit Sviderid then Anden. Gioere alle wittherligt, att 
wii aff wor ſynnerlig Gunſt och Naade haffue wudt od wdi leye 
ladt, od nu meth thette wort obne Breff vnde och wdi Lene lade | 

thenne Breffuiſere, Meſter Hans Hanſenn, wor och Kronens 
Jernhytte wdi wort Land Skonne liggendis, mett 2. Gaarde 
vdi Wglerup, ſom ther tilligger, od Niels Oluffſon och Mogens 
Suendſon paaboe, att haffue, nyde, bruge, oc beholde, mett ald 
theris Renthe oh rette Tilliggelſe, wiſt och uwiſt, inthet vndertagit, 
fil fag lenge wii anderledis ther om tilſtgendis worder. Samledis 
ſkall hand nyde od) bruge til forſtreffne Hytte then Agger och 
Eng, fom hans Fader tilforne hafft haͤffuer, dog faa, hand 
ffall bygge och forbedre ſamme Jernhytte, od holle then od for 
ſcreffne 2. Gaarde med Heffd od Magt, od garligen giffue oſſ 
ther aff fil Affgifft so. Jochims daller. Og ſtall hand inthet la. 
de hugge vdi the Skoffue, ther tilligger, vden aleniſte hues hand ſtel | 
ligen behoffner til Bygnings behoff til forſtreffne ————— 


un stk. REE» re NR 






Om de Norfke Bergverker. 477 


> mene 


— ⸗ 























es CE sv — — — 


2. Gaarde, dog ſkall hand mue bruge Eell, Birck, och Windfelder, 
od) intet andett fil Kull od Illebrand pan the Skoffue, ther hoes 
Tage, effther ammel Seduonne. Samledis (Fall hand mue opgraff/ 
ue Jern Mallum paa wort och Kronens, huor hand thet be 
komme kand. Och wille wü lade giffue hannom for hvert Skip⸗ 
pund Jern: Klodder, ſom wülade beſtille hoſſhannom at ſined⸗ 
de eller ſtoffue tüll halffue eller hele galkonetther, till hele eller 
halffue Slanger, tiill hele eller halffue Kartoger ; IV. Daller, 
od for huert Fad Jernn, hand vdrecker woi Skenner tiil 
Kartoger, Hiuel, eller Rader, eller andet grofft Arbeid, 2. 
aller, for huert Sad Flyfer eller Aaſmund. Theſligeſte ſtal 
"hand holde the thienere, ſom boer pag forneffnte thuo Gaarde, wed 
loug, Skiell od Rett, och ingen aff thennom att vforrette emod 
Lougen, eller och thennom vdfeſte aff theris Gaarde, emeden och 
ald then Stund the garligen fil gode rede yde od vdgiffue theris 
Landgifde od anden Rettighett, och holle theris Gaarde med heffd 
och Macht, od ev heller beſuere thennom mett nogen ny Indfeſtning 
eller vdi andre Maade paalegge thennom nogen anden nye Beſuer⸗ 
ring. Dog ſkulle ſamme wore fhienere mere hannom horige och liu⸗ 
dige fore, och giffue hannom theris ſeduonlig landgilde, Geſteri, och 
alt andet, och giore hannom, oc ingen anden, ſeduonlig thieniſte mett 
egt od arbed til ſamme mor Hytthe. Thit forbinde wii alle, ehuo 
the helſt ere eller were kunde, ſerdelis wore Fogither, Embitzmend, 
me alle andre, forſtreffne Meſter Sans Hanſenn her emod paa for⸗ 
ſkreffne Jernhotte och forſkreffne 2. Gaarde eller nogen theris Ren—⸗ 
te och rette Tilliggelſe, efftherſom forſkreffnit ſtager, at hindre eller 
vdi nogre Maade Forfang af giore, mnder wort Hylliſt och Naade ꝛc. 
Kiepnehaffn den XXIX. Septembris 1559. 


| 





161. den 28. Junii har Kong Friderich den Anden undet og 
forlxnet Jørgen Langenau Borger af Dantzig og hans Medforvante 
Frihed paa 50. Aar at bygge og anrette et Bergverk i Skaane, i 
Helſingborg Lænliggende, Kullen falder. Formodeligen er den Stoll 
eller Grotte, ſom Linnæus me har ſeet ved Roden af dette Berg, 
| Ogg ag og 


418 ler, L, Hiſtorie 


— ÿ! — — — — — — — — —— 





(€, ſom Langenau der · 
paa har givet Kongen, har denne Udenſkrift: Isrgen Langenous 
aff Dantzick Breff od) Reuers om ther Berckuerck vdi Rul 
den att anrette, og er efter Originalen faa lydende: | 


Zu wiſſen, Nach dem der Durchleuchtigſt Großmechtig 21 
gebornne Furſt vnd Herr Herr Friderich der 5 zu — : 
cken, Norwegen, der Wendenn vnd Gotten Konnig, Hertzog zu 
Schleßwig Holſtein Stormarn vnd der Dithmarſchen, Graue 
zu Oldenburg vnd Delmenhorſt, Mein gnedigſter Herr, mir Isr-· 
gen Langnaw ein Bergkvergk inn Schonen, in Irer Kon. 
Mantt. Ampt Helſingborch gelegen, Kolle geheiſſen, Funfftzig 
Jahr langk von dato an zu rechnenn, zu bawen, w- underſchidliche 
beding vnd Mittell gnedigſt gegont vnd verliehen haben, vermuge 
der wegen von Ihrer Kon. Maytt. offnenn außgegebenen Begna | 
dungs Brieffs anfahendt:.…… — 


Wir Friderich der Annder von. Gotts gnaden zu Denne⸗ 
marcken, Norwegen, der Wenden, vnd Gotten Konnig, Hertzog 
su Schleßwig, Holſtein, Stormarn, und der Dithmarſchen, Gra⸗ 
ue zu Oldenburg vnd Delmenhorſt, Thun khundt vnd bekhennen hirmitt 
vor Jedermenniglichen, das wir vff beſcheenes bey vns vnderthenigſt 
erſuchen des Erſamen vnſers lieben beſondern Jørgen Langenaw, 
Burgern zu Dantzig, demſelbigen vnd ſeinen Geſelſchafftenn vnd mitt 
ttermwantten mitt Rath und vorwiſſen der Geſtrengen vnd Ehrnue— 
ſten vnſers Reis Dennemarcken Rethen, als Her Eiler Harden- 
bergec. des datum ſtehett vff dem Koniglichen Schloß Coppenha⸗ 
gen den acht vnd zwantzigſten Monatstag Junii Anno 1361. Ale | 
hab ich hin widder hoͤchſtgedachter Kon. Maytt. vnd dem Reich Den- | 
nemarcken verſprochen, Thue aud folde hiemit Crafft diſes bey 
meinen wahren woͤrttern vnd gutten Glauben alles das jhennige ge⸗ 


trenlic zuleiſten vnd zuhalten, was obgedachter Kon. Begnedunge | 





—T Trier | 
NT LØURGE TAGTADRSST TREN 


(ad) Linnar Skaanſke Reſa. p. 322. 


Onm de Norfke Bergberker. 419 




















Brieff von mir gu leiſten vnd zu halten vermagk. In ſonderheit mill 
ich vnd meine Mittuerwantte, ſo neben mir das Bergvergk 
bawen werden, daſſelbig vnuertzuglich beſtes vermugens angreif— 
fon, vnd die arbett vleiſſig vnd getreulich vortſetzen vnd treiben 
laſſen, vnd bey erlegunge des zehenden vnd anderem keine geuehr⸗ 
de gebrauchen, Sondern in allem getreulich handlen, vber ſolchs alles 
aud rer Kon. Maytt. vnd dem Reid allen vnderthenigſten willen 
in befurderung derfelbigen Nut, ehr, ond beſtens muglicher abweh⸗ 
rung vnd vorwarnung gefabr vnd nachtheils, vnnd daneben ſonſt 
als einem Ehrlichen Redlichen getzimmet, vnd ſouil Ime zun ehren 
gebuhren will, jederzeitt wircklichen vnd beſtes vermugens ertzei⸗ 
gen, In aller maſſen als ich vnd meine Mituerwandten von Hoͤchſt⸗ 
gedachter Kon. Mayhtt. vnd dem Reich hin widder ben obgemeltter 
begnadung, vnd ſonſt aller gebuhr geſchutzt vnd vortretten ſein wol⸗ 
len. Das vill ich Georg Langenarw vnd meine Erben Crafft 
dis auch unſern Mitverwandten halber, fo wir itzo haben, oder kunff 
tig alles bey Verluſt dieſer begnadung alſo ſtett vheſt vnd vnuer⸗ 
bruchlich zu haltten gelobe, alles getreulich vnd ohne geuehrde. Inn 
Vhrkhundt hab ich mein gewonlich Pettſchafft hir vnder gehangen, 


vnd mitt eigen handen vnderſchrieben. Geſchehen vand gebenn zu 


Coppenhagen denn viertten Monatstag Julit, Anno. nad Chriſti 


vnſers Heilandts vnd Seligmachers Geburth Thauſentt fuͤnffhun⸗ 





— —— — — — 


dert vnd im Ein vnd Sechtzigiſtenn. 


Jorgen Langnaw mein aigen Hantt. 


At Hoibemeldte Konge har ladet fig de Skaanſte Bergver⸗ 
kers Opkomſt være meget anlegen, fees af mange flere Anftalter, ſom 
under hang Regering ere giorte. Saaledes har Hans Majeftet 
i famme Aar 1561. givet et andet Selſkab, beſtagende af endeel for⸗ 


neme Herrer, Rigs⸗Raad, og Adelsmænd, fit Benaadings-Brev paa . 


at opføge og anlegge et Bergverk af alle Slags Metaller og 


Erts 1 Hans Majeſtets Lande, Skaane, Halland og Bleking, 
ser Gg82 Berge 


420 —J P L. Hiſtorie fx 


Bergverket Kullen undtagen, hvorpaa det: Kongelige Frihede 


Wir Friderid) der Ander von Gotts gnadenn zu Dennes 

















marckenn, Nor wegenn, der Wenden und Gotten Konning Hertzog zu 


Schleßwig, Holſtein, Stormarn, vnd der Dithmarſchen, Graue 

zu Oldenburgk vnd Delmenhorſt, Thun kundt vnd bekennen hiermit 
vor vns, vnſere Nakommen vnd jedermenniglich, daß mir den ge⸗ 
ſtrengen vnd Ehrnueſten vnſern Reichs Rethen vnd lieben getreuen 
Ern Magnuſſen Guͤldenſtern zu Sternholm Ritter, Hern Bye 
gy Trollen gu Lilloͤe, Ritter, Hern Herloff Trollen zu Herloffe- 
holm, Ritter, Coruitz Vlfeldt zu Korboͤll, vnd Lage Vlſtand, 
innerhalb einer Jartzeitt von dato antzurechnen, in vnſerm Landt 
Schonen, Hallandt, oder Blecking, Ein Bergwergk von aller⸗ 
ley Ertz, Goldt, Silber, Kupffer, Zynen lev; Eyſenn, 
vnd wie die ſunſt zu nennen, auffzuſuchen, doch das Bergwergk, 
Kolle geheiſſen, ausgeſcheidenn, fo wir bereitt andern verliehen, 
mitt Rath vnd Vorwiſſen der andern auch Geſtrengen vnd Ernue⸗ 
ften vnſers Reichs Dennemarcken Rethen, als Hern EKiller Har⸗ 
denberg zu Matterop, Rittern vnd Reichs Hoffmeiſtern, Hern 
Johan Friſen zu Heſlager, Cankler, rese Otto Crumpen su 
Trudtzhoͤlm, Rittern vnd Reichs Marſchalken, Hern Peter Schram 
zu Brup, Rittern, Authonius Bryſte zu langenſee, Reichs Cantz. 
fern, Hern Jørg Luͤcken zu Ouergardt, Rittern, Hern Tago 
Thott zu Ericksholm, Rittern, Claus Vhrne zu Belteberg, Hern 
Wernner Parsberg zu Harreſtett Rit tern, Hern Niels Langu 
Keergardt, Rittern, Holger Roſenkrantz zu Boller, Hern Lago 
Braade zu Krogholm, Rittern, Peder Bilde zu Schwanholm, 
gnediaſt gegontt vnd zugelaſſen haben, Thun auch daſſelbig hiemitt, 
Crafft dis vnſers offnen Brieffs, wan vns dann von obgemeltten 
vnſern Reichs Rethen vnd lieben getrewen, innerhalb ermeltter 
Jartzeitt ein Bergwergk in obgemelten oͤrtten doch vff vnſerm Grunde 
ond Eigenthumb ernennett, wollen wir denſelbigen ſampt vnd beſon⸗ 
dern, vnd ihren Erben, ſolchs hiemitt gnedigſt verliehen, i. Die: 

















Omde Norſke Bergpverker. 421 

ſelbigen von zeitt der Ernennung an mit funff freien Jahren be— 
gnadett haben: Alſo das was ſie oder ⸗ſolche fuͤnff Jahr vber, 
aus folden Bergwerck erlangen werden, als nemlich an Bolde, 
Silber, Kupffer, Zyn, Bley, Eyſen, vnd wie die Ertz vnnd 
Metall su nennen, wie obgemeltt ohne erlegung der Zehen⸗ 
den, aud) vnſer, vnd meniglichs eindrang oder hindern, gefolgt mer: 
denn vnd zukommenn ſoll, doch des Ertzkauffs vnd anderer in 
Bergpercken vblider gerechticheitt vorbehelttlich. Wir wollen 
aber vff vnſere darlage vnd koſten, sur helffte des gebewes vnnd Ge⸗ 
winſts itzo alsbaldt neben ihnen eintretten, das fle vns auch geſtat⸗ 
ten ſollen vnd nach ausgang der fuͤnff Jahren, ſo lang wir alsdannne⸗ 
ben ihnen bawen werden, wollen wir ins gemein von der gantzen 
ausbeutt vnſer Antheill mit ⸗⸗denn Zehenden vorab furdern 
vnd einnehmen laſſen, vnd dann nach vnſerm vnd der andern darlag 
vnd gebuhr, neben obgemeltten vnſern Rethen vnd vnderthanen, das 
vbrige geben, vnd jederm das ſeine zukommen laſſen, wir aber ſelbſt 
nicht darlegen, oder bawen laſſen wollen, ſollen ſie vns zu Erlegung 
des zehenden, nach den obgemeltten fuͤnff Jahren von allem Ertz 
vnd Metall verhafft ſein, Auch laſſen wir dieſelbigen frey, neben ſich 
andere in ihr Gemeinſchaͤfft einzunehmen, welche vnd wievil ihnen 
gefellig ſein werdenn, doch obgemeltter vnſer Helfft vnd andern Ge⸗ 
kechtigkeiten in dem Bergvergk vnſchedlich. Vnd ſoll ſonſten in 
Gebew, Schmeltzen, Rechtſpruch, Ertzkauff, aud anderm 
allen nach vnſers Bergwergks Kolle, welches obgemeltt, oder 
do ſolchs nichts gebawett wurde, nach anderer Bergwerk vbung, ge. 
halten werden. Wann auch ſolch Bergkwergk, das fie vns inner: 
halb beſtimpter Jartzeitt ernennen verden, kunfftig abgehen, vnd 
fin nicht fruchtbar finden laſſen woltte, ſoll inen ein anders in obge⸗ 
meltten vnſern Landen, doch wie auch obgemeltt, auff vnſern grundt, 
ynd andere Bergwergk, fo wir als dann ſelber bawen laſſen, oder 
andern verliehen haben werden, aud ſonſt ingemein, andere vnſere 
gerechtigkeit ausbeſcheiden, zu ſuchen vnd vor ſich vnd ihre Erbenn, 
aauff obgemeltte Maß vnd beding gu bawen vnd deren zugenieſſen ſein 
zugelaſſen. Do auch ein Bergvergt auff vilgemeltter vnſerer * 
BE Og g3 the. 






ser mm JOE? Hiſtorie 


— — 














the vnnd lieben getrewenn, daraus dieſe begnadung gerichtett, eignem 
Grundt von ihnen auffgeſucht vnd gebawet wurde, ſoll es vnſern und 
irentwegen in dem mit allen Puncten wie hiebevor gemeldt, vnd in 





Maſſen ob fold auf dem unſern angetroffen wehre, gehalten wer⸗ 


denn. Gebietten daraff allen vnſern Ambtleutten vnd Beuelchha— 
bern in gemelttenn vnſern Landenn, vnd jedem, ſo vnſernt wegen 
thun vnd laſſen ſollen, obgenantte vnſere Rethe, ſampt vnd befons 
der, vnd ihr Erbenan allem, was ihnen dieſe vnſer Begnadung gibt, 
keins weges zu hinderen, ben vermeidung vnſer Vngnad. Vrkundt— 
lich mitt vnſerm Koͤniglichen vnd obgeſatzten vnſerer Reichs Rethen 
Ingeſigell beueſtigt. Geſchehen und geben auff vnſerm Schloſſ Cop⸗ 
penhagen denn funfften Monatstag Julii, Anno nach Chriſti vn⸗ 
ſers Heylands vnd Seligmachers Geburth Thauſentt funffhun⸗ 
dert vnd im Kin vnd Sechzzigſtenn. —A 


Friderich 


Deres derpaa til Kongen udgivne Forpligtelſe har denne Paa⸗ 
ſkrift: Her Mogens Gyldenſtiernis, Her Byrge Throllis och 
theris Medt Conſorters Breff od) Reuerſall om thet Berck⸗ 

uerck thennom naadigſt wor tilladt at mag lade opſoge och 
bygge, og lyder af Originalen ſagledes: end, 
Wir Magnus Guldenføern su Sternholm Ritter, Bye 
gy Troll su Lilloe Ritter, Herloff Troll su Herloͤffsholm Ritter, 
Coruig Vlfeldt zu Koxboͤll, vnd Lago Vlſtandt / befennen vnd 
thun kundt hiemit offentlich vor jedermenniglichen vor Vnß vnd vn⸗ 
ſere Erben, Nach dem der Durchleuchtigſt Großmechtig Hochgebor⸗ 
ne Furſt vnd Herr Herr Sriderid) der Ander zu Dennemark Nor— 
wegen, der Wenden vnd Gotten Koͤnnig, Hertzog zu Schleſwig, 
Holſtein, Stormarn, vnd der Dietmarſchen, Graff zu Oldenburg 
vnd Delmenhorſt, vnſer gnedigſter Herr, vnß auff vnſer vnderthenigſt 
Suchen vnd bitten, in ihrer Kon. Maytt. Landen, Schonen, 


Hallandt, und Bloͤcking, innerhalb Jars friſt, vonn dato NED 
— rech⸗ 





— Omde Norfke Beraverker. 423 





























rechnen, ein Bergkwerck von allerley Metall vnd Lrg, mig 
die Nahmen haben, vnnd geheiſſen werden mugen, auffzu— 
ſuchen vnd zu bawen, gnedigſt gegont, vnd zugelaſſen haben, 
lauts derſelben Koͤnniglichenn gegebnen Begnadungs Brieffs, des da- 
tum ſtehet auff dem Schloſſ Coppenhagen den Fuͤnfften Monats⸗ 
tag Julii nad Chriſti vnſers Heylandts vnnd Seligmachers Geburth 
Funffzehen hundert vnd im ein vnd Sechzigſten Ihare. Als gereden 
geloben, und verſprechenn wir hiemit Krafft dig vnſers Reuerſals 
bey guthen Glaubenn, alles das jennig, fo vns itzgedachte Begna 
dung weyſſen, geben, vnd aufflegen wirdt, wurcklich ſonder geuherde 
vnnd Argeliſt zu leiſten, zugeben, vnd nichts dar wider zu thun, 
noch zugeſtatten, Vber ſolchs aud dag Bergkwerck, fo mir auff 
gefunden vnd gebrauchen werden, ohne Hochſtgedachter Kon. Maytt. 

Vorwiſſenn vnd willen niergendts hin zuuerendern, vnd vns in allem 
nad Bergkwercks gebrauch vnd ſonſt getreulich und wie gehorſa⸗ 
men Vnderthanen gezimbt jederzeit zunerhalten, vnd dermaſſen zu⸗ 
erzeigen, als mir bey gegebener Koͤninglichen Begnadung vnd Frey⸗ 
heit geſchutzt vnd vertretten ſein wollen, ohne geuherde. Vrkundt⸗ 
lich mit unſeren angebornen Pittſchafften bekrefftiget, vnd geben 
zu Coppenhagen den Fuͤnfften Monatstag Julii nad Chriſti vnfers 
Erloͤſers vnnd Seligmachers Geburth im Funffzehen hundert vnd 
ein vnd ſechzigſten Ihare. 


Magnus Bere Trolle. Herloff Trolle Korutitz Lago Wil 


Guͤldenſtier. egen handt. Vlfeld ſtandt met 
are mee egen handt. 


Ål: Deſſe Herrer lagde ei alene virkeligen Haand paa Verket, men 


& 


i Så 3 


| og anmodede Kongen om af. forffrive dennem nogle Bergfolk fra 
Exdſkland. Hans Majeftet ffrevderom til Churforſten af Saren, 
| og formagede hannem ogfaa til at ffiffe nogle hid ind i Riget, hvor: 
| om følgende Brev til Herr Magnus Gyldenſtiern, Herr Her 


Be 
X ** ** any Sk 9 i E 
i —2 FE 17 * 


sd 
if 


loff Trolle, og Koruitz Wlfeld/ vidner: 


424 ur Roos 0 | 














Frriderich then Anden ꝛ. Bor ſynnerlig Gunſt tilforun 
—— F tilfornn haffue aff oſſ begterit, att mit wille ul 
ſchriffue Hogborne Forſte wor kiere Suoger Churforſtenaf Saxen, 
att hane Kierlighet wille forſtaffe hid ind i Riget nogne 
Berckgeſeller, ſom thennom kunde lade bruge vdi thet Be 
rigwerck, J vdi wort Land Stone haffue ladet foretage; 
Tha haffuer Hans Kierlighet nu effther ſagdan wor ſchrifftlige Be⸗ 
giering met Hans Kierlighets Schriffuelſe ſticket hid ind nogen 
Bergeſeller. Thii bede wii ether, atinu ſielff handler mett forſkreff⸗ 
ne Bergeſeller, od faa forſchaffer thet mett thennom, at andre 
kunde thet forføre, oc ther aff fororſagis ſelff willigen oc ufor⸗ 
dret giffue thennom hid ind i Rigit, OD att thiſſe icke ſtulle 
haffue thennom aft beklage, och ther offuer igen bortdrage, och mit. 
thermett ſtulle bliffue forulempet. Ther met (feer wor wilge. Be 
falendis ether Gudec. Friderichsborg 5. Maji 1562, | 


Om alle deſſe Anſtalter til de Skaanſte Bergverkers Op⸗ 

komſt, ſom ved Kong Friderik den Andens Hoiſtpriſelige Omhu 1 
Aarene 1561. og 1562. bleve t Verk fatte, fortæller Hoibemeldte 
Konges Hiftorie (b) baade Begyndelſen og Udfaldet paa følgende 
Maade: ”Siden beflittede hans Majeftet fig vifeligen at henvende 
og rigeligen at forførge fine Riger med Herrens, Naturens og Lands 
ſens medgivne gode. Og efterſom Sverrige havde ſine koſtelige 
Solv og Kober⸗Bierge, og varvel troligt, at Norrig, Hal 
land og Skaane, ſom dermed vare Landfæfte, og med mange og 
fvare heye Bierge beſatte, de og, faa vel form deres Naboer og an 
dre Riger, havde deres forborgede Skat, Rigdom og rene 
Metal, om terefter ellers grandgiveligen blev randſaget. Og ef 
ferdi her ſamme Tid indkom en gammel forfaren Bergmeſter fra 
Dantzig, ved Navn Jørgen Langenou, ſom gav god Forhaab⸗ 
ning; at Biergene udi diſſe lande ſtulde være langt rigere, . 
frugtbørigere, end de ydi Sverrige, da blev hannem befalet 
at føge allevegne om her udi Riget, hvor hand kunde finde og ſiunes 
— de 

(b) Refenij K. vid. II, Kronike. p. 49. se. 





Fee] SEE 


| 


Om de Norfke Bergverker. 425 


erne ener 




















de viſſeſte Tegn og rigeſte Aarer (fulle være forhaanden. Og efter 


hand paa adffillige Steder havde flitteligen forfaret, fandt hand om⸗ 
fider ved Soe ſiden udi Kullen, Bonden udi Skaane af den 
rette og vanlige Soly Erts og Grund, og gav hand Kongen 
an, at baade af Stedet, Grunden, Grudet, ogald anden medfol⸗ 
gende Tegn og Merle [od fig nokſom anſee, der under fulde velvære og 
findes rige og overflødige Aarer, og derſom Hans Majeftet vilde de£ 
bevilge, lyſtede hand der forſt af forſoge, hvad Lykken vildegive, Og 
enddog hans Majeſt. velagtede, at den Sted havde altid ligget frem⸗ 
farne Konger under Oyen og ved Haanden, og om der havde været no: 
get ſynderligt af hente, da havde velde forige Konger og Hans Sal. 
Herr Søder langt heller ladet føge der efter Solv⸗Miner, end 
udi Tellemarken og andre Steder fan langt hen af Dejen; 
Dog af prøve Lykken, og hvad Tiden vilde give, lod hand fig Lange: 


nous Anſlag vel befalde, og giorde med hannem en Forpagtning 


paa et halfhundrede Aar, at de ſtkulle paa deres egen Bekoſtning og 
Eventyr dermed begynde, og give Hans Majeftet hver tyvende LOD 
Solp af det, de bekomme. Derforuden fod Hans Majeftet ogſaa 
tilbyde fit Raad og gode Mænd, om nogen der iblant vilde forføge 
Lykken, da (Fulde det være dennem paa Hans Majeſtets og Kronens 
Grund udi Skaane, Halland og Blegind frit fore af lade derom 
forfare, og Bergverker at anrette. UdidenHandelindlagde Here 
Magnus Gige(c),; Herr Byrge Trolle, Herr Herluf Trolle, 
Corſitz Ulfeld, og Lawe Ulfſtand fig, og giorde herom Kongen 
og Riget forſikring, at de inden et half Aar fulde med famme Berg: 
vert anfange. Men efterdi Minerne gav ikke ſaa rigelig, at 
de kunde vel betale Omkoſtningen, de beſte Bierg Geſeller og⸗ 
ſaa efterhaanden hendøde, da kiceddes de ved ſaadan Beſpœring, 
og den Handel blev iffe længe beftandig.” | 
—— Under 1567. finder jeg Udtog af Kong Friderik den Andens 
Brev til Jørgen Tidemand, dateret Hafniæ 27. Februarii, af 
lade flytte Kongel. Majeſts. Jern, ſom nu offuerſendes till Jern⸗ 
ge leben Hhh hytten 


(Cc) Navneter urigtigt af Refenio anført; thi foregaaende Document viſer Hart, af bet var ser 
Mogens GSpyldenſtierne. 


y, ' j få 
gø — se ø * * 
26 fz i — øf —Å | EN | Ære Så ik. 2 fortig > PR ar £ —— 
* 5 | de i É 7 —4 9 
0 se Får nn 
: i i , — j mure? 
— 


hytten att ſkulle der udrekkes, der fra Landskro 
hytten; Vogne til det Jern, ſom MNeſter Hans 
gendis ny er udrakt, der frø til Landsfrone; Ferger ſt 
oghid. At han lader beftille fem tuſind huide Knabe-Fadt til Kongl. 
— — Skibe, at forſticke hid met allerforſte mugeligt 
mwære kand 26. men 


” 1570. d. 17. Februarii har Kong Friderik IL givet forhen 
meldte Meſter Hans Hanſon Beftilling paa Hans Majeſtets 
Jernhytte i Skaane fremdeles at beholde, og tillige Inftrur; 
hvorefter han fig derved (fulde rette og forholde. Jern⸗Malmen fif 
han [ov at lade opgrave udi Kongens og Kronens fælles Marke. 
Kongens Brev derom er fan lydende (d): 


Vii Frederich then ander 2" Giore alle witterligt, at 
effterthi ii haffue tiltroett och befalit thenne breffuiſer Meſter 
Hans Hanſen Enndnu att beholde wor Jernhutte vdi wort Lannd 
Skaanne; Tha haffue wij ladit handle med hannom, och giort 
en Schick od Ordning. therpaa, huor effter hannd fig aldtingeſt 
ſkall wiide att rette, Forſt att hannd huertt Aar, faa lenge hannd 
haffuer ſamme Jernhutte, Skall til wort behov Smedie 100. 
ſchippund Jernn, Vdr ſmaa och ſtore Kloder, Och ſtall thett 
werre hannom fritt fore til fame Arbeid at lade opgraffue Jen 
Malm vdi wor od) Kronenns Fallitzmarcke, huor then findes; 
Sammeledes maa hannd nyde frit wed, "paa wor od) Kronenns 
Skouffue, aff Windfelder, Ell, Birck och Auenbog, til att bren 
de Kull aff til fame Arbeid, dog thett hannom aff wor Skoufogi. 
ther ſkal foruiiſes paa the ſteder, ſom mindſt er til Skouffſtade. For | 
flig hans Arbeid och Omkoſt wille wii lade giffue hannom til£ønn 
for huert Schippund hand aff wort Jern forarbeidendes 
worder, V. Marck, Och aff hanns egit Jern for Schippun· 
Det X. Mark Dante. Vdi itigemaade (fall forne Meſter Hans 
mue nyde forre Jernhutte, och thertil the 2. wore off — bs 
| ar⸗ 



















(d) Af en Regiſtrant i det Danffe Cancellies Archiv, 





; Om de Norſte Bergvperker. | 427 


Gaarde, udi Wglerup, medtheris filliggelfe, Landgilde, of Her⸗ 
lighed, frit uden affgifftt, till faa leuge wii anderledis ther om tilfi- 
——— dog faa att hand (fall holde Bønderne ther vdi 
oendis, wed Loug Skiell od rett, od) thenom icke wforrette emod 
Lougen, eller med nogen nye Indfeſtning, eller wſedwanlige paa— 
legge, beſuerre i nogre Maade. Theſligeſte haffue wij Naadigſt 
vnndt od tilladt, at fore Meſter Hans maa Aarligen bekomme 
wor od Kronens part aff Tienden aff Liungbye och Kolne Sog⸗ 
ner, for huiß the rente kunde, Effter ſom the aff wor Stigt ſkriff⸗ 
uer huert Nar bliffue taxerit paa Korn affgifft, Och Fall fame 
Korn hannem vdi hans Arbeids Løn egienn affqpittes, effterſom 
thet Gielde kand. Dat. Kigpnehaffn dend 17de Februarii, 
Anno 1570. | | 


; 1581, den 2. O&tobris har Kong Friderik IL antaget Chri- 

ftofer Schonewalde for en Berggeſelle, og tilfagt ham tilgarlig Sold 
100. Daler og en Hof-Klædning, imod at han fig tro og flittigt fame 
Tieneſte lader finde, beſonderligen ved Helſingborg, hvor de Sten⸗ 
kol ere at bekomme. Beſtallingen, ſom ham blev given, er denne: 


Wit Frederich den Anden ꝛc. Giore alle witterligt, att 
efterſom wit haffue ladett handle met thenne Breffuiſer Chriſtoffer 
Schonewalde, att hand ſchall thiene off for en Berggeſelle, och la⸗ 
de fig troligen och flittigen bruge, huor wii hans thieniſte behov haff⸗ 
uer; Tha haffue wii for ſlig hans thro och flittig thieniſte nagdigſt 

beuilgitt garligen aft wille lade giffue och fornoye hannom till wu⸗ 
derholding, od) anden hane Nodthorfft, faa længe wit hans thient⸗ 
fre behoff haffue, ett hundret Daller, och en gemeen Hoff-Kload⸗ 
ning, hvor offuer hand icke meere Fall haffue hoſſ oſſ at fordre. 
Och ſchall hand vdi ſamme thieniſte fig troligen och flittigen lade be- 
finde, huor wii hannum behoffue, och beſynderlig wed Helſing⸗ 
borg, ſom the Steenkull ere aft bekomme, od ther till hielpe, 
att famme Arbeide met forſkreffne Steenkull att vdtgraffue, oſſtill 
gavn od Fordeel, fan gange rigeligen och flitteligen for ſig. Och 
Shh 2 ſchall 


428: i men J. L. 

















press att giore oc forarbeyde, 12 Daler oc ſchall hand ther: tiil 
eholde Jernhytten ther vdi Helſingborge Leen vdiwort Land: 


var Meſter næfi for hanuem, og havde af K. Friderik IL faget en lige lydende Beſtalling dat 


Borsholm 30. Junii 1579. og atter næft før denne havde Meſter Anders været. 








Omde Norſke Bergberker. 429 


ů 




















— — — 


Schone liggendis, med ald then Jord, Agger, Eng, oc Wand 
loff, ſom ther tiil ligger, quit oc frit for ald befuering oc Thønge, 
ſom Caſper Dumbler for hannum hafft haffuer, od ther tiil med 
en ſeduanlig Ho ffkledning, thu pundt Rug, fire pund Maltt, ocen 
Tønne Smør, huilchet hannum garligen ſchall giffuis aff Helſing 
borge Slot, ſag lenge wii naadigſt ſiunes thet gott att were. Och 
ſchall hand altiid holde gode forſtandige Karle hoſſ ſig paa ſamme 
Handtwerck, faa att wort Arbede kand vden Forſomelſe gaa for fig. 


Sae ſchall wii holde hannum Maolden ferdig fore vden hans Bekoſt— 


ning. Bedendis oc biudendis Leensmanden paa wort Slott Helſing⸗ 
borg, thend ſom nu er eller her effther kommendis morder, att band aar, 
ligen fornoyer forffreffne Hans Hatting forſkreffne Hofftledning, 
Korn og Smor. Thi forbinde wii more Fogether, Embitzmend, 
oc. alle andre, forſtreffne Hans Hatting her emod paa forſkreffne 
Jern Hytte, med ald thes tiilligelſe, efftherſom forſkreffuit ftaar, 
att hindre, elſer vdi nogre Maade Forfang aft giore, vnder wor 
Hylliſt oc naade. Giffuit paa wort Slot Kroneborg thend 17, 
Octobris Anno 1581. Vnder wort Signett. tat 


Friderich. 


Hvorledes det under Chriſtiani IV, [ange Regering er gaaet 
med de Skaanſte Bergverker, har jeg endnu ikke fundet meget 
om. Men det er ikke at tvile pan, aften Herre, der med fag flor 
Omhygelighed befordrede fine Rigers og Landes Belfært, og an: 
vendte faa megen Flid paa de Norſke Bergverkers Opkomſt, jo og 
fan haver haft et Oie hos deſſe Verker, ſom allerede i fag mange af 
hans Forfædres Tid havde været nyttede. Et Bevis derpaa medde⸗ 
ler os et Privilegium, ſom Hoilovlig i Hukommelſe Kong Frede 
rik II i Aaret 1650. har givet Jacob Petz og hans Med⸗Partict⸗ 
panter paa et nyt Jernverk og Brug i Skaane, hvorpaa Hans 
Majeſtets Herre Fader K. Chriftian IV. dennem tilforn naadigſt 
havde privilegeret. Bemeldte Friheds-Brev er af dette Indhold: 


Hhh 3 Vi 














åse J. L. Hiſtorie 
Bi griderich den Tredieꝛc. Gioere alle witterligt, at eff⸗ 
terſom Jacob Petz for og underdanigſt haffuer ladet andrage, huor⸗ 
ledis hand aff woris Elſkelige kiere Herr Fader Salig och Hør: 
lofflig Ihukommelſe naadigſt ſtal vare privilegerit vdi et nytt 
Jernwerk och Brug, ſom hand i wort Land Skaane haffuer 
oprettet paa et Sted, huor icke ſaadan Werck tilforne ſtal 
haffue weret. Huilcken bemelte Jernbrug hand med ſine Med⸗ 
participanter fremdelis agter widere at fortſette, od med Ar⸗ 
bedere echFolck, ſampt anden Fornodenhed forfiune, Saa det pag 
deris egen Bekoſtning od Forlag continuerlig kand haffue fin Fort 
gang. Huorfore hand od paa ſin egen od Medparticipanters wegne 
hos og vnderdanigſt haffuer fadet anholde, af wi fil forſtreffne er: 
ckes bedre Tiltagelſe och Fortfettelfe, dennem och deris ſamptlige ArfF- 
uinger efterfølgende Bergwerckes Privilegier naadigſt ville med⸗ 
deele och forunde; Da haffue wi od, effter vnderdanigſt Anſogning 
naadigſt ondt och bewilget, fan od hermed naadigſt vnder och be- 
wilger bemeldte Jacob Pedtz, hans Medparticitpanter, ech deris 
ſamptlige Arffuinger, effterſkreffne privilegier od Friheder paa for 
ſtreffne Jernbrug, ſom effterfolger 


I. Forſt ſtal forſtreffne Jacob Petz, hans Participanter, 
och deris ſamptlige Arffuinger, naadigſt were beuilget och tilladt, 
til bemeldte werckes Fortſettelſe, at maa vforhindret od frit bruge de 
Wandkier och Stromme, ſom dertil tienlige og begvemme kand be- 
findes, dog ingen paa deris Ager eller Eng fil Skade, med mindre 
aft Participanterne efter billig Wordering od loulig Kiendelſe fig 

med Eyermanden derom i Mindelighed kunde forlige. 


II. Haffuer wi naadigſt ſamtykt od beuilget, at fornefnte 
Participanter, och deres Compagnie, ſampt Arffuinger od Effter⸗ 
kommere, maa lade opſette en ny Maßouffn paa Siedingholdtz 
och Sandholdtz Stromme och Grund, ſaa od til Werckets 
endelig Fortſettelſe och des bedre Fremgang, naadigſt beuilget bemelte 
Compagnie bemelte tuende Fiedingholdtz och Sandholdtz —— — 

ag 





Om de Norſke Bergverker. — 
faa od Rinderup och Perſkoff Gaarde, dog woris od Cronens 
Landgilde i alle Maade forbeholden, huorfor bemeldte Compagnie 
oß och Cronen billig Betalling garligen ſkal erlegge, fan vel for 
Sfatt od andet, ſom aff forſtreffne Gaarde aarlige giffues, Saa 
att oß och Cronen aldeelis intet derved ſtal affgan. 


I Skal bemelte Compagnie naadigſt were beuilget och til 
ladt, att de i alle Maader uforhindret pag deres egen Bekoſtning 
maa lade, føge og optage Jern Malm od) Madterie i alle om 
liggende Sſer, Moradtzer, och Bierge, huor det paa wo. 
vis och Kronens findes kand i bemelte wort Land Skaane, 
ſom dertil kunde begvemme od tienlig were. n 


UV. Alle Jern-YWare, ſom ved fornefnte Werck bliffuer 
wundet od til wehe bragt, maa af forneffute participanter eller de⸗ 
ris Arffuinger inden eller wden vore Riger forforis, ſelgis od. aff; 
hendis, naar wi dem icÉe ſelff effter ordinarie Marckets Kiob begte- 
ver, dog faa at aff huer Skippund ſtobt eller ſmed Jern, ſom fags 
ledis udforis, forſt bliffuer erlagt 24. Skilling eller 1, Rixorts Daller. 


V. Dog paa det at Wercket, fon nylig pag deris egen Be⸗ 
koſtning med ſtor Beſuering od) Penges Vdgifft ſkal were optaget 
och her effter fremdeles will fortſettis och driffues, deſto bedre vdi ſin 
Skick, Brug od Fe, for dennem kand komme, da haffue wi naa— 
digſt beuilget dennem vdi fre neſt følgende Aar, effter dette wort Breffs 
dato beregnet, af maa beholde ſamme JernWerck och Brug 

fri vden nogen Affgifft, aff huis da vindes od til vene bringes, 
— od naar de 3. Aar ere forløbne, da ſtal de were tilforpligt, forneffn. 

















te Affgifft, nemlig 24. Sfilling danſke eller 1, Rixorks daller af 

huer Skippund ſtobt eller ſmedet Jern, ſom i ſaa Maader, 

ſom forſkreffuet ftager ; der wed Wercket wundet eller giort mor: 
der, til oß och Cronen at udgiffue. amt 

| Derimod ſkal bemeldte Jacob: Pedtz, hans Medparticipan 

ter, och deris ſamptlige Arffuinger tiltenekt were, bemelte Brug 

J Be ME TS HR 


— — — 


od Jets werk det meeſte ſtee kand, att driffue och fortſette, 
och der icke forfømt od) ubrugt ligge lade, Saa frembt de 
diſſe woris naadigſte derpaa forwandte Privilegier agter at nyde; 
Forbydende 2C. Hafniæ Den IO. Auguſti 1650. 3 — * 


























Om et Jernverk udi Orkelynge i Skaane, ſom Øber-Se- 
creterer Otte Krag og flere har været Participanter udi, melder fol⸗ 
gende Kong SrideriEden Tredies Befaling af1653. til Herr Offue 
Gedde Befalingsmand paa Helſingborg Slot: — 31 it 


Frriderich den Tredie 2... Wor ſynderlig Gunſt tilforn, 
Effterſom wi oß Elſtkelig Otte Krag til woldbierig, wor Mand, 
Tiener, Oberſte Secreterer, od) Befalings mand paa wort Slott 
Bouffling, paa fine egne od) Med -participanter udi Orcheliunge 
Jernwerch vdi wort Land Skone deris wegne, En deel wor od 
Tronens Godtz, under Eders Lehn liggendes, til Pandt haffuer 
forundt for en Summa Penge, de oß underdanigſt forſtrakt haff- 
uer; Da bede wii Eder och naadigſt wille, af Idennem forſkreffne 
Godtz, effter wores derpaa forundte Pandtebreffs widere Indhold, 
vbehindret lader folgagtig være, Dermed ſteer wor willie. Hafniæ 
26. Januarii 1653. 


Jen anden Hoibemeldte Konges Miſſiye af ſamme Aar 
1653. til. Herr Niels Krabbe, - Gouverneur og Hovedsmand over 
Solvesborg Læn, meldes om nogle Stykker og Kugler paa Hu: 
ſaby Jernverker at kiobe. Men, endſkiont dette Brev ligger hos 
andre, ſom handle om Skaanſtke Bergverker, troer jeg ſnarere, at 
deſſe Verker har ligget noget Sted i Sverige end i Skaͤane, og er 
kanſtee Hufaby StytteBrug i Smaaland (f), om dette ellers er 


fag gamelt. Imidlertid vil jeg her meddele Brevet: 


Frederich den Tredie i... Vor ſynderlig Gunſt tilforn. 
Effterſom of vnderdanigſt forberettis,at hos Huſabye Jernverchers 
Directeurer och Participanter ſchal vere tilkisbs paa —F— 


(HH See Tanelds" Sveuſte Geographie 1741. p. 143. 





Om de Norſke Bergverker. 4.33 
liggendes 37. otte pundige Stycher od) 8. tolffpundigemed til: 
behørige Kuller, nemlig 50. ſchoul paa huer Styche effrer ſit 
Slags; Da bede vi Eder och naadigſt ville,at IJ med dennem ſtraxen 
paa voris videre naadigſte ratification om forbemeldte Stycher ſlut⸗ 
ter det noyeſte mueligt er, och er Oß allerede huer Schippund aff 
Stycherne tilbuden for 8. Rixdaller, od huer Schippund Kul⸗ 
ler for 6 Rixdaller. Bi ville dennem ſiden med egen Schiberum 
fra Bodkull, dog paa deris Euentyr, lade affhente, och her probere 
lade, od ſiden ſtrar contant betalle ꝛc. Hafniæ 26, Febr. 16053. 


Om de Skaanſtke Bergvperkers Tilſtand, kort efter at Lan: 
Det vår overdragen til Sverige, fan jeg af en Beretning om dette 
Riges Bergverker i Almindelighed, ſom til Kong Carl XI, af det 
Kongelige Bergs Collegio i Stokholm er indgiven (), meddele følgen: 
de Underretning: | | | 








Foruden deſſe fer oven fpecificerede Jern⸗Bergmeſterdomer 

i Riget, fiden Hertugdomet Skaane med Halland og Bahus: 
S æn ved fidfte Freds Afhandling ere komne under Sveriges Krone, ba 
ver E. K. Majeſts. Bergs Collegium; for att agt tagel E K. Majeſts. 
intereſſe ved de Bergverker af Alun, ſom der allerede fandes inret⸗ 
fede, eller her efter optages og bebygges kunde, fundet nødigt af 
forordne paa E. K. Majeſts. allernaadigſte Behag over ſamme 
Provincers Bergverker færdeles Infpeétor, ſom haver ordinaire 
fit Tilhold udi Malmø: Saa enddog udi bemeldte Provincer, ſiden 
de komme under Sveriges Krone, ingen færdeles nye Brug ere 
oprettede, foruden et Stenkols Brug, beliggende paa et Frelſe 
Hemman, ſom Camereren Sal. Johan Forfiman fig af én Danſk 
Adelsmand tilhandlet haver. Hvilket giver Forhaabning om ef relat 
og beſtandigt Verk, og haver gode commoditeter tilallereqvifter, ſom 
til Fyrbukernes Underhold paa Svenſkè Siden haver giort ſtor Nytte, 
imeden det ikke langt fra Bør kt liggende. Ligevel haver FSR 
| 6. 


) Den er underſkreven af Erich Flemming, Lorentz Creutz, Guftaf Sparre, Guftaf Duvall, Niels 
Kanterhielm, : 


v 


434 Hiſtorie Frie: | 

Ms. Ar. Fader glorv. i Amindelſe K. Carl Guſtaf fit Werge Collegii 
Gotfindende approberet, og villet beſtaae paa den Ort en Inſpector: 
I) År hindre, der ikke noget Jernbrug heden efter i forbe— 
rørte Provincer optages for Folkets Afforſel og Overlsbende 
ſkyld fil fremmede Sande og ad Norge, helſt efterdi ſaadane 
Barer her i Sverige nokſom ere fil. fangs. 2) Efterdi i den 
Landsort formodeligen er, af de mange Bergarter og Antegn, 
at finde adſtillige Slags ædlere Metaller, og i fær Minera⸗ 
lier af Bly Malm, Galmei, og lun Malm, Stenkol, Ski⸗ 
verſten, en art af fort Marmor ac. ſamt flere Arter af Sten— 
brud, ſom med Tiden og efterhaanden fan af Participanter opta⸗ 
ges og i brug komme, er nødigt, at en capabel Perſon altid der er 
tilftæde, ſom ſaadant bearbeide og i agt tage kan. Menſſaa ere de 
gamle Verker, der været have; nu meſtendels af ſig komne, 
fon (feet ev med Siullersd Jernbrug, en EnÉe-Frue Karin Lyk⸗ 
Te tilhorigt, og paa hendes egne Frelfe-Cjer beliggende, hvor ved 
findes baade gode Jern Gruver fag og god Bøgeffov; men er af 
Fjende nu aldeles ødelagt. Samme Beffaffenhed er med Velb $— 
skum Becks Alun-Verk paa bane eget FrelfeGods Anderum belig- 
gende; hvortil findes rige og overflødige Mineralier, men for 
hans Uformuenhed bliver det intet drevet ſom ſig bør, er ogſaa dybt 
raget i Skyld hos adſtillige, og haver intet andet at betale med end 
Bruget, det dels hans Creditorer have til en del vederkiendtes og la⸗ 
det ſig derudi indføre, ſom ſkeet er nyligen med Biſkopen i Lund efter 
Gota Nigets Hof Rets Dom, og maage altſaa ſelv arbeide fig ud til 
fin Betaling. Hvilke ffønne og uendelige Alunverker med Tiden 
efter E. K. Majeſts. Bergé-Collegii Diſpoßtion enten af den eng eller 
Den anden," ſaga meget ſom paa det høtefte giorligt ev, ſtal igien optaget 
og drevet vorde. Bemeldte Jochum Beck er og ſindet efter Hænder | 
havende Privilgier og Collegit Tilladelfe at optage et nyt Alun⸗ 
Verk i Skaane I Torneherred og Sandby Cier, hvorom endnu in· 
tet ſynderligt er at formelde. 1167 TØJ jeg raset 











. 
> 





Om de Norſte Bergwerler. 435 





Slesvig; Holſten ꝛc. 

Dette var, fag vidt de forhen værende Danſte Provindſer 
Skaane, Halland og Blekingen angaager. Jeg vil og fafte et Die 
til den anden Side af Danmark, og da veedjegikke, om udi Hertug—⸗ 
domene Slesvig og Holſten noget Slags Metal⸗Verk for nœorvo⸗ 
rende Tid ev beftendt eller i Brug. Imidlertid kan jeg ikke efterlade 
at anføre nogle Spor og Anvisninger, jeg har fundet, ſom vidner om 
noget ſaadant i de ældere Tider. Æ 





J det Kongel. Geheime Archiv ligger ef meget artigt og ga⸗ 
melt oviginakBrev pag Pergament, udgivet 1236. af Greve Adolf 
til Holſten, Stormarn og Skovenborg, med hans hængende Ind: 
ſegl under, hvor uden paa ftager ſtrevet: De ferrifodinis &c. Sam 
me brev lærervs, at derpaa Reinfeld Klofters Gods og paa Byen 
-Boyemolens Grund var optagen en Jern Gruve, hvorom Kloſteret 
lage i Trette med Greven og hans Fogeder paa Segeberg, og at ſam⸗ 
me Trette nu var bleven bilagt; ſaaledes, at Kloſteret et alene ſtulde 
beholde bemeldte Jernverk, men endog have Frihed til, over alt ſit 
Gods, hvordetog under Grevens Herſtab var liggende, at onfg- 
ge og anlegge Miner af Jern eller hvad andet Slags Me⸗ 
falde kunde finde, og giore fig ſamme fag nyttige ; ſom de beſt kun⸗ 
Deng vilde. Brevet er paa Latin og af dette Indhold: rl 


Nos Adolphus Dei gratia Comes Holtzacie, Stormarie & im 
Scowenborch, coram vniverfis & ſingulis Chrifti ſidelibus, tam pre- 
ſentibus quam futuris, preſencia vifuris feu audituris, Recognoſci- 
mus & publice proteſtamur in hiis ſcriptis, quod omnis diſcordia, que 
nuper inter nos noftrosque aduocatos de Zegheberghe ex vna parte, & 
Religiofos dominos Abbatem & Conuentum monaſterii de Reynevelde , 
" Cyftercienfis ordinis, Lubicenſis diocefis, parte ex altera, occafione 
cujusdam ferrifodine, quam dicti Religioſi domini infra terminos ville 
… Boyemolen, ad ipfos & corum — pleno jure ac aomm⸗ 
Jit 2 | ipe- 


i" ' Få 
i TY ÅL og É d " 
4 J — BØR el — 
z 3 + ” RS JL 
* 4 » «dl Kw BR A 
EEK ned a - MØDET * SÅ 7 


** — ——— 
** *— — 























ſpectantis, fecerunt, quomodolibet vertebatur, per quosdam fideles 
amicabiliter ac totaliter ſopita ac terminata eft, in hunc modum, vi- 
delicet, quod predictis Abbati & Conuentuiin Reyneuelde & eorum 
monafterio prefcriptam ferrifodinum, cum omnibus & fingulis juribus & 
otilitatibus ſuis, totaliter liberam & qvitam dimifimus ac refignaui- 
mus, ac prefentibus dimittimus & reſignamus, in ipforum quietam 
ac pacificam poſſeſſſonem. Atque noftro & omnium heredum & 
fuccefforum noftrorum nømine damus eisdem Abbati & Conuentui in 
Reyneuelde, qui nunc funt, & eorum ſucceſſoribus in perpetuum, 
talem plenariam auctoritatem atqve-poteftatem, quod quandocun- 
qve & vbicunqve, auxiliante Deo, in ejusdem ville Boyemolen termi- 
nis, Et etiam in quibuscunqve aliis terminis quorumcunque aliorum 
bonorum fuorum, in territoriis ſeu dominiis noſtris vbilibet conftitu- 
torum, ferri ſeu etiam cujuslibet alterius metalli mineras, vel quorumcunm- 
que lapidum quascunque materias feu congeries inveſtigare ac invenire po- 
terunt, quod fe de eisdem libere ac licite intromittant, & ibidem per 
fe, feu per ſuos commiſſarios, ferri ac cujuslibet alterius metalli fodi- 
nas, atque quorumcunque Iapidum exſcidia ordinent ac faciant, Et ibidem 
tam in alto quam in baſſo, ordinent, fodeant, edificent, vendant, 
deportent, in perpetuum, & faciant, quidquid ipfis pro tempore 
ytilius ac melius vifum fuérit expedire, noſtra, noſtrorumque quo- 
rumcunque heredum, & fuccefforum, atque aduocatorum, acalio- 
rum fubditorum, quacunque contradictione omnino non obftante. 
In cujus rei fidele teſtimonium ac firmam fidem figillum noftrum pre- 
fentibus fcienter eft appenfum, Anno Domini M. CC. LXXXVI. 
pridie kalendas Octobris. ed — 


At ſamme Kloſter Reinfeld ogſaa andenſteds paa fine Godſer 
haver haft Jern · Bergverk , ſluttes af et andet Original Brev af 1287. 
hvorved Hertug Bugislav af Pomern har ſtkenket til Kloſteret Byen 
Theufin i Fogediet Dymin liggende, med fine Tilliggelſer, hvori⸗ 
bland Jerngruver nævnes, Endſtkiont deſſe Gruver ikke har liggeti 
det Holftenffe, men i Pomern, vil jeg dog her tilfote et kort Udtog af 
bemeldte Brev: Bugælaus Dux Slauorum Eccleſiæ Reyneveldenſi & 
cd > bg rå: 


£ 





Om de Norſke Bergverker. — 























fratribus villam Theuſin, ſitam in advocatia Dyminenſi, confert, 
cum paſcuis, pratis, ſtagnis, aqvis, aqvarum decurſibus, rivulis, 
ufuagiis, pedagiis, ſalinis, ferrifodinis, cum judicio maiori & mi- 
nori &c. — 


Omendſkiont jeg ikke veed, hvorfra man i Holſten fordum 
haver haft Kober Malm, vil jeg dog her giore et Hoilovlig i Bu: 
fommelfe Kong Chriſtian den Forſtes Brev bekiendt, hvor: 
med Hans Majeſtet i Aaret 1474. forlæner Hinrik. Hogelken og 
hans Medintereſſenter et Stykke Land uden for Oldeſlo, for der af 
opbygge en Smelt: Sytteog Kober⸗Molle, og tillader dem 
overalt t bane Lande af mage kiobe faa meget Bronde og Kol, ſom 
De til ſame Hyt Verk og Kober⸗ Molle behov havde, Brevet et 
faa lydende (gc. | i; 





Oppe de Koppermolen vor Oldeflo vorlent Hinric. Hogelken, 
Plonyes van der Schur, Wilhelm vammeSande &c. 


Wii Criftiern &c. Don witlik vnde apenbare vor alfweme, 

"dat wii van funderger gunft vnde gnade wegen den befcheden Hin- 
ric Hogelken, Plonyes'van der Schuer, WPilbelm vamme Sande, Bartolt Mau- 
venboke, eren eruen vnde hebbere deſſes breues, vnfen deneren, gne⸗ 
dichlich vorgunt vnde vororlenet hebben, gunnen vnde vororlenen 
en jegenwordich, in crafft deſſes breues, buten vnſer ftåd Oldeflo 
vppe der befte dat werder de kamer geheten, mit der oldenflufe, 
vnde wes dar to hort van wiſſchen vnde van ackern, dat ſe dar eyne 
-Smelthutten vnde koppermolen oppuwen, vnde aller ftrome, water, dyke 
vnde damme, wege vnde ftege, to eren beftem dar to gebruken, 
ynde an beyden fyden dar to varen vnde gan, vnde vor fich vnde 
ere eruen gehebben, beholden, vnde erfflick befitten, vnde in vn- 
fen landen vor ere gelt fo vele holtinge vnde kalen, als fe van jaren 
to jaren to deme Hutmerke unde Koppermolen behoff hebben, vrig vnde 
vngehindert Kopen mogen vnde — » funder jemanden der vnſer 
kar sav bimn 


(8) Af en gammel Cancellie - Regiftrant i det Kongelige Geheime Archiv. 


— 


hinder edder inſeggent, doch by alſo dat ſe dar jarlikes van geuen 
ſcholen X mark lubfch. Vorbeden hir vmme &c. Wii willen ock 
ſe deſſen breff nemande voregen ſcholen ſunder vromen borgeren 
bynnen Lubek. Datum Gottorp die Sabbati poſt vifitacionis Marie, 
Anno &c. M. CD, LXXV. : 


Under Hoilovlig i Hufommelfe Kong Chriſtian den Fier— 
Des fidfte Regerings-Tider, t det Aar 1646., havde i Herſtabet 
Dinnenbergytret fig en Solv Mine, hyvilken man dog, ſiden den 
befandes vare af alt for ringe Betydenhed, ikke giorde fig videre Umag 
for. Derom giver os Heibemeldte Konges Hiſtorie denne Fortællingt 
Fsrend Kongen reiſte til Norge, vat til Hans Majeſtet ſtre⸗ 
vet og beretter fra Holſten om et Solv⸗Bergverk, fon var 
fundet 1 der Pinnenbergiſte. Danu Hans Majeſtet i Sep⸗ 
tembri var udreiſt til Fyrſtendommene, begav han ſig til Ste⸗ 
den nogle Dage for Michelsdag, beſaae den, og prøvede Er⸗ 
men: Men befandt/ at den var langt frå det; ſom derom 
var ſagt og angivet, ja ikke værd at gigre nogen Bekoſtning 


— rr 














paa (hb), 


Om Øen Helgeland, ſom ligger under Hertugdomet Sles⸗ 
vig og hører fil det mindre Frisland, har vor lærde Hiſtorieſkriver 
Pontanus (i) levnet os en befønderlig rar Efterretning af et Brev; 
fom Georg Bruick, Hertug Adolfs Landfoged paa Helgeland, har 
fÉrevet fil Kongens Statholder I Hertugdomene den beromte Henrik 
Rantzov, hvoraf man erfarer, at dette Land har beftaget af tvende 
Klipper ellev Berge, det ene rodt, det andet hvidt, og at det hvi⸗ 
de Berg, fom var fandigt, har givet bagde Guld: og. Solp⸗ 
Erts at ſig. Af Guld Ertſen forde man til Hertugen, ſom lod den 
behandle og ſkille, og fik deraf det beſte Guld, og ſaa meget Svovel, 
ſom alene kunde betale den paa Skilningen anvendte Bekoſtning. 
Denne Fortælling er faa betydelig, at jeg holder den verd, eller * 
dd tk era Sr br meget 
(&) Slanges Chriftiani IV. Hiſtorie p. 1422. fg | 
G) Fo. If. Poyjani Chorograph, Danix Deſcript. p, 739: 740: 





Omde Norfke Bergverker. 439 


⸗ 

















meget deraf ſom hidhorer, af Landfogedens egne Ord hos Pontanum 
her at igtentage: Tota inſula binis feparatis rupibus conftat, una 
rubet, alteracandet. Prior, munimentum, arx & præfidium infulæ 
una tantum via confcendi poteſt, & inftar muri rubentis, recta ex 
mari emergit, haud aliter atqve Segeberga Holfatiæ ad altitudinem 
lex & qvadring. Ulnarum fuperne pingvifolo & fertili ubiqve con- 

"tea &c. &c. Altera infulæ rupes, qvam eſſe candentem dixi, fa- 
bulofa eft ,. ubi ſvaviſſimi fontes paffim eructant. Cuniculi in ea do- 
minium habent. Non eſt, ut rubens, de qva indicatum, compaf- 
cua, cannaben tamen producit. Hic ad boream & ſubſolanum, ad- 
miranda naturæ miracula, ex montium vifceribus eruuntur, metal- 
lum colore & nitore aurum perfectum referens, argentum rude rubrum, 
Goldtertz, incolæ Mummergoldt vocant. Metallica aureaeft, qvameru- 
tam ad Ducem Holfatiæ emittunt, qvæ tufa, lota, toſta & feparata 
aurum perfectum reddit, & tantam fulphuris qvantitatem, ut hinc 
fumptus, qvi in feparationen impenduntur, colligi poſſunt. Inve- 
niuntur & in iisdem venis nuces avellanæ &candelæ in lapidem in- 
duratæ magna copia, &converfæ inmetallicum aurum limaces, con- 
chæ; Gleſſum etiam, Bere/ffein nuncupant. Ita minores arborum 
rami metallici, tanta ſubtilitate, qvanta nullus argentarius faber, licet 
artificiofiflimus, ex auro conficere poſſet. 











| Om man bid fan henføre en Steneller Kies, ſom findes paa 
det Kongelige Kunſtkamer ibland Naturalierne; hvilken er kommen 
fra Helgeland, og i Muſeo Regio (k) ſaaledes beſtrives: Pyrites, 
qvi Leonem qvodammodo refert, ex globulis coloris aurei compa- 
ctus, pondere libræ unius cum dimidia, Ex infula Hrilgelandia, 
juxta oftium fluvii Albis, huc allatus, lader jeg andre dome, ſom ere 
Kiendere af flige Sager og forſtage af prøve Metallerne. Ligeſom 
"jeg et heller før forſikre, at def Guld var fra Helgeland, hvormed 
EStrand⸗Friſerne efter giorte Lofte fode t:Taae deres Skyts-Hel— 
gens 8. Chriftiani Billed , den Tid de havdevundet Seir over Kong 
Abel (D, endffiont det dog vel faa kunde være, 
| Om 


| (KE) Mufeum Reg, Hafnienfe Edit, Lauerentæii Part, 1, Se, VIL, No, 29. 
GG) Hvitfeld p. 233- 





Om bemeldte Helgelands Guld -Miner faler vor lærde Sper- 
ling, men af ingen anden Kilde end Pontano, ſaaledes: Ecregiæ funt 1 
metalli fodinæ inſulæ Heiligeland dictæ in Holfatia ad oſtium Albis, quam 
a a Fofis, Tacito memoratis populis, qvondam £0/érisland appellatam 
credimus, qvos præterire non licet; laudari merentur, &in defcrip- 
tione, qvam 7. Is, Pontanus ex literis Geo. Bruyck Præfetti Ducis 
Holfatiæ Adolpbi in illa infulaad Henr. Ranzovium retulit, fic fe habent 
verba (m) &c. Det ſamme igientages, men med en liden Forandring 
og Forklaring, udi Muſeo Regio i deſſe Ord: Egregiæ qvoqve per- 
hibentur fuiſſe metalli fodinæ in infula Heiligeland ad oftium Albis in 
Holſatia ſita, quas J. Iſac. Pontanus ita laudat &c. & paulo poſt 
ait, inventas eſſe in iisdem venis limaces & conchas in metallicum 
aurum converſas, qvas potius arbitramur metallo hoc fuiſſe obl 
tas (n). A 


* Skulde nu nogen ſpore: Er da ſaadan Herlighed ikke mere 
tilivore Tider, og hvoraf kommer det, af hverken Meyer og Danck- 
werthi deres Schleſwig ⸗ Holſteiniſche Landes. Befchreibung, eller 
Anton Heimreich f fin Nordgreſiſche Kronik, eller J. Lai fin Gor- 
laͤufige og Anderweitige Nachricht von Heiligenland, eller Ar. Bu- 
fching i fin Staats⸗Beſchreibung der Hertzogthumer Schleſwig und 
Holftein, røre def allecmindfte derom: Jeg fvarer, at deſſe SÉri- 
benter enten ikke mage have læfet Pontanum, eller ikke givet Agt paa 
Dette Sted hos ham, og at man ſnart ſkulde froe;at Rygtet om de Helge. 
[and ffe Metaller allerede haver været forſpundet ved Midten af forige 
Seculo, du Meyer og Danckwerth udgave deres ſtore Verk; thi ellers 
kunde de aldrig forbigaaet, idet mindſte at nævne, en faa merkver⸗ 
dig Omftændighed. Dette er ſaa meget mere af undre paa, ſom en 
Skribent, der har levet paa ſamme Tid veddet Gottorpſke Hof, navns 
lig Benjamin Knobloch, hvilken 1643. har udgivet Choro⸗ 
graphiſche Beſchreibung der Inſel und. Feſtung Sepig⸗ 

and | 
(m) Ott. Sperlingii Boreas p. 250. i: | | 
(n) Foh. Lauerentæii Muleum Regium Hafu, Part, I, Soct. VII, Nø, 5. 





