Skip to main content

Full text of "Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben"

See other formats 


HARVARD UNIVERSITY 


ran 
miste, 


LIBRARY 


OF THE 


Museum of Comparative Zoology 


UR É nX 
MM 
LYNG 


ig 


(G 
” 


EA rs 


Ht 


TIDSSKRIFT 


S seg GE rene 
ed wa MARK Tolne”) 


POPULÆRE FRENSTILLANGER 


AF 


5, 


7 


NATURVIDENSKABEN, 


UDGIVET AF 


C. FOGH oc C. F. LUTKEN. 


TREDIE RÆKKE. 


FEMTE BIND. 


KJOBENHAVN. 
P. G. PHILIPSENS FORLAG. 


THIELES BOGTRYKKERI, 


1868. 


Mk BET 


PS SK NAR 
Hen 


re 

- 

. 
- 
. 
å 
Ud 
U 
. 
i s 
i Em. 


TIDSSKRIFT 


Ce Zociogy 0 
POPULÆRE FREMSTILLINGER 


É 3 fg 
(" MAR 16 1942 
AF 


NR. OÅJBRAR) 


NATURVIDENSKABEN, 


UDGIVET 


AF 


C. FOGH oc € F. LUTKEN. 


TREDIE RÆKKE, 


FEMTE BINDS FØRSTE HEPTE. 


KJØBENHAVN. å > 


På 5 Gun PHILIP SENS) FORLAG 4 H) 14 


THIELES BOGTRYKKERI. 


Kjøbenhavn.) | VB. G&G. Bhilipfeng Forlag. [Seibropfads Ar, 5. 


Om Klitformationen 


og Klittens Behandling og Beftyrelfe, af C. C. Andrefen, Kammerraad 
og Sandflugtscommisfair. Med 28 Træfnit og 1 Kort. Priig 2 Ro. 24 8. 
Forf. har i dette SÉrift udtømmende behandlet det for flere Dele 
af Landet vigtige Emne om Klitformationen og Klittens rette Behandling. 
Han giver iffe blot en tro Sfildring af Klitterne paa Øerne i Befterhavet, 
Tattegattet og Øfterjøen [amt LandÉlitter i Sammenligning med Klitforma- 
tionen i andre Lande, men tillige er paa Erfaring ftøttet Anviisning til 
Ylitteng Behandling og Beftyrelfe under de verlende Maturforhold. 


Oeologifke Billeder 


af Bernhard Cotta, efter QOriginalens tredie Oplag ved Overlærer 
&. Fogh. : Med 102 i Lerten aftryfte Afbildninger. Priig 2 Ko. 24 fB, 
imuft indb. 2 Rd. 88 B. 

Det er utvivlfomt et af de bebfte populaire Skrifter, der i de 
jenere Aar er udfommen paa Danff. Hvert Capitel danner et f(muft af- 
rundet Billede for fig, og enhver dannet Væfer vil her finde et langt 
flarere og fyldigere Billede af de interesfantefte geologiffe Forhold, end 
i De mere omfattende Bærfer over |amme Emne. 


Veiledning 


til at famle og præparere Waturgjenftande. Tildeels efter Glass 
»Ercurfionsbud” ved Adjunct ÅA. F. Fedderljen. Wed oplyfende Af- 
bildninger. Briis 40 8. 

Qor alle dem, der interesjere fig for Livet i Naturen, indeholder 
dette lille Sfrift en viftnof fjærfommen BVeiledning i Bræparationen og 
Opbevaringen af Pattedyr, Fugle, Fiffe, Injecter, Blanter ofv., ligefom 
det overhovedet fan anbefales fom et Middel til at udvifle Sandfen for 
naturhiftoriffe Studier. 2 


Mennefkets vigtige Indvoldsorme, 


(Tridiner 0. fl.), deres Liv og Bandringer. Fremftillede med færligt 
Henfyn til den offentlige og vrivate Sundhedspleie, af Dr. Rudolf 
enudart.… Paa Danff ved IJ. CE, Hoffæueyer.… Pris abe 

Baa en Zid, da Indvoldgorme forefomme ligejaa hyppigt her, 
fjom 1 Tydffland, vil dette Sfrift, der vijer den Bei, hvilfen den offent- 
lige og private Control bør følge for at forebygge disfeg, navnlig Zri-=| 
djinernes Udbredeljfe, funne være til megen Nytte. 


Den fkandinavifke Halvø. 
En fhyfiff-geographiff Sfildring af Ernit Løffler. Med Vort. Priis 648. 
Enhver, der ønffer at gjøre fig befjendt med den ffandinaviffe 
Halvøes interegfante Waturforhold, vil finde en ligefaa underholdende 
fom belærende BVeiledning i dette Sfrift, fom alt har vundet alinindelig 
Anerfjendelje. | 


Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, 
navnlig i Camposegnene. 


; PN 
; fr 
>". 2 


Ved Eug. Warming. CE Zooioay 


01 TR, ("man 161942.) 


SN ; 


he TELT ag 


IV. Camposfloraen og Camposbrandene. 


V; saa i første Afsnit, at vi for at komme op til det 
højtliggende aabne Camposland maatte gjennemvandre en 
uhyre Skovstrækning, der som et 30—50 Mile bredt 
Belte beklæder det bjergfulde Kystland. Vi have altsaa 
her straåx tvende store plantegeographiske Regioner eller 
Riger, Kysturskovenes og Camposlandets. Men 
man vil påa det medfølgende Kort”) (der tildels er 
udkastet efter Martius) se endnu 4 andre Regioner af- 
satte. Længst mod Nord ville vi saaledes finde endnu et 
sammenhængende kolossalt Skovland, nemlig det, som 
fylder den store lavtliggende Amazonslette og strækker 
sig op langs med denne Flods Bifloder. I Kraft og Storartet- 
hed, saavel i det Hele som i det Enkelte, overgaaer dette 
langt Kysturskovene, og i den nærmere Sammensætning 
frembyder det saa mange Forskjelligheder, åt man har 
kunnet sondre det fra hint som et eget Rige. Mellem 
disse to finde vi en fjerde Region, der er kaldt Catinga- 
skovenes, og som indtager de nordøstligste Provindser, 


") Se forrige Aargang. 


Tredie Række. V. i 


2 


Piauhy, Cearå, Pernambuco og en Del af Bahia, netop 
de selvsamme Provindser, hvis Klima i Slutningen af 
forrige Afsnit omtaltes som saa uhyre "hedt "og tørt 
Landet er her vel ikke udelukkende skovdækket,. og der 
findes her endog store Camposstrækninger; men, den 
speciellere Sammensætning af disse er forskjellig fra det 
egentlige sydligere Camposlands, og dernæst optræde her 
andre eiendommelige Vegetationsformer. Saaledes er Landet 
ofte i en uoverskuelig Omkreds dækket af et mandshøit 
Krat (Carrasco), og endeiig høre de fleste her forekom- 
mende Skove til de mærkværdige Catingaskove, som i Tør- 
tiden staa aldeles bladløse gjennem flere Maaneder og da 
antage et Physiognomi, der ved sin Nøgenhed og graalige 
Tone ganske fremkalder Mindet om et hjemligt Vinter- 
landskab.  Indtræffer der nu en af de omtalte Tørke- 
perioder, saa at der i maaske to til tre Aar ingen Regn 
falder, da kunne Træerne staa nøgne hen ligesaa længe; 
men Livet er imidlertid ikke udslukket, det slumrer kun, 
og det første Regnskyl vil have Kraft til at vække det, 
endog med en saa forbausende Hurtighed, at Løvspringet 
kan fuldendes i Løbet af et Par Dage. Disse Catingaskove 
udmærke sig tillige ved deres Rigdom paa saftfulde, især 
mælkerige Planter, samt påa tornede og brændende Urter og 
Buske, navnlig ved mange Cacteer, Euphorbiaceer osv.; og 
vandtomme, skyggeløse og gloende hede, som de ere, idet 
de ikke forfriskes af nogen Luftning, blive de saaledes til 
sande Martersteder for de Rejsende. Den femte Region 
er betegnet som den extratropiske; her optræde, med 
et forøvrigt vexlende Physiognomi af Landskabet, andre 
Plantearter, .der nærmer sig mere til de tempererede 
Landes Flora; jo længere man kommer mod Syd, ned 
mod Uruguay og den argentinske Republik, desto flere 


3 


europæiske Familier og Slægter kommer der frem, og 
desto mere vil det, som er såa ejendommeligt for den 
"tropiske Natur, Mangfoldigheden, forsvinde : -saaledes ville 
vi allerede paa Nordgrændsen af dette Rige finde Naale- 
træskové (dannede af Araucaria brasiliensis) som i Ud- 
seende ligne de nordiske. Endelig have de høieste Bjerg- 
toppe i Serra do Espinhaco og Serra dos vertentes en 
Plantevæxt, der, om den end i det almindelige Physiognomi 
nærmer sig Camposfloråaen, dog i sin Sammensætning er 
saa forskjellig fra den, at man gjerne kan opstille den 
som en egen alpin Region. I dette Afsnit skulle vi kun 
holde os til Camposlandets Flora, og da nærmest til den 
Plantevæxt, der beklæder de egentlige »Campos« eller 
Marker; thi som alt ovenfor bemærkedes, findes der ogsaa 
i Camposlandet indstrøet ikke ubetydelige Skovstrækninger 
—— af Indbyggerne kaldte »capdes« — navnlig langs med 
Vandløbene i Dalene og hen ad Bjergskraaningerne, 
men de ere nærmest kun at betragte som Forposter 
fra Kystbjergskovene og maa henføres til samme Rige. 
Desuden forsvinde de paa de store Sletter i det Indre, 
i. Ex. hen mod St. Franciscofloden, og her optræder 
ofte den viftebladede Buritipalme (en Art Mauritia) i 
deres Sted. 

Den langt overveiende Del af det centråle Høiland, 
navnlig alle de store Sletter og Bakkerne i de mere 
bølgede Egne, er altsaa »Campo« eller Mark, hvor Hoved- 
massen af Planterne, som dække den, høre til Græssenes 
uhyre Familie. Men en brasiliansk Græsmark måa man 
ikke forestille sig som ganske lig en dansk; vi ville for 
det Første lettelig bemærke, at Arterne ere aldeles for- 
skjellige, saa der end ikke findes et Græs fælleds for 
Danmark og Brasilien; men dernæst vil det blive os 

1= 


d 


paafaldende, at medens vore Marker og Enge kun ere 
beklædte med et ringe Antal Arter, saa finde vi hist strax 
den tropiske Mangfoldighed, og man vil overraskes ved 
at finde en saadan Rigdom paa Former. Hermed. staaer 
i Forbindelse et andet charakteristisk Træk for Trope- 
.naturen, Planternes Uselskabelighed; Individerne af hver 
enkelt Art slutte sig ikke sammen paa større Strækninger, 
men i en broget Blanding finde vi alle de enkelte Arter mellem 
hverandre. Der dannes saaledes et aabent Tæppe af graalige, 
haarede Græsarter, som staa tueformig isolerede med smaa 
nøgne Mellemrum, saaledes at man overalt skimter det rød- 
lige Camposler mellem dem, og om end de enkelte Straa 
og Blade skyde i Vejret og i Almindelighed blive 1—2 Fod 
lange, saa er den hele Beklædning dog aaben og tynd, og 
man vil føle sig meget skuffet, naar man troer at kunne 
finde endog blot en eneste Plet, der kan afgive en blød, 
behagelig Hvileplads, selv om såa de allestedsværende, altid 
travle Myrer og Fluer vilde undlade at plage En. Vi savne 
"saaledes ganske de danske Markers og Enges sammen- 
hængende Græstæppe og bløde Grønsvær, og det fore- 
kommer ialfald mig, at hvad enten man sammenligner 
Danmarks Skove eller dets Marker med Brasiliens, såå 
vil man vel blive nødt til at tilkjende dette Prisen for 
higdom, men hint for Ynde og Hyggelighed. Kun en 
kort Tid paa Aaret ere Campos yndige at se til, nemlig 
lige i Foraarstiden, ved Regntidens Begyndelse, naar 
Græsset, efter at være blevet afbrændt, atter mylrer frem 
af Jorden med frisk grønne, saftfulde Skud; men den 
Glæde varer kun kort, thi har først Veranico”'ens af ingen 
Regnsky formørkede 'Sol”) faaet Lov til at gjennemgløde 


”) Se 3die Afsnit i forrige Aargang. 


D 

og udtørre Jorden, saa staa Markerne falmede og graa- 
lige gjennem alle Regntidens øvrige og hele Tørtidens 
Maaneder; Straaene og Bladene, der oftest ere smalle, ru 
eller stærkt behaarede, ere da saftløse og tørre, næsten 
som Hø. 

Smukkest ere altsaa Campos i Kegntidens Begyndelse, 
i Maanederne fra September til December; thi i det da 
grønne Græstæppe finde vi saa tillige indstrøede en Utallighed 
af Urter og smaa Buske, som nu netop for største Delen 
blomstre, og da Mangfoldigheden er den samme her, saa 
vilde Markerne afgive et fuldstændigt Billede af en Eng i 
Foraarstiden hos os, nåar blot Græstæppet ikke var saa 
aabent; vi gjenfinde de samme gule, rosenrøde, hvide 
osv. Farver, som hos vore Calthaer, Ranunkler, Trevle- 
kroner osv.”). Der findes i Camposegnene mange sande 
Sirplanter, og de europæiske Gartnere, som have berejst 
disse Egne, have derfra indført mange værdifulde Ting. 
Hvor fristende det end kunde være, tør jeg dog ikke 
gaa nærmere ind påa denne Mangfoldighed; det vilde let 
føre til en Opramsning af Navne, der ville være ube- 
kjendte for de fleste Læsere, og kun et Par af de 
smukkeste tør jeg maaske omtale. Til dem hører saaledes 
de prægtige Dipladenier, af samme Familie som Vinca (Løch- 
nera)- rosea og meget lig den ved sin sarte rosenrøde 
Farve, kun med endnu større Blomster (D. Rosa campe- 


+) Af de allerførste Foraarsblomster, som ere saa ejendommelige 
for alle brændte Camposstrækninger, bør nævnes: de blaa- 
blomstrede Declieuxia'er (Krapfamilien, der mest ligne vor Skov- 
mærke, Polygalaer med rosenrøde, tæt axstillede Blomster, gul- 
blomstrede, straalekronede Wedeliaer (Kurvblomsterne), Åcan- 
thaceer (Ruellia) med store violette Kroner, en urteagtig Rhamné 
(Crumenaria), smaa gulblomstrede Malpighiaceer (Camarea o. fl.), 
en Turnera med sart kjødfarvet Krone. 


6 


stris, illustris, gentianoides osv.); fremdeles Macrosiphon- 
Arterne og BRhodochiton rotundifolius, alle ligeledes af 
ÅApocyneernes Familie; den første har et flere Tommer 
langt Kronrør, som foroven breder sig ud i en stor 


hvid, sirlig kruset Krave, den sidste har Blomster som | 


Auriklen. Af Snerlernes Familie findes flere, baade 


rød- og blaablomstrede, især af Slægterne Ipomæa og Evol- 


volus, men desværre pryde de kun Campos saa kort en 
Tid af Dagen, da Solens hede Straaler alt tidlig paa For- 
middagen tvinge dem til at lukke sig. "Ensianerne ere 


jo fortrinsvis Bjergplanter; som et Højland kan Campos-' 


landet "derfor gjøre Regning paa at tælle ogsaa disse 
nydelige smaa Planter blandt sine bedste Smykker, og af 
Slægterne Lisianthus og Callopisma findes der heller ikke 
faa, de første med store blåa eller røde .klokkedannede, 
de sidste med beskednere, lys rosenrøde eller hvide 
Kroner, og mest lig vore yndige smaa Erythræaer. Ved 
Siden af disse findes da t. Ex. storblomstrede Malva- 
ceer med Kroner af Katostenes almindelige røde Farve, 
men med stivhaarede grove Blade (Pavonia rosa campestris 
0. fl.), violet- og rødblomstrede Melastomaceer, Mal- 
phigiaceer med gule, fint tandede Kronblade, Ærte- 
blomstrede, især smukke Clitoriaer, Phaseoluser og Cassier, 
samt sirlige smaa Mimoser, hos hvilke man næsten kan 
være i Tvivl, om man mest skal beundre de nydelige, 
rosenrøde Blomsterhoveder med de lange fremragende 
Støvdragere, eller de fine sammensatte Blade, som blu- 
færdig lukke sig ved Berøring eller blot ved den Rystelse, 
der opstaaer, naar man hæftigt stamper i Jorden i deres 
Nærhed. Omtrent. i Midten af Regntiden kommer der 
ligesom store ildrøde Kugler tilsyne mellem Græsset; det 
er en Åmarantacé (Gomphrena officinalis), som da ud- 


|| 


re 


vikler sine i et endestillet Hoved tæt samlede Blomster, 
der ere lugtløse og omgivne af stive, stikkende Dækblade ; 
»paratudo« kalde Brasilianerne den, fordi den skal være 
Lægemiddel »mod Alt« — eller vel snarere mod Intet; 
thi det gaaer sagtens med den som med »Infallivel« 
oa: den Ufeilbarlige, en Læbeblomstret af Slægten Hyptis, 
at den, naar Alt kommer til Alt, aldeles ingen Værdi har. 
Af Orchideer tæller Campos mange, men de ere lige- 
"som de extratropiske alle bundne til Jorden og ligne disse 
"mere eller mindre; vi finde derfor mange uanselige, hvid- 
"og grønblomstrede Ophrydeer og Neottier som vore danske, 
men paa den anden Side dog ogsaa mange Pragtplanter, saa- 
ledes de brogede Cyrtopødium-Arter, hvis Kroner ere gule 
med brune og purpurrøde Striber, og især Epistephium og 
Sobralia med store vellugtende rosenrøde Blomster; disse 
sidstes Skjønhed og Farvepragt har endog været den bråsi- 
lianske Camposbeboer paafaldende, og som from Katholik 
har han tilegnet »Guds Moder« dem, og kalder dem »to- 
alha da nossa senhora« eller »vor Frues Haandklæde«. 
Bromeliaceer, det er Planter af Ananas'ens Familie og 
mere eller mindre af dens Udseende, med stive, tornede 
Blade, findes næsten udelukkende i Skovene; dog ejer 
Campos et Par, deriblandt Bromelia bracteata, en Pragt- 
plante med store ildrøde Dækblade, samt en vildtvoxende 
"Ananas, hvis Frugter, af en Haands Størrelse, have en 
ret behagelig sødlig Smag og under en Gartners Haand 
sikkert ville kunne udvikles til noget Bedre.” 

Disse ere kun nogle af: de mange urteagtige Planter, 
der findes i GCampos; at nævne flere vilde føre for vidt. 
Spørge vi derimod, hvilken Familie der er den i Artsantal 
talrigste, da kan Svaret kun lyde: de Kurvblomstredes; 
dette er en Familie, der netop. ynder slige aabne Egne, 


S 


og i alle Verdensdele finde vi den stærkest fremtrædende 
paa lignende Steder, saaledes paa Mexicos og Perus Høi- 
sletter, Nyhollands Græsgange, og især paa Asiens Stepper. 
I Foraarsmaanederne er det de gule, straalekronede Wede- 
liaer, der spille en Rolle, og som mest ligne vore »Onde 
Urter«; længere hen i Regntiden, samt i Tørtiden, er det 
navnlig rørkronede hvid- og rødblomstrede Eupatorier, 
Vernoniaceer, Baccharideer o. fl. I Tørtiden ere de Kurv- 
blomstrede næsten den eneste Familie, af hvilken man 
endnu kan finde Blomster. | 

Ved nærmere at undersøge alle disse urteagtige 
Planter svil man finde flere mærkelige Eiendøommeligheder. 
Vi ville finde, .at alle, baade Græssene og de andre Urter, 
ere fleraarige; vi ville finde perennerende Rodsiokke hos 
dem alle, og Rodstokke af de besynderligste Former; de 
ere nemlig alle knoldformig opsvulmede, uregelmæssig 
knudrede, træagtige og ikke sjelden af betydelige Dimen- 
sioner; ofte sees en lille fin Plante af kun nogle fåa 
Tommers Højde at skyde op fra en Rodstok, der er 
saa stor som en knyttet ilaand, og endnu besynderligere 
seer dette ud, naar Plantens hele overjordiske Del kun 
bestaaer af en Blomst og et Par Blade,. næsten uden 
nogen Stængel. Kun i et Par Tilfælde troer jeg at have havt 
en af Frø opvoxet Plante for mig. Fra den samme Kodstok 
udgaaer heller ikke sjelden et helt Knippe af blomster- 
bærende Stængler, som ikke forgrene sig, og denne Form 
træder endnu stærkere frem hos Buskene, thi ogsaa saa- 
danne findes i Campos, om end ikke i alle. 

For ikke at forstyrre Billedet har jeg hidtil kun talt om 
Campos som Græsmarker, og saaledes ere de egentlig ogsaa at 
betragte; men det almindelige Physiognomi af de brasilianske 
Campos er ikke ens overalt; medens nogle udelukkende ere 


”uouoztioq I såas opueiqsodwue) je uodøy 'souasoyg er ogmfolsysToj HJOY ao JojTy Wwos op fTOæLL aJpords zop sapuy sJop 'toyaewsæry 
augøou sJop oa1e 933£y 30 1o3mmeeiyg sautoyyeg '(sooded) AO4S paw oaptdj od ourofurmyuæsgeg  swegves veodeTr Fummypwuo udasodwegn 


re SMS 


—= 


o.303Togr 


EN 


10 


dannede af Græs og Urter samt smaa Buske — Brasilianerne 
kalde saadanne »campos limpos« eller »rene, nøgne Campos« 
— bære andre, med Bibehold af Græstæppet, tillige en 
af Buske og Træer dannet Plantevæxt — Brasilianernes 
»campos cerrados« eller »sluttede Campos«. "Disse sidste 
findes især i de bakkede Egne af Høilandet, og afvexle 
her ofte med de første, som i størst Renhed fremtræde 
paa Sletterne i det Indre. I én og samme Egn kunne vi 
finde begge Former med alle Overgange mellem sig, saa- 
ledes at der er Marker, som ere ganske træløse, andre, 
som kun bære et Par Træer, der følgelig staa fjernede langt 
fra hverandre, og endelig tættere og tættere Bevoxninger 
lige til de egentlige Cerrados, hvor Afstanden mellem de 
tættest stillede Træer vel ofte er mindre end i vore Skove; 
men det viser sig da rigtignok, at det især er Terrain- 
forholdene, som fremkalde disse Forskjelligheder, idet Cer- 
raderne især slutte sig til de fladere, mere lerholdige 
Steder, medens Bakkeskraaningerne, som ved Regnvandets 
Udvaskninger og ved Bortskylningen af de finere Dele blive 
grusede, ere nøgne, træløse Græsmarker. Det er ikke 
let at finde et passende Navn for det brasilianske »Cam- 
pos cerrados«; Skove kunne vi ikke kalde dem, thi selv . 
der, hvor Træerne staa tættest, er Vegetationen dog for 
aaben og Træerne for lave, til at de kunne fortjene 
dette Navn, og i en Skov vil man ogsaa gjerne have 
Skygge, men den ydes ikke af nogen Cerrado"”). Vi 
kunne heller ikke kalde dem Marker, thi saadanne fore- 
stille vi os aldeles træløse, og Navnet »Krat« kan heller 
ikke tilkomme dem, thi dertil er Buskvegetationen for 


+) Ægte Skove finde vi i Dalene; det er de alt omtalte cap6es (ud- 
talt »capongs»). 


po &/,I—] Juaagwo ao opfor sgossærg  sweæwod $ygeysnq Uua 
uaaptw 1 '(epeydasoræyds &4sa749) oYrsodwog uo arføygr4 'egeogoviq erfoworg uapunidiog T 9o1ysuan TE medofowmorty ua go ao,vorenn sopuy uop Jeq 
(wånuudos &e£o1yo0or)) 93014 I does top '0)uærg 197 SsW0Tq94TÆ U9 10 uopunidiog T ælg eguvg veo8eTr wo opvitoo odwegn uo je meg 4 


SÅ 


nye 


N 


== 
SEZZA 


— 

er 
boxes 
7= 


EFA 


12 


lidt fremtrædende og Trævæxten for meget. Det vil der- 
for være rigtigst at beholde Navnet »Cerrader«, som og- 
saa allerede har faaet Indgang i Videnskaben. 

Den franske Reisende St. Hilaire og efter ham mange 
Andre have sammenlignet Cerraderne med vore Frugt- 
haver, og det er i Virkeligheden netop disse, der bedst 
gjengive Billedet af dem”); Træernes hele Udseende og 
Højde er paafaldende lig vore lave uregelmæssige Æble- 
og Pæretræers, Stammerne naa lignende Tykkelser og ere 
alle tilligemed Grenene forvredne og krummede paa den 
mest unaturlige Maade; Grenene ere korte og knudrede, 
og sjeldent eller aldrig seer man kraftige, slanke ÅAars- 
skud; og Kronerne ere derfor åabne og tynde og give 
ingen Skygge. Dertil kommer endelig den særegne Om- 
stændighed, at Barken er opreven i tykke. Kjeder eller i 
Skaller, at den ofte er fuldkommen korkagtig, og at 
Stammerne og Grenene i større eller mindre Udstrækning 
ere forkullede, saa at de sværte ved Berøring. 

Ogsaa naar Blikket alene fæstes paa Træerne, finde vi 
den mærkværdige tropiske Mangfoldighed og Rigdom udtalt, 
uagtet Camposfloraen i det Hele staaer tilbage for Skovfloraen 
og er fattigere end denne; man maa nemlig ikke tro, at. 
det er en enkelt Træart, som danner disse Cerrader, — der 
er en stor Mængde af Arter. Man vil rimeligvis forbauses 
ved at høre, at Cerraderne om Lagoa Santa ere dannede 
af henved 70 forskjellige Træer. Sammenligner man her- 
med de danske Skove, saa vil Forskjellen mellem en 
tempereret og tropisk Plantevæxt være iøjnefaldende; og 
naar man paa de forholdsvis fattige Campos har en saa 


”) Ogsaa minde de tætteste Cerrader ofte i høj Grad om Jyllands 
E gekrat eller »Purrer«. 


13 


mangfoldig Trævæxt, hvor langt mere uensartet maa denne 
da ikke være i Skovene. Vi ville ogsaa finde, at t. Ex. 
Lagoa Santas smaa »Ccapoes«, skjøndt i høj Grad ødelagte og 
forhuggede, dog endnu kunne opvise henved 300 Træ- 
sorter. 

Desværre maa jeg ogsaa her indskrænke mig, da jeg 
ikke kan gjøre Læseren bekjendt med alle disse interes- 
sante Campostræer påa anden Maade end ved Ord, og jeg 
saaledes frygter for at blive for vidtløftig og trættende. 
Kun et Par vil jeg tillade mig åt fremhæve. 

Nogle af dem ere mærkelige ved deres talrige og 
smukke Blomster. Intet kan saaledes være smukkere end 
" Bignoniatræerne, naar de. skjøndt endnu bladløse”), i 
August Maaned helt bedække sig med store gule Blom- 
ster og blive til sande Bouketter; eller Kielmeyera erne, 
Træer og Buske af samme Familie som Camellia'erne 
(Thefamilien) og med lignende store rosenrøde og hvide 
Blomster, der fylde Atmosphæren med Vellugt. Nær 
til disse kommer ogsaa Wittelsbachia insignis, en Busk 
med brændende gule Blomster, der, skjøndt store og 
pralende, dog ikke gjøre den Virkning, som de kunde, fordi 
de komme frem længe før Løvet og savne det omgivende 
Grønt. Endnu interessantere er den konvallugtende 
Salvertia (S. convallariodora), et Træ, hvis rige Pyramider 
af store hvide Blomster udbrede en Vellugt om det, der 


£) Det er Tilfældet med flere Campostræer, og endnu flere af Ca- 
tingaskovenes Træer, at de sætte Blomst, før de endnu have 
faaet Løv. Foruden hos mange Bignoniaceer finder dette især Sted 
hos flere Bombaceer (Pachira, Eriotheca osv.); allerede i April 
staa de bladløse, og kun kort Tid efter springe de flere Tommer 
lange Blomster ud. Først hen i August, naar Frugten allerede 
er moden, og den Frøene omgivende Uld i Mængde dækker 
Jorden i Træernes Nærhed, kommer Løvet frem. 


14 


ligner, men i Styrke langt overgaaer Liliekonvallens. Til 
samme Familie (Vochysieæ) høre ogsaa flere Arter af 
Qualea og Vochysia; til den første Slægt høre de tre al- 
mindeligste Campostræer (Q. multiflora, grandiflora, parvi- 
flora), og den sidste, af hvilken der ligeledes findes flere 
Arter i Campos, udmærker sig især ved sine rige gule 
Blomsterstande. Ved Siden af disse Træer, der tildels 
alle have stive og grove, udelte Blade, finde vi andre med 
sammensat, sirligt Løv; saaledes finbladede Acacietræer 
og Mimoser, og mangé andre Træer af de" Ærteblom- 
stredes Familie, som er den, der er talrigst repræsenteret 
(Slægterne Hymenæa, Dalbergia, Machærium osv.). Vi finde 
dernæst andre, som have Interesse i andre Henseender, 
t. Ex. en træagtig Læbeblomstret (Hyptis) og et stort 
Natskyggetræ, Planter, der høre til Familier, vi ellers 
nærmest kun kjende som Urter. Den nævnte Natskygge 
(Solanum Loboloøbo), der har Blomster af samme Bygning 
og Farve som Kartoffelbuskens, men betydelig større, 
kaldes af Indbyggerne »fruta de lobo« eller »Ulvefrugt«, 
fordi Camposulven (Canis jubatus) fortrinsvis skal ynde 
dens bæragtige Frugter, hvis Størrelse er som en tolv- 
pundig Kanonkugles; Ulven er forøvrigt ikke det eneste 
Dyr, som æder dem, ogsaa Køerne og de bladskærende 
Myrer have den samme Lyst; de sidste seer man ofte 
skære en hel Frugt itu og bortføre den stykkevis. — I 
»Palmernes og Melastomernes Rige«, som Schouw kalder 
Brasilien, maa vi ikke savne »Planternes Fyrster« — 
Linnés Betegnelse for Palmerne — og vi finde dem virke- 
lig ogsaa selv i Campos, men under afvigende Former. 
Nogle holde sig saa lave og dvergagtige, at de næppe 
faa Stamme; Andre have vel Stammer, men vi. finde 
disse bøjede og krummede, saa der næppe er Spor til- 


15 


bage af Palmernes sædvanlige Rankhed, og desuden faa 
de det selvsamme Udseende, som mange af Buskene, 
nemlig Tueformen, idet flere Stammer findes stillede 
sammen i en Gruppe og rimeligvis komme fra én fælleds 
underjordisk Rodstok. 


NANy 


En Gruppe af Cocos flexuosa; tilhøjre en mindre Palmeart. 1-Baggrunden 
Termittuer. 

Yde Campostræerne formedelst deres forvredne Stam- 
mer end intet Gavntømmer, og finde de kun almindelig 
Anvendelse som Brændsel, saa gives der dog blandt dem 
flere nyttige og behagelige Frugttræer. Mange Myrtaceer 
have velsmagende Bær (Psidium Årter og en enkelt Eugenia), 
og i Oktober modnes Frugterne af den lille Campos-Caju 
(Anacardium humile); denne, der er en Busk af Terpentin- 
familien, har ligesom den dyrkede Anacardium occidentale 
en ret mærkelig Frugt; den er egentlig en Nød, som 


16 - 


er uspiselig eller vel endog giftig, men det er Stilken, 
hvorpaa den sidder, som bliver kjødfuld under Frugt- 
modningen, og svulmer op til et saftfuldt velsmagende 
Legeme, guligt som et Æble og af Størrelse som en 
Valnød. Dette giver Anledning til, at Menigmand siger 
om Caju'en, at det er en Frugt, hvor Stenen sidder uden- 
paa og ikke indeni, som hos Blommer eller Kirsebær. 
De største Frugter give Anonaceerne, navnlig findes 
der et Campostræ, hvis Frugter nåa den uhyre Størrelse 
af næsten et Barnehoved; det er en.hel Brødfrugt, thi 
naar man har spist en saadan med Majs eller Mandiokmel 
til, behøver man ikke mere til Frokost; de have mange 
Punds Vægt, og Grenene sees derfor ofte krummede og 
bøjede nedad ved deres Tyngde; Kjødet er ret benageligt, 
aromatisk og sødligt, og Anønaerne have derfor en betydelig 
Værd for Menigmand; de indsamles omhyggelig, og Træerne 
skaanes mere end andre Campostræer for Omhugning. 
Anonaceerne ere forøvrigt nærmest at betragte som Re- 
præsentanter for den tempererede Zones Ranunkler; Frugten 
er som hos disse en Flerfoldfrugt, og tænker man sig en 
Ranunkelfrugt noget mere kjødfuld og med kolossale Di- 
mensioner, hår man en Anona.”) å 

Enkelte Campostræer bør jeg endnu nævne, fordi de 
i andre Henseender ere nyttige Planter; dertil hører" 
saaledes Strychnos Pseudochina St. Hil., en Plante 
af Strychninfamilien, men mærkeligt nok med chininhøldig 
Bark; Indbyggerne kjende godt denne Plantens Egenskab, 


”) Af andre frugtydende Træer kan endnu nævnes en Myrte, Eugenia 
dysenterica, hvis Frugter give et fortrinligt Syltetøj, flere bærfrug- 
tede Malpighiaceer (Byrsonima), og den, der vist bærer Prisen for 
dem alle i Velsmag: »Mangabeiraen« (en Apocyné: Hancornia spe- 
Ciosa). 


17 


de kalde den derfor »Quina do campo« (9: Campos-Chinatræet, 
iModsætning til de iSkovene værende ægte chininydende Cin- 
chonaarter), og anvende Barken i Febertilfælde. En anden 
er »Capparosa'en« Neea theifera Ørsted, der almindelig 
bruges som Farveplante; den simplere Brasilianer gaaer 
nemlig klædt i grove Bomuldsklæder, og disse farves sorte 
i et Udkog af Capparosa'ens Blade; naar Klæderne ved 
Slid have antaget en mere brunlig Farve, dypper man dem 
ganske simpelt helt og holdent igjen i det samme Afkog. 
En anden Egenskab ved denne Plante opdagedes først for 
faa Aar siden af Lund, nemlig den, at Bladene give en 
god drikkelig The, der næsten kan maale sig med den 
kinesiske, og der er siden den Tid aldrig bleven drukken 
anden The i hans Hus; men forøvrigt vil Planten næppe 
faa nogen Betydning ved denne Egenskab, thi The er en af 
Brasilianerne næsten ukjendt Drik; kun i Rio nyder man paa 
europæisk Vis om Aftenen en Kop The; men naar Brasili- 
aneren i det Indre vil have en The, saa er det almindeligst 
"en The af Orangeblade (cha de laranja) og nærmest som 
…Lægemiddel. 'Neea theifera er almindelig en lille Busk 
af 1—2" Højde og sætter allerede som saadan Blomst og 
Frugt; men man træffer den ogsaa i alle Størrelser lige 
til smaa 3—4 Alen høje Træer. Det er overhovedet én 
Ejendommelighed til hos Campostræerne, at de forekomme 
blomsterbærende i næsten alle Størrelser, fra smaa kun 
faa Fod høje Planter til Træer af 20—30 Fods Højde og der- 
over, en Ting, som ellers hører til de meget store Sjel- 
denheder, og som sikkert maa have sin Grund i ejendom- 
melige Livsforhold. 

I Begyndelsen af Regntiden, da næsten alle disse Træer 
og tillige, som alt omtalt, de fleste Urter og Buske blom- 


stre, blive Cerraderne til sande Haver; de ligne saadanne 
Tredie Række. V. Ø 


18 


ikke blot ved Træernes Former, men ogsaa ved en lignende 
Afvexling og Mangfoldighed som den, man træfferi de kunstige 
Anlæg; hvert Øjeblik støder man paa en ny Gjenstand, 
snart et Græs, snart en Busk eller Urt, og snart ogsaa et 
nyt Træ, og da den hele Vegetation er saa let tilgængelig, 
bliver det, som Martius siger, »en Glædesfest for Botani- 
keren« at vandre i disse Egne.”) 

Men det er kun desværre den korteste Tid af Aaret, 
at Campos frembyde et saa tillokkende Billede; jo længere 
vi rykke frem mod Tørtiden, desto sørgeligere bliver deres 
Udseende, og de kunne tilsidst blive alt andet end be- 
hagelige at opholde sig i. Hele Naturen iklæder sig da 
en graalig-grøn eller brunlig Dragt, og allerede i April og 
Maj begynde mange Træer at afkaste deres Løv, eller 
dette sidder dog saa løst, at et svagt Vindpust bringer 
Hundreder af Blade ned til Jorden; men da et samtidigt 
og fuldstændigt Løvfald hos alle Campostræer aldrig finder 
Sted, og de hver især hurtigt bedække sig med nye Blade, 
oftest endog, før alle de gamle ere afkastede — saa bemærkes 
Nøgenheden ikke i den Grad som hos vore Skove i Vintertiden. 
Den, der kun har seet Campos i Tørtiden, vil ikke istemme 
nogen Lovsang over dem; thi da hersker der kun Øde og 
Dødsstilbed, især i Middagstimerne, naar Fuglene søge 
Ly mod Solstraalerne, og selv den høistskrigende Seriema 


+) Camposlandets Beboer føler ogsaa godt, hvor skjønne Campos 
ere — eller kunne være — og i sine mange erotiske Sange nævner 
han ofte »os campos« og da gjerne sammen med »as flores«, 
Blomsterne, som om de to Ting vare Et og Et. »Adeos campos, 
adeos flores«, (»Farvel I Marker, Farvel I Blomster«) synger den 
ulykkelige Elsker, der vil drage bort fra sin Hjemstavn, og — »vou 
me embrenhar pelos bosques« (»Jeg vil nu gaa hen og skjule mig 
i Skovene«) føjer han til, idet han sætter de lyse blomsterrige 
Campos i Modsætning til de mørke tungsindige Skove. 


13 


tier, naar ikke et eneste af Campostræernes stive haarde 
Blade eller ikke engang et Græsstraa rører sig, saa hele 
Naturen synes som forstenet. Da vil Vandreren, der ikke 
engang kan finde en Hvileplads i det tørre af Myrer vrim- 
lende Græs, en «Kløvermark til Middagsro,« med »et Pust 
fra Thules Skove«, eller endog en Smule Skygge under 
Træernes Kroner, faa et næsten uhyggeligt Indtryk af 
Naturen, og især for den Rejsende, der færdes langt fra 
menneskelige Boliger, og som hver Dag kun faaer de 
samme Gjenstande for Øje, bliver Opholdet pinligt; han 
maa da have Udholdenhed og Kraft, samt være dreven 
af mægtige Interesser for Naturen, naar han ikke skal 
"synke ned i Mismod. 

Plantegeographen søger at forklare sig et Lands Ejen- 
dommeligheder i Henseende til dets Plantevæxt især ved de 
klimatiske og ved Jordbundsforholdene; men der bliver ved 
de brasilianske Cerrados mange Forhold tilbage, som vi 
ikke kunne forklare os påa den Maade. At Græssene og 
mange andre Camposplanter blive saftløse og haarede, at 
Bladene paa Træerne ere faste i deres Væv, stive og tørre, 
ofte ogsaa haarede, at hele Plantevæxlen er mindre kraftig 
end til Exempel Urskovsfloraen, finder sin Grund,i de For- 
hold, som alt ere paåapegede; men hvorfra hidrøre alle disse 
mærkelige og usædvanlige Rodstokdannelser hos Urterne og 
Buskene, hvorfra Træstammernes unaturlige Fordrejninger, 
de stærke Korkdannelser af Barken, og den hele Floras for- 
krøblede Udseende? Vinden, som bøjer og svider Træerne 
paa Jyllands Vestkyst, kan dog ikke krumme dem påa 
Brasiliens Campos, thi dér er ingen Vind; men de altid 
sorte, forkullede Træstammer give os strax Svaret: det er 


Camposbrandenes Skyld. 


5£ 


20 


Hvert Aar afbrændes nemlig det uhyre Camposland 
over næsten hele sin Udstrækning. Noget hen i Tørtiden, 
naar den glødende Sol har bragt det fodhøje Camposgræs 
til at visne, yder dette ikke længere tilstrækkelig og sund 
Føde for Kvæget, som især i de indre Camposegne er 
Beboernes største Rigdom, og Landmanden søger da at 
skaffe nyt Græs tilveje. Med en brændende Græsvisk i 
Haanden iler han gjennem Campoen i en Retning, der 
staaer lodret paa Vindens; det lange tørre Græs fænger 
med den allerstørste Lethed, og snart bevæger en lang 
bugtet Ildbølge sig, knitirende og brågende, hen over 
Marken, idet den drives frem af Vinden og paa sin Vej 
fortærer Alt, som just ikke er Træer eller større 'Buske. 
Ikke blot ethvert Græsstraa, enhver lille urteagtig Plante 
og de mindre Buske fortæres fuldstændig og falde hen i 
Kulstøv og Aske; men Luerne slaa mange Fod i Vejret, 
slikke op langs Træstammerne, forkulle Barken, fortære 
eller udtørre mange Knopper og Grene, saa de henvisnede 
falde af efter en kortere eller længere Tids Forløb, ja 
de dræbe vel ogsaa hist og her et helt Træ. 

Ofte er en Vej eller Sti tilstrækkelig til at standse 
Ildens Udbredning, eller Natten med sin i Tørtiden meget 
rigelige Dug gjør det, men i mindre beboede Egne, især 
naar disse ere noget fladere, naa Brandene ofte et umaadeligt 
Omfang. De fieste brasilianske Rejsende omtale disse Cam- 
posbrande, og de angive ofte deres Udstrækning til mange 
Miles, såa at den halve Himmelhvælving om Natten 
rødmer ved Gjenskinnet. En brændende Campo er for- 
øvrigt især om Natten et smukt Syn; de med Camposvæxt 
beklædte Bakker om Lagoa Santa har jeg ofte i Tørtiden 


seet ligesom omslyngede af sirlige Ildguirlander. 


21 


Fra Juli til September er den rette Tid for Camposbran- 
dene; da gaaer der ikke en Dag hen, uden at Røgsøjler rundt 
om i Horizonten antyde denne Markernes og hele Landets 
Ødelæggelse, og det er omtalt, hvorledes Luften, især da 
samtidig Skovbrandene, hvorom senere vil blive Tale, 
finde Sted i disse Maaneder, efterhaanden fyldes med tætte 
Brandtaager. — St. Hilaire fortæller, at ved den øvre Rio 
grande deler man de til Mælkekøerne bestemte Campos 
i 4 Dele og brænder et Stykke hver tredie Maaned, men 
ellers er det dog Regelen, kun at brænde i Tørtiden.”) 

Meget interessant er det at lægge Mærke til det dy- 
riske Liv, der vækkes ved en GCamposbrand, og jeg har 
ofte moret mig ved selv at fremkalde det. Før Branden 
kan man maaske gaa længe omkring uden at se mere end 
en enkelt lille Fugl; men næppe have de første Røg- 
søjler fra det knittrende Græs begyndt at vise sig, før for- 
skjellige Fugle komme tililende fra alle Sider, flyve om i 
»Luften og sætte sig paa Træerne, thi de have gjort den 
Erfaring, at en »queimada« (saaledes kaldes en brændt 
eller brændende Campo, af »queimar« at brænde) er et godt 
Jagtdistrikt, og efter kort Tids Forløb kan man ofte have 
en hel Del af dem samlede, en Ting, som første Gang i 
høj Grad overraskede mig, men som jeg siden ligefrem 
ved Experiment overbeviste mig om altid fandt Sted. 
Det er navnlig insektædende Fugle, som finde rigelig Næ- 
ring i de mange Insekter, der ved Branden jages ud af 
Græsset og Buskene, der tage Plads paa Træerne og derfra 


”) Den samme samvittighedsfulde Rejsende har optegnet, at han i 
Nærheden af Serra da Canastra traf den Skik kun at afbrænde 
CGampos ved aftagende Maane — et Exempel paa, hvad Rolle 
Maanen spiller hos Brasilianerne, -og hvoraf vi senere ville omtale 
flere: 


22 


tause lure påa deres Bytte. Især har jeg hyppigst seet 
3 Arter af Fluesnappere; den ene, mindre Art, der 
næppe naaer Størrelsen af en Stær, er en meget almindelig 
Camposfugl (Muscicapa comata Licht.), som man altid seer 
sætte sig paa de yderste af Træernes Grenspidser, og 
derfra gjøre smaa Udflugter eller hoppe ned paa Jorden 
efter Insekter. Den kaldes af Brasilianerne » Maria preta« 9: 
»sorte Maria«, thi naar undtages et skinnende hvidt Baand 
over Vingen, der kommer tilsyne i Flugten, er den glind- 
sende kulsort. Dens Fjer rejse sig påa Hovedet i en lille 
sirlig Top. Udenfor Camposegnene forekommer den ikke, 
og de andre to Arter, der ere betydelig større, nemlig 
c. 8—9” lange, ligeledes næppe. Den ene af disse er 
den rødøjede M. polyglotta Licht., hvilket Navn den fik, 
ikke formedelst sin Stemme eller Snaksomhed, thi man 
hører aldrig en Lyd af den, men fordi den saa fuldkomment 
ligner den nordamerikanske Turdus polyglottus. — Den 
er mørk askefarvet paa Hoved og Ryg, med hvid Strube - 
og Bug; Vingerne ere sorte, men med et hvidt Baand 
ligesom hos de to andre Arter, og Halen er sort med 
hvidgraa Spidser; fra Næbet og henover Øjet gaaer et 
hvidt Baand. Den tredie Art (M. velata) er noget mindre 
og meget lig den sidste. Hele det indre Højland er disse 
Fugles Hjem, lige over til Paraguay, hvorfra Åzara omtaler 
dem. 

Ingen af disse tre Fugle mangle ved en brændende 
Campo, men ogsaa andre indfinde sig, deriblandt en Rov- 
fugl, »Caracara», der med hæse Skrig tager Plads paa 
Træerne og lurer paa de Slanger, som skræmmes ud af 
Græsset eller dræbes ved Ilden. Den er en stor kraftig 
Fugl, brunsort paa Ryg og Vinger, med isabellagul Bug 
og et hvidt Baand over Vingen. I Campos hører og 


23 


seer man den meget almindelig, men den er temmelig 
sky og ikke altid let at kormme paa Skud. Dens Næring 
er især Aadsler og Smaafugle, og den indfinder sig ofte 
ved Byerne, for at stjæle Kyllinger; især har jeg der hørt 
dens Skrig i den tidlige Morgenstund. Ogsaa »Carra- 
patos«, en Slags smaa Blodmider, der i Mængde sidde paa 
Kreaturerne, skulle høre med til dens Føde, og heri ligner 
den den egentlige Caracara”). — Ogsaa den slangeædende 
Seriéma (Dicholophus cristatus), Camposlandets mærke- 
ligste Fugl, indfinder sig undertiden, men den er dog ikke 
Queimadernes sladige Gjæst. 

Den første Følge af en Camposbrand er en fuld- 
stændig Ødelæggelse af, hvad der kun hæver sig nogle faa 
Fod over Jorden, og en delvis Tilintetgjørelse af Træerne. 
Synet af en friskbrændt Campo er derfor saa nedslaaende 
som muligt, et Billede paa Sorg og Død. Jorden er sort 
af de mange forkullede Plantestængler; forkullede Buske 
og Halvbuske staa endnu hist og her, men falde let sammen 
i Støv; Træernes Stammer ere svedne overalt, ofte langt 
over Mandshøjde, og Løvet er brunligt, sammenskrumpet, 
ialfald påa de nedre Grene, hvor det endog ofte ligefrem 
fortæres, og endnu i mange Dage efter Branden lugter 
hele Marken som en Brandtomt. Den næste umiddelbare 
Følge af Branden er et totalt Løvfald; det sagteste Vind- 
pust er istand til at rive Tusinder af visne Blade ned af 
Træerne, og Jorden bliver ligesåa tæt bestrøet dermed 
som Skovbunden om Efteraaret hos os. Saaledes staaer 
Marken nu hen i kortere eller længere Tid, før Foraars- 
livet begynder at vise sig; brændes en Campo i Maj eller 


”) Den egentlige »Caracara« er Polyborus, vulgaris hin derimod 
Milvago ochrocephalus. 


24 


Juni, kan der næsten gaa en Maaned eller mere hen, 
før de første smaa Græsstraåa og Blomster begynde at 
stikke Hovederne frem over den sorte Jord, ligesom frygt- 
somme og ængstelige for at være komne for tidligt til 
Verden og ej have Kraft til at taale flere Måaneders uaf- 
brudte Solhede. Brændes den derimod længere hen i 
Foraarstiden og nærmere Regntiden, t. Ex. i Begyndelsen 
af September, da staaer Jorden efter en Uge eller tor) 
smykket med friske lysegrønne saftige Græsarter, der alle- 
rede blomstre, og en Uendelighed af smaa, netop for For- 
aarsfloraen og Queimaderne ejendommelige Blomster, og 
Marken kan allerede yde Kvæget tilstrækkelig Føde. Dette 
indfinder sig forøvrigt påa Queimaderne, strax efter 
Brandene, for at slikke den saltholdige, Jorden dækkende 
Aske. Thi de brasilianske Græsarter ere i den Grad 
fattige paa Salt, at Beboerne stadigt maa forsyne Kvæget 
dermed. 

Paa de ubrændte Campos komme Foraarsblomsterne 
mærkværdig nok næsten slet ikke frem eller dog overor- 
dentlig sparsomt mellem det høje visne Græs; man har derfor 
ofte det mærkelige Syn at se tre tæt til hinanden stødende 
Marker, hvoraf den ene viser Foraaret i sin mest smilende 
blomsterrige Dragt, den anden Efteraaret med sin graagrønne 
Farvetone, og en tredie staaer, nylig afbrændt, kulsort og 
nøgen.  Camposbrandene fremme altsaa Løvspringet og 
Blomstringen; man kan derfor fremkalde Foraaret ganske 
efter Behag og udstrække Foraarstiden over flere Maaneder; 
i Træernes Løvspring hersker derfor store Uregelmæssig- 
heder, thi det afhænger ganske af Tiden, paa hvilken det 


”) Indtræffer et Regnskyl og hjælper til, er Forvandlingen endnu 
raskere og mærkeligere. 


DE 


(=D; 


gamle Løv visnede og faldt af ved Brandene dette eller 
det foregaaende Aar. 

Men Camposbrandenes Virkninger spores ikke blot i den 
nærmest paafølgende Tid. At disse Camposbrande kunne 
fremkalde de ovenfor omtalte ejendommelige forkrøblede Træ- 
former og Roddannelser, vil man let kunne indse. De urte- 
agtige Planter, ja selv mange af dem, der egentlig ere Buske 
eller Træer, faa aldrig Fred og Ro, men nødes til ligesom 
at flygte ned i Jorden og der søge Skjul for Ilden; de faa 
ofte ikke Lov til at sætte modne Frø, og hvis dette skeer, 
og Frøet falder til Jorden og spirer, saa faa de unge Frø- 
planter sjeldent Lov at komme videre, før de dræbes. Vi 
mangle derfor ganske enaarige Planter, og de virkelig enaarige 
Planter, der måaske engang existerede påa Campos, maa 
være gaaede tilgrunde eller forvandlede til fleraarige. 
Planten, hvis overjordiske Liv saaledes hæmmes og afbrydes, 
flygter da ned i Jorden, samler hele sin Livskraft i sin 
Rod eller Rodstok og uddanner de mærkelige tykke, knol- 
dede og træagtige, uregelmæssige Rødder, som vi finde 
hos dem alle; herfra skyder da Urten sin lille med en 
Blomst afsluttede Stængel i Vejret, og Busken udsender 
slanke Rodskud, der ikke faa Tid at forgrene sig og 
staa stillede ved Siden af hverandre i en stor Tue. — At 
Træerne kunne blive forvredne og fordrejede paa de unatur- 
ligste Maader netop ved Ilden, derom vil man uden dybt 
gaaende Studium kunne overbevise sig. Det er især 
de sent påa Aaret stedfindende Camposbrande, der virke 
saa ødelæggende påa Træerne, nemlig fordi disse allerede 
have faaet deres nye Løv. Jeg har saaledes seet en Campo 
blive afbrændt i Oktober; Foraaret var indtraadt paa 
naturlig Vis; alle Træerne stode med nye saftige Skud og 
havde afkastet deres gamle Blade, thi alle Campostræerne 


26 


kaste, selv uden Brandenes Hjælp, hvert Aar deres Løv 
og staa bladløse i kortere eller længere Tid, alt efter hver 
Årts Natur.) Da stak man, rimeligvis blot af Kaadhed, 
Ild paa Græsset, og i et Par Timer var alt fortæret, hvad 
der var Græs, Urter og smaa Buske; de unge Blade og 
Skud vare indskrumpede og hang visne paa Træerne; men 
nu faldt Bladene ikke af, de bleve hængende i et helt Aar 
og derover; der kom heller ingen nye Skud i deres Sted, 
men næsten alle Træer bleve staaende bladløse den følgende 
Regntid, og mange vare heltuddøde, saaatdestyrtede sammen 
ved et svagt Skub. Hos nogle var Udtørringen kun partiel, 
idet det kun var nogle enkelte Grene, der vare visnede og 
aldrig mere grønnedes; men påa de øvrige var Livskraften 
for stærk, den maatte skaffe sig Luft, og efter kortere eller 
længere Tid brød da Biknopper eller Brudknopper frem 
paa Stammen, påa unaturlige Steder, og derved fremkaldtes 
naturligvis en uregelmæssig Forgrening. Ogsaa den stærke 
Korkdannelse har nu sin Forklaring; den er et Pantser, 
med hvilket Træerne omgive sig for at beskytte sig mod 
den udtørrende Ild. Mærkeligt var det at se, at ligesaa 
ødelæggende som denne Brand var for Træerne, ligesaa 
meget fremmede den Græssets og Urternes Udvikling; i 
faa Dage mylrede de frem af den sorte Jord, i en saadan 
Mængde og med en saadan Kraft, at denne Campo et Par 
Uger efter Branden overgik i Skjønhed og Rigdom alle 
andre queimadas, som jeg har seet. 


”) Enkelte, som Bombaceerne (Pachira-Arter) ogBignoniaceerne (Tecoma), 
staa bladløse i flere Maaneder som vore Træer om Vinteren; andre 
kun i faa Dage, og hos andre afløses jævnt den gamle Klædning 
af den nye, saa man finder nyt Løv udviklet, inden endnu alle 
gamle Blade ere faldne af. 


27. 


Ligesom vi have kunnet spore Ildens Virkninger over- 
alt i de enkelte Planters Former og Levemaade, maa vi 
ogsaa kunne gjenfinde dem i den hele Bevoxnings Forhold 
ja i hele Landets Naturforhold. 

At disse GCamposbrande maa have en almindelig 
Indflydelse paa hele Cerradernes Tæthed, er i højeste 
Grad sandsynligt, men rigtignok vanskeligt at bevise; at 
mange Planter dræbes ,ved Aar for Aar at mishandles af 
Ilden er vist, og da Fremkomsten af ny Opvæxt er i over- 
ordentlig Grad vanskeliggjort, vil Følgen heraf blive, at 
Bevoxningen stedse bliver tyndere, og man vil sikkert 
kunne se en træbevoxen Campo i Tidernes Løb forvandles til 
en aaben. Hermed mener jeg ingenlunde, at alle »GCampos 
limpos» skulle have været Cerrader; de store Sletter i det 
Indre, hvor der ikke findes et Træ eller Spor til et saa- 
dant, have sikkert altid været aabne campos. Men saa 
bliver Spørgsmaalet: Hvordan såa Cerraderne ud, før de 
bleve underkastede Brandenes Indflydelse, og naar toge 
disse deres Begyndelse? Den, som først tænkte over denne 
Gjenstand og opkastede sig selv disse Spørgsmaal, var 
Lund, da han for nogle og tredive Aar siden sammen 
med den tydske Botaniker Riedel berejste store Strækninger 
af de indre Højlande. Han fandt nemlig i visse Dele 
af Provindserne S. Paulo, Goyaz og Minas en Årt lav og 
tør Skov, dannet af Campostræer; Indbyggerne kalde denne 
Skov »Catanduva«; han lærte ligeledes af Landmænd i S. 
Paulo, at disse Skove, omhuggede og saa afbrændte, for- 
vandle sig til de sædvanlige Campos, og han såa saaledes 
en Campo cerrado, der kun var 16 Aar gammel, og om 
hvilken det med Bestemthed blev sagt, at tidligere havde 
den været Skov; han fandt, at alle Cerraderne bare Spor 
af Ildens Paavirkning, og han drog såa den Slutning, at 


28 


alle Højlandets Cerrader engang have været Skove. — Der 
er af Professor Reinhardt bleven opstillet den Mening, at 
naar der paa visse Dele af Højlandet existerer Camposskove, 
da kunde dette maaske tilskrives andre gunstigere Jord=. 
bundsforhold, som tillod Cerradoerne at hæve sig højere. 
Det er for den, der ingen Catanduva hår seet, vanskelig 
at dømme herom; men jeg skal ikke nægte, det forekommer 
mig meget rimeligt, at Lagoa Santas Cerrader engang vare 
Skove. — Betragter man en Cerrado, saa vil man finde, at 
der, foruden de i den existerende virkelige Træer, findes 
talløse Stubskud af disse, rundt omkring mellem Græsset, 
af kun en Fods Højde, ofte mere ofte mindre. Anstiller 
man nu det Tankeexperiment at lade Braudene være 
borte, hvad vil saa ske? Der er da Intet til Hinder for, 
at disse 'opvoxende Træer virkelig kunne voxe op; de ville 
da skyde i Vejret den ene ved Siden af den anden, og 
vi ville i kort have en tæt Vegetation af unge Træer; idet 
disse trænge den ene den anden og kæmpe om Pladsen, 
ville de skyde rankt i Vejret for at søge Lys og Luft, vi 
ville faa slanke tætstillede Stammer og en tilbagetrængt 
Kroneudvikliug, eller vi ville med andre Ord faa en Skov, 
maaske en mindre kraftig og tæt, men dog Noget, som 
maa faa Navn af Skov. Lund gjorde allerede dengang 
opmærksom paa, at mange af Cerradernes Træer forekomme 
som smaa fodhøje Buske, og jeg nævnte ovenfor ogsaa 
flere Exempler herpaa; et af de mærkeligste er imidlertid 
en ærteblomstret Plante, den ormfordrivende Geoffroya 
(Geoffroya eller Andira vermifuga, Brasilianernes »Agelim 
do campo«). Den forekommer almindelig i alle Campos, 
men den voxer paa en ganske særegen Maade, indtagende 
støre Pletter af ofte mange Kvadratalens Omfang; Grenene, 
der komme frem af Jorden, ere kun nogle faa Tommer 


29 


høje, og det er mest ved de store finnede Blade, at Planten 
falder i Øjnene og hæver sig omtrent en Fod eller halvanden 
over Jordoverfladen ; seer man efter, vil man finde Jorden i en 
saadan med Angelim bevoxet Plet gjennemvævet med store 
armtykke Rødder eller vel rettere Rodstokke, og fra disse 
udgaa Blomsterstandene og Grenene. Under denne Form 
findes den ikke blot i de aabne, men ogsaa i de træ- 
bevoxede Campos, og den findes over umaadelige Strækninger 
af detIndre. Lund mener nu, at vi i denne interessante 
Plante have et Catanduva-Træ, der er ifærd med at for- 
svinde fra Campos som Træ, og han støtter dette paa, at 
han engang mener at have seet den som et virkeligt 
Cerradotræ i Størrelse og Former lig de øvrige. Dette 
skulde altsaa mindre end de andre Catanduvatræer have 
kunnet taale GCamposbrandene; det skulde allerede helt 
og holdent med Stamme og Grene være flygtet ned i Jorden 
og bleven påa en Maade et underjordisk Træ. Men han 
udtrykker sig dog med en vis Usikkerhed om det Punkt, 
at han virkelig skulde have seet det som Træ. Der var 
derfor nogen Tvivl tilbage. Professor Reinhardt omtaler 
ogsaa denne Plante”); omkring Lagoa Santa og paa sine 
Rejser i det Indre, navnlig i Egnene ned mod S. Francisco- 
floden, har ban seet Tusinder af dem, men aldrig under 
anden Form end den, som ovenfor beskreves; ogsaa jeg 
gjennemvandrede Cerraderne om Lagoa Santa i næsten tre 
Aar, jeg saa Planten næsten daglig, men aldrig under 
anden Form. Da seer jeg paa en Udflugt en Dag i 
Slutningen af mit Ophold i nogen Afstand et Træ, som i 


") Se »Meddelelser fra den Naturhistoriske Forening« 1866, Pag. 63. 
»Nogle Bemærkninger om den Indflydelse, som de idelige Mark- 
brande bave udøvet paa Vegetationen i de brasilianske Campos« 
af I. Reinhardt. 


30 


sit Ydre havde mig noget Fremmedt, jeg gaaer derhen, og 
til min store Forbauselse og Glæde finder jeg en »Angelim« 
i Frugt og som Træ, der vel var en halv Gang saa høj, 
som jeg selv. Jeg kan nu ikke tvivle om, at den orm- 
fordrivende Geoffroya virkelig kan blive og tidligere, før 
Brandene, har været et Træ; jeg havde der et Exemplar 
for mig, maaske det eneste tilbageværende, af en Planteart, 
der er ifærd med at forsvinde fra Jordens Overfiade i Form 
af Træ. (Se Afb. pag. 11). 

Naar man tænker sig, hvor stor en Strækning af Høj- 
landet, — Tusinder af Kvadratmile — der er dækket med 
Cerrader, saa kan man rigtignok ikke andet end ligesom 
skræmmes tilbage for den Tanke, at disse i tidligere Tid 
skulde have været Skove; man maa nødvendigvis spørge, 
hvem har formaaet at forvandle Catanduvaskovene til Cer- 
rader, og naar toge disse Camposbrande deres Begyndelse. 
Grunden til, at Campos nu afbrændes, er den, at Land- 
manden ønsker at fremlokke nyt saftfuldt Græs for Kvæget; 
men det er jo en bekjendt Ting, at dette ikke existerede 
i Amerika, før Europæerne i Begyndelsen af det 16de Aar- 
hundrede bragte det derover; Højlandet befolkedes ikke 
saa lidt senere end Kystegnene, og den Tid, som man 
altsaa herfra har til sin Raadighed, for at faa denne 
Forvandling foretaget, er altsaa knap tre elier halv- 
trediehundrede Aar, et Tidsrum som unægtelig synes vel 
lille til at opnaa et saa stort Resultat; men naar man be- 
tænker Camposbrandenes Almindelighed og det Omfang, 
som de undertiden kunne opnaa, og seer de overordentlige 
Ødelæggelser,, som en enkelt Brand kan anrette, tør jeg 
dog ikke ganske benægte Muligheden af, at virkelig Euro- 
pæerne alene kunde have forandret Catanduvaskoven til 
Campo cerrado. Dette er dog mindre rimeligt, thi saa 


31 


vilde vi vel have flere historiske Vidnesbyrd om de tidligere 
Skoves Tilværelse. Men dernæst have vi Indianerne før 
Europæerne. Nu træffe vi vel ikke mange Indianerstammer, 
ialfald ikke i de mere befolkede Campos; det er en svag 
Befolkning, der kraftesløs viger tilbage og forsvinder for 
Europæerne -og skjuler sig i Kystegnenes og Åmazon- 
strømmens mørke Skove, men vi kunne paastaa med Sik- 
kerhed, at Camposlandet tidligere har været mere beboet 
af Indianerne end nu. Have de end ikke efterladt sig stor- 
artede talrige Mindesmærker som Spor om en høj Kultur og 
om deres Liv, saaledes som t. Ex. Urindvaanerne i Mexico og 
Peru, saa have de dog efterladt sig tilstrækkelig tydelige 
Spor, til at vi kunne sige, at de have boet og virket selv 
der, hvor man nutildags forgjæves vilde søge en eneste. 
Holde vi os t. Ex. til Lagoa Santa og de den nærmest 
liggende Camposegne mod Vest, da har jo Lund i Kalk- 
stenshulerne fundet Levninger af Indianere, han har paa 
Kalkklipperne fundet Inskriptioner, og talrige Stenøxer ere 
fundne omkring i Campos, Stenøxer, som mærkværdig nok 
i en såa paafaldende Grad ligne vore Urindvaaneres, at de 
næppe vilde kunde adskilles fra dem ved andet end det 
forskjellige Materiale, hvoraf de ere forarbejdede. Det er 
ikke heller mange Aar siden, at der ved Gravning i en 
Have dér fandtes et stort Lerkar, der var smukt forsiret 
udvendig, og tæt tillukket ved et nøje passende Laag, 
tilkittet med Harpix. Man fandt i Bunden af dette Kar en 
Substans, der saa ud som en indtørret Gummi. Her havde 
man efter al Sandsynlighed et Kar for sig, der stammede 
fra Indianerne, og som havde været anvendt til Opbevarelsen 
af en berusende Drik, saaledes som vi vide, at det var 
Skik høs Brasiliens Kystindianere, hos Perus Urindvaanere 
o. fl. Steder. Disse berusende Drikke tillavedes af Majs 


32 


eller Mandiok, som tyggedes fint, derefter hensatties eller 
nedgravedes for at gaa i Gjæring og staa hen til en eller 
anden festlig Lejlighed; (Camposindianerne have altsaa 
sikkert ogsaa ligesom Kystindianerne dyrket visse Planter, 
havt noget Agerbrug, og Lagoa Santa har engang 
været en lille Indianerby, medens man nu maa rejse mang- 
foldige Mil, før man træffer Efterkommere af Brasiliens 
oprindelige Ejere. — Hvortil skulde nu Indianerne have 
benyttet Camposbrandene? Til Jagten, for ved Ildens Hjælp 
at drive Vildtet, f. Ex. Camposhjortene, Strudsene osv., i 
en vis Retning, omringe og overmande det, påa samme 
Maade som endnu Skik er andre Steder. Jeg vil ind- 
rømme, at der er noget Hypothetisk heri, og at der kan 
indvendes meget imod den Mening, at Indianerne skulde 
have forvandlet Catanduvaen til Cerrado, men jég kan 
paa den anden Side ikke komme bort fra det Resultat, 
som det synes mig at man ved lagttagelse og Tænkning maa 
komme til, at Camposbrandenes Indflydelse påa Plantevæxten 
er overordentlig betydelig, at Cerraderne, frigivne for Bran- 
dene, efterhaanden maa gaa over til Skov, og at vi selv- 
følgelig kunne vende Forholdet om og sige, at de i For- 
tiden, før Camposbrandene begyndte, maa have været Skov. 

Endnu skal jeg dog blot gjøre opmærksom paa, at vi 
i alle Amerikas aabne Egne finde den samme Skik at af- 
brænde Markerne, og vi finde paa mange Steder en lig- 
nende forkrøblet Trævæxt, som i de brasilianske Campos. 
De argentinske Pampas ere lave, træløse, ofte saltholdige 
og sumpede Stepper, og lignende findes i Paraguays Lav- 
land; den udmærkede spanske Naturforsker Azara gjør for 
disse Egnes Vedkommende lignende Bemærkninger om 
jrandenes Indflydelse paa Plantevæxten, som ovenfor ere 
gjorte, og man faaer af ham tillige et Begreb om, hvor 


35 


vidt de kunne strække sig. «Jeg har rejst uafbrudt mere 
end tohundrede Mil gjennem en Slette Syd for Buenos- 
ÅAyres, som man havde afbrændt paa én eneste Gang, og 
jeg har dog ikke seet Enden deraf,« siger han. Han 
mener, at mange Plantearter ligefrem er blevne tilintet- 
gjorte, og at Floraen er fattigere nu end tidligere, — Fra 
Orinoco-FlodensLlanos, derere ligesaa træløse som Pampas 
og usnart øde som det libyske Sandhav, snart en Græs- 
mark som Åsiens høje Steppe«, omtaler Humboldt 
Markbrandene i den tørre Aarstid, og det samme gjør R. 
Schomburgh fra Guyanas Savanner. Disse sidste synes 
at have en paafaldende Lighed med de brasilianske Cam- 
Dos; han beskriver dem som Græsmarker, snart ganske 
træløse, snart beklædte med en sparsom Plantevæxt af for- 
krøblede Træer, og med Bræmmer af Skov, der betegne 
Flodernes Løb; selv kegleformede, 5—6" høje, af Ler 
opførte Termitboliger, lig de i Campos, mangle ikke, 
At det er Indianerne, som anstifte disse Brande, seer man 
af et andet Sted, hvor det hedder: »Da Indianerne ikke 
bo i Nærheden, var Græsset ikke nedbrændt, og havde 
derfor naaet sin fulde Højde af 5 Fod«. Vende vi os 
dernæst til Nord-Amerika, hvem har saa ikke hørt Tale 
om Prairibrandene? Nordamerikas Prairier synes ofte at 
ligne Campos. 1865 foretog AÅgassiz fra Nordamerika en 
stor videnskabelig Expedition til Brasilien, navnlig til Ama- 
zonstrømmen; nogle Medlemmer af denne Expedition 
kom igjennem Lagoa Santa og en af dem, der kjendte 
Prairierne, OrestesSt. John, udtalte sin Forbauselse over 
de mange Ligheder, der fandtes mellem dem og Cerraderne. 
Det er fra en i dette Tidsskrift tidligere aftrykt Afhandling 
bekjendt, at Prairierne for største Delen ere Græssletter, 


men det vil ogsaa sikkert med Tydelighed være fremgaaet, 
Tredie Række. V. 3 


od 


at hvor Prairibrandene høre op, der kommer Skoven frem, 
og at der netop flere Steder danner sig »et uigjennem- 
trængeligt Krat af dværgagtige Træer«, »Hvor Europæerens 
Ankomst har drevet Indianeren og Buffaloen i Landflygtighed, 


— og hermed ere ogsaa Prairiebrandene ophørte — finde 
vi ogsaa, at Jordbunden — — — bedækkes med Buskvæxter, 
der alter senere vige for større og større Træer —"— —4,") 


laar det kan gaa saaledes med de træløse Prairier, at 
de kunne forvandle sig til Skov, hvor meget bedre maa 
da ikke de brasilianske Cerrader, unddragne de ødelæg- 
gende Camposbrande, kunne udvikle den dem beklædende 
Trævæxt til Skov, og saa maa vi ogsåa kunne antage, at 
de i Fortiden have været Skov. 

Jeg, kan ikke skjønne rettere, end at det brasilianske 
Højland gaaer en sørgelig Fremtid imøde; bliver man ved 
med Camposbrandene, og tillige med den barbariske, 
Skovene aldeles ruinerende Agerdyrkningsmaade, (og der er 
desværre ingen Udsigt til, at der nogensinde vil blive sat 
Skranker herfor), saa ville Brasiliens Campos blive nøgnere 
og nøgnere, Skovene ville forvandles til Ukrudts- og Bregne- 
heder, Klimaet vil blive tørere og tørere, Vandmangel, 
Misvæxt og Hungersnød almindeligere, ialfald for Højlandets 
Vedkommende, og det saa rige, lykkelige Land vil, vel næppe 
helt, men delvis, forvandles til en Ørken, hvortil der desværre 


alt er gjort en god Begyndelse paa mange Steder. 


") Se dette Tidsskrifts 1ste R. 2det B. S. 385. 


Steenoliens geografiske Udbredelse. 


Efter Dr, 0, Buchner i Gæa 1867 ved Adjunkt Wulff, 


lige fra sin Opdagelse af har Amerika ved sin Rigdom 
påa Naturskatte af alle Slags været et sandt Vidunderland, 
en Gjenstand for Eventyreres og Evropatrættes Længsel. 
Saaledes har det været, er det endnu og vil det blive, 
hvem veed hvorlænge. Først lokkede Tørst efter Guld Folk 
til Udvandring, derpaa i nogle Aarhundreder Længsel efter 
Uafhængighed i Forbindelse med den ringe Priis paa 
Grundeiendom. Senere igjen kom et nyt Guldsværmeri 
over Menneskene, og mange Tusinder gik til Grunde ved 
Siden af alle Kaliforniens Kigdomme.  SNeppe har den 
febrilske Guldtørst lagt sig noget, før Bladene melde om 
et nyt Under og fylde de Udvandrelystnes EHjerter med 
Længsel efter Olierigdommen, især i Pennsylvanien og 
Kanada, og de mest fabelagtige Efterretninger finde iltro 
og — fortjene virkelig ogsaa ofte Tiltro. Hvor mange ere 
ikke blevne rige der, umaadelig rige, »Olieprindser, Steen- 
olie-Nabobber og Petroleumslorder«, som man kalder dem 
i Nordamerika; men hvor mange ere ikke ogsaa gaaede 
til Grunde paa Legeme og Sjæl og Eiendom, hvem kan 


lælle dem? 


36 


For mange var det et ganske nyt Eventyr, at. Olie. 
ikke blot kunde presses af alleslags Frø, men at der end- 
ogsaa ud af Jorden flød Olie, som lyste bedre end den 
sædvanlige Frøolie. Amerikanerne havde stor Møie med 
at overvinde Mistilliden til Jordolien. Lamperne bleve i; 
Begyndelsen givne i Tilgift paa Olien, siden fik Gros- 
sererne for ethvert Fad, de bestilte, en eller flere Lamper 
gratis. Endelig saae man Lysbesparelsen, man sporede 
Fordelen i Pengepungen, og Forbruget af Steenolien var 
sikkret. 

Hvilken utrolig Indflydelse udøvede ikke Indførelsen 
af denne ny Handelsartikel.  Urskove bleve ryddede, raa 
Egne opdyrkede, Landeveie anlagte, og Byer voxede op 
af Jorden som Paddehatte; Fabrikker, saavel mekaniske 
som kemiske, anlagdes og toge til med Kæmpeskridt; den 
høie Dagløn, der bevirkedes ved Mangelen påa Arbeids- 
kraft, den leterhvervede Indtægt drog Tusinder af virk- 
somme Mænd til forhen ubeboede Egne; Jernbaner og 
Kanaler aabnedes, og påa Steder, hvor endnu for faa 
Aar siden kun Indianeren jagede, rørte sig et nyt Liv, 
civiliserede Staters Liv, hvis raske Udvikling Geografen 
neppe formaaer at følge. Og hvilke uhyre Kapitaler bleve 
nu ikke i Løbet af nogle faa Aar anvendte til denne In- 
dustri og denne Handel, og hvilken uberegnelig Indflydelse 
vil det ikke faae paa den gamle Verdens Handelsforhold; ja, 
denne Indflydelse vil endog strække sig til den ringe, af- 
sidesliggende Bondehytte, alle Forhold ville mere eller 
mindre blive paavirkede af Steenoliens Opdagelse. 

Folkets store Masse veed nu, at vor Steenolie bringes 
os fra Nordamerika; men at denne mærkværdige Masse 
ogsaa ellers findes meget udbredt i Naturen og kun venter 
paa at fremdrages og gjøres nyttig ved Menneskets Fore- 


37 


tagelsesaand, er endog ubekjendt for mange af de mere 
Dannede, og derfor turde nogle Ord om dens geogra- 
fiske Udbredelse maaskee ikke være ganske uden Nytte. 

Da den pennsylvanske Steenolie var den første, som 
i større Mængde blev bragt i Handelen som Belysnings- 
olie og bragte mange Kapitaler i Virksomhed, skal den 
omtales først. 

Uagtet enkelte Lærdes lagttagelser var det indtil Aaret 
1845 næsten ganske ubekjendt, at Nordamerika indeholdt 
Rigdomme af Jordolie. Da opdagede man ved at grave 
en Brønd, som skulde give Saltvand, den første Oliekilde 
… ved Tarent, omtrent 8 Mile fra Pittsburg i Alleghany- 
bjergene. Men først 1854 stiftedes af Dr. Brewer det 
første Oliekompagni med en nominel Kapital paa 300000 
Dollar, hvilket dog strax truede med at sprænges.  Der- 
påa slæbte det sig nogle Aar hen, indtil der 1858 af 
Bowditch og Drake blev anlagt en Brønd ved Olie- 
bækken ved Titusville, som ved Pumper først gav 400, 
siden 1000 Galloner (en Gallon er over 44% Pot dansk) 
Olie daglig. Fra nu af strømmede alle til Oliebækken. 
Denne er et Vand af omtrent 100 Fods Brede og 3 
Fods Dybde, som henved 4 Mile Syd for Titusville 
løber henimod Bil-City og derpaa flyder ud i Alleghany- 
floden. Den Dal, som nu er saa berømt, har en Brede 
af omtrent 1 engelsk Miil og indesluttes paa begge Sider 
af 70 til 100 Fod høie Bakker. Dens Berømthed steg, 
da i Aaret 1861 den første »flydende Brønd« blev boret, 
som daglig gav omtrent 1000 Fade Olie (et Fad, Barrel, 
— 32 Galloner); men før man havde truffet Forberedelser 
til at samle denne Rigdom, gik der IId i Kilden og 22 
Mennesker opbrændte. I Begyndelsen var Produktionen 
saa uhyre, at Handelen, der endnu kun var slet ordnet, 


38 


ikke kunde forbruge Udbyttet. I Vinteren 1861—62 blev 
der daglig vundet 15000 Fade, og Prisen sank ved Kilden 
ned til 9 Skilling pr. Fad. Men denne lave Priis for- 
anledigede, at Steenolien fandt Anvendelse i Huushbold- 
ningen, og Udførselen tog hver Dag til. Tusinder af 
Brønde bleve gravede i Oliebækkens Dal, men omtrent 
kun 15 Procent af disse gav Olie. I Gjennemsnit ere de 70 
til 300 Fod dybe, mange endog 5—600 Fod. Fagkyndige 
paastaae, at den største Olierigdom findes i 1000 til 1200 
Fods Dybde, dog gav en Brønd påa 1000 Fod intet. 
Overhovedet viser der sig mange Besynderligheder ved 
Gravningen efter Olie. En Brønd gav pludselig megen 
Olie; men da der ikke var truffet Forberedelser til at 
samle den, lukkedes Mundingen til Borehullet med en ned- 
rammet Pæl som en stor Prop, og da denne igjen efter 
de nødvendige Arbeiders Udførelse toges af, var Olien for- 
svunden. I det Hele taget er Gravningen og Boringen 
efter Olie et Lotterispil, i hvilket de Fleste tåbe. Gjennem 
den store Mængde Huller, hvormed Jorden er opfyldt, 
kan Gassen, der ved sit 'Tryk hæver Olien, slippe ud, og; 
Vand trænge ind, hvilket da har oversvømmet og stoppet 
mange Brønde. Men ogsaa i de heldigste Tilfælde ved- 
blive Brøndene kun i kortere Tid at give Olie; i Gjen- 
nemsnit kan denne anslaaes til omtrent 18 Maaneder, 
mange flyde længere, men mange ikke saa længe. Mange, 
som i Begyndelsen strømmede over af sig selv, gav til- 
sidst uagtet al Pumpning ikke mere Olie, men bleve igjen 
produktive ved dybere Boring. De betydeligste Kilder i 
Oliebækkens Dal have hver daglig givet 500—2000, ja i 
eet Tilfælde endog 3000 Fade Olie om Dagen. Man be- 
regnede i Aarene 1861 og 62 det daglige Udbytte af 
Kilderne i det nordvestlige Pennsylvanien til henved 8000 


39 


Fade; næste Aar sank det til 5—6000 og i Sommeren 
1864 til 4000; derpaa steg det igjen til 6000 og mere 
daglig. Efter andre Angivelser, som aabenbart ere væsent- 
lig modificerede ved al medregne Udbyttet af de endnu 
stærkere Kilder i Lawrence, Armstrong og Clarion Coun- 
tier, steg derimod aarlig Udbyttet af Raaolien. I de 
første Aar, fra 1861—63, gjordes ingen statistiske Be- 
regninger, men fra den Tid af ere Talangivelserne sikkre. 
I Pennsylvanien vandtes af Raaolie 


1861 .... 600,000 Fade. 
US] SEERNE GET] STU be) 
Kr heeh ae BSD DR UD DEER 
er EET 00 OOS 


SEE 900.000 56 


I 1866 regner man daglig, med Undtagelse af Søndagene, 
henved 8000 Fade. Da Afgiften af 1 Dollar pr. Fad for 
nylig er bleven afskaffet, venter man en betydelig Forøgelse 
af Udbyttet; thi mange Brøndeiere have standset med 
Årbeidet paa Grund af den lave Priis paa Raaolien og 
den trykkende Skat. Mange tidligere meget rige Kilder 
ere nu tilsyneladende udtømte for stedse; men nyborede 
Brønde have mere end erstattet dem, og bestandig søges 
nye Kilder. 

Ikke mindre vigtig er Steenoliens Forekomst i Ka- 
nada, hvor den først fandtes i den vestlige Deel paa 
Halvøen mellem Huron- og Eriesøen i en Egn, som for 
faa Aar siden var bedækket med Urskov. Det første Raf- 
finaderi forarbeidede en blød, tjæret Masse, som fandtes 
i Skoven. For al faae Vand til Dampmaskinen gravede 
man en Brønd, som gav Olie istedetfor Vand, Saaledes 
kom først denne Egns Olierigdom for Dagens Lys. Den 


40 


anden Kilde, omtrent en engelsk Miil fra den første, skal 
være bleven opdaget af rodende Sviin. Hvor rask den 
vilde Egn er bleven udreven af sin Urtilstand og ved den 
stigende Handel og Industri tiltager i Kultur, fremgaaer 
af en Skildring af et Øienvidne fra Aaret 1862. Han for- 
tæller: »Egnen bærer påa en eiendommelig Maade Præget 
af et Land, som først nylig er udrevet af sin Urtilstand. 
De rette Linier, som den første civiliserede Vandrer her, 
nemlig Regeringens Landmaaler, drog for at inddele Mar- 
kerne, danne ogsaa Veiene paa Stedet. Langsmed disse 
ere i tarvelig Simpelhed en Mængde Bræddehuse opførte, 
som tjene Besidderne og Forpagterne af Oliekilderne og 
Årbeiderne ved Brøndene til Bolig. Kun hvor et Huus 
skulde bygges eller en Brønd graves, ere Skovens Træer 
omhuggede, saaledes at man overalt befinder sig midt i 
Skoven og ingensteds har fri Udsigt. Saalænge man ikke 
indsaae, hvorledes man paa en indbringende Maade skulde 
anvende det meget Brænde, blev dette opbrændt paa smaa, 
til dette Øjiemed i Skoven udhuggede Pladser. De Træer, 
som staae ved Kanten af disse Pladser, ere deels svedne 
deels tilrøgede og true for det meste med at ville gaae 
ud. Der er her intet, hvorpaa Øiet kan hvile med Glæde, 
intet af Træernes friske Grønt, som paa andre Steder i 
saa høj Grad smykker de kanadiske Urskove.  Tvertimeod 
er Rigdommen paa Olie, som hviler i Jordens Skød, 
allerede trængt op til Jordens Overflade og har ind- 
skrænket, ja tildeels kvalt Plantevæxten. Den brugbare 
Jordskorpe er påa mange Steder overdraget med et tæt 
Lag fortørret Steenolie, en smudsig, klæbrig Masse, som 
synker elastisk, naar Foden træder derpaa. Den nederste 
Deel af Træernes Stammer og de Grene, som ere faldne 
til Jorden, ere alle overtrukne med Sort.« 


41 


Det kunde ikke være andet, end at de usandsynligste 
Efterretninger om mange af de her i overordentlig Mængde 
anlagte Brøndes Rigdom dog viste sig som sande.  Saa- 
ledes traf man ved Boring i Februar i Aaret 1862 i 150 
Fods Dybde en Olieaare, som i 15 Minuter fyldte den 
øverste Deel af Brønden, d. v. s. 45 Fod over den faste 
Klippe, med Olie og derpaa begyndte at løbe over. 

Ogsaa her standse Kilderne efter kortere eller længere 
Tids Forløb; men i ethvert Tilfælde vare de saa længe, 
indtil, hvis Lykken er gunstig, Eieren imidlertid er bleven 
Millionær; og at endnu. bestandig disse vovelige Fore- 
tagender begunstiges af Lykken, fremgaaer deraf, at en 
for nylig aabnet Sleenoliekilde i Vestkanada den 2lide 
Februar 1866 i een Time gav 2259 Galloner, altsaa paa 
een Dag 1692 Fade Olie. 

Den vigtigste Olieegn i Vestkanada er Egnen om 
Enniskillen i Grevskabet Lambton, og allerede 1851 gjorde 
Murray opmærksom derpaa i den geologiske IKommis- 
sions AÅarsberetning. Senere åabnedes ogsaa i Barton 
Syd for Hamilton en Mængde Kilder. Ogsaa i Østkanada 
er der nu fundet rige Steenolieforraad ved St. Johns 
River ikke langt fra Gaspé Bay ovenfor Douglastown. 

Den kanadiske Steenolie er noget mere tykflydende 
og bruunlig end den pennsylvanske, som er mere grøn- 
bruun ; ligeledes er dens Vægtfylde noget høiere (0,83— 
0,86) end dennes (0,805—0,816). Den kanadiske Raa- 
olies Lugt er ogsaa noget ubehageligere. Begge renses i 
evropæiske Raffinaderier. 

Med disse de bekjendteste Olieegne synes Vestvirgi- 
nien at kunne maale sig; thi der viser sig her, især naar 
man medregner det dertilstødende, sydøstlige Ohio, en 
saa uhyre Udbredelse af Steenolie som påa intet andet 


42 


Sted i Nordamerika. Det vigtigste Oliedistrikt strækker 
sig fra Steenoliestationen ved Parkers Tyværbane paa 
Baltimore- og Ohio-Jernbanen over en Omkreds af 5 
Mile. Paa et Punkt af Burning-Springs, som, før de 
blevne stukne i Brand af Rebellerne, kaldtes Rathboues 
kilder, var Udbyttet af Steenolie i Aaret 1861 4 Mill. og 
i 1862 3,200,000 Galloner. Størstedelen af den vestvir- 
ginske Steenolie er en meget tung, mørkegrøn Vædske, 
som især er anvendelig til Smørelse til Maskiner. Den 
staaer derfor i noget høiere Priis end Pennsylvaniens 
Olie, der mere bruges til Belysning. 

Ogsaa i Staten Ohio findes i mange Egne Nord for 
Floden Ohio megen Steenolie, især i Washington Gounty. 
Hovedhandelspladsen derfor er Byen Marietta ved den lille 
Muskingamflods Udløb i Ohio. Mange af Kilderne frem- 
byde ovenikjøbet den store Fordeel, at de ere forholds- 
mæssig lette at bore; Jordbunden er løs, og i Gjennem- 
snit naaes Olien allerede i en Dybde af 50 Fod. 

Paa Grund af det Dag for Dag stigende Udbytte kan 
man ikke undre sig over, at Udførselen fra de forenede 
Stater bestandig tager til. I de første syv Maaneder 
af Aaret 1866 udførtes 30,184,142 Galloner Olie imod 
7,716,092 Galloner i samme Tidsrum 1865. Derved har 
man aabenbart kun taget Hensyn til de østlige Havne; thi 
saa rigt end Kalifornien er paa Steenolie, især i Kyst- 
bjergene i den sydlige Deel og deres Dale, kan denne dog 
ikke bringes påa det evropæiske Marked, som derimod 
allerede er blevet paavirket af andre for nylig opdagede 
Kilder i forskjellige Stater, især i New-York, Kentucky, 
Michigan 0. a. 

Vare vi end med Hensyn til det evropæiske Forbrug 
alene henviste til Nordamerikas Steenolierigdomme, kunde 


43 


vi dog neppe ængstes derfor påa Grund af den anførte, 
stedse tillagende Udvidelse af Olieegnene; men ogsaa 
andre Egne i Amerika levere dette vigtige og nu uund- 
værlige Naturprodukt. I Sommeren 1864 var paa Londons 
Børs fremlagt en Indbydelse til et nyt Aktieselskab med 
en Grundkapital af 150000 É for at benytte Steenolie- 
kilderne paa den ved sin Asfaltsø saa berømte Ø Trinidad, 
og påa Grund af det stigende Forbrug af Steenolie og 
Kildernes gunstige Beliggenhed fandt den fremlagte Ind- 
hydelse meget Bifald. Ligeledes fandt Kapitain Burton 
ved sine Undersøgelser i den seneste Tid i Brasilien 
Steenolie ved den sydlige Bred af Parahybafloden mellem 
San Pablo og Orio. Tilsyneladende uudtømmelige Kilder 
ere nu ogsaa fundne i den argentinske Provinds Jujuy; 
Indianerne have allerede længe kjendt den sorte, tjærede 
Masse, men kunde ikke anvende den. Vistnok vil Steen- 
olien endnu findes paa mange Steder uden, i det mindste 
i den nærmeste Tid, at kunne udøve nogen Indflydelse 
påa de evropæiske Forhold. 

Men vi ville vende os til den gamle Verden. Skulde 
denne, skulde Evropa ikke kunne optage den store Vædde- 
kamp med Amerika? Her bevæger den blomstrende Handel 
sig paa de mest banede Veie, Videnskaben søger og 
hjælper til at bringe det Fundne paa den billigste Maade 
i den rette Form for Forbruget. Industrien leverer de 
dertil nødvendige Maskiner. Alle Betingelser findes til at 
tage BRangen fra Amerika, kun Eet mangler, i det mindste 
hidtil, — en tilstrækkelig Mængde Steenolie. Hvor hyppigt 
man end har fundet den, hvor længe end dens Forekomst 
har været bekjendt paa nogle Steder, har den dog endnu 
ikke kunnet skade den amerikanske Handel eller gavne 
de evropæiske Konsumenter. Dog kan dette vel endnu 


44 


blive Tilfældet, og det er derfor ogsaa paa sin Plads her 
at lære Steenoliens Forekomst i Evropa nøiere at kjende. 

Nogle af de første Notitser om Steenoliens Forekomst 
findes hos Herodot (omtrent 450 f. Chr.). Han fortæller, 
at han selv har seet, at der paa Øen Zakynthos (Zante) 
blev draget Beg op af Vandet i en Sø. »Paa det Sted, 
hvorom jeg taler, findes forskjellige Søer, men den ene 
af dem er større end de andre, 70 Fod bred i alle Ket- 
ninger og 12 Fod dyb. Her lagde man en Stang i Vandet, 
påa hvis Ende der var bundet et Knippe Myrteriis, og 
naar man igjen tog den op, hang der Beg mellem Grenene, 
som lugtede ligesom Jordbeg, men var bedre end Beg 
fra Pieria (som regnedes for det bedste i Grækenland). 
Dette kom man nu i et Hul, der var gravet ved Bredden 
af Søen, uvg naar der var samlet endeel, fyldte man det 
i Krukker«. (Her. 4, 195). 

Vi see, at den af Herodots angivne Maade at vinde 
Beg paa ikke er bleven fuldkomnere i 2000 Aar. Paa Grund 
af den sjeldne Brug og ringe Efterspørgsel blev der ikke 
tænkt paa nogen Forbedring. Vi have derfor heller ingen 
Maalestok for, hvad disse Kilder kunne levere. Man antager, 
at der daglig kan vindes 5 Fade, og Dr. John Davy, 
som 1824 var paa Stedet, angiver, at der i et Aar er 
samlet 100 Fade.  Maaskee vil det i den nyeste Tid 
stiftede »Zante-Olie-Kompagni« ved en rationel Drift bringe 
det til et betydeligt Udbytte; dog har man endnu ingen 
nøiagtige Efterretninger derom. 

Langt vigtigere er Steenoliens Forekomst i Kar- 
patherne, især i Galicien. " Et større Udbytte skriver sig 
først fra Aaret 1861, efterat Opsvinget af den ameri- 
kanske Oliehandel havde vakt Opmærksomheden derfor. 
Paa Karpathernes nordlige Skraaning ligge Sporene af 


45 


Steenolie tydelig for, især vise de sig i en Afstand af 
2—3 Mile fra Vandskjellet, ja næsten kun 3 Mile fra de 
højeste Bjergkamme; nærmere henimod Ungarns Grændser 
er der trods alle Eftersøgninger endnu intet fundet. Men 
hele det Bjergstrøg, som vi nylig have betegnet, er meget 
rigt derpaa, og Spor af Nafta findes næsten i enhver 
Dybde. Lugten deraf findes især i de skovrige Bjergdale 
og i nysgravede Brønde, hvis Vand ikke sjelden derved 
bliver udrikkeligt. 

Den østerrigske Nordbane anvendte først Karpatlher- 
olien; allerede iforveien brugte den fra 1851 af Hydro- 
karbyr eller Fotogen fra Hamborg, et Destillationsprodukt 
af asfaltholdig Skifer, og Bestyrelsen sparede derved fra 
1851-—64 over 336,000 østr. Gylden. Længe blev Steen- 
olien kun brugt til Stations- og Vognlamper, dog kunde 
den efter en forbedret Indretning af Lamperne ogsaa 
bruges i Stationsbygningernes indre Rum. 

Den første borede Kilde blev funden efter mange 
mislykkede Forsøg i Vestgalicien mellem Krosno og Dukla. 
I Nærheden af Byen Gorlice findes ogsaa mange, men 
ikke rige Kilder. Langt rigere er Egnen ved Drohobycz, 
som leverer en stor Mængde Nafta; men det vigligste 
Punkt hidtil er dog Boryslaw i Sambor-Kredsen Nord for 
Mellemkarpatherne, hvor Olien paa mange Steder strømmer 
frem paa Jordens Overflade. I September 1865 dreves i 
Omegnen af denne By næsten 2400, i Gjennemsnit 20 
Favne dybe Brønde, medens 3000 igjen vare forladte. 
De yde deels alene Jordvox, deels Vox og Olie og kunne 
da tømmes hver Dag. Kinder Steenoølien ikke mere 
gjennem Revnerne i Stenen, gjøres Brønden dybere. 
Netop den store Forekomst af Jordvox (Ozokerit) sammen 
med Olien gjør delte Findested mærkværdigt. De olie- 


46 


givende Jordlags Niveau er vel vexlende, dog synes Jord- 
voxet ikke mere at forekomme i over 20 Favnes Dybde, 
medens man har truffet Olie i enhver hidtil naaet Dybde. 
Af Vox leverer en Brønd gjennemsnitlig 2—4, und- 
tagelsesviis 20 Centner om Dagen, af Olie 1—3 Centner. 
Ved Boryslaw vindes af omtrent 9000 Arbeidere maanedlig 
3000—4000 Centner Ozokerit og 1200 Centner Jordolie. 
Om end altsaa Galicien hidtil langfra kan rivalisere med 
Nordamerika, veier det dog altid endeel i Vægtskaalen, 
især for de østlige Lande. 

Endnu mere lover i denne Henseende Valakiets Rig- 
dom; det leverer meget udmærket, svagtlugtende Raaolie, 
der vel ikke indeholder saa mange flygtige Bestanddele 
som den pennsylvanske, men er let at rense og giver 
herlig Belysningsolie. I Januar 1864 kom den første 
Transport (280 Ton) valakisk Olie til London. Det Sel!- 
skab, som vandt det, havde for 1864 sluttet en Kontrakt 
påa omtrent 20000 Ton. 

Steenoliens øvrige Forekomst i Evropa har desværre 
hidtil kun stedlig Betydning. 

Ved Tocco i Pescaradalen paa den sydlige Skraaning 
af Abruzzerne i Mellemitalien har man i den sidste Tid 
været saa heldig ved en lille Gang, som blev anlagt nær 
ved en gammel, næppe bemærket Oliekilde, i 8 Dage at 
vinde 500 Bariller (å omtr. 34 Potter dansk) Steenolie, 
henved 1000 Centner af Vægt.: Men endnu findes Olien 
kun i Overfladen i Kilder, og det gjælder derfor om åt 
undersøge de dybere Bjerglag for at gjøre sig uafhængig 
af det kun periodisk tilstrømmende Vand, hvortil de nød- 
vendige Arbeider ere indledede; man haaber der åt kunne 
vinde i det mindste hvad Italien behøver af Olie. 


47 


De store Forhaabninger om Hannovers Olierigdom ere 
ogsaa hidtil blevne skuffede, men dog ikke derfor opgivne. 
Ikke blot ved Abbensen, Edemissen, Oedesse, Hånigsen, 
Obershagen og Oberg findes større eller mindre Masser 
Steenolie (et hannoversk Selskab vandt i 6 Uger midt i 
Aaret 1865 for 800 Thaler raa Olie), men ogsaa ved 
Burgdorf vare Betingelserne gunstige; dog ere alle An- 
strængelser hidtil blevne frugtesløse. Derimod er en 
ny Steenoliekilde i Marts 1866 bleven aabnet ved Boring 
ved Sehnde, hvor man allerede i længere Tid har boret 
med forskjelligt Held; efterat man omtrent var kommen 
60 Fod ned, fyldtes pludselig Borehullet indtil 15 Fod 
høit med Steenolie. Denne tilsyneladende rige Kilde til- 
hører et engelsk Selskab; det hannoverske, som ogsaa 
borer ved Sehnde, har endnu ikke havt Held med sig. 
Raaolien fra Sehnde er mørkebruunrød, lugter stærkt og 
leverer et Produkt, som er vanskeligt at rense ved De- 
stillation; det indeholder færre flygtige Bestanddele og 
efterlader mere Bundfald end det pennsylvanske. Hidtil 
er hele Udbyttet næppe stort nok til at forsyne et eneste 
Raffinaderi. 

Endskjøndt Jordoliekilderne ved Kleinschoppenstådt en 
Miil fra Brunsvig allerede længe have været bekjendte og 
i nogen Tid efter Anbringelsen af flere Borehuller daglig 
skulle have leveret 20—26 Centner Steenolie, ere de dog 
af endnu ringere Betydning end de hannoverske. 

Man har vigtige Grunde for den Antagelse, at der i 
mange af Englands Steenlag findes en rigelig Mængde 
Steenolie; især er det sikkert, at Overfladen paa for- 
skjellige Steder i Shropshire viser Tegn, der ere meget 
gunstige for denne AÅntagelse.  Boringsforsøgene skride 
frem; Brønden, der er boret i Leeswood Green i Flint- 


48 


shire, vedbliver at give Udbytte og det et bestandig rige- 
ligere. ' 

Endskjøndt Forekomsten paa enkelte Steder i Frankrig, 
især i Elsasz og i Departementet Yonne og i Egnen om 
Åutun (Saone-et-Loire) allerede har været benyttet i mere 
end 30 Aar, har dog dette ogsaa kun lokal Interesse. 

Ganske anderledes forholder det sig med de over- 
ordentlige Rigdomme omkring det kaspiske Hav, især i 
nogle Distrikter i Kavkasus. Mod Vest strækker her Halv- 
øen Apsjeron sig ud i det kaspiske Hav, og ikke langt 
derfra ligger det berømte Baku med dets evige Ild. 

Overhovedet er Udstrømningen af: brændbare Gasarter 
meget hyppigt forbunden med Forekomsten af Steenolie, 
og dette staaer i nær Forbindelse med dens Oprindelse. 
Saaledes stize ogsåa paa mange Steder i Nordamerika 
Gaskilder op af Jorden, af hvilke den i Fredonia, Chau- 
tauque County, er taget i Brug til Husenes Belysning. 
Ligeledes strømmer der ud af et Borehul ved Bredden af 
Kanawha i Vestvirginien, som blev anbragt for at vinde 
Saltvand, samtidig med dette en Mængde brændbar Gas, 
stor nok til at oplyse en heel By. Man brænder den under 
Saltpanderne og heder desuden en Dampmaskine derved. 

