Skip to main content

Full text of "Tidsskrift for Populære Fremstillinger af Naturvidenskaben"

See other formats 


''"A<^ 


^no 


/-b' 

j 


\-!. 


TIDSSKRIFT 


for 

populære   Fremstillinger 

af 

NATURYIDENSKABEN, 

udgivet  af 
€•  Fogh^  Chr.  Liitken  og  €hr.  Vaupell. 


tfarsfc  Mnti. 


Med  2  lithographerede  Tavler  og  flere  Træsnit 
og  Chemitypier. 


KJøBENOAVN. 

Paa    P.     G.    Philipsens    Forlag. 

2\ykt  i  L.  Levin's  Boytrykkert. 
1855. 


5.  -fi^ 


ndhold  af  fersle  Bind. 


Pag. 

1.  Den  uddøde  Pattedyrskabning  af  Chr.  La tken.  (Med  en  Sieen- 
tryktavle:  Gjennemsnit  af  en  Knoglehule  ved  Gailenreuth  i 
Franken) 1 

2.  Om  den  indre  Jordvanne  af  C.  Fogh 32 

3.  Om  Træernes  Forgrening  af  C.  Vaupell 53 

4.  Vulkanerne  af  C.  Fogh 72 

5.  Om  Isens  Udbredning  og  Bevægelse  over  Nordgrønlands  Fast- 
land samt  om  IsQeldenes  Oprindelse  af  Inspecteur  Dr.  Rinck. 
(Med  en  Steentryktavle:  Kort  over  en  Deel  af  Nord-Grønland)  103 

6.  Fiskenes  Natur  og  Liv  (efter  Cuvier)  ved  Chr.  Liitken    ...  119 

7.  Om  Tyngden  af  Adjunkt  Freuchen 136 

8.  Naturskildringer  fra  den  danske  Halvøes  Vestkyst.  I.  Flyve- 
sandet paa  Sylt.    Ved  Chr.  Vaupell 149 

9.  En  Episode  af  Stofskiftet  i  Naturen   af  Overlærer  C.  Ekeroth  169 

10.  Anskueligt  Beviis  for  Jordens  Omdreining  (af  „Aus  der  Natur")  182 

11.  Særegne  Opfostringsforhold  hos   høiere   Dyr  af  Chr«  Liitken  201 

12.  Bidrag  til  den  anvendte  Zoologi  (1.  Nye  Husdyr.     2.  Kunstig 
Fiskeopdrætning)  meddelte  af  Chr.  Lutken 219 

13.  Om  Naturkræfternes  gjensidige  Forhold.    I.   (efter  Helmholtz) 
ved  Julius  Thomsen 227 

jft    14.    Naturskildringer  fra  den  danske  Halvøes  Vestkyst.     II.  Den 

slesvigske  Marsk.    Ved  Chr.  Vaupell 241 

15.    Termiterne  af  V.  Bergsøe 285 


Pag. 

16.  Om  Saltsøer  af  Adjunkt  Erslev 310 

17.  Om  Vandets  Betydning  i  Naturen  af  Cand.  polyt.  C.  Sødring  325 

18.  Om  Hørelsen  af  Aug.  Thornam 342 

19.  Om  Naturkræfternes  gjensidige  Forhold.    II.  (efter  Helmholtz) 
ved  Julius  Thomsen 360 

20.  Udsigt   over   Ålchemiens    Udvikling    (tildeels   efter  H.  Kopp: 
Geschichte  der  Chemie)  ved  Stud.  polyt.  A.Thomsen 375 

21.  Linnæa  borealis  (af  et  Brev  fra  Pastor  Westesen) 400 

22.  „Søslangen"    ved  Chr.  Liitken 400 

23.  De  aadselædende   Dyr   ved  Samme     409^ 


fi«  JUL  1935 


Bettelser. 

Side       6     4  Lin.  f.  n    marcoce-  1.  macroce-. 

f,  o.  vidtstrakted  1.  vidtudstrakte. 

f.  o.   frembringe  1.  frembringer 

f.  n.  og  1.  op. 

f.  n.  hele  1.   Hele.       ' 

f.  o.  Bøgens  Løvspring  1.  Løvspringet. 

f.  o.   16—23  April  1.   16—23  Mai. 

—  172      1     —     f.  n.   Kaalorm  1.  Kornorm. 

—  186—192.     See  Side  200. 

—  366     2  Lin.  f.  n.  vidste  man  1.  man  vidste. 


6 

4 

40 

7 

hfi 

4. 

58 

6 

f)9 

8 

62 

7 

62 

9 

Den  uddøde  Pattedyrskahiiinq. 

^  (Af  Chr.  Liitken.) 


Jlet  er  ikke  længe,  at  Kundskaben  om  de  uddøde  Djnr 
i  Almindelighed  og  om  de  Pattedyr-Arter  i  Særdeles- 
hed, der  i  tidligere  Tider  beboede  vor  Jord  men  nu 
ikke  længere  høre  til  de  levende  Væsener,  har  været  i 
Naturforskningens  Eie.  Tvertimod  ligger  den  Tid  ikke 
langt  tilbage,  da  man  derom  Intet  vidste,  ja  Intet  anede; 
og  dog  stod  hin  Tid  hverken  lavt  i  almindelig  Natur- 
kundskab eller  langt  tilbage  for  den  nærværende  i  andi'e 
Grene  af  det  særegne  Kjendskab  til  Naturen.  Det  er 
nok  værd  at  lægge  Mærke  til,  hvilken  Omvæltning  i 
Forestillingerne  om  hele  Verdenstilværelsen ,  der  siden 
den  Tid  er  gaaet  for  sig.  Vel  kjendte  man  ganske  godt 
den  nulevende  Plante-  og  Dyreverden,  men  over  dens 
Oprindelse  og  Tilblivelse  blev  der  ikke  anstillet  nogen 
Forskning;  man  lod  den  tabe  sig  i  Tilværelsens  første 
Tider  og  nedstamme  fra  Noæh  Ai*k  og  Skabelsens 
6  Dage  ifølge  den  mosaiske  af  den  officielle  Kirke  an- 
tagne Kosmogoni.  Fandt  man  en  Forstening  i  et  Steen- 
brud, mellem  Stenene  paa  Marken  o.  s.  v.,  blev  den 
forklaret  som  et  mærkeligt  Naturspil,  der  viste,  hvor  for- 
underligt den  døde  Natur  undertiden  efterlignede  den 
levende;    man    antog    uden   Videre,     at    Forsteninger, 

1 


træagtigt  forgrenede  Udskilninger  af  visse  Steenarter  i  Bjerg- 
lagene, Drypsteensdannelser  o.  s.  v.  vare  eensartede  Na- 
turfrembringelser, og  kun  som  saadanne  fandt  de  Plads 
i  de  Lærdes  Skuffer.  Blev  der  i  Jorden  fundet  en  Ben- 
rad af  et  Dyr,  blev  den  ganske  sikkert  fortolket  som 
Skelettet  af  et  ved  Syndfloden  omkommet  Menneske, 
selv  om  det  var  af  en  Elephant  eller  af  en  kæmpemæsig 
Øglepadde  ^)  —  selv  Læger  begik  deslige  Feiltagelser 
—  og  naturligviis  betragtet  med  tilbørlig  Ærefrygt  som 
et  Vidne   om  hin   Vandflods  straffende  Ødelæggelser. 

I  et  ganske  andet  Lys  staae  de  forstenede  Dyre- 
levninger nu,  da  Kosmogonien  er  bleven  til  Geologi  — 
og  det  er  den,  vel  at  mærke,  bleven  gjennem  Studiet  af 
de  i  Jordlagene  opbevarede  (fossile)  Dyr  og  Planter, 
hvor  det  netop  var  Studiet  af  de  uddøde  Pattedyr, 
der  brød  Isen.  Vi  vide  nu,  at  den  nærværende  Plante- 
og  Dyreverden  kun  er  en  liden  Brøk  af  den,  der  har 
været;  at  i  Tidernes  Løb  siden  levende  Væsener  første 
Gang  viste  sig  paa  Jordens  Overflade,  den  ene  Dyre- 
og  Planteskabning  er  optraadt,  har  levet  og  er  atter  gaaet 
bort  efter  den  anden,  og  at  dette  har  gjentaget  sig  ikke 
een  men  mange  Gange,  ja  at  endog  den  nærværende 
Skabning  har  undergaaet  betydelige  Forandringer,  siden 
den  blev  til.  Hver  af  de  talrige  Jorddannelser  (For- 
mationer), hvoraf  vor  Jordskorpe  er  sammensat ,  har 
sine  for  den  allene  eiendommelige  Plante-  og  Dyrearter, 
der  bleve  til  med  den  og  døde  ud  med  den    for   i  det 


*)  Scheuchzers  „homo  cliluvii  testis"  (det  om  Syndfloden  vidnende 
Menneske)  fra  Øninger- Mergelen,  beskreven  1726,  var,  som 
Cuvier  viste,  en  kæmpemæsig  Øglepadde  (Salamander)  eller  ret- 
tere en  Menopoma. 


8 

næste  Tidsafsnit  at  give  Plads  for  andre,  der  atter,  naar 
deres  Tid  var  omme,  bleve  erstattede  af  et  tredie  Sæt 
Kigtignok  kunne  vi  ligesaalidt  angive,  hvad  det  var  for 
en  Naturvirksomhed,  der  dræbte  hine  Skabelser,  som 
forklare  os,  hvordan  det  gik  til  med  den  ældste  eller  de 
senere  skabende  Virksomheder;  men  i  mange  Tilfælde 
kunne  vi  paavise  den  Lov,  der  gaaer  gjennem  denne  Ska- 
belsernes Afløsning  af  andre,  og  navnlig  paavise  en 
bestemt  Udvikling  fra  lavere,  mere  simpelt  byg- 
gede til  høiere,  rigere  begavede  Væsener,  hvorhos 
de  lavere  Grundformer  dog  bibeholdes,  om  end  i  en 
noget  forskjellig  Indklædning,  samtidig  med  at  Skab- 
ningen svinger  sig  op  til  et  høiere  Standpunkt.  Det 
er  derfor  ikke  meget  rimeligt,  at  en  ny  „Jordomvælt- 
ning" skulde  have  afbrudt  hver  Skabelses  Liv  for  at 
sætte  en  ny  istand  til  at  begynde  —  sandsynligere,  at 
Overgangen  er  skeet  gradeviis,  og  at  Afløsningen  har  fundet 
Sted  efterhaanden.  Lidt  efter  lidt  som  visse  Arter,  Slægter 
ja  endog  hele  Familier  og  Ordener  døde  bort,  efterat 
have  havt  deres  Betydning  i  Jordelivet,  opkom  der 
nye,  indtil  efterhaanden  hele  Dyre-  og  Planteverdenens 
Udseende  og  Sammensætning  var  bleven  en  anden  — 
med  andre  Ord :  indtil  Jorden  befandt  sig  i  et  nyt  Afsnit 
af  sin  Udviklingshistorie.  Paa  den  anden  Side  vil  det 
heller  ikke  kunne  nægtes,  at  to  Tidsrum  og  de  i  Løbet 
af  dem  opstaaede  Jorddannelser  undertiden  ere  blevne 
temmelig  brat  afskaame  fra  hinanden  ved  en  pludseligere 
Forandring  af  alle  Naturforhold. 

Man  kunde  maaskec  haabe  i  Erfaringer  fra  den 
historiske  Tid  om  enkelte  Arters  Bortgang 
fra  Jorden  at  faae  nogle  Vink  om,  hvordan  det  hæn- 
ger  sammen   med   hin   de   skabte  Væseners    hemmelig- 


hedsfulde  Forsvinden  af  de  levefides  Tal,  der  har  gj en- 
taget  sig  saa  ofte  i  Lobet  af  Jordens  Historie.  Der 
lader  sig  virkelig  angive  Exempler  paa,  at  visse  Patte- 
dyr- og  Fugle-Arter  i  den  historiske  Tid  ere  blevne  aldeles 
udryddede;  men  det  har  da  altid  været  Menneskets  vold- 
somme Indgribning  i  Naturens  rolige  Gang,  der  har  bevir- 
ket dette  Resultat.  Saaledes  var  fordum  en  stor  sort 
Vildoxe,  den  saakaldte  U  r  o  x  e  eller  Kæmpeoxe  (Bos  Urus), 
som  næsten  var  doppelt  saa  stor  som  vor  Tamoxe,  med  hvil- 
ken den  foiTesten  havde  megen  Lighed,  almindelig  i  hele 
Mellem  Europa  (blandt  Andet  ogsaa  i  Danmark,  hvor 
Skeletter  af  den  hyppig  opgraves  i  Tørvemoserne);  den 
omtales  som  levende  i  Tydskland  og  Polen  af  Cæsar, 
i  Niebelungenlied ,  ja  endog  af  Forfattere  fra  Midten  af 
det  16de  Aarhundrede,  fra  hvilken  Tid  der  haves  2  Af- 
bildninger af  den,  men  dermed  er  den  ogsaa  udslettet  af  den 
levende  Dyreskabning.  Et  andet  Exempel  er  den  stel- 
lerske  Søko  (Rhytina  Stelleri),  der  i  Midten  af  det 
forrige  Aarhundrede  blev  opdaget  af  den  russiske  Na- 
turforsker Steller  paa  Berings-Øen ,  hvor  den  jævnlig 
indfandt  sig  i  uhyre  Flokke,  men  i  den  Grad  blev  efter- 
stræbt af  Aleuterne ,  at  den  30  Aar  efterat  den  var 
bleven  bekjendt  for  det  videnskabelige  Europa,  var  saa 
aldeles  udryddet,  at  man  nu  kun  har  nogle  Skeletstum- 
per tilbage  af  den.  Et  3die  velbekjendt  Exempel  er 
Dronten  (Didus  ineptus),  der  1598  blev  opdaget  paa  Isle 
de  France  og  Mauritius,  men  allerede  i  Slutningen  af  det 
17de    Aarhundrede    var  aldeles    udryddet.  ^)     Disse    3 


')  Uagtet  Drontens  Udryddelse  tilhører  en  forholdsviis  ny  Tid,  har  man 
kun  nogle  Afbildninger  og  enkelte  Stumper  af  Skelettet  tilbage  af  den. 
En  lignende  Skjæbnc  havde  nogle  andre  Fuglearter  fra  de  om- 
liggende Øer,    hvorom  man  har  endnu  ufuldstændigere  Efterret- 


Exempler  gjtelde  rigtignok  temmelig  værgeløse  Dyr, 
der  enten  oprindelig  eller  i  al  Fald  paa  den  Tid  deres 
Udryddelse  fandt  Sted,  havde  en  meget  indskrænket  Fore- 
komst, saa  at  det  af  begge  Grunde  maatte  være  let  for 
Mennesket  at  tilintetgjøre  dem  aldeles.  Hvonneget  af  denne 
Indskrænkning  indenfor  snevre  Udbredningsgrændser , 
som  havde  ramt  Uroxen  og  Stellers  vSøko  inden  de  ud- 
ryddedes, der  var  Naturens  eget  stille  Værk,  eller  hvor 
stor  en  Deel  Mennesket  allerede  havde  deri,  er  van- 
skeligt at  sige.  Muligt  er  det  jo ,  at  Mennesket  kun 
fuldendte  hvad  Naturen  allerede  havde  begyndt ;  dog 
det  er  kun  en  Fonnodning.  Disse  Exempler  paa  ud- 
døde Pattedyr  og  Fugle  af  den  nuværende  Dyreskab- 
ning ville  sandsynligviis  i  Fremtiden  blive  forøgede  med 
mange  Andre,  der  nu  ere  nær  ved  at  døe  ud,  eller  hvis 
Forekomst  er  indskrænket  indenfor  meget  snævre  Grænd- 
ser    [f.    Ex.    Bisonoxen,  ^) ,    Steenbukken,  ^)   Bæveren, ') 


retninger,  saasom  „le  Solitaire"  paa  Rodriguez.  Sandsynligviis 
er  ogsaa  det  Samme  Tilfældet  med  de  kæmpestore  Mo  af  ugle, 
om  hvis  Kampe  med  deres  Forfædre  Nyzelænderne  fortælle,  og 
hvis  Knogler  findes  i  Efterladenskaberne  fra  hines  Maaltider ; 
i  det  Mindste  have  Efterretningerne  om  ,  at  man  havde  truffet 
disse  Fugle  levende  i  det  Indre  af  Landet,  hidtil  ikke  bekræftet  sig. 

*)  Bisonoxen  (Bos  Bison)  var  fordum  udbredt  over  hele  Mellem- 
europa, i  det  mindste  over  England,  Skandinavien  og  Danmark, 
hvor  Skeletter  af  den  ere  fundne  i  Tørvemoser  og  deslige,  samt 
Gallien  og  Tydskland,  hvor  den  omtales  i  det  14de  Aarhundrede, 
men  er  nu  indskrænket  til  Skovene  i  Kaukasus  og  Bialowieza- 
Skoven,  hvor  en  keiserlig  Ukas  holder  den  i  Live. 

•*)  Steenbukken  (Capra  Ibex)  forekom  forhen  i  hele  Alpekjeden, 
men  er  nu  indskrænket  til  et  lille  District  ved  Mont-Blanc  og 
Mont-Rosa,  ligeledes  under  Beskyttelse. 

'')  Bæveren  træffes  i  det  vestlige  Europa  nu  kun  i  Skandinavien, 
ved  Rhone  og  Donau. 


Havodderen,  ^)  Geirfuglen  "^J  eller  dog  ere  fortrængte  fra 
Egne,  hvor  de  hv  vare  hyppige  (f.  Ex.  Løven,®),  Ulven^)^ 
Bjørnen  10),  Ræven"),  Elsdyi-eti«)  ,  Kronhjorten  i**^)  , 
flere  Hvaler  i*).  Sæler  i^)  o.  s.  v.),  og  som  ville  være  et 
Vidne  om,  hvor  mægtigt  men  paa  en  vis  Maade  hvor 
sørgeligt  Menneskets  Optrædeise  som  Skabningens  Herre 
har  grebet  ind  i  Naturens  Liv.  At  Fugleverdenen  for- 
mindskes og  Fiskerierne  tage  af,  at  Skovenes  Rydning  med- 


®)  Ha  vod  der  en  (Enhydris  marina),  det  forbindende  Mellemled  mel- 
lem Odder  og  Sæl,  forekom  forhen  meget  hyppig  langs  begge 
Kyster  af  den  nordlige  Deel  af  det  stille  Hav,  men  er  saaledes 
bleven  efterstræbt  for  sit  Skinds  Skyld,  at  den  nu  næsten  er  en 
Sjeldenhed. 

"'')  Geir  fuglen,  en  stor  Alk  (Alca  impennis)  med  altfor  korte 
Vinger  til  at  kunne  flyve,  har  fordum  ruget  paa  flere  Steder  ved 
Nordhavets  Kyster,  f.  Ex.  i  stor  Mængde  paa  New-Foundland, 
nu  som  det  synes  alene  paa  et  enkelt  Sted  ved  Island. 

®)  Løven  forekom  fordum  i  Palæstina,  Syrien,  ja  endog  i  Græken- 
land, hvor  den  længe  har  været  udryddet. 

*)  Ulven  er  saaledes  udryddet  i  hele  Tydskland,  Danmark  og 
England,  og  har  i  det  vestlige  Europa  kun  Tilhold  i  de  tættere 
Bjergskove. 

*^)  Det  samme  gjælder  om  Bjørnen. 

**)  Ræven  er  f.  Ex.  udryddet  i  England. 

*')  Elsdyret,  der  nu  ikke  forekommer  længere  mod  Vest  end  i 
Skandinavien  og  enkelte  Steder  i  Østpreussen  og  Polen,  forekom 
fordum  i  Danmark  og  Tydskland;  dens  Skeletter  ere  saaledes 
ofte  opgravne  her  i  Landet,  og  i  Tydskland  nævnes  den  f.  Ex. 
i  Niebelungenlied  og  af  Cæsar  blandt  de  vilde  Dyr  i  den  her- 
cyniske  Skov. 

*^)  Kronhjorten  existerer  saaledes  i  Danmark  kun  som  fredet. 

")  f.  Ex.  Grønland shvalen  (Balæna  Mysticetus),  der  nu  maa  sø- 
ges længer  mod  Nord  end  før;  Kaskelotten  (Physeter  marcoce- 
phalus),  der  før  blev  jaget  i  den  nordlige  og  varme  Deel  af  At- 
lanterhavet, nu  kun  i  det  stille  Hav. 

**)  f.  Ex.  Sø  bjørnen  (Otaria  ursina)  i  Havet  ved  Kamshatka. 


fører  den  hele  Insectverdens  Undergang,  som  der  har 
sit  Underhold,  behover  knap  at  anføres  for  at  vise,  hvor 
meget  den  nærværende  Dyi'everden  Kder  ved  Menneskets 
Færd ,  men  forkhirer  egentlig  ikke  de  forhenværende 
Dyreskabningers  Undergang,  uden  for  saavidt  de  oplyse, 
at  enhver  nok  saa  liden  Forandring  i  Tilværelsens  Hele 
dybt  sj)ores  i  de  enkelte  Jordbeboeres  Livsvilkaar  og 
Skjæbne. 

Det  vil  derfor  ikke  undre  os,  at  de  Forandrin- 
ger, som  ere  foregaaede  i  Dyre-  og  Planteverdenens  Sam- 
mensætning fra  den  ene  Jorddannelse  til  den  anden,  have 
rettet  sig  efter  Jordoverfladens  samtidige  For- 
andringer fra  at  være  et  uhyre  Hav  med  enkelte  Øgrup- 
per, til  at  der  opstod  større  Landmasser  og  tilsidst 
dannedes  sammenhængende  Verdensdele,  hvoraf  Føl- 
gen maatte  blive,  at  Luftlivet  efterhaanden  vandt  i  Be- 
tydning ved  Siden  af  Yandlivet.  Da  nu  saavel  i  Dyre- 
som  i  Planteriget  de  høieste  og  meest  fuldkomment  ud- 
dannede Organismer  stedse  findes  blandt  Luftvæseneme, 
see  vi  heri  Grunden  til  den  allerede  ovenfor  berørte 
Naturlov,  at  en  Udvikling  fra  lavere  til  høiere 
Former  gikjevnsides  med,  at  Vanddyr  og  Vandplanter 
lidt  efter  lidt  delvis  erstattedes  af  Luftdyr  og  Luftplan- 
ter. 1  den  Henseende  kan  man  i  Jordens  Udviklings- 
historie skjelne  3  Hovedafsnit,  der  rigtignok  ingenlunde 
ere  afskaarne  fra  hinanden  ved  skarpe  Grændser,  ligesom 
ogsaa  hver  af  dem  omfatter  flere  underordnede  Perioder, 
som  igjen  have  deres  eiendonunelige  Plante-  og  Dyre- 
verden. Disse  3  Hovedafsnit  kunne  betegnes  som  Jor- 
dens Oldtid,  dens  Middelalder  og  dens  nyere 
Tid;  tilsammen  udgjøre  de  Jordens  historiske 
Tid,    der  gaaer  saa  langt  tilbage,   som  der    overhoved 


er  efterladt  os  Mindesmærker  om  dens  Liv,  d.  v.  s. 
Dyre-  og  Planteforsteninger.  Hvad  der  ligger  bag- 
ved den  er  Jordens  Sagntid  (ogsaa  kaldet  dens 
Urtid,  den  primære  Epoche),  hvis  Begivenheder  kun 
have  efterladt  sig  usikkre  Spor.  I  Jordens  Oldtid 
(ogsaa  kaldet  den  palæozoiske  Periode),  under  hvilken 
de  Jordlag  efterhaanden  dannedes,  der  nu  benævnes 
Overgangs-  og  Steenkulsdannelserne  samt  de  permske  ^^) 
Dannelser,  vare  kun  enkelte  Øgrupper  hævede  op  over 
Havet;  de  vare  især  bevoxne  af  Buske  og  Træer,  hen- 
horende til  de  saakaldte  blomsterløse  Planter,  navnlig 
Brægner,  Skavgræs  og  Ulvefødder,  men  ernærede  ingen 
eller  saa  godt  som  ingen  Landdyr;  derimod  vrimlede 
Havet  om  disse  Øer  deels  af  allehaande  Leddyr,  Blød- 
dyr og  Straaldyr,  for  en  stor  Deel  meget  afvigende  fra 
deres  nulevende  Slægtninge,  deels  af  Fiske,  hvilken 
Classe  i  denne  Periode  var  Skabningens  Herre,  og  re- 
præsenteredes af  tvende  Grupper,  der  i  de  nærværende 
Have  forholdsviis  kun  have  faae  Arter  i  Sammenligning 
med  den  øvrige  Deel  af  Fiskeklassen,  nemlig  Ganoider  o : 
Fiske  med  emaillerte,  rudeformige  Skjæl,  og  tvermun- 
dede  Bruskfiske,  især  Haifiske.  Jordens  Oldtid 
er  altsaa  Fiskenes  og  de  blomsterløse  Plan- 
ters Periode.  —  I  den  derpaa  følgende  Jord- 
klodens Middelalder,  under  hvilket  Navn  vi  sam- 
menfatte den  lange  Tidsfiylge ,  da  de  3  store  Jorddan- 
nelser, Trias-,  Jura-   og  Kridt  dannelsen  ^'^),   afsattes  paa 

*•)  saakaldte,  fordi  de  ved  Perm  i  Rusland  træde  til  Jord-Overfladen 
med  et  større  Fladeindhold  end  noget  andetsteds  i  Europa. 

^')  Kridt'tiden  er  egentlig  en  Overgangsperiode  mellem  Jordens  Mid- 
delalder og  dens  nyere  Tid,  idet  dens  Bløddyr  slutte  sig  nærmest 
til  Juratidens,  dens  Fiske  derimod  til  den  nyere  Tids,  ligesaa  dens 
Planteverden ,  forsaavidt  der  fandtes  enkelte  Femtalsplantcr, 
ligesom  der  ogsaa  i  Kridtet  er  fundet  enkelte  Fugleknogler. 


9 

Havets  Bund,  forandrede  Jordoverfladen  efterhaanden 
Udseende  og  dermed  ogsaa  Liv;  større  Landmasser 
hævedes  efterhaanden  over  Havfladen ,  tildeels  endnu 
bevoxne  af  lignende  Planter  som  i  den  foregaaende 
Jordperiode,  men  tillige  med  talrige  Naaletræer  og 
Koglepalmer  (Cycadeer)  ^^).  Fiskene  ere  endnu  for- 
størstedelen Ganoider  og  Haier,  dog  blande  sig,  navnlig 
i  Kj-idttiden,  en  Deel  Beenfisk  ind  imellem  dem;  tillige 
levede  der  en  Mængde,  for  en  Deel  ved  Størrelse  og  Byg- 
ning udmærkede  Kryb  dyr  former,  men  —  med  enkelte 
Undtagelser  —  endnu  hverken  Fugle  eller  Pattedyr. 
Jordens  Middelalder  er  altsaa  Krybdyrenes 
og  de  nøgenfrøede  Træers  Periode.  —  Med  de 
tertiære  Dannelser  begynder  Jordens  nyere  Historie, 
Tre-  og  Femtalsplanternes  Epoche,  Fuglenes 
og  Pattedyrenes  Tid;  man  kan  derfra  udsondi-e  den 
allernyeste  Tid,  der  begynder  med,  at  Mennesket 
optræder  og  griber  ind  i  Naturen,  men  i  alle  andre 
Henseender  er  en  umiddelbar  Fortsættelse  af  den  ter- 
tiære Tid. 

Pattedyrenes  Tid  er  altsaa  kun  et  kort  Afsnit 
af  den  Tid,  da  Jorden  har  existeret  som  Bærer  af  levende 
Væsener,  og  Menneskets  Tid  er  kun  en  liden  Deel  af  den 
igjen  —  en  i  det  Hele  næsten  forsvindende  Støn-else!  Hvor- 
længe  den  tertiære  Jordperiode  har  varet,  kan  ligesaalidt 
angives  i  Aar  eller  Aarhundi-eder,  som  dette  Sporgsmaal 
kan  besvares  for  nogen  anden  Jordperiodes  Vedkom- 
mende. Naar  vi  have  faaet  en  Forestilling  om,  hvor 
store    de  Forandiinger  ere,    som    Pattedyrskabningen    i 


*®)  en  Familie,  livis  Arter  nu  kun  voxe  i  det  hede  Jordbclte.  I  Ud- 
seende ligne  de  Palmerne,  men  have  Kogler  og  indenfor  disses 
Skjæl  nøgne  Frø  (uden  Frugt  omkring)  ligesom  Naaletræeme. 


10 

Lobet  af  Tertiærtiden  har  undergaaet,  (og  Plantever- 
denens tilsvarende  Forandringer  ere  ikke  mindre),  ville 
vi  faae  et  klarere,  men  just  ikke  nt^iagtigt,  Begreb  om 
dens  Varighed.  —  De  i  denne  Periode  afsatte  Jordlag 
ere  ofte  Udfyldninger  af  Ferskvandsfordybninger,  der  ikke 
stode  i  Forbindelse  med  hinanden,  hvorfor  de  i  dem  op- 
bevarede Dyre  -  og  Plantelevninger,  selv  om  de  vare 
samtidige,  ikke  ville  stemme  nøiere  overeens  end  de 
nuværende  Beboere  af  to  Ferskvande  i  Italien  og  Dan- 
mark, f.  Ex.;  naar  der  altsaa  i  to  tertiære  Jorddannelser 
findes  en  noget  forskjellig  fossil  Dyreverden,  er  det  ikke 
let  at  sige,  omdenneForskjellighedhidrorer  fraForskjellen  i 
Stedet  alene  eller  fra  en  Forskjel  i  Tiden  tillige.  Det  er  derfor 
meget  vanskeligt  at  bestemme  de  tertiære  Dyrelevningers 
Samtidighed  eller  Aldersfolge.  Imidlertid  er  man  bleven 
enig  om  at  antage  3  Underafdelinger  af  Tertiærtiden  og 
dens  Dannelser,  nemlig  den  ældste  (eller  eocene),  den 
mellemste  (eller  miocene)  og  den  yngste  (eller  plio- 
cene  samt  Diuvialperio  den)  tertiære  Periode.  Med  Hen- 
syn til  hver  af  disse  mindre  Tidsafsnit  —  der  iøvrigt 
endnu  langt  mindre  maa  tænkes  skarpt  adskilte  end 
Jordens  større  Tidsafsnit  —  vilde  vi  nu  deels  have  at 
betragte  dens  særegne  Pattedyrskabning,  deels  at  under- 
søge, hvorvidt  dennes  Fordeling  paa  Jordoverfladen  stem- 
mer med  Lovene  for  Pattedyrenes  nærværende  geogra- 
phiske  Udbredning.  Dog  kan  det  sidste  Spørgsmaal 
kun  besvares  tilfredsstillende  for  det  yngste  Tidsafsnits 
Vedkommende,  og  selv  den  hvste  Undersøgelse  kan 
kun  med  en  vis  Indskrænkning  gjennemføres  for  de  to 
ældre  Afsnit,  da  disses  Jorddannelser  saa  godt  som  ene 
kjendes  fra  Europa,  hvoiimod  de  saakaldte  pliocene  og 
Diluvial-Dannelser  med  de  i  dem  indeholdte  talrige  Dyre- 


11 

levninger  kjendes  fra  forskjellige  Punkter  af  Jordover- 
fladen og  derfor  kunne  afgive  et  nogenlunde  tilstrækkeligt 
Stof  til  Sammenligning  mellem  disse  og  med  Nutiden. 

Førend  vi  skride  til  disse  Undersøgelser  maa 
vi  dog  gjore  et  Skridt  tilbage  i  Tiden,  nemlig  til 
Juratiden,  da  de  i  de  engelske  Stonesfield- 
Skifere  fundne  Levninger  af  Pungdyr  ^^)  ere 
en  mærkelig  Undtagelse  fra  den  ovenfor  fremsatte  Ee- 
gel,  at  Pattedyrenes  Optrædeise  paa  Jorden  først  begynder 
med  den  tertiære  Tid.  Denne  Undtagelse  er  saa  meget 
mærkeligere,  som  hele  Kridttiden,  ja  endog  en  god  Deel 
af  Juratiden -^)  ligger  mellem  disse  Jurapattedyr  og  den 
tertiære  Pattedyrskabning.  Det  seer  da  næsten  ud, 
„som  om  Naturen  havde  begyndt  en  Pattedyrskabelse, 
men  for  en  Tid  opgivet  den  og  fø^rst  senere  optaget 
Tanken  igjen"  —  men  ved  at  udtrykke  sig  saaledes  kan 
man  kun  skjule  ikke  forklare  denne  Afvigelse  fra  Re- 
gelen. Man  har  lagt  megen  Vægt  paa,  at  hine  Jura- 
pattedyr netop  vare  Pungdyr  o:  Dyr,  som  i  visse 
Henseender,  navnlig  ved  Hjernens  Bygning  og  den 
uudviklede  Tilstand,  hvori  de  fødes,  nok  kunde  siges 
at  staae  paa  et  lavere  Trin  end  de  andre  Pattedyr,  og 
deri  seet  nok  et  Beviis  paa ,  at  Naturen  altid  gjen- 
nem  de  lavere  Former  skrider  til  Uddannelsen  af  høiere. 
Imidlertid  er  det  jo  altid  en  Mulighed,  at  Jurapattedy- 
rene i  Virkeligheden  ikke  ved  saa  bred  en  Kloft  vare 
adskilte  fra  den  senere  Pattedyrskabning,  som  man  af  de 
Kjendsgjeniinger,  der  hidtil  ere  komne  for  Lyset,  skulde 
troe;  muligviis  vil  man  endnu  finde  Pattedyrlevninger  i 
de  mellemliggende  Jordlag,  om  ei  i  Em-opa,  saa  i  andi-e 

**)  Af  de  uddøde  Slægter  Phascolotherium  og  Thylacotherium. 

***)  Stonesfield-Skifeme  høre  nemlig  ingenlunde  til  de  yngre  Jnralag. 


12 

Verdensdele,  hvis  Jordbjgning  endnu  er  saa  godt  som 
ubekjendt?  Maaskee  have  de  i  Mellemtiden  endog  exi- 
steret  i  Europa,  men  tilfældigviis  ere  ingen  Levninger 
af  dem  blevne  opbevarede?  — Dog  lad  os  forlade  dette 
usikkre  Gebeet  og  see  os  om  imellem 

den  ældste  (eocene)  tertiære  Periodes  Patte- 
dyr. Forsaavidt  man  hidtil  kj ender  denne  Fauna,  tæller  den 
kun  faae  Arter,  men  det  maa  herved  erindres,  at  det  kun 
er  paa  et  mindre  Stykke  af  Jorden,  at  disse  Dannelser  ere 
bleven  undersøgte,  nemlig  kun  i  Europa,  hvor  navn- 
lig Pariser  og  Londonnerbækkenet  ere  berømte  som 
Findesteder  for  Pattedyr  fra  denne  Periode ;  deres  Knog- 
ler og  Tænder  findes  der  begravne  af  de  Kalk-  og 
Leerlag,  der  afsattes  i  hine  Ferskvandsbassins  samti- 
dig med,  at  hine  Pattedyr  færdedes  der  i  Omegnen  og 
at  deres  Skeletter  leilighedsviis  bleve  skyllede  ud  i  dem, 
sank  tilbunds  og  begravedes  af  de  af  Vandet  bundfældte 
Lag,  der  have  bevaret  dem  mod  Tidens  Tand.  De 
ældste  tertiære  Pattedyr  ere  alle  Arter,  der  ikke  fore- 
komme i  nogen  af  de  senere  Perioder,  altsaa  langt  min- 
dre existere  den  Dag  i  Dag;  for  en  Deel  tilhøre 
de  endog  uddøde  Slægter.  Foruden  en  enkelt  Abe  og 
Flagermus,  nogle  faae  Hundearter  og  andre  Rovdyr, 
nogle  faae  egemagtige  Gnavere  o.  s.  v.,  der  alle  ere  for  faae 
til  at  give  den  Tids  europæiske  Fauna  et  eget  Præg,  og  som 
her  kun  nævnes  for  at  man  kan  see,  hvilke  Dyreformer  der 
manglede  i  hin  Periode,  fortjene  de  talrige  og  mærke- 
lige Tykhudere,  der  beboede  hin  Tids  sumpige  Egne, 
de  Hvaler,  der  tumlede  sig  i  dens  Have,  samt  de 
dengang  levende  Pungdyr  især  vor  Opmærksomhed. 
Paafaldende  er  det,  at  der  aldeles  ingen  Drøvtyg- 
gere kjendes  fra  denne  Periode;  imidlertid  maa  vi  ikke 


13 

oversee,  at  dens  Pattedyr  endnu  kun  kj endes  fra  saa 
faae  Steder,  at  vort  hele  Kjendskab  til  den  i  det  Hele 
er  saa  ufuldstændigt ,  og  at  det  beroer  paa  et  hel- 
digt Sammenstød  af  Tilfældigheder,  om  en  Pattedyr- Arts 
Skelet  paa  den  Maade  skal  blive  opbevaret  og  siden 
komme  for  Dagens  Lys  og  falde  i  en  Naturforskers  Hæn- 
der, at  vi  ikke  kunne  benægte  Muligheden  af,  at  man- 
gen en  Dyregruppe  i  hin  Tid  kan  have  existeret,  der 
endnu  ganske  mangler  paa  vore  Li^jter.  Af  de  sikkre 
Erfaringer  om  de  ældste  tertiære  Pattedyr  er  maaskee  Til- 
værelsen af  Pungdyr  i  Europa  den  mærkeligste,  deels 
fordi  denne  Orden  nu  har  hjemme  i  ganske  andre  Verdens- 
dele 2^),  deels  fordi  man  deri  kunde  formode  en  Tilslutning 
til  Juratidens  ovenfor  omtalte  Pattedyr.  Hvalerne  til- 
hørte især  den  Gruppe  af  Tandhvaler,  der  paa  Grund 
af  Kjæbernes  Lighed  med  et  Næb  og  den  ubetydelige 
Tandbevæbning  kaldes  Næbhvaler ,  og  hvorpaa  Døg- 
lingen  er  et  Exempel,  en  Gruppe,  der  i  den  nær- 
værende Dyreverden  kun  tæller  faae  Arter,  men  ved 
disse  uddøde  Arter  faaer  et  større  Omraade.  De 
ældste  Tykhudere  vare  ikke  store  og  plumpe  Dyi* 
som  vore  Elephanter  og  Nilheste,  tvertimod  i  det  Hele 
smaae  af  Tykhudere  at  være ;  de  tilhørte  især  3  Familier : 
Svinenes,  Tapirernes  og  Anoplotheriernes; 
denne  sidste  Familie  er  nu  aldeles  uddød,  hvorimod  de 
ældste  Svin-  og  Tapirformer  kun  ere  uddøde  som  Slægt, 
medens  Familien  som  bekjendt  endnu  har  Arter  i  den 


**)  nemlig  deels  Sydamerika,  hvor  de  erstatte  vore  insectædende 
Pattedyr,  deels  Molukkerne  og  Nyholland,  hvor  de  saa  at  sige 
erstatte  den  hele  øvrige  Pattedyrverden.  Der  angives  3  eocene 
Pungdyr-Arter;  den  ene  er  begrundet  paa  et  af  Cuvier  undersøgt 
Skelet  fra  Montmartre  Gipsen. 


14 


nu  levende  Dyreskabning. 


De  eocene  Tapirer  tilhøre 
Slægten  Palæotheri- 
um,  der  ganske  har  lig- 
net de  nulevende  Tapi- 
rer i  Udseende  og  til- 
deels i  Størrelse,  forsaa- 
vidt  Arterne  i  den  Hen- 
seende stede  mellem  He- 
stens  og  Harens;  For- 

OmridB  af   en   Palæotherium-Art,    som  gyeiign    fra    den  egent- 
det  af  Skelettet  at  dømme  maa  antages      -^  ^ 

at  have  seet  ud.  Hge    Tapirslægt    beroer 

kun  paa  et  andet  Antal  af  Fortæer  ^2)  og  en  noget  for- 
skjellig  Form  af  Kindtændernes  Kroner  —  Forhold,  der 
i  det  Hele  ikke  have  meget  at  betyde  hos  Tykhu- 
derne   uden  netop   som  bekvemme   Slægtskj endemærker. 

Anoplotherierne  op- 
træde med  en  for  Tyk- 
hudere  aldeles  usædvanlig, 
fiin ,  smækker  og  spin- 
kel Bygning;  i  Udseende 
og  Bevægelser  maae  de 
have  havt  meget  tilfælleds 
med  Antiloperne,  ligesom 
hvilke  de  ogsaa  kun  havde 
2  Klove  —  et  Antal,  der  ellers  aldrig  findes  hos  Tyk- 
huderne. I  Størrelse  vexlede  Arterne  mellem  Harens 
Og  Æslets. 

I  det  mellemste  (miocene)  Afsnit  af  Patte- 
dyrenes Periode,  under  hvilket  mangfoldige  Bassins 
i  Tydskland  og  Frankrig  (f.  Ex.  Wien-,  Maynz- ,  Bour- 

**)  nemlig  3  ligesom  Bagtæerne,    medens   Tapirslægten  har  4  For- 
eg 3  Bagtæer. 


Omrids  af  det  slanke  Ånoplotherium. 

(Anpolotherhim  gracile). 


15 


deaux-Bækkenerae  o.  s.  v.)  bleve  udfyldte  og  i  sig  op- 
toge Levningerne  af  Datidens  Dyr,  synes  der  allerede 
at  have  levet  et  større  Antal  Pattedyr  i  Europa.  Til- 
deels er  det  Ordenerne  fra  det  foregaaende  Afsnit,  der 
her  fortsætte  deres  Tilværelse  og  Udvikling,  tildeels  kom- 
me nye  Pattedyrordener  til,  der  ikke  kj endes  fra  Palæo- 
theriernes  og  Anoplotheriernes  Tid ;  vi  kjende  saaledes 
af  miocene  Pattedyr  en  enkelt  Abe- Art,  et  Par  Flagermus, 
nogle  Insectædere  ( Muldvarpe ,  Spidsmus ,  Pindsviin 
o.  8.  V.),  henved  en  Snees  Eovdyr,  nogle  Sæler,  Gnavere 

og  Hvaler  ;  men  hvad  der 
især  fortjener  vor  Opmærk- 
somhed, ere  de  talrige 
Drøvtyggere  ,  for- 
nemmelig af  Hjorte- 
slægten, og  Tykhu- 
der e  samt  de  med  dem 
saa  nær  beslægtede  Sø- 
køer.     Tykhuderne  ere 

_  .         .    „,  deels  en  Fortsættelse  af  de 

Hovedskal  af  Dinotheriet^^},  med  Hove- 
dets formodede  Omrids  og  Snabelen.      3    eocene  Grupper,    men 


Omrids    af  den  nulevende    Dy  gong  for  at  give    en   Forestilling  om 

Dinotheriets  Legemsform,    der   udentvivl  har  været  den  samme,    men 

med  den  ovenfor  afbildede  Form  af  Hovedet. 


**)  En  GipsafstObning  af  Hovedskallen  af  dette  Dyr  sees  i  det  kongel. 
naturhistoriske  Museum  i  Stormgaden"!  Kbhvn. 


1(5 

andre  Arter,  tildeels  ogsaa  andre  Slægter,  deels  optræde 
enkelte  af  de  Slægter,  som  i  den  følgende  Jordperiode  faae 
saa  stor  en  Betydning,  som  f.  Ex.  Næshorn,  Tapir  ogMasto- 
don ,  allerede  i  denne ;  deres  Betragtning  kunne  vi  derfor 
udsætte,  til  vi  komme  til  det  næste  Tidsafsnit.  Dinotheriet 
(aee  p.  15),  om  hvis  Natur  man  har  været  saa  uenig,  er  en 
kæmpemæsig  Søko  (o:  en  Tykhuder  med  samme  Fiskeform 
som  Hvalerne),  der  har  beboet  Sundene  mellem  de  da- 
værende europæiske  Landmasser,  ligesom  Manati-  og  Dy- 
gong- Arterne  nu  beboe  de  store  sydamerikanske  Floder 
og  Bredderne  af  de  store  Verdenshaves  varme  Strøg. 
Den  miocene  Periode  har  saaledes  ikke  noget  meget  skarpt 
udtalt  selvstændigt  Præg ;  den  er  nærmest  at  betragte 
som  en  Overgangstid  mellem  den  ældste  og  yngste  ter- 
tiære Tid.  Det  er  først  i  denne  sidste,  at  Pattedyr- 
skabningen udfolder  sig  med  en  større  Fylde,  med  en 
Form-  og  Artrigdom,  som  endog  overgaaer  Nutidens, 
der  næsten  kun  er  at  betragte  som  dens  tiloversblevne 
Rester;  det  er  ogsaa  først  denne  Periodes  Jorddannelser 
og  Pattedyr,  der  ere  saa  godt  kjendte  og  det  fra  saa 
forskjellige  Punkter  af  Jordkloden,  at  man  kan  anstille 
en  Sammenligning  mellem  Pattedyrenes  geografiske  Ud- 
bredning  i  hin  Periode  og  i  Nutiden. 

Pattedyrlevninger  fra  det  yngste  (pleocene  og  plei- 
stocene)  Tidsafsnit  af  den  tertiære  Periode  — 
det,  der  ligger  umiddelbart  bagved  Menneskets  og  den 
nærværende  Dyreskabnings  Optrædeise —  findes  fornemme- 
lisfen  i  stor  Mængde  deels  i  de  saakaldte  Diluvialdan- 
n els  er  d.  v.  s.  Lag  af  Grus,  Sand  og  Leer,  der  bedække 
store  Strækninger  af  Jordens  Ovei-flade  f.  Ex.  Brasiliens 
Høisletter,  Pampas  og  Patagonien  i  Sydamerika,  Siberiens 
Lavland,  Po-  og  Arnodalen,    Rhindalen   o.  s.  v. ,    deels 


i  de  i  alle  Kalkbjergkjeder  saa  hyppige  Knoglehuler. 
Diluvialdannelseme  har  man  ofte  opfattet  som  frembragte 
af  een  almindelig  Vandflod,  og  antaget  de  i  dem  fundne 
Pattedyr  for  omkomne  ved  denne  „Syndflod" ;  men  de  maae 
udentvivl  snarere  forstaaes  som  opstaaede  ved  locale  Virk- 
somheder, der  vistnok  paa  nogle  Steder  have  været  saa- 
danne  Oversvømmelser  eller  Syndflode  som  dem,  mange 
Folkeslags  ældste  Sagn  omtale,  men  paa  andre  Steder 
synes  at  have  været  Delta-Dannelser,  i  hvilke  Datidens 
Pattedyr  ere  blevne  begravne  snart  som  hele  Skeletter 
snart  kun  som  Stumper,  naar  Ligene  enten  vare  blevne 
plyndrede  af  Eovdyr  eller  vare  geraadede  aldeles  i  Op- 
løsning, inden  de  begravedes  i  Mudderet,  ligesom  det 
nu  skeer  i  de  Deltaer,  som  afsættes  af  de  store  Floder  ^*). 
Huler  ere  hyppige  i  alle  Kalkbjergegne,  men  inde- 
holde langtfra  altid  Knogler,  som  overladte  til  sig  selv 
vilde  hensmuldre  under  Atmosphærens  Indvirkning, 
og  derfor  kun  findes  i  de  Huler,  hvor  der  har  hersket  en 
saadan  Fugtighedsgrad — hverken  for  lidt  eller  for  meget 
—  at  der  har  kunnet  afsætte  sig  et  Drypsteenslag  oven- 
paa  det  Jordlag,    der  indeholdt  Knoglerne,    saaat  dette 


**)  For  at  vise,  hvorledes  ganske  naturligt  uden  store  Jordomvælt- 
ninger mange  Pattedyr  kunne  blive  begravne  i  Floddeltaerne, 
vil  det  Tære  nok  at  minde  om,  hvorledes  mange  Pattedyr  drukne 
i  visse  sydamerikanske  Floder  efterat  være  blevne-bedøvede  af  de 
saakaldte  electriske  Aal ,  medens  andre  omkomme,  overvældede 
af  de  smaae  Karpelax,  Piraieme,  der  i  meget  kort  Tid  æde  dem 
Kjødet  af  lige  til  Benet;  at  i  den  tørre  Aarstid  komme  Dyrene 
ilende  langvcis  fra  for  at  drikke,  men  omkomme  ofte  ved  Trængse- 
len og  deres  egen  Hidsighed;  at  Skovbrande  paa  lignende  Maade 
drive  Pattedyrene  ud  i  Vandet ,  hvor  de  let  drukne ,  og  at 
Oversvømmelserne  i  Regntiden  ligeledes  kunne  bringe  dem  Døden  — 
og  at  i  alle  disse  Tilfælde  deres  Knogler  kunne  bortføres  af 
Strømmen  og  begraves  i  Deltadanneleme. 

2 


faste  Kalklag  har  kunnet  beskytte  dem  mod  Atmosphæ- 
rens  Indvirkning.  —  Paa  det  Spørgsmaal,  hvordan  disse 
Pattedyrknogler  ere  blevne  indbragte  i  Hulerne,  lader 
der  sig  ikke  give  noget  tilfredsstillende,  for  alle  Tilfælde 
gyldigt  Svar.  Man  har  deels  antaget,  at  det  er  Vand- 
strømme —  som  f.  Ex.  de  periodiske  Oversvømmelser, 
der  ere  en  Følge  af  Flodernes  Opsvulmen  i  Regntiden 
eller  i  den  Tid  Sneen  smelter  —  der  har  skyllet  dem 
ind  i  Hulerne  og  der  ladet  dem  ligge;  man  har  da 
paaberaabt  sig  den  Omstændighed,  at  disse  Knogler  ofte 
ere  afrundede  og  slidte,  som  om  de  havde  været  rullede 
af  Vandet  mod  hinanden  og  mod  Stenene.  Deels  har 
man  antaget  de  Rovdyrknogler,  der  findes  i  disse  Huler, 
for  at  have  tilhx^rt  disses  Beboere,  og  de  planteædende 
Dyr,  hvis  Knogler  tillige  findes  der,  navnlig  Gnavere, 
Drøvtyggere  og  Tykhudere,  for  at  være  bleven  ind- 
slæbte af  hine.  Denne  Forklaring  støttede  man  paa, 
at  disse  Knogler  tidt  bære  Mærker  af  hines  Tænder,  ere 
knuste  o.  s.  v.,  og  at  man  sammen  med  dSm  finder  Copro- 
lither  (o:  forstenede  Excrementer)  navnligen  af  Hyæ- 
ner. Mod  denne  Forklarings  almindelige  Gyldighed  kan 
det  imidlertid  indvendes ,  at  Knoglerne  ofte  findes  saa 
dybt  inde  og  nede  i  Hulerne  ^^),  at  Rovdyrene  umuligt 
kunne  være  komne  frem  og  tilbage  der ;  dernæst  at  Katte 
og  Ulve,  hvis  Knogler  findes  paa  disse  Steder,  ikke  no- 
gensinde boe  dybt  inde  i  Huler;  at  overhoved  aldrig 
flere  Arter  af  Rovdyr  i  Fælledsskab  beboe  samme  Hule, 
hvilket  efter  hin  Forklaring  paa  flere  Steder  maatte 
have  været  Tilfældet  med  Hyæner,  Lover  og  Bjørne;  og 
endelig  at  selv  de  Rovdyr,   der  som  Bjøi-nene,   Rævene 


*)  See  medfølgende  Tab.  I.  og  Forklaringen  p.  31. 


19 

og  Hyænerne  have  Huler  eller  lignende  skjulte  Tilflugts- 
steder, aldrig  tage  deres  Bytte  med  ind  i  Hulen,  men 
slæbe  det  hen  til  Indgangen  og  lade  Ungerne  komme 
udenfor  for  at  æde  deraf.  Desuden  kunne  disse  Knogler 
ogsaa  være  bleven  indbragte  paa  andre  Maader,  f.  Ex. 
ved  at  Dyi-ene  have  forvildet  sig  ind  i  Hulerne  ved  at 
undflye  eller  forfølge  andre  Dyr,  og  saa  ikke  have  kun- 
net finde  ud  af  dem  igjen;  eller  —  forsaavidt  disse  saa- 
kaldte  Huler  egentlig  ere  lodrette  Kløfter. —  ved  at  Dy- 
rene ere  faldne  ned  i  dem  og  der  omkomme  og  saa 
senere  begravne  af  nedfaldne  Stene  og  Jord.  —  Hvilken 
af  disse  Forklaringer  der  nu  end  i  det  enkelte  Tilfælde 
maatte  være  den  rette,  eller  hvilken  af  dem  der  end 
maatte  have  den  almindeligste  Gyldighed,  nok  er  det: 
i  hine  Knoglehuler  finde  vi  mange  Mindesmærker  om 
den  yngre  tertiære  Pattedyrverden  opbevarede  i  hele  Ske- 
letter eller  Stykker  af  saadanne. 

Disse  Knoglehuler  træffes  over  hele  Jorden;  de 
kj endes  i  England,  Tydskland  (Franken,  Harzen,  Schwa- 
ben  o.  s.  v.),  Frankrig  og  Belgien  (f.  Ex.  i  Jurabjer- 
gene, ved  Montpellier  og  Liittich),  Nord-  og  Sydame- 
rika, NyhoUand  o.  s.  v.  De  3  Punkter,  hvis  yngre 
tertiære  Pattedyr  ere  saa  godt  kjendte  og  saa  plan- 
mæsig  undersøgte,  at  man  deraf  kan  udlede  almin- 
delige Resultater,  ere  Brasilien,  NyhoUand  og  Europa; 
disse  Resultater  kan  man  saa  søge  at  supplere  med  den  end- 
nu temmelig  ufuldstændige  Kundskab,  der  haves  om  de 
samtidige  Forhold  i  Indien  og  Nordamerika.  —  Det 
almindelige  Resultat,  som  Undersøgelserne  over  Diluvial- 
dannelseme  og  Knoglehuleme  have  bragt  for  Lyset,  er 
at  den  yngre  tertiære  Pattedyrskabning  i  det 
Hele  havde  en  lignende  Beskaffenhed  og  Sam- 

2* 


20 

mensætning  som  den  nærværende,  men  var  ri- 
gere paa  Arter,  som  for  en  Deel  i  det  mindste 
opnaaede  en  betydeligere  Størrelse,  end  det 
er  Tilfældet  med  deres  nulevende  Slægtninge. 
Der  existerede  nemlig  dengang  Slægter,  der  nu  ere  bort- 
døde, og  Arter,  som  ikke  have  nogen  tilsvarende  Repræ- 
sentant i  den  nærværende  Fauna,  medens  andre  fossile 
Former  derimod  nu  erstattes  af  meget  lignende  Arter, 
men  ofte  af  en  mindre  betydelig  Størrelse.  Pattedyrenes 
Fordeling  paa  Jordoverfladen  rettede  sig  vel 
tildeels  efter  de  nugjældende  Love,  men  med 
den  Undtagelse,  at  adskillige  Slægter,  der  nu 
kun  beboe  de  hede  Jordstrøg,  dengang  ogsaa 
levede  i  de  middelvarme.  Det  viser  sig  da,  at 
den  nærværende  Pattedyrskabning  vel  bliver  at 
betragte  som  en  Fortsættelse  af  den  yngre  ter- 
tiære, men  tillige  som  et  i  enhver  Henseende 
indskrumpet  og  formindsket  Udtog  af  den. 
Dog  har  denne  Fortynding  af  Eækkerne  ikke  ram- 
met alle  Pattedyrordener  lige  stærkt,  men  enkelte  — 
navnlig  Gumlerne  og  Tykhuderne  —  mere  end  de 
andre.  —  Disse  Resultater  ville  gaae  tydeligere  frem  ved 
den  Betragtning  af  den  omhandlede  Pattedyrskabning  paa 
de  3  ovenfor  nævnte  Hovedpunkter  og  ved  den  Sammen- 
ligning med  deres  nulevende  Fauna ,  som  vi  nu  ville 
skride  til  at  anstille. 

Hvad  Sydamerika  angaaer,  kj ender  man  vel  en  Deel 
Pattedyi-levninger  fra  Patagonien,  Pampas  og  andre 
Steder,  men  navnlig  er  det  Omegnen  af  Lagoa-Santa  i 
Brasilien,  hvis  yngi*e  tertiære  Pattedyrfauna  er  grun- 
digere undersøgt  end  nogen  anden  Egns  paa  hele  Jor- 
den,  og  særdeles  skikket  til  en  Sammenligning  med  de 


21 

nærværende  Forhold  paa  samme  Sted,  paa  Grund  af  vor 
Landsmand  Dr.  Lunds  mangeaarige  og  skarpsindige 
Undersøgelser  saavel  over  Knoglehulernes  Indhold  som 
over  de  i  den  Egn  nulevende  Pattedyr.  Sammenligner  man 
hans  Fortegnelser  over  Lagoa-Santa-Egnens  hidtil  kjendte 
Pattedyr-Arter  fra  begge  Perioder,  bliver  man  overrasket  ved 
deres  umiskjendelige  Lighed  i  Faunaens  Sammen- 
sætning og  Charakteer;  vi  finde  f.  Ex.  i  dem  begge 
brednæsede  (o:  amerikanske)  Aber,  talrige  insectædende 
Flagermus,  Gnavere  af  Pigrottemes,  Caviemes,  Paka- 
ernes  Grupper,  Rovdyr  af  de  samme  Slægter  (af  hvilke 
f.  Ex.  Næsebjørnene  ere  en  udelukkende  sydamerikansk 
Slægt),  Hjorte,  Navlesvin,  Tapirer,  Bæltedyr,  Myreslu- 
gere o.  s.  V.;  men  Antallet  af  de  nulevende  Arter  er  kun 
39,  af  de  uddøde  115.  Naar  man  nu  betænker,  hvor 
langt  bedre  den  nærværende  Fauna  maa  være  kjendt  end 
den  tertiære ,  kan  man  sikkert  anslaae  denne  for  at  være 
i  det  Mindste  doppelt  saa  talrig  paa  Arter  som 
hin.  Fremdeles  fremgaaer  det  af  hin  Sammenligning, 
at  ikke  alene  de  tertiære  brasilianske  Pattedyr  have 
tilsvarende  Repræsentanter  i  Nutiden,  men  ogsaa  om- 
vendt: ingen  nulevende  brasiliansk  Dyreform  savner 
nærmere  eller  fjernere  Slægtninge  i  hin  Periode,  og 
de  mange  for  den  østlige  Halvkugle  eiendommelige  Slæg- 
ter f.  Ex.  Halvaber,  smalnæsede  Aber,  frugtædende  Fla- 
germus,  Oxer,  Antiloper,  Faar,  Geder,  Insectædere, 
Desmerkatte,  Skjældyr,  Nilheste,  Næsehorn  o.  s.  v.,  o.  s.  v., 
der  den  Dag  i  Dag  savnes  i  Brasilien,  levede  der  heller 
ikke  i  hine  hensvundne  Tider.  Med  andre  Ord:  de 
nugjældende  Love  for  Pattedyrenes  Fordeling 
omfatte,  i  det  Mindste  for  Brasiliens  Vedkommende, 
ogsaa  den  yngre  tertiære  Periode.  —  Den  ovenfor 


22 

omtalte  Gjengivelse  af  de  tertiære  brasilianske  Dyr  i 
Nutiden  maa  dog  ikke  forstaaes  saadan,  som  om  det  al- 
tid var  Arter  af  de  selvsamme  Slægter;  det  er  det  vel  i 
Regelen,  undertiden  endog  saa  nærstaaende  Arter,  at 
deres  formeentlige  Artsforskjellighed  ikke  er  fuldstæn- 
dig beviist  men  egentlig  kun  begrundet  paa  den  ter- 
tiære Forms  betydeligere  Størrelse.  Der  kan 
ogsaa  være  tertiære  Arter,  der  nu  ikke  mere  have  nogen 
saa  nøie  Gjengivelse,  eller  omvendt;  eller  endog  tertiære 
Slægter,  der  vel  ikke  staae  langt  fra  de  nulevende,  men 
dog  som  Slægt  ere  uddøde;  ja  dette  kan  endog  være  Til- 
fældet med  hele  Familier,  hvis  nærmeste  Slægtninge  dog 
endnu  leve  i  Brasilien. 

Da  det  er  i  slige  Tilfælde,  at  Forskjellen  mellem  de  to 
Skabninger  udtaler  sig  skarpest,  ville  vi  dvæle  lidt  nær- 
mere ved  to  mærkelige  uddøde  Familier  af  Gumlernes 
Orden,  nemlig  Kæmpedyrene  og  Skjolddyrene.  Nu  for 
Tiden  gives  der  i  Brasilien  Myreslugere,  Bæltedyr  og 
Dovendyr;  dengang  levede  der  ogsaa  Myreslugere  og  Bælte- 
dyr, desuden  Skjolddyr  og  Kæmpedyr,  men  ingen  Doven- 
dyr. Af  Kæmpedyr  (Megatherium)  levede  der  den- 
gang i  Sydamerika  flere  Slægter  og  en  heel  Deel  Arter; 
det  var  colossale  Dyr,  der  tildeels  naaede  Elephanten  i 
Størrelse,  men  nærmest  besad  Dovendyrenes  Bygning.  Lige- 
saa  lidt  som  disse  kunde  de  staae  eller  gaae  paa  Grund  af 
de  stive  Fodled,  og  fordi  Fødderne  vare  dreiede  indad,  saa  at 
de  berørte  Jorden  med  Kanten  og  ikke  med  Fladen, 
ganske  som  hos  de  nulevende  Dovendyr.  Ligesom  hos 
disse  vare  kun  de  2  eller  3  store  Kløer  bevægelige  indad 
mod  den  forøvrigt  stive  Haand,  men  kunde  ikke  rettes 
lige  ud.  Paa  Jorden  kunne  derfor  Dovendyrene, 
og  det  samme  maa  have  gjældt  om  Kæmpedyrene,  kun 


23 


Skelet  af  et  Kæmpedyr  (MegatheriTiin  (Mylodon)  robnstmn)   opgravet  i 
Sydamerikas  Pampas. 

mHisoinmeligt  hage  sig  frem  ved  at  slaae  Forkløerne  i 
Jorden  og  trække  Kj-oppen  efter,  hvorimod  de  i  Træerne 
kunne  have  klattret  med  udmærket  Sikkerhed  og  Ud- 
holdenhed, om  end  ikke  med  Hurtighed  eller  Behændig- 
hed, ligesom  Nutidens  Dovendyr  benytte  deres  Krog- 
fødder til  at  hage  sig  op  ad  Stammerne  eller  hen  under 
Grenene.  Det  er  imidlertid  en  Selvfølge,  at  disse  tunge, 
sværlemmede  Pattedyr  ikke  kunne  have  klattret  om  i 
Trætoppene  —  selv  om  man  tænkte  sig  hin  Urskovs 
Træer  som  mægtigere  end  de  nærværende  —  men 
have  holdt  sig  længere  nede  paa  Stammerae  og  de  større 
Grene,  hvor  de  rimeligviis  have  søgt  deres  Føde  i  de 
saftige  Gjøgeurter,  Arum-  og  Ananasplanter,  der  i  saa 
stor  Mængde  voxe  paa  Stainmerne  i  en  tropisk  Urskov. 


24 

En  lignende  Vegetation  voxer  tilligemed  Cactusplanter 
og  deslige  paa  de  tørre  Kalkklipper  i  det  brasilianske 
HJøfiland,  og  paa  dem  maa  disse  Kæmpedyr  ogsaa  have 
kunnet  kravle  omkring ;  men  derved  ere  de  under- 
tiden komne  galt  afsted,  og  ere  styrtede  ned  i  Spal- 
ter og  Huler,  hvor  Jordskred  have  begravet  dem,  indtil 
de  senere  Undersøgelser  igjen  have  bragt  dem  for  Dagens 
Lys.  Foruden  Størrelsen  ,  den  plumpe  Bygning  o.  s.  v. 
har  der  ogsaa  været  den  Forskjel  mellem  Fortidens 
Kæmpedyr  og  Nutidens  Dovendyr ,  at  hine  neppe 
BOm  disse  have  havt  en  Beklædning  af  lange  stride 
Haar,  der  ligne  Hø  at  see  til  og  fole  paa,  men 
snarere  en  tyk  af  Kalkknuder  opfyldt  Hud  med  enkelte 
Børster  hist  Og  her ;  disse  Kalkknuder  findes  nemlig  stedse 
sammen  med  Skeletterne.  —  Skjolddyrene  (Hoplo- 
phorus)  vare  ligeledes  store  Dyr,  dog  ikke  større  end 
en  Oxe;  ligesom  Bæltedyrene  besad  de  et  af  Beenplader 
sammensat  Rygpantser,  men  det  var  ikke  afdeelt  i  Bæl- 
ter, altsaa  aldeles  ubevægeligt.  Deres  Fødder  vare  ikke 
Gravefødder  som  Bæltedyrenes  —  saa  store  Dyr  vilde 
heller  ikke  kunnet  føre  Bæltedyrenes  gravende,  under- 
jordiske Levemaade  —  men  Gangfødder  i  Lighed  med  de 
store  Tykhuderes  Klumpfødder.  Vi  maa  altsaa  tænke 
08  dem  som  levende  og  græssende  paa  Brasiliens  da- 
værende Sletter.  —  De  eneste  Dyreformer,  der  ved 
deres  Nærværelse  blandt  de  tertiære  brasilianske  Pattedyr 
synes  at  gjore  Brud  paa  de  ovenfor  udviklede  Love,  ere 
Hestene  og  Mastodon-Elephanterne;  men  disse 
Undtagelser  ere  ogsaa  saameget  mærkeligere,  som  i  den  nu- 
værende Dyreskabning  Hesten  og  Elephanten  ere  to  for 
den  østlige  Halvkugle  aldeles  betegnende  Dyreslægter, 
som  man  med  Forundring  træffer  i  Selskab  med  Bælte- 


25 

og  Dovendyr.  Dog  er  herved  at  erindre,  at  Mastodon- 
Slægten  synes  at  have  været  udbredt  over  hele  Jorden, 
med  Midtpunkt  i  Nordameiika;  og  at  de  omhandlede 
Hesteknogler  just  ikke  behøve  at  have  tilhørt  Slægten  Equus, 
men  maaskee  hidrøre  fra  en  nu  uddød  Slægt  af  Heste- 
nes Familie.  Imidlertid  er  disse  hestelignende  Pattedyrs 
Tilværelse  i  Sydamerika  i  hin  Periode  saameget  besyn- 
derligere, som  Heste  nu  rigtignok  forekomme  forvildede 
paa  Stepperne  og  i  Bjergegnene  i  Nord-  og  Sydamerika, 
men  først  ved  Spaniernes  Invasion  ere  blevne  overflyt- 
tede til  den  nye  Verden. 

Den  i  Nyhollands  Knoglehuler  begravede  Patte- 
dyrverden bestaaer  ligesom  den  nuværende  af  Pung- 
dyr; ligesom  den  Dag  i  Dag  levede  der  baade  Rov- 
pungdyr, frugt-,  rod-  og  græsædende  Pungdyr,  baade 
klattrende,  springende  og  gravende  Former  af  denne 
Orden.  Det  er  altsaa  i  denne  forhenværende  Tingenes 
Tilstand  den  samme  Pattedyrgruppe -^)  med  de  samme 
Slægter,  som  nutildags  stiller  Australiens  Fastland  i  en 
saa  bestemt  Modsætning  til  de  to  andre  store  Continen- 
ter,  den  østlige  og  den  vestlige  Halvkugle.  Og  det  er 
her  ligesom  i  Sydamerika:  Arterne  o vergaae  for  en  Deel 
deres  nulevende  Slægtninge  betydeligt  i  Størrelse. 


**)  Paa  faae  Undtagelser  nær  (nogle  smaac  Gnavere,  en  Flagermus, 
en  Vildhund)  erc  alle  nyhoUandske  Pattedyr  Pungdyr  (i  udvidet 
Betydning,  saa  at  Næbdyrene  derunder  indbefattes),  hvilken  Orden 
derfor  indenfor  sine  Grændser  maa  opvise  den  ovenfor  omtalte 
store  Forskjellighed  i  Uddannelse,  Bevægelse,  Føde,  Levemaade 
o.  s.  V.,  men  som  dog  —  paa  Næbdyrene  nær  —  alle  stemme  over- 
eens deri,  at  Ungerne  fødes  som  yderst  smaae  og  spæde  Fostre, 
der  suge  sig  fast  til  Moderens  af  en  Pung  omgivne  Mælkevorter, 
og  forblive  i  l*ungen  til  de  kunne  sørge  for  sig  selv,  men  dog 
ofte  senere  søge  Tilflugt  i  den  i  Nødens  Stund. 


26 

Vi  vende  os  endelig  til  Betragtningen  af  Europas 
samtidige  Pattedyr  verden ;  den  gjør  ved  første  Øiekast 
et  ganske  andet  Indtryk  end  den  nærværende,  og  navn- 
lig seer  den  mere  tropisk  ud,  hvorfor  man  ogsaa  har 
villet  hævde  Europa  i  hin  Periode  et  varmere  Clima,  end 
det  nu  har.  Eftersom  der  dengang  i  Europa  levede  Aber, 
adskillige  Kattearter  af  Størrelse  som  Tiger  og  Løve, 
Hyæner,  Flodheste,  Kameler,  Tapirer,  Næshorn  og  Ele- 
phanter  o.  s.  v.,  og  disse  Arter  langtfra  have  givet  de 
nulevende  Arter  Noget  efter  i  Størrelse  og  Talrighed, 
kunde  man  synes  berettiget  til  at  tillægge  den  hele  Patte- 
dyrverden en  tropisk  Charakteer  og  for  dens  Underhold 
forudsætte  et  tropisk  Clima  og  en  dertil  svarende  Plante- 
fylde.  Men  man  maa  ikke  oversee,  at  der  tillige  levede 
mange  Former,  der  slutte  sig  ganske  nøie  til  Nutidens 
Beboere  af  Europa,  f.  Ex.  Spidsmus,  Pindsvin,  Muld- 
varpe, Ulve,  Ræve,  Bjørne,  Grævling-,  Maar-  og  Jerv- 
Ai'ter,  Egern,  Murmeldyr,  Bævere,  Mus  og  Gravemus, 
Hjorte,  Oxer  o.  s.  v.;  og  at  det  med  Hensyn  til 
flere  af  de  fossile  Tykhudere,  der  fornemmelig  have 
at  bære  Ansvaret  for  Hypothesen  om  et  tidligere  tropisk 
Clima  i  Europa,  kan  bevises,  at  de  have  havt  en  til  at 
udholde*   det  nordiske  Clima   passende  Haarbeklædning, 

og  at  de  have  levet 
af  en  lignende  ma- 
ger Plantevæxt  som 
den  nærværende. 
Det  er  f.  Ex.  Til- 
fældet med  det  fos- 
sile nordiske  Næs- 
horn ogMammouth- 
Det  formodede  Omrids  af  Mammouth-  Elephanten  (en  lige- 
Eiephanten.  ledes  nordisk,  kæm- 


27 

pemæsig  Elephant,  hvis  uhyre  Stødtænder  ere  me- 
get hyppige  i  Siberien,  hvor  de  opgraves  og  forhandles 
til  China  som  Elfenbeen,  men  hvoraf  nogle  Skeletstum- 
per ogsaa  ere  fundne  her  i  Danmark),  hvis  Lig,  der  ere 
fundne  i  den  siberiske  Is,  have  havt  Stumper  af  Gran- 
kviste i  Maven  og  en  lodden  Pelts.  Der  er  altsaa  slet 
ingen  Grund  tii  at  formode,  at  Siberien  eller  Nord-Eu- 
ropa tidligere  har  havt  et  varmere  Climaend  nu,  eller  for  den 
Sags  Skyld  at  lade  Jorden  have  forandret  sin  Axes 
Stilling  mod  sin  Bane.  Sagen  er  aabenbart  den,  at 
i  hin  Periode  havde  flere  Pattedyrslægter,  der  senere 
bleve  trængte  tilbage  til  Egnene  mellem  Vende- 
kredsene, en  større  geographisk  Udbredning 
end  nu.  Desuagtet  havde  de  næi-værende  Love  for  Patte- 
dyrenes geographiske  Udbredning  forsaavidt  ogsaa  Gyldig- 
hed dengang,  som  Forskjellen  mellem  den  østlige 
og  den  vestlige  Halvkugles  Beboere  dengang 
ikke  var  mindre,  end  den  er  nu;  thi  ligesaalidt 
som  der  fordum  i  Brasilien  levede  nyhoUandske  eller  indiske 
Pattedyrslægter,  ligesaalidt  kj endes  Pungdyr,  Kæmpedyr, 
Dovendyr,  Bæltedyr  og  Myreslugere  eller  brednæsede 
Aber  fra  Europas  Knoglehuler  eller  Diluviallag.  Ogsaa 
den  Regel  finde  vi  stadfæstet  for  Europas  Vedkommende, 
at  Datidens  Arter  vare  flere  end  Nutidens  og  tildeels 
af  en  betydeligere  Størrelse.  Medens  nogle  af  de  uddøde 
Arter  have  meget  nære  Slægtninge  iblandt  de  nulevende, 
f.  Ex.  Arterne  af  Kat ,  Ulv,  Ræv,  Hyæne,  Bjørn,  Ele- 
phant, Næshom ,  Flodhest  o.  s.  v.,  fandtes  der  ogsaa 
enkelte  Slægter  og  Grupper ,  hvortil  der  ikke  mere 
lever  noget  Lignende,    f.  Ex.   Mastodont,erne,    som 


28 


Det  formodede  Omrids  af  en  Mastodon-Ele- 
phant  (Ohio -Dyr). 


man  i  al  Korthed 
kan  betegne  som 
lavbenede  Ele- 
phanter  (foruden 
at  deres  Kind- 
tænder vare  for- 
skjellige  fra  de 
ægte     Elephan  - 


ters) ;  Slægten  synes  at  have  været  udbredt  over  den  hele 
Jord  og  især  at  have  været  almindelig  i  Nord- Amerika. 
Fremdeles  de  mærkelige  Zeuglodonter,  kæmpemæsige 
Havdyr  —  i  hvilke  man  engang  troede  at  have  gj en- 
fundet  det  antike  Forbilled  for  de  fabelagtige  Havslan- 
ger —  hvis  Tænder  minde  om  Sælernes,  men  hvis 
Slægtskabsbaand  forresten  ere  en  endnu  uløst  Gaade. 

Om  den  nærværende  Pattedyrskabning  ved 
en  brat  Kløft  er  adskilt  fra  den,  hvis  Forhold  vi  nu  have  skil- 
dret, eller  om  de  gik  mere  jevnt  over  i  hinanden,  er  et 
Sporgsmaal,  der  endnu  ikke  er  besvaret.  Jeg  er  tilboieligst 
til  at  tænke  mig  den  nærværende  som  en  ligefrem  Fort- 
sættelse af  hin,  men  —  som  det  ovenfor  er  udviklet  —  som 
en  Fortsættelse,  der  i  de  fleste  Tilfælde  gjengav  det  Gamle 
i  en  mindre  Skikkelse  eller  med  en  ubetydelig  Forandring, 
sjeldnere  frembragte  noget  heelt  Nyt,  undertiden  gansl^e 
udslukte  det  Ældre.  Nærmere  angive  den  Maade, 
hvorpaa  denne  Forandring  er  gaaet  for  sig,  kan  Viden- 
skaben ikke.  Man  kunde  vel  tænke  sig,  at  de  tertiære 
Arter  i  Tidernes  Løb  havde  forandret  sig  noget  og  saa- 
ledes  umiddelbart  men  efterhaanden  vare  gaaede  over  i 
de  nulevende,  med  dem  nærmest  beslægtede,  at  f.  Ex.  Hule- 
ræven,   Hulebjomen  og  Huleulven  vare  Stamfædrene  til 


de  nulevende  Ræve,  Bjørne  og  Ulve.  At  bevise  eller 
modbevise  denne  Hypothese  er  saameget  vanskeligere, 
som  det  i  og  for  sig  ofte  er  meget  vanskeligt  at  afgjøre, 
om  to  Dyr,  hvoraf  man  kun  har  Skelet  og  Tænder,  ere 
artsforskjellige  eller  ikke,  og  man  i  slige  Artsbestemmel- 
ser aldrig  opnaaer  den  Sikkerhed  som  ved  de  nulevende 
Dyr,  hvor  andre  Kjendetegn  kunne  komme  med  i  Betragt- 
ning, men  hvor  der  endda  ofte  er  Usikkerhed  nok;  og 
Spørgsmaalet,  om  de  Forskjelligheder,  et  fossilt  Dyr  frem- 
byder i  Sammenligning  med  et  nulevende,  ere  store  nok 
til  at  begrunde  en  Artsforskjellighed ,  maatte  dog  være 
paa  det  Rene,  inden  man  kunde  afgjøre,  hvorvidt  den 
fossile  Fauna  ved  en  successiv  Forandring  kunde  være 
gaaet  over  i  den  nærværende.  Men  selv  om  man  vilde 
antage  en  Artsforandring  i  Tidens  Løb  —  hvad  der  for- 
resten strider  mod  al  naturvidenskabelig  Erfaring  — 
havde  man  dog  derved  ikke  forklaret  Tilblivelsen  af  nye 
Slægter.  Hvordan  det  er  gaaet  til  med  denne  Overgang 
fi-a  Jordens  Fortid  til  dens  Nutid,  er  og  vil  vedblive 
at  være  en  Gaade.  Det  vilde  være  ligesaa  forgjæves  at 
indlade  sig  i  Speculationer  derover  som  at  gruble  over 
de  levende  Væseners  Tilblivelse  overhoved.  —  Derimod 
tør  man  nok  sige,  at  Nutidens  Pattedyrskabning 
med  sin  nærværende  Sammensætning  og  Udbredning  maa 
være  omtrent  lige  gammel  med  Menneskets  Til- 
værelse her  paaJorden.  Thi Menneskebeen og Kunst- 
producter  findes  hyppig  i  Tørvemoser  og  desl.  sammen  med 
Knogler  af  nulevende  Dyr  eller  af  saadanne,  der  som 
Uroxen  først  i  den  historiske  Tid  ere  uddøde,  aldrig 
sammen  med  Hulerovdyrene,  Mammoutherne  eller  de  fos- 
sile Næshorn.  Ved  de  Forandringer  i  Pattedyrenes  nærvæ- 
rende   Udbredning,     som    Menneskets    Optrædeise    har 


30 

bevirket,  have  vi  allerede  dvælet  i  Indledningen  til 
denne  Skildring.  Tæmningen  af  Husdyrene,  hvorved  de 
have  undergaaet  saa  betydelige  Forandringer  i  deres 
Natur  og  Liv,  hvorved  de  ere  blevne  overflyttede  til 
andre  Verdensdele  og  der  tildeels  igjen  ere  forvildede 
og  have  indrettet  sig  et  nyt  Naturliv,  og  hvorhen  ogsaa 
de  hos  Mennesket  snyltende  Grnavere  have  fulgt  dem, 
er  ogsaa  et  betydningsfuldt  Moment  i  Pattedyrenes  se- 
neste Histoiie. 

Af  de  her  meddelte  Brudstykker  af  Jordens  Ud- 
viklingshistorie i  det  Større  og  i  det  Mindre  ville  vore 
Læsere  have  seet,  at  ligesom  de  enkelte  Individer  døe, 
rammer  Døden  efterhaanden  Arten,  Slægten,  Familien, 
ja  selv  hele  Ordener  kunne  døe  udefterathave  virket  og  levet 
deres  Tid.  Man  kommer  herved  uvilkaarlig  til  at  tænke 
paa,  hvordan  det  er  gaaet  mange  engang  saa  blomstrende 
Adelsslægter,  hvordan  mægtige  Folkefærd  ere  sporløst 
forsvundne,  hvordan  Amerikas  Urbeboere  uden  egentlig 
at  forfølges  ere  deres  Undergang  nær.  Denne  Tankegang 
tør  vi  dog  kun  udgive  for  en  Sammenligning  uden  at  turde 
tilskrive  disse  Kjendsgjerninger  en  høiere  Enhed  i  Aarsagen. 
—  Ogsaa  det  Spørgsmaal  ligger  nær :  Hvad  bærer  Frem- 
tiden i  sit  Skjød?  Skal  ogsaa  den  nærværende  levende  Ver- 
den og  dens  Herre,  Mennesket,  efterhaanden  eller  pludselig 
give  Plads* for  en  ny  Periodes  Frembringelser?  Er  det 
den  „Verdens  Undergang" ,  som  saa  mange  Folkeslags 
Mythologi  drømmer  om?  —  Dog  slige  Spørgsmaal  ligger 
det  naturligviis  langt  udenfor  Naturvidenskabens  Omraade 
at  drøfte  og  besvare.  Maaskee  vil  Naturphilosophen 
berolige  os  med,  at  Menneskets  Evner  ikke  have  nogen 
Grændse  for  deres  Uddannelse  og  derfor  gjøre  en  Fort- 
sættelse   af  Naturens   almindelige   fremadskridende    Ud- 


ai 

vikling  overflødig.  Maaskee  vil  Religionen  svare  os,  at 
Forsynets  Godhed  og  Visdom  vil  nok  ramme  Verdens 
Tarv  paa  bedste  Maadc.  Men  intet  af  disse  Svar  siger 
egentlig  mere,  end  naar  Naturforskeren  afviser  Spørgs- 
maalet  som  et,  han  ligesaalidt  kan  besvare  som  saa- 
mange  andre,  man  gjeme  vilde  vide  Beskeed  om. 


Tab.  I,  forestiller  et  Gjennemsnit  af  en  Knoglehule  i  Tydskland. 
Til  Venstre  er  Indgangen;  i  de  to  første  Rum  sees  Knogler  og  Been- 
radc  ligge  omkring  paa  Gulvet  og  Drypsteensmasser  hænge  ned  fra 
Loftet.  Til  Høire  synker  Hulen  brat  ned  men  er  der  halv  udfyldt 
af  en  af  Knogler,  forbundne  med  Drypsteen,  dannet  Kalksteen,  paa  en 
smal  Spalte  nær,  der  fører  dybere  ned  i  Bjerget.  Den  mindre  Udhu- 
ling i  denne  Masse  nederst  til  Høire  er  frembragt  ved  Udgravning. 


Om  den  indre  Jordvarme. 

(Af  C,  Foyh,  Cand.  mag.) 


ISpørgsmaalet  om  Jordens  Dannelsesmaade  og  indre 
Tilstand  har  til  alle  Tider  beskæftiget  Naturforskerne 
og  NaturphJlosopherne.  Ved  det  ringe  Omfang  af  geo- 
graphiske  Kundskaber  maatte  i  den  ældste  Tid  de  for- 
skjellige  Theorier  bygges  paa  Kjendskaben  til  enkelte 
Landstrøgs  Naturfremtoninger,  og  medens  saaledes  Tha- 
les,  Pythagoras  og  Herodot  ved  Betragtningen  af  Nil- 
deltaet  lededes  til  den  Anskuelse,  at  alt  det  Faste  var 
bundfældet  af  Vand  og  efterhaanden  ved  Fortætning  gaaet 
over  til  at  blive  til  de  forskjellige  Steenarter,  der  nu 
sammensætte  Jordskorpen,  saa  førte  de  mange  varme 
Kilder  og  vulkanske  Udbrud  paa  Sicilien  og  de  græske 
Øer,  de  heftige  Jordskælv,  Hævningen  af  Bjerge  og 
Dannelsen  af  nye  Øer  andre  Naturkyndige,  som  Zeno, 
Empedocles  og  Strabo  til  den  modsatte  Overbeviisning, 
at  Jorden  i  sit  Indre  var  ildflydende,  og  at  det  var  Il- 
den fra  det  Indi-e,  der  havde  hævet  Fastlandene  og  for- 
andret dens  Overflade.  Saaledes  udvikledes  tidligt  en 
nejitunisk  og  en  plutonisk  Theori  om  Jordens  Dannelse. 
I  det  Kagnarok,  der  fulgte  paa  den  klassiske  Tidsalder, 
forsvandt  Geologien  aldeles,  og  først  fra  det  16de  Aarhun- 
drede  af  begyndte  man  atter  at  henvende  Opmærksom- 


heden  paa  den;  men  skjøndt  enkelte  Mænd  som  Agri- 
cola og  Steno  søgte  at  indslaae  en  sundere  Ketning  og 
bygge  deres  Slutninger  om  Jordens  Dannelse  paa  om- 
hyggelige Undersøgelser  i  Naturen,  vedblev  den  dog 
indtil  langt  ind  i  det  18de  Aarhundrede  at  være  en 
Spilleboldt  for  Philosophers  og  Theologers  Speculationer, 
og  ubegrundede  Theorier,  den  ene  mere  afsindig  end 
den  anden,  afløste  hverandre.  Efterat  nogle  værdige 
Forløbere  ligesom  havde  indledet  Videnskabens  Frigjø- 
ren,  optraadte  endelig  Werner  (1750  —  1817)  som  den 
neptuniske  og  Hutton  (1795)  som  den  plutoniske  Theo- 
ries  Gjenskabere,  hver  for  sig  stræbende  at  begrunde  sin 
Mening  ved  Undersøgelser  i  Naturen.  Men  den  frem- 
skridende Videnskab  har  anerkjendt  den  almindelige 
Rigtighed  af  Huttons  Anskuelser,  og  vi  ville  nu  forsøge 
ad  Undersøgelsens  Vei  at  paavise,  at  Jorden  haren  høi 
Varme  i  sit  Indre  og  der  formodenligt  befinder  sig  i  en 
smeltet  Tilstand. 

Den  yderste  Deel  af  Jordskoi*pen  maa  nødvendig- 
viis  paa  Grund  af  sin  Ledeevne  tage  Deel  i  de  Foran- 
dringer, som  foregaae  i  Luftvarmen.  Hver  Dag  trænger 
en  lille  Varmebølge  ned  i  Jorden,  forfulgt  af  en  lille 
Kuldebølge:  en  mægtig  Sommervarmebølge  efterfølges  i 
Aarets  Løb  af  en  tilsvarende  Kuldebølge  om  Vinteren  *). 
Den  daglige  Indvirkning  ophører  allerede  i  2  Fods 
Dybde  at  være  mærkelig,  den  aarlige  strækker  sig  be- 
tydeligt dybere.  Jo  større  Modsætningen  er  mellem 
Sommer  -    og   Vintervannen ,    desto   mærkeligere  bliver 


*)  Det  bør  her  maaskec  bringes  i  Erindring,  at  Kulde  ikke  er  Man- 
gel paa  Varme,  men  kun  en  ringere  Varme.  20^  Kulde  er  varmt 
sammenlignet  med  80  ^  Kulde. 

9 


34  » 

ogsaa  Indvirkningen  og  i  desto  større  Dybde  er  den 
endnu  kjen delig.  I  tropiske  Egne,  hvor  Thermometret 
ved  Havet  aldrig  synker  under  14®,  eller  stiger  over 
36®,  og  hvor  Forskjellen  mellem  den  koldeste  og  var- 
meste Maaneds  Middelvarme  ofte  kun  er  1®,  er  allerede 
i  1  å  2  '  Dybde  hvert  Spor  forsvundet,  medens  man 
her  i  Kjobenhavn,  hvor  Thermometret  undertiden  viser 
en  Varme  af  26o,32)  og  en  Kulde  af  —  18«,2  3),  og 
hvor  Forskjellen  mellem  den  varmeste  og  koldeste  Maa- 
neds Middelvarme  i  Gjennemsnit  er  15®7 ,  maa  stige 
50' — 100'  ned  i  Jorden,  før  hvert  Spor  af  den  vex- 
lende  Sommer  -  og  Vintervarme  forsvinder.  Der- 
imod synes  de  frosne  Jordlag  under  langt  nordligere 
Breder  at  hindre  Varme-  og  Kuldebølgernes  Gjennnem- 
gang.  Paa  Øen  Melville  (74®45  n.  B.)  kan  Julimaaned 
have  en  Varme  af  12®,  5,  medens  Thermometret  i  Februar 
Bynker  til — 36®,5,  og  Forskjellen  mellem  den  koldeste 
og  varmeste  Maaneds  Middelvarme  er  33®,3;  ved  Fort 
Entreprise  i  Nordamerika  iagttog  den  ulykkelige  Franklin 
en  Kulde  af  39®,8,  medens  Mai  viste  16®  Varme,  ja 
man  har  endogsaa  følt  og  modstaaet  den  forfærdelige 
Kulde  af  48®,6,  hvorved  Hænderne  øieblikkeligt  fryse 
fast  til  alt  Metal,  hvormed  de  komme  i  Berøring,  og 
hvorved  Qviksølvet  forlængst  er  frosset*),  hvorfor  den 
ogsaa  kun  kan  iagttages  paa  Viinaandsthermometre,  og 
dog    have    Brøndboringer   ved    Jakutsk  (62®1'    n.  B.) 


*)  Juni  1788. 

")  Januar  1789. 

*)  Qviksølvet  fryser  ved  —  32'',  men  Kunsten  formaaer  her  endog 
at  overgaae  Naturen,  thi  man  har  ved  at  lade  sammenpresset 
Kulsyre  strømme  ud  i  en  Beholder  frembragt  en  Kulde  af  om- 
trent 80®. 


as 

viist,  at  al  Indflydelse  af  den  vexlende  Lufttemperatur 
er  forsvunden,  hv  man  naaer  40'  Dybde. 

Man  skulde  troe,  at  Legemernes  forskjellige  Varme- 
fylde, hvorved  forstaaes  den  Mængde  Varme  de  behøve 
for  at  opvarmes  1^  at  deres  forskjellige  Evne  til  at  ud- 
straale  Varme  og  til  at  lade  den  indsugede  Varme  gaae 
igjennem  sig  (deres  Ledeevne)  vilde  have '  Lidflydelse 
paa  denne  Ydrevarmens  Indtrængen  i  Jorden.  Det  er 
saaledes  velbekjendt,  at  en  stenet  eller  sandet  Overflade 
kan  blive  langt  varmere  end  Luften,  medens  en  Eng 
eller  en  Skovegn  holder  sig  køligere,  fordi  Solen  ikke 
træffer  Jorden  der  umiddelbart  og  den  stærke  Uddunstning 
virker  afkølende.  I  en  Ørken  kan  Sandet  have  en  Varme 
af  henved  50®,  medens  en  Eng  om  Natten  kan  afkøles 
indtil  7®  under  Luftens,  men  dette  synes  ikke  at  strække 
sig  langt  under  Overfladen,  og  Indvirkningen  under  aUe 
Omstændigheder  at  være  for  lokal  og  for  ubetydelig  til 
her  at  kunne  komme  i  Betragtning. 

Da  Steenarteme  ere  slette  Varmeledere,  saa  rykke 
de  udenfra  kommende  Varme  -  og  Kuldebølger  kun 
meget  langsomt  frem  igjennem  dem,  og  derved  opstaaer 
det  interessante  Forhold,  at  f.  Ex.  i  Paris  et  Thermo- 
meter  nedsat  i  25'  Dybde  viser  den  høieste  Varme  om 
Vinteren,  og  den  laveste  om  Sommeren,  saa  at  Bølgerne 
have  brugt  hver  ^/s  Aar  for  at  trænge  fi-em  til  dén 
nævnte  Dybde.  Efterhaanden  som  vi  stige  ned  forsvin- 
der imidlertid  som  sagt  paa  Grund  af  Steenartemes 
Modstand  Indvirkningen  af  disse  Varmeforskjeller,  og  vi 
finde  en  stadig  uforanderlig  Varme,  som  vi  kunne  kalde 
Jordskorpens  Middelvarme,  og  som  paa  hvert  enkelt 
Sted  omtrent  crliig  dets  Luftmiddelvarme.  Saaledes  er 
saavel   Luftens    som   Jordskorpens   Middelvarme    under 

3* 


36 

Æqvator  22®,  i  Paris  8^,6,  i  Kjøbenhavn  6«,7,  i  Ja- 
kutsk— 7«,4,  og  paa  Melvilles  0—15«.  Paa  de  to 
sidste  Steder  er  Jorden  altsaa  bestandigt  frossen,  og  kun  i 
den  korte  Sommertid  tøe  de  øverste  Jordlag  indtil  en 
Dybde  af  3' — 4',  hvori  da  Urter  og  selv  enkelte  Buske 
groe  meget  godt. 

Nu  opStaaer  det  Spørgsmaal :  Hvorledes  forholder 
det  sig,  naar  vi  fra  denne  Linie  for  uforanderlig  Varme 
stige  dybere  ned  i  Jorden.  Bliver  Varmen  uforandret, 
eller  aftager  den  maaskee?  Nei  den  tiltager,  i  Begyn- 
delsen hurtigere,  senere  sandsynligviis  langsommere,  indtil 
en  ubestemmelig  Dybde.  Man  var  allerede  tidligt  bleven 
opmærksom  herpaa  i  Bjergværkerne,  og  da  Gruberne 
naae  en  betydelig  Dybde,  ved  Freiberg  i  Sachsen  f.  Ex. 
1888'  ved  Andreasberg  i  Harzen  2134'  og  ved  Kutten- 
berg  i  Bøhmen  endog  3669'  (ikke  engang  200'  mindre 
end  Vesuvs  Høide),  saa  var  en  saadan  Tiltagen  let  at 
mærke,  saasnart  man  henvendte  Opmærksomheden  der- 
paa,  men  hvorlangt  man  maa  stige  ned  for  at  faae  en 
Varmeforhøielse  f.  Ex.  af  1«,  har  ikke  været  saa  let  at 
bestemme.  Saaledes  gave  Iagttagelserne  i  de  preussiske 
Bjergværker  vel  i  Gjennemsnit  1®  for  hver  167',  men 
andre  Steder  har  man  faaet  1«  Forhøielse  for  hver  51' 
og  atter  andre  først  for  hver  251'.  I  Freiberg,  hvor 
der  i  halvandet  Aar  hver  Time  gjordes  Iagttagelser  med 
Thermometre,  der  i  forskjellige  Høider  vare  anbragte  3' 
inde  i  den  faste  Klippe,  fandtes  en  Tilvæxt  af  1«  for 
hver  165'  *.)    I  Steenkulsgruberne  har  man  fundet,  at  Var- 


^)  Det  gaaer  ikke  an  at  ophænge  Thermometrene  frit  i  Gruberne, 
thi  det  stærke  Lufttræk,  som  man  for  Sundhedens  Skyld  vedlige- 
holdei*,  Nærværelsen  af  en  stor  Mængde  Mennesker  og  Dyr,    de 


m 


men  tiltaget*  næsten  dobbelt  aaa  hurtigt  som  i  Malm- 
gruberne.  Grunden  hertil  er  følgende.  Fiint  indsprængt 
i  Kullene  eller  i  de  vSklfre,  der  adskille  de  enkelte  Kullag, 
findes  et  guult,  haardt  Mineral,  en  Forbindelse  af  Svovl 
og  JeiTi,  som  kaldes  Svovlkiis,  der  forvittrer  meget  let, 
naar  Luften  og  Fugtigheden  komme  til ,  og  derved  ud- 
vikler saa  megen  Varme,  at  Kullene  endog  kunne  komme 
i  Brand.  Saadanne  Antændinger  ere  velbekjendte  fra 
alle  Kulegne.  Fuhrgruben  ved  Waldenburg  i  Schlesien 
har  brændt  siden  1798,  og  ved  Johnstown  i  Nærheden 
af  Paisley  i  Skotland  kom  et  mægtigt  Steenkulslag  saa 
heftigt  i  Brand,  at  det  var  i  fuldkommen  Hvidglødhede 
paa  en  Strækning  af  100  Favne,  og  at  Flammen  slog 
100'  høit  op  af  Grubeaabningen.  Kun  ved  at  pompe 
Gruben  fuld  af  Vand  lykkedes  det  at  blive  Herre  over 
Ilden.  Det  er  bekjendt,  at  man  i  England  dyrker  tro- 
piske Planter  over  Gruber,  hvori  Ilden  ulmer,  og  bringer 
Ananasen  til  at  give  moden  Frugt. 

I  den  nyere  Tid  have  de  artesiske  Brønde  afgivet 
et  nyt  og  sikkrere  Middel  til  at  bestemme  Varmen  i  for- 
skjellig  Dybde.     Navnet  skriver  sig  jfra  Grevskabet  Ai-tois, 


mange  Gmbelys  og  hyppige  Sprængninger  forandre  betydeligt  den 
VaiTOe,  som  Luften  i  Gniberne  faaer  fra  de  omgivende  Stcenar- 
ter.  Bedre  vilde  det  være  at  bestemme  Temperaturen  af  Grube- 
vandet, hellere  af  det  staaende  end  af  det  rindende,  der  snart 
kan  stige  op  fra  en  betydelig  Dybde,  og  altsaa  være  varmere, 
snart  sive  hurtigt  ned  og  altsaa  være  koldere  end  den  omgivende 
Steen.  Naar  imidlertid  de  staaende  Grubesøer  ere  dybe  og  store, 
som  i  Bjergværkorne  ved  Wieliczka,  hvor  de  befares  med  Baade, 
vil  Vandet  i  Dybden  antage  den  større  Varme,  der  hersker  der, 
stige  tilveirs  paa  Grund  af  sin  Lethed,  og  blande  sig  med  Van- 
det paa  Overfladen,  hvorved  Iagttagelsernes  Noiagtighed  forhindres. 
Man  vælger  derfor  nu  at  anbringe  Thermometrene  inde  i  den 
faste  Steen. 


38 

hvor  de  først  kom  i  almindelig  Brug,  og  hvor  den  ældste 
artesiske  Brønd  fra  Aaret  1126  endnu  skal  findes  i 
Kjiosteret  Chartreux  i  Byen  Lillers,  men  forøvrigt  have 
Chineserne  allerede  i  Aartusinder  benyttet  Boringer  ind- 
til 3000'  Dybde  for  at  skaffe  Saltvand  til  Saltkogerierne. 
Ogsaa  i  Sahara  borede  man  i  det  6te  Aarhundrede  kun- 
stige Brønde,  der  naaede  indtil  1000',  og  Landbeboerne 
benyttede  de  Vandstrømme,  der  styrtede  ud  af  Aabnin- 
gerne,  til  at  vande  deres  Marker  med.  Shaw,  der  be- 
reiste  Barbariet,  fortæller,  at  Indbyggerne  i  Wad-reag, 
en  lille  By  dybt  inde  i  Ørkenen,  faa6  Vandet  paa  en 
ganske  særegen  Maade.  „De  grave  nemlig  Brønde  ind- 
til en  Dybde  af  100  ja  ofte  200  Favne,  og  ere  da  visse 
paa  i  denne  Dybde  at  træffe  rigeligt  Vand.  Til  dette 
Øiemeed  maa  de  borttage  flere  Lag  Sand  og  Gruus, 
indtil  de  træffe  paa  en  Steenart,  som  ligner  Skifer,  og 
som  de  vide  befinder  sig  umiddelbart  over  hvad  de 
kalde  „Havet  under  Jorden,"  en  Benævnelse,  hvormed 
de  overhovedet  betegne  Afgrunden.  Denne  Skifer  er 
let  at  gjennembore,  hvorpaa  Vandet  da  strax  springer 
frem  med  saadan  Hurtighed  og  i  saadan  Mængde,  at  de 
der  ere  blevne  hidsede  ned  for  at  lægge  den  sidste 
Haand  paa  Værket,  ofte  blive  overraskede  og  drukne,  før 
man  faaer  Tid  til  at  trække  dem  op  igjen"  ^). 

Man  anstiller  nu  overalt  artesiske  Brøndboringer, 
ikke  blot  for  at  skaffe  sig  Drikkevand  men  ogsaa  for 
bruge  Vandet  til  at  opvarme  Værelser,  Drivhuse  og 
Fabriker,  eller  hindre  Vandet  fra  at  fryse  om  Vand- 
hjulene,   eller  skaffe   en  forøget   Vandkraft   til  at  drive 


®)  Ogsaa  Thebens  Oaser  beskrives  som  gjennemhuUede   af  Hundre- 
der af  kunstige  Kilder. 


39 

disse,  eller  for  at  vande  Marker  og  Haver  dermed. 
Undertiden  søger  man  ved  Boringer  at  skaffe  sig  af 
med  Vand,  der  ved  et  uigjennemtrængeligt  Leerlag  er 
hindret  i  at  sive  ned  i  Jorden  og  derfor  giver  An- 
ledning til  en  Forsumpning.  Chineseme  have  vi  fSør 
omtalt  borede  efter  Saltkilder.  Dette  er  nu  meget  almin- 
deligt i  Tydskland  og  Frankrig,  og  ogsaa  her  i  Landet 
har  man  ved  Segeberg  og  Oldeslohc  anstillet  nogle  ikke 
heldige  Boringer.  Det  er  ikke  sjeldent,  at  man  ved 
Boring  efter  Vand  træffer  paa  Luftarter,  som  kunne 
brænde.  Chineserne  have  ogsaa  i  Benyttelsen  af  disse 
været  langt  forud  for  Europæerne  og  oplyst  deres  Gader 
Fabriker  og  Værelser  med  Gas,  som  ledes  fra  Bore- 
hullerne gjennem  Bambusror  om  i  Byerne,  længe  før 
der  her  i  Europa  har  været  Tale  om  at  gjøre  noget 
lignende.  I  de  forenede  Fristater  benyttes  nu  saadanne 
gasførende  artesiske  Brønde,  blandt  andet  i  Staten  New- 
York ,  hvor  Byen  Fredonia  oplyses  fuldstændigt  paa 
denne  Maade'). 


')  Man  bruger  ved  Boringer  Stænger  af  12 — 15'  Længde,  der  skrues 
eller  kiles  sammen  og  ere  af  Jern  eller  undertiden  ogsaa  af  Træ, 
naar  man  ikke  gaaer  dybt.  I  Enden  af  den  saaledes  sammen- 
satte Borestang  er  nu  det  egenlige  Borestykke  anbragt,  der  er 
meget  forskjelligt  efter  den  forskjellige  Brug,  der  skal  gjøres  af 
det,  og  ingenlunde  altid  bruges  til  at  bores  med.  Til  at  knuse 
eller  gjennembryde  store  Steen  eller  Steenlag  benytter  man  mei- 
sel-  og  kiledannede  Bor,  til  at  optage  Smaasteen  eller  ituslagne 
Steen  derimod  et  Skruebor,  der  ligner  en  dobbelt  Proptrækker, 
og  i  Sand  bruges  en  huul  Cylinder  med  Spæii>i'op  forneden,  der 
aabner  sig  naar  man  lader  Boret  falde,  og  lader  Sandet  slippe 
ind,  men  lukker  sig  igjen,  naar  det  løftes.  Leerlag  gjennem- 
skjærer  man  med  en  huul  Cylinder,  der  er  opskaaret  paa  Siden 
og  forneden  indrettet  til  at  skjære  med,  og  Borehullet  afpudses 
og  holdes  reent  ved  Hjælp  af  et  saakaldot  Efterbor.  I  lose  Jord- 
.;  lag  maa  det  desuden  udfores  med  Træ-  eller  Jernrør,  for  at  Side- 


40 

Artesiske  Brønde  kunne  betragtes  som  kunstige  Kilder, 
og  Aarsagen  til  at  Vandet  trænger  op  af  dem  og  det 
ofte  med  stor  Voldsomhed  ligger  i  Beskaffenheden  og 
Beliggenheden  af  de  Jordlag,  der  danne  den  faste  Jord- 
skoi*pe.  De  ved  de  successive  Ilavbedækninger  dannede 
Jordlag  bleve  ikke  liggende  i  deres  oprindelige  Stilling 
eller  hævede  eensformigt  til  at  danne  vidtsraktad  flade 
Øer  og  Continenter,  men  ere  oftest  blevne  aldeles  for- 
styrrede, reiste  paa  Kant  eller  omstyrtede,  bøiede,  gjennem- 
brudte,  spaltede  eller  knuste  paa  mangfoldig  Maade. 
Af  denne  Forstyrrelse  i  Jordskorpens  Niveau  afhænge 
nu  Vandstrømningerne  paa  Jorden,  ikke  blot  de  over- 
fladiske, der  fra  de  høiere  Steder  føre  det  overflødige 
Vand  til  Oceanet  eller  til  Indsøerne,  for  der  at  lade  det 
begynde  sit  Kredsløb  paany  gjennem  Fordampning  og 
fornyet  Fortætning  til  Kegn  eller  Snee,  men  ogsaa  de 
underjordiske,  der  fra  Høiderne  sive  ned  gjennem  Jord- 
skorpens porøse  Lag  eller  forsvinde  i  dens  Spalter  og 
Huulheder  for  at  komme  tilsyne  igjen  dybere  nede  som 
Kilder,  enten  i  Dale,  der  ere  dannede  ved  Hævninger, 
Forstyrrelser  eller  ved  Overfladevandets  bestandige  Ud- 
skjæringer  gjennem  Aartusinders  Løb,  eller  ellers  hvor 
Spalter,  Kløfter  og  porøse  Jordlags  Optræden  til  Over- 
fladen give   dem  Leilighed    til  at  slippe    ud.      Men    en 


væggene  ikke  skulle  skride  ud  og  udfylde  det.  Ogsaa  1  Kjøben- 
havn  og  dens  Omegn  har  man  anstillet  en  Række  Boringer  for 
om  muligt  at  forsyne  Byen  med  bedre  Drikkevand.  Den  første 
paabegyndtes  paa  Nyholm  og  bragtes  til  en  Dybde  af  c.  600', 
men  opgaves  senere  igjen  af  forskjellige  Grunde.  Ved  en  Række 
Boringer  indtil  c,  380'  Dybde,  Øst  for  Kjøbenhavn  har  man  der- 
imod truffet  særdeles  rige  og  fortræffelige  Vandaarer,  saa  at  man 
kan  haabe,  at  Kjøbenhavn  om  føie  Tid  vil  i  denne  Henseende 
kunne  maale  sig  med  de  bedst  forsynede  Hovedstæder  i  Europa. 


41 

saadan  Leilighed  bydes  ikke  altid  Vandet  i  Dybden. 
Tænke  Vi  os  nemlig  et  Antal  Lag  leirede  over  hveran- 
dre, saaledes  at  de  danne  en  trugformet  Fordybning, 
hvis  Rand  hæver  sig  meer  eller  mindre  over  det  indre 
Basin  og  at  eet  af  disse  Randlag  er  en  porøs  Sand- 
Ginius  -  eller  Kridtmasse ,  indesluttet  mellem  næsten 
uigjenncmtrængelige  Leeimasser,  saa  vil  alt  det  Vand, 
der  træffer  dette  Randlags  frie  Ende,  synke  ned  igjen- 
nem  det,  hinOi-es  ved  de  indesluttende  Leerlag  i  at  tabe 
sig  i  de  nærliggende  Steenarter  og  tilsidst  fylde  det 
ganske.  Der  dannes  saaledes  et  uhyre  Reservoir  under 
det  hele  Basin  ®) ,  hvori  Vandet  paa  hvert  enkelt  Sted 
staaer  imder  et  Tryk,  der  svarer  til  dettes  Dybde  under 
Vandhøiden  i  Reservoiret,  rede  til  at  styrte  ud,  naar 
der  blot  aabner  sig  en  Vei  for  det.  Borer  man  nu  ind 
i  Basinet  i  nogen  Afstand  fra  dets  Rand  gjennem  de 
overliggende  Lag,  da  vil  man  vel  kunne  faae  en  større 
eller  mindre  Mængde  Vand,  eftersom  disse  ere  mere 
eller  mindre  vandførende,  men  fortsætter  man  Boringen, 
indtil  man  naaer  det  omtalte  porøse  Lag,  vil  Vandet  styrte 
ud  af  Borehullet  med  en  Heftighed,  der  afhænger  af  den 
Høide,  hvortil  det  staaer  i  Basinets  Rand.  Vandet  fra  en 
artesisk  Brønd  i  Roussillon  springer  30 — 50'  høit,  og 
ved  Perpignan  og  Tours  har  Straalen  en  saa  uhyre 
Kraft,  at  den  kaster  Kanonkugler  (22  ottepundige  Ka- 
nonkugler indesluttede  i  en  Blikcylinder)  op  igjen,  naar 
man  lægger  dem  ned  i  Røret.  London  og  Paris  ligge 
netop  i  saadanne  Basiner,  som  det  nysbeskrevne,  og  da 
man  borede  ved  Grenelle  lige  udenfor  Paris  indtil  1743' 


®)  Et  løst  Sandlag  er  istand  til  at  optage  Vand  indtil  Va  af  sit  eget 
Rumfang.  .  ^ 


42 

Dybde,  og  traf  de  vandførende  Sandlag,  som  ligge 
under  Kridtet  der,  sprang  Vandet  87'  ud  af  Bføret  og 
oversvømmede  Alt  rundt  omkring,  og  Paris's  Beboere 
kom  i  en  saa  panisk  Skræk  for  at  hele  Byen  skulde 
blive  undermineret,  at  Arago,  den  bekjendte  Naturforsker, 
saae  sig  tvimget  til  at  træde  frem  og  paavise  det  Ugrun- 
dede i  en  saadan  Frygt.  Da  senere  en  Brygger  i  Paris 
borede  i  sin  Kjelder  efter  Vand,  sank  Boret  under  Ar- 
beidet  pludseligt  22'  ned,  og  man  kunde  mærke,  at  Ende- 
stangen hang  frit  og  svaiede  frem  og  tilbage.  Da  man 
endelig  efter  endeel  Besværlighed  fik  det  op  igjen,  sprang 
Vandet  indtil  32'  Høide  og  oversvømmede  hele  Brygge- 
riet, hvilket  Tilfælde  viser,  at  Vandet  staaer  under  Jor- 
den ikke  blot  i  porøse  Jordlag,  men  ogsaa  paa  aabne 
Kløfter  og  store  Huulheder,  der  i  dette  Tilfælde  maae 
have  havt  over  22'  Gjennemsnit.  Det  vil  forøvrigt  være 
klart,  at  jo  mere  mangelfuld  og  brudt  Randen  af  et  saa- 
dant  Basin  er,  og  jo  mere  dette  er  gjennemskaaret  af 
Floder  eller  Kløfter  eller  overhovedet  forstyrret,  jo  rin- 
gere bliver  Visheden  om  at  kunne  finde  Vand,  og  at 
derfor  en  nogenlunde  omhyggelig  Undersøgelse  af  Lei- 
rings forholdene  bør  foretages,  før  man  beslutter  sig  til 
at  anstille  en  større  Boring. 

Iagttagelserne  ved  den  talrige  Mængde  artesiske 
Brønde,  der  ere  blevne  aabnede  i  dette  Aarhundrede, 
bekræfte  nu  paa  det  Fuldstændigste,  at  Varmen  indtil 
en  vis  Grad  tiltager  mod  Jordens  Centrum,  men  de  an- 
give denne  Tiltagen  som  findende  Sted  langt  hurtigere 
end  Undersøgelserne  i  Bjergværkerne  lade  formode.  Da 
Vandet  imidlertid  stiger  fra  en  nøie  bekjendt  Dybde 
gjennem  et  lodret  Eør  og  med  betydelig  Hastighed,  og 
der  altsaa  her  er  langt  ringere  Anledning  til  Feiltagelse, 


4S 

saa  har  man  givet  disse  nye  Kesultater  Fortrinet  og  an- 
taget en  Stigning  af  Varmen  af  1®  for  hver  120'  under 
den  Linie,  hvor  Jordskorpens  Middelvamie  træffes,  som 
det  Sandsynligste.  Man  kunde  troe,  at  Vandet  vilde 
tabe  noget  af  sin  Varme  paa  Vcien  gjennem  et  under- 
tiden 2000'  langt  Rør,  men  dertil  er  Vandmassen  og 
Hurtigheden  for  stor.  Hvor  ringe  Afkølingen  maa  være, 
kan  man  see  deraf,  at  Vandet  fra  den  artesiske  Brond  i 
Grenelle,der  har  22®  Varme,  naar  det  kommer  ud  af 
Boreaabningen ,  har  endnu  næsten  samme  Varme  i  de 
store  Beholdere  ja  endog  i  de  rindende  Brønde  paa 
venstre  Seinebred,  uagtet  det  ofte  tilbagelægger  store 
Strækninger  i  snævre  Rør  nær  Overfladen,  hvor  Luftens 
Middelvarme  kun  er  8^,6. 

Ved  alle  disse  Boringer  er  man  imidlertid  ikke  en- 
gang kommet  saa  dybt  som  i  de  dybeste  Bjergværker 
(ved  NeusaLzwerk  har  man  naaet  til  2200'  og  ved  Mon- 
dorff  i  Luxemburg  indtil  2308'  under  Overfladen,  men 
paa  det  første  Sted  er  man  over  300'  dybere  under  Ha- 
vets Overflade  end  paa  det  sidste),  og  27®  er  den  høieste 
iagttagne  Varme;  men  hvis  denne  virkelig  tiltager  i 
større  Dybder,  saa  maa  Vandet  ved  at  synke  ned  til 
disse  kunne  opnaae  en  langt  høiere  Vannegrad,  blive 
kogende  hedt  eller  endog  forvandles  til  Damp,  og  som 
hede  eller  Dampkilder  bringe  disse  høie  Vannegrader 
med  sig  til  Overfladen.  Men  dette  er  netop  Tilfældet  i 
Naturen. 

Besad  Jorden  nemlig  ikke  en  egen  indre  Varme, 
vilde  der  med  Hensyn  til  Kildernes  Varme  kun  kunne 
finde  følgende  trende  Forhold  Sted:  enten  at  de  rettede 
sig  efter  Luft-  eller  Overfladevannen  paa  det  Sted, 
hvor  de  findes,    og  altsaa  skiftede  Varme   efter  Aarsti- 


44 

derne,  eller  at  de  antoge  den  constante  Varme,  som  vi  have 
betegnet  som  Jordskorpens  Middelvarme,  eller  endelig 
at  de  optraadte  som  kolde  Kilder  med  en  constant  men 
dog  lavere  Middel  varme  end  Jordskorpens.  Det  første 
Forhold  finde  vi  hos  saadanne  Kilder,  som  strømme  nær 
nok  under  Overfladen  til  at  kunne  paavirkes  af  Luft- 
varmen, men  de  ere  i  Vandmængde  saa  ubetydelige,  at 
man  neppe  kan  betegne  dem  som  Kilder;  det  andet 
finde  vi,  som  vi  kunne  vente,  langt  hyppigere,  saasnart 
Vandet  nemlig  kommer  fra  en  Dybde,  der  er  betydelig 
nok  til  at  det  har  kunnet  udvexle  den  høiere  eller  lavere 
Varmegrad,  det  bragte  med  sig  fra  Overfladen,  for  den 
der  herskende  uforanderlige  Varme.  Det  tredie  Forhold 
indtræffer  ogsaa  undertiden,  men  under  saadanne  Om- 
stændigheder, at  vi  strax  indsee  Grunden  og  ikke  kunne 
forledes  til  at  troe,  at  Vandet  bringer  Kulden  med  fi*a 
Jorddybden.  Saadanne  Kilder  forekommer  nemlig  kun  i 
alpinske  Egne,  hvor  Vandet  fra  den  smeltende  lis  og 
Snee  paa  Bjergtoppene,  fra  de  høitliggende  Alpesøer 
eller  fra  Gletscherne  hurtigt  siver  ned  gjennem  de  øvre 
Jordlag  og  kommer  tilsyne  nede  i  Dalene  med  en  Varme, 
der  er  nær  Frysepunktet,  skjøndt  Middelvarmen  i  Dalen 
kan  være  betydeligt  over  dette,  især  paa  Grund  af  den 
høie  Sommervarme,  der  opstaaer  paa  indesluttede  Steder 
mellem  høie  Bjerge. 

Men  en  stor  Mængde  Kilder,  og  det  sandsynligviis 
den  største,  henhøre  ikke  til  noget  af  disse  tre  Slags, 
men  besidde  en  stadig  Varme,  der  er  over  det  Steds 
Middeltemperatur,  hvor  de  findes,  og  det  er  klart,  at 
dette  Overskud  maa  have  en  særegen  Aarsag,  at  der 
maa  være  en  Kilde  i  Jordens  Indre  til  høiere  Varme 
end  den,  der  frembringes  paa  hvert  enkelt  Sted  ved  den 


45  0 

forenede  Virkning  af  Luftens  Vinter-  og  Sommervarme. 
For  mange  af  dem  er  dette  Overskud  kun  ringe,  1  å  2 
Grader,  og  i  daglig  Tale  henregne  vi  dem  endnu  be- 
standigt til  de  kolde  Kilder,  men  saasnart  det  stiger  til  en 
for  Følelsen  mærkelig  Grad,  betegne  vi  dem  som  varme 
Kilder,  Thermer,  skjøndt  vi  strengt  taget  bør  henregne 
enhver  til  dem,  som  har  et  nok  saa  ubetydeligt  Over- 
skud over  Jordskorpens  Middelvarme.  Saadanne  Ther- 
mer finde  vi  nu  udbredte  over  hele  Jordens  Overflade, 
fra  Æqvator  og  til  Polarlandene,  fra  Havets  Kyster  og 
indtil  12000'  opad  Bjergene,  midt  inde  i  Fastlandet  og 
ude  i  Oceanet,  i  de  yngste  Sand-  og  Kalkstene  som  i 
de  ældste,  i  Lavaer  og  yngre  vulkanske  Steenarter  saa- 
velsom  i  Graniter.  Snart  forekomme  de  enkelte,  som 
paa  Færøerne,  snart  grupperede  uregelmæssigt  over  et  stort 
Parti,  som  i  Rhinegnene,  snart  i  Rækker  som  i  Bøhmen. 
De  føre  undertiden  næsten  reent  Vand,  som  ved  Gastein 
og  Pfeffers,  paa  andre  Steder  ere  de  rige  paa  mineralske 
Bestanddele  eller  Luftarter,  og  danne  Kisel-,  Kalk-,  Jeni-, 
Salt-,  Svovl-,  Kulbrinte-  eller  Kulsyrekilder.  Deres  Vand- 
masse er  ofte  uhyre.  Sprudelkilderne  ved  Carlsbad  og 
Hygiæas  Kilde  give  1922/3  MU.  C  Vand  i  24  Timer; 
Puits  de  César  i  Auvergne,  der  allerede  brugtes  i  Cæsars 
Tid,  giver  endnu  1772  C'  om  Dagen.  Thermerne  fore- 
komme især,  hvor  der  endnu  finde  vulkanske  Virknin- 
ger Sted,  som  i  Italien,  paa  Island,  Sicilien  og  Ny-Zeeland, 
eller  hvor  ^aadanne  tidligere  have  fundet  Sted,  som  i 
Auvergne,  Eifel,  Taunus  og  Bøhmen,  men  de  forekomme 
ogsaa,  og  det  ikke  sjeldent  de  varmeste^),  jQernt  fra  et- 


®)  las  Aguas  calientes  de  las  Trincheras  i  Venezuela  bryde  ud  i  en 
Granit  med  en  Varme  af  77^,6. 


46 

hvert  Spor  af  vulkansk  Virksomhed,  især  i  Bjergene, 
hvor  voldsomme  Hævninger  og  Spaltninger  have  aabnet 
talrige  Udveie  for  Vandet,  som  f.  Ex.  i  Alperne,  Pyre- 
næerne og  Ånderne.  De  gjennemløbe  den  hele  Varme- 
skala indtil  Vandets  Kogepunkt,  ja  overstige  endog  dette, 
og  optræde  da  som  Dampkilder,  Geisere,  som  man  har 
kaldet  dem  efter  den  velbekj  endte  islandske  Kilde. 

En  saa  udbredt  Fremtoning  kan  ikke  have  nogen 
lokal  Aarsag,  universal  i  sin  Characteer  er  den  det  ogsaa 
i  sit  Ophav,  og  kan  ikke  hidrøre  fra  Kulbrande  eller 
lignende  partielle  Aarsager.  De  varme  Kilder  tyde  alt- 
saa  hen  paa  en  indre  Jordvarme,  der  langt  overstiger 
Vandets  Kogepunkt.  Antage  vi,  at  den  i  de  artesiske 
Brønde  fundne  Tiltagen  af  1*^  for  hver  120'  kun  er  den 
nonnale  for  ringere  Dybder,  men  at  Stigningen  af  Var- 
men bliver  langsommere  og  langsommere,  jo  dybere  vi 
komme  ned,  saaledes  som  Iagttagelserne  i  Borehullerne 
og  Forsøgene  med  Afkølingen  af  gloende  Kugler  have 
gjort  det  sandsynligt,  saa  vil  Vandet  kunne  komme  i 
Kog  i  en  Dybde  af  omtrent  2  til  3  Miil  under  Jord- 
skorpen *®).  Ud  over  denne  Grændsc  er  det  formoden- 
ligt ikke  istand  til  at  trænge;  om  den  Varme,  der  her- 
sker i  større  Dybder,  tie  Kilderne  stille,  og  vi  vende  os 
nu  til  mere  talende  Beviser  for  en  stigende  Jordvarme, 
til  Vulkanerne,  ved  hvis  Varmeudvikling  vi  her  især 
skulle  dvæle,  idet  vi  forbeholde  os  Beskrivelsen  af  de 
vulkanske  Fremtoninger  for  en  anden  Gang. 


*°)  Paa  Grund  af  Trykket  af  den  hele  overstaaende  Vandmasse  kan 
Vandet  i  denne  Dybde  ikke  komme  i  Kog,  før  det  har  naaet 
henved  400°  Varme. 


48 

En  stor  Mængde  Vulkaner  have  nemlig  eller  have 
havt  Udbrud  af  ildflydende  Lava,  der  snart  fra  Kraterets 
Munding  bryder  over  eller  gjennem  Slaggekeglen ,  snart 
kommer  frem  paa  Spalter  længere  nede  paa  Bjergets 
Skraaning  *^).  Skjøndt  nu  denne  Lava  størkner  saa 
hurtigt  paa  sin  Overflade  og  liar  saa  ringe  Lednings- 
evne for  Varmen,  at  Smaapletter  bevoxede  med  Græs, 
Viinranker  og  Frugttræer  ere  blevne  omringede  af  Lava- 
strømme uden  at  ødelægges,  at  Nonnerne  fra  Klosteret 
^.'Torre  del  Annunziata,  der  blev  indesluttet  af  en  Lava- 
strøm ved  et  af  Vesuvs  Udbrud,  kunde  frelse  sig  ved 
at  gaae  over  den  endnu  fremskridende  Strøm,  og  at  selv 
Sneemasser  ere  blevne  bedækkede  af  den  uden  at  smelte 
bort^-),  saa  vidner  dog  dens  udmærkede  Fly  denhed,  i 
det  Øieblik,  den  bryder  frem,  de  hvidglødende,  halvt- 
gjennemsigtige  paraboliske  Buer,  hvori  den  springer  ud, 
og  den  Voldsomhed,  hvormed  den  styrter  sig  i  Ildcas- 
cader  over  100'  høie  bratte  Yægge  ned  i  Dybet  ^^),  og 
endelig  den  Lethed  og  Hurtighed,  hvormed  den  under- 
tiden bevæger  sig  selv  i  sit  nedre  Løb,  om  at  den  ofte 
er  i  en  fuldkommen  smeltet  Tilstand,  naar  den  kommer 


**)  Vulkanens  Foim  er  almindeligt  en  afstumpet  Kegle,  der  tildecis 
eller  underliden  ganske  er  dannet  af  udkastede  vulkanske  Slagger, 
af  Sand  eller  Aske,  og  pas  sin  Top  har  en  tragtformig  Fordyb- 
ning, et  Krater,  der  nedtil  gjennem  en  Kanal  staaer  i  Forbindelse 
med.  Jordens  Indre. 

**)  I  Aaret  1787  bedækkede  en  Strøm  fra  Vesuv  en  heel  Sneemark. 
Da  der  i  1828  var  stor  lismangel  i  Neapel,  foreslog  Gemmelaro 
at  gjennembryde  denne  Lava,  i  det  Haab,  at  Sneen  havde  kunnet 
holde  sig  under  den.  Man  fulgte  hans  Baad,  og  fandt  den  hele 
Sneemasse  forvandlet  til  lis,  der  saaledes  fuldkomment  havde  be» 
staaet  Ildprøven. 

**)  saaledes  som  Schouw  saae  det  ved  et  Udbrud  af  Ætna,  og  som 
L.  V.  Buch  beskriver  det  fra  Lancerote,  en  af  de  canariske  Øer, 


M 

ud  af  Vulkanens  Indre.  Lavastrømmen  fra  Aaret  1805 
skød  med  Vindens  Hastighed  over  Vesuvkeglens  Eand 
ned  i  Viinbjergene  og  naaede  Torre  del  Greco  Veien  i 
tre  Timer,  og  den  fra  1776  gjennemløb  en  Miil  i  Timen. 
Dog  maa  det  ikke  glemmes ,  at  Skraaningen  af  Bjerget 
og  Trykket  af  den  efttrstrømmende  Lava  forøge  den 
Hurtighed,  som  den  blotte  Flydenhed  vilde  give  den. 

Vi  have  imidlertid  directe  Beviser  for  en  høi  Varme 
af  Lavastrømme  selv  i  betydelig  Afstand  fra  deres 
Udløbsaabning.  Saaledes  naaede  en  Lavastrøm  paa  Øen 
Bourbon  en  Palmeskov,  der  øieblikkeligt  stod  i  Flammer, 
men  snart  aldeles  tildækkedes  af  den;  senere  fandt  man 
Træstammerne  aldeles  forkullede  og  fulde  af  Sprækker, 
hvori  den  smeltede  Lava  var  trængt  ind.  Slaggestykker, 
ja  hele  Slaggehøie  smelte  i  kort  Tid  og  forsvinde  i 
Strømmen,  og  selv  Glas  og  Metal  modstaae  ikke  Heden. 
Da  man  for  nogle  Aar  siden  undersøgte  de  Bygninger, 
som  bleve  begravede  af  den  Lavastrøm,  der  ødelagde 
Torre  del  Greco  i  Aaret  1794,  havde  man  Leilighed  til 
at  gjøre  flere  i  denne  Henseende  høist  interessante  Iagt- 
tagelser. Vinduesglas  var  blevet  uigjennemsigtigt  og 
steenagtigt,  Smedejern  havde  udvidet  sig  til  sit  tredob- 
belte Eumfang  og  faaet  krystallinisk  Textur,  Messing 
var  ikke  blot  smeltet  men  ogsaa  skilt  i  sine  to  Bestand- 
dele, Zink  og  Kobber,  af  hvilke  det  sidste  dannede  smukke 
Krystalgrupper,  Sølv  ligeledes  udkrystalliseret  i  ottesidede 
Krystaller.  Skjøndt  denne  Lava  havde  flydt  i  sex  Timer 
og  tilbagelagt  en  Vei  af  næsten  een  Miil,  før  den  naaede 
Byen,  havde  den  altsaa  dog  endnu  en  Varme  af  over 
llOQo,  thi  Sølv  smelter  ved  978«  og  Kobber  først  ved 
1118«,  og  vi  kunne  derfor  uden  Overdrivelse  antage,  at 
Lavaen    stiger   op    gjennem    den  øvre  Jordskorpe  med 


49 

1500 — 2000 '^  Varme,  en  Varme,  der  er  tilstrækkelig  til 
at  smelte  de  Steenarter,  der  sammensætte  Jordskoi*pen, 
og  kun  lidet  under  den  hyieste  Varme,  som  det  er  lykke- 
des at  frembringe  i  Hoiovnene  ved  at  blæse  med  ophe- 
det Luft  (nemlig  2280«). 

Man  kunde  nu  opkaste  det  Spørgsmaal,  om  ikke 
disse  Varmefremtoninger  ere  aldeles  lokale  og  hidrøre  fra 
Forbrændingen  af  brændbare  Stoffe  under  Jordskorpen 
paa  de  Steder,  hvor  Vulkanerne  findes.  Der  var  en 
Tid,  før  man  kjendte  de  storartede  vulkanske  Fremto- 
ninger i  Ånderne,  da  man  troede,  at  Steenkulsbrande, 
Forvittring  af  Svovlkiis,  eller  lignende  chemiske  Pro- 
cesser vare  Aarsagerne  til  de  vulkanske  Udbrud,  men 
denne  Tid  er  forbi.  Vulkanernes  Forekomst  over  hele 
Jordens  Overflade  fra  Jan-Mayen  under  70^50'  n.  B. 
til  Erebus  nær  Kysten  af  Sydpoloontinentet  under  77^50' 
s.  B.,  fra  Oceanet  og  det  lave  Kystland  indtil  over 
22000'  Høide  over  Vandspeilet,  ^*)  deres  Forekomst  paa 
Spalter  af  over  100  Miles  Længde,  deres  nøie  Sammen- 
hæng med  hverandre  og  med  en  endnu  mere  udbredt 
og  storartet  geologisk  Fremtoning,  Jordskjælvene ,  de 
Aartusinder,  hvori  mange  af  dem  have  været  i  Virksom- 
hed, de  imponerende  og  mægtige  Indvirkninger  paa 
Egnen  rundtom ,  som  de  udøve  gjennem  Rystninger, 
Hævninger  og  Sænkninger,  og  endelig  de  mange  udslukte 
Vulkaner,  der  ligesom  udfylde  Mellemrummene,  udelukke 
enhver  saadan  Tanke,  men  henvise  til  den  større  Jord- 
dybde, som  det  fælleds  Værksted  og  Udgangspunkt  for 
de  vulkanske  Kræfter,  hvormeget  disse  ogsaa  kunne  modi- 


^*)  Den  hiøiestc  Vulkan  i  Verden,  Aconcagua  i  Chili,  er  22532'  hm, 


50 

ficeres  i  deres  Virkninger  og  Produefcer,  især  under 
deres  Yexelvirkning  med  Overfladens  Yand.  Saaledes 
har  da  den  Mening  efterhaanden  udviklet  sig  hos  Geo- 
logerne, at  eTorden  er  ildflydende  i  sit  Indre,  og  at  saa- 
vel  Jordskjælv  og  vulkanske  Udbrud  med  alle  de  dem 
ledsagende  Hævninger,  Sænkninger  og  Spaltninger,  som 
ogsaa  de  varme  Kilder  alle  ere  Resultatet  af  denne  ild- 
flydende Masses,  denne  „Centralilds,"  Indvirkning  paa 
den  tynde  størknede  Skorpe,  hvorpaa  vi  leve,  ^^)  og  at 
Vulkanerne,  hvormegen  Ødelæggelse  de  ogsaa  anstifte 
paa  enkelte  Steder,  langtfi*a  i  deres  Almindelighed  ere 
en  Fordærvelse  for  Menneskene,  men  tvertimod  ere  at 
betragte  som  Sikkerhedsventiler,  hvorigjennem  den  høie 
Spænding  i  Jordens  Indre  skaffer  sig  Luft,  som  uden 
dem  vilde  yttre  sig  i  de  voldsomste  Jordskjælv  og  en 
almindelig  Ødelæggelse  af  den  beboede  Overflade.  Det 
er  et  af  Geologiens  skjønne  Resultater  paa  denne  Maade 
at  aabne  vore  Øine  for  Erkjendelsen  af  et  guddommeligt 
Forsyns  Viisdom  og  Naade  netop  i  de  Fremtoninger, 
hvori  kortsynede  og  uvidende  Mennesker  have  troet  at 
see  ubundne  Naturkræfters  vilde  fordærvelige  Spil  eller 
Udtryk  af  grumme  Guddommes  tilintetgjorende  Vrede. 

Hvorfra  da  denne  høie  Indrevarme?  Thi  fra  Solen, 
der  under  de  gunstigste  Omstændigheder  neppe  kan  op- 
varme en  Gjenstand  over  60®,  kan  den  umuligt  hidrøre, 
og  fra  Verdensrummet  med  dets  50 — 100®  Kulde  da 
endnu  mindre.  Men  Geognosien  viser  os,  at  vor  Tid 
var  ikke  altid,  at  talrige  Dyre-  og  Planteverdener  have 
befolket  Jorden  i  jQernt  tilbageskridcnde  Rækker,   at  føv 


*^)  Den   faste  Jordskorpes  Tykkelse  er  vel  henved  50  Miil  eller  ViT 
»f  Jordkuglens  Radius. 


51 

dem  var  Jorden  øde  og  tom,  ubeboet  fordi  den  var 
ubeboelig,  at  de  ringe  plutoniske  Kræfter,  der  nu  under- 
tiden ryste  og  forandre  Jordskoi-pen,  dengang  vare  langt 
mere  inntensive  og  storartede  i  deres  Virkninger,  at  smel- 
tende Masser  sprængte  Jordskorpen  paa  tusinde  Steder, 
loftede,  forskød  eller  omstyrtede  den,  at  Land  gjentagne 
Gange  blev  til  Hav,  og  Hav  atter  til  Land,  og  spørge 
vi  forbausede:  hvorledes  er  alt  dette  gaaet  til?  —  da 
peger  Geologien  tilbage  mod  en  fjern  Tid,  da  den  ung- 
dommelige Jord  som  en  ildflydende  Masse,  hyllet  i  uigjen- 
nem trængelige  Dampe,  bevægede  sig  gjennem  det  umaade- 
lige  Verdensrum.  En  saadan  flydende,  fritsvævende 
Masse  maatte  af  physiske  Grunde  antage  Kugleformen, 
men  da  alle  de  Dele  af  den,  som  laae  nærmest  Æqva- 
tor,  ved  dens  roterende  Bevægelse  fik  en  større  Fart  og 
Bestræbelse  efter  at  flyve  bort,  saa  maatte  denne  Kugle 
tillige  blive  noget  sammentrykket  under  Polerne,  saale- 
des  som  det  netop  er  Tilfældet  med  Jorden.  Ved  Ud- 
straalingen  mod  det  kolde  Verdensrum  tabte  den  efter- 
haanden  Varme,  og  tilsidst  begyndte  dens  Overflade 
at  størkne.  Af  hvilke  voldsomme  Fremtoninger  denne 
første  Binden  af  de  smeltede' Masser  har  været  ledsaget 
hvorledes  de  størknede  Partier  ere  blevne  tumlede  og 
knuste  mod  hverandre  paa  den  rasende  Ildsø,  ligesom  Isflager 
paa  et  stormbevæget  Hav,  derom  kunne  vi  neppe  gjøre 
os  nogen  Forestilling ;  nok  er  det,  der  blev  tilsidst  spændt 
en  Bro  over  Dybet,  der  ved  den  vedblivende  skjøndt 
bestandigt  formindskede  Afkoling^^)  blev  tykkere  og  tyk- 


^•)  Jordens  Afkøling  er  nu  sasividt  fremskredet,  at  den  kan  betragtea 
som  Nul,  idet  det  Tilskud  jif  Varme  den  erholder  fra  Solen 
næsten   fuldstændigt   opveier   dens  Tab    ved  Udstraaling.      I    de 

4* 


52 

kere;  Vanddampene,  der  hidtil  ved  den  hoie  Varmegrad 
havde  fyldt  Atmosphæren  med  tætte  Dunster,  sloges 
ned  som  Vand,  og  mider  dettes  Medvirkning  begyndte 
hu  den  hele  Eække  af  geologiske  Udviklingsperioder, 
der  tilsidst  kronedes  om  ikke  endtes  med  Menneskets 
Fremtræden,  som  den  forste  Skabning,  hvem  det  var 
givet  og  paalagt  ved  Læsning  i  Naturens  hellige  Bog 
at  erkjende  Skaberens  Almagt  og  Viisdom. 