[ein ett 


Onmde Norſke Bergverker. 441 


— * 























land (o) melder derudi om det Helgelandſte Mummerguld hvilket 


er et Bevis paa, af Rygtet ikke harværet uddoet, men at man endda 
haver vidſt deraf at ſige Hans egne Ord ere deſſe: Es gibt das Meer 


umb dieſe Gegend nicht allein Fiſche zu voller Gentige: Sondern es 


werden aud) zur Zeit großer Suͤdoſten Sturme an dem Geſtade kleine 


Stuͤcklein von Aug⸗ oder Boͤrn⸗Dtiein, wie wol gar felten, auf 


eleſen. Mehr findet man zur Oſtenwindes Zeit eine Erde, welche 
aſt ſo hart, als ein Stein iſt, auch an den aͤuſerlichen Farbe 
und Glantze dem rechten Gold. Ertze gleichet, und von den 
Landleuten Mummergold genennet wird. Und diefer Stein gibt, 
wenn er ein wenig gerieben oder gar zerſchlagen wird, einen Schwef— 
fel Geruch, auch Feuerfuncken von ſich: Derowegen denn die Alchy- 
miſten pi einen wahn gerathen, gleichſam als die Natur dieſer Laͤnd⸗ 
ven großen Schaͤtz hierin gezeiget haͤtte, welches aber nad vor: 
hergegangener Experimentation nichtig befunden, und alſo alle Um⸗ 
koſten, Muͤhe und Arbeit vergebens angewant worden. Derglet- 
chen findet man rechte Haſelnuͤße, Schnecken-Haͤuslein, und ſonſt 


noch andere Sachen, die in waſſer zu Stein worden.“ Omendſkiont 


Forfatteren, ſom ſynes et have haft Kundſkab om ovenanforte Georg 
Bruycks Beretning hos Pontanum, ikke gior meget Væfen af denne 
glimrende Materie, og holder den af intet fønderligt Verdi, ſaa 


Dør dog hans Beretning om Sagen, ſaadan ſom den befandes i hane 


Tid, tffe kunne foælfe Troverdigheden i Bruycks fag omftændige 
Fortælling, i Betragtning, at Knobloch levede og ſkrev imod et 
hundrede Aar efterden anden, i hvilfen Tid en ſtor Forandring fan 


» bære foregagen paa et Land, ſom til alle Tider er udfat for Storm 


| 


og Anlob af en faa urolig og ſelvraadig Fiende, ſom Befterhavet er. 
SJernæft kommer det Pontani Beretning til ſtor Styrke, at Henrich 
Ranzov felvi den Beſtrivelſe, ——— har giort om Cherſoneſus 


Cim- 


(0) Den nævnes, ſom trykt til Hamborg 1643. in qvarto, udi Molleri Cimbria Liter. T. II. p. 142 


og dens Indhold opregnes kortelig i Habners Hamburgiſche Biblioth. Hiftor, Centur, III. p.218, 
Jeg har iffe haft noget trykt Exemplar deraf, men alene en Aſſtrift af den bekiendte Ulrich Pe- 
teerſens egen Haand. | 


442 vs i i; Un Hiſtorie BETAL 

Cimbrica, og fon aldrig ført vore Tider er kommen til Lyſet ("I ha⸗ 
ver indført den afBruycks Skrivelſe næften med de ſamme Ord, ; 
Pontanus fiden har brugt. "Af en anden BefÉrivelfe om Øen Helge⸗ 
land ſom 1097. er forfattet, jeg veed iffe af hvem, men med Ulrich 
Peterfens Haand ſkreven, vil jeg anføre; fan vidt denne Materie 
kan vedkomme, følgende Stykker: Anv 


An der Suͤder, Suͤdweſter und weſter Seite der hohen Klippe. 
gehen viel Loͤcher und Gruben in das Land hinein, welche in alten zei⸗ 
ten theils mit Menſchen Haͤnden gemacht, und theils nach und nach von 
der See und den anſchlagenden Wellen gekommen, welche auch von 
den Inwohnern ihre Nahmen erhalten, und ſind die vornehmſten 
Nubbengat, Junggat, und Pipersloch. Von dieſem letzteren wird 
eine Zierliche Fabel geſaget, als nemlich, es ſey ein Eingang in der 
See, und fuͤhre einem communications-gang big Segeberg, alwo 
ein ebenmaͤßiger Ausgang ſein ſol. Gewiß aber ift es, daß dieſes 
Loch ſehr tieff unter dem Lande unterwerts herumb gehet, und im 
Eingang fo glat, das daran zu zweiffeln, ob die See es folder ge⸗ 
ſtalt ausgearbeitet. Man wird aud gewahr, daß unten Waſſer 
und eine ſtarcke Lufft. Heut zu tage ſind ziemblich alte Leute auf dem 
Lande, die koͤnnen aber nicht gedenken, daß ſie jemahls gehoͤret haben, 
daß jemand geweſen, der dieſes Loch erkundiget und laͤſt ſich auch noch 
zur zeit kein Inwohner da zu dingen, das Loch zu beſehen. Weilen 
aber augenſcheinlich, das Menſchen⸗Haͤnde deran gearbeitet, als 
muß man glauben, daß zu der zeit ein vornehmes Grab ſey geweſen, 
oder eg haben aud) die alten ein Bergwerck daraus haben wol⸗ 
len, und find alf Schachtweiſe int die Erde gegangen, Ertz 
zu ſuchen, weil der Eingang einem Stollen gantz nidt un: 
gleich ꝛc. ⸗⸗Wie dann bekannt, daß An. 1697. in Monat 
—2 KA SER > 
() Henv. Ranzodii Défcriptio Cherſoneſi Cimbricæ har det førfte Sted i: Weføphalii Monument 
Cimbr, Tom, 1, h vor man p. 69. 70. læfer den Efterretning om de Helgelandſte Metaller. Men 
fameftedé er begaaet en Trykfeil, og bør læfes Golat-Erca i ſtedet for Volt· Ertæ. Af denne 
Rånzovii Defcript, Cherf. Cimbr. har jeg felv et gammelt Manufcript, ſom er, om ikke Origi⸗ 
nal, 9 — Original Afſtrift reven paa de Tider, hvorudi bemeldte Efterrelning Ord 6 
andet haver, 























i 

i 
i 
( 

x ; 
4 

3 

i 

' 

i 





Omde Norſke Bergverker. 443 


Septembri von d. 12, biß 15. bey anhaltenden ſtarcken Sturm die 
Wellen ben 30. Fadem hod an die Klippe hinan geſchlagen, und der 
See Wellen Schaum auff Suͤdhorn hin auff der Batterie und Ge— 
ſchuͤtz geſtanden, daß man nicht glauben ſollte, daß die See mit ei⸗ 
ner ſolchen Macht ſo hoch heben und hinguff ſchlagen koͤnte. Es iſt 
aud ben dieſem Sturm der weiſe Moͤnch (p) ein merckliches kur⸗ 
tzer geworden, woruͤber die Wellen ebenmaͤßig heruͤber ſchlugen. Es 
geſchicht mit einer ſolchen Macht, daß das anſchlagen der Wellen 
an die Klippen lautet, als wan ſtarcke Canonen Schuͤße in der See 
geſchehen. Bey ſolchem Metter nimbt die See allemahl etwas 
von dem Lande weg, und iſt glaͤublich, daß es in menig Jah⸗ 
ren noch kleiner werden wird. Maßen dann vor nicht gar langen 
Zeiten den Inwohnern noch erinnerlich, daß die weiſe Klippe ſo 
groß geweſen, daß man gemaͤchlich oben darauff nach der Scheibe ge⸗ 
ſchoſſen, welcher nunmehro fo weit abgefallen und weggeſpuͤlet, 
daß man ſchwerlich ſo viel Platz finden ſolten eine Scheibe darauf zu 
ſetzen. Dieſe weiſe Klippe iſt gantz anderer Art, wie die andern 
Felſen, hat auch dem Lande bisher groͤßen Nutzen gethan, weil fie, 
wie bereis erwehnet, eine Vormauer vor dem Unterlande und Sand⸗ 
duͤnen iſt, es ſind darinnen etliche Adere, welche ſo weiß und 
klar als ein Cryſtal, und hat gantz Teine Eigenſchaft eines 
Steines an ſich. Wan es angeſehen wird, wie es von der Klippen 
abgefallen lieget, ſo ſcheinet es, als wan viele Stuͤcken Eyß zuſam⸗ 
men getragen waͤre an dem Orte. Vor etliche Jahren haben ſich 
—* Italianer angegeben, welche aus dieſen Steinen etwas 




















maden wolten, wellen es aber nicht von ſolcher Guͤte, wie es 
anzuſehen iſt, als haben fie es ſonſten nicht als sur Zierath in 


den Grotten gebrauchen koͤnnen, und zu allerhand Gips. 


Arbeit, wer es aber nicht kennet, ſolte meinen, daß recht was ſon— 
derliches daran waͤre. ⸗⸗Unweit der weiſen Klippe gehet der 


Calverdantz an, und erſtrecken ſich dieſe Klippen eine ziemliche Ecke 
hinaus in der See, welche bey — gar hel zu ſehen, und ent 
| 2 e 


(p) Der weiſe eller witte Moͤnch var et Styokke fra det fafte Land afſkyllet Klippe, ſom flod 
gaonſte nær bog den faa kaldede Hvide Klippe, hvilken indeholdte de omtalte Mineraliſke Ting 


* 
en v 5 É — LL SEE s 8 I: p” sø « PN sd ' » god, 
4 £ 1117 Je Ale fe sa MÆLK 
nn — de ö—— — ED — 





die See an dieſe Seite vielerley Sorten Steine an das Ufer, unter 
andern auch das ſo genante Mummergold, welches den Feuerrohr 
Steinen nicht ungleich ausſiehet, iſt aber an Gewicht viel ſchwerer, und 
haben ſich einige bemuhet es zu folviren, und Kupfer heraus 
gebracht. Wann es ein harter Sturm, fo kan die See an dieſer Sei— 
fen mit den Steinen einen folden Geraaß maden, daß aud) 2. Ber- 
kr fo mit einander gehen und ſprechen, ihr eigen wort nicht ho 
ren koͤnnen. i LERET OBE: i: SM 


Maäed denne Beretning ſtemmer en anden ſkreven overens, "fot 
er et par Aar yngere, og haver denne Titel: Nachricht von der en 
ful Helgeland, ſo wie fie im Jahr 1699. beſchaffen geweſen, 
aufgezeichnet und entworffen von %. hotticher Lieutenant und dø 
mahligen Orts Commendanten, nachgehends genicur Capitaine. 
Jeg vil af ſamme ogſaa indrykke de Stykker, ſom kunde tiene til 
Stadfæftelfeog videre Forklaring pag det foregaagende:Ob 
nun gleich die Wellen die Spitze der Klippen nicht befeuchten koͤnnen, 
fo ſetzet ſich doch daran die aufſteigende ſaltze Feuchtigkeit und der Re— 
gen, welches dann durch der Sonnen Hitze zuſammentrocknet und von 
einen Sturm Stuͤckweiſe her unter geworfen wird. Die abgefalle⸗ 
ne Stuͤcke werden durch der Wellen ſtetiges angeſchlagen gantz rund 
gemacht, und wann ſie erweichet, iſt es dem Erdreich auf dem hohen 
Lande ſehr aͤhnlich. Die weiſen und blaue Adern haben keine andere 
Haͤrte an ſich, als der rothe Fels. Die Sanddunen find gelb und 
graulicht, eben wie ſie an andern Orten ſind, die Klippen aber, ſo 
inden Grunde nach dem Norder und Suͤder Haven gehen, find braun 
und weiß, maßen annoch ein kleines Stuͤck von der weißen Klip 
pe uͤbrig, ſo etliche weiſe Adern hat, und bey naßem wetter ſo 
durchſichtig als en Cryſtal, und haben ſich viele hierum bemuͤ⸗ 
het, etwas beſonders daraus zu machen, aber befunden, daß es nicht 
von folder Guͤte, wie eg ſcheinet, und fan es gu nichtes als zu den 
Grotten gebrauchet werden. Vor etliche Jahren ſind einige Italic⸗ 
ner hier geweſen, melde eg auf allerhand Act probiret haben. Die | 
weiſe Klippe, oder; wie es genannt wird, dat witte Kliff, iſtvor 
MU fur 





Om de Norſke Bergverker. 445 























kurtzen Jahren noch fo groß geweſen, daß man geraumig derauf eine 
Scheibe geſetzen und darnach geſchoßen: iſt guch eine Vormauer bor 
dem Unterlande wider den Nordweſten Wind eine lange Zeit geweſen, 
hat aber folder geſtalt abgenommen, daß nur die Stete davon zu ſe⸗ 
hen, und koͤnnen die Sandduͤnen keinen Schutz mehr davon haben, 
wannenhero vermuthlich, daß die See an ſelbe ſeite noch mehr weg⸗ 
reiſen wird. Die Klippen, ſo unter den Sandduͤnen liegen, haben 
keine Hoͤhe uͤber den Horizont des Waßer, und findet ſich nichtes, das 
den Wellen widerſtehen kan, wenn die Wurtzel von der weiſen Klippe 
abgeſpuͤlet 6. »< + - Unter der witten Klippe iſt das Ufer braun 
und weiß, ben dem Kalverdang etwas roͤthlich, wo ſelbſten die vo: 
then $lintfteine und das fo genante Mummergold, welches als 
Feuerroͤhrſteine ausſiehet, und gang ſchwer ift, benebenſt vielerley 
Steinen von allerhand Farben gefunden wird ꝛc.⸗⸗Die aͤlte⸗ 
ſten dieſes Lands wiſſen ſich nicht zu erinnern, daß jemand ſich dieſes 
Loches erkuͤndiget, und laͤſt ſich auch niemand dazu dingen. Weilen 
aber augenſcheinlich zu ſehen, daß Menſchen Hånden dabey gearbei⸗ 
tet, fo ift zu glauben, daß es vormahls ein Begraͤbnuͤß geweſen, oder 
es haben auch die Alten ein Bergwerk — anzulegen 
verſuchen wollen, und find alſo Schachtweiſe in die Erde ge; 
gangen, weil der Eingang einem Stollen nicht ungleich. 
Naar man betenker, at af dette Land, ſom under Kong Knud den 
| Stores Regering ved Aar 1030. ſtal have beſtaget af 9. Kirke Sog⸗ 
ne (O, er nu faa liden en Plet tilbage, og af Bandets Grumhed 
" Sar efter Aar i et Seculo efter det andet har bortſkyllet faa ftore 
Stykker deraf, faa før man intet undre, hvor dette GuldBerg er 
blevet af. En Beffrivelfe, endnu ældere end de forhen nævnede, ſom 
| 1638. om dette Land er forfattet, melder derfor om dets Aftagelfe 
ſaaledes: Es nimt auch dieſe Inſul von Tag zu Tagen ab, und 
kan nichts wieder zu wachſen. Dahero dann zu ſchlieſen, daß 
das Land nach laͤnge der Zeit Es weggewaſchen werden: pins 
Kode i be oͤn⸗ 
) Heimreichs Nord⸗Freſiſche Kron. p. 104. 146. Det er vel ſigtet paa Øens Stsrelſe, naar Ad. 
Bremenlis ſaaledes figer derom: Sunt & aliæ infulæ contra Freſiam & Daniam, fed nulla earum 
1 tam memorabilis eft, 










J 
"Al 


koͤnnen noch Leute gedencken, daß Land, Flecken und Ein 
wohner gantz eg genommen worden und uber 30. 

geſeſſenen nicht ubrig geblieben (r).. Men om Vandfloderne og 
Uveder alene have giort det, eller Folkets Sterighed, ved at udhule 
Berget efter Guld, har hiulpet til, af det efrerhaanden og uformer⸗ 
ket Stykke efter Stykke kan vere udſtyrtet og forfonndet, det er helt 
uviſt. Om ovenmeldte Hvide Klippe give ellers fornævnte Meyer 
og Danckwerth (s) en Beſkrivning, ſom kommer overens med den 
hos Pontanum, alene af de ikke røre noget om Metaller. Men af 
det dog maa have fig, ſom ſagt er, at nemlig den Hvide Klippe, ſom 



























midt idet XVI Seculo var i Ord for at give Guld, er efterhaanden | 
bortſkyllet, indtil i dette Seculo det ſidſte Stykke deraf rent de gaaet i 


fil Grunde, derom Falder jeg den Beſkrivelſe til BVidne, ſom Herr 
LafTom Helgeland har udgivet (t), hvort det ſaaledes heder: Vor⸗ 


mals lag eine Klippe gegen Norden, welche die weiſe Klippe 


oder witte Klift genennet wurde: Allein das letzte Stuͤck iſt 
1711. den 1. Nov. abgefpublet. 1618. traf man alda viel 


Gibs und Kalck· Steine vor, daß 1. Laſt von 12. Hering Tom: | 


nen fir 5. Mark verkaufet werden muſte. 


Om adſkillige Metaller og Mineralier, ſom ſig til en og anden | 


Tid ffal have ytret ved Flensborg og andenfteds i Hertugdomet 
- Slesvig, har jeg vel hørt noget fortælle, men ingen rede vidſt der. 


for af giore, indtil jeg nyligen fra Herr Juftits-Raad. og Cab 


net⸗Secreterer Kſmarch har derom faaet en udførlig og ganffe av. 
fig Underretning, hvilken jeg holder velverd, af hans egenhændige 
væ og mig, andre til Fornetelfe og videre Efterforſtning, af 
meddele: | 2 . 


| | Bag 
(r) Petri Saxens Kurtzgefaßte Beſchreibung der Inſul Helgeland, MAs. 2 
(6) Dønckvverths Schleſwig⸗Holſt. Beſchreibung p. 153. i 


GO F. Laf Anderweitige Nachricht von Heiligenland, Flensburg 1753. p. 39. Conf, Ejusds 


Vorlaͤufige Nachricht p. 9. | 





Bey Sr FR SEN ERE — 








Omde Norſke Bergherker. 447 








Paa Deres Forlangende af 18. hujus har jeg den Ere at til⸗ 
kiendegive, hvad mig, angagende de nær og omkring Flensborg op: 
dagede Guld Solv Bly⸗og Robernaltige Ertſer er bekiendt. 


I, Den forſte Opdagning af ly Erts giorde for nogle Aar 
fiden en Flensborgſt Hyrde, ſom ved Hans Majeſtets ſidſte Gienem— 
reiſe levede endnu, og den Tid tiente der en af mine Soſtre, Raad: 
mand Strickers Enke, hvis Son hapde lagt ſig efter Metallurgien, 
og tegnede af præftere med Tiden noget retſkaffent deri, men han 
døde i fine befte Aar, og med ham det førfte Sfin af denne Op— 
dagning. Stenen, ſom Hyrden bragte til denne Afdøde, var en, 
ſom man grangivelig kunde fee, med en Plov ganſtke plat og flad af 
plotet Spidſe af en Klippe, af ſtiosn hvid Spaet med Bly— 
Glands igienem meleret, ſom denne Hyrde havde anfeet for Sølv 
og derfor bragt til bemeldte min afdøde Neveu. Efter hans Død 


havdemin Broder, Lic. Medicinæ i Flensborg, taget denne Steen 
til fig, ſom viifte og forærede mig dette Stykke, faa vidt deraf end. 
nu var i behold, og Hr. Apothequer Cappel her i Kiobenhavn ved 


derover anftilte Prøver fandt, af 1 er Centner var 25. Pund Bly. 
Stedet, hvor dette StyÉÉe var fundet, var pag S. Nicolai MgrÉ et 
langt fraen ftor derved liggende Sø, 


… 12, Derefter, og da min Broder fagde mig og; at en endnu uden 
Tvil levende Guldfinedi Flensborg, efter Rygte, havde tlige Maa— 
de fundet Guld-og Solv Handſteene, fik jeg allernaadigſt Be⸗ 
faling af udforffe, om Sagen var fandfærdig eller ikke. Jeg talede 


da Guldſmeden til derom under hans Troſkabs Eed og Pligt, og han 


ilſtod, 1) at han nær ved S. Johannis Sogn, ſtrar uden før den 


fag kaldte Holweg, paa Marken, havde fundet ef temmeligt Styk 


Fe Bly Erts, hvoraf han gav mig det endnu til overs hafte Sthk— 


Fe, fom var rigt, at, efter adffillige derpaa ſatte Prover, et Cent 


ner holdte o0 Pund Bly, og af en Tydſk Bergmand forfitrer, 


at han dets Righaltighed aldrig endnu havde feer eller 


hort. 2) Hvad de fundne Solv Haand ſteene var angagende, faa 


448 I.L. Hiſtorie 




















fortalte han, at han om Efterhsſtens og Slagter Tid, ei langt fra 


et ſaa kaldet Sfæfer Huus, da han der vilde kisobe er Bar Stude til 
Binter-provifion, gif paa Veien par curiofité efter en Plov fange 
Ageren (u), og da Ploven omvelfede ef par glimrende Stene, tog 
han dem tilfig, proberede dem hiemme, fandt dem rige af 3. til 4. 
Fod Sølv, og fin Umag vel betalt. Somog adffillige andre gan- 
ge var (feet, og havde han faaet fin Umag ſnart befalet, ſnart ikke. 


3. Avad den Steen, hvori der var Guld, angik, ſaa 


havde en Mand fra Jorgensby, form Sfaden er incorporeret, bragt 


ham en Haandſteen faa ftor fon en Haand, og bedet til en Prove 
at afflage og probere faa meget ſom et par Lod, hvilket han havde 
giort, og leveret ham det deri forefundne Guld og Sølv, ſom me⸗ 


get righaltig, men Manden vilde ei have ſmeltet Reſten, ſom han 
havde faget og beholdt hos fig felv hiemme. Guldſmeden havde 
trængt ſterk ham, at ſige ham, hvor denne Steen var funden, og endelig 


havde han forklarer, af han paa Brarup Mark (ligger 3. Mile fra 
Flensborg i Angeln) havde par hazard funtet den, da en Heft med 
fin Bagſko ffulde have kaſtet den op (x), og han, ſom gif efter, og 
fane det glimrende paa Stenen, havie puttet den hos fig. Ø 


4. Diſſe førfte Anledninger animerede, til af give Ordre til 
Guldſmeden og en anden Liebhaber, paa Kongelig Bekoſtning, gt 
giore en liden tour omkring Flensborg, for at udſpore, om der fand 
tes flere Steder til Solv/ Bly og andre Metaller, og endſtiont 

begge et ere mindre end Bergmond, fandt de ved adffillige Lande | 
byer,Janneby, Bilffov, Kober Mollſen, Gryn-BVandmøllen, | 
Jarlund x. Solv⸗Kober ⸗ og andre ædle Metal haltige Ertſer. 
Hvoraf jeg endnu har 4. a5. Prøver tilbage, hvis rene Indhold 


Ar, Doétor Holm D. B. ffal tilkendegive. 


(u) Saaledes fortæller Zu/tinus Lib; XLIV. Cap, UI. at man fordum i Gallicien fand jevnligen | 


Guld⸗Klimper efter Ploven. 


ved Heſte⸗Fod ſtulle forſt være opdagede. 


1 


(5) Om de Ramelsbergiſte Gruver hos Goslar berette nogle af fordum Tids Skribenter, at de | 





Omde Norſke Bergverker. 449 
5. Endelig hørde jeg og meget tale om et Slags ægte Solv⸗ 
Sand, ſom gangviis, dog i temmelig Oybde, ffulde findes et langt 
fra Overſee ved Flensborg. To Ryttere havde viiſt Bønderne der. 
omfring faa mange Prover, at endelig en heel By flog fig ſammen, 
og grov et temmelig dybt Hul, men dade ej vare Bergfolk, og der 
kom en ſtor Plads⸗Regn, (fod, til Lykke paaen Søndag, hele Hul 
[et til, og Rytterne echaperede, ſom nogle liger af Bønderne vare 
defrayerede. | | 


midlertid fortalte min Broder mig dog, at en Tydſt igien⸗ 
nemreiſende Bergmand havde ftatueret Mueligheden, havde under- 
føgt Overſo Sø, og forſikkret, af der var Klipper i den, ogatde 
ftrøg bort under en ei langt fra Popholt liggende By, Smedeby 














Faldet, ſom man indtil nærmere Underføgning da mage udfette 20, 
"Dette mage jeg og med Vished, ſom en curioſitet, ſige, 


1. At Slien, ſom gager til Slesvig, udkaſter, ſom jeg ved 


ulsnis i Angelen har feet, den Tid jeg for nogle Aar beſogte min 


| 


der boende Broder, og engang fpadferede ved Strandbreden, en 
Mængde af rød Kride. | j 


& 2. Og at jeg, bed ef par Timers Tid, jeg var i Staden Aa⸗ | 
benraa, obferverede, at dens høie Bierge indeholder i det ringe: 
ſte en hoben Jern, og, Gudveed, hvor mange flere Ertſer. 


3. Saa og, af om D. B. vil vide, hvad for Slags Me⸗ 
taller der egentlig er ved Aabenraa, Lygom Kloſter, Tondern, 
og fil deels i det Haderſleyſte, faa ffal Ar, Licent. Medicinæ Fa- 


| bricius i Tondern have deraf et anfeeligt Forraad, ſom en ſtor Lieb⸗ 


haber af Metallurgien. Jeg er te. 


Kiobenhavn d, 25. Martii 1758. i 
H. C. Eſmarch. 


sl Dan⸗ 


år0 


— — — RØDE DETTE EEG TIDEN nen - — — — — — 
* tå ER d i ' 
Danmark. ri: 4 FIFE KAT oe 2 
LEE Nye E 


| Om Danmark har eller haver. haft Bergverfer eller noget 
"Slags hicmvoret Metal, ſynes til forſte Anſeende at vorre et unyttigt 
Sporsmaal. Og jeg havde kanſtee forbigaaet at fÉrtvenogetderom, 7 
derſom ikke en og anden af vore Skribenter, endog Baron Holberg, 
havde givet mig Anledning dertil. Jeg vil anføre denne berømte 
Mands egne Ord: Udi Danmark eve ingen Bierge, hvorvel 
Jorden efter nogles Beretning, ſom have forføgt af grave, 
ike er gandſke uden Metal, men dog ikke udi ſaadan Maeng⸗ 
De, at der Fan betale Umagen, hvorfore man haver forun⸗ 
dret fig over, at Pontanus udi hans Chorographia haver talt de 
inexhauftis varii generis metalli venis , efterſom udi vore Tider in- 
gen, hverken Kobber⸗eller Jern-Miner, langt mindre Guld: 
eller Solp⸗Miner graves (a). Ordene har Holberg laanet fra en 
ældere Ben, nemlig den lerde Otto Sperlings, ſom i fin Boreas ſaale⸗ 
des ſtriver: In Daniæ regno montes nulli ſunt, tentarunt tamen ejus 
vifcera, non caret metallis, fed operæ pretium non reſpondet, og noget 
derefter: De mineris argenti, æris, ferri & plambiper Norvegiam de- 
tectis conſtat: Sed qvum deſnexhauſtis diverfigeneris metallivenis in Dania 
"Pontanus in Chorographia fua loqyatur, vellem, hæc explicaſſet doctis- 
ſimus Scribtor; Noftris enim temporibus neque ferri neque æris, multo 
minus argenti vel auri mineræ funtapertæ in Dania quæ fodiantur (b). 


























Det er billigt at hore Manden ſelv, form deſſe Herrer have be- 
raabet ſig van, og vil man kanſkee finde; naar man læfer ham i ſit 
Gammenhæng, af han ikke meget behøver videre af forklare fig. Den 
Tid Pontanus ffrev fin Chorographiam Daniæ, hørde Brovindferne 
Skaane, Halland og Blefingen endnu under Danmarks Rige, | 
Naar han førft har beffrevet Danmart i Almindelighed, dernæft | 
Iylland og Holſten, og førend han rorer om de øvrige Brovindfer, - | 

VD [ da I 
(3) Holbergs Danmarks og Norges Beftrivelfe 1729. p. 40. 4 
(b) Sperlingii Boreas p. 243. 247. 


Omde Norfke Bergverker. 45! 


da tager han faf paa Skaane baade 4 fin ældere og nyere Tilſtand, 

og under denne Titel ; Scania cujusmodi hodie vifitur, er det, ban 

ibland andet faa ſtriver: Multi a pulchritudine & amoenitate Schone 

nuncupatam autumant. Adeo ut coeli beneficio, telluris vbfeqvio; 

portuum atque emporiorum commoditate, maritimis divitiis, lacuum 
ac fluminum pifcatione, venatione nobilium ferarum, inexbaunftis di- 
verfi generis metalli venis, oppidorum freqventia, civilibus infti- 
tutis, nullå regionum beatarum fit inferior (c). Naar man nu fag 
vel af foreaagende ſom efterfølgende bag dette Sted hos Pontanum 
feer, at det aleneer Skaane, og ingen anden Danmarks Provinds, 
han her berømer af fine uudtømre adſtillige Slags Metal Aa⸗ 
ter, og man tilfige behager efterlæfe, hvad jeg forhen i denne Af⸗ 
handling har ffrevet om de Skaauſke Bergverker, falder Forundrin- 
gen bort af fig. felv, ſom nogen ffulde giore fig over deſſe Pontani Ord. 
Ja om han endog havde anførtde ſamme, hvor han beffriver Dan 
mark i Almindelighed, havde han dog ikke haft Uret, efterſom Skaa— 
ne til hans Tid var lige faa vel en Bart af Riget, ſom enten Jylland, 
Siæland eller noget af de øvrige Candffaber. Og kunde derfor, faa 
længe Skaane var Danſk, - vel med Sandhed figes, af Danmark hav: 

de ſine egne Metaller, i det mindſte bekiendte Jernverker. 


Men naar man og undtager Skaane, har dog forberomte 
D. Sperling, i ef ældere Skrift, om det øvrige Danmar berettet , 
af man ofte har forſogt af grave efter Metaller, og, omendſtiont man 
har fundet Aarer, har de hidindtil iffe lønet Meden: Daniæ quoque 
vifcera fæpius tentarunt in metallis, fed haftenus non refponderunt 
venæ, licet inventæ, laboribus (d). Jeg har ingen Aarſag gt mis— 
troe den gode Sperling, men beflager alene, at jeg ingen noiere Ef⸗ 
terretning haver om deſſe af ham omtalte ofte giorte Forſog til Me⸗ 
tallers Opfindelſe i Danmark. dik 


ell 2 i ek 
() 0. Is. Pontani Chorograph. Daniæ Defcript, p. 692. CS 
(d) Sperlingius de Nummis non cufis p. 254. 


452 fr]. LHiſtotfe 

Man fan faa meget mindre fvile, naar man veed, hvad for 
mangfoldige Slags, ei alene tilforn ſtiulte Mineralier, men og An: 
ledninger til af fatte Haab om Metaller, deſſe ſidſte Aaringer have 
gabenbarer, under de adſkillige Forſog, ſom vor Dyrebare Mon⸗ 
arks Hoiſtpriſelige Omhu for fine Rigers ÅXÆre og Gelfært har ladet 
giore noſten alle Danmarks Provindſer, hvormed det allerede ſaa 
vidt er kommet, hvad Mineralterne angager, at man, ved adffilli- 
ge paa viffeaf den anlagte Verker, har begynde at fore dem til Nyt: 
fe, faa vel til Landets eget Behov, ſom for at overlade til Fremmede; 
Og man har det Haab, af defje faa gode Begyndelſer ſtulle opmuntre 
formuende Folbi Landet til af indrette flere Mineral⸗Verker, og drive 
deſſe Opdagelſer end videre, filderes egen og det Almindeliges mangfol⸗ 
dige Fordele, fil Federnelandets Heder, og til en Fyldeſtgiorelſe for 
Hans Majeſtets Lands⸗Faderlige Henuſigter. 























Det vilde blive alt for vidtloftigt, og denne Afhandling for me⸗ 
get uvedkommende, om jeg bilde fordybe mig i at opregne Stykke⸗ 
vis og beſkrive alle de Slags Natur-Farver, fon tilforn ere udenlands 
fra forſtrevne, men nu tilredes af de mangfoldige i Iyſland, Sicland, 
Møen, Bornholm, fundne Jord-Arter, ſagſom Engel Rødt, 
Brunrodt, lyſe og dunfele Okkere, Umbra, Coluſk Jord, Trippe. 
ler, Valke-Jorde, Afcaliffe Jorde, Alun og Vitriol⸗Materier 4 
mængde, den rode og hvide Bolus, Bergbeeg, terra figillata, Meel— 
Sand fil Glafur, og mange Slags Leer Arter til Borcelains-Sten- 
tois Kakelovns Sukertops⸗Fabriker, ligeledes Salpeter - Verfer, 
Skedevands Brœnde ier, De Bornholmſke Diamanter (e), det Born. 
holmffe Sandſtens · Brud fil Bygnings-Molle-og Slihe. Stene, hvor: 
ved mange tuſinde Rigsdaler Aarligen kunne ſpares i Landet, ſamt 
Marmor, Fliſer, og andre Sfen-Arter, de Bornholmſte Stenkol(k), 

i i É i iii — — gg « fon 


(e) Gee Tharabs Bornholms Beſtrivelſe p. 95. | 
(f) Hr. Gen, Maj. de Thurab figer i fin Bornholms Geffrivelfe p. 729. Paa adftillige Steoer — I 
imellem Rønne og Øafle findes Mengde af Stenkul, ſom vel til Smede Arbeid ere 
utienlige, men til anden Brug og Brandſel derimod meget ſtionne. | 





Om de Norſke Bergverker. 453 


ſom blive efterhaanden bedre, efterſom man kommer dybere ned, men. 
ville endnu blive langt bedre, naar Fornodenhed engang gior dem brugs 
bare og færer at gribe dem. an med Magt, det Bornholmſke Cæment, 
fom er 10, procento bedre end det Hollandſte, de Moenſte Svovel- 
Stene. - Agricola har til fin Tid ſtrevet om de Moenſke Krid⸗Berge: 
Habent pleræque regiones cretæ colles, ut Gallia, Britannia, Muna 
deſerta maris Balthici infula, qua e Pomerania navigatur ad Coppenbngam 
Daniæ. At ſaxum, qvo durius, eo difficilius ex fe lineas producit. Con- 
ſtantiæ murus magna ex parte ex id genus ſaxo conftat (g). 




















| Men det ſom jeg fornemligen her vilhave erindret, er, at ved 
alle deſſe Foliliers Efterforſtning har ytret fig adſtillige Metalhol⸗ 
dende Materier overalt ide Danffe Provincer: Men om deres Til 
beredning (fal kunne betale Omkoſtningen i henſeende tilBrænde- Man 
gel, former det almindelige Klagemaal, og flere Omftændigheder, det 
giver jeg andre at dome om. Man har fundet i Mængde lignum me- 
tallifatum med Spatgange, holdende Jern, ſom trekker Magnet⸗Naa— 
len. Af Moens Klint har man udfaldne Stene, ſomiden ene Ende 
holde Fern-Erts. Paa Bornholm graves Bly. Erts af 30. pro 
cento Gehalt. J Jylland har man giort Brøver paa Vitriol-Sten, 
ſom gives der i Mængde, og ved Smeltning af den uddraget Kober, 
og af dette Kober atter noget lidet Sølv (bh), | 


Fra en Veni Iylland har jeg den Efterretning, at der paa | 
viſſe af Hederne er Jern Erts 1 Mangde, at Ordet gager, 
der midt igienem Landet —— en ſtor Jern Aare, og at 
k . ERE [3 gi an 





148). G. Agricole de Natura Foſſilium 1546. p. 202. 
) Om alle deſſe og flere Danſke Mineralier og Metalholdige Materier Fan man formode fig 
den beſte Underretning fra Mineral-Inſpecteuren Herr Birck, ſom hår igienemreiſet de fleſte 
Rigets Provindſer, for af oplede ſaadane Jordens ſtiulte Frugter, og bragt Prøver med fig af 
uutalige Slags Fosſilier, ſom funne blive til en præstig Danſt Mineral⸗Samling, og tiene 
1 til af holde Lectiones over og giore Forſog med for dem af vore Studerende og andre, der ikke 
— fane Leilighed af fulmme paa Aaſtederne, men dog have Lyſt at Fiehde deres Fæderneland 
indtil Jordsmorets Beſtaffenhed i hver dets Egn og yderſte Afkrog. 


— — * — 








han felv har ſeet Stykker paa nogle Lispund oprøddede af "| 
Jorden: gan vil og der have fundet rigia af gamle Smelt. .· 
Ovne, men fordi deſſe Verker ſtulle have ødelggt Stovene 7 
rundt omkring, og Jorden, ved der den blev bar, er bleven 
med Flyvefand overſmogen pag mere end en Mil Land, der: · 
foruden langt til Kisbſteder, ere de aldeles forfaldne, uden 
at efterlade Saab om videre Oprettelſe. . Det var vel verdt en 
Underſogning af kyndige Folk, om ikke deffe for mente Smelt⸗eller 
Matj Ovne fundeé være Levninger af Tegh- Ovne eller noget andet; og 
om ikke paa de Steder, hvor Jern⸗Malmen opgraves, unde i gamle 
Dage, før Sandflugten ved Skovenes Odeleggelſe har faget over; 
"Haand og kanſtkee til dele forvoldet de ſtore Heder (), have været My⸗ 
rer og Moradſer eller Soer, af det Slags, ſom paa mange Steder 
i Norge, Sverige, og andenſteds, frembringe det fag kaldede My⸗ 
re-og So⸗Jern. Til end videre Forklaring om de nu opdagede Fyd- | 
fre Metaller og Mineralier, vil jeg anføre et af Herr Apoteker 
8teuben i Aarhus, ſom for nærværende Tid opholder fig her I Sta⸗ 
den, mig derom tilſkrevet Brev, hvilket fortiener faa meget mere af | 
Tæfes af andre, ſom han ſkriver af Erfarenhed, og felv har været I 
mied af giore Underſogning. Brevets Indhold er dette: 


Efter Løfte giver jeg mig denÅre af tilſende Dem den Efter | 
retning, angaaende de mig befiendte Mineraliſte Ting, fom | 
iblant andre findes I Iylland. J Bierreherred ved Søfanten | 
paa Biøenstnude er en (for Deel Ditriol-og Alun Ertz, ſom 
beſtaager i en ſort feed leragtig Jord, af hvilken jeg Anno 1752. 
fif ongefær en 6. Skiepper af underſoge, og bekom af ſamme qvan- | 
(i). Hvorledes Jylland fordum i def] XI, Seculo, formedelft fine fløre Skove og øde Marker har feet. | 
ud, lære vi af Adamo Bremenſi de Situ Daniæ ap, Lindenbrog, p. 56. i fald og denne hans alt 

for fæle Beſtrivelſe derom er tilforladelig: Ager ibi ſterilis: Præter loca flumini propinqva 
omnia fere deferta videntur: Terra fulfuginis & vaſtæ folitudinis, Porro cum omnes tradus 
Germaniæ profundis horreant ſaltibus, fola eft Jutland cæteris horridior, qvæ in terra fugi- i: 
tur propter inopiam fructuum, in mari vero propter infeſtationem piratarum. Vix inveni- 
tur culta in aliqvibus locis, vix humanæ habitationi oportuna, Sicubi vero brachia maris oc- 
surrunt , ibi civitates habet maximås &c, | 








7 Ek , — ø 
8 WE 5 sæ øn ne * — Re 
— J9 M J " Sd 4 : 
nl 454: É i ) ; i . , M i > å 
- ” * e 
— — — — — 
— 



















Om de Norſke Bergverker. 


























tum henved 13. Lund Victriol. Solutionen blev. forrettet i et Træfar, 
men Indkaagningen ſteede i et ſtort Jern Kar, hvor der da paa Bon: 
den præcipiterede figen z5 Lod fint Kober. Jeg har ſiden ikke haft 
Leilighed videre af underſoge ſamme. Saa findes videre i ſamme 
Herred ved Roſenvold, paa begge Sider af Veile⸗Fiord, af be: 
melte Ertz, og ved Fridericia ilifgemgade, hvor der og nu bliver 
anlagt et Ditrioi- og Allun⸗Verk. Paa alle diffe Steder fin- 
des der en ſtor Del Svovel⸗Kies, og Jorden er beblandet med 
Glimmer eller Marien⸗Glas. Af Jern Ertz findes og naſten 
overalt en ſtor Deel. Herr Cancelli⸗-Raad Hofman og peg blev i 
næft afvigte Aar beordret at efterſee og underſoge de øde Heder der 
i Landet, og fon paa ſamme tour til Vrads Sogn, og i Vrads 
By, fom ligger i Hede-Egnen, hvor vi holdte os lidet op, blev jeg 
bed et Bonde Huus et ſtort Stykke Jern Ertz var, ſom kunde on 
gefær veje en 10. Lispund, det ſage ud ſom en Slakke paa den ene 
Side, men paa den anden jevnt og compact. Vi ſpurte Bønderne, 
hvor det var kommet fra, blev os af dem fortalt, at der pag deres 
Mark hen imod en Sø laae en ſtor Mangde af ſaadane SIGE 
Fer, ſmaa og ſtore, hvor og dette Stykke var kommet fra, og deres 
Gamle havde fortalt, at der iforige Tider ſtal have veret en Smelte: 
Ovn, og de endnu fan fee Stedet, hvor den har ſtaget Den 
jetnagtige Materie, ; hvoraf de 1 den Tid har betient fig, 
findesder overalt not af, den ligger ongefær 1. å 2. Alen. ſom⸗ 
me Steder mindre og mere dybt i Jorden, ligeſom en Skorpe 
I. Ovarter til Alen tyk ) Af denne Materie fandt vi adſkillige 
Steder, hvor vt fom (D. Hvad de Farve⸗Jorder af Ocher og 
Brnurødt angager ſom og har fin Oprindelſe af Jern Materien har 
Hrr.Infpetteur Birch vel givet Dem Efterretning om; hvor det er anlagt. 


100) Denne Jernboldende emateri duar Den findes i Jorden, folde Bønderne 41, og, naar 
den er dem til Hinder i deres Plaining, bruge de den. Talemaade, at de ikke kan Fomme £ 
Jorden for ål, Ren ; "NRA SIR FRØS | 
(1) Paa denne Reiſe i Hede-Egnen, blev Hr. Steuben var en Dam, ſom laae høit, men dog holdte 
" Bandet vel, og det i den hedeſte Somertid. Da han vilde vide og efterføgte Aarſagen dertil— 
fand han, Bonden i Damen at beſtaae af denne haarde Jernbundne Jord, 











4566. 1. LaSiſtocrie 


sn ere RE ERE] RR 











IgSyen ved Bildes hauge findes der ligeledes en Mængde 
voice. Iligemaade er pag Raſtenbergs Grund fet ved 
Nyborg. imod Søen et Sted, hvor der findes en ſtor Deel Sand, 7 
fom ſtal holde Sølv og noget Guld i fig. Der findes Kiende · 
tegn, af der tilforn er arbeidet der paa Stedet, med Smeltning eg 
andet, Hvorfor ogden forige Eier af Raffenberg, Sal. Hr. Juftice- 
Raad von der Maafe, har. referveret fig og fine Arvinger Rettighe 
den fil denne Guld⸗eller Sølv: Hgnd, i fald af nogen engang 7 
vilde indfinde fig og optage dette Verk med Fordeel. | —* 


Dette er alt; hvad jeg for denne gang fan tilmelde hero, 
ſkulde herefter noget mere opdages, og mig forckomme, fon kunde være 
Dem behageligt af ville vide, (Pal jeg viſe, at jeg ſtedſe er ꝛc. 
Bacehyſenhuſet d. 27. Februar, 1758. Er 

send AL | | v. Steuben, 


—At man, ogſaa fordum, paa fine Steder i Iylland haver haft 
et Slags Jern -Avling, ſynes at kunne nogenledes viſt ſſuttes af 
gamle Mageſkifter, Skode⸗og Foſte⸗Breve, hvorudi ibland de Spe- 
cies, form Bonden (fulde give til Landgilde, undertiden findes næv. 
nede fag og faa mange Jern Kloder. Jeg vil her til Exempel an⸗ 
føre følgende Udtog (m): Chriſtiern Stygge til Randrup fik 
Mageſtifte af Kong Chriftian den Tredie og Kyendom paa 
noget Gods, førften Gaard i Medelſomherret vdi winckel 
Sogn vdi Randrup, ſom Chriften Stygge nu felv iboer… En | 
Gaard i Liusgaardherret i Ring Sogn og By. Derimod " 
fit Kongelig Majeſt. forſt en Gaard 1 Henge Sognoc by, | 
Bertel Perſen iboer, giffuer XX. Kloder Jern, 2. Mark Gie. 
ſterie. En Gaard ibidem, giffuer halfft fag megit. Datum Oten-. 
fe, Søffuerdagen po? Bartholomæi, Anno 1544. Ligeledes har Chri: | | 
ſtoffer Goye til AffuensbergBæbner urez—— 

år ' ong | 
(m) Af en Regiſirant i det Danffe Cancellies Archiv. ir AF 


| Om de Borffe Bergverker. 457 





























Kong Chriſtian Il. hvorved han af Hans Majeftet fif trende Gaar⸗ 


de i Liusgaardsherred, den ene i Elsborg, den anden i Dosſinge, 
den tredie Siorſlof, og derforuden et Kronens Bol udi Siorſlof, ſom 
Lauritz Perſſon paaboer, ſtyller aarligen X. Kloder Jern, et 
Brendfvin, 12. Skilling Gieſteri; og Kongen derimod bekom en. 
hans Gaard udi Helfrup 2. Dat, Nyborg d. 15. Junii 1558 (0). 
Men paa det ingen ſkal tanke, at denne Jern Afgift alene har væ: 
ret brugelig i Chriftiani III. Tid, og ikke tilforn, fan jeg endnu med 
et meget ældere Document af 1503. godtgiore, af Man ogfaat Kong 
Hanſes Tid paa fine Steder i Jylland har ydet Jern⸗Kloder i 
Laͤndgilde. Samme, ſom er en Forſkrivning af Biſtop Niels Fris 
i Viborg, og ikkun ganſte fort, viljeg her helt indrykke: 


wWii Niels Friis med Gwtz Naade Biſcop vdi Wiburg, 
Giore allæ witherligt mett thette wort opnee Breff, och wedherken⸗ 


dher off oc wore Effterkommer Biſcop, aff witherligt Gieldh (fol 


dege af wore thenne Breffuiſſere Niels Clementſſon eller hane 
Arffuinge VIL Leſther Ruff, two Leſther Maltt, XII. Skippund 
Fleſk, ſom gott er och fwitt gior, ſom Thames Jenſſon woi Kaas 
haffde lantt aff forſcreffne Niels Clementſſon, och ther till fire oc 
ſexſintyffuce Orter Korn, Ruff, Byg, oe Harre, form Thames Jenſſon 
war Niels Clementſſon plictege for Affgifft oc Landgilde aff 


BGotzʒi Lyſſgordherrit, ſom Niels Clementfjon haffde wdi Pantt aff 
Thaͤmes Jenſſon, nittan oc tywe Setting Skipper Smør, oc five: 


| 
i 
| 
| 
| 
| 
| 
' 


1 


tyffue Klodher Jern, huilka forſtreffne Ruff, Malti, Fleſt, Korn, 
Smør, oc Jern, wii beplicther oc tilbindher oſſeller wore Effther 


| komer Bifcop at betale oc fornyge forffreffne Niels Clementſſon 
eller hans Arffuinge innen Iwell nw neft kommendes wihen, allæ 


Genſegelſſee, Hindher, eller Helperedhe todi nogher Made. Oc 
ſkall wii eller more Cffiberfommer Biſcop holde forfereffnæ Niels 
Clementſſon eller hans Arffuinge thet wthen alle Skade. Till Win⸗ 
diſſbyrt trweke wi wore Intzegell nedhen paa thette Breff. Darum 

"Anno Domini M. D. III. pag Pintzſondag mwdi Wiburgh. 

; J—— M mm For⸗ 
) Originalen giemmes i det Kongelige Archiv. SER 


i * 
* KR. så 4 s så — LORD 
' EON SISEN: PYLÆR SE KR Å KF: 79 
453 i — & i 


* — — — — — — 





























Foruden alf dette, ev mig endnu i Archivet forekommen en 
Optegnelſe, ſom ikke er meget yngere, og i det hoieſte af Kong Chri: 
ſtian den Andens eller Friderik den Forſtes TID, paa en Hob 
adſkillige Barer, ſom Hald Slot fordum haver haft NME | 
gende Bondergods, eller ſom Lensmanden aarligen (fulde udgiøre 
"af fit Len tilKongens Tieneſte. Samme opregner allede Species, 
fom fuldenydesin natura, og hvor meget af hvert Slag, Rug, Malt, 
Havre, Smør, Honing, Svin, Faar og Lam, Gæs, Høns, 

Skatte⸗Koer, SHSfov. vogne, nye Vogne, Hiul, Gæfteri-Hefte, 
Landgilde Penge, Gæftnings Penge, Sagefald, Gaardfæftning, 
Ofdengteld, Tieneſte med Heſte, og, foruden alle deffe Sorter, Jern 
LXXXV. Kloder. 


Omend fiont det vel vil blive vanſteligt at komme efter, paa hvad 
Maade den Iydſke Bonde fordum haver behandlet og tilvirket fit 
hiemgroede Jern, hvor længe dette Nærings: Middel har vedvaret, 
og hvor vidt denne Jernagtige Grund i Landet har ſtrakt fig eller væ 
ret befiendt, ſaa ffulde man dog, naar manhavde Mængde af faa- 
Dane Documenter, ſom deffe anførte, og derforuden var forfønet 
med gamle Matrifuler og Jordeboger over ſaavel Kronens ſom Ade⸗ 
lens Godſer, komme temmelig nær efter, idet mindſte pan hvad Ste. - 
der i Jylland ſaadan Jern Malm er falden. Og naar man førft 
havde Vished derom, var det leftere af domme, om ovenmeldte 
Levninger af Ovne i Hederne (Fulde virkeligen have været Smelt- 
Ovne til deres Jern. Den Omftændighed bliver ellers vel verd at 
legge Merke fil; at de næft indførte Documenter faft alle nævne 
Lysgaardherred i Aarhus Stift, Mendeter derfor ikke ſagt, at 
man jo ogfag paa andre Steder i Iylland har ydet Jern til Land. 
gilde. Imidlertid, fidende Steder, man har nogen ſaadan Efter: | 
retning om, ligge midt inde i Landet, fan det være et Bevis imod - | 
dem, fom vilde indvende, at det unde være fremmed Jern, fon | 
var Bonden paalagt at give; thi, om ſaa var, ſtulde det ſſaarere 
været i Brug paa de Steder nær hos So⸗Kanten, hvor Tilforſelen 
pag fremmede Barer var let, hvorpaa man endnuikke bør fundet - I 
LAK bel ant, nd onune ANE Eee SÆR 








Om de Rorfke Bergverker. 459 


—————— — — — 








Er 


HR rempel Aigeſom ei heller, at Bonderne har givet andre Landgildes 
fpeciesy end Landets og Egnens egne Producter, med mindre nogen 

——— for en eller anden gang dertil kan have givet 

Anledning. 


A Af ovenmeldte fordum Dages Matrikuler, hvorudi Jern 
bland andre Landgildes Sorter opregnes, er mig berettet, nogle 
at ſkulle findes hos viſſe Amtſtuer i Jylland. Men endnu har jeg ikke 
feet nogen deraf. Tviler ei heller pag, der jo med Tiden ville kom⸗ 
me mange flere Documenter for Dagen, ſom herudi funne give ſtor⸗ 
re Oplysning. Omde, der have (Frevert om Jordegods i Danmar, 
dets Hartkorns Beregning, og gamle Landgildes Tarter, hvor de 
bland andre Landgildes Poſter nævne adſkillige Slags Jern, ſaa⸗ 
ſom ureent Jern, Stykker Jern efter Bismer⸗Pund, vredet 
Jern Jern Kloder, Skiver Jern, alt beregnet i Penge imod 
Hartkorn efter Sicelands og Aabo⸗Maal, have alene forftaaet 
Skaane, eller tillige Iylland, er ingen afgiort Sag. Men ha— 
ve de ogſaa menet Iylland, ſom tykkes formodeligt, da har denne 
Jern Landgilde, i det mindſte fil Navnet, om ikke in natura, end⸗ 
nu varet ved i Chriftiani IV, og Friderici III. Tider (0). i 


Som noget beſonderligt anmerkes, at Arnd Berntfen t de 
Exempler, han af Sicland anfører, opregner bland Landgildes- 
Poſterne Aarbiller, ſom var et Slags Plov-Fern, og Klod⸗Jern (P. 
Hvyvad herom ffal domes, fan vel fortiene nogen nærmere Efter— 
… fovrffning, og man ffulde deraf ſnart falde paa af troe, at Stæland 
fordum, lige fom Jylland, havde fremgivet noget Slags Myre eller 
Ss · Malm til Jern. FJ et Document af 1303. nævnes en By i 
Siceland Jernloſe, det er, udenJern, ſom intet Jern haver, 
LYT po ; | Mm m 2 EN al i ſom 
(0) Arnd Berntfens Danmarks og Norges Frugtbare Herlighed 2 Bog. p. 161.199. 258. 259.391. 
459. 649. Hans Skonnings Taxte-Bog p. 117. til 122. Chr. Teftrup i fin Danmarks og 
Norges Krigs Armatur p. 265. forter intet andet Slags Jern bland Landgilds Poſterne eng 
uveent Jern 6. Pund en Tonde Hartkorn. fre al: hl 

(p) Arnd Berndſen l. c, 3 Bog p. 386. 387. 


460 g. Giſtotlie 
fon uden Tvil ſtal være Synder eller Norre Jernloſe i Merls⸗ 
ſeherred. Om ber i Stæland haver været noget andet Sted, ſom 
derimod har haft eller givet af fig Jern, veed jeg ikke, fder mind 
fte er dettilvore Tider uhørt, med mindre Jerſie (Fulde have Navn 
af faadant noget. Jernsworg eller Jernsoræ i Fyen findes næv. 
het i Documenter af 1486. og 1493. Udi Jylland forekommer 8 
ne, Jernved (), Jarnkiar (5), og kanſtee flere Byer, ſom ſhnes 
væve kaldede af Jern, uden at man nu veed de Gamles Aarſager til 
ſaadan deres Navngivelſe. Men overalt har jeg forhen ſagt, at de 
Gietninger, ſom tages af Navne, ere aldeles upaalidelige, og uds 
giore daarlige Beviſer, naar intet andet Tilſtod haves. Og derfor 
tor jeg af deſſe og andre Steder i Danmark, ſom have Navn af Jern, 
lige faa lidet (lutte noget om Jer Zot iiLandet ; ſom begage den 
Urimelighed, at ville af Guldbierg i Fyen, Guldager i Jylland, 
Guldborg i Falſter, Sglveſted (s) i Fyen, Silfſted (t) og Ro 
perſtath (u) begge i Synder⸗ Jylland, giore Slutning til: Guld 
Solv⸗eller Kober⸗Miner i deffe Provincer, faa længe jeg: intet 

















andet Bevis finder derfor, end de blotte Pavne. Viſſere ert Gier- 


ningen det Guldbierg, ſom de nyere Danſke Konger have fundet udi 
Oreſunds Told, med hvilket Navn Arnd Berntfen i det Henſeende 
falder Helſingor (X). DAN SE: 


£g) Uden Toil ſamme Bo, ſom i Waldemari TI, Jordebog kaldes Jarnwith Y Terpagri Rip, 


Cimbr, p. 6t. 157. 449. kaldes den Jernwith, Jernet, Jernit. "Dog Fan vel være, der - 


ere trende Byer af dette Navn, den ene j Synder; den anden i Nørre Iylland. Abel ſtoder 
noget Guds i Jernwith til 8. Petri Kirke i Slesvig, Dipl. 1259. Ibland det Kongelige Ar: ⸗ 
vegods i Hertugdomet 1285. nævnes Jarnevid, Hvitfeld p- 289. * 


Er) Terpagri Ripæ Cimb. p. 166. 414. J et Doc, af 1326 nævnes denne By Ziernkier. Jern 


kaldes af den gemene Mand i Iylland Jar; Jarn, Jan. Kanſkee har Jarlund i Synder Iylland | 


og Jarlov eller Jerlef heraf ſit Navn, oin ikke af Jarl, Comes, hvoraf ellers et og andet Sted 
er kaldet. FOR | 


(5) Waldemari TI. Jordebog Falder denne By Syalnærflath i Bofæhæret. 

£t) Nævnes i et Waldemari Ducis Slefvigenfis Diplom, af 1 348. 

Cu) Nævnes i bemeldte Waldemari II. Jordebog under Thyurſtropheret. 

(1) Arnd Berntfens Danmarks og Norges Frugtbare Herlighed 1 Bog p. 22. 


ls 





Omde Norſke Bergverker. 461 

Om de Bornholmſtke Guldſtykker af adffillige Figurer og 
gamle Solv⸗Monter, ſom der paa Landet ere fundne (y), vil jeg het 
intet melde, ſiden de viſt nok ere fremmed Gods og ikke med Dan. | 
ſke Metaller beflegtede. Men at Bornholm paa mere end et Sted 
haver givet Tegn fra fig til nogen Guld⸗Aare, derom fremlegger jeg 
VBidnesbyrd af Landets nyndfomne Beſtrivelſe, ſom ſaaledes mel 
der ; Udi dette Sogn, nemlig Oſter Larsker elfer S. Laurentii 
Kirke Sogn, er i forige Tider funden en Guld Mine, men ei af 
den Vigtighed og Afgift, at Droducten kunde erſtatte Bekoſt 
ningen. Og paa et andet Sted: Omtrent ved det Sted Faldet 
Hakkeleth, i Veſter Mariæ Kirfe Sogn, har Anno 1639. nog 
ſe Gravere fundeten Slags Guld Aare eller Guld Materie, 
men af faa liden Betydning, at Udarbeidningen ikke fandtes 
at være Bekoſtning verd (2). 








— 











Af alt dette færer man, at Danmarks Rige lader os ikke være 
uden Forhaabning om Indlandſke Metaller. Hvo veed, -hvad der 
i forige Tider i Iylland fan have været bektendt, førend Veſterha⸗ 
vets Grumhed har opſluget ef Stykke Land effer def andet. Jeg har 
oven til anført Exempel i Sen Helgeland under Synder-Ihlland, 
hvor der, ikke længere end i XVI. Seculo, var endnu et Berg, fom 
gav Guld, og hvoraf den fidfte Cevning i dette Seculo førft er aldeles 
forſpunden. Hvovecd, hvad endnu i Jylland eller de andre Rigets. 
Provincer enten af Metaller eller Mineralier, fan ligge ſtiult, og 
| med Tiden opdages, naar det med Flid bliver efterføgt, Det kommer 
an paa Berg: Forftandige fil at ſoge, paa Lykke til at finde, paa 
Lyſt og Formue til at befordre, pan Hielpe⸗Middel at drive Verket, 





naar Skoven ſkorter. 


SNE 


| | ; nm 3 Bilde 
| 4) T,.de Thurab. Sornholmè Beffrivelfe.p. 66.33. 89.272: Conf. Jac. a Melle de Simulacris 
aureis in Boringholmia erutis, Lub, 1725. og Chriſt. Democrisi Muthmaßungen over ſamme 
Skrift, Hamb. 1725. | Ø | 

| (2) L. de Thurab Bornholms Beſtrivelſe p. 58. 83. 


| 
| 
i || 
|| 
| | 





les some sr 


46, 7 J.A, Hiftøriet 1: 
Bilde nogen gisre det Sporsmaal, hvorfra vore ældfte For- 
fædre have haft deres Metaller, da ſkulde det blive vanffeligt at loſe, 
alden Stund Alderdomen har misundet og nogen vis Underetning 
derom. At Cimbrerne have tilen Del beboet en ſtort Part af vort 
Danſke Fæderneland, tviler ingen pag, med mindre han enten vil forka .· 
fte den Legde, ſom de Gamle have givet dem, eller med Rudbek. — 
finde fin Regning ved. at indknihe dem, med flere af de fordum navn- 
kundige FolÉ, inden Scandinaviens Grændfer. At deſſe Cimbrtog 
de gamle Danſke have haft -Overffødighed af Metaller, derpaa har 
man, foruden SÉribenternes Vidnesbyrd, Bevis noki de Sverde, 
StridsHamere, Oxer, Guld⸗Horne, Aſte⸗Potter, em 
Ringe (a), ſamt andre Smykker og Daaben, ſom man i nyere: 
Tider haver fundet i Grav⸗Hoie og audenſteds i Jorden. Metaller, 
har de et heller kunnet undvære, ſiden de har dyrket Jorden, bygget. 
Skibe, ført Krige, opreiſet Bygninger, udhugget Runeſtene og an 
dre Monumenter, flaget Mønt i fenere Tider, og fag videre. Ta- 
citus nævner Cimbrernes Krigs-Baaben (b) : primum Cubrorum 
audita ſunt &ma. Syvad Gaaben de brugte, fære vi af Supplemen- 
terne fil Livii Hiſtorie; De havde Jern Pautſer, et Hvidt Skiold, 
Kaſte Spyd, et ſtort og tungt Sverd, Hielm med ufædvan- 
ligt Hielm⸗Tegn, deres Ovinder værgede ſig med Lantſer: Arma | 
fingulis, heder def, loricaferrea, fcutum album, eminus miffli te |. 
lo, ubi ad manum ventum effet, magna gravique machæra rem ge- 
rebant. Galeæ formis inuſitatis &. - Mulieres plauftris carrisque 
ſuis irrumpentem militem lanceis arcebant(c). Om de ſenere Dantfes 
adſtkillige Gevar vil jeg her intet melde, ſiden alle vore gamle Hiſtorier 
deraf er fulde. | | pp ——1 






















— 


Naar Cimbrerne ginge i Krig, fulgde deres Huſtruer med, il 
ibland dem vare nogle gamle hvidklædede Spaagvinder, i fine ler · 

mi —— — — rede 
(2) De gamles Guld⸗Arm⸗Ringe har ikke været finn, naar af en ſaadan kunde blive en Kite 
Kalk See Torfæi Hiſt. Norv; Part, IL, p: 483. - enn fj 
(b) Tacitus de Moribus German, Cap, 37. 


(c) Freinshemii Supplementa in Livii Lib. LXVIII. Cap. 62. 65. 


Om de Norſke Bergverker. 463 




















reds Serker oven til ſamenhegtede, med Kober Belte om Livet, og 
bare Foder. De ſamme modtoge Fangerne i Leiren med dragne 
Sverde, kaſtede dem om og flæbede dem hen til ef ſtort Kober⸗ 
Kar eller Kedel, fom holdte ved fyve amphoras: Derover var op: 
reiſt en Sfellade, hvorpan de ſtege overſt op, loftede en Fange op 
øver Kedelen efter den anden og flagtede dem, men af Blodet, ſom 
løb ned i Kedelen, toge de deres Spaadome. Strabo, ſom dette for. 
fæller, beretter ogfaa, at Cimbrerne, form endda beboede deres gamle 
Steder, nyligen havde ſendt Auguſto fil Foræring en Kedel, ſom 
de holdte for en Helligdom, og derved forhvervet hans Venſkab (d). 
Kanſkee har denne Kedel været af ſamme Slags, ſom foregagen⸗ 

de, fil brug ved Ofringerne, . 





At de Danſke i IX. Seculo pan et Krigs⸗Tog imod Curerne 
miſtede meget Guld og Sølv, ſom ſiden kom i de Svenſtes Hæn- 
Der, har jeg forhen af Remberto (e) berettet. Hvad der i ældere 
Tider har været eller ikke om den ſtore Gyld-Ring, ſom Kong Frode 
lod fæfte hos Landveien(t), om Odins Guld Billed(8), og flere 
Exempler hos Saxo om Guld og Metaller, lader jeg ſtage ved fit 
Verd, fiden jeg ikke agter deraf noget at bevife om iudænd(fe Me: 
taller. Slaverne, de Danffes Naboer har ikke heller. haft ftørre 
Mangel paa Metaller, naar en af deres Førfter af Keiſer Ottonis Il. 
"General blev tildomt at betale 15. Talenter Sølv, og man i en af 
"deres fafte Byer gav Saturni Billed, ſom var af ſtobt Kober, til 
Pris (bh). Hvad Rigdom af foftbare Metaller Rygens Indbyg. 
gere have haft, fan endog fluttes af den Mængde Guld og 
Solp, fom Kong Waldemar I. fand hos Afguden Svantevit og i 
————— dens 











(d) Strabonis Rerum Ge6graph Lib VII, 
Ce) Remberti Vita S Anfcharii apud Lindenbrog. p. 70. 71, 


| 
((f) Saxo Grammat, edit, Stephanii p. 129, 


(8) Ibidem p..13. | . 
Ch) Witicbindi Annales apud Meibom, Tom. I, p. 66, 


” 
| 


! 