Ligeledes findes en Gaskilde, rigtignok mindre rig- 
holdig, ved Badeanstalten Iwonicz i Galicien. Allerede i 
nogen Afstand hører man Bruset fra en der tilfældig ep- 
staaet lille Vandbeholder. Bringes et brændende Legeme 
i Nærheden af den opstigende Bølge, antænder det den 
udstrømmende Gas, og en ofte mandshøi Flamme luer op 
i stedse gjentagne Stød; andre Kilder af samme Slags 
findes i Nærheden. 

Bekjendte ere ogsaa de saakaldte Aandeblus omtrent 
30 engelske Mile fra Thyet-Myo i Pegu, som ved Lands- 


49 


byen Nat-Mee hvert Aar blusse op i 2 til 3 Maaneder fra 
Toppen af en lav Høi. 

Men istedetfor at opregne endnu flere, meget talrig 
forekommende mindre Kilder med brændende Gas vende 
vi os til de berømteste, nemlig dem i Baku. Det er en 
interessant Skildring, som Dr. med. og russisk Kollegie- 
råad Lerch giver af sit Besøg der i Juli 1734. Ilden 
brænder »i en aflang Fordybning, 20 Favne lang, men 
ikke mere end 14 Favn dyb. Grunden bestaaer mere af 
Klippe end af Jord«. De største Flammer ere ikke mere 
end 3 Favne høie; paa nogle Steder bruges den ud- 
strømmende Gas til at brænde Kalk ved. Ved Forbræn- 
dingen opstaaer der hverken Røg eller Lugt; selv i Præ- 
sternes (Ildtilbedernes) Værelser findes smaa Fordybninger 
med Steen, hvorpaa der sættes en Kjedel. Antændt med 
noget Græs eller Halm brænder den udstrømmende Gas 
og kan igjen slukkes, naar man lægger Filt derover. Lige- 
ledes bruger man den til at opvarme med istedetfor 
Kaåkkelovne ved at lede den ind gjennem Rør, og til aft 
oplyse med. 

Med faa Forandringer kan denne over 130 Aar gamle 
Skildring endnu anvendes påa dette Naturunder, et Beviis 
påa, hvor stadigt det har holdt sig. Derimod hår Maaden, 
hvorpaa man vinder og benytter den der forekommende 
Steenolie, væsentlig forandret sig, om end egentlig først 
i de sidste Åar. | 

Lerch var dengang ogsaa i Balachani, »hvor den 
sorte Nafta faaes af mange Brønde«. Denne Tatarby 
ligger midt påa Halvøen. Lerch fandt 26 Brønde i Gang,. 
tidligere havde der endog været 52. »Brøndene ere hen- 
ved 20 Favne dybe, en af dem flyder rigeligst og giver 
daglig 500 Batman, hver paa 15 russiske Pund. Den 


Tredie Række. V. Å 


50 


bruser saa stærkt, at man kan høre den«. Olien blev 
bragt i Lædersække til Baku og brugt til at varme og 
oplyse med, »hvorved Værelserne blive temmelig sorte. 
Til at bage Brød ved duer den ikke meget. Om Vinteren 
seer man over Staden en tæt Røg, og hvor Vinden driver 
den hen, kan man langt borte mærke en stærk Lugt«. 
Vor Reisende beskriver ogsaa andre Naftabrønde, af hvilke 
5 leverede en noget guulagtig Olie; men de vare for- 
seglede og bleve kun tømte engang om Maaneden. Den 
hvide Nafta blev betalt meget høit og brugt sammen med 
Sandarak til Lakfernis. I Mustagi omtaler han to hvælvede 
Badstuer af Steen for Mænd og Kvinder, som af Mangel 
paa Træ bleve opvarmede med Steenolie. 

Hvilken Forskjel paa Fremstillingen og Anvendelsen 
af Steenolie mellem dengang og nu! Der udfordres 
sandelig hine uciviliserede Horders sløvede Lugteorganer 
for at kunne udholde Forbrændelsesdunsterne af en i og for 
sig ubehagelig lugtende, temmelig tyktflydende Raaolie af 
fordetmeste mørkebruun Farve. Nu er der ved Balachani 
over 100 af de rigeste Kilder, hvis Udbytte endnu kan 
forøges ved regelmæssig Udtømning. De naturlige .Gas- 
kilder i Surachanu anvendes til at opvarme Destillations- 
apparaterne ved og til at oplyse Fabrikbygningerne. Øen 
Tschelekæn i det kaspiske Hav skal indeholde henved 
3300 Naftakilder, som aarlig give mere end 6 Mill. Pund. 
Ogsaa Halvøen Leukoran indeholder talrige Naftakilder, af 
hvilke nu ikke mindre end 109 benyttes, som aarlig 
levere 4000 Tønder Olie, der ligner den nordamerikanske. 

Men Olierigdommen er ikke indskrænket til den øst- 
lige Side af Kavkasus. De i Distriktet Kudako, 60 Verster 
fra Anapa ved det sorte Hav, opdagede Naftakilder, som 
i Begyndelsen kun gav 1500 til 2000 Spande, levere nu 


51 


daglig det overordentlige Antal af 10—12000. I en 200 
Fod dyb Brønd er der nedsænket to Jernrør, et større af 
5 Tommers og et mindre af 21 Tommers Gjennemgsnit. 
Gjennem det første strømmer der Saltvand, gjennem det 
sidste Steenolie, som ogsaa fører Bruunkul og Muslinger 
med sig. Andre Efterforskninger anstilles ved Bugas, en 
Arm af Kuban, påa et Sted, som ligger 18 Verster fra 
Taåman, 7 Verster fra Havet og $ Verst fra Bugas's Munding. 
Efter Jordens Udseende er det utvivlsomt, at der her vil 
findes rige Naftakilder. 

I Temrjuk påa Halvøen Taman ved Mundingen af 
Kuban har man allerede fundet dem. Af et Borehul vindes 
der i 24 Timer 6009 Spande, og ved at nedsænke videre 
Kør haaber man at forøge Udbyttet i væsentlig Grad. 
Disse Kilder ville påa Grund af deres for Transporten 
særdeles heldige Beliggenhed kunne faae stor Betydning for 
Industrien, endskjøndt Olien skal være meget mørk og tyk- 
flydende. 

Steenolien i Rangun, som man faaer af borede 
Brønde i Distriktet Iravaddy i Birma, er i lang Tid af de 
Indfødte bleven anvendt raa, ikke blot til Belysning, men 
ogsåa som Lægemiddel og til at beskytte Træ mod In- 
sekter. En Kilde leverer daglig 1200 til 1500 Pund Olie, 
mangen Gang endogsaa 2000 Pund; der er mere end 500 
Brønde i Gang, som aarlig levere henved 100 Mill. Potter 
Nafta.. Denne er ved sædvanlig Varme smøragtig, grøn- 
bruun og af svag, men slet ikke ubehagelig Lugt. Den 
ved Destillation deraf vundne Belysningsolie er ganske 
farveløs og klar som Vand. 

Ogsaa ved Palembang paa Java har man fundet 
Steenoliekilder, som benyttes af de Indfødte i raa Til- 
stand. Man maa antage, at man ved nøiagtigere Under- 

AE 


52 


søgelse af de forskjellige Egne vil finde dette værdifulde 
Stof i stor Mængde; thi ogsaa Afrika leverer det, som 
Livingstone beretter i sine Reiseskildringer. 

Indførelsen af Belysningsgassen i det daglige Liv 
fremkaldte en fuldstændig Forandring i Belysningsforholdene. 
Det videre Fremskridt, nemlig Overgangen til Benyttelsen 
af Steenolien, have vi alle oplevet; vi staae ikk& mere ved 
Begyndelsen af Udviklingen af denne Industri, Methoderne 
at rense den paa ere meget fuldkomne, Biprodukterne 
finde en lønnende Anvendelse, Lamperne fra gode Fa- 
brikker yde alt, hvad man kan fordre, og nu staaer til- 
bage som Hovedopgave at finde Raaproduktet i tilstrækkelig 
Mængde i større Nærhed for saaledes at formindske Trans- 
portomkostningerne. 


Udgiverne have længe ønsket, at Tidsskriftet skulde 
kunne levere en udførligere Fremstilling af det mærk- 
værdige og vigtige Produkts Naturhistorie, hvis Forekomst 
i geografisk Henseende er fremstillet påa de foregaaende 
Blade. Da dette ikke har kunnet realiseres af Mangel 
påa gode Forarbeider over dette Æmne, maa vi nøies med 
til Dr. Buchners Skildring at knytte nogle Oplysninger 
om Steenoliens geologiske Forekomst i Fristaterne, som 
vi have laant af en Meddelelse fra den berømte ameri- 
kanske Geolog Hitchcock til det, britiske Naturforsker- 
møde i Nottingham 1866. 

Steenolien forekommer i Fristaterne i ikke mindre 
end fjorten forskjellige Led af de store geologiske For- 
mationer, ligefra de yngre tertiære Dannelser og til de 
ældste Led af Overgangsformationen, men de fleste og 
rigeste Kilder og Brønde findes i de ældre Jordlag, i Kul- 


93 


formationen og Overgangsformationen.  Maaden, hvorpaa 
den forekommer, er noget forskjellig.  Deels træffes den 
i olieholdige Lag mellem eller under uigjennemtrængelige 
Steenarter i bækkenformige Fordybninger, pååa samme 
Maade som Vandet i de vandførende Lag ved mange af 
de artesiske Boringer. Dette er f. Ex. Tilfældet i det 
vestlige Pennsylvanien, det rigeste af alle »Oliedistrikterne «, 
hvor den findes under tre paa hinanden følgende Sand- 
steenslag, som Arbeiderne benævne Nummer Et, Nummer 
To og Nummer Tre, og ofte maa hentes op ved Hjælp 
af Pumper. Deels forekommer den ogsaa, og det i store 
Mængder, i kuppel- eller sadelformig hævede Lagrækker, 
hvor da det uigjennemtrængelige Lag danner ligesom et 
Tag over Olien og har forhindret dens Undvigelse, indtil 
Arbeiderens Boreredskaber aabne den en Vei. Endelig 
træffes den ogsaa i uregelmæssige Huulheder og Revner 
i Steenlagene eller langs Forskydningsspalterne. En be- 
tydelig Forstyrrelse af Jordlagene giver derfor Oliesøgerne 
Haab om rige Fund. Træffer man under Boringen paa 
en i en saadan Huulhed indeklemt Oliemasse og aabner 
den derved Vei til Overfladen, styrter den undertiden ud 
med den største Voldsomhed. … Det var saaledes Tilfældet 
med Grant Brønden ved Pitt Hole, som endnu, da Hitch- 
cock besøgte den, daglig gav 1900 Fade Olie. Med 
Olien følger hyppigt, og "maaskee altid, Saltvand og Gas- 
arter med, som i den underjordiske Beholder måa antages 
at have ordnet sig efter deres Vægtfylde, Saltvandet ne- 
derst, dernæst Olien og Gassen øverst. Mellem Brøndene 
og Kilderne i samme Nabolav maa der være en under- 
jordisk Forbindelse, thi hvis man ikke tilstopper de gamle 
og udtømte Brønde, ville nye og lovende ikke rigtigt yde 
noget. Selv de udtømte, har man bemærket, samle lige- 


94 


som Kræfter ved at hvile og blive igjen givtige.  Steen- 
olien er efter H.s Mening af utvivlsom organisk Oprindelse 
og hidrører væsentlig fra Planterne; men han antager ikke, 
at den er opstaåaet ved en simpel Destillation af Kul- 
lagene, deels fordi dens chemiske Sammensætning er en 
anden end den ved Kokesdannelsen vundne Steenkulsolies 
(den indeholder nemlig hverken Anilin eller Benzol), deels 
fordi den forekommer i Spalter i den siluriske Formation, 
længe før Kulformationens Træer dannede naturlige Skove. 


Det Leidenfrostske Phænomen. 


Af cand. mag. A. F. V. Paulsen. 


Man har fra de allerældste Tider af Beretninger om Folk, 
der uden at tage Skade kunde bære, ja endogsaa spadsere 
påa glødende Kul, Jern eller andre Metaller. i alle Folke- 
slags Krøniker fortælles om slige Gjerninger, der vakte 
en saadan Undren, at de, der formaaåede at udføre en 
saadan »Ildprøve«, i Almindelighed bleve ansete for at 
staae under Gudernes eller Himlens særegne Varetægt. 
Saaledes spadseredes der ifølge Strabo ved en af Apollos 
Fester hvert Aar over glødende Jern, og de, der kom 
godt fra dette Kunststykke, bleve, som ansete for Gudens 
Yndlinge, ikke alene fritagne for Krigstjeneste, men Senatet 
tilstod dem endnu andre Rettigheder. Da der engang 
havde fundet et betænkeligt Frafald Sted blandt Zoroasters 
Tilhængere, tilbød en af Præsterne, Adurabad-Mabras- 
phand, at ville bestaae Ildprøven. Han foreslog, åt man 
skulde helde 18 Pund smeltet Kobber ud over hans nøgne 
Legeme, under den Betingelse, at de Vantroe, hvis han 
slap uskadt derfra, skulde omvende sig ligeoverfor et saa 
stort Mirakel. Han skal virkelig ogsaa have gaaet Prøven 
igjennem, hvilket blev anseet for et saa kraftigt Beviis 
paa Religionens Sandhed, at Alle bleve omvendte Som 


26 


bekjendt forsmaaede den katholske. Kirke heller ikke at 
skaffe sig Tilhængere ved slige Undergjerninger, og om 
end vor Tid ikke mere troer påa Nutidsmirakler, og »Ild- 
kongernes« Anseelse er sunken ligefra en Profets til en 
Dyrehavegjøglers, saa opvække saadanne iåldprøver hos de 
Fleste altid en vis Undren; medens man er overbeviist 
om, at en Taskenspillers Kunster, hvor overraskende de 
end kunne være, altid beroe paa en Skuffelse, kan man ikke 
godt tænke sig, at nogen Øienforblændelse finder Sted, 
naar man seer en saadan Ildmand tage et Stykke glødende 
Jern ud af et Baal og dernæst bøje det mellem Tænderne, 
eller med sin bare Haand "at røre om i en Kjedel med 
smeltet Bly. Det synes jo næsten som om den, der kan 
udføre slige Ildprøver, maa have en Konstitution, der kan 
trodse alle Varmens og Ildens ellers saa fortærende Virk- 
ninger. Hvo vilde vel kunne taale at holde sin Haand 
blot nogle Øieblikke i kogende Vand, der har en Tem- 
peratur af 100, og døg er det et meget almindeligt 
Kunststykke ganske langsomt at dyppe Fingrene ned i 
smeltet Jern, hvis Varmegrad er henved 1500?. 

Il 1756 opdagede imidlertid en Læge i Duisborg i 
Holland ved Navn Leidenfrost tilfældig et ganske eien- 
dommeligt Forhold ved Vand ligeoverfor stærkt ophedet 
Metal; en Opdagelse, hvis videre Forfølgelse, som vi 
skulle see, ledede til en nøiere Undersøgelse af disse 
Ildprøver og fratog dem hele den mirakuløse Glorie, 
hvori de tidligere havde staaet.  Hildet i den gamle An- 
skuelse om Elementerne vilde han nøiere lære at kjende 
den Jord, der ved Vandets Fortætning skulde fremstaae 
som det fjerde Element. Han kom derfor Vand draabeviis 
i en glødende Metalskaal for efter Fordampningen af den 
finere Deel at beholde den grovere, jordagtige, tilbage. 


ol 


Han iagttog da til sin ikke ringe Forbauselse, at Vandet 
ikke alene ikke kom i Kog, men endogsaa fordampede 
med en overordentlig stor Langsomhed, og medens Vandet 
ellers flyder ud paa og befugter Metal, forholdt det sig 
her ganske som Kvægsølv paa Glas, idet det dannede en 
lille afrundet krystalklar Draabe, der meget livligt dandsede 
omkring paa den hede Skaal. Slukkede han da Ilden 
under Skaalen, holdt Vandet sig endnu i kort Tid som 
svævende hem over det varme Metal; men efterat nogen 
Afkjøling var indtraadt, fandt en saa heftig Kogning Sted, 
at alt, saa at sige i et Nu, blev forvandlet til Damp. Et 
herhenhørende Phænomen blev ligeledes tilfældig opdaget 
af den engelske Physiker Perkins. Han hørte nemlig 
engang, som hans Dampmaskine allerbedst arbeidede, et 
fra Dampkjedelen kommende overordentlig heftigt Knald, 
der bragte saavel ham som Andre, der hørte det, påa 
den Tanke, at Kjedelen var sprungen. iIkkedestomindre 
vedblev Maskinen at arbeide; men efterat Ilden var mind- 
sket, og Kjedelen saaledes bleven noget afkjølet, strøm- 
mede Dampen pludselig med en ganske overordentlig Vold- 
somhed ud i Ildstedet, og ved nærmere Undersøgelse viste 
det sig da, at Kjedelen havde slaaet en Revne i hele sin. 
Længde. For nærmere at undersøge Sagen ophedede 
Perkins Kjedelen paany, og efterat Bunden var gjort 
glødende, blev Vandet pompet ind. Trods Revnen flød 
Vandet ikke ud; men Maskinen begyndte atter at arbeide, 
og efterat Ilden. var slukket, gjentog den samme vold- 
somme Dampudstrømning sig atter. 

Det var unægtelig en besynderlig Opgave, Leiden- 
frost havde løst: at komme Vand i et Kar uden at gjøre 
det vaadt, og faae Vandet til at koge ved at afkjøle Karret. 
Leidenfrost's Forsøg fremkaldte derfor den største In- 


ale) 


teresse og blev gjort til Gjenstand for en stor Mængde 
Undersøgelser; men det Forhold, Vandet her viste, var 
saa mærkeligt, at man havde stor Nød med at bringe det 
i Samklang med de bekjendte Naturlove; det manglede 
ganske vist ikke paa Forklaringsforsøg; men den ene For- 
klaring fremstod neppe, før den blev kuldkastet af en ny, 
og den nye, man satte i Stedet, maatte snart dele sin 
Forgængers Skjæbne. 

Efterat Vandets Opløsning i dets Bestanddele var 
bleven bekjendt, troede man i nogen Tid, at man her . 
ikke havde at gjøre med noget egentligt Fordampnings- 
phænomen, men snarere med en Adskillelse af Vandets 
Elementer; Ilten skulde da forene sig med Metallet, og 
Brinten ved sin Frigjørelse, der fandt Sted paa Draabens 
Underside, stryge hen under denne og saaledes løfte 
Draaben op. Da der til denne Dekomposition udfordredes 
en stor Mængde Varme, mente man saaledes at kunne 
forklare sig baade Draabens langsomme Hensvinden og 
forholdsviis lave Temperatur. Imidlertid viste Forsøg taf 
Klaproth og Døbereiner meget snart, at Phænomenet 
ligesaa godt kom i Stand paa Skaaler af Platin, Guld og 
andre Metaller, der ikke iltede sig, saa at denne For- 
klaring maatte bortfalde. Rumford, der havde anstillet 
en Mængde Undersøgelser over Legemernes Udstraaleevne, 
havde ved disse fundet, at polerede Metaloverflader kun 
have en meget ringe Udstraaleevne; han antog da, at den 
Mængde Varme, der tilførtes Draaben fra det blanke 
Metal, var langt ringere, end man almindelig antog, og 
at dette var Grunden til, at Vandet ikke blev saa stærkt 
ophedet, at det kunde komme i Kog. Men det var da 
vanskeligt at indsee Grunden til, at Phænomenet ikke 
viste sig ved langt ringere Varmegrad; og saa stærk er 


59 


Udstraalingen, at naar man i nogen Åfstand over den 
glødende Skaal holder en anden, kold og fyldt med Vand, 
vil dette efter kort Tids Forløb køge. Senere antog man, 
at den høie Temperatur bevirkede, at der i første Øieblik 
blev dannet en meget elastisk Damp, der brugte Største- 
delen af den fra Metallet udstrømmende Varme til sin 
Dannelse; denne Damp, der ogsaa blev dannet paa Draa- 
bens Underflade, skulde da derved kunne hæve Draaben 
fra Skaalen, hvorved den direkte Varmeledning blev for- 
hindret. Som. en Støtte for denne Hypothese vilde man 
have bemærket, at Draaben virkelig svævede i synlig Af- 
stand over Skaalen; men man kunde da vanskelig gjøre 
Rede for, af hvilken Grund Dampene ikke hævede Vandet, 
naar det kogte, da de Dampe, der udvikles af den Lei- 
denfrostske Draabe, hvis Temperatur er under Koge- 
punktet, nødvendigviis maa have en ringere Spændkraft. 
Andre Physikere, som Perkins, antoge, at den høie 
Varme ligefrem skabte en Frastødningskraft, der tvang 
Vandet til at holde sig i en vis Afstand over Skaalen. 
Videst af alle er imidlertid den franske Kemiker Bou- 
tigny gaaet, idet han finder Phænomenet saa lidet stem- 
mende med de bekjendte Naturlove, at han endogsaa an- 
tager, at Varmen, der som bekjendt betinger den af de 
3 Tilstandsformer, den faste, flydende og luftformige, hvori 
et Legeme befinder sig, endnu skulde kunne foraarsage 
en fjerde Aggregatsform, nemlig den »spæroidale«, og i 
en saadan skulde da den Leidenfrostske Draabe be- 
finde sig. Denne sphæroidale Form charakteriserer han 
da blandt andet ved, at de Legemer, der befinde sig i 
denne Tilstand, udøve en gjensidig Frastødning, paa Grund 
af hvilken de ikke kunne berøre hinanden, og ere aldeles 


uimodtagelige saavel for Opvarming som for Afkjøling. 


60 


Ja ved videre at forfølge denne Hypothese fremstiller han 
endogsaa en heel Kosmologi, mener at have forklaret 
Materiens physiske Konstitution, hele Verdens Oprindelse 
og senere Udvikling; kort sagt, han antager som hans 
Slutningsoversigt lyder, at have fundet: »eet Princip, een 
Kraft og een Materiew. Men om Boutigny end ikke har 
indlagt sig stor Fortjeneste ved denne sin Theori, der 
neppe tæller andre Tilhængere end ham selv, saa ere 
hans talrige Forsøg over denne Gjenstand af desto større 
Værd, og vi skulle senere see, hvormeget netop disse 
have bidraget til at udvide vore Kundskaber til dette tid= 
ligere saa lidet undersøgte Phænomen. 

Vi ville nu ikke opholde os længere ved alle de feil- 
agtige Anskuelser, der ere opstillede for at forklare Grunden 
til dette kuriøse Phænomen; men førend vi angive den 
rette Forklaring, ville vi først anstille et lille simpelt Ex- 
periment, der kuldkaster enhver Antagelse af de skjulte 
Naturkræfter, der skulde træde frem ved den stærke Varme, 
og ved hvilket vi lettere end ved de oprindelig anstillede - 
Forsøg kunne komme paa det rette Spor. Vi have alle- 
rede gjentagne Gange gjort opmærksom paa, at Vandet 
altid antager Draabeformen og uden at befugte Skaalen 
ruller let, ligesom svævende, hen over denne. Det vil 
da falde naturligt at undersøge, om denne Draabeform 
spiller nogen Rolle ved Phænomenets Frembringelse, eller 
om Vandet, hvis det allerede paa en kold Skaal kunde 
indtage denne Form, da heller ikke ved Skaalens Ophed- 
ning kunde komme i Kog. Som bekjendt flyder Vand ud 
paa Metal; men besmører man en metallisk Overflade, 
f. Ex. Indersiden af en Sølvskee, med Kønrøg, hvilket 
simpelt skeer ved at holde Skeen nogle Øieblikke over 
Flammen af et Lys, kan man ved forsigtig at helde noget 


61 


Vand deri bringe dette til at beholde sin Draabeform, 
uden at Skeen befugtes, og man kan nu holde denne 
saalænge man vil over Lyset, Vandet vil ikke komme i 
Kog, men antager ved Opvarmingen den livlige Bevægelse, 
der er særegen for den Leidenfrostske Draabe. Og 
dog udstraaler Skeen med dette Overtræk af Kønrøg 4 
tl 5 Gange mere Varme end uden dette og bliver såa 
varm, at man tilsidst ikke kan holde den mere i Haanden. 
Her indtræder ikke nogen Kogning ved Afkjøling; blot 
taber Draabens Bevægelighed sig, og er Skeen bleven til- 
børlig afkjølet, forholder Draaben sig atter ganske rolig. 
.Gyder man derimod lidt Olie i den saaledes sværtede 
Skee, vil der ved Oliens Fordampning frembringes en 
kulagtig Skorpe, paa hvilken Vandet flyder ud, og det er 
i en såadan Skee ikke muligt at frembringe Phænomenet 
paa den ovennævnte Maade. 

En medvirkende Aarsag er altsaa aabenbart den Om- 
slændighed, at Vedhængningen mellem Skaalen og Vandet 
er ophævet, og vi kunne ogsaa meget godt indsee, hvilken 
Indflydelse denne Omstændighed maa have. I enhver 
-Begrændsningsflade af en Vædske, den saakaldte Skorpe, 
er nemlig den Paavirkning, Vædskedelene indbyrdes udøve 
påa hinanden, anderledes end i selve Vædskens Indre. 
Medens nemlig her enhver Vædskedeel paavirkes lige- 
stærkt af de omliggende i alle Retninger, saa at altsaa de 
molekulære Kræfter her ophæve hinanden, hvad der be- 
virker, at de indre Vædskedele kunne bevæge sig lige let 
"i alle Retninger, ere Forholdene ikke de samme for de 
Vædskedele, der befinde sig i Overfladen, hvilket giver 
denne en vis Stivhed, den saakaldte Overfladespænding. 
Det er saaledes bekjendt, at man kan lægge en Synaal 
paåalangs ovenpaa Vand, uden at Naalen synker tilbunds; 


62 


blæser man paa et enkelt Sted af Vandskorpen, vil der 
i denne dannes en Fordybning, uden at Overfladen brydes. 
I det ovenfor beskrevne Forsøg med Vandets Ophedning 
i den sværtede Skee havde Vandet strax fra Begyndelsen 
modtaget Draabeformen, såa at ogsaa Vandets Underflade 
dannede en virkelig Vandskorpe. De Dampe, der ved 
Skeens Opvarming efterhaanden udviklede sig her, ville 
derfor ved den underste Begrændsningsflades Modstand 
mod Gjennembrydning blive tvungne til at søge den lettere 
Udgang til Siden; Draaben vil derfor af disse Dampe blive 
hævet noget op fra sit Underlag, og en ulige stærk Ud- 
strømmen af Damp til de forskjellige Sider frembringe 
den dandsende Bevægelse, der er eiendommelig for Phæ- 
nomenet. Draaben bæres saaledes af sin egen Damp og 
kan derfor kun opvarmes ved Straaling.  Hovedsagelig 
bliver den saaledes indsugede Varme brugt til at vedlige- 
holde Dampdannelsen; en ringere Deel bliver tilbagekastet, 
og er Draaben ikke stor, vil tillige en Deel af Varme- 
straalerne gaae igjennem denne uden at foraarsage nogen 
Opvarming, såa at Grunden til Draabens forholdsviis lave 
Temperatur meget vel lader sig paavise. 

Denne Forklaring af Phænomenet gjælder ogsaa det 
almindelige Tilfælde, hvor Vandet først kommer i Skaalen, 
efterat denne er bleven stærkt ophedet.  Aarsagen til, at. 
Vand befugter Metal, er nemlig den, at dettes Tiltrækning 
til Vanddelene overvinder disses indbyrdes Sammenhæng- 
ningskraft. Men en Opvarming af Metallet bevirker en 
Forandring af disse Forhold, idet Adhæsionen formindskes, 
og ved en høi Varmegrad befugter Vand ikke mere Metal. 
kommer man saaledes en Draabe Vand ind imellem 2 
horisontaltliggende Metalplader, som danne en meget spids 
Vinkel med hinanden, vil Vandet paa Grund af Adhæsionen 


63 


være begrændset af indhvælvede Overflader og bevæge sig 
henimod Pladernes Skæringslinie; anstiller man derimod 
Forsøget påa stærkt ophedede Plader, vil Vandets frie 
Overflader blive udhvælvede, og Draaben bevæge sig i 
modsat Retning, nemlig i den, hvor Pladerne gaae fra 
hinanden. Det er saaledes ikke, som man tidligere antog, 
"de udviklede Vanddampe, der ved at hæve Vandet fra den 
hede Skaal give det Draabeformen; men derimod den 
oprindelige Draabeform, der muliggjør, at Vandet ved sine 
egne Dampe kån hæves fra Underlaget. At Draaben 
virkelig, som vi have antaget, bliver løftet op fra Skaalen, 
har man overbeviist sig om ved forskjellige Forsøg. 
Døbereiner og Boutigny have saaledes ved at anvende 
plane Metalflader og holde Øiet i Niveau med disse lige- 
frem kunnet see imellem Draabens Underflade og Pladen; 
imidlertid er dette Experiment i de fleste Tilfælde meget 
vanskeligt at anstille, da det næsten ikke er muligt at faae 
Vandet til at forholde sig saa roligt, som Forsøget ud- 
kræver; men man kan ad indirekte Vei komme til et 
ligesaa afgjørende Resultat. Forsøget lader sig nemlig 
ikke alene anstille med Vand, men ogsåa med andre 
Vædsker. Helder man saaledes en Draabe Salpetersyre 
påa en glødende Søilvskaal, vil der strax danne sig en 
Leidenfrost's Draabe; men medens denne Syre under 
almindelige Forhold i høi Grad angriber Sølvet, vil den 
her vise sig aldeles uvirksom: et tydeligt Tegn paa, at 
der ikke har fundet nogen Berøring Sted. 

Hvad Draabens Temperatur angaaer, ere de forskjel- 
lige Forsøg, man har anstillet herover, ikke ganske over- 
eensstemmende. Boutigny mener saaledes at have fundet, 
"at Varmegraden altid er konstant og omtrent 935”, og 
denne absolute Varmestadighedstilstand danner, som vi 


64 


saae, en af Grundpillerne for hans Theori. Baade ældre 
og nyere Forsøg, navnlig en Række af Berger anstillede 
Undersøgelser, omstøde imidlertid denne Boutignys Paa- 
stand, idet Temperaturen, der kan variere fra 90 til 100, 
afhænger baade af Draabens Størrelse og Skaalens Op- 
hedning. Holder man saaledes et lille Stykke af en vis 
Metallegering, hvis Smeltepunkt ligger ved 95%, ned i 
Draaben, kan man ved en mere eller mindre stærk Op- 
hedning af Skaalen bringe Legeringen til at smelte og 
atter størkne. 

I meget lang Tid, efterat Leidenfrost havde gjort 
sin Opdagelse, antog man, at Skaalen maatte ophedes til 
Glødning, for at Phænomenet kunde komme i Stand. 
Boutignys Undersøgelser have imidlertid viist, at en saa 
høj Varmegrad langt fra er nødvendig; Draaben danner 
sig saaledes let paa en Skaal af Bly, hvis Smeltepunkt er 
260”; ja ved at anvende Platinskaaler, der svømmede påa 
varm Olie, lykkedes det endogsaa Boutigny at hinåre 
Kogningen, indtil Temperaturen var sunken ned til 1709, 
ihvorvel han ved saa lav Varmegrad maatte anvende visse 
Forsigtighedsregler. Endnu ringere kan Skaalens Tem- 
peratur være for saadanne Vædsker, hvis Kogepunkt ligger 
under Vandets; saaledes kan en Ætherdraabe blive baaren 
af sine Dampe uden at koge, naar Skaalen blot er op- 
varmet til 909, og med flydende Svovlsyrling, hvis Koge- 
punkt ligger 10% under Nulpunktet, kan man endogsaa 
fremstille Phænomenet i en til 40? opvarmet Skaal. I 
Almindelighed gjælder her den Lov, at Skaalens Tem- 
peratur kan være desto ringere, jo lavere vedkommende 
Vædskes Kogepunkt ligger. 

Et andet Spørgsmaal, der naturlig fremkom ved disse 
Undersøgelser, var om Skaalen nødvendigviis skulde være 


65 


af Metal. Man var ligetil den allernyeste Tid temmelig 
enig om at besvare dette Spørgsmaal bekræftende, idet 
man ikke formaaede at danne en Leidenfroøsts Draabe 
paa Glas eller Porcellain.  Aarsagen hertil ligger for- 
nemmelig i disse Stoffers slette Ledningsevne for Varmen. 
Kommer man en Draabe koldt Vand i en ophedet Glas- 
skaal, frembringes derved en stærk Afkjøling paa det Sted 
af Glasset, som Draaben træffer; dette bevirker Berøring 
og Kogning, og Forsøget ender gjerne med at Glasset 
springer i Stykker. Emsmann viste imidlertid, at For- 
søget dog meget godt vilde lykkes, naar man blot brugte 
den Forsigtighed at anvende varmt Vand, hvorved den 
stærke Afkjøling naturligviis blev undgaaet. Endnu bedre 
kan man fåae det omvendte Forsøg, komme Glasset i 
Vand, til at lykkes. Drypper man saaledes smeltet Glas 
i Vand, kunne de derved dannede saakaldte Glastaarer i 
kort Tid holde sig endogsaa glødende i det kolde Vand, 
der trods eller rettere sagt netop paa Grund af Glassets 
høie Temperatur forholder sig ligesaa roligt, som om man 
havde kastet et Stykke lis i det. Et lignende Forsøg 
lader sig let anstille med Metaller. Opvarmer man saa- 
ledes en Platin- eller Sølvklump, der dog ikke maa være 
af altfor ringe Vægt, forat Afkjølingen ikke skal foregaae 
for hurtigt, til Hvidglødning og dypper den dernæst ned 
i et Glas med Vand, kan man endogsaåaa bevæge Metal- 
stykket op og ned i Vandet, uden at dette giver noget 
Tegn paa Opvarming; saa snart en tilstrækkelig Afkøling 
imidlertid er indtraadt vil Vandet pludselig komme saa 
heftigt i Kog, at det af de udviklede Dampe med stor 
Voldsomhed slynges ud af Glasset; ja saa stærk er denne 
lille Explosion, at man til dette Forsøg helst maa anvende 
kegledannede Glas, da cylinderformede i Reglen sprænges. 


Tredie Række. V. by 


66 


Man behøver imidlertid ikke engang at anvende et 
fast Legeme til Skaal eller Underlag for Draaben. Choron, 
Boutigny 0. Å. have viist, at Forsøget ligesaa godt, ja 
undertiden endogsaa langt lettere, lader sig anstille påa 
ophedede Vædsker. Den dobbelte Dampudvikling, der her 
finder Sted, baade fra Draaben og den bærende Vædske, 
og den derved forøgede Dampspænding er en af ÅAar- 
sagerne til, at Phænomenet saa let viser sig under saa- 
danne Omstændigheder. Saaledes kan en Ætherdraabe 
bæres af sin Damp paa varmt Vand, Kvægsølv, Olie, 
Syrer og andre Vædsker. Her indtræder imidlertid under-. 
tiden et Phænomen, der ikke viser sig påa Metalskaaler, 
idet Draaben, i Stedet for som i sidste Tilfælde paa Grund 
af Fordampningen at aftage i Størrelse, ofte meget hurtigt 
kan svulme op til et mange Gange større Rumfang enå 
det oprindelige. Kommer man saaledes en Draabe kry- 
stalliseerbart Eddikesyre paa almindelig Svovlæther ved en 
Temperatur af 32 Grader, iagttager man, at denne Draabe 
trods Forskjellen i Vægtfylde ikke synker tilbunds, "men 
svømmer omkring påa Ætheroverfladen og i kort Tid voxer 
indtil det sexdobbelte af sin oprindelige Størrelse. Grunden 
hertil ligger i, at Dampene fra den bærende Vædske, som 
nødvendigviis maa have en højere Varmegråd end Draaben, 
fortættes paa denne, indtil den omsider har naaet en saadan 
Størrelse, at den ikke mere kan holde sig som Draabe, 
og udbreder sig som en tynd Hinde påa Ætheroverfladen. 

Hvad Størrelsen af den Vandmængde angaaer, som 
saaledes kan holde sig som Draabe i en glødende Skaal, 
lader der sig ikke godt opstille nogen bestemt Grændse; 
i Reglen kan man dog vanskelig fremstille Phænomenet 
med Draaber, hvis Gjennemsnit er større end nogle faa 
Tommer. Ved saadanne store Draaber indtræder der 


67 


imidlertid som oftest visse ejendommelige Phænomener, 
der ikke vise sig ved de mindre, og som foraarsages 
ved Dampudviklingen fra Draabens Underflade. Er denne 
nemlig forholdsviis stor, ville de der dannede Dampe ikke 
som ved de smaa Draaber undvige saa at sige lige let til 
alle Sider, men det større Tryk påa Dampene vil bevirke 
en stødviis Udstrømning, der sætter hele Draaben i en 
svingende Bevægelse. Overfladen viser sig gjennemfuret 
af regelmæssig dannede Bølgesystemer, og Randen er 
ofte besat med en Mængde fremspringende Tunger, der 
hurtigt trække sig tilbage og forvandles til Indskæringer ; 
hele Draaben antager derved en vis Rosetteform, der ved 
idelig at forandres frembyder et meget smukt Skue. Giver 
man nu en såadan stor Draabe en hurtig omdreiende 
Bevægelse, hvad der let kan skee, idet man blot behøver 
ved Hjælp af en Sprøiteflaske at blæse nogle Smaadraaber 
ned i Skaalen i en Retning, der berører Draabens Rand, 
forandres Phænomenet ganske. Påa Grund af Centrifugal- 
kraften formindskes derved Draabens Tykkelse i Midten, 
hvorimod den forstørres ved Randen. Det bliver derved 
lettere for Dampene at bryde gjennem Underfladen end 
undvige til Siden, og der indtræder derved en Art Kog- 
ning. Dampblærer strømme igjennem Draåabens midterste 
Deel, bryde Overfladen med et Knald og kåste Smaa- 
draaber endogsaa i Fods Høide i Veiret, medens de selv 
fortættes og i parabolske Baner falde ned som Draaber 
til alle Sider, og hele Draaben faaer derved en vis Lighed 
med en lille Vulkan.  Standser mån derimod Rotationen 
ved Tilsprøitning i modsat Retning, ophører dette lille 
Udbrud, og den tidligere Rosetteform indtræder atter, 
indtil Fordampningen omsider har formindsket Draaben 
saameget, at den kun indskrænker sig til at dandse om- 
BF 


68 


kring i Skaalen, uden at dens Overflade frembyder sær- 
egne Eiendommeligheder. 

Den Heflighed, hvormed Vandets Forvandling til Damp 
skeer, naar den ved Afkjølingen frembragte Berøring med 
Skaalen og deraf følgende Kogning indtræder, er Grunden 
til de over al Beskrivelse voldsomme Explosioner af Damp- 
kjedler, om hvilke man undertiden hører Tale. Før det 
Leidenfrostske Phænomen var synderlig studeret, våre. 
disse Sprængninger saa meget mere uforklarlige, som de 
som oftest indtraadte, naar man netop troede at have 
allermindst Grund til at befrygte dem.  Allerbedst som 
Trykmaaleren angav en jevn, ja endogsaa temmelig lav 
Dampspænding, kunde der pludselig indtræde en Explosion, 
der ikke kunde have været voldsommere, hvis Kjedelen 
havde været fyldt med Krudt i Stedet for med Vand; man 
tog da, som det saa ofte skeer, naar man ikke kan komme 
paa det Rene med Aarsagen til et Phænomen, sin Tilflugt 
til Elektriciteten; en Deel af Vandet, mente man, var af 
en eller anden Grund bleven opløst i sine Bestanddele, 
Ilt og Brint, der i det Forhold, hvori de danne Vand, danne 
en Luftblanding, som meget let exploderer; Vand- eller 
Dampdelenes Gnidning skulde da frembringe en elektrisk 
Gnist, der antændte denne Knaldluft, og saaledes troede 
man da at have fundet Grunden til Kjedelens Sprængning. 
Boutigny har imidlertid ved talrige Forsøg, der dog 
naturligviis kun ere anstillede i det Smaa, paaviist Sagens 
Virkelige Sammenhæng. Er nemlig Kjedelens Sider eller 
Bund eller Rørene, der gaae igjennem Kjedelen, ved en 
ringe Vandmængde bleven ophedet til Glødning, kan det 
let skee, at det Leidenfrostske Phænomen indtræder; 
en Slukning af Ilden eller en Indpompning af mere Vand 
kan da frembringe Explosionen. Til at forebygge saa- 


59 


danne Ulykker kan ingensomhelst Sikkerhedsventil hjælpe; 
giver den ringe Dampspænding trods den vel vedligeholdte 
[lå Grund til at antage, at Vandet i Kjedelen er kommen 
i denne Varmestadighedstilstand, er der intet andet Red- 
ningsmiddel end hurtigst muligt at faae Vandet ud af 
Kjedelen og samtidigt fyre dygtigt under denne. Saaledes 
exploderede det store transatlantiske Dampskib, »Clipper«, 
ligesom det lagde fra Skibsbroen i Bayonsara.  »FHele 
Maskinen «, hedder det i Beretningen herom, »store Stykker 
af Kjedelen, uhyre Træstykker og en Mængde andre Gjen- 
stande bleve sprængte i Luften. Da Eruptionen havde 
nadet sit "Høldepunkt, "styrtede "store" "Stykker "af "Skibet, 
menneskelige Legemer, der vare mishandlede paa enhver 
Maade, som Straalerne af et Springvand ned i alle Ret- 
ninger indtil 750 Fod fra Explosionsstedet. Nogle Le- 
gemer vare ligefrem sønderdelte af Skibsstumperne og 
andre bleve som Kanonkugler slyngede mod de omliggende 
Huses Mure». Et andet Dampskib, »Cittis«, der gik paa 
Sane, sprang ligeledes i Luften ved en ikke mindre heftig 
Explosion. I Beretningen om dets Undergang tilføjes det, 
at der kun var pompet en ringe Vandmængde ind i 
Kjedelen, forat Dampen saa hurtigt som muligt kunde 
faae den forønskede Spænding. Ikke desto mindre blev 
Resultatet det modsatte af det tilsigtede, idet Trykket kun 
var ringe, og Skibet seilede derfor kun daarligt. Uden at 
ane den sande Grund gav man Kullenes formodede slette 
Beskaffenhed Skylden, og da man ved et af Anløbsstederne 
vilde anstille nærmere Undersøgelser og derfor slukkede 
Ilden, var det, at denne frygtelige Explosion, der kostede 
mange Mennesker Livet, fandt Sted. 

Det er, som vi allerede tidligere have seet, imidlertid 
.ikke alene med Vand, men, hvad talrige Forsøg have 


70 


godtgjort, med enhver Vædske, at det Leidenfrostske Phæ- 
nomen lader sig fremstille, om man end i flere Tilfælde 
maa anvende visse Forholdsregler, for at Forsøget kan 
lykkes. Ved sine Undersøgelser herover blev Boutigny 
ledet paa den Tanke at danne Leidenfrostske Draaber 
ogsaa af saadanne Vædsker, der fremkomme ved Luftarters 
Fortætning. At mange Legemer under almindelige For- 
hold kun existere i luftformig Tilstand, har sin Grund i, 
at deres Kogepunkt ved almindeligt Lufttryk ligger saa lavt, 
at de indenfor Luftens sædvanlige Temperaturgrændser blot 
kunne forekomme som Luftarter. Saaledes f. Ex. Svovl- 
syrling, den bekjendte ildelugtende Luft, der fremkommer 
ved Svovlets Forbrænding; afkjøles den imidlertid til 10 
Grader under Frysepunktet, omdannes den til en klar, let 
bevægelig Vædske af samme ubehagelige Lugt, der cha- 
rakteriserede den som Luftart. Boutigny har med denne 
flydende Svovlsyrling anstillet et af de interessanteste phy- 
siske Experimenter. Ved at helde nogle Draaber paa en 
glødende Sølvskaal dannede han strax en Leidenfrostsk 
Draabe, og denne hede Skaal, hvis Tamperatur var hen- 
ved 1000 Grader, indeholdt saaledes en Vædske af om- 
trent 11 Graders Kulde. Lidt efterat Draaben var kom- 
men i Skaalen, tabte den sin Gjennemsigtighed, der dan- 
nede sig et lille hvidt Legeme, og ved at helde Draaben 
ud fandt Boutigny, at der i denne laae en lisklump., 
Svovlsyrling indsuger nemlig med stor Begjærlighed Vand- 
dampene i Luften, og det saaledes indsugede Vand for- 
vandles i den kolde Vædske øieblikkelig til lis. Drypper 
man smaa Vanddraaber ned i Svovlsyrlingen, tager det sig 
meget besynderlig ud at see, hvorledes der, hver Gang en 
Draabe falder ned i den glødende Skaal, strax danner sig 
et lille Stykke lis. Dette Resultat fremkaldte hos Boutigny 


ml 


den Idee at foretage et lignende Forsøg med Kulsyre, og 
han haabede paa denne Maade. at faae Kvægsølv til at 
fryse i en glødende Skaal, uagtet der hertil fordres en 
Temperatur af 40 Graders Kulde. For at fortætte Kulsyren 
udfordres ved 0? et Tryk af 36 Atmosphærer, og Kulsyrens 
Omdannelse til en Vædske kan derfor -kun finde Sted i 
overordentlig stærke Jernkamre, der formaae at udholde 
et saa uhyre Tryk. Aabner man Hanen påa en saadan 
Jernflaske, der indeholder flydende Kulsyre, vil denne ved 
Trykkets pludselige Ophævelse fordampe saa hurtigt, at 
en Deel af den ved det store Varmeforbrug, der dertil ud- 
kræves, størkner til et hvidt, sneelignende Legeme. Denne 
faste Kulsyre har en Temperatur af henved 80 Graders 
Kulde. Tager man den i Haanden, mærker man imid- 
lertid neppe, at den er kold, idet den varme Haand her 
spiller samme holle ligeoyerfor den kolde Kuisyre som 
den glødende Skaal ligeoveérfor Vandet; opløser man der- 
imod Kulsyren i Æther, vil en Berøring af denne Vædske 
frembringe, man kan gjerne sige et Brandsaar, da dette 
kun ved sin Oprindelse og ingenlunde ved sine Egen- 
skaber adskiller sig fra den ved denne stærke Kuide frem- 
bragte Hudskade. Boutigny fik imidlertid ikke Leilighed 
til at anstille sine Forsøg, da man af Humanitetshensyn 
negtede ham Udlaaneti af et af de Apparater, hvormed 
man den Gang i Paris fremstillede den faste Kulsyre, idet 
et saadant Instrument var sprunget under Fortætningen, 
og Explosionen havde kostet et Menneske Livet. Hans 
Idee blev derimod udført af den engelske Physiker, Fara- 
day. Efterat en Platinskaal var gjort glødende, blev der 
først heldt nogle Draaber Æther og dernæst fast Kulsyre 
deri, hvilken Opløsning dannede en Leidenfrostsk Draabe. 
I denne sænkede Faraday dernæst en lille Metaltærning, 
der var fyldt med Kvægsølv, og i Løbet af 2 til 3 Se- 


72 


kunder var Kvægsølvet frosset, et Phænomen, der kun 
finder Sted i Polaregnenes Vinter. 

De fleste faste Legemer vise lignende Forhold ; om 
det end for det meste er vanskeligere at faae Forsøget til 
at lykkes med disse. Kommer man saaledes Svovl paa 
smeltet Jern, hvis Overflade dog maa være fri for den 
Ithinde, der saa let danner sig, smelter Svovlet og af- 
runder sig til en Leidenfrostsk Draabe. Samme Forhold 
viser Beg, Harpix, Rav, Guttapercha og mange andre Le- 
» gemer, Kommer man Phosphor i en stærkt glødende 
Platinskaal, forbrændes det til Phosphorsyre; men en ringe 
Afkjøling af Skaalen bevirker Berøring, der dannes Phos- 
phorplatin, og Platinskaalen bliver gjennemboret med en 
utrolig Hurtighed. Andre Legemer beholde deres faste 
Form ; saaledes svømmer f. Ex. fast Kulsyre omkring i 
Skaalen uden at fordampe hurtigere end i Luften; et lille 
Stykke Salmiak kan, baaret af sine Dampe, holde sig i en 
meget kjendelig Afstand over den glødende Skaal, indtil 
det ganske fordamper. Berger har endogsaa påa denne 
Maade faaet Plantedele, som Smaastykker af saftige Plante- 
stængler, Æbleskræller o. s. v., til at dandse omkring i en 
glødende Sølvskaal uden at berøre den. 

Alle disse Forsøg ledede naturlig Tanken hen paa 
de gamle Ildprøver. At disse ikke udelukkende høre til 
Sagnenes Rige, derfor haves forskjellige historiske Vidnes- 
byrd. Ogsaa i ældre physiske Aarbøger findes der hist 
og her anført Exempler paa, hvad man den Gang kaldte 
»det menneskelige Legemes Ubrændbarhed«. == Saaledes 
kan man i flere af Datidens meest ansete naturvidenskabe- 
lige Tidsskrifter finde Beretninger om en Spanier ved 
Navn Lionetto, der i Begyndelsen af Aarhundredet synes 
at have vakt særdeles megen Opmærksomhed ved sine 
Ildkunster, og som udførte flere af disse i ansete Lægers 


73 


og Physikeres Overværelse. Det medicinske Fakultet i 
Paris fandt endogsaa Lionettos Kunster såa mærkvær- 
dige, at det lod ham optræde for de fleste medicinske 
Professorer og Studerende, og en Beretning herom blev 
affattet af den bekjendte Delamétherie. Før Lionetto 
begyndte sine IKunster, blev hans Hud mikroskopisk under- 
søgt, og man havde saaledes overbeviist sig om, at denne 
ikke i Overeensstemmelse med den gængse Forestilling 
var besmurt med en eller anden Salve, der modstod Ilden. 
Ildkunstneren bestrøg sine nøgne Årme og Been med en 
gloende Jernstang, slikkede den, dyppede Hænderne i ko- 
gende Olie og udførte, kort sagt, de fleste af de Fld- 
prøver, der altid staae at læse paa slige Kunstneres Pla- 
kater. Et herfra forskjelligt Kunststykke, der er ret in- 
leressant, forsaavidt som det udviser, hvor høj en Varme- 
grad det menneskelige Legeme kan taale, bestod i, at 
han tillige med flere andre Personer ganske nøgen op- 
boldt sig nogle faa Minutter i et til 121? ophedet 
Værelse uden synderlig at blive generet af Varmen, der 
var saa stærk, at nogle Æg ved at stilles ind i samme 
Værelse i Løbet af 20 Minutter vare blevne aldeles haard- 
kogte, og et Stykke friskt Kjød blev aldeles hentørret ved 
at staae i denne Temperatur i 47 Minutter. Den samme 
Spanier optraadte senere i Tydskland og Italien, hvor 
hans Kunster ligeledes bleve omhyggelig iagttagne af for- 
skjellige bekjendte Physikere som Prof. Gehlen og Si- 
menti. Sidstnævnte, der formodede, at Lionettos Hud 
var beskyttet ved et kunstigt Overtræk af slet ledende 
Substanser, anstillede i denne Anledning en BDeel Forsøg, 
og ved at vadske sin Hud i en Allunopløsning gjorde han 
sig saa uimodtagelig for Virkningerne af den stærke Varme, 
at han eftergjorde en Deel af den omtalte Spaniers Kun- 
ster. Den bekjendte engelske Physiker Wollaston gjorde 


74 


imidlertid opmærksom påa, at en saadan Vadskning synes 
at være overflødig, da han ofte havde seet en af sine 
Bekjendte uden mindste Forberedelse slikke et Stykke 
glødende Jern, et Forsøg han ofte anstillede til sine Ven- 
ners Moro, uden at dog nogen af dem havde Mod til at 
eftergjøre det. Tilloch, Udgiver af et bekjendt engelsk 
Tidsskrift, meddelte i dette, at en Blystøber, hvem han 
fortalte nogle af Lionettos Kunster, ikke i mindste Maade 
forundrede sig herover, men paastod, at Enhver godt kunde 
dyppe Hænderne ned i smeltet Bly uden at tage Skade, 
hvilket han udførte i Tillochs Nærværelse. . Mangfoldige 
andre Fortællinger af lignende Art kom ved denne Lei- 
lighed frem; saaledes meddelte Lichtenberg, at han 
havde seet en Jernstøber med sin Haand afskumme det 
smeltede Jern; men Ingen vovede at anstille nærmere 
Forsøg herover, og disse og lignende Historier figurerede 
kun som kuriøse Bemærkninger i de physiske Lærebøger, 
indtil endelig Boutigny atter tog fat paa Sagen. | 

Det Forhold, de fleste Legemer udvise ligeoverfor 
glødende eller smeltede Metaller, lod formode, at Huden 
ved sin Fugtighed kunde spille en lignende Rolle, og at : 
de ovenfor omtalte Exempler paa Ubrændbarhed. derfor 
ikke vare saa mærkelige. Boutigny søgte derfor at ind- 
hente nærmere Oplysninger herom og gik i denne Ån- 
ledning omkring paa Metalstøberierne for muligviis der at 
faae sin Formodning bekræftet. i flere af Støberierne gik 
der Rygter om Arbeidere, der skulde have udført lignende 
Ting som de af Tilloch og Lichtenberg omtalte; andre 
Steder blev Boutigny udleet, hvor han kom med sin 
Forespørgsel, om Nøgen turde dyppe sin Haand ned i 
smeltet Jern, og et Sted blev han endogsaa viist Døren. 
Omsider bleve hans Efterforskninger kronede med Held. 
En Embedsmand ved et af Jernværkerne i Franche Comté 


10 


skrev ham nemlig til, at han havde seet en af de der- 
værende Arbeidere føre sin Haand gjennem Straalen af 
det glødende Jern, ligesom det flød ud af Ovnen, og at 
han dernæst selv havde. gjentaget Forsøget uden at have 
følt sig i mindste Maade generet derved. En anden af 
Boutignys Bekjendte, der var Direktør for Glasværket 
i Clichy, meddelte ham ligeledes, at han ofte havde seet 
Arbeiderne påa dette Værk gribe med Hænderne om 
smeltede Glasmasser, umiddelbart efterat disse vare komne 
i Vand, og bevæge og forme dem med Fingrene paa alle 
mulige Maader. Opmuntret ved disse Beretninger vovede 
Boutigny selv at foretage disse Forsøg. Paa et Støberi 
førte han ganske langsomt Haanden gjennem en 2 Tom- 
” mer tyk Straale af smeltet Staal og umiddelbart derefter 
dyppede han Haanden ned i en med smeltet Jern fyldt 
Gryde; lignende Forsøg anstillede han senere med smeltet 
Sølv, Bronce og Bly, og efter at have befugtet sin Haand 
med lidt Vand stak han denne ned i smeltet Fedt op- 
varmet til 300%. Kun i en Henseende følte Bontigny 
en Smule Smerte, i det nemlig den stærke Varmeud- 
straaling fra Overfladen af det smeltede Metal frembragte 
en ringe Ophovning af den Deel af Haanden, som ikke 
var neddyppet. Visse Forsigtighedsregler er det imidlertid 
nødvendigt at tage ved disse Forsøg; saaledes maa Huden 
være heel og ikke for tør, hvorfor den helst forud maa 
befugtes med lidt Vand; en Vædning med Æther frem- 
bringer endogsaa, naar man dypper Haanden i smeltet 
Bly, en vis Kølighed, da denne Vædskes Kogepunkt ligger 
under Blodets Varmegrad, dog maa man vogte sig for at 
anvende Æther ved smeltet Jern paa Grund af denne 
Vædskes lette Fængelighed. En anden Fare kan opstaae 
ved den Iltbinde, hvormed Overfladen af smeltede Me- 
taller i Almindelighed bedækker sig, da man ved at tage 


76 


Haanden op let kan føre dette Iltelag med sig, hvilket 
naturligviis, naar det ikke øieblikkelig bortskaffes, kan 
bibringe et meget slemt Brandsaar, hvorfor man stedse 
maa sørge for, at Metaloverfladen er fuldkommen reen. 

Beretningen om disse Boutignys Forsøg førte Andre 
til at foretage lignende. Professor Plucker stak saa- 
ledes i et Jernstøberi i Cøln sin ene Finger heelt ned i 
smeltet Jern og holdt den der et Par Sekunder; han følte, 
fortalte han, at Jernet ligesom flød bort fra Fingeren og 
havde ingen fremtrædende Følelse af Varme; Jernets 
Temperatur, der omtrent var 15009, vilde Plucker efter 
Følelsen at dømme neppe sætte højere end 36?. - En af 
hans Ledsagere slog med sin flade Håand saa stærkt paa 
det smeltede Jerns Overflade, at dette blev slynget om- 
kring til alle Sider, en anden drev Dristigheden endnu 
videre, idet han ligefrem brugte sin Haand som Røreskee 
og Øsekar. Hos Alle vare de smaa Haar paa den Deel 
af Haanden, der havde været neddyppet i Jernet, bort- 
svedne; derimod havde Neglene intet lidt. 

Spørger man nu, hvorlænge man kan taale et saa- 
dant Bad, kan der naturligviis intet afgjørende Svar gives 
herpaa, da man for at finde denne Tidsgrændse maatte 
overskride den. Pliucker holdt Fingren af en befugtet 
Handske, der var trukken uden paa et Stykke Træ, om- 
trent et Minut i smeltet Jern, uden at Handsken blev 
brændt; dens Temperatur var kun 70%. Omtrent ligesaa 
længe lod Berger en Straale smeltet Jern flyde ud over 
en med Vand fyldt Tarm, der tilsidst blev gjennemboret 
af Straalen, uden at dog Vandets Temperatur havde naaet 
Kogepunktet. Men fra disse Forsøg kan man naturligviis 
ikke med Sikkerhed slutte, at den menneskelige Hud i 
ligesaa lang Tid kan modstaae en Forbrænding. 


Plåantekulturens physiologiske Betydning. 
Et Foredrag af Professor F. Unger i Wien. 

BE omtielst Mennesket er kommen i Kamp med den 
omgivende Natur, er denne ikke bleven uberørt af Sammen- 
stødet, men har maattet finde sig i åt modtage et Præg 
af hans Virksomhed og af hans Genius. Nødvendigheden 
skærpede den faste Steen til en Kile og hærdede Jernet til 
et Værktøj. Og det var ogsaa en bydende Trang, der for- 
vandlede -Marmorblokken til et Gudebillede og indblæste 
det Liv og Aande. Den levende Verden, der stod Men- 
nesket meget nærmere end den livløse Natur, maatte føle 
denne Paavirkning i ikke mindre Grad, thi han var ved 
en dyb og uafviselig Trang, ved Trangen til Føde, hen- 
viist til den organiske Verden, og det var neppe muligt 
andet, end at de naturlige Baand, som sammenknyttede 
denne, maatte løsnes og nye knyttes. 

Jo mere omfattende og varig denne Berøring mellem 
Mennesket og Naturen blev, desto nødvendigere var det, 
at han drog Plante- og Dyreverdenen indenfor Kredsen 
af sin Virksomhed. Selv de raaeste Nationer, som leve 
allerlængst borte fra Dannelsens Midtpunkter, ere omgivne 
af Planter eller Dyr, som de have draget til sig, eller som 
af sig selv have fulgt dem. Hvorledes disse levende 


18 


Væsener have forholdt sig derved, hvormeget de have 
mistet af deres naturlige Eiendommeligheder, hvåd de have 
vundet derved, og hvorvidt de maaskee netop derved ere 
blevne uundværlige for Menneskene, ere Spørgsmaal, som 
nok fortjene en nærmere Overveielse. Besvarelsen af disse 
Spørgsmaal i deres hele Omfang vilde kræve mere Tid og 
Kundskab end der staaer til min Raadighed; derimod troer 
jeg nok at kunne vove paa at underkaste den Deel af dette 
Spørgsmaal, som nærmest vedrører Planteverdenen, en 
nærmere Undersøgelse 

Hvad forstaaer man da ved Plantekultur? Hvad er det 
Væsenlige ved de Forandringer, som Planterne lide der- 
ved? Kan Kulturen virkelig betragtes som en Forædling af 
Plantenaturen ? 

I det daglige Liv bryder man sig ikke meget om disse 
Spørgsmaal, men lader sig nøie med Resultatet uden at 
undersøge, af hvad Slags det er og hvorledes det er op- 
naaet. Empirien spørger kun efter Methoden; hvad Tin- 
gene ere, hvorledes de forandres og efter hvilke Love, 
derover gjør den sig intet Regnskab, men overlader det 
til Videnskaben, som kommer langsomt, men sikkrere af- 
sted og derfor hyppigt ikke kan holde Skridt "med den. 
Derimod ere disse Spørgsmaal ingenlunde ørkesløse og 
unyttige for dem, som have gjort sig det til Opgave at 
studere Livsyttringerne hos Planterne. Thi det er dem, 
som føre os ind i Naturens Værksted og oplyse os om 
de Midler og Veie, som den benytter til sine Formaal, 
og som vi kun behøve at bringe i Anvendelse for at op- 
naåae de samme eller lignende Virkninger... Først fra det 
Øieblik af, da Kundskab til Plantens indre Bygning og 
Stofskifte blev Grundlaget for vore Forskninger, sattes vi 
i Stand til at aflægge Regnskab for Kulturens hemmelig- 


mo 


hedsfulde Virkninger, for Forandringernes Væsen og for 
-» Midlerne til at fremkalde dem. Fra dette videnskabelige 
Standpunkt, som først er naaet i de sidste Decennier, skal 
jeg nu søge at besvare Dem Spørgsmaalet om Plante- 
kulturens Væsen. 

Planterne have en meget fiin Bygning og ere meget 
modtagelige for ydre Indflydelser, og det kan derfor sik- 
kert ikke undre os, at de Planter, som træde i nærmere 
Forhold til Menneskene, deels tabe noget af deres Eien- 
dommeligheder, deels erholde nye Egenskaber. Der hører 
ikke nogen stor Opmærksomhed til for at faae Øinene op 
for Forskjellen mellem de vildtvoxende og de dyrkede 
Planter, og vi erkjende snart hos disse sidste en Række 
Eiendommeligheder, som fattes hine, og som i Reglen 
ere mere og mere iøinefaldende, jo højere det Kulturtrin 
er, hvorpaa Planten befinder sig. Tage vi alle vore Kultur- 
planter for os, ville vi fremdeles finde, at der næsten ikke 
er nogen Plantedeel, som ikke er istand til at lide For- 
andringer ved Kulturens Indvirkning. Dette falder tydeligst 
… i Øie, naar vi ere istand til at sammenligne den vilde Plante 
med Kulturplanten. Guleroden og Stikkelsbærbusken kunne 
tjene som Exempler; Betragter man den førstes eenaarige 
Rod, saaledes som man kan finde den voxende paa Engene 
. og Markerne, saa er den lille, uanseelig, neppe saa tyk 
som en Pennepose, af ringe Smag, seig, kort sagt i denne 
Form meget lidt skikket til at gjøre Fordring paa at kaldes 
en nærende Plante. Men hvor ganske anderledes bliver 
den, naar den blot i nogle Slægtled har været under- 
kastet Dyrkning. Den svulmer efterhaanden betydelig i 
alle Retninger. Parenchymvævet, som indeholder de næ- 
rende og velsmagende Stoffer, tiltager ganske overordenlig 
i Omfang baade i Marv og i Bark, og det mellemliggende 


S0 


Vedparti forvandles ligeledes til et Slags Marvvæv og er 
næsten ikke mere til at gjenkjende i sin oprindelige Be- 
skaffenhed. Den lille Rod bliver under alt dette tyk, skjør 
og saflig og indeholder en stor Mængde Plantesliim og 
Sukker. Vel er den derved tillige kommen til at staae i 
et stort Misforhold til Plantens øvrige Dele, men den er 
bleven mere nærende og velsmagende og opfylder i denne 
Tilstand aldeles det Formaal, man satte sig ved Kulturen. 
Paa en lignende, om ogsaa en anden, Maade forholder 
Stikkelsbærbusken sig til sin bjergbeboende Vildstamme. 
Her er det ikke Roden, men Frugten, som udvikler sig 
under Kulturens Indflydelse i en såa umaadelig Grad. 
Den vilde Stikkelsbærbusks Frugt er ikke større end en Ert; 
en seig, stivhaaret Hud omgiver et magert, syrligt Væv, 
i hvilket der sidder flere store steenhaarede Frø, som næsten, 
udgjøre denne Bærfrugts Hovedmasse. Hvor ganske ander- 
ledes seer ikke den dyrkede Plantes Frugt ud! Den er 
snart rund, snart aflang, glat og nåaer næsten en Blommes 
Størrelse. Det magre Væv er rigt paa en sød og vel- 
smagende Saft, i hvilken de smaa Frø tabe sig eller ganske 
forsvinde. Ogsaa den øvrige Deel af Planten har aflagt 
meget af sin grove og ru Bondedragt og er glattere, smuk- 
kere og mere pyntet, — altsammen en Følge af Kulturen, 
der ogsaa her paa en Maade tilpasser og forbedrer de nåtur- 
lige Egenskaber og i Grunden kun udvikler, men rigtignok 
påa en mere eller mindre eensidig Maade, hvad der allerede 
ligger i Plantens Natur. Noget aldeles lignende lod sig 
eftervise for Viindruens Vedkommende, men det vilde føre 
mig for vidt at gjennemgaae flere Exempler, og jeg fore- 
trækker derfor at give et flygtigt Omrids af de Hovedfor- 
andringer, som Kulturen fremkalder, skjøndt mere i den 
Fensigt derved at henlede Deres Opmærksomhed paa Mang- 


$1 


foldigheden af de Midler, som Naturen benylter, end for 
at fremhæve de Forskjelligheder, som finde Sted i enkelte 
Tilfælde. Vi ville begynde vor Oversigt over Kulturplan- 
terne med Roden og ende den med Frøene. 

Den samme Forandring, som Guleroden lider, finder 
ogsaa Sted hos Hvideroen og Ræddiken, hvor det dog ikke 
er hele Roden, men kun den saakaldte Rodhals, som 
faaer et meget forøget Omfang. At disse masseagtig ud- 
viklede og med nærende Stoffer stærkt berigede Plante- 
dele maa betragtes som et Produkt af Kulturen, kan der 
ikke være Tvivl om. Ingen af dem vilde i fri Tilstand og 
under almindelige Forhold opnååe en saadan Ændring i 
Form eller Opsamling af Stof. Det samme gjælder om 
Runkelroen, Kaalrabien, Bataten, Manioken, Jamsen, Kar- 
toflen og mange andre, hos hvilke det dog ikke er Roden, 
men den nærmeste Deel af Stænglen, som svulmer op påa 
en saa paafaldende Maade. Enhver veed, i hvilken Grad 
disse knolleagtige Stængeldele kunne tiltage i Omfang og 
Antal og derved blive til rige Oplag for Stivelse, Gummi, 
Sukker, 'Æggehvide og alle de øvrige Stoffer, der høre til 
de bedste eller meest nærende i Planten. Frembringer 
den vilde Kartoffelplante kun nogle faa ertestore Knoller, 
maa vi visselig beundre Naturen, som har kunnet forvandle 
dem til en Kurv fuld af haandstore Kartofler. 

Jeg forbigaaer de Omdannelser, som ramme Stænglen 
af andre Planter, der bruges enten til Føde eller i Indu- 
- strien, f. Ex. Hør, Hamp, Åsparges osv., og vender mig 
nu til Betragtningen af de bladagtige Dele og de Foran- 
dringer, som de undergaae. 

Hvad først Stængelbladene angaaer, såa frembyde de 
vildtvoxende og navnlig de urteagtige Planter i de fær- 


reste Tilfælde en saadan Fylde af Blade og en saadan 
Tredie Række. V. 6 


82 


Udvikling af disses Masse, at de kunne anvendes til vore 
økonomiske Formaal. Kulturen skjænker dem begge Dele. 
Den er istand til at opsamle visse Stoffer i dem ligesom 
i Roden og Stængelen og derved give dem en forhøiet 
Brugsværdi. Vi forbauses med god Grund, naar vi sam- 
menligne vore Kaalsorter, rene Giganter i Bladudvikling, 
. med den vildtvoxende, høist uanseelige Moderplante, som 
voxer ved vore Kyster. Hele Plantelegemet er hos dem 
næsten forvandlet til en saftig Bladmasse. Omtrent det 
samme er Tilfældet med Salaten og Endivien, hvis Stamme- 
forældre vi mærkelig nok maa søge paa Kordofans Græs- 
marker eller i Nepals Høisletter. Og' hvad skal man sige 
om de dyrkede Løgarter, uden hvilke Ægyptens skjøn- 
neste og største Pyramide maaskee aldrig var bleven til. 
Ogsaa den lækkre Artiskok er sikkert først ved de gamle 
Ægypteres. Bestræbelser bleven til det, den nu er. 

Gaae vi nu over til Blomsten, ville vi see, at Kulturen 
her har fundet en meget rig Mark for sin Virksomhed, 
om det ogsaa mere har været Skjønhedshensyn end mate- 
rielle Hensyn, der her have været de ledende. "Thi vel 
har Kulturen ogsaa her undertiden forøget Massen af 
Stoffet, f. Ex. hos Blomkaalen, hvis Hoved er en forkortet 
Blomsterstand, men i Reglen er det dog Farve, Form og 
Beskaffenhed, som ere ændrede. Sammenligner man saa- 
ledes den vildtvoxende Primula med den kultiverede Have- 
plante, viser hele Forandringen sig at bestaae deri, at denne 
sidste har faaet et farvet Bæger og saaledes paa en Maade 
forvandlet sin oprindelig enkelte tragtformede Blomst til en 
Doppelttragt. Hos den vildtvoxende Sneebolle ere kun de 
yderste Blomster i den brede flade Blomsterstand store 
og golde, men hos den dyrkede have de alle denne Form, 
og tillige ere de yderste Blomsters Stilke blevne korte, 


saa at den flade Blomsterstand er bleven til den bekjendte 
kugelrunde Sneebolle. Noget lignende finder Sted med 
alle Kurveblomstrede, naar de fyldes. Snart er det de 
tungedannede Randblomster, der fåae Overhaand, snart de 
rørformede Skiveblomster. I første Tilfælde opstaaer der 
da en saakaldet tungeblomstret Afændring, som hos Geor- 
ginen, i sidste en skiveblomstret som hos Tusindfryd. At 
der samtidig indtræder Forandring i Farve og Størrelse er 
velbekjendt. 

Naar Formeringsorganerne drages med ind i Rækken 
af Omdannelserne, skeer der imidlertid endnu større For- 
vandlinger, thi saa skjule Støvblade og Frugtdlade, ja selve 
Æggestolen, sig under Biomsterbladenes Maske.  Saa- 
danne Maskeringer, som man i Almindelighed kalder en 
Fyldning af Blomsten, bemærkes dog ikke saa hyppigt hos 
sambladede Bægre og Kroner som hos de fribladede. 
Fyldte Hyacintber, Tuberoser, Narcisser, Daturer, Klokke- 
blomster, Convolvuler, Daphner, Verbener, Øhododendrer, 
Erikaer, Gardenier, Symplocosarter osv. forekomme sjeld- 
nere end fyldte Tulipaner, Nelliker, KRanunkler, Malver, 
Valmuer, Levkoier, Violer, Balsaminer, Roser, Ribs, Myrter 
og Æbleblomstrede, som om den oprindelige Sondring 
af Blomsterdelene begunstiger deres videre Opløsning 
og Omdannelse. Men under al den Fylde af Blomster- 
blade, som derved opstaaer i en Blomst, gaaer Forplant- 
ningsevnen tabt, og den stolte dobbelte Blomst, der pranger 
med glimrende Farver, staaer i denne Henseende tilbage 
for den beskedne enkelte Blomst. 

Medens de Forandringer, som Kulturen frembringer i 
Blomsten, maa gaae ud paa at mangfoldiggjøre og omforme 
Delene, er det derimod mere Siofferne end Formerne, der 
ændres hos Frugten og Frøet. De svulme og blive større, 


84 


men nogen betydelig Formforaåandring finder ikke Sted. Af 
den store Mængde Exempler ville vi nøjes med at anføre 
nogle enkelte for at tydeliggjøre dette. Hvem veed Ssaa- 
ledes ikke, at alle vore forædlede Æblesorter, hvis Antal 
allerede er over Tusinde, nedstamme fra Skovæblet, en 
af vore Bjergskoves Proletarier. Af dets ringe, magre 
bedske og sure Frugtkjød er udsprungen den sødeste, 
saftigste, meest krydrede og yppigste Næring. Hvem gjen- 
kjender i Zigeuner-, Champagne-Reinette-, Stormogul- og 
Keiseræblet, i Danziger-, Brorsdorfer- og Tyroleræblet, i 
de franske og engelske Æblesorter, i Silke-, Vox-, Taffel-, 
rødt Stettiner- og Kortstilkæblet endnu vort Fædrelands 
udannede Fader Adam? Har Kulturen ikke her gjort Undere? 
Og nu de øvrige Frugtarter — Kirsebær, Ferskener, Apri- 
koser, Figener, Oranger, Guaver, Mangostaner, Bananer, 
Ananas osv. — have de havt en anden ÅAfstamning, eller 
stamme de ikke fra ligesaa saft- og kraftløse, bedske og 
tørre Forældre? Vi kunne ikke noget Øieblik tvivle om, at 
Hesperidernes Æbler ikke have smagt videre godt, cg selv 
Paradisets Frugt, hvilken det såa har været, kan neppe 
have været meget tillokkende at nyde. I den Henseende 
staae vi sikkert bedre end for 6000 Aar siden. Og hvad 
endelig Frøet angaaer, såa er det bekjendt nok, at dets 
Rigdom paa Olie, Stivelse, Æggehvide og andre Bestand- 
dele, som høre til Menneskets og Dyrenes bedste Næring, 
er tiltaget i høi Grad i alle de Planter, som af denne 
Grund ere bragte under Kultur. Kornsorterne. kunne frem- 
for alle andre betegnes som Brødplanter, og det er værd 
at bemærke, at man forgjæves søger Stamplanterne til flere 
af dem. De have allerede for længe siden ophørt at beboe 
den Jord, der skylder dem sin Lykke. 


85 


Efter disse indledende Bemærkninger om de vigtigste 
Forandringer, som Kulturen bevirker, bliver Spørgsmaalet 
nu, ved hvilke Midler, ved hvilke almindelige eller ual- 
mindelige Indvirkninger disse Ændringer i de forskjellige 
Organers Bygning, Form og Beskaffenhed ere bragte til- 
veie. Det kån ikke være min Hensigt her at gjøre Dem 
fortrolig med Detaillen af den Fremgangsmaade, hvorved 
man her i de forskjellige Tilfælde har vidst at naae Maalet, 
eller vise Dem, hvilke Afveie man ofte forgjæves er slaaet 
ind paa. Det maa være nok at gjøre opmærksom paa 
de ledende Ideer, som derved komme til Anvendelse, og 
som ere Resultatet af mangfoldige Forsøg og af den om- 
hyggeligste Overveielse. Allerede de ældste Folkeslag, 
som Phønicierne, Assyrerne, Ægypterne, Grækerne og 
Romerne saavelsom Chineserne og Japaneserne, vare lidt 
efter lidt ad empirisk Vei komne i Besiddelse af disse 
Methoder; ja en stor Deel af vore Kulturplanter ere uden 
Tvivl opelskede af hine Folk og ved Handelen eller ved 
en lykkelig eller ulykkelig Skjæbnes Magt bragte over i 
vore Hænder. 

Upaatvivlelig har Tilstedeværelsen af rigelig Næring 
været det vigtigste af alle de Midler, som have staaet til 
Kulturens Raadighed. Enhver Organisme vil under for- 
øvrigt lige Forhold voxe stærkere og blive kraftigere ved 
overflødig end ved sparsom og neppe tilstrækkelig Næring. 
Uden Tvivl ere alle Planter med Hensyn til deres Udbre- 
delse nærmest afhængige af Næringsbehovet. De alminde- 
lige Forhold, der her frembringe en yppig og hist en 
mager Plantevæxt, betinge ogsaa en kraftig eller en 
mindre kraftig Udvikling af de enkelte Planter, og det var 
derfor umuligt andet, end at selv de raaeste Folkeslag 
fortrinsviis maatte sørge for en rigelig Ernæring af de 


86 


Planter, som de toge ind fra den vilde Tilstand og an- 
bragte i deres Nærhed. Frøet, Urten, Busken eller Træet 
blev betroet til den rige Jordbund, der nødvendigviis efter- 
haanden opstod omkring deres Boliger, og Kunsten skænkede 
de Jordbestanddele, den rigelige Vanding og den Beskyt- 
telse mod alle skadelige Indflydelser, som Naturen ikke 
kunde yde. 

Hvad der viste sig uden Virkning paa den første, ja 
selv påa en heel Række Generationer, bar i Tidernes Løb 
Frugt. Det kan ikke betvivles, at den fortsatte Dyrkning 
af Kornsorterne efterhaanden frembragte, om ikke store, 
saa dog virkelige Forandringer i Plantens Størrelse, Frug- 
ternes Mængde, Frøenes Meelrigdom og en Mængde selv 
for det skarpeste Øie umærkelige Egenskaber, og derved 
tilsidst avlede Kulturplanterne. Disse og lignende For- 
andringer ere maåaaskee hurtigere indtraadte med Rodplan- 
terne, Kjøkkenurterne og andre urteagtige Planter under 
en fortsat Dyrkning og Avl af bedre Frøsorter. De op- 
rindelig fine og smækkre Strandplanter, som vare flere af 
vore Kaal- og Kodplanters. Stamfædre, have neppe ved en 
kraftig Ernæring behøvet såa lang Tid som Kornsorterne 
for at optræde som Mønsterbilleder paa overvætites Vel- 
være i vor »hortus pinguis«. Hvorledes ogsaa træagtige 
Planter ved omhyggelig Frøavl og Omplantning i en frugt- 
barere og gunstigere Jordbund undergik Forandringer, som 
ikke blot havde Indflydelse paa Stammen og Løvet, men 
ogsaa udstrakte sig til Frugtdannelsen, derpaa kunne flere 
af vore Frugtsorter tjene som Beviis. Der er f. Ex. neppe 
nogen Tvivl om, at den vilde Hasselbusk blot ved at over- 
flyttes i vore Havers rigere Jord har frembragt flere Af- 
ændringer med større og forskjellig formede Frugter, og 
det er et Spørgsmaal, om ikke Blommerne, Ferskenerne 


87 


og andre Frugtsorter have paa en lignende Maade faaet 
et ædlere Præg. 

Under Dyrkningen og ”Avlen af disse Planter maa 
Mennesket imidlertid snart være falden paa de hensigts- 
mæssige Arbeider, som uden videre maatte understølte 
Ernæringen og forbedre Udbyttet. Bearbeidelsen af Jorden 
og Vandingen maatte i ethvert Tilfælde snart have frem- 
bragt såa overraskende Resultater, at det er let forstaa- 
ligt, at de nu udgjøre en Deel af det praktiske Agerbrugs 
Grundsætninger, thi Tilveiebringelsen af rigelig Næring er 
og var og vil altid være dettes Alpha og Omega. Men 
med dette væsenlige Punkt hænger et andet paa det Nøieste 
sammen, såa at man ikke kan skille dem fra hinanden, og 
det er Plantens Forsyning med en anden Næring end den 
oprindelige. Thi naar den drives indtil en vis Grad, er 
det klart nok, at den maa bidrage betydelig til en deelviis 
Forandring af Plantens Liv og Dannelsesprocesser. Naar 
altædende Dyr udelukkende ernæres ved et enkelt bestemt 
Foder, antage de snart en forskjellig Natur, der røber 
sig baade i deres Legemsbygning og i deres Evner og 
Tilbøieligbeder. Mennesker, der leve af Planter alene, 
faae andre Egenskaber, et andet Naturel end de, der spise 
Kjød. De, der fortrinsviis eller udelukkende leve af Græs- 
hopper, Fisk, Skaldyr osy., faåae noget saa paafaldende eien- 
dommeligt ved sig, at de let kunne kjendes derpaa fra 
alle andre Mennesker. Og Planten, som ret kan kaldes 
et Værkstof for Stoffers Assimilation, den skulde i denne 
Henseende være mindre modtagelig for Næringsmidlernes 
Indflydelse? Det er neppe muligt. Om den. ogsaa mindre 
end nogen anden Organisme lader sig paatvinge en be- 
stemt Næring, har en Forandring af denne ikke desto 
mindre en tydelig Indflydelse baade påa dens Udvikling i 


58 


Almindelighed og paa de Vævs Beskaffenhed, som fore- 
staae Omdannelsen af Næringsstofferne. Enhver Planteart 
har, saa at sige, sin eiendommelige Smag og trives bedst 
paa den Kost, som Naturen har givet den paa dens natur- 
lige Voxested. Bringes den under andre Forhold, maa 
der derfor nødvendigviis indtræde Forandringer. De, der 
forøge dens Brugbarhed, ere nu dem, man ønsker at frem- 
kalde, og det maa altsaa være et Slags Studium for Agro- 
nomen ikke blot at afpaåasse Næringen efter Planteskolens 
særlige Tarv, men ogsåa ved dens Hjælp at forberede, 
frembringe og vedligeholde de Afvigelser, som lidt efter 
lidt forvandle den lidet brugbare vilde Plante til den søgte 
Kulturplante. Studiet af Plantens Natur og den hensigts- 
mæssige Tilberedning af og Forsyning med Næring danner 
det andet vigtige Kapitel af Plantekulturen. Læren om 
Jordblanding og Jordforbedring, Læren om Gjødningen og 
dens Virkning ere de vigtigste Dele deraf. Hvem er ikke 
enig med mig om sat søge et af de vigtigste Midler til 
Plantekulturen i den forandrede kemiske Beskaffenhed af 
Jordbunden i dens uendelig mangfoldige Blandingsforhold, 
og dog tænke maaskee kun faa paa, at hos dem selv beroer 
den omskabende Kraft, der af Vildstammen frembringer 
den skjønne og ædle Kulturplante. 

Jeg vil her kun kortelig berøre den Indflydelse, som 
Lys- og Varmeforandringer ere istand til at frembringe; 
hvorledes Planter, der overføres fra et Klima til et andet, 
kunne hæmmes i deres Udvikling eller forandres i deres 
Natur. Paa denne Maade ere som bekjendt eenaarige 
Kulturplanter blevne Sommer- eller Vinterplanter, eenaarige 
Planter blevne fleeraarige eller perennerende og omvendt. 
Det er derved lykkedes mange Planter fra det varmere 
Syden at trænge frem til det koldere Norden, om ogsaa, 


89 


som begribeligt er, med Tab af mange Eiendommelig- 
heder og under Optagelse af nye Egenskaber. Akklimati- 
seringen er en Opdragelse af saadanne Udvandrere og 
Overflyttere og sikkert grundet paa naturlige Forhold, som 
gjorde sig gjældende under Planternes første Udbredelse 
fra deres oprindelige Hjemstavn. 

Dog vi ville ile videre for at omtale andre Maader at 
forandre og omdanne den oprindelige Plantenatur paa og påa- 
nøde den fremmede Egenskaber, og her maa vi da frem- 
for alt tage Lemlæstelsen, Beskæringen osv. i Betragtning, 
unægtelig indgribende Operationer, der gjøre Havekirurgien 
stor Ære, ligesom de have sikkret flere selv af vore vig- 
tigste Kulturplanters Bestaaen og Frugtbårhed. Den, der 
først plantede og atter plantede den vilde Viin, fortjener 
ganske vist al mulig Ros, men den, der først beskar den, 
har unægtelig først fjernet det døde Kjød. Hvilken PFor- 
skjel er der ikke imellem den lille, sure og saftløse Drue, 
som forekommer hist og her i Skovkrattet ved Saaning af 
Fugle, og vore bedre Druesorters af Saft og Åroma svul- 
mende Bær! Næsten kunde man tvivle om den beskedne 
i det Skjulte virkende Plantenatur, naar man seer, at Be- 
skæringen, om ikke udelukkende saa dog for en stor Deel, 
har frembragt dette store Omsving i Frugtkjødets Beskaffen- 
hed og af en uspiselig Art avlet mere end tusinde for- 
skjellige, hver paa sin Maade, Ganen tiltalende Afarter. 

Lad os derfor engang undersøge, hvad der da 
egenlig skeer ved Beskæringen af Viinstokken eller 
Frugttræerne, og hvoraf det kommer, at saadanne 
Amputationer frembringe saa mangfoldige  Kulturvirk- 
ninger. At det ikke kan være Planten selv ligegyldigt, 
om den lemlæstes eller lades urørt, er i og for . sig 
klart nok, naar man veed, at i de allerfleste Tilfælde er 


90 


Planten ikke et Enkeltvæsen, men fremstiller egenlig en 
Familieforening, i hvilken hvert enkelt Led betinger det 
andet og indvirker påa det. Borttagelsen af et eller andet 
Led sætter rigtignok ingenlunde det Heles Bestaaen i 

Fare eller tilintetgjør" den, men gaaer dog ikke hen 
uden at have Indflydelse paa den.  Allehaande Natur- 
virkninger, som Insektgnav, Frostiskade, Vindbrud osv., 
frembringe slige Beskadigelser, og det er sikkert nok, 
at den angrebne Plante lider mangeslags Forandringer 
derved. Eet er let at forstaae, at der er et indbyrdes 
Forhold mellem Boden og den af samme ernærede Stængel. 
Angribes hiin derfor saaledes, at væsenlige Dele af den 
gaåe tabt enten paa den ene eller den anden Side, saa 
maa der indtræde en Stedfortræden for at. vedligeholde 
Ligevægten, og de tilovers blevne Dele af Roden altsaa 
overtage de forsvundnes Virksomhed.  Borttager man 
endeel af et Træes een- eller fleeraarige Skud, mod- 
tage de øvrige den fra den ubeskadigede Rod ufor- 
andret opstigende Næringssaft og faae altsaa rigeligere 
Næring end før; berøver man derimod Roden endeel af 
dens opsugende Organer, uden samtidig at indskrænke de 
Dele, som skulle ernæres, indtræder det omvendte For- 
hold, og Planten sygner hen af Mangel paa Næring. Er- 
faringen bekræfter denne Lov indtil de mindste Enkelt- 
heder med Tusinder af Exempler. Vil Gartneren f. Ex. 
frembringe en yppig Udvikling af Grenene og de dermed 
forbundne Dele af Planten, saa borttager han omhyggelig 
Blomster og Frugter; vil ban derimod begunstige disse, 
maa Dele af Stænglen holde for. Det er bekjendt nok, 
at man med største Lethed kan faae en ikke blomstrende 
Afændring af Kartoffelplanten til at sætte Frø, nåar man 
tager Knollerne bort eller hindrer deres Udvikling. Vil 


91 


man derimod have de størst mulige Knoller, måa man 
Tid efter ånden i flere Aar efter hinanden tilintetgjøre 
alle dens Blomster og Frugter. Idet Planten i aile disse 
Tilfælde gjenopretter den forstyrrede Ligevægt, befordrer 
den tillige saa her og saa der en eensidig Udvikling af 
enkelte Dele, og det er netop det, som imødekommer 
og tilfredsstiller vore Interesser, 

Naar man betænker, al slige mekaniske Operationer, 
som i Grunden ikke ere andet end Lemlæstelser af Plan- 
terne, allerede fra de ældste Tider. bleve anvendte som 
et af de fortrinligste Midler til Planternes Kultur, saa kan 
man ikke undres over, at de ere blevne udviklede i den 
nyere Havekunst til en Lære, som ikke blot omfatter de 
almindelige og særlige Regler for Træ- og Viinstokbeskæ- 
ringen, men ogsaa Ringsnittet og flere lignende Opera- 
tioner, som gåae ud paa at borttage eller lemlæste enkelte 
Dele af Planten. De allerede af Theophrast, CGolumella, 
Palladius, Albertus Magnus og andre anbefalede Frem- 
gangsmaader fortjene dog altid en taknemmelig Erindring, 
om man ogsaa ikke seer stort andet i dem end et util- 
strækkeligt Legeværk. Istedetfor at forøge et Træes Frugt- 
barhed ved at spalte det nede ved Grunden og stikke en 
Sten ind i Spalten eller ved at drive Træ-, efter Albertus 
Magnus endogsaa Guldnagler ind i Træet, har Nutidens 
Havekunst bragt det til langt sikkrere og billigere Methoder, 
især da det paa hiin Maade anvendte Guld ikke, lige- 
saalidt som i Alchemien, rigtig vilde give noget Udbytte. 

Den største Indflydelse paa Avlen og Forædlingen af 
Kulturplanterne har unægtelig Krydsningen af nærstaaende 
Plantearter og Varieteter af samme eller forskjellige Arter 
havt. Derved opstod der Mellemformer (Bastarder); som 
hyppigt forenede en Blanding af Stamplanternes Charakterer 


92 


med en eensidig Udvikling af denne eller hiin Plantedeel, 
hvorved deres Anvendelighed forøgedes. Da Planterne 
leve fuldkommen frit og uhindrede i deres naturlige Til- 
stand, kunde man vente, åt saadanne Bastarddannelser 
ogsaa maatte foregaae uden vor Medvirkning. Den op- 
mærksomme lagttager har af disse naturlige, skjøndt rig- 
rignok sjeldne Krydsninger kunnet lære at forædle sine 
Kulturplanter ligesåa godt som af Insektangreb eller af 
Vindbrud.  Maaskee lykkedes hans Forsøg i Begyndelsen 
kun med Blomsterplanter og Prydplanter, men ved Ud- 
holdenhed opnaaede han ogsaa et heldigt Resultat med 
andre Kulturplanter, som Kjøkkenurter og Frugttræer. De 
først i dette Aarhundrede avlede Frugtsorter, som Mandel- 
ferskener, mange Æble-, Pære- og Viinbastarder, Blomster- 
hybriditeter af Pelargonier, Fuchsier; Anemoner, Tulipaner, 
Nelliker osv., afgive et Vidnesbyrd om Fremskridtene i 
denne Blomsterindustri. Hvorledes de paa anden Maade 
opstaaede Afarter understøtte Krydsningen, derom vidne 
de mangfoldige Mellemformer, som ere opstaaede derved, 
og som man neppe længere kan give nogen sikker For- 
klaring af, det vil sige, bringe tilbage til deres første 
Stamforældre. 

I en saadan Labyrinth af Krydsninger og Åfveie staae 
alle vore Frugttræer og Buske, alle Kjøkkenurter, mange 
Prydplanter og vistnok ogsaa flere af vore Kornsorter og 
andre Nytteplanter ligesom opstillede. Den store Mængde 
Haveprodukter, som skylde en eller to oprindelige Arter 
deres Oprindelse, men nu have udviklet sig til flere 
tusinde Former, der kappes med hverandre i Skjønhed 
og Fortræffelighed, finder kun sin Forklaring i dette 
Forhocid. 


93 


Endelig måa endnu som et ingenlunde forkasteligt 
Middel til Planteforædling anføres det rette Udvalg af Avls- 
planter, som. hovedsagelig bestaaer i af de til Formering 
bestemte Frø og Frøplanter fortrinsviis at vælge dem, der 
ere de kraftigste og derfor love det bedste Afkom. Paa 
den Maade bevarer man ikke blot Artens Eiendommelig- 
heder, men ogsåa de større eller mindre Afvigelser, som 
ellers altfor hyppigt ville forsvinde i de efterfølgende 
Slægtled. Thi da de derved ligesom slaaes fåst, ville de 
netop kunne give Anledning til en videre Uddannelse af 
Afarter, Racer og Ændringer. Ved et saadant Avlsvalg 
ere vore mangfoldige Frugtsorter, Kjøkkenurter og andre 
Kulturplanter sikkert tildeels opstaaede og bevarede. Men 
man maa ikke glemme, at ved denne Fremgangsmaade 
overføres en Mængde af de allerede stedfundne Foran- 
dringer paa den nye Plante, og at den altsåa egenlig kun 
bestaaer i at bevare, hvad der for største Delen er ind- 
ledet eller bragt til Veie paa anden Maade. 

Kaster man nu et Blik paa de forskjellige Midler, 
af hvilke Kulturen betjener sig for at vinde sine Seire 
paa dette Omraade, seer man ikke utydelig, hvorledes 
de egenlig alle gaaåae ud paa at understøtte og forøge 
Naturens medfødte Virksomhed, og navnlig anspore Dan- 
nelsesprocessen til større og usædvanlige Anstrængelser. 
Der er ikke noget her, som gaaer til paa overnaturlig Maade ; 
det skeer altsammen efter Stoffernes og de i dem boende 
Kræfters naturlige Virksomhedsgang. Kulturens Resultater 
ere ikke Vidundere. Naar Skovæbletræets lille bedske 
Frugt i Gartneriets Højskole uddannes til en stor, saftig 
og sød Frugt, såa er der derved ikke skeet andet, end at 
Frøhuset er blevet forøget med nogle tusinde Celler, 
Garvestoffet blevet til Sukker og nogle andre af Celleind- 


94 


holdets chemiske Forbindelser blevne til vellugtende Æther- 
arter, hvilke sidste Omdannelser vi idetmindste ere istand 
til at eftergjøre i vore Kolber og Retorter. 

Vi ere nu komne til det Punkt, at vi kunne besvare 
det strax i Begyndelsen reiste Spørgsmaal om Betydningen 
af Kulturen som Dannelses- og Forædlingsmiddel for 
Planterne, idet vi her bruge Udtrykket forædlede Planter 
om alle ved Kulturen forandrede og for vore Formaal 
nyttige Planter uden at betænke, at vi egenlig sige mere 
ved disse Ord, end vi egenlig ville udtrykke. At de 
dyrkede Planter i een Henseende ere forud for de råa 
Naturplanter, kan vistnok ikke bestrides. De Organer og 
Dele, som lide Forandringer ved Kulturen, ere i Reglen 
netop dem, som kunne glæde sig ved en stærkere Udvik- 
ling, end der tilkommer dem i fri Tilstand. I Alminde- 
lighed er det Barklagets Parenchymvæv i Rod, Stamme 
og Frugtbund, eller Meilemlaget i de bladagtige Organer, 
Frugtbladene iberegnede, som svulmer op under Dannelse 
af nye Celler, medens samtidig disse Celler fyldes med 
Stivelse, Gummi, Sukker, Plantesliim, Æggehvidestof osv., 
men disse Forandringer i Vævet og i Stoffernes Beskaf- 
fenhed kunne lige saa lidt betragtes som et Fremskridt i 
vedkommende Deles Udvikling som for en Forbedring, en 
Forædling af hele Planten. At Planten selv ved saadanne 
eensidige Anstrængelser, hvorved kun enkelte, hyppigt end- 
ogsaa ganske underordnede Dele opnaae en høiere Ud- 
vikling, ikke vinder noget af Interesse for den selv som 
Plante, viser sig allerede ved den Mangel påa Samstem- 
ning, der opstaaer mellem de øvrige Dele af Planten og 
de saaledes begunstigede Dele, hvorved et regelmæssigt 
Livsløb næsten umuliggjøres. Det kan ikke nægtes, at 
den organiske Ligevægt forstyrres ved en saadan Flytning 


95 


af Tyngdepunktet for Virksomhederne i Planten, saa at 
der snarere indtræder en Nedstemning i hele Livsvirk- 
somheden end en Forhøjelse af den. At denne Anskuelse 
ikke er greben ud af Luften sees af den mærkelige Om- 
stændighed, at alle vore Kulturplanter ere saa udsatte for 
Sygdomme, hvilket sjeldent er Tilfældet med de vildt- 
voxende Planter. Ved de ofte kun smaa og tilsyneladende 
ubetydelige Forandringer, som Kulturen fremkalder i de 
enkelte Dele af Vævet, forstyrres uden Tvivl alligevel den 
harmoniske Samvirken i den Grad, at der opstaaer om 
ikke just abnorme Tilstande, saa dog i ethvert Tilfælde et 
Anlæg til Sygdomme. Kulturplanten har altsaa i det Hele 
ikke vundet, men snarere endogsaa tabt i Livskraft ved 
den forøgede Udvikling, som enkelte af dens Dele have 
faaet. Men selve denne Vinding er i Grunden kun til- 
syneladende, idet Organet i mange Tilfælde derved netop 
er blevet hæmmet i sine Virksomhedsyttringer eller vel 
endogsaa blevet ganske ubrugeligt. Fyldningen af Blom- 
sterne afgiver det meest slaaende Beviis herfor. Thi idet 
Støvdragerne omdannes til Kronblade, og Støvdannelsen 
forhindres, hører Befrugtningen altsaa nødvendig op, og 
Planten frembringer ingen frugtbare Frø. Ved Frugternes 
Forædling finder der en lignende Tilbagegang Sted i den 
regelmæssige Udvikling. Det er her især Planteæget, som 
ikke kan komme til sin Ret paa Grund af den umaade- 
lige Udvikling af Frøgjemmet, og saadanne Frugter have 
derfor ingen Frø. Bananen, Ananasen, mange inden- 
landske og tropiske Træfrugter, de kjerneløse Druer og 
flere kunne tjene som Exempiler. Det ligger såa nær, 
forekommer det mig, i disse Tilfælde at indrømme,,. at 
Kulturplanten ikke er en forædlet, men tvertimod en van- 
skabt Plante. Som yderligere Beviis paa, hvor fremmed 


96 


Kulturtilstanden i Virkeligheden er for Planten, og hvor lidt 
den egenlig fremgaaer af dennes Natur og Udviklingsmaade, 
kan endnu fremhæves den Omstændighed, at alle Kultur- 
planter sprænge deres Lænker og vende tilbage til deres 
oprindelige Tilstande, saasnart man overlader dem til sig 
selv. Vi kalde det en Forvildelse, men det er egenlig 
ikke andet end en Fastholden ved den lovlige Tilstand 
og en Bestræbelse for at bevare Selvstændigheden. 

Ifølge disse Resultater kunne vi ikke betragte vore 
tykke Roer, vor oppustede Blomkaal, alle de forfængelige 
Former af oppyntede Blomster, de pluskjæbede Æbler, 
Oranger og andre Frugtsorter som andet end Vanskab- 
ninger og Misdannelser. Vore Haver ere altsaa ingen= 
lunde høiere Dannelsesanstalter, Plantegeniens Høiskoler, 
men snarere Forsørgelsesanstalter for Kretinere, Tykkerter " 
og Rækler, — Opklækningsanstalter for Puslinger, tykbugede 
og klumpfodede Individer, for oppustede Pyntenarre, guul- 
sotige Vanskabninger, — kort sagt, de usleste Plante- 
vagabonder, hos hvilke ikke engang den berømte Dan- 
nelsesanstalt i Abendberg kunde gjøre sig Haab om nogen 
Bedring. 

Hvis jeg ved denne uventede Erklæring maaskee er 
traadt Deres forudfattede Meninger noget for nær eller 
har tilintetgjort en eller anden skjøn Drøm, maa De holde 
mig det som Plantephysiolog tilgode, thi jeg kan som 
saadan kun have Naturen for Øie og maa lade alle andre 
Hensyn ude af Betragtningen. 

Hermed kunde jeg betragte min Opgave som iføst, 
men jeg føler Trang til ikke at skilles fra Dem med et 
saa trøstesløst Billede af Plantekulturens Resultater. Tillad 
mig derfor ogsaa til Slutning at betragte Sagen fra en 
anden Side, idet jeg ombytter Plantephysiologens Stand- 


99 


Kornsorterne, Yiinstokken og andre fortrinlige Brugsplanter 
ikke er bleven betragtet som en ny og omskabende 
Periode i dets Liv og optaget med blandt de Minder, som 
det feirede med Taknemmelighed? Ja har man ikke over- 
alt anseet hine Menneskeslægtens Velgjørere, hvem denne 
Forandring væsenlig skyldtes, som Gudernes Sendebud og 
æret dem som Gudernes Lige? Vi minde her om Isis 
og Osiris, Ægyptens meest ansete Guddomme, om Græ- 
kernes Demeter, Herakles og Dionysos og om Mexica- 
nernes Cinteutl. Det var ikke den majestætiske Pallas- 
Athene, saaledes som hun fremtraadte under Phidias's 
skabende Haand, som tvang ÅAttikas aandrige og kunst- 
elskende Beboere til guddommelig Tilbedelse. Allerede langt 
tidligere havde hun, Viisdommens, Kraftens og den gud- 
dommelige Freds Repræsentant, i et af Oliventræ plumpt 
udskaaret Billede modtaget sit Folks Takoffer, fordi hun 
skænkede det Oliventræet, der bragte Landet en af dets 
vigtigste Næringsplanter og dermed Fredens Velsignelser. 
Paa samme Maade levede Mindet om dem, der havde 
skænket Landet Pæretræet, Mandeltræet, Figenen, Granat- 
æblet, Kvæden osv., Aarhundreder efter i de religiøse 
Fester til deres Ære. 