(Alle    her    anførte    Varmegrader    ere    reaii- 
murske;    Fodmaalet    er    dansk). 


2000  Aar,  som  cre  forløbne  siden  Hipparchs  Tid,  er  Jordskorpens 
Middelvarme  i  det  Høieste  formindsket  med  Vso^. 


Om  Træernes  Forgreniiifj. 

(Af  Chr,    Vaupell.) 


Ilet  er  bekjendt,  at  Træerne  formeres  enten  ved  Frø 
eller  ved  Deling;  det  første  finder  Sted  med  Bøgetræerne 
i  vore  Skove,  uden  Mennneskenes  Hjælp  ved  Selvbesaa- 
ning  bevarer  en  Bøgeskov  sig  i  Tidernes  Løb;  de  Træer 
derimod,  som  voxc  paa  Gjærder,  og  danne  vore  Alleer, 
lade  sig  vel  ogsaa  opdrage  paa  denne  Maade,  men  de 
ere  dog  i  Reglen  udvoxede  af  Stiklinger,  det  er  Grene, 
der  efter  at  være  skaarne  fra  Modertræet,  ere  plantede  i 
Jorden,  hvor  de  have  udviklet  Birøddcr.  Her  viser 
Grenen  sig  som  Noget,  der  ligner  Frøet,  medens  dettes 
Kim  kun  udvikler  sig  i  Jorden,  udvikler  Grenen  sig  i 
Reglen  fæstet  til  en  træagtig  Stamme,  —  naar  den  ikke 
ved  Kunst  er  adskilt  derfra.  —  Den  træagtige  Stamme 
bliver  altsaa  at  betragte  som  den  Jordbund,  hvorpaa 
Grenen  voxer,  og  denne  maa  nærmest  ansees  for  et 
Formeringsorgan.  Hos  Planterne  er  denne  Formerings- 
maade  saa  almindelig,  at  den  kan  siges  at  høre  med  til 
deres  Natur  og  Væsen.  Alle  Planter  ere  meer  eller 
mindre  grenede,  selv  de  Fonner,  der  ved  forste  Øie- 
kast  synes  enkelte,  ville  ved  nølere  Betragtning  vise  sig 
grenede.  Paaskelilien  seer  saaledes  ud,  som  den  var 
ugrenet,  men  dens  Blomsterstængel  er  selv  en  Green,  som 


54 

skudt  ud  fra  Løgets  Stængeideel;  de  faa  Planter  med 
ugrenede  Stængler,  som  findes,  ere  i  Keglen  sygelige  Exem- 
plarer  af  Former,  der  i  normal  Tilstand  udvikle  Grene. 
Hos  vore  indenlandske  Træer  fremtræder  Forgreningen 
saa  bestemt,  at  den  almindelige  Bevidsthed  ofte  betrag- 
ter Grenene  som  staaende  i  ligesaa  inderlig  Forbindelse 
indbyrdes,  som  Lemmerne  paa  et  dyrisk  Legeme,  uagtet 
der  i  Virkeligheden  ikke  er  en  mere  inderlig  Forbindelse 
tilstede  end  imellem  Koraldyr,  der  sidde  paa  en  fælles 
Koralstok. 

Ligesom  altsaa  den  Plante,  der  udvikler  sig  af 
Frøet,  er  en  Gj  en  tag  el  se  af  Moderplanten,  saaledes 
synes  det  samme  at  være  Tilfældet  med  Grenene.  Denne 
Gjentagelse  fremtræder  imidlertid  mere  umiddelbart  i 
Grenene,  og  opnaaes  der  i  kortere  Tid;  dette  frem- 
gaaer  af  folgende  Exempler:  K ar t of f el kn olierne  ere 
som  bekjendt  Knopper  eller  Grene  paa  underjordiskeEan- 
ker, -Kartofler  formeres  i  Reglen  ved  disse  Legemer, 
idet  der  af  ModerknoUen  udvikle  sig  Ranker  med  Knol- 
ler,  hvilke  er  af  samme  Qvalitet  som  denne;  formeres 
de  derimod  ved  Frø,  da  vil  man  see,  at  Rankerne  ud- 
skyde allerede  i  Frøbladenes  Bladhjørner ,  disse  Ranker 
bære  som  Grene  Knoller,  som  ikke  ere  større  end  en 
Ært,  naar  disse  det  følgende  Aar  plantes,  kunne  de  ud- 
vikle Knolle,  der  ere  noget  større,  hvoraf  atter  kunne 
frembringes  større  Knoller,  indtil  de  omsider  efter  flere 
Generation(?r  have  opnaaet  den  fulde  Størrelse.  Heraf 
sees,  at  Grenen  (Knollen)  staaer  paa  samme  Trin  som 
Moderplanten  men  at  Frøet  maa  begynde  forfra,  og  at 
Planten  ad  denne  Vei  først  igjennem flere  Generationer 
naaer  sin  Udvikling.  Et  andet  Exempel,  som  ogsaa 
godtgjør  det  samme,  er  V  i  i  n  s  t  o  k  k  e  n ,  denne  formeres  i 


55 

Keglen  ved  Deling,  naar  en  Knop  med  et  lille  Stykke 
Green  plantes  paa  et  gunstigt  Sted,  kan  denne  allerede 
efter  16  Maaneder  udvikle  Druer,  og  det  er  efter  denne 
Theori,  at  man  i  Drivhuse  i  Kasser  frembringe  de 
fortrinligste  Druer;  vil  man  derimod  opdrage  Viinstokke 
af  Frø,  da  varer  det  idetmindste  5  Aar  og  i  Reglen 
meget  længere,  ofte  15  ja  25  Aar,  inden  Planten  blom- 
strer. Disse  sidste  Forsog  have  i  den  nyere  Tid  især  i 
Frankrig  været  betragtede  med  stor  Interesse,  fordi  man 
derved  haaber  at  kunne  forskaffe  sig  en  bedre  og  en 
sundere  Eace,  der  er  mindre  udsat  for  den  Sygdom,  der 
især  ifjor  har  ødelagt  Viinhøsten  i  mange  Egne  i  Syd- 
europa. —  Skovtræer,  der  opdrages  af  Frø,  blomstre 
ligeledes  først  i  en  meget  høi  Alder.  I  en  tæt  Skov 
blomstrer  Egen  i  Reglen  ikke  for,  den  er  100  Aar  gam- 
mel. Egetræer,  som  staae  frit,  blomstre  i  deres  60de 
Aar.  Stiklinger  blomstre  derimod,  før  de  ere  20  Aar 
gamle. 

Af  Overstaaende  have  vi  seet  at  Grenen  er  en 
Gjentagelse  af  Moderplanten;  i  sin  forste  Tilsyneladelse 
fremtræder  den  som  Knop,  denne  udgaaer  fra  Stænglen 
og  i  Reglen  ikke  fra  Bladene  eller  Rødderne.  Fra 
denne  Regel  findes  der  enkelte  Undtagelser.  Saaledes 
kunne  de  fleste  Mosarters  Blade  og  mange  Brægne- 
blade  udvikle  Knopper;  af  de  høicre  Planter  er  det 
især  Tilfældet  med  dem,  som  have  tykke  kjødede  Blade 
foruden  enkelte  andre;  saaledes  findes  paa  vaade  Enge 
undertiden  Blade  af  Engkardaminen,  som  bære  smaa 
Knopper,  paa  et  Blad  af  Ornithogalum  thyrsoides  har 
man  talt  ikke  mindi-e  end  133  Knopper;  Orangebladenes 
Evne  til  at  udvikle  Knopper  er  saa  bekjendt,  at  man 
ofte    ad  denne   Vei    formerer   dem.      Roden  formaaer 


56 

heller  ikke  i  Reglen  at  udvikle  Knopper,  idet  de  ikke 
udskyde  fra  den  unge  virksomme  Rod,  naar  den  deiimod 
bliver  gammel,  træet  og  ubrugelig  som  Rod,  kan  den 
udvikle  Knopper;  dette  skeer  saaledes  ofte  med  gamle 
Poppeltræer  og  Birketræer,  hvilke  af  alle  Træer  meest 
ere  tilbøielige  til  at  skyde  Grene  fra  deres  Rødder. 

Naar  vi  see  bort  fra  disse  faa  Undtagelser,  viser 
det  sig  som  en  Lov,  at  alene  Stænglerne  formaae  at 
udvikle  Knopper.  Disse  kunne  enten  være  Endeknopper 
eller  Sideknopper,  de  sidste  have  deres  Plads  i  Blad- 
hjørnerne.  Naar  vi  saaledes  ved  Midsommers  Tid  be- 
tragte en  Pilegreen,  ville  vi  finde,  at  hvert  Blad  ledsa- 
ges af  en  Knop.  (Bladet  kaldes  med  Hensyn  til  sin 
Stilling  til  Knoppen  Støttebladet.)  Et  saadant  Træ  har 
altsaa  ligesaa  mange  Knopper,  som  det  har  Blade. 
Ogsaa  fra  denne  Regel  findes  der  enkelte  Undtagelser; 
hos  Kaprifolien,  Linden,  Misteltenen,  Aprikosen  findes 
flere  Knopper  i  Bladhjørnerne ;  hos  den  sidste  undertiden 
sex,  hvilke  imidlertid  ikke  ere  jævnaldrende,  thi  den 
ene  er  ved  Forgrening  fremgaaet  af  den  anden,  det 
samme  er  Tilfældet  hos  Linden  og  Misteltenen,  saa  at 
disse  kun  ere  tilsyneladende  og  ikke  virkelige  Undtagel- 
ser fra  Reglen.  Det  Omvendte  finder  Sted  hos  de  for- 
kortede Grene,  saaledes  benævnes  de  Grene,  hvis  Stæn- 
gelstykker ere  uudviklede.  Bladene  følge  saa  tæt  efter 
hverandre,  at  der  ingen  Stængelstykker  synes  at  være 
mellem  dem.  Saadanne  Grene  have  Berberissen  Lærken 
Ribsen  o.  s.  v.  Formedelst  Bladenes  tætte  Stand  findes 
her  oftest  ingen  Knopper  i  de  fleste  Bladhjørner  men 
alene  en  enkelt  Endeknop.  Na  ålet  ræerne  besidde  heri 
som  i  meget  Andet  flere  Eiendommeligheder.  Hos  Granen 
findes  Knopperne  næsten  alene  i  Endebladhjørnerne ,  da 


57 

Grenene  nu  her  ere  krandsstilledc,  og  fra  de  nedenfor 
staaende  Bladhjorner  ingen  Grene  udvikles,  faaer  Gra- 
nens Forgrening  et  tilsyneladende  regelmæsigt  Udseende, 
idet  de  krandsstillede  Grene  folge  efter  hinanden  i  regel- 
mæsige  Mellemrum.  Hos  Fyrren  findes  velKnoj)per  i 
Sidebladhjørnerne,  men  alene  de,  som  forekomme  i  Ende- 
bladhjørneme,  ere  fuldstændige,  hvorimod  de  fleste  Side- 
knopper blive  ufuldkomne  Sidegrene;  hos  Taxen  sidde 
mange  af  Knopperne  udenfor  Bladhjorner ne.  —  Ligesom 
det  er  i  Bladhjornerne,  saaledes  er  det  ogsaa  alene  paa 
den  unge  endnu  urteagtige  bløde  Grene,  at  Knopperne 
kunne  fremstaae;  thi  alene  disse  Stængler  bære  Blade. 
En  Undtagelse  herfra  gjøre  de  Knopper,  som  udskyde 
fra  gamle  Stammer,  saaledes  ere  Lindestammerne  i  Jæ- 
gersborg Allee  stødviis  ligesom  dækkede  af  uregelmæsige 
Grene  og  Knopper;  dette  skeer  især  der,  hvor  Træets 
Saft  af  en  eller  anden  Grund  ansamles.  Det  er  lige- 
ledes en  almindelig  Erfaring,  at  afhuggede  Træstubbe 
udskyde  en  stor  Mængde  Grene,  hvilket  især  er  Tilfælde 
med  Pilen  og  Linden;  forresten  kan  det  finde  Sted 
hos   de  fleste  Løvtræer  men  ikke  hos  Naaletræeme. 

Fra  Knoppens  Stilling  gaae  vi  over  til  at  betragte  dens 
Sammensætning  og  ydre  Form.  I  Knoppen  ligger 
den  unge  Green  i  en  sammentrængt  Stilling,  idet  de 
Stængelstykker,  hvoraf  den  er  sammensat,  ere  uudviklede, 
og  Bladene  ligge  sammentrukne  paa  forskjellig  Maade. 
Hos  Ulvekruk,  Ahorn,  og  Bøg  er  Bladet  foldet,  det  er 
sammentrukket  ligesom  en  lukket  Vifte.  Hos  Ypern 
Bøg  og  Lind  ere  Bladets  Halvdele  sammenklappede 
ligesom  en  lukket  Bog;  hos  Poplen  ere  Randene  ind- 
rullede paa  Bladets  Underflade,  hos  Pilen  paa  Over- 
fladen.    Bladene  ere  omgivne  af  Knopskjæl,    disse  have 


58 

den  Bestilling,  at  de  skulle  bevare  Grenens  Liv  i  den 
kolde  Aarstid;  de  ere  derfor  tykke,  læderagtige  og  ofte 
haarede  t.  Ex.  hos  Asken,  og  hos  nogle  Træer  ere  de 
ligesom  overtrukne  af  en  tyk,  harpixagtig  Slim.  Da  de 
danne  et  mod  Vinterkulden  beskyttende  Hylster  for  den 
unge  Green  kaldte  Linné  ^)  dem  Plantens  hibernacula 
(af  hibemaculum  o.  Vinterqvarteer.) 

I  Reglen  ere  Knopskjællene  stillede  i  samme  Orden 
som  Bladene,  ligesom  Ahorngrenens  Blade  parviis  ere 
stillede  ligefor  hinanden,  saa  at  hvert  andet  Bladpar 
kommer  til  at  staae  lige  overfor  hinanden,  saaledes  ere 
Knopskjællene  stillede  paa  samme  Maade.  De  optræde 
i  et  forskjelligt  Antal  hos  Træarterne: 

Knopperne  paa  Valbirk- Ahornen  have  ...  6  Par  Skjæl. 

„  „     Hestekastanien  „  .  .  .  7     „       „ 

„     Ulvekruk  „  ...  4     „       „ 

„  „     Ask  „  .  .  .  2      „        „ 

„  „     rød  Komeel  „  .  .  .  2     „       „ 

Hos  disse  Træer  er  der  en  skarp  Grænse  imellem 
Knopskjællene  og  Bladene ,  saa  at  man  navnlig  hos 
Ahorn  og  Hestekastanien  strax  bliver  vaer,  hvor  hine 
hine  op,  og  disse  begynde.  Anderledes  er  det  hos  Si- 
renen, hvor  Skjællene  gaae  over  i  Bladene,  uden  at  der 
er  nogen  Grænse  imellem  dem,  saa  at  man  ikke  med 
Bestemthed  kan  sige,  hvor  Skjællene  hore  og,  og  hvor 
Bladene  begynde;  dette  gjælder  ogsaa  skjimdt  i  mindre 
Grad  om  Hylden.  Hos  alle  de  nævnte  Træer  ere  Knop- 
skjællene Blade,  som  ere  forblevne  i  en  uudviklet  Til- 


*)  Allerede   1749  beskrev  Lofling  en  af  Linnés  Disciple  de  svenske 
Træers  Knopper  (Amoenitates  2  Bind.) 


i9 

stand,    de  skiUle  nemlig  ikke  fungere  som  Blade,    men 
kun  som  Hylstre  for  de  fuldstændige  Blade. 

Forskjellige  herfra  cre  Knopskjællene  hos  Bøgen  og 
mange  andre  Træer,  hvor  Skjællene  ikke  alene  findes 
udenfor  Bladene  men  ogsaa  imellem  dem,  saa  at  hvert 
Blad  ledsages  af  2  Knopskjæl,  her  repræsentere  Skjæl- 
lene ikke  Bladene,  men  Axelblade  —  ved  Axelblade 
forstaaiør  man  de  smaa  Bladstumper,  der  vise  sig  ved  Bla- 
dets Grund  navnlig  der,  hvor  det  er  fæstet  til  Stænglen.  — 
At  dette  virkelig  er  saa,  kan  bedst  sees,  naar  Grenen 
udfolder  sig,  thi  da  er  hvert  Blad  en  kort  Tid  ledsaget 
af  to  Knopskjæl,  der  ligesom  Axelbladene  sidde  ved 
Bladets  Grund ;  ogsaa  de  udenfor  Bladene  værende  Knop- 
skjæl betragtes  som  Axelblade,  hvortil  den  tilsvarende 
Bladplade  ikke  er  udviklet;  af  disse  findes: 
hos  Linden 2 

„     Birken 2 

„     Poplen 3  (ital.  Poppel) 

„     Ypern 6 

„     Hasselen     8 

„     Avnebøgen    ...     14 

„     Bøgen  ....  18  (16) 

„  Egen  omtrent  .  .  30 
hele  Pileknoppen  er  dækket  af  et  kræmmerhuusformigt 
Hylster,  der  er  aabent  paa  den  ene  Side;  hos  Pla- 
tanen fremtræder  Knoppen  endnu  mere  indesluttet,  idet 
den  er  indelukket  i  den  hule  Bladstilk ,  som  derfor 
ved  sin  Grund  er  udvidet  og  fortykket;  det  samme 
finder  Sted  hos  den  uægte  Jasmin  (Philadelphus)  samt 
Arter  af  Slægterne  Khus,  Gleditschia  og  Amorpha  samt 
hos  Acei*  Negundo. 


60 

Endelig  findes  der  hos  os  et  enkelt  Træ  med  nogne 
Knopper  navnlig  Tørstetræet  (Khamnus  Frangula,) 
hvis  Blade  ere  blottede  Vinteren  over  uden  at  være 
dækkede  af  Knopskjæl ;  man  skulde  vente,  at  det  samme 
fandt  Sted  med  de  fleste  tropiske  Træarter,  da  disses  Knop- 
per ikke  behøve  Knopskjæl  mod  Vinterkulden.  Imidlertid 
maae  vi  erindre,  at  de  fleste  tropiske  Træarter  ikke  stadig 
voxe,  men  at  ogsaa  her  Standsninger  i  Væxten  periode- 
viis  finde  Sted,  hvilke  paa  mange  Steder  indtræffe  i 
den  tøi-re  Aarstid,  som  der  kan  spille  samme  Eolle  som 
Vinteren  hos  os;  foiTesten  veed  man  herom  Lidet  eller 
Intet,  idet  de  Botanikere,  der  bereise  Troperne,  saaledes 
hendrages  af  Formernes  Mangfoldighed,  at  de  ei  faae 
Tid  til  at  forske  efter  de  Love,  hvorefter  den  enkelte 
Planteform  udvikler  sig. 

I  mange  Knopper  findes  inxlesluttet  en  Blomster- 
stand, som  t.  Ex.  hos  Hestekastanien  og  Sirenen  sidder 
paa  Enden  af  Grenen.  Ligesom  mange  Grene  ere  uden 
Blomsterstand,  saaledes  findes  der  andre,  hvor  Blomster- 
standen danner  hele  Grenen,  men  dette  gjor  ingen  For- 
skjel  paa  Knoppens  Bygning,  hvilken  Indflydelse  det 
øver  paa  hele  Træets  Greendannelse,  vil  blive  omtalt  i 
Følgende. 

Grenens  Knopliv  kan  vel  have  forskjellig  Varighed; 
men  det  almindelige  er  dog,  at  Knopperne  ansættes  et 
Aar,  før  de  udvikle  sig;  de  Knopper  t.  Ex.  der  udvikle 
sig  i  dette  Foraar,  ere  et  Aar  gamle,  idet  de  bleve  an- 
satte ii^^i'  Foraar.  Knoppernes  Overgang  til  Grene 
kaldes  Løvspringet,  dette  finder  hos  de  fleste  Træarter 
i  Danmark  Sted  i  Mai  Maaned;  og  det  er  kun  und- 
taselsesviis  i  et  Aar  som  dette,  at  de  fleste  Træer  alle- 
rede  begyndte  at  udspringe  midt  i  Aj^ril.     Løvspringet 


61 

indledes  med,  at  Knopperne  opsvulme,  og  derefter  pippe 
Bladene  frem  uden  for  det  af  Skjællene  dannede  Hylster, 
dersom  der  indtræffer  mildt  fugtigt  Veir,  udvikler  Grenen 
sig  hurtigt  ofte  i  Lobet  af  nogle  Dage,  er  det  tør  Varme, 
udfolde  Knopperne  sig  langsomt;  ved  koldt  Veirligt  stand- 
ser Udfoldningen.  Hvad  Knoppens  forskjellige  Dele 
angaaer,  da  falde  Knopskjellene  af,  de  sammenfoldede. 
Blade  udbrede  deres  Bladplader ,  og  i  hvert  Blad- 
hjome  viser  sig  (hvilket  tydeligt  kan  sees  t.  Ex.  hos  Heste- 
kastanien) en  lille  Knop.  Hos  Bøgen  og  de  fleste  Træer 
opsvulmer  Knoppen,  før  den  udvikler  sig,  men  under- 
gaaer  fon-esten  ingen  videre  Forandring.  Hos  Ahornen 
skyde  de  inderste  Skjæl  iveiret,  og  rage  op  over  de 
andre,  saa  at  de  vise  sig  meget  større  end  disse;  i  denne 
Tilstand  kan  man  med  et  Øiekast  overbevise  sig  om,  at 
Valbirkahornens  Knopper  ere  forsynede  med  sex  Par 
Skjæl,  hvorimod  de  hos  udenlandske  Arter  have  syv 
Par  Skjæl. 

Løvspringet  betinges  af,  at  Træerne  i  længereTid  have 
været  udsatte  for  en  vis  Varme,  imidlertid  udspringe 
ikke  alle  Træer  paa  eengang,  selv  om  de  leve  under  de 
samme  Omgivelser;  den  enkelte  Træarts  Eiendommelig- 
hed  gjør  sig  gjældende  i  den  Orden,  hvori  de  forskjellige 
Træarter  springe  ud.  Hos  os  springer  Stikkelsbær  træet 
i  Almindelighed  først  ud,  Middeltidcn  for  dets  Udspring 
er  de  første  Dage  i  April  Maaned,  omtrent  10  Dage  efter 
kommer  Caprifolien  og  omtrent  ligcsaa  længe  efter  ud- 
springer Hestekastanien,  Middeltidcn  for  dens  Ud- 
spring er  den  1ste  Mai,  nogle  Dage  efter  komme  Ahornen, 
Birken,  Ypern  og  derefter  Bøgen,  hvis  Middeltid  er  den 
10de  Mai,  nogle  Dage  efter  komme  Linden  og  Poplen  og 
derefter  Egen,  hvis  Middeltid  er  den  sidste  Uge  i  Mai. 


62 

Morbærtræet  springer  ud  omtrent  den  1ste  Juni;  det  er 
bekjendt,  at  disse  Mellemrumme  mellem  de  forskjellige 
Træarters  Løvspring  meget  forlænges  ved  koldt  Veirligt ; 
dette  Aar  i  Sammenligning  med  ifjor  giver  os  tillige 
et  Beviis  paa,  hvorledes  Løvspringet  kan  finde  Sted  tid- 
ligere eller  sildigere,  alt  eftersom  det  er  et  koldt  eller  varmt 
Foraar.  Bøgens  Lovspring  fandt  saaledes  i  Skovene 
omkring  Kjøbenhavn  Sted: 

Bøgen    ....  1853d.  16*)— 23**)Apr.  1854  d.  23*)  Apr.— 7**)  Mai 
Hestekastanien     —         15—18     Mai       —    d.  16     Apr.— 26  Apr.***) 

Ypern —  20     Mai       —    d.  20     Apr.— 29  Apr. 

Linden —         22—24     Mai       —    d.  26    Apr.— 14.  Mai. 

Forresten  ere  Afvigelserne  i  Reglen  ikke  saa  store, 
thi  der  findes  skriftlige  Vidnesbyrd  for  at  B  ø  g  e  s  k  o  v  e  n  paa 
Sjelland  1769  var  udsprungen  den  16de  Mai,  1770  den 
17de  Mai,  1823  den  12te  Mai,  1825  den  3die  Mai, 
1842  den  5te  Mai,  1846  den  10de  Mai.      ~ 

Linden  1766  den  5te  Mai,  1767  den  25de  Mai, 
1768  den  23de  Mai,  1848  den  10de  Mai,  1852  den 
24de  Mai. 

Egen  1750  den  7de  Mai,  1767  den  2den  Juni, 
1768  den  31te  Mai,  1848  den  Ilte  Mai,  1852  den  31te  Mai. 

Da  Træernes  Løvspring  betinges  af  Varmen,  og  et 
Steds  Varme  betinges  af  dets  Beliggenhed,  finder  den 
samme  Træarts  Løvspring  ikke  Sted  overalt  paa  samme 
Tid.  Dette  viser  sig  ved  Sammenligning  med  Steder 
udenfor  Danmark.     Tage  vi  saaledes  t.  Ex.  Aaret  1849, 


*)  Enkelte  Bogelræer. 
**)  Hele  Bøgeskoven. 
***)  (I  Kongens  Have.) 


63  # 

da  finde  vi  at  de  fleste  Træers  Løvspring  ved  Stettin, 
f'  Mi'inchen,  Cambridge,  Namur  og  i  Departement  Gers  i 
I      Sydfrankrig    fandt    Sted    nogle    Dage    tidligere    end    i 

Kjøbenhavn. 

Kbhvn.     Stettin.  Mfinchen.  Cambridge.  Namur.  Dep  Gers. 
Bøgen  cl.  4— 12  Mai.     29  Apr.     2  Mai.       11  Mai.       22  Apr.     4  Apr. 
U       Lind     d.       19  Mai.  5— 6  Mai.  3  Mai.        13  Apr.  14  Apr. 

Egen     d.       23  Mai.      14  Mai.  10  Mai.     13  Mai.     30  Apr.  11  Apr. 

Paa  følgende  Tabel  ^)   er  efter  Middeltallet  angivet, 
hvor  mange  Dage  før  end  i  Kjøbenhavn,  at  Løvspringet 
^      finder  Sted;  Tegnet  Minus  betyder,  hvormange  Dage  det 
kommer  senere: 

Stettin.  Prag.  Mfinchen,  Belgien.  England. 

Heste-Kastanien  ...     2.  2.  2.  11.  26. 

Bøg 3.  5.  —3.  —3.  7. 

I       Ahorn „  2.  ^  20.  21. 

f       Lind 1.  6.  „  „  ^ 

[        Poppel 8.  „  13.  20. 

[Ask     2.  „  16.  21.  11. 

Valnød 8.  —2.  12.  23.  19. 

Eg 6.  2.  15.  15.  14. 

r  ogsaa  indenfor  et  mindre  Gebets  Grændser  kan  der  være 
r  Forskjel  i  Løvspringstiden ,  i  Kjøbenhavns  Omegn 
kommer  det  sædvanlig  sildigere  end  i  Alleerne  nær  ved 
Byen,  og  Træerne  i  Kongens  Have  ere  sædvanlig  nogle 
Dage  forud  dem  paa  Volden  og  i  Alleerne.  Enkelte  Exem- 
plarer  ere  ogsaa  forsynede  med  særlig  Anlæg  til  at  springe 
tidlig  ud,  saaledes  en  Hestekastanie  paa  Volden,  en 
Bøg  i  Augustenborg  Have. 


*)  Fædrelandet    1854    Nr.    105.      „Vaarens  Komme"   af  Professor 
Pedersen. 


64 

Ved   at   sammenligne  den  Orden,   hvori  Knopperne 
paa   en  Green  udfolde  sig ,   vil  man  finde ,    at   Grenens 
øverste  Knop  først  springer  ud  og  den  nederste  sidst, 
derimod  gaae Bladene  den  modsatte  Yei,  idet  det  nederste 
Blad  først  træder  ud  af  Knoppen,   og  derpaa    skrider 
Udfoldningen  frem  opad.      Paa  Enden   af  Grenen   sætte 
sig   ikke  Blade   men  Knopskjæl,    hvilke    bidrage    til   at 
danne    Endeknoppen.      Ligesom    altsaa    Grenens    aller- 
nederste Blade,    hvormed   den   begynder   sin   Udvikling 
ere  Knopskjæl,  saaledes  ere  dens  øverste  Blade,  hvormed 
den  ender  sin  Væxt  for  dette  Aar,  ogsaa  Knopskjæl,  disse 
øverste   og  nederste  Knopskjæl  have  til  forskjellig  Tid 
samme  Skjæbne.     De  forste  falde  af  som  unyttige,  naar 
Grenen  er  udviklet,  og   efterlade  kun  nogle  smaa  ring- 
formede Ar  ved  Grunden  af  Grenen,  som  vise,  hvor  de 
have    siddet;    de  øverste  Knopskjæl,   der   bidrage  til  at 
danne  Endeknoppen,  overvintre  med    denne    hos  mange 
Træer  navnlig  hos  Gran,  Fyr,  Lærke,  Poppel,  El,  Bøg, 
Eg,  x\sk,  Caprifolium,  Korneel,  Ahorn,  Hestekastanie,  Abild, 
Røn,    Kirsebærtræ,   og  falde  først  af  det  folgcnde  Aar. 
Hos  andre  Træer  kommer  det  ikke  til  Dannelse  af  nogen 
Endeknop,  men  Stængelspidsen  brækkes  af,  saa  at  den 
øverste  Knop  stadig  er  en  Sideknop  og  ingen  Endeknop, 
dette  finder   Sted  hos    Pilen,   Avhebøgen,    Ypern, 
Sirenen,  Hylden,  Linden,  disse  Træer  skulde  derfor  aldrig 
blive  ranke,  deres  Stammer  ere  ogsaa  oftest  i  forskjellig 
Grad  krogede,  idet  de  stedse  maae  forlænge  sig  ved  Side- 
knopper.     Hvad  de  blivende  Knopper  angaaer,   da  ud- 
voxe  de  i   Sommerens  Løb,    ved   dennes  Ende  isoleres 
de,    idet  Støttebladet  aftalder;    de    unge  Knopper    have 
imidlertid  opnaaet  deres   fulde  Størrelse;    efter  at  have 
overvintret  ,     udvikle    de   sig    det   følgende   Foraar   til 


65 

Grene,  og  gjentage  saaledes  den  samme  Udvikling  som 
Modergrenen.  Foruden  den  Ajfbrydelse  af  Endeknoppen, 
som  saaledes  finder  Sted  hos  de  ovennævnte  Træarter,  kan 
Grenen  ogsaa  afstumpes  paa  en  anden  Maade.  Mange 
fremmede  Træarter,  der  dyrkes  hos  os,  overraskes  af 
Vinterkulden,  medens  de  endnu  ere  i  deres  fulde  Grøde, 
hvorfor  deres  øverste  Deel  fryser  bort.  Dette  finder  Sted 
hos  den  uægte  Akasie,  Blæretræet,  det  hvide  Morbærtræ  og 
nogle  Pilearter;  det  beroer  paa  Vinterens  Haardhed, 
hvor  stort  et  Stykke  af  Grenen,  der  skal  fryse  bort. 
Denne  Afbrydelse  er  uregelmæsig,  og  er  mere  begrun- 
det i  Omgivelsernes  Temperatur  end  i  Træernes  Natur. 
Dette  kan  sees  deraf,  at  disse  Træer  i  Sydeuropa  bevare 
deres  Endeknoppcr,  hvorimod  de  Træer,  hos  hvilke  den 
regelmæssige  Afbrydelse  finder  Sted,  ogsaa  der  afkaste 
deres  Endeknopper. 

Naar  vi  sammenligne  Antallet  af  Grenens  Blade 
med  dem,  der  findes  i  Knoppen,  da  er  Forholdet  ikke 
altid  saa  ligefrem  som  t.  Ex.  hos  Hestekastanien,  den- 
nes Knop  er  oftest  omgiven  af  7  Par  Skjæl,  som  om- 
slutte 5  Par  Blade,  og  Grenen  kan  have  ligesaa  mange; 
hos  andre  Træer  derimod  kunne  der  findes  Grene  med 
flere  Blade  end  der  nogensinde  træffes  i  Knopperne. 
Knopperne  hosYpern  have  aldrig  mere  end7Bl.,menGrencne  kunne  have  9B1. 


Poplen  „  6„  „ 

Kirsehær  „  9  „  ,) 

Lind  „  8„  „ 

Haslen  „  4„  „ 

Blæretræet  „  6„  ,»,  iH'tjH 


18  „ 

19  „ 
11  » 
11« 
30  „ 


Hos  disse  Træer  vedbliver  nemlig  Endeknoppen  at 
voxe  nogen  Tid,  efter  at  Grenen  har  udviklet  sig,  indtil 
den  hos  nogle  af  dem  afkastes. 

5 


6é 

Der  gives  imidlertid  ogsaa  enkelte  Træer,  hvor 
Grenen    har  færre  Blade  end  Knoppen. 

Regelmæssig  forgrene  Træerne  sig  kun  een  Gang 
aarlig,  deres  Livskraft  er  i  denne  Henseende  langt  rin- 
gere end  de  urteagtige  Planters,  hvilke  de  dog  saa  me- 
get overgaae  i  Størrelse,  da  disse  kunne  forgrene  sig 
mange  Gange  i  en  Sommer.  Imidlertid  finder  man  under- 
tiden, at  nogle  Træer  udvikle  enkelte  af  de  Knopper, 
der  ere  ansatte  om  Foraaret,  endnu  i  samme  Aar  til 
Grene.  I  forrige  Tider  troede  man,  at  dette  hidrørte 
fra  den  saakaldte  Augustsaft  ^).  Denne  Forgrening  be- 
virkes enten  ved  Beskæring,  eller  derved  at  Træerne 
etaae  paa  en  frugtbar  Jordbund ;  hos  Ellen  iagttager 
man  den  hyppig;  forresten  er  den  sjelden  hos  udvoxede 
Træer. 


Yi  skulle  nu  betragte  den  Indflydelse,  som  Blom- 
sterne øve  paa  Træernes  Forgrening.  Efter  Afblom- 
stringen henvisner  hos  alle  Blomsterplanter  Blomster- 
stænglen, og  hos  de  fleeraarige  urteagtige  Planter  skiller 
den  sig  fra  den  fleeraarige  Stængel.  Det  samme  finder 
Sted  hos  Træerne,  ogsaa  herved  bliver  Træet  berøvet  Noget 
af  sine  Grene,  men  det  er  forskjelligt,  hvormeget 
der  affalder,  dette  beroer  paa,  hvor  stor  en  Deel  af  Gre- 
nen Blomsterstanden  indtager.  Ovenfor  have  vi  seet, 
at  hos  mange  Træer,  t.  Ex.  Hestekastanien  og  Sirenen, 
sidder  Blomsterstanden  paa  Enden  af  den  knopbærende 
Green,  hvorimod  den  hos  andre,  t.  Ex.  hos  Pilen,  indtager 


^)  Ligesom  dea  normale  opstigende  Saftstrøm  skulde  bevirke  Løv- 
springet om  Foraaret,  saaledes  skulde  disse  Skud  hidrøre  fra  en 
ny  i  Eitergomren  opstigende  Saftstrøm. 


67 

hele  Grenen.  Naar  man  saaledes  om  Vinteren  sammenligner 
Knopperne  paa  en  Green  af  en  blomstringsdygtig  Vidiepiil, 
vise  disse  sig  udenpaa  eens,  men,  ved  at  aabne  dem, 
vil  man  finde,  at  der  i  de  øverste  og  de  nederste 
ere  indesluttede  bladbærende  Grene  uden  Blomster, 
hvorimod  de  midterste,  som  sidde  imellem  hine,  og  som 
udgjøre  det  største  Antal,  alene  indeslutte  Blomster  og  ingen 
andre  Blade  end  Dækblade.^)  Pilens  Blomsterknopper 
udvikle  sig  i  Keglen  før  Bladknopperne,  men  efter  Af- 
blomstringen henvisne  de,  hvilket  allerede  skeer  i  Juni 
Maaned,  falde  fra  Modertræet,  og  efterlade  kun  et 
Ar ;  de  bladbærende  Grene  ere  derimod  blivende,  og  ud- 
vikle Knopper,  som  næste  Aar  blive  til  Grene.  Naar  vi 
til  Udgangspunkt  for  vor  Betragtning  tage  en  saadan 
bladbærende  Green,  kan  denne  paa  en  Maade  kaldes  toaarig, 
idet  den  det  første  Aar  alene  bærer  Knopper,  af  hvilke 
nogle  blomstre  det  følgende  Aar.  Dersom  der  af  alle 
Knopper  udviklede  sig  Blomstergrene,  som  jo  vilde  af- 
falde efter  Afblomstringen,  da  vilde  Træets  Liv  dermed 
være  begrænset,  idet  der  ingen  Knopper  vare  bevarede 
for  næste  Aar.  Dette  skeer  virkelig  hos  de  overjordiske 
Brombær-  og  Hindbærstammer.  Fra  deres  underjordiske 
Mellemstok  udskyde  bladbærende  Stængler  med  Knopper, 
hvilke  næste  Aar  alleudvoxe  til  blomsterbærende  Grene, 
da  der  saaledes  ingen  Knopper  blive  tilbage,  døer  den 
overjordiske  Stamme  efter  at  have  baaret  Frugt.  Vende 
vi  tilbage  til  Pilen,  da  er  det  klart,  at  den  Omstændighed, 
at  Træet  hvert  Aar  afkaster  over  Halvdelen  af  sine  Grene, 
maa  bevirke,  at  Piletræets  Krone  ikke  bliver  tæt 
sluttet,  men  vidt  aaben,  da  mange  Grene  komme  til  at 


•)  Saaledes  kaldes  de  Stængelblade,  der  ledsage  Blomsterne. 

5* 


6taae  saa  langt  fra  hverandre.  Dette  finder  Sted  hos 
alle  Pilearter,  desuden  hos  Pebertræet,  Asken,  Hæge- 
bærtræet  og  nogle  Poppelarter. 

Hos  disse  Træer  ere  de  blomsterbærende  Grene 
til  for  at  frembringe  Frø,  de  bladbærende  for  at  sørge 
for  Træets  Næring  og  Væxt,  og  da  de  tillige  bære  Knopper, 
er  det  disse  Organer,  hvorved  Træets  Liv  forlænges.  Hos 
den  anden  Klasse  af  Træer  kan  samme  Green  have 
begge'  Funktioner,  idet  Blomsterne  sidde  paa  En- 
den af  den  bladbærende  Green ;  den  samme  Green  bærer 
altsaa  Blomster  og  Knopper,  hvilke  sidste  udvikle  sig 
tilnæste  Aar;  saadanne  Træer  ere  foruden  Hestekastanien 
Hylden,  Ulvekruk,  Spiræa,  Korneeltræet,  Ahornen,  Hvid- 
tjørnen,  Rønnen  og  Rosen.  Efter  Afblomstringen  af- 
falder Blomsterstanden,  og  da  Grenen  derved  er  af- 
stumpet, og  berøvet  sin  Top,  standser  dens  Længde- 
væxt,  hvorimod  Sidegrene  udvikle  sig  i  det  næste  Aar. 
Disse  Træer  faae  herved  en  egen  Form,  idet  Ende- 
væxten  med  hver  Afblomstring  standser,  og  Sidegrenene 
forlænge  sig  ud  over  den  afstumpede  Modergreen.  Dette 
fremtræder  tydeligst  hos  de  Træer,  hvis  Blade  og  som 
Følge  deraf  ogsaa  Grenene  ere  modsatte  '^)  saa- 
sora  Ahornarterne,  Korneeltræet  og  Ulvekruk;  selv 
paa  gamle  Træer  kan  man  see,  hvor  Blomsterstan- 
den har  siddet ;  idet  de  tvende  Sidegrene  ere  stillede 
ligesom  Armene  paa  en  Fork,  og  den  ved  Blomstrin- 
gen afstumpede  Modergreen  svarer  da  til  Forkens  Skaft. 
Da  Sirenens  Blomsterstand  aldrig  udvikler  sig  af  Ende- 
knoppen,    der    altid    afkastes,     men    af    en    Sideknop, 


''^  Modsatte  o:  de  ere  parviis  stillede  lige  overfor  hinanden, 


69 

bliver  Forgreningens  Udseende  endnu  mere  uregelmæssig 
end  i  det  foregaaende  Tilfælde. 

Endelig  er  der  en  tredie  Klasse  af  Træer,  hvor  de 
blomsterbærende  Grene  vel  ogsaa  ere  knopbærende, 
men  have  en  eiendommelig  Form,  idet  deres  Blade 
sidde  meget  tæt  sammen,  saa  tæt,  at  der  i  de  fleste 
Bladhjørner  ingen  Knop  kan  udvikle  sig,  disse  Grene 
ere  saaledes  forkortede  Stængler.  Foruden  disse 
korte  Grene ,  hvis  Bestilling  det  især  er  at  sørge 
for  Frugtens  Tilblivelse,  bærer  det  samme  Træ  ogsaa 
forlængede  Grene,  paa  hvilke  Træets  Næring,  Væxt 
og  fremtidige  Vedvaren  især  beroer,  og  som  blive  mange 
Gange  længere  end  de  smaa  korte  Frugtgrene.  Saa- 
ledes fremtræder  Forholdet  hos  Lærketræet,  Guldreg- 
nen, Berberissen,  Ribsen  og  Kirsebærtræet.  Paa  en- 
hver frugtbærendc  Ribsstamme  kan  man  iagttage,  at 
den  i  Toppen  skyder  forlængede  ufrugtbare  Grene,  me- 
dens Sidegrenene  ere  smaa  korte  Blomstergrene ;  uagtet 
disse  ogsaa  bære  Knopper,  hvoraf  der  det  følgende 
Aar  kunne  udv  ikles  nye  Blomstergrene ,  have  de 
dog  aldrig  nogen  stor  Varighed,  idet  de  kun  blive 
et  Par  Aar  gamle,  efter  hvilken  Tid  de  sædvan- 
lig ere  ophafste  af  Fugtighed.  De  ligne  saaledes 
Blomstergrenene  hos  Ypern,  Pilen  o.  s.  v.  deri,  at  de 
aldrig  leve  saa  længe  som  de  ufrugtbare  knopbærende 
Grene.  —  Hos  Bugen,  Abild  Pæretræet  og  nogle 
Poppelarter  ere  Blomstergrenene  vel  ikke  forkortede 
Stængler,  da  der  imellem  Bladene  ere  tydelige  Stæn- 
gelstykker, men  disse  ere  dog  meget  kortere  end  paa 
de  ufrugtbare  Grene,  og  Bladene  ere  faa,  saa  at  der 
ogsaa  hos  disse  Træer  er  en  let  iøinefaldende  Forskjel 
mellem  de  lange  ufrugtbare  og  de  korte  frugtbare 


70 

Grene.  •  Ved  Beskæring  kan  man  fremkalde  de  korte 
Grene,  naar  nemlig  en  forlænget  Green  afstumpes,  ud- 
skyde som  Sidegrene  frugtbare  korte  Grene,  de  saakaldte 
Frugtsporer.  Et  Frugttræ,  som  er  af  god  Race  paa  en 
god  Jordbund,  trænger  ofte  ikke  til  Beskjæring,  da  det 
sædvanlig  uden  Kunst  frembringer  en  tilstrækkelig 
Mængde  Frugtsporer.  —  Medens  paa  det  unge  Bøgetræ 
de  forlængede  Grene  have  Overvægten,  vil  man  paa 
100  Aars  gamle  Bøgetræer  finde,  at  de  korte  Frugt- 
grene ere  overveiende. 


Vi  have  nu  forsøgt  at  skildre  de  forskjellige  Maa- 
der ,  hvorpaa  Træerne  forgrene  sig ;  i  mange  Til- 
fælde, skjøndt  ikke  i  alle,  kunne  vi  deraf  udlede  de  for- 
skjellige Maader,  hvorpaa  de  forme  deres  Kroner. 
Det  er  en  Lov,  at  der  i  alle  Bladhjørner  skulle  findes 
Knopper,  men  idet  disse  enten  alle  udvikles  til  Grene, 
eller  mange  af  dem  mangle,  eller  afkastes  tidligere  eller 
sildigere,  antager  Kronen  en  forskjellig  Form.  Granen 
og  Fyrren  udvikle  især  Endegrene,  idet  de  mangle  eller 
afkaste  Sidegrene;  deraf  kommer  disse  Træers  ranke 
Holdning.  Ypern  og  Sirenen  have  derimod  ingen  lige 
Stamme,  men  denne  bugter  sig  snart  til  den  ene,  snart 
til  den  anden  Side,  fordi  de  afkaste  Endeknopperne, 
og  forlænge  sig  ved  Sideknopperne.  At  Ahornens 
Stamme  sjelden  kan  være  høi,  og  at  dens  Grene  di- 
vergere fra  hverandre,  kommer,  som  vi  have  seet,  deraf, 
at .  Grenen ,  naar  den  har  blomstret ,  afstumpes ,  saa  at 
dens  Endevæxt  standser ,  hvorimod  begge  de  øverste 
Sideknopper  udvikle  sig  det  følgende  Aar  hver  paa  sin 
Side.  Den  korte  Modcrstamme  kan  være  rank,  da  den 
har  udviklet  sig  i  en  Tid,  da  Planten  endnu  ikke  kunde 


71 

blomstre,  i  samme  Alder  har  Hestekastaniens  Stamme 
dannet  sig;  det  er  ogsaa  Blomsterstanden,  der  bevir- 
ker, at  rød  Komeel  stedse  fremtræder  i  Form  af  en 
Busk  o:  et  Træ,  hvor  Moderstammen  er  afstumpet, 
og  Genene  stærkt  udviklede.  Forskj ellen  mellem  den 
tætte  Krone,  hos  Bogen,  Linden  og  Hvidtjørnen, 
og  den  aabne  Krone  hos  Pilen  og  Hægebær,  hidrører 
derfra,  at  de  første  Træer  saagodtsom  af  alle  deres 
Knopper  udvikle  varige  knopbærende  Grene,  hvorimod 
Pilen  og  Hægebær  hvert  Aar  afkaste  over  Halvdelen  af 
deres  Grene,  herved  bliver  der  et  stort  Kum  mellem  de 
tilbageblevne  Grene ;  deres  Kroner  blive  aldrig  tætte 
men  meget  aabne. 

Imidlertid  ere  mange  Træer  ikke  foimede  saaledes, 
som  man  skulde  vente  af  den  Maade,  hvorpaa  Knop- 
udviklingen finder  Sted.  Uagtet  Bøgen  stedse  bevarer 
sin  Endeknop,  er  den  lavstammede  Form®)  næsten  lige- 
saa  almindelig  som  den  høistammede.  Paa  den  anden  Side 
synes  Linden  og  Birken  ofte  at  fremtræde  med  lige  Stammer, 
uagtet  disse  Træer  hvert  Aar  afkaste  deres  Endeknop- 
per; man  maa  altsaa  antage,  at  den  øverste  Sideknop 
udvikler  sig  opad  næsten  i  den  Ketning  som  Ende- 
knoppen vilde  have  gjort,  ligesom  den  ogsaa  for  den 
overfladiske  Betragtning  seer  ud,  som  om  det  var  en 
Endeknop  og  ikke  en  Sideknop. 


■)  Den   skal  ofte  hidrøre  derfra,    at  Toppen  med    Endeknoppen  af- 
fedes af  Dyrene. 


.t . 


Bettelse.    Side  « 2  Linie  9 :  1853  d.  16— 23  April  læs:  16— 23  Mai. 


Vulkanerne. 

(Af  C.  Foyh.) 


Ile  Gamles  poetiske  Opfattelse  af  Vulkanerne  som  Ild- 
gudens Smedeværksteder  eller  som  Fængsler  for  vilde 
Titaner  og  Giganter  indeholdt  langt  mere  Sandhed  end 
adskillige  af  det  forrige  og  selv  af  dette  Aarhundredes 
fortvivlede  Forklaringer  af  disse  storartede  Fremtoninger 
i  Naturen  som  Resultater  af  smaalige  lokale  Forbræn- 
dinger, Forvittringer  eller  andre  chemiske  eller  elek- 
triske Processer,  og  i  mangen  digterisk  Skildring  fi-a 
hiin  Tid  klinge  Ideer  og  Forestillinger  igjennem,  som, 
afklædte  den  digteriske  Udsmykning,  vilde  stemme  vel 
med  Videnskabens  nugjældende  Anskuelser. 

Vi  have  allerede  tidligere  søgt  at  vise,  at  Jorden 
er  ildflydende  i  sit  Indre,  og  henpeget  paa  Vulkanerne 
som  et  af  de  meest  talende  Beviser  herfor.  Denne  ild- 
flydende Masse  har  paa  mangen  Maade  indvirket  paa 
og  skaffet  sig  Udvei  gjennem  den  faste  Jordskorpe,  men 
det  er  først  naar  der  danner  sig  en  varig  eller  i  længere 
Tid  vedvarende  Forbindelse  mellem  det  Indre  og  Atmos- 
phæren  ved  Hjelp  af  en  Kanal,  dei-  tjener  til  Udgang 
for  hoitspændte  Dampe  og  Luftarter  og  mangeslags  faste 


Og  flydende  Masser,  at  vi  betegne  et  saadant  Sted  som 
en  Vulkan.^) 

Naar  Vulkanerne  i  den  historiske  Tid  eller  i  meget 
lang  Tid  have  været  ude  af  Virksomhed,  kalder  man 
dem  „udslukte"  i  Modsætning  til  „virksomme"  Vulkaner, 
men  Ingen  tør  sige,  at  Vulkanerne  i  Auvergne,  hvis 
Udbrudstid  var  ubekjendt  selv  i  Cæsars  Tid,  eller  at  de 
rhinske  Vulkaner,  der  synes  at  tilhore  en  endnu  iQernere 
Periode,  ikke  endnu  kunne  vaagne  til  fornyet  Liv.  For 
Vesuv  havde  sit  frygtelige  Udbrud  i  Aaret  79  efter  Chri- 
stus,  havde  kun  enkelte  Mænd  en  svag  Anelse  om 
dens  vulkanske  Natur,  og  da  den  efter  200  Aars  Hvile 
igjen  begyndte  sin  Virksomhed  i  Aaret  1631,  var  Erin- 
dringen om  dens  talrige  Udbrud  gjennem  1300  Aar  næ- 
sten ganske  forsvunden,  og  man  byggede  og  boede  sorg- 
løst nær  Kraterets  Kand.  Overhovedet  ere  kun  faae  Vul- 
kaner i  uafbrudt  Virksomhed,  som  Stromboli,  „det  thyr- 
reniske  Havs  Fyrtaarn",  Nord  for  Sicilien,  der  har  ar- 
beidet  i  det  mindste  siden  de  homeriske  Sagns  Tid,  og 
selv  hos  den  vexler  en  roligere  Virksomhed  perio- 
disk med  voldsomme  Udbrud.  Men  i  Almindelighed 
kunne  vi  hos  de  virksomme  Vulkaner  skjelne  mellem 
Udbrudsperioder  og  Hvileperioder,  i  livilke  de  vulkanske 
Kræfter  synes  at  slumre  ja  næsten   at  doe  ud. 

Jo  høiere  Vulkanerne  ere,  desto  længere  Tid  synes 
der  at  hengaae  mellem  Udbruddene.  Medens  det  lave 
Stromboli  raser  hver  Dag,  har  Vesuv  neppe  eet  Udbrud 
om  Aaret,  Ætna  langt  sjeldnere  og  Pico  paa  Teneriffa 
og  de  kæmpehøie  Vulkaner  i  Andesbjergene  kun  hvei-t 


*)  Benævnelsen  „ildsprudende  Bjerg"  er  ikke  heldig,  thi  Vulkanerne 
ere  ikke  nødvendigviis  Bjerge  og  spye   sjeldent  eller  aldrig  Ud. 
See  forøvrigt  Fag.  47  **). 


H 

hundrede  Aar.  Høiden  af  Vulkanen  har  ogsaa  stor  Ind- 
flydelse paa  det  Sted,  hvor  Lavaen  kommer  frem.  Der 
maa  en  ganske  anderledes  Kraft  hos  de  spændte  Dampe 
til  at  løfte  Lavasøilen  over  det  10,557'  høie  Ætnas  Kra- 
terrand end  over  det  saameget  lavere  Vesuvs,  og  det  er 
naturligt  at  Lavaen,  før  det  kan  skee,  sprænger  Aske- 
keglens Side  eller  Bjergets  Skraaning  og  bryder  frem 
af  Spalter  langt  under  dets  Top,  eller  at  Dampene 
selv  skaffe  sig  en  Udvei  gjennem  dets  Sider,  hvor  de 
da  optaarne  talrige  „parasitiske  Kegler",  som  man  har 
kaldt  dem,  der  undertiden  i  Hundredeviis  dække  Skraa- 
ningen  og  kunne  opnaae  en  betydelig  Heide  (Monte  Rossi 
paaÆtna  er  700' høi).  De  høie  Andesvulkaner  have  paa 
Antisana  nær  endog  aldrig  havt  Lavaudbrud.  Derimod 
staaer  Askekeglens  Høide  saavelsom  Kraterets  Dybde  og 
Brede  ikke  i  Afhængighed  af  Vulkanens  Høide.  Ve- 
suvs Askekegle  er  ^/a  af  hele  Bjergets  Høide,  medens 
den  hos  det  over  3  Gange  høiere  Pico  kun  er  ^/as,  og 
Kirauea  paa  Haway]  har  med  3,777'  Høide  et  Krater 
af  ^/4  Miils  Brede  og  1,000'  Dybde,  medens  Popocate- 
petl  i  Mexico,  der  er  17,208'  høi,  kun  har  et  5,000' 
bredt  og  1,000'  dybt. 

Overhovedet  ere  Askekegle  og  Krater  høist  foran- 
derlige Størrelser  og  antage  ofte  efter  hvert  Udbrud  et 
nyt  Udseende.  At  dømme  efter  et  Maleri  fra  Masa- 
niellos  Tid,  som  opbevares  i  Neapel,  er  Vesuvs  Aske- 
kegle nu  flere  100  Fod  høiere  end  for  200  Aar  siden, 
medens  man  paa  den  anden  Side  ogsaa  har  Exempler 
paa,  at  en  Kegle  ved  et  enkelt  Udbrud  er  styrtet  al- 
deles sammen.  En  Askekegle  er  saalidet  en  nødvendig 
Betingelse  for  den  vulkanske  Virksomhed,  at  et  af  de 
voldsomste  Udbrud  i  den  historiske  Tid,  som  man  kjen- 


5>5 

der,  nemlig  det  i  Aaret  1631  paa  Lancerota,  en  af  de 
canariske  Øer,  endog  fandt  Sted  umiddelbart  fra  en 
Spalte,  der  aabnede  sig  tvers  over  hele  Øen  fra  Vest 
til  Øst  paa  en  Strækning  af  flere  Miil,  og  udgød  saa 
uhyre  Masser  af  honningflydende  Lava  og  udkastede  saa- 
megen  Aske  og  Sand,  at  ^/a  af  Øen  blev  bedækket  der- 
af, og  Beboerne  endelig,  efter  at  have  holdt  Stand  i  flere 
Aar,  saae  sig  nødsagede  til  at  rømme  den.  Der  dannedes 
her  ingen  Kegle  med  et  Hovedkrater,  hvorfra  Udbruddene 
fandt  Sted,  men  vel  en  Mængde  stjemedannede  Smaa- 
kegler  langs  Spaltens  Rand,  af  hvilke  la  Montagna  di 
Fuego  endnu  udstøder  Vanddampe  og  sublimerer  for- 
skjellige  Stoffer.  Andre  Vulkaner  have  to  tydelige  Ho- 
vedkratere, som  Mauna-Roa  paa  Hawai  og  Pico  paa 
Teneriffa,  hvis  største  Krater,  Chahorra,  ligger  2,000'  un- 
der Toppen  paa  den  vestlige  Skraaning. 

Hvor  Aske-  eller  Slaggekegler  findes,  hæve  de  sig 
snart  umiddelbart  fra  Havet  eller  et  Lavland,  snart  staae 
de  paa  9 — 12,000'  høie  Plateauer  eller  paa  Bjergkj eder- 
nes Ryg.  Af  det  første  Slags  er  Kliutschewskaia-Sopka 
i  Kamtschatka,  den  høieste  bekjendte  Askekegle  i  Ver- 
den, der  reiser  sig  fra  Havets  Niveau  til  en  Høide  af 
15,308'.  Aconcagua  i  Chile  (22,532')  er  den  absolut 
høieste  Vulkan,  men  den  staaer  paa  et  c.  10,000'  høit 
Plateau.  Keglens  Skraaning  udadtil  er  forskjellig  efter 
den  forskjellige  Størrelse  af  de  sammensættende  Smaa- 
dele,  saasom  større  Slaggestykker  danne  en  steilere  Kegle 
end  Sand  og  Aske,  men  i  Reglen  overgaaer  den  ikke 
30^.  Fra  den  ofte  uregelmæssigt  indskaame  og  skarpt- 
takkede  Kraterrand  seer  man  over  den  næste  lodrette 
Kj-atervæg  ned  i  det  kjedeldannede  Krater.  Smaae  Vul- 
kaner,   især  saadanne,   der  kun  have  havt   eet  Udbrud, 


76 

have  ofte  nydelige  halvkugledannede  Kratere,  der  see 
.  ud  som  om  de  ere  di'eiede  paa  en  Skive,  som  f.  Ex.  den 
lille  Punch -bowl  (PunscheboUe)  paa  St.  Eustatius  i 
Vestindien  og  Nid  de  la  Poule  (Hønsereden)  i  Au- 
vergne;  de  større  derimod  have  undertiden  mere  uregel- 
mæssige, langstrakte  eller  ottedannede  Kratere.  I  Krater- 
bunden, der  er  sønderrevet  af  Spalter  og  ofte  besat  med 
~  talrige  smaae  Udbrudskegler,  findes  nu  Mundingen  af 
Hovedudbrudsrøret.  Er  Vulkanen  i  Ro,  kan  man  uden 
Fare  stige  ned  og  i  Nærheden  betragte  det  rolige  Spil 
af  Lavaen  eller  de  hist  og  her  udbrydende  Dampsøjler. 
Har  den  derimod  i  lang  Tid  været  ude  af  Virksomhed, 
eller  er  den  hvad  vi  have  kaldet  en  udslukt  Vulkan,  har 
Kraterbunden  et  ganske  andet  Udseende.  Er  den  ud- 
kastede Aske  frugtbar,  dække  Frugttræer,  Buske  og 
Græs  den,  og  kun  en  enkelt  Pyt  varmt  Vand  advarer 
maaskee  om  hvad  der  lurer  i  Dybet;  nærer  den  der- 
imod ingen  Plantevæxt,  er  Kraterbunden  som  en  øde 
Askemark  eller  hos  store  Vulkaner  mere  liig  en  uover- 
skuelig Sandørk.  Intetsteds  er  dette  mere  fremtrædende 
end  hos  de  udslukte  Vulkaner  paa  Java,  især  Gunong- 
Tingger,  hvis  Krater  næsten  har  en  Miil  i  Gjennemsnit. 
Ingen  Beskrivelse  kan  gjenglve  det  Eiendommelige  ved 
dette  vidtstrakte  Sandhav,  hvorover  Vinden  driver  hvirv- 
lende Støvskyer,  og  hvoraf  bratte  sønderrevne  Udbruds- 
kegler  med  Mundinger,  der  føre  ned  i  hemmeligheds- 
fulde Dybder,  rage  op  som  Øer,  medens  Kraterets  steile 
Væg  med  Casuarinskove  paa  sin  Top  omkrandser  det 
Hele. 
Vulkanen  Naar  eu  virksom  Vulkan  er  i  sin  Rolighedstilstand, 
\mi-'  ^"^^  Udstrømninger  af  Vanddampe  Sted;  blege  Damp- 
stand,    straaler,  de  saakaldte  Fumaroler,  fare  hvinende  og  bru- 


77 

sende  ud  af  Spalterne  i  Kraterbunden  og  Kratervæggen, 
og  forene  sig  oppe  i  Luften  til  en  eneste  Dampsky,  der 
selv  i  stor  Afstand  betegner  en  virksom  Vulkan.  Under- 
tiden ere  disse  Vanddampe  ledsagede  af  Svovlbrinte,  der 
let  giver  sig  tilkjende  ved  sin  Lugt  og  ved  det  gule 
Beslag  af  Svovl,  som  den  efterlader  paa  Spalterne,  eller 
af  Saltsyre,  der  er  stikkende  og  suur,  og  da  er  Krater- 
bunden vanskelig  at  betræde,  idetmindste  fra  Læsiden. 
Mærkeligt  nok  er  det,  at  Saltsyren  aldrig  er  iagttaget 
ved  de  sydamerikanske  Vulkaner,  medens  den  qvælende 
Kulsyre^)  er  en  stadig  Ledsager  af  Fumaroleme  der. 
Ogsaa  faste  Bestanddele  sublimeres  ved  Vulkanerne, 
f.  Ex.  Salmiak  og  Kogsalt,  der  undertiden  beklæde  Spal- 
terne med  smukke  Krystaller,  men  Vanddampene  ere  og 
blive  dog  den  væsenlige  Hovedbestanddeel  af  alle  Fuma- 
roler  og  fattes  aldrig  ved  nogen  Vulkan.  Selv  Lavaen 
mangler  ikke  altid  i  denne  Rolighedstilstand;  den  stiger 
og  synker  i  Kraterrøret,  træder  undertiden  ud  i  selve 
Krateret  og  danner  der  Smaasoer,  ja  flyder  endog  stund- 
om roligt  ud  over  Kraterets  Rand.  Ved  Stromboli  er 
denne  Lavaens  rolige  Virksomhed  især  let  at  iagttage. 
Medens  Hovedrøret  kun  udstøder  Vanddampe,  finder  i 
et  mindre  Rør  nærmere  Kraterranden  det  stadige  Spil 
af  den  flydende  Lava  Sted.  Stødviis  stiger  Lavaen  til- 
veirs  i  Røret,  hver  Gang  ledsaget  af  et  Knald  i  Dybet, 
og  hver  Gang  slipper  en  tyk,    hvid  Dampsky  ud,    der 


')  Svovlbrinte,  Saltsyre  og  Kulsyre  ere  alle  tre  Luftarter;  den  første 
bestaaer  af  Svovl  og  Brint  og  giver  raadnende  Tang  dens  mod- 
bydelige Lugt,  den  anden  af  Chlor  og  Brint  (to  Luftarter),  og 
den  tredic,  der  ofte  samler  sig  i  dybe  Kjelderc  og  Brønde  og 
gjør  Luften  der  uaandelig,  bestaaer  af  Kulstof  og  Ilt  (den  Luft- 
art, der  vedligeholder  Aandedraget   og  Forbrændingen). 


78 

river  rødglødende  Lava  med  sig,  hvorpaa  den  atter 
synker  lidt  dybere  ned.  Dette  Spil  gjentages  næsten 
hvert  Sccund,  men  efter  længere  Tids  Forløb,  naar  La- 
vaen saaledes  stédviis  har  hævet  sig  til  Rørets  Rand, 
afbrydes  det  af  et  hæftigere  Udbrud:  Kraterets  Rande 
zittre,  store  Dampmasser  bryde  raslende  frem  og  kaste 
Tusinder  af  Lavastumper  høit  op  i  Luften.  Saa  er  der 
atter  Hvile  og  Lavasøilen  er  forsvunden  af  Røret,  men 
snart  seer  man  den  igjen  stige  op  fra  Dybet  og  begynde 
det  samme  Spil.  Den  rolige  Udstrømmen  af  Lavaen  i 
Krateret  og  Dannelsen  af  Lavasøer  ere  intetsteds  saa 
storartet  udviklede  som  i  Krateret  Kirauea  paa  Hawai 
(Sandwich-Øerne).  Fra  dets  Rand  seer  man  800'  ned  i 
et  uhyre  Gab,  der  er  en  halv  Miil  langt  o  o*  en  Fjerding- 
vei  bredt.  Bunden  bestaaer  af  størknet  Lava,  men  paa 
to  Steder  har  den  udstrømmende  Lava  dannet  Edsøer, 
hvis  Bølger  brydes  i  sande  Brændinger  mod  Bredderne. 
Undertiden  udstraale  de  et  saadant  Lys,  at  der  danner 
sig  Regnbuer  i  de  derover  hendragende  Skyer;  saa  bli- 
ver atter  den  hele  Masse  mørk,  som  om  den  stivner  paa 
sin  Overflade,  men  pludseligt  brister  Teppet,  hvidglø- 
dende vælter  Lavaen  atter  ud,  de  størknede  Stykker 
svømme  som  lisflager  om  paa  dens  Overflade,  dukke 
under  og  forgaae,  og  Alt  er  igjen  eet  straalende,  glø- 
dende Ildhav.  Halvtredssindstyve  kegledannede  Øer  rage 
op  af  Søerne,  mange  af  dem  ere  smaae  Udbrudskratere,  fra 
hvis  A åbninger  Røg-  og  Slaggesøiler  stige  op  og  Lava- 
strømme nu  og  da  styrte  sig  ned  i  Lavasøen  og  forøge 
dens  Masse. 
Vulkanen  i  Selv  denne  storartede  Fremtoning  af  udbrydende 
Udbrud.  Lavamasser  bærer  endnu  ikke  Præget  af  et  voldsomt 
Udbrud;    den   hører   med   til   den  virksomme   Vulkans 


79 

Kraftyttringer  i  dens  Rolighedstilstand.  Men  nu  og  da, 
snart  med  kort  snart  med  lang  Tids  Mellemrum,  afløses 
denne  af  en  kortvarig  Paroxysme,  hvori  Vulkanen  lige- 
som synes  at  have  samlet  al  sin  Kraft  til  et  ødelæggende 
Slag  for  derefter  atter  for  nogen  Tid  at  slaae  sig  tilEo. 
Maaneder  før  en  saadan  formindskes  ofte  Kilderne,  ja 
forsvinde  endog  ganske,  selv  om  det  er  midt  i  Regn- 
tiden. Den  tynde  Dampsøile  bliver  tykkere  og  mørkere 
og  staaer  om  Dagen  som  en  rugende  Uveirssky,  om 
Natten  lysende  som  en  Ildsøile  over  Dybet.  Jorden 
bæver  sagte;  en  underlig  ildevarslende  Hvislen  som  af 
sydende  Vand  paa  gloende  Jern  lader  sig  ftjrnemme, 
men  stiger  snart  til  en  brusende  Larm,  til  voldsomme 
Detonationer,  der  ligne  en  Jgernthenrullende  Kanontor-' 
den,'  vilde  Brøl  eller  en  bragende  Larm,  som  skulde  Bjerget 
briste  eller  falde  fra  hinanden.  Kraterets  Bund  hæver 
sig  uroligt  og  synker  atter,  som  aandede  Bjerget  tungt, 
brister  og  lukker  sig  igjen,  og  under  fornyede  Stød  bry- 
der Lavaen  gjennem  Spalter  og  Rør  ud  i  Krateret,  me- 
dens Dampsøilen  blusser  høit  op  som  en  Ildsøile  ved 
Gjenskinnet  fra  den  hvidglødende  Masse,  og  Mørket 
lægger  sig  tykt  over  Egnen  rundt  omkring.  De  und- 
slippende Dampe  sprænge  det  halvtstørknede  Lavadække 
og  rive  de  glødende  Slaggestykker  med  sig  op  i  Luften, 
ja  hæve  undertiden  den  hele  seige  Lavasø  i  en  Bue  høit 
i  Veiret,  saa  at  man  kan  see  den  fra  Bjergets  Fod,  før 
de  søndersprænge  den.  Oftest  ere  disse  Slaggestykker 
uregelmæssige,  udtrukne,  og  kunne  have  indtil  10'  i 
Gjennemsnit,  men  undertiden  antage  de  halvtflydende 
Stykker  ved  deres  hvirvlende  Bevægelse  Kugleformen 
og  falde  som  vulkanske  Bomber  („Vesuvs  Taarer"  kalde 
Neapolitanerne  dem)  ned  over  Bjergets  Skraaning.    Snart 


skyde  Slaggerne  lodret  op  i  Veiret  for  atter  at  falde  til- 
bage i  Krateret  eller  knuses  af  deres  Efterfølgere,  snart 
slynges  de  i  paraboliske  Buer  ud  over  Kraterets  Rand. 
Ved  deres  voldsomme  Sammenstød  og  ved  Dampenes 
exploderende  Kraft  knuses  de  ofte  til  Smaasteen  (La- 
pilli)  eller  til  et  grovt  Sand  eller  selv  til  et  fiint  Støv, 
den  saakaldte  vulkanske  Aske,  der  fylder  Luften  og  som 
en  Regn  falder  over  hele  Omegnen. 

Hurtigere  og  hurtigere  folge  Explosionerne  paa  hver- 
andre, den  ene  Dampsky  jager  den  anden  foran  sig  ud 
af  Kraterets  Munding  og  tvinger  den  til  at  brede  sig 
ud  til  Siden.  Medens  Mørket  ruger  over  Omgivelserne, 
og  kun  den  flere  tusinde  Fod  høie  ildlysende  Støtte  ka- 
ster sit  Skær  over  den  begyndende  Ødelæggelse,  stiger 
Lavaen  fra  Dybet  under  Brøl  og  Bragen  og  Torden, 
der  selv  hos  de  smaae  Vulkaner  kan  høres  Hundreder 
af  Mile  omkring,  ^)  høiere  og  høiere  i  Krateret,  idet  den 
snart  stivner  paa  Overfladen  snart  atter  brister  og  lader 
ny  flydende  Masse  trænge  ud.  Man  seer  den  lyse 
over  Kraterets  Rand,  ja  selv  hænge  en  Tidlang  truende 
ud  over  den;  endelig  skærer  den  sig  under  sit  størknede 

^)  Udbmddet  af  Vulkanen  Cosiguina  i  Nicaragua  i  Aaret  1834  hør- 
tes som  et  nær  Tordenveir  i  Kingston  paa  Jamaica,  ja  endog  i 
Santa-Fé-de-Bogata  i  Sydamerica,  der  ligger  230  Miil  fra  Cosi- 
guina, altsaa  ligesaa  langt  som  Madrid  fra  Leipzig.  At  der  ligger 
20,000'  høie  Bjergkjæder  eller  dybe  Dale  mellem  Stederne  hin- 
drer ikke  Lyden,  hvilket  tilligemed  den  store  Afstand,  hvori  den 
høres,  viser  at  det  ikke  er  gjennem  Luften,  men  .gjennem  den 
faste  Jordskorpe,  at  Lydbølgerne  bevæge  sig.  Deraf  kommer  det 
ogsaa,  at  man  ikke  hører  Larmen  i  nogen  bestemt  Retning,  men 
at  den  synes  at  komme  allevegne  fra.  Ved  Udbruddet  paa  Øen  Sura- 
bawa  ved  Java  i  1 8 1 1  sendte  man  fra  Kysten  af  den  sidste  0  Skibe  ud  i 
Søen,  fordi  man  troede  at  høre  Nødskud,  medens  man  et  andet 
Sted  antog ,  at  en  af  Militairposterne  inde  i  Landet  var  blevet 
angrebet  af  Indianerne,  og  hurtigt  lod  Soldaterne  rykke  ud  for 
ftt  komme  den  til  Hjelp. 


81 

Dække  en  Vei  gjennem  den  svage  Kraterrand  og  flyder 
roligt  over,  eller  ogsaa  brister  pludseligt  Slaggekeglen 
eller  Bjergets  Side  ved  den  forenede  Virkning  af  Lava- 
so  ilens  Tryk  og  de  voldsomme  Explosioner;  den  saalænge 
bundne  Strøm'*)  styrter  nu  ud,  kaster  sig  som  et  Lyn 
ned  ad  den  steile  Skraaning,  hvor  kun  enkelte  Pletter 
og  henkastede,  langt  udtrukne,  størknede  Masser  betegne 
dens  øvre  Løb,  falder  i  Ildcascader  over  Bratninger, 
kniber  sig  ind  til  en  dyb  Strøm  i  snevre  Kløfter  og  vi- 
der sig  ud  til  Smaasøer  i  Bredningerne,  deler  sig,  naar 
den  møder  Hindringer,  i  flere  Grene,  der  atter  forene 
sig,  eller  taamer  sig  op  til  Smaabjerge  for  at  overvælde 
dem,  afskærer  Flodernes  Løb  og  dæmmer  dem  op  til 
Søer,  men  exploderer  undertiden  selv  ved  den  pludse- 
lige Berøring  med  Vand,  tilintetgjør  Skove,  Agre  og 
Boliger  og  standser  ofte  ikke,  før  den  har  kølet  sit  Ra- 
seri i  Oceanet.  Ved  Kampen  mellem  den  halvtstivnende 
Skorpe  og  det  flydende  Indre  antage  disse  Lavastrømme 
et  yderst  vildt  og  uregelmæssigt  Ydre,  især  i  deres 
mellemste  Lob,  hvor  Skraaningen  er  mellem  2®  og  5**. 
Snart  lægger  Overfladen  sig  i  dybe  Længdefolder,  der 
løbe  parallelt  med  Strømmens  Retning,  snart  rynkes  den 
paa  tvers  ved  de  mødende  Hindringer;  her  løfte  Damp- 
blærerne  en  Lavamasse  tilveirs,  sprænge  den  og  lade  dens 
sønderrevne  Rande  staae  stivnede  i  de  bizarreste  For- 
mer, hist  skyder  en  lille  Ildstrøm  sig  piilsnar  ud  af  en 
Spalte,  bugter  sig  slangeagtigt  hen  i  Luften  eller  langs 
Jorden  og  størkner  til  den  saakaldte  Touglava.  Andre 
Steder  taarne  de  svømmende  Lavamasser  sig  op  til 
Høie  af  30 — 40'   og  give   den  hele  Strøm  Liighed  med 

*)  Om  Lavaens    Flydenhed  og  Temperatur  §ce  min  Afhandling   ora 
den  indre  Jordvarme  Side  47 1^48. 


et  pludseligt  frosset  stormbevæget  Hav  eller  med  de  op- 
skruede Ilsmasser,  der  dannes  ved  lisgangen  i  Floderne. 
Det  er  disse  vilde  og  forvirrede  Lavamasser,  som  Sici- 
lianerne have  betegnet  med  Navnet  „Sciarre".  Inde- 
sluttet mellem  den  stivnede  Overflade  og  de  Slagge- 
volde,  den  selv  optaarner  langs  sine  Sider,  som  i  en 
Slaggesæk  og  beskyttet  af  denne  mod  Atmosphærens  Af- 
køling vælter  den  flydende  Lava  sig  under  2®  Hældning 
ned  i  sit  nedre  Løb,  hvor  den  endelig  kommer  til  ydre 
Ro  ved  Overfladens  fuldkomne  Afkøling,  men  hvor  dog 
mange  Aar  efter  dens  Udbrud  Fumaroler,  der  bryde  ud 
af  dens  Spalter,  vidne  om,  at  dens  Indre  endnu  er  i 
Gæring.  Paa  Lavaspalterne  sublimerer  ofte  Kogsalt  eller 
Salmiak  i  saadan  Mængde,  at  man  har  kunnet  belæsse 
Heste  og  Vogne  dermed  og  føre  dem  til  Torvs  i  de  om- 
liggende Byer,  og  i  deres  Indre  dannes  store  Huler,  deels 
ved  de  indesluttede  Vanddampes  Udvidelse,  deels  ved 
at  en  Deel  af  Lavaen  flyder  frem  uden  at  følges  efter 
af  den  øvi-ige,  hvorved  der  opstaaer  et  tomt  Rum.  Fra 
Loftet  i  disse  Huler  hænger  Lavaen  ned  i  smukke  dryp- 
steensagtige  Figurer. 

Undertiden  ere  Lavastrømmene  kun  et  Par  Fod 
høie  og  mindre  end  100'  brede  og  standse  efter  et  kort 
Løb,  men  til  andre  Tider  opnaae  de  en  uhyre  Mægtig- 
hed og  tilbagelægge  flere  Mile,  før  de  komme  til  Ro. 
Den  store  Ætnastrøm  fra  1669  brød  ud  paa  Bjergets 
Skraaning  fra  Mønte  Rossi,  en  af  de  mange  parasitiske 
Slaggekegler,  der  have  dannet  sig  paa  Bjergets  Spalter 
under  de  forskjellige  Udbrud,  og  styrtede  sig  ned  mod 
Catanea,  der  ligger  ved  Havet  ved  Bjergets  sydlige  Fod. 
Her  taarnede  den  sig  op  til  en  Høide  af  60'  og  kastede  sig 
tildeels  ind  over  Ringmurfp^meci^clen.^Iodstand  den  mødte, 


83 

tvang  den  til  at  styge  en  anden  Vei;  den  omskred  hele 
Bymuren  paa  den  østlige  Side  og  naaede  Havet  efter 
et  L«b  af  2  Mile  fra  dens  Udbrudssted.  Intetsteds  have 
Vulkanerne  imidlertid  udgydt  saa  uhyre  Lavastrømme 
som  paa  Island.  Fra  Skapta-Jokul  styrtede  den  Ilte 
Juni  en  Lavastrøm  hed  i  Skaptaflodens  Dal,  der  var 
begrændset  af  4 — GOO'  høie  Bredder  og  længere  nede 
udvidede  sig  til  et  Bassin,  hvori  der  laac  en  Sø.  La- 
vaen fyldte  den  hele  Flodkloft,  Bassinet  og  Søen,  steg 
endog  op  paa  Holderne  til  begge  Sider  og  traf  endelig 
en  gammel  Lavastrøm,  som  den  tildeels  smeltede.  Den 
18de  fulgte  en  anden,  der  udbredte  sig  over  den  første 
og  kastede  sig  ned  over  Vandfaldet  Stapafossens  Dal- 
skraaning,  og  da  en  trcdie  og  større  fulgte  efter  den 
3die  August,  blev  den  af  de  foregaaende  nødt  til  at 
stige  op  ad  og  indslaae  en  ganske  anden  Betning  ind  i 
Hverfisfliot-Dalen.  Den  blev  100'  høi,  2—3  Mile  bred 
og  10  Mile  lang.  Og  dog  skulle  disse  Strømme  være 
ubetydelige  i  Sammenligning  med  de  Lavamarker,  der  be- 
dække Øens  lidet  bekj endte  Indre. 

Ved  Lavaudbruddene  have  Dampene  endelig  faaet 
tilstrækkelig  Udvei,  de  have  løftet  den  spærrende  Lava- 
Ventil,  og  ledsagede  af  uhyre  Askemasser  stige  de  ind- 
til 10,000'  Fods  Høide.  Men  Luftens  Modstand  stand- 
aer  de  stigende  Askedele,  og  Trykket  af  de  uophørligt 
efterfølgende  tvinger  dem  til  at  brede  sig  ud  til  Siden, 
hvor  de  finere  Dele,  baarne  af  Luften,  hænge  som  en 
mork  vidtudbredt  Sky  over  Bjerget^).  Det  er  denne  Form 
af  Askesøilen,  som  den  yngre  Plinius  saa  træffende  sam- 
menlignede med  Pinien,  „det  sydlige  Italiens  stolte  Træ, 
hvis  LiTv,  der  bæres  af  faae  Grene  i  lige  Hoide,  svæver  hoit 
*)   See  Træsnittet  Side  90. 


84 

I  Luften  over  den  slanke  Stamme."  Hvorledes  disse 
utrolige  Askemasser  dannes,  derom  hersker  der  endeel  Uenig- 
hed. Snart  ere  de  vel  frembragte  ved  de  opkastede  Slagge- 
stykkers  Sammenstød  og  Rivning  mod  hverandre,  snart 
af  hele  faste  Lavamassers  pludselige  Explosion,  snart 
dannes  de  maaskee  ogsaa  ved,  at  selve  den  flydende 
Lava  sprænges  saa  hurtigt  i  Luften,  at  den  opløses  al- 
deles i  Smaadraaber  ligesom  Vand,  der  skydes  ud  af  et 
Gevær,  og  størkner  i  Luften.  Den  fine  Aske  føres  un- 
dertiden af  Vinden  langt  bort  til  jaerne  Steder.  Ved 
Heklas  Udbrud  i  1846  faldt  Asken  paa  Skibe  under 
skotske  Kyst,  og  Ætnas  Aske  er  mangen  Gang  baaret 
til  Malta  ja  selv  til  Afrikas  Kyst.  Fra  den  lille  Vulkan 
Cosiguina  i  Central  -  Amerika ,  som  vi  allerede  tidligere 
have  omtalt,  kom  Asken  som  en  tyk  Uveirssky  170  Mile 
over  Havet  til  Kingston  paa  Jamaica,  hvor  den  for- 
dunklede Himlen  over  hele  Øen.  Blandet  med  Vand- 
dampene i  Luften  danner  Askestøvet  en  klæbrig  Deig, 
der  overtrækker  Planternes  Blade  og  Grene,  og  hindrer 
deres  frie  Livsvirksomhed  eller  dræber  dem  ved  den  ætsende 
Syre,  Vandet  ofte  fører  med  sig.  Hele  Viinplantninger 
og  Olivenskove  ere  paa  denne  Maade  gaaede  til  Grunde. 
Men  dette  er  ikke  den  største  Ulykke.  De  af  Vulkan- 
krateret opstigende  Vanddampe  afkøles  og  fortættes  i  de 
høiere  Luftlag  og  falde  ned  som  Eegn.  Denne  Fortæt- 
ning er  ledsaget  af  stærke  elektriske  Udladninger.  Vold- 
somme Lyn  skyde  fra  Damp-  og  Askeskyen  ud  i  alle 
Retninger,  og  Himlen  blander  sin  Torden  med  Vul- 
kanens Brøl.  Den  opstigende  hede  Luftstrøm  trækker 
Luften  til  sig  fra  alle  Sider,  og  dennes  Fugtighed  bidrager 
sit  til  Regnskyllene.  Enhver  lille  Sky  synes  som  med 
Troldomsmagt  at  drages  mod  Bjergets  Spidse,  og  neppe 


85 

har  den  naaet  den,  før  øieblikkeligt  Vandet  styrter  ned. 
Utrolige  Vandmasser,  formelige  Skybrud,  undertiden 
endog  ledsagede  af  Hagelstorme  udgyde  sig  over  den 
ulykkelige  Egn  trindt  omkring  og  fuldende  Fordærvel- 
sen ved  at  rive  de  nedfaldende  Sand-  og  Askemasser 
med  sig  og  sammenskylle  dem  i  Dalene.  Det  var  vel 
saadanne  Dyndstrømme,  og  hverken  et  Lavaudbrud  eller  et 
almindeligt  Askefald,  der  tilintetgjorde  de  blomstrende 
Stæder  Herculanum  og  Pompeii  i  Aaret  79  ved  at  dække 
dem  med  en  indtil  112'  mægtig  Dyndmasse,  der  trængte 
ind  i  Værelser  og  Kjeldere  og  ligesom  afstøbte  den 
hele  By*) ;  kun  ved  en  saadan  hermetisk  Tillukning 
af  Alt  blev  det  muligt,  at  Træværk,  Fiskenæt,  Lærred, 
Papyrusroller  ja  selv  friske  og  indsyltede  Frugter  kunde 
holde  sig  saa  godt,  som  de  have  gjort  det.  Denne  „lava 
d'acqua",  som  Neapolitanerne  kalde  den,  frygtes  ogsaa 
ofte  langt  mere  af  Beboerne  af  vulkanske  Egne  end  den 
egenlige  Lava,  „lava  di  fuoco."  Ligesom  de  islandske  Vul- 
kaner ere  bekjendte  for  deres  store  Lavastrømme,  ere  Java- 
Vulkanerne  især  berygtede  for  deres  ødelæggende  Dyndmas- 
ser. Ved  Galungungs  græsselige  Udbrud  i  1822  exploderede 
næsten  hele  Vulkantoppen  (som  overhovedet  længe  slum- 
rende Vulkaner  ofte  begynde  en  ny  Virksomhed  med  et 
yderst  voldsomt  Udbrud,  hvorved  den  i  lang  Tid  til- 
stoppede Kratermunding  sprænges  aaben,  og  hele  Bjerg- 
spidsen styrter  sammen),  og  Brudstykkerne  af  denne 
forenede  sig  med  de  udkastede  Slagge-  og  Askemasser 
og  med  de  Vandmasser,  der  deels  hidrørte  fra  Skybrud- 
dene deels  endogsaa  syntes  at  udkastes  af  selve  Krater- 
mundingen,  til  en   af  de  frygteligste  Dyndstrømme,    der 

*)  Man  har  endogsaa  fundet  en  Moder  med  sit  Barn  i  Armen  inde- 
sluttet og  afstøbt  i  Aske. 


*  # 

aldeles  begravede  et  stort,    herligt  og  dyrket  Landstrøg 
med  114  Smaabyer. 

Det  stærke  Askefald  antyder  i  Reglen  Slutningen  af 
Udbruddet;  lidt  efter  lidt  blive  Stødene  svagere,  ognaar 
Asken  fra  at  være  sort  eller  mørkegraa  antager  en  ly- 
sere og  lysere  Farve  og  tilsidst  bliver  næsten  sneehvid, 
hilses  denne  Forandring  med  Jubel  af  Beboerne  som  et 
Tegn  paa  en  snart  tilbagevendende  Hvile;  thi  P]rfaringen 
fra  tidligere  Leiligheder  lærer ,  at  dermed  ende  sædvan- 
ligt Udbruddene,  og  Vulkanen  har  udtømt  sin  Voldsom- 
hed. Dog  vedbliver  undertiden  Maaneder  efter  at  Hvile 
er  indtraadt,  Kulsyre  at  bryde  ud  af  Jorden  ved  Bjer- 
gets Fod  og  udbrede  sig  som  en  Giftsø  af  flere  Fods 
Dybde  over  Overfladen  af  Marker,  Skove  og  Enge 
eller  fylde  Brønde  og  Kjeldere.  Intet  levende  Væsen 
kau  modstaae  Indvirkningen  af  denne  qvælende  Atmos- 
phære;  Planterne  gaae  ud  fra  Roden  af.  Harer,  Høns 
og  andre  Smaadyr  falde  døde  til  Jorden,  og  finde  Ud- 
bruddene Sted  i  Havet  eller  i  ferske  Vande,  svømme  Fi- 
skene bedøvede  omkring  eller  omkomme,  hvis  de  ikke 
hurtigt  søge  deres  Frelse  i  Flugten.  Endelig  er  der 
atter  Ro,  og  hvis  Asken  er  frugtbar  og  Klimaet  gun-  , 
stigt,  iler  man  hurtigt  ud  at  opslaae  sin  Bolig  paa  den 
rige  Jordbund ;  og  Viin-,  Oliven-  og  Orangeskove  dække 
snart  den  mørke  Aske. 

Ved  et  saadant  vulkansk  Udbrud  som  det ,  vi  hid- 
til have  søgt  at  beskrive,  kan  en  betydelig  Askekegle 
opkastes  paa  een  eneste  Dag.  De  forhistoriske  Vulkaner  i 
Auvergne,  i  Eifel  og  i  Catalonien  synes  at  have  været 
eaadanne  Døgnfrembringelser,  og  i  en  ny  Tid  har  Mønte 
Nuovo  i  de  phlegræiske  Marker  N.  V.  for  Neapel,  der 
dannedes  den    29de  og  30te  Septbr.   1538   i    den  korte 


87 

Tid  af  48  Timer,  afgivet  et  nyt  Beviis  paa  en  eaadan 
pludselig  Bjergdannelse  ved  Udkastelse  af  løse  Slagge- 
og  Askemasser.  Jorden  aabnede  sig  nemlig  aldeles  uven- 
tet ved  Havets  Bred  og  opkastede  en  saadan  Mængde 
Pimpsteen*)  og  Aske,  at  der  i  den  nævnte  korte  Tid 
dannedes  en  Kegle  af  442'  Høide  med  et  400'  dybt 
Krater.  Dette  Exempel  staaer  temmeligt  ene,  thi  de 
fleste  nyere  Udbrud  have  fundet  Sted  under  Havet, 
hvorved  baade  Keglens  Form  forstyrres  og  Iagttagel- 
serne af  de  ledsagende  Fremtoninger  vanskeliggjøres. 
Naar  den  opkastede  Slaggekegle  naaer  op  over  Havets  Vulkan- 
Overflade,  optræder  det  vulkanske  Udbrud  som  ^dan- ^«"^^J^^"^^'' 
nende,  men  kun  faae  af  disse  nydannede  Øer  have  kunnet 
modstaae  Bølgernes  Angreb.  De  gjentagne  Forsøg  Na- 
turen ligesom  gjorde  paa  at  skabe  en  0  ved  Kysten  af 
St.  Miguel,  eft  af  de  azoriske  Øer,  i  Aarene  1638,  1691, 
1719  og  endelig  sidst  i  1811,  vakte  i  Begyndelsen  ikke 
tilstrækkelig  Opmærksomhed,  og  de  ulykkelige  Krigsfor- 
hold i  det  sidste  Aar  hindrede  dengang  en  omhyggelig 
Undersøgelse.  Derimod  blev  den  lille  0,  som  1831 
dannede  sig  i  Havet  Sønden  for  Sicilien,  besøgt  af  flere 
af  Nutidens  anseteste  Geognoster  og  Physikere  og  under 
sin  korte  Tilværelse  beæret  med  ikke  mindre  end  syv 
Navne.  Fra  den  28de  Juni  til  den  2den  Juli  havde  hef- 
tige Jordstod  sat  Beboerne  af  Sciacca  paa  Siciliens 
Sydkyst  i  Skræk.  De  anede  ikke  Betydningen  af  disse 
Stød,  men  efter  det  sidste  begyndte  sandsynligviis  den 
nye  0  at  danne  sig  paa  et  Sted  i  Havet,  som  var  600 — 
700'  dybt.  Et  forbiseilende  Skib  saae  den  8de  Juli 
Vandet  hæve  sig  under  tordnende  Larm  til  en  Høide  af 


•)  Pimpstecn  er  en  poros  Lava,    der    er  blevet  saa  opblærct  ved    de 
indesluttede  Dampe,  at  den  kan  svømme  paa  Vandets  Overflade. 


8^ 

80',  dernæst  atter  styrte  ned  og  vige  Pladsen  for  tykke 
E(^gsøiler,  der  fordunklede  hele  Horizonten.  Rundtooi 
var  Havet  i  en  urolig,  kogende  Bevægelse,  og  mange 
dode  Fiske  dreve  om  paa  dets  Overflade.  Den  12te  Juli 
mærkede  man  i  Sciacca  en  paafaldende  stærk  og  besvær- 
lig Svo\lbrintelugt,  og  Sydvestvinden  kastede  en  Mængde 
porose  Slaggestykker  i  Land;  den  13de  saae  man  en- 
delig tydeligt  i  Horizonten  den  opstigende;  Rogsøile,  der 
om  Katten  saae  ud  som  en  lldsøile;  nu  og  da  tonede 
en  rullende  Torden  hen  over  Havet,  og  man  kunde  nu 
ikke  længere  tvivle  om,  at  der  fandt  et  vulkansk  Ud- 
brud Sted.  Tre  Dage  efter  saae  man  fra  et  Skib,  der 
kom  fra  Girgenti,  paa  det  Sted,  hvor  Røgsøilen  steeg 
op,  en  lille  0  af  12'  Høide  med  et  Krater,  hvorfra  der 
opsteeg  uhyre  Dampskyer  og  udkastedes  Slagger.  Efter- 
haanden  tiltog  den  i  Hoide  og  Omfang  og  var  den  23de 
800'  bred  og  60'  hoi;  senere  steeg  den  til  220'  over 
Havet.  Kjedende  sig  til  hverandre  og  rullende  gjennem 
og  over  hverandre  dannede  de  opstigende,  sneehvide 
Dampkugler  en  i  Sollyset  prægtigt  skinnende  Søile,  hvis 
Høide  ansloges  til  c.  2,000'.  Gjennem  denne  uden  Larm 
opadruUende  Dampstøtte  skøde  nu  og  da  store,  sorte 
Slaggestykker  ligesom  mørke  Meteorer,  der  pludseligt 
krydsede  de  stigende  Sneekugler  og  forsvandt.  Pragt- 
fuldest viste  den  hele  Fremtoning  sig  imidlertid  ved  de 
fra  Tid  til  anden  indtrædende  voldsomme  Udbrud  af 
Slagger,  Aske  og  Sand.  Umiddelbart  under  den  hvide 
Dampstøtte  hævede  sig  da  frygteligt  truende  og  ofte 
tumlende  sig  indtil  600'  Hoide  en  tyk  sort  Røgsky,  der 
med  sin  øverste  Deel  udbredte  sig  neegformigt  til  alle 
Sider.  De  nedstyrtende  og  bestandigt  paa  ny  opsti- 
gende Slagge-  og  Sandmasser  vare  i  uophørligt  Arbeide 


89 

inde  i  den  mørke  Sky,  og  naar  et  Slaggestykke  fik  en 
større  eller  ekjævere  Fart  end  de  andre  og  floi  udenfor 
Hovedmassen,  trak  det  en  Hale  af  sort  Sand  efter  sig, 
og  der  opstod  derved  mærkværdige,  straalcformede  Grup- 
peringer, ligesom  m«rktfarvede  Eaketbundter  eller  dunkle 
Cypresgrene,  der  frembøde  et  ubeskriveligt  skjønt  Syn. 
Havet  hvislede  og  sydede  af  de  talrige,  nedstyrtende, 
aabenbart  stærkt  ophedede  Sand-  og  Askemasser,  og 
hvide  Dampskyer  stege  rundt  omkring  op  af  det  og 
skjulte  Øen  for  Beskuernes  Blikke.  Ingen  Flammer  og 
ingen  Lysning  lod  sig  mærke;  derimod  saae  man  ved 
voldsomme  Slagge-  og  Askeudbrud  smaae,  klartlysende 
Lyn  fare  gjennem  den  sorte  Askesøile,  hver  Gang  led- 
sagede af  en  tydelig,  længe  vedvarende  Torden,  som 
hørt  fra  det  Fjerne  lød  som  en  eensformigt  henrullende 
Larm.  Saaledes  vedvarede  denne  pragtfulde  Fremtoning 
afvexlende  snart  et  Qvarteer  snart  en  heel  Time  uden 
Afbrydelse,  saa  indtraadte  en  kort  Hvileperiode,  hvori 
der  kun  udstødtes  Dampskyer,  men  som  snart  afbrødes 
af  de  voldsommere  Udbrud.  Før  hvert  af  disse  iagttog 
man,  at  Vandet  som  fyldte  Krateret,  styrtede  ud  af  dette 
i  taarnhøie  Bølger,  baaret  paa  den  mørke  Røgskyes 
Top.  Den  12te  August  ophørte  Udbruddene  og  den  18de 
betraadte  en  Englænder  for  første  Gang  den  jomfruelige 
0,  som  han  fandt  kun  at  bestaae  af  løse  Slagger.  Den 
ene  Side  af  Kraterranden  var  nedbrudt,  og  Havvandet 
dannede  inde  i  Krateret  en  lille,  af  Jern  rødfarvet  Kra- 
tersø.  Brændingen  nedbrød  snart  den  svage  Bygning, 
og  i  Slutningen  af  December  var  den  atter  forsvunden, 
og  kun  en  Dampsøile  antydede  dens  Sted,  men  en  lang- 
strakt Grund  blev  tilbage,  hvor  der  før  havde  været 
600'  Dybde.      Den    største  bekjendte  0 ,    som  vides   at 


00 


Vfiere  dannet  ved  et  saadant  submarint  vulkansk  Udbrud, 
er  Joanna  Bogosslowa  ved  Unalaschka,  en  af  Aleuterne, 
i  det  kamtschadalske  Hav,  men  vi  skulle  ikke  gaac  ind 
paa  en  Beskrivelse  heraf,  da  disse  Ødannelser  i  det  Hele 
finde  Sted  under  de  samme  Fremtoninger.  Udbruddene 
varede  fra  1796  til  1823,  og  Øen  naaede  et  Omfang  af 
4  Miil  og  en  Høide  af  over  2,100',  men  var  allerede  i 
1832  sunket  ned  til  1,400'. 
o-      .  En  lasngere  vedvarende  Virksomhed    af  de  under- 

vulkaner,  jordiske  Kræfter  udover  imidlertid  en  langt  mere  stor- 
artet Indflj'delsé  paa  Omegnens  Configuration  ved  at 
hæve  de  Krat eraabnin gen  omgivende  Steenarter  og  danne, 
hvad  man  har  kaldet  en  Hævningskcgle.  Naar  senere 
den  virksomme  Vulkan  i  denne  opkaster  en  los  Slagge- 
kegle,  har  man  en  Forening  af  en  Hævningskegle  med  en 
Udbrudskegle,  og  af  dette  Slags  ere  de  fleste,  større,  i  lang 
Tid  virksomme  Vulkaner,  som  Vesuv,  Ætna  og  Piqc. 
Vi  ville  nærmere  betragte  den  første  af  disse. 


^ 


\  /> 


Idealt   Gjennemsnit  af  Vesuv    fra    Nord    til    Syd.      a.  Monte    fiomina. 

b.  Atrio  del  Cavallo.     o.  Vesuvs  Askekegle.     d.  De  ældre  Lag  af  Lava 

og  Slagge,     e.  Fumaroler,  der  opstige  af  en  Lavastrøm. 


91 

Vesuvs  Askekegle  rager  op  til  en  Høide  af  3,764', 
men  Hovedmassen  af  Bjerget  dannes  af  den  halvkreds- 
formede  Vold,  Monte  Somma,  der  omgiver  Keglen  paa 
dens  nordlige  og  østlige  Side  med  en  næsten  lodret 
Væg,  saaledes  at  en  hesteskoformet  Dal ,  Atrio  del  Ca- 
vallo  bliver  tilbage  mellem  dem.  Men  medens  Aske- 
keglen er  sammensat  af  løst  sammenkastede  Slagge- 
stykker  med  enkelte  tynde  Lavastriber  imellem,  bestaaer 
Monte  Somma  derimod  af  en  Mængde  compakte  og  mæg- 
tige Lag  af  Lava,  der  vexle  med  Lag  af  løse  Slagger 
og  Aske  og  ligge  regelmæssigt  over  hverandre  som  Blade 
i  en  Bog.  Disse  Lag  hælde  udad  fra  Bjerget  under 
Vinkler  af  24^—50^.  I  denne  Stilling  kunne  de  umu- 
ligen  være  afieirede  fra  Begyndelsen  af,  thi  paa  saa 
stærk  en  Skraaning  vilde  Lavastrømmen  styrte  ned  med 
en  saadan  Fart,  at  kun  enkelte  Pletter  vilde  antyde,  at 
den  havde  været  der,  medens  vi  her  finde  jævnt  ud- 
bredte, faste,  steenagtige  Lag  leirede  over  hverandre, 
og  vi  slutte  deraf,  at  de  engang  i  fordums  Tid  maae 
være  udstrømmede  over  en  næsten  horizontal  Flade  og 
først  senere  løftede  op  i  deres  nuværende  Stilling.  Be- 
tragte vi  den  steile  Væg  af  Monte  Somma,  som  vender 
ind  mod  Atrio  del  Cavallo,  opdage  vi  ogsaa,  hvad  det 
er,  der  har  bragt  Lagene  ud  af  deres  Stilling.  Vi  finde 
den  nemlig  gjennembrudt  af  en  utallig  Mængde  1' — 12' 
brede  Lavagange,  der  ikke  ere  andet  end  Udfyldninger 
fra  Dybet  af  ligesaa  mange  Spalter,  der  fra  Midten  af 
Vulkanen  straalc  ud  til  allé  Sider  og  gjennemskjære  I^agene. 
Denne  Udfyldning  af  de  tomme  Spalter  med  Lavamasse 
fra  Dybet  maatte  nodvendigviis  have  tilfølge,  at  Lagene 
svulmede  og  bleve  trængte  opad,  mere  nær  ved  Kra- 
termundingen, hvor  Spalterne  ere  videst,  mindre  udadtil, 


92 

hvor  de  efterhaanden  blive  snevrere  og  tilsidst  forsvinde. 
Vi  kunne  altsaa  udmale  os  Vesuvs  Historie  paa  føl- 
gende Maade.  I  en  §ern  forhistorisk  Tid  fandt  paa  det 
Sted,  hvor  nu  Vesuvs  Askekegle  staaer,  heftige  vul- 
kanske Udbrud  Sted.  Mægtige  Lavastromme  udbredte 
sig  til  alle  Sider.  Slagge-  og  Askefald  dækkede  disse 
for  selv  igjen  at  dækkes  af  nye  Lavastrømme,  og  saa- 
ledes  blev  i  Tidernes  Lob  en  sandsynligviis  meget  flad 
Kegle  af  vexlende  Lava-  og  Slaggemasser  opbygget  rundt 
om  Udbrudsaabningen.  Ved  de  vedholdende  voldsomme 
Detonationer  i  Dybet  sprængtes  siden  denne  Kappe,  og 
der  dannede  sig  talrige  Spalter,  der  straaleformigt  løb 
ud  fra  A  åbningen  og  tabte  sig  udadtil,  men  strax  fyldtes 
af  den  ildflydende  Lava.  Under  den  bestandige  Gjen- 
tagelse  heraf  svulmede  den  Krateret  nærmeste  Deel  efter- 
haanden op  og  reiste  sig  som  en  Vold  med  lodrette  Vægge 
omkring  det.  Saaledes  dannedes  Monte  Somma  som  et 
Kingbjerg  om  en  stor  Dal  i  Midten.  Om  disse  Udbrud 
og  denne  Hævning  synes  Oldtidens  Skribenter  ikke  at 
have  havt  nogen  Kundskab,  thi  Strabo  beskriver  Vesuvs 
Krater  som  en  noget  fordybet,  frugtbar  Dal,  skj  ondt  dog 
den  omgivende  Volds  askeagtige  Udseende  og  sorte 
Steenarter  med  porøse  Huulheder,  der  saae  ud  som  om 
Ilden  havde  gnavet  paa  dem,  hos  den  skarpsindige  Be- 
skriver vakte  Formodningen  om,  at  „Stedet  engang 
havde  brændt  og  havt  Ildkrater,  men  senere  var  blevet 
slukket  igjen,  da  Brændstoffet  gik  ud."  Askekeglen  exi- 
sterede  altsaa  ikke  dengang,  og  dermed  stemmer  det  og- 
saa,  at  ingen  af  de  ældre  Forfattere  omtale  den  iøine- 
faldende  Tvedeling  i  to  Bjerge,  som  nu  characteriserer 
Vesuv.  Da  var  det,  at  de  underjordiske  Kræfter 
pludseligt  i  Aaret  79  overraskede  de  sorgløse  Beboere  af 


93         • 

Bjergets  Skraaning  og  Fod;  8  Dages  Slagge-  og  Aske- 
regn var  tilstrækkelig  til  at  reise  den  nuværende  Aske- 
kegle i  det  gamle  Krater,  nedbryde  Monte  Sommas 
vestlige  Eand  og  begrave  den  herlige  Egn  mellem  Vul- 
kanen og  Havet  med  dens  pragtfulde  Byer  under  en 
Strøm  af  Askedynd,  og  fra  det  Øieblik  var  Vesuv  en 
virksom  Vulkan  i  næsten  1,300  Aar,  da  en  lang  Hviletid 
paa  200  Aar  atter  lokkede  Folk  til  at  opslaae  deres  Pauluner 
i  den  rige  og  frugtbare  Askejord  og  vakte  et  Haab,  som 
Udbruddet  i  December  1631  bittert  skuffede,  thi  da  be- 
gyndte der  en  ny  Virksomhedsperiode ,  som  siden  ikke 
har  været  længe  afbrudt. 

Vi  have  allerede  havt  Leilighed  til  at  omtale  de 
ødelæggende  Dyndstrømme,  der  ledsage  adskillige  vul- 
kanske Udbrud,  men  disse,  hvis  Vand  hidrører  fra  de 
vulkanske  Uveir  eller  fra  Smeltningen  af  Snee  og  Es 
paa  de  Vulkaner,  der  naae  op  over  Sneelinien,  eller  fra 
Smaasøer,  der  have  dannet  sig  i  de  udslukte  Vulkaners 
Kratere,  eller  endelig  fra  store  Vandbeholdninger  i  under- 
jordiske Huler,  og  hvis  øvrige  Materiale  leveres  af  de 
udkastede  Sand-  og  Askemasser,  maae  ikke  forvexles 
med  de  Dyndstrømme ,  der  bryde  ud  af  selve  Kraterets 
A åbning  hos  visse  Vulkaner  og  udgjøre  disses  egentlige 
Lavaudbrud.  Man  har  været  altfor  tilbøielig  til  at  un- 
dervurdere disse  „Djmdvulkaners"  Betydning  og  mere  />«„</. 
bedømt  dem  efter  deres  Hviletilstand  end  efter  deres  Ud-  ^"'*^«"«'" 
brudsfremtoninger,  hvori  de  fuldkomment  ligne  de  egen- 
lige Lavavulkaner.  Macaluba  paa  Sicilien,  efter  hvilken 
de  ofte  kaldes  med  et  fælleds  Navn  Macaluber,  er  den 
bekjendteste  og  var  allerede  i  Virksomhed  paa  Strabos 
Tid.  Den  danner  i  den  ton-e  Aarstid  en  afstumpet 
Hoi  af  en  150'  Høide,  hvis  Top  er  besat  med  en  Mængde 


•         94 

Smaakegler,  af  hvilke  de  største  ere  3 — 4',  de  mindste 
ofte  kun  et  Par  Linier  ho ie  og  hver  forsynet  med  en  tragtformet 
Fordybning.  Grunden,  hvorpaa  disse  Kegler  staae,  bestaaer 
af  en  graa  Leerart,  der  er  sprukket  i  alle  Retninger,  og  den 
stærke  Gyngen,  man  fornemmer,  naar  man  gaaer  hen 
over  den,  viser  tydeligt,  at  man  befinder  sig  paa  en 
Skorpe  af  udtørret  Leer,  der  dækker  det  vellingagtige 
Dynd  nedenunder,  ligesom  Græs-  og  Mostæppet  gjør 
det  i  vore  Mosegynger.  Et  saadant  koldt,  halvtflydende 
Dynd  strømmer  ogsaa  ud  af  de  smaae  Krateraabninger 
i  Keglerne,  stiger  indtil  Keglens  Rand  og  blærer  sig  op 
til  en  lille  Boble,  der  brister  med  et  Knald  som  naar 
Proppen  springer  af  en  Flaske,  hvorved  det  Dynd,  der 
danner  Blæren,  kastes  ud  til  alle  Sider,  medens  Resten 
synker  ned  i  Krateret  igjen  for  efter  2 — 3  Minuters  For- 
løb atter  at  komme  tilsyne.  Man  har  seet  over  100 
saadanne  Kegler,  men  saavel  deres  Antal  som  deres  Be- 
liggenhed og  Størrelse  ere  meget  foranderlige;  foruden 
dem  gives  der  ogsaa  Huller  af  1  eller  2  Tommers  Gjen- 
nemsnit,  fyldte  med  smudsigt  Saltvand,  hvoraf  der  uop- 
hørligt opstiger  Luftblærer.  I  Regntiden  forandres  det 
Hele  til  en  eneste  utilgængelig,  gærende,  halvflydende 
Dyndmasse,  og  nu  og  da,  især  efter  lange  tørre  Som- 
mere,  finde  heftige  Udbrud  Sted,  der  sætte  Beboerne 
rundt  om  i  Skræk  og  ere  ledsagede  af  Jordstød,  der 
mærkes  i  flere  Miles  Afstand.  Luften,  der  stiger  op  af 
de  smaae  Kratere,  er  ikke  brændbar,  hvilket  derimod  er 
Tilfældet  med  den,  der  bryder  ud  af  Dyndvulkanerne  i 
Modena  og  Parma  og  især  af  dem  paa  Krimm  og  paa 
den  ligeoverfor  Kertsch  liggende  Halvø  Taman.  Kuku- 
Oba  paa  sidste  Sted  reiser  sig  som  en  regelmæssigt  o-p- 
stigendep^L,eeji;lc9gl(?i  til    en    Høide  af  260'    og    havde  i 


95 

Aaret  1794  et  meget  stærkt  Udbrud,  hvorved  en  Ild- 
søile  steeg  op  ledsaget  af  tykke  Røgskyer,  en  under- 
jordisk Torden  og  heftige  Jordskælv  mærkedes  i  50  Mi- 
les Afstand,  og  sex  Dyndstromme,  af  hvilke  een  var 
2,500'  lang ,  styrtede  ud  af  Kratermundingen.  Naphta 
spores  ved  alle  disse  Udbrud,  men  i  de  caspiske  Dynd- 
vulkaner spiller  den  en  saa  stor  Rolle,  at  de  snarere 
kunne  kaldes  Xaphtavulkaner ,  thi  de  ende  altid  med  et 
Naphtaudbrud.  Paa  den  lilleø  Tschelkin  ved  den  øst- 
lige Bred  af  det  caspiske  Hav  findes  over  3,400  Naphta- 
kilder,  hvoraf  der  haves  en  stor  Indtægt,  og  Kogsalt 
ledsager  disse  ligesom  de  egenlige  Dyndvulkaner  i  saa 
stor  Mængde,  at  det  senere  ved  at  afsætte  sig  danner 
betydelige  Lag.  Til  dem  slutte  sig  de  velbekjendte 
Udbrud    af   brændbar  Luft  (Kulbrinte)  ved  Baku,  hvis ^^''"""^ "/ 

lAiftarter. 

Største  Strømme  af  de  ildtilbedende  Parser  ere  blevne  for- 
enede i  fire  Hovedstrømme,  der  holdes  tændte  under  Navn 
af  „den  store  Ild",  medens  „den  lille  Ild"  jevnligt  udsluk- 
kes af  Regn  og  Snee.  Selv  disse  have  periodisk  voldsomme 
Udbrud.  Skjondt  nu  alle  disse  i  Størrelse  ogProducter 
fjerne  sig  betydeligt  fra  de  egenlige  Lavavulkaner,  vise 
dog  de  voldsomme  periodiske  Udbrud  hen  til  en  i  Dy- 
bet virkende  fælleds  Grundaarsag  for  dem  alle,  hvorfor 
ogsaa  den  Omstændighed  taler,  at  de  egenlige  Vulkaner, 
naar  de  nærme  sig  Slutningen  af  deres  Virksomhed, 
gaae  over  til  at  blive  Luftvulkaner,  idet  de  deels  ud- 
støde Svovlbrinte,  og  man  benævner  dem  da  Solfatarer, 
deels  betegne  deres  sidste  vulkanske  Stadium  ved  en 
uhyve  Udstrømning  af  Kulsyre  (Mofetter)  fra  Krater- 
spalterne og  deres  nærmeste  Omegn. 

Ved  den  bekjendte  Solfatara  ved  Puzzuoli  i  Nær- 
heden af  Neapel,  som  allerede  Homer  omtaler,  er  Kra- 
terformen   endnu    tydelig,    og  Traditionerne  tale  om  et 


96 

Udbrud  i  Aaret  1198.  Den  opstigende  Svovlbrinte  er 
blandet  med  Vanddampe,  som  man  fortætter  ved  Kunst 
for  at  benytte  Vandet  ved  Svovlfabrikationen.  Ved  at 
komme,  i  Berori ng  med  fugtig  Luft  ved  almindelig  Varme 
udskiller  Svovlbrinten  nemlig  Svovl,  der  udfylder  alle 
Spalter  og  beklæder  Steenarterne  med  en  hvidguul 
Skorpe,  men  en  Deel  af  den  forener  sig  med  Ilten  i  den 
athmospbæriske  Luft  til  stærkt  ætsende  Syrer,  der  de- 
componere  Steenarterne  og  give  Solfatarerne  deres  for- 
vittrede  Udseende.  Indaandet  i  større  Mæng-de  virker 
Svovlbrinten  dræbende,  hvorfor  dette  Slags  Svovlgruber 
ikke  kunne  drives  til  nogen  stor  Dybde.  Lignende  Solfatarer 
forekomme  i  Venezuela  og  paa  de  vestindiske  Øer,  af 
hvilke  den  paa  St.  Vincent  især  er  mærkelig  derved,  at 
den  efter  at  være  blevet  til  en  Solfatare  har  havt  et  vul- 
kansk Udbrud  i  Aaret  1812,  der  hele  det  forrige  Aar 
forberedtes  ved  mere  end  200  Jordstød,  indtil  endelig 
Krateret  aabnede  sig,  og  et  Damp-  og  Slaggeudbrud 
paafulgte. 

Som  den  sidste  Yttring  af  den  vulkanske  Virksom- 
hed optræde  Mofetterne  eller  Kulsyreudbruddene.  I  det 
samme  udslukte  Vulkandistrict,  i  de  saakaldte  phlegræiske 
Marker,  hvor  Solfatara  findes,  ligger  ogsaa  den  bekjendte 
Hundegrotte,  paa  hvis  indadskraanende  Gulv  den  tunge 
Kulsyre  danner  et  2 — 3'  høit  Lag,  saa  at  Mennesker 
kunne  gaae  opreist  der,  medens  Dyr,  der  ikke  bære  Ho- 
vedet høit,  qvæles.  I  det  vulkanske  Eifel  ved  Khinen, 
især  i  Egnen  om  Laachersøen,  ved  Paderborn,  i  Au- 
vergne  og  paa  Java  findes  lignende  Kulsyrekilder;  paa 
de  første  Steder  er  Jorden  ligesom  gjennemhullet  af  dem, 
paa  det  sidste  have  de  tildeels  givet  Anledning  til  den 
bekjendte  Fortælling  om  Dødens  Dal,    der  er  '^n  lang- 


97 

agtig  kjedelformig  Fordybning  med  30—35'  hoie  Vægge, 
paa  hvis  Bund  den  udbrydende  Kulsyre  staaer  som  en 
usynlig  Gifts(T,  hvori  Mennesker  og  Dyr,  der  uforsigtigen 
vove  sig  ned  i  den,  omkomme.*') 

Vi  have  alierede  for  gjort  opmærksom  paa,  at 
Kulsyre  hyppig  ledsager  de  sydamerikanske  Vulkaners 
Udbrud ,  os:  fit  den  enkelte  Vulkans  Udbrud  ofte  en- 
der  med  længe  vedvarende  Kulsyreudstrømninger;  her, 
hvor  vi  see  hele  vulkanske  Strøg  betegne  deres  Slut- 
ningsvirksomhed  ved  at  optræde  som  Kulsyredistricter,  ' 
finde  vi  et  smukt  Sammenknytningspunkt  mellem  disse 
svagere  Yttringer  og  hine  for  skildrede  imponerende 
Udbrud.  Som  oftest  er  Kulsyren  ikke  luftformig,  men 
øpløfst  i  Vand,  især  i  varmt  Vand,  og  Betragtningen  af 
de  vulkanske  Fremtoninger  leder  os  saaledes  tilbage  til 
de  varme  Kilder,  der,  som  vi  allerede  i  en  tidligere 
Afhandling  have  s  eet,  give  os  den  første,  svage, 
skjondt  sikkre  Antydning  om  en  indre  Varmekilde, 
og  som  ved  den  ledsagende  Kulsyre  nu  sees  at  knytte 
sig  til  de  ødelæggende,    lavaspyende  Vulkaner. 

Det  er  imidlertid  forst,  naar  vi  betragte  Vulkanernes  Vulkanernes 

geogranhiske 

Udbredning  paa  Jordoverfladen,  at  vi  faae  den  rette  Fore-  '  F.irdeling. 
stilling  om  deres  Betydning.  De  findes  nemlig  sjeldent 
enkeltviis,  vidt  og  bredt  adskilte  fra  ethvert  andet  Spor  af 
vulkansk  Virksomhed,  og  da  som  oftest  paa  eenligt  lig- 
gende Ger;  almindeligviis  have  de  en  selskabelig  Ten- 
dents  og  forekomme  samlede  enten  i  Grupper  eller  i  langt 
henh^bcnde  Hækker.  Herpaa  er  Inddelingen  af  Vulka- 
nerne i  Vulkanrækker   og   Vulkangrupper   bygget,    men 


^}  Hvad  Javancsenie   kalde   Goa-Upas   er  derimod   en  Solfatava  paai 
Plateauet  Djeng. 


selv  de  sidste  ere  næsten  altid  ordnede  paa  en  eller  flere, 
om  endog  korte  Linier,  og  vi  kunne  derfor  i  Alminde- 
lighed betegne  Vulkanerne  som  tilbøielige  til  at  danne 
Rækker,  snart  kun  af  nogle  Miles  Længde,  snart  Hun- 
dreder af  Mile  lange.  De  slutte  sig  fremdeles  til  Havet 
(man  kunde  næsten  sige  udelukkende,  hvis  man  ikke  ved 
historiske  Forskninger  havde  faaet  en  til  Vished  grænd- 
sende  Formodning  om  deres  Tilværelse  midt  inde  i  Asiens 
Centraldeel  saa  langt  fra  Havet,  som  det  overhovedet 
er  muligt  paa  Jordens  Overflade),  i  alt  Fald  hyppigt 
nok  til  at  begrunde  den  Formodning,  at  Havets  Nærhed 
paa  en  eller  anden  Maade  begunstiger  eller  bidrager  til 
deres  Dannelse. 

Saaledes  danne  Sydamerikas  Vulkaner  tre  store 
rækkeformede  Partier,  der  i  det  Hele  følge  Andes- 
bjergenes  Lob  langs  Kysten  og  danne  disses  høieste 
Toppe.  Under  43^  30'  S.  Br.  begynder  den  sydligste 
eller  chilesiske  Vulkanrække  med  Yanteles  og  fortsætter 
sig  derfra  mod  Nord  paa  en  Strækning  af  165  Mile, 
indtil  den  ender  med  Aconcagua,  Chiles  høieste  Bjerg 
og  Verdens  høieste  Vulkan.  Ved  et  vulkanfrit  Mellem- 
rum paa  165  Mile  er  denne  Række  adskilt  fra  Bolivias, 
der  85  Mile  lang  følger  Andeskj edens  Krumning  om  Arica- 
bugten  indtil  den  16de  Bredegrad,  hvor  en  ny  Afbry- 
delse paa  225  Mile  skiller  den  fra  Quitos  105  Mile  lange 
Dobbeltrække,  hvis  Vulkaner  ligge  fordeelte  paa  de  høie 
Kjeder,  der  indeslutte  Quitos  langstrakte  Plateau,  dog 
saaledes,  at  den  vestlige  Række  først  ret  begynder,  hvor 
den  østlige  hører  op.  Til  don  østlige  Række  høre  den 
aldrig  rygende,  spidst-kegledannede  Cotopaxi  (18,518'), 
hvis  indre  Varme  undertiden  i  en  eneste  Nat  smelter 
Sneen   paa  dens  Top    og   viser  de  forfærdede   Beboere 


dens  mørke  Trachytmasse,  og  den  regelmæssige  Anti- 
sana,  en  af  do  faae  Vulkaner  i  Sydamerika,  der  have 
leveret  Lavastrømme.  Til  den  vestlige  og  nordlige  hø- 
rer Cargairazo,  hvis  Top  styrtede  ned  1698,  saa  at  kun 
to  uhyre  Klippehorn  bleve  tilbage,  Rucu  -  Pichincha, 
fra  hvis  sønderrevne,  langstrakte,  lodrette  Krater- 
rand ,  der  bestaaer  af  uhyre,  optaarnede  Trachytblokke, 
man  seer  ned  paa  Udbrudskeglens  Top,  der  hyllet  i 
Svovldampe  rager  op  mellem  talrige  Smaakegler  fra  den 
indtil  for  faae  Aar  siden  ubetraadte,  4 — 5,000'  dybe,  otte- 
dannede  Kraterdal,  og  endelig  den  Dynd  (Moya)  og 
Fiske  udspyende,  fordærvelige  Imbaburu.  Uhyre  Masser  af 
en  vulkansk  Steenart,  Trachyt,  have  her  gjennembrudt 
de  lagdeelte  Steenarter  paa  en  lang  Spalte,  hævet  den 
ene  Side  af  Spalten,  medens  den  anden  er  bleven  lig- 
gende i  Oceanet,  og  dernæst  taarnet  sig  op  til  de  vilde 
Bjergmasser,  der  danne  Andeskjedens  Toppe.  Vi  træffe 
nu  forst  en  ny  Række,  naar  vi  over  den  lave  Panama- 
tange begive  os  ind  i  Nordamerika,  hvor  Central- Ame- 
rikas Vulkaner  danne  en  med  Kysten  parallel  SO — NV- 
Række,  der  især  er  udviklet  om  Nicaragua  og  næst  Java 
er  det  meest  sammentrængte  Vulkanparti  i  Verden.  Lige 
i  Forlængelsen  af  denne  Række  ligger  Popocatepetl, 
Mexicos  høieste  Bjerg  (17,208')  og  Centralpunktet  i  dets 
Vulkanrække,  der  løber  fra  Øst  til  Vest  tvers  over  Landet  og 
som,  naar  den  blev  forlænget  over  Yucatans  Nordkyst  og  de 
store  Antiller,  vilde  træffe  de  smaae  Antillers  bøiede  Vulkan- 
række, som  fra  St.  Eustacius  slaacr  sig  i  en  Bue  om  til  Gre- 
nada, der  ligesom  knytter  den  hele  Række  til  Venezuelas 
Kystkjode.  Et  manglende  Led  i  denne  mexikanske  Kjede, 
der  forøvrigt  mod  Vest  peger  ud  mod  de  vulkanske 
Øer,   Revilla-Gigedos,    i  det   stille  Hav,    udfyldtes  den 


100 

29de  Octbr.  1759  af  Vulkanen  Jorullo,  der  har  1,532' 
H«ide  over  Plateauet  og  er  omringet  af  mange  Tusinde 
Smaakegler,  „homitos,"  der  bedække  det  ved  Udbruddet 
hævede  Landstrøg.  I  Klippebjergene  ere  kun  den  vest- 
lige Kjede,  Sierra  Nevada,  og  den  lave  foran  denne  liggende 
Kystkjede  besatte  med  virksomme  Vulkaner;  i  Nevadas 
Forlængelse  ligger  Eliasbjerget  (17,388')  i  det  russiske 
Nordamerika;  den  østlige  Kyst,  de  egenlige  Rocky- 
Mountains,  har  kun  udslukte  Vulkaner  og  „rygende 
Høie".  Paa  Halvøen  Alaschka  begynder  en  ny  Række, 
der  over  Aleuterne  slutter  sig  til  den.  asiatiske;  men  me- 
dens Amerikas  vestlige  Vulkaner  næsten  udelukkende 
ligge  paa  den  høie,  steile  Fastlandskjede  (kun  Gallo- 
pagos  -  Øerne  og  længere  mod  Syd  flere  nydannede, 
men  atter  forsvundne  Øer  gjøre  en  Undtagelse),  ligge 
de  øst-  og  sydasiatiske  paa  Ørækker  og  ombelte  den 
hele  Kyst  fra  Kamtschatka,  der  ved  sin  Halvøform  og 
Retning  træder  ind  blandt  de  andre  Øer,  over  Kurilerne,  de  ja- 
panske Øer  (hvorfra  de  ligesom  kaste  en  Sidegreen  over 
Volcanosøerne  til  Marianenie),  Kiusiu,  Svovløen,  Formosa, 
Philippinerne  og  Molukkerne  tilSiroaogNila  (ikke  langtfra 
Amboina  og  Banda).  Her  bøier  Rækken  af  under  en  næ- 
sten ret  Vinkel  og  hjber  vestligt  i  en  Bue  over  Java, 
i  hvis  parallele  Kjeder  Vulkanerne  ligesom  have  forenet 
alle  deres  Rædsler,  Sumatra  og  langs  Halvøen  Malacca 
op  mod  den  bengalske  Havbugt. 

Denne  uhyre  Combination  af  Vulkanrækker  har  flere  Tu- 
sinde Miles  Udstrækning,  og  mod  den  forsvinde  næsten  alle 
andre.     Dog   er   Afrika,    der   selv   er  uden  Vulkaner,^) 


')  Dog  angives  saadannc  fra  Abyssinien  og   det  Inderste  af  Guinoa- 
bugtcn. 


101 

fra  Azorerne  og  rundt  om  Cap  indtil  Djebel-Tcir  i  det 
r«de  Hav  omgjordet  med  vulkanske  Øer,  og  paa  sin 
Nordside  begrændset  af  Middelhavets  Yulkanparti,  nemlig 
de  uds»lukte  spanske  og  de  endnu  virksonnne  italienske 
og  græske  Vulkaner,  men  mærkeligt  nok  ere  alle  disse 
Afrika  omgivende  Vulkaner  mere  ordnede  i  uafliængige 
Grupper  end  i  langthenlobende  og  combinerede  Eækker. 
Regne  vi  Middelhavspartiet  med  til  det  afrikanske  Belte, 
er  Europas  Fastland  aldeles  uden  virksomme  Vulkaner, 
skjondt  de  vulkanske  Egne  i  Auvergnc  og  Eifel  vise, 
at  det  ikke  altid  var  saa.  Island  er  heelt  igjennem  en 
vulkansk  0 ,  hvis  fleste  Vulkaner  ere  brudte  frem  gjen- 
nem  ældre  vulkanske  Steenarter  paa  en  SSV — KNO- 
Spalte,  i  hvis  nordlige  Forlængelse  den  vulkanske  0 
May  en  ligger,  og  i  hvis  sydlige  den  lille  0  Nyø  dan- 
nede sig  i  Aaret  1783,  skjondt  den  imidlertid  inden  et 
Aar  atter  forsvandt  og  kun  efterlod  en  Grund.  Vi  for- 
beholde os  nærmere  Betragtninger  over  denne  Vulkan- 
række til  en  anden  Gang. 

Vi  see  saaledes  Vulkanerne  udbredte  over  hele  Jor- 
dens Gverflade,  ligesaa  talrige  mellem  den  50de  og 
6()de  Bredegrad  som  mellem  Æqvator  og  den  10de,  vi 
see  dem  i  Havet  saavelsom  paa  de  høieste  Bjerge,  vi 
see  dem  ordnede  paa  Linier  af  flere  Hundrede  Miles 
Længde,  fortrinsviis  langs  Fastlandskysterne  eller  paa 
ombeltende  (:)rækker,  hvor  tidligere  Spalter  i  Jordskor- 
pen have  aabnet  en  lettere  Udgang  for  hi^itspændte 
Dampe,  og  hvor  Vandets  Adgang  til  de  underjordiske, 
smeltede  Masser  var  lettere;  vi  finde  talrige  slukte  Vul- 
kaner, der  i  en  forhistorisk  Tid  have  spillet  den  samme 
Rolle  som  Nutidens  og  vi  see  ildflydende  Steenarter  som 
et    almindeligt   Product    af   deres    Virksomhed    gjennem 


102 

Aartusinder.  Vi  slutte  deraf,  at  Kilden  til  disse  Fremto- 
ninger  maa  ligge  dybt  i  Jordens  Indre,  ja  at  den  maa 
være  i  den  ildflydende  Kjerne  selv,  paa  hvis  størknede 
Overflade  vi  bygge  og  boe,  om  de  end  kun  kunne 
komme  til  Udbrud  paa  enkelte  Steder.  Den  smeltede 
Masse  selv  vil  imidlertid  ikke  ene  kunne  frembringe  de 
eiendommelige  Fremtoninger ,  der  characterisere  Vulka- 
nerne; thi  den  egenlig  vu-kende,  den  heftende  og  spræn- 
gende Kraft  ligger  i  de  høitspændte  Damp-  og  Luft- 
arter, der  ledsage  Udbruddene;  men  om  disse  idetmind- 
ste  tildeels  have  været  optagne  i  Lavaen  under  Tryk 
og  først  undslippe,  naar  de  finde  eller  sprænge  en  Aab- 
ning,  og  da  rive  den  flydende  Lava  med  sig,  —  eller  om 
Vandet  fra  Overfladen,  især  Havvandet  men  maaskee 
ogsaa  Ferskvandet  møder  Lavaen  paa  dens  Vei,  naar  den 
paa  Grund  af  Jordskorpens  Sammentrækning  (som  Følge 
af  den  endnu  stedfindende  Afkøling  eller  af  Bevægelser  i 
den  flydende  Kjeme  selv,  der  kunde  afhænge  af  Solens  og 
Maanens  Paa  virkning  og  Jordens  Rotation)  presses  nærmere 
op  mod  Overfladen,  og  under  Sammenstødet  med  denne 
frembringer  de  forskjelllge  Udbrudsfremtoninger,  —  eller 
om  ikke  ogsaa  Atmosphæren  udøver  en  Indflydelse  paa 
Udbruddene,  saaledes  som  Stromboli  synes  at  vise,  der- 
om er  man  ikke  enig,  saalidt  som  om  Maaden,  hvor- 
paa  en  Vulkans  Forbindelse  med  det  Indre  nærmere 
maa  tænkes  at  bestaae  og  fornyes,  og  dens  Uafhængig- 
hed af  andre  nærliggende  Vulkaner  at  vedligeholdes.  Nok 
er  det,  at  Vulkanerne  staae  som  talende  Vidner  for  en 
stor  geologisk  Sandhed ,  Læren  om  det  Indres  Reaction 
mod  den  størknede  Overflade. 


T/Ws/cr /po;m/  F/-e//fst  af/Va^an 


Korl   over  oii  Deel  af  ^'ord*»r6jilcUid 


Om  Isens  lldliredniiiij  oij  Bevægelse  over  Nordgrønlands 
Faslland  saml  om  lisfjældenes  Oprindelse. 


(Af  Inspecteur  Dr.  Rinch) 
(Hertil  Tab.  II.) 


lil  de  meest  ioinefaldende  Gjenstandc,  som  møde  den 
Reisende,  der  nærmer  sig  Poferhavene,  høre  de  svøm- 
mende lismasser,  som  man  paa  Grund  af  deres  over- 
ordentlipre  Dimensioner  og  navnligen  den  betydelige 
Høide,  hvortil  de  rage  frem  over  Havfladen,  har  kaldet 
I  i  s  f  j  æ  1  d  e.  Der  findes  neppe  nogen  Reisebeskrivelse,  som 
handler  om  Havet  langs  Kysterne  af  Spitzbergen  og 
Grønland  eller  om  det  sydlige  Polarhav,  hvori  de 
ikke  ere  fremhævede  og  udførligen  omtalte.  —  Vi  ville 
her  blot  erindre,  at  disse  Brudstykker  af  fast  og  haard 
lis  ganske  almindeligen  rage  frem  over  Havet  til  en 
Høide  af  over  100  Fod,  at  de  ikke  sjældent  overstige 
150,  Fod  og  i  visse  Tilfælde  synes  at  nærme  sig  de 
250  Fod,  hvilket  dog  ikke  vides  nøiagtigt  at  være  ud- 
maalt.  Men  denne  Høide  er  tildeels  tilfældijy  og  va- 
riabel,  da  den  beroer  paa,  hvad  Stilling  lisjjældene  ind- 
tage i  Vandet;  thi  de  kunne  i  Regelen  antages  oprin- 
deligen  at  være  kubiske  Masser  med  en  plan  Overflade, 
60  k  80  Fod  høie;  men  ved  de  Forandringer,  de  un- 
dergaae,    kunne    de    kæntre  og  komme   til  at  vende   en 


104 

Kant  eller  et  Pljmne  ivelret,  og  opnaae  da  især  i  sidste 
Tilfælde  en  pyramidal  Form  og  dermed  en  større  Høide. 
Den  over  Havet  fremragende  Deel  af  lisflældene  ligner 
altsaa  i  Størrelse  de  høieste  Taarne  og  Bygninger;  de 
kunne  derfor  og  tillige  paa  Grund  af  deres  sldnnende 
hvide  Farve  sees  tilsøes  i  4 — 6  Miles  Afstand.  Men 
paa  Havet,  hvor  man  ikke  har  nogen  bekjendt  Gjen- 
stand  ved  Siden  til  at  bedømme  Dimensionerne  efter  og 
heller  ikke  godt  kan  komme  dem  saa  nær,  kan  man  ikke  faae 
det  imponerende  Indtryk  af  dem  og  heller  ikke  anstille 
de  Iagttagelser  over  dem,  som  man  har  Leilighed  til  om 
Vinteren  ved  Kysten  af  Grønland,  naar  Havet  fryser  til, 
og  de  svømmende  lisfjælde  fryse  inde,  saa  at  man  paa 
Isen  kan  gaae  ganske  nær  hen  til  deres  steile  Vægge. 
Den  hvide  lis  antager  da  i  Nærheden  et  mere  blaaligt 
Skjær,  som  dog  fremtræder  pragtfuldest  i  Spalter  og 
Fordybninger  og  i  de  Grotter  eller  Huler,  som  ofte 
ere  dannede  ved  Havets  Virkning;  disse  Huler  kunne  un- 
dertiden gaae  tværs  igjennem  lis^ældet,  som  da  ligner 
en  kunstig  Buegang ,  ligesom  i  det  Hele  Formerne  va- 
riere i  det  Uendelige ,  dog  mere  eller  mindre  nærmende 
sig  Udseendet  af  Bygninger  eller  Kuiner.  Det  pragt- 
fulde Farvespil  af  Blaat  og  Grønt  i  Spalterne  og  For- 
dybningerne forøges  ved  mærkelige  Aarer  af  en  ganske 
særegen,  meget  intensiv  saphirblaa  og  i  Stykker  ganske 
gjennemsigtig  og  klar  lis,  som  gjennemkrydse  lisfjældet 
i  forskjellige  Eetninger,  og  hvortil  der  ogsaa  slutter  sig 
Aarer  med  Gruus  og  Steen,  deri  enkelte  Tilfælde  kunne  i 
den  Grad  have  gjennemtrængt  og  bedækket  mindre  lis- 
jjælde,  at  man  kunde  holde   dem  for  Øer  eller  Skjær. 