464 TILL Hiftøtie: 

















dens Tempel, ſaavelſom hos de andre Landets Afguder (i). Den 
Dauffe KongeSven Tvefkæg havde felv foræret et ſtont Beger til 
den Rygiſke Svantovit (k). "Og ingen Fremmed, af Kiobmændet 
[er andre, kom der til Landet, uden at ſtenke noget Foftbare af 
Gud, Sølv, eller Denge til dets formente Guder. Det er der · 
for ikke ſagt, at defje Nationer, Ryger, Slaver, eller Danffe have — 
haft Metallerne i Landet hos fig. Hvorfra fon de da, uden ved 


(i) Saxo Grammat, edit, Stephanii p. 220. Knytlinga Saga p.248. 250, Helmoldi Chron. Slavor. 
Edit. Bangerti p. 234. Chronographus Saxo Edit, Leibnitii p. 309. Ott. Sperlingii Teſtamen- 
tum Abſalonis p.6. 77. Chron. Slav, apud Lindenbrog.p; 202. J 
(k) Saxo Stephanii p. 321. — 
(1) Holbergs Danmarks Riges Hiſtorie Tom, I, p. 116. 
. (m) Chron. Slav, apud Lindenbrog, p. 195. i 
(n) Adam. Bremenfis de Situ Daniæ ap, Lindenbrog. p. 56. Dette ſtal ikke forfiaaes om Lundt | 


Skaane, fom af endel bagde Danſte og Svenſte Lerde er ſteet; Men af Contexton ſees tang | 







Omde Norſtke Bergverker. 465 
Guld; ſom de tvende Danſke Haralder, nemlig Guld⸗Harald, 
Kong Harald Blaatands Broderſen, og Strut Harald, Kong Sven 
Tveſkægs Jarl i Sicland, fordum eiede, læfes, af de paa deres 
Vikingsfcrd i Syderlandene og andre fremmede Lande havde ſamlet 
det, ognæften paa ſamme lovlige Maade gik det bort igfen (0). At 
De Danſkes gamle Forfædre Cimbrerne ogſaa mage have haft deres 
Guld og Rigdom Udenlands fra, giver og Strabo nogenledes aft for; 
ſtaae, fom fortæller, at det var Helvetiernes Guld, ſom lokkede 
dem der ind i Landet, og af Helvetii, da de ſaae Cimbrernes Rig: 
dom, floge fig i deres Selſkab, og gave fig med dem til af røve og 
plyndre (p). Ellers fan ingen Tvil være, at jo de Danſke, ſaa⸗ 
vel ſom andre Nordiſte Folk, ide ældfte Tider, ſom fagt er, ved 
Bifingsfærd, ide ſenere ved Kobmandſkab og Varers Ouitulfning , 

















habe hentet de flefte deres Metaller fra Britannien (q), Gallien, 
Spanien, foruden hvad de fif hos Sender og Tydſke, og deſſe igien 

















hos andre, hvilket, om Fornødenhedudfrævede, veliffe ffulde være 
vanſkeligt med Exempler af bevife, Vil nogen ſpore, hvorfra det 
meget Bly er kommet, hvormed vore ældfte Kirker til faa ſtor Pry⸗ 
delſe og Sparſomhed for Landet have været takkede, og ſom nu efter- 
haanden begynder at forſpinde (r), da troer jeg, man har ladet det 
komme fra Engelland. At der Engelſke Bly fordum baade her og 
Nun i Fran⸗ 
at her ſorſtaaes Siceland; thi ſom han handler um hver Provinds for ſig, og Bavde forud bes 
ſkrevet Iylland og Syen, fan beffriver han nu Siæland fur fig felvogaf fin Lægde paa alle Sis 
der, og der efter kommer han forſt tilskaane. Man har og overſt pan ſamme Side lin. 2. et 
Exempel, ſom oplyſer dette: Ibi brevifimus in Normanniam tranfitus eft, Ager ibi ſterilis. 
Hvilket ſidſte ibi ikke bør forſtaaes om Norge, men om Iylland, ſom han der beſtriver. 


| (0) See Oluf Tryggefons Saga, edit, Skalholt, P. I, p. 38. 82. 154. 158. 
| €p) Strabonis Geograph. Lib. IV. & VII. É) 
— q) Det heder hos Saxo Gramm. Edit, Stephanii p. 26. Non attulit aurum Britanniæ Danus, fed 


abſtulit. 


c60 J Skaane, hvorog Kirkerne i de gamle Danſke Tider ere takte med Bly, har nogle holdet for, 


Det ikke var nyttigt, at lade dem beholde fit Bly- Tag: Min Baron Horleman i fin Dagbog over 
fin Skaanſke Reife 1750. p. 94. holder raadeligſt at lade diſſe vakre Kirker ubersvede nydede 
res rige og velmaaende Udſeende. 
























"466 


—r“ ES BERETTES —— — —— — — — — 


i Frankrige har i det mindſte været meſt bekiendt og brugeligt til Kir ⸗ 
ke⸗Tag, kan nogenledes ſluttes af nogle Breve, ſom Stephanus, Ab · 
bas S. Genovefæ i Paris og ſiden Epiſcopus Tornacenſis, har tilſtre. 
vet Kong Knud VI. i Danmark, en anden Danſk Prinds ved Navn 
"Knud, Erkebiſkop Abſalon, Biffop Waldemar i Slesvig, Abbed 
Wilhelm t Ebelholt, og flere forneme Herrer, hvorudi han af den- 

nem begierer nogen hielp at kiobe Bly for fra Engeland til at 
tæffe S. Genovefæ Kloſter og Kirke med, ſom deres Landomeend 
Danſtke og Nordmend fordum havde ødelagt. Han gior tilligeen 
ſkiemtefuld og paa de Cider driftig Sammenligning mellem det Rø 
merſte og Engelſte Bly, hvoraf det førfte (s) blottede Kirkerne, £ 5 
Stedet for at det ſidſte tekkede dem. Jet af Brevene heder det: Pa- 
rietes reficere incepimus, comparata jam lignorum materie, quæ & 
ſuperponatur innovatis parietibus, & tecto plumbeo ſupponatur. Sub 
qvodam rubore mendicantes rogamus & petimus, ut aliqvid de be- 
nivola ac benefica liberalitate veftra nobis mittatis, qvo lumbum ema- 
mus, non Romanum, fed Anglicum, qvoniam Anglico plumbo tegun- 
tur Eccleſiæ, nudantur Romano (t). 


J nyere Tider, faafomi XIV. og følgende Seculis, har man 
i Danmark haft en Del af fit Jern og Kober fra Sverige, ſom 
af nogle i den Artifel om Sverige forhen anførte Documenter fan 
flutteg, og med flere, om behov giordes, kunde .ftadfæftes. Af 
nogle Breve, ſom Kong Friderit IL bar tilffrevet Kong Johan Ul 
i Sverige, feer jeg, at forſtbemeldte Konge har tilbudet den ſidſte at 
ville tage Kober i Betaling for en reſterende Gield af 45000: Pa. 
ler, ſom endnu ftodtilbage af det, ſom efter den Stetinffe Fred ſtul⸗ 
de betales. Et af deffe Breve, dateret Friderifsborg 18. Nov.1577. 
melder ſaaledes:⸗⸗⸗Tha efftherthi wit forfare, at Eders Kier: · 
lighet vdi E. K. Rige Suerig med Kobber rigeligen ere begaffuet, ere 
wii offuerbodige, alle Ubeleylighet uänſeet, E. K. thil wilge 
| —— guode 
(s) Han forſtaaer her de Pavelige Buller» før hvilfe ftore Summer til liden Nytte gik ud af Lanẽ 
dene til Rom, | nljodnag HE mer id NM 
(t) Stephani Tormacenfis Epiftolæ, Paris 1679, p. 216, 218. 2179. 222, 224.228. 229. - 





— SERVE: base ——— RER 


ane REE AE Fe uk RE RR 


Omde Norſke BergverÉer, 467 























guode for ald thend Summa Penninge, ſom oß endnu effther thend 
Stetinſte Fordrag reſter och tilkommer, Kobber eller och ſtobt 
Kobber Skigt, huilchet E. K. bedſt kand mere beleyligt for fulde 
Bethallinge at annamme, och huer Skippund icke ringere at wor⸗ 
dere od anflage end paa XXIV. Dalers werd, end dog wii for: 
mercke thet af Kiobmend od) andve for ringere iwerd paa andre Ste⸗ 
der at kunde kiobis och bekommis ꝛꝛ. Som E. K. od) tilbiuder 
at wille giffue oß Kobber og Jern wdi Sted for thet Skiot of 

fattis od icke ev leffuererit, Cha haffue moti ladit medgiffue forſtreff⸗ 
ne wor Thiener (Jorgen Vrne) zedle od Wechten paa forſkreffne 
Skiot och befallit hanom ſamme Wederlaug af Kober och Jern 
at ſkulle annamme 2c.“ Ogiet andet Brevaf 4 Febr. 1578. heder 
det ibland andet: ⸗⸗Huorpaa wii E. K. wille uforholdet haff— 
ue, aft mit ide endnu ere utilnegede ſamme Reſt od) Betalling 
vdi Kober effther fifte wor Schriffuelſis Indhold at annam 
me. Men the Therminer E. K. haffuer anſlagit, od) er begieren⸗ 
dis, wi wille ſambtocke, ere oß ingenlunde lidelige af indrome ꝛc. 
Huorfore mit: E, K. endnu wille ombedit haffue, faa framt E. K. er 
tilſindz oß med Kobber at afflegge, E. K. wil lade thend Forordnin⸗ 
ge (fee, at ſamme Reſt, ſom beløber figXLV M. Daler, motte oß endeli⸗ 
gen for alle nu vdi Semmer paa en Thid leffuereris vdi Kobber eller 
Støt, huilchet wii effther ſit werdt mdi lige Maade ere til finds at an⸗ 


namme, hvorpaa wii E. K. med Thiid og Stunder til S. Michels dag 
forſtkommendis wille haffue bedagit, og Betallingen ſelff lade hente vdi 
" Calmern2c.” En Hob Jern og Staal har man ogſaa faaet frachanſe⸗ 
" ftæderne, ſom formodeligen felv tildels har hentet det fra Sverige, ef: 
terſom noget deraf nævnes med det Navn Ofemund, ſom ſkal være et 
viſt Slag Svenſtkt Jern. Naar Hanfeftæderne lage i Krig med vore 
Konger, forbode de deres Borgere at føre hertilLandet StaglogJern, 
" foruden viffe andre Varer, og naar nogen blev fangenaf de Daͤnſke, 
maatte han ikke give dem fil Loſen Jern, Staal, eller andet, hvorved 


| 
| 
| 
| 
| 
| 
[ 
| 


| 
| 
| 





| 


Stadernes Uvenner kunde beſtyrkes. Det heder derfor udi en Be: 
flutning af Stædernes Fuldmægtige giort fil Roſtok 1368. Søndag: 
gen efter Jacobi: Item volentes velificare ad Scaniam, poflunt edu- 

| Mun2 cere 


8. — — gl Ek 
DÅ! orie * 


NV 























cere bona, qvæ voluerint, exceptis humulo, calibe & ferro, qvod in: 
timabitur etiam Gripeswoldenfibus & Stetinenſibus & Colbergenfi- 
bus & Noua⸗Stargardenſibus. J én anden Beſlutning giort til Bis 
mar ſamme Aar S. Laurentii Dag: Item qvod nullus captus per 
fervitores Regis debeat depactationem dare in ceruefia, farina, hu- 
mulo, edlibe, ferro, vel ſale, aut forte talibus, qvibus inimici ſeu 
emuli civitatum poterint roborari. Endnu t en anden Beflutning 
giort fil Lybek 1405. Torsdagen efter Invocavit Søndag : Vort: 
mer find de Stede eens geworden, dat me nenerleye gud van deme 
nafcreuene gude, alfe pik, teer, afche, bogenholt, vnde allerleye 
holt, osemunt, vnde allerleye yfern, vlas, vnde allerleye linwant, twern 
ynde allerleye ghaarn, vd eren hauenen vnde gebeden noch tø lande 
noch to watere vuren ſchal, vdgenomen dat me to den fteden van 
der henfe bynnen landes wol fodan gud voren mach &c. Det 
var ei alene Jern Sandelen, Staderne i de Dage havde tilegnet 
fig, men de filførde og Underfagterne en ſtor Del af forarbeidet 

BKober og Tin, og fil den Ende vare de forſynede med Mængde af 
Grydeſtsbere, Kandeſtsbere og flere ſaadane Metal⸗Arbei⸗ 

dere, ſom man feer af adſtillige deres Anordninger. Saaledes ſtager 
der udi en Beſlutning giort fil Stralſund 1367. St. Hans Dag: 
Poftea fupplicabant ol/ifufores Lubicenfis, ut liceat eis fundere durum cu- 
prum in operacione fua, ſicut faciunt 0//zfufores Sundenſes. Afferunt 
enim illud cuprum maxime eſſe melioratum, adjicientes, quod in 
ipfius fufione oportet aliqyam maſſam plumbi apponi. ” Hoc enim 
purgat fubftantiam iftius cupri, & reddit ipſum aptumad operan- 
dum. Sed hoc plambum non remanet in cupro, fed exalando eua- 
poratur. Vinde ciuitates receperunt ſuas fuper hov 'deliberacionesy 1 
"fi ita debeat per omnes obfervari, refpettistamen antiqvi ftatuti con- 
tentis. Og ten anden, giort ligeledes til Stralſund 376. Lætare 
Søndag, heder det om deres Tin og Kober⸗Arbeidere: "Is ouer een 
ghedreghen, dat de kannengetere an den Zeefteden fcholenkannen 
gheten van den dren parten tenes vndeverde part blyes, menftanden 7 
vlafchen , ſchottelen, vnde zaltfere, ſcholen ſe gheten van puren the 
ne, vnde de hantgrepele vnde de varuele ſcholen wezen haltf van thene 

| BIN ynde 




















Omde Norfke Bergverker. 469 














ynde half van blye &c. Vortmer is ouer eenghedreghen, dat de 
gropenghetere ſcholen ere gropen gheten van twen delen hardes cop- 
pers vnde een deel wekes coppers, dar to fchal een jewelik ftad to 
voghen tweRatmanne oftetwe borghere de fik dar up vorftan, de 
dat mit den olderluden vorwaren, dat dit alduswerde gheholden by 
teyn mark fuluers, vnde we gropen gut, dewandelbarfin, de ſchal 
dat wedden bi dren mark ſuluers. Ok en ſchal neen gropengeter 
ketelbuteren gropen vorkopen, men wes fe behuf hebben in eren 
hufen, by dren mark ſuluers. I Hanfeftædernes Forſamling til Ly- 
bef 1401. Mariæ Beſogelſes Dag, blev aftalt at ſkulle handle med 
Droning Mar grete om ſkibbrudet Gods, hvad til Bergelon (fulde 
gives, ognævnes da Varerne, ſom de hapvde at fare med, ſaaledes: 
Alſe vorfwar gud, alſe hering, heringfmeer, bottern, fel, honich, 
tallich, aſſchen, 0/émunt, tin, bly, copper, win, beer, oly, fepen, pik, 
teer, vnde vor al ander fwar tunnengud, den twintegeften penning, 
Vnde me fchal des den copman belouen bi ſinem ede, oftmen em 
des nicht vordregen wil, wes dat gud werdich is (u) 


Al det et alene har været Hanfeftæderne og de Svenſke, ſom 
fordum have forfynet os med ſaadane Metaller, men at endog andre 
"Fremmede, ſaaſomi færden bekiendte FuggerfTe. Familie i Augs⸗ 
"borg, har ført flige Varer her til Landet, tag vel ſom til Dantzig, 
ogflere Steder ved Oſterſoen ogt Norden, det vifer et Privilegium, 
ſom Heilovlig i Hukommelſe Kong Friderik I. i Aaret 1525. haver 
givet Jacob Fugger og hans Brodreſonner, at de frit maae fare 
igienem Hans Majeftets Riger og Stromme, imod at de af hver 
VA Kober, ſom de efter gamel Sedvane føre til Skibs der 
igienem, betale en halv Rinſt Gylden i Guld/ og dernæft unde 
Zongen faa meget Kober, han til ſit Styt behøver, for den 
i LMR Nan 3 Pris 










() Alle deſſe af Hanſeſtedernes Handlinger opregnede Stykker ere tagne af den førhen "citerede 
Codice Membran, Receſſ Hanſeat. ſom tilhører Hans Hoi⸗Grevelige Exc, Ar, Geheime 
Raad Greve af Holſtein til Ledreboprg. 

















oe karm 


we ningen 





æ entre 





Pris der gielder i Dantzig (85). Bemeldte Document er af en 
gamel Regiftrant i det Danſke Cancellies Archiv, ſaa lydende: 


Wii Friderick mett Gudtz Naade Danmarckis ꝛc. Koning, 
Giore alle witterligt oc kiendis oppenbare mett thette wort obne 
Breff, fore off, wore Arffuinge oc Effterkommere Koninger udi 
Danmark, ce for alle andre, att wii haffue anſeet oc betragtet then 
mangfuldige Nytthe oe Gaffn, ſom wore Riiger oc Wuderfaatte 
formedelſt erlig oc naffnkundige Mand oſſ elffelige Jacob Sug. 
ger oc hans Brodre⸗·Sonner wdi Augesborg ſtedte oc gior⸗ 
de ere, oc her effther (fee maa, haffue wy aff ſynderlig Gunſt oc 
Maade, aff fuldkomen Naade cc willie, forffreffne Jacob Fug: 
ger, hans Brodreſonner, oc theres Arffuinge, fore off, wore 


rffwinge, Sffherkommere, Koninger mdi Banmarck, mwdi wore 


Riige, Landt, Steder, oc Vandt, vdi wore Sund, Stromme, 
cc Haffuer, ehuar the eve, eller neffnis kunde, unt oc giffuit 
theſſe effterſtreffne Leyde, forſeckringe, Friiheder oe Naader, wdi 
ſaadan Mening ordt fran ordt, ſom effterſkreffuit ſtander, wdi faa 
Maade, Att wy haffue tagett oc annammett forſtreffne Jacob 
Fugger, hans Brodreſonner, theris Arffuinge, Thiennere, oc 
theris Godk wdi wor Kongelige frit ſecker feylige oc gode Leyde, 
Beſkudelſe oc Beffermelfe, oc wille wy thennom oc theris Thien⸗ 
nere oc alles theris Liiff, Haffue oe Godtz wdi wore Riige, Lan: 
de oc Steder, till Landt oc wandt, wdi more Sunde, Haffner, 
oc Stromme, faa beffermet oc beſkyttet haffue for alle wore oc 
alle andre, ſom wy megtuge ere, oc fom for wor ſtyldt wille 
oc ſtulle gøre oc lade. Oc er off elſtelige Jeronimus Vydtmandt 
aff forſtreffne Jacob Fuggers oc hans Brodreſonners Fuldtmagt 


faa mett off fordragen oc offuer eens kommen, att forffreffne Jacob 


Fugger, hansBrodreſonner, oc theris Arffwinge, ſkulle giffue off, 


wore 
(x) Ide Handlinger, ſom høre til Køng Chriſtian den Andens Hiſtorie, nævnes ofte de Augs⸗ 


borgſke Fuggere, ſom de, der have haft meget med Danffe Commiſſioner at giore. Kanffee 


har deſſe og leveret det Kober, hvormed Domkirken i Roſtilde 1518. blev fæffet, efter Hvit- 
felds Vidnesbyrd p. 1132, 


2* — 
ig * —e — — F 





Omde Norſke Bergverker. 471 


wore Arffwinge oc Efftherkommere Koninger wdi Danmark aff huer 
Leſt Køber, ſom the aff gammill Seedwaane føre HU Skibs 
igienom wort Rüge, Sunde, Stromme, oc Haffner, cen 
halff Rinſt Gylden woi Guldt. Ther offuer loffue oc tillſtige 























wy fore off, wore Arwinge oc Efftherkommere Koninger wdi Dan: 


marck forffreffne Jacob Fugger, hans Brodreſonner, oc theris 
Arffwinge, ey wdi noger Maade mdi tilkommende tiidt nogen yder. 


mere Beſwaaring paalegge eller paalegge lade, ev heller wille til: 


ſtede, att thet thennom aff noger (feer. Skede oc faa, att nogen 
forſkreffne Jacob Fuggers, hane Brødre ſonners, oc theris Arff 
tvinges Skibe mett Kober ſtrandede eller bleffue ſtibbrodene 
wodi more Riige, Lande, Stromme og Haffner, Tha (Fall theris 
ſamme Kober icke therfore ware forbrott, oc ſkuͤlle therfore lide af 
oſſ, wore Arffuinge, Efftherkommere, Koninger wdi Danmarek 
eller wore Wuderſaatte nogen tiltale. Ocom ſamme Kober bliffuer 
bierget, tha mue oc ſkulle thethet igien anname for en redelig Bierge 
lonn cc wden all anden Bekoſtning oc Beſwaaring, oc thet ſiden eff⸗ 
ther theris egen Willie bortſticke. Wy wille cc icke nogen tiid til⸗ 
ſtede, att forſkreffne Jacob Fugger, hans Brodreſonner, theris 


Arffwinge ec Thiennere, theris Haffue oc Godtz, wdi wore Rüge, 


Lande or Steder, till Landet oc wandet, wdi more Sundt, Haffner 


oc Stromme, ſtkall ffee nogen Beſettninge, Arreſt oc Bekwmmrelſe, 


meden ſtulle oc wille forſt giffue thennom Adwarſell, oe wy haffue 
fangett ſcriffteligt Swar igen oc høre theris Orſage. Og haffue 
wy therfore, for oſſ, wore Arffwinge, Efftherkommere, Koninger 
lydt Danmar, taget, annammet, vntfanget, ſom forffreffuie 
ftaar, forſtreffne Jacob Fugger; hans Brodreſonner, theris 
Arffuinger oc theris Thtennere, theris Liiff, Haffue oe Godtz mdt 
wor Friihedt, Seckeringe, feylige Leyde, Beſtuddinge, Beſtker— 
melſe, oc Benaadinge, Huilken Frihedt og Benaadinge wy oc giff⸗ 
ue thennom woi thette Kongelige opne beſeglede Breffs Magt oc 


| Krafft, Oc fore ſaadan Benaadinge, Beſtermelſe oe Frliheder, 
ſkulle ce wille forffreffne Jacob Fugger, hans Brødrefønner, 





"oc theris Thiennere wiide oc ramme wort, wore Arffivinges 
oc Effterkommeres Koningers woi Danmarck, wore Riige, Lande, 


oc 























fe NDA 








oc Folckis Gaffn og befte, oc warne off oe thennom for Skade, oc 
fas møget Kaaber, wy behoff haffue till wort Skytt, oc ſaa 
tiidt thett giors off behoff, ſkulle forſtreffne Fugger unde oſſ for 
ſligt Kiob, for ther paa er wdi Danner, oc hueſſ wy therfore 
bliffue thennom (fyldige wdi betallingen, ſtulle wy fornoge lade 
thennom wdi Danſtenn, og therfore ſtulle the ide pdermere 
beſwaare off udi Kiobet. Thi forbinde wy alle, ehwo the helſt 
ere eller mwære kunde, ſerdelis wore Embitzmendt, Befallinge- 
mendt, Fogeder, Toldere, Borgemeſtere, Raamendt, Menig- 
hedt, oc alle andre, ſom for mor ſkyld wille cc ſtulle giore oc lade, 
kierligen begierendis, oc allwarligen bindendis ingen her emod theſſe 
wore Leyder, Naader oc Friiheder, wdi nogre Maade, lidet eller 
ſtort her emodt aft giore eller giore lade, eller tiſſtede, meden lade for⸗ 
ſkreffne Jacob Fugger, hang Brodreſonner, theris Arffuinge oc Thien⸗ 
nere, bliffue wedt ſaadane forſktreffne wore Naader oc Friiheder, ve 
lade thennom nyde oc uforhindret bliffue, oc bruge, wnder wort Kon⸗ 
gelige Hylleſt oe Ugunſt, oe ſwaare Straff. Saadane forſkreffne Ar⸗ 
ticle, alle Puncter ce Stycker, ſom the liude ordt fran ordt, ſom the 
hev inden. beneffnde ere oc forſkreffne ſtaae, loffue oc tillſiige Wy Fri⸗ 
derick 20. forſtreffne Jacob Sugger, hans Brodreſonner, oc theris 
Arffwinge ftadeligen, uigienraabeligen oc ubrødeligen uden allt arge- 
fift att holle, Datum Haffniæ, Otaua die Augufti, Anno &c. MDXXV. 


Mont og Monteſteder har her været i Riget, om ikke 
fra Hedendomen, faa dog ikke heller længe efter Chriſtendomens 
Begyndelſe, idet mindſte fra det XI. Seculo. Men det var forgieves 
at paaſtaage, af Solvet og andre dertil forbrugte Metaller har væ 
ret vor Danſke Fords egen Afgift. De Svenſke, fom uden Tvil 
forſt her i Norden har brugt fit Lands egne Metaller, have endog 
længe derefter bettenet fig af fremmed Sølv til deres Mont. 
Man har derfor der i Riget i XV. og følgende Seculis giort adſkillige 
Anordninger, Tolden af opbæreg i lodigt Sølv fil Montens 
Vedligehold. Lader og høre, hvad vor berømte Canceller Hvirfeld 
derom beretter: Aar 1453. holdt Kong Karl et Herremsde 
til Stokholm, og renoverede Mynten i Landet, thi —J 


— Omde Norſke Bergberker. 63 





























da faſt ikke andet end fremmed Mynt udi Sverige, den af; 
ſette hand, ikke at ſtulle gielde ſaa meget, ſom den harde gieldet 
tilforn, og oprettet ſaa en Mynt udiStokholm, Aabo,/ Su⸗ 
derkisbing og Calmarn, pag det den Svenſke Mynt ſtulde 
- forøges deri Landet. : Og efterat Solfpet icke kunde tilrecke 
” fil fag megen Mynt, derfore lagde hand paa, at alle Rib: 
mænd, fom Gods indførdeder i Landet, (Fulde med hver fyr. 
retive Marcks Dærd føre en løde Marck Solff med at fælle 
paa Mynten. Efter ſamme Taxt pleyede Solff at føris der 
ind udi Kong Abretsog Kong Fricks Tid (y). Ja denne Skik i 
Sverige, af tage Solv udi Told fil at flage Penninge af, er 
endnu ældere, og har i det mindſte været brugelig i Kong Magni Smecks 
Tid ved 1344. (Z). … Anderledes er det ikke gaget fil i Danmark, 
end at man til Mønten haver brugt fremmed Sølv og Metal, noget 
kiobt, noget faget udi Told,eller paa andre Maader indkommet. Jeg vil 
ikke tale om det i vore gamle Handlinger fag ofte forekommende lin: 
gerſt Guld, Rinſt Guld, og andre utallige Slag fremmed Guld 
og Sølv, ſom alt var udenlands fra indførte og her til viſſe Tider 
gangbare Mont⸗Sorter. Men jeg vil alene fremlegge et ban Exem— 
pler af Kong Chriſtian den Andens Tid, ſom tydeligen vifer det, 
man ellers ingen Aarſag har at tvileom, at man til den i Danmark 
flagne Mont haver, ſnart paa en, ſnart paa en anden Maade været fig 
om Sølv andenftede fra. — Saaledes gav Hoimeldte Konge i Aaret 
1518. Borgerne i Ribe følgende Privilegium paa at opkiobe og udfø- 
ve Oren af Riget imod at indſtaffe Sølv til Montehuſet £ 
Malms (a): Rd: 
Ooo Wii 


(y) Hvitfelds Hiſt. p. 858. Conf. Meſſenii Scondia Illuftrata Tom, IV. p. Ir, Gamle Stadgar 
hus Biorkoa Retten p. 52. Om flere ſaadane Anſtalter af 1476. 1483. See Svenſke Rim: 
krsniken Tom.Il, p. 299. 324. Hvitfeld p. 968. 977. Dalins Svenfte Hiſt. T. I. p. 788. 
802. Saadant Paabud er endog ſteet i Kong Carl IX, Tin, ſom ſees af Norkopings Beſſut 
1604. dets 4. Artikel. 
(2) Dalins Svenſte Hiſt. Tom, II, p. 471. 
(2) Af en gamel Regiſtrant i det Danſke Cancellies Archis. 


ORE SS Me — 

















Wit Chriſtiernec. Giore alle witherligt, ath, paa thet 
ath Solff theſſ mere kand vordhe tülfordt/ ath vpholde met 
waar Myntt i Malmsgo, oſſ och menige Riighet thiill gode, Tha 
haffue wy vndt oc tilladet, och met thette vort obne Breff vndhe od 
tilladhe, ath waare elffelige Burgere oh Kispmend vdi Rübe, 
ſom ville indføre od) ſelge Solff paa waar Mynth var Mal⸗ 
møg, the mwghe fore faa mange Penninge, ſom the aff wor Myn— 
themeſter fore ſaadant offuerantworditt Solff ighen foæ och vpbæ 
rendis vorde, kiobe oxen, hwor them teckis heri Righet, och them 
driffue och vdtfore aff Riighit, vbehindret met vort Forbudh oc vbe— 
ſworidt met then ny Toldh. Doch ath the ther aff giffue paa Fer- 
geftedit od magre Toldfræder then gamle ſedwanlig Told. > Of ſtall 
waar Myntemeſter giffue hwer Kiøpman beffedeligh en 
certificacie paa hwor møghit Sølff, han paa Mynten indfordt 
och ſaaldt haffuer, oc mange Øren han therfore ighen kobe od 
aff Riigit vdtfore maa od ſkall. Ther effther waare Fogether, 
Embitzmend od Tholdere them ſkulle vide ath retthe. Thi forbiude 
vi) alle vore Fogether, Embitzmend, Burgemeſtere, och Tholdere, 
forſtkreffne waare Burgere oh Kispmend i Ribe her emod, paa faa 
mange Oxen at vdtdriffue aff Riighet form waar Myntemeſters Cer- 
tificacie pag lydher, od the Solff fore indført haffue, at hindre, 
hindre ladhe, eller och met thennyToldhinogher Maade at befivore, 
vnder * Hylliſte od) Naade. Datum Haffnie vigilia Andreæe 
apoſtoli. | 


Dominus Rex per fe. 


J Lybek blev i Aaret 1519. for GUD indkisbt Sølv til at 
ſlaae Penge af paa Mønten i Malmg, fom fees af en Kong Chri⸗ 
ſtian den Andens Ovittaͤntz, hviſken i en gamel Cancellie - Regi. 
ftrant haves i følgende Udfog: Jørgen Koch Myntemeſther vdi | 
Malms fick Ovittantz, at band ny tüll gøde rede antuordet 
Peder Schriffuer pag min Herres wegne 7400. Marck Den: 
dinge pas Regenſkab aff thet Solff/ ſom ſamme Jørgen 

Lyn i 





Omde Rorfke Bergverker. 75 
Myntemeſther kiopte nu Poſte thüdt i Lubeck tiill min Herres 
behoff, for thet Guld, ſom Meſther Anders Glob hannum 
paa min Herres wegne antuordede i Lanthe Holſten nui Fa 
ſte neſt forleden. cum claufulis folitis & conſuetis Datum in caftre 
»Haffnenfi, Titsdøgen neft effther Søndagen Fubilate, Jar 
MIDXIX.… Saaledes er det og gaaet fil baade for og efter de Tider. 
JF Reformationg-Tiden blev en ſtor Del af det Sølv og Guld, ſom 
fandtes ved Kirker og Kloftere, indført paa Monteſtederne til at ſſage 
Penge af, og hvo vil tvile paa, at alt det Liggendefæ af Guld⸗og 
Solv⸗Kar, Smykker, Klenoder, ſom under Pavedomet giemdes 
inden deſſe hellige Steders Mure, jo. var af forſte Færdt Henſeen⸗ 
de til Materien udenlands fra indkommet. Under Begyndelſen af Kong 
Chriſtian den Tredies Regering finder jeg i den Kongelige Mont». 
meſters Regnſkaber ofte nævnet Cowedifh Sulver, Meys⸗ 
niſch Sulwer, paa Mønten at være leveret og forbrugt. | 




















Om jeg ellers aldrig faa meget vilde ſmigre mit Fæderneland, 
og paaſtage, at det fordum dags haver haft fine egne hiemavlede 
Metaller, bevifende min Baaftand med alt det, ſom noget mindſte 
Skin kunde have; bleve dog vel iffe mange, ſom troede mig, i hvor 
glimrende et Anſeende jeg og kunde give mine Beviſer, uden hvad de 

forlorne Provincer angager, og den Boft om det Iydſke Jern, 

ſom endnu ikke er ſat i ſit fuldkomne Lys. Bil derfor denne gang 

lade def være nof fagt om Danmarks Metaller. Kanſtee Efter» 
fiden fan fane Anledning noget mere derom at ſkrive. 


0 
— 





Ooo 2 Nor⸗ 





rd 












476 J. L. Hiſtorie 


Jeg kommer nu endeligen fil Hoved⸗Sagen i denne Afhand⸗ 
ling, ſom er, Bergverkerne udi Kongeriget Norge. Har man 
fordum anfeet Norges Land, for fine Fielde og ſtenige Grund, fag 
ufrugtbart, af vor Saxo giver derom ſaadan ikke alt for fordelagtig 
Beſkrivelſe: Norvagia faxei fitus deformitatem naturæ fortita — 
mine, rupibus infæcunda, ac ſcopulis undique ſecus obſita, glebarum 
vaſtitate triſtes locorum ſalebras repræſentat (a), og Adamus, en 
cldere Skribent, gior det endnu flettere, naar han figer: Nordman- 
mia, propter aſperitatem montium, five propter frigus intemperatum, 
ſteriliſima eft omnium regionum (b); Gaa har Erfarenhed nokſom lært 
De nyere Tiders Menneſker, efterat man har begyndt af indſee Ber⸗ 
gene med andre Oien end de Gamle, at kiende og tilſtage dette Riges 
Frugtbarhed endog af ſelve ſine haarde Sten-Klipper. Er det vove: 
ligt, at bifalde de Philoſophers Mening, ſom ville vide, af Nordens 
Jord iudeholder flere Metaller, end den hele ovrige Verden, faa fan 
man dog vel med den lærde Sperling holde det for en Sandhed, aft Nor⸗ 
den findes faa fror Mængde af Metaller, at der ikke haves Folk nok til 
at opſoge og Drive dem alle, med mindre man ffulde nedlegge al anden 
Handtering (c); hvortil jeg vel før legge dette, af der neppe vilde gi 
ves Skov nok tilrekkelig til Brændfel og Bergbygninger. 


Man, omendſkiont Norges Rige, for ſin Del, i de fidfeto | 
hundrede Aar haver fuldfomligen overbeviſet Verden, at Paraceli | 
Spaadom om Nordens Rigdom vag Metaller, ſom vel endnuikke er 
opfyldt, kunde haabes med Tiden, naar Omftændighederne tilfode 
Det, at blive fuldfonnnen (d), og at dets Berge og Fords Indvolde 
gi alene befatte i ſig neſten alle Slags Metaller og Mineralter, men 

end⸗ 





(2) Saxonis Grammatici Præfat. in Hiftoriam Danicam , Edit, Stephanii p. 3, 

(b) Adam. Bremenfis åe Situ Daniæ ap. Lindenbrog: p, 63, 

(c) Orr, Sperlingii Boreas p. 258, I | 

(4) Gæ SchejferiLapponia p. 363. -Sperlingii Boteas p. 259. Ada Liter, Sveciæ 173%, p. 220, . : | 
Pontoppidans Ror ges Naturlige Gift, Tom, I, p. 292. 293. j Så 


Omde Rorſke Bergverker. | 477 


— == SKE LE SE ener 




















endog ere ſaa rige paa de fleſte af dem, ſom noget andet Land; Saa 





har det derfor hidindtil og i vore Tider ikke værer almindeligen bekiendt 


eller for viſt troet, at de Norſte, før langt hen idet XVI Seculo, ha- 


ve vidt noget af ſaadan deres underjordſte Formue af fige, Funds | 


vortes og udvortes Krige, ſom i gamle Dage fatte Norges Ind 
byggere i beſtandig Rorelſe, tykkes af kunne have givet dem og deres 
Konger, i hvor kloge Regenter og forſynlige Husfcedre nogle af dem og 
vare, liden Tid at ponſe paa nye Anlæg til Landets bedre Dyrkelſe og 
Ovædling. Allermindſt have de vel foreftillet fig, at der lage ſaadane 
Sfatter fordulgtei de haarde Klipper; thiellers havde de neppe giort 
ſig den Uro, at ſoge faa langt borte, hvad de kunde have ved Døren 
hos ſig. J der mindfte finder mani ingen trykt Bog, faa vidt jeg veed 
og mindes, nogen Efterretning om Bergverkers Paatanke i Norge, 
førde beromelige Anftalter, ſom Hotlovlig i Hukommelſe Kong Chri⸗ 
ſtian II. i Aaret 1539. og atter Kong Chriſtian IV. 1623. [ode 
giore, til Bergverker der i Riget at opſoge og indrette. D. Oluf Worm 
ogde andre, fon om Norffe Bergperker noget have ſkrevet og udgivet, 
vide af intetældereendi Chriftiani III. Tid, og D. Sperling føger der- 
for udtryffeligen: Eo igitur res redit, ante Chriftianum IIL Regem 
nullas in Dania vel Norvegia mineras exerceri coeptas (e), Men af 
man dog i Norge, før denne Konges Tid, haver vidft af Landets 
ffiulte Metaller af ſige, og ei alene haft Forfæt af anlegge Bergver. 
ker derpaa, men endog virkeligen giort Forſog mere end eengang ſtal 
jeg ſiden ſtrabe af beviſeligt giore. 


Man har fra de eldſte Tideri Norge, ſaa vel ſom i det øvrige 
Norden, haftForraad af Guld, Solv, og andre Metaller. Hvo, 
fom forlanger Eremyler, ſkal uden Mode finde dem, naar han alene 
behager læfe den gamle Norſke Hiſtorie, ſom vi have fra Snorre Stur- 
lefons fortreffelige Pen. Man har der brugt Agerdyrkning, bygget 
og udruſtet Skibe (F), ført Krige fil Lande og Bands, drevet Kiob⸗ 

— Ooo 3 man 

ie) Sperlingii Boreas p. 253. 244. 245. * 
() Den Norſke Erik Jarle Skib Jarnbarde, ſom var omgiven oven fil med en Jernkam og 
eden til med en Jernſpang, vidner nokſom, at man fordum har brugt Jern til Skibe, su. 
Stur 


—⸗ 


s78 in handle 


mandffabmed Fremmede, opført Bygninger 7 og haft mange flere» 

Handteringer for, hvortil Metaller behøvedes, ſom man finder hos 
ſamme yperlige Skribent og 1 andre vore flitige Islanderes Skrif⸗ 
fer, hvoraf altfor mange endnu ligge og ſukke efter verdige Udgivere. 
Man har havt Metal⸗Arbeidere i Landet, Guldſmede, Koberflage« 
re, Blatenflagere, Grovſmede, og flere ſaadane, om hvilke de gamle 
Norſtke Kongers Forordninger her og der tale, og ſette Pris paa deres 
Arbeid (g). At de have havt noget Slags Gevær-Smederi, kanikke 
paatviles, naar de endog til Soes har ført Smedetoig med fig for af 
giore deres Sverde tilrette, ſom udi Striden bleve beffadede (h). Jeg 
vil ikke beraabe mig pag vore gamle Mythologiſte Skrifter, Edda, 
Volufpa, og deflige, ſom ofte meldeom Smederier og Metallers 
Forarbeidelſe, efterſom deres Fortællinger ere: forblomede, og det 
paa mange Steder er uvift, om de tale om vore Nordiſke Landet fær 
eller om den ganffe vide Verden og alle Tings Oprindelſe. Men hvor» 
om alting er, fag flyder ingenlunde af alf dette, at Metallerne, ſom 
brugdes, have voxet i Norges egen Jordog Berge. Endog det lidet 
bygte Finmarken har i gamle Dage iffe været uden Forraad af Guld, 
naar Thorer paa fin Hærfærd der i Landet førde faa meget af 
dette ædle Metal hiem med fig fil Jsland, at han deraf fik det Navn 
Guld⸗Thorer (]). WA | i 


Sturlefon Edit, Peringfkioldii T, I. p. 359. Torfæi-Hift, Norv. P. IL. p. 314. Saaledes 
var og Thorfteins Skib Ellida om Bordet med Jern beflaget , See Fridthiof Frækna Saga 
i Biörners Samling" p. 3. Om Jern⸗Ankere til Skibe See Sn, Sturl, T. II. p. 126, 128. 
Thangbrands Gfib Jarnmeis fan. og høre herhid, Ol. Trygg, Saga Tom,IL p.219. Da 
K. Oluf Tryggeſons fore Skib Ormen hin lange. bygdes, vare ibland andre Handverkere 
nogle, ſom ſloge Søm dertil, Sn, Sturl, T, I, p, 314. Conf. Edit. Dan. p. 659… At man 
ellers i langt ſenere Tider og end i XII. Seculo hor i Norge ogſaa brugt Skibe, temmelig ſto⸗ 
re, ſom vare bygte uden Som og Spiger, ſamenbundne af Dyrs Sener og Vidier, af de 
fulde være lette at roe, derpaa er Exempel hos Si. Sturl, TU p. 324. og Edit, Dan, p. 443; 

(g) Ste H. Paufes Samling af gamle Norffe Love p. 222.225.227. 

(hb) Sn. Sturleſon Edit, Peringfkioldii Tom, I. p. 254. 


(i) Landnama Saga Islendinga p. 60, Vor lærde Sperling i hans Boreas p. 260. ſynes af kunne 


troe, at dette Guld har været af Landets egen Verk; om ikke af Gruver, faa dog af det 
faa kaldede Sandguld eller Vaſkguld. 














— 





Om de Rorſke Bergverker. 479 





























Ja det ſom mere er, man har fra temmelig gamle Tider haft 
egen Mont i Norge. Jeg vil her forbigage de ældfte Tider førdet XI. 
Seculum, i hvilfe det er aldeles uviſt, om dette Rige haver haft 
eget Monteſted, efterſom der fan gives Leilighed en anden Tid at 
handle om det Nordiſke Montveeſens Xlde og Oprindelfe, Den 
Norſke Hiſtorie og de gamle Islandſke Sagar nævne os vel paa mange 
Steder t IX. og X. Seculis Penninge/ Guldpenninge, Sølv 
penninge, Kober eller Eyr Penninge, Øre, Mark, og deslige: 
Men endnu er det uafgiort og meget at tvile pag, om det altid har ve⸗ 
ret montede Penge, eller oftere Stykker Solv, Guld, og andre Me— 
taller, uden Preg og Mønt Mere, efter vis Vegt og Pris udregne: 
de; eller undertiden Penges Verdi iandre Barer, ſom tilen vis Cart 
blevne anſlagne. Ognaar det ogſaa har været montede Benge, faa er 
det troligſt, og til dels beviſeligt, afde har været fremmede og indfør- 
fe. Men i og efter def XI. Seculum fan det iffe vel negtes, at de 


Norſke ja have havt nogen indenlande ſſagen Mønt. Om Kong 





"Harald Haardraade, ſom vegerede ved Midten af ſamme Seculo, be: 
rettes; af han engang lod udtælle fine Betienters Sol i et Slags 
ſlette Penge, ſom holdte mere Kober end Solv, og blev derfor af 
"Spot faldet Haralds Mont (k); hvilket ſynes tilfiendegive, at 


Kong Harald felv havde ladet deſſe Penge ſlage, i fald det ogſaa var 


møntede Penge. J Muſeo Regio Havnienſi anføres Moneta SVERI 
"Regis Norvegiæ, PHILIP PI Ducis Norvegiæ >» ERICT Regis Norvegiæ (PD. 
| og udi Brenners Theſauro Moneta HAQVINI Ducis Norvegiæ (m) og 


| HA. 

(k) Torfæi Hiſt. Norv, Part, III. p. 326. 

(1) Mufeum Reg, Havn, Edit, Lauerentii P. I. Sect. V. Tab. XXVIII. No, 69.70.71. Denne 
rare SVERT Regis Mønt, ſaavelſom HAQVINI Ducis, findes ogſaa i Hr. Etats-Raad 
Hielmftiernes Montſamling. Og i H. Er. Herr Geheime Raad Greve Holfteins Cabineg 
findes ſamme Erici Regis Moneta Bergenſis, ſom ſtager i Muſeo Regio, 


(m) Brenneri'Thefaur. Nummor. Sveogoth, 1731, Tab, V. &:p. 17. Men den gode Brenner, 


"gg efter ham Hr. DalinT, I. p. 503. tage feil, naar de. tillegge den yngere: Haqvino, Dro— 
ning Margretes Gemal, denne Mønt; thi han havde aldrig Titel af Dux Norvegiæ, men 
det var ben ældere Hakon, Magni Smeks Morfader, ſom var Dux Nonvegiæ, medens hang 
Bruder Kong Erik regerede. Denne ffisne Haqvini Ducis Mønt findes: ellers her,/baade i Høi: 
bemeldte. Hans Hoigrevelige Excellences, og i Etats- Raad Hielmftiernes Samlinger, 


























480 IT OLE Siftøtiel 


HAQVINT Regis (n).. En anden HAQDINT Moneta Bergenfis Wed en 
Krone paa den ene oget B. panden anden Side giemmes i Hr. Etats⸗ 
Raad Hielmftiernes Cabinet, hvor ogfaa findes tvende andre af K. 
Erik Preſtehaders Mønter, paa den ſtorre fees paa ene Siden et 
Skiold med den Norſke Løve og Omſtrift: ERIC. MAGN. REX, 
paa den anden Side ef Kors med Franffe Lilier og Omſtrift: CRVX. 
SANCTA. JESV. CRISTI.. Den mindre, ſom er meget liden, vi · 
fer paa Forfiden et Kronet Hoved og deromkring: ERICVS. REX 
van Bagfidenet Korg: CRUX. CRISTI. Og vel mueligt man t 
fiere Samlinger finder end andre af de gamle Norſke Kongers Møn: 
ter, ſom jeg denne gang ikke har haft Leilighed af efterforſte. Jeg 
har felv en liden gamel og rar Solv Mont, paa hvis ene Side ſtager 
et kronet O, hvoromkring SANTVS OLAVVS, pad den anden et 
Skiold med den Norſtke Øre, og Omſtrift: MONETA NORWE= | 
GIE, ffal formodeligen være af K. Oluf Oroning Margretes Som 
med mindre det O-ffal betyde S. Oluf, ſom var Norges Riges af; 
mindelige Patron. Jet Forlig, ſom 1277. blev giort mellen Kong 
Magnus Lagabæter og WÆrfebifp Joni Trondhiem, tillader Kongen 
EWrkebiſkopen at holde en Montemeſter, ſom funde flage Penge for 
ham: Item conceffit, quod liceat Domino Archiepiſcopo, quod ha- 
beat unum 4ominem in curia fua, qui cudat denarios, prout litera fua ſu- 
per hoc confecta atteftatur (0). Et Norſkt Document af 1305. Før 
— ler 
(n) Brenneèr l. e. p. 18. ſiger, at der behøves en Oedipus til at forklare Opfſkriften paa Bagfiten 
af denne Mønt, men det er let at fie, af det ffal være CRUX "CHRISTI, ſom paa andre af de 
gamle Norſte Penge. Udi H. Er. Hr. Greve Holfteins Cabinet findes en anden HAQVINVS 
REX med en. Krone paa den ene Side, og paa den anden ef A. hror omkring MONETA OS=. 
…— LO, Men om deffe ere af den ſidſte eller næftfidfte Haqvino, er uvift. fy 
(0) Torfæi Hift, Norv. P, IV. p. 356. Pontoppidani Annal. Ecclef, Dan. Tom. I p.746. Om 
denne Mønte-Krihed taler den Kalmarſte Recefs af 1483. ſaaledes: Oc wille wii oc tillade, 
effter menige rigens raads raad i Norge, at myntes ſchall, oc penninge flaes i Trvvnheem, 
effter Nideros.Domkirkes priuilegæ, oc thesligis i Bergen oc Of lo effter rigens leylighed vdi thi 
tree ftæder jæmff got mynt wid Danfke penninge, Oe fkulle wii ey loffwe mynte flere ſma- 
penninge en ſom Myntemefterens breff inneholler, Conf, Hvizfeld p, 977. ſom alene har en 
Extra af denne Recefs. å 














Om de Norfke Bergverker. 481 


ler om Kong Erik Preſtehaders Grot, og flere i Norge gangbare 
Mont⸗Slag, nœvnende qvinque marcas & ſex oras ponderis Nori- 
cani de fubtilimoneta, vaga filfer dicta, item in groſis Erici ſeptem mar- 
cas ponderis ejusdem, item in ololis nigris & quadrontibus ejusdem, 
item in albis rofatis fex oras cum uno folido ponderis ejusdem, item in 
nigris coronatis fexaginta ſex marcas ponderis fepeditti. Jet Do: 
cument af 1307. tales om mille marchatis antigvæ monetæ Noricanæ, 
Jet andet af ſamme Aar: Oblatio fi offertur in pecuniq Norica. Og 
i ef andet af 1326. qvinqvaginta marcæ Norzcanæ monete…… Udi det 
merkelige Brev af 1328. hvorved Kong Magnus Smek indfræver 
den Skat, ſom Paven havdetilladet ham af Tienderne fil hielp mod 
Norges Fiender, Ruſſer og Careler, nævnes Summerne af hvert 
Stift, og altſamen, hvad Norge, angager, beregnet in parve mone 
ta Noricana, ibland andre Montſlag nævnes der og feptem or de auro 
computatæ, & calculatæ pro viginti octo marchis parvæ monetæ (p). 
Ide Bartholinſke Samlinger har jeg anmerket deſſe Titeler af Bre: 
ve, ſom kanſkee i heelt iffe ere merefil: Epiſcopi Bergenfis literæ ad 
Droſſetum Regni Norvegiæ de Moneta Regni 1340. item, Literæ 
Epifcopi Bergenfis ad Regem de Moneta (q)y. J Kong Magni 
Smeks Teſtament giort 1347. heder det: Legamus Ecclefiæ 
S. Olavi in Nidrofia dictæ Criftkirkiu pro fabrica centum qvinqva- 
ginta marchas monetæ noſtræ Norice. Et utrykt Brev af 1364. 
"opregner ibland andre Mont⸗Sorter in x/%4/7 moneta Noricana repro- 
bata & abjecta qvinqvaginta marchas & decem & ſeptem folidos &c. 
"item, qvatuor folidos fterlingorum, ac dimidiam marcam puri ar- 
genti in parvis fragmentis ponderis Noricani, nec non duas marcas 
"| monetæ Noricanæ veprobatæ ad pondus Noricanum ponderatas. JF ef 
andet om Roma-Sfat ellev S. Petri Penge afSiavangers Stift af 
"1417. nævnes duo folidi in moneta cuprea Noricana, foruden mange 
fremmede Montflag, Eugelſke, Revelſte, Prysſiſte, Tydſtke, Lybſke. 
| Jeg kunde opregne mange flere Creinvler om Norges inden 
landſke Montvæfen baade tældere og fenere Tider, men forbigager 
| dem, 





























loud sele 
|(p) Dette Doc. er fryffi Hr. Prof, Brings Monum, Scanenf, Tom. I. p, 11. ſꝗq. 
| (q) MSS, Bartholin, inBibl, Ac, Hafn, Tom, VIL, p. 686, 687, 











— — — — — — — — 





ſterlingos vel argentum aliud prædicti Regni clericis vendere quomodoli- 
bet attentaret (r). Det andet, fon er Haqvini Ducis af 1288, nævner 
duo millia marcarum & octoginta ac ſeptuaginta marcas denariorum 
monetæ Noricæ nunc currentis, qvinqvies viginti marcis denar. ſemper 


pro quolibet centenario computatis, de ſex millibus marcarum argenti 


Norici(s). Men man bliver let var, at Argentum Noricum eller Ar- 
gentum Regni Norvegiæ her intet andet betyder end Norſte Penge. 


Jeg vil end gaaevidere, og fremdrage nogle Navne og andre 
Omftændigheder, ſom vel kunde ſynes af give Skin af noget beviſen⸗ 


de, men ere dog af den Beſkaffenhed, at jeg hverken før eller kan ta. 


ge dem for fulde Beviſer, faa længe intet klarere Vidnesbyrd kom— 
mer dertil. Udi den gamle Trondhiems Stads Lov (t) nævnes Berg. 
føen Pippes Gaard veften for vor Frue Kirke. Derſom dette. Ord 
Bergfven ikke var et nomen proprium eller noget. andet Beftil- 
lings- Navn, da funde det i def Danffe og Norffe Sprog været et 


beqvemt Ord paa det ellers brugelige Tydſte Berggeſel eller Berg. 


knabe, og et Tegntil, at ſaadane Folk fordum havde været i Norge: 

Men då bemeldte Ord Beroſpen ſtal være ef endnu brugeligt Mands⸗ 

Mavni Norge, ligeſom og tilforn, hvorpaa fan være fil Exempel 

Bergfven Lange K. Inge Baardfons Banermeſter (u), og Dominus Ber- 

| Jvenus 

(r) Raynaldi Armales Eccleſ. Tom. XIV. p. 391. | BR 

(5) Nerrelbladts Roſtockiſche Nachrichten 1752. P. 149. Conf. Nſiphalii Monum, Cimbr, T.IV. 
p- 997. ' —— 

(€) Sce Trundhiems Lov udi Pauſes Samling af gamle Norſte Love. p. 577. 

(u) Sa. Sturlefons Norſte Krønte, Edit, Dan, p. 555. | 


i 
/ 
i 
. 
i 








N 


Om de Norſke Bergverker. 4688 


" fvenus Nicolai én Canik i Trondhiem 1430. Saa falder den Betank⸗ 
ning, Man af Ordet Bergſven kunde giore ſig, bort af fig felv. 
Maed mindre bemeldte Bergfven har været af Xrkebiſpens Tiene⸗ 
nere, ſom han brugde udi Stenberget, at hugge til Domkirkens Byg. 
ning(x). Noget mere ſynes det Navn Koppervig af ſige, ſom er 
et Ladefted i Dramen (y); Atdette Sted ikke er nyt, eller kunde ha⸗ 
ve faagaet fit Navn af de nu bekiendte Koberverker i Norge, fan jeg 
gotgtore med et Droning Margretes Forlænings-Brev af 1388. gt: 
" vet benedict Nicleffdn og hans Frue paa ſamme Kobervigen og 
og mere Gods i Norge. Jeg vilderaf alene anføre deſſe Ord: Haf- 
vum ver ok honum leet ok vnt Nopar vikena i Dramfn meth Skipa 
tollonum ok konengs kaupum &c. Framlæidis æfter hans liifda- 
gha fkula hans husfru ok hans barn fylghia Æikium, Modhæym, 
Thværdalum ok Kopparvikenne (2) &c. Omen nedfenfet Kober⸗ 
Heſt, hvorover Silde⸗Fiſket under Vigſiden i Norge ſkal være gaaet 
bort, er neppe verdt at melde (a), efterſomdet har alt for megen Lig- 
ning af Zabel. Jeg veed ikke, om det er bedre, hvad SterÉoder i fin 
Svaneſang ſynger om Telemarkernes Jern Kolver og Smede⸗ 
Verktoig, hvormeddet Nodsfald forſparede ſig, og engang havde 
givet hannem en bruden Pande; Imidlertid heder det derom til dette 
Folks Beromelſe ret artigen hos vor Danſke Saxo (b): | 

Poft hæc 7%elemsarchos 
Aggreſſus, caput inde tuli livore cruentum, 
Qvaflum malleolis, armisque fabrilibus ictum; 
Hic primum didici, qvid ferramenta valerent 
Incudis, qvantumve animi popularibus eſſet. 


Bpp2 El⸗ 


(x) $n. Sturlefons Norſte Kronike Edit. Dan. p. 521. 

()) Peder Clauſens Norges Beſtrivelſe p. 40. Wolfs Norrigia IIluſtrata p. 168. 

(2) Originalen i det gamle Norſke Sprog findes i det Kongl. Geheime Archiv. 

(a) Wolfs Norrig. illuftrat. p. 161. 

) Saxo Grammat. edit, Stephanii p, 152. Conf. Rami Norges Beffrivelfe p. 104. Ellers berom⸗ 
mer Saxo ogſaa paa et andet Sted p. 144. Telemarkerne, ſom et ſterkt og modigt Folki deſſe 
Ord: Ate Telemarchia fortiſſimi venerant, qvibus animi plurimum, faftus minimum erat, 
Ligeſaa finder man ofte i den Rorſke Hiſtorie Telemarks Bønderne med Beromelſe nævnede. 























— 





434 Tr LL: Hiftøtie > 


enes ar PR Pee — — 




















Ellers ffriver Peder Claufen om dette Land i Norge faa- 
ledes; Offuerſt i Tillemarken ligger et ſaare hoyt Sild, Fab 
des Guſte, item et kaldes Tind, huilke Field haffue en for: 
færdelig oc utrolig Hoyhed offuer de andre Field. Udi denne 
Ort haffue de i gamel Tid veldet Jern, og hafft Jernhyt⸗ 
fer, hvilke nu ere øde, haffue nu deris mefte Naring af deris 
Oveg oc af ffønne ſtore Jorder (c). Hvor gamle deſſe Jernver⸗ 
Fer har været, fanjegnu ikke ſige, dog er at formode, at det, ſom 
Peder Clauſen falder gamelt, fan alene være ef hundrede Aar for 
hans Tid, og da har deffe Verker intet med foregagende Sted hås 
Saxo af giore: Dog før jeg herom intet viftdøme, Menidet Navn 
Jernsgen, ſom var en Havn hos Tønsberg, ſynes dog at ligge no- 
get mere, ſiden det er Nærheden af en Egn, hvor mand nyere Zi: 
der have Jernverker. Det nævnes i et Brev, ſom Norges. Riges 
Raad 1482. fÉrev til Raadet I Sverige, ſaaledes: Scriptum inpor- 
tu %ærnføyn prope Tonsbergh ipfo die b. Petri ad vincula (d). Med 
mindre der ev begaget en Feil i dette Navn, og af det tFalvære 
Jarlsgo, fom ofte nævnes i den Norffe Hiſtorie (e); thi da har det 
en ganſke anden Herkomſt, og gielder her flet intet, Ellers nævnes 
ogſaa Jernfiord liggende paa ef andet Stedi Norge (£). 


Naar nu nogen, efter den. Maade, ſom endel af de Svenſke 
Lærde har brugt tilat beviſe deres Bergverkers Elde, vilde tage alle 
de anforte Exempler og Formodinger for gode Beviſer, var det klart, 
af man i Norge før det XVI Seculum, øg længe tilforn, havde kiendt 
og virket indfandffe Metaller. Men det er tungt, af indprente an- I 
dre det, ſom man felv ikke fuldt har antaget for Sandhed, eller fan 

finde gode Skelnok uditil af grunde nogen faft Slutning paa. 
hvor gierne jeg ønffede at kunne overtyde baade mig felv og min Læ- 





Cc) Peder Clauſens Norges Beftrivelſe p. 46. 

(d) Hadorphs Svenſte Rimfrøn. Tom: IL p. 307. Fa ås 
(€) Sn, Scurleſons Norſte Kron. Edit, Dan, p. 625.623. 664. 668.708, 709, 
(F) Sr. Seurleſous Norſte Kronike Kdit. Dan-p. 558-560 —* — Br Nar 


Omdde Norſke Bergverker. 485 


— —— —— —— 























| fer derom, og ihvor kiert det fulde være mig, omnogenanden fun: 
de fremlegge noget; hvoraf baade jeg og andre kunde fee og troe, at 


Forge i gamle Dage haver haft og brugt egne Metaller, faa bør jeg 
dog folge den rene Sandhed, og fan ikke give de Norffe Bergverker en 
hoiere Alder, end den, ſom med klare Beviſer fan ftadfæftes, hvormed 
jeg mener, at Fædernelandet ſkeer ſtorre Heder, end om jeg hyklede 
for det med noget ſtort og ldgamelt, og det alene efter nogle innen. 
de Formodinger, ſom dog intet var udi, naar de af grantſeende Hien 
ret provedes. 


Hvorledes de Norffe ere komne til deres Metaller, før de ſelv 


fif Kundſtkab om at betiene fig af Landets egne, er vel ikke at ſpore 


om. de ældfte Tider har de, ligeſom de andre Nordiſke Folk, ved 
Deres Bifingsfærd, Roverier, idelige Krigstog og Brandſkatnin⸗ 


ger i fremmede, endog langt bortliggende, Lande forffaffet fig 
Guld, Sølv og andre Metaller i Overflodighed. De Engelffe, 


Franffe og Tydſke Hiftorier for IX. og X. Seculum' give og derom 


alt for mange og dels ubehagelige Vidnesbyrd. Vore egne Danſke 
"og Norſte Hiſtorier give det ſamme tydeligen nok at forſtage. Ga 
man bar Exempel, af ſaadant Roveri, for at vinde Gods og Penge, i 


Begyndelſen af det XIII. Seculo var i Norge endnu ikke ganſte ud. 
doet (g). Kong Harald Graafeld, pag et Tog i Biarmeland, førde 
et ſtort Bytte af Guld, Sølv og koſtbare Barer hiem fra Dvina⸗ 
Floden(h). Om Hakon Lade⸗Jarl, ſom aarlig (fulde give Kong Harald 
Blaatand i Lœns Pligt af Norge 100. Marker GUD, fortælles, at, da 
han havde omkommet Guld⸗Harald i Danmark, drog han af med de 


to Kiſter Guld, ſom denne Prinds paa fine Krigstog havde ſamlet og 


(8) Su. Sturleſon Edit] Dan, p.577. 578.50. 


faget Navn af: Epter hat, heder det, tok Hakon Jarl Gull pat allt, 
er att hafdi Gullharaldur oc hann hafdi namn aftekit, hat gu// bafdi 
han af Sudurlondum, pat var fva mikit fe, at tvær kiftur varo fullar af 
gulli, ſya at æi matto II. Karlar meira lypta af golfino (i). Kong 

—— | K nyd 


Ch) Torfæi Hiſt. Norv, Part, TI, p. 261. 


H 
| 
Å 


(i) K, Olaf Tryggefons Saga, edit, Skalholt. T, Lp. 82. Conf. Torfæi Hiſt Norv. P. II, p. 261, 


486 KUL SOE 


Knud den Store ſkikkede en Hob Guld og Sølv ind i Landet fra 
Engelland, for af drage de fornemſte Normænd paa fin Side (). 
Meget mere af koſtbare Metaller er ſaaledes til Skenk og Foræring 
indført. Og ikke lider have de bragt hiem, ſom fordum tiernede i de 
Græfiffe Keiſeres Garde og vare gode Husholdere over den rige Sold, 
de fik, og hvad de derude i Krig forhvervede fig. Jeg har tilforn 
meldet om det meget Guld, ſom Kong Harald Haardraade bragte 
med fig fra Conftantinopelog Oſterlandene ind i Norge, og ſiden iglen 
miſtede ved fif Fald I Engelland (D. Øm Gutorm ſamme Køng H2- 
ralds Søfterføn berettes, at, ta han havde vundet Seir over Kong 
Margader i Irland, og førde derfra ct ſtort Bytte medfigtil Norge, 
gav han der fredie Bart til S. Oluf, og af def Sølv blev giort en 
ſtor Stytte fpv Alne hoi, og indſat ved Sanét Olufs Grav (n). Pet 
er befiendt, hvad Mængde af foftelige Sager og Klenoder Kong 
Sigurd Jor ſalafar af fine Krigstog i Spanien, Portugal og an; 
dre Lande, og af fin Pilegrimsfart, bragte med fig hiem til Norge. 
Paa ſamme Reiſe lod hant Grokeland giore den koſtbare Altertav⸗ 
le af Sølv og Kober, ziir⸗forgyldt og med Edelſtene befat, 
ſom han lod opfette i Kaſtala Kirken ĩ Kongelle, og ſom fiden af Ben: 
derne blev bortrovet (n). Af Græfiffe, Arabiffe, og Engelſte 
SolvMont er og ved ſaadane Letligheder kommen Mængde ind i 
Forge ogde øvrige Nordlande (0), ligeſaa af Harniſt, Sverd og 
alle Slags Krigs Vaaben, hvilket endog gik ſaa vidt, at de gamle 
Keiſere og de Franſke Konger maatte forbyde fine Underſaatter at fæl 
le, give filLøfen, eller pan anden Maade afhænde ſaadane Ting til 
Normeendene, ſom da ſtreifede overalt i deres Lande, og —5 — 
| 15 ort⸗ 

(k) Vid, Sim, Dunelmenſ. inter Twifdeni Scriptores Angl, p. 178. å 
(1) Vet. Schol. in Adam, Bremenſ. apud Liødenbrog. p. 47. Conf. Snorre Sturl. Rorſke Kronike/ 
Edit, Wormii p. 335.337-338. 341- ss [I —— — 
(m) Sa. Sturlefon Edit, Peringfkioldii Tom, IL. p. 121, Edie, Wormii p. 356, hav en ſtor Kølve. 
(n) Snorre Sturleſon Edit, Peringf kioldii Tom, II, p. 234. 257. 283. 304. Edit, Dan, p. 402. 412. 


421. 433- 
(9) $n, Ssurlefon, Edit, Peringf kioldii Tom, I, p- 742. T, II. p. 84. 