Sikkert er det, at Dyrkningen af Kornsorterne, Frugt- 
træerne, Kodplanterne osv. taber sig i Historiens dunkle 
Begyndelse, og at det ene Folk har overtaget den i Arv 
efter det andet, fremmet den med mere eller mindre Held, 
og i denne fredelige Syssel tillige fundet et ikke uvigtigt 
Middel til sin egen Forædling. Dengang Athens hele Be- 
folkning aarlig drog til Høstofferfesten i Eleusis, og Unge 
og Gamle samledes i højtidelig Procession paa den hellige 
Vei, gav den tydelig nok tilkjende, hvilket Værd den til- 
lagde Agerbrugets Indførelse. Men med disse Yttringer 


100 


af den offenlige Taknemmelighed forbandt man festlige 
Mysterier, som kun vare tilgængelige for nogle faa Ind- 
viede, og som det under Trudsel af de haardeste Straffe 
var paalagt alle Deeltagerne at hemmeligholde. Der kan 
neppe være Tvivl om, at disse Mysterier stode i For- 
bindelse med en renere Verdensanskuelse, der var i Strid 
med den herskende Polytheisme og netop derfor maatte 
holdes hemmelig, hvis den ikke skulde bukke under. 
Anelser om et Liv efter Døden i disse Ords christelige 
Betydning have maaskee udgjort denne hemmelige Læres 
Grundlag og saaledes forkyndt en ny sædelig Tilstands 
Morgenrøde. 

Saaledes har Agerbruget, dengang som nu, virket ved 
Fredens + Velsignelser opløftende paa den menneskelige 
Sjæl. Det er ikke Mennesket, som har forædlet Planten, 
men Planten, som har forædlet Mennesket. Det er den 
egenlige verdenshistoriske Betydning af Plantekulturen, af 
vor vigtigste Leveviis, at den ikke blot udbreder Velvære 
og Livslyst rundt omkring sig, men ogsåa giver sin Skærv 
med til vor aandelige Naturs Forædling. Hil være derfor 
Plantekulturen ! 


97 


punkt med Kulturhistorikerens.  Misforstaaelsen, vil jeg 
da sige, beroer påa en Forvexling af Plantens Forhold til 
Mennesket med dens Forhold til sig selv. Thi hvem vil 
vel nægte, at den dyrkede Plante er tusinde Gange nyt- 
tigere for Mennesket end dens vilde Broder. Spørger man 
derimod om, under hvilke Betingelser Planten bedst og 
lettest er istand til at opnaae sit af Naturen stillede 
Formaal — hvor det da især kommer an paa det, der 
er det endelige Formaal for alle Planters Virksomhed,. 
nemlig Artens Bevarelse — saa maa vi ubetinget henvise 
til Naturtilstanden.  Kulturplanten er altsaa kun ligeover- 
for Mennesket et forædlet Væsen, i og for sig selv der- 
imod ikke, men tvertimod stegen ned fra sin sunde livs- 
kraftige Tilstand og bleven uædlere. Vi ære i den ikke 
Naturens store Lovgiver, men vore egne Hænders Værk. 

Men maaskee have vi fra Begyndelsen af begaaet en 
grov Feil i Valget af vore Udtryk? Kan man virkelig tale 
- om Forædling hos Væsener, der som Planterne og Dyrene 
mangle al Selvbevidsthed, naar Forædlingen dog ikke kan 
tænkes uden en fri Villiesyttring? Det kan man ganske 
vist ikke, selv om man ikke nægter dem begge Besid- 
delsen af et sjæleligt Liv. Altsaa ere baade Planter og 
Dyr, skjøndt de ere udstyrede med saa skjønne Kræfter, 
alligevel fordømte til at dvæle i Ufuldkommenheden og ikke 
tage nogen Deel i den store Bevægelse, som griber ind i 
Menneskets inderste Liv? Og Plantens Forædling er alt- 
saa kun et Bedrag, et Skin og ingen Virkelighed, og giver 
intet Opsving til dens inderste Væsen? 

Lad ogsaa være, at hvad vi pleie at kalde en For- 
ædling af Planten, i Virkeligheden ikke er det, og at 
Planten ifølge sine Naturanlæg ikke kan modtage nogen 
Forædling, saa kan det dog paa den anden Side ikke 


98 


nægtes, at hvad der fattes Individet, ikke er unddraget 
Arten. Hele det Antal af Individer, som tilsammen ud- 
gjøre en Art, er virkelig istand til en forædlende Frem- 
skriden, hvorved der ligesom er lagt en stor og gjennem- 
gribende Naturlov ind i alt, hvad der har Liv. Det er 
den, der pryder Verden under dens Udvikling med et be- 
standig nyt og ædlere Smykke, idet de mangfoldige Planter 
uden noget bydende Almagtsord forvandles fra-deres in- 
derste Kjerne af og antage ædlere og pragtfuldere Former. 
Det er den eneste sande Forædling, som Planteverdenen 
som et Hele er modtagelig for ligefra Skabelsens Begyn- 
delse af, og som er gjennemført indtil vore Dage med 
stigende Fuldkommenhed. 

Saalangt Historien gaaer tilbage, see vi Menneskene 
beskæftigede med Dyrkningen af Planter. Allerede i sin 
oprindelige Hjemstavn i Asiens Høilande, før de forskjellige 
Sprogstammer udviklede sig, maa den hvide Race have 
drevet Agerbrug og dyrket Planter. Det viser den fælleds 
Rod i alle indogermaniske Sprog for Navnene paa flere 
Agerdyrkningsredskaber. De nyere Boringer i Ægypten 
have bragt Muursteensbrokker og Potteskaar for Dagen fra 
en Dybde af 39 Fod under Deltaets Overflade, hvilket lader 
slutte til en Alder af 13000 Aar og en Kulturtilstand hos 
Beboerne af dette Land, under hvilken Agerbruget sikkert 
ikke var ukjendt. Saavel hos den gamle som hos den 
nye Verdens Folkeslag finde vi Love og Religionsskikke, 
som have Hensyn til Korn- og Træfrugtavlen, fra en Tid, 
om hvilken vi endnu mangle de fleste historiske Beret- 
ninger, Saaledes forbød en hellig Lov Osiris's Tilbedere 
at beskadige et Frugttræ, og det første Bud i Zend-Avesta 
lød paa »at dyrke Jorden og avle næringsgivende Planter«, 
Gives der noget Oldtidsfolk, hos hvilket Indførelsen af 


Sjobenfavn.] B. G. Bhilipfens Forlag. [Seibroplads Ar. 5. 


TR SR Rede 


hjverdagslivets Syfiologi 
efter G. H. Leweg ,,Physiology of common life", Ct tilfvarende Værf 
til Johnftons ,Hverdagslivetg Chemi”, 2 Dele med i Lerten indtryfte 
rem. Drits 4 RD. 40 B. 

Denne Bog indtager en fremragende Plads blandt be Bærfer, 
der indføre Bidenffaben i det practiffe Liv, og giver en flar og nøiagtig 
Fremftilling af de vigtigfte phyfiologiffe Love, der fan forftages af En- 
hver, uden fpeciel Kundffab i Anatomien. Forf. giver en orienterende 
Fremftiling af be Procesjer, hvorved Menneffet lever og virfer, og 
dette hans Arbeide indeholder et uvurdeerligt Bidrag til Forftaaelfen af 
Livets Love og Brinciperne for Menneffelivets Birfjomhed. 


Veiledning i den danfke £Llora. 
En populair Anviisning til at lære at fjende de Ddanffe Planter. Af 
€, Roftrup. Andet forøgede Oplag. Briis 1 Rod. 48 B. 

Forf. har med dette Skrift afhjulpet et længe følt Savn i Literaturen, 
nemlig en populair Beiledning for Botanifeng Dyrfning i vort Fædrelands 
Blanterige. Det her beffrevne Antal Blantearter udgjør henved 800 og 
ved en henfigtsmæsfig Fordeling af Ddisfe efter bereg Fremfomft og Art, 
jamt ved at give en orienterende Overfigt over de ydre Betingeljer, under 
hvilfe de helft fremfomme, har han gjort Bogen til en ligefaa nem jom 
grundig Beileder faavel til Brug for Sfolerne jom til Selvftudium. 


Maturkræfterne i Mennefkets Tjenefte. 
Belærende Underholdning paa Videnffabeng og Induftriens Gebet, af 
Uug. Thomfen. Med en Mængde i Terten indtryfte oplyfende Af- 
bildninger. Briis 3 Rod. 56 £, jmuft indb. 4 RD. 24 8. 

Forf. af dette Arbeide har forftanet i en populair, fmagfuld og 
tiltalende Form at fremftile Videnffabens RWejultater, og paa en under- 
holdende Maade at gjøre det ftore Publifum befjendt med Forhold, fom 
iffe bør være Nogen fremmede. De mange gode og oplyfende Afbild- 
ninger bidrage i høt Grad. til at anffueliggjøre det Meddeelte og gjøre 
denne Bog til en letfattelig Ledetraand paa Naturvidenffabens udftrafte 
Omraade og Naturfræfternes Anvendelje i Induftrieng Ljenefte. 


De danfke Skove. 


AUF Chrifjtian Baupell. Med 21 t Terten indtryfte Illuftrationer og 
et Titelbillene efter Originaltegninger af NVordabl Grove o. fl. Jamt 
et Kort og Forf.8 Selvbiographi. Priis 2 Ro. 56 g. Indb. i Pragt- 
binn 3 Wo. 48 B, med Guldfnit 3 Ro. 72 8. ; 

Yffe blot for Forfimanden og Videnffabsmanden, men for Enhver, 
ner elffer den bdanffe Sfovnatur, er dette Værk af ftor Interesje. Den 
giver en aandrig og fængflende Fremftiling af Træarternes Fordeling i 
de Ddanffe Sfove efter deres naturlige og hiftoriffe Forhold famt Be- 
tingeljerne for Træernes Liv og frodige Bært. Det er en Bog, der 
iffe mindre ved fin Form end ved fit Indhold fortjener at fjendes af 
hele det dannede Vublifum. 


anne 


Indhold af Ste Binds Iste Hefte. 


Pag. 
1. Skildringer af. Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig i 
Camposegnene. IV. Camposfloraen og Camposbrandene. . Ved 


Bussen WarnInsNSSA SAREEN ES SE OSS ERE FS OKANERES ne 
2. Steenoliens geografiske Udbredelse. Efter Dr. O, Buchner 
i"Gæa, 1867 vedvAdjunkt; Wu Fin tr SSR TAEN FSRERENER 35, 
3. Det Leidenfrostske Phænomen. Af Cand. mag. A. F. V. 
Panin Se ERNE SE SS SLAGSEN. GERESESE SER ASER EL SE ARKSSERARRER SEER 
4. Plantekulturens physiologiske Betydning. Et Foredrag af 
Professor Unger Wien ES ES AVE SE ale AE RSS Uld 


Af delle Tidsskrift udkommer aarlig 4 Hefter (20—22 Ark) 
til en Prus for hele Aaret'af 2 Rd. 24: Sk. "Dog ud 
der, naar Omstændighederne tillade det, udkomme et Ewir a- 
hefte mod en særskilt Betaling» 1 Forhold til  Heftels 
Arkeial.. Subskriptionen, der er bindende for et Bind, mod- 
tages 1 alle Boglader og paa de kongelige Postkontoirer uden 
nogen Priisforhørielse. Bidrag — af hvilke originale Af- 
handlinger honoreres med 16. Rdl Arket — bedes sendte til 
en af Udgiverne eller til Philipsens Boglade. 

De ærede Forfattere, som ikke, & Dage efter at et Hefte 
af Tidsskriftet er udkommet, have modtaget en Anviisning paa 
Honoraret, bedes at henvende sig i Forlæggerens Boglade. 
Høibroplads NE so 

I alle Redaktionen af dette Tidsskrift vedrørende Anlig- 
gender behage man at henvende sig til Dr. plul. C.F. Liitken, 
som træffes 1 sin Bolig, Nørrebro, Blaagaards Dossering ved 
Peblingesøen Nr. 18, i Stuen, sikkrest fra 5-6 E., eller til 
Overlærer C. Fogh, som træffes i sin Bolig, Fælledveien 
Nr. 5, sikkrest fra 5-7 E. 


Varmeangivelserne i dette Tidsskrift ere efter det hundrededeels Ther- 
mometer; Vægt- og Maalangivelserne ere danske, 


YIDSSK RIFT 


— 


m of Comp 


i S MAR 16 19 i, 
POPULÆRE FREMSTILLINGER ES 
NATURVIDENSKABEN, 


C. FOGH og C F. LUTKEN. 


TREDIE RÆKKE, 


FEMTE BINDS ANDET HEFTE, 


KJOBENHAVN. 
P. &. PHILIPSENS FORLAG. 
THIELES BOGTRYKKERI. 


1868. 


LAG, FN "F/ 
HÆR 


Kjøbenhavn.] "PP. 6. Philipfens Forlag. [1868. 


NINO ISSN NSA MIAMI NNNNRAANANRAN NAANANAAANANANANNA AN ANNUNUARN 


Maturens Vidundere. 


Populaire Maturffildringer 


fra def nendeligt Smaaeå og det uendeligt Stores Verden, 
af 
Dr. £. A. Pousdhet, 


Directeur ved det naturhiftoriffe Mufeum i Rouen. 


Dverfat efter den franffe Originals andet Oplag 


af 
Y. Mariager. 


Med en flor Mængde i Terten indtryfte Afbildninger, Profpecter, Billeder 
af mærfelige Wafuropfrin ofv. 


Profpectus. 


»Ænhver, Jom føger at fortjene Navn af Bidenffabsmand", — 
figer Forf. af det ovennævnte Bærf, — ,, har nutildags en dobbelt 
Dygave, nemlig aft opdage og at gjøre almindeligt befjendt. 
Med den ene Haand maa han arbeide paa Bidenffabeng Fremgang 
og med den anden paa deng Udbrebelje blandt Vublicum.” Det her- 
omhandlede Bær er et Forløg i den fidftnævnte Retning, beregnet 
paa Den ftore Kreds af Læfere, fom nære Interegje for Naturen og 
Deng mange mærfelige Bhænomener, Stoffet er hentet fra flere af 
Maturvidenffabens vigtigfte Grene, og foruden Zoologien og Bo- 
tanifen have Geologien og Aftronomien ydet Bidrag til de 
forffjellige Affnit. ,,Jeg har”, figer Forf., ,famlet Ar allevegnefra 
for at vije, at Naturen overalt frembyder Stof til in- 
teresjante Jagttageljer. Dyrene og Planterne, Jorden 
og Stjernehimlen blive efterhaanden førte frem for 
Læfereng Øine.” 

Den livlige og tiltalende Fremftiling vinder endnu ftørre An- 
ffuelighed ved den ftore Rigdom af fmuffe og Harafteriftifjke 
JIlluftrationer af bekjendte Tegnere fom Mesnel, Riou og 
Emile Bayard. 

Forf. lader 08 førft gjøre et Indblif i den mifrolfopifke 
Verden med deng mange forbaufende Bidundere, fom fun de Færrefte 
fjende; derpaa gaaer han over til Havets Bygmejtre, Frem- 

(See Omflagetg 3vdie Side.) 


Nogle Virkninger af Planeternes gjensidige 
Tiltrækning. 
J TØ 2 4 Af Lector Freuchen. 


al 
£ LAV G2; 
de Zooiogs EN 


Æ ON 
"MAR 16 1949 ) 


NE ons Opdagelse af den almindelige Tiltrækning, som 
ethvert Legeme udøver paa ethvert andet, og denne Op- 
dagelses Anvendelse til Forklaringen af Planeternes Kreds- 
løb omkring Solen saavelsom Maanernes Løb omkring 
Planeterne er utvivlsomt en af de mest glimrende Be- 
drifter i Naturvidenskabens Historie. 

Efter at Copernicus havde ledet Opfattelsen af de 
tilsyneladende saa forviklede Planetbevægelser ind paa det 
rette Spor, idet han opstillede og begrundede den Mening, 
at Solen var Hovedlegemet, om hvilket alle Planeterne 
bevægede sig, var det lykkedes Keppler ved en møisom- 
melig og sindrig Bearbeidelse navnlig af Tyge Brahes 
lagttagelser at udfinde de simple Regler, som gjælde for 
Banernes Form, for Hastighedens vexlende Voxen og Af- 
tagen i Banernes forskjellige Punkter og for Afhængig- 
heden imellem Omløbstiderne og Afstandene fra Solen. 
Men den indre Sammenhæng imellem disse Regler saae 
Keppler ikke. Det var Newton forbeholdt at lære os at 
forstaae disse Bevægelser, at paavise den Kraft, som er 


virksom ved dem og at fremsætte de simple Love, efter 
Tredie Række. V. 7 


102 


hvilke denne Kraft virker. Hans Opdagelse har gjort det 
muligt for ham selv og de andre store Mathematikere, 

paa hvilke de sidste Aarhundreder have været såa sær- 
deles rige, dels at forklare Forhold ved Planetbevægei- 
serne, som tidligere havde været uforklarlige, dels, ved 
en snild Benyttelse af de bestandig mere og mere fuld- 
komne astronomiske lagttagelser, at forudbestemme alle 
Bevægelserne i vort Planetsystem i deres mindste Detail 
med en Skarphed, som ikke blot er en Hæder for Viden- 
skaben, men ogsaa har den største praktiske Betydning. 

Styrken af den Tiltrækning, som et Legeme udøver 
paa et andet, er afhængig dels af det tiltrækkende Lege- 
mes Masse, dels af dets Afstand fra det tiltrukne Legeme, 
og det saaledes, at Tiltrækningen er i samme Forhold 
stærkere som Massen er større, medens den aftager i 
samme Forhold som Afstandens Kvadrat voxer. Paavirkes 
saaledes et Legeme af to andre, som begge ere lige langt 
borte fra det, men af hvilke det ene har en ni Gange 
saa stor Masse som det andet, eller med andre Ord veier 
ni Gange saa meget, saa vil det tiltrækkes ni Gange saa 
stærkt af hint som af dette. Blev da det vægtigste af de 
to Legemer fjernet til den tredobbelte Afstand, saa vilde 
dets Tiltrækning blive formindsket til en Niendedel af hvad 
den før var, og -begge Legemers Tiltrækninger vilde da 
følgelig blive ligestøore. 

Tænke vi os to Legemer stillede lige over for hin- 
anden, ikke paavirkede af nogensomhelst anden bevægende 
Kraft end deres gjensidige Tiltrækning, saa ville de nærme 
sig til hinanden med stedse voxende Hastighed, de ville 
falde mod hinanden. Forholdet imellem deres Hastig- 
heder vil i ethvert Øjeblik være det samme som Forhol- 
det imellem de Tiltrækninger, der udøves paa dem, og 


103 


altsaa det omvendte af Forholdet imellem deres Masser, 
"Har det ene af de to Legemer en forsvindende lille Masse 
i Sammenligning med det andet, saa vil Forholdet for 
lagttagelsen stille sig ganske som om det store Legeme 
var i fuldstændig Hvile og ensidig drog det mindre ind 
til sig, saaledes som vi see det, naar et Legeme her ved 
Jorden falder ned påa den. 

Faaer det faldende Legeme enten ved Faldets Be- 
gyndelse eller under Faldet et Stød i en Retning, der er 
forskjellig fra Faldretningen, såa vil det under Samvirk- 
ningen af det Stores Tiltrækning og Stødet komme til at 
bevæge sig i en krum Linie, som kan have forskjellige 
Skikkelser, eftersom Forholdet imellem Stødets og Til- 
trækningens Styrke er forskjellig. Jo stærkere Stødet er, 
jo større Hastighed det er istand til at give Legemet, 
desto længere vil den Bane blive, som det gjennemfarer, 
før det falder ned påa det tiltrækkende Legeme; og naar 
Stødets Kraft naaer en bestemt Størrelse, vil det lille Le- 
geme aldrig falde ned paa det større, men vil enten om- 
kredse det i en mere eller mindre aflang elliptisk Bane 
eller ogsaa bestandig fjerne sig fra det og vandre ud i 
Verdensrummet. Keppler havde netop paavist, at Plane- 
terne bevægede sig i elliptiske Baner, i hvis ene Brænd- 
punkt Solen stod; men ikke blot denne, men ogsaa de 
andre af ham fundne Erfaringssætninger om Beskaffen- 
heden af Planetbevægelserne stemmede fuldkommen med 
Newtons Lære om Virkningen af et stort Legemes Til- 
trækning påa andre Legemer, der vare saa smaa, at 
deres Tilbagevirkning paa det store saavelsom. deres gjen- 
sidige Indvirkning paa hverandre var forsvindende.  Be- 
væge flere saadanne meget smaa Legemer sig om et 


større, saa ville deres Bevægelser følge de samme Love, 
7% 


104 


som gjælde for det enkelte, og deres Omløbstider ville 
være afhængige af deres Afstande fra Hovedlegemet, netop 
saaledes som Keppler viste, at Planeternes Omløbstider 
vare afhængige af deres Afstande fra Solen. 

Have de omkredsende Legemer derimod saa store 
Masser, at de kunne udøve en kjendelig Tiltrækning saa- 
vel paa Hovedlegemet som paa hverandre indbyrdes, saa 
blive Forholdene langt mere sammensatte. Er der idet- 
hele kun to Legemer, som gjensidig tiltrække hin- 
anden, saa ville de begge bevæge sig i Ellipser om 
deres fælleds Tyngdepunkt, idet de følge Kepplers 
Love. Men kommer der et tredie til, saa blive de 
gjensidige Indvirkninger allerede saa sammensatte, at 
selv de største Mathematikere forgjæves have anvendt alt 
deres Snille paa at udforske Lovene for de Bevægelser, 
der da ville finde Sted. Og er Antallet af Legemer større, 
saa blive Forholdene selvfølgelig endnu mere forviklede, 
saa at der neppe er nogen Sandsynlighed for, at det no- 
gensinde vil lykkes den menneskelige Aand fuldstændig 
at gjennemtrænge dem. 

I vort Planetsystem kjende vi foruden Solen omtrent 
hundrede Planeter og adskillige Maaner, som alle udøve 
en stærkere eller svagere Tiltrækning paa hverandre, be- 
standig vexlende i Styrke og Retning, da deres Stillinger 
til hverandre stedse forandres. Den fuldstændige theore- - 
tiske Løsning af det her foreliggende Bevægelsesproblem 
er altsaa umulig; vi ville ikke kunne udgranske de virke- 
lige Naturlove for disse umaadelig forviklede Bevægelser, 
saaledes som vi kunne det, naar der kun er to Legemer, 
der virke paa hinanden. Derimod ere vi istand til at 
bestemme Planetbevægelserne tilnærmelsesvis, idet vi tage 
Hensyn til de gjensidige Indvirkninger; og denne Til- 
nærmelse til Sandheden kan drives saa vidt, som de 


105 


uundgaaelige Feil tillade det, der hefte ved de astrono- 
miske lagttagelser, paa hvilke disse Beregninger maa 
bygges. 

Ved Undersøgelser over den Indvirkning, som Plane- 
ternes indbyrdes Tiltrækning udøver paa deres Bevægelser, 
vil det i ethvert enkelt Tilfælde være nødvendigt at kjende 
Tiltrækningens Styrke og den Retning, i hvilkeu den vir- 
ker. Styrken er afhængig af den indbyrdes Afstand og 
af den tiltrækkende Planets Masse; Retningen er afhængig 
af de paagjældende Planeters Stilling i Verdensrummet. 
Denne Stilling saavelsom Afstanden er bestandig foran- 
derlig, men kan forudberegnes for ethvert Øieblik. Med 
Hensyn til Bestemmelsen af Planeternes Masser ville vi 
kun henvise Læserne til de forskjellige populære Frem- 
stillinger af Astronomien eller til Ørsteds Naturlære og 
indskrænke os til at angive Planetmasserne i Sammen- 
ligning med Jordens og med Solens Masser i følgende 
Tavle: 

Merkurs Masse er 4744557 af Solens og +84 af Jordens 


Venus's me EST 0: SR 700 GE 
Jordens — — 757079 — 1 5); 
Mars's EU See 700 sg: 
Jupiters "— TO4B — 338 Gange Jordens 
Saturns — RE Syg 101 £:4 
Uranus's — FÆEEn FEry 1% Tee 
Neptuns — 50107 Fra 18 bin 
Solens — 1 — 354020 


De 96 smaa Planeter, hvis Baner ligge imellem Mars's 
og Jupiters, have alle såa ubetydelige Masser, at det hidtil 
ikke har været muligt at bestemme dem. 

Tavlen viser os strax, at de fire inderste Planeters 
Masser ere overordentlig smaa, og at selv Uranus's og 


106 


Neptuns ere ringe i Sammenligning med Jupiters og Sa- 
turns. Det fremgaaer heraf, at disse to store Planeter 
maae - have en overveiende Indflydelse, og en nærmere 
Undersøgelse har vist, at de ere de eneste, som indvirke 
kjendelig paa alle de andre Planeters Bevægelser. De 
andre have kun en kjendelig Indflydelse påa deres Nabo- 
planeter, paa dem, hvis Baner ligge umiddelbart indenfor 
eller udenfor deres egen. Det er øiensynligt, at der heri 
ligger en overordentlig stor Lettelse for Beregningen af 
de gjensidige Paavirkninger. Men endogsaa Jupiters og 
Saturns Masser ere smaa i Sammenligning med Solens. 
Planetmassernes forholdsvise Lidenhed og de særdeles 
store Afstande i Forbindelse med den Omstændighed, at 
Banernes Form kun afviger lidt fra Cirkelen, og at de 
Fiader, i hvilke Banerne ligge, næsten alle falde meget 
nær ved hverandre med meget ringe indbyrdes Heldnin- 
ger, — alle disse Forhold bevirke, at de virkelige Be- 
vægelser kun afvige lidet fra dem, der vilde finde Sted, 
dersom Solens Tiltrækning var den eneste, der var virk- 
som, og at navnlig Afvigelserne indenfor kortere Tidsrum 
ikke ere større, end at Keppler kunde see sine berømte 
Love igjennem dem, idet han kunde betragte dem som 
beroende paa lagttagelsesfeil. 

Det kan ikke være vor Hensigt her at trænge ind i 
disse gjensidige Indvirkningers Theori; vi ville indskrænke 
os til en Fremstilling af nogle af de mærkeligste af deres 
Følger. 

Som vi ovenfor have seet, ere Jupiters og Saturns 
Masser de største af alle Planeternes; det ligger da nær 
at formode, at disse to Planeter ikke blot maa virke for- 
holdvis stærkt paa de andre, men at de ogsaa navnlig 
maa paavirke hverandre stærkt. Newtons Samtidige, den 


107 


udmærkede engelske Astronom Halley, havde, ved at sam- 
menligne Hipparchs Bestemmelser af disse to Plåaneters 
Omløbstider omtrent 150 Aar før Christi Fødsel med sine 
egne, fundet, at Saturns Bevægelse i Tidernes Løb var 
bleven langsommere, Jupiters derimod hurtigere. Saturns 
Omløbstid var bleven længere, Jupiters kortere; og efter 
Newtons Lære maatte man deraf slutte, at Saturn havde 
fjernet sig fra Solen, Jupiter derimod nærmet sig til den. 
Dersom disse Forandringer i de to største Planeters Stil- 
linger i Systemet vilde fortsættes bestandig, maatte de 
ende med, at Saturn kastedes ud i det vide Verdensrum, . 
medens Jupiter tilsidst styrtede i Solen; og det er let at 
tænke sig, at Følgen maatte blive en fuldstændig For- 
styrrelse af vort hele Planetsystem. Det attende Aar- 
hundredes største Mathematikere søgte at forklare dette 
Forhold som en Følge af de gjensidige Tiltrækninger i 
Overensstemmelse med Newtons Lære. Det vilde imid- 
lertid ikke lykkes at bringe Iagttagelserne til at stemme 
med denne, og man søgte da Forklaring af Uoverens- 
stemmelserne snart i en Modstand imod Planeternes Be- 
vægelser, hidrørende fra et Stof, som man tænkte sig 
Verdensrummet opfyldt af, og som man kaldte Æther, 
snart i Indvirkninger af Kometer, snart i den Formod- 
ning, at Tiltrækningen skulde bruge en vis Tid til at naae 
fra Solen til Planeterne. Men ingen af disse Gisninger 
kunde dog bringe Klarhed i Forholdene. 

I Slutningen af Aarhundredet sammenlignede Lam- 
bert sine egne Iagttagelser af Saturn og Jupiter med Tyge 
Brahes og kom derved til det modsatte Resultat af det 
Halley havde fundet, nemlig at Saturns Omløbstid var 
bleven. kortere, Jupiters længere.  Ligeover for denne 
Modsigelse vare mange Åstronomer tilbøielige til at for- 


108 


kaste Hipparchs Iagttagelser som upaalidelige; men La- 
place kunde ikke slaae sig til Ko ved saaledes at over- 
hugge Knuden uden en nærmere Forskning. Han under- 
kastede paany Lovene for de to Plaåneters gjensidige Ind- 
virkning en grundig Undersøgelse, og det lykkedes da 
hans skarpe Tænkning at see, åt Grunden til Forandrin- 
gerne i Omløbstiderne laae i et Forhold, som hans For- 
gængere ikke havde ændset, deri nemlig, at to Saturns- 
omløb meget nær vare saa lange som 5 af Jupiters. 
Laplace beviste, at dette simple Forhold imellem Læng- 
derne af de to Planeters Omløbstid nødvendig maatte med- 
føre Forandringer af den Beskaffenhed, som lagttagelserne 
havde vist, nemlig en samtidig Aftagen af den ene Planets 
Omlønstid og Tiltagen af den andens. Han beviste frem- 
deles, at Forandringerne vare periodiske, og at Perioden 
omfattede omtrent 930 Aar, hvorved det da blev let for- 
klarligt, at Halley og Lambert, som havde såmmen- 
lignet Iagttagelser fra forskjellige Tidspunkter, vare komne 
til forskjellige Resultater.  Forandringernes stadige Vexel 
fjernede naturligvis enhver Frygt for, at der fra dem 
skulde komme nogen blivende Forstyrrelse i Planetsystemet. 

Almengyldigheden af Newtons Tiltrækningslove var 
bleven sat paa en streng Prøve ved disse saa længe ufor- 
klarlige Forstyrrelser i Jupiters og Saturns Bevægelser; 
men den gik seirrig ud af Prøven. Den blev kort Tid 
efter sat påa en ny Prøve ved nye Afvigelser, som længe 
modstod ethvert Forsøg paa Forklaring, men dog endelig 
fandt den påa en høist mærkelig Maade. 

Den 13de Marts 1781 havde William Herschel 
opdaget Uranus. Astronomerne gave sig naturligvis strax 
ifærd med at iagttage denne nye Planet for at bestemme 
dens Bane, og allerede i Aaret 1789 gav Delambre Ta- 


109 


beller, hvorefter dens Plads påa Himlen kunde forud- 
beregnes, idet hån havde taget Hensyn til de Indvirknin- 
ger, som de andre Planeter, og da navnlig Jupiter og 
Saturn, maatte udøve paa den. 

En Tidlang passede disse Tabeller godt til lagttagel- 
serne, men efterhaanden viste der sig Uoverensstemmel- 
ser; disse bleve større og større og gik langt ud over, 
hvad der kunde hidrøre fra uundgaaelige lagttagelsesfeil. 
Franskmanden Bouvard tog sig da for at udregne nye 
Tabeller, støttede paa 40 Aars Iagttagelser, idet han til- 
lige tog Hensyn til ældre Observationer, som udmærkede 
Astronomer havde gjort af Uranus, før den af Herschel 
blev erkjendt for åt være en Planet. Men det viste sig 
umuligt at bringe Overensstemmelse imellem den Bane, 
som Planeten fulgte i den nyere Tid, og de Steder, hvor 
den tidligere havde været iagttagen, og Afvigelserne vare 
saa store, at de maatte have en bestemt Aarsag, som 
man imidlertid ikke var istand til at påavise. Og selve 
de Tabeller, som Bouvard beregnede efter de nyere lagt- 
tagelser, fik snart den samme Skjæbne som Delambres; 
Uranus vilde ikke rette sig efter dem, men gik sin egen 
skjæve Gang. £ 

Det er en Selvfølge, at Astronomernes Opmærksom- 
hed i højeste Grad droges hen paa disse forunderlige Forhold. 
Det maatte øjensynlig være vanskeligt at finde Forklarin- 
gen, da man ikke engang vidste, i hvilken Retning man 
skulde søge den.  Nogles Tanker vendte atter tilbage til 
Ætherens Modstand imod Bevægelsen, til Kometindvirk- 
ninger eller til mulige Modifikationer, som Lovene for 
Tiltrækningen maatte lide, naar Afstandene vare saa store; 
men der var dog dem, som tænkte sig Muligheden af, 
at en hidtil ukjendt Planet kunde frembringe slige Virk- 


110 


ninger. Men der var langt fra Opstillingen af denne Gis- 
ning til Paavisningen af det Sted paa Himlen, hvor den 
formodede Planet stod. Endnu engang forsøgte den yngre 
Bouvard at bringe Overensstemmelse tilveie imellem 
Uranus's virkelige Gang og Tiltrækningsloven, men be- 
standig uden Held. 

Årago opfordrede i Aaret 1845 en ung Mathematiker, 
Le Verrier, til at prøve sine Kræfter paa Løsningen af 
denne Gaade. Le Verrier indlod sig derpaa og begyndte 
med at underkaste den hele Uranustheori en fuldstændig 
ny Undersøgelse, ved hvilken han benyttede alle de ældre 
Iagttagelser og med den største Omhu beregnede Ind- 
flydelsen af Saturn og Jupiter. Han kom da til lignende 
Resultater som hans Forgængere; det vedblev at være 
umuligt al bringe Overensstemmelse tilveie imellem Ura- 
nus's Gang og de paa denne Planet virkende bekjendte 
Kræfter; der blev bestandig Afvigelser tilbage, som tydede 
paa Indvirkninger af hidtil ukjendte Kræfter. Le Verrier 
gjennemgik nu de forskjellige Arter af Indvirkninger, som 
man tidligere havde tænkt påa; og han beviste da, at det 
hverken kunde være Æthermodstand, eller en stor ukjendt 
Uranusmaane, eller Kometer, eller endelig Modificationer 
i Tiltrækningslovene, som her spillede en Rolle. Han 
viste, at alt tydede hen paa en Tiltrækning, som maatte 
udgaae fra en hidtil ukjendt Planet. 

Men hvor var denne at finde? hvilken Bane fulgte 
den? hvor stor var dens Masse? Ved Besvarelsen af disse 
Spørgsmaal havde Le Verrier ikke andet at støtte sig til 
end de omtalte Uregelmæssigheder i Uranus's Bevægelse, 
Uregelmæssigheder, som vel vare store nok til at fordre 
en Forklaring, men som selv kun ydede en temmelig svag 
Grundvold for Arbeidet. Det er altid vanskeligere at slutte 


111 


fra Virkningen til AÅarsagen end omvendt, og Vanskelig» 
hederne vare i dette Tilfælde overordentlig store. Selv 
om man kom til et Resultat, maatte Grændserne for 
Usikkerheden i dette være temmelig vide, fordi selve de 
Uregelmæssigheder i Bevægelsen, som man gik ud fra, 
vare noget usikkre påa Grund af de uundgaaelige Feil i 
lagttagelserne. 

Det gjaldt først om tilnærmelsesvis at vide den søgte 
Planets Afstand fra Solen. Den kunde ikke være nær- 
mere ved Solen end Saturn; thi såa maatte den, for at 
udøve den Indvirkning paa Uranus, som lagttagelserne 
viste, have en saa stor Masse, at den ogsaa vilde frem- 
bringe kjendelige Forstyrrelser i Saturns Bevægelse, af 
hvilke man ikke havde fundet noget Spor. Hvis. dens 
Bane lååae imellem Saturns og Uranus's, maatte den af 
samme Grund være meget nærmere ved den sidste end 
ved den første; men i saa Fald kunde dens Masse kun 
være meget lille, naar den ikke skulde frembringe stær- 
kere Forstyrrelser, medens en saadan ringe Masse paa 
den anden Side kun kunde have nogen Virkning, saalænge 
som de to Planeter i deres Gang vare nær ved hverandre. 
Der vår da al Grund til at søge den nye Planet udenfor 
Uranusbanen og det i en temmelig stor Afstand fra denne, 
men påa den anden Side dog ikke større, end at Afstan- 
den fra Uranusbanen blev forholdsvis betydelig mindre 
end fra Saturnsbanen. Nogen Veiledning kunde Le Ver- 
rier vente i det Forhold, hvorefter de kjendte Planeters 
Afstande fra Solen voxede. Vel har man ikke kunnet 
paavise nogen Naturlov, som bestemmer Forholdet imel- 
lem de efter hinanden følgende Planeters Afstande; men 
en simpel Betragtning af disse Afstandes Størrelse, saa- 
danne som lagttagelserne have givet dem, viser, at enhver 


112 


af de yderste Planeters Afstand temmelig nær er dobbelt 
saa stor som den foregaaendes. Da Uranus's Afstand var 
19 Gange saa stor som Jordens, antog Le Verrier, at 
den nye Planets omtrent maatte være 38 Gange saa stor. 

Da de store ydre Planeters Baner fremdeles temmelig 
nær falde i samme Flade som Jordens, i Ekliptika, saa 
var der ogsaa en vis Sandsynlighed for, at det samme 
vilde være Tilfældet med den søgte Planets. 

Under disse foreløbige Forudsætninger søgte Le Ver- 
rier da at beregne den ukjendte Planets Baneform og 
dens Masse saaledes, at Uranusbevægelserne lode sig for- 
klare deraf paa en tilfredsstillende Maade. Og det lyk- 
kedes ham virkelig at løse Opgaven saaledes, at der var 
en fuldkommen. tilstrækkelig Overensstemmelse imellem 
hans Udvikling og alle de foreliggende Uranusiagttagelser, 
ikke blot de nyere men ogsaa de ældre. 

Det kunde imidlertid ikke nytte stort, at Le Verrier 
havde beregnet Banen for en Planet, ved hvis Tiltræk- 
ning han kunde forklåre de hidtil saa gaadefulde Uregel- 
mæssigheder i Uranus's Gang, naar denne Planet ikke 
kunde paavises paa Himlen. Den 31te August 18416 med- 
delte Le Verrier det franske Akademi de endelige 
Resultater af Beregningerne og sendte tillige Underret- 
ning om dem til Europas forskjellige Observatorier med 
Angivelse af det Sted paa Himmelen, hvor Planeten paa 
den Tid maatte søges. Den 23de September modtog Dr. 
Galle i Berlin Le Verriers Brev; endnu samme Aften 
rettede han Berlinerobservatoriets udmærkede Kikkert imod 
det opgivne Sted,” og neppe i en hel Grads Afstand der- 
fra fandt han en klar Stjerne af ottende Størrelse, som 
ikke fandtes optegnet paa Observatoriets fortrinlige Stjerne- 
kaart, og som allerede den næste Aften bestemt viste sig 


113 


at være en Planet derved, at den i Mellemtiden havde 
flyttet sig et lille Stykke. 

Le Verriers Opdagelse af denne nye Planet, som 
blev kaldet Neptun, er en af Videnskabens smukkeste 
Seire, og den afgav det uomstødeligste Bevis for Rigtig- 
heden af Newtons Lære. Samtidig medLe Verrier havde 
en engelsk Mathematiker Adams arbeidet paa Løsningen 
af dem samme Opgave, og han vilde rimeligvis have 
naaet Maalet først, dersom ikke forskjellige Uheld havde 
forsinket Fuldførelsen af hans store Arbeide. 

Le Verrier har senere ved nøiagtige Undersøgelser 
af Merkurs Bevægelse fundet lignende Uoverensstemmel- 
ser, som dem Uranus frembød. Han er tilbøjelig til at 
antage, at ogsaa disse bevirkes af en ukjendt Planet, som 
da maa have sin Bane indenfor Merkurbanen, eller at der 
maaskee her istedetfor en enkelt Planet findes en Gruppe 
af planetariske Smaalegemer. Det er i denne Henseende 
mærkeligt, at det blev oplyst, at en Læge Lescarbault 
i en lille fransk By Orgéres allerede 1845 havde iagttaget 
en lille sort skiveformet Plet, som gik hen over Solens 
Skive, og som han allerede dengang havde antaget for at 
være en ny indre Planet. Nogen Sikkerhed for Tilstede- 
værelsen af en saadan Planet haves imidlertid ikke endnu. 

Under den stadige Indvirkning af alle de andre Pla- 
neters Tiltrækning, som paa Grund af de ulige store Om- 
løbstider idelig forandres i Henseende til Styrke og Ret- 
ning, kommer enhver enkelt Planet til at følge en meget 
indviklet Vei, der paa en vis Maade kan siges at slynge 
sig rundt om den regelmæssige elliptiske Bane, som den 
vilde følge, hvis den kun paavirkedes af Solens Tiltræk- 
ning. Men Virkningen indskrænker sig ikke hertil; i 
Tidernes Løb forandres selve denne Bane; baade dens 


114 


Skikkelse og dens Stilling i Verdensrummet vexler.  For- 
andringerne ere meget smaa, tildels ganske umærkelige 
i Løbet af det enkelte Aar eller endog i en Levetid; men 
i Aartusinderne voxe de op til meget kjendelige Værdier. 
Betragte vi saaledes den Flade, i hvilken Jordbanen ligger, 
saa viser en Sammenligning imellem ældre og nyere iagt- 
tagelser, at den har forandret sin Stilling i Verdensrum- 
met meget kjendelig. Som bekjendt falder den Bane, som 
Solen synes at beskrive omkring Jordeni Aarets Løb, sammen 
med Jordbanen; den tilsyneladende Solbanes eller Ekliptikas 
Heldning mod Jordens Ækvator er altsaa ogsaa Jordbanens 
Heldning imod denne. Men Ekliptikas Heldning mod 
Jordens Ækvator kan meget let bestemmes, og seiv Old- 
tidens Astronomer have kunnet maale den temmelig nøi- 
agtig; den er det samme som Vendekredsenes Brede. 
Vi finde følgende Værdier angivne i Grader og Minuter: 

lagttagelser i China 1100 Aar før Christus 23952" 


Pytheas 1: Mårserlle 350 ae ae 23949" 
Ebn Junis i Ægypten 1000 efter Chr. . . . 239341" 
Koschu King i China 1280..... sa. KERES 
Uligktbey 7 Samarkand 1437 Me 237313" 
Bradley PER skind YSTAD 239281" 
Fågttigelser PEBER 56 SD NEDAR 2397 


Vendekredsene ere saaledes i Løbet af 3000 Aar rykkede 
241 Minut nærmere til Ækvator, og Polarkredsene følgelig 
ligesaa meget nærmere til Polerne, en Flytning, som i 
Længde udgjør omtrent 6 Mile. 

De samme store Mathematikere, som i det Hele have 
beskjæftiget sig med Undersøgelser over Planeternes Be- 
vægelser, have naturligvis ogsaa særlig behandlet de For- 
andringer, som Banerne ere underkastede. Det er dog 
navnlig Laplace, som i sin Mécanique céleste har udviklet 


115 


den almindelige Theori for Planetbevægelserne med en 
maaskee enestaaende Skarpsindighed; medens andre, og 
deriblandt navnlig Le Verrier, støttende sig paa Laplaces 
Theori og påa den senere Tids fortrinlige Iagttagelser, 
have beregnet Banernes Skikkelse og Stilling, saadanne 
som de have været Aartusinder tilbage i Tiden, og saa- 
danne som de ville blive Aartusinder frem. 

Der er et Spørgsmaal, som uvilkaarlig fremstiller sig 
for Tanken, naar man hører om disse Forandringer i 
Planetbanerne, nemlig Spørgsmaalet om det hele Planet- 
systems Bestaaen, om der ikke kan være Grund til at 
vente, at alle eller dog nogle af Planeterne i Tidernes 
Løb ville faae deres Baner forlængede i en saadan Grad, 
at de ligesom de fleste Kometer snart ville komme til at 
staae meget nær ved Solen, snart ville føres umaadelig 
langt ud i Verdensrummet, hvor al Virkning af Sollys og 
Solvarme forsvinder, og hvor alt Liv maa ophøre; eller om 
de maaskee paa den anden Side ville drages nærmere og 
nærmere til Solen i bestandig snevrere Baner, og tilsidst 
ville ende deres selvstændige Tilværelse ved at styrte ned 
i dens flammende Ildhav. 

Den mathematiske Undersøgelse af dette Spørgsmaal 
viser, at et saadant Systems Bestaaen er afhængig af 
Banernes Skikkelse, af de Retninger, i hvilke de enkelte 
Kloders Omløb omkring Hovedlegemet foregaae, og af Mas- 
sernes Fordeling paa de enkelte Kloder. Et System af 
Kloder, i hvilket disse Forhold vare vilkaarlig ordnede, 
vilde i Tidernes Løb tilintetgjøres af de Tiltrækninger, som 
vare virksomme indenfor Systemets eget Omraade; det vilde 
adsplitte sig selv. Kun under visse Betingelser vil et sligt 
Klodesystems Bestaaen være sikkret. Men disse Betingelser 
ere netop opfyldte i vort Planetsystem; saaledes som det 


116 


er ordnet, ville alle de Forandringer, som det er under- 
kastet, og som under andre Forhold kunde medføre dets Op- 
løsning, være indskrænkede indenfor visse snevre Grændser, 
imellem hvilke de svinge frem og tilbage. Dette beroer 
dels paa Fordelingen af Masserne i de forskjellige Afstande 
fra Solen, dels derpaa, at de Ellipser, i hvilke Planeterne 
bevæge sig, næsten ere Cirkler, dels derpaa, at de Flader, 
i hvilke Banerne ligge, næsten falde sammen, men den 
væsentligste Grund er dog, at alle Planeterne bevæge sig 
omkring Solen i samme Omdreiningsretning.… 

Det er navnlig Forandringerne i Jordbanens Stilling 
imod Ækvåtor og i dens Skikkelse, som have Betydning 
for os. Begge ere de, som vi ovenfor have sagt, perio- 
diske, og de Perioder, i hvilke de foregaae, omfatte flere 
tusinde Aar. | 

Spillerummet for Jordbanens Svingninger er omtrent 


[Sj 
H>|C0 


Grader; saa meget kunne altsaa ogsaa Vendekredsene 
og Polarkredsene flytte sig paa Jordkuglen, hvilket i Ud- 
strækning svarer til omtrent 4i Mile. 

Jordbanens Skikkelse vil bestandig afvexlende nærme 
sig til Cirklen eller fjerne sig fra den. I omtrent 20000 
Aar har den nærmet sig til Kredsformen, og den vil ved- 
blive at gjøre det i omtrent 24000 Aar; efter den Tid vil 
den igjen blive mere fladtrykt. Man angiver i Almindelighed 
Ellipsens Fladtrykthed ved den saakaldte Excentricitet, hvor- 
ved forstaaes Forholdet imellem Brændpunkternes Afstand 
fra Banens Midtpunkt og Halvdelen af Ellipsens største 
Tværlinie. Jo større dette Forhold er, desto fladere er 
Ellipsen; jo nærmere derimod Brændpunkterne ligge ved 
Midtpunktet, desto mere nærmer den sig til at være en 
Cirkel, der kan betragtes som en Ellipse, hvis Brændpunktier 
falde sammen med Midtpunktet. Efter Le Verriers 


t717 


Beregninger kan Jordbanens Excentricitet aldrig blive større 
end 4137 og påa den anden Side aldrig mindre end 77%”). 

Medens Planetbanerne ere underkastede Forandringer 
i alle andre Henseender, er der dog een Størrelse, som 
er aldeles uforanderlig ved de fleste af dem, og som, hvor 
den ikke er det, dog kun svinger imellem meget snevre 
Grændser og i forholdsvis korte Perioder; det er Middelaf- 
standen fra Solen eller Banens halve største Tværlinie. Deraf 
følger da atter Uforanderligheden af Omløbstiderne eller 
Planeternes Aar. Denne Fasthed i Middelafstanden fra Solen 
er det sikkreste Tegn paa Systemets Bestandighed. Ingen 
af Planeterne har nogensinde været et fra fjerne Himmel- 
egne kommende kometagtigt Legeme, og de gjensidige 
Tiltrækninger ville aldrig nogensinde kaste nogen af dem 
ud i Verdensrummet, ligesaa lidt som de ville drage nogen 
af dem ind i Solen. En saadan Katastrophe vilde kun 
kunne fremkaldes ved Indvirkning af andre Kræfter, der ikke 
have noget at gjøre med den Planetmasserne iboende Til- 
trækningskraft. Men endnu har der ikke vist sig Spor af 
slige Kræfters Virkning; endnu har der ikke ved nogen 
Planet vist sig nogen Afvigelse fra Keplers Regler, som 


”) Ellipsen er en aflang i sig selv tilbageløbende Linie, som har den 
Egenskab, at Summen af Afstandene 
SM og PM fra et hvilketsomhelst Punkt E 
- M i Ellipsen til to bestemte Punkter S M. | 


og P (Brændpunkterne) netop er lige É N | A 
saa stor som den størsteTværlinie AB, Vi S| € PP) B 


N 

Å 

som ogsaa kaldes Ellipsens store Axe. ( j 

Midten C af denne er Ellipsens Midt- NE É 
punkt. EF, som er lodret paa AB i Så udg 


Midtpunktet, er den mindste Tværlinie 
eller Ellipsens lille Axe. Excentrici- 
teten er Forholdet imellem -SG og AG; den er i hosstaaende Figur 
meget større end i nogen af Planetbanerne. Den halve store Axe 
er Middelafstanden fra ethvert af Brændpunkterne til Punkterne i 
Ellipsens Omkreds. 

Tredie Række. V., 8 


118 


ikke har fundet sin fuldstændig tilfredsstillende Forklaring 
i Newtons Tiltrækningslove. 

Fordi de Forandringer, som Planeternes Baner ere 
underkastede, saaledes ikke i nogen Maade true det hele 
Systems Bestaaen, er det dermed ingenlunde givet, at de 
ikke kunne have Betydning for det Liv, som rører sig 
idetmindste paa een af Planeterne, paa vor Jord. Det er 
vel værd at undersøge, om Forandringerne i en Planet- 
banes Skikkelse og Stilling ikke kunne medføre væsenilige 
Modificationer i Livsbetingelserne og følgelig ogsaa i de 
Former, under hvilke Livet fremtræder paa Planeten… Vi 
kjende såa overordentlig lidt til Naturforholdene paa de 
andre Planeter, og vi vide aldeles intet om, hvorvidt der 
rører sig noget Liv paa dem; vi ville derfor indskrænke 
os til en Betragtning af Forholdene paa Jorden. 

See vi hen til Jordens Historie, saaledes som den 
staaer skreven i de mangfoldige forskjellige Jordlag, åer 
gjemme Levningerne af undergaaede Plante- og Dyrever- 
dener, såa fortæller den os om umaadelige Forandringer 
ide Former, under hvilke Livet har yttret sig, hvoraf vi 
maa slutte, at der har fundet tilsvarende Forandringer 
Sted i Livsbetingelserne. 

Der hår været Tider, hvor Grønland har været frit 
for Is og hår været Hjemstedet for Dyre- og Planteformer, 
som paa ingen Maade vilde have kunnet trives der under 
de nuværende Forhold. Ved 70 Graders Brede er der 
fundet Levninger af Træer, hvis nuværende Repræsentan- 
ters Nordgrændse er ved 53 Graders Brede, som for ai 
trives kræve en Sommervarme af omtrent 16 Grader, og 
som ikke kunne taale en Frostvinter. I Banks Land ved 
næsten 75 Graders Brede fandt M'Clure Levninger af en 
gammel Skov. 


119 


Paa den anden Side fortæller Jordhistorien om Tider, 
da Isen som et mægtigt Lag dækkede Strækninger, der 
nu ikke blot ere isfrie, men have et mildt Klima og en 
frodig Vegetation, da Isbræer strakte sig fra Alpernes og 
Åpenninernes Toppe lige ned til Middelhavets Kyster. 

Ogsaa i andre Henseender finde vi talrige Vidnesbyrd 
om storartede Forandringer, saaledes om vexlende Sænk- 
ninger under Havets Overflade og Hævninger op af dets 
Skjød. 

Geologerne have i Almindelighed søgt Grundene til 
disse store Forandringer i Virkninger af Kræfter indenfor 
Jordens Omraade, men det kan vel være, at de idetmindste 
tildels maa søges udenfor den, netop i de Forandringer 
i Jordbanens Form og Stilling, som vi have omtalt i det 
Foregaåaaende. Opmærksomheden har allerede for lang Tid 
siden været henvendt herpaa, og Mænd som Herschel og 
Humboldt ere komne til det Resultat, at hverken Foran- 
dringerne af Jordbanens Excentricitet eller af dens Held- 
ning mod Ækvator kunde have nogen kjendelig Indflydelse 
påa de klimatiske Forhold. få den senere Tid er dette 
Spørgsmaal imidlertid igjen taget under Behandling af en 
skotsk Lærd Mr. Croll (Philosophical Magazine 1864, 1866 
og 1867), som, idet han støtter sig til nyere Beregninger 
af Excentriciteten og Heldningen, kommer til et aldeles 
modsat Resultat; navnlig tillægger han Forandringerne i 
Excentriciteten en overordentlig stor Betydning. 

Forandringerne i Excentriciteten vilde kunne paavirke 
Klimaet påa to Maader, dels ved at forandre den hele 
Varmemængde, som Jorden modtager frå Solen, dels ved 
at udøve Indflydelse påa Aarstiderne. 

Efter mathematiske Undersøgelser staaer den hele 
Varmemængde, som Jorden faaer fra Solen, i omvendt 

g 


120 


Forhold til Længden af Jordbanens lille Axe; jo større 
denne er, desto mindre er Varmemængden og om- 
vendt. Men da den store Axes Længde i Jordbanen 
altid er den samme, saa vil der være en nøie Forbin- 
delse imellem Længden af den lille Axe cg Jordbanens 
Excentricitet; saaledes at der til en større Excentricitet 
svarer en mindre Længde af Banens lille Axe og altsaa 
en større Varmemængde. Vi have altsaa her en Forandring 
i Varmen som en nødvendig Følge af Excentricitetens 
Forandring. En nærmere Betragtning af Forholdene viser 
imidlertid, at den Indflydelse, som en saadan Forandring 
vilde have paa Klimaet, er aldeles forsvindende. Længden 
af Ellipsens mindste Tværlinie aftager nemlig i et langt 
mindre Eorhold end Excentriciteten voxer. Beregner man 
saaledes Længderne af de mindste Tværlinier i to Ellipser, 
som begge have en største Tværlinie paa 1000 Alen, og 
af hvilke den ene har Excentriciteten +87, den anden 
Tøgg, hvilket netop er Jordbanens mindste og største 
Excentricitet, saa finder man i den første Ellipse en Værdi, 
som kun er omtrent +47 Ålen mindre end 1000 Alen, 
og i den anden Ellipse 997 Alen. Varmemængderne, som 
Jorden modtager naar Excentriciteten er størst og naar den 
er mindst, ville altsaa forholde sig som 1000 til 997, og 
Forskjellen vil kun være +75 af hele Varmemængden, 
hvilket hverken kan gjøre til eller fra. 

Der staaer da tilbage at undersøge, om Excentricite- 
tens Størrelse kan. have nogen Betydning med Hensyn til 
Fordelingen af Varmemængden paa Aarstiderne og påå de 
forskjellige Dele af Jorden. Er Excentriciteten meget lille, 
saa at Solen staaer meget nær ved Jordbanens Midtpunkt, 
saa vil den fra Solen kommende Varmemængden fordeles 
lige til den nordlige og den sydlige Halvkugle; Aarstiderne 


121 


ville da ogsaa være lige fordelte, idet Sommer og Vinter 
blive lige lange. 

Er Banens Excentricitet derimod stor, saa ville disse 
Forhold forrykkes i en betydelig Grad, og der vil kunne 
indtræde en væsentlig Forskjel imellem de to Halvdele af 
Jorden, ligesom ogsaa Aarstiderne ville kunne faae en 
Charakter, som er væsentlig forskjellig fra den, som de 
nu have. 


Hosstaaende Figur fremstiller Jordbanens Skikkelse 
og Stilling i Forhold til Solen, naar Excentriciteten her 
sin største Værdi. Ellipsen er endnu ved denne Excen-. 
tricitet saa lidt fladtrykt, at den i en saa lille Figur falder 
sammen med Cirkelen. C- er Banens Midtpunkt, S det 
ene Brændpunkt, i hvilket Solen staaer; Å er det Punkt, 
i hvilket Jorden er nærmest ved Solen, B det hvor den 
er længst fjernet fra den. Jordens Middelafstand fra Solen 


122 


AC er omtrent 20 Millioner Mile, og da Excentriciteten er 
sidg, såa bliver Solens Afstand fra C åg af AC eller 
omtrent 1% Millioner Mile. Jordens mindste Afstand fra 
Solen bliver altsaa omtrent 182 Millioner Mile, medens 
den største Afstand bliver omtrent 211 Millioner Mile. 
De Varmemængder, som Jorden modtager fra Solen i de 
to Stillinger, forholde sig omvendt som Afstandenes Kva- 
drater. Da nu Kvadratet af 184 er 342 medens Kvadratet 
af 211 er 462, saa ville de modtagne Varmemængder i 
Stillingerne Å og B forholdt sig. som 462 til 342; Varme- 
mængden i Stillingen A vil være paa det nærmeste en. 
Trediedeel større end i Stillingen B, medens. Forskjellen 
nu for Tiden, da Excentriciteten kun er +337, ikke en- 
gang er en Tiendedeel af hele Varmemængden, idet For- 
holdet er som 414 til 386. 

Den Aarstid, i. hvilken Jorden er nærmest ved Solen, 
vexler i lange Perioder; der er Tider, hvor Nærheden ved 
Solen falder sammen med den nordlige Halvkugles Mid- 
vinter, andre, hvor den falder sammen med dens Mid- 
sommertid. Vi ville betragte Forholdene, såaledes som 
de stille sig paa den nordlige Halvkugle under disse 
to Forudsætninger og tillige under Forudsætning af, at 
Excentriciteten er særdeles stor.: Da den sydlige Halv- 
kugle har Sommer, naar vi have Vinter, og omvendt, såa 
ville Forholdene påa denne være de omvendte af vore. 

Har den nordlige Halvdel af Jorden Midsommer, 
naar Jorden er nærmest ved Solen, saa er det indlysende 
af det foregaaende, at den maa modtage en forholdsvis 
stor Varmemængde fra Solen i Sommertiden, medens den 
allerede påa Grund af sin større Afstand i Vintertiden 
modtager forholdsvis lidt. Det bliver saaledes, naar vi 
kun tage Hensyn til Solafstandene, en Periode med varme 


123 


Sommere og kolde Vintere. Men hertil kommer, at Søommer- 
halvaaret regnet fra Foraars- til Efteraarsjevndøgn bliver 
kortere, Vinterhalvaaret derimod betydelig længere end 
det er nu, dels fordi Jordens Bevægelse i Banen er hur- 
tigere, naar den er nær ved Solen, end naar den er læn- 
gere. borte fra den, dels fordi Sommerstykket af Banen 
under de antagne Forhold er en Del mindre end Vinter- 
stykket, idet de afskjæres af Linien GH, som er lodret 
påa den store Axe i Brændpunktet S. Vi faae saa- 
ledes en kort og varm Sommer og derimod en lang 
og kold Vinter, hvor Forskjellen imellem de to Dele af 
Aaret kan stige til mere end en Maaned, medens den nu 
kun er otte Dage. 

I den lange og kolde Vinter, som vil bringe Vande 
til at fryse, .der nu stadig ere aabne, vil det hele atmo- 
sphæriske Nedslaåag falde som Sne, der vil dække Landene 
endog indtil en temmelig lav Bredegrad. Det er et væsent- 
ligt Spørgsmaal, om den kortvarige, men forholdsvis stærke 
Varme, som Solen sender om Sommeren, vil kunne være 
istand til at smelte disse store Snemasser. Kan den det ikke, 
saa vil der i Løbet af de Aartusinder, i hvilke Forholdene 
omtrentlig ere de samme, danne sig et mægtigt Islag, selv 
om det, som kommer til hvert Aar, ikke er ret meget; een 
Decimaltommes Tilvæxt aarlig giver i tusinde Aar et Lag 
påa hundrede Fod. 

Naar man vil søge at besvare dette Spørgsmaal, maa 
man erindre, at den Varmemængde, som Solen sender til 
et Sted paa Jorden, vel spiller en væsentlig Rolle ved Be- 
stemmelsen af Stedets klimatiske Forhold, men at ogsaa anåre 
Kræfter have en indgribende Betydning i denne Henseende 
og ofte en langt større end Mængden af Solvarmen. Vi behøve 
blot at tænke paa Edinborg, hvis Vinters Middeltemperatur 


124 


er 31 Grad over Frysepunktet, medens den i det noget syd- 
ligere liggende Cumberland House i Nordamerika er 25 Gra- 
der under det. Det er navnlig Strømmene i Havet og i 
Luften, som man maa tage Hensyn til4 det vestlige Europa 
har alene Golfstrømmen at takke for sit milde Klima, medens 
de kolde Polarstrømme give Nordamerikas østlige Kyst dens 
forholdsvis meget lave Temperatur. 

Den lange og kolde Vinter, som vi her have vor Op- 
mærksomhed henvendt paa, maa give Nordøstpassaten en 
betydelig Styrke og vil desuden, da der samtidig er en 
mild Sommer paa den sydlige Halvkugle, bevirke at denne 
Passats Sydgrændse falder langt sydligere, end den nu gjør. 
Den stærke Passat virker igjen paa Havstrømmene, og den 
vil navnlig drive den største Del af Ækvatorialstrømmens 
Vand, som nu forsyner Golfstrømmen, ind i den sydgaaende 
Strøm langs med Brasiliens Kyst. Golfstrømmen bliver i 
høi Grad svækket, forsaavidt den ikke kan forsvinde ganske, 
og dermed vil selvfølgelig ogsaa dens mildnende Indflydelse 
paa Klimaet for en stor Del falde bort, medens Polar- 
strømmene med deres kolde og tildels isopfyldte Vand 
ville faae Overhaand og yderligere bidrage til at trykke 
Temperaturen ned. 

Vel kommer der efter den lange, kolde Vinter en 
Sommer, hvor Sølen giver megen Varme. Men dels vil 
den stærkere Varme blive brugt til at smelte Vinterens Is og 
Sne, før den kan tilveiebringe nogen Stigen af Lufttempera- 
turen over Frysepunktet, dels er det høist sandsynligt, at den 
vil træffe et næsten uigjennemtrængeligt Skylag, hvis Regn 
dog ikke vil forslaae meget ligeoverfor Ismasserne, da 
der som bekjendt skal omtrent 8 Pund Vand med 10 Gra- 
ders Varme til at smelte 1 Pund Is, der har Frysepunk- 
tets Temperatur. Sommeren vil komme til at ligne den 


125 


Sommer, som Cook, og andre Søfarende have truffet i de 
sydlige Have, hvor Øer, der laae under samme Brede som 
Nordskotland, bestandig vare dækkede af Is og Sne. 

I de Perioder, hvor den ene Halvdel af Jorden har 
sin Sommer paa den Tid af Aaret, da Jorden er nærmest 
ved Solen, og Vinteren altsaa indtræffer, naar Jorden er 
længst fjernet fra den, vil denne Jordhalvdel, under For- 
udsætning af at Jordbanens Excentricitet er særdeles stor, 
have en Istid, som de Istider, hvis mægtige Spor vi finde 
ikke blot i vore Rullestensdannelser, men ogsåa i ældre 
Formationer. 

Har den nordlige Halvkugle derimod sin Vintertid 
naar Solen er nær, sin Sommer naar Solen er i den 
største Afstand, saa blive Forholdene ganske andre. Vin- 
teren vil blive kort og forholdsvis mild, medens Sommer- 
solen ikke vil varme såa stærkt, som naar Excentriciteten 
er lille, men paa den anden Side vil varme længere. Klimaet 
vil altsaa alene som en umiddelbar Følge af den store 
Excentricitet blive jevnt uden store Temperaturforskjellig- 
heder. Men hertil kommer endnu, at de fra Ækvatorial- 
egnene kommende Havstrømme, for Europas Vedkommende 
Golfstrømmen, ville være overordentlig mægtige og ville med- 
føre umaadelige Masser af varmt Vand, som yderligere vil 
mildne Klimaet og meddele Luften en betydelig Fugtighed. 
Under disse Forhold vil der smelte mere Sne og Is i den 
lange Sommer, end der dannes i den korte og milde Vinter. 
Isdækket vil forsvinde paa Steder, hvor det nu ligger i 
tykke Lag, og Vegetationen vil bemægtige sig den frigjorte 
Jordbund. Det vil være gunstige Forhold for Udviklingen 
af en frodig Plantevæxt; de ville tillige være gunstige for 
Bevaringen af de undergaaede Planteindivider, for Kul- og 
Tørvedannelser; og det turde vel være muligt, at de store 


126 


"Kulperioder i Jordens Udvikling netop falde sammen med 
disse Tider, i hvilke Jordbanens Excentricitet hår været 
særdeles stor, og vedkommende Halvdel af Jorden har 
havt Vinter, naar den var nærmest ved Solen. 

Den omtalte Ophobning af Sne og Is påa den ene 
Jordhalvdel og den samtidige Formindskelse af Ismas- 
serne påa den modsatte vil medføre en ånden Virkning af 
største Betydning. Jordens Tyngdepunkt maa nødvendig 
samtidig forandre sin Beliggenhed og nærme sig den Pol, 
hvor Ismasserne ophobes. Men med Tyngdepunktet vil 
ogsaa Havoverfladen flytte sig; Havet vil stige paa den 
Halvdel, som har Istid, det vil falde påa den modsatte; 
dets Stigning og dets Fald vil være stærkest ved Polerne 
og vil aftage henimod Ækvator efter en bestemt simpel 
Lov. Mr. Croll antager, at Isen ved Polen maa kunne 
naae en Mægtighed af 7000 Fod; under denne Forudsætning 
vil. Havet ved 60 Graders Brede stige 1000 Fod, og ved 
45 Graders Brede 650 Fod, medens der påa den modsatte 
Halvdel af Jorden vil finde tilsvarende Landhævninger 
Sted. 

Vi have her betragtet Forholdene i deres Yderlighed ; 
imellem begge Yderligheder ligge utallige Mellemtilstande ; 
men altid vil der være en Svingning i Mængden af de 
omkring Polerne samlede Ismasser, enten en Tiltagen 
med dertil svarende Sænkning af de omliggende Lande, 
eller en Aftagen med tilsvarende Hævning. 

Det er endnu for kort Tid, siden Mr. Croll fremsatte 
den i det Foregaaende antydede Theori, til at den allerede 
nu skulde være fuldstændig gjennemarbeidet, saa at den 
kunde give os en fuldstændig Tidstavle til Jordens Udvik- 
lingshistorie. Det vil være kommende Tiders Såg at op- 
føre denne Bygning paa det bestandig voxende Grundlag 


27 


af astronomiske og meteorologiske lågttagelser. Mr. Croll 
har imidlertid, støttende sig til Beregninger af Excentrici- 
teten, der ere udførte efter Le Verriers Anvisning, og 
som gaae en Million Aar tilbage i Fortiden, til Belysning 
af sin Theori beregnet den Formindskelse i Vinterens 
Middeltemperatur, som de store Excentriciteter ville med- 
føre for den mellemste Del af Skotland, saavel uden Hensyn 
til Formindskelsen af Golfstrømmens varmende Indflydelse, 
som ogsåa med denne for Øie. Han er ved disse Bereg- 
ninger gåaet ud fra, at Golfstrømmen forhøier Skotlands 
Temperatur 16 Grader, at dens Virkning, naar Forholdene 
ere uheldigst, formindskes til det halve, og at Furmind- 
skelsen staaer i Forhold til Excentriciteten. Vi ville her 
kun anføre enkelte af hans Talstørrelser i følgende Tavle: 


52 = 
== == 
; = & 3 <E 
== S 8 i nn == = & mm Å 
2 Som ud So (== HEKSEN 
—- A = > 
9 GDS = å 2 eg HS = 
= æ se > Øg == MERE E.. 
< = 2e ME 285 == E 
=) De DES vore 
ele En See ED: 
S = > 
cå um 
950000 +22, 24 Dage 19 Grader 15 Grader — 21 Grader 
SE UD ES D Be EE e  PU I EN ae EJE s 
HEDDE Ts 309 703035 FYRE SS IA ADM CAME TREERE p RES 


Det fremgaaer heraf, at der har været flere Perioder 
med forholdsvis store Excentriciteter og med dermed føl- 
gende Isforhold og Sænkninger. 

For de kommende Tider ere Excentriciteterne lige- 
ledes beregnede indtil en Million Aar; vi finde der 


for Aar 500000  Excentriciteten +2335 
SE: 800000 == mee 
STE 900000 — meer 
— 1000000 — in 


128 


Naar Tanken glider hen over den fjerne Fremtid, saa 
vil den saaledes der træffe Gjentagelser af de samme For- 
hold, som vi finde Spor af fra Fortiden. Den vil træffe 
Tider, hvor Hav eller Is dækker Størstedelen af Europa, 
begraver alle de store Værker, som Menneskeslægten nu 
er saa stolt af at have udført, og gjør alt Liv i disse Egne 
umuligt, men samtidig paa mangfoldige Maader omdanner 
Jordoverfladen og gjengiver den al den Frugtbarhed, som 
Kulturen tilsidst vil have berøvet den, og atter gjør den 
skikket til at være Hjemsted for levende Væsener. Og 
samtidig hermed vil Tanken paa den anden Halvdel af 
Jorden møde et yppigt Planteliv, begunstiget af en mild 
Vinter og en fugtigvarm Sommer, og rimeligvis et dertil 
svarende rigt. Dyreliv, Saaledes ville Extremerne vexle 
paa de to Halvdele af Jorden, og der vil altid være et 
Sted, hvor Livet kan vedligeholdes. 

Mr. Croll antager ogsaa, at Forandringerne i Eklip- 
tikens': Heldning imod Ækvator maa komme til at udøve 
Indflydelse paa Klimaet og navnlig påa Forholdene i Nær- 
heden af Polerne; men det synes at han i denne Hen- 
seende har regnet den Tilvæst i Sommervarme, som den 
større Heldning vilde give Polaregnene, altfor høit. I et- 
hvert Tilfælde ville disse Forandringers Indflydelse staae 
langt tilbage for dem, der følge af Excentricitetens vex- 
lende Størrelse. 


En Udflugt til Dyndvulkanerne i Colorado-Ørkenen 
i Californien. 


(Efter en Artikel i et californisk Tidsskrift). 


Branat de mange Ting, som i Californien gjøre Krav paa 
den videnskabelige lagttagers Undersøgelse og den nyfigne 
Reisendes Opmærksomhed, er ingen mere fremtrædende 
end Colorado-Ørkenens »Salser« eller Dynd-Vul- 
kaner. Da de ligge skjulte midt i en gyselig Ørkens 
brændende Sand, have kun Faa havt Forvovenhed nok til 
at udsætte sig for de med en Udflugt til dem forbundne 
Anstrengelser og Farer. Selv de Indianere, som beboe 
Kysterne af dette »Vestens Sahara«, vove sig ikke 
gjerne saa langt ud i dette uden maaskee netop i Regn- - 
tiden. Til enhver anden AÅarstid vilde det at forfeile en 
af de faa Brakvandskilder eller at finde dens Plads op- 
iagen af Flyvesand — noget som ikke sjelden hændes — 
medføre Vished for at lide Tørstens Rædsler, om ikke 
for at miste Livet. Af personlig Erfaring kan jeg ikke 
dadle de indfødtes Utilbøielighed til at besøge en Egn, 
- som foruden ved sin naturlige Beskaffenhed skræmmer 
dem tilbage som det formentlige Opholdssted mm mørke 
og onde Åander. 

De meest fremtrædende Eiendommeligheder ved denne 
vilde Egn ere imidlertid altfor mærkelige til at de længe 


130 


skulde kunne unddrage sig en grundigere Undersøgelse. 
Den hele Ørken antages at have været en stor Brak- eller 
Ferskvandssøes Seng og siges at ligge mange Fod under 
Verdenshavets Speil. I den Deel af den, som jeg besøgte, 
fandtes der anseelige Ferskvands-Nedlag, som indesluttede 
Tusinder af Skaller hidrørende fra den tidligere Søes 
Beboere. 

Det var i Juli Maaned 1857 at jeg havde Leilighed 
til paa en større mineralogisk Udflugt at besøge en af 
de omtalte Dyndvulkaner, som ligger omtrent 30 Mile 
fra S. Diego og 12 Mile Nordost for den indianske 
Landsby S. Felipe, som er det nærmeste beboede og 
beboelige Sted; for den Reisende er Veien i det Mindste 
6 Mile længere end den lige Linie, da han maa gjøre en 
Omvei mod Syd for at træffe det eneste Vand, der er at 
finde påa Veien. I den nævnte Landsby gjorde vi (Dr, J. 
Veatch og hans Søn) de nødvendige Forberedelser til vor 
Ørken-Udflugt ved at forskaffe os friske Heste, en Veiviser, 
Fødemidler samt Læderflasker til at medtage Vand i. Vor 
Fører, Jose Serrano, var en af sin Landsbys Forstandere 
(Kapitainer), talte spansk og var den eneste af hans Lands- 
mænd, som nogensinde tidligere havde været paa det Sted, 
som vi ønskede at besøge. Veiret var overordenlig varmt, 
og Føreren råadede til at bryde op seent om Eftermid- 
dagen for at have den Fordeel at reise om Natten og j 
kunne naae Vandingsstedet tidlig næste Dag, førend Heden 
blev altfor trykkende. 

Vi forlode S. Felipe den 17de Juli Kl. 4 e. M. og 
overskrede den skarpe Porfyr-Bjergkam, som skiller Dalen 
S. Felipe fra Ørkenen. Bækken af samme Navn gjennem- 
skærer denne Kam og løber bort i et snevert Leie mod 
Ørkenen. Det er en rask flydende Strøm, men den over- 


131 


skrider aldrig sit Leie om Sommeren og drikkes bog- 
stavelig op af den tørstige Ørkenvinds første Pust. Da 
Flodsengen ikke kan passeres af Heste, maatte vi klattre 
op over Bjerget ad en indiansk Fodsti og havde nu fra 
Kammen, omtrent 1000 Fod over Dalen, en vid Udsigt 
over Ørkenen, der tabte sig i dunkel Uklarhed og smel- 
tede sammen med de Skyer, som omgave Synskredsen 
mod Øst. Til Højre og Venstre, saa langt Øiet kunde 
naae, frembød Bjergkjæden en Række fantastiske Takker, 
som stemte godt med den mørke Flade af trøstesløs 
Øde, som den indfattede. Nogle faa afstumpede Mes- 
quit- Træer (Prosopis glandulosa)”), et Dverg-Magey- 
Træ og et ret smukt Udvalg af Cactus-Former udgjorde 
Bjergets Plantevæxt. Efter en temmelig hurtig Nedstigning 
ad dets østlige Skraaning naaede vi igjen S. Felipes Leie. 
Af og til fik vi Pust af en varm Vind som en Forsmag 
påa den hede, planteløse Slettes Ovnvarme dernedenfor. 
Bækleiet faldt rask, men meget regelmæssig, udvidede 
sig til en Dal af en halv Miils Brede og tabte sig endelig 
i Ørkenen to Mile derfra. Jordbunden — hvis den kan 
kaldes saa — bestod af nedbrudte og omleirede Brud- 
stykker af Egnens Bjergarter. En Catalpa-Art med 
smækkre hængende Frugtkapsler voxede i de Fordybninger, 
som antydede Vinterbækkenes Leie, og Grupper af en høi 
Busk, bedækket med stærke Torne ligefra Roden til Green- 
spidserne, advarede os mod at komme sig for nær. 
Saftige og træagtige Opuntier (Figenkaktuser) optraadte i 
Grupper og Pletter, og Echinocactus'en med sine stive 
Fiskekrogstorne laae ofte halv skjult i Sandet, og vore 
Heste sprang da pludselig til Siden for at undgaae dem. 


”) En Bælleplante af Mimosa-Gruppen. (0. A.). 


132 


En uhyre Søilekaktus's (Cereus) støttelignende Former 
paa Spidsen af en eller anden Klippetop gav ofte Land- 
skabet en egen malerisk Charakteer. Natten overrumplede 
os i Dalen, og vore Fremskridt hæmmedes meget ved at 
Opuntierne bestandig stak Hestene og gjorde dem stædige 
og lunefulde. Veien blev værre og værre med hver Fjer- 
dingvei, og omtrent Kl. 11 stoppede en tæt Skov af tornede 
Planter os aldeles Veien. Da jeg forsøgte at trænge mig 
igjennem denne Hindring, blev min Hest rasende og begyndte 
at stejle og slaae bag op, saa at jeg kun havde Valget 
mellem at kaste mig selv af i Krattet eller lade Hesten 
gjøre det for mig. Jeg valgte det Første, men blev ved 
mine Forsøg paa at holde det rasende Dyr skifteviis trukket 
og puffet mellem Opuntier, højere end mit Hoved, indtil 
mine Klæder bogstavelig våre fæstede til mit Kjød fra 
Top til Taa af de naaleagtige Torne. Det gik ikke 
Hesten bedre, men det var ingen Trøst. Jose kom i 
rette Tid til Hjælp og fangede Hesten, just som Tøm- 
men bråst i min Haand og jeg var nær ved "at skulle 
endydermere lide den ubehagelige Ulempe at miste min 
Hest. At drage videre den Nat var der ikke Tale om. 
Hesten havde befriet sig selv for Saddel og Ridetøj og 
var såa bedækket med Torne, som sad fast i dens Hud, 
at det var umuligt at lægge Saddel paa den igjen, og kunde 
Hesten endogsaa have baaret den, vilde Rytteren ikke 
kunnet holde ud at sidde i den. Vi sloge os derfor til Ro 
paa det gunstigste Sted, som tilbød sig, tændte Lys og 
tilbragte Resten af Natten med at trække Torne ud af 
Kjødet paa Menneske og Hest. 

Den 18de. Vi brød op igjen ved Daggry og vare 
heldige nok til at komme gjennem den skrækkelige Huulvei 
uden videre Uheld. En glat Flade af solbagt Leer, hvori 


133 


ikke engang en Kaktus kunde fæste Rod, afløste de ned- 
brudte Klippebrudstykker og tillod os åt komme frem i 
rask Trav. Vandrullede Smaastene viste sig af og til, og 
to Timers Ridt bragte os til et uhyre Leer-Nedlag med 
Brudstykker af tynde Muslingskaller — rimeligviis Bunden 
af den gamle Sø. Jordbunden blev efterhaanden mere 
sandet, Skallernes Mængde og Mangfoldighed tog til; tilsidst 
bestod det hele Nedlag af fijint Leer og Sand med en for- 
bausende Mængde smaa Sneglehuse. Høje, dannede ved 
at Flyvesandet havde samlet sig om Grupper af Mesquit- 
buske, saa at blot Grenene vare frie, gave Slettens Over- 
flade nogen Afvexling. Nogle faåa sorte Klæger kom og 
summede omkring Hestene, og en stor Guldsmed med 
plettede Vinger flagrede os forbi; disse Insekters Nær- 
værelse var saa meget mærkeligere, som Afstanden fra 
Vandet ikke var under to Mile, og hvor ubetydelige 
disse smaa Skabninger end vare, var Synet af dem dog 
opmuntrende og lettede den mørke Stemning, som altid 
følger med den fuldstændige Mangel påa dyrisk Liv. Kl. 
"4101 f. M. naaede vi Vandet efter 131 Times Ridt; Hestene 
vare meget trætte, sultne og halvgale af Tørst, Vandet 
brakt og varmt; det kommer fra et stort Vandspring, som 
hæver sig i Dybet af en Kløft, og boblede og kogte paa 
Grund af den stadige Udvikling af en Luftart — for- 
modenlig Kulsyre. Det løber mod Nordost som en Bæk, 
der giver omtrent 500 Galloner Vand i Minutet, men 
taber sig ikke en halv Fjerdingvei derfra sporløst i den 
løse Jordbund. Den Kløft, hvoraf det springer ud, kom- 
mer fra Sydvest og danner en lille Dal af nogle hundrede 
Alens Brede, bedækket med Buske og grovt Græs, mellem 
hvilke Bækken slangebugter sig fra den ene Side til den 
anden. Dens Speil er kun omtrent 40 Fod under Ør- 


Tredie Række. V, 9 


134 


kenens Overflade. Jeg vil her benytte Leiligheden til 
at bemærke, at overalt hvor jeg undersøgte Bunden i 
Kløfterne, bar den- Præg af, at man vilde kunne finde 
Vand i en Dybde af ikke over 40 Fod. En lille 
Lund af Mesquit-Træer med en stærk Afgrøde af tørre 
Bælge stod ved Bredden af Kløften; dens Frugter afgave 
et velkomment Foder for Hestene, og det tynde Green- 
værks svage Skygge gav os nogen Beskyttelse mod de 
varme Solstraaler, naar vi bredte Tæpper over dem, men 
intet Hegn mod de svidende Vindpust, der kom som 
Aanden af en Ovn. Jeg tog min Tilflugt til Vandet, bvor 
jeg bøjede de høie Siv sammen som et Slags Buur og 
siddende i Bækken lige til Halsen udnævnte mig selv til 
Stedeis «herskende Genius og hvilede mig halvt blundende 
en Timestid. dm 

Kl. 54 e. M. brød vi op igjen i det Haab at naae 
Vulkanerne ved Midnat. For at lette Dyrene Byrden bleve 
alle vore Forraad, Tæpper o. s. v. ladte tilbage, saa at 
vi ikke medtoge andet end vore Vaaben og det nødvendige 
Vand. To sorte Toppe, mellem hvilke vor Vei gik i nord- 
ostlig Retning, tjente os til Veivisere; efter at det var 
bleven mørkt, og de ikke længere våre synlige, maatte 
vi rette os efter Stjernerne; men efterhaanden blev Luften 
diset, og kun af og til kunde vi faae et Glimt af Stjernerne 
at see. Vi tabte da Sporet, forvildede os ud i de løse 
Flysesandsbakker, hvor Dyrene sank i og bleve ustyrlige, 
og maatte tilsidst staae af og lede dem. Jose gav tabt 
og afslog at gaae videre, før det blev Dag; men da det 
ikke var muligt at binde Hestene, bleve vi dog ved at ar- 
beide os frem og slap heldigviis snart efter ud af Sandet. 
Snart traf vi da ogsaa nogle Salviebuske, af hvilke vi valgte 
de stærkeste og bandt Dyrene til dem for at vente paa 


135 


Morgenens Komme. Jordens brændende Varme mødte os 
til at lægge Saddeltæpperne og Sadlernes Læderovertræk 
mellem den og os, og dog var det, som om vi skulde 
bage vore Lemmer; Hestenes Uro holdt os i en stadig 
Frygt for, at de skulde rive sig løs og efterlade os i en 
lidet misundelsesværdig Stilling; det er unødvendigt at 
tilføje, at Natten ikke blev lilbragt med- en- forfriskende 
Søvn, og at Morgengryet aldrig hår været os mere vel- 
komment. 

D. 19de. Det viste sig nu, at vi forrige Nat vare 
komne for langt mod Nord og maatte vende os mod Syd 
og Øst. De hvide Dampskyer, som stege op fra Dynd- 
vulkanerne, bleve snart synlige i en Afstand af to Mile. 
Ved Solopgang afgave Dampudbruddene et imponerende 
og eiendommeligt Skue; keglerne, hvorfra de kom frem, 
kunde tydelig sees, og den underjordiske Tummels dumpe 
Lyd kunde høres af og til. De sorte Toppe, som havde 
tient os som Veimærke Dagen før, laae nu paa hver Side 
af os. Den til venstre, som laae os nærmest, saae ud 
som en Lavamasse, opdynget i vilde fantastiske Former 
og kronet af skarpe Spidser og piumpe Buer, som om det 
Hele var hærdnet pludselig under den meest voldsomme 
Kogning. Den fjernere, tilhøjire, syntes at være en sort 
fast Masse med den samme glatte glindsende Overflade 
som de granit- og gneisagtige Masser, der indfatte Ør- 
kenen. Hvis den havde en vulkansk Charakteer, var denne 
ikke såa iøinefaldende som paa den tilvenstre. 

Lidt efter Kl. 6 f. M. naaede vi saa nær hen til 
Dyndvulkanen, som det ansaaes for raåaadeligt at komme 
tilhest; Grunden var bleven blød og dyndet, og Svovl- 
lugten og de besynderlige Lyde skræmmede Hestene. Vi 
overgave dem derfor i Joses Varetægt og gik omtrent 

9 + 


136 


600 Alen videre til Fænomenets egenlige Skueplads. Det 
Syn, som her viste sig, er vanskeligt at beskrive og kan 
kun tilfulde opfattes af den, som har hørt Dampens vilde 
Udbrud, Dyndexplosionernes barske Larm og den dumpe 
Mumlen af de kogende Dyndkjedler. Dyndvulkanen ind- 
tager en ophøiet Fiirkant af 1500 Fods Længde og 1050 
Fods Brede af blaat hærdnet Leer, som hæver sig lidt 
over den omgivende Slettes Overflade. Det tilgrændsende 
Land er blødt og dyndet og i Regntiden aldeles dækket 
med Vand; det falder svagt mod Nord og Øst, og Vul- 
kanens Dynd og Vand flyde derfor langsomt bort i denne 
Retning, hvor der derfor i Regntiden findes en Saltsø, 
men nu kun en uhyre Flade af krystallinsk Kogsalt. 
Dyndvulkanens Dampmasser stige op af kegledannede 


Dyndbjerge af 3—15 Fods Høide med forskjellige Heldnings- 


vinkler, snart dannende spidse og smækkre Kegler, snart 
kuppelformige Høje, som synes at have faaet denne deres 
bredere og fladere Form ved deres egen Vægt, da den 
Kraft som dannede dem, havde ophørt at virke. Ud af nogle 
af Keglerne farer Dampen som en sammenhængende Strøm 
med en pibende eller skrigende Lyd, alt eftersom Aabnin- 
gernes Vidde eller Udbruddenes Voldsomhed er foørskjelilig. 
I andre er Virkningen underkastet periodiske Afbrydelser, 
og hvergang Dampudbruddet kommer igjen, ledsages det 
af en Salve varmt Dynd, Masser af hvilket undertiden 
slynges i Veiret til en Høide af 100 Fod. Disse Udbrud 
gaae ved nogle af Højene for sig med faa Minuters 
Mellemrum, medens andre syntes at have været rolige i 
Uger eller Maaneder. Under vort korte Ophold havde vi 
Leilighed til at see Exempler paa den Hurtighed, hvormed 
en spids kegledannet Høi kunde blive bygget op og atter 
revet ned. Et Sted blev en hed  Vandstrøm slynget i 


137 


Veiret til en Høide af 15—30 Fod og faldt ned som en 
stærk Byge til alle Sider, dannende en Kreds, indenfor 
hvilken man kunde have staaet uden Fare for de skoldende 
Draaber, med mindre Vinden tilfældigviis drev dem ud af 
deres sædvanlige Bane; den kom ud af en lav Høj med 
en Aabning af 5” i Tvermaal, men strax efter sin Ud- 
træden af denne udvidede Damp- og Vandstøtten sig meget " 
betydelig. Aabningen var udforet med en Skorpe af kul- 
suur Kalk, og rundt omkring den, men især paa den syd- 
ostlige Side stod der en Miniaturlund af smækkre træ- 
agtige Stalagmitdannelser af det samme Stof, 4—8"” høie 
og 1—11" i Tvermaal. Mange af dem vare grenede med 
røde Spidser, som dannede en smuk Modsætning til de 
marmorhvide Stammer og fremkaldte Billedet af en Koral- 
vegetation; nogle vare hule og udsendte fine Dampskyer 
af deres Toppe, hvilket synes at forklare deres Dannelses- 
maade. Andre vare ikke aldeles hule, men lukkede i 
Spidsen, men mnåar man rev dem løs fra deres Grund 
var der en lille Aabning i Midten, som tillod den varme 
Damp at slippe ud, og der behøvedes nogen Forsigtighed 
for at tage dem bort uden at faae skoldede Fingre. Det 
var ogsaa vanskeligt nok at nærme sig Stedet, omgivet 
som det var af en Tryllering af varm Regn. Jeg vendte 
skoldet tilbage fra det eneste Forsøg, som jeg vovede at gjøre; 
men min Søn, som var dristigere eller lokkedes mere af 
Exemplarernes Skjønhed, var saa heldig at erhverve sig 
flere af dem. Det faldende Vand flød bort til en Sump 
af 1 Fods Dybde, men hvad der saa blev af det, var ikke 
tydeligt, da den ikke havde noget synligt Afløb. Vandet 
var klart, men havde en overordenlig bitter og salt Smag. 
I nogen Afstand fra dette Sted er der to uhyre kjedel- 
agtige Bassiner, omtrent 100 Fod i Tvermaal og 5—65 


138 


Fod under det almindelige Niveau; i disse Kjedler koger 
uafladelig en blaalig Leergrød med en dump Mumlen, ud- 
sendende rigelige Svovldampe og uhyre Blærer, som, idet 
de briste, kaste Dyndmasserne flere Fod i Veiret. "Under- 
tiden koge "disse Kjedler over, og Indholdet flyder da bort 
som en Dyndflod henimod Saltsøen. Dette syntes saa- 
ledes at have været Tilfældet for ikke længe siden, da vi 
stødte paa en af disse Dyndfloders Bane, der endnu ikke 
var ganske tør, en lille Fjerdingvei fra Dyndvulkanen. At 
den vulkanske Kraft har været meget voldsommere her i 
tidligere Perioder, bevise deels de før omtalte Lavamasser, 
deels de over Sletten spredte Brudstykker af Pimpsteen. 
Vort Besøg varede kun 5 Kvarteer. Solen var alle- 
rede brændende hed, vort Vandforraad kunde ikke med 
den strengeste Sparsommelighed vare mere end 3 Timer, 
og det Vandingssted, vi forlode igaar, var ikke mindre 
end to Mile borte; rigtignok angav Kortet en Kilde 
en Miils Vei mod Nord, men da vi ikke kjendte Land- 
mærker, som kunde vise os Vei til den, vilde det være 
altfor dristigt at spilde Tid paa at lede efter den. Vi 
kunde derfor kun hilse de fristende Gjenstande i vor 
Nærhed, som vilde kræve mange Dages Undersøgelse, med 
et Afskedsblik og vendte atter vore Hestes Hoveder mod 
Vandet, dragende mod Sydvest for at undgaae Sand-… 
bakkerne, som havde voldi os saameget Bryderi forrige 
Nat. Vi fik snart Grund til at lykønske os til at være 
blevne klar af Flyvesandet. Alt som Dagen skred, tiltog 
Vinden og hvirvlede Sandet op i sorte Skyer, gjennem 
hvilke Jose erklærede det for umuligt at reise; det vilde 
i det Mindste været overordenlig ubehageligt. Det var i 
Kegntiden, og vi saae Regnbyger i stor Afstand, men 
ingen af dem kom os nær. De første 2—3 Fjerdingvei, 


139 


efter at vi havde forladt Dyndvulkanen, gik over en jevn 
Slette af Sand og Blaaleer,  solbagt og sprukket, tyndt 
bestrøet med vulkansk Aske og Brudstykker af Obsidian. 
Runde Huller antydede, hvor Dampene vare undslupne, den- 
gang Jorden var opblødt af Vand. Snart blev Sletten gjen- 
nemskaaren af 3—4 Fod dybe Kløfter, som Jose sagde var 
Arme af »den nye Flod« — en Green af Coloradofloden, 
som forgrener sig, førend den falder i Saltsøen. Levningerne 
af en overordenlig yppig Plantevæxt, men som nu vare døde 
og tørre, viste, at Egnen kun var en Ørken paa Grund af 
Mangel paa Vand. Den Pludselighed og Højde, hvormed 
Græsset og andre Urter kom frem, dengang »den nye 
" Flod« løsrev sig fra Coloradoen for nogle Aar siden og 
vandede Ørkenen, erindres af mange, som vare Vidne til 
den magiske Overgang fra Øde til Frugtbarhed. Det var 
nu Middag; der blæste en Storm, men den syntes kun ved 
sin skoldende Tørhed at forøge den rasende Solhede. 
Vore Vandflasker vare tømte, og Afstanden mellem os 
og Kilden var dog endnu over to Mile. To Timers 
Vandmangel er tilvisse intet stort Savn under almindelige 
Forhold, men hvad det er i Ørkenen, veed kun den, der 
har prøvet det. Omtrent Kl. 2 e. M. hilste de grønne 
Buske og Vandets muntre Rislen os; Mænd og Heste 
styrtede sig i det og priste Kilden i Ørkenen! 

Dyrenes udmattede Tilstand gjorde det umuligt at 
forlade vort nærværende Opholdssted, førend de vare komne 
noget til Kræfter igjen, og vi gjorde derfor Anstalter for 
at tilvejebringe Ly mod Solen. En sort Sky, som i nogle 
Timer havde hævet sig langsomt fra Vest, mødte endelig 
Solens Bane og skaffede os Lise ved sin venlige Skygge. 
Efter et Par Timers forfriskende Blund blev der gjort 
Forsøg paa at holde Frokost — vi havde Intet nydt den 


140 


Dag — men al Madlyst var borte, og vi kunde kun blive 
ved at drikke Vand. Da Natten brød frem, kom 2—3 
sorte Flagermuus frem fra deres Skjulesteder, og en 
eenlig Natravn flagrede tyst omkring. Der viste sig 
ingen andre Dyr end et Fiirbeen, hvis Bevægelser vare 
for hurtige til at vi kunde fange det, og 3 Biller, der 
vare mindre vimse og faldt som Offre for Videnskaben. 
Endnu næste Dag den 20de ansaaes det for uklogt at 
bryde op før Aften, saa at vi kunde gjøre det meste af 
Reisen til S. Felipe om Natten og tidligt den følgende 
Dag.  sFormiddagen blev derfor tilbragt: med at samle 
nogle faa Sneglehuse paa Jorden, af hvilke een (Physa 
humerosa) tillige fandtes at beboe Bækkens Vand. Vi 
saae ogsaa to Arter af Smaafiske, omtrent 1” lange, den 
ene smækker og hvidlig, den anden bred i Forhold til 
Længden og mørk, ikke ulig en lille Aborre. Vor Fører 
fortalte, at. denne Plet var hans Fødested; den Stamme, 
han hersker over, havde her sine Hytter og levede godt 
af Mais, Meloner og Bønner, som han beskrev som 
voxende her med en Yppighed, dér ikke kjendtes noget- 
steds udenfor den saakaldte Ørken; men en Række regn- 
løse Sommere. fordrev dem, og de ere ikke vendte tilbage 
siden. De pleiede at saae, naar Regntiden begyndte i 
Juli og August. 

Kl. 4 e. M. sagde vi vor Leir Farvel og naaede ved 
Midnat Kaktuskrattet, Skuepladsen for mit forrige Uheld. 
Den 21de ved Daggry vare vi igjen paa Benene og opskræm- 
mede en omstreifende Prairi-Ulv (Coyote), den eneste, 
vi saae paa hele vor Vei. Vi stødte ogsaa påa Sporene 
af en Flok Bjergfaar og Hovedet af et, der rimeligviis 
var dræbt af indianske Jægere, laae ved Veien. Kl. 10% 
f. M,… hilste det velkomne Syn af S. Felipe os fra 


141 


Høiderne over den, og en halv Time senere vare vi under 
d'Hrr, 5. & B.8 gjæstfrie Tag. 

Saaledes endte en iilsom Udflugt til en meget mærkelig 
Plet midt i en ikke mindre mærkelig Egn. De medbragte 
Skaller viste sig at tilhøre to Arter af Amnicola (A, pro» 
tea og longinqua) foruden den ovenfor omtalte Physa. 
Vi saae ogsaa en stor Musling, men dens Skaller våre saa 
tynde og skjøre, at de knustes af Mangel paa Midler til 
at føre dem velbeholdne med. 

Vulkanvandet bar en Vægtfylde af 1,075 og inde- 
holder i opløst Tilstand fri Borsyre tilligemed Borforbin- 
delser — begge Dele rigtignok kun i ringe Mængde, men 
tilstrækkelig til at der ikke kan være Tvivl i denne Hen- 
seende — samt en stor Mængde Kogsalt og andre Salte. 
Disse Stoffer, især Borsyren, tilligemed Beviserne for tid» 
ligere- vulkanske Virkninger i Omegnen vise, al »Salsena« 
har en virkelig vulkansk Charakteer, Lignende Dyndvulkaner 
findes 6—8 Miil længere mød Syd. Een brød frem under 
Jordskjælvet d. 29de Nov. 1852 strax Sønden for Califor- 
niens Grændseskjel, og to andre findes i den samme 
Egn, efter hvad der fortaltes mig af en Mand, som sagde 
at han havde besøgt dem. Den ene skildres som en 
enkelt Straale af Vand og Damp, stigende op af en Aab- 
ning, 3 Fod i Tvermaal, midt i en Flade af hærdnet Leer. 
Den anden bestaaer af flere Pøle med varmt Vand, hvor- 
igjennem en hed Luftart idelig bryder op, En tredie, 
der dog har mere Charakteer af en ægte Vulkan, da den 
udstøder Ild og Røg, omtales i det tilstødende Bjergland, 
Jeg vil haabe, at En eller Anden snart maa faae Leilighed 
til at tilbringe nogle Dage i Ørkenen paa en Aarstid, da 
man ikke løber Fare for at omkomme af Tørst, og under- 
søge disse og andre mærkelige Steder, 


142 


Colorado-Ørkenens sande Charakteer bliver i Reglen 
ikke opfattet rigtigt. I sin nærværende Tilstand er den 
ganske vist en Ørken, men kun en Deel af dens umaade- 
lige Fladeindhold er fordømt til uafhjælpelig Ufrugtbarhed, 
nemlig det med Flyvesand bedækkede Strøg. Den større 
Deel maa påa Grund af Jordbundens Beskaffenhed være 
overordenlig frugtbar og mangler blot Fugtighed for at 
frembringe en yppig Plantevæxt. Det saae man, saa- 
længe »den nye Flod« flød; denne Arm af Coloradofloden 
maatte kunne gjøres varig, men langt mere vilde kunne 
udrettes ved borede Brønde eller endnu bedre ved at 
løfte Vandet ved Vindmøller fra almindelige Brønde, saåaa- 
ledes som det nu anvendes med saa stort Held i den 
frugtbare Dal S. José. Som jeg ovenfor har anført, er 
der al Grund til at antage, at man kan træffe Vand overalt 
i en Dybde af ikke over 30—40 Fod. 

Da den store sydlige Jernbane skal gaae igjennem 
dette Distrikt, er det interessant at vide, at den nu såa 
frygtede Ørken med Lethed kan forvandles til et lykkeligt 
Hjem for en velhavende Befolkning. Hvor frastødende 
end Sandets Udseende er nu, vil en Jernbanes Nærhed 
forvandle det til Vestens Have, og det er dets Bestemmelse 
at blive Arizonas, Utahs, Californiens og Oregons 
Bomulds- og Sukkerland. 