Men  det  Forbausende   i   at   see  massive  Stykker  af 
compact    lis   reise   sig    op    af  Havet   med  Mure    til    en 


105 

Hoicle  8om  de  hoieste  Kirketaarne ,  voxer  dog  ved 
Forestillingen  om,  at  disse  Masser  egentlig  kun  ere  de 
fremragende  Toppe,  Hjørner  eller  Kanter  af  de  mæg- 
tige liskolosser,  som  svomme  i  Havet.  Det  er  nemlig 
bekjendt,  at  lis  vel  er  lettere  end  Vand  og  derfor  flyder 
paa  det,  men  tillige  at  det  ikke  er  meget  lettere,  saa  at 
der  udfordres  en  forholdsviis  betydelig  Deel  under  Van- 
det for  at  bære  den  Deel,  der  rager  frem  over  Hav- 
fladen; man  vil,  ved  at  tage  Alt  i  Betragtning,  neppe 
feile  stort  ved  at  antage,  at  kun  ^/lo  af  den  samtlige 
Masse  rager  op  over  Havet,  og  at  det  hele  lis^æld  føl- 
gelig er  10  Gange  saa  stort  som  dets  synlige  Deel. 
Vi  komme  derved  til  Størrelser ,  som  vi  ikke  mere 
kunne  sammenligne  med  menneskelige  Bygninger;  naar 
saadanne  lisstykker  kunde  tænkes  bragte  op  og  stil- 
lede op  paa  Landet,  vilde  de  i  Høide  og  Omfang 
kun  kunne  sammenlignes  med  Bjerge.  Ved  en  om- 
hyggelig Udmaaling  af  de  lisfjælde,  som  laae  indefrosne 
om  Vinteren  paa  Omeuaks- Fjorden,  kom  Forfatteren 
til  det  Resultat,  at  de  2  storste  af  dem  havde  et  Ind- 
hold af  22  å  23  Millioner  Cubik-Alen,  og  at  deres 
mindste  Diameter  var  3  å  400  Alen,  saa  at  de,  naar 
de  stilledes  paa  Land,  maatte  hæve  deres  Toppe  til 
henved  1,000  Fod  eller  det  dobbelte  af  de  hoieste 
Bakker  paa  Møen.  Men  disse  lisjQælde,  som  dengang 
tillældigen  laae  paa  Fjorden,  horte  langt  fra  til  de  største; 
tværtimod  nævnes  der  i  forskjcllige  Reisebesknvelser 
Masser  af  denne  Art,  som  efter  en  flygtig  Opmaaling 
skjønnedes  at  have  over  100  Millioner  Cubik-Alen  i  Ind- 
hold, og  hvis  fulde  Hoide  langt  maatte  overstige  de 
1,000  Fod,  naar  de  tænktes  stillede  op  paa  Land;  og 
der  er  ingen  Grund   til   at   antage   disse   Opgivelser  for 


106 

upaalidelige    eller   i    det    Hele   slige    Phænomener   for 
sjældne. 

Men  naar  vi  nu  spørge :  hvorfra  komme  disse  lis- 
masser  og  hvorledes  ere  de  dannede?,  da  træife 
vi  i  samtlige  Reisebeskrivelser  noget  Uklart  og  Uover- 
eensstemmende  i  denne  Henseende.  Alle  synes  rigtignok 
at  være  enige  om,  at  de  ikke  ere  dannede  i  Havet,  og 
at  de  ere  væsentlig  forskjellige  fra  de  store  lismarker 
eller  Drivisen,  som  kommer  fra  de  nordligste  Dele  af 
Polarhavet,  hvor  dette  saagodtsom  stadigen  er  frosset, 
og  hvor  aarligen  Flager  af  overordentlig  Udstrækning, 
men  kun  faae  Fod  fremragende  over  Havet,  løsrive  sig 
og  drive  ned  til  den  tempererede  Zone.  Denne  Driviis, 
som  især  kommer  fra  Havet  norden  for  Spitzbergen  og 
lægger  sig  langs  Østkysten  af  Gn^nland,  men  ogsaa  fra 
Bunden  af  Baffins  Bugten,  er  ligefrem  Saltvands -lis  og 
hidrører  fra  det  frosne  Hav.  Derimod  omtales  altid  lis- 
jQældene  som  hidrørende  fra  Landet  og  dannede  af  Snee 
og  Regn ,  der  falder  paa  Polarlandene  og  ikke  kan 
naae  Havet  i  flydende  Tilstand,  men  er  bleven  til  com- 
paet  og  haard  lis  og  i  Aarenes  Løb  har  opdynget  sig 
i  en  saa  overordentlig  Grad.  Men  hvor  har  man  seet 
lis  bedække  Landet  til  en  saadan  Høide,  at  blotte 
Brudstykker  af  den  kunde  have  en  Tykkelse  af  hen- 
ved 1,000  Fod?  og  hvorledes  have  disse  Brudstykker 
kunnet  transporteres  saa  langt  ud  i  Havet,  at  de  kunde 
komme  til  at  flyde?  —  Noget,  som  i  vore  Farvande  ikke 
vilde  kunne  skee,  forend  man  fik  dem  bragt  ud  af  Katte- 
gattet og  Nordsøen.  Om  disse  Spørgsmaal  have  vi 
langt  færre  Oplysninger;  thi  ligesaa  fremtrædende  og 
iøinefaldende  som  selve  lis^ældene,  der  svømme  omkring 
i  Polarhavet,  ere,  ligesaa  skjulte  ere  paa  den  anden  Side 


107 

de  Steder,  hvor  de  avles  og  transporteres  ud  i  Havet, 
og  uavnligen  ere  disse  Steder  i  Regelen  ijernede  fra  det 
aabne  Hav,  hvor  de  Søfarende  færdes,  og  skjulte  i  de 
indre  Farvande  bag  Øer  og  Halvøer.  De  danske  Kolo- 
nier i  Nordgrønland  ere  maaskee  de  eneste  Egne  paa 
Jorden,  hvor  Europæere  have  fast  Ophold  i  Nærheden 
af  lisQorde  (d.  v.  s.  Fjorde,  gjennem  hvilke  lis^ælde  pas- 
sere ud  i  Havet),  og  hvor  man  derfor  har  den  bedste 
Leilighed  til  at  efterspore  deres  Oprindelse  og  iagttage 
de  dertil  knyttede,  paa  deres  Viis  høist  storartede  Natur- 
phænomener.  Men  aRigevel  ere  ogsaa  her  de  Steder, 
hvor  lisfjældene  løsrive  sig  fra  den  faste  lis,  som  be- 
dækker Landet,  temmelig  ^^rne  fra  de  beboede  ydre 
Kyster  og  af  forskjellige  Grunde  vanskeligt  tilgjængelige. 
Den  af  de  Danske  besatte  Vestkyst  af  Grønland 
udmærker  sig  ligesom  Kysten  af  Norge  ved  talrige  og 
dybe  Indskjæringer  af  Havet,  som  danne  Halvoer  og 
Øer,  adskilte  ved  Fjorde  og  Sunde.  Vi  ville  her  kun 
omtale  den  nordligste  Deel,  som  ligger  heelt  inden- 
for Polarkredsen,  og  hvis  nordligste  beboede  Pladser 
ligge  omkring  Kolonien  Upernivik  paa  73^  N.  B.  Den 
yderste  Deel  af  denne  Kyst  er  saa  gjennemskaaren 
af  Fjorde  og  Sunde,  at  den  danner  et  af  Halvøer  og 
Øer  sammensat  Bælte  af  Yderland  paa  10  k  20  Mi- 
les Bredde.  Da  dettes  Kyster  i  Regelen  bestaae  af 
hoit  Bjergland,  smelte  de,  naar  man  betragter  dem  fra 
Havet  af,  saaledes  sammen  for  Øiet,  at  Indlobene  til 
Fjordene  og  Sundene  forsvinde,  og  det  samlede  Fast- 
land, der  begynder  10  k  20  Mile  længere  mod  Øst, 
skjules  for  Øiet.  Naar  man  nu  ved  Sommertid  berei- 
ser  disse  Fjorde  og  Sunde  og  betragter  Halvøernes 
og  Øernes  vidtudstrakte  Kyster,  langs  hvilke  Indbyggerne 


108 

have  deres  Boliger  og  imellem  hvilke  de  færdes  og  søge 
deres  Livsophold,  da  leder  man  forg;jæves  efter  Steder, 
hvor  saa  overordentlige  Masser  af  lis  som  Polarhavets 
lisflælde  kunde  avles  og  overgives  til  Havet.  Thi 
Alt,  hvad  man  her  seer,  synes  næsten  ligefrem  at  tale 
imod  Muligheden  deraf.  I  de  bedre  Somre  er  her  i 
Eeglen  alt  Land,  som  ligger  under  en  Høide  af  2,000 
Fod,  allerede  i  Juni  Maaned  for  største  Delen  og  i  Juli 
ganske  blottet  for  Snee ,  og  vi  træffe  i  sammes  Sted  en 
ret  frodig  Alpe -Vegetation,  der  i  alt  Fald  staaer  i  en 
skjærende  Modsætning  til  Forestillingen  om  et  stadigt 
lisdække  paa  1,000  Fods  Tykkelse,  som  det  lisfjældenes 
Dannelse  forudsætter.  Vel  træffer  man  ingen  Træer, 
men  dog  2  Pilearter  og  den  lille  Dværgbirk,  der  krybe 
som  Espalier  lienad  Klipperne  og  hist  og  her  i  Dalene 
kunne  samle  sig  og  reise  sig  i  Form  af  et  lavt  Krat ;  den 
jævnere  Klippegrund  er  for  største  Delen  bedækket  med 
tykke  Puder  af  Mosser ,  Græsser  og  lavere  Buskvæxter, 
blandt  hvilke  udmærke  sig  Knækkebær-  og  Blaabær- 
Busken,  hvis  Rigdom  paa  modne  Frugter  især  i  visse 
Aar  overgaaer  Alt,  hvad  man  har  Leilighed  til  at  iagt- 
tage af  den  Art  i  den  tempererede  Zone.  Det  er  ogsaa 
bekjendt,  at  Yderlandet  og  især  de  store  Halvøer,  i  hvis 
Lidre  der  findes  store  Dale  og  Strækninger  af  Fladland, 
nære  talrige  Kensdyrhj order,  hvoraf  der  aarligen  dræbes 
fiere  Tusinde,  og  hvis  Jagt  afgiver  et  ikke  ubetydeligt 
Bidrag  til  Indvaanernes  Ernæring  en  vis  Tid  af  Aaret. 

De  første  Tegn  til  Dannelsen  af  en  Skorpe  af 
stadig  Ls  og  Snee  paa  Landet  træfie  vi  her,  som  i 
andre  Zoner,  i  en  vis  Høide  over  Havet,  der  na- 
turligviis    her    er    langt  ringere   end  i    den  tempererede 


-  109 

Zone.  Paa  Alperne  begynder  en  saadan  Opdyngning 
af  Snee  og  lis,  som  Somrene  ikke  kunne  optøe,  i  en 
Holde  af  6  k  7,000  Fod;  i  Gronland  varierer  denne  Hoide 
efter  Lokaliteterne,  eftersom  der  falder  mere  Snee  paa 
visse  Strøg  end  paa  andre,  men  den  gaaer  aldrig  under 
2,000  Fod;  af  Snee,  som  falder  under  denne  Hoide, 
kunne  vel  hist  og  her  Dynger,  som  ere  sammenfy- 
gede  i  Kløfter  og  indenfor  Skrænter,  saavelsom  lis- 
masser,  dannede  af  rindende  Vand,  blive  liggende  kolde 
Somre  over  uden  at  opt(ye ,  men  de  forsvinde  igjen 
til  andre  Tider.  Først  ovenfor  2,000  Fods  Høide 
begynde  slige  overliggende  Sneedynger  at  blive  hyppi- 
gere, og  omsider  kommer  man  til  det  Punkt,  hvor  en 
Skal  af  uoptøelig  lis,  i  Overfladen  porøs  som  gammel 
Snee,  men  i  en  Fods  Dybde  ganske  haard  og  compact, 
bedækker  Høilandet.  Dette  er  f.  Ex.  Tilfældet  paa  Øen 
Disko,  hvis  Bjerge  have  en  temmelig  plan  Ovei-flade  og 
paa  de  fleste  Steder,  naar  de  sees  fra  Havet  af,  vise  en 
saadan  skinnende  hvid,  svagt  hvælvet  Bedækning  af 
lis  og  Snee.  —  Paa  de  høie  Bjergkjæder  af  det  ligeoverfor 
liggende  Fastland  mellem  Omenaks  -  Fjorden  og  Waigat- 
tet  see  vi  det  samme,  men  her  maa  man  stige  langt 
hoiere,  inden  man  træffer  paa  stadig  lis  og  Snee,  der 
f.  Ex.  paa  Sydsiden  af  Omenaks -Fjorden  paa  enkelte 
Undtagelser  nær  forst  findes  i  en  Høide  af  over  4000 
Fod.  Da  Bjergkjæden  falder  meget  jævnt  skraat  af  og 
løber  ud  i  en  flad  Fod,  seer  man  der  en  smuk  Overgang 
fra  de  grtmne  Sletter  forneden  over  Skraaningen  med 
dens  successivt  aftagende  Vegetation  til  de  bratte  og  golde 
Klippeskrænter,  og  derover  det  skinnende  hvide  lisdækkc; 
men    selv  nærmest   den  stadige  lis,    i  over  4000  Fods 


110 

Høide,    seer   man  mellem  de  store  Dynger  af  gammel 
Snee  endnu  enkelte  blomstrende  Planter. 

Vi  maae  dog  angaaende  denne  Hoilandsiis  paa  Yder- 
landet endnu  tilfoie,  at  man  hist  og  her  seer  i'orgreninger 
udgaae  fra  den  og  sænke  sig  ned  i  Dalene,  ja  paa  en- 
kelte Steder  endog  heelt  ned  til  Havet  ;  derfor  kan 
man  hist  og  her  ogsaa  træffe  stadig  lis  paa  det  lavere 
Land,  hvilket  kunde  synes  at  stride  imod,  hvad  der 
ovenfor  er  sagt.  Men  det  kan  bevises,  at  disse  For- 
greninger af  Isen,  som  ere  det  samme,  man  paa  Al- 
perne kalder  Gletscher  og  paa  lisland  Skredjøkler,  ere 
opstaaede  derved,  at  selve  Hoilandslsen  er  skudt  ned  og 
ved  en  langsom,  glidende  Bevægelse  har  naaet  Lavlan- 
det. Det  vilde  fore  for  vidt  her  at  omtale  Maaden, 
hvorpaa  dette  skeer ;  det  være  kun  sagt,  at  disse  Skred- 
j(akler  ligesom  Gletscherne  paa  Alperne  spille  den  ikke 
iivæsenlige  Rolle  i  Naturens  Orden,  at  den  stadige  lis, 
som  opdynger  sig  paa  Toppen  af  Bjergene,  derved  sen- 
des ned  til  varmere  Eegioner  af  Lavlandet  og  fores  sin 
Opløsning  imøde,  hvorved  der  er  sat  en  Grændse  for 
dens  stadige  Væxt  og  Forøgelse  paa  det  høie  Land. 
Det  synes  saaledes ,  som  om  der  paa  Yderlandet  af 
Grønland,  ligesom  under  andre  Zoner  af  Jorden,  er  en 
fast  Grændse,  ud  over  hvilken  Snee  og  lis  ikke  kunne 
tiltage  paa  Landet,  og  at  den  Frygt,  man  undertiden 
horer  udtale  for,  at  Landet  engang  kunde  blive  begra- 
vet under  lis  og  ubeboeligt,  er  ganske  ugrundet. 

Anderledes  er  Forholdet,  naar  vi  forlade  disse  Halv- 
øer og  Øer  og  nærme  os  Bunden  af  Fjordene,  hvor  det 
store,  sluttede  Fastland  skulde  begynde.  Hvorsomhelst 
vi  forsøge  at  følge  de  indre  Farvande  øster  paa,  ville 
>Hi   finde,    at   Landet   østen   for   Fjordene,    hvor   Havet 


111 

ikke  mere  skjærer  sig  ind  i  det,  til  en  betydelig  Høide 
er  heelt  begravet  under  lis,  der  har  udbredt  sig 
over  Dalene  og  Lavlandet  og  udjævnet  dem  med  Top- 
pen af  Bjergene,  saa  at  intet  Spor  til  Landets  oprinde- 
lige Form  mere  er  at  see.  Bedst  og  smukkest  har  man 
Leilighed  til  at  see  dette  i  den  store  Omenaks-Fjord , 
som  forgrener  sig  i  10  å  12  mindre  Fjorde,  der  alle 
have  en  østlig  Retning.  Naar  man  kommer  op  i  Bun- 
den af  en  af  disse  inderste  Fjorde,  finder  man  den  Dal, 
der  skulde  danne  dens  Fortsættelse  og  føre  ind  i  det 
Indre  af  Landet,  hcelt  udfyldt  med  lis,  som  begynder 
nede  ved  Havet  i  Bunden  af  Fjorden  og  derfra  stiger, 
indesluttet  af  Land  paa  begge  Sider,  indtil  den  taber 
sig  foroven  og  i  Baggrunden,  uden  at  man  kan  see,  hvad 
der  ligaer  bag  ved  den  i  Østen.  Men  bestiger  man  nu 
en  Høide  for  at  faae  Udsigt  over  Landet,  seer  man,  at 
lisdalen  kun  er  en  Forgrening  af  en  stor  lisslette,  som 
udbreder  sig  i  Østen,  og  stiger  man  endnu  hoiere,  saa 
at  man  kan  see  over  det  mellemliggende  Land,  seer 
man,  at  denne  lisslette  er  den  samme,  som  den,  hvorfra 
den  lis  dal,  der  sænker  sig  ned  i  den  nærmeste  af  de  andre 
Fjordarme,  har  sin  Oprindelse ;  og  jo  hoiere  man  fremdeles 
kommer,  desto  mere  vil  man  see  denne  store  lisslette 
udbrede  sig  bag  Yderlandets  Bjerge,  eensformigt,  uden 
Afbrydelse  saa  langt  som  Øiet  rækker  i  Østen,  og  man 
vil  overtyde  sig  om,  at  det  er  fra  een  og  samme  lis- 
slette, at  alle  de  lisdale,  som  lukke  Bunden  af  Fjordene, 
have  deres  Oprindelse.  Ifølge  Maalinger,  som  ere  an- 
stillede om  Vinteren  paa  Isen  i  nogle  af  disse  Fjorde, 
synes  Høiden  af  denne  almindelige  Indlands -lis  nær- 
mest Ydeflandet ,  der  hvor  den  begynder  at  sænke 
sig  ned   igjennem  Dalen,    at   være   omtrent  2000  Fod, 


112  i^   9 

men  den  stiger  herfra  jævnt  og  svagt  indefter.  Det  frem- 
gaaer  heraf,  hvor  overordentlig  ma^gtig  denne  lisskorpe 
maa  være.  Skj ondt  Formen  af  det  miderliggende,  oprin- 
delige Land  er  forsvunden,  kan  man  dog  med  Grund 
antage,  at  det  maa  have  havt  store  Dale  og  Stræknin- 
ger af  Lavland,  som  hævede  sig  kun  lidet  over  Havets 
Niveau;  da  disse  nu  ere  udjævnede  af  Isen,  der  har 
oversvømmet  det  Hele  til  hiin  Høide,  maa  den  paa  slige 
Steder  have  en  Tykkelse  af  1000  Alen. 

Men  det  mærkeligste,  ved  denne  Indlands-lis  er  den 
Tendents  den  viser  til  at  skyde  sin  Eand  frem  og  voxe 
ud  over  Yderlandet  ogc  Havet  mod  Yest.  Den  kunde 
ogsaa  i  denne  Henseende  lignes  ved  et  Hav  af  en  seig 
tykflydende  Masse,  der  havde  oversvømmet  Laudet  og 
endnu  vedblev  at  stige,  men  i  samme  Forhold  søgte  at 
flyde  over  og  udbrede  sig  mod  Vesten.  Man  mærker 
paa  samtlige  Grene  af  den,  der  gaae  ned  igjennem  de 
nævnte  Dale  til  Fjordene,  at  Isen  skydes  mere  eller 
mindre  langsomt  ned  til  Havet.  Denne  Bevægelse  spo- 
res navnligen  i  den  Omstændighed,  at  den  faste  lis, 
efterhaanden  som  den  skydes  ud  i  Havet, 
knækker  af  og  afgiver  Brudstykker,  som  derpaa 
bortføres  af  Vind  og  Strøm.  Disse  Brudstykker  ere 
netop  de  svømmende  lisfjælde;  af  deres  Størrelse 
og  af  den  Mængde,  som  aarligen  passerer  ud  gjennem 
Fjordenes  Mundinger,  kan  man  slutte  sig  til  den  Kraft, 
hvormed  Isen  fra  det  indre  Land  skydes  ned  i  Fjordene; 
og  her  viser  sig  da  det  mærkelige  Forhold,  at  skjøndt 
lissletten  udbreder  sig  eensformigt  overalt  imod  Øst,  er 
der  dog  en  saa  stærkt  fremherskende  Bevægelse  af  den 
henimod  visse  enkelte  Fjorde,  at  den,  som  finder  Sted 
til  alle  de  andre,  er  for  lidet  eller  intet  at  regne  derimod. 


113 

Disse  Fjorde,  som  vi  kunne  kalde  Hoved-Iis^orde,  ere  i 
Nordgrønland  5,  nemlig  Jakobshavns-Iis^orden  ved  Kolo- 
nien Jakobshavn,  lisQorden  bag  Arveprindsens  Eiland  og 
Kolonien  Kitenbenk,  2  af  Omenaks-Fjordens  Forgrenin- 
ger og  endelig  lisfjorden  bag  Øerne  i  det  nordligste 
eller  Uperniviks  Distrikt  *).  Fra  disse  Fjorde  udgaae  saa 
godt  som  alle  de  store  lisjQælde,  som  Kysten  af  Nord- 
Gnmland  frembringer.  Den  fiaste  lis,  som  fra  Indlandet 
skydes  ned  i  det  Inderste  af  disse  Fjorde,  kan  betragtes  som 
en  Plade  paa  over  1000  Fods  Tykkelse;  saa  mægtig  en 
Masse,  der  tillige  bestaaer  af  saa  skjørt  et  Materiale,  kan 
ikke  skydes  ned  over  Landet  uden  voldsomme  Spaltninger; 
dens  Ovei-flade  viser  sig  derfor  som  et  Hav  med  toppede 
Bølger,  der  var  stivnet  midt  under  Bevægelsen,  og  er 
gjennemskaaren  af  dybe  Revner;  og  paa  Grund  af  den 
Spænding,  som  der  stadig  er  i  den  hele  Masse,  og  de  der- 
ved ideligen  foranledigede  Spaltninger,  hører  man,  naar 
man  opholder  sig  i  Nærheden  af  slige  Steder,  ofte  en 
dyb,  buldrende  Lyd,  der  vedvarer,  snart  aftagende,  snart 
tiltagende,  i  5  å  10  Minuter,  og  som  synes  at  udbrede 
sig  vidt  og  bredt  gjennem  det  Indre  af  hele  den  store 
lisørken.  Ikke  destomindre  vedligeholder  den  uhyre  lis- 
plade  sin  Sammenhæng,  idet  den  skydes  ud  over  den 
gamle  Strandbred  og  saa  langt  ud  i  Havet,  at 
Vandet  bliver  dybt  nok  til  at  løfte  den;  da  er 
det,  at  dens  yderste  Rand,  der  ligesom  halvt 
svømmer  i  Vandfladen,  begynder  at  miste  sin  Sammen- 
hæng; foranlediget  ved  ydre,  tilfældige  Aarsager  brister 
den  af  og  til;  de  umaadelige  Brudstykker,  som  vi 
have  lært  at  kjende  som  lisflælde,  vælte  nu  ud  i  Havet 
og     svømme    afsted.      Denne    Sønderbrydning     af    den 

•)  See  Kortet  Tab.  II. 


114 

faste  lis  og  Dannelse  af  svømmende  lisfjælde  fore- 
gaaer  til  forskjellige  Tider  af  Aaret,  saavel  om  Somme- 
ren som  i  den  strængeste  Vintertid;  men  fra  November 
Maaned  af  ere  i  Regelen  Fjordene  belagte  med  fast  lis, 
og  de  indre  lis^orde  derfor  hele  Vinteren  igjennem  af- 
skaarne  fra  Havet.  lis^ældene,  som  dannes  i  Løbet  af 
denne  Tid,  men  ikke  kunne  drive  ud  i  Havet,  opdynges 
saa  i  en  overordentlig  Grad  i  de  indre  Farvande.  Først 
efter  Midten  af  Juni  pleier  Vinterisen,  halv  optøet,  halv 
sønderbrudt,  at  forlade  Fjordene,  og  nu  begynder  i  Løbet 
af  Juli  og  August,  som  man  siger,  Fjordene  at  skyde 
ud,  eller  hele  Massen  af  de  i  Vinterens  Løb  ansamlede 
lisjjjælde  at  søge  Veien  til  Havet;  de  Farvande,  som  de 
skulle  igjennem,  tilstoppes  i  en  overordentlig  Grad, 
blive  undertiden  neppe  passable  for  en  lille  Baad  og 
ere  altid,  især  i  Omenaks-Fjorden,  meget  farlige  at  be- 
seile  med  Skibe. 

Naar  lis^ældene  saaledes  have  forladt  Fjordene,  sprede 
de  sig  ad  over  Davis-Strædet,  sættes  af  Strømmen,  som 
det  synes,  mere  vester  over  og  drive  derpaa  sydefter, 
idet  de  efterhaanden  sønderbrydes  ved  Kalvninger  og 
optøe.  Mange  af  dem  siges  at  strande  paa  Kysterne  af 
New-Foundland  og  enkelte  endnu  at  være  seete  paa  46® 
N.  B.;  men  her  tilintetgjøres  omsider  ganske  de  sidste 
Spor  af  Polaregnens  aarlige  lisproduktion.  lis^ælde 
af  samme  Størrelse,  men  ikke  i  saa  stor  Mængde,  komme 
ned  langs  Østkysten  af  Grønland,  passere  Kap  Farvel 
og  gaae  den  samme  Vei;  man  kan  med  Grund  antage, 
ftt  de  ligeledes  have  deres  Oprindelse  fra  det  grønland- 
ske Fastland,  men  fra  Fjorde  paa  den  østlige  Kyst,  i 
modsat  Retning  af  dem,  vi  her  have  omtalt.  —  Paa 
denne  Maade  virker  altsaa  Havet  til  at  adsprede,  bort- 


115 

fare  og  tilintetgjøre  det  aarlige  Overskud  af  lis,  som 
dannes  paa  Grønlands  indre  Fastland.  Tænkte  man  sig 
de  yderste  Mundinger  af  Sundene  og  lisfjordene  lukkede 
eller  blot  saaledes  tilstoppede,  at  lisfjældene  ikke  mere 
kunde  drive  ud,  da  vilde,  eftersom  de  Aarsager,  der 
skabe  Isen  paa  Indlandet,  vedblive  at  virke,  Fjordene 
om  kort  Tid  heelt  opfyldes,  og  de  stedse  voxende  lis- 
masser  vilde  brede  sig  ud  over  det  nu  med  Vegetation 
bedækkede  Yderland  og  begrave  det  til  dets  yderste  Kyster, 
ligesom  de  alt  have  begravet  det  store  Indland.  lis- 
fjordene  ere  altsaa  de  Afledningskanaler,  ved 
hvilke  Yderlandet  sikkres  imod  at  blive  over- 
svømmet af  lis  og  ganske  ubeboeligt  for  Men- 
nesker som  for  Dyr. 

Men  dette  er  ikke  den  eneste  Betydning,  som  lisjQordene 
have  for  disse  Kyster  i  Henseende  til  deres  Beboelighed. 
Det  er  bekjendt,  at  Beboerne  af  disse  nordligste  Lande 
ernære  sig  saa  godt  som  alene  af  Havet,  og  at  navn- 
ligen  Havpattedyrene,  og  blandt  disse  især  Sælhundene, 
forsyne  Grønlænderen  med  hans  væsenligste  Livsfornø- 
denheder.  Fode,  Klæder,  Lys  og  Varme,  Baade,  ja  til- 
deels endog  med  Boliger.  Her  indtræder  nu  den  mærkelige 
Omstændighed,  at  den  Sælhundeart,  som  er  den  hyp- 
pigste ved  Nordgrønland,  netop  har  sit  Hovedtilhold  og 
sine  meest  yndede  Opholdssteder  inderst  i  lisQordene, 
nærmest  Randen  af  den  faste  lis,  der  hvor  lisQældene 
løsrives  og  vælte  sig  ud  i  Havet  Navnligen  synes  det, 
som  om  de  gamle  og  store  Sælhunde  tage  stadigt  Op- 
hold i  de  indre  IisJ[jorde;  i  disse,  tildeels  utilgjængelige 
Afkroge  af  Havet,  hvor  Fjordisen  sønderbrydes  om  Vin- 
teren ved  Kalvningernc ,  finde  de  altid  aabne  Render, 
hvor  de  kunne  komme  til  Luften  og  drage  Aande ;  i  de 


116 

store  Snedynger,  som  fyge  sammen  mellem  de  indefrosne 
lisfjælde,  danne  de  sig  Huler  med  Tilgang  gjennem  et 
Hul  i  Isen  fra  neden  og  kunne  der  i  Marts  og  April 
opføde  deres  spæde  Unger  i  Ro.  I  Mai  og  Juni  lokker 
Solvarmen  dem  op  paa  Isen,  hvor  de  ligge  og  sole  sig 
i  langt  større  Mængde  end  i  de  andre  Fjorde.  Naar 
derfor  i  strænge  Vintre  Misfangst  indtræder,  og  Grøn- 
lænderen, som  boer  i  Nærheden  af  li s^ ordene,  ingen  an- 
den Tilflugt  seer  til  at  skaffe  sig  de  første  Livsfornøden- 
heder,  kjører  han  i  sin  Slæde  saa  langt  han  kan  op  i 
lis^orden ;  her  vil  han  altid  omsider  træffe  aabno  Render 
i  Isen,  og  der  venter  han  til  Sælhundene  dukke  op.  Han 
vender  da  sjeldent  tomhændet  tilbage;  men  store  Farer 
true  ham  ogsaa  paa  denne  Jagt.  Vi  omtalte,  at  lis- 
^ældene  opdynges  i  stor  Mængde  i  disse  indre  lis^orde; 
disse  taarnhøie  Masser  omgive  ham  paa  alle  Sider ;  plud- 
seligen  eller  kun  efter  et  Par  Sekunders  Varsel  ved  en 
knagende  Lyd  kunne  de  sønderbrydes  og  kaste  store 
Brudstykker  ned  paa  Isen,  ja  vel  endog  i  enkelte  Til- 
fælde gaae  heelt  itu;  og  man  vil  kunne  forestille  sig 
Virkningen  heraf  paa  Fjordisen,  naar  man  betænker,  at 
det  er,  som  naar  Taarne  eller  store  Bygninger  styrtede 
omkuld.  —  Endnu  større  ere  de  Forstyrrelser,  som  an- 
rettes, naar  den  faste  Landiis  kalver  og  selve  lisflældene 
rive  sig  løs  fra  den.  Herved  kan  Havet  sættes  i  Bevæ- 
gelse og  al  Isen  knækkes  indtil  4  Miles  Afstand;  de 
indefrosne  lis^ælde  sættes  derved  i  Bevægelse,  begynde 
ogsaa  at  kalve,  og  paa  den  Maade  fortsættes  Virknin- 
gen. Man  gjør  sig  derfor  neppe  uden  selv  at  have 
seet  det  et  tydeligt  Begreb  om  de  indre  lisj^ordes  Ud- 
seende ,  naar  de  i  Vinterens  Løb  have  været  udsatte  for 
disse  idelige  og  voldsomme  Forstyrrelser,  og  hvor  imel- 


U7 

lem  de  hoie  lisQælde  alle  Arter  af  Fjordiis  ligge  kuld- 
kastede, opskruede  og  sammendyngede  i  den  vildeste  For- 
virring. 

Til  Slutningen   skal  jeg   endnu   tillade   mig   at   an- 
fore   en   mere  reen  theoretisk  Betragtningsmaade   af  lis- 
jjordenes   Betydning    fra    det    geographiske    Standpunkt. 
Af   et    flygtigt  Overslag    over    de   lismasser,    som   man 
aarligen  seer  passere  ud   af  de  store  lisfjorde,  fremgaaer 
det,  at  der  i  hver  af  dem  aarligen  nedskydes  over  1000 
Millioner,  ja  maaskee  flere  1000  Mill.  Cubik-Alen  lis  fra 
Indlandet.    Al  denne  lis  er  dannet  af  den  aarlige  Snee- 
og  Regnmængde,    som  falder  paa   Indlandet,    og    som, 
hvis  dette  laa  under  den  tempererede  Zone,    vilde  føres 
bort  af  Floder  som  flydende  Vand.     Det  sees  let,    at 
en  saa  stor  Mængde  lis  ikke  kan  være  dannet  og  be- 
standigen  reproduceres  fra  den  Egn,  som  grændser  nær- 
mest til  lisfjorden,    men   at  et  stort  Areal   af  Indlandet 
udfordres    dertil,    og  at  Isen  fra  en  lang  Afstand  i  dets 
ubekjendte  Indre    maa  skydes    og  trænges    henimod  de 
store  lis^orde  for  stadigen   at  forsyne  dem,   hvorfor  jeg 
har   troet    passende    at  kunne   kalde    de    Dele   af  Ind- 
landsisen, som  saaledes  ere  i  Bevægelse,  lisstrømme. 
Paa  den   anden   Side    maa   det   forundre   os   her   at  see 
Yderkanterne  af  et  Land  paa  flere  1000  Qvdrat-Miil  uden 
en  eneste  Flod  til  at  bortføre   det  atmosphæriske  Vand, 
der  aarligen  falder  paa  det.     Da   det  nu  tillige   er  ri- 
meligt,   at  der  i   de  samme   lisjQorde  udgyde  sig  store 
Masser  Vand   under   og   igjennem   Spalter   af  den  faste 
Landiis,    saa  ligger  Analogien  mellem  disse  lisstrømme 
og  Floder  temmelig  nær.    Ligesom  i  mildere  Climater  det 
atmosphæriske  Vand  samles  af  Floderne  og  bortføres  fra 
Landet  i  flydende  Tilstand,  saaledes  synes  det  her  deel- 


118 

viie  at  samles  og  bortfares  i  fast  Tilstand  af  disse  lis- 
strømine,  der  muligviis  betegne  Retningerne  af  de  gamle 
Floder,  som  oprindeligen  gjennemstrømmede  det  gamle 
Indland.  Ved  Kulden  stivnede  Floderne  til  lis,  deres  Løb 
standsedes,  og  da  Vandet  ikke  kunde  faae  Tid  til  at 
løbe  af  i  den  korte  Sommer,  blev  Isen  ved  at  opdynge 
sig  og  udbrede  sig  over  hele  Landet,  indtil  den  omsider 
efterat  have  opnaaet  en  vis  Høide  begyndte  at  søge 
Veien  til  Havet  ad  de  gamle  Flodleier,  ligesom  fordum 
det  rindende  Vand.  Der  er  saaledes  ogsaa  derved  af 
Naturen  sat  en  Grændse  for  Isens  stadige  Tiltagen  paa 
Landet  i  disse  kolde  Egne  af  Jorden. 


Fiskenes  Natur  og  Liv. 

(Texten  er  for  største  Delen  oversat  efter  Cuviers  Indledning  til  Fiskenes 
Naturhistorie). 

(Ved  Chr.  Liitken.) 


Over  to  Trediedele  af  Jordklodens  Overflade  er  be- 
dækket af  Havet,  og  selv  betydelige  Strækninger  af  det 
faste  Land  optages  af  større  eller  mindre,  rindende  eller 
stillestaaende  Vandsamlinger.  Vandet  overgaaer  altsaa 
i  Udstrækning  langt  den  faste  Jord  og  staaer  derfor 
heller  ikke  tilbage  for  denne  i  Mangfoldighed  og  Mængde 
af  levende  Skabninger,  især  af  Dyreriget;  thi  Planteriget 
har  rigtignok  næsten  alene  hjemme  paa  Landjorden, 
hvor  de  af  Planterne  tilberedte  .  organiske  Stoffer 
tjene  til  Føde  for  nogle  Landdyr,  medens  andre  leve  af 
dem  igjen;  der  gives  derfor  omtrent  lige  mange  kjod-  og 
planteædende  Landdyr.  I  Vandet  og  navnlig  i  Havet 
er  derimod  Plantelivet  ^)  forholdsviis  fattigt, 
især  i  Sammenligning  med  det  rige  dyriske 
Liv.  Ogsaafmdesder  blandt  Havets  Dyr  langt  bety- 
deligere Forskjelligheder  iHenseende  tilSter- 


')  Næsten  alle  Havplanter  ere  Alger,  især  brune  og  røde  Alger, 
der  dog  ere  indskrænkede  til  Havets  smalle  Kystbælter,  hvor  de 
ikke  heller  gaae  meget  dybt  ned.  Af  de  høiere  Planter  repræsen- 
teres kun  Tretalsplanteme  i  Havet  af  Bændeltangene. 


120 

reisen  end  blandt  Landdyrene  og  derhos  alle  Mel- 
lemled fra  aldeles  mikroskopiske  Væsener  til  de  kæmpe- 
mæsige  Hvaler,  blandt  hvilke  der  er  dem,  der  optræde 
med  20  Gange  saamegen  Masse,  som  de  største  Land- 
pattedyr. Endelig  er  Havets  Dyreverden  langt 
mere  formrig  end  Landjordens;  thi  i  hiin  ere  alle 
Dyreklasser  repræsenterede,  i  denne  savnes  der  mange  ^). 
Selv  blandt  Fuglene,  der  ellers  ifølge  deres  hele  Væsen 
ere  Luft  dyr,  er  der  dem,  som  paa  Grund  af  deres  særegne 
Bygning  næsten  altid  ere  fængslede  til  Oceanets  Bølger  *'*). 
Ikke  alene  kan  Havet  opvise  Pattedyr,  der  ikke  for- 
maae  at  i^^m^  sig  langt  fra  det,  saasom  Sæler  og  Sø- 
køer, men  Hvalerne  kunne  ligesaalidt  taale  at  forlade 
deres  Element  som  Fiskene,  uagtet  de  aande  Luft  og 
derfor  idelig  maae  op  til  Overfladen.  Krybdyrene  re- 
præsenteres i  Vandet  af  Skildpadder  *),  Crocodiler,  Hav- 
slangerne ^)     og     næsten    hele    Paddernes  ^)     Gruppe. 


*)  F.  Ex.  alle  Fiske,  Blæksprutter,  Muslinger,  Straaldyr  o.  s.  v. 

')  Nemlig  Pinguinerne  (Fedtgæssene),  der  paa  Grund  af  Vinger- 
nes Omdannelse  til  lignende  Svømmeredskaber  som  Hvalernes 
Luffer  ikke  kunne  flyve,  men  svømme  og  dykke  udmærket  i  Van- 
det, hvor  deres  Fedme  holder  dem  varme.  I  TJugetiden  opholde 
de  sig  paa  Skjær  og  Klipper  i  det  sydlige  Verdenshav,  ellers 
ude  i  dette. 

*)  Af  hvilke  kun  een  Gruppe,  Landskildpaddernc,  ere  Landdyr,  de 
andre  enten  udelukkende  ere  Vanddyr  (Flod-  og  Havskildpadderne) 
eller  skifte  efter  Godtbefindende  Ophold  i  begge  Elementer  (Sump- 
skildpadderne). 

*)  En  Gruppe  af  smaae  giftige  Slanger  i  det  indiske  Hav.  (,,Den 
store  Søslange"  tilhører  deels  Phantasiens  Rige,  forsaavidt  Flokke 
af  Delphiner  eller  langt  mere  utrolige  Ting  af  en  stærkt  bevæget 
Indbildningskraft  ere  blevne  antagne  derfor;  deels  ere  store  Hai- 
fiske  blevne  opfattede  paa  den  Maade  af  ukyndige  Fiskere  og 
Skippere). 


121 

Blandt  Insekterne  er  der  mange,  som  forblive  i 
Vandet ''^),  selv  efterat  deres  Forvandling  fuldstændig  er 
bragt  tilende,  medens  andre  i  det  Mindste  tilbringe  den 
længste  Deel  af  deres  Levetid,  nemlig  Larve-  og  Puppe- 
livet, i  Vandet®)  og  kun  forlade  det  og  hæve  sig  op  i 
Luften  for  at  forplante  sig  og  døe.  Det  er  i  Vandet, 
og  fornemmelig  i  Havet,  at  man  maa  opsøge  de  aller- 
fleste Bløddyr,  Orme,  Krebsdyr  og  alle  Straal- 
dyr;  de  3  første  af  disse  Afdelinger  af  Dyreriget  have 
kun  sendt  nogle  faae,  næsten  vildfarne.  Medlemmer  op 
paa  Landjorden  ^).  Derfor  sagde  ogsaa  en  af  Old- 
tidens Forfattere  ^^) :  „Alt,  hvad  der  findes  andre 
Steder,  existerer  ogsaa  i  Havet,  men  der  fin- 
des desforuden  Meget,  som  ikke  findes  andet- 
steds." 

Blandt  de  talløse  Skabninger,  der  beboe  og  oplive 
Vandene,  udgjøre  Fiskene  den  Klasse,  der  er  meest  be- 
tegnende for  dette  Element  og  som  meest  udmærker  sig 
fremfor  de  andre  ved  sine  Arters  Antal  og  Hyppighed, 


^)  Der  enten  hele  deres  Liv  ere  Vanddyr  eller  dog  som  Larver  (de 
saakaldte  „Haletudser")  og  hvert  Aar  igjen  i  Forplantningstiden 
(Frøerne  og  de  saakaldte  Salamandre  eller  „Vandfiirbeen")  men 
altid  i  det  ferske  Vand. 

')  F.  Ex.  Vandkalvene  samt  de  ovrige  Vandbiller  og  Vandtæ- 
gerne (Rygsvømmerne  og  Skorpiontægerne).  I  Havet  lever  kun  een 
Insektslægt,  Hav  tægen  (Halibatus),  der  meget  ligner  de  paa  Over- 
fladen af  det  fei-ske  Vand  omløbende  Damtæger,  men  færdes  midt 
ude  paa  Verdenshavet. 

®)  F.  Ex.  Myggene,  mange  Fluer,  Guldsmeddene,  Vaar-  og  Døgnfluerne. 

•*)  Nemlig  Regnormene,  Landsneglene,  Bænkebiderne  og 
i  de  varme  Jordstrøg  Landkrabberne.  Disse  sidste  muae  dog 
aarlig  til  Havet,  hvor  de  lægge  deres  Æg,  og  hvor  Ungerne 
gjennemgaae  dei-es  første  Uddannelse. 

'O)  Flinius  1.  IX.  c.   11. 


122 

ved  prægtige  Farver  og  mærkelige  Former,  men  især 
ved  den  uhyre  Nytte,  som  Menneskeslægten  kan  drage 
af  den.  Denne  Fiskenes  særdeles  Betydning  i  Menne- 
skelivet har  medfort,  at  Benævnelsen  „Fisk"  i  daglig 
Tale  er  gaaet  over  paa  alle  Vanddyr,  i  det  Mindste  paa 
alle  dem,  der  have  en  lignende  Vigtighed;  man  finder 
derfor  hos  ældre,  ja  endog  hos  yngre  Forfattere  ^^) ,  der 
have  manglet  naturhistorisk  Dannelse,  Hvaler,  Bløddyr 
og  Krebs  omtalte  som  Fiske  —  en  Forvexling,  som  det 
dog  er  let  at  undgaae,  da  Fiskeklassen  let  lader  sig  af- 
pæle ved  sikkre  Kjendemærker.  Den  naturhistoriske 
Definition  af  Fiskene  lyder  nemlig  ganske  simpelt  saa- 
dan:  det  er  Beendyr,  der  leve  i  Vandet  og 
aande  ved  Gjæller  ^2);  thi  denne  Definition  passer 
paa  alle  Fiske,  og  man  kan  igjen  udlede  næsten  hele 
Fiskenes  Natur  af  den.  „Det  er  Beendyr"  o;  de  have 
altsaa  et  indre  Skelet,  deres  Hjerne  og  Rygmarv  om- 
sluttes og  beskyttes  af  Hvirvelstøttens  Knogler  (Rygrad 
og  Hovedskal),  og  deres  Muskler  (Kjød)  ligge  udenpaa 
hine  faste  Dele;  de  kunne  ikke  have  meer  end  4  Lem- 
mer, og  Redskaberne  for  de  4  særegne  Sandser  maae 
være  anbragte  i  Hovedet.  „Det  er  Vanddyr"  o: 
de  leve  altsaa  i  et  Stof,  der  er  tungere  og  gjør  mere 
Modstand   end  Luften;    det  er  dem   derfor  let  at  stige 


'')  I  første  Udgave  af  Linnées  berømte  „Natursystem"  staae  Hvalerne 
endnu  blandt  Fiskene.  I  mange  Landes  Lovgivning  behandles 
Østers  og  Krebs  som  Fiske.  I  de  katholske  Lande  høre,  som 
bekjendt,  Odderen  og  Ba-veren  til  de  paa  Fastedagene  tilladelige 
Spiser,  eftersom  det  er  ,,Fisk". 

**)  Ved  denne  Definition  skjelnes  de  rigtignok  ikke  fra  Paddelarverne 
eller  fra  de  Padder,  der  bestandig  blive  i  Vandet  og  beholde  Gjællerne; 
men  den  behøver  blot  at  forvandles  til:  ,,der  aande  ved  Gjæl- 
ler  alene  hele  Livet  igjennem." 


123 

tilveirs  ^^),  og  den  hele  Bevægekraft  kan  følgelig  anvendes 
paa  den  fremadskridende  Bevægelse ;  deres  Legemsform  ^*) 
er  en  saadan,  at  Vandet  let  viger  tilside  for  dem,  og 
Huden  er  glat  og  kun  beklædt  med  glatte  Skjæl,  hverken 
med  Fjer  eller  Haar;  den  største  Deel  af  Muskelkraften 
er  henlagt  i  Halen,  hvis  kraftige  Slag  til  Siden  *5)  drive 
Fisken  fremad  med  Pilens  Hurtighed ;  Lemmerne  *^),  der 
blot  skulle  tjene  til  at  holde  Legemet  i  Ligevægt  og  til 
at  forandre  dets  Cours  med,  ere  korte,  men  kunne  spiles 
ud  og  igjen  foldes  sammen  ligesom  en  Vifte. 

Da  Fiskene  aande  gjennem  Vandet,  —  det  vil 
sige  til  Blodets  Kensning  kun  kunne  benytte  den  Smule 
Btluft,  som  udgj(dr  en  Deel  af  den  af  Vandet  opsugede 
atmosphæriske  Luft  ^'), —  er  deresBlodkoldt^®),  deres 


**)  Bevægelsen  op  og  ned  i  Vandet  understøttes  af  den  til  Svømme- 
blære omdannede  Lunge;  ved  at  trykke  den  ind  bliver  Fisken 
mindre,  altsaa  i  Foi'hold  til  sin  Masse  tungere,  og  gaaer  tilbunds; 
ved  at  udvide  den  bliver  den  lettere  og  gaaer  tilveirs. 

**)  Der  væsentlig  er  den  samme  som  en  Baads  eller  et  Skibs  og 
gjentager  sig  hos  Hvalerne  og  flere  Vandindsekter.  Men  fomden 
denne  Fiskenes  sædvanlige  Legemsform  (f.  Ex.  hos  Aborre,  Ma- 
krel, Lax,  Sild,  Torsk,  Skaller  o.  s.  v.)  kunne  Fiskene  være  aale- 
formige,  baandfonnige  (som  en  Kaardeklinge),  skiveformige  (Rok- 
kerne), sammentrykte  og  tillige  skjæve  (Flynderne),  næsten  kugle- 
runde (Pindsvinefiskene),  3-  eller  5-kantede  (Kufifertfiskene)  o.  s.  v. 

**)  Som  igjen  forudsætter  den  store  Bøielighed  af  Rygraden,  der 
opnaaes  deels  ved  Fiskeknoglernes  almindelige  Blødhed,  deels  ved 
Hvirvlernes  særegne  Form  (som  mod  hinanden  vendte  Timeglas) 
og  den  mellem  dem  anbragte  bløde  Brusk. 

**)  Nemlig  Fiskenes  Bryst-  og  Bug  finner,  der  jo  hver  bestaae  af 
et  vifteformigt  Knippe  Straaler,  der  ere  forbundne  ved  en  tynd 
Finnehud. 

^''')  Derimod  kunne  Fiskene  (med  faae  Undtagelser,  see  Anm.  58) 
ikke  aande  umiddelbart  i  Luften,  fordi  Gjælleme  falde  sammen 
og  tørre  ind.  —  Naar  Vandet  i  nogen  Tid  har  været  dækket  af  et 
lislag,  er  Ilten  i  Vandet  bleven  forbrugt,  og  Fiskene  udsatte  for 
at  kvæles,  hvorfor  man  hugger  Vaager  i  Isen  og  tillige  saa  kan  fange 


124 

Livsvirksomhed  sløvere,  deres  Sandser  sva- 
gere, deres  Bevægelser  mindre  kraftfulde  ^^) 
end  Pattedyrenes  eller  Fuglenes.  Uagtet  deres 
Hjerne  er  bygget  efter  samme  Plan  som  hines,  er  den 
forholdsviis  meget  mindre,  og  deres  Sandseredskaber 
skulle  da  just  heller  ikke  udsætte  den  for  heftige  Rystel- 
ser. Af  alle  Beendyr  synes  Fiskene  at  være  de 
mindst  modtagelige  for  Sandseindtryk.  Da  de 
ikke  have  nogen  Luft  at  virke  paa,  ere  de  stumme^^), 
og  selvfølgelig  maae  alle  de  Stemninger  og  Fornemmel- 
ser, som  Stemmen  ellers  kan  fremkalde  eller  holde  ved- 
lige, være  dem  fremmede.     Deres  stive  Øine,  deres  ube- 


dem,  naar  de  samle  sig  ved  Hullet  for  at  nyde  godt  af  Vandets 
forøgede  Iltholdighed  —  Dog  er  der  ogsaa  visse  Fiske,  der  træde  i  et 
nøiere  Forhold  til  den  atmosphæriske  Luft;  saaledes  sluge  Pind- 
svinefiskene, visse  Tudsefiske  og  en  til  Aalene  henregnet  Fiskeform 
saamegcn  Luft,  at  de  dermed  kunne  fylde  en  stor  Sæk,  hvorved 
de  pustes  op  som  Balloner  og  drive  om  paa  Havets  Over- 
flade. Noget  lignende  finder  Sted  hos  den  indiske  Cuchia-Aal, 
hvor  Luften  gjennem  Munden  føres  ud  i  Gjællehulen  og  derfra 
ud  i  to  lange  Luftsække,  der  ligge  en  paa  hver  Side  af  Legemet, 
og  foruden  som  Flydeblærcr  ogsaa  virke  som  Lunger;  Gjællcrne 
ere  nemlig  hos  denne  Fisk  temmelig  ubetydelige.  I  Afrika  og 
Sydamerika  findes  en  mærkelig  Fiskeslægt,  Lepidosiren,  der  i 
den  fugtigere  Deel  af  Aaret  lever  i  Sumpe  og  aander  ved  sine 
rigtignok  ufuldkomne  Gjæller,  i  den  tørre  derimod  graver  sig 
næsten  en  Alen  ned  i  Jorden  og  saa  formodentlig  aander  Luft 
ved  sin  lungeagtige  Svømmeblære. 

'*)  Det  vil  sige  af  samme  Varmegrad  som  Vandets  (hvorfor  de  ere  klamme 
for  vore  Hænder  at  føle  paa)  fordi  det  mindre  livlige  Aande- 
dræt  avler  mindre  Varme,  og  fordi  Fiskene  ikke  have  nogen 
Bedækning  (af  Haar  eller  Fjer)  der  kunde  holde  paa  Varmen, 
hvis  Grad  derfor  retter  sig  efter  Omgivelsernes. 

'»)  Dog  maa  den  Kraft,  somLaxen  f.  Ex.  anvender,  naar  den  sprin- 
ger op  over  Fosserne  for  at  naae  op  til  sin  Yngleplads,  ikke 
lades  ude  af  Betragtning. 

«"j  Ganske  enkelte  Fiske  (f.  Ex.  Ulke  og  Knurhaner)  give,  .naar 
de  hales  op  af  Vandet,  en  knurrende  Lyd  fra  sig. 


125 

vægelige  og  benede  Ansigt  og  Mangelen  af  bøielige  Led  i 
deres   Lemmer    gjør    deres    Physiognomie    stivt    og 
deres    Bevægelser   udtryksløse.      Øret    er    lukket 
inde  i  Hjernekassen,  mangler  baade  Øregang  og  Ørebrusk 
og  er  derfor  kun  istand  til  at  opftitte  de  meest  gjennem- 
trængende  Toner.    Men  hvad  skulde  ogsaa  Fiskene  med 
en  fiin  Horelse,  de,  der  ere  fordømte  til  at  leve  i  Taus- 
hedens  Rige,    hvor  Alt  omkring  dem   er  ligesaa  tyst  og 
stille  som  deres  egen  Færd?     Selv  Synets  Sands  vilde 
i  Havets  Dyb  ikke  kunne  være  Fiskene  til  megen  Nytte, 
hvis  ikke  de  fleste  Arter  i  Øinenes  Storhed-^)  havde  et 
Middel   til   at    hjælpe    paa    Lysstraalernes    ringe    Antal; 
men  deres  Øine  kunne   ikke   dreies  mod  den  Gjenstand, 
der  tiltrækker  sig  deres  Opmærksomhed,  og  endnu  mindre 
kan  det  lempe  sig  efter  dens  Afstand;    thi   deres  Regn- 
buehinde kan  ikke  udvide  sig  eller  trække  sig  sammen, 
men  Pupillen  forbliver  ligestor,    hvilken  Grad  af  Styrke 
end  Lyset  har.     LigenTaare  væder  deres  Øie,  intet  Øie- 
laag  tørrer  det  af  eller  beskytter  det;  det  er  kun  et  mat 
Billede  af  det  samme  Redskab,    der  hos  de  høiere  Dyr 
er  saa  smukt,  saa  livligt  og  saa  sjælfuldt.  —  Da  Fiskene 
søge   deres  Føde   ved    at  svømme   efter  et  Bjrtte,    der 
flygter  for  dem,   og  kun  kunne  faae  fat  paa  det  ved  at 
sluge  det  --),  vilde  en  fiin  Smagssands  slet  ikke  kunne  være 
dem  til  nogen  Nytte;    derfor  er  Tungen    næsten    ube- 


^')  Derfor  have  de  Fiske,  der  leve  paa  meget  dybt  Vand,  altid  store 
01  n  e,  hvorimod  de,  der  leve  i  muddret  Vand  eller  rode  sig  ned  i 
Dyndet,  og  som  derfor  kun  sjeldent  have  Brug  for  Synssandsen, 
have  smaae  Øine. 

'^)  De  allerfleste  Fiske  ere  Ro  vf  i  ske,  men  dei-es  Tænder  tjene  dem 
kun  til  at  gribe  eller  fastholde  Byttet,  der  sluges  heelt  eller  i  det 
Høieste  faaer  et  Knæk,  idet  det  gaaer  mellem  Svælgtændeme ; 
kun  meget  faac  leve  af  Plantcføde. 


126 

vægelig,  i  Almindelighed  haard  og  ofte  besat  med  Tænder, 
kun  forsynet  med  nogle  faae  tynde  Nerver,  og  er  i  det 
Hele  et  ligesaa  sløvt  Sandseredskab,  som  man  af  dens 
ringe  Anvendelighed  ^^)  maatte  vente  det.  Selv  for 
Lugten  er  der  ikke  saa  stadig  en  Anvendelse  som  hos 
de  luftaandende  Beendyr,  hvor  lugtende  Stoffer  stadig 
med  Luftstrømmen  føres  gjennem  Næsehulerne  ^'*). 
Følesandsen,  der  i  Huden  forhindres  af  Skjællene  og 
i  Lemmerne  ved,  at  Finnehuden  er  saa  tynd  og  Straa- 
1erne  saa  stive,  er  flygtet  ud  i  Læberne,  og  selv  de  ere 
ikke  altid  bløde  og  følsomme  ^^). 

Fiskenes  Sand  ser  formaae  altsaa  ikke  at  meddele 
dem  klare  og  livlige  Indtryk ;  den  omgivende  Natur 
kan  kun  paa  en  utydelig  Maade  komme  til 
deres  Bevidsthed.  Der  er  ikke  megen  Afvexling  i 
deres  Glæder,  men  de  have  heller  ikke  andre  Lidelser 
at  frygte  fra  deres  Omgivelser  end  Ulivssaar  fra  deres 
Fjender.  Deres  stadige  Trang  —  den  eneste,  der  uden- 
for Legetiden  behersker  dem  og  driver  dem  afsted  • — 
deres  Hovedlidenskab  erDriften  til  at  tilfreds- 
stille deres  Sult.  Naar  de  ei  ere  optagne  af  For- 
plantningsvirksomheden ,  er  at  æde  næsten  Alt,  hvad  de 
kunne  tage  sig  for;    det  er  paa  dette  Formaal  alene,  at 


^*)  Derimod  anvendes  Tungen,  idet  den  løftes  op,  til  at  drive  det 
slugte  Bytte  ind  i  Svælget  og  Vandet  ud  i  Gjællehulerne. 

^*)  Forat  kunne  føre  Luftstrømmene  ned  i  Lungerne,  naar  Munden 
er  lukket,  have  Næsehulerne  hos  de  luftaandende  Hvirveldyr  2 
ydre  Næsehor  og  2  indre,  der  aahne  sig  indad  i  Ganen;  hos  Fi- 
skene have  de  derimod  4  ydre  og  ingen  indre  Næsehor. 

^*)  Føletraade  paa  Læberne  eller  Hagen  (saakaldte  Skjæggetraade 
f.  Ex.  hos  Muller,  Maller,  Størene,  visse  Karpe-  og  Torskearter 
o.  8.  V.)  ere  et  sikkert  Tegn  paa,  at  Fisken  lever  nær  ved  Bun- 
den, hvor  den  ved  deres  Hjælp  overbeviser  sig  om,  at  der  er 
Føde  for  den  i  Nærheden.  — 


127 

deres  hele  Bygning  og  alle  deres  Bevægelsesredskaber 
ere  beregnede.  Deres  Liv  hengaaer  med  at  forfølge 
deres  Bytte  og  selv  at  undgaae  deres  Forfolgere-^);  det 
bestemmer  dem  til  at  vælge  deres  Opholdssted  og  er 
Grundtanken  i  Fiskenes  Formforskjellighed  og  Hensigten 
med  den  Smule  Instinct  eller  de  særegne  Kunstgreb, 
som  Naturen  har  tilstaaet  enkelte  Arter;  Bredflabens 
Angletraade -'),  visse  Fiskes  Evne  til  pludselig  at  skyde 
deres  Snude  frem  ^®),  den  Færdighed,  hvormed  andre  ved 
at  sprøite  med  Vanddraaber  vide  at  hente  Inskterne  ned 


*®)  De  større  Fiske  forfølge  de  mindre,  og  Fiskene  forfølges  igjen 
af  Fiskeørne,  Suler,  Maager  og  andre  Fugle,  der  styrte  sig  ned 
efter  dem  i  Vandskorpen,  medens  de  Vandfugle,  der  ere  dygtige  ^ 
Svømmere,  f.  Ex,  Skarver,  Alker,  Lommer  og  Fiskeænder  hente 
dem  op  fra  Bunden  eller  indhente  dem,  naar  de  flygte  gjennera 
Vandet.  Sæler,  Delphiner  og  Hvaler  opsluge  Havfiskene  i  Tusind- 
viis,  medens  Odderne  efterstræbe  dem,  der  leve  i  det  ferske  Vand. 

*'^)  Bredflaben  eller  Havtasken  er  en  stor  Fisk  (1  a  3'  lang)  af 
et  ganske  mærkeligt  Udseende  —  omtrent  som  en  kæmpemæsig 
Haletudse  —  der  ogsaa  træfifes  ved  vore  Kyster.  Den  har  paa 
Hovedet  3  lange  Finnestraaler  uden  Finnehud  men  med  en  Hud- 
lap paa  Enden,  som  kunne  reises  op  og  lægges  ned  igjen.  Fra  gam- 
mel Tid  af  har  den  Ord  for  at  benytte  saavel  dem  som  de  dens 
brede  Gab  omgivende  Fryndser  som  Lokkemiddel  for  andre  Fiske; 
den  skulde  nemlig  skjule  sig  i  Sandet,  saaat  kun  lidt  af  hine 
Traade  og  Fryndser  stak  frem  og  let  vilde  blive  antagne  for 
Orme  af  Fiskene,  der  greb  efter  dem,  men  selv  fandt  Døden  i 
Havtaskens  uhyre  Svælg.  Men  da  dette  Sagn  ikke  i  den  senere  Tid 
er  bleven  stadfæstet,  fortjener  det  neppe  ubetinget  Tiltro. 

^)  De  allerfleste  Fiske  kunne  (som  man  f.  Ex.  kan  overbevise  sig 
om  paa  Torsken  og  Aborren)  skyde  deres  Overkjæbe  noget 
frem,  da  den  med  2  bevægelige  Forlængelser  hviler  paa  Næsen. 
I  de  Tilfælde,  hvor  disse  Forlængelser  ere  overmaade  lange,  for- 
længes Snuden  derved  ganske  betydeligt,  og  naar  denne  Bevæ- 
•  gelse  udføres  hurtigt,  overrumples  det  sorgløse  Dyr,  der  ei  aner, 
at  Fjenden  er  saa  nær. 


128 

til  sig  i  Vandet  ^^),    selv  de  elektriske  Fiskes  frygtelige 
Stod''*^)  have  kun  dette  til  Øiemed. 

Selv  af  Temperaturforandringerne  lade 
Fiskene  sig  ikke  meget  anfægte,  deels  fordi  de 
ere  mindre  betydelige  i  det  Element,  de  beboe,  end  i 
vor  Luftkreds,  deels  ogsaa  fordi  deres  Legeme  hurtig 
antager  den  samme  Varmegrad,  som  Omgivelserne  have, 
saaat  der  ikke  bliver  nogen  synderlig  Modsætning  mellem 
en  Kulde  udenom  dem  og  en  Varme  indeni  dem.  Der- 
for er  Aarstiden  heller  ikke  saa  ufravigelig  en  Regel  for 
Fiskenes  Vandringer  og  Forplantning  som  for  Patte- 
dyrenes og  især  for  Fuglenes.  Der  er  saaledes  adskil- 
lige Fiske,  som  lege  om  Vinteren  ^^) ;  det  er  om  Efter- 
aaret,  at  Silden  f  Ex.  kommer  til  Kysterne  forat  skille 
sig  ved  sine  Æg  eller  ved  sin  befrugtende  Mælkevædske, 
og  det  er  netop  i  de  nordlige  Have,  at  Fiske- 
klassen optræder  med  den  meest  forbausende 
Fylde,  om  ikke  af  Arter,  saa  dog  af  Individer. 
Intet  andet  Sted  kan  Havet  opvise  Noget,  der  kan  sam- 


-®)  Nogle  indiske  Smaafiske,  der  udmærke  sig  ved  en  lang,  tynd 
Snude,  nemlig  Sprøite  fisken  og  Snabel  fisken,  kunne  sprøite 
Vanddraaber  op  i  Luften  med  en  saadan  Sikkerhed,  at  de  i  3 
Alens  Afstand  pille  Insekterne  ned  i  Vandet  fra  Planterne  ved 
Bredden. 

•*°)  De  Fiske,  der  kunne  give  elektriske  Stød,  ere:  ^)  den  elektriske 
Malle  (1  a  2'  lang)  i  Nilen  og  andre  afrikanske  Floder,  2)  den 
saakaldte  elektriske  ,,Aal"  (over  5' lang)  i  Sydamerikas  Floder 
og^)  de  elektriskeRokke-Arter  (høist4'lange)  i  Middelhavet  og 
de  indiske  Have.  Deres  meget  nerverige  ,, elektriske  Batterier" 
ligge  hos  den  forste  paa  Siderne  af  Kroppen,  hos  den  anden  i 
Halen,  hos  den  tredic  Gruppe  paa  Siderne  af  Hovedet.  Den 
elektriske  „Aals"  Stød  ere  stærke  nok  til  at  bedøve  en  Hest  eller 
Mand,  saaat  de  drukne.  Smlgn.  Humboldt,  Ansichtcn  der  Natur, 
2d.  Udg.  I,  S.  32. 

*')  F.  Ex.  Laxe-  og  Torskefiskene, 


129 

menlignes  med  de  utallige  Myriader  af  Torsk  og  Sild, 
der  hvert  Aar  lokke  hele  Fiskerflaader  ud  paa  Nord- 
havets Bølger  ^^). 

Selv  Fiskenes  Forplantningsdrift  er  kold 
som  de  selv;  kun  hos  faae  Arter  finder  en  Parring  Sted 
mellem  Han  og  Hun ''*^),  og  det  er  i  Almindelighed  sna- 
rere Æggene  end  Hunnen,  at  Hannen  forfølger;  den 
maa  lade  sig  nøie  med  at  befrugte  Æg,  hvis  Moder  den 
ikke  kjender,  lige  saa  lidt  som  den  vil  lære  sit  eget  Afkom 
at  kjende.  Lige  saa  fremmede  ere  Moderglæderne  for  de 
fleste  Fiske ;  kun  nogle  faae  Arter  bære  nogen  Tid  deres 
Æg  omkring  med  sig^*),  og,  paa  nogle  faae  Undtagelser 
nær,  have  de  ingen  Kede*''^)  at  bygge,  ingen  Unger  at 
opføde  eller  at  forsvare.  Kort  sagt,  der  er  i  det  Større 
somi  detMindre  en  paafaldende  Modsætning  mel- 
lem Fuglenes  og  Fiskenes  Liv  og  Natur. 

Fuglenes   skarpe  Øie  kan  overskue  en  vid  Syns- 


•^)  Det  Fiskeri,  der  har  nogen  stor  Betydning  i  Verdenshandelen, 
f.  Ex.  Silde-,  Makrel-  og  Torskefangsten,  drives  derfor  ene  i  den 
nordlige  Deel  af  Atlanterhavet.  Ogsaa  visse  Grene  af  Flodliske- 
riet  under  de  samme  Bredegrader,  f.  Ex.  Laxefi skeriet,  ere  af 
Vigtighed.  Derimod  ere  de  varme  Have  langt  rigere  paa  Slægter 
og  Arter  end  de  kolde ,  og  kunne  tillige  opvise  mange  Arter, 
der  udmærke  sig  ved  prægtige  Farver  (f.  Ex.  Læbefiske,  Pape- 
gøiefiske ,  Muller  og  Aborrefiskc)  eller  ved  mærkelig  Form  (f.  Ex. 
Kuffert-  og  Pindsvinefiskene)   eller  Levemaade(f.  Ex.  Flyvefiske). 

•*)  Nemlig  hos  de  Fiske,  der  føde  levende  Unger,  f.  Ex.  Aale- 
kvabberne,  de  fleste  Rokker  og  Haifiske,  men  dog  ogsaa  hos  visse 
æglæggende  Fiske,  f.  Ex.  de  æglæggende  Rokker  og  Rødhaicr. 

•*)  Der  tænkes  herved  paa  de  smaae  ,,Naale fiske"  (Tangnaalc  og 
Havheste),  hvis  Hanner  bære  'Æggene  omkring  med  sig  i  store 
Poser  eller  Gruber  paa  Bugen  eller  under  Halen.  Ellers  spredes  Fiske- 
rognen blot  paa  Tangen  eller  Sandet  eller  nedgraves  lidt  i  dette. 

•*)  En  Slags  Redebygning  er  iagttaget  hos  en  Kutling-Art  (yl'x/$ 
Aristot.  hist.  anim.  1.  VIII.  c.  30),  en  Malle  og  flere  Hundc- 
steile-Arter  (see  Tidsskr.  f.  popul.  Naturvidskb.  Pag.  94). 

9 


130 

kreds,  deres  Øre  kan  opfatte  Lydbølgerne  i  Luften ,  og 
de  deeltage  selv  i  Naturens  Concert.  Vel  er  deres  Næb 
haardt,  og  den  tætte  Fjærpelts,  der  skal  beskytte  dem 
mod  Kulden  i  de  liøie  Luftlag,  som  de  besøge,  berøver 
deres  Hud  Føleevnen,  men  de  have  dog  i  deres  Fødder 
et  Eedskab  til  at  gribe  med  og  til  at  føle  sig  for  med. 
Fuglene  ere  i  Stand  til  at  nyde  alle  Samlivets  Glæder, 
men  de  opfylde  ogsaa  trofast  de  Forpligtelser,  det  paalæg- 
ger dem;  Han  og  Hun  forsvare  hinanden  og  deres  Af- 
kom, lede  Kedebygningen  med  en  forbausende  Kunst- 
færdighed og  arbeide,  naar  den  rette  Tid  dertil  er  kom- 
men, paa  den  i  Forening  uden  at  unde  sig  Hvile. 
Medens  Moderen  med  saa  beundringsværdig  en  Udhol- 
denhed ruger  paa  sine  Æg,  søger  Ilannen,  der  fi-a  en 
lidenskabelig  Elsker  er  bleven  til  en  øm  Ægtemage, 
ved  sin  Sang  at  fordrive  hende  Kjedsomheden.  I  Fan- 
genskabet kan  jo  Fuglen  endog  fatte  Hengivenhed  for 
sin  Herre,  lære  at  underkaste  sig  hans  Villie  og  at  udføre 
de  fineste  Kunststykker;  den  kan  jage  for  ham  som 
Hunden  og  kommer,  naar  han  kalder,  tilbage  høit  oppe 
fra  Luften;  den  kan  endog  lære  at  efterligne  hans 
Eøst  —  ja  man  kan  næsten  ikke  Andet  end  indrømme 
Fuglene  en  vis  Forstand. 

Fiskene  derimod  kunne  ikke  slutte  sig  til  Menne- 
skene, de  have  hverken  Sprog  eller  Følelse,  vide 
ikke,  hvad  det  er  at  være  Mage  og  Fader,  og  forstaae 
ikke  at  indrette  sig  et  Ly.  Naar  de  ere  i  Fare,  skjule 
de  sig  mellem  Klippestykker  og  Tangbuske  eller  ile  ud 
paa  Dybet.  Deres  Liv  er  lydløst  og  eensformigt,  kun  op- 
taget af  deres  Graadighed;  det  er  kun  gjennem  denne, 
at  de  vise  saa  megen  Lærvillighed,  at  de  kunne  afrettes 
til   at  komme  paa   et    givet  Tegn.     Og  dog  ere    disse 


131 

Væsener,  hvem  Naturen  kun  har  tilstaaet  saa  faae 
Nydelser,  smykkede  med  enhver  mulig  Skjønhed;  der 
mangler  Intet,  der  kunde  paadrage  dem  Menneskenes 
Opmærksomhed,  hverken  elegante  og  forunderlige  For- 
mer eller  brogede  og  livlige  Farver'*'^);  ja  det 
synes  næsten,  som  om  Naturen  netop  har  havt  til  Hen- 
sigt, at  de  skulde  falde  os  i  Øinene.  Hvorfor  skulde 
den  ellers  have  udstyret  Fiskene  med  en  Glands  som 
Metallernes,  med  en  Funklen  som  Ædelstenenes  eller  med 
de  Regnbuefarver,  der  ligesom  afspeiles  og  brydes  i 
de  Baand,  Pletter,  Bølgelinier  og  Zigzagstriber,  der 
altid  ere  fordelte  saa  regelmæsigt  og  saa  eens  paa  begge 
Legemets  Sider,  og  som  snart  forbause  os  ved  deres 
Samstemning  snart  ved  deres  Modsætning?  —  Fiskene, 
der  neppe  formaae  at  skimte  hinanden  i  hine  Afgrunde, 
hvor  Lyset  knap  kan  trænge  ned!  Og  selv  om  de  kunde 
see  hinanden,  hvad  Fornøielse  vilde  de  da  have  deraf? 
Mennesket  har  derfor  ogsaa  altid  havt  sin  Op- 
mærksomhed henvendt  paa  Fiskeklassen,  der  tilbød 
ham  en  saa  rigelig  Føde,  at  han  tidlig  kom  til  at  lægge 
Vind  paa  at  erhverve  sig  den ;  endnu  den  Dag  i  Dag  leve 
hele  Folkefærd  af  Fiskeri  ^''*),  og  mangen  en  Familie 
i  de  mere  civiliserede  Folkeslag  har  deri  sin  vigtigste  Sub- 


*•)  Man  tænke  f.  Ex,  pjui  Guldfiskene  eller  paa,  hvor  smukke  selv 
vore  almindeligste  Fiske  (f.  Ex.  Aborrer,  Gedder,  Skaller)  ere,  idet 
de  trækkes  op  af  Vandet;  men  deres  Farvepragt  taber  sig  hurtig.  — 
Paa  den  anden  Side  er  der  mange  temmelig  stygge  Fiske  (f.  Ex. 
Flyndere,  Rokker,  Haier)  ja  endog  dem,  der  ligefrem  ere  hæslige 
og  modbydelige  f.  Ex.  Ulke  og  Tudsefiske. 

*'^)  Paa  deres  ældste  og  tidligste  Culturtrin  optræde  Folkeslagene 
som  Jæger-  og  Fiskerfolk.  Beboerne  af  Polarlandene,  hvis 
Jagt  kun  er  ubetydelig  (Rensdyrjagt  i  Grønland),  ere  aldeles 
henviste  til  Havet  for  at  kunne  leve,  og  det  egentlige  Fiskeri  er 
og  bliver  deres  vigtigste  Ernæringskilde,  om  end  Sæler,  Hvaler 
og  Svømmefugle  ogsaa  have  stor  Betydning  for  dem. 

9* 


132 

slstenskilde.  Øboerne  og  Kystfolkene  iagttage  og  opsøge 
de  talrige  Arter,  der  opholde  sig  mellem  deres  Skjær, 
i  deres  Sunde  og  Fjorde,  og  dristigere  Sømænd  drage 
ud  paa  det  aabne  Hav  paa  Jagt  efter  Trækfiskestimerne. 
Medens  Fiskene  saaledes  paa  den  ene  Side  bidrage  til 
at  tilfredsstille  de  Fattiges  første  Fornødenheder,  kunne 
de  paa  den  anden  Side  afgive  de  fineste  Luxusartikler 
for  den  Rige.  Da  Rom  i  sin  Tid  var  bleven  det  Svælg, 
der  opslugte  hele  Rigets  Rigdomme ,  anvendte  det 
utrolige  Pengesummer  i  Fiske.  Man  havde  store 
Fiskedamme  for  Hav-  og  Ferskvandsfiske,  man  lod 
Fiske  komme  levende  fra  j5erne  Egne,  og  man  morede 
sig  med  at  iagttage,  hvorledes  de  døende  Fiske  skiftede 
Farve,  inden  de  bleve  tilberedte  ^®).  Det  lader  endog  til, 
at  det  ved  stor  Omhu  og  Udholdenhed  var  lykkedes  at 
opnaae  et  større  Herredømme  over  Fiskene,  end  man  af 
disses  sædvanlige  Væsen  skulde  kunne  vente ;  der  var  dem, 
der  kjendte  deres  Herrer  og  som  kom,  naar  man  kaldte  dem 
ved  Navn  ^^).  —  Først  i  de  seneste  Tider  har  man  igjen 
begyndt  at  tage  sig  af  Fiskeavlen  paa  en  lignende 
Maade,  men  det  er  nu  ikke  for  at  komme  Overdaadig- 
hed  og  Rigdom  imøde,  men  for  at  afhjælpe  det  Skaar  i 
Nationalvelstanden  og  i  de  mindre  bemidlede  Klassers 
Underhold,  der  var  en  Følge  af  Fiskeriernes  Forfald 
og  Fiskemængdens  Aftagen;  og  de  Forsøg,  man  har 
foretaget  med  kunstig  Fiskeformerelse  og  Fiske- 
op  drætning*%  synes  i  det  Mindste  at  ville  bære  gode 
Frugter  for  Ferskvandsfiskenes  Vedkommende. 

*®)  See  Plin.  1.  IX.  c.  17;  Senaca  Quæst.  nat.  1.  III.  c.  18;  Petron.  carm. 
d.  bello  civ.  v.  33. 

»»)  See  Plin.  1.  X.  c.  70;  Martial.  1.  IV.  ep.  30.  v.  3.  &  1.  V.  ep.  30. 

***)  Om  Fremgangsmaaden  herved,  hvis  Princip  er  en  omhyggeligere 
Udførelse  af  den,  Naturen  ellers  overladte  Befmgtning  af  Æggene 
og  Pleie  af  Yngelen,  see  Schouws  „dansk  Tidsskrift"  1ste  Bind  S.  97, 


133 

Det  er  kun  ved  at  iagttage  Fiskene  i  Fiskedamme 
eller  ved  at  optegne,  hvad  Fiskerne  paa  deres  Farter 
have  lagt  Mærke  til,  at  man  har  erfaret  det  Lidt,  man 
veed  om  disse  Dyrs  Adfærd  og  Liv;  rimeligviis  und- 
gaae  mange  af  deres  hemmelige  Vaner  os  i  det  Dyb, 
hvor  de  tilbringe  største  Delen  af  deres  Liv.  Dog  veed 
man,  at  medens  nogle  leve  et  Eneboerliv ^^),  flokke 
andre  sig  i  Stimer  '*^);  at  nogle  trække  vidt  omkring  *^), 
hvorimod  andre  hele  deres  Liv  igjennem  blive  paa  den 
Plet,  hvor  de  ere  fodte^*).  De  fleste  Fiske  forlade 
aldrig  Havet,  andre  beboe  udelukkende  Ferskvandene^^), 
og  enkelte  dele  deres  Liv  mellem  begge  ^^).  Visse  Arter 
træffes  kun  paa  dybt  Vand"*'),  andre  ved  klippefulde  Kyster 
mellem  Skj ærene '*^);  atter  andre  soge  tangbevoxne  Ste- 
der*^) eller  den  lave  Sandbund'®),  medens  der  er  dem, 
som  man  kun  træffer  i  det  aabne  Havs  klare  Vand'^). 
Visse  Arter  holde  sig  til  Elve  med  stærkt  Fald  '^), 
andre  trives    kun   i  stillestaaende  '^)    eller   ynde    endog 


*')  f.  Ex.  Bredflaben;  Sværdfisken  trækker  parviis  om.  *«)  f.  Ex. 
Sild,  Makrel,  Torsk  o.  s.  v.  "")  Foruden  de  nysnævnte  kunne 
nævnes  Haier  og  Sværdfiske.  **)  f.  Ex.  Karudsen.  *^)  f.  Ex. 
Gedden,  Forellen,  den  hele  Karpefamilie,  de  fleste  Malle- Arter, 
de  elektriske  Aal  samt  de  med  dem  beslægtede  sydamerikanske  aale- 
agtige  Fiske  og  Karpelaxcne  (Characinerne)  i  Sydamerika,  hvortil 
høre  de  S.  17  omtalte  berygtede  „pirayas."  **)  f.  Ex.  Aalene, 
der  fødes  i  Havet,  mon  som  Unger  drage  op  i  det  ferske  Vand 
og  som  Voxne  igjen  ud  i  Havet  for  at  forplante  sig.  Omvendt 
forplante  Stamsilden,  Størene,  Laxene  og  Lampretten  sig  i  Flo- 
derne, hvorfra  de  aarlig  vandre  tilbage  til  Havet.  *')  f.  Ex. 
Haier,  Rokker  og  Torske  udenfor  Legetiden.  '*®)  f.  Ex.  Læbe- 

fiskene, Papegøiefiskene  paa  Koralrevene.  *•)  f.  Ex.  Naale- 
fiskene.  Tangsnarren  o.  s.  v,  ^)  f.  Ex.  Kutlingerne.  ^*)  Na\Tilig 
Flyvefiskene,  visse  Makrelfiske  f.  Ex.  Bonitcn,  de  smaae  sorte 
eller  staalblaae  Laxesild  (Scopelinev),  af  hvilke  flere  Arter  besidde 
Lysevne.        ^«)  f.  Ex.  Forellerne.  ^)  f.  Ex.  Karpe-Arterne. 


134 

mudret  Vand^*);  ja  der  er  dem,  der  rode  sig  heelt  ned 
i  Sandet  ^^)  eller  i  Dyndet  ^^),  ja  som  ikke  engang 
dit)e,  fordi  Vandet  over  dem  tører  bort,  naar  der  blot 
bliver  nogen  Fugtighed  tilbage  om  dem 5'^).  Der  gives 
Fiske,  der  kunne  forlade  deres  rette  Hjem  og  leve 
nogen  Tid  paa  det  Tørre  ^®),  ja  endog  dem,  der  ved 
Hjælp  af  deres  store  Brystfinner  som  ved  et  Par  Vinger 
kunne  hæve  sig  op  i  Luften  og  flyve  et  Stykke  gjen- 
nem  denne  ^^). 


**)  f.    Ex.    Kai-udsen.  ^^)    t    Ex.    Sandgrævlingen   (Tobisfisken). 

^)  f.  Ex.  Aal,  Maller.  ^'^)  f.  Ex.  Karudsen],  visse  Malle -Arter. 
Andre  Exempler  paa  mærkelige  Levesteder  for  visse  Fiskearter 
ere  en  blind  Fisk,  der  lever  i  de  mørke  underjordiske  Huler 
i  Kentuky,  en  lille  Skalle- Art,  der  lever  paa  Ceylon  i  Kilder  af 
40*^  R.,  og  de  smaae  Malle -Arter  (,,prenadillas")  der  udkastes  i 
saa  stor  Mængde  af  Quitos  og  Bolivias  Vulkaner  (Smlgn,  p.  99) 
tilligemed  Dynd ,  at  deres  Forraadnelse  oftere  har  fremkaldt 
smitsomme  Sygdomme.  Formodentlig  leve  de  i  Bække  og 
Pytte ,  deels  paa  Vulcanernes  Skraaning ,  deels  maaskee  in- 
den   i  disse,    men  blive  ved  Udbruddene   skyllede  ned  i  Dalene. 

^)  Denne  Evne  besidde  de  indiske  Klat  trefiske,  der  ved  Hjælp  af 
deres  stive  Torne  i  Finnerne  og  paa  Gjællelaaget  endog  skulle  kunne 
klattre  op  ad  Palmetræerne  og  finde  sig  til  Rette  i  de  smaae 
Vandpyttter  ved  Grunden  af  disses  Blade.  Forat  deres  Gjæller 
ikke  skulle  tørre  ind  underveis  findes  der  ovenover  dem  nogle 
krusede  Blade,  der  holde  paa  Vandet  og  kun  efterhaanden  lade 
det  flyde  ned  over  Gjællerne.  Nogle  sydamerikanske  Maller 
vandre,  naar  Dammene  begynde  at  tørre  ud,  fra  den  ene  til  den 
anden,  idet  de  stalke  afsted  ved  Halens  og  de  stive  Finners 
Hjælp.  Visse  Tudsefiske,  hvis  Bryst-  og  Bugfinner  ligesom 
bæres  af  en  Arm,  og  hvis  Gjællespalte  er  saa  lille,  at  Gjællerne 
længe  kunne  holde  sig  fugtige,  kravle  lige  saa  vel  omkring  paa 
Stenene  udenfor  Vandet  for  at  opsøge  Insekter  og  deslige  som  paa 
Tang  og  Stene  i  Vandet.  Det  ovennævnte  Forhold  ved  Gjællerne 
findes  ogsaa  hos  nogle  indiske  Kutling- Arter  (Pcriophthalmus) , 
der  kunne  løbe  og  hoppe  om  paa  Strandbredden  efter  Smaadyr;  en 
Art  kan  endog  gjøre  Spring  paa  4—5'  og  jager  efter  Insekter, 
indtil  en  Høide  af  20'  op  ad  de  lodrette  Klipper,  der  gaae  ud  til  Havet. 

^*)  Denne  Flyveevne  tilkommer  2  meget  forskjellige  Slægter,  der  dog 
begge  tilhøre  de  varmere  Have,  nemlig  Flyveulken,  dernænncst 


Ere  Fiskene  end  i  det  Hele  fængslede  til  Vandet,  som 
de  kun  i  enkelte  Oieblikke  ligesom  i  en  Forglemmelse 
af  deres  egen  Natur  kunne  forlade,  og  staae  de,  som 
vi  have  seet,  netop  derfor  tilbage  for  de  varmblodige 
Beendyr,  ja  selv  for  Krybdyr  og  Padder,  i  Evner  og 
Uddannelse,  have  de  paa  den  anden  Side  af  samme  Grund 
en  ældre  Borgerret  blandt  Jordens  Beboere  end 
hine  (smlgn.  S.  8).  Selv  i  hin  ^erne,  forlængst  til- 
bagelagte Jordperiode,  da  kun  enkelte  af  Brægner  og 
Skavgræs  bevoxne  Øer  vare  hævede  op  af  Havet,  vrim- 
lede det  omkring  disse  af  Fiske ;  og  selv  efter  at  Fiskene 
ikke  længere  vare  Skaberens  Mesterstykke  og  Skabningens 
Herrer  men  fortrængte  fra  denne  hoie  Plads  ved  luft- 
aandende  Krybdyr,  (forend  disse  igjen  stodtes  fra  Thronen 
af  Fugle-  og  Pattedyr-  Klassen,)  overgik  de  Krybdyrene 
langt  i  Antallet  af  Arter  og  Individer.  Men  hin  æld- 
gamle Fiskeverden  bestod  af  ganske  andre 
Slægter,  Familier  og  Ordener  end  de,  der  nu 
leve;  i  det  Enkelte  havde  den  et  andet  Udseende  og  gjør 
et  hcelt  andet  Indtryk,  men  Fiskenes  Natur  har  dog  ikke 
væscnlig  forandret  sig,  deres  Liv  og  Væsen  var  den- 
gang som  nu.  Vi  haabe  en  anden  Gang  at  kunne 
give  vore  Læsere  Leilighed  til  at  anstille  Sammenligning 
mellem  Fiskeklassens  Optrædeise  i  ældre  og  yngre 
Jordperioder. 


er  beslægtet  med  Ulken  og  Knurhanen,  og  de  egentlige  Fly  ve - 
fiske,  der  staae  Hornfiskene  nærmest  uden  dog  at  besidde  disses 
forlængede  Kjæber.  De  kunne  holde  sig  i  Luften ,  indtil  Gjæller 
og  Finner  tøi-re  ind ,  og  flagre  en  1 00  Skridt  paa  denne  Maade ; 
ofte  falde  de  ned  paa  Skibenes  Dæk.  At  undgaae  Rovfiskene 
(f.  Ex.  Boniterne)  synes  ikke  at  være  den  eneste  Grund  til  disse 
Luftfarter;  i  alt  Fald  ere  de  ikke  derved  bedre  farne,  da  de  i 
Luften  forfølges  af  Albatrosser,  Suler  og  Fregatfugle. 


Om    TyngdeH. 

(Af  Adjunct   Freuchen.) 


JLiige  saa  stor  en  Tiltrækning  som  det  Usædvanlige  pleier 
at  udøve  paa  os,  lige  saa  lidt  pleie  vi  at  ændse  eller  at 
tænke  over  det,  som  vi  see  hver  Dag,  eller  over  de 
Phænomener,  mellem  hvilke  vi  ligesom  ere  voxne  op. 
At  Borde  kunne  bringes  til  at  dandse,  at  Ordet  i 
et  Nu  farer  milevidt  gjennem  den  ledende  Metaltraad, 
det  er  Noget,  der  forbauser  os,  og  som  Alle  dvæle  ved  og 
tænke  over;  men  at  Planten  skyder  frem  af  Frøet,  at 
den  voxer  og  omsider  udfolder  sin  fine ,  farverige 
Blomst,  som  atter  i  sig  bærer  Spiren  til  nye  In- 
divider af  samme  Slags,  det  gaaer  ubemærket  hen,  og 
kun  Faae  tænke  paa  den  rige  Virksomhed,  der  ligger 
skjult  i.  Plantens  Liv;  det  gaaer  jo  saa  naturligt  til, 
det  er  jo  ikke  andet,  end  hvad  man  har  seet,  saalænge 
man  overhovedet  har  kunnet  see.  Det  er  ogsaa  saa 
naturligt,  at  en  Steen,  der  kastes  op  i  Luften,  efter  at 
have  steget  en  Tid  falder  tilbage  til  Jorden;  det  er  der 
Ingen,  der  falder  i  Foi-undring  eller  i  Tanker  over;  men 
hvorfor  Stenen  falder  ned,  hvilken  Virksomhed  det  er, 
der  binder  den  til  Jorden,  det  tænkes  der  kun  sjelden 
paa,  og  dog  er  det  en  Verdensmagt,  maaske  den  største 
af  alle.  Vi  kalde  den  Tyngden;  det  er  en  Virk- 
somhed, som  udgaaer  fra  Jorden  og  som  søger 


137 

at    drage    alle   Legemer    ind   imod    den  i  Ket- 
ningen  af  dens  Midtpunkt. 

Hvor  stor  en  Kolle  Tyngden  spiller,  ville  vi  lettest 
kunne  see  ved  at  tænke  os  den  borte,  og  ved  at  under- 
søge, hvad  der  da  vilde  blive  af  Luften,  der  omgiver 
Jorden,  og  af  Vandene,  der  dække  den  største  Del  af 
dens  Overflade.  Luften  er  et  Legeme  saa  vel  som  Vandet 
eller  Stenen,  men  den  adskiller  sig  fra  de  faste  Legemer 
og  Vædskeme  derved,  at  en  nok  saa  ringe  Mængde  af  den 
kan  udbrede  sig  over  saa  stoii:  et  Rum,  som  det  skal 
være,  naar  der  ikke  er  noget  Tryk,  som  sammenpresser 
den.  Det  Tryk,  som  holder  Luften  samlet  ved  Jorden,, 
er  netop  Jordens  Tiltrækning  til  den  eller  TyngdéA; 
manglede  den,  vilde  det  hele  Lufthav  spredes  i ^  tiet 
uendelige  Verdensrum,  og  alt  Liv  paa  Jorden  naéd  det 
samme  være  udslettet,  da  en  af  dets  første  Betingelser 
var  borte.  Hvad  der  vilde  blive  af  Vandene  paa 
Jorden,  hvis  Tyngden  ikke  lagde  Baand  om  dem,  vil 
fremgaae  af  følgende  Betragtning.  Naar  man  binder 
en  Steen  i  en  Snor  og  derpaa  svinger  den  rask  rundt, 
saa  seer  man,  at  Snoren  spændes,  og  at  Stenen  trækker 
i  den,  maaskee  endog  saa  stærkt,  at  Snoren  brister;  skeer 
dette,  eller  slipper  man  Snoren,  vil  Stenen  flyve  ud  i 
den  Retning,  som  den  i  samme  Oieblik  havde  i  sin 
Kredsbane.  Der  viser  sig  altsaa  her,  og  det  er  Tilfæl- 
det ved  enhver  Kredsbevægelse,  en  Stræben  hos  det  be- 
vægede Legeme  efter  at  ^erne  sig  fra  Midtpunktet,  hvorom 
Bevægelsen  foregaaer,  en  midtpunktflyende  Kraft  (Cen- 
trifugalkraft), som  ved  uforandret  Omdreiningstid  er 
saameget  desto  stærkere,  jo  større  Legemets  Afstand  er 
fra  Midtpunktet  for  Bevægelsen.  Nu  dreier  Jorden  sig 
som   bekjendt   om   sin   Axe    o:   om   en  Linie,    man   kan 


138 

# 

tænke  sig  trukken  gjennem  dens  Poler  og  dens  Midtpunkt ; 
paa  Grund  af  denne  Onidrelnlng  stræber  altsaa  ethvert 
Legeme  paa  Jordens  Overflade  at  fjerne  sig  fra  denne, 
og  da  Stederne  under  Ækvator  ere  længst  jQernede  fra 
det  Midtpunkt,  hvorom  de  dreie  sig,  er  denne  Stræben 
stærkest  der.  Var  der  nu  Intet,  som  modvirkede  denne 
midtpunktflyende  Kraft  paa  samme  Maade,  som  Snoren 
i  det  anfofrte  Exempel  holder  Stenen  tilbage,  vilde  Van- 
det først  hæve  sig  under  Ækvator  og  derpaa  kastes 
bort  fra  Jorden,  og  saaledes  vilde  det  blive  ved,  alt  som 
Vandet  fra  Syd  og  Nord  søgte  hen  til  Ækvator,  indtil 
Jorden  var  bleven  lige  saa  tør  og  øde  og  uskikket  til 
Bolig  for  nogensomhelst  Plante  eller  Dyr,  som  den 
luft-  og  vandløse  Maane  er  det.  Men  Tyngden  er 
atter  her  Baandet,  der  binder  Vandet  til  Jorden,  den 
drager  det  stærkere  til  sig,  end  den  midtpunktflyende 
Kraft  søger  at  :Qerne  det,  og  her  som  overalt  i  Naturen 
gjælder  den  Stærkeres  Ret. 

Da  Tyngden  søger  at  drage  alle  Legemer  ind  imod 
Jorden,  maae  disse  altsaa  sættes  i  Bevægelse  i  Retnin- 
gen indad  mod  Jorden,  forsaavidt  ikke  nogen  anden 
stærkere  Kraft  træder  hindrende  imellem;  med  andre 
Ord:  ethvert  Legeme,  som  ikke  er  understøttet, 
maa  falde.  Er  Legemet  understøttet,  udøver  Tyng- 
den igjennem  Legemet  et  Tryk  paa  Understøtningen,  et 
Tryk,  som  er  i  samme  Forhold  stærkere,  som  Lege- 
met indeholder  mere  Masse  eller  flere  legemlige  Dele. 
Det  er  dette  Tryk,  som  vi  kalde  Legemets  Vægt. 
Er  det  stærkere  end  den  Modstand,  Understøtningens 
Sammenhængskraft  sætter  imod  det,  vil  Tyngden  seire. 
Understøtningen  sønderbrydes  og  Legemet  falde.  I  det 
modsatte  Tilfælde  kan   der  vel   ikke  fremkomme  nogen 


139 

Bevægelse,  tilsyneladende  er  Tyngdens  Virkning  tilintet- 
gjort, men  ogsaa  kun  tilsyneladende,  thi  ingen  Virksom- 
hed i  Naturen  kan  forsvinde,  om  den  end  kan  spredes 
og  omformes  saaledes,  at  det  er  vanskeligt  at  forfølge 
den.  I  det  foreliggende  Tilfælde  sammentrykkes  det 
,  understøttende  Legeme,  dets  Foi-m  forandres  mere  eller 
mindre;  men  denne  Formforandring  skeer  ikke  uden 
Modstand,  og  ophorer  Trykket,  vil  det  sammentrykkede 
Legeme  udvide  sig  med  en  Kraft,  der  svarer  til  den, 
hvormed  det  var  sammentrykket. 

Er  et  Legeme  ikke  understøttet,  maadet  falde  tilJor- 
den,  naar  det  paavirkes  af  Tyngden.  Faldet  skeer  saa  hurtig, 
at  det  ikke  er  muligt  at  forfolge  det  faldende  Legeme 
saa  nøiagtig  med  Øiet,  at  man  af  en  saadan  Iagttagelse 
kan  slutte  sig  til  Bevægelsens  Natur,  navnlig  om  Hastig- 
heden er  den  samme  under  hele  Faldet,  eller  om  den  foran- 
di'er  sig.  Imidlertid  er  man  ved  en  theoretisk  Betragt- 
ning istand  til  at  slutte  sig  til  Faldbevægelsens  Natur,  idet 
man  gaaer  ud  fra  den  af  sig  selv  indlysende  Forudsætning, 
at  Tyngden  uafbrudt  tiltrækker  det  faldende  Legeme 
under  hele  Faldet.  Tænke  vi  os  en  Kugle  liggende 
paa  en  glat  Flade,  hen  ad  hvilken  den  med  Lethed  vil 
kunne  trille,  saa  vil  den,  naar  den  faaer  et  Stød,  fare 
hen  ad  Fladen  med  en  vis  Hastighed;  bibringes  der  den 
nu  et  nyt  Stød,  efter  at  den  har  løbet  et  Sekund,  vil  dens 
Hastighed  aabenbart  forøges,  og  gjentages  dette,  vil  den 
med  stedse  voxende  Hastighed  fare  hen  ad  Fladen. 
Ved  Faldet  have  vi  et  ganske  lignende  Forhold ;  Tyngden 
virker  uafbrudt  paa  det  faldende  Legeme  og  forøger 
bestandig  dets  Hastighed,  idet  den  i  hvert  Sekund  lægger 
lige  meget  til  den;  Legemet  vil  som  en  Følge 
heraf  i  hvert  følgende   Sekund  gjennemløbe  et 


140 

større  Rum  end  i  det  foregaaende.  Ved  en  ma- 
thematisk  Undersøgelse  er  det  beviist,  at  et  Legeme  i  to 
Sekmider  vil  falde  fire  Gange  saa  langt  som  i  eet,  i  tre 
Sekunder  ni,  i  fire  sexten  Gange  saa  langt  o.  s.  fr.,  saa 
at  det  i  tredsindstyve  Sekunder  eller  eet  Minut  vil  falde 
tredsindstyve  Gange  tredsindstyve  eller  3600  Gange  saa 
langt  som  i  Faldets  første  Sekund,  Disse  Forhold 
ved  Faldet  ere  ogsaa  bekræftede  ved  Forsøg,  idet  man 
lod  Legemerne  trille  ned  ad  skraatstillede  Render  og  derved 
forsinkede  deres  Fald  saaledes,  at  man  kunde  see,  hvor 
langt  de  faldt  i  hvert  Sekund.  Yed  andre  Forsøg 
har  man  udfundet,  at  et  faldende  Legeme  gjennemlober 
15^/8  Fod  i  det  første  Sekund;  i  to  Sekunder  vil 
det  da  efter  det  foregaaende  faldet  Gange  15-/3  Fod  eller 
622/3  Fod,  og  i  60  Sekunder  3600  Gange  IS^/a  Fod  eller 
56400  Fod  o :  omtrent  2^1  b  Miil.  Ligesom  man  saaledes 
kan  udregne,  hvor  langt  et  Legeme  vil  falde  i  en  given 
Tid,  kan  man  ogsaa  finde,  hvor  lang  Tid  et  Le- 
geme vil  bruge  til  at  falde  igjennem  et  bestemt  Rum; 
skal  det  f.  Ex.  falde  fra  en  Luftballon  der  er  en 
Miil  over  Jorden,  vil  det  dertil  bruge  omtrent  39 
Sekunder,  og  det  vil  komme  ned  til  Jorden  med  en 
saadan  Hastighed,  at  det  i  det  sidste  Sekund  gjennem- 
løber  omtrent  1200  Fod,  en  Hastighed,  der  er  større 
end  den,   hvormed  en  Kanonkugle  udskydes. 

Naar  vi  her  have  angivet,  hvor  langt  et  Legeme  vil 
falde  i  eet  Sekund,  og  hvor  lang  Tid  det  vilde  bruge  til 
i  Faldet  at  gjennemløbe  et  vist  Rum,  fremstiller  det 
Spørgsmaal  sig  af  sig  selv,  om  da  ogsaa  alle  Legemer  falde 
lige  hurtig?  Vore  Iagttagelser  fra  det  daglige  Liv  synes 
at  besvare  dette  med  et  bestemt  nei;  en  Blykugle  og 
en  Fjer   udkastede    fra    samme  Høide   ville    ingenlunde 


141 

komme  samtidig  til  Jorden;  Blykuglen  kommer  forst, 
og  falder  lige  ned,  medens  Fjeren  ofte  synes  ikke  ret 
at  vide,  om  den  vil  ned  eller  ei.  Men  vi  maae  tage  alle 
Omstændigheder  med  i  Betragtning,  inden  vi  fælde  vor 
Dom.  Faldet  skeer  nemlig  ikke  fuldkommen  frit,  da  det 
foregaaer  i  Luften ;  denne  gjør  en  Modstand  imod  ethvert 
Legeme,  der  vil  bryde  igjennem  den,  en  Modstand,  der 
vel  ikke  er  betydelig  i  og  for  sig,  men  som  dog  er  til- 
strækkelig til  at  forsinke  Faldet,  især  ved  Legemer,  der 
med  en  ringe  Vægt  forene  en  forholdsviis  stor  Overflade, 
saaledes  som  det  netop  er  Tilfældet  med  Fjeren.  Vil  man 
altsaa  undersøge,  om  forskjellige  Legemer  falde  lige  hurtig 
paa  Grund  af  lige  stærk  Indvirkning  af  Tyngden,  maa 
man  jjerne  alle  forstyrrende  Indvirkninger  og  da  navnlig 
Luften,  som  gjør  Modstand  mod  det  faldende  Legeme. 
Det  har  man  virkelig  gjort,  og  det  har  da  viist  sig,  at 
alle  de  Legemer,  med  hvilke  man  har  anstillet  disse 
Forsøg,  faldt  med  lige  stor  Hastighed  i  det  lufttomme 
Rum,  at  altsaa  Tyngden  virker  lige  stærkt  paa 
alle  Legemer. 

I  det  Foregaaende  have  vi  s  eet,  at  Tyngden  er  den 
Tiltrækning,  som  Jorden  udover  paa  alle  Legemer, 
og  hvorved  den  stræber  at  drage  dem  ind  imod  sit 
Midtpunkt.  Det  Sporgsmaal  fremstiller  sig  nu  let,  om 
denne  Tiltrækning  er  en  Egenskab,  der  er  eiendommelig 
alene  for  Jorden  som  et  Hele?  om  den  ikke  ogsaa  findes 
ved  de  andre  Verdenskloder?  og  om  den  endelig  ikke 
er  en  Egenskab,  der  er  fælleds  for  alt  Legemligt,  det 
være  stort  eller  smaat? 

Vi  ville  farst  undersøge,  om  det  har  været  muligt 
at  paavise  en  lignende  Tiltræknings  evne  ved  mindre 
Legemer  paa  Jorden  eller  med  andre  Ord  ved  de  enkelte 


142 

Dele ,  hvoraf  Jorden  bestaaer.  1  det  daglige  Liv  mærke 
vi  ikke  noget  til  en  saadan  Tiltrækning;  lader  man 
en  Steen  falde  ned  fra  et  Taarn,  saa  kunne  vi  ikke  mærke 
at  den  tiltrækkes  af  Taarnet;  den  falder  ned  lige  under 
det  Sted,  fra  hvilket  den  slippes  los.  Men  deraf  kan 
man  dog  ikke  med  Sikkerhed  slutte,  at  Taarnet  aldeles 
ikke  tiltrækker  den;  man  maa  erindre,  at  Taarnet  er 
forsvindende  i  Sammenligning  med  Jordens  store  Masse, 
at  dets  Tiltrækningsevne  er  saa  ubetydelig  ligeover  for 
Jordens,  at  den  ikkun  ved  de  nøiagtigste  Iagttagelser  vil 
kunne  paavises.  —  Henimod  Midten  af  det  forrige  Aar- 
hundrede  udsendte  den  franske  Regering  Expeditioner 
til  forskiellige  Egne  af  Jorden  for  at  foretage  storartede 
Opmaalinger,  hvis  Hensigt  var  at  bestemme  Jordens 
Figur.  Ved  astronomiske  Observationer,  der  i  dette 
Øiemed  bleve  anstillede  paa  Bjerget  Chimborazo,  viste 
det  sig,  at  det  frit  nedhængende  Lod,  der  blev  anvendt 
for  at  opstille  de  astronomiske  Instrumenter,  paa  alle 
Bjergets  Sider  blev  draget  lidt  ind  imod  Bjerget,  saa 
at  det  ikke  pegede  lige  ind  mod  Jordens  Midte.  Der 
maatte  alt  saa  her  være  en  eller  anden  Kraft,  der  tvang- 
Loddet  ud  af  den  Stilling,  hvori  Tyngden  søgte  at  bringe 
det,  og  denne  Kraft  maatte  nodvendigviis  udgaac  fra 
Bjerget;  dette  udøvede  altsaa  en  Tiltrækning  paa  Loddet, 
en  Tiltrækning,  som  vel  var  svag,  men  dog  kjendelig. 
For  at  undersøge,  om  denne  Tiltrækning  muligen  kunde 
være  særegen  for  det  enkelte  Bjerg,  eller  om  den  ogsaa 
kunde  paavises  ved  andre,  bleve  forskjellige  Forsøg  an- 
stillede ved  enkeltstaaende  Bjerge;  det  viste  sig  da,  at 
de  alle  virkede  paa  Loddet  aldeles  som  Chimborazo, 
kun  med  den  Fors kj el  i  Virkningens  Størrelse,  som 
fulgte  af  deres  større  eller  mindre  Masse.  —  Det  varede 


143 

længe,  inden  det  lykkedes  paa  en  saadan  Maade  at  paavise  den 
Kraft,  vi  have  kaldt  Tyngde,  ogsaa  ved  mindre  Dele  af  Jor- 
den ;  først  de  nyere  Tiders  nøiagtigere  Jnstrumenter  kunde 
føre  dertil.  Endnu  vanskeligere  var  det  at  anstille  Un- 
dersøgelsen, naar  de  Masser,  der  skulde  udøve  Tiltræk- 
ningen, bleve  endnu  mindre,  og  dog  har  man  ogsaa 
her  vidst  at  overvinde  alle  Vanskeligheder.  Det  var 
den  engelske  Physiker  Cavendish,  som  først  anstillede 
Forsøg  herover.  De  Legemer,  der  skulde  tiltrækkes,  an- 
bragte han  paa  Enderne  af  en  tynd  Stang,  som  i  sit 
Midtpunkt  var  ophængt  i  en  meget  fin  Snor,  der  atter 
var  fastgjort  foroven.  Efter  den  Maade,  hvorpaa  Stan- 
gen var  ojihængt,  vilde  Jordens  Tiltrækning  virke  lige 
stærkt  paa  begge  dens  Ender,  altsaa  ikke  tiltrække  den 
ene  mere  end  den  anden,  og  Stangen  vilde  som  Følge 
heraf  stille  sig  fuldkommen  vandret  (horizontalt).  Paa 
Grund  af  Snorens  Finhed  vilde  Stangen  med  stor  Lethed 
kunne  bevæges  til  Siderne,  saa  at  selv  en  svag  Kraft 
vilde  kunne  sætte  den  i  Bevægelse.  For  at  de  Luft- 
strønminger,  der  aldrig  kunne  undgaaes  i  et  Værelse,  ikke 
skulde  virke  forstyrrende  under  Forsøget,  blev  det  Hele 
omgivet  med  en  smal  Glaskasse.  Der  var  nu  truft'et 
saadanne  Indretninger,  at  man  kunde  nærme  en  stor  Bly- 
kugle hen  imod  det  lille  Legeme,  der  skulde  tiltrækkes, 
og  da  Blykuglen  kom  nær  nok  til  Stangen,  viste  det 
sig  virkelig,  at  denne  blev  tiltrukken  og  nærmede  sig 
til  Kuglen.  —  Dette  Forsøg  er  senere  blevet  gjentaget 
mange  Gange;  man  har  anstillet  det  med  de  meest  for- 
skjellige  Legemer,  men  er  bestandig  kommen  til  det 
samme  Resultat:  at  det  ene  Legeme  udøver  en 
Tiltrækning    paa  det    andet,  en  Tiltrækning,   som 


144 

midlertid  er  saa  svag,  at  den  næsten  ganske  forsvinder 
ved  Siden  af  hele  Jordens  almindelige  Tiltrækning. 

Da  alle  de  Legemer  paa  Jordens  Overflade,  med 
hvilke  man  har  anstillet  Forsøg,  ere  i  Besiddelse  af  den 
Evne  at  tiltrække  hinanden  gj ensidig,  er  man  berettiget 
til  den  Slutning,  at  overhovedet  enhver  enkelt  Deel  af 
hele  Jordens  Masse  har  denne  Tiltrækningsevne.  Fra 
andre  Undersøgelser  veed  man,  at  Jorden  er  en  Kugle. 
Tænke  vi  os  nu  et  Legeme,  der  befinder  sig  udenfor 
denne  Kugle,  tiltrukket  lige  etærkt  af  alle  dens  enkelte 
Dele,  saa  er  det  aabenbart,  at  det  maa  bevæge  sig  lige 
ind  mod  Kuglens  Midtpunkt,  da  der  ikke  er  nogensomhelst 
Grund  til,  at  det  skulde  gaae  til  den  ene  Side  af  den 
fremfor  til  den  anden.  Legemet  vil  altsaa,  under  Forud- 
sætning af,  at  det  tiltrækkes  af  alle  Jordens  Dele,  netop 
bevæge  sig  saaledes,  som  det  er  Tilfældet  i  Faldet  under 
Tyngdens  Indvirkning.  Vi  kunne  da  med  Sikkerhed 
slutte,  at  den  Tiltrækningskraft  ved  Jorden,  som 
vi  kalde  Tyngde,  er  Resultatet  af  alle  Jor- 
dens enkelte  Deles  forenede  Tiltrækning;  at 
Tyngden  altsaa  ikke  er  eiendommelig  for  Jorden  som 
et  Hele,  men  at  den  er  en  Egenskab,  der  er  bunden 
til  enhver  nok  saa  lille  Deel  af  det  Stof,  der  sammensætter 
Jorden.  —  Vi  ville  nu  søge  at  forfølge  Tyngden  i  dens 
Virkning  paa  Legemerne  udenfor  Jorden,  altsaa  paa 
Himmellegemerne  og  da  nærmest  paa  det  nærmeste  af 
disse,  Maanen. 

Tyngden  virker  jo,  som  om  den  havde  sit  Sæde  i 
Jordens  Midtpunkt;  det  vil  let  indsees,  at  dens  Virk- 
ning paa  Legemerne  maa  blive  svagere,  jo  længere 
disse  fjerne  sig  fra  Jordens  Midte ;  t'ølgen  deraf 
bliver,    at  jo  længere  et  Legeme  kommer  ud  fra  Jor- 


145 

den,  desto  mindre  er  den  Kraft  hvormed  den  fores 
tilbage,  desto  mindre  er  det  Rum,  det  i  en  vis  Tid 
gjennemliPjber  i  Faldet.  Dette  Rum  kan  beregnes  for 
enhver  Afstand ;  saaledes  har  man  beregnet,  at  et  Legeme, 
der  blev  stillet  i  en  Afstand  fra  Jorden,  der  var  lig 
Maanens,  vilde  under  Tyngdens  Indvirkning  falde  15- a 
Fod  i  det  første  Minut  eller  netop  saa  langt,  som 
det  her  ved  Jordens  Overflade  falder  i  eet  Sekund.  Af 
astronomiske  Iagttagelser  har  man  alt  længe  vidst,  at 
Maancn  bevæger  sig  i  en  Kreds  omkring  Jorden;  Phy- 
siken  viser  paa  det  bestemteste,  at  ingen  Kreds -Be- 
vægelse kan  finde  Sted,  med  mindre  der  fra  Kredsens 
Midtpunkt  udøves  en  Tiltrækning  paa  det  bevægede 
Legeme.  Der  maa  da  ogsaa  i  det  foreliggende  TiKælde 
fra  Jorden  udøves  en  saadan  Tiltrækning  paa  Maanen. 
Tænke  vi  os,  at  denne  ophørte  at  virke,  vilde  Maanen 
forlade  sin  Kredsbane  og  §erne  sig  fra  Jorden ;  af  Maa- 
nens Afstand  og  af  den  Hastighed,  hvormed  den  bevæger 
sig  i  sin  Bane,  har  man  nu  beregnet,  hvor  langt  den  i 
Løbet  af  eet  Minut  vilde  jQerne  sig  fra  Jorden,  eller  med 
andre  Ord,  hvor  langt  Jorden  i  hvert  Minut  drager  den 
ind  til  sig,  og  man  har  fundet,  at  det  er  15*/a  Fod, 
eller  netop  saa  langt  som  Tyngden  vilde  bringe  et  Le* 
geme  i  en  Afstand  fra  Jorden  lig  Maanens  til  at  falde 
i  eet  Minut.  Dette  viser  da,  at  den  Kraft,  der  holder 
Maanen  ind  mod  Jorden,  ikke  er  nogen  anden 
end  Tyngden. 

Vi  have  da  seet,  at  Jorden  og  hver  enkelt  af  dens 
Dele  udøver  Tiltrækning  paa  ethvert  Legeme ;  men  Jorden 
staaer  ikke  ene  i  Verdensrummet,  den  er  kun  en  af 
utallige  Kloder  og  det  en  af  de  mindste.  Ifølge  den 
Eenhed,   der  viser  sig  i  den  hele  Verdensorden,  er  det 

10 


^-  »  146  ^ 

ikke  sandsynligt,  at  den  skulde  være  den  eneste  Klode, 
der  var  i  Besiddelse  af  Tiltrækningsevne.  Vi  skulle  nu 
see,  hvorvidt  det  ogsaa  ved  andre  Kloder  er  lykkedes  at 
paavise  Tyngde. 

Det  er  en  bekjendt  Ting,  at  Havet,  især  det  store 
Verdenshav  hvor  det  i  Bugter  skjærer  sig  ind  i  Landet, 
regelmæssig  stiger  og  synker.  Man  kalder  denne  Stigen 
og  Synken  Flod  og  Ebbe.  Begge  indtræife  de  to  Gange 
daglig,  Floden  naar  Maanen  er  hoiest  paa  Himlen  eller 
længst  under  Horizonten,  Ebben  naar  Maanen  staaer 
lige  i  Horizonten.  Disse  store  Vandbevægelser  kunne 
kun  forklares  ved  at  antage,  at  en  Tiltrækning,  der  aldeles 
ligner  Tyngden,  udgaaer  fra  Maanen.  Tænke  vi  os 
nemlig  denne  staaende  lige  over  et  Sted  paa  Verdens- 
havet, saa  vil  den  være  nærmere  ved  den  letbevægelige 
Havflade  end  ved  den  inden  for  denne  liggende  faste 
Jordmasse,  den  vil  derfor  virke  stærkere  tiltrækkende 
paa  Vandet  end  paa  Jorden,  Vandet  vil  hæve  sig  og 
vi  have  Flod.  Paa  den  lige  modsatte  Side  af  Jorden 
vil  det  omvendte  finde  Sted,  Maanen  virker  her  stærkere 
paa  den  faste  Jord  end  paa  den  fjernere  Vandmasse, 
Jorden  drages  derfor  saa  at  sige  bort  fra  Vandmassen, 
der  altsaa  ligeledes  her  kommer  til  at  staae  hoiere;  dette 
Sted  faaer  altsaa  ogsaa  Flod.  Da  nu  Vandet  ikke 
kan  hæve  sig  paa  et  Sted  af  Jorden,  uden  at  det  maa 
staae  lavere  paa  et  andet  Sted,  saa  indsees  det  let,  at 
dette  maa  indtræffe  paa  de  Steder  i  Havet,  der  ligge 
lige  langt  fra  dem,  hvor  der  er  Flod;  disse  ville  altsaa 
have  Ebbe.  Vi  finde  altsaa  i  Floden  og  Ebben  Virk- 
ningen af  Maanens  Tiltrækning;  vi  see  hos  Maanen 
den  samme  Egenskab  som  hos  Jorden,  den  har 
Tyngde. 


147 

Med  Hensyn  til  de  andre  Himmellegemer  er  det 
Astronomien,  der  maa  vise  os,  om  der  finder  nogen  Ind- 
virkning Sted  af  det  ene  2)aa  det  andet.  Astronomiske 
Iagttagelser  have  viist,  at  en  Deel  Himmellegemer,  de 
saakaldte  Planeter,  bevæge  sig  omkring  Solen;  de  have 
viist,  at  der  atter  om  enkelte  af  disse  Planeter  bevæge 
sig  mindre  Legemer,  Biplaneter  eller  Maaner,  ligesom 
vor  Maane  gaaer  omkring  Jorden ;  de  have  endelig  paa- 
viist  lignende  Bevægelser  ved  enkelte  af  Fixstjememe. 
Ved  møisommelig  Sammenstilling  af  egne  og  andre 
Astronomers  Observationer  lykkedes  det  i  Begyndelsen 
af  det  syttende  Aarlmndrede  den  berømte  tydske  Astro- 
nom Kepler  at  udfinde  Lovene  for  de  da  bekjendte  Pla- 
neters Bevægelser,  Love  som  senere  ere  bekræftede  der- 
ved, at  de  paa  det  nøiagtigste  passe  saavel  til  de  mange 
Planeter,  der  senere  ere  opdagede,  som  til  Maanerne  og 
de  Fixstjerner,  hvis  Bevægelser  i  den  senere  Tid  ere 
iagttagne.  Af  disse  Love  for  Himmellegemernes  Bevæ- 
gelser kan  man  udlede,  at  der  fra  enhver  Klode,  om- 
kring hvilken  andre  Kloder  bevæge  sig,  udgaaer  en  Til- 
trækning, som  holder  disse  i  deres  Baner.  Og  denne 
Tiltrækning  aftager  med  Afstanden  fra  det  tiltrækkende 
Legemes  Midtpunkt  aldeles  efter  de  samme  Love,  hvor- 
efter Tyngden  aftager  med  Afstanden  fra  Jordens  Midt- 
punkt; den  virker  lige  stærkt  paa  alle  Himmellegemer, 
naar  de  tænkes  stillede  i  samme  Afstand,  aldeles  ligesom 
Tyngden  tiltrækker  alle  Legemer  paa  Jorden  lige  stærkt. 
Kort  sagt  i  Alt  stemmer  denne  storartede  Til- 
trækning imellem  Verdenskloderne  overeens 
med,  hvad  vi  paa  Jorden  kalde  Tyngde;  vi  ere 
derfor  berettigede  til  at  ansee  disse  Kræfter  for  at  være 
een  og  den  samme,  saa  at  Tyngden  er  Verdensbaan- 


l4g 

det,  der  ordner  Materien  og  holder  den  samlet, 
den  er  den  Kraft,  uden  hvilken  Alt  var  Chaos. 
Da,  som  vi  have  seet,  alle  de  Himmellegemer,  der 
ere  os  nærmere  bekjendte,  have  Tyngde,  ville  vi  paa  deres 
Overflader  i  saa  Henseende  gjenfinde  de  samme  For- 
hold som  her  paa  Jordens;  enhver  Gjenstand,  der  er 
understøtet,  vil  trykke  paa  sin  Understøtning;  enhver, 
der  ikke  er  understøttet,  vil  falde.  Det  er  nu  et  Spørgs- 
maal,  om  det  Tryk,  den  samme  Gjenstand  vilde  udøve, 
er  det  samme  paa  alle  Kloder,  om  Faldet  foregaaer  lige 
hurtig  overalt,  eller  med  andre  Ord  om  alle  Kloder 
have  lige  stor  Tiltrækningsevne.  Dette  er  ikke  Tilfældet: 
man  kan  beregne  Tiltrækningskraftens  Størrelse 
paa  Maanens,  Solens  og  de  fleste  Planeters  Overflade, 
og  har  derved  fundet,  at  den  er  meget  forskjellig 
for  de  forskjellige  Kloder.  Paa  Venus  og  Saturn 
er  den  omtrent  som  paa  Jorden;  paa  Solens  Overflade 
er  Tyngden  derimod  28  Gange  saa  stor;  enhver  Gjen- 
stand vil  altsaa  der  trykke  28  Gange  saa  stærkt  som 
her.  Tænkte  vi  os  altsaa  pludselig  flyttede  til  Solen, 
ville  vi  let  see,  hvad  Følgen  vilde  blive ;  vi  vilde  knuses 
ved  vor  egen  V^ægt;  antage  vi  nemlig  Overkroppens 
Yægt  til  omtrent  7  L.^,  vilde  den  paa  Solen  trykke 
paa  Benene  med  en  Kraft  af  28  Gange  7  Li7  eller  196 
LS^.  Paa  Maanen  have  vi  det  modsatte  Forhold: 
Maanens  Tiltrækningskraft  er  kun  en  sjette  Deel  af  Jordens; 
vi  vilde  altsaa  paa  dens  Overflade  fole  os  overmaade  lette, 
og  kunne  springe  6  Gange  saa  høit  som  her  paa  Jor- 
den uden  at  støde  os  mere  ved  atter  at  falde  ned. 


i\atiii*skil(lriii(]er  fra  den  danske  Halvaes  Vestkyst. 

I.     Flyvesandet  paa  Sylt. 

(Ved  Chr.    VaupelL) 


Ilet  var  en  smuk  Morgen  i  de  sidste  Dage  af  Juli  1852, 
at  jeg  i  en  Dæksbaad  seilede  ud  ad  Vyker  Havn  paa 
Fi)hr.  Indhavet  ^)  imellem  Øerne  og  Slesvigs  Vestkyst 
var  den  Dag  som  saa  ofte  uden  stærk  Bølgegang.  Da 
Vinden  var  gunstig,  varede  det  ikke  længe,  før  vi  til  venstre 
fik  Hornums  hvide  Klitter  i  Sigte,  og  paa  den  anden 
Side  havde  vi  Slesvigs  lige  Kyst,  hvorpaa  enkelte  Kirke- 
taarne  ragede  frem.  Den  Vei,  vi  seilede,  var  betegnet 
ved  Grene,  der  vare  satte  paa  begge  Sider  af  den  seil- 
bare  Rende;  hele  det  øvi*ige  Indhav  er  saa  grundet,  at, 
uagtet  Baaden  ikke  stak  dybere  end  l*/o  Fod,  maatte 
den  dog  holde  sig  indenfor  den  afpælede  Rende,  hvilket 
ikke  var  den  korteste  Vei.  Da  Baadforeren  engang  fik 
iainde  at  forlade  Renden,  som  gjør  saa  mange  Bugtninger, 
og  søge  en  Gjenvei,  som  han  meente  engang  før  at 
have  prøvet,  gik  det  godt  i  Begyndelsen,  men  snart  stod 
Baaden  fast  paa  de  fatale  Grunde.  Det  gjaldt  nu  om 
snart  at  naac  tilbage  til  Renden,  thi  hvis  det  varede 
længe,    vilde    Ebben    indfinde    sig,    og    vi    vilde    blive 


I 


*)  Saaledes  kaldes  Vesterhavet  indenfor  de  frisiske  Øer  til  Forskjel 
fvrt  dot  aabne  Vesterhav  vesten  for  dem. 


150 

nødte  til  at  ligge  over  til  næste  Flod.  Det  er  det  gamle 
oversvømmede  Land,  som  her  bestandig  gjørSeilad- 
sen  besværlig;  det  er  ligesom  det  ikke  kunde  glemme  de 
Tider,  da  ikke  Bølger  men  Heste,  Vogne  og  Plouge  færde- 
des paa  dets  Overflade;  to  Gange  i  Dx^gnet  løber  Vandet 
bort,  og  Landet  viser  sig  dækket  af  den  slibrige  Slik-) 
og  gjennemfuret  af  Render.  Paa  sine  Steder  kan 
man  opdage  Tørvemoser  og  tydelige  Rester  af  Skove,  ja 
der  fortælles,  at  Nogle  have  været  saa  heldige  endogsaa 
at  faae  Levninger  af  Husene  og  Markskj ellene  at  see. 
Hvad  man  imidlertid  oftere  seer,  ere  Sælerne,  der  tumle 
sig  paa  Vaddene,  hvorfra  de,  naar  de  blive  skræmmede, 
i  en  Fart  ^ygte  ned  i  Renderne. 

Det  var  imidlertid  lykkedes  Baadføreren  at  bringe 
Baaden  tilbage  til  Renden,  hvorefter  vi  seilede  over  til 
Sylt,  hvor  jeg  blev  landsat  paa  Vestpynten,  der  dannes 
af  Morsum  Næs  eller,  som  det  hos  Friserne  heder,  „Nøsset." 
Engene,  som  her  danne  den  flade  Strand,  vare  bedækkede 
af  Tusinder  af  Fugle  især  Ryler  og  Rødbeen  og  ikke 
faa  Regnspover.  Tæt  vesten  for  Næsset  begynder  iMor- 
s  u  m  K 1  i  f .  Medens  det  især  er  K  r  i  d  t  f  o  r  m  a  t  i  o  n  e  n,  der 
i  det  østlige  Danmark  danner  imponerende  Strandklinter 
(f.  Ex.  Stevns  og  Møens  Klinter)  er  det  paa  flere  Steder  i 
det  vestlige  Danmark  Tilfældet  med  Bruunkulformationen, 


*)  Alle  Nyere,  der  have  omtalt  disse  Forhold,  plcie  at  anføre  som  et 
yderligere  Beviis  for,  hvor  grundet  Havet  er,  at  man  under  Ebben 
gaaer  fra  Sylt  over  til  Slesvigs  Fastland.  Dette  er  vist- 
nok Overdrivelse,  idetmindste  er  det  ubekjendt  paa  Sylt,  at  nogen 
nulevende  Mand  har  prøvet  dette  Vovestykke;  maaskee  ligger  til 
Grund  for  denne  Angivelse,  en  —  maaskee  paalidelig  —  Beretning, 
der  fortæller,  at  1679,  da  de  danske  Officerer  indfandt  sig  paa 
Sylt  forat  udskrive  det  sødygtige  Mandskab  til  Flaaden,  undkom 
dette  ved  at  vade  over  Grundene  til  Vilding  Herred, 


151 


hvortil  Morsum  Klif  henhorer.  Det  er  ikke  Hoiden, 
som  udmærker  dette  Klif  —  thi  den  er  ikke  større 
end  omtrent  100  Fod  —  heller  ikke  dets  Plante- 
dække saaledes  som  Møens  Klint  —  thi  Morsum  Klif 
er  enten  dækket  af  gold  Flyvesand  eller  af  Hedelyng  ^) 
—  men  hvad  der  udmærker  denne  Klint,  er  de 
mange  forskjellig  Jordarter,  hvoraf  den  er  sammensat; 
gaae  vi  saaledes  fra  Øst  mod  Vest,  træffes  først  det  hvide 
Kaolinsand  o:  Qvartssand  blandet  med  Porcellains- 
jord;  derefter  kommer  en  rødbruun  Jernsand- 
8 teen,  der  er  dannet  af  Gruus  og  Smaasteen,  som  er 
sammenlimet  med  Jern;  den  samme  Jernsandsteen  træffe 
vi  ved  Strandby  ligeoverfor  Fanø,  og  den  er  overhovedet 
ikke  sjælden  i  Jylland,  den  findes  t.  Ex.  paa  Fuur,  hvorfra 
den  især  er  bleven  bekjendt.  Efter  denne  Jernsandsteen 
følger  en  graalig  eller  sort  Glimmerleer  med  under- 
ordnede Lag  af  Allunjord;  derefter  kommer  atter  den 
hvide  Kaolin.  Naar  hertil  nu  kommer,  at  Kliffet  paa 
paa  mange  Steder  er  dækket  af  det  hvide  Flyvesand, 
er  det  klart,  at  de  forskjellige  Jordlags  Farve  maa  give 
Kliffet  et  hoist  eiendommeligt  Udseende;  ligesom  det 
er  et  pi*ægtigt  Syn  henimod  Aften  at  see  Solstraaleme 
beskinne  det  hvide  Kaolinsand  og  kastes  tilbage  fra 
den  rode  Sandsteen.  Disse  Jordlag  fremtræde  saa  tyde- 
lige og  saa  mægtige  at  man  hcelt  oppe  fra  Listerklit- 
terne ved  Eftermiddagsbelysning  ikke  alene  kan  see 
Morsum  Klif,  men  ogsaa  skjehie  de  Bestanddele,  hvoraf 
det  er  sammensat.  Af  de  omtalte  Jordlag  synes  Glim- 
merleret at  være  det  mægtigste ;  det  er  saaledes  bekjendt. 


*)  Paa  Hedelyngcn  snylter  Hørsilken  (Cuscuta  epithymum);  imellem 
Hedelyngen  voxer  den  blaae  Hedeensian  (Gentiana  Pnewmo- 
nanthe)  og  sværdbladet  Beenbræk  (Narthecium  ossifragum). 


152 

at  man  i  den  holsteenske  Marsk  har  boret  til  en  Dybde 
af  hen  ved  500  Fod  uden  at  trænge  igjennem  det.  Uagtet 
Glimmerleret  i  Morsum  Klif  er  rigt  paa  Forsteninger, 
maatte  jeg  dog  arbeide  flere  Timer,  inden  jeg  fandt  en- 
kelte Skaller  af  Muslinger;  det  er  nemlig  kun  efter  en 
Storm,  at  Forsteningerne  komme  frem,  naar  Bølgerne 
have  skyllet  dem  ud  af  Leret.  Hvad  der  imidlertid  mere 
falder  i  Øinene,  ere  de  forunderlige  Dannelser  af  J  e  r  n  - 
s  a  n  d  s  t  e  e  n,  der  ofte  see  ud  som  Horn  eller  kantedeEor 
og  forresten  kunne  antage  Udseende  af  de  mest  forskjel- 
lige  Gjenstande;  „de  Undeijordiskcs  Pottetøi"  kalde 
Bønderne  disse  Naturspil,  der  ere  opstaaede  af  jernhol- 
digt Kildevand,  som  har  banet  sig  Yei  igjennem  (San- 
det eller  Leret)  og  afsat  Jernet  paa  denne  Maade. 

Veien  fra  Morsum  til  Keitum,  der  er  Hovedbyen 
paa  Øen,  gaaer  over  ikke  inddigede  Marskenge,  der 
ere  bevoxede  med  Strandplanter,  blandt  hvilke  de  meest 
fremtrædende  ere :  Strand  -  Trehage ,  Strand  -  Gaasefod, 
Salturt ,  Strand-Malurt  Strand  Aster  og  Strand-Norel.  ■*) 
Den  nærmeste  Omegn  om  Keitum  er  frugtbare  Marker ;  de 
hvide  Klitter  dække  her  kun  den  yderste  Kystrand  mod 
Vest.  En  halv  Miil  længere  mod  Nord  forand ler 
imidlertid  Egnen  sit  Udseende,  idet  der  her  optræder  et 
Hedeparti  midt  paa  Øen;  øst  for  det  ligge  Korn- 
marker, vest  derfor  hoie  Sandklitter;  forresten  har  denne 
Hede,  der  strækker  sig  op  forbi  Byen  Kampen,  aldeles 
samme  Udseende  som  Hederne  i  Jylland,  og  ligesom 
mange   af   disse  er  den  prydet   med  talrige  Kæmpehoie. 


*)  Triglochin   maritimum,   Schoberia  maiitima,   Salicornia  herbacea. 
Artemisia  maritima,  Aster  Tripolinm  og  Lepigonum  marinum. 


153 

I  Nærheden  af  Byen  Kampen  træft'es  tvende  Steder, 
der,  i  og  for  sig  selv  hoist  ubetydelige,  faae  Inter- 
resse  ved  de  Sagn,  som  knytte  til  dem  sig;  det  ene  er 
en  smal  Vei  eller  Sti,  der  kaldes  R  i  b  e  s  t  i  e  n ,  hvilken  Be- 
nævnelse siges  at  hidrore  derfra,  at  Fohringeme  og  Am- 
ringerne  i  gamle  Dage  ad  denne  Vei  reiste  til  Ribe  for 
at  betale  Skat.  I  den  samme  Egn  findes  Føhringer- 
volden,  som  bestaacr  i  et  opkastet  Dige  foran  et  afdæm- 
met Vandsted ;  her  siges  Fo bringerne  at  have  havt  deres 
Leirsted,  naar  de  droge  til  Ribe;  disse  og  nogle  andre 
lignende  Sagn  —  t.  Ex.  at  Amnim  engang  strakte  sig 
saa  nær  op  til  Sylt,  at  man  ved  at  træde  paa  et  Heste- 
hoved, som  laae  i  den  mellemliggende  Rende,  kunde 
gaae  torfodet  fra  den  ene  O  til  den  anden  —  have  en 
blandet  historisk  og  naturhistorisk  Interesse,  idet  de  pege 
hen  til  en  Tid,  da  Nordfrisland  var  meget  større 
end  nu,  og  da  do  frisiske  Øer  laae  hinanden  meget 
n  ærme  r  e,  for  de  bleve  formindskede  af  de  store  Vandfloder. 

Vest  for  Kampen  ligger  Røde  Klif;  det  fi-embyder 
i  sin  Sammensætning  ikke  den  Afvexling  som  Morsum  Klif, 
da  det  næsten  alene  er  sammensat  af  den  rode  Jernsandsteen; 
men  det  har  en  smukkere  Beliggenhed,  idet  det  vender 
ud  mod  det  aabnc  Vesterhav ,  der  ved  klart  Veir 
viser  sig  med  den  klareste  blaae  Farve  og  stadig  ruller 
sine  skummende  Bolgcr  høit  op  paa  Strandbredden ; 
disse  medføre  Sandet,  som  afsættes  paa  Stranden,  og, 
naar  det  er  tørt ,  føres  af  Vinden  op  mod  Kliffet, 
hvis  nederste  Deel  derfor  aldeles  er  dækket  af  Flyvesand. 
Uagtet  Røde  Klii*  er   110  Fod  høi,  5)   har  denne  Høide 


•*)  Denne  Angivelse  tilligemed  nogle  andre  Data  ere  tagne  fra 
C.P.Hansens  Afhandling  „dielnsel  Sylt  in  geschichtliclier 
und  statistischorHinsicht"  iFalksArchiv  1845.    Forfatteren, 


154 

dog  ikke  formaaet  at  holde  Flyvesandet  borte  fra 
Toppen  af  Kliffet;  den  Masse  af  Flyvesand,  som  her 
er  paaleiret  den  røde  Sandsteeti ,  er  saa  mægtig ,  at 
de  deraf  dannede  Klitter  hæve  sig  til  en  Høide  af 
over  200  Fod  over  Havet;  fra  disse  høie  Klitspidser 
kan  man  oversee  det  meste  af  Sylt  og  de  omlig- 
gende Øer  og  Kyster.  Kliffets  Overflade  er  enten 
nøgen  eller  bevoxen  med  Hjelmrør,  Strandært  og  Hede- 
lyng, hvilken  sidste  Plante  her  faaer  et  eiendomme- 
ligt  Udseende  derved ,  at  dens  Grene  næsten  overalt 
ere  omviklede  af  Hørsilkens  blege ,  ufarvede  Stæng- 
ler; intet  andetsteds  i  Danmark  er  denne  Snylteplantes 
Forekomst  paa  Hedelyngen  saa  almindelig  som  paa 
Sylt.  Mod  Nord  ligesom  mod  Syd  sænker  Kliffet  sig 
efterhaanden,  indtil  hele  Kystranden  omsider  dannes  alene 
af  Flyvesandet. 

En  Fjerdingvei  nord  for  Kampen  er  Landet  saa  lavt, 
at  det  kun  er  lidet  hævet  over  Havet;  denne  Indsænk- 
ning,  der  nu  er  dækket  af  Flyvesand,  synes,  hvad  ogsaa 
Sagnet  bekræfter,  oprindelig  at  have  været  et  Sund,  der 
adskilte  Listerland  fra  den  øvrige  0,  hvilket  ligesom 
flere  Sunde  og  Havamie  i  det  nordlige  Jylland  efter- 
haanden af  Sandflugten  er  blevet  forsandet.  Det  er 
ogsaa  her,  at  Flyvesandet,  der  ligefra  Keitum  hidtil  alene 
har  holdt  sig  til  Vestkanten,  breder  sig  over  hele  Øen 
heelt  over  til  Indhavet.  Her  forsvinde  baade  Korn- 
marker og  Heder,  og  hele  Egnen  op  til  Listergaardene 
er  lutter  Klitter. 