* 


Omde Norfke Bergperker. 487 

















æren mo 


bortrovede alt, hvad koſtbart de kunde overkomme (p). Desuden feer 
man klarligen af Hornklofes Viſe, en Skald i Kong Harald Haar- 
fagers Tid, afSølvog andet Metal, ſom da haver gieldet og gader 
udi Norge i Betaling for rede Benge, har været udenlands fra ind 














— ført, efterdt Poeten falder det Hunlændfk eller Oſterlandſt Malm: 


I fe ero feir bednir Y Foe ere de begterte 
oc i fagrum mæcum og i fagre Sverd 
Malmi Hunlenxcum Hunlandſt Malm 
oc mani auſtræno. ogg oſterlandſte Trælle, 


Maar det nu var afgiort, hvad de Gamle egentligen have for: 
ſtaaet ved Hunland, kunde man nogenledes giore Slutning, hvor. 
fra man fordum Har til en Del hentet fra forſte Haand fine Metal: 
ler. Saitime gamle Poet nævner i ef andet Vers Veſterlandſte 


"Gevær og Dalffe Sverd (q), hvormed ban ikke utydeligen røber, 


afde Krigs;Baaben, man da brugde her i Norden, komme fra Bri 
tannien, Frankrige, Spanien. Guldet er i ſamme Henſeende hos 
de gamle Nordiſke faldet Rynar-Malmur eller Rinſt Malm (vr). Og 
hvad havde vi i dette Maal flere Bidnesbyrd behov om de gamle Nor. 
ffe, end dette ene af Adami Bremenfis Pen: Itaque rei familiaris 
inopia coatti, totum mundum circumeunt, Ut piraticis raptibus amplis- 


ſimum terrarum facultatem reportent domum, penuriam fæ regionis tali 


modo fuftinentes (s). Med fag Ord af ſige: Alt hvad Metal man 


fordum i Norge haver betienet fig af, mage være indkommet enten ved 
Fribytteri, Orlog, Kiobmandſtab, Foræring, eller anden lovlig og 


ulovlig Fortieneſte, altſaag intet deraf i Landet hiemvoxet, uden kan— 


fkee noget lidet Jern paa fine Steder, ſom vi fiden fane høre, men 


hvorom jeg ikke er tilfulde overbeviſet. 
* Iny— 
(p) Capitular. Regum Francor, Edit. Baluzii T. I p. 393. 425. 496. 768. T. II, p.186 

(q) Sn. Sturleſon Edit. Eeinelkiokli Tom, 71, P. 94. 

(r) Edda Island, Edit. Reſeni fab, 78. 


(s) Adam, Bremenf. de Situ Daniæ ap. Lindenbrog p. 63. 


gg … < AikrnuegRelker 


— — — 














I nyere Tider, efterat det fordum lovlige og fornødne Haud⸗ 
verk, Fribytteriet, ophorde, og Handel og Vandel begyndte af til⸗ 
tage imellem det ene og det andet Rige, komme meſt ogſaa ved ſag⸗ 
dant Middelde behøvede Metaller ind i Norge, nogle fra Engelland, 
Hvor alle Slags Metal-Gruver i faa Mange hundrede Aar havde 

værett Drift, nogle fanfÉee fra Svperige, efterat dette Riges Berg, 
verker langt om længe vare komne i den Stand, af de kunde aflade 
noget fil Fremmede, men endnu flere fra Hanſeſtederne, ſom felv 
havde hentet dem fra Tydſkland, Sleſien, Bomen, Polen, Ungern 
og andre Lande, hvor Metaller vare fil fangs. Kong Sverrer i en 
offentlig Tale berommer de Engelffe, ſom førde hans Underfaater 
Hamp, Hør, Bor, og Kedeler eller glle Slags Røber-Kar til, 
men lafter de Tydffe, fom bragte faa megen Vin ind, og- derved foæ- 
fede Nationen baade paa Kræfter og Formue (ct). 7 Formodeligen bar: 
de Norſtke og fordum haft de flefte af deres Kirke Klokker fra Engel 
land. J Kong Hakon Magnuſſöns den ælderes Teſtament, ſom 

1319. er forfatfet, nævnes magna campana, qyæ fuſa fuit in Anglia 
per Siglavum. AtellersogfaadeNorfre har forſkrevet Klokkeſtobere 
fra Engelland, for af lade ſtobe i Landet nogle af deres fornemſte 
Klokker, beviſes med en Contract giort 1443. mellem Erkebiſpen 
af Trondhiem og Biffopen af Bergenpaa den ene og nogle Engelffe 
Kiobmond paa denanden Side, angagende en god Mefter af over» 
fende, ſom (fulde ftøbe dennem freny Klokker til hver af deres Dom⸗ 
kirker. Hvorfra Malmen var, meldes infefom, men Documentet 
er faa lydende: min j J fi 











Nos Mlacus Dei gratia Archiepifcopus Nidroſienſis & Apoſto 

lice ſedis legatus, & Olauus eadem gratia Epifcopus Bergenfis, faum- 
ve Capitulum ibidem, falutem in filio virginis gloriofe, Tenorepræ- 
"Hebe. recognofcimus per præfentes, nos cum difcretis viris %0x 
Gedney & Wilbelmo Kley, ex parte'Ricardi Gigys, Anglicis mercatori- 
bus, taliter conveniſſe, ac actum ftabiliter iniiſſe, qvod dicti merca- 
tores in æftate jam venturå, qvendam fø/orem Campanarum, omnino 
magi- 

(t) Torfœi Hiſt. Norv, Part, IV. p. 6. 


SER 


Om de Norſte Bergvperker. 489 














magiftralem'; de Anglia utigve transducant huc. ad Bergam, propriis in 
- expenfis, qvi Eccleſie Nidroſienſi tres campanas elegantes, unam majorem 


de XII. vel XIII. [kippund cuprå five æris, alias vero duas minores, majoré 
confonas in fonitu & menfura, & Eccleſie Bergenfi etiam tres campanas , 
unam magnam & duas minores, ejusdem ut aliæ ponderis fonitus & menfu- 
ræ, utrarumqve ecclefiarum de metallo, dum Bergis venerit, omni 
dilatione poftpofita & ſemota, fundat. Campanis vero fufis integra- 
liter ac magiftraliter præparatis, eorum pecunia, fecundum conven- 


tionem, qvam cum ipfis mercatoribus fecerint, eis prompta fieri de- 


bet penitus & parata; mercatores vero prætaxatos, qvi magiftrum 
huc traduxerint, pro ſuis laboribus & erogatis indebitatos tenere volu- 


mus & indempnes, omni ſcrupulo cavillationis procul moto. In 


cujus recognitionis evidentiam ac cautionem firmiorem, nos Epiſco- 
pus Bergenfis cum capitulo noſtro prætaxato pro campanis noſtris figil- 
la noftra apponi fecimus in pendenti, Olauus vero Petri & Finno Sig- 
mundi, Canonici Bergenfes, noftra figilla appofuimus, reqvifiti & ro- 
gati per Dominum noftrum Archiepifcopum prædictum, pro Campa- 
nis Nidrofienfis eccleſiæ, loco ſui, figillo fuo non præſente. Datum 
Bergis, Anno Domini M. CD. XL. tercio, die beati Gorgonii 
Martyris. 


57 JF Sverige har endel af de Norſke tilhandlet fig Jern og 
Kober, endog længe efter af de felv havde Bergverker. Godt og 
vel, om denne Handel med viſſe Metal⸗Varer ikke er dreveni ganſte nye 
Tider, og kanſkee drives paa fine Steder underhaanden endnu, ef 
terat de Norſke kunde og burde have hos fig felv, et alene faa ſtor 
Overflod af faa vel raa ſom arbeidede Metaller, at de kunde baade 


—… forfone hele Landet og udføre til Fremmede, men endog fuldkommen 


fan gode Barer ſom i Sverige. Om denne Handel, hvorved de 
Svenſke for deres Jern har faaet af de Norffe Salt, Fiſt, Føde: 


Varer og rede Penge findes en og anden Artikel i de Kongelige Svenſte 


Berg⸗Forordninger, ſaa velit Guftavi I. Tid, ſom og af forige og dette 
Seculo. Det Fern, ſom ſaaledes HA UG til Rorge, kaldes I Sve- 
DRE RAM rige 


ro mir LES Hiftotiest ;— 7 
rige Ore Jern (u), fordi Almuen i Veſtergotland og paa Rorffe 
Grændferne, ſom har denne Handel paa Norge, og ſelv kiober Fer: 
net i Bergslagene, fører Bergmanden derfor Oxer og Norſke Barer 
til (x). Nogle af de Svenſte ſelv ſynes roſe fig af og bebreide de 
Morffe denne Handel. Jeg vil her tage en for alle, ſom beromer 
Sveriges Jern og Jern Manufacturer frem for alle andre Landes, 
figende paa et Sted, hvor han taler om deres, Grydeftøberier, og 
hvor begierlige de Norſtke ere efter de Svenſtes Gern-Barer, ſaaledes 
Horum vaſorum (ollarum lebetumqye ex ferro fuſorum) cupidi qvo- 
qve ſunt vicini noſtri Norvegi, qui tractum regionis noſtræ Lindesberg, 
commercandi caufa, falutant, eaqye, domum reverſi, pro certa fibi 
numerata pecunia, popularibus ſuis divendunt. Sic quoqve Dale- 
karli noſtri occidentales, cumprimis parochi Malungenfesj, numero 
ollarum lebetumgve haud exiguo, ut & aliis opificiis ferrariis inſtructi 
onuſtiqye, in Norvegiam contendunt. Heic nundinas Gron-ſeu 
Grundfætherenfes, p. t. Chriſtianæ-Fieldsmarknad, prope muni- 
mentum Elfsanger, tria fere milliaria trans limites regni noſtri con- 
.— ftitutum, qvotannis circa diem D. Pauli celebrandas, freqventant. 
Eiqvamvis nullusibi defectus fit pecuniæ , alias quæ communis. cen- 
fetur menfura rerum venalium, ad morem tamen canæ antiqvitati re- 
ceptum, utriusqve gentis incolæ utuntur permutatione rerum neces- 
fariarum; idqve non fine magno ſuo ufu acemolumento (y). Paa et 
andet Sted giver ſamme Stribent Aarſagen tilkiende, hvorfor. det 
fu) Hyo veed, om ikke heraf det Baun Gsmund paa et viſt Slag Svenfkt Jern, Fan være kom⸗ 
met, ſom undertiden findes ſtrevet Oſſemund, Oſemut, Ofmunt. J pet Plattydſte og. Hol⸗ 
landffe Sprog heder en Øre Ode, Os, hvoraf kommer Oſlemarkt, Hxentorv, Ogendryver, 
Dyendriveric. Siden de førfte Bergfolk i Sverige have formodeligen været Tydſte, har de Fans 
ſkee givet det beſte Jern, hvorfor de tilhandlede fig Gxer ſom et vigtigt Tun til deres Ophold, 
dette Navn. Jeg noder ingen dette Indfald paa, men ſtiller det frem til deres Eftertanke, ſom 
finde Fornsielſe i Ety mologier. Ellers hav de Soenſte ſelb mange og ganſte andre Oprindelſer 
til det Ord Øsmund, ſom kanſkee ere iffe meget bedre grundede end dette. See P. Saxbolm 
de ferro Svecano Osmund p. 2.3.4. Men jeg vil ſnart troe, at Ordets rette Herkomſt ſtal før 
ges og findes i det gamle Norſte og Islandſte Sprog. 


¶) See Samling af Svenffe Berg⸗Ordninger, trykt i Stokholm 1736. p: 28. 637. 681. 709. 


— — ⸗⸗ 

















(y) Laur, Book Machanicæ Ferrariæ in Svecia Conſpectus 1728. P. 53.54. 


— rense Sækken mn 
— — 
J 

















Om de Norſke Bergverker. 491 


Svenſke Jern var faa begierligt i Norge, nemlig forſt for Mangel 
paa Metal der i Landet, der noſt fordi det Norſte Jern ikke var af den 
Godhed ſom det Svenffe, og endelig for andre Uleiligheder, ſom 
forvoſdte, af det ingen Art havde med de Norſte JernVerker. Jeg 
vil ikke kiedes ved ogſaa herom hans egne Ord at anføre: Summa id 











"ipfum laude extollunt nonnulli, qvod apud vicinos noftros Norman- 
nos, Mofcovitas & Anglos &c. infignes floreant Meinæ ferrariæ. Quid 


ego autem fenferim, dicam. Ad Norvegiam, provinciam Sveciæ con- 
finem, & qvidem feptentrionem verfus, qvodattinet, ultra XIP. ibi 
non numerauntur oficinæ ferrariæ, gvæ funt fegventes : Moß, Lesſio, Etzwold, 
Witk, Hackedalen, Kongs Elf ſeu Haſſel, Edfors, Kongsberg ; 
Hyttewerket, Boßland, Sonnells, Laurwiik, Schade vel Ditmar⸗ 
ſchiſte, &Berum. Harum officina Laurwiik primarium ſibi vendi- 
eat locum, ubi maxima pars Jerri boni per integrum annum cuditur. In 
non nullis aliis tempore tantum vernali & autumnali, ob penuriom agvæ 
laboratur. Omnes veroreliqvæ ob inopiam metalli, cui alias nimia mol 
lities ineſt, dirutæ atqve fere funt deletæ. Nec incommoditatem exi- 
guam adfert illius transportatio tempore hyemali. Unde fodinæ in Nor- 
vegiaferraviæplerægve domeflicæ, vix tantum cultoribus ſuis præbent, gvan- 
tum operæ pretium exigunt. Hoc idem accuratiſſima beati Adſeſſoris 
Amngerfteinii Relatio de fodinis & officinis metallicis in Norvegia fitis, per 
peregrinatiouem An. 1706. juſſu tunc temporis S. R. M. Senatorisnec 
non Præfidis fupremi Regii Collegii Metallici Diderici Vrongel, atqve 
Affefforum, acqvifita, planiſſime confirmat. Midi ergo funt Norvagi 
Ferri Svecani, gvod illis, propter duritiem fuam, meliorem præftat uſum 


—… Eadem qvoqveratio ferri Siberianieft &c. Hanflutter endelig fag. 


ledes: Et ſic nullum ferrum Svecano celebrius olim æque ac hodie per 
totumterrarum orbem fuiſſe concludimus(z), hvorom ban til Vidnes⸗ 


byrd anfører diff? den berømte Polhems Ord: Swenſtt torrſtens 


Jærn, od) Svenſt Koppar, 1 Anſeende til deres Godhet, øf 
wergaa alt annat Jern och Boppar i hela werlden, og tillige be 
raaber fig paa et udenlandſtt Skrift, ſom faa loſeligen nxvner de Nor⸗ 
(fe Metaller: Allda ein Bergwerk von Kupfer und Eiſen, men be⸗ 

| | Qgg 2 romer 


() Lear, Bédk de Ofåcinis ferrariis & ferro in Sveciamalleato, 1722. p. 40. 41; 


Å 
" 
Å 

SF en 


TERRE VA 


“ ůů—— — — — — — — 
—Jr — 





romer Sveriges Nigdom paa Metaller, Solv, Kober, Bly og det 
befte Jern (). er være * 


SØ Hvor rigtigt alt dette er, overlader jeg tilderesOmdome, ſom 
Sagen bedre forſtage og indſee endjeg. Den gamle Agricola har dog 
haft bedre Tanfer om det Norſte Jern, regnende det til det befte 

Sliags, lige godt ved def Svenſte og Noriſte: Ferrum qyoddam, 

figer han, eft tenax, qvod optimum ; mediocre qvoddam, qved 

medium bonitatis locum folet tenere: qyoddam fragile & æro- 
ſum, qvod deterrimum: Primi generis eft Suedicum, Noruegium, No 
ricum (b)&c. Samme Sfribent melder og om det Norſte Kobers 

Beffaffenhed : Æs.aliud rubet, ut in Carpato monte Neuſolæum, 

qvod Vngaricum vocant, in Boemia Cottebergium ad Hercyniam 

fylvam conflatum, Noruegium: aliud fuſcum eft (c) &c. 


— 


Dette maa vore nok ſagt om de Norſtes Jern⸗Handel med de 
Svenſte. Borgerne i Landéekrone, medens Skaane var Danſk, 
have haft fønderlige Privilegier at komme aarligen til. Mandal, der 
kiobe og falte Lar, og udføre til Lybek, med hves anden Ware der 
—— og at indfere i Norge Sølv, Kober, Klæde, Le⸗ 
ret, Staal, Jern, Tin, Korn, Meel(d)2c. Ellers har Hanſe⸗ 
ſtaderne, (om fordum havde den ſtorſte Handling paa Norden, til 
ført de Norffe, foruden andre behovende Barer, deres flefte Me- 
faller (e), hvorom vel iffe mange Bidnesbyrd beheves. Og naar 
Stæderne havde Krig eller Uenighed med de Nordiſte Konger, forbø- 
de de ftrar, at ingen maatte tilføre Underſaaterne i defje Lande 
Jern, Staal, Vaaben, eller andre Sager, ſom de nødvendi- 
gen behøvede, .G en Beflutning, ſom Stædernes Fultmægti- 
ge 1367. feftonativitatis Johannis Baptiſtæ giorde fil Stralfund, 
(a) Gotfrieds Archontologia Coſmiea p. m.340.348.350,355. —— 
C(6) Agricola de Natura Foſſilium 1546. p. 342. Pist BEM: 
(€) Ihidem p, 337. 

(d) Peder Clauſens Rorges Beſtrivelſe p. 53. 
(0) Ibidem P. 78: 








Om de Norſtke Bergverker. 4093 





























heder det bland andet: Infuper nulla civitas debet aliqvem licentiare 


ad educendum ferrum, calibem, arma, aut dolia, aut vaſa braxatoria, 


verfus Daciam vel Norvegiam, qvodfervari debet uſque ad proximum 
terminum (f). | Eg 


Hidindtil har vi hørt, at de Norſke fordum have haft deres 
Metaller udenlande fra. Nu (fulde vi og vide, naar de forſt har 
begyndt at optage Metaller hos fig ſelv, og hvorfra de har lært, at: 


deres eget Land giemde fandant Liggendefæ. Jeg har ofte giort mig 


Betænkning, omifte de Norffe, vedden megen Omgang, de igie- 


— nem alle Tider have haft med de Engelſte, (Fulde forſt have faget 


Kunften fra Engellænderne, ligeſom deſſe efter Formoding fra Spa⸗ 
nierne, elleridet mindſte, efter de Engelffes Exempel, lært at giore 
noget Forſog derpaa. Men, ſom jeg ikke, ſaa vidt jeg erindrer, har 
fundet allermindſte Spor derom hos nogen Sfribent,. fader jeg den— 
ne gang lade ſaadan Tanke gage aldeles over ſtyre, og troe, om endog 
noget derom i gamle Dageog før det XIV. Seculuin har været, det 
da alene er blever ved ef eller andet Forſog. De udi Norge, faa vel 
ſom i Sverige, brugelige Tydffe Bergs Ord, vidne nokſom om Tydſt 
Oprindelſe for alle nuværende Nordiſte Bergverker. 


At imidlertid Engelland har haft meget gamle Bergverker, 
det fornemmer man aabenbart af endel Romerſke og Grakiſke SÉrt- 
henter, ſom have levet ved og fort efter Chrifti Tider. Endſtiont Cice- 


& JAR robevetter om Britannien, af der flet intet Sølv var, ſtrivende 


Decoin fil Atticum ſaaledes: Etiam illud jam cognitum eſt, rzegve ar- 


genti fcrupulum eſſe ullum in illa inſula, neqve ullam ſpem prædæ, niſi 


ex mancipiis, ex qvibus nullos puto te literis aut muſicis eruditos ex- 
pectare(g), og Julius Cæfar figer om Britanniens Indbyggere, af 
De vel havde hvidt Bly eller Tin midt inde i Landet, og lidet Jern 
ved Sokanterne, men brugde indført Kober: Naſcitur ibi 


— bun album in mediterraneis regionibus, in maritimis ferrum, ſed ejus 


3 


Q903 exi- 


(€) Ex Cod. membran. in Biblioth. Excellentifs, Du, Comitis de Holftein Lethraborg, 


(g) Cicero Lib. IV. Fpiſt. 16, ad Atticum. 


—m 


























exigua eſt copia, ære utuntur importato (bh); Saa maae dog baade 
Guld/ Sølv, og andre Metal ⸗Aarer have viſet fig der I Landet 
fort efter Ciceronis og Cæſaris Tider, fiden Strabo taler derom, ſom 
en bekiendt Sag, ſaaledes: Maxima infulæ pars campeſtris eſt & fylvis' 
obſita, multos etiam terreftres habet colles, profert frumentum, pe- 
cus, aurum, argentum, ferrum (i), og Tacitus udtrykkeligen bekræfter 
Det I defje Ord: Fert Britannia zurum, & argentum, & alia metalla, 
pretium victoriæ (K). Denne Taciti Beretning fander Jornandes, 
naar han faa ſtriver om Britannien: In extrema ejus parte Memma, 
qvam Cornelius etiam Annalium fcriptor narrat metallis plurimis copio- 
ſam(I). Denærverdige Beda, ſom levede endnu ſenere, melder, foruden 
vin de andre Metaller; ogſaa om Koberet: Habet (Britannia) fontes 
ſalinarum, habet & fontes calidos, & ex eis fluvios balnearum calidarum 
&c. Aqva enim, ut S. Bafilius dicit, fervidam qvalitatem recipit, cum per 
certa quædam metalla tranfcurrit, & fit non ſolum calida, fed & ardens. 
Quæ etiam venis metallorum æris, ferri, plumbi, & argenti fæcunda, gignit & 
lapidem gagatem plurimum optimumqve (m). Om Inſula Cattiteris, 
in qva candidum plumbum proveniat, taler Plinius (n), og for fame 
hoide Bin eller Tins ſkyld har Phoenicierne gamle Dage haft Seg— 
lads paa de Casſiteridiſte Per; hvorved nogle Lærde forſtage de Sif; 
[iffe eller Sorlingſke Øer under Engelland (0), endſkiont andre føre 
dem til Spanien, hvilket Riges Bergverker endnu har været ældere 
end de Engelſke. Strabo ffriver om bemelte Øer ſaaledes af Pofido- 
nio: Addit porro, annum non, utHiftorici divulgarunt, in fuper- 
J | i ficie 
(h) Jul. Cæfar de Bello Gallieo Lib. V. c. 12. 
” (i) Sctrabonis Geograph, Edit, Baſil. 1571. Lib. IV. p. 219. 
(k) Corn. Taciti Agricola Cap, 12: ; 
(TY Fornandes de Rebus Geticis, Edit. Grotii p. 610. Camdenus in Britannia Edit. Franc. 1599. 
p. tg. holder for, dette Memma af være Méneg udi Cornwall, ,, 
(m) Bede Hiſt. Eccleſ. Anglic, Cantabr, 1644. p. 22. 
(mn) Plinii Hift, Natur, Lib, IV, c. 16. ” ; 
(9) See den Lærde Camdeni Forklaring herom i hans Britannia p. m. 758. ſq. Albini Meyſuiſche 
» Zerg.Chronica p, m, 119, UDTA | : 


w 





23 — 


Om de Norſke Bergherker. 495 


—— 























* 


ficie terræ inveniri, fed effodi, naſci apud barbaros, qui ſupra Luſita- 
niam degunt, & in Cz/fteridibus, qvaſi Stannarias diceres, infulis: ex 
Britanntcis qvoqve Maſſiliam adferri (p), og paa et andet Sted: 
Caffiterides inſulæ decem funt numero, vicinæ invicem, ab Artabro- 
rum portu verfus feptentrionem in alto fitæ mari &c. Metalla habent 
flanni & plumbi,. qvorum & pellium loco fiétilia, ſales, & æren opera, 
a mercatoribus recipiunt. Primis temporibus foli Phoenices a Gadi- 





bus eo negociatum iverunt, celantes alios iſtam navigationem (q) &c. 


Til videre Oplysning vil jeg endnu tilføte den lærde Bergmands 
Agricolæ Meningom deſſe Pers og Engellands gamle Bergvperker: 
Anno ab Urbe condita 365, - - - -… nec multo poft tempore & 
Hifpaniæ metalla Phoenices inyenerunt &c. & infularum Caſſiteridum 
ac Britanniæ venæ ſunt repertæ (rr). Paa et andet Sted figer ſamme 
Sfribent: Plumbum, ſcribit Plinius, ex Caffiteride infula apportavit 
Midacritus, atqve ex eo metallo infula nomen reperit, p/umbum enim 
candidum Græci xasstregov vocant (s). Og atter; Qui Europæ regio- 
nes, e qvibus multa metalla qvondam fuerunt effoſſa, confiderant, 
primas tribuunt Hifpaniæ, ſecundas Thraciæ, zertias Britanniæ, qvar- 


- tas Galliæ, .qvintas Græciæ, qvas reliqyæ feqvuntur (t). Endnu paa 


ét andet Sted: De candido plumbo dicam, ejusqvondam, ut Diodorus 
Siculus ſcribit, Britannia fuit fertilis, id mercatores coßsmerunt, &in 
Galliam navibus transportarunt. 77mæus Hiftoricus, ut eſt apud P/i- 
»ium, a Britannia introrfus. ſex dierum navigatione abeſſe dicit inſu- 
Jam Midim, in qva candidum plumbum proveniat, ad eam Britannos 


vitilibus navigiis corio circumfutis navigare. Atqve etiam Cæſſiterides 


infule numero decem, qvæ e regione Celtiberiæ ſunt, ex p/4mbo can- 
dido, ut jam ante dixi, nomeninvenerunt (t) &c. Om Guld:og 
. bundle dn i — Solv⸗ 
(p) Srabonis Geogr, Edit, 1571. Lib, III. p. 156. * 
(q) Ibidem pag. 1885. JJ 
G. Agricola de vet, & nov, Metallis 1546, p. 388. 
fr) Ibidem p. 390. 

(s) Ibidem p. 399 ene sj 
(1) Ibidem p. 410. Conf. qvæ'de MAd BER habentur did, p. 401. 404 405. 408, 409. 
411.412, 413. End videre om Engellands og Skotlands Bergverker, See Carudeni LE 
j ' —— ranet. 


406 JL Øiftotie: 





— — 
⁊ 








Solv Minernei Engelland udi nyere Tider leſer man i Rymers 
ſtore Samling af Actis Publicis (u) adſkillige Documenter af 1338 
og derefter, ſom jeg for Vidloftigheds ſtyld vil her ikke melde videre 
om. Nok er det, at Berkverkerne i Engelland ere gamle, og kunde 
gierne have givet de Norſte, ſom Naboer, og ſom med de Engelſte 
habvde idelig Omgengelſe, Veileding til ogſaa af have haft gamle Berg⸗ 
verker. Men, ſom ſagt er, jeg har ſlet intet fundet derom optegnet. 


Alt kaſte Hiet til de Norſtkes Naboſkab paa den anden Side, da, 
naar man tanker paa den Lighed der er mellem Norges og Sveriges 
Grundi henfeende til Berge og Klipper, og paa denjævnlige Ømgang 
i gamle Dage mellem begges Indbyggere, ſamt paa den Forening, 
der faa nær i 200. Aar var imellem deſſe Niger under een Regering, 
har man vel Aarſag af undre, at ingen ſtulde have giort fig Betœnk; 
ning om, af der kunde ligge Metaller ſkiulte lige faa vel i de Norſke ſom 
ide Svenffe Berge, og at ingen af Kongerne, ſom node gode Ind⸗ 
komſter af de Sveuſte Bergverker, ffulde være falden paa at lade før 
ge efter Metaller i Norge, da dog tvende af dennem, nemlig Kong 
Magnus Smek og hans Son Kong Hagen, vare indfødte iSve- 
vige, og begge fo, den ene virkeligen, den anden paa Rets vegne ; 
Konger i dette Rige. Kanſkee ogſaa nogle Forføg nu og da fun 
ne være anftillede, men, ſom jeg endnu ingen Vished derom har 
kunnet bekomme, fager jeg lade det ftage ved fir Verd, og opbide 
nærmere Oplysning. iik, | 


Imidlertid har jeg fattet et Slags Mistanke, at noget fag. 
dant haver været paateenkt i Droning Margretes Tider, ſom havs 
de den Lykke af ftifte et Monarkie af Nordens trende Riger, af hvil 
fe hun var født til det ene, giftet fildet andet, og ikledt fin Herres 
Ret tildet tredie. Jeg har fundet i det Kongelige Archtv et gamelt 
og rart Document, ellerrettere en forældetog forrevet Stumpe me 

| | AT ; 

Francf. 1590. p. III. 114. 118. 119. 162. 227. 272. 442. 443.463. 487.549. 592. 630. 636. 666, 
752.758. Albini Meysniſche Berg⸗Chronica p. 120, J 


(u) Rymeri Acta Publico Edit, Angl, Tom, V. p. 71, Tom. VI, p,172, Tom. VII p. 22. 


Omde Norfke Bergverker. | 497 




















— 





af, font mig ſynes have været en Inſtrux, hvilken hoimeldte Droning 


Margrete omtrent 1397. eller tilforn har medgivet den unge Konge 


Erik af Pomern til hans Regerings Begyndelſe I Norge. Der 


udi findes, bland mange andre, denne Artikel. Item vm noghnæ 
komæ til hanom met nogher malm, oc bethe hanom vm, at the mu- 
gbe bygget, at han ey loffuer thöm at bygget, oc giffuer ther ænge 
breff upa, at the fkulebygge, thy at vm thet ſchedhe, drogbe the 
tbet alt fran Krunen oc vndber fich fælf. | 
7. Af dette, fon er det allerførfte tilforladelige Spor, jeg har 
fundet til Oplysning om Norſtke Bergverkers Oprindelſe, feer man, 
at det daharværet en bektendt Sag, at Norges Berge have holdet 


Metaller, men at Regeringen har været af den Tanke, man ikke 


burde tillade particuliere Folk at optage og bygge Bergverker, af Frygt, 
at de maatte drage den fra Kronen og under fig ſelv. Jeg har forhen 
viſet, af de Svenſke Bergverker under Magnus Ladulaas bleve Kon. 
gen og Kronen tildomte, hvorunder de ſynes meſt alle være forblevne, 
indtil Kongerne af den Guſtavianſke Familie funde det for Riget mere 
nyttigt, at Underſaaterne fif Eiedel derudi, hvorved flere Verker 
bleve opfagne, og de allerede indrettede med ſtorre Flidog Binding 
drevne. —— og viſet, at Bergverkerne i Sverige, ibland de 
Godſer, ſom Droning Margrete der i Riget fik til Livgeding, 


bleve hende van Livstid tillaggte. Denne Kloge Forſtinde har uden 


Tvil fundet fin Regning ſaa vel, bed Frugten af de Svenſke Bergver⸗ 
fer, af Hun har fattet i Sinde, at giore paa ſamme Fod nogen faa. 
dan ny Indretning i Norge, nemlig at den (fulde drives for Hendes 
egen og Kronens Regning, uden at Underfaaterne (Fulde eie nogen 
Part derudi. Men fanffee er detfe Forſet i Hendes Livstid ikke 
kommet at fettes i Verk. Ikke heller hav et faa godt Forehavende 
villet lykkes for hendes næfte Efterkommere i Regeringen, faa vidt 
endnu bekiendt er. J det mindſte finder jeg ikke fra den Tid noget 
tænkt paa Metallers Opſogelſe i Norge, førend nogle Aar ind i det 


XVI. Seculo, ſom jeg ret nu ſkal berette. 


Rrr Jeg 


498 "J.L, Hiſtorie 
FJeg ſagde for, at den anførte Artikel af Erici Pomerani Inſtrux 
var det forſte tilforladelige Spor, jeg har fundet om Bergverkers 
Kundſkab og Bygning i Norge. Men jeg maae derhos erindre, af, 
naar Island tages med, ſom ogſag horer under Norges Krone, 
hav jeg endnu et ældere og helt vigtigt Vidnesbyrd at fremlegge 
Det ſamme er taget af det gamle og hidindtil utrykte Skrift Speculo 
Regali, hvilket man holder; for af være forfattet af den navnÉun- 
dige Konge Sverrer i Norge, ſom regerede for og efter An. 1190; 
eller af nogen anden anfeelig Normand ved de Tider (x). Forfat- 
teren ſtriver ef fteds om Island ſaaledes: A bui lande er m0/mur ſa 
mikill, er iarn fkal af gera, oc kalla menn hann malm rauda epter mal: 
yzfku finni. OK ſuo kalla menn. bier medos.… En bad hefer bui ordit 
ftundum, at har fem 724/mur fa hefer fundinn verit fyrir einn dag, 
ok: menn hafa ætlat at bua bangat ferd fina annan dag ok Maſa par, 
ok gera bar Jarn, ok hefer horfit allur i burt, ſua at eingi madur veit, 
huar kominn er, Obk er fat kallat rauda vndur a heirra tungu. Det 
er i Paa det Land er meget af den Malm, ſom man ſtkal gio⸗ 
re Jern af; og Falder man den Malm Røde efter deres 
Sprogs Art. Saaledes falder man det ogſaa ber hos os. 
Men der har derved ſtundum ſteet, at hvør den Malm hør 
været funden en Dag tilforn, ſom man har agtet at fare did 
anden Dag, for af blæfe Der og giore Jern, da haver al 
Malmen forfounden, (44 at ingen veed, hvor den er bleven 
af. Og Falder man det Rode⸗Under paa deres Sprog. 


Af denne Beretning lærer man, førft, at det i XIL og XIII. 

Seculo har været en befiendt Sag i Island af opgrave Jern⸗Nalm 
og deraf blæfe Jern; Dernæft, at Islenderne have Faldet denne 
raa Malm Rødely); Endeligen, at dette Brug ikke heller har væ- 
I SY TET BET —E SER 

(x) Dette Skrift, ſom indeholder mange beførderlige Efterretninger til de Tiders Leve⸗vg Tanke⸗ 
Maade i Norge, og noget i Natural⸗Hiſtorien, kunde vi engaug vente af den Lerde og fli⸗ 

















tige Redor Schoningi Trondhiem, og med hans Overſettelſe, at fee udgivet. * 

(y) Guam. Andreæ Lex. Island, p. 195. Raude, Bubrica, ferri materia in fodinis, Raudbrote, 
male coctum ferrum, mineraferri, vel alicuius metalli, Cr. Verelii Lex, Scytho-Scand, 
p. 202. Raude, Jernmalm, ſerrunm incoctum. 


Omde Norſke Bergverker. — 499 
ret ubektendt i Norge, i det mindſte til Navnet, at man ogſaa der 
har kaldet Jern⸗Malmen ſaaledes. Om det Underverk, ſom her for⸗ 
fælles at være (feet med denne Jern Malm paa Island, ſkal henho⸗ 
ve til de Tiders Overtroe, eller fil falſt Beretning, eller fil Natu⸗ 
rens Selſomheder, ſom Island haver mange af, overlades til andres 
Underſogning (2). Saa vidt jeg fan ffionne, har dette Islands, 
kanſtee og Norges, gldſt bekiendte Metal ikke været udgravet af Ber⸗ 
gene, men været af det fan kaldede Myre⸗Jern, ſom optages af 
Kier og Moſer, og ſom jeg forhen haver menet ogſaa at have været 
det eldſte Slags Malm baade i Sverige og Finland, og givet Anled⸗ 

ning til at efterſoge andre og bedre Malm⸗Arter. Synes og for en 
Tid et heller have været ubekiendt Danmark. Derſom Kong Sver- 
rer er Forfatter til Speculum Regale, da kunde Jernets Behandling 
ikke være hannen fremmed for, efterſom han i fine yngere Aar paa 
fin Vandring i Sverige havde opholdet fig noget i Jernbera⸗ 
land (a), fom jeg forhen hav viſet. Men fanffee man endog for 

hans Tid har vidft af ſaadan Malm i Norge. JF det ringefte kunde 
Kong Oluf den Hellige, ſom og havde gienemreiſet def Svenſte 

Jernberaland, og var, ligeſom Kong Sverrer, meget begierlig for af 
vide og lære alting, ogſaa haft Kundſkab derom, i fald dette Land dø 
har givet Jern af fig, ſom vel fan være at formode. 


At man endog i langt ældere Tider paa Island, ja fra den 
førfte Tid Landet bygdes, ſom var ved An. 870., og derefter, haver 
vidſt af ſaadant Jern og Jernſmederi at ſige, beviſes af et Par 
merkverdige Steder udi Eigil Skallagrims Saga, ſom er en gamel 
utrykt Jslandſt Hiſtorie. Samme giver os omen af de forſte Fædre ; 

RER | R re 2 — ſom 
(2) Endffiønt ſaadane underlige Ting ikke er noget nyt i de gamle Islandſke Hiſtorier, bor de derfor 
ikke, naar Fortællingen felv ſtionnes at være grundet paa ſande Tildragelſer, forkaſtes eller 
tabe deres Troverdighed. Der maatte endelig være nogen Fabel ibland, for at giore dem beha⸗ 
gelige for den gemene Mand. 

Ca) Foruden Oluf den Hellige og Sverrer, hav og Erling , en af Prætendenterne til Norſte Troneg, 

dahan undkom af Viſingss, givet ſig ind i Jernbergsland, Norfée Kron. p. 532. Saa af dette 

— Land fordum har været et Tilholds⸗Sted for forneme Norſte Flygtinge. 





500 .L. Hiſtorie 


— — 




















ſom ſatte Bo paa Island, og Son af en fornem Herſe eller Baron 
udi Norge, denne Efterretning: Skallagrimr var $årn/midr mikill, 
"og hafde Smidioblåftr (b) mikinn a vetrum, han let giora Smidio med 
Sionum, ei miog langt fra Borg, har fem heiter Raudanes, det er: 
Skallagrim var en ſtor Jernſmed, og havde om Vinteren 
m:gen Smediebløfiring eller Rodejerns Smeltning for ; han 
lod indrette Smedie ved Sgkanten, eimeget langt fra Borg 
(fom var hang Hovedgaard ogl Bopol, og hvoraf Borgarfiord har 
Navn) paa det Sted, ſom kaldes Rodanas. Noget derefter heder 
det: Lagde hann nidr Steinenn fyrer Smidio dyrnar og lude har ſidann 
Jarnvid, ligge få ſteinn par ennog mikid Sindr hiå, d. e. Stenen 
(fom, han efter Hiftoriens Sigende med en næften utrolig Styrke 
ſpommede ud efter i Stranden og førde til Lands paa Baaden) løg: 
De han ned for Smedie Doren, og hamrede fiden derpaa Jer⸗ 
net, den Sten ligger der endnu og meget Sinder eller Jern 
Slag hos (c). Ogendnulidet efter: Skallagrimr fokte faft Smidio 
verkid, d. e. Skallagrim drev ſterkt paa Smedie⸗Verket. Bed 
al denne Fortælling blive adſtillige Anmerkninger at giore. D De 
Ord Smidioblaſtr eller Raudablaſtr mikinn og Smidio verkid (d) fø- 
— * nes 
WW) De fleſte Afſtrifter have Raudablaſtr, ſom meget vel paſſer fig til Sagen og til det foranforte 
af Speculo Regali. Men ét Exemplar af Eigil Skallagrims Saga, ſom er de andre meget uligt, 
og holdes for af være omgiorti fenere Tider, bruger her deſſe Ord: Hann ſmidade allt fmiide, 
og tokhier Aſimnunda vr Jordu og rende nidur. Derſom dette Ord asmunda har ſtaget i no⸗ 
get ældgamelt exemplar, er detet ſtont Bevis før, at Navnet Osmund ikke egentligen og 
alene hører til ct viſt Slags Svenftt Jera, fiden det ogi gamle Dage har været brugeligt paa 
Island, og at dets Oprindelſe bør da føges i det gamle Norſte Sprog. See imidlertid den 
Forklaring; ſom Gudm. Andreæ Lexie, Island. p, 17, gior derom, g 2 
6) Eggerd Olaffon, en af de fra det Kongl. Societet opſtikkede Obſervatores, har for faa Har 
fiden været paa Stedet, hvor Skallagrim boede, og feet den Sten han ſtal have lud eller ban⸗ 
ket Jernet paa: Man feer paa Stenen nu ikke Teqn dertil; thi den hderſte Skorpe er ved Luf⸗ 
ten ødelagt. Men af Kol og Skovre findes lidet i Nerverelſen ved Stenen. Ellers er Myrar 
Tun fire Kirke / Sogne under det Navn], hvor Skallagrim boede, vige af Jern Erts. 
ED Smidia, i det gamle Norſke Sprog betyder ci alene en Jeraſmeds Verkſied, 


| men og ef hvert an, 
det anlagt Verk, Handverk, eller fabrique, MM 


deraf er Preni-Smidia , et Bogtrykkeri, Stoin 
j ag Smidi, 





Omde Norſke Bergverker. 501 


— 

















rr ==) 


nes betyde noget mere end en gemen liden Smedie og fædvanlig 
Smeds-Arbeid, og bør uden Tvil her fortages omen Jernhytte til 
at roſte og tilberede Roden og den raa Jern Malm, faadan ſom 
den førft opgraves. Atdet Ord blaſe og gigre Jern er et og det ſam⸗ 
me, feer man af foranførte Sted af Peculo Regali. Jden Mening 
bruges Ordet i Kong Magni Smeks Berg -Ordning for Noreberg af 
1350. hvor det heder : Hwilken af Bergsmannomen noghon Jarn- 
malm finder i noghrum ftadh oc bær figh ther at 442/7 (e) &c. Ligele— 
des kaldes i Fragmenterne til Weſtgota Loven (t) Færnblæfare en 
Bergsmand eller Smed ſom finelter Jern, ferrifufor. Dette fom- 
met overens med Latinernes flare, conflare metalla, æs flatum, fla-. 
tura æris, conflatura auri, og flere ſaadane. 2) Skallagrim byggede 
denne Smedie eller Jernhytte, ikke ved Gaarden, fon ellers var og 








er fædvanligt Island, men, for at ſpare Malmens Flytning fra Gru 


ven fil Gaarden, Paa et andet fraliggende Sted, hvor man kan for- 
mode, det Slags Myre Jern faldt, ſom man fordum i Island og 
Norge kaldede RØDE, nemlig pan Rødengæs, hvilfet Næs uden 
Tvil af det ſamme har faaet ft Navn. 3) Han anlagde fit Jern⸗ 
ſmederi ved Soen, paa det al Forſelen der tihog fra kunde des lettere 
ſkee til Bands og paa Bande, og at han kunde have Drive⸗Tomeret 
ved Haanden, fom ide Dage kom i Mængde paa dette Sted, hvilket 


han formodeligen, foruden til fit Skibbyggert, har brugt til Roft- 


Ovnen og af ſmelte Jernet ved, endſkiont man ogfag finder, at der 
paa den Tid har været Sfovi Egnen (g), efterſom ſamme Hiſtorie 
beretter i deſſe Ord; Pa kannadi Skallagrimr landit, var pat vida my- 
Nrr 3 rott 
Smidi, res ex lapidibus fabricatæ, Ar. Frode Ed. Buffæi p. 32. Sko/midur, en Skomager, 
os Skeptefmidur, den ſom gior Spydſtafte, Haavamaal v. 113. Lioda-Smidur, en Poet, 
Werſemager, Sn.' Sturl, Edit, Svec: Tom, I, p, 7, Skipa-Smidur en Skibsbygmeſter. 
(e) Svenſke Bergs⸗Ordninger, Stokh.736. p.9. Blaaſning, Blaaswerk kaldes ved Hytterne 
i Sverige Smeltningen, See ibid. p. 104.105, og pag mange flere Steder. 
(O Weſtgota Lagen Edit, Stiernhielmii p. 97, Conf, Verelii Lex. Scytho-Scand, p. 132. 
(g) At der da var Skov i Egnen, ſom Skallagrim til Beboelſe indtog, vidner ogſaa Landnama 
Saga p. 22. og fillige ſiger, at der tar meget Myreland, det er, Kier vg Moragdſer, bvilfeg 
paſſer fig vel til Roden eller Myre⸗Jernet. 


502 L Hiſtorie 


rott ok fkogar vida milla fiallz ok fioru. Ellers fan jeg ikke fade 
umeldet, at afde adffillige Afſtrifter, man nu har af bemeldte Ei- 
gil Skallagrims Saga, ſtiller den ene noget fra den andent viffe Ord og 
Dmnftændigheder, endog i denne Beretning; Dette u-øgtet, bliver 
Dog Sagen felvt fin fulde Kraft. 


Om en anden fornem, fornuftig og rig Mand, ved Navn 

Geſt Oddleiffon (hh), ſom levede ved An, 1000. og boede paa Haga 
paa Bardeftrand i Island, ſiges almindeligen, at han har haft og 
drevet Jernverk paa et lidet Næb for veſten Tingmannaheide, ſom 
kaldes Smidia, og Boden eller Myre-Malmen til Arbeidet har han 
ladet tage i Brederne ved Tingmanne-Aqen, ſom der og falder item⸗ 
melig Mængde. De tvende lærde Fslændere, ſom dette Kongelige 
VBldenſkabernes Societet til Island havde udſendt, før af giore Ob- 
fervationer i Phyſiken og Oeconomien, beſaae detteS fed 1753. d. J. 
Sept. og funde Levninger af nogle Bygninger, en gamel Ambolt— 
Sten med Hullet udi, hvor Ambolt⸗-Foden bar ftaget. De funde 
der og en Hob Jern ⸗Slag i Jorden, med flere fiendelige Tegn til 
ſaadant Smedie-Anlæg. J gamle Dage har der paa Stedet været 

















god Sfov, og endnu vorer der Birfe-Krat. De ſamme forefunde 


og An. 1752. ved Preſtegaarden Hals udi Hnioſtedal en med Græs 
bevoren Høi, ſom beftod inden i af gamelt Smede⸗Grus og Sinder, 
i ſtorre Mængde ogt ſtorre og fværere Stykker, end efter en gemen 
Smedie, hvor rimeligſt ſſuttes, at igamle Dage maa have været 
noget Jernverk. Man tænkte i Forſtningen, det var Hraun-Stene 
og Levninger af Jordbrand, til man derhos blev var ſinaa Kol, Aſte 
og Hamerflag. Endnu har bemeldte Obfervatores anmerket, at 
mangfoldige Steder i Jsland have Navn af Raude eller Røde, og 
at ved de flefte af deſſe og mange flere Steder findes af det Myre— 
Jern, ſom de gamle Nordmænd og Islendere have Faldet —— 

| g 


(6) Han kaldes Gefter hin Spake, og bliver omtalet baade i Landnama Saga p. 67. 78. og . | 

Oluf Tryggeſons Saga Tom, II, p. 219. , | 

(i) Giflaus Magni i et Brev af 1646: til D. Ol. Worm Epiſtol. p. 850, ſtriver og herom ſaa⸗ 
lunde;: Loca ferri feraciſſima permulta mihi ſunt defignata, 





Omde Norſke Beraperker. 503 


— 























Dog ere vel nogle af bemeldte Steder ſom eve kaldede af Mands⸗ 


Ziabnet Raudur. 


| J den ældfte Islandſke Lovbog Graagaaſen findes et merk. 
verdigt Sted, ſom ſiger os Priſen paa dette Rode-Jern, Capit. um 


Fiarlag: Pett blåfrjarns fyri VI auro, d: En Vaett (Vegt 5 Lis⸗ 


pund) af blaſt Jern gielder 6. Øre. Man feer her af, at dette 
blæfte Røde Jern har da været gangbart, men ikke har det været 
i faa god Pris, ſom et andet Slags, Faldet Fellu⸗Jern (k), der var 
ſeigere og bedre raffineret og kanſkee fildigere fommet i Brug, fordi 
"Det af Rauden eller Roden førft udkommende Jern bar været rigt af 
Svovel, fførfog brekkeligt (0), faa at, naar Smedene vilde have det 
bedre, magtte det igien bringes Smeltning. Den ſenere Islandſke 
Lov Jons Bogeni Kaupa Balken Cap. V. ſetter Landgangs Priſen 

paa adſkillige Metaller, og til ſidſt paa bemeldte fvende Slags Jern: 
Eyrer Guils er ſtendſt ellding fyre ZX. aura. Eyrer brends Silfrs-fyre 
PI. aura. Farnkietill nyr og oelldr og veigi IV. fiordunga, og liggi i 
VIII. Skiolur, fyrer XZ. aura &c,, Stæltur Liar eggelningur og 
veigi XVIIL aura heill.oc/Za//leiginn, heir fkuluvera ZZ fyrer IL. au- 
va. Atta fiordunga veætt Blaftr Farns fyre V. aura, Vætt Fellu Favns fyrer 
VI. aura, 3 otte Fierdings Vett (m) af Blaſt Jern 5. Øre, 
Vatt Fellu Jern 6. Øre. Altfager Priſen paa de Tider (imod An. 
1300.) falden paa det blaſte eller. Rauda-Jernet, bed det Tilvirk⸗ 
tingen har taget til og forbedret fig. "Aman i de ældfte Tider paa 
Island haver ſmedet Sø Leer, derpaa har man Exempel i Orm 

Storolfſon, ſom fik fig to Sierdinge Jern, foor dermed til 
Smedie og giorde fig en Lee (n) ꝛc. Om de Anvisninger fil ced⸗ 
lere Metaller, ſom inyere Tider have ytret ſig paa Island, Læfes no⸗ 
(k) Sfalvære Jern, ſom paa ny er ſamenſmeltet af alle haande gamelt Jernſang. 
Det ſynes ſom det i Sverige kaldede Rödbrekt Jern hermed haver nogen Oberensſtemmelſe. 
(m) Sierding er 10, Marker eller Skaalpund. Vatt, eller otte Fierdings Vatt er 5. Lispund 

eller go. Pund. | 
(ma) Appendix til 0/, Trygg, Sagap 











RER J. L. Hiftorie 


get her og der i D. Oluf Worms Brev⸗vexling med lærde Jslænde- 
re (0), og kaͤnſkee i flere tryfte Bøger, Af alt dette feer man, der 
ingen Tvil kan vore til obers, af Island jo i gamle Dage haver haft, 
og endnu haver, adſkillige Metal⸗Arter, og i fær Jern Erts: Men 
om ſamme nu omſtunder med Fordel eller Skade kunde optages og 
drives, ſiden ſaa got ſom ingen SÉov mere er at tilgage, det bliver en 
ganſke anden Sag, hvorudi jeg mig ikke fan indlade. 


Men af komme igien til Norge Da, omendſtiont det fordum 
haver haft de fleſte og fornemſte af ſine Metaller andenſteds fra, kunde 
Dog endel af de nu anførte Omftændigheder vel give Anledning til af 
troe, at man i meget gamle Tider nemlig i IX. X. XI. og XIL Seculis 
har der t Landet vidft af noget hieme⸗avlet Jern at ſige, om ikke af 
ſterke Jernholdende Stene ved nogen ſtor Indretning af Jernverk ftil- 
virket, faa dog af den loſe og bløde Myre Malm, ſom Indbyggerne 
har kunnet letteſt komme til, og hvorafdeuden ſtor Møie og Beboft- 
ning kunde fage og berede faa meget eller lider, ſom de fil eget Hus. 
brug behøvede; thi førft figer Speculum Regale udtrykkeligen, at 
man i Norge kaldede den Malm, ſom giordes Tern af, Rø: 
de, ligeſom paa Jsland, hvilket er Tegn til, at de Norſte kiendte 
den, og uden Tvilogfaa have betienet ſig af den. Dernæft, fiden det 
er troligt, at Skallagrim-en fornem og rig Normand, ſom efter fin 
Flytning fra Norge til Island anlagde der ſtrar en Art af Jernverk 
og Smederi, ogfaa før har brugt ſamme Handtering i Norge (p) ; 
faa kunde dette være en ny. Formoding til, af der i faa gamle Ti— 
der har i ſamme Rige været noget Slags d af 

an⸗ 





(0) Ol, Wormii Epiftolæ p. 107. 8890. : 


E) Dette ſynes Torſæus Hift. Norv. Part, II, p. 13. og at tilkiendegive, hvor det heder om Skalla. 

grim, medens han endnu var hieme i ſin Faders Hus i Norge, at han var laboriofus & in: 

duſtrius, fabriliumqve artium admodum peritus, oeconomiæ inprimus ſtudioſus. Ja ſelv 
Eigil Skallagrims Sagan figer om ham ; Han var fnema umſyſlu madr oc hagr vid tre oc jarn, 
oc gerdiz hin mefti ſtorſmidr, » Han var fre førfte af en HZuslig Mand og behændig 
til at arbeide i Træ og Jern, og blev til fidft en flor Kunſtner. Om Faderen før 
ham, medens han var i fin Velmagt i Norge, fortæller fame Hiſtorie, at han havde ſtor Lyft 
til Smederi og Handverker, og var hver Morgen tidlig paa færde, for at drive paa fine Folk. 





Omde Norfke Bergverker. 505 








S 























Landets egen Jernagtige Jord, hvorom Islands forſte Beboere ha⸗ 
ve bragt Kundtfab med fig der til Landet fra Nordmændene deres For⸗ 
fædre. Dette beſtyrkes end mere, naar man tilfoier og ſamforer, 

hvad jeg forhen bar ſtrevet om Telemarkernes Jern⸗Kolver hos 
". Saxo, om de øde Jernhytter fra gammel Tid hos Peder Claufen , 
og om Navnet Jernsgen ved Tønsberg. Hvortilvel endnu funde 
legges Navnet Rødenæs, og flere Steder i Norge, ſom ere kalde⸗ 
de af Røde, ſamt EKiſene, Ertzberg, Sulfuerød, Kobberud, 
og andre, derſom man ellers var ſikker om ſaadane Navnes Herkomſt 
og ældfte Retſtrivning. eg 


Maeini hvor ſtore Formodinger alt dette kan give, før jeg dog 
ikke deraf drage nogen ſikker Slutning, faa længe jeg ikke finder noget 
mere tydeligt Bevis derfor. Og, fidende gamle Norſte Love og For. 
ordninger (q), faa vidt mig er bekiendt, ei heller tilkiendegive mind: 
fte paalidelige Spor om Bergverker og Nortfe Metaller, men alene 
faleom Ager, Eng, Fiffert, Kiobmandſtkab, og anden ſaadan Landets 
Næring, er jeg faa meget villigere af overgive Sagen fil noiere Cf: 
ferføgning og lykkeligere Opdagelſe. Dog bor jeg ingenlunde fortige 
en meget vigtig Omftændighed, nemlig, af udten Forligning, ſom 
An.1277, blev giort imellem Kong Magnus Lagabæter og Xrkebi- 
ffov Joni Trondhiem, ftager, at Nordmænd ffal give Tiende af alf 
det, ſom bliver forarbeidet Landet, faafom, Salt, Overnberg ic. 
af Tiere ffalgives hver tyvende AE, af Jern et Pund af hver ty; 
ve Pund, hvilket Jern velikke fundevære andet, end af det, ſom i 
Landet tilvirkedes. pe 


Fra Droning Margretes Tid, om hvilfen jeg før berettede, 
at hun mod Slutningen afdet XIV. Seculo ſynes haft noget i Sinde 
med Malmberge i Norge at lade opføge, og indtil Kong Chriſtian 
den Andens Regerings TiD, ev mig endnu ifÉe forekommet der aller. 
mindſte, ſom fan opklare denne endnu hel dunkele Materie, eller vid⸗ 

— 9 Sss ne, 
— (q) Jig mener faa mange, ſom i Overſettelſe udi Hr. Paufes Samling ere trykte; thi Codices mem 
vran. MSS,-af Lovene i det gamle Norſte Sprog har jeg ei endnu haft Leilighed af gienemgaae. 


506 see Hiſtorie 


ne, om noget ſaadant Anlæg er ſat i Verk. Imidlertid fan ingen an⸗ 
ſee det urimeligt, om nogen vil troe, af Kong Hans, ſom ved Be⸗ 
gyndelſen af det XVI Seculo havde med Bergverkeriers Indretning 
iSfaane at giore, hvilfet forhen i den Artikel om dette Land er bes 
vifet, ogſaa fan have haft noget deslige for i Norge, ſom et Land, 
der havde meget mere Udfeende til at give Metaller, end Skaane. 
” Foruden at tale om, at baade Kong Hans og hans Herre Fader 
Kong Chriftian I. have udgivet adffillige Brivilegier for Bergver— 
kerne Sverige. Men, fom jeg ganſte vel veed, af Gietning lidet 
eller intet fan giore til Sagen, viljeg eividere frænge derpaa, men 
alene fremføre, hvad jeg om den følgende Tid for vift fan udgive og 
indlegge klare Documenter for, fj: | * 


Det er bekiendt, af Kong: Chriſtian den Anden i hans yn— 
- gere Aar var en Tid lang fin Herre Faders Statholder og befalende 
General. t Norge, i hvilken Tid han havde god Leilighed af lære kiende 
dette Rige, faa vel ſom en Bart af Sverige, — At han ogſaag fiden - 
under fin Regering: haver nydet Frugten af det Jernverk, ſom alles 
rede i Hans Herre Faders Kong Hanſes Tid og kanſtee tilforn var 
indrettet og kommet i Stand udi Skagne, fan man femmelig nær 
flutte fig til, af hvad jeg derom forhen haver meldet. Denne Konge, 
i hvad ellers Hiftorten enten med Reteller Uret tillegger hannem, feer 
ét uvildigt Die letteligen, har endog fra fin Regerings Begyndelſe 
haftadffillige nyttige og betydelige Forandringer for, fag vel fil Lan⸗ 
dets Husholding i Almindelighed, ſom til fif eget og Kronens Kamer- 
veri i Sardeleshed, af fette i bedre Stand og paa viffere Fod, end 
filforn, Men, atetgodt Forſaet ikke har haft det lykkeligſte Udfald, 
fager man tilffrive Tidernes Svarhed og Sfæbnens Misundelfe, og 
tillige beklage, at hans Hiſtorie ikke er falden meget bedre-Hænder 
end han felv, nemlig ſaadane, ſom har forglemt en ftor Del af det 
gode, men intet af def onde og uangeneme. Saaſnart Kong Cher: 
ſtian IL var kommen til Regeringen, ſynis det, at han ogſaa ſtrax 
har ladet fin Omhu falde paa Kongeriget Norge, til at ville lade der 
opføge Malmberge og. anlegge Bergverk. Dette vigtige rende an: 

; efa⸗ 

















— Om de Rorſke Bergverker. 507 








— Re kr 




















befalede han WArkebiſkopeni Trondhiem Erik Walkendorf, ſom tillige 


havde været hans Herre Faders og hans egen tro Mand og Canceller 
der t Riget. Denne garvgagne Mand lod et heller Kongens Billie 
være uden Virkning hos fig, men ſaaſnart han efter fit Bryffelfée 
Geſantſkab og Hans Maieftets fuldbyrdede Giftermaal var igien 
kommen i Rolighed til ſit Stift, lod han nogle Bergkyndige indkom: 
me fra Sverige, for at ſoge efter Metaller i Norge. Deſſe vare oa faa 
lykkelige, at deom Sommeren t Aaret 1516. funde ef Koberberg 
otte Mile veis fra Trondhiem, ſom de toge ſig paa at ville optage, 


derſom Kongen vilde unde dennem viſſe Friheder og fornoden Under⸗ 


ſtyttelſe, lovende der hos at ville giore deres Flid ſiden af oplede flere 
Malmberge udi Norge. Deſſe ere de førfte fremmede Bergfolk, jeg 


har fundet i Norge, og dette det allerførfte Spor, mig er forekom⸗ 


met, om Norſke RoberBerge: Min hvad der fiden ev blevet af 
dette Anlæg, fan jeg i Mangel af Efterretninger ikke fige. Af et 
Brev, ſom Capitelet i Trondhiem 1521. (frev Kongen til, efterat 
Wrkebiſpen havde forladt Stiftet, fees vel, at han havde leveret dem 


nogle Penge, Sølv og Køber, at beførge og lone Stenhuggere 


med og forbedre Kirken med: Men der ev uviſt, hvorfra dette Ko— 
ber var, om af Landets eget eller indført Metal. Kanſvel være at 
denne gode Begyndelſe er bleven hindret over de fiden indfaldne Uro— 
ligheder med Sverige; dog før jeg ikke vifttroe det, efterſom jeg fin 
der, at Kong Chriftian endog nogle Aar derefter har beflittet fig for 


Bergverkers Opkomſt i Norge. Men, for at ftadfæfte, hvad jeg om 


Denne hidindtil ubekiendte Handel har berettet, vil det blive forno— 
Dent og helt kierkommen, at jeg tilfoier et Wekebiſfop Walkendorfs 
egenhæendige Brev fil Kongen, ſom oplyſer hele Samenhenget, og 


bliver en Prydelſe i de Norſte Bergverkers Hiſtorie (7): 


Promptiſimum obfequium & famulatum cum humilima ſa- 
lutatione ac anime & corporis ſanitate. Högbaaren Förſte oc meg- 


tigſte Herre, Som Eders Nade fortæncker, at %eg hajffæer tilforn loff- 


met Eders Nade at gore min fliet om Malmberg at lade opføge , tha hawer 
k ss 2 eg 


"(r) Original⸗Brevet gie mmes i det Kongel. Geheime Archiv. 


ES 


E 
9 

- 
VE 

E w 


os TE Giftede 

"jeg noger ftwndt hafft hoeſſ meg zwmænne aff Suerige, ſom hawe Jfågt eſ- 
ter fmodan berg, oc haffæe næ i theſſe dage fundet et Kopperberg VIII. (tore 
mile herfra Trundem. Oc fige the feg gerne at wille fare till Swe- 
rige, oc fli feg noger hiid afftheris frænder oc wænner, fom kwnde 
hielpe them at prõwe oc brwge forfcrefne berg, met ſaa ſkæl at the 
kwnde fonge Eders Nades leide met fribed oc bergsræt, effter ſom the 
haffwe givet meg tilkænde, oc jeg fender Eders Nade en Wdfkriffe 














—… aff. Sigethe meg, at the haffwe fwodant trælſſe oppaa fwodan berg. 


i Swerige. Ocwaare the begærendis V. eller VI. aars frihed ther oppaa, 
mænthet ær noch i III. aar, effter fom copien indeholder. - Oc haff- 
wer jeg loffwet at hielpe oc ftårckethem, i hwæſſ maade jeg kand, og 
at forlægge them met I. hundrede marc eller II, Lyckesthet-for them, 
tha ſie the ſeg gerne at wille betale meg mettiden, Mæn gaar thet an- 
derleds æn wæl, tha kand Eders Nade wæltæncke, hwad betalning jeg: 
fongher. " Dog haffwer jeg loffwet them, oc wiilthet gerne holde 
them, paa thet at Eders Nade oc Rigit kan haffwe ther ære oc gaffn 
aff, om thet wiil lyckes. . The hawe ladet meg forftaa, oc haffwer 
jeg Port thet aff andre, at Lopperberg kaafte meget at brwge oc op- 
pehaalde, oc fkwlle wære fwlt perfoner, ſom thet fkal holde wed 
magt, oc e flere the ære, e mere ær Eders Nades fkat.  The-mene 
"oc, at naar the fonge fwodan frihed aff Eders Nade, at the willegæ 
retheris fliet om at tåge om flere Malmberg ber opædi Norige, faa fræmt 
theære her noghenſtæds omkring.” Strax thette bwd kommer ighen 
met EdersNadis breff paa forſerefne berg, tha vwille the ftrax tage 
en'wdfkrifft ther aff wnder Dandemænds Indfegle, oc giffwe eg 
til Swerige effter hielp at brwge ſamme berg met. Illuſtriſime Prin- 
ceps, non ſunt hic nouitates, de quibus majeſtatem veſtram certiorem 
reddere poſſum. Sed cum his animam, corpus, & illuftriffimam cel- 
ſitudinem veſtram deo immortali & Sancto Olauo tutandam & conſer- 
uandam perpetuo commendo. Ex Nidroſia, poſtridie feſti Sancte An- 
ne, Anno Domini MDXVI. Sub meo Signeto. 
j E. V. sn M. rå i 
Ericus Archiepiſcopus 
Nidroſienſis &c. SEG 
— Tofcrip« 








Om de Norſke Bergverker. 509 


⁊ — — — — 7 


Theomarchie, Comiti in Oldenborg & Delmenhorſt, Domino 
ſuo gracioſiſſimo. | 


Kong Chriftian I. har ikkeladet det blive ved dette ene An— 


Tæg til Bergverkers Indretning I Norge, men har fiden, ſom det ſy⸗ 
nes, felv ſendt Bergfolk op, til at giore flere Forføg. Om han har 


befalet Sagen til alle de Norſte Biſkopers Omforg, fan vel være 


troligt, menjeg har alene fundet om den udvalde Biſkop i Opſlo Me⸗ 


ſter Sans Mule, fomtilligevar Høvedsmand paa Agershus, at 
han i Aaret1519. har haft i Befaling af Kongen, at have Øie og 
Raad hos den opſtikkede Bergmeſter og hans Medfølgere, og, om de 
finde noget Malmberg, ſom funde være Kongen og Niget nuyttigt, da 
at indlade fig i Accord med dennem. Biſkopen, ſom fand Bergine- 
ſteren dygtig i fit Videnſtab, beromer hami et Brevtil Kongen, og 
forſikrer at ville holde hannem alt, hvad Hans Majeſtet ſelv vilde lo⸗ 
ve og tilſtaae ham og hans Medfølgere, Brevet er; endog for den Om⸗ 
ftændigheds ſtyld meget merkverdigt, at man deraf feer, af der tilforn 


iNorge virkeligen har været tænftogbegyndt paa Bergverk, men at 


det formedelſt umild Øvrighed ingen Fremgang haver haft. Endſtiont 
den halve Del af dette Brevitte hører til denne Materie, vil jeg dog, for 
Froverdighedens fyld, det helt indføre, og det fan meget hellere, 


… fon denne Biffop var en af Kong Chriſtians troeſte Raadgivere: 


Mynn plectig tro tienſthe etthers Nadis Hogmectighed altidh 
forſendh met wor Herre. Verdis etthers Nadhe at widhe, ath 


reſſe Berſmeſtere haffue beſetth mange Bergh och proberith, 


effther theris Ordh wore tedh etther Made oc Rigith nytthelicth, 
atthe motthe komme ighen. Jeg kand merde oc forfare i mange 


Kære 


motthe, at han er Eonitigh 2 ike: vti fyn Aronfib 2. 