Om Synet. 


Efter et Foredrag af H. Helmholtz ved Cand. mag. & med. 
G. Krarup. 


Hine Punkt staae Naturvidenskaben og Philosophien i 
nøjere Berøring med hinanden end i Læren om Men- 
neskets Sandsning, og jeg skal nu ved at fremstille Dem 
de Resultater, som Naturvidenskaben har opnaaet ved 
Undersøgelsen af Øiet, det Sandseorgan, som hidtil har 
været underkastet den omhyggeligste Forskning, give Dem 
Leilighed til selv at dømme om, i hvilket Forhold Erfarin- 
gens Resultater staae til Philosophens Forskninger. 

Øiet er et af Naturen dannet optisk instrument, et 
naturligt Camera obscura. Jeg tør vel forudsætte, at de 
fleste af mine Tilhørere have seet et Camera obscura, 
det Instrument, hvormed man forfærdiger photographiske 
Billeder. Dets Indretning er overordentlig simpel, då det 
i det Væsentlige blot bestaaer af en indeni sværtet Træ- 
kasse, i hvis ene Væg der er indsat en Glaslindse, lige- 
overfor hvilken der befinder sig en matsleben Glastavle. 
Naar nu den Side af Kassen, som indeslutter Lindsen, er 
vendt imod en klart belyst og tillige ikke altfor nær Gjen- 
stand, kan man, naar Instrumentet er rigtigt indstillet, 
påa det matslebne Glas see et meget skarpt tegnet og 
med de naturlige Farver udstyret omvendt Billede af Gjen- 
standen. Efterat Photographen har givet sit Instrument 


[44 


den rigtige Indstilling, tager han Glastavlen ud og an- 
bringer derefter paa dens Plads en præpareret Plade, 
hvorpaa der da dannes det samme Billede som før paa 
Glaspladen. Men Billedet bliver nu fastholdt, fordi Lysets 
Indvirkning frembringer en eiendommelig Forandring paa 
de lysere Steder i den præparerede Plade. De photogra- 
phiske Billeder faaes altsaa ved at fastholde de i et Camera 
obscura dannede Billeder. 


Øiet er nu netop et saadant Instrument; den eneste 
væsentlige Forskjel mellem det og det photographiske Ap- 
parat bestaaer deri, at der i Øiets Baggrund istedetfor 
den matslebne Glasplade findes en følsom Nervehinde, 
den saakaldte Nethinde, i hvilken Lyset fremkalder For- 
nemmelser, som gjennem Synsnerven, den Nerve, hvori 
Nethindens Nervetraade forene sig, føres til Hjernen, der 
er Bevidsthedens legemlige Organ. I den ydre Form af- 
viger jo ganske vist det naturlige Camera obscura fra det 
kunstige: istedetfor den fiirkantede Trækasse træffer man 
det runde Øieæble, hvoraf den forreste Deel er det saa- 
kaldte »Hvide i Øiet«. Den sorte Farve paa den indre 
Væg af Camera obscura erstattes i Øiet af Aarehinden, 
en tynd Hinde af sortebruun Farve. Af den see vi lige- 
som af Senehinden kun den forreste Deel, nemlig Iris 
eller Regnbuehinden, den blaa eller brune Ring, som om- 
giver Øiets Pupil. Den bageste indadvendte Side af Iris 
er sort ligesom det Øvrige af Aarehinden, medens der 
paa den forreste Side, som er synlig for os, ligge farve- 
løse eller svagt farvede Lag. Regnbuehindens blaa Farve 
opstaaer ikke ved et særeget Farvestof, men hidrører fra 
samme Aarsag som den blaåa Farve af fortyndet Mælk, en 
Farve, der er eiendommelig for svagt hvidfarvede Stoffer, 


145 


naar de sees foran en mørk Baggrund. Regnbuehindens 
brune Farve opstaaer derimod ved at der i dens forreste 
Lag afsætter sig en ringe Mængde af det samme sorte- 
brune Farvestof, som beklæder dens bageste Flade, Der-, 
for kan Regnbuehindens Farve undergaae Forandring ved 
at der i Tidens Løb afleirer sig Farvestof i den. Allerede 
den berømte græske Philosoph Aristoteles fortæller, at 
alle Børn fødes med blåa Øine, selv ogsåa naar de senere 
faae brune. 

Den af Regnbuehinden omgivne sorte cirkelrunde 
Plet, den saakaldte Pupil, er en Aabning, hvorigjennem 
Lyset trænger ind i Øiets Baggrund. Er den indtræn- 
gende Lysmængde stor, trækker Pupillen sig sammen, 
er den kun ringe, udvider den sig. Foran Pupillen ligger 
den gjennemsigtige Hornhinde, der er hvælvet som et 
Uhrglas, og hvis Overflade holdes speilblank ved den 
stadig afsondrede Taarevædske, som under Øielaagets 
Blinken føres ud over den. Bagved Pupillen ligger Kry- 
stallindsen, et meget gjennemsigtigt, lindseformet Legeme, 
hvis Tilstedeværelse i det levende Øie kun kan iagttages 
ved nogle svage Lysreflexer. Det Øvrige af Øiets.… Indre 
er fyldt med Vædske. Krystallindsen fungerer i Forbin- 
delse med Hernhindens krumme Flade paa samme Maade 
som Glaslindsen i Photographernes Camera obscura og 
frembringer påa Nethinden formindskede, naturlig farvede, 
omvendte Billeder af de ydre Gjenstande.. For at kunne 
see Nethinden i det levende Øie har jeg for nogle Aar 
siden construeret et lille optisk Instrument, Øiespeilet, hvor- 
med man ogsaa kan see Nethindebillederne i en Andens 
Øie samt overbevise sig om deres Skarphed, Stilling 0. s. v. 

Jeg sagde før, at Photographen- maa indstille sit In- 
strument for den Gjenstand, som han vil afbilde... Man 


146 


bemærker nemlig ved en nøiagtig Betragtning af Billederne 
i et Camera obscura, at naar fjerne Gjenstande blive af- 
bildede med skarpe Omrids, vise de nære sig samtidig 
utydelige, og omvendt, naar de nære Gjenstandes Billeder 
vise sig tydelig, sees de fjerne Gjenstandes kun utydelig. 
Photographen maa rykke sit Instruments Lindse noget 
nærmere til den Tavle, hvorpaa Billedet dannes, hvis han 
vil afbilde en fjern Gjenstand, han maa fjerne den noget, 
naar han vil afbilde en nær Gjenstand. Noget Lignende 
finder Sted ved Øiet. At man ikke samtidig kan see fjerne 
og nære Gjenstande tydelig, overbeviser man sig let om 
ved at holde et Slør i en Afstand af omtrent 6 Tommer 
foran Øinene og derpaa lukke det ene Øie. Man kan da 
vilkaarlig og uden at forandre den Retning, hvori man 
seer, snart igjennem Sløret betragte fjerne Gjenstande, 
hvorved Sløret blot viser sig for Øiet som en udvisket 
Taage, idet man ikke kan skjelne dets enkelte Traade, 
eller man kan betragte Traadene i Sløret, hvorved man 
da ikke kan see de fjerne Gjenstande tydelig. Man føler 
under dette Forsøg en vis Anstrengelse i Øiet, idet man 
gaaer fra Betragtningen af den ene Gjenstand over til den 
anden. I Virkeligheden bliver ved denne Leilighed Kry- 
stallindsens Form paa vilkaarlig Maade forandret ved sær- 
egne i Øiet beliggende Muskelapparater. Denne Foran- 
dring, hvorved Øiet vilkaarlig kan indrettes til snart at 
see fjerne snart nære Gjenstande tydelig, kalder man 
Accommodation for Fjernsyn og Nærsyn, og den Foran- 
dring, som en Gjenstands Nethindebillede undergaaer ved 
forandret Accommodation, kan man directe iagttage ved 
Øiespeilet. 

Jeg vil her opholde mig et Øieblik ved at omtale, 
hvilken Betydning man maa tillægge det optiske Billede i 


147 


Øiet og optiske Billeder overhovedet. Lysstraaler, som 
gaae fra et gjennemsigtigt Medium til et andet, f. Ex. fra 
Luft til Glas eller fra Luften til Vædskerne i Øiet, bøie 
af fra deres oprindelige Retning, blive brudte, naar de 
ikke falde nøiagtig lodret paa den Flade, som adskiller de 
to Media. Glaslindsen i Camera obscura og Øiets gjennem- 
sigtige Media forandre nu de Lysstraalers Vei, som ere 
udgaaede fra et Punkt af en afbildet Gjenstand, paa en 
saadan Maade, at de alle forene sig i et Punkt, nemlig 
i det tilsvarende Punkt af Billedet. Ligger nu dette Lys- 
straalernes Foreningspunkt i Nethinden, bliver dette Net- 
hindepunkt truffet af alle de Lysstraaler, som træde ind i 
Øiet fra det tilsvarende Punkt af Gjenstanden, og ingen af 
disse Lysstraaler træffer da andre Dele af Nethinden, og 
ligesaalidt bliver det omtalte Nethindepunkt truffet af Lys, 
som er udgaaet fra nogetsomhelst andet Punkt af Gjen- 
standen. Det paagjældende Nethindepunkt modtager da 
alt det Lys og kun det Lys, som fra det tilsvarende Punkt 
af Gjenstanden træder ind i Øiet. Udsender dette Punkt 
af Gjenstanden meget Lys, bliver det tilsvarende Nethinde- 
punkt stærkt belyst, udsender det kun lidt Lys, bliver Net- 
hindepunktet kun svagt belyst. Udstraaler det første Punkt 
rødt Lys, bliver det sidste Punkt ogsaa rødt, udstraaler 
det første grønt Lys, bliver det sidste ligeledes grønt 0. 5. v. 
Saaledes svarer altsaa et bestemt Punkt af Billedet til et 
bestemt Punkt af den afbildede Gjenstand, og disse Punkter 
have en til hinanden svarende Lysstyrke og tillige samme 
Farve, og saaledes svarer særlig i Øiet under det tydelige 
Syn ethvert enkelt Punkt af Nethinden til et enkelt Punkt 
af den ydre Synskreds, saa at det kun bliver truffet og 
paavirket af det Lys, som kommer fra dette ydre Punkt. 
Da paa denne Maade ethvert enkelt Punkt af Synskredsen 


148 


med sit Lys kun paavirker et enkelt Punkt af den følsomme 
Nervesubstants, kan man ogsaa for ethvert ydre Punkts 
Vedkommende skjelne og bedømme, hvormeget Lys det 
udsender, og hvilken Farve det har. Ved. Hjælp af denne 
Øiets Indretning til et optisk Apparat bliver det muligt for 
os at skjelne tydelig mellem de forskjellige Gjenstande, 
som omgive os, og jo fuldkomnere den optiske Deel af 
Øiet opfylder sin Hensigt, desto skarpere kunne vi opfatte 
Synskredsens Enkeltheder. 


Paa denne physiske Deel af Synsvirksomheden, som 
jeg har maattet berøre som et Grundlag for det Følgende, 
skal jeg, hvor interessante Spørgsmaal og Kjendsgjer- 
ninger den end frembyder, ikke nærmere gaae ind. Jeg 
vil kun anføre et Exempel paa, hvorledes vor umiddelbare 
Forestilling om Omverdenen bliver bestemt ved vort Øies 
physiske Indretning. Vi see Stjernerne straaleformede, 
skjøndt de i Virkeligheden kun skulde vise sig for os som 
Punkter. " Straalerne faaer Stjernens Billede hverken i 
Verdensrummet eller i vor Atmosphære, men det bliver 
først prydet dermed i vor Krystallindse, som har en straale- 
formig Bygning, og de Straaler, som vi tillægge Stjernerne, 
ere i Virkeligheden kun frembragte af Straaler i vort Øies 
Lindse. 

Vi ere altsaa komne saavidt, at der paa Nethindens 
Flade bliver dannet et optisk Billede, saaledes som det 
skeer i ethvert Camera obscura. Men dette sidste kan 
ikke såaledes som Øiet see det dannede Billede. — Hvori 
bestaaer da Forskjellen? Den bestaaer i, at Nethinden, 
som i Øiet modtager det optiske Billede, er en følsom 
Deel af vort Nervesystem, og deri, at der ved Lysets Ind- 


149 


virkning bliver fremkaldt en Lysfornemmelse. Hvad vide 
vi nu om Fremkaldelsen af Lysfornemmelser ved Lyset? 

Den ældre og tilsyneladende naturlige Anskuelse var, 
at Øiets Nethinde havde en meget større Følsomhed end 
nogetsomhelst andet Nerveapparat i Legemet, hvorved den 
endogsaa kunde fornemme Lysets fine Indvirkninger. At 
det ejendommelige Indtryk, som Lyset gjør paa Øiet, er 
saa vidt forskjelligt fra Lydfornemmelse, Varmefornemmelse, 
Følelse for det Haarde og Bløde, det Rue eller Glatte o. s. v. 
syntes simpelthen at kunne forklares ved, at Lyset jo er 
noget heelt Andet end Lyd eller Varme, end et haardt 
eller blødt, et ru eller glat Legeme, og man fandt det i 
sin Orden, at enhver Ting blev følt påa en eiendommelig 
Maade i Overensstemmelse med sine forskjellige Egenskaber. 

Der stod nu rigtignok nogle ubeleilige Phænomener 
tilbage, som man gjerne vilde lægge tilside uden at an- 
see dem for at være af nogen Betydning. Naar man trykker 
eller slaaer paa Øieæblet, opstaaer der selv i det dybeste 
Mørke Lysfornemmelser. Saadanne Fornemmelser opstaae 
ligeledes, naar man leder elektriske Strømme gjennem 
Øiet. Ja, vi behøve ikke engang at anvende saa vold- 
somme Midler: naar man i Mørke med lukkede Øine hen- 
vender sin Opmærksomhed paa sin Synskreds, opdager 
man alleslags stjerneformige eller stribede Figurer af for- 
skjellig Farve, som bestandig vexle påa en uregelmæssig, 
phantastisk Maade. Disse Figurer faae stærkere og skjøn- 
nere Farver, naar man gnider sit Øie, eller naar Blodet 
efter Nydelse af ophidsende Drikke eller under Sygdomme 
stiger til Hovedet; men de mangle aldrig ganske. 

Da man først paatog sig nærmere at undersøge disse 
Phænomener for at udfinde en Forklaring af dem, kom 


man til den Formening, at der i dette Tilfælde maatte 
Tredie Række. V. 10 


150 


opstaae Lys ved indre Processer i Øiet. Man antog, at 
der var et hemmeligt Slægtskab mellem Nethindens Nerve- 
fluidum og Lyset, saaledes at en Virksomhed i det først- 
nævnte kunde fremkalde Lys. Kattes og Hundes lysende 
Øine syntes at levere et Beviis for Muligheden heraf; her 
havde man en selvstændig Lysudvikling, der navnlig skulde 
vise sig stærk, naar man vakte disse Dyrs Vrede, altsaa 
frembragte en stærk Bevægelse i deres Nervesystem. Man 
troede altsaa, at det Lys, man saae, var udviklet i selve 
Dyrets Øie. 

I et tydsk Folkeeventyr træffe vi ogsaa en Tilhænger af 
denne Lære i den berømteste af alle tydske Jægere, Hr. 
v. Munchhausen. Da denne engang havde tabt Flinten paåaå 
sin Bøsse og kort Tid efter blev forfulgt af en Bjørn, 
fandt han med sin bekjendte Aandsnærværelse og Genialitet 
påa en ganske mærkelig Udvei. Han lagde an, sigtede, slog 
sig derpaa med knyttet Næve i Øiet, saa det gnistrede: 
Bjørnen var skudt. — Men en alvorlig Forlegenhed op- 
stod i Anledning af en Retssag, hvor Klageren i en mørk 
Nat havde faaet et Slag i Øiet og paastod, at han ved det 
derved opstaaede Lys havde kunnet kjende Angriberens 
Person. Var den nysomtalte physiologiske Anskuelse rig- 
tig, kunde man ogsaa holde denne Mands Udsagn for tro- 
værdigt. Theorien om Lysudviklingen i Øiet blev altsaa 
bragt for Domstolen, og vi ere nu såa lykkelige foruden 
de øvrige Grunde, som tåle imod den, ogsaa at see dens 
Forkastelighed bekræftet ved en Domstols Kjendelse. 

En nøjagtigere Prøvelse gav Sagen et ganske andet 
Udseende. For det Første fandt man slet ikke Antagelsen 
om Synsnervens store Følsomhed bekræftet; tvertimod 
syntes dens Beskadigelse næsten aldeles ikke at medføre 
nogen Smerte, medens en Overlast, der tilføjedes en 


151 


anden ligesaastor Nerve, blev ledsaget af en meget be- 
tydelig. I enkelte Sygdomme seer man sig sat i den 
sørgelige Nødvendighed at maatte borttage Øieæblet. Den 
Opererede føler da, i det Øieblik Synsnerven overskæres, 
ingen Smerte, men troer at see et Lynglimt. 

Endvidere har man ved omhyggelig anstillede Under- 
søgelser fundet, at de saakaldte lysende Øine aldrig lyse 
i: absolut Mørke; men at deres Lys altid kun opstaaer ved 
Tilbagekastning af ydre Lys. I Virkeligheden finder man 
i disse Øines Baggrund istedetfor det sorte Farvestof et 
lyst moiréefarvet Sted, det saakaldte tapetum, som er 
istand til at tilbagekaste en betydelig Mængde af det ind- 
faldende Lys. Senere har Brucke viist, at ogsaa Pupillen 
i Menneskets Øie ved passende Belysning faaer et rødligt 
Lys ligesom et glødende Kul, og Brugen af Øiespeilet be- 
roer netop paa denne Kjendsgjerning. Ligesaalidt kan man 
nogensinde see Lys i en Andens Øie, naar denne selv 
som en Følge af Tryk, elektriske Strømme eller andre 
Aarsager seer de stærkeste Lysglimt. Vi kunne altsaa i 
dette Tilfælde ikke tvivle om, at Lysfornemmelse finder 
Sted uden at være fremkaldt ved virkeligt Lys. Men vi 
vide, at de Midler, hvorved vi i Øiet fremkalde Lysfor- 
nemmelser, nemlig Stød, Tryk, mechanisk Mishandling 
eller elektriske Strømme, altid, naar de virke påa et Nerve- 
apparat, fremkalde dettes ejendommelige Virksomhed. Vi 
kalde dem derfor Nervepirringsmidler og kunne nu udtale 
den almindelige Sætning: Nervernes sædvanlige Pirrings- 
midler fremkalde, naar de virke paa Synsnerven, Lysfor- 
nemmelser ganske ligesom det virkelige Lys, og vi kunne, 
naar vi tænke paa de Opererede, tilføje: de fremkalde i 


Synsnerven ene og alene Lysfornemmelser. 
102 


152 


Naar vi lade de samme Indvirkninger træffe andre 
Nerver, opstaaer der aldrig Lysfornemmelser, men i Høre- 
nerven fremkaldes der Lydfornemmelse, i Hudnerverne 
Følelsesfornemmelse eller Varmefornemmelse, og en Ind- 
virkning påa Bevægelsesnerverne frembringer slet ingen 
Fornemmelse, men derimod Muskeltrækninger. Alle disse 
Indvirkninger fremkalde såaledes kun Lysfornemmelser, 
naar de virke paa Øiet. Af stor Betydning er den Gruppe 
af Fornemmelser, som elektriske Strømme fremkalde i 
Legemet, fordi man let kan komme til at lade dem ind- 
virke paa de fleste Nerveapparater, og de tillige virke 
meget kraftigt paa disse. I-Øiet bliver Indtrædelsen af 
den elektriske Sirøm betegnet ved et Lysglimt, som efter- 
følges af en mildere Belysning af Synskredsen, der efter 
Strømmens forskjellige Retning er lyseblaa eller rødligguul. 
Ved Strømmens Afbrydelse viser sig igjen et Lysglimt. I 
Tungen fremkalder Strømmen efter sin Retning en suur 
eller alkalisk Smag, paa Huden en brændende eller sviende 
Følelse, i det Indre af Lemmerne Trækninger. 

Til hvor stor Skade er det ikke, ville De maaskee 
tænke, at de øvrige Nerveapparater i vort Legeme ere 
uimodtagelige for Lysets Paavirkning. Det vilde dog være 
interessant at erfare, hvilke Fornemmelser Lyset kunde 
fremkalde andre Steder. I Overeenstemmelse med vore 
sædvanlige Forestillinger kunne vi ikke troe Andet, end 
at vi kun kunne fornemme Lyset ved Hjælp af Øiet og 
ikke ved Hjælp af Haanden. Men naar De tænke noget 
mere over Sagen, ville De dog finde det rimeligt, at Lyset, 
hvis det kunde fornemmes ved Hjælp af Haanden, dog i 
den vilde fremkalde en anden Art Fornemmelse end i 
Øiet. Lade De nu Deres Hænder træffe af Solens Straaler, 
ville De dog føle dem. »Ja«, ville De sige, »vi føle dem 


153 


nok; men det er Solens Varme, vi føle, og ikke dens Lys. 
Varme og Lys ere altid forenede«, Nu vel, jeg fortænker Dem 
ikke i, at De svare saaledes; thi de fleste Physikere have indtil 
for 30 Aar siden svaret det Samme. — Men naar Lys altid led- 
sages af Varme, paatrænger den Tanke sig dog let, om ikke 
Varme og Lys blot ere forskjellige Yttringer af et og samme 
Princip. Physiken hår nu underkastet Spørgsmaalet en om- 
hyggelig Prøvelse og er derved kommet til den Anskuelse, ati 
det enkeltfarvede Lys, som vi kunne udskille af Sollyset ved 
Hjælp af et gjennemsigtigt Prisma, Varmeevnen altid er 
uadskillelig forenet med Lysevnen, saa at en Aftagen af | 
den ene medfører en Forringelse af den anden i det 
samme Forhold, saaledes som det netop maa være, naar 
Varme og Lys kun ere Virkninger af det samme Agens. 
Derimod ere ved Lys af forskjellig Art Varmeevnen og 
Lysevnen forbundne i meget forskjellige Forhold. Guult 
Lys varmer, naar Klarheden er den samme, mere end 
blaat, rødt mere end guult. Nærmest ved de røde Straaler 
forekommer der endelig i Solspectret nogle Straaler, som 
slet ikke lyse, men blot varme: de saakaldte mørke Varme- 
straaler. De ligne ellers i alle physiske Henseender de 
lysende Straaler, men adskille sig fra dem i deres Virk- 
ning påa det menneskelige Øie. Saadanne mørke Varme- 
straaler er det, vore Kakkelovne udstraale, og de udsende 
først lysende Varmestraaler, naar de begynde at gløde. 
Saaledes bliver der som Forskjel mellem Varme- og 
Lysstraaler intet Andet tilbage end den forskjellige For- 
nemmelse, som de frembringe, eftersom de træffe Huden 
eller Øiet, idet de i den første fremkalde Fornemmelse 
af Varme, i det sidste af Lys. Tør vi nu af disse for- 
skjellige Virkninger slutte, at vi her have med to forskjel- 
lige physikalske Agentier at gjøre? Det kunne vi vel neppe, 


154 


naar vi overveje, hvad der før blev sagt om den elektriske 
Strøms forskjellige Virkninger og om den mechaniske Pir- 
ring af forskjellige Nerver. De Straaler, der udgaae fra 
lyse eller varme Legemer, og som Physikerne ansee for 
en svingende Bevægelse af et overalt udbredt Stof, Lys- 
ætheren, maa ligeledes regnes med iblandt de forskjel- 
lige Nervepirringsmidler, og de frembringe ligesom alle 
andre Nervepirringsmidler forskjelligartede Indtryk, naar 
de virke paa forskjellige Nerver, og altid saadanne Ind- 
tryk, som høre til det vedkommende Nerveapparats eien- 
dommelige Kreds af Fornemmelser. 

Vi ere saaledes komme fil den af Johannes Miller 
opstillede Lære om de specifike Sandsningsenergier, det 
betydeligste Fremskridt, som Sandseorganeérnes Physiologi 
har gjort i den nyere Tid. — Vore Fornemmelsers Qva- 
litet, hvad enten den yttrer sig som Lys eller Varme, Lyd 
eller Smag osv., afhænger ikke af de virkende ydre Gjen- 
stande, men af den Sandsenerve, som modtager indtrykket. 
Hvis De ynde paåradoxe Udtryk, kunne De sige: Lys bliver 
først Lys, naar det træffer et seende Øie; ellers er det 
kun Æthersvingninger. 

Paa lignende Maade forholder det sig med Lysfor- 
nemmelsernes Modifikationer, Farverne. Æthersvingninger 
med forskjellig Svingningshastighed frembringe forskjellige 
Farver, de hurtigere Violet, de. langsommere, eftersom 
Svingningstiden tiltager mere og mere, Blåat, Grønt, 
Guult, Orange og Rødt. Naar Lys af forskjellig Farve 
bliver blandet, opstaaer en ny Farve, en Blandingsfarve, 
som altid nærmer sig mere til Hvidt end nogen af de 
enkelte Farver, hvoraf den blev sammensat. Men Blan- 
dingsfarver af ganske eens Udseende kunne være sam- 
mensatte paa den forskjelligste Maade, og deres Lig- 


155 


hed existerer da kun for Øiet og slet ikke i nogen anden 
physisk Henseende. 

Åt de modtagne Indtryks Beskaffenhed er ligesaa- 
meget betinget af vore Sandsers Natur som af de ydre 
Gjenstande, fremgaaer meget tydelig af de anførte Kjends- 
gjerninger og er af højeste Vigtighed for Læren om vor 
Erkjendelse. Saaledes naaer den Lysfornemmelse, der op- 
staaer ved ydre Lys, først til Bevidstheden ved at blive 
ledet gjennem Synsnervens Traade til Hjernen; men dette 
kunne vi endnu ikke kalde at see. Vi see først, naar Lys- 
fornemmelsen giver os Kundskab om de ydre Gjenstande, 
det vil sige, naar vi forstaae Lysindtrykket. Blandt de 
Kjendsgjerninger, som møde os paa dette psychologiske 
Omraade i vor Undersøgelse, er følgende af størst Betydning: 
Ethvert Lysindtryk fremkalder hos os en Forestilling om 
noget Lyst foran os i vor Synskreds. Dette finder dog 
ikke alene Sted ved de Lysindtryk, som hidrøre fra lysende 
Legemers Indvirkning, men ogsaa ved saadanne, der ere 
foraarsagede af et andet Nervepirringsmiddels Virkning 
paa Nethinden eller Synsnerven. Lader man saaledes 
uden at lukke Øinene en elektrisk Strøm gaae fra Panden 
til Nakken, hvorved den ogsaa afficerer Synsnerven, troer 
man at see et Lynglimt oplyse de «foran os værende Le- 
gemer, skjøndt den elektriske Strøm ved denne Leilighed 
slet ikke fremkalder Æthersvingninger i Øiet eller udenfor 
dette. I dette Tilfælde bliver Sandseindtrykket et Sandse- 
bedrag. Dog er det ikke Sandseorganet, som her skuffer 
os; det virker nøiagtig efter sine faste og uforanderlige 
Love; men vi blive skuffede i vor Forstaaelse af Sandse- 
indtrykket. 

En Indvirkning paa et bestemt Sted af Nethinden 
frembringer hos os en Forestilling om Tilværelsen af et 


156 


lysende Punkt i en bestemt Retning i Rummet. Jeg for- 
klarede før, at Lys, som udstraaler fra et Punkt i Syns- 
kredsen, ved det tydelige Syn kun træffer et bestemt Punkt 
af Nethinden, og dette er Grunden til, at vi henføre en- 
hver Lysfornemmelse, som opstaaer i et saadant Punkt 
af Nethinden, til den tilsvarende Plads i Synskredsen. 
Man vil, naar man trykker med sin Finger i den ydre 
Øienkrog,. see en svag Lysning; De ville maaskee ikke 
bemærke det, fordi De søge paa det Sted, hvor De ud- 
øve Trykket; tvertimod! netop paa den modsatte Side af 
Synskredsen i Nærheden af Næseryggen viser det sig som 
en lille lysende Cirkel. Naar man trykker påa det øverste 
Øielaag tæt under Øienbrynet, viser Lysningen sig i Ret- 
ning af det nederste Øielaag: Lysningen viser sig over-- 
hovedet altid påa. den modsatte Side af den, paåå hvilken 
man trykker. 

Dette Phænomen forstaaes let af det Foregaaende. 
Lader os vende tilbage til det Tilfælde, hvor vi udøvede 
et Tryk i den ydre Øienkrog og Lysningen viste sig ved 
Næseryggen. De Punkter af Nethinden, som nu blive 
trykkede, ere netop de samme, som pleie at modtage Lys 
fra Næseryggen; thi Billedet paa Nethinden er omvendt, 
og Billedet af Næseryggen bliver følgelig dannet paa Net- 
hindens ydre Side. Antage vi altsaa, at Lysningen hid- 
rører fra Fingerens Tryk paa Øiet, maa vi nødvendigviis 
forestille os, at dette Lys kommer fra den samme Side af 
Rummet, hvorfra det virkelige Lys kommer, naar det 
træffer paa det samme Sted af Nethinden. Men vor hele 
Livserfaring tilsiger os at søge Oprindelsen til det Lys, 
som træffer de yderste Dele af Nethinden, ved Næse- 
ryggen, og vor Forestilling henfører derfor uden videre 
ogsaa det ved Trykket frembragte fingerede Lys til det 


157 


samme Sted. At vor Forestilling leder os hertil, finde vi 
ganske rimeligt og naturligt; men jeg vil strax her gjøre 
Dem opmærksom paa en paafaldende Omstændighed, som 
vel er skikket til at frembringe Overraskelse. 

Vi have nemlig grebet vor Forestilling i en Feil og 
have tillige paa videnskabelig Maade indseet, hvorledes 
den er kommet dertil, og hvorledes Sagen i Virkeligheden 
forholder sig; vi vide, at vor Forestilling paa en uriglig 
Maade har anvendt en Slutning, som Millioner Gange har 
viist sig at være rigtig, paa et Tilfælde, hvor den ikke 
passer. Nu, da vi ere blevne oplyste om Sagens Sammen- 
hæng, skulde man dog antage, at vor Forestilling ikke mere 
vilde vise os en Lysning i Retning af Næseryggen, men 
derimod i den Retning, hvorfra Trykket virker. Vi gjen- 
tage Forsøget med den paa videnskabelig Maade erholdte 
Overbeviisning om, at Lysfornemmelsen finder Sted ved den 
ydre Øiekrog. Har vor Forestilling nu ladet sig belære? 
Nei, aldeles ikke. Den tager feil som den meest ulær- 
villige Elev og lader sin stakkels Lærerinde, Videnskaben, 
tale saa længe og saa meget den lyster, men bliver selv 
haardnakket ved sin Mening: Lyset viser sig dog ved | 
Næseryggen. 

Saaledes forholder det sig ogsaa med alle de Sandse- 
bedrag, jeg senere skal omtale. De forsvinde aldrig, fordi 
vi erkjende deres virkelige Forhold, men vedblive at be- 
staae i uforstyrret Kraft. 

En anden Række af Bedrag med Hensyn til det Sted, 
hvorpaa den sete Gjenstand befinder sig, have vi, naar 
Lyset ikke kommer uhindret fra Gjenstanden til Øiet, men 
har truffet speilende eller lysbrydende Legemer. Det meest 
bekjendte Tilfælde af denne Årt er Speiling af sædvanlige 
plane Speile. Det Lys, som falder paa et saadant Speil, 


158 


kastes tilbage, som om det kom fra Gjenstande, der laae 
ligesaa langt bagved Speilet, som de virkelige Gjenstande 
ligge foran det. Træder der Lys fra Speilbilledet ind i 
Øiet, bliver det naturligviis brudt paa samme Maade og 
træffer de samme Punkter af Nethinden, som det Lys vilde 
gjøre, der var udgaaet fra et virkeligt Legeme, som be- 
fandt sig paa det Sted, hvor Speilbilledet viser sig. Den 
af Synssandsen fremkaldte Forestilling construerer altsaa 
strax et Legeme paa Speilbilledets Plads, og tillægger 
dette den samme Grad af Bestemthed og Evidents som 
de Legemer, vi umiddelbart betragte, og Billedets tilsyne- 
ladende rumlige Stilling holder sig uforandret, uagtet vor 
Forstand er overbeviist om dets Ikke-Existents. 

Paa lignende Maade forholder det sig med Kikkerter 
og Mikroscoper. I disse Instrumenters Glas bliver Lyset 
brudt saaledes, at det, naar det forlader Instrumentet, ud- 
breder sig påa samme Maade, som om det udgik fra en 
forstørret Gjenstand, og den, som nu seer i Instrumentet, 
troer da virkelig, at-han seer denne forstørrede Gjenstand. 

I hvilke Retninger de Gjenstande, som vi see, befinde 
sig, bedømme vi altsaa af de afficerede Steders Beliggen- 
hed påa Nethinden. Vi erholde derved et perspectivisk 
Billede af Omverdenen, ligesom ogsaa det optiske Billede 
paa Nethinden er et saadant. Af et rigtigt perspectivisk 
Billede af Gjenstande, som have en regelmæssig velbe- 
kjendt Form, kunne vi vel i Almindelighed danne os en 
temmelig rigtig Dom over de fremstillede Gjenstandes 
Udstrækning i Dybden, navnlig naar der kommer en rigtig 
Anbringelse af Lys og Skygge til. Derfor ere gode per- 
spectiviske Tegninger af Dele af Maskiner, det Ydre eller 
Indre af Bygninger osv. fuldkommen tilfredsstillende, fordi 
vi vide, at Tegningen skal fremstille Gjenstande af regel- 


159 


mæssig kuglerund, cylindrisk eller prismatisk Grundform. 
Derimod give de perspectiviske Tegninger os ved Gjen- 
stande af uregelmæssig Form kun en meget ufuldkommen 
Forestilling om Dybden. I Landskabsmaleriet ydes der 
dog en væsentlig Hjælp af det saakaldte Luftperspectiv, 
det vil sige: den Forandring i Farvens Tone og Omrid- 
senes Klarhed, som fremkaldes ved de mellemliggende 
Luftlag. 

Hvori adskiller da Beskuelsen af en perspectivisk Tegning 
sig fra den umiddelbare Beskuen af selve Gjenstanden, og 
hvorfor faae vi ved Synet en langt bedre og sikkrere Erkjen- 
delse af de legemlige Forhold end ved at betragte et Maleri? 
Et optisk Instrument, som i de sidste Aar har faaet en 
temmelig stor Udbredelse, nemlig det af den engelske 
PhysikerWheatstone opfundne Stereoscop, giver os Svar 
paa vort Spørgsmaal. Dette Instrument giver os ved Betragt- 
ningen af perspectiviske Tegninger et fuldstændigt og levende 
Indtryk af Dybde, og det selv ved saadanne Tegninger, 
i hvilke man ved directe Beskuelse slet ikke kan afgjøre, 
-hvilke Gjenstande der ligge forrest og hvilke bagest, samt 
hvormeget den ene Gjenstand ligger foran den anden. 

Stereoscopets Princip er ganske simpelt følgende. 
Naar vi betragte en eller anden Gjenstand, et Landskab, 
et Værelse eller deslige, hvis enkelte Dele ere i en for- 
skjellig Afstand fra os, faae vi, naar vi stille os paa et 
andet Standpunkt, et fra det første forskjelligt Indtryk. 
De Gjenstande i Forgrunden, som, medens de bleve sete 
fra det første Standpunkt, skjulte et bestemt Sted af Bag- 
grunden, skjule nu, naar de sees fra det andet Standpunkt, 
andre Steder. Flader, som fra det første Standpunkt vise 
sig stærkt forkortede, ere det ikke saameget fra det andet 
og omvendt. Naar vi altsaa fra to forskjellige Standpunkter 
modtage perspectiviske indtryk af den i Rummet udstrakte 


160 


Gjenstand, saa ere de deraf opstaaede perspectiviske Fore- 
stillinger ikke de samme, men blive saa meget mere for- 
skjellige, som der er Forskjel paa Standpunkternes Belig- 
genhed. Men naar vi betragte den meest fuldkomne per- 
spectiviske Tegning, vil den afbildede Gjenstand ikke faae 
noget væsentligt forskjelligt Udseende ved at vi betragte 
Tegningen fra et andet Sted. De paa Tegningen i For- 
grunden fremstillede Gjenstande skjule altid nøiagtig de 
samme Gjenstande i Baggrunden, og det er altid de samme 
Flader, som vise sig forkortede. 

Men nu har Mennesket jo to Øine, som altid betragte 
Omverdenen fra to forskjellige Standpunkter, og følgelig 
meddele vi vor Bevidsthed to forskjellige Indtryk til Be- 
dømmelse, hvergang vi med begge Øine betragte en Gjen- 
stand med legemlig Udstrækning. Betragte derimod begge 
Øine en paa en plan Flade udført perspectivisk Tegning 
af Gjenstanden, erholde de begge det samme perspecti- 
viske Indtryk. Derved blive vi satte istand til at skjelne 
den virkelige Gjenstand fra en Afbildning af den, om denne 
sidste end er saa tro og fuldkommen, som det er muligt 
at tænke sig. 

Men hvis man nu udførte to perspectiviske Tegninger 
af den samme Gjenstand, som svarede til de to forskjel- 
lige perspectiviske Indtryk, som under Beskuelsen af selve 
Gjenstanden opstaae- i det høire og venstre Øie, og bragte 
hver Tegning i den rigtige Stilling for det tilsvarende Øie, 
saa vilde den væsentlige Forskjel mellem Beskuelsen af 
Gjenstanden og dens Billede forsvinde, og det vilde fore- 
komme os, at vi saae Gjenstanden selv istedetfor et Bil- 
lede af den. 

Netop dette yder Stereoscopet os. Til dets Anven- 
delse hører altsaa altid to Tegninger af den samme Gjen- 


16i 


stand, tagne fra to forskjellige Standpunkter. Den optiske 
Deel af Instrumentet, som iøvrigt kan være meget for- 
skjellig indrettet, har ingen anden Betydning end tilsyne- 
ladende at henføre de to Tegninger til samme Sted. Ja, 
Enhver, som har nogen Øvelse i at skele, behøver slet 
intet optisk Bjælpemiddel. Naar man blot lægger de to 
'Tegninger ved Siden af hinanden og derefter begynder at 
skele, vil den stereoscopiske Skuffelse indfinde sig, saa- 
snart de to mellemste af de ved Øinenes Skelen dannede 
dobbelte Billeder falde sammen. 

Meget lærerige ere stereoscopiske Fremstillinger af 
rumlige Figurer, som ere sammensatte af enkelte Linier 
og Punkter, fordi man her mangler alle andre Hjælpe- 
midler til at bedømme Udstrækningen i Dybde, hvorved 
saavel Skuffelsen som dens Aarsag træder tydeligst frem. 
Men meest vidunderlige ere dog, påa Grund af den over- 
ordentlig levende Skuffelse, de frembringe, de først af 
Moser udførte stereoscopiske Fremstillinger af Landskaber, 
Statuer og menneskelige Figurer, som man erholder ved 
Anvendelse af Photographien. 

Saaledes construere vi os altsaa altid de ydre Gjen- 
standes Rumforhold af de to perspectiviske Indtryk, som 
vore to Øine modtage af dem. Den Eenøiede mangler 
denne Fordeel: saalænge han bliver staaende paa samme 
Sted, har han kun forsaavidt en rigtig Erkjendelse af sine 
Omgivelser, som man kan have det af et fuldkommen 
correct Maleri. Først ved at bevæge sig faaer han Gjen- 
standene at see fra forskjellige Standpunkter, og kan først 
da fælde en rigtig Dom over deres Rumforhold. Man kan 
altsaa sige, at han, saalænge han sidder stille, ikke seer 
Omverdenen selv, men kun et perspectivisk Maleri af den. 
Han kan derfor ikke have nogen Nytte af Stereoscopet, 


162 


fordi Skuffelsen ved Anvendelsen af dette Instrument be- 
roer påa begge Øines samtidige Brug. 

Saaledes kan man ogsaa forstaae Vanskeligheden ved 
et Kunststykke, som Ungdommen undertiden morer sig med. 
Man ophænger en Ring i en Traad. Derefter sætter En 
sig saaledes, at han kun kan see Ringen fra den smalle 
Side og skal nu, medens han holder det ene Øie lukket, 
føre en Naal igjennem den. Som oftest. lykkes det ham 
til de Andres Morskab først efter mange forgjæves Forsøg, 
medens enhver Vanskelighed forsvinder, naar begge Øine 
holdes aabne. 

Af de Momenter, som vi benytte til Bedømmelse af 
Rumforholdene, maa sluttelig endnu et omtales. Vi be- 
dømme den Retning, hvorfra Lyset kommer, efter Beliggen- 
heden af det Nethindepunkt, som det træffer. Men Net- 
hindebilledets Plads forandrer sig, naar Øiet bevæges. 
Man maa altsaa tillige kjende Øiets Stilling i Hovedet, 
naar man vil have en rigtig Forestilling om Rumforhol- 
dene. Enhver Bevægelse af Øiet, som ikke opstaaer paa 
Grund af vor Villies Indflydelse eller ikke bliver ud- 
ført i Overeensstemmelse med vor Villies Hensigt, for- 
styrrer derfor vor Dom over Stillingen af de os omgivende 
Gjenstande. Lukker man det ene Øie, indtræder der saa- 
ledes, naar man ved Tryk forskyder det andet, tilsyne- 
ladende Bevægelser af de Gjenstande, man seer. Her 
bliver Øiet forskudt ved en ydre mechanisk Indvirkning, 
uden at vi kunne dømme sikkert om, i hvilken Retning 
og hvormeget det skeer; de optiske Billeder forskydes 
derved paa Nethinden, og vor Forestilling slutter deraf, at 
Gjenstandene bevæge sig. Ere begge vore Øine aabne 
under dette Forsøg, seer det ubevægede Øie Gjenstanden 
fast og uforrykket, medens det Øie, hvorpaa vi udøve et 


163 


Tryk, seer et andet bevægeligt Billede ved Siden af den. 
Af lignende Art ere ogsaa de tilsyneladende Bevægelser, 
som indtræde ved Svimmelhed. De kunne for Størstedelen 
forklares af en falsk Bedømmelse af Virksomheden i de 
Muskler, som bevæge Øiet. Derfor finder f. Ex. en Feber- 
syg, for hvem de ydre Gjenstande stundom synes at dandse 
omkring, fordi han bedømmer sine Øiemusklers Virkning 
påa Øiets Stilling urigtig, Lindring, saasnart han fæster 
sine Øine paa et fast Punkt, hvorved Aarsagen til disse 
tilsyneladende Bevægelser ophører. Naar man har dreiet 
sig hurtig rundt, seer man, naar man atter staaer stille, 
de omgivende Gjenstande udføre en tilsyneladende Be- 
vægelse i modsat Retning. Naar man, medens man kjører 
påa en Jernbane, i længere Tid har betragtet de Gjen- 
stande, man farer forbi, forekommer det En, naar man 
seer ind i Vognen, at Gjenstandene i denne bevæge 
sig i modsat Retning. Har man i nogen Tid seilet paa 
Havet under stærk Bølgegang, troer man senere paa Landet 
at see en lignende Bevægelse af det Værelse, hvori man 
befinder sig, som den, der fandt Sted i Skibets Kabyt. I 
disse Tilfælde har der dannet sig en falsk Vane i vor 
Dømmekraft. Medens den virkelige Bevægelse fandt Sted, 
maatte man, naar man vilde fixere en Gjenstand, selv be- 
væge sine Øine paa en tilsvarende Maade. Saaledes ”op- 
staaer der nu en ny Øvelse, som lærer, hvilken Spænding 
man skal give sine Øiemuskler for at fixere en Gjenstand. 
Naar den virkelige Bevægelse derefter ophører, vil man 
da vedblive med at fixere Gjenstandene paa samme Maade. 
Men nu indtræder der ved den samme Spænding af Øiets 
Muskler en Forskydning af Nethindebilledet, da Gjenstan- 
dene ikke mere bevæge sig i Overeensstemmelse med 
Øiets Bevægelser, og man troer da at see de faste Gjen- 


164 


stande bevæge sig, indtil man igjen er bleven øvet i at 
fisere faste Gjenstande. Denne Slags tilsyneladende Be- 
vægelser have navnlig Interesse, fordi man derved lærer, 
hvor hurtig der kan indtræde en forandret Øvelse i Tyd- 
ningen af Sandseindtrykkene. 

Hvorlidt vi overhovedet under den daglige praktiske 
Brug af vore Sandseorganer ere tilbøielige til at tænke 
paa den Rolle, som de spille herved, og hvor udelukkende 
blot de Indtryk interessere os, som skaffe os Kundskab 
om Omverdenens virkelige Forhold, idet vi kun i ringe 
Grad tage Hensyn til Indtryk, som ikke egne sig hertil, 
ville følgende Exempler yderligere oplyse. Nåar vi ville 
betragte en Gjenstand rigtig nøie, rette vi vore Øine saa- 
ledes imod den, at vi see den tydelig og enkelt. Forskyde 
vi derefter ved et Tryk med Fingeren et af vore Øine til 
Siden, opstaaer der, som jeg allerede før har omtalt, Dob- 
beltbilleder af Gjenstanden, fordi vi nu ikke mere henføre 
Billederne i de to Øine til samme Sted i Synskredsen. 
Men medens vi fixere den ene Gjenstand, passe vore 
Øines Stilling ikke mere til alle de Gjenstande, som ligge 
nærmere eller fjernere end den fixerede, og alle disse 
Gjenstande vise sig da dobbelt. Holder man saaledes en 
Finger tæt foran sig og seer skarpt paa den, ville de 
Gjenstande, som ere bagved Fingeren, vise sig dobbelt. 
Vi kunne altsaa ikke tvivle paa, at vi altid see de fleste 
Gjenstande i vor Synskreds dobbelt, og dog mærke vi det 
slet ikke saa let, ja, der er overmaade mange Mennesker, 
som aldrig have bemærket det, og der behøves endogsaa, 
selv om man kjender Sagens Sammenhæng, altid en vis 
Opmærksomhed for at kunne blive Dobbeltbillederne vaer, 
medens vi under den daglige Brug af vore Øine abstrahere 
fra dem med den største Vedholdenhed. 


165 


De ville maaskee ikke troe mig, naar jeg nu fortæller 
Dem, at der i ethvert Menneskes Øie temmelig nær ved 
det Nethindepunkt, som svarer til Midten af Synskredsen, 
findes et Sted, som slet Intet kan see, men er fuldstændig 
blindt, nemlig det Sted, hvor Synsnerven træder ind i 
Øiet. Og det skulde vi aldrig have bemærket, hvorledes 
kan det være muligt? Det er ligesaagodt muligt, som at 
et Menneske hele Maaneder ja Aar kan være aldeles blindt 
paa sit ene Øie og først opdager det, naar det andet til- 
fældigviis bliver sygt. Saaledes gaaer det ogsaa med den 
normale blinde Plet i Øiet. Begge Øines blinde Pletter 
svare nemlig ikke til det samme Sted i Synskredsen; der, 
hvor det ene Øie altsaa Intet seer, seer man med det 
andet, og selv naar vi lukke det ene Øie, bemærke vi ikke 
saa Jet den blinde Plet i det andet, fordi vi sædvanlig, 
naar vi ville see Noget rigtig nøie, lade Lysstraalerne 
træffe paa et bestemt Sted af Nethinden, som udmærker 
sig ved en ganske særegen Bygning, og de Indtryk, som 
hidrøre fra de øvrige Dele af Synskredsen give os egentlig 
kun en flygtig Skizze af den betragtede Gjenstands Om- 
givelser. Da vi nu for det mesie lade Blikket svæve 
henover de forskjellige Dele af Synskredsen og derved 
successivt fixere de Gjenstande, som interessere os, saa 
blive vi, tiltrods for den blinde Plet, ved disse Bevægelser 
bekjendte med alle Steder i Synskredsen og blive ikke 
hindrede i at iagttage Noget, som er os magtpaaliggende. 

For at overbevise sig om en saadan Plets Tilværelse 
maa man anstille bestemie Forsøg. Lukker man saa- 
ledes sit venstre Øie, idet man samtidig holder et Blad 
Papiir 7 Tommer foran det højre og fixerer et betegnet 
Punkt paa Papiret, vil den blinde Plet svare til det Sted 


påa Papiret, som ligger 2 Tommer tilhøire for det fixerede 
Tredie Række. V. 11 


166 


Punkt. Findes der her en sort Plet eller en anden lille 
Figur, kan man ikke see den, men Papiret viser sig fuld- 
slændig hvidt uden nogensomhelst Afbrydelse”). 

Den blinde Plets Størrelse er tilstrækkelig til påa 
Himlen at skjule en Cirkel med 12 Gange saa stor Diameter 
som Maanen. Et Menneskes Ansigt kan den skjule, naar 
det er i en Afstand af 3 Alen fra Øiet. Dens Størrelse 
er saaledes forholdsviis slet ikke ubetydelig. 

Disse Kjendsgjerninger bekræfte, hvad jeg før udtalte, 
at vi ved vore Sandsers almindelige Brug kun tage Hensyn 
til de Sandseindtryk, der give os Oplysninger om Omver- 
denen. Men tillige give nyere Undersøgelser over den 
blinde Plet os interessante Oplysninger om den Rolle, som 
den psychiske Virksomhed spiller ved ganske simple Sandse- 
fornemmelser. Bringe vi en lille Gjenstand ind paa det 
Sted af Synskredsen, som svarer til Øiets blinde Plet, 
kunne vi slet ikke see den, men udfylde det manglende 
Sted i Synskredsen med Omgivelsernes Farve, ligesom det 
skeer i det nylig beskrevne Forsøg med den sorte Plet 
paa det hvide Papiir. Bliver paa Grund af den blinde 
Plet en Deel af en eller anden Figur udslettet, complettere 
vi Figuren påa en saadan Maade, at den kommer til at 
svare til de almindeligst forekommende Figurer af lignende 
Art. Falder den blinde Plet f. Ex. påa en Deel af en sort 
Linie paa hvid Grund, fortsætter vor Indbildningskraft Linien 
ad den korteste Vei igjennem den blinde Plet, endogsaa 


”) Læseren vil let kunne udføre Forsøget ved nedenstaaende Figur: 


lå e 
Man lukker det venstre Øie og seer med det høire paa Korset; 
stiller man derefter Papiret i en Afstand af omtrent 7 Tommer 
fra Øiet, vil den sorte Plet forsvinde. Nærmer eller fjerner man 
Papiret fra Øiet, kommer den atter tilsyne. Man maa gjøre sig 
Umage for uafbrudt at fæste Øiet paa Korset. 


167 


i det Tilfælde, hvor den virkelige Linie har en Aabning 
eller Udbøining paa dette Sted. Falder den blinde Plet 
påa Midten af et Kors, tilføjer Indbildningskraften den 
midterste Deel, og vi troe at see et Kors, selv om de fire 
Linier slet ikke støde sammen i Midten. 

Naar forskjellige Fortolkninger ligge lige nær, vakler 
Forestillingen ofte mellem den ene og den anden, men 
Villien kan ikke tvinge den til at foretrække en bestemt 
af dem. 

Ere begge vore Øine aabne, holder vor- Forestilling 
sig i Almindelighed til Sandseindtrykket i det seende Øie. 
Anbringer jeg nemlig et Blad Papiir med en rød Plet saa- 
ledes foran mig, at den røde Plet ikke bliver seet af mit 
høire Øie, bliver den dog seet af det venstre, og jeg seer 
da et Papir med en rød Plet, hvilket jo stemmer fuld- 
kommen overeens med Virkeligheden. Men der ere andre 
Tilfælde, i hvilke vi ikke ubetinget afgjøre Sagen i Over- 
eensstemmelse med det seende Øies Iagttagelser. Naar 
jeg saaledes betragter et Stykke hvidt Papiir, medens jeg 
holder et rødt Glas foran mit venstre Øie, viser det hele 
Papiir sig eensfarvet lyserødt, uden at det Sted, som svarer 
til mit- højre Øies blinde Plet, udmærker sig ved noget 
særeget Udseende. Og dog ere de umiddelbare Fornem- 
melser, som angaae dette Sted, nu i begge Øine ganske 
de samme som før, da jeg betragtede Papiret med den 
røde Plet; det højre Øie seer slet Intet, det venstre reent 
Rødt. Desuagtet viser dette Sled sig ikke fuldstændig 
rødt, men kun som det Øvrige af Papiret med et svagt 
rødligt Skjær. Forskjellen bestaaer alene deri, at nu ikke 
blot dette Sted, men hele Papiret viser sig fuldstændig 
rødt for det venstre Øie. Det Sted, som svarer til "det 


høire Øies blinde Plet, udmærker sig ikke i det venstre 
Ile 


168 


Øie ved nogen anden Farve end det Øvrige af Papiret, 
og vi have derfor ingen Grund til at tillægge dette Sted 
en særegen Beskaffenhed. Her finde vi altsaa et Tilfælde, 
hvor Indbildningskraften lader sig bestemme til at give 
forskjellige og rigtige Tydninger af de samme Sandse- 
indtryk. 

Skjøndt de saakaldte optiske Bedrag have et ualmin- 
deligt rigt Omraade, ville dog de anførte Exempler være 
tilstrækkelige til at give en Forestilling om de ejendomme» 
lige Særegenheder ved Synet og Sandsningen overhovedet. 

Jeg har hidtil stadig udtalt, at vor Forestilling døm- 
mer, slutter, overlægger 0.5. v., idet jeg med Forsæt har 
undgaaet at sige, at vi dømme, slutte eller overlægge; thi 
jeg har allerede gjort gjældende, at disse Virksomheder 
foregaae "uden at vi vide noget deraf, ligesom de 
ikke engang kunne forandres ved vor Villie eller bedre 
Overbeviisning. Tør vi da ikke betegne det, som her 
foregaaer, som en Sjælsvirksomhed uden Control af den 
selvbevidste Erkjendelse? Dertil kommer, at Constructionen 
af vore Synsbilleder har en saa stor, såa øieblikkelig og. 
utvivlsom Nøiagtighed og Sikkerhed, som vi egentlig ikke 
ret ere tilbøielige til at tillægge vore Slutninger. Thi 
hvormeget vi end undertiden gjøre os til af vor Forstands 
Magt, give vi dog saa ofte i det daglige Liv og i de ikke 
mathematiske Videnskaber Noget Navn af en Slutning, 
som egentlig kun er en Gjætning eller en sandsynlig Ån- 
tagelse, medens vi ogsåa nære en hemmelig Tvivl om Paa- 
lideligheden af saadanne Slutninger, naar de ikke ere 
grundede paa Erfaring. Og hvad Hurtigheden i Udførelsen 
af vore Slutninger angaaer, da er denne, selv hvor vi som 
i de mathematiske Udviklinger og Beregninger kunne op- 
naae fuldstændig Sikkerhed, dog saa besværlig, omstændelig 


169 


og langsom, at den ikke i fjerneste Maade. kan sammen- 
lignes med vort Øies lynsnare Opfattelse. 

At bestemme de psycbiske Processers Natur, som af 
Lysindtryk frembringe en Opfattelse af Omverdenen, er en 
vanskelig Opgave, og desværre ydes der os ingen Hjælp 
dertil af Psychologerne, fordi Selviagttagelse hidtil har 
været Psychologiens eneste Vei til Erkjendelse, medens 
vi her have at gjøre med sjælelige Virksomheder, som 
Selviagttagelsen ikke giver os nogen Kundskab om, og 
hvis Natur vi først ville kunne udgrunde ved en physio- 
logisk Undersøgelse af Sandserne. Psychologerne have 
derfor i Regelen umiddelbart henført de sjælelige Virksom- 
heder, hvorom der her er Tale, til Sandseindtrykkene og 
ikke søgt at erholde nogen nærmere Opklaring af dem. 

De, som ikke kunde bestemme sig til at tildele Tænk- 
ningen og Dømmekraften nogen Rolle ved Sandseopfattelsen, 
kom nærmest til den Antagelse, at Bevidstheden traadte 
ud af Øiet, udbredte sig efter Lysstraalernes Retning til 
Gjenstanden og da iagttog denne paa dens Plads omtrent 
saaledes som Plato siger: »Af alle Organer dannede - 
Guderne først de straalende Øine. Et Organ af Ild, som 
ikke brænder, men giver et mildt Lys, afmaalt efter hver 
Dag, havde de til Hensigt at danne. Naar under Synsvirk- 
somheden det Eensartede forener sig med det Eensartede ved 
det fra Øjet udstrømmende Lys, viser der sig paa det Sted, 
mod hvilket Øinene ere rettede, et Legeme, ved hvilket 
stedse det indenfra udsirømmende Lys træffer sammen 
med det ydre. Men naar Dagens beslægtede Ild forsvinder 
i Natten, gaaer ogsaa det indre Lys tilgrunde; thi ved at 
strømme ud imod det Ueensartede bliver det forandret og 
udslukkes, da det ikke ved noget Slægtskab kan knytte sig 
til Luften og blive eet med den, da denne ikke selv be- 


170 


sidder noget Lys.« Man vilde her kunne sammenligne 
Platos »indre Lys« med Nervevirksomheden, og ligesom 
Plato lader det indre Lys strømme ud for ved de belyste 
Gjenstande at træffe sammen med det ydre Lys og først 
lader Bevidstheden om den ydre Gjenstand opstaae ved selve 
denne, saaledes have Nyere ladet det hemmelighedsfulde 
Nerveagens træde ud af Øiet for ligeledes ved den betrag- 
tede Gjenstand at lære dens Tilværelse og Beskaffenhed 
at kjende. Navnlig hyldede den dyriske Magnetismes Til- 
hængere denne Lære, da de havde bygget hele deres 
Theori paa Antagelsen af en Nerveatmosphære, som skulde 
omgive det menneskelige Legeme. De lode Nervefluidet 
foretage Reiser til Jordens fjerneste Egne og selv udenfor 
Jorden for der åt udforske, hvad den nysgjerrige - Magne- 
tiseur ønskede at vide. Men omendskjøndt denne Fore- 
stilling om Synet muligviis mere tiltaler den umiddelbare 
Anskuelse i det daglige Liv, viser den sig dog uholdbar. 
Thi hvorfor mærker det udstrømmende Nerveprincip eller 
Bevidstheden ikke, at det kun er Fingeren, som har ud- 
øvet et Tryk paa Nethinden, og at der slet intet" Lys er 
udenfor? Hvad indtræffer, naar der stødes paa et Speil? 
Bliver Bevidstheden kastet tilbage derfra paa samme Maade 
som Lyset? Hvorfor tager den feil af det Sted, hvorpaa 
det ved Hjælp af Speilet sete Legeme befinder sig? Vi 
indvikle os i de største Urimeligheder, naar vi ville følge 
denne Hypothese, og netop derfor har den ikke kunnet 
skaffe sig Indgang i den mere alvorlige Videnskab. 

Men naar Bevidstheden ikke umiddelbart iagttager 
Legemerne paa selve det Sted, hvor de befinde sig, kunne 
vi kun paa en midåelbar Maade komme til Kundskab om 
dem. Denne Kundskab erholde vi dog ikke ved en med Selv- 
bevidsthed foretagen Slutning, men paa en ligesom mecha- 


Evil 


nisk indøvet Maade ved en Slags uvilkaarlig Forestillings- 
forbindelse af den Art, som pleier at opstaåae, naar to 
Forestillinger meget hyppig forekomme i Forbindelse med 
hinanden, idet den ene da stedse fremkalder den anden 
med en vis Naturnødvendighed. Tænk engang paa en 
talentfuld Skuespiller, som med Troskab gjengiver Bevæ- 
gelserne og den hele ydre Fremtræden af den Person, han 
fremstiller. Vi kunne i ethvert Øieblik.- komme paa det 
Rene med, at det ikke virkelig er den fremstillede Person, 
vi see paa Scenen, men Skuespiller N. N., som vi tid- 
ligere have seet i mange andre Roller; men denne Fore- 
stilling, som er en Virkning af vor frie og selvbevidste 
Tænkning, vil dog ikke kunne fjerne det Selvbedrag, som 
vedvarende lader Rollens Person træde. levende frem for 
os. Vi ville uvilkaarlig tillægge Personen paa Scenen de 
Følelser, som svare til Rollen, og vente os en dermed 
overeensstemmende Handlemaade af ham. Ja ved den 
højeste Fuldendthed af dramatisk Fremstilling glemme vi 
Skuespillerens Kunst, fordi vi finde det, som han foretager 
sig, ganske naturligt, og kun ved Sammenligningen med 
de ringere Medspillende, af hvem vi ofte ved Træk, som 
ikke tilhøre Rollen, men Skuespillerens Person, blive min- 
dede om den Illusion, som finder Sted, lære vi at skatte 
en Skuespiller af første Rang. 

Netop saaledes forholder det sig med de optiske Be- 
drag, naar vi erkjende deres egentlige Sammenhæng. Vi 
vide i saadanne Tilfælde, at den Forestilling, som Sandse- 
indtrykket fremkalder hos os, er urigtig, uden at denne 
Forestilling dog derfor gjør sig gjældende med ringere 
Styrke. Og medens det hos Skuespilleren maaskee kun 
er conventionelle Former af Klædedragt, Bevægelser og 
Declamation, som vedligeholde Skuffelsen, og vi i det 


172 


Høieste ved lidenskabelige Udbrud kunne komme til at tænke 
påa en naturlig Forbindelse mellem Følelsen og de Tegn paa 
den, som Skuespilleren fremstiller for os, have vi ved Sandse- 
indtrykkene at gjøre med en Forbindelse af Forestillinger, 
som er betinget ved selve vore Sandsers Natur, og derfor 
tilsteder langt sjeldnere Undtagelser end Formerne for Men- 
neskers ydre Optræden. Hele vort Liv igjennem have vi 
ved Millioner Gjentagelser erfaret, at vi, naar en Gjenstand 
ved en vis Stilling af vore Øine frembragte en Lysvirkning 
i de eller de Nervetraade, da maatte udstrække Armen 
saa langt eller gaae saa og saa mange Skridt fremad for 
at naae den. Derved er der da tilveiebragt en uvilkaarlig 
Forbindelse imellem det bestemte Sandseindtryk og den 
Afstand og Retning, hvori Gjenstanden maa søges, og saa- 
ledes opstaaer og bevares Forestillingen om en såadan 
Gjenstand, naar f. Ex. Stereoscopet fremkalder et tilsva- 
rende Synsindtryk, uagtet en saadan Forestilling strider 
imod vor bedre Overbeviisning, ligesom Skuespillerens 
Klædedragt, Bevægelser og hele øvrige Fremtræden opret- 
holder Forestillingen om Rollen hos os. I det sidste Til- 
fælde er Forbindelsen mellem det Ydre og Personens 
Væsen, som f. Ex. mellem mandlige Klæder og en Mand, 
dog reent conventionelle, ikke engang givne ved nogen 
Naturnødvendighed, og derfor ialtfald kun tillært, men ikke 
medfødt. Hvad Bedømmelsen af Afstand ved Hjælp af 
Øinene angaaer, kunne vi ligeledes ikke tvivle påa, at 
denne er tillært ved Øvelse. Vi see tydelig hos mindre 
Børn, at de have heelt falske Forestillinger om de ydre 
Gjenstandes Afstand, og Mange ville vistnok kunne huske 
Træk fra deres Barndom, som bevise, hvor store Feil- 
tagelser der kunne finde Sted ved Bedømmelse af Afstand. 
Jeg husker selv tydelig det Øieblik, da Perspectivets Lov, 


173 


at fjerne Gjenstande see smaa ud, gik op for mig. Jeg 
kom forbi et høit Taarn, paa hvis øverste Galleri der stod 
nogle Mennesker, og jeg bad da min Moder om at tage 
nogle af de nydelige Dukker ned til mig, idet jeg fuldt og 
fast troede, at hun ved at løfte Armen iveiret kunde naae 
op til Taarnet. Senere har jeg ofte nedenfra betragtet 
Mennesker, som stode oppe paa dette Galleri, men de 
have aldrig villet forekomme det mere øvede Øie som 
nydelige smaa Dukker. 

Ved Indøvelsesprincipet, ved vore Sandsers gjensidige 
Opdragelse, kan man forklare sig den Sikkerhed og Nøi- 
agtighed, hvormed vore Øine construere i Rummet. Hvor- 
ledes vi kunne lære at bruge vort Legemes Organer med 
en Præcision, som langt overgaåaer de meest sammen- 
satte Maskiners, see vi ved Jongleurens Kunster og den 
øvede Billardspillers Stød. Vi ere Alle paa en Maade 
Jongleurer med Øinene; thi vi have idetmindste øvet os 
langt mere vedholdende i Bedømmelsen af de synlige 
Gjenstande end vore gymnastiske Kunstnere i deres Kugle- 
spil og Balanceerkunster; kun vække vi ingen Opsigt med 
vore Kunststykker, fordi enhver Anden kan gjøre det samme. 

Idet vi have lært at see, have vi egentlig kun lært at 
forbinde Forestillingen om en bestemt Gjenstand med be- 
stemte Fornemmelser. De Mellemled, ved hvilke Fornem- 
melsen bliver til, bryde vi os slet ikke om, og uden viden- 
skabelig Undersøgelse lære vi dem slet ikke at kjende. Til 
disse Mellemled hører ogsaa det optiske Billede påa Net- 
hinden. Den Omstændighed at dette staaer paa Hovedet, 
medens vi see Gjenstanden staae opret, har fremkaldt 
megen Forundring og en uendelig Mængde unyttige For- 
klaringer. Vi have lært af Erfaringen, at Lysfornem- 
melse i visse Traade af Synsnerven angiver lyse Gjenstande 


174 


opad i Synskredsen, Lysfornemmelse i andre Nervetraade 
tilsvarende Gjenstande nedad. Hvor disse Nervetraade ere 
beliggende i Nethinden og i Synsnerven, er aldeles lige- 
gyldigt, naar vi blot ere istand til at adskille Indvirkningen 
paa den ene Traad fra den påa den anden. Det naturlige 
Menneske veed jo slet ikke, at der gives en Nethinde og 
optiske Billeder påa samme. Hvorledes vil da det optiske 
Billedes Stilling paa Nethinden kunne forvirre ham? 

Hvorvidt iøvrigt ved Forstaaelsen af vore Sandseind- 
tryk kun tillærte eller tillige medfødte, ved selve Menne- 
skets Organisation væsentlig betingede, Sammenknytninger 
af Forestillinger kunne komme i Betragtning, lader sig for nær- 
værende Tid neppe afgjøre. Hos Dyrene iagttage vi instinct- 
mæssige Handlinger, som kaste noget Lys herover. Den ny- 
fødte Kalv søger Koens Yver for at påtte; dette vilde, hvis det 
foregik med Bevidsthed, forudsætte en Forstaaelse af Syns- 
indtrykkene og en Kundskab til Føddernes Brug, som ikke 
kunde være tillært. Men hvem kan trænge ind i en ny- 
født Kalvs Sjæl for at lære Drivfjedrene til disse instinet- 
mæssige Handlinger at kjende? 


De sorte Klipper i Angola. 
Af Dr. Fr. Welwitsch. 


(Efter »Journal of travel and natural history «). 


De sorte Klipper ved Pungo Andongo«, i de fleste gamle 
Skrifter betegnede som »Presidio das Pedras Negras«, 
ligge i det Indre af Angola omtrent 180 geografiske Mile 
Øst for Atlanterhavets Kyst. De omtales i Missionærers 
og andre Reisendes Skrifter for over 200 Aar tilbage som 
et stort Naturens Under og have tildraget sig alle de 
Reisendes Opmærksomhed, som senere have besøgt dem. 
Men ingen af dem, end ikke den skarpsindige Living- 
stone, hår lagt Mærke til -den mærkværdige Farveforan- 
dring, som disse Klipper undergaae hvert Aar, og som 
har givet Anledning til Stedets og hele Provindsens Navn. 
Et længere Ophold i Pungo Andongo, hvor jeg til- 
bragte flere Maaneder, beskjæftiget med, ifølge et mig af 
den portugisiske Regjering givet Hværv, at undersøge 
Plantevæxten og Jordens Brugbarhed til Opdyrkning, gav 
mig en gunstig Leilighed til at iagttage den hele Ud- 
vikling af dette Farveskifte og overbeviste mig om, at den 
stærke sorte Farve, som Klipperne frembyde i såa iøine- 
faldende en Grad til visse Aarstider, ikke, som man har 
antaget, frembringes ved deres Forvittring eller ved Lysets 
Brydning, men ved en lille Lønboplantes Væxt og vid- 


176 


underlig hurtige Formering i Regntiden, hvilken først 
tegner Klipperne med sorte Striber paa forskjellige Steder 
og derpaa efterhaanden overvoxer dem aldeles og giver 
dem Udseende af at være dækkede med en sort Kappe. 

Da ethvert Naturphænomen forstaaes lettest ved at 
sammenlignes med lignende eller i det mindste tilsvarende 
Fremtoninger, som ere bekjendte iforveien andetstedsfra, 
vil jeg tillade mig at lede Læserens Opmærksomhed nogle 
Øieblikke bort fra det indre Afrika til andre Verdensdele, 
hvor vi ville finde, at store Landstrækningers og Vand- 
massers brogede Farver ofte hidrøre fra en vidtstrakt Væxt 
af smaa Lønboplanter, der alene kunne iagttages ved 
Mikroskopets Hjælp. 

Dette er ikke et sjeldent Tilfælde i Naturen.  End- 
ogsaa i vore europæiske Byers Gader see vi i regnfulde 
Foraar de mere beskyggede Mure af vore Huse tegnede 
med brede Striber eller Pletter af en guulagtig eller mørke- 
grøn Farve, som skyldes Oscillatorier eller andre 
mikroskopiske Alger”). I mange stillestaaende Vånde og 
langsomt flydende Bække, selv i vore Havers Springvands- 
beholdninger, see vi fremkomme i Løbet af nogle faa 
Dage en fløielsagtig Beklædning af graagrøn eller guul 
Farve, som ved nærmere Undersøgelse vil vise sig at be- 
staae af en Opdyngning af Alger, såa smaa, at en Vand- 
draabe ikke sjelden indeholder flere tusinde Individer”). 

I endnu mere iøinefaldende og afvexlende Former 
paatrænger dette Særsyn sig Vandrerens Opmærksomhed i 


”) I nogle af Londons mindre befærdede Gader seer man endog 
større Traadalger (Lyngbya og desl.) bedække Murenes Grund- 
stykker med et fiint grønt Overtræk. 

”) Anabæna flosaquæ, chalybea, Limnochlide flosaquæ, Sphærozyga 
floccos, insignis, og forskjellige Arter af Desmidiaceer, som dække 
Vandet med et grønt Skum. 


Mg 


Alpedalenes fugtige Kløfter, hvor uhyre Fjeldvægge under- 
tiden ere farvede svovlgule af Leprarier eller malede 
med blodrøde Kredse af Hæmatokokker; i sin største 
Udviklingsgrad sees det i den saakaldte røde og grønne 
Snee, som især i Polarlandene og Alpeegnene paa sine 
Steder giver milelange Strækninger en rosenrød eller 
smaragdgrøn Farve — et Særsyn, der som bekjendt 
skyldes nogle faa Protococcus-åÅrters”) stærke For- 
meringsevne. 

Det er ikke alene det faste Land og dets ferske 
Vande, som vise os disse af en Ålgevegetation fremkaldte 
Phænomener, men ogsaa salte Vande, ja endog det store 
vide Verdenshav, blive ofte Skuepladsen derfor, og vi see 
da med Forbauselse de ellers mørkeblaa Bølger funkle 
med et Purpurskjær eller farvede karminrøde. Det er 
almindelig antaget, at det røde Hav tildeels skylder sit 


Navn til en Trichodesmium-Art”) — en-mikroskopisk 
Alge, som paa tidligere Udviklingstrin har en mørkerød 
Farve — og til dens leilighedsvise Optræden i uhyre 
Mængde. 


Jeg blev ikke lidet overrasket ved, da jeg i Mai 1852 
seilede fra Lissabon til Lavradio over Tajos salte Vande 
og nærmede mig den modsatte Kyst, at iagttage, at denne 
majestætiske Flods grønblaa Vande pludselig havde an- 
taget en violet Purpurfarve! En nøiere Undersøgelse af 
Farvestoffet lærte mig imidlertid snart, at denne usædvan- 
lige Farve skyldtes Tilstedeværelsen af en Protococcus, 
som avles i uhyre Mængde i de tilstødende vidtstrakte 
Saliner. 


") Pr. nivalis Ag. 
”) Trichodesmium erythrinum Ehrbg. 


178 


Flere Aar iforveien saae Tunel og Freycinet, 
under Seiladsen forbi Cabo d'Espichel påa Portugals Kyst, 
Atlanterhavet funkle med en blodrød Farve i mange Miles 
Udstrækning, og Montagnes senere Undersøgelse af dette 
farvede Søvand viste, at Titusinder og atter Titusinder af 
en rød Protococcus (P. atlanticus Mont.) havde givet 
Oceanet denne Farve. 

Det vilde være en let Sag at anføre mange flere 
Exempler paa dette store Phænomen i middelvarme Jord- 
bælter; men jeg har sagt nok til at forberede Læseren 
paa dets Optræden i ikke mindre rig Mangfoldighed paa 
Afrikas Fastland. Jeg saae det strax, da jeg satte Foden 
paa Afrikas Kyst i September 1853. Jeg landede i Free- 
town i Sierra Leona og fandt der de Huusmure, som 
vendte mod Nord, tegnede ligesom Landkort med sorte, 
bronzefarvede, grønne og violette Pletter, som naaede fra 
Grunden lige til Taget. Ved nærmere Undersøgelse viste 
de sig at bestaae af filtagtige Masser af forskjellige smaa 
Algearter, der kunde rives af Murene som om det var 
Tapetpapir. Endogsaa i Loanda, Angolas statelige 
Hovedstad, iagttog jeg, at skjøndt den var omgiven påa 
Landsiden af brændende Sandørkener, bleve de fugtige 
Steder, især Gaardene, i Løbet af faa Dage i April Maaned 
bedækkede med et graagrønt fløielsagtigt Dække, der bredte 
sig som et næsten sammenhængende Tæppe over den flade 
Deel af Jordbunden. Jeg ansaae det først for en Vege- 
tation, der hidrørte fra Havets Nærhed, indtil den mikro- 
skopiske Undersøgelse til min store Forbauselse over- 
beviste mig om, at hele dette grønne Tæppe var dannet 
af en umaadelig Opdyngning af en Botrydium-åArt, en 
af de nydeligste smaa Jordalger, som ogsaa ofte træffes 
i Europa under lignende Forhold. — Alle disse Farver, som 


179 


iagttages paa Landjorden og i Vandet, ere dog, skjøndt 
de frembringes af en ægte Algevæxt, for det Meste meget 
kortvarige og ikke indskrænkede til bestemte Tider; de 
vise sig sjelden, om nogensinde, igjen påa det samme 
Sted og maa betragtes som reent midlertidige Phæno- 
mener, som derfor undgaae den almindelige Opmærk- 
somhed og forsvinde uden at efterlade sig noget Spor. 

Ganske anderledes forholder det sig med Farvningen 
af Klipperne ved Pungo Andongo, eftersom den har 
været iagttaget i AÅarhundreder og vender tilbage hvert Aar 
med en vis Regelmæsighed og med stor Styrke, udbreder 
sig efter en stor Maalestok over en betydelig Strækning 
og giver Landskabets Physiognomi et bestemt Præg, idet 
de uhyre, fantastisk formede Fjelde, der rage høit op 
over de grønne Skoves og Markers Bælte, snart vise sig 
med deres naturlige gråårøde eller graahvide Udseende, 
snart klæde sig i dyb Sorg, hævende sig mod den blaa 
Himmel som de kæmpemæsige Ruiner af en fordums cy- 
klopisk By. i 

Det vil strax være indlysende, at en saadan Farvning 
af Klipperne, bevirket af de mindste Planter og bredende 
sig i kort Tid over en umaadelig stor Strækning, ikke 
kan være fremkaldt alene af klimatiske Virkninger, men 
tillige måa beroe paa andre samvirkende, fornemmelig 
topografiske Forhold; en kort Skildring af Pungo An- 
dongos Beliggenhed, Omegn og Klima med nogle faa 
Bemærkninger om dets Plantevæxt turde derfor her være 
påa rette Sted. 

Pungo-Andongo, Hovedstaden i Distriktet af samme 
Navn, som omfatter en stor Deel af den store Cuanza- 
Flods øvre Flodland, ligger under 992 42” 14” s. Br., 


omtrent 180 geografiske Mile fra Atlanterhavet, og hæver 


180 


sig — naar de omgivende Bjerghøider regnes med — 
omtrent 3800 Fod over Havfladen, beherskende malerisk 
de frugtbare Græsgange i Cuanzadalen, som ligger 5 Mile 
derfra og begrændser Distriktet mod Syd.  Ligeoverfor, 
paa Cuanzas venstre Bred, hæver sig Libollo Altos 
Bjergkjæder, længere mod Øst Hakos og andre Neger- 
lande, nærmende eller fjernende sig mere eller mindre 
fra Flodens Leie.. Pungo Andongo og det den under- 
lagte Distrikt hørte fordum til den vidtstrakte og mægtige 
Negerstat Ginga, hvoraf der endnu er nogle faa Stammer 
tilbage som frie Negerstater Øst for Hovedstaden. Ved 
sin gunstige Beliggenhed og ved Gingaernes røveriske 
Færd var det længe et ærgerligt »Hertil og ikke længer« 
for Portugisernes gradevise Fremrykken mod det Indre. 
Der opstod bestandig Stridigheder, indtil Klippefæstnin=- 
gen, en af Gingakongernes faste Pladser, efter. flere 
hæfiige Kampe blev tagen med Storm af Portugiserne 
under deres kjække Fører, Lopez de Sequeira; kort 
efter blev Distriktet indlemmet i de portugisiske Besid- 
delser under Navn af »Presidio das Pedras Negras« og 
Byen ophøjet til en Grændsefæstning til Beskyttelse for de 
portugisiske Handelskaravaner; den benyttes tillige som 
Oplagssted for Varer, der komme fra Landets Indre langs 
med Angolas Østgrændse, og som Udgangspunkt for Sen- 
delsen af portugisiske og andre europæiske Varer til det 
Indre. Byen Pungo-Andongo med de tilstødende Land- 
gaarde tæller for Tiden næsten 1300 Indvaanere og ligger 
i en Huulning midt imellem mægtige Gneis-Klipper, der 
strække sig over et Fladerum af over 10 Miles Omkreds, 
og af hvilke nogle hæve sig som kæmpemæsige Støtter, 
andre som Bjergterrasser, dannende paa alle Sider, men 
især mod Vest og Sydvest, Vægge af 3—600 Fods 


181 


Høide. Tre steile Huulveie yde en nogenlunde let Adgang 
til Staden foruden nogle andre, der ere mindre let til- 
gængelige. Af altidgrønne Skove, især bestaaende af træ- 
agtige Bælgplanter, er der Overflødighed paa alle Sider 
af disse maleriske Klippegrupper med Undtagelse af mod 
Vest og Sydvest, hvor Bjergkammen falder næsten lodret 
af, fremvisende ved sin Fod den yndige Cuanza- Dal, 
der begynder med Krat og Græsgange, efterfulgte af mindre 
Trægrupper eller af Sumpland, prydet med Cyperus 
papyrus, indtil vi ved selve Bredden af Cuanza- Floden 
møde yppige Enge med tættere og tættere Klynger af 
Træer, over hvis mørkegrønne Masser den tornede Dad- 
delpalmes statelige Fjerkroner hæve sig. 

I nogen Afstand vise Pungo Andongos Klipper sig 
fattige paa Plantevæxt; blot nogle faa af de højere Bjerg- 
tinder bære smaa Grupper af Træer eller Buske, hist og 
her blandede med nogle enkelte højere Træer. Jo mere 
vi nærme os Bjergene, desto rigere og mere broget bliver 
imidlertid Plantevæxten, desto yppigere og grønnere blive 
Skovene, desto blomsterrigere Markerne, desto talrigere 
Krystalkilderne, der, omgivne af saftige Enge, bryde frem 
fra Zigzagkløfter eller Sidedale eller falde i Cascader fra 
de høiere Klippers Vægge ned til den Reisendes Fod, 
gydende Friskhed i den kvælende Atmosphære. Den bug- 
tede Vei, indfattet paa begge Sider af groteske Klipper, 
fører os med stadig stigende Steilhed tilsidst gjennem en 
af de snevre Kløfter ind i den yndige aflange Dal, hvori 
selve Byen ligger. Den bestaaer af nette beskedne Huse, 
grupperede omkring den lille Kirke, samt af Guvernørens 
anseelige Residens og andre Bygninger, der støtte sig 
til de høie Klipper. Mange Huse i nyere Stiil paa flere 
Stokværk, liggende midt i Frugt- og Kjøkkenhaver, ere 


Tredie Række. V. [2 


182 


spredte om i de tilstødende Sidedale og bidrage væsenlig 
til at forhøje dette smukke afsides Eldorados idylliske 
Ynde. Midt i Byen staaer en pragtfuld Adansonia 
(Boababtræ), som betegner det Sted, hvor Portugiserne i 
fordums Dage sluttede Fred med Gingaernes ÅAmazon- 
dronning. Enkeltstaaende Trægrupper skjule den fattigere 
sorte eller Mulat-Befolknings Hytter. En tæt, mørkegrøn 
Urskov, den saakaldte Mata da Pungo, udfylder den 
nordvestlige Sidedal og danner en skarp Modsætning til 
de tilstødende tildeels nøgne Fjeldvægge. Kilder og Bække - 
med det friskeste Vand sees overalt; yppigt Buskads over- 
skygger alle Kløfter; fremspringende Klippeblokke beklædte 
med ziirlige krybende Planter, med ildblomstrede Åloer og 
duftende, Gøgeurter; Bjergskraaninger med smilende Enge, 
oplivede af græssende Hjorder; og højere oppe de kæmpe- 
mæsige graa eller sorte Fjeldmasser ragende høit op i 
Luften og kronede af den tropiske Himmels henrivende 
Azur — saadan er det med rette lovpriste og romantiske 
»sørte Klippers Præsidentskab« ! 

Dersom Pungo Andongo gjør Fordring påa enhver 
Reisendes fulde Opmærksomhed ved sin maleriske Be- 
liggenhed og sit for et tropisk Land exempelløs sunde 
Klima, fortjener det i endnu højere Grad Naturforskernes 
og især Botanikernes Opmærksomhed. Med Undtagelse af 
Huillas Høislette længere mod Syd er der neppe noget 
andet Sted i det tropiske Sydafrika, hvor man paa saa 
lille en Plet kan finde en Plantevæxt, der er saa mang- 
foldig, saa ejendommelig og paa samme Tid dog saa nær 
beslægtet med Landes, der ligge langt borte fra det og 
fra hinanden. Man kunde kalde det en botanisk Have i 
Skikkelse af en stor Park, hvori vi finde de interessanteste 
Planteskatte fra det tropiske og subtropiske Afrikas for- 


183 


skjellige Egne omhyggelig samlede tilligemed et betydeligt 
Antal af Planteformer, som ikke forekomme noget andet Sted. 

Det . vilde langt overskride den Plads, som her er 
mig indrømmet, hvis jeg vilde give en omstændelig Frem- 
stilling af dette Klippelands høist interessante Flora; jeg 
skal derfor blot udpege nogle faa af de Planteslægter, 
som fortrinsvis charakterisere Pungo Andongos Plante- 
væxt. Blandt dem indtage de talrige Saftplanter den 
fornemste Plads, især af Aloernes, Gøgeurternes, 
Vortemælkenes, Svalerods-(Asclepias), ja endog af 
Læbeblomsternes Familier, samt Rhipsalis Cassytha, 
den eneste ægte Kaktusplante, som hidindtil er funden 
som virkelig vild udenfor Amerikas Fastland; alle disse 
Saftplanter overvoxe Klippevæggene i alle Retninger, ofte 
lige til deres Top, i de maåangfoldigste Skikkelser, i Reglen 
i Selskab med uægte Viinranker (Cissoideer) og duftende 
Jernurter (Verbenaceer). De. nydeligste Bregner, nogle 
med gyldent Løv, voxe i Mængde i Klipperevnerne, medens 
den pragtfulde Musa Ensete (en Pisang) og den smukke 
Træbregne (Gyathea angolensis) forskjønne Bred- 
derne af de talrige Bække. Engene paa Bjergskraaningerne 
udfolde et rigt og broget Skue af forskjellige Gomme- 
liners og Indigoplanters blaa og røde Blomster, rigt 
blandede med mange hvide eller orangeblomstrede For- 
mer”), medens Skrænterne prydes med forskjellige Arter 
af Sværdlilier (Gladiolus), besynderlige Hæmodora- 


”) Istedenfor dette ubestemte Udtryk har Originaltexten Cyperaceæ 
a: Halvgræs. Uden Tvivl er dette en Tryk- eller Skrivefeil, men 
det er os umuligt at vide, hvad der skal sættes isteden.  Origi- 
nalen har hertil den Anmærkning: »der er 3 eller 4 Arter 
Asclepias, der alle mere eller mindre ligne hvide eller guul- 
hovede Kurvblomster«. Den Formodning ligger da nær, at der 
skulde staae Asciepiadeæ. R. Å. 

12 


184 


ceer, der ligne Vellosier”), og den herlige Gloriosa 
abyssinica med dens yppige og pralende Blomster- 
pragt. I de bredere skovgroede Kløfter, hvis Indgange 
ere smykkede med klattrende Hugonier, voxe den 
eiendommelige Monodora angolensis og den mimosa- 
bladede Parkia i Selskab med andre besynderlige .Træ- 
former af  Violernes, Sterculiernes og Apocy- 
neernes Familier. I snævre Kløfter overraskes Botani- 
keren af nydelige Begonier, sært skabte Dorstenier 
og flere ziirlige Dverg-Peberplanter. Den største Mang- 
foldighed udfoldes- dog af Underskovens Buske, hvis Bælg- 
planter, Acanthaceer, Verbenaceer og utallige 
Former af Krapfamilien (hvoriblandt den særdeles vakkre 
AÅncylanthus ferrugineus) ofte ere halvt kvalte af klat- 
trende Svalerodsarter. En utrolig Mængde af fine bløde 
Græsarter trives frodigt i Engene i Sidedalene, som i 
Henseende til Brugbarhed til Kvægavl overgaae ethvert 
andet Distrikt i Angola. Sammen med dem forekomme 
ogsaa større Græsarter i Nærheden af Bækkene i de til- 
stødende Skove, hvor der f. Ex. voxer en Bambusart af 
30—40 Fods Høide og med saa tykke Stængler, at de 
Indfødte forfærdige Drikkekar og Snuusdaaser af dem. Blandt 
en stor Mængde mærkelige Lønboplanter skal jeg kun 
omtåle en Kæmpe-Paddehat, som jeg fandt voxende i 


”) Vi havde først havt isinde i Anmærkninger at give korte Op- 
lysninger om endeel af de her nævnte Planteformer, der kunde 
antages at være de fleste Læsere mere eller mindre ubekjendte, 
men have maattet opgive det, da det vilde bleven altfor vidt- 
løftigt; vi maa derfor henvise Læseren, der maatte ønske nær- 
mere Oplysning om de her omtalte Planteformer, til åt søge 
denne i botaniske Haandbøger. Af de dyrkede Planter omtales 
adskillige i Ørsteds Skildring af Jamaicas Natur (dette Tidsskrift 
lste R. 4de Bd.). (RESAN): 


185 


de nærliggende Pandaskove og som udmærker sig ved 
sin umaadelig store Hat, der undertiden maaler over 3 
Fod i Omkreds, saavelsom ved sit Kjøds fine Smag. End- 
ogsaa Bækkenes Leie funkler med et mørkegrønt græs- 
tørvagtigt Tæppe, dannet af nogle faa Arter af Podo- 
stemaceer — disse mærkelige Blomsterplanter, som saa 
fuldstændig ligne visse Løvmosser. 

Efter at have kastet dette hurtige Blik paa det fjeld- 
krandsede botaniske Paradises indfødte Plantevæxt maa 
vi tilføje, at de forskjellige dyrkede Planter i ligesaa 
høi Grad udmærke sig ved Mangfoldighed og Mængde. I 
og omkring Pungo Andongo kan man finde de fleste 
dyrkede tropiske Planter tilligemed det sydlige Europas, 
hvilke uden Undtagelse trives saa fortræffelig, som man 
ikke skulde ventet det i det Indre af det tropiske Afrika, 
især naar man tager Hensyn til Jorddyrkningens lave 
Standpunkt der paa Stedet. 

Saasnart den Reisende betræder Hovedstaden, fængsies 
hans Øie af yppige Fennekel- og Petersiliebuske, 
der erindre ham om hans europæiske Hjem, men her 
voxe som Ukrudt paa Gaderne; og de fleste europæiske 
Kjøkkenurter sees voxende frodigt i Haverne omkring 
Husene, ofte indhegnede af en Art Drageblod (Dra- 
cæna) eller af Curcas purgans. Men hvad der i endnu 
højere Grad forbauser den Fremmede er Frugthaverne, 
hvor Ananasser og Bananer voxe sammen med de 
europæiske Fersken- og Æbletræer, spanske Figen- 
træer med Guavaen og indiske Mangotræer, den 
vestindiske Caju med Kaffetræet og de sydeuropæiske 
Orange- og Citrontræer. Høit op over deres mørke- - 
grønne Løvværk hæver hist og her en enkelt Oliepalme 
sin smukke Fjerkrone, som dog i dette noget høitliggende 
Land bærer mindre fortrinlige Frugter end i de tilstødende 


186 


lavere Egne. Denne mindre væsenlige Mangel erstattes 
fuldelig af Vinen, som i Pungo Andongo har fundet et 
meget gunstigt Klima; den har været dyrket i lang Tid 
af nogle portugisiske Kolonister med et saadant Held, at der 
aarlig avles en stor Mængde Viin, .som efter min Mening 
ikke staaåaer tilbage for Constantiavinene. Paa gunstigere 
Steder plantes Sukkerrøret og den palmeagtige Papaya 
(Melontræet), medens Jambostræet, Eugenia pedun- 
culata med de kirsebærlignende Frugter og meget smukke 
Afarter af Spondias Træet trives paa mere stenet Jord. 

Ligesaa mangfoldige ere Agerjordens Frembringelser. 
Til Marker med Hvede, Jordnødder (Arachis hypogæa), 
Mais, Sesamum indicum (en Olieplante), Voand- 
zeia subterranea (en anden Slags Jordnødder), Kar- 
tofler og Mandioca eller Kassava slutte sig, alt efter 
Jordbundens Beskaffenhed, Marker med Riis og Durra 
(Sorghum), Bønner og Batater, medens Hegnene mellem 
dem dannes af to smukke Bælgbuske: Cafotoen (en 
Tephrosia-Art, 2 til 3 Ålen høi, hvis Blade og finere Grene 
knuses og kastes i Floderne for at bedøve Fiskene, naar 
man vil fange dem) og Ginsengen (Cajanus indicus), 
hvis Bønner ere meget velsmagende og nærende som 
kogte eller malede. 

Hist og her er der Plantninger af Luco”) (Eleusine 
coracara var.) og MuxuriY), af hvilke den første benyttes 
ligesom Byg i Europa til at lave Øl af og til Fødekorn, 
Grut og fiint Meel, og den sidste yder Sødrod (Lakrits), 
hvoraf. Negerne brygge deres Øl. Bækkene overvoxes af 


”) Slægten Eleusine (Græsarter) dyrkes meget i Afrika baade af . 
Kaflerne og i Abyssinien og Indien. 

”) En Bælgbusk med trekoblede Blade, blaa Blomster og långe 
cylindriske Rødder, ofte såa tykke som en Finger og nærmende 
sig i Smag til den spanske"Lakrits. 


187 


Vandkarse og indfattes undertiden af Grupper af Canna 
indica eller af tykke Buske af Mirabilis Jalappa. 
Begge disse Planter og Coix-lacryma bleve i gamle Dage 
indførte af de katholske Missionærer, fordi deres Frugter 
eller Frø afgave et brugbart og billigt Stof til Forfærdi- 
gelser af de uundværlige Rosenkrandse. Overalt er Jord- 
bunden gunstig for Tobaksavl, de forskjellige agurk - 
agtige Frugter trives ypperlig, og Bladene af en vild 
Senep yde et velsmagende Grønt, medens dens Frø 
indeholde de samme Stoffer som den dyrkedes. Den 
nærende Hibiscus esculentus, den olieholdige Krist- 
palme (Ricinus), adskillige Arter af Capsicum, Bom- 
uldsplanten, der i Frodighed kappes med den i det 
tropiske Afrika allesteds voxende Tomate, optræde som 
Ukrudt i Plantningerne. Heller ikke måa vi oversee 
Ingefærren (Zingiber) og Bixa Orellana, som begge 
dyrkes for deres Farvestof, hvilket Negerne benytte til at 
farve Straaet af en Eleusine, hvoraf de forfærdige deres 
berømte kunstfærdige og smagfulde Kurvearbeider, som 
ere bekjendte under Navn af »Balaios de Pungo Andongo« 
og i den Grad ere efterspurgte endog i Portugal, at de 
give Anledning til Vindskibelighed af forskjellig Art i dette 
Distrikt. 

Pungo Andongo prises ogsaa med Rette for sin 
gode Jagt, da den i Rigdom påa stort og smaat Vildt 
overgaaer ethvert andet Distrikt i Angola. Uden at tale 
om de mangfoldige Arter af Antiloper eller den store 
Rigdom paa Hønsefugle kan jeg ikke undlade at om- 
tale en Art af Fjeldgrævling (Hyrax), ikke ulig en 
Hare i Udseende og Levemaade, som beboer Klipperev- 
nerne i stor Mængde og yder et meget velsmagende Kjød. 
= Menulykkeligviis ere de omgivende, ofte utilgængelige Skræn- 
ter ogsaa beboede af en Årt Hundeaber (Bavianer), 


188 


som i Dristighed og List langt overgaaer alle andre Dyr. 
Endog i Markerne tæt ved Husene gjøre de natlige Ind- 
brud, og det hændes ofte, at de i en eneste Nat ødelægge 
hele Plantuinger af Mais eller Mandioca. Disse ligesaa 
graadige som listige Dyr gjøre deres Indfald i umaadelige 
Flokke; for Sikkerheds Skyld og for at sikkre Foretagendet 
et heldigt Udfald stilles nogle af de ældre som Vagt- 
poster rundt omkring påa fremspringende Klipper, . hvilke, 
naar Fare nærmer sig, slaåae Alarm ved lydelige Glam, 
hvorpaa den hele Skare øieblikkelig smører Haser. Med 
Byttet under Armene. løbe de med Lynets Hurtighed til 
den nærmeste Fjeldvæg, bestige den, den være nok såa 
lodret eller tilsyneladende utilgængelig, med forbausende 
Lethed og Hurtighed, og ordne sig strax, saasnart de 
have naaet Toppen, i Slaglinie paa Afgrundens yderste 
Rand, idet de lydelig haane deres afmægtige Forfølgere 
med en hæslig Gjøen eller besvare Flinteskuddene med at 
kaste eller vælte Stene ned. 

Førend jeg forlader Dyreriget, måa jeg bemærke, at 
alleslags Fugle, Krybdyr, Ferskvands- og Land- 
snegle, Fiske og Insekter ere tilstede i ligesaa sior 
Overflødighed som de forskjellige Planteformer.  Natur- 
forskere, som fremtidig maatte besøge dette Land, kunne 
gjøre sikker Regning paa en rig Høst af nye Arter af alle 
de nævnte Dyreklasser. 

Da jeg allerede har anført, at Pungo Andongos 
Klima i Forhold til sin Beliggenhed i det tropiske Afrika 
er sundt og tjenligt for Europæere, bør jeg dog ogsaa 
gjøre Indvandreren opmærksom paa, at de hyppige og 
gjennemgribende Veirforandringer, der ofte indtræde i 
Løbet af faa Timer, fordre særlig Forsigtighed. Paa Grund 
af deres høie Beliggenhed ere den omgivende Fjeld- 
krands og Byen selv indhyllede i Taage fra Daggry til Kl, 


189 


9—10 F., og som Følge deraf er det i disse Timer 
fugtigt og koldt (om Foraaret c. 17?, om Sommeren 
19—209), men saasnart Taageskyerne forsvinde, stiger 
Varmen hurtigt og naaer sit Høidepunkt omtrent Kl. 2 E. 
(i Foraaret 1857 18—249%, om Sommeren 24—326?). Fra 
denne Tid falder den igjen efterhaanden, indtil den naaer 
sin laveste Stand omtrent to Timer før Solopgang. Denne 
Luftvarmens Bevægelse er dog underkastet Undtagelser og 
Afvigelser, naar de lodrette Solstraaler paa klare Dage, 
hvor Synskredsen er skyfri allerede fra Morgenstunden af, 
falde tidligere ned i Fjelddalen og meget hurtigt bringe 
Dagens Varme op til en betydelig større Høide end den 
sædvanlige. Dette er dog noget, som kun hændes en 
sjelden Gang; jeg iagttog i det Mindste kun meget sjel- 
den, at Varmemaaleren i selve Byen Pungo Andongo 
viste over 27%. Derimod have de Egne, som omgive 
hiin Fjeldkrands, især Cuanza-Dalen, som breder sig mod 
Vest og Sydvest, en meget høiere Luftvarme, hvad man 
da ogsaa iforveien maatte formode. En af de højeste 
Varmegrader, som jeg iagttog under mit Ophold i An- 
gola, var ved Bredderne af Cuanza-Floden, 5 Mile fra 
Byen. I Marts 1857 var Sandstenen tæt ved Floden ved 
Middagstid saa glødhed, at den skoldede mit Negerfølges 
Fødder og trængte paa en meget følelig Maade gjennem 
mine tykke Støvlesaaler. 