Organist  Hansen  i  Keitum,  har  gjort  sig  fortjent  saavel  af  sin  Føde- 
øes  Geographi  og  Historie,  som  ved  den  Velvillie,  hvormed  han 
meddeler  Fremmede  Oplysning  om  Øens  Tilstand  ,  og  er  dem 
behjælpelig  med  at  finde  de  mærkeligste  Steder. 


155 

Fwend  vi  skride  til  Beskrivelgen  af  Klitterne,  ville 
vi  betragte  Strandbredden,  hvorfra  Materialet  til  Klit- 
terne tages.  Den  af  Flyvesand  dannede  Strandbred 
opnaaer  her  paa  mange  Steder  en  Brede  af  300  Skridt; 
faa  Strande  ved  Vesterhavet  har  jeg  fundet  saa  frie 
for  organiske  Produkter  som  Sylt;  medens  man  t.  Ex. 
paa  Fanø  hyppig  træffer  paa  hele  Dynger  af  op- 
kastede Bruun  kul  (det  saakaldte  Ravskarn),  ere  disse 
meget  sjældne  paa  Sylt  og  forekomme  der  kun  en- 
keltviis ;  det  samme  gjælder  om  opkastede  Havdyr 
og  Havplanter ,  hvoraf  man  ogsaa  kun  seer  meget 
lidet  paa  Sylt;  det  eneste,  som  paa  den  hvide  Strand 
tiltrak  sig  min  Opmærksomhed,  var  store  Skarer  af  T  a  n  g  - 
lopper  (o:  Krebs  af  Amphipodernes  Familie),  der  be- 
vægede sig  paa  den  sandige  Strand  i  samme  lletning 
som  Vinden  fra  Syd  til  Nord.  —  Strandbredden  modtager 
Flyvesandet  fra  Havet,  paa  hvis  Bund  der  ligge  store  Lag 
deraf,  maaskee  i  selvstændige  afsluttede  Lag,  maaskee 
blandede  med  Leer.  Berorer  Bolgeslaget  et  saadant  Lag, 
oprodes  det  og  fx  »res  af  den  ved  Paalandsvinden  be- 
vægede Bolge  ind  paa  Stranden,  hvor  det  afsættes;  naar 
Vandet  efter  Flodtiden  falder,  bliver  det  vaade  Sand 
liggende;  saalænge  det  er  vaadt,  kan  det  ikke  fores  af 
Vinden,  thi  det  danner  i  denne  Tilstand  en  fast  Masse, 
hvorpaa  man  bevæger  sig  ligesaa  let  som  paa  et  Stue- 
gulv; efterhaanden  torres  Sandet  imidlertid  af  Vinden; 
herved  taber  det  sin  Sammenhæng;  det  danner  ikke 
længere  nogen  fast  Grund,  og  Sammenhængen  kan  paa 
enkelte  Steder  være  saa  løs,  at  man  ved  at  gaae  derpaa 
synker  i  ligesom  i  nyfalden  Snee.**)    1  denne  Tilstand  bliver 

*)  I  Regelen  bevarer  Flyvesandet  imidlertid  noget  mere  af  {tin    Fast- 
hed og  Sammenhæng. 


156 

det  et  Bytte  for  Vinden;  naar  Paalandsvinden  da  blæser, 
hæver  den  Sandet  og  forer  det  med  sig  ind  overLandet; 
naar  det  blæser  stærkt,  fyger  Sandet  ligesom  Snee, 
saalænge  Bevægelsen  finder  Sted  o:  indtil  det  finder  Læ 
for  Vinden;  dette  Læ  kan  afgives  af  en  anden  Dynge 
Flyvesand,  som  allerede  er  aflciret,  eller  af  andre  Terrain- 
gjenstande;  herved  samler  Sandet  sig  i  store  Dyn- 
ger, der  kunne  voxe  til  Bakker,  hvilke  benævnes  Klitter. 
Da  Klitterne  overalt  ere  dannede  af  det  samme 
Materiale  og  den  samme  Kraft,  ligne  mange  Klitpartier 
hverandre  i  hoi  Grad,  og  i  mange  Egne  synes  Alt  inden- 
for Klitterne  at  være  en  e  e  n  s  f  o  r  m  i  g  G  j  e  n  t  a  g  e  1  s  e  uden 
Afvexling.  Alligevel  kan  der  finde  Forskjel  Sted  imellem 
de  forskjellige  Klitpartiers  Form  og  Udseende,  eftersom 
Klitterne  ere  hoie  eller  lave,  nøgne  og  skallede  eller 
dækkede  af  et  frodigt  Plantedække,  og  eftersom  Fordybnin- 
gerne imellem  dem  ere  storre  eller  mindre.  Paa  Listerland 
ere  Klitterne  saaledes  af  forskjellig  Beskaffenhed ;  paa  en 
Strækning,  hvor  Fly  vesandet  næsten  overalt  var  dæmpet,  be- 
stod Terrainet  af  sammenhobede  Bakker;  de  fleste  af 
dem  vare  af  Naturen  runde  ligesom  Kæmpehøie. 
Grunden  til,  at  Flyvesandet  saa  gjeme  afleirer  sig  i  denne 
Form,  hidrører  fra  den  Maade,  hvorpaa  Luften  bevæger 
sig;  da  dette  skeer  i  Hvirvler,  bliver  Sandet  i  Regelen 
heller  ikke  ligelig  fordeelt  paa  en  Flade,  men  lægger  sig 
i  Form  af  runde  Tuei-,  der  siden  voxe  op  til  runde  Iløie ; 
enkelte  af  disse  hæve  sig  k  u  p  p  e  1  f  o  r  m  i  g  t  op  over  de  andre, 
og  fra  deni  kan  man  da  oversee  ■  de  øvrige  Klitters  Form 
og  indbyrdes  Stilling.  Alle  Klitbakker  have  imidlertid 
ikke  bevaret  deres  naturlige,  runde  Form;  enkelte  især 
af  de  høieste  vare  kantede  og  saae  ud  som  Fæstnings- 
bastioner. 


161 

Ligesaa  forskjellig  som  Klitternes  Form  er  ogsaa  den 
Stilling,  de  indtage  til  hverandre  indbyrdes ;  kun  sjælden 
ligge  de  i  Rækker,  afsondrede  ved  regelmæssige  Længde- 
og  Tverdale ;  for  det  meste  ere  de  sammenhobede  uden 
nogen  bestemt  Orden  og  adskilte  ved  snevre  slange- 
formig  sig  bugtende  Klofter;  undertiden  er  der  ogsaa 
mellem  Klitbakkerne  større  Fordybninger,  der  paa  Grund 
af  den  der  sig  samlende  Fugtighed  ere  dækkede  af 
en  frodig  Vegetation,  især  bestaaende  af  Klokkelyngen, 
Sandpilen,  Halvgræs  og  Græs, "')  hvilke  Planter  give  disse 
Pletter,  der  kaldes  „  Grønningerne, "  et  frugtbart  Udseende 
som  Modsætning  til  de  graae  alene  med  Hjelmrør  be- 
voxede  Klitbakker. 

Uagtet  alle  Klitbakker  ere  formede  af  Vinden,  som 
med  hver  Dag  kan  omforme  og  opløse  dem,  veed  man 
dog  om  flere  Klitter,  at  de  ere  over  100  Aar  gamle, 
ligesom  de  længe  have  været  kjendte  under  bestemte 
Navne;  saaledesDødmandsbjerget,  Flagklitten  ved 
Kampen  og  Tiggerklitten  ved  Fuglekøien  ^).  Det 
samme  gjælder  om  Dalene  imellem  Klitterne  t.  Ex. 
Osedalen,  Maren  Madsens  Dal;  til  mange  af  disse 
Navne    knytte    der  sig  smukke  Sagn. 

Paa  Veien  til  Listergaardene  træffer  man  ogsaa 
Partier,  hvor  Fly  vesandet  fremtræder  i  sin  fulde  Bevæge- 
lighed; saaledes  var  paa  en  stor  Strækning  næsten  lige- 
fra  Indhavet  over  til  Vesterhavet  alle  Klitterne  sløifedc, 
og  Flyvesandet  dannede  en  Flade  —  eller  rettere  et 
Skraaplan  —  der  ganske  jævnt  skraanede  ned  mod  Vester- 


')  Erica  Totralix,  Salix  repens,  ScirpUs  palurftris  et  AgrostJs  niaritima 

Lam. 
.*)  Frederiks  klitten  er  bleven  døbt  i  den  senere  Tid  til  Minde  om, 
nt  den  1826  blev  bestegen  af  Frederik  den  Sjette. 


158 

havet;  dette  Sandhav  udbredte  sig  stedse  mere,  thi  man 
saae,  hvorledes  Vinden  med  rasth^fs  Iver  arbeidede  paa  at 
udvide  det  ved  at  sh^ife  de  omgrænsende  Klitter.  Da  disse 
nemlig  kun  ere  tyndt  bevoxede  med  eller  aldeles  blottede 
for  Hjelmrør,  som  ellers  ved  sin  lange  Mellemstok  og 
Trevlerødder  binder  Flyvesandet  og  holder  Klitten  sammen, 
kan  Vinden  let  løsne  Sandet;  det  løsnede  Sand  oprodes 
og  bortfores  af  Vinden,  hvorved  der  danner  sig  et  Hul 
i  Klitten,  som  Vinden  stadig  forstørrer,  saaledes  at  det 
omsider  bliver  til  en  hul  efor  mi  g  Aabning,  der  snart  an- 
tager Form  af  en  grottefor  mig  Fordybning.  De  blot- 
tede Mellemstokke  af  Hjelmrøret  med  deres  Trevlerød- 
der flagre  imidlertid  for  Vinden,  saa  at  de  see  ud  som 
Klittens  sønderrevne  Indvolde ;  den  tynde  Skal  af  Flyve- 
sand, der  danner  den  sidste  Rest  af  den  udhulede  Klit, 
gjennembrydes  snart  og  hensmuldres  af  Vinden.  Flyve- 
sandet fra  de  sloifede  Klitter  føres  saa  af  Vinden  læn- 
gere mod  Vest  og  afleirer  sig  paa  og  bedækker  de  endnu 
uforstyrrede  Klitter ;  her  seer  man  ofte  Hjelmrøret  næsten 
aldeles  begravet  af  Sand,  saa  at  kun  de  øverste  Spidser  af 
dets  Blade  rage  frem  deraf;  derfor  er  det  dog  ikke  qvalt,  thi 
i  Reglen  kan  det  godt  holde  ud  med  Sandflugten  og 
skyde  iveiret,  hver  Gang  det  er  i  Færd  med  at  over- 
fyges. Mange  Klitter  sløifes  paa  den  Maade,  som  vi 
have  forsøgt  at  skildre  det,  og  Flyvesandet  kastes  sam- 
men paa  den  store  Sandflade,  hvis  Udstrækning  derved 
forøges;  heller  ikke  her  finder  det  et  blivende  Opholds- 
sted, thi  Vestenvinden  fører  det  stedse  længere  mod  Øst, 
indtil  det  naaer  Indhavet,  paa  hvis  Bund  det  afleires; 
saaledes  fremtræder  Egnen  her  som  et  virkeligt  Sand- 
hav, hvor  Vinden  hersker  med  samme  Magt  som 
ude  paa  Havet;  det  Flyvesand,  som  Bølgerne  have  af- 


159  • 

leiret  paa  Kysten,  feies  af  Vinden  hen  over  Landet 
og  finder  ingen  Ro,  forend  det  har  naaet  Indhavet 
paa  den  anden  Side  af  Øen. 

Ikke  altid  har  denne  Egn  havt  dette  Udseende;  en 
Gang  har  her  været  Agerland,  og  her  have  ligget  flere 
Landsbyer,  som  dog  allerede  i  Middelalderen  ere  blevne 
begravede  af  Sandflugten.  Efter  en  gammel  Beretning 
begyndte  dette  ødelæggende  Onde  først,  da  et  Skjær 
af  den  røde  Sandsteen®),  der  laae  vest  for  Øen  og  hidtil 
havde  beskyttet  denne  og  hindret  Sandflugten,  blev 
gjennembrudt  af  Havet ;  da  dette  Væm  var  faldet, 
indfandt  Sandflugten  sig  med  en  saadan  Voldsomhed, 
at  inden  Udffan<Ten  af  det  14de  Aarhundrede  bleve  List 
Sogn  og  nogle  andre  omliggende  Byer  rømmede  af  deres 
frisiske  Beboere.  Undertiden  blotter  Vinden  Muurbrokker 
og  andre  Levninger  af  Husene  og  Kirken;  det  Sted, 
hvor  List  Kirke  har  ligget,  har  endnu  i  den  nyere  Tid  hedt 
Kirkcgaarden  og  er  bleven  benyttet  til  at  jorde  stran- 
dede Lig. 

Imidlertid  dækker  Flyvesandet  ikke  hele  Listerland, 
thi  Nordostpynten  af  Øen,  hvor  Listergaardene  og  den 
berømte  Kongehavn  ^^)  ligge,  er  ikke  Flyvesand  men 
Strandenge.  Det  er  mærkeligt,  at  Øens  høieste  Klitter 
næsten  ligge  lige  op  til  disse  Enge;  her  findes  Klitter, 
som   naae   en    Høide   af   100   Fod    02   maaskee   savne 


®)  ,.DJt  Land  Silt  hudde  and  Westerende  by  der  See  eeneu  Åler, 
„welkes  de  Buren  de  Bank  nomedcn.  De  Aras  brun  und  hårde, 
„gelik  alse  Iscrn,  und  tvår,  wen  men  damp  mit  eenen  Hammer 
,,geschlagen  hcfft,  is  et  darvan  afgespruugcn  alse  Rust  von  Iscrn." 

^°)  Kongehavncn  er  en  gammel  berømt  Station  for  den  danske  Flaade ; 
her  var  detogsaa,  at  de  hollandske  Skibe  søgte  ind,  da  de  i  rniQ 
Sø  vare  blevne  overvundne  af  Christian  den  Fjerde. 


160 

deres  Lige  paa  hele  Jyllands  Vestkyst.  Fra  disse  høie 
Klitter  kan  man  oversee  hele  Flyvesandsterrainet  og  ad- 
skille de  vexlende  Belter  af  dæmpet  og  levende  Flyve- 
sand. Mod  Vest  har  man  Vesterhavet,  mod  Nordost 
overseer  man  Størstedelen  af  Røm,  derimod  speider  man 
forgjæves  efter  den  paa  Kortet  afsatte  0  Jordsand ;  efter 
Beboernes  Udsagn  ere  de  sidste  Rester  af  denne  0  bort- 
forte ved  Jannuarstormene  1851.  Foran  de  høie  Klitter, 
der  ere  bevoxede  med  Hjelmrør,  ligger  som  et  Brystværn  en 
lav  Klitrække,  hvor  Flyvesandet  vistnok  allerede  længe  har 
været  dæmpet;  thi  her  findes  ingen  Hjelmrør,  men  de 
ere  dækkede  af  Lyng,  høie  Revlingbuske,  Havtidslen, 
Græs  samt  den  lille  Klitrose^^),  hvis  tornede  Grene  og 
mørkegrønne  Blade  ligge  trykte  ned  til  Jorden. 

Beboerne  af  Listergaardene  ere  nu  ikke  Frisere  men 
Jyder;  thi  da  Listerland  som  Følge  af  Vordingborgfre- 
den var  kommen  under  Ribe  Bispestol,  bortfæstede  denne 
Landet,  hvorfra  Sandflugten  havde  fordrevet  Friserne,  til 
to  Bønder  fra  Fanø;  saaledes  blev  en  Deel  af  Landet 
atter  befolket.  Uagtet  Fanikerne  i  Meget  afvige  fra 
de  øvrige  Jyder,  komme  de  derved  dog  ikke  Friserne 
nærmere;  thi  i  gamle  Dage  kom  de  ikke  sammen  med 
Friserne  uden  at  være  bevæbnede  og  turde  ikke  komme  til 
Kirke  i  Keitum,  men  havde  deres  egne  Kirkestole  ovre 
paa  Røm.  Lovgivningen  har  vel  forandret  dette  Forhold 
men  har  ikke  formaaet  at  udviske  Stammeforskjellen ; 
Beboerne  af  List  og  det  øvrige  Sylt  ere  endnu  lige 
fremmede  for  hinanden,  og  det  uagtet  de  Første  ikke  ud- 
gjøre  50  Mennesker. 


^*)  Enipctriim  nigriim  (Excniplarernc  fra  Klitterne  ovcrgaae  i  Stør« 
reisen  meget  dem,  der  tindes  paa  Heder)  Eryngium  maritimum, 
Festuca  nibra,  Rosa  spinosisBima. 


161 

Inden  vi  forlade  Listerland  ^-),  maae  vi  endmi  omtale 
Fuglekøien,  ikke  alene  paa  Grund  af  den  store  Fugle- 
fangst som  her  finder  Sted ,  men  ogsaa  paa  Grund  af 
den  Maade,  hvorpaa  man  her  har  vidst  at  forskaft'e  sig 
en  Træplantning  paa  et  Sted,  hvor  Naturen  iforveien  synes 
at  have  umuliggjort  alle  slige  Arbeider.  Fuglekøien 
er  beliggende  tæt  nord  for  Kampen  og  omgiven  af 
Klitter.  I  en  Fordybning  mellem  disse  har  man  dan- 
net en  kunstig  So,  hvor  Lokkeænderne  og  de  vilde 
Ænder  kunne  opholde  sig.  For  at  gjore  Opholdet  mere 
hyggeligt  og  derved  gjore  dem  mere  trygge  er  der  om- 
kring Soen  plantet  et  Krat ,  bestaaende  af  Rod-El  ^^) , 
Graa-poppel  ^%  øret  Piil  graa  Piil  ^^),  Hyld  og  Kapri- 
folier, imellem  hvilke  der  voxe  Boller  ^^)  og  Tagror.  Fra 
Soen  fore  dybe  Gange  eller  Kanaler  til  flere  Sider; 
de  ere  krogede,  for  at  Ænderne  ude  i  Søen  .  ikke 
skulle  see,  hvad  der  foregaaer  inde  i  Kanalens  spidse 
Ende;  der  er  udspændt  Net  over  Væggene,  som  ere 
dannede  af  Straa  og  Bræder,  og  selve  Kanalen  ender  i  en 
Ruse.  Paa  Soen  findes  stedse  mange  tæmmede  Lokke- 
ænder,  ved  Synet  af  hvilke  de  vilde  Ænder  forledes 
til  paa  deres  Træk  at  søge  ned  i  Søen  og  derfra 
hen  til  Indgangen  af  Kanalen  i  Selskab  med  Lokke- 
ænderne, der  ere  vante  til  at  blive  fodi*ede  der.  Jægeren, 
der  er  skjult,  kaster  nu  gjennem  en  Aabning  i  Væggen 
Byg  ud  i  Renden.  De  tamme  Ænder  svømme  til  og 
sluge  Kornet  med  Begjærlighed ;    de  vilde  Ænder  ftdge 


I 


*")  Fnglekøien  ligger  egentlig  syd  for  Listerland,  naar  dette  tages 
i  politisk  Forstand,  nemlig  som  den  Deel  af  Sylt,  iler  hwrer  under 
Jylland. 

^*)  Alnus  glutinoga,         **)  Populus  canesccns.  ")  Salix  aurita  og 

cinerea        *•)  Vaccinium  uliginosum. 

U 


162 

dem;  i  Begyndelsen  ere  de  langsomme  og  ængstelige, 
men  snart  blive  de  trygge  og  begjærlige  efter  Føden. 
Saaledes  bliver  Jægeren  ved  at  lokke  dem  længere 
ind  i  Kanalen,  der  stedse  bliver  snævrere ,  indtil  han 
omsider  pludselig  viser  sig  bagved  dem;  ved  dette  Syn 
blive  de  vilde  Ænder  betagne  af  en  saadan  Angst,  at 
de  ikke  søge  tilbage  til  Søen  men  fare  lige  ind  i  Rusen. 
Paa  denne  Maade  kan  man  i  eet  Aar  fange  15000  Æn- 
der: det  er  naturligviis  om  Efteraaret,  at  den  største 
Masse  Ænder  fanges.  Den  And,  som  især  fanges,  er 
Krikanden,  men  desuden  fanges  ogsaa  Skeeanden  sjeldnere 
Taffelanden  og  Graaanden. 

Det  er  ikke  alene  Listerland,  der  er  plaget  af  Flyve- 
sand, men  ogsaa  den  sydlige  Deel  af  Sylt  har  allerede 
i  flere  Aarhundreder  været  dækket  deraf.  Den  Deel, 
som  imidlertid  har  taget  største  Skade  af  Sandflugten 
i  det  sidste  A  århundrede,  er  Midten  af  Øen.  Ødelæggel- 
sen fremmes  i  denne  Egn  derved,  at  Havstrømmen  gaaer 
lige  ind  til  Landet,  hvilket  har  tilfølge,  at,  naar  Bølgerne 
under  Floden  i  uroligt  Veir  stige  op  til  Klitterne,  under- 
graves disse  og  styrte  sammen.  Saaledes  nedriver  Søen 
om  Vinteren  den  ydre  Klitrække,  det  løse  Sand  føres 
ind  i  Landet  og  danner  nye  Klitter,  medens  Havet  bort- 
skjærer  Kystranden,  og  forbereder  til  næste  Storm  en 
lignende  Ødelæggelse;  paa  denne  Maade  flyttes  Klitterne 
stedse  mod  Øst,  og  Havet  skjærer  med  hvert  Aar  dybere 
ind  i  Landet  ^^),  saaat,  hvor  for  hundrede  Aar  siden  laae 


*')  Størrelsen  af  det  Land ,  som  Havet  i  Gjcnnemsnit  aarlig  bort* 
skjærer,  angives  at  være  12  Fod,  efter  Andre  8;  denhøieste  An- 
givelse er  24  Fod.  Hvor  ubestemte  saadanne  Angivelser  ere, 
kan  seeg  deraf,   at  Stormfloden  den  4de  Februar  1825  paa  nogle 


Kirker  og  Huse,  der  kunne  nu  Linieskibe  ligge  til  An- 
kers. *®)  Da  Ødelæggelsen  er  skeet  i  en  ny  Tid, 
findos  her  endnu  tydelige  Levninger  af  de  ødelagte 
Hygninger,  navnlig  af  Kantum  Kirke,  der  ligger  midt 
i  Klitterne. 

Veien  fra  Keitum  til  denne  Kirkeruin  gaaer  over  en 
smal  Strimmel  Enge,  der  Ifgesom  Engene  mellem  Keitum 
og  Morsum  ere  i  stadig  Tiltagen.  Alt  som  Strøm- 
men skjærer  bort  fra  Øens  Vestside,  afsættes  der  nemlig 
nye  Enge  paa  Østsiden,  hvor  der  er  Læ.  Naar  dette 
saaledes  bliver  ved,  maa  denne  Deel  af  Øen  nødvendig 
efterhaanden  flyttes  nærmere  til  Slesvigs  Fast- 
land. Paa  Østsiden  af  Listerklitterne  findes  rigtignok 
næsten  ingen  Eng ,  men  forresten  er  det  ganske  al- 
mindeligt i  Klitegnene,  hvor  Leiligheden  tilbyder  sig, 
at  der  ansættes  Enge  paa  Læsiden  af  Klitterne,  som  t.  Ex. 
paa  Fjordsiden  af  de  Klitter,  der  ligge  imellem  King- 
kjobing  Fjord  og  Vesterhavet,  ved  Kissum  Fjord  og  ved 
Liimfjorden.  —  Engene  vare  deels  bevoxede  med  Qvellern 
(saaledes  benævnes  her  Salturten  ^^),  deels  med  Græs  og 
Siv.  ^®)  Nedenfor  disse  Enge  ligge  tre  Smaahuse ,  de 
sidste  Rester  af  Rantum  By ,  der  oprindelig  har 
ligget  paa  Vestsiden  af  Øen,  men  af  Havet  og  Sand- 
flugten efterhaanden  er  drevet  over  til  Østsiden,  paa 
hvilken  Vandring  Byen,    der  endnu   1709   bestod  af  34 


I 


Steder  borttog  100,  paa  andre  Steder  160  Fod  af  Landet,  og  i 
de  8  stormfulde  Dage  i  Januar  1839  borttog  Havet  meer  end  40 
Fod  af  Kysten  ved  Røde  Klif.  I  Listcrland  mærker  man  mindre 
til  disse  Indgreb  af  Havet,  og  Nordvestpynten  af  List  er  i  hundred« 
Aar  forbleven  uforandret.     See  Hansens  Afhandling  S.  20. 

*®)  Forchhammer.     Vid.  Selsk.  Skr.   Naturvid.  Afh.  3  D.  1828. 

^•)  Salicornia  hcrbacea. 

*®)  Festuca  duriuscula,    Agrostis  alba,  Juncus  lamprocarpus  og  atri- 
capillus. 

11* 


lf)4 

Huse  og  1791  af  22  Huse,  er  svuudeu  ind  til  disse  uan- 
seelige Hytter.  1840  fandtes  her  endnu  en  Skole  med 
13  Skolebiidrn.  Drengen,  der  var  min  Veiviscr  forat  op- 
soge  Kirkeruinen,  fortalte,  at  nu  (1852)  var  der  kun 
en  Skolelærer  men  ingen  Skolebcu-n,  og  at  han  selv  i^or 
havde  været  Skolens  eneste  Elev,  indtil  han  i  Foraaret 
var  bleven  konfirmeret.  —  De  herværende  Klitter  forekom 
mig  meget  lavere  end  de  paa  Listerland;  men  Gron- 
ningerne  ere  hyppigere  og  deres  Plantedække  frodi- 
gere. Paa  en  saadan  Grønning  fandt  vi  Eesterne  af 
Rantum  Kirke.  Af  de  rode  Muursteen  og  Muur- 
b rokker  kan  man  kjende  Kirkens  Plads  og  Stør- 
relse; nogle  spredte  Graasteen  vise,  hvor  Steendiget 
omkring  Kirken  har  staaet;  man  kan  ogsaa  tydelig  see, 
hvor  Indkjorslen  til  Kirken  har  været.  Uagtet  disse  Lev- 
ninger ere  ubetydelige,  gjore  de  dog  et  varigt  Indtryk 
paa  Beskueren,  ikke  alene  fordi  de  ere  synlige  Beviser 
paa  Sandflugtens  ødelæggende  Kraft,  men  ogsaa  ved 
det  usædvanlige  Syn  af  Muurbrokker  og  Graasteen  midt 
imellem  Klitterne,  hvor  man  ellers  ikke  seer  en  eneste 
Steen.  Ruinens  Omgivelser  have  ikke  noget  vildt  Ud- 
seende", tvertimod  seer  denne  Plet  hyggelig  og  venlig 
ud;  de  omgivende  Klitter  ere  bevoxede  med  det  fro- 
digste Hjelmrør,  medens  Jorden  (Grønningen)  er  skjult 
af  et  tæt  Plantedække  af  Sandpiil,  Lyng  og  Græs,  hvilke 
paa  intet  andet  Sted  indenfor  Klitterne  synes  at  voxe 
saa  frodigt  som  paa  Kirkegaardens  og  Kirkens  hellige 
Grund.  Det  tydelige  Billede ,  som  denne  Kirkeruin 
giver  08  af  Sandflugtens  ødelæggende  Virksomhed,  bliver 
endnu  stærkere,  naar  vi  betænke,  at  dette  var  liautums 
tredie  Kirke;  eller  med  andre  Ord,  i  et  Tidsrum  af 
halvtredsindstyve  Aar  have  Rantummenie  paa  Grund  af 


1G5 

»Sandflugten  tre  Gange  maattet  nedbryde  deres  Kirke. 
„1757  blev  den  saakaldte  forste  Kirke  nedbrudt,  da 
Klitterne  havde  naaet  den,  og  den  anden  Kii*ke  blev 
opfort  ost  for  Klitterne"  21).  I  Aaret  1791  eller  1792  var 
hele  Klitkjæden  skredet  hen  over  Kuinerne  af  Kirken, 
som  kom  frem  ude  paa  Stranden  og  bleve  efter  at  have 
viist  sig  der  i  nogen  Tid  opslugte  af  Havet.  Stedet, 
hvor  de  laae,  er  over  700  Fod  fra  Land,  og  Havet 
har  der  en  Dybde  af  12  Fod.  Kantums  anden  Kirke 
blev  snart  indhentet  af  Klitterne,  og  den  er  nu  ogsaa 
forsvunden,  saa  at  man  ikke  længere  kan  vise  dens  Plads. 
Nu  flyttede  Kantummerne  atter  deres  Kirke  mod  Øst; 
men  Klitterne  fulgte  efter.  Imidlertid  havde  Sand- 
flugten med  det  Samme  ødelagt  Beboernes  Marker ,  hvorfor 
de  Fleste  udvandrede  og  gik  tilsoes  eller  flyttede  til 
Vesterland;  de  Tilbageblevne,  som  endnu  benyttede  Kir- 
ken, vare  kun  faa.  Efter  deres  Fortælling  gik  det  saa- 
ledes  til  med  Kirkens  Ødelæggelse: 

Da  Klitterne  begyndte  at  optaanie  sig  omkring  Kirken, 
forte  Vinden  Sandet  fra  alle  Sider  ind  imod  Kirken  og 
det  med  en  saadan  Voldsomhed,  at  det  banede  sig  Vei 
igjonncm  Vinduer  og  Dore--);  da  Rantummerne  vare  for 
fattige  til  endnu  engang  at  bygge  en  ny  Kirke,  besluttede 
de  at  benytte  den  gamle  saalænge  som  mulig.  Flyve- 
sandet dækkede  nu  hele  Kirkegulvet  og  fyldte  alle 
Kirkestolene ,  saa  at  Præsten  med  sin  Prædikestol 
maatte  staae  midt  i  Sandet,  medens  Menigheden  havde 
leiret  sig  paa  Sandet  ved  Siden  af  ham;  da  omsider 
næsten   hele  Kirken  var   fyldt  med   Sand,   holdt  man  i 


»*)  Forchhammer,  ^.Dannelsen  af  Vatter"  Folkebladet  1842  S.   113. 
-^)  Kohl.     Die  Marschen  und  Inseln   der  Herzogth.    Schleswig  und 
Holstein.     2  Bind  S.  157. 


166 

Aaret  1801  sidste  Gang  Gudstjeneste,  hvorpaa  Kirken  blev 
solgt  til  en  Skipper;  denne  brugte  en  Deel  af  Stenene 
til  at  bygge  sig  et  Huus,  og  med  Alteret  og  Prædike- 
stolen prydede  han  sin  Kahyt.  —  Det  kunde  synes 
forunderligt,  hvorfor  det  bevægelige  Flyvesand,  der  øde- 
lagde Kirken,  ikke  ogsaa  dækker  de  sidste  Kester  og 
den  Plads,  hvor  den  har  staaet;  dette  hidrører  derfra, 
at  de  samme  Klitter,  der,  medens  de  dannedes,  vare 
Aarsag  til  Kirkens  Fordærvelse,  nu,  efter  at  de  ere  færdige 
og  bevoxede,  tjene  til  et  Væni  om  Resterne. 

Syddelen  af  Sylt  dannes  af  en  3  Mile  lang  meget 
smal  Landtunge,  der  aldeles  er  dækket  af  Klitter;  ude 
paa  Syd  pynt  en  ligge  de  mægtige  Htrr  nummerklitter, 
der  have  Navn  efter  Byen  Hornum,  som  har  ligget  hep 
De  Søfarende,  som  strande  her,  hvilket  ikke  er  saa  sjældent, 
ere  i  en  mislig  Stilling  derved,  at  de  beboede  Egne 
paa  Sylt,  hvor  de  skulle  søge  Hjælp,  ligge  saa  langt 
borte,  og  det  er  skeet,  at  Føhringerne  og  Amringerne 
have  bjerget  det  meste  Strandingsgods,  forend  Strand- 
fogeden i  Keitum  vidste,  at  en  Stranding  havde  fundet  Sted. 

Samme  Skjæbne  som  Kantum  er  til  forskjellige  Tider 
bleven  andre  Sogne  paa  Sylt  til  Deel.  1240  fandtes  paa  Sylt 
8  Kirkesogne  nemlig  Morsum,  Keitum,  Eidum,  Stedum 
Eantum,  Vestersøkirke,  Venningsted  og  List.  1300  forgik 
Eidumkirke,  men  blev  noget  efter  atter  opbygget: 
1362  i  den  store  Vandflod,  der  hos  Friserne  kaldes 
Manddræ  nkelsen,  ødelagdes  V  en  n  i  n  g  s  t  e  d,  S  t  e  d  u  m 
og  List;    1436  blev  Vestersøkirke-*'')    oversvømmet. 


-')  En  Samtidig,  Hans  Kidholt,  Forfatter  til  de  forunderlige  ,,Silter 
Antiquitilten"  fortæller  herom:  ,,aTerst  ditt  will  ick  nicht  so  schr 


167 

Som  Følge  af  Vandfloden  1634  afbrodes  E  i  dum  Kirke; 
endnu  1652  saaes  Ruinerne  af  denne  Kirke  paa  et  Sted, 
som  nu  er  dækket  af  Flyvesand;  en  hollandsk  Skipper 
byggede  istedetfor  denne  Kirken  i  Vesterland  som  efter 
Eantums  Kirkes  Ødelæggelse  tilligemed  Keitum-  og  Mor- 
sum Kirker  ere  de  eneste  tilbageblevne  Kirker  paa  Sylt.  Det 
er  en  Selvfolge,  at  Kirkernes  Ødelæggelse  ikke  har  fundet 
Sted,  uden  at  Kirkebyernes  Marker  og  Vaaninger  i  Reglen 
have  deelt  samme  Skjæbne,  men  herom  vide  vi  kun  meget 
Lidet;  det  er  imidlertid  vist,  at  Sylt  indtil  1634  har  be- 
siddet inddigede  Marskstrækninger.  Alt,  hvad  der  nu 
kaldes  Marsk  paa  Oen,  er  uinddiget  Marsk  eller  Forland, 
det  vil  sige  Strandenge,  og  har  dannet  sig  i  de  sidste 
A  århundreder. 

Ødelæggelsen  er  endnu  ikke  afsluttet,  thi  Vester- 
havet skjærer,  som  vi  have  seet,  stadig  Noget  bort 
fra  Øen.  Flere  af  Byerne  kunne  saaledcs  vente  engang  i 
Fremtiden  at  rammes  af  samme  Skjæbne  som  Rantum 
og  List.  Kirkebyen  Vesterland  ligger  netop  paa  et 
Strog,  hvor  Sandflugte<i  er  meget  voldsom,  og  hvor 
Havet  stedse  skjærer  længere  ind ;  men  da  dette  endnu  er 


„beklagon,  sonclovn  nmnic  dat  scluine  und  iiterwehlde  Laudt,  dat  somit 
„Water  avergelopen,  und  nilmmemielir  mit  Vfitcn  darup  getreden 
„wert.  Wcnte  die  schone  Kerke,  de  min  seel.  Vater  hadde,  steidt 
„nu  daglik  2  Faden  deeb  mit  Water  up  den  Miihrcn.  De  Buren 
„seggen,  dat  de  frcmden  Sehiplttdc  hebben  dat  Dack,  alse  dat  Bly 
,,und  3  scliOne  Klocken  davon  afgcnahmen.  Ach  und  ock  Wehel 
„und  jammcrlik  to  bcklagen,  dat  dit  allerbeste  von  dit  Landt  so 
„sehr  is  vernicht,  verwustct  und  mit  Water  versunken.  Und  my 
„wundert  wegen  des  Sandes,  dat  auhier  am  Afer  des  Waters  so 
„sik  hiipig  sehen  let,  grote  Humpels  alse  Houn  Hope.  —  De  for- 
„nehmsten  Kornfelder  sin  alles  mit  solten  Water  averlopen,  und 
„verdoryen.  Ick  h6re  and  vermarke  hier  wunderlike  Dinge,  de 
„man  nicht  alle  darf  annotcrcn." 


168 

en  heel Fjerding vei  borte  fra  Byen,  vil  det  neppe  skee  i 
dette  Aarhundrede. 

Aarsagerne  til  Landets  Aftagen  og  Markernes  Forsan- 
ding  have  for  os  viist  sig  at  være  Havstrømmen  og 
Flyvesandet;  men  i  Videnskaben  antages  disse  kun 
for  at  være  de  nærmere  Aarsager,  hvis  store  Omsiggriben 
er  betinget  af  en  dybere  liggende  Grund,  nemlig  den 
store  Nordsø  sænkning,  for  hvis  Tilværelse  de  sub- 
marine Skove  og  Moser  ere  de  bedste  Vidnesbyrd ;  denne 
Sænkning  skal  især  have  øvet  en  mægtig  Indflydelse  paa 
Slesvigs  Vestkyst  fra  den  Tid  af,  da  den  havde  bevirket 
Kanalens  Tilblivelse  mellem  England  og  Frank- 
rig-^).  Hvorvidt  der  nu  ere  tilstrækkelige  Beviser  til- 
stede, som  berettige  til  at  antage,  at  denne  Naturbegiven- 
hed har  fundet  Sted  i  en  ny  Tid,  formaaer  jeg  ikke  at 
afgjøre. 


'*)  Om  Aarsagerne  til  sin  Fødeøcs  Ødelæggelse  og  til  Kanalens 
Dannelse  taler  Kielholt  saaledes:  „Averst  vom  Konink  van 
, .Dennemarken  høret  mau  seggen,  ^dat  de  Koninginne  in  Englandt 
,,hebbe  disse  Waterlande  mit  Water  underlopeu  laten,  wicln  se 
,,den  Konink  to  Dennemarken  nicht  tor  Eehte  bekamen  konnde, 
,,wo  wol  se  sick  sodahne  Echtschup  under  een  andern  gelauet, 
„und  to  gesecht  hedden,  und  man  secht  de  Konink  schole  mit 
„Vergitft  gedodet  syn  van  sin  egen  Adel,  und  ock  schall  sin 
„Name  darna  ganz  vordelget  und  vornichtet  sin  van  sinen  Adel 
.,Adel  edder  Eddellude." 


En  Episode  af  Slofskiftet  i  Naturen. 

{Af  Overlærer  C»  Ekeroili.) 


••  1  idens  Tand  gnaver  paa  Alt",  „Alting  forgaaer",  sige 
Ordsprogene,  mange  Mennesker  gjentage  det,  og  Er- 
faringen synes  at  bekræfte  det;  men  Naturforskerne  sige ; 
„Under  alle  Forandringer,  som  Materien  undergaaer,  for- 
svinder Intet  af  den".  Hvad  man  i  daglig  Tale  kalder 
Forgængelighed,  bliver  altsaa  kun  Foranderlig- 
hed, og  Særkjendet  for  det  Endelige  er,  at  det  imorgen 
er  noget  Andet,  end  det  var  idag.  Det  er  denne  For- 
anderlighed, som  bevarer  Naturens  Ungdom:  thi  hvad 
der  tilsyneladende  forgaaer,  frembringer  netop  ved  sin 
Forsvinden  nyt  Liv.  Til  en  lille  liundreise  i  den  Hen- 
sigt nøiere  at  betragte  dette  Naturens  Odelæggelsesværk, 
som  man  vel  snarest  i  daglig  Tale  vilde  kalde  det,  fordi 
det  idelig  kommer  i  Strid  med  vore  Interesser,  ville  vi 
herved  ^indbyde  vore  Læsere,  i  det  Haab  ved  vore  Un- 
dersijgelser  at  kunne  udfinde  nogle  almindelige  Love 
for,  saavelsom  Hensigten  med  disse  i  Mangfoldigheden 
adspredte  Naturvirksomheder. 

Alle  kjende  og  kunne  nævne  en  Mængde  Foran- 
dringer, som  det  Bestaaende  lider  paa  Grund  af  voldsom 
Indgriben  i  Naturens  jevne  Gang;  Havet  og  Flodenie, 
Storme  og  Uveir,  Vulkanerne  o.  s.  v.  og  især  Menneskene 


170 

arbeide  stadigt  paa,  at  Naturen  ikke  skal  blive  uforandret ; 
dette  Slags  Forandringer  skulle  vi  her  ikke  indlade  os 
paa,  men  overlade  dem  til  Geologerne  og  Culturhistoriens 
Dyrkere.  Det,  vi  især  ville  have  for  Oio,  ere  de  Virk- 
somheder, som,  kun  lidet  mærkelige  for  den  overfladiske 
Iagttagelse,  tilsidst  vise  deres  Resultater  ved  en  Udslet- 
telse af  den  før  bestaaende  Tilværelsesform.  Og  især 
ville  vi  da  lægge  Mærke  til  de  Gjenstande,  der  nærmest 
omgive  os,  og  som  vi  have  plyndret  fra  Naturens  store 
Huusholdning  for  at  benytte  dem  i  vor  egen;  de  ere 
enten  Dele  af  Planter  eller  Dyr,  og  hm^te  engang  levende, 
organiske  Væsener  til,  eller  de  ere  livløse,  uorganiske, 
det  vil  sige  saadanne,  der  aldrig  have  havt  Liv,  men 
uden  Organers  Medvirkning  ere  formede  ved  Naturens 
chemiske  eller  mechaniske  Virksomhed. 

Man  behøver  vel  ikke  at  gaae  ret  langt,  især  dersom 
man  boer  i  et  gammelt  Huus,  fm-end  man  træffer  en 
Bjelke,  et  Bord  eller  en  Stol,  hvorunder  der  ligger  en- 
deel flint,  hvidguult  Støv  paa  Gulvet;  muligt,  at  det 
kun  er  Begyndelsen  af  Ødelæggelsens  Værk,  maaskee 
brækker  dog  Stolebenet  allerede  imorgen  ved  et  svagt 
Stød  og  viser  sig  indvendig  gjennemboret  af  utallige 
smalle  Gange.  Det  Støv,  vi  fandt  paa  Gulvet,  var  Af- 
fald, som  fra  disse  Gange  var  udstødt  gjennem  eet  eller 
flere  Huller  i  Træets  Overflade,  og  Ophavsmanden  til 
dette  Hærværk  finde  vi  ved  omhyggelig  Søgen  at  være 
et  lille,  sortebruunt  Insekt,  saa  tykt  som  en  Stoppenaal, 
omtrent  tre  Gange  saa  langt  som  tykt,  buttet  for  og 
bagtil  og  med  to  smaae,  lyse  Pletter  paa  Brystskjoldet; 
rører  man  ved  det,  saa  trækker  det  Been  og  Følehorn  til 
sig  og  anstiller  sig  dødt,  ja  lader  sig  endog  pine  uden 
at  vise  Livstegn,    hvorfor  Naturhistorikenie   ogsaa  have 


171 

givet  det  Navn  af  „trodsig  Borebille".  Det  har 
som  Larve  næret  sig  af  Træet,  og  lader  man  sig  skuffe 
af  dets  paatagne  Maske,  vil  det  snart  finde  Leiliglied 
til  et  eller  andet  Sted  at  anbringe  sine  Æg,  og  de  deraf 
udkrobne  Larver  ville  efterhaanden  udbrede  Ødelæggelsen, 
ligesom  deres  Forgængere  forvandle  sig  til  Insekter  og 
bore  sig  ud  af  det  Træværk,  de  have  udhulet.  Maaskee 
finde  vi  i  hiin  Fyrretræes - Bjelkc  en  lysere,  slankere, 
uplettet  Borebille,  i  gammelt,  tort  Brod  eller  i  Bøger 
atter  en  noget  forskjellig,  men  de  hore  alle  til  samme 
Slægt  og  gjore  Naturen  den  samme  Tjeneste. 

Dersom  Staalpennene  endnu  ikke  have  foijaget  alle 
Gaasefjer  fra  Huset,  vil  man  finde  en  eller  anden,  hvis 
Fane  er  mærkeligt  begnavet  og  gjennemskaaret  af  aabne 
Gange;  søger  man  langs  med  Skaftet  af  Penne^eren, 
vil  der  vise  sig  en  bedækket  Gang,  der  mod  den  ene  Ende 
bliver  bredere,  og  paa  dette  Sted  gjemmer  en  lille  Orm, 
som  har  gnavet  af  Fjeren  og  samtidig  holdt  sig  skjult 
ved  at  sammenspinde  Affaldet  til  et  Hylster.  Andre 
lignende  Larver,  oftest  med  8  Par  Been  ligesom  de  al- 
mindelige Kaalorme,  undertiden  slæbende  deres  Hylstre 
med  sig,  vil  man  finde  i  Pelsværk,  hvor  Haarene  da 
falde  af,  fordi  de  overgnaves  ved  Roden,  i  Uldtøi,  ud- 
stoppede Fugle  o.  s.  V. ,  overhovedet  i  Alt  hvad  der  be- 
staaer  af  Haar  eller  Fjer,  naar  det  ikke  ved  tilstrække- 
lige Midler  beskyttes  mod  de  omtalte  Fjender.  Naar 
Larven  om  Sommeren  har  opnaaet  sin  fulde  Størrelse 
og  hvilet  Vinteren  over,  forvandles  den  om  Foraaret  til 
en  Puppe  og  dernæst  til  et  fiddstændigt  Insekt,  et  tre 
Linier  langt  Møl,  hvis  Æg  udklækkes  til  lignende 
Larver,  der  færdes  paa  samme  Maade. 

Men   det  er  ikke  nok,   at  Dyrenes  yderste  Bedæk- 


172 

ning,  som  vi  have  bemægtiget  os,  og  som  vi  8oge  at 
vedligeholde  som  død,  paa  det  ivrigste  opædes  af 
Smaadyr,  thi  ogsaa  Huden  selv  og  det  tørrede  Kjød 
søges  med'Begjærlighcd  af  dem.  P]n  bnmn,  haaret, 
indtil  ^/o  Tomme  lang  Larve  arbeider  her  troligen,  og 
man  finder  dens  afkastede  Hamme  1  Nærheden  af  de  be- 
gnavede Gjenstande.  .  Man  vil  maaskee  glæde  sig,  naar 
man  kun  finder  disse  aflagte  Klæder,  og  haabe,  at.Eie- 
ren  er  borte  for  bestandig  og  uskadelig;  muligvlis  sidder 
den  dog  tæt  ved  Siden  af,  forvandlet  til  et  lille  sort  In- 
sekt med  en  graa  Stribe  tværs  over  de  haarde  Vinge- 
dækker, og  er  ligesaa  snild  til  at  anstille  sig  død  som 
Borebillen.  Det  kan  imidlertid  ogsaa  hænde  sig,  at  man 
kun  finder  de  tomme  Bælge  af  Larverne;  da  søge  man 
i  de  nærmeste  Vægge,  Hylder  eller  saadant,  og  man  vil 
vistnok  i  et  eller  andet  Hul  finde  en  levende  Larve  eller 
en  afskudt  Ham,  bagved  hvilken  sidder  det  fuldfærdige 
Insekt  eller  et  halvtudviklet,  hvidt  med  endnu  kun  korte 
Vinger.  Insektet  er  almindelig  bekjendt  under  Navnet 
Fl  eskeklanner  og  dobbelt  saa  stort  som  Borebillen, 
som  det  forresten  ligner  temmelig  i  Kroppens  Dannelse: 
en  anden  Art,  der  i  sin  Larvetilstand  anretter  ligesaa- 
megen  Ødelæggelse,  kaldes  Pels  klanner,  og  adskiller 
sig  fra  hiin  ved  sin  ringere  Størrelse  og  en  hvid  Plet 
paa  hvert  Vingedække  istedetfor  Tværstriben. 

Men  vi  have  maaskee  allerede  forlænge  opholdt  os 
ved  Insekternes  Odelæggelsei^  og  skulle  derfor  kun  i 
Korthed  henvende  Opmærksomheden  paa  Tyven  (Ptinus 
fur),  der  lever  som  Borebillen ;  Meelskrupj)en,  der  er 
tre  Gange  saa  stor  som  Fleskeklanneren,  og  hvis  tomme- 
lange Larve  æder  Meel ;  Kornmøllet,  hvis  Larve  (den 
hvide  Kaalorm)    sammenspinder    og    opæder   Korn  paa 


173 

Kornlofterne;  Kornets  Snudebille,  hvis  Lai*ve  (den 
hrune  Kornorm)  frembringer  lignende  Ødelæggelse ;  for- 
skjelUge  Fluer,  hvis  Larver  opæde.  Kjod  og  Ost;  for- 
skjellige  Arter  af  Mi d der,  som  findes  i  Ost,  Meel  og 
Gryn.  Medens  hele  denne  Insektvirksomhed,  betragtet 
fra  vort  sædvanlige  oeconomiske  Standpunkt,  viser  sig 
som  en  Kamp  fra  Naturens  Side ,  ved  hvilken  den 
vil  gjenerobre  de  dode  Ting,  som  Mennesket  har  be- 
mægtiget sig,  er  den  dog,  upartisk  betragtet,  kun  et  Af- 
snit af  den  almindelige  Forandringsvirksomhcd.  Vi 
finde  saaledes  en  Mængde  andre  Insekter,  der  enten  som 
fuldvoxne  eller  i  Larvetilstand  leve  i  forraadnedc  Plante- 
og  Dyrlevningcr;  saaledes  blandt  andre  Skarnbassen 
i  Gjødning,  Aadsclgraveren  i  døde  Dyr,  Fluerne 
i  Aadsler  og  Gjødning,  Eghjorten  i  raadne  Træ- 
stammer; her  er  Mennesket,  istedetfor  at  klage  over 
Ødelæggelsen,  endog  Tak  skyldig,  fordi  derved  usunde, 
ubehagelige  Gjenstande  boi*tskaflfes  paa  en  hurtigere 
Maade,  end  ved  den  chemiske  Omforming  alene.  Fra 
ot  almindeligt  Synspunkt  betragtede,  falde  alle  disse 
Forskj  el  ligheder  sammen  i  Eet;  thi  det  vil  være  iøinefal- 
dende,  at  Naturen  i  alle  disse  og  lignende  Tilfælde  har 
fulgt  een  og  samme  Vei;  den  har  benyttet  Insekter 
eller  andre  Leddyr  til  paa  den  hurtigste 
Maade  at  omforme  det  Døde  til  levende  Væse- 
ner af  høi  Rang,  til  Dyr. 

Det  var  i  Eeglen  faste,  ofte  tøiTe,  saftløse  Legemer, 
som  ved  Insekterne  omdannedes  og  foryngedes  under 
nye  Forøier;  det  er  værdt  at  see,  hvorledes  det  gaaer 
med  de  flydende  eller  fugtige.  Suur  Mælk,  som  hen- 
staaer  i  nogen  Tid,  overtrækkes,  som  bekjendt,  med 
Skimmel;  Klister,  fugtig  Ost,  Kjød  eller  Brod,  Ui-ter 


174 

og  Frugter,  saavelsom  mange  andre  Ting,  vi  benytte  fra 
den  organiske  Natur,  undergaae  den  samme  Skjebne. 
Det  er  en  lille  Plante,  der  under  Forstøn-elsesglasset 
viser  sig  som  et  grenet  eller  ugrenet,  traaddannet  Legeme, 
paa  hvis  Top  findes  smaae  Forplantelseskorn ,  en  saa- 
kaldet  Traadsvamp,  som  her  fremmer  Ødelæggelsen. 
Svampen  har  kun  et  kortvarigt  Liv,  men  nye  Genera- 
tioner afløse  bestandig  de  uddøende,  indtil  det  saaledes 
hjemsøgte  Legeme  ophører  at  være  hvad  det  før  var. 

Betragte  vi  Resultatet  af  Svampenes  Virksomhed, 
saa  er  dette  rigtignok  i  de  nævnte  Tilfælde  aldeles  mod- 
sat det,  der  opnaaes  gjennem  Insektvirksomheden;  iste- 
detfor  at  frembringe  en  høiere  Livsform,  har  Naturen 
paa  en  hurtig  Maade  opløst  de  døde  Legemer  i  deres 
Grundbestanddele,  tildeels  henveiret  dem  i  Luften,  vist- 
nok gjennem  en  levende  Planteform,  men  en  af  de  aller- 
simpleste. Søger  man  imidlertid  Svampene  paa  raadne 
Træstammer  i  Skovene,  paa  Mxa^ddinger,  Mistbænke  og 
andre  Steder,  hvor  de  opnaae  en  betydeligere  Størrelse, 
som  de  bekjendte  Paddehatte,  Fyrsvampe  og  andre,  da 
optræde  de  virkelig  som  Midler  til  at  ernære  høiere 
Former,  idet  Larverne  af  visse  Biller  og  af  adskillige 
Arter  Myg,  de  saakaldte  Svampfluer,  ere  henviste  til 
Ophold  i  Svampe,  hvor  de  spille  den  samme  lloUe  som 
Borebillen  i  det  haardere  Træ. 

Men  vi  ere  nu  komne  til  en  Grændse,  hvilken  vi 
for Øieblikket  ikke  tør  overskride;  her  begynder  Insekt- 
livet i  de  levende  Planter,  en  Virksomhed,  hvorved  Na- 
turen synes  at  ødelægge  sit  eget  Værk,  endnu  medens 
det  er  ufuldendt,  skjøndt  egenlig  kun  et  passende  For- 
hold   vedligeholdes    imellem    Plante-    og   Dyrverdenens 


175 

Talstørrelser;  vi  ville  derfor  vende  tilbage  til  den  egen- 
lige  Svampvirksomhed. 

Det  Foregaaende  har  viist,  at  det  tilsyneladende 
Ddelæggelsesværk  gik  ud  paa  at  frembringe  enten  strax 
en  høiere  organisk  Form,  gjennem  Insektenie,  eller  en 
reent  uorganisk  Tilværelsesform,  en  fuldstændig  Opløs- 
ning i  Grundbestanddele,  gjennem  Svampene  og  disses 
Forraadnelse  o;  Opløsning  i  Luftarter.^)  Begge  Veie 
føre  vel  sammesteds  hen,  men  den  første  meest  direkte; 
Insekterne  ædes  af  høiere  Dyr,  disse  atter  af  andre ,  og 
saaledes  vil  maaskee  en  Grunddeel  af  den  ormædte 
Bjelke  om  foie  Tid  bidrage  sit  til  Dannelsen  af  en  Spun's, 
en  Kats  Legeme.  Den  sidste  Maade  leder  kun  gjennem 
Plantelivet  igjen  tilbage  til  Dyrlivet ;  de  voxende  Planter 
eiTiære  sig  af  de  samme  Luftarter,  som  udvikledes  ved 
de  organiske  Legemers  Opløsning,  og  vi  kunne  i  Tanken 
forfølge  en  Grunddeel  af  Mælken  gjennem  Skimmelen, 
Atmosphæren,  Jordsmonnet  og  Græsset,  indtil  den  i  en 
Ko  atter  bliver  til  en  Deel  af  Mælken. 

Man  kunde  her  indvende,  at  Legemerne  ogsaa,  som 
daglig  Erfaring  viser,  kunne  opløses  uden  Svampenes 
Medvirkning,  og  at  altsaa  her  var  valgt  en  Omvei.  At 
efterspore,  hvorfor  Naturen  ikke  nøies  med  de  alminde- 
lige chemiske  Virkninger,  men  tillige  benytter  Svampene 
som  Mellemled  i  denne  grundige  Oplosning  af  de  orga- 
niske Levninger,  vil  være  Hensigten  med  den  følgende 
Udflugt.  Uden  at  gaae  nærmere  ind  paa  Plantelivets 
chemiske  Detail  maae  vi,  for  at  ikke  Et  og  Andet  skal 


')  Det  er  værdt  at  bemærke,  hvorledes  Naturen  sørger  for  at  fremme 
syge  Planters  Omforming,  f.  Ex.  ved  Kartoffelsvampen,  der  paa 
en  vis  Maade  qvæler  den  syge  Kartoffelplante  ved  at  sætte  sig  i 
Bladenes  Aandespalter. 


176 

synes  uklart,  medtage  Hovedtrækkene  af  Plantens  Sam- 
mensætning og  Ernæringsvirksomhed. 

De  Grmidstoffer,  der  hovedsageligen  sammensætte  en 
Plante,  ere  Ilt,  Brint  og  Kulstof  samt  en  ringe  Mængde 
Qvælstof;  desuden  indeholde  Planterne  i  smaa  Mængde- 
forhold andre  Stoffer-)  af  Mineralriget,  f.  Ex.  Kisel, 
Potaske,  Magnesia,  Kalk,  ja  endog  Ilter  af  tunge  Metaller 
som  Tin  o.  fl.  a.  Forbrænder  man  en  Plante  fuldstændigt, 
bliver  kun  Asken  tilbage,  som  bestaaer  af  Plantens 
sidstnævnte  Bestanddele,  medens  Brint,  Kulstof  og  Qvæl- 
stof combineres  paa  forskjelligeMaader  med  dens  egen  og  med 
Atmosphærens  Ilt  til  Vanddampe,  Kulsyre  og  Salpetergas ; 
brændes  den  derimod  under  utilstrækkelig  Tilstrømning  af 
Luft,  da  indgaae  dens  væsenlige  Bestanddele  flere  indbyrdes 
Forbindelser  som  Kulbrinte,  Eddikesyre  og  andre  luft- 
formige Dannelser,  der  tillige  med  fiindeelt  Kulstof 
(Konrøg)  udgjøre  Kogen,  medens  endeel  Kulstof  bliver 
ufortæret  tilbage.  Omtrent  Halvdelen  af  den  tørre  Plantes 
Vægt  er  Kulstof,  der  er  uopløseligt  i  Vand,  og  kan 
altsaa  ikke  ligefrem  være  opsuget  af  Plantens  Rødder, 
ligesaalidt  som  det  i  nok  saa  fiin  Pulverform  kan  optages 
gjennem  Bladenes  Aandespalter,  der  kun  ere  istand  til 
at  gjennemlade  Luftarter.  Alt  det  Kulstof,  Planten  be- 
høver til  sin  Ernæring,  maa  derfor  ved  chemisk  Fore- 
ning med  Iltluft  bringes  i  Luftform,  forvandles  til  Kul- 
syre;  ved  Plantelevningers  Forbrænding  tilveiebringes 
altsaa  paany  luftformigt  Næringsstof  for  Planter,  medens 
Asken  igjen  bringer  Jorden  de  mineralske  Bestanddele, 
Planten  behøver.     Under  Plantens  Livsvirksomhed  ind- 


*)  „Stof"  tages  her  i  siii  almindelige  Betydning,  ikke  f»oni  Grundstof 
eller  noget  usammensat. 


177 

suges  nu  Kulsyre,  enten  fra  Jordsmonnet  med  Vandet 
gjennem  Roddernes  Trevler,  eller  umiddelbart  fra  Atmo- 
sphæren  gjennem  Aandespalterne  i  Bladene;  den  paa 
ftirste  Maade  optagne  Kulsyre  gjennemvandrer  Plantens 
indre  Organer  indtil  Bladene,  hvor  den  skilles  fra  Ilten; 
den  umiddelbart  optagne  adskilles  ligeledes  i  Ilt  og 
Kulstof,  og  det  for  Planten  saaledes  indvundne  Kulstof 
vandrer  tilbage  i  Planten  for  at  danne  nye  Dele  af 
samme.  Dette  Stofvexel  skeer  imidlertid  kun  om  Dagen 
under  Sollysets  Indvirkning;  om  Natten  eller  ved  svag 
Paavirkning  af  Lyset,  samt  naar  Planten  er  syg,  ud- 
aandes  uforandret  Kulsyreluft. 

For  at  undersøge  de  forskjellige  Forraad,  hvorfi-a 
Planten  kan  hente  sin  nødvendigste  Næring,  ville  vi  for 
et  Øieblik  tænke  os  alle  de  organiske  Naturvirksomheder 
standsede  og  søge  Kulsyren,  hvor  den  kan  findes.  Vi 
underisoge  Luften  og  opdage,  at  den  indeholder  ^,2000 
Kulsyreluft;  den  frugtbare  Jord  indeholder  endeel  Kul- 
stof, hvilket  vi  ved  chemiske  Virkninger  kunne  tænke 
08  omdannet  til  Kulsyre;  vi  prøve  Vandbeholdningerne 
og  finde,  at  Kilderne  ligeledes  fyre  Kulsyre  frem  for 
Dagen ,  de  saakaldte  Sundhedsbronde  ofte  en  stor 
Mængde;  endelig  bemærke  vi,  at  Jorden  paa  enkelte 
Steder,  f.  Ex.  i  vulkanske  Egne,  umiddelbart  udaander 
Kulsyre  i  Atmosphæren.  Spørger  man,  hvorfra  disse 
Forraad  ere  komne,  kunne  vi  svare,  at  al  den  ft-ie  Kid- 
syre  kan  betragtes  som  oprindelig  udgaaet  fra  Jordens 
Indre,  medens  Kulstoffet  i  Jordsmonnet  derimod  er  en 
Levning  af  hendøede  Planter  og  Dyr  '"*).     Dersom  man 


*)  Dyrenes  blød«  Dele  bestHiie  af  Ilt,  Brint,  Kul-  og  Qvælstof,  det 
sidste  i  tjt«rrc  Mængde  end  hos  Planteroe. 


178 

dernæst  i  Tankerne  lod  Plantelivet  begynde  igjen,  saa 
vilde  de  nysomtalte  Kulsyreforraad  efterhaanden  fortæres, 
og  hvis  de  ikke  paa  anden  Maade  erstattedes,-  vilde 
efter  et  Tidsrum,  man  ikke  kan  bestemme  uden  at  kjende 
Jordens  aarligt  udaandede  Kulsyremængde,  alt  forhaanden- 
værende  Kulstof  være  forvandlet  til  Planter,  og  dermed 
Plantelivet  ophøre. 

Men  vi  maa  ogsaa  tage  Dyrene  med;  Dyrene  æde 
Planter  eller  planteædende  Dyr,  de  indaande  Iltluft  og 
udaande  igjen  Kulsyreluft,  som  er  dannet  ved  Iltens 
Forening  med  det  i  Fødemidlerne  optagne  Kulstof;  her 
er  altsaa  fundet  en  Kilde,  hvorfra  Kulsyre-Forraadene 
kunde  vedligeholdes,  dersom  Dyrene  fortærede  hvert  Aars 
Plantevext  paa  den  nær,  som  skylder  sin  Oprindelse  til 
Kulsjrre,  udviklet  i  samme  Aar  af  Jordens  Spalter  og 
Kilder.  Men  Dyrene  fortære  ikke  saa  Meget,  kunne 
altsaa  heller  ikke  gjengive  den  forlangte  Mængde.  Træ- 
erne fælde  aarlig  deres  Løv,  Mængder  af  eenaarige  Planter 
visne  ubenyttede  hen,  Stormen  omstyrter  Træer  eller 
afbryder  deres  Grene,  Dyrene  doe,  og  vi  finde  saaledes 
paa  Jorden  atter  en  Mængde  Kulstof,  som  kunde  udfylde 
de  brugte  Forraad.  Det  er  vist  nok,  at  baade  Planter 
og  Dyr  ved  Forraadnelsen  afgive  Kul  i  Form  af  Kulsyre, 
men  det  viser  sig  ved  nærmere  Betragtning  langt  fra 
at  være  den  hele  Mængde. 

Ved  Forraadnelsen  foregaaer  nemlig  det  Sannne  som 
ved  Forbrændingen,  Atmosphærens  Ilt  forener  sig  med 
den  raadnende  Gjenstands  Kulstof  til  Kulsyre,  der  da 
gaaer  over  i  Atmosphæren;  men  det  er  kun  paa  Over- 
fladen og  under  en  vis  Fugtigheds  Tilstand  at  denne, 
saa  at  sige,  fuldstændige  Forbrænding  foregaaer,  medens 
de  indre  Dele  kun  afterhaanden  langsomt  udvexle  deres 


179 

Bestanddele,  som  ved  den  ufuldstændige  Forbrænding, 
efterladende  den  største  Deel  som  en  Samling  af  kulholdige 
Forbindelser,  der  have  forskjellige  chemiske  Navne,  men 
under  Eet  pleie  at  kaldes  Himius  (Muld).  Det  vil  her 
være  tilstrækkeligt  at  bemærke,  at  de  forskjellige  saaledes 
fra  Forraadnelsen  levnede  Legemer  enten  bestaae  næsten 
af  reent  Kul,  eller  indeholde  40  til  60  Procent  af  samme 
i  Forbindelser  med  Ilt,  en  ringe  Mængde  Brint  og  Qvæl- 
stof,  altsaa  ligne  Træet  i  Sammensætningsforhold;  samt 
at  de  under  Indvirkning  af  Atmosphærens  Ilt  efterhaanden, 
men  langtsomt  kunne  frembringe  Kulsyi-eluft.  Begraves 
de  døde  Legemer  under  Vand,  hvilket  er  Tilfældet  med 
en  Mængde,  foregaaer  Forvandlingen  til  Kulsyre  endnu 
langsonnnere.  Det  indsees  let,  at  paa  denne  Maade 
ligesom  opspares  der  en  Mængde  Kulstof,  der  altsaa 
ikke  kan  erstatte  det  af  Planterne  i  Aarets  Løb  forbrugte, 
og  Vegetationen  er  da  henviist  til  at  tage  Resten  af  sit 
Forbiaig  fra  Kildernes  og  Jordens  Kulsyreudstrømninger, 
eftersom  Atmosphæreas  Kulsyremængde  ikke  synes  at 
forandre  sig.  Dersom  nu  den  saaledes  tilveiebragte  Kul- 
syremængde endda  ikke  strækker  til,  saa  maa,  for  at 
undgaae  et  Deficit,  en  vis  Deel  af  de  forhaandenværende 
organiske  Levninger  i  større  Hast  gjøres  fmgtbringende, 
og  denne  Tjeneste  udføre  Svampene,  som  vi  fandt  netop 
at  voxe  paa  Gjenstande,  der  vare  i  Begreb  med  at  raadne ; 
de  nære  sig  af  den  Kulsyre,  som  ved  Foraadnelsen  ud- 
vikles, vedligeholde  ved  deres  Vexelvirkning  med  Atmo- 
sphæren  en  for  Opløsningen  gunstig  Fugtighedsgrad  hos 
de  Legemer,  der  ellers  vilde  fortørres,  og  ende  efter 
kort  Tid  med  selv  at  opløses  i  deres  Bestanddele.  Deres 
fortrinlige  Virksomhed  synes  at  beroe  derpaa,  at  de  som 
Skyggeplanter  kun  adskille  en   ringe  Mængde  af  Atmo- 

12* 


180 

sphærens  Kulsyre ,  at  de  forvandle  det  af  de  oploste  Lege- 
mer optagne  Materiale  til  et  let  forraadnende  Legeme 
med  storre  Overflade,  hvorved  Indvirkningen  bliver  hur- 
tigere, og  endelig  ved  deres  For])lantelse  hurtigt  mang- 
foldiggj(n-e  en  lignende  Virksomhed;  kort  sagt;  Svam- 
pene forvandle  med  mindst  mulig  Bekostning 
o :  F  o  r  b  r  u  g  a  f  A  t  m  o  s  p  h  æ  r  e  n  s  Kulsyre,  i  k  o  r  t  e  s  t 
Tid  de  døde  Legemer  til  for  Planterne  næ- 
rende Luftarter. 

Da  vi  nu  have  seet,  at  Fugtighed  og  Beroring  med 
Luften  hore  til  Hovedbetingelserne  for  Legemernes  Op- 
løsning, vil  der  ogsaa  vise  sig  for  os  en  ny  Side  af 
Insektvirksomheden:  Levningerne  af  det  ved  Insekterne 
ødelagte  Legeme  ere  nemlig  blevne  skikkede  til  hur- 
tigere at  forraadne.  Saaledes  maa  en  ormædt  Bjelke 
nødvendigviis  frembyde  en  mange  Gange  storre  Over- 
flade for  Luftens  og  Fugtighedens  Indvirkning  end  den 
ubeskadigede,  idet  alle  de  smaae  Gjennemboringer  gjen- 
nemstrømmes  af  Luften:  og  en  Træbul  i  Skoven,  der 
tjener  til  Ophold  for  Hundreder  af  Larver,  aabner  lige- 
saa  mange  Kanaler  for  Regnvandets  Paavirkning. 

Der  staaer  endnu  kun  tilbage  at  undersøge  de 
uorganiske  Legemer,  som  vi  have  taget  i  vor  Tjeneste 
eller  finde  mellem  vore  Omgivelser,  og  hvis  Varighed 
langt  overgaaer  de  organiske  Stoffers.  Ogsaa  her  gna- 
ver vel  Tidens  Tand,  men  ikke  med  den  Rastløshed 
som  paa  de  organiske  Levninger;  der  benyttes  saa  lidt 
af  Jordarter,  Stene  og  Metaller  i  den  organiske  Livs- 
virksomhed, at  det  ikke  haster  med  at  faae  Laanet  til- 
'  bagebetalt,  og  tilmed  befinde  de  fleste  uorganiske  Legemer, 
vi  benytte,  sig  endnu  i  Naturtilstanden,  saa  at  de  ikke 
kunne  stilles  i   samme  Forhold   som  de  organiske  Lev- 


181 

ninger.  Atmosphærens  Ilt,  Fugtighed  og  Kulsyre,  Varme 
og  Kulde  tære  her  som  den  gnafvende  Orm  paa  Lege- 
merne ;  Jernet  forandres  til  Kust  og  hjemfalder  til  Jords- 
monnet, Stene  hensmuldre  til  Leer  og  Gruus;  Glasset  i 
vore  Ruder  bliver  uklart  og  spiller  med  Regnbuens 
Farver,  fordi  Luftens  Indvirkning  har  forandret  dets 
Ovci-flade;  det  gaaer  som  kasseret  over  i  Jorden  og  vil 
som  de  foregaaende  Legemer  engang  maaskee  blive  op- 
taget i  Planter.  Men  denne  hele  Række  af  Virksom- 
heder frembyder  egenlig  kun  betragtet  fra  Chemiens 
Standpunkt,  eller  ogsaa  i  det  Store,  sin  sande  Interesse; 
vi  ville  derfor  ikke  vove  os  paa  en  saa  stor  Udflugt, 
men  hellere  noies  med  det  i  det  Foregaaende  vundne, 
lille  Indblik  i  Naturens  Huusholdning,  idet  vi  haabe 
dog  nogenlunde  at  have  belyst  den  i  Begyndelsen  op- 
stillede Paastand,  at  det,  vi  kalde  Ødelæggelse, 
er  Veien  til  nyt,  ofte  fyldigere  Liv. 


Aiiskiielijjt  Beviis  for  Jordens  Omdreining. 

(Efter  det  Tydskc.) 


Allerede  meget  tidligt  vakte  Naturbegivenhederne  Men- 
neskenes aandelige  Kræfter  til  Virksomhed ,  og  det  er 
da  navnlig  hos  Grækerne,  at  vi  finde  en  rastlos  Stræben 
efter  med  deres  skarpsindige  Aand  at  trænge  ind  i  Tin- 
genes Natur  og  -Væsen.  Men  den  Vei,  de  gik,  var  al- 
deles falsk:  i  deres  kjækkeFremadstræben  haabede  de  strax 
at  kunne  læse  i  den  for  dem  opslaaede  Bog,  og  forsmaaede, 
i  Tillid  til  deres  dybe  Tænkekraft  og  et  ungdomme- 
ligt Folks  ubrudte  Kraft ,  at  anvende  stor  Møie  j^aa  at 
tilegne  sig  det  Alphabet ,  i  hvis  Træk  Naturens  store 
Bog  er  skreven.  Paa  alle  Sporgsmaal ,  som  de  rettede 
til  Naturen,  skidde  alene  Spekulationen  give  Svar;  men, 
saa  fi'istende  denne  Vei  end  er,  saa  forer  den  dog  ikke 
til  Maalet,  men  til  utallige  Vildfarelser,  og  til  Begreber, 
som  slet  ikke  svare  til  Yderverdenen.  Derfor  blev  næsten 
Alt,  hvad  de  gamle  Vise  frembragte  i  Naturvidenskaberne, 
uden  Gavn  for  Efterverdenen,  og  først  i  en  langt  sil- 
digere Tid  indsaae  man^  at  Erkjendelse  af  Naturen  ikke 
naaes  med  eet  Slag,  men  kun  ved  langsomme  Skridt  ad 
en  saare  møisommelig  Bane. 


183 

Oin  vor  Jords  Natur  herskede  de  eventyrligste  Fore- 
stillinger ,  og  man  gav  den  de  forskjelligste  Former. 
Man  holdt  den  for  en  flad  Skive ,  for  en  Tærning ,  for 
en  Pyramide;  Leucipji  lænkte  sig  den  som  en  Valtse  og 
selv  Democrit  fra  Abdera,  ^Oldtidens  største  Lærde  for 
Aristoteles ,  sammenlignede  den  med  et  Fad.  Længe 
kunde  disse  Gisninger  om  Jordens  Skikkelse  dog  ikke 
holde  sig ;  det  daglige  Livs  Erfaring  maatte  henpege  paa 
Kugleformen.  Der  gaves  da  ogsaa  mange  Grandskere, 
som  lærte  dette,  og  Aristoteles  gjorde  sig  endog  Umage 
for  at  udtænke  et  Bevis  derfor.  Dette  udleder  han  af 
Vandets  Stræben  henimod  de  laveste  Punkter ,  hvoraf 
folger,  at  Havets  Overflade  overalt  maa  være  lige  langt 
fjernet  fra  et  Midtpunkt,  et  Forhold,  som  kun  kan  finde 
Sted  paa  en  Kugle. 

Efter  de  Gamles  Lære  hvilede  Jorden,  som  det  tun- 
geste af  Elementerne,  i  Verdensbyguingens  Midte.  Den 
var  Naturens  Grundpille,  og  alle  de  andre  Verdenslegemer 
bevægede  sig  om  dette  Midtpunkt.  Rigtignok  tale  nogle 
af  Oldtidens  Philosopher  om  en  Bevægelse  af  Jorden, 
men  deres  svage  Stemmer  hendofde  uhorte,  og  hine  An- 
skuelser beholdt  gjennem  næsten  2000  Aar  uindski-ænket 
Overvægten.  Den  alexandrinske  Astronom  Claudius  Ptolo- 
mæus  (i  det  2det  Aarh.  f.  Chr.)  havde  udviklet  den  til  et 
kunstigt  System ;  hans  Kundskaber  og  hans  Talent  havde 
givet  ham,  der  i  sin  haardnakkede  Fastholden  ved  den 
engang  opstillede  Ilypothese  skuffede  sig  selv,  Midlerne 
til  at  overvinde  alle  Vanskeligheder,  som  stillede  sig 
hans  Forklaring  iveien.  Vi  kunne  ikke  her  gaae  ind 
paa  en  nærmere  Undersøgelse  af  denne  sammensatte, 
kunstige  Bygning,  men  maae  indskrænke  os  til  at  anftjre 
de  (irunde,   han  opstillede  imod  Læren  om  Jordens  Be- 


184 

vægelse.  Han  indvendte,  at  Jorden  ved  Bevægelsen  maatte 
fuldstændigt  splittes  ad ,  ligesom  den  ogsaa  maatte  ud- 
brede Forstyrrelse  over  Himlen,  og  fremdeles,  at  et  opad 
kastet  Legeme  ikke  kunde  falde  ned  paa  det  samme 
Sted ,  fordi  Jorden  i  Mellemtiden  vilde  have  bevæget 
sig  fremad. 

Ptolemæus  havde  nedlagt  sit  indviklede  System  i  et 
særskilt  Værk ,  det  eneste  over  Astronomi ,  som  i  fuld 
Udforlighed  er  os  overleveret,  og  den  Agtelse,  som  denne 
Forestilling  om  Verdensbygningen  nød  til  heelt  ind  i 
Middelalderen  ,  maa  tilskrives  den  samtidigt  deri  inde- 
holdte virkelige  Kundskabsmasse.  Hertil  kom ,  at  med 
det  romerske  liiges  Undergang  var  Natten  brudt  frem: 
Videnskaben  befandt  sig  udelukkende  i  Geistlighedens 
Hænder,  og  denne  fandt  sin  Hegning  ved  ikke  at  sprede 
Mørket.  Igjennem  et  hedt  Aartusende  kan  man  betegne 
Videnskabens  Historie  ved  et  ubeskrevet  Blad;  man  tæ- 
rede paa  det  Forraad,  som  Oldtiden  havde  efterladt,  og 
kom  end  her  og  der  en  lille  Flamme  tilsyne ,  saa  var 
Slukkeapparatet  strax  ved  Haanden,  som  bragte  de  spar- 
somt lysende  Smaaglimt  til  atter  at  forsvinde.  Men  Nat- 
ten maa  efter  Naturens  uomstødelige  Love  vige  for  Mor- 
genen, skjønt  det  ingenlunde  var  let  at  styrte  et  System, 
der  ikke  alene  var  helliget  ved  Oldtidens  mægtige  Ind- 
flydelse og  Aristoteles's  Navn,  men  endog  af  selve  Bi- 
belen. Kirkens  Arm  var  stærk,  og  Enhver,  som  vovede 
at  modsige  den ,  ft^lte  dens  Magt.  Selv  Alphons  den 
Vise,  Konge  af  Castilien ,  der  levede  i  Midten  af  det 
13de  Aarhundrede,  maatte  bøde  for  »in  Opposition.  Man 
fortæller  følgende  Yttring  af  ham:  „Han  vilde  sikkert 
have  foreslaaet  Skaberen  en  bedre  Plan  til  Verdens- 
bygningen,  end  Ptolemæus's,  hvis  han  iforveien  var  bleven 


185 

spurgt  tilraads  derom.**  Men  Videnskabens  store  og  virk- 
somme Ven  glemte  Jorden  under  sine  Iagttagelser  af 
Himlen:  han  blev  styrtet  fra  Thronen  af  Rigets  Store, 
efter  Jesuiten  Marianas  Forsikring ,  paa  Grund  af  hans 
frække  Dadel  af  den  authoriserede  Skabelses -Theori. 
Efter  saadanne  Begivenheder  kunde  Oppositionen  kun 
træde  ganske  lydlost  op.  Men  Sandheden  lader  sig  ikke 
aldeles  undertrykke;  tidligere  eller  sildigere  findes  der 
en  Mand,  der  i  dens  Navn  kjækt  træder  den  verdslige 
Magt  under  Øine! 

Copernicus  var  Manden,  som  optog  denne  Kamp. 
Det  herskende  System,  som  han  ved  dybe  Studier  fandt 
i  Modsigelse  med  Erfaringen ,  sammenlignede  han  med 
Billedet  af  et  Menneske,  til  hvilket  man  havde  taget 
Hoved  og  Fødder  af  Denne,  Arme  og  øvrige  Lemmer 
af  Hiin,  medens  ingen  af  Delene  passede  til  hverandre, 
hvorfor  det  Hele  ogsaa  snarere  var  et  Monstrum,  end  en 
veldannet  Skikkelse.  Han  anvendte  næsten  hele  sit  Liv 
paa  at  komme  til  Klarhed  i  sine  Tvivl ;  efterat  han  længe 
hos  sig  selv  havde  overveiet  Sagen ,  begyndte  han  at 
studere  alle  da  Skrifter  fra  Oldtiden ,  som  han  kunde 
opdiive,  for  at  udforske,  om  ikke  en  eller  anden  af  Old- 
tidens Vise  skulde  have  udtalt  en  afvigende  Tanke  om 
denne  Gjenstand.  Hos  flere  af  disse  fandt  lian  Antyd- 
ninger om  en  mulig  Bevægelse  af  Jorden,  og  blev  her- 
ved foranlediget  til  Eftertanke.  I  detØieblik  han  antog 
en  Bevægelse  af  Jorden  om  sin  Axe  og  en  anden  om 
Solen ,  og  derpaa  anstillede  Sammenligninger  med  sine 
mangeaarige  Iagttagelser,  ophjstes  enhver  Tvivl.  Over- 
eensstemmelsen  med  hvad  der  viste  sig  for  ham  var  saa 
stor,  hele  Verdensbygningens  Indretning  saa  simpel,    at 


im 

han  kom  til  den  faste  Overbevisning :  det  kan  ikke  være 
anderledes. 

Kort  før  sin  Død  optraadte  han  i  Aarct  1543  med 
sit  Værk:  de  revolutionibns  orbium  coelestium  (om  Himmel- 
legemernes Bevægelser) ,  Frugten  af  sexogtredivc  Aars 
Granskninger.  At  tilintetgjore  det  gamle  Systems  Magt 
oversteg  den  Enkeltes  Kræfter ;  men  rystet  blev  det  i  sin 
Grundvold.  Med  Læren  om  Jordens  Bevægelse  vaktes 
Videnskaben  til  nyt  Liv,  thi  den  ene  Sandhed  frem- 
mer den  anden.  Saasnart  Menneskeaanden  var  vakt 
af  sin  Uvirksomhed  og,  navnlig  ansporet  af  den  store 
Baco  af  Verulam ,  havde  indslaaet  en  ny  Forskningens 
Vei,  fulgte  den  ene  Opdagelse  efter  den  anden,  og  Vi- 
denskaben antager  fra  dette  Oieblik  af  en  glædeligere 
Characteer.  Ved  Galileis  Opdagelser  fik  det  coperni- 
canske  System  sin  første  praktiske  Bekræftelse;  det  stil- 
ledes derved  i  et  klarere  Lys  og  blev  offenligt  foredraget 
af  ham.  Kirken,  der  satte  sig  selv  som  den  sidste  Instans 
i  alle  stridige  Spørgsmaal ,  troede  sig  herved  udsat  for 
Fare  og  fordømte  Systemet  offenligt.  Men  Videnskaben 
var  alt  voxet  ud  af  Kirkens  Ledebaand;  Gjenstand  for 
dens  Forkning  var  ikke  mere ,  hvad  der  var  Kirken 
behageligt ,  men  Sandheden  alene.  Skjøndt  Galilei 
maatte  afsværge  sine  vrange  Lærdomme ,  kunde  Kirken 
dog  ikke  forhindre  hans  Ord:  „E  pur  si  muove''  (den 
bevæger  sig  dog),  ligesaalidt  som  Jorden  ved  Excommunica- 
tionen  lod  sig  afholde  fra  at  bevæge  sig. 

Ved  Galilei  og  Kepler  blev  Jordens  Bevægelse  hævet 
øver  enhver  Tvivl  og  Copernicus's  System  renset  for  dets 
Feil.  Saaledes  luttret  foreligger  det  nu  som  Sandheden; 
det  har  ført  til  yderligere,  store  Opdagelser,  som  alle 
Jiave  bekræftet  det  ved  nve  Grunde. 


187 

Videnskaben  savner  ikke  directe  Beviser  for  Jordens 
Omdreining.  Et  saadant  er  alt  for  længe  siden  givet  af 
Hadley  i  hans  Forklaring  af  Passatvindene ,  der  endnu 
den  Dag  idag,  efter  120  Aars  Forløb,  anerkjendes  som 
rigtig.  Dove,  som  almindeliggjorde  Hadleys  Theori  og 
overførte  den  paa  samtlige  Strømninger  i  Atmosphæren, 
opstillede  sin  Lov  om  Vindenes  Dreining  som  et  afgjw- 
rende  empirisk  Beviis  for  Jordens  Bevægelse  om  sin  Axe. 

Vi  ville  begrunde  det  fi^rste  Punkt  noget  nærmere. 
Atmosphæren,  som  omgiver  vor  Jordklode,  kunne  vi 
kalde  et  Lufthav,  der  er  i  bestandig  Bevægelse.  Denne 
bevirkes  ved  de  Temperaturforskjeller,  som  finde  Sted  i 
Atmosphæren,  idet  den  varmere,  lettere  Luft  stiger  opad, 
medens  den  kolde  Luft  strommer  efter  den  nedenfra. 
Om  denne  Paastands  Rigtiglied  kan  man  overbevise  sig 
ved  et  simpelt  Expeiiment.  Holder  man  nemlig  i  et 
opvarmet  Værelse ,  der  gaaer  ud  til  et  koldt  Rum ,  et 
brændende  Lys  oppe  ved  Sprækken  af  den  lidet  aabnede 
Dør,  saa  vil  man  finde,  at  Flammen  drives  udad,  hvilket 
beviser,  at  den  varme  Luft  strømmer  ud  mod  det  kolde 
Rum;  fører  man  nu  Lyset  ned  langs  Dørsprækken,  saa 
hæver  Flammen  sig  mere  og  mere  iveiret ,  indtil  der 
endelig  midtveis  ikke  mere  finder  nogen  Indvirkning  paa 
den  Sted,  men  længere  nede  indtræder  en  saadan  igjen, 
og  nu  bøies  Flammen  indad,  hvoraf  man  kan  erkjende, 
at  den  kolde  Luft  udenfor,  der  fortrænges  af  den  foroven 
udstrømmede  varme,  derved  bliver  nødt  til  at  stnmimo 
ind  i  det  varme  Værelse. 

Forholdet  er  det  samme  under  Æquator;  vi  træfl'e 
her  en  øvre,  mod  Polerne  nedglidende  Strøm,  og  en 
nedre,  som  kommer  fra  Polerne.  Under  Tropenie  skulde 
fSlgelig  Vinden  bestandigt  blæse  fra   Nord   til   Syd   paa 


188 

den  nordlige  og  omvendt  paa  den  sydlige  Halvkugle; 
medens  den  i  Virkeligheden  er  øst  -  vestlig.  Det  er 
disse  Vinde,  som  ere  Sømanden  bekjendte  under  Navnet 
„Passater.".  Aarsagen  til  denne  afvigende  Fremtoning 
iinde  vi  netop  i  Jordens  Omdreining,  i  hvilken  Lufthavet 
maa  tage  Deel.  Henimod  Polerne  aftager  Omdreinings- 
hurtigheden,  fordi  de  Kredse,  der  i  hver  24  Timer  gjen- 
nemlobes ,  bestandigt  blive  mindre.  Luftens  Bevægelse 
afhænger  af  det  Steds,  over  hvilket  den  befinder  sig,  og 
deraf  folger ,  at  Strømningen  paa  sin  Vei  fra  Polen  til 
Æquator,  alt  som  den  rykker  denne  nærmere,  gaaer  med 
en  ringere  Hurtighed  henover  Lande ,  der  bevæge  sig 
langt  hurtigere  fra  Vest  til  Øst,  og  af  denne  Bevægelse, 
i  Forbindelse  med  den  fra  Nord  til  Syd ,  opstaaer  nu 
paa  den  nordlige  Halvkugle  Nordost-,  og  paa  den  syd- 
lige Sydostvinden. 

Af  en  mere  afgj ørende  Betydning  ere  de  Resultater, 
som  Benzenberg  og  Reich  kom  til  ved  deres  Faldforsøg, 
hvilke  den  første  anstillede  i  Michaeli staaniet  i  Hamborg 
—  der  efter  Bygmesterens  Plan  netop  synes  bestemt  til 
physiske  Forsøg,  idet  han  har  ladet  hele  Taamets  Axe 
fri  —  og  1804  i  en  262'  dyb  Kulschacht  ved  Schlebusch, 
i  Grevskabet  Mark,  og  Sidstnævnte  i  en  488'  dyb  Schacht 
i  Bjergværket  ved  Freiberg.  Disse  Forsøfg  viste,  at  Le- 
gemer, som  falde  frit,  ikke  falde  efter  den  lodrette  Li- 
nie. Ved  Jordens  Omdreining  bevirkes  her  en  Afvigelse 
imod  Øst ,  der  nøiagtigt  stemmer  overeens  med  den  af 
Gausz  og  Olbers  beregnede.  Afvigelsen  var,  efter  Reich, 
over  13  Linier,  og  betinges  deraf,  at  et  faldende  Ijegeme 
paa  det  Sted,  hvorfra  det  falder,  har  en  større  Hastighed 
i  Retning  af  Omdreiningen ,  end  det,  hvortil  det  falder, 
er    i   Besiddelse    af.      Hertil    kommer    imidlertid    endnu 


181^ 

Sviiigkraftens  Virkning,  og  Beviset  er  ovenikjøbet  ikke 
veent,  ligesom  Forsøgene  ere  af  den  Art,  at  de  ikke  kunne 
anstilles  af  Alle  og  Enhver.  Reich  lod  Kuglen  falde  i 
et  særligt  dertil  indrettet  Hylster  af  Træ,  hvis  Fuger 
gjentagne  Gange  paa  det  Omhyggeligste  vare  tilklinede 
og  overmalede,  for  at  holde  ethvert  Lufttræk  ude.  Faldet 
iværksattes  enten  ved  Hjælp  af  en  Tang,  der,  indtil  den 
aabnedes,  holdt  Kuglen  oppe  ved  en  Traad,  eller  saa- 
ledes  at  Kuglen  faldt  gjennem  en  aldeles  horizontalt  stillet 
Ring,  igjennem  hvilken  den  ikke  kunde  slippe  saalænge 
den  var  varm,  men  vel  da  den  blev  kold.  Til  at  mod- 
tage Kuglen  benyttedes  en  massiv  Blok  af  Bøgetræ  med 
en  plan  Ovei-flade ,  der  var  besmurt  med  et  tyndt  Lag 
af  Talg,  hvori  Indtrykket  af  Kuglen  skarpt  aftegnede  sig. 
Endnu  et  direkte  Bevis  for  Jordens  daglige  Om- 
dreining  finde  vi  i  Kuglernes  Bevægelse  i  Luften.  I  en 
høist  mærkværdig  Afhandling,  som  Poisson  foredrog  den 
13de  November  1837  i  det  franske  Videnskabernes  Aka- 
demi, viste  han  ved  Beregning,  at  under  vor  Bredegrad 
faaer  enhver  Kugle,  som  kastes  mod  et  eller  andet  Punkt 
af  Horizonten,  altid  en  Afvigelse  til  Høire  for  den  Iagt- 
tager, som  staaer  ved  Udgangspunktet  og  seer  efter  Kug- 
len. Denne  Uregelmæssighed,  at  en  godt  sigtet  Kugle 
altid  rammer  tilhoire  for  Prikken  i  Skiven,  er  alt  længe 
bemærket  i  Praxis.  Poisson  viser,  at  under  15eleiringer 
kunne  baade  Bygninger  og  Personer  blive  trufne  af  en 
Bombe,  uden  at  der  er  sigtet  paa  dem,  medens  Andre, 
som  man  har  taget  meget  omhyggeligt  paa  Kornet,  for- 
blive ubeskadigede,  og  Grunden  er  den  samme  i  begge 
Tilfælde.  Jordens  Bevægelse  fører  nemlig  Kuglen  ud  af 
den  givne  Retning.  Ligeledes  har  Boxer  i  den  senere 
Tid  ved  geometriske  Beregninger  efterviist,  at  en  Kanon- 


190 

kugle,  der  i  Retning  af  Meridianen  bliver  udskudt  mod 
et  §ernt  Maal,  maa,  paa  Grund  af  Jordens  Bevægelse, 
afvige  betydeligt  fra  dette.  Ifølge  hans  Betragtninger 
finder  Afvigelsen  altid  Sted  til  Høire  for  Iagttageren, 
som  følger  Kuglen  med  Øiet.  Hvorledes  nu  en  Dr.  Rauch, 
15  Aar  efter  Poissons  Foredrag ,  kan  fremsætte  disse 
Kjendsgjerninger  som  et  af  ham  fundet  allernyeste  Beviis 
for  Jordens  Omdreining,  er  ikke  godt  at  fatte,  ligesaalidt 
som  der  er  Grund  til  med  ham  at  foretrække  dette  Beviis 
for  det  Faucault'ske,  som  vi  nedenfor  skulle  omtale.  Om 
der  ogsaa  kun  udfordres  en  Kanon  og  en  Skive,  for  at 
udføre  Experimentet ,  saa  mangler  det  dog  altid  den 
uimodstaaeligt  tvingende  Beviiskraft,  som  Faucaults  ud- 
øver paa  Tilskuerne;  Mange  ville  nemlig  tilskrive  Feil- 
skydningen  heelt  andre  Aarsager. 

Et  saadant  let  udførligt  Beviis,  som  allerede  Laplace 
ansaae  for  saare  vigtigt ,  endskjønt  Jordens  Bevægelse 
alt  var  givet  med  en  saadan  Grad  af  Vished,  at  Ingen 
vovede  at  betvivle  den,  har  nu  Faucault  den  3 die  Febr. 
1851  meddeelt  Videnskaberaes  iUiademi  i  Paris.  Blandt 
alle  den  seneste  Tids  naturvidenskabelige  Opdagelser  har 
dette  Forsøg,  som  tydeligt  stiller  os  Jordens  Omdreining 
for  Øie,  sikkert  vakt  den  største  Opsigt;  det  er  ikke 
fordi  det  overhovedet  er  det  første  Beviis  for  Jordens 
Omdreining,  men  fordi  det  kan  anstilles  med  Lethed  af 
Enhver,  at  det  har  vundet  en  gunstig  Modtagelse  ikke  blot 
hos  de  Lærde,  men  ogsaa  hos  det  store  Publikum.  Det 
var  jwnskeligt,  at  der  kunde  tilbydes  Publicum  Leilighed 
til  at  iagttage  denne  overraskende  Fremtoning;  overalt 
hvor  Forsøget  er  blevet  offénligt  anstillet,  har  det  fundet 
den  varmeste  Deeltagelse. 

Det  Middel,    ved  hvilket  den  umiddelbare  Virkning 


191 

af  Jordens  Omdreining  føres  selv  den  meest  vantro  Til- 
skuer tydeligt  for  Øie,  er  et  meget  simpelt,  i  Videnskaben 
hyppigt  benyttet  Instrument:  Pendulen.  Vi  ville  derfor 
forelnbigt  gjore  nogle   korte  Bemærkninger  om  denne. 

Vi  construere  heelt  simpelt  en  Pendul  ved  at  op- 
hænge et  tungt  Legeme,  f.  Ex.  en  Kugle,  i  en  Traad. 
Trods  sin  Simpelhed  kaldes  dette  Instrument  dog  en 
sammensat  Pendul,  thi  den  rene  Pendul  existerer  kun  i 
Forestillingen  og  kan  ikke  fremstillos  i  Virkeligheden. 

Naar  Kuglens  Tyngdepunkt  er  lodret  under  ()p- 
hængningspunktet,  forbliver  den  ubevægelig  i  sin  Stilling. 
Føre  vi  den  ud  af  denne  og  overlode  den  til  sig  selv, 
bevæger  den  sig,  selv  om  vi  slet  ingen  Fart  give  den,  i 
en  Bue  henimod  den  lodrette  Stilling,  idet  Traaden  for- 
hindrer Kuglen  fra  at  falde;  den  bliver  derved  til  et  sig 
ligesom  frit  i  Luften  bevægende  Legeme.  Herved  faaer 
Kuglen,  paa  samme  Maade  som  en  faldende  Steen,  en 
Bevægelse  med  foroget  Hastighed,  der  bringer  den  til  at 
overskride  det  tidligere  Hvilej)unkt ,  og  det  netop  saa- 
meget,  som  den  paa  den  anden  Side  var  løftet  iveiret. 
Saasnart  den  har  naaet  denne  Høide,  drages  den  af  Tyng- 
den atter  nedad;  den  maa  altsaa  svinge  tilbage  og  vil 
saaledes  uden  Ophør  bevæge  sig  frem  og  tilbage.  Dette 
vilde  ogsaa  i  Virkeligheden  blive  Tilfældet,  hvis  Kuglen 
kun  var  Tyngdens  Lov  og  den  Modstand,  som  Traaden 
modsætter  dens  Falden ,  underkastet.  Men  Gnidnings- 
modstanden i  Ophængnings})unktet  og  Modstanden  af  den 
Luft,  som  Kuglen  driver  foran  sig,  virke  hemmende,  og 
bevirke,  at  Kuglen  aldrig  stiger  til  den  fidde  Høide,  frø 
hvilken  den  faldt  ned,  hvoraf  følger,  at  Pendulen  tilsidst 
igjen  maa  komme  til  Ko.  Er  Traaden  tilstrækkelig  tynd 
og  lang,  blive   Oscillations   —   Svingnings  —  Forskjel- 


192 

lerne  hoist  ubetydelige;  de  kunne  først  iagttages  efter 
et  storre  Antal  Svingninger,  saa  atPendulen  kan  svinge 
hele  Timer,  førend  den  kommer  til  Eo.  Saalænge 
Pendulen  svinger,  bevæger  den  sig  uafladeligt  i  det 
samme  Plan,  selv  om  Ophængningspunktet  vilkaarligt 
forrykkes.  Denne  Sætning  staaer  efter  uforanderlige  Na- 
turlove fast,  og  kun  ved  en  voldsom  ydre  Paavirkning 
kan  Bevægelsen  afvige  til  Høire  eller  til  Venstre  for 
dette  Plan. 

Saa  simpelt  dette  Instrument  end  er,  t<aa  er  det  dog 
blevet  af  største  Vigtighed  for  Videnskaben.  Galilei  var 
den  Første,  som  lagde  Grunden  til  Pendultheorien ,  og 
man  fortæller,  at  de  i  Kirkerne  hængende  Lampers  Sving- 
ninger alt  i  hans  tidlige  Ungdom  vakte  hans  Opmærk- 
somhed. Disse  Betragtninger  førte  ham  til  de  vigtigste 
Love  for  Pendulen  og  til  Opdagelsen  af  Lovene  for  Le- 
gemernes frie  Fald.  Han  erkjendte,  at  Pendulen  kunde 
være  et  fortræffeligt  Middel  til  at  maale  Tiden  med,  og 
hertil  anvendte  han  den  ogsaa  virkeligt;  men  da  han 
vidste,  at  Bevægelsen  tilsidst  engang  vilde  ophøre,  drev 
han  ikke  Sagen  videre.  Denne  vigtige  Opdagelse  blev 
Huygens  forbeholden,  der  fra  1656  af  med  særdeles  Iver 
beskæftigede  sig  med  at  benytte  Pendulen  til  den  For- 
bedring af  Uhrene,  som  endnu  den  Dag  idag  anvendes 
og  er  Alle  og  Enhver  bekjendt.  Ved  Uhrets  Gang  blive 
Pendulens  Bevægelser  uafbrudt  fornyede,  og  ved  de  lige 
lange  Pendulsvingninger  faaer  Uhret  atter  en  stadig  eens- 
forniig  Gang.  Paa  denne  Maade  gjorde  han  først  en 
n<»iagtig  Tidsmaaling  nudig.  Men  hans  Antagende,  at  en 
Pendul  svinger  ligestærkt  |)aa  ethvert  Sted  af  Jorden, 
blev  snart  gjendrevet    af  den    hanske  Astronom  Richer. 


1o;i 

Denne  iagttog  i  Aaret  1672,  at  hans  fra  Pai-is  til  Ca- 
jennc  —  5®  Nord  for  Æqvator  —  medbragte  Uhre 
daglig  tabte  heniinod  2^/2  Minut  og  først  igjen  fik  deres 
rette  Gang,  da  han  havde  gjort  Pendulen  ''/s  Linie  kor- 
tere. Efter  sin  Hjemkomst  til  Paris  maatte  han  atter 
forlænge  Pendulen,  thi  her  gik  Uhret  daglig  c.  2^/?  Mi- 
nut for  hurtigt.  "Senere  Iagttagelser  have  fuldkomment 
bekræftet  dette  og  bevist  Rigtigheden  af  Picards  For- 
modning, at  Legemerne  maatte  falde  med  en  ringere 
Kraft  under  Æquator,  hvis  Jorden  virkelig  dreiede  sig 
om  sin  Axe,  hvorfor  ogsaa  Sekundpendulen  der  gjorde 
færre  Svingninger.  Denne  Iagttagelse  gav  baade  et  ty- 
deligt Beviis  for  Jordens  Omdreining  om  sin  Axe,  og 
forte  tillige  til  en  yderligere  Bekræftelse  af  den  lige- 
ledes af  Picard  udtalte  Formodning,  at  Jordens  Skik- 
kelse afveg  noget  fra  Kugleformen.  Til  den  samme  An- 
skuelse var  Huygens  kommen  ved  Betragtning  af  Lovene 
for  Centrifugalkraften.  Han  kom  til  den  Erkjendelse, 
at  Svingkraften  maatte,  som  Folgo  af  Jordens  Omdrei- 
ning, fjerne  de  flydende  Dele  af  Jorden  længere  bort  fra 
dens  Midtpunkt  under  Æquator  end  ved  Polerne ; 
der  maatte  der  altsaa  være  en  Ophøining,  her  en  Flad- 
trykning, thi  ellers  vilde  de  store  Have  rundtom  Æqua- 
tor oversvømme  det  faste  Land.  Jorden  maatte  altsaa 
blive  fladtrykt  ved  Polerne,  og,  som  Følge  deraf,  dens 
Diameter  under  Æquator  være  større  end  Axens  Længde 
fra  Pol  til  Pol.  Et  saadant  Legeme  kalder  man  en 
Sphæroide.  Disse  theoretiske  Slutninger  ledede  ham  til 
at  anstille  et  simpelt  Forsøg,  der  gav  det  samme  Re- 
sultat, hvortil  han  alt  tidligere  var  kommen;  han  stak 
nemlig  en  blød  Leerkugle  paa  en  Axe  og  dreiede  den 
hurtigt  omkring,  hvorved  den  fulkomment  antog  den  nys- 

13 


194 

beskrevne  Skikkelse.  Newton  kom  til  lignende  Resul- 
tater ved  sine  Love  for  den  almindelige  Tyngde.  For  at 
bringe  disse  theoretiske  Formodninger  til  Afgjorelse  foran- 
staltede det  fi'anske  Akademi  Grademaalinger,  thi  af  dem 
lod  »Tordens  Form  sig  bestemt  udlede.  Var  Jorden  en 
Kugle,  saa  maatte  en  Meridiangrads  Længde  overalt  være 
den  samme;  paa  Sphæroiden  derimod  maatte  den  blive 
kortere,  jo  mere  man  fra  Polerne  nærmede  sig  Æquator. 
De  første  Maalinger  vare  ufuldkomne,  og  da  man  holdt 
dem  for  rigtige,  foranledigede  de  stor  Strid,  saa  at  de 
theoretiske  Slutninger  om  Jordens  Skikkelse  forst  ved 
senere,  gjentagne  Maalinger  vandt  Bekræftelse, 

Men  vi  vende  tilbage  til  Foucaults  Forsøg.  Han  forer 
os  i  Tanken  hen  til  Jordens  Pol  og  lader  os  der,  netop 
i  Jordaxens  Forlængelse,  ophænge  i  et  absolut  fast  Punkt 
en  Pendul  af  den  af  os  ovenfor  skildrede  største  Simpelhed, 
hvis  Understøttelsespunkt  ikke  deeltager  i  Jordens  dag- 
lige Bevægelse.  Bringe  vi  nu  Pendulen  ud  af  Ligevægt, 
og  lade  vi  den  svinge  frit  under  Indvirkning  af  Tyng- 
den, saa  vil  den  bestandigt  bevæge  sig  i  det  samme 
Plan.  Hvis  Svingningerne,  der  ifølge  det  ovenfor  Pag. 
192  anførte  foregaae  i  en  i  Hummet  uforanderligt  paa 
samme  Sted  værende  Cirkelbue,  vedblive  i  længere  Tid, 
vil  Jordens  Omdreining,  der  bestandigt  skeer  fra  Vest 
til  Øst,  snart  blive  synlig  i  Modsætning  til  det  ubevæge- 
lige Svingningsplan,  idet  dette  Plan  vil  synes  at  udføre 
en  lignende  Bevægelse  henover  Jordens  Overflade,  som 
den,  Himmelhvælvingen  synes  at  gjorc.  Lade  vi  Sving- 
ningerne vedblive  i  fulde  24  Timer,  vil  Planet,  ligesom 
Viseren  paa  et  Uhr,  i  dette  Tidsrum  tilsyneladende  have 
fuldbragt  en  heel  Omdreining  omki'ing  Jordkloden;  thi 
efter  hver  4  Minuters  Forløb  see  vi  Pendulens  Sving- 


ningsretning  afvige  omtrent  en  Grad  af  den  Inddelte 
Cirkel,  over  hvilken  den  bevæger  sig,  regnet  fra  den 
Diameter,  der  ved  Bevægelsens  Begyndelse  angav  Sving- 
ningernes Retning. 

Hvad  Foucault  her  fordrer,  kunne  vi  i  Virkelig- 
heden ikke  gjore.  Vi  kunne  ikke  ophænge  Pendulen 
fra  et  Punkt,  der  ligger  udenfor  Jordens  Bevægelse,  og 
det  synes  os  derfor  muligt,  at  Svingningsplanet  kan 
forandres  ved  den  Bevægelse,  som  Snoren  og  Pendulens 
Masse  derved  erholde.  Efter  Theorien  viser  der  sig  her 
imidlertid  ikke  nogen  særdeles  Vanskelighed,  og  Experi- 
mentet  gav  ogsaa  ganske  det  modsatte  Resultat  af  det, 
man  i  det  forst e  Oieblik  skulde  vente.  Foucault  befæ- 
stede en  rund,  bøielig  Staalstang  paa  Enden  af  en  Dreie- 
bænks  Axe,  saaledes  at  den  laae  i  Linie  med  Axen,  og 
bragte  den  dernæst  til  at  svinge  ved  at  trække  den  frie 
Ende  ud  til  Siden  og  slippe  den  igjen.  Svingningspla- 
net, der  blev  synligt  paa  Grund  af  den  Hurtighed,  hvor- 
med Stangen  svingede,  indtog  tydeligt  en  fast  Stilling  i 
Rummet,  som  det  ikke  forandrede,  naar  han  dreiede 
Axen  med  Haanden.  Dette  Forsøg  lærte,  at  Svingnings- 
planet  er  uafhængigt  af  Ophængningspunktet.  Naar  han 
nu  dreiede  Pendulens  Snor  temmelioj  hurtigt  i  den  ene 
eller  den  anden  Retning,  fandt  han  i  Virkeligheden,  at 
Svingningsplanets  Retning  ikke  leed  nogen  mærkelig 
Forandring,  naar  blot  Snoren  var  rund  og  eensformig. 
Kunde  vi  derfor  komme  op  til  Polen,  vilde  vi  der  iagt- 
tage Forsoget  i  dets  fulde  Reenhed,  men  vi  kunne  stille 
08  denne  Paastands  Rigtighed  for  Øie,  naar  vi  ophænge 
en  Pendul  under  en  lodiet  stillet  Axe,  som  dreies  hur- 
tigt rundt.  Pendulen  vil  da,  naar  den  er  sat  i  Omdrei- 
ning,  vedblive  at  svinge  i  samme  Plan. 

13* 


Vilde  vi  ophænge  Pendulen  under  Æqiiator,  saa 
vilde  vi  bemærke,  at  dens  Svingningsplan  altid  skjærer 
en  vandret  inddeelt  Cirkel  i  den  samme  Diameter.  Her 
finder  ingen  Afvigelse  Sted.  Vel  forandrer  Ophæng- 
ningspunktet  sin  Plads  og  beskriver  en  Cirkel  omkring 
Jordaxen,  men  den  Lodlinie,  i  hvilken  Pendulen  befinder 
sig  i  Ro,  og  det  oprindelige  Svingningsplan  udføre  den 
samme  Bevægelse,  og  der  er  altsaa  ingen  Kraft,  der 
stræber  at  bringe  Pendulen  iid  af  det  oprindelige  Sving- 
ningsplan. 

Under  vor  Bredegrad  finder  det  samme  Sted  som 
ved  Polen,  dog  ikke  saa  simpelt,  men  paa  en  mere 
sammensat  Maade.  Eftersom  vi  J^^^'i^^  os  fra  Polen 
henimod  Æquator,  bliver  Afvigningen  af  Pendulens 
Svingningsplan  fra  den  oprindeligt  paa  en  vandret  ind- 
deelt Cirkel  trukne  Diameter  bestandigt  langsommere, 
indtil  den,  som  vi  nylig  have  seet,  ganske  ophører  under 
Æquator.  Hiinsides  denne  indtræder  Dreiningen  atter, 
men  til  den  modsatte  Side,  og  tiltager  bestandigt,  naar 
vi  atter  nærme  os  Polen.  De  Love,  efter  hvilke  denne 
Af-  og  Tiltagen  finder  Sted,  ere  ikke  saa  lette  at  udfinde, 
saa  anskueligt  selve  Forsøget  end  er.  Selv  i  Videnska- 
bernes Akademi  i  Paris  have  disse  iagttagne  Afvigelser 
foraarsaget  levende  Debater;  Nogle  vare  af  den  Mening, 
at  de  kun  kunde  forklares  ved  Hjælp  af  den  høiere  Mekanik, 
og  Følgen  heraf  er  da  bleven,  at  vidtløftige  og  dybt- 
gaaende  Forklaringer  ikke  have  ladet  vente  længe  paa 
sig.  Disse  ere  her  ikke  paa  deres  rette  Sted;  vi  ville 
derfor  nøies  med  at  anføre  nogle  Iagttagelser,  som  i 
Tidens  Løb  alt  ere  gjorte.  I  Aberdeen,  under  57®  9' 
nordl.  Br.,  bemærkede  man  i  Løbet  af  en  Time  en  Bevæ- 
gelse af  Svingningsplanetaf  12®  7',  i  Rom,  under  41®  54', 


197 

en  af  9®  9',  i  Colombo  paa  Øen  Ceylon,  under  6®  66', 
—  altsaa  i  Nærheden  af  Æquator  —  en  af  kun  1®  27', 
medens  den  i  Rio-Janeiro,  under  22  ®  54'  sydl.  Br.,  atter 
belob  sig  til  5«  17'. 

Foucault  lod  sig  ikke  af  de  antydede  theoretiske 
Vanskeligheder  afholde  fra  at  skride  til  Udf^else  af 
Forsiarget.  Det  første  anstillede  han  i  en  Kjælder,  hvis 
Hvælving  tillod  ham  at  ophænge  en  Pendul  af  6'  4*/8" 
Længde.  Kuglen  veiede  lO^/e  Pund  og  havde  en  Spids 
forneden.  For  at  forhindre  Traadens  Snoning  og  Kug- 
lens dreiende  Svingninger,  fastgjorde  han  denne,  efterat 
have  bragt  den  ud  af  dens  Ligevægts  -  Stilling ,  ved  en 
Løkke  af  Traad  til  et  Punkt  i  ringe  Høide  over  Jorden. 
Saasnart  den  her  var  kommen  til  Ro,  brændte  han 
Traaden  over;  Lokken  faldt  af  Kuglen  og  Pendulen 
satte  sig  i  Bevægelse.  Snart  blev  en  Afvigelse  af  Sving- 
ningsplanet  synlig. 

For  at  overbevise  sig  om  Virkningens  Vedbliven, 
betjente  han  sig  af  en  lodret  Spids,  som  han  fastgjorde 
i  et  Brædt,  og  anbragte  saaledes  paa  Jorden,  at  Pen- 
dulen berørte  den  med  sin  spidse  Forlængelse,  i  det 
Oioblik  den  kom  til  største  Udsving.  Allerede  efter 
mindre  end  en  Minut  var  dette  ikke  mere  Tilfældet; 
den  svingende  Spids  afveg  bestandigt  til  Venstre  for 
Iagttageren,  og  Svingningsplanet  dreiede  sig  altsaa  i  samme 
Retning  som  Himmelhvælvingen.  Ved  at  undersøge, 
hvor  stor  Afvigelsen  havde  været  i  en  given  Tid,  fandt 
han,  at  Svingningsplanets  vandrette  Dreining  ikke  her 
som  ved  Polen  beløber  sig  til  et  heelt  Omløb  i  24  Ti- 
mer, et  Resultat,  som  den  theoretiske  Betragtning  alt 
havde  givet. 

Snart    blev   Foucault    ved   Aragos    Indflydelse   og 


198 

Instrument magei'  Froments  Hjælp  sat  i  Stand  til  at  gjeii* 
tage  sine  Forsøg  efter  en  større  Maalestok.  Experi- 
mentet  blev  gjort  i  Observatoriets  store  Sal  med  en 
Pendul  af  34'  Længde.  Som  Folge  af  den  betydeligere 
Længde  gjorde  Pendulen  naturligviis  større  og  langsom- 
mere Svingninger,  og  saaledes  kunde  man  her  tydeligt 
iagttage  Afvigelsen,  liver  Gang  den  vendte  tilbage  til 
Spidsen. 

I  Sommeren  1851  experimenterede  Foucault  med  en 
223'  lang  Pendul,  som  var  ophængt  i  Pantheons  Kuppol 
i  Paris.  Kuglen  havde  en  Vægt  af  56  Pund.  Til  disse 
Forsøg  havde  Publikum  Adgang,  og  en  ængstelig  For- 
undring greb  Enhver,  som  i  længere  Tid  betragtede 
Pendulens  Gang.  Fulgte  man  med  Opmærksomhed,  uden 
at  forandre  sit  Standpunkt,  Pendulens  Svingninger,  saa 
iagttog  man  en  regelmæssig  Bevægelse  frem  og  tilbage; 
men  snart  blev  det  iøiefaldende,  at  dens  Retning  havde 
faaet  en  Afvigelse  til  Venstre,  der  bestandigt  blev  mere 
og  mere  synlig  og  bestandigt  fjernede  sig  længere  mod 
Venstre  fi-a  det  Punkt,  man  i  Begyndelsen  havde  mær- 
ket sig.  Havde  man  Taalmodighed  til  at  holde  ud  paa 
sin  Plads  i  10  Timer,  nod  man  den  (jhede  at  see  Pen- 
dulen svinge,  ikke  mere  fremad  og  tilbage  fra  og  mod 
En,  men  fra  Side  mod  Side,  fra  Venstre  til  Jloire. 
Svingningsplanet  afveg  nu  omtrent  90^  fra  det  i  Be- 
gyndelsen iagttagne,  som  det  gjennemskar  under  en  ret 
Vinkel.  Ved  dette  haandgribelige  Beviis  paatrængte  den 
Tanke  sig  Enhver  uimodstaaeligt,  at  det  ikke  var  Pen- 
dulen der  bortfjernede  sig,  men  lag  tager  en  med  den 
Grund,  paa  hvilken  han  stod,  hele  Jorden  nemlig. 

Vil  man  gjentage  Forsøget  og  skal  Afvigelsen  falde 
tydeligt  i  Øinene,  saa  maa  Pendulen  ikke  være  for  kort 


199 

Er  Vægten  for  let,  saa  ville  Virkningerne  af  Jordoni- 
dreiningen  ganske  skjules  af  de  tilfældige  Forstyrrelser, 
som  det  rigtignok  endnu  ikke  ved  nogen  Gjentagelse  af 
Forsøget  er  lykkedes  ganske  at  undgaae,  og  Modstanden 
er  da  saa  stor,  at  Pendulens  Svingninger  snart  ophøre. 
Vægten  maa  derfor  være  ii'a  20  til  60  Pund;  til  Op- 
hængningstraad  tager  man  Staaltraad.  For  umiddelbart 
at  kunne  iagttage  Svingningsplanet,  opkaster  man  til 
begge  Sider  Volde  af  fiint  Sand,  hvori  da  den  Spids, 
som  findes  paa  Kuglen  i  Axens  Forlængelse,  skjærer  sig 
ind.  Ved  senere  Gjontagelser  af  Forsøget  mente  man, 
at  det  var  bedst  at  lade  Pendulen  gjøre  store  Sving- 
ninger, hvorved  Afvigelsen  vilde  træde  saameget  tyde- 
ligere frem;  men  saa  er  det  igjen  vanskeligt  af  faae 
Svingningerne  til  at  ligge  i  eet  Plan ;  de  falde  altid  noget 
elliptiske  og  kunne  let  overveie  Virkningerne  af  Jord- 
omdreiningen.  Desuden  indtræde  Forstyrrelser  lettere, 
jo  større  Pendulens  Svingninger  ere.  Det  er  umuligt 
heelt  at  undgaae  dem.  Svingningerne  blive  lidt  efter  lidt 
elliptiske,  thi  Luftstrømninger  kunne  ikke  i  nogetsom- 
helst  Rum  ganske  undgaaes,  ja  selv  uden  disse  indtræde, 
som  Fidge  af  selve  Experimentet,  elliptiske  Svingninger, 
skjøndt  denne  Forstyrrelse  dog  er  af  ringere  Betydning. 
Franchot  har  konstrueret  en  Indretning,  der  ved  Hjælp 
af  Elektromagnetismen  holder  Pendulen  i  en  uafbrudt 
Svingning,  uden  at  Svingningsplanet  lider  nogen  For- 
styiTelse.  Herved  er  der  givet  et  Middel  til  at  kunne 
iagttage  Afvigelsen  paa  Grund  af  Jordens  Bevægelse 
efter  en  længere  Tids  Forlob,  men  hidtil  har  det,  som 
det  synes,  ikke  fundet  nogen  Anvendelse. 


200 

Ved  velvillig  Meddelelse  af  Hr.  Artillerilieutfe- 
nantO.BIom  seer  Kedactionen  sig  i  Stand  til  at  berigtige 
den  her  meddelte  Afhandling,  nemlig  med  Hensyn  til 
det  Beviis  for  Jordens  .daglige  Omdreining,  der  (S.  189) 
hentes  fra  udskudte  Kuglers  Afvigelse  til  Hoire  fra 
Sigtelinien.  Det  forholder  sig  fuldkommen  rigtigt,  at 
Poisson  har  beviist,  at  en  saadan  Afvigelse  maa  finde 
Sted;  med  den  er  for  ubetydelig  til  at  kunne  paavises  i 
Praxis  ligeoverfor  de  mange  andre  Afvigelser,  der  be- 
virkes af  mangfoldige  Omstændigheder ,  som  det  er 
umuligt  at  bringe  i  Regning,  og  kan  allefmindst  benyt- 
tes til  at  afgive  et  øiensynligt  Beviis  for  Jordens  Om- 
dreining. Ikke  engang  Bombekastning  kan  dertil  be- 
nyttes, uagtet  Bombens  Afvigelse  fra  Sigtelinien  paa 
Grund  af  Jordens  Omdreining  under  visse  Omstændig- 
heder kan  naae  en  StøiTelse  af  16 — 32  Fod.  —  Heller  ikke 
er  der  noget  Artilleri,  der  har  gjort  den  Erfaring,  at 
Kugler  i  Almindelighed  afvige  til  H<jire;  det  gjælder 
kun  om  Riffelkugler,  men  hidi-ører  da  fra  ganske  andre 
Aarsager,  nemlig  Riffelgangenes  Dreining  til  Høire. 


Rettelser    i  tredie   Hefte. 

Side  186  Liuie  11  f.  n,  Forkning,  læs:   Forskning, 

„     188      „        5    „    „  Gausz  „      Gauss. 

„     190,,       10  f.  o.  Faueaultske  „      Foucaultske. 

„190      „       13  „    „  Faucaults      „      Foucaults. 

„  192  „  5  „  „  selv  om  Ophængningspunktet  vilkaarligt 
forrykkes,  læs:  og  hvis  Ophængnings- 
punktet  forrykkes,  bliver  det  nye  Sving- 
ningsplan  parallelt  med  det  forrige. 


Særegne  Opfostringsforhold  hos  høiere  Dyr. 

(Af  Qir,  Latken.) 

I^om  bekjendt  vise  de  koldblodige  Hvirveldyr  kun 
liden  Omhu  for  deres  Æg,  som  de  pleie  at  overlade  til 
sig  selv,  saasnart  de  ere  lagte  Og  befrugtede.  Dette 
gjælder  jo,  som  vi  ved  en  anden  Leilighed  have  omtalt, 
om  Fiskene,  hvis  Rigdom  paa  Æg  derfor  maa  opveie 
de  mange  Muligheder,  som  der  er  for,  at  Æg  og  Yngel 
kunne  gaae  tilgrunde;  men,  som  vi  ligeledes  have  havt 
Leilighed  til  at  berore^),  der  er  dog  enkelte  Fiske,  som 
ved  en  Slags  „Eodobygning"  eller  ved  at  bære  Æggene 
om  med  sig  tage  sig  af  deres  Afkoms  Fremtids  Vel.  Li- 
geledes voxer  stadig  Listen  paa  de-  Fiske,  som  fode 
levende  Unger-),  alt  som  vor  Kundskab  forøges  ved 
nye  Iagttagelser;  disse  Fiskes  Unger  ere  naturligviis 
faae  i  Sammenligning  med  det  uhyre  Antal  Æg,  som 
de  fleste  andre  Fiske  lægge,  da  de  store  Unger  forend 
Fødselen  optage  en  ganske  anden  Plads  i  Modei-fi- 
skens  Krop  end  de  smaabitte  Æg ;  de  behøve  jo  heller 
ikke  at  føde  saa  mange  Unger,  da  disse  langt  bedre 
formaae   at   sikkre    deres    egen    og    derved   Artens   Exi- 


»)  8ee  Side  129  »•*  og  ^). 
«)  Spe  Side  129  «»). 


20-2 

•#- 

»tens  end  hines  spæde  og  hjelpelose  Æg,  der  efterstræ- 
bes af  saa  mangfoldige  D3T,  og  som  ogsaa  j)aa  andre 
Maader  let  forulykkes,  inden  de  komme  til  Udvikling, 
ja  tildeels  vel  ikke  engang  blive  befrugtede  alle. 

Padderne  (Frøer,  Tudser  og  Salamandre)  pleie 
ligesom  Fiskene  blot  at  skille  sig  ved  deres  Æg  og  lade 
dem  befrugte;  i  det  Hoieste  befæste  de  dem  til  Vand- 
planternes Blade  eller  toire  de  lange  /Eggesnore  ved  at 
slynge  dem  om  Plantestenglerne.  Enkelte  føde  dog  le- 
vende Unger  •'^),  og  der  er  dem,  som  maae  underkaste 
sig  personlige  Besværligheder  for  at  hjælpe  deres  Yngel 
ud  over  de  forste  besværlige  Skridt  paa  Livets  Vei.  Som 
bekjendt  pleier  Frøernes  og  Tudsernes  Æglægning  at 
skee  i  Vandet,  hvorved  Hannen  gjor  Tjeneste  som  Fød- 
selshjelper  ved  med  sine  Bagbeen  at  hale  Æggemassen 
ud,  medens  han  holder  Hunnen  omsluttet  om  Halsen 
eller  Lænden  med  sine  Arme.  En  i  Mellem-  og  Syd- 
Europa  levende  Fro*)  lægger  derimod  sine  Æg  paa 
Land,  men  Hannen  svøber  dem  strax  om  sine  Bagbeen 
og  begiver  sig  med  dem  til  sine  Smuthuller:  den  Slim- 
masse, der  som  sædvanlig  omgiver  Æggene,  størkner 
ligesom  til  en  Perlesnor,  hvor  hver  Perle  er  en  horn- 
agtig Kapsel,  der  indeholder  et  Æg,  hvori  Fosteret 
gjennemgaaer  sin  første  Udvikling;  men  naar  den  Tid 
kommer,  da  Frølarverne  skulle  ud  af  Æggene  og  i 
Overeensstemmelse  med  deres  foreløbige  fiskeagtige  Byg- 
ning tilbringe  en  Gjennemgangs-  og  Uddannelsesj^eriode 
i  Vandet,  maa  han  spadsere  med  dem  til  en  eller  anden 
Pyt  for  at  sætte  dem  af  der.     Først  da  er  han  fri  for  sine 


^)  f.  Ex.  Landsalaraandrene,  Ormpadderne  og  Proteus  angninus. 
*)  Alytes  obstetricans. 


20;^  # 

Forretninger  som  Barnepige.  Dens  Slægtning-e,  de  andre 
Fro  er  og  Tudser,  leve  netop  paa  den  omvendte  Maade: 
de  maae  tilvands  for  at  faae  deres  Æg  anbragte,  men 
naar  det  er  bestilt,  ere  de  frie  og  kunne  hoppe  op  paa 
Land  igjen,  hvilket  da  navnlig  ogsaa  Hunnerne  gjore,  me- 
dens Hannerne  pleie  at  blive  længere  i  Vandet,  ligesom  de 
ere  der  tidligere.  —  Lidt  anderledes  forholder  det  sig  med 
den  beromte  Pipatudse  i  Syd-Amei'ika;  medens  For- 
j)];uitningstiden  for  de  andre  Froers,  Tudsei's  og  de  tal- 
rige Løvfrøers  Vedkommende  lalder  i  „Regntiden",  der 
ene  afgiver  den  for  Æggenes  Udvikling  nødvendige  Vand- 
mængde i  Damme  og  Pytter,  falder  Pipaens  netop  i  „den 
tørre  Tid'' ;  der  stod  da  Fare  for,  at  Yngelen  og  der- 
med Arten  vilde  gaae  ganske  tilgrunde,  da  Pipaæg- 
gene  lige  saa  lidt  som  anden  Paddeyngel  kunne  undvære 
Vand  til  deres  Udvikling.  Men  Naturen  veed  at  hjælpe 
sig;  Hannen  smører  Hunnen  Æggene  op  paa  Kyggen, 
hvor  Huden  svulmer  op  omkring  dem  og  danner  smaae 
Vabler,  der  foruden  Æggene  indeholde  Vædske  nok,  til 
at  Pipalarverne  deri  kunne  trives  og  aande.  1  denne 
Forfatning  seerPipaen  ganske  eiendommelig  ud:  Ryggen 
er  fuld  af  Knuder  og  Vabler;  nogle  af  disse  ere  endnu 
lukkede,  andre  have  aabnet  sig,  og  en  lille  Pipa  stikker 
halv  ud  deraf;  andre  ere  tomme,  da  Ungerne  allerede  ere 
hoppede  ud.  Ungen  gjennemlever  nemlig  hele  sit  Larveliv, 
og  tilendebringer  hele  sin  Forvandling  fi-a  Haletudse  til 
Pipa  i  denne  improvivserede,  til  dens  særegne  Brug  ind- 
rettede lille  Pyt  paa  Moderens  Rygt  som  den  forlader  i 
en  Skikkelse,  der  svarer  til  den,  hvormed  vore  Smaa- 
trøer  og  Tudser  forlade  Vandet,  der  hidtil  var  deres 
Vugge,  og  hoppe  op  paa  Land  —  hvor  mangfoldige 
Fjender  lure  paa  dem,  skjøndt  man  kunde  synes,  at  dem 


i,  204 

have  de  liavt  nok  af  i  Vandet.  —  Efter  saaledes  at  have 
tjent  til  Ammestue  seer  Pipaens  Ryg  næsten  ud  som  en 
Bikage,  eaa  fuld  af  Huller  er  den;  men  disse  fortage  sig 
efterhaanden,  og  Huden  antager  sit  oprindelige  Udseende, 
indtil  den  næste  Gang  skal  afbenyttes  paa  samme  Maade. 
—  En  lignende  Uleilighed  have  visse  nordamerikanske 
liand-Salamandre^)  af  deres  Æg,  som  de  slynge  om  de- 
res Krop,  hvor  de  udvikles  uden  at  komme  i  Vandet. 
Andre ^)  ligeledes  nordamerikanske  Arter  lægge  deres 
Æg  paa  fugtige  Steder,  under  Stene  og  deslige,  men  ikke 
i  Vandet. 

Om  de  skjælklædte  egentlige  Krybdyr  hedder  det 
sædvanlig,  at  ,,de  lægge  Æg,  som  de  ikke  udruge." 
Men  hverken  den  første  eller  den  anden  Halvdeel  af  denne 
Definition  holder  Naturen  sig  strængt  efterrettelig.  For- 
tegnelsen over  de  levendefødende  Krybdyr  voxer  næsten 
daglig;  alle  Giftslanger  f.  Ex.  —  og  af  dem  er  der  da  meer 
end  nok  —  føde  levende  Unger.  Ja  ved  at  gjemmem- 
gaae  vore  6  danske  Krybdyr-Arter  ville  vi  finde,  at  de 
æglæggende,  nemlig  vort  ene  Firbeen  (Lacerta  agllis)  og 
vor  almindelige  Snog  med  de  to  gule  Nakkepletter  (Co- 
luber  natrix),  kun  forholde  sig  som  2 :  4  til  dem,  der  føde 
levende  Unger,  nemlig  vort  andet  Fiirbeen  (L.  vivipara), 
Staalormen  (Anguis  fragilis),  den  glatte  Snog  eller 
Hasselormen  (C.  lævis)  og  Hugormen  (Vipera  Berus). 
Men  af  denne  Overvægt,  som  de  levendefødende  Kryb- 
dyr unægtelig  have  over  de  æglæggende  i  voi*t  af  Kryb- 
dyr kun  tyndt  befolkede  Jordbælte,  tør  man  dog  ikke 
slutte,  at  et  lignende  Forhold  skulde  gjælde  den  hele 
Krybdyr- Klasse,    der    i    de  vanne  Jordbælter  optræder 


*)  Af  Slægteu  Desmognathus.        •)  Af  Slægten  Plethorlon. 


k 


205 

med  en  ganske  anden  Mangfoldighed  af  Arter  end  i 
de  middelvarme  —  en  naturlig  Folge  af  disse  kold- 
blodige, hverken  vod  Fjer  eller  Haar  mod  Kulden  be- 
skyttede, Landdyrs  Afhængighed  af  Ijuftens  Varme,  en 
Afhængighed,  der  er  saa  stor,  at  de  Arter,  der  have 
hjemme  hos  os,  mod  Vinteren  krybe  ned  i  Jorden  og 
der  ligge  i  Dvale.  Men  om  Krybdyrene  i  de  hede  Strtig 
af  vor  Jordklode  har  man  desværre  endnu  for  faae  Op- 
lysninger til  at  kunne  afgjøre,  om  de  fleste  af  dem  lægge 
Æg  eller  føde  levende  Unger;  maaskee  kan  man  fore- 
løbig blive  staaende  ved  den  Antagelse,  at  det  omtrent 
vil  gaae  lige  op,  eftersom  man  med  temmelig  Sikkerhed 
tør  sige,  at  alle  Krokodiler  og  Skildpadder  lægge  Æg. 
—  Man  maa  dog  ved  Betragtningen  af  disse  Forhold  ikke 
oversee,  at  der  slet  ikke  er  saa  stor  en  Forskjel  paa  disse 
'  to  Forplantnhigsmaader,  som  man  ved  første  Øiekast  skulde 
tænke,  og  som  man  navnlig  let  ledes  til  at  troe,  naar 
man  gaacr  ud  fra  den  store  Forskjel,  som  der  unægtelig 
er  mellem  den  Maade,  hvorpaa  Pattedyrene  og  Fuglene 
komme  til  Verden.  Thi  Krybdyrenes  nylig  lagte  Æg 
indeholde  (med  Undtagelse  af  Skildpaddeæggene)  ikke 
alene  den  forste  Begyndelse  til  et  Foster  —  hvortil  der 
i  Fugleægget  ikke  er  Spor,  førend  det  er  begyndt  at 
ruges  —  men  endogsaa  et  i  sin  Udvikling  særdeles  frem- 
meligt Foster,  der  ikke  har  saa  meget  langt  tilbage  (for 
Snogens  Æg  angives  f.  Ex.  denne  Tid  til  3  Uger) ,  in- 
den det  bliver  udklækket  og  kan  —  om  end  ikke  „staae 
paa  egne  Been,"  thi  det  ere  Krybdyrene,  naar  det  tages 
bogstaveligt,  just  ikke  stærke  i  —  dog  bjerge  sig  og 
ernære  sig  selv  som  et  af  al  videre  Pleie  uafhængigt  Væ- 
sen. At  Hugormen,  Staalormen  og  an^re  Kiybdyr  fode 
levende  Unger,  vil  derfor  ikke  sige  Andet  end,  at  deres  Æg 


206 


res  saa  seent,  at  den  tynde  Æggeskal  brister  med 
det  samme,  og  Ungen  kommer  frit  til  Verden.  Om 
Bjergfirbenet  (Lacerta  crocea),  der  lever  i  Bjergegne  i 
Tydskland  og  Schweitz,  angives  det  endog,  at  den  paa 
Bjergene  foder  levende  Unger,  men  i  Dalene  lægger  Æg^). 

Krybdyrene  lægge  ofte  deres  Æg  i  Sandet,  som  let 
gjennemvarmes  af  Solen,  hvorved  Fosteret  hurtigere  bli- 
ver udklækket.  Krocodiler  og  Skildpadder  gaae  saa- 
ledes  op  paa  Land  og  kradse  deres  Æg  ned  i  Sandet 
ved  Bredden;  det  er  velbekjendt,  hvor  mange  Fjender 
Krocodilernes  Æg  have  i  Varslerne®),  Flodskildpadderne, 
Pharao-Eotterne^)  og  Odderne,  hvis  Efterstræbelser  sætte 
en  Grændse  for  hine  glubske  Rovdyrs  altfor  stærke  Forme- 
relse. Besværligst  have  Havskildpadderne  det;  disse 
store  Krybdyr,  der  ellers  færdes  ude  i  Havet,  hvor  de 
roe  sig  frem  med  deres  brede  Aarefodder  og  ofte  træf- 
fes flere  hundrede  Mile  fi-a  Land,  nærme  sig  i  Forplant- 
ningstiden  til  flade  ubeboede  Sandkyster  eller  Sandban- 
ker, paa  hvilke  de  om  Natten  med  stor  Møie  kravle  op  — 
thi  saa  godt  skabte  som  deres  Fødder  ere  til  at  roe  med, 
saa  uhensigtsmæssige  ere  de  til  at  gaae  paa  —  og  ned- 
grave deres  talrige  Æg,  hvoraf  hver  lægger  omtrent  hun- 
drede. (Ved  den  Leilighed  er  det,  at  man  lurer  de  spi- 
selige^®) Arter  op,  vælter  dem  om  paa  Ryggen,  saa  at  de 
ikke  kunne  flytte  sig  af  Pletten,  og  slæber  dem  bort  ved 
at  slaae  Touge  om  dem).  Naar  Skildpaddeæggene  ere 
udklækkede,   lade   de   spæde  Skildpadder    sig    det    være 


')    Pertys  Zoologi  S.   158. 
®)    Store,  et  Par  Alen  lange  Pivbecu. 

^)    Rovdyr,  der  nænnest  kunne  sammenlignes  med  vore  Maarkatte. 
*°)    Kim  de,  der  leve    af  Tang    ere    spiselige;    de,   der  leve   af  Blæk- 
sprutter skulle  endog  være  giftige. 


207 

særdeles  magtpaaliggende  snarest  mulig  at  arbeide  sig 
ned  til  Vandet,  deres  rette  Element ;  men  de  have  mange 
Farer  at  bestaae.  Rovfugle  og  Søfugle,  Krokodiler  og 
Haier  ere  forsamlede  i  store  Skarer  for  at  gjøre  det  af 
med  dem;  men  det  er  ligesom  Naturen  havde  forudseet 
denne  JØdelæggelse  og  vilde  bøde  paa  den  ved  det  store 
Antal  Æg,  som  disse  Dyr  lægge,  og  hvoraf  dog  altid 
nogle  ville  undgaae  de  Farer,  der  omringe  dem. 