Kærifte Radigfie SER hwodh — etter Stade fand —* och 
hwod etthers Nadhe loffuer hanom met —* e Medfslgere, 

dh will jeg holle worodeligh fore migh, ſoͤmjeg will haffue en 
gunftig oc nadig Herre, then ſtwnd jeg haffuer etthers Nadis befa- 
lingh. Han ſyer,/ ath wmilth Herſtaff (s) hafe⸗ fordreffuit 
Berſfwerck i Norge, ſom ſanth er ꝛ 


Item koffthe jeg eth Skiiff aff Jepe Sloningh fore en re- 
legh peningh,… ſom er pag dracth XXVI. ſticke werd eller hoſſ 200. 
Leſter, oc er aldelis nytth. Wiil etthers Nade haffueth eller jes 
ſkall brwoith ————— 


Item wenthe the Swenſke either⸗ Nadis Folck, oc Her 
Stenn mill ſelff efter Gyttlandh, och ſye thee, athee ere lighe 
gladhe, ner etther Nadis Fold drager woöh ighen ꝛc. Kariſte Ra 
digſte Herre, etthers Nade haffuer haffth ſtor wold oc Macth offuer 
thee Forreddher, oc giort ſtoer Radhe oc Miſtundh met them, en— 
dogh the kwune icke kenne ſeg ſelffue, oe etthers Nade haffuer Spee 
oc Spotth ighen fore Welgerning. Thii wore tedh rodelicth, ath 
etther Nadis Folck haffohe ſig wti Fiendhe land ſom them bwedhe, 
och ladhe them kenne etther Radis Welgerning ꝛc. Jeg maa ide 
mere fore myn Preſtdom. Kareſte Nadigſte Herre, etthers 
Nadhe (fall intiidh twille paa migh, neſth Guds hielp altid findhe 
mig willig oc troo. Her met etthers Nade Gud befalindis. Scre⸗ 
uit paa Agershws in profeſto Sancti Nicolai MDXIX. 





Item will jeg ſelff giffee Etther⸗ Nadis 
mig til etthers Nade ſtrax fatig tienner 
effther Iwl, om etthers Hans Mwile. 


Nade ſwo tockis. 
Bag: 


'& Hvad det har været før umildt Herſkab, ſom fordum i Norge under Kongernes Fraværelfe 

har tiltaget fig alt for megen og utilladelig Myndighed, Fan man-flutte fig til af en Artifel i 

et Document af 1437. hvorved den MNorffe Almue paa ny antager Ericum Pomeranum 

for deres Herre og Konge, hvilfen faa [yder : Item will oc rikens radh fcriffua war nadige 

Herra Kung Erik till, at han fore Gudz ſkuld giöre nadher oc liifan medh almoghanom i Wi- 

kenhe vm the — * thunga ſ mads rom omilde fFoguta haffua theim Per lagt offuer 
the retta gamla ſkatta &e. 








, Om desen⸗ Bergbetfer. 511 


— — — 





SEERE —— 


Soodeboren Forſthe och —— DE Her Chriftiernn, 
met Guds Nade Danmarks Norgis Wendis od: Gottis 
Koningh, wdwold — —* — 6, Kærifte Na⸗ 
digſte Herre. 


Aldi et Regifter, forfattet. — efter £ngt Befaling fi 


| Gregers Krabbe og Mogens Hög, over de Ovilotffe gamle Brevſka⸗ 
" Dev, ſom fordum i en muret Avælving paa Agershus Slot forvare⸗ 


des, nævnes Bartholomæus Pantgartener Berckmeſter, hvilfen 


1520. haver udgivet en Nevers. til. Abbediffeni S. Benedicti Kloſter 1 


Opſlo, om hvis Afgift af Houg ved Aggers Kirke, med: Møllen og 
trende denæfte Fiſterier, hanaarligen (fuldendgive (t). Efter For: 
moding fan det være den ſamme, ſom Biffop Hans Mule ftod i 
Handel med. At bemeldte Bergmeſter og medhavende Bergfolk 
uden Tvilere indkomne fra Freiberg i Meiſſen, og at Kongen havde 
forſkrevet dem fra Churforſten i Saren, ved en ſin udſtiktede HLans 
Meſche, det ſlutter jeg af et Brev, ſom nogle —— Bergfolk 
undervels „da de vare komne til Wittenberg, have ſtrevet herind 
til Kongen, begieret Undfetning af Penge, uden hvilke de ikke kun⸗ 
de fortſette Reiſen videre. Vel er Brevet uden. dato, ſaa man 


kunde tvile, om det er ſkrevet til Kong Chriftian IL eller Kong Chkri- 
ſtian III. om hvilken fidſte Konge det ellers er bekiendt, at han for— 


fÉrev og fik Bergfolk fra Churforſten Saren. Men, da Uden: 


fkriften tydeligen viferden førftes Titel, og Sal. Etats Raad Gram 


derfor har tegnet Chriſtiani II. Navn derpag, vil jeg og troe, det er 


hannem tilſtrevet, og det; efter Formoding, om Sommeren 1519: 
— thi efter den Tid fik Kongen fan meget med de Svenffe Sager aft 


beftille, at han vel: iffe har fanct Tid af tænfe paa den Norſke 
Husholding. Med mindrenogen vildefige, af deſſe Bergfolk Fulde 


Here de Ianpne 5 — i en Mot Ar. Aage Anderfons for⸗ 


ben 


Ce) En verificeret Gierpart af dette Regiſter, men paa mange Steder meget feilagtigt ſtrevet fin: 
des Arnæ Magnæi efterladte ne paa Uniuerſitetets Bibliotek. 


— 


hen indførte Qvittantzer nævnes at ſtulle hentes fra Tydſtland fil 
det Skaanſke Jernverk, og da magtte dette Dogumentvære af 1515. 
Men det er dog vel neppe ſaaledes. Jeg vil imidlertid her anføre be; 
meldte Brev, ſom det af Originalen lyder: | 


Allerdurchleutygiſter Großmechtigſter Hochgeporner Furſt, 
Gnedigiſter Herr, Ewre Hochlobliche Konigliche Mayheſtatt ſeyn 
vnſer arme Dinſt beuor. Allergnedigiſter und Hochgeborner Herr 
vnd Fuͤrſt, Ewre Konigliche Mayeſtatt iſt vnß an zweyffl hott gutt 
wyſſenn, wy Hans Meſche Ewr Konigklichen Mayeſtatt Gnaden 
Diner außgeſchigkt iſt worden zw vnnſernn gnedigen Hern von Sad: 
zenn, vnd auff dy freyn Pergkſtett, Schrifflich und mundtlich zw 
erkennen gebenn, wy in Ewre Konigklichn Maveftaft Landen eyn 
loblich Bergbergk vorhanden ſey Darauff begertt Berkmeyſter vnd 
Leutt, dy bergkfurſtendig ſeyn, und daſſelb arbettenn fonen. Vff 
ſolchs hott keyn Geſell zyyn wolnn, ev hab dan dn woche eynenn 
Gulden vff dy handt. Vff daß hott Hans Meſche durch ſeyn 
Hanthgeſchrifftt bey boſtol ſpieß vnß zw geſagkt, Sy ſollen zyhn 
biß ken Wyttubergk. Nun ſeyhen wir getzogen fun unt tzwentzigk 
Meilen big ken Wittenberg, vff vnſere eygn Koſt vnd tzerung, vnd 
daſelbiſt ym furgeholden, wy vore angetzeygtt, deg Bulden halben. 
Hatt ſich Hans Meſche beſchwertt vnd geſakt, Er hab nicht ſouil 
geldes bey ym, vnd vnß antzeygt, wye Koſt vnd zerung wolffeil ym 
Lande ſey, vnſer eyner eynen halben Guldenn zu nemen. Es ſoltt keynn 
Soltt noch keynn Ion ſeynn/ darauff wir armen Bergeſellen Haus Me⸗ 
ſchen dem fromen Edelmann von wegen Ewr Hochloblichen Konigkl. 
Mayeſtatt zw geſagkt vnd Betegn / ond keyn wochn mit eyn halben 
Gulten fønnen außkomen, Vnſer eygen gelt haben zw gepuſt, wel⸗ 
cher gehabt, eyner dem andern furgeſtrackt, biſolang eyner dem an⸗ 
dern nymer zw helffen hatt, vnd wyſſen vns bey eynem halben Gul⸗ 
Den nymer zw enthalten. Bitten darauff Ewr Konigkliche Mane- 
ſtatt woll anſehnn vnſere Beſchwerung, dy vns armen Knechtenn an. 
leytt, Ewer Konigkliche Mayeſtatt wol vnſer eynen dy wochenn 
mitt eynen Gulden vorſehenn, bißolang daß vnſer Gott J 

— ergk⸗ 
































Om de Norte Bergverker. 513 
Bergkwerg hilfftt, vnd auch mit Erenn aus der loblichen Statt von 
vnſern Herbergen formen mugen. Demnach wollen wir vnſern 
muͤgliche Vleyß mitt Ewr Konigliche Mayeſtatt Arbett ankern, 
Nach allen vnſern vormugen, Auch des Lone halben waß vnſer Obe⸗ 
riſtenn vnd Ambtleutt int der Knapſchafft eyntrechtig mogen werden, 
nach gelegenheytt der Arhett vnd der zerung, wollen wir vnß der 
maßn holden. Darauff bitten wir Ewr Konigkliche Mayeſtatt wol 




















"Das von vnß armen vnuorſtendygenn Knechtenn gnediglichenn anne⸗ 
men, Vnd womitt wir armen Ewr hochloblichn Kunigklichen Maye— 
ſtatt yn dem oder andern dienſtlich ſeyn mogenn, Seyn wir al⸗ 


tzeytt vleisſigk. Damit beuelenn wir vnß Ewr Koniglichen Maye⸗ 


ſtatt, vnd begernn eynn gnedigen Entbeſchidt 


Ewr Kon. Man, 
DE ARE vnttertenigen vnd 
gehorſamen. 


| Opfkrift: De 
Dem Allerdurchleutigiſten Großmechtigiſten Hochgebornen 
Furſtn vnd Herrn Hern C. von Gots Gnaden Konig zw 


Tennemargen Schweden vnd Norwedenn, vnſern allergne⸗ 
digiſten Herrn. 


Endnu finder jeg et Document, liggende hos forige, ſom jeg 
mener ogſag at kunne henhøre til Chriftiani II. Tider. Det er 


Indhold af nogle Artikle, ſom have været ovfatte til en Berg 


Ordning. Men hvad der er blevet af, og om nogen ſaadan Ord⸗ 


"ning erfommen fil Fuldbyrdelſe, ſkal vel blive vanſkeligt at komme 


efter, - Til Chriftiani III. Bergverks-Anſtalter hørerdette velneppe, 
fiden det ei fommer overens med den Berg-Ordning, ſom Hoibemeld⸗ 


fe Konge 1540. haver udgivet, med mindre def har været nogen Ud: 
kaſtning, ſom førft har været giort, og igien er bleven caſſeret. Hele 


Documentet er ellers ſtrevet med den bekiendte Meſter Jeſper Brok- 
—— aL mans 


— J.L. HSiftorie 


mans Haand, fom var av Secreterer udt Chriftianill. Friderici I. og 
Chriftiani ll. Cancelli, og, fiden intet Aarstal eller Tidemerke er 
derpaa, bliver det faa meget uviffere, til hvilken af deſſe trende Kon: 
i ger det hører. Imidlertid Mig jeg det her ganffe — — 


—— 








Regiſter paa Art cklene. 


1. mange Embigmend ſchulle were ſtickete paa Bergit, så 
"at Embitzmendene, fom ære Bergmeſthere of Stigere, en 
ſchulle vdhen Loff reigſe eller fare aff Bergit. 


2. Hus — ſchall giore, och hues hand haffuer Magt 
at giore. 


3. At —— och Bergmeſtheren ey ſchulle vdi noger Maa⸗ 
de bygge noget Bergwerck paa Bergit. 


4. Hues Bergmeſtheren haffuer Magt at giore, och huorledis hand 
ſchall haffue ſig, om nogen er cen Plan begærendig at graffue. 


5: At Bergmeſtheren førre end hand forlæner Kluffte eller Gange, 

| ſchall haffue Tilſyn, af then fom cen Plan vptager og begærer 
at graffue, ſchall then inden fiortthen Dage neſt effther af han 
ſamme Plan begæret haffuer, lade beſtadige ſamme hans 
Læen, Huilcken Bettædinge vdhen ſynnerlige Orſage eller 
Vergmeſtherens Vilge och Samtycke ey ſchall offuer twende 
gange forhales eller forlænges, Bliffuer ſamme Plaͤne icke inden 
XIV, Dage beftædiget eller met Bergmeſtheren Wilge forlæn- 
git, tha ſchall thet ighen ware faldit i Konungens Friihedt. 


6. Huorledis at Bergmeſtheren och then ſom en gammell Grwebe⸗ 
gærer od i Forlæning vptager ' thennom haffue ſchulle. 


7. Naar Forlæningé Dag er; huad Bergs fibeven met the ſworne 
thaa gisore ſchulle. 


8 Skal 








Om de Norſte Bergberker. 


8. Schall Soffulgmanden, om han ey er f andre merkelige Xren 
de forhindret, ſielff perſonligen wære tillſtede hos Bergmeſthe⸗ 
ren od) the ſworne om Forlænings Dag. 


9: SHuorledes af Bergſchriffueren alle Forlænings dage ſchulle ler 
ſielff mære.tiillitæde, od) huorledis han feg vdi alt Handell be. 
ſkedelige baffue ſchall mett ath — och ſchall ther tiill 
haffue beſynderlige Boger. 


IO; At the ſom gamble Grwer optage, the ſchulle thet obenbarlige 
— opſla, och at gamble amparttere i ſamme Grwe ſkulle tilſteedis 
ther i at bygge. 


II. sik uicke Handle Bergſkriffueren ſchall haffue ſynnerlige Bo— 
ger, od huorledes ſamme Bøger ſchulle forwaris, od hvad 
Bergſchriffneren ſchall tage fore hand indſchriffuer. 


12. At ingen (hal i loge fortagt Maade lade ſchriffue een anden. 
nogen Grwe fi 


13.0 Sule —— och Rergneſcherens Schri ffueren baa⸗ 
de tillige giffue vdt tilbodelſſe Breff. | 


14. Shall een Grive, nar hwn optages eller optagen er; beſorgis 
aff anpatterne met Skicktmeſthere. 


15. Huo ſom maa ſyn Grwe ſielffue foreſtaa. 
16. Then ſom Grwen vptager, ſchall lade ſigh paa legge tilbodelſſe. 


17, Huorledis Anpartterne ſchulle ſchriffues 1 —— och huad 
Geonſchriffueren therfore ſchall haffue till Lon. 


18. Buorledié Genſchriffueren ſchall haffue ſeg vdi at eller aff 
t tegne. 


19. til) nogen t noger fortagt Maade lader ſchriffue een —— nogen 
Dell till i Grwen, huor ther om holdis ſchall. 


aft 2 20. Huo⸗ ⸗ 

















516 tr LMiſtoce 


— 








20. Huorledis mand ſchall ſig holde met gamble Grwer at bygge, 
nar the bliffue ighen optagne. — 
21. Huor man ſchall holdit met offuerfarende Gange og Kloffthe. 
22. Om noger er begærendis aff Bergmeſtheren af wiide, om nogen 
Forlæning, ſom ſkeedt er, thaa ſchall han thennom thet un⸗ 
deruiſe od ey weigre thennom Bøgerne at lade thennom thet 
loerſe, huor thet upteignet er, om the thet ære begerendis. 
23. Bergmeſtheren ſchall forſlaa alle Maader vdi alle Grwe, och 
om findis, at een Grweſey haffuer henne fælde Maade, huor 
ther om holdis ſchall. | —— 
24. Huorledis ſchal holdis om ny funden Malm. ] 
25. —— Bergmeſtheren ſchall holde fig vdi dag och thidt at 
giffue. | BA LEDE: | 


* 





26. Om ſchall thombres eller nogen Bygning flyttis eller feldis vdi 
Grwen, (Hal huer Mand ware plicthog tiill thet at fordre vdt 


aff Grwen. 15 
27. Schall Bergmeftheren foregiffwe nyttelige Bygninge, och ſchall 
mand ther vdi mwære hannom horige of lydoge. 

28. The ſworne ſchulle fare i alle Grwer och forfordre alt ſom nyt⸗ 

teligt kand wære, och affwende alt ſom ſkadeligt er, och huor 

the finde, at thenne Skickelſſe ey bliffuer faa holden, ſchulle 

the ftrar giffue tilkiende. MALLE FEE > 
29. Schulle the ſworne wære Bergmeſtheren hørige och lydoge. 
30. Huorledis mand met eller vdhen forthinget arbeigde fall 
—arbeigde, od) nar flig Fortingelſe ſteer, thaa ffulle alle anpart⸗ 

terne wære ther offuer, od) huorledis ther om hollis ſchall. 
* BE een Huggere ſiig udi ſaadan Forthingelſſe haffue 

yall. — z 


w;; | AG . F 32. At 


| oa De Norſke Vergverter. 517 


32. Skicktmeſtheren och Stigeren ey ſcole haffue nogen Deell 
vdi ſaadan Forthingelſſe. 


33; Huorledis Arbeigdts Folck ſchall ſtraffis, ſom Forthingelſſe 
och Arbeigd wiige. 


34. Huorledis Skickmeſtherne ſchulle vptagis— 


























3. Ingen — ſchall haffue offuer ſer Grwer vdi Be⸗ 


falning. 


J 36. Schulle — och Bergmeſtheren Magt — huer 


Skicktmeſthere at offlætte. 


37. Huorledis Skicktmeſtheren ſchall holle ſig emod Anpartterne/ 
och huor han ſchall haffue ſiig met theres Godts. 


38, Schicktmeſthere och Stigere ſch hulle ey wœore brodre paa een Grwe, 

— od ſchall Schicktmeſtheren haffue til fyn paa Stigeren och Sti⸗ 

ea EEN Huggerne ſaa at NMN Arbeigdere men — 
gis a 


| 39. Hvorledis at Grwen ſchall tillæ fee så Malmen gemmes sd for 


— —— ——— — — — —— — — 
— 
J z 





waris od vdtbandis, od) at paa Grwen ey ſchall byggis noger 
ſtore Hus eller felgig nogen drick. 


40, Huorledis Skiktmeſtherne ſchall holde fig met Lon om Lene. 
" Dage, od at huilcke aff Arbeiderne ſom lade opſtun theris Lon, 
ey ſchall hielpis tilll at the then faa. | 


41. Huorledis Skiktmeſtherne ſchulle opteigne ſaadan Lon, och ey 


ſchulle giore nogen nogen beſynnerlige Skanck eller Wenſkap. 


42. Schall huer Skicktmeſthere vdfaa ala og AbRip efter Weg 


ten od) thet teigne vdi fit Regenſchap. 


43. Huorledis mand om Quatertemper ſchall sifur ——— thet 


ne, och ther aff lone Folckit. 
RD 4 Schulle 


zis NE Biftorie 


44. 44 Slilte Samaſhere och Stigere ey fane noget bort af een 
Grwe ind paa en anden. 


ås. Suites mand ſchall hore Ragenſchap od" ther om LL: 














46. Nar od huprtedie ———— ſchulle were rede met * 
Regenſchap. | 

47. Schall huer Gtictemeftbere, for J Regeuſchap fred, ke fi; 
met Thiende meftheren, 

48. Paa huad Dag Skicktmeſterne ſchulle bære theris Regenſchap 

ny od at alle ſegſther ſchulle heſluttes och lyckis d een 

—* 

49. Huorledis Skicktmeſtherne ſchole ſtraffis / om theris Regen⸗ 
ſchap ey er rett, od at. ingen ſchall vegne tilt nogen 
Schriffuere penninge till. 


50. Grwer — me emellom begge Ouatertemper ere malbne 

——AFriihedt. 

51. Schall Hoffuitzmanden, eſther at Regen kap giordt er lade 
beſee alle Regiſther. 

52. Huorledis Skicktmeſtheren ſchall lade —— tilbodelſſe * 

tilbodelſe breff, och huor længe the ſchulle ftande op⸗ 

agn 

53. — Skicktmeſteren ſchall holle ſegh vdi at tilbodelſſe ind⸗ 
ommer. 

54. Schicktmeſtherne ſchulle lade foruiſe thennom met tilbodelſſe 
tiill Vodeleren. 


55. Inden huad thtid cen aff Anpartterne kand myſte fon Anpartt 
formiddelſt tilbodelſſes ßorſommelſſe. yſt ſp p 


56. En, 





Om. de Norſke Bergverker. 519 


— BETTER 














r 





Guorledis holdes ſchall met retardata dele. 


Huorledis af cen maa beholde fyn Partt vdi then Grwe, ſom 
Li: dd bliffuer emellem begge Quaterfemper, MM 


J 58. Huad Magt Skicktmeſtheren haffuer at ſorfordre noget hoes 


thiende meſtheren, och huor ther om holdis ſchall, at huad 
ſom offuerloffuer, bliffuer lige udffiffret eller kommer til Ans 
partternes Nytte och Gagn eller foruaris hos Thiende me— 
ſtheren. 

59. At mand ingen ſchall lane eller borge aff Thienden, vdhen men 
haffuer wiſſen och loffuen therfore ; fan af Grwen ey kommer 


her effther i nogen ſtyld eller borgen. 
60. Huorledis at Skicktmeſtheren emellom begge Quatertemper 


ſchulle tage tilbo 


delſſe, naar behoff giores till at oppeholle 
Grwen met. i i. 


61. Huorledis Vddeleren fig haffue ſchall. 


62. At ingen maa fineltte paa nogen fremede Steder vden Loff. 


63. Hoffuitzmanden ſchall forfee alle Hotter met gode Forſtandere y | 
"od ingen ſom haffuer cen eigen Hotte eller deell ther vdi, mag 
brugis fore Forftandere tiill nogen anden Hotte, 


64. Hottenſchriffueren ſchall fade ſeg noige met hans fætte Loen. 
65, Smiliterne ſchulle ingen deell haffue i Hotten, och at Hotten ⸗ 


ſchriffueren ſchall beſorge aft thet nottortigt er till at ſmeltte, 
—— vdi Hotten haffue ſchall i; * 
66. Schicktmeſtheren ſielff ſchall ware tiillſtoede Hotten, for be 
gyndis af ſmelttis, och tage aff Hottenſchriffueren, hues hand 
haffuer beheff till ſmeltende. is RØUT RØNNE 
67. Schickt⸗ 


so . Lgiſtoie 


— — —— 
67. Schicktmeſtheren ſchall ſt elff were anſiede naar — 
gt ſmelte, od huad tha glorie ſchal. 


68. Huorledis mand ſchall haffue ſiig met aftdriſfwende —— 
69. Huad thiende meſtheren giore ſchall. år 
70. Huad ſchall giffues till Lon fore afforiffivende. 
71. Ingen ſchall trengis fran ſmelttingen. Søe 
72. Huorledis mand ſchall holdit met Slacken eller Szinder. 
3. Huadt Hottenrederen giore ſchulle. 
74. Huzledis mand ſchall haffwe tilſiwn t Hotten paa Smel: 








KN « 


75. za RR ſom høre till Hotten / ſchulle were Sottenre⸗ 
deren horige och lydoge. 


76. Inghen Hotten Herre ſchall forlocke en anden hans Kulbrendere 
— och at ey ſchall giffues fore wid at hugge mere end ſom 

77. Huo Stigere ſchulle være, och huorledis * (pote i. 

och annames. 

78. Huor mange Grwer een maa ware Stigere BER 


oe 
79, Huad — giore, och huor hand ſi ig met SME vig 
ne haffue ſchall 


80. Huorledis och paa huad thüdt man ſchall i Grwen fare. væ 
81. Huorledis at Natſkickten ey ſchall tilftædis. 
82. ——— eller Arbeigderne ſchuue icke pdben J tager Løn fore 


83. Aff 











Om de Norſte Vergverker. DEAR 


— — ———— ——————— 





NØRDET ESTER ——— 


83. Aff Stollernes Rettighedt. 
84. Huorledis Stoller Schulle byggis. 
85. Aff Marckſchedent. 


86. Huad Løn the ſchole haffue fore Martſcheden. 


* Om bryſt emellom Stolle och Gange, om the fulde tilhope, 
hnuorledis thet ſchall fordragis. 


88. fla. Proberen, theris Løn, oc huorledis the thennom holde 


89. ske een giffuer eller ſelger en anden fyn deell eller part i 
Grwen. 


90. At ingen Appellering ſchall ſchee i Bergſager emellom Embitz⸗ | 


foldet, 
01, OM Berg: rett nogle Capittell. 


Kanſkee Fremtiden bedre kan oplyſe, til hvilken af hoibemeldte 
trende Konger deſſe anførte Berg⸗Artikle ſtulle henhore, hvilket 
nu er faa meget befværligere at giette, ſom alle tre Kongerne have 
haft Anftalter for fil Bergverkers Optagelſe i Norge, Secretere⸗ 
ven; ſom har opſat Artiklene, har tient dem alle fre, intet andet 
Kiendetegn er derpaa, og fag andre Documenter har man af de 
Tider, ſom hertil kunne laane og noget Lys. At der ellers ogſaa un⸗ 


der Kong Friderik den Forſtes Regering er tænkt pan Bergver⸗ 
— Fer i Norge, derom har man tilforn lige faa lidet vidſt, ſom om de 


under Kong Chriſtian den Ander giorte Forſog. Men atder dog 


- har været noget om, derpaa ſtal jeg give et godt Bevis af en gamet 


Regiſtrant i def me Cancellies eg ſom ſiger os, at Hoibe⸗ 
Uuu meldte 


meldte Kong Friderich den Sørffe i Aaret 1524. gav Biſtopen i 
Hammer og hans Med-Jntereffenter Privilegium paa et Rober: 
berg i Norge af optage og' bringe, fig ogjfine Efterkommere til For ⸗ 
del, Extracten af ſamme lyder ſaaledes: Få 


Biſtop Mogens af Damer 

Fick breff paa ett Koperberg i Norge, ſom kalles Sundz 
berg, liggendis wti Hamer Stigt I Sellegaard Preſtegield i 
Thellemarcken, frit od quit wti try Aar wodhen all Affgifft for 
then Bygning od) Omkoſt, ſom hand od the gode Mend, ſom hand 
til fig tagendes morder, ther pag mage od giore ſtulle. OG nar 
forſkreffae IL Aar forleden ere, tha (fall hand giffue of ther aff, 
hues Rettighed. ther bør aff at giffuis. Och (Fall hand och hans 
Effterkommere Biffoper beholle ſamme Koperberg for nogen, 
mett fan ſkell, att hand od the ſkulle giffue ther aff faa moget 
fom nogen andhen, Och (Fall hand od hans Effterkomere Biſper 
nudhe all then Frihed, ſom Berckwerckis wis och wonnhed 
er, wii forffreffne HL Aar, od ſidhen faa lennge ſamme Berg hol- 
[eg wed Magt og brugis. Cum claufulis confuetis. Datum 
Hafnie San&orum Viti & Modefti Afften, Aare, MDXXIV. 





Om der mere filNorffe Bergverkers Opkomſt udi Friderici L 

Tider foretaget, har jeg endnu ikke fundet, men tviler næften intet. 
paa, atder jo paa de Tider har været flere end eet Bergverk i Drift 
udi Norge ; hvortil jeg finder nogen Anledning i et Brev, ſom 
Køng Friderik 1531. har tilffrevet Kong Guftav i Sveri- 
ge, hvorudi Hand lader Hannem vide, at EXrkebiſkop Guftav 
Trolle ffulde være kommen ind i Norge, og havde givet fig 
ud for en Bergmand, fom vilde begive fig fil noget Bergvert 
1485 AM se der 








555 


Om de Norſke Bergverker. 523 


———————— 


* at arbeide. Brevet er af Originale Concepten ſaaledes ly⸗ 
dende: 























Frederich mett Gude Naade ꝛc. Emi. Herre Her 


Goßtaff aff ſamme Naade Suerigis Konning wor mwenligh 20. 


Stormegtige Herre, beſonderlige gode wenn od) bære Naaboe, wii 
giffwe eder kerligen tilkende, att wii nw vdi dag forfarett och 


formerckitt haffue, at Erchebiſcop Goſtaff ſkal hiemeligh mwære 


indragen mdt wort Riige Norge, och forkledett vdi Bodtsmendts 
Kleder dragett egemmen Aggershuß Leen od) giffuet ſig wd for 
enn Bergsmandt, att wille giffue ſeg till ett Bergkwerck 
ther att aarbeyde, och wii togh icke endeligh forfare kunde, om 


hand endnw (fall endholde ſeg vdi Norge, eller of om hand (fall 


haffue gitffuet feg indh vdi Suerighe vdi Dalerne eller anden⸗ 


i ſteds, dog er her for Tydinger, att hand enn nw (fall mære hoß 


Konning Criftiern vdi watterlanden, huilkett wii eder icke for 
holde wille, menn giffue thet eder vdi enn kierlige meninge tilkende, 
bedendis eder therfore gandffe kierligen, athi wille lade giore eders 
Flyd till, athi kunde lade forfare vdi ſandigen, huor Forſtrefne 
Erchebiſcop Goſtaf haffuer fyn entholding, od ther I forfare od 


formercke funde, att hann haffuer ſynn Entholding wdi Norghe, 


athi thaa mett allerforſte wille giiffue of thet ſkriffteligh tilkende, 


thaa wille wii lade gore then ſtorſte Flid ther till oß mugeligt er, 
att wii kunde offuer komme hannum, eder fill beſte, och wdi hueß 
maade wii kunde være eder och eders wuderſatte fill willge od be⸗ 


uiſe eder naarboelig Kierlighedt och Fryndſkaff, ære wii altiid till 


gennegett, her mett eder the hellige Trefoldighedt wdi Lyckſalighet 


| nå al — till * euig ſalighet ewindelig beffal- 


Uuun 2 lendis 


24 ' "J.L Hiſtorie 


—— — —— 

















lendis. —* paa wort Sloin Gottorp. — eft fe 
fer Sandt Dionifii Dag, aar ꝛt. MDXXXI. 


wuder wortt Signett. 


Dette er alt, hvad jeg hidindtil af mange ſtiulte Vrager 
har udfundet, og Fan have Æren denne gang at meddele, om de 
Nordiſte Metaller i Almindelighed, men i fær om de Norſte 
Bergverkers allerforſte Oprindelſe, og hvad dermed, før deres 
ellers bekiendte rette Opkomſt under Kong Chriſtian den Tredie, 
er foregaget, hvorunder endnu lige mange Tvil og Morkheder, ſom 

behove god Lykke til at loſes og oplyſes. Det fan ellers derom 
meget vel hede, og kanſkee til dels om nyere Tider, hvad Keifer 
Rudolphus II. t ef Privilegio af 1601. merkeligen figer om de Bo⸗ 
miſte Bergverker: Satis jam nobis conſtat exploratumave eft, Reg- 
num noftrum Bohemiæ, Dei optimi benignitate & liberalitate fingu- 
laribus prorſus donis, & variorum metallorum, auri, argenti; gem- 
marum, & pretioforum lapidum theſauris abundare ; illud unum 
femper querimur dolenter, deftitui nos: hominibus, qui. ejusmodi 
gazas & bona telluris intelligant & quærere noverint, totosqye fe 
huic labori impendant; nam etſi olim fuerint, qui initium fecerint 
laboris, tamen cum non ſtatim, ut fit, operi præmium reſpondiſſet, 
concidentes animo, brevi omnem cogitationem & ſimul conatum 
abjecére (u). Det har været mig nok at viſe og beviſe, at endog før 
Kong Chriſtian den Tredies Tid har i Norge været tænft pag 
Metallers Optagelfe af Landets egen Jord og Berg⸗Grund, faale- 
des nemlig, 1) At de Norſke t meget gamle Tider, og, fa det ſy⸗ 
neg, lige fan længe ſom de Svenn om ikke tilforn, have haft 
| Rund: 

(u) Balbini Miſcell. Bbhem. Déc, I, Lib 1 38 





Omde Norſtke Bergverker. 3285 
Kundſkab om og giort Brug af Myre⸗Jern, hvilket baade de ſelv 
og deres Colonie paa Island kaldede Røde; 2) At til Droning 
Margretes og Erici Pomerani Tid haver nogen Anſtalt til Malm⸗ 
berges Opſogelſe i Norge været I Giere, ſom af viſſe Aarſager tyk⸗ 
kes være bleven borte i Fodſelen, 3) At nogle Forſog maa have væ 
vet anftillede i de følgende Kongers Tider, men, at umildt Herſkab, 














ſom det heder i Biſtop Mules Brev, haver fordrevet Bergverk af 


Norge, hvorved Omftændighederne nu omſtunder ere os ubekiendte, 
og endeligen 4) At under Chriftiani IL og Friderici J. Regering 


— haver virkeligen i Norge været lagt Haand paa Bergverkers Ind 














" retning, og af man til deſſe har betienet fig, dels af Svpenſte, 
dels af Tyofte Meftere og Bergfolk. Hoilke Anſtalter, ſom fan 
ſkee allefamen ikke have naget nogen onſkelig Fremgang, har ſiden 
givet Hoilovlig I Hukommelſe Kong Chriſtian den Tredie, ſom i 
mangfoldige flere Henſeender haver ſogt at befordre fine Underſag⸗ 
ter Belfært, Aarſag og Andledning fil, med ſtorre Eftertryk og 
Bekoſtning at ſette fine Forfædres beromelge Forfæt i Verk til at 
opſoge alle Slags Metaller, og derpaa anlegge Bergverker i fit 
Kongerige Norge, (Fiont de ſamme heller ikke vunde fit rette Maal 
før under den ftore Konge Chriftian den Fierde. Slutningen 
bliver da denne, at før Chriſtiani III. Tid neppe noget beftandigt 
Bergverk i Norge haver været, men at adſkillige gange er giort 
Anleg fil noget, ſom efter al Ligning ikke er kommet videre end til 
Forſog, uden hvad Myre⸗Jernet af den fag kaldede Røde angager, 
fom ſynes i gamle Dage paa fine Steder i Norge, ſaa vel ſom pag 
Jeland, og kanſkee i Danmar, at have været ef Slags Brug og 
Pærings-Middel til eget Hus Behov, Men tilen ſtor Delberoer det 
endun paa tydeligere Bevisligheder. Bil imidlertid have mig udbedet 
VE Uuu3 af 


BE. — 














af allé og — ſom noget maatte beſidde og have anmerket, firere 
eller ſtort, der kunde tiene til, enten videre at oplyſe, rette og for: 
bedre, hvad jeg allerede har ſkrevet, eller at fuldkomme der For- 
raad, jeg tilNorffe Bergverks⸗ Hiſtoriens Fortfettelfe haver indfam- 
leet, de vilde have den Godhed mig ſamme til hver Mands 
FSornoielſe at meddele, Men jeg vil hermed ſſutte 
| denne Afhandlings 


Forſte Stypkke. 





Hiſto⸗ 











uk 


SØN 


FREDE AED aa Rag ag, 


eg : tå) rd 
i 2 BE Fa ER PS BØ w ; 
* ne 7 3 





SE SPA STEN SE — 
Hiſtoriſk⸗ Diplomatiſt 


Ofterretning 


— 


Om den i den Danſke Hiſtorie forekommende 





Ssoſter til Grev Gert den Store i Holſteen, ſom i en fort 


Tid var gift med Kong Erik, Kong CKhriſtopher den 
— Andens Son og Med⸗Regent, hendes 
Perſon og Tildragelſer. 


— : $ J. 

Sſſet ev befiendt, at Kong Chriſtopher af Danmark, Bordovn 
Rå den Anden af dette Havn, hans førftefødte Søn udførlig gev- 
re og Med⸗Regent, Kong Erik, har i Aaret 1330. —— 
giftet fig meden Soſier til Gert den Store, Greveaf Hol GE, 
ſteen, og Enke Hertuginde af NederSachſen, dog ſtrax i den Store af 
følgende Aar igien forfudt hende, Men dette er og alt, Al En 


fe 
hyad der i vore Hiftorie-Bøger findes medSandheds Grund form Song" 
optegnet om hende, og i Greverne af Holfteen. Shan. Erik i Dan: 


enborg deres Slægt» Regiftere føger man hende gandfre mider 

forgæves. Da altſaa derforuden den Sadfen-Lauenborg- get til ægte. 

ffe Hiſtorie af det fiorfende Seculo, hvormed det endnu, 

endog hos de befte Skribentere, feer meget forvirret ud, vil, 

veden noget noye Efterretning om denne Fyrftindes Perſon 

og Hændelfer, fane Lys og Tilforladelighedi fleere end et be⸗ 
| | yde⸗ 


i TD Xgte- ver at tale, er født af det Grevelige Huus Schauenborg⸗ 


—4 pag 2. 
—— SØGES "ag 
sg hen 


ae Siſdoriſt Diplomati Eſterretninn/ 


— — — — — — — —— — 








tydeligt Stykke: Sga haaber jeg ikke at foretage et overfør 
digt Arbeyde, om jeg umager mig for at udleede hendes 
Levnets Omftændigheder af de adſpredte Efterretninger og 
gamle Breve ; hvori de endnu ligge ſtiulte, og at bringe 
Den i en famenbængende Hiſtoriſt Fortælling. 


§. II. 
Hendes Fod⸗ At den hoye Perſon, om hvis Tildragelfer jeg ha⸗ 


ab med 
—— Moortnaon tir Holſteen, følgeligen, ſom en Soſter til Grev Gert den Sto- 
Reden ve, avlet af Stamme-Faderen for den Rendeborgffe Linie, 
handlende Grev Henrik den Forſte med hans Gemal Hedevig Taf 
fom med — Brunkhorſt, bevtifes ved hendes endnu overblevne Segl (1), 
—bende bar ihvilket man feer et fiddende Fruentimmer, ſom i den hoh⸗ 
renee re Haand holder det Sachſiſte Baaben, og i den venſtre 
bertden ddr, det Schauenborg- Holfteenffe, med denne Omſkrift: ST- 
GILLUM ELYZAÅABETH DUCISSE SAXONIE. Øg 

ligeſag vift vil det udviife fig af det følgende, at den Her. 

fug af Neder Sachſen, ſom vores her navngivne Eltfaberh 

er kommet i Mgteſkab med, er ingen anden end Hertug Jo⸗ 

han den Anden til Mollen, og af i dette EXgteſkab er ab⸗ 

let Hertugens eeneſte Søn Albert den Tredie (2). Der. 

imod har jeg forgæves føgt baade om hendes Fodſels og 
Bryllups Aar. Imidlertid, efterdi hun i Aaret 1330, ! 

nd 


—— * 














(1) Man finder dette Segl i den i Aaret 1740. udgivne Churfyrſtlige Brunsvig 
Luͤneborgſke Efterretning om Herſkabet og Fogderiet Møllen, hvor det ſtaaer 

paa 'det tredie Kaaber-Blad, og hører til de tvende Breve af 1321. og 1329. 

hvis fulde Indhold jeg foyer til dette Skrift. S. herefter det 1fte og ste Bilage. 
Saa er og det ſamme Sejl — i Hr. Geheime⸗Raad von Weſtphalens Mo- 
numentis paa det 14de Kaabberblad idet IV. Bind ad col. 1257. eſter et mig ube⸗ 
kiendt gammelt Brev af 1328. og jeg ſelv har fundet def ved Hertug Alberte 
Forſtrivning af 1322. ſom her allerførft fees i i Trykken. S. det IE, Bilage. 


G2) See i Sardeleshed de Stader af Alberti Stadenfis Fortfætter i den ste og gåde 
Anumorknins. HERA 

















— 











da hun anden gang indlod ſig i Wgteſtab med den unge Kon. 
ge!Erik af Dannemark, har vel ikke været meget over tredive 
Aar, ſaa ſkulde man formodentligen ikke tage meget feyl, om 


man ſluttede, at hun kunde være født i Aaret 1300, og 


kommet i Ægteffabmed Hertugen af Neder Sachſen, el- 


fer (om hun, ſom paa de Tider ofte ſkeedte, var allerede 
gundffe ung blevet viet fil ham) dog kommet i Barſel · Seng 
med den: af dette Wgteſkab avlede Søn omtrent i det 


Aar 1315. 


— 


Doa bi fade diſſe lidet betydende chronologiſte Gis 
ninger fare, og vende ostilen i den Lauenborgſte Hiſtorie 


meget markvardig Tildragelfe, i hvilfen Hertuginden Eli⸗ 
ſabeth har haft ſtor Deel, og beviiſt ſig derved ſom en Fyrſt— 
inde af ef muntert Sind og mandigt Mod. Hendes Svo— 
ger Erik J. havde vel i Begyndelſen, ſom den yngſte af de 


efterladte tre Sønner af Stamme ⸗Faderen for alle Her⸗ 


fuger i Neder⸗Sachſen Johan den J., udvalt den geiſtlige 
Stand,og overladt ſin Broder AlbertForvaltningen over det 
Diſtrict, ſom udgiorde to tredie Deele af deres Fæderne Lan: 
De, hvilket de, efter at deres forſtefodte Broder; Johan IL 
havdelfaget ſin Deel ud havde beholdt i Follesſkab; men der. 


efter, da bemeldte Hertug Albert i Aaret 1308. var dod uden 


mandlige Livs. Arvinger, havde hand alleene tilegnet fig 
de to tredie Deele af Landet, hvorover den Afdøde havde 


begges Navn ført Regieringen, og ladet fin fornævnte 


forſtefodte Broder ikke nyde mindſte Deel deraf (3). Denne 


Xrr egen: 





(3) Cont. Alb, Stad. a. 1308. p. 48. Item Albertus Dux Saxoniæ in fefto B. Joan- 
”… mis Baptiftæ miles factus eſt a Rege Danorum, & in fefto omnium Sanctorum 
ſequente mortuus eft, & fepultus in Ratzeborch, Udtog af den gamle Læfes 
meſter i Franciſci Orden i Lybek, hang ſtrevne Chronico Lubecenſi, ſom 
fammefteds ligger bevaret pan Raadhuuſet, i D. Gerdes Meklenb. Yar 


Om Grey Geit den Store i Holſteen hans Soſt. ec. 529 








Hvorelede 
hun i Aaret 
1321. har ſogt 
ved hendes 
Broders 
Gert den 
Stores hielß 
at BRUN 
imod Hertug 
Erik den 1fte 
af Reders 


Sacbfen. 


hendes Ge⸗ 


mals og 


Sons Ret: 
tighed til den 


feter ladte 
Lands Deel. 


Siſtoriſt Diplomat! k Eſterretni 


B————— hvorved Hertug Fohanblevudelutt, 

var da gaaet ſaaledes hen, formedelſt dennes fredſom⸗ 
melige Sindelag, men den lage hans Gemal Hertuginde 
Eliſabet ſtedſe i Tanker, i Henſeende til. den betydelt⸗ 
ge Skade, ſom hendes eeneſte Son deraf vilde tilflyde, ind⸗ 
til det endeligen i Aaret 1321. kom ſaa vidt, at hun beſlut—⸗ 
fede ved Vaabens Magt og ved hendes: Broder, Grev 
Gert den Store af Holſteen, hans Biſtand, at underſtot⸗ 
te den Rettighed, ſom hendes Wgte⸗Herre og Søn havde 
fil Hertug Alberte efterladte Lande; og dette end imod hen 
des Gemals Billie, ſom, uden fvil formedelſt den ham til- 
ſlagne Blindhed (4), elffede Rolighed mere end nogenfin- 
17, Dettlforn, derhos ey heller troede Grev" Gert, fon nogen 
Diild forben, ved hane bekiendte Forhold imod fin Fætter 
Johan IL til Kiel, og dennes Søn Adolph VI til Segeberg, 
habde givet en meget eftertæntelig Prove paa fin Regiere⸗ 
turn Søge og umagadelige Lyſt til at blive mægtigere. "Greven 
1 føder figaf fin Soſter overtale; drager med endeel Mand: 
fkab ind t det Lauenborgſtke, og ved Staden Møllen, ſom 
> (Maae ſtee efter dens Arve; Herres Hertug Johans hem: 
melige Tilſkyndelſe) i Begyndelſen ikke vil — * ind, an⸗ 
legger en Skandſe/ i den dobbelte Henſigt, Derfra at giore 
Getrtug Erxik Afbrok, ved at odelegge hans Land, o og 
* af: SE fig vÅ: den 2 SAN * mm ter str 


— 


— 








und Urk IX, Saming p37.” og. "Herløg Albert bon Saßen ward Ridder 
van Konig Erick in Dennemark tho Nicoping, darup ftutff be und wurde in 
Gades Hilligen Dage to Raccborg begraver Sin Broder Erick kurd Bøje, 
de beheelt twe Deel des Landes. Hertog Johann, ſin Broder, was vorher 
aſdeelet.“ Saa ffriver og Korner hos Eccard Corp. Hiſt. med, ævi, T. II, 
éol. 975. endſtiont under det urigtige Mars RER I2IT. Albertus Dux! Saxoniæ 
deceffit, fecundum Chronicam Saxonum » -. -.Ericus vero frater ſuus quia 
filium poſt fe non xeliquit Albertus , licet, jam Subdiaconus eſſet ordinatas 
Dueatum illum adminiſtra are eoepit⸗ Clerieatum poſtponendo 


64) Cont, Alb, Stad, a, 32. p 90, bi END eee Cecus bbiit, 











Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soft, ac. 531 




















til at betvinge den gienſtridige Bye (5). Hans Henfigt 1 
begge Deele flag ham ey heller feyl. Indvaanernei Mol⸗ 
len bleve ſnart bragte dertil, at de maatte underkaſte fig, 
og med ham, ſom Fuldmægtig af Hertug Johan, Hertugin⸗ 
de Eliſabet og den unge Albert, indgaage et Forliig, ſom blev 
beſpooret af det gamle og nye Raad, og hvorfor ofte Rid⸗ 
dere og Svenne vare Borgen; ved hyilket Forliig bes 
meldte Indvaanere lovede, altid af holde deres Stad og 
Det deri liggende Slot aabent for Hertug Johan og 
hans vette rvinger, og naar hans, nemlig Hertu- 
gene, Gemal eller Son (fulde finde det fienligt at legge 
Krigsfolk i Staden, det maatte bære mange eller fag, da 
uden Modſigelſe eller Forhindring at tage dem ind. Den⸗ 
ne fidfte Punct, endſkiont den figtede tydeligen nok til af 
indgvartere Holſteenſte Folk Staden, maatte den gode 
Hertug, gandffe tvert imod hans ſande Tilboyelighed, 
færdeles ſamtykke og bevilge, i det under No. I. herhog BilagedNo.J. 
foyede Sone⸗Brev, hvilket hand, tillige med hans Ge⸗ | 
mal og Søn, i Berborg Dagen efter Magnus Martyrs 
Dag, eller den 17de April — udgav til dem af Mollen, 
og 


(5) Id. -ad e. a,' p. 88. Item Gherardus Comes Holtzatiæ volente fua forore du⸗ 
eiſſa, fed dolente fuo genero Johanne Duce Saxoniæ [her har Sætteren eller 
Afſkriveren udeladt noget, mage ſtee de Ord: bellum intulit fratri ejus Erieo 
Duci Såxoniæ] ſuam terram deuaſtando, donec iuniori Duci ſororis fuæ 
flio, ſeilicet filio prefati Johannis Ducis aſſignaret quatuor Parochias 
ſuæ terræ cum villis adiacentibus pro certa ſumma pecuniæ redimendas. Kor- 
ner ad e. a, in. Eccardi. Corp. Hiſt. med, ævi, T. II: col. 997. Gerardus 
Comes Holtzatorum difcordavit cum Erico Duce de Lovenburg, & conftruxit 
4 caſtrum quoddam parvum juxta opidum fuum Molne contra voluntatem Erici 
fratris Johannis, cujus tamen filiam habebat, ſecundum Chronicam Lubi- 
cenſem > & ex illo caftro multa ſibi intulit damna, & compulit ipſum ad hoc, 
ut Alberto filioDucis Johannis Swageri ſui, quem defraudaverat in diviſione 
terrarum, reſignaret quatuor parochias Duéatus fui in recompenſam fraudis. 
Møllen hørtetil Hertug Johans og ikke, ſom Korner meener, til Hertug Eriks 
Land Deel. S. herefter den 32. Anmerkning. 




















Viſtoriſt Di Diplo NAG IT 


og fin Greve Gert ert tillige: med fie Seal Befræftete. Ikke 
lob Krigen af for Hertug Erik felvss! Hans Land) 
blev ved de fiendtlige Streifferier ilde tilredt, og vilde hand! 
ER ikke fee det gandſte ødelagt, faa var intet andet Middel at 
Det overla⸗ gribe til, end at hand flutfede en Vaaben⸗Stilſtand med 

F Der Greven, og derhos overgav den Arve viftighed, ſom hand 

ve, herre af havde med fin Broder Hertug Johan, eller: meget mere 

Meklenborg, med dennes Gemalog Son, at afgiores i Mindelighed eller 
liger. efter Lov og Ret af paadommes af Herren til ne 

— Da Henrik faldet — 

viſtighed 





ðF. IV. 


Der vs. JA For denne Boldgiftsmand, med hvilken de ſtridige 
— parter forſamledes i December 1321. i Dutzaui det Lau- 
— enborgſke Kirke-Sogn Muſtin (6), blev da paaſtaget paa. 
en ger Hertug Johans vegne, der maatte laane fit Navn til-alt 
| TAMMEDde hvad der ſkeedte, gf Hertug Erik maatte tiiholdes, af de to 
Rode. tredie Deele af deres Federne⸗Lande, ſom hand efter deres 
Broders Alberts Død havde egenraadigen taget i Befiddel- 
fe, at aftræde fil ham, Hertug Johan, den eene tredie 
Deel, ſom deres fornævnfe Broders efterladte Arv, med. 
Erftatning af alle dene oppebaarne Indkomſter, ſamt 
alle Skader og Omkoſtninger. Denne. Paaſtand blev: grun: 
det derpaa," at Hertug Johan, efter at hand var fommet 
fil ſine myndige Aar, havde tilborligen taget Lænaf Riget, 
Hertug Erik derimod havde: forſomt def; og omendſtiont 
man paa ſamme Grund havde finder paatale de Amilige 
Sachfen⸗Lauenborgſke Lande, fad mage man do 4 av 
fundetdet raadeligere, ikke at modſige Hertug Ertks 
til den tredie SALL BEL aka É Åen hans tvende ældre. Brødre 
een 


i: 












(6) —— bonor⸗ — — ap; fee i —A — T. II 
ol 2007. Nachricht von denen Pfarrkirchen / Capellen ⸗ —— — 
reten ꝛc. im Fuͤrſtenthum Lauenburg, S49. 2 





Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soſt. ꝛc. 533 























| eengang havde: tilſtaget ham. Denne ſom virkeligen 
itke kunde roſe ſig af nogen Forlæning, troede, dette u⸗ag⸗ 
tet, at hand allene var berettiget til den Arv, ſom man vilde 
aftrette ham, fordi band ey alleeneſte, efter at den forſte⸗ 
fodte Broder Hertug Johan havde faaet fin fæderne Arve⸗ 
—…. part ud, ikke havdedeelt de ovrige to tredie Deele af Landet 
med den Afdøde, men beholdt dem gandſke u-adffillte, og 
ſaaledes, efter Fællesffabs og Medbeſiddelſes Net, alleene 
arvet ham, med den forhen aflagte, Broders Udelukkelſe, 
. men end og derforuden i ti Aar og længere, og følgeligen 
over den Tiid, ſom i den Romerſke Net udfræves til HSævd 
paa urorligt Gods imellem Rærværende; havde roligen be- 
ſiddet de ham i faa maade tilfaldne Lande. Men paa Hertug 
Johans Side blev foaret herimod, at naar der efter en Len⸗ 
Mand vare flere Sønner, da var enhver af Dem (der ikke ſom 
HertugErik, formedelſt forſomt Læn:-S øgning, maatte ſtaae 
tilbage) berettiget til af arve fn uden Sonner bortdode 
Broder i det fæderne Læn, og kunde ſaadan Arve⸗Ret 
under ingen Forevending betages ham, og hvad den af 
Vederparten paaberaabte ti Aars befiddelfe angik, da var 
den iligemaade af ingen Kraft, da Hævd pan Længods aller» 
førft efter tredive Aars Forløb blev opfyldt. Og dette 
Svar paa de af Hertug Erik frembragte Indvendinger 
— Bled af Herren af Meklenborg fundet faa tilſtrækkeligt, at 
- Hand, efter forgæves anvendt venlig Underhandling, dømte 
ſaaledes for Ret: Naar Hertug Johan tilborligen beviiſte, 
at hand, efter hang Faders Død, havde faget det omtvi⸗ 
ſtede Len af Riget; fon hand efter Retten var pligtig, dø 
ſtulde Hertug Erik vœre fyldig til at overgive ham det ſam⸗ 
men og at gotgiore han alle deraf oppebaarne Indkom 
ſter ſiden den Tiid at det blev lovligen paatalt. Den, ſom gyorved den 
vil igtennemlæœſe Dombrevet ſelv, ſaaledes ſom def Ord for Longobardi: 
for Ord under No. I. meddeeles, og ſammenligne det Bilage 1. 
med de derhos anforte Steder af den Longobardiſke ge, gen⸗Ket 
X VE Bænke BRS ER Len⸗ er lagt til 









534 Siſtoriſt Diplomati Efterretning ; 127 


Gr und Sui KE "Læn:Rets Bog, vil ſtrax finde ſom ——— 
re er værdigt, at allede Grunde, ſoin Forfatteren en itkke iet 
Tiid havde misklendelig Civilift ; bygger den omtalte Affteed paa, ere 
"Anfedfeidt pøntede af denne fremmede Kilde, og at der i Almindelig: 











- De en flov 


Fydife Rige. * i den Kiendelf 7 ſom vi have for os, findes intet andet 
Spor af den ægte Lydſte LænRet, end af Hertug Erik 
har føgt, endſtiont forgæves, at anvende til fingFordeel 
Den befiendte Grund-Sæfning deraf, af ved Deeling bli⸗ 
ver fælles Beſiddelſe og all Læns-Følge ophævet (7). Til 
ſaadan Anfeelfe var: den Longobardiſke Len · Ret allerede 
kommet i det Tydffe Rige; paa en Tiid, da det var lend- 
nit ikke hundrede Aar ſiden, at man i Bononien havde 
foyet Lombardiets Læn- Sfiffe og Forfatninger til den 
Juſtinianiſte Lov-Bog, og derved fagt Grunden til deres 
Udbreedelfe paa hin Side af Alperne. Et klart Beviis, 
at naar de Tydſtke Feudiſter næften eenſtemmigen forſik⸗ 
fre, af den: Longobardiſke Læn-Ret har førfti det XV. Se- 
culo faaet Kraft af en Lov i Tydſtkland, da behøver de⸗ 
res Meening, om den ikke er aldeles — ri 
det — en ſteerk Indſtrentelſe. 


&V. ———— 
838 denne Fildand fandtes Sagerne, da KER 
"Hang Enke * endnu for Aarets Udgang forlod Verden. 
antager 19 Enke, der. allerrede t nogen Tud havde baaret Regieringens 
gering, og DE ed —— Gemal, og, ** —* 
tillige fu 
kom̃eligen dtt — 
(> Autor vetus dr Beneficiis. 6. LXXXIV. Si utem — uno — 
beneſcio] voluerint ab invicem feparari, abſque licentia domini, diuidant 
inter fe ſecundum libitum totaliter conceſſum beueficium. Sed Fris illorum 
aullus in parte alterius aliqvod jus habebit, cum alter obierit, niſi ſuſceperit a 
Domino expectationem in beneficio. Jus Feud, Sax, cap, XXXII. Jus Feud, 
" Svev, cap, LXIIL Lige tvert imod er det ſorordnet i den Løngobardifte Len⸗ 
MRet. S. 1J. Feud, 12, | 4: 














Om Grev Gert den Store iHolſteen hans Soſt. 20. 535 


vilde heller gandſke frataget Ham den, forſomte ikke, i aofer⸗ hen 
hendes med ham aulede Sons den oftbemeldte unge Ål des Sons 
berts Mindre⸗Aarighed, at antage fig Landets Regiering —— — 
ſom Formynderſke (8). Ar det har været hendes forſte bore den mm. 
og ſtorſte Omforg, at komme til fuldkommen Rigtighed — 
med Hertug Erik, angagende den af afgangne Hertug 
Albert efterladte Land⸗Deel, og at bringe det fan lykkeligen 
af hende begyndte Verk til en onſkelig Ende, er let at agte. 
Men denne Sag kunde ikke ſaa ſtrar bomme i Stand. Den 
Meklenborgſke Herres Dom, hvorved hand havde tilkiendt 
den afdøde Hertug Johan den omtviſtede Arvefolge grun- 
dede fig pag et beviis, ſom endnu forſt fulde føres, Og, 
hvilket er det fornemſte, det var endnu ikke beſtemt ved 
Dommen, hvilke Stykker Landog Gode Hertug Erik, ſom 
altiid var blevet teet fuldkomment Fællesffab med afgangne 
Hertug Albert i henſeende til deres fo tredie Deele af de 
Fæderne-Lande, ffulde aftræde til Hertug Johan, eller 
nu til hans Son og Arving; hvilken Punct var ikke fag let 
at komme til Rigtighed om, efterdi enhver af de tvende 
ſtridige Parter vilde have Slottet Lauenborg, ſom Ho: 
ved⸗Borgen i Neder ⸗Sachſen, med den tilliggende Land⸗ 
—— 1 jeg meener Fogdertet af ſamme Navn Si 























- a 








€8) Cont; Alb. Stad. så a. 1321. pi 1:90. Item Johannes Dux Saxoniæ cecus obiits 
relicto tantum uno filio Alberto, Korner ad e, a. col. 997. Quo expedito 
— [See de ſtrax foregaaeude Ord i den. ste. Anmerkniug] defunctus eft Johannes 
Dux Saxoniæ frater Erici, & uxor ejus, quæ fuit ſoror Gherardi Comitis 
”Holfatorum, rexit terram viri fui defundi cum: filio fuo Alberto ,. quousque 
dicta Ducis relicta nuberet Erico Regi Danorum. Hertug Johan er altfag 
fe, ſom den Holſt. Chroniſt hos Hr. von Weſtphalen Tom, III. col. 58. 
"cap. 18. ed. Leibnit ] ſoregiver, blevet paa det bekiendte ulykkelige Log,” ſom 
Grreverne til Holſteen 1320. (eller rettere efter den gandſke —J Bort: 
… fætter af Alb; Stad, p. 84..1319.) ſoretoge imod Dytmerfferne · 


(0) Det ſlutter jeg deraf, at, efter Orde nei det med IV. betegnede: Bilage. ”Dar 
yane denne benomet ſteyt van vnnſer Houelborch Lauenborch in Neddern Saßen 
mit 


536 Siſtoriſk Diplomati Efte retning / G me 


Hun FE Bed ſaadan Sagernes Beſt affenhed var Enke⸗ Hertugin⸗ 
fr nder inden, endnu forend diſſe Tviftigheder vare gandſte af 
/ før 

denne Sags giordte, beteenkt paa at runner hendes Broder Grev 
Uldfald, ben: Gert den hende bevtifte eftertrykkelige Hielp, og at ſtaffe 
ud den ham Sikkerhed for den Fodring; ſom hand derfor havde 
. Store for: hos den unge Hertug. Greven blev altſaa tilſtillet en i 
pen i, Møllen Loverdaͤgen efter Mikkels ⸗Dag eller den 8te OXob: 
hem tilfom- 1322. udfærdiget Forſkrivning, hvori hans Soſter Son, 
— efter hans Moders Billie og Gotbefindende, ſom hendes 

Peugt. tillige med underhengende Segl udviiſer, bekiendte, at 
hand var hin fer tuſende Mark lødig Solvſtyldig, og til⸗ 

lige for ſaadan Giceld pantſatte ham Mollen, Staden 

og Slottet, tillige med alle ſine Slotte og ſit gandſte 
HGerredom paa ſaadan Maade, at, i fald hand dode uden 
Livs Arvinger, og naar hans Moder, om hun ſtulde over» 

leve ham, iligemaade ved Døden vår afganet, da fulde 

hane Havidsmand: eller Foged, eller hvem ham ellers 

havde anbefalet fine Slotte og Lande, paa hans vegne 

overlevere dem til Creditoren og hans rette Arvinger, paa 

det de maatte roligen og utiltalte beſidde og beholde de ſam⸗ 

me ſaa længe, indtil den gandſte derpaa heftende Giceld 

Sr dem tilfulde erſtattet og betal. S Bilaget under 
Bilage II. No. HI. Den Omſtændighed, af efter denne Bante-For- 

… 0 ffrivning,… den. uden Livs Arvinger ved Døden 
Skyldeners Land — forſt „efter at hans Moder ilige · 
ju maade 








mit ben Shobepøringen Befegen.” —E —* — Denne gangs 
ſke Arve⸗ Tviſt er af Grunde ophæver, har i Sardeleshed tillige angaaet den i 
Neder ⸗Sachſen beliggende Hoved⸗Borg Lauenborg, med den dertil hørende” 
Landſtrekning / det i formeldte IV. Bilage faa kaldte Vogedye to Louenborch. 
rigeſom og ef endnu utrykt Brev, ſom af Hertug Erik er givet til Kloſteret Cis⸗ 
mar Mikkels Dag 1321. paa hans Slot Lauenborg (i Brevet: in caſtro noſtro 
Louenboreh) gior det utvilagtigt, af dette Slot med det dertil hørende Fogderie 
har virkeligen været med begrebet udi de tø tredie Oeele af Landet, ſom Kaas 
gen, efter hans Broder: Alberts Død, havde bemegtiget ſig. 











* 


⸗ 




















maade var dod, overleveres til Creditoren og hans Arvin⸗ 


ger, giver ikke utydeligen tilkiende, at vores Fyrſtinde har 
ladet ſig af ſin ſtedſe foyelige Gemal Hertug Johan forſkrive 
de ſamtlige Lauenborg⸗Mollenſke Lande til Livgeding, i 


fald hand, eller hane med hende avlede Søn efter ham, - 


(fulde dør uden Børn, følgeligen og, at hint Kraft af 


Dette Livgedings⸗Brev, har uden tvil haft lige Ret med hen. 
des Son over Indkomſterne og Herlighederne af Landet, - 


og altſaa, ikke blot henfeende til hendes Moderlige Bær: 


Om Grev Gert den Store iHolfteen hans Soft. 


2, 537 


(Er mes ST SE DS land 


gemaal for den unge Herre, men end og ſom en virkelig 


Medbeſidderſke, har tillige med ham haft Oppeborſelerne 
af Landet og fort Regimentet derover; En Tanke, ſom 
jeg I Det efterfølgende (IO) faner Anledning til videre 


at udfore og ſtadfeſte. Omendſkiont ellers, ved oven 


meldte det gandſte Lauenborg-Möollenſke Herredoms 
Bantfættelte, begge Parters Henſigt har uden tvilværet, 
at de pantſatte Slottes og Landes Overleverelfe fil Credi- 
toren og hans Arvinger ffulde have Sted, end og i det 
Fald, naar den ved Døden afgangne Skyldeners Mand- 
Linie igien ſkulde uddør, før hine var ſteedt fyldeft for deres 


Åvilfen , 
Gield dog fi: 
den bliver u⸗ 
betalt. 


Kcavs Saavare dog, da Hertug Albertes yngſte Søn Erik 


den III. i Aaret 1401. ved fin Dod giorde Ende paa den 
Mollenſke Linie, de ham; ved Arv tilfaldne Faderlige 
Slotte og Lande allerede meeſtendeels til Staden Lybek 
pantfatte (II). Og faaledes er det ingen Under, at den 


gandfſke Giæld paa fer tuſende Mari Sølv er bleven ube 
kalt, ogden derover udgivne Forſtrivning forbleven i Gre⸗ 


vernes af Holſteen og deres hoye Efterkommeres Hænder 
indtil denne Dag. | 


(10) See herefter den IX. $. 





(11) &. den ved $. VII. hosfoyede ſande Foreftiling af de førfte Hertuger. til 


Saachſen⸗Lauenborg deres Slagtſkabs Sammenhæng, faa og deres Land: Deelins 
ger og Arve⸗Folger indtil Erik den IV. | 


Yyy | NYT. 