Efter at Læseren ved denne Skildring er bleven 
bekjendt med »de sorte Fjeldes« almindelige topografiske 
og botaniske Forhold, skal jeg nu gaåe over til at be- 
skrive den Naturvirksomhed, som bevirker deres sorte 
Udseende til visse Tider af Aaret. Ved min Ankomst til 
Pungo Andongo i Slutningen af Oktober — Foraarstiden 


paa den sydlige Halvkugle — havde de kæmpemæsige 
Tredie Række. V. 13 


190 


Fjelde, der ragede høit op over Skovbæltet, et eensartet 
graat eller graaguult Udseende, som kun paa et Par Steder 
nær ved Toppen gik over i en mørkere Afskygning. Jeg 
var derfor tilbøjelig til at tiltræde den Mening, at den 
saa meget omtalte sorte Farve beroede paa et Øienbedrag, 
og i denne Anskuelse bestyrkedes jeg efter at have be- 
steget de højere Bjergtoppe flere Gange. Paa de flade 
Dele af disse saae jeg vel Vandpytter, bevoxede med ÅAa- 
kander (Nymphæa) og Åponogeton-Årter, men hverken 
i disse smaa stillestaaende Pytter eller ved deres Bredder 
kunde jeg opdage nogen Plantevæxt, der paa nogen Maade 
kunde forklare Fjeldenes Farvning. Alligevel skulde jeg 
meget snart blive overbeviist om det Modsatte. I Løbet 
af de følgende Maaneder medførte gjentagne Tordenveir 
svære Regnfald, og i December saae jeg paa flere Steder 
paa de mod Byen vendende Fjeldvægge fuldkommen sorte 
Striber, der pegede nedad og ved deres mørke Farver 
dannede en skarp Modsætning til de øvrige Steen=- 
massers Udseende. Paa nogle faa Dage voxede disse 
Striber betydelig i Brede og Længde, og der viste sig 
nye paa Klipper, der tidligere havde været guulgraa. Nu 
var Tiden kommen til at undersøge dette paafaldende 
Naturphænomen, og for at efterspore dets Oprindelse be- 
steg jeg -den første klare Morgen Pedra Songue, et 
af de højeste Bjerge i Provindsen. Da jeg var kommen 
op paa dets Ryg, fandt jeg, at den vedvarende Regn 
havde bragt alle Damme til at flyde over og fyldt enhver 
Fordybning med Vand, og ved Bredderne af alle disse 
Vandbeholdninger, som for det Meste vare bedækkede med 
golde Mosser, vaktes min Opmærksomhed strax af et skin- 
nende sort Stof, som bredte sig i alle Ketninger og med 
faa Afbrydelser lige til Klippens Rand og dens lodret 
affaldende Skrænt, nedad hvilken jeg saae det fortsætte 


191 


sig langs med de af de overflydende Pytter dannede 
smaa Vandløb. Undersøgelsen af dette sorte Stof med 
en stærk Lupe viste mig strax, at det var en Traadalge, 
og fra det Øieblik var »de sorte Fjeldes4« Gaade løst. 
Næste Dåg underkastede jeg den en omhyggelig mikro- 
skopisk Undersøgelse, hvorved den viste sig at være en 
ny Art af Slægten Scytonema, som kommer frem i 
Regntiden og formerer sig såa hurtigt, at den inden meget 
kort Tids Forløb dækker hele Bjergenes øverste Bælte. 
Regnfaldet i Begyndelsen af Aaret især i Marts og April 
ledsages af svære Tordenveir, ofte ogsaa af tykke Taager, 
som indhylle Klippetoppene fra Daggry til Middag og 
frembringe et varmt og fugtigt Lufthav, som ganske na- 
turlig begunstiger den hurtige Væxt og Formering af 
denne Ålge, der iøvrigt ogsaa hører til en meget frugtbar 
Slægt. I meget vaade Aar ere de fleste højere Fjeldpar- 
tier derfor bedækkede med denne sorte Scytonema alle- 
rede i Slutningen af April, hvorimod i Aaringer med spar- 
sommere Regnfald kun enkelte Klippekløfter og nogle faa 
Klippevægge vise mere eller mindre af denne Alge-Be- 
klædning. Snart efter indtræder den tørre Aarstid i Slut- 
ningen af Mai, Synskredsen er da i Almindelighed klar 
og straalende, og de sorte Smaaplanter begynde nu at 
affarves af den stærke Hede, Lidt efter lidt blive de tørre 
og sprøde og skalle efterhaanden fuldstændig af, hvorved 
Klipperne selvfølgelig miste deres mørke sorte Udseende 
og igjen vise sig med deres naturlige graa eller graa- 
brune Farve indtil næste Foraar. 

"Til Slutning maa jeg bemærke, åt denne vidunderlige 
Udvikling af Scytonemer i saa uhyre Masser ikke er 
indskrænket til den omtalte Bjergkjæde; den strækker sig 
ogsaa med større eller mindre Afbrydelser mod Øst og 
udøver en meget vigtig og velgjørende Indflydelse paa 


192 


mange andre Smaaplanters Tilværelse og Liv. Som Beviis 
herfor kan jeg beraabe mig paa den øvre Cuanzas fugtige 
Sanddal, hvor en Art af Scytonema er hyppig og ofte 
breder sig som et tæt Net over de vide med Urter og 
Smaabuske bevoxede Engdrag. Ved sin Evne til at suge 
Vand inddrikker den begjærlig Luftens Fugtighed i de 
dugrige Nætter og yder derved mange større Planters 
Rødder Forfriskelse og Beskyttelse under den næste Dags 
glødende Hede. Mange smaa Blomsterplanter af Familien 
Eriocauloneæ, Cyperaceæ (Halvgræssene), Campa- 
nulaceæ(Klokkerne), Scrophularineæ (Maskeblomsterne) 
og Droseraceæ (Soldug), ja endog nogle faa Brasen- 
Urter (Isoeteæ) skylde denne frugtbare" Alges Tilstede- 
værelse, at de kunne voxe og trives der; mistede de den 
Beskyttelse, som dens Evne til at suge Vand yder dem, 
vilde de ikke være istand til at trives under den tropiske 
Sols Brand. Men skjøndt disse Former alle høre til 
Slægten Scytonema, ere de som Årter aldeles forskjel- 
lige fra den, der voxer påa Pungo Andongos Bjerge; 
de have lysere Farver og brede sig i et vandret Lag over 
"Jorden som var det Fløiel. En prægtig, straalende rød Art 
traf jeg i stor Mængde Øst for Pungo Andongo mellem 
Condo og Quisonde, hvor den dækkede Strækninger af 
20—30 Skridts Brede med et Tæppe, som var indvævet 
med talrige smaa Blomsterplanter. Ogsaa paa mine senere 
Reiser til Benguclas Høiland og især paa Huillas 
Høislette traf jeg ofte paa andre Scytonema-ÅArter, som 
bedækkede Græsgangenes og de aabne Skoves sandede 
Jordbund; men intetsteds fandt jeg disse smaa Lønbo- 
planter i saadan Mængde eller deres Indflydelse paa Lan- 
dets Physiognomi saa slaaende som paa Pungo Andon- 


gos »sorte Fjelde«. 


TE NÆ SR 


bringerne af Corafrevene og Coraløerite, og fra bisje igjen til In- 
fecterne, om hvilfe han fortæller en Mængde mærfværbige Ting. 
Han vifjer 08 faaledeg, at ber iblandt dem iffe alene finnes Jægere, 
frigerffe Slægter og fredelige Haandværfere, faafom Tømrere, Spin- 
dere, Bævere, OGravere, Bandbygmeftre ofv,, men endog Slaveholdere, 
Bi gjøres opmærffomme paa de Infecter, fom ødelægge vore 
Sfove og vore Fornmarfer, og fom vi bør udrydde, og vi 
ftifte Befjenntffab med Agerdyrfningeng Forfvarere, fom vi 
bør frede om. Stort fagt de forffjelligfte Mepræfentanter for benne 
talrige Dyreflagje pagfere forbi 08; vi blive Bidne til bereg fæl- 
fomme Forvandlinger, og i et eget Capitel om Infecterne8 
Yntelligents anføres be mærfeligfte Jagttageljer angagende Ddigfe 
Dyrs Ubholdenhed, Lift, Forftillelfe og anbre forbaufende Inftincter, 

— Det fmuffefte og indholdgrigefte Affnit ev bog maaffee bet, der 
handler om Fuglenes Redebygning. Dr. Poudet har her 
labet afbilde forffjellige mærfværdige Meder, der opbevares i Mufeet 
i Konen. (En af de beunbdringgværbigfte er Sfræderfugleng, 
(efter et Cremplar i britiff Mufeum). Denne virfeligt fammenfyebde 
Mede er meget fjelben. Hvad der, efter Oouldg Beretning, anføres 
om en nyhollandff Fugl, ben fpættene Chlamydera, lyder næften 
fom et Eventyr. Foran fin Nede anlægger ben en Vei af 
Smaaftene og planter deri en tre Fod lang, af Grene dannet Allee, 
fom ben pynter med Muslingffaller, brogede Fjer, blanfe Metal- 
gjenftande ofv. IWaar en PMeijende i hine Egne taber fit Ubr, fin 
Kniv eller lignende, veed han, hvor han ffal føge det. Disfe 
acta fyntes Hr. Gould faa forbaufende, at han, af Frygt for, at 
Gngen vilde troe ham, tog en af bigje Weder med hjem. Sort efter 
blev der bragt en levende Chlamydera til London, Man gav ben, 
hvad Den behøvede til fin Medebygning, Men ben ftaffelg Hjemløje 
gjorde fun Fufferarbeide og ftaf blot nogle faa Ørene i Jorden. 
Den |avnede Solffin og Frihed, og fremfor Alt favnede ben fin Mage. 

Uffnittet om Planteriget indeholder ligeledes mange intereg- 
fante Sfildbringer, hvoriblandt iffe faa fra Zropelandene, hvig 
mærfeligfte Træer i darafkteriftiffe Profpecter føres frem for 
Yæfereng Øine. 

Den fidfte Deel af Bærfet indeholder et geologiff og et 
afjtronomiff Affnit, ligeledeg med mange fortrinlige Af- 
bildninger, 

Yæferen fommer faaledes efterhaanden til at fafte et BliÉ ind i 
hele Univerjet, og paa famme Zid fom han underholdeg ved den 
livlige Fremftilling og De fmuffe JIlluftrationer, tilegner han fig 
Sundffaber, fom i flere end een Wetning funne fomme ham til Nytte. 

torfatteren, Dr. Boudet, Directeur for bet naturhiftoriffe 
Mufeum i Rouen, er en ældre og anfeet franff Bidenffabsmand, fra 
hvis Haand iffe faa Meddeleljer findeg optagne i Bidenffabernes 
Ufademiesg Beretninger. | 


Det hele Bærf udfommer i omtrent 10 Leveringer, trykt i 
ftort Medianformat å 36 Sf. 


Indhold af 5? Binds 2%t Tefte, 


Pag. 

1. Nogle Virkninger af Planeternes gjensidige Tiltrækning. Af 
Lector Freuchen AVERSA AEK FSR TI SUN KRONER 10 

2. En Udflugt til Dyndvulkanerne i Colorado-Ørkenen i Cali- 
fornien. (Efter en Artikel i et californisk Tidsskrift.) ... . 129, 

3. Om-Synet. Efter et Foredrag af H. Helmholtz ved Cand. 
Nr "eN MES KOSSKT AT UP 5233 DRE LS Lss rss ha NRA RER ENERERSNER 143. 

4, De 'sorte Klipper i Angola, Af'Dr. Fr. Welwitsch. 
(Efter , Journal of travel and natural history?) ....….. 175. 


Af dette Tidsskrift udkommer aarlig 4 Hefter (20—22 Ark) 
til..en. Prius. for hele. Aaret af 2: Bd 2 SS KDE 
der, naar Omstændighederne tillade det, udkomme et Ewtra- 
hefte mod en særskilt Betaling i Forhold til  Heftlels 
Arketal.. Subskriptionen, der er bindende for et Bind, mod- 
tages 1 alle Boglader og paa de kongelige Postkontotrer uden 
nogen Priisforhøielse. Bidrag — af hvilke originale Af- 


handlinger honoreres med 16 Rdl Arket — bedes sendte til 


en af Udgiverne eller til Philipsens Boglade. 

De ærede Forfattere, som ikke, & Dage efter at et Hefte 
af Tidsskriftet er udkommet, have modtaget en ÅAnviisning paa 
Honoraret, bedes at henvende sig i Forlæggerens Boglade, 
Høibroplads Nr. 5, 

I alle Redaktionen af dette Tidsskrift vedrørende Anlig- 
gender behage man at henvende sig til Dr. plul. C. F. Litken, 
som træffes i sin Bolig, Nørrebro, Blaagaards Dossering ved 
Peblingesøen Nr. 18, i Stuen, sikkrest fra 5-6 E., eller til 
Overlærer C. Fogh, som træffes i sin Bolig, Fælledveien 
Nr. 5, sikkrest fra 5-7 E. 


Varmeangivelserne i dette Tidsskrift ere efter det hundrededeels Ther- 
mometer; Vægt- og Maalangivelserne ere danske. 


POPULÆRE FRENSTILLINGER 


AF 


NATURVIDENSKABEN, 


UDGIVET 


AF 


C. FOGH oc C. F. LUTKEN. 


TREDIE RÆKKE, 


FEMTE BINDS TREDIE HEFTE. 


KJOBENHAVN. 
PG PHILIPSENS FORLAG: 
THIELES BOGTRYKKERI. 


1868: 


P. G. Philipfens Forlag. 


AAN AMNA AM AANAMMAAAMS ANAIS SINNSANSASNEAN NANA AIR 


Undet Oplag 


af 
' | ( e se oe 
Suudhedsgymnalik i Sfotteuret 
for begge Kjøn og for enhver Alder 
af Dr. D. G. MM. Søreber, 
Directeur for den orthopædiffe og gymnaftiffe Helbredeljesanftalt i Leipzig. 
Med 45 i Terten indtryfte Afbildninger. 
Efter Originalens ellevte Oplag. Priig indb. 80 f. 


Af en ftørre Anmeldelje om denne Bog i ,,Follets Avis” anføres: ,,For- 
fatteren af dette Skrift har Jat fig jom Formaal at give en let forftaaelig 
og let anvendelig Anviisning til at benytte enkelte beftemte Legemsøvelfer 
for at forebygge talrige Legemslidelfer og Sygdomme, til at udvitle 
Legemets Kræfter og til at vedligeholde Sundheden og Krvæfterne lige 
fil Alderdommen — en Muvtiisning, der er lige brugbar for Læger og 
Watienter, Forældre og Opdragere — og i det Hele at gjøre Enhver op- 
mærfjom paa, at hån i fig felv befidder et ægemiddel, der næften under alle 
Forhold fan være gavnligt og anvendeligt, De beftemte og tydelige For- 
jÉrifter, den nøiagtige Forflaring af enhver enfelt Legemsbevægeljes Henfigt og 
Birkning, de mange i Zerten indtryfte veiledende Afbildninger, fort Sfriftets 
hele populaire Form og Affattelje gjør det i det Hele til en ligefaan nyftig 
fom uundværlig Saadgiver for Enhver, der i fin Sundheds Interesfe 
maatte ønjfe at dDyrle gymnaftifte Stueøveljer paa egen Haand”. 


Ulutindeligt Sumdhodslerikon. 


En populair gaandbog af Overlæge Aug. Thornam. 
Tredie omarbejdede Oplag. 


Dette Bærk indeholder i alphabetiff Orden Oplysning om Alt, hvad der 
angaaer det menneffelige Legemes Functtoner (Aandedræt, Blodløb, Fordøielje, 
Kjønsliv ofv.), diætetiffe Leveregler i alle Forhold og for enhver Alder, 
iffe alene med Henfyn til Balget af Næringsmidler, men ogfaa med Hen- 
fyn til Bevægelfe, Søvn, Baden, Boliger, Klædedragt ofv. — Sygdom: 
menes Aarfag, Kjendetegn, Forløb og foreløbige Behandling, indtil 
Lægehjælp fan fanes, deres Afhængighed af Alder, Temperament, Kjon, Aarstid 
oiv., famt deres Forebyggelfesmidler med Henfyn til en fornuftig Hy-= 
gitine og Diætetik. — Cpidemier og Smifte — fyercielt de Sygdomme, 
der ere eiendommelige for visfe Profesfionifter, de almindelige Læge- 
midlevrs Bejfvivelfe og Anvendelfe — de befjendte Huusraad — Bar: 
nets Pleie og førfte Opdragelfe — de ydre Betingelfev for Livet, Ly8, 
Barme, Luft ofv. 

Enhver vil i dette Bærk finde et tilfredsftillende og forflarende Svar 
net Spørgsmaal, der angaaer hans FTilværelfe i fund og fyg 

ilftand. 

Y fan Aar har dette Værk oplevet tvende betydelige Oplag, hvilfet 
fynes at tale for, at Forfatteren har opnaaet den Henfigt, der bevægede ham 
til at udgive et faadant Arbeide.  Presfens eensftemmige Anerfjendelfe om 
dets Bærd og Wytte giver dertil en Garanti for dets praftijfe Brugbarhed. 

gnaes i alle Boglader for 2 Pd. 48 f£. 


Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, 
navnlig i Camposegnene. 


JE Frys FS 
2 TYDE 


AS rl BRESK £ 
" MIAR 16 ne) 
LIBRAR? 


N hnmenlisnes Skovlandet med Camposlandet i Henseende 
til Dyreverdenen, ville vi finde, at hint i Rigdom og 
Mangfoldighed langt overgaaer dette, og at Naturen langt 
mere ødselt befolker Kystens Skovbælte og Camposlandets 


Ved Eug. Warming. 


ES CI 


(Sluttet.) 


V. Camposdyrene. 


»Skovøer« (Capdes) med dyriske Væsener end selve Cam- 
pos. Det er ialfald det Indtryk, som den første Be 
tragtning giver, og et dybere Studium vil sikkert fuld- 
kommen staådfæste det. I og for sig er det ogsaa rime- 
ligst, at Skovene ere rigere paa Dyr end Markerne, selv 
om disse som de frodige brasilianske »Campos cer- 
rados« ere bevoxede med Træer; thi Skovene med deres 
Rigdom paa Løv og Skygge, og opfyldte, som de ere, 
med utallige Frugter, med Tusinder af levende og hen- 
smuldrende Træstammer, med en Uendelighed af Smut- 
huller og Skjulesteder, samle naturligvis en større Mængde 
af frugt- og frøædende Pattedyr og Fugle, af træborende 
og andre Insekter, og disse hidkalde atter en. større 
Mængde af alleslags Rovdyr. Skovene og Plantagerne ere 


derfor især de Steder, hvor de dyriske Skabninger maa 
Tredie Række. V. 13 


194 


søges, og deres Liv og Kampe for Tilværelsen maa stu- 
deres; men de aabne, tørre Campos maa i samme Grad 
staa tilbage for dem i Rigdom, som de mangle hine Be- 
tingelser. Heller ikke kan det være anderledes, end at 
de idelige Camposbrande, der ere saa fjendtlige Magter 
for Plantevæxten, ogsaa maa være det for Dyreverdenen, 
navnlig for visse Afdelinger som Krybdyrene og Insek- 
terne, idet de ikke blot dræbe mange af de udvoxne Dyr, 
men ogsaa tilintetgjøre Tusinder af Æg. Men tiltrods for 
sin Fattigdom frembyder Camposlandet ikke destomindre 
mange interessante Sider for Zoologen, thi Vejr- og Jord- 
bundsforholdene, der ere saa vidt forskjellige fra Skovenes, 
samt den forskjellige Plantevæxt fremkalde en påa en 
forskjellig Maade udviklet Dyreverden, og ved Indtrædel- 
sen i Camposegnene møder os mangen en ny Dyreskab- 
ning, som er saa ejendommelig for disse, at den aldeles 
ikke findes i Urskovsbæltet, ja ikke engang i de i Campos- 
landets Dale voxende Skove. Disse ere efter min Mening 
i botanisk Henseende kun at betragte som Detachemen- 
ter af Urskovsfloraen, og deres Dyreverden vil vel ogsaa 
nærmest stemme med Urskovsfaunaen, om ikke ganske 
være den samme. 

Den Fatiigdom, som vi have antydet, at vi maatte 
være beredte paa at finde i det ellers saa rige Brasiliens 
Campos, træder ogsaa strax for Dagen, idet vi først vende 
Blikket hen mod de lavere Dyr; vi ville se, at der af 
disse mangler ikke blot en hel Række, nemlig Bløddyrene, 
thi ikke engang en Snegl seer man krybe om påa Cam- 
pos — ialfald maa de være yderst sjeldne, thi jeg har 
ikke truffet en eneste —, men ogsaa hele Afdelinger af 
Leddyrene; Leret i Campos er for stivt og fast til at kunne 
give Skjul for nogen Regnorm, og Barken påa Træerne 


195 


skjuler sjeldent mellem sine Sprækker noget Tusindben, 
ligesom ogsaa hensmuldrende Træstammer aldrig ville 
forekomme, der kunne tjene dem til Ly; thi Brandene 
ville snart udtørre og fortære dem, hvis ikke Myrer og Ter- 
miter komme dem i Forkjøbet. Edderkopper og Mider 
ere de første af de lavere Dyr, som vi finde repræsente- 
rede, og de sidste endda sparsomt; thi de i Brasilien saa 
udbredte, for Mennesker og Dyr lige besværlige Plage- 
aander, Blodmiderne, Brasilianernes »Carapatos« (Ixodes- 
Arter), høre egentlig til Skovenes Fauna, ihvorvel Kvæget 
af og til kan bringe en og anden med sig ind i Campos. 
Men af Edderkopperne træffes flere, og man gjør bedst i 
at vogte sig for dem, thi med deres giftige Kindbakker 
kunne mange af dem bibringe smertefulde Bid; især gjæl- 
der dette de store Fugleedderkopper, hvoraf der lever 
en Art paa Campos, et brunt loddent Dyr med en næ- 
sten 2 Tommer lang Krop. Heldigvis er den sjelden; 
thi ikke blot skal dens Bid være dræbende for mindre 
Dyr, som Kolibrier og andre Smaafugle, men selv for 
Mennesket skal det være farligt, og om det just ikke er 
dødeligt, skal det ialfald fremkalde Krampetrækninger og 
ulidelige Smerter. Dette bekræftes ogsaa af-Azara for 
Paraguay, hvor den samme Årt ligeledes lever paa Mar- 
kerne. — Talrigst ere naturligvis Insekterne her som 
overalt i Jordens forskjellige Egne, og deres Hærskarer 
befolke Campos selv i Tørtiden, skjøndt der da er be- 
tydelig færre af dem end i den alt oplivende Regntid. 
Man vil til enhver Tid, selv i Tørtiden, naar i Middags- 
timerne ved et fuldstændigt Vindstille enhver anden Dyre- 
stemme tier, dog høre den aldrig forstummende Ci- 
cade- og Græshoppesang. Talrige Græshopper bebo 
Gampos og springe ved hvert Skridt, man gjør, i Mængde 
13= 


196 


frem af Græsset, Undertiden ere de optraadte i store 
Skarer, der ved deres Vandringer og de Ødelæggelser, 
som de anrette paa disse, minde om Orientens bekjendte 
Vandrehøskrække. Saaledes kom i Aaret 1842 en Græs- 
hoppe tilsyne, der var sort med en rød Ring bag Hovedet, 
og som hverken skal være bleven seet før eller senere; 
den kom i såa store Sværme, at Himlen formelig for- 
mørkedes, og at de aldeles skjulte selv nærliggende Gjen- 
stande; de Vejfarendes Heste og Muldyr skræmmedes af dem 
og vilde ikke gaa videre, og hvor de faldt ned, efterlode 
de kun en nøgen Jord. "Denne Art efterfulgtes af Sværme 
af en ånden Årt, der var grøn og gul, og man hører 
endnu ofte Folk tale herom og sætte det i en vis Forbin- 
delse med Brasiliens Historie; thi 1842 var netop et for 
Provindsen Minas geraés mærkeligt Aar, da det liberale 
Parti der forsøgte Oprør mod Regjeringen, og den første 
Græshoppes Farver vare netop de Liberales, medens Grønt 
og Gult ere Regjeringens. Ogsaa Faarekyllinger hjælpe 
til at oplive Egnen ved deres pibende Spil, især i Aften- 
timerne, og endelig findes der af den samme Familie 
endnu nogle smaa Kakerlakker, samt Knælerne eller 
»louva-deos« (»den der tilbeder Gud«), som Brasilianerne 
kalde dem, der med deres store bøjede Fangben, tynde 
spinkle Former og ofte forekommende mærkelige blad- 
agtige Udvidelser paa Benene se højst kuriøse ud, især 
naar man griber dem eller rækker dem en Flue; da dreje 
de Hovedet om — vist en temmelig sjelden "Evne hos 
Insekterne — og stirre paa En med de store, alvorlige 
Øjne, ligesom forundrede, men dog saa tillidsfuldt og 
roligt. 

Græsset i Campos vrimler af smaa Fluearter, der 
undertiden blive meget besværlige ved ligesom…Myggene 


197 


uafladelig at søge hen til Ansigtet, dog ikke for at suge 
Blod, men kun 'for at opsuge Svedpartikler; men dette 
gjælder dog endnu mere en Årt sorte Bier, der ikke ere 
mere end omtrent halvanden Linie lang. Biernes Antal 
er i Brasilien umaadelig stort; Skovene tælle vel de fleste 
Arter, men der er dog ogsaa mange, der fortrinsvis op- 
slaa deres Boliger i hule Campostræer. Brasilianerne have 
Navne for dem alle, der for det Meste ere overleverede 
fra Indianerne, for hvem Honningen sikkert har været et 
meget vigtigt Næringsmiddel, og som derfor ad praktisk 
Vej lærte de forskjellige Arter og deres Levevis at kjende, 
der er meget forskjellig og vilde give Stof til interes- 
sante Studier for Entomologerne. Nogle lave saaledes et 
nedadbøiet Voxrør som Indgang til deres Boliger, t. Ex. 
»Jatahy'en«,. der oftest har sin Bolig i den hule Fod af 
en »Cabiuna do Campo« (en Art Dalbergia af Bælleplan- 
ternes Familie) og er en uskyldig lille Art, hvis Honning 
skal være den bedste af alles. Andre have kun en sim- 
pel Aabning til deres Bolig, saaledes en, man kalder 
»Marmelada«, og som ogsaa huser i Campostræerne; men 
dette er kun et Par af de mange. Se vi os fremdeles 
om påa Campos, da ville vi i Træerne undertiden opdage 
lignende graa Hvepsereder, som dem vi kjende herhjemme, 
men ogsaa Hvepsene bo og bygge mest i Skovene, thi 
Gamposbrandene lade vel ogsaa sjeldent deres Huse i 
Fred; vi ville fremdeles ligesom her hjemme se en og 
anden Hveps slæbe afsted med en stor Larve, der er 
lammet af dens Stik og skal tjene til Opfostringshus for 
dens Yngel. Af og til vil. under vor Vandring gjennem 
Campos en og anden Sommerfugl tiltrække sig vor Op- 
mærksomhed, men dem maa vi dog, især de større og 
smukkere Arter, søge paa Plantagerne, ved de aabne Plet- 


198 


ter i Skovene 0.s. v.; paa Campos ere de sjeldnere og 
uanseligere. Af Biller ville vi finde en Del; især ville 
de store grønne, metalglindsende, af Mider plagede 
Skarnbasser (Copris, Zizyphus, Phanæus o. s. v.) falde i 
Øjnene, nåar de spadsere om paa Vejene, og ere ivrigt 
beskjæftigede med at trille afsted med store Møgkugler; 
i disse have de nemlig nedlagt deres Æg, og de trans- 
portere dem nu bort for at gjemme dem i Jorden eller 
påa andre sikkre Steder. Paa de mere sandede Steder ville 
vi se de fragtdannede Faldgruber, i- hvilke Myreløven 
lurer påå den lille Myre; KRovbiller løbe om paa Jorden 
med opløftet Bagkrop, og paa Træstammerne kunne vi 
finde de store brogede Træbukke. Men af de i vore 
tempererede Klimater saa almindelige Løbebiller (Cara- 
biner) vil der ikke være en eneste at finde; den Rolle, 
som disse spille hos os, udføres i Tropelandene af de 
påa Arter og Individer saa talrige Myrer. Det første. In- 
sekt, man vil møde, ved at betræde en Campo, vil sikkert 
være en Myre; Sauva-Myrens eller »den bladskærende 
Myres« store Tuer, der i Udseende ligne en mange Fod 
bred lav Høj, ville vi træffe paa utallige Steder især un- 
der »fruta de lobo«-Træerne”). Banede Veje, saa nøgne 
som Muldyrstierne, sno sig ligesom disse hen mellem 
Camposgræsset; dem have Tusinder af småa Myrers Fød- 
der tildannet, og vi se ofte deres Hærskarer i travl Virk- 
somhed ile frem og tilbage, idet de slæbe de afskaarne 


”) Solanum Lobolobo. Hvad Forbindelse der er mellem Myretuen 
og dette Træ, er mig ikke ret klart; mulig søge Myrerne for- 
trinsvis hen under dettes Rødder, men rimeligvis er dog For- 
holdet det, at de slæbe dets Frugter og dermed ogsaa dets Frø 
ned i deres Tuer, og idet da et og audet Frø spirer og udvikler 
sig, finde vi Tuerne næsten altid beplantede med Træer af 
denne Årt. 


199 


Bladstumper hjem til deres underjordiske Kamre. Men 
disse Sauvamyrer ere ikke særegne for Camposegnene; 
thi de ere en Plage for den brasilianske Landmand, hvad- 
enten han boer i Amazondalen eller ved Rio Grande do 
Sul, og vi forbigaa dem derfor her, hvor det nærmest 
gjælder om Camposdyrenes Liv; skulde jeg senere komme 
til at omtale Havevæsenet og Agerdyrkningen, da vil det 
der være Pladsen til at omtale denne Myre. Sauvamyren 
er den vigtigste af alle de brasilianske Myrer, men den 
er langtfra den eneste; i Skovene og Husene finde vi 
mangfoldige interessante Arter; Græsstraaene og Jorden 
i Campos vrimle af dem, og jeg har allerede flere Gange 
omtalt, at man vanskelig vil kunne finde en Hvileplåds i 
Græsset, hvor man ikke øjeblikkelig vil blive foruroliget af 
dem. De leve sikkert alle i Selskaber; kun Mutilla- 
Årterne ere enlige, og af dem seer man ofte en vis Art 
løbe omkring, der er sort med ildrøde Pletter, og man 
seer den altid løbe ensom om ligesom søgende.  SDer 
findes af denne Slægt heller ikke mere end de to sæd- 
vanlige Former indenfor Arten, Hanner og Hunner, hvilke 
sidste ére vingeløse; thi Arbejdere mangle naturligvis. 
Noget af det mest Ejendommelige for Camposegnene 
"er en Art Termiter, som bygger Boliger paa Træerne, 
og som vi ville omtale lidt nærmere. — Naar man følger 
den store Hovedlandevej eller rettere den Sti, der fører 
fra Kio Janeiro op til Minas, og har betraadt Campos- 
egnene, vil man først efter et Par Ugers Rejse træffe de 
ægte Campos cerrados og med dem ogsaa den omtalte 
Termits Boliger; men fra nu af ere de næsten overalt 
saa almindelige, at man ved hvert halvhundrede Skridt 
træffer en ny. I nogle faa Fods Højde over Jorden — 
sjeldent betydelig over Mandshøjde — finde vi paa Træ- 


200 


stammen eller paa de første større Grene en næsten 
kuglerund Lerklump ophængt, der er omtrent en Fod i 
Tvermaal, haard og fast, og såa aldeles uden Aabninger, 
at den synes at være fuldkommen solid; en fingerbred 
Lerstribe slynger sig fra den ned langs Stammen til 
Jorden; men hertil indskrænker sig ogsaa Alt, hvad vi 
ved første Øjekast bemærke, og man faaer ikke mindste 
Ånelse om, hvilket Liv og hvilken Virksomhed der hersker, 
samt hvormange mærkelige Phænomener der skjule sig i 
det Indre; — thi til Dyrene selv se vi Intet; de ere 
lyssky Væsener, der sjeldent eller aldrig komme frem for 
Dagens Lys; derfor ere de ogsaa blege af Farve — »de 
hvide Myrer« kaldes de jo ofte — og mangle Øjne, men i 
deres store By, saavel som i deres underjordiske Gallerier, 
der ved den omtalte ned ad Stammen førende lukkede Gang 
staa i Forbindelse med Boligen, føre de et stille og ube- 
mærket, men rastløst og virksomt, og i Naturens Hus- 
holdning betydningsfuldt Liv. Lermassen, hvoraf Boligen 
er opført, er ved en Slim, som tilberedes af Dyrene selv, 
saa fast, at den modstaaer de stærkeste tropiske Regn- 
skyl og bliver ubeskadiget, naar Menneskets Boliger styrte 
sammen for dem; den er derfor heller ikke let at aabne. 
Men slaa vi nu Hul paa den, da viser sig hele dens Indre 
gjennemkrydset, næsten som i en Svamp, af uregelmæs- 
sige, tæt ved hverandre liggende Gange, der intetsteds 
sees at udvide sig til større Rum, være sig Dronninge- 
celler, Forraadskamre eller deslige. En mørkere Sub- 
stans overtrækker alle Væggene, ligesom en Årt Fernis, 
og disse blive derved afglattede og næsten polerede. 
Næppe have vi forgrebet os paa Boligens Fred, før Tu- 
sinder af Smaadyr komme tilsyne; forskrækkede og for- 
undrede komme de frem, løbe ud og ind igjen, og ile 


201 


forvirrede og raadvilde om mellem hverandre; stadigt for- 
øges deres Tal, thi Byen har sine Forsvarere, »Soldater«, 
der med opspærrede Kindbakker dristigt ile Faren imøde 
og gjerne ville bide, om de kunne; men deres Bid er saa 
svagt og umærkeligt, og de genere saa lidt, at man gjerne 
kan have Hænderne og Armene fulde af dem næsten uden 
at mærke dem. Som hos Myrerne, Bierne og de fleste 
andre selskabelige Insekter findes her flere forskjellige 
Former, nemlig ikke blot de to kjønnede, men ogsaa 
kjønsløse; ja Termiterne have af disse sidste endog flere 
end ellers, nemlig hele tre. De to af disse ere Byens 
egentlige Beboere; de ere tilstede i talrig Mængde og 
omtrent i lige Forhold; det er de saakaldte «Soldater« og 
»Arbejdere«. Saavel hine som disse ere blege og blinde 
Smaadyr, af knap 2'” Længde og vingeløse; thi deres Kald 
fører ikke med sig, at de skulle forlade den mørke Boligs 
labyrinthiske Gange. Soldaterne ere langt mere vævre end 
Arbejderne; disse sidste søge kun at komme ind i Boli- 
gen igjen og skjule sig, og de bevæge sig med deres 
tykkere Bagkrop meget langsommere; hine derimod komme 
frem, løbe ud paa Boligens Overflade og paa Træstam- 
men og opsøge Fjenden, slæbe Æg og Unger i Sikker- 
hed og banke ofte heftigt med Hovedet mod Lerklum- 
perne, idet de derved tilkjendegive deres heftige Vrede. 
De ere ogsaa lette at kjende fra Arbejderne derved, at 
deres sorte lille Hoved har en stejl Pande, der plud- 
selig forneden løber ud i en kort lige og spids Braad, 
hvortil der hos Arbejderne ikke er Spor. Foruden disse 
to kjønsløse Former gives der en tredie, der er mindre 
talrig, man kunde endog kalde den sjelden; thi ofte kan 
man gjennemsøge flere Boliger uden at finde Spor til 
den. Dens Individer ere ikke saa lidt større end hine, 


202 


navnlig er deres Hoved større, men mest betegnende er 
det dog, at deres Kindbakker nåa en såa overordentlig og 
paåafaldende Længde, at de næsten blive ligesaa lange som 
Hoved og Krop tilsammen. Man skulde tro, at Bestemmel- 
sen var, at de skulle forsvare sig og deres Medborgere med 
dem, men dette synes ikke at være Tilfældet; til at bide 
med ere disse store Kindbakker, som ligne lange tynde 
Syle, altfor fine og svage, og de gjøre ikke heller Forsøg 
påa at bide; tvertimod søge ogsaa de ligesom AÅrbeiderne 
gjerne at skjule sig, og i deres Bevægelser ere de tem- 
melig dorske. Snarere maa de betragtes som en Slags 
»Officerer« eller »Hornblæsere«, der skulle give Signaler 
eller lede Forsvaret; Kindbakkerne krumme sig ganske jævnt 
indad henimod Spidsen, og man seer dem i Virkeligheden 
ofte stemme Spidserne mod hinanden, og derpaa låde 
dem pludselig krydse hinanden, hvorved der høres et 
tydeligt Knæk, ja selv efter at de ere komne ned i Spi- 
ritusglasset seer man denne Bevægelse og hører denne 
Lyd endnu i nogen Tid, indtil de dø”). 

De kjønnede Former, Hannerne og Hunnerne, ere, som 
de i Regelen pleje at være, de største af alle, men dog 
ikke længere end omtrent 4"””; de have Vinger ialfald til 
visse Tider af Aaret, og Øjne, thi de skulle ud af Boligen 
for i en kort Tid, nemlig paa Parringsdagen, at tumle sig 
i Luften; de ere ogsaa mørkere af Farve. Begyndelsen 
af Regntiden, navnlig Novembermaaned, er Parringstiden ; 
saaledes bemærkede jeg, at de sværmede i Lagoa Santa 


”) Lignende Former med lange Kindbakker ere ogsaa kjendte hos andre 
Arter, og man har iagttaget, at en Art i Surinam bruger dem som 
et Slags Springstokke, hvormed Dyrene pludselig kunne flytte sig 
fra et Sted langt bort til et andet. Jeg har ikke seet noget Saa- 
dant hos den her nævnte, men kun hørt den frembringe den 
omtalte Larm. 


203 


1863 den 26de og 1864 7de November. Rimeligvis aab- 
nes der da Døre paa Boligen, thi jeg erindrer omtrent 
paåa den Tid at have seet Termitboliger med mange smaa 
Huller paa Overfladen af 1'” Tvermaal, og ud af disse 
strømme de smaa Skabninger da sent paa Eftermiddagen 
samt om Aftenen. I Luften holde de nu i Nattens Løb 
deres Bryllupper, og næste Morgen kan man finde Bryl- 
lupsklæderne, de fine zarte Vinger, i Tusindvis paa Jorden 
i Campos. De skulle næsten falde af af sig selv, idet 
Dyret kun gjør nogle svage Vridninger med Kroppen for 
at hjælpe til. Sværmningsdagen stlaaer i nøje Afhængig- 
hed af Vejret; Luften er da gjerne lummervarm og Jor- 
den vædet af Regn, og det gjælder ogsaa hos Brasiliane- 
ren som et Tegn paa Regn, »nåar Cupim'erne sværme«. 
Til næsten enhver Aarstid kan man mellem Termitboligens 
øvrige Indvaanere finde Hunner, der ere let kjendelige 
ved deres tykkere hvide Bagkrop, og ligeledes de ganske 
unge hvide Dyr af alle baade kjønsløse og kjønnede Former 
og i alle Udviklingstrin, ligefra de smaa bitte hvide Æg, 
der i Klumper findes omkring i Gangene, til de helt ud- 
viklede Dyr. Men vi ville ved nøjere Eftersyn opdage, 
at Termitboligen ogsaa huser andre Dyr end dem, der ere 
dens rette Ejere; foruden lange hvide Insektlarver, der 
med deres Exkrementer og Spind tilsmudse og tilstoppe 
de ellers såa rene Gange, findes der nogle ganske mærk- 
værdige smaa Snyltere, som først for faa Aar siden op- 
dagedes af Prof. Reinhardt. Skjøndt ikke engang 1 
Linie store, ville de dog ved deres meget afvigende Form 
"let falde i Øjnene, naar de komme frem mellem Termi- 
terne og spadsere om i Gangene. Deres Plads i Syste- 
met og mærkelige Bygning er oplyst af Prof. Schjødte. 
Det er til Rovbillernes Familie, at de henhøre, og deres 


204 


uformelig store Bagkrop er bøjet fremad op over Ryggen 
og voxet ubevægelig sammen med denne; der er frem- 
deles den Mærkværdighed ved dem, at de føde levende 
Unger, thi i denne Bagkrop fandtes den allerede fuldt ud- 
viklede Larve. Interessant er det ogsaa, at der ikke blot 
findes en enkelt Art, men hele tre, som høre til 2 nye 
Slægter: Corotoca og Spirachtes, og det er vel rimeligt, 
at der, om end ikke hos denne, såa hos de andre Termit- 
arter, kan findes andre lignende. Der er her, som i saa- 
mange andre Retninger i de talløse brasilianske Myrers 
og Biers Levevis en rig Mark for en Entomolog med 
Aand og Kundskaber, hvem det er mindre magtpaa- 
liggende at fylde ret mange Kasser med tørrede Insekter, 
end paa Stedet selv at studere, anatomere og tegne. Om 
disse Parasiter spille nogen Rolle i Termiternes Hus- 
holdning, om ogsåa Vært og Gjæst her, saaledes som Til- 
fældet er andre Steder i Dyreriget, gjensidig have Gavn 
og Glæde af hinanden, er ubekjendt. 

Der bo og bygge endnu flere Termitarter end den 
ovennævnte paa de brasilianske Campos; saaledes vil man 
i visse Egne træffe en Art, om Lagoa Santa sjeldnere 
end hin, der ligeledes af Ler opfører høje Boliger af 
en saadan Fasthed, at de med Lethed kunne bære et 
Menueske. De tilhøre vel ikke aldeles udelukkende 
Campos, thi allerede før Indtrædelsen i disse bemærker 
man dem i Skovegnene, og de findes ofte ogsaa inde i 
Camposegnenes »Skovøer«; men de forekomme dog vel 
i størst Mængde i Campos; i visse Egne ere de. eridog 
næsten talløse, og i de vide Campossletter ved og hinsides 
S. Francisco Floden skulle deres Boliger næsten være de 
eneste Forhøjninger, som Øjet træffer paa. De ere an- 
lagte paa selve Jorden og hæve sig oftest til en Højde af 


205 


4—5', men naa ogsaa undertiden betydelig over Mands- 
højde; Formen er mere eller mindre kegledannet eller cylin- 
drisk, og ovenpaa ere de afrundede. Selve Termiterne ere 
langt større end de, der bygge paa Træerne, saavel hvad 
Arbejderne som Soldaterne angaaer; disse have ikke hines 
høje Pande og stærke Hørn, men et aflangt brunt Hø- 
ved, og deres Kindbakker ere langt forsvarligere, thi de 
kunne bide, saa Blodet strømmer ud. De synes af 
Natur mere arrige end hine, thi ved den mindste Tir- 
ren banke de saa heftigt med det haarde Hoved mød 
Lerklumper og Træstumper, at en meget børlig klap- 
rende Lyd fremkommer. Jeg har engang i Campos seet 
dem komme frem af et lille Hul i Jørden og i en kørt 
Afstand derfra atter gaa ned; rimeligvis maa her en 
bedækket Gang over Jorden være ødelagt, thi de vare 
øjensynlig alle i stærk Ophbidselse og larmede saa stærkt, ' 
at det endog var derved, at de tildrøg sig min Opmærk- 
somhed, da jeg tilfældigvis stod stille for at betragte en 
eller anden Gjenstand. Inde i Boligen træffer man nær ved 
Jorden et stort hult Rum, der dog næppe som høs andre 
Arter er en Dronningecelle, og da Boligerne meget ofte ere 
blevne beskadigede af Termiternes farlige Fjender, Myrebjør- 
nene, findes der gjerne en Vej aabnet gjennem den næsten 
en Fod tykke Væg ind til dette Kum, som da jevnlig bli- 
ver taget i Besiddelse af forskjellige Dyr som et lunt og 
sikkert Hjem; saaledes boer her ofte den lille Campos- 
ugle, og en anden farligere Gjæst er Klapperslangen; i 
dette Tilfælde vil Brasilianernes skarpe øvede Syn i Reg- 
"len 'strax sige dem, at den er Beboeren, idet de kunne 
opdage de svage Spor af Slid, som fremkomme i Leret 
ved at Dyret jevnlig kryber ud og ind: — Det er maaske 
den samme Termitart, som R. Sehømburgk omtaler fra 


206 


Essequibo i Guiana, hvor den bygger pyramideformede 
Boliger i Savannernes okkerholdige Ler. 

Der findes ogsaa paa Campos Termittuer, som med 
flere Fod i Gjennemsnit kun hæve sig lidt over Jordfladen; 
man ledes let til at anse dem for den sidst omtalte Arts 
forstyrrede, udjævnede Bolig; men det ere de dog næppe; 
thi om end Termiterne, der bebo dem, meget ligne hine, 
ere de dog endnu større og deres Soldaters Kindbakker endnu 
farligere; desuden er selve Tuernes Indretning forskjel- 
lig, idet de have mere Lighed med Myretuer, og deres 
Gange findes i selve den løsere Camposler og ikke op- 
murede saa fast eller' saa selvstændig som hines; helier 
ikke ligge de tæt op til hverandre, og man træffer dem 
gjerne, om ikke altid, fyldte med afskaarne Stumper af 
Græsstraa og Græsblade. Man har sagt mig, og jeg har 
ingen Grund til at tvivle om Rigtigheden deraf, at Beboerne 
gaa ud om Aftenen og Natten og afskære samt bortføre saa- 
danne Gjenstande; i saa Tilfælde have vi her en Art, der 
påa en mærkelig Vis nærmer sig til de bladskjærende 
Sauvamyrer, hvis Liv ovenfor berørtes. 

Jeg har ikke bemærket flere Arter af Termiter paa 
Campos; men det er vel muligt, at der findes saadanne; 
det vil rimeligvis gaa her som overalt med Brasiliens 
Natur, at jo mere man søger at trænge ind i den ene 
eller den anden Retning, desto mere forbauset bliver man 
over Rigdommen.  SVende vi os derimod til Skovene, då 
finde vi der i hensmuldrende Træstammer under Bark 
0. desl. andre Arter, og den Art, der er såa almindelig i 
alle Husene i Søstæderne, findes ogsaa ofte i Boligerne i 
det Indre. Det er bekjendt nok, hvor farlige disse Dyr 
ere for alt Træværk, idet de fortære det Indre deraf 
og kun lade en med Gange og Hulheder opfyldt Skal 


207 


tilbage, der let og uformodet styrter sammen. Næsten 
intet'Træ møodstaaer deres Kindbakker, kun det jernhaarde 
Årueira skulle de ikke kunne fortære. Alle andre Gjen- 
stande, som ikke ere Metal, Sten eller Glas, ere udsatte 
for deres Angreb — ja selv saadanne kunne mere eller 
mindre beskadiges, idet de omgives af fugtige Lerpartikler 
og ruste eller anløbe. Staaer en Gjenstand hen i længere 
Tid uden Opsyn, kan man, især naar den umiddelbart 
staaer i Berøring med Jorden, være vis paa at finde den 
ødelagt, og det er derfor en af Nødvendigheden paatvungen 
og almindelig efterfulgt Skik, at Kister, Kufferter 0. desl. 
maa hæves op fra Jorden påa smaa Bænke eller under- 
lagte Træstykker; thi i saa Tilfælde komme »Cupim'erne » 
vanskelig til dem. Skaden, som disse Mørkets Væsener 
kunne afstedkomme, kan være umaadelig; Nytten, som 
de yde, er derimod vistnok ingen. 


Vende vi os til de lavere Hvirveldyr, da er den første 
Klasse, som vi træffe paa, Krybdyrenes. Thi ikke har 
jeg nogensinde fundet Padder eller deres Larver i de 
Bromeliacé-Buske, der findes paa Campos, saaledes som i 
dem, der voxe som uægte Snyltere påa Skovenes Træer, 
og som altid gjemme smaa Vandforraad mellem deres 
Blade. Iøvrigt træffe vi ogsaa blandt Krybdyrene selv kun faa, 
som udelukkende tilhøre Campos. Den store graa Jord- 
leguan med den sorte Halskrave (Tropidurus torqua- 
tus), der er saa almindelig overalt i Brasilien, finde vi 
"ikke saa sjeldent i de tættere Cerrader, især hvor disse 
have indblandede Skovplanter og mere have antaget Charak- 
teren af Krat; den holder sig dog ellers først og fremmest 
til menneskelige Boliger, hvor den boer under Tagene og 


208 


i de om Haverne opførte og med et Dække af Græs eller 
Tagsten beskyttede Lermure, og her finder man ogsaa 
dens aflange hvidlige Æg, som ere udstyrede med en 
tynd læderagtig Skal; hver Dag, naar det er Solskin og 
Varme, kan man iagttage dem i Mængde, idet de med 
underlige Hovedbevægelser sidde og sole sig påa Murene 
eller behændig løbe hen ad disses lodrette Sider og gjøre 
Jagt paa Fluerne. Ogsaa den grønne, næsten fodlange 
»Calango« (Ameiva vulgaris) findes undertiden i de 
tætte Gerrader, især hvor ødelagte Termitboliger yde den 
sikkre Smuthuller; men ogsaa den er vel: nærmest en 
Beboer af Skovrandene og Krattene, ligesaavel som en 
graa, hvidtegnet Træleguan (Polychrus anomalus), der 
fik sit brasilianske Navn »Preguica«, fordi den i sine Be- 
vægelser er saa mærkværdig langsom og doven, og uden 
videre lader sig tage med Haanden, naar den sidder paa 
en Træstamme og soler sig. Brasilianerne beskylde den, 
men vistnok med Urette, for at være giftig, og ere yderst 
bange for den, som da overhovedet for alt Kryb.  Lige- 
ledes er »Tiu'en« (Lacerta Teguixin), et flere Fod 
langt Firben, ogsaa en Skovform, der forekommer i Ur- 
skovsegnene; men de mørke, fugtige Skove holder den 
ialfald ikke saameget af, som de aabne, solvarme; derfor 
er den især almindelig om og påa de i visse Skove 
værende Kalkklipper, men gjør derfra ogsaa Udflugter ind 
i Cerraderne. 

Blandt Slangerne er egentlig kun en eneste ejen- 
dommelig for Camposegnene, men den kan ogsaa veje op 
mod hundrede andre; det er Klapperslangen: - Undertiden 
træffer man vel paa en eller anden Snog, der ilsomt 
flygter: ind i Græsset eller ligger sammenrullet påa de 
varme solbeskinnede Stier; en enkelt Gang har jeg ogsaa 


209 


truffet en af de nydelige med røde, sorte og hvide Ring 
tegnede Koralslanger; men de rette Opholdssteder for dem 
ere dog Skovene og Engene, ligesom for den farlige 
»Jararåca« (Trigonocephalus Jararåca), der ogsaa af og til 
forvilder sig ud fra Skoven. »Cascavellen« eller Klapper- 
slangen (Crotalus horridus) er derimod de aabne 
Camposegnes eneste ejendommelige, men ogsaa til Gjen- 
gjælå eneste frygtelige Beboer af Krybdyrenes Klasse, og det 
er en Ting, som meget forringer og forstyrrer den Glæde, 
man føler ved at være omgiven af den paradisiske blom- 
sterrige Camposflora, at man intet Øjeblik kan være sikker 
for at have en saadan Fjende i sin Nærhed, og maa- 
ske, hvis man i altfor høj Grad lader sig fængsle af 
Naturen, i næste Øjeblik være dødelig saaret af en ube- 
mærket, i Græsset lurende Klapperslange. Den fore- 
kommer aldeles ikke i Urskovsegnene, hvor andre Årter 
(som t. Ex. »Surucucu en «, Crotalus mutus eller den »stumme 
Klapperslange«) udfylde dens Plads; men næppe have vi over- 
skredet Sérra do Espinhaco, før dens Rige ligger udbredt 
for os, og det strækker sig derfra over hele det indre 
Højland helt op til de nordligste .og vestligste Provindser. 
Slægten. tilhører udelukkende Amerika, og det er bekjendt 
nok, at Nordamerikas Prairier have deres Arter, der vel 
ere artsforskjellige fra Brasiliens, men spille samme Rolle 
som denne. Til enhver Aarstid træffes den i Campos, og 
den gaaer derfra ogsaa ind i Krat og forekommer især 
paa »Rocaerne« (5: Plantagerne. af Majs, Bomuld osv.), 
hvorhen den lokkes af den rigeligere Føde, navnlig de 
smaa Gnavere, som i betydeligt Antal samle sig der. 
Prinds Maximilian traf den ogsåa i de tørre, i Tørtiden 


ganske bladløse Catingaskove i de nordligere Dele af 
Tredie Række. V. 14 


210 


Provindsen Minas. Som de fleste Giftslanger er den af 
Form plump og kort, og Kroppen er tyk i Forhold til 
Længden; et Exemplar, som jeg dræbte, var 2710” lang, 
1797” i Tvermaal; Halen er kun en ringe Brøkdel af 
Kroppens Længde og tydelig afsat fra denne. Det brede, 
ægdannede eller næsten æghjertedannede Hoved er oven- 
paa fladt, og Siderne, der støde til det med en skarp 
Kant, staa næsten lodrette. Af Farve er den lys-brunlig, 
men en Række af hvide eller gulig-hvide rhombiske 
Figurer, der ligge ned ad hele Ryggen, og som inde- 
slutte mørke sortebrune Partier, give den et livligere 
Udseende. Den skal kunne opnaa en Længde af 5—6 
Fod, men er i Almindelighed kun en halvanden Ålen lang. Det 
er bekjendt, at den har sit Navn deraf, at den paa Hale- 
spidsen bærer ligesom en Årt Rangle, dannet af Partier 
af Overhuden,-der blive siddende, hvergang den skifter 
Ham; man har heri villet se en Angivelse af Dyrets 
Alder, et Slags Aarringe, idet man antog, at hver Ring 
antydede et Aar; men det er endnu ikke sikkert bevist, 
og er maaske en fejlagtig Gisning.  Hvergang en Fjende 
nærmer sig eller den bliver tirret, løfter den truende 
Halen i Veiret og lader en raslende Lyd høre;. denne 
har mest Lighed med den Larm, som tørre Ærter 
kunne frembringe, naar de rystes i Bællen, eller endnu 
mere skuffende med Frøenes Raslen i de tørre Bælle af 
en i Brasilien almindelig voxende ærteblomstret Plante, 
Crotalaria, og det er vel ikke tilfældigt, at Navnene Crotalus 
og Crotalaria ligne hinanden. 

Klapperslangen er træg og langsom i sine Bevægelser, 
ja den overgaaer i Træghed maaske endog de fleste 
andre Slanger. I langsomme Bugter skyder den sig med 


211 


en vis Værdighed, ligesom i rolig Bevidsthed om de far- 
lige Forsvarsvaaben, den besidder, hen over Jorden, naar 
den ikke — hvilket er den hyppigste Stilling, man træffer 
den i — ligger sammenrullet, ventende paa Bytte. Det 
hændes undertiden, at flere Kreaturer blive bidte paa 
Campos, det ene efter det andet, idet de ere saa ulykke- 
lige at komme til at færdes forbi det Sted ved en Sti 
eller lignende, hvor en Klapperslange har lejret sig 
og rolig bliver liggende. Til sin Bolig skal den især 
udvælge et ødelagt Termitbo, hvis rummelige Hule og 
stærke, faste Vægge yde den et lunt og hyggeligt Hjem. 
Herfra synes den ikke at fjerne sig langt, og dens Lang- 
somhed sætter den heller ikke istand til at gjøre lange 
Jagttoure; derom synes ogsaa den Kjendsgjerning at vidne, 
at Beboerne i enhver Egn af Erfaring vide, hvor der findes 
Klapperslanger, påa hvilke Campos eller i hvilke Dale det 
er farligt at lade Kvæget græsse. Langsom som den er, 
kan den kun forskaffe sig et Bytte ved rolig at ligge og 
lure, og det kan næppe være Andet, end at den ofte maa 
lide Sult, thi paa Smaagnavere, Frøer 0. desl. ere Campos 
meget fattige, og Fugle samt andre Slanger er det vel endnu 
vanskeligere for den at faa fat i. Man træffer den ogsaa 
kun sjeldent eller aldrig fed eller med fyldt Mave; slaaer 
man med en Stok paa Kroppen af en Klapperslange, er 
det næsten, som om man slog paåa en Tromme; man 
mærker ingen Virkning af sit Slag; thi man slaaer paa 
en tom Hulhed, der dannes af de med Skindet og 
et tyndt Lag Kjød beklædte Ribben og den tynde Bug- 
hud, fra hvilken Stokken springer tilbage. Men Naturen 
synes ogsaa at have sat den istand til at kunne sulte i 
lang Tid, og om dens mærkelige Sejglivethed fortælles 
flere Historier. En Mand fandt tæt ved sin Bolig en 
147 


212 


Klapperslange, som slap ind i et Hul ved en Bagerovn, 
førend det lykkedes ham at dræbe den; hån lod nu Hullet 
stoppe fast til og begravede saaledes -Slangen levende. 
Lang Tid efter, man sagde mig henved et Par Aar, skulde 
Ovnen brydes ned og mures om, og ved denne Leilighed 
kom Dyret atter for en Dag, vel kraftesløst og afbleget, 
men endnu levende. Et Exemplar, der fra en By nær 
Lagoa Santa sendtes af en fransk Naturaliehandler til 
Jardin des plantes i Paris, fik før sin Afrejse en levende 
Mus til Føde, der blev sat ind i dens Bur; næppe følte 
Musen sig i Selskab med sin Fjende, før den begyndte 
at pibe ynkelig. Slangen reiste sig op, styrtede sig over 
den, bed den og trak sig dernæst rolig tilbage for at afvente 
dens Død, der ogsaa paafulgte faa Minutter efter; denne 
lille Mus var den eneste Føde, som Slangen fik fra den 
Dag, den forlod de brasilianske Campos, og til den 
naaede Paris, hvilket sikkert var en Tid af flere Maaneder. 

Dens Bid er i alle Tilfælde dødeligt, naar ikke øje- 
blikkelig Hjælp kommer til og Saaret bliver udsuget, 
underbundet og udbrændt; har Giften først faaet Tid til 
at komme omkring med Blodet, er Redning umulig; 
Blodet gaaer da i en Forraadnelsestilstand, og i Regelen 
har Døden fuldendt sit Værk endog inden Udløbet af 
24 Timer.  Giftens Virkninger bleve for omtrent en 
Snes Aar siden nøje iagttagne i Rio de Janeiro, idet en 
forøvrigt velhavende Mand, for hvem Livet ingen Nydelse 
var længere, fordi han var befængt med den i Brasilien 
ikke sjeldne, men skrækkelige Sygdom, Spedalskhed, tilbød 
sig i Lægers Nærværelse at forsøge det sidste farlige Middel, 
som af Folkeovertroen angives til Helbredelse mod Syg- 
dommen, nemlig at lade sig bide af en Klapperslange, for 
saaledes enten maaske selv at blive frelst og opdage en 


213 


for andre Lidende lægende Kur, eller ogsaa at dø. Hos 
en Mand, der ejede et Exemplar, fik man dette tillaans, 
og Forsøget foretoges i Lægers og Autoriteters Nærværelse. 
Tschudi giver i sin »Reisen durch Sid-Amerika«, 3die Bd., 
følgende Fremstilling deraf, som er taget af et brasiliansk 
medicinsk Værk.  »Da alle Formaliteter vare endte, stak 
han sin Haand ind i Klapperslangens Bur. Som grebet af 
Væmmelse trak Dyret sig sky tilbage; den Syge greb nu om 
Slangen, men den berørte kun med sin Tunge hans op- 
svulmede Haand, og først da han gjentagne Gange havde 
klemt og fortrædiget den, bed den ham ved Grunden af 
"den lille Finger. Machado (dette var Mandens Navn) følte 
ikke Saaret, og blev først gjort opmærksom derpaa af de 
Omkringstaaende. Da han trak Haanden tilbage, be- 
mærkede man ved Saaret en lille Opsvulmning;" Biddet 
fandt Sted Kl. 11, 50 Min. Fem Minutter senere ind- 
traadte en Følelse af Kulde i Haanden, som nu svulmede 
stærkt op og i Løbet af et Kvarter naaede et frygteligt 
Omfang.« I Løbet af de næste Timer svulmede nu ikke 
blot Armen op, men kråmpagtige Trækninger indfandt sig, 
med Følelse af Angst og Sammentrækninger af Struben, 
Sved, hæftige Næseblødninger, besværligt Aandedræt, 
Søvnighed osv. Da baade den Syge og Lægerne saa 
den Vending, Sagen tog, forsøgtes der en Modgift, nemlig 
3 Skefulde af et Udtræk af den berømte  Mikania huaco 
(en Kurveblomstret), men til ingen Nytte. Den næste 
Formiddag, næppe 24 Timer efter Biddet, indtraf Døden, 
og faa Minutter efter var Liget allerede bedækket med 
Dødspletter og i Forraadnelse. Saaledes viste ogsaa dette 
Lægemiddel sig ubrugeligt, saavelsom de tusinde andre, 
som Folket troer paa rundt om i Brasilien. Selv om den 
Bidte end i enkelte Tilfælde kommer derfra med Livet ved 


214 


hurtig Lægehjælp, er det dog sjeldent, at det bliver aldeles 
uden skadelige Følger for hans Helbred; aåarlange Lidelser, 
Lamhed i det bidte Lem, ondartede Saar, som ikke ville 
lade sig læge, blive ofte Følgerne. Heldigvis blive Menne- 
sker dog sjeldent bidte, rimeligvis fordi Brasilianerne have 
et godt Øje og, hvor de færdes, stadigt tænke paa Slanger; 
derimod hændes det hyppigt, at Kvæg og Muldyr, der 
græsse påa Campos, omkomme, idet de bides i Benene 
eller i Snuden. Det er mærkeligt at se, hvorlidet disse 
Dyr ane den Fåre, der truer dem i en Slanges Nærhed, 
og den Ligegyldighed, hvormed- de passere hen over den. 
Det er flere Gange hændet mig, at jeg er redet hen over 
en påa Veien liggende Slange, som jeg først har faaet at 
se i det Øjeblik, den var lige under mit Dyr, der aldeles 
ikke syntes at bekymre sig om den. Klapperslangens Bid 
er meget kraftigt; dens stærke Muskelkraft sætter den istand 
til fra sin sammenrullede Stilling åt springe frem som 
en Spiralfjer, der har ligget sammenpresset, og hvorfra 
Trykket tages bort, og den kan da bore sine lange naaåle- 
spidse Tænder ikke blot gjennem Klæder, tykke Støvler og 
desl., men selv langt ind iTræ. Det er et af de uhygge- 
ligste Syn, man kan see, en saadan i Græsset liggende, 
sammenrullet Klapperslange, der med et til det Utrolige 
vidt opspærret Gab og med fremstrakte Tænder er beredt 
til Bid; de funklende Øjne, den spillende Tunge give da 
dens Ansigtstræk et Udtryk saa hæsligt og ondskabsfuldt, 
som vel tænkeligt. 

Brasilianerne fortælle, at Klapperslangen lever parvis, 
saa at man gjerne træffer to nær ved hinanden; dette er 
maaske sandt, og et Tilfælde, som hændtes mig, kunde 
muligvis bestyrke det. Paa en Udflugt var jeg kommen 


215 


ned i en med højt tæt Græs (Brasilianernes »Capim gor- 
dura«, Tristegis glutinosa) og Krat bevoxet Dal, et Stykke 
gammelt Skovland, hvor Skoven var bleven ødelagt og 
tagen i Brug til Plantage. Midt i Dalen var en Grøft, 
som jeg springer over, og uden at ane Noget gaaer jeg 
roligt nogle Skridt videre, da jeg pludselig hører en Larm 
i Græsset foran mine Fødder, og seer en Klapperslange 
bevæge sig; forfærdet gjør jeg nogle Skridt tilbage, og 
opdager da, netop paa Grøfteranden, knap en Ålen fra det 
Sted, hvor jeg havde sat min Fod, en anden, der med den 
klaprende Halespids advarende rakt i Vejret viste mig, 
" hvilken Fare jeg var undgaaet. Senere erfarede jeg, at 
den nævnte Dal var berygtet som Opholdssted for Slanger, 
som der havde dræbt mange Kreaturer, og det var da 
rimeligvis disse dens Beboere, et ærværdigt gammelt 
Ægtepar, som jeg havde truffet paa. 

Hvad dens Hyppighed i Camposegnene angaaer, da 
er den rimeligvis forskjellig paa de forskjellige Steder; 
om Lagoa Santa, hvor Egnen er ret vel befolket og allerede 
har været beboet i et Par Hundrede Aar af den europæiske 
Befolkning, er den ubetinget langt hyppigere end Hug- 
ormen i Danmark paa lignende Steder.  Brasilianeren 
dræber den naturligvis overalt, hvor han træffer den, 
saavelsom alt andet Kryb; men han har desuden en 
Medhjælper i enkelte Fugle, navnlig Seriema”en, den høist 
interessante Camposfugl, som nedenfor nærmere skal om- 
tales. Ligeledes maa sikkerlig ogsaa Camposbrandene 
hjælpe med til åt formindske dens Antal. 


Som Gamposegnene have ejendommelige Insekter og 
Krybdyr, have de ogsaa og i større Mængde ejendomme- 


216 


lige Fuglearter, hvad enten vi tage Camposegnene 
samt deres Skove i Almindelighed, eller vi kun holde os 
til de egentlige ovenfor skildrede Campos; thi uagtet 
Fuglene have saa let ved at komme omkring, og man maa- 
ske kunde vente, at træffe en og samme Fugleart saavel 
i den åabne Cerrado, som i den nogle faa Skridt derfra 
liggende Skov, såa er dette dog langt fra Tilfældet. En- 
hver Art vælger sit Standkvarter, hvorfra den ikke fjerner 
sig, eller dog kun som Undtagelse; den ene Art gaaer 
ikke udenfor den kjølige Skovs Skygge, den anden for- 
lader aldrig de græsrige solbeskinnede Marker. Vi ville 
her kun kaste et Blik paa de vigtigste af de for selve 
Campos særegne Fugle. 

Af alle dyriske Skabninger ere Fuglene dem, der 
mest bidrage til at oplive Landskabet; og især gjælder 
dette vel for Brasiliens Campos.  Insekternes Liv er saa 
skjult og taust og falder saa lidt i Øjnene, og de af dem, 
der ellers mest oplive Egnene, de brogede letsvævende 
Sommerfugle, mangle her næsten ganske; Krybdyrene ere 
dels faa, og dels ere de ogsaa tause Dyr, der lidet vise 
sig, og Pattedyrene ere, som vi nedenfor skulle se, næsten 
alle Natdyr; thi Brasiliens Campos eje ikke, som Syd- 
Afrikas aabne Egne, store Hjorder af drøvtyggende og tyk- 
hudede Dagdyr. Der er da kun Fuglene tilbage, som ved 
deres lystige Leg og Jagt efter Insekterne, samt ved deres 
tusindfoldige, overalt lydende Stemmer oplive Campos. 
Dog er det ret mærkeligt, at af gode Sangere har Brasi- 
lien og specielt dets Campos med deres rigtignok ogsaa 
fattigere Fuglefauna faa; det vil være os paafaldende, paa 
nogle ganske faa Undtagelser nær, aldrig at høre en af 
en lille Fugletunge udført flertonet Melodi; de Toner, som 
vi høre, ere kun forskjelligartede, mere eller mindre ume- 


217 


lodiske Skrig, og dog selv for disse er man i Mangel af 
andet taknemlig, da de dog give meget Stof til Under- 
holdning og Adspredelse. 

Den Tid paa Aaret, da der høres mest Fuglesang og 
sees størst Liv paa Campos, er unægtelig Slutningen af 
Tørtiden og Begyndelsen af Regntiden, fra August af, da 
med en stigende Temperatur ikke blot Planternes, men 
ogsaa Dyrenes Verden vækkes til nyt Liv. Allerede i 
August høres. Fuglenes Parringssange, og man seer dem 
i Parringsiveren forfølge hverandre i Luften. I September 
og Oktober have de fleste Fugle Æg, ja i denne sidste 
Maaned ere manges endog næsten udrugede. Der synes 
imidlertid at finde en Del Uregelmæssigheder Sted, saa at 
man selv henimod Regntidens Slutning kan træffe Reder 
med nylig lagte Æg. 

De Familier, der ere talrigst repræsenterede i Cam- 
pos, ere Fluesnappernes(Muscicapa) ogSpurvenes 
(især de to Slægter Tanagra og Fringilla). De første 
ere smaa brednæbede, og som Navnet angiver, oftest 
insektædende Fugle, der i Regelen ere uanselige, sorte 
eller graalige af Farve. De høre til de mindre Former; 
thi sjeldent naa de en Størrelse af 9”, som de to, der 
allerede tidligere ere omtalte, Muscicapa velata og po- 
lyglotta. Begge disse, saavelsom deres Slægtning »den 
sørte Mariaw (M. comata), ere ægte Camposfugle, der 
fra Camposlandets østlige Grændse gaae helt ned til Pa- 
raguay, hvor de omtales af Azara. Man seer dem hyp- 
pigt, især den sidste, der ved sin kulsorte Dragt og lille 
Top hører til en af Camposegnenes lettest kjendelige 
Fugle, sidde tause og stille paa fremstaaende, helst 
bladløse Grene og derfra gjøre Udflugter ud i Luften 


TS 


for at snappe et og andet Insekt i Flugten. Det er om- 
talt, at de høre til »Queimadernes« eller de afbrændte 
Markers stadige Gjæster, og man behøver blot at an- 
tænde en Campo for strax at lokke dem hid. Nogle af 
Fluesnapperne tage foruden Insekter ogsaa smaa bær- 
agtige Frugter; saaledes er der især to ægte Campos- 
Muscicapaer, som i Planternes Naturhistorie spille en ret 
mærkelig Rolle. Begge Fugle ere højst uanselige, graa 
og hvidligt tegnede og omtrent af en Spurvs Størrelse. 
Man seer dem især tumle sig mellem de paa Campos- 
træerne snyltende, til Loranthaceernes eller Fuglelims- 
plantens Familie hørende Buske, som vi her ville benytte 
Lejligheden til nærmere at omtale. Det er især Slæg-= 
terne Psittacanthus og Struthanthus som findes, 
dog ere de Viscum-agtige Phoradendronarter ogsaa 
tilstede. De fæste Rod paa og i selve Træernes Ved og 
sidde ikke, som Orchideerne, Bromeliaceerne, Mos, Laver 
o. desl., blot overfladisk paa Barken; med deres Rødder 
trænge de, naar Frøet spirer, ind til Væxtringen, de 
voxe med og ved denne, og nære sig saaledes paa deres 
Værts Bekostning. Disse Planters Frugter ere smaa Bær, 
og det er dem, som de omtalte Fluesnappere fortære; 
Kjødet fordøje de, men Frøet med Kimen, der gjerne 
er grøn af Farve, gaaer uskadt bort igjen, og da Fuglene 
kaste deres Exkrementer rundt omkring i de forskjellige 
Træer, saa udsaa de derved disse Frø, der ogsaa af Na- 
turen ere ganske mærkelig udstyrede. I den ene Ende 
af Frøet, og netop i den, hvor Kimroden er, findes nemlig 
indenfor Frøskallen en Portion Celler, som opløse sig i 
en meget klæbrig Lim, »Fuglelimen«, ved hvilken Frøet 
hæfter sig fast, hvorsomhelst det falder påa en Gren. 


219 


Kimroden kommer ved denne ejendommelige Dannelse i 
nøie Berøring med det Underlag, hvorpaa den skal voxe, 
og man seer den da efter kort Tids Forløb begynde at 
voxe i Breden; den vider sig ud til en Art Sugeskive, 
der lufttæt slutter sig til Barken; selve Limen skrumper 
vel noget ind, men omhyller dog endnu i længere Tid 
denne Skive og hjælper med til at udelukke Luften; sam- 
tidig er Frøskallen bristet forneden, og den kastes nu af 
som en brunlig tynd Hætte, idet Kimbladene — der ofte 
findes i et Antal af 3 eller 4 — udbrede sig, og Væxten 
begynder. Midt i Sugeskiven udvikler sig nu den egent- 
lige Rod; den søger ind i Træet, idet den opløser Barken 
og ligesom æder sig igjennem den, og fra nu af voxer 
den stedse inderligere sammen med sin Vært. Undertiden 
kommer det ikke saa vidt, idet den unge Snylter døer 
forinden, og dette er navnlig Tilfældet, naar den ikke har 
fundet den rette Vært, i hvilken Henseende mange ere 
meget kræsne; de holde sig nemlig paa bestemte Planier 
og trives ikke uden påa disse. Psittacanthus robu- 
stus, som i Åarets første Maaneder ved sine 2—3 Tom- 
mer långe Blomster sees som prålende gule Pletter paa 
Træerne rundt om i Cerraderne, voxer kun paa de i 
Campos forekommende træagtige Qualeaer, sjeldent paa 
andre til Vochysiaceernes Familie hørende Træer, og al- 
drig påa Træer af andre Familier. En anden Art af 
samme Slægt, der har endnu smukkere skarlåagenrøde og 
gule Blomster (P. dichroos), voxer kun påa de i Skovene 
forekommende Copaivabalsam-Træer, og i Skovene sees ofle 
store lysebrune Pletter i Toppene af et vist Sapindacé-Træ, 
det er en ArtafPhoradendron-Slægten. Medens nogle 
saaledes gjøre Valg, ere andre mindre kræsne og findes 


220 


næsten paa enhver Art Træ.”) Struthanthus attenuatus 
og syringæfolius, der begge have uanselige smaa grønne 
Blomster og smaa gule Bær, voxe saavel påa Skovenes 
som paa Markernes Træer, og for Haveelskeren ere de 
en sand Plage; ikke blot fortære Fuglene deres Frø og 
saa dem vidt omkring, men deres Stængler ere tillige kry- 
bende eller næsten slyngende, og hvorsomhelst de lægge 
sig op til Træernes Grene, Frugter, ja selv Biade, ud- 
vikler der sig, ligesom hos vor Hørsilke, Hæfteskiver og Rød- 
der, der trænge ind i Værtplanten. Forsømmes et Orange- 
træ, saa at det ikke jævnlig renses for disse Parasiter, vil 
det efter kort Tids Forløb være som en sammenfiltret 
Paryk, der ingen Frugter kan give, hvis Livskraft stedse 
udsuges mere, og som inden føje Tid dræbes; Snylteren 
begaaer da tillige Selvmord, thi idet den myrder sin Vært, 
dræber den ogsaa sig selv. Denne hele Proces er vel 
bekjendt for Brasilianerne, og ligeledes den Rolle, som 
Fuglene spille derved, thi de have givet alle Loranthaceer, 
men især de to nævnte Struthanthus-Arter, Navn af »her- 
vas de passerinho« eller Fugleurter. 

Tanagraerne, ligesom Fluesnapperne nogle af de 
talrigste Camposfugle, ere i Modsætning til disse mere 
broget tegnede, mere livlige og vævre; de ere kegle- 
næbede Spurvefugle, der navnlig ere henviste til Frø og 
Frugter som Næring. Blandt dem vil vel især Tanagra 
Åzaræ tiltrække sig vor Opmærksomhed ved sin skin 
nende zinnoberrøde Farve, naar den i bølgende Flugt iler 
hen mellem Campostræerne; det er imidlertid kun Han- 
nen, der er såa pralende, thi Hunnen er uanselig og 


") Vor danske Viscum album forekommer foruden paa de fleste 
Frugttræer ogsaa paa Ælm, Lind, Gran, Fyr osv. 


221 


brunlig. Foruden den kan nævnes Tanagra capistrata, 
"med graablaa Ryg, rødbrun Strube og Bryst, samt Næb 
og Øjne omgivne af fløjelssorte Fjer, Tanagra thora- 
cica, den store T. jugularis, T. rufieollis og flere 
andre, hvoraf mangen En maaske endnu er ukjendt for 
Ornithologerne. Blandt de spurveagtige, tyknæbede Fugle, 
som jævnligt sees i de tættere Campos, maa fremdeles 
nævnes Brasilianernes »Pinta silva« eller »Irisk« (Frin- 
gilla magellanica), En nydelig lille Fugl, næppe saa 
stor som en Spurv, med lysgult Bryst og Bug, gulig- 
olivengrøn Ryg, sort Hoved og Hals, samt sorte Vinger 
med gule Tverbaand; den holdes undertiden i Bur, da 
den er en ret god Sanger og en smukt tegnet Fugl. En 
ægte Camposfugl synes Sycalis Hilarii at være; den 
sees ofte smutte om mellem Græsstraaene og pille de 
smaa haarde Græsfrø, samt løbe om paa Jorden; den er 
af+«en Spurvs Størrelse, uanselig brunlig af Farve, men 
med gul Rand paa Vinger og gul Stribe fra Øjet til Næb- 


— roden. 


I Slutningen af Juli og i August sees meget hyppigt 
den langhalede Emberizoides macrurus (og mela- 
notis) i de tættere bevoxede Campos, og fra Begyndelsen 
af August høres dens tretonede Sang. Ogsaa den er en 
ægte, over hele det indre Brasilien udbredt Camposfugl, 
der er noget større end en Spurv, og uanselig tegnet 
ligesom denne. — Vi ville undertiden høre en af to Toner 
bestaaende Sang eller snarere Kukken, der i længere Tid 
ikke lider nogen Afbrydelse, lyde højt hen over Campos, 
og gaa vi efter Lyden, ville vi træffe en besynderlig lille 
Fugl siddende paa en af Træernes Grene. Ved sin Sang 
minder den lidt om Gjøgen, og den er ogsaa noget i Slægt 
med den, idet den er en Klattrefugl, Capito melanotis. 


222 


dre am 


Ubevægelig bliver den siddende og seer forundret paa os, 
lader os endog komme ganske nær, såa vi med en Sten 
eller Jordklump let kunne dræbe den, ja såa man næsten 
kan tage den med Hænderne. Ved sit i Forhold til Krop- 
pen meget store Hoved og sit røde Næb ser den høist 
besynderlig ud, og den opfører sig i det Hele taget saa 
dumt, at Brasilianerne ret passende have givet den Navn 
af »Joåo tollo« eller »dumme Hans«. Dens Næring er 
Insekter. 

Af de andre Klattrefugle mangle Gjøgenes, Tukanernes 
Trogon'ernes og Papegøjernes Familier i de egentlige Cam- 
pos; thi de i Brasilien såa almindelige sorte Ani'er (Cro- 
tophaga-ÅArter) holde sig mest til Skovkrat og Plantager. 
Trogon'erne og Papegøjerne holde sig ogsaa fortrinsvis til 
Skovene, og lokkes kun en sjelden Gang af et og andet 
frugtbærende Træ ud paa Markerne. Derimod have Spæt- 
ternes talrige brogede Familie en for Campos ejendomme- 
lig og mærkelig Repræsentant i Campos-Spætten (Pi- 
cus campestris), der ved sit gjennemtrængende Skrig 
snart vil tiltrække sig vor Opmærksomhed paa en Van- 
dring gjennem Campos. Den er i mange Henseender en 
mærkelig Fugl.  Spætterne ere jo ellers temmelig usel- 
skabelige Fugle, der ensomt færdes omkring i Skovene, 
altid undersøgende Træstammerne, og med stive Manerer 
løbe opad disse, idet de hamre løs med deres kiledannede 
Næb; men Camposspætten sees altid i smaa Selskaber 
paa tre, fire, fem eller maaske endogsaa flere Individer. 
Den er mere sky end de andre Spætter; thi medens 
disse ére saa fordybede i deres entomologiske Studier, at 
de ikke agte paa et Menneskes Nærmelse eller i det 
Højeste blot flytte om paa den modsatte Side af Stammen, 
er denne meget aarvaagen, og kun med Møje kommer 


223 


man den nær.  Spætterne sidde altid paalangs paa Gre- 
nene, idet de stemme Halen imod og hage sig fast med 
de skarpe Kløer; men Caåamposspælten seer man ligesaa 
ofte eller oftere sidde som enhver anden Fugl paa tvers 
af Grenene, ja den hopper endog lige saa hyppigt om 
påa Jorden og søger sin Føde blandt de talrige Myrer 
eller påa Termittuerne. Den er omtrent såa stor som en 
Grønspætte; Ryggen er sortebrun med talrige hvide Tvyer- 
striber, Hovedet og Struben kulsorte, Nakken og Halsen 
derimod afstikkende orangegule. Kun det indre brasi- 
lianske Camposland er dens Hjem, og den synes vidt ud- 
bredt over dette, ialfald naaer den helt over til Påraguay. 
Den samme Rolle, som denne Fugl spiller, udføres for- 
øvrigt ogsaa af Fugle af en hel anden Familie og Orden, 
nemlig af detilTræhakkerne(Anabatidæ) hørende Den- 
drocolaptes-Arter. Påa Campostræerne ville nogle smaa 
ensfarvet rødbrune Fugle tiltrække sig vor Opmærksom- 
hed ved deres ganske spættelignende Skrig og Manerer; 
navnlig løbe de ganske som Spætterne op ad Træstam- 
merne, hamrende og undersøgende; deres Hale stemme de 
påa samme Maade mod Træet, og Styrefjerene ere derfor 
ligeledes altid afslidte i Spidsen. Det er ikke destomindre 
en ganske anden Fugl, Dendrocolaptes bivittatus, 
som vi have for os, hvad vi først ville opdage ved at se 
det, rigtignok kiledannede, men jævnt krummede lange 
Næb, Føddernes forskjellige Bygning 0. s. v. 

Denne Fugl har en mærkelig Frænde i den for de 
aabne Egne i det indre Brasilien særegne «Joåo de 
barro», som vi derfor ogsaa stråx ville omtale her, end- 
skjøndt den sjeldnere findes byggende i de egentlige Cam- 
pos; thi den knytter sig med Inderlighed og Ti'lidsfuldhed 
især til Mennesket, og om hans Boliger opfører den ogsaa 


224 


sine mærkelige Reder. Disse have Lighed med en Bager- 
ovn, og heraf fik Slægten sit Navn"), ligesom den skylder 
sin ensartede lerbrune Farve sit Artsnavn; det er Fur- 
narius rufus. De brasilianske Svaler opføre ikke kun- 
stige Boliger af Ler, som hos os; men Joåo de baårro 
udfylder paa en Maade deres Plads. Thi dens mere eller 
mindre kugleformede Rede, der næstén er en Fod i Tver- 
maal og henimod 9 Tommer høi, opføres af Ler paa de 
større Grene af Træerne, men åltid nær ved menneske- 
lige Boliger. Fortrinsvis er det i Vinklerne mellem Greé- 
nene og Stammen, at den anlægges, vistnok fordi Reden 
der finder mest Støtte, og af samme Grund bygges den 
vel ogsaa saa ofte paa Armene af de Kors, som findes 
opreiste i stor Mængde ved det katholske Brasiliens Kir- 


ker, Gader og Veje.  Brasilianeren seer imidlertid heri 


, 
en vis Religiøsitet hos Fuglen, og den er derfor hos ham 
en hellig Fugl, en katholsk Fugl, »um påsserinho catho- 
lico«, som det vilde være en stor Synd at dræbe; ja han 
skal endog gaa saa vidt, at han bilder sig ind, at Fug- 
len respekterer det 3die Bud og overholder Søndagens 
Hellighed, idet den da ikke arbejder. Reden er opført af 
den almindelige røde Lerjord, men ligesom Termitboli- 
gerne er den saa fast, at den modstaaer ethvert Regn- 
skyl. Den har kun en eneste Aabning i den næsten 
tommetykke Væg, og denne Dør vender i Almindelighed 
bort fra Regnhjørnet. Boligen indeholder to Rum, idet den 
deles ved en lodret staaende Skillevæg, og i det bageste 


”) »Joao de barro« eller »Lerhans« hos Brasilianerne og »hor- 
nerv« hos Spanierne om la Platafloden have Hensyn hertil, saa- 
vel som det videnskabelige Navn Furnarius. Det er forøvrigt 
forskjellige, hinanden meget nærstaaende Arter, der paa de for- 
skjellige Steder benævnes med de samme folkelige Navne. 


225 


Rum befinde de fire hvide rødplettede Æg sig. Fuglen 
selv er omtrent af Størrelse som en Stær, men med fyl- 
digere, mere afrundede Former; den er over hele Krop- 
pen ensfarvet rustbrun.  Næbet er temmelig langt og 
jævnt krummet nedad, og man seer den hermed søge sig 
sin af insekter, Affald 0. desl. bestaaende Føde i Gaards- 
pladser, Rendestene, Haver o.s. v. Man skal endog have 
seet den ganske modigt give sig ifærd med smaa Slanger. 

I sine Bevægelser er den højst ejendommelig;- først 
gjør den gravitetisk nogle faa Skridt fremad , ligesom 
med en vis Betænksombed, idet den seer sig om med 
sit kloge sorte lille Øie; såa giver den sig pludselig til 
at løbe, og standser da ganske og ligesaa pludselig for 
efter nogen Tid at fortsætte de samme Manøvrer. 

Er den mærkelig ved sin Redebygning, er den det 
næsten i lige saa høj Grad ved den Trofasthed, hvormed 
Han og Hun holde sammen; den afgiver et smukt Ex- 
empel paa ægteskabelig Kjærlighed og Troskab, som det 
var godt om Brasilianerne vilde tage til Forbillede. I Op- 
førelse af Reden hjælpe Han og Hun hinanden, idet de 
bringe Leret hid i Næbet; man seer dem til enhver 
Aarstid i Nærheden af hinanden og af deres Bolig, og i 
Fælledsskab opføre de altid deres Duetter; deres Stemmer 
ere langt fra at være smukke, de ere endog larmende og 
skrigende, men højst ejendommelige; næppe har den ene 
fra et eller andet Sted, som en Tagryg, aaben Plads eller 
desl., med udbredte baskende Vinger, med fremstrakt Hals 
og opløftet Næb begyndt sin Musik, før dens Mage strax 
falder ind med sit saavel i Tone som i Takt ganske for- 
skjellige Akkompagnement (Hunnen skal synge langsom- 
mere og dybere end Hannen), og denne næsten bedø- 


vende Koncert vækkes man af om Morgenen, naar den 
Tredie Række. V. 15 


226 


første Solstraale spiller i Trætoppene, man hører den un- 
der Middagsstundens Hede, og først, naar Solen gaaer 
ned, forstummer den. 

Repræsenteret i Campos er ogsaa den nærstaaende 
Slægt Synallaxis. S. rufifrons er en for Campos- 
landet særegen Fugl, hvis Redebygning er endnu kunstigere 
end »Joåo de barro's«. Thi denne lille Fugl, der næppe 
er halv saa stor som den sidst beskrevne, men har den 
samme blegbrune Farve, danner af Pinde, der ofte have 
en Gaasefjers Tykkelse eller mere, en stor Bolig, som 
den anbringer paa Træernes yderste Grene, og hvori den 
i September Maaned lægger 2 for Enderne afrundede 
hvide Æg. Prinds Maximilian fortæller, at Fuglen hvert 
Aar sætter en ny Rede til den gamle, og at han har fun- 
det saadanne Boliger paa 3—4 Fods Længde ophængte 
i Træerne. 

Af de egentlige Sarigere ejer Brasilien og særlig 
Camposegnene faa; dog have disse én mærkelig Re- 
præsentant for denne Familie i Brasilianernes » Gallo do 

campo» eller »Camposhane«, en Spotdrossel, Mimus sa- 
; turninus. Det er en beskeden graabrun Fugl af om- 
trent Solsortens Størrelse, med en lang, noget vippende 
Hale. Den er i Cerraderne meget almindelig, og ikke 
blot Brasiliens Campos ere dens Hjem; men den gaaer 
helt over til Paraguay, hvor den skal hedde Calandria.”) 
Medens det hos os hedder at »synge som en Nattergal«, 
hedder det i Landene om Floderne Paraguay og Paranå 
»at synge som en Calandria«, naar man vil betegne Ens 
Sang som naaende den højeste Grad af Fuldkommenhed. 
I Brasilien hedder det »at synge som en Sabiå« eller en 


”) Dette er maaske dog en anden, nærstaaende. Art. 


227 


Drossel, og denne Fugl faaer ogsaa undertiden Navn af 
»Sabiå do Sertåo« ao: »Ørken-Droslen«. Man vil des- 
uagtet let ledes til at tro, at disse Navne ere givne al- 
deles uden Grund; thi man kan se Fuglen hundrede og 
atter hundrede Gange uden at høre anden Stemme fra 
den end et højst simpelt, temmelig stærkt Pip; det er der- 
for ogsaa ubekjendt for en stor Del af Camposlandets 
Beboere, at Fuglen »har Stemmeu; thi ligesaa god en 
Sanger som den er, ligesaa kostbar gjør den sig, og kun 
yderst sjelden, rimeligvis i Parringstiden, istemmer den 
en Sang, der skal være noget af det Fuldendteste, man 
kan høre af Fugletoner. Azara omtaler delte, og Lund 
har ligeledes hørt den, men kun en eneste Gang. Som 
sin nordamerikanske Broder, Mimus polyglottus, »den 
mangetungede«, besidder den ogsaa den Evne skuffende 
at kunne efterligne andre Fugles Skrig eller Sang. Sit 
andet brasilianske Navn, »Camposhanen«, har den sand- 
synligvis af de kuriøse Bevægelser, som Hannen skal 
gjøre under sit Kurmageri til Hunnen. Man træffer gjerne 
flere sammen i Campostræerne; dræber man en, flyve de 
andre ikke strax bort, men samle sig om deres døende 
Kammerat med høje Skrig, og man kan saaledes ofte fra 
den samme Plet skyde flere efter hverandre. 

Ligesom Camposspætten vil ogsaa en anden større 
Fugl lede Opmærksombeden hen paa sig ved sine gjennem- 
trængende Skrig, der omtrent lyde som »Grei-i«; Brasi- 
lianerne kalde den derfor ogsaa »Graya«; det er en Årt 
Ravn, Corvus cristellus, men den er mere broget 
tegnet, end den Slags Fugle ellers pleje at være. Den 
har nemlig mørkt indigoblaa Ryg og Vinger, sortebrunt 
Hoved og Hals og skinnende hvidt Bryst, og påa Hove- 
det har den en lille, elegant tilbagekrummet Fjertop. Det 

ise 


225 


er en yderst forsigtig og sky Fugl, som det er meget 
vanskeligt at komme paa Skud, og som aldrig træffes 
udenfor de tættere og højere Cerrader. »Caracara'en«, 
en af de faa Rovfugle, som træffes paa Campos, og i al 
Fald den hyppigste, kommer den forøvrigt nær, hvad an- 
gaaer Stemmens gjennemtrængende Kraft og Ubehage- 
lighed, men den er dog mere bæs. Den er en stor 
Falkeart (Milvago ochrocephalus eller Poiyborus chima- 
chima), der allerede ovenfor er bleven omtalt. Almindelig 
sidder den i Toppen af Campostræerne og lurer paa 
Bytte, der bestaaer i alle Slags Smaadyr, selv Slanger. 
Foruden nogle Arter af smaa »Gaviåo'er« eller Falke be- 
mærkes ogsaa de sorte, smudsige Gribbe (Vultur Jota) 
overalt i Campos, hvor det stinkende Aadsel af en Oxe 
eller af et Muldyr kan give dem Føde. Disse Fugle, saavel 
som Harpyia destructor, Vultur Aura o. fl., der 
kunne træffes i Camposegnene, ere dog mindre bundne 
til en bestemt Del af Brasilien, end de nævnte Campos- 
fugle. Dog have Campos én Rovfugl, der er ejendom- 
melig for dem, det er Camposuglen (Strix cunicu- 
laria). Den er kun en ganske lille Ugle, men den er 
mærkelig ved sin Levevis; det skal være den samme Årt, 
som findes i de nordamerikanske Prairier, og derfra er 
bekjendt formedelst sit Samliv med Prairihundene (Årc- 
tomys ludoviciana) og Klapperslangerne; påa samme 
Maade skal den ogsaa i La Platastaterne leve sammen 
med Vizcachaen, en af de store sydamerikanske Gnavere, 
og en lignende Levevis, som der, fører den ogsaa i Bra- 
siliens Campos, skjøndt den her intet gnaveragtigt Dyr har 
til Selskab. Aabne Huller, navnlig ødelagte Termitboiiger 
og Bæltedyrgrave, ere dens Boliger; her hår den sin Rede, 


229 


og herfra foretager den sig Jagtudflugter efter Mus, Græs- 
Hopper osv, 

De aabne græsrige Egne maa knytte visse paa Jorden 
levende Fugleformer til sig, som ikke kunne trives mel- 
lem Skovenes Buske og Slyngplanter, og det er ogsaa 
blandt saadanne, at vi træffe nogle af Camposlandets ejen- 
dommeligste Dyr. Vore Agerhøns ere i Brasilien erstat- 
tede af de for Syd-Amerika særegne haleløse Tinamw'er 
(Crypturus-Arter) eller, som de i Landets Sprog hedde, 
»Nhambu«. Det er hønseagtige Fugle,” med fyldige af- 
rundede Former, omtrent af en Agerhønes Størrelse; 
»Nhambu-acu« eller »den store Nhambu«, der er en Skov- 
fugl, bliver endog en Del større. Farverne ere som hos 
Agerhønsene; Grundfarven er Brunt eller Graat, der ved 
Sort eller Hvidt gjøres mere eller mindre broget; især ere 
Laarene smukt tegnede.  Næbet, der er længere og sva- 
gere end hos de egentiige Høns, er lysrødt, og Benene 
ere lyst kjødfarvede. Hvad der giver Fuglene en noget 
buttet og afrundet Form er dels Vingernes Korthed, dels 
den næsten fuldstændige Mangel af Halens Styretjer; Dæk- 
fjerene ere oftest længere end disse og give derved under- 
tiden Fuglen en Art falsk opadstaaende lille Hale. — Man 
træffer dem ikke sjeldent i Campos, saavel de træbevoxede 
som de ganske nøgne, hvor de løbe om mellem det høje 
Græs og dukke sig, og det med en såadan Hurtighed og 
Behændighed, at inden man faaer Bøssen klar til Skud, 
efier at man har faaet Øje paa en, er den allerede for- 
svunden og kommer maaske tilsyne i en Retning, hvor 
man mindst anede det. De flyve sjeldent, og kun naar 
man skræmmer dem op; da hæve de sig pludselig og flyve 
i faa Fods Højde og med stærkt larmende, summende Vinge- 
slag. T kortere eller længere Afstand kaste de sig atter 


230 


ned, men man vente blot ikke at træffe dem paa det Sted, 
hvor man seer dem lægge sig; thi hastigt smutte de bort. 
Deres Rede skal være meget simpel og anbringes i Græsset; 
den indeholder nogle faa Æg af noget over Dueægs Stør- 
relse og med en egen lilla Farve uden Pletter. Man har 
ofte bragt mig dem i Foråarsmåanederne. Der gives for- 
skjellige Arter, hvoraf nogle gaa helt over til Paraguay, og 
mange andre forekomme ogsaa i Skovene. De have hos 
Beboerne forskjellige Navne; især almindelige ere Nham- 
bu (Tinamus Tataupa), Cadorna (Crypturus ma- 
culosus og borachirus) o. fl., og de ere i visse Egne, 
især i de indre endnu temmelig mennesketomme, særdeles 
almindelige. En ægte Agerhøne forekommer forøvrigt 
ogsaa; det er »Perdiz'en« (Perdix dentata), der er en 
klodset tung Fugl, næppe saa stor som en Høne, med et 
nøgent, blegt, zinnoberrødt Parti omkring Øjnene og en 
lille Top påa Hovedet. 

Camposlandets og tillige hele den nye Verdens største 
Fugl er Strudsen, »Ema”en« som den hedder hos Lan- 
dets Indvaanere (Rhea americana). Den er udbredt 
over alle de brasilianske Camposegne, ligefra Pernambuco 
af og ned til La Platas Sletter; her i det allersydligste 
Syd-Amerika, i Patagonien, afløses den af en først for faa 
Aar siden af Darwin og dOrbigny opdaget mindre Årt 
(Rhea Darwinii). Ema'en er en smuk, graalig Fugl, der 
næsten nåaer et Menneskes lløjde, men dog er mindre 
end dens afrikanske Slægtning; som denne lever den i Ål- 
mindelighed i Flokke, kun nær de mere beboede Egne seer 
man den dog hyppigst parvis.  Græshopper og andre In- 
sekter, Slanger, Frugter 0 desl. yde Campos den i tii- 
strækkelig Mængde til Føde; en lille bærfrugtet Malpi- 
ghiacébusk (Byrsonima), der er meget almindelig paa 


231 


Markerne, kaldes endog af Landets Beboere »Murici 
d'Ema«, fordi dens gule Bær især ere den en yndet Spise. 
I Foraarsmaanederne, Juli og August, hører man ofte paa 
Campos en ganske mærkelig hul og dyb Brummen; man 
kan ikke sige sig, hvorfra den mystiske Lyd kommer; ofte 
troer man at høre den i ganske kort, endog kun faa 
Skridts Afstand, men man gaaer forgjæves derefter, thi 
i Virkeligheden er dens Udgangspunkt maaske en halv 
Fjerdingvej borte; det er Strudsens Parringssang. Efter 
Azara skal det alene være Hannen, der udstøder disse Lyde, 
som han ligner ved Brølet af en Oxe, og ogsaa Prinds 
Maximilian taler om dens dybt brummende Stemme; men 
Andre ere af den Mening, at Lyden frembringes af Fuglen 
ved Basken med Vingerne. Hannen skål hjælpe Hunnen 
med at danne Reden, en flad Fordybning i Jorden, og 
heri lægges Ægene i September Maaned, efter hvad Prinds 
Maximilian angiver; jeg har dog seet friske Æg allerede 
i de sidste Dage af Juli. Azara fortæller, at Hunnen i 
tam Tilstand lægger et Æg hver tredie Dag, og heraf for- 
klarer han da den Omstændighed, at flere Hunner gjerne 
forene sig og lægge i samme Rede, hvis Æg da blive 
omtrent af samme Datum. Hvis ikke dette skete, vilde 
de første Æg være fordærvede , før de sidste lagdes. 
Hannerne skulle da overtage Udrugningen af Redens tal- 
rige Æg; disse ere nemlig ikke færre end fra 20 til 50, 
ja man vil have fundet Reder med henved 80 Æg. Han- 
nen skal i Rugetiden være meget modig, endog farlig 
at komme nær. Ægene findes ligeledes ofte spredte en- 
keltvis omkring paa Campos, Det ansees for en stor 
Vinding at finde en Ema-Rede; thi de store hvide Æg, 
der med 5 Tommers Længde have omtrent 3 Tommers 
Tvermaal, gjælde for hvert at være i Værdi ligt et Dusin 


232 


Hønseæg; de kunne bruges som disse og ere ligesaa vel- 
smagende. 

Man jager sjeldent Emaen, da Brasilianerne ikke sætte 
Pris paa dens iøvrigt udmærkede Kjød; jeg har fundet, 
at Emakjødet i Velsmag og Kraft aldeles ikke staaer til- 
bage for Oxekjød. Vil man jage den, maa det ske til- 
hest, men der skal saavel en god Hest som en god Rytter 
til for at indhente den. Den fanges da enten med Lasso 
eller skydes. 

Brasiliens Campos eje endnu én stor og interessant 
Fugl, der ligesom Emaen er en Løbefugl, og forøvrigt i 
flere Henseender er et Miniaturbillede af denne, det er 
Seriema'en. Man vil næppe kunne tilbringe en Dag i de 
fleste af Camposegnene uden at høre dens mærkelige højt 
lydende og let gjenkjen- 
delige Stemme; men 
Fuglen selv kan - det 
holde vanskeligere at faa 
at se, thi den er me- 
get sky, fjerner sig, naar 
den aner mindste Fare, 
og da den næsten kap- 
pes med Hjortene i Hur- 
tighed, er den i et Øje- 
blik langt borte. Se- 
riemaåa'en (Dicholo- 


phus cristatus), den 
eneste Art i sin Slægt, 
er en højbenet, langhal- 
set Fugl med korte af- 
rundede Vinger og en 


Seriema. ret lang Hale. Dens Krop 


233 


er i Størrelse nærmest lig Gaasens, men forøvrigt ligner 
den i sit hele Udseende nærmest en Stork eller Hejre, og 
naaer to Fods Højde og derover. Kroppens og Halsens 
temmelig løse Fjerklædning er brunlig askegraa; især 
staa Fjerene løst paa Halsen og Kinderne, og paa Panden 
bag Næbroden kunne de rejse sig lige op i en dobbelt 
Række, fra hvilken kamformige Fjerprydelse Fuglen har 
sit AÅrtsnavn (Cristatus). Om de perlefarvede Øjne har 
den en nøgen himmelblaa Hud; det kraftige noget nedad 
krummede Næb og de lange storkelignende Ben ere 
smukt lak- eller koralrøde. 

Denne Fugl har givet de systematiske Ornithologer 
meget at gjøre, og dens virkelige Familieskab er maaske 
endnu ikke faststillet med Vished. Nogle have villet se 
en Kovfugl i den, og navnlig fundet, at dens nærmeste 
Frænde maatte være den sydafrikanske Slangefalk eller 
Sekretæren, og i Virkeligheden synes den ganske at være 
det Samme for Brasiliens Campos, som hin for Sydafrikas 
aabne Egne; i Legemsform som i.Levemaade er der en 
paåafaldende Lighed. Andre have fra denne dens først 
anviste Plads henført den til Vadefuglene, men indenfor 
disse snart til Trapperne, snart til Storkene og snart til 
Tranerne, i hvis umiddelbare Nærhed den endelig er 
bleven staaende. Burmeister, der nøjere har studeret 
Fuglens osteologiske og anatomiske Bygning, stiller den 
her i en lille Gruppe sammen med »den amerikanske 
Trompeter« (Psophia crepitans. L.). 