Andre  Krybdyr  lægge  deres  Æg  paa  Steder,  hvor 
organiske  Stoifer  befinde  sig  i  Gjæring  og  derved  ud- 
vikle en  Varme,  der  bevirker  det  samme  som  i  de  oven- 
for omtalte  Tilfælde  Solen,  nemlig  Æggenes  hurtigere  Ud- 
vikling. Saaledes  ere  Stalde  og  Møddinger  jevnlig  „Mist- 
bænke"  for  Snogeæg.  Men  skjøndt  det  allerede  i  Slut- 
ningen af  forrige  Aarhundrede ^^)  er  bleven  berettet,  at 
Alligatorerne  (Krocodilerne)  i  Nord -America  ved 
Kunst  danne  lignende  Mistbænke  for  deres  Æg,  synes 
Beretningen  om  denne  „Redebygning"  i  Almindelig- 
hed enten  ikke  at  være  bleven  troet  eller  at  være  l)le- 
ven  glemt,  indtil  den  berømte  engelske  Geolog  Charles 
LyelP*)  havde  Leilighed  til  at  forvisse  sig  om  de  ældre 
Beretningers  Rigtighed.     Han  fortæller   derom  følgende: 

„De  Alligatorer^^),  der  opholde  sig  i  Saltraarsken 
ved  Staten  Georgias  atlantiske  Kyst,  naaede  fordum  en 
Længde  af  20  Fod  og  saaes  for  20  Aar  siden  i  Flokke 
paa  200  Stykker  i  Flodmundingerne  i  Florida.  Bota- 
nikeren Bartram  fortæller,  hvorledes  de  angrebe  hans 
Baad,  brølede  som  Oxer  og  gjorde  en  Støi,  der  lød  som 


**)  Bartram,  Travels  through  North-  and  South-Carolina.  1792. 
*^)  Ch.  Lyell,  A  sccond  vieit  to  tho  unitcd  states  of  North-Aniericfl. 

Vol  I.  p.  333. 
'^)  Alligator  luciuB. 


208 

jQern  Torden.  Nu  ere  de  sjeldne  og  mere  skye,  da  de  have 
lært  at  frygte  for  Planterens  Riffel,  der  forfølger  dem,  fordi 
de  knibe  mangen  et  Sviin  eller  Jagthund  fra  ham;  og 
de  naae  nu  kun  en  Længde  af  12,  .sjelden  af  IG^/s  Fod. 
—  Deres  saakaldte  „Reder"  ligne  Høstakke  paa  4 
Fods  Høide  og  5  Fods  Gjennemsnit  forneden  og  ere 
opførte  af  Dynd  og  Gront.  Først  lægges  et  Lag  Æg, 
der  dækkes  af  et  8  Tommer  tykt  Lag  Grønt  og  Dynd,  saa 
kommer  nok  et  Lag  Æg,  og  saaledes  blive  de  ved;  i 
hver  Rede  findes  100  til  200  Æg.  Med  deres  kraftige 
Hale  nedslaae  de  Ror  og  Græs  rundt  omkring,  for  at  ikke 
nogen  Fjende  skal  kunne  nærme  sig  uden  at  blive  seet. 
Hunnen  bevogter  Æggene ,  indtil  de  ere  udklækkede,  og 
tager  saa  de  smaae  Krokodiler  under  sin  Varetægt  og 
Forsørgelse."  Af  andre  Iagttagelser  veed  man,  at  de 
made  dem  med  halvfordøiet  Kjød,  som  de  til  det  Brug 
hulke  op.  —  Lyell  meddeler  endnu  Adskilligt  om  Alli- 
gatorernes Vintersøvn,  ^^)  deres  Vane  at  sluge  Flinte- 
stene, hvoraf  man  træffer  mang^  i  deres  Mave,  om  deres 
Skræk  for  Marsvinene,  der  kunne  jage  dem  heelt  op  paa 
Land,  og  om  hvorlænge  deres  Krop  og  Hoved  efter  at 
være  skilte  fra  hinanden  endnu  røbe  Liv  og  Fornem- 
melse. — 

Endnu  mere  mærkelig  end  det  anførte  Fxempel  paa 
særlig  Omhu  for  Æg  og  Unger  hos  et  Krybdyr  er  den 
Iagttagelse,    man  for  nogle  Aar  siden  gjorde  i  Menage- 


^*)  I  Tropelandene  ligge  de  derimod  ligesom  Kæmpeslangerne  i 
Dvale  under  den  torre  Aarstid  i  det  indtørrede  Dynd.  Plintestenene 
sluge  de  formodenlig  ligesom  mange  Fugle,  for  at  de  skulle  hjælpe 
til  ved  Fordøielsen.  Stene  findes  ogsaa  i  Maven  hos  Sæler  og 
Hvalrosser,  som  formodenlig  komme  til  at  sluge  dem,  naar  de 
hente  deres  Føde  paa  Havbunden. 


209 

rietiParis, at  visseKæmpeslanger*') udruge  deres 
Æg  ligesom  Fuglene.  „Hvorledes  er  det  muligt?"  vil 
Læseren  maaskee  spørge;  „Slangerne  ere  jo  koldblodige 
Dyr,  der  ikke  saaledes  som  Fuglene  have  nogen  Varme 
at  afgive?"  Sandt  nok,  men  i  Rugetiden  har  Slangen 
paa  en  Maade  Feber,  idet  dens  Varme  stiger  til  32®  R, 
medens  den  ligger  med  Kroppen  rullet  sammen  om  sine 
Æg,  der  altsaa  virkelig  udruges. 

Ligesom  det  sidstnævnte  Opfostringsforhold  kun  kan 
sammenlignes  med  Fuglenes,  har  ogsaa  Alligatorernes 
ovenfor  skildrede  Fremgangsmaade  sit  Tilsvarende  hos 
visse  Fugle.  At  Fuglenes  Æg  for  at  udklækkes  kun 
behøve  Luft  og  Varme,  er  velbekjendt,  ligesom  den  i 
China  og  Ægypten  bi-ugelige  Udklækning  af  Hønseæg 
i  Ovne  er  et  berømt  Bevis  for,  at  det  kun  kommer  an 
paa  Varmen,  ikke  paa,  hvor  den  kommer  fra.  Det  er 
det,  som  Talegalla- Hønsene  vide,  og  som  de  be- 
nytte. Disse  Fugle,  der  leve  paa  NyhoUand  og  Ny- 
guinea,  ligne  temmelig  vore  almindelige  Høns,  men  have 
dog  en  længere  Hals  og  navnlig  sværere  Been  og  større 
Kløer,  der  netop  ere  beregnede  paa  og  bruges  til  at 
sammenskrabe  store  Dynger  af  Grønt,  hvori  Æggene 
lægges  og  udvikles  ved  den  af  Forraadnelsen  frembragte 
Varme.  Vi  skulle  meddele  et  Par  om  disse  Fugle 
handlende  Notitser,  der  hidrøi-e  fra  den  berømte  engel- 
ske Ornitholog  Gould.  **^) 

„  De  af  den  saakaldte  Busk  -  Kalkun  ^'^)  opførte 
pyramideformige  Dynger  indeholde  3  —  4  Vognlæs;  de 
opkastes  ikke  af  en  enkelt  Fugl  eller  af  et  Par,  men  af 


*'*)  Python  bivittatus,  racn  sandsynligviis  gjælder  det  ikke  om  den  Art  alene. 
**)  meddelte  i  „Pictorial  museum  of  aniraated  nature.'* 
")  Localbenævnelsen  for  Talegalla  Lathami. 

14 


210 

en  heel  Flok  i  Forening  i  Løbet  af  et  Par  Uger,  Dermed 
bære  de  sig  ad  paa  følgende  Maade:  De  gribe  Blade  og  Græs 
med  Foden  og  kaste  det  baglænds  mod  et  fælleds  Midt- 
punkt, hvorved  de  skrabe  Jorden  saa  reen,  at  der  i  en 
betydelig  Afstand  neppe  bliver  et  Blad  eller  et  Straa 
tilbage.  Naar  der  saa  er  gaaet  nogen  Tid,  for  at  Gæ- 
ringen og  Varmeudviklingen  kan  være  begyndt,  blive 
Æggene  plantede  i  denne  Mistbænk  9 — 12  Tommer  fra 
hinanden  og  saa  dybt,  som  en  Arm  er  lang,  og  igjen 
dækkede  til.  Ægget  er  forholdsviis  overordentlig  stort 
(som  et  Pelikan-Æg),  og  Ungen  forlader  det  med  fuld- 
kommen udviklet  Fjerdragt  og  tilstrækkelig  Styrke  til 
at  kunne  grave  sig  ud  af  Dyngen.  —  Om  en  anden 
Art  *®)  hedder  det,  at  den  i  tørre  Sandegne,  der  næsten  ere 
utilgængelige  paa  Grund  af  det  tætte  Myrthekrat,  op- 
kaster Høie  paa  3  Fods  Høide  og  9  Fods  Gjennemsnit, 
som  skifteviis  bestaae  af  Lag  af  Græs  og  af  Æg,  det  Hele 
dækket  til  med  Sand,  saa  at  det  ligner  en  Myretue, 
hvortil  det  forresten  ogsaa  benyttes.  Naar  de  Indfødte 
paa  Mængden  af  de  Fjer,  der  ligge  strøede  omkring  Hoien, 
kunne  see,  at  den  er  fuld,  borttage  de  Æggene;  Hønsene  lægge 
saa  igjen  og  blive  atter  plyndrede;  ja  dette  skal  endog  kunne 
gjentage  sig  en  Gang  til.  Endnu  meer  storartede  ere 
de  Høie ,  som  en  tredie  Art  *^)  opkaster  paa  Stranden, 
nemlig  5 — 15  Fod  høie  med  20 — 60  Fods  Omkreds  for- 
neden. Æggene  lægges  her  i  Huller,  der  løbe  5 — 6  Fod 
dybt  ned,  og  som  derefter  løselig  fyldes  til  igjen.  Da 
Jorden  i  disse  tilkastede  Huller  er  løsere  end  i  den 
øvrige  Deel  af  Dyngen,  uden  Tvivl  for  at  Ungerne  ad 
den  Vei  nemt  skulle  kunne  slippe  ud,  finde  de  Indfødte 


*®)  Leipoa  ocellata. 

*•)  Colonistcmes  „Jungle- Fowl"  (Megapodius  Tumulus). 


211 

Æggene  ved  at  forfølge  disse  Gange,  til  de  naae  ned 
til  dem.  En  paa  denne  Maade  opgravet  Unge  blev  ved  at 
ligge  og  skrabe  og  forstod  at  kaste  Sandet  fra  sig  med 
en  forbausende  Hurtighed  og  Kraft." 

Hvad  der  i  denne  Beretning  i  Særdeleshed  fortjener 
vor  OjTonærksomhed,  er  deels  den  ioinefaldende  Overeens- 
stemmelse  med  Alligatorernes  ovenfor  omtalte  Udrug- 
ningsraaade,  deels  den  Omstændighed,  at  det  netop  er 
Hønsefugle,  hos  hvilke  denne  særegne  Anvendelse  af 
Lysten  til  at  skrabe  og  kradse  i  Jorden  træder  frem. 
Denne  Drift  kjende  især  de  af  vore  Læsere,  der  have 
vanskeligt  ved  at  holde  Hønsene  ude  af  deres  Haver, 
meget  godt;  men  Hønsene  pleie  ellers  at  skrabe  for  at 
finde  Korn  til  sig  selv  eller  Orme  og  Insektlarver  til 
deres  Kyllinger,  eller  for  at  lave  en  svag  Fordybning  i 
Jorden  til  at  lægge  deres  Æg  i.  Hos  Talegalla-Hønsene 
fremtræder  vel  den  samme  Drift,  men  i  et  særegent  Øiemed 
og  med  en  saadan  Styrke,  at  den  hos  den  ovenfor  om- 
talte Unge  yttrede  sig  under  Forhold,  hvor  den  var  ganske 
overflødig.  Endelig  er  Æggenes  overordentlige  Størrelse 
og  den  fremmelige  Tilstand,  hvori  Ungerne  udklækkes, 
paafaldende,  skjøndt  i  fuldkommen  Overeensst^mmelse 
med  de  øvrige  Forhold.  For  at  kunne  grave  sig  ud  af 
det  temmelig  faste  Fængsel,  der  tjente  dem  til  Vugge, 
maae  de  være  store  og  stærke  d.  v.  s.  besidde  en  Grad 
af  Uddannelse,  som  de  unge  Fugle  ellers  først  pleie  at 
opnaae  længere  Tid  efter  Udklækningen.  Vi  kunne  bedst 
opfatte  Forholdet  ved  at  sammenligne  dem  med  deres 
Slægtninge,  vore  almindelige  Kyllinger.  Disse  kunne  rigtig- 
nok strax  løbe  om  og  søge  deres  Føde,  men  ere  endnu 
dunklædte  og  maae  derfor  ofte  søge  Ly  og  Varme  under 
Moderens   Vinger;    først   efter  nogle  Ugers   Forløb    ere 


212 

Fjerene  skudt  frem.  Talegalla -Kyllingen  optræder  der- 
imod strax  med  fuld  Fjerdragt,  hvilket  neppe  er  Til- 
fældet med  nogen  anden  Fugl.  For  at  dette  kan  naae  sig, 
maa  der  være  megen  Blomme  i  Ægget,  følgelig  maa 
dette  være -meget  stort,  hvilket  igjen  medfører  Sær- 
egenheder i  Beenbygningen,  navnlig  et  stort  og  rumme- 
ligt Bækken,  hvorigjennem  Ægget  jo  skal  gaae  for  at 
blive  lagt.  Saaledes  staaer  det  Ene  fuldkommen  i  Sam- 
stemning med  det  Andet ;  een  Afvigelse  fra  Regelen  med- 
føfrer  nødvendigviis  en  heel  Række  andre. 

Fuglenes  sædvanlige  Opfostringsmaade  er  saa  vel 
bekjendt,  og  frembyder  paa  den  anden  Side  saa  mange 
mindre  væsenlige  Forskjelligheder^^),  at  vi  her  ikke  ville 

'^)  Saadanne  Særegenheder  ere  f.  Ex.,  at  den  patagoniske  Pin- 
guin  slæber  sit  Æg  med  sig  i  en  Rugepose  mellem  Bagbenene; 
dernæst  det  velbekjendte  Forhold  med  Gøgen,  der  lader  sine  Æg 
udruge  af  andre  Fugle,  i  hvis  Rede  den  lægger  dem,  hvis  egne 
Unger  Gøgeungen  fortrænger,  og  som  ere  nærved  at  arbeide  sig 
fordærvede  for  at  forsyne  den  store  Slughals.  Mindre  bekjendt  er 
det  maaskee,  at  Grunden  dertil  er,  at  den  er  saa  længe  om  at 
lægge  sine  Æg,  at  de  ikke  kunne  udruges  samtidig,  hvorfor  den 
maa  lade  det  besørge  af  andre,  og  at  Æggets  Farve  er  forskjellig, 
men  altid  passer  til  Pleieforældrenes,  som  saa  meget  lettere  kunne 
komme  til  at  tage  Feil  af  Gøgens  og  deres  egne.  —  H5s  Odins- 
hønsene  (en  nordisk  Havsneppe- Slægt,  Phalaropus)  udruges  mod 
almindelig  Skik  og  Brug  Æggene  af  Hannerne.  Det  Samme  er 
Tilfældet  med  de  forskjellige  Strudse-Arter,  der  beboe  Syd- 
Amerika,  Afrika  og  NyhoUand  (men  ikke  med  den  indiske  Casuar). 
Dette  er  saamegct  mere  paafaldende,  som  Strudsen  lever  i  Poly- 
gami (med  flere  Hunner),  og  Hannen  hos  de  polygame  Fugle 
pleier  at  overlade  Alt  af  den  Art  til  Hunnen,  medens  den  her  tvert- 
imod  maa  ruge  for  dem  alle.  Man  har  forklaret  det  paa  den  Maade, 
at  Hunnerne  ere.  temmelig  længe  om  at  lægge  deres  Æg,  som 
derfor  vilde  fordærves,  hvis  de  ikke  lagde  dem  i  en  fælleds  Dynge, 
satte  en  Han  til  at  ruge  dem,  lagde  senere  en  ny  Dynge,  som  en 
anden  Han  maatte  ruge  o.  s.  v.  Maaskee  hænger  det  ogsaa  saa- 
ledes sammen,  at  om  Natten  trænge  Æggene  til  at  forsvares  af 
det  stærkere  Kjøn ;  det  skal  nemlig  være  om  Natten,  at  den  afrikanske 
Strudshan   ruger,    medens  Æggene  om  Dagen  ruges  af  Hunnen, 


213 

gaae  nærmere  ind  paa  den,  men  kun  dvæle  et  Øie- 
blik  ved  nogle  Forhold,  der  kunne  tjene  til  nærmere 
at  oplyse ,  hvad  vi  ovenfor  have  anftyrt  i  Anled- 
ning af  Talegallaernes  Æg  og  Unger.  Fugleæggets 
Sttjrrclse  staaer  i  det  Hele  ikke  i  noget  bestemt 
Forhold  til  Moderens,  men  til  den  Størrelse  og  Ud- 
dannelse, hvormed  Ungen  skal  fødes,  og  denne  afhænger 
igjcn  af  den  større  eller  mindre  Pleie,  der  vil  blive  den 
til  Deel  fra  Forældrenes  Side.  I  den  Henseende  skille 
Fuglene  sig  næsten  i  2  Flokke:  paa  den  ene  Side  staae 
Rovfugle,  Duer,  Spurve,  Sangfugle,  Ravne,  Stære,  Svaler 
og  alle  de  andre  saakaldte  Spurvefugle,  Gøge,  Spetter, 
Papegøier  o.  s.  v.  Disse  Fugle  lægge  temmelig  mange 
men  smaae  Æg,  der  kun  ruges  kort,  i  Gjennemsnit 
omtrent  14  Dage,  hvorfor  de  udklækkede  Unger  ogsaa 
ere  nøgne,  blinde  og  ude  af  Stand  til  at  støtte  paa 
deres  Been  eller  til  paa  nogen  Maade  at  hjælpe  sig  selv. 
Alt  det,  de  kunne,  er  at  strække  Halsen  i  Veiret,  spærre 
Gabet  op  og  sluge  den  Føde,  som  begge  Forældrene, 
ofte  med  megen  Anstrængelse ,  bringe  tilveie.  De 
blive  derfor  2 — 3  Uger  i  Reden  —  thi  alle  de  nævnte 
Fugle  bygge  Reder,  flere  af  dem  endog  meget  kunstige 
—  for  at  mades  og  varmes  af  Forældrene.  Anderledes 
forholder  det  sig  med  Høns,  Strudse,  Trapper,  Brok- 
fugle, Traner,  Snepper,  Vandhøns,  Ænder,  Gæs  og 
Lommer,  kort  sagt  med  de  Fugle,  der  færdes  og  ruge 
nede  paa  Jorden,  ikke  indrette  sig  nogen  virkelig  Rede, 
og  hvis  Unger  derfor  ere  langt  mere  udsatte  for  Efter- 
stræbelser end  de  Fugles,  der  udruges  i  tætte  Buske, 
hule  Stammer,  Træernes  Kroner  o.  s.  v.,  hvorfor  de  nævnte 


eller  i   den  varmere  Deel  af  Dagen  overlades  til  Sandets  Ophed- 
ning ved  Solvarmen. 


214 

„Jord-  og  Vandfugles"  Unger  maae  kunne  redde  sig  ved 
at  løbe  eller  svømme,  om  de  end  først  senere  lære  at 
flyve.  Nogle  af  disse  Fugle  lægge  kun  faae  Æg,  men 
andre  lægge  for  mange  til,  at  det  vilde  være  Moderen 
muligt  at  made  alle  sine  Unger,  især  da  hun  i  sin 
Omhu  for  Æg  og  Unger  slet  ikke  bliver  understøttet 
af  Hannen,  —  hvori  i  det  mindste  Hannerne  af  de  Fugle, 
som  leve  i  Fleerkoneri,  som  f.  Ex,  Hønsene  og  Trap- 
perne, da  ogsaa  ere  lovlig  undskyldte.  De  ovenfor 
nævnte  Fugle  lægge  derfor  større  Æg  og  ere  længe  om 
at  ruge  dem  (3  til  6  Uger),  men  saa  have  de  ogsaa  den 
Fornøielse  at  see  deres  Kyllinger,  Gæslinger,  Ællinger 
o.  s.  V.  komme  frem  som  Væsener,  der  ere  i  Stand  til  selv  at 
skaffe  sig  Føde  og  til  selv  at  frelse  sig,  om  de  end  i  begge 
Retninger  veiledes  og  oplæres  af  den  omhyggelige  Moder. 
—  Det  vilde  være  bekvemt  derefter  at  inddele  Fuglene 
i  2  Rækker*^),  naar  vi  blot  ikke  her  igjen  stødte  paa 
„Undtagelser  fra  Regelen",  idet  der  ikke  er  saa  ganske 
faae  Hønse-,  Vade-  og  Svømmefugle,  som  made  deres 
Unger,  der  som  nyfødte  ikke  ere  i  Stand  til  „atgaaeene". 
Men  vi  forstaae  let  denne  tilsyneladende  Undtagelse, 
naar  vi  lægge  Mærke  til,  at  disse  Fugle  ere  nødte  til  at 
opfylde  denne  Pligt,  fordi  deres  Unger  ere  forhindrede 
i  at  komme  bort,  inden  de  ere  flyvedygtige,  o:  inden 
Fjerene  ere  komne  fuldstændig  frem;  Forældrene  bygge 
nemlig  enten  Reder  i  Træer,  f.  Ex.  Heirerne,  Storkene 
og  de  saakaldte  „Aalekrager"  eller  Skarver,  eller  ruge 
paa  de  lodrette  Klippevægges  fremspringende  Rande 
eller  i  dybe  Huller  i  lodrette  Brinker,  saaledes  som  de 
nordiske  FugleJ^eldes  Beboere,  Suler,  Stormfugle,  Alker 


'*)  „Nesthocker"  (Insessores,  Altrices)  og  „Nestfliichtler"  (Autophagi, 
Præcoces). 


215 

og  Teister.  —  Mere  besynderligt  kunde  det  synes,  at 
Maagerne  ikke  lade  deres  Unger  sørge  for  sig  selv,  da 
disse  dog  i  Reglen  ere  udklækkede  paa  Jorden  tæt  ved 
Vandet  og  derfor  ogsaa  strax  kunne  løbe  om;  men  vi 
maac  betænke,  at  derfor  kunne  de  ikke  skafi'e  sig  deres 
Føde  paa  en  med  deres  Maagenatur  stenunende  Maade, 
nemlig  som  Rovdyr  eller  ved  at  skyde  ned  efter  den  i 
Vandet  fra  Luften  af.  Det  kunne  de  naturligviis  ikke, 
inden  de  have  faaet  Svingfjer,  og  saalænge  maae  de  for- 
sørges af  Forældrene. 

Naar  vi  til  sidst  ville  udvide  vor  Undersøgelse  til  Patte- 
dyrene, er  det  navnlig  for  at  see,  om  ikke  lignende  For- 
skjelligheder  som  de  nys  nævnte  hos  Fuglene,  ogsaa  skulde 
gjøre  sig  gjældende  hos  dem  trods  den  indbyrdes  Lighed, 
som  der  er  i  den  for  dem  alle  fælleds  Opfostringsmaade 
ved  Mælk,  der  afsondres  af  Mælkekjertlerne  i  Moderens 
Patter  eller  Yver.  For  at  overbevise  os  om,  at  der  gives 
Forskjellighedcr  i  de  nyfndte  Pattedyrs  Uddannelse  og 
derfor  ogsaa  i  den  Pleie,  som  de  udkræve,  behøve  vi  blot  at 
sammenligne  en  nyfødt  Hundehvalp  eller  Kattekilling 
med  et  nyfødt  Føl  eller  Kalv.  Hine  ere  blinde,  saa  godt 
som  nøgne  og  blive  først  nogle  Uger  efter  Fødselen  i 
Stand  til  at  følge  Moderen;  disse  forsøge  strax  at  støtte 
paa  Benene  og  kunne  faae  Dage  efter  Fødselen  gaae 
med  Moderen,  hvorhen  det  skal  være.  Som  de  første 
forholde  sig  de  andre  Rovdyr,  Muldvarpen,  Spidsmusene, 
Pindsvinet,  Mus  og  Rotter  o.  s.  v.,  kort  sagt  de  fleste 
Pattedyr  med  Poter  og  Kløer;  som  de  sidste  de  øvrige 
Pattedyr  med  Hove.  Det  er  ikke  vanskeligt  at  paavise  en 
Samstemning  mellem  denne  Forskjellighed  og  Modsætningen 
i  de  nævnte  Dyi"s  hele  Liv  og  Færd.  Hovdyrene  færdes, 
i  det  mindste  i  deres  oprindelige,  vilde  Tilstand,  meest  paa 


216 

aabne  Stepper  og  Bjergsletter,  hvor  de  intetsteds  finde 
et  Skjul,  og  selv  de,  der  holde  sig  til  Skovene,  kunne 
i  det  hoieste  i  det  tætte  Krat  have  et  kun  lidet  beskyttet 
og  let  opdaget  Lcie  for  sig  selv  og  deres  Unger;  og  da 
deres  bedste  Forsvarsmiddel  som  oftest  er  deres  rappe 
Been,  er  det  af  Vigtighed,  at  Kiddene  snart  kunne  led- 
sage dem  paa  Flugten.  De  andre  ovenfor  omtalte  Patte- 
dyr med  Poter  kunne  derimod  rede  sig  en  lun  Barsel- 
seng i  deres  Hule,  hvor  de  ikke  let  opdages  og  let  kunne 
forsvare  deres  spæde  Afkom,  tilmed  da  mange  af  dem 
„ikke  ere  gode  at  bides  med."  Hermed  stemmer  det 
ogsaa,  at  disse  Pattedyrs,  Drægtighed  kun  varer  8 — 9  Uger, 
Hovdyrenes  derimod  5 — 9  Maaneder  eller  endnu  længere,  og 
at  disse  sidste  oftest  kun  føde  1  eller  2  Unger,  hine  i 
Reglen  5  —  6,  ofte  mange  flere ^^).  En  kort  Drægtigheds- 
periode  er  især  nødvendig  for  de  Pattedyr,  der  som 
Gnaverne  yngle  flere  Gange  om  Aaret. 

De  Pattedyr,  der  fødes  allerspædest  og  efter  en 
meget  kort  Drægtighedsperiode  (ikke  engang  3  Uger) 
ere,  som  bekjendt.  Pungdyrene,  hvis  særegne  geogra- 
phiske  Forhold  ved  en  anden  Leilighed  (Side  25)  ere 
komne  paa  Tale.  Ungerne  ere  saa  smaae,  at  f.  Ex.  de 
Kænguruher,  der  naar  de  reise  sig  op,  ere  saa  høie  som 
en  voxen  Mand,  fode  Unger  af  1  Tommes  Længde,  og 
de  Pungrotter,  der  have  en  Størrelse  som  en  Kat,  som 
nyfødte  kun  ere  ^k  Tomme  lange.  Disse  spæde  Unger 
ere  blinde  og  nøgne  og  vise  kun  svage  Spor  til  Liv ;  det 
er  næsten  umuligt  at  gjenkjende  deres  senere  Form,  som 
om  det  var  Fostere,  der  vare  fødte  for  tidlig,  hvad  det 
paa  en  Maade  jo  ogsaa  er ;  Hovedet  er  stort  og  de  bitte 

^)  Dog  er  der  Undtagelser,  f.  Ex.  at  Bjørnen  efter  lidt  over  4  Maa- 
neders  Drægtighed  kaster  1 — 3  Unger,  Svinet  indtil  14, 


217 

smaae  Lemmer  og  Halen  bøiede  ind  under  Bugen. 
Moderen  tager  dem  med  Munden  og  lægger  dem 
til  Patterne  i  Pungen,  som  er  en  Udvidelse  af  Huden  om- 
kring disse  mellem  Bagbenene,  hvor  de  komme  til  at 
hænge  saa  fast  til  Pattevorterne,  derved  at  disse  svulme  op  i 
Munden  paa  dem,  at  man  ikke  kan  rive  dem  løs.  Der 
blive  de  nu  3  —  4  Maaneder,  indtil  Pungen  ikke  mere 
kan  rumme  dem;  de  have  nu  naact  en  Uddannelse,  der 
endog  er  skredet  videre  frem  end  den,  hvormed  andre  beslæg- 
tede Pattedyr  fødes ;  i  den  sidste  Tid  have  de  endog  jævnlig 
været  udenfor  Pungen  og  kun  søgt  tilbage  til  denne,  naar 
der  var  Fare  paa  Færde,  da  Moderen  skyndsomst  har 
puttet  dem  i  Posen  og  skyndt  sig  bort  med  dem  Uagtet 
enkelte  Arter  mangle  Pung,  har  dette  særegne  Opfostrings- 
forhold  dog  ogsaa  Gyldighed  for  dem;  Ungerne  hænge 
lige  godt  fast  ved  Patterne,  skjulte,  om  ikke  af  nogen 
Pung,  saa  dog  af  de  lange  Haar,  der  hænge  ned  fra 
den  Patterne  omgivende  Hudfold.  Men  med  Pungen  bort- 
falder rigtignok  den  ovenfor  omtalte  Maade  at  flytte  Un- 
gerne paa  den  Tid,  da  de  ere  saa  vidt,  at  de  have 
sluppet  Patterne,  men  dog  ikke  ganske  kunne  overlades  til 
deres  egne  Kræfter.  Dd  er  bekjendt,  at  disse  punglose 
Pungrotter  lade  deres  Unger  krybe  op  paa  deres  Ryg, 
hvor  de  holde  sig  fast  i  Moderens  Pelts  og  snoe  deres 
Haler  om  hendes. 

At  Pattedyrmødrene  for  en  Tid  føre  deres  Unger 
med  sig,  er  overhovedet  ikke  ualmindeligt ;  det  gjøre  f.  Ex. 
Aberne  og  Dovendyrene,  hvis  Uuger  holde  sig 
fast  paa  Ryggen  ved  den  tykke  Pelts,  og  Skjældyrene 
hvis  Unge  rider  paa  Moderens  Hale,  som  den  omslynger  med 
sine  Arme  og  Becn.  Naturligviis  kunne  hos  disse  Patte- 
dyr Ungerne  ikke  være  flere  end  een  eller  høist  to.    De 


2\B 

Pattedyr,  hvis  Opfostring  af  deres  Afkoin  bedst  kan 
sammenlignes  med  Pungdyrenes,  ere  Flagermusene, 
dog  med  den  Forskjel,  at  Ungerne  her  ere  forholdsviis 
uhyre  store.  Ved  at  boie  Halen  og  den  dermed  følgende 
Deel  af  Flyvehuden  op  mod  Brystet  danner  Hunnen  en 
Pose,  hvori  Ungerne  ved  Fijdselen  opfanges.  Uagtet 
deres  Størrelse,  ere  de  forholdsviis  kun  lidt  uddannede, 
navnlig  ere  Vingerne  saa  smaae  og  ufuldkomne  i  Forhold 
til  Kroppen,  at  der  hengaaer  flere  Uger,  inden  de  ere  til- 
strækkelig uddannede  til  at  kunne  flyve;  i  al  denne 
Tid  hænge  de  ved  Moderens  Bryst,  hvad  enten  hun  om 
Dagen  tilligemed  et  heelt  Selskab  af  andre  Mødre  i 
samme  Forfatning  hænger  ved  sine  Tommelklø^er,  skjult 
i  et  hult  Træ  eller  i  en  Krog  i  en  Hule  eller  et  for- 
faldent Taarn,  eller  hun  i  Morgen-  og  Aftenskumringen 
flyver  ud  for  at  fange  Insekter. 

At  adskillige  Pattedyr  ikke  indskrænke  sig  til  at  indrette 
simple  Huler,  udforede  med  Ho  eller  Uld,  saaledes  som  de 
fleste  Gnavere,  Insektædere  og  mindre  Eovdyr,  men  bygge 
virkelige  Keder  eller  Bygninger,  er  bekjendt  nok :  vi  skulle 
her  blot  minde  om  Bæverens  og  Bæverrottens  større  og  kun- 
stigere Boliger  og  om  Egernets,  Jiasselmusens  og  Havre- 
musens  simplere,  men  nydelige  Reder.  Da  disse  Bygninger 
imidlertid  ikke  alene  opføres  for  Afkommets,  men  ogsaa 
for  deres  egen  Skyld,  og  desuden  ofte  ere  beskrevne, 
ville  vi  ikke  gaae  nærmere  ind  paa  dem  her.  Ligeledes 
vilde  det  føre  os  altfor  langt  bort,  om  vi  vilde  indlade 
os  paa  at  omtale  de  særegne  Op  fostringsforhold,  som  vi 
maatte  kunne  udpege  hos  de  lavere  Dyr,  men  som  for- 
haabenlig  ved  andre  Lciligheder  kunne  komme  paa  Tale 
her  i  Tidskriftet. 


Bidraij  lil  den  anvendte  Zoologi. 

{Meddelte  af  Chr.  lAitken.) 


1.  Jllye  Huusdyr.  Der  er  i  Lobet  af  dette  Aar  (1854)  i 
Frankrig  bleven  stiftet  et  „societé  zoologique  d'acclimati- 
sation"  under  Forsæde  af  den  bert^mte  Zoolog  og  Medlem 
af  Institutet,  Geofiroy  St.  liilaire;  det  tæller  allerede  en  stor 
Mængde  Medlemmer,  blandt  hvilke  man  finder  mange  af 
Frankrigs  berømteste  Zoologer  og  Naturforskere  samt 
mange  berømte  Statsmænd,  Militaire,  diplomatiske  Agenter 
o.  s.  V.  Dets  Formaal  er  at  indføre,  acclimatisere  og 
domesticere  nyttige  Dyr  i  Frankrig  og  at  uddanne  de 
allerede  domesticerede  Racer  til  større  Fuldkommenhed. 
Hvis  det  lykkes  at  udrette  Noget  i  disse  Retninger,  vil 
dette  Selskab  ikke  alene  have  Krav  paa  Frankrigs,  men 
paa  hele  den  civiliserede  Verdens  Tak  og  Anerkj endelse; 
i  det  mindste  har  man  vel  Grund  til  at  haabe  en  ikke 
ringe  Forøgelse  af  National  velstanden  ved  det  Opsving, 
som  Q vægavl.  Agerbrug,  Fiskeri  og  forskjellige  Industri- 
grene derved  ville  kunne  faae.  De  Herrer  St.  Hilaire 
og  Richard  (du  C  an  tal)  have  i  de  Foredrag,  hvor- 
med de  aabnede  det  nævnte  Selskabs  Forhandlinger,  med 
Rette  udhævet,  hvor  lidt  der  fra  det  Oifentliges  Side 
er  gjort  for  at  indføre  og  anvende  fremmede  nyttige  Dyr 
i  Modsætning  til,  hvad  der  i  samme  Retning  er  gjort  for 


220 

at  udvide  og  forøge  denFordeel,  vi  drage  af  Planteriget, 
og  hvor  besynderligt  det  er,  at  der  i  de  sidste  Aarhim- 
dreder  siden  Amerikas  Opdagelse,  og  efter  at  saa  mang- 
foldige nye  Landstrækninger  ere  blevne  tilgængelige  for 
Europæerne,  dog  saa  godt  som  ikke  er  bleven  indført  et 
eneste  nyt  Husdyr  i  Europa,  men  at]  næsten  alle  vore 
Husdyrs  Tæmmelse  skriver  sig  fra  den  graae  Oldtid. 
Det  lader  sig  ikke  nægte,  at  der  er  al  Sandsynliglied 
for,  at  Amerika,  Afrika  og  Australien  maae  kunne  for- 
syne Europa  med  ikke  faae  Dyr,  der  kunne  lade  sig 
tæmme  og  overflytte  til  en  anden  Verdensdeel,  lige  saa 
godt  som  det  i  sin  Tid  har  kunnet  lade  sig  gjøre  med 
vore  nærværende  Husdyr,  hvoraf  jo  mange  siden  have 
fulgt  Mennesket  Jorden  rundt.  Der  vil  være  mange 
Vanskeligheder  at  overvinde;  uden  nøie  Kundskab  til 
de  paagjældende  Dyrs  Liv  og  Natur  vil  det  ikke  lykkes, 
eller  Udfaldet  vil  maaskee  blive  mindre  fordeelagtigt,  end 
man  fra  først  af  havde  troet,  men  paa  den  anden  Side 
synes  det  ikke  for  dristigt  at  knytte  gode  Forhaabninger 
til  Stiftelsen  af  hint  Selskab,  hvortil  vi  troe,  at  man  kan 
lykønske  Frankrig  og  Europa. 

Vi  skulle  kortelig  dvæle  ved  nogle  af  de  Gjenstande, 
der  have  været  under  Forhandling  i  de  første  Møder  af 
det  nævnte  Selskab.  —  Ved  Prof.  S  a  c  c  i  Neuchatel  blev 
dets  Opmærksomhed  henvendt  paa  det  Hensigtsmæsige 
i  at  forsøge  at  indføre  og  ac'climatisere  Angora-Geden, 
der  baade  har  den  sædvanlige  Geds  gode  Egenskaber, 
navnligen  den  af  samme  Mængde  Foder  at  levere  25  p.  C 
mere  Mælk  end  Koen,  og  tillige  den  berømte  fortrinlige  Uld 
og  et  velsmagende  Kjød.  Den  i  den  Anledning  nedsatte 
Commission  har  ogsaa  tilraadt  at  gjøre  Forsøget,  men 
dog   først  gjennem  de   diplomatiske  Agenter  i  Orienten 


22l 

eller  paa  anden  Maade  at  skaffe  de  fornødne  Oplysninger 
om  Angora- Gedens  Levemaadc  og  Behandling  i  sin 
Hjemstavn,  om  de  Naturforhold,  hvorunder  den  lever, 
for  muligviis  at  finde  tilsvarende  Forhold  i  Frankrig, 
samt  om  de  Racer,  der  maatte  ansees  for  de  bedst  skik- 
kede til  at  overflyttes  til  Europft. 

Yak  Bøffelen  (Bos  grunniens)  har  hjemme  i  det 
thibetanske  Høiland,  hvor  den  baade  forekommer  vild  og 
tæmmet  og  er  et  overmaade  vigtigt  Last-  og  Husdyr  lige 
som  Oxen  og  Bøffelen  i  andre  Lande;  dertil  kommer 
endnu,  at  den  har  en  meget  lang  og  rig  Vinteruld,  der 
benyttes  ligesom  Faarets  Uld  hos  os.  ^)  Dette  Dyr  vil 
man  nu  forsøge  at  acclimatisere  i  Frankrigs  Bjergegne; 
Hr.  Montigny,  Consul  i  Chang-Hai  i  China,  er  i  dette 
Foraar  ankommet  til  Paris  med  en  Hjord  af  11  Stykker 
foruden  en  Bastard  af  en  Yak  og  en  almindelig  Oxe. 
En  Deel  af  dem  ere  forblevne  i  Jardin  des  plantes, 
andre  sendte  til  Medlemmer  af  Selskabet  i  de  bjergige 
Egne  af  Frankrig. 

Hr.  Linden,  Du'ecteur  for  den  kongelige  zoologiske 
og  Agerdyrkningshave  i  Bruxelles,  har  meddeelt  Sel- 
skabet, at  den  brasilianske  Tapir  ofte  benyttes  som 
Lastdyr  i  de  brasilianske  Provindser  Minas- Novas  og 
Goyaz;  den  skal  være  let  at  tæmme,  vise  Forstand  og 
Hengivenhed  og  kunne  bære  meer  end  et  Mulæsel.  Maa- 
skee  vil  det  dog  være  lettere  i  Europa  at  acclimatisere 
Andestapiren,   der  er  vant  til  et  koldere  Clima. 

Den  franske  Silkeavl  er  som  bekjendt  meget  be- 
tydelig   og  beskjæftiger    navnlig   den  fattigere  Almue  i 


*)  En  anden  Eiendoramelighed  ved  dette  Dyr  er  dets  Haft,  der  ligner 
en  Hestehale;  de  tyrkiske  Standarter  skulle  være  Yak-  og  ikke 
Hestehaler. 


222 

Syden;  der  produceres  aarlig  Silke  til  en  Værdi  af  over 
300  Millioner  og  ^/lo  deraf  avles  af  den  simple  Bonde- 
stand. Det  gav  derfor  Anledning  til  megen  Bekymring, 
at  den  franske  Silkeavl  i  den  senere  Tid  gik  i  den  Grad 
tilbage,  ved  at  Silkeormene  tabte  i  Godhed  o:  i  Spindets 
Finhed  og  Mængde,  at  man  saae  sig  nødt  til  at  forskrive 
Æg  fra  Italien,  hvis  Silke  forhen  stod  tilbage  for  den 
franske.  Man  har  nu  ad  en  doppelt  Vel  søgt  at  ophjælpe 
den  indenlandske  Silkeavl,  deels  ved  „l'institut  séricicole"  i 
Saint-Tulle,  der  dirigeres  af  Hr.  EugéneRobert,og  hvor 
Eleverne  oplæres  saavel  theoretisk  som  praktisk  i  Silke- 
sommerfuglens Kultur,  deels  har  Hr.  Guerin-Meneville 
o.  A.  beskjæftiget  sig  med  at  studere  og  acclimatisere  for- 
skjellige  indiske  og  americanske  Bombyx- Arter,  der  give 
en  god  og  rigelig  Silke. 

2.  Kunstig  Fiskeopdrætning.  Denne  vigtige 
Gjenstand  har  ogaa  været  under  Forhandling  i  det  nævnte 
Selskab.  Vore  Læsere  ville  maaskee  enten  af  Prof.  Krøyers 
lille  Skrift  om  denne  Gjenstand  eller  af  den  Beretning, 
som  nærværende  Meddeler  tidligere  i  sidste  Hefte  af  „Dansk 
Tidskrift"  har  givet  af  den  franske  Comitees  Beretning  til 
Indenrigsministeren,  være  bekjendt  med,  paa  hvad  Stand- 
punkt denne  Sag  stod  for  et  Par  Aar  siden.  Den  stadige 
Aftagen  af  de  ferske  Vandes  Fiskerigdom,  der  var  en 
Følge  af  deres  Anvendelse  til  Industrianlæg,  Befaring 
med  Dampbaade  og  andre  Forstyrrelser  i  Yngelens  Ud- 
vikling —  foruden  at  Oversvømmelser  ogsaa  i  den  Hen- 
seende gjorde  megen  Skade  —  ledte  saavel  Videnskabs- 
mænd som  Fiskere  til  at  forsøge  at  ophjælpe  Fiskeavlen 
ved  at  tage  sig  af  Æggenes  Befrugtning  og  sikkre  Yn- 
gelens Opdrætning,  som,  naar  den  er  overladt  til  Naturens 
egne  Kræfter,  er  udsat  for  megen  Ulempe  og  Fortrædi- 


22S 

gelse.  Den  Fremgangsmaade,  der  herved  er  bleven  an- 
vendt, deels  rundt  omkring  i  Frankrig,  deels  i  det  store 
„etablissement  de  pisciculture"  i  Hiiningen,  var  at  trykke 
paa  Bugen  af  de  med  Rogrt  (Æg)  og  Mælke  (Sæd)  fyldte 
Hun-  og  Hanfiske  og  derved  bringe  de  modne  For- 
pi  antningsstoffer  til  at  flyde  ud  og  blandes  i  et  Tinkar 
med  Grus  og  Smaasteen  paa  Bunden  og  Huller  i 
Siderne;  man  hensatte  da  disse  Kar  i  rindende  Vand, 
saae  engang  imellem  til  dem  og  rensede  Æggene  ved 
med  en  Penne^er  at  borttage  de  fordærvede  Æg  og  de 
Vandplanter  og  Smaadyr,  der  maatte  have  skaffet  sig 
Indpas  med  det  gjennem  Karret  flydende  Vand.  Men 
denne  Fremgangsmaade  leed  af  flere  Mangler,  saasom  at 
man  derved  ikke  fik  Nytte  af  alle  de  Forplantningsstoffer, 
som  Fiskene  formaae  at  yde,  da  meget  af  det,  der  trykkes 
ud,  endnu  ikke  er  modent;  at  Vandet  forer  meget  Dynd 
og  Kim  til  Vandplanter  og  smaae  Vanddyr  med  ind  i 
Karret,  hvorved  mange  Æg  gaae  til  Grunde;  hellerikke 
kan  man  komme  til  at  borttage  disse  Snyltegjæster 
uden  at  forstyrre  Æggene  og  rode  dem  ned  i  Gruset; 
og  endelig  er  det  ubekvemt  at  tumle  med  eller  komme 
til  sit  Apparat  ude  i  Bæltken. 

Hr.  Skovinspecteur  Mi  11  et  i  Frankrig  har  der- 
imod fundet  paa  at  forbedre  Fremgangsmaaden  be- 
tydeligt; han  lader  Befrugtningen  foregaae  af  sig  selv 
i  et  Slags  Bure  eller  Hyttefade ,  hvori  der  er  an- 
bragt et  løst  Gulv,  vævet  af  Hestehaar  eller  Staaltraad, 
paa  hvilket  de  befrugtede  Æg  falde  ned.  Æggene  tages 
saa  ud  og  anbringes  i  det  til  Opdrætningen  bestemte 
Apparat,  hvortil  man  i  rindende  Vand  kan  anvende  en 
Si  af  Hestehaar  eller  Staaltraad  med  Laag;  Æggene 
lægges  paa  Bunden  af  Sien  uden  noget  Lag  Grus;  ved 


224 

Stene  eller  Flydere  kan  man  holde  den  under  Vandet  eller  paa 
Overfladen,  eftersom  det  Eneeller  det  Andet  bedst  passer  for 
Fiskenes  Natur,  og  ved  Hjælp  af  en  Snor  kan  man  hale  den 
i  Land  forat  undersøge  den.  I  stillestaaende  Vand  kan  man 
udklække  Æggene  i  Kummer  med  Vandplanter,  som 
holde  Vandet  frisk.  —  Men  man  kan  ogsaa  meget  nemt 
udføre  den  hele  Udklækning  hjemme  i  sin  Stue  med 
et  simpelt  Apparat,  der  kun  koster  6  fros.  og  kun  udfordrer 
^/ss  Times  Arbeide  hver  Dag.  Dette  Apparat  bestaaer  i 
et  Filtr erkar  (paa  30  k  35  Potter),  paa  Bunden  af 
hvilket  der  findes  over  hinanden  Lag  af  Kul,  Sand  og 
Grus,  fra  hvilke  Vandet  gjennem  en  Hane  langsomt 
(2 — 3  Potter  i  Timen)  drypper  ned  i  en  Kumme,  hvori 
der  over  hinanden  er  anbragt  flere  løse  Hammer,  hver 
med  et  udspændt  Næt  af  Hestehaar,  Silke,  Staaltraad, 
Vidier,  Canvas  eller  sligt,  der  med  Lethed  kunne  løftes 
ud,  naar  man  vil  rense  dem  og  borttage  de  muligviis  be- 
dærvede Æg  eller  flytte  de  udklækkede  Fiske.  Fra  denne 
Udklækningskumme  ledes  Vandet  igjen  bort  gjennem 
en  Hane  til  et  tredie  Kar,  hvor  det  samles,  og  hvor- 
fra det  kan  heldes  tilbage  i  Filtrerkaret  igjen ,  da 
man  godt  kan  benytte  det  samme  Vand  flere  Gange, 
eftersom  Filtreringen  holder  det  friskt  og  reent.  Man  kan 
ogsaa  forbinde  flere  saadanne  Kummer,  enten  i  Række 
eller  ovenpaa  hinanden,  og  lade  Vandet  løbe  fra  den 
ene  ned  i  den  anden.  Men  med  et  enkelt  Aj^parat 
(hvorved  der  ikke  er  andet  at  gjøre,  end  at  helde 
det  afløbne  Vand  om  paa  Filtret  en  Gang  hver  Morgen  og 
Aften  og  at  rense  Nættene  med  enTan'g  for  de  faae  be- 
dærvede Æg)  staaende  paa  sin  Kakkelovn  har  Hr. 
Millet  i  nogle  Uger  udklækket  omtrent  25,000  Lax-  og 
Forel-Unger.     Alt  som  de  forskjellige  Fiskes  Legetid  ind- 


225 

finder  sig,  vil  man  i  Løbet  af  et  Aar  dermed  kunne  udklække 
over  100,000  unge  Kvabber,  Gedder,  Stamsild,  Aborrer, 
Karper,  Sudere,  Barber  o.  s.  v.  Efter  Udklækningen 
kan  Fiskeyngelen  blive  i  Kummerne  indtil,  at  den  Blom- 
mesæk, hvormed  Fisken  fodes,  er  forsvunden,  og  dens 
Indhold  fortæret;  saa  maae  de  „plantes  ud"  o:  anbringes 
i  de  Vande,  som  man  vil  forsyne  med  Fisk;  de  unge 
Fiske  ere  da  meget  vævre  og  undgaae  lettere  de  Fa- 
rer, der  true  dem,  end  senere.  Man  har  desuden  slet 
ingen  Uleilighed  med  at  fore  dem,  og  de  lide  ikke 
saa  meget  ved  at  skulle  forandre  Opholdsted  og  Føde, 
men  vænne  sig  lettere  til  deres  nye  Hjem;  endelig  er 
det  baade  vanskeligere  og  dyrere  at  transportere  dem 
fra  et  Sted  til  et  andet ,  naar  de  først  ere  blevne 
større.  —  Hr.  Millet  har  anvendt  sin  Methode  paa  mange 
Ferskvande  i  Departementerne  Aisne  og  Eure,  og  Er- 
faringen har  tilstrækkelig  godtgjort  dens  Hensigtsmæsig- 
hed.  Den  nedsatte  Kommission  har  derfor  foreslaaet 
Skov-og  Vand-Administrationen  at  forsyne  de  ved  Flod- 
politiet ansatte  Betjente  med  Hi-.  Millets  Apparater  og 
saaledes  organisere  en  storartet  Ophjælpning  af  Fiske- 
mængden i  de  Ferskvande,  der  staae  under  hin  Besty- 
relses Inspection  —  en  Oplijælpning,  der  som  vi  have 
seet,  vil  kunne  skaffes  yderst  billigt,  og  som  haabes 
at  kunne  betale  sig  i  den  Grad,  at  de  samme  Vande, 
der  nu  kun  give  en  Forpagtningsafgift  af  521,000  fros., 
ville  kunne  give  en  Indtægt  af  5  Millioner  francs. 

Om  Enkelthederne  ved  Fremgangsmaaden  har  der 
været  nogen  Uenighed  mellem  Dhrr.  Millet  og  Coste. 
Den  sidste  yttrede  sig  for,  at  Leerkar  med  Vidieflet- 
ninger  vare  at  foretrækkke  for  Metalkar  og  Staaltraadsnet, 
eller  at  disse  i  det  mindste  skulde  emailleres  eller  lakeres, 


226 

hvorimod  Hr.  Millet  forsikkrer,  at  Vidlefletninger  raadne 
i  Vandet  og  foranledige  Udvikling  af  Vandplanter,  og 
anbefaler  Eedskaber  af  galvaniseret  Metaltraad.  M.H.t. 
det  rette  Tidspunkt  til  at  transportere  befrugtet  Fiske- 
rogn anbefales  det  hverken  at  forsende  dem  strax  efter,  at 
Fosteret  er  bleven  synligt  i  Ægget,  da  det  paa  den  Tid  er 
meget  fintfølende  mod  Forandringer,  eller  mod  Slutnin- 
gen af  Udklækningsperioden  (d.  v.  s.  kort  forend  Fi- 
sken skal  forlade  Æget),  da  Æggene  paa  den  Tid  let 
gaae  itu;  ikke  heller  at  forsende  dem  i  Græs,  som  let 
raadner,  og  hvorfra  det  er  vanskeligt  at  faae  Æggene 
skilte  igjen.  Helst  maa  man  forsende  dem  midt  i  eller 
i  ^/s  af  Udklækningsperioden,  naar  Øinene  vise  sig  som 
2  sorte  Prikker.  Men  er  man  nødt  til  at  flytte  dem 
tidligere,  da  er  det  bedst  at  anbringe  Æggene  strax 
efter  Befrugtningen  i  flade  Æsker  mellem  Lag  af  vaadt 
Linned,  som  man,  naar  de  have  naaet  deres  Besemmelses- 
sted,  forsigtig  skyller  ud  i  Udklækningskummen;  man 
kan  komme  Lag  af  fugtigt  og  reent  Mos ,  Svampe, 
Tørvejord  eller  Leerjord  imellem.  Paa  den  Maade  kan 
man  sende  Æg  paa  20 — 25  Dages  Eeiser,  uden  at  de 
fordærves. 


Om  Naturkræfternes  gjeiisidige  Forhold. 

(Efter  Helmlioltz:     „Ueber  die  Wexelwirkung  der  Naturkrftfte".) 

(Ved  Julius  Thomsen.) 


I. 

11  aturvidenskabernes  hurtige  Udvikling  i  Begyndelsen 
af  den  nyere  Tid  udøvede  en  mægtig  Indflydelse  paa  de 
praktiske  Kunster ,  der  have  deres  Eod  i  disse.  For  en 
Deel  geraadede  imidlertid  disse  Kunster  paa  Afveie, 
idet  de,  overraskede  ved  deres  egen  Fremgang,  antoge 
det  for  muligt  at  løse  enhver  Opgave  og  derfor  strax 
kastede  sig  over  de  vanskeligste.  Man  vilde  saaledes 
efterligne  Mennesker  og  Dyr  ved  meehaniske  Figurer 
og  forfulgte  dette  Formaal  med  overordentlig  Udholden- 
hed. Vaucansons  And,  der  kunde  spise  og  fordøie, 
Meisters  Fløitespiller  med  bevægelige  Fingre,  en  skri- 
vende Dreng  af  den  ældre  og  en  Klaveerspillerinde  af 
den  yngre  Droz,  hvilken  sidste  Figur  besad  den  for  Be- 
gyndere almindelige  Feil  at  følge  Fingrenes  Bevægelse 
med  Øinene,  men  tillige  saamegen  Dannelse,  at  den  efter 
endt  Spil  reiste  sig  op  for  at  gjøre  Tilhørerne  en  Com- 
pliraent,  —  alle  disse  Figurer  vakte  med  Rette  Datidens 
Forbauselse.  Det  kunde  forekomme  os  ubegribeligt,  at 
saadanne  Mænd,  der  i  Talent  fuldkommen  kunde  maale 
sig  med  Nutidens  kløgtigste  Hoveder,  anvendte  en  saa 
overordentlig  Tid  og  Møie  paa  Fremstillingen  af  Auto- 
mater, der  for  os  kun  bære  Præget  af  et  storartet  Lege- 

15* 


228 

tøi,  hvis  vi  ikke  vidste,  at  de  for  Alvor  havde  ventet 
at  kunne  naae  deres  Øiemed.  Den  ovennævnte  skrivende 
Dreng  blev  for  nogle  Aar  tilbage  offentligt  fremvist  i 
Tydskland;  dens  Maskineri  er  saa  Rammensat,  at  der 
horer  meer  end  et  almindeligt  Hoved  til  endog  kun  at 
gjætte,  paa  hvilken  Maade  den  virker.  Hvor  skuf- 
fende disse  Automater  maae  have  været  for  Datidens 
Mennesker,  fremgaaer  deraf,  at  denne  Figur  og  dens 
Bygmester,  mistænkte  for  Trolddom,  i  lang  Tid  hensad 
i  den  spanske  Inquisitions  Fængsler,  fordi  den  saae  alt- 
for menneskelig  ud,  til  at  man  kunde  troe,  at  den  var 
bleven  til  paa  en  naturlig  Maade.  Det  har  maaskee 
været  disse  Mechanikeres  Hensigt  at  bygge  Maskiner, 
der  besad  en  Tjeners  gode  Egenskaber  i  Forening  med 
en  Maskines  Regelmæssighed  og  Varighed;  nu  derimod 
er  Bestræbelsen  en  ganske  anden;  thi  det  gjelder  ikke 
Båere  om  at  fremstille  Maskiner,  der  udføre  et  Menneskes 
mangfoldige  Bevægelser;  man  fordrer  kun  een  Bevægelse, 
een  Virkning  af  Maskinen,  men  den  maa  kunne  erstatte 
mangfoldige  Menneskers  Kraft. 

Af  disse  Forsøg  paa  at  eftergjøre  levende  Væsener 
fremgik  en  anden  Stræben,  der  fik  samme  Betydning 
for  det  syttende  og  attende  Aarhundrede  som  „de  Vises 
Steen"  for  de  tidligere,  og  dens  Formaal  var  at  fremstille 
et  „Perpetuum  mobile."  Man  forstod  derved  en  Maskine, 
Bom  kunde  holde  sig  i  Bevægelse  og  selv  skabe  den 
dertil  nødvendige  Kraft,  uden  at  man  nogensinde  behøvede 
at  trække  den  op  eller  lade  Vand,  Vind  eller  andre 
Kræfter  vedvarende  indvirke  paa  den.  Det  dyriske  Le- 
geme syntes  i  Almindelighed  at  svare  til  Ideen  om  et 
saadant  Apparat;  thi  det  kunne  bevæge  sig  og  arbeide, 
saalænge  det  levede,  uden  at  blive  sat  i  Bevægelse  ved 


229 

ydre  Kræfter.  At  det  levende  Væsen  maatte  tage  Føde 
til  sig  i  Forhold  til  det  Arbeide,  det  skulde  foiTette, 
var  endnu  ikke  rigtigt  opfattet;  thi  Næringen  syntes  kun 
nodvendig  til  ligesom  at  smøre  Hjulene  i  den  dyriske 
Maskine  og  erstatte  de  afslidte  Dele.  At  Kraften  ud- 
viklede sig  af  sig  selv,  syntes  tvertimod  ganske  eien- 
dommeligt  for  de  levende  Væsner,  og  vilde  man  altsaa 
eftergjøre  Mennesker,  maatte  man  først  udfinde  et  Perpe- 
tuum mobile. 

Eli  af  de  vigtigste  Drivfjedi'e  i  Bestræbelserne  for 
Tilveiebringelsen  af  en  saadan  Maskine  laa  netop  deri,  at 
denne  vilde  blive  en  uudtømmelig  Kilde  til  Arbeidskraft; 
men  Arbeide  er  Penge,  og  Problemet  var  saaledes  det 
samme,  som  i  flere  Aarhundrede  havde  beekjæftiget  an- 
dre Dele  af  Videnskaben,  nemlig  det,  at  gjøre  Penge  af 
Intet;  det  var  de  Vises  Steen  med  dens  gulddannede 
Kraft,  der  i  en  forandret  Skikkelse  atter  lagde  Beslag 
paa  Mangfoldiges  hele  Virksomhed. 

Det  gik  med  det  søgte  Perpetuum  mobile  som  med 
de  Vises  Steen;  Alle  søgte,  men  Ingen  fandt  det.  Vel 
vare  der  nu  og  da  Nogle,  der  pralede  af  deres  Opda- 
gelser og  forkyndte  Verden,  at  de  havde  naaet  deres 
Maal ;  men  saare  snart  viste  det  sig  at  være  Bedrag,  saa 
at  Interessen  for  denne  Opgave  efterhaanden  aftog,  til- 
med da  den  mathematiske  Mechanik  efterhaanden  arbei- 
dede  sig  igjennem  de  herhenhørende  Problemer  og.  endte 
med  at  bevise,  at  et  Perpetuum  mobile  var  umuligt, 
idetmindste  forsaavidt  som  man  kun  vilde  anvende  reent 
mechaniske  Kræfter. 

Vi  ville  forsøge  paa  at  følge  disse  sidste  Under- 
søgelsers Enkeltheder  og  begynde  med  at  opstille  det 
Spørgsmaal :  Hvorledes  maaler  man  den  Arbeidsmængde, 


230 

som  en  Maskine  er  istand  til  at  udvikle,  og  hvorledes 
kunne  forskjellige  Maskiner  i  denne  Henseende  sammen- 
lignes ? 

Det  vil  være  nødvendigt  for  nogle  Øieblikke  at  be- 
træde de  mathematisk-mechaniske  Begrebers  mindre  til- 
talende Gebet  for  at  kunne  naae  et  Standpunkt,  fra  hvil- 
ket en  mere  lønnende  Udsigt  vil  aabne  sig;  det  Punkt, 
hvor  vi  begynde  vore  Undersøgelser,  nemlig  en  Vand- 
mølle med  Ilammerværk,  synes  maaskee  taaleligt  roman- 
tisk; men  vi  maae  dog  give  x\fkald  paa  den  mørke  af 
skovklædte  Bakker  omringede  Dal,  den  skummende  Bæk 
og  den  funklende  Esse  med  dens  sorte  CyclopskikkelsQr 
for  at  henvende  vor  hele  Opmærksomhed  paa  det  min- 
dre poetiske  Maskinerie.  Dette  bliver  drevet  af  et  Vand- 
hjul, som  sættes  i  Bevægelse  ved  nedstyrtende  Vand- 
masser; Vandhjulets  Axe  har  paa  visse  Steder  frem- 
springende Dele,  Knopper,  som  under  Hjulets  Omdrci- 
ning  tage  fat  i  den  tunge  Hammer  for  at  løfte  den  og 
atter  lade  den  falde  ned  paa  det  Jern,  der  skal  bear- 
beides.  Maskinens  Arbeide  bestaaer  altsaa  deri,  at  den 
maa  løfte  Hammerens  hele  V^ægt.  Under  forresten  lige 
Forhold,  vil  der  altsaa  fordres  en  desto  større  Arbeids- 
mængde,  jo  tungere  Hammeren  er;  forøges  Hammerens 
Vægt  til  det  doppelte,  maa  ogsaa  Maskinen  anvende 
doppelt  saamegen  Kraft  for  at  hæve  den.  Men  den 
Virkning ,  som  Hammeren  formaaer  at  udøve  afhænger 
ikke  alene  af  dens  Vægt,  men  ogsaa  af  den  Høide,  fra 
hvilken  den  falder:  naar  den  falder  fra  to  Fods  Høide, 
vil  den  virke  stærkere,  end  naar  den  kun  falder  igjennem 
den  halve  Høide.  Det  er  tillige  indlysende,  at,  naar 
Maskinen  har  løftet  Hammeren  indtil  en  Høide  af  een 
Fod,    vil    en    Arbeidsmængde,    der    er  ligesaa  stor  som 


231 

den  dertil  forbrugte,  være  nødvendig  for  at  lofte  den 
endnu  en  Fod.  Størrelsen  af  dat  Arbeide,  som  Maski- 
nen skal  forrette,  stiger  altsaa  baade  med  Hammerens 
Vægt  og  med  den  Høide,  til  hvilken  den  skal  løftes;  til 
at  lofte  en  Hammer  af  eet  Centners  Vægt  til  to  Fods 
Høide  udfordres  en  ligesaa  stor  Arbeidsmængde,  som  til 
at  lofte  en  dobbelt  saa  tung  Hammer  indtil  en  Høide  af 
een  Fod,  hvorimod  Arbeidsmængden  vil  være  det  Dob- 
belte, naar  enten  Hammerens  Vægt  er  fire  Centner  og 
Høide  een  Fod,  eller  hiin  eet  Centner  og  denne  fire  Fod. 
Arbeidet  maales  i  alle  Tilfælde  ved  Productet  af  det 
løftede  Legemes  Vægt  og  den  Høide,  hvortil  det  er 
løftet;  Vægten  udtrykkes  i  Pund,  Hoiden  i  Fod,  og 
Productet  kaldes  Pundfod.  Til  at  løfte  100  Pund  igjen- 
nem  10  Fods  Høide  udfordres  altsaa  en  Arbeidsmængde 
af  1000  Pundfod,  det  vil  sige  en  1000  Gange  saa  stor 
Ai-beidsmængde  som  til  at  løfte  eet  Pund  igjennem  en 
Høide  af  een  Fod. 

Vandhjulet,  hvis  Arbeide  bestaaer  i  at  løfte  den 
tunge  Hammer,  modtager  sin  Arbeidskraft  fra  den  Vand- 
masse, som  styi-ter  ned  over  eller  under  det.  Nu  lære 
de  overecnsstemmende  Resultater  af  Theori  og  Erfaring, 
at,  naar  en  Vægt  af  eet  Centner  skal  løftes  een  Fod  i 
Veiret,  kan  denne  Kraft  kun  opnaaes  derved,  at  i  det 
mindste  eet  Centner  Vand  falder  fra  en  Høide  af  een 
Fod,  eller  hvad  der  er  ligegjeldende  dermed,  to  Centner 
Vand  igjennem  en  halv  Fod  eller  fire  Centner  igjennem 
en  qvart  Fod.  Naar  man  altsaa  multiplicerer  Vægten  af 
det  faldende  Vand  med  Høiden,  igjennem  hvilken  det 
falder,  saa  angiver  Productet  i  Pundfod  Størrelsen  af 
det  Arbeide,  som  Maskinen  i  heldigste  Tilfælde  vil  kunne 
forrette.      1  Virkeligheden  opnaaes  nu  aldrig  dette  For- 


232 

hold;  endeel  af  det  faldende  Yands  Arbeidskraft  lader 
man  altid  ubenyttet  gaae  tabt,  da  man  i  modsat  Tilfælde 
maatte  give  Hjulet  en  overordentlig  ringe  Hastighed, 
hvorved  man  vil  tabe  mere  i  Tid,  end  der  kunde  vindes 
i  Arbeide. 

Det  fortjener  at  bemærkes,  at  dette  Forhold  ikke 
forandres  derved,  at  man,  istedetfor  at  lade  Vandhjulets 
Axe  indvirke  ligefrem  paa  Hammeren,  først  overfører 
Bevægelsen  paa  Tandhjul,  Tridser,  Skruer  uden  Ende 
eller  andre  Maskiner,  og  dernæst  lader  det  sidste  Led  af 
det  sammensatte  Maskinerie  virke  paa  Hammeren,  thi  man 
vil  derved  Intet  vinde  i  Arbeidsmængde.  Vel  kan  man 
paa  denne  Maade  indrette  et  Vandværk,  der  i  sin  simple 
Tilstand  kun  formaaer  at  løfte  en  Hammer  af  eet  Cent- 
ners  Vægt,  saaledes,  at  det  vil  kunne  fore  en  ti  Gange 
saa  tung  Hammer;  men  Følgen  vil  være  den,  at  enten 
Høiden,  til  hvilken  denne  løftes,  kun  bliver  enTiendeel 
af  den  oprindelige,  eller  Tiden,  som  medgaaer  til  hvert 
Hammerslag,  vil  blive  ti  Gange  saa  lang  som  tidligere; 
thi  i  en  vis  given  Tid  vil  den  samme  Vandmængde 
altid  kun  forrette  et  bestemt  Arbeide. 

Vor  Maskine  har  altsaa  benyttet  det  faldende  Vands 
Tyngde  for  derved  at  løfte  Hammeren  og  overvinde 
dens  Tyngde;  naar  den  har  hævet  Hammeren  til  en 
vis  Høide,  vil  denne  falde  ned  paa  de  Metalmasser, 
8om  skulle  forarbeides.  Hvorledes,  vil  man  maaskee 
spørge,  kan  Hammeren  udøve  en  større  Virkning  ved 
at  falde  paa  den  underliggende  Metalmasse,  end  naar 
den  kun  hviler  paa  den  og  virker  ved  sit  Tryk,  og 
hvorfor  voxer  dens  Magt  ved  en  større  Faldhøide?  Det 
hidrører  derfra,  at  Hammeren,  i  det  Øieblik  den  i  sit  Fald 
kommer  i  Berøring  med  den  underliggende  Metalmasse, 


233 

endnu  besidder  netop  den  samme  Arbeidsmængde,  som 
der  er  medgaaet  for  at  løfte  den  til  den  fulde  Høide, 
fra  hvilken  den  er  faldet;  at  det  forholder  sig  saaledee, 
er  let  at  vise. 

Naar  man  f.  Ex.  lader  den  faldende  Hammer  virke 
paa  en  fuldkommen  elastisk  Staalbjelke,  der  kan  mod- 
staae  Slaget,  vil  Hammeren  efter  Sammenstødet  springe 
tilbage  og  i  heldigste  Tilfælde  netop  til  samme  Høide 
som  den,  fra  hvilken  den  faldt.  I  det  Øieblik,  da 
den  atter  naaer  det  høieste  Punkt,  vil  den  altsaa  paany 
repræsentere  ligesaamange  loftede  Pundfod  som  før 
Faldet.  Hammeren  vil  altsaa,  naar  den  møder  den  under- 
liggende Jernmasse,  virke  ved  Hjelp  af  den  hele  Arbeids- 
mængde,  som  blev  anvendt  til  at  løfte  den  til  den  givne 
Høide;  den  vil  sammenpresse  Jernet  eller  vedblive  at 
trænge  ind  i  det,  indtil  dets  Modstand  har  berøvet 
den  al  Bevægelse. 

Den  mathematiskc  Theorie  beviser  nu,  at  ingen 
Maskine,  der  virker  alene  ved  mechaniske  Kræfter, 
er  istand  til  at  skabe  nogen  Arbeidskraft,  men  kun 
formaaer  i  en  anden  Form  at  udvikle  den  Arbeids- 
mængde ,  som  den  har  modtaget  ved  Indvirkning 
af  faldende  Vand,  bevæget  Luft  eller  Dyrenes  Muskel- 
kraft. Idet  det  forrige  Aarhuijdredes  store  Mathemati- 
kere  fastsatte  denne  Lov,  var  ogsaa  Dommen  fældet  over 
det  søgte  Perpetuum  mobile,  forsaavidt  som  man  til 
dette  kun  vilde  benytte  reent  mechaniske  Kræfter,  saa- 
som  Tyngde,  Elasticitet,  Yædskers  og  Luftarters  Tryk. 
Men  Spørgsmaalet  om  Muligheden  af  et  Perpetuum 
mobile  var  dog  ikke  derved  afgjort  i  sin  Heelhed;  thi 
der  gives  en  anden  Klasse  af  Naturkræfter,  som  ikke 
henhøre  til  de  omtalte,  nemlig  Lys,  Vai-me,  Electricitet, 


234 

Magnetisme  og  chemiske  Kræfter,  som  alle  meer  eller 
mindre  kunne  anvendes  til  Frembringelse  af  Bevæ- 
gelse. Det  var  den  nyere  Physik  forbeholdt  at  under- 
søge, hvorvidt  der  ad  denne  Yei  kunde  udrettes  Noget, 

I  Dampmaskinen  fremtræder  Bevægelsen  ved  den 
sammentrykkede  Damps  Bestræbelse  efter  at  udvide  sig; 
men  Dampene  opstaae  ved  Varmens  Indvirkning  paa 
Vandet,  og  saaledes  bliver  da  Varmen,  som  Kullene  ud- 
vikle under  Dampkjedlen,  det  egentlige  Ophav  til  Be- 
vægelsen; Varmen  bliver  i  Dampmaskinen  omdannet  til 
mechanisk  Kraft. 

Medens  man  i  Dampmaskinen  forvandler  Varme  til 
mechanisk  Kraft,  kan  man  ogsaa  omvendt  forandre  den 
mechaniske  Kraft  til  Varme.  Dette  finder  Sted  ved 
Stød  og  ved  Gnidning  af  Legemer.  En  øvet  Smed  kan 
ved  at  hamre  et  Stykke  Jern  faae  det  til  at  gløde; 
Vognaxlerne  vilde  geraade  i  Brand,  naar  man  ikke  ved 
at  smøre  dem,  søgte  at  formindske  Gnidningen.  Ja,  man 
har  endog  i  nogle  Fabriker,  hvor  man  har  overflødig 
Vandkraft,  anvendt  endeel  af  denne  til  at  sætte  en  stor 
Jernskive  i  omdreiende  Bevægelse,  for  at  den  ved  Gnid- 
ning imod  en  anden  Skive  kunde  frembringe  den  til 
Localets  Opvarming  nødvendige  Varmemængde.  Man 
vilde  maaske  spørge,  om  den  af  Jernskiverne  opviklede 
Varme  ikke  kunde  være  tilstrækkelig  til  Opvarmning  af 
en  lille  Dampmaskine,  der  formaaede  at  holde  Skiverne 
i  Bevægelse;  thi  da  vilde  jo  et  Perpetuum  mobile  været 
fundet.  Et  saadant  Spørgsmaal  finder  ikke  sin  Besva- 
relse i  de  ældre  mathematisk-mechaniske  Undersøgelsers 
Kesultater;  men  den  nyere  Physik  besvarer,  som  vi  snart 
skulle  see,  ogsaa  dette  Spørgsmaal  benægtende. 


235 

Ved  et  lignende  Project  satte  for  ikke  ret  lang  Tid 
siden  en  speculativ  Amerikaner  Europas  industrielle 
Verden  i  Bevægelse.  Enhver  kj ender  vistnok  de  magne- 
toelectriske  Maskiner,  i  hvilke  man  ved  at  sætte  Magne- 
terne i  en  stærk  omdreiende  Bevægelse  frembringer  elec- 
triske  Stromme.  Ledes  disse  i  Vand,  da  adskilles  dette 
i  sine  to  Bestanddele,  i  Brint  og  Ilt.  Ved  Brintens  For- 
brænding opstaaer  atter  Vand,  idet  den  forbinder  sig 
med  Ilt  af  Luften.  Lader  man  Brinten  brænde  i  reen 
Ilt,  saaledes  som  den  erholdes  ved  Vandets  Adskillelse, 
istedetfor  at  benytte  den  atmosphæriske  Luft,  da  erholder 
man  en  Flamme,  som  besidder  en  overordentlig  hoi 
Varmegrad.  Lader  man  Flammen  indvirke  paa  et  lille 
Stykke  Kalk,  da  bliver  dette  hvidglødende  og  udbreder 
et  stærkt  Lys,  det  saakaldte  Drummondske  Kalklys. 
Nu  var  Amerikanernes  Mening  den,  at  anvende  dette 
Middel  til  Belysning  af  Gader  og  Boliger;  han  paastod, 
at  Flammen  foruden  dette  stærke  Lys  endnu  gav  en  til- 
strækkelig Mængde  Varme  til  derved  at  kunne  drive  en 
lille  Dampmaskine,  der  da  atter  kunde  holde  de  Mag- 
neter i  Bevægelse,  ved  hvilke  Vandet  blev  adskilt  i  sine 
Bestanddele.  Et  saadant  Maskinerie  vilde  riofticrnok  være 
det  fortræffeligste  Perpetuum  mobile  af  Verden;  thi  det 
skabte  ikke  alene  sin  egen  Arbeidskraft,  men  gav  tillige 
Lys  og  Varme.  Imidlertid  var  allerede  dengang  de 
herhenhorende  physiske  Undersøgelser  skredne  saa  langt 
frem,  at  Alle,  der  beskjeftigede  sig  med  dem,  strax 
kunde  anvise  dette  Project  dets  rette  Plads. 

Det  vil  være  overflødigt  at  anføre  flere  Exempler, 
thi  det  er  allerede  af  det Foregaaende  klart,  at  der  her- 
sker en  inderlig  Forbindelse  imellem  de  chemiske  Kræfter, 


236 

# 

Lys,  Varme,  Electricitet  og  Magnetisme,  og  de  mechn- 
niske  Kræfter. 

Saalænge  Forholdet  imellem  disse  forskjellige  Kræf- 
ter ikke  var  stillet  fuldkomment  bestemt,  var  Sporgs- 
maalet  om  et  Perpetuum  mobile  endnu  aabent;  thi  man 
kunde  tænke  sisj  man^foldis^e  Combinationer  imellem 
disse  Kræfter  og  haabe  ved  et  eller  andet  Apparat  at 
vinde  en  større  Arbeidskraft  end  den,  der  udfordres  til 
at  holde  det  i  Bevægelse.  Sporgsmaalet  fik  forst  sin 
rette  Besvarelse,  da  man  skred  til  at  undersøge,  hvilke 
Forbindelser  der  maatte  finde  Sted  imellem  de  forskjel- 
lige Naturkræfter,  hvis  et  Perpetuum  mobile  virkelig- 
skulde  være  umuligt. 

De  første  Arbeider  i  denne  Retning  skrive  sig  fra 
Aaret  1824  og  tilhøre  Franskmanden  C  ar  not;  længe 
forblev  hans  Arbeide  upaaagtet,  og  først  18  Aar  senere 
fattede  samtidigen  flere  Naturforskere,  uafhængige  af  hver- 
andre og  maaskee  tildeels  ubekjendte  med  C  a  r  n  o  t  s  Arbeide, 
de  samme  Tanker,  som  denne  tildeels  havde  udtalt.  I.  R. 
May  er  i  Heilbronn,  A.  Colding  i  Kjøbenhavn  og 
Joule  i  England  begyndte  omtrent  paa  samme  Tid  deres 
Arbeider  over  denne  Gjenstand,  der  noget  senere  atter, 
som  det  synes,  uafhængigt  af  de  foregaaende,  blev  be- 
handlet af  Helmholtz  i  KOnigsberg. 

Senere  have  flere  Naturforskere  arbeidet  over  de 
forskjellige  Naturkræfters  gjensidige  Forhold,  og  Sporgs- 
maalet er  sin  fuldstændige  Besvarelse  saa  nær,  at  man 
dristigt  kan  paastaae,  at  der  af  den  hele  Række  Natur- 
processer ikke  kan  dannes  et  eneste  Kredsløb,  ved 
hvilket  der  kan  vindes  mere  i  Arbeidsmængde,  end  der 
svarer  til  det  samlede  Maskineries  Forbrug.  Derved  er 
da  Umuligheden  af  at  danne  et  Perpetuum  mobile  godt- 
gjort;   men  Undersøgelserne    have   paa  den  anden  Side 


givet  Resultater  af  stor  Interesse,  og  disse  ville  vi  nu 
betraecte  lidt  nærmere. 

Da  de  nyere  Unders »^gelser  have  godtgjort  Umu- 
ligheden af  at  vinde  en  nok  saa  ringe  Arbeidsmængde 
af  Intet,  kunde  man  opkaste  det  omvendte  Spørgsmaal, 
om  da  den  engang  tilstedeværende  Arbeidsmængde  kan  gaae 
tabt.  Ikke  heller  dette  kan  finde  Sted;  rigtignok  synes 
det  saa  ved  vore  Maskiner,  naar  de  ikke  ere  indrettede 
saaledes,  at  man  kan  drage  fuldstændig  Nytte  af  den 
Arbeidsmængde,  de  udvikle;  men  Tabet  er  kun  tilsyne- 
ladende, og  Kraften  kun  tabt  for  Maskinens  særlige  JØie- 
med,  ikke  for  Naturen  i  sin  Heelhed. 

Man  antog  tidligere,  at  ved  Gnidning  og  Stød  gik 
den  tilstedeværende  Arbeidsmængde  ligefrem  tilgrunde; 
men  vi  have  allerede  seet,  at  der  under  disse  Forhold 
opstaaer  Varme.  De  nyere  Undersøgelser  have  viist,  at 
der  altid  udvikles  en  bestemt  Varmemængde,  hver  Gang 
en  Arbeidsmængde  af  eet  Pundfod  gaaer  tabt  og  at  om- 
vendt, naar  der  ved  Varmens  Hjelp  skal  udvikles 
Arbeidskraft,  den  samme  Varmemængde  guaer  tabt  for 
hvert  Pundfod  Arbeidsmængde,  der  fremstilles.  Den 
Varmemængde,  der  er  nødvendig  til  at  opvarme  eet 
Pund  Vand  een  Grad  efter  Hundrededeels  -  Thermometret, 
svarer  til  en  Arbeidsmængde,  ved  hvilken  eet  Pund 
kan  løftes  til  en  Høide  af  1350  Fod;  man  kalder 
denne  Størrelse  Varmens  mechaniske  Æqvivalent.  Den 
Varmemængde,  som  udfordres  til  at  forhøie  Varmegraden 
af  eet  Pund  Vand  een  Grad  kaldes  en  Varmeeenhed; 
der  behøves  altsaa  hundrede  Varmeeenheder  for  at 
opvarme  eet  Pund  Vand  fra  dets  Frysepunkt  til  dets 
Kogepunkt ;  men  hver  VaiTneeenhed  svarer  til  en  Arbeids- 
mængde af  1350  Pundfod,  og  følgelig  vilde  den  samme 
Varmemængde,  som  udfordres  til  at  opvarme  Vandet  til 


238 

Kog,  naar  den  fuldstændigt  blev  forvandlet  til  mechanisk 
Kraft,  vare  tilstrækkelig  til  at  løfte  den  samme  Vand- 
mængde til  en  Høide  af  135,000  Fod,  altsaa  S^/s  Miil 
over  Jordens  Overflade. 

Ved  chemiske  Processer,  f.  Ex.  ved  Forening  af 
tvende  Stoffer,  udvikles  Varme,  og  dens  Mængde  er 
aldeles  uafliængig  baade  af  Tiden,  der  medgaaer  indtil  den 
fuldstændige  Forening  er  indtraadt,  og  af  Maaden,  paa 
hvilken  Forbindelsen  af  de  tvende  Stoffer  er  bleven 
fremstillet,  naar  kun  ikke  andre  Virkninger  samtidigen 
ere  tilveiebragte.  Hvis  man  derimod  benytter  de  chemiske 
Processer  til  at  frembringe  et  vist  mechanisk  Arbeide, 
faaer  man  saa  meget  mindre  Varme  udviklet,  som 
svarer  til  det  forrettede  mechaniske  Arbeide.  Dette  er 
f.  Ex.  Tilfældet  i  den  arbeidende  Dampmaskine,  hvor 
endeel  af  den  ved  Kullenes  Forbrænding  udviklede  che- 
miske Kraft  ikke  fremtræder  som  Varme,  men  som  me- 
chanisk Kraft.  De  chQjniske  Kræfters  Arbeidsmængde 
er  overordentlig  stor.  Et  eneste  Pund  reent  Kul  ud- 
vikler ved  Forbrænding  saamegen  Varme,  at  8080 
Pund  Vand  derved  kunne  opvarmes  een  Grad,  altsaa 
8080  Varmeeenheder ;  da  nu  hver  Varmeeenhed  svarer 
til  en  Arbeidsmængde  af  1350  Pundfod,  vilde  altsaa  den 
ved  Forbrændingen  af  eet  Pund  Kul  udviklede  Varme 
være  istand  til  at  løfte  en  Vægt  paa  100  Pund  igjennem 
en  Høide  af  4^/2  Miil.  Det  er  ligefrem,  at  hvis  man 
vilde  adskille  den  ved  denne  Forbrænding  dannede  Kul- 
syre i  dens  Bestanddele,  Kul  og  Ilt,  maatte  man  anvende 
den  samme  overordentlig  store  Arbeidsmængde,  som  de 
udviklede  ved  deres  Forening.  Desværre  ere  vore  Ma- 
skiner ikke  istand  til  at  omdanne  den  hele  saaledes  ud- 
viklede Varme  til  bevægende  Kraft;  selv  de  bedste 
Dampmaskiner  give  kun  18  Procent  af  det  til  Varmen 


239 

svarende  mechaniske  Arbeide;  Resten  gaaer  som  Varme 
ubenyttet  bort. 

Betraorte  vi  Naturen  i  sin  Heelhed,  da  finde  vi  i 
Naturkræfterne  en  vis  bestemt  Arbeidsmængde ,  der  al- 
drig kan  forøges,  men  ikke  heller  formindskes ;  forsaavidt 
som  de  ere  virksomme  give  de  sig  let  tilkjende  for 
Sandserne,  saaledes  som  den  Kraft,  der  ligger  i  Vandet 
og  i  Luftens  Bevægelse;  men  endeel  af  det  store  For- 
raad  af  Kræfter  slumrer  i  Jorden  og  maa  først  vækkes 
for  at  træde  i  Virksomhed;  saaledes  henter  Dampmaski- 
nen sin  Arbeidskraft  fi-a  Steenkullene,  i  hvilke  de  che- 
miske  Kræfter  forst  vækkes  ved  Indvirkningen  af  Atmos- 
phærens  lit  og  en  forhøiet  Varmegrad. 

Det  Tab  af  Arbeidskraft,  som  vi  lide  i  vore  Ma- 
skiner er  altsaa  ikke  absolut,  men  finder  kun  Sted  med 
Hensyn  til  vort  særlige  Oiemed;  den  tabte  Arbeids- 
kraft forvandles  til  Varme  og  forøger  dennes  Mængde 
paa  Jorden.  Ihvorvidt  den  saaledes  dannede  Varme 
atter  kan  omdannes  til  andre  Kræfter,  vil  afhænge  af, 
om  man  er  istand  til  at  afkjøle  det  Legeme,  som  har 
modtaget  den;  thi  overalt,  naar  Varme  meddeles  fra 
et  varmere  til  et  koldere  Legeme,  kan  endeel  af  den 
antage  en  anden  Virkningsform  og  deelviis  forandres 
til  mechaniske,  electriske  eller  chemiske  Kræfter.  Dette 
finder  Sted  i  vore  Dampmaskiner,  hvor  de  glødende 
Kuls  Varme  forvandles  til  mechanisk  Kraft  ved  at  gaae 
over  paa  Vandet  i  Kjedlen,  der  har  en  lavere  Varme- 
grad end  Kullene;  men  dersom  alle  Legemer  i  den  hele 
Verden  havde  samme  Varmegrad,  vilde  det  være.  umu- 
ligt at  forvandle  selv  den  ringeste  Deel  af  den  tilstede- 
værende Varme  til  Arbeidskraft.  Vi  kunne  altsaa  dele 
det  samlede  Forraad  af  virkende  Kræfter  i  tvende  Dele; 
den  ene  er  og  bliver  Varme,  den  anden,  der  indbefatter 


240 

endeel  af  de  varmere  Legemers  Varme  og  desuden  det 
hele  Forraad  af  mechaniske,  chemiske  og  electriske  Kræf- 
ter, er  derimod  istand  til  at  undergaae  de  forskjelligste 
Forandringer  med  Hensyn  til  Formen  for  dens  Frem- 
træden, og  vedligeholder  saaledes  den  hele  Rigdom  af 
Vexel  og  Forandring  i  Naturen. 

Men  et  Legeme,  der  har  en  hoiere  Varmegrad  end 
Omgivelsen,  vil  efterhaanden  ved  Udstiaaling  og  Med- 
delelse tabe  sit  hele  Overskud  af  Varme;  endvidere  vil 
paa  Jorden  ved  enhver  Bevægelse  en  Deel  af  den  me- 
chaniske I^jraft  ved  Stød  og  Gnidning  forandres  til 
Varme,  og,  det  Samme  er  i  Almindelighed  Tilfældet  Ved 
de  chemiske  og  electriske  Frocesser.  Saaledes  vil  da 
efterhaanden  den  første  Deel  af  det  almindelige  Forraad 
•af  Kræfter,  nemlig  den  uforanderlige  Varme,  stedse  for- 
øges, medens  den  anden  Deel,  der  indbefatter  de  me- 
chaniske, chemiske  og  electriske  Kræfter,  stedse  formind- 
skes, og  der  maa  altsaa  komme  en  Tid,  da  det  hele 
Forraad  af  Kræfter  i  Naturen  er  bleven  omdannet  til 
Varme,  der  vil  være  ligeligt  fordeelt  over  det  Hele.  Da 
er  enhver  Kilde  til  Forandring  udtømt,  og  en  fuldkommen 
Stilstand  af  alle  Naturprocesser  vil  være  indtraadt. 
Planter  og  Dyr  kunne  naturligviis  ikke  længere  bestaae; 
thi  Solen  vil  have  tabt  sin  høiere  Varme  og  dermed  til- 
lige sit  Lys,  og  samtlige  Bestanddele,-  der  danne  Verdens- 
klodernes  Overflade,  ville  have  indgaaet  saadanne  che- 
miske Forbindelser,  som  deres  Natur  fordrer. 

Vi  have  nu  tilendebragt  vor  Vandring  paa  de  me- 
chanisk  -  mathematiske  Undersøgelsers  Gebet  og  have 
naaet  et  Standpunkt,  fra  hvilket  vi  senere  med  Lethed 
kunne  overskue  Kræfternes  Samvirken  i  Naturen. 


■hxv^'P 


Nalurskildriiiger  fra  den  danske  Halvees  Vestkyst. 

(Ved  Chr.    Vaupell.) 

!!•     Den  slesvigske   Marsk. 


A.    Eidersted. 

Ilet  var  en  af  de  vanneste  Dage  i  Juli  Maaned,  da  jeg 
seilede  ned  ad  den  gule*)  Eiderflod  til  Tønningen.  Den 
lille  snevre  og  smudsige  Dampbaad  forte  mange  Passa- 
gerer især  Handlende,  Landmænd  og  enkelte  Grundeiere, 
der  vare  bosatte  andetsteds  og  nu  reigte  ned  til  Mar- 
sken for  at  besee  de  Græsgange,  som  de  der  eie.  Da 
vi  seilede  igjennem  Marskfennerne,  som  paa  begge  Sider 
omgive  Eideren,  faldt  Talen  saa  let  paa  de  forskjellige 
Marskegnes  Godhed ;  uagtet  Meningerne  herom  vare 
deelte,  ansaae  dog  de  Fleste  Eidersted  for  den  frugt- 
bareste Marskegn;  thi  om  end  enkelte  Kouge  i  andre 
Marskegne,  t.  Ex.  „gamle  Christian  Albrechts  Koug" 
kan  maale  sig  med  Eidersted,  er  dette  Landskab  dog 
unægtelig  det  frugtbareste  af  de  større  Marskdistrikter. 
Græsgangene  udenfor  Tønningen  ansees  atter  for  den 
frugtbareste  Deel  af  Eidersted ,  og  de  dannes  af 
„  den  sværeste  Marsk ".  Disse  Græsgange  ere  ved 
Grøfter  afdeelte  i  Fenner ;  hver  Fenne  indbefatter  4 
Demat-)    Land;    paa  hver  Demat  kan  en  Stud  græsse. 


*)  Den  gule  Farve  hidrører  fra  de  Jorddele,  som  Strømmen  fører  med  sig. 
*)  En  Demat  er  noget  mindre  end  en  Tønde  Land. 

16 


U'2       . 

m 

Saadanne  Fenner  ligge  langs  med  den  nye  Chausee,  der 
fører  fra  Tønning  til  Garding;  fra  denne  ere  de  afson- 
drede ved  en  bred  Grav,  hvis  Vandbeholdning  er  dæk- 
ket af  en  frodig  Vegetation  af  Vandplanter.  Over  Gra- 
ven fører  en  Træbro,  som  er  aflukket  ved  et  Led,  der 
kun  spærrer  Passagen  for  Qvæget  men  ikke  for  Mennesker, 
saa  at  man  uden  Vanskelighed  kan  gaae  ind  paa  Fennen. 
Det  første  Indtryk,  som  jeg  modtog  af  Græsvæxten  i 
Eidersted,  svarede  slet  ikke  til  mine  medbragte  Fore- 
stillinger ;  jeg  havde  her  ventet  at  træffe  en  saadan 
Yppighed,  at  jeg  ved  første  Øiekast  kunde  see,  at  den 
langt  overgik  alt,  hvad  jeg  hidtil  havde  seet  af  sligt; 
men  efter  noget  Saadant  søgte  jeg  forgjæves  ,  thi , 
sandt  at  sige,  det  forekom  mig,  at  jeg  paa  mange  Mar- 
ker udenfor  Marsken  havde  seet  ligeså a  frodigt  Græs.  I  den 
Formening,  at  jeg  maaskee  havde  været  saa  uheldig  at 
træffe  en  enkelt  daarlig  Fenne,  vandrede  jeg  længere  ned 
ad  Veien  og  besøgte  flere  Fenner,  men  disse  viste  sig 
alle  eens,  og  Græsset  stod  ikke  frodigere  end  paa  den 
første,  og  dog  henhøre  disse  til  de  allerbedste  i  Eider- 
dersted,  det  er  lutter  gamle  Studegræsgange  (alten 
Ochsenweiden).  Det  er  vistnok  gaaet  de  Fleste,  der 
have  besøgt  Marsken,  ligesom  mig,  at  det  har  varet 
længe,  førend  Blikket  har  uddannet  sig  til  at  see  det, 
som  egentlig  udmærker  disse  Græsgange.  Hvad  nu 
selve  Græsset  a«igaaer,  da  er  det  ikke  høit,  og  navnlig 
kan  det  heri  ikke  maale  sig  med  Græsset  paa  vore  Enge ; 
det  staaer  vel  tæt,  men  dog  ikke  saa  tæt  som  paa  overrislede 
Enge.  Det  hedder  ofte,  at  Græsset  i  Marsken  dannes 
af  en  for  denne  eiendommelig  Græsart.  Det  er  alde- 
les ikke  saa ;  de  Arter,  der  optræde  her,  ere  alle  saadanne, 
som    i   Keglen    træffes    paa    enhver   Græsmark    overalt  i 


243 

Landet,  nemlig  foruden  nogle  Udkrudtsplanter  Thimothe- 
græs,  Hvene,  Rapgræs ,  Svingel f  Kamgræs,  Raigræs  og 
hvid  Klover^).  Af  disse  tiltrækker  den  hvide  Kløver 
sig  især  Opmærksomheden;  den  blomstrede  nu  anden 
Gang,  og  dens  trekoblede  Blade,  der  udgaae  fra  en  kry- 
bende fleeraarig  Stængel,  dække  store  Pletter;  den  store 
Mængde  Hvidkløver  "*)  er  strax  paafaldende  for  den,  der 
første  Gang  besøger  Marsken.  Uagtet  den  som  bekjendt 
er  en  almindelig  Plante  paa  Marker  og  ved  Veikanter, 
danner  den  dog  paa  intet  andet  Sted  i  vort  Fædreland  en 
saa  overveiende  Deel  af  Plantedækket  som  i  Marsken. 
Hvad  Terrainet  angaaer,  da  er  Marsken  vel  en 
Slette,  men  selve  Jorden  er  derfor  ikke  aldeles  flad, 
thi  paa  mange  Steder  er  den  ligesom  oversaaet  med  smaa 
afrundede,  tuefonnige  Pletter.  Jordbunden  er,  navnlig  om 
Sommeren,  ikke  løs  og  blød  som  pas  en  Eng,  men  lige- 
saa  haard  og  fast  som  Asphalt.  Den  Leerart,  hvoraf 
den  er  dannet,  er  den  saakaldte  Klæg;  denne  er  i 
fugtig  Tilstandj  fidtet  og  klæbrig;  naar  den  er  tør, 
hærdes  den  saaledes,  at  den  kun  med  Møie  kan  slaaes  itu, 
hvorfor  ogsaa  Jordbunden  under  Tørke  ofte  revner. 
Klægen  lader  sig  kun  vanskelig  gjennemtrænge  af  Van- 
det, hvorfor  Marskveiene  i  den  fugtige  Aarstid  saa  let 
forvandles  til  ufremkommelige  Moradser ;  paa  den 
anden  Side  bevarer  den  meget  længe  de  Vanddele,  som 
den  indeholder,  hvilket  kommer  Planterne  tilgode,  idet  der 
herved  bevirkes,    at  Græsset  i  Marsken  selv  under  lang 


•)  Phleum  pratense,  Agrostis  vulgaris,  Poa  pratensis,  Festuca  praten- 
sis,  Cynosurus  cristatus,  Lolium  perenne,  Trifolium  repens. 

*)  Allerede  Danckwerth  (1652)  S.   148   bemærkede  i  sin  Beikrivelse 
af  Eidersted,  at  „Klægen  er  Moder  til  Kløveren.'" 

16' 


244 

TøJrke  ikke  visner,  men  bevarer  sit  friske  grønne  Ud- 
seende; Klægens  eiendommelige  Beskaffenhed  hidrører 
derfra,  at  den  næsten  er  fri  for  Sand,  og  alene  er  sam- 
mensat af  Jorddele,  der  ere  saa  fiindeelte,  og  at  de  selv  300 
Gange  forstørrede  vise  sig  som  en  eensfarvet  pulveriseret 
Masse.  Saaledes  er  Jordbunden  i  den  sværeste  Marsk, 
men  paa  andre  Steder  er  Klægen  mere  sandblandet,  og  heraf 
dannes  den  lettere  Marsk;  der  er  naturlig viis  ingen 
bestemt  Grændse  mellem  svær  og  Jet  Marsk,  ligesom 
heller  intet  Marskdistrikt  bestaaer  udelukkende  af  svær 
Marsk. 

Af  det  Foregaaende  fremgaaer,  at  Marskens  berømte 
Græsgange  ikke  maae  sammenlignes  med  Enge,  men 
snarere  med  vore  Leermarker,  naar  disse  befinde  sig  i 
Hvile.  Med  Hensyn  til  Plantedækket  bestaaer  den 
vigtigste  Forskjel  fra  dissje  maaskee  deri,  at  medens  paa 
disse  hvilende  Marker  Rødkløveren  er  den  vigtigste 
Plante,  indtages  dennes  Plads,  som  vi  have  seet,  i  Marsken 
af  Hvidkløveren,  som  vel  ikke  er  saa  god  en  Foderurt 
som  hiin,  men  langt  overgaaer  den  i  Varighed  og  ved  den 
Lethed,  hvormed  den  fremkommer;  thi  medens  Rødklø- 
veren sædvanlig  kun  holder  sig  i  to  Aar,  efter  at  den  er 
saaet,  fremspirer  Hvidkløveren  hvert  Aar  paa  de  gode 
Græsgange  i  Marsken  uden  at  være  indskrænket  til  noget 
bestemt  Tidsrum,  og,  hvad  der  er  det  mærkeligste,  paa 
mange  Steder  har  man  aldrig  saaet  Hvidkløveren, 
men  den  har  selv  indfundet  sig,  da  Landet  blev  inddiget 
og  derved  befriet  fra  det  salte  Vands  Paavirkning,  og 
har  siden  den  Tid  holdt  sig  uden  Menneskets  Hjælp. 
Den  Driftsmaade,  som  Eieren  af  saadanne  Græsgange 
*    følger,  kræver  hverken  synderlig  Tid  eller  Arbeide;  han 


Uh 

kjøber  i  April  de  jydske  Stude  i  Husum,  isom  han  enten 
feder  til  Udgangen  af  October  eller  sælger  som  halv- 
fedede i  Juli,  hvorpaa  han  kjøber  ny  Besætning.  Andre 
holde  Malkekoer ;  medens  en  Ko  i  et  sjællandsk  Meieri 
om  Sommeren  i  det  hoieste  giver  4  {\  5  Kander') 
Mælk  daglig,  kan  en  eiderstedsk  Ko  om  Sommeren 
give  10 — 20  Kander  dagliga).  Forpagtning  af  Jord 
kan  her  finde  Sted  aarsviis;  noget,  som  i  frugtbare 
Egne  af  vort  Fædreland  er  ufornuftigt  og  næsten  ugjørligt. 
Mange  Fenner  i  Eidersted  eies  af  Folk,  der  boe  t.  Ex. 
i  Hamborg,  Flensborg  (ogsaa  i  Kjøbenhavn).  Forpag- 
teren modtager  Nxjglen  til  Fennen  den  1ste  April  og 
skal  aflevere  den  igjen  den  12te  November;  Fennen 
maa  i  Reglen  ikke  pløies,  ja  ikke  engang  meies,  men 
kun  afgræsses,  og  dog  er  Leien  20 — 26 — 29 — 32  Daler, 
alt  som  Jorden  er  til;  men  Skatterne  beløbe  sig  til  6  k 
8  Daler  af  hvert  Demat.  Der  ere  Græsgange  i  Eidersted 
saavel  som  andre  Steder  i  Marsken,  der  aldrig  have  været 
under  Plougen,  hvorpaa  der  aldrig  er  høstet  Korn,  og 
som  altid  have  baaret  Græs;  men  den  støiTe  Deel  af 
Marsken,  ogsaa  af  Eidersted,  bliver  tillige  dyrket.  Dette 
skeer  paa  den  svære  Marsk,  naar  man  ønsker  et  større 
Udbytte;  paa  den  lette  Marsk  er  det  ofte  nødvendigt, 
da  Græsgangene  med  Aarene  tabe  deres  Godhed,  idet 
de  blive  overvoxede  med  Ukrud  t.  Ex.  Yeibred  (Kæm- 
per) og  Tidsler;    da  maa  Jorden  brækkes  op  og  pløies, 


*)  I  Kjøbenhavns  Omegn  8  Kander. 

•)  I  et  gammelt  Digt,  der  1610  blev  oversat  paa  Plattydsk,  hedder 
det:  „Denn  ein  Koh  dagligch  geven  kan,  Negen  Kan  Melck  na 
labschen  mat."  ^:*«***    »cajftv^ 


246 


og  d(5n  kan  nu  dyrkes  i  en  Række  af  Aar,  hvorpaa  den 
atter  lægges  ud  til  Græs.  Her  dyrkes  især  Bønner, 
Hvede  og  Raps,  hist  og  her  ogsaa  Byg  og  Havre, 
derimod  ingen  Rug  '^).  Det  er  bekjendt,  at  Kornet  i 
Marsken  giver  mange  flere  Fold  Afgrøde  end  selv  paa 
de  frugtbareste  Dale  af  de  danske  Øer. 


den  svære  Marsk 

giver 
Byg       42  Fold. 

De 

bedste  Egne 
Sjælland 
20  Fold. 

af 

I  Danmarks  gedo 
Egne 
14  Fold. 

Havre    30     — 

18     — 

12     — 

Hvede    16     — 

14     — 

8     — 

Bønner  12     — 

Ærter    20     — 

8     — 

Paa  en  Demat  Land  kan  høstes  35  Tdr.  Byg,  20  Tdr. 
Hvede,  14  Tdr.  Raps,  man  dyrker  de  Plantearter  lige 
efter  hinanden,  som  allermeest  afkræfte  Jorden,  nemlig 
B  0  n  n  e r,  H  V  e  d  e  og  R  a  p  s.  Det  allermærkeligste  er  imid- 
lertid, at  den  Lov,  som  gjælder  andetsteds  i  vort  Fædre- 
land, atGjødningen  er  en  nødvendig  Betingelse 
for  en  god  Høst,  ikke  gjælder  for  nogle  Egne  i 
Marsken;  ja,  det  er  virkelig  Tilfældet,  at  der  lige  til  de 
nyeste  Tider  har  været  Marskbønder,  der  saaledes  have 
ringeagtet  deres  Gjødning,  at  de  have  givet  den  bort 
for  Intet.  Dette  har  imidlertid  forandret  sig,  og  Gjød- 
ningen  har  overalt  faaet  Værdi;  paa  den  svære  Marsk 
bliver  saavel  Kornet   som    Græsset    yppigere,    naar    det 


■'')  Danckwerth  siger  om  Eidersted,  ,,at  det  er  et  fortræffeligt  frugtbart 
„Land,  hvor  Alt  voxer  skjønt  og  stort,  hvad  der  bliver  plantet 
„eller  født.  Jorden  frembringer  Havre,  Byg,  Hvede  i  stor 
, .Mængde  saavelsom  Bønner  og  meget  gode  Ærter  —  men  kun 
„lidet  Rug."  —  Desforuden  Kaal,  Roer  og  Rediker.  Rapsen 
rar  den  Gang  endnu  ikke  dyrket;  naar  den  blev  indført,  har 
jeg  ikke  kunnet  finde;  1769  var  dens  Dyrkning  almindelig  i 
Marsken. 


241 

gjodcs,  og  i  den  sandblandede  Marsk  er  Gjødnin- 
gen  nødvendig.  Eiendommelig  for  Eidersted  er  den 
saakaldte  K lægning;  hermed  forholder  det  sig  saa- 
ledes :  Jordskorpen ,  der  dannes  af  Klægen ,  er  vel  meget 
frugtbar,  men  har  ofte  kun  en  ringe  Mægtighed, 
og  derfor  kunne  med  Tiden  mange  af  dens  Bestanddele 
blive  fortærede  af  Planterne;  naar  dette  bliver  synligt, 
maa  Jorden  forsynes  med  ny  Klæg;  men  det  er  et  be- 
sværligt Arbeide,  fordi  de  nærmest  under  Skorpen  lig- 
gende Jordlag  ere  dannede  af  en  ufrugtbar  Jordart,  der 
kaldes  „S torten";  denne  har  en  bruunlig  eller  rødlig 
Farve  o<j  kan  ikke  bruges  til  andet  end  til  Veiarbeide 
Og  til  Digebygning.  Under  Størten  i  en  Dybde  af  8 — 
'16  Fod  kommer  atter  Klæg,     som   har   en  Mægtighed 

den  dyrkede  Jordskorpe. 
Storten. 


Klæg. 


Strandsand. 


af  omtrent  10  Fod,  og  i  Eidersted  hviler  paa  Strand- 
sand ;  for  at  faae  denne  nedre  Klæg  bragt  op  paa 
Overfladen,  trækkes  dybe  Grøfter  tværs  igjennem  Fen- 
nen, og  det  er,  som  Enhver  vil  kunne  indsee,  et  høist 
besværligt  Arbeide  saaledes  at  gjennemgrave  Størten  og 
under  den  at  opsøge  Klægen.  'T' 

Gjennem  Tønninger  Marsken  tog  jeg  ne<l  til  det 
sydlige  Havdige,  som  jeg  naaede  ved  Byen  Kating;  her 
var  det  meste  Land  dyrket;  næsten  overalt  saae  man  den 
brune  Hvede,  de  mørkegrønne  Bønner  eller  de 
gule  afskaarne  Rapsstængler  —  paa  sine  Steder 
ogsaa  Kaal  —  bedække  Markerne.    Ved  Kating  førte  Veien 


248 


op  paa  Diget.  Ligesom  Eidersted  er  berømt  for  sin 
Frugtbarhed,  saaledes  ere  Digerne,  der  beskytte  Landet, 
de  mægtigste  i  hele  Marsken;  de  have  en  Høide  af 
18 — 24  Fod  over  den  daglige  Flod  og  deres  (C  D),  Brede 
er  i  Reglen  ikke  mindre  end  150 Fod.  Kappen  (AB), 
den  'øverste  flade  Deel  af  Diget,  som  tjener  til  Kjørevei, 
har  en  Brede  af  18—20  Fod;  mod  Landet  (A  C  F)  er 
Fig.  I. 
AB  D 


Korn- 
marker, 


Havet. 


C  i^  E  D 

A  B   C  D,  et  gjennemskaaret  Diges  Profil.  C  D    Grundfladen.    AFC 

den  indre  Dosering.     B  D  E  den  ydre  Dosering.     A  B  Kappen. 

Paa  Indsiden  er  Skraaningen  som  1 ;  V!^  eller  1:2,  o :  paa  2  Fod  stiger 

Diget  1  Fod«     Paa  Udsiden   er  Stigningen  forskjellig   først  som  1:12, 

derefter  1:5,  derefter  1:4,  derefter    1 :  3. 

Diget  steilt,  udad  mod  Havet  (B  E  D)  er  det  meget 
skrå  at,  saa  at  Bølgerne  kunne  løbe  op  ad  det  uden 
at  bryde  det  og  løbe  ned  igjen  uden  at  skylle 
Noget  af  Diget  bort.  —  Det  er  ikke  tilstrækkelig  til 
Landets  Beskyttelse,  at  det  er  forsynet  med  mægtige 
Diger,  men  for  at  denne  Beskyttelse  kan  være  virkelig 
maa  selve  Diget  være  sikkret  mod  Angreb  af  Havet; 
Havbølgen  maa  ved  sædvanlig  Flod  ikke  berøre  Digets 
Fod.  Det  bedste  Værn  herimod  er  et  Forland  o :  Strand- 
enge foran  Diget,  som  ikke  overskylles  af  den  sædvan- 
lige Flod ;  men,  hvor  dette  mangler,  anlægger  man  kunstige 
Udenværker  for  at  holde  Havstrømmen  borte  fra  Diget; 
saadanne  ere  de  saakaldte  Lahninger,  eller  Dæmninger 
dannede  af  Faskiner,  Pæle  og  Leer,  der  fra  Digets  Fod 
gaae    lige   ud    i  Havet,    hvorved   Strømmen  brydes  og 


249 

ikke  kommer  til  at  røre  Diget;  da  Slikken  tillige  samler 
sig  ved  disse  Lahninger,  forskaffe  de  Diget  et  nyt  Værn, 
idet  der  omkring  dem  danne  sig  Grunde,  der  ikke  over- 
skylles. Da  Grønsværen  er  det  bedste  Middel  til  at 
holde  Jorddelene  sammen,  bliver  Diget  beklædt  med 
Græstørv;  men  da  Græsset  kun  vanskelig  trives  paa 
Foden  af  Diget,  som  jævnlig  overskylles  af  det  salte 
Vand,  ere  Græstørvene  her  befæstede  og  sammenholdte 
af  Touge,  der  ere  flettede  af  Kug-  og  Havrestraa  og 
aarlig  maae  fornyes;  derimod  er  det  sjældent  at  træffe 
Diger,  som  ere  forsynede  med  en  Steendosering. 

Ligesaa  storartede  som  Digerne  ere  ogsaa  de 
Sluser,  hvormed  de  ere  forsynede.  Vandet  fra  de 
Grøfter,  der  i  alle  Eetninger  gjennemskjære  Marsken, 
samler  sig  i  enkelte  Kanaler ,  hvorigjennem  det  flyder  ud  i 
Havet  Sluserne  ere  anbragte  der,  hvor  Kanalerne  gjennem- 
skjære Digerne;  de  hvile  paa  en  Mængde  nedram- 
mede Pæle;  deres  Længde,  der  retter  sig  efter  Digets 
Brede,  varierer  mellem  100  og  300  Fod ;  de  ere  forsynede 
med  vældige  Fløidøre,  af  hvilke  det  inderste  Sæt,  der 
kaldes  Floddørene,  kun  aabne  sig  udad  til,  men  naar 
Havvandet  udenfra  vil  trænge  ind,  klappe  de  til,  og  jo 
stærkere  Havvandet  trænger  paa,  desto  fastere  slutte 
de  i  hinanden.  Heraf  folger,  at  saalænge  det  er  Ebbe, 
flyder  det  ferske  Vand  ud,  men  naar  Floden  kommer, 
lukke  Portene  sig  og  forhindre  det  salte  Vand  fra  at 
trænge  ind.  Ved  Katingsiel  ®)  er  Kanalen  saa  bred,  at 
den  kan  beseiles  af  Jagter,  der  ad  denne  Vei  imellem 
Græsmarker  seile  op   til  G  ar  ding.     For  at  kunne  slippe 


')  Siel  er  en  Sluse,  hvorigjennem  det  ferske  Vand  fra  Marsken  løber 
nå  i  Havet. 


250 

ud  af  Slusen  maa  Skibet  afvente  det  Øieblik,  da  Floden 
er  staaende,  og  Ebben  endnu  ikke  har  begyndt. 

Vest  for  Katingsiel  findes  paa  store  Kort  afsat  et 
heelt  System  af  M  e  1 1  e  m  d  i  g  e  r,  hvoraf  de  længere  strække 
sig  i  nordlig  -  sydlig  Retning  og  hist  og  her  ere  forenede 
ved  kortere  Tværdiger;  herved  bliver  denne  Egn  afdeelt 
i  lutter  inddigede  Strækninger  eller  Kouge;  saaledes  seer 
det  ud  paa  Kortet,  men  i  Virkeligheden  har  Landet  ikke 
dette  Udseende ,  thi  medens  Havdiget  er  mægtigere 
end  t.  Ex.  Kjøbenhavns  Fæstningsvolde,  ere  Mellemdigerne 
saa  smaa,  at  det  bogstaveligt  er  vanskeligt  at  faae  Øie 
paa  dem,  og  at  man  aldeles  vilde  oversee  dem,  naar  man 
ikke  af  Kortet  vidste,  hvor  man  skulde  søge  dem.  Hvad 
er  Hensigten  med  dem?  At  Mellemdigerne  skulde  være  Ee- 
server  for  Havdiget,  passer  ikke  her,  thi  de  gaae  i  en 
ganske  anden  Retning  og  ere  for  lave  og  ubetydelige 
til  at  kunne  have  denne  Bestemmelse.  Derimod  er  det 
høist  sandsynligt,  at  de  skylde  Sønder-Heveren  deres 
Tilværelse.  I  gamle  Dage  bestod  nemlig  liidersted 
af  Øer  og  imellem  de  to  Øer  Everschop  og  Utholm 
flød  den  sydlige  Arm  af  Heverfloden.  For  at  gjøre 
disse  tvende  Øer  landfaste  og  for  at  vinde  Land 
bleve  fra  begge  Sider  endeel  Kouge  anlagte,  indtil  Hen- 
sigten blev  opnaaet  ved  Anlæget  af  Mariekougen  ^)  i  Aaret 
1100  (?)  Nu  er  Sønderheveren  forsvunden,  der  er  ikke 
Spor  af,  at  her  før  har  gaaet  en  Flod,  og  dens  Plads 
er  indtaget  af  Kornmarker  og  Græsgange,  men  efter  at 
dette  er  skeet,  ere  ogsaa  Mellemdigerne  blevne  unyttige  og 
som  saadanne  behandles  og  betragtes  de  ogsaa  af  Be- 
boerne. De  Rester,  som  endnu  ere  tilbage,  og  som  ikke 
tjene  til  Landeveie,  besaaes  med  Havre,  eller  beplantes  med 

•)  see  Figur  II.  M. 


251 

Kartofler;  de  smaa  Huse,  der  ligge  ved  Digets  Fod, 
grave  dette  bort  og  skaife  sig  saaledes  Haver ;  da  Mellem- 
digerne eandsynligviis  er  blevne  behandlede  saaledes  i 
Aarhundreder,  er  det  ikke  forunderligt,  at  de  nu  paa 
mange  Steder  ere  sloifede,  og  at  kun  usammenhængende 
Rester  ere  tilbage  af  dem.  Tillige  med  Digerne  ere 
ogsaa  Navnene  paa  de  Kouge,  som  deraf  vare  omgivne, 
ifærd  med  at  forsvinde;  det  er  sjældent  at  træffe  en 
Bonde  der  veed,  hvor  Welt-Kom-Wattkougen  og  de 
andre  Kouge,  der  ligge  i  den  gamle  Sonderhever,  findes. 
Grunden  til  at  Resterne  ikke  ere  indtagne  i  Markerne, 
og  at  Digerne  paa  Kortene  næsten  ere  ansatte  i  deres 
oprindelige  ubeskaarne  Tilstand,  —  uagtet  de  i  Virke- 
ligheden ikke  have  mere  Betydning  end  de  gamle  ned- 
lagte Landeveie  ved  Siden  af  nye  Chauseer,  —  hidrører 
derfra,  at  Lovene  hidtil  ikke  have  tilladt  den  frie  Brug 
af  Mellemdigerne,  fordi  disse  i  andre  Egne  kunne  gjøre 
Nytte. 

Vest  for  den  gamle  Sønder-Hever  ligger  Byen  Ta- 
ting,  der  er  berømt  for  sine  tætbyggede  Huse,  sit  gode 
Drikkevand  og  sin  høie  Beliggenhed.  Det  Sidste  vil 
ikke  sige  Andet,  end  at  den  ligger  nogle  Fod  høiere  end 
den  omgivende  Marsk.  Den  ligger  nemlig  ligesom  Gar- 
ding  paa  en  Sandbakke  eller  Ge e s t ø,  som  har  været  den 
faste  Grund  eller  Kjeme,  omkring  hvilken  Marsken  har 
afsat  sig.  —  Naar  man  fra  Tating  seer  ud  over  det 
vestlige  Eidersted,  faaer  man  Øie  paa  et  Parti  af  virke- 
lige Bakker,  de  graae  Klitter  vedSt.  Peter,  hvilke, 
uagtet  de  i  deres  hele  Fremtræden  danne  den  skarpeste 
Kontrast  til  Marsken,  dog  have  øvet  en  velgj ørende  Ind- 
flydelse paa  denne,  idet  de  have  bidraget  deres  til  at 
bevare  Eidersted,  medens  Nabolandet  Strand  blev  begra- 


252 

vet  af  Bølgerne.  Da  Klitterne  afgive  et  naturligt  Værn 
for  Kysten,  sænker  Havdiget  sig  her,  saa  at  det  ikke  er 
større  end  et  almindeligt  Markdige,  og  paa  et  Stykke 
mangler  det  endogsaa  aldeles.  —  Indenfor  Klitterne  ligger 
en  Bække  af  smaa  Vandsamlinger,  omgivne  af  sum- 
pige Enge.  Selve  Klitterne  udmærke  sig  hverken  ved 
deres  Høide  eller  deres  Form;  de  ere  enten  nøgne  eller 
tyndt  bevoxede  med  Hjelmrør,  Graa-Bunke,  Sand -Star, 
Klit-Siv  og  Blaamunke.  ^^)  I  disse  Klitter  fandtes  paa 
Danckwerths  Tid  vilde  Kaniner,  som  imidlertid  ere 
udryddede  for  mere  end  hundrede  Aar  siden.  Ligesom 
overalt  paa  Vestkysten  saaledes  rykker  ogsaa  her  Flyve- 
eandet mod  Øst,  og  den  frugtbare  Marsk  fordærves  der- 
ved, at  den  bliver  sandblandet. 

Nedenfor  Klitterne  findes  nogle  Sandenge,  og  uden- 
for disse  ligger  den  saakaldte  Hitzbanke,  som  bestaaer  af 
Grunde  eller  Sand-Vadde,  der  ere  tørre  under  Ebben,  men 
oversvømmes  af  Floden.  Paa  disse  Grunde,  der  ere  be- 
voxede med  Qveller,  opkastes  en  Mængde  Havdyr;  de 
besøges  ofte  af  Fiskere,  som  her  jage  Sælhunde  og 
søge  Rav;  dette  opkastes  ledsaget  af  Brunkul,  som 
enten  er  i  Form  af  Træstykker  eller  som  Kulstøv.  — 
De  Klitter,  der  dække  Vestpynten  af  Eidecsted-Marsken, 
ere  af  stor  Interesse,  fordi  de  ere  en  lille  Rest  af  den 
lange  Klitkjæde,  der  en  Gang  har  begrændset  hele 
den  slesvigskeMarsk;  denne  existerede  førMar- 
sken  og  var  det  Værn,  bag  hvilket  i  de  smule 
Vande  Slikken,  der  danner  Marsken,  afleiredes. 
Dette    inderlige    Forhold ,    som    saaledes    engang    har 


*°)  Ammophila   arenaria,  Corynephoras  canescens  ,    Carex  arenaria, 
Juncus  balticus,  Jasione  montana. 


253 

været  imellem  Marsken  og  Klitkjæden ,  er  paa  de 
fleste  Steder  ikke  mere.  Mod  Nord- Vest  er  Sylter- 
Marsken  allerede  for  længe  siden  bortskyllet  af  Bølgerne, 
saa  at  alene  det  hoie  Land  med  sine  golde  Klitter  rager 
frem  af  Havet  som  en  nøgen  Skal,  hvis  Kjerne  o: 
Marsken  er  forsvunden.  I  Strandherrederne  har  hele  Klit- 
kjæden, og  næsten  hele  Marsken  allerede  længe  været  be- 
gravet af  Bølgerne.  I  Eidersted  derimod  ere  saavel 
Klitterne  som  Marsken  bevarede. 

Nord  for  St.  Peter  ligger  Kirkebyen  Or  din  g.  Paa 
Danckwerths  Tid  (1652)  laa  Kirken  vel  længere  mod  Vest, 
men  dog  ligesom  nu  tæt  østen  for  Klitterne;  senere  blev  den 
indhentet  af  disse,  og  saaledes  truet,  at  den  1717  maatte 
flyttes  til  det  Sted,  hvor  den  nu  findes.  De  Træer, 
som  trives  i  dette  Sogn,  ere  alle  samlede  i  Præstens 
Have.  De  Træarter,  som  voxe  frodigst,  ere  den  man- 
delbladede  Piil,  Hvidpilen^^),  den  kanadiske 
Poppel  og  Sirenen;  Hvidellen  og  Asken  ville  ikke  tri- 
ves. Paa  Hjemveien  fra  Klitterne  til  Tønning  passerede  jeg 
Gardin  g;  denne  By  ligger  ligesom  Katihg  paa  en  Geest- 
aas ,  der  er  dannet  af  sandblandet  Leer.  Øst  for  denne 
By  vare  alle  Græsgangene  besatte  med  Stude,  der  deels 
vare  fra  Jylland  deels  fra  Tønderegnen;  de  kunne  ad- 
skilles derved,  at  de  sidste  altid  ere  røde,  medens  de 
første  ere  graae,  hvide,  sorte  eller  brogede.  Geestaasen 
gaaer  lige  til  Kathrineheerd,  der  ligger  paa  Østpynten 
af  samme.  Ved  denne  By  sees  Spor  af  et  Dige,  der 
engang  har  beskyttet  Landet  mod  den  gamle,  nu  afdæm- 
mede Nørre -Eider. 


**)  Salix  amygdalina,  S.  alba. 


254 


Landskabet  Eidersted,  der  er  5  □  Miil  stort  med  om- 
trent 14000  Indvaanere,  fremtræder  nu  som  en  Halvø, 
der  begynder  mellem  Frederiksstad  og  Husum  og  skyder 
sig  derfra  4  Miil  ud  i  Vesterhavet;  mod  Syd  er  det 
ved  Eiderfloden  skilt  fra  Ditmarsken,  mod  Nord  for  nær- 
værende Tid  begrændset  af  Indhavet.  Saaledes  er  for 
nærværende  Tid  Landets  Form,  og  saaledes  har  det  været 
i  halvfjerde  hundrede  Aar,  men  i  gamle  Dage  bestod 
det  af  3  Øer,  der  maaskee  kunne  ansees  som  en  Delta- 
dannelse i  Eiderens  og  Trenens  Munding ;  tæt  Nord 
for  dem  laa  Landskabet  Strand,  hvorfra  de  vare  adskilte 
ved  den  ikke  synderlig  brede  Heverflod.  De  3  Øer  kaldes 
af  Friserne  Eidersted,  Everschop  og  Utholm;  den 
første  benævnes  i  Valdemar  den  Andens  Jordebog  Tøn- 
ning Herred,  den  anden  Garding  Herred,  den  tredie 
Holm  (?).  1  Nærheden  af  det  nuværende  Frederiksstad 
deelte  Eideren  sig  i  to  Arme,  af  hvilke  Nørre-Eideren 
først  dannede    Grændsen  imellem  Eidersted  og   Sles- 

Figr.  II.      Eiderøerne. 


ilTNDEJT-     .■^) 


i,,^,  gamle  n 
.  ,„.;I;I  indæmn 
&få  Vandløl 


arrihoxt^  ]|i;!;!''''  indæmn 


oversvøi 
met  Lan 


VaddeiK 
(uforan- 
drede.) 

Punkteringen  vest  for  St.  Peter 

vigs  Fastland  og,  efter  at  have  dreiet  sig  mod  Sydvest    ^^^^^ 
imellem  Eidersted  og  Everschop.     Li gesom  Nørre- 


255 

Eideren  gik  imellem  Eidersted  og  Everschop,  saa- 
ledes  gik  Sønder -H  everen  imellem  Everschop 
og  Uth  olm.  For  at  beskytte  Landet  og  gjøre  Ager- 
bruget muligt  bleve  Øerne  omgivne  med  Diger.  Senere 
blev  man  ikke  staaende  derved,  men  i  den  Hensigt  at  vinde 
Jord  og  gjore  Vandlobene  mellem  Øerne  uskadelige 
afdæmmede  man  disse  ved  at  anlægge  Kouge  fra  begge 
Sider  ud  i  dem.  Eidersted  blev  landfast  med  Ever- 
schop vedTetenbiiller  Kongen,  Everschop  med  Utholm  ved 
Mariekougen ;  saaledes  vare  Øerne  i  det  12te  Aarhundrede 
indbyrdes  forenede  til  en  0.  Allerede  i  det  13de  Aar- 
hundrede existerede  Milderdiget,  der  forbandt  Eidersted 
med  Slesvigs  Fastland;  dette  Dige,  der  blev  saa  be- 
rømt i  Kong  A  b  e  1  s  Historie,  blev  senere  ødelagt,  saa  at 
Eidersted  atter  blev  en  0  lige  til  Slutningen  af  det  15de 
Aarhundrede,  da  Damkougen  blev  anlagt  1489.  Til 
denne,  der  forener  Eidersted  med  Søndermarsk,  sluttede 
sig  en  Række  af  Kouge,  der  alle  ligge  i  den  gamle  Nørre- 
Eider  i  nordvestlig  Retning  for  det  nuværende  Frederiks- 
stad. Ved  disses  Anlæggelse  forsvandt  Nørre  -  Eideren, 
og  Eiderflodens  eneste  Munding  blev  fra  nu  af  Sønder- 
Eideren. 

Vesten  for  disse  Kouge  ligger  Søndermarsken ;  dette' 
Marskdistrikt  betragtes  ikke  som  henhorende  til  Eider- 
sted; det  ligger  forendeel  i  Trenens,  forendeel  i  Heverens 
Flodleie.  Der  er  intetsteds  i  Slesvig,  hvor  Grændsen 
mellem  Marsk  og  Geest  er  saa  iøinefaldende  som  her; 
naar  man  passerer  Søndermarsken  ad  Landeveien  fra 
Frederikstad  til  Husum,  er  Udsigten  tilhøire  begrændset 
af  et  Bakkeparti,  der  især  er  betydeligt  omkring  Ram- 
sted.     Disse  Geestbakker    danne    en    paafaldende  Mod- 


«B 


sætning  til  den  flade  Søndermarsk,  der  strækker  sig  fra 
Bakkernes  Fod  over  mod  Eidersted.  Det  er  et  usæd- 
vanligt Forhold,  thi  i  Reglen  pleier  Gesten  med  en  gan- 
ske jevn  og  næsten  umærkelig  Skraaning  at  løbe  ned 
imod  den  flade  Marsk.  Søndermarsken  ansees  næsten 
for  ligesaa  frugtbar  som  Eidersted;  medens  dette  Land- 
skab hviler  paa  Strandsand,  hviler  Søndermarsken 
paa  Tørv. 

B.     De  gamle  Strandherreder 

(eller  Landskabet  Strand.) 

Størrelsen  af  det  Gebeet,  som  er  indvundet  fra  Havet,  er 
for  Eidersteds  Vedkommende  ligesaa  stort  om  ikke  større 
end  det,  som  er  tabt.  Strandherrederne  have  ikke  været 
saa  heldige.  Paa  Yaldemarernes  Tid  havde  de  Udstræk- 
ning af  omtrent  8  Qvadratmile ;  efter  Jordebogen  var  der 
5  Herreder,  nemlig:  Lundenberg-,  Edom-,  Pelvorm-, 
Beltring- og  Vyrik-Herred;  og  det  er  nok  værd  at  lægge 
mærke  til,  at  intet  Herred  betalte  til  den  danske  Konge 
saa  store  Afgifter  som  Edom  Herred.  Nogle  smaa 
Øer  til  sammen  lidt  over  1  □  Miil  ere  alene  tilbage 
af  disse  fem  Herreder.  Naar  man  nu  med  Dampskibet 
seiler  fra  Husum  til  Føhr,  gaaer  Seiladsen  stedse  over 
det  gamle  Land ,  som  engang  udfyldte  hele  Rummet 
imellem  Sønder  Goes- Herred  (Husum),  Eidersted  og 
Føhr.  Paa  denne  Tour  pleie  Søfolkene  at  vise  de 
Reisende  det  Sted,  hvor  det  ugudelige  Rungholt  ligger, 
der  forgik  1362  i  Manddrænkelsen.  Før  denne  Stormflod 
vare  Husum  og  Skobøl  Landstæder,  fem  Mile  fjer- 
nede fra  Havet,  nu  ligge  de  næsten  lige  ved  Vesterhavet. 


257 

Hvorledes  kan  det  være  muligt,  at  Grændsen  8a a- 
ledes  kan  flyttes  imellem  Land  og  Hav,  at  dette 
lig  en  jQendtlig  Erobrer  trænger  frem  og  breder 
sig  over  de  Egne,  hvorfra  det  hidtil  har  været 
udelukket.  Dette  finder  sin  Forklaring  ved  Betragt- 
ning af  Marskens  Tilblivelse  og  Væxt  samt  af  den 
Maade,  h vorpaa Menneskene  benyttede  og  behandlede 
den  unge  Marsk. 

Det  er  en  almindelig  Erfaring,  at  Jorddelene,  til 
Ex.  Sand-  og  Leerpartiklerne ,  skjondt  de  ere  tungere 
end  Vandet,  alligevel  kunne  flyttes  og  bevæges  af  dette, 
naar  det  er  i  Bevægelse.  Enhver  MoUebæk  kan  vise  os, 
hvorledes  Jorddelene  ligesom  flyde  med  Strommen,  saa- 
længe  som  Vandet,  hvori  do  befinde  sig,  er  i  Bevægelse, 
men,  hvor  denne  ophører  o:  hvor  der  er  Læ,  synke  de 
tilbunds.  Det  er  derfor,  at  Floderne,  store  og  smaa,  af- 
sætte Jorddele  langs  deres  Bredder,  thi  her  er  der  Læ. 
Saaledes  gaaer  det  nu  ogsaa  med  Vesterhavet,  dets  Vand 
har  i  Ahnindelighed  en  smudsig  graaligFarve,  fordi 
der  deri  er  udrørt  Jorddele  i  Form  af  meget  fine  Leer- 
partikler  (og  Sandkorn) ;  disse  føres  med  Floden  ind  mod 
Kysten  og  afsættes,  hvor  der  er  Læ;  dette  afgives  nu  af 
Øerne,  i  gamle  Dage  vel  især  af  en  lang  Klitkjæde, 
som  hvis  Rester  vi  have  betragtet  Klitterne  paa  Sylt  og 
ved  St.  Peter.     I  den  halve  Time  af  Flodtiden  ^^) ,    som 


1 

'")  Ebbe  og  Flod,  som  slet  ikke  mærkes  inde  i  Østersoen,  frem-  • 
træde  her  meget  stærkt,  naar  Ebbetiden  er  kommen ,  løber  "Vandet 
fra  Kysten  ud  imod  det  aabne  Hav,  saaat  Havbunden  i  en  Stræk- 
ning af  ofte  omtrent  4  Mile  blottes;  Ebben  varer  sex  Timer, 
efter  denne  Tid  vender  Vandet  tilbage  vel  ikke  —  som  jeg  ofte 
har  læst  —  med  en  forbausende  Hurtighed,  men  dog  saaledes,  at  . 
man  tydelig  mærker  dets  Stigen, 

17 


258 

gaaer  umiddelbart  foran  Ebben,  er  Vandet  roligt;  og  i 
den  Tid  bundfældes  de  Leerpartikler,  som  Floden  fører 
med  sig.  Disse,  der  fremtræde  som  en  slimet  fedtet 
Masse,  kaldes  i  denne  Tilstand  Slik;  naar  Vandet  ved 
Ebbens  Ankomst  løber  bort,  bliver  Slikken  liggende; 
ved  den  fortsatte  Paaleiring  af  Slik  hæver  Havbunden 
sig  efterhaanden.  Hvor  hurtig  voxer  Slikken?  det  er 
høist  forskjelligt.  1  Almindelighed  hedder  det  vel,  at  et 
Aarhundrede  medgaaer  til  at  danne  en  Fod  Slik; 
imidlertid  lader  der  sig  ikke  fastsætte  nogen  Regel,  det 
afhænger  aldeles  af  de,  tilstedeværende  Forhold.  Et  mærk- 
værdigt Exempel  herpaa  afgiver  Isfloden  7 — 8  Januar 
1839.  Da  denne  trængte  frem  med  stor  Hæftighed  og 
i  en  betydelig  Høide,  medførte  den  en  saa  over- 
ordentlig Mængde  Is,  gjennemtrukken  med  Leer,  at  dette 
paa mange  Steder  afgav  et  8  Tommer  tykt  Sliklag. — • 
Omtrent  for  10  Aar  siden  foreslog  en  Præst  at 
flytte  Husumerhavnen  ud  til  Simonsberg,  hvor  Far- 
vandet ved  sædvanlig  Flod  var  18  Fod  dybt.  Daværende 
Digeinspektør  Petersen  modsatte  sig  med  stor  Iver  denne 
Plan,  og,  for  ogsaa  i  Fremtiden  for  stedse  at  umulig- 
gjøre  den,  førte  han  ud  til  en  Hallig  et  Dige,  der  skulde 
bryde  Strømmen  og  derved  lette  Tilslikingen ;  hans 
Hensigt  er  allerede  nu  opnaaet,  thi  det  forhen  dybe 
Farvand  er  nu  saa  grundet,  at  der  under  Floden  kun 
staaer  8  Fod  Vand  derover  ^''^) ,  —  Paa  et  Sted 
i  Husumerhavnen  havde  en  Lahnins:  saaledes  brudt 
Strømmen,  at  der  paa  et  Aar  var  tilslikket  6  Fod,  som 


*')  Meddeclt  al  Herr  Capitaiu  Carstensen. 


259 

det  næste  Aar  var  stegen  til  8  Fod.^*)  Disse  Exempler 
paa  en  usædvanlig  stærk  Tilslikning  godtgjøre,  at  det  ikke 
gaaer  an  at  opstille  nogen  bestemt  Regel  for  Landets 
Voxen,  eller  at  ville  bestemme,  hvormange  Flodtider,  der 
udfordres  til  at  danne  en  Fod  Marsk;  thi  det  er  aldrig 
eens  paa  to  Steder. 

I  den  slimede  Slik  leve  mange  Krebsdyr  og  Anne- 
lider.  Hvor  Vandet  er  mere  bevæget,  afsættes  ikke  Slik 
men  Sand,  og  heraf  dannes  Sandvaddene;  paa  disse  findes 
især  Snegle  og  Muslinger.  Den  store  Mængde  af  lavere 
Dyr,  der  beboe  Vaddene,  lokke  mange  Strandfugle  der- 
hen ,  saaat  de  undertiden  ere  bedækkede  med  store  Skarer 
af  disse.  Saavel  Leer-  som  Sandvaddene  ere  bevoxede 
med  Qvclleren,  og  paa  sine  Steder  ere  allerede  nu  smaa 
Pletter  dækkede  af  Græs,  uagtet  de  under  Floden  over- 
svømmes af  Plavvandet. 

Ved  den  fortsatte  Paaleiring  af  Slik  og  Sand  blive  Vad- 
dene omsider  saa  hoie,  at  den  sædvanlige  daglige  Flod  ikke 
dækker  dem.  Da  forsvinder  Qvelleren,  og  de  bevoxes  meget 
snart  med  Syltgræs  og  nogle  andre  Plantearter.  Nu 
ere  Vaddene  forvandlede  til  Strandenge  eller,  som  det  kal- 
des, Forland;  ligesom  dette  ikke  mere  oversvømmes 
af  den  daglige  Flod,  saaledes  er  den  stadige  Paaleiring 
af  nye  Jorddele  standset;  den  kan  kun  finde  Sted  med 
usædvanlig  store  Floder.  —  Her  opstaaer  naturlig  det 
Sporgsmaal;  hvilken  Høide  kunne  disse  paalei  rede  Jord- 
lag   naae,     eller    hvor    høi    er    Marsken ^^)?    I    Sles- 


^*)  Meddeelt  af  Havneinspektør  Grove. 