538 —E Obonati eenenung I me 


ii 











— 


SSR 12. nmret 


Arve⸗Toiſten otte længe efter at det i * Maade var x afgiorde, 
Erie bliver hvorledes Grev Gert den Store i fremtiden (fulde ftilles 
endeligen i tilfreds, kom og Hoved⸗Forliget med Hertug Erik fil Vir⸗ 
vre — F —— ——— —— — — Sachſen. 
ernei over: Vittenberg, efterladte Sonner olf, og Ven⸗ 

—— zeslaf, hvilke, ikke alleeneſte ved nær Slægtffab og den 
—— —* forblevne Eyendom til alle de Lande, der tilhorte det 
[ledes bilagt, ſamtlige Huus Sachſen (12), men og veden af dem og 
at — dai deres Frænder af den Lauenborgſte Stamme i Aaret 1308. 
| æn indgaaet færdeles Foreening (13), vare berettigede til Ar. 
Son Albert ve-Folgen Hertugdommet Neder⸗Sachſen, naar det ſtul⸗ 
den AN fe de bliveledigt, havde nodvendigen meget ugierne feet den 
—* ſkadelige Tviftighed, fom var opkommeun imellem deres 
* —— Lauenborgſke Fættere, og at en krigſt Naboe havde derved - 
ane, Jon faget Anledning til af blande fig med bevæbnet Haandi 
befdelje, — deres Familie-Sager. Saaſom da Kilden til denne 
| U eenighed og de deraf flydende ———— Folger 
var 


























12) Hertug Albert IL. til Sachſen Vittenberg, og hans Broder⸗Sonner, Hertu⸗ 
gerne til SachſenLauenborg, Johan og Albert, deres SFiøde-Brev af Aaret 
1295. hos Ar. von Weſtphalen Moa. Cimbr. T, II, col 2226, Sicutires & 

bona Ducatus Saxoniæ communiter poſſidemus & pro indivife tenemus, ita 
communi deliberatione decrevimus qvædam ex iis vendere. ; 


(3) Henninges —— Genealog, in II, III. regni in IV, monarchia parte aſte- 
ra, P. 173. Qui (Erics Saxoniæ Inferiøris Dux) ut & fratres paciſeitur cum 
patruelibus Rudolpho. Alberto & Wenceslao filiis Alberti I. de adeunda hæ- 
reditate & elocandis foemellis poft alterutrius mortem obitam fine mafculis hæ- 
redibus A, C. 1308, Kilden, hvoraf denne Efferrefning er tagen, har jeg end⸗ 
nu ikke fundet udfinde. - Imidlertiid er der vel ikke at tvile om dens Rigtighed, 
efterdi Dan. Mithof, Lauenborgſt Raad og Archivarius, iligemaade bevid⸗ 
ner Sagen i hans Aar 1629. udgivne hiſtoriſte Beretning, hvorledes Hertu⸗ 
gerne til Sachſen, Engern og Veſtphalen ere blerne ſtillte ved deres Chur⸗Ret⸗ 
tighed ec. (i det andet Bind af von Ludewigs Forklaring over den gyldene Bulle, 
hvor dette Skriſft er gandſte indført, paa den 245. S.) 





























var langt fra ikke ſtoppet ved den af Hr. Henrik til Meklen⸗ 
borg afſagte Dom, ſaa fandt de det fornødent at antage fig 
Sagen, og anvendte faa kraftigen deres Mellemhandling, 
at endeligen i Novembr. 1322. en ny Arv og Land⸗Oeeling 
kom i Stand imellem deres Lauenborgſte Fottere, hvorved 


den gandſtke Stritd angagende afgangne Hertug Alberts 


Efterladenſtkab, blev fra Grunden afgiort og forlligt. 
Vel har man ikke Deelings Brevet felv. Men faa meget 


kand dog med Vished figes om dets Indhold, af Hertug 


Erik derudi har tilſtaget ſin Broder⸗Son, den unge Albert, 
til vederlag for den paatalte Arv at indloſe til ſin Nytte, 
og legge til ſin Land⸗Deel fire Kirke, Sogne; med tilhøren- 
De Landsbyer, ſom af hin eller hans afdøde Broder Al 
bevt vare vantfatte, eller, efter de Tiders Maade, af: 
hændede med forbeholden Gienkiobs Ret, og at hand alt⸗ 
fan har beholdt de øvrige didindtil indehafte Lande, i færdes 
leshed Slottet og Fogderiet Lauenborg (14) Med en fag 
vinge Afſtagelſe maatte omſider den mindre⸗garige Hertug 
lade fig neye, i ſtedet for den gandſke omtviſtede Land: 
Portion, ſom af Ar. Henrik til Meklenborg var: til 
Dømt hans Fader. Aarſagen hertil var mage (fee, af 
Hertug Erik havde imidlerttid udvirket den tilforn forføm- 
fe Keyſerlige Forlæning, og derved oprettet den ham til 


Laſt lagte Læn-Fenl, faa og at hand derforuden mane has 


ve fundet i Hertugerne fil Over⸗Sachſen ſaadanne Meg. 


lere, ſom vare ham ulige meere bevaagne, end hans umyn⸗ 


dige Modftander, der gandſke regtertes af hans Moders: 


” og hendes Broders, Greven til Holſteen, deres — 


VYyy 2 Billie. 








(14) Cont. Alb. Stad, & Kornerus fupranot. 5, Hertug Erik den iſtes Skiode-Brev 
paa Landsbyen Smilow, ſom hand har udgivet til Stiftet Ratzeborg i Aaret 
1336. paa fit Slot Lauenborg (i Brevet ; In caſtro noftro Lowenborg) hos Hr. 
von Weftphalen T. IV, Monumentor. col. 2249, 


Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Søft.2c. 539 





540 BGiſtoriſk Diplomatiſk Efterretning , 


— — — 























"ne ute, Billie, Ellers blev og paa ſamme Tiid, da det omtalte 
Hende For Fordrag fluttedes, imellem de igien forligte Parter, med 
ening opret Hertugerne i Over-Sadfen, deres Fætteres Samtykke, 
trangsaende oprettet en Arve⸗Foreening angagende deres ſamtlige Eyeu⸗ 
deibende. domme, i ſor det da faa kaldte Land Sadelbende, et Di- 
ſtrict imellem de treFloder, Trave, Bille og Steckenitz; 
i. Kraft af hvilken dette Sadelbendiſke Diſtrict aldrig ſtul⸗ 
de ſtilles fra Hoved; Slottet Lauenborg. Det herover i 
Lauenborg, Dagen for Catharine⸗Feſt, eller ten 24de 
Nov. udftædte Brever, formedelſt den [langvarige Proces 
imellem Hertugerne til Sachſen Lauenborg og Staden Ly⸗ 
bek om Staden og Fogdertet Møllens Indlosning, meget 
bekiendt, og i de paa begge Sider udgivne. Serifter ofte 
Bilage IV. blevet trykt. Men jeg legger det dog under det No. IV. at 
ter igien for Oyne, efterdi dert ftrar i Begyndelſen mel» 
des klart og tydeligen om den ofte omtalte, imellem Hertnu⸗ 
gerne til Neder⸗Sachſen, Erik den gldre, Erik den yngre 
(ten forſtes Son) og Albert, efter deres Fætteres, Hr: 
Rudolfs, Alberts og Venzeslafsl, Hertuger i Over. 
Sachſen, deres Raad, Villie og Samtykke, da oprettede 
nine Land Deeling, ved hvilfen enhver er anviift fit Herres 
Dom og Indkomſter, og ſaaledes giort Ende paa den derover 
imellem deres Fadre og dem faa Jængevedvaredell-eenighed, 
og deraf til ſidſt udbrodte aabenbare Fiendſtab; ſag at 
dette betydelige Brev fienertilet Beviis, at deti alting har 
fingode Rigtighed med de fil denne Arv⸗ODeelings Forliig 
og dens Slutning henhørende Omftændigheder, ſaaledes 
fom de førhen ere anførte, srt 


Brig at Jeg feer herved en Indsending forud ; ſom ſynes alt 
denne Forre- fot betydelig dertil, af jeq uden Anſtod kunde fare videre 
ME Abi fort i min Fortælling, førend jeg med Fliid havde befvaret 
Warct 1322. Del, Ordenen og Forbindelſen i den nys førhen anførte 
og at det Aar Hi · 

















— 


Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soſt. ec. zar 


Notitia Actorum (17) — for langt rigtigere, behøver 


" (15) See det Kiobenhavnſte Selſkabs Skrifter IV. Deel p. 34. 
16) Saa kunde f. E. Forfatteren af Brevet i hans Udkaſtning have-frevet det 





























— Hiſtorie fætter forud, at Arve ⸗Foreenings Brevet angagende 1312. fom 


andet: Sadelbende er af Aaret 1322. Og dog er det ud. SETE Tre 
givet, ſom de egentligen Ord Iydeidederaf ved Trykken be⸗ tigt. 
kiendtgiorte Vidiſſer, na Chriſti vnſes Bern Gebord 

duſend dre hundert Jare darna in dem twelfften Jare. 
Hvorledes ſkal man rime det tiſlſammen? Jegtilſtager det, 

Den Modſigelſe kand paa ingen Maade hæves, derſom 
Datum i Brevet er rigtigt. Men hvad om man kunde 

klart og tydeligen viiſe, at der har indſneget fig en Fenl i 

Dette Datum, ligefom i andre alldeeles ægte gamle Do— 
cumenters Marstal (15), og at den Haand, fom har ſtrevet 


Brevets Original, maa, af Uagtſomhed og en eller anden 


dertil kommet færdeleg Anledning (16), havej ſat in dem 
twelfften Jare for in dem twendetwintichſten Jare. 
Jeg vil føge af bringe Sagen'til den Vished, ſom med 
foye udfræveg, naar det kommer an paaat forandre Bog⸗ 
ſtaven i et ægte Original Brev. Og ſaaſom en noyere 
Indfigt i de forſte Hertuger til Lauenborg deres rette Slægt. 
ſkabs Følge, og i de blant dennem ſkeedte Declingers egent⸗ 
lige Beſkaffenhed, mage giore det beſte derved, men diſſe 
Hertugers almindelige Stamme⸗Regiſter ere gandſte urig⸗ 
tige, ja end og Mithofs eget, hvilket den i Aaret 1738. 
i den Møllemfe Sag fra den Lauenborgſke Side udgivne 


en 




















rette Yar med Romerſke Call, og.i ſtedet før de tvende X Fun fat et, med hos— 
ſoyet Tegn.at det ſtulde være dobbelt, og. derefter hand ſelv, eller hvem der 
eclers havde (revet Udkaſtningen reen, ikke givet agt paa dette Tegn, og i ſte— 
det for MCCCXXII, læſt MCCXII; altſaa uden Eftertanke ſtrevet in dem 


twelfften Jare. ii vidt 
c(7) Lauenborgſte Notitia AcCtorum $, III. Anm. p. 6. 


542Siſtoriſk Diplomatiſt Efterretning / 

















en ſtoœrk Forbedring (18): Saa lader jeg det billigen være 
min forſte bekymring, at raade bod; faa vidt mit nærvæs 
rende Oyemaal udfræver; paa den i dette Stykke fore» 
Å fundne Mangel ved den her tverts over for ſtagende fande 
Foreſtilling af de førfte Hertuger fil Sachſen Lau · 
enborg deres Slegtſtkabs Sammenhæng, faa. 0 
deres Land⸗Deelinger og Arve⸗Solger indtil — 
den TV. Sammenligner man nu denne Slogtſtabs Fore⸗ 
ſtilling og de den ſamme hosfoyede, meeſtendeels paa gamle 
Breve grundede Beviiſer med Fordraget, angagende Sa- 
delbende: Saa fommer det en ftrarfælfomt for i dette ſidſte, 
naar man antager dets formeente Aars-Talls Rigtighed, 
at Hertug Erik den II. lader fig allerede finde 1 Aaret 
1312., omendſkiont hans Fader Erik J. vari den geiſtlige 
Stand indtil Udgangen af Aaret 1308. og giftede ſig forſt 
i Aaret 1316. med en Datter af Hertugen i Pommern, 
Bogislaf IV. Endnu mindre begriber man, hvorledes det 
— gager fil, at Hertug Johan IL gandſte ſaunes i Brevet, 
da dog det Sadelbendiffe Diftrict, efter fin da værende 
Omkreds, hørte for en god Heel til denne Herres Land, og 
des uden Brevets Sammenhæng noffom giver tilkiende, af 
i det ſamme alle pag den Tiid levende Hertuger til Over-og 
Neder⸗Sachſen ere nxvnte. Men allermindſt kand der ud- 
findes en Albert, ſom i Aaret 1312. kunde have forliigt 
fig med Hertug Erik angaaende en imellem dem omtviftet 
Land. Deeling. Med hans Broder Albert U. kommer 
man 
(18) S. Dan: Mithofs Hiſt. Beretning , hvorledes Hertugerne fil Sachſen, En— 
gern og Beftphalen ere blevne fEillte ved deres Chur⸗Rettighed ꝛc. (hos Ludewig 
i hans Forklaring vover den gyldene Bulle II. Bind p. 244.) hvor Hertug Johan 
den Ltil Laueuborg hans Mand⸗Stamme indtil Bernhard IL foreſtilles i det 
Stykke gandſte urigtigen, at der tillegges Herlug Johan den II, ingen Børn, 
og hang Sønne Sønner Albert IV. og Erik III. (Sønnen Albert IL gand— 
ſte udeladt) gisres til hans Broders Albert II. Sonner, der dog virkeligen er dod 
uden Arvinger. * — 











— 
— —— 


Johan I. til Lauenborg, Stamme⸗Fader til Hertugerne af 
Neder⸗Sachſen eller Sachſen⸗Lauenborg, doer 1235, 


Til Mollen. 


Hand Foreſtilling af de forſte Hertuger til Sachſen Lauenborg 


deres Slagtſtabb Sammenhæng, faa og deres Land-Deelinger 
SE og Arve⸗Folger indtil Erik den IV. 


Albert I, Hertug til Sachſen, doer 1260, 





—— — — — — ———— — — — —— — — — — — 


Johan II. den Blinde, Stifter af den Møllenffe Side— 
Linie, deeler de fæderne.Lande med fine Brodre og befom- 
mer til fin Bart, iblant andet, Byen, Slottet og Fog⸗ 


deriet Møllen. Gifter fig med Eliſabet, Grev Henrik I. 


til Holfteen hans Datter, ſom henved det Aar 1315. føder 
ham hans eeneſte Son Albert II. Doer 1321. (S. denne 


Hiſt. Dipl. Efterretning $. II $. III. med den 3. og 5. 


Anm. $. V. med den 8. Anm. $. IX, 32. Anm.) 





— — — — — 


ſtagelſe af fire Kirke⸗-Sogne. 








(S. denne Hiſt. Dipl. Efterret. III. 


og f. S S.) doer 1344. (Korner, ap. Eccard. T. II. col. 1064,) 














Johan III. kommer for 1350. (Brev. i 
ũngnadens Mekl. Skrift. XIII. Stykke 
1004. S. hvor det heder; Nos Ericus, 
Ducis Erici Filius & Johannes Ducis 
Alberti Filius, Saxonie, Weftfalie & 
Angarie Duces, og videre; Et nos Johan- 
nespronobis & fratribus noſtris, Alber- 
to & Erico) men var allerede i Aaret 
1359, da hans Brødre pantſatte Møllen 
fil de Lybſke, død uden Børn. (S. det 
Mollenſke Bante-Brev i den Lauen⸗ 
borgſke Efterret. om Herſkabet og Fog 
deriet Møllen, af Aar 1740. Bllage 
XVIIL p. 22-24.) 





— — — — 


Albert TV. kommer for 
1350. og 1359. (S. de 
ved Johan III. anførte 
Breve) men var allere⸗ 
de i 1370., da hans 
Broder EriÉ IL pantfat- 
fe Bergerdorf, Hade— 
len 2c. fil de Lybſke, 
Død uden Sønner (S. 
Bante - Brevet over 
Bergerdorf 6. i den 
Lauenb. Efterret. om 
Herſkabet og Fogderiet 
Møllen Bilage XXIX. 
P. 57 60.). 


og hans Broder Erik, efter Arve— 
Skiftet imellem dem og deres Bro⸗ 
der Johan, tilbage blivende fo tre⸗ 


den forſte, og døer uden Sønner 








n 
— — — — ññ — — — — — 
— 


Albert IL til Wittenberg, Stamme- Fader til Chur⸗Fyr⸗ 
ſterne og Hertugerne af Over⸗Sachſen eller Sachfen⸗Wit⸗ 





— — — —— 
T — 





tenberg, doer 1297. 








— — — 


Til Lauenborg. 
Albert, iblant Hertugerne til gFau. Erikl. forlader 1308., efter fin Broder Alberts Død, den geiſt⸗ 
enborg den II. heholder de for ham lige Stand, og tilegner fig alleene de imellem dem i fællig bleb⸗ 
ne fo tredie Deele af Landet; men mage 1322. afftage fire" 
Kirke⸗Sogne deraf til ſin Broder Son Albert II (S. denne 
Hiſt. div. Efterret. $. IL - VIL) Gifter fig henved 1316, 
med Eliſabet, Hertug Bogislaf den IV. i Pommern hans 
Datter. (Cont. Alb. Stad. ad h. a. p. 75. Botho ap. Leibnit. 
Script. Brunsv. T. III. p. 375. Charta ap. Weftphal. Monum. 
T. col. 2247.) døer 1300. (Breve af dette Aar i Scheids 
Fortale til den IV. Tome af Origg. Gvelf. p.33. og thans Ef⸗ 
terretninger om Adelen i Tydſtland,/ Mantiſſa Docum. p. 410.) 


—ñN 


die Deele af Landet i fælles fab med 


1308. : (&. denne Hiſt. Diplom. 
Efterret. $. II. med den 3Anm. 
$ VIL med den 20.Anm. 

















— — — 


Erik II. folger Faderen allerede i hans 
levende live i Lands Regieringen 
(Brevet Weſtphal. Monum. T. II. col. 
2251. T. V. col. 3408. og Ungnad. 
Mekl. Skrift. XIII. Stykke p. 1094.) 
og døer 1368. (Botho ap. Leibnit. 
Script. Brunfv. T. III. p. 378. Charta 
Erici IV. ap. Weftphal, T.IV.'col. 34117.) 














Johan bliver Biffop i Camin 
1343. doer 1373. (P. Wuia Hift. 
Epifcop. Camin. cap. XXIX. in 
J. P.de Ludewig Script. Rer. 
Germ. -T. II. p. 598- 600, Ud- 
tog af et Brev af 133. hos Hvit ⸗ 
feld p.505.) 

















— — 


Erif Il" den ſidſte af 
Denne Linie, doer 1401. 
uden mandlige Livs 
Arvinger, og efterla⸗ 
der hang Fætter Erik 
TV: den WMollenſke 
Land- Deel, (Weſt 
phal.Monum.T ll. col. 
1046. Brev af 1401. 
i den Lauenborgſke 
Efterret. om Herffa- 
bet og Fogderiet Mol⸗ 
len, Bilage XXX, 
p: 60:63) 


Grif IV. bringer, efter den Mollenſtke Side: 
Lintes Afgang» Hertugdommet Lauenborg, 
Den til de Lybſke pantfatte Stad og Fogderie 
Møllen alleene undtagen, igten tilfammen, 
(S. det ved Erik Il. anførte Brev af 1401.) 
og fortplanter videre Hertugerne til Sachſen⸗ 
Lauenborg deres Stamme, fom er at fee af de 
almindelige Slægt» Negiftere. 





J 
* 





* 


— 


— 





J 








—— 
— 4— 
* 
i 
SE 
Forsk | 
— 
22 
— 
i 
' 
- | 
= il 
> i 
- 
— J 
i 
- j 
i 
— 
— 
= 
— i 
— 
i 
3 i 
i 
— — 
i 
ke | 
ke 
2 
| 
2 |] 
i 4 
. 
in i 
4 


— — == — = => = * * 
og * 


Om Grev Gert den Storei Holſteen hans Soſt. 20.54 


—— 

















— — ⸗ 





man her aldeles ikke til rette, Hand var allerede fire 
Aar tilforn uden mandlige Livs⸗Arvinger ved Døden af: 
gaaet (19), og er derfor ikke af finde udi Det i Frankfurt 
D.27.Novemb. 1308. udfærdigede Brev angagende Ken: 
fer Henrik den VIL Ball, ſom (feedte paa den Dag, om⸗ 
endſkiont hans Brødre Johan og Erik udtrykkeligen mel 
des deri (20). Og hvorledes ffulde hand have levet i Nov. 
T312; og foretaget en Land-Deeling med fin Broder Erik, 
da denne, efter det med II. betegnede Bilage, har i Aaret 
1321. beraabt fig derpaa, at hand i ti Aar og længere 
havde haft fin afbøde Broders Hertug Alberte efterladte 
Lande, upaa⸗anket i Beſiddelſe, de og havde beholde de 
res Gods i Fallesſkab og begge: deres: Feel var al 
Orig blever adſtillt? Ligefaa lidet vilde man komme fort 
med Hertug Eriks Broder: Søn Albert den UL, ſaaſom 
hand ikke engang var født i Aaret 1312., eller dogi det 
mindſte, ſom et Barn, der endnu lage i Vuggen, var 
udygtig fil af flutfe nogen Handel eller Forltig, i fær 
uden at hans Fader og naturlige Formynder Johan II. 
fulde tage Deel deri, Hvortil endnu kommer denne Omftæn. 
dighed, ſom afgior Sagen, af der ikke kand udfindes nogen 
Cande, ſom den unge Albert kunde have deelt med ſin Far⸗ 
Broder EriÉ I. pag en Tiid da denne endnu gandfſke roligen 
beſad de to tredie Deele af Hertugdommet Neder Sachſen, 
ſom hand ved fin Regierings Ciltrædelfe havde tilegnet 
— fig, og den øvrige tredie Deel af Hertugdommet — 
é 











(19) GS. forhenden 3die Anm. J 
(20) Deeretum Electionis Henrici VII, Reg. Rom. ap. Leibnit. in Mantiſſa Cod, 
Jur. Gent, Diplomat. p. 253. Ego quidem Rodolphus Dux Saxoniæ pro me 
nomine meo fimiliter, & ego Waldemarus Marchio Brandenburgen- 
fis prænarratus pro me & magnifico Viro Ottone Marchione Brandenburgenſi 
patruo meo, cujus vices in hac parte gero, nec non illuſtrium Virorum Johannis 

(7 Erici fratrum Ducum Saxoniæ , qui etiam vices fuas in hoc eaſu mihi com, 
nilſerunt ſi de jure vel de conſuetudine repertum fuerit eos fore in ipfa electi- 


Gone admittendos, vice & nomine. 


Sol Diplomatift omtr enuettetung ⸗ 















ikke hin, men hans Fader Fader Johan denme (21). — 
man alt dette, ſaa vil man ſtrax blive overbevliſt om — 
Fordraget angagende Landet Sadelbende kand ikke vare 
oprettet enten i Aaret 1312. eller i Almindelighed i Her 

tug Johans Leve⸗Tiid; alf fag, da denne allerforſt er 
Død ved Enden af Jaret 1321., og derimod den i Brevet 


— mednævnte Hertug Venzeslaf i Over⸗Sachſen er allerede 


død den 17. Martii 1327. (22), maage nodvendigen henhore 


til den Tiid imellem 1321. og 1327. Naar nu dette ſottes 


forud, vil vel ingen lætteligen bere Tvil om, at det rette 


Aars⸗Tall t Brevet beſtemmes ved den anden foretagne 
Deeling af Hertugdommet, ſom ſteedte ikke længe efter. 


Hertug Johans Dod, og hvorved den hang Søn Al— 
bert ved Arv tilfaldne tredie Deel af de Sachſen Lauenborg⸗ 
fke Lande fif noget Tillæg, — Denne Land ⸗Deeling bliver 
jo ſaa kiendeligen, ſom man kand begtære, betegnet deri, 
Da der tydeligen nævnes de Perſoner, imellem hvilke den 


. blev oprettet, faa og fales om den ſtore Spliid og Fiend- 


ſkab 1 det Sachſen⸗Lauenborſke Huus, ſom derved fik En— 


berTuͤmed forbindes ſamme Land Deellng med Fordra- 


draget angaaende Sadelbende paa ſaadan en Maade, 


Der nokſom viiſer, at hin Forretning har givet Inleedning. 


tildenne, og at begge ere paa een og den ſamme Tiid kom⸗ 
nei Stand ved — af Over⸗ Sachſen deres FØRNE. 


handling 23). 





(21) S. forhen den III 6. 
(22) Andr. Sennerti Athenæ itemque Inferiptiones Wiclenberwente Lib. II. cap- E i 
(quod Infcriptiones fiftit in Templo' Coenobii Francifcanorum øbvias) p. 126. 
ANNG M, CCC. XXVII, XVIL MARTIIL. MORTUUS. EST, WENCES- 
LAUSs. DUX. SAXONIÆ, 


(23). Bilage IV, Wy Erick de Oldere Eric der Siinghere Albrecht van Gades 


Graden Bertogen i in Nedderen Saßen, to mm bude — Ce beken⸗ 
sims ongheB ” 








SEERE TEIDE REED RER REDET ESS — — ODDER ner 


Om Grev Gert den Storei Holſteen hans Soft.2c. 545 


———— 
Om Enke⸗ 


Gvyvad Enke⸗Hertuginden Eliſabet, efter at Rolig⸗· Gnne 
hedog Cendræatighed ſaaledes igten var ſtiftet i det Sach- dens videre 
ſen Lauenborgſke Huus, ſom Med-Negentindeide Lauen- ke 
borg: Møllenfée Lande, videre har forefaget, er endnu ger er det al: 
omgivet med det tykke Morke, ſom ſtkiuler faa betydelig en leenifte be: 
Deel af Denne Titds Tildragelſer. Jeg finder fun, at bun, — 
med hendes Fyrſtelige Søn, paa Pauli Amindelſes Dag Søn, i Aa⸗ 
ellet den 30. Junii 1329.; har ſaaledes benaadet dem af —— 
Møllen, at hverken i Byen eller uden. for den vaa dens FRelien 


eller dens Borgeres Marke nogen Borg eller Feſtning den Ret, iffe 


meere at fade 


(fulde nogenfinde bygges, og af der ved deres Hylding 1. nogen 
ffulde alleenefte forlanges ef mundtligt Løfte af dem. See Fæftning 
Bilaget under No. V. Denne de Mollenſtke Indvaanere giv⸗ gilage V. 


ne Forſikkring, ikke af anlegge nogen Fæftning i deres Bye gaa Deres 


eller Marke, fætter Élarligen forud, at man ved denne Tiid Grund,og af 
har ladet Slottet i Møllen, eller t det mindſte dets Fæft- bye deres 
nings Verke nedbryde, Staden til befte ; ligefom og Hertug alle: 
Albert virkeligen allerede inoeſtfolgende Aar ikke meere, ſom nefte med et 
å 3 33 hand end 

g oſte. 























— — 


nen vnde betuͤghen apenbare ⸗⸗ dat wy na Rade, Willen, vnde Vulborde! ons 
ſer leuen Vedderen Hern Rodolphe Albrecht vnd Wenthſelaue Hertogen in 
Oueren Safen ⸗⸗Vnnß hebben vordraghen vnde eyne jewelcke Herſchop ge— 
ſunderget vnde entwey van ander geſettet vnde na Lude vnde Inneholde deg Vore 
drages darauer begrepen und. beſegelt von Vans allen Hertogen fo Saßen, dat 
en jewelick wete ſyne Vpkominge vnde Boringe ⸗⸗ darumme fo valen Tyden 
vnſe Vedderen und wy Kiffafftig, tweleftig unde ſchelafftig geweſen ſynt omme 
vnde dorch ſulckes fo vormidende vppe dat ſick eyn ydermann an vnſem Grame, 
Vnuwillen vnd Toedracht nicht enfrouwe noch enſpeylyge » = So ſeith wy dvd 
eyndrachtlicken ouer eyn gekomen“ ꝛe. Og ſiden ikke langt fra Enden: ” Alle deſſe 
vorſchreuen Stuͤcke⸗⸗lauen Wye⸗⸗vnſer ſeyn dem anderen myth willen vnſer 
Leven Vedderen vorbenomt Hertogen in oueren Saßen vnde Ertze Marſchalcke 
unuerbrocken wol fo holdende.“ 


NM 


/ ke 


546 El ul Hiſtoriſ Diplomatiſt Efterretning 








— — 


hand i ovenanforte Brev af. 1322. gier (24), nævner Sta⸗ 
Den Mollen og Slottet, menalleenefte Staden Mol⸗ 
len med Vaaningen (25). Uden Tvilvar Staden nu fat i 
ſaadan en Forfvars Stand, af den ſelv kunde tiene til en or⸗ 
dentlig Lands⸗Foœſtning, folgeligen dens mage ſtee derforu⸗ 
den forfaldne Slot kunde fon overflødig overgives og gand⸗ 
ſke nedtages ligeſom det paa de Tider ſteedte med mangfoldi⸗ 
ge andre gamle Slotte (26). Hvilken Meenning fuldkomeli⸗ 
gen beſtyrkes derved, af Grev Gert den Store har allerredet 
Aaret 1321. formeligen maattet beleyre Staden for af fane 

- Den i ſin Magt, ſaa og at det bekiendte Mollenſte Pante ⸗· Brev 
Af 1359. udtrykkeligen melder om,i fald Staden ſtulde blive 
beleyret eller indtaget (27). Ved den Benaading, i gl 

| — RE. 











2* 





(24) * ftat to molne vnde dat flot, heder deti delte under No. III. meddeelte 
| ren. 
(25) Brev af Aaret 1330. (Bilage VI ) hvor det heder: ”Mit der fiat to Molne mit. 
ber woninghe“. Denne Baaning bliver i det Mollenſte Pante Brev af 1359. I 
den Lauenborgſke Efterretning om Herſtkabet og. Fogderiet Møllen, Bilage 
XVIII. p. 22. betegnet mød de Ord: Cum curia noſtre habitationis ibidem; 
det er, ſom Cfterretningen felv Se, II, $, J. p. 26. forklarer: Med det ; 
Sl Staden Møllen liggende Amt Huus, den nu faa kaldte Zauptmannshof / 
i ſom fardum kaldtes der Herren⸗Hof, item die Vogtey, eller auf der. Vogtey. 
Og efter at den 1391. med den gandſte Stad var ved Ildsvaade lagt i Aſte, 
"… (Korner ap. Eccard. T, II, col, 1163.) maae den igien være blevet opbygt 
uden Befeſtning, eſterdi Hertug Erik den IV. til Lauenborg Aar 1409. før 
deſto bedre at forſoare fig mod de Lybffei Mellen, ſom hand ha de indtaget, har 
indrettet Sogne Kirken ſammeſteds til en Zæfining. (Id. col 1195.) 
(26) Om denne SKE i demidlere Tider, af afffaffede forrige Slotte, hvor der i deres 
Sted indrettedes ſaſte Stæder, ſom kunde erſtatte deres Afgang,og at fleiffe 
dem, Staderne til beſte, har Schwartz i hans Dipl. Hiſt. om de Pomm. Ryg. 
Stader⸗ p. 35. og 374. grundigen handlet. 
(27) S. forhen den HL $. faa og det Mollenſte Pante-Brev af 1959. i den Lau⸗ | 
enb. Efterret. om Herſtabet og Konderiet Møllen Bilage XVIII. hvor det 
p. 23. heder Preterea fi aliquis ſeu aliqui diåum opidum Molne - - cireum 
uallare obfidere vel expugnare voluerint. Lg viderepz4. Etiam fi dictum 
opidum Molne - <= a Confulibus & civibtis Lubieeris ſeptactis tradicione —X 
pugnacione ſeu alia fraudulenta adinven tione - - alienatum fuerit, 


1 of 























af hvilken de i Møllen fulde alleenefte ved et Mundtligt 


Om Brev GertdenStore i Holſteen hans Soſt. x. 547 


— 


























Løfte hylde deres hoye Lands Ovrighed, ſynes der at have væ. 


ret denne Henſigt at fætte Sagen igien paa den gamle 


Fod, efter hvilfen Staden, naar den hyldede, hverken 
havde aflagt Eed eller ſtillet Borgen, og ſaaledes at fo⸗ 
rekomme, at det forhen (28) omtalte ufædvanlige Fald, da 


den i Aaret 1321. af Indvaanerne med Greven af Hol 


fteen, paa deres Lande -Herffabe vegne, indgangne For: 
eening havde maattet hoytideligen be-cediges af det gamle 


øgnye Raad, og forſikkres ved Forløfte af otte Riddere 
og Svenne, ffulde iffe mage (Feet fremtiden anføres Sta- 


den til Fornærmelje. Men hvorledes det end maatte være, 
faa fees det dog af den af Staden Møllen i Aaret 1359. til 
Lybekkerne udgivne Pante⸗Hyldings⸗Forſkrivning (29), 
af den har maattet begvemme fig fil, eedeligen at hylde 


Staden Lybek, da den til ſamme blev pantſat. 


$. L. 


Efter af Hertuginde Eliſabet havde ſaaledes over 
i otte Aar levet i Enkeſtanden, ſkeedte det Ao. 1330. af 
hun indlod fig i det andet? Egteſkab med Kong Erik i Dan⸗ 
nemark, Kong Chriſtopher II. førftefødte San og Med. 
Regent. - Anledning hertil gave de bekiendte indvortes 


Uroligheder, ſom pag den Tiid forvirrede det Danffe Rige. 
Kong Ehriftopher havde vel i Begyndelſen maattet und. 


3332 vige 





goere 


G8) S forhen $. III. meddet deranforte afte Bilage. 


(29) Mollenſte Pante-Hyldings-Forffrivning af 1359. i den Churfyrſtlige Brunsvig 


Lyneb. Notitia Adorum I, Bilage p. 17. Quod Nos - - Dominis Confulibus 

Civitatis Lubecenfis veram fidelitatem & debitam obedientiam, ficut veris Domi. 

nis noſtris - - fub honore noſtro, concorditer fecimus, & per Deum & Dei 

Sanctos juravimus , vulgariter dicendo: Dat We by vnſer Ere en gehuldiget 

hebben und geſchworen inden Hilghen ene rechte Huldeginghe En fo holdende, 
vnd en trewe und holt to weſende alſe Uſen rechten Heren. 


Om hendes 
Aaret 1330. 
paafulgte an⸗ 
det WXgte⸗ 


ſtab. 


548 viſtoriſk Diplomati Efterretuing me 


—— ——— — — — 

















vige af ſit Kongerige og lade det ſtee, at den unge Hertu 
af Gønder- Jylland Valdemar den V. var bleven t hans 
Sted udvalt til Konge, men dog, efterdi man i Danne⸗ 
mak meget ſuart blev feed af den nye Regiering, ikke længe 
derefter indfundet ſig der igien, og bragt de Store meeſten 
deels paa ſin Side: ved hvilken Sagernes Tilſtand det en⸗ 
deligen i Ribe paa Sondagen Invocavit eller den 25. Febr. 
1330. kom til en Fred · Slutning imellem ham og hans Mod: 
ſtander Valdemar; eller egentligen dennes Formynder og 
ftærfefte Ryg ⸗Stod, Grev Gertden Store til Holſteen, i 
Kraf af hvilken Valdemar ſtulde frafige fig Kronen og 
Derimod faae tilbage ſit til Grev Gert forfænte Hertug 
dom Sønder. Jylland, men Greven for Hertugdom⸗ 
mets Aftrædelfe (Fulde beholde: Exſpectans derpaa, og 
- hannem, indtil det blev ledigt, arveligen forfænes Landet 
Fyen. Paa dette Mode blev da og tillige befluttet, af; 
fil deg mere beſtyrkning af den igien oprettede gode Forſtaa⸗ 
elfe, fulde Kongens Søn og Med Regent Erik tage Grev 
Gert den Stores Soſter, Enke-Hertuginden af Sachſen, 
tilægte (30). At og denne Egte Forbindelſe virkeligen er 
bleven fuldbyrdet, udviſer gamle AarBogers klare Ind 
hold Gl). Meni Sardeleshed bliver det gandſte —9* 
— sl NNE 
(30): Hvitfeld p. 451. 452. Pontan. p, 451; - Ved bvilfe Steder det dog maae tas 
ges i agt, at den originale Hoved Tractat, ſom endnu er til, indeholder intet 
om det aftate Rgteſtab imellem den unge Konge og Hertuginden fil Sachſen, 

ſaa at der maae være forfattet et ſerdeles Brev om denne Poſt. 
(31) Korner ſupra not. g8. Vetius Appendix ad Sax, Gramm ap. Benzel, Monum. 
Sveo, Goth. p. 154. ded ipfe (Chriſtoferus) revocatus memor injuriæ | fibi 
fadæ, cum comite (Gerardo) in odium Danorum concordabat. In cujus con- 
cordiæ fignum & fomentum filius ejus Rex Ericus, jamde carcere liberatus, rece- 
pit ſororem comitis duciffam. Saxoniæ-uxoreim. ; Refedit autem Chriftoferus 
in Scandorpborgh » Ericus autem filius ejus in Nyborgh· De Denſte Kroneke, 
de Saxo Grammaticus geſchrecff, in dat dudeſt gheſettet fol. V. 3. Vp dat 
des greuen vrundſcop onde des Koninghes deſte vaſter worde, fø nam de 7 1 




















— — — —— — 








Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soſt. 2c. 549 
tigt ved ef af Hertug Albert den IL til Neder⸗Sachſen 
Baaffe-Mandag elfer den ode April 1330. udgivet Brev til 
hans Morbroder, Grev Gert til Holfteen og Stormarn, 
"hvorved hand, for de fi tuſinde Mark lødig Sølv, ſom 
denne gav hans Moder, Frue Eliſabet med, dø 

Kong Erik tog hendeltil Gemal, i fit gandſte Land 
og Herredom, med alle Rettigheder og Oppeborſeler, 
med Staden Møllen ſamt Baaningen, Godſet til Ber 
gerdorf, Diftricter Sachſenwald og Landet Hadelen, lige⸗ 
ſom hand havde arvet det altſammen af hans Forfædre, fag 
og i de Stykker, form børe fil hans Cand og Herredom, 
ligeſom hand nu befidder det (32), giver ham ſaadan For . 

ſikring, at naar hand, Hertugen, eller hans Live - Arvin: 
ger ffulde doe uden Afkom, da ffulde Greven og hans 
rette Arvinger beholde hans Herredom og Land til 

Pandt for de forftrafte fi tufinde Mark Solv, og de, ſom 
maatte være befoyede til at loſe der, ſtulde indfrie det med 
denne Sum. Hertugen (fulde og lade fine Stæder og 
Lænmænd hylde Greven og hans Arvinger, faa ſnart der 
"Blev forlanget af ham eller dem, eller og naar man paa 
—— 3333 begge 


Konink Erik de do was los gheworden des greuen ſuſter de Hartoghynne van 
Saßen fo ener hußurouwen. Do toch Criſtofer fo ſchandorpborch, Erik to 
nuborch. Annaliſta V. ap Ludewig, Reliqu,, T, IX. p. 102. Danſte Kro—⸗ 

nike paa Riim. Cap. 110. in . | 

"G2) Dette fones at figtetilde fire KirkeSogne, ſom Hertug Albert havde bekom⸗ 
meet for hang giorte Paaſtand angaagende hans Farbroders Efterladenſtab. Og 
maatte da den ham ved Arv tilfaldne Land-Deel efter hans Fader Johan IL. 
habe beſtaaet i de førft benævnte Stykker, nemlig Staden Møllen med Herre 
Waaningen ſammeſteds, Godſet til Bergerdorf, Diſtrictet Sachſenwald og 
xandet Hadelen. Om Mollen ev det idet mindſte viſt, at hand har faaet det 

eefter fin Fader. See førhen den V. $. mug det der anførte III. Bilage, fan 
og Hertug Johans i Aaret 1315. til Stiftet Ratzeborg udgivne Skiode-Brev 
gaa Landsbyen Panthen, hos Schroder i det Papiſtiſte Meklenborg I. Bind. 
— p. 956; 958; hvilket Brev er ikke alleeneſte dateret i Mollen, men me og — 
— onde⸗ 



































550 Siſtoriſk Diplomatiſt Efterretning mo 

Bilage VI. begge Sider foreenedes derom. S. Bilaget under No. VI. 
Hvorfor hen: Grunden til dette, at Hertugen har agtet fig forbun- 
—J— dertil at erſtatte de tituſende Mark Selv, ſom haus Mo | 
bert har ag Der, ved hendes andet Giftermaal, havde faaet med af fin 
— Broder Gert den Store, er ikke vanſkelig af udſinde. Jeg 
igjen betale har allerede forhen (33) af Hertug Alberte oftbemeldte 
ben Brude- Pante⸗Forſkrivning af Aaret 1322. giort den Slutning, af 
nn hang Moder, efter hendes Livgedings Brev, (Fulde ilke allee- 
tilbragte fin neſte, t fald hand var død forihende uden Born, beholdt hane 
—— gandſte Land til ſin Nytte og Brug, men og at hun allerede 
De dirkriigen tillige med ham har oppebaaret Indkomſterne 
havde for; deraf. UdenTvil har hendes Gemal, da hand tilſtod hende et 
ſirakt. faa anſeeligt Livgeding, tillige forordnet hende til beſte, at 
naar hun (fulde ſkride tilandet ASgteffab, ſtulde hende af 
hans Arvinger, for hendes Livgedings Aftrædelfe, betales ft 
tuſende Mari Sølv. Denne Sum har alf ſaa Grev Gert 
fil Holſteen, da hans Soſter i Aaret 1330. indlod fig i det 
andet Wgteſkab, lagtudfor hendes Søn, formedelſt den⸗ 
nes Penge - Mangel, og for dette Laan af ham bekommet 
det her anførte Pante Brev. Den Tvil, ſom man kunde 
bære om dette forudſatte Livgeding, for dets Ufædvanlig- 
heds ſkyld, hæves ved et fuldkomment liigt Ekrempel. Om 
Hertugen fil Stettin Barnim Il findes den tilforladelige 
Efterretning, at hand i Aaret 1348. har til Livgeding tillagt 

finGemaldlgnes Hertug Ottes af Brunsvig Datter, fit Her⸗ 
tugdom Stettin med: alf der fil hørende, ſaa og de Lande 
paa hin Side af Øderen, nemlig Bernſtein, Groswyn og 
Demmin, ſaaledes, af naar de fif Arvinger med hinanden, 
da (fulde hende tilkomme den gene og. Arvingerne den se 
| den 


——— — —— — — 








$. XVII. p. 109. anføres i trende Breve af 1377. ſom eti det Mollenſte Lane 
(in terra, item in territorio Molne) beliggende Sted. 


(33) S. forhen den V. $, og det der anførte ILL, Bilage. 








Om Greb Gert den Store i Holſteen hans Søft.2c, 557 























den halve Deel af Livgedinget, men derſom hand derimod 


dode uden Livs Arvinger, Da tÉulde det gandſke Livgeding 


filhøre hende, faa længe hun blevi Enke⸗Stand, og, 1 

fåld hun giftede fig igien, da ffulde hende, for dets Af- 

trædelfe, af hans, Hertugens, retinæsfige Arvinger beta⸗ 

les tolv fufende Mark Solv (34). Saaſom i det øvrige Men dog als 
Grev Gert den StoresArvinger ſtode ikke paa den betingede nhre penne 
Hylding af Hertug Alberte Stæder og Lænmænd og fode aldrig & 
def meget mere (fee, af dennes Sonner pantfattetilStg- ſteet? 
den Lybek et anſeeligt Stykke af deres Fæderne - Lande ef 

fer det andet, faa var det en gandſke naturlig Virkning af 

ſaadan ſtor Sfisdesløshed, at deres Bante:Brev) pag ti 

fufinde Mari Sølv kom dem derefter, da Hertug Alberts 
mandlig Stamme gik ud f-hans yngſte Son Erik den UL, 
iffemere til Gavn, end den anden paa fer tuſende Mark 

Sølv [ydende Bante-Forffrivning (35), og blev, ligeſom 
"Denne, omfider til en blog Amindelſe af en faa anſeelig 
Fodring. 


| Saaledes havde Hertuginden nu ved hendes Foree⸗ Hendes For 
ningmeden Kongelig Gemal opnaget den verdslige res — 
og Hoyheds Spids. Men hun maatte ſnart erfare den gier 
menneſkelige Lykſaligheds Ubeſtandighed. Det kunde neppe res tilige 
dare halvandet Aar, af den unge Kong Eritk havde med P- 
ſin ny Gemal holdt Hof i Nyborg i Fyen (30), da hane ga 
bo amt) rn eV 7 











(34) De egentlige Ord af det udfærdigede Keyſerlige Stadfaſtelſes Brev paa denne 
Livgedings⸗Forſkrivning kand findes i Hr, von Schwartzes Pomm. og Ryg. 
Len⸗Hiſt. p. 386. i 

(5) S. forhen den V. $. mod Enden. 

(36) Vet. App. ad Sax. Gramm' ſupra not, 31, ibi: Refedit autem Chriftoferus 
in Scandorpborgh, Erieus autei filius ejus in Nyborgh, Saxo Grammati⸗ 

ceus in dat dudeſt gheſettet & Annaliſta V. Ludewigii ibid, 








552 Hiſtoriſt Diplomatiſt Efterretninng, 
der, Kong Chriſtopher, og Grev Gert til Holſteen allerede: 
igien bleve u-eenige og grebe til. Vaaben mod hinandens 

Af denne Hændelfe var dette den forſte folge, at Grev. 
Gerts Søfter blev forſtudt af. hendes Ægte - Herre, 
uden tvil fordi denne. toenkte derved at giore fif Huuſes 
Fiende Fortred, tilmedog var feed af et uden virkelig Til 
boyelighed og alleenefteaf Stats Aarſager indgaget Wgte⸗ 

ffab (37). Nukom det vel, efter det bekiendte, paa Ans 
dreæ Dag eller d. 30. Novemb. 1331., paa Lohede ved: 
Slesvig holdte Slag, imellem Kong Chriſtopher og Gert 

den Store, i Kiel Fredagen efter Hellig tre Konger eller 

den 10. Januar. 1332. after fil en Fred, efter hvilken Gre⸗ 

ven (fulde gotgiores de hafte Krigs Omkoſtninger med hun: 
drede tuſende Mark Sølv, og hand, indtil ſaadan Sums 
Udbetaling, beholde Norre⸗Iylland til Pant G8). * 

| ; i ar 





























(37) Vet. App. ad Sax. Gramm. ap. Benzel. p/154. Poftmodum orta eft difcordia 
inter Chriftoferum & comitem. Repudiavitqye Rex Ericus ſororem ejus. Sa" 
fo Grammaticus in dat dudeſk gheſettet fol. V. 3. Darna ward ene 

twedracht tuffchen dem Greuen vnd Criſtofer vnd ſynel ſone Erik de gaff dar: 

umme ouer ſyne hußvrouwen des greuen ſuſter. Annaliſta V. Ludewigii p. 103. 


Danſke Kronike paa Riim. Cap. 110. 


GI Hvitfeld p. 455. Pontan, p. 453. Freds Inſtrumentet ſelv, hvoraf de give et 

Utog, er endnu til, og dateret paa følgende Maade: ”Deffe Brev is geſereuen 

vnde geuen in der ſtat tu deme Kile. duſent jar. vnde drehundert in deme twe 

vnde drittegheſten jare na godes bort. des vrigedhages binnen den achte daghen 

tu twelften.“ Ligeſom nu Hellig tre Kongers Feſt i den midlere Tiids Skrifter og 

Breve kaldes Vor Herres tolvte Dag eller flef hen Den tolvte Dag, (Halthaus, 

Calend./fmed. æv, p. 38-40.) faa er det klart, af nærværende Brev er givet den næ: 

fte Fredag efter Hellig tre Konger, folgeligen ligei Kieler⸗Omſlag Thi at Kieler» 

— Omflag ſtrækker figtil denne Tiid, kand med Grund ſluttes af de gamle Breve af 

Aarene 1336. 1337. 1339. 1362. 1367. 1371. i Diplomacario Neomonaſt. & 
Bordisholm, høg Ar. von Weſtphalen T. IE, Monument: col, 126. 133. 141. 

233. 240. 242. og er i fig ſelb meget rimeligt, da den Holſteenſte Chroniſt, 

fam. ft. T, lil. col, 60. (sap. 19. ed. Leibnit,) bevidner, at Grev — den 

dg ilde 





Om Grev Gert Dent Soreiholſeen h bang Soft.» Ty 553 


får vel og ikke ſotglem, ved Fredshandlingen, SEER 
fi 


























i en færdeles Reces, at betinge, fin Soſter til Fordeel, af 
hun igien (Fulde antages til Gemal af den unge Konge, faa 
ſnart hand var kommet fig igten af det haarde Fald, ſom 
hand havde giort paa Flugten efter det forlorne Slag paa 
Lohede. Men ſaaſom denne uykkelige Herre iffe kom op 
af ſit Leye, men fort derefter opgav fin Aand (39), fag 
faldt hans begyndte gteſtabs Fortfættelfe bort af fig ſelv. 
Imidlerttid er det let at ſſutte, at hans Enke er kommet til 
en fuldkommen Nydelſe af det, ſomi JSgte-Bagten Livge⸗ 
ding, hende var tillagt, da hendes Broder, ved de Tiders Om⸗ 
ftændigheder, indtil hand forſt i Aaret 1340. paafolgende 
blodige Ende, formaaede alting i Dannemarks Rige. Og 
faa vidt gager kun den Efterretning, ſom jeg med nogen 
Tilforladelighed kand give om min Heltinde. Jeg vil derfor 
heller tie gandſte ſtille om hendes ſidſte Tilfælde, end beflutre 
en Fortælling, ſom har alle Kiendetegn af en Hiſtoriſk 
Vished og Troværdighed, med løfe og vidt hentede Gisnin⸗ 
ger, af hvilke der dog ikke bunde komme andet en ——— 


Aaaa Bi⸗ 


— 


Milde til Holſteen, en Halobroder til Kongen af Dannemark, Chriſtoher U., 
har givet dem i Siel mange Privilegier, og af Handel og Vandel er ved hans be: | 
fordring markeligen taget fl i Staden. 


39) Citer Vet, App. ad Sax, Gramm p. 154. GSaxo ——— dat dudeſt 
gheſettet fol. V. 4. Den femte Danſte Annaliſt hos Ludewig p. 103. den af 
Wieland udgivne Tabula Ciſtercienſium Sorana p. 30. yg.Cont. App, ad ine. 
Aut, Annal. Dan. hos Ar. von Weſtphalen T. L col 1394. ffal Kong Erik 

. endnu for det 1331. Mars Udgang have forladt Verden. Men det kand ikke være, 
da hand endnu i Freds Tractaten af 10. Jan. 1332. fees iblant de deri Deel 
tagende hohe Perſoner. Dens Begyndelfe: ”In godes namen, amen. Bi 

— Gherhard von der gnade godes greue tu holſten vnde tu ſtormeren betiughet unde 
bekennet in deßeme openen breue. Dat twiſchen den Edelen Herren Kuningen 

Criſtofere vnde Erike van Denemarken. onde vſeme beuen vedderen greue 
Johanne var holſten. van der enen weghene. vnde vs van der anderen weghene 
ghedeghedinghet is en ganz ſone. Deße vorebenomeden Kuninge ſcholen vs ꝛc 


ůI— ô „ů „Ie ——— RSD ERE 








554  HilftorifÉ Diplomatiſt Eftrrretning, 


Bilager 
No 


Hertug Johan den II. til Neder ⸗Sachſen, faa og" hane Gemals 
og Sons Sone⸗Brev, givet til Staden Møllen af Aaret 1321. 


Af den i Aaret 1740. fra den Lauenborgffe Side udkomne grundi- 
Efterretning om det ar 1359. fil: Sfaden Lybek pantfatte 
Herffab og Fogderie Mollen. Bilage XXIL Side31. 32. 


23 en Ghodis Nahmen, Amen. We Ihohan van der Gnade 
EGhodis Herthog tho Saßen, unde We Elſabe van derſuͤl⸗ 
dven Gnade Herthoginne, unde Uſe leve Sone Albrecht be- 
nennt (”) deg unbetuͤgit det in deſem openenn Breve, dat me ghedhaghe⸗ 
dinget hebbet mit uſen leven Borgern un de gange Stad tho Møllen 
ene whare Sone mit alle dem, de davon verdacht weren in bøden Si— 
den alſo, alf hierna beſchreven ſteit, we ſcholen laten uſe leve Bør: 
gere by allen Recht uud aller Freyheit, de fe vor hadden buten in 
Bolte, im Felde, in Watern, in Wiſchen, in aller Schede, alſe fed 
Begwiß hebben in eren Breven, de fe hebben von uſen Vorfahren, 
ufen Oldern un binnen de Stadt un buten de Stadt eres Luͤbſchen 
Rechts tho bruckende, ewigligken, alfe ed ge hadden, un en dat leve 
tho betern de went tho kreckende, (P) des hebe ufe Børgere un de 
Stadt us weder gewießt, met eren openen Breve un de olde Raht 
van der Stad un de nye Raht (*) hebbet uß hyrup in truwen gelo- 
vet 
(”) Læg befennt. 
¶) Læg Frenfende. 
£) Hertug Albert J. til Sachſen hans overſatte Benaadings Brev af Aar 1254. i den Lauenb. 
Efterr. om Herſk. og Fogd. Møllen Bilage Ul S. 5. De ſcholenn Ze (unfe Birger to 
Moͤllen) jarlickes veer frame Borger weelen, de ene und der Stadt met Rate vorweſen + + 
wen de dat Jahr weldedigten hebben, fo ſchall de olie Raad in fine Borgerlicke ſtede ſtahn, 

und vcer nye Boͤrger to vorſtande der Statt weelen. sr 





Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soft, 20. 555 








vet, un inden Hilligen ſchworen, un hebbet us ock achte Rid: 
ders un Knechte davor lowit laten, Dat de Borgere us Un uſen red: 
ten Arven ſcholen de Stat un Schlott ewiglicken thor Hand holden 
uppe alle de lewit un ſchall uſe open Slott weſen tho allen Tyden, 
und ſcholen des weldtig weſen, wanner, edde wo dicke edder wo 
ſtarck we willen, ende fe ſcholen us den (”) altſyt, das Berg He— 
ven tho Recht, eren rechten Heren pligtig fon, up alle de le— 
bit, un we frhalen ere holde Heren weſen und ſcholen fe vorſtahn 
in al eren rechten Saden, alſe en Herr tho rechte fine bedarven Bor⸗ 
gern vorſtahn ſchall un vorweſen. 


WWat mehr hebbe we Herthog Ihohan Volbort datho geben, 
mit gauden Willen; Wende ufe Frue edde ufe Sone Vold willen 
Bold hebben (t) in de Stadt, der fy luͤtlick edder vele, de ſcholen 
ufe Borgherein laten ſunder enig Hande underſcheedt un wedderrede, 
un wann de Luͤde in de Stadt kahmen, wet ſe verdoht, dat uſe 
Borger ig, dat ſcholen we en wiſen und levlicken ghelden. Un 
ſchoͤleu uſen leven Borgern nene Wolt dohn, in Live noch in Gode, 
binnen der Stadt eder buten. 


Dit hefft Greve Gerdt ban Holſten ghedeghedinget van uſen 
wegen met uſen Willen un mit ufen Herte. Up dat deſe vorbeſchreven 
Dinge ewig nud ſtede bliven, ſo heft Greve Gert fine Ingheſegel met 
uſen Ingheſegeln hengt tho deßen Breve. 


Hyr weren over diſſe Ridders Herr Detlef Wulf, Hr Otte 
van Gholdbeck, Ar. Marcus van Weſter See, Hr. Detlef van der 
Wenſin, Ar. Johann van Roͤnnau, Ar. Johann van Schlammer⸗ 
ftorp, Hr. Henrid van Weddele, Ar. Harm Block, Hr. Daniel 
Block, Ar. Borg ban Otshude, Ar. Detlev vn Bockwolde, Ar, 
Eggert und Ar, Yvan von Oißowe, Hr. Emke van Wifvlote, Ar, 
Roll van Revitlan, Hr, Lud van 5. Borſtede. Duͤße Brev is eger 

| | Aaga 2 en 


( Læs doen eller don. 


(+ Læg; Vold willen hebben. 


* Rul 


5569iſtoriſt Diplouatiſk Efterretning/ 





ben un geſchreven tho der Werborg ha Ghodis Borth dufend Jahr, 


dreyhundert Jahr, in den nen un ſtwintigſten Jahr (), in den neg⸗ 


ften Dage ſuͤnte Magnus des Marterers. (+) 


C() Læs: in dem en un twintigften Jahr, hvilfet Yar og gandffe rigtigen angives i Efterres⸗ 
ningen om Herffabet og Fogderiet Mollen, ſect II, $. V. p. 40. 





No. II. 


Herr Henrik af Meklenborg, kaldet Love, hans Kiendelſe imellem 
Hertug Johan IL til Neder ˖Sachſen og dennes Broder, EriÉ 
Den iſte, af Aar 1321. ; . 


Efter det originale Pergaments Brev. 


4 | 
BRF E jf | 
x Båmmedetmwenungede is twiſchen hertoghen johanne van ſaßen 

——— i & 

— rede hertoghen Ereke finen broder, -de vp vs hinrike heren 
to Mekelenborch ghelaten is van beydent ſiden, fo vndſchedende an 
minne oder an rechte. Went wi der minne nicht vinden enkunnen 
So ſpreke wi na erer beyder rede dat recht is na beſchreuenen keyſer 
rechte () vnde nen rechteren weten noch bevraghen erkunnen Na 
deme da nein lene hertogdomes vnde markgreueſchop de van me ri: 
fe to lene gan, dat kint in ſins vaders lene nene volghen heft it ne 
beholde dat (en van me rike binnen rechter tit vnde hertoghe johan 

ſprekt dat he dat len vntfangen hebbe Alſo he to rechte ſcholde vnde 
hertogh erik alſo danes lenes ſic dar ane nicht en beromet Mach her⸗ 
toghe johan des vulkomen Alſo recht is dat he dat len dar ſe vmme 

| — twey ⸗ 
€) 1. Feud, 14. $, De marcbia vel dueatu. > 


1, 





Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Søft.2c. 557 





























tweyen vntfangen hebbe van dem rike na fines vaders dode alfo be 
fo rechte ſcholde hertogh erik ſchal if eme fo rechte volghen laten vnde 
wederleggen eme af dat, dat he dar vt ghenomen heft na der tit dat 
it rediliken angsforofen is.  € vinme dat hertod erik ſprikt dat dat 
guf dar fe vmme tweyet fin rechte fo del få van hertoghen albertes 
weghene fines broder, vnde dat gut mid ene mit ſamender hant 
behelde unde ever twier del ne ſcheden worden Dar ſpreke wi alfus 
to, na beſchreuenen keyſer rechte () Dat in vederlikem lene, dar 
brodere volghinge ane hebben, en jewilk broder volghinge behalt 
in ſins broder lene de vor ſterft ane ſone, vnde dar ne mach dat nicht 
ane ſchelen vft de vorſtoruene bruder bi finem leuende, of mit vul 
borde ſines lenheren, de volghinge des lenes ſines broder vntfereu wol⸗ 
de, in welker wis it were. C vmme dewere de hertogh erik ſpriktin 
deme gude dat he dat in ſinen weren hebbe gehat teyn jar vnde lenk ane 
rechte wedderſprake Dar ſpreke wi alſus tu na beſchreuenen keyſer 
rechte (+) iwelk man in lengude de were heft finder len druttich jar 
ane rechte wedderſprake unde binnen des ſineme lenhere plichtig de— 
neſt Dar van deyt de lenge vnde de vorjaringe Der druttich jar ghift 
sing recht dat gud fo beholdende vor en recht [en weder alle anſpra— 
fe. hiv vmme went hertogh erik fine were nicht en tut vppe druttich 
jar fo en ig fe eme nicht helplik C vmme de ſchulde de hertogh erik 
ghift greuen gherarde van rendesborech, dat he ſin lant rouet vnde 
brand, vnde vordinget C") hebbe vnd eme ſſote afghewunnen hebbe 
binnen der ſone de he eme ghelouet hadde vnd eme nicht vndſeghde. 
alfo be fin vnuorſeghde uran ig vnde na greue gherdes antworde fore: 
ken tøj dat recht is vnde nen rechteren weten noch bevraghen kunnen, 
Mach grene ghert des vulkomen un den fone breuen vnde mit ve 
| aaa3 e 


(”) I. Feud, 8, $. Iloe quoque obfervatur, 
(+) H. Feud, 25, $. Si quis per triginta annos. J 
G) Det er: ſat i Brand⸗Skat. S. Friſchens Woͤrterbuch, under det Ord Ding Geding) ſaa 
og Kiøbenjavnte Selſt. Skrift. IV. Deel p. 232. hvor det heder i et Brev af 13 66. Alle 
vanghenen, vnde alle Dynkniſſe, de nu in deffem Pranghe to Sweden tuſſchen hir ynde 
Pingften de negheſt was; ghevanghen fint, edder vordinghet ſint, ſeolen an beyden ſiden 


leddich vnde los weſen. 


5 z8 Hiſtoriſf Diplomatiſk Efterretning, 


—— 




















de de ſone deghdingeden dat he de ſone vul gheholden hebbe ſine tit al 
ut alſo he to rechte ſcholden he blift des ane ſchulde bekant hez auer dat 
he de ſone ghebraken hebbe, her ſchal weder don vnde ghelden mit 
bote alden ſchaden den he ghedan heft. Woldeme den ſchaden grot 
rekenen he magh ene minneren mit ſinen ede vppen hilghen Mad 
ok greue ghert des vulkomen alfo recht is dat he hertoghen erike vnt- 
ſeghet hebbe, alſo he to rechte ſcholde he blift des ane ſchulde bekant 
hez auer dat hem nicht vntſeghet hebbe, he ſchal weder don vnde ghel⸗ 
den mit bote alle dan ſchaden alſo hiruor beſchreuen is To betughinge 
diſſes rechtes hengen wi vnſe ingheſeghel to diſſen breue. Dit recht 
hebbe mi gheſproken fo duzowe in ſunte Nicolaus auende vnde dat is 
beſchreuen fo godebuze in ſunte Nicolaus daghe Na godes bort duſent 
jar drehundert jar in dem en vnde twintighſten jare. matt 


Af Herr Henriks til Meklenborg underhengende trekantede Segl er i Nettel— 
bladts Hiſtoriſt⸗Diplomatiſke Afhandling om Oprindelſen til Staden Roſtoks 
Rettigheder ꝛc. i Cod. Probatt. Side VIII. en Afbilding at finde, der 
er taget af et Brev, ſom Denne Fyrſte har udgivet i Aaret 1323. 





No, IL: 


Hertug Albert III. til Neder-Sachſen hans Forffrivelfe, hvorved 
hand pantfætter Staden og Slottet Møllen, tillige med fit 
gandſke Land, fil Grev Gert den Store i Holfteen, for 6000 
Mark fødig Sølv; af Aar 1322. Ddr Ur ag 


Efter det originale Pergaments Brev. 


5 
ig fn ghodis namen amen. We albrecht van der gnade ghodis 
hertoghe to ſaßen, hertoghen johannis ſone. befennit des, 
vnde betughit dat in deſſeme openen breue. dat we vſeme 
leuen ome. greuen gherde to holſten vnde fo ſtormern. vnde ſinen 


ten 


**— 





Om Grev Gert den Store i Holſteen hans Soſt. 26.559 | 





























rechten eruen, ſchuldich fin. ſes duſint mark lodeghis ſiluers. dar vore, 
vor dat beſcedene ſiluer. hebbe we eme gheſat, de ſtat to molne vnde 
dat flot, vnde vortmer al de ſſote vnde al de herſcop de we hebbit, 
vnde de vſe is. vere dat alſo dat we ſtoruen ane eruen. vnde wan— 
one vſe leue moder dar na ſtorue ifte fe lenger leuede wenne 
we. ſo ſcolde vſe hauitman oder vſe voghit. oder we vſis landis, 
oder vſer flote weldich were deme weth beualen hadden. de ſcolde 
vſeme leuen ome. greuen gherde vnde ſinen rechten eruen van vſer 
weghene antworden ſlote vnde herſcop ghanz alſe vie ig, to beſitten⸗ 

de vnde to beholdende, ane worren, vnde ane biſprake, wente in den 
dach dat vſeme vorbenomeden ome grenen gherde, vnde ſinen eruen. dit 
beſcreuene ſiluer, ſes duſint mark lodegis ſiluers, ganz bereth vnde 
betalit ſie vnbeworren. dat leſte mit deme erſten. vppe dat deße bes 
ſcreuene ding ſtede vnde vnghebroken bliuen, So hebbe we to orkunde 
vſe ingheſeghil hengit fo deßeme breue. deße bref is gheſcreuen vnde 
gheuen, in der ſtat fo molne. na ghodis bord duſint jar. fre hundert 

jar. in deme twenndetwintichſten jare des ſonauendis na ſunte 
michels daghe. — — 


—— — od 
Ducis Elifabetæ ) 


Duciffæ 


Hertugens underhengende Segl er hans ſtorre eller Majeftæts Segl, hvilet, efter 
| Det her under No. V. fremlagte Brev af 1329., i Den grundige Efterret. 
om Herſtabet og Fogderiet Møllen foreftilleg paa den anden Kaabber⸗ 
Tavle. Hertugindens Segl finder man og ſammeſteds afbildet paa den 
tredie Kaabber⸗Tavle, efter de her med No. I. og V. betegnede Breve af 
1321. DØ 1329. ; ÅRENE — 


No. 