Den er en ægte Camposfugl, der alene har hjemme 
påa de aabne krat- og græsbevoxede Dele af det indre 
Sydamerika, lige fra Amazonens Skovsletter mod Nord 
(8? S. Br.) til de Paraguayske Marker mod Syd (319 8S. Br. 
efter Azara). Ligesom der findes en anden Strudseart 


234 


påa de sydligste argentinske og patagoniske Campos, saa- 
ledes har Burmeister nu ogsaa i disse Egne opdaget 
en Fugl, som der spiller samme Rolle som Seriemaen 
længere Nord paa. Man træffer Seriemaen saavel i de træ- 
løse, som i de træbevoxede Gampos, maaske dog hyp- 
pigst i disse; i Regelen seer man den i Løb, thi den er 
saa sky, at den, naar den seer et Menneske selv i Fra- 
stand, strax iler bort, og den har da i sit Løb megen 
Lighed med en løbende Struds; har man den i Fangen- 
skab og seer den spadsere om, da er dens Holdning 
mere afmaalt og stiv; Halsen holder den da stivt opret, 
og Hovedet er opløftet. I Træer sees den yderst sjeldent, 
og "den eneste Maade, hvorpaa den søger at undkomme, 
er ved de utrolig lange Skridt; ikke destomindre kan 
den med sine korte Vinger nok flyve et lille Stykke, og især 
skal den søge en frugtesløs Frelse ved "Vingernes Hjælp, 
naar den efter langt Løb endelig udmattes og indhentes 
af den til Hest jagende Brasilianer. 

Seriemåen lever . gjerne selskabelig, to eller flere 
sammen, og iSelskab opføre de smaa Koncerter i Campos, 
der forøvrigt ere lige saa skingrende og uharmoniske som 
den lille »Joåo de barros;« men dens Stemme er en af 
de ejendommeligste, man kan høre. Skuide man sammen- 
ligne den med Noget, da maatte det være med en Hunde- 
hvalps vedholdende Bjæffen; den begynder med nogle faa 
høje Toner, og idet de efterfølgende synke dybere og 
dybere, følge de tillige hurtigere efter hinanden. Efter 
en kort Pause svarer det »syngende« Individs Mage eller 
Kammerat, og undertiden kan man høre dem saaledes 
konversere hverandre eller endog den ene Trop en hel 
anden, der færdes længere derfra. Til enhver Time 
af Dagen kan man høre denne Koncert, der er såa 


235 


højtlydende, at den høres i næsten Fjerdingvejs Afstande; 
og det er ikke blot i Regntiden, at man hører den, men 
selv i Tørtiden i Middagstimernes Rolighed er den en 
af de fåa Lyde, der naa til Øret, og som man netop 
derfor kommer til at holde af, fordi den giver En den 
Følelse, at man dog ikke er ganske alene i de næsten 
dødsstille Campos. Undertiden føres Samtalen overordent- 
lig livlig; det er rimeligvis, naar et eller andet Bytte er 
fundet. Dens Føde bestaaer i Insekter, især Græshopper 
og Myrer, og i Slanger; den skal være en af Campos- 
landets første Slangerensere, og af den Grund er den 
ogsaa fredet, og Jagten paa den forbudt.  Brasilianerne 
fortælle, at det skal være et højst mærkeligt Syn at se 
Seriemaen angribe Slanger; idet den nemlig holder Byttet 
fast med Foden, hvis ene Taa bærer en stærk Rovklo, skal 
den strække sin Vinge frem som et Skjold, hvormed den 
afparerer alle imod den rettede Hug, og samtidig søger 
den, under kuriøse Fagter, at komme til at hugge Slangen 
i Hovedet.  Brasilianerne holde ofte Seriemaen tam paa 
deres Gaarde, netop for at holde Gaard og Have frie 
for Slanger; thi den lader sig meget let temme, og af 
sig selv overtager den da Opsynet med Hønsegaarden og 
forsvarer modigt Hønsene mod Hunde, Rovfugle og desl. 

Seriemaen bygger sin Rede i de lave Campostræer; 
man seer den ikke saa sjeldent i disse, i en til to 
Mands Højde over Jorden. Den er dannet af Grene, 
næsten som en Rovfuglerede, omtrent 1—14 Fod i Tver- 
maal, temmelig flad og i det Højeste udforet med lidt 
Græs, Jorddele 0. desl. Prinds Maximilian fortæller, at 
Hannerne i Parringstiden kæmpe heftigt om Hunnerne, og 
at han saa dem forfølge hverandre med vidt opspærret 
Gab. Parringstiden falder omtrent i August; i Oktober og 


236 


November Maaneder har jeg flere Gange truffet Reder 
med Æg, hvori Ungerne allerede våre vidt udviklede. 
Seriemaen lægger kun to, højst 4, rent hvide, i begge 
Ender afrundede ovale Æg, der næsten ere saa store 
som Gaaseæg. 

Den jages næsten aldrig, og der er hertil vel 
flere Grunde; næppe den, at det er forbudt, thi et saa- - 
dant Forbud har i det indre Brasilien Intet at sige, men 
først og fremmest den, at Fuglen formedelst sin Skyhed 
er yderst vanskelig at komme paa Skud; ja saa sky, at 
man endog kan have vanskeligt ved at faa Dyrene at 
se, selv om man hører sig omgiven af dem paa alle 
Sider. Den bedste Maade, hvorpaa den kan jages, er, 
ligesom med Emaen, tilhest, indtil den udmattes af det 
forcerede Løb og overgiver sig. Men saamegen Uleilig- 
hed ville Brasilianerne heldigvis ikke gjøre sig, da de 
ingen Værdi sætte påa dens Kjød; dette er, om end ikke 
saa godt som Emaens, forøvrigt meget vel spiseligt; det 
er noget blødt og mest ligt ungt Kalvekjød. 

Længere end ved de andre Fugle har jeg opholdt 
mig ved denne; men hvo som elsker Brasiliens til- 
lokkende Natur og især er bleven hjemme i Campos- 
egnene, faaer ogsaa denne for Mennesket saa nyttige og 
tillige saa interessante Fugl kjær, og i Camposegnenes 
Ensomhed lyder dens vistnok meget umelodiske Sang dog 
saa velkommen og giver Stof til megen Adspredelse. Det 
gjorde derfor et dybt, uforglemmeligt Indtryk påa mig, da 
jeg sidste Gang under ganske ejendommelige Forhold og 
aldeles uventet fik dens Stemme at høre. Det var den 
Morgenstund, da jeg forlod Havnen ved Rio Janeiro for 
at vende hjem; Skibet havde lettet sit Anker og vi sejlede 
netop forbi Marinearsenalet, da pludselig Seriemaåens 


237 


Stemme lød ud til os derfra lige saa højt og tydeligt, 
som da jeg sidst hørte den hinsides Serra do Espinhaco; 
det var mig som et Farvel, der lød til mig fra Campos- 
egnene, hvor jeg havde tilbragt saa mange lykkelige 
Dage, og som med en overvældende Styrke vakte Mindet 
hos mig om disse Egne, som jeg maaske havde seet 
for sidste Gang. 


Vi have nu gjort Bekjendtskab med Dyrelivet paa 
Campos, saaledes som det ved en Vandring om Dagen 
vil aabenbare sig for os; vi have gjort Bekjendtskab med 
en hel Del nye Dyreformer, især af den Klasse, som 
vel overalt er den talrigste eller ialfald mest iøjnefaldende, 
Fuglene. Overalt have vi vel bemærket Fattigdom i 
Sammenligning med de kraftige og rige Urskove; men 
den Klasse, som stilles højest i Systemet, Pattedyrene, 
synes ved første Blik endog ganske og aldeles at mangle. 
Man kan færdes meget længe paa Campos uden at be- 
mærke et eneste Pattedyr foruden de overalt græssende 
Køer og Muldyr. Men der knytter sig dog flere ejen- 
dommelige Pattedyrformer til Camposlandet, og Grunden 
til deres ringe Tilsynekomst ligger dels deri, at de ere 
faa i Antal, dels deri, at de som de fleste andre brasi- 
lianske Pattedyr ere natlige Dyr, hvis Dag først begynder, 
naar den sidste Solstraale er under Synskredsen, naar 
Fugleverdenen gaaer til Hvile i Træernes Grene, og naar af 
den øvrige Dyreverden, som vi ovenfor kortelig have gjort 
Bekjendtskab med, kun endnu den utrættelige, men tause 
Myre og de blege skjulte Termiter arbejde, og knap 
nogen anden Lyd høres end den aldrig forstummende 
Cicadesang. Da afbrydes Nattens Stilhed af Camposulvens 


238 


grove Bjæffen; Myreslugerne og Bæltedyrene komme frem 
og gaa paa Jagt; de talrige Huller i Lerjorden, de øde- 
lagte Termitboer vidne den næste Dag om, hvor virk- 
somme de have været, og Fodsporene i den løsere Jord 
eller Sand, som er skyllet ned i Lavningerne ved Vejene, 
røbe noksom det Liv, der har hersket. 

Brasiliens aabne Egne ere ikke Hjemsted for slige 
kolossale, i Flokke levende Dyr, som t. Ex. det ligeover- 
for liggende Afrikas; vi finde i Campos ingen græssende 
Hjorder af Gnuer og Antiloper, ingen Flokke af Bison- 
OQxer som i Nord-Amerikas Prairier, ja selv af de påa de 
argentinske Pampas saa talløse forvildede Kvæg- og Heste- 
fiokke give Campos os kun et Miniaturbillede"). 

Af Drøvtyggernes store Orden finde vi her saaledes 
kun Hjortene. Brasilien ejer 5 Hjortearter; den ene, 
Sumphjorten (Cervus paludosus), opholder sig kun påa 
de jævnlig oversvømmede sumpede Strækninger om de 
store Floder i det sydlige Brasilien, Parana og Paraguay, 
samt i Skovene om Rio S. Francisco og nogle af Ama- 
zonens Bifloder. Den har halvanden Fod høie Takker 
med 6—8 Ender. Denne såavel som Cervus rufus, 
Brasilianernes »Veado mateiro«, høre nærmest til Skov- 
faunaen. Den sidste er rødgul, med hvidlige Læber, 
Strube, Bug og Hale. Dens 3—4 Tommer lange Takker 
ere udelte. Om Vinteren skal den kaste dem, dog mindre 
regelmæssig end Tilfældet er med vore europæiske. 
Mindre end denne er den nydelige Veado catingueiro 


”) Hvad der i høj Grad er til Hinder for en udstrakt Kvægavl paa 
Brasiliens Campos er dels deres Mangel paa Salt, som gjør, at 
Beboerne stadigt maa forsyne Kvæget dermed, dels en Flue, som 
lægger sine Æg i ethvert Saar og i Navlen paa de nyfødte Kaive, 
og hvis udklækkede Larver fremkalde Betændelse og, naar 
Menneskehjælp ikke kommer til, i de fleste Tilfælde Døden. 


239 


(Cervus nemorivagus), der er ensfarvet graabrun; 
som selve Dyret er meget zirligt og fint bygget, ere ogsaa 
dets Takker smaa, næsten kun 3 Tommer lange; i Skovene 
paa Bjergene, samt i Camposegnene er det ikke sjeldent. 

Ejendommelig for de aabne, nøgne Campos er Cervus 
campestris, Camposhjorten; den er af et Raadyrs 
Størrelse og rødbrun af Farve, og dens næsten fodlange 
Takker have tre Ender. Hele det indre Brasilien og Para- 
guay er dens Hjemstavn; om Dagen, under den stærkere 
Hede, hviler den i Græsset, men i Dæmringen og om 
Natten strejfer den om paa Campos. Den jages alminde- 
ligst tilhest og med Lasso. Endnu en femte ogsaa i 
Campos forekommende Form omtales, nemlig en Dverg- 
hjort, C. nanus, der efter Jægernes Udsagn er et yderst 
hurtigt lille Dyr, som, naar det forfølges, pludselig kaster 
sig ind i Krattet og hopper op i Træerne, hvorved Hundene 
tabe Færten. Der nedlægges aarlig en betydelig Del 
Hjorte i det indre Brasilien, mindre for Kjødets Skyld, 
end for Skindenes, der finde mangfoldig Anvendelse f. Ex. 
til Klæder. Vaqueiroerne eller de, der have Opsynet med 
… de store Oxehjorder i det Indre, ere ofte sande Skind- 
mennesker, klædte i Skind fra Top til Taa. 

De Tykhudede ere især Sumpdyr; vi kunne derfor 
ikke vente at træffe mange af dem paa de vandløse 
Campos; de eneste Øepræsentanter for denne Familie, 
som Brasilien ejer, finde vi ogsaa dels i Skovene, dels 
ved Flodbredderne; de ere Tapiren, maaske det nu- 
værende Brasiliens kolossaleste Dyr, og de smaa Moskus- 
svin (Dicotyles). De vilde Heste kunde man formode 
maatte findes her, hvor de vidtstrakte Camposegnes haarde 
Jordbund og rige Beklædning med Græs maatte være dem 
passende Opholdssteder; det er imidlertid bekjendt nok, 


240 


at alle de i Amerika forekommende saakaldte vilde Heste 
kun ere forvildede Efterkommere af dem, som fra Europa 
bleve førte derover. Dog er det en først af Lund op- 
daget, meget interessant Kjendsgjerning, at Sydamerika 
i den Jordperiode, der gik umiddelbart forud for den nu- 
værende, ejede hesteaglige Dyr, eftersom Levninger af 
saadanne forekomme i Kalkstenshulerne. 

Af Gnavere træffes paa Campos ogsaa kun faa; de 
fleste som Pacaåaen (Coelogenys Paca), Agutien 
(Dasyprocta Aguti), Pigrotterne (Cercolabes) huse 
i Skovene og paa Plantagerne, andre, som Capivaren, 
ved Flodbredderne. Det er mærkeligt, hvor langt Bra- 
siliens Campos i den Henseende staa tilbage for de 
argentinske Pampas; thi disse kunne opvise en Mængde 
af interéssante Gnavere, saasom Gravemusene, Tucutucoen, 
der undergrave Pampasjorden i stor Udstrækning; den 
store murmeldyragtige Viscacha, Chinchillaerne, der ere 
berømte for deres fine Pels 0. fl. Foruden en lille Kaninform, 
Lepus brasiliensis, Brasilianernes »Coelho«, der er et 
lille næsten haleløst brunligt Dyr, hvis Bolig er Krattene, 
og som i en simpel Græstue kaster sine 3—4 blinde 
Unger i September Maaned, have Camposegnene næppe 
nogen for dem ejendommelig Gnaver; thi »Moco«en (Cavia 
rupestris) lever vel alene i det Indre, navnlig de nordligere 
Dele, men holder sig især kun til de stenede Bjerge, hvor 
Klippespalter ere dens Bolig. Dens Slægining »Apereå«'en 
eller, som den hedder hos os, »Marsvinet«, (Cavia Aperea) 
beboer vel ogsaa Camposegnene, men nærmest Engene, 
Søbredderne og andre lavt liggende Steder; den er et i 
vildt Tilstand ensfarvet brunligt lille Dyr, der er noget 
større end en Rotte, men haleløs. Den er almindelig 
overalt ligeover til Paraguay, hvor den træffer en Slægt- 


241 


ning i den mere højbenede, betydelig større Pampashare, 
som udbreder sig derfra og ned til Patagonien. Ogsaa 
»Moco«en er en Del større end Marsvinet, og har af 
den Grund ogsaa mere Værdi som Fødemiddel, end dette. 

En af de Gjenstande, der hurtigst vil tiltrække sig 
vor Opmærksomhed paa Campos, er de mange Huller, der 
findes gravede i den faste Lerbund, og som med 6—8 
Tommers Tvermaal gaa i en skraa Retning mere eller 
mindre dybt ned; man seer dem ogsaa ofte ved Siderne 
af Vejene eller næsten i Vejsporene og mange i Række 
efter hverandre; det er Tatu'erne eller Bæltedyrene, der 
her have været paa Jagt efter de ovenfor omtalte Skarn- 
basser og andre Insekter, der have gravet sig ned i 
Jorden. Vi komme herved til at omtale noget nærmere 
disse kuriøse Dyr, der høre til den næsten alene iSyd-Amerika 
forekommende Orden, Gumlerne. 

Bæltedyrene tilhøre fortrinsvis de aabne Egne; nogle 
som den store »Tatu peba« med 6 Bælter (Dasypus sex= 
cinctus) forekomme vel endog kun i Campos, andre som” 
»Tatu gallinha« med 9 Bælter (D. novemcinctus), der af 
alle Arter er den almindeligste og findes fra Paraguay" af 
over hele Brasilien og op til Guiana, træffes ofte ogsaa 
i aabne Skove og Krat. De ere i Regelen mindre Dyr, 
saa store som et Par Uger gamle Grise; kun ganske 
enkelte naa en større Højde og en Længde af 3 Fod; 
den største nulevende er Dasypus gigas, men i de yngste 
Afsnit af den tertiære Jordperiode levede der i det indre 
Brasilien Arter, som naåede Tapirens eller Oxens Størrelse”). 
Il deres Ydre have Tatuerne, som de hedde i Brasilien, 


") Se Professor J. Reinhardts Afhandling: »De brasilianske Knogle- 
huler 0. s. v. i dette Tidsskrifts 3die Række, 4de Bind. 
Tredie Række. V. 16 


242 


Noget tilfælleds med Svin og Noget med Kotter, ved 
Siden af meget højst Ejendommeligt. Ved deres spidse 
Hoved, der løber ud i en Tryne, som bruges ved den 
rodende og gravende Levevis, minde de om de første; 
ved den lange Hale, ved deres Bevægelser 0. s. v. især 
om de sidste. I deres Bevægelser ere de vel langsomme, 
og de indhentes, selv naar de løbe, med stor Lethed; men 
da have de noget vist Rotteagtigt ved sig, og de sætte 
sig som Rotterne, naar de påa fremmede Steder ville 
orientere sig, ofte paa Bagbenene og vejre; thi deres 
Lugt er meget skarp. 

Tatu'erne ere mest natlige Dyr, og det hører til 
Sjeldenhederne at møde dem om Dagen. Et Individ, som 
jeg i nogen Tid havde i Fangenskab, laa hele Dagen 
sammenrullet i sin Kasse med Hovedet mellem Benene ; 
men om Natten var det uafbrudt i Bevægelse og larmede 
meget ved sin Skraben mod Brædderne.  Sattes det i 
Frihed, søgte det, efter at have orienteret sig, strax at 
grave sig ned, idet det med de kraftige Forben arbejdede 
ligesom Muldvarpen; i et Øjeblik var det allerede langt 
nede, og kunde det naa til at stemme Forbenene ret 
imod, var det en meget vanskelig Ting at trække det op 
igjen.  Griber man dem, lykkes det dem ofte ved vold- 
somme Bevægelser og kraftig Slaaen ud med Bagbenene 
at slippe løs igjen. . Deres Muskelkraft er meget stor, 
og de skulle paa Bagbenene have en Muskulatur, der 
ligner Hestens. : 

Tatuerne kunne med deres svage Tandrække ikke 
tage nogen haard Føde til sig, der fordrer megen Tyg- 
ning; Insekter, navnlig Termiter, Billelarver 0. s.v., bløde 
eller forraadnende Dele af Dyr og Planter ere derfor deres 
Hovednæring; Drikke tage de aldrig. Paa Rogaerne eller 


243 


Majsplantningerne anrette de undertiden betydelig Skade, 
idet de gaa fra Hul til Hul og opgrave og fortære de 
nedlagte Maiskorn, saasnart de ved Spiringen ere blevne 
noget blødgjorte, saavelsom ogsaa de melrige Knold- 
væxter, som Brasilianerne dyrke.  Brasilianerne beskylde 
dem for at efterstræbe Aadsler og ogsaa Menneske-Lig”), 
og de paastaa, at de skulle grave sig ind i Kirkerne, 
hvor paa de fleste Steder i Brasilien alle Ligene blive 
begravede; af denne Grund søger man gjerne at faa 
Grundstenene til Kirkernes Ydermure lagte saa dybt ned, 
at Tatuerne ikke kunne komme ind. Ogsaa friskt Kjød 
kunne de fortære; men de bearbejde det først saa kraftigt 
med Kløerne paa Forbenene, at det i utrolig kort Tid 
bliver forvandlet til småa Stumper og Stykker, som de da 
let kunne faa Bugt med. 

De fleste Gumlere føde kun en enkelt Unge, saaledes 
Dovendyrene og Myreslugerne; Bæltedyrene ere mere frugt- 
bare, idet de ikke sjeldent have 6—8 Unger, som de føde 
i September eller Oktober Maaned. 

Af Charakter ere Bæltedyrene saa sløve og dorske, 
at de maaske kun overgaaes af Dovendyrene og visse 
Gnaverpindsvin; Linné kaldte ogsaa hele Gumlerordenen 
»Brutaw. Det haarde ubevægelige Pantser, der endog 
dækker Hoved og Kinder og forhindrer ethvert Minespil eller 
Ansigtstræk, der kunde røbe Vrede, Glæde eller lignende 
Sindsstemninger, giver dem et koldt og dødt Physiognomi ; 
til højere aandelige Evner mærkes intet Spor, og ingen 
Stemme høres fra dem, undtagen en svag, vredladen 
Knurren, nåar man griber dem eller forskrækker dem, 


”) For Paraguays Vedkommende fortæller Azara det Samme, navnlig 
beskylder han Kæmpetatuen, »le Tatou géant«, for at være 
Aadselæder. 


16” 


244 


ved hvilken Lejlighed de da i Almindelighed gjøre Forsøg 
påa at rulle sig sammen og skjule sig under Pantseret. 
Disse uskyldige Smaadyr efterstræbes meget af Bra- 
silianerne, og det Samme lader til at være Tilfældet i 
Paraguay, hvor Azara endog spaaer deres Udryddelse; thi 
dels forfølges de formedelst de Huller, de grave i Jorden, 
og som undertiden foråarsage, at den henover Campos 
galloperende Rytters Hest brækker Benene, og han .selv 
kastes af og kommer til Skade; dels dræbes de for- 
medelst deres velsmagende Kjød; det er kun et Par Årter,, 
der ikke spises, navnlig dem, som især ere mistænkte for 
at gaa efter Aadsler, saaledes den 6-beltede (»peba«), 
den Årt, der af alle har det solideste og tillige det 
bredeste og fladeste Pantser samt den mest budte Snude. 
»Tatu gallinha« eler »Hønse-Tatuen« (af »gallinha«, en 
Høne) har rimeligvis endog sit Navn af sit Kjød, der i 
Farve og Beskaffenhed samt Velsmag minder overordent- 
lig om Hønsekjød. Denne Art samt »den blødhalede 
Tatu« ere dem af alle, der skattes højest. — De kunde, 
som Azaåra bemærker, fortjene at overføres til Europa for 
at holdes som Husdyr, hvis de lode sig akklimatisere. 
Camposegnene ere ogsåa Hjemsted for andre til 
Gumlernes Orden hørende Dyr, navnlig Myreslugerne. 
Brasilien har to Arter, der begge leve i Campos, den ene 
dog tillige i Skovegnene. Denne, den mindre Art, klat- 
trer baade om i Træerne og gaaer ned paa Jorden; den 
større lever alene paa Jorden. Den første, »den 4-tåaede 
Myresluger«, (Myrmecophaga tetradactylus), Brasi- 
lianernes »Tamanduå«, er et Dyr af omtrent to Fods 
Længde, naar Halen regnes fra; denne, der fra Haleroden 
tager jævnt af i Tykkelse, er beklædt med korte tiltrykte 
Haar, ligesom hele Dyrets Krop, og i sin yderste Tredie- 


245 


deel er den nøgen, fordi den skal tjene ved Klattringen 
paa Træerne til at fatte om Grenene med. Den anden 
Art (Myrm. jubatus) eller den »mankebærende« Myre- 
sluger (Tamandua bandeira) er derimod et kolossalt Dyr; 
Kroppen bliver saa stor som det største Svins og næsten 4 
Fod lang, medens Halen naaer 2 Fods Længde. Den sidste 
er i Modsætning til den mindre Arts dækket af lange løse 
Haar, som give den et busket Udseende, og gjør den 
uskikket til Brug ved Klattring, og fra Hovedet af strækker 
sig en kraftig Manke med tiltagende Højde ned af Ryg- 
gen. Den mindre Art er af Farve hovedsagelig hvidgul, 
smudsigere hos den udvoxede, renere og næsten hvid hos 
Ungerne; den bageste Deel af Ryggen samt Siderne og 
Bugen ere sorte, og hvad der især gjør den saa kjendelig 
er to kulsorte Striber, som fra Skuldrene gaa, en til 
hver Side, skraat bagefter og udad; den store Myre- 
sluger er derimod ensfarvet mørkebrun. Hvorledes de med 
deres umaadelig stærke og spidse Kløer opkradse Myre- 
og. Termitboerne og da med den tynde Tunge, der har 
Form som en Regnorm, slikke Hundreder af deres Be- 
boere op, er jo bekjendt nok, saa det ikke behøver nær- 
mere Omtale her; den mindre Myresluger, der gaaer op 
i Træerne, tager tillige Bier og Honning. Mærkværdigt 
nok er det, at saa store Dyr, som den større Årt er, ere 
henviste til at have saa smaa Dyr til Føde; man kan 
deraf danne sig et Begreb om, i hvilken Mængde Termit- 
og Myreboer maa forekomme, og hvor talrigt de maa 
være befolkede. 'Tamanduaerne ere ogsaa natlige Dyr; 
om Dagen sove de sammenrullede med Hovedet ned mel- 
lem Bagbenene, og om Natten gaae de enligt og taust 
ud paa Jagt. Stemme hører man ikke noget af, undtagen 
en svag Hvæsen, naar man forstyrrer dem. De ere lang- 


246 


somme dumme Dyr; nåar de paa Jorden ville undfly en 
Forfølger, skeer dette i en Art komisk Gallop, men plumpt 
og langsomt. Den mindre Art er et ganske uskyldigt lille 
Dyr, af hvis Kløer man ikke behøver at frygte meget; 
men anderledes forholder det sig med den større, thi 
den er umaadelig stærk, og dens spidse Kløer ere farlige 
Vaaben. Man har endog fundet Jaguaren og Myrebjørnen 
liggende døde Side om Side og gjensidig omfavnende 
hinanden. Er det en Hun med Unger, man har med at 
gjøre, da er den især farlig og vover endog at angribe. 
Ellers venter Tamanduaen sin Fjende, siddende paa Bag- 
benene og beredt til at favne ham med de fremstrakte 
Kløer, og i denne Stilling skulle de i Nattens Mørke ofte 
være blevne antagne for Mennesker. 

Ogsaa disse Dyr dræbes uden Skaansel af Brasilia- 
nerne, uagtet de ingen anden Brug gjøre af dem end i 
det Højeste anvende Skindet. Det er mig ikke bekjendt, at 
man i Brasilien spiser Kjødet, hvorfra den stramme Lugt, 
der er ved Dyrene, maaske afskrækker. 

Fra de termitmyrdende Myreslugere vende vi os nu 
til de egentlige Rovdyr, og ogsaa her finde vi flere for 
de indre Camposegne ejendommelige, som kun leve i 
selve Campos. Af de mange i Brasilien forekommende 
Kattearter træffer man sjeldent nogen i Campos, om de 
end ere talrige i Sertongens Skove, hvor den større Mængde 
Vildt og de talrige Skjulesteder lokke dem hen. Jaguaren 
t. Ex. jager kun i Skovene, især i dem, der ligge ved 
Flodbredderne. Der huse ogsaa Brasiliens to Maarformer, 
(Gulo eller Galictis barbara og vittata), skjøndt jeg en enkelt 
Gang har seet den første jage i en Cerrado, der stødte 
op til en Skov. Men til vor gamle Bekjendt fra Hjemmet, 
Ræven, træffe vi i selve Campos en Broder. Brasilien har 


247 


tre Rævearter (eller egentlig Shakalarter, da deres Pu- 
piller ere runde), af hvilke den ene (Canis brasilien- 
sis) kun holder sig til Skovene; den er mørkegråa med 
isabelgul Bug og har et sort Baand ned ad Ryggen. En- 
som jager den om Natten i Skovene eller i Randene af 
disse; den skyer Menneskene, om den end er i Besiddelse 
af betydelig Styrke og trøstig binder an med Hunde. 
De to andre Arter ere derimod Markdyr, især den ene, 
den lys-askegraa »Markræv« (Canis vetulus), Brasilia- 
nernes »Raposa«. I Udseende og Levemaade ligner den 
vore Ræve; dog synes hverken den eller de andre 
brasilianske Ræve at være saa listige og snu som disse, 
idetmindste have de intet Ry derfor. Sin Bolig opslaaer 
denne Art paa Gampos i Bæltedyrboliger, hvis Beboere 
have forladt dem eller maaske endog ere blevne for- 
drevne af den, og herfra gjør den om Dagen og i de 
maaneklare Nætter Strejftog ud i Campos efter Fugle og 
mindre Pattedyr, især er den Camposhønsenes farlige 
Fjende, Den kan blive meget tam, hvad et individ viste, 
som Lund opfødte og havde i sit Huus, og hvorom han 
i sine Skrifter om Brasiliens uddøde Fauna fortæller Føl- 
gende: »I Midten af Oktober bragte man mig en Unge af 
denne Art, der kunde være tre Uger gammel. Den blev 
meget hurtig tam og ledsagede mig, hvor jeg gik. Den 
var af et meget muntert Naturel, og æggede bestandig de 
omgivende Personer til at lege med sig. Om Natten for- 
holdt den sig rolig, men om Dagen var den jævnlig i 
Bevægelse, især om Morgenen og Aftenen. Den aad al 
animalsk Kost, saavel raa som kogt og stegt; fangede 
med Behændighed Rotter og Mus samt større Insekter, 
som Græshopper og Cicader; ogsåa opsøgte den begjer- 
lig de store Hunner af de bladskærende Myrer, naar 


248 


disse Insekter sværmede; den drak gjerne Mælk, men 
rørte ei ved nogen Slags vegetabilsk Kost, ikkun Sukker 
slikkede den med Velbehag. Efter kort Tids Forløb antog 
den alle Egenskaber af en Hushund; den tog venlig og 
spøgende mod Hvide og velklædte Personer, men såa 
skjævt til Negere og sletklædte. Dens Venlighed og For- 
trolighed forsvandt imidlertid pludselig, saasnart den havde 
faaet et Rov, og Rovdyret stak da frem; den bevogtede 
sit Bytte bidsk og knurrende og tillod Ingen åt nærme 
sig. En Dag bragte man mig en gammel Han-Brølabe, 
som Jægeren lagde fra sig paa Gaden udenfor Huset. 
Min Shakal fik den snart opdaget, kastede sig med Ra- 
seri over den, slikkede Blodet af Saaret og værgede om 
den med en saadan Bidskhed, at ingen af de sammen- 
stimlede Personer vovede at frarive den Byttet, trods mine 
Opfordringer.  Tilsidst lykkedes det, ved at give til Priis 
en Hat, som den udøvede sit Raseri paa, at tiivende sig 
Brølaben, men såasnart den bemærkede Savnet af denne, 
styrtede den. med en saadan Forbittrelse ind paa den tæt- 
teste Hob af de sammenstimlede Tilskuere, at disse løbe 
derfra, og det var et høist pudserligt Syn at se det lille 
Dyr, af Størrelse som en Kat, forfølge i stærkeste Løb en 
Flok af Voxne, Drenge og Børn, der støjende og leende 
løb ned ad Gaden«. 

Paa de aabne Sletter i det Indre lever ogsaa den 
mindre Art (Ganis fulvicaudus), der er hvidgraåa med 
isabelgul Bug og ræverød Hale. 

Et interessant Campospattedyr er Camposulven (Ca- 
nis jubatus), Brasilianernes »Lobo«. Den europæiske 
Ulv hører fortrinsvis hjemme i Skovene, og kun hvor der 
findes vidtstrakte sammenhængende Skove trives den vel 
og forekommer i Mængde; men det tilsvarende Dyr i 


249 


den brasilianske Dyreverden skyer derimod Skovene, og 
først Vest for Espinhaco-Bjergene, paa Campos, begynder 
dens Hjem, og derfra er den udbredt over hele det Indre 
Syd-Amerika; i Paraguay er den imidlertid saa sjelden, at 
f. Ex. Rengger") aldrig selv har seet den. Den giver ikke 


") Rengger og Azara ere Navnene paa to mærkelige Mænd, som 
jeg oftere har havt Lejlighed til at nævne, og som det turde 
være passende nærmere at gjøre opmærksom paa. Begge disse 
to Naturforskere have gjort sig i høj Grad fortjente ved deres 
Undersøgelser over Syd-Amerikas og særligt Paraguays Dyrever- 
den og Naturforhold overhovedet, saaledes at der maaske ikke 
gives noget andet tropisk eller subtropisk Land, hvis Dyreliv er 
saa godt kjendt som Paraguays. Don Feliz de Azara sendtes 
i Aaret 1789 af den spanske Regjering over til Amerika for at 
regulere Grændsen mellem de spanske Besiddelser og Brasilien. 
Men da den portugisiske Regjering lagde ham såa mange Hin- 
dringer i Vejen, at der ofte gik flere Aar hen, i hvilke der Intet 
kunde blive foretaget, benyttede Azara denne Fritid dels til at 
optage Kort over Landet, fornemmelig over Entre-Rios og Para- 
guay, og dels til at studere Landets Natur. Skjøndt han ikke 
tidligere havde givet sig af med zoologiske Studier, leverede han 
dog nogle ganske udmærkede Undersøgelser over Paraguays 
Pattedyr- og Fugleverden, som endnu kunne gjælde for Møn- 
stre med Hensyn til Beskrivelser og Iagttagelser. Den eneste 
zoologiske Haandbog, som han endelig tilsidst kom til at be- 
nytte, var Buffons Naturhistorie. — Den anden ovenfor nævnte 
Naturforsker Rengger var derimod en tydsk Læge, der i sex 
Aar opholdt sig i Paraguay, tildels mod sin Villie, og fra Åsun- 
cion af gjennemrejste Landet i alle Retninger med zoologiske 
Undersøgelser for Øje. Han besøgte de mest øde og afsides Egne 
og boede i de mennesketomme Urskove, ene og alene for at 
blive bekjendt med Dyrenes Færden og Levevis, og i sin Bopæl 
havde han et helt Menageri; derfor har han ogsaa kunnet give 
saa mange interessante lagttagelser af deres Sæder, Charakter, 
Aldersforandringer o0.s.v., som næppe nogen Anden. Men me- 
dens han af Private, der yndede de samme Studier som han, 
blev understøttet paa alle mulige Maader, lagde paa den anden 
Side Dr. Francia's bekjendte Mistro ham saa mange Hindringer 
i Vejen, at hans Studier væsentlig lede derved. Hans Udflugter 
maatte indrettes efter Diktatorens Befalinger eller Forbud, han maatte 
paa dem kun føre Folk med sig af den laveste, mest udannede 
Klasse; han fandt ingen Lejlighed til at sende sine Samlinger til 


250 


blot ikke den europæiske Ulv Noget efter i Størrelse, men 
den er endog ikke lidet større end den, og naar den 
staaer oprejst paa Bagbenene, er den betydelig højere end 
et Menneske; heller ikke staaer den i Lethed i Løb til- 
bage for hin, men den er i.det Hele taget slankere og 
mere højbenet samt svagere af Kræfter. Naar man om 
Natten i Maaneskin faaer den at se paa Campos, idet 
den staaer stille for at betragte en fremmed Gjenstand, 
skal den skuffende ligne et nyfødt Føl eller en Kalv. 

Dens Haar ere længere, blødere og mindre tiltrykte 
til Kroppen end hos den europæiske, og hvad der navn- 
lig udmærker den, er den Manke af 4—5 Tommer lange 
Haar, der begynder bag Hovedet og strækker sig ned ad 
Kyggen; denne Manke er ligesom den meget korte, knap 
et Spand lange Hale og de nederste Halvdele af Benene 
sorte, ellers har Dyret en smuk lys rødbrun eller gulig 
brun Pels. 

Ogsaa den er et natligt Dyr; om Dagen holder den 
sig skjult i Krat og Skovkløfter, og naar Natien bryder 
frem, lister den i Trav ud paa Jagt, ikke i Flokke, som 
den europæiske, men enlig, og da hører man dens ejen- 
dommelige Hyl, der skal lyde som A-gua-ra, hvorefter 
den har faaet sit indianske Navn »Guarå«. Da overrasker 
den Nhambuerne og de andre paa Jorden levende Campos- 


Europa, og derfor fortærede de Paraguayske Møl og Klaner efter- 
haanden største Delen af dem, og da han ingen Udsigt saa til 
nogensinde, idetmindste saalænge Francia levede, at kunne for- 
lade Paraguay, sank tilsidst hans Mod, og han nøjedes næsten 
alene med at gjøre Optegnelser, Da han endelig uventet fik Lov 
til at rejse bort med et Skib, som skulde sejle to Timer efter, 
fik han naturligvis næsten Intet med sig, og saa heller ikke 
siden- Noget til sine Samlinger, som han havde overgivet nogle 
Venner til Opbevaring. — (Efter Rengger's Såugethiere von 
Paraguay). 


251 


fugle, smaa Gnavere som Caviaerne ved Søbredderne og 
Skovrandene, og den gaaer vel ogsaa ind paa Facenda'- 
erne for at stjæle Fjerkræ. For Hornkvæget og Hestene 
samt Muldyrene, der i saa stor- Mængde gaa frit omkring 
i Campos, er den derimod ikke farlig, ja lagttagelserne 
synes endog at vise, at Oxekjød ligefrem er den en Gift. 
Heri stemme Alles Udsagn, saavel som de Erfaringer baade 
Azara, Rengger og Lund have gjort med Ulve, som 
de holdt i Fangenskab. Azara gav saaledes nogle Ulveunger 
raat Oxekjød, men opdagede snart, at de ikke kunde taale 
det, men kåstede det op igjen. Lund havde i længere 
Tid en Ulv i Fangenskab; den blev fodret med smaa 
Pattedyr og med alle Slags Frugter; men en Dag blev 
den syg og døde strax efter, og ved det optagne Forhør 
blev det oplyst, at man havde givet den en Oxelever. 
Man hår ogsaa meget sjeldent havt Exempel paa, at 
den har angrebet og dræbt Kalve, hvilke den dog let 
maatte kunne faa Bugt med. Derimod skal den tage 
Faar, der forøvrigt sjeldent holdes i Brasilien, da de for- 
medelst Blodmiderne (Ixodes Ricinus, Brasilianernes »Car- 
rapatos«) og den store Fugtighed i Regntiden ikke kunne 
trives. Camposulven er ogsaa en stor Ynder af Frug- 
ter; Oranger, Sukkerrør, Ananas 0. s. v., men især Ba- 
naner spiser den med Begjærlighed; ligeledes ere de 
kæmpemæssige Frugter af det ovenfor omtalte Cam- 
postræ (Solanum lycocarpum) en Yndlingsspise for den, 
saa at Brasilianerne endog have døbt Træet »Ulvefrugt« 
" (fruta de lobo). Azara mener, at den ogsaa lever af 
Øgler, Tudser, Slanger og desl. At den tager Slanger er 
vist; thi et Individ, der blev dræbt i Omegnen af Lagoa 
Santa i September 1864, havde tydelige Levninger, baade 
af Ribben og Stumper af Huden med Skæl og Bugskinner, 


252 


af en stor Slange i Maven. For Mennesket er den ikke 
farlig, og jeg har kun hørt et Tilfælde omtale, i hvilket 
et Par Ulve anfaldt en Person, men det var Kjærligheden 
til deres i Nærheden værende Unger, der gav dem dette 
Mod; ellers flygter den altid for Mennesket, og selv an- 
grebet og saaret værger den sig ikke, men søger Frelse 
ved Flugt. 

Naar den fanges ung, lader den sig ret let tæmme; 
men den bliver dog aldrig saa fortrolig eller omgængelig 
som dens Fætter Ræven; sit sky, frygtsomme og fejge 
Væsen beholder den altid; heller ikke har den Rævens 
livlige og muntre Sind, og man seer den ingensinde, over- 
given og glad som denne, lege i sit Fangenskab, hverken 
med Mennesker eller med andre Dyr; tvertimod tilbringer 
den den største Del af Dagen sovende. 


Hermed sluttes denne Oversigt over de tropiske bra- 
silianske Camposegnes Naturforhold; det er de Egne, som 
omfatte det centrale Højlands store bølgede Sletter, som 
jeg har forsøgt at skildre. Brasilien hår ogsaa mere sydlige 
Camposegne i Provindsen Rio Grande, hvis Natur jeg ikke 
kjender af Autopsi, men som synes at nærme sig til de 
argentinske Pampas; dem har jeg derfor intet Hensyn 
taget til, og ligesaa har jeg udelukket de tidtomtalte 
Skove, der findes indstrøede i Gamposegnenes Dale 
og langs deres Flodbredder, hvis Naturforhold ere de 
samme som Kyst-Urskovenes.  At- mine Skildringer nær- 
mest ere hentede fra Lagoa Santas. Omgivelser og derfor 
i Smaating maaske ikke ville have almen Gyldighed, har 
jeg alt gjort opmærksom paa; men i de grove Træk troer 
jeg dog, at de skulle have det. 


Vejrforholdene i Europa i Åaret 1866. 


(Efter »Gæa« med en orienterende Indledning af Premierlieutenant 
N. Hoffmeyer). 


Ånerede tidligere er der i dette Tidsskrift (2den R. 4de Bind) 
givet en Fremstilling af en meteorologisk Theori for hele 
Jorden efter den berømte Amerikaner Maury, som upaa- 
tvivlelig har gjort sig meget fortjent af denne Videnskab 
og givet den et kraftigt Stød fremad, idet dei er lyk- 
kedes ham at udvide den almindelige Interesse for den 
ved at paavise Resultater, som lode sig udlede af det 
endnu sparsomme Materiale og dog vare af stor praktisk 
Nytte for Skibsfarten. 

Ligesom Lovene for Himmellegemernes Bevægelser 
kun have kunnet fremgaae af utallige Iagttagelser, op- 
hobede i Tidernes Løb, saaledes kunne vi kun vente at 
finde Regelmæssigheden i Jordens meteorologiske Forhold 
ved at komme i Besiddelse af et meget stort og udstrakt 
lagttagelsesmateriale. Have ogsaa de ældre Astronomer gjort 
deres Observationer med urigtige Theorier for Øje, saa 
taber den enkelte Observation dog ikke derved sin Værdi, 
naar den kun er udført med Nøjagtighed og er omhyg- 
gelig optegnet; have vi ikke et smukt Exempel i Tycho 
Brahe's Arbejder, der bidroge til Copernicus's store 


254 


Opdagelse? Paa samme Maade har den meteorologiske 
lagttagelse sit Værd, selv om vi endnu ikke ere paa det 
Rene med denne Videnskabs Grundprinciper; just naar 
den saa ofte synes fuldstændig at forvirre os ved sine 
mange Uregelmæssigheder, bliver den flittige og uafbrudte 
Iagttazgen og Optegnen af den største Vigtighed. Kun 
udaf en stor Mængde Kjendsgjerninger lader. sig ved det 
nødvendige Udvalg og en heldig Sammenstilling udlede en 
almindelig Lov, nåar man er tvungen til hovedsagelig at 
gaae frem ad Erfaringens Vej. 

Kun bliver det en uafviselig Betingelse for Iagttagel- 
sernes nuværende eller fremtidige Værd, at de udføres 
med stor Nøjagtighed, samt at alle samtidige Omstændig- 
heder saavidt muligt tilføjes, selv saadanne, der ikke for 
Øjeblikket synes at have stor praktisk Nytte. 

At opstille saamange Spejderposter som muligt rundt 
omkring .påa Jorden maa derfor være vort Løsen, naar vi 
ville søge at trænge tilbunds i Meteorologien, dernæst at 
samle det derved indvundne Materiale og bearbejde det, 
indtil det antager en overskuelig Form. 

Maury's Bestræbelser have skaffet en Hær af saa- 
danne Spejdere ved at interessere Skibene i at føre hans 
»meteorologiske Journal«. Iagttagelserne indleveres til og 
bearbejdes ved Washington's hydrografiske Observatorium ; 
men de angaae naturligvis mest Forholdene paa Havet. 
Paa Landet og navnlig i Europa have Bestræbelserne faaet 
et fast Holdepunkt ved Leverrier's Centralisationssystem. 
Hver Morgen indtræffe i Paris gjennem Telegrafen Be- 
retninger om Vejrforholdene i en stor Del Hovedpunkter 
af Europa, og strax telegraferes den fuldstændize Liste 
tilbage til hvert enkelt Punkt. Herved erholdes ikke alene 
en øjeblikkelig Oversigt, men ogsåa et godt Hovedgrundlag 


255 


for senere Undersøgelser. Hvert af disse Hovedpunkter 
er nu igjen som oftest Centrum for en mindre Kreds, 
hvor efterhaanden flere og flere Udkigsposter udstilles, 
der alle indsende Beretninger til Hovedpunktet, hvor der 
påa den Maade samles Materiale for de enkelte Kredses 
mere lokale Vejrforhold. 

Skjøndt dette regelmæssige System kun har bestaaet 
en kort Aarrække og kun efterhaanden faaer flere og flere 
Støttepunkter i de forskjellige Lande, er det dog allerede 
en Tilfredsstillelse at see, hvorledes det kraftigt under- 
støtter de theoretiske Undersøgelser, bekræfter nogle An- 
tagelser og forkaster andre. Dets Indflydelse er allerede 
saa stor, at vilde Theorier eller gamle Fordomme, der 
ikke finde nogen Støtte i lagttagelserne, meget hurtigt 
maa vige og give Plads for mere frugtbringende Under- 
søgelser. 

Har Maury saaledes den Fortjeneste af Meteorolo- 
gien at have givet Stødet til en storartet Indsamling af 
Data, saa kan man imidlertid paa den anden Side ikke 
negte, at hans Hovedtheorier for Luftens Bevægelse ere 
mindre heldige. Den samme Luftpartikels Rejse omkring 
hele Jorden, snart foroven og snart forneden, uden tilsyne- 
ladende Nødvendighed, hvorved de snurrige liggende og 
staaende 8'”er fremkomme, samt Antagelsen af, at Luft- 
strømme kunne gaae igjennem hinanden, altsaa forholde 
sig som Bølger — maa nu betragtes som tilstrækkelig 
modbeviste og ere forladte Standpunkter. Resultaterne 
fra Havet ere blevne corrigerede ved Resultaterne fra Fast- 
landet, og derved er der fremkommen en meget simpel 
og tiltalende Theori, ved Hjælp af hvilken navnlig Mete- 
orologen Dove i Berlin har ført os til mærkelige Love 
og Forklaringer. | | 


256 


I det Følgende, der nærmest er udviklet som en 
orienterende Indledning til en Oversigt over Vejrforholdene 
i Europa i 1866, bliver det nødvendigt skarpt at be- 
grændse sig, da Stoffet ellers vilde blive saa righoldigt, 
at det vilde udfordre mere Plads, end et Tidsskrift kan 
tilstaae en enkelt Afhandling. 


[følge Fouriers Beregninger befinder Jorden sig for 
Øjeblikket i en Del af Verdensrummet, hvis Varmegrad er 
henved —- 48? R., og den maa altsaa være ifærd med af 
afkjøles ved Udstraaling; men til samme Tid opvarmes 
den fra Solen; Udstraaling og Opvarmning modvirke hin- 
anden. Ved Polerne, hvor Solens Paavirkning er svagest, 
maa Jorden være bleven stærkest afkjølet, og den er der 
frossen til en betydelig Dybde (maaskee 600 Fod). 

Solens Varme trænger kun ind i Jorden til en vis 
Dybde, der begrændses af en Temperatur, omtrent sva- 
rende til Stedets Middelvarme; ovenover denne Grændse 
forandrer Varmen sig efter Solens Stand påa Himlen gjen- 
nem aarlige Svingninger og nærmest Overfladen endog 
gjennem daglige.  Svingningsvidden (Amplituden) aftager 
nedad mod Grændsen, hvor den er = 0. Under Grændsen 
begynder Jordens større indre Varme at gjøre sig gjæl- 
dende ved en jævn Stigen af Temperaturen. 

Solens Straaler virke højst ulige paa Havet, Landet 
og Atmosfæren som Følge af disses forskjellige Varme- 
fylde, og derved bevirkes Hovedforskjellighederne i For- 
holdene påa Jordens Overflade. 

Havet har den største Varmefylde, altsaa mere lige- 
lige Temperaturforhold, idet saavel Opvarmningen ved 
Solen som Afkjølingen ved Udstraaling gaaer langsommere 


257 


for sig. Paa Grund af Delenes Letbevægelighed udjævnes 
Varmeforskjellighederne ogsaa meget ved Strømninger. 
Vandet har sin største Tæthed ved 3?,3 R.”); saavel det 
koldere, som det varmere Vand vil derfor stige op over 
denne Grændse, der danner den rolige, lige varme 
Bund overalt i Havet. Den ligger i en vis Dybde ved 
Ækvator, hvor Varmen i de øverste Vandlag er 21? R., og 
ved Polerne, hvor den er — 2? R., i det øverste endnu 
flydende Vand; men paa et Sted mellem Ækvator og Po- 
lerne maa Grændsen hæve sig helt op til Vandets Over- 
flade, danne altsaa ligesom en Banke, nemlig ved Haviso- 
thermen for 37,3 R. Denne Banke maa tænkes gjennem- 
brudt ved Magt af de Strømme, der besørge Udvexlingen 
af ulige opvarmet Vand mellem Polerne og Æquator, thi 
i selve det lige varme Vandlag, der ligger underst i Havet, 
kan der ingen Grund være til Strømninger. 

Landet har meget mindre Varmefylde, er derfor mere 
modtageligt for Opvarmning og tilbøjeligt. til Afkjøling og 
viser følgelig store Temperaturforskjelligheder under ulige 
Forhold. En Udjævning kan kun finde Sted ved frem- 
mede Virkninger udenfor det (Luften og dens Dampe), 
ikke i det selv som i Vandet. Ovenfor er omtalt, at 
Solens Indvirkning kun kan trænge ned til en vis Dybde 
og med en vis Forplantelseshastighed. 

Man forstaaer nu let Forskjellen påa Landets og Van- 
dets Forhold under lige Paavirkning af Solen. Henimod 
og ved Maximum af dennes Virkning vil Landet opvarmes 
meget hurtigere og stærkere end Havet, men påa den 


”) Man har tidligere antaget, at Havvandet paa Grund af sin Salt- 
holdighed havde sin største Tæthed ved 2? R., men gode Varme- 
maalinger ved Sydpolsexpeditioner have ikke stadfæstet denne 
Antagelse. 


Tredie Række. V. Er 


258 


anden Side af Maximumspunktet vil det derimod hurtigere 
begynde at afkjøles, og dets Afkjøling vil gaae videre end 
Havets. Lad os see, hvorledes denne Forskjel vil vise sig 
i Døgnets og Aarets Løb: 

Om Morgenen ved Solopgang er Havet varmere end 
det Land, det beskyller, fordi det er bleven mindre af- 
kjølet om Natten, derpaa stiger imidlertid Landets Varme 
hurtigt, og mellem Kl. 1—3 om Middagen naaer det sit 
Maximum, først noget senere naåaaåaer Havet sit, der altid 
er lavere; endelig ved Solnedgang er atter Havet varmere 
end Landet, idet begge afkjøles, men Landet hurtigst. 
Afkjølingen fortsættes i Nattens Løb, indtil et Minimum 
naaes kort før Solens Opgang; dette Minimum er altid 
lavest for Landet. Ved de beskrevne Forskjelligheder be- 
virkes, som vi senere skulle see, en afvexlende Land- og 
Søbrise. 

[ Aarets Løb vil Havet være kjøligere om Sommeren 
og varmere om Vinteren end Landet; om Foraaret vil det 
opvarmes og om Efteraaret afkjøles langsommere end 
Landet. Maanedsisothermernes Gang stadfæste fuldkommen 
denne Regel; der opstaaer derved en Hovedforskjel mellem 
Fastlandsklima og Havklima. 

Da nu den nordlige Halvkugle har overvejende Land, 
den sydlige derimod overvejende Hav, såa bevirkes der- 
ved, uagtet Solen i Aarets Løb omtrent sender lige megen 
Varme til de to Halvkugler, dog en stor Forskjel, idet 
den nordliges Sommer bliver varmere og dens Vinter 
koldere end den sydliges. Da endvidere den nordlige 
varme Sommer træffer ind samtidig med den sydlige miide 
Vinter, og omvendt den nordlige strenge Vinter med den 
sydlige kjølige Sømmer, saa vil hele Jordens Middelvarme 
være størst i vor Sommer, hvad man ikke skulde vente, 


259 


da Jorden påa den Tid er længst fjernet fra Solen i sin 
elliptiske Bane”). 

Hvad Atmosfæren angaaer, da absorberer den kun 
en liden Del af de Solstraalers Varme, der gaae igjennem 
den, men opvarmes fortrinsvis fra neden ved det Medium, 
hvorover den befinder sig, og følger altsaa dettes Forhold. 
Ved sin store Letbevægelighed bliver den en god Ud- 
jævner og bringer Varme eller Kulde fra det ene Sted til 
det andet. Naar vi stige tilvejrs i den, maa, som Følge 
af dens Opvarmningsmaade og dens Udvidelse ved et 
mindre Tryk, Varmen aftage, men en vis Middelvarme f. 
Ex. 0% naaes naturligvis først i en betydelig Højde ved 
Ækvator (c. 16000 Fod), medens den henimod Polerne 
"allerede findes ved Jordens Overflade (i Oktober ved 65? 
N. Br.). Man antager, at Atmosfærens Opvarmning kun 
strækker sig circa 2 Mil ivejret ved Ækvator og kun 
nogle tusinde Fod ved Polerne; herovenover indtræder 
Verdensrummets Kulde (— 48? R.) og som Følge deraf 
fuldstændig Ro; der kan ligesaalidt tænkes Luftstrømninger 
der, som Vandstrømninger i Havet under Varmefladen paa 
3%3 R: 

Af stor Vigtighed med Hensyn til Varmens Fordeling 
påa Jorden ere Vanddampene. Ved deres Dannelse 
bindes Varme, og naar de dernæst af Luftstrømmene føres 
hen til koldere Steder, hvor de fortættes og falde ned 
som Regn, bliver Varmen atter fri; de bevirke altsaa Af- 
kjøling påa det varme Sted og Opvarmning paa det kolde 
og blive derved gode Udjævnere. Naar vi betragte den 


———— 


”) Dove har eftervist Rigtigheden heraf ved meget vidtløftige Be- 
regninger; han har fundet for hele Jorden en Middelvarme i Juli 
af 1395 R. og i Januar af 99,9 R., altsaa en Forskjel af 39,6 R. 


br 


260 


ulige Fordeling af Hav og Land paa de to Halvkugler, 
bliver det naturligst at ansee den sydlige for Kjedlen, hvor 
fortrinsvis Dampene frembringes, den nordlige for Kon- 
densatoren, hvor de atter fortættes. Ved Dampene mod- 
virkes, som man let vil indsee, Fastlandsklimatets Extremer 
og forøges Havklimatets Ligelighed. 

For ret at kunne undersøge Dampenes klimatiske Ind- 
virkning maa vi imidlertid vel skjelne mellem Luftens åbso- 
lute Dampmængde og dens Mætningsgrad ad: dens Damp- 
mængde i Forhold til den størst mulige Dampmængde, 
den ifølge sin Varmegrad kan indeholde. 

Jo varmere Luften er, desto flere Dampe kan den 
optage i sig, men bestandig vil til en vis Varmegrad svare 
et vist Maximum af Dampe; naar Luften derfor atter af- 
kjøles, vil den efterhaanden blive nødt til at afgive af den 
optagne Mængde, hvorved Nedslag fremkaldes. 

Luftens »Fugtighed« er et ubestemt Udtryk, hvormed 
sædvanlig betegnes et Maximum af Mætning, kjendeligt 
påa Skydække, Taage, Regn eller Sne; en »tørstig« Luft 
vil da være den, der bevirker stærk Fordunstning, altsaa 
har et Minimum af Mætning, men herpaa har man 
ingen iøjnefaldende Kjendetegn, hvorfor den meget sjeld- 
nere iagttages. For Meteorologen har saadanne Åån- 
givelser dog ikke stor Værdi, han ønsker at kjende den 
absolute Dampmængde og Mætningsgraden; den første 
for ved Afdrag af Dampenes Spænding at kunne erholde 
det virkelige Lufttryk, en vigtig Vejleder ved Vindenes 
Undersøgelse (Varmens Udvidelse af Luften og Forøgelse 
af Dampmængden modvirke nemlig hinandens Indflydelse 
påa Barometerstanden); den anden for at kunne anstille 
en nyttig Sammenligning mellem de forskjellige  Steders 


261 


Fugtigshedsforholde og disses Indflydelse paa Klimatet og 
det organiske Liv"). 

Høj Mætningsgrad findes nærmest, hvor en varm og 
fugtig Luftstrøm afkjøles enten ved en anden kold Luft- 
strøm eller ved kolde Bjergkjeder; i det Hele altsaa hyp- 
pigst paa Grændsen mellem den tempererede og den kolde 
Zone, samt i Bjergenes Skyregioner. Et Exempel have 
vi i Taagerne ved New Foundland's Banker, hvor den 
kolde Luft, der følger med Isstrømmen fra Nordpolen, 
mødes med den varme, fugtige Luft, der hviler over Golf- 
strømmen. 

Ringe Mætningsgrad findes, hvor en kold Vind har 
strøget henover et stort Fastland paa sin Vej mod Syden 
f. Ex. i Sahara, hvis stadige Vind, Nordosten, kommer 
over Asien. 

Det største Damptryk eller den største absolute Damp- 
mængde maa derimod søges paa Havet under Ækvator, 
hvor Varmen er stærkest, det mindste ved Polerne. For- 
skjellen er ikke ubetydelig: ved Ækvator kan Damptrykket 
stige til 12,4 Par. Linier ved 229 R., ved Polerne er det 
derimod kun 0,6 Par. Lin. ved — 14? R.; eller med andre 
Ord i i Kubikmeter Luft kan der ved Ækvator være 26 
Gram Vand, medens der ved Polerne kun er 1,8 Gram, 


”) Som et Exempel paa, hvor let de virkelige Forhold i denne Hen- 
seende skjule sig for en almindelig Betragtning og kun frem- 
gaae af Instrumenternes Undersøgelser, skal jeg anføre, at der i 
Nordamerika falder næsten dobbelt såa megen Regn som i Eng- 
land, men Luften i dette sidste Land har alligevel en meget 
højere Mætningsgrad end i det første. Saaledes er f. Ex. For- 
dunstningen, .der staaer i omvendt. Forhold til Mætningsgraden, 
altsaa er et Maal for den, aarlig omtrent 50 Tommer i New York, 
medens den kun er 30 Tommer i Whitehaven i England. Man 
erindres herved om Englands stærke Taager 


262 


og dog er påa begge Steder Luften »meget fugtig« 9: 
fuldkommen mættet; den ringeste paafølgende Afkjøling 
vil give Nedslag paa begge Steder, rigtignok i meget ulige 
Grad, idet der ved Ækvator vil. komme et tropisk Skybrud, 
ved Polerne derimod kun nogle Minutters Sne. 

Efter at vi saaledes i Almindelighed have undersøgt 
Solvarmens Indflydelse paa Land, Hav og Luft, skulle vi 
nu see, hvorledes disse Resultater, kombinerede med So- 
lens Gang mellem Vendekredsene og Fastlandeis forskjel- 
lige Former og Fordeling paa Jorden, kunne give os Midler 
ihænde til at forstaae dennes meteorologiske Forhold. 

Under den paafølgene Udvikling maa jeg. imidlertid 
saa vidt muligt indskrænke mig til den nordlige Halvkugle, 
ligesom jeg ogsaa der nærmest vil holde mig Europa's 
Vejrforhold for Øje. Det bliver da fornemmelig Luft- 
strømmene eller Vindforholdene, som vi skulle beskjæftige 
os med. 

Hvor Solen virker med sin største Kraft paa Landet 
eller Havet, vil Luften over disse stærkt opvarmes, den 
vil udvide sig, blive lettere og stige tilvejrs; derved op- 
staaer nødvendigvis en Tilsugning for neden af Luft fra 
de omliggende mindre opvarmede Egne. Den opvarmede 
Luft, der er stegen tilvejrs, kan imidlertid ikke ophobe 
sig foroven, hvilket vilde vise sig ved en meget høj 
Barometerstand, medens man netop har det Modsatte, et 
Minimum; den maa flyde ud til Siden og søger. naturlig 
som en Erstatning hen til det Sted, hvorfra Luften er 
suget bort. Der opstaåer saaledes et Kredsløb af Luften 
i lodret Retning, og heri findes Forklaringen af hele. Jor- 
dens Vindsystem: Solen bevirker direkte en Aspi- 
rations(Sugnings)vind og indirekte en Kompensa- 
tions(Erstatnings)vind… 


263 


I et Belte rundt omkring Jorden, omtrent ved Ækva- 
tor, er Varmen størst, her dannes altsaa en mægtig »op- 
adstigende Strøm«, og Luften suges til fra Polerne som 
en kold Aspirationsvind, der kaldes Passaten eller Po- 
larstrømmen; ved Jordens Omdrejning bliver den paa 
den nordlige Halvkugle fra en N. til en N. O. Vind. Kom- 
pensationsvinden foroven bliver derimod fra en S. til en 
S. V. Vind, den er en varm Vind og kaldes Ækvatori- 
alstrømmen, den øvre Passat eller Antipassaten 
(efter Herschels Forslag). 

Luften i den »opadstigende Strøm« eller det saakaldte 
vstille Belte« indeholder påa Grund af sin høje Varme 
mange Vanddampe, men under Opstigningen afkjøles den 
og maa altsaa afgive en Del af dem som Regn; det stille 
Belte er derfor karakteristisk ved sine stadige og vold- 
somme, af Torden og Lynild ledsagede Nedslag, samt sine 
foranderlige Vinde; det maa rykke frem og tilbage paa 
Jorden. efter Solens Gang mellem Vendekredsene, men 
ligger af flere Grunde overvejende paa den nordlige Halv- 
kugle, hvor der er mest Fastland, altsaa størst Opvarm- 
ning; vi finde det derimod ligelig påa begge Sider af 
Ækvator midt i det stille Ocean, hvor der er ligemeget 
Vand i Syd og Nord. 

Man kjender bedst dets Beliggenhed og aarlige Sving- 
ninger med Solen paa Atlanterhavet og i det stille Ocean; 
mindre skarpt begrændsede og mere varierende ere de 
derimod i Amerikas og Afrikas Indre; endelig indtræder 
der i det indiske Ocean saa specielle lokale Forhold, at 
man fristes til om Sommeren at lægge den »opadstigende 
Strøm« helt op i Asien (i Hindostan og China), hvorved 
den sydlige Halvkugles S. 0. Passat bliver nødt til at følge 
efter, passere Ækvator som S. Vind og gaae helt op mod 


264 


Himalaya som S. V. Vind eller S. V. Monsun, hvorimod 
om Vinteren det normale Forhold igjen indtræder, og N. 0. 
Passaten atter gjenvinder sit Terrain. Lignende Uregel- 
mæssigheder, dog i mindre Grad, bevirkes ogsaå ved Au- 
straliens Fastland, hvor i vor Vinter en intensiv Hede 
udvikler sig, der trækker den nordlige Halvkugles N. 0. 
Passat over Ækvator som en N. V. Monsun; samt paa 
flere andre Steder, f. Ex. Guinea og Brasilien”). 

Monsuner kalder man i det Hele taget alle Uregel- 
mæssigheder i de stadige Passatvinde, bevirkede efter 
Aarstiderne ved Kysternes Beskaffenhed og Fastlandenes 
Sugning, Forhold, som i det Store og med Hensyn til 
Aaret nærmest svare til Døgnets skiftende Land- og Sø- 
briser ved Haveis Kyster, 

Gaae vi mod Nord fra det stille Belte, komme vi ind 
i den stadige N. O. Passat, hvis Sydgrændse naturligvis 
rykker frem og tilbage med Beltet, altsaa med Solen. 
Ovenover Passaten og i stik modsat Retning blæser Anti- 
passaten, indtil den ved omtrent 30? N. Br. stiger ned til 
Jordens Overflade og senere flyder ved Siden af Passaten 
op imod Polen. Det stadige Passatbelte har altsaa en 
Nordgrændse, udenfor hvilken der findes to modsatte Vinde, 
en S, V. og en N.O., der flyde jævnsides og afvexlende 
trænge hinanden til Siden, altsaa frembringe et Belte (den 
tempererede Zone) med uregelmæssig afvexlende Vinde. 


”) Saaledes betragter Dove disse Forhold, for ham er altsaa S. V. 
Monsunen den virkelige S. O. Passat, og den opadstigende Strøm 
i Asiens Indre en kontinuerlig Fortsættelse af det stille Belte fra 
Afrika over Arabien og Persien til Ørkenen Kobi. Hans Betragt- 
ning støttes meget ved den lave Barometerstand i Asien om 
Sommeren, Vindenes østlige Retning i Europa til samme Tid og 
flere andre Omstændigheder. 


265 


Allerede 1686 anførte Halley Antipassaten som en 
Kjendsgjerning, men først Hadley forklarede 1735 dens 
Nødvendighed som en Erstatning for Passaten (da ellers 
N. O. Passatens stadige Gnidning mod Jorden, der søger 
at forøge hins Omdrejningshastighed, vilde bevirke em 
Aftagen af selve Jordens Omdrejningshastighed). Senere 
har navnlig Leopold v. Buch 1825 paavist dens store 
Indflydelse paa Vindforholdene og Klimatet i den tempe- 
rerede Zone. Da man ved Ordet Passat sædvanlig tænker 
påa en stadig næsten ene herskende Vindretning, vil det 
være rigtigst i den tempererede Zone at betegne de to 
modsatte Vinde ved Navnene: Polarstrøm og Ækva- 
torialstrøm. 

Nordgrændsen for N.0O. Passatens Eneherredømme 
maa, som man kan tænke sig, rykke frem og tilbage med 
Grundlaget for hele Vindsystemet, den »opadstigende 
Strøm «, men dens aarlige Svingninger ere meget betydelige ; 
hvad Europa angaaer, ligger Grændsen om Vinteren i Af- 
rikas nordlige Kystlande, om Sommeren gaaer den der- 
imod helt op mod Alperne. 

For at faae et bedre Overblik over de Belter med 
forskjellige Vindforhold, vi saaledes have paavist, ville vi 
karakterisere dem ved de Egenskaber, de fremherskende 
Vinde i dem have, navnlig med Hensyn til disses Fugtig- 
hedsgrad. Vi ville deg nærmest holde os indenfor de 
Meridianer, der indeslutte Europa; derfor ville vi forud 
mærke os, at Opstigningsstedet for den Antipassat, der 
senere som Ækvatorialstrøm stiger ned i Europa, maa 
tænkes omtrent i det vestindiske eller karaibiske Hav, den 
maa altsaa være en varm og fugtig Vind; derimod kom- 
mer Polarstrømmen til Europa over Asien og Rusland, er 
altsaa en kold og tør Vind. 


266 


Den »opadstigende Strøm« hår en vis Brede, der 
er størst om Sommeren, mindst om Vinteren, den rykker 
frem og tilbage i et Belte, der i Atlanterhavet ligger mellem 
19 N. Br. og 15? N. Br.; i Afrika kjendes Grændserne, 
som ovenfor er omtalt, ikke såa nøje, kun synes For- 
skjellen paa Saåharas og Sudans Beskaffenhed at antyde 
dets nordlige Grændse. Den »opadstigende Strøm« er 
sædvanlig fulgt af voldsomme Regnbyger hver Eftermiddag 
og en meget lav Barometerstand, medens den fra Polen 
kommende kjølige og tørre Polarstrøm med højere Baro- 
meterstand slutter sig lige op til den. Man indseer da, 
at saalænge et Punkt i dette Belte befinder sig i selve 
den »opadstigende Strøm«, har det Kegntid, saasnart det 
forlades af den, har det Tørtid med N.O. Passat, hvis det 
ligger nordenfor, med S. 0. Passat, hvis det ligger sønden- 
for; ligeledes at nogle Punkter i Beltet have tropisk Regn 
hele Aaret igjennem, andre to tropiske Regntider, endelig 
de nordligste kun en tropisk Regntid om Sommeren, naar 
Sølen har naaet Krebsens Vendekreds, og den »opadstigende 
Strøm« altsaa ogsaa er ved sin Nordgrændse. Gaae vi 
videre mod Nord, komme vi til den stadige N. 0. Passats 
Belte. Sahara er et sørgeligt Bevis for denne Vinds ringe 
Fugtighedsgrad. Jo mere Passaten nærmer sig det stille 
Belte, destø østligere bliver den”); den er en vedholdende 
blid Vind, er stærkest: om Morgenen, taber sig henad 
Middagen og begynder først igjen om Aftenen; den er 
svagere nær ved Kysterne af større Øer og Fastlande, ja 


”) Dog mener Dove, at den stærkeste østlige Retning haves cm- 
trent midt i Passatbeltet og derpaa taber sig, idet Vinden nu be- 
væger sig mellem Steder, hvis Omdrejningshastighed kun er lidet 
forskjellig. I det stille Belte kan ingen. østlig Retning paavises, 
medens undertiden Passaterne synes at blæse lige imod hinanden. 


267 


ophører helt i 2 å 3 Miles Afstand fra disse, overvindes i 
det Hele med Lethed af lokale Vinde, men Forstyrrelsen 
finder kun Sted i de nederste Lag, idet Passaten er en 
høj Vind, opvarmet og udvidet efterhaanden paa sin Vej 
fra Polen mod Ækvator. 

Nordenfor ligger et Belte, der begrændses af de aar- 
lige Svingninger af N. O. Passatens Nordgrændse. I dette 
Belte er der altsaa om Sommeren alene N. O. Passat, men 
om Vinteren afvexlende Vinde, dog overvejende Ækvatorial- 
strøm. Det karakteriseres derfor ved regnløse Sommere 
med N.O. Vind, der vare længst i den sydlige Del, og 
regnfulde Vintere med S. V, Vind, der vare længst i den 
nordlige Del. Heldigvis for Europa er dette Beltes for- 
dærvelige klimatiske Forhold tildels ophævede eller mild- 
nede ved Middelhavets Nærhed; Følgen vilde ellers være 
Halvørkener og Stepper, Skovløshed og kun Vegetation om 
For- og Efteraar. 

Endelig komme vi nordenfor Alperne til den egenlige 
Kampplads for de to modsatte Vinde — modsatte i Alt: 
i Retning, i Varme, i Barometerstand og i Fugtighedsgrad. 
Ja naar vi undersøge dem nøjere, er der endnu flere For- 
skjelligheder. 

Polarstrømmen er en kold, tung og sammentrykket, 
altsaa lav Vind, medens Ækvatorialsrømmen er en varm, 
let og udvidet, altsaa meget høj Vind; derfor see vi ogsaa 
i Reglen den sidste kaste sig over sin Fjende fra oven 
af (Vinden bliver S. V. foroven, før den forandres for- 
neden), medens derimod Polarstrømmen ligesom borer sig 
ind i sin Modstander forneden. Hvor den trænger frem, 
bevirker dens Kulde en Fortætning af Dampene, altsaa 
stærke Skydannelser og Regnskyl. Det er det, vi ofte 
betegne ved: »at Vejret gaaer imod Vinden«. Endvidere 


268 


kommer Ækvatorialstrømmen fra lavere Bredegrader, alt- 
saa fra Steder, hvor der er større Plads mellem Meridia- 
nerne, påa sin Vej mod Nord trænges den derfor be- 
standig mere og mere sammen -— styrkes altsaa; medens 
det Modsatte finder Sted for Polarstrømmens Vedkom- 
mende. 

Begge Vinde paavirkes i Europa om Sommeren af en 
vestlig Luftstrømning, der fra Atlanterhavet suges hen til 
Asiens glødende Indre, om Vinteren derimod af en mod- 
sat østlig Luftstrømning fra det da meget kolde Asien til 
det varmere Atlanterhav. 

Heldigvis har Ækvatorialstrtømmen Overhaand i den 
største Del af Europa om Vinteren, medens Polarstrømmen 
til samme Tid hersker i Rusland, Asien og Nordamerika; | 
lykkes det denne sidste at trænge sig ind til os, da faae 
vi de anomale strenge Vintre, der kunne bedække endog 
hele Sydeuropa med Sne. Om Sommeren gjør det ikke 
saa meget, om Polarstrømmen aflægger os flere og længere 
Besøg, idet Varmeforskjellen mellem de to Vinde paa den 
Tid ikke er saa stor, og lidt Kjølighed endog ofte ventes 
med Længsel. Da N.O. Vinden medfører en skyfri Himmel, 
altsaa giver Solens Straaler fri Adgang til Jorden, kan den 
i den varmeste Del af Sommeren endog bevirke større 
Varme end S.V. Vinden med sit Skydække. 

S. V. Vinden bringer Skydække og Regn navnlig ved 
sin Nedstigning og ved sit Møde med den kolde N.O. 
Vind. 

Beltet for de to afvexlende Vinde maa sædvanligvis 
have Regn i alle Aarstider (dog mest om Sommeren); 
derfor hår det de prægtige store Skove af Løvtræer, men. 
derfor har det ogsaa kun saa faa fuldkommen klare Dage 
i Aarets Løb. Naar de modsatte Vinde optage Kampen 


269 


med hinanden, da opstaae de voldsomme Storme og Uvejr, 
der med Lynild og Torden drage gjennem Europa, eller 
Føhnstormene, der raåse i Schweizes Bjerge. 

Existensen af dette Belte med to afvexlende, højst 
forskjellige Vinde er bleven bestridt (navnlig af Maury), 
men er nu almindelig antaget. Navnlig har Dove efier- 
vist, at relativ milde Vintre i dette Belte bestandig ligge 
ved Siden af relativ strenge, saa at Middeltemperaturen 
for hele Beltet for hver Aarstid bliver konstant. Et Over- 
skud af Varme eller Kulde paa et Sted ophæves altsaa 
ved det Modsatte paa et andet Sted — et smukt Exempel 
paa Regelmæssigheden i Jordens Luftventilation. 

Europa begunstiges, som ovenfor er sagt, særlig af 
den milde S. V, Vind, naar Rusland undtages, der ogsaa 
derved giver sin mere asiatiske Natur tilkjende; men i 
det Hele taget hersker S. V. Vinden længst, har størst 
Varighed i dette Belte. Dette synes at modstride den 
Betragtning, at der dog maa gaae lige saåaamegen Luft fra 
Polen, som der kommer til den; men vi maa vel erindre, 
at den fra Ækvator kommende varme, altsaa udvidede 
Luft ved at passere Polen og vende tilbage efterhaanden 
er bleven afkjølet, altsaa indtager et ringere Rum og har 
mistet sin luftformige Ledsager, Vanddampene, der efter- 
- haanden ere blevne fortættede og ere faldne ned som Regn. 


— Af dette korte Overblik over Jordens Vindsystem haaber 
jeg, at det maa være bleven tydeligt, at Knudepunktet i 
Meteorologien ligger i Opfattelsen af Beltet med de to 
uregelmæssig afvexlende Vinde, det tempererede Belte, 
medens de andre Dele af Jorden kun ere mere eller mindre 
simplificerede Tilfælde deraf. Saaledes ere Forholdene i 
det saakaldte subtropiske Belte (mellem Yderstillingerne 


270 


af Passatbeltets Nordgrændse) allerede noget simplere, idet. 
Passaten i det Mindste en Del af Aaret (om Sommeren) 
er eneherskende. Indenfor Troperne (Passatbeltet) kan 
endelig Vejrligets Hovedforandringer næsten bestemmes i 
Forvejen efter Dato. 

Meteorologen maa altsaa navnlig henvende sin Op-= 
mærksomhed paa det vanskelige tempererede Belte, og hel- 
digvis for ham er det netop Bolig for den intelligenteste 
Del af Jordens Befolkning, altsaa det bedst. iagttagne. 
Undersøge vi, hvilke Resultater han der allerede har op- 
naaet, da ere de langtfra ubetydelige, naar man betænker, 
at Meteorologien som Videnskab kun er en Snes Aar 
gammel. Han opfatter allerede klart Hovedforholdene, og 
selv i Detaillerne kan han som oftest gjøre sig Rede for, 
hvad der foregaaer; han kan ved sit Net af Observations- 
punkter følge de to Vinde og nøjagtig beskrive deres Veje 
og Kampe; han kan endog undertiden, naar en Forandring 
er begyndt at indtræde, vove at udtale grundede Formod- 
ninger om den nærmeste Fremtid — men længere gaaer 
heller ikke hans Viden, der stopper den endnu brat. . Han 
maa tilstaae, at han endnu langt fra har arbejdet sig op 
fra Virkningerne til Aarsagerne, altsaa er ude af Stand 
til at forudsige en meteorologisk Begivenheds Indtræden, 
før den ved enkelte Tegn har tilkjendegivet sit Komme; 
det maa han endnu fuldstændig overlade til Almanakkens 
mystiske Spåaamand. 

At Vejrforholdenes Uregelmæssigheder, eller snarere 
Enkeltheder, skulde vise en periodisk Tilbagevenden, er 
der ingen Grund til at antage; de mangeaarige Iagttagelser, 
man har fra enkelte Steder, pege heller ikke: hen derpaa: 
Åt de derimod ville vise sig som Svingninger om en Nor- 
maltilstand, er højst sandsynligt; at udfinde denne sidste 


271 


vil være Meteorologens nærmeste Opgave, og heldigt 
for ham og hans Videnskab vil det være, jo mere 
taalmodigt og roligt han imødeseer Fremtidens Resultater. 
At vi Lægfolk naturligvis med Længsel vente paa det Re- 
sultat, der nærmest interesserer os: Forudbestemmelsen 
af Enkelthederne i Vejrliget for et bestemt Sted, er let at 
forståae; men i den Henseende maa vi nedstemme For- 
haabningerne; efter al Sandsynlighed vil Meteorologien ikke 
i den første Tid kunne bringe nogen overraskende eller 
glimrende Opdagelse, den vil kun frembyde en stadig År- 
bejden mod et Maal, en Samlen og kritisk Sammenstillen 
af de mange lagttagelser, der nu strømme ind under mere 
eller mindre brugbar Form; hvorvidt den nogensinde vil 
kunne bringe det til at forudsige Vejrliget for et bestemt 
Sted, f. Ex. et Aar i Forvejen, synes for Øjeblikket endog 
temmelig usandsynligt”). 


Før jeg anfører et Exempel paa en saadan Sammen- 
stillen af lagttagelserne for en større Del af Jorden, nemlig 
Europa, maa jeg først kortelig omtale de almindelige Fak- 


") I Danmark er Meteorologien langtfra endnu kommen til sin Ret, 
væsenligst paa Grund af Mangel paa Kræfter, der udelukkende 
kunne sysle med den, og paa Midler til Indretning af tidssvarende 
Observatorier.  Paaskjønne maa man imidlertid, hvad det kgl. 
Landhusholdningsselskab har virket i den Retning, idet det ved 
paalidelige Mænds frivillige Arbejde har paabegyndt Indsamlingen 
af et godt Materiale til Bedømmelsen af Landets Klimatologi. 
Et meget værdifuldt Bidrag har Prof. Holten givet i Viden- 
skabernes Selskabs Skrifter ved en Bearbejdelse af Vindforholdene 
for Kjøbenhavn; den originale Maade, hvorpaa Resultaterne ere 
udjævnede og fremstillede, den snilde Kritik, hvormed de indtil 
65 Aar gamle Observationer ere benyttede, ligesom ogsaa det for 
en enkelt Mand overordenlige Arbejde, der er nedlagt i denne 
Afhandling, vil vurderes højt af Enhver, der interesserer sig for 
meteorologiske Undersøgelser. 


TD 


torer, der bestemme denne Verdensdels Vejrforhold eller 
Klima, samt den Maade, hvorpaa de virke paa hinanden. 

Om Vinteren er hele Europa i Beltet for de uregel- 
mæssig afvexlende Vinde, om Sommeren maa derfra de 3 
sydlige Halvøer undtages, der da ligge i Passatbeltet. Imod 
Øst paavirkes Europa af et stort Fastland, der er meget 
ophedet om Sommeren, meget koldt om Vinteren; imod 
Vest af et Verdenshav med meget mindre Varmeforskjel- 
ligheder og i det Hele taget paa Grund af Golfstrømmen 
varmere, end det ifølge Bredegraden skulde være; mod 
Syd af et Middelhav, hvis Fordampning mildner den tørre 
Passats Indvirkning; endelig mod Nord af et Ishav, der 
dog lige til Spitzbergens Kyster føler Golfstrømmens varme 
Indflydelse. Tages disse Grændser i Betragtning, er Eu- 
ropas Klima overvejende et Øklima; Havets velgjørende 
Indflydelse drages ved Sydvestvinden og Tilsugningen om 
Sommeren mod Åsien helt hen til Ural og den kaspiske 
Port; dog nærmer det østlige og sydlige Rusland sig alle- 
rede stærkt til at have et Fastlandsklima, altsaa til at vise 
asiatiske Forhold ved strenge Vintre mod Nord og Stepper 
med regnløse Somre mod Syd. Irland, England, Skotland 
og det vestlige Norge staae derimod med deres grønne 
Marker og varme, fugtige Luft under Havets og særlig 
Golfstrømmens stærkeste Indflydelse. 

Naar nu hertil kommer, som ovenfor er omtalt, at 
Europa særlig begunstiges af Ækvatorialstrømmen, saa er 
det ikke vanskeligt for Meteorologen at see et af Europas 
Hovedfortrin fremfor de andre Verdensdele i dets klima- 
tiske Forhold. 

Hvad de to modsatte Vindes Retning angaaer, då 
maa man mærke sig, at jo mere nordlig det Sted, hvor 
Polarstrømmen begynder, ligger i Forhold til Observa- 


273 


tionsstedet, af desto større Betydning eller Varighed bliver 
den, idet en længere Luftkolonne er sat i Bevægelse; men 
desto østligere bliver den ogsaa; paa samme Maade bliver 
Ækvatorialstrømmen mere og mere vestlig. Vinden ly- 
ver altsaa; naar den viser sig som Østenvind, kommer 
den netop fra det høje Norden. 

Vindene kunne enten flyde i Baner ved Siden af hin- 
anden, der let skjelnes, idet S. V. Vindens Bane har høj 
Varmegrad, lavt Lufttryk og Skydække, N. O. Vindens der- 
imod det Modsatte; eller de kunne møde hinanden i stik 
modsat Retning og omtrent lige stærke, hvilket viser sig ved 
højt Lufttryk, Taagedannelse og Uvejr i Saymmenstødsbeltet ; 
endelig kunne de træffe hinanden under visse Vinkler og 
med ulige Kraft, og den ene vil da fortrænge den anden. For- 
trænges Polarstrømmen af Ækvatorialstrømmen, gaaer Vin- 
den gjennem Ø., S. O., S. til S. V., og Thermometeret stiger, 
medens Barometret falder; fortrænges derimod Ækvatorial- 
strømmen af Polarstrømmen, da gaaer Vinden gjennem V., 
N. V., N. til N. O. med faldende Thermometer og stigende 
Barometer. Dette er Dove's bekjendte Drejningslov for Vin- 
den paa den nordlige Halvkugle: Drejningen skeer i Reglen 
»med Uhrviseren« eller, som man siger, »med Solen«. 

Den gjensidige Fortrængen følges som oftest af Storme 
og Uvejr; i det nordlige Europa er det Polarstrømmen, 
der fra Siden med stor Kraft trænger ind i Ækvatorial- 
strømmen (Nord og Nordveststormene), i det sydlige er 
det Ækvatorialstrømmen, der raser heftigst (Føhnstormene 


og Jevndøgnsstormene)”). 


”) Om Vinteren har Europa imod Øst en stærk Kulde, idet Om- 
egnen af Jakuzk i det nordlige Sibirien paa denne Åarstid er det 
koldeste Sted paa hele Jorden, derfor er Polarstrømmen sædvanlig 
stærkest i det østlige Europa, Ækvatorialstrømmen i det vest- 


Tredie. Række. V., 18 


274 


Europa hjemsøges ogsaa undertiden af Fortsættelsen 
af de forfærdelige vestindiske Hvirvelstorme (Orkaner), der 
efter Dove's Mening opstaae ved en for tidlig Nedstigen 
af Antipassaten og dens deraf følgende Sammenstød med 
Passaten. De begynde noget Nord for Ækvator (om- 
trent mellem 10% og 20" N. Br.) og gaae først imod 
N. V. hen imod Florida, men bøje derpaa, idet de forlade 
Passatbeltet, mod N. O.; paa deres Vej over Atlanterhavet 
og Europa voxer deres Gjennemsnit bestandig mere og 
mere, og deres Kraft svækkes heldigvis en hel Del, men 
de høre dog til vore voldsomste Storme. Ved en op- 
mærksom lagttagen af Vindretningen i en større Del 
af Europa kunne disse Hvirvelstorme skjelnes fra andre 
Storme, idet Vindens tilsyneladende Drejninger Øst for 
Hvirvlens Axe eller Bane er »med Solens, men Vest for 
den »mod Solen«. I de Punkter, der passeres af Hvirvlens 
Midtpunkt, har man først S. O. Vind, dernæst Vindstille 
med lav Barometerstand og derpaa N. V, Vind uden mellem- 
faldende Retninger; den virkelige Kredsning af Luftpartik- 
lerne i Hvirvelen skeer nemlig påa den nordlige Halvkugle 
tilvenstre (mod Solen)'). 


Undertiden kan der dog ogsaa i Europa selv dannes 


lige; Hovedvindretningen er S. V. eller N. 0, Om Sommeren er 
der derimod en stærk Varme, en »opadstigende Strøm« i Asien; 
den suger kjølig Luft til sig fra Vest (Atlanterhavet) og søger at 
erstatte den ved en øvre tilbagevendende, altsaa østlig Strøm; 
denne træffer sammen med Antipassaten, der ér S. V., og Middel- 
retningen, der fremgaaer deraf, er S. og S, 0, i Europa; til samme 
Tid skydes Polarstrømmen hen paa den vestlige Side af Ækvas 
torialstrømmen og bliver ved Tilsugning til Asien til en N, V. 
Vind; altsaa er om Sommeren Hovedvindretningen N. V, eller S, O. 
Angaaende en nærmere Forklaring og Udvikling af de omtalte 
Storme og Vinddrejninger maa jeg henvise Læseren til: Das Ge- 
setz der Sturme af Dove, 


« 
147 


275 


Hvirvelstorme, som ikke skylde Troperne deres Oprindelse. 
Mindre, ved lokale Aarsager bevirkede Hvirvler, de saa- 
skaldte Skypomper, opstaae undertiden og kunne have 
meget ødelæggende Virkninger, men heldigvis kun i liden 
Udstrækning. 

Jeg skal nu slutte med at give en Oversigt over 
Vejrforholdene i Europa i 1866; den er tagen efter et 
tydsk Tidsskrift, men optræder her i en noget forkortet 
Skikkelse. 

Et Steds eller Lands normale Middelvarme for Aaret, 
en bestemt Maaned eller en bestemt Dag beregnes ved 
de lagttagelser, der paa dette Sted ere gjorte i Løbet af 
en vis Række af Aar. Da man paa enkelte Steder har 
meget gamle Iagttagelser (i Kjøbenhavn f. Ex. i 73 Aar), paa 
andre derimod kun fra de sidste 5 eller 10 Aar, saa er 
denne Bestemmelse af det Normale af meget forskjellig 
Nøjagtighed. I en større Oversigt, som den følgende, 
gjør dette imidlertid mindre til Sagen. 

Januar”). Medens denne Maaned var meget streng 
i Nordamerika, var dens Middelvarme i Europa over det 
Normale; for de enkelte Egne viste det sig dog paa 
forskjellig Maade, idet de nordligste havde det største 
Overskud af Varme. I Lapland stod Thermometret i 
Gjennemsnit fulde 6? over det Normale.  Middelvarmen 
" for Januar var i Haparanda Kl. 8 om Morgenen — 69,2, 
medens den Aaret iforvejen var nærved — 13?.  Efter- 
haanden som man fra hine nordlige Egne kommer længere 
mod Syd, møder man en stadig Aftagen af Varmeover- 
skuddet; saaledes er det for Rusland, Norge og Skotland 
kun 5, for Sydvesttydskland 3?, for det mellemste og 


”) Thermometerangivelserne ere i Reaumurske Grader. 
18% 


276 


sydlige Frankrig 22, for Schweiz, Mellemtydskland og 
Centralrusland 1?, endelig var i det sydlige Østerrig Var-" 
men normal; derimod var den i Spanien, i det mellemste 
og sydlige Italien og i det sydlige Rusland 2? lavere end 
det Normale. 

Som man kan vente det, var Skymængden størst paa 
de Steder, der havde en højere Temperatur, et Varme- 
overskud. Saaledes var den gjennemsnitlige Bedækning 
af Himlen i de nordlige Egne 2%, den var derimod mindst 
(124) i de Egne, hvor Varmen var under det Normale. 
Disse Steder befandt sig i den kolde Polarstrøm, medens 
de førstnævnte laae i den varme Ækvatorialstrøm. Ved 
Sammenstødet mellem Luftens to mægtige Strømninger 
fremkom især den 2den Januar i England og den 12te i 
Mellem- og Sydeuropa voldsomme Storme. Et heftigt 
Uvejr drog den 15de næsten gjennem hele Nordtydskland ; 
det Samme gjentog sig den 29de under en frygtelig Storm, 
der rasede i Nordsøen. Lynet slog ned i Taarnet paa 
Jakobskirken i Lubeck. 

Februar. Ogsaa for denne Maaned var hele Europas 
Gjennemsnitsvarme langt over det Normale, men Forde- 
lingen af den i de forskjellige Egne var en hel anden. 
Denne Gang var det sydlige Europa overvejende > varmt, 
Norden koldt. Middelvarmen for Maaneden var i Hapa- 
randa —— 16,76, i Petersborg — 11,?4.. Skymængden var 
meget stor; betydeligst i Spanien (2), dernæst i Tydskland 
og England, intetsteds var den under 1—2 i Gjennemsnit 
for hele Maaneden. Grunden hertil måa søges i den fuld- 
stændige Forandring af de to Hovedluftstrømmes Stilling. 
Polarstrømmen trængte i Maanedens Begyndelse fra Si- 
birien frem i Rusland og Lapland. Den if4de og i1åde 
kom den ind i Tydskland og fra den 20de til den 23de 


277 


trængte den endog ind i Frankrig, førende Sne og Frost 
med sig og paåa mange Steder i høj Grad skadende Vege- 
tationens Fremskridt. Ækvatorialstrømmen herskede der- 
imod i Sydvesteuropa med alle sine karakteristiske Ejen- 
dommeligheder: stærkt Skydække, Fugtighed, lav Baro- 
meterstand og høj Thermometerstand. Da den forsøgte 
at trænge frem mod N.O., kom den i Kamp med Polar- 
strømmen, og der udviklede sig som sædvanlig stærke 
Vinteruvejr. Den 2den Februar rasede en heftig Føhnvind 
i Schweiz og overhovedet, som det synes, i hele Syd- 
europa. Den Ste brød den atter løs, og samtidig iagttog 
man over Frankfurt am Main et heftigt, af Hagl ledsaget 
Uvejr, hvis Løb gik parallelt med Rhindalen, og som i 
mindre end 2 Timer tilbagelagde Vejen fra Mainz til Kølln 
(omtrent 20 Mil). Næsten hele Maaneden igjennem rasede 
der Storme i Tydskland, og Scirokko i Italien”),  Sand- 
synligvis have disse hurtigt vexlende Vejrforhold havt Ind- 
flydelse paa de talrige og stærke magnetiske Uvejr, som 
iagttoges i hele Europa og stundom endogsaa virkede for- 
styrrende påa de elektromagnetiske Telegraflinier. Da der 
den 21de optraadte stærke magnetiske Forstyrrelser, dan- 
nede der sig samtidig store Cirrusskystriber”). Et stort 


”) Føhnen og Scirokko'en have navnlig i de senere Aar givet An- 
ledning til en meget heftig Strid mellem de fransk-schweizerske 
Meteorologer med Desor i Spidsen, der i dem see Afrikas, navnlig 
Saharas Indvirkning, og de tydske Meteorologer med Dove i 
Spidsen, der forklare dem som Antipassatens Nedstigen i Europa. 
I det sidste Stridsskrift af Dove om dette Spørgsmaal: Ueber 
Eiszeit, Føhn und Scirokko 1867, er han gaaet en Middelvej, som 
Pladsen her ikke tillader mig nærmere at udvikle. MA: 

Cirrusskyen er den hvide, meget højt svævende, rimeligvis af 
Isnaale dannede Fjersky, som altid er Ækvatorialstrømmens tro 
Ledsager. Naar den viser sig paa Polarstrømmens klare Himmel, 
falder sædvanlig Barometret, og Ækvatorialstrømmen er da ifærd 
med fra oven at fortrænge sin Modstander. M. Å. 


Er 


mar 


278 


System af slige Skystriber svævede paa samme Tid i syd- 
østlig Retning over hele Tydskland. 

Marts. Denne Maaneds Middelvarme var ikke over 
det Normale, navnlig ikke i Mellem- og Sydvesteuropa, 
medens i Norden, i Petersborg, Stokholm og Haparanda, og 
tildels i Irland, Skotland og Norge, Varmen var lidt lavere 
end det Normale. Mellemeuropa befandt sig, især midt 
i Maaneden, under Ækvatorialstrømmens Indflydelse, der 
sædvanligvis optraadte som en ren Vestenvind. og førte 
Varme og Skyer med sig. 

Næsten overalt faldt de absolute Varmemaximå paa 
Maanedens anden Halvde!. I Mellemeuropa indtraf Baro- 
meterstandens absolute Maximum mellem den 26de og 
29de, da Polarstrømmen forjagede Vesienvinden; til samme 
Tid mærkede man i Sydeuropa, navnlig i Schweiz. og 
Italien, overalt Scirokkoen. 

Hele Maaneden igjennem var der mange Uvejr i Eu- 
ropå; især i det mellemste og sydlige Tydskland, da hen- 
imod Maanedens Slutning Kampen mellem de to modsatte 
Strømme kom til Udbrud. 

April. I det Hele taget var i denne Maaned den 
fra Syd videre fremtrængende Ækvatorialstrøm fremher- 
skende. Dens Middelretning var fra Sydvest. Især var 
dette fremtrædende i Syden, hvor Barometret stadig var 
under det Normale, medens Varmen almindeligvis var lidt 
højere end det Normale. Størst var Varmeoverskuddet i 
det sydlige og mellemste Rusland; ringere i Skandinavien, 
Østtydskland, Holland, Sydfrankrig og Itålien; medens Vest- 
tydskland, Nordfrankrig og Storbrittanien havde en Middel- 
varme lidt under det Normale. 

I Maanedens sidste Trediedel trængte Polarstrømmen 
frem; fra den 22de til den 27de havde Størstedelen af 


279 


Mellemeuropa smukt, klart Vejr med N.O. Vind, og Tem- 
peraturen sank, medens Barometret naaede sin største 
Højde i denne Maaned. I Ungarn og Østerrig faldt der 
den 23de og 24de April store Snemasser, som gav hele 
Naturen et vinterligt Udseende. 

Uvejr var ligesaa hyppige i denne som i den fore- 
gaaende Maaned; der hengik næsten ikke en Dag, paa 
hvilken ikke heftige Tordenstorme brusede hen over Mellem- 
europa. Især den &8de brød der henimod Kl. 8 om Aftenen 
pludselig et saa heftigt og langvarigt Tordenvejr løs over 
Paris, som man ikke havde havt Mage til i Mands Minde. 
Den stærke Regn vedvarede næsten uafbrudt i 12 Timer. 

Maj. Vejrligets Tilstand i denne Maaned betegnedes 
ved en stadig Kamp mellem den ækvatoriale og den 
polare Strøm, i hvilken den sidste i Almindelighed blev 
Sejerherre. Naar Polarstrømmen er eneherskende, fører 
den klår Himmel med sig, men ikke naar den kæmper 
med sin Modstander; derfor var Maaneden i det Hele 
taget mørk; kun mellem den 16de og 23de klarede Himlen 
lidt op i det vestlige Tydskland. 

Lufttrykket var gjennemsnitlig større end det Normale, 
dets Minima faldt i Maanedens Begyndelse, medens Ækva- 
torialstrømmen var fremherskende. Varmen var i næsten 
hele Europa under det Normale; betydeligst var Forskjellen 
i Mellemtydskland, medens Rusland var det eneste Land 
i Europa, som havde et Varmeoverskud. Den iste Maj 
var i England mærkværdig ved sin fuldkommen vinterlige 
Temperatur. De saakaldte Kuldetilbagefald ved Pancratius 
(den 12te Maj) og Servatius udebleve heller ikke dette Aar, 
om de end indtraf noget senere end disse Dage. Først 
den 18de kom nemlig Kulden og varede en hel Uge; den 
20de var den især fremtrædende i Tydskland; i Bamberg 


280 


faldt fra Kl. 8 om Morgenen og til Middag tæt Sne, og 
det Samme indtraf samme Dag i Krakau. Det raa Vejrlig 
ødelagde især i Østerrig en stor Del af Udsæden. 

Et ejendommeligt Fænomen i denne Maaned er Dan- 
nelsen af Skypomper den 3lte paa tre langt fra hinanden 
liggende Steder. I Gouvernementet Plotzk i Kredsen 
Praznysk hævede sig paa denne Dag i Nærheden af Lands- 
byen Jarluta Kl. 24 Eftermiddag en Skypompe, som med 
Spring bevægede sig i sydvestlig Retning. Paa sin Vej 
rev den Træer op med Rode, tog Tagene af 3 Huse og 
førte dem 40 Skridt bort. Samme Dag dannede der sig 
i Rischdorf ved Neumarkt i Schlesien en anden Skypompe, 
som skred frem med ødelæggende Kraft; paa en Mark 
væltede den en hel Lade, beskadigede i selve Landsbyen 
31 Huse og løftede en lille Vindmølle helt op fra' Jorden. 
Endnu fordærveligere viste et lignende Fænomen sig ved 
Opalnice i Provindsen Posen. Efter et stærkt Uvejr med 
Hagl indtraadte der en ejendommelig Stilhed, medens 
Himlen syntes at opklåres; derpaa fulgte Lyn påa Lyn 
uden Torden; pludselig snoede i Syd en mægtig sort 
Søjle sig ivejret. Beboerne af Opalnice troede, at det 
var den en halv Mil derfra liggende, polske Landsby 
Buttkow, der brændte, og styrtede ud. Man saae en mørk 
Røg ligesom ved en stor Ildebrands Udbrud og utallige 
sorte, hvidrandede Røgskyer, der hvirvlede sig ivejret. 
Søjlen bevægede sig fra Syd mod Nord, i modsat Retning 
af de andre Skyer; den ledsagedes af en ejendommelig 
Brusen. Paa sin Vej traf den en Vindmølle, som den 
strax nedbrød; man saae, hvorledes Møllens enkelte Dele 
stege snart op og snart ned. Det Samme skete med de 
Buske og Træer, som Søjlen traf paa, medens den strøg 
hen over en lille Skov, Først havde Skypompen Form af 


281 


en overalt lige tyk Cylinder, senere af en Kegle, hvis 
Grundflade var vendt mod Skyerne, og hvis Spids fejede 
hen ad Jorden. I Begyndelsen stod Keglen lodret, og 
hvor dens Spids berørte Træerne, saae disse senere ud, 
som om de vare svedne af Ild; jo længere den fjernede 
sig, desto mere skraa blev Keglens Stilling, og desto 
længere, tyndere og lysere blev Spidsen; tilsidst lignede 
denne en Slange, som bevægede sig efter Hoveddelen. 
Lige ud i den yderste Spids kunde man iagttage den 
roterende Bevægelse. I Umieczyn i Polen sugede den alt 
Vandet ud af en temmelig stor Dam og ødelagde 7 Bønder- 
gaarde, hvorved 7 Mennesker mistede Livet”). 