**)  Nøiagtige  Oplysninger  herom,  grundede  paa  bestemte  Maalinger, 
har  jeg  intetsteds  kunnet  finde.  De  efterfølgende  Angivelser  sy- 
nes   at    være    byggede  paa  et  praktisk  Skjøn  og  nedarvede  Fore- 


stillinger. 


17' 


2(^0 

vig  ^^ggG  ^G  fleste  Marskegne  saa  hoit ,  at  de  selv  uden 
Diger  ikke  ville  oversvømmes  af  den  daglige 
Flod,  naar  denne  ikke  naaer  nogen  usædvanlig  Høide. 
De  kunne  saaledcs  antages  at  ligge  1,  l^/o  til  2  Fod 
over  denne;  kun  enkelte  Marskegne  hæve  sig  til  en 
større  Høide,  saaledes  ligge  Halligcnie  og  en  Deel  af 
Viding  Herred  4 — 5  Fod,  og  Tofterne  ved  Tønning 
ligge  8  til  10  Fod(?),  over  den  daglige  Flod,  hvorfor  Van- 
det under  Stormfloden  1634  ikke  kunde  naae  dem. 
Det  er  ikke  let  at  forklare,  hvorledes  den  opskyllede 
Slik  kunde  naae  til  en  saadan  Høide;  allerede  Danck- 
werth  følte  denne  Vanskelighed  og  sætter  E'orskjellen 
mellem  disse  Tofter  og  den  øvrige  Marsk  deri :  „  at 
denne  havde  dannet  sig  i  Tiden,  men  hine  vare  fra 
Verdens  Begyndelse." 

Om  det  Udseende,  som  Marsken  frembød,  førend  den 
blev  inddiget,  kunne  vi  danne  os  en  Forestilling  ved  at 
betragte  Halligerne  og  Forlandet,  der  ligger  udenfor 
Digerne.  De  ere  dækkede  af  forskjellige  Strandplanter, 
men  især  af  Sylt-  og  Marskgræs.  Disse  Græsarter 
give  et  kort,  flint,  meget  nærende  Hø,  og  som  Følge 
deraf  er  den  uinddigede  Marsk  udmærket  skikket  til 
Qvæghold,  og  den  oversvømmes  ikke  af  den  sædvanlige 
daglige  Flod:  men  naar  denne  ledsages  af  vestlige  Storme, 
breder  den  sig  i  en  Fart  over  Engene  uden  dog  at 
forvolde  dem  Skade,  tvertimod  tilfører  den  dem  ofte 
et  nyt  Lag  Slik,  som  bliver  liggende,  naar  Vandet  ved 
Ebben  løber  bort.  Sandsynlig  har  Marsken  i  mange 
Aarhundreder  været  benyttet  som  Græsland.  Eierne  bo(;de 
enten  paa  kunstige  Hoie  ( Warfter)  eller  oftere  paa  Gesten,  — 
enten  paa  Geestøer  t.  Ex.  Garding,  Tating,  Kathrine- 
heerd,  Desbøil,  Lindholm  —  eller  paa  lianden  af  Geest- 


landet  t.  Ex.  Bredsted,  Bordelum,  Hattsted  o.  s.  v.,  og  der- 
fra drevc  de  om  Foraaret  deres  Qvæg  ned  paa  Marsk- 
engene.  En  Deel  af  Marsken  har  endnu  paa  Saxos 
Tid  været  i  denne  Tilstand.  lian  siger  nemlig,  „a^ 
om  Vinteren  oversvommer  Havet  Marleme,  saa  at  disse 
see  ud  som  Soer''  ^^').  Saalænge  Marsken  ikke  var  inddiget, 
kunde  den  ikke  dyrkes,  men  kun  benyttes  til  Qvæghold, 
som  kun  havde  den  Ubeqvemmelighed,  at,  naar  Stormfloden 
])ludselig  indfandt  sig,  var  det  vanskeligt  at  bjerge  Høet 
og  Kreaturerne;  mod  dette  Onde  kunde  man  sikre  sig 
ved  lave  Sommerdiger.  Vilde  man  dyrke  Marsken,  var 
det  nødvendigt  at  forsyne  den  med  Diger,  som  ogsaa  om 
Vinteren  kunde  holde  Havvandet  borte;  det  er  ubekjendt, 
naar  man  begyndte  at  omforme  Græsgangene  til  Korn- 
marker, men  at  en  Deel  af  Marsken  paa  Saxos  Tid 
var  inddiget  og  dyrket,  fremgaaer  af  folgende  Ord  hos 
denne  Forfatter  ^'') :  „F'or  at  ikke  Havet  skal  h'yde  ind, 
er  Kysten  omgiven  med,  en  Vold,  7nen,  naar  denne  gjennem- 
hrydes  af  Havet,  oversvømmes  Markerne,  og  Husene  og 
Sæden  gaae  tilgrunde.^ 

Det  hedder  nu  ogsaa  om  Datidens  Diger,  at  de 
skulde  beskytte  Landet  imod  Oversvømmelse;  med  langt 
mere  Ret  kunde  man  paastaae  om  de  gamle  Diger,  at 
de  vare  de  virksomste  Aars  ager  til  Landets  Øde- 
læggelse.    Thi  for  det  Første  var  Landets  Væxt  herved 

^•)  Hyeme  continuo  cclatur  aestu ;  stagni  spcciem  praebentibus 
campis. 

*■'')  Qui  (aestus  Oceani)  nc  irrumpant,  vallo  littus  omne  praecingitur: 
quod  si  forte  perfregerint.  inundaut  campos,  vicos  et  sata  demer- 
gunt.  —  Jeg  mener  sauledes,  at  Saxos  Beskrivelse  —  alia  anni 
parte  navigationis  patiens,  alia  aratri  capax  —  maa  henførf^s  til 
to  forsk jcllige  Steder,  thi  al  dyrlie  Korn  om  Sommeren  i  den 
samme  Jord,  sorn  om  Vinteren  er  overskyllet  af  Havvandet,  er 
naturligviis  ugørligt.  •'    rtrs\. 


262 

etandsct,  da  Tilslikningen  i  Keglen  var  umuliggjort;  dette 
maatte  bevirke,  at  de  Marskegne  (t.Ex.  Dele  af  Nordstrand), 
der  hvilede  paa  Torv,  maatte  komme  i  en  farlig  Stilling ; 
thi  naar  Vandet  blev  trykket  ud  af  Torven,  sank  Mar- 
sken; saalæncje  den  daglige  Flod  gik  over  Landet, 
kunde  Skaden  let  udbedres,  idet  Tilslikningen  snart 
gjengav  Landet  sin  gamle  Høide.  —  Endnu  af  større 
Vigtigheder  det  at  lægge  mærke  til  den  Indflydelse,  som 
S  t  o  r  m  f  1  o  d  e  r  n  e  fik  over  Landet.  Det  var  saalangt  fra, 
at  Digerne  kunde  beskytte  Landet  mod  dem,  at  det  var 
først  Digerne,  der  bevirkede,  at  Stormfloderne  anrettede 
Ødelæggelser,  der  kunne  maale  sig  med  dem,  der  bevir- 
kes af  Vulkaner  og  Jordskjælv,  Thi  medens  Vandet 
efter  Stormen  snart  løb  bort  fra  den  uinddigede 
Marsk,  var  dette  nu  ikke  længere  Tilfældet,  da  Di- 
gerne vanskeliggjordeTilbagegangen;  hertil  kommer, 
at  Vandet,  saasnart  det  stoder  paa  Diger  eller  andre  Hin- 
dringer, opstemmes  saaledes,  at  Vandhoiden  voxer  til  det 
Doppelte;  det  er  klart,  at  det  ulykkelige  Land  ikke 
læ.nge  vilde  kunne  udholde  Trykket  af  en  saadan 
Vandmasse  uden  at  tage  stor  Skade.  Selve  Datidens 
Diger  lede  af  mange  Feil;  der  var  ingen  Eenhed 
imellem  dem,  de  vare  ikke  opførte  efter  en  fælleds 
Plan,  men  enkeltviis  af  særskilte  Komuner;  de  vare 
meget  bratte  ud  mod  Søen,  hvorfor  de  let  kunde 
gjennembrydes  af  Bølgerne;  og  de  vare  sandsynligviis  blot- 
tede for  Udenværker,  der  kunde  holde  Strømmen 
borte  fra  dem;  naar  til  Ex.  en  Vadstrom  forandrede 
sin  Retning,  hvilket  ikke  sjælden  skeer,  og  vendte  sig 
mod  Digets  Fod,  kunde  den  undergiave  dette,  naar 
det  ikke  itide  ved  hensigtsmæssige  Arbeider  blev  fore- 
bygget. 


263  * 

De  ødelæggende  Oversvømmelser  ere  derfor  ligcsaa 
gamle  som  Digerne;  ligefra  det  12te  A århundrede  omtales 
de  store  Stormfloder,  som  hvert  Aarhundrcdc  flere  Gange 
hærjede  Landet,  og  hver  Gang  ødelagde  en  Deel  af  samme 
ligetil  det  18de  Aarhundrede,  da  Staten  ved  et  hensigts- 
mæssigt Digesystem  sikkrede  sig  de  Rester,  der  endnu 
vare  tilbage. 

De  Stormfloder,  som  oftest  nævnes,  fandt  Sted  i  Aarct  1164. 
1204.      1216.  8.  Jan.  1300.  9.  Sept.  1362.  1.  Novbr.  1436. 

16.  Octbr.  1483.  2.  Nov,  1532.  1533.  21.  Aug.  1573.  1  Dec.  1619. 
11  Octbr.  1634.  23.  Decbr.  1717.  7.  Octbr.  1756.  19.  Decbr.  1792. 
4.  Febr.   1825. 

Den  store  Stormflod  fra  1362  benævnes  den  store  Manddrænkelse. 
I  denne  ødelagdes  næsten  hele  Vi/rik  og  Pelvorm  Herreder,  Halv- 
delen af  Lundenberg  og  Edom  Herred  samt  Noget  af  Beltring  Herred. 
Resten,  der  blev  skilt  fra  Fastlandet,  blev  fra  nu  af  kaldet  Strand 
eller  Nordstrand. 

Uden  at  opholde  os  ved  de  gamle  Vandfloder  ville  vi  alene  om- 
tale den  fra  1634,  da  vi  herom  have  de  meest  tilforladelige  og  ud- 
førlige Beretninger.  I  de  Aar,  som  gik  nærmest  foran  denne,  arbeidede 
Beboerne  med  al  Kraft  paa  Digerne;  det  var  ikke  alene  Fortidens  sørge- 
lige Erfaringer,  der  ansporede  deres  Iver,  men  Landets  Beskaffenhed 
var  ogsaa  af  den  Art,  at  det  i  høi  Grad  maatte  gjøre  dem  be- 
kymrede for  deres  Fremtid.  Endeel  af  Øen  hvilede  paa  Tørve- 
sumpe.  Sydfra  ved  Stintebøll  trængte  Havet  stedse  dybere  ind 
i  Landet  saa  at  det  truede  med  at  overskjære  det  i  to  Øer. 
Vi  see  derfor,  at  alle  Anstrængelser  ere  rettede  paa  at  forsvare 
dette  Punkt.  I  Aarene  1613  og  1614  arbeidede  man  her  paa  at 
gjenopføre  Havdiget,  men  Arbeidet  var  saa  uheldigt  udført,  at  hele 
Havdiget  den  Ilte  November  1614  gik  i  Søen  og  det  ved  roligt  Veir. 
Nu  trak  man  sig  tilbage  til  Inddiget  og  udbedrede  dette  men  med 
ikke  større  Held,  thi  den  1ste  December  1615  blev  det  ødelagt  af  Ha- 
vet. Derefter  tog  man  atter  fat  paa  Havdiget,  som  den  daværende 
hertugelige  Digemester  —  en  Hollænder  —  forpligtede  sig  til  at  gjen- 
opføre, men  hans  Arbeide  havde  samme  Skjæbne  som  det  foregaaende ; 


264 


derpaa  henvendte  man  sig  til  Jens  Lorentzen  oppe  fra  Viding  Herred, 
men  da  heller  ikke  denne  udrettede  Noget,  stevnede  man  den  hertuge- 
lige Digemester  for  Retten  i  Husum,  fordi  han  ikke  havde  holdt  sine 
Løfter.  Denne  tog  nu  atter  fat  paa  Værket  og  opførte  et  nyt  Hav- 
dige,  der  kostede  84,000  Rdl. ,  men  Lidbyggerne  havde  den  Sorg,  rd 
den  smukke  Herredskirke  i  Stintebøll  og  mange  Demat  frugtbart  Land 
bleve  udenfor  Diget  og  saaledes  vare  priisgivne  til  Havet. 

Folket  fortrød  imidlertid  ikke  de  store  Summer,  der  vare  anvendte 
paa  I5iget;  thi  de  mcente  derved  at  have  opnaaet  en  hidtil  ukjendt 
Sikkerhed.  Mange  Yttringer,  der  ikke  ere  glemte,  men  bevarede  af 
Krønikerne,  vidne  om  den  Tryghed,  hvori  de  levede.  Otto  Levesen  paa 
Nordstrand  sagde,  at  nu  havde  de  faaet  Jerndiger;  Knud  Boyng 
angrede  paa  sine  gamle  Dage  ofte,  at  han  kort  før  Stormfloden  havde 
sagt,  at  indeiifor  de  nye  Diger  vare  Marskbeboerne  ligesaa  sikkre  som 
,iff€  ly  oleenderne  paa  deres  Klipper.  Mærkeligt  er  det,  at  just  i  Aarene 
ligefør  Stormfloden  fandtes  overalt  i  Marsken  den  samme  blinde  Til- 
lid til  Digernes  Uimodstaalighed. 

Før  Stormfloden  1634  havde  Nordstrand  en  Udstrækniug  af  2Va 
Qvadratmile,  Landet  dannede  en  skjæv  Halvbue  omkring  Stintebøller 
Bugten.  Vest  for  denne  laae  en  Rest  af  Pelvorm  Herred  (det  nu- 
værende Pelvorm)  øst  for  denne  Edom  Herred,  (hvoraf  det  nuværende 
Nordstrand  udgjør  den  største  Deel),  nord  for  denne  Beltring  Herred 
(som  forgik).  Sommeren  1634  havde  været  usædvanlig  skjøn,  og  man 
havde  faaet  Tid  til  at  saae  mere  Vintersæd  end  nogensinde  før  i 
Mandsminde;  da  var  det  den  Ilte  October  om  Eftermiddagen  Kl.  3, 
at  der  reiste  sig  en  frygtelig  sydvest  Vind,  og  Kl.  6,  da  Floden  ind- 
traadte,  blev  den  stedse  heftigere;  Kl.  7  dreiede  den  sig  til  Nordvest 
og  blæste  saa  stærkt,  at  Ingen  kunde  gaae  eller  staae. 

„Det  regnede,  det  haglede,  det  tordnede,  det  lynede  og  det  stormede", 
siger  en  samtidig  Forfatter,  „som  om  Jordens  Grundvolde  bevægedes,  og 
„man  ventede  hvert  Øiebltk,  at  Himmel  og  Jord  skulde  falde  sammen  og 
„den  sidste  Dag  være  forhaanden".  Henimod  Kl.  9  steg  Vandet  over 
de  høieste  Diger,  og  Kl.  10  var  hele  Landet  oversvømmet.  Vand- 
massen, der  hævede  sig  \il  en  Høide  af  12 — 20  Fod,  omstyrtede  med 
uimodstaaelig  Magt  enhver  Hindring,  som  den  mødte.  Da  Alle  trygt 
stolede  paa  Digerne,  kom  Ulykken  saa  uventet,  at  mangen  En  ikke 
mærkede  til  Vandet,  førend  det  stod  ind  i  Huset.      Over  hele  Landet 


265 


bredte  Havet  sig,  saa  at  kun  nogle  Kirker  og  enkelte  paaWarftcr  belig- 
gende Huse  ragede  op  over  Bølgerne '® ).  Den  øvrige  Marsk  blev  ikke  for- 
skiianet  for  Stormfioden;  thi  hele  Slesvigs  Vestkyst  blev  den  samme 
Nat  oversvømmet;  alene  i  Eidersted  druknede  2100  Mennesker,  og  i 
alle  Egne  paa  Vestkysten  omkom  mange  Mennesker;  ligetil  for  nogle  Aar 
siden  fandtes  paa  Væggene  i  Ribe  Domkirke  en  grøn  Stribe  3  Fod 
over  Gulvet,  som  antydede,  hvor  hoit  Vandet  stod  i  Kirken.  Men 
værst  blev  dog  Norstrand  medtaget  ;  her  skete  44  Digebrud,  hvoraf 
de  fire  vare  fairligc,  saaat  Vatidet  igjennem  dem  ved  hver  Flod  løb 
ind  over  Landet.  Af  18  Kirkesogne  blevc  kun  2  tilbage,  6200  Men- 
nesker og  80,000  Stkr.  Qvæg  druknede. 


FIgr«  111*    Straiifllierrederiie. 


i 


Landové 
svommet 
for  1634.' 
Den  Deel 
af  Nord- 
strajid,  so 
forgik  16; 

Vaddcne 
(uforan- 
drede.) 


Land,  so 
ikke  er 
over- 
svømmet, 


Gesten. 


Efter  Oversvømmelsen  tænkte  man  strax  paa  at  gjenvinde  hele  Nord- 
strand ,  men  det  lykkedes  kun. med  en  Deel  af  samme ,  det  sydvest- 
lige og  sydøstlige  Hjørhe.  De  nuværende  Øer  Pelvorm  og  Nord 
strand  bleve  atter  inddigede;   da  gjentagne  Forsøg  paa  at  vinde  mere 


*®)  Efter  Kuss  Jahrbuch  denkwftrdiger  Naturereignisse  S.  146. 


266 


mislykkedes,  forsøgte  Hertug  Adolph  at  hjælpe  derpaa  ved  et  despo- 
tisk Magtsprog,  idet  han  forærede  Fremmede  alt  det  Land,  som  de 
kunde  inddige  uden  Hensyn  til  Eierne,  som  endnu  stedse  benyttede 
Landet,  hvor  Digerne  vare  gaaede  til  Grunde,  som  Græsland. 

Mod  Enden  af  det  18de  Aavhundrede  var  Pelvorms  Havdige  i  en 
saa  slet  Forfatning,  at  enhver  Vandflod  beskadigede,  gjennembrød  det, 
og  oversvømmede  en  Deel  af  Øen.  Beboernes  egne  Midler  bleve  for- 
gjæves  anvendte  paa  at  udbedre  Diget,  som  omsider  ved  Vandfloderne 
19de  December  1792  og  3die  Marts  1793  paa  en  heel  Strækning  var 
gjennembrudt.  Katastrofen  fra  1634  vilde  have  gjentaget  sig,  naar 
ikke  den  danske  Regjering  i  Erkjendelse  af,  at  det  gjaldt  om  Øens 
Tilværelse,  var  kommen  den  til  Hjælp  med  et  Laan  af  400,000  Daler. 
Imidlertid  har  man  paa  andre  Steder  været  heldigere 
med  at  indvinde  Dele  af  de  gamle  Strandherreder, 
nemlig  ved  Slesvigs  Fastland;  det  indvundne  Land  er  her 
af  høist  forskjellig  Udstrækning.  Nede  ved  Husum  ligger 
Porrenkougen  ^),  hvis  Jordbund  er  daarlig  Marskjord,  maa- 
skee  fordi  den  er  inddiget  noget  for  tidlig.  Havdiget 
fortsætter  sig  et  Stykke  op  forbi  Kongen,  hvor  det  en- 
der, og  vi  befinde  os  nu  paa  et  Sted,  hvor  Dige- 
kjæden  er  afbrudt  ligesom  ved  St.  Peter  i  Eider- 
sted,  men  medens  det  der  hidrører  fra,  at  Klitterne 
afgive  et  tilstrækkeligt  Værn  for  Marsken  og  gjøre 
Digerne  overflødige,  er  det  her,  fordi  der  ingen  Marsk  er 
at  beskytte.  I  gamle  Dage  var  det  anderledes.  Marsken 
gik  dengang  lige  op  til  Gesten,  og  Havet  var  ved  et 
fire  Mile  bredt  Marskbælte  adskilt  derfra.  Nu  er  det  om 
Sommeren  kun  ved  en  ganske  smal  —  2 — 500  Skridt  bred  — 
Eng  skilt  fra  Gesten;  denne  falder  ikke  brat  ned  mod 
Engene,  men  skraaner  næsten  ganske  umærkeligt  ned  mod 
dem.  Jordbunden  er  meget  sandet  og  bedækket  af 
Sandplanter,  almindelig  Hvene,   Bunke,  Guulax,  Ager- 


^®)  Porren  betyder  Krabber. 


267 

Evighedsblomst,  Kollike,  Blaamunke,  Torskemund,  Pim- 
penelle  ogKnavePO);  Hjelmrør  og  Marehalm  minde  om 
Flyvesandet.  Beboerne  af  disse  Egne  ere  Frisere,  men 
deres  Marker  ere  slet  dyrkede,  og  deres  Vaaninger  have 
et  saare  fattigt  Udseende.  De  have  ikke  engang  beva- 
ret Erindringen  om  den  Tid,  da  deres  Forfædre  foruden 
de  ufrugtbare  Sandmarker  ogsaa  eiede  frugtbare  Marsk- 
strækninger, som  nu  ligge  i  Havet. 

Det  Sted  j^aa  Kysten,  hvor  det  største  Areal  er 
indvundet,  er  udenfor  Bredsted,  ligesom  man  der  lettest 
kan  besøge  og  oversee  de  forskjellige  Bælter,  der  sammen- 
sætte og  Ifdsage  Marsken.  Paa  den  jævne  Skrænt, 
hvormed  Gesten  løber  ned  imod  Marsken,  ligger  Byen 
Bredsted  og  endeel  andre  frisiske  Byer.  Lige  under 
disse  ligge  den  gamle  Bredsted erkoug,  foran  denne 
Sophie  Magdalene  Kougcn  og  udenfor  denne  Reusser 
Kongen,  foran  hvilken  ligger  et  Forland,  yderst  ude 
Vaddene.  Den  dyrkede  Marsk  bestaaer  saaledes 
her  af  Kougc,  der  til  forskjellige  Tider  ere  ind- 
vundne fra  Havet.  Anderledes  forholder  det  sig  med 
Eidersted,  der  er  omgivet  med  et  Havdige,  og  hvortil 
igjeu  slutte  sig  enkelte  Konge;  i  Bredsted  tales  altid 
om  Ko  ug  ene,  i  Eidersted  nævner  man  stedse  Byerne 
eller  Sognene,  naar  man  vil  benævne  det  Sted,  hvorom 
Talen  er.  Bredsted  har  til  forskjellige  Tider  været  en 
Land-  eller  S  ø  s  t  a  d,  alt  eftersom  der  har  været  Hav  eller 
Marsk  nærmest  udenfor  den.  Det  Sted,  hvorpaa  den  er 
anlagt,  har  naturlig viis  oprindelig  ligget  ved  Havet,  førend 
Marsken  blev  afsat.     1230  var  Byen  en  4  Mile  ft-a  Havet 


^)  Agrostis  Tulgaris,  Aira  caryophyllacea,  Anthoxanthum  odoratum, 
Filago  arvensis ,  Jasione  montana  Achillea  Millefolium ,  Linaria 
arveoBis,  Pimpinella  Saxifraga,  Scleranthus  perennis. 


2^ 

fjærnet  Landstad.  Manddiæukelsen  1362  gjorde  den  til 
en  Sostad,  senere  tænkte  man  endog  pna  der  at  an- 
lægge en  Havn,  og  endnu  efter  at  Bred  sted  er - 
Kongen  var  inddiget,  kunde  man  gjcnnem  en  Aa 
seile  op  til  Byen.  Dette  blev  først  umuliggjort  ved 
Desmecieres  Kongens  Anlæg,  hvorved  det  seilbare  Vand- 
lob blev  afdæmmet.  Jordbunden  er  her  ligesaa  sandet 
som  ved  Skobol,  og  Plantedækket  paa  de  hvilende 
Marker  bestod  af  lutter  Sandplanter  (Faares vingel, 
Graa  Bunke,  Blaamunke,  Klokker,  Stedmodersblomsten^^) 
o.  s.  V.)  Kornet  stod  derimod  lano^t  frodio^ere  end  ved 
Skobol,  og  langt  bedre  end  man  skulde  vente  paa  saa- 
danne  magre  Sandjorde,  hvilket  hidrører  derfra,  at  Bøn- 
derne, der  ogsaa  eie  Lodder  nede  i  Bredsteder-Marsken, 
derved  ere  blevne  satte  istand  til  at  tilføre  deres  magre 
Geestjorde  en  rigeligere  Mængde  Gjodning.  Ved  Foden 
af  Gesten  indenfor  Marsken  ligger  en  Strimmel  Eng,  der 
ikke  er  Marsk,  idet  Plantedækket  og  tTordbunden  have 
samme  Udseende  som  paa  vore  Kjærenge.  Bredsteder- 
marsken  henhører  til  de  mindre  frugtbare  Marskegne; 
flere  Fenner  vare  ifærd  med  at  overvoxes  af  Kjæmper, 
Tidsler  og  Eanunkler  -^j  ^  gaa  at  de  øiensynlig  trængte 
til  at  brækkes  op,  dog  findes  ogsaa  her  Græsgange,  der 
ansees  for  gode  gamle  Studegræsgange.  De  hyppigst 
forekommende  Foderurter  ere:  almindelige  livene, 
Kamgræs,  Moscbunke  og  liaigræs.  Hvidkløveren 
voxer  ikke  her  saa  frodigt  som  i  Eidersted  og  saaes  end- 
ogsaa  paa  nogle  Steder,  ligesom  Rodkløveren ;  Paa  Kor- 


^*)  Festuca  ovina,  Corynephonis  canescens,   Jasione  montana,  Cam- 

panula  rotnndifolia,  Viola  tricolor. 
^)  Ranunculus  repens. 


269 

net  kunde  man  tydelig  see,  at  det  vilde  have  været  fro- 
digere, naar  ikke  Geestjorden  havde  faaet  den  Gjødning, 
som  egentlig  skulde  komme  det  tilgode. 

Uagtet  jeg  havde  hort  og  læst  saameget  om  Grave 
og  Springstokke  i  Marsken,  kunde  jeg  dog  gaae  tværs 
igjennem  saavel  Bredstedermarsken  som  de  bagved 
samme  liggende  Sophie  Magdelcne-  og  Reusser-Kougen 
uden  at  benytte  Springstokken  eller  at  besværes  synderlig 
ved  Gravene.  Vandet  i  disse  er  skjult  af  en  rig 
Vegetation  af  Vandplanter,  hvoraf  de  meest  fremtrædende 
ere  Manna-Græs,  Strand-Kogleax,  Godtraad,  Krebseklo, 
Brudelys  og  Vandskræppe^*'').  Paa  andre  Steder  voxe 
grønne  Alger  ^'*)  elleu  Chara-Arter.  Magdelene-  og  Reusser- 
Kougen  have  deres  egne  Besiddere  eller  Fæstere ;  de  ere 
i  det  Hele,  baade  hvad  Græsvæxten  og  Korndyrkningen 
angaaer,  langt  frugtbarere  end  Bredsteder-Kougen.  Sæd- 
fi)lgen  begynder  sædvanlig  med  Havre,  som  dyrkes  i  3 
Aar  efter  hinanden,  derpaa  gjødes  til  Raps,  derefter 
Hvede  og  saa  Bønner,  hvorpaa  man  atter  tager  Vaarsæd, 
enten  Byg  eller  Havre.  Denne  Sædfølge  foretages  flere 
Gange,  forend  Jorden  lægges  ud  til  Græs. 

Udenfor Reusserkougen  ligger  et  mægtigt  Forland, 
der  strækker  sig  ned  forbi  Desmecieres-Kougen ,  jeg  anslaaer 
dets  Størrelse  til  over  1000  Tønder  Land ;  det  tilhører  Staten 
eller  som  det  her  hedder  Kongen,  der  hvert  Aar  sælger 
Græsset  til  den  Høist bydende.  Dette  Forland  har  længe 
været  modent  til  Inddigning,  og  det  er  ikke  godt  at 
indsee,  hvad  der  bevæger  Staten  til  endnu  stedse  at  op- 


'*)  Glyceria  fluitans,  Scirpus  maritimas,  Alisma  Plantago,  Stratiotes 
aloides,  Butonius  umbellatus,  Rumex  Hydrolopathum,  desforuden 

Eqvisctum,  Jnncus  cffusus,  Phellandrium  aqvuticum. 
**)  Euteromorpha  compressa. 


270 

sætte  Begyndelsen  af  dette  Arbeide.  Forlandet  er  gjen- 
nemskaaret  af  Bække ,  der  ere  gamle  Vadstrømme. 
Det  korte,  tætte,  fine  Marsk-  og  Syltgræs  tillige  med 
Harild  ^^)  og  Strandtrehage  u  d  gj  ø  r  e  G  r  æ  s  d  æ  k  k  e  t.  P  aa 
det  af  disse  Planter  sammensatte  grønne  Polster  danne 
Strandasteren  og  Limonurten  ^^)  med  deres  anselige  lilla- 
farvede  Blomsterstande  yndige  Grupper.  Langs  de 
mange  Grave  breder  Malurten  sig,  der  med  sin 
hvidlige  eller  sølvgraae  Stængel  og  Blade  danner 
en  smuk  Modsætning  til  det  mørkegrønne  Græs.  Alle 
ere  enige  i,  at  Græsset  paa  Forlandet  er  et  udmærket 
Foder,  og  derfor  er  dette  i  høi  Priis.  Imidlertid  er 
ikke  alt  Forland  saa  godt,  her  findes  Pletter,  der  ere  dæk- 
kede af  lutter  Ukrudsplanter  af  Salturternes  Familie,  nemlig 
med  Strandg aasefod,  Strandmælde  og  andre  Mældearter  -^), 
og  hvis  Jordbunden  er  mere  sandet.  Hele  Sommeren 
er  Forlandet  tørt,  naar  der  ikke  med  Floden  indtræffer 
hæftige  Vestenvinde,  som  forandre  dets  Udseende,  idet 
Vandet  da  med  høi  Susen  og  en  dump  Larm  iler  ind 
over  det,  og  ofte  stiger  til  en  Høide  af  6  til  8  Fod; 
med  Ebben  løber  Vandet  imidlertid  igjen  bort.  Græsset 
taaler  godt  et  saadant  salt  Bad,  kun  alene  naar  en  Vand- 
flod indfinder  sig  om  Foraaret  i  de  Dage  da  Græsset 
spirer,  kan  dette  undertiden  saaledes  lide  af  Vandets 
Saltdele,  at  det  henvisner,  naar  ikke  Regnen  snart  følger 
efter,  og  udvasker  Saltet.  —  Vinteren  er  nemlig  vel 
den  egentlige  Tid  for  saadanne  Floder;  men  de  kunne 
indtræffe  midt  om  Sommeren,  samtidig  med  Springfloden. 


**)  Festuca  duriuscula,  Glyceria  maritima,  Juncus  compressus. 
**)  Aster  Tripolium  og  Statice  Behen. 
*^)  Schoberia  maritima,  Atriplex  littoralis. 


271 

Naar  den**)  er  forhaanden,  ligesom  overhoved  naar  Græs- 
set ligger  meiet  paa  Forlandet,  lytte  Beboerne  med  stor 
Ængstelse  efter  Vindens  Hæftighed.  En  Bonde  fra 
Bordelum,  med  hvem  jeg  en  Eftermiddag  i  en  rask  Trav 
kjørte  ned  til  Havet,  fortalte,  at  saaledes  havde  han  lige- 
siden den  tidlige  Morgen  været  beskæftiget  med  at  kjøre 
Høet  hjem  uden  en  Gang  at  faae  Tid  til  at  fodre  sine 
Heste;  Resten  skulde  været  inde  før  Aften,  thi  hvis  det 
stod  Natten  over,  og  der  da  reiste  sig  blot  en  stærk 
Vind,  kunde  han  i  det  heldigste  Tilfælde  opsamle  en- 
kelte Straa  af  det  gode  Hø  paa  Udsiden  af  Diget.  Paa 
Halligerne,  hvor  Beboerne  alene  have  Strandenge  og 
slet  ingen  Korn,  afbrydes  Gudstjenesten  øieblikkelig,  naar 
Høet  er  ifare. 

Udenfor  Forlandet  ligge  Vaddene;  naar  Ebben 
indtræder,  blive  de  efterhaanden  tørre,  idet  Van- 
det, som  dækkede  dem,  lober  bort;  de  danne  cla  et 
indtil  4  Mile  bredt  Bælte  langs  Landet.  Denne  store 
Udstrækning  maa  ikke  tilskrives  Ebben  alene;  men 
den  hidrører  tillige  derfra,  at  det  hele  Gebeet,  som 
optages  af  Vaddene,  er  oversvømmet  Land.  For 
en  Fremmed  er  det  unægtelig  et  høist  forunderligt  Syn 
at  see  Havet  forsvinde  og  Bunden  dykke  frem,  og  dog 
er  dette  Phænomeen  ledsaget  af  et  andet,  der  er  ligesaa 
mærkeligt.  Vaddene  ere  nemlig  ikke  nøgne,  men  ligesom 
Kongen e  og  Forlandet  have  ogsaa  de  deres  Plante- 
dæk k  e.  Saalangt  som  Oiet  rækker,  er  den  graa  Bund  bevoxet 
med  den  gn>nne  Qvellei^.,  eller  som  vi  kalde  den  Salturten. 
Denne  Plante,  som  for  er  omtalt,  har  en  ganske  eiendom- 


*•)  Denne  indtræffer  til  de  Tider,  naar  Solens  og  Maanens  Indflydelse 
er  størst  paa  Floden,  gjennemsnitlig  finder  den  Sted  med  den  3die 
Flod  efter  Ny*  og  Fuldmaane. 


272 

melig  Form  og  ligner  saagodt  som  ingen  af  vore  Land- 
planter; dens  Stængel  og  Grene  ere  grx3fnne,  trinde 
og  bladløse;  Grenene  udgaae  stodviis  fra  Ledstyk- 
kerne; Roden  deler  sig  i  en  Mængde  fine  Grene, 
hvilke  bidrage  til  at  holde  paa  Slikken,  saa  at  denne 
ikke  skal  løbe  bort  med  Floden.  Der  er  vist  ingen 
anden  Blomsterplante,  der  saaledes  kan  trives,  skjøndt  den 
daglig  to  Gange  overekylles  af  Havet.  Mange  Exempla- 
rer  af  denne  Plante  blive  paa  Slikken  over  1  Fod  hoie; 
de  staae  vel  ikke  saa  tæt  som  Bygstraae  paa  en  Byg- 
mark, men  dog  ligesaa  tæt  som  Rapsplanter,  der  ere 
i  Frugt.  —  Paa  Leervaddene  fremtræder  Slikken  i  sin 
rette  Skikkelse  som  en  sæbeagtig,  slimet,  klæbrig  Sub- 
stants,  den  er  vel  sammensat  af  Jorddele,  men  disse 
ere  saa  fine,  at  de  ikke  kunne  mærkes  paa  Tun- 
gen. I  Slikken  leve  mange  Dyr;  ved  at  lytte  kan 
man  tydelig  høre  deres  Bevægelse  som  en  sagte  Skvul- 
pen eller  Susen.  De  Dyr,  som  hyppigst  bemærkes,  ere 
Krebsdyr  af  Amphipodernes  Familie  samt  Nereider; 
disse  forraade  almindelig  deres  Nærværelse  derved,  at 
der  pludselig  viser  sig  et  Hul  i  Slikken;  dette  skriver 
sig  fra  en  Nereide,  der  har  været  oppe  (for  at  aande?). 
Borer  man  derefter,  kan  man  let  indhente  Ormen,  der  er 
ifærd  med  at  trække  sig-  dybere  ned  i  Slikken.  Mange 
af  dem  udmærke  sig  ved  deres  smukke,  metallisk-glind- 
sende  Farver.  Paa  Sandvaddene  findes  især  en  Snegl, 
(Paludinella  ulvæ)  Planter,  meest  af  Algernes  Orden, 
spille  her  en  vigtig  Rolle;  de  danne  mørkegrønne  eller 
sorte  Skorper  ikke  alene  paa  Overfladen,  men  ogsaa  dybt 
nede  i  Sandet,  hvor  de  fremtræde  som  smaa  Kullag,  der  ere 
afbrudte  ved  Sand;  under  Mikroskopet  vise  de  sig  at 
være  dannede  af  en  Ente  rom  or  p  ha,  af  Oscilatorier 
og    Diatoméer,    der  forekomme   her  i  stor  Mængde. 


27.^ 

Da  Vaddene  ere  det  gamle  oversvømmede  Land, 
kan  det  ikke  forundre  os,  at  vi  her  træffe  paa  Tørve- 
moser; disse  ere  i  Reglen  dækkede  og  sammentrykkede 
af  Slikken,  men  undertiden,  naar  Søen  er  urolig,  bort- 
skylles Slikken,  og  Tørven  ligger  da  blot.  Under  Flod- 
tiden seile  Halligboerne  ud  paa  Vaddene,  grave  der  i 
Ebbetiden  Tørv  (som  de  kalde  „Terrig")  og  seile  hjem 
dermed,  naar  Floden  atter  kommer.  Da  denne  Tørv 
er  gjennemtrukkon  af  Saltdele,  blev  i  gamle  Dagre  deraf 
brændt  Salt. 

Tørven  er  dannet  af  Ferskvands-Planter ;  af  disse  er 
alene  Tagrør  kjendelig ;  Birkestammer  og  Grene  ere  ikke 
sjeldne.  PaaVaddet  udenfor  Husum -^)  ere  Tørvens  Lei- 
ringsforhold  saaledes : 

3  Fod  Slik.  Sand. 


3V«  Fod  svampet  Tørv.  ^^'^' 


Tørv  med  Birk. 
S'/sFod  Birkestammer  og  Grene. 


Sand. 


Oldsager  (i  Gravhoie?)  kunne  ogsaa  forekomme  her 
ligesom  i  andre  Tørvemoser. 

Vaddene  ere  i  Reglcn  gjennemskaarne  af  Bække  eller 
Strømme ;  disses  Bredder  ere  ofte  dannede  af  den  fineste 
Slik;  det  er  dem,  der  give  Vaddene  deres  ujevne  Ud- 
seende, og  som  bevirke,  at  i  Reglen  ingen  Fremmed, 
men  alene  de  saakaldte  Slikløbere  tør  reise  over  Vaddene ; 
de  ere  ikke  indskrænkede  hertil,  men  skjære  sig  i  Reglen 
dybt  ind  i  Forlandet  lige  ind  til  Diaerne.  De  eré  meget 
foranderlige;  en  Plet  ude  paa  Vaddene,  der  ligger 
paa  Læsiden  af  Strømmen,  kan  ved  en  stærk  Tilslikning 
saaledes  voxe,    at  den  dækkci?  med  Græs;    men  nu  for- 


^)  Videnskabernes  Selskabs  Forh.   11.  Marts  \8hti. 

18 


in 

andrcr  Strømmen  sig,  vender  sig  imod  Græspletten  og 
forstyrrer  saaledes  sit  eget  Værk.  Det  er  let  at  indsee,  hvor 
farlige  saadanne  Strømme  kunne  blive  for  de  Diger, 
der  ikke  ere  forsynede  med  Midler  til  at  bryde  dem  og 
holde  dem  borte  fra  sig. 

Da  Dagen  nærmede  sig  sin  Ende,  tog  jeg  ikke 
Hjemveien  gjennem  Kougene,  som  jeg  let  kunde  for- 
feile ,  men  foretrak  den  længere  Vei  over  Diget 
sønden  om  Magdelene  Kongen ;  jeg  havde  nu  paa 
høire  Haand  Desmescierer  Kougen  ^^).  Da  Solen  var 
gaaet  ned ,  fornam  jeg  paa  Diget  en  karseagtig  Lugt ; 
denne  hidrørte  fra  Vild-Karse'**^),  der  er  en  almindelig 
Digeplante.  Xede  paa  Fennen  hørte  jeg  i  den  stille 
Aften  en  stærk  Bevægelse  og  Støien;  det  var  de  halv- 
fede jydske  Stude,  der  tumlede  sig  (bissede)  nede  paa 
Græsgangene;  v  denne  Tilstand  frembyder  den  jydske 
Stud  det  bedste  Udseende;  den  er  da  mere  muskuløs 
end  fed,  og  Huden  har  et  glindsende  Udseende ;  Tempe- 
rementet  er  meget  muntrere  end  siden,  naar  Fedningen 
er  fuldendt.  Forresten  horer  man  overalt  i  Marsken^ 
Klager  over,  at  der  iaar  (1854)  ere  komne  saa  faa  Stude  fra 
Jylland.  —  Min  Vert  i  Bredsted  vilde  ikke  rigtig  ved- 
gaae  det.  „Jyderne  tage  feil,''  sagde  han,'*  naar  de  troe, 
at  deres  Stude  ere  os  uundværlige ;  vi  kunne  nok 
leve  uden  dem.''  „Ja  vist,"  svarede  jeg,  „men  der  er 
Forskjel  paa  at  leve  og  at  leve  godt." 

Førend  vi  forlade  Geestbyen  Bredsted,  ville  vi  kaste 
et  Blik  ud  over  de  forskjellige  Terrainarters  Plante- 
dækker.     Disse    danne    fire  bestemt    afsondrede  Bælter: 


*^)  Disse  tvende  Kouge,  samt  Loviso-  og  Reuserkougene  tilhøre  den 

tilhøre  den  reusiske  Fyrstefamilie  i  TydsklanH. 
•*)  Lepidium  ruderale. 


m 


Gesten,   Marsken,    Foflandet  og  Vaddene.     Ka- 
rak tee  rp  Ian  terne  for  Gesten  (der  rigtignok  paa  dette 
Vig.  IV. 


Havet  Vaddene.      Forlandet.     Marsken.  Gasten, 

(med  Vadstrømmene), 

Strøg    er     noget    sandet)    ere :    FaaresvingeU    Graabunk^, 

Blaamunke,    Torskemund,   7ninclbladet  Klokke,  Pimpinelle 

StedmodeiMomst,  og  Knavel. 

I  Marsken  findes:  Raigræs,  Kamgræs,  Mosehunke,  Thi- 
mothegræs,  Hvidkløver  og  som  Ukrud  i  Komet  Ager- 
Svinemælk,  paa  Græsgangene  Kæmper. 

Paa  Forlandet  fandt  vi  Marskgræs,  Syltgræs,  Harild,  Tre- 
hage, Strandmalurt,  Strandaster,  Limonurt  og  Mældearter. 

Paa  Vaddene:  Salturt  og  Alger, 

Disse  fire  Bælter  ere  imidlertid  ikke  lige  naturlige. 
Navnlig  ere  alle  Planterne  i  den  inddigede  Marsk,  ikke 
alene  de  dyrkede,  men  ogsaa  de,  som  forefindes  paa  Græs- 
marker, ikke  hidførte  af  Naturen,  men  af  Kulturen. 
Oprindelig  har  dette  Gebeet  været  bevoxet  af  de  samme 
Plantearter,  der  nu  forekomme  paa  Forlandet,  altsaa  med 
Saltplanter;  men  da  det  blev  inddiget,  forsvandt 
Saltplanterne  og  gave  Plads  for  den  Vegetation,  der 
findes  paa  Marker,  der  vandes  af  fersk  Vand.  Alene 
i  Grøfterne  findes  som  Spor  af,  at  Terrainet  for  har 
været  dækket  af  salt  Vand,  Strandkogleax  ogEntero- 
)norpha(?). 

18* 


2U 


C.  Tønderherrederne. 
Den  vestlige  Deel  afTønderherrederne  har  havt  samme 
Skjæbne  som  Nordstrand ;  i  den  østlige  Deel  erc  derimod 
Vandlobene  mellem  Øerne  inddæmmede  til  frugtbar 
Marsk,  hvorved  alle  de  større  Oer  ere  blevne  landfaste. 
Fra  Lek  af  gjennemreiste  jeg  den  vestlige  Deel  af  dette 
Marskdistrikt,  der  indbefatter  det  Meste  af  Bøking  og 
Horsbøl  (eller  som  det  nu  kaldes  Viding)  Heired, 
Nord  og  Syd  for  Lek  er  Egnen  Hede;  Jordbunden  er 
Ahl  og  Flyvesand,  og  Plantedækket  dannes  af  Iledelyng, 
Klokkelyng,  Rævlingriisj  og  Korallav;  store  Hedemoser 
ere  ikke  sjældne.  Heden  afbrydes  af  Lekaaen  med  sine 
store  Enge;  i  dennes  Munding  laae  fordum  en  stor  0 
ved  Navn  Ri  sum -Mose;  nu  er  den  paa  alle  Sider 
bleven  landfast  med  det  øvrige  Land  og  omgiven  af 
Eng  og  Mar^k.  Byerne  danne  en  sammenhængende 
Kreds  paa  Udkanten;  indenfor  denne  Kreds  ligge  Korn- 
markerne og  inderfcit  en  stor  Mose.  Uagtet  Øen  ikke 
er  Marsk  men  Geest,  hed  den  i  gamle  Dage  Korn- 
kougen,  fordi  Jorden  altid  blev  dyrket,  medens  For- 
landet ude  i  Desbøllerbugten  blev  benyttet  til  Græs- 
gang, hvilket  forskaffede  Øen  den  fornødne  Gjødning. 
Undertiden  steg  Vandet  fra  Bugten  op  over  Landet 
og  efterlod  endeel  frugtbar  Klæg*''-).  Disse  Oversvøm- 
melser naaede  i  gamle  Dage  heelt  op  paa  Lekaaens 
Enge,  hvorfor  Tørven  der  paa  mange  Steder  er  dækket 
af  Klæg.  Nogle  lave  Diger,  der  findes  i  Egnen  af  Lek, 
ere  maaskee  opkastede  for  at  sikkre  Landet  mod  saa- 
danne    Vandfloder;     ogsaa    Kornkougen    kom    i    Fare. 


^^)  østgrænsen  dannes  af  Dannaarksgraven ,   som  fører  fra  Lekaa  op 
til  Gudskoug  Sø. 


277 

Endeel  af  den  t.  Ex.  Langsundtoft  blev  oversvømmet  I 
det  15de  Aarhiindrede,  og  Spaaqvinden  Hertje  forud- 
sagde, ilt  hele  Landet  vilde  have  samme  vSkjæbne,  end- 
ogsaa  Lindholm  Kirke,  der  ligger  paa  Østsiden.  y^Lige- 
som  Lindholm' Kirke, ^  sagde  hun,  „kar  været  den  forste 
Kirke  i  Landet,  saaledes  skal  den  ogsaa  blive  den  sidste: 
men  ogsaa  den  med  hele  O  en  vil  gaae  iindefr,  og  den  Tid 
skal  komme,  da  Skipperen  vil  sige  til  Styrmanden:  vogt 
Dig  for  Holmersand. 

Paa  Vestsiden    af  Landet    ligge  Byerne  NiboU  og 
Desboll;  det  vil  være  vanskeligt  andetsteds  i  vort  Fædre- 
land   at    finde  Landsbyer  «f  et   saa  ligt  og  velhavende 
Vl^.  V.      Horebttll  o«  Bøkiiifi?  Herred '»). 


Oversvammet  ss^i=* 
Land  (efter   ^^ 
1230). 


Vaddene.      ^^ 


Gamle  ind- 
dæmmede 
Vandløb. 

Land  som  ikke 
er  oversømmet.  | 


Géest. 


Udseende;  Gaardene  ere  store,  anseelige,   grundmurede 
02:  straatægorede :    fra  Landeveien  ore  de  afsondrede  ved 


')  De  nuværende  Christian  Albrechts  Konge  ligge  lige  Vest  for  Desb6l. 


278 

Græsplæner,  Blomsterpartier  og  Lindetræer;  bagved  dem 
ligge  store  veldyrkede  Haver;  næsten  en  hecl  Fjerdingvei 
er  Pladsen  langs  Veien  optagen  af  saadanne  Gaarde 
Lige  under  Desbull  ligge  Gamle  og  N  y  c  C  h  r  i  s  t  i  a  n  A 1- 
b  r  e  c  h  1 8  K  o  u  g.  Terrainet  har  heri  Tidernes  Løb  forandret 
sio^  me<;jet ;  1220  laae  der  i  denne  Deel  af  Lekaaens  Mun- 
ding  en  Samling  af  Smaaoer;  de  fleste  af  disse  forgik 
i  det  14de  og  15de  Aarhundrede,  hvorved  Farvandet  bJev 
forandret  til  en  aaben  Hav  bugt,  der  gik  lige  op  til 
Desboll,  saa  at  den  skotske  Oberst  Morgan  endnu  1620 
kunde  seile  op  til  denne  By.  Bugten  forsvandt  ved 
Kougenes  Anlæg;  forst  blev  gamle  Chnstian  Albrechts 
Koug  anlagt  af  den  hertugelige  Regjering  1683,  senere 
i  det  følgende  Aarhundrede  sluttede  sig  hertil  flere 
Kouge. 

Jordbunden  i  Christian  Albrechts -Kougene  dannes 
af  den  frugtbareste  og  sværeste  Marsk;  en  stor  Deel  af 
J  orden  er  gamleS  tudegræsgange,  der  hvert  A  ar  give 
udmærket  Græs  uden  at  behøve  nogen  Bearbeidelse. 
De  dyrkede  Strækninger  kunne  frembringe  Raps,  Hvede 
og  Bønner  uden  at  behøve  nogen  Gjødning;  istedetfor 
denne  brakker  man  undertiden.  For  endeel  Aar  siden 
ansaae  man  Gjødning  for  noget  ganske  Ubrugeligt  og 
tillod  Geestbønderne  gratis  at  afhente  den.  Denne  An- 
skuelse har  forandret  sig,  og  enhver  Bonde  kjender  nu^ 
nogle  Steder  paa  sin  Eiendom,  hvor  Gjødningen  kan 
gjore  Nytte. 

De  meest  •  fremtrædende  Planter  paa  Græsgangene 
erc  Hvidkløver  og  Raigræsy  desforuden  Kamgræs,  almin- 
delig Hvene,  Mose-Bunke,  Hestegræs  *'^^),  blod  Heire^^), 


*)  Holcus  lanatus,         -*)  Bromus  raollis. 


27i 

Rævehale"®)  ogRodklover;  afUkrudsplanter"')  forefindes 
Tidsler,  Høstlovetaiid,  Kjæmper,  ØientrøstogPrunel.  Sæd- 
følgen er  hos  mange  l)Brak;  2)  Raps"®);  3)  Vinterbyg*); 
4) Hvede**);  5) Bonner***)  eller  Havre;  Hvede;  Bonner, 
Brak  o.s.v.  Den  frugtbare  Jordbund  fremavler  i  Kornet 
en  stor  Mængde  Ukrudsplanter;  saaledes  samlede 
jeg  paa  en  Plet  i  en  Hvedemark  20  forskjellige  Arter. 
Meest  almindelige  vare  foruden  Tidslerne:  Qvikgræs, 
Svinema^lk  og  Hestehov  ^^) ,  hvilke  Plantearter  gjerne  ville 
indfinde  sig  paa  svære  Leerj order ;  mindre  hyppig  voxede 
her  paa  samme  Maade  langnæbet  Korvel  *<*). 

Fra  ingen  anden  Marskegn  har  jeg  bevaret  et  saa 
levende  Indtryk  af  Marskens  store  Frugtbarhed,  enten 
det  kom  deraf,  at  Christian  Albrechts  Kougene  over- 
gaae  enhver  anden ,  eller  fordi  man  først  maa  vænne 
sig  til  Marsken,  inden  man  faaer  Øie  for  dens  Fuld- 
kommenheder. Fra  Desboll  kjørte  jeg  tværs  igjenneml^ou- 
gen  :  overalt  hvorhen  jeg  vendte  Blikket,  saae  jeg  Jordbun- 
den besat  med  den  frodigste  Afgrøde ;  Græsmarkerne  vare 
dækkede  af  det  tætte  Græs,  blandet  med  den  yndige 
Hvidkløver,  hvorpaa  de  sværeste  Køer,  de  halvfede  gliud- 
seiide  jydske  Stude  eller  de  store  Marskfaar  gi-æsaede. 
Kornmarkerne  bære  det  sværeste  Kom;  kort  sagt  dette 
Land  er  et  materielt  Paradiis,  da  dets  Jordbund  er  ud- 


^)  Alopecurus  pratensis.  ")  Cirsiura   lanceolatum,    C.  arvense, 

Leontodon  autumnalis,  Flantago  major,  Euphrasia  officinalis,  Pru- 

uella  vulgaris. 
'*)  En  Demat  Land  besaaes  med  1^'«  Kande  Rapsfrø,  hvoreiter  avles 

10    til   16  Tønder.     ♦)  giver  20—48   Fold.     **)  giver   9—24  Fold. 

*♦*)  13—20  Fold. 
"^)  Agropyrura  repens,  Sonchus  arvensis,  Tussilago  Farfara. 
^)  Scandix  Pecten  Venens;    i  Ostfrieslanns  Marskegne    forekommer 

den  paa  samme  Maade. 


280 

rustet  med  saadanne  produktive  Kræfter,  at  det  vistnok 
er  meget  faa  Pletter  i  hele  Mellemeuropa,  der  i  Frugt- 
barhed kan  maale  sig  med  denne  Deel  af  den  slesvigske 
Marsk ;  denne  store  Afgrøde,  der  dækker  Jorden,  bevirker, 
at  Ingen  uden  en  indre  Tilfredshed  og  Fornøielse  kan 
betragte  et  Land,  der  frembringer  saadanne  Frugter, 
ligesom  det  bringer  os  til  at  glemme,  at  det  samme 
Land  savner  al  Naturskjonhed ;  her  er  ingen  Skov; 
Bakker,  Dale,  Ivløfter  og  Aaer  findes  her  ikke, 
Kildevand  er  ukjendt,  og  en  Steen  er  meget  sjælden,  ja 
her  findes  ikke  engang  en  Bæk.  Vandet  i  de  ligelobende 
Grofter  fores  ud  i  de  ligelobende  Grave  og  ledes  gj en- 
nem  disse  ud  af  Kongen.  Alt  er  anlagt  efter  Passer  og 
Lineal;  Kulturen  har  omdannet  det  naturlige  Forland, 
forvandlet  Bækkene  til  lige  Grave  og  givet  det  et  Plante- 
dække aldeles  forskjelligt  fra  det  naturlige. 

Efter  at  have  kjørt  en  Fjerdingvei  gjennem  Kougen 
styrede  min  Kusk  op  paa  det  nordlige  Dige,  og  vi  fik  nu 
Interessenten -Kougen  paa  hoire  Haand;  alt,  hvad  jeg 
saae  af  denne,  var  daarlig  Marsk;  paa  Fennerne  saae 
Græsset  ud  som  det,  der  voxer  paa  golde  Sandmarker, 
idet  det  paa  mange  Steder  ligesom  var  bortsveden  af 
Solskin  og  Tørke.  Christian  Albrechts  Kougene  ligge, 
som  ovenfor  er  sagt,  i  Desbullerbugten;  nordvest  for  dem 
laae  i  Middelalderen  en  stor  0,  der  dannede  Horsbøl- 
Herred,  (seé  Fig.  V) ;  nu  er  det  landfast  med  det  øvrige  Land, 
og  man  betræder  det,  uden  at  man  kan  mærke  Spor  af, 
at  det  har  været  en  0.  I  Middelalderen  var  det  meget 
større  end  nu;  efter  Danckwerth  nuaede  det  1240  næsten 
lige  til  Sylt;  det  er  vistnok,  som  meget  Andet  hos  denne 
Forfatter,  overdrevet,  men  vist  er  det,  at  Landet  engang 
har  strakt  sig  en  heel  Miil   længere  mod  Vest;    der  ere 


281 

tilforladelige  Vidnesbyrd  for,  at  idetmindste  to  Kirke- 
sogne ere  gaaede  under,  navnlig  Vippenbul  og  Rikr 
kelsbOl;  det  sidste  Sogns  Kirke  blev  fwrst  ødelagt  i 
Vandfloden  16113 '*^).  Det  Meste,  af  hvad  jeg  saae  afVi- 
ding  Herred,  var  daarlig  Marsk,  saavel  Græsset  som 
Kornet  stod  paa  mange  Steder  langt  tilbage  for  det,  der 
frembringes  paa  gode  G eestjorde.  Det  er  vistnok  Ind- 
vaanernes  egen  Skyld;  thi  de  drive  deres  Jorde,  som 
om  de  vare  frugtbar  Marsk,  hvortil  de  ikke  egne  sig; 
dersom  Driftsmaaden  var  den  samme  som  paa  Geestjorde, 
vilde  Afgrøden  vistnok  faae  et  ganske  andet  Udseende. 
Det  bedste  Græsland  i  dette  Herred  findes  henad 
Gudskougsoen  og  ligger  sandsynligviis  i  inddæmmede 
Vandh)b;  Husene  —  thi  af  Gaarde  seer  man  kun  faa 
—  ere  alle  opf(M"te  paa  opkastede  Jordhøie  (Warfter),  der 
ere  saa  rummelige,  at  ei  alene  Huset  men  ogsaa  en  Have 
og  undertiden  en  lille  Kornmark  kunne  faae  Plads  der- 
paa ;  de  ligge  i  en  lige  Linie  langs  Landeveien 
fra  Ennnesbøl  til  Feeketash,  hvilken  Beliggenhed  tyder 
paa,  at  de  ere  Stykker  af  et  Dige,  der  har  beskyttet 
Landet  mod  Oversvømmelser  fra  Gudskougsøen^-),  men 
hvoraf  de  mellemliggede  Dele"*^)  ere  boi-tgravede.  Ved 
Fecketash-Kro  dreiede  jeg  mod  Vest  for  at  besøge  Ha- 
vet; lige  før  Havdiget  saae  jeg  den  første  Hvedemark  i 
dette  Herred.  Uagtet  Sylterklitteme  give  Læ,  er  Til- 
slikningen  dog  høist  ubetydelig;  thi  Vaddene,  dækkede 
af  Qvelleren  og  Strandgaasefod ,  gaae  næsten  lige  op  til 
Diget,  saa  at  Forlandet  her  er  for  Intet  at  regne. 

«)  Side  363  L.   12  staaer  ved  en  Trykfeil  1619  for  1615. 

***)  Længere    mod  Nord  paa   den  sydlige  Bred  af  Hvidaaen  ligger  et 

stort  Forland,  hvis  Inddigning  med  det  Første  vil  blive  paabcgyndt. 
'*'*)  HorsbOl  Herred  kunde   efter  Hertjes  Spaadom   først  staae  sig  mod 

Havet,  naar  det  blev  omgivet  med  en  gylden  Ring    d:  et  Dige. 


282 

Bredderne  af  Gudskoug'so  ere  overalt  dækkede  af 
Rørskove  af  Tagrør,  hvilke  her  danne  uoverseelige 
Strækninger;  de  ere  gjennemkrydsede  af  lange  Gange, 
som  ere  anlagte  for  at  lette  Jagten  efter  Vild- 
ænder. Naar  man  naaer  Aventoft,  bliver  Veien  plud- 
selig sandet,  hvilket  tyder  paa,  at  det  ei  er  Marsk 
men  Geest ,  men  paa  den  anden  Side  af  Landsbyen 
kommer  atter  Marsk.  Aventoft  Sogn  var  fordum  en 
0  i  Gudskougsøen ;  nu  er  det  vel  landfast,  men  om 
Vinteren  gaaer  Vandet  heelt  op  i  Engene,  saa  at  Bøn- 
derne kun  tilbaads  kunne  komme  til  Tønder.  Ogsaa 
denne  By,  der  ligger  for  en  Deel  paa  Marsk,  for  en 
Deel  paa  Geest,  var  endnu  for  300  Aar  siden  en  Sø- 
stad,  indtil  Digerne  og  Kougene,  der  bleve  anlagte 
i  Hvidaaens  Leie,  umuliggjorde  Seiladsen  og  forvandlede 
Byen  til  en  Landstad.  —  Ved  Tønder  endte  min  Marskreise. 

Efter  at  vi  have  betragtet  de  vigtigste  Marskegne 
imellem  Eideren  og  Hvidaaen  og  sammenlignet  Lan- 
dets gamle  og  nuværende  Form,  ville  vi  til  Slutning 
forsøge  at  tegne  det  gamle  Lands  Form  og  dets  Stil- 
ling til  Slesvigs  Fastland. 

Nordfrie  s  land  strakte  sig  fra  Eideren  til  Sylts 
Nordende  i  en  Længde  af  12  Miil  og  med  en  gjennemsnitlig 
Brede  af  4  Miil.  Det  Meste  af  Landet  var  et  fladt 
sumpet  Lavland,  der  støttede  sig  til  Gesten  (deels  Smaa- 
øer  deels  Slesvigs  Fastland).  Forskjellen  mellem  Gesten 
og  Marsken  er  eaa  stor,  at  Enhver  i  disse  Egne  ligesom  fødes 
med  Bevidsthed  om,  at  Marsk  er  noget  Andet  end  Geest, 
efter  hvilke  Begreber  han  tænker  sig  hele  Verden  enten 
som  Marsk  eller  som  Geest.  Geestbonden  seer  ned  paa 
Marsken  som  et  Lavland,  paa  saumie  Maade  som  Fransk- 


285 

manden  og  Tydskeren,  der  boe  høiere  oppe  ved  Rhinens 
Bredder,  betragte  de  lave  Lande,  der  ligge  nede  ved 
Rhinmundingni;  ligesom  disse  Egne  benævnes  Neder- 
landene; eaaledes  kaldtes  Nordfriesland  paa  Valde- 
maremes  Tid  Udlandene.  Ved  Navnet  Marsk  tænkte 
man  derimod  mere  ])aa  et  af  Strandenge  og  Strand8um})e 
sammensat  Land. 

Hele  Landet  bestod  oprindelig  af  Enge  gjennem- 
furede  af  Flodarme  og  smalle  Havbugter;  det  frembød 
altsaa  samme  Udseende  som  i  vore  Dage  den  nederland- 
ske Provinds  Zeeland**),  der  ligeledes  bestaaeraf  lave 
Øer,  der  ere  afsondrede  ved  Flodarme,  der  kunne  be- 
trasrtes  deels  8om  Rhinens  deels  som  Sclieldens  Mundin- 
ger.  Det  er  ikke  urimeligt,  at  Floderne  1  Nordfries- 
land  undertiden  have  været  saa  smalle,  at  man  har 
kunnet  udfore  det  meste  af  Reisen  fra  Eidersted  —  vel 
ikke  lige  til  Ribe  men  dog  til  Sylts  Nordende  —  tillands. 

Hvad  selve  Marskens  Udviklingshistorie  angaaer, 
da  er  det  allervigtigste  Sporgsmaal  endnu  ikke  fyldest- 
gjørende  besvaret;  det  er  vist,  at  Marsken  er  opskyllet 
Land;  men  det  er  uvist,  om  Slikken  er  taget  fra  Hav- 
bunden, eller  om  den  forst  af  Floderne  er  fort  ud  i 
Vesterhavet  og  senere  af  Bølgerne  er  afsat  paa  Kysten, 
paa  samme  Maade  som  de  store  Enge  i  Ringkjobing- 
j(Jord  ere  dannede  af  de  Jorddele,  hvilke  Skjernaa  forer 
ned  i  samme.  Marsken  vilde  da  være  en  Delta- 
dannelse opstaaet  paa  samme  Maade,  som  de  Del- 
taer, der  findes  t.  Ex.  i  Nilens  og  Missisippis  Mun- 
ding, og  naar  denne  sidste  Flod  har  kunnet  afeætte  i  sin  Mun- 
ding et  Gebeet,  der  har  en  Størrelse  af  800  □  Miil  og 
en  Dybde ^  af  500  Fod.    synes  Intet  at  være  til  Hinder 

**)  I.  M.  Scbmiat.     Topographi  over  Slesvig  Side  236. 


284 

for  (len  Antagelse,  at  ogsaa  Marsken  ved  vore  Kyster 
er  afsat  af  de  slesvigske  og  de  tydske  Floder,  især 
naar  vi  betænke,  at  den  hollandskeMarsk,  der  har  den 
allerstørste  Lighed  med  vore  Marskegne,  af  Alle  antages 
for  at  være  en  Delta  dannelse. 

Heller  ikke  kan  man  med  Bestemthed  besvare,  hvad 
Grunden  er  til  de  store  Ødelæggelser,  der  have  ramt 
Marsken.  Alle  ere  enige  i  at  betragte  Stormfloderne  som 
de  nærmere  Aarsager;  den  egentlige  Grund  maa  enten 
søges  i  Havstrømmenes  Foranderlighed  i  Fore- 
ning med  et  slet  Digesystem  eller  deri,  at  Landet 
sænker  sig. 

For  med  Bestemthed  at  kunne  afgjøre  disse  Spørgs- 
maal  udfordres  langt  større  Kjendskab  til  de  naturlige  For» 
hold  i  Marsken,  end  der  for  nærværende  Tid  er  tilstede  *^). 


*^)  Et  slaaende  Exempel  herpaa  er  anført  ovenfor  med  Hensyn  til 
Marskens  Høide.  Et  ordentligt  Nivellement  af  den  slesvigske 
Marsk,  der  er  ligesaa  nødvendigt  for  et  rationelt  Digesystem  som 
for  den  videnskabelige  Opfattelse  af  Marsken  findes  ikke,  formodent- 
lig fordi  Digeinspektørerne  i  gamle  Dage  i  Reglen  have  savnet 
den  nødvendige  videnskabelige  Dannelse  —  Noget,  hvorover  alle- 
rede Tetens  beklager  sig.  —  For  at  Læseren  ikke  skal  betvivle 
Sandheden  af  denne  Paastand  (at  Marsken  ikke  er  nivelleret),  skal 
jeg  lade  følge  den  nuværende  Digeinspektør  Capitain  Carstensens 
mig  godhedsfuld  meddeelte  Oplysninger  om  dette  Forhold: 

„Hvad  angaaev  Kougenes  Høide,  da  er  denne  tibeslemt  paa  Grund 
af  Mangel  paa  ordentlige  Opmaalinger,  Nivellementer  og  Vandstands- 
iagttagelser  i  foregaaende  Tid.  Jstedetfor  at  den  ordinære  Flod- 
høide, (hvorefter  enhver  Kougs  Høide  er  bestemt),  er  et  af  regel- 
mæssige Iagttagelser  fremgaaQi  Medium,  er  den  mere  en  saa  at 
sige  instinktmæssig  følt  Høide ,  for  hvis  Rigtighed  paa  en  Fod  ikke 
kan  indestaaes.  For  at  afhjælpe  denne  Mangel  har  Ministeriet  imid- 
lertid approberet ,  at  der  anskaffes  Instrumenter  og  opmaales  paa 
Kraft  i  jire  Aar  foreløbig ;  til  den  Tid  ville  samtlige  Diger,  For- 
lande og  foranliggende  Vadde  være  færdig  opmaalte." 


De  smaa  Kort,  som  ledsage  denne  Afhandling  ere  tagne  af  afdøde 
Schmidts  Afhandling  om  Meyers  Kort  over  Nordfriesland. 

Beretningerne  om  de  store  Vandfloder  og  Nordstrands  Ødelæggelse 
der  her  er  fremsat  i  en  sammentrængt  Form,  er  omstændelig  fortalt 
af  Pastor  Richelieu  i  Folkeskriftselskabets  Skrifter,  1853.  2.  Hefte. 


Termiterne. 

(Af  V.  Bergsøe.) 


Af  alle  de  Drifter,  som  vise  sig  hos  Dyrene,  er  der  vel 
ingen,  der  fremtræder  stærkere  end  Omsorgen  for  deres 
Yngel.  Den  findes  i  høiere  eller  ringere  Grad  hos 
næsten  alle  Dyr,  de  laveste  naturligviis  undtagne.  Hos 
mange  indskrænker  den  sig  imidlertid  blot  til  at  vælge 
passende  Opholdssteder  for  Yngelen  eller  til  at  opfode 
og  forsvare  den,  hos  andre  derimod  fremtræder  der  en 
mere  eller  mindre  udviklet  Kunstdrift,  som  bringer 
dem  til  at  opføre  egne  og  bekvemme  Boliger.  Hos  Patte- 
dyrene træffes  denne  Kunstdrift  hos  flere  Gnavere  (f. 
Ex.  Bæveren  og  Dvergmusen  ^) )  og  hos  Fuglene  naaer 
den  sit  Høidepunkt :  man  veed  ikke ,  hvad  man 
hos  denne  Dyreklasse  meest  skal  beundre,  enten  den 
Finhed  og  Nøiagtighed,  hvormed  deres  Boliger  udføres, 
den  Mangfoldighed  af  Former,  hvori  de  kunne  fremtræde, 
eller  den  Kløgt  og  Udholdenhed,  hvormed  disse  Skab- 
ninger arbeide.  Man  behøver  blot  blandt  vore  inden- 
landske Fugle  at  see  hen  til  Svalen,  Droslen,  Bogfinken, 


*)  Denue  lille  Museart  bygger  en  meget  kunstig,  næsten  kuglerund 
Rede,  som  deii  ophænger  mellem  Straact  paa  Kornmarkerne.  Den 
har  kun  een  lille  Aabning,  som  Hunnen  omhyggeligt  lukker,  hver 
Gang  den  forlader  Heden. 


286 

Meisen  o.  fl.  A.  for  tilfulde  at  overbevise  sig  derom.  Hos 
Fiskene  og  Krybdyrene  ligger  Kunstdriften  derimod 
næsten  aldeles  i  Dvale,  og  den  fremtræder  først  med 
fornyet  Kraft  blandt  Insekterne.  Hos  disse  er  det 
atter  den  Afdeling,  hvortil  Bier,  Hvesper  og  Myrer  høre, 
som  udviser  den  største  Kunstdrift.  Enhver  kjender  vist- 
nok Noget  til  den  tamme  Bies  kunstige  Kedebygning  og 
selskabelige  Liv;  men  dette  er  langt  fra  noget  enestaaende 
Exempel.  Saaledes  bygger  den  almindelige  Vespe  en 
meget  kunstig  Kede  af  et  Materiale,  der  ligner  graat 
Papir,  og  som  er  dannet  af  omhyggeligt  tyggede  og 
dei-j^aa  med  Spyt  sammenlimede  Plantedele.  De  for- 
skjellige  Arter  af  Humlebier  bygge  deres  Reder  snart 
over  Jorden  i  høit  Græs,  snart  under  samme,  og  de 
røde  Skovmyrers  undertiden  halvtredie  Alen  høie  Tuer, 
som  man  især  finder  i  Granskove,  kunne  ikke  Andet  end 
tiltrække  sig  Almenhedens  Opmærksomhed.  Omend- 
skjøndt  vi  saaledes  hos  os  have  mange  Insekter,  som 
baade  bygge  kunstige  og  af  og  til  endogsaa  temmelig 
store  Eeder,  er  det  dog  en  Selvfølge,  at  de  ikke  i  den 
Grad  kunne  tiltrække  sig  den  almindelige  Opmærksom- 
hed, som  mange  tropiske  Insekter ;  thi  baade  opnaae  In- 
sekterne indenfor  Vendekredsene  en  meget  betydeligere 
Størrelse,  og  den  Skade,  som  de  der  anrette,  er  ofte  saa  stor, 
at  Mennesket  ligefrem  tvinges  til  at  rette  sin  Opmærk- 
somhed paa  dem. 

Blandt  de  Insekter,  som  mellem  Vendekredsene  gjøre 
Beboerne  meest  Skade  ved  deres  Graadighed,  Mængde 
og  Stadighed,  bør  man  utvivlsomt  henregne  Termiterne; 
da  de  desforuden  ved  deres  Redebygning,  deres  huslige 
Økonomi  og  deres  Selskabelighed  frembyde  en  Mængde 


587 

Eiendommeligheder,  er  det  vel  værd  at  lære  dem  nølere 
at  kjende. 

Termit  er  iie  høre  til  den  Afdeling  af  Insekterne, 
som  man  kalder  de  Hjælmkjæbede ,  og  hvorpaa  Græs- 
hopperne, Faarekyllingerne,  Guldsmedene,  Døgnfluerne 
og  flere  Andre  afgive  de  meest  bekjendte  Exempler.  Det 
er  Dyr  af  en  noget  sammentrykt  Form  og  af  brun  eller 
gulagtig  Farve  uden  særegen  Tegning.  Følehornene 
ere  traadfor:nede,  Kjæberne  haarde,  skarpe  og  stærkt 
takkede.  Længden  varierer  efter  de  forskjellige  Arter  fra 
2'"  til  8'".  De  beboe  udelukkende  Egnene  mellem 
Vendekredsene,  skjøndt  nogle  Arter  ved  den  tiltagende 
Skibsfart  ere  blevne  indførte  i  flere  af  Europas  Havne- 
stæder, ja  endog  ved  Varetransporter  over  Land  ere 
komne  til  Wien. 

Hos  de  øvrige  Familier  af  de  Hjælmkjæbedes  Afde- 
ling træffer  man  hverken  Exempler  paa  Kunstdrift  eller 
paa  Selskabelighed.  Aldeles  omvendt  forholder  det  sig 
derimod  hos  Termiterne.  Disse  leve  nemlig  i  store  Sel- 
skaber og  anlægge,  snart  paa  det  flade  Land,  snart  paa 
Træer,  Bygninger  eller  Reder,  som  ere  opførte  med  en 
beundringsværdig  Kunst.  Da  Termiterne  ere  overordent- 
lig lyssky e  Dyr,  gaae  deres  Gange  stedse  under  Jorden, 
og  naar  særegne  Forhold  forbyde  dette,  anlægge  de  be- 
dækkede Gange  over  Jorden  af  en  saadan  Bredde,  at  de 
med  Lethed  kunne  passere  frem  og  tilbage.  Disse  Gange 
strække  sig  meget  langt  bort  fra  deres  Bolig,  og  man 
seer  derfor  ofte  Skarer  af  Termiter  bryde  frem  og  an- 
rette de  utroligste  Ødelæggelser,  uden  at  man  veed,  hvor 
deres  Rede  er,  og  hvorfra  de  egentlig  komme.  Paa 
Grund  af  deres  selskabelige  Levemaade  har  man  givet 
dom  Navnet  af  „hvide  Myrer",  under  hvilken  Benæv- 


^7 


288 

nelse  de  ere  meest  bekj endte.  Skjøndt  de  aldeles  ikke 
tilhore  Myrernes  Familie,  passer  dette  Navn  dog  i  andre 
Henseender  godt  paa  dem ;  thi  de  ere  lige  saa  flittige  og 
forsigtige,  men  ogsaa  lige  saa  graadige  som  Myrerne;  de 
have  til  visse  Tider  Vinger  ligesom  hine  og  vandre  lige- 
ledes til  visse  Tider  ud  for  at  anlægge  nye  Boliger-). 
Disse  Boliger  ere  imidlertid  anlagte  med  langt  større 
Kunstfærdighed  end  Myrernes,  og  Termiterne  staae  i 
Bygningskunst  lige  saa  langt  over  Myrerne,  som  Euro- 
pæerne over  Indianerne, 

Fig.  1. 


Fig.  2. 

Fig.  1.   en  brasiliansk  Tennit -Art,  Han  eller  Hun.     Fig.  2.  Arbeider 

og  Fig.  3.   en  Soldat  af  Termes  flavipes,  noget  forstørrede.     Maalene 

ved  Siden  af  angive  den  naturlige  Størrelse  (efter  Westwood). 

I  enhver  Rede  findes  foruden  Larverne  og  Nym- 
pherne  4  strengt  adskilte  Former,  nemlig  en  Han  og  en 
Hun  (den  saakaldte  Konge  og  Dronning),  Arbeiderne 
og  Soldaterne.  De  to  første  Former  tjene  udelukkende 
til  Slægtens  Forplantelse ;  de  alene  have  Vinger,  som  de 


*)  Ligesom  Myrerne  i  deres  Tuer  have  de  saakaldte  Myrevenner 
(Myrmicophiler),  som  stadigt  leve  hos  dem,  saaleden  have  ogsaa 
Termiterne  Snylteg^jæster  i  deres  Boliger. 


imidlertid  tabe,  efter  at  Parringen  er  forbi.  Naar  de 
have  mistet  Vingerne,  gaae  de  fleste  til  Grunde,  idet  de 
blive  opædte  af  andre  Dyr;  enkelte  blive  imidlertid  red- 
dede af  Arbeidcrne,  som  slæbe  dem  ind  i  Boligerne, 
hvor  de  da  lægge  deres  Æg.  Arbeiderne  have,  som 
deres  Navn  antyder,  kun  med  Boligens  Opførelse  at  be- 
stille. Soldaterne  med  dens  Forsvar.  Begge  ere  de  kjons- 
lose,  formodentlig  Hunner,  hos  hvem  Æggestokkene  ere 
hæmmede,  ligesom  Arbeiderne  hos  Bierne  og  Myrerne. 
Af  alle  Arter  er  den  stridbare  Termit  (Termes 
bellicosus)  den  største  og  den,  der  hyppigst  findes  paa 
Afrikas  Kyster.  Baade  paa  Grund  af  sin  Størrelse  og 
paa  Grund  af  den  Skade,  som  den  anretter,  er  den  især 
j^i     4.  bleven     Gjenstand     for 

noiere  Undersøgelser. 
Paa  Øen  Bananas,  øst 
for  Costa-Rica,  og  det 
nærliggende  faste  Land 
i  Centralamerika  findes 
den  i  saadanne  Masser, 
at  man  neppe  træffer 
nogen  Riisplantage  eller 
anden  fri  Plads,  hvor 
man  ikke  for  hvert  halv- 
hundrede  Skridt   finder 

En  Termithøi,  opført  af  Termes  bellicosus  een,  ja  ofte  to  eller  tre 
(efter  Smeathman). 

Boliger    ved    Siden    af 

hinanden.  I  nogle  Egne  ikke  langt  fra  Senegal  ere  disse 
Termit- Boliger  efter  Adansons  Beretning  saa  store  og 
talrige  og  staae  saa  nær  ved  hinanden,  at  man  i  nogen 
Afstand  let  kan  tage  dem  for  Negernes  Hytter.  I  Ny- 
Holland  træffes  de  endnu  hyppigere,  skjondt  do  der  ikke 

19 


290 

opnaae  en  saadan  Størrelse.  De  ere  mere  eller  mindre 
kegleformede,  omtrent  dannede  som  en  Sukkertop,  og 
opnaae  en  Hoide  af  10  til  12  Fod***);  de  ere  opførte 
af  Leer,  som  ofte  er  jernholdigt;  saa  længe  de  endnu  ere 
unge,  bære  de  ingen  Vegetation;  først  naar  Arbeidet  er 
fuldendt,  og  de  have  opnaaet  en  Alder  af  4  til  5  Aar, 
bedækkes  de  tæt  med  Græsarter  og  andre  Planter.  I 
den  varme  Tid,  naar  Alt  er  udtørret,  ligne  de  derfor 
store  Høstakke.  Disse  Hoie  ere  byggede  med  en  saa- 
dan Fasthed,  at  de  vilde  Tyre  benytte  dem  som  et  Slags 
Vagttaarne,  hvorfra  de  holde  Udkig  med  Hjordene.  Af 
og  til  ere  de  ogsaa  til  stor  Nytte  for  Menneskene,  da 
det  høie  Græs  i  disse  tropiske  Egne  ofte  betager  den 
frie  Udsigt. 

Det  er  let  at  indsee,  at  det  maa  være  en  Opgave 
af  høieste  Vigtighed  for  disse  Dyr  at  indrette  et  sik- 
kert Lokale  for  Kongen  og  Dronningen,  afhvis 
Liv  og  Død  ogsaa  Slægtens  afhænger.  Sædvanlig  bliver 
det  dertil  bestemte  Værelse  anlagt  i  lige  Høide  med 
Høiens  Grundflade  og  saa  vidt  muligt  lige  i  Midten.  Det 
er  altid  formet  som  et  halvt ,  paa  langs  overskaaret  Æg, 
og  overstiger  ikke,  saa  længe  Høien  er  ny,  en  Tomme  i 


*)  For  ret  at  vise  det  Storartede  i  disse  Bygninger,  kan  man  sam- 
menligne dem  med  de  Smaaskabninger ,  som  opføre  dem.  Thi 
naar  Arbeidernes  Størrelse  er  ^/i  Tomme,  og  man  anslaaer  et  al- 
mindeligt Menneskes  Høide  til  60  Tommer,  saa  staaer  1  Fods  Høide 
ved  disse  Dyrs  Boliger  i  lige  Forhold  med  240  Fod  ved  menneske- 
lige Boliger;  følgelig  maa  man  sammenligne  den  hele  10  Fod  høie 
Bolig  med  en  menneskelig  Bygning  paa  2400  Fod,  det  vil  sige 
med  en  Bygning,  som  er  over  5  Gange  saa  høi  som  Strasborger 
Mynster.  Naar  man  nu  betænker,  at  disse  Termitboliger  blive  op- 
førte i  en  Tid  af  4  til  5  Aar,  saa  maae  hine  den  gamle  Verdens 
Underværker,  Ægyptens  Pyramider,  Colossæum  o.  s.  v.,  betragtede 
fra  dette  Synspunkt,  miste  en  stor  Deel  af  deres  Anseelse. 


291 

Længden.  Lidt  efter  lidt  bliver  det  udvidet  til  5,  6,  ja 
8  Tommers  Længde,  eftersom  Dronningens  tiltagende 
Størrelse  kræver  det.  Værelsets  Gulv  er  tommetykt,  al- 
deles vandret  og  bygget  af  Leer;  til  Loft  har  det  en 
hvælvet,  langagtig  Bue,  som  er  af  samme  Tykkelse  som 
Gulvet,  men  kun  ^!\  Tomme  tykt,  der,  hvor  det  slutter  sig  til 
Gulvet.  Her  aabne  sig  ogsaa  i  lige  lang  Afstand  fra  hin- 
anden smaae  Huller,  hvis  Gjennemsnit  er  saa  lille,  at  kun 
Arbeiderne  og  Soldaterne  kunne  passere  igjennem,  me^ 
dens  derimod  Kongen  og  Dronningen  ere  fuldkommen 
indespærrede. 

Dronningens  Celle   er  paa   en  Fods  Tykkelse   eller 
mere  til  alle  Sider  omgiven  af  en  utallig  Mængde  Smaa- 
celler  af  forskjelligt  Udseende  og  Størrelse,  som  snart  ere  kug- 
leformige,  snart  aflange  og  staae  i  Forbindelse  med  hinanden 
enten  ved  simple  Aabninger  eller  ved  bedækkede  Gange ; 
det  er  blot  Opholdssteder  for  en  Deel  af  Arbeiderne  og 
Soldaterne.     Disse  Arbeidere,    der  have   deres   Ophold 
nærmest  ved  Dronningecellen,  have  blot  den  Forretning 
at  betjene  Dronningen  under  Æglægningen,  nemlig  ved  at 
bære  Æggene  til  Opfostringscellerne,  medens  Soldaternes 
Forretning  er  at  jQerne  enhver  Fare,  der  maatte.  vise  sig, 
fra  Dronningen.      Til  disse  kongelige  Forgemakker,   om 
man  saa  maa  kalde  dem,    grændse  dernæst  Forraads- 
kamrene  og  Opfostringscellerne,  som  afvexle  med  hin- 
anden.     De  første  ere  byggede  af   Le  erjord    og  altid 
rigelig  fyldte  med  Levnetsmidler,    som  man   ved  første 
Oiekast  kunde   antage    for    fint   gnavet  Træ,    men  som 
under  Lupen    vise    sig    at    være   Gummi    eller  stivnede 
Plantesafter,  som  ligge  opstablede  i  smaae  Bunker.    Dette 
Forraad    er    af   forskjellig    Finhed.      Det  Finere    ligner 
Sukkeret  paa  candicerede  Frugter,  det  Grovere  derimod 

19* 


392 

Gummidraaber  og  er  snart  ganske  gjennemsigtigt,   snart 
graat  ligesom  Ambra,  snart  brunt  eller  mwrkt. 

Opfostringscellerne  ere  dannede  af  fine  Træ- 
og  Plantedele,  der,  som  det  synes,  ere  sammenlimede 
med  Gummi;  herved  adskille  de  sig  fuldkommen  fra  alle 
de  andre  Celler.  De  ere  overordentiis:  fast  bvggcde  os 
inddeelte  i  en  Mængde  smaae  Rum,  af  hvilke  intet  er  over 
en  halv  Tomme  bredt.  Disse  Celler  indeholde  aldrig 
andet  end  Æg  og  Larver;  disse  sidste  ere  blinde  og 
hvide  af  Farve.  Saalænge  Droningen  endnu  er  lille, 
stode  disse  Opfostringsceller  umiddelbart  op  til  Dron- 
ningecellen; men  Dronningens  tiltagende  Tykkelse  gjor 
en  Udvidelse  af  dens  Celle  nødvendig.  Den  læo^orer  nu 
en  større  Mængde  Æg  og  maa  derfor  betjenes  af  et 
større  Antal  Arbeidere,  som  atter  maae  have  deres  Celler 
tæt  ved  den  store  Dronningecelle.  Derfor  nedrives  de 
Opfostringsceller,  som  ligge  umiddelbart  op  til  Dron- 
ningecellen og  omdannes  til  Forgemakker  for  de  Arbei- 
dere og  Soldater,  som  skulle  hjælpe  og  beskytte  Dron- 
ningen. —  I  det  Hele  taget  ere  Arbeiderne  uafladeligt 
beskjæftigede  med  at  nedrive,  udbedre  og  udvide  det 
Indre  af  Boligen,  eftersom  Omstændighederne  fore  det 
med  sig,  og  herved  vise  de  en  saadan  Omsorg,  Klogskab 
og  Forsigtighed,  at  man  næppe  finder  deres  Lige  hos 
Insekterne,  aldrig  hos  de  hoiere  Dyr^). 

*)  Mærkeligt  er  det,  at  Opfostringscellerne  altid  ere  beklædte  med  en 
Art  Skimmel  og  tillige  rigelig  besatte  med  smaae,  hvide  Kugler 
af  et  Knappenaalshovcds  Størrelse.  Disse  sidste  kunde  man  let 
antage  for  Æg;  men  det  har  ved  nøiere  Undersøgelse  viist  sig  at 
være  smaae  Svampe,  som  ligne  vore  spiselige  Svampe,  naar  disse 
endnu  ere  meget  unge;  de  see  ud,  som  de  vare  gjorte  af  Snee, 
der  var  let  smeltet  og  derpaa  atter  frossen.  Skimmelen  og  Svam- 
pene tjene  maaske  Larverne  til  Næring,  naar  de  endnu  ere  meget 
unge,  dog  er  det  endnu  ikke  afgjort. 


393 

Opfostringscellerne  ere  igien  indesluttede  i  større 
Kamre  af  Leerjord,  der  i  Begyndelsen  ere  saa  store  som 
en  Valdn«d,  men  i  fuldkommen  færdig  byggede  Hoie  ofte 
saa  store  som  et  Barnehoved.  Imellem  disse  og  For- 
raadskamrene  er  der  bedækkede  Veie  eller  Gallerier,  som 
enten  Lobe  udenom  dem  eller  udmunde  i  Cellerne  for 
at  holde  Forbindelsen  mellem  disse  vedlige.  Opfostrings- 
cellerne  indtage  i  Forbindelse  med  Forraadskamrene  den 
største  Plads  i  Bygningens  Indre.  De  begynder  der, 
hvor  de  kongelige  Forgemakker  ende,  og  indtage  i  det 
Hele  ^U  Deel  af  Hoien.  Indadtil  indeslutte  de  et  tomt 
Rum,  som  ligner  Skibet  i  en  Ku-ke,  og  som  be- 
grændses  af  3  til  4,  to  eller  tre  Fod  hoie  Buer,  der  tjene 
til  at  holde  Pladsen  fri  og  forhindre  Cellerne,  Kamrene 
og  Gangene  fra  at  styrte  indefter.  ' 

^  Foruden  de  omtalte  Celler  og  Kamre  findes  endelig  en 
Mængde  Gange,  der  i  de  forskjelligste  Retninger  snoe  sig 
igjennem  hele  Bygningen.  De  ere  altid  dannede  som  Rør, 
men  deres  indre  Hulning,  hvorigjennem  Termiterne  passere, 
er  snart  kredsrund,  snart  aflang.  De  Gange,  som  gaae 
nedenfra  og  opad,  ere  aldrig  lagte  lodret,  men  altid  snoede 
i  en  Spiral.  Dette  har  sin  Grund  i,  at  hverken  Arbei- 
derne  eller  Soldaterne  kunne  gaae  lodret  i  Veiret;  Ar- 
beiderne  fordi  de  næsten  bestandig  have  en  eller  anden 
Byrde  i  Munden;  Soldaterne  fordi  de  i  den  Stilling  ikke 
kunne  bære  deres  uhyre  Hoved,  som  er  større  end 
Kroppen.  Fra  Grundfladen  af  Høien  udgaae  Gange  i 
alle  Retninger;  nogle  gaae  jevnt  skraanende  ned  i  Jorden 
indtil  en  Dybde  af  3  til  4  Fod;  her  hente  Arb^iderne 
Leer,  Sand  o.  s.  v.  til  Opforeisen  af  Htiien.  Andre 
Gange  gaae  herfra  atter  i  Veiret  og  dernæst  i  en  utrolig 
Længde   horizontalt   med  Jorden;    disse  føre  til   et   eller 


294 

andet  Sted,  hvor  Termiterne  vente  at  kunne  gjøre 
Bytte. 

Alle  de  Boliger,  som  den  stridbare  Termit  opfører, 
have  den  her  beskrevne  Bygningsmaade ,  forudsat  at  de 
ligge  paa  et  frit  Terrain,  og  at  de  ikke  støde  paa  uover- 
vindelige Hindringer.  Have  de  f.  Ex.  anlagt  Dronningens 
Celle  tæt  ved  en  Klippe,  faaer  naturligviis  hele  Boligen 
et  fra  det  sædvanlige  forskjelligt  Udseende. 

Den  uhyre  Kede,  som  den  stridbare  Termit  bygger, 
har  naturligviis  bevirket,  at  de  fleste  Reisendes  Opmærk- 
somhed er  bleven  hendraget  paa  denne  alene,  og  de  have 
derved  ofte  overseet  de  mindre  Termitarters  Eeder. 
Ikke  desto  mindre  ere  de  Reder,  som  disse  bygge,  meget 
mærkelige,  dog  mere  i  deres  ydre  Form  end  i  deres  indre 
Bygning;  thi  deri  overtræffer  den  stridbare  Termit  alle 
jpj^  5  de  andre.     Den  grumme  Ter- 

mit (Termes  atrox)  og   den 

bidske  Termit  (Termes  mor- 

f 
dax)   bygge  især    orunderlige 

Reder;    det    er   nemlig    opret- 

staaende  Cylindre   af  lidt  over 

en  Alens  Høide.    De  ere  gjorte 

af  et    Stof,    som   ligner   sorte' 

brun,  fed  Plantejord,   og  som 

i  Ilden  bliver  rødt  som  en  Tegl- 

Tennit-Eeder,  opførte  af  Termes     ,  t~\     i.  i.  i       i  £•        •    ^ 

,,    ^        ,     ,  ^^        Steen.  De  have  et  kegleiormigt 
atrox  eller  T.  mordax  (efter  ®  '^ 

Sineathmann).  Tag,  som  til  alle  Sider  springer 

3  til  4  Tommer  frem,  og  som  derfor  giver  dem  Udseende 
af  en  uliyre  stor  Svamp.  Den  gamle  Bolig  bliver  aldrig 
forandret  eller  udvidet;  men  naar  den  ikke  mere  kan 
rumme  sine  Beboere,  bliver  der  i  et  Par  Tommers  Af- 
stand anlagt  en  ny.    Saaledes  opstaaer  der  lidt  efter  lidt 


295 

hele  smaae  Colonier,  hvorved  Ligheden  med  Grupper  af 
Svampe  bliver  end  mere  slaaende.  Disse  Termiter  leve 
blot  i  Skovene.  Bygningen  har  en  saadan  Fastbed,  at 
den,  naar  man  støder  til  den,  før  rykkes  op  fra  Roden 
end  knækkes  paa  Midten.  En  saadan  omkastet  Cylinder 
bliver  da  atter  befæstet  til  Jorden  af  sine  Beboere  og 
gjort  til  Grundlag  for  en  ny  Bygning,  som  synes  at  være 
ligesom  skudt  op  igjennem  den  første.  Det  indre  Rum 
er  opfyldt  med  en  Masse  Smaaceller  af  de  meest  for- 
skjellige  og  uregelmæssige  Former.  Hver  Celle  har  to 
eller  tre  Aabninger;  men  forresten  finder  man  hos  disse 
Termiter  ingen  bedækkede  Gange,  ingen  Buer,  ingen 
Opfostringsceller  af  Plantedele  og  i  det  Hele  taget  ikke 
den  Orden  og  Symmetri  som  i  den  fijrst  beskrevne  Arts 
Reder. 

Trætermiternes  (Termes  arborum)  Reder  ad- 
skille sig  fra-  de  to  foregaaendes  saa  vel  ved  deres  runde, 
undertiden  ægdannede  Form,  som  ogsaa  ved  de  Bestand- 
dele, hvoraf  de  ere  forfærdigede.  De  blive  trufne  i  en 
Hoide  af  70  til  80  Fod  paa  Træernes  Grene,  som  de 
paa  alle  Sider  omslutte.  Undertiden  har  man  seet  dem 
af  et  stort  Sukkerfads  Størrelse;  dog  er  dette  sjeldent ; 
sædvanligt  ere  de  som  meget  store  Græskar.  De  ere 
byggede  af  allehaande  smaae  Plantedele,  af  Gummi  og 
stivnet  Plantesaft^),  hvoraf  disse  smaae  Dyr  med  Til- 
sætning af  en  af  dem  selv  afsondret  Saft  tilberede  en  tyk, 
klæbrig  Masse,  som  de  dernæst  omforme  til  alle  Slags 
Celler  af  meget  uregelmæssige  Former.    Ogsaa  hos  denne 


*)  Baade  i  Universitetsmuseet  og  i  det  kongelige  Museum  i  Sto.ai- 
gaden  findes  imidlertid  Reder  af  en  Trætermit,  som  ere  hjemsendte 
af  Hr.  Professor  Reinhardt  fra  Brasilien,  og  som  ikke  ere  byggede  af 
Plantedele,  men  af  Leer,  som  tydeligt  er  jernholdigt. 


296 

Termit  savner  man  den  Orden  i  det  indre  Anlæg  af  dens 
Bolig,  som  udmærker  den  stridbjire.  Boligen  er  over- 
ordentlig stærkt  bygget ,  og  saa  fast  forenet  med  den 
Green,  hvor])aa  den  sidder,  at  man  maa  slaae  den  i 
Stykker  eller  afhngge  hele  Grenen  for  at  skille  Reden 
fra  Træet.  Selv  Styrken  af  de  Tornados,  som  herske 
i  Troperne,  kunne  disse  Reder  modstaac,  og  Stormen  har 
lettere  ved  at  rive  Træet  om  end  ved  at  skille  Reden  fra 
den  Green,  hvorpaa  den  sidder. 

Allerede  forhen  er  det  berørt,  at  der  til  enhver  Ter- 
mitart hører  4  forskjellige  Former  af  det  fuldt  udviklede 
Insekt,  nemlig  Arbeidere,  Soldater,  Hanner  og 
Hunner.  Foruden  disse  findes  der  i  hver  Rede  Larver 
og  N  ymp  her.  Da  Termiterne  som  henhørende  til  de 
Hjælmkjæbedes  Afdeling  ikke  gjennemgaae  nogen  fuld- 
stændig Forvandling^),    ligne  baade  Larverne  og  Isym- 


^)  Som  bekjcndt  fremkommer  intet  Insekt  fuldt  ndviklct  af  Ægget; 
sin  fuldkomne  Udvikling  naaer  det  først  gjennem  to  Udviklings- 
trin ,  nemlig  som  Larve  og  som  Puppe.  Denne  Overgang  fra 
Larve  til  Puppe  og  fra  Puppe  til  fuldkomment  Insekt  kaldes  Fpr- 
vandlingen,  og  denne  kan  snart  være  fuldstændig,  snart  ufuldstæn- 
dig. Ved  fuldstændig  Porvandling  forstaaer  man  en  saadan, 
hvor  hverken  Larven  eller  Puppen  ligner  det  fuldkomne  Insekt, 
og  hror  Puppen  ikke  kan  bevæge  sig,  men  ligger  roligt  hen  uden 
at  tage  Næring  til  sig.  Ved  den  ufuldstændige  Forvandling 
finder  det  Modsatte  Sted ;  baade  Larven  og  Puppen  (Nymphen)  kunne 
bevæge  sig  og  tage  Næring  til  sig  og  ligne  det  fuldkomne  Insekt  paa 
det  nier,  at  de  mangle  Vinger  og  i  visse  mindre  væsentlige  For- 
hold endnu  ikke  have  det  fuldstændige  Insekts  endelige  Form  og 
Udseende,  som  de  først  opnaae  ved  den  sidste  Hudskiftnig.  Til 
de  Insekter,  som  have  fuldstændig  Forvandling,  hore  Billerne,  de 
Aarevingede  (Bier,  Myrer,  Vesper  o.  s.  v.).  Sommerfuglene,  Fluerne 
og  Foraarsflagrerne;  ufuldstændig  Forvandling  have  de  Hjælm- 
kjæbede.  Tægerne  og  tre  andre,  i  det  daglige  Liv  mindre  bekjendtc 
Afdelinger. 


297 

pherne  noget  det  fuldkomne  Insekt.  Fra  dette  adskille 
de  Første  sig  imidlertid  ved  en  ringere  Størrelse,  de 
Sidste  ved  kun  at  have  en  begyndende  Vingeudvikling 
i  Form  af  korte  Lapper.  Hverken  Larverne  eller  Nym- 
pherné  tage  Deel  i  Arbeidet,  men  forblive  i  lieden  og 
blive  fodrede  af  Arbeiderne,  indtil  de  have  naaet  deres 
fuldkomne  Udvikling. 

Af  de  fuldt  udviklede  Former  cre  Arbeiderne  (Fig.  2)' 
de  talrigste.  Hos  den  stridbare  Termit  maa  man,  som 
det  synes,  regne  omtrent  100  Arbeidere  paa  een  Soldat. 
De  ere  blinde  og  staac  i  Størrelse  mellem  Larverne  og 
Hannerne;  hos  den  stridbare  Termit  ere  de  3  '"  lange, 
altsaa  mindre  end  flere  af  vore  Myrer. 

Soldaterne  ere  dobbelt  saa  store  som  Arbeiderne ;  de 
have  et  Hoved,  der  er  lige  saa  stort  som  hele  deres  Krop, 
og  ere  blinde  ligesom  Arbeiderne;  dog  kjender  man  een 
Slægt,  hvis  Soldater  have  et  Biøie  midt  i  Panden.  Kjæ- 
berne  ligne  to  skarpe  og  krumme  Syle  (Fig.  3)  og 
ere  altsaa  ikke  som  hos  Arbeiderne  bestemte  til  at 
gnave  og  holde  fast  med,  men  til  at  stikke  og  saare. 
Hertil  ere  de  saa  meget  fortrinligere  skikkede,  som  de  ere 
glashaarde  og  sidde  paa  et  meget  haardskallet  Hoved. 
Hovedet  -er  sortebrunt  af  Farve  og  tungere  end  Krop- 
pen, hvorfor  de  ofte  have  Moie  med  at  komme  afsted 
og  navnligen,  som  vi  have  seet,  ikke  kunne  gaae  lodret 
i  Veiret. 

Hannerne  og  Hunnerne  (Fig.  1),  som  udgjøre 
den  tredie  og  fjerde  Klasse,  ligne  hinanden  meget,  men 
ere  aldeles  forskjellige  fra  de  to  foregaaende  Former, 
Hovedet,  Bryststykket  og  Bagkroppen  ere  dannede  ganske 
forskjelligt,  og  desforuden  er  Bryststykket  forsynet  med 
fire  brunlige,  brede  og  gjennemsigtige  Vinger,  ved  hvis 


m 

^L  Hjælp  de  hæve  sig  op  i  Luften,  hvor  Parringen  fore- 
gaaer.  Desuden  have  de  to  fuldkommen  tydelige  Øine. 
De  ere  større  end  Arbeiderne  og  Soldaterne;  Længden 
belober  sig  hos  den  stridbare  Termit  til  8  Linier  og  Af- 
standen mellem  Vingespidserne  er  2*/o  Tomme.  De 
komme  frem  i  uhyre  Skarer  med  den  første  stærke 
Orkan,  som  tilkjendegiver  Regntidens  Nærmelse,  eller 
ganske  kort  efter  denne,  for  det  Meste  med  den  første 
stærke  Natteregn.  Den  næste  Morgen  seer  man  da 
Jorden  bedækket  med  utrolige  Masser  af  disse  Insekter; 
thi  de  beholde  blot  Vingerne  i  nogle  faa  Timer.  I  denne 
hjælpeløse  Tilstand  tjene  de  ikke  blot  Myrerne  og  for- 
skjellige  Fugle  til  Føde,  men  de  blive  ogsaa  samlede  af 
Indbyggerne,  som,  især  i  Guinea,  ansee  dem  for  en  ud- 
mærket Spise '^).  Af  Millioner  af  disse  Lisekter  lykkes 
det  maaskee  kun  et  Par  Stykker  at  sætte  sig  i  Sikker- 
hed for  deres  talrige  Fjender  for  at  opfylde  Naturens 
Fordring,  nemlig  at  vedligeholde  Arten.  De,  som  det 
lykkes  Arbeiderne  at  slæbe  ned  i  deres  bedækkede  Gange, 
blive  nemlig  udvalgte  til  Konge  og  Dronning  i  den  nye 
Coloni,  Over  begge  bliver  der  øieblikkelig  bygget  en 
passende  Hvælving,  som  i  Begyndelsen  blot  har  een 
Aabning,  men  som  efterhaanden  bliver  forsynet  med  flere. 
Disse  ere  store  nok  til  at  tilstede  Arbeiderne  og  Solda- 
terne fri  Passage,  derimod  kimne  hverken  Dronningen 
eller  Kongen   komme   ud    af  dem.     Denne  Celle  bliver 


^)  De  blive  tilberedte  uden  nogen  videre  Kunst.  Indbyggerne  samle 
især  dem,  som  ere  faldne  i  Vandet,  riste  dem  over  en  jevn 
KuHld  og  spise  dem  saaledes.  De  ere  nærende  og  sunde,  noget 
sødere,  men  dog  mindre  fede  og  mættende  end  Larven  af  Palme- 
snudebillen (Calandra  palmnmm),  som  i  Tropelandene  bliver  anseet 
for  en  Delicatesse. 


299 

Dronningecellen  i  deta  nye  Coloni.  Omkring  denne  bliver 
der  strax  anlagt  Opfostringsceller,  og  Arbeiderne  ere  be- 
l-edte  til  at  bringe  Æggene  til  disse,  efterhaanden  som 
Dronningen  lægger  dem.  Kongens  Rolle  er  udspilt,  naar 
den  har  befrugtet  Hunnen.  Efter  Parringen  opholder 
den  sig  i  Dronningecellen,  for  det  meste  skjult  under 
Hunnens  Bagkrop.  Den  er  omtrent  30  Gange  større  end 
en  Arbeider. 

Fra  det  Øieblik  af,  at  Dronningen  bliver  bragt 
ind  i  sin  Celle,  uodergaaer  den  en  total  Forandring 
(Fig.  6).  Bagkroppen  svulmer  i  den  Grad  op,  at  den 
bliver  1500  til  2000  Gange  saa  stor  som  det  øvrige 
Legeme  og  20,000  til  30,000  Gange  større  end  en  Ar- 
beidertermit.       Lidt    efter   lidt    udvider    den    sig    saa- 


Termitdronning  i  drægtig  Tilstand  (naturlig  Størrelse). 

ledes,  at  dens  Indsnit  Jaerne  sig  en  halv  Tomme  fra 
hinanden,  hvilket  er  mere,  end  hele  Bagkroppen  i  sin 
normale  Tilstand  beløber  sig  til.  Indsnittene  ere  brune, 
og  den  øverste  Deel  af  Bagkroppen  er  derfor  tegnet  med 
regelmæssige  brune  Tværstriber.  Ved  hvert  Indsnit  er 
den  noget  indsnøret,  hvilket  giver  denten  noget  uregel- 
mæssig Forai.  Dronningens  Længde  i  denne  Tilstand  varierer 
fra  4  til  6  Tommer.  Naar  den  skal  til  at  lægge  Æg- 
gene, bemærker  man  en  uafbrudt  ormformig  Bevægelse 
af  de  indre  Dele,  hvorved  den  tillige  hæver  og  sænker 
Bagkroppen.  Antallet  af  de  Æg,  som  den  lægger,  be- 
løber sig  ifølge  nøie  Undersøgelser  til  omtrent  60  i  Mi- 


300 

nutet,  altsaa  over  80,000  i  Døgnet.  Disse  blive  øie- 
blikkelig  tagne  af  Arbeiderne,  som  i  stor  Mængde  om- 
ringe Dronningen  eller  befinde  sig  i  Forgemakkerne,  og 
bragte  til  Opfostringscellerne,  hvor  Larverne  blive  for- 
plelede  af  Arbeiderne,  indtil  de  kunne  sørge  for  sig  selv. 
Hos  de  andre  Termitarter  er  den  Forandring ,  som 
Dronningen  undergaaer,  aldeles  den  samme  som  hos  den 
stridbare  Termit.  Ogsaa  hos  dem  er  Dronningen  i 
Sammenligning  med  Arbeiderne  betydelig  stor,  skjøndt 
meget  mindre  end  sidstnævnte  Arts.  Den  største  Længde, 
som  disse  Arters  drægtige  Dronninger  opnaae ,  er 
1^/2  Tomme,  og  Tykkelsen  beløber  sig  til  omtrent  4  Linier. 
Ogsaa  her  bliver  Dronningen  betjent  af  Arbeiderne  paa 
samme  Maade  som  hos  den  stridbare  Termit. 

Hverken  Soldaterne  eller  Arbeiderne  vove  sig  uden 
i  den  yderste  Fare  i  fri  Luft;  men  deres  Gange  løbe 
stedse  under  Jorden  eller  ogsaa  inden  i  Træer  eller  an- 
dre Ting,  som  tjene  dem  til  Næring.  Stode  de  paa  et 
Terrain,  som  de  ikke  kunne  gjennembore,  anlægge  de 
rørdannede  Gange  over  Jorden.  Hele  Skove  ere  tidt 
bedækkede  med  saadanne  Gange,  som  deels  løbe  hen  ad 
Jorden  i  de  forunderligste  Bugter  og  Forgreninger,  deels 
slynge  sig  i  Spiraler  op  om  Træernes  Stammer  og  ende 
ved  Trætermiternes  Boliger.  Kommer  man  i  en  saadan 
Skov,  hører  man  ved  hvert  Skridt  en  lydelig  Hvislen, 
som  Arbeiderne  give  fra  sig  for  at  forkynde  den  sig 
nærmende  Fare.  Aabner  man  nu  en  bedækket  Gang, 
da  træffer  man  ikke  en  eneste  Termit,  men  iagttager  en 
Mængde  smaae  Huller,  som  føre  fra  den  bedækkede 
Gang  ned  til  deres  underjordiske  Kanaler,  hvorhen  alle 
Arbeiderne  i  den  største  Skynding  ere  flygtede. 


Da  Arbeiderne,  naar  man  undtager  Hovedet,  ere 
bedækkede  med  en  meget  tynd  og  fin  Hud,  og  da  de 
tillige  ere  blinde,  kunne  de  paa  ingen  Maade  staae  sig 
mod  Myrerne,  som  foruden  at  være  dem  lige  i  Antal, 
ere  kjække,  graadige  og  tillige  bedækkede  med  en  tykkere 
Hud.  Myrerne  ere  derfor  Termiternes  farligste  Fjender. 
Ere  Termiterne  tilfældigviis  fordrevne  fra  deres  Bolig, 
styi-te  Myrerne  sig  over  dem  og  slæbe  dem  til  deres 
Tuer.  Det  er  derfor  en  Sag  af  yderste  Vigtighed  for 
Termiterne  altid  at  holde  deres  Gange  i  fuldstændig 
Stand.  Tager  man  et  Stykke  bort  af  en  saadan  Gang, 
forsvinde  Arbeiderne  øieblikkelig  i  deres  underjordiske 
Kanaler.  Efter  nogen  Tids  Forløb  begynde  de  imidler- 
tid atter  at  passere  Gangen  med  deres  sædvanlige  Il- 
færdighed. Saa  snart  de  komme  til  det  Sted,  hvor  Brud- 
det er  skeet,  staae  de  strax  stille  med  synlig  Forundring.  ^ 
Kun  meget  faa  passere  videre  ind  i  den  øATige  Deel  af 
Gangen.  De  fleste  løbe  tilbage,  og  inden  kort  Tid  er- 
Skaden  fuldstændig  repareret.  Selv  et  Brud  af  en  2  til 
3  Alen  istandsætte  de  i  Lobet  af  et  Døgn;  vedbliver 
man  at  bryde  Gangen  af  paa  et  og  samme  Sted,  opgive 
de  den  og  anlægge  en  ny  i  en  anden  lletning;  forer 
derimod  den  beskadigede  Kanal  til  et  Sted,  hvor  der  er 
et  godt  Bytte  at  vente,  saa  vedblive  de  med  den  meest 
forbausende  Haardnakkethed  atter  og  atter  at  istand- 
sætte den. 

Trætermiterne  bygge  ikke  sjelden  indenfor  Husenes 
Tage  paa  selve  Sparrerne  og  anrette  betydelige  Øde- 
læggelser ved  at  underminere  Bjælke  værket,  hvis  man 
ikke  i  Tide  opdager  dem.  Langt  farligere  og  fordærve- 
ligere end  denne  er  imidlertid  den  stridbare  Termit,  da 
man   ikke   saa  godt  kan   tage  sig  i  Agt  for  den.     Ville 


302 

de  f.  Ex.  angribe  et  Hus,  saa  fore  de  deres  ovenfor 
omtalte  Gange  horizontalt  med  Jorden,  indtil  de  ere 
komne  Huset  paa  nogen  Afstand  nær;  da  bøie  de  plud- 
selig af  og  fore  Gangene  jævnt  skraanende  en  3  til  4  Fod 
ned  i  Jorden,  indtil  de  naae  Husets  Grundvold.  Derpaa 
begynde  de  at  angribe  Bjælkerne  fra  neden  af  og  arbeide 
sig  saaledes  stadigt  op  efter.  Dernæst  angribe  de  Tagets 
Sparrer;  er  Huset,  som  hyppigt  er  Tilfældet  imellem 
Vendekredsene,  tækket  med  Straa  eller  tørre  Blade 
(Palmeblade),  saa  føre  de  deres  bedækkede  Gange  af  Leer 
paa  Kryds  og  Tvers  igjennem  hele  Taget.  Bjælkeværket 
i  et  saadant  Huus  bliver  da  fuldstændigt  opædt  indvendig 
fra,  og  det  i  den  Grad,  at  de  kun  lade  en  ydre  Skal 
tilbage,  der  tidt  ikke  er  tykkere  end  Papir®).  Aldrig 
gjennembore  de  saalcdee  som  flere  Bostrichus  -  Arter 
(Træborere)  Træet  udenfra  indad,  og  dette  gjør  dem 
saa  meget  farligere,  da  et  saadant  gjennemgnavet  Hus, 
kan  styrte  sammen  alene  ved  en  ikke  synderlig  stærk 
Blæst,  uden  at  Skaden  udvendig  fra  kunde  sees.  Imid- 
lertid bøde  de  dog  selv  Noget  paa  Bjælkernes  Svaghed; 
ved  et  næsten  ubegribeligt  Instinkt  mærke  disse  Insekter 
snart,  om  en  Bjælke  har  nogen  synderlig  Vægt  at  bære 


®)  I  Rochelle  have  de  med  Krigsskibene  indførte  Termitcr  foraar- 
saget  stor  Skade  paa  alt  Træværket  i  Havnene  og  Skibsværfterne. 
Ogsaa  Admiralitetsbygningen  havde  de  angrebet  meget  stærkt,  og 
dette  opdagedes  først  ved  et  Tilfælde.  En  af  Skriverne  snublede 
nemlig  ved  at  gaae  ned  ad  en  Trappe,  og  i  Faldet  stødte  han  med 
Armen  mod  en  Bjælke;  denne  var  imidlertid  saa  ødelagt,  at  han 
jog  Armen  ind  i  den.  Man  maatte  nu  i  største  Skynding  flytte 
derfra,  og  ved  at  aabne  Arehiveme  fandt  man  alle  Documenterne 
fuldstændig  opædte.  Man  har  senere,  dog  uden  Held,  forsøgt  at 
fordrive  dem  ved  Hjælp  af  dræbende  Dampe,  som  man  med  Damp- 
maskiner pumpede  ind  i  deres  Gange, 


303 

eller  ei.  I  det  forste  Tilfælde  udfodre  de  Bjælken 
med  Leer,  efterhaanden  som  de  fortære  den,  og  lade  kun 
de  nødvendige  Gange  fri  for  med  Lethed  at  kunne 
passere.  Alt,  hvad  der  er  blodt  at  gnave  i,  efterstræbe 
de  i  Særdeleshed.  Kister,  Skabe,  Reoler  og  desL,  som 
ere  gjorte  af  Gran  eller  Fyrretræ,  kunne  aldrig  være  i 
Sikkerhed  for  dem.  Hylderne  i  en  Reol  angribe  de  fra 
den  ene  Ende  af,  og  naar  de  ere  komne  under  den  første 
Bog,  bore  de  sig  op  i  denne,  opæde  den  fuldstændig  in- 
den i,  saa  at  kun  den  ydre  Skal  bliver  tilbage,  og  gaae 
derpaa  til  den  næste;  stoder  man  til  en  saadan  Reol, 
falder  det  Hele  sammen.  Ofte  finder  man  i  Skabe,  som 
i  lang  Tid  ikke  have  været  aabnede.  Reder  af  Træter- 
miter,  som  da  have  opædt  Alt,  Metal,  Glas,  Porcellain 
o.  s.  V.  naturligviis  undtagne.  —  Fritstaaende  eller  Jfrit- 
liggende  Træ  angribe  de  ikke  altid  paa  samme  Maade; 
Gjerdestave  f.  Ex.  udhule  de  indvendig,  men  skaane  den 
ydre  Bark,  dersom  denne  er  saa  heel,  at  de  kunne  for- 
blive skjulte  under  den.  Er  derimod  Barken  paa  en 
saadan  Pæl  iforveien  angreben  af  Træborere,  og  de  alt- 
saa  kunne  befrygte,  at  Myrer  eller  andre  Insekter  ad 
denne  Vei  kunde  trænge  ind  til  dem,  overtrække  de  hele 
Pælen  med  et  Lag  af  Leer,  og  under  dette  Hylster  for- 
tære de  da  al  Ved  og  Bark,  saa  at  kun  Leerskallen 
bliver  tilbage.  Ved  omhuggede  eller  vindfældede  Træer, 
som  ikke  ere  angrebne,  anvende  de  ikke  denne  Forsig- 
tighedsregel, men  fortære  Alt  med  Undtagelse  af  Barken  uden 
at  udfodre  dem  med  Leer.  De  angribe  imidlertid  aldrig  friske 
Træer,  men  kun  dem,  der  enten  ere  udgaaede  eller  som 
allerede  bære  Sygdomsspiren  i  sig;  i  Skovene  gjore  de 
derfor  langt  mere  Nytte  end  Skade. 

Det  forste,  som  ved  Aabningen  af  en  Termit- 


304 

høi  opvækker  Beundring,  er  Soldaternes  Adfærd.  Saa 
snart  man  nemlig  angriber  en  Deel  af  Boligen,  kommer 
efter  faa  Secunders  Forliyb  en  Soldat  meget  ilfærdig  ud  og 
lober  omkring  det  beskadigede  Sted,  som  om  den  vilde 
see  sig  om  efter  Fjenden.  Undertiden  løber  den  ind 
igjen  for,  som  det  synes,  at  gjøre  Allarm;  men  for  det 
meste  ile  strax  to  eller  tre  andre  efter  den  første,  og 
derpaa  ftdger  en  stor  Skare,  der,  saalænge  Angrebet 
varer,  bestandig  erholder  Forstærkning.  Soldaternes 
Raseri  er  ubeskriveligt.  Ofte  falde  de  paa  Grund  af 
deres  store  Hoved  ned  af  Høien;  dette  svækker  imidler- 
tid ikke  deres  Mod,  men  med  den  største  Heftighed  bide 
de  efter  Alt,  hvad  der  kommer  i  deres  Nærhed.  En  Deel 
af  dem  banke  med  deres  Palper  (Mundfølere)  imod 
Høien,  hvorved  der  opstaaer  en  Larm,  som  noget  ligner 
Lyden  af  et  Lommeuhr ,  og  som  kan  høres  i  en 
Afstand  af  3  til  4  Fod.  Under  hele  Angrebet  forsvare 
Soldaterne  sig  med  den  yderste  Haardnakkethed ;  Men- 
neskets Hud  gjennembide  de  med  den  største  Lethed, 
og  have  de  først  bidt  sig  fast,  lade  de  sig  hellere  pille 
i  Stykker  Led  for  Led,  end  de  give  slip.  Ophører  man 
nu  med  Angrebet,  saa  trække  Soldaterne  sig  efter  en 
halv  Times  Forløb  ind  i  Høien.  I  deres  Sted  ile  nu 
Arbeiderne  masseviis  ud,  hver  med  et  lille  Stykke  Leer 
i  Munden,  som  de  bringe  til  det  ^Sted,  hvor  Bruddet  er 
skeet,  og  hvormed  de  meget  hurtigt  tilstoppe  Aabnin- 
gerne :  dette  gjøre  de  i  en  saadan  Orden,  at  man  af  disse 
Tusinder  af  Insekter  aldrig  seer  det  ene  staae  i  Veien 
for  det  andet.  Under  Arbeidet  have  alle  Soldaterne 
trukket  sig  tilbage  til  det  Indre  af  Høien  paa  nogle  faa 
nær,  som  føre  et  Slags  Politi  opsyn  med  Arbeiderne.  De 
staae  nemlig  ganske  rolig  midt  imellem  disse  uden  paa 


505 

nogen  Maade  at  tage  Deel  i  Arbeidet ;  af  og  til  med  et 
Mellemrum  af  nogle  faa  Minuter  løfte  de  Hovedet  i 
Veiret  og  banke  meget  ivrigt  med  deres  Palper  mod 
Høien,  hvilket  Tegn  bliver  besvaret  af  Arbeiderne,  saa- 
vel  de  udenpaa  Hoien,  som  de  indeni  og  i  de  bedækkede 
Gange,  med  en  meget  lydelig  Hvislen,  og  man  seer  nu 
Arbeiderne  fordobble  deres  Skridt  og  fortsætte  Arbeidet 
med  fornyet  Livlighed.  Angriber  man  nu  paa  ny  Huien, 
saa  forandrer  hele  Optrinnet  sig  pludseligt.  Ved  hvert 
Hug,  som  man  f(jrer  imod  Høien,  hører  man  den  omtalte 
Hvislen,  og  Arbeiderne  trække  sig  nu  i  al  Hast  tilbage 
til  det  Indre  igjennem  alle  de  smaae  Huller  og  Gange, 
hvormed  Høien  ligesom  er  oversaaet.  1  et  Øieblik  er 
Pladsen  ryddelig,  og  man  seer  nu  Soldaterne  trænge 
frem  med  samme  Iver  som  før  og  kjæmpe  med  det  samme 
fortvivlede  Raseri.  Om  man  ogsaa  gjentager  dette  For- 
søg saa  tidt,  man  vil,  finder  man  aldrig,  at  Arbeidenie, 
selv  i  den  meest  fortvivlede  Stilling  tage  Deel  i  For- 
svaret, ligesom  Soldaterne  paa  den  anden  Side  aldrig 
tage  Deel  i  Arbeidet. 

Den  Deel  af  Boligen,  som  Soldaterne  forsvare  med 
det  største  Raseri,  er  Dronningens  Celle.  Denne  er  let 
at  kjende  saa  vel  ved  sin  Størrelse  og  Beliggenhed,  som 
ogsaa  derved,  at  den  stadigt  er  omringet  af  flere  hundrede 
Arbeidere,  som  staae  til  Dronningens  Tjeneste.  Saa  længe 
Dronningen  og  dens  Celle  ikke  er  ødelagt,  opgive  Ter- 
miterne  ikke  Haabet.  Dersom  man  river  hele  Hoien  om, 
men  lader  Dronningens  Celle  være  ubeskadiget,  seer  man, 
at  Arbeiderne  strax  paa  det  Omhyggeligste  tilstoppe  alle 
Huller  og  Gange  til  denne,  for  at  Fugtighed  eller  Natte- 
kulde ikke  skal  dræbe  Dronningen.  Den  følgende  Dag 
give  de  sig  til  at  opføre  nye  Celler,  og  inden  et  Aar  er 

20 


306 

^en.pmkastede Høi  ikke  alene  fuldstændig  istandsat,  men 
endogsaa  næsten  lige  saa  stor  som  forhen.        nunii'ni  < 

For  at  undersøge  Dronningens  Adfærd  ved  Æglæg- 
ningen, udtog  Smeathmann*-^)  engang  hele  Dronninge- 
cellen tilligemed  Forgemakkerne  og  opbevarede  den  i  et 
stort  Glas.  Arbeiderne  forlode  ikke  Dronningen,  men 
vedbleve  som  sædvanligt  at  vandre  rundt  om  den  for  at 
modtage  Æggene.  Med  disse  vare  de  imidlertid  i  stor 
Forlegenhed,  da  de  savnede  Opfostringscellerne.  Nogle 
vedbleve  deres  Vandring  omkring  Dronningen  og  etode 
af  og  til  stille  for,  som  det  syntes,  at  give  den  Noget  i 
Munden;  andre  lob  omkring  med  Æggene,  som  de  til 
Slutningen  skjulte,  deels  i  selve  Dronningecellen,  deels 
i  Glasset  under  smaae  Leerstykker;  atter  andre  forlode 
deres  Poster  og  forsøgte  deels  at  komme  ud  af  Glasset, 
deels  at  lofte  Dronningen  i  Veiret  for  at  bringe  den 
bort.  Da  ingen  af  Delene  lykkedes,  vedbleve  nogle  at 
sørge  for  Æggene,  medens  andre  hentede  smaae  Leer- 
stumper,  ved  hvis  Hjælp  de  begyndte  at  opføre  en 
Hvælving  over  Dronningen,  som  de  fuldførte  omtrent  i  et 
Døgn. 

Efter  at  have  omtalt  nogle  af  de  vigtigste  tro- 
piske Termiter,  ville  vi  vende  os  til  de  Arter,  som 
ved  Handelen  ere  indførte  i  Europa,  og  som  have  taget 


•T.J  ■ 
•)  Man  skulde  synes,  at  Terraiterne  ved  deres  mange  Eiendommelig- 

heder  i  høi  Grad  maatte  tiltrække  sig  baade  Naturforskeres  og 
Reisendes  Opmærksomhed.  Dette  har  hidindtil  ikke  været  Til-. 
fældet,  og  det  er  kun  Englænderen  Henr.  S raeath man,  som  man 
skylder  dog  at  vide  Noget  om  deres  Liv.  Nærværende  Afhand- 
ling kan  derfor  ikke  være  Andet  end  en  Udarbeidelse  efter  ham; 
dog  maa  jeg  tilføie,  at  jeg  af  Hr.  Professor  J.  C.  Schiødte  vel- 
villig har  erholdt  flere  Oplysninger,  især  om  Larverne,  hvilke 
^   Smeathman  ikke  omtaler. 


307 

fast  Bopæl  der.  Af  saadanne  kjendér  man  tre  Artet, 
nemlig  den  gulhalsede  Termit  (T.  flavicollis),  som 
beboer  Provence,  Sardinien  og  Spanien^  men  hvis  egent- 
lige Hjem  er  det  nordlige  Afrika,  den  gulbenede 
Termit  (T.  flavipes),  som  i  det  Frie  kun  lever  i  Al- 
garve,  og  som  rimeligviis  er  indfm't  fra  Brasilien,  og 
den  lysskye  Termit  (T.  lucifugus),  som  i  Europa 
findes  i  Sardinien,  Toscana  og  paa  Frankrigs  Vestkyst, 
fornemmelig  omkring  Mundingen  af  Charente,  især  i 
Rochelle,  Rochefort  og  de  nærliggende  Stæder;  dens 
egentlige  Hjem  er  Madeira  og  hele  det  vestlige  Afrika. 
Det  er  især  de  to  sidstnævnte  Arter,  der  fortjene  nærmere 
at  omtales  paa  Grund  af, de  Ødelæggelser,  som  de  have 
anrettet.  Kir>*»oM  nn~<i, 

Den  lysskye  Termit  er  vist  længe  før  1797  bleven 
indført  i  Omegnen  af  Rochefort,  men  først  i  dette  Aar 
blev  man  opmærksom  paa  den,  deels  ved,  at  et  ubeboet 
Huus  i  „rue  royale"  styrtede  sammen,  deels  ved,  at  den 
paa  eengang  i  utrolig  Masse  brød  frem  i  alle  de  nær- 
liggende Huse.  Man  fik  nu  Øinene  op  for  Faren;  meil 
det  var  allerede  for  seent.  Alle  de  kostbare  Forraad  af 
Egetømmer  til  Marinens  Brug  vare  gjennemgnavede. 
Admiralitetet  truede  med  at  styrte  sammen,  og  ikke  syn- 
derligt bedre  stod  det  sig  med  mange  andre  baade  of- 
fentlige og  private  Bygninger.  Saaledes  styrtede  et  heelt 
Middagsselskab  fra  anden  Sal  gjennem  Gulvene  ned  i 
Kjælderen,  og  Ulykker  af  samme  Beskaffenhed  vare  ikke 
sjeldne.  At  enhver  Vært  for  ikke  at  disrecommandere 
sit  Hus  omhyggeligt  skjulte  disse  ubudne  Gjæster, 
gjorde  naturligviis  Ondet  værre.  Regeringen  afsendte 
flere  Commissioner,  som  skulde  søge  at  raade  Bod  paa 
denne  Landeplage,   og  videnskabelige  Selskaber  udsatte 

30* 


308 

Atore  Præmier  for  et  Middel  til  at  fordrive  dem;  men 
Alt  forgjæves.  De  kunde  ikke  engang  hindre  dem  fra 
at  udbrede  sig,  og  50  Aar  senere  fandtes  de  i  alle  Byer 
i  hele  Charente-inferieure.  Senere  have  de  ogsaa  spredt 
sig  over  det  flade  Land  og  anrettet  store  Ødelæggel- 
m^}',  saavel  paa  Kornet  som  paa  Vindruerne.  Men  det 
er  ikke  alene  Menneskets  Boliger  og  Markens  Afgrøde, 
som  de  ødelægge ,  ogsaa  Skibene  i  Havnene  have  de 
angrebet.  Saaledes  ødelagde  de  i  1820  fuldstændig 
Orlogsskibet  „Le  Genois",  som  var  bygget  under  Na- 
poleon. Intet  Middel  kan  fordrive  dem,  og  det  er  kun 
ved  at  anvende  Jern  eller  andre  Metaller  istedetfor  Træ, 
at  man  kan  sikkre  sig  for  deres  Ødelæggelser. 

Omtrent  de  samme  Scener  foregik  i  Omegnen  af 
Wien,  dog  efter  en  mindre  Maalestok.  Her  var  det  den 
gulbenede  Termit ,  der  spillede  Ødelæggerens  liolle. 
Den  var  indfort  med  en  Deel  Planter  fra  Brasilien,  som 
vare  indsendte  til  den  botaniske  Have  i  Schonbrunn. 
Det  gik  der  som  i  Rochefort  og  Kochelle,  man  opdagede 
den  først,  efter  at  den  allerede  havde  anrettet  betydelig 
Skade  i  Driverierne.  Heller  ikke  der  er  det  til  Dato 
lykkedes  at  udrydde  dem. 

Naar  man  finder,  at  en  Familie  er  saa  stærkt  re- 
præsenteret, især  med  Hensyn  til  Individernes  Antal, 
som  Termiterne,  saa  kan  det  ikke  feile,  at  den  er  bestemt 
til  at  spille  en  eller  anden  stor  Rolle  i  Naturens  saa- 
kaldte  Husholdning.  Hos  ingen  Familie  er  den  Nytte, 
som  den  etifter,  lettere  at  indsee  end  hos  disse  Insekter. 
Ligesom  nemlig  Naturen  hai*  givet  Pæleormen  (Teredo 
navalis)  ^^)  den  Opgave  at  ødelægge  alt  dødt  Træ,  som 

***)  Pæleormenc  ere  ormdannede  Muslinger,    der  bore  sig    ind   i  Træ 
^-•''  ojf  deri  danne  Gange,  som  de  udfodre  med  et  kalkagtigt  Stof;  de 


309 

findes  i  Havet,  saaledes  er  det  Termiternes  Opgave  at 
bortøerne  alle  døde  vegetabilske  Stoffer,  som  findes  paa 
Landet.  I  Trope -Landene,  hvor  Vegetationen  har  en 
saa  hurtig  Væxt  og  hyppig  en  lige  saa  hurtig  Bortdøen, 
er  det  en  Sag  af  yderste  Vigtighed  at  faae  alle  døde 
vegetabilske  Stoffer  saa  hurtig  som  muligt  bortfjernede, 
for  at  de  ikke  skulle  forpeste  Luften  eller  hindre  nye 
Planter  i  at  komme  frem.  1  de  tempererede  og  nordlige 
Lande  findes  Termiterne  derimod  ikke,  da  Vegetationen 
her  er  saa  svag,  at  Myrer,  Fluelarver  og  andre  Insekt^ 
kunne  forrette  det  Arbeide ,  der  andre  Stedet '  eF  hfnl 
overdras:et.      Pæleormene    o<r   Termiterne    have    o«:såå   i 

o  o  c 

andre  Henseender  Lighed  med  hinanden;  begge  ere  uan- 
seelige og  forfulgte  Dyr,  som  ved  deres  Talrighed  og 
Frugtbarhed  erstatte,  hvad  de  mangle  i  Kraft  og  Stør- 
relse, og  begge  ere  de  de  største  Velgjørere  mod  deres 
Element.  Termiterne  bekræfte  paa  det  Fuldstændigste 
den  gamle  Erfaring,  at  Naturen  er  et  saa  sammensat 
Hele,  at  intet,  selv  ikke  det  ringeste  Led  kan  borttages, 
uden  at  Harmonien  i  det  Hele  forsfyrres.  ^ 

ilL -^  3^ 

komme  deiind  som  smaae,  thi  den  ydre  Aabning,  hen  imod  hvilken 
Dyret  retter  sine  to  Aandcrør,  er  for  lille  til.  at  det  atter  kan 
komme  ud.  Naar  de  ere  saa  talrige,  at  Træet  udhules  af  det  ene 
Rør  ved  Siden  af  det  andet,  anrette  de  megen  Skade  paa  Skibe, 
Havnedæmninger  o.  s.  v.  De  Dæmninger,  som  beskytte  Holland 
mod  Havets  Overvømmelser,  bleve  i  Begyndelsen  af  forrige  Aar- 
hundrede  alvorligt  angrebne  af  disse  Dyr.  Saaledes  var  1730  Øen 
Walcheren  sin  Undergang  nær,  og  i  Provindsen  Vestfriesland 
maatte  man  bygge  nye  Diger  af  store  Stene,  som  kostede  uhyre 
Summer,  da  de  maatte  hentes  fra  Udlandet.  Ogsaa  Venedig  har 
været  stærkt  truet  af  Pælcormene.  Det  virksomste  Middel  til  at 
forhindre  deres  Ødelæggelser  er  Kobberforhudning,  som  dog  kun 
kan  anvendes  paa  Skibe,  da  det  er  meget  kostbart. 


Om  Saltsøer. 

{Af  Cand.  mag..  Adjunkt  Ed,  Ei^slev,) 


Ilet  er  en  bekjendt  Sag,  at  der  paa  forskjellige  Steder 
af  Jorden  findes  Indsøer,  hvis  Vand  er  salt.  Alle  kjende 
jo  det  caspiske  Hav,  det  døde  Hav  og  den  store  Saltsø 
i  Nordamerika,  der  i  den  nyere  Tid  har  faaet  en  saa 
sorgelig  Berømmelse,  fordi  Mormonerne  henlægge  deres 
jordiske  Paradiis  til  dens  Bredder.  Disse  Saltsøer  staae 
imidlertid  for  den  almindelioje  Bevidsthed  som  nogret  høist 
Sj  el  dent  og  høist  Forunderligt,  til  hvis  Forklaring 
man  benytter  sig  af  Theorier,  der  ere  endnu  forunder- 
ligere end  de  Kjendsgjerninger,  som  de  skulle  oplyse, — 
og  det,  uagtet  Saltsøer  ere  meget  almindelige  og  uagtet 
deres  Fremkomst  er  saare  simpel  at  forklare. 

Det  ligger  saa  nær,  at  man  ved  en  Undersøgelse 
over  Saltsøer  begynder  med  nogle  Betragtninger  over 
den  største  af  alle  Saltsøer,  Havet  nemlig.  Vi  vide 
Alle,  at  Havet  indeholder  en  Deel  forskjellige  Salte, 
iblandt  hvilke  Kogsaltet,  eller  som  det  i  Videnskaben 
kaldes,  Chlor natrium,  er  det  vigtigste.  Disse  Salte 
bevirke,  at  Havvandet  har  en  h'jist  ubehagelig,  deels 
saltagtig  og  deels  bitter  Smag,  og  de  ere  derfor  Skyld  i,  at 
Søfolk  nødes  til,  med  megen  Besvær  at  fore  et  tilstræk- 
keligt Forraad  af  Ferskvand  med  sig  paa  Reiser.   Uagtet 


311 

Haf vandets  Smag  er  os  saa  ubehagelig,  gives  dér  dog 
Folkefærd,  som  dnkke  det,  og  det  af  den  simple  Grund, 
at  de  ikke  kunne  faae  andet  Vand.  Dette  linder  saaledes 
Sted  paa  Koraløer  i  det  store  Ocean.  Indbyggerne 
have  vel  Cisterner  til  Opsamlingen  af  Regnvand,  men  da 
det  ferske  Vand,  som  de  erhverve  paa  denne  Maade, 
kngtfra  svarer  til  Forbruget,  maa  de  i  en  stor  Deel  af 
Aaret  lade  sig  noie  med  at  drikke  det  for  Europæernes 
forvænte  Gane  saa  ubehagelige  Havvand. 