560. i Hiſtoriſt Diplomati Efterrefning, 


— — — ⸗ — i: 

















| No, IV. ; 
Hertugernes til Neder⸗Sachſen, Erik den J. og hang Søns Exrik 


Den IL, Arve-⸗Foreening med deres Fætter Albert III., angagen⸗ 


deres Lande paa begge Sider, og tfær Landet Sadelbende, af 
Aar 1322. Af den i Aaret 1740. udgivne Lauenborgſke Efter. 
ning om Herſk. og Fogderiet Møllen. Bilage XXUL a. 
Side 32/34. 


—38 Pr Gades Nhamen Amen. Wy Erick de Oldere Erick der 
Juͤnghere Albrecht von Gades Gnaden Hertogen in Nedde— 
ren Saßen, fo Engern vnde Weftualen ; 26. bekennen vnde 
betuͤghen apenbare vor als weme de deſſen Breff zeen edder horen le⸗ 
ſen, dat wy na Rade, Willen vnde Vulborde vnſer leuen Vedderen 
Hern Rodolphe Albrecht vnd Wenthſelaue Hertogen in Oueren Sa⸗ 


ßen, ock myd Rade vnde Vulborde alle vnſer Grauen, Prelaten, 


Reden, Mannen vnde Steden, Vunß hebben vordraghen vnde eyne 
jewelcke Herſchop geſunderget vnde entwey van ander geſettet vnde 
na Lude vnde Inneholde deß Vordrages darauer begrepen vud befe. 
gelt van Vnns allen Hertogen fo Saßen, dat ein jewelick wete ſyne 
Vpkominge vnde Boringe dar ynne denne benomet ſteyt van vnnſer 
Houetborch Laueuborch in. Neddern Saßen, mit den Thobehorin— 
gen belegen, vnde ein Jewelick ſin Gerichte, Gebede, Herſchop 
wete fo darſfuͤlueſt inne benomet is, gebrucken mogen darumme fo 
valen Tyden vnſe Vedderen () vnd wy kiffafftig, tweleftig vnde ſchel⸗ 


afftig geweſen ſynt vmme vnde dorch ſulckes to vormidende vppe dat 


ſick eyn ydermann an vnſem Grane, Vnwillen und Twedracht nicht 
enfrouwe noch enſpeylyge vnde vnſer deß to fuͤrder Legenheit nicht en 
* i gg F ka⸗ 
¶ N Vore Sædre, iffe vore Sættere. Saa heder det og herefter: ”van vnſen zeligen Olderen 
ynde Vedderen” og i Bothos Billed⸗Kronike hos Leibnig Script. Brunsvie. T, IM. p. 2361. 
Hertoghe Otto to Saflen unde eyn Here to Lunenborch, dem vordrot diit dat de keyfer fin 


.… vedderlick arve ſcholde beſitten, wente dat was fyner elderen unde vedder vedderen hovet 
Clot unde fladt. I i 


l 





— 


I— — m— — — — — — — — — ——— — — —eeæ— ———— — ——— ———— —— — —— —— 


kamen vnſer Lande unde Luͤde to kamender Tyd nicht vorluſtich wer⸗ 
den, ſo doch vacken vnde vele darna geſtan is geweſen, vnd noch wol 
al den dach beſchen mach; So ſeith wy doch eyndrachtlicken ouer eyn 
gekomen, wanner darjenich Upſathe hemeltck Handel, effte ander 
Vorſathe teegen vnſe ouerſte Schlott Louenborch weſte effte entſtuͤn⸗ 
de, watterleye dat bygveme van ſtund ſchole wy Louenborch alle ent⸗ 
ſetten, myt aller Macht, to Vote vnde Perden, vnde wat wy van 
Heren vnde Fruͤnden dar tho theen fonden fo gelycken Deyle. 


QOveme dd, dat God nicht en wille, dat vnſer welken weß 
vom Borghen afftgewunnen worde, darſchole wy alle fo helpen raden 
vnde daden, dat by de Hand vnde Herſchop wedder tho bringende, 
vide befunderen dat beſchlaten Land mand allen Herſchoppen, Ba: 
gedyen, Gerichten vnde Herlicheyden, dat genomet vnde geheten is 
dat Landfo Sadelbenden dat ſick angehenet vor der Landwere fo Luͤ⸗ 
beck uppe jenne Halue (") fo Krummeße vppe deße ſyd deg Waters 
na der Trauen, dat fi menghet myt der Geueſchop (+) fo Stor⸗ 
mern vnde vort twiſchen der Trauen vnde all bilanges dale vor olde 
Mollen, Bredefelde und Horgenbecke vndej vort grenſet vnde røret 
vppe de Billen, vnde ſyck bredet vnde wendet bet an de Vogedye fo 
Louenborch twiſchen allen anderen Vogedten oner wath eynes jemwe- 
licken erue is, dat ſie (**) de vnſen vnde vnnſer Menne Ryke vnde 
Arme ſcholen alle Houeden (ff) van der Lanthſcop Sadelbende vnde 
erfflicken bliven by vnnſer Houetborch fo Louenborch, vnde alle Ge⸗ 
richte geheten Lanthdingek ore Recht ſcholen halen vnd gan ſo fe van 
older Gewanheyt gedan heben. Wy willen ock dat dat Land fo 
Sadelbenden fo ewighen Tyden nimmermehr wor anders henne 
bringhe noch anderß wor vorſcriuen men dat by vnſer Houetborch 

| ; —866 laten 
(H Det er: paa bin Side. S. Friſchens Woͤrter⸗Buch, ved def Ord: Halb. 
(+) Jen atteſteret Copie af dette Brev, i den Churfyrſtelige Brunsv. Lyneb. Notitia Actorum i 
den Sag imellem Lauenborg og Lybek, angaaende Amtet og Fogderiet Mollen, af Aar 1738. 
Bilage XVI. p. 22. ſtaaer Grevefhop. 
9) Læg: ſic, ligefom herefter: Men ſyck Houeden se. 


(HH) Den Talemaade: an einen haupten betydede fordum, at være en ſom Soved under: 
given. S. Friſchens Woͤrter-Buch, veddet Ord: Haupt. 


562 ” Hiſtoriſt Diplomatiſt Efterretning, 


— F —— —⸗ — — — — —— — 














laten alſo Lauenborch, fo dat van vnſen zeligen Olderen vnde Vedde⸗ 
ren () bet an vns ig geeruet, Weret dat van vnns welck efte van vnſen 
Eruen tokommender Tyt wolden effte mochten ſeggen, dar dat Gud 
tho Landinghe ghynge, dar ſchole de Here ouer Herſchoppen wath 
darinne moͤge beſcheen, ſchal gantz unmechtig vnde vornichtet weſen, 
Men ſyck Houeden vnde richten na der adelen houetborch to Louenborch. 


Weᷣeoeeret ock dat wy in ſampt effte eyn jewelick beſundern in 
Natyden effte welcke vnſer Manne deße Herſchopp to Sadelbenden 
voranderen, vornichten, vorkrencken effte enffrommeden wollen, fo 
wy jo nicht en hapen; So ſchole wy dat by nemene Gewerde men 
unmechtig vnde vnkrefftig holden, Wy ſcholen vnde willen vale leuer 
Vnunß vaſtlicken unde truwelicken fo ſamede holden vnſe Lande vnde 
Luͤde fo beſchermende vnde Louenborch by allen Rechticheiden behol- 
den unde laten bliuen. Deſſe Breff ſchal ock vnſchelick weſen allen 
anderen Breuen dar Wy vns myt vnſen leven Vedderen, Herto- 
gen Roldolphe, Albrechte vnde Wentſlaue der Lande fo Wittenber. 

gen in ouern Saßen van vnfer Lande in ſampt vnde beſundern vorey⸗ 
net vnde fo hope ſettet hebben, Men in ſameder Eyndracht vndeby 
volre Macht bliuen vnde holden, ane alle Geuerde ſo wol Fuͤrſtlick 
Vedderlick, erlick vnde Natuͤrlick is. 


Weren ock andere Breue; ſo wy vnder vns andern der vele vor⸗ 
ſegelt hebben, uppe de ouerwegen vnde neddere Herſchoppto Saßen, 
vnde Marſchalck Ampte des Korns, de ſcholen wy alle by Macht vnde 
Krafft holden, neyn Herſchopp to Saßen to Vorfange effte Schaden. 


Alle deſſe vorſchreuen Stuͤcke Puncte vnd Artickule unde eyn 

jewelck beſundern, lauen Wy Erick de Eldere vnde Eric de Juͤng⸗ 

here vnde Albrecht, Hertogen in Neddern Saßen Engern vnde Weſt⸗ 

uͤalen vor Ung vuße Eruen vnſer eyn dem anderen myth rillen vn- 

fer Leven Vedderen vorbenomt Hertogen in overen Saßen vnde Ertze 

Marſchalcke. ꝛc. myth alle vnnſen Mannen vorbenomt, by ugen 
! . | ve 


CF) Det er: af vore falige Forfadre og Fædre. Saaledes finde vi Ordene jet Brev af 1319. hos Lus 
dewig Reliqu. T. I, p. 288. Dilecti patris noſtri nec non & omnium progeritorum noſtrorum. 
den lige gammel Oberſettelſe, ſammeſteds p. 299. paa følgende maade uüdtrykte: Vaſers liv: 


ben vatirs und alle vnſer eldirn, 





Om Grev Gert den Store i Holſteen Hans Soſt. rec. 563 























vedderlicken Eren vnde Fuͤrſtlicken Truwen unuerbrocken mol to hol: 
dende, vnde nuͤmmermeher to ewighen Tyden dat wedder to ſpreckende. 
Dat wy alſo beleuen, beueſtigen, beſtedigen vnde vulmechtich confu- 
mern, vnde hebben des fo Orkunde, vaften Geloven vnde apenbare 
Wetenheyt vnſer twier Erff ingl. Hertogl. Eryckl. unde Eryckl. (*) 
vor Uns alle an deßen Breff witlicken myt guden vrigen Wilſen 
heten hangen. De geuen vnde ſchreuen ig fo Louenborch na Chri— 
ſti vnſes Hern Gebord duſend drehundert Fare darna in dem twelff⸗ 
ten Gare, () an finte Katerinen Auende der hilligen Jung: 
frauwen. | | 
(9 Iden foranforte atteſterede Copie flager: Vnſer twyer Erff Ingeſegel Hertogen Erickes 
und Erikes. | 
C+) At her ffal leſes in dem twendetwintichſten Jare i ſtedet for in dem twelfften Fare er 
beviiſt i den foreſtaggende Hiſtoriſt⸗Diplomatiſke Efterretning $. VIL, 
Idet Vidiſſe, ſom Decanus, Senior og Dom⸗Capitelet i det hoye Stift Lys 
bek, efter begiæring af Hertug Julius Frants til Sachſen⸗Lauenborg i Aa⸗ 
ret 1671. har meddeelt af Dette rev (er det XVI. Bilage i Den Churf. 
Brungv. Lyneb. Notitia Actorum i den Sag imellem Lauenborg og Lybek 
angaaende Amtet og Fogderiet Møllen af Aar 1738.) bliver paa den 23de 
Sine bekreftet, af Oigrinalet med fine tvende undetbengende Segl er bes 
fundet heelt og ubeffadiget. Dog vil man forgæves føge begge Segl i den grun⸗ 
Dige Efterretning om Herſkabet og Fogderiet Møllen, efter hvis Bilager dette 
Brev her legges frem. Hvoraf man ikke andet kand flutte, end at Seglene 
efter 1671., maae ved et eller andet Tilfald være blevne ukiendelige eller 
bortkomne. | | 
| | No, V, 
Hertug Albert II. til Neder⸗Sachſen og hans Moder Eliſabets For 
ſikkrings Brev, at de hverken i eller uden for Staden Møllen, pag 
dens eller dens Borgeres Grunde og Marke, vil nogenſinde bygge 
en Borg eller Fæftning 6. af Aaret 1329. Af den Lauenborgſke 
——— om Herſk. og Fogd. Mollen. Bilage IX. 11. Side. 


AN os IELITZABET dei: gratia Duciſſa Saxonie Angarie & 
Sl Weſtf. necnon domicellus ALBERTUS ejusdem gratie Dux 
5 RR IR ER El æbbb 2 ibi⸗ 


564Hiiſtoriſt Diplomatiſt Efterretning 

















ibidem omnibus tam preſentibus quam poſteris ad quos pre- 
ſens ſcriptum pervenerit, Salutem in eo qui eſt integra & vera ſalus. 
Recongnofcimus in hiis feriptis firmiter & publice proteſtando Nos 
de maturo & libero arbitrio noſtro toti univerſitati noſtre Civitatis 
& opidi Molne, libertatem ſubſcriptam ſimpliciter preſtitiſſe, iſtam 
videlicet quod intra Civitatem vel extra Civitatem Molne, ſuper bona 
Civitatis aut Civium, ut agros, aut Campos, cultos & incultos, quos 
univerfitas vel Civium aliquis ſuos de jure venditare poterunt, nullum 
Caſtrum vel munimen perpetuis temporibus conſtruemus, preſertim 
omni jure & proprietate, quo vel qua, Univerſitas dicte noſtre Ci- 
vitatis, ſub noſtris anteceſſoribus ac progenitoribus huc uſque ufa 
eſt, eodem jure & proprietate ſub nobis nunc & noſtris heredibus & 
ſucceſſoribus in futurum libere & abſque perturbatione perpetue 
perfrnetur. Ceterum vero dicta univerfitas noſtra ita ydonee erga 
Nos & noſtros fe regere debebit heredes. quemadmodum queuis 
Univerfitas ſeu Civitatum generaliter obligatur, & obedire ficut ſue- 
ta eſt dominis ſuis veris & legitimis obedire, de quo dicte univerſitati 
noſtre fidem ore dicendam fimpliciter adhibemus. Vt autem pre- 
miſſa omnia firma & illefa permaneant, prefentem literam conſcribi 
juſſimus & Sigillorum noftrorum appenfione roborari. Datum Anno 
- Domini Me, CCC9. XXIX 0, in die commemorationis beati Pauli 
Apoftoli. ! AE BØG: 
Hertuginden Elifabets og hendes Søns Hertug Alberts underhengende Segl fin⸗ 
der man i Efterretningen om Herffabet og Fogderiet Møllen, af hvilken ; 
Dette Brev er faget, paa den anden og tredie Kaaber-Tavle. 


| ; No. VIL ? 
Hertug Albert TIL fil Neder⸗Sachſen hans Tilſtagelſe, at hand har 
pantſat fit gandſte Land fil Grev. Gert den Store af Holſteen for 
de 10000 Mark Solv, ſom denne havde giver Hertugens Moder 
Elifabet med, ved hendes andet gteffab,' af Aaret 1330. - 
Efter det originale Pergaments Brev. ——— 
—— 
w e albert van der gnade godes hertoghe to ſaßen, to Enggeren 
vnde to weſtfalen bekennet vnde betughet gu deßeme 5* 
— reve 


























— — 








Om Grev Gert den Storei Holſteen hans Soſt. 2. 565 


— — 




















breve dat we hebbet geſat to eyneme pande vſeme leven ome greuen 
gherde van holſten vnde van ſtormeren vnde oe ſinen reycten erven 
alle vnſe lant vnd vnſe herſchap mit al vnſen mannen, mit alleme 
reycte, mit aller nutticheyt, mit aller nut mit aller vrucht, mit 
der ftat fo Molne mit der woninghe vnde mit dem gode to ber. 
gherdorpe mit deme wolde mit holte mit watere mit mende mit 
viſcherige, mit tollenden, mit Molen, mit deme lande fo hade 
Jen alſo if vnſe elderen vns hebbet van older fit gheervet, vortner 
mit allen ſtucken alſo vnſe lant vnſe vnde herſchap beleghen is vnde 
alſo we ſe nu ſuluen hebbet vnde beſitten, vor Teynducent March 
lodeghes ſilueres de vnſe om grene ghert mede gaf vnſer leven moder 
bor Elſeben do fe Konig Eric nam to eyner vrowen, vort mer were 
dat ſo dat we na vnſes leven omes rade nemen eyne vrowen. vnde 


na vnſer vrunde rade vnde we Kindere mit ere toghen vnde reycte 


erven, ſo ne ſchal greve ghert vnde ſine erven vs nicht beweren noch 
pauden an vnſer herſchop vnde lande, Mer ſtorue we vnd vſe erven 
ane eruen ſo ſchal vnſe ome greve ghert van holſten vnde ſine reycten 
erven vnſe herſchap vnde vnſe lant holden vor eyn pant vor alſo 
vele gheldes alſo hir vor forofen is, vortmer toghen we doyctere bi 
vnſer vrowen de ſchal greve ghert vnſe om edder ſine reycten erven be. 
raden na vnſer vrowen vnde ſines ſilues vnde oc finer erven rade, 
vortmer na røde vnſer vrunde in beyden fit na vnſeme dode, vort- 
mer efte we leneden eder gheven vnſer vrowen ghulde vnde liftucht 
makeden in vnſeme lande in weſcker ghulde weir de gheuen vnde be— 
ſcheyden de ſchal fe vnbeworen vnde vullencomliken beholden al de 
wile dat fe levet, mer dat ſchal ſtan fo willekore vnſes leven omes 
vnde ſiner erven dat ſe de liftucht vnde de ghulde loſen moghen ſo 
wanne ſe willen vmme pennighe alſo it van vnſes omes vrunden 
greue gherdes vnde finer erfnamen vppe de ennen fif vnde oc van 
vnſer vrowen weghene vnde erer vrunde vppe de anderen fif vrunt⸗ 
liken werde ghedeghedinget vnde maket, vormer were jenich man 
de vnſe lant vnde vnſe herſchap na vnſeren dode mit reycte loſe moycte 
de ſchal ſe loſen van vnſeme vorſprockenen ome greve gherde edder van 
ſinen reycten erven vor Teyn duſent march lodeghen filueres vnde 
iD MS i : OC 


Æ. f 


566 Hiſtoriſk Diplomatiſk Eſterretning LDL. 











oc vor alſo vele gheldes alſo he efte ſine erven vnſer vrowen bered vnde 
gheven hevet vor ir ghulde vnde ir liftucht, vortmer ſchole we de 
ſtede vnde man de dar wonet an vnſer herſchap vnde an vnſeme lan⸗ 
de vnder vs vnſeme ome greve gherde vnde ſinen erven huldeghen ig: 
ten wane he edder fine erven dat eſchen vnde wanne if vns in bey. 
der ſit beheghelich is, To eynneme tughe alle deßer vorſprokenen din 
ghe ſo hebbe we hertoghe albert van ſaßen vnſe ingheſeghel henghet 
fo deßeme breve; Deße Brev is ghegheven vnde ſcreven, Duſent 
jar dre hundert jar na godes bort an deme drittigheſten jare des 
Manendaghes fo paſchen. EL 


Hertugens underhengende Segl er ikke anderledes end det, ſom horer til Bilaget" 
No. I, og findes pag den tredie Kaabber⸗Tavle i den grundige Efterretning 


i 


om Herſkabet og Fogderiet Møllen. 


"EG. 








z MV pr : 
SUE BNG 
A 
— Bys BE 


— — — 





E. G. Ziegenbalgs 
Afhandling 


om 





——— 


SOM fan kand ikke undre over, at det er vanſteligt at udfinde den 
' kf rette Aarfag til en eller anden naturens Virkning her paa 
| Jorden; thi for det førfteer vor Jordklode og dens Luftkreds 
fammenfatt af mange og adffillige Ting, ſom paa utallige mange 
Maader ſamles og blandes og virker paa hinanden, hvorover en Phy- 
ficus lært kand forvildes, og tage det an for en Aarſag ſom ikke er det. 
f. e. Man veed, at et og det ſamme flags Band bliver ikke altid lige 
heedt, i hvor længe det end koger, hvor lært kunde en Phyficus ikke 
falde paa de tanter, at de fremmede Materier, ſom altid findes i 
Wand, kunde ved deres ſtorre celler mindre mængde forgarſage (ligt? 
Hvem ffulde fænfe, og af hvilfe principiis ſtulle Mand a priori bli; 
ve overbevtijt om, gt Vandets Heede dependerer af Luftens tyng⸗ 
de, faa at, jo tyngere Luften er, jo heedere kand Bandet blive ved 
Kaagning— 


For det 2det er der vel en ſtorre mængde af adffillige (Tags 
fubrile effluviis (Uddunſtninger) end; vi teenke, hvis Beſkaffenhed 
er os ubefiendt, -og ſom frembringe ſaadanne Virkninger, for 
hvilke vi jkke viide af give nogen grundig Aarſag. Sanne tror 
—— dighe 


568 E. G. Ziegenbalgs Afhandling, 


dighed er det og af tilſkrive, at vi have enten ingen, eller dog meget 
liden Kundſkab om Maaden, hvorpaa Metaller og Steene generer 

Adt jeg ikke ſkal tale om mange andre phoenomena, hvis åprindelfe 
og Aarſag til ſtorſte Deelen bliver og ubekiendte. | 




















; For det 3dte. dependerer utallige mange Virkninger i Natu— 

ven af den Figur, Storrelſe, elaſticitet, og andre fræfter, ſom Le— 
gemets mindſte particler beſidde, og da vi derom ingen vis Kundſtab 
have, faa maa en forſigtig Phyficus være bange før af danne be— 
mældte particlers Egenffaber efter ſiteget Hoved; Thi ved fittioner, 
og hielp af Indbildnings kraften ſammenſmiddes ofte et Syfteme chi- 
merique, ellev en Phyſiſt Roman, hvorudi Sagen vel med fine Om: 
ftændigheder behagelig fremfætteg, og beſtrives, men ingenlunde 
beviiſes. Jeg vil hermed ingenlunde afkræfte dem, ſom have lyſt 
fil af udfinde Hypothefes,. hvoraf et ellev andet phoenomenon fun: 
de forklares; Thi fligt et Arbeide fører. i det mindſte den nytte med 
fig, af gemeenlig nye experimenter giores og beſtrives; Men jeg 
vil alleneſte give dem den Regel, at jo meere Simpel deres Hypothefis 
er, jo haſtigere bliver den af Phyſicis antagen, ſaa fremtden ellers er 
overeensſtemmende ned Naturen ſelv. ilman efterfee alle aftronomi- 
ffe eller andre Phyfiffe hypothefes, ſom nu omſtunder ere antagne, og 
anfees for meere end blotte hypoteſes, hvilket og 1 fig ſelv beft paſſer fig 
fil virkningerne at forklare, (falman befinde, at de af alle opfundne 
ere de fimplefte; Thi endſkiont Naturen er over maade fuld af Vir⸗ 
fende Aarſager, og deres Virkninger, fag er den dog af den Viſe 
Sfabere ſaaledes indrettet, at den ikke bruger fleere virkende Kræf. 
ter, end fom til en Virkning udfordres, hvorudover ofte en Phyfi- 
cus, ſom tilforn kand have havt urigtige tanker om Aarſagen til et 
eller andet phoenomenon, og er fiden kommet efter den rette Aars 
fag, maa tilſtaa, at hand tog feyl derudt, at hand meente der ud⸗ 
fordredes ſtorre eller fleere virkende Aarſager til at frembringe en 
Virkning end Naturen ſelv har brugt. 


Der 





Onm dlarſagen til Jis. 560 


»- ass DE 























Be Der have været adſtillige Lerde Mænd, hvor af enhver har 


givet fin meening tilftende angaaende Aarſagen fil Jis, men ſom de: 


feeſte af diffe Meninger have været meere ingenieuſes end grundige; 


have Phynici ikke taget 1berænfning at forkaſte dem faa nær ſom 2de, 
om hvilke dog endnu diſputeres, hvilfen af dem er den retteſte. En 
hver af diffe fvende Meninger: har. habiles og berømmelige Mænd 
vaa fin fide. Den iſte hyporhefis, ſom jeg agter at beſtrive, er af 
følgende Fundholdi mM. 


Jis dannes af en Materie, ſom blander fig med Bandet; 


og baade udjager Ilden af Vandet, fan og ſammenbinder Vandets 


Deele ſaaledes, af der fremkommer en haard Mala. Denne 


Materie er Salpeteragtig, ſom af Solen og den underjordiſte 
Ild drives op i Luften, og det hohere om Sommeren formedelſt 


Solens ftærfe Varme, end om Binteren, da den derfor ogſaa 


— falder hattigere til Jorden. Efterdi Vandet om Sommeren er inen 


alt for ftor bevægelfe formedelſt heede, bliver denne. Materie der: 


ved fan ftær i bevæget, og adſpredt, at den en kand ſammenbinde 


ke 


Vandets particler, hvorfor Vandet og bliver flydende hele Som— 
meren igiennem, med mindre Luften er faa opfyldt med denne 
ſaltagtige Materie, af den maaladeden falde ned om Natten i Ban: 
det; hvorved dette omffiftes fil Fis, ſoin figes af (fee undertiden t 
Armenien, Tartariet, og China; Men om Vinteren kand denne Ma: 


"ferie udøve fin fulde ſtyrke, da Solen ikke hindrer den derudi, og efterſom 


den jager Ilden ud, er den ligeſom en Aarſag til Kulde; thi Kulde 
ev iffe andet, enden mangel paa Varme, og i fig ſelv ingen reel el⸗ 
fer pofitive egenſtkab. åd | 


Den 2den hypothefis indeholder følgende Ting : Id-parti- 
clerne gager beftandig ud af ef Legeme f ef andet; af et varmere 


; tet foldere, indtil det ſidſte faaer famme Grad af Varme, fondet 


forſte, hvorfor, naar Luften, eller en anden Materie, ſom om gi— 


ver Band elfer et andet fluidum, ſom kand blive til Jis, er 
meget fold mod Bandet —— faa feparere fig ogſaa mange Ild⸗ 
FAN (VR ul ve un Dee 


570 E. G. Ziegenbalgs Afhandling, 


particler fra Vandet, og ſoge deres herberge hos Vandets meeſt 
trængende Naboe. Den forſkicel mellem Vandets og luftens var⸗ 
me fand være faa ſtor, at Bandet derover bliver ſtillt ved Jld-par- 
ticlerne, ſom have holdet dets Deele fra hinanden, faa at Band 
particlerne kommer nu fag fæt fil hinanden, at de kand hænge fafte- 
re ſammen og formere et haardt Corpus, ſom vi falde Fis. 

















Mr. Mairan i hang tractat, faldet Diſſertation fur la glace bi- 
falder den anden Meening, men derhos foregiver hand, af Ild⸗ 
particlerne ere elaftiffe, bevege fig omkring deres axis, og derved for: 
garſage utallige tourbillons (eller Hvirveler) i den heele ætheriſte 
Ild ⸗Maſſe; Naar denne Ild-Materie enten iÉfe er i tilſtrokkelig 
mængde i Bandet, eller og den derudi mifter fin bevegelfe og elaftici- 
tet, ffal derved Fis frembringes, jadenne ætheriffe Ild-Maſſe ſkal 
forgarfage Legemers cohæfion, Torden, Krudets Knal, electrieite- 
ten ꝛc. Bed flige Egenſkaber, ſom Ild materien efter hans Meening 
har, holder hand for, at alle de Vanſkeligheder kand hæves, ſom 
den 2den hypothefis fører med ſig, fagat der aldeelis ikke behøves 
Froſtbringende particler, hvilfe hand falder chimeres, og blotte 
Birfninger af en ſterk imagination. Jeg har fremfat den anden 
hypothefin, tiden derhos afmelde, paa hvad Maade Ilden agerer, 
og gior Band flydende, og altfag ey bundet mig til Mſr. Mairans fan. 
fer om Ildens Beffaffenhed, baade fordi det, ſom derom ſiges, 
ikke kand beviliſes, faa og fordi de objectioner, ſom giores modden 
anden hypothefis, derved ikke kand hæves, Jeg har ikkuns anført 
ovenmældte af Mfr. Mairans Skrift, efterſom dette er en af de fee- 
nifte og betydeligfte Afhandlinger, ſom, fag viit jeg veed, i den Ma- 
terie er utfommmen. Ellers maa jeg tilſtaa Mir. Mairan den be 
rommelſe, at hand anfører mange artige experimenter: | 


Det er en let Sag af ffionne, hvilfen af diffe bypotheſes er den 
fimplefte. Udi den førfte udfordres en virkende Aarſag meere end i 
den anden, nemlig de fvoftbringende particler, hvorfor og den anden 
medrette kand kaldes den fimplefte af diffe tvende, og ſynes at være 

Den 

















m Aarſagen til Jis. 571 
den retteſte. Mit oyemerke er, at befvare de objectioner eller ind⸗ 
vendiger, ſom den ftore phyficus Petrus van Musſchenbroek har 
frembragt () imod den anden hypothefin, thi ingen har giort fig 
ftørre Umage for af kuldkaſte den, og derved forſpare den forſte hy- 
pothefin, end denne berømmelige Mand. 


Mufchenbroeks førfte Objection. 


Da Ilden udviider alle fafte og flydende Materier, ſaa maa den 
ogſaa udvtide Bandet, baadeved af udviide Band-particlerne ſelv, ſaa⸗ 
velſom og vedat ffille dem fra hverandre, altſaa maa det nødvendig 
(fee, at, naar Ilden gaar udaf Bandet, dets particler bande blive min: 
Dre, fag og komme fættere tilſammen, følgelig, derſom Fig derved ſtal 
frembringes, at Fiden forlader Bandet, faa maatte Fis vœoreet conden- 
feret Band, eller en Materie, ſom var tættere end Band, og altſaa ind: 
fage mindre Rum end Bandet, og faa meget mindre, ſom det miftede 
en (tørre qvantitet af ilden, Men man feer det, ſom er tvert imod, 
thi Jis er et rareficeret Band, det ér, en Materie, ſom er mindre 
fæt og compaét, end Band, ja endog den Fis, ſom er ſtkillt ved al 
Luft, er fættereend Bandet, og den ſpolner faa meget meere, ſom 
kulden er ſtreng til, følgelig maa en fremmed Materie foraarſage, 
at Bandet, naar det fryſer, udviider fig, men Ildens bortgang alleene 
kand umueligt giore def. | 


Svar paa den forſte Objection. 


Det er en Sandhed, ſom ingen Phyficus nægter, og ſom Er: 
farenhed kand overbeviife enhver om, at et ſtykke Jis ſpommer oven 
paa Bandet, er følgelig lættere, og fager et ſtorre Rum ind end 
Vandet, Derſom nu ingen anden Materie var i Bandet end Ild, 
faa maatte det nødvendig (fee, ſom Muſchenbroek ſiger, at ved Ild⸗ 
particlernes Bortgang burde alle Band-particlerne komme nærmere 
tilſammen end devare tilforn, og Iſen blive tættere og fungere end 
Band, eller og, om Vandet — rareficeres, ſom virkelig re 

co aa 


(%) vid, Tentamina experimentorum natur, captorum in Academia del Cimente, 











572 . E. G. Ziegenbalss Afhandling, 





faa maa en fremmed Materie komme ind i Vandet, naar det ſtal 
Til at fryfe. Jeg figer: det maatte (fee, om ingen anden fremmed 
Materie var i Bandetend Ilden. Men da vi nu viide, at der er Luft 
i Vandet, fom er elaftiff, hvorfor ſtal man gane den gandføe forbi, 
og udvælge en anden Materie? Mariotte t hang difcours de la nature 
de Lair vtiſer ved et artigt experiment, at Luften, ſom havde væ 
ret i enBanddraabe, og deraf ved Varme var bleven uddrevet, hav: 
de, efterat den var bleven. fold, infaget 8. a 10. gange ftørre Rum 
end Vanddraaben ſelv; af hvilken experiment ſees, at Luften, ſom 
er i Bandet, er meget fættere og compactere, end den, vi reſpirere, 
hvorfore ogſaa Mariotte, i ſteden for Luft Falder den Luft /materien 
(matiere acrienne) Af Luften i Vander meget meere ſammentrykt, 
end den vi (eve i, beviiſer ogſaa Monſr. Nollet t hans Lecons de Phy- 
… fique pag. 307. ſeq. Man feer ey uden Forundring, af udi Band, 

hvor filforn ingen Luftblærer kunde fees, opftiger en utallig mæng- 
De Luft-Blærer, medeus det fryſer, og efterat Bandet er froffet, en 
forunderlig mængde findes af den udi Jiſen, hvoraf nogle blant 
ære faa ſtore fom en Haſſel Nod. Naar man nu ſammenligner det, 
ſom man virkelig feer i Jifen, og Mariottes forhen anførte experiment, 
feer jegtffe, gider er nogen Urinielighed i deune Sætning: Naar 
Bandet bliver fil Fis, og deté particler kommer tættere tiſſammen, 
faa blive derved Luft: particlerne udpreffede af Bandets Mellem 
Rum, ſamle fig ſammen, og ved deres elafticitet udvider fig, og 
gior derved Jiſen lættere end Band, fag at Jiſen foolner fag meget 
meere op, ſom Luften indtager ef ſtorre Rum. At der er virkelig Luft 
ide Bubler, man feer i Jiſen, kand ſluttes deraf, af, naar man 
legger et ſtykke Jis i Band og ſtikker Bublerne opmed en Naal, faa 
ſtiger Luft-Wlærer op i Vandet af Jiſen, og vil man pumpe Luf- 
ten fra Jiſen, ſag briſter den hiſt og her, og Bublerne bliver ſtorre. 
Af dette ſidſte kand i Scerdeleshed ſees, at Luften udi Jiſen, end- 
ſklont den er meere expanderet, end dø den lag ſtyvlt i Vandet, 
dog endnu er ſammentrykt. 


Hyad det angaaer, at Jiſen er endogſaa lættere end Band, 
endſtiont Luften harværet uddrevet af Vandet, ſom er. — til 
ik jr — Sl 








Om Aarſager til Jis. 573 
Jis, da ſpares: for det forſte kand Ild ikke udjage ald Luft af 























Vandet og for det andet, om man end af kogt Vand udpumper Luf- 
ten, kand det dog ikke blive (Filt ved al Luft; thi hvor god en Luft 
Pumpe man end bettener fig af, og hvor længe man end vil pumpe 
mied den, faa kand dog Recipienten aldrig reent udtommes fra Lufe, 
og følgelig faa vel for denne Aarſags (fyld, ſom formedelſt Band 
particlernes fammenhængen fand ey Luften gandſke trakkes ud af 
Bandet, og bliver. altſaa fag megen Luft til overs i Jiſen ſom kand 
giore dets volumen ſtorre end Bandets, Man feer da heraf, at 
hverken Ilden eller Luft Pumpen kand renſe Vandet ſaavel fra Lufe, 
ſom Froſten, hvorved Band particlerne kommer tættere tilfammen, 
og jager maaffee endogſaa de mindfte Luft - particler ud, ſom have 
været indknebne imellem dem, men nu foreene fig 1 ſtorre mængde 
ſammen. Af anførte kand efter mine tanker ſees, at denne Muſchen- 
broeks Objection aldelis ikke kuldkaſter den foranforte anden hypo- 
theſis. Nu kommer vi til hans 


J—— 


Naar jeg har giort experimenter med Jis i Glas⸗Flaſker, 
figer Muſchenbrock, faa har jeg ofte market, at der ligeſom er 
kommet noget ind i Flaſken, ſom har fæftet fig. fil ſiden deraf, oger 
derfra gaaet ned i Bandet, i Begyndelſen temmelig haſtigt, men 
fiden langſommere, og har derhos beffrevet en krum Linie, Fra 
cen. og den fanme Puuct i Flaſken kom ey alleenefte cen, men 
mangfoldige ſaadanne krumme Linier frem, og af diffe krumme 
Linier havde ſaavel Jistraadene, ſom Jisffivene deres Oprindelfe. 
Dette lader fig tilfpne faa velji Band, hvorfra Luften er tagen, 
ſom ogfag i andet Band, 


Svar: sg 
Seg hat ofte felv givet høve agt bag, naar Vand er blevet 


— forvandlet, til Jis iadſtillige flags. Glas, uden at jeg haver feet det, 
J Ccccz3 ſom 


— 


574 E. G. Ziegenbalgs Afhandling, 


* 


























ſom Aucktor foregiver fig at have feet. Jeg har ogſaa med flitd igten- 
nemlæft Robert Boyles, Perraults, Mariottes, Mairans, og andres 
Sfrifter om Jis, men u⸗agtet diſſe Mænd, og blant dem fornem 
melig Boyle have været flittige og utrættelige i deres Obſervationer, 
faa har ingen af dem mældet, at de have ſeet noget (ligt, ſom Auctor 
foregiver, Det erikke troligt af de havde glemt af anmerke hvis i 
faa fald af dennem havde været obferverer, efterdi det er faa meget 
vigtigere ihenſeende fil Jiſens Aarſag, ſom derved gaaer Syen for 
Sagen, Mon iffe den ellers accurate Author er bleven forført af 
Bederffinnet, ſom Jistraadene, og Fisffivene have givet 2 Det vil 
komme an paa Phyficorum attention og eenſtemmige relation, om 
de have ſeet ſaadant, ſom Muichenbroek foregiver at have feet. 


III. Objection. 


Jeg har, ſiger Muſchenbroek ofte om Vinteren fornummet, 
at Thermometrum har viiſt en ſtærk kulde i Luften, da det ſtod meget 
lavt nemlig under den 32te Grad, og dog alligevel fros Vandet ikke; 
En anden Tiid blevdet ved at fryſe, endſtiont liqueuren (ved hvilket 
Ord Mufchenbroek uden tvivl forftager Spiritus vini) var fteget i 
Thermometro over 32 Grader, folgelig fand der være en ftørre 
mængde af Ildt Atmoſphæra, og Bandet dog fryſe, og en mindre 
mæugde, uden af Bandet derfor fryfer, derfor dependerer Froft 
ikke af Ilden men af noget andet. Feg har ikke alleeneſte obferveret 
detfe med Thermometris, ſom have været fyldte med liqueur, men 
og med dem, ſom der have været Qvegſolv udi, hvilke jeg trygge⸗ 
lig kunde forfade mig paa. Jeg har i nogle Aar obferveret, at 
Qvegſolvet i Thermometro vat pag den 32. Grad, naar det begyndte 
at fryfe, og at Froſten holdt ved, endffiønt Avegfolvet ſteeg til 36. 
— Grader jatil 41. Grader, da det dog gemeenlig toer, naar Mercu- 
rius ſtager paa den 33. Grad, og meget ſtœrk, naar det ſtaaer paa 
36, eller 40. Grad. Hand anfører ogfag Baron Wolfs og Ma- 
raldi deres Obfervationer, at, naar Spiritus vini engang i Thermo- 


metro ét udi ftærf Froft dybt ſiunken, ſtiger den dog ikke lene 4 
nm 





se RR RR RR RR RR ne ek 


— 


Om Aatfagett til Jis. 575 


ſkiont det endog toer. Ligeledes anfører vores Auctor den Obſerva-⸗ 
tion", ſom Cyrillus, Profeffor Medicinæ til Neapolis har giort, og 
er indført idet Londonſte Societets Tranfattions, nemlig, atder bes 
hoves ikke fag ſtærk Kulde til at Vandet ſkulle fryſe i Neapolis, ſom 

naar det ſkalfryſe i London. Jeg forbigager af anføre meere af 
Austors objeétion, efterfom det bemældte er Hoved» Sagen, hvor: 


paa gives fil 














Svar: 

; 7) Hvad Cyrilli Obfervation angager, da har Mſr. Mairan 
aldeles refurered den ved at frembringe experimenter, ſom ere giortei 
Neapolis, og pag andre ſteder, med Mir. Reaumurs Thermometro, 
ſom var accurat, da derimod Cyrilli var utilforladelig. | 


2) Avad Wolfs og Maraldi obfervationer angager, giores 
ikke nødig derimod noget at indvende og fvare, efterſom ikke engang 
vpores Auétor bygger felvj meget pag de experimenter, ſom giores 
med Thermometris af Spiritu vini, hvoraf ved indfaldende ftært 
fulde eller varme uddrives en ſtor mængde Luft, ſom i bemældte 
Spiritu foraarfager en ſtor irregularitet. Den anden Aarſag, ſom 
befrier mig fra at fare noget herpaa, et, fordi Wolf tilſtræktelig 
var biift, at Luften, ſom har udviklet fig af Spiritu, har forvoldet 
den ovenmældte anomalie, Sagſom W olf har udi fine herover giorte 
experimenter været meget varfom og forſigtig, maatte man undre 
øver, at Audtor har gaaet hans Forklaring forbie, og alleene fagt, 
at hand gaven anden Aarſag, end hand felv. Bagde Maraldi og 
Wolfs Thermometra vare fyldte med Spiritu Vini, ſom var fuld af 
Luft, men itke engang dette (fal giælde hos Auctor. En Phyf- 
cus hør være meget caut i at antage hypothefes, fhide ere ofte i ſtand 
til at forblinde Sandſerne, og afvende dem fra deres rette og na⸗ 
turlige brug. Er een f. e. forliebt f en hypothefis, fag feer, hører, 

- føler, lugter, ſmager hand ikke ret, med et Ord, alle de Omſtændig⸗ 
— heder, fom er at obfervere ved ef phognomenon, komme ham — 
| | e 


896 E, Gi Ziegenbalgs' Alfhandling, 


— — 


























J 


ffe anderledes for, end de ere i fig ſelv, og hvordan det er eller ikke, 
fag fat alting dog paſſe fig paa hans engang antagne hypotheſis. 


3535 At Fomme tilbage til Auctors egne Obfervationer, ſom 
eve giorte med Mercurialffe Thermometris, da kand ingen, ſom er 
vant ved at giore Meteorologiſte Obfervationer, tilſtaae Rigtigheden 
af denne Conclufion, af, fordi Qvegfølvet i Thermometro flaget 
nogle Grader tinder fryſe Puncten, og det endda ikke fryſer, derfor 
Cand Fig ikke formeeres ved Varmens Bortgang; Thi, naar et Ther-- 
mometrum ét vel giort, fag giorer de folde eller varme Vinde, ſom 
Det er exponeret for, en kiendelig cfet paa Avegfølvet langt hafti: 
gere, end pan Bandet eller Jſiſen. Det mindfte man aander paa 
et ſaadant Thermometrum, ſtiger QOvegſolvet ſtrax merkeligen, 
hvilket dog ingen ſynderlig effect ville giore paa et ſtykke Fis. Des 
uden dependerer Qvegſolvets⸗Stigen og falden meget af ftædet, 
ſom dethænger paa, f. e. om det hænger ſaaledes, at alle Vinde 
frit og ubehindret kand blæfe derpaa, om der ere ſaadanne corpo- 
ra i nævrværelfen, ſom ved deres fulde eller varme virker tillige med 
Luften paa Thermometrum, da Luften alleene burde giore det. Alt⸗ 
faa ſkal udi diffe og andre deslige foranderlige Omftændigheder, og 
ikke i de Froſtbringende particler Aarſagen ſoges, hvorfor Qveg— 
ſolvets ſtigen og faldenpaa nogle faa Grader ikke kommer over eens 
med Jiſens Smeltelſe eller Bandets Fryſen. Derſom Muſſchenbroek 
havde tilforladeligen erfaret, at, endſtiont Qwogſolvet i Thermome- 
tro længe havde ftaaet under fryſe BunÉten, ferſtt Band, ſom vari 
ſamme Luft ſom Thermometrum og i et aabent Kar, dog alligevel 
ikke i den Tiid var froffet, eller og af Fis, ſom var i ſamme Luft 
fom Thermometrum ikke var ſmeltet, endſtiont Qvægfølvet i nogen 
zitd havde ſtaget paa 41. Grader; Saa, havde Mufichenbroeks 
objection fort nogen ſtyrke med fig, men da ſligt er imod ald Erfaren⸗ 
hed, og der kand, ſom tilforn er meldt, gives grundig Aarſag, hvor⸗ 
fore ikke altid Bandets og Jiſens omffiftelfe ftrar følger pga Qvæg: 
ſolvets ftigen eller falden i Thermometro, uden at fage froſtbrin -· 

| — 4 gende 











Onm Aatſagen tilgis. 577 




















gende particler til hielp, ſaa kand enhver let ſtionne at den anførte 
objection er af ingen kraft. m 


"IV. Objection. 


Wand, fom ftaaer i gabne Kar i Luften, fryſer haftigere ; 
end def, der er i lukte Flaffer, ja naar jeg neſt ved ef ſtort far med 
Band bar fattfinga Flaffer ligeledes med Band, ſom vare tilftoppede, 
faa har jeg ofte feer, at Bandet idet ſtore aabne Kar har været frofs 
fen =Tomme dybt, og dog har Bandet i Flafferne været flydende 
og klare. Ilden, ſom har voret i begge flags Band, har ikke haft 
meget meere Vandſtelighed til af five bort fra Bandet i Kar⸗ 
ret, end det i Flafferne, i der mindſte kand forſkiellen ikke være 
fag ſtor, at fag uliige Virkninger derved ſtulle kunde frembringes, 
men Glasflaſken har hindret, at de froftbringende particler ikke frit 
har fundet komme ind i Bandet, hvorover det ogſag er ſteet, at fag: 
ſnart Flaffen er bleven aabnet, og Luften har frit fundet komme 
derind, er Bandet ftrar froſſen, og naar Bandet blev udflaget Drag: 
beviis, er Draaberne frosne i Luften. Det ſamme har ogfaa Fah- 
renheit Obferveret, thi, da hand havde folde en Glas Kugle halv 
Parten med Band, og trakt Luften derfra,  figillerede hand den 
hermetice, og fatte den hen et fræd til at fryſe, men Bandet blev, 
ſom det var, endogſag følgende Nat derpaa, hand faldt derfor pan 
de tanker, af Luftens Nærværelfeudfrævedes hertil, hvorfore hand - 
aabnede Kuglen, ſaa at Luften foer derind, da der inden et Minuts 
forløb ſaaes en heel hob Jisſkiver i Bandet: altſaa har Luften føre 
noget ind med fig, ſom har forgarſaget Jiſen. | 

” 


Svar. 


Jeeg har giort Forføg med det flags Glas, ſom er hermetice 

ſigilleret, og holder noget Band i fig, der ved fit Fald, naar det be: 
væges, giver ſamme Lyd, ſom om det varenS teen der nedfaldt pag 
Bonden af Slaffet, Den ſtorſte DSA AU er udjaget baade af — 


578 E. 6. Zicgenbalgs Afhandling, 





— 


— — 





det og Glaſſet, forend dette blev ſigilleret, for at Luften ikke (Fulde 
hindre Vandet i fit Fald og fra af give ovenmældte Lyd. Da jeg en⸗ 
gangit haard Froft tog dette Glas ud af et Skab, hvorudidet faa for- 
varet, frøs Bandet derudi i et oyeblik, da jeg nylig tilforu havde 
feet, atdet var flydende. Siden hængte jeg Glaffet udi Vinduet i et 
kolt Kammer, ſom var tillukt, men hvad ffeede? Bandet befandtes 
[ligeledes flydende og klart, faa flænge Glaſſet hængte ſtille, ſaaſnart 
jeg derimod tog fatiTraaden, hvor meddet var ophængt, og bar det 
ind iet andet Kammer, vardet inden jeg kom derind, fyldt med Jis— 
ſtiver. Mfr. Mairan har om denne Bandets haſtige Forvandling 
giort endeel meget artige experimenter, ſom ere deciſives, hvorfor 
jeg ogſaa her kortelig vil anføre nogle af dem: Hand havde i en 
ſteerk Froft fat adffillige Glas med Band hen af fryſe, i et af dem 
var bar Band, i et andet var Band, hvorpaa flød Oliven- 
Olle, i det tredie ligeledes Band med Oliven- Ofte paa, hvor- 
udi var hængt et Thermometrum, i det fierde var ogſaa Band, 
men Glaſſet var tildekket med en Glasſkive, dog ſaaledes af luften 
kunde temmelig frit komme ind og ud. Endffiont nu Bandet idet 
førfte Glas var ganſke froffen, og det Thermometrum, fon 
ſtod i det tredie Glas, befandtes at ſtage ligeſag lavt, ſom et an- 
Det, der var hængti fri Luft, faa var der dog ey mindſte Jis at fee i 
de ovrige fre. Derpaa ſlog hand med en Nøgle paa det andet Glas, 
og Bandet efter 12. å15. Slag var fuld af Jisplader, ſom havde adſkil⸗ 
lige flagé inclinaitoner, hvorved Bandet blev uklart, og 15. å 20. 
Minuter, efter af Olien var taget bort, blev der heele Band til Jis. 
Set Thermometrum, ſom hængte i def tredie glas løftede band 
fagte og perpendiculair op af Bandet, for derved: af deele ſamme, 
men førend Thermometrum endnu var, kommen udfaf Olien, - for- 
meredes allerede Fievigder i Bandet, ſom giorde det uklart. Det 
fierde Glas tog hand i Haanden, og ſtedte Albuen mod Vindves— 
Karmen, hvorpaa ligefom i de neſt forrige tvende Glas Bandet 
blev formedelſt Fisplader giort uklart. Af et andet Glas, fon føfelt 
gen var tildekket med en Glas Sktve, tog hand Glasſkiven gane ffe 
ſagte bort, og rørte Bandets Superficies med ſpidſen af et ſtykke 
| / Fig 

















AOm Aarſagen til Jis. 579 
Jis. Den: Sefvindighed, ſiger Marian, hvormed de ſmaa Jispla⸗ 
Der dannedes og giorde det heele Band uklart lige fra Røringe 
Puncten af indtil Bunden af Glaſſet ogrundt omkring, kand ikke lige 
nes ved noget bedre, end den Haſtighed, hvormed Krudet antoen⸗ 
des. Men han havde ogſaa ſat tvende Glas med Vand I Luften, af 
hvilke det cene havde Lin⸗Olie oven pan Bandet, udi det andet, var 
bar Band, og dette Glas var ſaaledes tildekket med en Glasſtive, 
at ingen Luft kunde komme ind eller ud, men der var dog Luft mellem 
Bandet og Glasſtivene. Imod al Formodning [fandt hand Fispla- 
Der idiſſe Bande, endſkiont der ikke var mindſte Fis at fee udi Van⸗ 
det, ſom var i ef andet Glas, der var loſeligen tildekket meden Glas: 
Sfive. - Altfaa falder Muſſchenbroeks Formodning af fig felv bort, 
at Vandet derfore ikke var froſſen, fordi Luften var forhindret frø 
at komme ind i Flaffene med de Jis foraarſagende particler. Chi 
i mit Glas ev ingen Luft kommet, og dog er Bandet derudi froſſen 
enten af fig ſelb, eller og blot ved Hielpaf den Bevægelfe, det blev 
ſatt udi, hvilket og er obferveret ved Mairans experimenter. Mon 
det ikke var bedre, ti fteden for at optenke Jisgiorende particler , af 
ovenſtagende experimenter af giore denne Slutning, af Band ſom er 
nær ved af blivetil Fis, kand dertil forhielpes ved en maadelig Bevæ- 
gelfe, hvorved formodentligen Band og Luft Deelene des ſnarere blive - 
fEilte fva hinanden, og de førfte des haſtigere fomine fag tæt ſammen, 
ſom fil Jiſens Dannelſe behøves? 


V. Objection. 


| Jeg har, figer Auctor, undertiden om Vaaren i Martio og April 
obferveret, af, naar Dagen har været klar, og maadelig varm, og Nat: 
ten derpaa har blæft Oſten eller Norden Bind, faa ere Gravene paa 
Landet tilforsne. Sandelig den Vind har iffe fundet dragt Bandet, ſom 
af Solen om Dagen har været opvarmet, til at fryſe, men den har 
bragt noget med ſig, fom er blever Vandetmeddeelt, og har for- 
aarſaget dets forandring til Jis; Thi hvorofte blæfer ikke en Oſtlig 
eller Nordlig⸗Vind udi Novemb. (SÅ SÅ Bandet derfor fenfer S Men 
— * 2 paa 








580 *— G. Ziegenbalgs Afhandling, 








paa den Tiid have de foregaaende Dage ikke været klare, men taa⸗ 

gede og fugtige, hvorved Solen er bleven hindret fra af træffe det 
op af Jorden, ſom den ellers træffer op, naar Luften er klar: Men 
Det, ſom Solen trækker op af Jorden foraarſager, naar det blandes 
9 ile , den Haarhed, for, Bandet faner, naar det bliver 
| i 6. 


Svar. 


Jesg har obferveret, ſom tilforn i Societetets Skrifter er an⸗ 
ført, at udi de zAar 1746, 1747, 1748. hav den ſtorkeſte Froſt 
været i Martii Maaned med N.O, og O. N. O. Men paa den Tiid 
bar Avægfølvet i Thermometro lavere, end det havde været i de fo⸗ 
regaaende Binter - Maaneder, og følgelig har Luften ſelv været foldes 
re. J November Maaned have vel ogfan Oſtlige og Nordlige Binde 
blæft, uden at have frembragt ſaa ſterk en Froſt, men da har en hel; 
ler Ovægfølvet 1 Thermometro ſtaaget faa lavt. Jeg finder ikke 1 mine 
Journaler, at jeg nogen Tiid har market ſterk Froft, uden aft Ther- 
mometrum jo tillige harværetlav. Jeg har ſelv med mueligt Agt⸗ 
ſomhed obſerveret Qvægfølvets ſtigen og falden, ja velro. gange om 
Dagen, for afvære forviſſet om mine obſervationers Rigtighed. Da 
Auctor ſiger, at ſamme Bind har bragt Band tilat fryſe udi Mar- 
tio elfer April, men har ikke fundet udvirfe det fammet November, 
fordi Luften i de foregagende Dage havde været taaged og fugtig, 
ogo derhos ikke viifer ; hvad: Beſtkaffenhed det har haft med Luftens 

Kulde i begge tilfelde, fees ikke, hvadKraft benæfnte hans Argu- 
ment har enten til at beviiſe de Froſtbringende particlers Virkelighed, 
eller og at den anden Hypothefis derover billig bør forkaſtes. 


Efter af vor, Auctor ved de foregagende Objedtioner har ſogt 
at beſtyrke fin hypothefis, faa ftræber han ide følgende at bevitfe, gt 
de froftbringende particler ere af en ſaltagtig Natur, 








Om Aarſagen til Fis. 581 


- ynde Asle VI. Objedion. 


Alt der er en anden Materie i Fis, foruden Vand, ſlutter bor 
Auctor deraf, fordi Jis eller Snee, naar det er ſmeltet, er raa 
og ubegvem til Thee og Caffeé, hvorfor alle de, ſom have en fiin 
og. delicat Smag ftrar marker ſligt, det mag derfor længe koges, pag 
Det at det fand blive brugelig. Saadant er over alt bekiendt t Holland, 
hvorover jeg ſnart maatte falde pag de Tanker, at Borrichius, ſom 
figer, af Vand, der bliver fil Fis, intet fremmed haver hos fig, 
ikke noye har examineret enten Snee eller Jis-Band. 


Sxyar. 


| Jeg tilftgaer gierne, af Snee, ligeſaavel ſom Reanvand, har 
fremmede particler hos fig, hvilke foreene fig med den i Luften, fon bar 
nok af det flags til at forſyne baade Snee og Negnmed. Saaledes er 
dg befundetatvære en anden Egenſkab ved Snee⸗Vand, endved andet 
- Band, f. e. Det tfalvære meget bedre at bruge til Linnets Vaſt⸗ 
ning end andet Band. Jeg har og bedet ſaadanne folk, ſom have 
haft en hoy Gout i Thee og Catffeé, at de vilde lave fligt af Snee 
Band, og prøve om de kunde kiende nogen forffiel mellem Snee⸗ 
Sand og andet Band; da mig er bleven forſikret, at den Thee og 
Caffeé, ſom ev tillavet af det forſte flags Band, er befundet delicatere 
end det, der er lavet af det fidfte flags, Og da nu Auctor figer det, ſom 
er tvert imod, kunde man befrygte en Tviftighed mellem Danffe og 
Hollandſte Liebhabere af Thee og Caffec. Men hvis det var mig 
filladt af agere Mediateur mellem dem, ville jeg, om mueligt afgio— 
— ve Tviftigheden ved det bekiendte gamle Ordſprog: De guftibus 
non eft difputandum. Hvad Jis⸗ Wand er angaaende, holder jeg 
med vores Borrichio, naar hand figer, af froffen Vand har, ef 
ferat det er optøet, famme kraft, ſom det havde tilforn. Herudi 
ere ogſaa Mairan I. c. eg andre eensſtemmige med Borrichio. Mon— 
ne ikke i def Hollandfre Band kand være ſaadanne Corpuſcula, 
ſom blive drevne bore, vid deg Vandet fryſer, og form giorde det be- 
| "HA. JA ER Dddd 3 Dage 





BREDERE SEES POSTED 





— 


582 E. 6. Ziegenbalgs Afhandling, 


hageligt til ommældte Drik, medens. det var flydende? Jeg kand 
herudt intet vift fige, men maa lade det beroe, til man fager bedre 
Erfaring om det eene eller def-andet,… Følger nu. 


VII, Objeétion. 


Mon iffe de ftore Virkninger, ſom Snee-Bandet gigt £ 
Menniſkets Legeme beviſer def endnu tydeligere? Indbyggerne paa 
de hoyeſte Alpiffe Bierge, der drikke af Kilderne, ſom beftgaer af 
Snee-Band, blive beladde i Struben, Hænder og Beenmed Hæ: 
— iblant ere ſaa ſtore, ſom en kuyt Næve, Da gives her: 

til dette 











* 


* 


Svar. —* 


Om ſligt egentlig ſtal foraarſages af Snee⸗Vandet, ma a 
jeg overlade til Medicis af dømme. Jeg har forhen tilſtaaet, at Snee⸗ 
” Band fand have fremmede Materier hog ſig, dog maa jeg ſige, at 
Würtenberg, hvor Inbyggerne foruden andre ftore Guds Belfig= 
nelfer have godt og herligt Band, er dog en ſtor Deel af dem incom= 
moderede med ftrumis. Om ellers def, Auctor fortæller; kommer 
af Bandet alfeene, ſom Folkene drikke, eller og af haard Koſt og 
flæt fode, ſom jeg har hørt fige ffal være Aarſag, af endeel FolÉ 


hoyt op i Norge ffal ofte befænges meden vis Sygdom, ſom de kalde 


Spedalſkhed, maa, ſom forhen fager, Medici domme om, ellers tiener 
for reften denne Objection hverken til at befæfteden forſte eller fuld: 
kaſte den anden Hypotheſis. Mx 


VIII. Objection. 


Tournefort udi hans Voyage du Levant beretter, at i den nordli⸗ 
gePart af Armenien og Perfien ſom ligger mellem den 40. og 42. Grad 
Nordlig Bredde, falder i Juniiog Julii Maaneder en ſtœrk froft om 
Natten ; ſom varer indtil en Time for Solens Opgang, faaat hand. 
ikke kunde (frive for Kulde. Hand troer derhos, at udi ſamme Sans 

| ſta 








Om Aarſagen til Jiß 583 


er REE SSL 























ſkal foruden Sal foſſile ogſaa findes Salammoniacum, ſom vedligeholder 
Sneen i 10. Maaneder paa Biergene. En Jeſuit Navnlig Verbeiſt 
beretter, at udien Province i China, ſom ikke ligger længere borte 
fra Linien end Portugal elfev Sicilien, naar man i Julio og Auguſto 
Graver 3 4. Fod nedi Jorden, ffal findes Jisklumper, og at i 


det Chineſiſke Tartarie fryfer det faa haardt i Julio og Auguſto, at 


jorden kand fryfe 4. til 5. Fod dybt; hand legger dette til, at i fam 
me Lande findes en flor mængde nitrum. Ligeledes (Fal pande hoye⸗ 
fte Bierge, ſom ligger i America mellem Chili og Peru regiere fag 
ſktrækkelig en Froft, af Menniffer i en haft bliver ftive ſom Støtter, 
og omſider omkomme, endſkiont diffe Bierge ligge mellem den 23de 


dg 24de Grad. Der ſtkal ogſaa findes fag ſtor mængde nitrum, gf 


Det ligger en tomme tyk paa Jorden, og desuden graves ſal gemmæ 
ud af de fleefte Gruber, Udi det Bafelffe ſtal dervære en Flod, ſom 
fryſer 1 heedeſte Sommer, og hvor udi Vandet er lunken om Bin: 
teren. Borrichius fortæller ogfag (in aft. Havn.) af en temmelig 
ftor Søe ved Alperne frøs i Julii Maaned ſaaledes af man kunde 
gaae 25. ſtrit ud paa Jiſen. Til diſſe og fleere Obfcrvationer, ſom 
Auctor anforer, og jeg for Vitloftigheds ſtyld udelader, giver hand 
Denne Raiſon: Derſom een eller anden Jord er af den Beſkaffenhed, 
at Saltene ikke kand deraf optræffes om Vinteren, men vel om For⸗ 
aaret og Sommeren, faa kand Vandene, ſom ere derved i nærvæ: 
relſen, ikke fryſe om Vinteren, men vel om Foraaret eller om 
Sommeren, naar Saltene ført ere opbragte ved Solen, og om 


MNatten falde ned i Bandene, 


Svar. 


; Se Efterretninger, form Auctor i denne Objection fremfæf" 
ter, ere ikke af den Beffaffenhed, at deraf noget tilforladeligt kand 
æoncluderes ihenſeende til Jiſens Dannelſe; Thiingen af foranforte 
ſeribentere har obferveret, eller opſtrevet hvad Grad af Kulde Luf- 
"ten havde, da Bandet Frøs, Af Tourneforts Berætning, af hane 
Hænder bleve ftive af Luftens fulde, kand nogenledes ps: — 


584 SR G. Ziegenbalgs Afhandling/ å 














| Luften paa den Titd har været lige ſaa fold, ſom den er hos os, naar 
Bandet fryfer, Og, derſom Luftens Kulde altiid ſaaledes har fvaret 


til Vandets Forandring fil Fis, faa kand alle diſſe relationer ikke fuld 


fafte den anden Hypothefis, ſom ikke kand ſoekkes, medmindre der 
bevtiſes, ſom hverken af Auttore eller nogen anden hidindtil er (Feet; 
at Fis kand dannes i en varm Luft. Det er ſtade, af mani de fleeſte 
Reyſe Beſkrivelſer maa favne accurate Obſervationer, ſom vel kom⸗ 
mer deraf; at deres Forfattere enten ikke have forſtaaet at giore 
Dem, eller ikke haft de dertil behorige Inſtrumenter. Det er et 
gandſke andet ſporsmaal, hvad Aarſagen fand være dertil, at 
Luften i Armenien, Perſien og andenſteds kand blive faa kold i Som⸗ 
mer-Maanederne? Det ſynes rimeligt, af exhalationer, enten de 
ere af ſaltagtig eller anden natur, ſom om Dagen have ſpovet hønt op 
i Luften, hvor det er uden tvivl koldere end nær ved Jorden, ere fald; 
ne ned idennederfte Luft og faget en Deel Varme til fig deraf, hvorved 
Barmen er gaaet ud af Bandet i Luften, ogdet I faadan mængde, 
at Vandet derved er froſſen. Da desuden ogſaa bemældte Lande ſtal 
vore faa opfyldte med Salte, faa kand det maafkee være faltatige 
exhalationer, ſom forgarfager dette ſynderlige phoenomenon i de 
Lande; Men, at diſſe Salte ſkulle, ſom Auétor figer, trærige fig ind 
i Bandet, og forandre det fil Jis, feer jeg ikke, hvorledes band kand 
beviiſe; Thi, derfom vi havde exempel paa, at noget falt, naar 
det blev folveret i Vandet, fundederudifrembringe mindſte Tegn til 
Fis, kunde man have nogen Aarſag til at flutte,af der vare froſtbringen⸗ 
De Particler fil af en faltagtig Natur, men intet Galt, og ingen 
Spiritus, fom er [lavet af Salt, kand forandre Band til Jis, naar 
de ſammenblandes, ja det hindrer endogſaa Vandet i at fryſe; Thi 
Band, ſom er blandet med megen Salt, fryfer langſommere end 
reent Vand. Paade hoyeſte Fielde Norge troer jeg er faa ffarp 
groft, ſom paa Biergene i America, og det paa den Tiid, da Jor⸗ 
den er bedekket med Snee. Skulle vel ogſag denne Kulde foraarſages 
af Salpeteragtige froſtbringende Particler? Af Fieldene kand de ikke 
komme, thi ſamme ere tildekkede med Snee, altſag maatte Luften 
føre dem med fig; og de maatte forefindes i Luften i en ——— 

œng⸗ 

















Albatzen og andre, ved hielp af Tusmorket, 


Alders (Middel) Hiſtor. Skrivere critileres,169. 


454. 455: 
Anders Suneføn, Erkebiſtop, ſetter Grandſe⸗ 


anmaſſer ſig Skalh. Stift efter G. Einerſens 


Om Aarſagen til FJiß. 5985 


FS SES SEERE AS SEERE SE een 














Mængde efterfom de maa være tilftæde hos alle de Vande, der 
ſtal fryſe. 