Juni. I Maanedens Begyndelse var i Mellemeuropa 
Polarstrømmen afgjort fremherskende, medens Sydeuropa 
var under Ækvatorialstrømmens Herredømme. Kampen 
mellem begge Strømme, som fandt Sted over Sydtydskland, 
frembragte her mørkt Vejr, Regn og Torden. Ogsaa det 
sachsiske Erzgebirge blev i Begyndelsen af Maaneden 
hærget af Tordenvejr og Hagl. Den 4de brød et vældigt 
Uvejr fra Kanalen ind over Europa med Vestenvinden; 
samme Dag traf det paa sin Vej, kommende fra S. O., Sta- 
den Munster Kl. 7 Aften. Med en frygtelig Larm væltede 
der Hagl ned over Byen, nogle vare saa store som Flønseæg 
og vejede indtil &$ Lod. Vinduerne i alle de Bygninger, 
som vendte mod $. O., bleve knuste, Haverne ødelagte, 


” Nogen tilfredsstillende Forklaring af Skypomperne haves endnu 
ikke, man er ikke engang sikker paa, om de oprindelig ere Vind- 
hvirvler eller Støvhvirvler. Det er lykkedes nogle Fysikere at 
fremstille lignende Hvirvler i det Smaa ved at nærme Konduk- 
toren af en Elektrisermaskine til Skaale med Terpentinolie eller 
Hexemel, men hvorvidt man kan overføre disse Resultater paa 
de store Forhold, saa at Elektriciteten ogsaa der bliver Hoved- 
aarsagen. er uvist, M. A. 


282 


og Sæden tilintetgjort. Paa mange Steder naaede Regn- 
vandets Højde næsten 3 Fod. Uvejret ilede med ufor- 
mindsket Raseri dybt ind i Ungarn. Fra den 4de til den 
6te iagttog man voldsomme Uvejr i Krakau, Debreczin, 
Klagenfurt, Triest, Lemberg, Prag, Wien og Agram. Paa 
flere Steder i Nedreøsterrig indtraf der den 6te voldsomme 
Skybrud. Luftstrømmenes Kamp endte først omtrent midt 
i Maaneden med Ækvatorialstrømmens Sejr. Den 17de 
naaede Barometret sit Minimum i hele Mellemeuropa. 
Snart trængte dog atter Polarstrømmen frem især i Nord» 
europa, Vejret opklaredes, Barometret steg, Thermometret 
ligeledes, da Solens Stråaler nu uhindret kunde virke. 

Maanedens Varmemaximum laae i det østlige Tydsk- 
land og i den mellemste og sydlige Del af Rusland, Mini- 
mummet i Europas vestligste Dele”). 

Juli. I det Hele var Ækvatorialstrømmen afgjort 
fremherskende i Europa i denne Maaned. De fleste Dage 
vare mørke med stærke Nedslag; som Følge heraf holdt 
Varmen sig gjennemgaaende under det Normale, medens 
derimod Barometerstanden desuagtet nærmede sig til sin 
normale Stand paa Grund af et længe vedholdende Tryk 


”) Jeg kan. ikke undlade her at gjøre Læseren opmærksom påa, 
hvor smukt de meteorologiske Forhold i denne Maaned såa at 
sige illustrere Dove's Theori med den »opadstigende Strøm« 
eller Varmecentret i Asien om Sommeren, som jeg i Indledningen 
har udviklet. Vi see, at Polarstrømmens voldsomme Angreb den 
Ade ikke kommer fra N.O., fra Asien, som om Vinteren, men 
derimod fra Nordvest, fra det arktiske Nordamerika, det Sted, der 
har den koldeste Sommer paa hele Jorden. Dens Hurtighed og 
Kraft viser, hvormeget Asiens Indre tørster efter Kjølighed. Vi 
see ligeledes de østlige Egne i Europa slutte sig til Asiens Varme, 
de vestlige til Atlanterhavets Kjølighed, medens vi om Vinteren 
have de koldeste Steder i N. 0. og de varmeste i S., V. Det er 
kun sjelden, at Hovedtrækkene i en meteorologisk Theori træde 
saa tydelig frem i Detaillerne, da disse saa let forandres ved 
lokale Omstændigheder. M. Å. 


283 


i Midten af Maaneden”). Ringest Varmemængde i Forhold 
til det Normale viste Rusland og Skandinavien.  Uvejr 
indtraf henimod Midten af Maaneden i hele Europa. 
August. Denne Maaned var varm og tør i det nord- 
ostlige Europa, kjølig og tør i det sydlige, ellers næsten 
overalt kjølig og fugtig, navnlig i Mellemeuropa. I Min- 
ster og Munchen var Middelvarmen omtrent 1? under det 
Normale. Som Følge heraf var Himlen for det Meste 
mørk over det mellemste og nordlige Europa. Medens 
det gjennemsnitlige Skydække næppe var 1 i det sydlige 
Spanien, Sydfrankrig, over den største Del af Middelbavet 
og det sorte Hav, var det derimod 1 i Mellemeuropa og 
3 i Nordfrankrig, England og Skandinavien. Endskjøndt 
Maaneden intelsteds viste stærk Varme af Varighed, med 
Undtagelse af i Rusland og Lapland, saa havde man dog 
forholdsvis mange Uvejr. Den 3die i Paris, den åde i 
Palermo, den dte i Triest, den 8de i Bern og Rom saavel 
som i hele Steyermark med samtidig Hagl og Oversvøm- 
melse, den Øde i Skotland, Belgien og Holland, medens 
det sneede i Bludenz (Tyrol); allerede den åte havde man 
bemærket et lignende abnormt Fænomen ved Klagenfurt i 
Kårnthen: Efter en forudgaaende og meget kold Blæst 
formørkedes Himlen, og om Aftenen rasede et frygteligt 
Uvejr med stærke Regnstrømme; da Himlen opklaåredes 
næste Morgen, viste der sig et tykt Snelag paa hele Ka- 
ravankakjæden og flere andre Bjergtinder, som om mån 
var midt i Vinteren. I den øvrige Del af Maaneden om- 
tales: der 19 meget stærke Uvejr rundt omkring i Europa. 
Den 29de hjemsøgtes Stettin af et Uvejr ledsaget af saa 
heftige Haglbyger, at mange Ruder mod Vest søndersloges, 


") Dette mærkedes dog ikke i Danmark, hvor Bårometerstanden var 
meget ensformig. M. Å. 


284 


og Størstedelen af Gaderne stode under Vand.: Medens 
der den 30te herskede Uvejr i Triest, iagttoges betydelige 
magnetiske Forstyrrelser i Rom. Det Samme var Tilfældet 
i Rom den 23de og 24de, samtidig med at der viste sig 
paafaldende Cirrusskyer påa Himlen. 

September.  Ækvatorialstrømmen herskede gjen- 
nemgaaende i denne Maaned; Polarstrømmen trængte nogle 
Gange i Midten af Maaneden frem fra Rusland mod Mel- 
lemeuropa, men kunde ikke naåae længere end til Ungarn. 

Lufttrykkets Maximum faldt næsten overalt i Maane- 
dens anden Halvdel. For Mellemeuropa var Barometer- 
standen i det Hele lavere end det Normale. 

Vejrligets Karakter var i det nordostlige Europa varm 
og tør, i det sydvestlige kjølig og fugtig. I Rusland og 
Lapland stod Thermometret i Gjennemsnit omtrent 3? 
højere end det Normale, i Østerrig, et Strøg af Mellem- 
tydskland og Sverrig 2? højere, derimod herskede der i 
Almindelighed normal Varme i Tydskland, Sydfrankrig og 
Italien. Spanien, Sicilien og Belgien havde 19%, Portugal, 
det nordvestlige Spanien, England, Skotland og Irland 2—3? 
lavere Varme end det Normale. Mod Slutningen af Maaneden 
havde man Varmemaxima næsten overalt i Mellemeuropa. 
Skydækket var i det Hele 4, i Spanien, Sydfrankrig, Dalma- 
tien og Mellemrusland kun 1, derimod i Vesteuropa 3. 
Den 21de steg en heftig Scirokko over Alperne og frem- 
bragte paa Vejen Storm og Regn; den 22de var den med 
klar Himmel i Vestfalen; Kl. 5 om Eftermiddagen viste 
Thermometret 129,5 i Munchen”).  Vedholdende Regn- 


”) Dove kalder denne Storm en Føhn og beviser, at den først er 
stegen ned ved Alperne; den bruges som et oplysende Exempel 
til hans nyeste Føhntheori. (Ueber Eiszeit, Føhn und Scirokko. 
1867). M. Å. 


285 


skyl bevirkede store Oversvømmelser i det sydlige Frank- 
rik, idet næsten alle Floderne gik over deres Bredder. 
Ogsaa i Belgien, Norge og Sverrig fremkaldte den ved- 
holdende Regn en abnorm Stigen af Floderne. I Tydsk- 
land var Nedslaget normalt. Den 8&8de bruste en Uvejrs- 
storm hen over næsten hele Tydskland og naaede den 
følgende Dag endogsaa til Galizien, hvor der den i8de 
opstod et frygteligt Skybrud med Hagl i Omegnen af Ma- 
gierow, Sczerzec, Biela og Haradzow. 

Oktober. I den første Halvdel af denne Maaned 
herskede Polarstrømmen i Mellemeuropa og medbragte høj 
Barometerstand, klar Himmel og lav Temperatur. Den 
fra S. V. fremtrængende Ækvatorialstrøm holdt sig kun i 
Sydeuropa og i nogen Tid i Frankrig. 

Varmen var derfor i Mellemeuropa 2? lavere, i en 
Del af Spanien og Portugal 1? lavere, men i Storbritannien, 
Sydspanien og Nordrusland 1? højere, i Irland, Skandi- 
navien og Lapland 2—3? højere end det Normale. I 
Wien bevægede Thermometret sig mellem Ydergrænd- 
serne: — 39,3 og + 25?,1 C. Himlen var næsten fuld- 
kommen klar i Mellemeuropa, saaledes som man kunde 
vente sig; Nedslagene ubetydelige, mange Steder næsten 
Nul. Derimod var Sydeuropa skyfuldt; i Rom faldt der 
6077 Regn i hele Maaneden. Den 16de lejrede der sig 
for første Gang i dette Efteraar en tyk Taage over London. 

November, Ækvatorialstrømmen herskede i Mellem- 
europa, medbringende tæt Skydække, lav Barometerstand, 
Tilvæxt i Varme og rigeligt Nedslag. Kun en kort Tid i 
Maanedens første Halvdel forsøgte Polarstrømmen at trænge 
igjennem.  Varmeoverskud havdes i et Belte af Irland, 
over Sydvestspanien, Nordafrika, Sicilien indtil det sorte 


286 


Hav; derimod var der mindre Varme end det Normale i 
Nordspanien og Skandinavien. 

I Mellem- og Sydeuropa var der temmelig fugtigt, 
mindre i Vest, Øst og Nord. Skydækket var overalt meget 
tæt. Den heftige Kamp mellem de to Luftstrømme frem- 
bragte mange Uvejr i hele Mellemeuropa. Den 14de 
havde man i Minchen tidligt om Morgenen og derpaa om 
Middagen to forskjellige Uvejr. I denne Maaned faldt i 
Tydskland den første Vintersne. Den 26de—29de havde 
man i London en usædvanlig tyk Taage, der ogsaa laae 
over Liverpool. 

December.  Ækvatorialstrømmen herskede fra den 
6te i Centraleuropa, og som Følge af Luftstrømmenes 
Kampe var Vejrliget overalt stormende og foranderligt. I 
Øst og Nord var det koldt og snefuldt, i Centrum mid- 
delvarmt og fugtigt, i det sydlige Europa kjøligt og tørt. 
Hvor Luftstrømmenes Kampe vare mest håardnakkede, saa- 
som i Bayern, fulgte stærke Nedslag. Skydækket var 
overalt betydeligt, i Vesteuropa omtrent 1, i Mellem- og 
Nordeuropa 2, i Italien 1, Et Varmeoverskud af 2—39 
havdes i det sydlige Spanien, derimod var der næsten 
normal Varme i Centraleuropa og 1—29 lavere Varme 
end det Normale i det nordvestlige Europa. 

Meget tyk Taage viste sig jevnlig i London, især den 
20de, 21de og 22de. Den begyndte som et let Dunstslør 
tidligt den 20de, fortættede sig mere og mere i Dagens 
Løb, blev efterhaanden gul, rødligbrun og tilsidst sort. 
Luften var usædvanlig tør, og Aandedrættet besværedes. 
Den 22de var Taagen ikke mere saa sort, men man kunde 
dog den hele Dag ikke undvære Gasbelysning.  Mærk- 
værdig nok havde man samtidig rundt omkring paa Landet 
et meget smukt og behageligt Efteraarsvejr. 


Lidt fra Abyssinien. Foruden de sædvanlige Insekt- 
plager, som ere fælles for alle varme Lande, omtaler Sir 
Samuel Baker i sin Reisebeskrivelse »Sirut-Fluen« 
som uendelig mere besværlig end Tsetsefluen, uagtet dens 
Angreb ere mindre farlige. Den plager de vilde Dyr næsten 
til Døde og fordriver dem fra Landet påa den Aarstid, da 
den er hyppig. Af SirSamuels Beretning fremgaaer det, 
at den er omtrent såa stor som en Hveps og orangefarvet 
med sorte og hvide Vinger; dens frygtelige Braad (Snabel) er 
2 af hele Dyrets Længde. Naar den angriber Mennesker 
eller Dyr, gjennemborer den Huden øieblikkelig og foraar- 
sager en Smerte, som om en glødende Naal blev jaget dybt 
ned i Kjødet, idet den anstrænger hver Muskel i sit Le- 
geme, surrer med Vingerne og borer hint Redskab ind saa 
dybt som det kan komme. Blodet kommer øieblikkelig og 
bliver længe ved at flyde; derved lokkes andre Fluer til 
i stor Mængde, af hvilke mange lægge deres Æg i Saaret. 
Efter Beskrivelsen er det uden Tvivl en Pangonia, en i 
Sydafrika stærkt repræsenteret Slægt, nærbeslægtet med 
den capske P., bårbata. Derimod har den intet at gjøre 
med Tsetsefluen(Glossinamorsitans)"), som hører til 
en ganske anden Afdeling af Fluerne og gjør Fortred paa 
en hel anden Maade; Tsetsefluens Stik volder kun en 
forholdsvis ringe Smerte omtrent som Kløen af et Mo- 
skitostik, men Sirutfluens jager Enhver paa Flugt. 

»Min Giraf, siger Baker, var lige død, og da Åra- 
berne havde skaaret Halsen over paa den, forsøgte vi at 
flaae vort Jagtbytte, men det var ikke muligt. Sirutfluerne 
sværmede omkring Liget, i tusindvis summede de os om 
Ørene og stak som Bulldogger, Blodet strømmede ned ad 
vore Nakker, og mine nøgne Årme led gyselig. Jeg har 
aldrig oplevet noget såa besynderligt; uagtet vi havde 
dræbt Giraffen, kunde vi ikke bemægtige os den. Det er 


A 


”) See dette Tidsskrifts 1lste R. Ste B. S. 284. 


288 


intet Under, at Kameler og alle Husdyr dræbes af denne 
gyselige Plageaand; det eneste Besynderlige er, at de vilde 
Dyr overhovedet kunne modstaae dens Angreb. Giraffernes 
Haler ere udmærkede Fluepidske, men de vilde ikke gjøre 
megen Nytte mod saa dristige og blodtørstige Fjender 
som disse Fluer. De vare tilstede i Mængde som en Bisværm, 
og vi gik endelig angrebsvis tilværks mod dem ved at 
tænde ild flere Steder i et Par Fods Afstand fra Giraffen 
mod Vindsiden; saasnart Grenene blussede raskt, kastede 
vi Græs derpaa og frembragte derved hurtigt en Røg, 
som beseirede Fjenden«, i 

Det synes, at denne eiendommelige Flue, der piner 
alle Husdyr, oversvømmer Landet kort efier Regntidens 
Begyndelse, naar Græsset er omtrent en Ålen høit, og 
især de flade og frugtbare Sletter, hvor Græsset er af en. 
ganske anden Beskaffenhed end påa de højere Sandstens- 
skrænters stenede og bare Jordbund. Saalænge den vaade 
Tid varer, hersker den, men såasnart Tørken kommer til- 
bage og Græsset begynder at gulne, forsvinder den; dens 
Herredømme kan derfor dateres fra den 10de Juli til den 
10de August. — 

Nilens største Fisk (og vel overhovedet den største 
Ferskvandsfisk, naar man seer bort fra Størene), er en 
Aborre (Lates niloticus, de Gamles Latos, hvoraf 
Bynavnet Latopolis), der ifølge St. Hilaire opnaaer en 
Længde af 5 Alen! (Sudis gigas i Amazonfloden bliver 
3—4 Ålen lang, altsaa ligesaa stor som den europæiske 
Malle). — 

Som et mærkeligt Exempel påa Abernes Forstandig- 
hed anfører Baker ligesom en ældre Reisebeskriver, at 
Bavianerne forstaae at grave efter Vand i de udtømte 
Flodsenge ligesom Menneskene: »de opdage strax, hvor 
Vandet hurtigst vil kunne findes, og grave saa Sandet op 
med Hænderne, afløsende hinanden, hvis det er en større 
Mængde Sand, som skal skaffes bort«.  »At de stille 
Skildvagter ud, og at disse Skildvagter blive paa deres 
Post og bekæmpe deres Hunger, medens alle deres Ka- 
merater plyndre og fraadse, er«, tilføjer Anmelderen af 
Bakers Reise i det engelske Tidsskrift, hvoraf vi låane 
disse Notiser, »en af de mærkeligste Tilnærmelser. til 
menneskelig Kløgt, som vi kjende«. 


P. G. Philipfens Forlag. 
UAndet Oplag 
af 


Bebosde Verdener. 


Populaire aftronomiffe Betragtninger 
af 
Camille Flammarion. 
Dverfat efter den franffe Originals de Oplag af P. Mariager, 


Kort Overfigt over Indholdet: 
Hiftorift OQOverfigt. Oldtiden. — Fra Oldtiden til vore Dage. — Planet- 
verdenerne. Bejfrivelje af Solfyftemet. — Sammenligninger imellem Pla- 


neterne. — PFæfenernes Udviflingshiftorie.  BFæfenerne paa Jorden. — 
Livet. — Jordens Beboelighed. — Stjerneverdenen. Stjerneverdeneng Uende- 
lighed. — Menneffeheden i Univerfet. Beboerne paa de andre Verdener, 


— Fordbeboernes lavere Stilling. — Den jamlede Mennelfehed. 


Dveralt har det heromhandlede Værk fundet den gunftigfte Mtodtagelje. 
JF Frankrig har det oplevet iffe mindre end ni Oplag; ogfaa i Tydffland 
har det gjort megen Lyffe, og i Suerrig, hvor det er udfommet under Titel 
af »Bebodda Verldar«, betegnes det Jom ,,en liferair Mærbværdighed”, og 
jom Noget, der ,,aldrig før er hændet der, at et Sfrift i den forte Zid af 
ni Maaneder har oplevet fire Oplag” (Dagens Nyheter, Ade Septbr. 1867). 
Her i Danmark har Bogen ligeledes vundet levende Anerfjendelfe og en ual- 
mindelig ftæri Udbredelje, idet førfte Oplag (2000 Erempl.) allerede er udfolgt 
t den forte Tid af nogle faa Maaneder, 

Undet Oplag af ,Beboede Berdener” med nye INuftrationer fanes 
heftet i fmuft Omflag til 1 Rd. 64 g. Clegant indb. til 2 Rd. 32 f. 


VProbleuset our Tro og Viden. 
En hijtoriji-fritijit Afhandling 
SALE 
Dr. fj. Brødner, 
Profesfor it Philolophie. 
Friis i Rd. 24 f£. 


Undet Oplag 


af 
Lt Svar til Prof. RB. Welles 
; fra : 
"Dr. Brøduer, 


Brofesfjor i Bhilofjophie. 
Priis 16 f. 


Indhold af Ste Binds 3% Hefte. 


Pag. 
1. Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig i 
Camposegnene. V. Camposdyrene. Ved Eug. Warming. 
(Slattetl) 2 SINDS ESS NR SREKRERE KEN JS FADERS (2 NERE RSS SEER 193, 
2. Vejrforholdene i Europa i Aaret 1866. (Efter ,,Gæaf med 
en orienterende Indledning af Premierlieutenant N. Hoff- 
MEET) URAS ES ET SLET STA TEE N EJETPENK ENDER RENEE 253. 
Br ALadtsfra Abyssinien VSO LADES a DE SIE SEE JET ARNE SES ASKER 287. 


Af delte Tidsskrift udkommer aarlig 4 Hefter (20—22 Ark) 
til en Priis for hele Aaret af 2 Bd. 24 Sk. Dog vil 
der, naar Omstændighederne tillade det, udkomme et Ewtra- 
hefte mod en særskilt Betaling i Forhold til Heftets 
Arketal.. Subskriptionen, der er bindende for et Bind, mod- 
tages i alle Boglader og paa de kongelige Postkontowrer uden 
nogen Priisforhøielse. Bidrag — af hvilke originale Af- 
handlinger honoreres med 16 Rdl Arket — bedes sendte til 
en af Udgiverne eller til Philipsens Boglade. 

De ærede Forfattere, som ikke, & Dage efter at et Hefte 
af Tidsskriftet er udkommet, have modtaget en Anvisning paa 
Honoraret, bedes at henvende sig i Forlæggerens Boglade, 
Høibroplads Nr. 5. 

I alle Redaktionen af dette Tidsskrift vedrørende Anlig- 
gender behage man at henvende sig til Dr. phil. C. F. Litken, 
som træffes i sin Bolig, Nørrebro, Blaagaards Dossering ved 


Peblingesøen Nr. 18, i Stuen, sikkrest fra 5-6 E., eller til 


Overlærer C. Fogh, som træffes i sin Bolig, Fæilledveren 
Nr. 5, sikkrest fra 5-7 E. : 


Varmeangivelserne i dette Tidsskrift ere efter det hundrededeels Ther- 
mometer; Vægt- og Maalangivelserne ere danske. 


Rettelser. 
244 L. 5 f. n. tetradactylus l. tetradactyla. 
245 L. 3 f. 0. jubatus Il. jubata. 
287. .L. 5 fn. stak "1; "bed. 


u2u2tn 


£ 
a 
y 
;Å 
« 
1Æ 
a 
ba, 
Er. 
£o 
Fi 
É 
É- 
< 


im mere / 
i j j 
Wagn i FÉ 
== gr 45") Ø 
pr Å É 
mm ICY OT 7 kt 


TIDSSKR DE 6. 


id: FOR Kg NE af 
POPULÆRE. FRENSTILLINGER 


AF 


NATURVIDENSKABEN, 


UDGIVET 


KL Å i) i 
MÅ R Ø tå 


AF 


"CC. FOGH og C. F. LUTKEN. 


TREDIE RÆKKE. 


FEMTE BINDS EJERDE HEFTE. 


KJOBENHAVN. 


P. 6. PHILIPSENS FORLAG. 
THIELES BOGTRYKKERI. 


1868. 


ÅER. 


Kjøbenhavn.] P. 6. Philipfens Forlag. [1868. 


Ollilliam Bogarths Værker, 


En fuldftændig Udgave med ftaalftufne Tegninger 
efter Hogarthå Originaler. 


Certen efter de bedfte og nyefte Kilder 


ved 


PHs 


Profpectus. 


3 meer end et Aarhundrede har Hogarths Navn lyft over Berden 
med en Glandg, fom Intet har funnet fordunfle. Den famme 
djærve og funde engelffe Humor, der fprudler i Swiftg, Smollets 
og Fieldings Sfrifter, gjenfinde vi hog ham, og Ingen har bedre 
end han forftaaet at ffildbre det menneffelige Hjerte og det8 utallige 
Labyrinther; men paa famme Zid, fom han ubarmhjertigt revjer 
Menneffenes Daarffaber og Lafter, er der i hang Værfer en Be- 
geiftring for det Sande, det Gade og bet Sfjønne, der trøfter og 
opløfter. 

Hogarths Værfer ere i Lidernes Løb hyppigt blevne commen- 
teredbe og forflarede, men medens Forflaringerne ere blevne for- 
ælbdede, have Bærferne vedligeholdt deres Ungdom, og de ere endnu 
Den Dag i Dag en uudtømmelig Guldgrube, fom Lufinder føge hen 
til for at beriges og belæres, 

En fuldftændig Udgave af disfe Værfer vil paa Undertegnedes 
Yorlag udfomme i ftaalftufne Tegninger efter Hogarths egne 
SDrigingler.  Tertforklaringen vil, efter "De, nyefte mobo 
Jilder, blive leveret af Profesjor H. BP. Holst og ae en 
nyttig og underholdende Læsning. 


Af'den [tore.Samling f(taaljftufne Billeder, Bertel 
vil fomme til at indeholde, fremhæves: 


Giftermaal paa Moden 
(mariage å la mode) 6 Blade: 
I) Før Ballet. 2) Egteffabscontracten. 3) Efter Ballet. 
4) Giftblanderffen. 5) Sfilsmisfen, 6) Nemefis. 


um of Comp, ] 
Al Zoology 7%, 
MAR 161942 ) 


p Z, PAVGBA Til vore Læsere. Nomad 


Dette Tidsskrifts nu sluttede tredie Række er udgivet i 
4 aarlige Hefter, hvortil undertiden endnu er kommet 
et Tillægshefte, Vi troe imidlertid at imødekomme et 
temmelig almindeligt Ønske hos Subskribenterne ved at 
vende tilbage til den oprindelige Udgivelsesmaade med 
6 Hefter om Aaret; da disse gjennemgsnitlig ville tælle 
5 Ark, vil dette altsaa medføre en Udvidelse af Tids- 
skriftets Omfang, paa hvilken Forlæggeren villig er 
gaaet ind. I Henseende til Muligheden af at kunne 
gjennemføre denne Udvidelse og i det Hele fortsætte 
Tidsskriftet med Held gjennem en ny ÅAarrække, stole vi 
deels paa de nye Kræfter, vi have været saa heldige at 
vinde ved Hr. Cand. mag. E. Warmings Indtrædelse i 
Redactionen, deels paa den beslægtede rigt opblomstrende 
Literatur i andre Lande, især i England og Amerika, 
deels ogsaa paa, at yngre Videnskabsmænd i endnu 
større Udstrækning end hidtil ville betroe os deres Ar- 
beider. Hvilken Opgave vi have sat os og hvorledes 
vi have forsøgt at løse den, vil sees af den medfølgende 
Oversigt over Indholdet af de udgivne 15 Aargange. Vi 
ville ikke udsende Løfter, over hvis mangelfulde Opfyldelse 
der muligviis senere kunde reises Klage, men kun udtale, 
- at hvor stor en Deel af Naturvidenskaben der end alle- 
rede har været behandlet med større eller mindre Held 
i disse Blade, er det dog saa langt fra, at Stoffet er 


udtømt, at Vanskeligheden langt snarere bestaaer i at 
faae alt det rige Stof bearbeidet, som tilbyder sig til 
Behandling. Videnskabens stedse hurtigere og fyldigere 
Udvikling gjør det paa den anden Side mere og mere ønskelig 
at tilvejebringe korte, men nogenlunde udtømmende Over- 
sigter over dens Resultater i forskjellige Retninger. Vi 
ville derfor ogsaa have vor Opmærksomhed særligt hen- 
vendt paa, naar Omstændighederne tillade det, at tilveie- 
bringe slige Oversigter, efterhaanden som Behandlingen 
af det ene eller andet Spørgsmaal har naaet en saadan 
Udvikling, åt en foreløbig Afslutning kan siges at være 
indtraadt. Iøvrigt vil Tidsskriftet selvfølgelig blive fort- 
sat i samme Aand og paa samme Maade som hidtil. 


T.Oktober 18686. 
Udgiverne. 


Chemien før og nu. 


Et populairt videnskabeligt Foredrag af Prof. Hermann Kopp 


Uaietraskjendt Chemien sædvanlig antages for at være 
og i Virkeligheden ogsåa er en temmelig ung Videnskab, 
som i Ælde hverken kan sammenlignes med Physiken 
eller med Medicinen, og ornendskjøndt den. oftere har 
skiftet Standpunkter og først i den nyeste Tid har taget 
et ret kraftigt Opsving, saa er den dog hverken fra igaar 
” eller fra idag, men dens Spor kan forfølges indtil 1500 
Aar tilbage i Tiden. BRigtignok lyder det da besynder- 
ligt, naar man nu bebreider Chemien dens Ungdom; men 
det Besynderlige ophører, naar vi betænke, at Chemien i 
sin Begyndelse og endnu i meget lang Tid derefter fulgte 
en Retning og søgte at løse Opgaver, som vare heelt for= 
skjellige fra dem, hvormed den nu beskjæftiger sig, og 
som vi nu maåe ansee for at være de ene rigtige; derfor 
har dens Barndom været saa lang, og derfor er som 
Følge heraf og.i Modsætning hertil dens Ungdom, dens 
nuværende Udvikling, endnu saa kort. Hvad der charak- 
teriser enhver af disse Perioder, skulle vi i det Følgende 
bestræbe os for at fremsætte. 

Det almindelig Tilgrundliggende for de forskjellige 


Beskjæftigelser, som man i Tidernes Løb har kaldt 
Tredie Række. V. 19 


290 


Chemi, var lagttagelsen af de forskjellige Legemers 
Sammensætning; men hermed beskjæftigede man sig 
saagodtsom slet ikke i Oldtiden. Grækerne og Romerne 
søgte saagodtsom ikke at lære Legemernes chemiske Sam- 
mensætning eller Egenskaber at kjende, men lagde meget 
større Vægt paa deres forskjellige physiske Egenskaber, 
paa de forskjellige Tilstande, hvori Legemerne kunde 
forefindes. For at lære disse at kjende behøver man 
ikke at gjøre det Legeme, som undersøges, til noget 
Andet end det, som det hidtil har været. At Glasset er 
gjennemsigtigt, Blyet ikke, at Jernet kan blive magnetisk 
og Ravet elektrisk, at Zinnober ved Opvarmning bliver 
mørkt og ved Afkjøling atter sort, eller at lis ved at 
smeltes bliver til Vand, og dette atter ved Ophednings til 
Vanddampe, og at disse omvendt ved Afkjøling kunne 
blive først til Vand og derpaa til lis, — Alt dette er 
physiske Egenskaber ved disse Legemer, hvorved deres 
Grundcharakteer, deres Sammensætning ikke. forandres. 
Dette maa derimod nødvendigviis finde Sted, naar man 
vil lære deres chemiske Egenskåber og deres chemiske 
Forhold at kjende, naar man. vil undersøge, af hvilke for= 
skjellige Stoffer og i hvilket Forhold af disse Stoffer et 
tilsyneladende - eensartet "Legeme er sammensat, " hvilke 
Stoffer der. kan frembringes af det eller omvendt ved 
deres Forening kunne frembringe det. Denne Bestem- 
melse kan kun skee derved, at det undersøgte Legeme 
ophører at være det, som det hidtil har været. Naar 
Saltvandet ved Opvarmning viser sig at være. sammensat 
af Kogsalt sog Vand, saa. ophører det at være Saltvand; 
thi Vandet gaaer bort, og kun Saltet bliver tilbage” paa 
Panden; naar Voxet viser sin chemiske Egenskab at være 
brændbart, såa smelter det og ophører at være Vox; 


291 


naar Zinnoberet decomponeres til Kvægsølv og Svovl, 
såa ophører det at være Zinnober. 

"Grækerne " holdt sig som sagt hovedsagelig til de 
physiske Egenskaber. Aristoteles's 2200 Aår gamle 
Lære betragtede det som en Hovedegenskab ved alt 
Legemligt, om det var tørt eller fugtigt, varmt eller koldt, 
og deraf afhang det da atter, om det var haardt eller 
blødt, tæt eller løst. Dette ligger ogsaa til Grund for 
hans Antagelse af de 4 Hovedelementer: Jord, Vand, 
Lufi og Ild. Jorden tilkommer der som Repræsentant for 
det Faste Tørhed og Kulde, det draabeflydende Vand 
viser Fugtighed og Kulde, Luften eller Dampen Fugtighed 
og Hede, Ilden derimod Tørhed og Hede. Disse 
Åristoteles's 4 Elementer repræsenterede altsaa Materiens 
Grundtilstande, og hvilke Egenskaber et eller andet Legeme 
var i Besiddelse af, antoges for at beroe paa, i hvilket 
Forhold hine Elementer, Bærerne for de forskjellige Til- 
stande, vare indeholdte i det. Disse Elementer betragtedes 
altsaa ikke som forskjellige Arter af Materie, "der sam- 
mensatte og atter kunde udskilles af de mere sammen- 
satte Stoffer; men de betragtedes kun som forskjellige 
Grundtilstande af Materien; denne var i og for sig uden 
nogen bestemt Egenskab, men den forsynedes med sine 
forskjellige Egenskaber derved, at disse Elementer traadte 
til og forbandt sig med den. Det var altsaa meget mere 
et physisk end et chemisk Standpunkt, som Aristoteles 
ved denne sin Lære indtog. Og som han saaledes gjorde 
alle de Gamle; de kjendte næsten slet ikke Stoffernes 
chemiske Egenskaber og tænkte saagodtsom ikke over 
Begrebet »den chemiske Sammensætning«. Romerne 
adskilte f. Ex. slet ikke Bly fra Tin, men ansaae begge 


for to forskjelligfarvede Arter af et og det samme Metal, 
TE 


292 


idet de kaldte det ene mørkt, det andet lyst Bly. . Selv om 
de iagttoge, at en eller anden physisk Egenskab, f. Ex: 
Farven af et Metal, forandredes ved et. tilsat Stof, saa 
tænkte de ikke paa, at dets Sammensætning ogsaa herved 
maatte blive forandret, og det faldt dem slet ikke ind at 
opstille noget Spørgsmaal om, hvorpaa Forbrændingen, 
Metallernes Forandring ved Ilden eller Kalkens caustiske 
Egenskaber beroe. . De lignede i denne Henseende Nu- 
tidens uciviliserede Folkeslag; selve de chemiske Facta 
kjendte de vel, men de gjorde end ikke det svageste 
Forsøg paa at lære Åarsagen til disse Facta, det for dem 
Tilgrundliggende og Almeengyldige, at kjende. Denne 
Mangel var den nødvendige Følge af deres hele viden- 
skabelige Forskningsmethode. De stræbte nemlig. altid 
efter strax fra Begyndelsen af at opstille et almindeligt 
Princip, hvorfra alle de enkelte Fremtoninger kunde for- 
udsiges og forklares ved logiske Følgeslutninger.  … De 
samlede nok Iagttagelser og Erfaringer, men de kunde 
ikke komme til at trænge ind i Chemien, fordi denne i 
det Væsentlige er en Erfaringsvidenskab, som forudsætter 
Foretagelse af Forsøg, det vil sige Frembringelse og 
Forandring af de Omstændigheder, under hvilke en eller 
anden Gjenstand viser sig, og Experimentalkunsten var 
saagodtsom ubekjendt båade hos Grækerne og hos Romerne. 
Maaskee have Ægypterne i denne Henseende været 
videre udviklede, og muligviis have ganske enkelte 
Grækere ogsaa anstillet Forsøg; men det er da skeet saa 
'enkeltviis og tillige saa hemmelighedsfuldt, at det ikke 
har kunnet have nogensomhelst Indflydelse paa hele denne 
Tidsalders Videnskabelighed. 

Men gaae vi et Par Aarhundreder fremad, såa see 
vi Kunsten at experimente optræde og samtidig dermed 


293 


Bestræbelsen efter at finde den chemiske Sammensætning 
af idetmindste nogle Legemer. "Dette skete rigtignok ikke 
for at dyrke nogen Videnskab, men det skete kun for ved 
Hjælp af denne Kundskab at kunne opnaae at forandre 
uædle Metaller til ædle, til Guld og Sølv. Det var altsaa 
Alchemien, som blev Anledning til selve Chemiens Ud- 
dannelse, og dette Gjøglebillede, som gjorde sine Dyrkere 
enten til Bedragere eller til Bedragne, som foregjøglede 
dem umaadelige Rigdomme og uendelig langt Liv, og 
som endte med at bringe dem ned i materiel og moralsk 
Elendighed og paaføre dem de meest vanærende Straffe, 
dette Gjøglebillede har altsaa dog medført sin store Nytte. 
Chemien, dyrket udelukkende i den Retning, som senere 
mere almindelig kaldtes og endnu benævnes. Alchemi, 
begyndte i det 4de Aarh. og udvikledes mere og mere i 
over 1000 Aar; men vor Kjendskab dertil er kun mangel- 
fuld, og lange Mellemperioder kjende vi saagodtsom slet 
ikke. Vi vide kun, at man allerede i det 4de Aarh. i 
Ægypten beskjæftigede sig med Forsøg paa at forvandle 
uædle Metaller til Guld og Sølv, og at de Lande, som 
dengang stode i videnskabelig Vexelvirkning med Ægypten, 
kjendte denne Beskjæftigelse. Derpaa finde vi Alchemien, 
og det med meget større chemiske Kundskaber, dyrket 
af Araberne fra det 8&8de til det Ilte Aarhundrede baade 
i Østerlandene, i det nordlige Afrika og i Spanien. Naar 
eller hvorledes de chemiske Kundskaber ere blevne ud- 
videde, og hvorledes Alchemien kom til Araberne, vide 
vi slet ikke, ligesaalidt som vi have nogensomhelst sikker 
Oplysning om, hvorledes den derefter fra det 13de Aarh. 
af skaffede sig Indpas i de christelige Vestenlande, i 
Spanien, Frankrig, Italien, Tydskland og England. 


294 


Spørge vi nu, hvorpaa hele Alchemien hvilede, paa 
hvilke Erfaringer og Betragtninger man støttede sig for 
at -begrunde Muligheden af det ene Metals Omdannelse 
til det andet, saa; maa Svaret herpaa blive, at Grundlaget 
for denne Tro dannede den allerede af Aristoteles udtalte 
Overbeviisning, at i de forskjellige Stoffer var det sikke 
selve Materien, men kun, dennes Egenskaber, som vare 
forskjellige. At nu disse Egenskaber, navnlig ved Metal- 
lerne, let kunde. forandres, var allerede tidligt bekjendt; 
Kobberet kunde man f. Ex. ved Indvirkning af nogle Stoffer 
farve. guldguult, ved andre Stoffer sølvhvidt, 9: forandre 
til: Messing eller til Hvidkobber; ved andre Metaller kunde 
man efter. Forgodtbefindende. ligeledes forandre Haard- 
heden, Bøieligheden, Smelteligheden etc., og:man gik da 
et Skridt videre og troede, at det tilsidst ogsaa maatte 
være muligt, saa fuldstændig at forandre det ene Metals 
Egenskaber, at det ganske og aldeles 'blev "til et andet 
Metal; den samme Materie behøvede blot at forandre 
Costume for at blive til et andet Metal. — Hertil. kom 
endnu en anden og. væsentlig Betragtning... De Metaller, 
hvormed Alchemisterne isærdeleshed beskjæftigede sig, 
have nemlig endeel fælleds Egenskaber; de jere saaledes alle 
glindsende; bøjelige, smeltelige og forandres sædvanlig, 
endog med Hensyn til deres Farve, ved Ophedning; ligesom 
nu Åristoteles antog disse Egenskaber at beroe paa, at 
visse saakaldte Elementer vare de fremherskende i de 
paagjældende Stoffer, såaledes antoge ogsaa Alchemisterne 
allerede meget tidligt, at de beroede paa, at Metallerne 
indeholdt visse bestemte Bestanddele, som vare Bærere 
af disse Egenskaber, og de benævnede da disse suppo- 
nerede Bestanddele efter de Stoffer, som i meget høi 
Grad besad de paagiældende Egenskaber. Da Kvægsølv 


295 


saaledes baade viser Glands, Bøielighed og Smeltelighed, 
og Svovl forandres stærkt ved Varme, saa benævnede 
man de Bestanddele, som man antog Metallerne… skyldte 
disse Egenskaber, efter dem. Alle de forskjellige Metal- 
ler kom, altsaa til at indeholde Kvægsølv og Svovl, men 
i et forskjelligt Mængdeforhold og i en forskjellig Grad 
af Reenhed, og det ene Metal kunde forvandles til det 
andet, naar blot deres Reenhedsgrad og det indbyrdes 
Mængdeforhold imellem dem blev forandret. Denne Lære, 
blandet. med Åristoteliske Anskuelser om de 4. Grund- 
elementer, findes allerede udviklet hos Araberne i det 
8de Aarh., og den holder sig endnu uforandret lige indtil 
det 15de Aarh.; Materien ansaaes altid: for at være een 
og den samme,.… det var kun dens Tilstande, som kunde 
være forskjellige, og som betingede dens. forskjellige 
Egenskaber. 

Først fra det 16de Aarh. af løsriver Chemien sig fra 
den Åristoteliske Autoritet og gaaer over i Lægernes 
Hænder, navnlig i de Lægers, som fulgte Pacacelsus's 
Fane, kun lidt stolede paa gamle Anskuelser og derimod 
ganske og aldeles vilde støtte sig paa selvstændig Forsk- 
ning. I det 16de og 17de Aarh. staaer derfor Chemien, 
om end Nogle endnu gave sig af med Alchemi, væsent- 
lig i Medicinens Tjeneste; Lægekunsten vilde forklare og 
helbrede Sygdommene efter chemiske Principer. Den 
adopterer derfor ikke alene Alchemiens Begreber om Me- 
tallernes chemiske Sammensætning og om deres Egen- 
skabers Afhængighed af visse chemiske Bestanddeles 
Nærværelse; men den udstrækker dem. til at gjælde ogsaa 
for det menneskelige Legemes og dets enkelte Organers 
Vedkommende. Den antager saaledes, at den Egenskab, 
at et Legeme kan taale Ildens Indvirkning uden at for- 


296 


andres, skyldes Noget, som man kalder Salt; den Egen- 
skab, ved Hede uforandret at forflygtiges,” skyldes: Kvæg» 
sølv, endelig den Egenskab, ved Varmen at forbrænde 
eller dog forandres, skyldes Svovl. Da nu idetmindste 
een, ofte flere af disse Egenskaber findes i ethvert Stof, 
såa antog man disse Bestanddele som Elementer i alle 
Legemer, og man troede nu, at saavel det hele menneske- 
lige Legeme som dettes enkelte Organer kun kunde være 
sunde, naar der var et bestemt Forhold tilstede i Sam- 
mensætningen af disse Elementer; Sygdom beroede der- 
for paa en abnorm Sammensætning, og Helbredelse paa, 
at den normale Sammensætning atter tilveiebragtes. 
Omendskjøndt nu ganske vist hele denne: Lære om disse 
3 Elementer kun var en Fiction, omendskjøndt det ikke 
engang er klart, om man antog dem for at være mate- 
rielle, veielige Stoffer, eller kun immaterielle Bærere for 
visse Egenskaber, og omendskjøndt vi ikke kjende til 
Forsøg paa at udskille dem af de Legemer, hvori 'de an- 
toges at være indeholdte, såa er det dog klart, at een 
Hovedanskuelse stadig er ifærd med at trænge' sig mere 
og mere frem, og det er den, at de forskjellige Stoffer 
have indbyrdes forskjellige, ikke blot physiske, men ogsaa 
chemiske Egenskaber, og at' dette beroer paa, at de' sam- 
mensættes enten af de samme Bestanddele, men i indbyrdes 
forskjelligt Mængdeforhold, eller af forskjellige Bestand- 
dele. Og samtidig hermed søgte man ogsaa virkelig lidt 
efter lidt at lære de forskjellige Stoffers sande Sam- 
mensætning at kjende; man udskilte f. Ex. Kobberet af 
blaa Vitriol, og man fandt, at Zinnoberet var sammensat ak 
virkeligt Kvægsølv og virkeligt Svovl. I Slutningen af det 
17de Aarh. var man derfor kommen saa vidt, at Irlænderen 
Robert Boyle ligefrem kunde udtale,' at Chemiens Op- 


OT 


gave var at efterforske, hvilke Stoffer der virkelig sammen- 
satte et bestemt Legeme, altsaa i hvilke Stoffer det kunde 
decomponeres, eller af: hvilke Stoffer det kunde sammen- 
sættes. De hidtil for Elementer antagne, men aldrig 
paaviste, Stoffer bleve stemplede som Phantasiens Værk, 
og fra nu af antog man kun de Stoffer som chemiske 
Elementer, der ikke kunde decomponeres ved noget af 
de bekjendte chemiske Hjælpemidler; disse Elementer 
bleve da de simpleste og indbyrdes grundforskjelligste 
Arter af Materien. 

Det er altsaa Nutidens Chemi, som begynder for 
c. 200 Aar siden. Rigtignok kjendte man hverken den- 
gang eller endnu meget senere alle de 63 chemiske 
Grundstoffer, som vi nutildags kjende; rigtignok antog 
man endnu flere Stoffer for Grundstoffer, som senere 
have viist sig at kunne decomponeres, og antog vel ogsaa 
et eller andet Element, som senere har viist sig ikke at 
existere; «men Hovedsætningen og Grundanskuelsen er 
dog den samme som nu. Tin, Sølv, Kvægsølv, Svovl 
etc. etc. ere forskjellige Grundstoffer, som ved at forbinde 
sig indbyrdes eller med andre Elementer kunne danne 
mange forskjellige Legemer; Kulstof, Brint og Ilt danne 
ved at forene sig indbyrdes saaledes f. Ex, Træ, Viin- 
aand, Eddikesyre og mange andre Stoffer. 

indtil Aaret 1830 troede man nu, at dette var fuld- 
kommen tilstrækkeligt til at forklare Legemernes chemiske 
Forskjellighed; man troede nemlig stadigt, at et og det 
samme Element stedse kun kunde vise sig som eet og 
det samme Stof, i Besiddelse af altid de samme chemiske 
Egenskaber, og man sluttede deraf uden videre, at For- 
bindelsen af de samme Grundstoffer i samme Mængde- 
forhold altid kun kunde frembringe et og det samme 


298 


Produkt, en og den samme Forbindelse Men fra dette 
Tidspunkt af lærte man først enkelte, senere flere og 
flere Facta at kjende, som viste, at denne Antagelse ene 
for sig ikke var tilstrækkelig til at forklare Legemernes 
chemiske Forskjelligheder. Man lærte f. Ex. snart. at 
indsee, at omendskjøndt den sædvanlige Eddike og det 
sædvanlige Sukker ere ganske forskjellige, ogsaa chemisk 
forskjellig sammensatte Legemer, er dog den: stærkeste, 
vandfrie Eddikesyre. og det tørrede Sukker eller Drue- 
sukkeret ganske eens sammensatte, indeholde begge al- 
deles det samme Vægtforhold af Kulstof, Ht og Brint. 
Og aldeles ; det Samme fandt man f. Ex. atter at være 
Tilfældet med det af en slukket Spirituslampes Væge: sig 
udviklende, ildelugtende: Aldehyd, den vellugtende Eddike- 
æther og den af harsk Smør lugtende Smørsyre, 3 Stoffer, 
som dog ere ganske forskjellige indbyrdes baade i deres 
physiske og i deres chemiske Egenskaber. Ja, det Samme 
har mån endog fundet ved: selve Grundstofferne,;… søm 
man idetmindste endnu ikke yderligere kam decomponere; 
Phosphoret f. Ex. er sædvanlig set guult, blødt,:let smelte- 
ligt og yderst let antændeligt Stof,: som hurtigt: forandres 
i Luften; men. det kan ogsaa fremstilles som … et rødt, 
sprødt Stof, som uden at forandres og uden: at; antændes 
taaler stærk Varme, -og som ikke forandres ved at ;ud- 
sættes for Luften; og det velbekjendte og saa vidt ud- 
bredte Ilt kan optræde i en anden Tilstand, som Ozon, 
med ganske nye og forskjellige Egenskaber. 

Spørge vi nu, om da ved disse Kjendsgjerninger den 
tidligere omtalte Fundamentalsætning i Chemien, at 
Legemernes chemiske Forskjelligheder beroe påa deres 
forskjellige chemiske Sammensætning, ikke er omstyrtet, 
saa maa Svaret blive, at den vel ikke længere kan tages i 


299 


den tidligere mere indskrænkede Opfattelse, men at den 
dog endnu vedbliver fra et mere udvidet Synspunkt at 
hævde sin fulde Gyldighed. Hvorledes dette er muligt, 
skal i det Følgende kortelig antydes. 

Chemien kan nemlig ikke længere nøjes med at an- 
tage, at; Stofferne bestaåaae af eensartede Smaadele, de 
saakaldte Moleculer, som ikke kunne sønderdeles videre, 
men maa nu desuden skarpt skjelne mellem dem og Stof- 
fernes chemiske Atomer,: det vil sige, de mindste Dele af 
dem, som kunne indgaae i en chemisk Forbindelse, eller 
som kunne bidrage til Dannelsen af et Molecul.  Mole- 
culerne bestaae altsaa herefter af Atomer, de sammensalte 
Stoffers Moleculer af forskjellige Grundstoffers, altsaa af 
uligeartede Atomer, Grundstoffernes Moleculer derimod af 
eensartede Atomer. Det absolute Antal af "Atomer, som 
træde sammen for at:danne et Molecul af de forskjellige 
Stoffer, kjende vi vel ikke, og vide f. Ex. ikke, om der i 
et Kobbermolecul er 2 eller 10 eller 100 Kobberatomer; 
men for mange Stoffer kjende vi dog, i hvilket Forhold 
Antallet af de forskjellige Atomer staaer indbyrdes, som 
danne Moøleculerne, og vi vide f. Ex. Forholdet mellem 
Åtomantallet af Kulstof, Brint og Ilt i Viinaandmoleculet. 
Herved kan man da atter let forklare sig, hvorledes som 
ovenfor omtalt eet og det samme Stof kan forekomme i 
forskjellige Tilstande; man forklarer sig det nemlig ved 
at antage, at de samme elementare Atomer, ved i for- 
skjelligt Antal at forene sig til Moleculer, frembringe 
ikke de samme, men forskjellige Moleculer. Til at danne 
et Molecul Ozon hører der f. Ex. 3, til at danne et 
Molecul almindelig Ilt derimod kun 2 Atomer; Ilt. En vis 
Vægtmængde Ilt indeholder altsaa vel det samme Antal 
Atomer som en ligesaa stor Vægtmængde Ozon, men i 


ER 300 


Ozonet er der færre Moleculer end i IIlten. Og forandrer 
et og det samme Stof sine physiske og chemiske ”Egen- 
skaber, saa beroer det kun paa, at dets Atomer ordne 
sig påa en anden Maade til Moleculer. 'Gaae vi nus et 
Skridt videre, såa see vi, at det Samme” maa kunne finde 
Sted ved ueensartede Atomer; saaledes: indeholder vel 
vandfri :Eddikesyre og tørret Druesukker samme Vægt- 
mængde, altsaa samme Antal Atomer Kulstof, Brint og 
Ilt; men disse Atomers Forening til Moleculer er for- 
skjellig, og et Molecul Druesukker indeholder saaledes 
idetmindste 3, maaskee 6 Gange saamange Atomer af Kul- 
stof, ' Brint og Ilt som et Molecul Eddikesyre. Omend- 
skjøndt disse 2 Stoffer altsaa ere sammensatte af aldeles 
de samme Grundstoffer, og det i samme Kvantitetsforhold, 
ere dog deres Moleculer forskjellig sammensatte;  Ato- 
mernes indbyrdes Forhold er vel eens, men deres absolute 
Antal i hvert Molecul er forskjelligt. Det Samme gjælder 
om ÅAldehydets Molecul i Forhold til Eddikeætherens eller 
Smørsyrens. Men de to sidstnævnte Stoffers Moleculer 
ere sammensatte af det samme Antal Atomer, og dog ere 
de ganske forskjellige indbyrdes; hvoraf kommer nu det, 
vil man spørge? Det kan kun forklares ved at antage, 
at "de ligestore Mængder af de samme Grundstoffers 
Atomer have ordnet sig indbyrdes paa forskjellig Maade 
til nærmere Bestanddele af de to Stoffer; derfor forholder 
disse Stoffers Moleculer sig -chemisk forskjellige ligeoverfor 
andre Stoffer, og derfor give de ved chemisk Decom- 
position forskjellige Produkter. 

Det er i denne Retning, at Chemien i de sidste 40 
Aar har udviklet sig og endnu stadigt stræber at gaae 
fremad. Grundtanken er vel den samme som tidligere, 
nemlig den, at Stoffernes chemiske Forskjelligheder beroe 


301 


paa deres forskjellige chemiske Sammensætning, men 
denne Tanke er bleven nærmere udviklet og har trængt 
dybere ind end tidligere. Nye og skarpere Methoder 
anvendes for at opdage nye Grundstoffer, visse Eien- 
dommeligheder ved eller nye Love for Atomernes ind- 
byrdes Forening udgrundes, man stræber efter at lære at 
kjende, hvorledes visse chemiske Eiendommeligheder af- 
hænge af en vis bestemt chemisk Åtomsammensætning, 
og man har endog begyndt at erkjende, «at mange af 
Stoffernes physiske Egenskaber ere afhængige af deres 
fineste chemiske Sammensætning. Det er med alle disse 
Opgavers videre Løsning, at Nutidens Chemi fortrinsviis 
er beskjæftiget. 


Nogle Sygdomme hos Honningbien, foraarsågede 
af Snyltedyr og Snylteplanter. 


(Efter Dr. Åssmuss.”) 


Biaverne kjende meget vel forskjellige Sygdomme, for 
hvilke deres Bistokke ere udsatte; om Sygdommenes Aar- 
sager har der derimod hersket megen Uenighed, og i 
Reglen har man vel søgt dem ganske andre Steder, end 
hvor de virkelig findes. Det forekommer os, at de lagt- 
tagelser, som Dr. Assmuss for nogle Aar siden har 
offenliggjort over Biernes Snyltedyr og den Indflydelse, 
disse kunne have paa Biernes Befindende og Bistokkens 
Trivsel, bidrage saameget til at kaste Lys over dette 
Spørgsmaal, at de fortjene at meddeles her, deels paa 
Grund af deres almeeninteressante Charakteer, deels fordi 
de kunne have særlig Værd for Biavlerne. At A.s lagt- 
tagelser kunne trænge til at gjentages efter en større 
Maalestok, skulle vi dog ikke nægte, og det var tildeels i 
Forventning om, at dette skulde skee, at vi ikke tidligere 
have meddeelt dette Uddrag. 


”) »Die Parasiten der Hornigbiene und die durch dieselben bedingten 
Krankheiten dieses Insekts.« 1865. — Ogsaa »the American 
naturalist« har for nylig indeholdt en Artikel om det samme 
Emne efter den samme Kilde. 


303 


Ligesom mange højere Dyr, navnlig Pattedyr og 
Fugle, have hvert sine bestemte Arter af Snylteinsekter, 
saakaldte Luus, har Bien ogsaa sin, Bilusen (Braula 
6063), en lille £-27" lång, blind, bruunlig, vingeløs 
Flueform, hørende til den samme Gruppe af Snylte- 
fluer som Hestens, Faarets og Raadyrets velbekjendte 
Snyltefluer. Den tilbringer sit hele Liv som fuldkomment 
Insekt påa Bien og ernærer sig, ved Hjælp af sin Suge- 
snabel, af dens Blod; den løber med stor Sikkerhed om 
imellem dens” rige Haardragt, kryber undertiden over fra 
den ene Bi paa den anden og falder ikke af, om end Bien 
flyver nok saa raskt; især træffer man den paa Biens Ryg 
siddende fastsuget hele Timer eller Dage paa det samme 
Sted. Tager man den derimod bort fra Bien, bevæger den 
sig meget maadelig og døer snart af Mangel paa Føde; 
kun i den allerførste Tid, efterat den har forladt sit 
Pupesvøb , er den mere seiglivet og kan holde Livet 
en 4 Døgn uden at suge af nogen Bi, fordi den da endnu 
medbringer tilstrækkelig Føde i sin Mave fra Pupelivet. 
I Almindelighed finder man kun en enkelt Biluus paa en Bi, 
men man kan ogsaa træffe flere, ja endog over 100; de 
plage alle 3 Kjøn, dog især Dronningen; man har truffet 
187 Biluus paa een Bidronning, og da den blev renset og 
sat tilbage i Kuben, havde den nogle Dage efter 64 paa 
sig igjen. I nogle Aar kunne de være meget hyppige i 
Bistaderne, baade i de svage og i de stærke Stader, saa 
at næsten hver Arbeidsbi har sin, ja: undertiden kunne 
disse være ligesaa stærkt befængte med dem som Dron- 
ningerne. Ligesom andre" Snyltefluer føder den levende 
Unger; i hver af de to Æggestokke finder man 2 Æg, 
altsaa 4 i alt.… Et efter et optages de i Livmoderen, hvor 
Larven opfødes med et af særegne Kirtler afsondret 


304 


Stof; naar den er udvoxet, fødes den som Larve eller 
rettere som Pupe,  d. v. s. som en 4'” lang, "i1-leddet, 
glat »Tønde«, der hærdner i Luften .og antager ven 
mørkere Farve; den bliver liggende, hvor den falder, påa : 
Bunden af Stadet; efter: 13 Dages' Forløb kommer det 
fuldkomne Insekt frem og bliver siddende 'ganske " taal- 
modig, ventende pååa, at en Bi skal komme i Nærheden 
af det, hvorpaa det klattrer op ad et af dens Been og sætter 
sig fast paa dens Ryg. I Almindelighed gjør den vel 
ikke megen Skade, men naar den tåger Overhaand i et 
Stade — saa at dette paa en Maade lider af »Lusesyge« — 
medfører det Tab. De med Luus befængte Arbeidsbier 
ere matte og dovne, døe maaskee ogsaa hurtigere end 
ellers; de stærkt lusede Dronninger ere altid meget magre 
og døe om Vinteren, hvilket har den naturlige Følge, at 
Stadet døer ud, naar man ikke om Foraaret kan give det 
en ny Dronning. Naar kun Dronningen eller nogle fåa 
Bier ere befængte, kan man rense dem med en Penne- 
fjer; forresten gives der intet andet Middel mod: Sygdom- 
men end Reenlighed og især saa ofte som muligt at 
bortfeie det Smuld, der samler sig paa Bunden af Stadet, 
holde Revnerne rene osv. 

Ligesom mangfoldige andre Insekter ere Bierne ud- 
satte for at blive beboede af de saakaldte Traadorme; 
saaledes har Forf. engang i en Hanbi fundet en 3" 
lang Gordius-Art, en bruun, traadformig, uleddet Orm, 
der kan opnaae en Længde af 1 Fod. Disse Orme ud- 
klækkes i Vandet og ere paa deres allerførste Udviklings- 
trin udrustede med Redskaber (flere Kredse af skarpe 
Hager paa Forkroppen) til at bore sig ind i Insekter med, 
især vistnok i Vandinsekter. Her leve de af  Insektets 
»Fedtlegeme« og voxe ud til deres fulde Størrelse; naar de 


305 


ere blevne forplantningsdygtige, bore de sig igjen ud af 
Insektets Hud — hvilket vistnok altid vil medføre dettes 
Død — og opholde sig nu forresten i Vandet, hvor de 
parre sig og lægge deres Æg i Form af Spiralsnore. Af 
de mindre (1-5” lange) hvidlige Mermis-Arter, hvis 
Unger ikke ere bevæbnede paa den omtalte Maade, men 
som dog tilbringe dem større Deel af deres Liv i Insekter 
ligesom Gordierne, uagtet de forlade dem noget tidligere, 
og senere leve, pårre sig og lægge Æg i Jorden, har 
Forf. iagttaget M, albicans i Bier, men mærkelig nok 
ligeledes kun hos Hanbier. »I August 1856 opstod der 
blandt Dronerne i mine Bistokke i Podolsk en sand 
Epidemi, foranlediget af denne Indvoldsorm.  Efterat 
de i nogle Dage havde lidt af en paafaldende Dovenskab 
og Svækkelse og ikke villet forlade Staderne, end ikke i 
de smukkeste og varmeste Dage, fandt jeg -en Dag flere 
Broner liggende ganske matte eller døde omkring Staderne ; 
de vare ikke med. Magt kastede ud af Arbeidsbierne, saa- 
ledes som det skeer om Efteraaret; i dette Aar var 
Honninghøsten netop meget god, og Dronerne. fik ellers 
Lov til at blive i Stadet indtil i September. Ved at knuse 
en af Dronerne fandt jeg i dens Legeme en 3” 5"" lang 
Mermis, 3 Dage senere laae der paa Jorden omkring 
Siaderne en Mængde Mermiter, som rodede om i San- 
det, hvormed Jorden var bestrøet, og (rimeligviis) vare 
krøbne ud af Dronerne. Denne »Ormesyge« varede ialt i 
15 Dage, hvorpaa Bierne selv begyndte at kaste Dronerne 
ud... Desværre forsømte jeg at offre dette mærkelige Til- 
fælde en. større Opmærksomhed og navnlig at undersøge, 
om ikke. ogsaa Arbeidsbierne. havde Mermiter i sig; de 
syntes iøvrigt, al være; muntre og sunde.« — I: begge 


Tilfælde var det altsaa Hanbierne, som vare befængte 
Tredie Række. V. 20 


306 


med disse Traadorme, hvilket kan synes noget besynder- 
ligt, da de aldrig selv komme paa de Steder, hvor 
Traadormynglen lever, hvorimod Arbeidsbierne hente Vand 
paa Vandplanterne eller i fugtig Jord og ved denne Lei- 
lighed let kunne faae de spæde Ormeunger ($%-47%;"” lange) 
i sig; fra Arbeidsbierne, der jo fodre baade Dronerne og 
Droneynglen med den opgylpede Føde, kunne de dog 
let med Føden finde Vei til Dronerne, hos hvilke de da bore 
sig ud igjennem Tarmvægene for at tage Ophold for en 
Tid i Krophulen og leve af Fedtlegemet. Det hele For=- 
hold er endnu ikke forfulgt tilstrækkelig i alle sine For- 
greninger, men Forf. opstiller dog den Formodning, at 
en stor Deel af den saakaldte »Galskab«, hvoraf saamange 
Arbeidsbier døe i visse Aar, egenlig er en saadan, af 
Gordier og Mermiter foranlediget »Ormesyge«. 

I Biernes »Kirtelmaver« forekommer meget ofte en 
lille Skimmelsvamp (Mucor melittophorus), der 
— da Bierne jo som Larver og tildeels som Voxne fodres 
med ophulket Føde — let overføres påa mange Medlem- 
mer af det samme Selskab. Den synes iøvrigt kun at 
kunne gjøre dem Skade, naar den er tilstede i saadan 
Mængde, at Maven formelig tilstoppes af dens Forplant- 
ningsceller (Sporer), og man har meent, at den Sygdom 
hos Bierne, som benævnes »Rur«, kunde have sin 
Grund deri. 

Forfatteren antager dernæst, at den ødelæggende 
Pestsot mellem Bilarverne, som de tydske Biavlere be- 
nævne »Faulbrut« (Larvepest), hidrører fra en Flueart, 
hvis Larve lever som Snylter i Bilarverne (Phora in- 
crassata). Det er en lille 14 til-27” lang Flue, som 
flyver ind ad Flyvehullet paa Kuben og med sin Lægge- 
braad anbringer sine forholdsviis store Æg (1"” lange) 


307 


i de næsten udvoxne Bilarver, lige under Huden, kun et 
Æg i hver. Fosteret synes allerede at være temmelig 
udviklet i Æget, thi 6 Timer efter at det er bleven lagt 
har den spæde (;%"” lange) Larve allerede banet sig Vei 
ud af Ægeskallen og ind i Bilarvens Fedtlegeme. Der 
voxer den nu meget hurtigt, skifter tre Gange Hud og naaer i 
Løbet af c. 6 Dage en Længde af 117”, Den skifter nu 
Stilling, saa at dens Hoved ikke længere vender mod Biens, 
men den modsatte Vei; og samtidig giver Bilarven, der 
hidtil tilsyneladende har befundet sig. vel og endogsaa 
indspundet sig som for at forpupe sig, det første Tegn paa 
Sygdom derved at ogsåa den vender sig om, såa at dens 
Hoved kommer til at vende mod Cellens Bund. Flue- 
larven borer sig nu ud igjennem Bilarvens Hud — altid 
gjennem den sidste Ring paa denne — og er det en Ar- 
beiderlarve, som den hår beboet, begynder den strax at 
bore sig ud midt igjennem Cellens Laag (som jo paasættes 
denne henimod Larvens Forpupningstid), med Halvdelen 
af sin Krop endnu siddende i Bilarven; er det derimod 
en Dronelarve, hvori den lever, måa den krybe heelt ud 
af denne for at komme til at bore sig gjennem Laaget, 
der her er mere hvælvet og anbragt i større Afstand 
fra Beboeren. Fluelarven falder nu ned paa Kubens Bund 
og forpuper sig enten der i Smuldet eller kryber ud af 
Flyvehullet og forpuper sig i Jorden. 12 Dage derefter 
udklækkes den fuldkomne Flue. Paa Bilarvens Liv har 
derimod denne Opfostring af en Snyltegjæst gjort en 
brat Ende. Den døer og forvandles til en seig, slimet, 
stinkende Masse, og hvad værre er, disse stinkende Ud- 
dunstninger Snes at angribe de andre, ikke af Snylte- 
larver beboede Bilarver i Stadet, saa at ogsaa de blive 


syge og forvandles til den samme seige, slimede, stin- 
| 20" 


308 


kende Masse; i kort Tid er ikke alene al Ynglen i dette 
Stade, men ogsaa i Nabostaderne, omkommen paa denne 
Maade, saa at en heel Bistand kan gaae til Grunde i en 
overmaade kort Tid. 

Allerede de Gamle kjendte denne Sygdom; baade 
Plinius og Columella. omtale den, den sidste under 
Navnet »paysdovde. Der har været mange Hypotheser 
og Forklaringer af dens Oprindelse og; Aarsag i Omløb. 
Den almindeligste er den, som allerede Columella an- 
giver, at Bierne under en af- deres: Udflugter overfaldes | 
. af Uveir og gaae til Grunde i saadan Mængde, at Stadet 
pludselig bliver fattigt paa Bier, og en stor Mængde Lar- 
ver. ligefrem maa sulte ihjel i deres Celler af, Mangel 
paa Pleie. Det samme kan skee, naar koldt Veir nøder 
Bierne stil at samle sig i Stadets Midte: Larverne i de 
ydre Celler fryse eller, sulte da ligeledes ihjel. Men denne 
Dødsmaade. avler ikke nogen Smitsot, og det hele Phæno- 
men måa overhoved ikke forvexles med en egenlig For- 
raadnelsessot. De døde Larver raadne først efter deres 
Død. og forvandles ikke til en seig, slimet Masse, men be- 
holde deres hele Form og Bygning, indtil de skrumpe ind 
til en tør Masse; eller der udvikler sig, naar Veiret er 
fugtigt, i de døde Larvers Fedtlegeme en Skimmeilsvamp, 
der tilsidst gjennembryder OQverhuden; under. dens Ind- 
virkning bliver Larven steenhaard og tør. Men aldrig vil 
man finde, at denne »Sygdom« — hvad man dog kun høist 
uegenlig kan kalde den — smitter de levende Larver 
eller Puper. Man har ogsaa villet søge. Aarsagen til hiin 
Forraadnelsessot i, at Larverne vare blevne fodrede med 
giftig Honning (hvilken. Egenskab man navølig har tillagt 
den amerikanske og polske Honning) eller med suur, gjæ- 
rende Honning. At suur Honning ikke skader Bierne eller 


309 


Biynglen, hår man overbeviist sig om ved umiddelbare Forsøg. 
Hvor man endnu høster sin Honning saaledes, at man 
om Efteraaret svovler Stadet og laver en Suppe af Hon- 
ning, Bibrød, Vox, Biyngel, Bier osv. af sunde og syge 
Stader mellem hverandre, og såa sier de flydende Bestand- 
dele under Navn af Honning fra de faste — ja der kan 
denne Honning ganske vist frembringe hiin Sot paany, 
naar Bierne fodres dermed, men dermed ere vi endnu 
ikke komne til Sygdommens første Ophav, thi Smitstoffet 
var jo her bibragt dem umiddelbart med Føden frå andre 
syge Stader. At den ikke hidrører fra indblæst Lande=- 
veisstøv eller fra skrofuløse eller syphilitiske Sygdomme 
hos Bivogterne, turde ikke behøve Beviis; og at den i 
Biernes Mave levende Svamp (Mucor melittophorus) 
heller ikke er såa særdeles farlig en Gjæst, er allerede 
antydet i det foregaaende. 

Studerer man Sygdommen i Begyndelsen af dens Ud- 
vikling, finder man, at der blandt de med Laag forsynede 
Yngelcelier er en 20—50, spredte eller liggende tæt 
sammen i en Gruppe, hvor Laaget er faldet ind. Ved 
nærmere Undersøgelse vil man paa hver af disse Laag 
finde et lille Hul af 17” i Gjennemsnit, og borttager man 
Laaget, vil man finde, at den udvoxne, men endnu ikke 
forpupede Larve har antaget en bruun Farve og i de fleste 
Tilfælde tillige den ovenfor omtalte forkerte Stilling med 
Hovedet nedad mod Cellens Bund. Ved at knuse Larven 
seer man, at dens Indhold har forvandlet sig til en 
slimet, eensartet Masse, der lugter som raaddent Horn eller 
Liim; 12—36 Timer senere er Larvens Form ikke mere 
til at kjende; den opløser sig til en klæbrig, slimet Masse, 
"der lugter som daarlig Liim og efter 5—10 Dages For- 
løb har klumpet sig sammen til et tørt mørkebruunt Legeme. 


310 


Men inden dette. skeer, ere allerede Larverne i. Nabo- 
cellerne gaaede over i den. samme Opløsningstilstand; 
i Løbet af faa Dage er den hele Kage angreben, og det 
varer ikke længe, inden Sygdommen har udbredt sig til 
hele Stadet; enkelte Larver forpupe sig vel, ja 5—10 
Procent gjennemgaåae maaskee lykkelig hele deres For- 
vandling, s<men Resten bukker under: Har Sygdommen 
naaet denne Høide, saa at allerede Halvdelen eller mere 
af Yngelen er angreben, kan man allerede i en Afstand 
af 20 Skridt mærke en Liimlugt, som om man befandt 
sig i et Liimkogeri af raaddent Horn, Hove og" desl. 
Pesten overføres som sagt snart paa de sunde Nabo- 
stader, ja den kan endog gribe meget. mere om sig og i 
kort Tid standse et. heelt Distrikts Biavl. Smitten… over= 
føres formodenlig af Bierne selv, der ofte plyndre 
hinanden og allersnarest ville gjøre det:ved et svagt 
Stade, men ved denne Leilighed medbringe Smitstoffet 
til.deres egen Kube. Det er dog ikke altid, at: Sygdom- 
mens Udvikling er saa rask og såa ødelæggende; under- 
tiden angriber den kun en Deel af Larverne, de øvrige 
forvandle sig osv., saa at Stadet,kan holde sig: 2—-3 Aar, 
inden det døer ud... Om Efteraaret standser den altid, 
da-der ikke er flere Larver, men begynder igjen om 
Foraaret, naar der fremkommer ny Yngel. . Meget sjeldent 
Er det, at Pesten efterhaanden taber sig, saa at Stadet 
faaer sin oprindelige Sundhed igjen. — Biernes Adfærd 
er meget forskjellig, alt eftersom Sygdommen er. skredet 
mere eller mindre frem: i Begyndelsen er der intet .at 
mærke påa dem, men naar allerede en større Deel af 
Ynglen er fordærvet, og Stanken har indfundet sig, standse 
næsten alle Arbeider; der opføres næsten ingen nye 
Celler, der samles ikke ind, sættes ikke ny Yngel osv, 


311 


men Bierne ere uafbrudt, Dag og Nat, beskjæftigede med 
at udlufte Stadet (ved at vifte med Vingerne) for at drive 
den forpestede Luft ud af Stadet, samt med at udbide 
de Celler, der indeholde indtørret Yngel. Udbreder Syg- 
dommen sig endnu mere, standser al Virksomhed, og 
Bierne opholde sig kun i den Deel af Stadet, der ikke 
indeholder Yngel. Er dette Udviklingstrin af Sygdommen 
allerede indtraadt om Foraaret eller Forsommeren, hænder 
det ofte, at Bisværmen vandrer ud og søger sig en ny 
Bolig; men dette redder den ikke, saasnart den nye Yngel 
er ved at forpupe sig, indfinder Sygdommen sig paany. 

I de levende Bilarver, hvis Celler endnu ikke have 
faaet Laag, er det let at overbevise sig, om der er Flue- 
larver eller ikke; man klipper Hovedet af og trykker for- 
sigtig Indholdet ud og vil da finde Æget eller Larven 
deri, især hvis man har valgt saadanne Larver, paa hvis 
Hud man ved Lupens Hjælp har opdaget et: fiint Ar mel- 
lem to Ringe. . Bilarven gaaer først i Forraadnelse, efter 
at Fluelarven. har forladt den; de første Dage derefter er 
den endnu ganske frisk, og man seer kun en fiin Åabning 
paa dens Bagende, hvorigjennem. Snylteren har. fjernet 
sig. Den næste Dag er Huden bleven guul omkring 
Saaret; paa den tredie har Pletten bredt sig til den 4de Ring, 
paa den fjerde til den 7de, og de bageste Kropringe have 
allerede opløst sig til den seige, slimede Vædske; den 
femte Dag er Larven heelt bruun og halvt opløst, og den 
sjette Dag er hele Larven forvandlet til den oftere be- 
skrevne Masse, og kun Huden bleven tilbage; efter en 10 
Dages Forløb er det hele tørret ind til en haard, mørke- 
bruun Masse, der omtrent fylder en Trediedeel af Cellen. 
Saaledes «udvikler Sygdommen sig, naar den hidrører 
umiddelbart fra hiin snyltende Fluelarve. Men Største- 


312 


delen af den af Larvepesten angrebne Yngel indeholder 
ikke denne Snylter, og man vil derfor heller "ikke senere 
hos dem finde noget Borehul i Laaget. Hos dem be- 
gynder Sygdommen ogsaa påa en heel anden Maade, 
nemlig i Tarmkanalen, som bliver bruun, næsten sort:. 
den Ade Dag er hele Fedtlegemet og Luftrørssystemet 
angrebet, og Aandehullerne have antaget en bruun Farve; 
paa den Ste flyder det slimede Indhold ud «af Munden 
påa den med Hovedet mod Cellens Bund vendende Larve, 
og påa den 6te eller 7de Dag brister Larvehuden, og 
hele Larven opløser sig i den samme seige, slimede 
Vædske, som naar Sygdommen hidrører umiddelbart fra 
Phora-Larven. — Det er vel ikke saa vanskeligt at 
forstaae, at de fra et hundrede forraadnende Bilarver 
udviklede Miasmer kunne give Anledning til, at en lignende 
Forraåaadnelsessot udbreder sig til Stadets andre, af Snyl- 
terne ikke angrebne Larver, saaledes som Forfatteren an- 
tager; men det synes os dog uforklarligt, at denne Pest 
kun skulde udbryde, naar Bilarverne døe af denne 
Grund, og ikke ligesaagodt, naar de døe af andre Aar- 
sager, f. Ex. Sult, Kulde og desl. 

Til at forebygge denne Larvepest gives der intet 
Middel, da hverken Bierne selv eller Biavleren kan hindre 
den lille Flue fra at trænge ind i Stadet; er Sygdommen 
brudt ud, er det bedst at borttage alle de Kager, der 
indeholde Yngel, som er nær ved at forpupe sig.  Op- 
dages den først paa et senere Udviklingstrin, maa man 
gribe endnu kraftigere ind for at redde sine sunde Sta- 
der; bedst er det at dræbe alle det syge Stades Beboere 
med Chlor, feie de døde Bier ud og "grave dem ned, 
smelte de Kager, der indeholde Yngel, til Vox og kun 
beholde de tomme eller dem, der indeholde Hon- 


313 


ning. Efter aåatler at have røget Stadet med Chlor og 
holdt det lukket i to Dage kan man paany bruge det, 
thi da hår Chloret tilintetgjort alle Miasmer. De bedste 
Biavlere(Dzierzon, Berlepsch) angive, at Dronningen ikke 
forplanter Smitten, og at man derfor gjerne kan skaane 
den; men dette strider imod Forfatterens Erfaringer. 
Uden at desinficere Stadet kan man ikke bruge det førend 
2—3 Aar efter, ja selv det Sted, hvor et sygt Stade har 
staaet, smitter mere end" et Aar efter det nye, der 'an- 
bringes påa samme Sted. 

Oliebillernes mærkelige Forvandlingshistorie er 
tidligere skildret i dette Tidsskrift”); det vil erindres, at 
den nyligt udklækkede Larve er et meget vevert og liv- 
ligt lille Dyr (1'” lang eller lidt derover), der tager Op- 
hold påa mange forskjellige Blomster og ved at hænge 
sig fast ved Biernes Haardragt sniger sig ind i disses 
Stader, hvor det først opæder Biæget og senere lever af 
det i Cellen værende, til Føde for Bilarven bestemte 
Foder. Det er vistnok hovedsagelig andre Bier PER 
Anthophora-Arter, som hjemsøges paa denne Maade, 
men Forfatteren synes dog at have godtgjort, at under- 
tiden finder det samme Sted med Honningbien”). Er 
Oliebillen saaledes end en Snyltegjæst hos Bierne, er 
den dog ikke en Snylter, en Parasit, i Ordets egenlige 
Betydning; vel opholder den sig en kort Tid paa Bien, 
men den lever ikke umiddelbart af denne og benytter 
"den egenlig kun som Befordringsmiddel for at komme 
ind i Bicellerne. Dog maa herfra undtages den brogede 
"Oliebille (Meloé variegatus) (blaagrøn med en Række 


”) 2den Række. å4de Bind. S. 118—124. 
”) Engang fandt han nemlig i et Bistade to Larver paa andet Sta- 
dium af Meloé proscarabæus. 


314 


røde Pletter ned ad Bagkroppen), hvis sorte Larve”) har 
den Skik at bore sig ind i den bløde Hud mellem Biens 
Kropringe, hvilket — i det mindste naar Bierne angribes 
af flere paa een Gang — har til Følge, at Bierne døe un- 
der heftige Smerter og Krampetrækninger. "I visse Åar 
vrimle de påa Bierne, og man seer de døde Bier ligge i 
hundrede- eller tusindeviis omkring Bistaderne. En Bi- 
avler mistede et Aar 9 Dronninger og Halvdelen af. sine 
AÅrbeidsbier (c. 170,000 Stkr.) paa denne Maade, og Dr. 
Å. antager, at Størstedelen af den saakaldte »Bigalskab» 
hidrører derfra, uagtet man har søgt Grunden til denne 
Sygdom paa ganske andre Steder, navnlig i forgiftet 
Honning eller giftige Plantesafter. At det netop især er 
unge Bier, som angribes af denne ødelæggende Sygdom, 
der i visse Aar har affolket mangt et Stade, forklares let 
derved, at det er de unge, blødhudede Bier, - som lide 
meest ved og ere meest udsatte for Billelarvens Angreb; og 
at Sygdommen i varmere Egne træder op i Mai Maaned, 
i koldere i Juni, men aldrig senere påa Aaret, stemmer 
ligeledes med Dr. A's. Hypothese, da det netop er den 
Tid, hvorpaa Meloélarverne udklækkes. Hans egne lagt- 
tagelser over Sygdommen og dens Aarsag lyde saaledes: 
«Fra den bte Juni af (1861) iagttog jeg, at Arbeidsbierne 
i mine 9 Stader, der stode paa en Hedeslette i Gouv. 
Smolensk, vare angrebne af den saakaldte -»Galskab« 
eller »Maisyge«. Enkelte Bier styrtede ud af Kuberne, 
faldt ned paa Jorden og dreiede sig om i Kredse, pinte 
af Smerte, og fløj ikke op igjen, men bleve liggende paa 
Jorden og døde Dagen efter. Ogsaa mange af de fra 
Marken hjemvendende Bier faldt udmattede til Jorden og 


”) Larven af den. alm. blaasorte Oliebille (M. proscarabæus) er 
guul og borer sig ikke ind i Biernes Hud. 


315 


døde under kråmpeagtige Bevægelser. Ved at tage nogle 
af Bierne op og betragte dem nærmere, fandt jeg paa 
hver Bi nogle, påa enkelte indtil 18 Meloé-Larver, som 
havde trængt sig ind imellem Kropringene. Med hver 
Dag tiltog Dødeligheden mellem Bierne, saa at der uden- 
for enkelte Stader kunde ligge over 200 døde Bier; fra 
den i5de aftog den dog igjen, og den Zden Juli var den 
forbi." Ogsaa Dronerne døde paa samme Maade, og 
ligedan gik det de ganske unge nylig udkrøbne Bier; 
i selve Stadet. var der derfor mange døde og døende 
Bier. … Meloé-Larverne forlode dem efterhaanden og 
skjulte sig. i: Smuldet eller spredte sig som "i Stadet, 
hvor mange døde, men de fleste forlode igjen Stadet 
gjennem dettes Revner eller Flyvehullet. Især var Døde- 
ligheden stor mellem de Arbeidsbier, som samlede Hon- 
ning, «mindre blandt dem,… der. samlede Blomsterstøv, 
hvilket kom deraf, at Meloé-Larverne. især havde samlet 
sig i stor Mængde paa en Art Læbeløs (Ajuga), som 
ligeledes blev stærkt besøgt af Bierne for Honningens 
Skyld.» Man kan ikke gjøre andet mod denne «Syg- 
dom« end at dræbe de Oliebiller af hiin Art, som man 
støder paa; med hver Hun dræber man tillige 5000 Æg”), 
men man kan dog ikke påa denne Maade gjøre sig Haab om 
at udrette noget betydeligt. At man bør opsamle alle de 
af denne Sygdom døde Bier og brænde dem tilligemed 
alt det Smuld, der kan feies ud af Staderne, for idet- 
mindste at forhindre de deri værende Meloé-Larver fra at 


”) Denne store Frugtbarhed staaer i nøie Sammenhæng med disse 
Dyrs hele mærkelige Livshistorie. En stor Mængde Larver gaae - 
nemlig til Grunde derved, at de ikke komme over paa Bier, 
men forvilde sig paa Fluer, Biller osv. - 


316 


gjøre mere Skade og fra at udvikle sig videre og formere 
sig, er en Selvfølge. i 

Bistaderne hjemsøges endnu af en Billelarve, nemlig 
af Clerus (Trichodes) apiårius, hvis 6—7"" lange, 
rosenrøde Larve dog ikke alene efterstræber Biernes, men 
ogsaa andre beslægtede Insekters Larver, f. Ex. Træ- 
"hvepsenes; de træffes paa Bunden af ureenligt holdte Bi- 
stader og leve af de udkastede eller nedfaldne, døde eiler 
halvdøde Bier, Larver eller Puper. Lykkes det dem at 
komme til Bikagerne, gnave' de sig gjennem disse langs 
med Cellernes Bund og opæde Puperne. Då endvidere 
alle- de Puper døe, hvis Celler Ormen kommer til at 
åabne ved at gnave sig gjennem dem, kan en eneste af 
disse Billelarver foranledige over hundrede  Bipupers 
Død; dette er ogsaa et af de Phænomener, som man har 
sammenfattet under Benævnelsen »Larvepest« (Faulbrut). 
Et egenligt Snyltedyr er den imidlertid ikke, men kun en 
fjendtlig Gjæst i Biernes fredelige Samfund. 


Til Dyrenes Udryddelseshistorie. 


(To Tillæg til en Afhandling om samme Æmne i forrige Aargang). 


1., Et nyt Bidrag til .den Stellerske Søkoes 
Historie. Det er noksom bekjendt, at da man opdagede 
Beringsøen 1741, traf man ved denne Øes Kyster et 
stort tangædende, hvallignende Dyr, en Art Søko, men 
at dette Dyr, som opholdt sig, deels enkeltviis, deels 
flokkeviis, i Nærheden af Kysten, hvor denne var lav og 
meget tangbevoxen, blev saa stærkt.og skaanselsløst efter- 
stræbt af russiske Jægere, at den sidste Søko blev dræbt 
der allerede 1768, 27 Aar efter Øens Opdagelse. For 
ikke længe siden hår man fundet en Dagbog, forfattet af 
en russisk Embedsmand ved Navn Jakovlew, som op- 
lyser os om, at disse Dyrs Træghed øg Godmodighed eller 
Enfoldighed var saa stor, at den enkelte Jæger kunde 
gaae ud i. Vandet og stikke dem med et Spyd, i det 
Haab, at de saa efter deres Død nok vilde drive i Land 
og blive hans Bytte; men i Reglen gik de saarede Sø- 
køer dog. tilsøes, og kun faa bleve igjen skyllede op paa 
Land og da i Reglen i fordærvet Tilstand — allerede 24. 
Timer efter Døden kunde de nemlig være ubrugelige til 
Spise. Jakovlew. indsaae meget godt, at Følgen af en 
saa hensynsløs Fremgangsmaade vilde blive, at dette nyttige 
Dyr, hvoraf et eneste Exemplar ydede 33 Mand ypperlig 
Føde. i en heel Maaned, og hvorpaa Muligheden af at 


318 


overvintre påa Beringsøen beroede, vilde blive udryddet. 
Han ivrede derfor derimod af al Magt, lærte sine Folk at 
fange og dræbe det paa en saadan Maade, at intet Ex- 
emplar gik tabt til Unytte, og indgav til Øvrigheden i 
Kamschatka 1755 en Forestilling, hvori han foreslog Ud- 
stedelsen af en Ukas, der skulde forbyde" at efterstræbe 
Søkøerne påa en såadan Maade, at deres Mængde kunde 
lide derved. Er en saadan Ukas bleven udstedt, har den 
i al Fald ikke nyttet noget. J. kunde see saameget klarere 
i.denne Sag, som han selv ved Søkoens tidligere Udryddelse 
påa Kobberøen var bleven forhindret i at overvintre paa 
denne Ø. — Man har hidtil ikke ret vidst, om Søkoen og- 
saa har levet ved Kobberøen, der ikke ligger langt fra 
Beringsøen og var ubeboet ligesom denne, men er 
mindre; man har formodet det, men savnet bestemte 
Angivelser derom. I sin Beskrivelse af denne Ø omtaler 
J. den ikke, skjøndt hån omtaler Havoddere, Søbjørne, 
Søløver 0. s. v.; af hans nysnævnte Dagbog faaér 
man at vide, at den allerede 1755 ikke var der længer, 
uagtet Øen først var opdaget efter 1742; men i Mellem- 
tiden var den ogsaa bleven besøgt af talrige russiske 
Pelsjægere, som tildeels havde overvintret der. Saavel J.s 
Folk som Kamschadaler, der forhen havde været der, 
forsikkrede ham imidlertid, at Søkoen havde tidligere op- 
holdt sig flokkeviis ved Kobberøen ligesom dengang endnu 
ved Beringsøen; men da hiin Ø er mindre, er dens Ud- 
ryddelse der ogsaa gaaet hurtigere for sig, i Løbet af kun 
en halv Snees Aar. Det er iøvrigt sandsynligt, at Be- 
ringshavets Søko tidligere (ligesom de endnu levende syd- 
ligere Arter) har havt en meget større geografisk Udbred- 
ning og levet ved mange af det nordøstlige Asiens og det 
nordvestlige Amerikas Kyster, hvor den imidlertid tidligt 


319 


maa være bleven udryddet ved at komme i Berøring med 
Mennesket; thi med et Dyr af denne Beskaffenhed kunde 
selv meget raa Folkefærd fåae Bugt. Selv Sagnet synes 
imidlertid aldeles at have glemt Tilværelsen af et saadant 
Dyr i hine Egne, eiheller har man endnu andre Steder 
end påa Beringsøen fundet Beenrade eller Knogler af den 
i halvfossil Tilstand. — En Betingelse for at den skulde 
kunne leve paa et givet Sted, f. Ex. Kamschatka, de aleu- 
tiske Øer 0. s. v., var det dog, at der var en rig Tangvæxt, 
og at Havet ikke lagde til om Vinteren uden allerhøist 


med Driviis; thi den var — efter hvad den russiske Aka- 
demiker Brandt (af hvem vi have låant Stoffet til denne 
lille Meddelelse) oplyser — ikke, som anført i forrige 


Aargang af dette Tidsskrift S. 28, et Trækdyr, men et 
Standdyr, som opholdt sig ved Beringsøen hele Aaret 
igjennem. Åt den holdt sig såa meget længere ved Be- 
rings- og Kobberøen, var den naturlige Følge af, at disse 
Øer vare ubeboede. 

2. Saåiga-Antilopen. Da Talen vor om de Patte- 
dyr, hvis Udbredning Kulturens Fremskridt har indskrænket 
betydelig, kunde den nordasiatiske og sydøsteuropæiske 
Steppe-Åntilope være bleven nævnet som et godt Ex- 
empel derpaa, og det vilde ogsaa være skeet, hvis nøiag- 
tige Kjendsgjerninger om dens tidligere og nærværende Ud- 
breding dengang havde været Forfatteren bekjendte, Det 
var undgaaet ham, at en russisk Naturkyndig i Sarepta, Hr. 
Constantin Glitsch, kort iforveien (1865) havde med- 
deelt det keiserlige Naturforskersamfund i Moskau en 
Monografi af dette Dyr, hvilken vi maaskee senere kunne 
meddele i Udtog; her indskrænke vi os til at meddele, 
hvad han oplyser om dets Udbredning i Fortid og Nutid. 

»Saiga-Antilopen hører kun tildeels til den euro- 


320 


pæiske Dyreverden og er ifærd med at forsvinde som et 
Led af denne, saa at den Tid ikke er fjern, da: den kun. vil 
være at opføre i Dyrefortegnelserne som et asiatisk Dyr.. For- 
bindelsen mellem dens østlige Stamhjorde og: dens. vest- 
lige Forpøoster er allerede afbrudt, og disse sidstes. Omraade 
temmelig indskrænket i Forhold til Antallet af de. Dyr, 
som beboe det; det indsnevres desuden med hvert Åar, 
alt som Forfølgelsen voxer. Endnu paa Pallas”s Tid 
kunde man afstikke meget vide Grændser for dens Ud- 
bredning i Europa. Dens Omraade. strakte sig fra Dnipr 
gjennem det hele sydøsteuropæiske Steppeland fra:50—52? 
n.. Br. til det sorte "Hav og Kaukasus”). Hiinsides Volga 
beboede dens Hjorder den hele Steppe til Ural og strakte 
sig rundt om det kaspiske Hav dybt ind i det store Ta- 
taries Stepper — mod Nord til Irtischflodens øvre Løb, 
mod Øst til Altai. Fra. disse asiatiske Ørkener brød. den, 
fordreven af Tørke og Misvæxt, ofte i uhyre Flokke. ind 
over Uralfloden og overskred Volga som en sånd. Lande- 
plage, ødelæggende de faa Marker... Endnu kort før 
Pallas's: Tid fandt en saadan mer Vandring over- Volga 
Sted, men allerede paa hans Tid mærkedes det, at Sai- 
gaen trak sig stærkt tilbage fra Vesten. Han siger selv, 
at den allerede dengang begyndte at blive sjeldnere paa 
denne Side af Volga og at flye de beboede Steder. I det 
Aarhundrede, som er hengaaet siden den Tid, har Tin- 
genes Tilstand forandret sig i endnu højere Grad... Ved 
Dnipr har der allerede længe. ikke været. Spor at finde 


” Man har ogsaa Angivelser om, at Saigaen fordum har levet i 
Moldau, Vallakiet og Ungarn (Forster descript. animal., ed: 
Lichtenst., p. 391), men om denne. Angivelse er paalidelig, er os 
ubekjendt. Saavidt vi mindes, vil man i de senere Tider have fun- 
det Saigaknogler i franske Knoglehuler, hvorved dens geogra- 
fiske Udbredning i Fortiden vilde blive. forøget: meget betydelig. 


321 


af dette Steppedyr; i hele Ukraine er Saigaen sporløst for- 
svunden, og selv i Landet ved Don optræder den kun en- 
keltviis og forsprængt som et sjeldent Vildt. Det vilde 
være mærkeligt, om den ogsaa ganske skulde have forladt 
Stepperne mellem Volga og Ural, hvor den før opholdt 
sig i stor Mængde og saa længe fandt alle Betingelser 
for sin Tilværelse, men alle Udsagn stemme i denne Hen- 
seende vvereens. Fra de fede Lavlande ved Achtuba og 
Volga er den bleven fordreven af de talrige Nybyggere, 
og den egentlige Sandsteppe giver den vel ikke Græsning 
nok, tilmed da Kirgiserne have tilegnet sig det. bedste 
Græsland. Desto mærkeligere er det, at der endnu er 
bleven en ikke aldeles ubetydelig Flok af disse Dyr til- 
bage paa en forholdsviis lille Plet paa denne Side af 
Volga, nemlig i en Deel af Kalmuksteppen mellem Don 
og Volga. Denne »Plet« danner en Trekant, begrændset 
mod Øst af Volga fra Astrakan til Zaryzin (489 42' n. Br.), 
mod Vest af Donfloden og mod Syd af Steppefloden Ma- 
nitsch.… Paa denne flade, fuldkommen »skovløse Slette 
drager Saigaen endnu om i temmelig Mængde, bestandig 
flygtende for Nybygderne, som hvert Aar vise sig i større 
og større Mængde, men desværre ogsaa aftagende i Antal 
fra Aar til Aar paa Grund af Befolkningens Tilvæxt. Om 
Sommeren er den udbredt over hele den angivne Land- 
strækning, men om Vinteren fordrive Snee og Kulde den 
fra de nordligere Græsgange, og den samler sig da i dens 
sydligste Deel, i de med rigeligt Græs bevoxede lave Egne 
ved Sal og Manitsch, hvor Jorden i. Reglen er fri for 
Snee og yder den Græs hele Vinteren igjennem. Der 
indtræder ogsaa Brunsten og Parringen, men . saasnart 
Sneen er smeltet mod Nord, og Engene begynde at grønnes, 


tiltræde "en stor Deel af Dyrene deres Vandring mod Nord. 
Tredie Række. V. Dali 


322 


Hvert Kjøn vandrer da for sig i meget anseelige Flokke, 
Bukkene først, Hinderne bagefter. I Slutningen af Mai har 
Fortravet allerede naaet Distriktets Nordgrændse. I disse 
Sommer- Vandringer gjør der sig dog Uregelmæssigheder 
gjældende, som ikke ere lette at forklare; der gives 
Somre, hvor man i Sarepta i det højeste fader enkelte 
forsprængte Stykker at see, medens hele Flokke i andre 
Aar have deres Standkvarteer der den hele Sommer. Der 
har været Aartier (f. Ex. 1825—35), hvor ikke en eneste 
Saiga var at see omkring Sarendta, og hvor den var bleven - 
et Dyr, som var den yngre Slægt aldeles ubekjendt. Og- 
saa om Vintren kan man faaåae dem at see der, naar de 
overfaldes af stærk Kulde og høit Sneefald påa deres 
Vintertilflugtssteder; thi da vanke de hungrige Dyr raad- 
vilde vidt omkring i hele Distriktet for at opsøge sneefrie 
Marker. Mattede af Sult blive hele Hjorder siddende i 
Slettens dybe Snee og i de tilfygede Kløfter og gjøres 
med Lethed til Bytte af deres beredne Forfølgere.  Hel- 
digviis rammer» denne Skjæbne dem kun sjeldent, ellers 
vilde de for længe siden være blevne udryddede, thi i saa- 
danne Tilfælde kjender Menneskets Myrdelyst hverken Maal 
eller Grændse. Deres Antal i denne Deel af den syd- 
russiske Steppe kan vel anslaaes til mindst 10,000, uden at 
man gjør sig skyldig i nogen Overdrivelse. Men paa Grund 
af de mange ivrige Jægere, hvis Antal voxer stærkt. hvert 
Aar, af Steppens bestandig fremadskridende Opdyrkning, 
af de overalt opstaaende nye Gaarde og Landsbyer, af 
den ringe Skaansel, der vises dette Dyr, som her er lige- 
saa forhadt af Landmanden paa Grund af den Skade, den 
tilføjer Kornmarkerne, som Hjorten og Vildsvinet i Tydsk- 
land, er det let at forudsee, at den nærværende Bestand 
hurtigt vil svinde ind. Bortseet fra, at medens Nomaden 


323 


før kun i ringe Mængde kunde fange Saigaen i sine Fælder, 
men nu vænner sig mere og mere til at jage den med 
Bøsse, og fra den russiske Nybyggers umættelige Jagtiver, 
saa faaer Kalmuksteppen nu mange Besøg af fremmede Jagt- 
selskaber fra Don og fra den venstre Volgabred, som, 
efterat Saigaen der er taget stærkt af eller ganske forsvun- 
"den, jage den her paa dens sidste forholdsviis indskrænkede 
Jagtgrund. Under disse Omstændigheder vilde Formind- 
skelsen vistnok endnu have været føleligere, hvis det ikke 
fortrinsviis var Hannerne, der bleve Jagtens Offre; paa 
Grund af deres Horn fængsle de nemlig lettere Opmærk- 
somheden og yde Forfølgeren et sikkrere Sigte end den 
kullede Hind, der skjuler sig i Græsset.« 


SMILE 


Mindre Meddelelser af forskjelligt Indhold. 


1. Et Ildfænomen paa det aabne Hav. (Ved Eug. 
Warming.) Den 25de August 1866 befandt jeg mig om- 
bord i Skonnertbriggen »Dannevirke«, omtrent paa 15? 
n. B. og 30? v. L.: Det var en af disse herlige tropiske 
Aftener, som man ofte har indenfor Passatens Grændser; 
Skibet gled med en jævn Fart af 5 Mil (oa: Sømil, altsaa 
11 dansk Mil) i Timen roligt fremad, og med Undtagelse af 
en lang Dønning var Bølgegangen kun svag; Luften var mild, 
næsten varm, og påa den skyfrie Himmel viste Fuldmaanen 
sig i al sin Glands. Klokken var just bleven fem Minutter 
over 7, og vi vare Alle ved »Skafningen« (d. v. s. ved Aftens- 
bordet), saa at kun Kokken og den Mand, der stod til 
Rors, vare paa Dækket, da vi pludselig skræmmedes op 
ved det Raab: »Hvad er det for en Ild, som blusser der 
i Vandet?« Vi ilede ud og saa da Alle følgende Syn: 
I omtrent et Par Skibslængders Afstand bag Skibet og, 
som det forekom de Fleste, netop i Kjølvandet saa vi en 
klar blussende IId som et stort Baal eller en Vagtild; den 
flammede jævnt og roligt og afgav et virkelig smukt Skue. 
Min første Tanke var den, at En af Mandskabet havde 
stukket Ild i en eller anden Gjenstand, t. Ex. en gammel 
Tjæretønde eller noget Lignende, og kastet den overbord. 
Men foruden at dette bestemt nægtedes af Alle, og noget 


325 


Saadant næppe vilde være blevet tilladt eller gaaet upaa- 
talt hen af Kaptajnen, maatte jeg ogsaa afvise denne 
Mening af følgende Grunde. Hvis Ilden virkelig skrev sig 
fra en såadan Gjenstand, vilde vi dels i den korte Af- 
stand, hvori den først befandt sig fra os, have kunnet 
øjne denne Gjenstand selv, og dels maatte den have givet 
en i den maaneklare Aften tydelig Røgmasse fra sig, men 
til em saadan var der aldeles intet Spor. Fremtoningen 
havde ganske Udseendet af Luer, der roligt og jævnt sloge 
op af Vandet uden Røg som en Spiritus- eller Gasflamme. 
Ilden syntes ikke at forandre Plads, men holdt sig stedse 
ret agter ud, — en flydende antændt Gjenstand vilde vel 
ogsaa af Vinden være bleven dreven ned i Læ —, og 
efterhaanden, som vi fjernede øs fra den, antog den Ud- 
seende af et Blinkfyr, der skimtes i Synskredsen; thi efter- 
som den mellemliggende Dønning steg eller sank, skjultes 
den eller. kom frem igjen. I lang Tid stode vi Alle og 
betragtede dette Syn, fortabende os i Gisninger om dets 
Natur. Det viste sig, alt som vifjernede os, stedse sjeld- 
nere, og der hengik undertiden nogle Minutter, i hvilke 
vi forgjæves spejdede efter det og yttrede vore Formod- 
ninger om, åt »nu var det nok væk«, men saa lød atter 
det Raab: »Nej, der er det igjen«, og atter saa vi det, 
vel fjernere, men tilsyneladende med uformindsket Lys- 
styrke og Omfang, og man behøvede kun at gaa tilvejrs, 
for atter at kunne have det stadige Syn af denne gaade- 
fulde Ild.  sHvorlænge vi overhovedet kunde have havt 
den i Sigte, ved jeg ikke, men da der sidste Gang blev 
foretaget Udkig efter den fra en af de højeste Ræer, og 
den blev seet, var Klokken ikke lidt over 8. Regner man 
Skibets Fart for 5 Mil i Timen, vilde vi altsaa da være 
fjernede omtrent 6—7 Mil eller over. halvanden dansk 


326 


Mil fra den. Ogsaa deri, at den iagttoges i over en 
Time, ligger et Bevis for, at den ikke ret vel kunde hid- 
røre. fra nogen fra Skibet udkastet Gjenstand,. thi hvilken 
Ting skulde kunne holdt sig brændende saa længe uden 
at slukkes? 