Paa  Grund  af  disse  Salte  har  Havvandet  en  anden 
Egenskab,  der  er  lige  saa  bekjendt  som  dets  ubehagelige 
Smag;  det  er  nemlig  tungere  end  Ferskvand  og  har  der- 
for en  større  Bærekraft  end  dette;  tiltager  Saltmængden^ 
tiltager  ogsaa  Bærekraften.  ^  ^-'^^  sjliiia 

'  Saltmængden  i  Havvandet  er,  naar  vi  betragte 
Havet  i  det  Store,  omtrent  eens  og  udgjør  med  et  rundt 
Tal  3  pro  Cent,  det  vil  sige  i  hundrede  Dele  Hav- 
vand ere  tre  Dele  Salte.  Der  gives  imidlertid  mange 
Undtagelser  fra  dette  Forhold,  idet  Saltmængden  af  for- 
skjellige  Grunde  kan  formindskes  eller  forøges  i  en  enkelt 
Deel  af  Havet.  i  ^^'^^-^ 

En  væsentlig  Aarsag  til  Formindskelsen  af  den  rielauVé 
Saltmængde  er  saaledes  Tilløbet  af  Ferskvand,  et 
Forhold,  der  viser  sig  meget  tydeligt  i  Østersøen. 
Den  Landmasse,  hvorfra  Østersøeh  modtager  Floder,  er 
meget  stor,  thi  næsten  alle  Sveriges,  en  Deel  af  Rus- 
lands og  Tydsklands  Floder  løbe  ud  i  den,  og  vi  finde 
derfor  ogsaa,  at  Østersøens  Vand  kun  indeholder  meget 
lidet  Saltvand,  kun  1  til* 2  pro  Cent.  Man  finder  end- 
videre, at  Saltmængden  bliver  mindre  og  mindre,  jo 
længere  man  kommer  ind  i  Østersøen,  saaledes,  at  Vandet 
i  den  finske,  i  den  rigaiske  Bugt  o.  s.  v.  næsten  er  fersk. 


312 

At  dette  er  Tilfældet  vide  ogsaa  Søfolkene  meget  godt; 
thi  jo  længere  Skibene  komme  ind  i  Øsersøen,  desto 
dybere  stikke  de. 

Det,  som  her  er  sagt  om  Østersøen,  gjælder  i  det 
Hele  om  alle  Indhave,  som  f.  Ex.  det  sorte  Hav,  det 
hvide  Hav  o.  s.  v. 

Hvad  der  derimod  væsentligst  bidrager  til  at  forøge 
den  relative  Saltmængde,  er  Fordampningen,  og  vi 
maae  særlig  lægge  Mærke  hertil,  da  det  er  ved  For- 
dampningen, at  vi  kunne  forklare  os  Saltsøers  Tilblivelse. 
At  Foidarapningen  bliver  stærkere,  jo  varmere  det  er, 
vide  vi  Alle :  en  Skaal  med  Vand,  der  er  stillet  i  Skyg- 
gen, spreder  kmi  langsomt  sit  Indhold  ud  i  Luften, 
stilles  den  i  Solen,  skeer  Fordampningen  hurtigere,  og 
bliver  den  endelig  udsat  for  en  meget  stærk  Varme, 
damper  alt  Vandet  meget  hurtigt  bort.  Hvad  der  her 
skeer  med  Vandet  i  Skaalen,  skeer  ogsaa  i  Naturen,  kun 
i  meget  større  Maalestok;  i  de  kolde  Zoner  fordamper 
Havet  kun  meget  lidet,  i  de  varme  Zoner  derimod  meget 
mere.  Paa  denne  Maade  bortdamper  altsaa  Vandet,  men 
deraf  følger  ingenlunde,  at  det  Samme  ogsaa  er  Tilfældet 
med  alle  de  Stoffer,  som  findes  opløste  i  Vandet.  Kog- 
saltet f.  Ex.  kan  ikke  dampe  bort  uden  at  være  udsat 
for  en  Varmegrad,  der  er  saa  høi,  at  den  bringer  Jernet 
til  at  være  hvidglødende. 

Den  større  Fordampning,  for  hvilken  Tropehavene 
ere  udsatte,  maa  altsaa  foranledige,  at  Vandet  i  disse 
Have  er  mere  saltholdigt  end  de  kolde  Haves  Vand,  og 
Saltmængden  i  de  tropiske  Have  kan  derfor  ansættes  til 
3V3  pro  Cent. 

Der  er  dog  eet  Hav  udenfor  Troperne,  om  hvilket 
vi  vide,  at  det  har  en  større  Saltmængde  end  de  tropiske 


313 

Have,  det  er  nemlig  Middelhavet;  men  dette  er  ch 
Følge  af  særegne  Forholde.  De  Vinde,  der  blæse  ud  i 
Middelhavet  fra  Orkenen  Sahara,  maae  naturligviis  med- 
føfre  en  meget  tør  Luft,  og  denne  Luft  optager  derfor  en 
stor  Mængde  Vanddele  fra  Middelhavet.  Hertil  kommer 
endnu,  at  Middelhavets  Tillwb  af  Ferskvand  er  over- 
maade  ringe;  fra  hele  Afrika  modtager  det  jo  kun  den 
ene  Flod  Nilen,  fra  Spanien  kun  Ebro,  fra  Frankrig 
kun  Rhone;  endelig  ere  Floderne  paa  den  italienske  og 
græske  Halvø  heller  ikke  betydelige.  Paa  denne  Maade 
seer  man  altsaa,  at  Middelhavet  fordamper  langt  mere 
Vand  end  det  modtager,  og  Følgen  heraf  er,  at  dets 
Saltmængde  efterhaanden,  skjøndt  ganske  langsomt,  stiger 
mere  og  mere;  det  indeholder  derfor  allerede  nu  noget 
over  4  pro  Cent  Salte.  En  anden,  ikke  mindre  mærke- 
lig Følge  af  dette  Forhold  er,  at  Middelhavet  efterhaan- 
den bliver  lavere  og  lavere. 

Den  Antagelse,  at  Indsøer  med  salt  Vand  skulle 
være  sjeldne,  er  vistnok  kUn  bleven  foranlediget  derved, 
at  de  ere  saa  sjeldne  i  den  af  os  beboede  og  derfor  bedst 
kjendte  Verdensdeel:  thi  de  findes  udbredte  over  en  stor 
Deel  af  de  andre  Verdensdele. 

Europa  har  kun  Saltsøer  i  den  ungarske  Slette  og 
selv  her  ere  de  meget  ubetydelige.  Den  største  af  dem 
er  Neusiedlersøen,  der  dog  kun  er  en  halv  Snees 
□  Mile  stor  og  lidet  dyb.  Dens  Vand  indeholder  flere 
forskjellige  Natronsalte  i  saa  stor  Mængde,  at  det  har  et 
smudsigt  Udseende  og  at  Nydelsen  dei*af  let  kan  foraar- 
sage  Brækninger.  Ogsaa  paa  andre  Steder  i  Ungarn 
finder  man  natronholdige,  altsaa  salte  Søer,  men  de  ere 
"meget  mindre  end  Neusiedlersøen. 

I  Asien  ere  Sahsoerne  derimod  meget  almindelige. 


314 

Den  store  Landstrækning,  der  ligger  imellem  dét  asovske 
Hav  og  Mantschuriet  og  imellem  Altaibjergene  og  Him- 
malaya,  en  Landstrækning,  der  næsten  er  dobbelt  saa 
stor  som  Europa,  er,  saa  at  sige,  gjennemtrukken  med 
Salt.  Paa  mange  Steder  i  dette  uhyre  Rum  er  Jorden 
dækket  med  et  hvidt  Saltlag,  der  seer  ud  som  om  det 
kunde  være  nyfalden  Snee;  hvor  man  vender  sig,  seer 
man  Saltsøer,  Saltkilder,  Saltlag,  og  de  Saltsøer,  der 
opføres  i  Geographierne,  som  f.  Ex.  det  cas piske 
Hav,  Aralsøen,  Lopsøen,  Balkaschsøen  o.  s.  v., 
ere  kun  de  største  af  disse  Vand  samlinger. 

Den  større,  østlige  Deel  af  dette  Parti  ligger  f  1  e  r  e 
Tusinde  Fod  over  Havets  Overflade;  den  mindre, 
vestlige  Deel,  der  omgiver  det  caspiske  Hav  og  Aral- 
søen, ligger  derimod  saa  lavt,  at  disse  Søers  Overflade 
ikke  engang  naaer  Havets  (ifølge  de  nyeste  Maalinger 
ligger  det  caspiske  Hav  85  og  Aralsøen  65  Fod 
under  Havspeilet).  Det  vakte  naturligviis  megen  For- 
bauselse,  da  Par  rot  den  Yngre  i  Begyndelsen  af 
dette  Aarhundrede  meddeelte  den  videnskabelige  Verden, 
at  en  Sø  laae  dybere  end  Havfladen,  og  denne  Forbau- 
selse  blev  endnu  større,  fordi  det  var  det  kaspiskeHav.  Man 
havde  tidligere  undret  sig  over,  at  det  caspiske  Hav  kunde 
modtage  Wolga,  Europas  største  Flod,  Ural,  Terek, 
Kur,  ikke  at  tale  om  de  mindre  Floder,  uden  at  have  noget 
Afløb,  og  nu  kunde  man  aldeles  ikke  forstaae,  at  disse  Floder 
ikke  engang  vare  tilstrækkelige  til  at  fylde  denne  store 
Fordybning  i  Jordens  Overflade.  Følgen  af  Parrots 
Opdagelse  var,  at  man  aldeles  maatte  forlade  den  For- 
klaring, som  man  tidligere  havde  givet  over  Tilværelsen 
af  Saltene  i  det  caspiske  Hav.  Man  troede  nemlig,  og 
denne  Tro  dukker  endogsaa  nu  og  da  frem,  at  der  exi- 


81d 

sterede  en  underjordisk  Forbindelse  imfellem  det 
caspieke  Hav  og  Verdenshavet,  at  et  stort  Ror  forte 
Vandet  fra  Verdenshavet  ind  i  det  caspiske  Hav  og  om- 
vendt fra  det  caspiske  Hav  ud  i  Verdenshavet;  men 
dette  kan  naturligviis  ikke  være  Tilfældet,  naar  Hoiden 
af  disse  to  Have  er  forskjellig.  Forholdet  maa  i  saa 
Tilfælde  være  som  med  to  Kar,  hvis  Vand  staaer  i  For- 
bindelse ved  et  Ror:  Vandet  maa  staaé  lige. koit  i  dem« 
begge.  >+')!;'f-M  -i-|^rfn-d-  -"^W-^U'-v'^rf 

De  Salte,  som  det  caspiske  Hav  indeholder,  ere 
ikke  ganske  de  samme  som  i  Verdenshavet,  og  heri 
have  vi,  om  det  behoves,  endnu  et  Beviis  imod  den 
underjordiske  Forbindelse.  Hovedbestanddelen  af  det 
caspiske  Havs  Vand  er  nemlig  ikke  Kogsalt,  men  et 
andet  Salt,  der  benævnes  svovlsuur  Magnesia;  Mængden 
af  Saltene  er  ogsaa  større  end  i  Verdenshavet  og  udgjør 
omtrent  6  pro  Cent. 

Denne  Saltmængde  er  dog  meget  ubetydelig  i  Sam- 
menligning med  det  Forliold,  hvori  Saltet  optræder  i  en 
af  de  Indsoer,  der  høre  til  det  aralo-caspiske  Søsystem. 
Denne  Sø,  der  af  Russerne  kaldes  Elton  søen,  be- 
dækker nogle  □  Mile  imellem  det  caspiske  Hav  og 
Wolga  og  indeholder  •  Kogsalt  i  saa  stor  Mængde ,  at 
Dyr  og  Planter  ikke  kunne  synke  deri.  Eltonsoens 
Vand  indeholder  ikke  mindre  end  32  pro  Cent  Salte 
eller  med  andre  Ord  ^/s  deraf  er  Salt.  Man  kan  ogsaa 
let  ved  Synet  overbevise  sig  om  Tilværelsen  af  denne 
Mængde  Salt  i  Eltonsoens  Vand ;  thi  det  sætter  sig  som 
en  tynd  Hinde  paa  Overfladen,  og  det  er  denne  Hinde, 
der,  naar  Solstraalerne  falde  derpaa  og  bringe  den  til  at 
skinne  med  Regnbuens  Farver,  hos  Kalmukkeme  haVe 
skaffet  Søen  Navnet    Altan    nur,    „den  gyldne  S«f,> 


316 

hvoraf  Russerne  have  dannet  Navnet  Elton.  Denne 
Sahhinde  bliver  efterhaanden  tykkere  og  tykkere,  den 
falder  til  Bunds  og  udgjør  nu  en  Deel  af  de  Saltlag, 
som  i  over  hundrede  Aar  have  forsynet  -/a  af  det  rus- 
siske Rige  med  Salt.  Man  regner,  at  Saltproductionen 
i  Eltonsøen  aarlig  udgji^r  250  Mill.  Pund. 

Foruden  dette  store  Saltsøparti  træfie  vi  flere  andre 
i  Asien,  saaledes  Saltsøen  Zerrah,  der  ligger  paa  den 
persiske  eller  iraniske  liøislette,  dernæst  en  heel  Række 
af  Saltsumpe  og  Saltsøer  paa  Nordranden  af  Lilleasien 
og  Armenien,  af  hvilke  de  meest  bekjendte  ere  Wan  og 
Urmia.  Adskillige  af  disse  Søer  ere  meget  saltholdige,  . 
saaledes  Xlrmiasøen,  der  indeholder  25  pro  Cent  Salte. 

Den  interessanteste  af  alle  Asiens  Saltsøer  er  imid- 
lertid det  døde  Hav.  Uagtet  denne  Indsø  i  saamange 
Aarhundreder  har  været  i  Folkemunde,  er  det  dog  forst 
i  den  nyeste  Tid,  og  navnlig  ved  de  for  Mangel  paa 
Videnskabelighed  saa  udskregne  Amerikanere,  at  man 
har  faaet  et  fuldstændigt  Billede  deraf.  Med  uhyre  An- 
strengelser og  mange  Farer,  der  foraarsagedes  deels  ved 
den  hede,  lumre  Luft,  deels  ved  de  svovlaojtiore  Uddunst- 
ninger  og  endelig  ved  de  omstreifende  Beduiners  Rov- 
lyst, lykkedes  det  i  1848  Captain  Lynch  af  de  nord- 
amerikanske Fristaters  Marine  at  foretage  en  nøiagtig 
Undersøgelse  af  Jordanfloden  og  det  døde  Hav.  Imel- 
lem de  to  Bjerge  Libanon  og  Antilibanon  ligger  en  Dal, 
el  Ghor  kaldet,  der  danner  en  dyb  og  kun  nogle  Miil 
bred  Joidrevne  fra  det  røde  Havs  Nordende  heelt  op 
igjennem  Syrien.  Ved  den  nordlige  Ende  heraf  hæver 
Landet  sig  og  udsender  imod  Nord  en  lille  Flod  Nahr 
el  Assi  (i  Oldtiden  Orontes)  og  imod  Syd  Scherim 
el  Kebir   eller  Jordan.     Orontes   dreier  sig  efter  nogle 


317 

Miles  Forløb  imod  Vest,  gjennembryder  Libanon  og 
falder  ud  i  Middelhavet;  Jordanfloden  derimod  lober  i 
Fordybningen  el  Ghor ,  der  sænker  sig  saameget ,  at 
Floden  allerede  paa  Halvdelen  af  sin  Vei,  hvor  den  ud- 
vider sig  til  S«en  Tuberiah  (TiberiassHcn),  ligger 
600  Fod  under  Havets  Overflade,  og  endelig,  hvor  den 
udmunder  i  det  døde  Hav,  ligger  1250  Fod  under  Hav- 
speilet.  Da  nu  Undersøgelserne  have  viist,  at  en  stor 
Deel  af  det  døde  Hav  er  over  1000  Fod  dybt  og  paa  et 
enkelt  Sted  1970  Fod  dybt,  ligge  de  dybeste  Punkter 
af  el  Ghor  over  3000  Fod  under  Havets  Overflade.  Man 
har  undret  sig  over  en  saa  stor  Depression  af  Jorden, 
skjøndt  den  jo  ikke  kan  sammenlignes  med  de  største 
Havdybder;  men  vi  have  ogsaa  andre  Søer,  hvis  Bund 
ligger  langt  under  Havets  Overflade,  saaledes  Huron- 
og  Michigansøen,  hvis  Bund  ligger  400  Fod,  og 
Baikalsøen,  hvis  Bund  ligger  700  Fod  under  Hav- 
fladen. Det  døde  Plavs  dybe  Beliggenhed  har  naturlig- 
viis  givet  Anledning  til  den  samme  Forklaring,  som  vi 
ovenfor  have  omtalt  ved  det  caspiske  Hav,  og  den  maa 
ogsaa  her  forkastes  af  de  samme  Grunde. 

Vandet  i  Jordanfloden  er  ferskt;  det  døde  Havs 
Vand  indeholder  derimod  24  pro  Cent  Salte,  og  disse 
bestaae  navnlig  af  Kogsalt  og  Chlormagnium. 

En  særegen  Interesse  frembyder  det  døde  Hav  ved 
de  vulkanske  Fremtoninger,  der  give  sig  tilkjende 
baade  i  dens  Omgivelser  og  i  dens  eget  Leie.  Klipperne, 
som  omgive  det  døde  Hav ,  vise  tydelige  Tegn  paa 
dens  vulkanske  Virksomhed,  idet  de  ere  sønderrevne  og 
fulde  af  Huller,  hvorigjennem  hede,  svovlagtige  Dampe 
bryde  frem.  Der,  hvor  Søen  er  lav,  bestaaer  Bunden  af 
et  sort  Dynd,    der  er  saa  hedt,    at  man  ikke  kan  vadfl 


318 

deri  og  paa  mange  Steder  føre  Kilder  et  ildelugtende, 
med  Svovl  svangert  Vand  ud  i  Søen.  Alt  dette,  i  For- 
ening med  de  tunge,  „som  Titanhamre  slaaende"  Bølger, 
der  bedække  enhver  Gjenstand  med  Saltskum,  og  den 
qvalme  Luft  kan  lade  os  forstaae,  hvotfor  denne  Sø 
i  Aarhundreder  har  været  betrao^tet  som  et  Indbegreb  af 
alle  Rædsler,  som  et  Hav,  „hvorover  ingen  Fugl  kan 
flyve  og  i  hvis  Vand  intet  Dyr  kan  leve."  Dette  Sidste 
er  imidlertid  ikke  saa  ganske  sandt;  thi  man  har  seet 
Ænder  og  andre  Vandfugle  svømme  nok  saa  freidigt 
deri,  og  man  har  ogsaa  trukket  forskjellige  Sødyr  op  fra 
Bunden.  ^-'^ 

Ved  Sydenden  af  det  døde  Hav  staaer  so.n  den  fdf- 
reste  Pille  af  en  heel  Række  Steen  saltmasser,  der  fortsætter 
sig  ind  i  Landet,  den  40  Fod  høie  Saltstøtte  Usdum, 
der  iføljje  Sagnet  skal  være  Loths  forvandlede  Hustru 
og  har  givet  Anledning  til  Søens  nuværende  Navn  Bahr 
Luth  eller  Loths  Søen.  Lignende  Saltmasser  findes  paa 
mange  andre  Steder  i  Egnen  om  det  døde  Hav. 

Komme  vi  til  Afrika,  da  finde  vi  ogsaa  der  for- 
skjellige Saltsøer  angivne,  navnlig  i  den  nordlige  Deel. 
I  den  hele  Afdeling  af  Sahara,  som  ligger  Syd  for 
Atlasbjergene,  træftes  mange  Saltsøer,  ligeledes  i  Oasen 
Darfur.  Ogsaa  i  Ægypten  ere  flere  Saltsøer,  iblandt 
hvilke  de  alt  i  Oldtiden  omtalte  Natron  s  øer  ere  de 
meest  bekjendte.  Ligeledes  har  den  sydlige  Deel  af 
Afrika  mange  Saltsøer.  -' 

Amerika  har  ogsaa  Saltsøer  paa  forskjellige  Steder, 
men  de  indtage  dog  ikke  nogen  stor  Strækning  i  Forhold 
til  Landets  Størrelse;  de  Undersøgelser,  som  man  har 
anstillet  over  dem,  ere  ikke  betydelige.  I  Nordamerika 
have  vi  den  store  Saltsø    (the    great  Salt  Lake),  der 


jfel,  tidligere  har  været  ansat  paa  Kortene,  men  først  er 
bleven  ret  bekjendt  ved  Capitain  Freraonts  Opdagel- 
sesreise. 

Paa  den  mejikanske  Høislette  ligge  flere  Bækkener 
med  Saltsøer.  Det  bekjendteste  af  dem  er  den  store 
Søsamling  omkring  Staden  Mejiko,  hvis  Vands  Ureenhed 
har  givet  Anledning  til  at  Mejikaneme,  allerede  før  Spa- 
niernes Ankomst,  have  maattet  opføre  kostbare  Vandled- 
ninger, der  føre  drikkeligt  Vand  til  Staden.  ,t9i%Jk 

De  sydamerikanske  Søer  adskille  sig  i  3  Grupper, 
af  hvilke  den  nordligste  findes  i  Caraccas;  den  anden 
træffe  vi  i  Peru,  hvor  der  langs  Kysten  i  en  Udstræk- 
ning af  25  Bredegrader  findes  en  Masse  Smaasøer  med 
salt  Vand;  den  tredie  endelig  ligger  i  depatagoniske 
Sletter,  der  ligeledes  frembyde  stor  Rigdom  paa  Saltsøer. 

I  det  Foregaaende  have  vi  altsaa  viist,  at  Saltsøer 
findes  udbredte  over  en  stor  Deel  af  Jorden;  dernæst, 
at  de  findes  baade  i  Høilande  og  i  Lavlande ;  endelig,  at 
de  Salte,  som  de  indeholde,  ere  meget  forskjellige,  baade 
hvad  Mængden  og  hvad  den  chemiske  Sammensætning 
angaaer.  Der  staaer  nu  tilbage  at  besvare  det  interes- 
sante Spørgsmaal:  hvorfor  en  Vandet  i  disse  Ind- 
søer salt?      •  .v:mUv  .-  frrf 

Vi  omtalte  ovenfor,  at  man,  for  at  forklare  Tilstede- 
værelsen af  Salte  i  det  caspiske  og  det  døde  Hav,  har 
tyet  til  Theorien  om  en  underjordisk  Forbindelse  imel- 
lem disse  Indsøer  og  Verdenshavet,  og  vi  viste  tillige  det 
Uholdbare  i'  denne  Theori.  Men  selv  om  de  ikke  nu 
staaé  i  Forbindelse  med  Verdenshavet ,  saa  kunde  man 
dog  tænke  sig,  at  de  tidligere  have  udgjort  en  Deel 
deraf  og  først  ved  Jordomvæltninger  ere  blevne  adskilte 


320 

derfra,  og  at  deres  Saltholdighed  altsaa  er  fremkommen 
paa  denne  Maade. 

At  denne  Forklaring,  i  det  Mindste  i  enkelte  Til- 
fælde kan  have  en  vis  Sandsynlighed  for  sig,  vise  For- 
holdene ved  det  caspiske  Hav.  Hele  Egnen  Nord  for 
denne  Indsø,  frembyder  alle  Mærker  paa,  at  den  engang 
har  strakt  sig  langt  videre  end  nu.  Jordbunden  dannes 
her  af  Strand gruus  med  Conchylier  af  de  samme 
Arter,  som  endnu  findes  levende  i  det  caspiske  Hav; 
tillige  findes  der  paa  hele  denne  Strækning  en  Mængde 
Klitter,  ganske  som  paa  Jyllands  Vestkyst,  og  det  er 
ftjrst  ved  Sara  to  w,  at  Jordbunden  antager  en  anden 
Charakteer.  Naar  vi  nu  hertil  føie,  at  der  fra  hele  dette 
Parti  gaaer  en  Lavti  in  g,  opfyldt  med  Saltsumpe,  hen- 
over Obflodens  Gebeet  ligetil  lishavet ,  bliver  det  sand- 
synligt, at  der  i  en  tidligere  Tid  har  gaaet  et  Stræde 
fra  lishavet,  langs  Østsiden  af  Ural,  ned  til  det  aralo- 
caspiske  Sjt)system  og  at  dette  altsaa  dengang  har  dannet 
et  stort  Indhav  ligesom  nu  f.  Ex.  Østersøen  eller  Sorte- 
havet. Det  er  maaskee  dunkle  Sagn  herom,  der  have 
foranlediget,  at  de  gamle  Geographer,  Eratosthenes 
og  Strabc),  fi*emstille  det  caspiske  Hav,  ikke  som  en 
Indsø,  men  som  et  Indhav,  der  ved  et  Stræde  er  forbundet 
med  det  nordlige  Øcean. 

Men  om  vi  ogsaa  vilde  ansee  denne  Forklaring  over 
Saltenes  Forekomst  i  det  caspiske  Hav  for  tilstrækkelig, 
saa  kan  den  ikke  anvendes  paa  alle  Saltsøer;  thi  en  stor 
Deel  af  dem  findes  jo  høit  over  Havet,  saa  høit,  at  det 
vilde  være  en  Urimelighed  at  antage,  at  de  engang  have 
udgjort  en  Deel  af  Verdenshavet.  Gg  selv  alle  Forhol- 
dene ved  det  caspiske  Hav  finde  ikke  deres  Forklaring 
paa  denne  Maade;    vi  have  ikke   derved  faaet   at  vide, 


321 

hvorfor  det  caspiske  Hav  ligger  lavere  end  Havets  Over- 
flade, eller  hvorfor  det  har  tabt  saameget  i  Omfang,  lige- 
som jo  ogsaa  Saltene  deri  ere  meget  forskjellige  fra  Ver- 
denshavets. 

A årsagen  til  Saltsøerne  maa  altsaa  være  en  anden, 
og  vi  ledes  til  denne  ved  at  betragte  et  af  os  endnu  ikke 
noiere  omtalt  Forhold,  som  gjenfindes  ved  enhver  Saltsø. 
Det  er  bekjendt,  at  der  til  de  fleste  Søer  høre  Afløbsrender, 
det  være  sig  Floder  og  Aaer  eller  løse  Lag,  hvorigjennem 
det  overflødige  Vand  fores  ud  i  Verdenshavet.  Dette 
gjælder  derimod  ikke  om  Saltsøerne;  thi  de  faae  deres  Afløb 
paa  samme  Maade,  som  vi  tidligere  omtalte  var  Tilfældet 
med  Vandskaalen,  nemlig  ved  Fordampning.  Det  er  en 
Selvfølge,  at  saadanne  Søer  uden  Afløb  ikke  kunne  findes 
i  ethvert  Klima,  men  kun  der,  hvor  Klim  at  et  er  meget 
tørt  og  hvor  Fordampningen  enten  er  lig  eller  større 
end  Regnmængden.  Tænke  vi  os  saaledes,  at  der  her 
i  Landet  blev  dannet  en  Sø  uden  Afløb,  da  er  det  jo 
aabenbart,  at  den,  især  naar  den  fik  Tilløb  fra  et  større 
Gebet,  inden  kort  Tid  vilde  faae  en  saa  stor  Vand- 
mængde, at  den  steg  over  sine  Bredder,  eller  med  andre 
Ord,  den  vilde  ophøre  at  være  en  Sø  uden  Afløb.  Er 
nu  derimod  en  saadan  Sø  dannet  i  et  tørt  Klima,  da 
Btiller  Forholdet  sig  anderledes :  er  Tilløbet  ligt  Fordamp- 
ningen, da  vil  den  stadig  beholde  samme  Vandstand;  er 
Tilløbet  derimod  mindre  end  Fordampningen,  da  vil  den 
efterhaanden  blive  lavere  og  lavere.  Netop  dette  Sidste 
finder  Sted  ved  det  caspiske  Hav,  og  det  er  kun  ved 
Fordampningen,  at  denne  Indsø  har  tabt  saameget 
af  sit  Omfang,  det  er  kun  ved  Fordampningen,  at  dens 
Vandstand  er  bleven  lavere  end  Verdenshavet.  Rigtig- 
heden af  denne  Forklaring  bestyrkes  ogsaa  ved  et  andet 

SI 


322 

Forhold,  som  det  caspiske  Hav  frembyder.  Dets  Vand- 
stand er  nemlig  meget  forskjelllg;  thi  om  Foraaret,  naar 
Sneen  smelter  og  Floderne  føre  en  uhyre  Masse  Vand 
ud  deri,  er  Vandstanden  10  Fod  hoiere  end  om  Efter- 
aaret,  naar  det  hele  Sommeren  igjennem  kun  har  mod- 
taget ringe  Tilløb  og  tillige  paa  Grund  af  Varmen  har 
været  udsat  for  en  meget  stærk  Fordampning. 

Disse  samme  Forholde,  som  vi  her  have  skildret  ved 
det  caspiske  Hav,  gjentage  sig  rimeligviis  ved  alle  de 
Saksøer,  som  ligge  dybere  end  Havets  Overflade.  Ved 
det  døde  Hav  træder  imidlertid  en  anden  Virkning  til» 
for  at  foranledige  en  endnu  større  Fordampning,  det  er 
de  af  os  omtalte  vulkanske  Fremtoninger,  som  i 
Forening  med  den  dybe  Beliggenhed  imellem  to  Bjerg- 
kjæder  vedligeholde  en  sand  Bagerovn  s  varme  i  hele  det 
døde  Havs  Bækken. 

Men  —  vi  ville  videre  forfølge  de  V  i  r  k  n  i  n  g  e  r ,  som 
fremkaldes  ved,  at  en  So  kun  lider  sit  Vandtab  ved 
Fordampning.  Som  bekjendt,  optage  Floderne  ved  at 
løbe  henover  Jordlagene  en  Mængde  af  de  deri  indeholdte 
Stoffer  i  sig,  og  afsætte  dem  igjen,  naar  de  træde  ud  i 
Havet  eller  en  Indsø.  Naar  vi  nu  erindre,  at  Vandet, 
men  ikke  de  deri  indeholdte  fremmede,  fastere  Bestand- 
dele, gaaer  bort  ved  Fordampningen,  saa  følger  altsaa  heraf, 
at  Vandet  i  alle  Søer  uden  Afløb  efterhaanden  maa  blive 
mere  og  mere  ureent.  Sæt  nu,  at  en  Flod,  der  falder 
ud  i  en  Sø  uden  Afløb ,  løber  over  Jordlag ,  som 
ere  afsatte  af  Havet  (og  det  er  Tilfældet  med  de  fleste 
Jordlag)  og  som  altsaa  indeholde  meer  eller  mindre  Salt 
fra  den  Tid,  i  hvilken  de  vare  bedækkede  af  dette,  da 
indseer  man  let,  at  der  efterhaanden  vil  komme  saamange 


323 

Saltdele,  foruden  andre  Stoifer,  ud  i  Søen,  at  den  vil 
blive  forvandlet  til  en  Saltsø. 

Nu  kunne  vi  altsaa  forstaae,  hvorfor  Saltene  kunne 
være  forskjellige  i  de  forskjellige  Saltsøer,  baade  i 
Henseende  til  Mængde  og  clicmisk  Sammensætning;  det 
er  simpelthen  kun  en  Folge  af  Bestanddelene  i  de 
Jordlag,  der  hore  til  Søens  Gebet.  Indeholder  Jord- 
bunden omkring  en  Sø  fortrinsviis  svovlsuur  Magnesia, 
da  bliver  dette  Stof  fremherskende  i  Søens  Vand,  saaledes 
som  Tilfældet  er  ved  det  caspiske  Hav ;  indeholder  Jord- 
bunden derimod  fortrinsviis  Kogsalt,  da  bliver  Soen  en 
Kogsaltsø,  som  f.  Ex.  Eltonsøen  o.  s.  v.  Det  samme 
Forhold  gjentager  sig  ogsaa  med  Hensyn  til  Mængden 
af  Saltene.  Alle  de  Floder,  der  løbe  ud  i  det  caspiske 
Hav,  indeholde  saa  lidet  Salt,  at  det  ikke  er  til  at  smage, 
og  man  inaa,  naar  man  ikke  foretager  den  chemiske  Analyse 
deraf,  absolut  henregne  dem  til  ferske  Floder;  —  af  denne 
Grund  er  Vandet  i  det  caspiske  Hav  kun  lidet  salthol- 
digt. Adskillige  af  de  Bække,  som  løbe  ud  i  Eltonsøen, 
have  derimod  et  saa  saltholdigt  Vand,  at  det  er  aldeles 
udrikkeligt;  men  det  kommer  ogsaa  fra  Stader,  hvor  Jord- 
bunden formelig  er  gjennemtrængt  af  Salt,  og  del  er  derfor 
intet  Under,  at  Eltonsøens  Vand  er  saa  overordentligt 
rigt  paa  Salt.  Lignende  Forholde,  der  allerede  tidligere 
ere  angivne,  frembringe  den  store  Saltmængde  i  det  døde 
Havs  Vand. 

Det  er  altsaa  meget  let,  ifølge  de  her  anstillede  Be- 
tragtninger at  bestemme  Saltsøernes  geographiske 
Udbredelse.  De  nordlige  og  vestlige  Dele  af  Europa 
have  en  betydelig  Regnmængde  og  altsaa  ingen  Saltsøer; 
i  den  ungarske  Slette  derimod,  hvor  Regnmængden  kun 
udgjør«  12 — 13    Tommer    aarlig,    fremtræde    Saltseeme. 


324 

En  stor  Deel  af  Asien  har  kun  en  ringe  Regnmængde, 
og  det  er  ogsaa  her,  at  de  fleste  Saltsøer  findes.  Man 
har  imidlertid  ingen  Angivelser  om  Saltsøer  i  Arabien, 
men  dette  er  en  Følge  af,  at  Arabien  i  det  Hele  er 
regnløst,  og  der  kan  altsaa  af  denne  Grund  slet  ikke 
findes  Søer  og  altsaa  heller  ikke  Saltsøer  paa  denne 
Halvø.  Det  Samme  maa  ogsaa  sættes  som  A årsag  til, 
at  Sahara  i  Forhold  til  sit  Areal  har  en  saa  ringe  Mængde 
Saltsøer.  Det  i  Amerika  herskende  fugtige  Klima  for- 
anlediger derimod,  at  Saltsøerne  ikke  indtage  et  større 
Gebet  deraf. 

Det  Instrument ,  ved  hvilket  vi  kunne  bestemme 
Saltsøernes  geographiske  Udbredelse  i  det  Hele,  er  altsaa 
Regnmaaleren,  og  denne  Anvendelse  deraf  kan  tjene  som 
et  ringe  Beviis  paa  den  Sammenhæng,  som  Naturviden- 
skaben efterviser  imellem  de  store  physiske  Fremtoninger. 
Det  er  jo  Naturforskningens  Maal,  som  Alex.  v.  Humboldt 
har  sagt,  „den  Geist  der  Natur  zu  ergreifen,  welcher 
unter  der  Decke   der  Erscheinungen  verhuUt  liegt." 


Om  Vandets  Betydning  i  Naturen. 

(Af  Cand.  polyt  C.  Sødring), 


Intet  Stof  i  Naturen  udøver  en  større  og  mere  vedhol- 
dende Virksomhed  end  Vandet.  Denne  Virksomhed, 
der  falder  i  to  store  Hovedafdelinger,  den  mechaniske 
og  den  chcmiske,  spores  i  alle  Jordperioder,  og  den  ved- 
varer endnu.  Mechanisk  virker  Vandet,  naar  det  ud- 
vasker Substantser  af  det  faste  Land,  bortfører  og  af- 
sætter dem  paa  andre  Steder;  chemisk  virker  det,  naar 
det  opløser  Stofferne.  Begge  Virkningsmaader  give  imid- 
lertid det  samme  Resultat,  det  nemlig,  at  Stofferne  ved 
Vandets  Paavirkning  føres  andre  Bestemmelser  imøde. 
I  Reglen  overvinder  Vandet  i  Længden  alle  Hindringer 
for  Opnaaelsen  af  dette  dets  store  Hovedforraaal. 

Vi  vide,  at  Vandet  er  en  ligefrem  Nødvendighed  for 
Vegetationen.  Ingen  Plante  formaaer  nemlig  at  optage 
sit  Næringsstof  af  Jorden,  med  mindre  Vandet  har  ind- 
virket paa  det.  Vandet,  der  trænger  ned  i  Jorden,  til- 
veiebringer  en  Opløsning  af  de  mineralske  Stoffer,  og 
af  denne  indsuger  Planten  gjennem  sine  yderste  og  fine- 
ste Rødder  (Sugerødderne),  hvad  den  behøver  afVædske 
og  Salte.  De  paa  denne  Maade  i  Planten  indbragte 
Stoffer  gjenfinde  vi,  naar  vi  brænde  den.  Asken,  Plnn- 
ten  ved  denne  Forbrænding  efterlader,  bestaaer  af  hme 
mineralske  Stoffer. 


326 

Det  er  kun  gjenneni  Rodderne,  at  Planterne  formaae 
at  optage  de  for  dem  uundværlige  Mineralstoffer. 
Dette,  saavelsom  den  Omstændighed,  at  Vandet  udgjor 
en  meget  betydelig  Deel  af  den  levende  Plante  (hos  de 
træagtige  i  Gjennemsnit  ^/a  af  deres  Vægt),  forklarer  os, 
hvorfor  længere  Tids  Savn  af  det  medfnrer  Døden. 
Hvad  det  andet  store  Led  i  den  organiske  Verden,  Dy- 
rene nemlig,  angaaer,  saa  udgjør  Vandet  i  Gjennemsnit 
'^U  af  Legemets  Vægt.  Det  er  saaledes  neppe  saa  al- 
deles forkasteligt  at  betragte  et  organisk  Legeme,  som 
en  Samling  af  Celler,  fyldte  med  Vand,  der  er  mere 
eller  mindre  mættet  med  andre  Stoffer. 

Vandet  har,  som  bekjendt,  den  Egenskab  at  kunne 
fordampe.  Jo  høiere  Varmegrad  Vandet  har,  og  jo 
større  Flade  en  Vandmasse  frembyder,  jo  mindre  Tryk, 
der  hviler  paa  den,  ligesom  ogsaa,  jo  fattigere  Luftlaget 
over  Vandmassen  er  paa  Fugtighed  og  jo  varmere  dette 
er,  desto  hurtigere  foregaaer  Fordampningen.  Naturen 
har  sørget  for,  at  der  stedse  er  idetmindste  nogen  Fug- 
tighed tilstede  som  Damp  i  Atmosphæren.  Var  denne 
aldeles  fri  for  Vanddampe,  saa  vilde,  ved  indtrædende 
høie  Varmegrader,  Fordampningen  fra  det  organiske 
Cellevæv  blive  saa  voldsom,  og  dettes  Udtørring  saa 
fuldstændig,  at  det  vilde  destrueres.  Under  saadanne 
Omstændigheder  vilde  Huden  paa  Mennesker  og  Dyr 
revne.  Floder  og  Søer,  men  især  Verdenshavet,  hvor- 
fra uophørlig  Vanddampe  stige  iveiret,  forhindre  en  saa 
stærk  Udtørring  af  Luften.  Den  hele  paa  Jorden  væ- 
rende Vandmængde  er  saaledes  et  evigt  Kredsløb  under- 
kastet, thi  hvad  der  er  fordampet  fra  et  Sted,  falder, 
fortættet  som  Regn  og  Snee,  ned  paa  et  andet.  Iagt- 
tagelser over  Regn  og  Snee   ere   altsaa  ogsaa  lagttagel- 


327 

ser  over  Fordampningen,  o:  man  kan  af  hines  Mængder 
slutte  sig  til  denne.  For  Danmarks  Vedkommende, 
giver  den  aarlige  Regnmængde,  fordeelt  ligelig  paa  alle 
Dage,  500,000  Tønder  Vand,  der  daglig  falde  paa  hver 
Qvadratmiil. 

Den  paa  Jorden  nedfaldne  Regn  (fraregnet  hvad 
der  atter  fordamper)  indsuges  enten  af  den  organiske 
Verdens  Individer  eller  synker  ned  i  Jorden.  Paa  denne 
Vandring  ned  i  Jorden  optager  Vandet  forskjellige  Luft- 
arter og  opløser  samt  medtager  mineralske  Stoffer,  Af 
de  optagne  Luftarter,  der  meddele  Vandet  nye  Egen- 
skaber, ville  vi  her  blot  nævne  Kulsyren.  Denne  Luft- 
art udvikles  ved  alle  i  Jorden  stedfindende  Forraadnelser, 
saavelsom  ved  vulkansk  Virksomhed,  og  Vandet  træffer 
den  paa  ethvert  Sted  i  Jorden.  Vandet  formaaer  at 
optage  mere  af  den,  jo  fattigere  det  er  paa  Salte,  jo 
lavere  dets  Temperatur  er,  samt  jo  større  det  Tryk  er, 
der-  hviler  paa  det.  Det  Tryk,  hvorfor  Vandet  ud- 
sættes ved  at  synke  ned  i  Jorden,  tiltager  med  Dybden, 
hvoraf  da  ligefi-em  følger,  at  Vand,  der  befinder  sig 
dybt  nede  i  Jorden,  vil  kunne  optage  langt  mere  Kul- 
syre, end  det  under  almindelige  Forholde  kan  optage 
paa  Ovei-fiaden.  Da  nu  Vand,  mættet  med  Kulsyre, 
kan  opløse  Stoffer,  det  ellers  ikke  kunde  indvirke  op- 
løsende paa,  saa  indsees  det,  at  Vandets  opløsende  Kraft 
er  større  dybere  nede  i  Jorden  end  den  er  ved  dens 
Overflade.  Kommer  nu  Vandet  atter  frem  til  Jordover- 
fladen, saa  taber  det  Tryk  sig,  der  for  hvilede  paa  det, 
og  Kulsyren  undviger.  Samtidig  hermed  udskilles  de 
Stoffer,  der  skyldte  Kulsyren  deres  Opløsning.  Slige 
Bundfældinger  af  kulsure  Salte  af  Kalk,  Magnesia,  Jern, 
Mangan  o.  fl.  a.  ere   ikke  ualmindelige,    og  det  er  saa- 


328 

danne  BUndiældinger,  der  udgjore  de  eaakaldte  Kilde- 
dannelser. 

Foruden  de  nylig  anførte  kulsure  Salte  indeholder 
Vand,  der  har  været  nede  i  Jorden,  ogsaa  andre  Stoffer, 
saasom  Gips,  Kogsalt,  Glaubersalt,  saavelsom  kiselsure 
Salte.  Da  det  hyppigst  kun  er  de  kulsure  Salte,  der 
udskille  sig  —  og  disse  ikke  engang  fuldstændigt  — 
naar  Kildevandet  kommer  til  Jordens  Overflade,  saa 
indeholder  Kildevand  (eller  Brondvand)  bestandig  mine- 
ralske Stoffer.  Man  kunde  paa  Grund  heraf  meget 
godt  benævne  almindeligt  Brøndvand  Mineralvand.  For- 
trinsviis  kaldes  dog  kun  det  Vand  Mineralvand,  der 
indeholder  betydelige  Saltmængder  opløste.  Da  Grænd- 
sen  imidlertid  ofte  kan  være  vanskelig  nok  at  bestemme, 
saa  hænder  det,  at  man  hist  og  her  seer  ganske  almin- 
deligt Brøndvand  benævnet  og  anvendt  som  Mineralvand. 

I  de  egentlige  Mineralkilders  Afleiringer  (i  Kilde- 
dannelserne) har  man  forøvrigt  i  de  senere  Tider  funden 
de  meest  forskjelligartede  Stoffer.  Ifølge  Analyser  af 
Berzelius,  Walchner,  Fresenius  o.  fl.  gives  der  Kil- 
der, i  hvis  Vand  Kobber,  Arsenik  og  Antimon  fore- 
komme^). Disse  Metaller  forekomme  dog  i  en  saa  yderst 
ringe  Mængde,  at  man  ikke  har  kunnet  opdage  dem  i 
Kildevandet  selv,  men  forst  fandt  dem,  da  man  under- 
søgte de  Lag,  Kilderne  afsatte.  At  Mineralkilder  ere 
saa  righoldige  paa  opløste  Stoffer,  at  Gjenstande,  der  i 
en  forholdsviis  kort  Tid  nedlægges  i  dem,  overdrages 
med  en  Skorpe  af  de  kulsure  Salte,  der  have  været  op- 
løste i  deres  Vand,    er   ikke   usædvanligt.     Dette  finder 


*)  I  Saidschtitz  fandt  Berzelius  Kobber  og  Spor  i\f  Tin. 


329 

f.  ]Jx.  Sted  ved  Carlsbaderkilderne  i  Binhmen,  og  sjæl- 
den forlader  vel  Nogen  disse  Kilder  uden  at  medbringe 
en  eller  anden  Gjenstand  til  Minde  herom.  Sandkorn, 
der  befinde  sig  i  saadanne  Kilder,  overdrages  af  de  sig 
udskillende  Salte  og  give  Anledning  til  Dannelsen  af 
en  særegen  Kalksteen,  man  har  kaldet  Ærtesteen. 
Kilden  sætter  nemlig  Sandkornet  i  en  dandsende  Bevæ- 
gelse, og  medens  denne  vedvarer,  overdrages  det  eens- 
formigt  af  en  Skorpe.  Lidt  efter  lidt  fremkommer  her- 
ved en  lille  Kugle,  ikke  ulig  en  Ært,  som,  naar  Kilden 
ikke  længer  mægter  at  holde  den  svævende,  synker  til- 
bunds, hvor  den  omsider  sammenklæbes  med  andre  lig- 
nende Kugler.  Storreisen  af  de  Kugler,  hvoraf  en  Ærte- 
steen bestaaer,  kan  tilnærmelsesviis  give  et  Begreb  om 
den  Kraft,  hvormed  Vandet  bryder  frem  af  Jorden.  Jo 
større  nemlig  Kuglerne  ere,  desto  længere  Tid  har  Kil- 
den formaaet  at  bevæge  dem,  og  desto  stærkere  bevæget 
er  dens  Vand. 

De  Stoffer,  en  Kilde  indeholder,  kunne  lede  til  en 
Bestemmelse  af  Tilstanden  i  de  Jordlag,  hvorigjennem 
Kildens  Vand  har  sivet.  Findes  saaledes  i  en  Brønds 
eller  Kildes  Vand  salpetersure  Salte  eller  Kulbrinte-), 
saa  kan  det  med  Sikkerhed  antages,  at  Vandet  har 
været  i  Berøring  med  forraadnende  Plante-  eller  Dyre- 
stoffer, og  at  de  Jordlag,  hvorigjennem  det  er  kommet, 
indeholde  saadanne.     1  store  Byer  eller  i  disses  umiddcl- 


^)  Kulbrinte  er  Navnet  pna  en  bræudbar,  a^  1  Deel  Kulstof  og  2 
Dele  Brint  sammensat  Luftart.  Den  dannes,  naar  Træ  eller  andre 
organiske  Substantser  raadne  under  Vand  og  udvikler  sig  derfor 
stedse,  naar  der  røres  om  i  Mudderet  paa  Bunden  af  stillestaaende 
Vand.  Indaandet  i  længere  Tid  virker  den  giftig.  Hvor  dyriske 
Stoffer  raadne  dannes  samtidig  med  Kulbrinten  salpetersure  Salte. 


330 

bare  Nærhed  findes  bestandig  en  stor  Mængde  Affald 
(hyppigt  anvendt  som  Opfyldning  i  sumpige  Huller), 
der  er  ifærd  med  at  raadne.  Brøndvandet  indeholder 
paa  disse  Steder  ikke  sjeldent  de  anførte  Stoffer  "). 

For  at  give  et  Begreb  om  de  uhyre  Saltmasser, 
der  af  Kildernes  Vand  bringes  til  Jordoverfladen,  ville 
vi  her  anføre,  at  Carlsbader  Sprudel  aarlig  medbringer 
25  Millioner  Pund  Salte.  Denne  Masse,  der  er  stor 
nok  til  at  forbause,  er  dog  kun  en  Ubetydelighed  i 
Sammenligning  med  det.  Jorden  indeholder  af  forskjel- 
lige  Salte.  Dersom  det  udelukkende  var  Kjøkkensalt, 
som  Sprudlen  bragte  med  sig,  saa  vilde,  efter  Struves 
Udregninger,  Wielietzkas  Saltgruber  kunne  forsyne  den 
i  50313  Aar. 

Jevnsides  med  disse  Saltmasser  bringe  Kilderne  en 
overordentlig  stor  Mængde  Kulsyre  frem  til  Jordover- 
fladen. Der  er  Kilder  (f.  Ex.  i  Brohlthal  ved  Laacher 
Sø) ,  der  i  Løbet  af  24  Timer  udvikle  4237  å  5651 
Kubikfod  Kulsyre  eller  aarlig  1  Million  ottehundrede 
og  femogtyvetusinde  Kubikfod  Kulsyre. 

Kildernes  Vand  bliver  følgelig  et  mægtigt  Middel 
til  at  erstatte  Atmosphæren  en  Deel  af  den  Kulsyre, 
Planterne  forbruge. 


*)  Det  er  forøvrigt  ikke  uden  Interesse  at  bemærke,  at  selv  Kilder, 
hvis  Vand  har  fundet  udbredt  Anvendelse  som  Lægemiddel,  have 
viist  sig  rige  paa  Kulbrinte.  ,,Adelheidsquellen"  ved  Heilbrunn  i 
Baiern  hører  til  disse.  Ifølge  Professor,  Dr.  Pettenkofers  Ana- 
lyse indeholdes  i  2000  i?  (dansk)  af  dens  Vand  0,54  Kub.  Fod 
(dansk)  Kulbrinte,  Da  man  1831  ved  en  Oprensning  af  Brøn- 
den vilde  undersøge,  hvorledes  Vandet  kom  frem  af  Jorden,  og 
et  Lys  blev  bragt  ned  i  den,  gik  der  Ild  i  det  over  Vandet  væ- 
rende Luftlag.  Rimeligviis  hidrører  Kulbrinten  her  fra  andre 
Aaraager  end  de  ovenfor  anførte. 


581 

I  Begyndelsen  af  denne  Udsigt  over  Vandets  Virk- 
somhed blev  det  sagt,  at  Havet  fornemmelig  var  Aar- 
sag  til  Atmosphærens  Fugtighed.  Om  nu  end  Verdens- 
havet bedækker  over  de  TreJQerdedele  af  Jorden  med  en 
Vandmasse,  hvis  Dybde  man  paa  sine  Steder  ikke  har 
kunnet  finde,  saa  er  det  dog  indlysende,  at  denne  Vand- 
masse engang  vilde  udtømmes,  saafremt  det  ikke  erholdt 
det  Fordampede  tilbage  igjen.  Det  er  tildeels  Floderne,  der 
forsyne  Havet.  Dette  skeer  dog  ikke,  uden  at  en  stor 
Mængde  Stojffer  følge  med  Flodvandet  ud  i  Havet.  Disse 
Stoffer  ere  deels  Salte,  som  Flodvandet  holder  opløst, 
deels  opslæmmede  Substantser  af  saavel  organisk  som 
uorganisk  Natur.  Flodvandet  stammer  deels  fra  Kil- 
derne og  deels  fra  det  nedad  Jordens  Skraaninger  lø- 
bende Regnvand.  Medens  vi  altsaa  ikke  kunne  vente 
at  finde  andre  Stoffer  i  Flodvandet  end  saadanne,  vi 
allerede  fra  Kilderne  ere  bekjendte  med,  saa  afviger 
dog  Flodvandet  i  flere  end  een  Henseende  fi*a  Kilde- 
vandet. Inden  vi  gaae  over  til  kortelig  at  omtale,  hvori 
disse  Afvigelser  bestaae,  skulle  vi  foreløbig  bemærke, 
at  Flodvandet  fra  een  og  samme  Flod,  til  de  forskjellige 
Aarstider  viser  sig  forskjelligt  med  Hensyn  til  den 
Mængde  opløste  Salte,  det  indeholder.  Dette  hidrører 
aabenbart  fra  den  større  eller  mindre  IMængde  Regn, 
Aarstideme  føre  med  sig.  I  Sommerens  tørreste  Tid 
og  midt  om  Vinteren  har  man  stedse  funden  Mæng- 
den af  de  i  Flodvandet  opløste  Stoffer  størst.  Floderne 
modtage  nemlig  i  disse  Aarstider  mindst  Vand  (Snee 
og  lis  smelte  paa  de  hoiest  liggende  Steder  forst  hen- 
imod  Foraaret),  og  Kildernes  paa  opløste  Stoffer  saa 
rige  Vand  forsyne  dem  næsten  udelukkende  i  disse 
Aarstider.     Om  Foraaret  og  Efteraaret   er  derfor  Vand- 


mængden  i  Floderne  størst;  men  denne  større  Vand- 
mængde indeholder  ikke  en  støiTe  Mængde  opløste  Stoffer 
end  den  mindre  Vandmængde  om  Sommeren  og  Vinte- 
ren. Da  Flodvandet,  paa  Grund  af  sin  stærke  og  ved- 
holdende Bevægelse  under  kun  een  Atmosphæres  Tryk, 
taber  sin  Kulsyre,  saa  er  det  stedse  fattigt  paa  denne  Luftart, 
og,  sammenlignet  med  Kildevand,  fattigt  paa  Salte.  De 
uhyre  Vandmasser,  der  aarlig  gjennem  Floderne  ile  ud 
i  Havet,  bøde  imidlertid  paa  denne  Mangel,  saa  at  de 
smaa  Mængder  Salte  voxe  op  til  saa  betydelige  Mas- 
ser, at  Naturen  med  dem  fuldfører  de  meest  storartede 
Dannelser,  og  afhjælper  Savn,  der,  som  vi  strax  ville 
faae  at  see,  ellers  vilde  foles  af  utallige  levende  Væsner. 
Ifølge  de  af  Boussingault,  Bischof  o.  fl.  foretagne 
Analyser  haves  nedenstaaende  Resultater  over  den  kul- 
sure Kalks  Mængdeforhold  i  følgende  Floders  Vand : 

Af  alle  i  Vandet  forekommende  Stoffer. 
Loire     35  pCt.  kulsuur  Kalk. 

Elben    55 

Rhinen 55—75  „         •„  „  |. 

Weichsel     60 

Donau 67  „  „  „ 

Seinen 75  „  „  „ 

Rhonen  (ved  Lyon)  82—94  „  „  „ 

Maas    .  .  .  .  .\  .  .  48—62  „ 

Undersøgelser  over  andre  Floders  Vand  have  givet 
det  samme  almindelige  Resultat,  det  nemlig,  at  det 
er  rigest  paa  kulsuur  Kalk.  Men  dette  har  sin  store 
Betydning.  Den  kulsure  Kalk,  der  udgjør  en  betydelig 
Deel  af  de  høiere  Dyrs  Beenmasse,  er  en  ligefrem  Nød- 
vendighed for  Dyret.  For  Havets  Millioner  af  Bløddyr 
er  den  næsten  det  eneste  Materiale,    hvoraf  de  opbygge 


333 

deres  Skaller  og  Huse.  Hvad  der  i  disse  Øiemeed  for- 
bruges i  Naturen  af  kulsuur  Kalk  er  meget  betydeligt  *). 
Uden  Flodernes  Bidrag  vilde  Havet  snart  blive  saa 
fattigt  paa  kulsuur  Kalk,  at  Organismerne  maatte  ligge 
under  for  Savnet.  Man  har  bestemte  Iagttagelser  over 
den  kulsure  Kalkmængde,  der  af  Floderne  føres  ud  i 
Havet  5). 

Det  næste  Stof,  der  spiller  en  Rolle  i  Flodvandet 
er  Gips.  Enkelte  Floder  indeholder  det  dog  slet  ikke,  f.  Ex. 
Garonne.  Gips,  eller  svovlsuur  Kalk,  forandres  hyp- 
pigt, naar  den,  opløst  i  Vand,  kommer  i  Berøring 
med  forraadnende  organiske  Substantser.  -  Vi  skulle 
senere  hen  see,  at  dette  Forhold  ikke  er  uvigtigt  for 
Havets  Organismer,  og  at  det  navnlig  finder  sin  An- 
vendelse paa  den  Gips,  der  gjennem  Floderne  tilføres 
Havet. 

Engelsk  Salt  (svovlsuur  Magnesia)  forekommer  i 
ikke  ubetydelige  Mængder  i  enkelte  Floder,  f.  Ex.  Rhi- 
nen og  Donauen.  I  andre,  f.  Ex.  Themsen,  mangler  det 
aldeles.  Kulsuur  Magnesia  forekommer  kun  i  yderst 
ringe  Mængde. i  enkelte  Floders  Vand. 

Saavel  i  Regnvand  som  i  Flodvand  forekommer 
et  Stof,    hvis  Betydning  for  Væxtriget    man    vanskeligt 


*)  Boussingault  har  ved  Forsøg  bcviist,  at  idetmindstc  det  i  Væxt 
værende  Pattedyr  tager  for  største  Delen  den  kulsure  Kalk,  det 
behøver  til  sin  Beenmasse,  af  Drikkevandet  (Flod-  eller  Brønd- 
vand), og  han  har  godtgjort,  at  en  ung  Griis  i  3  Maaneder  op- 
tog af  sit  Drikkevand  Va  lé  kulsuur  Kalk. 

*)  I  Rhinens  Vand  udgjør  den  aarlige  Middelmængde  af  kulsuur  Kalk 
i  100,000  Dele  Vand,  9,46.  Ifølge  Hagens  Opgivelser  passerer 
forbi  Emmerich  en  Vandmasse,  der  aarlig  medbringer  saamegen 
kulsuur  Kalk,  som  behøves  til  332,539  Millioner  Østersskaller  af 
almindelig  Størrelie. 


334 

kan  sætte  for  høit.  Vi  mene  Ammoniak.  Det  er  alle- 
rede længere  Tid  siden,  at  Liebig  fandt  dette  Stof  i 
Regnvandet,  og  Chevreul  fandt  det  1811  i  Seinevandet. 

For  omtrent  et  Aar  siden  har  Boussingault  efter  en 
høist  sindrig  Methode  foretaget  en  Række  Undersogel- 
ser  over  Ammoniakmængden  i  Flod-  og  Regnvand,  saa- 
velsom  over  dens  Mængde  i  Taage,  Dug  og  Riim.  Yi 
laane  af  disse  Undersøgelser  følgende  Resultater. 

Regnvand,  der  falder  i  Byer,  er  rigere  paa  Ammo- 
niak end  det,  der  falder  paa  Landet.  Dette  var  idet- 
mindste  Tilfældet  med  Regnvandet  i  Paris,  og  det  maa 
ifølge  Forholdenes  Natur  ogsaa  være  Tilfældet  i  andre 
Byer.  Luften  over  Byer  bliver  nemlig  i  hoiere  Grad 
svanger  med  ammoniakalske  Dunster,  end  den,  der 
staaer  over  Landet,  fordi  de  Gjæringer,  hvis  Product 
kulsuur  Ammoniak  er,  hyppigere  finde  Sted  i  Byer, 
hvor  Affaldet  fra  en  stor  Folkemængde  ophobes,  end 
paa  Landet,  hvor  sligt  Affald  spredes  over  en  større 
Overflade.  Regnen  kan  følgelig  udvaske  større  Qvanti- 
teter  Ammoniaksalte  over  Byer,  end  over  Landet.  Den 
Regn,  der  falder  først,  er  ligeledes  rigest  paa  Ammoniak ; 
vedvarer  Regnen  længe,  indeholder  den  sidstfaldne  næ- 
sten ikke  Spor  af  den.  Som  et  Middeltal  af  47  Forsøg 
over  Ammoniakmængden  i  Regnvand,  fandt  Boussingault 
i  1  Pot  0,76  Milligram  «).  I  Flodvand  fandt  Bous- 
singault i  Gjennemsnit  4^/2  Gange  mindre  og  i  Kilde- 
vand omtrent  9  Gange  mindre  end  i  Regnvand. 

I  Vand,  afsat  af  Taage,  forekommer  langt  mere 
Ammoniak.     Boussingault   fandt   i  1  Pot   saadant  Vand 


•)  1  Milligram  =  2  Milliontedele  af  1  danskt  Pund. 


335 

190  Milligram  kulsuur  Ammoniak,  hvilken  Mængde  var 
stor  nok  til,  at  Vandet  lugtede  af  Ammoniak.  Ogsaa  i 
Riim  og  Dug,  saavelsom  i  Snee,  fandt  B.  ikke  ubetyde- 
lige Mængder. 

Ammoniaksaltenes  gavnlige  Indflydelse  paa  Vege- 
tationen bestaaer  deri,  at  Planterne  erholde  det  nødven- 
dige Qvælstof  fra  Ammoniaken.  Den  kulsure  Ammoniak 
er  i  høi  Grad  plantenærende,  og  ingen  Gjødningart  bør 
savne  den. 

Det  Anførte  vil  kunne  give  et  Begreb  om,  hvilken 
særdeles  vigtig  Rolle  Flodvandet  spiller,  idet  det  udbre- 
der over  hele  Jorden  de  Ammoniaksalte,  der  blive  det 
tilførte  af  Regnvandet.  Ligesom  ved  den  kulsure  Kalk, 
saaledes  ogsaa  her.  De  smaae  Mængder  voxe  op  til  uhyre 
Masser,  fordi  de  gjentage  sig  i  det  Uendelige.  Det 
Exempel,  Boussingault  anfører  med  Rhinen,  vil  anskue- 
liggjøre  os  dette.     1  Pot  Rhinvand  indeholder  nemlig: 

i  Juni  0,47  Milligram  Ammoniak. 
i  Aug.  0,41  do.  do. 

i  Octbr.  0,16  do.  do. 

Gaaes  der  ud  fra  den  mindste  af  disse  Angivelser,' 
saa  passerer  forbi  Lauterburg  i  24  Timer  32490  Pund 
Ammoniaksalte  eller  aarlig  12  Millioner  Pund.  '^• 

Af  direkte  Forsøg,  som  Boussingault  har  anstillet, 
vide  vi,  at  Havet  uafladelig  fordamper  kulsuur  Ammo- 
niak. Da  der  nu  er  Grunde,  der  tale  for,  at  en  meget 
betydelig  Deel  af  de  nysomtalte  uhyre  Masser  Ammoniak- 
salte  er  kulsuur  Ammoniak,  saa  indsees  det,  at  de  Am- 
moniaksalte, som  Floderne  tilføre  Havet,  for  største  Delen 
vende  tilbage  til  Atmosphæren.    De  Ammoniaksalte ,  der 


336 

forbruges  af  Havplanterne  (i  samme  Øiemeed  som  det 
forhen  for  Landplanterne  angivne),  ere  ikke  engang  at 
fradrage;  thi  naar  disse,  efterat  have  ophørt  at  leve, 
raadne,  saa  give  de  den  i  levende  Live  modtagne  Am- 
moniak tilbage  som  kulsuur  Ammoniak.  Fra  Atmos- 
phæren  udvaskes  Ammoniaksaltet  af  Regnen,  som  for- 
hen anført,  og  det  begynder  da  strax  igjen  sit  Kredsløb, 
forsaavidt  det  ikke  bliver  optaget  af  Landplanterne. 

Flodvandet  tilfører  Havet  Rester  af  undergaaede 
Planter,  Dyr  osv.  Disses  Forraadnelse  i  Havet  give 
Anledning  til  en  Række  Omdannelser,  som  det  vilde 
blive  for  vidtløltigt  her  særlig  at  omtale.  Det  maa  være 
nok  at  antyde,  at  disse  Omdannelser  tjene  til  at  ved- 
ligeholde en  vis  Ligevægt  i  Havvandets  Sammensætning, 
idet  nemlig  Stoffer,  der  idelig  af  Flodvandet  tilføres  Ha- 
vet, og  som  ikke  umiddelbart  forbruges  af  Organismerne, 
forhindres  fra  at  sammenhobe  sig  derved,  at  de  omdan- 
nes saaledes,  at  andre  og  for  Organismerne  strax  an- 
vendelige Stoffer  fremkomme.  Vi  skulle  senere  komme 
tilbage  hertil,  naar  Havets  Bestanddele  omtales. 

At  Vandet  spiller  en  særdeles  betydelig  Rolle  ved 
Stoffernes  Fordeling  over  Jordkloden,  er  os  nu  tydeligt. 
Dybt  inde  i  Jorden  optager  Kildevandet  det  mineralske 
Stof  og  fører  det  frem  til  Overfladen,  hvor  en  Deel  af  det 
afsættes,  medens  en  anden  Deel  skylles  ud  i  Floden,  der 
endelig  bringer  det  ud  i  Verdenshavet. 

Det  staaer  nu  kun  tilbage  at  omhandle  Jordens 
største  Vandmasse,    Verdenshavet. 

Verdenshavet  er  nærmest  at  ansee  som  en  mægtig 
Saltopløsning.  Men  denne  er  af  saare  ulige  Styrke 
saavel  i  de  forskjellige  Have  som  ogsaa  under  forskjel- 
lige  Bredder  i  det  samme  Hav. 


3^7 

Af  Etatsraad  Forchhammers  Undersøgelser  over  Ha- 
vets Saltmængde  fremgaaer,  at  det  atlantiske  Hav  er 
rigeet  paa  Salt  under  den  tropiske  Zone  paa  Steder, 
der  ligge  langt  borte  fra  k)ev  og  Continenter.  Saltniæng- 
dcn  er  her  36,7'^).  Nærmere  ved  de  vestindiske  Øer  er 
Saltmængden  sunken  ned  til  36,1.  I  Golfstrømmen,  un- 
der samme  Bredde  so:ii  Chesapeaks  Munding,  er  Salt- 
mængden 35,9.  Mod  Øst  herfra  stiger  atter  Havets 
Saltholdighed,  indtil  den  under  New  Yorks  Bredde  og 
New  -  Foundlands  Længde  atter  udgjor  36,4,  hvilken 
Saltmængde  under  denne  Bredde  vedligeholder  sig  overalt 
i  Oceanet. 

1  den  nordlige  Deel  af  Atlanterhavet,  i  Havet  mel- 
lem Island,  Færøerne  og  de  britiske  Øers  Vestkyst,  men 
dog  i  en  saadan  Afstand  fra  Kysterne,  at  disses  Fersk- 
vand ingen  Indflydelse  kan  have  paa  Saltvandet,  fandt 
Forchhammer  Saltholdigheden  35,4  h  35,6.     nfg-ia-t  <,^^. 

Polarhavets  Saltmængde  er  ringere  end  Atlanter- 
havets. Efter  Forchhammer  aftager  Saltmængden  i 
St.  Davisstrædet ,  eftersom  man  kommer  Nord  paa. 
Under  66^78'  nordlig  Bredde  7  k  S  Mile  fra  Land  var 
Saltmængden  32,6 ,  medens  den  nogle  Breddegrader  syd- 
ligere havde  været  34,5. 

Det  giver  sig  altsaa  tilkjende,  at  Atlanterhavet  un- 
der Troperne  fordamper  mere  Vand ,  end  det  faaer  til- 
bage som  Regn.  Derfor  er  dets  Saltholdighed  her  større 
end  ved  Polerne,  hvor  Fordampningen  berøver  Havet 
mindre,  end  der  tilfores  det  gjennem  Snee,  Regn,  Is- 
smeltning  o.  s.  V.  ! 


"")  Her  saavelsom  i  det  Følgende  i  1000  Dele  Havvand. 

22 


338 

Nordsøens  Vand  er  ikke  saa  saltholdigt  som  At- 
lanterhavets. Dette  er  let  forklarligt,  naar  man  erindrer, 
hvor  langt  ringere  dette  Havs  Fordampning  er,  samt, 
hvor  meget  ferskt  og  saltfattigt  Vand  det  optager,  deels 
umiddelbart  fra  store  Floder,  der  udmunde  i  det,  og 
deels  gjennem  Sundet  og  Kattegattet  fra  Østersøen, 

Saltmængden  i  Nordsøen  fandt  Forchhammer  størst 
nærmest  ved  Kanalen.  Den  var  her  35,027;  men  midt 
i  Nordsøen,  mellem  Skotland  og  Norge,  er  Saltmængden 
kun  34,202.  I  nogle  Miles  Afstand  fra  Norges  Kyster 
var  Havets  Saltmængde  endnu  ringere,  nemlig  33,294, 
I  Gjennemsnit  er  Saltmængden  i  Nordsøen  neppe  noget- 
steds over  34,5. 

Østersøens  Saltmængde  er  meget  ringe  og  under- 
kastet idelige  Forandringer.  Ja,  i  Bugter  og  Havne, 
der  optage  Floder,  kan  Saltet  til  sine  Tider  næsten  gan- 
ske forsvinde,  naar  nemlig  et  Isdække  uafbrudt  i  nogle 
Uger  har  ligget  over  Vandet.  I  dette  Tilfælde,  da  Is- 
dækket forhindrer  Bølgeslaget  fra  at  tilføre  Saltvand 
udenfra,  bortskyller  Flodvandet  næsten  fuldstændig  dette. 
Forchhammer  fandt  Saltmængden  i  Sundet  med  sydlig 
Strøm  11,673. 

Middelhavet  har  en  Saltmængde  af  37,177.  Sam- 
menlignes Atlanterhavet,  Middelhavet  og  Sortehavet  med 
Hensyn  til  deres  Saltholdighed ,  saa  fremgaaer  det, 
at  Middelhavet  er  rigest  paa  Salt,  og  det  uagtet  begge 
de  andre  Have  sende  deres  Vand  ind  i  det.  Gjennem- 
snittet  af  Atlanterhavets  Saltmængde  er  nemlig  efter 
Forchhammer  35,591,  medens  Sortehavet  efter  Gøbel  har 
en  Saltholdighed  af  17,7.  Middelhavet  vedligeholder 
stedse  denne  hoiere  Saltholdighed ,  uden  at  de  to  øvrige 
Haves    saltfattigere  Vand  eller  de  Floder,    der   falde  ud 


339 

i  Middelhavet,  formaae  at  forandre  den.  Denne  Be- 
synderlighed forklares  kun  tilfredsstillende  derved,  at 
Middelhavets  Fordampning  er  saa  overordentlig  stor, 
at  det  Vand ,  der  tilflyder  det ,  ligesaa  hurtigt  for- 
damper igjen.  Betænkes  det  nu  endvidere,  at  der  fra 
Afrikas  Indre  idelig  sendes  udtørrede  og  hede  Luft- 
masser over  Middelhavet,  saa  bliver  denne  Forklarings 
Rigtighed  i  høi  Grad  sandsynliggjort. 

Middelhavet  er  betydelig  saltrigere  i  Dybden  end 
ved  Overfladen.  1  4020  Fods  Dybde  fandt  Wollaston 
Vandet  mere  end  4  Gange  saa  saltrigt  som  ved  Overfladen. 

Denne  paafaldende  større  Saltholdighed  i  Dybden 
hidrører  vistnok  fra  den  stærke  Fordampning  ved 
Overfladen ,  hvoi*ved  Vandet  her  omsider  bliver  saa 
vægtfyldigt,  at  det  sjrnker  ned,  medens  andet  og  saltfat- 
tigere Vand  indtager  dets  Plads.  En  saadan  stadig 
Nedsynken  vil  tilsidst  føre  det  udenfor  Bølgeslagets  Om- 
raade,  og  i  denne  Afstand  fra  Overfladen  er  det,  at 
Vandet  begynder  at  vise  sig  kjendelig  mere  saltholdigt®). 

Jf  Verdenshavet  har  en  med  Dybden  tiltagende  Salt- 
holdighed endnu  ikke  bestemt  været  paaviist.  Men  For- 
holdene synes  her  neppe  at  kunne  tilstede  en  Antagelse 
som  den,  at  Saltmængden  overalt  skulde  tiltage  med 
Dybden.  Hvad  der  finder  Sted  i  Middelhavet,  kan  ikke 
overføres  paa  Verdenshavet,  hvor  Alt  er  ganske  ander- 
ledes, og  hvor  Strømninger  idelig  og  idelig  blande  Van- 
det, saa  at  om  ogsaa  saltrigere  Vanddele  synke  ned  paa 
et    eller  andet  Sted,    disse   da  meget  snart  fortyndes   af 


|)  Den  Omstændighecl ,  at  Skibe,  der  ere  sunkne  indenfor  Strædet 
ved  Gibraltar,  senere  ere  komne  tilsyne  i  Atlanterhavet,  tyder 
paa,  at  det  i  Dybden  værende  saltrige  Vand  i  en  vedvarende 
Strem  føres  ud  i  Atlanterhavet. 


22' 


saltfattigere  Dele  eller  bortføres  af  Havstrømmen,  uden 
at  store  Mængder  saltrigt  Vand  localt  kunne  samle  sig. 
Desuden  erholder  Verdenshavet  —  Ordet  taget  i  dets 
videste  Betydning  —  alt  det  Fordampede  tilbage,  saa 
at  dets  Vand  neppe  kan  concentrere  sig  i  en  saadan 
Grad  som  Middelhavets. 

"  "Over  Halvparten  af  de  Stoffer,  der  udgjøre  Havets  Salt- 
masse,  bestaaer  af  Chlorforbindelser,  og  iblandt  disse  fore- 
komme Chlornatrium  ellerKogsalt  ogChlormagnium  i  størst 
Mængde.  Det  er  ved  mangfoldige  Undersøgelser  bleven 
godtgjort,  at  Floderne  tilføre  Havet  langt  større  Mængder  af 
svovlsure  Salte  end  af  Chlorforbindelser,  og  man  skulde  der- 
for formode,  at  de  svovlsure  Salte  med  Tiden  maatte  sam- 
menhobe sig  i  Havet.  Havets  Rester  af  Vegetation  og 
Dyr  forhindre  ved  deres  Forraadnelse  dette,  og  i  eet 
Tilfælde  kan  dette  bestemt  godtgjøres.  Den  svovlsure 
Kalk  decomponeres  nemlig  ved  at  sammenblandes  med 
hine  organiske  Levninger ;  der  dannes  Svovlmetaller  (Havet 
indeholder  nemlig  Metaller  opløste  som  Chlormetaller), 
medens  Kalken,  der  blev  fri  for  Svovlsyre,  bemægtiger 
sig  den  ved  de  organiske  Resters  Forraadnelse  udvik- 
lede^ Kulsyre.  t)en  saaledes  dannede  kulsUre  Kalk  fin- 
der, som  forhen  bemærket,    en  umiddelbar  Anvendelse. 

Hvad  de  kiselsure  Salte  angaae,  af  hvilke  Havet  inde- 
holder ikke  ubetydelige  Mængder,  saa  give  de  ved  de- 
res Decomposition  Anledning  til  en  Udskillelse  af  Kisel- 
8^*e,  der  tiivér  vigtig  fol-  de  sig  i  Havvandet  ophol- 
dende lavere  Dyr,  hvis  Skelet  er  dannet  af  dette  Stof. 
Forøvrigt  optages  disse  Salte  ogsaa  af  Havplanterne. 
Malaguti,  Durocher  og  Sarzeaud,  tre  franske  Che- 
-mikere,  fandt  Sølv,  Bly  og  Kobber  i  nogle  Tangarters 
Aske  (i  Asken  afP'urus  serratus  og  F,  ceramides).     Det 


341 

lykkedes  dem  dog  ikke  at  eftervise  disse  Metaller,  Sel- 
vet undtaget,  direkte  i  Havvandet  selv;  i  Havvand  fra  St. 
Malo  fandt  de  nemlig  hoist  ubetydelige  Mængder  Sølv  ^). 
Da  Havets  Organismer  indeholde  Jod,  kan  der  ikke  være 
-Tvivl  om,  at  dette  Stof  forekommer  i  Havvandet,  uagtet 
•  man  endnu  ikke  direkte  har  kunnet  spore  det  deri. 
I  den  Steen ,  der  afsætter  sig  i  Dampskibenes  Kj ed- 
ler  ,  har  man  oftere  fundet  Arsenik  og  Phosphorsyre, 
der  altsaa  ogsaa  forekomme  i  Havvandet.  Det  er  utvivlsomt, 
at  Bly,  Kobber  og  mange  andre  Metaller  findes  i  Havvan- 
det, og  at  det  er  den  yderst  ringe  Mængde,  hvori  de  fore- 
komme, der  gjor  det  saa  vanskeligt  at  bevise  deres 
Tilstedeværelse. 

Sortehavet  frembyder  et  interessant  Exempel  paa 
Flodvandets  P^vne  til  at  modificere  et  indelukket  Havs 
Saltmasse.  Ifølge  meget  paalidelige  Analyser  indehol- 
der dette  Hav  en  stor  Mængde  svovlsuur  Magnesia, 
hvorved  det  gjwr  cii  Undtagelse  fra  andre  Have.  Det 
indeholder  nemlig  14  Gange  saa  megen  svovlsuur  Magne- 
sia som  svovlsuur  Kalk,  medens  Oceanet  kun  indehol- 
der 1,2  Gange  saa  megen.  Denne  Rigdom  paa  svovl- 
suur Magnesia  skyldes  Donauen,  hvis  Ma>ngde  af  dette 
Salt  overstiger  den  svovlsure  Kalks  Mængde  5  Gange. 

Anm.  Reduceres  de  franske  Vægtangivelser  Pag.  334 — 335  til  dansk 
Vægt,  og  beregnes  Ammoniakmængdenie  i  1000  Tønder  Vand, 
isaa  indeholder  Regnvand  lu  Ammoniak  og  Taagcvand  517^ 
kulsuur  Ammoniak.  Beregningen  over  de  Ammoniakmængder, 
som  gjennem  Rhinen  tilføres  Havet,  er  støttet  paa  en  Angivelse 
af  Desfontaines,  ifølge  hvilken  der  under  Middelvande  passerer 
Lauteiburg  83600  Tønder  Vand  i  hvert  Sekund.  10000  Tønder 
af  denne  Vandmasse  indeholde  i  Juni  1,3  .^,  i  August  1,1  W, 
i  October  0,4  ^  Ammoniak. 

®)  I   I   Million  Tønder  Havvand  omtrent  2V«  U  Sølv. 


Om  Hørelsen. 

(Af    Au^.    Thomam.) 

fijennem  de  heiere  Sandser,  Synet  og  Hørelsen,  mod- 
tage vi  Indtryk  af  alt  Godt,  Skjont  og  Herligt  i  Ver- 
den, og  da  Øiet  og  Øret  staae  i  nærmeste  Forbindelse 
med  Hjernen,  optages  ethvert  Indtryk  gjennem  disse 
mere  umiddelbart  i  Bevidstheden.  Som  Sandseredskab 
er  Øret  og  dets  Virksomhed  langtfra  saa  klart  og  for- 
staaeligt  som  Øiet,  hvor  man  næsten  kan  see  Alt,  hvad 
der  foregaaer,  medens  Øret  ligger  indesluttet  i  en  tæt 
og  utilgængelig  Beenmasse ,  —  men  efter  bedste  Evne 
ville  vi  dog  forsøge  at  beskrive  det. 

For  at  forstaae  det  Hensigtsmæssige  i  Ørets  Byg- 
ning maae  vi  forudskikke  nogle  korte  Bemærkningei-  om 
Lyden^).  Denne  opstaaer,  som  bekjendt,  ved  Bevæ- 
gelser, der  ere  fremkaldte  ved  et  eller  andet  Legeme, 
der  er  sat  i  Svingning.  Naar  Lydbølgerne  træffe  Øret, 
høre  vi.  Lyden  maa  altid  forplantes  gjennem  Luften 
eller   et  andet   elastisk  Legeme,  hvorimod  den  ikke  for- 


*)  I  det  af  E.  Petit  og  mig  redigerede  „Tidsskrift  for  populær  Na- 
turvidenskab" findes  en  Afhandling  om  Lyden  af  Professor  Hol- 
ten. Derfor  omtales  Lyden  her  kun  kortelig,  og  iøvrigt  henvises 
til  nævnte  Afhandling. 


343 

plantes  gjennem  det  lufttomme  Rum  i  en  udpompet 
Klokke.  Naar  Luft  atter  ledes  ind  i  Klokken,  hores 
Lyden  atter  med  tiltagende  Styrke,  eftersom  Luft  stram- 
mer ind.  Jo  tættere  Luften  er,  desto  hurtigere  forplan- 
tes Lyden,  desto  stærkere  høres  den;  derfor  lyder  et 
Kanonskud  paa  meget  hoie  Bjerge  ikke  stærkere  end  et 
Pistolskud,  og  Tordenens  forskjellige  Styrke  forklares 
netop  ved ,  at  Lynet  passerer  Luftlag  af  en  forskjellig 
Tæthed.  Man  regner  Lydens  Hurtighed  i  Luften  til 
1 100  Fod  i  Secunden,  medens  den  i  Vandet  er  fire  Gange 
hastigere  og  forplantes  endnu  hurtigere  gjennem  faste 
Legemer.  Holde  vi  et  Uhr  mellem  Tænderne,  høre  vi 
Slaget  kraftigt,  og  holde  vi  det  mod  Panden  eller  Bag- 
hovedet, hore  vi  det  tydeligere,  end  naar  vi  lægge  det 
paa  Tungen.  Det  er  ligeledes  derfor,  at  de  Vilde  og 
Jægerne  lægge  Øret  til  Jorden  for  at  opdage  fjerne 
Fodtrin. 

Ofte  kan  denne  Forskjellighed  i  Lydens  Forplan- 
telse  samtidig  iagttages,  naar  der  f.  Ex.  skydes  over 
tilfrossent  Vand.  Vi  høre  da  forst  et  Knald,  der  for- 
plantes langs  med  Isen,  og  dernæst  et  andet ,  der  er  for- 
])lantet  gjennem  Luften.  Naar  man  staaer  under  en  høi 
Mur,  og  der  bankes  høit  oppe  paa  den,  opfanges  Ly- 
den ligeledes  med  Mellemrum.  Paa  Lydens  Forplantelse 
gjennem  faste  Legemer  grunder  sig  den  særegne  Archi- 
tektur  i  de  saakaldte  Talehvælvinger  og  Hviskegallerier, 
hvor  enhver  Lyd,  enhver  Hvisken  kan  høres  1  en  bety- 
delig Afstand  alene  ved,  at  alle  Regler  for  Lydens  Til- 
bagekastning og  Forplantelse  nøiagtigt  ere  iagttagne. 
Kuppelen  i  St.  Paulskirken  i  London  er  bygget  saale- 
des,  at  man  kan  høre  et  Lommeuhr  fra  den  ene  Ende 
til    den    anden,    og  Cathedralkirken  i  Girgenti   er    con- 


344 

striieret  saaledes,  at  den  sagteste  Hvisken  paa  et  bestemt 
Sted  bag  Alteret  hm-es  i  den  vestlige  Indgang  i  en  Af- 
stand af  250  Fod.  Uheldigviis  blev  netop  Skriftestolen 
bygget  paa  hint  Sted,  saa  at  Nysgjerrige  og  Indviede 
kunde  høre  Alt,  hvad  der  blev  skriftet.  Denne  skanda- 
løse Hemmelighed  bevaredes  længe,  indtil  En  af  de  Ind- 
viede hørte  sin  Kone  skrifte  sin  Utroskab  —  og  derefter 
blev  Skriftestolen  lukket. 

Lydens  Hoide  og  Dybde  afhænger  af  Tiden,  der 
forløber  imellem  hver  enkelt  Svingning.  En  Streng  kan 
svinges  saa  langsomt,  at  den  ingen  hørbar  Lyd  giver, 
men  naar  den  strammes  tilstrækkeligt,  lyder  den,  og  man 
regner,  at  den  dybeste  Tone  fremkaldes  ved  14  å  16 
Svingninger  i  Secunden,  og  at  den  tiltager  i  Høide  ved 
Svingningernes  Antal  indtil  70000  i  Secunden,  hvilket 
er  den  høieste  Lyd,  der  kan  opfattes  af  det  menneske- 
lige Øre.  Det  er  dog  ikke  usandsynligt,  at  der  gives 
endnu  finere  Lyd  i  Naturen,  som  kunne  opfattes  af  Dyr 
med  en  skarpere  Hørelse  end  Menneskets.  Flagermu- 
sens Skrig  ansees  for  den  yderste  Grændse  af  Lyd,  vi 
kunne  fornemme.  Forresten  afhænger  Lydens  Styrke  af 
det  lydende  Legemes  StøiTelse,  dets  Afstand  og  det 
menneskelige  Øres  lidt  forskjellige  Bygning  foruden  af 
det  Legeme,  hvorigjennem  Lyden  forplantes. 

Lyden  har  samme  Egenskab  som  Lyset,  at  den 
udstraaler  og  udbreder  sig  i  Luften  til  alle  Sider, 
saa  at  Lydbølgerne  blive  svagere,  jo  mere  de  brede  sig, 
og  vi  kunne  tydeligt  tænke  os  Lydbølgerne  forholde  sig 
ligesom  de  Bolger  eller  Ringe,  der  fremkomme,  naar  f. 
Ex.  en  Steen  kastes  i  Vandet.  Ringene  eller  Kredsene 
blive  større  og  større  og  tillige  svagere,  indtil  de  til- 
sidst  aldeles  forsvinde.     Men  hvis  nu  Lydbølgerne  m<Tde 


o45 

Gjenstande,  hvorfra  de  kastes  tilbage,  eller  hvorved  den 
videre  Forplantelse  bliver  hastigere,  og  overhovedet  naar 
de  samle  sig,  da  bliver  Lyden  stærkere.  Endnu  ville 
vi  blot,  forinden  vi  gaae  over  til  Ørets  Beskrivelse,  til- 
føie,  at  naar  Lydbolger  fra  Luften  gaae  over  i  et  fly- 
dende Legeme,  da  tabe  de  i  Styrke,  men  naar  en  Blære 
er  udspændt  over  Vædsken,  da  finder  det  Modsatte  Sted. 
Dette  ville  vi  senere  see  blive  benyttet  i  Forklaringen 
af  H()relsen. 

Vi  skjelne  forst  det  ydre  Ore,  Ørelappen,  der 
beklædes  af  Huden  og  bestaaer  af  en  Brusk  med  mange 
Forhøininger  og  Fordybninger  og  enkelte  Muskler,  i 
det  Hele  dannende  en  Slags  Hulhed.  Hensigten  med 
denne  Form  er  øiensynlig  nærmest  den  at  opfange 
og  samle  Luftens  Lydbølger  for  at  fwre  dem  videre 
til  den  tragtformede  Kanal,  som  vi  kalde  Høregangen. 
Det  ydre  Øre  er  eiendommeligt  for  Pattedyrene,  og  jo 
større  det  er,  og  jo  stærkere  Muskler  det  har,  altsaa  jo 
bevægeligere  det  er,  desto  skarpere  er  Hørelsen.  Især 
er  dette  Tilfældet  hos  de  frygtsomme  Dyr,  Harer,  Ka- 
niner o.  a.,  hvis  Øre  er  meget  bevægeligt  og  altid  lige- 
som staaer  paa  Vagt  for  at  opfange  en  Lyd  fra  en  eller 
anden  Kant.  Naar  de  mærke  Uraad,  løbe  de  med  Ørene 
bøiede  tilbage  mod  deres  Forfølgere,  medens  derimod 
Rovdyrene  bøie  Ørene  fremad  mod  Gjenstanden  for  de- 
res Forfølgelse.  Mennesket  derimod  kan,  som  bekjendt, 
i  Reglen  ikke  bevæge  Øret,  deels  paa  Grund  af  Man- 
gel paa  Øvelse,  deels  maaskee  fordi  vi  som  Børn  have 
Ørene  tilbundne  med  Huer  og  Tørklæder.  Ikke  desto- 
mindre  have  vi  dog  stor  Nytte  af  Ørelappen;  naar  den 
er  borte,  svækkes  Hørelsen,  og  jo  mere  Øret  staaer  ud 
fra  Hovedet,  jo  mindre  fladt  det  er,    desto  skarpere  an- 


tager  man  Ht^relseii  at  være.  Uvilkaarligt  benytte  vi 
ogsaa  denne  Erfaring,  idet  vi  for  at  høre  grant  med 
Haanden  boie  Ørelappen  frem.  Forresten  er  det  ikke 
Ørelappens  eneste  Forretning  at  opfange  og  samle  Lyd- 
bølgerne; den  kan  selv  forplante  dem  til  det  indre  Ore, 
hvilket  vi  kunne  iagttage,  naar  vi  stikke  Fingeren  ind  i 
Høregangen.  Vi  kunne  da  ikke  høre  et  Lommeuhr, 
med  mindre  vi  bringe  det  i  umiddelbar  Berørelsc  med 
Ørelappen. 

Det  ydre  Øre  leder  ind  til  Høre  gangen.  Denne 
er  en  Kanal,  der  bestaaer  deels  af  Brusk  deels  af  Been,  og 
er  beklædt  med  en  Hinde,  der  afsondrer  Ørevox  og 
i  sin  yderste  Ende  er  besat  med  smaa,  fine  Haar 
for  at  forhindre  Støv,  Insekter  og  Sligt  fra  at  komme 
ind  i  Øret.  Kanalen  er  bøiet,  og  Hensigten  med  den 
er  at  optage,  f  o  r  p  1  a  n  t  e  og  forstærke  Lydbølgerne. 
Jo  bredere  og  længere  den  er,  desto  bedre  opfylder  den 
Hensigten.  Derfor  paa virkes  Smaabørn,  hos  hvem  Høre- 
gangen er  meget  kort,  kun  af  stærk  Larm.  Er  den 
forsnevret  eller  forstoppet,  opstaaer  Tunghørighed.  —  Øre- 
voxet  er  af  en  ikke  ringe  Betydning.  Er  der  for  meget 
deraf,  forstoppes  Kanalen,  og  mangler  det,  kastes  To- 
nerne altfor  stærkt  og  uordentligt  tilbage  fra  Høregan- 
gens YæggQ)  saa  at  Hørelsen  bliver  forvirret. 

Høregangen  leder  ind  til  Trommehulheden,  men  er 
aflukket  fra  den  ved  en  Hinde,  der  er  udspændt  over 
den  ligesom  Skindet  over  en  Tromme  og  kaldes  Trom- 
mehinden. Hensigten  med  denne  Hinde  er  deels  at 
bevare  de  smaa  Been  inde  i  Trommehulheden  for  alt 
det,  der  udenfra  kunde  trænge  ind,  deels  og  fornemlig 
at  sættes  i  Bevægelse  af  de  gjennem  Høregangen  ind- 
trængende Lydbølger    og    derved    bidrage    til   en    finere 


347 


Optagelse  af  Tonerne.  Trommehinden  kan  ved  Muskler 
strammes  og  slappes  for  at  forøge  eller  dæmpe  Tonen. 
Jo  strammere  den  er,  desto  skarpere  er  Hørelsen.  For- 
resten gjør  man  i  Almindelighed  for  meget  Væsen  af 
denne  Hinde,  som  om  den  var  et  aldeles  uundværligt 
Høreredskab,  ved  hvis  Læsion  Hørelsen  maatte  lide, 
medens .  den  i  Virkeligheden  kun  leder  Lyden  videre. 
Den  kan  ofte  mangle  eller  være  læderet,  uden  at  Hørel- 
sen lider  synderligt. 

Fig.  1. 


Figuren  fremstiller  et  lodret  Ojennemsnit  af  Fjeldbenet  og  det  i 
dette  hvilende  Høreredskab,  a)  ørebrusken,  b)  Øregangen,  c)  Trom- 
mehinden, d)  Trommehulen  (hvoraf  Hørebenene  ere  udtagne),  e)  Øre- 
trompeten, f)  Tindingbenet,  g)  Hørenerven,  h)  Sneglen,  i)  For- 
gaarden.     k)  Buerne. 

Trommehinden  adskilte  altsaa  Høregangen  fra  Tro m- 
mehulheden,  der  ogsaa  paa  Grund  af  den  over- 
spændte Hinde  kaldes  Paukeren.  Denne  Hulhed  inde- 
holder Luft,  der  mere  eller  mindre  sættes  i  Bevægelse, 
naar  Trommehinden  ved  Luften  udenfra  strammes  og 
slappes       Men    man   indseer  let,    at,     hvis  Trommehul- 


348 

heden  overalt  var  hikket,  da  kunde  den  indeholdte  Luft 
ikke  sættes  i  Bevægelse,  og  Lydbølgerne  altsaa  ikke 
forplante  sig  længer  indad.  Dette  har  Naturen  sorget 
for  ved  at  skaffe  den  indesluttede  Luft  en  Udvei,  idet 
der  fører  en  Kanal  fra  Troinmehulheden  til  den  øverste 
Deel  af  Svælget ,  der  kaldes  det  eustachiske  Rør 
eller  Høretrompeten,  fordi  det  ved  Svælget  udvider 
sig  som  en  Trompet.  Dette  Rør  spiller  den  samme  Rolle 
som  den  Ventil,  der  findes  anbragt  paa  en  Tromme  for 
at  lade  den  indesluttede  Luft  undslippe  og  for  at  ved- 
ligeholde Communicationen  med  den  ydre  Luft,  uden 
hvilket  Trommen  ikke  vedligeholder  sin  eiendommelige 
Tone.  Dette  Rør  tjener  endvidere  til  at  bane  Vei  og 
Udgang  for  den  Fugtighed,  der  kunde  ansamle  sig  i 
Øret. 

1  det  daglige  Liv  see  vi  ofte  Exempler  paa,  hvor 
nødvendigt  det  er,  at  Luften  i  Trommehulheden  har  en 
Udvei,  f.  Ex.  naar  Trommehinden  sættes  i  en  usædvan- 
lig stærk  Bevægelse,  hvorved  den  ellers  af  den  sammen- 
pressede Luft  kunde  sprænges.  Naar  vi  saaledes  staae 
i  Nærheden  af  Kanonskud,  aabne  vi  uvilkaarligt  Mun- 
den, for  at  Trommehinden  ikke  skal  lide  paa  den  om- 
talte Maade,  eller  vi  stikke  Fingeren  ind  i  Høregangen. 
Det  er  ogsaa  ret  mærkeligt,  at  naar  man  vil  gjøre  sig 
Umage  for  at  høre  ret  grant,  da  lukker  man  uvilkaar- 
ligt  Munden  op.  Dette  er  uden  Tvivl  deels  for  at  op- 
fange Noget  af  Lyden  gjennem  det  eustachiske  Rør, 
men  deels  ogsaa  for  at  gjøre  den  ydre  H(3regang  vi- 
dere. Man  vil  nemlig  bemærke ,  at  naar  man  stikker  Fin- 
geren i  Øret  og  dertil  lukker  Munden,  rykker  en  lille 
Fremstaaenhed  sig  bort,  hvorved  Kanalen  bliver  ud- 
videt.     Denne  Fremstaaenhed    er  en  Deel  af  Underkjæ- 


349 

bens  Been.  Ligeledes  holder  man  Aandedrættet  tilbage, 
naar  man  vil  h«re  opmærksomt,  for  at  der  ikke  under 
Indaandingen  skal  trænge  for  megen  Luft  op  til  Trom- 
mehulheden gjennem  det  eustachieke  Rtn*,  hvilket  vilde 
hindre  Luften  i  Hulheden  i  dens  Svingninger.  At  Ind- 
aandingen virkelig  paa  den  Maade  kan  forstyrre  Hiørel- 
sen,  seer  man  tydeligt  deraf,  at  naar  man  gaber,  altsaa 
indaander  meget  dybt,  hører  man  slet  ikke.  At  det  eu- 
stachiske  Kør  netop  udmunder  i  Svælget,  er  f pr  at 
bringe  middelvarm  Luft  ind  i  Øret.  Endelig  har  dette 
Rør  den  Nytte,  at  det  sandsynligviis  bidrager  til,  at  vi 
høre  vor  egen  Stemme  tydeligere. 

Men  Trommehulheden  indeholder  ikke  Luft  alene, 
den  er  ikke  alene  en  Resonnantsbund ;  men  der  fin- 
;des  desuden  i  den  en  mærkværdig  Række  af  smaa 
Been ,  i  Alt  fire ,  de  saakaldte  Hørebeen.  Det  før- 
ste i  Rækken  kaldes  Hammeren  og  er  ved  en  Forlæn- 
gelse, Skaftet,  heftet  lige  til  Midten  af  Trommehin- 
iden,  saa  at  denne  ikke  kan  sættes  i  Bevægelse,  uden  at 
^ig.  2.  Hammerskaftet  ogsaa  bevæges  og 
derved  tillige  den  anden  Ende  af 
Hammeren.  Men  denne  Enjie  er 
atter  forbunden  med  det  næste  Been, 

Hereb6uene  nvert  lor  sig. 

m)  Hammeren,     n)  Am-  Ambolten,     saa    at    Lydbølgerne 
bolten  og  Lindsebenet.  ^       ,      ,        •      .m     i  \ 

o)  stigbøUen.  Ogsaa  forplante  sig  til  denne.     Am- 

bolten ligner  en  Kindtand  og  staaer  igjen  ved  et  lille 
Been,  Lindsebenet,  der  er  det  mindste  i  hele  det 
menneskelige  Legeme,  i  Forbindelse  med  det  r^evde  og 
sidste  Been  i  hele  Rækken,  Stigbøilen,  saaledes  kal- 
det efter  dets  Form.  Forbindelsen  er  ved  Hovedet  af 
Stigbøilen,  medens  dennes  Fodstykke  hefter  sig  til  en 
oval  Aabning  paa  den  anden  Side   af  Tr9|}j^ehulheden8 


^"^ 


350 

Væg.  Denne  Aabning  kaldes  det  ovale  Vindue  eller 
Forgaardsvinduet  og  er  beklædt  med  en  Hinde 
Hig  Trommehinden.  Til  dette  Vindue  ledes  altsaa  Lyd- 
bølgerne ved  Hjelp  af  den  omtalte  Række  af  Hørebeen. 
Disse  smaa  Been  have  deres  egne  meget  smaa  Muskler, 
hvorved  tillige  Trommehinden  strammes. 

Hensigten  med  Hørebenene  er  altsaa  deels  at  lede 
Lyden,  deels  at  stramme  Trommehinden.  Man  kunde 
sporge,  om  disse  Beens  smaa  Muskler  ere  underkastede 
vor  Villie,  saa  at  vi  vilkaarlig  kunne  sætte  dem  i  Be- 
vægelse. Det  er  ikke  let  at  afgjøre,  men  saa  meget  er 
dog  vist,  at  naar  vi  ret  anspænde  vor  Opmærksomhed, 
da  føle  vi  ligesom  Noget  foregaae  inde  i  Øret,  der  vel 
kan  tilskrives  en  vilkaarlig  Muskelbevægelse.  Endnu  en 
anden  Aabning  findes  i  Trommehulheden,  det  runde 
Vindue  eller  Sne  glehus  vinduet,  der  ligesom  det 
ovale  leder  til  det  indre  Øre,  og  endnu  nogle  forskjellige 
Dele,  der  dog  ikke  direkte  have  Indflydelse  paa  Hørel- 
sen, foruden  Aabninger  ind  til  Cellerne  i  den  omgi- 
vende Beenmasse.  —  Ligesom  Trommehinden  underti- 
den uden  Skade  for  Hørelsen  kan  beskadiges ,  saaledes 
kunne  Hammer  og  Ambolt  mangle ;  men  naar  Stigbøilen 
er  borte,  da  er  Døvhed  en  uundgaaelig  Følge.  Det  er 
derfor  af  stor  Betydning,  at  Stigbøilen  netop  fæster  sig 
i  det  ovale  Vindue. 

Vi  have  nu  altsaa  seet,  hvorledes  Lydbølgerne 
bringes  saa  vidt,  og  hvorledes  de  forholde  sig,  men  der 
har  endnu  aldeles  ikke  været  Tale  om  Hørelse.  Det  er 
af  den  simple  Grund,  at  Lyden  endnu  ikke  er  naaet 
til  Bevidstheden,  eftersom  de  Nerver,  hvis  Bestemmelse 
er  at  bringe  den  til  Hjernen  eller  Bevidstheden,  endnu 
ikke  ere  trufne  af  Lydens  Svingninger,  endnu  intet  Ind- 


m 


351 

tryk  have  modtaget.  Vi  maae  da  gaae  videre  ind  til 
det  indre  Øre,  hvorhen  vi  kunne  komme  enten  gjennem 
det  ovale  eller  gyennem  det  runde  Vindue;  igjennem 
Vinduerne  maae  vi. 

Det  indre  Øre  kaldes  Labyrinthen  paa  Grund 
af  dets  besynderlige  Form  og  ligger  indesluttet  i  et  meget 
tæt  og  haardt  Been  med  Celler.  Dette  Been  kaldes 
paa  Grund  af  dets  Haardhed  og  Vægtfylde  „Fjeldbenet" 
og  er  en  fremskydende  Deel  af  Tindingbenet.  Laby- 
rinthen bestaaer  af  en  Forgaard,  der  er  den  vigtigste 
Deel,  tre  halcirkelformede  Kanaler,  Buegange  eller  buede 
Ror  og  det  saakaldte  Sneglehus.  Den  er  indvendig  over- 
trukken med  en  iiin  Hinde ,  hvori  Hørenerverne  udbrede 
sig,  nemlig  i  Forgaarden  og  en  Deel  af  Sneglehuset. 

I  Forgaarden  er  ikke,  som  man  tidligere  troede, 
Luft,  men  hele  Labyrinthen  er  fyldt  med  Vand,  Ørevan- 
det eller  Labyrinthvandet.  Dette  Vand  er  i  hoieste 
Grad  mærkeligt;  det  sættes  i  Bevægelse  ved  den  ovale 
Hindes  Bevægelse  fi'a  Stigbøilen,  og  naar  Lydbølgerne 
træffe  det  runde  Vindue.  Disse  næsten  utroligt  smaa 
Bølger  svare  til  Luftens  Svingninger,  drives  igjennem 
de  halvcirkelformede  Kanaler  og  komme  saaledes  til  at 
gjøre  Indtryk  paa  Hørenerven ,  hvis  utallige  Ender  lige- 
som bade  sig  i  dette  Vand.  Derved  bringes  Indtrykket 
til  Hjernen,  til  Bevidstheden,  og  nu  først  er  der  Tale 
om  Horelse.  Her  see  vi  altsaa  Vigtigheden  af  den 
Hinde,  der  tillukker  det  ovale  Vindue,  thi  hvis  den  ikke 
var,  vilde  Vandet  kunne  flyde  ud  og  Hørelsen  gaae 
tabt,  og  desuden  tjener  den  til,  at  Lydbølgerne  ikke  tabe 
i  Styrke,  hvilket  ellers  vilde  skee  ved  at  forplantes  til 
flydende  Vædsker ,  hvilket  vi  før  sagde  netop  forhindres, 
naar  en  elastisk  Hinde  er  spændt  over  Vædsken. 


352 

I  dette  Labyrinthvand  findes  atter  nogle  smaa, 
uendelig  fine,  kalkagtige  Krystaller,  det  saakaldte  Øre- 
støv eller  Ørekrystaller  (Otholiter,  Othokonier). 
Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  disse  maae  have  en  vigtig 
Betydning,  da  de  findes  hos  alle  Dyr.  Nogle  troe,  at 
de  ved  at  tilbagekaste  Lyden  forstærke  denne;  Andre, 
at  de  kastes  mod  Nerverne  og  derved  forøge  Lyden. 
Rimeligt  er  det,  at  de  modificere  de  smaa  Vandbolger, 
saa  at  Indtrykket  ikke  varer  længer  end  den  ydre  Lyd, 
og  det  er  ikke  umuligt,  at  de  ved  de  forskjellige  Lyd 
danne  eiendommelige  Figurer,  der  evig  afvexle,  ligesom 
Klangfigurer.  Man  faaer  imidlertid  et  klarere  Begreb 
om  deres  Betydning,  naar  man  veed,  at  Hørenervens 
utallige  Ender  træde  lige  hen  til  dem,  og  at  det  rime- 
ligviis  er  dem,  der  holde  Krystallerne  svævende  i  Væd- 
sken,  da  de  ellers  paa  Grund  af  Tyngden  maatte  synke 
tilbunds. 

Hørenerverne  udbrede  sig  i  en  utallig  Mængde,  og 
man  kan  antage,  at  1000  a  1200  Nervetraade  føre  di- 
rekte fra  Labjrrinthen  til  Hjernen.  De  liggo  udbredte 
omtrent  som  Strengene  paa  et  Klaveer  og  kunne  ©»kelt- 
viis  berøres  af  Labyrinthvandets  Bølger ,  ligesom  naar 
Tangenterne  slaaes  an  paa  Klaveret.  Da  nu  hver  for  sig 
kan  føre  en  enkelt  Lyd  til  Bevidstheden,  og  da  de  i 
utallige  Combinationer  kunne  virke  i  Fællesskab,  indseer 
man  let,  hvor  tusindfoldig  Forskjel  der  maa  blive  i  To- 
nemes  Høide,  Dybde,  Styrke,  Klang,  Harmoni  o.  s.  v. 
Til  Forskjelligheden  hos  de  enkelte  Individer  bidrager 
naturligviis  Ørets  nok  saa  lidt  forskjellige  Bygning,  der 
maa  have  samme  Indflydelse  som  Sangbundens  forskjel- 
lige Bygning  paa  et  musikalsk  Instrument. 

Foruden  Forgaarden  bestod  Labyrinthen  af  de   tre 


353 

halvcirkelformede  Beenkanaler  eller  Buegange, 
der  ere  ^V  brede,  staae  ud  fra  Labyrinthen  og  aabne 
sig  i  Forgaarden  saaledes,  at  tvende  af  Aabningeme 
forene  sig,  saa  at  der  kun  bliver  5  i  Alt.  Hvad 
Hensigten  er  med  dem,  er  man  ikke  ganske  enig 
om.  De  have  nemlig  ingen  Nerver,  saa  at  de  alt- 
saa  ikke  kunne  opfatte  Lyden,  og  man  har  derfor 
deels  troet,  at  de  betingede  Opfattelsen  af  Harmonien, 
deels  at  de  paa  Grund  af  deres  forskjellige  Stilling  ud 
fra  Forgaarden  tjente  til  at  bestemme  Retningen  af  Ly- 
den. Det  kunde  maaskee  ogsaa  være,  at  de  optage  La- 
byrinthvandets  Bolger  med  deres  ene  Ende  og  fore  dem 
ud  igjen  af  den  anden  for  derved  at  standse  Bølgebe- 
vægelsen ved  denne  modsatte  Strømning,  da  ellers  maa- 
skee den  enkelte  Tone  vilde  vibrere  altfor  længe.  Sand- 
synligst bliver  det  dog,  at  de  forplante  de  Lyd  til  La- 
byrinthens  Forgaard,  der  optages  umiddelbart  gjennem 
Benet,  f.  Ex.  naar  man  holder  et  Uhr  bag  Øret  og  til- 
stopper Høregangen. 

Den  tredie  Deel,  hvoraf  Labyrinthen  bestaaer,  er 
Sneglehuset.  Det  bestaaer  af  en  Spiralgang,  der  ved 
en  meget  fin  Beenplade  er  deelt  i  tvende  Kanaler,  hvoraf 
den  ene  aabner  sig  i  Forgaarden,  den  anden  ved  det 
omtalte  runde  Vindue  ind  i  Trommehulheden.  I  Top- 
pen af  Sneglehuset  ender  Spiralgangen  i  en  Knop,  hvori 
begge  de  adskilte  Kanaler  forene  sig.  Sneglehuset  har 
Nerver  og  maa  derfor  spille  en  mere  direkte  Bolle  ved 
Hørelsen  end  de  halvcirkelformede  Kanaler,  men  dets 
specielle  Nytte  veed  man  ikke.  At  det  skulde  tjene 
til  at  adskille  Tonernes  Høide  og  betinge  det  mu- 
sikalske Gehør,  er  kun  en  ubeviislig  Hypothese.  Sand- 
synligviis    bidrager    det   ligesom   de    sidst  omtalte  Buer 

23 


354  ^ 

til  at  optage  de  Lyd,    der   tilføres  Øret   paa  anden  Vei 
end  gjennem  Høregangen  og  Trommehulheden. 

—  Vi  ere  saaledes  færdige  med  at  beskrive  Øret, 
forsaavidt  vi  deraf  kunne  forstaae  Horeisens  Mechanik  i 
de  væsenligste  Punkter,  men  der  er  endnu  Adskilligt, 
der  kunde  interessere.  Det  er  saaledes  en  bekjendt  Sag, 
at  naar  man  hænger  en  Ske  i  Traade,  der  holdes 
mellem  Tænderne,  og  slaaer  imod  Skeen,  da  hører  man 
ligesom  en  stærk  Klokkeklang,  om  man  end  har  tilstoppet 
Ørene  aldeles.  Heraf  sees,  at  Lyden  kan  forplantes,  og 
det  endogsaa  med  mere  Styrke,  til  Horenerverne  ad  anden 
Vei  end  gjennem  Høregangen.  Dette  forklares  ved  Ly- 
dens lettere  Forplantelse  gjennem  faste  Dele,  og  det  er 
netop  derfor  at  Tunghørige  oftest,  naar  de  tale  med  os, 
gribe  os  om  Armen  eller  lægge  Haanden  paa  vor  Skul- 
il3§Frnt>fP^  lægge  ligeledes  Haanden  paa  det  musikalske 
Instrument  for  at  høre  bedre,  og  endog  fuldkommen 
Døve  paastaae,  at  de  høre  et  Klaveers  Toner,  naar  de 
paa  denne  Maade  sætte  sig  i  Forbindelse  med  det.  Men 
det  er  dog  snarere  kun  en  Følelse  eller  Fornemmelse 
af  Svingningerne  end  virkelig  Hørelse,  og  paa  saadanne 
Fornemmelser  ere  de  Døve  meget  opmærksomme.  Døve 
Personer  vende  sig  f.  Ex.  altid  om,  naar  man  stamper  i 
Jorden  bagved  dem,  og  det  er  derfor  et  godt  Middel  til 
at  opdage,  om  Nogen  er  forstilt  døv,  da  han  i  Keglen 
ikke  vender  sig  om,  i  den  Tro  at  det  vilde  røbe  ham, 
og  mener  at  have  gjort  sine  Ting  saare  godt.  Hvis 
Døvheden  imidlertid  har  sin  Grund  i  Lamhed  af  Høre- 
nerverne og  ikke  i  Forstoppelse  eller  Sygdomme  i  Høre-*^ 
redskaberne,  da  vil  ingen  Lyd  paa  nogensomhelst  Vei 
kunne  forplantes  til  Bevidstheden. 


355 

Vi  omtalte  før,  at  det  var  Nerverne,  der  forplantede 
Indtrykket  af  Lydbølgerne  til  Hjernen  og  Bevidstheden, 
men  der  behøves  ikke  altid  Lydbølger  for  at  frembringe 
Lyd  eller  Toner.  Det  gaaer  i  denne  Henseende  med 
Øret  som  med  Øiet,  Man  kan  ved  at  trykke  Øiet  med 
Fingeren  fremkalde  forskjellige  lysende  Farver,  Ildgni- 
ster, Ildkugler  o.  s.  v.,  de  saakaldte  subjektive  Fornem- 
melser. Det  Samme  er  Tilfældet  med  Øret,  men  da 
dette  ligger  indesluttet  i  en  Beenmasse,  kan  man  ikke 
saaledes  fremkalde  vilkaarlige  Lyd,  men  noget  Lignende 
bliver  det  dog,  naar  man  f.  Ex.  har  Syngen  for  Ørene, 
i  hvilket  Tilfælde  Nerven  maaskee  lider  ved  Tryk  af 
Blodet,  og  endvidere  de  Tilfælde,  som  de  Fleste  vist 
ofte  have  bemærket,  naar  man  f.  Ex.  længe  har  kjørt 
paa  en  Vogn,  der  støder,  og  da  længe  efter  horer 
Vognens  Rumlen,  eller  naar  man  har  hørt  en  iøre- 
faldende Musik  og  længe  efter  synes  at  høre  Melo- 
dien. Det  er,  som  om  Nerven  beholdt  og  fastholdt  det 
eengang  modtagne  Indtryk.  Noget  Andet  er  derimod 
Phantasiens  Indflydelse,  naar  Sindssvage  troe  at  høre 
Lyd,  der  slet  ikke  existere,  fremmede  Stemmer,  Djeve- 
lens  Røst  o.  s.  v.;  men  man  behøver  da  forresten  ikke 
at  være  sindssvag  for  at  høre  en  Lyd,  der  ikke  er. 

Der  er  vist  næppe  nogen  Sands,  hvor  Enhvers 
Individualitet  spiller  en  saa  stor  Rolle  som  i  Hø- 
relsen, og  medens  en  Tone  er  behagelig  for  don  Ene, 
er  den  ubehagelig  for  en  Anden,  der  maaskee  be- 
svimer ved  den.  Det  kommer  meget  an  paa  Vanen, 
men  ogsaa  ofte  paa  Individets  Kulturtrin.  Det  dannede 
Menneske  veed  saaledes  meget  godt  at  skjelne  mellem 
Dissoiiantser  og  Harmonier  og  anseer  altid  de  første  for 
ubehagelige.     Derimod  glæde  de  vilde  Nationer  sig  og 

SS" 


356 

JoBfe' ved  Dissonantser,  stoiende  og  skrigende  Musik, 
ligesom  ogsaa  de  grelleste  Farver  have  storst  Tillokkelse 
for  dem. '  Nordamerikaneren  henrykkes  ved  Trommer 
og  Piber,  Skotten  ved  Sækkepiben,  medens  man  har 
Exempler  paa,  at  Andre  faae  Ondt  og  Kramper  efter  den 
Musik.  Individualiteten  udtaler  sig  ogsaa  deri,  at 
Nogle  ikke  kunne  taale  Strygeinstrumenter,  Andre  lige 
saa  lidt  blæsende  Instrumenter. 

Hvad  Hørelsens  Skarphed  angaaer,  da  kan  den,  som 
enhver  anden  Sands,  udvikles  i  en  næsten  utrolig  Grad. 
Vi  ville  ikke  tale  om  det  musikalske  Ore,  der  maa  an- 
sees  for  at  være  medfødt,  men  man  kan  vænne  sig  til 
at  høre  i  en  stor  Afstand  og  til  at  adskille  de  enkelte 
Toner.  Dette  kommer  især  an  paa  Opmærksomhed ;  naar 
denne  anstrænges,  er  det  muligt  i  en  stor  Larm  af  flere 
Stemmer  eller  i  et  Chor  at  adskille  en  enkelt,  maaskee 
svag  Stemme,  og  saaledes  ved  mange  Leiligheder. 

Vanskeligt  bliver  det  derimod  af  Lyden  at  bestemme 
Afstanden  og  Retningen,  hvorfra  Lyden  kommer.  Børn 
ere  slet  ikke  istand  dertil,  og  selv  Voxne  vide  sjeldent 
med  Bestemthed  at  angive,  om  en  Lyd  kommer 
ovenfra  eller  nedenfra,  forfra  eller  bagfra,  naar  de  lukke 
Øinene.  Det  kommer  i  disse  Tilfælde  meget  an  paa 
Omgivelserne,  især  hvis  Lyden  kastes  tilbage,  f.  Kx.  i 
Skove,  og  det  er  ofte  umuligt,  naar  vi  sidde  i  et  Værelse, 
at  angive,  om  f.  Ex.  en  Vogn  kommer  fra  den  ene  eller 
den  anden  Side.  Hvad  Afstanden  angaaer,  da  maa 
Øvelse  og  Erfaring  veilede  os,  men  der  er  i  denne  Hen- 
seende ogsaa  Meget,  der  kan  vildlede  os,  som  Luftens 
Tæthed,  lleflexer,  Resonnantser  o.  s.  v. 

Endnu  ville  vi  kun  besvare  det  Spørgsmaal,  hvor- 
for VI  have  to  Øren,    og  hvorfor  vi   da  ikke  høre  dob- 


a&7 

hersker  mellem  Organenie  indbyrdes,  saa  at  det  ene 
ligesom  hjælper  paa  det  andet,  og  det  ene  ikke  let  lider, 
uden  at  det  andet  ogsaa  lider.  Ved  Synet  er  det  ene 
Øie  ligesom  det  andets  Assistent,  og  vi  antage,  at  man 
i  Grunden  kun  seer  med  det  ene  Øie,  hyppigst  med  det 
høire,  men  at  det  andet  bidrager  til  at  bestemme  Gjen- 
standenes  Afstand  og  deres  Forhold  til  Omgivelserne, 
eller  med  andre  Ord  lader  os  see  mere  perspectivisk. 
Naar  man  derfor  seer  vist  paa  en  eller  anden 
Gjenstand,  troe  vi,  at  man  bringer  det  ene  Øies  Axe  i 
hin  Retning  og  underordner  det  andet,  saa  at  man 
med  dette  bedømmer,  om  vi  saa  maae  sige,  Perspectivet. 
For  at  bevise  denne  Paastand  ville  vi  anfore  en  Kjends- 
gjerning,  som  ogsaa  Professor  Eschricht  anfører  i  „Det 
menneskelige  Øie".  Han  anfører  den  rigtignok  som  Be- 
viis  for  næsten  det  Modsatte  af  det,  vi  ville  bevise,  meri 
vi  troe  dog  at  kunne  tage  det  til  Indtægt  for  vor  Mening. 
Naar  man  nemlig  seer  paa  et  bestemt  Punkt  og  vil 
dække  dette  med  en  Finger,  da  er  dette  os  ikke  muligt, 
og  Fingeren  seer  man  ligesom  i  en  Taage.  Naar  man 
nu  lukker  venstre  Øie,  dækker  Fingeren  Punktet,  og 
lukker  man  hoire  Øie,  see  vi  Punktet,  og  Fingeren  er 
rykket  tilside.  (Det  er  oftest  Tilfældet,  at  hoire  Øie  seer 
paa  Punktet,  men  undertiden  har  Experimentet  det  mod- 
satte Udfald).  Dette  synes  os  netop  at  vise,  at  Punktet 
egentlig  laa  i  det  hoire  Øies  Axe,  og  at  det  venstre  Øie 
saae  det  ligesom  fra  Siden,  og  med  lidt  Øvelse  kunne  vi 
desuden  vilkaarligt  snart  bringe  Punktet  i  den  hoire, 
snart  i  den  venstre  Øieaxe.  Vel  see  begge  Øinene  Gjen- 
standen,  men,  forekommer  det  os,  paa  en  forskjellig  Maade, 
og  det  er  kun  det  ene  Øie,  der  opfatter  den. 

Noget  Lignende  troe  vi  foregaaer  med  Hørelsen.    Det 


358 

ene  Øre  tjener  til  at  fuldstændiggjøre  Indtrykket  gjennem 
det  andet.  Enhver  Lyd  forplanter  sig  vel  gjennem  jbegge 
Ørene,  men  kun  det  ene  opfatter  den  med  Opmærksomhed, 
og  det  er  aldeles  vist,  at  man  kan  henlede  Opmærksom- 
heden efter  Vilkaar  til  det  ene  eller  det  andet  Øre.  I  en 
Selskabssal  er  det  sa åledes  ikke  vanskeligt  snart  at  hore 
fra  venBtre,  snart  fra  høire  Side,  og  naar  vi  gjøre  det, 
føle  vi  virkelig  en  forandret  Fornemmelse  i 
Øret  som  Følge  af  denne  Forandring.  Naar  vi  holde 
et  Uhr  for  hvert  Øre,  da  høre  vi  vel  begge  Uhrene,  men 
vi  mærke  ogsaa  let,  at  snart  det  ene,  snart  det  andet 
Uhr  høres  tydeligst,  eftersom  vi  henvende  Opmærksom- 
heden til  den  ene  eller  den  anden  Side. 

Men  hvorfor  høre  vi  da  ikke  Lyden  dob- 
belt? —  -Dette  er  ligesaa  vanskeligt  at  forklare,  som 
hvorfor  vi  ikke  see  Gjenstandene  dobbelt,  og  vi  maae 
lade  os  nøie  med  den  Forklaring,  at  det  er  den  samme 
Gjenstand,  der  opfattes  under  lige  Forhold,  og  at  vi  ere 
øvede  i  og  vante  til  at  agte  paa  A årsagen  og  ikke  paa 
Virkningen.  At  forresten  det  ene  Øre  uden  stor  Skade 
for  Hørelsen  kan  undværes,  er  vist,  og  man  har  talrige 
Exempler  paa  Folk,  der  ikke  havde  Anelse  om,  at  de 
vare  døve  paa  det  ene  Øre,  førend  de  ved  et  Tilfælde 
erfarede  det. 

—  Saavidt  om  Hørelsen.  Den  større  eller  mindre 
Mangel  ved  Hørelsen,  Tunghørighed  og  Døvhed,  vil  En- 
hver let  kunne  forklare  Aarsagen  til,  naar  han  har  for- 
staaet  det  Foregaaende,  det  vil  sige  den  Aarsag,  der 
ligger  i  Ørets  mangelfulde  Cohstruction.  Vi  have 
nemlig  seet ,  hvorledes  Aarsager  til  Tunghørighed 
kunne  ligge  i  Forstoppelse  af  H(»regangen  ved  Ørevox: 
det  Samme  kan  skee  ved  Betændelse   og   ved  fremmede 


359 

Legemer  i  Høregangen,  og  de  samme  Betingelser  frem- 
bringe Tunghørighed,  naar  de  findes  i  det  eustachiske 
Ror.  Naar  disse  Aarsager  hæves,  vil  i  Regelen  Tung- 
hørigheden ogsaa  hæves.  Vi  saae  endvidere,  at  Trom- 
mehinden vel  kan  være  læderet  uden  Følger  for  Hørel- 
sen, men  det  er  dog  ikke  altid  Tilfældet;  vi  saae,  at  nogle 
af  Orebenene  kunne  mangle,  men  at  kun  Mangden  af 
Stigboilen  betingede  absolut  Døvhed.  I  Trommehulheden 
kunne  opstaae  Betændelser,  men  under  heldige  Omstæn- 
digheder ere  disse  ikke  uhelbredelige;  men  naar  vi  gaae 
længere  ind  i  Høreorganet,  da  træffe  vi  der  Dele,  der 
ikke  taale  nogen  sygelig  Affection,  hvad  enten  det  er 
Betændelser,  Beenedder,  der  baner  sig  Vei  gjennem 
Fjeldbcnet  fra  udvendige  Bylder,  eller,  hvilket  er  det 
ugunstigste  Tilfælde,  naar  Hørenerven  er  lammet.  Der- 
ved er  Forbindelsen  mellem  de  ydre  Indtryk  og  Bevidst- 
heden aldeles  ophævet,  og  Døvheden  er  complet.  Om 
Nerven  igjen  kan  paavirkes,  afhænger  af  Omstændig- 
hederne. Det  samme  er  Tilfældet,  naar  Labyrinthvandet 
mangler. —  Ved  den  medfødte  Døvhed  er  der  en  Formfeil 
i  Orets  indre  Organer,  og  Døvstumhed  er  Følgen. 

For  at  bøde  {)aa  Tunghørigheden,  især  naar  den  er 
en  Følge  af  Svækkelse  i  Hørenerven,  bruger  man  som 
bekjendt  de  saakaldte  Hørerør.  De  ere  alle  saaledes 
construerede,  at  en  smal  Ende  anbringes  for  Høregangen 
og  en  bredere  Ende  imod  den  Talende,  og  Hensigten 
med  denne  Form  er  at  samle  og  forstærke  Lydbølgerne 
og  at  lede  dem  ind  i  Oret.  Enten  ere  de  forfærdigede 
af  Metaller,  Guld,  Sølv,  Kobber,  Messing,  eller  af  Trse, 
Conchylier  o.  d. ;  enten  smaa  eller  store,  men  som  oftest 
forvirre  de  Lyden  og  ere  upraktiske.  Vel  har  man  paa 
mangfoldig  Maade  modificeret  dem,  men  uden  stort  Held. 


Om  Naturkræfternes  jjjensidige  Forhold. 

(Efter    Helmholtz:    ,,Ucber  die  Wechselwirkung  der  Naturkrilfte".) 
(Ved  Julius  Thomsen.) 


II. 

•t  aa  sin  Vandring  omkring  Solen  moder  Jorden  mangt 
et  Sendebud,  der  kommer  fra  det  store  Verdensrum  og 
kan  meddele  Underretning  om  andre  Kloders  Be&kaifen- 
hed;  alle  udtale  de  sig  om  den  store  Eenhed,  der  maa 
gjelde  med  Hensyn  til  Bestanddelene  af  vort  Planet- 
systems Kloder;  thi  iblandt  de  mangfoldige  Meteorstene, 
der  i  Tidernes  Lob  ere  faldne  til  Jorden  og  have  været 
underkastede  Chemikernes  omhyggeligste  Undersøgelser, 
har  man  ikke  fundet  en  eneste,  hvis  Bestanddele  afvige 
fra  dem,  som  danne  vor  egen  Klode;  der  er  saaledes 
Sandsynlighed  for,  at  ogsaa  alle  andre  Kloder  ligesom 
Meteorstenene,  der  ere  vort  Planetsystems  Atomer,  i  deres 
Sammensætning  ikke  afvige  fra  Jordens.  Men  imedens 
de  Iagttagelser,  paa  hvilke  vi  st«tte  vor  Anskuelse  om 
Materiens  Eenhed  i  Verdensrummet,  ikke  ere  fuldstæn- 
digt afgjørende,  vide  vi  paa  den  anden  Side  med  fuld- 
kommen Sikkerhed,  at  Kræfterne,  der  virke  paa  vor 
Jord,  ere  fælles  for  hele  Naturen;  Tyngden,  som  drager 
den  faldende  Steen  til  Jorden,  er  den  samme  Kraft,  som 
leder  Maanen  i  dens  Bane  om  Jorden,  og  denne  tillige 
med  alle  andre  Planeter  paa  deres  Vandring  omkring 
Solen ;  men  vore  Kundskaber  i  denne  Retning  gaae  langt 


361 

ud  over  Planetsystemets  Grændser;  thi  vi  gjenkjende 
den  samme  Krafts  Virkninger  i  det  uendeligt  Fjerne,  i 
Dobbeltstjernernes  Bevægelser. 

Da  Kræfterne  ere  fælles  for  det  hele  Verdensrum, 
maae  ogsaa  de  Love,  efter  hvilke  de  virke  paa  Jorden, 
være  almeengyldige;  det  samme  gjensidige  Afhængigheds- 
forhold, hvis  Grundtræk  vi  i  det  Foregaaende  have  ud- 
ledt, maa  ogsaa  gjelde  for  deres  Virkninger  i  Verdens- 
rummet, og  med  denne  Anskuelse  for  Øie  ville  vi  nu 
gaae  over  til  at  betragte  Kræfternes  gjensidige  Forhold 
i  Naturen. 

En  omhyggelig  Betragtning  af  samtlige  i  vort  Pla- 
netsystem fremtrædende  Forhold  bragte  Laplace  paa  den 
Tanke,  at  Solen  og  vort  Planetsystems  samtlige  Kloder 
fra  Begyndelsen  af  have  været  Dele  af  en  uendelig  stor 
Taagemasse,  der  med  en  jevn  omdreiende  Bevægelse 
strakte  sig  langt  ud  over  de  yderste  Grændser  af  det 
Rum,  som  vort  nuværende  Planetsystem  indtager.  Uen- 
delig ringe  har  Tætheden  af  Materien  været,  der  i  denne 
jfjerntliggende  Tid  opfyldte  Verdensrummet,  i  hvilket 
Kloderne  nu  kun  findes  i  Millioner  Miles  Afstand 
fra  hverandre.  Det  lader  sig  beregne,  at  Materien  i 
denne  yderst  fordelte  Tilstand  har  havt  en  saa  ringe 
Tæthed,  at  mange  Millioner  Cubikmile  kun  vilde  have 
veiet  eet  Gran.  Endnu  i  den  nuværende  Tid  seer  man 
mange  saadanne  Taagemasser  i  vort  Planetsystem,  saa- 
som  Kometerne  og  de,  fia  hvilke  Zodiakallyset  og  Kronen, 
der  viser  sig  om  Solen  ved  totale  Formørkelser,  hid- 
røre; maaskee  ogsaa  de  Taagepletter  paa  Stjernehimlen, 
som  selv  det  stærkeste  Teleskop  ikke  formaaer  at  opløse 
i  enkelte  Stjerner,  hidrøre  fra  en  lignende  Tilstand  af 
Materien. 


362 

Den  almindelige  Tiltrækning,  som  enhver  Deel  af 
Materien  udøver,  maatte  føre  de  enkelte  Dele  nærmere 
til  hinanden,  saa  at  den  store  Taagemasse  efterhaanden 
blev  mindre  i  Omfang,  hvilket  ifølge  Mechanikens  Love 
maatte  bevirke  on  forøget  Omdreiningshastighed  for  den 
hele  samlede  Masse.  Ved  den  midtpunktflyende  Krafts 
Virkning,  der  altid  fremtræder  stærkest  under  det  om- 
dreiende  Legemes  Æquator,  kunde  fra  Tid  til  anden 
enkelte  Dele  af  den  store  Taagemasse  løsrive  sig  og 
dernæst  fortsætte  deres  Løb  omkring  denne;  de  kunde 
da  enten  samle  sig  til  enkelte"  Planeter  eller  ligesom 
Hovedmassen  udvikles  yderligere  til  Kloder  med  Maaner 
og  Ringe,  imedens  denne,  der  bestandig  blev  mindre 
og  mindre,  tilsidst  fortættede  sig  til  en  Sol  for  det  hele 
Planetsystem. 

Det  ligger  i  Sagens  Natur,  at  ikke  alene  den  hele 
Masse,  hvoraf  Solen  og  alle  Planeterne  bestaae,  fra 
Dannelsens  første  Øieblik  maa  have  været  tilstede  i  den 
udstrakte  Taagemasse,  af  hvilken  de  efterhaanden  ere  for- 
tættede ;  men  ifølge  de  Love,  vi  i  det  Foregaaende  have 
lært  at  kjende,  maa  ogsaa  Materien  tillige  i  en  eller  an- 
den Form  have  indeholdt  det  hele  Forraad  af  Kræfter, 
som  nu  ere  virksomme  i  vort  Planetsystem.  Den  almin- 
delige Tiltrækning  iraellem  Materiens  enkelte  Dele,  ved 
hvilken  Klodens  Fortætning  efterhaanden  blev  bevirket, 
dannede  Kraftens  almindelige  Ophav.  Det  er  den  samme 
Kraft,  der  endnu  som  Tyngde  virker  paa  Jorden  og 
drager  ethvert  Legeme  ned  mod  denne,  ligesom  den  i 
det  store  Verdensrum  søger  at  nærme  de  forskjellige 
Kloder  til  hinanden. 

Det  lader  sig  ikke  afgjøre,  om  der  fra  Begyndelsen 
af  endnu  have  været  andre  Kræfter  end  den  almindelige 


363 

Tiltrækning  tilstede;  men  i  ethvert  Tilfælde  svarer  dennes 
oprindelige  Storrelse  til  et  langt  større  Bolob  afArbeids- 
mængde,  end  der  nu  er  tilstede  i  vort  hele  Planetsystem, 
saa  at  der  alene  af  denne  Grund  synes  at  være  ringe 
Anledning  til  at  antage  andre  Kræfters  Tilstedeværelse  i 
Verdens  Urtilstand;  de  -kunne  ligefrem  opstaae  ved 
Fortætninger  af  den  store  Taagemasse,  og  det  lader  sig 
beregne,  hvor  stor  en  Mængde  af  den  Kraft,  der  oprin- 
deligt som  almindelig  Tiltrækning  var  tilstede  i  den 
uendeligt  fiintdelte  Taagemasse,  endnu  som  saadan  er 
virksom  i  vort  Planetsystem,  og  hvor  meget  der  har 
antaget  andre  Virkningsformer.  Resultatet  af  denne  Be- 
regning giver,  at  kun  ^/454  af  den  oprindeligt  tilstede- 
værende mechaniske  Kraft  endnu  som  saadan  er  virksom 
i  vort  Planetsystem.  Tænker  man  sig  den  hele  store 
Rest  forandret  til  Varme,  da  vilde  denne  være  tilstræk- 
kelig til  at  opvarme  en  Vandmasse,  hvis  Vægt  var  liig 
Solens  og  alle  Planeters,  til  den  uhyre  Varmegrad  af 
28  Millioner  Grader!  Den  hoieste  Varme,  som  vi  nu- 
tildags  kjende,  er  et  par  Tusind  Grader,  altsaa  en  for- 
svindende Stc^rrelse  i  Sammenligning  med  den  nysvævnte. 
Dersom  Planetsystemets  samtlige  Kloder  bestode  af  reent 
Kul,  vilde  de  ved  deres  Forbrænding  ikke  frembringe 
mere  end  ^/s5oo  af  denne  Varmemængde. 

Det  ligger  imidlertid  i  Sagens  Natur,  at  den  store 
Varmemængde,  som  efterhaanden  blev  frigjort  ved  Taage- 
massens  Fortætninjr,  væsentlio^  maatte  bidraoe  til  at  for- 
mindske  Hurtigheden,  med  hvilken  Fortætningen  fore- 
gik, og  at  den  største  Deel  af  denne  Varme  efterhaanden 
maatte  udstraale  til  Verdensrummet,  forinden  Kloder  af 
Solens  og  Planeternes  Tæthed  kunde  danne  sig,  og  at 
endvidere   disse  Kloder  fra   Begyndelsen   af  maae   have 


364 

været  i  en  glødende  og  smeltet  Tilstand,  hvilket  for  vor 
egen  Klodes  Vedkommende  er  beviist  ved  de  geologiske 
Iagttagelser,  og  med  Hensyn  til  de  andre  Kloder  kan 
sluttes  af  deres  Afvigelse  fra  Kugleformen,  som  tyder 
hen  paa,  at  de  oprindeligen  have  været  i  en  flydende 
Tilstand.  Den  store  Varmemængde,  som  efterhaanden  er 
udstraalet  fra  vort  Planetsystem,  er  gaaet  tabt  for  dette, 
men  ikke  for  det  hele  Verdensalt.  Ligesom  den  Varme, 
der  endnu  daglig  udstrømmer  fra  alle  Kloder,  er  den 
vandret  ud  i  det  uendelige  Rum;  vi  vide  ikke,  om  det 
Stof,  der  udfylder  Verdensrummet  og  uden  hvilket  vi 
ikke  kunne  tænke  os  Varmens  og  Lysstraalernes  For- 
plantning, nogetsteds  skulde  have  en  Grændse,  fra  hvilken 
disse  Straaler  da  maatte  vende  tilbage,  eller  om  de  for 
evigt  i  lige  Retning  ville  fortsætte  deres  Flugt  ud  i  det 
uendelige  Rum. 

Det  Forraad  af  mechanisk  Kraft,  der  endnu  er  til- 
stede i  vort  Planetsystem,  svarer  ikkedestomindre  til 
meget  betydelige  Varmemængder.  Hvis  det  forresten 
umulige  Tilfælde  indtraadte,  at  Jorden  ved  et  Stød  plud- 
seligt blev  standset  paa  sin  Vandring  om  Solen,  saa 
vilde  der  ved  dette  Stod  udvikles  en  lige  saa  stor  Var- 
memængde, som  den,  der  kunde  opstaae  ved  Forbræn- 
ding af  en  Kulmasse,  der  var  14  Gange  saa  stor  som 
Jorden;  Jorden  vilde  blive  ophedet  til  112,000  Grader, 
selv. om  dens  Varmefylde  var  liig  Vandets.  Men  ecngang 
standset  i  sit  Løb  om  Solen,  maatte  Jorden  falde  ind  i 
denne,  og  et  saadant  Sammenstød  vilde  frembringe  en 
400  Gange  saa  stor  Varmemængde,  som  det  første. 