Nota: Formedelſt Authors Død, udeblev Slutningen til denne Afhandling, 


ſom man derfor ey feer fig i Stand til her at kunde anføre, | 


EEN EEN ELERS 
Regiſter. | 
A. Dod. 3. 5. forſtrives af K. C. 3. til Kiobenh. 


FAY med ſikkert leyde, ſtisnt forgiæves 6-8. forſo— 
bſolon (GBiſtop) hans Herkomſt (nota) ger at bemægtige fig Skalh Bifpegaard og 
BYS pag. 172. . indfætte fin San Biorn der til Biffop. 9. an⸗ 
: + + ſtenker Gods i Halland til Sorø. 401. griber Dade Gudmundſen, plyndrer hans 
Alba (Hertug) vil indføre Spanſt Indqpiſition Gaarde, og fager Dom over ham 10/13. er⸗ 
iNederland. i forrige Seculo p. 213. Flæres fredløs af Kongen, til han vilde falde 
til Foye 21. lader fange Biſkop Morten Ciners 
føgt Atmosphærens Hoyde; meent ſamme af ſen 22.23. ſamt Hr. Arnor Arnorſen 24. 25. 
være 11, andre 13. Tydſke Mile hoy. 115. men fortryder derhos at hand ikke fif Dade tilli⸗ 
Dens nederſte Part at foraarſage Tusmorket, ge 26. 27. foruroliges ved Hr. Oluf Afaltes 
thi ellerg bleve de fleſte Nætter om Aaret ey ſens Prædikener mod Papiſterne, hvilken han 
møre. 116. i forfølger meden voldſom Rettergang 28:32. 
Albertus Stadenſis, Hiſtor. Skriver. 175. lader Dom gane vver alle dem der vare evange⸗ 
ef, not, 529. liff-findede 32-32. Bandfætter Av. Gisle Jonſ- 
ſen 34:36. affættes af Kongen 38. paamindes 
af Palladio at befordre Reformationen 38-43. 
tragter efter Forlig med B. Morten 44. be: 
fæfter fin Biſpegaard og beſoger Skalh. Stift 
paa nye 46. ſoger at bringe Landet under 
fremmed Herffab 47. tvinger Skalh. Biſpe⸗ 
gaard, indretter alting paa ſin Papiſtiſt. 49. 
fordriver de Danſte fra Vedoe-Kloſter 50. 
ſtel i Halland. 402. forfølger Lav-Mand Thorleif Paulſen og 
Amagerne, komme fra Nederlandene. 197. | tvinger ham til af nedlægge fit Embede so. fæt; 





Alphabeth (det) Menniſket bringer med til Øer: 
den, er enkelte Begreb, ſom ved adſtilligen at 
legges og ligues ſammen, bringer til fornuftig 
Indſigt. 130. 

Alum Verker, i Skaane 433.434. i Jylland. 


Amboina, flor De, blant de Moliicchiffe, næv fer Helgefields⸗-Kloſter paa forrige Fod, og 
Linien 101. udſtager Jordſtielv 18. Aug. 1754. gior de Evangeliſte i Skalh. Stift vaklende 
ſterkere end nogenſinde tilforn mindes ib. 51. lader tildomme fig for fin Umage Skalh— 

Anſcharii Misſion, it. andre Geiſtlige af ad⸗ Biſpe⸗Stoels Indkomſter 56-58. ſoger ſtiont 
ſkillige nationer, komme til Dannemark Dan: forgiæves at ſperte hos Cantzieren alle dem, 

- ffe gamle Aarbøger; indeholde lidet om borger; | der ſatte ſig imod ham 59-62. anfalder Dade 

gerlige Ting. ib . Gudmundſen pan Saudefeld, men bliver 

Araſon (Jon) Biſkop paa Holum i Island, | fangen, og føres til Snoksdal. 64 67. og der⸗ 
underfundig mod den Evangeliſke Lærdum. 2. fra igien til Skalholt 70. hvor hand ankla⸗ 
ges paa Kongens vegne af Chriſtian Skriver 

Eeee — 


Regiſter. 


— — —— ——— — 
7072. og bliver halshuggen 75. hans Sin— 
delav, og Betænkning over hans Henrettelſe 
76:77. fam nenlignes med Biffop Ogmund 
77.73. bliver fiden af fin Son Sigurd op; 
agen, ført til Nordlandet, og begraven 30. 
øg endelig, med hang Sonner dømt ſom en 
Lands Forræder paa Oddore 94-97. 
Arnorſen (Arnor) hans Levnets; Løb 24.25. 
s fanges af Biffop Jon Areſen og lægges i 
et haardt Fengſel 2527. udløjes dog omſi⸗ 
der af ſin Kone. 28. 
Arcus viſionis, blant aſtronomos, ey overeens. 
Ptolomæus og Replerus ſette den at være 10. 
Hevelius iffun 3 Grader. 117. 





Armee (Keyſerlig) befordrer Agerdyrkning og 


Velſtand i Sønder og Norre Yylland. 202. 

Aſkaniſke (Margrevelig) Stamme af Bran— 
denborg. 170. 

Affmanner, ere de Danſke. Mod hvis Over; 
fald Hamburg og Bremen befeſtes 199. 

Atheiſterie gior Bayle tilet mindre Onde end 
Overtroe, hans Argumenter 133. Afſkye for 
Ont, om formaaer mindre hos menniſker, 
end lyſt til Soft. 134. 

Atmosphœrens Hoyde, er føgt forgieves i 
mange 100 Aax. Den vverffiger Menniſt. 
Sandſer. 112. Dens beſkrivelſe 14. 120. Dee⸗ 
leg i adffillige Lag 128. ; 

re, et ffort Hiul hos Menniſt. 166. 

Ætna, Strømme ID og fmeltet Steen. 107. 

Aabenraae Jern Erts 449. 

Aage Anderſon. See Tott 

Aarſag til Jordſtielv 107. ſqq. 

⸗22til Jis 567. 9q. tat . 

52: at Synder agtes ſtorre eller mindre. 
134 (q. 

52: s hvi JYørdffielv paa Ysland 1755, yttre⸗ 
de fig- forſt paa de yderſte Næs, 187, 


B. 


Bands⸗Brev. 35.26, 

Barometrum. Qvagſolvi ſamme ſtaaer 28. 
Franſte Tom hoyere inden for end uden: før 

. 120. Exper ment dermed paa hoye ag lave 
Steder 121. Dits Ynddecling ib, Det ſtaaer 
cen Linie lavere ved Havet i America end i Eu— 
YOpa. 127. 











Bayle (Peder) anſeelig af Lerdom og Gaver 
Mere tilboyelig at rive end bygae op. Er 
Slibefteen for Skarpſindige. Setter ſtore 
genier i Bevagelſe. 132. 

Barbariffe Hedninger fordum i Danmark. 198. 

Begierlighed til Got eller Frygt for Ont, hvor⸗ 

"af kommer 140. Det førfte treffer ofteft ind 
hos Menniffer 141. Denne Begierligheds 
Vægt og Maal underføges. 142. 

Belenning, ablere motiv og menniſkeligere 

em Straf. 150. ; 4J— 

Benzelius (Ericus) Genealogia Regum & Prin- 
cip, chriftianor. in Dania (nota) 169. 

Bergen; haren Gade, Skotte-Bye Faldet, 
fordum af Skotter bebvet 202. Hanſee⸗ 
Stedernes Comtoir. 209. ———— 

Bergelsn af ſtrandet Gods 469.471: 

Bergmeſter i Norge 511. 

Berg⸗Ordning for Norge. 513, 

Bergſven et Navn. 482. j 

Bergward hyoad betyder 295. HL 

Bergverker, Blefingffe 403. 420; Bomiſte 
262.287. Danſte 450. Engelſke 493. Eſtni⸗ 
ſte, Liflandſte, Preutffe 262. Finlandſte 
267. Hallandſte 400. Helgelandſte 458. 
Holſtenſte 435. Laplandſte 272, Norſte 235. 
236. 277.290: 476.491. 497. 907. 510. 522. 
523. Pomerſte 265.266. 436. Skaanſte 400. 
405. M3. 451. Slefiffe 265. 287. Slesvigſte 
446. Svenffe 273. til 399. Tydſke 239. 

Bernſteen paa Helgeland 439.441. 

Biarneſen (Jon) Raadsmand paa Skalholt, 
modſtaaer Biſtop Jan Areſen 9 

Biellands Sogn ved Chriſtianſand, ſee Jord⸗ 
ſtiels 104. 

Bierges Hoyde at beſtemme 127. 

Bierg, af Frölich faa hoyt beſtegen i Ungern, 
at den blaa Luft ſage han under fig. 1u8. da han 
kom hoyere, befandt hand fig i en tyk Taa⸗ 
Øe 119. 

Biern paa Sfardfaa. 46. 

— (Magnus) Biſkop Areſens Sonne⸗ 

øn: 75. 81. FØLE Cs 

Boccone, Vand op af Jorden. giennem Syre: 
fer, kaſtet 12. fil 16. Alen p.mm. 

Bogislaf IV. Pommerſt Volgaſtiſte Huuſes 
Stifter, Euphemias, Dronnings af Danmark 
Fader 175. J6 

Blæfe, Blæsning, Jernblæfer 500. 501. J 

e⸗ 























Regiſter. 





Blekingſke Bergverker 403. 420. 

Bly: Ærts, i Sverige 337. 343. i Skaane 
405. "434. ved Flensborg 447. paa Born: 
holm. 453. 

Bly Tag paa Kirker 465. 

Bomiſke Bergverker 262. 287. 

Borgerſkab at tages paa Bilbaar, befales af 
Kong Friderich II, 212, 

Bornholmſk Guld 461. 

; + + Mineralier 452. 453. 

Borrichius tilffviver optørt Band ſamme Kraft 
ſom før det frøs 581. 

Bud (Guds) anfores ſom faderlige og kierlige 
Tormaninger. 161. : 

Brendende⸗Bierge, Betænfning derover 106. 


Sroder kaldte fordum iffun en Blodsforvandt 


den anden. 177. 
Baad, ſtandſer i Farten. Lyd ſom Hvirrel— 
" Bind. Bevægelfer i Jorden 187. 191, 
Byſſe Kammer 409. 411, 


C. 


Canigou (Bierg i Frankrig) hvor Ovægfølv 
ſynker 8 Com 1 £in. 121. Dets hoyde p. 126. 
Carabura (BHierg) dets Hoyde. 127. 
Carpatiſke Bierge i Ungern. Aftronomiffe 
Obfervationer af Frålich med Livs Fare, de 
beſkrives ſom merkvordige. 118. . 
Catalogus over Ild⸗Bierge, dertil gives An— 
viisning. 106. — 
Catolſke, hvii Proteſtantiſte Lande ev aldeles 
” taaleg 229. Mafii controvers med Sam, 
Andrea, af reformert Religion. 230. 
-Clavius:c. Forſog af finde Atmosphæreus Hoy⸗ 
deved hielp af Tusmorket. 115. 
Caufa damni avertendi, quod fit potior, quam 


lucri faciendi, gielder i borgerlige Love. 152. 


Cheribon, Jordſtielv ſtyrtet et ſtort Bierg i 
Floden, fan at Vandets Reisning ødelagde 

Sorper, Riis og Kaffee-Plantager. 102. 

Colonier af Fremmede i Danmark 197. 99. 
Cimbrien 1. e. Ihlland og Holſteen, vid. 
Tacitus, og bleven ham bekiendt ved deres 
Indbyggeres Udreiſe og Streifen 98. Kong 

Sbhriſtian TV. Magt af Fremmede mod 
Sverrig. 202. 221, 222. fa. 

Cometer ey at være Aarfag eller guddommelige 
Tegn paa ulykkelige Sændelfer 133. eller 


— 





— — 
tiene Hedninger til Beviis paa Guds Forſhn“ 
ſom Forvarfeler ib, 

Conftantinopel, heftig Jordſtielv. 102. 

Craig (Fob.) ſtarpſindig Skotſt matematicus, 
hans principium, 163. 

Creature bortſthlles og folk flygte til Biergeue 
i Island 190. Creature blive galne ved Yden 
af Bierge, løbe 20 Mile bort 195. 


— 





Chriftian I, Konge i D.S. N. 340. 341. 342. 


437. 596. 

:2 + II, Kongei D.S. N. 269. 310. 311, 
392. 394. 395. 409. 411. 473.474. 506.509. 
511. 513. Burger-Standen kier, af Adelen 
forhadt 208. Compegnie og Hyſten Strade 
iKiobenhavn, hvorfra deres Raync ib. 

5% III, Konge iD. og N. 414. 456. 457. 
477: 513. 525, 

i + 2 TIL, K. i Danmark. Forffriver B. Jon 
Areſen til Kiebenhavn 7. giver Biſtopeñ og 
Geiſtligheden i Skalh. Sti t beffiærmelfes 
Brev mod ſamme 18. 19. erklærer ham, freds 
log 21. afſetter ham med Befaling, at udvælge 
en anden Biſtop i hans Sted 38. befaler 
af gribe ham 63. indfætter Hr.Oluf Hialteſen 
igien i Laufaas Kald 82. gior ſamme til Biſkop 

paa Holum 83. føver Anſtalt, ſamt udreder 
Krigs Skibe og Folk, til at angribe Biſkop 
Areſen 83. 86. tilſkriver de beſte Mænd i Js 
land af hielpe de Danffe mod ham 87. ſom 
og alle Indbyggere iHolum Stift, at flage 
fig fra hans Partie 88. 89. 

:2 + IV, K. i D. og N. 429. 438. 477, 525. 

Cbriftian Skriver Amtm. Fuldmægtig i Is— 
land 12. giver fin betænfning over B. Ion 
Areſens Forliig med B Morten 44. 45. - 
holder Ting, og lader Dom gaae over den 
fangne Biſtop Areſen og hans Sønner i 
Swoksdal 67-69. anklager ſamme paa 
Skalhollt, paa 5. M. vegne 70:72. und: 
ſlaaer fig for af holde dem i Furraring 72. 
men ſamtykker i at lade dem aflive. ibid, og 
bliver derſor felv 14de ihielflagen. 78. 79. 

Chriſtianſand fornummet Jordſtielv 103. 

Chriſtopher (Kong) af Beyern K. i D. S.N. 

339. 340. 341. 342 345. 396. hans Svenſte 
Lov 294. hans Gemal Euphemias, hendens 
Fode ſted endnu i Tvil, Som Arve Prinds 
til Danmak, kaldes han og Hertug til Hals 

Eecee2 Arn JØND 


Hei kr 








— — — — 
land og Samføe 180. conf, 527, i forſtnin⸗ 
ningen en urolig Regiering 547. 
Cimbrernes Metaller. 462. 468. 
Cruſta terræ menes at være haardere I Norge og 
Sverrig end i andre Lande 109. 


D. 

Dalekarle 356. 395. - . 

Dale⸗Mareus handler ilde med den fangneBiſkep 
Areſen, og ftraffes derfor af Dade 66. 

Damp (bla) ſom en Pyramide ſtiger i Luf⸗ 
ten, brænder og føjer 105 

Danmark fordum riig paa Guld. 277. 278. 

sr 5 Metaller og Mineralier 450. | 

"ger dets Grandſe ved Eydern eller Sønder 
Iylland, foranlediget Colonier af være ind⸗ 
fomne 198. Seculo XL begyndte de Danffe 
en fredeligere leve Maade 199. Dannevirke 
forſynes med Muur af K. Valdemar I, Har: 
ſagen dertil ib. 

Danſke Kongers Slegte Bog (Lyffander) 170. 

Dlugoſſus, Polſt Hiſtor. Skriver (nota) 179. 

Dorothea Dron i D. S. N. 340. 341. 


Dronninger i Danmark, fra hvad Tiid deres 


Folge med Vished vides 171. cf. 527. 
DydensWey gior oplyſt Forſtand, forbedrer 
Villien. Dens Natur 135. 139. 


Dydig/ den ey juft at kaldes, ſom ey begaaer 


grove Synder 136. 

Dynger Steen ſtyrter ſtrommeviis ned 185. 
Sobvbelagtig Dynd af oͤploſt Aſke, fylder Bekke 
og Kilder 195. 

Dybe-Dandet, ved Chriſtianſand, flydt ind 
over Landet med heftig bruſen, formenes ved 

E. 


Jordſtielv. 103. 
Edict (Nantiſke) ophæves af Kong Ludvig 
: XIV. 215. 
Einersdatter (Gudrun) Dade Gudm. Hu— 


ſtru I1 beder hos Biſtop Areſen før fin 
fangne Broder, Morten, ſtiont forgieves 24. 


Kinerjen Giſſer) Biſtop paa Skalholt hans 


An eelſe 2. Advarſels⸗Brev til Dade Guds 
mundſen 12. 13. hans Been. opgraves af Bis 
ſtop Areſen 49. 


Einerſen (Sorten) udralges til Biſkop paa 


Skalholt 5. hans Lepnets Løb 5. 6, reyſer 








— — 
til Danmark, ſtadfceſtes af Kongen i fin Vær 
dighed, førpligter fig fil dt rette fig efter Or⸗ 

dinantzen, underviiſes, overhores øg indvies 
til Biſtop 14-17. udvirker hos Kongen bes 
ffiærmelfe Brev for fig og Geiſtligheden i 
Skalh. Stift. 17-19. tager Dom over Biſtop 
Areſens voldſomme Opforſel i Stiftet 19. 20. 
59. fanges af B. Areſens Sønner 22. 23. 
undlober af Fengſelet men fanges igien 43. 
kommer i noget taaleligere Færgfel hos B. 





Areſens Søn Jon, paa Modrefell 44. af⸗ 


ſtaaer til ham Biarne Næs 45. føres af Bi: 
ſtop Areſen til Skalholt og bruges ſom et 
Middel til af tvinge Biſpegaarden til Overgi⸗ 
velfe 48. 49. efterlades af ham paa Skalhoͤlt 
ſom Fuldmægtig fil videre 50. faner Bid; 
nesbyrd fral Profeſſorerne i København 55. 
befores for Cautzleren af Biffop Areſen, ſtiont 
forgiceves 59-62. tilbyder fig at forvare den 
fangne Are Jonſſon, 69-70. men ſamtykker 
dog fiden i, at han med de andre ſtulde ret⸗ 


tes 73. E. : 
Einerſen (Peder) Biffop Mortens Broder, 
hielper til at forfvare Skalh. Bifpeaaard 
mod Biſtop Jon9 beføres af Biffop Jon 60. 
Elve (fvende) utbrudt i.Ysland. 189. 
Engelſke Metaller 465. 438. 493. 494. 496. 
Erik (Kong) Menved, anden gang u⸗eenig med 
fin Broder Chriſtoph. II. p.180. 


: + + af Pommern, K. i D. S. N. 330. 334. 


337. 337. 338. 473.497. Lader Vendiſte 
Herremend faae Boepel iDanmark 220.lige 
ſom Bayerffe Adelige under Kong Chriftoph, 
Bavaro ib. i 

Chriſtopher Idens Gan og Med⸗Regent, 
hans Wgteſtab 527. fqq. 

Eſtlandſke Bergberker 262. 266. sy 


Eſtritſen (Kong Suend) fra hans Tiid haves 


— Følgen af Danffe Dronninger 177. 

Euphemias (Dronning Danmark) hendes 
Herkomſt 169. 175. Hun var Køng, Valde⸗ 
mar Afterdags Moder. Hendes Stam⸗Tavle 
179. Foraldre 180. cf. 183. Midtel Alders 
Hiſtor. Skris. af fortælle Eventyrer, men ey 

Ting eller Omſtondigh; der of Betydenhed. 
Experimenter mid Si: i Flaſter 573. Eyrilli 
refuteret af Mairan 575. Experiment af Fah- 
renheit med Vand i Glas Kugle, hvoraf Luf⸗ 
ten ubpumpet 577. af Mairan 578. J— 
i, Exu⸗ 





Exulanter (Bohmiſke) fane Boepal i Kie— 


ge 215. 
Eyolfſen (Sigmunder) udvalgt Biſtop til 


2* 


Skalholt 24. 


Tobrenbheit (obſervation) Glas: Kugle halv med 
Band, figilleret hermetice, efter at Luften 
var frataget, ey at fryſe 577. 

Falſter (Jene) ihielſlagen 3z3. 

Faluns Kaabber⸗Gruver 289. 290. 291, 292, 

st 206. 318. 310. 

Farve⸗Jorde t Iylland 452. 455 

Semmunds-Sge i Trundhiems⸗Stift, 12 Mile 

… bang 105. 

Finlandſke Bergverker 267. | 

Sinnerne om førft har optaget Salberget 272. 
307.311. 394. 

Forſt anden ligeſom Oyet, ſiges (ec alt andet, 
men ey fig ſelo 130. 

Fortegne ſe kand haves over Ild ⸗Bierge, hvor, 
viſes 106. — 

Flammer ug Ild af Katlegiaa Bierg, gior Løft 
191, Sort Sand⸗Fog falder paa Skib fra 
Island 192. 

Franſke Coloniſter Danmark 197. fqq. ans 
ledning dertil 199. Skotſte Familier 202. 
in nota, 

. 205. Daandværke Folk 206. 

greybergſke Berg Ret. 265. 

Friderik IL Kongi OD. og I. 406, 414. 416. 
417. 424. 426. 427. 428.466. 

vere TI, K. i Daog P 430. 432. ; 

nere N. Ombu for Mineraliers Opdagelſe 452. 

Kriis (Johan) Cantzler 58-62. | 

Holich vanet høit Bierg i Ungern ſtudt Flint 
af paa adffillige Hende, med fær Virkning 
tig. Biergets Top een Miil fra Foben, 
hoor refpirationen dag ey falder Frolich be: 

—… fværlig ib, —— 
Frygt, naar faaer Oserhaand, giver Over: 

; froe Fortrin for Atheifterie 134 

ss; fur Smerte, meener Bayle, af formage 

mindre, end lyft til Got 136. begge Satfer 
at taal: Jadſtrænkning ib. ſqq. ſin Fuld 
Fommenhed at befordre, og UfuldFommenbed 
at afværge er enhver indpræntet af Skabe— 














Fabrigver drage Fremmede ind 


Regiſter. 








—⸗ 





ren 144. Ubehagelig Folelſe gior frygt og 
afſtye for Ont ib. Frygt for et ſtorre On— 
de formager mere, end Begierlighed til et 
mindre Gode 147. Regel i Stats Kunſten 
154. Frugt er Roed til det mefte Gode i Ber— 
den 165. og af Sud fat til Gierde om os ib, 

Fuggerſke Familie føre Kaabber ind 469, 

Fyenſte Mineralier 456. 

HØ: 

Garpeberg i Sverige 282. 283. 284. 290. 303, 
220. 329.369.370. 

Gebhardt Efterretning, om Branden. Mar⸗ 
grev. og Churfhrſters Slægt-Regifter igam⸗ 
le Tider 171. | ; ; 

Glæde, Kierlighed til ſamme, at formaae mere 
hos Menniſker, end Had tilSmerte, Bay: 
les Mening 133. 

Gemytter (tverfindede) i alle Sing med Gud 

og fig felv misfornsyede 14.9. 

Genealogia Regum & Principum Danor, chri- 

ſtianorum (nota) 169. 


Geometriſk Inſrument, at maale Ting, ſom 


ey kand nages, men figtes fil 114 


"Gert (Grev) af Holſteen 170. Svoger til 


- Kong Erik 527, hans Søfter, hendes Per— 

" fon og Tildragelſer ib, Fader He Rd 
Vaaben ꝛc 528 fq. Tviſtighed Ao. 1321.i æn: 
Sag, og Dum ved Voldgifts-Mand, Her: 
ren af Meklenborg, Henrik Løve. Sun er. 
Enfei 3 Aar, bliver Dronning i Danmark 
547. Medgift ti fufinde Mark lødig Sølv 

549. cf. 564. Hun forffydes s52. 

Gevær, f. Krigs-Vaaben. 

Gierninger (Moralſte) deres Følger, af føre 
nøden Gammenhæng, efter Skaberens viife 
Indretning 1336. 

Gise (Mogens) treflig Patriot for Kirken og 
Staten 208. : 

Giſleſen, Biern, Vicarius i Holum Stift ef 

ter Biffop Jon Areſen 81. 

Soslarſke Berg Privilegier 243. 

Got, Lyſt dertil, om formager mere, end Af—⸗ 

ſtye for Ont? 134. 

Gothinerne et Tydift Folk 244. 281. 403, 

Gud, i Følge af fin. Godhed, forundte fine 
Skabninger de Fuldkomenheder og Lykſalig— 
Ecee3 heder 


* 





heder, ſom deres Natur; Tingenes Henſigt 

ö. ſ. v. tillod 133. Hans Hoved-Henſigt er def 

Gode, ſom derfor har et ſtort Fortrin for det 
Onde Det Gode at tiltage uden Maalog Ende 
141. Dyd at kunde flige fil hohyere Grad end 
Ondſkabs ib. Evigheden ey Grendſe for det 
Godes Tiltagelſe ib. For at nyde meget Got, 
lides noget Ont 143.. 

Gudmundſen, Dade, en anſeelig Mand i 
Island. Hielper til at forføare Skalhollts 
Biſpegaard mod Biſkop Jon 9. anfaldes og 
beſtyldes af B. Jon, hvor vidt med rætte ? 
1013. Opfordres af ſammes Folk, men hol: 
der fig ſtille 27. fager Kongelig befaling af 

” gribe B. Jon 63. angribes af Biſpen, 
men tager ham fangen paa Saudefell, og 
fører ham til Snoksdal 6467. lader Dom 
gaae over ham og hang Sønner 67-69. til 

"Byder fig at have Are Jonſſen i Forvaring 
69. faner befaling at lade paagribe Chriſtian 

Skrivers Banemænd 79. 80. famt at hielpe 

de udſendte Danffe Folk mod Biſtop Jon. 


87. 88. 

Guld, Faldet Rinſt Malm 243. 487. 

47 i mengde fordumi Norden 276. 277. 463. 
464. 477: 478. 

ss + Miner i Finland 269. 312. i Lapland 272, 
i Sverige 312. 382. i Slefien 265. paa Hel: 
geland 438. 440, 441. 445. ved Flensborg 

— 447.448. pan Bornholm 461. 

pg: + Gand, i Fyen 456. i Tydſkland 242. 

Grader i mere og mindre Ont og Got 146. Rin: 
ge Grad af Got, kand ey antaget af over; 
gage det ſtorſte Onde 147, 

Gram (Profef.) beftemmer ey noye nok Bo: 


gislaf og &. Valdemars Forvandtſkab 179. 


Grathe (Kong Sveno) ført Sachſiſke Soldater 
til Danmark. Gerhardus Calvus 10000, fra 
i Bremen ig. p, 200. - 
Grav⸗Minde (K. Chriſtoph. 11.) ſamt Ge⸗ 
mal og Børn 171. 


Ørevens-Seyde i Interregno efter K Frid. I, | 
201. at hielpe K. Frid, II. mod Sverig, kom⸗ 


me en Deel Tydſke Grever fil Danmark; 
Mange blive i Landet 202. 

Grimſen (Crif) Præft, ſendt af B. Jon Are⸗ 
ſen til Skalholt 9. 

Grund Støtte til Loves⸗Myndighed og Krafft, 
er Folelſe af Ont og Got 155. 


Regiſter. 


Hamborg og Bremen befæfteg mød de Aſtman⸗ 
ners i, e, de Danffes Overfald T99. 
Halldorſen (Sæmund) Abbed, reyfer til Kigs 

benhavn i B. Jons ERrende 8. 
Hamborgſke Kiobmend, deres Voldſomhed i 


Island 47. (i 

Hamsforts Series Epifcopor, 170. Huͤbners 
Tabeller tage Feyl ib. — 

Handel fordum fra Norden paa fremmede Ste⸗ 
der 284. 285. 287. 288. 381. 467. 488. 
492. ' 

gans (Kong) i D.S. N. 347. 348-349, 363. 


372 380.408. 
Hanſeſtedernes Handel pan Norden 287.467. 


488. 492. 

Harocko, 60 Stød Jordſtkielv paa een Dag 102. 

Havets⸗Bund menes en af giores Jordſtkielv den 
Modſtand, ſom det fafte Land, i ſer Bierg⸗og 
klipagtige Egne. 110. 

Hedengrufva i Sverige 282. 

Helgelands Metaller. 438. 

Zelſingeland om fordum havt Metaller 295- 

Helfingør faner tyſt Kirke formedelft tyſte 
Kiobmend 210. 

Aelgefelds ; Rlofter sr. - | 

Zellig Aands Holmens Beflut 307.314. 

Heliodori (Sigismund.) fee Haldorſen. 

Hennings Theatr. geneal. (nota) 170. 

Henricus auceps (Keyſer) de Tydſte befæfte den 
Tiid dere Glæder med Ring-⸗Muur 199. 

Henſigter (Guds) med Ont og Got at foreenes 
138. Det Onde befodrer det Gode; begge ud⸗ 
udgiøre fammenlobende Linier i et Centro ib. - 

Hialteſen (Olaf) hans Opkomſt, Bedrifter, og 
og fær Pradikener imod Papiſterne, hvorfor 
hand tiltales af B. Jon 28-32. og endelig af⸗ 
fettes, bliver ilde medhandlet, reyſer til Dan: 
mark, og fortæller Biffop Jons voldſomme 
opforſel 32. menindfættesigien i fit Kald af 
Fongen 32. og bliver tilfidft Biſtoppaa Ho⸗ 
lum. 81.82. - Here Hale 

Hiertet bør føle Sandheders Vigtighed 163. 

sr: og Biernen i Pligters Obelſe ep ſtedſe 
enige. 130. . 

Hire (la) Atmofphærens Heyde 115. 

Hiſtorie (Skrivere) middel Alders *9 169. 














Holsfiorden ſtort Vand red Chriftiania 105. 

Holſteenſke Grevers Pant i Kaabberberget. 
SØ SEG. i ; 

⸗⸗Jernverker 435. — 

” Hofpitbal (Hell. Geiſtes i Kisbenhavn) af Kong 

Chriftian TIL. trende af Skotſt Herkomſt ere 

deri perpetuerede (nota) 202. 

Hrutar i, e. Vaddere, to ſpidſe Klipper i Is⸗ 
land 186. Val | 

Hule, af Miles Dyb, ville gigve, Steen ev 
at ſynke til Bonds i den, men fvæve in æquili- 
brio 114. ; 

Huſaby Jernverker. 432. 

Hydroſtatiſke Regler, at faſtſette Atmofphæ- 
rens Hoyde 120, å 

Hvidſlen og Suufen i Luften af Jordſtielv 185. 

Gaandfæftning (Kong Friderich III) ey at ind; 
føre fremmede Tropper 293. 

Haandverks⸗Folk i Danmark. 206. 


Jarnbergland i Søerige 275. 282,298. 206, 
40. 

Jern om forſt funden i Norden 297. 306. 

: 2 + fil Landgilde 338. 342. 371. 407. 456.457. 


458. 459. ie | 

is? Ul, Jernberg, Jern⸗Erts, 1 Sverrig. 
"274.275. 235. 298. 305.315. 318. 319. 320” 
243.351. 377. 393. 432. 491. Halland 401. 
Blefingen 403. Skaane 407. 414. 430. 434. 
Holſteen 435. ved Aabenraa 449. i Iylland 
453. 454. 455. 456.458. paa Møen 453. i 
"Rørgel 483.494. 492. 499. 504. Island 
498. 500. 502. 503. 

2: 5 Kloder 409. 411. 412.417. 426. 456.457, 


459 

Ild af Bierg opkaſter Kiokken Salt. 196. 

Jernverker i Norge 409. 

Jis, Lærde Meening derom 569. de have tven⸗ 

de Hypotheſes. Beſpares 571. ſqq. Aucto- 
rnmu Navne i Materie om Jis. 

Indici maris Inſula 285. 296. 

Jordſtkielv (merkverdig) i Norge, Liſabon re. 
1Nov. 1755. p 1or.fq. 185. ſqq. i Conftan- 
tinopel, WÆgypten, Smyrna, Alexandria, Is- 
land; fra Hecla Sand og Støv falden paa 
Skib i Havet, el. fra et andet Ild⸗Bierg. Ild 

og brændende Luft menes ved underjord. Gan: 
ge trængt fig fra Umerica til Island ꝛc. 103. 105. 
107, III. 


rr ener. 


er SEG 











—8 


Jordens Overflade ev en faſtſat Grændfe før 
menniſkelige Sandfer 114. 

Ild⸗Bierge, hvor Jorden er udhulet i mange 
100 Nar. Betænkning terover 106. Aarſag 
107. Virkning 108. 112. 

Ild Kugle (Meteorom) 15. franſke Mile flor 
120. cf. 192. 

Indbyggere (Lands gamle) gavnligt eller ſtade⸗ 

” ligt, Fremmede af nyde Deel i Landets For: 
deele? 193. Hvoroed Indbyggernes Tal for⸗ 
øges og beſtyrkes 204 Hverving indbrin— 
ger aarlig 600. Mand. 320 deraf blive 
i Landet.16000. altfqa i nu værende Seculø, 
Deres Afkom 3.' eller 4. Gange faa Tall 
riig. Nøtten 217, 221.222. 

Indfald (de Slavers 20.) i Danmark hindres 
199. Jacobus de Walles, General i Chriſti- 
ani ll, Tiid 201. ; 

Indſigt (MennifÉ.) tabes med Tiden 161. 

Interregnum i Danmark efrer Køng Chriftoph, 
TI. 219. efter Kong Friderich Il. p. 201. 

Jonſen (Giſle) fætter fig imod Abbed Si: 
gurds Vall til Biſtop paa Skalh.5. Bands 
fættes af Biſtop Jon 34-36. flyer til Dans 
mark, og dømmes af Biſpens Sønner fra 
re og Embede 37. men ſoreſlages af Kon: 
gen tilBiftoppaa Holum iJon Areſens Sted. 

Q 


37. 38 
Jonſen (Are) Biffop Jon Areſens Søn var 


med at fange 3. Morten 22. ſamt af døms 
me Ar. Gisle Jonſen fra re og Embede 
37. holder B. Morten hos fig i et meere 
taaleligt Zængfel 44. tager af Biſtop Mor: 
ten Afftaaelje pan Biarne-Næb. 45. nedlæg> 
ger fit Lav-Mands Embede, og hvorfor 49, 
50. begaaer Voldſomhed imod den Kongel. 
befalingg- and 61. fanges med fin Fader 
pan Gaudefell 66:67, pg dømmes tillige- 
med ham til af fidde i Forvaring til nægte 
Lands-Ting 63-69. vil forraſte Dade 70. føs 
res fangen til Skalholt ibid, tilbydes Zivet, 
om fig ey vilde hevne, hvilket hand afſlaaer, 
og bliver derfor rattet 74. hang Sindelav 
ibid. begraves af hans Broder go. dommes 

ſem Lands Forræder paa Oddore 94-97. 
Jonſen (Bigrn) B. Mrefens anden Søn vilde 
hang Fader indfætte til Biffup paa Sfalb. 3. 
9. var med af fange B. Morten 22. ſamt at 
domme Giſle Jonſen fra JEre og —— 37. 
an⸗ 


7 


fanges med fin Fader paa Saudefell 66 67. 


dommes til af ſidde i Forvaring til næfte 
Lands⸗Ting 68-69. føres fangen til Skalh. 
70. begierer at beholde Livet, men forgæves, 


ogbliver rættet 74. begraves af hans Broder 


7 80: dommes fiden ſom Lands⸗Forrodder paa 
Odbore 94-97. j åd 
Jonſen (Sigurd) B. Arefens tredie Sen 75. 

hans Sindelav 79. erklærer fin Fader ogBro⸗ 
dre for Oprørere, men lader dem dog hæder; 
lig begrave 80. udvælges til Biſtop efter fin 
Fader men undſkylder fig 81. 
Island (Fordftielv) Sept, 1755. p. 185: Jor⸗ 
den løftes Bolgeviis op og ned. Bulder, 
Knagen, Røg, fiint Støvog Rift i Klip: 
pe 5 Favne dybt, een Fod breed ib. Steen⸗ 
Skred med andre dets Virkninger 186. Ting? 
He⸗Syſſel, 3 Bønder Gaarde omkaſtes. 
| — AN Dbrydelde 188: Tor. Beften for Nord; 
andet bevægeligere end mod Norden til Oſten 
188. Ild af Bierget Katlegiaa. Knal hø: 
res 25. Mile 192. Aſte⸗Fog dreven 50. 
Mile hørt. 194. ? 
Jelandſk Jern 498, 500.502. 503. + 
Juul (Axel) fendt til Island mod B. Areſen. 
Medbringer en ny Biffop 83. hans Inſtrux 
og Wrinde 86. fager Hyldnings Eed af Ind: 
byg. Norden og Veſten 90-92. lader gane 
Dom over B. Areſen og hang Sønner pag 
Oddore 94-97. * 
Iyllands Mineralier og Metaller 452. 453. 
454. 455; 456. 458. | | 


K. 
Ratlegiaa (Isbierg⸗Kloſte) hvoraf Ild uds 
brod og tillige Vand 189. Kiede Isbierge 
og fielde ib, mk 
"Keplerus, om Tusmorle 116. 
Rietubierg, ſteile og klipperige Strand⸗Bred⸗ 
dei Island 186. Krabla Bierg brændte 
før 30. Aar 188. ' 
Kisbenhavn fader en tyſk⸗Kirke. 213. søren 
- reformert af Dronning Charlot, Amalia, 


215. 19. 
Kirchbergs Meklenborſke Krønike er omſtæende⸗ 
delig 174. 
Kircherus opregner Ild Bierge 106. 
Kirke ſee Grav⸗Minde. 
3Klokker fra Engelland 486. 


em: 
* 


— — — — — — — — — — — — — 


Regiſter. 


—— ——— — — — — — — 





Klipper i Norge ſtrekke fig ſommeſteds 3 Miil 
iLuſten. Meenes ſtikke ligefaa dybt i Jorden. 
Beſtaaer af Marmor, Flint og graa⸗Steen ib, 
: + + fon Bygninger, og Is Siyfker ved Vand⸗ 
fiyrining falder ud. Vandet udgiør en ſtor 
Sør. Klipper og Jis giore et nyt Næs ved 
; Udløbeti Havet paa 40. Favne dyb 190, Skye⸗ 
eller Rog Støtte af Katlegiaa 191, Lue, Knal 
fom høres 25. Mile. 192. Er 
Knud (Kong) den ſtore. Det Xl. Seculi Be⸗ 
gyndelſe forandrer den barbariſte Tiid i Dane 
mark 206. 


⸗2 Den VI, regierer mod Enden af XlI. Se- 


culo ibid. 
Rober, om førft fundet i Norden 297. 306. 
; 4 + af Helgeland 444. Jylland 453. 455. 
Koberberg og Kober Gruver 273, fgq. ſee 


Jern. 5 
sr s i Finland 270. i Norge 492. 507. 508. 


522. 
. + + Mølle ved Oldeſlo 437. 
Kopervigen i Morge 483. 
Koehler (Henrich) over Natur. Lov 153. 
Krigsvaaben hvorfra fordum i Norden 279. 
301. 462; 478-486. 487. 492. 
Kunſt (Lovgivnings) 155. 165. 
Zunſtnere i Danmark. Haandverks Folk, 
Handel. Kisbmandffab 206. 
Kragii (nic.) Beretning om Norſte førfte Solv⸗ 
Verk 


209. 
" Kratzenflein (Profefl.). underſogt Aſte falden 


aa Skib under Færve (nota) 92. ; 
Kræfter at fvare fil Virkning. Philofophie 

Sats 159. ; 
Kryger (Fabr.). og andre citeres om Forøg 
ffielv 109. ” | : 


L. 


Cag, i adffillige, deles Atmoſphæren 128. 
Land Gilde Sern,i Skaane, Jylland fee Jern: 
Land⸗milice under Køng Friderich IV, 204, 
Laplandſke Bergverker 272. 

Liflandſke Bergverfer 204. 

CLoppe⸗Jern 389. 390. 392. — 
Tauenborgſke Hiſiorie, merkelig Tildragelſe 


— 529. ef. 560. . gg 
Lan Hiftorie (Schwartz) Pommerſke og Ruͤ⸗ 
genffe (nota) 176. Tviftighed om Len — 


— — 





Cutheri Reformation drager Fremmede til 


— 


Maccabæeus (Joh.) underviifer B. Morten 





Regiſter. 











Longobardiſke Len⸗Rets Bog; Dom i Sar | Martini (Theodor.) B. Mortens Søn 23. 
gen ibid, ſkriver til Palladium om B. Areſens Op⸗ 


Leibnitzes Meening: Det Gode i Verden over; førfel og den Islandſke Kirkes Tilſtand 








gaaer det Onde. Antages fikkerſt. Overeens 51:54. i 

med Guds viife Huusholdning 140, Memoires (Caſſini og Maraldi) 1705. angagen⸗ 
Kigning mellem Jordſtielb og Krud-Mine de Barometriffe Obſervation. 126, | 

"108. iq. ind Menniſke Kundfſtabs Vigtighed, uhyklet, med 
⸗⸗⸗med Lyn⸗Ild 112, mere fliid at fluderes , end ſteer 129. Van: 


ſkelig til Gavns at faae 130. 

Metal Arbeidere i Werge 478. 

Metaller hvorfra fordum i Jorden 263. 278. 
280. 287. 301. 462. 464. 465.467. 469.475. 
485488. 492. 

: 2 s Deres Navne (fremmede) 301, 302. 303: 

s + deres Priis paa Island 5o3. 

Meteoron 1676. obſerveret i Bologne af Profeſf. 
Montanari Hans Bog herom: Fiamma ve- 
lanti, 120. 

Mepyer (Lybeeſt Borge Mefter) vil med Magt 
frie Kong. Chrif, IL. af Fængfel 201. 

Middel at maale de hoheſte Bierge, men ey At- 


Lindesnæs, Brufen i Havet, fee Jordſkielv. 

Lov (enhver) har motiv af Ontog Got, Beløn: 

ning og Straf 149 fq. Løve, før koſtbare, 
hvor Lydighed allene ved Belonninger ffulle 
tilkiobes 150. Befalende og forbydende Løve i 
hvo Fortrin tilkommer 151. Leges imperfectæ 
154. Love at forfatte ib, cf. 165. 

Lovens Overtradelſe har neppe faa meget Ont | 
i ſig, ſom der ev Got i dens fuldkomne 
Fyldeſtgisrelſe 141. 

Luft Partikler lade fig utrolig udviide. Virk— 
ning deraf 127. — 

⸗2(for fund) kand Menniſk. ev leve udi 114. 
for hoyt, og for dybt har lige Virkning ib. mofphæren 113. 

ser i Island, paa Biergene reen og flille, ncs | Middel (hvad) beft opnaaer Srafs Hyemaal: 
den under Stov⸗Taage mod Sædvane 188. Miſtelſe af Got, eller Trudſel med virkelig 
Morknes ved Røg, Sand og Affe ſom fal- Ont 156. i 
der 194. Lyn Ilds fvare Virkning 195. 196. — Etats Indretning af Kong Chriſt. 

203. 


203 
Miſtur, Stov⸗Taage 186. Myrdals, Øe: 
ftelds, Grefields Iskel, zde Jisbierge 189. 
Mørke i nogle dage ved Rog, Sand og Aſte af 
Luften 194. Hævelfe i Cand-Kiødet, fvage 
Hyne og ſmertefulde Følger deraf 195. 
Moral, theoretiſt og Practiſt 130. i moralſte 
Videnſkaber tages let feyl 133. 
Mothe le Vayer (la) Betænkning, vin Liv igien 


Danmark. Kongelig Anordning mod Mis: 
brugen 212, 212. 
Lyſchanders Danſke Kongers Slegte-Bog. 


170. 

Lyſets⸗Straaler i Tusmorke, kommer i krum 
Linie til os ved megen refraction 116. dets 

Grad og quantitet at maale, ey opfunden 
117. Varenius vil, Lyſets⸗Straler refrin- 
geres gen gang. Indvending derimod ib. at begynde før fra 140. 

. Mule (Laurids) Befalings-Mand over Joͤ—⸗ 

land 51. beſtyldes af B. Areſen 59. 60. 61. 
Befales at gribe ſamme 63. 

e > + hang Brev til K. Chriſt. HL 309, 

Moenſke Mineralier 452. 453. 

Moͤnten i Danmark 330. 381. 472-475. Nor⸗ 

Malmberg i Soerrige 344. Norge 497. 507. ge 479-481. 486. Sverige 274. 345. 360. 

Malmse, Øe van Island 186. 379- 331. 387. 390.392. 397. 472: 

Maleyſche Kirfe, Stad; Huus ꝛc. falder ved | Mrummer- Guld paa Helgeland 439. 441. 
Jordſtielv. Ihielſlaaer mange 102. 444. 445. | 

Marcus fee Dale⸗Marcus. Muſchenbroek om Jis 570. mener, noget 

Margrethe Dron i D. S. N. 326. 327. te. foyer fig til Vandet for at frembringe Jis 

Margrete, gift med Ludv. den Xldre, Chur⸗ 573.581. Experiment med Thermometro 574. 
fyrſt i Brandenb. 182. Ffff Myre⸗ 


M. 


Einerſen 15. 
Mairan (diſſertat fur la glace) 570. 


egiſte lle: 


— — — 


Myre⸗Jern 297.298. 325 404. 431. 454.499: 
501. 502.594.525. 


VNarfo Ubbed paa Helgefeld sr. 

Nation (femte eller ſiette Deel af den danfke) 
eviret gammel, men lige nyttig. 199. 

Natur (Menniſtets) begierer i en vig Mening 
lutter Got. Givet Vaaben, Menniſtker af 
giøre hinanden Ont. Uret hos Herre eller 
Ligemand, af paafore Lide ſes Ont uden for 
at afværge nøget meralſk 139. ſq. Natur ſy⸗ 
nes ey kunde modtage faa meget Ont ſom 
Got. 141. dens Virknings rette Aarſag udfin; 
des vanffeligen 567. Behøver en mange 
Ting, naar noget ſtal frembringes. Phyſici 
tage derover let Feyl, da den er fimpel, 568, 

Nieuventyt opregner Ild Bierge 106, 

Nonius og andre ſogt Atmoſphærens Hoyde 
ved hielp af Tusmorket 115. 

Norden i gammel Tiid, vagina Gentium 198. 

Norebergs Lag i Gverrig 315. 319. 321. 324. 
335-341. 347.352. 376. 377.396. 

Norge fornummet Jordſkielv 102. anſees 


ſom eet Bierg 109. Aarſag, hvi Jordſtielo 
Der ey føles ib. - 


Norſke Bergverker, fre Bergverker. 
-Solvverk 290. 
deres Jern⸗Handel med Svenſke 489. 
„⸗- Jern og Kaabbers Godhed 492. 
Ned Wærge; Nod⸗Ret, ſtor Medhold 152. 


Naadens Midlers Fornodenhed, at forbedre 
Villien. At tvinge den. Exempel: at tvin⸗ 
ge et Tal af 12, dertil behøves en Kraft af 
13. p. 161, ſq. 








* 


dy 
36 
2 


Obfervatores i Island 1385. BA: 
Olfervation af Fahrenhett-577, 


Obfervasioner gf Philofophis angaggirde Tu⸗ 
morket 116. 


| 
lg 


| Penge fpares ved Recruters Judfomft i i Dan: 





| 
| 
| 





—— 











Obſervation i America 383 


- Casfini og Maraldi Barometriſke 126. 
vodor⸗ Dom 9497. 


Øgmund Biffop pan Skalholt 6. — 
neg med B. Areſen 77. 78. 

Oldeſloiſke Kaabber⸗Molle og Smelte; mee 
437. 


Øndes (der) eller Godes Fortrin underføges 
137. Siels og Legems phyfnfø og Moralſt 
Onde, eeus 138. mindſte Smerte, er noget 

virkelig Oat. Det Godes og Ondes Sammen: 
hæng. Den beſte Verden ib. Det Onde 
uvift, det Gode viffere. Er det førfte nær: 
værende, men det fidfte langt borte, virker 
ſterk hos Menniſter. Ont uden Foelſe, er 
intet Ont 148. 


Oplysnings⸗Grad, paa den beroer ſorſtandens 
Herredomme over Billien 16 

Oſmund, Svenfft Jern 331. 333-371. 377.390. 
417. 467-469. 490. 500. 


Otte (Hertug) af Stetin, hielper Margreve 
Valdemar af Brandenborg 180. 


Gxe⸗Jern i Sverige 490. 


Palladius holder Liig⸗ Pradik. 0: over Sam. Hall⸗ 


dorſen p. 8. overhører og indvier Morten 
Einerſen til Biſtop, giver ham Vinesbyrd 15- 
17. ffriver til B. Areſen, at befordre Refor: 
mationen i Island 38543. og fiden ſtriv. mod 
famme Biffoptil Geiſtligheden i Holum Stift 
97. 98. ſaa og i Skalholt Stift 99. 100. 


Pantgartener Gartol) Bergmeſter sir. 


Pasbaqvale, i Aſien, Fordffielv løftet Kirlen, 
men igien nedſat 102. 


Patriot ey at ſee ſuurt paa freumedodaboe fordi 
han er fremmed 225. 


Peber Svenne, hvo fordum kaldtes 207. 
Paulſen (Alexius) Abbed i Vedoe 50. 
CThorlef) Lav Mand 49. 50. 


mark (nota) 204. 
Penfées diverſes Gayle citeres I 133. . 
pichin⸗ 








Pichincha (Bierg i America) det hoheſte hvor 
Obfervationer ere giorte. Baromeirum ſyn⸗ 
Fer der 15 Fod 11Lin p. 121. Dets Heyde 
127. 


Philippa Dren.i D. S. N. 337. 


Philofopbie tiltaget ved Bayles Paradoxer. 


Tiener mod Guddommens fiender. 132. 

"-- omld:Bierge er ſtreven, før de ælifte 
Tider at have allerede brændt mange 1oode 
Uar 106. ; f 

== fordum Faldet Villien: Sielens Kraft 
fil det gode 139. 

Phyficus forvirres let, ved at Jordkloden og 
dens Luft-Kreds paa utallige Maader ſamles, 
blandes og virker 567. 

Phyſiſte Onde (det) betragtes ſom Gierde mod 
det Moralſke Onde 139. 

Pimſteen⸗Hageli 7 Dage 190. 

Pinnenbergſk Solv Mine 438. 

Planet vides ey, naar begynder at kunde fees. 

Nogle antage en flørre, andre en mindre 
.— Dybde 117. . 

Pligter (ef Menniftes medfødte) indtage, over; 
tale og kiendes for Sandheder 130. 

- = » ttaar ftride mod hinanden, hvo Fortrin 
tilkommer 152 Uaſgiort, om Forſtiel er rigtig 
paa fuldkomne og ufuldkommne Pligter 153. 

Pommerſke Hertugers Slagt⸗Regiſter, hvor: 


hen hører Dron. Euphemias af Danmar » 


195... 
- = - Beraverker 265. 266. 436. 
Pontanus, Hvitfeldt, Meurſius feyle i Dron. 
Euphemias Slagtſkab 170. 
Pontoppidan (E.) Colonier af Fremmede i 
Danmark 197. fqq. 
Preſter (viede) af B. Areſen paa Skalholt 49. 
Preusſiſke Bergverker 263. 264. 
Profeſſores i Kiobenhavn give Morten Einer⸗ 
ſen Vidnesbyrd 55. 
Progregſio harmonica, Traktat, af Profeſ. P. 
Horrebow 122.127. 
— mellem Misgierning og Straf. 
156. | 


Regiſter. 








Principium compenſationis, Greb Guſtav Bon: 
deg Sats i fin Matera univerſali. Ont og 
Got derred at gage lige op mod hinanden 

"140, 


Pſalme, Hvorvidt befordret Lutherſt Lære 
Dom 30, 


* 


QL. 


Ervægfølv i Barømetrø faner 28 franſte Fob 
hoyere end efter hydroftatiffe Regler burde; 
og ſteer ved Luftens Tyngde 114. 

- — - vig fluida parallel med Jordens Overflſa⸗ 
de gaar de kommes i Kar 120. 

- = - (ynfer 12, Com 1 Litt. lavere paa Pichin⸗ 
cha Bierg end ved Havets Vaterpas 121. 

-2 = — f Thermometro bedre end fpiritus vini. 
575.19. | 


R. 


Recruter, i dette Seculo 16000. af dem bleven. 
i Danmark 205, 

Reformeerte f. Reſenius. 

Regent, ſom Logiver noye at ſtudere Under⸗ 
ſaatters Natur, Begierlighed, Haab, Frygt, 
Sindelav 0. (.v. 165. 

Regifter (Slægt) ſee 170. 171. fq. 

Relation om Jordſtielv paa Batavia 1754. 
p.I0r 
Religions Forfølgelfe2c. draget Fremmede til 
Danmark 199. 
Refenius (Dr. Job.) Biſkop, ſammenkalder 
Folk af fremmed Religion i FrueKirfe 
214. Reformeerte Familier i Kiebenhavu. 
p. 216. 
Ringeriget ved Chriftiania, har ct (fort Vand, 
Holsfiorden faldet. 105. 

RåD: Kride af Slieſtrommen 449. 
Rsraas⸗Kaabber Verk i Norge. En Mine af 
get Pund Krud, bevæget hele Bierget, og 
Faftet Folk til Jorden, ſom vare nær ved. 
P. 108. 


Rusſiſke Guldſtykker. 278. 


Ffff Sal⸗ 





* J J 


S. 


Salbergs Solv⸗gruver i Sverige 272, 289. 
291. 307.310. 311. 372. 376. 379.381. 384. 
385.387. 394- 

Saltverk i Halland 402. — 

Sammenligning mellem Villiens Tilboyelig⸗ 

heder har fin Nytte 133.. 

Samvittighed for fvag at holde Folk paa Dy⸗ 
dens⸗Vey 136. 


Segel forbrændes af blaa Damp paa Vandet. 


105. | 
Semingſen (Olaf) berøves B.Areſens Brev af 
af Dade 11, lak 
— Seneca om Ild Bierge 106. hans Betænkning 
112. 
Sigurd, Abbed i Thykkebe, udvalgt Bi? op paa 
Sbkalholt 5. hans forretninger i Kioben— 
havn 33. AR 
Siæland, fordum riig paa Guld 277. 464. 
Om har givet Jern 459. É 
Siælandffe Mineralier 452. 
Sind (fortrædeligt) foreſtiller ſig lutter Ont 
149. Bruger Forſtorrelſes⸗Glas at fee det 
Onde. Betragter derimod deg Gode med 
kaalſindige dg blotte Oyne ib. 
Skagen, Forbierg i Island 186. Skove indtil 
Toppen ſtiules af forbrændt Grus, Aſke og 
Pimſteen 195. Steen af 14 og et halv Pund 
føres 4Mile bort i Luften. Kioffen Salt 


ppkaſter Ilden af Bierg 196, Bevagelſe i Ha⸗ 


vet 110. Skud og Torden at maale hvor langt 
ev borte 114. at vide Skyernes Afſtand fra Jor⸗ 
Den, hielper ey meget til af udfinde Atmoſphæ⸗ 
rens Hoyde 115. Tusmorket ligeſaa lidet. 


Til Tusmorket er Solens Straaler ey eene 
Aarſag, men og Atmoſphæra ſolaris 116. 


Soel⸗Straaler brekkes mange gange, førend 
de naae Jorden 117, 
Skaanſtke Bergverker 400. 405. 433. 451. 
Skibs Bygning, Dertil fordum bruge Jern. 
477. 478. | | 
Slange (vita Chriſt IV.) K. Ludo. XUL 749. 
Folk under Montgomerie anforſel, fra Frank 
BUS 102. i * 


2 i 
— — — — — 


Regiſter 





Slentz (Junker) Ravn, hvoraf kommen 201. 
Slavernes Metaller 463. y 
Sleſiſke Bergverker 265. 287, 

Slesvigſke Metaller 446. 

Slieftrømmen opkaſter rød Kride 449. 
Solon, Straf og Belønning at vedligeholde 
Republigven. SORA 
Sorde (Kirke) Kong Chriſtoph. I. Gemal og 

Børn, deres Grav» Minde 171. 
Sølv i Mængde fordum i Norden 276. 278. 
477. 


" Sølvbergs: Ordning i Sverrige 346. 397. 


Solv⸗Erts og Miner, i Sverige 274. 307. 
310. 337. 343- 345. 349; 351.357. 358. 361⸗ 
370. 373.375. 379 381 387- 392.393: 397. 
473. i Halland 400. Winnenberg 438. paa 

Helgeland 438. ved Flensborg 447. 448. 

Sel) ;&Gand, ved Flensborg 449. i Fyen. 
456. 

Speculum Regale, et gammelt Norſkt Skrift 
P- 498- (GE | 
Sprog beriiges red fremmede Ord. Ved Bog. 
ſtaver og Endeljer kand de forandres. 230. 
Exempel derpaa 321. Krigs-Mænds-S prog 

fornærmer det Danſte Sprog ib. 

Sprøyte, Vandet fliger i den 32 Fod hoyere, 
end uden for 120. ; 

Statera univerſulis (Grev Guſtav Bonde) Ont 
og Got at veye lige i Verden, ex principiis 
compenſationis 140. ss pre 


Stavanger, ſee Jordſtielv. 
Staalberge i Sverige 315. 325. 337.395. 


Steenknl, i Skaane 427. 433. paa Born: 


holm 452.4050 
Stigfen (Otto) fendt af K. C. 3. til af bringe 
Skalholt Srift i Rolighed 84-36, tager 
Hyldnings Eed af Indbyggerne 93. 
Stoici: alle Synder ere lige. Hrad Sandferne 
anſee for got, er det ſtore Hiul ib. 
Straf uden Ont, er ingen Straf 154. 
Strandet Gods 469. 47 
Sturmius, Schottus om Ild Bierge 106. 
Svenſke Bergfolk i Borge 507 508. 
; ek Svens 





Regiſter. 


Tiger⸗Dyr, tamme i Jylland, bringer deres 











— 
Svenſke Beraqverker 273. 497. 
== deres Jern handel med Norſke 489. 490. 
Sverrig fordum riig pan Guld og Sølv 276, 
Sverriges Handel fordum 284. 287. 
Sylvius Boccone Lærde Efterretning om 
Jordſtielv i Gicilien 1693. p. 107 108. 110. 
Synder (viffe) mere i frang end andre. Bayles 
Meening 134. 
ſag ſmaa, at de ey kand lignes mod ſtorre 
eller Himmel-raabende. it, Ferſtiellen af 
komme gf deres ſtorre eller mindre Fornoyelſe. 


T. 


Tab. Sorana (nota) 173. 

Tale vet at forſtaae, behøves Kundſtab om den 
Talendes Henfigt. 133. 

Tavle over Barometri Hoyde. 
Bierges Heyde ſotud udregnet af Profeſ. P. 

Horrebow. 123. 124. 

Taage (Støv) og Jordbrard pleye følge Ford 
ſtiels 183. Trangbryſt'ghed af Srovel Dun⸗ 
ſter 19560 

Taarn (runde) Ovægfølv 1. til 2. Linier laves 
re, end nedre Byen. i 

Tellemarkens Jern 483: 484. i 

Tempel, Gophiæ, 1 Conſtantinopel, Seraillet 
va nøgle 1000 Hufe Jordftielv ruineret. it. 


fir Sfade i Emyrua, Alexandrig, gandſte 


Eaypten, fær Cairo 102. 
Theatrum geneal. Henning, 170. 


Theodicee (Leibnitz) bringer Bayle til hohere 


Begreb om Guds Magt og Viisdom end til 
forn 132. hans Tvilvaadigbed haft fin Nytte 


133. oj J— 
Thermometråm med Spiritu vini, ey efterretlig 


575. | 
Thorbenſen (Germund) Commend. paa Ski⸗ 


ber David, fager med Otte Stigſen Indbyg— 
gerne i Eed 93. 
Thorum paa Grund, B. Areſens Daatfer, 
hendes Sindelav 75. Hvorvidt har haft Deel 
Chriſtian Skrives Drab. 79. 
Tiberii (Keyſer) Tiid, 12 Stader pan eengang 
af Jorden opſlugt. 111, 





fcil. viſſe Synder at anſees 


De høvefte 











Herre Bildt hiem 202. 
Ting, to i Verden ev lige 145. 
2 — de flefte nu umiſtelige, ſom Forfædreg 

Tarvelighed ey behøvede 205. 

Tobak Plantning i Danmark 217. 
Tott (Aage Anderſen) 403. 409. 411. 412, 

413: 511. — 
Torden og Skud kand maales hvor langt 

borte 114. 


Trolle (Guſtav) drager ſom en Bergmand i 


Norge 5222 
Trundſen (Chriſtopher) beſtikfet Amiral fif 
Island mod Biſkop Areſen 83. 89. Hans In⸗ 
… firur 86. Hyldnings Eed aj Indbyggerne før 
Norden og Beffen 90-72. lader Dom gage 
paa Oddore over B. Areſen 94797. 
Tusmorkets Aarſag. Phoenomiua ved Solens 
op og Nedgang 116. | 
Tvangs Ret, at ſoge Skade afverget og erſtat⸗ 
tet, hav Fortrin for andre naturlige Nettig— 
h der 1754. 
Tydſte Bergfolk komme fif Norge SIT, 512, 
Berg⸗Ord i Sverige og Norge 303.493. 
Coloniſter i Danmark 197. De Tyffes 
Privilegier indſtrankes af Kong Valdemar 
aͤtterdag ib. ſq. 
u. | 
Waldemar Atterdag, ſtor og klog Kongei Dan: 
mar 169. cf. 200. hans Slagtſtab med det 
Volgaftiſte Huus 179. 
Valkendorfs (Erik) Brev fil Chritt, IL 507, 
Wand opkaſtet af Jorden ved Jordſtielv, ſom af 
en Fontaine 102. 
Wand fmeltes i Jisbierge, ſtromme ud, ſom 
Elve ug Floder 1897 | 
2 = » hets Heede dependerer af Luftens Zyngs 
de Jo tynger? Luft, jo hedere Band ved Kaag— 
ning 567. 
. == hvidt (om Melk, med mineralſt Smag 
p: 103. ; : 


Ffffz3 Var: 


Br, RBediſter 














— 


sei * 








Varder fordum i Sverig og Norge 296. Veyr (mildt og varmt) i Nov. Dec Janv, Febe, 
Varenius TOR Fortegnelſe paa Ild Bierge. foraarſaget af underjørdiffe eMuviis 112. 
p. 1c6. SNIT Udvandringer, i de ældfie Tider fra Dane 


J - om Atmofphærens Hoyde 815. 117. ) mark KOB: : - 
Vaſtov, Slægt Negifter over Chriſtne Konger | | —— i Jylland 454. 455. 
i Danmark, ender med K. Chriſt Ill. 169. | — ne År: ; iel bevæges, ſom en 
Vanvittighed (moralſk) den ſtadeligſte og ſtor⸗ me. sa —* — ** 
ſlſe. Den moralſke Deel af et Menn ſte, kien⸗ vorfra fin Kraft, hvad der regierer 
der det ſels mindſt 130. HAB en. Dens Mørfe 130, Bayle: Forfiand 


Vedel (Grev) kommer til Danmark 204. —— —* — * 
" Welfærdt (Menniſkt) ey at ankomme paa en 160. fq… 
Slump, i at faſtſette Straf, 156. Vittellio og andre, ved Tusmorket ſogt Atmos- 
Vender fordrives af de Tydffe 206. | phæræ Hoyde 115. 


Vitzlaf UL Fyrſte af Ruͤgen, hans Teſtamente 


2 n 
Verden, om meeft har Got eller Ont? 140, til Opſlo i Norge oprettet. Eftergiver Prindg. 


Den altſaa deeles i to ſtore Dele: Dut og 





ng Chriſtopher en anſeelig Gield 183. De egent⸗ 
Veſſuvius ey mboli, Hefla paa een Tiid 1 ——— 
Hdd — oli, Heklaſp men —2 af Hielpe Tropper i Dam 
Veſtphalen (Geh. R.) monum, Roftofffe Grif | Ungdommens Reyſer, hvad Mytten burde 
være 228. 





i Vaaben (nota) 174. 






G 


VW 
KXXV 
— 3 





Corrigenda, 


pag. 254. lin. 12. læg noſtrorum. |. 10. ſtatim. 
Pe 261. [. 7. neceſſariis. |. 20, Meyſſen det, 
p. 263. I. 9. læg IX, Seculo. 
p. 264. 1.8. i det førfte ſtaaer. 
p. 272. J. 25. læs Sverige. 
p. 286. [. ult, Caiodori. 
p. 301, |. ult. atique for utque. 
309. I. 15. blev før bleven. 
324. in Nota, [æg Ch) (i) før (2) (h). 
399. [. 7. monaſterio. | 
402. [. 8. Mecialem. 
433. I. 27. realt for relat, 
. 433. ikke 458. 
. 455. l. 27, Brundrsdt. 
. 473. I. 19. Par for paa. 
. 590. J. 11. læg liggr før ligge. 
. 524. J. 9. ligge for lige, 


2 æøvsismzøgøvedevte