Dette Syn var fuldstændig ubekjendt for alle de Om- 
bordværende, nåar undtages en enkelt Matros, der havde 
seet »saadan noget Stads før« mellem Cap Finisterre og 
Cap Lands-end, og det gav Anledning til, at vi kom i 
en vis højtidelig Stemning, og at Resten af Aftenen hengik 
med Fortællinger om Lygtemænd, »Forvarsler«, Spøgelses- 
historier og lignende mystiske Gjenstande. 

Jeg er fuldt overbevist om, at det intet Blændværk 
var, men Noget, som virkelig fandtes der, hvor vi saa det. 
Det måa være kommen temmelig pludselig til Syne, sand- 
synligvis endog først i selvsamme Øjeblik, i hvilket Skibet 
passerede over eller forbi. Stedet; thi dels havde Ror- 
gængeren aldeles Intet bemærket forude, og dels havde 
anden Styrmand, der efter Skik og Brug havde slogget«, 
d. v. s. observeret Fartens Hurtighed, Kl. 7, altsaa fem Minut- 
ter tidligere, end vi første Gang såa det, omhyggelig under- 
søgt Synskredsen forude (idetmindste paa Læsiden) for at 
forvisse sig om, at der ingen modgaaende Seilere vare 
i Sigte. 

Ligesaa gaadefuldt som dette Syn var mig hin Aften, 
ligesaa gaadefuldt er det mig endnu, og forgjæves har jeg 
søgt dels i min Hukommelse, om jeg skulde have læst 
om noget Lignende, dels i Bøger, om jeg skulde kunne 
finde det berørt, og endelig har jeg berørt det for" flere 
gamle og erfarne Skibskaptajner; men det synes at være 
noget aldeles Ubekjendt; — skulde Nogen i saa Henseende 
kunne oplyse mig, vil det være mig kjært. 


327 


At dette Fænomen ikke har noget med «Morilden« 
eller Havets almindelige Lysen at bestille, som man kunde 
formode, er vist nok; den kjender Enhver, der har pas- 
seret et tropisk Hav, for godt, til at der kan være nogen 
Tale derom. Denne bestaaer nemlig i fosforescerende 
Lysglimt, som hidrøre fra forskjellige Havdyr, og som 
snart, hvor disse ere smaa, næsten mikroskopiske, og til- 
stede i utallig Mængde, ere ubestemt begrændsede i deres 
Omrids, snart, f. Ex. ved større Vandmænd, sees udgaa 
fra tydelig begrændsede runde Masser. Om Forstavnen, 
hvor Skibet kløver Vandet, i Kjølvandet, paa Bølgekammen, 
der skummende bryder sig, eller om en Delfinflok, der 
farer gjennem Havet, kort sagt, hvor der er Uro i Vandet, 
sees denne Lysen slærkest og tydeligst, og i mørke Nætter 
med stærkt bevæget Hav bliver det derfor ofte et ganske 
mageløst Syn. Den nævnte Aften, da Havet var temmelig 
roligt, og Maanen skinnede klart, saaes Morilden vel, 
men kun sparsomt og svagt; men ingensinde kan den se 
ud som blussende Flammer. 

Vil man søge en Forklaring af dette Fænomen, da 
troer jeg, at denne kan komme til at gaa i to Retninger. 
Enten kunde det maaske hidrøre fra brændbare Luftarter, 
der have fundet Vej fra Jordens Indre til Havbunden og 
derfra ere stegne tilvejrs. Hvad der kunde tale herfor er, 
"at vi netop befandt os paa Højden af de capverdiske Øer, 
der ere af vulkansk Oprindelse. Dog er det vel mere 
sandsynligt, at saadanne Gasarter vilde være blevne op- 
sugede af Vandet, før de naaede helt op. Eller, hvad 
" der vel er rimeligere, det hidrørte fra brændbare Luft- 
arter, der havde udviklet sig i et eller andet om- 
flydende dyrisk Legeme, t. Ex. en død Hval. Maaske er 
Skibet passeret lige hen over det, har brudt Hul paa 


328 


Bugen, og de opsamlede Luftarter ere da strømmede ud 
og have antændt sig ved at komme i Berøring med den 
atmosfæriske Luft”) 


2. Solhedens nedbrydende Kraft. Til de Natur- 
kræfter, som bringe Fjelde og Stene til at forviltre, maa 
man efter flere Reisendes Vidnesbyrd (f. Ex. Livingstone) 
regne Solheden i Tropelandene; den erstatter i denne Flen= 
seende Vinterkulden som nedbrydende Kraft. "Naar der 
efter varme Dage indtræder stærk Afkjøling om Natten, 
.kan man høre Stenene springe itu med et Tordenbrag, som. 
naar der sprænges Stene i et Steenbrud. Især maa denne 
Virkning være betydelig i den algierske Sahara, hvor man om 
Morgenen Kl. 6 kan træffe Riimfrost og Kl. 11 have en Varme- 
grad af 31? i Skyggen og Kl. 2 af næsten 409€. (Geogr. Mitth.) 


3. Steenkulslagi Finmarken (meddeelt ved Cand. 
phil. Richard Kaufmann). I Begyndelsen af Aarhundredet 
fandt man i Finmarken ved Kaafjord Kobbermalmaarer, og 
i forrige Aar opdagede man rundt om i disse store, øde, 
vidtudstrakte Egne Guld i Alluviallag; som ved alle saa- 
danne Leiligheder lovede man sig i Begyndelsen langt 
mere Udbytte af disse Opdagelser end Tiden holdt; et 
engelsk Compagni begyndte i 1826 at udvinde Kobber- 
malm i Alten, og Foretagendet havde i Begyndelsen stor 
Tilslutning, men lidt efter lidt blev Tilgangen paa Kobber 
mindre, og skjøndt Bjergværket drives endnu, giver det 
dog ikke noget meget betydeligt Udbytte. Det er rime- 
ligt, at det vil gaae påa den samme Maade med Udvadsk- 
ningen af Guld; der findes jo ganske vist Sangvinikere, 


”) Fosforbrinte antændes ved at komme i Berøring med den aåatmo- 
sfæriske Luft og kan da atter antænde Kulbrinten. 


329 


som drømme om et nyt Kalifornien i Finland, men alle 
Besindigere fæste dog ingen Lid til disse gyldne Drømme, 
om det end ifølge de foretagne Undersøgelser er godt- 
gjort, at Mængden af Guld i Finmarkens Alluviallag rimeligviis 
er saa betydelig, at en Udvadskning af det kan betale sig. 
Mere reelt Udbytte love derimod de ligeledes ifjor af Hr. 
»Geschworner« Teleff Dahll fundne Steenkulslag i 
Finmarken. Idet vi antage, at de med Tiden ville vise 
sig at være af praktisk Betydning, skulle vi, støttet 
påa de af Hr. Dahll gjorte Indberetninger, tillade os at 
meddele vore Læsere Noget om dette Fund. 

Allerede tidligere havde Dahll paa sine Reiser i Fin- 
marken antaget at kunne finde Steenkulslag, men først i 
August 1867 lykkedes det ham i Fjeldstrækningerne »Be- 
skados« og »Tævres du oddar« i en Afstand af henholdsviis 
4 og 6 Miil fra Altens Kirke at paavise virkelige Kullag af 
mere end 6 Fods Mægtighed. 

Den førstnævnte Lokalitet er i Nærheden af Indsøen 
»Asko javve«. Her er der to Kullag, som have et Fald af 
30 å 409%. Det. øverste Lag er 6 Fod mægtigt og er kun 
adskilt fra det underliggende over 7 Fod mægtige Lag 
ved 4 Fod sort Skifer. Under dem ligger en mørk Glim- 
merskifer og over dem en lågdeelt Kvartsit, som igjen er 
bedækket med en eruptiv Bjergart, der nærmest er en Am- 
fibolith. Det andet Sted: »Tævres du oddar« ligger ikke 
langt fra Macyokkas Munding i Altenelv, ved en lille Elv, 
som kaldes »Vavvijok«. Dahll antager, at det er de samme 
Kullag, som her igjen træde frem i en Afstand fra det 
først omhandlede Sted af omtrent 3 Mile, men her ere de 
endnu stærkere forandrede og såa gjennemvævede med 
Svovlkiis, at man paa nogle Steder kunde antage dem for 
almindelige Svovlkiislag. 


330 


Uagtet Dahll for Øieblikket ikke tør have synderligt 
Haab om, at disse Kul ville komme til/ praktisk Anven- 
delse, antager han dog, at Steenkulsformationen er 
udbredt over betydelige Strækninger af Finmarken, og at 
der kan være Anledning til at søge efter Steenkul paa 
mange Steder med Haab om, at de der ville kunne være 
mere brugbare. Da han kom til Alten, blev det ham 
fortalt, at man i Dverberg Præstegjeld paa -Andøen 
brændte Steenkul, tagne paa en Strandbred der. Da han 
efter: det Foranførte havde al Grund til at troe paa Mu- 
ligheden af, at det kunde være virkelige Steenkul, be- 
stemte han sig til at reise til Stedet. 

Ved sin Ankomst til Andøen forefandt han paa Strand- 
bredden, paa et Sted, som kun var tilgængeligt ved laveste 
Vandstand, paa Gaarden Ramsaas Grund, en løs, glim- 
merrig Sandsteen med enkelte Lag af Leerskifer med 
sorte Rester af Planter, og i disse 242 mod Vest faldende 
Lag saaes et Par smalle Kullag. Han lod strax grave 
en Fure tversover Lagene, og det viste sig. da, at der i 
det Hele er 5 Kullag af fra 4 til 12 Tommers Mægtighed. 

Tænker man sig et lodret Snit i Fjeldet paa dette 
Sted, vil man have følgende Lagfølge ovenfra nedad: 

Sandsteen af større eller:mindre Tykkelse, eftersom 
man fjerner sig fra Basinets Rand. 

Første Kullag, bestaaende af sorte Steenkul, 4 
Tommer mægtigt. 

Sandsteen, 5 Fod mægtig. 

Andet Kullag, sorte Kul med enkelte brune Striber, 
8 Tommer mægtigt. 

Sandsteen, 40 Fod mægtig. 

Tredie Kullag, 12 Tommer mægtigt og bestaaende 
af Bruunkul med sorte Striber, 


351 


Leerskifer med Planterester, 2 Fod mægtig. 

Fjerde Kullag, sorte Kul, 4 Tommer mægtigt. 

Leerskifer med Planterester, 5 Fod mægtig. 

Femte Kullag, Bruunkul, 12 Tommer mægtigt. 

Sandsteen af ukjendt Tykkelse. Det er uvist om 
der her er flere Kullag tilstede, 

Granit, som danner den Skaal, hvori hele Aflei- 
ringen ligger. 

Saavel ved mange fossile Dyr- og Planterester, som 
Dahll har fundet i Sandstenen og Leerskiferen, som ved 
Forekomsten af Bruunkul, er det afgjort, at dette ikke er 
den gamle Steenkulsformation, men en yngre Afleiring; 
nøjagtigere Bestemmelser af Forsteningerne ville afgjøre 
hvilken. 

For at bedømme, om disse Kullag kunne bearbeides 
eller ikke, er det nødvendigt paany at gjennemgaae Listen 
over Lagene. Man seer strax, at der er to Grupper af 
Kullag, en øvre og en nedre, adskilte fra hinanden ved 
40 Fod Sandsteen. 

Den øvre Gruppe indbefatter første og andet Kullag, 
tilsammen af 12 Tommers Mægtighed og adskilte ved et 
5 Fod tykt Sandsteenslag, som maa brydes, naar man 
vil vinde Kullene. Disse to Lag bestaae kun af" sorte 
Kul, der brænde med stor Lethed og rimeligviis kunne 
anvendes til hvilketsomhelst Brug. En Kvadratfavn af 
begge Lag vil give omtrent 12 Tønder Steenkul. 

Den nedre Gruppe er 2 Fod 4 Tommer mægtig og 
indbefatter 3die, 4de og dte Kullag. En Kvadratfavn af 
alle tre Lag vil give 28 Tønder Bruunkul, som . ogsaa 
brænde let, men indeholde noget mere Aske end de 
sorte Kul. De ville af den Grund neppe være velkomne 
påa Dampskibe, men derimod yderst tjenlige til Huusbrug. 


332 


Dahll formoder, at den kulførende Dannelse er ud- 
bredt over den større Deel af Lavlandet, og at det Sted 
ved Ramsaa, hvor Lagene ligge blottede, kun er Randen 
af et større Kulbasin, der deels indtager en Strækning 
af Lavlandet, deels har Udbredelse i Søen frem imod And- 
fjorden. Skjøndt han ikke kan give nøiagtige Oplysninger 
om Kullagets Forhold med Hensyn til Aftagen eller For- 
øgelse af Mægtigheden i Midten af Basinet, antager han 
det for rimeligt, at Mægtigheden vil tiltage. Herpaa be- 
roer det, om de gjorte Opdagelser skulle blive af stor Be- 
tydning for Norge. Det er utvivlsomt rigtigt, naar Dahll 
foreslaaer, at alle mulige Undersøgelser bør søges udførte, 
selv om de, hvad rimeligviis vil blive Tilfældet, skulde 
kræve betydelige Summer. 

Saavidt Dahll paa Stedet kunde erfare, har man kjendt 
Kullene fra Ramsaa i omtrent 20 Aar og stadigt benyttet 
dem "til Brændsel. I den senere Tid har man ogsaa be- 
gyndt at sælge af dem for 1 åd. pr. Tønde, og det er 
disse Salg, som have givet Anledning til, åt Sagen 
spurgtes i en videre Kreds. 

Skjønt det jo ganske vist endnu ingenlunde er af- 
gjort, hvor betydelige de gjorte Opdagelser ville vise sig 
at være, tør man dog vel idetmindste antage, at de ville 
kunne blive en Indtægtskilde for Finmarken og bidrage en- 
deel til at stille disse af Naturen ellers saa lidet begun- 
stigede Egne paa lige Fod med det øvrige Norge og 
Sverrig. 


4. Regnog Cholera. Det er en almindelig udbredt 
Tro, åt en Cholera-Epidemies Af- og Tiltagen i Styrke 
staaer i nøje Sammenhæng med Luftvarmens Synken eller 
Stigen, Denne Antagelse bestyrkes dog ikke ved at sam- 


333 


menholde Tabellerne. Saaledes har Dr. Macpherson, i 
mange Aar General-Inspektør over de militære Hospitaler 
iBengalen, meddeelt følgende Oversigtover Choleratilfældene, 
Regnmængden og Varmen i Aarets 12 Maaneder i Løbet 
af 26 Aari Calcutta (»Cholera in its home, London 1866«). 


Regnmæng- 
den i Mid- |Middelvarmen 


Antallet af 
Choleratil- ; EN RER 
fælde i 26 Aar deltal, an- |(i Celsius'ske 


givetidanske Grader). 


tilsammen. Tanken | 
TESTE TEN DT DERE» ARSEN Er ET ER 7150 | 0,20 | 17,4 
ennen 9346 | 0,41 | 93,4 
NER RDS SANS DE SEES 14710 1,10 Pdojd i 
Aner hassel 19382 2,33 30,6 
KEDE 5, SENE ERR DE 15358 4,16 31,6 
TEIDE anrettet sagde deres delek 6325 9,81 30,1 
DM sa seed RØDE 3979 153,50 28,9 
IAGTSaT SE RESEN Rs sa ER ed 3440 13,98 27,9 
September 5 SA er 3935 10,10 28,6 
KLODEN RE KS 9E, 7 SER ED SNE 6211 4,58 let 
Navember….G& Miu sg 8323 0,87 943 
Megen ber SS 38159 0,13 194 


(Maxima og Minima ere udhævede). 


Man vil heraf see, at den højere Varmegrad (over 
25?) falder fra Marts til October, saaledes at den naaer 
sit Høidepunkt i Mai; i denne Deel af Aaret (Sommeren) 
falder baade de 3 værste Choleramaaneder (Marts, April 
og Mai) og de 3 allerbedste (Juli, August og September). 
Tilstanden har allerede begyndt at forbedre sig (i Mai), 
medens Varmen endnu er ifærd med at stige, og denne 
er i den bedste Maaned (August) næsten den samme som 
i den .næst værste (Marts). Den koldeste Maaned er 
Januar, som i Sundhed staaer omtrent i Midten. Varmen 
begynder altsaa at stige i Februar, men Choleraen har 
allerede begyndt at tage til i September, og naar Varmen 


334 


er paa sit Høieste (i Mai) er der allerede indtraadt 
en kjendelig Forbedring i Sundhedstilstanden. " Middel- 
varmen af de 4 værste Maaneder (Februar til Mai) er 289,5, 
af de 4 bedste Maaneder (Juni—September) kun 28 9,9. — 
Derimod følger Choleraens aarlige Gang temmelig nøie 
Regnmængdens; den bedste Maaned er den, hvori der 
falder meest Regn (August); saasnart Regnmængden be- 
gynder at aftage lidt (Septbr.), spores der strax en til- 
svarende Forøgelse af Choleratilfældenes Antal; endnu 
kjendeligere er dette i de følgende tørre Maaneder (October— 
December); endnu i Januar—Martis holder Regnmængden 
sig under 2”, og Choleraen tager i det hele til; sit Maxi- 
mum naaer den i en endnu forholdsviis tør Maaned; alle- 
rede i Mai er den i Aftagende, og Regnmængden er nuc,. 
4": en kjendelig Forbedring indtræder først i Juni, nåar 
Regntiden er begyndt. De ovennævnte 4 farlige (tørre) 
Maaneder have en Middelregnmængde af kun 2”, de 
4 sunde (vaade) Maaneder derimod. af 127,2, — Det 
ligger udenfor vor Opgave at fortolke denne Modsætning 
mellem Nedslaget og Farsoten, det er os endog ubekjendt, 
om Lægevidenskaben kan opstille nogen saadan Forklaring ; 
men selve Kjendsgjerningen, grundet paa lagttagelser, der 
omfatte et 'Tidsrum af over en Fjerdedeel af et Aarhundrede, 
maa have Interesse baade for Læg og Læge. (Geogr. Mittheil.) 


5. Halenegerne. Man har vel i Almindelighed betrag- 
tet de Efterretninger om Halenegere — d. v. s. om en vis 
Race af Negere i det indre Afrika, der skulde udmærke 
sig ved at Rygradens Halehvirvler, som jo ellers hos 
Mennesket ikke ere synlige udvendig, dannede en lille, 
udvendig fremtrædende Halestump — hvilke for nogle Aar 
siden fyldte Bladene, som endnu mindre paalidelige end 


335 


meget andet af, hvad der saaledes løst fortælles ; at de imid- 
lertid have fundet Tiltro hos mere Kyndige, vil fremgaae af 
følgende Bemærkninger, laante af en Afhandling af den ita- 
lienske Naturforsker Canestrini om Uregelmæssigheder 
i den menneskelige Legemsbygning (Caratteri anomali e 
rudimentali in ordine all' origine del? uomo): 

»Haledelen af Rygraden er aldeles rudimentær (9: 
hæmmet, uudviklet) hos Mennesket, da den kun bestaaer 
af 3—5 smaa Knokler, der ere forbundne med hinanden 
ved Led, og af hvilke det første er nøje sammenvoxet 
med Korsbenet (Bækkenhvirvlerne). Hos de andre Patte- 
dyr er derimod Halehvirvlernes Antal meget forskjelligt og 
undertiden overordenlig stort; hos Slægten Manis (Skæl- 
dyrene) finder man endogsaa 46 Halehvirvler, dannende 
en Hale, som er tre Gange længere end den øvrige Ryg- 
rad. Det er aabenbart, at denne rudimentære, udvendig 
ikke synlige Hale hos Mennesket er et unyttigt Organ, 
som kun er tilstede, fordi det er nedarvet fra en ældre 
Stamform og endnu ikke skaffet bort gjennem » Naturens 
Avlsvalg« (?). Denne Tanke bekræftes ved to Kjendsgjer- 
ninger: den ene er, at Halen hos Fostret er forholdsviis 
meget lang, såa at den, som Blaåndin siger, fremstiller en 
Haleform analog med visse Dyrs; ja det synes endog, som 
om den i denne Periode er sammensat af flere Stykker 
end hos det voxne Menneske, og at nogle af disse 
senere forsvinde. Den anden er, at i abnorme Til- 
fælde antager Halen hos Mennesket en usædvanlig Ud- 
vikling. Vi ville forbigaae med 'Taushed Grev Castel- 
naus, Ducourets, Rocher d'Hericourts og d'Ab- 
badies Beretninger for blot at anføre Dr. Hupchs lagt- 
tagelser og de af [sidore Geoffroy Saint Hilaire 
samlede Efterretninger. « 


336 


»Dr. Hupch siger, at ban i Hospitalet i Constanti- 
nopel har seet en »menneskeædende« Negerinde, som 
havde en kort Hale, og en Mand af reen Negerrace med 
en udvendig synlig Hale; og da Fyrst Mohammed-abd- 
el-Gellich var kommen til Paris, erklærede han Geof- 
froy St. Hilaire, at han havde seet i sit eget Hjem en 
hans Fader tilhørende sort Slavinde, som havde en lille 
Hale, skabt paa det nærmeste som en Lillefimnger,. men 
noget længere. Samme forsikkrede desuden, at han havde 
seet paa sin Reise til »Bournon« (Bornu?) flere andre 
Individer af den samme Race, og at Sagen var bekjendt 
nok i Mellem-Afrika. To andre Kjendsgjerninger af samme 
Årt ere bekjendte. En Turco-Officeer havde 1860 i sit 
Regiment en »Niam-Niam« med en Hale af 6—8 Centimetres 
(24—31 Tommes) Længde; den var blød, bøielig og bedækket 
med et tyndt Haarlag. En Divisionsgeneral i den afrikanske 
Armee havde ogsaa sagt Geoffr. St. H., at han for nogie 
Aar siden i Tunis havde seet en Kvinde med Hale.« 

»I den konstante Tilværelse af en rudimentær (usyn- 
lig) Hale hos Mennesket, i dens forholdsviis større Længde 
hos Fostret og i den mærkelige Udvikling, den i Und- 
tagelsestilfælde kan opnaaae hos det voxne Menneske, 
seer jeg et nyt Beviis til Gunst for den Mening, der lader 
Mennesket nedstamme fra en dyrisk Stamart«. 

Ligeoverfor denne Udtalelse, hvormed . Forfatteren 
slutter sin Afhandling, og ligeoverfor de .lignende Slut=- 
ninger, som mangen en Læser maaskee vilde selv have 
uddraget af de ovenanførte Iagttagelser, maa det være 
Meddeleren tilladt at anføre, at han ikke formaaer at indsee 
andet, end at Menneskets Standpunkt ligeoverfor Dyreriget er 
aldeles uforandret det samme, enten der nu virkelig gives — 
og Enhver har Lov til at tvivle derom, indtil man faaer » Syn for 
Sagn « — Mennesker eller maaskee endog en egen Menneske- 


337 


race, hos hvilken den i sin Udvikling hæmmede Haledeel af 
Rygråden er lidt mere udviklet end sædvanligt, eller ikke. 
Vi vide iforveien, at Mennesket er et Pattedyr (ovenikjøbet 
et med Aberne meget nøje beslægtet, som man billed- 
lig pleier at udtrykke sig), og at den for alle Hvirveldyr 
fælles Forlængelse af Rygraden ud over det Punkt, som 
tjener Baglemmerne til Fæste, derfor ogsaa gjenfindes 
her, tydeligst hos Fosteret, der som sædvanligt skarpest 
udpræger det Fælles, det Almindelige; at dette Foster- 
forhold undtagelsesviis kan bevares saa længe, at det tages 
med op i den færdigt udviklede Organisme, er i og for 
sig ikke forunderligere eller betydningsfuldere end enhver 
anden lignende Bevarelse af et Fosterforhold f. Ex. Gane- 
spaltning. Man kan efter Behag tænke sig Mennesket 
skabt fra nyt af, men, i Overeensstemmelse med Lovene 
for den organiske Natur, efter den tidligere skabte Dyre- 
verdens Typ og i dens Billede ikke mindre end i Skabe- 
rens, — eller nedstammende gjennem en uendelig 
Række umærkelige Overgange fra en dyrisk Stamform, et 
Skud paa Abefamiliens store Træ. Vi sige: »efter Behag«, 
thi den ene Anskuelse er, hvad vi oftere have udtalt, men 
hvad det ikke er overflødigt at gjentage atter og atter, da 
Darwinismen nu prækes baade paa Gaderne og fra Tagene”), 
ikke bedre beviist end den anden. Nogle ville føle sig 
mere tiltalte af den ene Theori, andre af den anden, men 
ingen af. Vægtskaalene kan »Halenegeren« eller Gorillaen 


bringe til at synke. 


6. Muldvarpens og Jordkrebsens Føde. Det har 
hidtil været antaget, at Muldvarpen gjorde betydelig 


"Fy Vi skyldeSandheden og os selv ikke mindre end Vedkommende at be- 
mærke, at herved ikke sigtes til noget hertillands nylig udkommet 
Skrift; denne Bemærkning har været nedskrevet i Aar og Dag. (M. A.) 

Tredie Række VO 92 


338 


Nytte ved at fortære en Mængde Oldenborrelarver. og 
Jordkrebs. Dette bestrides imidlertid af den bekjendte 
Naturforsker C. L. Brehm, som i et i 1857 til et tydsk 
Agerdyrkningsselskab stilet Skrift har udtalt den Paastand, 
at Muldvarpen udelukkende lever af Kegnorme. Da vi 
for Tiden ikke kunne optage hele Brehms Afhand- 
ling, skulle vi her indskrænke os til at anføre, at han for 
det første støtter sig til den Erfaring, at Jordkrebsen og 
dens formeentlige Fjende i Reglen ikke leve sammen, 
hiin nemlig meest paa tørre, stenede, solbeskinnede Bakker, 
denne i frugtbarere og fugtigere Jord, og at selv naar de 
leve i Nærheden af hinanden, bemærker man ingen Af- 
tagen af Jordkrebsenes Mængde; derimod opholder Olden=- 
borrens Larve sig rigtignok i den samme Slags Jordsmon 
som Muldvarpen. Dernæst beraaber han sig påa An- 
dreas Naumanns Vidnesbyrd, at Muldvarpen ikke lever 
af andet end levende Regnorme, men vråger al anden 
Føde, være sig Oldenborrelarver, Græshopper, Faarekyl- 
linger, Edderkopper 0. s. v. eller Planteføde, selv om den 
skal lide fuldstændig Hungersnød, saavelsom paa de ÉEr- 
faringer en Hr. Reuss har gjort ved at aabne en stor 
Mængde Muldvarpe og kun finde Levninger af Regnorme 
idem. Det er derfor kun betingelsesviis, at Brehm regner 
Muldvarpen til de Dyr, som bør beskyttes, og han vii 
ialtfald ikke udstrække denne Beskyttelse til dem, der 
gjøre Fortræd i Haver, unge Plantninger o. desl. (Revue 
de Zoologie 1866). Ganske lignende Erfaringer ere af en 
engelsk Naturforsker (Hr. Crisp) forelagte det engelske 
Naturforskermøde for nogle Aar siden i Birmingham”). 


”) Hans Ord ere: »Jeg har i mange Aar stræbt at forvisse mig om, 
hvad. der udgjør Muldvarpens Føde, og mine Undersøgelser ere saa 
talrige og anstillede til saa forskjellige Aarstider — de løbe op 


339 


Tanken ledes herved naturlig hen påa Muldvar- 
pens Efterligner blandt Insekterne, Jordkrebsen. Det 
er bekjendt, at dette mærkelige Dyr antages udeluk- 
kende at leve af Planteføde og derfor at være et temmelig 
skadeligt Dyr, ja den modsatte Mening, at den tillige er 
et Rovdyr, afvises med stor Bestemthed”), Nogle lagtta- 
gelserafPetroff"”) vække dog nogen Tvivl, om Jordkrebsen 
virkelig i den Grad er Planteæder, som man har antaget. Han 
holdt i flere Maaneder (September—Juli) 4 Jordkrebs i et 
Glaskar eller en Trækasse og iagttog aldrig, at de rørte 
den Planteføde (Kaalblade, spæde Ærteplanter), hvormed 
han saa rigelig forsynede dem, tildeels ved at saae disse 
Planter i selve den Kasse med Jord, hvori Jordkreébsene 
levede. Derimod fortærede de døde Fluer, »Myreæg« (9: 
Myrepuper), forskjellige Insektlarver og Insektpuper og 
unge Regnorme, ja de kæmpede endog med hinanden, 
og den stærkere fortærede den svagere. Under disse 
Kampe søgte de altid at ramme hinanden med deres 
stærke Forbeens Takker påa det Sted, hvor For- og 
Mellembrystet støde sammen; paa dette forholdsvis svage 
Sted var det ogsaa, at den af sin Kammerat dræbte Jord- 
krebs var sønderreven, og berører man en levende Jord- 


til et Tusinde i det mindste — at jeg troer at kunne tale med 
en vis Tillidsfuldhed om mine Resultaters Paalidighed. Muld- 
varpen kan neppe kaldes en Insektæder, thi dens Føde bestaaer 
næsten udelukkende af den almindelige Regnorm.« 

See dette Tidsskrift, %den Række, 4de Bind, S. 161—183, hvor 
man vil finde Spørgsmaalet fuldstændig drøftet og see, at lig- 
nende Forsøg ere anstillede tidligere. Hvor megen Vægt vi end 
ere tilbøielige til at tillægge denne Afhandling, have vi dog troet 
ikke at burde tilbageholde Udtalelser, der gaae i modsat Retning. 
») Bulletin de la societé impériale des naturalistes de Moscou, 1867, 

p. 288. 


X 


=—— 


Pas 


340 


krebs paa dette Sted, f. Ex. med en Pind, tåger den »pi- 
bende« Flugten, hvorimod den sætter sig  tappert. til 
Modværge og hugger efter. Pinden smed Forbenene, naar 
man driller den ved at berøre disse eller Følerne. 
Saa snart P. lagde en Larve eller Orm for en. Jordkrebs, 
berørte den den med Følerne, trykkede den rask ned mod 
Jorden med Forbenenes Takker, greb den med Overkjæ- 
berne, bed den itu, sugede den ud og aad den tilsidst 
heelt op, saa at der slet intet blev tilbage. Det Resultat, 
hvortil P, er kommen ved sine lagttagelser, er, at 
Jordkrebsen ikke er noget planteædende eller rodædende 
Dyr, men nærer sig hovedsagelig eller maaskee- ude- 
lukkende af Insekter og Regnorme og derfor snarere er 
et nyttigt end et skadeligt Dyr. Begge disse Udtalelser 
opfordre i alt Fald til fornyede Undersøgelser. 


T. Papegøiernes geografiskeUdbredning.… Vort 
Tidsskrift har hidtil. kun leilighedsviis beskjæftiget sig med 
Dyrenes :og Planternes i mange Henseender såa lærerige 
Udbredning paa Jordoverfladen.  Skjøndt vi haabe, at det 
vil lykkes os i Fremtiden at tilvejebringe mere omfattende 
Arbeider i denne Retning, ville vi dog ikke undlade at 
benytte den Leilighed, som et nylig udkommet større Ar- 
beide over Papegøierne af Otto Finsch tilbyder os, til 
at meddele nogle Betrågtninger over denne skarpt be- 
grændsede, let opfattelige, form- og artrige Dyregruppes 
Udbredningsforhold. 

Som bekjendt have Papegøierne især hjemme i den 
hede Zone, mellem Vendekredsene; men de ere dog ikke 
bundne til saa snevre Grændser. De gaåaae baade mod 
Nord og Syd ud over disse, meest dog mod Syd, ligesom 
der overhovedet findes langt flere Papegøier Syd end Nord 


341 


for Ækvator. Kun 8 Arter forekomme Nord for Krebsens 
Vendekreds, 62 derimod Syd for Steenbukkens. I de 
nordamerikanske Unionsstater findes der kun 1 Art (Co- 
nurus carolinus), men dens Udbredning naaer ogsaa til 
de store canadiske Søer. I Afrika danner den 16? n. Br. 
deres Nordgrændse”); de mangle i hele Arabien og Per- 
sien”), men træffes atter hinsides Indus, hvor Kashmire 
og Himalaja danne deres Nordgrændse; længere mod 
Øst sænker denne sig atter stærkt mod Syd, thi China 
og Chochinchina savne aldeles denne Fugleform ””). 
Derimod optræder den igjen paa Philippinerne. Paa de 
fleste Sydhavs-Øer Syd for Ækvator findes der Papegøier, 
om end ikke i stort Antal; deres østligste Findested er 
Marquesasøerne (1409 v. L.). Familiens Sydgrændse 
falder i Amerika ved Magelhaés-Strædet eller maaskee 
endog paa Ildlandet, i Sydafrika allerede ved Oranjefloden, 
i Sydhavet påa Aucklandsøerne (51? s. Br.) og Macquarie- 
øerne (55? s. Br.) Syd for Ny-Zeeland. Alle mellem disse 
Grændser liggende Lande og Øer have Papegøier om end 
i meget forskjelligt Antal; navnlig aftager Artsantallet 
stærkt saavel mod Nord- som mod Sydgrændsen. 

Man kjender i alt 350 Arter af Papegøier; an- 
tage vi for denne Families Vedkommende 7 geografiske 
Riger, stiller disses Rigdom paa Arter sig saaledes: 

Amerika har 142 Arter eller c. 40 pCt. 

Ny-Guinea, Ny-Britannien, Salomonsøerne, 


”) Den: Neroske Expedition til Meroé (Æthiopien) traf Papegøiernes 
ved Nilen under 20? n. Br. Dengang -gik altsaa deres Udbred- 
ning længere mod Nord end nu. 

”) Oberst Chesney vil have seet Papegøier ved Irwin og Euphrat, 
men det er endnu tvivlsomt, om denne Iagttagelse er rigtig. 

”) En indisk Art (Palæornis cyanocephalus) er seet ved Kanton, 
men formodenlig kun som tilfældig Gjæst. 


342 


Philippinerne, Molukkerne, Celebes og de smaa 
Sundaøer have 83 Arter eller c. 24 pCt. 

Ny-Holland og van Diemens Land have 59 Arter 
eller.c.…. 17. pCt. 

Sydhavsøerne have 20 Arter eller c. 6 pCt. 

Syd-Asien og de tre store Sundaøer have 18 
Arten seller 45 pt: 

Afrika har 23 Arter (hvoraf: dog de 6 tilhøre Ma- 
dagaskar og de omliggende Øgrupper) eller.c. 6 pCt. 

Ny-Zeeland har 9 Arter eller 2,6 pCt. 

Det vil heraf sees, at Artsantallet ikke staaer i noget 
Forhold til vedkommende Verdensdeels Udstrækning. Ame- 
rika — især Brasilien —.er saa rigt paa Papegøier, 
at det sidstnævnte: Land af en gammel Geograf fra. 1502 
(Joh. Schoner fra Nurnberg). ligefrem betegnes som »Pa- 
pegøielandet«. Ny-Holland er ogsaa rigt paa Papegøier, men 
forholdsviis falder dog det største Antal paa Molukkerne 
og Ny-Guinea, derimod ere Afrika og Syd-Asien med Java, 
Borneo og Sumatra forholdsviis, fattige. 

Papegøierne falde naturligen i 5 store Grupper, hver 
med sin eiendommelige Udbredning. 

De korthalede egenlige P. (Psittaci, 125 Arter) 
ere udbredte over Mellem- og Syd-Amerika fra Texas -til 
Uruguay omtrent, i 47 Arter, over Mellem-Afrika fra Su- 
dans Nordgrændse til Oranjefloden, Madagaskar og de 
nordvest og øst for denne liggende Øgrupper. De mangle 
aldeles paa Ny-Holland og Sydhavsøerne, men ere ret 
vel: repræsenterede påa Ny- Guinea, 'Philippinerne og 
Molukkerne, meget svagt paa Sundaøerne og Syd-Asiens 
Fastland. 

De langhalede P. (Sittaci, 139 Arter) ere i Afrika 
kun repræsenterede af en eneste Art, som beboer det 


343 


nordligste Bælte af den af Papegøier overhovedet beboede 
Deel af Afrika samt et tilsvarende, skjøndt en Deel nord- 
ligere, Bælte i Asien; i Amerika ere de repræsenterede 
af 88 Arter, af hvilke een beboer de Forenede Sta- 
ter mellem Mississippi og Alleghanybjergene, de store 
Søer og den mexikanske Havbugt, og to Patagonien til 
Magelhåés-Strædet. Indiens Fast'and har nogle, Sunda- 
øerne og Ny-Guineéa færre, Philippinerne og Celebes ingen 
herhenhørende Form; derimod er Familien igjen talrig 
påa Ny-Holland (35 Arter); ogsåa en Deel af Sydhavsøerne 
og Ny-Zeeland falde ind under dens Omraade. 

De 3 andre Familier have en mere begrændset Ud- 
bredning. Kakaduerne — let kjendelige ved deres for- 
længede Nakkefjer, der kunne reises som en Top — tælle 
26 Arter, som forekomme i Ny-Holland, v. Diemens Land, 
 Ny-Guinea, Molukkerne, Philippinerne, Celebes og de 
smaa Sundaøer. Lorierne (Trichoglossi) (56 Arter), 
udmærkede ved deres penselagtige, med lange fine Pa- 
piller besatte Tunge, hvormed de slikke den Blomster- 
honning, hvoraf de næsten udelukkende leve, have omtrent 
den såamme Udbredning, med den Undtagelse, at de mangle 
paa Philippinerne, men optræde paa adskillige af Sydhavs- 
øerne, Ny-Zeeland derunder indbefattet. De natlige Ugle- 
påpegøier (Strigops) (kun 2 Arter) beboe udelukkende 
den nyzeelandske Øgruppe. 

For de enkelte Verdensdele bliver Forholdet alt- 
saa følgende: | 

Amerika, Afrika og Syd-Asien (med Ceylon og de 
3 store Sundaøer) beboes deels af langhalede, deels af 
korthalede ægte Papegøier. Philippinerne og Celebes 
mangle den første af disse to Grupper, men have i dens 
Sted Kakaduer, Celebes og de smaa Sundaøer 


344 


tillige Lorier,. Madagaskar og de omliggende Øer have 
kun korthalede ægte Papegøier, hvilket. med en enkelt 
ovenfor nævnt Undtagelse ogsaa gjælder om selve Afrika. 
Ny-Guinea med de omliggende store og mindre Øer 
beboes baade af kort- og langhalede Papegøier, Kakaduer 
og Lorier. Her har man altsaa samlet paa eet, Sted ikke 
mindre end 4 af de 5 Grupper, hvori Papegøiefamilien kløver 
sig. Ny-Holland beboes af Kaladuer, Lorier og langhalede 
Papegøier;Sydhavsøerne af langhalede P, og Lorier; Ny- 
Zeeland af de to samme Grupper samt af Uglepapegøierne. 

Det fortjener endnu at udhæves, at den geografiske 
Modsætning, som ofte aabenbarer sig mellem den gamle 
og den nye Verdens Dyreformer, s. f. Ex. mellem. den 
nye og den gamle Verdens Aber, Leguaner og Gribbe, 
ikke kommer frem hos Papegøierne. Her er det især 
Australien (Ny-Holland), som gjør Krav paa at være ligesom 
et eget Skabelsesmidtpunkt i Modsætning. til hele den 
øvrige Verden. De her forekommende Papegøier ere for 
Størstedelen — i fuld Overeensstemmelse med Landets eien- 
dommelige Plantevæxt — honningsugende eller frø- 
ædende (ikke frugtædende) Former, de sidstnævnte der=- 
for for en stor Deel tillige Jordpapegøier; enkelte 
af dem ruge påa Jorden,.… Hulepapegøierne paa Ny- 
Zeeland endogsaa i Jorden. En i Paraguay levende Art 
bygger sin Rede frit paa Træerne; alle andre ruge. der-=- 
imod, som overhovedet de fleste Klattrefugle, i Træhuller. 
baade i det vestindiske og i det ostindisk -pøolynesiske 
Ørige gjør sig den mærkelige Regel gjældende, at hver 
Ø som oftest har sine egne Arter. Enkelte af de her 
skildrede Udbredningsforhold kunne vistnok forklares — 
d. v. s. bringes i tankeret Overeensstemmelse med de sted- 
findende Naturforhold,. især i Planteriget, men om de 


345 


fleste maa man vistnok indrømme Umuligheden af at bringe 
dem ind i et hvilketsomhelst saadant System; men dette 
turde gjælde om de fleste for Dyrenes og Planternes Ud- 
bredning paa Jordoverfladen gjældende Smaalove, (Geogr. 
Mittheil.). 


8. Gjøgens Æg. En fransk Ornitholog Vian modsiger 
den temmelig udbredte Tro, som endogsaa i de senere 
Tider har fundet Forsvarere blandt Ornithologerne, at 
Gjøgen skulde besidde den Evne at give det Æg, den vil 
lægge, tilnærmelsesviis samme Farve som de have hos den 
lille Fugleart, den har udseet til at udklække det — en 
Theori, hvis overmaade store Vanskeligheder ere indlysende 
af sig selv. Han mener derimod, at det ikke er ved at 
nårre dem, men vedatindjage demSkræk, at Gjøgen for- 
maaer Smaafuglene til at modtage dens Æg. Det var en 
for ham som Barn og for hans Kammerater bekjendt Sag, at 
naar de fandt en Rede med et eller flere knuste Æg, var 
Gjøgeæget ikke langt borte, og han har anstillet en Række 
Forsøg med at lægge Gjøgeæg eller andre fremmede Æg 
— udpustede og tildeels fyldte med Sand for at faae den 
rette Vægt — i forskjellige Smaafugles Reder, og altid 
fandt han, med en eneste Undtagelse, at disse Fugle kastede 
Æget ud, naar han havde forsømt at knuse et af deres 
egne Æg, men beholdt Gjøgeæget, naar dette var skeet. 
Hverken i det ene eller det andet Tilfælde lignede de 
fremmede Æg Redens egne saadan, at dennes Beboere 
kunde marres derved. (Revue de Zoologie 1865). 


9. Saftsugende Træpikkere. Naar en Dyreform 
optræder med meget eiendommelige, skarpt udprægede 
Bygningsforhold, som stemme fuldstændig med dens sær- 
egne Maade at leve paa, skaffe sig sin Føde osv., forsaavidt 


346 


man kjender denne ad Erfaringens og lagttagelsens Vei, 
er det saare naturligt, at man tænker sig begge Dele uad- 
skillelig knyttede til hinanden, fordi de formeentlig 
gjensidig betinge hinanden. Alligevel lærer Erfaringen 
os, altsom vore Kundskabers Synskreds udvides, at vi der 
ofte gjøre Regning uden Vært, d. v. s. uden at tage Hen- 
syn til Naturens uhyre Rigdom paa Udveie, paa den Op- 
findsomhed, om vi tør sige saa, hvormed den snart naaer 
det samme Maal ad forskjellige Veie, snårt veed spar- 
sommelig at opnaae høist "forskjellige Formaal ved de 
engang tilveiebragte Midler. Et interessant Exempel her- 
påa ere Spætterne eller Træpikkerne, hvis 200 Arter 
stærke Familie er spredt over alle Jordens Skovegne” med 
Undtagelse af Australien og Sydhavs-Øerne. Deres Byg- 


ning (Næb, Tunge, Hale, Fod osv.) er såa ejendommelig, 


i de fleste Tilfælde tillige saa constant, at man neppe 
vilde tvivle om, at alle Træpikkere leve af Insekter og 
skaffe sig disse paa een og samme, velbekjendte Maade, 
hvorom enhver Naturhistorie veed at fortælle. Dog 
er det ikke saa; allerede blandt vore nordeuropæiske Årter 
af ægte Træpikkere er der flere — de sort- og hvidbrogede 
Flagspætter — som bruge deres stærke og skarpe Næb 
deels til at hugge Hul i Myretuerne, som de saa plyndre, 
deels til at sønderhakke Nødder (neppe de ormstukne 
alene, for at komme til de i Nøddekjernerne levende Larver, 
men for at faae selve Kjernerne) og Kogler for at faae 
Frøene, efter at have sat dem fast i en Kløft eller Sprække. 
Det er vel især om Høsten og Vinteren, at de ernære sig 
påa denne Maade; man finder da påa Sneen smaa Hobe 
af de sprængte Kogleskæl under de Træer, som de be- 
nylte dertil”). — Alligevel vakte det megen Opsigt, daKelly 


”) Sundevall, Svenska Foglarna, p. 137-38. 


347 


og Saussure for nogle Aar siden meddelte de lagttagelser”), 
de havde havt Leilighed til at gjøre i Californien og Mexiko 
over Spætter, som samle Vinterforraad af Agern, hvilke de an- 
bringe i forud borede Huller i Stammer af Træer med blødere 
Ved eller i Agave-Stammer, og vel at mærke, det er netop 
ide af Insekter ikke angrebne Agern, som de samle, saa at 
idet er for selve Agernets og ikke for dets Beboers 
Skyld, at de samle det, — Den nordamerikanske Ornitholog 
Dr. Elliott Coues, Forfatter af et Skrift om Fuglene i 
Distriktet Arizona, har. dertil føjet den interessante lagt- 
tagelse, at Spætterne af Slægten Sphyrapicus — en især 
i de vestlige Stater mellem Klippebjergene og det stille 
Hav ved flere Arter repræsenteret nordamerikansk Slægt — 
fornemmelig leve af Træernes saakaldte »Cambium«, d. v. s. 
det bløde, saftrige, halvflydende Dannelsessliim eller Lag 
af Dannelsesceller mellem Barken og Vedet, i hvilket 
Øiemed de. afbarke Træernes Grene i betydeligt Omfang 
— til stor Skade for Frugt- og Prydtræer naturligviis. 
Desuden sleve de af modne Bær og alleslags Frugter; 
at de desuden fortære Insekter, f. Ex. Biller og deres 


Larver, antydes dog ogsaa. 


10, Stillehavs-Smelten. Hr. RobertBrown har 
meddeelt nogle ikke uinteressante Oplysninger om den 
økonomiske Betydning af Stillehavs-Smelten (Osme- 
rus pacificus), Indianernes »Qulachan«, som han anseer 
for et af det vestlige Amerikas værdifuldeste Naturprodukter, 
Det er en lille, fiin, halvgjennemsigtig Fisk af Smeltens 
Størrelse, som omtrent den 24de Marts gaaer op i »Bri- 
tish Columbias« nordlige Floder, lidt senere i de sydlige. 


”) See derom Kellys og Saussures interessante Beretning, med- 
- deelt i Dansk Maanedsskrift, VIII Bd. S. 403—11. 


348 


Den var engang hyppig i Columbiafloden, men efter at 
Dampskibsfarten har forstyrret Forholdene i denne Flod, 
er det kun undtagelsesviis, at den fanges der i nogen 
Mængde. I Fraserfloden og i de fleste andre Floder paa den 
nævnte Kyst findes den endnu i større eller mindré Mængde 
paa hiin Aarstid, i størst dog i Naasfloden, som falder i 
det stille Hav paa 549 40" N. Br. Fisken gaaer op i det 
ferske Vand for at kaste Rogn, men vender” saa tilbage 
til Havet igjen og sees ikke førend næste Aar. De sværme 
da i ubeskrivelige Stimer, og Indianerne overdrive neppe, 
naar de sige, at deres Kanoer ere blevne løftede i. Vandet 
af de uhyre Fiskemasser. Deres Ankomst forkyndes af 
Skarer af Maager og andre Søfugle, som styrte sig ned 
og gribe dem, og i hele Fisketiden overdøves Maagernes 
Skrig kun af de indianske Fiskeres Raab. 

Ved gammel Vedtægt have visse nordlige Stammer 
Eneret til at fiske »Oulachan» ved Naasflodens Breåder, 
og de andre ligesaa talrige og mægtige Stammer ere 
nødte til at kjøbe deres Olie af deres lykkeligere Naboer, 
Nogle Dage førend Fiskens forventede Ankomst til Floden 
forsamle Indianerne sig derfor nær og fjern fra i et Antal 
af flere Tusinde for at indtage deres Leirpladser ved Bred- 
derne. De komme med Mænd, Kvinder og Børn — alt 
kan finde Anvendelse, det er en almindelig Højtid, og den 
ene Stamme, den ene Familie kappes med den anden i 
Pynt og Vellevnet og vise deres Glæde paa. tusinde Maader; 
Familier, som ikke have seet hinanden i et heelt Aar, mødes 
nu, og »Oulachan «-Fiskeriet imødesees fra det ene Aar til 
det andet som Tiden til at sladdre, beile og slaae sig løs 
påa alle mulige Maader. Men efter faa Dages Forløb be- 
gynder Fisken at vise sig, og saa ere alle påaafærde, og 
alt Driveri forbi. Den første Stime gaaer som sagt op i 


349 


Floden fra den 24de til den 27de Marts og bliver der 3 
Dage; disse Fiske ere saa overordenlig fede, at de ikke kunne 
steges paa en Pande, thi de ville blusse op ligesom reen 
Olie. De levere den bedste Olie. Efter omtrent tre 
Dages Forløb begynde de at forsvinde og efterfølges af 
en ny Sværm, der hverken er saa stor eller saa fed, og 
denne igjen efter et Par Dages Forløb af den tredie og 
sidste Stime, som er magrere eg derfor tørres til Vinter- 
brug, da den ikke er rigere paa Olie, end at dette kan 
lade sig gjøre. Men saa fede ere dog ogsaa disse, at 
dersom man antænder de tørre Fiske, ville de brænde 
som Lys, hvortil de ogsaa benyttes af de Indfødte, som 
derfor ogsaa kalde Fisken for »Lyse-Fisken«. Paa denne 
Tid frembyder Floden et meget livligt Skue, da den er 
bedækket med Kanoer, som øse Fisken op, medens andre 
landsætte deres fulde Ladning, som losses af Koner og 
Børn, og atter andre haste vildt tilbage for at tage Deel 
i: Høsten. Paa Land er Scenen ikke mindre livlig: [Ilden 
blusser, Potterne koge og Kasserne fyldes med Olien, som 
frembringer en ubeskrivelig Fedtethed overalt. I Naas- 
floden optages Fiskene hovedsagelig ved Næt, men Tusinder 
skylles iland og gribes af de gamle Koner og Børnene. I 
Fraserfloden fanges de med en flad Cederstang, hvis Kan- 
ter i en Strækning af et Par Fod nær ved Spidsen ere 
besatte med skarpe Tænder eller Søm, der virke som 
ligesaamange Spydspidser.  Staaende i sin Kano fører 
Indianeren den frem og tilbage gjennem Vandet, ligesom 
"Meieren bruger sin Lee, og saa talrige ere. Fiskene, at 
han kan være sikker paa, at en Deel ville blive hængende 
paa Spidserne; dem kaster han bagved sig i sin Kano, 
indtil den er fuld. Sild. og Masser af mange andre Smaa- 
fiske fanges paa samme sindrige Maade. Foruden dem, der 


350 


tørres eller anvendes til Olietilvirkningen, bruges en 'stor 
Mængde i frisk Tilstand, og da Fiskens pludselige Ankomst 
i Almindelighed indtræder netop paa den Tid, da India- 
nernes Vinterforraad næsten ere opbrugte, og de ere i 
temmelig Nød for Føde, frembringer denne Rigdom ofte 
en meget skadelig Overfyldning. 

Olien faaes ved at lægge Fiskene i Vand i Kasser, i 
Almindelighed udhulede af en heel »Ceder« (Thuja)-Blok eller 
forfærdigede saa godt, at de ere vandtætte, og saa kaste 
rødglødende Stene deri. Olien bliver da skummet af og 
sat tilside for at afkjøles i andre Kar. Denne snilde Koge- 
maade anvendes af alle Indianere paa Nordamerikas Vest- 
kyst. Olien faåes aldrig ved at koge Fisken i Jernkar 
over Ild, thi derved vilde Fiskene blive ødelagte, og det 
vilde blive vanskeligt at skille Levningerne af dem fra 
Olien. Dennes Godhed beroer imidlertid i høj Grad paa, 
hvad Omhu der er anvendt, og hvilken Hede der er brugt 
til at uddrage Olien af Fiskens fede Væv. En mindre 
god Slags faaes ved at knuge de Fiske, af hvilke den 
bedre Olie allerede er udtrukken påa den beskrevne Maade, 
i et Klæde. Velbehandlet er Olien ved 151" G. ravfarvet 
og flydende; ved en lavere Varmegrad bliver den tyk og 
uigjennemsigtig og tiltager i Fasthed i Forhold! til Kulden; 
den er da hvidlig og ligner blødt Spæk. De nordlige 
Stammer opbevare den i Kasser, som de selv forfærdige, 
men de sydligere Stammer gjemme den i Flasker, lavede 
af Stammerne af Kæmpetangen (Macrocystis pyrifera), 
og klemme ud af disse, hvad de ville bruge, ligesom 
Maleren gjør ved sine Farvetuber af Bladtin. 

Frisk kogt er denne Fisk lækker, vg saltet er den 
ligeledes et meget spiseligt Fødemiddel, som er meget 
efterspurgt blandt Hudsonbay-Selskabets Kjøbmænd og an- 


3591 


dre gamle Bosiddende paa Kysten. Indianerne tørre store 
Masser af dem til Vinterbrug og føre dem med sig paa 
Snøore paa deres aarlige Vandringer mod Syd for at 
sælge dem til andre Stammer. = Tsimshea- Indianerne 
sige, at »Naasfloden klæder dem og Skeenafloden føder 
dem«, eftersom de Stammer, hvem det er formeent at fiske 
»Qulachan« i Naas, komme og kiøbe Olien af dem og 
betale den med Tæpper, medens Skeenaflodens Lax for- 
syner dem rigelig med Føde. RØR. Br. antager, at denne 
Fisk vilde udgjøre en værdifuld og indbringende Handels- 
gjenstand i salt eller tørret Tilstand, og at den i begge 
Skikkelser eller bevaret i lis eller i sin egen Olie (lige- 
som Sardiner) vilde faae et stort Marked især i de 
katholske Lande langs med det stille Havs Kyster, i 
China, ja maaskee i Europa og de østlige Fristater. Der 
blev ogsaa dannet et lille Aktieselskab «i Victoria i 1864 
i dette Øiemed, men det slog feil af Mangel paa Kapital 
og Kjendskab til Fiskens Levemaade; førend man var 
færdig til at gaae nordpaa, var Åarstiden forbi, og der 
blev aldrig gjort mere derved. BRigtignok forsikkre India- 
nerne, at aldrig skal nogen hvid Mand kaste Net i Naas- 
floden, men selv om man vilde tage Hensyn til disse 
Trusler, vilde det være let åt kjøbe saa mange det 
skulde være af Indianerne, og den nuværende Fangst 
kunde let forøges til det tidobbelte. 

Men Olien er endnu værdifuldere end Fisken selv; 
Indianerne bruge den, omtrent som vi bruge Smør, og 
som Sauce til deres tørrede Lax. En gammel Indianer 
sagde til B.: »Jeg kan kjøbe Brød og Kjød billigere, men 
mit Hjerte føler sig aldrig ganske vel, førend jeg har faaet 
dette Fedt. Der er to rigtig gode Ting i Verden: Rom 
og OQuiachan-Olie!« Endnu større Vægt lægger dog Br. 


352 


paåa den som Lægemiddel. Dens Virkning i Brystsyge 
beskriver han som vidunderlig; paa Grund: af det fugtige 
Klima ere de Indfødte meget udsatte for Pthisis og andre 
Lungesygdomme, hvoraf mange døe hvert Aar, og det 
antages almindelig, at havde de ikke Oulachan-Olien, 
vilde disse: engang saa mægtige og endnu saa modige, 
forstandige og smukke Stammer, svækkede som de ere 
ved de Laster, som de Hvide have lært dem, snart være 
udryddede. Den lindrer i en mærkelig Grad den stærkeste 
Hoste, befordrer Kjødfuldheden og har, kort sagt, i en 
forstærket Grad alle Fiskeleveroliens og andre Fiskeoliers 
gode Egenskaber uden disses ubehagelige Smag og Lugt. 
Fine: Damer, som vilde faae Opkastelse ved Lugten af 
almindelig Levertran, kunne sætte en Flaske med Oula- 
chan-Olie til Munden og drikke den uden at føle den 
mindste Væmmelse derved. Det er derfor ogsaa et meget 
efterspurgt Middel i hiin fjerne Verdensdeel, og Oleum 
Osmeri vilde uden Tvivl blive en meget værdifuld For- 
øgelse af den europæiske Pharmakopee. — Maatte nu blot 
den forøgede Fangst, hvortil denne Meddelelse i »Pharmaceun- 
ical Journal« rimeligviis vil” give Anledning, ikke skee i 
en større Maalestok, end at denne naturlige Rigdomskilde 
kan vedblive at flyde til Gavn baade for Menneskeheden 
i Almindelighed og for hine af Naturen ellers lidet be- 
gunstigede Grene af samme i Særdeleshed, til hvis Tarv 
den hidtil har bidraget saameget, og for hvilke den efter 
ovenstaaende Skildring at dømme vel næsten er: uund- 
værlig! Men desværre er dette ikke det sandsynlige Re- 
sultat, hvis Spekulation og Industri virkelig bemægtige sig 
denne levende Oliekilde. 


of Com 
om Pap 
st" Zootogy på. 


MAR 16 1942 | 
SEAL JOE, Ø DØ 632 
Oversigt over Indholdet af de 15 første Bind 


(lste, 2den og 3die Række) 


af »Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben, « 


ordnet efter Stoffet. 


Chemi. Række. Bd. Side. 

1. Udsigt over Alchemiens Udvikling. Af Thomsen. 1:55. 7375: 

æn Ghemien før og 10 AF KOP SAREEN. II: 9809: 

3. Om Atomer og Atomtheorien. Af Jørgensen... II. 2. 191. 
4. Kunstig Dannelse af uorganiske og organiske For- 

BIN ES EEN NE, 5430: 

5. Den organiske Chemi og Livskraften. AfJørgensen. II. 3. 329. 

6. Om exploderende Forbindelser, Af Storch..... 151535 7369; 

Ar uror PUT UT Sr AD, TA. Seann NE, IE SE FS2Æ 

8. Lidt om Glas og Glasmaleriet. Af Jørgensen.. Il. 3. 60. 
9. Svovlsyren og dens vigtigste Anvendelser (Soda, 

kunstig Blegning, Fotografi m. m.) Af Jørgensen. Il 4. 348. 

TO Nye" chemiske Fyrstikkern gier mel Fasan. nr 8: 

fe KOM Brændsel. AT Thom sen. nr era 15 43: 35% 

12. "Om Opbevaring af Levnetsmidler....…........…. 525:8360: 

ISSROm Kornet ARE ten. SEE SERENE 15330299: 

Physik. 

14-15. Om Naturkræfternes gjensidige Forhold. Af 

TEN At HEGER RE SERIE NREN SEE Er eee or sE ES i : 227, 

I: 154360 


16. Om Forholdet mellem Naturkræfterne. Af Holten. Ill 2. 11353. 
17. Populær Fremstilling af to Hovedlove for Legemers 

Beværelse AR SEE 7 5 me ENE RE se Har 97: 
18. Solvarmen som bevægende Kraft. Af Thomsen. Il. 2. 271. 
19. Om Midlerne til at maale høie .Varmegrader. Af 

DIN Ft ek Feat SÆL EY USE LÆSES SET Ø FAT sREY RE TES SC 14 ErTs fer SET [DETS tr) HR 


Række 
STER bundne Varme. AP Een 5 KEN RS SVARRER DE RER i: 
21. Det Leidenfrostske Fænomen. Af Poulsen.... III. 
92. Nogle elektriske Fænomener i de forenede Stater. 
ÅR Fron hens SES eee Tee Re NREN Een SE 
93. Atmosfærens Elektricitet. Efter Jamin ved Ram- 
SIDE SAS DE, HORSE. Sans 5 SER SER SUSE OSSE NERE II 
II. 
| ll 
94-29. Sex Forelæsninger over Lyslæren for unge f Il. 
Tilhøreve. Efter; Byn da li SE KLA SEAT AE IT. 
IL 
IL 
30. Om lysé og mørke Striber i brudt Lys. Af Fjord. II. 
315 HB Afsnit af Lydlæren: Af LOTEDZ SS SIGER IL 
SO Ryne den: SAR Er SIG hem SEA RES EN ARRENE ie 
Astronomi. 
33. Anskueligt Bevis for Jordens Omdreining........ i: 
34. Bestræbelserne for åt udfinde Jordens Størrelse og 
Skikkelse: AEreuchen; sag se sas SEER li. 


ki: 
35-37. Naturforholdene paa Himmellegemerne. Af ) 1» 
] SVT BTOR HITS) BCS) 0 BREMSEDE 5 Se At eft ERR LSE TEE SEENDE SD OT « 


38. Jordens Bevægelse i Verdensrummet, AfFreuchen. Il. 


39. Solens Afstand fra Jorden. Af Tuxen......... HI. 
40: .Et Afsnit. af .Stjernelæren, . .Af.Beck......s48 IL. 
41. Nogle Virkninger af Planeternes gjensidige Tiltræk- 
Ding; Af Ærens. sense Så NE: 
49. Om Meteoriterne. Af Forchhammer ......... åd 
43. Bidrag til. Forklaring af den almindelige Almanak. 
AFFSChoudbyvenrtesde sik see save TER HL 
Atmosfæren. 
44 Atmosfæren. Efter Maury ved Garde......... IL 
45. Veirforholdene i Europa i 1866. Ved Hoff- 
1 TIA 1 å0 ORDE RSS EK SE Seo rs RDS SE SEE "HØNSENE KERES UT III. 
46-47. Den atmosfæriske Luft og dens Bestanddele. | l. 
AfiSø holm 534.5731 sanse ØER i: 
48. Jordklodens klimatiske Forhold. Af Orlamundt. Il, 
497 Om Skyerne: Af Løffler 5 ss senere REN Il. 
50. Nogle Bemærkninger om Hagel og deres Dannelse. 
AT Monrad …sibersomndet.. aber ålene ES DM aRRER I: 


5l. De engelske videnskabelige Luftreiser i Aaret 1852. I: 


FerSE SOS KS ES, KS SS ES NESS 


5 


 BOSSU SNE 


So 


. Side. 


289. 
55. 


429. 


180. 

54. 
163. 
244. 
289. 
330. 
335. 
279. 
415. 
136. 


182. 


300. 
103. 
227. 
353. 
495. 
145. 
229. 


101. 
250. 


. 312. 


184. 


203. 
49. 
161. 
54. 
64. 


289. 
423. 


be. 


53. 


54 


55. 


IN 


Videnskabelige Luftreiser i England i Aarene 
RESET EEN re EUR ER SIIIGD.! 
Hesnuer Gholeras kk AS, FBERFEREB, ster ARE 


Vandet. 
Om Vandets Betydning i Naturen. Af Sødring. 
Um=Saltsøer FAT RT Ile ENN Mes Aasen 


OBE ave ÅRS GRO BI V Elen is rekk LARA OKSE Tør ME ET e sø 


58. 


59. 


60. 
61. 


62. 


63. 


64. 
65. 
66. 


Golfstrømmen: AF On ART) SOREN 
Kuro-Sivo eller den japanske Golfstrøm......... 
HavetstEysning Af ut kendere] DERE SOREN 
Havets se EET Saren ea eee ekskone AS Ære 
Et ildfænomen paa det aabne Hav. Af Warming. 


Isen. 

Om Isens Udbredning og Bevægelse over Nord- 
Grønlands Fastland samt om Isfjeldenes Op- 
min delse SAFE RH kV NR RE SEE Er SN SIGE reg 
Gletschernes Natur og Forekomst. Af Løffler.. 
Isdannelsen i Havet. Af Edlund ............. 
En Beretning af Pytheas fortolket ved de nyere 


Undersøgelser over Isdannelsen i Havet Efter 


NENS OM SER SEA RRS". SER Te PR EKE SK SAGEN. B. SPRESEDE 


"Vulkaner. 


Om denSindre Jordvarme: Af Forn SETE 
Valkanerne AR Fonds kaserne agens 
Om Fiammedannelse hos Vulkanerne. Af Løffler. 
Ætna og dens Udbrud. Af Waltershausen... 
Et Besøg paa Mauna Loa under dets Udbrud i 
Ane sg9s FAT Alexanders SS ek 
Et Besøg paa Vulkanen Kilauea paa Havaji i 
AaretslsGÆ— Efter Brigham 2. SES er 
En Udflugt til Dyndvulkaåanerne i Golorado-Ørkenen 
iCaliforniens sHfter FVedt one. rs. SKEDE 


Geologi og Mineralogi. 


Et Afsnit af Jordens Udviklingshistorie. AfMonrad. 
Urtid"og"Oyverzgangstid.… AfsFogk M.SK S.33IGSSE 
Kulførmationen Af Bor h ar eeE. 
Kozsakt AL Fade: 4719, 94, SÅ, Bon. STS 
Om Koraløerne og Maaden, hvorpaa de dannes. 


Efter Schleiden VvedsoOT Fans er, « 


Række. Bd. 
|! Sagn B 
ib: 5: 

byuk 
Fre 
Å 5 ås 
Bart 
ns 
5 
Fin 2 
"2: 
155 
| kig 
H53: 
ir 8: 
HE 3: 
sær 
| Falbe |Å 
UD Ea (£ 
TA 
3 
INS Æ 
Il. 5. 
2 2: 
1.3. 4. 
B55: 
WE: 1 
52: 


Side. 


202. 
332. 


325. 
310. 
54. 
126. 
36. 
34. 
269. 
285. 
324. 


103. 
137. 
127. 


293. 


32. 

12. 

GM DT 
348. 


270. 
188. 
129. 
391. 
345. 
236. 
194. 


304. 


2 


TND 
80. 
81. 
82. 


83. 
84. 
85. 
86. 
87. 
88. 
89. 


90-91. Naturskildringer fra den danske Halvøes Vestkyst. f 


92. Naturen paa Slesvigs Vestkyst. Af Grove...... 

93. Efterskrift til samme. Af Vaupell..….......... 

94... Om Landtungen mellem Vesterhavet og Limfjorden. 

AT AM AT en. KAR MÅSSKLNEE SERENE SED I 

95. Om Klitformationen. … Af Andresen..........….. 

96. En Bemærkuing i Anledning af Klitternes Be- 
plantning SAN SERRA ARS SL SSERR Hege ONE 
Naturskildringer. 

97-98. Skildringer af Naturen paa Færøerne. AfHolm | 

99. Naturen i.de nordamerikanske Fristater og dens 
Indvirkning paa Befolkningen. Af Fogh....... Fr. 

ix 

100-2. Skildring af Naturen paa Jamaica, Af Ørsted. ) FS 

I". 

II. 

103-5. Geylons Naturforhoid. Efter EmersonTennent. | TIL 
III. 

I 

106-9. Skildringer af Naturen i Brasilien, navnlig i ) IL 
Camposegnene: Af Warm in SN ISSSERER INT. 

III. 

110. De sorte Klipper i Angola. Af Welwitsch.... II 
111. De stedsegrønne Bøges Rige. Af Ørsted...... IE 


Række 
Nildeltået. - FAF Fo gh SBS] BE Gee ED eg TIL 
Østersøen". Efter Konen SE ORE SSRRSAGE SA III. 
Amazondalens physiske Historie. Af Agassiz... III 
Steenoliens geographiske Udbredelse. Efter Buc h- 
DET Ve NNE Sr RENE EEK ERNE Ar ae HE 
Følger af Skoves Rydning m.m. ............... i: 
Flodernes udgravende Kraft. EfterSshlagintweit. IL. 
Sølhedens' nedbrydende Krat SEES SE SE SÆR II. 
Guanolagene paa Perus Kyst. Efter Tschudi …… III. 
Steenkulslag. i. Finmarken. Ved Kauffmann... II 
Jernets Metallurgi. Af Topsøe................ II. 
Guldproduktionen i 1800, 1850 og 1853 ........ i 


Danmarks Natur. 


1. Flyvesandet paa Sylt. 2. Den slesvigske 
Marsk. Af Vauprekkesr i SAGDE ASERNE 


112. Galapagos- eller Skildpaddeøerne. Af Lutken. Il. 


(oz 
må 


HS he HRO 


SSR AE SA SOE SOEEON 


Moy på på 


SD S2 


Rø ger SR RE RR 00 DO 


131. 


132. 


133. 


134. 


135. 


136. 


137. 
138. 


Om Stepper og Ørkener. Efter Humboldt.... 
Saharas glimrende” Fremtidt Hunt, sex BO. 
Emsmoserne,,s Af aupelnle es sl DERE 
Physiologi. 

Om Forskjellen mellem de organiske og uorganiske 
k'esemer: s1Af Salomonsen. kk. ns 
Byset og: Livets Af Molesic ho tit Hdi bb RE 
Om Fødemidlerne. - Af Salomonsen ......... 
Om Værdien af Thee, Kaffe og Chokolade som 
Hødemidlerss Af”'Sich fø Me nN meteor 5 
Om Dyrenes Ernæring. Af Salomonsen..... 
Om Tobaksrygningens Indflydelse påa det menne- 
skelner kezeme: AL SChJjØ dt. ISENS RERERE 
UmKSyn er PAS Ø YDERSTE PN SR ERE rense 
Om Sandsebedrag eller Hallucinationer. Af 
(EC 23 OL OS ro ORE ESS ERA RENGES DES SENERE FÅ SS 
Om den ”saakaldte dyriske Magnetisme. Af Holm. 
Om FHør ds en SPARE Ra ENE ES 
Nerven AKTED SENE SEEK KESSLER, 
Om Synet Efter Helmholtz ved Krarup... 
Om Stemmens og Sprogets Dannelse. Af Holst. 
Opdagelsen af Blodets Kredsløb. Af Krabbe .. 
Om nogle almindelige Fordomme og Vildfarelser, 
der grunde sig påa mangelfulde physiologiske 
Kundskaber” AF HOLST set gsrernt 
Et Besøg i Udrugningsanstalten paa Hjørnet af 
Graabrødretorv'ogikerser gade ENS SER 
Den saakaldte Selyforbrænding af det menneske- 
ligerbezeme AE e IM ADD 3: sas eter 
Mennesket. 

Om Menneskets formeentlige legemlige Fortrin. 
ANDI S ONS LGV ES SAS ONE Ron ERE SEGA REE 
Kan Menneskeslæzten opstilles som et særligt 
Nåturrige 7? Afaharb ere sirenerne 
Menneskeslægtens Eenhed. Efter Quatrefages 
VENDE EGET RY BETON ) TEEN Sta ASER REB SE SER RE SEE ENE DRN Ses RESENS ES ES 
Polynesierne og deres Vandringer. Efter Quatre- 
fare skvedskjebkerup' SSR 388. 5 SEES 
Haålenegerne: Efter, GanestEink SLEE SØS es 
Om den Indflydelse, som Høiden over Havet ud- 


øver paa den menneskelige Organisme. Efter 
SERENE SDS ESS ES lene eye sa VE E SENE EN 


Række. Bd. 
BY. 

I. 4. 
Mid, 


III. 


SR 


UN GUEST ADD 


VI 


Række. 


139. Dyrisk Instinkt og menneskelig Fornuft. Af Holst. I. 
140. Ogsaa et. Par Ord. om Instinkt og Fornuft. /Af 
kutken (Sen) aen eeR RE RENNER I. 


Naturhistorie i Almindelighed. 
141. Det slumrenderkivs sAf Hanteongis sats gade I. 
142. Om Udbredningen af det organiske Liv. AfBaér. I. 
143. En Episode af Stofskiftet i Naturen. AfEkeroth. ig 
144. Om de beskrivende Naturiidenskabers nuværende 
Standpunkt: AR Vogt. 0 SNE. ES TERE IT, 
145. Et Blik paa Fysiologiens Fremskridt og nærværende 
Standpunkt. med Hensyn til levende Væseners 
Frembringelse ved Selvdannelse. Af Milne 


ERar ds SE ae DST ERRRS STER ØRER IN. 
Il 
146-48. Darwins Theori om Arternes Oprindelse..... | IL. 
IL. 

Zoologi. al 

149. Særegne Opfostringsforhold hos høiere Dyr. Af 
[BAT DI SS) 1 SEERE TEE RYES FeFEKE STENE STIER ESUSRE ES SEE BENS Saren gs 
150-51. Om Grundplanen i Dyrenes Beenbygning. Af ( Fr 
uten AL, SENDE Ba ASSER HARER så 
II. 
152-54. Forvandlingerne i Dyreriget. Af Lutken... ) IL. 
II. 
155. De aadselædende Dyr. Af Lutken............ I. 
156-57. Vore Husdyrs Oprindelse, Afændringer m. m. | dg 
15825 Nye-Hus dyre? SR SAL TEE SED SEE SER I. 
159. Acclimatisations-Forsøg i Nyholland ........... SAT: 
160-61. Det keiserlige franske Selskab for fremmede | le 
Dyrs og Planters Acclimatisation .......... Ib 
62. Lidt. fra ADYSSIUI ED ELG ASE HELSE DS SE SEAN HL 


Fortidens Dyreliv. 
163. Den uddøde Pattedyrskabning. - Af Lutken .... E 


164. De ældste Sføssile' Pattedyr. BANANER RRS IT, 


165-66. De brasilianske Knoglehuler og de i dem fore- RT 
kommende Dyrelevninger. Af Reinhardt .. 

167. Om de Dyr, som i den historiske Tid ere blevne 
udryddede eller bragte deres Undergang nær ved 


Menneskets Indgreb i Naturen. Af Lutken.... Ili 
163. Til Dyrenes Udryddelseshistorie (Stellers Søko, 
Saigat Antiloped) sus sas skr sne ne RE ROGEN HIT. 


og org go 


STØT 9 NO Få DO IND frå RIR (DD Hg få 


FR rm 


BES VE 


30. 


411. 


104. 
169. 


317. 


169. 


1:40; 


; VII 


Om nogle vigtige Resultater, som menes vundne 
ved de Udgravninger, som i de sidste Aar cre 
foretagne i de franske Knoglehuler. Af Steen- 
SEE. SAD SINGER, BR OD KG ae ET n 
Mamufen eller den uddøde sibiriske Elefant. 
Efter '"Middendorff, Baér-osv.. ved Lutken.. 


171-753. Nogle Billeder af Fortidens Dyreliv. Af Lutken. 


190. 
indl 
192. 


IL. 
193-95. Udsigt over de saakaldte vingeløse, ikke flyvende f I 


1. Indledning. 2. Søpalmer eller Sølilier...…. 
3. Trilobiter, Dolkhaler og andre beslægtede Krebs- 

RES SEER RE naar NES are, ML LESETE eN DAS ST Er eE LTG 
4. Nautiler, Ammoniter og lignende Skaldyr .... 


Pattedyr. 

Gorillaen eller Kæmpe-Aben. Af Luitken...... 
De menneskelignende Aber: Orang”ens, Chim- 
pansens og Gibbonernes Levemaade og Naturhi- 


stories Efter Huxley ved Lulk en asgstsrene 
Tigetens geografiske Udbredning. Efter Brandt. 
KamelensNEfter Ma Susse, 2. SN Seer ner 


EHiskefangstimeds-tamme"Oddere 2537 se nn 
Elefanten påa Ceylon, dens Natur og Fangst. 
Biler bmen sons en ne nt roste st ver enke 
Næbdyrenes Forplantning. Efter Owen........ 
Et Par Notiser af hygieinisk Interesse.......... 
Praipmiehuriden: Af MolMhausen 1. ae 
Austzalnegerne "og Marsvinet.……... 23k ele 
Gnaveraben (Cheiromys madagascariensis)...... 
Hvormange Årter af vilde Heste gives der? Efter 


Fugle. 

Norsk Rovdyr- og Rovfuglestatistik............ 
Smaafuglene:" Af Sund eva LE. 23853505 MER 
Euslene (og Insekterne: AF Ts'e Hud. SARKEEER 


Fugles Bygning og Liv. Af Lutken..... 


HO GER Mime ke NAR REE SEES er ET EN En ERE SNE SE RR EL 


Række. Bd. Side. 


Ili. 


IN. 
IE 


LE 


ITi. 


gt 00 


DO Få ke 0 GVA 


VIII 


Række. Bd. 
197. Om Strudsens Forplantning i Fangenskab. Af 

STUE AES SR as NREN HO SEE SEES BNSREØMSK HL sÆ 
198. En mærkelig forstenet Fugl fra Jura-Tiden..... 11545: 
199. Skildringer af Fuglelivet i Mexiko. Af Saussure. II. 2 
200. Papegøiernes geografiske  Udbredning. Efter 

EintsehisesRE TAS IRDNIN USA KERNE TEL. x5. 
901. Sidensvandsen AFH eler SS Hs TNS EDARNE IL: 73 
202. Uglepapegøien paa Nyzeeland. Efter Haast.... TIL 1. 
203. Aalekragens Optræden i Omegnen af Roskilde. 

ARE SR SSR SE ØDE SE DE» rl ee ea SER ORESTES 12; 
204: En Notis om Bekkasinerne ..........220r0ee00 2: 
205. Nogle Bemærkninger i Anledning af samme. 

NG Bl BY) RIDE 9 SEE SEER EAR RER SS TREE SKE SAS FAD SENERE SA RER SDS TE ars Ii 
06 Sne ppereder 1 Træer 5: SE SDR TEE ENESTE ROER Til. 4. 
207. Wallaces Iagttagelser over Maleoen paa Celebes. 

AE Re saa ae EEN DSE ENVER 11:55. 
2085'-Talezalla-Hønsene FR ERE EEN STR ASERNE ERE SE mæ 
2097 ÆStærens:Olivenhøs ts FE FANS RS SN ES BENE SE RER | USAs 52 
POS SØstersen, os ØRNEN LE RS SAD SNS FORENER SSR FS Æ 
SE Mærker fars fint BEEN ERE SER SOREER SRERESER BEF S4: 
BJIOR Coen sær Efter Viral REE ARR IM. 5. 
213. lIagttagelse af et gjensidigt Forhold mellem 

Svartbag-Maagen og Sælhunden. Efter Langman. IE. 3. 
214. Sanghøgen. Efter Sundevall........ NOR BØ 29: 
215. Isfuglens Navn. Efter Sundevall ........... 10 ERE DI 
216. Ravnens Sang. Efter Sundevall........:.2. Ii. 3. 
lie. Mursvalernes- Redder ts 2 nr are rer FSR SAGE FRE NERR mes: 
2lo. …Saltsugende PræpIkker eN EN SED SRE SE II. 5. 

Krybdyr og Fiske. 

218-20. Nogle Træk af Vestindiens Krybdyrliv. Af i HELGE: 

rt bikes RR eres 8 KEDE SEK DE TRAK MER SEER 5 
2 Punsfrøen ((Notodelphys fovi fer) SENERE 1:52. 
922. Nyere Iagttagelser over Axolotlen. Efter Duméril. GE 3. 
223. Fiskenes Natur og Liv. Efter CuviervedLutken. ie ag 
224. Costes Iagttagelser over Hundesteilernes Rede- 

hbysnbas din kse SS LARNRrs festens: ses SENeERE UL. 
225. Redebyggende Læbefiske. Af Gerbe.......... HIT. —3. 
296: ”"Stillehavs-Smelfen) Af BRO DIA REE 111,5. 
224: xFISkEAVI: os Fiskepleienrsenr Loss ket ton SEE 15:55: 
225; "Kunstigt Fiskeopdræ mine SES NS ERE NR I BEN >) 
229;"søslanger. SAL LEKNES 38 SUGE SAL EEG KÆRE 


IX 


Insekter. Række. Bd. Side. 


230. Om de vigtigste Insekter, som ved at angribe 
Planternes Rødder blive farlige for Havekul- 


nens is AT BOT SØ eN Eee NNE En Ik 4 16E, 
lse Jordkrebsens' Føde. Efter, Petroff.,.,1,...7,5 Ni 5539 
232. Nogle Træk af Silkeormens Liv tilligemed en 

Udsigt.over Silkeavlens Historie. Af Lebert... IL 2. 369. 
ASSER Brostsommerfugle, Af "Strøm 3... EE URE ERE 150 
234. Meddelelser om lusekternes Instinktliv. Af 

OBE SNERRE. MESSENGER net EM De: hard I Paa; T 
sok lermiterne: "Af Bergsøe... hære lakeres Fir.Jt "285 
ease Myrernes sAf Bergsøe 2 mere e sner Sker ens 1: ok 196 
os Husmyren paa Madera. Af Heer...........4i IE; 2. 309. 
ASSER To texanske. Myrers;Naturhistorie 47 43, 4. mime 1.5: "40 
299 Densmexikanske: HonningMyre 3.0 nere eee ele 205. 
940: Biernes Forplantning. Af Lumholdt .…..….…: 11, 165: 
241. Om Biavlen og dens Standpunkt i Danmark Af 

DPU TD 1 ES NERE BESES es HE NE NEN FØDE ÆT 
949. Noget om Biernes Sandser og psykiske Eien- 


daummeligheder "AF Bretton se, Rue ere Hm. 2) 403 
243. Nogle Sygdomme hos Honningbien foraarsagede . 


af Snyltedyr og Snylteplanter. Efter Assmuss. II. 5. 302. 
ads Oldenborren. AF But ken gr ÆDES ARV 1.4Æ 956 
SE Den syttendariger Glad eet RAK FJER see ERE 11.25, 210: 
946. Kaffe-Skjoldlusen paa Ceylon. Efter Emmerson 

ene ES SEE Me EEN EEN IDE. 75 1560: 
SAR set seler Syd Arik SST ET TR LEE BEN 1: 28 
VASE brødene tæer AASE er AR RER Hr 2-74 


949. Om de Insekter cg Orme, som Indianerne ved 
Amazonfloden bruge som Føde. Af Wallace... I 1. 91. 


Andre lavere Dyr. 
950. Om Edderkoppernes Spind og Spinderedskaber. 


KNEE ERERES SAS SEER EGER OGRE SE ENE 0 AS 
Set Vand-Edderkopper st AT Gru De resp Hest 152 
952. Høinordiske Havkrebsdyr i de svenske indsøer... II. 4. 226. 
953. En mærkelig Iagttagelse over en Eremitkrebs... IL 5. 421. 
954. Gravende og murende Engkrebs i Nordamerika. 

Efter Girandy 5. ASERNE BERE FA s ad 1115578: 344: 
SD andiglen paa Ceylonitsgegr beer as arr IL 4. 309. 
9256. Om Indvoldsormenes Oprindelse. Af Eschricht T. 2. 111. 


257. Efterretning for Islænderne angaaende Blæreorm- 
sygdommen og Midlerne til at forebygge den. 
AE ab ble Se sn mn ge se Mr DGE ME. 4980: 


258. Nogle Træk af Dyrelivet i Havet ved vore Kyster. 


AKEL EEK ET 5 5; SE SEE arr] EPE STENE Se Sår SV OEbBERØNESER DE ' 


DEO SMS ER SAVE EDER RENSE SEES FAE LEE ns Bye 
GO FOmr Perlerne: FAR Krabbe see SL ANES Re 
261. Pæleormene, deres Bygning og Liv, de Ødelæg- 
gelser som de gjøre, og Midlerne til at forebygge 
dem. Efter det hollandske ved Lutken ...... 
262. Nyere Undersøgelser over Pæleormene og over 
Midlerne til at forebygge deres Ødelæggelser.... 


Botanik i Almindelighed. 
263-64. Om Planteindividet. Efter A. Braun ved 
Vei pE SEE RASER RR MR RRS MAD ES GER 
265. Plantegeographien og de vigtigste derunder hørende 
Spørgsmaal” AFIGal song EPS KEN ERSER 


266. Plantevandringer. Af Rostrup .....22. 0020387 

9267. Bidtsom Phntevan dringer AS MES REE 
Plantephysiologi. 

974. Om Befrugtningen hos Blomsterplanterne. Af 

. Herbert EriSTE Es RE ISKeS EA eee PE AL FERRAR 

275. Orchideernes Befrugtning ved Insekter. Efter 

Darwin ved bange SSL Ser see ra AS RSS 

276. Ægilops - Græsset eller den vilde Hvede. = Af 

AGE TI TAGS UPS SR SEE ES SURE or MR RRE DEDE Res BR EEN EEEE 

277. Om Træernes Forgrening. Af Vaupell....... 

278. Om Træernes Forgrening ved Grene eller Knopper. 

ARE Via ip Elle ES anes rr ae En ERE 


9279-80. Qm Dværggrene og disses Indflydelse paa 
Træernes Form, et Bidrag til disses Architek- 
bonik SAS ØS ed SE Lay aa ATL rON ERP ONEE 

Sj Forklating at Løyfaldet SL SE SEERE KO NERDER 

282. Lysfænomener i Planteriget. Af Warming.... 

283. Terpentingange og Indsamling af Terpentin .... 


Lavere Planter. 
268-69. Om Svampene, med nærmest Hensyn tii 
Troldsmørsvampen. Af Ørsted.......... 
270. Om Generationsskiftet hos Snyltesvampene, nær- 
mest med Hensyn til den i den seneste Tid ved 
Forsøg godtgjorte Forbindelse mellem Berberis- 
rust og Græsruse” Af FOT STE REE So NNE 
271: Lavarterne FAE Fan INSSE SND ERE SE SE ER 
9272-73. Om Sværmsporerne og Befrugtningen hos 
Alserne? AF Vaupolils LSE RES RDS ER 


| IL. 
IT. 


sr 


Bd. 


DO 89 


Fa HE 


Seed: 


394. 


207. 
339. 
161. 
239. 


XI 


Højere Planter. 


284. Koglepalmerne eller Cycadeerne. Af Ørsted... 
285-88. Nyopdagede eller lidet kjendte, ved deres 


289. 
290. 


281. 
292. 
293. 


294 


295. 
296. 


297. 
298. 
299. 


300. 


301. 
802. 


303. 
304. 
305. 
306. 
307. 
308. 


Anvendelse vigtige Planter. Af Ørsted. 
Een een sp hanen Er TE 0 EAR 
2 Guttaperehatræe te NE range, 0 
3. Kokospalmen, Piassabapalmen og Rispapir- 
Plan TE NEED KERES EN FNS TAN ARER 
4. Patchuliplanten, Insektpulverplanten og 
forskjellige Planter, som ved deres 
seige Trevler erstatte Hør og Hamp... 
Bimærkelietslræ 1.Sydafmikasss ASS er hue 
Det sydafrikanske Dværgtræ med to Blade. Af 
ORE S Ed ERR RR ES BEER SKE SER can 
Den kaliforniske Kæmpekaktus................ 
Derkalifornisker Kemp eter Aros ul ere vere 
Cederen påa Libanon og andeisteds........... 
En ny Theeplante SSR. mee AS RER ASE, (ene FEST SUGET EAR 
Einmmædkboredlis:… AMWreste sen re MS SE 
En Aakande med blaåae Blomster i det nordlige 
UNE DRS EEN SEE reen eo Mare. Ske 


Danmarks Skove. 

Om Siovtræernes Selvsaaning og Frøets Ud- 
brednins i Skoven: Af Vau pels ass 
De vildtvoxende Træers Udbredning i Danmark. 
ARVEDE LDS RE ES REESE REE EET E ESS 
Om Lysets og Skyggens Indflydelse paa Skov- 
træernes Form og Tilværelse. Af Vaupell.... 
Om de Forandringer, som det danske Skovlånds 
Udstrækning har været underkastet i den historiske 
TE SATT SA ENDE REST DE esse SERENE SENE DSE ENES PEER 


Dyrkede Planter. 

Plantekulturens  sphysiologiske Betydning. Af 
(UNGE SEE 5 BEER Ge SMS TE SEDE STR ey SE ESBENSEN SEES 
Pærevarieteternes Afændringsevne og Nedstamning 
frageen Art Efter De case SA SS Er 
Parfumekulturen i Provence. Af Vaupell..... 
Milvinknins atsRosen oe sa EN eee eres 
Oliventræet i Provence. Af Vaupell ......... 
Vinstokkens Dyrkning i Frankrig. Af Vaupell. 
Om Vinsygdommen i Frankrig. Af Vaupell.. 
Vnavlens pad Mader es LE SE an slers 


Række. 
II. 


ir: 


II. 


IL. 


VE 


Så oa 


H> 


SAG: SURE NOE HERR FE 


FSL FS AG) 


. Side 
. 121. 


287. 


XII 


Række. Bd. Side. 
309. Apelsinkulturen paa de azoriske Øer. Efter 


Nat din saa le EET Eee er SEE: II. 3. 171. 
310; VBrøndkarsehaver LAVER GR pel ede PEEL SEERE 114905" 
311. Nattefrosten om Foraaret og Midler til at afværge , . 

dens skadelige Indflydelse paa Plantevæxten .... ll. 4 217. 


De med ” mærkede Afhandlinger i liste Række ere ogsaa optagne 
i »Almeenfattelige Naturskildringer« udgivne af C. F. Lutken, Iste 
og 2det Bd. 1862—63 (Gyldendalske Boghandels Forlag). 


uk 
12: 


Indhold af femte Bind. 


Pag. 
Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig i R 
Camposegnene. IV. Camposfloraen og Camposbrandene. Ved 
Bande nAWarR mM RET SER ene rare REE Se SEERE ig TE NE, i: 
Steenoliens geografiske Udbredelse. Efter Dr. 0. Buchner 
mGæasls6r ved Adjunkt Wu SIDE, 0 SE Ai sg Sr 


Det Leidenfrostske Phænomen. Af Cand.mag. A.F.V.Paulsen 55. 
Plantekulturens physiologiske Betydning. Et Foredrag af 


Professorer UDE er Wien SI ERE AS SS SES Das as Ure 
Nogle Virkninger af Planeternes gjensidige Tiltrækning. Af 
| LOG IDP- ENGEL ] GE SEER ET EEN SEE SEE 101. 
En Udflugt til Dyndvulkanerne i Golorado-Ørkenen i Californien. 
(biterten Artikel i'et 'ealifornisk- Frdsskrlkt) SS ERE DER 129: 
Om Synet. Efter et Foredrag af H. Helmholtz ved Cand. 
Mas Em ed EGER FRU På ÆDES DE BI ESSEN ER 143. 
De sorte Klipper i Angola. Af Dr. Fr. Welwitsch. (Efter 
»Journal of travel and natural history«).................… 45: 
Skildringer af Naturen i det tropiske Brasilien, navnlig i 


Camposegnene. V. Camposdyrene. Ved Eug. Warming 
SUEDE EET SETS ER ne SR 2 RRS GARDE rer SETE Kr EBERT NERE 193. 


.… Vejrforholdene i Europa i Aaret 1866. (Efter »Gæa« med en 


orienterende Indledning af Premierlieutenant N. Hoffmeyer) 253. 
Bid Abyss Sine ÆRE EEN SE SENSE 287. 
Chemien før og nu. Et populairt videnskabeligt Foredrag 

dre Prof Herman DK OP P/E SEE ere JES 289. 


Pag. 

13. Nogle Sygdomme hos Honningbien, foraarsagede af Snyltedyr i 

og "Snylteplanter. "(Eter Dr PA ss MASS) SR SØ LUND SR RRESEER 302. 
14. Til Dyrenes Udryddelseshistorie (To Tillæg til en Afhandling 
om samme Æmne i forrige Aargang). Et nyt Bidrag til den 
Stellerske Søkoes Historie (Efter Brandt). 2. Saiga-Antilopen. 

(Efter TConstIGITT SCB) ss lg DE IN AR ES RS ESS SER ESTERE 317. 
15. Mindre Meddelelser af forskjelligt Indhold. 1. Et Ildfænomen 
paa det aabne Hav. (Ved Eug. Warming). 2. Solhedens 
nedbrydende Kraft. 3. Steenkulslag i Finmarken. (Ved BR. 
Kaufmann). 4. Regn og CGholera. (Efter »Geogr. Mit- 
theil.«) 5. Halenegerne. (Efter Canestrini). 6. Muld- 
varpens og Jordkrebsens Føde. (Efter Brehm og Petroff). 
t. Papegøiernes geographiske Udbredning. (Efter O. Fintsch). 
8. Gjøgens Æg. (Efter Viani. 9. Saftsugende Træpikkere. 

Tor Fstillehåavs=Smelten. Efter BE Br own) eee men 394. 


Oversigt over Indholdet af de 15 første Bind (lste, 2den og 3die 
Række) ordnet efter Stoffet. z 


Rettelser. 
S. 244 L. 5 f. n. tetradactylus Il. tetradactyla. 
. S. 245 L. 3 f. 0. jubatus l. jubata. 
S. 253 L. 1 f. n. CGopernicus's Il. Keplers. 
S: 287 L. 5 f. mn.” stak L bed. 
S. 295 L. 14 f. n. Påcacelsus 1. Paracelsus. 
S, 341 L. 7 f. n. Papegøiernes I. Papegøier. 


Varmeangivelserne i dette Tidsskrift ere efter det hundrededeels Ther- 
mometer; Vægt- og Maalangivelserne ere danske, 


Flid og Dovenfkab 
(industry and ildeness) 12 Blade: 

1) Læredrengene. 2) Hvorledes Flink tilbringer fin Søndag. 
3) Dovendyrs Søndagsfornøielfer, 4) Flinf fom Fabrikmefter, 
5) Dovendyr bliver Matros. 6) Flinf holder Bryllup. 7) Doven- 
dyrs Hjemfomft. 8) Flinf vælges til Sherif, og der gjøres 
eft for ham i Guildhall. 9) Dovendyr arrefteres, 10) Mor- 
deren og Sheriffen. 11) Dovendyr føres lil Tyburn for at 
hænges. 12) Flint bliver Lord Mayor i London, 


Bolerfken 
(the harlots progress) 6 Blade: 


1) Molly fra Forffhire. 2) Dverraffelfen. 3) Tagfamret, 
4) S Arbeidshufet. 5) Døden fommer. 6) Cfterfpillet. 


Svirebroøderen 
(the rake's progress) 8 Blade: 


1) Arvingen. 2) Æhites Caffehuus. 3) Et Møde med 
Sarah Young. 4) Gjældsfængflet. 5) Grudeparret. 6) En 
Spillehule. 7) Sarah Youngs Beføg. 8) 3 Sedlam. 


Endvidere: : 

—— Marfedet i Soutwarf (Southwarks fair), Wunfæøefelffabet 
(a midnight modern conversation), Ølgaden (beer-street), Brænde- 
viinsftrædet (gin-lane), Columbus med Ægget, det leende Par- 
ferre (the laughing audience), Garri fom Ridard den Tredie, 
Valftaff, der mønftrev fine Refrutter, den fovende Forfamling 
(the sleeping congregation), Sohn Wilfes, Capitain Coram, 
Lord Lovat, Hittebørnene (the foundlings) o. fj. v. 0. j. v. 


Naar Værfet er fluttet, vil der gratis blive leveret Subffriben« 
terne: William Hogarths Levnet, tryft i jamme Format jom 
Den øvrige Zert. 


,BVillitam Hogarths Bærfer” udfomme i ca. 20 Leveringer, 
der ville indeholde circa 60 fine Genrebilleder i ftort Quartformat 
med tilhørende Tert. Hver 2den Uge udgives en Levering med tre 
Billeder med Zert til den billige Priis af 40 SE 

Enfelte Leveringer fælges iffe, og Subffriptionen er bindende 
for det hele Bærf. i 

Jørljte Levering er udfommen og findes i alle Boglader, 
hvor tillige Subffription modtages. 


Indhold af te Binds 4% Mefte. 


Pag: 
1... Chemien før og nu. Et populairt videnskabeligt Foredrag å 
afro Hermann Kopp LSE st 2 URL NISS A SNS SED 289, 

2. Nogle Sygdomme hos Honningbien, foraarsagede af Snylte- 
dyr ge Snylteplanter: ” (Eiter "Dr: AS sms SS) SS RR 302. 


3. Til Dyrenes Udryddelseshistorie (To Tillæg til en Afhand- 
ling om samme Æmne i forrige Aargang). 1. Et nyt Bi- i 
drag til den Stellerske Søkoes Historie 2. Saiga-Antilopen. 317. 

4. Mindre Meddelelser af forskjelligt Indhold 1. Et Ildfænomen 
paa det aabne Hav. 2. Solhedens nedbrydende Kraft 3. 
Steenkulslag i Finmarken. 4. Regn og Cholera. 5. Hale- 
negerne. 6. Muldvarpens og Jordkrebsens Føde. 7. Pape- 
gøiernes geographiske Udbredning. 8. Gjøgens Æg. 9. Saft- 
sugende Træpikkere. 10. Stillehavs-Smelten........ 324. 


Af delte Tidsskrift udkommer fra 1869 af 6 Hefter aarlig 
(30 Ark) til en Priis af 3 Rdl. for hele Aaret. Ewtraheftet 
bortfalder. Subskriptionen, der er bindende for et Bind, mod- 
tages i alle Boglader og paa de kongelige Postkontoirer uden 
nogen Priisforhørelse. Bidrag — af hvilke originale Af- 
handlinger honoreres med 16 Rdl Arket — bedes sendte til 
en af Udgiverne eller til Philipsens Boglade. 

De ærede Forfattere, som ikke, & Dage efter at et Hefte 
af Tidsskriftet er udkommet, have modtaget en Anviisning paa 
Honoraret, bedes at henvende sig 31 Forlæggerens Boglade, 
Høibroplads Nr. 5. | 

T alle Redaktionen af dette Tidsskrift vedrørende Anlig- 
gender behage man at henvende sig til Dr. phil. C. F. Lutken, 
Nørrebro, Blaagaards Dossering ved Peblingesøen Nr. 18, 
i Stuen, sikkrest fra 5-6 E., eller til Overlærer C. Fogh, 
Fælledveien Nr. 5, sikkrest fra 5-7 E. 


Varmeangivelserne i dette Tidsskrift ere efter det hundrededeels Ther- 
mometer; Vægt- og Maalangivelserne ere danske. 


ir 


- 


ORNE BSK LARS S ELLER. 


" i 
Å BAN: i 


D=E 
— 


en 


mene 


NIPGE SEES genres 


FG "eks RODER ES SER mme. 
ø am ven REESE SEEK