Fra  Tid  til  anden  iagttages  lignende  Forhold  efter 
en  ganske  ringe  Maalestok.  Stjerneskud,  Ildkugler  og 
Meteorstene    bevæge    sig    ligesom    Jorden    frit    i    deres 


366 

Baner  om  Solen,  indtil  de  komme  i  Jordens  snevre  Til- 
trækningskreds og  falde  ind  imod  denne.  Ved  Gnidning 
imod  Luften  blive  de  glodende  og  synlige  for  os.  Alle- 
rede en  Hastighed  af  3000  Fod  i  Secundet  vilde,  naar 
Varmemængden  meddelte  sig  til  det  bevægede  Legeme, 
være  tilstrækkelig  til  at  opvarme  dette  til  1000  Grader, 
hvorved  dette  altsaa  vilde  blive  fuldstændigt  glidende. 
Hastigheden  er  imidlertid  som  oftest  4  til  6  Mile  i  Se- 
kundet, altsaa  30  til  50  Gange  saa  stor,  og  der  er  alt- 
saa en  tilstrækkelig  stor  Varmekilde  tilstede  til  ogsaa  at 
kunne  bringe  Luften  til  at  gløde  i  det  bevægede  Legemes 
Omgivelse,  hvilket  bevirker,  at  de  store  Ildkugler  stedse 
efterlade  en  nogen  Tid  lysende  Stribe  paa  Himlen.  I 
den  korte  Tid,  Meteoret  behøver  til  at  gjennemlobe  At- 
mosphæren,  bliver  kun  Overfladen  glødende,  og  derfor 
afkjøles  det  ogsaa  meget  hurtigt  under  den  Varmegrad, 
ved  hvilken  det  lyser. 

Jordkloden  bærer  endnu  de  tydeligste  Spor  af  dens 
oprindelige  smeltede  Tilstand;  Graniten,  som  danner 
Grundlaget  for  Jordoverfladen,  kan  ifølge  sit  hele  Væsen 
kun  være  opstaaet  af  en  smeltet  Masse;  Iagttagelser, 
hentede  fra  Bjergværkerne  og  de  artesiske  Bronde,  vise, 
at  Jordoverfladens  Varme  stiger,  efterliaanden  som  man 
kommer  dybere  ned,  og  dersom  Varmetilvæxten  var 
regelmæssig,  maatte  ifølge  Iagttagelserne  over  Tilvæxten 
i  bekjendte  Dybder  Jordens  Varmegrad  i  en  10  Miles 
Dybde  allerede  være  saa  stor,  at  samtlige  bekjendte 
Stecnarter  der  vilde  være  i  fuldstændigt  smeltet  Tilstand. 
Overfladen  er  i  Tidernes  Løb  afkjølet,  men  i  det  Indre 
findes  endnu  en  smeltet  Kjerne,  for  hvis  Tilstedeværelse 
Vulkanerne  give  os  et  klart  Beviis.  Ikkedestomindre  er 
den   Indflydelse,    som  Jordvarmen   udover  paa  Jordens 


366 

Overflade,  af  en  yderst  ringe  Betydning,  den  vil  neppe 
kunne  forhøie  Middelvarmen  med  ^/ao  Grad;  kun  igjen- 
nem  Vulkanerne  griber  den  en  Gang  imellem  forstyrrende 
ind  i  den  Virksomhed,  der  foregaaer  paa  Overfladen  og 
som  har  sin  Oprindelse  fra  Solens  JLys  og  Varme  eller 
dennes  og  Maanens  Tiltrækning« 

Mangfoldige  ere  de  Virkninger,  som  Solens  Lys  og 
Varme  frembringe  paa  Jorden.  Solen  opvarmer  Luften 
i  ulige  Grad  paa  de  forskjellige  Steder,  den  varmere  og 
lettere  Luft  stiger  tilveirs ,  imedens  kold  Luft  strømmer 
til  fra  alle  Sider;  denne  almindelige  Aarsag  til  Vinden 
virker  stærkest  under  Æquator,  fra  hvilken  igjennem  de 
høiere  Luftlag  den  opvarmende  Luft  strømmer  imod 
Polerne,  imedens  Passatvinden  fører  den  kolde  Luft  langs 
Jordens  Overflade  fra  disse  til  Æqvator.  Ved  Solens 
Lidvirkning  paa  Havet  opstaae  lignende  Strømninger  i 
dette,  og  deres  Mægtighed  viser  sig  tydeligt  i  den  Maade, 
paa  hvilken  de  indvirke  paa  Landenes  Klima.  Solens 
Varme  løfter  Vanddampene  fra  Havet  til  de  høiere 
Dele  af  Atmosphæren,  hvor  de  fortættes  og  danne  Skyer, 
fra  hvilke  de  atter  som  Regn  og  Snee  vende  tilbage  til 
Jorden,  for  der  igjennem  Kilder,  Bække  og  Floder  at 
fortsætte  deres  Vandring  til  Havet.  Uden  Solvarmens 
Lidvirkning  kan  kun  en  eneste  Bevægelse  af  Vandet 
finde  Sted,  nemlig  Ebbe  og  Flod,  der  have  deres  Op- 
rindelse fra  Maanens  og  Solens  Tiltrækning. 

Selv  de  organiske  Væsener  hente  Kraften  til  at  be- 
væge sig  og  til  at  arbeide  fra  den  samme  Kilde,  nemlig 
fra  Solens  Lys  og  Varme.  Det  varede  længe,  inden 
man  erkjendte  den  Kollc,  som  Fodemidlet  spiller  i  det 
dyriske  Legeme;  vidste  man  ikke,  hvorledes  man  kunde 
sætte  Legemets  Udvikling   af  Kraft  i   Forbindelse   med 


367 

Optagelsen  af  Føden,  men  Dampmaskinens  hele  Væsen 
aabnede  t)iet  for  dette  skjulte  Forhold;  ogsaa  den  be- 
høver et  Middel,  "af  hvilket  Kraften  kan  udvikles,  den 
behøver  Kul  i  Forhold  til  det  Arbeide,  den  skal  udfore. 
Menneskets  Fødemidler,  der  alle  bestaae  af  brændbare 
Bestanddele,  føres  efter  fuldendt  Fordøielse  over  i  Blodet, 
og  paa virkes  i  Lungerne  af  den  atmosphæriske  Lufts  Ilt; 
men  derved  blive  Fødemidlets  Bestanddele  efterhaanden 
forandrede  til  de  samme  Stoffer,  som  vilde  have  været 
Resultatet  af  deres  Forbrænding  paa  Ildstedet,  nemlig 
til  Kulsyre,  Vand  og  Ammoniak.  Da  nu  Varmemæng- 
den, som  udvikles  ved  Forbrændingen,  er  aldeles  uaf- 
hængig af  Tiden,  som  medgaaer  til  Forbrændingen,  og  af 
de  Mellemled,  igjennem  hvilke  den  fuldstændige  For- 
brænding omsider  opnaaes,  saa  kan  man  ligefrem  beregne, 
hvor  stor  en  Mængde  Varme  eller  dermed  ligegjældende 
Arbeide  det  fortærede  Fødemiddel  maatte  kunne  frem- 
bringe i  det  dyriske  Legeme,  og  de  Forsøg  man  har 
anstillet  i  denne  Retning,  stemme  overeens  med  Bereg- 
ningen. Det  dyriske  Legeme  er  saaledes  ikke  forskjelligt 
fra  Dampmaskinen  med  Hensyn  til  Maaden,  paa  hvilken 
det  vinder  sin  Varme  og  sin  Kraft,  men  vel  i  Maaden, 
hvorpaa  denne  senere  anvendes,  og  i  Valget  af  Brænd- 
sel; thi  det  sidste  maa  i  det  dyriske  Legeme  kunne 
ophises,  for  at  det  igjennem  Blodet  kan  føres  til  Lege- 
mets forskjellige  Dele.  Fødemidlet  har  tillige  en 
anden  Bestemmelse;  det  skal  tjene  os  til  uafbrudt  at  er- 
statte de  Organer,  der  cfterat  have  deeltaget  en  kort  Tid 
i  Legemets  Livsvirksomhed  atter  fortæres,  og  hertil  tjene 
visse  quælstofholdige  Bestanddele  af  Fødemidlet,  der 
have  samme  Sammensætning  som  Hovedbestanddelene  af 
det   dyriske  Legeme;    men  disse  Stofler  danne   kun  en 


368 

ringe  Deel  af  det  daglige  Fødemiddel,  hvis  Hovedbe- 
standdele ere  Stivelse,  Sukker  og  Fedt,  Stoffer,  der  alle 
ved  Fordøielsen  spille  samme  Rolle  som  Brændslet  under 
Dampkjedlen,  og  de  vilde  kunne  erstattes  ved  Steenkul,  hvis 
dette  Stof  lod  sig  fordøie,  det  vil  sige,  opløse  i  det  dy- 
riske Legeme. 

fjii  Kullene,  ethvert  andet  Brændsel  og  Dyrenes  Føde- 
midler have  deres  Oprindelse  fra  Planteriget;  vel  leve 
de  kjodædende  Dyr  ikke  ligefrem  af  Plantestoffer,  og 
Mennesket  fortærer  ligeledes  en  Deel  Dyrstoffer;  men 
det  Kjød  og  Blod,  som  de  fortære,  er  dog  i  sin  Tid 
dannet  af  Planterne;  Græs  og  Hø  ere  uskikkede  som 
Næringsmidler  for  Menneskene,  derfor  lade  de  disse 
Plantestoffer  forst  bearbeide  af  Qvæget,  og  tage  dernæst 
hvad  dette  har  samlet.  Det  er  saaledes  Plantens  Virk- 
somhed, der  maa  være  Gjenstand  for  vor  Undersøgelse, 
naar  vi  ville  søge  Kilden  til  den  Kraft,  som  udvikles  i 
det  dyriske  Legeme.  1  Hovedsagen  leve  Planterne  af  de 
Stoffer,  som  dannes  ved  Plantestoffernes  Omdannelse  i 
det  dyriske  Legeme;  thi  den  optager  Kulstof  af  Kulsyren, 
Brint  af  Vandet  og  Qvælstof  af  Ammoniaken ;  de  adskille 
altsaa  de  tre  Hovedprodukter,  der  danne  sig  ved  Dyrenes 
Ernæringsproces ,  og  sammenføie  af  disse  Forbindelsers 
Bestanddele  de  brændbare  Stoffer,  der  danne  Plantens 
Hovedmasse,  nemlig  Træ,  Stivelse,  Sukker,  Olie  og  Ægge- 
hvide. Planterne  tilberede  altsaa  Brændsel  og  Fødemilder, 
Dyrene  forbruge  disse  og  omdanne  dem  til  Stoffer,  hvoraf 
atter  Planten  lever.  Vi  have  her  et  Kredslob,  tilsyne- 
ladende et  Perpetuum  mobile,  der  giver  den  hele  af 
Dyrene  udviklede  Kraft  som  reen  Gevinst.  Men  det 
forholder  sig  i  Virkeligheden  ikke  saa;  thi  til  at  adskille 
Kulsyre,  Vand  og  Ammoniak  i  deres  Bestanddele  og  af 


369 

disse  at  danne  Plantestoffer  udfordres  der  en  betyde- 
lig Kraft,  som  Planten  ikke  selv  byder  over,  men  som 
den  modtager  igjennera  Solens  Lys ;  det  er  Solens  Straa- 
ler,  der,  idet  de  træffe  Plantens  gronne  Overflade,  ind- 
suges af  denne  og  forvandles  til  Varme  og  chemisk 
Virksomhed.  Sollyset  er  som  bekjen.dt  ikke  noget  enkelt 
Lys,  men  sammensat  af  forskjelligt  farvede  Straaler,  der 
ved  Brydning  af  >Sollyset,  fremtræde  i  den  Orden,  •>i? 
hvilke  de  iagttages  i  liegnbuen.  Disse  forskjelligtfarvede 
Straaler  begrændses  saavel  paa  de  røde  som  paa  de 
violette  Straalers  Side  af  andre,  der  ikke  vise  sig  for 
Øiet  som  Lys,  men  hvis  Tilstedeværelse  kan  eftervises 
ved  deres  Virkning  paa  Thermometret  og  paa  chemiske 
Forbindelser.  De  rede  Straaler  eg  de  usynlige,  der  ved 
Thermometret  kunne  opdages  udenfor  de  rode  Straalers 
Grændse,  danne  V armes traalernes  Belte,  de  gule  Straa- 
ler vise  den  storste  Lysstyrke,  og  de  violette  og  de 
usynlige  Straaler  hiinsides  disse  kunne  udvikle  den 
største  chemiske  Virksomhed.  Ligesom  det  ere  de  sidste 
Straaler,  der  ved  Dannelsen  af  Lysbilleder  (Photogra-f 
phier)  ere  den  egentlige  virksomme  Deel  af  Sollyset, 
saaledes  er  det  ogsaa  dem ,  der  fortrinsviis  give  Planten 
Kraften  til  at  adskille  de  Forbindelser,  fra  hvilke  den 
skal  hente  Bestanddelene  til  sit  Legeme;  berøver  man 
Lyset  disse  Straaler,  da  kan  Planten  ei  voxe,  men  syg* 
ner  hen  og  doer  endelig  bort,  ligesom  OHatiilen;; befandt. 
sig  i  et  fuldstændigt  Mørke.  i>!;  ••    ,      !•!.;>:  »rf 

Den  hele  Arbeidsmængde>'  som  Brændslet  og  Fode»-) 
midlet  kunne  udvikle  i  Maskinen. iOg  i  det  dyriske 
Legeme,  har  altsaa  sin  Oprindelse  fra  Solens  Lys,  hvia 
Kraft  af  Planterne  bindes  til  Stoffet;  saa  at  ahsaa  ikke 
alene  Lyset  fra  vore  Lamper,    Varmen  fra  vore  Oyue^ 

S4 


370 

og  Arbeidskrafteii,  som  udvikles  af  vore  Maskiner,  men 
ogsaa  Livskraften,  baade  vor  egen  og  den,  der  rorer  sig 
i  ethvert  andet  af  Jordens  levende  Væsner,  har  sit  Ud- 
spring fra  Solens  Lys  og  Varme,  der  ere  Kilden  til  alt 
Liv  paa  Jorden.  Ophører  i  Tidens  Ltjb  Solen  med  at 
sende  Varme  og  Lys  til  Jorden,  da  vil  ingen  Vind 
mere  ro  re  sig  og  ingen  Regn  falde,  da  ville  Kilderne  op- 
høre at  rinde,  Floderne  ville  udtørres^  Planterne  døe  og 
Dyrene  gaae  tilgrunde  med  disse.  Kun  een  Bevægelse 
vil  da  være  tilbage  paa  Jordens  Overflade,  nemlig  Ebbe 
og  Flod,  saalænge  indtil  Havet  fuldstændigt  stivner. 

I  to  store  Bølger  bevæger  Havvandet  sig  dagligen 
omkring  Jorden  i  Retningen  af  Himmellegemernes  tilsyne- 
ladende Bevægelse,  thi  disse  Bolger  have  deres  Oprindelse 
fra  Solens  og  Maanens  Tiltrækning;  men  da  den  sidste, 
paa  Grund  af  den  mindre  Afstand  er  omtrent  SVs 
Gange  saa  stor  som  Solens,  falger  Flodbølgen  tilsyne- 
ladende stedse  Maanen.  Omendskjøndt  Flodbølgens 
Høide  i  det  store  Verdenshav  kun  er  omtrent  tre  Fod, 
kan  den  ved  Sammentrængning  af  Vandet  i  Kanaler  og 
Havbugter  stige  til  henved  30  Fod;  men  Phænomenets 
egentlige  Storhed  fremgaaer  af  en  Beregning  af  Bes- 
8 el,  ifølge  hvilken  en  af  Havet  bedækket  Fjerde- 
deel  af  Jordens  Overflade  i  Flodtid  indeholder  200  Ku- 
bikmile  Vand  mere  end  i  Ebbetiden,  og  altsaa  maa  denne 
store  Vandmasse  i  Løbet  af  6^/4  Time  løbe  fra  den  ene 
Fjerdedeel  af  Jorden  til  den  anden.  Ved  den  store 
Gnidningsmodstand,  som  denne  Bevægelse  møder,  gaaer 
endeel  af  Jordens  mechaniske  Kraft  tilgrunde  som  saa- 
dan  og  omdannes  til  Varme,  og  i  Tidernes  Løb  vil 
dette  Tab  give  sig  tilkjende  derved,  at  Jordens  Omdrei- 
ningshastighed    formindskes,    hvorved    Døgnets    Længde 


371 

forøges.  Hvorlang  Tid,  der  udfordres  til  at  denne  Virk- 
ning kan  blive  kjendelig,  kan  endnu  ikke  lade  sig  be- 
regne; i  ethvert  Tilfælde  gaaer  det  meget  langsomt, 
og  efter  L  a  p  1  a  c e s  Beregninger  har  Aarets  Længde  ikke 
forandret  sig  et  iSecund  i  JLøbet  af  de  sidste  2000  Aar; 
men  efter  en  uendelig  Kække  af  Aar  vil,  saafremt 
Havet  ikke  imidlertid  fryser  til,  Dagen  være  blevet 
til  et  Aar,  og  Jorden  vil  da  bestandigt  vende  saanme 
Side  til  Solen,  hvorved  denne  Deel  af  Jorden  vil  erholde 
evig  Dag  og  den  anden  være  domt  til  for  stedse  at  und- 
drages Solens  directe  Lys.  1  en  saadan  Stilling  befin- 
der sig  Maanen  og  de  andi*e  Planternes  Drabanter,  et 
Forhold,  som  kan  være  opstaaet  ved  den  voldsonune 
Ebbe. og  Flod,  som  disse  smaa  Kloder  have  været  un«- 
derkastede  som  Følge  af  deres  Centralkloders  Indvirk- 
ning. Efter  al  Sandsynlighed  findes  ogsaa  Ebbe  og  Flod 
paa  de  andre  Planeter,  og  disse  ville  derfor  i  Tidernes 
Lob  være  underkastede  sanune  Skjæbne  som  Jorden. 

Lad  os  forfølge  Planetsystemets  endelige  Skjæbne 
noget  videre.  Dersom  Verdensrummet  var  absolut  tomt, 
vilde  ^Ue  Planeter  fortsætte  deres  Lob  omkring  Solen  i 
al  Evighed;  men  der  er  Sandsynlighed  for,  at  det  er 
fyldt  med  et  uendeligt  fiint  Stof,  uden  hvilket  vi  ikke 
kunne  tænke  os  Lysets  Bevægelse  igjennem  Rummet. 
Er  dette  Tilfældet,  vil  Følgen  være  den,  at  Planeterne 
og  alle  andre  til  vort  System  henhørende  Kloder  efter- 
haanden  ville  beskrive  mindre  Baner  omkring  Solenv 
Endnu  have  de  astronomiske  Undersøgelser  ikke  kunnet 
opdage  nogen  Forandring  i  Planeternes  Baner ,  men  ved 
en  af  vort  Systems  mindste  Kloder,  den  lette  Enkeske 
Komet,  viser  denne  Forandring  sig  tydeligt ;  tlii  den  be- 
skriver  stedse   mindre  og   mindre  Baner  omkiung  Solen, 

24* 


37^ 

og'ftér  røaa  altsiia  komme  en  l^id,' da  den  vil  styrte  ind 
i  déiin«.  Samme  Skjæbne  maa  efter  Forløbet  af  Tids- 
rum^ J/VJ»  hvilke  Millioner  af  Aar  kun  ere  Secunder, 
ramme* vor  Jord  og  alle  Planetsystemets  Kloder,  og  da 
vil  al  Materie,  der  i  Dannelsens  første  Tider  som  den 
fineste  Damp  var  fordeelt  ©ver  det  uliyre  Rum,  som  vort 
Planetsystem  indtager,  være  fortættet  til  en  eneste  Klode. 
Ved  kver  Klode,  der  saaledes  falder  ind  i  Solen,  vil  der  ud- 
vikles Varme,  og  selv  om  Solens  Lys  da  alt  for  længe  siden 
skulde  være  slukt,  vil  dog  den  udviklede  Varme  være 
saa  stor,  at  Solens  Overflade  paany  bliver  glødende  og 
atter  for  en  kort  Tid  udsender  nogle  Lysglimt,  indtil 
Afkjølingen  paany  slukker  dens  Lys.  Mon  ikke  f.  Exé 
den  Stjerne,  som  i  Aaret  1572  pludselig  kom  tilsyne 
med  stor  Glands  for  dernæst  atter  efter  to  Aars  For- 
løb at  forsvinde,  skyldte  sit  pludseligt  fremtrædende, 
men  koHvarige  Lys  til  en  lignende  Virkning,  og  saale- 
des var  '«t  Varsel  om  den  Skjæbne,  der  engang  i  de 
§ernesté  Tider  truer  vort  eget  Planetsystem,  ligesom 
Saturns  Einge  danne  et  varigt  Minde  fra  Dannelsjens 
tidligste  Dage?  ^mb  ^mi^noi  'toijtmH  'AlJr&tiikv 

•  •  ifil  Slutning  ville  vi  betragte  Sollysets  Oprindelse, 
riviike'  ere  de  Virkninger,  der  meddele  Solen  den  Egen- 
skab at  kunne  udstraaleLys  og  Varme?  Vi  kjende  drni 
ikke,  men  kunne  med  en  vis  Grad  af  Sandsynlighed 
slutte  és-til'detti.  Hvor  omfattende  disse  Vii^ninger  ere, 
fremgaaer  af  en  Beregning  af  Pouillet,  ifølge  hvilken 
den- ^'Varmemængde,  som  i  hver  Time  udstrømmer  fra 
Solert,'  er  saa  stor  som  den,  der  kunde  opstaae  ved  For- 
brænding af  et  Lag  Kul ,  der  var  udbredt  over  hele  So- 
tétt8"dvétifladé-med  en  Mægtighed  af  10  Fod;  i  A årets 
Løb  maatte  der  altéaa  forbrænde  et  Kullag  af  8^/2  Miles 


373 

Tykkelse;  En  eaadan  Varmen  dstraaling  viJcfe  dfkjøle 
Solens  Varmegrad  V/t  Grad,  forudsat  at  den  fordeeltes 
paa  hele  Solens  Masse,  og  at  denne  havde,  en  Varmefylde 
liig  Vandets.  Hvilkén^omh«lét..4en  Kildet feiwj  9t,inkt\> 
hvilken  Solens  Varme  hidrw^ølj^  eij,  det i  dog. Ma^^^t  di&n 
ikke  til  evige  Tider  kan  vedblive  at  virke,  men  at  den 
engaing  i  Tidernes  Lob  maa  udtommes;  thi  vi  kjende 
ingen  Virksomhed,  der  formaaer  at  skabe  Kraft  af  Intet. 
De  astronomiske  Iagttagelser- havefføit  til  det;  Jlesultat, 
at  Solen  i  Sammenligning  med  Planeterne?  kun  har  en 
ringe  Tæthed,  hvilket  vistnok  har  sin  Aarsag  i  Solens 
hoie  Varmegrad.  Solen  er  Planetsystemets  yngste  Klode, 
og  befinder  sig  endnu  eftor  al  Sandsynlighed  i  en  sta- 
dig Fortætnihgstilstand;  men  en  Fortætning  af  Solens 
Masse  maa  frembringe  Varme  og  Lys,  og  hvor  betydelig 
den  Vai-memængde  vilde  være,  som  paa  denne  Maade  maa 
kunne  udvikles,  fremgaaer  deraf,  at  allerede  en  Formind- 
skelse af  en  Titusindedeel  af  Solens  Diameter  vilde  bevirke 
en  Varmeudvikling,  som  var  tilstrækkelig  til  at  dække  Ta- 
bet ved  Udistraalingen  for  ^t  Tidérum  af  over '2000  Aar. 
En  saa  ringe  Forandring  af  vSolens  Diameter  vilde'  selv 
ved  de  fineste  astronomiske  Iagttagelser  kun  vanskeligt; 
kunne  bestemmes.  I  Solens  gradvise  Fortætning  have 
vi  saaledes  en  for  uhyre  lange  Tidsrum  uudtommelig 
Kilde  til  Lys  og  Varme^,.  men  hvor  betydelig  denne 
endog  maatte  være,  vil  den  dog  engang  i  Tidernes  Lob 
udtiTmmes,  thi  Solens  Forraad  af  Kræfter  bliver  bestan- 
digt formindsket  og  aldrig  forøget. 

Det  lange  Tidsrum,  i  hvilket  Menneskeslægten  har 
levet  paa  Jorden,  er  kun  en  lille  Bolge  i  Tidens  uende- 
lige Strom.  Hvad  ville  6000  Aar  sige  i  Sammenligning 
med  de  Millioner  af  Aar,  i  hvilke  Jorden  har  været  be- 


374 

boet,  forinden  Mennesket  fremstod,  og  dog  er  dette  store 
Tidsrum  kun  en  forsvindende  Størrelse  i  Sammenligning 
med  den  Tid,  som  er  medgaaet,  inden  Jorden  hlev 
gaavidt  afkjn^let,  at  organiske  Skabninger  kunde  bestaae 
paa  den;  alene  til  at  afkjole  Jorden  fra  2000  til  200 
Grader  maa  der  være  medgaaet  et  Tidsrum  af  350  Mil- 
lioner Aar,  og  hvor  uendeligt  stwrre  maa  ikke  det  Tids- 
rum være,  i  hvilket  Jorden  fortættede  sig  fra  den  oprin- 
delige Taagemasse  til  en  smeltet  Klode.  Ogsaa  naar  vi 
eee  frem  i  Tiden,  have  vi  en  Evighed  for  os.  Men  de 
Kræfter,  som  have  fremkaldt  de  tidligere  geologiske 
Phænomener  og  i  den  organiske  Verden  skabt  den  ene 
Tilværelsesform  efter  den  anden,  ere  endnu  stadigt  virk- 
somme og^  ville  vistnok  snarere  fremkalde  Menneskeslæof- 
tens  yderste  Dag  end  de  i  en  uendelig  fjern  Fremtid 
indtrædende  kosmiske  Forandringer;  Jorden  vil  da  efter 
al  Sandsynlighed  vedblive  at  udvikle  sig,  og  ligesom 
fra  de  tidligste  Perioder  indtil  vore  Dage  den  ene  Til- 
værelsesform har  aflfr^st  den  anden,  saaledes  kan  ogsaa 
den  Tid  komme,  da  Menneskeslægten  vil  have  opfyldt 
sin  Bestemmelse  paa  Jorden  og  maa  vige  Pladsen  for 
organiske  Væsener  af  en  høiere  Orden. 


.i-}T. 

,k1 


:•  )  --">! 


Udsigt  over  Alcheraiei^§y(}vikling. 

(Tildeels  efter H.  Kopp:  Ge8chichté'dér€henii.) 
(Ved  Stud.  polt/t.  A,   Thomsen). 


1#    oh-Tl  jfmcafrå   f -^^ois^arr/l 

Ifclnndt  Oldtidens  Folk  var  det  fremfor  alle  hos  Ægyp- 
terne, dette  interessante  Folk,  sona  i  Kunster  og  Viden- 
skaber var  saa  langt  forud  for  sin  Tid,  at  vi  maae  soge 
de  chemiske  Kundskaber.  Men  man  vilde  tage  meget 
feil,  hvis  man  meente,  at  Oplysning  og  Dannelse  var 
udbredt  blandt  Folket;  nei  det  var  kun  Præstestanden, 
som  besad  al  Viden  og  klogelig  vidste  at  unddrage  Læg- 
folk den.  Saaledes  vidste  de  at  tilberede  Soda,  Allun, 
Kogsalt  og  Glas,  hvilket  sidste  de  fabrikerede  i  Hephæ- 
stos  Tempel  i  Theben  og  Memphis;  de  brændte  Tegl- 
stecn,  forarbeidede  malede  Leervarer,  indbalsamerede 
deres  Døde,  og  alt  dette  vidner  om,  at  de  ikke  besade 
ringe  Kundskaber  i  Chemien.  Dette  var  i  langt  mindre 
Grad  Tilfældet  med  Grækerne;  vel  see  vi,  at  de  for- 
stode at  behandle  Metaller  og  havde  Støberier,  men 
det  var  ikke  de  Dannede,  men  den  lavere  Klasse  og 
Slaverne,  som  gave  sig  af  med  den  Slags  Beskjæftigel- 
ser;  det  var  kun  den  æsthetiske  Side  af  Arbeidet,  Græ- 
kerne brøde  sig  om,  og  Skjonhed  i  Form  var  den  første 
Betingelse.  Grækernes  hele  Aandsretning  passede  heller 
ikke  til  et  strengt  naturvidenskabeligt  Studium;  det  var 
Speculationen ,    som  skulde   afgJOTe  Alt,    og,  langtfra  at 


376 

begrunde  almindelige  Theorier  paa  grundige  Iagttagel- 
ser, gik  de  den  modsatte  Vei  og  opstillede  almindelige 
Love,  hvorefter  de  da  søgte  at  lempe  de  daglige  Phæ- 
nomener.  Vi  see  dem  saaledes  udtomme  sig  i  dristige 
og  aandrige  Speculationer  over  Materiens  Ophav  og  dens 
Element:er  eller  Grundstoffer,  et  Spørgsmaal,  som  kun 
kan  besvares  ad  Forsøgets  Vei  og  endnu  den  Dag  idag 
er  Chemiens  Gjen stand.  Grækenland  blev  erobret  af  Ro- 
merne, hvis  Sands  for  Naturen  blev  vækket  ved  lange 
Krigstog  i  fremmede  Lande,  som  de  derved  lærte  at 
kjende;  saaledes  var  Lægen  Dioskorides  bekjendt  for 
eine  medicinske  Kundskaber,  som  han  havde  erhvervet 
mg  paa  lange  Reiser;  men  det  vigtigste  Vidnesbyrd  om 
Romernes  Kundskab  til  Naturen  er  Cajus  Plinius  den 
Ældres  Værk:  Historia  naturalis,  som  hovedsagelig  er 
et  naturhistorisk  Værk,  men  hvor  man  af  hist  og  her 
spredte  Antydninger  tillige  kan  gjøre  sig  et  Billede  af 
Romernes  chemiske  Kundskaber. 

Men  af  Alt  fremgaaer,  at  der  ikke  fandtes  nogen 
Sammenhæng  i  de  Gamles  chemiske  Kundskaber,  langt- 
mindre  da  en  Theori,  som  skulde  forklare  de  chemiske 
Phænomener.  Derved  er  det  netop,  at  denne  Tidsalder 
adskiller  sig  fra  den  følgende  i  Chemiens  Historie,  som 
er  charakteriseret  ved,  at  Chemien  sætter  sig  et  vist 
Maal  for  Øie,  som  søges  opnaaet  ved  bestemte  Forsøg, 
Og  for  at  bevise  Muligheden  af  at  opnaae  dette  opstilles 
^n  særegen  Theori ;  Maalet  er  Forvandling  af  ædle  Me- 
taller til  Guld  og  Sølv,  Theorien  er  den  om  Metallernes 
Sammensætning,  og  Chemien  med  dette  Formaal  kaldes 
Alchemi.  Da  Kundskaben  om  Omdannelsen  af  saamange 
Legertier  udbredte  sig  mere  og  mere,  da  man  saae,  at 
der  af  haarde  og  skjøre  Malme  kunde  fremkomme  bløde 


377 

og  boielige  Metaller,  saa  laae  den  Antagelse  nær,  at  Me- 
tallerne selv  vare  sammensatte,  og  at  der  gaves  et  Mid- 
del til  at  adskille  Bestanddelene  og  udsondre  de  smuk- 
keste og  ædleste  Metaller.  Denne  Formodning  blev  be- 
styrket ved  adskillige  Phænomener,  som  man  ikke  for- 
stod at  forklare  paa  den  rette  Maade:  man  iagttog  saa- 
ledes  ved  Jemværktøi,  som  Bjergfolk  havde  ladet  ligge 
paa  de  Steder  i  Gruber,  hvor  der  brød  kobberholdigt 
Vand  frem,  at  Jernet  var  aldeles  overtrukket  med  Kob- 
ber, og  denne  reent  galvaniske  Virkning,  som  bestaaer  i, 
at  Jernet  opløses,  medens  Kobberet  udskilles,  forklarede 
man  som  en  fuldstændig  Omdannelse  af  Metallet.  Ved 
at  sammensmelte  Kobber  med  Zink  fik  man  en  guld- 
guul  Blanding,  hvorimod  Arsenik,  naar  det  forbandt  sig 
med  Kobber,  gav  dette  en  sølvlignende  Farve.  Disse 
Kjendsgjerninger  maatte  ved  den  mangelfulde  Evne  til 
at  skjelne  Stofferne,  meget  bidrage  til  at  styrke  den  an- 
tagne Mening.  Denne  Anskuelse  findes  forst  skriftligt 
omtalt,  og  da  kun  leilighedsviis ,  hos  græske  Skribenter 
i  det  jQerde  A århundrede,  og  den  omtales  da  ikke  som 
Grækenland  tilhørende,  men  som  en  bekjendt  Anskuelse. 
Naar  man  overveier  den  Vigtighed,  som  man  tillagde 
Alchemien,  saa  er  det  rimeligt,  at  Udgangspunktet  for 
denne  ogsaa  blev  det  blivende  Sted  for  alchemistiske 
Bestræbelser ;  men  vi  vide  nu,  at  Ægypten  fra  det  ^^rde 
Aarhundrede  var  Alchemiens  Centralpunkt,  og  tage  vi  da 
tillige  Hensyn  til  den  Sammenhæng,  hvori  endnu  dengang 
Alchemien  stod  med  andre  Kunster,  som  tidligere  dyr- 
kedes som  Mysterier  i  de  ægyptiske  Templer ,  saa  er 
det  rimeligt,  at  den  ikke  er  opstaaet  hos  Grækerne, 
men  derimod  tilbragt  dem  fra  Ægypterne  i  de  første 
christelige  Aarhundreder.     Det  mangler  iovrigt  ikke  paa 


378 

Bestræbelser  fra  de  senere  Alchemisters  Side  for  at  sætte 
•déiie  Oprindelse  saa  langt  tilbage  i  Tiden  som  muligt, 
og  saaledes  omtale  de  som  dens  Ophavsmand  en  fabel- 
agtig ægyptisk  Konge  Hermes  Trismegistus ,  efter  hvem 
-denne  Kunst  ofte  kaldes  den  hermetiske ,  Hermeutik 
-eller  Hermeneutik.  Andre  have  endog  stemplet  Moses  og 
hans  Søster  Mirjam  som  Alchemister,  den  første,  fordi 
han  havde  forstyrret  og  opløst  Guldkalven  i  Vand;  thi 
-den,  der  kunde  forstyrre  Guld,  meente  de,  kunde  ogsaa 
lave  Guld.  Ligeledes  har  Evangelisten  Johannes  nydt 
denne  Ære,  blot  fordi  der  i  en  Legende  fortælles,  at 
Oban  forandrede  Grene  til  Guld,  og  Kisel  til  Ædelstene. 
Disse  Beretninger  ere  kun  mythiske;  men  afgjort 
-er  detj  at  man  fra  det  femte  Aarhund rede  har  alchemi- 
stiske  Skrifter  i  det  græske  Sprog,  hvis  Forfattere  enten 
levede  i  Ægypten  eller  stode  i  Forbindelse  med  Hoi- 
skolen  i  Alexandria,  fra  hvilken  Ideen  om  Alchemien 
udbredte  sig  til  alle  Sider.  Det  var  igjennem  disse 
Skrifter,  at  den  fandt  Indgang  hos  andre  Nationer,  som 
vidste  at  udvide  og  benytte  de  deri  indeholdte  Kund- 
skaber, og  den  Nation,  hos  hvilken  dette  forst  var  Til- 
fældet, var  Araberne,  som  i  Begyndelsen  af  det  syvende 
Aarhundrede  seirrige  droge  frem  igjennem  Ægypten  og 
hele  Nordafrika  og  endelig  indtoge  Spanien  efter  Slaget 
ved  Xeres  de  la  Frontera  (712).  Men  fra  Ægypten 
medbragte  de  Spiren  til  fredeligere  Sysler,  og  vi  see  da 
Araberne  pludselig  med  megen  Iver  lægge  sig  efter 
Studiet  af  Mathematik,  Astronomi,  Medicin  og  Chemi, 
hvilken  de  med  den  arabiske  Artikel  kaldte  Alchemi; 
og  fra  det  niende  Aarhundrede  see  vi  en  Mængde  al- 
chemistiske  Skrifter,  hvoraf  det  fremgaaer,  at  de  meget 
ivrigt  gave  sig  af  med  Metalforvandling.      Deraf  opstod 


379 

den  falske  Mening,  at  Alchemien  var  af  arabisk  Oprin- 
delse; men  naar  vi  erindre  Koranens  Forbud  mod  al 
Grublen,  og  hvorledes  dens  Fatumlære  ligefrem  maatte 
træde  hemmende  op  mod  Dyrkningen  af  Lægekunsten, 
maae  vi  indramme,  at  det  ikke  er  rimdigt,  at  disse  vi- 
denskabelige Grene  have  udviklet  sig  af  sig  selv;  hvor- 
liden  Priis  de  arabiske  Fyrster  satte  paa  Videnskabe- 
lighed, sees  tydeligt  deraf,  at  Feldtherren  Amru  lod  det 
store  alexandrinske  Bibliothok  ojibrænde  for  at  varme 
Badestuerne.  Paa  en  Tid  altsaa,  da  hele  Europa,  over- 
svømmet af  Skarer  af  raae  Folk,  var  .udsat  for  at  miste 
al  Cultur,  da  Videnskaberne  ikke  kunde  finde  et  blivende 
Sted,  var  det  Araberne,  som  beskjreitigede  sig  med  dem 
og  bevarede  dem; i'^H'^^'^J^-  •yilifrn'ibltjs  7ot  n9?4hhnfdf«»''i 
hk  li- Den  første  alchemistiske  Skribent,  som  vi  see  op- 
træde iblandt  dem,  var  Geber,  efter  Nogle  en  Græker, 
efter  Andre  en  Araber,  som  i  Begyndelsen  af  det  niende 
Aarhundrede  optraadte  som  Lærer  i  den  græsk-arabiske 
Philosophi  i  Sevilla.  Han  var  for  sin  Tidsalder  en 
Chemiker  af  stor  Fortjeneste,  der  havde  mange  practiske 
Kundskaber  ,  som  han  havde  erhvervet  sig  i  sine 
Bestræbelser  for  Metalforvandlingen  ,  hvis  Mulighed 
han  støttede  paa  en  fuldstændig  Theori  om  Metallernes 
Sammensætning,  som  vi  her  kortelig  ville  gaae  irid  paa, 
da  den  udgjør  Grundlaget  for  hele  Alchemien.  —  Alle 
Metaller,  meente  han,  vare  sammensatte  af  2  Stoffer,  af 
hvis  Mængdeforhold  og  forskjellige  Grad  af  Reenhed 
Metallets  Natur  afhang;  disse  vare  Svovl  (Sulfur)  og 
Qviksolv  (Mercurius) ;  men  meget  snart  gik  man  bort  fira 
disse  bestemte  Stoffer,  og  Sulfur  og  Mercurius  gik  nu  fra  åt 
være  Stoffer,  som  fandtes  i  stor  Mængde  i  almindeligt 
Svovl   og  Qviksolv,   over  til   blot   at   betegne  Begreber: 


380 

Svovl  kom  paa  Grund  af  sin  lette  Brændbarhed  og  sin 
Flygtighed  til  at  betegne  det  Foranderlige,  Forstyrrelige 
og  Ubestandige,  medens  Qviksølv  betegnede  Udvidelses- 
evne  og  Metalglands,  i  det  Hele  taget  det  metalliske 
Princip.  Men  det  var  ikke  blot  de  vexlende  Mængder, 
«om  frembragte  Metallernes  Forskjellighed,  ogsaa  den 
fltørre  eller  mindre  Styrke,  hvormed  Bestanddelene  vare 
forbundne,  den  saakaldte  Fixering,  havde  Indflydelse 
paa  Metallernes  Natur;  at  fixere  Metallerne  var  derfw 
omtrent  det  samme   som  at  forædle  dem.  -M 

Vi  see  altsa^.,  at,  naar  Alchemisteme  gik  ud  fra 
denne  Forudsætning,  kom  det  kun  an  paa  at  føie 
Bestanddele  til  eller  drage  dem  fra,  styrke  eller  slappe 
Forbindelsen  for  at  forandre  Metallet;  ved  Blanding  af 
flere  Metaller  søgte  de  derfor  at  bringe  det  rette  Forhold 
tilveie,  og  vi'  finde  saaledes  hos  Geber  Forsøg,  hvormed 
han  bestyrker  Metalforvandlingens  Mulighed,  og  hvis 
Resultater  vare  guld-  eller  sølvlignende  Præparater.  Saa- 
ledes siger  han,  at  Kobber  danner  en  Mellemting  mellem 
Guld  eller  Sølv,  og  lader  sig  forvandle  til  det  ene  eller 
det  andet,  men  denne  Mening  støtter  sig  paa  det  allerede 
omtalte  Forhold,  at  Kobber  smeltet  med  Zink  giver  et 
guldguuh,  med  Arsenik  et  hvidt  Metal.  Men  allerede 
hos  Araberne  omtales  den  blotte  Farveforandring  som 
bedragerisk,  og  den  fuldkomne  Forvandling  blev  kun 
anseet  for  mulig,  uden  at  dog  nogen  endnu  havde  den 
Dristighed  at  tale  derom  som  af  egen  Erfaring.  Alles 
Bestræbelser  vare  rettede  paa  at  finde  en  Substants,  som 
kunde  forvandle  det  uædle  Metal  til  ædelt;  denne,  de 
Vises  Steen  eller  den  philosophiske  Steen,  kunde  i  sin 
største  Fuldkommenhed  forvandle  Metaller  til  Guld,    og 


381 

kaldtes  da  den  røde  Tinctur  eller  det  store  Elixir,  eller 
som  hvid  Tinctur  eller  det  lille  Elixir  kun  forvandle 
dem  til  Sølv ;  og  vi  see  her  igjen,  hvorledes  Benævnelsen 
Tinctur  (Farvestof)  atter  tydei*  paa,  at  den  Iagttagelse, 
at  visse  Stoffer  kunde  forand le  MetaUernes  Farve,  danner 
Grundlaget  for  hele  Alchcmien.  —  Geber  var  den  be- 
rømteste Alchemist  blandt  Araberne,  og  hans  Navn  var 
bekjendt  for  alle  senere  Alchemister,  selv  i  fremmede 
Lande.  Efter  ham  fulgte  flere  Alchemister,  alle  Læger, 
som  dog  ikke  bragte  Videnskaben  meget  videre  eller 
tiltrak  sig  Opmærksomheden  ved  deres  Skrifter ,  og 
fra  Midten  af  det  tolvte  Aarhundrede  kjende  vi  ingen 
alchemistisk  Skribent  blandt  Araberne,  ligesom  al  Viden- 
skabelighed da  begyndte  at  tabe  sig  hos  dem  som  Følge 
af  Rigernes  indre  Opløsning.  Men  de  vundne  Resul- 
tater vare  ikke  tabte;  fra  hele  Europa  vare  videbegjær- 
lige  Mænd  af  alle  Nationer  strømmede  til  de  arabiske 
Høiskoler  for  at  belæres,  og  vendte  tilbage  med  rige 
Kundskaber,  som  bleve  bearbeidede  af  friske  Kræfter. 
Virkningen  viste  sig  snart,  Universiteter  oprettedes- i 
Paris,  Salamanca,  Neapel  og  flere  Steder,  og  Viden- 
skaben, som  hidtil  havde  været  en  død  Skat  i  Klostrene, 
fik  nu  nyt  Liv  og  dyrkedes  med  Ivei-;  og  saaledes  see 
vi  allerede  i  det  13de  Aarhundrede  Alchemien  udbredt 
over  hele  Europa,  og  der  dyrket  af  Mænd,  som  tillige 
indtage  en  høi  Rang  som  Videnskabsmænd  i  andre  Fag. 
Men  vi  ville  her  ikke  gjennemgaae  de  enkelte  Al- 
chemisters  Historie,  da  deres  Tal  nu  bliver  stort,  men 
hellere  vise,  hvorledes  Begrebet  om  de  Vises  Steen 
udvikledes,  og  da  leilighedsviis  omtale  de  meest  be- 
rømte Mænd,  hvem  dette  skyldes.  Men  inden  vi  for- 
lade Araberne,  lader  os  kaste  et  Blik  tilbage;   For  dem 


382 

var  de  Vises  Steen  endnu  et  Problem,  men  Muligheden 
af  dets  Løsning  begrundede  de  paa  Metallernes  Sam- 
mensætning og  paa  Phænomener  i  Naturen,  som  de  for- 
klarede paa  en  feilagtig  Maade;  ingen  havde  endnu  seet 
dens  Virkning,  thi  ingen  havde  fremstillet  den,  og  dens 
Udseende  beskreve  de  kun  efter  Farven.  Alchemien  for- 
planter sig  nu  til  Europæerne,  finder  der  Dyrkere  i  Mængde, 
som  ikke  længere  nøies  med  at  give  Anviisning  til  Frem- 
stillingen af  de  Vises  Steen,  men  paastaae  endog  selv 
at  have  fremstillet  og  seet  den;  vi  finde  derfor  hos  dem 
alle  dens  Egenskaber  og  Virkemaader  nærmere  beteg- 
nede, og  ville  derfor  betragte  disse  lidt  nøiere. 

Allerede  hos  Araberne  angives,  hvorledes  Stenen  i 
sin  forskjellige  Grad  af  Fuldkommenhed  forvandlede 
uædle  Metaller  snart  til  Guld  og  snart  til  Sølv;  men 
det  synes,  som  om  denne  Forskjel  taber  sig  mere  og 
mere,  og  hvor  vi  i  den  senere  Tid  finde  de  Vises  Steen 
amtalt,  menes  der  altid  den  guldforvandlende,  hvilken 
Raymundus  Lullus,  en  berømt  spansk  Alchemist  i  det 
14de  Aarhundrede,  kalder  Carbunculus  (Garfunkel); 
dette  Navn  svarer  godt  til  senere  Beskrivelser  især  af 
Paracelsus  i  det  16de  Aarhundrede,  der  siger,  at  den  er 
en  fast  Substants,  der  i  Masse  er  livlig  rød  som  Kubin, 
gjennemsigtig  som  Krystal,  bøielig  som  Vox,  men  skjør 
som  Glas,  men  pulveriseret  ligner  den  Safran,  en  Farve 
som  de  fleste  seneie  Alchemister  ere  enige  om  at  tillægge 
den.  Har  nu  Alchemisten  fremstillet  en  Substants  af 
dette  Udseende,  da  smelter  han  det  uædle  Metal 
eller  tager  Qviksølv  og  kaster  endeel  af  Pulveret  der- 
paA.  Nogle  iagttage,  at  hele  Massen  pludselig  bliver 
forvandlet;  Andre  fortsætte  Smeltningen  og  udtage  tilsidet 
msh  '10' i    :s>>r.diit  ih  ^innsdmk  obni 


38^ 

Digelen,  fyldt  med  det  kostelige  Metal ;  ja  undertiden  er 
endog  hele  Massen  størknet,  og  Hedegraden  har  maattet 
fornyes  for  at  iværksætte  Smeltningen ;  men  Alle  have  til- 
sidst  ei*holdt  Guldet  som  Product.  Nu  opstaaer  det 
Spørgsmaal:  Hvormeget  skal  han^kaste  paa,  for  ftt  foiv 
vandl«'  en  given  Mængde  uædelt  Metal  til  Guld?  Sag- 
tens ligesaameget,  som  han  vil  forvandle  til  Guld.  Nei, 
meget  mindre  kan  gjore  det,  og  man  seer  her,  hvorledes 
Troen  paa  TinCturens  mangfoldiggjørende  Kraft  er  op^ 
staaet  af  den  Mening,  at  Forandring  i  Farve  er  en  Be- 
gyndelse til  Forandring  i  Materie;  ligesom  en  ringe 
Mængde  Gjær  kan  omdanne  en  heel  Masse,  saaledes  kan 
ogsaa  en  ringe  Mængde  Tinctur  forandre  en  større  Mængde 
uædelt  Metal  til  Guld.  Men  Angivelserne  ere  forekjel- 
lige:  Roger  Baco,  en  berømt  engelsk  Lærd  fra  det  13  de 
Aarhundrede,  som  med  Fængsel  og  Forfølgelse  maatte 
bøde  for  sin  Kjærlighed  til  Naturvidenskaberne ,  angiver, 
at  1  Deel  kunde  forvandle  1000  Gange  1000  Dele  uædelib 
Metal;  beskednere  er  hans  Samtidige,  Ty dskeren  Arnold' 
Villanovanus,  som  kun  angiver  100  Vægtdele;  men  dem 
begge  overgaaer  Raymundus  Lullus,  som  paastaaer,  at 
de  Vises  Steen  kan  bringes  til,  den  Fuldkommenhed^ 
at  den  ikke  blot  kan  forvandle  u ædle  Metaller  til  Guld, 
men  forvandle  dem  i  en  endnu  høiere  Gra^  og  om- 
danne dem  til  de  Viees  Steen.  „Tag**,  aiger  han,  „af 
denne  kostelige  Medicin  saameget  som  en  Bønne,  kast 
det  paa  1000  Unzer  Qviksølv,  og  det  vil  alt  forvandle* 
til  et  rødt  Pulver,  tag  heraf  igjen  en  Unze  og  kast  den 
paa  1000  Uniser  Qviksølv,  og  den  samme  Forvandling 
vil  indtræde."  Denne  Operation  gjentage«  2  Gange 
endnu,  og  af  Productet  af  den  fjerde  Paakastning  skal 
man  kaste  1   Unze  paa  1000  Unzer  Qviksolv,  og  alt  vil 


384 

forvandles  til  Guld,  „som  er  bedre  end  det  fra  Bjerg- 
værkerne." „Havet"  udbryder  han  tilsidst  overmodig, 
„vilde  jeg  forvandle  til  Guld,  hvis  det  var  Qviksølv." 

Man  maa  indrømme,  at  ingen  overgaaer  ham  i  Dri- 
stighed; alle  andre  ere  mere  beskedne,  men  alligevel 
angive  de  et  bestemt  Tal,  som  derfor  synes  at  maatte 
være  Resultatet  af  egen  Erfaring,  og  man  kunde  derfor 
billigviis  forlange  Beviser  for  Rigtigheden  af  deres  An- 
skuelse, og  Alchemlsterne  mode  da  med  Masser  af  Be- 
viser for  udførte  Metalforvandlinger.  Men  vi  ville  her 
ikke  dvæle  ved  ligefremme  Bedragerier  eller  ved  For- 
blindelser, som  havde  deres  Grund  i  Mangel  paa  che- 
miske  Kundskaber,  men  omtale  nogle  af  de  faa  Til- 
fælde, hvor  en  virkelig  dygtig  Chemiker  udtalte  sig  for 
Metalforvandling.  Denne  Mand  var  van  Helmont,  eu 
udmærket  Læge  og  Chemiker  fra  det  17de  Aarhundrede, 
som  stod  i  stor  Ry  for  Videnskabelighed.  Han  gav  sig 
ikke  selv  af  med  Fremstillingen  af  de  Vises  Steen,  men 
havde  erholdt  smaa  Prøver  af  ubekjendte  Alchemister, 
hvormed  han  da  anstillede  Forsøg.  I  Aaret  1618  fik 
han  ^Ia  Gran  af  dette  kostelige  Legeme,  hvormed  han 
forvandlede  8  Unzer  Qviksølv  til  fuldkomment  Guld. 
Dette  Factum  omtaler  han  gjentagende  Gange,  og  det 
er  eet  af  de  mærkeligste,  som  nogensinde  er  berettet ;  thi 
det  er  vanskeligt  at  indsee,  hvorledes  en  saa  dygtig 
Chemiker  som  van  Helmont  kunde  skuffes,  og  hvor- 
ledes et  Bedrageri  kunde  gkee,  da  Operationen  foreto- 
ges i  hans  eget  Huus,  uden  at  Alchemisten,  fra  hvem 
Pulveret  hidrørte,  var  tilstede;  det  hører  til  dem,  hvoraf 
der  gives  flere,  hvor  det  næsten  bliver  lige  vanskeligt 
at  antage  Muligheden  af  en  Skuffelse  og  troe  paa  Sa- 
gens Sandhed.     Noget  lignende  hændede  en  Dr.  Helve- 


385 

tius,  som  i  det  17de  Aarhundrede  var  Livlæge  hos  Prind- 
sen  af  Oranien ;  han  var  en  lærd  Læge ,  der  stod  i  stor 
Ry  for  Retskaffenhed  og  Oprigtighed;    han   troede  ikke 
paa  Metalforvandlingen,   viste  sig  endog  som  en  aaben- 
bar  Modstander    af  Alchemien,    da    han    pludselig  blev 
omvendt  ved  et  Forsøg,  som  han  anstillede  med  en  ube- 
tydelig Mængde  Tinctur,    som  han  havde  erholdt   af  en 
Fremmed;  Produktet  blev  af  Guardeinen  og  flere  Guld- 
arbeidpre    erklæret    for    reent  Guld.      Saadanne    Fortæl- 
linger   forfeilede   ikke    deres  Virkning ,    at    beskytte    de 
Troende  og  omvende  de  Tvivlende;  Alchemisterne  sam- 
lede  dem   med  Omhu:    thi   det   var  Lyspunkter  i  deres 
Bestræbelsers  Mørke.     Med  Glæde  fortalte  de,  hvad  der 
hændtes  en  Professor  Martini  i  Tydskland,  som,  da  han 
fra  Cathedret  tordnede   mod  Alchemisterne  os:   anvendte 
alle  mulige  Grunde  for  at  modbevise  dem,  paa  en  høf- 
lig Maade  blev  afbrudt  af  en  Adelsmand,  som  tillod  sig 
at  opponere,  lod  hente  et  Kulbækken ,  en  Digel  og  Bly 
og  for  den  forbausede  Professors  Øine  forvandlede  dette 
til  Guld,  som  han  rakte  ham  med  de  Ord;    Solve  mihi 
hunc  syllogismum  (Forklar  mig  dette  Resultat.) 

Som  mere  tilgængelige  Beviser  anfore  Alchemisterne 
de  Mynter,  som  ere  prægede  af  alchemistisk  Guld  og 
som  have  Stemplet  af  deres  Udspring;  deres  Antal  er 
saa  stort,  at  der  endog  er  skrevet  Boger  om  dem.  Der 
var  saaledes  de  Rosenobler,  hvortil  Raymuudus  Lullus 
i  det  13de  Aarhundrede  havde  leveret  Guldet,  og  lige- 
ledes de  danske  Ducater  af  1647,  hvortil  Christian  den 
4de  havde  ladet  sin  Livalchemist  forfærdige  Materialet,  og 
som  bare  Indskriften;  vide  mira  domini  (See  Hen*en8 
Vidundre).  Endnu  1797  opbevarede  man  i  Wien  en 
Guldmedaille ,    som  Keiser  Ferdinand   den   odie  i  Aaret 

2i 


386 

1648  havde  ladet  forfærdige  af  alehemistisk  Guld.  Men 
nogle  af  disse  Mynter  opdagede  man  senere  vare  falske, 
hvad  der  f.  Ex.  var  Tilfældet  med  de  Ducater,  som  Leopold 
d.  Iste  1675  lod  slaae  af  Guld,  som  en  Augustinermunk 
fremstilte  af  Tin,  og  som  bare  Indskriften :  „Aus  Wenzel 
Zeylers  Pulvei-s  Macht  bin  ich  von  Zinn  zu  Gold  ge- 
macht."  Efter  saadanne  Beviser  tvivlede  mange  ikke  om 
Rigtigheden  af  den  hermetiske  Kunst,  og  i  den  juridiske 
Praxis  blev  dens  Rigtighed  antagen  som  utvivlsom. 
Saaledes  gav  i  det  12 — 16de  Aarhundrede  de  Vises  KSteen 
Anledning  til  Retsstridigheder,  som  fornemmelig  dreiede 
sig  om,  hvorvidt  alchemititisk  Guld  skulde  ansees  for  lige- 
saagodt  som  almindeligt  Guld  og  turde  udgives  derfor, 
naar  det  ikke  ved Probeerkunsten  kunde  skjelnes  derfra; 
et  Spørgsmaal  som  mange  dengang  tøvede  med  at  besvare 
bekræftende,  fordi  det  var  uafgjort,  om  det  alchemistiske 
Guld  ogsaa  besad  alle  det  naturlige  Gulds  Egenskaber.  Se- 
nere hen  tog  man  ikke  Hensyn  til  denne  Omstændighed, 
og  den  juridiske  Tro  paa  Tilværelsen  af  de  Vises  Steen 
stod  fast,  saaat  der  endog  udstedtes  Legitimationer  for, 
at  Vedkommende  havde  fremstillet  den.  Endnu  iAaret 
1725  afgav  det  juridiske  Eacultet  i  Leipzig  et  Skjon  i 
en  Strid,  hvor  det  gjaldt  Solv,  som  var  forvandlet  til 
Guld,  i  det  nemhg  Grevinde  Anna  Sophie  von  Erbach 
paa  sit  Slot  havde  faaet  alt  sit  Solvtøi  forvandlet  til  Guld 
af  en  Elygtning,  til  Tak  for,  at  hun  havde  skjult  ham, 
og  nu  hendes  Gemal  gjorde  Fordring  paa  Halvdelen, 
fordi  Værdiforøgelsen  var  skeet  paa  hans  Gebeet  og  i 
deres  Ægteskab. 

jSaar  alle  disse  Omstændigheder  gjorde  Sandheden 
af  Alcheniien  indlysende,  saa  bortjog  Havesygen  den  ringe 
Rest  af  Tvivl,    som  endnu  kunde  paatrænge  sig.     Men 


ved  Intet  kunde  Havesygen  mere  blive  pirret  end  ved 
de  store  Rigdomme,  som  altid  stode  til  Adepternes 
Raadighed.  Imedens  de  gamle  græske  Alchemister  kun 
i  Almindelighed  tale  om,  at  Fattigdom  altid  bliver  flern 
fra  Besidderen  af  de  Vises  Steen ,  hvilket  er  meget  tro- 
ligt, saa  leverer  Alchemiens  Historie  blandt  Europæerne 
langt  mere  detaillerede  Angivelser.  Sauledes  skal  Ray- 
mundus  Luilus  have  opfordret  Kong  Edvard  Hl  af 
England  til  et  Krigstog  og  til  Hjælp  skjænket  ham 
Guld  til  6  Millioner  Rosenobler;  men  Kongen  brød  sit 
Ord  og  anvendte  Pengene  til  Krigen  mod  Frankrig.  Om 
Franskmanden  Nicolaus  Flamél  fortælles  der  en  lignende 
Historie.  Han  levede  i  Paris  som  Afskriver,  men  fik 
engang  for  billig  Priis  en  Haandskrift  paa  et  Stykke 
Bark,  som  han  søgte  at  udtyde.  Efter  mange  Aars 
forgjæves  Anstrængelser  reiste  han  til  Spanien,  hvor  han 
traf  en  lærd  Læge,  som  udtydede  Skriften,  der  indeholdt 
en  Anviisning  fra  en  Jøde  Abraham  til  at  danne  de  Vi- 
ses Steen.  Han  reiste  tilbage,  Fremstillingen  lykkedes 
ham,  og  de  Rigdomme,  som  han  erhvervede  sig,  benyt- 
tede han  til  fromme  Foretagender.  Af  saadanne  Fortæl- 
linger gives  der  flere,  men  vi  ville  forlade  dem,  for  at 
omtale  andre  mærkeligere  Egenskaber  ved  de  Vises 
Steen;  og  uden  at  dvæle  ved  den  Egenskab,  som  først 
omtales  i  Alchemiens  seneste  Tidsalder,  som  bestod  i, 
at  den  frembragte  en  større  Mængde  ædelt  Metal  end 
der  var  anvendt  uædelt,  da  denne  Egenskab  paa  en 
Maade  er  ligegyldig,  hvor  der  kunde  fremstilles  saa 
utrolige  Masser,  ville  vi  gaae  over  til  at  omtale  dens 
medicinske  Egenskaber;  vi  ville  see,  hvorledes  den  blev 
antaget  for  en  Universalmedicin,  der,  ligesom  den  vir- 
kede forædlende  paa  de  uædle  Metaller,    saaledes   ogsaa 

25* 


388 

virkede  helbredende,  styrkende  og  foryngende  paa  det 
menneskelige  Legeme.  Som  saadan  kaldes  den  den 
store  Panacee. 

Troen  paa  denne  Egenskab  findes  ikke  for  det  8de 
Aarhundrede ;  maaskee  beroer  den  paa  en  Misforstaaelse, 
paa  en  ordret  Opfattelse  af  billedlige  Talemaader;  det 
bliver  meget  sandsynlig,  naar  man  undersøger,  hvorledes 
denne  Tro  efterhaanden  indsniger  sig,  og  i  hvad  For- 
stand Sygdom  og  Helbredelse  ved  de  Vises  Steen  om- 
tales af  de  første  Alchemister.  Vi  finde  saaledes  hos  en 
Forfatter  i  det  4de  Aarhundrede  den  Sætning:  „Gaaer  du 
rigtig  h'em  efter  min  Forskrift,  saa  vil  du  blive  lykkelig 
og  helbrede  den  fæle  Sygdom,  Armoden."  Araberne 
anvendte  Billedet  om  Sygdom  paa  en  anden  Maade,  idet 
de  kaldte  alle  uædle  Metaller  syge  og  alle  ædle  Metaller 
sunde;  og  Geber  siger  saaledes:  .,B"ng  iiiig  de  sex  syge 
(Metaller),  at  jeg  kan  helbrede  dem  (forvandle  dem  til 
Guld)";  og  rimeligviis  har  han  kun  i  den  Betydning  talt 
om  de  Vises  Steen  som  Lægemiddel.  Men  disse  Udtryk 
og  lignende  gik  over  til  Europæerne  gjennem  latinske 
Oversættelser,  i  hvilke  de  tildeels  bleve  fordreiede  og 
lempede  efter  den  nye  Mening,  man  vilde  have  ud  af 
dem,  og  vi  see  den  ene  Alchemist  lovprise  dette  Uni- 
versallægemiddel høiere  end  den  anden.  Denne  Tro 
indsneg  sig  altsaa  ved  en  Misforstaaelse  og  den  blev  op- 
retholdt ved  en  Misforstaaelse;  thi  det  laae  i  den  Tids 
Aand  at  drage  de  almindeligste  Slutninger  af  ganske 
enkelte  Erfaringer.  Men  nu  see  vi,  hvorledes  de  første 
Alchemister  meget  godt  kjendte  Viinaandens  (Brænde- 
vinens) Virkninger  paa  sig,  at  den  virkede  styrkende  og 
oplivende  paa  det  menneskelige  Legeme,  og  de  meente 
derfor,  at  Panaceen  maatte  have  en  lignende  Virkning  og 


389 

udbasunede  nu  dennes  helbredende  Egenskaber;  og  det 
er  meget  rimeligt,  at,  naar  Arnold  Vilianovanus  meget 
bestemt  udtaler  sig  om  dens  Virknmg  og  Raymund 
Luilus  fortæller,  hvorledes  han  blev  heelt  ung  og  mun- 
ter, da  han  i  sin  Alderdom  betjente  sig  af  Panaceen, 
at  det  da  kun  er  Viinaandene  Virkninger,  som  beskri- 
ves, tilmed  da  Arnold  Vilianovanus  gav  sig  meget  af 
med  at  fremstille  den  under  en  velsmagende  Form. 
Endnu  sandsynligere  bliver  det,  naar  vi  læse  den  For- 
skrift at  tage  Panaceen  i  smaa  Portioner  udrørt  i  me- 
gen Spiritus,  en  Mixtur,  som  skulde  nydes  flere  Gange 
daglig.  Men  man  gik  endnu  videre,  og  saaledes  fortæl- 
ler en  vis  Salomon  Trismosin  fra  Constantinopel  i  det 
15de  Aarhundrede,  at  hans  rynkede  og  brune  Hud  var 
bleven  glat  og  hvid,  hans  Kinder  rode,  hans  graa  Haar 
sorte  og  hans  krummede  Ryg  lige;  Koner  paa  70 — 90 
Aar  havde  han  gjort  saa  unge  og  friske,  at  de  kunde 
føde  Børn,  og  det  vilde  være  ham  en  let  Sag  at  holde 
sig  i  Live  til  Dommedag.  Ingen  anden  gaaer  dog  saa- 
vidt  som  han,  men  Angivelser  om  usædvanlig  høi  Alder, 
der  var  erhvervet  ved  de  Vises  Steen,  gaves  der  mange 
af,  og  man  blev  enig  om,  at  Patriarcherne  kun  kunde 
have  naaet  deres  høie  Alder  paa  denne  Maade.  Men 
Træn  derpaa  tabte  sig  forholdsviis  hurtigt,  og  allerede  i 
det  16de  Aarhundrede  gaves  der  Alchemister,  der  oprig- 
tigt tilstode  ikke  at  have  fundet  en  saadan  Virkning  ved 
den  Tinctur,  de  havde  fremstillet;  og  den  holdt'  sig 
overhovedet  kun  saalænge,  som  man  betragtede  Metal- 
forvandling  og  Helbredelsen  af  Sygdomme  som  analoge 
Phænomener,  saalænge  man  troede,  at  Svordommene  vare 
begrundede  i  Ovei-flødighed  eller  Mangel  paa  visse  Stof- 
fer,  og  altsaa  kunde  hæves  ved  at   fradrage  eller  tilføie 


390 

dem,  ganske  paa  samme  Maade,  som  man  vilde  forvandle 
Metallerne. 

Efterat  have  gjennemgaaet  de  forskjellige  Egen- 
skaber ved  de  Vises  Steen,  ville  vi  en  kort  Tid  dvæle 
ved  Alchemisternes  Anskuelser  om  dens  Fremstilling,  og 
vi  finde  da  allerede  i  det  12te  A århundrede  den  Menins: 
udtalt,  at  det  beroede  paa  guddommelig  Kaldelse,  om 
Nogen  kunde  indvies  i  Metalforvandlingens  Hemmelig- 
hed. Arabernes  fatalistiske  Lære  beroligede  dem  iblandt 
dem,  som  i  deres  Bestræbelser  ikke  kom  til  noget 
Maal ,  men  hos  de  christelige  Alchemister  tilskrives 
et  heldigt  Eesultat  den  guddommelige  Naade,  og  en 
naturlig  Følge  heraf  er,  at  Meddelelsen  af  denne  Hem- 
melighed til  dem,  der  manglede  den  guddommelige  Naade 
og  ikke  vare  værdige  dertil,  ansees  for  syndig.  Dette 
finde  vi  udtalt  hos  de  berømteste  Alchemister,  saasom 
Raymund  Lullus  og  Arnold  Villanovanus ;  den  sidste 
udtalte  endog  sin  Anger  over  at  have  fremlagt  disse 
Hemmeligheder  saa  tydeligt  i  sin  Bog,  uagtet  Alchemi- 
ster vel  skulde  blive  fri  for  at  finde  de  Vises  Steen  ef- 
ter hans  Anviisning.  Om  det  er  denne  Tro,  som  for- 
bød berømte  Alchemister  at  meddele  Hemmeligheden, 
eller  om  det  er  Uvidenhed,  er  uvist;  Alchemisterne  paa- 
stode  i  Eegelen  det  første,  og  hentydede  paa,  at  en- 
hver af  dem  havde  aflagt  en  Eed,  som  forbød  det, 
hvorfor  man  aldrig  hørte,  at  Nogen  ved  Tvang  havde 
røbet  Hemmeligheden.  Men  uagtet  denne  Tro  stod  det 
dog  enhver  Alchemist  frit  for  at  ansee  sig  som  den  Ud- 
valgte og  sine  forgjæves  Anstrængelser  kun  som  forud- 
gaaende  Prøvelser ;  lykkedes  det  ham  da  ikke  at 
frembringe  et  Resultat,  foretog  han  i  Reglen  Reiser, 
besøgte    fremmede    Alchemister  for    at    træffe  En,    som 


391 

vilde  ansee  ham  for  den  udkaarede.  Slog  ogsaa  dette 
Middel  feil,  da  see  vi  ofte  Alcheraistenie  slaae  sig  til 
Anvendelsen  af  andre  Midler  til  Opnaaelsen,  især  til 
Astrologi  og  Magi,  og  der  var  endog  dem,  som  anraabte 
onde  Aander,  naar  de  troede  derved  at  fremme  deres 
Bestræbelser.  Astrologien  havde  allerede  i  lang  Tid 
staaet  i  Forbindelse  med  Alchemien ;  en  Skribent  fra  det 
fjerde  Aarhundrede  gjør  Udøvelsen  afhængig  afMaanens 
og  Planeternes  Stilling,  Geber  omtaler  iblandt  Vanske- 
lighederne den  Indflydelse,  som  Stjernerne  udøve  paa 
Metallerne,  fordi  vi  ikke  kjende  den,  og  Arnold  Villa- 
novanus  har  endog  skrevet  en  heel  Bog  om  Amuletter, 
som  skulde  forhindre  Indvirkningerne  af  Constellatio- 
neme  og  af  de  onde  Aander.  De  astrologisk-alchemi- 
stiske  Anskuelser  fandt  saameget  mere  Udbredelse,  som 
Planeter  og  Metaller  havde  de  samme  Navne,  hvorved 
astrologiske  Anskuelser  let  kunde  antages  for  chemiske 
og  omvendt,  et  Forhold,  som  antyder  en  tidlig  Forbin- 
delse mellem  disse  Videnskaber.  Anraabelsen  af  onde 
Aander  passar  ikke  godt  til  den  Fromhed,  som  Alchemi- 
steme  bare  til  Skue,  men  blev  dog  ofte  anvendt  i  For- 
tvivlelse; En  førte  saaledes  en  lille  sort  Djævel  (som 
dog  siden  viste  sig  at  være  en  Skorpion)  fangen  i  en 
Flaske,  en  Anden  havde  Magt  over  2  Dæmoner,  som 
ledsasrede  ham  i  Skikkelse  af  2  Bulbidere.  Italieneren 
Borri,  som  var  Livalchemist  hos  Kong  Frederik  III,  var 
Herre  over  en  Aand,  som  lød  Navnet  Homunculus,  var 
forbandet  til  hans  Laboratorium,  som  fandtes  uden- 
for Kjøbenhavn,  og  da  Kongen  vilde  have  denne  An- 
stalt mere  i  sin  Nærhed,  maatte  hele  Laboratoriumsbyg- 
ninjren  hæves  over  Volden  ved  Maskiner,  forat  den  onde 
Aand   ikke    skulde   forlade  ham.     De  fleste  Alchemister 


392 

arbeidede  dog  mere  i  deres  Laboratorier,  end  gave 
sig  af  med  Aandebesværgelse,  og  de  arbeidede  da  enten 
efter  deres  egne  Anskuelser,  eller  efter  ældre  Forfatte- 
res, forsaavidt  de  forstode  dem ;  thi  Bøgerne  vare  i  Reg- 
len skrevne  saa  mystisk  uforstaaelige,  og  den  ene  berømte 
Autoritet  modsagde  i  den  Grad  den  anden,  at  denne 
Dunkelhed  tilsidst  blev  til  et  Ordsprog;  og  for  at  gjøre 
sig  et  Begreb  om  Indholdet,  behøver  man  kun  at  læse 
Titler,  som  „Kinderbett  des  Steins  der  Weisen,"  „Phi- 
losophische  Jågerlust  und  Nymphenfang"  og  lignende. 
Men  ikke  blot  saadanne  Værker,  som  tilhøre  den  sidste 
Tid,  vare  uforstaaelige,  men  i  det  Hele  taget  ere  Metho- 
derne  til  at  fremstille  de  Vises  Steen  desto  uforstaaeli- 
gere,  jo  længere  man  gaaer  tilbage,  og  jo  mere  anseet 
Alchemisten  er;  thi  dunkelt  maatte  jo  Adepten  skrive, 
fordi  al  Meddelelse  var  syndig.  Enhver  Alchemist,  som 
ikke  vilde  vove  sig  ind  i  en  Labyrinth  af  Uklarheder 
og  mystiske  Talemaader,  maatte  derfor  begynde  forfra, 
og  hans  Stræben  gik  da  først  ud  paa  at  finde  det  Stof, 
hvoraf  de  Vises  Steen  skulde  tilberedes  (den  saakaldte 
materia  prima),  og  hver  Alchemist  havde  næsten  sit  Stof; 
saaledes  havde  man  forsøgt  Metaller,  Vitriol,  Salt,  Luf- 
ten, Jorden,  vegetabilske  og  animalske  Stoffer  ;  det  meest 
Urimelige  blev  prøvet ;  men  Satiren  udeblev  ikke,  og  der 
udkom  saaledes  i  1616  en  Bog ,  betitlet :  „Alchemien 
eller  den  sande  Kunst  at  tilberede  Guld  af  Komøg." 

De  alchemistiske  Bestræbelser  gik  paa  denne  Maade 
fra  at  være  baserede  paa  virkelige  Anskuelser  over  til 
at  blive  Experimenter,  anstillede  uden  ledende  Tanke, 
og  herigjennem  skeer  Overgangen  til  de  saakaldte  My- 
stikere blandt  Alchemisterne,  som  ansaae  Guldets  Frem- 
bringelse for   en    organisk- dynamisk  Proces,     forsaavidt 


393 

deres  uklare  Forestillinger  kunne  fremsættes  i  faa  Ord; 
de  sammenligne  Guldets  Dannelse  med  den  dyriske  Av- 
ling og  med  Planternes  Tilblivelse  og  Væxt.  Blandt 
Europæerne  var  det  især  Haymund  Lullus,  som  bidrog 
til  at  bringe  de  mystiske  Anskuelser  i  Gang,  idet  han 
sammenlignede  Dannelsen  af  de  Vises  Steen  med  For- 
døielsen,  Blodets  Dannelse  og  Udskillelsen  af  de  øv- 
rige Vædsker  i  det  menneskelige  Legeme.  Denne  Betragt- 
ningsmaade  blev  endnu  mere  tiltrækkende,  da  de  alche- 
mistiske  Operationer  ikke  blot  bleve  sammenlignede  med 
en  levende  Organismes,  men  endog  med  Forholdet 
mellem  Sjæl  og  Legeme  før  og  efter  Døden.  Saadanne 
Sammenliorninofer  lade  s\cr  forfølge  lanoct  tilbaore  ojj  hos 
Europæerne  fandt  de  megen  Anklang,  saaat  mange  Al- 
chemister  endog  havde  den  Anskuelse,  at  Liv,  Død  og 
Opstandelse  kun  vare  høiere  alchemistiske  Processer. 
Andre  gik  endnu  videre  og  sammenlignede  ligefrem  Be- 
grebet om  de  Vises  Steen  med  Treenigheden,  Forvand-» 
lingen  af  de  uædle  Metaller  til  Guld  med  Menneskeslæg- 
tens Forløsning  ved  Christus.  Med  denne  mystiske 
Opfattelse  af  de  chemiske  Operationer  forbandt  sig 
Læren  om  Prædestinationen  til  Besiddelsen  af  de  Vises 
Steen,  og  heri  ligger  ganske  naturlig  Grunden  til  den 
religieuse  Behandling  af  de  chemiske  Operationer.  Man 
indblandede  Bønner  i  de  alchemistiske  Arbeider  og 
disse,  som  fra  først  af  kun  havde  tjent  til  at  bestemme 
Tiden,  gik  nu  over  til  at  være  Hovedsagen,  medens 
selve  Operationen  forsømtes.  —  Med  Reformationen  tabte 
denne  mystiske  Betragtning  af  alchemistiske  Opgaver 
ingenlunde  sin  Anseelse,  tvertimod  roste  Luther  Alche- 
mien  „paa  Grund  af  de  herlige  og  skjønne  Sammenlig- 
ninger, den  har  med  de  Dødes  Opstandelse  paa  Domme- 


394 

dag;'*  og  hermed  var  da  indfort  et  rigtignok  kun  iigiir- 
ligt  Forhold  mellem  de  religieuse  og  alchemistiske  An- 
skuelser i  Protestantismen,  saaat  endog  Mysticismen  ret 
kom  til  at  blomstre  i  Protestantismens  Tid,  og  det  endte 
med,  at  de  mystiske  Udtryksmaader  ikke  længere  vare 
Betegnelser  for  alchemistiske  Meninger,  men  de  alchemi- 
stiske Udtryk  bleve  anvendte  til  Betegnelsen  af  religieuse 
Anskuelser  og  Sværmerier.  De  Vises  Steen  betød 
nu  ikke  længere  den  guldforvandlende  Substants,  men 
Omvendelse  i  Ordets  religieuse  Betydning,  og  saaledes 
fremdeles. 

Vi  forlade  nu  disse  Alchemiens  Udskeielser  for  at 
see,  i  hvilke  Forhold  i  Livet  vi  finde  Alchemisterne.  — 
De  lokkende  Egenskaber  ved  de  Vises  Steen  bevirkede, 
at  den  fandt  flittige  Dyrkere  blandt  alle  Stænder.  Blandt 
Araberne  var  det  dog  fortrinsviis  Læger,  som  gave  sig 
af  dermed,  blandt  Europæerne  i  Begyndelsen  Geistlige; 
Arnold  Villanovanus  (fra  det  13de  Aarhundrede)  var  den 
første  mere  betydende  Alchemist,  som  ikke  var  af  geistlig 
Stand.  Men  Alchemien  blev  mere  og  mere  populær,  og  i 
det  14de  og  15de  Aarhundrede  tiltog  Alchemisternes 
Mængde  i  en  utrolig  Grad,  saaat  næsten  Alle  fra  Konge 
til  Bonde  vilde  lave  Guld,  og  i  det  16de  Aarhundrede 
findos  endog  det  Forslag  af  en  Professor  i  Leipzig,  at 
der  skulde  ansættes  en  Professor  til  at  fortolke  Geber 
og  Eaymund  Luilus  ved  Siden  af  Classikerne.  Følgen 
heraf  var,  at  Alle  og  Enhver  gav  sig  af  med  Alchemi, 
Ødelande  og  bankerotte  Kjøbmænd  søgte  deri  Midlet  til  at 
komme  til  Penge,  og  selv  rige  Folk  meente  ikke  at  kunne 
anvende  deres  Penge  bedre  end  dertil.  Men  de  egentlige 
Alchemister  vare  ikke  fornøiede  hermed  og  udgød  de- 
res Klager  i  Vers   og  Prosa.      Før    det    17de  Aarhun- 


395 

drede  arbeidede  Alcheraisterne  meest  alene,  uden  at  troe 
Nogen,  idet  de  tilmed  ansaae  offentlig  Meddelelse  for 
syndig.  Men  nu  foranledigede  den  almindelige  Stræben 
efter  Metalforvandling  og  Forsogenes  ugunstige  Udfald, 
at  flere  sloge  sig  sammen  for  i  Fællesskab  at  arbeide 
paa  Fremstillingen  af  de  Vises  Steen,  og  der  dannnedes 
Selskaber  som  Rosenkreuzernes ,  det  Nyrnberger  alche- 
mistiske  Selskab,  det  hermetiske  Selskab  og  saadanne 
flere.  Men  de  forfeilede  deres  Maal,  idetmindste  er- 
kjendte  Alchemisterne,  at  Fremstillingen  af  de  Vises 
Steen  ikke  blev  fremmet  ved  Fleres  Samvirken,  som 
var  saameget  farligere,  hvor  Alchemiens  Dyrkelse  var 
forbudt.  Det  første  Forbud ,  som  ramte  den,  udgik 
fra  den  pavelige  Stol  i  Aaret  1317  som  en  Bulle 
fra  Pave  eTohan  XXII  til  hele  Christenheden;  men  dens 
Virkning  var  meget  kortvarig,  saameget  mere  som  Pave 
Johan  selv  senere  kom  i  Ry  som  Alchemist;  men  de 
oftere  gjentagne  Bedragerier  gjorde  saadanne  Forbud 
nødvendige.  Carl  V  af  Frankrig,  Henrik  VI  af  Eng- 
land og  det  frie  Raad  i  Venedig  udstedte  saaledes 
strænge  Forbud  mod  Dyrkelsen  af  Alchemien;  men  det 
nyttede  ikke,  tværtimod  fik  den  en  Støtte  i  de  Rets- 
lærde. Ringeagten  for  disse  Forbud  maa  allermeest 
tilskrives  Fyrsterne  selv,  som,  istedetfor  at  vaage  over 
Opretholdelsen  af  deres  Forgængeres  Bud,  meget  mere 
selv  viste  sig  som  Alchemiens  Beskyttere. 

Forrest  i  Rækken  af  disse  Fyrster  staaer  den  en- 
gelske Konge  Henrik  VI,  der  i  det  Hele  taget  meget 
begunstigede  alle  hemmelige  Videnskaber,  og  under  den 
herskende  Pengemangel  fandt  Guldmageriet  ret  practisk. 
Han  udstedte  et  Opraab  til  alle  Adelige,  Doctorer,  Pro- 
fessorer og  Geistlige,    at   de   skulde  lægge  sig  efter  Al- 


396 

chemien;  især  de  sidste,  meente  han,  maatte  let  kunne 
forvandle  uædle  Metaller  til  Guld,  da  de  forstode  at 
forvandle  Brod  og  Viin  til  Christi  Legeme  og  Blod. 
Der  indfandt  sig  virkelig  ogsaa  snart  Folk,  som  erholdt 
Patent  paa  at  lave  Guld,  men  Følgen  var  kun  slette 
Mynter  i  Landet.  Rudolph  II  af  Tydskland ,  Kur- 
fyrst  August  af  Sachsen  (i  det  16de  Aarhundrede)  til- 
ligemed hans  Gemalinde,  den  danske  Prindseese  Anna, 
de  danske  Konger  Christian  IV  og  Frederik  III  begun- 
stigede allerede  Alchemien  i  høi  Grad,  men  vi  ville  her 
ikke  omtale  dem  enkeltviis,  men  kun  ganske  i  Almin- 
delighed antyde,  hvad  Alchemisterne  havde  at  vente  af 
saadanne  Herrer.  —  I  Almindelighed  havde  de,  naar  de 
opholdt  sig  ved  store  Herrers  Hof,  en  vanskelig  Stilling ; 
enten  bekjendte  de,  at  de  ikke  ganske  vare  paa  det 
Rene  med  Fremstillingen  af  de  Vises  Steen,  og  bleve 
da  jagne  bort,  eller  ogsaa  lavede  de  Guld,  og  da  bleve 
de  efter  Omstændighederne  hængte  eller  lagte  paa  Pine- 
bænken, det  Første,  naar  deres  Bedrageri  blev  opdaget, 
for  at  straffe  dem,  det  Sidste,  for  at  aftvinge  dem  Hemme- 
ligheden, naar  de  virkelig  bleve  ansete  for  Adepter.  — 
Om  dem,  som  frivillig  tilstode  deres  Uvidenhed,  melder  Hi- 
storien ikke  meget,  saameget  mere  derimod  om  Bedragerne, 
da  de  mod  dem  indledede  Undersøgelser  gave  Oplys- 
ninger om  deres  Livsforhold.  Det  var  fordetmeste  Lykke- 
riddere, som  med  nogle  faa  chemiske  Kundskaber  gave 
sig  paa  Vandring,  udgave  sig  for  Guldmagere  hos  en 
eller  anden  Fyrste,  fik  Penge  af  denne  imod  inden  en  vis 
Tid  at  skaffe  en  vis  Mængde  Guld,  forsvandt  med  Penge 
og  Alting,  inden  Tiden  var  udløben,  og  traadte  ligesaa 
dristigt  op  paa  et  andet  Sted,  men  under  et  andet  Navn. 
Fremgangsmaaden  mod  saadanne  var  omtrent  den  samme. 


397 

som  Almamun  anvendte  imod  sin  Læge  Khazes,  der 
havde  overrakt  ham  et  Skrift  om  Alchemien,  hvorfor 
han  fik  store  Belønninger  ;  men  da  Kalifen  saae,  at  Frem- 
gangsmaaderne  vare  falske,  tog  han  Belønningerne  til- 
bage og  gav  ham  Bastonade  istedetfor.  1  Reglen  var 
dog  Straffen  strængere,  og  det  var  meget  Brug  at  hænge 
Bedragerne  iført  en  Klædning  af  Flitterguld  i  en  Galge 
beklædt  paa  samme  Maade.  Naar  Bedrageriet  derimod 
ikke  blev  opdaget,  maatte  Guldmageren  gaae  for  en 
Adept,  og  Fyrsterne  kappedes  da  om  at  overlæsse  ham 
med  Velgjerninger  og  Underst<ifttelser  for  at  faae  Hem- 
meligheden fra  ham;  hjalp  dette  ikke,  maatte  Fængsel 
og  Tortur  til  for  at  aftvinge  ham  den.  At  udsætte  store 
Belønninger  var  meget  almindeligt  paa  den  Tid,  uagtet 
det  Taabelige  her  ligger  klart  for  Dagen,  og  der  var 
kun  faa,  som  vare  saa  kloge  som  Pave  Leo  X,  der,  da 
en  vis  Angurelli  dedicerede  ham  et  Digt  om  Guldmage- 
riet,  sendte  ham  en  tom  Pung  med  de  Ord,  at  den,  der 
forstod  en  saadan  Kunst,  kun  behøvede  en  Pung  til  at 
komme  Guldet  i.     Hans  Sachs  siger  med  Rette : 

Wer  diese  Kunst  recht  weisz  und  kann. 

Der  beut  um  Geld  sie  Niemand  an. 

Vilde  nogen  ikke  udsætte  sig  for  saadan  Forføl- 
gelse, da  maatte  han  drive  Alchemien  i  Stilhed;  derfor 
melder  Historien  Intet  om  dem,  og  de  ere  kun  bekjendte 
ved  den  Masse  af  Skrifter,  hvormed  de  have  beriget  den 
hermetiske  Litteratur. 

Vi  have  i  det  Foregaaende  seet,  hvorledes  man 
søgte  at  hemme  Alchemiens  Fremgang  ved  Forbud  og 
Tvangsforholdsregler;  men  mere  frugtede  de  aandelige 
Vaaben,  hvormed  man  bekjæmpede  dem.  Allerede  i  det 
16de  og  17de  Aarhundrede  træffe  vi  Mænd,    der  trajde 


.398 

op  mod  den ,  og  benægte  dens  Mulighed ,  idet  de  be- 
kjæmpe  den  Theori,  hvorpaa  den  er  begrundet;  men  de 
fleste  af  disses  polemiske  Skrifter  havde  Satirens  Form, 
grebe  ikke  Sagen  ret  fat  for  Alvor,  og  de  virkede  der- 
for ikke  saameget  som  den  Omstændighed,  at  de  egent- 
lige Chemikere  i  det  17de  Aarhundrede  mere  og  mere 
vendte  sig  bort  fra  Alchemien,  og  sogte  at  adskille  den 
videnskabelige  Chemi  som  den  høiere  Chemi  fra  Guld- 
mageriet.  Dette  i  Forbmdelse  med  mange  Bedragerier, 
som  man  opdagede,  gav  den  et  haardt  Stod,  men  sit 
Naadestød  fik  den  ved  Opdagelsen  af,  at  Metallerne  ikke 
vare  sammensatte,  men  enkelte  Legemer.  Men  endda 
gives  der  endnu  den  Dag  i  Dag  Alchemister;  enkelte 
Familier  i  Thyringen  og  Hannover  offre  deres  Midler 
til  Guldmageriet,  men  det  er  kun  enkeltstaaende  Phæ- 
nomener.     Alchemien  har  tabt  sin  Betj^dning. 

Men  kunde  man  tilsidst  spørge:  Hvad  Nytte  har 
Alchemien  gjort?  Frembyder  den  ikke  et  sørgeligt  Exem- 
pel  paa  den  menneskelige  Aands  Vildfarelse?  Maa  man 
ikke  med  Ringeagt  see  ned  paa  Mænd,  som  have  pleiet 
saadanne  Meninger  og  offret  deres  Liv  til  saadan  Vir- 
ken?  —  Lader  os  først  undereøge  Sagen,  før  vi  fælde 
Dommen;  lader  os  gaae  tilbage  i  Tiden  og  see  Sagen 
med  det  Blik,  som  Alchemist en  havde  for  Naturen  og  dens 
Phænomener.  Med  de  Kundskaber,  som  staae  til  vor 
Raadighed,  med  den  Indsigt  i  Naturens  Love  og  dens 
Hemmeligheder,  som  vi  have  erhvervet  os,  kunne  vi  kun 
med  Vanskelighed  stige  ned  til  Alchemistens  lave  Stand- 
punkt, hvor  vi  see  ham  med  utrættelig  Iver  og  Udhol- 
denhed aibeide  med  de  ringe  Hjælpemidler,  baade  af 
Kundskaber  og  Stoffer,  som  han  er  i  Besiddelse  af. 
Hvad  Alchemisterne  vidste  om  Metallerne  og  deres  Egen- 


399 

skaber  skulde  ikke  bibringe  dem  Troen  paa  dem  som 
usammensatte  Legemer,  men  vel  det  Modsatte.  Man 
maa  derfor  indrømme,  at  Theorien  om  Metalforvandling 
var  naturlig ;  thi  den  var  et  Udtryk  for  deres  daværende 
Viden,  som  enhver  Theori,  og  som  saadan  gjorde  den 
sin  Nytte.  Vel  var  den  en  Vildfarelse,  men  vi  fastholde 
den  Dag  i  Dag  mangen  en  Vildfarelse,  som  vi  først 
seent  ville  faae  Øinene  op  for.  Vi  kunne  derfor  sige, 
at  denne  Theori  er  naturlovmæssig  begrundet;  og,  i 
Sandhed,  hvorledes  vilde  det  see  ud,  naar  den  ikke 
havde  været! 

For  at  bevise  Umuligheden  af  de  Vises  Steen,  maatte 
Alt  i  Jord  og  Luft  undersoges.  Netop  herved  har  den  ud- 
øvet sin  mægtige  Indflydelse.  For  at  finde  de  Vises  Steen, 
gjennemrodede  saa  at  sige  Alchemisterne  Alt  paa  Jorden, 
men  de  undergravede  dermed  den  Bygning,  som  de  selv 
havde  opfort,  for  at  reise  en  større  og  herligere.  Denne 
er  Chemien  i  sin  nuværende  Skikkelse,  og  den  er  stor 
og  herlig.  „Er  ikke,  siger  Liebig,  Chemien  de  Vises' 
Steen,  som  lover  os  at  forøge  vore  Markers  Frugtbar- 
hed og  sikkre  mange  Milh'oner  Menneskers  Velfærd,  lo- 
ver den  os  ikke  istedetfor  syv  at  opnaae  otte  Fold  og 
mere  paa  een  og  s^mme  Mark?  Er  ikke  Chemien  de 
Vises  Steen,  som  omdanner  Jordens  Bestanddele  til  nyt- 
tige Producter,  som  Handelen  forvandler  til  Guld;  er 
det  ikke  de  Vises  Steen ,  der  lover  os  at  udfinde  Livets 
Love,  der  maa  levere  os  Midlerne  til  at  læge  Sygdomme 
og  forlænge  Livet?"  —  Med  Alchemisternes  Udholden- 
hed og  Nutidens  Kundskaber  ville  Chemiens  Dyrkere  gjore 
store  Fremskridt. 


LinnsBa   borealis. 

(Af  et  Brev  fra  Pastor  Westesen  i  Vinding,  dat.  den  8de  Januar  1855.) 

Ifenne  smukke  Fjeldplant^  af  Gedebladenes  (Caprifolia- 
ceernes)  Familie,  der  ifølge  en  gammel  Optegnelses  kal  være 
funden  i  Aarhus-Egnen,  men  om  hvis  Forekomst  i  vort  Fæ- 
dreland ingen  af  vore  Botanikere  har  havt  paalidelig  Un- 
derretning, har  Pastor  Westesen  i  Sommer  fundet  i  Sko- 
vene i  Vinding  Pastorat  (i  Skanderborg  Amt)  i  Jylland. 
Navnlig  findes  den  i  Vinding-Underskov  lidt  neden  for 
Lyststedet  Vedelsbo  i  betydelig  Mængde  langs  med  Lan- 
deveien,  idet  den  snoer  sine  fine  Stengier  ned  ad  en  med 
Klokkelyng  (CoUuna),  Bøller  (Vaccinium)  og  Vintergrønt 
(Pyrola)   bevoxen  Skrænt. 

^jSøslangen." 

Vore  Læsere  ere  maaskee  af  „Dansk  Maaneds- 
skrift"  blevne  bekjendte  med  den  skarpsindige  Maade, 
hvorpaa  Professor  Steenstrup  har  viist,  at  den  i  Kong 
Christian  IVdes  Tid  ved  Malmø  fangne  „Sømunk", 
der  hidtil  har  været  en  Klippe,  hvorpaa  Zoologernes 
Fortolkningskunst  er  strandet,  naar  man  ikke  har 
foretrukket  at  styre  uden  om  den,  ikke  var  andet 
end  en  Blæksprutte  om  end  af  en  usædvanlig  Stør- 
relse;   og   de   ere   maaskee   derved   komne  til   at    tænke 


401 

paa  et  andet  gaadefuldt  Væsen,  der  ofte  har  spøget 
baade  ved  de  skandinaviske  og  ved  de  amerikanske  Kyster 
af  Nordhavet,  nemlig  den  berømte  store  „Soorm"  eller 
„Søslange";  og  de  have  uden  Tvivl  gjort  sig  det Spørgs- 
maal:  hvordan  ipon  det  hænger  sammen  med  den?  Mon 
Zoologerne  ikke  ogsaa  skulde  kunne  knække  den  Nød? 
Uagtet  dette  Tidsskrift  allerede  i  en  Note  S.  120  leilig- 
hedsvis  har  gjort  opmærksom  paa  den  formeentlig  rette 
Sammenhæng  med  dette  Souhyre,  ville  vi  dog  tillade  os 
her  igjen  at  komme  tilbage  til  dette  Emne;  forresten 
agte  vi  ikke  at  drøfte  det  i  hele  sit_ Omfang,  men  va3- 
senligt  at  gjengive  eller  at  holde  os  til  den  før  nævnte 
berømte  engelske  Naturforsker  Ch.  Ly  el  Is  Beretninger 
og  Betragtninger  derover. 

Sømunken  har  som  saadan  kun  vist  sig  een  Gang, 
hvilken  Omstændighed  dog  ikke  kunde  vække  Mistanke 
mod  hans  Virkelighed  lige  over  for  den  historiske  Be- 
stemthed, hvormed  han  ved  denne  Leilighed  traadte  op, 
og  den  omhyggelige  Beskrivelse,  der  blev  ham  til  Deel. 
Anderledes  er  det  gaaet  med  Søslangen;  den  er  bleven 
seet  mangfoldige  Gange,  men  i  Regelen  i  større  Afstand, 
af  simple  Folk,  hvis  uoplyste  Phantasi  saare  let  kunde 
løbe  af  med  dem,  aldrig  af  nogen  Naturforsker;  aldrig 
—  dog  med  een  Undtagelse,  som  netop  derfor  er  af 
stor  Vigtighed,  og  som  vi  ret  strax  skulle  komme  til 
at  omtale  nærmere  —  er  den  selv  eller  nogen  Deel  af  den 
falden  i  Naturkyndiges  Hænder,  og  man  havde  derfor 
en  Slags  Ret  til  at  afvise  alle  Historier  om  den  som 
Fabler.  At  disse  Historier  altid  kom  igjen,  kunde  nok 
plage  Naturforskerne,  men  rokkede  ikke  deres  Mistro,  selv 
naar  Beretningerne  en  enkelt  Gang  kom  fra  paalidelige  og 
oplyste  Folk.     Det  er  ogsaa  ganske  vist,   at  Flokke  af 

26 


402 

Delphiner,  naar  disse  paa  deres  eiendommelige  Maade 
springe  op  over  Vandet  i  en  lang  Række  af  Kolbøtter, 
kunde  fremkalde  og  virkelig  have  fremkaldt  Forestillingen 
om  en  uhyre  sort  Slange,  der  bugtede  sig  hen  over' 
Bølgetoppene;  og  Professor  Easch  i  Christiania  med- 
delte ved  Naturforskermødet  sammesteds  1844,  ,,at  han 
kjendte  et  Tilfælde  af,  at  en  svømmende  Elg  (Elsdyr) 
blev  af  flere  af  Tilskuerne  aldeles  bestemt  antaget  for  et 
eaadant  Uhyre,  indtil  Dyret  gik  i  Land  og  saaledes 
viste  sin  hele  og  ikke  misforstaaelige  Skikkelse"^).  Det 
nævnte  Naturforskermøde  udtalte  sig , "  efter  at  Sagen 
var  bleven  afhandlet  i  den  zoologiske  Afdelings  sidste 
Møde,  derhen,  at  det  „betvivlede  Søormens  Tilværelse 
som  et  for  Naturforskerne  ubekjendt,  stort  Dyr  af  Kryb- 
dyrenes Klasse"  og  „kjendte  endnu  ikke  et  eneste  Fac- 
tum  af,  at  nogen  Søorm  var  næA'mere  undersøgt  eller 
ikkun  seet  af  tilstrækkelig  fordomsfri  og  kyndige  Iagt- 
tagere, saa  at  om  man  end  ikke  afgjørende  vilde  nægte 
dens  Tilværelse,  denne  dog  maatte  betragtes  som  ubevist 
og  aldeles  usikker." 

I  Nord- Amerika  var  man  derimod  paa  samme  Tid  ikke 
ganske  af  samme  Mening  som  i  det  oplyste  Europa;  der 
er  Søslangen  ofte  bleven  seet,  og  dens  Tilværelse  var  der 
i  den  offentlige  Mening  hævet  over  al  Tvivl.  En  morsom 
Feiltagelse  af  det  linneiske  Selskab  i  Boston  gjorde  rig- 
tignok den  hele  Sag  paa  en  Gang  latterlig  og  uvis  og 
^av  Anledning  til,    at  hvad  vi  pleie  at  kalde   „en  Rø- 


*)  I  et  af  vore  Dagblade  fortaltes  i^or,  at  et  Sted  i  Norge  viste  Sø- 
ormen  sig,  og  Ingen  af  de  Tilstedeværende  betvivlede  jo,  at  det 
virkelig  var  den,  indtil  en  rask  Karl  gik  til  Søes,  tog  Uhyret  i 
Nakken  og  slæbte  det  i  Land,  hvorved  det  da  viste  sig- at  være 
en  —  Bjelkel 


403 

verhistorie**,  i  Nord- Amerika  fik  Navn  af  „a  snake  story.** 
Paa  Efterretningen  om,  at  en  Soslange  tumlede  sig  ved 
Kysten  af  Ny-England,  nedsatte  nemlig  det  nævnte  Selskab 
et  Udvalg  for  at  erhverve  paalidelige  Efterretninger  om 
den.  Udvalget  fik  ikke  den  selv  at  see,  men  hørte  nok 
om  den  og  var  formeentlig  saa  heldigt  at  faae  fat  paa 
Søslangens  Unge,  en  3  Fod  lang  Slange,  der  fandtes 
opdreven  paa  Kysten ;  i  Begeistringens  Hede  blev  den  be- 
skrevet under  det  stolte  Navn  Scoliophis  atlanticus, 
men  desværre  viste  det  sig  at  være  en  i  Nord- Amerika  meget 
almindelig  sort  Landsnog  (Coluber  constrictor),  der  tilfæl- 
digvis var  drevet  ud  i  Havet  og  af  dette  igjen  kastet  op 
paa  Bredden,  men  som  rigtignok  ved  sin  Farve  og  ved 
en  Sygdom  i  Rygraden,  der  gav  den  Udseende  af  at 
have  en  Række  Knuder  langs  hen  ad  Ryggen,  havde 
faaet  en  Lighed  med  de  gængse  Skildringer  af  Søslangen, 
der  gav  Anledning  til,  at  det  lærde  Selskab  kom  saa 
galt  afsted.  Lige  saa  stærkt  et  Stød  fik  Troen  paa  Sø- 
slangen ved  de  Skeletter,  som  Dr.  Koch  foreviste  baade 
i  Nord-Amerika  og  Europa,  og  som  rigtignok  fremkaldte 
Indtrykket  af  et  kæmpemæssigt,  slangeagt igt  Dyr.  Men 
deels  vare  disse  Knogler  ikke  af  et  levende  Dyr,  men 
opgravne  af  tertiære  Jordlag  og  beviste  altsaa  i  det  Høieste, 
at  i  en  tidligere  Jordpeiiode  havde  Søslangen  existeret; 
deels  var  den  formeentlige  fossile  Søslange  ved  nær- 
mere Eftersyn  sammenlavet  deels  af  virkelige  Hvalhvirv- 
ler, deels  af  Knogler  af  flere  Individer,  der  endog  hørte 
til  flere  forskjellige  Arter,  af  en  tidligere  kun  ufuldstæn- 
dig kjendt,  uddød  Pattedyrslægt  (Zeuglodon),  som  vi 
S.  28  have  berørt,  og  om  hvilken  man  rigtignok  maa 
indrømme,  at  hvis  den  Skikkelse,  hvori  man  har  restau- 

26* 


.404 

reret  den,   er  rigtig,   har  den  havt  meget  tilfælleds  med 
den  sædvanlige  Beskrivelse  af  Søslangen. 

„Men  hvordan  skulde  da  egentlig  dette  Søuhyre 
see  ud?"  Vi  ville  h«re,  hvad  Lyell  derom  fortæller.  I 
August  1845  visie  der  sig  i  St.  Laurentz-Bugten  et  Sø- 
uhyre af  100  Fods  Længde ;  Iagttagerne  kunde  betragte 
det  en  halv  Time,  efter  hvis  Forlob  det  fjernede  sig; 
det  var  kun  200  Fod  fra  Bredden,  og  Vandet  var  roligt, 
saa  at  en  Skuffelse  ikke  var  mulig;  undertiden  løftede 
det  sit  sælhundeagtige  Hoved  op  af  Vandet.  Det  var 
slankt  af  Bygning,  sort  af  Farve,  tilsyneladende  ikke 
glat,  men  af  et  skruppet  Udseende  og  uden  Finner;  det 
kunde  boie  sin  Krop  sammen,  saa  at  den  dannede  en 
Kreds,  og  rette  den  ud  igjen.  Ned  ad  Eyggen  var 
der  en  Række  Knuder,  men  mellem  Hovedet  og  den 
første  Knude  var  der  et  temmelig  langt ,  lige  Stykke ; 
en  anden  Iagttager  meente  dog,  at  disse  formeentlige 
Knuder  fremkom  ved  Legemets  Bugtninger.  —  Et  andet 
Exemplar,  der  blev  seet  i  October  1844  ved  Ny-Skot- 
land, beskrives  paa  en  lignende  Maade;  det  var  sort, 
c.  60  Fod  langt  og  3  Fod  tykt;  det  havde  et  but  Hoved, 
som  det  kunde  løfte  en  Fod  op  over  Vandet,  og  en  spids 
Hale,  der  sammenlignes  med  den  ene  Halvdeel  af  en 
Makrelhale,  og  som  ogsaa  ofte  stak  op  over  Vandet; 
det  havde  endvidere  en  Række  Knuder  ned  ad  Ryggen, 
og  naar  det  bevægede  sig,  bugtede  det  Kroppen  op  og 
ned  i  lange  Bølgelinier,  men  det  var  dog,  efter  Sigende, 
let  at  skjelne  mellem  disse  Bugter  og  Knuderne,  da  der 
gik  flere  af  disse  paa  hver  af  hine.  Det  er  endnu  værd 
at  lægge  Mærke  til,  at  Iagttageren  var  en  dannet  og 
paalidelig  Mand  og  kun  befandt  sig  120  Fod  fra  den.  — 
I  de    af   det    ovenfor  omtalte  linneiske  Selskab  samlede 


406 

Oplysninger  om  Søslangen  hedder  det,  at  Meddeleren 
kun  var  10 Alen  fra  den;  at  den  var  80 — 90  Fod  lang, 
mørkebrun  af  Farve  og  havde  langs  ned  ad  Ryggen 
30  eller  flere  Knuder,  saa  at  det  lignede  en  Række  Bøier 
eller  Tønder;  den  skjød  gennem  Vandet  med  en  Fart 
af  1  Mil  (engelsk)  i  3  Minuter  og  jagede  efter  Sild  og 
Makreler,  der  flokkevis  sprang  op  over  Vandet  for  at 
undgaae  den.  Fra  en  Baad  blev  der  skudt  paa  den; 
den  dykkede,  men  kom  igjen  100  Alen  paa  den  anden 
Side  af  Baaden  o.  s.  v.  —  Lige  saa  umiskjendelig  som 
Overeensstemmelsen  i  det  Væsenlige  mellem  disse  Be- 
retninger lige  saa  mærkelig  er  deres  Overeensstemmelse  med 
nyere  Beskrivelser  af  norske  Søslanger  og  med  den  af 
Pontoppidan  1752  meddelte  Figur.  I  Aarene  1845  og  46 
er  der  nemlig  ved  Norges  Kyst  seet  Søslanger,  om  hvilke 
Læger,  Præster  og  andre  Embedsmænd  have  erklæret, 
at  de  meget  lignede  den  omtalte  Figur,  at  den  var  60 
— 100  Fod  lang,  sort  og  saa  tyk  som  en  før  Mand,  at 
den  svømmede  meget  hurtigt  og  bugtede  sin  Krop  baade 
op  og  ned  og  til  Siderne  og  undertiden  løftede  sit  Hoved 
op  over  Vandet;  den  frembragte  saadan  en  Bevægelse  i 
Vandet,  at  Bølgerne  skvulpede  mod  Stranden,  som  om 
det  havde  været  et  Dampskib,  der  gik  forbi.  Den  havde 
skinnende  Øine  og  bag  ved  Hovedet  ligesom  en  Heste- 
manke, der  sveiede  frem  og  tilbage  i  Vandet. 

Jeg  kan  ikke  troe,  at  Læseren  efter  at  have 
sammenlignet  disse  Beretninger  kan  tvivle  paa,  at  der 
virkelig  i  Havet  findes  et  eller  andet  stort  Sødyr,  der 
er  det  legemlige  Grundlag  for  Sagnet  om  og  Troen  paa 
denne  „Midgardsorm"  —  om  end  Forskrækkelse,  Let- 
troenhed o.  s.  V.  mange  Gange  kan  have  udpyntet  det 
sete  eller  ledet  til  at  antage  Ting  for  den  ægte  Søslange, 


406 

som  ikke  vare  det.  Men  et  ganske  andet  Spørgsmaal 
er  det,  om  det  er  en  virkelig  Slange  i  den  zoologiske 
Betydning  af  Ordet,  om  det  overhovedet  er  et  Krybdyr? 
om  det  maaskee  ikke  er  et  for  Videnskaben  overmaade 
vel  bekjendt  Dyr,  maaskee  en  Hval  eller  en  Hai?  — 
Man  har  til  Forsvar  for  denne  Mening  yttret,  at  de  store 
Krybdyrs  Tid  paa  Jorden  er  forbi  og  ligger  langt  til- 
bage i  Jordhistorien,  nemlig  dengang  de  kæmpemæssige 
Havøgler  levede,  hvilket  man  allerbedst  kan  see  ved  at 
sammenligne  de  smaae,  nu  levende,  hoist  alenlange  Hav- 
slanger i  det  indiske  Hav  med  Beskrivelsen  af  „Sø- 
slangen." —  Et  Krybdyr  er  Søslangen  altsaa  rimeligviis 
ikke,  og  skjøndt  det  ikke  var  umuligt,  at  den  kunde 
være  et  forresten  aldeles  ukjendt  Dyr,  var  det  dog  be- 
synderligt, at  Stykker  af  dens  Skelet  ikke  nogensinde 
skulde  være  drevne  op  og  som  saa  mange  andre  Havets 
Mærkværdigheder  indsendte  til  Museer  og  lærde  Selskaber. 
Dog  kunde  man  nok  anføre  noget  tilsvarende  dertil 
f.  Ex.  den  Sjeldenhed,  hvormed  de  pragtfulde  og  mær- 
kelige Baandfiske  (Vaagmær,  Sildekonge)  blive  kastede 
op  af  det  oprørte  Hav;  de  faae  Vidnesbyrd,  man  har 
om  colossale 'Blæksprutter,  hvad  enten  man  nu  har  døbt 
dem  „Søspøgelser"  eller^„Sømunke";  at  en  storDøgling- 
Art,  der  lever  i  Middelhavet,  kun  vides  at  være  strandet 
3  Gange  o.  s.  v.  Dog  Søslangen  være  nu  noget  splin- 
ternyt, naar  man  rigtig  fik  den  at|see,  eller  maaskee  et 
under  andre  Navne  velbekjendt  Væsen,  saa  kunde  man 
dog  maaskee  lige  saa  godt  kalde  den  „Søslangen,"  som 
man  taler  om  Søløver,  Søelefanter,  Søheste,  Søpindsvin, 
-Søharer  og  Sømus,  skjøndt  man  meget  godt  veed,  at 
det  hverken  er  Løver  eller  Elefanter  o.  s.  v.,  men  Sæler, 
Fiske,    Snegle,    Orme  o.  s.  v.      Imidlertid    vilde    dette 


407 

Spørgsmaal  ikke  være  af  megen  Vigtighed,  saa  længe 
Kundskaben  om  Dyret  endnu  var  saa  omtaaget,  at  de 
forskjelligste  Gisninger  om  dets  Natur  vare  lige  beret- 
tigede. Men  heldigvis  opdrev  der  1848  paa  Orkney- 
0erne  et  dødt  Søuhyre,  der  3 — 4  Maaneder  iforveien 
havde  været  til  stor  Skræk  for  Fiskerne  paa  Hebridenie. 
Desværre  blev  det  ikke  i  Tide  undersøgt  af  nogen  Kyndig. 
Det  angaves  at  have  havt  en  Længde  af  9  Favne,  at 
have  bugtet  sit  Legeme  op  og  ned  og  at  have  løftet 
Hovedet  af  og  til  over  Vandet;  det  havde  en  Manke 
o.  s.  V.,  kort  sagt,  i  Udseende  og  Adfærd  lignede  det 
ganske  de  andre  Søslanger.  En  skotsk  Naturforsker, 
Hr.  Neill,  der  var  saa  heldig  at  erhverve  nogle  Stykker 
af  Craniet,  Skulderbuen,  Rygraden  og  Finnerne,  var  saa 
overbevist  baade  om  dens  Identitet  med  de  Norskes 
Søorm  og  om,  at  det  var  et  for  Videnskaben  aldeles 
nyt  Dyr,  der  ikke  var  optaget  i  de  zoologiske  Systemer, 
at  han  døbte  den  Halsydrus  Pontoppidani.  Men 
da  de  omtalte  Stykker  af  Rygraden  kom  til  London, 
erkjendte  man  dem  let  som  tihørende  den  store  nordiske 
Hai,  Brugden,  Squalus  maximus,  der  rigtignok  tidli- 
gere ikke  varkjendt  som  større  end  36 — 45  Fod.  Der  kan 
ikke  være  den  svageste  Tvivl  om  Bestemmelsens  Rig- 
tighed, da  Haihvirvler  baade  ere  særdeles  lette  at  kjende 
som  saadanne  og  tillige  afgive  fortrinlige  Artskjende- 
mærker. 

Altsaa  den  nordiske  og  amerikanske  Søslange  er 
en  stor  Haifisk  og  det  oven  i  Kjobet  en  velbekjendt 
Art?  Ja,  at  Søslangen  fra  Ørken-Øerne  var  det,  det  er 
nu  ganske  vist,  og  den  synes  at  maatte  trække  største 
Delen  af  de  andre  med  sig.  I  Skildringerne  af  Brugdens 
Sædvaner  vil  man  ogsaa  finde  meget,  der  passer  paa  de 


408 

ovenfor  meddelte  Beskrivelser  af  Søslangen,  f.  Ex.  at 
Brugden  ofte  bader  sig  i  Solstraalerne  i  Overfladen  af 
Vandet  og  pleier  at  holde  Rygfinnen,  ofte  ogsaa  en  Deel 
af  Ryggen  ovenover  Vandet;  at  Farven  er  brunsort, 
faldende  lidt  i  det  blaalige  o.  s.  v.  Men  Brugden  er 
jo  en  i  Norden  vel  bekjendt  Fisk?  Ja  sandsynligvis  er  det 
ogsaa  kun  de  særdeles  store  Exemplarer,  der  opvække 
Forestillingen  om  en  Sa-Orm  og  indjage  saa  megen 
Skræk;  de  mindre  miskjendes  ikke  saa  let,  da  de  ikke  i 
den  Grad  lægge  Beslag  paa  Phantasien.  Men  der  bliver 
dog  maaskee  endnu  noget  dunkelt  tilbage.  Hvad  er  f.  Ex. 
den  Manke,  som  Søslangen  stedse  udstyres  med?  Uden 
Tvivl  de  opstaaende,  boielige,  trevlede  Rygfinner,  der  efter 
Døden  let  flosse  op,  saa  at  de  komme  til  at  ligne  Haar. 
Men  nu  Knuderne  langs  ned  ad  Ryggen  ?  De  ere  vist  ikke 
Andet  end,  hvad  der  ogsaa  kaldes  dens  Bugtninger  op 
og  ned,  en  optisk  Illusion,  der  fremkommer  af  den  ved 
Svømningen  i  Vandets  Overflade  frembragte  Bølgning. 
Man  tænke  blot  paa,  hvordan  en  Stok  tager  sig  ud, 
naar  man  holder  den  i  bølgende  Vand.  I  den  spidse 
Hale  gjenkjender  man  Haien,  hvormed  det  skruppede 
Udseende,  som  en  af  Iagttagerne  tillagde  den,  ogsaa 
fuldkommen  stemmer.  Det  Mærkeligste  er,  at  „Søslangen" 
skulde  løfte  sit  Hoved  op  over  Vandet,  men  det  svækker 
ikke  Forklaringen,  da  det  jo  ogsaa  siges  om  den  fra 
Ørken-Øerne,  der  bevislig  var  en  Hai. 

Paa  den  anden  Side  kan  man  naturligvis  ikke  be- 
nægte, at  jo  ogsaa  andre  større  Havdyr  kunne  være 
blevne  opfattede  og  omtalte  som  Søslanger.  I  Beskri- 
velsen af  en  mellem  Cap  og  St.  Helena  iagttagen  „Sø- 
slange" troede  Owen  saaledes  at  gjenkjende  den  ovenfor 
omtalte  „Sø-Elefant." 

C.  L. 


409 


De  aadselædende  Dyr. 

Det  er  enSelvfolge,  at  Naturen  kan  byde  Dyrene,  en  over- 
ordentlig stor  Mangfoldighed  af  Føde,  eftersom  ikke  alene 
hele  den  levende  og  døde  Dyreverden,  men  ogsaa  hele  den 
levende  og  døde  Planteverden  staaer  til  deres  Raadighed, 
for  saa  vidt  de  have  Brug  for  den  og  kunne  magte  den. 
Men  foruden  den  Mangfoldighed  i  Valget  af  Fødemid- 
ler, hvorpaa  de  forskjellige  Dyrearter  afgive  Exempler, 
eftersom  den  ene  har  valgt  sig  en  Føde,  den  anden 
en  dei-fi-a  forskjellig,  bliver  det  hele  Forhold  mellem  Dy- 
rene og  deres  Ernæringskilder  endnu  mere  broget  der- 
ved, at  nogle  Arter  kunne  have  en  meget  vid,  andre  en 
meget  snever  Begrændsning  i  Valget  af  Føden;  nogle 
forraaae  at  lempe  sig  efter  Forholdene  og  tage  næsten  til 
Takke  med,  hvad  det  skal  være,  Andre  ere  særdeles 
kræsne  og  egensindige  i  deres  Smag.  Svinet,  der  slu- 
ger alt  Fordøieligt,  eller  Kragen,  der  er  næsten  lige 
saa  graadig,  kunne  nævnes  som  Exempler  paa  den  ene 
Yderlighed,  medens  Dovendyret,  der  kun  vil  æde  Trom- 
pettræets Blade,  selv  om  det  er  nok  saa  hungrigt,  og 
selv  om  man  byder  det  Blade  af  mange  andre  Træsor- 
ter, anskueliggjør  os  den  snevreste  Begrændsning  i  denne 
Henseende  næst  efter  de  Snyltedyr,  der  kun  leve  af  et 
bestemt  Organ  i  en  bestemt  Dyreart  (f.  Ex.  den  lille  Tgleart, 
der  sidder  paa  Gjællerne  af  vor  Flodkrebs).  Af  de 
mangfoldige  Combinationer  af  Valget  af  Føden,  som 
fremkomme  deels  af  dennes,  deels  af  det  vælgende  eller 
vragende  Dyrs  Natur,  er  der  imidlertid  een,  der  kan 
have  Krav  paa  særdeles  Interesse  og  opfattes  som  en 
særegen  Naturvirksomhed,  nemlig  Valget  af  døde  Dyr 
eller  af  Aadsler  til  Føde  —  et  Valg,  der  ikke  alene  er 


410 

paafaldende,  fordi  dets  Gjenstaiid  maatte  synes  mere 
afskrækkende  end  tiltalende,  eller  fordi  det  ofte  paavir- 
ker Dyrets  Væsen,  Charakteer  og  Organisation  meget 
stærkt,  men  ogsaa  fordi  de  aadselædende  Dyr  derved 
faae  en  velgjørende  Indvirkning  paa  Naturen  som  dennes 
Sundhedspoliti  ved  hurtigt  at  bortskaffe  Stoffer,  hvis 
Forraadnelse  vilde  forpeste  Luften  eller  Vandet,  Man 
vilde  dog  feile  meget  ved  at  troe,  at  disse  aadselæ- 
dende Dyr  kun  kunde  leve  af  A ådsler;  vi  ville  tvert- 
imod  finde,  at  det  i  de  fleste  Tilfælde  er  enten  særdeles 
graadige  Dyr,  der  fortære  saa  godt  som  Alt,  hvad  de 
kunne  overkomme,  eller  Rovdyr,  hvis  Styrke  ikke  staaer 
i  Forhold  til  den  Mængde  af  Føde,  som  de  ifølge  deres 
Størrelse  behøve,  og  som  derfor  med  Begjærlighed  gribe 
den  Leilighed  til  at  stille  deres  Hunger,  som  de  døde 
Dyrs  Legemer  tilbyde  dem.  Hermed  maa  det  ikke  for- 
vexles,  at  mange  Dyr  tvungne  af  Hungersnød  søge  en 
Føde,  som  de  ellers  vilde  kaste  Vrag  paa,  f.  Ex.  naar 
Ørnen  om  Vinteren  nedlader  sig  til  at  plukke  ^f  Aadsler. 
Det  er  især  i  det  hede  Jordbælte,  at  døde 
Dyr  f.  Ex.  de,  der  omkomme  af  Vandmangel  og  Stra- 
badser, vilde  forpeste  Luften  ved  deres  Uddunstninger. 
Det  er  ogsaa  der,  at  vi  træffe  de  fleste  aadselædende 
Pattedyr  og  Fugle.  Det  er  fornemmelig  Shakaler  og 
Hyæner,  Gribbe,  Aadselfugle  og  Aadselørne  samt  visse 
Storke- Arter,  saasom  Marabu-Storken,  der  i  denne  Hen- 
seende have  vundet  Navnkundighed.  Det  er  bekjendt, 
at  man  i  Orienten  ved  at  beplante  Gravene  med  Torne 
eller  bedække  dem  med  Stene  søger  at  sikkre  Ligene 
mod  Shakalernes  og  Hyænernes  Efterstræbelser,  og  til 
dem  og  de  ovennævnte  aadselædende  Fugle  er  Sund- 
hedspolitiet i  mange  Byer  næsten  ganske  overladt;  man 


411 

træffer  derfor  om  Dagen  Gribbene  siddende  paa  Tagene 
eller  i  Færd  med  paa  Gader  og  Gaardspladse  at  fortære 
Uhumskheder  og  Aadsler,  og  man  støder  om  Natten  let 
paa  en  Hyæne  eller  Shakal,  der  er  beskjæftiget  paa  samme 
Maade.  De  aadselædende  Fugle  fredes  derfor,  og  det  er 
paa  de  fleste  Steder  forbudt  at  skyde  dem.  Gribbene 
følge  Karavanerne  gjennem  Ørkenerne  for  at  fortære  de 
omkomne  Kameler,  som  de  skelettere  paa  det  omhygge- 
ligste ;  gaaer  man  paa  Jagt  paa  de  sydamerikanske  Step- 
per, iø\ge  Aadselornene  med  for  at  faae  deres  Andeel. 
Lægger  Jægeren  sig  til  at  sove,  vil  han,  naar  han  vaag- 
ner,  see  dem  i  en  Kreds  omkring  sig  og  mærke,  at  deres 
Øie  har  bevogtet  ham  i  det  Haab,  at  hans  Søvn  var 
Dødens.  Ogsaa  ved  Stranden  seer  man  dem  flokke  sig 
om  de  døde  Sælhunde.  Aldrig  saa  snart  er  en  Lama  el- 
ler et  Muldyr  styrtet  i  Cordillerernes  dybe  Dale,  førend 
Condorerne  fra  de  høie  Luftlag,  hvor  de  sværme  om  i 
store  Kredse,  eller  fra  de  høie  Tinder,  hvor  de  have 
deres  Tilhold,  have  udspeidet  det  ved  deres  fortrinlige 
Syn  —  thi  mærkeligt  nok  er  de  aadsgjædende  Fugles 
Lugt  lige  saa  svag,  som  deres  Syn  er  fortrinligt  —  og 
samle  sig  i  store  Flokke. 

De  aadselædende  Rovfugle  ere  uden  Tvivl  de  Dyr, 
hos  hvilke  denne  Levemaade  har  afpræget  sig  stærkest 
saa  vel  i  deres  Charakteer  som  i  deres  Bygning  og  Ud- 
seende. Det  er  som  oftest  svære  Fugle  med  uhyre  Vin- 
ger og  en  fortrinlig  Flugt,  men  deres  Næb  og  Kløer 
ere  ikke  stærke  nok  til  at  kunne  overvælde  og  boi-tslæbe 
et  større  levende  Dyr;  og  de  mindre,  hvormed  de  tage 
til  Takke,  naar  der  ikke  er  Aadsler  nok,  afgive  ikke  til- 
strækkelig Føde.  De  ere  feige  i  Sammenligning  med  de 
ægte  Rovfugle,  thi  deres  Bytte  gjør  jo  ingen  Modstand, 


men  paatrængende,  da  de  ofte  søge  deres  Føde  i  Menneskets 
umiddelbare  Nærhed.  Endelig  ere  de  i  høi  Grad  svin- 
ske og  stinkende ;  en  modbydelig  Vædske  flyder  dem  ud 
af  Næbet ;  det  skallede  Hoved  og  Hals,  der  ogsaa  gjen- 
tager  sig  hos  andre  aadselædende  Fugle  f.  Ex.  hos  Marabu- 
Storken ,  kommer  dem  til  Gode  ved  deres  Gjerning, 
men  er  just  ikke  en  Prydelse  for  dem;  indtil  de  mærke 
et  Bytte,  sidde  de  dorske.  Overgangen  fra  dem  til  de 
egentlige  Rovfugle  danne  de  Gribbe,  der  ikke  indskrænke 
sig  til  selvdøde  Dyr  eller  til,  hvad  de  store  Rovdyr 
levne  til  dem,  men  selv  forvandle  større  Dyr  til  Aadsler, 
f.  Ex.  Condoren  og  Lammegribben,  der  styrte  sig  ind 
paa  og  angribe  større  Dyr  f.  Ex.  Gemser,  Geder  o.  s.  v. 
med  heftige  Vingeslag,  saa  at  de  blive  forvirrede  og  styrte 
ned  i  Afgrunden,  hvor  deres  knuste  Legemer  hjemfalde 
til  Angriberen. 

Blandt  de  aadselædende  Pattedyr  bør  maaskee  og- 
saa nævnes  Bæltedyrene  i  Sydamerika,  der  ellers 
leve  af  Insekter,  af  de  i  Jorden  nedlagte  Maiskorn  o.  s.  v., 
men  efter  Dr.  Lunds  Iagttagelser  ogsaa  med  Begjærlig- 
hed  fortære  halvraadne  Aadsler.  Da  de  kun  have  meget 
smaae  og  ubetydelige  Tænder  og  navnlig  ingen  foran  i 
Munden,  kunne  de  kun  fortære  Kjødet,  naar  dette  alle- 
rede ved  Forraadnelsen  er  bleven  blødt,  saa  at  de  kunne 
slide  det  itu  med  deres  svære  Gravekløer.  løvrigt  til- 
kommer der  neppe  Bæltedyrene  nogen  stor  Betydning 
som  aadselfortærende  Dyr,  da  det  kun  synes  at  være 
leilighedsvis ,    at   de    optræde    som  saadanne. 

I  Lande  med  koldere  Klima  er  der  derimod  ikke  mange 
Dyr,  som  leve  udelukkende  eller  fornemmelig  af  Aadsler; 
Ulve,  Ræve,  Krager,  Ravne  o.  s.  v.  erstatte  her  skjøndt 
efter  en  langt  mindre  Maalestok  de  ovennævnte  tropiske 


413 

aadselsædende  Dyr.  Større  Betydning  har  den  Virk* 
eomhed,  som  de  aadselædende  Insekter,  navnlig 
Biller,  Fluer,  Myrer  o.  s.  v.  udfolde;  Aadselgravere  og 
Spyfluer  lægge  deres  Æg  i  døde  Dyr,  som  da  fortæres  af 
de  af  Æggene  udklækkede  Larver,  og  bevirke  derved, 
at  organiske  Stofi'er  hurtigere  gaae  over  i  andre  le- 
vende Væsener  i  Stedet  for,  at  hvis  Forraadnelsen  var 
overladt  sig  selv,  dette  forst  vilde  naae  sig  ad  en  Omvei  *). 
Derimod  er  det  med  Uret,  at  man  tillægger  „Ormene" 
en  betydelig  Virksomhed  ved  Tilintetgjcj reisen  af  vore 
jordiske  Levninger.  Jeg  skal  ikke  indvende  Noget  mod 
Udtrykket  „Ormefode"  som  billedligt  Udtryk  i  en  vis 
Khetorik,  men  vel  mod  at  man  opfatter  decte,  som  om 
vore  døde  Legemer  virkeligt  havde  Udsigt  til  at  under- 
gaae  en  saadan  Behandling.  De  eneste  virkelige  „Orme", 
der  leve  i  Jorden,  ere  Regnormene,  og  de  gjøre  dem 
visselig  ingen  Fortred;  at  der  skulde  „gaae  Orm"  i 
Ligene,  d.  s.  v.  at  der  skulde  lægges  og  udklækkes  In- 
sektæg  i  dem,  forebygges  altfor  godt  ved  deres  Begra- 
velse saa  dybt  i  Jorden,  at  intet  Dyr,  altsaa  hverken 
„Orme"  af  den  ene  eller  den  anden  Art,  kan  leve  der 
af  Mangel  paa  Lys  og  Luft. 

I  Vandet  foregaaer  en  lignende  hurtig  Bortskaf- 
felse af  døde  dyriske  Legemer,  som  den,  vi  have  seet 
at  finde  Sted  paa  Landjorden,  ja  der  er  der  især  i  Ha- 
vet endnu  flere  om  at  udføre  dette  Arbeide.  Navnlig  er  der 
mange  af  Fi  s  k  e  klassens  graadige  Medlemmer,  der  fortære 
saavel  Aadsler  som  al  anden  dyrisk  Føde,  som  de  kunne 
magte.  Et  slaaende  Exempel  paa  denne  Fiskenes  Graa- 
dighed  ere  de  Smaafiske  fra  de  sydamerikanske  Floder, 
som  vi  have  omtalt  tidligere  under  Navnet  Pirayer,    og 

*)  See  dette  Tidsskrift  S.  173. 


414 

som  ved  deres  frygtelige  Tandbevæbning  ere  saa  farlige 
for  Mennerker  og  Dyr,  der  ville  svømme  over  hine  Flo- 
der; Guaraunos-Indianerne  skulle  benytte  denne  deres 
Graadighed  til  at  skaife  deres  Afdøde  en  pæn  Begra- 
velse ;  de  hænge  dem  blot  en  Nat  ud  i  Floden,  og  næste 
Dag  ere  de  forvandlede  til  et  smukt  Skelet.  Hvilken  Betyd- 
ning Hai  er  ne  have  som  aadselædende,  er  vel  bekjendt,  og 
de  mindre,  kun  faae  Alen  lange  Arter  spille  maaskee  forme- 
delst deres  Hyppighed  lige  saa  stor  en  Rolle  som  de  kæmpe- 
mæssige Arter,  der  følge  Slaveskibene  eller  samle  sig  om 
Flaademes  Kamppladse.  En  ikke  ringe  Virksomhed  udfol- 
des ogsaa  af  en  ellers  uanselig  Fisk,  Slimaalen^),  en 
blød,  slimet,  aaleagtig  Fisk,  der  ogsaa  i  andre  Henseender 
kunde  gjøre  Fordring  paa  vor  Interesse  f  Ex.  ved  sit 
bløde,  aldeles  hud-  og  geleeagtige  Skelet  og  ved  sin 
uhyre  Slimafsondring,  der  er  saa  stærk,  at  naar  man  har 
lagt  den  i  en  Spand  med  Vand  og  nogen  Tid  efter  vil 
tage  Fisken  op,  følger  hele  Spandens  Indhold  med  og 
synes  ganske  at  være  forvandlet  til  Slim,  hvilket  Phæno- 
men  endog  skal  kunne  gjentage  sig  flere  Gange.  „Naar 
vore  Fiskere",  siger  Dr.  Krøyer  i  „Danmarks  Fiske", 
„formedelst  Storm  hindres  i  at  røgte  deres  Garn  eller 
Kroge  til  sædvanlig  Tid,  og  den  fangede  Fisk  desaarsag 
bliver  liggende  et  eller  flere  Døgn  i  Havet,  angribes  den 
paa  sine  Steder  hyppigt  nok  af  Slimaalen,  der  sædvan- 
ligt kryber  ind  igjennem  Gjællespalten,  og,  om  den  ikke 
for  tidligt  forstyrres,  fortærer  Indvolde  og  Kjød,  saa  at 
kun  Hud  og  Knogler  blive  tilbage."  —  Men  de  aadselæ- 
dende Fiske  understøttes  tillige  baade  af  høiere  og  af 
lavere    Dyr    f.  Ex.   af  Krokodiler,     af  hvilke  f.  Ex. 


•)  Myxine  glutinosa. 


415 

Gavialen  i  Ganges  lever  høit  med  de  paa  indisk  Vis  i 
Floderne  bisatte  Lig;  af  Maager,  der  omhyggeligt  op- 
søge de  døde  Dyr,  som  Stranden  kaeter  op,  og  af 
Stormmaagerne,  der  samle  sig  om  den  dræbte  Hval 
eller  Sæl  og  hjelpe  til  med  at  flændse  af  Spækket. 
Men  langt  mere  storartet  er  uden  Tvivl  den  Virksom- 
hed, som  forskjellige  Krebsdyr,  Bløddyr  og  Straaldjrr 
ved  deres  Graadighed  og  Talrighed  sættes  i  Stand  til 
at  udfolde  i  Havet.  Hvorledes  Krabberne  flokke  sig 
om  og  fortære  døde  Fiske,  kan  man  daglig  iagttage  ved 
vore  Kyster,  og  den  almindelige  Fremgangsmaade  ved 
at  fange  de  store,  paa  dybere  Vand  levende  Hav- 
Snegle  (Buccinum  undatum),  der  enten  benyttes  som 
Fødemiddel  eller  som  Madding,  nemlig  ved  at  sænke 
Kurve  med  Kjød  eller  Aadsel,  viser  noksom,  at  deres 
Levemaade  «er  en  lignende.  De  smaae  „Tanglopper" 
( Amphipoder) ,  der  hoppe  saa  livligt  mellem  Tangen 
eller  paa  Strandsandet  ved  vore  Kyster,  faae  ved  deres 
uhyre  Mængde  en  stor  Betydning  i  Havet.  Naar  ved 
Grønland  en  Sælhund,  den  være  nok  saa  stor,  er  bleven 
fangen  i  Garn  og  bleven  liggende  kvalt  og  død  i  dette, 
kan  den  paa  en  eneste  Nat  være  fortæret  saa  ganske  og 
aldeles  af  disse  Krebsdyr,  at  kun  Skelettet  er  tilbage. 
Capitain  Holbøll  fortæller  i  „Naturhistorisk  Tidskrift", 
at  han  en  Gang  paa  en  Dybde  af  75  Favne  udlagde  en 
Kurv  med  en  død  Ravn  og  et  Stykke  af  en  Hais  Ho- 
ved og  2  Timer  efter,  da  han  halede  Kurven  op,  fik 
over  6  Potter  af  disse  smaae  Dyr,  uagtet  Kurven  var 
aaben  og  efterlod  en  bred  Stribe,  ligesom  en  Bisværm, 
af  disse  Dyr,  som  forlode  den  under  Ophalingen.  — 
At  Søstjernerne  eller,  som  de  ved  vore  Kyster  hyp- 
pigt  kaldes.     Kors  fiskene     trods   den   Langsomhed, 


416 

hvormed  de  bevæge  sig,  hore  til  de  for  Fiskerienie 
meget  skadelige  Dyr,  er  saa  bekjendt,  at  den  engelske 
Lovgivning  befaler  enhver  Fisker  at  sondertræde  eller 
fore  i  Land  alle  de  Søstjerner,  han  faaer  i  sit  Garn. 
Det  er  især  Østers  og  Muslinger,  som  de  fortære.  Fi- 
skene naturligvis  kun  som  dode  eller  i  alt  Fald  som 
fangne  og  døende.  „Naar  Fiskerne  optrække  deres  Bund- 
kroge, kunne  de  gjøre  Regning  paa  at  finde  Søstjerner 
i  Stedet  for  Fiske  paa  en  Deel  af  Krogene;  og  naar  Gar- 
nene formedelst  ondt  Veir  blive  staaende  noget  længere 
i  Havet  end  sædvanligt,  blive  de  fangede  Fiske,  især 
Kullerne  angrebne  og  ofte  halv  opædte  af  Søstjernerne, 
der  findes  i  overordentlig  Mængde  i  Nordsøen  og  Katte- 
gattet og  ofte  opnaae  en  betydelig  Størrelse,  indtil  16 
Tommer  i  Gjennemsnit*)." 


*)  Krøyer,  de  danske  Østersbanker  S.  18, 


c.  L. 


ié^ra£i935 


^'^ 


/3iL_ 


^cu-